568. plenarforsamling i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg — INTERACTIO, 23.3.2022-24.3.2022

29.7.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs resolution om krigen i Ukraine og dens økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser

(2022/C 290/01)

Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 35
	Resolution
Vedtaget på plenum	24.3.2022
Plenarforsamling nr.	568
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	176/1/1

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (EØSU)

fordømmer kraftigt det ensidige angreb mod Ukraine, som præsidenten for Den Russiske Føderation har beordret, og inddragelsen af det belarusiske regime. Udvalget understreger, at den russiske hærs invasion af Ukraine er i strid med gældende internationale bestemmelser og aftaler og en trussel mod den europæiske og globale sikkerhed. Invasionen er tillige i direkte strid med EU's primære mål om at »fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd«;

mener, at EU bør yde fuld støtte for at sikre, at alle krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden registreres og forfølges af Den Internationale Straffedomstol;

hylder det enorme mod, der udvises af det ukrainske folk, som forsvarer sit land mod de russiske invasionsstyrker. Udvalget opfordrer den frie del af verden til at støtte ukrainernes kamp for fred og frihed med alle til rådighed stående midler;

opfordrer EU og EU's ligesindede internationale partnere til fortsat at stå sammen, til uophørligt at udvise fuld solidaritet som reaktion på denne uberettigede og uprovokerede krig og til at finde en diplomatisk vej til at indstille fjendtlighederne. Udvalget understreger behovet for diplomatiske tiltag med henblik på en omgående våbenstilstand og etablering af en reel fredsproces, hvor EU-institutionerne spiller en aktiv rolle. Disse aktører bør tillige øge presset på det russiske regime ved straks at indføre yderligere sanktioner og anvende alle de redskaber, de måtte have til rådighed, for øjeblikkeligt at standse Ruslands militære aktion på ukrainsk territorium, at sikre, at de russiske styrker trækker sig helt tilbage, at genoprette fred, sikkerhed og stabilitet i EU's østlige nabolande og at støtte de samfund, der deler vores værdier;

mener, at det er af største interesse for EU og det internationale samfund, at ingen grænser bliver ændret med militære midler, og at den angribende part ikke opnår nogen fordele ved sine handlinger. Retsstatsprincippet skal respekteres, ikke den stærkestes rettigheder, og der skal betales fuld krigsskadeserstatning til Ukraine;

støtter og bakker op om de centrale budskaber i Europa-Parlamentets beslutning af 1. marts om den russiske aggression mod Ukraine, herunder de foreslåede foranstaltninger som umiddelbar støtte til Ukraine og de ukrainske borgere i deres kamp for uafhængighed og frihed;

bifalder de europæiske virksomheder, der har besluttet at trække sig fra det russiske marked, og opfordrer andre virksomheder til på samme måde at vægte medmenneskelighed og solidaritet højere end kortsigtede økonomiske interesser;

gentager sin utvetydige støtte til Ukraines, andre østlige partnerskabslandes (især Moldovas og Georgiens) og EU-medlemsstaters suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet inden for deres internationalt anerkendte grænser;

udtrykker sin dybe sorg over alle ofrene for angrebet, børn, kvinder og mænd, over ødelæggelsen af byer og infrastruktur, uoverskuelige menneskelige lidelser og miljøskader. Udvalget beklager, at millioner af mennesker er blevet tvunget til at forlade deres hjem og søge tilflugt på mere sikre steder inden for Ukraine eller i nabolandene, og insisterer på, at den angribende part skal stilles til ansvar for sine forbrydelser;

10.

opfordrer til, at man intensiverer indsatsen for at styrke Ukraines position og suverænitet samt de humanitære indsatser, der kan hjælpe det ukrainske folk ved at give adgang til vigtige varer, især vand, fødevarer, medicin og elektricitet. Udvalget opfordrer alle regeringer til at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at sikre fødevareforsyningen og fødevaresikkerheden ved at levere fødevarer og rent vand i krigszonerne. Udvalget opfordrer indtrængende Rusland til at sikre humanitær adgang til Ukraines befolkning og advarer om, at mange arbejdstagere ikke vil modtage deres løn og/eller ikke vil få adgang til deres opsparing. Udvalget opfordrer i den forbindelse til, at der træffes passende økonomiske foranstaltninger med henblik på at forhindre, at økonomien bryder sammen;

11.

bifalder den aktive tilgang, som har været udfoldet af alle regeringer i EU, navnlig Polens, Ungarns, Rumæniens, Bulgariens og Slovakiets regeringer, samt Moldovas regering, ved at de har holdt deres grænser åbne og bidraget til evakuering, husly, nødhjælp, lægebistand og asyl til de folk, der flygter fra krigen i Ukraine, hvad enten de er ukrainske statsborgere eller ej. Udvalget opfordrer Rådet og Kommissionen til at tilbyde yderligere finansiering til disse lande, da de er de primære indrejsesteder for ukrainske flygtninge til EU, og da de tillige vil være de primære opholdslande for ukrainske flygtninge i de kommende måneder;

12.

efterlyser i denne forbindelse endnu en gang en indvandringspolitik, der sikrer, at intet land bærer en uforholdsmæssig stor byrde, og at denne byrde fordeles ligeligt mellem alle medlemsstaterne;

13.

støtter EU's tilsagn om at bistå flygtninge fra Ukraine som skitseret i Kommissionens meddelelse »Europæisk solidaritet med flygtninge og andre på flugt fra krigen i Ukraine« (1), og understreger, at de midler, der er til rådighed som led i samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa og REACT (2), bør være fleksible og tilgængelige med det samme. Udvalget bifalder, at EU allerede har aktiveret EU's civilbeskyttelsesmekanisme og oprettet logistiske knudepunkter i nabolandene for at kanalisere bistand videre til Ukraine;

14.

bifalder den opmuntrende solidaritet, som civilsamfundsorganisationerne i EU og nabolandene udviser, og deres utrættelige indsats siden første dag af det russiske angreb. Udvalget understreger, at der skal afsættes økonomisk støtte både til regeringerne og de civilsamfundsorganisationer, der er aktive på området;

15.

efterlyser en fuld gennemførelse af direktivet om midlertidig beskyttelse (der den 4. marts 2022 blev aktiveret for første gang nogen sinde af Rådet på forslag fra Kommissionen) gennem solidaritet og delt ansvar EU-medlemsstaterne imellem, ved at sikre samtlige rettigheder, der fremgår af dette direktiv, hvilket omfatter adgang til arbejdsmarkedet, bolig, sundhedspleje, uddannelse og velfærdsydelser for alle dem, der er berettiget til denne beskyttelse, idet man på passende vis skal håndtere behovene i udsatte grupper, navnlig børn, kvinder, ældre og personer med handicap. Udvalget opfordrer værtslandene til at acceptere og respektere samme humanitære korridorer for alle flygtninge, der flygter fra krigen i Ukraine, uanset deres nationalitet;

16.

anerkender de vanskeligheder, som værtslandene kan møde i relation til en hurtig integration af flygtninge i deres arbejdsmarkeder. Udvalget understreger, at EU's økonomier har kapacitet til at absorbere tilstrømningen af mennesker fra Ukraine, forudsat at processen håndteres korrekt. Udvalget opfordrer til, at integrationsmekanismerne bliver køns- og alderssvarende. Udvalget opfordrer Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed til i overensstemmelse med myndighedens mandat at holde øje med arbejdsmarkedsintegrationen af flygtninge og til at udarbejde regelmæssige rapporter om dette. Udvalget minder i denne forbindelse om social- og solidaritetsøkonomiens potentiale til inden for rammerne af velfærdsstatens tjenesteydelser at fastholde og udvide beskæftigelsen selv i krisetider og opfordrer medlemsstaterne til at finde løsninger til en bedre integration af ukrainske flygtninge i deres arbejdsmarked. Udvalget anerkender den særlige situation, som kvinder og børn i konfliktområder og ved ankomsten til værtslandene befinder sig i, herunder risikoen for at blive udnyttet og udsat for kønsbaseret vold, navnlig seksuel vold og menneskehandel. Udvalget bemærker, at Det Europæiske Migrationsforum vil fortsætte med at overvåge situationen for ukrainske borgere, der har fået midlertidig beskyttelse i Den Europæiske Union, eller som har ret til at anmode om en sådan status;

17.

efterlyser en øget støtte til det ukrainske civilsamfund, både i og uden for Ukraine. Udvalget mener, at EU bør overveje at inddrage det ukrainske civilsamfund i alle diskussioner om Ukraine. Det ukrainske civilsamfund vil blive direkte inddraget i at afbøde konsekvenserne af krigen og at genopbygge landets socioøkonomiske struktur. Udvalget opfordrer i denne forbindelse til, at man konsoliderer og styrker de eksisterende finansieringsordninger, der sigter mod at støtte civilsamfundet i Ukraine;

18.

opfordrer — i kølvandet på de seneste erklæringer fra formanden for Kommissionen — EU-institutionerne og alle medlemsstaterne til at samarbejde fuldt ud med Ukraine og til at åbne alle relevante EU-fonde og -programmer for Ukraine;

19.

opfordrer EU-institutionerne til i overensstemmelse med artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union og på grundlag af merit snarest muligt at indlede en konkret dialog med Ukraine om processen for landets optagelse i Den Europæiske Union og til at yde øjeblikkelig finansiel bistand til sikring af den humanitære bistand til Ukraine. Udvalget opfordrer endvidere til, at en tilsvarende dialog indledes med andre lande, der har associeret sig med EU, som f.eks. Georgien og Moldova, så disse lande kan sikres stabilitet og ligebehandling. Dette bør ske uden at skade den igangværende tiltrædelsesproces for landene på Vestbalkan. I mellemtiden opfordrer udvalget til fortsat at arbejde hen imod Ukraines integration i EU's indre marked i overensstemmelse med associeringsaftalen;

20.

udtrykker dyb bekymring over den russiske regerings massive brug af propaganda og desinformation med henblik på at retfærdiggøre og lægge tågeslør over angrebet på Ukraine. I den forbindelse understreger udvalget nødvendigheden af at styrke EU's modstandsdygtighed over for cyberangreb og at formulere en global strategi til bekæmpelse af desinformation. EU skal her tage teten på verdensplan;

21.

understreger behovet for at støtte det uafhængige russiske og belarusiske civilsamfund og uafhængige russiske og belarusiske journalister og holde de relevante kommunikationskanaler åbne. Udvalget fordømmer på det kraftigste bølgen af undertrykkelse i Rusland såvel som anholdelserne af fredelige demonstranter, mundkurven på medierne og undertrykkelsen af civilsamfundets stemme;

22.

efterlyser fælles solidaritetstiltag med henblik på at boykotte produkter og tjenesteydelser fra Rusland. Udvalget understreger, at man skal afbryde samarbejdet med russiske virksomheder og organisationer, der støtter Putins politik. Udvalget fordømmer ethvert forsøg på at omgå kollektive boykotaktioner med henblik på at opnå fordele af enhver art;

23.

erkender, at krigen og alle relaterede foranstaltninger, navnlig sanktionerne, vil få socioøkonomiske konsekvenser for medlemsstaterne og nabolandene, som EU skal være parat til at påtage sig. Udvalget påpeger, at krisen blotlægger behovet for at styrke det indre marked og dets funktion. Udvalget understreger desuden, hvor vigtigt det er at udligne de tab, som europæiske virksomheder, der er berørt af sanktionerne, lider, og fremhæver behovet for at foretage en grundig konsekvensanalyse af sanktionerne, så man kan forberede sig på at afbøde deres økonomiske og sociale konsekvenser;

24.

understreger, at flere industrisektorer vil blive hårdt ramt, og påpeger, at ud over energi står Rusland og Ukraine for en betydelig andel af EU's import af metal, bl.a. nikkel, kobber og jern, samt vigtige råmaterialer som neon, palladium, titanium og platin, som er afgørende for adskillige strategiske industrier, herunder forsvarsindustrien og produktionen af mikrochips;

25.

understreger behovet for at fremskynde udviklingen af Europas strategiske og teknologiske autonomi og opfordrer EU's ledere til at bekræfte, at de står sammen og har viljen til at gøre Den Europæiske Union til en mere uafhængig og suveræn magt ved at forbedre EU's forsvarskapacitet og begrænse EU's afhængighed af energi, kritiske råstoffer og fødevarer;

26.

understreger, hvor vigtigt det er at mindske EU's energiafhængighed af tredjelande, navnlig Rusland. Udvalget efterlyser en bæredygtig plan for diversificering af energikilderne i medlemsstaternes energimiks og glæder sig over forslagene desangående i Versailleserklæringen (3). Udvalget anerkender, at en sikker og bæredygtig energiforsyning kun kan opnås fuldt ud på lang sigt ved at fremme anvendelsen af kulstoffattige og kulstoffrie energikilder med øget brug af lokale og bæredygtige energikilder. Udvalget er fortaler for at skrue op for investeringerne i forskning til udvikling af nye rene teknologier for at sikre det europæiske energisystem en modstands- og bæredygtig fremtid;

27.

understreger, at der er brug for en differentiering af de finanspolitiske strategier mellem de forskellige medlemsstater med henblik på at bevare gældsbæredygtigheden, navnlig i medlemsstater med stor offentlig gæld. Medlemsstater med lave og mellemhøje gældsniveauer bør prioritere en udvidelse af de offentlige investeringer. Udvalget understreger, at det er vigtigt at prioritere en udvidelse af de offentlige investeringer for at øge modstandsdygtigheden i EU's økonomi;

28.

udtrykker bekymring over nødsituationen i betydelige dele af transportsektoren, opfordrer Kommissionen til at være særligt opmærksom på den krise i transportsektoren, der forårsages af ekstremt høje udgifter til brændstof og elektricitet, når man udtænker de midlertidige rammebestemmelser for krisestøtte, der er omhandlet i meddelelsen REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser (4), og opfordrer til, at man går varsomt frem, når man opbløder de lovgivningsmæssige procedurer, så man sikrer, at det ikke svækker de sociale og miljømæssige standarder;

29.

understreger, at konflikten uundgåeligt vil få alvorlige konsekvenser for EU's landbrugsfødevaresektor, der vil behøve yderligere støtte. Udvalget understreger i denne henseende, at EU skal styrke sit engagement i at skabe bæredygtige fødevaresystemer, idet alle sikres adgang til kvalitetsfødevarer til en overkommelig pris. Navnlig skal EU forbedre sin fødevaresikkerhed ved at reducere afhængigheden af centrale importerede landbrugsprodukter og råmaterialer. Dertil kommer, at forbrugerne i alle EU's medlemsstater vil opleve betydelige stigninger i priserne på fødevarer og energi, hvilket risikerer at øge fattigdommen i EU;

30.

understreger, at Ukraine og Rusland er betydelige eksportører af adskillige landbrugsprodukter såsom korn og oliefrø. Udvalget bemærker, at afbrydelserne af eksporten fra disse lande allerede har ført til enorme globale prisstigninger for landbrugsvarer, og at konsekvenserne navnlig gør sig gældende i verdens fattigste lande, idet de fattigste mennesker er dem, der vil lide mest;

31.

understreger, at håndteringen af konsekvenserne af krigen ikke må gå ud over klimaindsatsen og bæredygtighed som omhandlet i FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, der først og fremmest er en dagsorden for fred, sikkerhed og fattigdomsbekæmpelse. Udvalget understreger desuden, at der skal gøres fremskridt med hensyn til gennemførelse af dagsordenen og en retfærdig omstilling ved hjælp af den europæiske grønne pagt, og at kun ekstraordinære undtagelser kan tillades i en begrænset periode;

32.

mener, at de miljømæssige konsekvenser af konflikten som følge af bombenedslag, olie- og gasudslip, hændelser på kemiske fabrikker eller atomkraftværker giver anledning til stor bekymring for både den ukrainske og EU's befolkning. Udvalget understreger, at EU skal bidrage til at beskytte og genoprette miljøskader forårsaget af krigen og sanktionere miljøforbrydelser, da de uundgåeligt vil få langvarige konsekvenser;

33.

understreger, at solidariteten skal fastholdes, og at man skal videreudvikle en fælles europæisk indsats for at dele de byrdefulde økonomiske konsekvenser, og foreslår, at der udformes et fleksibelt europæisk instrument. Udvalget bemærker, at det i de mest berørte lande kan være nødvendigt at behandle og revidere de nationale genopretnings- og resiliensplaner, navnlig i lyset af risikoen for stagflation. Udvalget anerkender, at alle EU-medlemsstater og deres borgere vil blive direkte berørt af invasionen af Ukraine, at de menneskelige omkostninger og konsekvenser for ukrainere vil være uoverskuelige, og at det derfor er nødvendigt med solidaritet inden for EU og langsigtet solidaritet mellem EU og Ukraine;

34.

glæder sig over tilsagnet i Versailleserklæringen (5) om at gøre mere brug af instrumentet den europæiske fredsfacilitet. Udvalget understreger, at EU bør bevæge sig i retning af en stærkere politisk integration, der kan understøtte en fælles udenrigspolitik, og opfordrer medlemsstaterne til straks at påbegynde arbejdet med at gennemføre et reelt fælles og effektivt forsvarssystem, der i væsentlig grad vil styrke EU's evne til at forsvare sig;

35.

anerkender, at besættelsen af atomkraftværkerne vækker bekymring om den nukleare sikkerhed for lokalbefolkningen og Europa som helhed, og efterlyser fuldt samarbejde med alle involverede aktører og Den Internationale Atomenergiorganisation for at overvåge situationen og forebygge et eventuelt radioaktivt udslip;

36.

understreger, at de politiske ledere skal være tydelige i deres kommunikation med EU-borgerne og forklare, hvilke omkostninger krigen er forbundet med. Udvalget betoner, at fred har en pris, og at vi alle skal betale den pris, der skal deles mellem medlemsstaterne;

37.

opfordrer EU og EU's medlemsstater til at forberede en passende bistands- og genopretningsplan for Ukraine med henblik på at støtte den ukrainske økonomi og genopbygningen af landets ødelagte infrastruktur. Udvalget understreger, at Den Russiske Føderation skal bære ansvaret for ødelæggelsen af den ukrainske infrastruktur, herunder civile bygninger og beboelsesejendomme, samt de betydelige økonomiske tab og vil være forpligtet til at kompensere for de skader, der er forårsaget af landets aggressive handlinger;

38.

forpligter sig til nøje at overvåge situationen ved at tilskynde til udveksling af oplysninger om støtte fra europæiske civilsamfundsorganisationer på stedet og ved at tilskynde til en reel dialog med ukrainske civilsamfundsorganisationer, herunder arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger, gennem deres permanente dialogmekanismer. Udvalget forpligter sig til at overvåge situationen for flygtningene på stedet samt i nabolandene, med fuld støtte til det ukrainske folk.

Bruxelles, den 24. marts 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) COM(2022) 107 final — Europæisk solidaritet med flygtninge og andre på flugt fra krigen i Ukraine.

(2) COM(2022) 109 final — Samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa (CARE).

(3) Versailleserklæringen, vedtaget på stats- og regeringschefernes uformelle møde den 10.-11. marts 2022 https://www.consilium.europa.eu/media/54803/20220311-versailles-declaration-da.pdf.

(4) COM(2022) 108 final — REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser.

(5) Versailleserklæringen, vedtaget på stats- og regeringschefernes uformelle møde den 10.-11. marts 2022 https://www.consilium.europa.eu/media/54803/20220311-versailles-declaration-da.pdf.

568. plenarforsamling i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg — INTERACTIO, 23.3.2022-24.3.2022

29.7.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/6

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om EU-foranstaltninger for perioden efter covid-19: Bedre genopretning gennem idræt

(initiativudtalelse)

(2022/C 290/02)

Ordfører:

Pietro Vittorio BARBIERI

Vedtaget på plenarforsamlingen	23.3.2021
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 32, stk. 2
	Initiativudtalelse
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	7.3.2022
Vedtaget på plenum	24.3.2022
Plenarforsamling nr.	568
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	148/0/0

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Efter en lang periode med pandemi, som har haft en alvorlig indvirkning på idrætten som helhed og navnlig på breddeidrætten med den deraf følgende nedlukning af mange idrætsfaciliteter, er det nødvendigt med en strategisk tilgang for at forny og styrke den rolle, som idræt og fysisk aktivitet spiller i genopbygningen af et mere modstandsdygtigt og bæredygtigt samfund. En sådan tilgang skal ses som en del af den bredere økonomiske og sociale genopretningsproces, idet man skal forsøge at fastsætte mål for at styrke sektorens beredskab over for de kriser, som oftere og oftere rammer den.

1.2.

Idræt og fysisk aktivitet bør integreres i strategierne for økonomisk og social udvikling, og de tværsektorielle forbindelser til især folkesundheden, uddannelsesområdet og den sociale inklusion bør styrkes. Idræt er en drivkraft for den sociale, økonomiske og miljømæssige bæredygtighed, som fremmer genopretningen, da den skaber nye beskæftigelses- og forretningsmuligheder. Det er desuden vigtigt at fremme den sociale dialog om trivsel og fysisk aktivitet på arbejdspladsen med inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Derfor opfordrer EØSU til, at der gennemføres studier, som viser forbindelsen mellem idrætsudøvelse og den generelle trivsel blandt borgerne.

1.3.

Der er behov for, at børn i skolen og på de forskellige læringstrin undervises i alt vedrørende kropslære på linje med undervisningen i at tackle en opgave, tilegne sig viden og udvikle sig. Nytænkning af idrætsundervisningen i skolen gennem leg, underholdning og tværfaglighed er et enestående instrument til at skabe resultater, harmoni, sameksistens og frem for alt et vellykket skoleforløb og fremme af en sund livsstil. Man bør således anerkende værdien af idræt og fysisk aktivitet på lige fod med andre fag, navnlig i de tidlige skoleår med særlig fokus på indre og geografisk ugunstigt stillede områder.

1.4.

I Lissabontraktaten henvises der til idrættens sociale og økonomiske værdi i europæisk sammenhæng. Sundhedskrisen har affødt et behov for at give de værdier, som idræt og fysisk aktivitet repræsenterer, en mere fremtrædende plads i europæisk politik og at anerkende dem fuldt ud på linje med andre europæiske politikker. Samhørighedspolitikkerne er altså ikke nok. Der er behov for, at de styrkes, dvs. en egentlig ændring i synet på idræt, hvor idrættens indvirkning på menneskers trivsel og livskvalitet virkelig værdsættes.

1.5.

Det er derfor vigtigt at:

1.5.1.

medtage idrætsafsavn — dvs. antallet af personer, der ikke har mulighed for at få adgang til et nødvendigt gode, nemlig retten til at dyrke idræt — i Eurostats indeks til måling af materielle afsavn

1.5.2.

give idrætssektoren adgang til alle former for EU-finansiering i perioden 2021-2027, både den direkte og den indirekte forvaltede finansiering, idet idræt og fysisk aktivitet bør anses som en investering i lokalsamfundets individuelle og kollektive trivsel

1.5.3.

øge den andel af de samlede finansieringsmidler, der er afsat til idræt og tværsektorielt samarbejde, herunder idræt, i Erasmus+-programmet. Finansieringen bør ikke kun komme fra samhørighedsfondene, men også fra de midler, der er afsat til de forskellige dele af genopretningsfonden, da finansieringen af idræt er kraftigt reduceret. Det ville desuden være ønskeligt at se en større omfordeling af ressourcerne mellem elitesport og idræt med socialt sigte

1.5.4.

udvikle planer for støtte af idrætten i tilfælde af kriser og nødsituationer (økonomiske, sociale og sundhedsmæssige), herunder beredskabsplaner, gennem bl.a. de nødvendige administrative forenklinger for at mindske det tunge bureaukrati, som især rammer breddeidrætsorganisationerne. Det bør derfor prioriteres at støtte især breddeidrætten, da den spiller en inkluderende rolle i forhold til personer med handicap eller udsatte og sårbare personer og i høj grad bidrager til interkulturel interaktion

1.5.5.

fremme støtten til netværk for aktivt medborgerskab i forbindelse med gennemførelsen af disse mål på lokalt plan gennem partnerskaber og fælles udformning mellem offentlige politikker og netværk med henblik på at skabe former for social innovation med udgangspunkt i erfaringerne med delt forvaltning og cirkulær nærhed. Organisationers og arbejdsmarkedets parters deltagelse bør fremmes.

2. Generelle bemærkninger

2.1.

På baggrund af en pandemi, der fortsat sætter os på prøve, og mens vi kæmper for at beskytte menneskeliv og forsørgelsesmuligheder, må vi ikke glemme, at vi står over for valg, der vil definere fremtiden for EU's socioøkonomiske systemer og de europæiske borgeres liv.

2.2.

Sundhedskrisen har vist, at det på grund af den flerdimensionelle karakter af de problemer, vi står over for, er umuligt at opnå et niveau af modstandsdygtighed, der kan sikre fuld beskyttelse af EU's socioøkonomiske systemer. Der skal gøres en indsats for at tilpasse vores samfund til kriser og forandringer ved at fremme modeller for modstandsdygtighed, der bygger på evnen til at foregribe kriser og håndtere dem med egnede »instrumenter«.

2.3.

Coronaviruspandemien har ændret de økonomiske, sociale og sundhedsmæssige udsigter for de kommende år og dermed også tilgangen til udviklings- og samhørighedsstrategierne. Vi må vælge, om vi skal fortsætte, som vi altid har gjort, eller om vi skal ændre og tilpasse det paradigme, der danner grundlag for udviklings- og samhørighedspolitikkerne, på baggrund af de problemer, der er afdækket, og de erfaringer, der er gjort som følge af covid-19-krisen.

2.4.

Sporten som helhed er blevet hårdt ramt af covid-19-krisen i hele Europa, men det skal understreges, at breddeidrætten har oplevet de største problemer og udfordringer. Krisen inden for idrætten har især ramt de unge og begrænset deres »ret« til at dyrke idræt og fysisk aktivitet. På samme måde har hele den organiserede idræt og sportsindustrien mærket virkningerne af sundhedskrisen i en sådan grad, at det også påvirker genopretningen på mellemlang sigt.

3. Idrættens rolle i udviklings- og samhørighedsprocesserne

3.1.

Idræt giver civilsamfundet mulighed for at viderekanalisere sine evner på konstruktiv vis og tilfører det positive værdier gennem en enestående og flerdimensionel tilgang, der bidrager til fysisk og mentalt velbefindende. Idræt afhjælper ligeledes sociale problemer, idet den kan samle kulturelt forskelligartede lokalsamfund. På de betingelser, der beskrives i denne udtalelse, er idræt en drivkraft for social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Idræt puster nyt liv i regioner og lokalområder, øger deres tiltrækningskraft og bidrager til genopretningen, idet den kan skabe nye job- og forretningsmuligheder.

3.2.

Hvad angår den økonomiske dimension kan idræt fremme etableringen af nye erhvervsaktiviteter eller styrke eksisterende erhvervsaktiviteter gennem fremme af sociale og teknologiske innovationsprocesser. Gennem idræt kan der skabes nye jobmuligheder, bl.a. gennem formelle og ikkeformelle uddannelsesforløb for unge. Idræt er et instrument til at forbedre og styrke arbejdstagernes helbred og kvalifikationer, og fordi idræt i det væsentlige bygger på bidrag fra mennesker, er den en effektiv løftestang for jobskabelse på lokalt plan.

3.3.

Hvad angår den sociale dimension, er idræt kendetegnet ved evnen til at skabe interaktion med en bred vifte af sociale grupper, udjævne forskelle og samle lokalsamfund samt inddrage udsatte og sårbare sociale grupper i det lokale samfundsliv. Hertil kommer, at idrætsprojekter kan bidrage til social revitalisering i såkaldte »ugunstigt stillede« geografiske områder såsom forstæder, landdistrikter og indre områder i de europæiske regioner.

3.4.

Hvad angår den miljømæssige dimension, udgør idræt et strategisk instrument til at nå de mål, der er fastsat for at håndtere udfordringerne forbundet med klimaforandringerne. Idrætsudøvelse er et instrument til fremme af bæredygtig mobilitet og miljøfornyelse i byområder med henblik på tilpasningen til klimaforandringerne. Hvis idrætsfaciliteter omdannes til næsten energineutrale idrætsanlæg (1), vil de bidrage til opfyldelsen af målene for miljømæssig bæredygtighed og til afholdelse af arrangementer med et begrænset CO2-fodaftryk. Endelig er idrætsarrangementer et glimrende middel til formidling og spredning af positive budskaber vedrørende miljøet.

3.5.

Selv om idræt i alle de vigtigste overnationale strategier (2030-dagsordenen, samhørighedspolitikken 2021-2027, Verdenssundhedsorganisationens globale handlingsplan vedrørende fysisk aktivitet for årene 2018-2030) udpeges som et vigtigt middel til at opfylde målene for udvikling, bæredygtighed og samhørighed, kan det desværre konstateres, at man i mange medlemsstater stadig ikke følger denne tilgang, idet idrætsaktiviteter og dyrkning af idræt i mange tilfælde fortsat betragtes som leg og rekreation.

3.6.

Der er en risiko for, at covid-19-krisen reducerer eller fjerner muligheden for at dyrke idræt. I mangel af specifikke og »innovative« tiltag, der er i stand til effektivt at tackle problemerne og finde løsninger, vil sammenkoblingen af den sociale og økonomiske dimension af denne kritiske situation have katastrofale konsekvenser og begrænse en række vigtige aktiviteter til sikring af borgernes livskvalitet, velbefindende og sundhed. Ud over at true »overlevelsen« for mange organisationer, foreninger og virksomheder, der er aktive inden for idrætten, skaber denne situation et socialt problem i forhold til borgernes livskvalitet og et økonomisk problem i kraft af den manglende indtægtskilde for dem, der lever af disse aktiviteter. På samme måde gør de økonomiske trængsler som følge af krisen det umuligt for mange borgere at afholde omkostningerne til idrætsaktiviteter for deres børn eller for dem selv med negative konsekvenser for det fysiske velvære og sundheden.

3.7.

For sårbare samfundsgrupper såsom personer med handicap forværrer risikoen for afsavn af idræt andre i forvejen kritiske forhold, der i nogle medlemsstater medfører systemiske begrænsninger. I forhold til mental sundhed har pandemien kraftigt begrænset den aktive deltagelse i særlige tilbud og tjenester for brugerne, deres familiemedlemmer, aktørerne, borgerne og idrætsforeningerne og frataget personer med psykiske lidelser muligheden for at dyrke idræt som et redskab til at skabe og opretholde sociale relationer, der afhjælper den isolation og marginalisering, som sygdommen medfører. Den kollektive velfærd vedrører alle, og ikke kun dem, der yder og modtager pleje.

3.8.

I betragtning af den kraftige begrænsning af mulighederne for social kontakt, der især har ramt børn og unge hårdt, er der behov for at genoplive mulighederne for at dyrke idræt og fysisk aktivitet samt for uddannelse og træning med fokus på sikkerheden på de steder, hvor disse aktiviteter foregår, for at beskytte børn og unge. Idræt er der, hvor et meget stort antal børn og unge dagligt er i kontakt med deres lærere, vejledere og trænere. Det er et af de områder, der har størst indvirkning på deres psykiske og fysiske udvikling, og der er behov for at indføre særlige strategier, så de i et beskyttet miljøkan udnytte alle de fordele, som idræt kan bringe. Idræt for alle må ikke forstås som idræt for enhver pris.

3.9.

Regelmæssig fysisk aktivitet er også vigtig for aktiv aldring og kan spille en afgørende rolle i at forbedre ældres funktionsdygtighed og livskvalitet. Desuden forstærkes virkningen af fysisk aktivitet, hvis de ældre samtidig inddrages i sociale og produktive aktiviteter. Idræt udfylder således en præventiv rolle, da den kan bidrage til, at arbejdstagerne bliver sunde pensionister i god form.

3.10.

Udviklingen af muligheder for fysisk aktivitet for flest mulige borgere kræver også social og samfundsmæssig innovation, som især det organiserede civilsamfund og arbejdsmarkedets parter bør bidrage til. De daglige rammer, hensyn til arbejdstagernes, de studerendes og elevernes rytme samt muligheden for at designe steder, hvor forældre kan være fysisk aktive samtidig med deres børn, er helt afgørende. Pandemien har gjort, at vi igen har fået øjnene op for idræt under åben himmel, hvilket kan fremme innovative tendenser såsom idrætsaktiviteter i byen og på landet og dermed pust nyt liv i udendørsarealer og udnytte deres fleksibilitet. Der er et enormt behov for social innovation, som bør fremmes og styrkes for at afhjælpe det faktum, at de fleste borgere ikke har tid til at dyrke idræt, også selv om de gerne vil.

3.11.

Den rolle, som udfyldes af private faciliteter i nærmiljøet (sportscentre), der har den kapacitet, der er nødvendig til at samarbejde med virksomheder og med andre faciliteter, der drives af civilsamfundsorganisationer (f.eks. handicapcentre), bør fremhæves i forbindelse med udviklingen af kollektive programmer for arbejdstagere og borgere i almindelighed.

3.12.

På dette område spiller civilsamfundet og alle arbejdsmarkedets parter en central rolle, da de ved at tilskynde til aktivt medborgerskab og gennem den sociale dialog kan fremme strategierne for livskvalitet på arbejdspladsen, bl.a. inden for rammerne af de kollektive overenskomster, tilrettelægge kampagner for at få arbejdstagere til at melde sig ind i fitnesscentre og/eller idrætsforeninger, tilskynde de ansatte inden for idrætten til at beskytte egne interesser og indføre pauser til fysisk aktivitet i arbejdstiden. Sundhedspersonale og pædagoger bør have en mere fremtrædende rolle i at øge bevidstheden om og fremme idræt for at skabe en ny kultur og få arbejdsgiverne til at skabe incitamenter til at dyrke sport.

3.13.

Hvad angår kønsaspektet udgør det europæiske charter om kvinders rettigheder inden for sport (2) helt sikkert en plan for det fortsatte arbejde med at oplyse folk om forskelligheder og afprøve nye aktiviteter samt videreføre samspillet og samarbejdet mellem forskellige aktører. Dette gælder især inden for kommunikation, hvor man længe har kunnet se en tættere forbindelse mellem kvinder og medier, for at fremme et respektfuldt og velovervejet journalistisk sprog og bekæmpe alle former for vold, forskelsbehandling og økonomiske uligheder gennem idræt og skabe en stadig mere åben bevægelseskultur, som passer begge køn.

4. Idræt på 2030-dagsordenen

4.1.

Idræt er et universelt sprog, som forener mennesker, befolkninger og kulturer, og idrættens værdier er universalitet og harmoni. Idræt er et vigtigt instrument i bestræbelserne for at omdanne vores samfund til mere reflekterende, bæredygtighedsorienterede »miljøer«. Idræt bidrager til opfyldelsen af målene i 2030-dagsordenen gennem principperne om respekt, forståelse, integration og dialog og ved at bidrage til den enkeltes udvikling og selvrealisering uanset alder, køn, oprindelse, tro og meninger.

4.2.

Trods idrættens indlysende tværgående karakter som et instrument til at understøtte gennemførelsen af de principper, der forfølges inden for rammerne af 2030-dagsordenen, er det klart, at idræt i højere grad vil kunne bidrage til at fremme nogle af de 17 mål under 2030-dagsordenen end andre.

4.3.

EU's kompetence på idrætsområdet er forholdsvis ny, idet den først blev indført med ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten. EU's kompetence dækker udviklingen af politikker, som bygger på konkrete elementer, samt fremme af samarbejdet og forvaltningen af initiativer til støtte for fysisk aktivitet og idræt i Europa. Der er for perioden 2014-2020 for første gang blevet stillet en specifik budgetpost til rådighed under Erasmus+-programmet (3) til understøttelse af projekter og netværk inden for idrætten. I perioden 2021-2027 vil EU's indsats for at støtte idræt blive opretholdt og styrket.

5. Idræt og samhørighedspolitikken

5.1.

EU bestræber sig på at sikre større retfærdighed og åbenhed i idrætskonkurrencer og en bedre beskyttelse af idrætsudøvernes moralske og fysiske integritet under samtidig hensyntagen til idrættens særlige natur. EU dækker navnlig tre indsatsområder inden for idræt: 1) idrættens sociale rolle, 2) idrættens økonomiske dimension og 3) den politiske og retlige ramme for sektoren. Ud over at støtte tiltag gennem direkte forvaltede finansieringsinstrumenter fremmer EU på disse områder også anvendelsen af og de supplerende muligheder i samhørighedspolitikken.

5.2.

Det er bevist, at idræt og fysisk aktivitet giver mulighed for at interagere med en lang række sociale grupper, udjævne forskelle og samle lokalsamfund samt inddrage sociale grupper, som ikke deltager i lokalsamfundet. Projekter inden for idræt kan desuden bidrage til en række politiske mål, nemlig at fremme innovation, sikre byfornyelse, understøtte udviklingen af landdistrikterne og bidrage til interne investeringer i de europæiske regioner.

6. Idræt og Verdenssundhedsorganisationens globale handlingsplan vedrørende fysisk aktivitet for årene 2018-2030

6.1.

Den globale handlingsplan vedrørende fysisk aktivitet for årene 2018-2030 (4) indeholder de strategiske mål, der skal nås gennem politiske tiltag for at nedbringe det samlede omfang af fysisk inaktivitet hos voksne og unge med 15 % hen imod 2030. I planen understreges nødvendigheden af en tværsektoriel og holistisk tilgang og vigtigheden af at investere i bl.a. sociale, kulturelle, økonomiske, miljømæssige og uddannelsesmæssige politikker til fremme af fysisk aktivitet og bidrage til opfyldelsen af mange af verdensmålene for bæredygtig udvikling 2030. Strategierne til gennemførelse af planen skal tage hensyn til alle de faktorer, der er bestemmende for livsstilen, og har til formål at iværksætte effektive sundhedsfremmende tiltag med en tværsektoriel og integreret tilgang.

6.2.

Fremme af fysisk aktivitet er et komplekst spørgsmål, der kræver et stærkt lederskab og politisk handling i sundhedssektoren på nationalt plan, men også et tæt samspil med andre sektorer såsom undervisning, kultur, transport, byplanlægning og økonomi. For at fremme fysisk aktivitet og modvirke stillesiddende adfærd er det nødvendigt at håndtere de miljømæssige, sociale og individuelle problemer forbundet med fysisk inaktivitet og træffe effektive og bæredygtige foranstaltninger gennem et samarbejde mellem flere sektorer på nationalt, regionalt og lokalt plan. Dette kan gøres med en tværsektoriel tilgang, der gør det muligt at gennemføre tiltag til ændring af usund adfærd ved både at påvirke den individuelle livsstil og skabe de miljømæssige og sociale betingelser, der kan medvirke til en adfærdsændring.

7. Fra strategier til praksis

7.1.

Trods det klare bidrag, som idræt og fysisk aktivitet yder til opfyldelsen af målsætningerne om udvikling, bæredygtighed og samhørighed, er det fortsat meget vanskeligt at gøre EU-midlerne tilgængelige for initiativer til fremme af idræt og udnyttelse af idrættens potentiale. Denne situation skyldes hovedsagelig, at idræt ikke fremstår som et klart investeringsområde i de forordninger, der ligger til grund for samhørighedspolitikken 2021-2027. En klar henvisning til idræt i programmerne for gennemførelse af samhørighedspolitikken ville ikke kun give faste rammer for, hvordan midlerne kan finansiere idrætten, men ville også forenkle arbejdet for de myndigheder, der forvalter midlerne, når de skal godkende projekter vedrørende »idræt og fysisk aktivitet«.

7.2.

For at anskueliggøre idrættens strategiske betydning i forbindelse med gennemførelsen af udviklings- og samhørighedsstrategierne, vedlægges der i bilaget en kohærensanalyse mellem målene i 2030-dagsordenen og målene i samhørighedspolitikken 2021-2027 og de mulige tiltag, der kan træffes gennem idræt.

Bruxelles, den 24. marts 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Forslag til Rådets henstilling om uddannelse med henblik på miljømæssig bæredygtighed.

(2) Det europæiske charter om kvinders rettigheder inden for sport.

(3) Resultater for Erasmus+.

(4) Den globale handlingsplan vedrørende fysisk aktivitet 2018-2030.

29.7.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/11

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om en ny ramme for frihandelsaftaler, økonomiske partnerskabsaftaler og investeringsaftaler, der sikrer reel inddragelse af civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter samt information af borgerne

(initiativudtalelse)

(2022/C 290/03)

Ordfører:

Stefano PALMIERI

Plenarforsamlingens beslutning	25.3.2021
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 32, stk. 2
	Initiativudtalelse
Kompetence	Sektionen for Eksterne Forbindelser
Vedtaget i sektionen	9.3.2022
Vedtaget på plenum	23.3.2022
Plenarforsamling nr.	568
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	215/1/7

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU gentager sin støtte til den nye åbne, bæredygtige og determinerede europæiske handelsstrategi, og mener, at det via denne strategi er særligt vigtigt dels at fremme de europæiske produktionssektorers og økonomiske aktørers konkurrenceevne (store virksomheder og små og mellemstore virksomheder), dels at bidrage til udbredelsen af europæiske værdier og principper, navnlig demokrati og menneskerettigheder, sociale rettigheder og kønsrettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljørettigheder. På den måde vil det være muligt at sikre, at Den Europæiske Union (EU) har de rette instrumenter til at beskytte arbejdstagerne og virksomhederne mod urimelig handelspraksis og forbrugerne mod skadelige og ikkebæredygtige produkter, og således bliver der sammenfald mellem virksomhedernes og forbrugernes og arbejdstagernes interesser.

1.2.

Til gennemførelsen af EU's nye ambitiøse handelsstrategi mener EØSU, at der er behov for:

—

en innovativ strategi for handelsforhandlinger (handelsaftaler, økonomiske partnerskabsaftaler, investeringsaftaler), som kan garantere, at civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter reelt deltager, og dermed sikre, at fordelene ved samhandel kommer alle deltagere i EU og i partnerlandene til gode

—	en passende reform af instrumenterne til overvågning, evaluering og gennemførelse af aftalerne, dvs. de interne rådgivende grupper.

1.3.

Den tostrengede reformproces — af forhandlingsinstrumenterne og af de interne rådgivende grupper — vil efter EØSU's opfattelse sikre reel udveksling og dermed en offentlig bevidsthed om værdien af de indgåede aftaler (handelsaftaler, økonomiske partnerskabsaftaler og investeringsaftaler) blandt alle aktører, der berøres af virkningerne af disse aftaler (virksomheder, arbejdstagere, forbrugere mv.), og hos begge aftaleparter (EU og partnerlande).

2. Generelle bemærkninger

2.1.

Kommissionen udarbejdede i februar 2021 retningslinjerne for en ny åben, bæredygtig og determineret europæisk handelsstrategi (1). En strategi, der skal sikre opnåelsen af følgende tre EU-mål:

i)	understøtte den økonomiske genopretning og den grønne og digitale omstilling

ii)	indrette de internationale regler efter en mere bæredygtig og retfærdig globalisering

iii)	øge EU's evne til at forfølge sine interesser og håndhæve sine rettigheder.

2.1.1.

Forskellige faktorer har medvirket til udarbejdelsen af denne nye handelsstrategi. I første række covid-19-pandemikrisen, der har givet anledning til seriøse overvejelser om nye strategier vedrørende sikkerheden i forbindelse med sundhed, fødevarer, forsyningen af råstoffer og strategiske produkter og de globale værdikæder i almindelighed.

2.1.2.

Andre afgørende faktorer bag Kommissionens forslag til en ny handelsstrategi er knyttet til: i) den vedvarende krise i Verdenshandelsorganisationen (WTO), ii) de problemfyldte forbindelser med visse lande og handelsblokke, helt konkret Kina, Rusland og USA, iii) de vanskelige forhandlinger med Det Forenede Kongerige og iv) det nuværende dødvande, som en række handelsaftaler befinder sig i (jf. aftalen mellem EU og MERCOSUR, den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Centralafrika og den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Det Østafrikanske Fællesskab).

2.1.3.

Det fastslås gentagne gange i Kommissionens forslag, at den nye europæiske handelsstrategi ud over at fremme europæiske produktionssektorers konkurrenceevne skal bidrage til at fremme europæiske værdier og principper, navnlig demokrati og menneskerettigheder, sociale rettigheder og kønsrettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljørettigheder.

2.1.4.

Europa-Parlamentet har hilst Kommissionens forslag velkommen og opfordret Kommissionen til at sørge for, at kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i de forhandlede aftaler bidrager til at garantere, at alle deltagere er sikret fordelene ved samhandelen (2).

2.1.5.

EØSU har i sine seneste udtalelser gentaget sit syn på EU's handelspolitik og har givet udtryk for sin fulde støtte til Kommissionens forslag og understreget, at det er vigtigt, relevant og kommer på det rette tidspunkt. Samtidig har EØSU klart formuleret sine forventninger og deraf følgende anbefalinger til en ambitiøs revision af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling (3).

2.1.6.

Den nye strategi, som Kommissionen har foreslået, er med rette ambitiøs, og derfor er det udvalgets opfattelse, at der med henblik på gennemførelsen er behov for:

—

—	en passende reform af instrumenterne til overvågning, evaluering og gennemførelse af aftalerne, dvs. de interne rådgivende grupper.

2.1.6.1.

Den tostrengede reformproces — af forhandlingsinstrumenterne og af de interne rådgivende grupper — vil sikre reel udveksling og dermed en offentlig bevidsthed om værdien af de indgåede aftaler (handelsaftaler, økonomiske partnerskabsaftaler og investeringsaftaler) blandt alle aktører, der berøres af virkningerne af disse aftaler (virksomheder, arbejdstagere, forbrugere mv.), og hos begge parter (EU og partnerlande).

3. En kritisk evaluering af de nuværende handelsaftaler

3.1.

EØSU gentager, at det er overbevist om multilateralismens afgørende betydning for samhandelen, og at WTO — efter en omfattende reform — igen bør indtage rollen som garant for en sådan multilateralisme. Alligevel mener udvalget, at handelsaftalerne — i denne særlige kontekst — kan udfylde en afgørende rolle ikke kun for EU's bilaterale samhandel (som udgør over 30 % af handelen med varer og tjenester i EU), men især hvad angår udbredelsen af økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig udvikling i EU og dets partnerlande.

3.2.

I de senere år har adskillige af EU's forhandlingsinstrumenter (handelsaftaler, økonomiske partnerskabsaftaler, investeringsaftaler) været genstand for stærkt kritiske vurderinger fra EØSU's side (4).

3.3.

EØSU mener, at der bør tages udgangspunkt i disse vurderinger for at kunne afgøre om de nuværende forhandlingsinstrumenter bør ændres, så målene i Kommissionens forslag til en ny handelsstrategi kan nås.

3.3.1.

Et første aspekt vedrører den ringe gennemsigtighed under forhandlingerne om handelsaftalerne. Selv om der er et klart behov for fortrolighed af indholdet af de aftaler, der forhandles om, mener EØSU, at der alligevel bør sikres gennemsigtighed i gennemførelsen af handelsforhandlingerne, således at de borgere og interessenter, der berøres af forhandlingerne løbende holdes orienteres.

3.3.1.1.

Kommissionen har altid udvist en klar modstand mod at sikre fuld gennemsigtighed i forhandlingerne med henvisning til gældende bestemmelser (5) og en række domme afsagt af Domstolen (6) med den begrundelse, at offentliggørelse af oplysninger under forhandlingerne vil skade Den Europæiske Unions interesser.

3.3.1.2.

EØSU erkender, at Kommissionen i løbet af de seneste år har udvist en vigtig og interessant imødekommenhed og øget gennemsigtigheden ved for forskellige handelsaftaler at udlevere oplysninger om protokollerne fra forskellige forhandlingsrunder, det modtagne forhandlingsmandat, de forskellige skriftlige forslag og tilrettelægge møder gennem civilsamfundsdialogen og med grupper af eksperter vedrørende EU's handelsaftaler.

3.3.1.3.

Trods disse forbedringer bør det forhandlingsmandat, som Rådet har fastlagt, være mere ambitiøst og give Kommissionen større muligheder for at tilrettelægge civilsamfundets og arbejdsmarkedsparternes deltagelse på en måde, der sikrer, at de reelt inddrages i forhandlingsprocessen. EØSU har desuden opfordret til en genetablering af ekspertgruppen, hvis mandat er udløbet (7).

3.3.1.4.

EØSU forstår, at der skal foretages en egentlig afvejning mellem gennemsigtighed og fortrolighed under forhandlingerne, men det er stadig spørgsmålet om gennemsigtighed, der giver anledning til de største gnidninger i forhold til interessenter, civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter.

3.4.

Et andet kritikpunkt er, at bæredygtighedsvurderingerne af aftalerne er ufuldstændige, offentliggøres med forsinkelse — når forhandlingerne allerede er afsluttet — eller helt mangler i partnerlandene.

3.4.1.

Det er netop den sene offentliggørelse af bæredygtighedsvurderingen af aftalen mellem EU og MERCOSUR, der er blevet indbragt for Den Europæiske Ombudsmand af en række ikkestatslige organisationer (8). I marts 2021 fremførte Den Europæiske Ombudsmand følgende kritik af Kommissionen: »Kommissionen færdiggjorde ikke bæredygtighedsvurderingen rettidigt, dvs. inden afslutningen af handelsforhandlingerne mellem EU og Mercosur. Dette udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser« (9).

3.4.2.

EØSU minder om, at vurderingerne af aftalernes økonomiske, sociale og miljømæssige bæredygtighed bør offentliggøres rettidigt ved forhandlingernes påbegyndelse, opdateres i løbet af forhandlingerne og være omfattet af efterfølgende regelmæssige evalueringer af aftalen i overvågningsfasen. Disse vurderinger skal desuden vedrøre begge forhandlingsparter: Den Europæiske Union, medlemsstaterne og de lande, der sidder på den anden side af forhandlingsbordet (10).

3.5.

Et andet kritikpunkt af handelsaftalerne har været, at de ikke effektivt har garanteret overholdelsen af menneskerettighederne, de sociale rettigheder og bestemmelserne i Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende konventioner og miljø- og sikkerhedsstandarder. Desuden sikrer aftalerne ikke lige konkurrencevilkår mellem alle markedsoperatører (det gælder især for små og mellemstore virksomheder og en række produktionssektorer) (11).

3.6.

Hertil kommer, at der i handelsaftalerne undertiden ikke tages højde for de særlige forhold i udviklingslandene og for asymmetrier mellem EU og partnerlandene med risiko for, at eksisterende forskelle ikke løses eller til tider bliver større (f.eks. lige adgang til livsvigtig medicin eller til vacciner), og for den mulige fortrinsstilling, som multinationale selskaber kan få efter indgåelsen af handelsaftalerne.

3.7.

For at sikre en effektiv og omfattende inddragelse af det organiserede civilsamfund er en udbredt etablering af interne rådgivende grupper ikke kun nødvendig i forbindelse med alle fremtidige handelsforhandlinger, men især under de nuværende økonomiske partnerskabsaftaler i Afrika, hvor interne rådgivende grupper slet ikke findes. Igangværende og kommende revisionsprocesser og gennemførelsen af den nye aftale mellem EU og Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet skaber en reel mulighed for at indføre interne rådgivende grupper i de eksisterende handelsaftaler, hvor dette instrument mangler (f.eks. revisionen af den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Southern African Development Community (SADC-ØPA-gruppen).

3.8.

Civilsamfundets og arbejdsmarkedsparternes deltagelse i forhandlingerne og i overvågningen af de aftaler, der er indgået af EU, har undergået en vis udvikling siden de første erfaringer. EØSU anerkender den indsats, der er gjort, og som det i mange tilfælde har deltaget i.

3.9.

EØSU noterer sig resultaterne af den nylige Study Reviewing the DG Trade Civil Society Dialogue (12), der indeholdt en evaluering af dialogen med civilsamfundet på europæisk og nationalt plan. EØSU er enig i nogle af undersøgelsens resultater, men mener, at der er behov for et kvantespring, når det gælder den reelle inddragelse af civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter i EU's handelspolitik.

3.10.

EØSU har ved flere lejligheder efterspurgt reel og større inddragelse af civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter i alle faser af forhandlingerne om handelsaftaler på begge sider af forhandlingsbordet (Kommissionen og partnerlandene) (13).

3.11.

Af disse mange grunde mener EØSU, at det er på tide, at der udarbejdes en ny og mere effektiv forhandlingsstrategi med nye normer og procedurer til sikring af en faktisk og effektiv deltagelse af civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter. Dette vil alt sammen bidrage til opfyldelsen af målene i EU's nye handelsstrategi og sikre, at der indgås aftaler, som er forenelige med en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig udvikling for begge forhandlingsparter: EU og partnerlandene i handelsaftalerne.

4. En ny forhandlingsramme for handelsaftaler

4.1.

EØSU mener, at EU's nye handelspolitik åbner mulighed for at evaluere og forbedre regler, procedurer og kriterier, så inddragelsen af civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter kan blive langt mere effektiv, gennemsigtig og inklusiv både under forhandlingerne og efterfølgende i overvågningen, evalueringen og den endelige gennemførelse af aftalerne.

4.2.

EØSU mener, at der bør udvikles en ny forhandlingsmetode, som gør det muligt at fastlægge en ny køreplan for, hvordan civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter reelt inddrages i alle forhandlingsfaser. Denne metode bør gælde både for Den Europæiske Union og for landene på den anden side af forhandlingsbordet.

4.3.

Det første trin i forhandlingskøreplanen bør være undertegnelsen af et aftalememorandum mellem forhandlerne (Kommissionen og landene på den anden side), hvorved der sikres en gensidig forpligtelse for forhandlerne:

i)	til at respektere de forskellige forhandlingsfaser og til

ii)	i de forskellige forhandlingsfaser — at inddrage civilsamfundsorganisationerne og arbejdsmarkedets parter som observatører i et særligt »blandet rådgivende udvalg af interessenter«.

4.3.1.

De forhandlingsfaser, der er fastlagt i aftalememorandummet, gælder både de generelle forhandlinger og eventuelle tekniske forhandlingsrunder.

4.3.2.

Nedsættelsen af et blandet rådgivende udvalg af interessenter bør baseres på det partnerskabsprincip, som allerede gælder inden for samhørighedspolitikken.

4.3.2.1.

I kraft af partnerskabet udvikles alle programmer under samhørighedspolitikken via en kollektiv proces med inddragelse af myndighederne på EU-niveau, de lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne. Partnerskabsmetoden anvendes i alle faser af programmeringsprocessen fra planlægning over forvaltning og gennemførelse til overvågning og evaluering. Metoden bidrager til at sikre, at alle interessenters lokale og regionale behov og prioriteter tilgodeses.

4.3.3.

De grundlæggende kriterier for udvælgelse af repræsentanter for civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter som observatører bør være reel repræsentativitet, uafhængighed og en rimelig fordeling mellem interessenterne. Hvad angår deres repræsentativitet og uafhængighed bør der for arbejdsmarkedets parters vedkommende anvendes de kriterier, der er vedtaget af ILO, Arbejdstagergruppen og Arbejdsgivergruppen, mens der for de andre civilsamfundsorganisationers vedkommende må ses på deres medlemskab af internationale organisationer. Observatørerne i det blandede rådgivende udvalg af interessenter bør være underlagt en særlig adfærdskodeks.

4.3.4.

Ud over civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter bør også relevante internationale institutioner være repræsenteret i det blandede rådgivende udvalg af interessenter som eksterne observatører. Det kan f.eks. være Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og De Forenede Nationers sekretariat for multilaterale miljøaftaler (De Forenede Nationers Miljøprogram).

4.3.4.1.

Adfærdskodeksen bør fastlægge:

rettigheder og pligter for de observatører, der er repræsenteret i det blandede rådgivende udvalg af interessenter, og som deltager i forhandlingerne på vegne af civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter. Som en del af adfærdskodeksen bør der udfærdiges en særlig fortrolighedsprotokol, hvori der henvises til overholdelsen af hemmelighedsprincippet, hvilket vil sige, at der ikke må offentliggøres oplysninger, som fremlægges i den »fortrolige« forhandlingsfase og i fasen for »tidlig varsling«

ii)

principperne for udvælgelse af de observatører, der er repræsenteret i det blandede rådgivende udvalg af interessenter. Disse principper skal være gennemsigtige og sikre reel uafhængighed, repræsentativitet og en rimelig fordeling mellem repræsentanterne for civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter (jf. punkt 4.3.3)

iii)	regler og procedurer for de forskellige forhandlingsfaser, der er fastlagt i forhandlingskøreplanen.

Adfærdskodeksen skal undertegnes af alle, der deltager i forhandlingerne som observatører i det blandede rådgivende udvalg.

4.4.

Forhandlingskøreplanen bør omfatte følgende faser, som vil blive gentaget, indtil forhandlingerne er afsluttet:

4.4.1.

Den fortrolige forhandlingsfase. I denne fase deltager både parterne ved forhandlingsbordet (Kommissionen og landene i det geografiske område, der forhandles med) og repræsentanterne for civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter som »observatører«, der med undertegnelsen af »fortrolighedsprotokollen« i adfærdskodeksen forpligter sig til at hemmeligholde de oplysninger, de får kendskab til i denne fase. I denne fase bør ILO forud for forhandlingerne fremlægge en rapport om status for tredjelandets ratificering og gennemførelse af de grundlæggende konventioner, som samtlige forhandlingsparter (forhandlere og observatører) skal have adgang til. Rapporten har ikke nogen bindende virkning, men bidrager til at godtgøre, i hvilket omfang de lande, der er berørt af aftalen, respekterer de sociale standarder.

4.4.2.

Fasen for »tidlig varsling« med »det blandede rådgivende udvalg«. I denne fase identificerer observatørerne følsomme spørgsmål, der opstår under forhandlingerne, og som under forhandlingerne ikke løses på en måde, der er tilfredsstillende for civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter. Også denne fase er »fortrolig«, og observatørerne har fuld tavshedspligt.

4.4.3.

Fasen for åben kommunikation. Kommissionen og landene i det geografiske område, der forhandles med, fremlægger regelmæssigt en fælles, offentlig informationsrapport om status for forhandlingerne. I denne fase kan observatørerne i henhold til »Chatham House-reglen« (14) give deres vurdering af de følsomme forhandlingsspørgsmål, som blev identificeret i den foregående fase for »tidlig varsling« med »det rådgivende udvalg«. Denne fase er offentlig, og de foreløbige forhandlingsresultater fremlægges. I denne fase får offentligheden større indsigt i status for forhandlingerne.

4.4.4.

Fasen for fremlæggelse af en uafhængig foreløbig rapport med en analyse af handelsaftalens konsekvenser. I denne fase fremlægger begge parter (Kommissionen og landene i det geografiske område, der forhandles med) en uafhængig foreløbig analyse af aftalens konsekvenser. Det er i denne fase, at civilsamfundsorganisationerne og arbejdsmarkedets parter giver deres vurdering af de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger af aftalen, bl.a. ved hjælp af egne selvstændige analyser. De »eksterne observatører« bør levere et vigtigt bidrag i form af en rapport, som alle parter skal have adgang til, og som offentliggøres.

4.4.5.

Når fasen for fremlæggelse af den foreløbige rapport er afsluttet, starter forhandlingsforløbet forfra med den fortrolige forhandlingsfase, efterfulgt af fasen for tidlig varsling med det rådgivende udvalg, derefter fasen for åben kommunikation og endelig fasen for fremlæggelse af den endelige rapport med en analyse af handelsaftalens konsekvenser. Forhandlingsforløbet fortsætter, indtil det afsluttes med eller uden undertegnelse af aftalen ved repræsentanterne for Kommissionen og landene i det geografiske område, der forhandles med.

4.4.6.

Hvis aftalen undertegnes af parterne, udarbejder disse — sammen med civilsamfundets og arbejdsmarkedsparternes observatører fra den rådgivende gruppe — en særlig protokol om oprettelse af den interne rådgivende gruppe (for henholdsvis EU og for partnerlandene), som indeholder reglerne for dens funktionsmåde (jf. punkt 5.5.2).

4.4.7.

EØSU mener, at den foreslåede forhandlingsramme kan udgøre en udfordring for alle parter, der er involveret i forhandlingerne. En udfordring, som for alle parters vedkommende (Kommissionen, civilsamfundsorganisationerne, arbejdsmarkedets parter, de eksterne observatører) forudsætter bevidsthed om deres egen rolle og en særlig høj grad af professionalisme og forberedelse hos alle involverede aktører. EØSU er af den opfattelse, at det ville være godt med større deltagelse af Europa-Parlamentet, der bør indtage en mere fremtrædende rolle i forhandlingsfaserne og i overvågningen af aftalerne. EØSU er desuden overbevist om, at det kun på denne vis vil være muligt at sikre en reel medvirken af alle, herunder civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter, i handelsforhandlingerne og derigennem sikre virkelig enighed om indholdet af aftalen.

5. Forslag til reform af de interne rådgivende grupper, der overvåger, evaluerer og gennemfører aftalerne

5.1.

EU mødes i øjeblikket af et stadig mere udtalt ønske fra civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter om en inklusiv og demokratisk dialog, ikke kun under udfærdigelsen af handelsaftalerne, men også i gennemførelsesfasen (15). EØSU påskønner Kommissionens bestræbelser for at give rum for dialog og deltagelse, men mener, at det er helt nødvendigt at forbedre procedurerne vedrørende overvågning, evaluering og gennemførelse af aftalerne.

5.2.

Efter EØSU's opfattelse opfylder de rådgivningsinstrumenter — de interne rådgivende grupper — der er oprettet til at overvåge gennemførelsen og udmøntningen af forpligtelserne i kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling og i fremtiden i handelsaftalerne i deres helhed, ikke på tilfredsstillende vis de fastlagte mål. Disse interne rådgivende grupper er behæftet med mangler, både hvad angår kriterierne for deres sammensætning og manglen på klare regler for deres virke.

5.3.

Ifølge de politiske anbefalinger i det uofficielle dokument fra EU's interne rådgivende grupper (EU DAG) (16) og den seneste analyse af EU's og partnerlandenes interne rådgivende grupper (17) kan de interne rådgivende grupper vurderes efter fire forskellige succeskriterier ud fra deres evne til at sikre:

1)	deres egen funktion

2)	informationsudveksling

3)	overvågningen af aftalerne

4)	politisk gennemslagskraft.

5.3.1.

Hvad angår de interne rådgivende gruppers funktion, er de aktive i EU i kraft af EØSU's vigtige sekretariatsfunktion, mens de til gengæld kun er oprettet i nogle partnerlande (18). I de partnerlande, hvor de findes, oplever de problemer af organisatorisk art — som følge af en indlysende mangel på økonomiske ressourcer (19) og problemer med repræsentativiteten, en rimelig fordeling af interesserepræsentationen og uafhængigheden af de organisationer, som de udgøres af (20).

5.3.2.

Hvad angår mulighederne for informationsdeling for deltagerne i de interne rådgivende grupper, ser der også ud til at være klar forskel mellem EU's og partnerlandenes interne rådgivende grupper, når det gælder den generelle informationsudveksling. I EU's interne rådgivende grupper er der trods visse modsætninger normalt en god informationsudveksling mellem deltagerne i dialogen, mens der i partnerlandenes interne rådgivende grupper forekommer spændinger mellem repræsentanterne for erhvervslivet og de øvrige repræsentanter. På begge sider er forbindelserne mellem regeringerne og de respektive interne rådgivende grupper dog stadig utilfredsstillende (den såkaldte vertikale dialog). Der er desuden udtrykt et ønske om en mere struktureret og dybere tværnational dialog mellem EU's og partnerlandenes interne rådgivende grupper, navnlig under civilsamfundets årlige tværnationale møde med specifikke møder mellem de interne rådgivende grupper inden for rammerne af den pågældende aftale.

5.3.3.

Hvad angår overvågningen af aftalerne, som er selve hovedformålet med de interne rådgivende grupper, må det erkendes, at denne er vanskelig i praksis. Den manglende mulighed for at overvåge gennemførelsen og udmøntningen af kapitlet om handel og bæredygtig udvikling må primært tilskrives manglen på specifikke ressourcer til overvågning og manglende vilje og ansvarlighed fra regeringernes side. På den baggrund bifalder udvalget, at Kommissionen og EU's interne rådgivende gruppe har lagt pres på partnerlandenes regeringer, for at de påtager sig et større ansvar i overvågningsfasen (21). En ikkebindende informationsrapport udarbejdet af ILO og OECD, som stilles til rådighed for de interne rådgivende grupper, ville udgøre et troværdigt grundlag for en evaluering af handelsaftalen.

5.3.4.

Der hersker ingen tvivl om, at man indtil videre har kunnet konstatere, at den politiske indflydelse, dvs. de interne rådgivende gruppers mulighederne for at påvirke aftalekapitlet om handel og bæredygtig udvikling, er helt utilstrækkelig. Kommissionen bør fastlægge mere ambitiøse kriterier for at få regeringerne til at tage hensyn til de interne rådgivende gruppers anbefalinger. Selv om de interne rådgivende gruppers tilsagn er bindende, er der ingen effektiv håndhævelse og ingen fast inddragelse af de interne rådgivende grupper i tvister (22).

5.4.

Ud fra disse betragtninger finder EØSU det hensigtsmæssigt at gennemføre en gennemgribende reform af de interne rådgivende grupper for at fjerne de beskrevne mangler (i punkt 5.3.1-5.3.4).

5.5.

EØSU gentager, at der er behov for, at der for alle typer af forhandlede aftaler oprettes et fælles organ sammensat af repræsentanter fra civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter (den reformerede interne rådgivende gruppe), som kan overvåge aftalernes gennemførelse og udmøntning samt evaluere resultaterne (23).

5.5.1.

Dette organ bør være fælles og fungere godt for begge aftaleparters vedkommende (EU og partnerlandene) og bør behandle alle aspekter af aftalen, men med fokus på de elementer i aftalen, som indvirker på gennemførelsen af kapitlet om handel og bæredygtig udvikling.

5.5.2.

Ifølge EØSU bør alle indgåede aftaler omfatte en protokol vedrørende de interne rådgivende gruppers funktionsmåde, der kan udgøre en solid institutionaliseret ramme til fastsættelse af reglerne for begge aftaleparters (EU's og partnerlandenes) arbejde. Protokollen bør indeholde:

a)	kriterierne for udvælgelse af repræsentanterne i den interne rådgivende gruppe til sikring af repræsentativitet, en rimelig fordeling af interesserepræsentation og uafhængighed (jf. punkt 4.3.3)

en forpligtelse til at sikre, at repræsentanter for både Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) deltager som eksterne observatører i de interne rådgivende grupper, så de kan overvåge gennemførelsen af organisationens konventioner inden for rammerne af frihandelsaftalerne. Dertil anvender de den interne tilsynsmekanisme og stiller en specifik rapport om problemer ved gennemførelsen af de sociale standarder i kapitlet om handel og bæredygtig udvikling til rådighed for forhandlingsparterne. Desuden gør deltagelsen af Organisationen for Økonomisk Udvikling og Samarbejde (OECD) det muligt gennem de nationale kontaktpunkter og de berørte regeringer at overvåge udarbejdelsen af retningslinjerne for multinationale selskaber, navnlig nedstrøms i forsyningskæden. Disse organisationers vurderinger vil dog ikke være bindende for den interne rådgivende gruppe

c)	en reel aktiv rolle for den interne rådgivende gruppe inden for alle aftalens områder i gennemførelsen af de tvistbilæggelsesprocedurer, som de interne rådgivende grupper fremlægger for den øverste ansvarlige for håndhævelse af handelsaftaler

d)	en tidsplan for bindende og gennemførlige køreplaner for forpligtelserne i henhold til aftalen med klare tidsfrister for ratificeringen af dem

e)	en ajourføring af retningslinjerne for opfyldelsen af forpligtelserne i henhold til aftalen, herunder fastsættelse af et sæt kvalitative og kvantitative indikatorer, der danner basis for den løbende overvågning og den efterfølgende konsekvensanalyse af aftalen

f)	datoen for modtagelse af den efterfølgende uafhængige konsekvensanalyse af aftalen for hver af de berørte aftaleparter (EU og partnerlandene), hvis parterne ønsker at fremrykke den fastlagte frist på fem år

g)	antallet af møder, som de interne rådgivende grupper for hver af de berørte aftaleparter (EU og partnerlandene) bør holde i løbet af et år

h)	en forpligtelse til at holde et årligt møde mellem EU's og partnerlandets respektive interne rådgivende gruppe

i)	en forpligtelse til at sikre, at EU's og partnerlandenes interne rådgivende grupper en gang om året mødes i Bruxelles med aktiv deltagelse af alle repræsentanter i de interne rådgivende grupper

en forpligtelse til at oprette en onlineplatform, hvor deltagerne i den interne rådgivende gruppe kan blive bevidste om betydningen af at »lære af hinanden«, udveksle nødvendige oplysninger om f.eks. særlige spørgsmål (arbejdstagerrettigheder, menneskerettigheder, de handelsmæssige virkninger af standarderne for økologisk landbrug osv.), dele mulig bedste praksis og etablere relevante onlinekurser for deltagerne i de interne rådgivende grupper

k)	en mødekalender for indberetninger til Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet om arbejdets forløb i den interne rådgivende gruppe

l)	de økonomiske ressourcer, der er nødvendige til de interne rådgivende gruppers funktion

en forpligtelse til at udfærdige en årlig rapport om arbejdet i de respektive interne rådgivende grupper. I denne rapport kan de interne rådgivende grupper fastlægge prioriteter for og anbefalinger til gennemførelsen af kapitlet om handel og bæredygtig udvikling, og Kommissionen skal medtage disse prioriteter og anbefalinger i EU's prioriteter for gennemførelsen af kapitlet om handel og bæredygtig udvikling eller i modsat fald begrunde, hvorfor de er udeladt

en forpligtelse til at overdrage EØSU opgaven med at organisere EU's interne rådgivende grupper og levere teknisk bistand til det tværnationale møde mellem EU's og partnerlandenes interne rådgivende grupper. I den forbindelse vil EØSU's sekretariat yde teknisk bistand til kortlægningen af parterne i partnerlandene (efter kriterierne nævnt i punkt 4.3.3) og bistå de interne rådgivende gruppers formandskaber med at fastlægge dagsordenen, lede møderne, udarbejde mødereferater, fremsende referaterne til EU-institutionerne og civilsamfundet og varetage ansvaret for at tilvejebringe de nødvendige oplysninger.

5.5.3.

Indikatorerne for den løbende overvågning spiller en vigtig rolle, da de skal sikre opfyldelsen af aftaleforpligtelserne vedrørende økonomiske/handelsmæssige spørgsmål, sociale forhold, miljø og sundhedssikkerhed.

5.5.4.

EØSU mener, at udvalget — med reformen af de interne rådgivende grupper — vil få en så stor rolle, at det kræver en passende styrkelse af de menneskelige og økonomiske ressourcer. EØSU gentager derfor sin anmodning til budgetmyndighederne om, at der, når reformen af de interne rådgivende grupper er blevet gennemført, afsættes en ekstrabevilling, der svarer til de af Kommissionen angivne løbende udgifter, til at hjælpe de interne rådgivende grupper med at udføre de planlagte aktiviteter såvel kvantitativt som kvalitativt.

Bruxelles, den 23. marts 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) COM(2021) 66 final.

(2) Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2020 om Revision af EU's handelspolitik (2020/2761(RSP)).

(3) EUT C 105 af 4.3.2022, s. 148. EUT C 105 af 4.3.2022, s. 40, EUT C 364 af 28.10.2020, s. 53, EUT C 364 af 28.10.2020, s. 160, EUT C 159 af 10.5.2019, s. 28

(4) EUT C 105 af 4.3.2022, s. 148, EUT C 105 af 4.3.2022, s. 40, REX/530: Evaluering af civilsamfundets rolle i deltagelsesstrukturerne under aftalen mellem EU og Colombia/Peru/Ecuador, ordfører: Giuseppe Iuiliano; EUT C 364 af 28.10.2020, s. 160; EUT C 47 af 11.2.2020, s. 38. REX/503: Mod en associeringsaftale mellem EU og MERCOSUR, ordfører: Josep Puxeu Rocamora, medordfører: Mário Soares.

(5) Artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001.

(6) Brev, hvori Kommissionen afviser at give organisationen Les Amis de la Terre aktindsigt. 2019 [b]. https://www.asktheeu.org/fr/request/7049/response/23196/attach/3/Signed%20letter.pdf?cookie_passthrough=1 Adgang: 30.7.2020, s. 2.

(7) EUT C 374 af 16.9.2021, s. 73 Op.cit.

(8) ClientEarth, Fern, Veblen Institute, La Fondation Nicolas Hulot pour la Nature et l'Homme og Det Internationale Menneskerettighedsforbund.

(9) Afgørelse i sag 1026/2020/MAS om manglende færdiggørelse fra Kommissionens side af en opdateret »bæredygtighedsvurdering« inden afslutningen af handelsforhandlingerne mellem EU og Mercosur.

(10) EUT C 47 af 11.2.2020, s. 38 Op.cit.

(11) EUT C 105 af 4.3.2022, s. 148 Op.cit., REX/532 EUT C 364 af 28.10.2020, s. 160 Op.cit.

(12) Marts 2021, Den Europæiske Union, Study Reviewing DG Trade Civil Society Dialogue. Tetra Tech — Deloitte.

(13) EUT C 105 af 4.3.2022, s. 40, EUT C 105 af 4.3.2022, s. 148, EUT C 159 af 10.5.2019, s. 28.

(14) Når et møde eller en del af et møde foregår i henhold til Chatham House-reglen, kan deltagerne frit anvende de modtagne oplysninger, men de må ikke afsløre hverken talerens eller de øvrige deltageres identitet og tilhørsforhold.

(15) Non-paper fra Nederlandene og Frankrig om handel, socialøkonomiske virkninger og bæredygtig udvikling.

(16) Non-paper: Strengthening and Improving the Functioning of EU Trade Domestic Advisory Groups.

(17) D. Martens, D. Potjomkina, J. Orbie, 2020, Domestic Advisory Groups in EU trade agreements — Stuck at the Bottom or Moving up the Ladder?. Friederich Ebert Stiftung — Ghent University,

(18) F.eks. Peru, hvor civilsamfundsorganisationerne som følge af den peruvianske regerings manglende vilje til at nedsætte en intern rådgivende gruppe har etableret en intern rådgivende »skyggegruppe«, som desværre ikke er blevet anerkendt af EU. D. Martens, et al., 2020. Op.cit.

(19) EØSU varetager sekretariatsfunktionen for alle EU's interne rådgivende grupper. Ca. 78 % (36/46) af deltagerne i EU's interne rådgivende grupper mener, at møderne i grupperne er godt forberedt af sekretariatet. De fleste af de interne rådgivende grupper i tredjelande har imidlertid ikke en tilsvarende hjælp til at bistå dem med at tilrettelægge og forberede arbejdet. En stor del af arbejdet udføres ofte af formanden (og undertiden af næstformændene), som har begrænset tid at afsætte til disse aktiviteter. D. Martens, et al. Op.cit. s. 16.

(20) Dette er tilfældet med den interne rådgivende gruppe i Sydkorea, der, selv om den har gjort betragtelige fremskridt, fortsat er behæftet med mangler med hensyn til repræsentativitet og uafhængighed. D. Martens, et al., 2020. Op.cit.

(21) I forbindelse med aftalen mellem EU og Korea førte det politiske pres til en officiel klage, og ekspertpanelet udtalte, at landet ikke overholdt ILO-konventionerne.

(22) EUT C 105 af 4.3.2022, s. 40.

(23) EUT C 159 af 10.5.2019, s. 28.

Figur 1

De forskellige forhandlingsfaser (køreplanen)

Figur 2

De forskellige forhandlingsfaser (køreplanen)

29.7.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/22

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse: Hvilke betingelser er nødvendige for, at energiomstillingen og omstillingen til en lavemissionsøkonomi kan accepteres af samfundet?

(Sonderende udtalelse på anmodning af det franske rådsformandskab)

(2022/C 290/04)

Ordfører:	Arnaud SCHWARTZ
Medordfører:	Pierre Jean COULON

Anmodning om udtalelse	Det franske formandskab for Rådet, 20.9.2021
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet
Vedtaget i sektionen	10.3.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	23.3.2022
Plenarforsamling nr.	568
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	224/6/5

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

For at sikre samfundets accept af energiomstillingen under hensyntagen til erfaringerne fra planlægnings- og gennemførelsesfasen opfordrer EØSU alle berørte aktører til at foretage følgende forbedringer: uafhængige procedurer, lettilgængelig information af høj kvalitet, frivillig og bred deltagelse, klare metoder, ansvarlighed og sikring af inddragelse i beslutningstagningen, gennemsigtighed og opfølgning af planer og projekter »fra vugge til grav« samt en velfungerende og økonomisk overkommelig omstilling (med tilgængelige løsninger, f.eks. tilstrækkeligt mange og velplacerede ladestandere for elektriske køretøjer).

1.2.

EØSU opfordrer EU til i meget højere grad at fremme en retfærdighed fordeling og producent-forbrug ved hjælp af økonomiske incitamenter, da disse har størst indflydelse på accepten af energiomstillingen på lokalt plan. De skal understøttes af lettilgængelig information og enkle procedurer. Energiunionens mål om at sætte borgerne i centrum for politikken og sikre, at de nemt kan blive energiproducenter og drage fordel af nye teknologier, skal føres ud i livet langt hurtigere end hidtil. EØSU påpeger endvidere, at det er vigtigt, at fordelene såvel som omkostningerne ved projekter bliver retfærdigt fordelt inden for et fællesskab.

1.3.

Udvalget foreslår, at EU identificerer og fjerner hindringerne for en eventuel ringe deltagelse og opbakning i befolkningen. Generelt øger borgernes og de relevante civilsamfundsorganisationers mulighed for at deltage i udviklingen af projekter og træffe beslutninger vedrørende planlægningen heraf samfundets accept. For at øge deltagelsen bør der derfor udarbejdes en handlingsplan, hvor der bl.a. tages fat på tidsmanglen, den manglende undervisning i medborgerskab og de berørte myndigheders manglende ansvarlighed.

1.4.

EØSU opfordrer til, at offentligheden — og navnlig arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne — i højere grad end det er tilfældet i dag høres, men også inddrages lige fra planlægningsfasen. Udvalget efterlyser en tydelig sammenhæng mellem mål og planlægning på alle forvaltningsniveauer frem til gennemførelsen af omstillingen på lokalt plan. Dette er afgørende, hvis vi skal bevæge os i retning af en større accept i samfundet og nå vores energiomstillingsmål i et tilfredsstillende tempo.

1.5.

EØSU understreger, at en større accept hos den del af befolkningen og de aktører, der er involveret i omstillingen, og de tekniske ændringer, den fører med sig, også kræver særlig opmærksomhed og foranstaltninger såsom livslang læring, omskoling og opkvalificering af arbejdsstyrken, bistand til virksomheder og oplysningskampagner rettet mod de forskellige målgrupper, der berøres af omstillingen. Oplysningerne skal fremhæve det centrale budskab om, at energiomstillingen er nødvendig, fordi den er mere retfærdig og renere, både for det enkelte individ og samfundet, og at den på lang sigt er billigere for borgerne.

1.6.

EØSU gentager imidlertid, at energiomstillingen vil kræve individuelle og kollektive ændringer fra bl.a. enkeltpersoners, virksomheders og kommuners side. På kort sigt, fordi energipolitikken hidtil ikke har været opmærksom på de negative eksterne virkninger af fossile brændstoffer, og fordi dekarbonisering medfører øgede omkostninger for producenterne og højere priser for forbrugerne. Der er behov for mere åbenhed omkring dette spørgsmål. De nuværende energipriser gør det meget vanskeligt for forbrugerne frivilligt at acceptere højere priser. Det er vigtigt at være opmærksom på dette forhold. Derfor er det også vigtigt at formidle gode resultater med en retfærdig omstilling. I den aktuelle debat hører vi dog alt for ofte om de negative historier. Hvis omstillingen skal accepteres af samfundet og blive vellykket, er det afgørende, at EU's virksomheder forbliver konkurrencedygtige på verdensmarkedet, så det undgås, at der lægges et unødigt pres på økonomien og beskæftigelsen.

1.7.

EØSU advarer om, at de gamle skatter på fossile brændstoffer og de nye grønne skatter er afgifter, der påvirker de små husholdningers budgetter proportionelt mere end de velstillede husholdningers budgetter. Miljøskadelige subsidier og skatter skal udfases gradvis, men hurtigt, hvilket politikerne ofte giver løfter om. Indtægterne fra disse nye grønne skatter bør derfor især anvendes til social innovation og til at understøtte sårbare husholdningers energiomstilling og bevare deres købekraft.

1.8.

EØSU minder ligeledes om, at omstillingen til et lavemissionssamfund skal sætte begrebet retfærdig omstilling i centrum for enhver overvejelse og handling. En retfærdig omstilling skal handle om mere end et sæt politiske mål, da den danner grundlaget for samfundets accept af energiomstillingen. På europæisk plan bør en retlig ramme for en retfærdig omstilling, der bl.a. omfatter konkrete forslag, der omtales i denne udtalelse, og som kan omsættes til nationale energi- og klimaplaner, supplere Fit for 55-pakken.

1.9.

EØSU opfordrer til en revurdering af Fit for 55-pakken for at forbedre kapaciteten til at håndtere udsving i energipriserne og problemer som følge af nødsituationer, herunder krig. Der bør indføres passende bestemmelser til håndtering af sådanne situationer på en måde, der forebygger negative virkninger for slutbrugerne.

2. Baggrund og definitioner

2.1.

Menneskeheden må se i øjnene, at jordens ressourcer er ved at slippe op (1), og at vi står over for biodiversitetens sammenbrud og global opvarmning. Energiomstillingen og omstillingen til en kulstofneutral økonomi udgør en omlægning af vores samfund, som på én og samme tid er konkret (dette omfatter ændrede vaner (individuelle som kollektive) og civilisatorisk. Den skal gøre det muligt for os på en demokratisk og retfærdig måde og med respekt for økosystemerne (2) at reducere vores materielle behov og vores energibehov og samtidig sikre velfærd for alle (3).

2.1.1.

En fortsat udnyttelse af fossile brændstoffer som i dag i de kommende årtier er ikke en mulighed af miljømæssige såvel som forsyningsmæssige og sociale årsager. Det betyder, at omstillingen til et kulstofneutralt samfund er bydende nødvendigt.

2.1.2.

I forbindelse med grøn vækst (4) truer det lave afkast af energiinvesteringer fra alternative energikilder imidlertid vores økonomier med systemisk kollaps for ikke at glemme minedriftens potentielt ødelæggende miljøvirkninger.

2.1.3.

For at opnå større sammenhæng og samfundets accept er vi nødt til at:

—	mindske efterspørgslen efter råmineraler ved at forbedre genanvendelsen heraf

—	gennemføre konsekvensanalyser med henblik på en omstilling, der bedre kan undgå, reducere eller kompensere for dem

—	have en cirkulær økonomi i sektoren for vedvarende energi

—	øge energieffektiviteten og reducere den samlede energiefterspørgsel betydeligt

—	revurdere forslagene i »Fit for 55«-pakken for at forbedre kapaciteten til at håndtere udsving i energipriserne og problemer som følge af nødsituationer, herunder krig.

2.1.4.

Med tanke på de begrænsninger, som findes i scenarier for teknologisk risiko, manglende kulstofdræn og manglende energieffektivitet, er det nødvendigt ikke blot at skabe et sikkert spillerum gennem systemisk energirenhed og ændringer af vores livsstil, men også at øge accepten af klimatilpasningsforanstaltningerne.

2.2.

Forudsætningerne for at vinde samfundets accept af en sådan omstilling er blevet undersøgt i videnskabelige studier i de seneste år. EØSU tager fat på disse i denne udtalelse, som bl.a. sigter mod at forbedre den anvendte praksis i EU-institutionerne og medlemsstaterne.

2.3.

Samfundets accept af et projekt, der er nyttigt for energiomstillingen, er meget kompleks. Den bunder i aspekter vedrørende forståelsen af de foreslåede teknologier, de dermed forbundne risici (sociale, sundhedsmæssige, økonomiske osv.), mulige alternativer, en vurdering af omkostningerne og fordelene ved de foreslåede løsninger og de respektive territoriale forhold. For at opnå samfundets accept er det nødvendigt at drøfte sådanne projekter med befolkningen og samtlige berørte parter og i højere grad se på, hvordan regionerne udvikles, og hvordan man ønsker at leve i disse regioner.

2.4.

Ifølge undersøgelserne (5) og EØSU er de vigtigste drivkræfter bag samfundets accept:

—	tillid til god forvaltningsskik og retfærdige procedurer

—	en retfærdig og økonomisk overkommelig omstilling

—	spørgsmål vedrørende lokalitet og planlægning

—	virkningerne af sociodemografiske faktorer

—	den sociotekniske gennemførlighed.

2.5.

Vi vil nu undersøge, hvad disse aspekter dækker over, og hvordan vi kan bruge dem til at gennemføre omstillingen til en lavemissionsøkonomi.

3. Betingelser for gennemførelsen

3.1. Tillid til god forvaltningsskik og retfærdige procedurer

3.1.1.

Mange undersøgelser har vist, at tillid er afgørende for graden af samfundets accept. Der er en sammenhæng mellem retfærdige procedurer, tillid og graden af accept af omstillingen. En gennemsigtig beslutningstagning og formidling af information forbedrer den gensidige tillid mellem projektudviklere og lokalsamfund.

3.1.2.

EØSU gentager derfor, at der bør fokuseres på retsstatsprincippet, f.eks. i forbindelse med anvendelsen af de forskellige EU-fonde. Udvalget mener ligeledes, at Kommissionen hurtigt bør offentliggøre sine forslag på alle officielle EU-sprog i et letlæseligt format for at sikre bred tilgængelighed og deltagelse.

3.1.3.

Desuden viser undersøgelser, at borgernes deltagelse bidrager til at løse problemer i lokalsamfundet og øge den gensidige tillid. Informationsformidling er afgørende for at rette op på eventuelle misforståelser omkring omstillingen og de foranstaltninger og redskaber, der skal tages i brug for at føre den ud i livet. Det er f.eks. vigtigt at gennemføre høringer om spørgsmål som lokalitet, omkostninger og mulige negative miljømæssige, økonomiske, sundhedsmæssige og sociale virkninger af energiomstillingsprojekter, men også at drøfte fordelene ved dem. Dette bidrager ligeledes til den brede offentligheds accept af opførelsen af nye anlæg i lokalområdet.

3.1.4.

For at vinde samfundets accept finder EØSU det derfor afgørende, at borgerne og de berørte interessenter indgår i en dialog og opbygger gensidig tillid ved hjælp af åben kommunikation og muligheder for at deltage så tidligt som muligt i udviklingen af tiltag og projekter vedrørende energiomstillingen (6) på alle relevante forvaltningsniveauer, fra lokalt plan til EU-plan.

3.1.5.

Det er vigtigt at opnå lokal opbakning, navnlig fra de civilsamfundsorganisationer, der offentligt taler for en videnskabsbaseret omstilling, for at fremme deltagelse og opbygge tillid (7). Dette lokale netværk kan formidle information i det offentlige rum på en mere naturlig måde og modarbejde eventuelle misforståelser, der kan være i omløb.

3.1.6.

Deltagelsesdemokrati er i dag et centralt element i den europæiske medborgerskabsmodel. Lissabontraktaten sikrer en balance mellem repræsentativt demokrati og deltagelsesdemokrati. På internationalt plan reguleres adgangen til information og offentlighedens deltagelse i planlægning og udvikling i to af Århuskonventionens tre søjler. Gennemførelsen af disse to søjler skal i lighed med gennemførelsen af søjlen vedrørende klageadgang fortsat forbedres (8).

3.1.7.

Offentlig debat er en form for deltagelse, som man bør tilskynde til. Den skal sikres af et udvalg af specialister i aktivt medborgerskab med udgangspunkt i dokumenterede og uafhængige erfaringer (9). Den er en vigtig garant for hele debattens troværdighed og inddrager borgerne i udformningen af vigtige tiltag vedrørende det område, hvor de bor. Den giver alle interesserede parter fyldestgørende og gennemsigtige oplysninger om en plan, et program eller et projekt og giver dem mulighed for at give udtryk for deres synspunkter — både som enkeltpersoner og som en organiseret gruppe — om hensigtsmæssigheden af de foreslåede foranstaltninger.

3.1.8.

I de seneste år har digitaliseringen af borgernes deltagelse som følge af manglende ansvarliggørelse og dialog med de tredjepartsmellemmænd, der står bag den anvendte metode, gradvis undergravet borgernes tillid. Ud over information er en kombination af onlinehøringer og fysiske møder (10) dog nødvendig med henblik på at inddrage offentligheden i alle faser og i fællesskab afgøre, hvilke valg der skal træffes.

3.1.9.

For at forbedre dialogen mellem alle berørte aktører bør det være et krav, at de beslutningstagende myndigheder eller de ansvarlige for det repræsentative demokrati, f.eks. når borgerne har være involveret, skriftligt redegør for, hvad de har gjort med de forskellige bidrag, som de har modtaget under debatten, og hvilke forbedringer borgerne vil kunne drage fordel af. En sådan ansvarliggørelse vil gøre det nemmere at forstå bevæggrundene for deres beslutninger og øge tilliden til demokratiet.

3.2. En retfærdig og økonomisk overkommelig omstilling

3.2.1.

»Fit for 55«-pakken og målet om kulstofneutralitet i 2050 udgør betydelige udfordringer. Ifølge Kommissionen vil opfyldelsen af vores 2030-mål kræve yderligere 350 mia. EUR i investeringer om året i energiproduktionssystemer alene. Det store spørgsmål for EØSU — og naturligvis også for samfundet som helhed — er, hvem der kommer til at betale for dette, investere heri, drage fordel heraf, og om der er tilstrækkelige midler hertil.

3.2.2.

En retfærdig fordeling til fordel for en retfærdig og økonomisk overkommelig omstilling sikrer, at fordelene og ikke blot omkostningerne ved et projekt bliver ligeligt fordelt. Det er en vigtig og afgørende faktor for samfundets accept. Det rent økonomiske incitament uden administrativ og teknisk kompleksitet viser sig faktisk at være den største motivation for at acceptere et projekt i tilknytning til omstillingen. Således vil f.eks. enkeltpersoner, landbrugere, SMV'er, energifællesskaber osv. være klar til at blive en del af det nye system med deres investeringer og tilsagn om at gennemføre den nødvendige omstilling.

3.2.3.

Det siger sig selv, at det er en grundlæggende forudsætning for en samfundsmæssigt acceptabel og vellykket omstilling til en lavemissionsøkonomi, at EU's virksomheder forbliver konkurrencedygtige på verdensmarkedet, så det undgås, at der lægges et unødigt pres på økonomien og beskæftigelsen.

3.2.4.

Økonomiske incitamenter i en eller anden form (f.eks. lavere energitakster eller indkomstmuligheder, støtte til den lokale økonomi og til efter- og videreuddannelse eller omskoling) er en stærk faktor for accept og opbakning til et projekt i lokalbefolkningen.

3.2.5.

Opfattelsen af fordele kan også bidrage til at øge accepten i lokalbefolkningen. F.eks. opfattes skabelsen af lokale arbejdspladser, navnlig i tilfælde af en energiomstilling inden for et bestemt beskæftigelsesområde, som en fordel for samfundet, der vil kunne fremme accepten af et projekt.

3.2.6.

Navnlig elektricitet fra vind- og solanlæg er ved at blive eller er allerede blevet den billigste og den meste bæredygtige energikilde flere steder. At få hele lokalbefolkninger til at producere og drage fordel af denne billige elektricitet er en mulighed: ved også at blive producenter ændrer deres rolle sig fra forbrugere til prosumenter. Deres rettigheder skal styrkes og sikres. Denne tilgang bliver så meget desto vigtigere, efterhånden som transport- og varmesektoren i stigende grad bliver elektrificeret.

3.2.7.

For klimaet er det teoretisk set ligegyldigt, hvem der producerer og udnytter et solcelle- eller vindanlæg, men for accepten i lokalsamfundet og den regionale økonomi er dette spørgsmål af central betydning. I praksis skal der derfor gøres en særlig indsats for at muliggøre denne form for deltagelse.

3.2.8.

EØSU mener, at antallet af prosumenter og samfundets accept af omstillingen hurtigt vil kunne øges med følgende foranstaltninger:

a)	lokalsamfundets selvforsyning: hvis forbrugerne driver systemer i fællesskab, og den elektricitet, som disse systemer producerer, forbruges lokalt, bør den behandles som elektricitet af individuel oprindelse.

b)	energideling: inden for VE-fællesskaber bør der være en reduceret netafgift for elektricitet, som er møntet på energideling med henblik på at blive brugt af producenterne.

virtuel måling af elforbrug: dette vil give personer, der ikke bor i umiddelbar nærhed af et VE-system, mulighed for at deltage og anvende den producerede elektricitet direkte. Med henblik herpå bør virtuel måling af elforbrug være en ny lovbestemt mulighed, hvor hver kilowatttime elektricitet, der forbruges fra det system, som forbrugeren er involveret i, modregnes af den kilowatttime, som forbrugeren får fra en anden kilde på et andet tidspunkt. Denne form for måling findes f.eks. allerede i Grækenland, Polen og Litauen.

3.2.9.

Lokalt »producent-forbrug« er også interessant takket være intelligente målere, der behandler markedsprissignalerne og giver mulighed for et netvenligt forbrug og fleksibilitet, der således kan belønnes. Denne kombination kan bidrage til at reducere belastningen på netværket og dermed reducere behovet for netværksudvidelse.

3.2.10.

Spørgsmål om stigende energiomkostninger og medlemsstaternes evne til at afbøde dem skal stå i centrum for fremtidige politiske foranstaltninger. EØSU støtter ikke blot nødforanstaltninger, der har til formål at undgå drastiske sociale konsekvenser, men er ligeledes stor fortaler for markedsevalueringer, der undersøger aktørernes adfærd på energimarkedet. Udvalget minder i den forbindelse om EU's fælles værdier, når det gælder tjenesteydelser af almen økonomisk interesse som omhandlet i artikel 14 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), jf. protokol nr. 26 om tjenesteydelser af almen interesse, der er knyttet som bilag til TEUF. Det kunne gøre markedet mere effektivt og afhjælpe markedssvigt. Der er behov for en mere effektiv markedskontrol fra myndighedernes side.

3.2.11.

EØSU opfordrer til en revurdering af »Fit for 55«-pakken for at forbedre kapaciteten til at håndtere udsving i energipriserne og problemer som følge af nødsituationer, herunder krig, på en måde, der forebygger negative virkninger for slutbrugerne, f.eks. ved at der indføres passende mekanismer til forebyggelse af urimeligt høje pris, herunder en midlertidig ikkeanvendelse af emissionshandelsordningen.

3.2.12.

Samtidig vil det være nødvendigt at sikre social retfærdighed og mindske europæernes voksende energifattigdom (11). Ifølge Kommissionen indebærer bekæmpelsen af klimaforandringerne konkrete risici for at forværre ulighederne. Det er nødvendigt at sætte ind over for disse med specifikke offentlige tiltag. Målet er navnlig at styrke uddannelse og omskoling og at holde visse prisstigninger for de husholdninger, der er ramt af »energifattigdom«, under kontrol (12). En energiomstilling, der skaber arbejdspladser og bevarer købekraften for lavindkomsthusholdningerne (13), er mere socialt acceptabel.

3.2.13.

For at lette accepten af omstillingen blev der desuden overvejet forskellige scenarier, der giver flere midler til lavindkomsthusholdninger, f.eks. Locomotion-konsortiets simulering. EØSU gentager imidlertid, at EU's sociale klimafond og fond for retfærdig omstilling (14) bør udvides og gøres mere tilgængelige for at sikre, at ingen lades i stikken, ved at indarbejde alle aspekter af udstødelse og marginalisering.

3.2.14.

For at hjælpe især de dårligst stillede med at føre energiomstillingen ud i livet vil det også være nyttigt at udvikle og forbedre omfordelingspolitikker og til dette formål iværksætte eksperimenterende innovative foranstaltninger (15) såsom en universel basisindkomst, skattefradrag, kortere arbejdsuger, jobdeling, jobgarantiordninger og en højere grad af arbejdstagerdeltagelse i virksomhedsledelsen.

3.2.15.

Disse foranstaltninger og andre tidligere nævnte foranstaltninger forventes at kunne øge accepten af omstillingen. De vil kunne drage fordel af en umiddelbar omdirigering af de subsidier, midler og skattefordele, der stadig tildeles fossile brændstoffer. Det er vigtigt at skabe finansieringskilder for bæredygtige investeringer.

3.2.16.

Navnlig bør man allerede nu meget hurtigt gå i gang med at planlægge fjernelsen af miljøskadelig finansiering som lovet i mange år og udvikle grønne afgifter i tråd med en særlig skattemæssig tilgang (16), hvor finansieringskilder øremærkes til omstillingen. Dette vil hjælpe alle med at forstå og acceptere offentlige tiltag på dette område.

3.2.17.

I realiteten kræver samfundets accept af grøn beskatning en kompensation, der tager hensyn til husstandenes indkomster og energifattigdom (manglende offentlig transport, dårlig isolering af boliger samt ineffektive opvarmningssystemer og køretøjer) for at give dem mulighed for (17) at opnå langsigtede besparelser gennem mindre energiintensivt udstyr.

3.2.18.

Tilsvarende bør man gøre forsøg på at indføre et CO2-kort (18), som går ud på at tildele individuelle ikkeoverdragelige emissionskvoter, for at fastslå, om dets pædagogiske potentiale i praksis fører til færre drivhusgasemissioner og en øget energiomstilling, men også om det er muligt at styrke accepten af sidstnævnte ved hjælp af dette lighedsfremmende redskab.

3.2.19.

Hvorvidt de offentlige aktører foregår som et godt eksempel (ud over deres praksis og foranstaltninger til fremme af energirenhed og anvendelse af vedvarende energi, deltagelsesdemokrati og social dialog samt til finansiering af borgerfaciliteter og livslang læring om omstilling) vil afhænge af deres evne til at sætte spørgsmålet om finansiering på dagsordenen og gøre denne finansiering bæredygtig, f.eks. gennem et flerårigt program for finansiering af energirenovering, der indeholder en pligt til at opnå resultater.

3.2.20.

Nye subsidier og skatteforanstaltninger skal på passende vis suppleres med universelt bindende standarder, for ligesom de tiltag, der skal gennemføres for at kunne skabe de vekselvirkninger, som fremmer omstillingen, er det også disse standarder, der skal gøre det muligt for os at skabe en verden, som vi både kan og ønsker at leve i.

3.3. Lokalitet og planlægning

3.3.1.

Mange af problemerne med at lokalisere projekter, som er nyttige for energiomstillingen, skyldes deres særlige fysiske karakteristika. Der skal gøres mere for at løse denne type problemer, navnlig ved at udbrede viden for at imødegå misinformation og ved at anvende bedste praksis for at løse disse problemer.

3.3.2.

Det handler frem for alt om at bevidstgøre om fortidens kulturarv og byplanlægning (indgange til byer, der skæmmes af handels- og industriområder, parkeringspladser bygget på frugtbar landbrugsjord, parcelhusområder og forstæder, der fører til afhængighed af biler osv.). I dag opvejer fordelene ved energiomstillingen ulemperne for »landskabet«. For at sikre en bæredygtig energiomstilling, skal vi så vidt muligt undgå, eller i hvert fald mindske og kompensere for de negative virkninger, der er forbundet med dens behov for landarealer.

3.3.3.

Dette kan opnås ved at placere infrastrukturen på steder, hvor den ikke konkurrerer med landbruget eller respekten for naturen og kulturarven. En løsning kunne være at integrere anlæg i eksisterende by- og industriområder eller at placere dem i yderområder med ringe produktions- og naturværdi.

3.3.4.

Hvis det ikke kan undgås at placere anlæg på produktiv jord, bør de så vidt muligt integreres i landbrugssystemet, så de ikke giver anledning til rydning af landbrugsarealer og/eller nettoarealinddragelse.

3.3.5.

For at give offentligheden korrekt information og vinde dens tillid bør der desuden konsekvent gennemføres grundige miljøkonsekvensanalyser for anlæg og for alle nationale og europæiske energirelaterede mål og planer.

3.3.6.

Efterfølgende evalueringer er også afgørende for at bevare en samfundsdynamik med løbende forbedringer. Desuden bør der bygges broer for dialog mellem alle forvaltningsniveauer og udvikles gode værktøjer til opfølgning på og gennemførelse af foranstaltninger for så vidt muligt at undgå arealinddragelse og »udflytning af miljømæssige problemer« som anbefalet af navnlig miljøagenturet (19).

3.3.7.

I den efterfølgende evaluering af foranstaltninger og projekter i forbindelse med energiomstillingen er opgørelsen af lokale økonomiske fordele et element, der forventes at skabe accept i samfundet.

3.3.8.

En alternativ løsning på problemet med at finde lokaliteter for energiproduktionen i Europa kunne være at importere grøn elektricitet, der produceres i nabolande i flydende form med brint som energibærer. For så vidt angår samfundets accept, skal dette forstås som en fælles udvikling i disse regioner (20).

3.4. Sociodemografiske faktorer

3.4.1.

Ud over disse årsager har demografi generelt også en betydning for offentlighedens opfattelse. Indledende demografiske undersøgelser vil bidrage til en bedre fastlæggelse af en strategi for, hvordan man vinder accept af et projekt takket være kendskab til størrelsen og sammensætningen af den målgruppe, der med størst sandsynlighed vil være imod. Sådanne undersøgelser bør være tilgængelige for alle berørte parter.

3.4.2.

Større accept er forbundet med højere uddannelse og yngre aldersgrupper. Det er derfor vigtigt at udvikle livslang læring (herunder i virksomheder og erhvervsuddannelsescentre), når det gælder energirenhed, borgerdeltagelse og investering i kollektive tiltag i forbindelse med omstillingen.

3.4.3.

EØSU foreslår, at oplysningskampagnerne vedrørende omstillingen skal inspireres af BIMBY-bevægelsen (Build In My Backyard), der er en reaktion på den nuværende NIMBY-bevægelse (Not In My Backyard), ved at fremhæve eksempler på, hvordan man kan lade sig inspirere af andres eksempler på god praksis, og på fordelene heraf for befolkningen, og ved at komme med en række positive historier gennem vidnesbyrd og eksempler på konkrete succeshistorier fra forskellige regioner og lande, som man kan identificere sig med.

3.4.4.

Alt dette kan skabe accept og give lyst til at udvikle sig i fællesskab hen imod denne nye livsstil, som er en forudsætning for at kunne erstatte fossile brændstoffer. Der bør afsættes ressourcer til oplysningsaktiviteter, som med fordel kan fremmes af forskellige aktører.

3.4.5.

Der er delte meninger om specifikke sociodemografiske faktorers direkte virkninger, da disse varierer fra land til land og afhængigt af den politiske kontekst. De har dog en klar indvirkning på den lokale accept af omstillingsplaner og -projekter. EØSU mener derfor, at der er behov for at støtte grund- og videreuddannelsestiltag i forbindelse med energiomstillingen i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer.

3.4.6.

Når man taler om samfundets accept, væltes ansvaret for, om de pågældende teknologier anvendes eller ej, nogle gang over på målgrupperne. Det er det samme som at sige, at det kun er den sociale dimension, der har betydning for realiseringen af teknologiernes potentiale. Modstanden mod at erhverve eller anvende nye værktøjer kan imidlertid være mere kompleks (21).

3.5. Socioteknisk gennemførlighed (22)

3.5.1.

Nogle af hindringerne for indførelsen af visse former for udstyr er også af teknisk karakter. De skal især ses i lyset af problemerne med at fremme energibesparelser i et samfund, der paradoksalt nok opfordrer til at forbruge mere og mere, hvilket harmonerer meget dårligt med budskaberne om at spare energi.

3.5.2.

Samfundets accept henviser til en kompleks situation med accepteret sameksistens mellem teknologi og brugere. Men accept er ikke ensbetydende med, at man tager teknologien til sig (se f.eks. tilfældet med intelligente målere, som accepteres i teorien, men som ingen vil have installeret). Hvis en teknologi skal vinde indpas, er den nødt til først at blive standardiseret. Man taler ikke længere om den, for den har bevist sit værd, og den kan findes blandt andre teknologiske alternativer, men man tager den alligevel ikke til sig. At acceptere den forudsætter, at man tager den til sig, dvs. at den bliver en del af ens hverdag, og at man betragter den som nødvendig og uundværlig.

3.5.3.

Hindringerne for accepten af omstillingsteknologierne bunder også i, at de oftest er udformet i en forventning om, at brugerne er i stand til at anvende dem til de formål, som de er tiltænkt.

3.5.4.

Brugerne forventes at tilslutte sig de energiprojekter, der gennemføres ved hjælp af disse teknologier, før de kan bruge dem fuldt ud. Mange undersøgelser viser imidlertid, at selv de tekniske ting, vi omgiver os med i hverdagen, i vid udstrækning er underudnyttede på grund af manglende kendskab til, hvad de kan, og hvordan man anvender dem.

3.5.5.

Socioteknisk gennemførlighed kan ses som en proces med social inklusion og formidling inden for en tidsramme, der omfatter en række faser. Den første fase er afgørende, da det er dér, at forskning, udvikling og kontroverser (23) tager form. I denne fase kan man foregribe de forandringer, der sker som følge af indførelsen af ny teknologi. I den anden fase indsamles de første erfaringer. Det er her, at rationalet bag projektdesignet sammenlignes med den tilsigtede anvendelse og teknologiens evne til at blive integreret i samfundet. Den sidste fase handler om standardisering på lang sigt. Det er her, at det bliver klart, om et projekt bliver afvist eller accepteret, om borgerne tager det til sig, og hvordan det skal indføres i samfundet.

3.5.6.

Det er her, man finder lokal mobilisering: regioner går sammen om at investere eller ikke at investere i disse teknologier på en række områder. Den sociale inklusion svarer således til de makrosociale forandringer, som deres indførelse medfører.

3.5.7.

Anvendelsen af teknologi kan ændre synet på verden, relationer og sociale forestillinger grundlæggende. Dette er kun muligt, hvis teknologien ikke påtvinges pr. automatik, men giver plads til justeringer og tilpasninger. I den forbindelse kan teknologisk neutralitet, der bygger på videnskabelige undersøgelser, fair konkurrence og muligheden for at afprøve og drøfte forskellige teknologiers anvendelighed ifølge EØSU bidrage til at forbedre samfundets accept.

3.5.8.

Således flytter debatten om energiomstillingen sig, når den analyseres i detaljer, fra en teknologicentreret tilgang til en mere samfundscentreret tilgang. Dette forudsætter, at man nuancerer begrebet »samfundets accept«, når det har en tendens til at placere ansvaret for vores energiintensive livsstil udelukkende på forbrugerne, og at man i stedet ser det i en bredere sammenhæng, hvor den sociotekniske gennemførlighed kan sætte spørgsmålstegn ved meningen med visse teknologier og politiske valg på energiområdet.

Bruxelles, den 23. marts 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) https://www.footprintnetwork.org/our-work/ecological-footprint/.

(2) https://doughnuteconomics.org/about-doughnut-economics.

(3) https://www.ipcc.ch/site/assets/uploads/2021/07/IPBES_IPCC_WR_12_2020.pdf.

(4) https://eeb.org/library/decoupling-debunked/; https://www.eea.europa.eu/publications/growth-without-economic-growth

(5) Trends in Social Acceptance of Renewable Energy Across Europe — A Literature Review, 8.12.2020.

(6) France Nature Environnement anbefaler dette i sine»scopes« (méthascope, éoloscope …).

(7) https://www.fondation-nicolas-hulot.org/sondage-science-et-transition-ecologique-en-qui-les-francais-ont-il-confiance/.

(8) EUT C 123 af 9.4.2021, s. 66.

(9) I lighed med den franske kommission for offentlig debat, Commission nationale du débat public.

(10) Jf. Conseil d’État, Rapport public 2011 »Consulter autrement, participer effectivement« (Anderledes høring, effektiv deltagelse), La Documentation française, 2011.

(11) Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs informationsrapport: Evaluering af den europæiske energiunion — Den sociale og samfundsmæssige dimension af energiomstillingen.

(12) Denne usikre situation fører bl.a. til tyveri (i form af kabelføring på net, der tilhører andre) på grund af fattigdom eller civil ulydighed mod den måde, som elektricitet markedsføres på.

(13) EUT C 152 af 6.4.2022, s. 158.

(14) EUT C 311 af 18.9.2020, s. 55.

(15) https://eeb.org/library/escaping-the-growth-and-jobs-treadmill/

(16) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 8.

(17) Eurofound, 2015, Access to social benefits: reducing non-take-up, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg. Det Europæiske Miljøagenturs politikdokument »Exploring the social challenges of low-carbon energy policies in Europe«, ef22004en.pdf

(18) https://www.socialter.fr/article/carte-carbone-plutot-qu-une-taxe-un-quota-pour-chaque-citoyen-1.

(19) https://www.eea.europa.eu/themes/energy/renewable-energy/eu-renewable-electricity-has-reduced

(20) EUT C 123 af 9.4.2021, s. 30.

(21) For eksempel indebærer erhvervelsen af en elbil, at man går fra håndbetjent gearvalg til automatisk gear, der kan være svingende.

(22) https://www.larevuedelenergie.com/les-energies-renouvelables-en-transition-de-leur-acceptabilite-sociale-a-leur-faisabilite-sociotechnique/

(23) (Se f.eks. på smartphones — der ikke har noget med energiomstillingen at gøre — som er blevet accepteret bredt, og som befolkningen har taget til sig).

29.7.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/30

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om styrkelse af EU-civilbeskyttelsesmekanismen for at forbedre EU's evne til at reagere på ekstreme hændelser, herunder uden for EU

(Sonderende udtalelse på anmodning af det franske rådsformandskab)

(2022/C 290/05)

Ordfører:	Christophe QUAREZ
Medordfører:	Violeta JELIĆ

Anmodning om udtalelse	Det franske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union, 21.9.2021
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Eksterne Forbindelser
Vedtaget i sektionen	9.3.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	24.3.2022
Plenarforsamling nr.	568
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	211/0/2

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EU-civilbeskyttelsesmekanismen (»mekanismen«) har ikke længere den tilstrækkelige kapacitet og er ikke længere vidtfavnende nok til at reagere på katastrofer i tilknytning til klimaændringer og en række risici, som opstår i og uden for EU. Dette gælder områderne forebyggelse, beredskab, varsling, planlægning og operationel kapacitet.

1.2.

Ud over sit veletablerede virke i forbindelse med naturkatastrofer pålægges det EU-civilbeskyttelsesmekanismen at håndtere andre risici såsom pandemier, støtte til befolkninger i krigszoner, alvorlige industrielle risici, omfattende havforurening, følger af cyberangreb på elnet, drikkevandsforsyningsnet og alle væsentlige infrastrukturer eller håndteringen af humanitære kriser i tilknytning til immigration.

1.3.

Samspillet mellem civilbeskyttelse (kortsigtede operationer) og humanitær bistand (håndtering på lang sigt) skal forvaltes og koordineres på bedre vis.

1.4.

EØSU mener, at EU's indsats efter katastrofer ved hændelser uden for EU skal defineres nærmere og videreudvikles.

1.5.

EØSU understreger, at det er yderst vigtigt at udvikle det operative samarbejde gennem harmonisering af uddannelsestiltag, kompatibilitet med hensyn til materiel og udstyr samt klare og effektive kommandoveje.

1.6.

EØSU finder, at der bør ses nærmere på behovet for at oprette et europæisk agentur for civilbeskyttelse og humanitær bistand som en praktisk mekanisme i en stærkere udenrigspolitisk indsats.

1.7.

EØSU henleder opmærksomheden på, at det er nødvendigt at gøre fremskridt med hensyn til beslutningsproceduren ved indsatser uden for EU.

1.8.

EØSU mener ikke, at den europæiske civilbeskyttelses diplomatiske dimension er tilstrækkeligt veludviklet. Hvad angår EU's eksterne forbindelser og EU's reaktion på ekstreme hændelser, understreger EØSU betydningen af:

—

at fokusere på forebyggelses-, beredskabs- og genopretningsprocedurer på en mere modstandsdygtig måde og samarbejde med FN om strategier til katastrofeforebyggelse og gennemførelse af prioriteten om »bedre genopbygning« i FN's Sendaihandlingsplan med det formål at styrke modstandsdygtigheden internt i og uden for EU som en tilgang til bæredygtighed, der er afstemt med verdensmålene,

—	at styrke vidensdeling, ekspertise, erfaringsudveksling, fælles uddannelse og øvelser i hele verden under inddragelse af civilsamfundet på lokalt plan,

—	at fremhæve samspillet mellem civilbeskyttelse og humanitær bistand, navnlig i isolerede områder af verden, når en katastrofe rammer,

—	at inddrage kulturel bevidsthed som et centralt emne ved uddannelse i civilbeskyttelse for at øge effektiviteten af EU-civilbeskyttelsesmekanismens aktiviteter (leveringen af bistand) i katastrofeområder verden over.

1.9.

EØSU sætter spørgsmålstegn ved definitionen af EU-civilbeskyttelsesmekanismens geografiske indsatsområde og kriterierne for udvælgelsen af de deltagende lande.

1.10.

Der bør etableres en passende kommunikation med den internationale offentlighed for at styrke opbakningen til mekanismens indsats.

1.11.

EØSU støtter idéen om at udvikle internationale førsteberedskabshold inden for katastrofehåndtering med egne ressourcer, fælles uddannelse og standardisering af ressourcer og udstyr.

1.12.

EØSU tilskynder til, at der fremsættes et forslag til en lovændring, der tillader et automatisk og øjeblikkeligt svar under mekanismen i tilfælde af en menneskeskabt katastrofe i og uden for EU, uden at der stilles krav om en forudgående anmodning fra den berørte stat, men hvor denne stat bevarer retten til at afslå en sådan bistand. Denne ressource i form af en taskforce kan bidrage til at styrke den eksterne dimension af EU's forbindelser gennem civilbeskyttelse.

1.13.

EØSU støtter styrkelsen af frivilligt arbejde inden for civilbeskyttelse og anbefaler, at der udvikles standarder for programmer for frivilligt arbejde, der sikrer de frivilliges menneske- og arbejdstagerrettigheder. Der bør oprettes et fælles certificeringssystem for frivillige civilbeskyttelseshold.

1.14.

EØSU bemærker, at der mangler et fleksibelt finansielt beredskabsinstrument, der efter anmodning kan yde hurtig støtte til den berørte befolkning i form af kompensation.

1.15.

EØSU støtter intensiverede oplysningskampagner over for offentligheden om mekanismens virke ved hjælp af moderne kommunikationsmidler (f.eks. de sociale medier). De organiserede frivillige organisationer bør spille en aktiv rolle.

1.16.

EØSU noterer, at der i forbindelse med EU's operationelle indsats er behov for en yderligere styrkelse af samarbejdet med de humanitære organisationer og civilsamfundet med henblik på en bedre anvendelse af bistanden på stedet.

1.17.

EØSU fremhæver behovet for yderligere overvejelser om, hvordan der kan sikres kontinuitet for SMV'er i kølvandet på en katastrofe.

1.18.

EØSU anbefaler en større inddragelse af det videnskabelige samfund i EU-civilbeskyttelsesmekanismens beredskabs- og forebyggelsesproces, hvor man udnytter EU-Vidensnetværket om Civilbeskyttelse og styrkelsen af videncentret for katastroferisikostyring.

2. Baggrund

2.1.

EU-civilbeskyttelsesmekanismen, der er et centralt element i det europæiske samarbejde inden for risikostyring ved katastrofer, skaber et netværk for gensidig bistand og solidaritet i og uden for Den Europæiske Union.

2.2.

Mekanismen omfatter 33 stater. 27 EU-medlemsstater og seks deltagende stater: Island, Norge, Serbien, Nordmakedonien, Montenegro og Tyrkiet. Mekanismen anvendes til forebyggelse, planlægning og operationelle tiltag og giver mulighed for at yde koordineret bistand under katastrofer og i humanitære krisesituationer. Ethvert land i verden, der oplever en større katastrofe, kan søge om bistand gennem Katastrofeberedskabskoordinationscentret (ERCC), der er en mekanisme i EU's udenrigspolitik.

2.3.

EU-civilbeskyttelsesmekanismens politiske ramme, som allerede i 2019 blev forstærket ved oprettelsen af en reserve af yderligere kapacitet og EU-Vidensnetværket om Civilbeskyttelse, er blevet yderligere styrket gennem ny lovgivning, som blev offentliggjort den 20. maj 2021. Den nye mekanisme anlægger nu en tværsektoriel og grænseoverskridende tilgang til risiko- og katastrofehåndtering baseret på »mål for katastrofemodstandsdygtighed« og planlægning på EU-plan. På forslag af Europa-Parlamentet omfatter den også klimaændringer og biodiversitet.

2.4.

Imidlertid undergraver de store naturkatastrofer, som har fundet sted de senere år (store skovbrande i Sydeuropa i 2017 og 2021, oversvømmelser i Central- og Nordeuropa i 2014 og 2021, jordskælv i Haiti i 2010 og 2021 osv.), og stigningen i hyppigheden og omfanget af disse hændelser de eksisterende indsatsmekanismer såsom EU-civilbeskyttelsesmekanismen, som også på én og samme tid står over for andre komplekse kriser (migrations- og sundhedskriser samt humanitære katastrofer). De seneste begivenheder i Ukraine understreger behovet for at gøre mekanismen stærkere og styrke sammenhængen mellem civilbeskyttelse og humanitær bistand.

2.5.

De franske myndigheder har derfor bedt EØSU om at bidrage til Europas svar på klimaændringerne via analyser, der omfatter tre hovedområder: i) tidlig varsling og information af offentligheden, ii) prognoser og planlægning samt iii) reaktionskapacitet.

3. Generelle bemærkninger

3.1.

Ud fra et operationelt synspunkt er EU-civilbeskyttelsesmekanismen blevet forstærket med en række supplerende instrumenter såsom rescEU-reserven, Copernicus-satellittjenesten (et satellitbaseret risikokortlægningssystem), Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje (ECPP) og EU-Vidensnetværket om Civilbeskyttelse.

3.2.

RescEU blev oprettet i 2019 som en ny supplerende reserve af ressourcer (rescEU-reserven), der omfatter en flåde af brandslukningsfly og helikoptere, redningsudstyr, fly til medicinsk evakuering, medicinske nødhjælpshold og et lager af medicinsk udstyr og felthospitaler, som kan reagere på sundhedsmæssige krisesituationer samt kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser. RescEU supplerer EU-civilbeskyttelsesmekanismen inden for opgaver såsom brandslukning, lægehjælp og forskning.

3.3.

Katastrofeberedskabskoordinationscentret (ERCC) udgør et centralt led i EU-civilbeskyttelsesmekanismens virke. ERCC centraliserer og koordinerer de forskellige former for bistand, der ydes af landene, og har ansvaret for hurtig tilvejebringelse af nødhjælp til katastrofeområder.

3.4.

Landene oplyser den anmodende stat om, hvilke midler de kan stille til rådighed, gennem det fælles varslings- og informationssystem (CECIS). Platformen gør det muligt at føre onlineoptegnelser, hvor ERCC kan oplyse om de anmodende staters behov, og hvor de bistandsydende lande kan angive, hvilke midler de agter at stille til rådighed.

3.5.

Deltagerne kan desuden stille nationale ressourcer til rådighed for katastrofeberedskabet gennem Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje (ECPP). Denne pulje skaber mulighed for en bedre planlægning og koordinering af indsatsaktiviteterne på europæisk og nationalt plan, hvilket sikrer en hurtigere og mere pålidelig katastrofeindsats fra EU's side.

3.6.

Som støtte til forebyggelses- og beredskabsaktiviteter har EU også øget den økonomiske støtte til ECPP. Den økonomiske støtte kan anvendes til at tilpasse og udbedre kapaciteten samt til at dække driftsomkostninger (i EU) og transportomkostninger (uden for EU), når puljen anvendes under EU-civilbeskyttelsesmekanismen.

3.7.

Mekanismen blev udløst flere gange som led i EU's krisestyringsramme under covid-19-pandemien. Erfaringerne viser, at EU har behov for at være bedre forberedt på omfattende nødsituationer, og at den eksisterende retlige ramme for sundhed og civilbeskyttelse bør styrkes.

3.8.

I økonomisk henseende tildeles mekanismen ud over bidrag fra de deltagende lande en finansieringsramme fra EU's flerårige budget 2021-2027. Mere specifikt vil finansieringsrammen for mekanismens gennemførelse i perioden 2021-2027 beløbe sig til 1 263 000 000 EUR. Hertil kommer, at en ekstern formålsbestemt indtægt fra EU-genopretningsinstrumentet på op til 2 056 480 000 EUR også vil blive bevilget til mekanismens virke i samme periode.

3.9.

EU-Vidensnetværket om Civilbeskyttelse, der er en ny platform for videndeling, bedste praksis og erfaringer indsamlet af civilbeskyttelseseksperter og personale på området katastrofeberedskab, er et instrument, som EU agter at anvende til at styrke den europæiske katastroferisikostyring.

3.10.

EU-Vidensnetværket om Civilbeskyttelse har til opgave at forstærke samspillet mellem medarbejderne i marken, de politiske beslutningstagere og videnskabsfolk gennem søjlerne kapacitetsudvikling og videnskab, hvor aktiviteterne lanceres, planlægges, udformes og gennemføres. Vidensnetværkets aktiviteter omfatter fælles øvelser, bilateral og multilateral udveksling, samarbejde og fælles projekter.

3.11.

Hvad angår civilbeskyttelse uden for EU-rammen, er det vigtigt at nævne NATO's Euro-atlantiske Koordinationscenter for Katastrofebistand (EADRCC), der primært yder bistand i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, og FN's katastrofebedømmelses- og -koordineringshold (UNDAC), som yder bistand i den første fase af en pludseligt opstået nødsituation.

3.12.

I Europa godkendte Middelhavsunionen (UfM), der er et multilateralt partnerskab med fokus på at øge potentialet for regional integration og samhørighed blandt Euro-Middelhavs-landene, inklusive Tyrkiet, en handlingsplan for forberedelsen af effektiv gensidig bistand i Euro-Middelhavs-området. Blandt de foreslåede foranstaltninger er en kapacitet til hurtig reaktion. De vigtigste elementer omfatter en styrkelse af de offentlige redningstjenesters arbejde med deltagelse af frivillige og inddragelse af borgerne i indsatsen for at redde liv.

3.13.

EU-civilbeskyttelsesmekanismen blev aktiveret 382 gange mellem 2007 og 2020. I 2020 blev mekanismen aktiveret 102 gange, hvilket var 82 gange mere end året før. Af de 102 aktiveringer fandt de 36 sted i EU, og 66 uden for EU, mens 85 af det samlede antal aktiveringer vedrørte covid-19.

4. Særlige bemærkninger

4.1.

EU-civilbeskyttelsesmekanismen har ikke længere en tilstrækkelig størrelse til at kunne reagere på naturkatastrofer i tilknytning til klimaændringer. Dette gælder for områderne forebyggelse, varsling, planlægning, prognoser og operationel kapacitet.

4.2.

Områder såsom havforurening, risici af industriel karakter og katastrofers indvirkning på el- og drikkevandsforsyningsnet bør håndteres bedre af EU-civilbeskyttelsesmekanismen.

4.3.

EØSU mener, at den europæiske civilbeskyttelses diplomatiske dimension ikke er tilstrækkeligt udviklet over for EU's umiddelbare nabolande (navnlig Balkanlandene) eller over for de nordafrikanske og afrikanske lande som et supplement til EU's udviklingspolitik. EU-civilbeskyttelsesmekanismens diplomatiske dimension bør udnyttes på flere måder ved i) at styrke førtiltrædelsesprocessen for kandidatlandene til EU-medlemskab under overholdelse af alle tiltrædelseskriterier, ii) at mindske Kinas og Ruslands indflydelse i visse lande og geografiske områder (Afrika, Georgien, Ukraine), iii) at fremme de diplomatiske forbindelser med visse fjendtligt indstillede lande (f.eks. hjælp til at bekæmpe skovbrande i Rusland og Tyrkiet), iv) at fuldføre EU's politik for udviklingsbistand og v) at indgå i en dialog med lande, der er under direkte russisk indflydelse såsom Europas energipartner, Kasakhstan, som er store og udsat for høj risiko (f.eks. for skovbrande).

4.4.

EØSU sætter spørgsmålstegn ved fastlæggelsen af EU-civilbeskyttelsesmekanismens geografiske indsatsområde og kriterierne for udvælgelsen af medlemslandene. F.eks. bør kandidatlandene samt Schweiz og Moldova inddrages i mekanismen, så der sikres en ægte kontinental dimension.

4.5.

Der er behov for at præcisere vilkårene og beslutningsprocessen for iværksættelsen af eksterne operationer, der koordineres af Kommissionen, når tredjelande anmoder om bistand. Der bør i den forbindelse lægges særlig vægt på gennemsigtighed.

4.6.

EØSU anbefaler også, at der udpeges en civilbeskyttelseskorrespondent ved hver fast repræsentation ved EU for systematisk at informere tredjelandene om mulighederne for EU-bistand i tilfælde af en alvorlig katastrofe og for at sikre den nødvendige koordination med landets egne civilbeskyttelsesenheder.

4.7.

EØSU henleder Kommissionens opmærksomhed på de store forskelle, der i dag eksisterer mellem de forskellige civilbeskyttelsesenheder, og understreger behovet for at harmonisere den måde, som disse enheder organiseres på, især hvad angår uddannelse af personale, procedurer og udstyr (f.eks. varierer diametrene på brandvæsenets strålerør fra det ene land til det andet). Disse forskelle kan overvindes ved at organisere og indføre standardmoduler i de enkelte EU-lande. Sådanne standardmoduler findes allerede, men der skal gøres en aktiv indsats for at udvide omfanget og forbedre standardiseringen. F.eks. kan skovbrandsmoduler i ét land være udstyret med vejkøretøjer og i et andet land med terrængående køretøjer.

4.8.

Desuden bør der i højere grad satses på et tæt samarbejde mellem de nationale civilbeskyttelsesmyndigheder, universiteter og forskere. Implementeringen af EU-Vidensnetværket om Civilbeskyttelse gennem søjlerne kapacitetsudvikling og videnskab og styrkelsen af videncentret for katastroferisikostyring giver råderum og midler til uddybning af dette samarbejde.

4.9.

Hvad angår ressourcekapaciteten er hurtig tilvejebringelse af ressourcer over lange afstande på tusindvis eller endog titusindvis af kilometer en yderligere prioritet. Nødsituationer kræver ofte, at der indsættes fly. Hvis personalet transporteres med fly, vil der være behov for transportfly med stor kapacitet til transport af udstyr.

4.10.

Spørgsmålet om sikring af transportkapaciteten kunne muligvis løses gennem anvendelse af militære, nationale, eller NATO-fly. Anvendelsen heraf kræver imidlertid en hensigtsmæssig procedure og indebærer planlægning, hvilket ikke er foreneligt med nødsituationer. En anden og bedre egnet løsning ville være at ty til en særlig flåde af store Airbus A330-fly eller ad hoc-leje hos specialiserede selskaber. En luftenhed på tre fly skulle kunne opfylde eksperternes ønsker. Disse enheder er alsidige, og muligheden for at anvende dem til andre formål er teknisk gennemførlig, f.eks. til spredning af brandhæmmende stoffer til bekæmpelse af skovbrande og transport af rullende materiel.

4.11.

Der kan ses nærmere på mulighederne for at indkøbe og forvalte denne flykapacitet inden for rescEU-rammen.

4.12.

Hvad angår styringen, opfordrer EØSU til, at der oprettes et EU-agentur for civilbeskyttelse og humanitær bistand. I tidens løb har civilbeskyttelse og humanitær bistand ofte skullet sættes ind på de samme steder og med den samme befolkning som målgruppe. Civilbeskyttelse er normalt kendetegnet ved et kort tidsforløb på dage eller uger, mens humanitær bistand kan strække sig over måneder eller længere.

Bruxelles, den 24. marts 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

568. plenarforsamling i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg — INTERACTIO, 23.3.2022-24.3.2022

29.7.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/35

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet — Strategisk fremsynsrapport 2021 — EU's kapacitet og frihed til at handle

(COM(2021) 750 final)

(2022/C 290/06)

Ordfører:

Sandra PARTHIE

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 1.3.2022
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	4.3.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	23.3.2022
Plenarforsamling nr.	568
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	199/3/0

1. Præambel

1.1.

Kommissionens rapport og denne udtalelse blev udarbejdet inden Ruslands aggression, krigen i Ukraine og den deraf følgende humanitære krise, og konsekvenserne heraf afspejles derfor ikke i udtalelsen. EØSU understreger, at disse tragiske hændelser naturligvis i alvorlig grad indvirker på vores levevis, og udvalget henstiller derfor, at JRC's og Kommissionens igangværende strategiske fremsynsaktiviteter i langt højere grad sætter fokus på de geopolitiske virkninger af disse strategiske forandringer i den kommende strategiske fremsynsrapport end tidligere planlagt. Det gælder lige fra stigende energipriser, højere udgifter til sikkerhed og forsvar til nye migrationsstrømme og forsyningsusikkerhed i og uden for Europa.

2. Konklusioner og anbefalinger

2.1.

EØSU ser med stor tilfredshed på den planlagte anvendelse af fremsynsmetoden i EU's politiske beslutningsproces. Da strategisk fremsyn er en deltagelsesproces, har EØSU stadig en forventning om, at synergier og strukturel inddragelse af alle EU-institutioner, herunder EØSU, vil blomstre på dette grundlag. I den forbindelse fremhæver EØSU det europæiske strategi- og politikanalysesystem (ESPAS) som et godt eksempel på EU's interinstitutionelle samarbejde.

2.2.

Udvalget mener, at de fire vigtige globale tendenser er relevante for det grundlæggende spørgsmål om EU's kapacitet og frihed til at handle. De repræsenterer vor tids centrale overordnede megatendenser, som fortsat vil have afgørende betydning for udformningen af EU's politik. Deres udvikling er dog fortsat bredt funderet og berører forskellige aspekter, samtidig med at der savnes en uddybning af de enkelte underemner. EØSU beklager især, at der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til den sociale dimension samt til ungdomsspørgsmål og spørgsmål om retfærdighed mellem generationerne, på trods af at disse spørgsmål er blevet uddybet i baggrundsrapporten Shaping & securing the EU's open strategic autonomy by 2040 and beyond fra Det Fælles Forskningscenter (1).

2.3.

EØSU er enig i, at det valgte emne i den strategiske fremsynsrapport 2021 har stor politisk relevans, og at det kan skabe de rette rammebetingelser for en velforvaltet indbyrdes afhængighed og åben strategisk autonomi baseret på fælles værdier, samhørighed, en stærk multilateral forvaltning og et regelbaseret samarbejde. Udvalget opfordrer imidlertid indtrængende til, at fremsynsprocessens metoder bliver anvendt korrekt med henblik på at fastlægge fremtidige emner. Det er afgørende at vurdere udviklingen over tid, dvs. at de nuværende FoU-investeringer og antallet af patenter ikke blot skal sammenlignes med Kinas og USA's investeringer og patenter, men også med tidligere niveauer, så man kan få et klart overblik over, om vi bevæger os i den rigtige retning.

2.4.

Der sættes ikke spørgsmålstegn ved anvendelsen af strategisk fremsyn som tilgang og rapportens tematiske fokus, men det er fortsat uklart, hvad der udmærker den strategiske fremsynsrapport 2021 som en virkelig fremsynsressource. Der savnes en klar forbindelse mellem valget af tendenser, de(t) fremtidsscenarie(r), der undersøges, og de logiske konklusioner for rapportens hovedspørgsmål.

Ud over manglen på en klar fremsynsmetode formår Kommissionen i sin anden strategiske fremsynsrapport, for 2021, heller ikke at tilvejebringe en logisk, sammenhængende og handlingsorienteret ramme for EU's beslutningstagning og dermed gøre det muligt for de politiske beslutningstagere at fastsætte strategiske prioriteter og handle.

2.5.

Et meget vigtigt aspekt, som skal uddybes, er den rolle, som ikkestatslige aktører spiller i de nuværende forvaltningssystemer — navnlig multinationale selskaber. Den strategiske autonomi bør efter udvalgets mening som minimum øges, for så vidt angår de aktører, som de facto er regel- og normgivende, såsom store teknologivirksomheder, banker og finansielle aktører, der opererer på globalt plan, samt civilsamfundsorganisationer.

2.6.

EU's politiske beslutningstagere vil kun kunne drage fuld nytte af rapportens fremsynsdimension, såfremt rapporten grundlæggende udformes som en åben, pluralistisk, mangfoldig og tværfaglig proces, som inddrager arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund, navnlig EØSU, i alle faser af den fremsynsproces, der fører til (fremtidige) strategiske fremsynsrapporter.

2.7.

I den forbindelse opfordrer EØSU specifikt Det Fælles Forskningscenter til at inddrage udvalget fuldt ud i dets fremsynscyklus og til at støtte det i screeningen af eksisterende fremsynsaktiviteter, der udføres af civilsamfundsorganisationer, fagforeninger og erhvervsorganisationer. EØSU foreslår endvidere, at man støtter EU's civilsamfundsorganisationer i at udvikle fremsynsekspertise og gennemføre fremsynsaktiviteter som led i en struktureret proces sammen med Det Fælles Forskningscenter, f.eks. i form af et pilotprojekt med EØSU-medlemmer og civilsamfundsorganisationer.

2.8.

Så selv om ambitionen hilses velkommen, er der stadig plads til forbedringer i de næste fremsynsrapporter med hensyn til følgende:

—	Rapporten skal skabe bedre sammenhæng mellem megatendenser og strategiske hjørnesten, for så vidt angår overensstemmelse, sandsynlighed og relevans.

—	Fremsynsprocessen frem til den næste rapport bør give EØSU og andre relevante aktører konkrete muligheder for at lære af, bidrage til og forbedre dens kvalitet.

—	Navnlig EØSU har allerede udarbejdet en række udtalelser vedrørende den kommende fremsynsrapport for 2022, dvs. om den dobbelte grønne og digitale omstilling (2).

—

I den forbindelse foreslår EØSU, at Kommissionen i samarbejde med Det Fælles Forskningscenter udvikler en årlig høringscyklus, som skal bidrage til udarbejdelsen af den årlige fremsynsrapport. Kommissionen bør inddrage EØSU, Regionsudvalget og andre EU-institutioner, f.eks. ved at tilbyde regelmæssige, skræddersyede workshopper og ved at inddrage EØSU's medlemmer i Det Fælles Forskningscenters og generalsekretariatets underliggende fremsynsaktiviteter.

—	Der bør nedsættes en fokusgruppe med arbejdsmarkedets parter/civilsamfundets aktører med henblik på at drøfte, hvordan denne målgruppe kan drage fordel af Kommissionens strategiske fremsynsrapporter, og hvordan fremtidige rapporter kan udformes, så de får mest mulig værdi.

—	Kommissionen står i spidsen for krav om, at ministernetværket skal inddrage arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet i netværkets fremsynsrelaterede aktiviteter.

2.9.

EØSU foreslår at ændre på udvalgets egne arbejdsprocesser med hensyn til de årlige fremsynsrapporter, så de på forhånd kan give indsigt, yde ekspertise og fremsætte specifikke forslag, dvs. under udarbejdelsen af de forskellige rapporter frem for blot at tage stilling til dem efterfølgende. Udvalget mener, at dette vil forbedre de oplysninger, der indsamles til de årlige fremsynsrapporter, eftersom EØSU's medlemmer har stærke og tætte forbindelser til deres respektive grene af samfundet og erhvervssektorer og bedre er i stand til at opfange »svage«, omend afgørende signaler i forbindelse med relevante udviklingstendenser. Derudover kan EØSU videreformidle og udbrede fremsynsresultater og -viden og således hjælpe de nationale civilsamfundsaktører med at få en bedre forståelse af EU's politiske beslutninger.

2.10.

Endelig opfordrer EØSU Kommissionen til at videreudvikle EU's strategiske fremsynsdagsorden. Udvalget er overbevist om, at yderligere integration af fremsyn i EU's beslutningstagning er vejen frem, og gentager sit tilbud om at hjælpe Kommissionen og andre EU-institutioner med at nå dette mål.

3. Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU støtter fuldt ud rapporten, der fremhæver betydningen af et åbent, konkurrencedygtigt og fuldt ud fungerende indre marked, der gør det muligt for virksomheder at vokse til de størrelser, der er nødvendige for at kunne konkurrere globalt. Dette gælder også rapportens anbefaling om fuldt ud at gennemføre kapitalmarkedsunionen og bankunionen, som efter EØSU's opfattelse bidrager direkte til EU's modstandsdygtighed over for finanskriser, beskyttelsen af indskydere og en solid og stabil økonomisk genopretning (3).

3.2.

EØSU bifalder offentliggørelsen af de reviderede retningslinjer og værktøjskassen for bedre regulering, som skal hjælpe med at fastsætte, hvordan strategisk fremsyn bør anvendes i konsekvensanalyser og evalueringer. For at sikre, at de anvendes korrekt, er det afgørende, at Kommissionen sikrer de medarbejdere, som foretager konsekvensanalyser og evalueringer, passende uddannelse og tilstrækkelige ressourcer.

3.3.

I rapporten fremhæves behovet for en deltagelsesbaseret og inklusiv forvaltning, der skal øge tilliden og legitimiteten på alle niveauer som en måde at tage fat på et mere udfordrende forvaltningslandskab på, hvilket øger betydningen af platforme som f.eks. EØSU. Udvalget mener, at det nu mere end nogensinde før er vigtigt at give civilsamfundet en stemme i hele EU for at muliggøre en effektiv forvaltning i det 21. århundrede og nå frem til bredt funderede og bæredygtige løsninger frem for nemme løsninger.

3.4.

EØSU noterer sig Kommissionens opfølgning (4) på udvalgets udtalelse »Strategisk fremsynsrapport 2020 — Med kurs mod et mere modstandsdygtigt Europa« (5) og føler, at det må reagere på de aspekter, som udvalget fortsat anser for at være relevante, da de ikke er blevet tilstrækkeligt behandlet i den strategiske fremsynsrapport 2021:

—

Det hævdes i opfølgningsdokumentet, at fremsyn indgik i den strategiske fremsynsrapport for 2020. EØSU mener imidlertid, at der mangler gennemsigtighed omkring, hvordan fremsynsprincipper og -metoder er blevet anvendt til at komme frem til rapportens konklusioner, og hvordan eksterne aktører er blevet inddraget i fremsynsaktiviteterne. Der udstikkes f.eks. ikke nogen klar kurs for, hvordan EØSU kan inddrages.

—

I opfølgningsdokumentet påpeges det, at enkelte spørgsmål skal videreudvikles og uddybes som ønsket af EØSU, og at de bør indarbejdes i politiske forslag, og at fremsynsrapporten blot er et udgangspunkt for overvejelser. Efter EØSU's opfattelse egner rapportens nuværende format sig ikke som udgangspunkt for politiske forslag og ej heller som et konkret grundlag for overvejelser.

—

I opfølgningsdokumentet understreges det ligeledes, at det er vigtigt at beskrive den nuværende situation og status quo i en fremsynsanalyse. EØSU er enig i, at dette traditionelt set er det første skridt i en fremsynsanalyse. Til forskel fra de andre strategiske fremsynsrapporter bør det udelukkende tjene som udgangspunkt for fremtidsorienterede analyser, hvilket ville være en mere relevant metode for EØSU's medlemmer til at fremsætte anbefalinger til handling.

3.5.

De ti områder, hvor EU kan styrke sin åbne strategiske autonomi og globale lederposition, er generelt relevante, men de præsenteres efter EØSU's mening ikke som logiske strategiske konklusioner af en ramme, som omfatter tendenser og usikkerhedsfaktorer. Man kan derfor ikke antage, at de udgør helhedsorienterede og præcise strategiske hjørnesten set ud fra et fremsynsperspektiv.

3.6.

EØSU mener, at der ikke er nogen egentlig mangel på fremsyn eller strategisk planlægning fra Kommissionens side. Efter udvalgets opfattelse ligger det egentlige problem i den manglende politiske vilje hos EU's beslutningstagere til at omdanne fremsyn til vidtrækkende forslag. Hvis der ikke er politisk vilje, vil fremsyn i sig selv ikke føre til, at de ønskede skridt tages.

3.7.

EØSU fremhæver manglerne ved en lukket fremsynsproces med begrænset høring og bemærker, at spørgsmålet om stigende inflation og stigende energipriser, som EØSU betragter som afgørende elementer for spørgsmålet om strategisk autonomi, ikke nævnes. EØSU er inden for rammerne af sin rådgivende rolle allerede i færd med at udarbejde fremadskuende udtalelser (6) for at styrke EU's evne til bedre at integrere fremsyn i beslutningsprocessen.

3.8.

Desuden nævnes socialsikringsordningernes rolle, herunder udviklingen af velfærdsstaten, ikke i rapporten. Generelt synes de sociale aspekter af dette spørgsmål at blive tilsidesat til fordel for teknologiske og økonomiske aspekter. EU-borgerne forventer, at staten yder et højt niveau af social sikring og velfærd. Med hensyn til strategisk autonomi er det således fortsat et ubesvaret spørgsmål, hvordan socialsikringsordningerne skal finansieres i fremtiden. Udvalget efterlyser en mere dybtgående analyse af dette spørgsmål, der skal udarbejdes ved hjælp af fremsynsværktøjer.

3.9.

Den strategiske fremsynsrapport 2021 indeholder en omfattende liste over udfordringer. Den indeholder imidlertid ikke klare retningslinjer for prioriteter og prioriterede foranstaltninger eller forslag til, hvordan virksomheder og arbejdstagere kan eller bør forberede sig på at imødegå disse udfordringer. Mange tendenser kan påvirke borgerne og virksomhederne samtidig. Dette er en forspildt mulighed, som EØSU kan hjælpe med at råde bod på takket være dets rolle i håndteringen af udfordringer på højt plan og i gennemførelsen af foreslåede løsninger i praksis, navnlig dem fra arbejdsgivere og arbejdstagere.

3.10.

Rapporten lever i øjeblikket ikke op til sit navn som et fremsynsdokument, sådan som det f.eks. beskrives i »Strategic Foresight Primer« fra det tidligere Europæiske Center for Politisk Strategi (7). Et eksempel på god praksis for metodologisk gennemsigtige fremsynsrapporter er Tackling Obesities: Future Choices (8), som den britiske regerings fremsynstjeneste har bestilt.

3.11.

Rapporten henviser specifikt til EU's fremsynsnetværk af ministre for fremtiden og den dermed forbundne udvikling af fremsynskapacitet på nationalt plan. Udvalget opfordrer indtrængende Kommissionen til også i dette netværk at sikre, at aktører som EØSU inddrages aktivt i gennemførelsen af fremsynsprojekter i stedet for blot at få præsenteret resultaterne heraf.

3.12.

EØSU opfordrer Kommissionen til at videreudvikle EU's dagsorden for strategisk fremsyn. Som det fremgår af udtalelsen, kræver dette flere ændringer. EØSU er imidlertid overbevist om, at yderligere integration af fremsyn i EU's beslutningstagning er vejen frem, og gentager sit tilbud om at bistå og samarbejde med Kommissionen og andre EU-institutioner om dette mål. Målene for fremsyn vil kun kunne opnås med en åben, pluralistisk, mangfoldig og tværfaglig proces, som inddrager arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund, navnlig EØSU, i alle processens faser.

Bruxelles, den 23. marts 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/bitstream/JRC125994/open_strategic_autonomy_2040_online_1.pdf

(2) EØSU's udtalelse: EUT C 311 af 18.9.2020, s. 36, EUT C 364 af 28.10.2020, s. 143, EUT C 440 af 18.12.2020, s. 99, EUT C 429 af 11.12.2020, s. 268 ,EUT C 429 af 11.12.2020, s. 51, EUT C 429 af 11.12.2020, s. 66, EUT C 429 af 11.12.2020, s. 187, EUT C 429 af 11.12.2020, s. 259, EUT C 374 af 16.9.2021, s. 84.

(3) https://www.eesc.europa.eu/da/policies/policy-areas/financial-services-and-capital-markets.

(4) https://www.eesc.europa.eu/sites/default/files/files/04_eesc_follow-up_report_april_2021_gri.pdf, s. 187-200.

(5) EUT C 220 af 9.6.2021, s. 67.

(6) Se de seneste eksempler på fremadskuende EØSU-udtalelser:

—	EUT C 374 af 16.9.2021, s. 73

—	EUT C 129 af 11.4.2018, s. 36

—	CCMI/184 — Foregribelse af strukturelle og sektorspecifikke forandringer og omstrukturering af industrielle kulturer — mod nye grænser for genopretning og modstandsdygtighed i forskellige dele af Europa

—	EUT C 220 af 9.6.2021, s. 118

—	EUT C 341 af 24.8.2021, s. 1: EØSU arrangerer også aktiviteter, der fremmer fremadskuende debatter som f.eks.:

—	ECO-konferencen Economic aspects of Strategic Foresight and EU decision-making (juni 2021),

—	REX-konferencen The Geopolitics of the European Green Deal (EGD), a crosscutting insight into the geopolitical implications of the EGD (december 2021),

—	REX-sektionens debat ved dens sektionsmøde: Strategic foresight — a vision for the future of Europe (februar 2022).

(7) »What strategic foresight is not? Not a report — a carefully designed and purposeful intervention. Strategic foresight is a learning process that offers a decision-maker new and refreshing perspectives on the present situation — which is often puzzling, socially messy and uncertain. It engages with uncertainty as a friend rather than as a foe. It is not a report but a means to some other end. The carefully designed and purposeful intervention focusses the social learning process on the needs of a specific set of users and their needs (i.e. their uses foresight).«, European Commission, European Political Strategy Centre, A. Wilkinson, Strategic Foresight Primer, Publications Office, 2017, Retrieved January 16, 2022 from https://data.europa.eu/doi/10.2872/71492.

(8) Tackling obesities: Future choices — project report. Hentet den 14.1.2022 fra https://assets.publishing.service.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/287937/07-1184x-tackling-obesities-future-choices-report.pdf.

29.7.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/40

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår krav vedrørende kreditrisiko, kreditværdijusteringsrisiko, operationel risiko, markedsrisiko og den nedre grænse for output

(COM(2021) 664 final — 2021/0342 (COD))

(2022/C 290/07)

Ordfører:

Bogdan PREDA

Anmodninger om udtalelse	Europa-Parlamentet, 17.1.2022 Rådet for den Europæiske Union, 20.1.2022
Retsgrundlag	Artikel 114 og 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	3.3.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	23.3.2022
Plenarforsamling nr.	568
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	154/0/1

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU slår til lyd for en robust, afbalanceret og forudseende kapitalpolitik med risikovægtninger, der er baseret på de faktiske stabilitetsrisici, samtidig med at der tages højde for nødvendigheden af at styrke EU-bankernes konkurrenceevne og øge finansieringen af bæredygtig vækst. Derfor opfordrer EØSU Kommissionen til at foretage en yderligere evaluering af, hvorvidt forslagene tager hånd om ovennævnte udfordringer.

1.2.

EØSU bifalder gennemførelsen af de resterende elementer i de internationale standarder, der er vedtaget af Baselkomitéen for Banktilsyn (»Basel III-standarderne«) (1), både ud fra et tidsmæssigt og indholdsmæssigt synspunkt, da de har til formål at øge stabiliteten på det finansielle marked i EU, så de europæiske borgere ikke udsættes for større risici på de finansielle markeder.

1.3.

EØSU understreger, at stabilitet på de finansielle markeder er en afgørende forudsætning for overordnet økonomisk stabilitet, mens en fornuftig regulering og overvågning af banksektoren er vigtig for at forebygge truslen om turbulens og krise. De tilsynsmæssige kapitalkrav er vigtige i bestræbelserne på at opfylde ovennævnte forudsætninger, men EØSU opfordrer lovgiverne til at sikre, at forslagene lægger op til en passende balance mellem to komplementære mål, nemlig i) at sikre, at EU's banker bliver mere modstandsdygtige, og ii) at sikre finansiel soliditet og konkurrenceevne i sektoren, herunder i form af en afbalanceret ramme for kapitalkrav, der kan støtte bankernes rolle i finansieringen af realøkonomien.

1.4.

EØSU opfordrer Kommissionen til at foretage regelmæssige vurderinger af forslagenes reelle indvirkning med det formål at vurdere, om deres gennemførelse bidrager til større stabilitet på de finansielle markeder og modstandsdygtighed i banksektoren, samtidig med at der tages hensyn til EU-bankernes konkurrenceevne. EØSU anerkender også, at fornuftige og afbalancerede kapitalprocenter bidrager til konkurrenceevnen.

1.5.

EØSU værdsætter i høj grad Kommissionens bestræbelser på at omstille EU's økonomi til en grønnere og mere modstandsdygtig model, herunder gennem revision og løbende evaluering af de nuværende redskaber, der skal øge udbredelsen af bæredygtig finansiering. Den finansielle sektor kan blive afgørende for opbygningen af en kulstofneutral økonomi. EØSU glæder sig derfor over Kommissionens tilgang med et styrket fokus på miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (ESG-risici) i tilsynsrammen, herunder en bedre hensyntagen til de finansielle markedsrisici i forbindelse med klimaændringer. Dette er i overensstemmelse med det internationale arbejde, navnlig i Basel III.

1.6.

EØSU glæder sig også over den oplysningsindsats vedrørende ESG-kriterierne (2), der udføres af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed EBA. Formålet er at foretage en korrekt vurdering af bankernes miljørisici og deres finansieringsstrategi for omstillingen til en kulstofneutral økonomi. EØSU opfordrer også EBA til at fremskynde kontrollen med rammen for den første søjle for at fastslå, om den i tilstrækkelig grad tager højde for de unikke karakteristika ved klimarisici. Regulering af makroprudentielle politikker, herunder kapitalbaserede politikker, kan spille en vigtig rolle i bestræbelserne på at tage bedre hensyn til de finansielle markedsrisici i forbindelse med klimaændringer. Derudover opfordrer EØSU EBA til at styrke sine bestræbelser på at afhjælpe manglerne i de nuværende ESG-oplysninger på EU-plan, herunder om aktiver relateret til fossile brændstoffer og aktiver, der er genstand for kroniske og akutte klimahændelser. Målet skal være at tilskynde til en betydelig styrkelse af bankernes strategier for bæredygtig finansiering.

2. Baggrund

2.1.

Emnet for denne udtalelse er Kommissionens forslag til i) forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (3) for så vidt angår krav vedrørende kreditrisiko, kreditværdijusteringsrisiko, operationel risiko, markedsrisiko og den nedre grænse for output (CRR-forslaget) og ii) direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (4) for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici, og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (CRD-forslaget).

2.2.

Som anført i begrundelsen er de to normative retsakter begrundet i behovet for at gennemføre Basel III-standarderne, men de behandler også flere spørgsmål, der har betydning for den finansielle stabilitet og en stabil finansiering af økonomien i forbindelse med genopretningen efter covid-19-krisen. Disse spørgsmål omfatter en styrkelse af de risikobaserede kapitalkravsregler, øget fokus på ESG-risici i tilsynsrammen og yderligere harmonisering af tilsynsbeføjelser og -værktøjer.

3. Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU understreger, at stabilitet på de finansielle markeder er en afgørende forudsætning for overordnet økonomisk stabilitet og derfor i offentlighedens interesse. Fornuftig regulering og overvågning af banksektoren for at forebygge truslen om turbulens og krise er afgørende, mens tilsynsmæssige kapitalkrav er vigtige for at undgå, at der skal anvendes offentlige midler til at redde nødlidende banker.

3.2.

En korrekt, men retfærdig gennemførelse af Basel III-standarderne er vigtig for europæiske virksomheder og arbejdspladser, men også for at fremme adgangen til at eje sin bolig og give næring til EU's eksportorienterede økonomier, som udgør grundlaget for vækst i mange virksomheder og arbejdspladser til mange borgere. Disse internationale standarder gennemføres i en EU-bankmodel, der i sig selv er mere risikosky og mindre afhængig af kapitalmarkederne end andre jurisdiktioners.

3.3.

EØSU bifalder Kommissionens forslag om at indføre de resterende elementer af Basel III-standarderne, som har til formål at begrænse risikoen for regelarbitrage og skabe tillid og forudsigelighed for investorer og tilsynsmyndigheder. EØSU anerkender, at EU har brug for regler for at tage hånd om udfordringerne (genopretning, klima og digitale udfordringer), de særlige karakteristika (banklån er langt den vigtigste finansieringskanal for EU's økonomi) og EU's ambitioner (kapitalmarkedsunionen og den grønne pagt). På den anden side er det bydende nødvendigt, at europæiske borgere og skatteydere ikke udsættes for øget risiko for en krise på det finansielle marked. Der skal derfor opnås en passende balance mellem ovennævnte udfordringer og indholdet af og skønsbeføjelserne i Basel III-standarderne. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til yderligere at evaluere de europæiske bankers særlige karakteristika og de dermed forbundne konsekvenser for dem og EU's økonomi for at sikre, at lovgivningsforslagene skaber den rette balance mellem en korrekt gennemførelse af Basel III-standarderne, udøvelsen af de nationale skønsbeføjelser i henhold til Basel III-standarderne og behovet for at foretage justeringer, der afspejler de særlige forhold, der gør sig gældende for både EU's økonomi og EU's banker.

3.4.

EØSU bemærker, at gennemførelsen af disse forslag bør sikre stabiliteten på de finansielle markeder, men ikke føre til en uberettiget forøgelse af kapitalkravene til banker i EU ud over, hvad der er planlagt i Kommissionens vurdering. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at indvirkningen på kapitalkravene, herunder for små andelsbanker og små banker, ikke bliver for belastende og ikke påvirker deres konkurrenceevne, samtidig med at der sørges for stabilitet på de finansielle markeder.

3.5.

EØSU er fuldt ud klar over, at de eksisterende kapitalkrav har bidraget afgørende til at gøre banksystemet mere modstandsdygtigt under kriser, hvilket også fremgik under pandemien, hvor det nuværende kapitaliseringsniveau har gjort det muligt for de europæiske banker at komme igennem pandemien i god stand og fortsætte med at finansiere og støtte den europæiske økonomi, så den kunne modstå det store økonomiske chok som følge af covid-19-pandemien. EØSU fremhæver også Den Europæiske Centralbanks afgørende rolle, idet den har ført en stærkt understøttende politik, der har bidraget til at styrke bankernes modstandsdygtighed i forbindelse med covid-19-krisen.

3.6.

EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at de aktuelle forslag forbedrer de nuværende regler, navnlig i relation til kapitalkrav, for fortsat at forhindre overdreven risikotagning, høj gearing og spekulativ adfærd. I betragtning af den nuværende økonomiske og sociale kontekst er der mange betydelige risici, som stadig skal håndteres hensigtsmæssigt, f.eks. klimarisici og misligholdte lån. Kapitalkravene bør være høje nok til at forebygge truslen om konkurs samt turbulens og krise på de finansielle markeder, men de bør ikke være uforholdsmæssigt høje. Samtidig anerkender EØSU, at EU's banker spiller en central rolle for finansieringen af realøkonomien og støtten til den digitale og bæredygtige omstilling, hvilket har en indirekte indvirkning på beskæftigelse og levestandarder. De lovgivningsmæssige bestemmelser vedrørende kapitalkravene skal tage hensyn til disse aspekter.

3.7.

Med hensyn til ESG påpeger EØSU, at de finansielle markeder kan og bør støtte og fremme omstillingen til en mere bæredygtig og grønnere økonomi, men at banksektoren ikke kan gennemføre denne langsigtede tilpasning alene. Ifølge de seneste revisioner foretaget af Den Europæiske Revisionsret yder over halvdelen af EU's medlemsstater fortsat større støtte til fossile brændstoffer end til vedvarende energikilder (5), mens »EU's investeringsstøtte bør bringes bedre i overensstemmelse med principperne for bæredygtig finansiering« (6). I den forbindelse opfordrer EØSU til, at industripolitikkerne og de relevante retlige rammer på EU-plan og nationalt plan konsekvent arbejder for i) at fremme bæredygtige investeringsmuligheder, der kan påvirke tildelingen af økonomiske ressourcer i den retning, og ii) at afskaffe subsidier til fossile brændstoffer og forene klimamål med sociale behov. EØSU bifalder derfor styrkelsen af ESG-relaterede bestemmelser i lovgivningsforslagene, men opfordrer Kommissionen til at præcisere anvendelsen af bestemmelserne om tilsynsmyndighedernes beføjelse til at »reducere de risici, der opstår som følge af manglende overensstemmelse mellem institutterne og Unionens relevante politikmål og mere overordnede omstillingstendenser i retning af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer«, så det gøres det klart, hvordan disse beføjelser bør udøves.

3.8.

Ud over offentliggørelse af oplysninger og klimastresstest kan makroprudentielle politikker, herunder kapitalbaserede foranstaltninger, spille en rolle med hensyn til korrekt regnskabsføring af bankernes ESG-relaterede risici og fremme af fordelingen af kreditstrømme på tværs af sektorer, der kan støtte omstillingen til en kulstofneutral økonomi. EØSU anbefaler derfor, at EBA og ECB fremskynder deres arbejde:

i)	med rammen for den første søjle for at fastslå, i hvilket omfang de nuværende lovgivningsmæssige rammer i tilstrækkelig grad tager højde for de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici og de dertil knyttede nødvendige foranstaltninger, og

ii)	en korrekt og rettidig kalibrering af stresstest for ESG-risici.

3.9.

EØSU bifalder de beføjelser, som Kommissionen har fået til at overvåge gennemførelsen af standarderne i andre jurisdiktioner og dermed sikre sammenhæng med hensyn til tidsrammen for foranstaltningerne og indvirkningen på de relevante interessenter, herunder ved indførelse af højere kapitalkrav. EØSU advarer imidlertid også mod en nedadgående spiral af lovgivningsmæssige standarder eller en yderligere forsinkelse i anvendelsen af standarder. Udvalget peger i den forbindelse på en mangelfuld gennemførelse af bestemte regler i nogle jurisdiktioner. Dette kan udløse alvorlige globale stabilitetsrisici.

4. Særlige bemærkninger

4.1.

EØSU bifalder navnlig følgende tiltag i Kommissionens forslag, men anbefaler, at der ses nærmere på muligheden for tekniske forbedringer:

Den nedre grænse for output bør anvendes på det højeste konsolideringsniveau med en risikobaseret omfordelingsmekanisme (for at sikre en tilstrækkelig kapitalisering af datterselskaber i EU) for hver bankkoncern, da det ikke blot vil sikre international sammenhæng, men også forebygge de negative virkninger, som en anvendelse på de enkelte selskabsenheder ville have.

ii)

De specifikke forbedringer af den nedre grænse for output i specialiseret långivning (artikel 495b) værdsættes, men de bør evalueres yderligere med henblik på at opnå større overensstemmelse med de nedre grænser for input. Der bør tages højde for de særlige forhold, der gør sig gældende for underkategorierne af specialiseret långivning, hvor de nedre grænser for risikoparametre under standardmetoden hverken matcher de faktiske risici eller afspejler robustheden af disse typer finansiering.

iii)

Det påskønnes i høj grad, at støttefaktorerne for SMV'er og infrastruktur og fritagelserne for kreditværdijusteringer (artikel 501 og 501a) fastholdes. De er vigtige redskaber for bankerne i deres fortsatte støtte til vigtige segmenter af den europæiske økonomi, navnlig i forbindelse med genopretningen efter covid-19. EØSU opfordrer imidlertid Kommissionen til at vurdere muligheden for yderligere at præcisere og forenkle kriterierne for støttefaktorerne for infrastruktur med henblik på at øge finansieringen af infrastruktur, samtidig med at der tages hensyn til de dermed forbundne risici og sikres finansiel stabilitet.

iv)

Strømliningen af transparensmetoden i behandlingen af investeringsfonde (CIU'er) er i princippet veltilrettelagt, men EØSU mener, at der er behov for en styrket korrelation mellem de tilknyttede regler for regulering og begrænsningerne (f.eks. afhængigheden af data fra tredjeparter i forbindelse med beregningen af kapitalgrundlagskravet vedrørende markedsrisici i forhold til CIU'er).

v)	Det er nødvendigt at fastholde en 100 % risikovægtning for bankers langsigtede strategiske egenkapitalinvesteringer, men EØSU mener, at det vil være hensigtsmæssigt at anvende den retfærdigt på alle bankkoncerner, uanset om de anvender standardmetoden eller metoden med interne modeller.

vi)

Bankernes incitamenter til at flytte ressourcer i retning af en kulstofneutral økonomi og deres engagement i kunderne er afgørende for finansieringen af den grønne omstilling. For at fremskynde og styrke en sådan nødvendig omstilling mener EØSU, at det er af afgørende betydning, at EU og medlemsstaterne foretager gennemgribende ændringer i incitamenterne og modincitamenterne bag den underliggende økonomi, således som de er indarbejdet i industripolitikkerne og i de relevante rammer. I lyset af ovenstående anmoder EØSU Kommissionen om en yderligere evaluering af de ESG-relaterede bestemmelser i CRR-forslaget og CRD-forslaget.

4.2.

I mellemtiden peger EØSU på en række spørgsmål, som bør tages op til fornyet overvejelse i forslagene. EØSU understreger i den forbindelse, at den fælles offentlige interesse i at sikre stabiliteten på de finansielle markeder er en topprioritet. Der skal sikres en passende balance med andre politiske mål, samtidig med at det helt og holdent skal undgås, at den finansielle stabilitet bringes i fare. Tilpasningen af Basel III-standarderne i EU må ikke undergrave målet om at øge stabiliteten på de finansielle markeder med henblik på at forbedre beredskabet over for økonomisk turbulens og kriser i fremtiden. Desuden bør de foreslåede foranstaltninger under alle omstændigheder sikre, at bankernes kapitalisering styrkes yderligere, samtidig med at deres konkurrenceevne bevares:

Kravet om kreditvurderinger i den overgangsløsning, der skal reducere virkningen af den nedre grænse for output på ikkekreditvurderede selskaber bør fjernes (artikel 465, stk. 3). Dette skyldes den beskedne tilgængelighed af eksterne kreditvurderinger for EU-markedet og ønsket om at undgå overdreven afhængighed af eksterne kreditvurderinger, som fastlagt i direktivet om kreditvurderingsbureauer.

ii)

Med hensyn til den midlertidige ordning for den nedre grænse for output for realkreditlån opfordrer EØSU Kommissionen til at se på muligheden for at revidere den ud fra flere perspektiver (belåningsgrad, asymmetri mellem risikostyringsmetoder, risikofølsomhed) for at undgå utilsigtede konsekvenser for adgangen til realkreditlån. En revision bør imidlertid også tage hensyn til behovet for at undgå enhver risiko for boligbobler.

iii)	Yderligere revision af bestemmelserne vedrørende den interne ratingbaserede metode (IRB), der tillader anvendelse af realløbetider i stedet for faste løbetider for at afspejle den reelle risiko.

iv)	Fastholdelse af kreditkonverteringsfaktorerne (CCF) på 20 % for transaktionsrelaterede eventualposter (f.eks. opfyldelsesgarantier, tilbudsgarantier, garantier) på grund af deres centrale rolle i EU's økonomi og overensstemmelsen med de faktiske data om misligholdelser for det relevante marked.

De kapitalmarkedsrelaterede bestemmelser bør evalueres yderligere. Formålet bør være at forebygge risikoen for en uforholdsmæssig stor indvirkning på risikoafdæknings-, likviditets- og finansieringsomkostninger for stater og virksomheder og dermed bidrage til at øge EU-investeringsbankernes evne til at konkurrere på EU's og de internationale markeder.

vi)	Ændring af beregningen af de reelle bidrag fra minoritetsinteresser til den konsoliderede kapital, hvilket i øjeblikket er i strid med målene for kapitalmarkedsunionen, da det svækker interessen for at børsnotere virksomheder.

4.3.

EØSU understreger, at klimaændringerne medfører risici, der allerede påvirker bankerne, og som kan få alvorlige konsekvenser for bankernes finansielle stabilitet, hvis de ikke håndteres korrekt på både tilsyns- og banksektorniveau. I den forbindelse værdsætter EØSU Baselkomitéens og de europæiske myndigheders arbejde med klimarelaterede finansielle risici. En indsats, der består i at kortlægge potentielle mangler i den nuværende ramme og overveje mulige foranstaltninger, der kan afhjælpe disse. Derudover opfordrer EØSU Kommissionen til at sikre, at princippet om dobbelt væsentlighed overholdes fuldt ud, når den relevante ramme for finansiering af omstillingen til en grønnere økonomi videreudvikles.

4.4.

EØSU opfordrer Kommissionen til at vurdere, om det vil være muligt at anvende proportionalitetsprincippet for så vidt angår banker, der med hensyn til størrelse, rolle og eksponering for systemiske risici er små (i henhold til definitionen af en lille og ikkekompleks enhed i kapitalkravsforordningen), men som stadig skal opfylde strenge krav, herunder oplysnings- og kapitalkrav, eftersom de er en del af en »signifikant« bankkoncern. Ved enhver evaluering af proportionalitetsprincippet skal der imidlertid tages hensyn til, at mindre banker, som er en del af en »signifikant« bankkoncern, har flere ressourcer til rådighed til at håndtere oplysnings- og kapitalkrav.

Bruxelles, den 23. marts 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) https://www.bis.org/bcbs/basel3.htm

Basel III er et sæt internationalt vedtagne foranstaltninger, som Baselkomitéen for Banktilsyn udviklede som reaktion på finanskrisen i 2007-2009. Foranstaltningerne har til formål at styrke reguleringen af, tilsynet med og risikostyringen af bankerne. Som alle Baselkomitéens standarder er Basel III-standarderne minimumskrav, der gælder for internationalt aktive banker. Medlemmerne forpligter sig til at indføre og anvende standarder i deres jurisdiktioner inden for den tidsramme, der er fastsat af Baselkomitéen.

(2) https://www.eba.europa.eu/regulation-and-policy/transparency-and-pillar-3

(3) Kendt som kapitalkravsforordningen.

(4) Kendt som kapitalkravsdirektivet.

(5) https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=60760

(6) https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR21_22/SR_sustainable-finance_DA.pdf

29.7.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/45

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Rådets direktiv om regler til forebyggelse af misbrug af skuffeselskaber til skattemæssige formål og om ændring af direktiv 2011/16/EU

(COM(2021) 565 final — 2021/0434 (CNS))

(2022/C 290/08)

Ordfører:	Benjamin RIZZO
Medordfører:	Javier DOZ ORRIT

Anmodning om udtalelse	Rådet for den Europæiske Union, 10.2.2022
Retsgrundlag	Artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	3.3.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	23.3.2022
Plenarforsamling nr.	568
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	206/1/6

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU støtter fuldt ud Kommissionens forslag vedrørende misbrug af skuffeselskaber til skattemæssige formål samt forslagets mål. Det er afgørende at sikre en effektiv og retfærdig beskatning i hele det indre marked for at fremme en reel genopretning efter covid-19-pandemien.

1.2.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen har iværksat en bred offentlig høring, som vil være åben for alle interessenter, samt en mere målrettet høring af nationale eksperter, som er blevet inddraget på grund af deres specifikke ekspertise. Disse høringer har givet de berørte parter mulighed for at yde et meningsfuldt bidrag, og de bør fortsat inddrages i fremtidige drøftelser.

1.3.

EØSU støtter valget af et direktiv, der skal sikre en fælles retlig ramme blandt medlemsstaterne. Det emne, der skal reguleres, og de mål, der forfølges, er af en sådan art, at de ikke kan håndteres ved hjælp af enkeltinitiativer fra medlemsstaternes side i deres respektive retssystemer.

1.4.

EØSU mener, at forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, da det ikke går videre end til at sikre det nødvendige beskyttelsesniveau for det indre marked med tilsyneladende rimelige konsekvenser for virksomhederne.

1.5.

EØSU mener, at Kommissionen og de nationale skattemyndigheder bør have tilstrækkelig kapacitet når det gælder kompetencer og ressourcer til at forvalte den nødvendige kontrol korrekt og udveksle de oplysninger herfra, der har forbindelse til forslaget.

1.6.

EØSU håber, at når undersøgelserne af skuffeselskaberne er gennemført og afsluttet, vil udfaldet heraf blive gjort tilgængeligt for offentligheden, så resultaterne af direktivets gennemførelse bliver tydelige.

1.7.

Efter EØSU's opfattelse bør der foretages en passende kontrol ikke blot af virksomhedernes indtægter, men også af aktiver, da der kan opkræves skatter, selv om sådanne aktiver ikke genererer nogen indkomst, som det f.eks. er tilfældet med formueskatter.

1.8.

EØSU understreger, at der er behov for at fastlægge fælles og klare regler for det specifikke indhold af de erklæringer, der kræves af virksomhederne. Overrapportering, der går ud over direktivets målsætninger, og de deraf følgende overholdelsesomkostninger, bør undgås.

1.9.

EØSU anbefaler, at der i anden lovgivning fastsættes målrettede regler for at forhindre aktiviteter udført af »professionelle stråmænd«, således at man følger OECD's tilgang til emnet. EØSU mener, at et samarbejde mellem faglige tilsynsorganer om bekæmpelse af uregelmæssigheder og mulige kriminelle aktiviteter, der udføres af »professionelle stråmænd«, vil være af stor værdi.

1.10.

EØSU gentager, at der er behov for at have en komplet og vidtrækkende EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner uden for EU, bl.a. for at virksomheder i EU kan se, om de midler og aktiver, de forvalter, kan knyttes til skuffeselskaber med hjemsted uden for EU.

1.11.

1.12.

EØSU bemærker, at skuffeselskaber også kan oprettes og anvendes til at lette sort arbejde samt til at undgå at betale sociale bidrag. EØSU foreslår derfor, at Kommissionen overvejer muligheden for at behandle sådanne spørgsmål i EU-lovgivningen ud over blot i det foreliggende forslag, som udelukkende er et beskatningsdirektiv.

2. Baggrund for Kommissionens forslag

2.1.

Kommissionens meddelelse om erhvervsbeskatning i det 21. århundrede, der blev vedtaget den 18. maj 2021, fastsætter både langsigtede og kortsigtede mål for at støtte genopretningen efter covid-19-pandemien og sikre tilstrækkelige offentlige indtægter i fremtiden.

2.2.

Kommissionens forslag til direktiv om skuffeselskaber er et af de kortsigtede specifikke initiativer, der bebudes i meddelelsen, med henblik på at forbedre det nuværende skattesystem og med særligt fokus på at sikre retfærdig og effektiv beskatning.

2.3.

Juridiske enheder uden et minimum af indhold og økonomisk aktivitet kan anvendes til uretmæssige skatteformål såsom skatteunddragelse og skatteundgåelse eller endda til hvidvask af penge. Det er derfor nødvendigt at tackle situationer, hvor de, der forventes at betale skat, omgår eller unddrager sig deres skatteforpligtelser ved hjælp af virksomheder, der ikke udøver nogen reel økonomisk aktivitet. Skuffeselskaber kan fremme et klima med en uretfærdig fordeling af skattebyrden samt illoyal skattekonkurrence mellem jurisdiktioner.

2.4.

Kommissionens forslag finder anvendelse på alle virksomheder, der anses for at være skattemæssigt hjemmehørende, og som er berettigede til at modtage en attest om skattemæssigt hjemsted i en EU-medlemsstat. Når de nye regler er vedtaget som et direktiv, skal de gennemføres i medlemsstaternes forskellige nationale retssystemer senest den 30. juni 2023, og de skal træde i kraft den 1. januar 2024.

2.5.

Der er et væld af europæisk lovgivning om hvidvask af penge, hvilket er en forbrydelse, der ikke sjældent begås af visse skuffeselskaber. Denne lovgivning kan udgøre en nyttig ramme for Kommissionens forslag. Der bør navnlig henvises til Kommissionens foreslåede lovgivningspakke fra juli 2021, der består af tre forordninger og et direktiv (1).

3. Kommissionens forslag

3.1.

Direktivet handler om ordninger, der anvendes til skatteundgåelse eller -unddragelse. Den ordning, som forslaget er rettet mod, indebærer oprettelse af virksomheder i EU, der angiveligt udøver reelle økonomiske aktiviteter, men som rent faktisk ikke udfører sådanne aktiviteter. Den egentlige årsag til, at nogle af disse virksomhedstyper oprettes, er i virkeligheden, at visse skattefordele dermed kan overføres til deres reelle ejer eller den koncern, de tilhører.

3.2.

For at bekæmpe disse ordninger indeholder direktivforslaget en test, der skal hjælpe medlemsstaterne med at identificere virksomheder, der angiveligt udøver en legitim aktivitet, men som ikke har et minimalt økonomisk indhold og derfor muligvis misbruges til at opnå urimelige skattefordele. Denne test betegnes som en »indholdstest«.

3.3.

Det første trin i testen opdeler de forskellige typer af virksomheder mellem på den ene side dem, der risikerer at mangle indhold og blive misbrugt til skattemæssige formål, og på den anden side dem, der er »udsat for en lav risiko«. Risikosager er kendetegnet ved en række samtidige karakteristika, der sædvanligvis identificeres i virksomheder, som mangler indhold (»gateway-kriterier«). Derimod indeholder lavrisikosager ingen eller kun nogle af disse kriterier og opfylder dermed ikke gateway-kriterierne.

3.4.

De relevante kriterier identificerer de virksomheder, der ikke er specifikt undtaget fra direktivet, og som udøver grænseoverskridende aktiviteter og er geografisk mobile og desuden afhængige af andre virksomheder til deres egen administration (navnlig professionelle tredjepartsleverandører), som værende »udsat for risiko«. Lavrisikosager, som ikke opfylder gateway-kriterierne, er irrelevante i forbindelse med direktivet.

3.5.

Virksomhederne skal først evaluere sig selv, og hvis de kan betegnes som værende »udsat for risiko«, anmodes de om at redegøre for deres indhold i deres selvangivelse. Indberetning om indhold indebærer, at der gives specifikke oplysninger for at lette vurderingen af de aktiviteter, som virksomheden udfører.

3.6.

For så vidt angår det andet trin bestemmer tre elementer resultatet af indholdstesten:

i)	lokaler, der udelukkende er til rådighed for virksomheden

ii)	mindst én egen og aktiv bankkonto i EU

iii)	mindst ét bestyrelsesmedlem, der er hjemmehørende tæt på virksomheden og engageret i dens aktiviteter, eller alternativt et tilstrækkeligt antal medarbejdere i virksomheden som er hjemmehørende tæt på virksomheden, og som beskæftiger sig med »kerneindkomstgenererende aktiviteter«.

3.7.

Det tredje trin i testen foreskriver en passende vurdering af de oplysninger, som virksomheden indberettede i trin 2 med hensyn til indhold. En virksomhed, der udgør en risiko — eftersom den har opfyldt gateway-kriterierne — og hvis indberetning også fører til den konklusion, at den mangler mindst ét af de relevante elementer vedrørende indhold, bør formodes at være et skuffeselskab i henhold til det nye direktiv, dvs. at den mangler indhold og formodes at blive misbrugt til skatteformål.

3.8.

En virksomhed, der udgør er en risiko, men hvis indberetning viser, at den har alle relevante elementer af indhold, bør til gengæld antages ikke at være et skuffeselskab i direktivets forstand. Denne antagelse udelukker dog ikke, at skattemyndighederne stadig finder, at en sådan virksomhed er et skuffeselskab af årsager, der ligger uden for direktivets anvendelsesområde.

3.9.

Det fjerde trin indebærer, at den virksomhed, der formodes at være et skuffeselskab og formodes at blive misbrugt til skatteundgåelse i direktivets forstand, har ret til at bevise det modsatte, dvs. at bevise, at den har konkret indhold (»afkræftelse«). De pågældende virksomheder vil derfor have en reel ret til at gøre gældende, at de ikke er et skuffeselskab i direktivets forstand.

3.10.

Når en virksomhed anses for at være et skuffeselskab i direktivets forstand og ikke afkræfter denne formodning, bør de skattemæssige konsekvenser udløses i overensstemmelse hermed. Disse konsekvenser bør udelukke enhver skattemæssig fordel, der er opnået eller ville kunne opnås.

3.11.

Da en virksomhed for at være berettiget til fordelene ved en skatteaftale normalt skal fremlægge en attest for skattemæssigt hjemsted, udsteder den medlemsstat, hvor skuffeselskabet har sit skattemæssige hjemsted, enten slet ikke attesten for skattemæssigt hjemsted, eller den udsteder en attest med en advarsel, hvilket vil sige, at der medtages en udtrykkelig erklæring for at forhindre, at den anvendes med henblik på at opnå ovennævnte fordele.

3.12.

Hvis skattefordele, der indrømmes virksomheden, ikke er tilladt, bør det fastlægges, hvordan indtægter til og fra virksomheden samt aktiver, der ejes af virksomheden, rent faktisk skal beskattes. Ved fordelingen af beskatningsrettigheder bør der tages hensyn til alle jurisdiktioner, der kan blive berørt af transaktioner, der involverer skuffeselskabet.

3.13.

Direktivets regler berører nødvendigvis kun medlemsstaterne, da tredjelande ikke er omfattet af EU-lovgivningen. I disse tilfælde bør aftaler om undgåelse af dobbeltbeskatning mellem en medlemsstat og et tredjeland respekteres behørigt for så vidt angår fordelingen af beskatningsrettigheder. Hvis der ikke foreligger sådanne aftaler, vil den pågældende medlemsstat anvende sin nationale lovgivning.

3.14.

Alle medlemsstater vil til enhver tid og uden at skulle indgive en specifik anmodning om oplysninger have adgang til rapporterende enheder i henhold til direktivet. Med henblik herpå vil der fra første trin blive udvekslet oplysninger mellem medlemsstaterne, når en virksomhed klassificeres som værende »udsat for risiko« i henhold til direktivet. Til dette formål vil der blive oprettet et register eller en database.

3.15.

Den foreslåede lovgivning overlader det til medlemsstaterne at fastsætte de sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af de rapporteringsforpligtelser, der er fastsat i direktivet, som gennemført i de forskellige nationale retssystemer. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

3.16.

Der forventes et minimumsniveau af koordinering mellem medlemsstaterne gennem fastsættelse af en minimumsbøde i henhold til de gældende bestemmelser i den finansielle sektor. Sanktionerne bør omfatte en administrativ bøde på mindst 5 % af virksomhedens omsætning.

4. EØSU's generelle bemærkninger

4.1.

EØSU støtter fuldt ud Kommissionens forslag og dets overordnede målsætninger. Det er afgørende at sikre en effektiv og retfærdig beskatning i hele det indre marked for at fremme en reel genopretning efter covid-19-pandemien. Tilstrækkelige skatteindtægter til medlemsstaterne er så afgjort en central faktor for at fremme offentlige investeringer med henblik på at opnå et grønnere og mere digitaliseret indre marked. EØSU er en smule bekymret over, at kravene om indhold ikke anerkender den digitale side og kun understreger betydningen af materielle aktiver. Dette kan skabe problemer i fremtiden.

4.2.

Kommissionens forslag er derfor i fuld overensstemmelse med meddelelsen om erhvervsbeskatning i det 21. århundrede, der fører til konkrete og konsekvente foranstaltninger til bekæmpelse af skatteunddragelse og skatteundgåelse, hvorved der sikres et retfærdigt beskatningsmiljø i hele Europa.

4.3.

EØSU bemærker, at Kommissionens forslag er i overensstemmelse med tidligere lovgivningsinitiativer, der er taget af EU-institutionerne, såsom direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse (ATAD) og direktivet om administrativt samarbejde mellem skattemyndigheder (DAC). Det er af afgørende betydning at sikre overensstemmelse mellem de forskellige skatteregler, som der forventes et konstant samspil mellem, for at undgå utilsigtede resultater.

4.4.

Kommissionens forslag supplerer det nylige forslag om det globale minimumsniveau for beskatning af multinationale koncerner i EU (kendt som »søjle 2«) til trods for de to direktivers forskellige anvendelsesområder, eftersom søjle 2 vil blive anvendt på virksomheder, der overskrider en omsætningstærskel på 750 mio. EUR, mens direktivet om skuffeselskaber ikke er underlagt sådanne begrænsninger.

4.5.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen iværksatte en offentlig høring, inden den offentliggjorde sit forslag. Denne høring indeholdt 32 spørgsmål, der bl.a. havde til formål at afdække problemet og dets årsager og indkredse den rette form for EU-indsats. Interessenterne har derfor fået en vigtig mulighed for at deltage ved at fremsætte deres bemærkninger og betænkeligheder, inden de nye regler blev udarbejdet. EØSU beklager, at kun få interessenter (50) har udnyttet denne mulighed.

4.6.

EØSU støtter også den yderligere offentlige høring af nationale eksperter, der har været involveret på en målrettet måde på grundlag af deres specifikke ekspertise. Kombinationen af en bred høring af interessenter og en mere detaljeret høring af kvalificerede eksperter skaber en god balance mellem at sikre en lovgivningsproces, der både omfatter deltagelse og er teknisk avanceret.

4.7.

Det emne, der skal reguleres ved hjælp af direktivet, og de mål, der er opstillet — bekæmpelse af grænseoverskridende skatteundgåelse og skatteunddragelse — er af en sådan art, at det kræver en fælles ramme, der gennemføres af medlemsstaterne.

4.8.

En hensigtsmæssig og effektiv fælles ramme vil afgjort ikke kunne opnås ved hjælp af enkeltforanstaltninger, som hver enkelt medlemsstat gennemfører med hensyn til deres respektive retssystemer. I så fald ville den eksisterende fragmentering gentage sig og muligvis endda blive forværret af flere ukoordinerede foranstaltninger på nationalt plan.

4.9.

De skuffeselskaber, som er blevet oprettet i medlemsstaterne, skal bringes i overensstemmelse med direktivet, og der er mere end nogensinde før brug for, at medlemsstaternes administrationer samarbejder for at undgå at udhule EU's samlede finanspolitiske kapacitet. Kommissionen bør have tilstrækkelig kapacitet og tilstrækkelige ressourcer til at forvalte kontrollen korrekt og dele oplysningerne.

4.10.

EØSU mener ligeledes, at forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, da det ikke går videre end til at sikre det nødvendige minimumsbeskyttelsesniveau for det indre marked med tilsyneladende rimelige konsekvenser for virksomhederne. Direktivet sigter mod at opnå minimumsbeskyttelse af medlemsstaternes skattesystemer ved at sikre den nødvendige grad af koordinering inden for EU for at nå målene.

4.11.

På den anden side synes indvirkningen på virksomhederne også at være forholdsmæssig, idet der skabes en passende balance mellem de forskellige mål og værdier, herunder:

i)	effektivitet med hensyn til at mindske misbrug af skuffeselskaber

ii)	skattegevinster for de offentlige finanser

iii)	efterlevelsesomkostninger for virksomheder og skattemyndigheder

iv)	indirekte virkninger for det indre marked og for konkurrencen mellem virksomheder.

4.12.

EØSU er enig med Kommissionen i, at en effektiv og gennemsigtig udveksling af oplysninger mellem skattemyndighederne er afgørende for at bekæmpe den uhensigtsmæssige brug af skuffeselskaber og mere generelt for at sikre et retfærdigt og mere effektivt beskatningsmiljø. Dette punkt skal følges meget nøje, således at der er et samarbejde mellem de medlemsstater, hvor et skuffeselskab har transaktioner, der involverer de to medlemsstater. Når undersøgelserne af skuffeselskaberne er afsluttet, bør resultaterne lægges frem for offentligheden. De europæiske og nationale myndigheder bør offentliggøre oplysninger om resultaterne af direktivets gennemførelse.

4.13.

Skuffeselskaber, der er omfattet af dette direktiv, kan anvendes både til skatteunddragelse og skatteundgåelse og i særlige tilfælde endda til at begå forbrydelser såsom hvidvask af penge, som disse selskaber ofte er involveret i. Derfor er det vigtigt at koordinere lovgivningen og de forskellige tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for at bekæmpe disse forbrydelser, både på nationalt og europæisk plan. Med UNSHELL vil skattemyndighederne få adgang til yderligere oplysninger, hvilket vil gøre det muligt for dem at krydstjekke denne nye vifte af oplysninger med de oplysninger, som de myndigheder, der har ansvaret for bekæmpelse af hvidvask af penge, bidrager med. De nationale myndigheder og EU's myndigheder skal sikre, at anvendelsen af dette direktiv ikke skaber problemer for nogen former for selskaber, som gennemfører deres aktiviteter i overensstemmelse med lovgivningen.

4.14.

Det er afgørende at have kendskab til de reelle ejere af skuffeselskaber og deres aktiver og til de reelle ejere af de transaktioner, de udfører, for at blotlægge den virkelige karakter af deres aktiviteter og for at forstå omfanget af den konkrete skatteunddragelse eller hvidvask af penge. At skjule det reelle ejerskab gennem kæder af skuffeselskaber, der forvaltes af »professionelle stråmænd«, er en naturlig del af deres kriminelle formål. Værktøjerne til at få kendskab til de reelle ejere findes i lovgivningen om bekæmpelse af hvidvask af penge. Imidlertid er der ingen henvisning til dette spørgsmål i det foreliggende direktivforslag. EØSU mener, at dette såvel som andre smuthuller i forbindelsen mellem de to retsakter bør afhjælpes, enten ved at forklare i dette direktiv, hvordan dette skal gøres, eller ved hurtigt at fremme en europæisk rammelov for at løse problemet.

4.15.

Der oprettes og anvendes også skuffeselskaber uden for dette direktivs anvendelsesområde med det formål at lette sort arbejde og undgå sociale bidrag. EØSU foreslår, at Kommissionen undersøger muligheden for at behandle dette spørgsmål i EU-lovgivningen.

5. Særlige bemærkninger

5.1.

EØSU mener, at det »gateway-kriterium«, der er indført med Kommissionens forslag i form af kumulative indikatorer, er rimeligt og hensigtsmæssigt. I den forbindelse bemærker EØSU, at enheder, der besidder aktiver til privat brug såsom fast ejendom, lystyachter, jetfly, kunstværker eller egenkapital alene, måske ikke har indtægter i lange perioder, men stadig giver mulighed for betydelige skattefordele for de kontrollerende selskaber.

5.2.

EØSU mener derfor, at kontrollen ikke kun bør omfatte indkomst, men også aktiver, da der kan opkræves skatter, f.eks. formueskatter, hvor det er relevant, selv om de ikke genererer nogen indkomst. EØSU mener, at Kommissionen bør have tilstrækkelig kapacitet og tilstrækkelige ressourcer til at forvalte kontrollen korrekt og dele oplysninger.

5.3.

EØSU foreslår, at Kommissionen udsteder passende retningslinjer vedrørende den indholdstest, som direktivet beskriver, især hvad angår betydningen af specifikke udtryk såsom »hjemsted«, »hjemmehørende bestyrelsesmedlem« og »lokaler«. Hvis man følger denne tilgang kan man reducere antallet af nationale uoverensstemmelser og divergerende fortolkninger, som potentielt er skadelige for det indre marked, eller håndtere dem bedre. Navnlig opfordrer EØSU Kommissionen til at tage behørigt hensyn til de nye digitale forretningsmodeller, hvad dette angår.

5.4.

EØSU mener, at virksomhedernes deltagelse i grænseoverskridende aktiviteter bør evalueres omhyggeligt ud fra på den ene side den faktiske karakter af de transaktioner, som disse virksomheder gennemfører, og på den anden side med hensyn til deres ejendomme og aktiver. Virksomheder med et passende niveau af gennemsigtighed og uden reel risiko for manglende økonomisk indhold med henblik på skatteunddragelse eller skatteundgåelse bør ikke være omfattet af direktivet.

5.5.

UNSHELL-direktivet bygger på de eksisterende EU-standarder og internationale standarder. EØSU anbefaler, at Kommissionen sikrer forenelighed med de relevante internationale og fælles EU-standarder, der allerede er på plads, navnlig begrebet »væsentlig økonomisk aktivitet«, der er udviklet i forbindelse med præferentielle skatteordninger, og som er blevet drøftet indgående i forummet om skadelig skattepraksis. Et andet vigtigt spørgsmål, der skal behandles, er fastlæggelsen af fælles og klare regler for det specifikke indhold af de angivelser, der kræves af virksomhederne. Overrapportering, der går ud over direktivets målsætninger, og de deraf følgende overholdelsesomkostninger bør undgås.

5.6.

EØSU opfordrer til, at der lægges særlig vægt på den rolle, som de såkaldte »professionelle stråmænd« spiller, et problem der ikke nævnes i direktivforslaget. EØSU anbefaler, at reglerne om »professionelle stråmænds« aktiviteter fastlægges i anden lovgivning i overensstemmelse med de kriterier, der er opstillet på området af OECD, som ofte også spiller en relevant rolle på det specifikke område skuffeselskaber (2).

5.7.

OECD, som beskriver de faggrupper, hvoraf nogle udøvere forvalter eller samarbejder med kæder af skuffeselskaber, mener, at det er afgørende at fokusere på »professionelle stråmænd« for at bekæmpe den kriminelle aktivitet, der udøves af virksomheder, som er etableret med ulovlige formål for øje, herunder skatteunddragelse. Lovlydige erhvervsudøvere bør således skelnes behørigt fra en lille gruppe aktører, der bruger deres færdigheder inden for skatteret og selskabsregnskaber til aktivt at fremme en praksis kendetegnet ved skatteunddragelse, skatteundgåelse og hvidvask af penge.

5.8.

EØSU fremhæver derfor behovet for at målrette indsatsen mod erhvervsudøvere, der aktivt skaber mulighed for at udnytte en ulovlig praksis, som fremmer skattemæssig og finansiel kriminalitet. På denne måde vil det være muligt at sætte en afgørende faktor i forbindelse med skattemisbrug ud af spillet. En begrænsning af mulighederne for at udvikle en illoyal skattemæssig praksis er således et afgørende skridt i retning af at nå de selvsamme mål, der forfølges med Kommissionens forslag.

5.9.

EØSU mener, at et samarbejde mellem kompetente myndigheder for erhvervslovgivning eller tilsynsorganer om bekæmpelse af uregelmæssigheder og mulige kriminelle aktiviteter, der udføres af »professionelle stråmænd«, ville være af stor værdi. Dette ville være en interessant udvikling af den europæiske sociale og politiske pagt mod skattemæssig og økonomisk kriminalitet, hvidvask af penge og korruption, som udvalget har slået til lyd for i flere udtalelser.

5.10.

EØSU foreslår også, at Kommissionens direktivforslag koordineres med de eksisterende regler om fastsættelse af interne afregningspriser, da anvendelsen af skuffeselskaber, der har skatteunddragelse som formål, kan påvirke en sådan praksis i hele EU og derfor bør overvejes specifikt i denne forbindelse. Også her mener EØSU, at man bør overveje muligheden for at udarbejde et direktiv om fastsættelse af interne afregningspriser.

5.11.

Udvalget mener, at listen over virksomheder, der ikke er underlagt indberetningskravet (artikel 6, stk. 2), skal være behørigt begrundet og evalueret for at sikre, at de ikke nyder godt af en uhensigtsmæssig skattefordel, og at de ikke anvendes til at omgå loven.

5.12.

EØSU mener også, at der bør træffes flere foranstaltninger, når en virksomhed eller et selskab uden for EU handler med en børsnoteret virksomhed eller selskab i EU. Man må forstå, hvilke foranstaltninger der kan stilles til rådighed for børsnoterede virksomheder eller enheder i EU, for at sikre, at de midler eller aktiver, der forvaltes, ikke kommer fra skuffeselskaber fra lande uden for EU.

5.13.

For at kunne træffe effektive foranstaltninger over for virksomheder i ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, gentager udvalget, at der er behov for, at EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner er så effektiv og komplet som muligt.

Bruxelles, den 23. marts 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Se EØSU's udtalelse om Lovgivningspakken om bekæmpelse af hvidvask af penge (EUT C 152 af 6.4.2022, s. 89).

(2) Ending the Shell Game: Cracking down on the Professionals who enable Tax and White Collar Crimes, OECD, Paris, 2021.

29.7.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/52

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen

(COM(2021) 823 final — 2021/0433 (CNS))

(2022/C 290/09)

Ordfører:	Krister ANDERSSON
Medordfører:	Petru Sorin DANDEA

Anmodning om udtalelse	Rådet for Den Europæiske Union, 10.2.2022
Retsgrundlag	Artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	3.3.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	23.3.2022
Plenarforsamling nr.	568
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	197/1/5

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Kommissionens forslag har til formål at gennemføre de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget, der er medtaget i søjle 2 i OECD/G20's inklusive ramme, i EU. EØSU glæder sig over, at Kommissionen arbejder i fuld overensstemmelse med internationale drøftelser og aftaler, og støtter på det kraftigste Kommissionens mål.

1.2.

EØSU er enig med Kommissionen når den siger: »Virkningsfuldheden og rimeligheden af reformen vedrørende den globale minimumsskattesats afhænger i høj grad af dens globale gennemførelse«. EØSU mener, at det er meget vigtigt, at forhandlingerne er succesfulde og afsluttes i rette tid. En fælles global gennemførelse, uden at man overimplementerer, er vigtig for at gøre reglerne effektive og for ikke at forvride konkurrencen.

1.3.

Er meget enig med Kommissionen i, at »det er vigtigt at sikre en ensartet gennemførelse af reglerne i OECD's modeloverenskomst i EU«, og at dette »kun (kan) opnås, hvis lovgivningen indføres centralt og gennemføres på en ensartet måde«.

1.4.

1.5.

EØSU støtter enhver indsats, der sigter mod at reducere overholdelsesomkostningerne for europæiske virksomheder og skattemyndigheder i forbindelse med indførelsen af det nye system. Den fulde gennemførelse af søjle 2 vil være kompleks og kræve lang tid og en betydelig indsats fra både virksomhedernes og skattemyndighedernes side. I de kommende måneder forventes OECD at fremlægge vigtige safe harbour-regler, en forenklet administrativ indberetning osv., som kan gøre gennemførelsen af den nye skatteordning mere gnidningsløs for både virksomheder og skattemyndigheder. Disse regler bør medtages i direktivet.

1.6.

EØSU mener, at specifikke skattebestemmelser, der er indført af parlamenter i medlemsstaterne som bevidste incitamenter til investeringer og indsats på beskæftigelsesområdet, ikke bør neutraliseres af reglerne i modeloverenskomsten. Det er vigtigt at fremme opnåelsen af en grønnere og mere digitaliseret økonomi, og skatter bør spille en rolle i den forbindelse.

1.7.

EØSU mener, at direktivet bør medtage en bestemmelse, der gør det muligt at anvende direktivet til tvistbilæggelse, i hvert fald mellem medlemsstater, ved tvister vedrørende søjle 2.

1.8.

Udvalget er enig i, at der skal indføres sanktioner for manglende overholdelse, og opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre omhyggelige skattekontroller for at sikre fuld overholdelse af bestemmelserne i direktivet.

1.9.

EØSU efterlyser en revision af EU-listen over ikkesamarbejdsvillige tredjelande i forbindelse med skattepakken.

1.10.

EØSU ønsker at understrege, at en fair beskatning af multinationale selskaber er noget, som offentligheden i længere tid har efterspurgt, og forventer en hurtig aftale om søjle 2 i EU og på verdensplan.

2. Baggrund og Kommissionens forslag

2.1.

Kommissionens forslag til et direktiv om en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen har til formål at gennemføre reglerne i OECD's modeloverenskomst for national gennemførelse af en global minimumsskat (OECD/inklusiv ramme (regler i modeloverenskomsten)) i EU gennem ensartede regler og en ensartet gennemførelse (1).

2.2.

Ældgamle nationale og internationale skatteregler egner sig ikke længere til nogle af de nye forretningsmodeller, der bruges i dag. Mange virksomheder er ikke fysisk til stede i mange lande, og de betaler ikke selskabsskatter i de pågældende jurisdiktioner i samme omfang som virksomheder, der er fysisk til stede (2).

2.3.

De offentlige budgetter var under pres i kølvandet på den finansielle krise i 2008-2009. Disse faktorer bidrog til en proces i OECD med henblik på at imødegå udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS).

2.4.

I forlængelse af OECD's projekt om udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) fra 2015 er medlemmerne af OECD/G20's inklusive ramme blevet enige om en løsning på de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen af økonomien.

2.5.

Den aftalte pakke omfatter to søjler vedrørende virksomheder i alle sektorer. Søjle 2 vedrører virksomhedskoncerner med en samlet omsætning i koncernen på mindst 750 mio. EUR. Sølje 1 indfører en delvis omfordeling af retten til beskatning af ekstraordinært overskud til markedsjurisdiktioner, og søjle 2 indfører en minimumsskattesats på 15 % (3). Reglerne i OECD's modeloverenskomst består af 70 siders meget komplekse og tekniske regler, herunder 10 siders definitioner, der skal muliggøre en »fælles tilgang« til en global minimumsbeskatning.

2.6.

Søjle 2 består af to nationale regler: i) reglen om indkomstintegration og ii) dens bagstopper, reglen om underbeskattede betalinger, som tilsammen udgør de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget (GloBE), samt en traktatbaseret regel, skattepligtsreglen.

2.7.

Forslaget pålægger det ultimative moderselskab at betale en ekstraskat, dvs. differencen for hele gruppen i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende. Skatteindtægterne vil som følge heraf blive opkrævet af den pågældende jurisdiktion, hvilket indebærer, at beskatning og skatteindtægter foregår i en anden jurisdiktion. Landene er ikke forpligtet til at øge deres skattesats op til minimumsniveauet.

2.8.

Hvis det ultimative moderselskab ligger i et land, der ikke har indført en kvalificeret regel om indkomstintegration, kommer reglen om underbeskattede betalinger i spil, idet det kræves, at jurisdiktioner, hvor den pågældende multinationale koncern er aktiv, foretager en tilsvarende justering i henhold til modeloverenskomsten, således at skattepligten for virksomheder i koncernen justeres på en sådan måde, at den samlede ekstraskat opkræves.

2.9.

Fordelingen af den samlede ekstraskat er baseret på jurisdiktionens andel af koncernens samlede antal ansatte og materielle aktiver i jurisdiktioner, der har indført bestemmelserne i reglen om underbeskattede betalinger.

2.10.

Beregningen af ekstraskatten for hver jurisdiktion omfatter en substansbaseret indkomstudelukkelse, der i sidste ende tillader, at en vis del af indkomsten beskattes under minimumsskattesatsen. Den udelukkede indkomst fastsættes i første omgang til summen af 10 % af de lokale lønningsomkostninger og 8 % af værdien af de materielle aktiver, der bruges lokalt, og reduceres derefter til 5 % af hvert grundlag over en periode på ti år.

2.11.

Reglerne i OECD's modeloverenskomst anvender finansielle regnskaber som grundlag for beregningen af de effektive skattesatser, med komplekse justeringer. De giver også mulighed for, at en jurisdiktion kan gennemføre en beregning af minimumsekstraskatten indenlandsk, idet ekstraskatten i så fald allokeres til og opkræves af den pågældende jurisdiktion, og der derfor ikke overføres skatteindtægter ud af jurisdiktionen til en anden jurisdiktion.

2.12.

OECD har allerede lovet at levere kommentarerne vedrørende reglerne i modeloverenskomsten i første kvartal af 2022 for at forklare reglerne nærmere og for at udarbejde yderligere vejledning om og præciseringer af Safe Harbour-reglerne og den administrative vejledning. Der kan forventes yderligere præciseringer.

2.13.

En fælles global fortolkning af reglerne og en ensartet gennemførelse med hensyn til indhold og tid er altafgørende for at undgå forvridninger og for at sikre lige vilkår og den europæiske konkurrenceevne (4).

2.14.

På grundlag af Kommissionens meddelelse Erhvervsbeskatning i det 21. århundrede indeholder Kommissionens forslag kun de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget, der er medtaget i søjle 2 af OECD/G20's inklusive ramme. Søjle 1 er ikke så veludviklet som søjle 2. Denne del af pakken kan også være afhængig af et EU-direktiv (5).

2.15.

Direktivets anvendelsesområde defineres på grundlag af koncernenheder, der er hjemmehørende i Unionen, og som er en del af multinationale koncerner eller store nationale koncerner med en konsolideret omsætning i koncernen på mindst 750 mio. EUR i mindst to af de fire forudgående år.

2.16.

Såfremt det ultimative moderselskab er hjemmehørende uden for EU i en jurisdiktion, der ikke anvender en kvalificeret regel om indkomstintegration, vil alle dets koncernenheder i jurisdiktioner med en passende ramme for reglen om underbeskattede betalinger ifølge direktivet være omfattet af reglen om underbeskattede betalinger. I en sådan situation vil den multinationale koncerns koncernenheder, der er hjemmehørende i en medlemsstat, være underlagt ekstraskat i medlemsstaten, som bliver fordelt forholdsmæssigt på grundlag af en tofaktormodel og beregnes i henhold til den lavtbeskattede indkomst i den multinationale koncerns koncernenheder.

2.17.

Direktivet omfatter regler for ansættelsen af »kvalificeret indkomst«, dvs. den korrigerede indkomst, der vil blive taget i betragtning ved beregning af den effektive skattesats. For at beregne disse indtægter er det nødvendigt at henvise til koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab for regnskabsåret. Der foretages definerede justeringer for differencen mellem finansielle regnskaber og skatteregnskaber, som er meget komplekse. De primære justeringer vedrører krav til bogføring af indkomst/udgifter, men bestemmelser vedrørende lave skatter for patentbokse anerkendes f.eks. ikke, mens fremskyndet afskrivning på faste aktiver gør.

2.18.

Reglerne for beregning af en koncernenheds »justerede omfattede skatter« for et regnskabsår er beskrevet. Hovedprincippet i fordelingen af omfattede skatter er at tildele dem til den jurisdiktion, hvor det underliggende overskud, der skal pålægges disse skatter, blev indtjent. For at sikre dette princip indeholder direktivet også undtagelsesordninger for grænseoverskridende skatter eller for tilfælde, hvor der er tale om et fast driftssted, en transparent enhed, et kontrolleret udenlandsk selskab, en hybrid enhed eller udbytteskat.

2.19.

Direktivet definerer den effektive sats som forholdet mellem de justerede omfattede skatter for en koncerns koncernenheder og den justerede indkomst, som de pågældende koncernenheder i en specifik jurisdiktion har tjent i regnskabsåret. I overensstemmelse med den globale aftale og for at sikre gennemførelsen fastsætter direktivet den effektive minimumsskattesats for så vidt angår de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget til 15 %.

2.20.

For at mindske overholdelsesomkostningerne i situationer med lav risiko gælder en undtagelse for minimale fortjenester efter en »de minimis«-tilgang. Denne gælder, når overskuddet i den multinationale koncerns koncernenheder i en jurisdiktion er under 1 mio. EUR, og omsætningen er under 10 mio. EUR.

2.21.

Der gælder undtagelsesordninger med hensyn til fusioner, overtagelser, joint ventures og multinationale koncerner med flere moderselskaber. Det omfatter bestemmelser om anvendelse af en grænse for omsætningen på koncernmedlemmer i tilfælde af fusion eller spaltning. Når en koncernenhed erhverves eller sælges af en multinational koncern inden for bestemmelsernes anvendelsesområde, skal denne koncernenhed behandles som værende en del af begge koncerner i løbet af året, med visse justeringer af værdierne af de anvendte attributter for brug af de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget (som f.eks. omfattede skatter, berettigede lønomkostninger, berettigede materielle aktiver eller udskudte skatteaktiver efter GloBE).

2.22.

Direktivet indeholder regler om skatteneutralitets- og udbytteordninger. For at undgå utilsigtede resultater såsom en uforholdsmæssig skatteforpligtelse i forbindelse med ekstraskat inden for rammerne af reglen om underbeskattede betalinger i en multinational koncern, indeholder direktivet særlige regler for beregning af det ultimative moderselskabs indkomst, når en sådan enhed er en gennemstrømsenhed eller er omfattet af en ordning for fradrag af udbytte (6).

2.23.

Direktivet forpligter en koncernenhed i en multinational koncern, der er hjemmehørende i en medlemsstat, til at indgive en selvangivelse med oplysninger om ekstraskat, medmindre selvangivelsen indgives af den multinationale koncern i en anden jurisdiktion, som kompetente myndigheder i medlemsstaten har indgået en aftale med, som muliggør automatisk udveksling af oplysninger i forbindelse med den årlige selvangivelse. Selvangivelserne skal indgives senest 15 måneder efter udgangen af det regnskabsår, de vedrører.

3. Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU glæder sig over Kommissionens forslag til et direktiv, der sigter mod at gennemføre søjle 2 i EU's retssystem og på tværs af det indre marked. EØSU bakker helhjertet op om og sætter pris på, at Kommissionen afstemmer sit arbejde med de internationale drøftelser og aftaler. EØSU noterer sig, at virksomheder under visse tærskler ikke påvirkes af aftalen, men at reglerne er generelle og ifølge OECD vil gælde for hundredvis af virksomheder. Hver koncern, der er omfattet af forslaget, kan have mange faste driftssteder og datterselskaber.

3.2.

EØSU noterer sig, at fire af de lande, der deltager i forhandlingerne under den inklusive ramme, ikke har vedtaget pakken, sammenlignet med at 137 lande har underskrevet den globale aftale. EU-direktivet om en minimumsskat kan medføre yderligere defensive foranstaltninger mod skadelig BEPS-praksis, og EØSU støtter og har altid støttet målene i BEPS-projektet for at sikre bæredygtige offentlige finanser i EU.

3.3.

EØSU er enig med Kommissionen når den siger: »Virkningsfuldheden og rimeligheden af reformen vedrørende den globale minimumsskattesats afhænger i høj grad af dens globale gennemførelse«. EØSU mener, at det er meget vigtigt, at forhandlingerne er succesfulde og afsluttes i rette tid. En fælles global gennemførelse er vigtig for at gøre reglerne effektive og for ikke at forvride konkurrencen.

3.4.

EØSU mener, at søjle 1 og søjle 2 i OECD G/20's inklusive ramme bør behandles som en samlet og gensidigt integreret pakke. Overensstemmelse med hensyn til gennemførelsen af de to søjler er af afgørende betydning. EØSU tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til at intensivere deres forhandlinger gennem OECD for at få søjle 1 gennemført globalt snarest muligt.

3.5.

EØSU er enig med Kommissionen i, at der er behov for handling på EU-plan, og at det »er vigtigt at sikre en ensartet gennemførelse af reglerne i OECD's modeloverenskomst i EU«. EØSU er endvidere enig i, at dette kun kan »opnås, hvis lovgivningen indføres centralt og gennemføres på en ensartet måde« (7). EØSU understreger, at direktivet skal overholde grundlæggende frihedsrettigheder og forpligtelser og kompetencer i henhold til traktaten.

3.6.

Den kendsgerning, at alle medlemsstater har deltaget i drøftelserne under OECD/inklusiv ramme eller efterfølgende har accepteret resultatet, gør EU's proces nemmere. EØSU ønsker at understrege, at en fair beskatning af multinationale selskaber er noget, som offentligheden i længere tid har efterspurgt, og forventer en hurtig aftale om søjle 2 i EU og på verdensplan.

3.7.

Selv om det er afgørende, at der allerede gennemføres tekniske diskussioner og forberedende arbejde på EU-plan, bemærker EØSU, at OECD stadig arbejder på at udarbejde yderligere detaljerede regler og på at præcisere definitioner. Medlemsstaterne bør derfor være opmærksomme og medtage alle anbefalinger og arbejdsresultater fra de igangværende OECD-forhandlinger, eftersom en proces med ændring af direktivet bør undgås. Det er ligeledes vigtigt, at EU overvejer timingen af gennemførelsen fra tredjelandsjurisdiktioners side.

3.8.

EØSU støtter Kommissionens valg om at bygge videre på det omfattende forberedende arbejde, der er gennemført internationalt, og om at udnytte OECD's konsekvensanalyse til at udarbejde det foreliggende forslag, uden at lave dobbeltarbejde i form af en ny konsekvensanalyse. EØSU ville dog have sat pris på en konsekvensanalyse for de dele af direktivet, der bringer det i overensstemmelse med EU-lovgivningen. EØSU opfordrer til, at der foretages en sådan analyse, og at den gøres offentligt tilgængelig.

3.9.

EØSU noterer sig og forstår behovet for at efterleve kravene i EU-lovgivningen. Den nemmeste, men måske ikke den eneste, metode er at udvide bestemmelserne i reglen om indkomstintegration til rent indenlandske situationer.

3.10.

EØSU er enig med Kommissionen i, at det er ønskeligt, at der inddrages et begrænset antal skatteydere, og at tærsklen på 750 mio. EUR »er i overensstemmelse med reglerne i OECD's modeloverenskomst samt EU-rettens krav« (8), hvorved proportionalitetsprincippet overholdes. EØSU noterer sig, at tærsklen er i overensstemmelse med reglerne om landeopdelt rapportering og direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse.

3.11.

EØSU er enig med Kommissionen i, at minimumsskattesatsen på 15 %, der blev vedtaget i OECD/G20's inklusive ramme om BEPS, »afspejler en balance mellem selskabsskattesatserne på verdensplan« (9). Det er vigtigt at overholde den aftale, der er indgået af regeringerne, og at gennemføre reglerne og gøre de virksomheder, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde, skattepligtige med hensyn til ekstraskatten. EØSU støtter også, i overensstemmelse med OECD-aftalen, inddragelsen af en substansrelateret udelukkelse, der vedrører lønningsomkostninger og materielle aktier, og er enig i Kommissionens vurdering af, at BEPS-praksisser »sandsynligvis ikke vil kunne blomstre«, hvor der gennemføres reelle økonomiske aktiviteter (10).

3.12.

EØSU støtter enhver mulig indsats, der sigter mod at reducere overholdelsesomkostningerne for europæiske virksomheder og skattemyndigheder i forbindelse med indførelsen af det nye system. Den fulde gennemførelse af søjle 2 vil være kompleks og kommer til at tage lang tid og kræve en stor indsats. Skattemyndighederne vil skulle udvikle systemer og rutiner til beregning og opkrævning i forbindelser med de nye skatteforpligtelser. Der vil endvidere være behov for et passende antal uddannede ansatte for at sikre en hurtig gennemførelse, samtidig med at der skal stilles ressourcer til rådighed for andre internationale skattekompetencer som f.eks. forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger og tvistbilæggelsesmekanismer. EØSU tilskynder skattemyndighederne til at påbegynde eller yderligere at styrke dette forberedende arbejde, hvis tidsperspektivet for gennemførelsen (januar 2023) skal nås.

3.13.

EØSU opfordrer til at gøre direktivet om tvistbilæggelse gældende for tvister vedrørende søjle 2, som minimum mellem medlemsstater. Disse nye regler om skattetvistbilæggelse har været anvendt siden 1. juli 2019. De er fastlagt i Rådets direktiv (EU) 2017/1852 (11) og skaber en betydelig forbedring med henblik på at bilægge skattetvister, da de sikrer, at virksomheder og borgere kan bilægge tvister vedrørende fortolkning og anvendelse af skatteaftaler hurtigere og mere effektivt.

3.14.

EØSU støtter i overensstemmelse med OECD-aftalen »de-minimis«-undtagelsen, som tillader udelukkelse af en enhed i et multinationalt selskab, hvis enhedens overskud er under 1 mio. EUR og omsætningen er under 10 mio. EUR. Denne tærskel vil måske skulle revideres på et senere tidspunkt.

3.15.

EØSU anser det for vigtigt, at de planlagte safe harbour-regler fremlægges tids nok til, at disse regler kan gennemføres i det endelige direktiv. Dette er vigtigt for undgå en unødig administrativ byrde for skatteyderne og skatteforvaltningerne.

3.16.

EØSU er enig i, at direktivet bør sikre, at Kommissionen foretager en vurdering af ækvivalenskriterierne for reglen om indkomstintegration, samt indeholde en liste over tredjelandsjurisdiktioner, der opfylder ækvivalenskriterierne. Denne liste ville blive ændret via en delegeret retsakt.

3.17.

EØSU bemærker, at det franske formandskab i EU-Rådet har meddelt, at man om muligt vil færdiggøre drøftelserne inden det kommende franske valg i april 2022. EU bør tilskynde sine handelspartnere til at være lige så ambitiøse.

4. Særlige bemærkninger

4.1.

Det er vigtigt, at andre skattebestemmelser, der er indført af parlamenter i medlemsstaterne som bevidste incitamenter til investeringer og indsats på beskæftigelsesområdet, ikke neutraliseres af reglerne i modeloverenskomsten. Regler, der har være gældende i lang tid, og som f.eks. tillader fremskyndet afskrivning for investeringer i faste aktiver, incitamenter til FoU-aktiviteter eller nyere initiativer til at fremme udviklingen af en grønnere og mere digitaliseret økonomi, bør ikke begrænses. Dette gælder såvel for initiativer vedrørende den økonomiske genopretning i forbindelse med pandemien som for den fremtidige teknologiske udvikling, som der bør tilskyndes til.

4.2.

Gennemførelsen af de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget i EU kan få konsekvenser for de eksisterende bestemmelser i direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse og specifikt for reglerne om kontrollerede udenlandske selskaber (CFC-reglerne), hvilket ville kunne interagere med reglen om indkomstintegration som den grundlæggende regel i søjle 2. I Kommissionens meddelelse om erhvervsbeskatning i det 21. århundrede (12) blev det påpeget, at regeringerne har vedtaget et kludetæppe af foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse og skatteunddragelse, og at disse foranstaltninger har tilføjet yderligere kompleksitet (13). Selv om det ikke er nødvendigt at revidere direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse (14), kunne det være hensigtsmæssigt både for skatteforvaltningerne og for virksomhederne at undersøge effektiviteten af de samlede regler og den administrative byrde, som disse indebærer.

4.3.

EØSU er enig med Kommissionen i, at gennemførelsen af de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget i EU kunne bane vejen for vedtagelse af det igangværende forslag til omarbejdning af direktivet om renter og royalties.

4.4.

EØSU efterlyser en nøje overvågning af virkningsfuldheden af reglerne og de administrative omkostninger. Medlemsstaterne bør undgå overdreven brug af skatteafgørelser, hvis de er skadelige for bestemmelserne i den samlede aftale.

4.5.

EØSU er enig i, at der skal indføres sanktioner for manglende overholdelse, og opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre omhyggelige skattekontroller for at sikre fuld overholdelse af bestemmelserne i direktivet.

4.6.

EØSU efterlyser en revision af EU-listen over ikkesamarbejdsvillige tredjelande i forbindelse med gennemførelsen af den aftalte OECD-skattepakke.

4.7.

Bruxelles, den 23. marts 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen (COM(2021) 823 final).

(2) I hvilket omfang en række såkaldte »digitale« virksomheder betaler selskabsskatter, og de lande, hvor de betaler dem, er blevet analyseret af bl.a. Matthias Bauer, »Digital Companies and Their Fair Share of Taxes: Myths and Misconceptions,« ECIPE, februar 2018, https://ecipe.org/publications/digital-companies-and-their-fair-share-of-taxes/?chapter=all.

(3) OECD/G20's projekt om udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud, de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen af økonomien, globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget (GloBE) (sølje 2), inklusive ramme vedrørende BEPS, https://www.oecd.org/tax/beps/tax-challenges-arising-from-the-digitalisation-of-the-economy-global-anti-base-erosion-model-rules-pillar-two.pdf. For en oversigt henvises også til Jefferson VanderWolk, Squire Patton Boggs, Global Minimum Taxation for Large Multinationals, https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:6884197871441207296/.

(4) USA har sin egen globale minimumsskatteordning — Global Intangible Low Tax Income (GILTI) — men de nuværende retsregler er ifølge Kommissionen i strid med reglen om indkomstintegration. USA er i færd med at reformere sin GILTI for at gøre den forenelig med søjle 2. OECD vil drøfte betingelserne for den reformerede GILTI's ækvivalens med søjle 2 med USA og medlemmerne af den inklusive ramme. Indtil der er opnået enighed om sådanne betingelser, kan europæiske virksomheder blive stillet ringere i konkurrencen, omend en implementeret regel om underbeskattede betalinger kan give en vis dækning.

(5) »For at sikre en konsekvent gennemførelse heraf i alle EU's medlemsstater, herunder dem, der ikke er medlemmer af OECD og ikke deltager i den inklusive ramme, vil Kommissionen foreslå et direktiv til gennemførelse af søjle 1 i EU.« COM(2021) 251 final, s. 9.

(6) Med hensyn til investeringsenheder gælder særlige regler for fastsættelse af den effektive skattesats, ekstraskat, muligheden for at behandle dem som skattemæssigt transparente enheder samt muligheden for at anvende den skattepligtige fordelingsmetode.

I relation til beskatningssystemer for udbytte følger det af direktivet, at efter den indberettende koncernenheds årlige beslutning med hensyn til koncernenheder, der er omfattet af et beskatningssystem for kvalificeret udbytte, er en skønnet udbytteskat medtaget i beregningen af de justerede omfattede skatter for de relevante koncernenheder.

(7) COM(2021) 823 final, s. 3.

(8) COM(2021) 823 final, s.3.

(9) COM(2021) 823 final, s. 16.

(10) COM(2021) 823 final, s. 16.

(11) EUT C 173 af 31.5.2017, s. 29.

(12) COM(2021) 251 final.

(13) Jf. EØSU's udtalelse »Erhvervsbeskatning i det 21. århundrede«. Endnu ikke offentliggjort.

(14) COM(2021) 823 final, s. 2.

29.7.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/58

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til oplysninger, der er offentligt tilgængelige og vedrører finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed

(COM(2021) 723 final — 2021/0378 (COD))

og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde

(COM(2021) 724 final — 2021/0379 (COD))

og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af visse forordninger for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde

(COM(2021) 725 final — 2021/0380 (COD))

(2022/C 290/10)

Ordfører:

Florian MARIN

Anmodning om udtalelse	Rådet for Den Europæiske Union, 9.2.2022 (COM(2021) 724 final og COM(2021) 725 final 15.2.2022 COM(2021) 723 final) Europa-Parlamentet, 14.2.2022
Retsgrundlag	Artikel 50, 114 og 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	3.3.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	23.3.2022
Plenarforsamling nr.	568
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	215/1/2

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU støtter det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), som er et redskab, der bidrager til en mere bæredygtig, digital og inklusiv økonomi, til at styrke den digitale suverænitet og til bedre integration af kapitalmarkederne.

1.2.

EØSU mener, at ESAP bør være mere ambitiøst, og at der bør skabes større merværdi ved at behandle oplysningerne i stedet for, at det blot er et informationsværktøj til indsamling af rådata med et enkelt adgangspunkt. Aggregering og omformning af data og af sektorspecifikke og territoriale rapporter og analyser bør ske gennem ESAP.

1.3.

EØSU foreslår, at ESAP udformes som et fleksibelt redskab, og at det bør være muligt at tilføje nye datakategorier og kommunikere med nationale registre eller Eurostat under hensyntagen til forskellige typer af teknologier. ESAP bør skabe en klar synergi mellem verdensmålene for bæredygtig udvikling og indikatorerne for den grønne pagt.

1.4.

EØSU mener, at det bør overvejes, på grundlag af en gennemsigtig udvælgelsesproces, at oprette et rådgivende udvalg med deltagelse af civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter, som skal træffe afgørelse om ESAP's fremtid og strategiske ændringer.

1.5.

Det er vigtigt at reducere de »hvide zoner« for at sikre adgang til ESAP uden forskelsbehandling. ESAP bør også kunne indeholde funktioner, der gør det muligt for personer med handicap at få ordentlig adgang uden forskelsbehandling.

1.6.

EØSU mener, at det af hensyn til databeskyttelsen er meget vigtigt, at ESAP sikrer standardprocedurer, gennemsigtighed, dataintegritet og troværdigheden af informationskilden, brugervenlig automatisk datavalidering og ordentlig kontrol af dataindsamlingsorganet. Det vil i den nærmeste fremtid være vigtigt med ordentlig og passende tilsyn med udbydere af finansielle data og ESG-data.

1.7.

Det bør overvejes at yde støtte til omkostningerne ved indsamling, generering og forvaltning af data for SMV'er, at fritage SMV'er for gebyrer, uanset mængden af data, og at sikre ordentlige arbejdsvilkår for de arbejdstagere, der er ansvarlige for at levere og forvalte data.

1.8.

ESAP bør sikre en klar sondring mellem finansielle og ikke-finansielle data og tillægge dem samme betydning og åbne mulighed for på frivillig basis at offentliggøre sociale data om de enkelte virksomheders aktiviteter, deres ledelse og deres medarbejdere baseret på specifikke kriterier.

1.9.

EØSU mener, at der er behov for en særlig helpdesk, som kan hjælpe med at indsende oplysningerne i det korrekte format og sikre, at de er teknisk anvendelige, og at der er behov for uddannelse i finansielle og digitale færdigheder. Der kunne indarbejdes et minimumssæt af økonomiske nøgleresultatindikatorer i ESAP, der defineres på EU-plan med en fælles metode, for at sikre en bedre og bredere anvendelse.

2. Baggrund

2.1.

Kommissionen lancerer et fælles adgangspunkt, der vil give centraliseret elektronisk adgang til oplysninger, der er relevante for kapitalmarkeder og finansielle tjenesteydelser (herunder bæredygtighedsrelaterede oplysninger), som skal offentliggøres i henhold til EU-lovgivningen, men også til andre typer oplysninger, der er relevante for kapitalmarkeder og finansielle tjenesteydelser, som virksomheder frivilligt kan beslutte at offentliggøre. ESAP er en del af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen (1).

2.2.

Oplysningerne vil blive indsamlet gennem forskellige indsamlingsorganer, der bl.a. har ansvaret for at foretage automatiserede valideringer og yde teknisk bistand til de enheder, der har indsendt oplysningerne. Kommissionen har tilkendegivet sin hensigt om at stille flere data til rådighed for økonomien og samfundet, herunder udrulningen af europæiske dataområder. Dette skal gøre flere kvalitetsdata fra den offentlige sektor tilgængelige for videreanvendelse, herunder virksomhedsdata, ved at gøre disse datasæt lettere tilgængelige og gratis (2). Kommissionens lovgivningsinitiativ om ESAP er derfor både rettidigt og yderst relevant.

2.3.

ESAP vil sikre gratis adgang til oplysninger uden forskelsbehandling med mulighed for at indføre gebyrer for specifikke tjenester, f.eks. i forbindelse med offentliggørelse af store mængder data. Der vil på grundlag af en teknisk ramme, der er fastlagt og godkendt af Kommissionen, blive foretaget automatisk validering for at kontrollere, at de oplysninger, som indsamlingsorganerne indsender, opfylder kravene. ESAP vil være til rådighed i mindst 95 % af tiden hver måned.

2.4.

ESAP lagrer, med enkelte undtagelser, ikke personlige oplysninger og vil blive overvåget under hensyntagen til indikatorer som:

—	antal besøgende og søgninger

—	procentdelen af søgninger, der fører til en visning eller et download

—	antallet og procentdelen af maskinlæsbare oplysninger, der er tilgængelige på ESAP

—	antallet og procentdelen af maskinlæsbare visninger og downloads

—	andelen af notifikationer ifølge de automatiserede valideringer.

2.5.

ESAP omfatter funktioner såsom en brugervenlig grænseflade på alle EU-sprog, en søgefunktion, en downloadtjeneste, en innovativ tilgang til levering af oversættelsestjenester og en meddelelsestjeneste, der informerer brugerne om al tilgængelig ny information. ESAP vil blive evalueret på grundlag af oplysningernes tilgængelighed, kvalitet og anvendelighed samt slutbrugernes tilfredshed og brugernes mulighed for at opfylde deres mål. Med henblik på gennemførelsen af ESAP er flere direktiver og forordninger ved at blive ændret.

3. Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU støtter Kommissionens initiativ til at etablere ESAP. At gøre økonomien klar til den digitale fremtid, styrke den digitale suverænitet, øge informationsstrømmens hastighed og fastsætte fælles standarder med fokus på data, teknologi og infrastruktur er centrale prioriteter for EU. ESAP fremmer datadrevet finansiering og forbedrer i betydelig grad virksomheders og finansielle institutioners adgang til data og oplysninger om enheder. ESAP vil bidrage til at skabe en mere bæredygtig, digital og inklusiv økonomi samt til bedre integration af kapitalmarkederne. I sin udtalelse om En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder — ny handlingsplan anfører EØSU, at et fælles europæisk adgangspunkt skal prioriteres for at forbedre effektiviteten af kapitalmarkedsunionen (3).

3.2.

EØSU er tilfreds med, at ESAP ikke skaber nye indberetningsforpligtelser, og at det anvender eksisterende oplysningskrav i henhold til EU-lovgivningen. ESAP er et redskab, der vil give bedre mulighed for at vurdere, hvordan europæiske enheder bidrager til bæredygtigheds- og klimamålene. Bæredygtighedsrelaterede oplysninger er afgørende for at omdirigere investeringer til projekter, der vil støtte den grønne omstilling, som fremhævet af interessenterne i høringen om den nye strategi for bæredygtig finansiering (4).

3.3.

ESAP sikrer adgang til oplysninger i en vis periode, herunder tidligere oplysninger, hvilket er vigtigt for at sikre ordentlige beslutningsprocesser på kapitalmarkederne. Europæisk finansiering er problematisk, fordi det resulterer i ulige konkurrencevilkår: De finansieringsomkostninger, som virksomhederne står over for, afhænger i høj grad af det land, hvor de er stiftet, de nystartede virksomheder, der er underlagt krav om sikkerhedsstillelse, har svært ved at få nogen finansiering overhovedet, og forbruget er ikke beskyttet mod lokale økonomiske chok (5). Sporing af økonomiske resultater og resultater vedrørende bæredygtighed vil være afgørende for kapitalmarkederne og fremtidige investeringsbeslutninger.

3.4.

ESAP bliver oprettet på et tidspunkt, hvor EU's finansielle sektor står over for en gennemgribende omstilling som følge af de to store omstillinger, dvs. den digitale omstilling og klimaomstillingen. Arbejdspladser vil gå tabt, nye færdigheder skal erhverves, medarbejdernes ansvar ændres, og der vil blive foretaget afskedigelser eller gennemført nye organisatoriske arbejdsmodeller. ESAP kunne være et redskab til at håndtere nogle af de udfordrende virkninger af EU's finansielle omstillingsprocesser på en positiv måde.

3.5.

ESAP har potentiale til at blive en faktor for udvikling og investeringer. SMV'er, der ønsker at øge deres synlighed, kan tilskyndes til at offentliggøre deres data for at tiltrække fremtidige investeringer og markeder. EØSU foreslår, at softwareformidlernes rolle tages i betragtning, fordi nogle virksomheder, især SMV'er, vil samarbejde med disse typer enheder for at mindske den administrative byrde i forbindelse med dataforvaltning og -lagring. ESAP bidrager til at gøre investeringsbeslutningsprocessen billigere og øge synligheden for SMV'er.

3.6.

ESAP bør åbne mulighed for effektiv interoperabilitet med Eurostat og nationale registre. Dynamikken i offentlighedens eller markedets interesser med hensyn til gennemsigtighed og data bør integreres ved at gøre det muligt at tilføje nye kategorier af data i fremtiden. ESAP bør opbygges som et datainstrument, der er fleksibelt over for de forskellige sektorer og europæiske initiativer. Kommunikation mellem forskellige teknologier er vigtig. Omkostningerne ved at tilføje nye data bør evalueres i lyset af deres indvirkning på kapitalmarkederne og fra et dataforvaltningsperspektiv.

3.7.

Det er vigtigt at sikre passende internetkonnektivitet i hele EU, så alle virksomheder har adgang til ESAP, og for at forhindre forskelsbehandling. Det er afgørende at investere i at reducere »hvide zoner« og sikre, at alle borgere og interessenter på kapitalmarkedet har adgang til ESAP.

3.8.

ESAP bør sikre dataintegriteten og troværdigheden af kilden til de oplysninger, der indsendes til indsamlingsorganerne. Den automatiske validering af oplysningerne bør være enkel og brugervenlig. Det skal fortsat være en prioritet at give adgang til gyldige og passende oplysninger og beskytte forbrugerne. Indsamlingsorganerne bør også overvåges tilstrækkeligt, og databeskyttelse bør fortsat være en prioritet.

3.9.

Bedre finansieringsmuligheder for virksomheder vil skabe nye muligheder for EU-markedet og nye jobmuligheder. ESAP bør tage hensyn til alle typer investeringer og markedsaktører, herunder inden for den sociale økonomi og crowdfunding, som har en positiv indvirkning på den almene interesse, navnlig for sårbare personer. ESAP bør gøre det muligt for personer med handicap at få ordentlig adgang.

3.10.

EØSU bakker op om, at det skal være gratis at anvende ESAP og offentliggøre visse oplysninger. Ikke desto mindre kan omkostningerne ved licenser eller indsamling, generering og forvaltning af data være høje. Der bør indføres skatteincitamenter og tilskud til SMV'er for at reducere omkostningerne ved at levere data, især i forbindelse med obligatoriske rapporter. Investeringer i software- og hardwareudstyr til virksomheder og andre interessenter på kapitalmarkedet skal støttes af EU-midler for at muliggøre korrekt anvendelse af og interaktion med ESAP. Der er i den henseende behov for større inddragelse på medlemsstatsniveau. SMV'er bør være fritaget for gebyrer, uanset hvor mange oplysninger der offentliggøres. Gebyrernes størrelse bør, når de anvendes, være gennemsigtig og fastsættes i direkte sammenhæng med omkostningerne ved dataforvaltning.

3.11.

ESAP bør behandle børsnoterede og ikkebørsnoterede selskaber ens, uanset størrelse og geografisk placering. ESAP bør blive et instrument, der skaber merværdi ved at gøre rapporteringen, gennemsigtigheden og dataforvaltningen mere effektiv.

3.12.

Forvaltningen af ESAP bør baseres på inddragelse af civilsamfundet og bør omfatte to forvaltningsniveauer som følger:

—	et rådgivende udvalg med deltagelse af civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter på basis af en gennemsigtig udvælgelsesproces, som skal træffe afgørelse om ESAP's fremtid og strategiske ændringer

—	en bestyrelse, der sikrer tekniske standarder og ESAP's korrekte funktion.

3.13.

I en situation, hvor bankernes eksponering er høj, afhænger investorernes tillid og beslutningen om at investere i virksomheder via kapitalmarkederne af tilgængeligheden, kvaliteten og sammenligneligheden af informationen. EØSU bekræfter, at det, for at skabe et effektivt og omfattende forhold mellem udstedere og investorer, er afgørende at have standardprocedurer. Standardiseringen skal omfatte de samme frister for offentliggørelse og samme metoder for offentliggjort data i overensstemmelse med princippet om »samme aktivitet, samme risiko, samme regler«.

3.14.

Covid-19-krisen og behovet for en bæredygtig og inklusiv genopretning, der ikke lader nogen i stikken, har øget presset for at fremskynde gennemførelsen af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen. Virksomhedernes behov for midler og investeringer er på det højeste niveau nogensinde.

4. Særlige bemærkninger

4.1.

For EØSU står det klart, at kapitalmarkedsunionen ikke er en uforpligtende øvelse til fordel for enkelte lande, men at den skal blive en realitet i alle EU's medlemsstater. Der skal afsættes tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til at sikre en effektiv anvendelse af ESAP. Inddragelse af og støtte til medlemsstaterne og de nationale tilsynsmyndigheder for at sikre anerkendelse af ESAP som et vigtigt europæisk datainstrument for virksomheder, investorer og finansielle formidlere bør prioriteres. ESAP bør fremmes i alle medlemsstater sammen med fordelene og betydningen af dette instrument. De sociale medier kan bruges til dette formål.

4.2.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen er villig til at skabe større gennemsigtighed, stille flere data til rådighed (6) og støtte den digitale omstilling af finansiering i de kommende år som nævnt i strategien for digital finans (7). Muligheden for at aggregere data og generere rapporter bør integreres i ESAP (8). ESAP bør omfatte funktioner til sammenligning og nyhedsbreve. Det kunne omfatte et interessentforum for drøftelser, forklaringer og udveksling af bedste praksis.

4.3.

EØSU foreslår, at der stilles en særlig helpdesk til rådighed, som kan hjælpe med at indsende oplysningerne i det korrekte format og sikre, at de er teknisk anvendelige. Bistanden bør omfatte fælles procedurer og en ramme for ensartethed, sammenlignelighed og anvendelighed af data. Endelig bør ESAP for at sikre en omkostningseffektiv proces understøtte de mest almindelige filformater, såsom XBRL, PDF, XML, HTML, CSV, TXT og XLS.

4.4.

EØSU mener, at digitalisering og centraliserede data vil have en positiv indvirkning på rapportering. Det vil føre til forbedringer i forskellige stresstest og klimaanalyser samt bedre afdækning og overvågning af de finansielle institutioners porteføljer med hensyn til målene i Parisaftalen om klimaændringer. ESAP vil være et redskab, der bidrager til at afdække potentielle risici og skabe muligheder for virksomheder. ESAP kan også være et redskab til at sætte skub i SMV-forskningen på europæisk plan.

4.5.

EØSU foreslår, at det sikres, at finansielle og ikkefinansielle data får samme betydning med hensyn til synlighed og fundering. Ikkefinansielle oplysninger bør — på frivillig basis — omfatte sociale data om de enkelte virksomheders aktiviteter og deres ansattes aktiviteter. Oplysninger om virksomhedens ledelse og ansatte på frivillig basis bør ikke udelukkes (antal medarbejdere, køn osv.). Der kan i den forbindelse fastsættes specifikke kriterier for sociale oplysninger.

4.6.

EØSU mener, at ESAP bør være mere ambitiøst. Navnlig bør der tilføjes yderligere mål, som rækker ud over indsamling af rådata, og ESAP bør skabe mere merværdi ved at behandle data i stedet for blot at være et informationsværktøj med et enkelt adgangspunkt. EØSU glæder sig over, at ESAP vil være tilgængeligt på alle officielle EU-sprog. ESAP's rolle og betydning er afgørende for at sikre, at forskere, arbejdsmarkedets parter, NGO'er, akademikere og analytikere har større, ordentlig, retfærdig, lige og øjeblikkelig adgang til information. ESAP kunne støtte fremkomsten af nye private informationsbehandlingsplatforme, men omkostningerne ved at bruge dem og adgangen til kapitalmarkederne vil fortsat være et problem, især for små investorer, som privatpersoner.

4.7.

Muligheden for adgang til big data, maskinlæring og kunstig intelligens vil øge effektiviteten i anvendelsen af oplysninger til at skabe mere integrerede kapitalmarkeder og gøre EU's økonomi mere modstandsdygtig. Sektorspecifikke, territoriale rapporter og analyser bør være en mulighed for fremtidige brugere af ESAP. Der bør fortsat være konstant opmærksomhed omkring kontrol og sikring af dataenes validitet. Overlappende datarapportering og -styring skal overvåges nøje. Ikke desto mindre mener EØSU, at levering af rå information er mindre ambitiøst og utilstrækkeligt for nye investorer, som ikke er bekendt med kapitalmarkederne, og som overvejer at investere i dem.

4.8.

ESAP skal iværksættes for at nå ikke blot målet for kapitalmarkedet, men også komplementære politiske mål, såsom virksomhedernes bidrag til FN's indikatorer for bæredygtig udvikling. Hvis man giver tredjelande adgang til data, kan det bidrage til at sikre EU-virksomheder yderligere investeringer i fremtiden. ESAP bør følge eksemplet med InvestEU-portalen og kunne understøtte en vellykket gennemførelse af kapitalmarkedsunionen (9).

4.9.

EØSU mener, at der bør opnås finansielle (aktion 7 i handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen) og digitale færdigheder. Der er også behov for en vejledning om finansielle færdigheder og data. Særlige retningslinjer for forståelse af betydningen af data og for anvendelse og deling af data kunne udarbejdes og fremmes. Der kunne anvendes midler fra ESF+ til dette formål. Ordentlige og passende arbejdsvilkår for arbejdstagere, der er involveret i indsamling og forvaltning af data fra forskellige virksomheder eller interessenter, bør være et vedvarende opmærksomhedspunkt.

4.10.

EØSU foreslår, at der i ESAP indføres et minimumssæt af økonomiske nøgleresultatindikatorer, der er defineret på EU-plan, og en fælles metode for at sikre en bedre og bredere anvendelse. Der skal sikres en klar synergi med artikel 8 i EU's klassificeringssystem om bæredygtighed (10), da ESAP omfatter bæredygtighedsdata. ESAP bør omfatte et særligt område for statistikker om den grønne pagt og virksomhedernes bidrag til indikatorerne for den grønne pagt.

4.11.

Endelig ser EØSU gerne, at Kommissionen vurderer berettigelsen af korrekt og forholdsmæssig regulering og tilsyn af udbydere af finansielle data og ESG-data, da de fortsat vil spille en central rolle, både i opadgående og nedadgående retning, når ESAP bliver operationelt.

Bruxelles, den 23. marts 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Aktion 1, Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder — ny handlingsplan, 24.9.2020 (COM(2020) 590 final).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56).

(3) EUT C 155 af 30.4.2021, s. 20.

(4) Rapport fra Den Internationale Børstilsynsorganisation (2020), Sustainable Finance and the Role of Securities Regulators and IOSCO.

(5) https://blogs.imf.org/2019/09/10/a-capital-market-union-for-europe-why-its-needed-and-how-to-get-there

(6) COM(2020) 66 final.

(7) COM(2020) 591 final.

(8) I lighed med den europæiske åbne videnskabscloud.

(9) EUT C 155 af 30.4.2021, s. 20.

(10) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32020R0852&from=DA

29.7.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/64

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2015/760 for så vidt angår omfanget af investerbare aktiver og investeringer, porteføljesammensætning og diversificeringskrav, lån af kontanter samt andre fondsregler og for så vidt angår krav vedrørende godkendelse af og investeringspolitikker og driftsbetingelser for europæiske langsigtede investeringsfonde

(COM(2021) 722 final — 2021/0377 (COD))

(2022/C 290/11)

Ordfører:

Pierre BOLLON

Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 14.2.2022 Rådet for den Europæiske Union, 22.3.2022
Retsgrundlag	Artikel 114 og 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	3.3.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	23.3.2022
Plenarforsamling	nr. 568
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	111/1/0

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU er stor fortaler for den foreslåede afbalancerede revision af forordningen om europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIFs), da dens tidligere udformning ikke muliggjorde at nå de tilstræbte mål. Et skift i retning af langsigtede investeringer inden for finansiering og opsparing er særlig nødvendig for at sikre en socialt inkluderende genopretning efter covid-19 og den dobbelte digitale omstilling og klimaomstilling. I den henseende er en tilbundsgående revision af ELTIF-forordningen af afgørende betydning. EØSU håber i den forbindelse, at vedtagelsesprocessen ikke vil føre til, at der tilføjes nye lovgivningsmæssige krav, som vil svække den indsats for større forenkling, som Kommissionen med rette har foreslået.

1.2.

»ELTIF 2« er et rettidigt og relevant forslag, der i væsentlig grad kan sætte skub i den økonomiske vækst og jobskabelsen i EU. ELTIF'er er langsigtede fonde, der er omfattet af et »europæisk pas«. De vil komme til at spille en væsentlig rolle i finansieringen af den dobbelte klimamæssige og digitale omstilling, i opbygningen af en transportinfrastruktur og en social infrastruktur og i finansieringen af boligprojekter samt naturligvis i finansieringen af små og mellemstore europæiske virksomheder, især innovative og nystartede virksomheder.

1.3.

Der foreligger på nuværende tidspunkt desværre ikke noget tilstrækkeligt nøjagtigt skøn over det samlede underskud i de langsigtede finansieringer. Der skal stadig gøres en indsats på europæisk niveau for at give et bedre skøn, men behovet for finansiering er uden tvivl stort og beløber sig til flere billioner euro.

1.4.

EØSU understreger på det kraftigste betydningen af at finansiere den afgørende omstilling til en langt mindre kulstofintensiv (og i sidste ende kulstofneutral) europæisk økonomi og af den europæiske »strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi«. Det er også nødvendigt at øge tilgængeligheden af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige data (ESG-data) og finansielle data, navnlig gennem det europæiske fælles adgangspunkt (ESAP) og, nok så vigtigt, gennem den nødvendige regulering af og tilsynet med dataleverandører.

1.5.

Kommissionens forslag vedrørende »ELTIF 2« indeholder målrettede forbedringer af de investerbare investeringer. Dette vil udvide ELTIF'ernes investeringsunivers og støtte den økonomiske vækst og konkurrenceevnen. Det vil også gøre det muligt for dem at dække et større geografisk område for investeringer i Europa.

1.6.

EØSU støtter en reduktion af tidligere afskrækkende hindringer for adgang til ELTIF'er for detailinvestorer, som i øjeblikket ikke kan drage fordel af afkastet af langsigtede investeringer. ELTIF'er vil dermed supplere den nuværende succes med institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter). Det er et vigtigt skridt, ikke mindst fordi investorbeskyttelsen styrkes af den nye stærke forbindelse med de obligatoriske »egnethedsvurderinger« i henhold til direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) og præciseringen af reglerne om interessekonflikt. EØSU gentager også på det kraftigste sine mange tidligere opfordringer til at udvikle uddannelsen af investorer overalt i Europa.

1.7.

EØSU vil være åben for »delvist tidsubegrænsede« ELTIF'er (ud over de »tidsbegrænsede« ELTIF'er) — dvs. ELTIF'er, der kan være store og diversificerede, og som kan give mulighed for indløsning (og tegning) efter en meddelelsesfrist, naturligvis forudsat at disse muligheder fremgår klart af den dokumentation, der gives til kunderne, og som den kompetente nationale myndighed fører tilsyn med. For at bidrage til at gøre disse ELTIF'er mere »likvide« bør de kunne investere op til 50 % (og muligvis endnu mere) i diversificerede aktiver i overensstemmelse med reglerne for investeringsinstitutter. En yderligere forøgelse af det mulige investeringsniveau i andre fonde ville også være en stor hjælp.

1.8.

Eftersom ELTIF'er er forpligtet til nøje at følge de regler, der er fastsat i en EU-forordning, ville en yderligere positiv foranstaltning være, hvis Kommissionen vurderede, om det var hensigtsmæssigt og muligt at tillade dem at anvende en ».eu«-ISIN-kode (internationalt identifikationsnummer for værdipapir), hvilket ville forbedre deres tilgængelighed og synlighed på tværs af grænserne. Det vil være glædeligt, hvis Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) sammen med de aktive nationale tilsynsmyndigheder kommer til at spille en fremtrædende rolle med at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder, fremme tilsynsmæssig konvergens og koordinere tilsynsarbejdet.

1.9.

Det er vigtigt at lette muligheden for at benytte ELTIF'er i forbindelse med opsparingskonti for unit-linked-livsforsikringskontrakter, medarbejderopsparingsordninger og naturligvis pensionsordninger som f.eks. det paneuropæiske pensionsprodukt. Samtidig kunne det nuværende forslag til omarbejdning af Solvens 2-direktivet og den fremtidige revision af direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (IORP-direktivet) omfatte et incitament for forsikrings- og pensionsselskaber til at investere i ELTIF'er.

1.10.

Sidst, men ikke mindst, bør europæiske investorer i ELTIF'er kunne få den »bedst mulige skattemæssige behandling« af deres opsparing i deres hjemland. Langsigtede investorer bør overalt i Europa kunne nyde godt af stabile og stimulerende skatteregler.

2. Resumé af Kommissionens forslag

2.1.

»ELTIF-forordningen« er en europæisk ramme for alternative investeringsfonde (AIF'er), der foretager langsigtede investeringer, herunder i sociale infrastrukturprojekter og transportinfrastrukturprojekter, fast ejendom og små og mellemstore virksomheder (SMV'er). ELTIF-forordningen fastsætter ensartede regler for godkendelse, investeringspolitikker, driftsbetingelser og markedsføring i tilknytning til ELTIF'er.

2.2.

ELTIF-reguleringsrammen har til formål at lette institutionelle investorers og detailinvestorers langsigtede investeringer i disse typer aktiver og at give realøkonomien en alternativ finansieringskilde, der ikke er en bank.

2.3.

Denne revision har til formål at øge udbredelsen af ELTIF'er i hele EU til gavn for den europæiske økonomi og de europæiske investorer. Dette vil endvidere støtte den fortsatte udvikling af kapitalmarkedsunionen, som også har til formål at lette EU-virksomheders adgang til mere stabil, bæredygtig og diversificeret langsigtet finansiering.

2.4.

Siden vedtagelsen af den oprindelige retlige ramme for ELTIF'er i april 2015 er der kun blevet godkendt 67 ELTIF'er (pr. februar 2022) med relativt beskedne nettoaktiver under forvaltning (anslået til ca. 2,4 mia. EUR i 2021). Sådanne godkendte ELTIF'er har hjemsted i kun fire medlemsstater (Luxembourg, Frankrig, Italien og Spanien), mens de øvrige medlemsstater ikke havde nogen indenlandske ELTIF'er.

2.5.

ELTIF-forordningen er stadig en relativt ny ramme, men de tilgængelige markedsdata viser, at markedet ikke er vokset som forventet.

2.6.

Evalueringen af, hvordan ELTIF-reguleringsrammen fungerer, og feedback fra interessenter giver anledning til at konkludere, at fordelene ved ELTIF'er svækkes af de restriktive fondsregler og hindringer for detailinvestorers adgang, hvilket tilsammen reducerer ELTIF-reguleringsrammens anvendelighed, effektivitet og tiltrækningskraft for forvaltere og investorer. Disse begrænsninger er hovedårsagen til ELTIF'ernes manglende evne til at opskalere i betydeligt omfang og dermed opfylde deres fulde potentiale til at kanalisere investeringer over i realøkonomien.

2.7.

I den forbindelse er det hensigten med revisionen af ELTIF-reguleringsrammen at fremskynde accepten af ELTIF'er og gøre dem mere attraktive ved at foretage målrettede ændringer af fondsreglerne. Dette indebærer navnlig en udvidelse af omfanget af investerbare aktiver og investeringer, mulighed for mere fleksible fondsregler, herunder fremme af fund-of-funds-strategier, og mindskelse af de uberettigede hindringer, der forhindrer detailinvestorer i at få adgang til ELTIF'er, navnlig kravet om en oprindelig investering på 10 000 EUR og kravet om en samlet tærskel på højst 10 % for de detailinvestorer, hvis finansielle porteføljer er under 500 000 EUR.

2.8.

Forslaget har desuden til formål at gøre ELTIF-strukturen mere attraktiv ved at lempe udvalgte fondsregler for ELTIF'er, der udelukkende distribueres til professionelle investorer. Med revisionen af ELTIF'ers retlige ramme indføres der også en valgfri likviditetsvinduesmekanisme, der skal give ELTIF-investorer og nye investorer ekstra likviditet, uden at det er nødvendigt at trække på ELTIF'ers kapital. Forslaget har også til formål at sikre passende garantier for investorbeskyttelsen.

3. Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU er stor fortaler for den foreslåede afbalancerede revision af ELTIF-forordningen, da dens tidligere udformning ikke muliggjorde at nå de tilstræbte mål. Denne velkomne revision blev allerede rost i EØSU's udtalelse om Kapitalmarkedsunionen (1) som en hjørnesten i den nye handlingsplan for kapitalmarkedsunionen.

3.2.

Ud over at forbedre effektiviteten og sikkerheden på de europæiske kapitalmarkeder er en omlægning inden for finansiering og opsparing i retning af langsigtede investeringer navnlig nødvendig for den socialt inkluderende genopretning efter covid-19 og for den digitale og den grønne omstilling. I dette perspektiv er en tilbundsgående revision af ELTIF-forordningen af afgørende betydning. EØSU håber i den forbindelse, at vedtagelsesprocessen ikke vil føre til, at der tilføjes nye lovgivningsmæssige krav, som vil svække den indsats for større forenkling, som Kommissionen med rette har foreslået.

3.3.

ELTIF'er er langsigtede fonde, som kan markedsføres, og som der kan investeres i på tværs af grænserne, da de er omfattet af et »europæisk pas«. De vil kunne spille en vigtig rolle i opbygningen af infrastruktur (f.eks. transport- og energiinfrastruktur), modernisering af boliger, finansiering af forskning og udvikling og naturligvis finansiering af små og mellemstore europæiske virksomheder og nystartede virksomheder (investeringer, der normalt ikke har gavn af den likviditet, som børsnotering medfører) og dermed gavne jobskabelsen.

3.4.

EØSU understreger også på det kraftigste betydningen af at finansiere den afgørende overgang til en inklusiv og langt mindre kulstofintensiv (og i sidste ende kulstofneutral) europæisk økonomi og af den europæiske »strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi«, navnlig det foreslåede direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering og det påtænkte sociale klassificeringssystem. Det er også nødvendigt at øge tilgængeligheden af ESG-data og finansielle data, navnlig gennem det europæiske fælles adgangspunkt (ESAP) og, nok så vigtigt, gennem den nødvendige regulering af og tilsynet med dataleverandører. Arbejdet med ESG-mærker bør også fremskyndes med henblik på vejledning af ELTIF-investorer.

3.5.

Kommissionens veltilpassede og forholdsmæssige forslag om »ELTIF 2« indeholder med rette målrettede forbedringer af investerbare investeringer, som vil give mulighed for større støtte til vækst og konkurrenceevne gennem ELTIF'er. Et betydeligt antal af dem vil således være mere diversificerede, da investeringsuniverset for ELTIF'er vil blive udvidet, hvilket vil skabe flere muligheder. Andre vil være mere koncentrerede med fokus på centrale investeringer. Ændringerne vil også gøre det muligt for ELTIF'er at dække et større geografisk område for investeringer i Europa.

3.6.

EØSU glæder sig over, at de tidligere afskrækkende hindringer for detailinvestorers adgang til ELTIF'er reduceres. I betragtning af de enorme opsparede midler, som i dag ikke kan drage fordel af afkastet af langsigtede investeringer, er det et vigtigt skridt, især i en situation med lave (omend i visse tilfælde stigende) renter og lavt inflationspres. Med hensyn til investorbeskyttelsen er det af stor betydning at sikre et bredere spektrum af investerbare aktiver og investeringsstrategier, og det vil være mere effektivt end de detaljerede restriktioner fra 2015, som havde den ulempe i alvorlig grad at begrænse udbuddet af fonde for investorerne, både institutionelle investorer og detailinvestorer. EØSU bifalder den nye stærke forbindelse med de obligatoriske »egnethedsvurderinger« i henhold til MiFID II-direktivet samt præciseringen af reglerne om interessekonflikter. EØSU gentager også på det kraftigste sine mange tidligere opfordringer til at udvikle uddannelsen af investorer overalt i Europa.

3.7.

Én type ELTIF'er har egenskaber, der gør dem sammenlignelige med »tidsbegrænsede« fonde. For dem er den klassiske måde at skaffe likviditet til investorerne som foreslået valgfrie »vinduesmekanismer« via sekundære handelsmekanismer, men disse mekanismer er ofte vanskelige eller endda i praksis umulige at gennemføre, navnlig når der er mangel på »market makers« (en risiko, der blev fremhævet i EØSU's udtalelse af 16. oktober 2013, og som desværre er blevet til virkelighed).

3.8.

Dette er grunden til, at EØSU ud over disse »tidsbegrænsede ELTIF'er« også vil være åben for »delvist tidsubegrænsede« ELTIF'er (2), dvs. ELTIF'er, der kan være store og diversificerede, og som med jævne mellemrum (f.eks. to gange om året) kan tillade indløsning (og også tegning) efter en meddelelsesfrist (f.eks. 90 dage), naturligvis forudsat at disse muligheder beskrives klart og tydeligt af ELTIF-forvalteren i den dokumentation, som gives til kunderne, og som der føres tilsyn med af den kompetente nationale myndighed. Kommissionens forslag om at skabe yderligere klarhed i de reguleringsmæssige tekniske standarder med hensyn til procentdelen for indløsning er det første skridt i den rigtige retning og bør følges af andre. For at bidrage til at gøre de delvist tidsubegrænsede ELTIF'er mere »likvide« bør de kunne investere op til 50 % (og muligvis endnu mere) i diversificerede aktiver i overensstemmelse med reglerne for investeringsinstitutter. Yderligere forøgelser af det mulige investeringsniveau i andre fonde ville også være en stor hjælp.

3.9.

EØSU ser gerne, at midler, der tilvejebringes gennem ELTIF'er, hovedsagelig investeres i EU's økonomi i en tid med hård konkurrence på globalt plan og i lyset af behovet for at finansiere den dobbelte omstilling. Der foreligger på nuværende tidspunkt desværre ikke noget nøjagtigt skøn over underskuddet i de langsigtede finansieringer. Der er således stadig behov for en indsats på europæisk niveau for at opnå et bedre skøn, men finansieringsbehovet er uden tvivl stort og beløber sig til flere billioner euro (en lille etcifret procentdel af EU's bruttonationalprodukt (BNP)), hvis man samler behovet med hensyn til klima og bæredygtighed, egenkapital, innovative SMV'er og nystartede virksomheder, transportinfrastruktur og — endnu vigtigere — social infrastruktur.

3.10.

Eftersom ELTIF'er er forpligtet til nøje at følge de regler, der er fastsat i en EU-forordning, ville en yderligere positiv foranstaltning være, hvis Kommissionen vurderede, om det var hensigtsmæssigt og muligt at tillade dem at anvende en ».eu«-ISIN-kode, hvilket ville forbedre deres tilgængelighed og synlighed på tværs af grænserne. EØSU glæder sig i den forbindelse over den styrkelse af ELTIF-registret, som Kommissionen har foreslået. EØSU opfordrer til, at der med en effektiv lederrolle for ESMA og i samarbejde med aktive nationale tilsynsmyndigheder fastlægges og håndhæves klare EU-regler. Reglerne skal navnlig sikre, at ELTIF-forvaltere indarbejder passende likviditetsstyringsværktøjer i de fonde, de lancerer, og giver klare og nøjagtige oplysninger om gebyrer og risici, som det allerede er fastsat i forordningen om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er) og i MiFID-direktivet.

3.11.

Det er vigtigt at lette muligheden for at benytte ELTIF'er i forbindelse med opsparingskonti for unit-linked-livsforsikringskontrakter, medarbejderopsparingsordninger og naturligvis pensionsordninger som f.eks. det paneuropæiske pensionsprodukt. Samtidig kunne det nuværende forslag til omarbejdning af Solvens 2-direktivet og den fremtidige revision af IORP-direktivet omfatte et incitament for forsikrings- og pensionsselskaber til at investere i ELTIF'er.

3.12.

Sidst, men ikke mindst, bør europæiske investorer i ELTIF'er kunne få den »bedst mulige skattemæssige behandling« af deres opsparing i deres hjemland. I mange europæiske lande er kortsigtet opsparing i likvide aktiver desværre i øjeblikket meget ofte skattemæssigt begunstiget, hvilket sender investorerne et forkert budskab om, at det er bedre at »foretrække likviditet«, selv om de kunne have et mere langsigtet perspektiv. Under alle omstændigheder bør investorer, der investerer langsigtet, drage fordel af stabile og motiverende skatteregler.

Bruxelles, den 23. marts 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EUT C 155 af 30.4.2021, s. 20.

(2) Som det i øjeblikket er planlagt i den kommende ordning for fonde for langsigtede aktiver (LTAF) i Det Forenede Kongerige. Flertallet af respondenterne i Kommissionens konsekvensanalyse havde samme holdning (jf. s. 73).

29.7.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/68

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 600/2014 for så vidt angår forbedring af gennemsigtigheden af markedsdata, fjernelse af hindringer for konsolideret løbende handelsinformation, optimering af handelsforpligtelserne og forbud mod at modtage betalinger for videresendelse af kundeordrer

(COM(2021) 727 final — 2021/0385 (COD))

(2022/C 290/12)

Ordfører:

Jörg Freiherr FRANK VON FÜRSTENWERTH

Anmodning om udtalelse	Rådet for Den Europæiske Union, 3.2.2022 Europa-Parlamentet, 27.1.2022
Retsgrundlag	Artikel 114 og 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	3.3.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	23.3.2022
Plenarforsamling nr.	568
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	210/0/4

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) glæder sig over, at Kommissionen som meddelt i handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen fra 2020 (1) rettidigt har fremlagt et forslag til etablering af konsolideret løbende handelsinformation for aktivklasserne: aktier, børshandlede fonde (ETF'er), obligationer og derivater. Dette er endnu et skridt i retning af realiseringen af kapitalmarkedsunionen. EØSU bifalder Kommissionens forslag.

1.2.

EØSU bekræfter igen, at etableringen af kapitalmarkedsunionen er en prioritet og en vigtig forudsætning for skabelsen af et ægte indre marked, for overvindelsen af følgerne af covid-19-pandemien og for omstillingen til en bæredygtig økonomi i Europa.

1.3.

EØSU bifalder forslaget til forordning om indførelse af europæisk konsolideret løbende handelsinformation og ledsageforanstaltninger. Denne handelsinformation vil, hvis den gennemføres effektivt, øge gennemsigtigheden og tilgængeligheden af markedsdata betragteligt, harmonisere de lovgivningsmæssige rammevilkår for handelsstederne og styrke de europæiske kapitalmarkeder. Den konsoliderede gennemsigtighed vil markant reducere konsekvenserne af den fortsat store fragmentering af de europæiske kapitalmarkeder.

1.4.

EØSU lægger stor vægt på at sikre ikkediskriminerende og gratis adgang til markedsdata for alle, især små og mellemstore virksomheder og mere generelt detailinvestorer. EØSU opfordrer Kommissionen til at mindske de eksisterende informationsasymmetrier.

1.5.

Inden for rammerne af kapitalunionens etablering anbefaler udvalget, at Kommissionen iværksætter yderligere aktiviteter for at videreudvikle den meget forskelligartede egenkapitalkultur i Europa. Dette omfatter ud over tillidsskabende regler til fremme af forebyggende forbrugerbeskyttelse, navnlig foranstaltninger til forbedring af forbrugeruddannelsen. I forbindelse med etableringen af kapitalmarkedsunionen opfordrer EØSU også Kommissionen til at lægge stor vægt på arbejdsmiljø og arbejdsvilkår. Dette betyder, at det skal sikres, at de europæiske og nationale tilsynsmyndigheders menneskelige ressourcer afspejler stigningen i antallet af opgaver.

1.6.

I det omstridte spørgsmål om forbud mod at modtage betalinger for videresendelse af kundeordrer med henblik på udførelse (Payment for Orderflow, PFOF) anbefaler EØSU en styrkelse af følgende princip: Finansielle formidlere må udelukkende udvælge markedspladsen eller modparten til at udføre deres kundehandler på grundlag af »best execution« for deres kunder. EØSU støtter Kommissionen opfattelse af, at materielle eller immaterielle vederlag fra markedspladsen eller modparten til den finansielle formidler for videresendelse af udførelsesordrer principielt er i strid hermed.

2. Baggrund for udtalelsen

2.1.

Kommissionen fremlagde den 25. november 2021 en pakke med tiltag til styrkelse af kapitalmarkedsunionen (kapitalmarkedspakken). Pakken består af en meddelelse fra Kommissionen og fire retsakter (2). Denne udtalelse omhandler — som del af kapitalmarkedspakken — revisionen af forordningen om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR) (3), der i det væsentlige indeholder reglerne for den finansielle markedsinfrastruktur, og sammen med direktivet om markeder for finansielle instrumenter (4) (MiFID II = Markets in financial instruments directive) udgør de lovgivningsmæssige rammer for leveringen af investeringsserviceydelser.

3. Generelle bemærkninger

3.1. Formålet med forslaget

3.1.1.

De forslag, der er samlet i kapitalmarkedspakken, har det til fælles, at de tilstræber større gennemsigtighed på de stadig fragmenterede europæiske kapitalmarkeder. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg glæder sig over dette mål, da det ikke vil være muligt at skabe en kapitalmarkedsunion uden god gennemsigtighed og pålidelige og hurtigt tilgængelige data. De foreslåede ændringer af MiFIR-forordningen har stor betydning i den forbindelse. Ændringsforslagene omhandler først og fremmest markedsinfrastrukturen, efter at reglerne om investorbeskyttelse på baggrund af covid-19-pandemien allerede i 2021 var genstand for det såkaldte »MiFID-Quick-Fix« (5).

3.1.2.

Der er også behov for et så gennemsigtigt værdipapirmarked som muligt for at give især små og mellemstore virksomheder og detailinvestorer bedre adgang til kapitalmarkederne overordnet set. Alle udførelsesplatforme er i øjeblikket allerede forpligtet til at offentliggøre oplysninger om transaktionernes omfang, tidspunkt og pris. Reelt er det dog kun muligt for store værdipapirselskaber at foretage en konsolideret indsamling af disse data og dermed skabe et reelt markedsoverblik. Dette er endvidere forbundet med store omkostninger. Derfor kan ingen i dag være sikker på reelt at få den bedste pris. En enkel adgang til pålidelige markedsdata har imidlertid stor betydning. Det gælder især også for de bæredygtighedsrelaterede oplysninger, der er stærkt nødvendige for opnåelsen af bæredygtige finansmarkeder i forbindelse med realiseringen af den europæiske grønne pagt. Disse oplysninger opfylder en stadig vigtigere funktion. Der er her en vigtig indholdsmæssig sammenhæng med det fælles europæiske adgangspunkt og en forenklet formidling af bæredygtighedsrelaterede oplysninger (verdensmålene for bæredygtig udvikling).

3.1.3.

En hurtigere, mere pålidelig og enklere adgang til markedsdata vil takket være den dermed opnåede gennemsigtighed desuden fremme konkurrencen mellem markedspladserne, idet værdipapirtransaktioner, hvis der stilles krav om gennemsigtighed, vil blive gennemført, hvor den bedste pris kan opnås, og hvor likviditeten er høj. Gennemsigtighed er også et væsentligt aspekt for private investorer og institutionelle investorer med hensyn til kryptoaktiver i systemet for europæisk konsolideret løbende handelsinformation.

3.1.4.

Den europæiske konsoliderede løbende handelsinformation — for hver enkelt aktivklasse (aktier, ETF'er, obligationer og derivater) — er et vigtigt instrument til reduktion af den eksisterende informationsasymmetri. Den kan også bidrage til at reducere højfrekvenshandelens dominans. EØSU glæder sig over konkurrencen i markedsinfrastrukturen. I den forbindelse er det vigtigt for udvalget, at konkurrencen er fair og finder sted på det samme lovgivningsmæssige niveau. Tilsynsarbitrage mellem markedspladserne skal udelukkes. Selv om forordningen om europæisk markedsinfrastruktur umiddelbart finder anvendelse i medlemsstaterne, er det afgørende, at Kommissionen intensivt overvåger de ledsagende nationale retsakter og den praktiske gennemførelse heraf samt den nationale tilsynspraksis med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår. Kommissionen må eventuelt opfordre medlemsstaterne til at gennemføre tilpasninger og om nødvendigt sanktionere overtrædelser.

3.1.5.

Indførelsen af konsolideret løbende handelsinformation, dvs. centraliserede databaser, der sikrer alle investorer (små og store kapitalforvaltere, pensionskasser, detailinvestorer) samt alle finansielle formidlere, uanset om de er store eller små, en enkel og ikkediskriminerende adgang til konsoliderede markedsdata, vil reducere store udbyderes informationsforspring samt lette adgangen til finansmarkederne markant og dermed gøre dem mere effektive på lang sigt.

3.1.6.

Den europæiske konsoliderede løbende handelsinformation kan gennem opnåelsen af større gennemsigtighed også tendentielt bidrage til at modvirke overdreven volatilitet som f.eks. abrupte kursudviklinger og prisfald.

3.1.7.

Den gennemsigtighed, som den konsoliderede løbende handelsinformation giver, og den lettere adgang til markedsdata, også for detailinvestorer, erstatter efter EØSU's mening ikke behovet for en fortsat veludviklet investorbeskyttelse. En lettere adgang til data for detailinvestorer forstærker behovet for at sikre en tilstrækkelig finansiel uddannelse af forbrugerne, så de kan håndtere muligheder og risici på kapitalmarkederne på ansvarlig vis.

3.1.8.

Indførelsen af konsolideret løbende handelsinformation er også et vigtigt skridt set i forhold til den dataetik, der har stigende betydning i den digitaliserede verden, hvor data er en handelsvare og en nøgle til deltagelse i det økonomiske og sociale liv. EØSU støtter ikkediskriminerende adgang til markedsdata. Udvalget bifalder, at indførelsen af konsolideret løbende handelsinformation især giver små virksomheder og forbrugere adgang til data, der er vigtige for dem, og som de ellers ikke ville have adgang til på grund af manglende økonomiske ressourcer. Indførelsen af konsolideret løbende handelsinformation opfylder dermed samtidig behovet for etisk adgang til information på finansmarkederne.

3.1.9.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen har baseret sine forslag på intensive overvejelser om deres indvirkning på både de europæiske markedspladser og den internationale konkurrence. Udvalget glæder sig endvidere over, at Kommissionen har planer om at evaluere de nye regler på et senere tidspunkt.

3.2. Europæisk konsolideret løbende handelsinformation, artikel 22 og 27 i forslaget til MiFIR

3.2.1.

EØSU bekræfter (6) sin støtte til Kommissionens forslag om indførelse af europæisk konsolideret løbende handelsinformation. Denne handelsinformation vil, hvis den realiseres på en teknisk god måde, gøre det muligt for alle markedsdeltagere at få adgang til handelsdata i så godt som realtid — om aktier, ETF'er, obligationer og derivater — fra alle EU-markedspladser. Dermed kan den europæiske konsoliderede løbende handelsinformation yde et væsentligt bidrag til at reducere fragmenteringen af markederne. Den europæiske konsoliderede løbende handelsinformations succes vil dog i høj grad afhænge af, om den praktiske gennemførelse lykkes (forpligtelse til datalevering, datastandarder, dataadgang, datakvalitet, datasikkerhed, databeskyttelse (om relevant), løsning af gennemsigtighedsproblemerne gennem tildeling af et internationalt identifikationsnummer for værdipapirer (International Securities Identification Number, ISIN) til derivater i hele deres løbetid (ikke på daglig basis), anvendelse af de nyeste teknologier, driftsmæssig modstandsdygtighed samt enkel og billig adgang).

3.2.2.

For at skabe gode resultater skal alle dataleverandører — uden forskelsbehandling — være underlagt de samme strenge kvalitetskrav, uanset om det er børser eller banker, og uanset om det er konventionelle dataleverandører eller fintechvirksomheder. Derudover er datakvaliteten og en velfungerende forvaltningsstruktur yderligere vigtige forudsætninger for succes. EØSU anser det for at være et ufravigeligt krav, at netop datakvaliteten og forvaltningen af det konsoliderede handelsinformationssystem fortløbende kontrolleres og justeres, hvor det er nødvendigt.

3.2.3.

EØSU støtter det velafvejede forslag om at give Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) en central rolle i den løbende overvågning af den europæiske konsoliderede løbende handelsinformation. EØSU kobler dette sammen med forventningen om, at ESMA — og det nationale værdipapirtilsyn — i den forbindelse vil få stillet de nødvendige finansielle, materielle og personalemæssige ressourcer til rådighed.

3.2.4.

Udvælgelsesproceduren for en udbyder af handelsinformation pr. aktivklasse har stor betydning. EØSU lægger stor vægt på velfungerende og gennemsigtige udvælgelsesprocedurer. Det skyldes især, at de første udbydere af handelsinformation vil have et stort konkurrenceforspring ved en ny udbudsprocedure efter fem år. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis udbudsproceduren tiltrækker en bred vifte af markedsdeltagere. Udvalget glæder sig over, at der fastsættes detaljerede udvælgelseskriterier og defineres organisatoriske krav til udbydere af konsolideret løbende handelsinformation. EØSU ser det som en god begyndelse, at udbyderen af handelsinformation ved udgangen af hvert kvartal skal offentliggøre resultatstatistikker og hændelsesrapporter vedrørende datakvaliteten på deres webside med gratis adgang.

3.2.5.

Den europæiske konsoliderede løbende handelsinformation vil også være et stort skridt og et væsentligt værktøj til, at udbydere af investeringsserviceydelser kan opfylde deres forpligtelse til den bedste udførelse af kundeordrer (best execution, artikel 27, stk. 2 i MiFID II) på en velinformeret og enkel måde og på et bredt grundlag. Især for detailinvestorer vil det være det vigtigste kriterium at opnå den bedste pris. EØSU advarer dog om, at den europæiske konsoliderede løbende handelsinformation ikke må erstatte princippet om »best execution«.

3.2.6.

Potentialet i den europæiske konsoliderede løbende handelsinformation kan kun udnyttes fuldt ud, hvis der gælder de samme konkurrencevilkår for de forskellige udførelsesplatforme, der findes på markedet. EØSU støtter derfor Kommissionens forslag, der tilstræber fuld gennemsigtighed for handelsplatformene, især også forbuddet mod såkaldte »dark pools«, hvor aktørerne ikke er underlagt gennemsigtighedskrav.

3.3. Handelsforpligtelsen for derivater, artikel 28 i forslaget til MiFIR

3.3.1.

EØSU glæder sig over, at Kommissionens forslag retter en systematisk fejl, der opstod ved offentliggørelsen af »EMIR Refit«. Små finansielle modparter vil fremover være juridisk fritaget for handelsforpligtelsen og — som hidtil — clearingforpligtelsen.

3.4. Markedsplads for aktier, artikel 23 i forslaget til MiFIR

3.4.1.

Handelsforpligtelsen for aktier begrænses i forslaget til aktiver med et internationalt identifikationsnummer for værdipapirer (ISIN) fra Den Europæiske Union. Og selv ovennævnte fritages for handelsforpligtelsen, hvis handlen med dem finder sted uden for Den Europæiske Union i den lokale valuta. Forslaget er gunstigt for investorerne, idet det ved aktiver med en markedsplads uden for Den Europæiske Union også er sandsynligt, at de bedste priser kan opnås der. Det er især tilfældet for aktiver, der har et EU-ISIN, men som hovedsageligt handles i britiske pund på børsen i London. EØSU støtter derfor forslaget fuldt ud.

3.5. Payment for Orderflow (PFOF), artikel 39, litra a), i MiFIR-forslaget

3.5.1.

I forslaget forbydes den som PFOF betegnede vederlagsmodel, hvor finansielle formidlere modtager gebyrer fra deres handelspartnere mod at de sender deres kunders forretninger til disse handelspartnere. PFOF er især en finansieringsmodel blandt onlinemæglere, der ofte udgør et billigt alternativ til traditionel børshandel for detailinvestorer. Særlig hos de såkaldte »zero-commission«-brokere anvendes en praksis, hvor kunderne kun opkræves et mindre gebyr for ordren, og indtægterne (mæglerens) opnås gennem »bonusser« på markedspladsen. Ofte placeres alle ordrer hos én handelspartner. Kunden har ikke indsigt i disse »bonusser«. EØSU deler ESMA's opfattelse (7) af, at denne praksis ikke er forenelig med forpligtelsen til »best execution« og den påkrævede prisgennemsigtighed. På den anden side tilbyder disse onlinemæglere især detailinvestorer en billig og enkel adgang til investeringsserviceydelser. Udvalget anser det for vigtigt at sikre den samme omkostningsgennemsigtighed og lige konkurrencevilkår for henholdsvis fintechvirksomheder og konventionelle udbydere. EØSU anbefaler, at dette punkt får særlig opmærksomhed i den videre lovgivningsprocedure.

3.5.2.

I den forbindelse skal det efter EØSU's opfattelse også undersøges, om PFOF uagtet de juridiske overvejelser (»best execution«) ikke alene burde være uønsket af markedsstrukturårsager, idet modellen i for stort omfang fjerner handelsvolumen fra børserne og dermed udgør en trussel mod børsernes drift. En reduktion af markedslikviditeten ville være helt i modstrid med målene for kapitalmarkedsunionen. Den ville først og fremmest være for stor en trussel mod den nødvendige markedsgennemsigtighed (især førhandelsgennemsigtigheden) og være til ulempe for kunderne.

3.6. Bedste udførelse (best execution)

3.6.1.

Kommissionen foreslår, at der ses bort fra handelsstedernes pligt i artikel 27, stk. 1, i MiFID II til offentliggørelse af information om kvaliteten af udførelsen af ordrer. Dette forslag fra Kommissionen giver mening, idet rapporterne i praksis ikke er blevet anvendt som en nyttig informationskilde af investorerne, og fordi efterhandelsinformationer om transaktioner i fremtiden også vil være tilgængelige via den konsoliderede løbende handelsinformation. EØSU forstår og støtter denne argumentation.

3.6.2.

Det giver dog i så fald ikke mening, at ESMA i øjeblikket gennemfører høringer vedrørende en tilpasning af netop de reguleringsmæssige tekniske standarder (RTS 27 og RTS 28), der konkretiserer den regel, som Kommissionen foreslår at fjerne i det fremlagte forslag (artikel 27, stk. 2, i MiFID II). Og ikke alene giver det ingen mening, det belaster også de berørte aktører med en helt unødvendig administrativ byrde. Af hensyn til god og holdbar reguleringspraksis skal sådanne fremgangsmåder undgås.

Bruxelles, den 23. marts 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) COM(2020) 590 final.

(2) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Kapitalmarkedsunionen — Gennemførelse et år efter handlingsplanen, forslag om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (European Single Access Point — ESAP), ændring af forordningen om europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF'er), ændring af direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde (AIFMD) og ændring af forordningen om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (omarbejdning) (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/338 af 16. februar 2021 om ændring af direktiv 2014/65/EU, for så vidt angår oplysningskrav, produktstyring og positionslofter, og af direktiv 2013/36/EU og (EU) 2019/878, for så vidt angår deres anvendelse på investeringsvirksomheder, med henblik på at bidrage til genopretningen efter covid-19-krisen (EUT L 68 af 26.2.2021, s. 14).

(6) EUT C 155 af 30.4.2021, s. 20.

(7) ESMA Public Statement, dokument ESMA35-43-2749 af 13.7.2021: »ESMA warns firms and investors about risks arising from Payment of Orderflow« (kun tilgængelig på engelsk).

29.7.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/73

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: EU-strategien for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv (2021-2030)

(COM(2021) 615 final)

(2022/C 290/13)

Ordfører:

Ákos TOPOLÁNSZKY

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 1.12.2021
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	7.3.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	23.3.2022
Plenarforsamling nr.	568
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	145/0/4

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU forsvarer resolut og fremhæver på det kraftigste de grundlæggende værdier, som er grundlaget for EU og for sameksistensen i Europa. Udvalget betragter udslag af antisemitisme af en hvilken som helst art som uforenelige med europæiske værdier og normer, idet de fører til retskrænkelser og til udstødelse, hvilket er en trussel ikke blot mod de berørte samfundsgrupper og jødisk liv, men også mod den europæiske arv og det moderne Europa samt mod en demokratisk europæisk fremtid, som kun kan realiseres i et pluralistisk samfund.

1.2.

EØSU støtter derfor generelt lanceringen af strategien (1) og det forhold, at den blev forberedt med en omfattende høringsproces i 2021. Udvalget er ligeledes i alle henseender enigt i, at det ikke blot er nødvendigt at bekæmpe antisemitismen, men også samtidig at stræbe efter at gennemføre offentlige foranstaltninger og samarbejde mellem forskellige samfundsgrupper, der fremmer gensidig accept.

1.3.

Udvalget støtter helhjertet op om, at strategien ikke kun tager sigte på at bekæmpe antisemitisme, men også på at støtte jødisk liv. De jødiske samfund og medlemmer af denne trosretning er ikke kun passive ofre fra fortiden og i den nuværende situation, men også aktører i de europæiske samfund. Udvalget støtter fuldt ud strategiens vision om en europæisk fremtid, hvor jødiske samfund vokser og udvikler sig. EØSU er af den overbevisning, at antisemitisme ikke blot er en retskrænkelse, der rammer de europæiske jøder, men også en test af den europæiske idé, sameksistensen i Europa, retsstatsprincippet, de grundlæggende rettigheder og demokratiet.

1.4.

EØSU tilslutter sig den operationelle definition af antisemitisme, som anvendes af International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA) (2), og opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at vedtage den og gøre den til grundlag for deres politiske indsats.

1.5.

Udvalget har til hensigt at sætte dette emne på dagsordenen for et af sine vigtigste operationelle organer hvert år og eventuelt også at evaluere gennemførelsen af strategien på andre måder (landebesøg, undersøgelser mv.).

1.6.

EØSU går ind for, at der blandt strategiens prioriteter lægges særlig vægt på uddannelse. Uddannelse spiller nemlig en central rolle i bekæmpelsen og forebyggelsen af antisemitisme. Med henblik på uddannelse og undervisning bør der i samarbejde med erhvervsorganisationer og repræsentative organisationer i det jødiske samfund udvikles læringsindhold og undervisningsmateriale, som behandler relevante emner, herunder bekæmpelse af etnisk intolerance, racisme, hadforbrydelser og fordomme.

1.7.

Man bør i medierne systematisk anvende alle disponible forfatningsretlige instrumenter og EU-instrumenter til bekæmpelse af antisemitisk indhold og forbedre kendskabet til og forståelsen af jødisk liv, og det må sikres, at reportager om emnet bliver mere afbalancerede og udviser en større forståelse for dette spørgsmål.

1.8.

EØSU foreslår, at Kommissionen overvejer, hvordan man i forbindelse med udformningen af fremtidige politikker kan beskytte de jødiske samfunds ret til at holde fast i deres tro og ritualer og dermed fremme jødisk liv i Europa.

1.9.

EØSU er af den opfattelse, at den jødiske kultur som en arv, der er uadskillelig fra den europæiske identitet, bør gøres mere tilgængelig for borgerne og den brede offentlighed og bringes meget tættere på dem. Dette ville også være en glimrende mulighed for at fremme den gensidige og fælles forståelse, som er en forudsætning for den europæiske idés succes, men også for udviklingen af den jødiske identitet og styrkelsen af de jødiske samfundsgrupper.

1.10.

En klar og solid lovgivningsramme, der systematisk bekæmper hadefuld tale og beslægtede fænomener, som f.eks. spørgsmålet om desinformation, er et væsentligt og uundværligt element i den europæiske retsorden, men er ikke et tilstrækkeligt svar i sig selv. De juridiske rammer bør suppleres med uddannelsesværktøjer og et system af bredt baserede programmer i lokalsamfundene og i samfundet som helhed, der kan nå ud til borgerne.

1.11.

Den tiltagende populisme på globalt plan understreger, at det er nødvendigt at se nærmere på antisemitismens bredere sociale kontekst. Det er ikke muligt at bekæmpe én type had, hvis man i øvrigt ignorerer og ikke behandler de andre effektivt.

1.12.

Det påhviler alle medlemsstaterne at garantere borgernes frihed til at have religiøse overbevisninger og ritualer og til at praktisere dem uden frygt. Intimidering af religioner i almindelighed og af jødisk religiøsitet i særdeleshed bør betragtes som et angreb på den demokratiske retsorden, uanset med hvilke midler eller gennem hvilke foranstaltninger den finder sted.

1.13.

EØSU opfordrer Kommissionen til at give bekæmpelsen af antisemitisme og det strategiske program til støtte for jødisk liv en stærk udenrigspolitisk dimension i alle aspekter af samarbejdet med tredjelande og internationale organisationer.

1.14.

Med henblik på at gennemføre strategien endnu mere effektivt anbefaler udvalget, at der også oprettes en permanent enhed på rådsniveau med ansvar for overvågning og bekæmpelse af antisemitisme.

1.15.

2. Generelle bemærkninger

2.1.

EØSU forsvarer resolut og fremhæver på det kraftigste de grundlæggende værdier, som er grundlaget for EU og for sameksistensen i Europa. Disse værdier omfatter respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal (3). Udvalget betragter udslag af antisemitisme af en hvilken som helst art som uforenelige med europæiske værdier og normer, idet de fører til retskrænkelser og til udstødelse, hvilket er en trussel ikke blot mod de berørte samfundsgrupper og jødisk liv, men også mod den europæiske arv og det moderne Europa samt mod en demokratisk europæisk fremtid, som kun kan realiseres i et pluralistisk samfund.

2.2.

Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at strategien ikke kun tager sigte på at bekæmpe antisemitisme, men også på at fremme jødisk liv. Det er under alle omstændigheder positivt, at den fremhæver det forhold, at de jødiske samfund og medlemmer af denne trosretning ikke kun er passive ofre fra fortiden og i den nuværende situation, men også aktører i de europæiske samfund, som bidrager væsentligt til skabelsen af et mangfoldigt og inklusivt Europa. Udvalget støtter fuldt ud strategiens vision om en europæisk fremtid, hvor jødiske samfund vokser og udvikler sig.

2.3.

EØSU støtter derfor generelt lanceringen af strategien (4) og det forhold, at den blev forberedt med en omfattende høringsproces i 2021. Udvalget er ligeledes i alle henseender enigt i, at det ikke blot er nødvendigt at bekæmpe antisemitismen, men også samtidig at stræbe efter at gennemføre offentlige foranstaltninger og samarbejde mellem forskellige samfundsgrupper, der fremmer gensidig accept. Udvalget føler sig også forpligtet til at støtte alle bestræbelser på at sikre, at europæiske borgere af jødisk oprindelse føler sig trygge og i sikkerhed, at de er velkomne overalt i hele Europa og har positive fremtidsudsigter i Den Europæiske Union.

2.4.

EØSU er af den overbevisning, at antisemitisme ikke blot er en retskrænkelse, der rammer de europæiske jøder, men også en test af den europæiske idé, sameksistensen i Europa, retsstatsprincippet, de grundlæggende rettigheder og demokratiet. Dette fænomen vedrører derfor alle borgere samt alle ansvarlige politiske og offentlige organisationer og er et lakmuspapir, der gør det muligt at måle udviklingstrinnet for vores europæiske levevis og graden af beskyttelse af EU's borgere og værdier.

2.5.

EØSU er enigt i, at EU-institutionerne og medlemsstaterne bør vedtage en strategi baseret på en fælles tilgang, men mener ikke, at dette er tilstrækkeligt i sig selv. De forpligtelser, der følger af de værdier, der er fastlagt i strategierne, skal også gennemføres på en målbar og kontrollerbar måde og anerkendes som et selvfølgeligt udtryk for det europæiske sammenhold.

2.6.

Som det allerede er tilfældet i forbindelse med Rådets erklæring fra 2018 om bekæmpelse af antisemitisme (5) og Rådets erklæring fra 2020 om integration af bekæmpelsen af antisemitisme i alle politikområder (6), vil anbefalingerne fra uafhængig evidensbaseret forskning og undersøgelser af lokalsamfundene være af afgørende betydning for udviklingen og gennemførelsen af nationale strategier og tilhørende handlingsplaner samt for opfølgningen og evalueringen af disse.

2.7.

EØSU anbefaler, at det af Kommissionen støttede projekt NOA (Networks Overcoming Antisemitism, netværk mod antisemitisme), som evaluerer de enkelte medlemsstaters foranstaltninger til bekæmpelse af antisemitisme ved hjælp af spørgsmål og objektive indikatorer baseret på internationale og europæiske standarder (7), i vid udstrækning gennemføres i alle medlemsstater med henblik på at bistå dem med at iværksætte og udvikle deres politikker effektivt.

2.8.

EØSU tilslutter sig og benytter den operationelle definition af antisemitisme, som anvendes af International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA). Udvalget slår desuden kraftigt til lyd for, at alle EU's medlemsstater også tilslutter sig denne definition og bruger den som grundlag for statslige og lokale institutioners foranstaltninger og aktioner på dette område.

2.9.

EØSU glæder sig over og finder det eksemplarisk, at strategien er udarbejdet på grundlag af en bred høringsproces (8). Princippet om ikke-diskrimination og bestemmelserne og ånden i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder bør respekteres fuldt ud.

2.10.

EØSU støtter til fulde, at hver medlemsstat som en uomgængelig del af sin strategi skal udpege en koordinator eller særlig udsending, som den skal hjælpe med at arbejde frit og selvstændigt med inddragelse af alle de berørte aktører i den pågældendes aktiviteter.

2.11.

Som repræsentant for det organiserede civilsamfund i EU ser EØSU et presserende behov for handling — ikke blot i form af en enkeltstående kampagne eller kampagner mod antisemitisme, men også som en fast opgave, der går ud på at overvåge og skabe bevidsthed om problemet i EU. Med henblik herpå anbefaler udvalget på det kraftigste, at der også oprettes en permanent enhed på rådsniveau med ansvar for overvågning og bekæmpelse af antisemitisme (9). Dette ville ikke blot være et vigtigt synligt symbol. Det ville også fra medlemsstaternes side styrke det værdifulde arbejde, der udføres af Kommissionens koordinator for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv og Europa-Parlamentets arbejdsgruppe mod antisemitisme.

2.12.

3. Uddannelses- og ungdomspolitik

3.1.

EØSU går ind for, at der blandt strategiens prioriteter lægges særlig vægt på uddannelse. Uddannelse spiller nemlig en central rolle i bekæmpelsen og forebyggelsen af antisemitisme. Selv om lovgivning og retshåndhævelse, herunder strafferetten, naturligvis spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af overførslen af had fra generation til generation, kan langsigtede ændringer i holdninger, den offentlige diskurs og mentaliteten i bund og grund kun opnås gennem uddannelsespolitiske værktøjer og fællesskabsinstrumenter.

3.2.

Rapporten fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) (10) fra 2019 viser tydeligt, at antisemitiske angreb meget hyppigt er rettet mod 18-34-årige, og for mange af dem er det deres daglige virkelighed. Det er nødvendigt at beskytte jødiske skoler i hele Europa. EØSU anbefaler, at elever på ungdomsuddannelser, studerende og unge voksne kommer til at spille en ledende rolle i gennemførelsen af strategien, ved at man inddrager ungdomsledere og studenterorganisationer, og ved at der etableres et løbende samråd og en løbende dialog med alle disse aktører, også på lokalt plan. Deres erfaring på området for hadefuld tale og hadforbrydelser, sociale medier og uddannelse er også af stor betydning, for så vidt som de kan være de første, der bliver berørt, og efter omstændighederne det primære mål for antisemitiske angreb.

3.3.

Efter EØSU's mening bør strategien også omfatte såkaldte »samskabte interventioner«, hvor alle interessenter inddrages, herunder andre minoritetsgrupper og repræsentanter for eksisterende tværreligiøse organisationer, med henblik på at skabe en gennemgribende forandring.

3.4.

Universiteter og forskermiljøet viser sig undertiden at være intellektuelle arnesteder for antisemitisme. Inddragelse af universiteternes ledelser i kampen mod antisemitisme bør være en prioritet i strategien, og der findes vejledning herom i Unesco-publikationen »Addressing antisemitism through education« (11), som det bestemt kan anbefales at gennemføre stringent. Retningslinjerne omfatter bl.a. aktivering af gennemsigtige mekanismer, efter at der er blevet givet udtryk for antisemitisme, og indbefatter en passende procedure, indberetninger om hændelser og opfølgning herpå samt ophævelse af eventuelle antisemitiske foranstaltninger truffet af universitetsledelsen.

3.5.

Med henblik på at give lærerkorpset på skoler og universiteter klarhed over, hvad antisemitisme betyder, bør de uddannelses- og undervisningsmuligheder, der nævnes i strategien, gøres tilgængelige for dem i praksis. Tilsvarende bør skoler ved hjælp af økonomiske midler og midler til at organisere læring tilskyndes til at iværksætte oplysnings- og vidensopbygningsprogrammer på dette område under inddragelse af civile og religiøse jødiske organisationer med henblik på at bekæmpe benægtelse, desinformation, forvanskning og bagatellisering af Holocaust samt at modvirke ethvert forsøg på at hylde nazisterne og deres kollaboratører. Lignende programmer kunne tilbydes som en del af (integrations)kurser for migranter. EØSU finder det ønskeligt og hensigtsmæssigt, at medlemmer af EU's og medlemsstaternes beslutningsorganer også kan deltage i uddannelseskurser, hvor de kan udvikle deres kompetencer i forhold til det jødiske samfund og andre mindretal.

3.6.

Med hensyn til det jødiske samfunds fremtid og sikkerhed i Europa anbefaler EØSU, at medlemsstaterne pålægger deres relevante ministerier at kigge nærmere på indhold og fokus i de nationale læseplaner og uddannelsesinstitutionernes læseplaner med hensyn til antisemitisme og anerkendelse af jødiske værdier og identitet. Ligeledes bør der i samarbejde med erhvervsorganisationer og repræsentative organisationer i det jødiske samfund udvikles læringsindhold og undervisningsmateriale, som behandler relevante emner, herunder bekæmpelse af etnisk intolerance, racisme, hadforbrydelser og fordomme.

3.7.

Udvalget anbefaler Kommissionen at udarbejde lettilgængeligt undervisningsmateriale, der kan nå ud til alle relevante grupper, og som på skolesprog og i mindretallenes, bl.a. de jødiske samfunds, interesse fastlægger, hvad det vil sige at være en del af en Europæisk Union, der er baseret på værdierne demokrati og grundlæggende menneskerettigheder, og hvor mangfoldighed og bekæmpelse af forskelsbehandling er klare implicitte værdier.

3.8.

EØSU anbefaler, at ungdomsuddannelsesinstitutioner og højere læreanstalter på en tydelig måde sætter både deres engagement imod antisemitisme og for anerkendelse af jødiske værdier på dagsordenen for deres antidiskriminationspolitik.

3.9.

Udvalget anbefaler, at de jødiske ungdomsorganisationer tillægges en ledende rolle i fremtidige offentlige politikker til fremme af jødisk liv på alle de områder, der er fastlagt i strategien, og at man sørger for, at de modtager den nødvendige støtte fra de politiske beslutningstagere til at kunne gennemføre deres aktiviteter.

4. Medier

4.1.

Med henblik på at bekæmpe antisemitisk indhold bør medierne i forbindelse med deres almindelige aktiviteter træffe målrettede foranstaltninger på grundlag af fælles værdier og støtte helhjertet op om udbredelsen af positivt indhold, som anerkender mindretallenes værdighed og rettigheder, også personer af jødisk oprindelse, eventuelt gennem kampagner på de sociale medier.

4.2.

Portrætteringen af de jødiske samfund og deres medlemmer, både i traditionelle medier og på sociale medier, er i de fleste tilfælde meget begrænset og fokuserer hovedsagelig på virkningerne af antisemitisk vold og terrorisme samt på den kollektive erindring om Holocaust i Europa, emner hvis betydning naturligvis er hævet over enhver tvivl. Herudover ville det dog også være interessant med et mere positivt indhold, f.eks. præsentation af moderne jødisk scenekunst eller jødiske helligdage eller fremme af jødiske sprog som en anerkendelse af betydningen af at leve sammen i vores samfund.

4.3.

Ud over kulturen i egentlig forstand er der desuden adskillige projekter og initiativer fra civilsamfundet eller det jødiske samfund, der arbejder for et mere rummeligt og demokratisk Europa, hvor der tages hensyn til EU's værdier og mål, og som i øjeblikket kører parallelt i EU's medlemsstater. Disse initiativer foregår på flere områder, bl.a. inden for antiracisme, menneskerettigheder, miljøbeskyttelse og kulturel mangfoldighed.

4.4.

Efter EØSU's opfattelse ville det være ønskeligt, at samfundet som helhed — ud over mulighederne for at lære det jødiske samfunds traditionelle værdier og deres historiske og religiøse udtryk at kende på de sociale medier — også får et billede af de positive virkninger af jødisk aktivisme i samfundet som helhed, hvilket også kan spille en vigtig rolle i kampen mod stereotype opfattelser (12).

4.5.

Det er nødvendigt at forbedre kendskabet til og forståelsen af jødisk liv i medierne ved hjælp af uddannelse og oplysning af journalister, således at reportager om emnet bliver mere afbalancerede og udviser en større forståelse for dette spørgsmål.

4.6.

Man bør i medierne systematisk anvende alle disponible forfatningsretlige instrumenter og EU-instrumenter til bekæmpelse af antisemitisk indhold. Med henblik herpå bør der også gennemføres systematiske undersøgelsesaktiviteter med deltagelse af de statslige medieovervågningsorganer og »vagthundeorganisationer«.

5. Kultur

5.1.

EØSU mener, at den jødiske kultur som en arv, der er uadskillelig fra den europæiske identitet, bør gøres mere tilgængelig for borgerne og den brede offentlighed og bringes meget tættere på dem. Dette ville også være en glimrende mulighed for at fremme den gensidige og fælles forståelse, som er en forudsætning for den europæiske idés succes, men også for udviklingen af den jødiske identitet og styrkelsen af de jødiske samfundsgrupper.

5.2.

Undervisning i jødisk kultur som en ubestridelig, integreret og uadskillelig del af den europæiske kulturpalet er i stigende grad nødvendig i skolerne, da kun få mennesker siden holocaust har været i daglig kontakt med det jødiske liv.

5.3.

EØSU mener grundlæggende, at kulturarven bør anerkendes, respekteres og fremmes som en levende og dynamisk realitet, og ikke blot som en arv fra en svunden tid. Der er derfor behov for at støtte øget lokal deltagelse og engagement ved at fremme partnerskaber med interessenter.

5.4.

Selv om Faro-konventionen (13) nævnes i strategien, tages der ikke stilling til spørgsmålet om dens praktiske anvendelse. De rammer og retningslinjer, der er fastsat i denne konvention, skal omsættes i praksis for at fremme samarbejde og udvikling på det videnskabelige, kulturelle, kunstneriske og uddannelsesmæssige område og ikke mindst med hensyn til turisme.

5.5.

Udvalget opfordrer EU-institutionerne, medlemsstaterne, civilsamfundsorganisationerne og arbejdsmarkedets parter til at fremvise og fejre det jødiske bidrag til EU som en integreret og uomgængelig del af vores fælles kultur, f.eks. med inspiration fra året for jødisk liv og kultur, et initiativ, der markerer 1 700 års jødisk tilstedeværelse i Tyskland. Udvalget foreslår at støtte de europæiske dage for jødisk kultur med inddragelse af relevante institutioner og civilsamfundet og tilskynder til samarbejde med Europarådet om gennemførelsen og udvidelsen af dets program for kulturelle ruter.

5.6.

Hvor der ikke findes et sådant initiativ, bør der fastsættes nationale standarder og retningslinjer for at bevare, vedligeholde og puste nyt liv i den jødiske kulturarv, og samtidig bør der sikres tilstrækkelig finansiering til dette formål. Der bør ydes støtte til udbredelsen af jødisk kultur i den interkulturelle dialog og til fremvisningen af den.

5.7.

EØSU mener, at det er nødvendigt at udvikle langsigtede integrerede strategier for bevarelse af kulturarven, som er baseret på inddragelse af lokalsamfundene og en tværfaglig tilgang, og at gennemførelsen af dem bør støttes af finansielle instrumenter. Med henblik herpå bør man udpege relevante interessenter (lokalsamfund, kommuner, frivillige, aktivister, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer, jødiske religiøse samfund, kirker, regionale og nationale institutioner, offentlige myndigheder), fastlægge metoder til information, deltagelse og høring samt kortlægge muligheder for samarbejde og partnerskaber, og disse processer bør støttes systematisk. Det er af afgørende betydning at inddrage den europæiske sammenslutning til bevarelse og fremme af jødisk kultur og arv (EAPJ), som er den største organisation til beskyttelse af den jødiske arv i Europa, på permanent basis.

6. Hadefuld tale, hadforbrydelser og sikkerhed

6.1.

En klar og solid lovgivningsramme, der systematisk bekæmper hadefuld tale og beslægtede fænomener, som f.eks. spørgsmålet om desinformation, er et væsentligt og uundværligt element i den europæiske retsorden, men er ikke et tilstrækkeligt svar i sig selv. Det skal ledsages af uddannelsesværktøjer og brede programmer, der kan nå ud til borgerne, og som bl.a. skal fremme digitale færdigheder og informationskendskab, som legemliggør værdierne for et ansvarligt medborgerskab og tilbyder uddannelse mod fordomme og desinformation med henblik på at opbygge en kultur af gensidig forståelse.

6.2.

Efter EØSU's opfattelse er det af afgørende betydning at forstå årsagerne til alle former for vold mod jødiske personer og samfund og at identificere årsagerne for at kunne handle effektivt, ikke kun gennem det strafferetlige system, men også gennem et mere effektivt system af foranstaltninger i lokalsamfundene og i samfundet som helhed. Dette kan bl.a. ske ved at støtte oplysningskampagner, kampagner om ikkediskrimination, støtte civilsamfundsorganisationer i at tilvejebringe uddannelse for målgrupperne, så de kan genkende hadefuld tale og hadforbrydelser, og opfordre dem til at reagere, samt ved at støtte og finansiere civilsamfundsorganisationer, så de kan overvåge, samle oplysninger og foretage indberetninger på nationalt og internationalt niveau.

6.3.

EØSU mener, at borgernes ansvar på disse områder ikke er ensartet, men at man især bør understrege ansvaret hos dem, hvis aktiviteter har størst indflydelse på sociale fordomme, og at det primært er disse personer, som man i givet fald bør tage kampen op imod, og som i de alvorligste tilfælde bør retsforfølges. Det drejer sig bl.a. om politiske aktører, statslige og lokale embedsmænd samt repræsentanter for retshåndhævende myndigheder og judicielle organer. De lovovertrædelser, de begår, skal prioriteres og behandles på passende vis.

6.4.

Der er behov for at styrke den interne uddannelse vedrørende bevidstgørelse i disse institutioner, ikke mindst hos de retshåndhævende myndigheder, og for regelmæssige undersøgelser med henblik på at vurdere forholdene internt, således at der kan udformes politikker, der kan kaste lys over eventuelle fordomme hos de ansatte og forbedre situationen.

6.5.

EØSU anbefaler, at der inden for rammerne af FRA foretages en mere dybtgående analyse af den aktuelle sikkerhedssituation og truslerne mod jødisk liv. Samtidig bør forsøg på desinformation på medlemsstatsniveau, der er rettet mod det jødiske samfund og baseret på falske eller fejlagtige oplysninger, navnlig med hensyn til religiøse handlinger, undersøges og forhindres ved hjælp af kommunikationsværktøjer og offentlige politiske instrumenter.

6.6.

De institutionaliserede mekanismer for samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder og det jødiske samfunds organisationer bør styrkes, ligesom der bør tilbydes den nødvendige uddannelse for at sætte politiet i stand til præcist at identificere denne type lovovertrædelser og motiverne bag, der er baseret på fordomme. I overensstemmelse med EU-strategien for ofres rettigheder (2020-2025) (14) bør man støtte jødiske samfunds og civilsamfundsorganisationers kapacitet til at yde støtte til ofrene. Der bør foretages en ensartet og omfattende indsamling af mere sammenlignelige data på EU-plan.

6.7.

Den voksende populisme på globalt plan understreger behovet for at se på antisemitismens bredere sociale kontekst, når vi ønsker at bekæmpe dette fænomen: fremmedhad, homofobi, transfobi, racisme og sintifjendtlighed går ofte hånd i hånd med antisemitisme, og det er ikke muligt at kurere den ene type had og ignorere de andre. Der er tale om forskellige symptomer på det samme sociale fænomen, som ikke kan fortolkes eller behandles effektivt hver for sig.

6.8.

De jødiske samfund i Europa er nødt til at styrke sikkerheden omkring deres skoler, synagoger og forsamlingshuse. Medlemsstaterne bør vedtage en omfattende samlet strategi på området, der omfatter foranstaltninger og/eller finansiering, som gør det muligt at løfte disse udfordringer med henblik på at garantere sikkerheden for jødiske institutioner og jødisk samfundsliv.

7. Religionsfrihed og religiøs praksis

7.1.

7.2.

Den interreligiøse dialog bør være genstand for strategier, der er baseret på de reelle værdier, som de forskellige religiøse organisationer deler, og må ikke betragtes som og gennemføres af ren og skær høflighed, og det er nødvendigt at støtte dialogen gennem specifikke statslige instrumenter.

7.3.

De jødiske samfund ønsker at få fjernet den voksende juridiske usikkerhed vedrørende rituel slagtning (Shechita) og omskæring (Brit Mila) og få spørgsmålet reguleret på en ensartet måde i EU-lovgivningen. EØSU anbefaler derfor, at disse spørgsmål systematisk drøftes med de jødiske samfund og reguleres retligt, idet det anerkendes, at de har været en integreret del af det jødiske religiøse liv i tusindvis af år, også i Europa.

8. Den internationale dimension

8.1.

8.2.

EØSU bifalder, at der i Kommissionens meddelelse tages hensyn til de internationale aspekter, og mener især, at instrumenterne i EU's naboskabspolitik og udviklingssamarbejde samt instrumenterne til at bringe kandidatlandene tættere på EU er hensigtsmæssige mekanismer til bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv.

9. Sport

9.1.

Da sport, og især fodbold på grund af dennes popularitet og plads i medierne, udgør en alvorlig risiko for antisemitisme og på den anden side også kan være et vigtigt redskab til effektiv bekæmpelse af dette fænomen, er EØSU overbevist om, at der også bør udarbejdes stringente anbefalinger og retningslinjer på dette område. I denne henseende støtter udvalget retningslinjerne i FIFA's vejledning om god praksis for mangfoldighed og antidiskrimination, som også kan være en vigtig reference for strategien.

9.2.

Det er vigtigt, at idrætsforbund og -organisationer definerer deres målsætninger efter tema på grundlag af FIFA's anbefalinger (interne regler, sanktioner og overvågning af deres gennemførelse, uddannelse, netværk og samarbejde, kommunikation og lige muligheder).

9.3.

EØSU mener, at der bør udarbejdes og gennemføres uddannelses- og informationsprogrammer for fans, klubber og foreninger i forbindelse med en klar forpligtelse fra deres side. Pålæg om at følge sådanne kurser kunne også gives som en del af sanktionerne mod tilhængere, som supplement til eller uafhængigt af strafferetlige sanktioner.

9.4.

Udvalget anser det for nødvendigt at udarbejde undervisningsmateriale til fansene for at forbedre deres forståelse af den historiske kontekst for antisemitisme på lægterne og samtidig bidrage til at skabe en kultur af inklusion (15).

9.5.

De nationale forbund og klubber bør gennem sportslige midler tilskyndes til i samarbejde med relevante lokale organisationer at udvikle deres eget uddannelsesmateriale og egne bevidstgørelsesprogrammer (16).

Bruxelles, den 23. marts 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Meddelelse fra Kommissionen COM(2021) 615 final, »EU-strategien for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv«.

(2) »Antisemitisme er en bestemt opfattelse af jøder, der kan udtrykkes som had mod jøder. Retoriske og fysiske former for antisemitisme rettes mod jødiske og ikke-jødiske enkeltpersoner og/eller deres ejendom samt institutioner og religiøse samlingssteder, der tilhører jødiske samfund«. Se https://www.holocaustremembrance.com/resources/worsteneteking-definitions-charters/working-definition-antisemitism.

(3) Konsoliderede udgaver af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:12012M/TXT&from=DA.

(4) Meddelelse fra Kommissionen COM(2021) 615 final, »EU-strategien for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv«.

(5) https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-15213-2018-INIT/da/pdf

(6) http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-13637-2020-INIT/da/pdf

(7) https://www.noa-project.eu/report-cards/. Metoden evaluerer hver enkelt medlemsstats indsats på ti områder, som også fremhæves i strategien: uddannelse, hadforbrydelser, hadefuld tale, medier, mindet om Holocaust, sport, interreligiøs dialog, religionsfrihed, kultur og beskyttelse af kulturarv samt sikkerhed. De standarder, den bygger på, er næsten alle baseret på internationale standarder, retningslinjer, anbefalinger eller retningslinjer, der er godkendt af EU-institutionerne eller andre internationale organisationer (f.eks. OSCE eller UNESCO).

(8) Således er 58 af de 76 punkter, der blev fremsat i den fælles henstilling fra ni europæiske jødiske organisationer (B'nai B'rith International, CEJI, World Jewish Congress, European Jewish Congress, European Union of Jewish Students, European Union of Progressive Judaism, American Jewish Committee, European Association for the Preservation and Promotion of Jewish Culture and Heritage, B'nai B'rith Europe), medtaget i strategiens endelige tekst.

(9) EØSU's formands indledende bemærkninger under debatten om antisemitisme i forbindelse med udtalelse SOC/704 om »EU-strategien for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv«, møde i SOC-sektionen, 10. februar 2022.

(10) Young Jewish Europeans: perceptions and experiences of antisemitism (»Unge jødiske europæere: oplevelser og erfaringer med antisemitisme«), https://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/fra-2019-young-jewish-europeans_en.pdf.

(11) https://en.unesco.org/preventing-violent-extremism/education/antisemitism

(12) Konkrete eksempler på kampagner og projekter af denne art kan ses på: https://www.noa-project.eu/profiles/.

(13) https://www.coe.int/en/web/conventions/full-list?module=treaty-detail&treatynum=199

(14) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52020DC0258.

(15) F.eks. https://changingthechants.eu/wp-content/uploads/2021/10/Guidelines.ENGpdf.pdf.

(16) Et godt eksempel på dette er Chelseas klubmanual: https://www.efdn.org/wp-content/uploads/2018/05/CFC-CST-KIO-Antisemitism-Stewards-Guide-2018.pdf og ligeledes initiativet »Show Racism The Red Card« (»Giv racismen det røde kort«): https://www.theredcard.org/.

29.7.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/81

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om anvendelsen af direktiv 2009/52/EF af 18. juni 2009 om minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold

(COM(2021) 592 final)

(2022/C 290/14)

Ordfører: Carlos Manuel TRINDADE

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 1.12.2021
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	7.3.2022
Vedtaget på plenum	23.3.2022
Plenarforsamling nr.	568
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	129/1/3

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU er enig i Kommissionens vurdering af situationen, når den fastslår, at »ulovlig beskæftigelse af personer, som ikke har tilladelse til at opholde sig i EU […] [er] skadeligt set fra et økonomisk perspektiv, da det er ensbetydende med tab af offentlige finanser, skat og sociale bidrag, ringere løn og arbejdsvilkår og skaber en urimelig konkurrence mellem virksomhederne«, da det har negative konsekvenser for det store flertal af virksomheder, som overholder lovgivningen. »Ulovlig beskæftigelse udsætter også migranter for risici for krænkelse af individuelle og sociale rettigheder, især udnyttelse af arbejdskraft, usikre leve- og arbejdsvilkår og begrænset eller ingen adgang til social beskyttelse« (1).

1.2.

EØSU noterer sig, at det er Kommissionens holdning, at direktivet skal give medlemsstaterne mulighed for at udforme forskellige tilgange for at nå deres mål, således at de kan tage hensyn til de særlige nationale arbejdsmarkedsforhold, den rolle, som ulovlig beskæftigelse og ulovlig migration spiller, og overtrædelsernes alvor. Alle medlemsstater skal dog sikre, at reglerne effektivt modvirker irregulær migration og bekæmper ulovlig beskæftigelse (2).

1.3.

EØSU påpeger, at manglerne ved direktivet hænger sammen med den måde, hvorpå det bliver gennemført i medlemsstaterne. Det gælder især de store forskelle i sanktioner, som gør, at de i de fleste tilfælde ikke afskrækker fra rekruttering af statsborgere fra tredjelande med ulovligt ophold, og den generelt fremherskende manglende evne til at få migranter til at samarbejde med myndighederne på grund af deres legitime og berettigede frygt for at blive sendt tilbage til deres oprindelsesland. Klagemekanismerne for disse migranter er generelt ineffektive, fordi der mangler permanent tilgængelig, detaljeret, forklarende og effektiv information på målgruppens sprog, fordi der er for få eller for ineffektive inspektioner som følge af personalemangel, eller fordi medlemsstaterne ikke fremsender rettidige rapporter og oplysninger, der kan åbne mulighed for regelmæssigt at vurdere anvendelsen af direktivet.

1.4.

EØSU opfordrer medlemsstaterne til at øge deres indsats for at gennemføre direktivet og til at samarbejde aktivt med Kommissionen for at sikre dets effektivitet. EØSU støtter kraftigt, at Kommissionen er parat til at indlede overtrædelsesprocedurer mod medlemsstaterne, hvis de fortsat ikke fremsender alle relevante oplysninger om gennemførelsen af direktivets vigtigste forpligtelser vedrørende sanktioner, inspektioner og beskyttelse af migranters rettigheder. Udvalget foreslår imidlertid Kommissionen, at den i forbindelse med den evaluering af direktivets gennemførelse, der skal foretages inden 2024, overvejer, hvilke sanktioner der kan fastlægges eller iværksættes over for virksomheder, der bevidst profiterer af resultatet af ulovlige og kriminelle aktiviteter.

1.5.

Med hensyn til sanktioner støtter EØSU fuldt ud Kommissionens tilsagn og henstillinger til medlemsstaterne. Udvalget fremsætter endvidere følgende anbefalinger:

Medlemsstaterne bør gøre behørig brug af det potentiale, der ligger i alle de sanktioner, der er fastsat i direktivet, navnlig anvendelsen af alle yderligere administrative foranstaltninger (tab af offentlige ydelser, udelukkelse fra offentlige kontrakter, refusion af offentlige tilskud, midlertidig eller permanent lukning af driftssteder eller inddragelse af driftstilladelser). Kommissionen bør støtte medlemsstaterne i denne proces.

ii)

Sanktionerne i medlemsstaterne bør være effektive, afskrækkende (deres omfang skal overstige fordelene) og forholdsmæssige, baseret på en samlet tilgang og integreret i de enkelte medlemsstaters retlige rammer. Der bør vedtages en minimumsramme for sanktioner og administrative foranstaltninger, som skal fastlægges for hele Den Europæiske Union, og som hver enkelt medlemsstat kan supplere med sin egen lovgivning og således tilpasse den til sin specifikke økonomiske og sociale situation. Disse finansielle sanktioner bør som minimum være større end overskuddet fra den ulovlige aktivitet.

1.6.

Med hensyn til foranstaltninger til beskyttelse af irregulære migranters rettigheder støtter EØSU Kommissionens tilsagn og anbefalinger til medlemsstaterne, og fremsætter desuden nedenstående forslag.

For så vidt angår samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne:

—	EØSU anbefaler, at Kommissionen styrker dialogen med medlemsstaterne for at sikre større effektivitet i de administrative procedurer, der indføres af de nationale offentlige myndigheder.

ii)

For så vidt angår migranters samarbejde med myndighederne i kampen mod irregulært arbejde:

—

EØSU anbefaler Kommissionen og medlemsstaterne, at migranter, der arbejder sammen med myndighederne om at bekæmpe arbejdsgivere, der beskæftiger arbejdstagere fra tredjelande med ulovligt ophold, får adgang til regulære opholds- og arbejdstilladelser, således at de tilskyndes til at samarbejde aktivt med myndighederne i værtslandet.

iii)

For så vidt angår fagforeningernes, de faglige sammenslutningers og civilsamfundsorganisationernes rolle:

—

EØSU anbefaler, at Kommissionen giver disse organisationer adgang til specifikke EU-programmer med henblik på at støtte aktiviteter inden for information, rådgivning, juridisk, økonomisk og uddannelsesmæssig støtte, bl.a. som et konkret middel til at fortsætte og forbedre deres indsats på dette område.

—	EØSU opfordrer til, at man undtagelsesvist genovervejer den medfinansiering, der kræves i disse særlige programmer i lyset af pandemien og disse organisationers svære økonomiske situation.

iv)

EØSU anbefaler medlemsstaterne at:

—	afsætte de nødvendige ressourcer til arbejdstilsynene, så de kan udføre deres opgaver effektivt, navnlig ved at styrke inspektionerne i de mest udsatte sektorer

—

anvende alle midler, navnlig sociale netværk og audiovisuelle medier, til at gennemføre oplysnings- og bevidstgørelseskampagner dels for iværksættere, der beskæftiger irregulære migranter fra tredjelande, for at øge bevidstheden om de risici, de udsættes for, dels for arbejdstagerne selv ved på flere sprog at give dem viden om deres rettigheder og om, hvordan de kan udøve dem. Som led i disse kampagner bør fagforeninger, faglige sammenslutninger og civilsamfundsorganisationer have deres eget råderum til at formidle deres budskaber

—	oprette en telefonlinje, der giver migranter mulighed for anonymt at indberette udnyttelsessituationer og andre dårlige praksisser hos deres arbejdsgiver.

1.7.

Med hensyn til inspektioner støtter EØSU Kommissionens tilsagn og anbefalinger, men fremsætter tillige nedenstående forslag.

Til medlemsstaterne:

—	prioritere overvågningsstrategier rettet mod risikosektorer, øge antallet af arbejdsinspektører og forbedre inspektionernes effektivitet

—	gennemføre Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) henstillinger eller standarder vedrørende andelen af arbejdsinspektører, dvs. én inspektør pr. 10 000 arbejdstagere, for at afsætte tilstrækkelige menneskelige ressourcer til arbejdstilsynene, så de kan udføre deres opgaver effektivt

—	med hensyn til inspektionsstrategien præcisere, at der ikke vil blive foretaget kontrol i samarbejde med migrationsmyndighederne, og at arbejdsinspektørerne ikke er forpligtet til at indberette til myndighederne, hvis der er irregulære migranter på de inspicerede arbejdspladser

—	sikre, at den rolle, som arbejdsmarkedets parter allerede spiller i nogle medlemsstater, fortsat respekteres

—	give fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer mulighed for at deltage i tilsynsaktiviteter i overensstemmelse med eksisterende national praksis, men med respekt for ILO-standarderne, navnlig for at indsamle og udveksle oplysninger.

ii)

Til Kommissionen:

—

tilskynde medlemsstaterne til at have et tilstrækkeligt antal arbejdsinspektører i forhold til antallet af arbejdstagere i den enkelte medlemsstat senest i 2024 (den forventede dato for den næste evalueringsrapport (3)), i overensstemmelse med konvention nr. 81, og hvis dette ikke sker, overveje lovgivning for at gennemføre denne internationale standard i EU.

iii)

For så vidt angår Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds deltagelse i inspektioner:

—

EØSU anbefaler Kommissionen og medlemsstaterne, at de i overensstemmelse med bestemmelserne i dette agenturs regler i højere grad knytter an til EU's inspektioner, idet det allerede er konstateret, at mange rekrutterings- og underleverandørkæder for irregulære migrantarbejdere opererer på europæisk plan, og at der derfor er behov for tilsyn på samme niveau.

1.8.

Med hensyn til de store informationshuller finder EØSU det meget positivt, at Kommissionen med støtte fra Det Europæiske Migrationsnetværk har taget initiativ til at oprette et IT-system til kommunikation af oplysninger og en database, der giver mulighed for at indhente rettidige, regelmæssige og sammenlignelige oplysninger for at overvinde de enorme vanskeligheder, der findes. EØSU foreslår imidlertid, at Kommissionen sikrer, at den relevante lovgivning kommer til at forbyde medlemsstaternes udlændingetjenester at bruge denne database til at identificere irregulære arbejdere og dermed sende dem tilbage til deres oprindelsesland.

2. Målene med meddelelsen

2.1.

Kommissionens meddelelse, som er genstand for denne udtalelse fra EØSU, har til formål at styrke gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/52/EF (4), og er en del af den bredere tilgang i den nye pagt om migration og asyl. Kommissionen vil vurdere, hvordan direktivet kan gøres mere effektivt, og om der er behov for yderligere tiltag.

2.2.

Meddelelsen opfylder også forpligtelsen til regelmæssigt at aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til direktivets artikel 16. Den opstiller de foranstaltninger, der er nødvendige for at styrke gennemførelsen af direktivet, og fokuserer på de følgende hovedindsatsområder:

—	sanktioner over for arbejdsgivere (afsnit 2)

—	foranstaltninger til beskyttelse af irregulære migranters rettigheder (afsnit 3)

—	inspektioner (afsnit 4)

—	væsentlige mangler i oplysningerne (afsnit 5)

—	intensivering af indsatsen mod ulovlig beskæftigelse (afsnit 6).

2.3.

Denne udtalelse omhandler de vigtigste aspekter af disse afsnit.

3. Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU bemærker, at »det er vanskeligt at vurdere omfanget af ulovlig beskæftigelse i EU, fordi det er et skjult fænomen […]. Det tyder på, at ulovlig beskæftigelse af irregulære migranter er mere udbredt der, hvor andelen af de uformelle økonomiske aktiviteter er høj. Selv om den uformelle beskæftigelse i gennemsnit skønnes at udgøre 16,8 % af den samlede beskæftigelse i EU, er det langt sværere at sætte tal på beskæftigelsen af irregulære migranter, især med hensyn til køns- og børnespecifikke aspekter, eftersom det stadig er vanskeligt at kvantificere irregulær migration« (5). Arten og omfanget af irregulær beskæftigelse varierer fra medlemsstat til medlemsstat. Bedre adgang til ajourførte og nøjagtige data er en af de største udfordringer for bedre at forstå og løse dette problem.

3.2.

EØSU er enig med Kommissionen i, at »arbejdstagere uden papirer i praksis ofte ansættes via komplekse ansættelsesforhold, der involverer underentrepriseaftaler, rekrutteringsvirksomheder og vikarbureauer samt onlineplatforme for kortvarigt arbejde (f.eks. levering af fødevarer og måltider og transporttjenester), hvilket gør det vanskeligere at fastlægge, hvilke arbejdsgivere der ansætter irregulære migranter. I den forbindelse er idéen med at holde hele kæden af arbejdsgivere ansvarlig at beskytte migranterne, især i de økonomiske sektorer, hvor brugen af underentrepriser er meget udbredt, f.eks. i bygge- og anlægssektoren, samt på det nye økonomiske område, hvor arbejde udbydes via onlineplatforme« (6).

3.3.

EØSU understreger, at den ekstreme og langvarige krænkelse af menneskerettighederne og retsstatsprincippet i nogle tilfælde kan være forbundet med andre kriminelle handlinger og forsømmelighed fra statens side, som det fremgår af den skelsættende dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra 2017, der anerkendte de alvorlige former for udbytning af vandrende arbejdstagere i jordbærmarkerne i Nea Manolada i Grækenland som tvangsarbejde, og som fastslog, at udbytning af arbejdskraft er et af aspekterne af menneskehandel (7).

3.4.

I de udtalelser, EØSU tidligere har afgivet om emnet, har udvalget fremhævet behovet for, at der dels skabes muligheder for lovlig indvandring, dels tages hånd om årsagerne til irregulær indvandring. Navnlig gav EØSU i sin initiativudtalelse om forslaget til direktiv om minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold udtryk for visse »betænkeligheder med hensyn til indholdet af direktivforslaget, tidspunktet for fremsættelsen af forslaget og den rækkefølge, lovforslagene [blev] fremsat i«, og understregede desuden »behovet for en effektiv implementering af direktivet i medlemsstaterne, hvis opgave ikke bliver nem, eftersom dels kontrolinstanserne ikke råder over tilstrækkelig meget kvalificeret personale, det dels er vanskeligt at fordele kompetencerne mellem de berørte instanser, og da planen er at overvåge et stort antal virksomheder«. og konkluderede, at »[d]irektivets effekt viser sig i dets faktiske gennemførelse«.

3.5.

På trods af meddelelsens positive aspekter nærer EØSU, 12 år efter direktivets ikrafttræden, alvorlig tvivl om, hvorvidt vi her har den rette måde at bekæmpe udnyttelsen af irregulære migrantarbejdere og at lovliggøre deres situation i værtslandene på.

3.6.

EØSU mener også, at direktivet om sanktioner over for arbejdsgivere ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at fremme lovlige migrationsruter og sætte en stopper for irregulær migration. Der er behov for en mere omfattende tilgang for at knytte de forskellige EU-bestemmelser om lovlig migration sammen med de nationale bestræbelser på at bekæmpe sort arbejde. Det bør sikres, at virksomhederne lettere kan ansætte behørigt legaliserede migranter ved at fastsætte regler, der er mere enkle og klare, og ikke er for bureaukratiske.

4. Særlige bemærkninger om sanktioner mod arbejdsgivere

4.1.

EØSU mener, at det er meget vigtigt, at direktivet indeholder bestemmelser om anvendelse af effektive, forholdsmæssige og afskrækkende økonomiske og strafferetlige sanktioner for at afholde arbejdsgivere fra at ansætte irregulære migranter. Sanktionerne bør opveje den økonomiske gevinst ved at ansætte irregulære migranter (8).

4.2.

EØSU fremhæver også de yderligere administrative foranstaltninger, der er fastsat i direktivet, f.eks. tab af offentlige ydelser eller udelukkelse fra offentlige kontrakter, refusion af offentlige tilskud, midlertidig eller permanent lukning af driftssteder eller inddragelse af driftstilladelser. Udvalget beklager, at disse foranstaltninger stadig langt fra benyttes nok til trods for deres potentiale til at afskrække arbejdsgivere fra at ansætte irregulære migranter (9).

4.3.

Der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til størrelsen af de økonomiske og strafferetlige sanktioner (bødestraffen varierer f.eks. mellem 3 000 EUR og 43 000 EUR og fængselsstraffen mellem otte dage og 12 år) (10). Det vil imidlertid være vigtigt at have et overblik over de forskellige sanktioner, der anvendes i medlemsstaterne.

4.4.

EØSU understreger, at medlemsstater med et strengere sanktionssystem mener, at højere økonomiske sanktioner har en god afskrækkende virkning over for ulovlig beskæftigelse, mens de medlemsstater, der anvender mindre strenge sanktioner, eller hvor risikoen for at blive straffet anses for at være lav i forhold til de potentielle fordele ved ulovlig beskæftigelse, mener, at de ikke har tilstrækkelig afskrækkende virkning. Det er påfaldende, at 11 medlemsstater siden 2014 har ændret deres lovgivning med henblik på at forhøje den pålagte bøde (11).

4.5.

Selv om EØSU forstår, at forskellene i bødeniveauet mellem medlemsstaterne ifølge meddelelsen afhænger af en række faktorer som f.eks. den økonomiske situation og mindstelønnen i den pågældende medlemsstat, mener udvalget ikke, at dette kan begrunde, at der findes sanktioner, som ikke er afskrækkende.

4.6.

Udvalget anser det for uacceptabelt, at der stadig er betydelige mangler i medlemsstaternes oplysninger om anvendelsen af strafferetlige sanktioner mod arbejdsgivere og om antallet af indledte sager. Alligevel er de foreliggende oplysninger allerede tilstrækkelige til at vise, at direktivet har haft en begrænset virkning med hensyn til at forhindre ulovlig beskæftigelse ved hjælp af sanktioner, hvorfor EØSU stærkt beklager, at man endnu ikke har været i stand til i hele Den Europæiske Union at etablere en effektiv ramme for sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning (12).

4.7.

EØSU bemærker og fremhæver, at den feedback fra interessenter, der repræsenterer fagforeninger og ikkestatslige organisationer, og som er indsamlet under målrettede høringer om emnet, viser, at sanktionerne over for arbejdsgivere, der pålægger urimelige arbejdsvilkår, synes at være mindre end fordelene ved sort arbejde og social dumping (13). Arbejdsgiverne mener imidlertid, at sanktionerne er tilstrækkeligt byrdefulde, og at det er vigtigt at forbedre deres effektive og forholdsmæssige anvendelse i forbindelse med gennemførelsen af direktivet i de enkelte medlemsstater.

5. Særlige bemærkninger til foranstaltninger til beskyttelse af irregulære migranters rettigheder

5.1.

Direktivets artikel 6, stk. 2, og artikel 13 giver irregulære migranter en række rettigheder for at sikre, at de er behørigt informeret, og at de kan indgive klager over overtrædelser af arbejdsretten og kræve løn for ulønnet arbejde. Det er grundlæggende bestemmelser, der beskytter migranter mod udnyttelse og misbrug (14).

5.2.

EØSU noterer sig og støtter Kommissionens synspunkter og analyser på dette område, navnlig med hensyn til:

i)	Der skal gøres en yderligere indsats for at gennemføre direktivets beskyttelseselementer, navnlig hvad angår adgang til oplysninger og domstolsprøvelse og inddrivelse af betalingsrestancer samt udstedelse af midlertidige opholdstilladelser (15).

ii)	De fleste medlemsstater giver kun generelle oplysninger om arbejdstagernes rettigheder og ikke målrettede oplysninger om den specifikke situation for migrantarbejdere med ulovligt ophold.

iii)

De offentlige myndigheders samarbejde med arbejdsmarkedets parter og NGO’er er afgørende for at lette indgivelsen af klager, da de ofte er i direkte kontakt med arbejdstagerne og kan øge bevidstheden om og informere migranter om deres rettigheder, opbygge gensidig tillid og hjælpe arbejdstagere med at opdage sort arbejde og udnyttelse af arbejdskraft, så de kan indgive klager. Arbejdsmarkedets parter og NGO'er spiller også en meget vigtig rolle med hensyn til at gøre det lettere at klage samt afdække tilfælde af udnyttelse og mindske irregulære migranters frygt for at blive sendt tilbage, hvis de skulle blive opdaget af migrationsmyndighederne. I langt de fleste medlemsstater tillægges disse interessenter, navnlig fagforeninger, i henhold til loven stor betydning inden for den nationale ordning for lettere klageindgivelse (16).

iv)

Irregulære migranter, der har været udsat for arbejdskraftudnyttelse, har i praksis svært ved at få adgang til procedurerne for opholdstilladelse eller til betingelserne for udstedelse af disse. Ifølge interessenterne mangler ofrene adgang til oplysning og juridisk rådgivning om muligheden for at få opholdstilladelse og om de procedurer, der skal følges for at ansøge herom eller anmode om behandling af en ansøgning. De bemærker også, at udstedelsen af tilladelser ofte er knyttet til anklager mod bestemte arbejdsgivere, og at tilladelsen er betinget af ofrenes deltagelse i straffesager, selv om dette ikke er påkrævet i henhold til direktivet (17).

Ifølge Agenturet for Grundlæggende Rettigheder anvender migranter, der befinder sig i en irregulær situation, i visse medlemsstater ikke de eksisterende klagesystemer. Det kan der være flere årsager til, nemlig mangel på incitamenter for arbejdstagerne til at stå frem, utilstrækkelig oplysning om deres rettigheder og den gældende klageordning, økonomiske hindringer såsom medlemskontingent til fagforeninger, der kun bistår egne medlemmer, og frem for alt frygten for at blive opdaget, tilbageholdt og tilbagesendt (18).

vi)

Arbejdsmarkedets parter og NGO'er spiller også en central rolle med hensyn til at fremme og gennemføre de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i direktivet, og i forhold til at få flere irregulære migranter omfattet af disse foranstaltninger. Kommissionen vil styrke dialogen med arbejdsmarkedets parter og ikkestatslige organisationer, der repræsenterer papirløse arbejdstagere, og samarbejde med den europæiske platform for imødegåelse af sort arbejde i forbindelse med udviklingen af disse aktiviteter.

5.3.

EØSU ønsker at advare om, at irregulære migrantarbejdere, selv når de informeres om deres rettigheder af fagforeninger, civilsamfundsorganisationer eller offentlige myndigheder, kan afstå fra at klage over arbejdsgivere med henblik på at inddrive ubetalte lønninger eller at anmelde eventuelle udnyttelsessituationer, fordi de risikerer at blive tvunget til at vende tilbage til deres hjemland, miste deres indkomst og i nogle tilfælde blive udsat for repressalier fra arbejdsgiverne.

6. Særlige bemærkninger om inspektioner

6.1.

EØSU deler Kommissionens synspunkt om, at inspektioner er de vigtigste redskaber til at afsløre arbejdsgivere, der ansætter irregulære migranter, og udnyttelsessituationer. De giver mulighed for at drage arbejdsgiverne til ansvar og straffe dem samt at træffe de nødvendige foranstaltninger til at beskytte migrantarbejdere med ulovligt ophold, der udsættes for udnyttelse. I henhold til direktivets artikel 13, stk. 1, skal medlemsstaterne sikre effektive og tilstrækkelige inspektioner baseret på risikovurderinger, der bidrager til at udpege de aktivitetssektorer, hvor risikoen for ulovlig beskæftigelse er størst, da det ellers ikke er muligt at nå målene i direktivet om sanktioner over for arbejdsgivere (19). EØSU understreger desuden, at ud over at der skal sikres effektive inspektioner, skal der også tages fat på andre problemer i forbindelse med beskæftigelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.

6.2.

EØSU er overrasket over, at der i meddelelsen ikke henvises til Den Europæiske Arbejdstilsynsmyndighed eller dens deltagelse i europæiske inspektioner, da det er velkendt, at mange rekrutterings- og underleverandørkæder for irregulære migrantarbejdere opererer på europæisk plan, og at der derfor er behov for tilsyn på samme niveau. Udvalget insisterer på, at det er nødvendigt at afhjælpe denne situation hurtigt.

6.3.

EØSU tilslutter sig fuldt ud Kommissionens konklusioner om inspektioner, især følgende:

Det er usandsynligt, at antallet af inspektioner, der gennemføres under det nuværende system, vil afholde arbejdsgivere fra at rekruttere irregulære migranter. I de fleste tilfælde er en meget lille del af arbejdsgiverne, der arbejder i de pågældende sektorer, underlagt inspektioner. Det er derfor muligt, at arbejdsgiverne mener, at den økonomiske fordel ved ulovlig beskæftigelse opvejer sandsynligheden for at blive opdaget under inspektioner (20).

ii)	Medlemsstaterne og andre interessenter påpeger, at arbejdstilsynsmyndighederne ofte er underbemandede og har for få ressourcer, hvilket begrænser antallet og hyppigheden af de udførte inspektioner (21).

iii)

Interessenterne glæder sig over idéen om at adskille arbejdstilsynene fra retshåndhævelses- eller immigrationsrelaterede aktiviteter med »vandtætte skodder«. Sidstnævnte vil sikre, at irregulære migranter, der opdages under inspektioner, ikke sendes tilbage til immigrationsmyndighederne med henblik på en tilbagesendelsesprocedure (22).

6.4.

I den henseende anser EØSU det for uacceptabelt, at inspektionerne i flere medlemsstater ikke fokuserer på risikosektorer. Denne situation opfylder ikke direktivets krav (23). I de fleste medlemsstater er de vigtigste risikosektorer landbrug, bygge- og anlægsvirksomhed, fremstillingsvirksomhed, hus- og hjemmehjælp og sociale tjenesteydelser, hotel- og restaurationsbranchen og catering.

6.5.

EØSU henleder opmærksomheden på udtalelsen fra Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, hvori det hedder, at inspektioner, der udføres i fællesskab af arbejdsmarkedsmyndigheder og enheder til bekæmpelse af menneskehandel eller andre specialiserede enheder, der er uddannet inden for udnyttelse af arbejdskraft, kan bidrage til at afsløre migranter, der er ofre for udnyttelse af arbejdskraft eller menneskehandel (24).

6.6.

Med hensyn til denne udtalelse fra Agenturet for Grundlæggende Rettigheder anfører EØSU imidlertid, at interessenter og aktører, der arbejder på stedet, understreger, at udnyttede arbejdstagere på grund af risikoen for anholdelse og tilbagesendelse ikke indberetter deres situation under inspektioner, navnlig når disse udføres i fællesskab af arbejdstilsynet og politiet eller immigrationsmyndighederne.

7. Særlige bemærkninger om de store informationshuller

7.1.

I henhold til direktivet skal medlemsstaterne hvert år give Kommissionen oplysninger om antallet og resultaterne af de gennemførte inspektioner, arbejdsgivernes betaling af restancer, andre anvendte foranstaltninger og lettelsen af klageindgivelse. Disse oplysninger er afgørende for at vurdere, hvordan foranstaltningerne i direktivet gennemføres, og hvilke konsekvenser de har. Oplysningerne fra medlemsstaterne er imidlertid meget begrænsede og uregelmæssige, hvilket betyder, at dataene om inspektioner og resultaterne heraf er meget mangelfulde (25).

7.2.

På grund af manglen på pålidelige og fuldstændige oplysninger er det vanskeligt at foretage en endelig vurdering af, om direktivet har haft indvirkning på bekæmpelsen og nedbringelsen af ulovlig beskæftigelse, og om de strafferetlige sanktioner, der pålægges i medlemsstaterne, er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. En bedre indsamling af oplysninger vil bidrage til at forbedre gennemførelsesstrategien, både på nationalt plan og på EU-plan (26).

7.3.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen med støtte fra det europæiske migrationsnetværk har taget initiativ til at oprette et IT-system til formidling af oplysninger og en database, der giver mulighed for at indhente rettidige, regelmæssige og sammenlignelige oplysninger (27). Det europæiske migrationsnetværk kan også være et nyttigt instrument til at tilrettelægge muligheder for gensidig læring og udveksling af praksis mellem medlemsstaterne og relevante interessenter.

7.4.

EØSU mener, at denne database skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i den generelle forordning om databeskyttelse, og at medlemsstaternes indvandringstjenester ikke må kunne bruge den til at identificere irregulære arbejdstagere eller til at sende dem tilbage til deres oprindelsesland.

8. Særlige bemærkninger om styrkelse af foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig beskæftigelse

8.1.

EØSU støtter fuldt ud følgende holdninger og hensigter fra Kommissionens side som anført i den foreliggende meddelelse.

8.1.1.

For at bekæmpe irregulær migration skal EU tage højde for alle aspekter af irregulær migration gennem en samlet tilgang som fastsat i den nye pagt. EU skal ud over at håndtere de grundlæggende årsager til migration, relancere kampen mod menneskesmuglere i partnerskab med tredjelande og fremskynde åbningen af lovlige migrationsveje til EU. Endvidere skal EU styrke bekæmpelsen af ulovlig beskæftigelse, der er et incitament til irregulær migration og en kilde til udnyttelse og misbrug. Dette kræver en mere effektiv gennemførelse og håndhævelse af direktivet, som er det vigtigste redskab, vi har til rådighed, og hvis potentiale endnu ikke udnyttes fuldt ud (28).

8.1.2.

Kommissionen agter løbende at overvåge gennemførelsen af direktivet og fokusere på dets effektive gennemførelse, samtidig med at den støtter medlemsstaterne i deres bestræbelser på at gennemføre det. Så snart meddelelsen er vedtaget, vil Kommissionen indlede en dialog med medlemsstaternes kompetente myndigheder for at indhente yderligere oplysninger om gennemførelsen af de vigtigste forpligtelser i henhold til direktivet med hensyn til sanktioner, inspektioner og beskyttelse af migranters rettigheder med henblik på at finde mulige løsninger. Hvis det er relevant, indleder Kommissionen traktatbrudsprocedurer (29).

8.1.3.

Inden udgangen af 2022 vil Kommissionen gennemføre de foranstaltninger, der er fastsat i meddelelsen, og aflægge rapport om de resultater, der er opnået i den næste gennemførelsesrapport, der er planlagt til senest 2024. Under hensyntagen til de fremskridt, der er gjort med henstillingerne i meddelelsen og den fornyede gennemførelses- og håndhævelsesindsats, samt under hensyntagen til den mulige udvikling i ulovlig beskæftigelse samt spørgsmålet om, hvorvidt direktivet om sanktioner over for arbejdsgivere stadig er egnet til at imødegå den, vil Kommissionen overveje, om der er behov for at ændre den eksisterende retlige ramme (30).

Bruxelles, den 23. marts 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Meddelelse COM(2021) 592 final, s. 1.

(2) COM(2021) 592 final, afsnit 1.

(3) COM(2021) 592 final, afsnit 6.

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/52/EF af 18. juni 2009 om minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 168 af 30.6.2009, s. 24).

(5) COM(2021) 592 final, Indledning.

(6) COM(2021) 592 final, afsnit 2.3.

(7) Sagen Chowdury m.fl. mod Grækenland. De elendige leve- og arbejdsforhold i Manolada vakte opmærksomhed i 2013, da arbejdslederne på bedriften åbnede ild og alvorligt sårede 30 arbejdere fra Bangladesh, som krævede betaling af den løn, de havde til gode.

(8) COM(2021) 592 final, afsnit 2.

(9) COM(2021) 592 final, afsnit 2.3.

(10) COM(2021) 592 final, afsnit 2.1 og 2.2.

(11) COM(2021) 592 final, afsnit 2.1.

(12) COM(2021) 592 final, afsnit 2.2.

(13) COM(2021) 592 final, afsnit 2.2.

(14) COM(2021) 592 final, afsnit 3.

(15) COM(2021) 592 final, afsnit 3.

(16) COM(2021) 592 final, afsnit 3.2.

(17) COM(2021) 592 final, afsnit 3.2.

(18) COM(2021) 592 final, afsnit 3.2.

(19) COM(2021) 592 final, afsnit 4.1.

(20) COM(2021) 592 final, afsnit 4.1.

(21) COM(2021) 592 final, afsnit 4.1.

(22) COM(2021) 592 final, afsnit 4.1.

(23) COM(2021) 592 final, afsnit 4.1.

(24) COM(2021) 592 final, afsnit 4.1.

(25) COM(2021) 592 final, afsnit 5.

(26) COM(2021) 592 final, afsnit 5.

(27) COM(2021) 592 final, afsnit 5.

(28) COM(2021) 592 final, afsnit 6.

(29) COM(2021) 592 final, afsnit 6.

(30) COM(2021) 592 final, afsnit 6.

BILAG

Følgende ændringsforslag opnåede mindst en fjerdedel af stemmerne, men blev forkastet under debatten (forretningsordenens artikel 59, stk. 3):

ÆNDRINGSFORSLAG 5

SOC/705 — Sanktioner over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold

Punkt 1.7, nr. i., 3. led

Ændres som følger:

Sektionens udtalelse

Ændringsforslag

—	med hensyn til inspektionsstrategien præcisere, at der ikke vil blive foretaget kontrol i samarbejde med migrationsmyndighederne, og at arbejdsinspektørerne ikke er forpligtet til at indberette til myndighederne, hvis der er irregulære migranter på de inspicerede arbejdspladser

—

opfordre til en præcisering af arbejdstilsynsmyndighedernes inspektionsstrategi og deres faglige ansvar for at afsløre irregulære migranter. EØSU bemærker, at arbejdstilsynsmyndigheder og migrationsmyndigheder ofte foretager fælles inspektioner med det formål at håndhæve immigrationsreglerne. Det bør påpeges, at sådanne inspektioner kan afskrække arbejdstagere, der udnyttes, fra at indberette deres oplevelser under inspektionerne. EØSU efterlyser derfor en klar definition af arbejdstilsynsmyndighedernes inspektionsstrategi og deres retlige forpligtelser.

Begrundelse

Formålet med ændringsforslaget er at tydeliggøre inspektørernes rolle og påpege, at de inden for rammerne af deres faglige forpligtelser har et ansvar for at indberette irregulære migranter til myndighederne, hvis de træffer nogle på de inspicerede arbejdspladser. Samtidig anerkendes det med ændringsforslaget, at fælles inspektioner kan afholde udnyttede arbejdstagere fra at indberette deres oplevelser under en inspektion. Det er i høj grad ønskeligt at præcisere arbejdstilsynsmyndighedernes strategi.

Resultat af afstemningen

For:	48
Imod:	70
Hverken for eller imod:	16

29.7.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/90

(COM(2021) 591 final)

(2022/C 290/15)

Ordfører:	José Antonio MORENO DÍAZ
Medordfører:	Pietro Vittorio BARBIERI

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 1.12.2021
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	7.3.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	23.3.2022
Plenarforsamling nr.	568
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	212/0/5

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Smugling af migranter er en grænseoverskridende kriminel aktivitet, som bringer menneskers liv i fare, krænker grundlæggende rettigheder og underminerer den velordnede styring af migrationsstrømme. I løbet af de seneste 20 år er menneskesmugling tiltaget som følge af flere fordrivelsesfaktorer i oprindelseslandene (menneskerettighedskrænkelser, vold, konflikter, ulighed, økonomiske faktorer, miljøfaktorer osv.), men også fordi det ikke er muligt på lovlig vis at rejse ind i mange lande. Det større antal restriktioner, der er blevet indført under covid-19-pandemien, har øget antallet af mennesker, der benytter sig af ulovlige netværk med alle de risici, som dette indebærer.

1.2.

Den europæiske migrationspolitik har fra starten bl.a. haft som mål at bekæmpe denne kriminelle aktivitet, forebygge, at kriminelle netværk udnytter migranter, og mindske incitamenterne til irregulær migration. Den fornyede EU-handlingsplan til bekæmpelse af smugling af migranter (2021-2025) bør forstås som et redskab, der skal sikre kontinuitet og effektivitet i Den Europæiske Unions kamp mod denne kriminelle aktivitet.

1.3.

Ifølge Europol har mere end 90 % af de mennesker, der ankommer irregulært til Den Europæiske Union, på et eller andet tidspunkt rejst via smuglernetværk. Som led i bekæmpelsen af smugling af migranter betragter Den Europæiske Union det som en prioritet at samarbejde med partnerlande med henblik på at mindske incitamenterne til at begive sig ud på disse farlige rejser, at tage fat på de grundlæggende årsager til irregulær migration, at fremme lovlig migration og lovlige og sikre ruter til lande i Den Europæiske Union, at styrke forvaltningen af de fælles grænser, at håndtere pullfaktorer såsom job i den uformelle økonomi samt at gøre det lettere for de mennesker, der befinder sig irregulært i EU, at vende tilbage til og blive reintegreret i oprindelseslandet.

1.4.

EØSU hilser den fornyede EU-handlingsplan og den deri foreslåede samlede tilgang velkommen som en fortsættelse af Den Europæiske Unions indsats for at bekæmpe smugling af migranter. Det er underforstået, at smugling som en kriminel aktivitet sætter migranters liv på spil og krænker deres rettigheder, udnytter mennesker, der søger adgang til EU, og også udgør en trussel mod den europæiske sikkerhed.

1.5.

EØSU forstår, at sikring af de ydre grænser er en prioritet for Den Europæiske Union, men påpeger, at grænsebeskyttelsen altid skal foregå med respekt for menneskerettighederne og folkerettens ukrænkelighed, således at mennesker altid beskyttes, og solidaritet aldrig kriminaliseres. Under alle omstændigheder kan kampen mod smugling af migranter aldrig rettes mod migranterne selv eller mod den humanitære bistand og hjælp, der ydes dem.

1.6.

EØSU finder det helt afgørende, at smugling af migranter bekæmpes ved, at man ser på hele ruten. Dette indebærer en styrkelse af de foreslåede foranstaltninger mod smuglernetværk ved at forbedre det retslige samarbejde og politisamarbejdet, forbedre samarbejdet og dialogen med nabolandene i bekæmpelsen af smuglernetværk, styrke indsatsen for at forebygge udnyttelse og sikre beskyttelsen af smuglede personer samt bekæmpe ulovlig beskæftigelse og udnyttelse af arbejdskraft på mere koordineret og effektiv vis.

1.7.

EØSU er enig i, at efterspørgslen må elimineres for at ramme menneskesmuglernetværkenes fortjeneste. EØSU advarer imidlertid imod de problemer, der kan opstå, hvis der ensidigt fokuseres på udbudssiden (netværk). I den forbindelse påpeger EØSU, at lovlige, effektive og sikre kanaler såvel som beskyttelse af retten til asyl er afgørende for at komme en stor del af denne ulovlige forretning til livs.

1.8.

EØSU fordømmer også på det kraftigste, at migranter og asylansøgere bruges som redskaber i destabiliseringen af EU (1).

1.9.

EØSU påpeger, at beskyttelse af mennesker og ydelse af lægehjælp (2) og solidaritet ikke bør kriminaliseres og behandles på samme måde som smuglernetværk og kun bør retsforfølges, når der er forsæt til direkte eller indirekte at opnå en økonomisk eller anden materiel fordel (3). Klausulen om obligatorisk ansvarsfritagelse må udtrykkeligt tages i betragtning, når humanitære motiver ligger til grund for hjælpe- og bistandsaktioner.

2. Generelle bemærkninger

2.1.

2.2.

I løbet af de seneste 20 år er menneskesmugling tiltaget som følge af flere fordrivelsesfaktorer i oprindelseslandene (menneskerettighedskrænkelser, vold, konflikter, ulighed, økonomiske faktorer, miljøfaktorer osv.), men også fordi det ikke er muligt på lovlig vis at rejse ind i mange lande. Det større antal restriktioner, der er blevet indført under covid-19-pandemien, har øget antallet af mennesker, der benytter sig af ulovlige netværk med alle de risici, som dette indebærer (4).

2.3.

Den vigtigste forskel på smugling af migranter og menneskehandel er, at migranter ved smugling frivilligt tager del i migrationsprocessen ved at betale en smugler for hjælp til at krydse en international grænse. Ved menneskehandel handles mennesker med henblik på udbytning af arbejdskraft, seksuel udnyttelse eller fjernelse af organer, og de er ofre med behov for bistand og støtte. Menneskehandel foregår ikke nødvendigvis over grænserne. De to fænomener er ofte forbundet, da en smuglet person kan blive offer for menneskehandlere med henblik på udbytning af arbejdskraft, seksuel eller anden udnyttelse.

2.4.

Den europæiske migrationspolitik har fra starten bl.a. haft som mål at bekæmpe denne kriminelle aktivitet, forebygge, at kriminelle netværk udnytter migranter, og mindske incitamenterne til irregulær migration. I pagten om migration og asyl, som Kommissionen fremlagde i 2020, står der, at bekæmpelse af smugling af migranter er en prioritet, og at samarbejdet med oprindelses- og transitlande vil blive styrket for at forhindre farlige rejser og irregulære passager, navnlig ved at etablere specifikke partnerskaber med tredjelande til bekæmpelse af smugling af migranter.

2.5.

Ifølge Europol har mere end 90 % af de mennesker, der ankommer irregulært til Den Europæiske Union, på et eller andet tidspunkt rejst via smuglernetværk.

2.6.

Den fornyede EU-handlingsplan til bekæmpelse af smugling af migranter (2021-2025) bør forstås som et redskab, der skal sikre kontinuitet i Den Europæiske Unions kamp mod denne kriminelle aktivitet. Smugling af migranter skal ikke blot ses som en migrationsudfordring, men også som en trussel mod sikkerheden, som påvirker EU's ydre grænser. Hensigtsmæssig forvaltning og beskyttelse af EU's ydre grænser med respekt for de internationale retlige rammer og grundlæggende rettigheder er afgørende. EU skal styrke de fælles standarder og procedurer på en måde, som respekterer menneskerettighederne og internationale standarder, for at forebygge smugling af migranter til EU.

2.7.

Som led i bekæmpelsen af smugling af migranter betragter Den Europæiske Union det som en prioritet at samarbejde med partnerlande med henblik på at mindske incitamenterne til at begive sig ud på disse farlige rejser, at tage fat på de forskellige grundlæggende årsager til irregulær migration, at fremme lovlig migration og lovlige og sikre ruter til lande i Den Europæiske Union, at styrke forvaltningen af de fælles grænser samt at gøre det lettere for de mennesker, der befinder sig irregulært i EU, at vende tilbage til og blive reintegreret i oprindelseslandet (5).

2.8.

Bekæmpelsen af menneskesmugling indebærer også en skærpet anvendelse af direktivet om sanktioner over for arbejdsgivere (6) og en forståelse af, at ulovligt arbejde tiltrækker irregulær migration, og at der kan være en sammenhæng med smugling af migranter. Vi må huske på, at grunden til, at der findes udenlandske arbejdstagere i en irregulær situation i EU, er, at der er arbejdsgivere, som beskæftiger dem ulovligt på en måde, der ikke lever op til minimumsarbejdsvilkårene, hvad angår løn, arbejdstid, sundhed og sikkerhed osv.

2.9.

Den fornyede EU-handlingsplan til bekæmpelse af smugling af migranter (2021-2025) tager højde for resultaterne af målrettede høringer og en offentlig høring, der fandt sted mellem den 19. marts og 11. juni 2021. Ved at bidrage til at fjerne grundlaget for kriminelle aktiviteter understøtter den også målene i strategien for EU's sikkerhedsunion (7) samt EU-strategien til bekæmpelse af organiseret kriminalitet 2021-2025 (8) og EU-strategien til bekæmpelse af menneskehandel 2021-2025 (9).

3. Bemærkninger til den fornyede EU-handlingsplan til bekæmpelse af smugling af migranter (2021-2025)

3.1.

3.2.

Det er underforstået, at smugling som en kriminel aktivitet sætter migranters liv på spil og krænker deres rettigheder og dertil udnytter mennesker, der søger adgang til EU. EØSU mener derfor, at der bør indføres de nødvendige mekanismer og redskaber til at bekæmpe denne kriminelle aktivitet.

3.3.

3.4.

Beskyttelse af mennesker og ydelse af lægehjælp (10) og solidaritet bør ikke kriminaliseres og behandles på samme måde som smuglernetværk og bør kun retsforfølges, når der er forsæt til direkte eller indirekte at opnå en økonomisk eller anden materiel fordel (11). Klausulen om obligatorisk ansvarsfritagelse må udtrykkeligt tages i betragtning, når humanitære motiver ligger til grund for hjælpe- og bistandsaktioner.

3.5.

Efter EØSU's opfattelse er det helt afgørende at bekæmpe smugling af migranter ved at se på hele ruten og forstå, at de manglende lovlige og sikre ruter er en af årsagerne til, at smuglernetværk kan florere.

3.6.

EØSU er endvidere af den opfattelse, at ulovlig beskæftigelse kan sættes i forbindelse med menneskesmuglernetværk, som ofte munder ud i udbytning af arbejdskraft. EØSU mener derfor, at der bør gøres en indsats for at forbedre gennemførelsen af direktivet om sanktioner over for arbejdsgivere og for at bekæmpe ulovlig beskæftigelse og udbytning af arbejdskraft på mere koordineret og effektiv vis.

3.7.

EØSU finder det nødvendigt at styrke de foreslåede foranstaltninger mod smuglernetværk ved at forbedre det retslige samarbejde og politisamarbejdet, støtte arbejdet i den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler (EMPACT) og Eurojust og forbedre indsamlingen af informationer og oplysningskampagnerne om risiciene ved smugling af migranter ved kilden.

3.8.

EØSU bifalder, at denne integrerede tilgang også indebærer en forbedring af samarbejdet og dialogen med nabolandene i bekæmpelsen af smuglernetværk, men advarer om faren for at påvirke samarbejdsrelationerne med disse lande negativt, da det kan ende med at styrke smuglernetværkene, hvis begreber som tilbagesendelse og reintegration bruges forkert. I denne henseende skal det bemærkes, at Kommissionens meddelelse korrekt påpeger, at statslige aktører spiller en stadig større rolle i kunstigt at skabe og fremme irregulær indvandring for at destabilisere EU.

3.9.

EØSU finder det afgørende, at indsatsen for at forebygge udnyttelse og beskytte smuglede personer styrkes. I denne henseende finder EØSU det nødvendigt at udvikle pilotaktioner, hvor der ses på hele ruten, og hvori forvaltninger og sociale aktører fra oprindelses-, transit- og bestemmelseslandene deltager.

3.10.

EØSU finder udviklingen af operationelle partnerskaber til bekæmpelse af menneskehandel med tredjelande interessant, men påpeger, at disse aftaler hverken må krænke EU's grundprincipper eller indgås med lande, hvor der finder systematiske menneskerettighedskrænkelser sted.

3.11.

EØSU mener, at det med den fornyede EU-handlingsplan for bekæmpelse af smugling af migranter (2021-2025) lykkes at afdække de risici, som denne kriminelle aktivitet udgør, og den hastighed, hvormed smuglernetværk tilpasser sig omstændighederne og bruger nye teknologier til deres størst mulige fordel.

3.12.

EØSU er enig i, at efterspørgslen må elimineres med henblik på at ramme menneskesmuglernes fortjeneste, som fastsat i den fornyede handlingsplan. EØSU advarer imidlertid imod de problemer, der kan opstå, hvis der ensidigt fokuseres på udbudssiden (smuglernetværk) uden at forstå behovet for strukturelle reformer med henblik på at mindske efterspørgslen. I den forbindelse påpeger EØSU, at lovlige, effektive og sikre kanaler såvel som beskyttelse af retten til asyl er afgørende for at komme en stor del af denne ulovlige forretning til livs.

3.13.

EØSU er bekymret for, at bedre forebyggelse af smugling — et mål, som EØSU er enig — kan svække de mekanismer, der bistår sårbare migranter. EØSU fremhæver, at partier og regeringer gennem de seneste måneder i flere og flere tilfælde har forsøgt at kriminalisere solidaritetshandlinger. EØSU påpeger, at beskyttelse af sårbare mennesker og tilvejebringelse af lægehjælp (12) og solidaritet ikke bør kriminaliseres og behandles på samme måde som smuglernetværk (13).

3.14.

EØSU er af den opfattelse, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod ofrene for smugling, navnlig de mere sårbare af ofrene, såsom (uledsagede) mindreårige (14), personer med handicap og kvinder (15). Udvalget opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde et direktiv om beskyttelse af uledsagede mindreårige, så barnets tarv varetages bedst muligt. Desuden bør den rolle, som civilsamfundets aktører, sociale organisationer og NGO'er spiller i at hjælpe og støtte ofre for menneskesmugling, anerkendes som humanitært arbejde, der understøtter EU's principper.

3.15.

EØSU anerkender, at planen også er relevant for og klart tager fat på de aktuelle problemer, der er forbundet med instrumentalisering af migration, når det er åbenbart, at statslige aktører er direkte involveret. I lighed med Europarådet fordømmer EØSU (16) også på det kraftigste, at migranter og asylansøgere bruges som redskaber til at destabilisere, sådan som vi for nylig har set ved grænsen til Marokko og navnlig Belarus (17).

3.16.

EØSU påpeger, at medlemsstaterne i tillæg til EU-retten altid skal overholde internationale forpligtelser, herunder Genèvekonventionen fra 1951 og New York-protokollen fra 1967, der fastlægger retten til asyl.

3.17.

Udlægningen af migration som en trussel samt den diskurs, der fremstiller migranter som en fare, dehumaniserer mennesker og tilgodeser udelukkende dem, der ønsker at udnytte dem af geostrategiske eller nationale politiske årsager.

3.18.

EØSU beklager, at bekæmpelse af smugling af migranter er en større prioritet end bekæmpelse af menneskehandel, som fortsat er den mest indbringende kriminelle aktivitet, og som ikke blot krænker menneskerettighederne, men også udgør en reel trussel mod den nationale sikkerhed, økonomiske vækst og bæredygtige udvikling (18).

Bruxelles, den 23. marts 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Kommende EØSU-udtalelse REX/554.

(2) CPME-udtalelse om kriminalisering af solidaritetshandlinger. Se også Europa-Parlamentets rapport (2019): Fit for purpose? The Facilitation Directive and the criminalisation of humanitarian assistance to irregular migrants: 2018 update.

(3) Artikel 6 i FN's protokol om bekæmpelse af smugling af migranter til lands, ad søvejen og ad luftvejen, som supplerer FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet.

(4) Global Initiative (2021), The Global Illicit Economy.

(5) EUT C 517 af 22.12.2021, s. 86.

(6) Direktiv 2009/52/EF.

(7) COM(2020) 605 final.

(8) COM(2021) 170 final.

(9) COM(2021) 171 final.

(10) CPME-udtalelse om kriminalisering af solidaritetshandlinger. Se også Europa-Parlamentets rapport (2019): Fit for purpose? The Facilitation Directive and the criminalisation of humanitarian assistance to irregular migrants: 2018 update.

(11) Artikel 6 i FN's protokol om bekæmpelse af smugling af migranter til lands, ad søvejen og ad luftvejen, som supplerer FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet.

(12) CPME-udtalelse om kriminalisering af solidaritetshandlinger. Se også Europa-Parlamentets rapport (2019): Fit for purpose? The Facilitation Directive and the criminalisation of humanitarian assistance to irregular migrants: 2018 update.

(13) Ekspertrådet om NGO-lovgivning på Europarådets INGO-konference: Using criminal law to restrict the work of NGOs supporting refugees and other migrants in Council of Europe Member States (2019).

(14) EUT C 429 af 11.12.2020, s. 24.

(15) Mål 9 i den globale aftale om sikker, velordnet og regulær migration: Styrke den transnationale indsats over for menneskesmugling. Også punkt 25(c) om at udvikle køns- og børneorienterede protokoller for samarbejde langs migrationsruterne med trinvise foranstaltninger til at identificere og bistå smuglede migranter på passende vis.

(16) JOIN(2021) 32 final, Reaktion på statsstøttet instrumentalisering af migranter ved EU's ydre grænser.

(17) https://www.eesc.europa.eu/en/news-media/presentations/eesc-expresses-its-concern-about-situation-border-belarus

(18) J. Bigio & R.B. Vogelstein (2021), Ending Human Trafficking in the Twenty-First Century, Council on Foreign Relations.

29.7.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/95

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Meddelelse om bedre arbejdsvilkår med henblik på et stærkere socialt Europa — udnyttelse af alle digitaliseringens fordele for fremtidens arbejde

(COM(2021) 761 final)

og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde

(COM(2021) 762 final)

(2022/C 290/16)

Ordfører:

Cinzia DEL RIO

Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 17.1.2022 Rådet for den Europæiske Union, 4.5.2022
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	7.3.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	23.3.2022
Plenarforsamling nr.	568
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	149/80/18

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Covid-19-pandemien har rettet lyset mod nogle ændringer på arbejdsmarkedet, som allerede var undervejs, og fremskyndet udbredelsen af alle former for platformsarbejde og dermed styrket væksten i og indvirkningen af den digitale økonomi.

1.2.

EØSU bifalder Kommissionens forslag til direktiv om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde (COM(2021) 762) som led i gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Formålet med denne lovforanstaltning bør være at fastlægge klare kriterier for klassificering af ansættelsesforhold og for regulering af anvendelsen af algoritmer, og den bør sikre adgang til social beskyttelse og arbejdstagerbeskyttelse og -rettigheder.

1.3.

EØSU har allerede i en række tidligere udtalelser, som er relevante for denne udtalelse, fremhævet de muligheder og udfordringer, der følger med platformsarbejde, samt behovet for at fastlægge klare og rimelige regler for at sikre fair konkurrence på det indre marked, effektiv gennemførelse af arbejdstagernes rettigheder og bedre arbejdsvilkår. Det overordnede mål er at håndhæve og styrke det indre marked ved at sikre lige vilkår for alle aktører.

1.4.

EØSU har understreget, at platformsøkonomien åbner muligheder for både virksomheder og arbejdstagere. Virksomheder kan nå nye markeder, mindske omkostningerne og udnytte innovation inden for digitale teknologier og adgangen til global og lokal arbejdskraft med henblik på at blive mere effektive og øge produktiviteten. Arbejdstagerne får nye indkomst- og jobmuligheder, hvilket bliver stadig vigtigere og endog kritisk for udsatte grupper som unge, migranter og kvinder. Disse udfordringer skal tackles på en måde, der er socialt bæredygtig.

1.5.

De bekymringer, der er blevet givet udtryk for, i forhold til arbejdsvilkårene i platformsøkonomien er bl.a. mere begrænset adgang til social beskyttelse og socialsikringsdækning, arbejdsmiljørisici, usikkert arbejde, opsplittet arbejdstid, utilstrækkelige indkomstniveauer og vanskeligheder med at sikre anerkendelsen af kollektive rettigheder. Disse bekymringer skal der tages hånd om, og der skal udvikles afbalancerede løsninger på de rette niveauer — europæisk, nationalt og gennem kollektive forhandlinger, der omfatter platformene. EØSU mener, at det er nødvendigt at sikre lige behandling mellem »traditionelle« virksomheder og virksomheder, der anvender digitale midler baseret på algoritmisk styring til tilrettelæggelse af arbejdstid og forholdene på arbejdspladsen: ledelse, kontrol og/eller organisatoriske beslutninger.

1.6.

Digitale arbejdsplatforme forekommer i forskellige størrelser. For små og mellemstore platformsvirksomheder er der nogle andre udfordringer, som skal tages i betragtning, herunder udfordringer forbundet med omkostningerne til infrastruktur og administration og med at tilpasse sig den digitale omstilling.

1.7.

EØSU anerkender, at fleksibel arbejdstid kan være et positivt aspekt af platformsarbejde, især for dem, der bruger platformsarbejde som en ekstra indtægtskilde. Men fleksibilitet bør altid været baseret på de grundlæggende sociale standarder og arbejdsstandarder, der er garanteret i EU-retten.

1.8.

EØSU er enig i, at den juridiske klassificering af ansættelsesforholdet og den klare skelnen i forhold til reel selvstændig virksomhed er afgørende for den juridiske sikkerhed for såvel virksomheder som arbejdstagere og for garantien for arbejdstagerrettigheder og -beskyttelse. Dette spørgsmål behandles imidlertid forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat. Lovbestemmelser for bestemte områder, retsafgørelser i arbejdskonflikter og kollektive overenskomster inden for udvalgte segmenter af platformsarbejde giver sig udslag i fragmenteret lovgivning i EU og i forskelle i, hvordan platformsarbejdere behandles i de forskellige medlemsstater. Det er nødvendigt klart at kunne identificere den juridisk ansvarlige arbejdsgiver både i forhold til skat og sociale bidrag og med henblik på at etablere kollektive forhandlingsprocesser.

1.9.

I EU bør de samme udfordringer ikke reguleres forskelligt. EØSU bakker op om Kommissionens mål med lovforslaget om at gøre op med de meget forskellige regler i medlemsstaterne.

1.10.

EØSU understreger, at de nye regler i direktivet skal være baseret på EU-lovgivningen på det sociale område og indeholde klare definitioner, som ikke må være i strid med EU-retten, kollektive overenskomster og retspraksis ved domstolene i de enkelte medlemsstater. Direktivet bør fastlægge en klar retlig ramme, der kan tilpasses på nationalt niveau i overensstemmelse med national lovgivning og praksis og især fremme kollektive overenskomstforhandlinger.

1.11.

Udtalelsen kommer desuden især ind på følgende elementer i forslaget til direktiv:

Klassificeringskriterier: EØSU understreger, at klassificeringskriterierne i forslagets artikel 4 ikke afspejler dynamikken og den hurtige udvikling på det digitale marked og løbende vil skulle opdateres, hvilket gør dem vage og tvetydige. Det ville være mere hensigtsmæssigt at fastslå, at formodningen om ansættelse gælder for arbejdstagere, der leverer deres arbejdskraft og/eller tjenester under en digital platforms ledelse, kontrol og/eller mulighed for at tilrettelægge arbejdet ved hjælp af algoritmisk styring, og følgelig fastsætte kriterierne derefter. EØSU er enig i muligheden for, at platformene kan afkræfte formodningen om ansættelse.

1.12.

EØSU påpeger, at algoritmisk styring, der i betydelig grad påvirker arbejdstagerne, er et specifikt aspekt, der måske ikke kan anvendes til at fastslå formodningen om et ansættelsesforhold, når der er tale om eventuelle registrerede udøvere af liberale erhverv eller medlemmer af nationale sammenslutninger for liberale erhverv.

1.13.

Regler for algoritmisk styring: EØSU er enig i, at algoritmisk styring har betydelig indflydelse på arbejdsvilkårene, og at der for arbejdstagere og virksomheder bør være gennemsigtighed og ansvarlighed. Algoritmisk styring bruges til at overvåge, tildele opgaver, give direkte instrukser, som begrænser graden af autonomi, og evaluere arbejdstagerne på bl.a. deres resultater og adfærd samt deres indtjening og arbejdsvilkår, hvilket endda kan munde ud i afskedigelse. Det bør af direktivet udtrykkeligt fremgå, at de i kapitel 3 fastlagte rettigheder gælder i alle situationer, hvor algoritmisk styring anvendes i en ansættelsessammenhæng.

1.14.

EØSU mener, at alle platformsarbejdere bør være garanteret retten til dataportabilitet og til at downloade deres data fra platformene, herunder data om færdigheder. Derudover bør der tilføjes yderligere bestemmelser vedrørende udøvelse af retten til gennemgang af automatiserede eller halvautomatiserede beslutninger. Beslutninger, der kan have store virkninger for et arbejdsforhold, bør træffes af mennesker. EØSU sætter pris på, at Kommissionens forslag peger i denne retning.

1.15.

EØSU understreger vigtigheden af effektiv håndhævelse gennem et stærkere samarbejde mellem databeskyttelsesmyndigheder og arbejdstilsyn og behovet for at præcisere, hvor ansvaret ligger, herunder i grænseoverskridende situationer.

1.16.

Kollektive rettigheder: EØSU understreger, at der i direktivets artikel 14 udtrykkeligt bør henvises til fagforeninger, som har ret til at føre kollektive forhandlinger. Derudover bør retten til information og høring og retten til kollektive forhandlinger udvides til alle platformsarbejdere.

1.17.

Direktivet bør garantere retfærdige opsigelsesprocedurer for platformsarbejdere og informations- og høringsprocedurer i tilfælde af kollektive afskedigelser.

1.18.

I overensstemmelse med målene i den europæiske dagsorden for færdigheder understreger EØSU vigtigheden af hensigtsmæssig undervisning og information for platformsarbejdere eventuelt på forskellige sprog i, hvordan man anvender og arbejder på den pågældende platform, og i forbedring af deres digitale færdigheder.

2. Indledning — Baggrund

2.1.

Covid-19-pandemien har fremskyndet udbredelsen af platformsarbejde og rettet lyset mod nogle ændringer på arbejdsmarkedet, som allerede var undervejs. EØSU har allerede understreget, at platformsøkonomien åbner muligheder for både virksomheder og arbejdstagere. Digitale arbejdsplatforme, som formidler arbejde er hurtigt vundet frem i en række økonomiske sektorer. Virksomheder kan nå nye markeder, mindske omkostningerne og udnytte innovation inden for digitale teknologier og adgangen til global og lokal arbejdskraft med henblik på at blive mere effektive og øge produktiviteten. Arbejdstagerne får nye indkomst- og jobmuligheder, hvilket bliver stadig vigtigere og endog kritisk for udsatte grupper som unge, migranter og kvinder.

2.2.

Der er imidlertid også udfordringer knyttet til arbejdstagerrettigheder, beskatning, fordelingen af velstand og bæredygtighed, og de skal tackles på EU-niveau (1). Platformsarbejde er ved at blive et vigtigt element i den nye række af produktive økonomiske aktiviteter, som er knyttet til den digitale udvikling og digitaliseringen. I en række tidligere udtalelser (2) har EØSU allerede fremhævet muligheder og risici, som er relevante for denne udtalelse, og efterlyst lovforanstaltninger på EU-niveau med klare definitioner af kriterierne for klassificering af beskæftigelsesforhold, regulering af anvendelsen af algoritmer og adgang til social beskyttelse og arbejdstagerbeskyttelse og -rettigheder.

2.3.

Den svage økonomiske stilling for mange arbejdstagere på en lang række forskellige digitale arbejdsplatforme øger arbejdsmiljørisiciene (3) og jobusikkerheden (4), men det er en situation, der er svær at definere inden for præcise og specifikke nationale geografiske grænser. Desuden sker der en svækkelse af den generelle beskyttelse af og de sociale beskyttelsesmekanismer for ikkestandardmæssige og atypiske arbejdstagere i de fleste retssystemer i EU.

2.4.

EØSU anerkender, at fleksibel arbejdstid kan være et positivt aspekt ved platformsarbejde, især for dem — og navnlig for unge — der bruger platformsarbejde som en ekstra indtægtskilde. Men fleksibilitet bør altid være baseret på respekt for de grundlæggende sociale standarder og arbejdsstandarder, der er garanteret i EU-retten, og kan reguleres af national lovgivning eller kollektive overenskomster på grundlag af EU's relevante retlige rammer. Det er især nødvendigt i forhold til de unge, hvis arbejdstid er splittet op, og som har en lav eller utilstrækkelig indkomst og behov for at optjene sociale bidrag til deres fremtidige pensioner (5).

2.5.

De meget forskellige beskæftigelsesforhold, der opstår og udvikles på de digitale arbejdsplatforme i de enkelte medlemsstater, gør det vanskeligt at finde en ensartet national løsning, hvorunder der tages højde for den nødvendige sociale beskyttelse, de påkrævede sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger på arbejdspladsen, tilstrækkelige indkomstniveauer, passende arbejdstid og anstændige arbejdsvilkår. Disse forskellige måder at arbejde på og forskellige former for lav individuel og kollektiv beskyttelse på nationalt niveau er mangedoblet på EU-niveau og skaber dermed forudsætninger for social dumping og illoyal konkurrence, som truer selve effektiviteten af de europæiske og nationale standarder for beskyttelse af arbejdstagere.

2.6.

Digitale arbejdsplatforme kan inddeles i to brede kategorier: onlineplatforme og stedbaserede platforme. De er forskellige i størrelse. For små og mellemstore platformsvirksomheder er der nogle andre udfordringer, som skal tages i betragtning, herunder udfordringer forbundet med omkostningerne til infrastruktur og administration og med at tilpasse sig den digitale omstilling.

2.7.

Antallet af personer, der arbejder for arbejdsgivere, der anvender onlineplatforme, er støt stigende, ikke kun i Den Europæiske Union, men i hele verden (6). Som ILO og Eurofound har påvist, er udfordringerne for de traditionelle virksomheder bl.a. illoyal konkurrence fra platformene, hvoraf nogle ikke beskattes efter de almindelige regler og heller ikke er omfattet af anden lovgivning, der vedrører deres arbejdsstyrke. Dertil kommer, at en betydelig mængde retspraksis dokumenterer, at nogle platformsforretningsmodeller skaber konkurrencefordele ved at søge at undgå gældende lovgivning. Det kan være arbejdsmarkeds- eller miljølovgivningen eller den økonomiske lovgivning (7). En sådan strategi bidrager ikke til økonomisk bæredygtighed på lang sigt og undergraver den fair konkurrence mellem især store og små eller mindre platformsvirksomheder.

2.8.

Modellen med »onlineplatforme« vil fremover vinde indpas i stadig flere sektorer og erhverv i kraft af den digitale omstilling, som EU bakker stærkt op om. EØSU har gentagne gange understreget (8), at god regulering af det indre marked skal håndhæves og styrkes ved at sikre lige vilkår for alle aktører, og at digitaliseringen skal komme arbejdstagere og virksomheder til gode. Det er vigtigt at udvikle en lovramme, der garanterer sikre, retfærdige og sunde arbejdsmiljøer og -vilkår gennem et system med klart definerede rettigheder, ansvar og pligter.

2.9.

Alle arbejdstagere har ret til rimelige og anstændige arbejdsvilkår. Dette er et grundlæggende princip i den internationale arbejdsret og EU-retten. I overensstemmelse med artikel 4 i direktiv (EU) 2019/1152 har arbejdstageren ret til at blive underrettet af arbejdsgiveren om de væsentligste punkter i arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet. For arbejdstagere, der beskæftiges via en platform, skal der gælde samme arbejdsretlige bestemmelser som dem, der er gældende i det land, hvor tjenesteydelsen leveres.

2.10.

Det centrale spørgsmål er derfor den klare definition af »arbejdstager« og den klare sondring mellem »arbejdstager« og reelt »selvstændig erhvervsdrivende«. Virkningen og effektiviteten af hele lovrammen for direktivforslaget afhænger af, at disse definitioner er klare. De nævnte undersøgelser (9) viser, at arbejdstagere i mange tilfælde bliver bedt om at registrere sig som selvstændige, og udfordringen består i at forhindre proformaselvstændig beskæftigelse. Arbejdstagere bør få den nødvendige information til, at de kan vælge, om de ønsker at være reelt selvstændige eller ej. Den kommissionsundersøgelse, der omtales i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene Impact Assessment Report on improving working conditions in platform work viser, at 5,5 mio. platformsarbejdere anslås at være forkert klassificeret som selvstændige.

2.11.

Spørgsmålet om den juridiske klassificering af beskæftigelsesforhold behandles forskelligt i medlemsstaterne. Risikoen for fejl i den juridiske klassificering af beskæftigelsesforhold skyldes hovedsagelig manglen på lovgivning i de nationale retssystemer og den manglende juridiske klarhed. Indtil videre er ingen medlemsstat gået dybt ned i spørgsmålet om den juridiske klassificering af platformsarbejde. Nogle medlemsstater (Italien, Spanien og Frankrig) har valgt sektorspecifik lovgivning og fokuseret på transport- og leveringsplatforme. Et stort antal medlemsstater (Belgien, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene og Sverige) har forsøgt at afklare arbejdsmarkedsrelationer, hvor der er usikkerhed om klassificeringen, gennem lovgivning, administrative retsakter eller retspraksis, men de vedrører den generelle situation på arbejdsmarkedet uden at tage højde for de særlige forhold ved platformsarbejde. I Italien og Spanien har kollektive overenskomstforhandlinger spillet en vigtig rolle med specifikke aftaler og protokoller, der har foregrebet konkrete lovbestemmelser.

2.12.

Vurderingen af, at den eksisterende nationale lovgivning i de forskellige EU-lande ikke rækker til at regulere de forskellige jobprofiler på digitale platforme, bekræftes af de næsten 100 retssager, som arbejdstagere og/eller deres fagforeningsrepræsentanter har indledt, og af de mange forskellige løsninger, der findes i retspraksis i mange europæiske lande, hvoraf nogle slår fast, at der er tale om selvstændigt arbejde, mens stadig flere anerkender, at der består et ansættelsesforhold, og andre igen juridisk betragter det som noget, der ligger midt imellem (10). Selv om disse retssager ofte har ført til modstridende resultater, vedrører de overvejende leverings- og kørselstjenester (platformstjenester på stedet), og i de fleste tilfælde defineres personer, der arbejder på platforme, som arbejdstagere (navnlig inden for transport og levering, som er de sektorer, hvor kontrakter og fagforeninger sikrer den største beskyttelse).

2.13.

Et andet centralt spørgsmål er, hvordan den algoritmiske styring, der er indbygget i forretningsmodellen for de digitale arbejdsplatforme, indvirker på arbejdsvilkårene (11). Der bør være fokus på at sikre, at der for arbejdstagere og virksomheder er gennemsigtighed og ansvarlighed i forhold til algoritmer.

2.14.

Enkelte medlemsstater har truffet foranstaltninger til at forbedre denne situation ved at gennemføre lovgivningsinitiativer, der specifikt vedrører algoritmisk styring på arbejdspladsen (IT, ES). Samtidig håndterer en række medlemsstater (AT, BE, CY, CZ, DK, EE, FI, DE, IE, LV, LT, LU, NL, SV) algoritmisk styring ved at træffe foranstaltninger inden for rammerne af politikker vedrørende privatlivets fred, databeskyttelse og ikkeforskelsbehandling. I flere lande er der afsagt relevante retsafgørelser (FR, IT, NL, PL og LU) (12). Fragmenteringen af den eksisterende lovgivning i EU betyder også, at digitale arbejdsplatforme, der opererer i forskellige lande, er underlagt forskellige regler. I betragtning af at platformsøkonomien er fleksibel, mobil og i hastig udvikling vil dette fravær af en fælles tilgang skabe vanskeligheder i forhold til at opretholde lige vilkår i medlemsstaterne.

2.15.

På den baggrund hilses EU-institutionernes initiativ velkommen, især den pakke af foranstaltninger, som Kommissionen fremlagde den 9. december 2021, rettet mod at forbedre arbejdsvilkårene på platforme som led i gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Kommissionens initiativ anerkender, at det haster med at afhjælpe forskellene i behandlingen mellem medlemsstaterne, tager fat på de problematiske forhold, der er beskrevet ovenfor, og indeholder et lovgivningsforslag i form af et direktiv.

3. Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU er enig i Kommissionens beslutning om at udarbejde et forslag til direktiv, hvis anvendelsesområde omfatter platformsarbejde, der udvikles både via onlineplatforme (f.eks. juridiske tjenester, oversættelsestjenester, freelancere osv.) og via platforme på stedet, hvor arbejdstageren skal levere en fysisk tjeneste (f.eks. taxaer, levering, tjenester i hjemmet). Som det klart fremgår af betragtning 49 til forslaget til direktiv, er behovet for et direktiv snarere end ikkebindende juridiske instrumenter begrundet i, at der er enorme forskelle i situationen, arbejdsvilkårene og lovgivningen i medlemsstaterne. Det gælder især i forhold til at sikre, at arbejdstagerne er formelt og reelt dækket under de sociale sikringssystemer, og at disse systemer er tilstrækkelige og gennemsigtige, da niveauerne for social beskyttelse er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat. Det store og stigende antal retssager og domme, der går i retning af at klassificere dette arbejde som et ansættelsesforhold, er et klart bevis på, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt klart reguleret, selv ikke i de enkelte nationale retssystemer. Målet om at forbedre arbejdsvilkårene på digitale platforme kan derfor ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af hver enkelt medlemsstat alene, men kan i overensstemmelse med nærhedsprincippet bedre nås på EU-plan.

3.2.

I betragtning 9 i forslaget til direktiv anføres det med rette, at »[n]år platformene opererer i flere medlemsstater eller på tværs af grænserne, er det ofte uklart, hvor platformsarbejdet udføres og af hvem. De nationale myndigheder har heller ikke let adgang til data om digitale arbejdsplatforme, herunder antallet af personer, der udfører platformsarbejde, deres beskæftigelsesstatus og deres arbejdsvilkår. Dette komplicerer håndhævelsen af gældende regler, herunder med hensyn til arbejdsret og social beskyttelse«. EØSU har allerede påpeget (13), at det vil være nødvendigt at oprette et register over platforme i alle medlemsstater og en europæisk database over store og små platforme.

3.3.

Disse juridiske usikkerheder kan i nogle situationer virke til fordel for, at der opstår og udbredes sort arbejde og beklagelige situationer med udnyttelse og konkurrence blandt arbejdstagere, som måske er udsat for ulovlig underleverandørpraksis. Disse arbejdstagere er ofte migranter, som objektivt set er svage og uvidende om minimumsrettigheder for beskyttelse. Forslaget til direktiv indeholder ikke en bestemmelse om underleverance og giver derfor ikke disse platformsarbejdere nogen som helst beskyttelse mod denne praksis (14).

3.4.

Ordlyden af Kommissionens forslag er imidlertid vag, generel og tvetydig på en række punkter. Den afspejler ikke de mål om at beskytte og garantere sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder, som klart er angivet i betragtningerne, især definitionen af en person, der arbejder via en digital platform (artikel 2 og 5) og arbejdstageres såvel som fagforeningsrepræsentanters ret til information og høring (artikel 9, der kun indeholder en udtrykkelig henvisning til direktiv 2002/14/EF). Indledningsvis skal det bemærkes, at forslaget til direktiv ofte sidestiller beskyttelsen af arbejdstagernes rettigheder med princippet om frihed til at drive virksomhed. Arbejdstagernes rettigheder og de grundlæggende friheder skal beskyttes behørigt i overensstemmelse med lovgivningen og chartret om grundlæggende rettigheder.

3.5.

EØSU mener, at direktivet må indeholde specifikke bestemmelser om arbejdsvilkår og social sikring baseret på princippet om ikkeforskelsbehandling, også i forhold til lignende og sammenlignelige arbejdstagere, der er beskæftiget i samme sektor. Dette vil fremme udviklingen af samme kontraktmæssige beskyttelse i sektorerne og bekæmpe forskellige former for social og skattemæssig dumping.

3.6.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen vil bestræbe sig på at støtte udvekslingen af god praksis i forbindelse med programmet for gensidig læring samt støtte Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds aktiviteter inden for rammerne af dens mandat, støtte medlemsstaterne i anvendelsen af og vejledningen om reglerne for koordinering af sociale sikringsordninger, hvor det er nødvendigt, og gennem EU-programmer (som f.eks. Horisont Europa) (15)].

3.7.

EØSU mener, at forslaget til direktiv bør fastlægge klare referencekriterier og principper som rettesnor for de nationale lovgivere og for at tilskynde til kollektive forhandlinger med henblik på at fastsætte regler, der skaber vished, sikkerhed og forudsigelighed i et stærkt digitaliseret produktionsmiljø. Disse regler skal sigte mod at skabe lige vilkår mellem digitale arbejdsplatforme og offlinetjenesteudbydere. De bør ikke være i strid med gældende EU-ret, ikke ændre indholdet af og anvendelsesområdet for de regler, der definerer beskæftigelseskarakteren af et tjenesteydelsesforhold i henhold til national lovgivning, kollektive overenskomster, nationale klassificeringssystemer og retspraksis ved domstolene i de enkelte medlemsstater og heller ikke undergrave den fair konkurrence mellem virksomheder.

3.8.

EØSU anser det også for nødvendigt at sikre ligebehandling mellem »traditionelle« virksomheder og virksomheder, der anvender digitale kontrolmidler baseret på algoritmisk datastyring, på grundlag af gennemsigtig og fair konkurrence mellem dem, og med en præcisering af ansættelsesstatus for arbejdstagere, der leverer tjenesteydelser og/eller udfører aktiviteter i disse sektorer. EØSU bifalder endvidere, at Kommissionen har som mål at præcisere status for og støtte reelt selvstændige. »Hvis det er nødvendigt, vil selvstændige også modtage støtte til at præcisere deres status«. Direktivet forventes at cementere den autonomi, der er forbundet med selvstændig beskæftigelse, og støtte selvstændiges evne til at drage fordel af deres iværksættermuligheder, f.eks. ved at opbygge deres kundekreds. De, som allerede er reelt selvstændige, vil bevare de fordele, der er forbundet med deres beskæftigelsesstatus (16).

3.9.

Det er derfor afgørende, at anvendelsesområdet (i artikel 1) forbedres og gøres mindre tvetydigt for at sikre, at direktivet finder anvendelse på alle digitale platforme, der formidler arbejdskraft. Det er nødvendigt klart at identificere den egentlig og juridisk ansvarlige arbejdsgiver bl.a. med hensyn til skat og sociale bidrag og for at kunne etablere kollektive forhandlingsprocesser, hvor der også tages højde for de særlige forhold for mikroplatforme og små platforme.

Henvisningen til tilrettelæggelse af det arbejde, der udføres af enkeltpersoner, kan føre til uønsket udelukkelse af visse digitale platforme.

4. Kapitel 4 — Særlige bemærkninger

4.1.

I denne udtalelse vil navnlig følgende aspekter af forslaget til direktiv blive analyseret:

—	kriterierne for klassificering som arbejdstager

—	algoritmisk styring

—	kollektive rettigheder.

4.2. Klassificeringskriterier

4.2.1.

Forslagets artikel 4 fastsætter kriterierne for formodningen om, at arbejdsrelationen er et ansættelsesforhold. EØSU bemærker, at de foreslåede kriterier bør afspejle dynamikken på det digitale marked og udviklingen i forretningsmodeller og arbejdsmetoder, og at de løbende vil skulle opdateres. Det er beklageligt at konstatere, at kriterierne i artikel 4 stadig overvejende er udtryk for forskellige former for kontrol, som den digitale platform udøver over arbejdstagerens arbejdsaktivitet. EØSU mener, at man ved at koble beskyttelsen af arbejdstagerne til udøvelsen af kontrol ikke i tilstrækkelig grad tager højde for og korrigerer magtubalancen mellem platformen og arbejdstagerne.

4.2.2.

Derudover overlader artikel 4 i forslaget for stor handlefrihed til platformene, da formodningen om et ansættelsesforhold knyttes til opfyldelsen af mindst to af de fem kriterier, men i en situation i hastig udvikling vil det være nemt at omgå disse kriterier. EØSU mener, at en klar definition af ansættelsesstatus selv for dem, der kun arbejder nogle få timer, ville garantere retten til social beskyttelse, sundhed og sikkerhed, retten til at tilrettelægge arbejdet og retten til kollektive forhandlinger, for så vidt angår de erlagte arbejdstimer, og således garantere den nødvendige fleksibilitet.

4.2.3.

Kriterierne bør mere præcist tage højde for risikoen for en forringelse af arbejdsstandarderne. Med henblik derpå vil det være ønskeligt med et enkelt kriterium for formodningen om et ansættelsesforhold, som platformen kan afkræfte på grundlag af artikel 5, der placerer den omvendte bevisbyrde hos den digitale platform, som skal bevise, at der er tale om selvstændig virksomhed. EØSU er enig med Kommissionen i, at det bør være platformene, der skal afkræfte formodningen om ansættelse.

4.2.4.

Der skal også være en tilstrækkelig beskyttelse af selvstændige arbejdstagere og reelle selvstændige beskæftigelsesforhold, som ikke defineres i direktivet. Der er mange forskellige former for platformsarbejde, som ikke kan omfattes af én enkelt kategori. Der er former for arbejde, der kan betragtes som svarende til ansættelse, og andre former for arbejde, hvortil der er brug for kvalificerede fagfolk, endda højt kvalificerede arbejdstagere, som i nogle lande kan sammenlignes med personer, der er opført i registre for liberale erhverv, eller medlemmer af nationale sammenslutninger for liberale erhverv. Algoritmisk styring, der i betydelig grad påvirker arbejdstagerne, er et specifikt aspekt, der måske ikke kan anvendes til definitionen af formodningen om et ansættelsesforhold, når der er tale om eventuelle registrerede udøvere af liberale erhverv eller medlemmer af nationale sammenslutninger for liberale erhverv.

4.2.5.

Det vil derfor være mere hensigtsmæssigt at fastslå, at formodningen om ansættelse på digitale arbejdsplatforme gælder de arbejdstagere, der leverer deres arbejdskraft og/eller tjenester under en digital platforms ledelse, kontrol og/eller mulighed for at tilrettelægge arbejdet ved hjælp af algoritmisk styring.

Platforme bør kunne afkræfte denne formodning om ansættelse ved at godtgøre, at de ikke — heller ikke indirekte eller implicit — i forretningsmæssigt øjemed udøver beføjelser til at tilrettelægge arbejdstagerens levering af tjenesteydelsen/arbejdskraft (17).

4.2.6.

Et almindeligt argument i retsafgørelser fra nationale høje domstole, hvori det anerkendes, at der er tale om et ansættelsesforhold, er, at platformen, og mere specifikt algoritmen, fuldt ud udøver en form for tilsyn med udførelsen af den tjeneste, der leveres af arbejdstageren. Dette er således tegn på, at den tjenesteydelse, der udføres ved arbejdet, er fuldt integreret i platformens virksomhed. Alene dette forhold underbygger behovet for at opveje de ovennævnte kontrolbeføjelser med passende individuelle og kollektive garantier til alle arbejdstagere, der leverer deres arbejdskraft og/eller tjenester via digitale platforme.

5. Specifikke bemærkninger og anbefalinger vedrørende algoritmisk styring

5.1.

Algoritmisk styring behandler en betydelig mængde data og bruges til at overvåge, tildele opgaver, give direkte instrukser, som begrænser graden af autonomi, og evaluere arbejdstagerne på bl.a. deres resultater og adfærd samt deres indtjening og arbejdsvilkår, hvilket endda kan munde ud i afskedigelse. EØSU glæder sig over, at principperne i GDPR — den generelle forordning om databeskyttelse — anvendes i forslaget til direktiv, og mener, at direktivet i overensstemmelse med artikel 9 i GDPR klart bør forbyde behandling af følsomme personoplysninger, herunder politiske holdninger og fagforeningsmedlemskab. Det bør udtrykkeligt fremgå af direktivet, at de rettigheder, der er fastsat i kapitel 3, finder anvendelse i alle tilfælde af algoritmisk styring, også når platformen formår at bevise, at den ikke — heller ikke indirekte eller implicit — i forretningsmæssigt øjemed udøver beføjelser til at tilrettelægge arbejdstagerens levering af tjenesteydelsen, og at det derfor kan formodes, at der ikke er tale om et ansættelsesforhold.

5.2.

De systemer, der anvendes af digitale arbejdsplatforme, beror ofte i et vist omfang på kunstig intelligens (AI). Da platformene skal overholde bestemmelserne i såvel direktivet som AI-retsakten (en produktmarkedsforordning), opfordrer EØSU Kommissionen til at krydshenvise mellem det foreslåede direktiv og AI-retsakten for at undgå eller afklare eventuelle uoverensstemmelser og smuthuller.

5.3.

EØSU opfordrer endnu en gang (18) Kommissionen til at præcisere ansvarsområderne for alle parter, der beskæftiger sig med spørgsmål om sundhed og sikkerhed, databeskyttelse, forsikring og juridisk ansvar, med henblik på at evaluere, tilpasse og harmonisere de eksisterende regler. EØSU har tidligere bemærket, at de algoritmer, der anvendes af platforme, bør behandles på samme måde som mundtlige eller skriftlige instrukser inden for konventionelt arbejde (19).

5.4.

Retten til gennemgang af automatiserede eller halvautomatiserede beslutninger er yderst velkommen. For at denne ret kan udøves i praksis mener EØSU dog, at Kommissionen bør tilføje bestemmelser, der pålægger de digitale arbejdsplatforme, at de: a) udvikler deres algoritmer og systemer i henhold til princippet om »indbygget sikkerhed« og b) i overensstemmelse med begrundelsen for den foreslåede AI-retsakt fastsætter bestemmelser, der kræver, at digitale arbejdsplatforme lader deres algoritmer gennemgå en overensstemmelsesvurdering, både inden de tages i anvendelse og i forbindelse med arbejdstagerens levering af arbejdskraften eller tjenesteydelsen. Der bør anlægges en tværfaglig tilgang til overensstemmelsesvurderingen for at fremme en fælles vurdering foretaget af de eksperter, der er udpeget af fagforeningerne, platformen og arbejdsmarkedsmyndighederne, myndighederne med ansvar for social beskyttelse og andre relevante myndigheder. Når der opstår en konflikt i forbindelse med gennemgangen af en beslutning, der støtter sig på algoritmer, bør arbejdstagerne have adgang til uafhængig voldgift.

5.5.

EØSU mener imidlertid, at det i henhold til artikel 8 bør være muligt for arbejdstageren at lade sig repræsentere af sin fagforening i forbindelse med en menneskelig gennemgang af væsentlige beslutninger.

5.6.

Da platformens arbejdsmodel er afhængig af kundeanmeldelser, bør platformsarbejdere kunne overføre og anvende anmeldelser som vigtige data på tværs af platforme. EØSU mener, at alle platformsarbejdere bør sikres retten til dataportabilitet. Som noget endnu vigtigere bør direktivet sikre, at de kan bruge deres profil, herunder færdigheder, til at finde beskæftigelse uden for platformsøkonomien.

5.7.

Om Kommissionens forslag bliver en succes, afhænger af en effektiv håndhævelse. I henhold til det foreslåede direktiv skal der være et samarbejde mellem databeskyttelses- og arbejdsmarkedsmyndigheder. EØSU gør imidlertid Kommissionen opmærksom på, at det i adskillige lande ikke er databeskyttelsesmyndighedernes opgave at foretage tilbundsgående undersøgelser af arbejdsmarkedsspørgsmål, slet ikke når det gælder tilsyn og klageadgang. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at præcisere kompetencefordelingen nærmere og i den forbindelse tage højde for grænseoverskridende aspekter og arbejdstilsyn.

6. Kollektive rettigheder

6.1.

I kapitlet om håndhævelse henvises i direktivets artikel 14 til arbejdstagerrepræsentanter og ikke til fagforeninger. Det er et kritisk punkt, da det er vigtigt udtrykkeligt at henvise til fagforeningsrepræsentanter, så man undgår, at der opstår fagforeninger til lejligheden, og så arbejdstagerne ret til kollektiv repræsentation sikres, også i tilfælde af tvister.

6.2.

EØSU bemærker, at direktivet giver ret til information og høring. Artikel 9 henviser imidlertid kun til direktiv 2002/14/EF om indførelse af en generel ramme. Der bør også henvises direkte til direktiv 2001/23/EF om overførsel af virksomheder, direktiv 98/59/EF om kollektive afskedigelser og til direktiv 2009/38/EF om europæiske samarbejdsudvalg. EØSU bemærker, at alle platformsarbejdere (også dem, der ikke er i et ansættelsesforhold) i medfør af artikel 10 er omfattet af de arbejdstagerrettigheder, der er fastsat i direktivets kapitel 3, men at dette ikke gælder de informations- og høringsrettigheder, der er fastsat i artikel 9. Denne undtagelse kan ikke begrundes. Der er behov for en tydeligere definition af informations- og høringsrettigheder til at understøtte kollektive forhandlinger, som er en rettighed, der også skal gælde for alle platformsarbejdere (20).

6.3.

EØSU understreger, at retten til information og høring af arbejdstagerrepræsentanter (artikel 9) også bør sikres i forhold til de parametre, regler og instrukser, som ligger til grund for den algoritmiske styring eller de AI-systemer, der påvirker beslutningstagningen og vedtagelsen af beslutninger, der kan påvirke arbejdsvilkårene, adgangen til arbejde og bevarelsen af beskæftigelsen, herunder profilering.

6.4.

EØSU bemærker, at platformsarbejdere bør modtage hensigtsmæssig og specifik undervisning på forskellige europæiske sprog i, hvordan man anvender og arbejder på platformen, og de bør tilbydes kurser i relevante digitale færdigheder. Som fremhævet i en tidligere udtalelse (21) skal gennemførelsen af handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027 sikre en effektiv social dialog og høring af interessenter, respekt for og håndhævelse af arbejdstagerrettigheder samt arbejdstagernes ret til information, høring og deltagelse i udviklingen af digitale færdigheder og iværksætterkompetencer, navnlig inden for erhvervsrettet uddannelse, voksenuddannelse og medarbejderuddannelse med henblik på at mindske den kvalifikationskløft, virksomhederne står over for.

6.5.

Som nævnt i en tidligere udtalelse fremhæver EØSU i forbindelse med indførelsen af nye teknologier såsom robotter og intelligente maskiner i en undersøgelse betydningen af at informere og høre arbejdstagernes repræsentanter på forhånd og behovet for, at de ændringer, som disse teknologier medfører, ledsages af kollektive forhandlinger (22). Udvalget påpeger også, at direktivet om europæiske samarbejdsudvalg gør en sådan høring obligatorisk (23).

6.6.

Forhandlinger omfatter også sektorspecifikke kollektive forhandlinger, hvor en stor del af arbejdstagernes rettigheder fastlægges, men i forslaget til direktiv henvises der ikke til sektorspecifikke aftaler.

6.7.

Sikring af retfærdige opsigelsesprocedurer for platformsarbejdere og adgang til uafhængige tvistbilæggelsesmekanismer er vigtige mål, som bør medtages i lovrammen. I forslaget til direktiv henvises der kun til individuelle afskedigelser, men det bør også behandle spørgsmålet om informations- og høringsprocedurer i tilfælde af kollektive afskedigelser under henvisning til gældende EU-lovgivning (24).

Bruxelles, den 23. marts 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EUT C 286 af 16.7.2021, s. 70, punkt 2.7.

(2) EUT C 429 af 11.12.2020, s. 173; EUT C 220 af 9.6.2021, s. 1; EUT C 194 af 12.5.2022, s. 50; EUT C 517 af 22.12.2021, s. 61; EUT C 286 af 16.7.2021, s. 70.

(3) JRC COLLEEM II Survey.

(4) Kommissionsundersøgelse (2021).

(5) Det Europæiske Ungdomsforum — Position paper on Platform work.

(6) ILO-rapport The role of digital labour platforms in transforming the world of work, EUROFOUND-rapport 2018, Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene — data on the numbers and turnover that tripled with the pandemic (i henhold til ILO-data blev der i EU registreret en omsætning på 12 mia. i 2020), Endelig rapport fra CEPS 2021, Digital Labour Platforms in the EU; ETUI-studie 2021, The definition of worker in the platform economy: exploring workers’ risks and regulatory solutions.

(7) EUT C 123 af 9.4.2021, s. 1, punkt 3.2.7.

(8) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 1, EUT C 123 af 9.4.2021, s. 1, EUT C 286 af 16.7.2021, s. 70, EUT C 367 af 10.10.2018, s. 15.

(9) Jf. fodnote 6.

(10) Som eksempler på afgørelser, der har fastslået, at arbejdsrelationen har ansættelsesmæssig karakter kan blot nævnes dom afsagt af den franske kassationsdomstol (Chambre sociale, nr. 374 af 4. marts 2020), som anerkendte den ansættelsesmæssige karakter af det arbejde, der udførtes af en Uber-chauffør, dom afsagt af Spaniens højesteret (Tribunal Superior de Justicia de Madrid, Sala de lo Social, Sentencia 40/2020 af 17. januar 2020), som anerkendte den ansættelsesmæssige karakter af arbejdsrelationen mellem cykelbude og Deliveroo-platformen, og dom afsagt af domstolen i Barcelona den 13. januar 2021, som anerkendte den ansættelsesmæssige karakter af beskæftigelsen af op til 748 cykelbude. Ifølge sidstnævnte afgørelse er det nødvendigt at finde nye parametre, som kan danne grundlag for vurderingen af forholdets karakter og det blev følgelig konkluderet, at timefleksibiliteten under alle omstændigheder er resultatet af et valg truffet med det formål at finde de tidspunkter, der er mest indbringende for virksomheden og absolut ikke har til formål at opretholde en bedre balance mellem arbejde og privatliv for budene, og at cykelbude derfor skal betragtes som ansatte. Ud over disse domme har afgørelser i Belgien, Italien og Nederlandene udelukket, at arbejdsforholdet er selvstændig virksomhed, da cykelbudenes påståede frihed i forbindelse med den konkrete udførelse af tjenesten er relativ.

(11) Kommissionens Study to support the impact assessment on improving working conditions in platform work.

(12) Kommissionens Study to support the impact assessment on improving working conditions in platform work.

(13) EUT C 429 af 11.12.2020, s. 173, punkt 1.15.

(14) Report Fairwork (2021); Fairwork response to the European Commission's Proposal for Directive on Platform Work.

(15) Jf. Kommissionens meddelelse.

(16) 9.12.2021, COM(2021) 761 final, Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Meddelelse om bedre arbejdsvilkår med henblik på et stærkere socialt Europa — udnyttelse af alle digitaliseringens fordele for fremtidens arbejde, s. 10, tekstboksen nederst på siden.

(17) Se definitionen i betragtning 30 i Kommissionens retningslinjer for konkurrenceret og kollektive overenskomstforhandlinger: iii) den omfatter som en nødvendig og væsentlig del tilrettelæggelsen af det arbejde, der udføres af enkeltpersoner, uanset om arbejdet udføres online eller på et bestemt sted. Platforme, der ikke tilrettelægger enkeltpersoners arbejde, men blot udgør et middel, hvorigennem soloselvstændige kan nå ud til slutbrugerne, udgør ikke digitale arbejdsplatforme. F.eks. betragtes en platform, der blot samler og viser de tjenesteudbydere (f.eks. blikkenslagere), der findes i et bestemt område, og dermed giver kunderne mulighed for at bruge deres tjenester efter behov, ikke som en digital arbejdsplatform, da den ikke tilrettelægger tjenesteudbyderes arbejde.

(18) EUT C 429 af 11.12.2020, s. 173.

(19) EUT C 429 af 11.12.2020, s. 173, punkt 1.8.

(20) EUT C 123 af 9.4.2021, s. 1, punkt 3.2.8.

(21) EUT C 286 af 16.7.2021, s. 27.

(22) EØSU-undersøgelse (2017).

(23) EUT L 122 af 16.5.2009 s. 28.

(24) Direktiv 98/59/EF og direktiv 2001/23/EF.

BILAG

Følgende modudtalelse opnåede mindst en fjerdedel af stemmerne, men blev forkastet under debatten (forretningsordenens artikel 43, stk. 2):

ÆNDRINGSFORSLAG 1

SOC/709 — Pakke om arbejdsvilkår — platformsarbejde

Hele udtalelsen erstattes:

1. Konklusioner

1.1.

Digitale arbejdsplatforme fremmer innovative tjenester og nye forretningsmodeller og skaber mange muligheder for forbrugere, virksomheder, arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende. Den digitale platformsmodel omfatter en bred vifte af aktiviteter, tjenester, opgaver og forretningsmodeller. Det betyder, at universalløsninger kan blive en hindring for innovation og investeringer i etableringen og udviklingen af digitale platforme i EU.

1.2.

EØSU anerkender behovet for at tackle nogle af de eksisterende udfordringer forbundet med digitalt platformsarbejde. Men enhver regulering af platformsarbejde bør være udformet med henblik på at bevare fleksibiliteten som en kritisk motivationsfaktor og tilvejebringe de nødvendige garantier for tilstrækkelig beskyttelse af arbejdstagerne, idet der også skal tages hensyn til, at platformsarbejde for mange er en supplerende aktivitet (1). Derfor er EØSU generelt tilhænger af den tilgang, som Kommissionen har valgt i pakken om arbejdsvilkår, dvs. brugen af forskellige instrumenter til at skabe de nødvendige gunstige betingelser for, at arbejdsvilkårene på de digitale platforme kan forbedres. På dette område er der også behov for tilstrækkelig adgang til social beskyttelse og sundhed og sikkerhed gennem korrekt gennemførelse af de to rådshenstillinger (2).

1.3.

Korrekt fastlæggelse af beskæftigelsesforholdet er rigtig nok et af de vigtigste spørgsmål, og der skal rettes op på eventuelle fejlklassificeringer, men det berører kun et mindretal af platformsarbejdere, sådan som det fremgår af Kommissionens tal, der viser, at der er en risiko for fejlklassificering af beskæftigelsesstatus for 5,5 mio. ud af 28,8 platformsarbejdere.

1.4.

EØSU mener imidlertid, at mange af de spørgsmål, der er omfattet af forslaget til direktiv, allerede behandles i eksisterende eller kommende EU-lovgivning, f.eks. databeskyttelse, arbejdstagernes ret til information og høring osv. Det betyder, at gennemførelsen af den eksisterende lovgivning skal styrkes og forbedres i det nødvendige omfang. Et nyt direktiv, hvori eksisterende rettigheder gentages, skaber kun forvirring og fragmentering af gældende EU-ret. Hvis det under gennemførelsen bliver klart, at der er behov for præciseringer, skal ændringerne foretages i de respektive EU-retsakter. I den henseende minder EØSU EU-institutionerne om, at EU især nu har behov for reel intelligent regulering og kontrol af konkurrenceevnen, så virksomhederne får mulighed for at innovere, vokse og skabe arbejdspladser og merværdi til vores samfund og økonomi.

1.5.

For at øge retssikkerheden og undgå unødvendige tvister bør der fokuseres på at præcisere de eksisterende nationale regler for og definitioner af arbejdstagerens status med respekt for de regler, der sikrer iværksættere og andre typer af selvstændige selvbestemmelse. En juridisk EU-definition af hvem, der er arbejdstager, og hvem, der er selvstændig platformsarbejder, vil ikke være hensigtsmæssig eller virkningsfuld, da den ikke vil kunne tage højde for de forskellige modeller i medlemsstaterne og holde trit med den dynamiske udvikling på arbejdsmarkedet. Det skaber større forvirring og juridisk usikkerhed og undergraver de nationale definitioner ved at indføre en specifik definition for en mindre gruppe af arbejdere på digitale platforme.

1.6.

En anden kilde til forvirring er, at man med direktivet forsøger at dække både arbejdstagere og selvstændige ved at indføre to særskilte definitioner for »personer, der udfører platformsarbejde« og »platformsarbejdere«. Det skaber også juridisk usikkerhed og kompleksitet, at forskellige kategorier af personer, der er omfattet af direktivet, blandes sammen og gives forskellige rettigheder og forpligtelser.

1.7.

Der er ingen begrundelse for at udviske grænsen mellem reelt selvstændigt arbejde og ansættelse ved at skabe regler, der har virkninger for iværksættere/selvstændige på grundlag af artikel 153 i TEUF, som på ingen måde er et hensigtsmæssigt retsgrundlag for at regulere forbindelser mellem virksomheder.

1.8.

I den formodning, der lægges til grund i forslaget til direktiv, anføres det, at når to ud af fem betingelser er opfyldt, formodes ethvert kontraktforhold retligt at være et ansættelsesforhold. Samtidig indeholder de foreslåede betingelser i artikel 4, stk. 2, i vidt omfang standard B2B-bestemmelser, f.eks. a) [øvre grænse for aflønning og honorar], c) [kontrol af kvaliteten af resultater], d) [valg af arbejdstid] og e) [mulighed for at etablere en kundebase]. Det betyder, at selv reelt selvstændige kan blive fejlklassificeret som ansatte, og derefter vil skulle afkræfte formodningen, hvis de ønsker fortsat at udøve deres virksomhed. Status som selvstændig kan kun bekræftes ved domstolene eller administrative procedurer, hvilket pålægger alle parter, herunder myndighederne, en unødvendig administrativ byrde.

1.9.

Indførelse af mekanismen for afkræftelse af den retlige formodning skaber forvirring og vil sandsynligvis forværre den juridiske klarhed, eftersom der allerede er medtaget en lignende mekanisme i direktivet om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår (3) som en af de muligheder, medlemsstaterne kan vælge.

1.10.

I stedet for de to ud af fem betingelser mener EØSU, at den rette fremgangsmåde er en vurdering i medlemsstaterne af betingelserne for fastsættelse af, om der er tale om ansættelsesstatus, i tråd med Domstolens retspraksis. I den henseende glæder EØSU sig over, at Kommissionen vil bestræbe sig på at støtte udvekslingen af god praksis.

1.11.

EØSU finder ikke, at et særskilt sæt af regler for spørgsmål forbundet med platformsarbejde og algoritmisk styring er hensigtsmæssigt eller nødvendigt. De eksisterende bestemmelser i den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) (4) og den kommende AI-retsakt sikrer også arbejdstagerne en lang række rettigheder til deres personoplysninger, og der fastlægges omfattende krav til risikostyring, menneskeligt tilsyn og gennemsigtighed for at mindske risiciene for sundheden og sikkerheden og de grundlæggende rettigheder. Unødvendige overlapninger og dobbeltregulering bør derfor undgås.

2. Generelle bemærkninger

2.1.

Under den hurtige omstilling af økonomien og virksomhederne er digitalisering blevet så afgørende, at den har vundet indpas i alle erhvervssektorer og berører hele værdikæden for produkter og tjenesteydelser i såvel store som små virksomheder og mikrovirksomheder. På arbejdsmarkedet er konsekvenserne heraf — som følge af nye måder at arbejde på og nye måder at drive forretning på — betragtelige, både hvad angår deres karakter og det tempo, hvori ændringerne sker.

2.2.

Digitale arbejdsplatforme kan effektivt matche udbud af og efterspørgsel efter arbejdskraft og tilbyde muligheder for at tjene til livets ophold eller få en ekstra indkomst. For forbrugerne betyder det bedre adgang til produkter og tjenesteydelser, som ellers ville være vanskelige at nå, samt adgang til et nyt og mere varieret udvalg af tjenesteydelser (5). Digitalt platformsarbejde skaber dog som en integreret del af de nye arbejdsformer, der er under udvikling, ikke blot muligheder, men også udfordringer, der kan kræve tilpassede løsninger.

2.3.

Platformsarbejderes arbejdsmarkedsstatus er en central problemstilling, som medlemsstaterne har behandlet i deres egen nationale retspraksis. Denne udvikling har skabt en række forskellige regler og domme baseret på forskellige nationale begreber, modeller og definitioner, hvilket blot afspejler og respekterer de nationale arbejdsmarkedssystemer og -praksisser. Der bør fokuseres på at præcisere de eksisterende nationale regler for og definitioner af arbejdstagerens status med respekt for de regler, der sikrer iværksættere og andre typer af selvstændige selvbestemmelse. I den henseende kan der også fremmes tiltag på EU-niveau, f.eks. udveksling af information, uddannelse og samarbejde mellem myndigheder. Også arbejdsmarkedets parter og platformene har en vigtig rolle at spille. Reguleringsrammerne kan tilpasses på det relevante niveau uden at underminere velfungerende national praksis og lovgivning. I det nødvendige omfang skal beskyttelsen af platformsarbejdere forbedres.

3. Generelle bemærkninger til forslaget til direktiv

3.1.

Den 9. december foreslog Kommissionen en række foranstaltninger for at forbedre arbejdsvilkårene for platformsarbejde og understøtte en bæredygtig vækst af digitale arbejdsplatforme i EU (6). SOC-sektionens udtalelse SOC/709, der blev vedtaget den 7. marts 2022, behandler kun forslaget til direktiv om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde. Derfor er fokus i denne modudtalelse også på det forslag.

3.2.

EØSU erkender, at den seneste udvikling inden for platformsøkonomien har medført nye udfordringer for dem, der arbejder via platformene. Som Kommissionen bemærker, spænder disse fra manglende gennemsigtighed og forudsigelighed i kontraktlige ordninger til sundheds- og sikkerhedsmæssige udfordringer, fejlklassificering af beskæftigelsesstatus eller utilstrækkelig adgang til social beskyttelse (7), hvortil kommer udfordringer som følge af algoritmisk styring af platformsarbejde.

3.3.

Forslaget til direktiv er imidlertid ikke det rette instrument som svar på disse udfordringer. Derudover synes forslagets hovedfokus klart at være på tjenesteydelser på stedet generelt, som leveres af udbringere, bude og kortuddannede, og der ses helt bort fra, at platformsarbejde spænder langt bredere. Forslaget til regulering er slet ikke tilpasset dem, der arbejder via platforme for onlinearbejde. Desuden er ikke taget højde for de mulige virkninger af EU-lovgivning for onlineplatforme, der kan levere tjenester fra lande uden for EU (8). Det mulige tab og udflytning af aktiviteter til lande uden for EU (f.eks. UK) bør som minimum evalueres.

3.4.

Udfordringerne bør primært tackles ved hjælp af — og ved om nødvendigt at styrke — gennemførelsen af de eksisterende regler og en eksisterende praksis. Derudover er der store muligheder for, at platformene selv iværksætter tiltag sammen med lokale partnere og arbejdsmarkedets parter. Det er noget, Kommissionen bør støtte.

3.5.

En juridisk EU-definition af hvem, der er arbejdstager, og hvem, der er selvstændig platformsarbejder, vil ikke være hensigtsmæssig eller virkningsfuld, da den ikke vil kunne tage højde for de forskellige modeller i medlemsstaterne og holde trit med den dynamiske udvikling på arbejdsmarkedet. Ved at indføre en specifik definition for en mindre gruppe af arbejdstagere vil det blot skabe forvirring og juridisk usikkerhed og undergrave de nationale definitioner.

4. Særlige bemærkninger til forslaget til direktiv

4.1. Anvendelsesområde og definitioner

4.1.1

Der er en klar risiko for, at direktivets anvendelsesområde og definitioner vil dække langt flere digitale platformsaktiviteter end tilsigtet. Direktivets vigtigste målgruppe synes at være aktiviteter for kortuddannet arbejdskraft, men med de foreslåede definitioner og kriterier vil alle kategorier af platformsarbejde være dækket, selv arbejde, der udføres af reelt selvstændige.

4.2. Korrekt fastlæggelse af beskæftigelsesstatus og retlig formodning

4.2.1

EØSU er enig i, at medlemsstaterne bør have de nødvendige mekanismer til at sikre »korrekt fastlæggelse af beskæftigelsesstatus for personer, der udfører platformsarbejde (…)«. EØSU har imidlertid alvorlige forbehold over for det foreslåede grundlag for den retlige formodning om eksistensen af et ansættelsesforhold, hvis to af de fem betingelser, der er opregnet i direktivet, er opfyldt.

4.2.2

EØSU mener, at især betingelserne i punkt a) [øvre grænse for aflønning og honorar], c) [kontrol af kvaliteten af resultater], d) [valg af arbejdstid] og e) [mulighed for at etablere en kundebase] er almindeligt anvendt i aftaler mellem virksomheder (B2B-aftaler) og vil føre til en situation, hvor reelt selvstændige underlægges formodningen om ansættelse og dermed tvinges til at blive ansatte.

4.2.3

Denne fremgangsmåde er i modstrid med den praksis om en samlet vurdering af betingelserne for et ansættelsesforhold, som anvendes i medlemsstaternes retspraksis. Desuden vil platformsarbejdere, som nævnt ovenfor, automatisk blive klassificeret som ansatte, hvilket vil fjerne den enkeltes mulighed for at vælge at blive selvstændig. Hindring af iværksætteraktiviteter bør ikke være i nogens interesse. Eftersom de fleste platformsarbejdere opfatter sig selv og ønsker at blive opfattet som selvstændige, er denne fremgangsmåde i strid med grundlæggende rettigheder og friheder såsom retten til selv at vælge beskæftigelse og retten til at arbejde og friheden til at drive virksomhed.

4.2.4

I betragtning af de forskellige nationale arbejdsmarkedssystemer, arbejdsretlige traditioner og retspraksis samt forskellige definitioner i f.eks. arbejdsretlige systemer og skatte- og socialsikringssystemer, er der en risiko for, at de fem betingelser i forslaget til direktiv ikke i tilstrækkelig grad afspejler kompleksiteten af de forskellige situationer. I stedet for to ud af fem betingelser foretrækker EØSU en samlet vurdering af betingelserne for fastsættelse af, om der er tale om ansættelsesstatus i tråd med den generelle tilgang i medlemsstaterne og Domstolens retspraksis.

4.3. Mulighed for at afkræfte den retlige formodning

4.3.1

EØSU opfatter muligheden for at afkræfte den retlige formodning som et redskab, der sandsynligvis vil skabe flere problemer end afklare komplekse juridiske situationer. Indførelse af denne mekanisme skaber forvirring, eftersom der allerede er medtaget en lignende mekanisme i direktivet om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår som en af de muligheder, medlemsstaterne kan vælge.

4.3.2

Muligheden for at afkræfte den retlige formodning sikrer ikke en rimelig balance mellem parterne i den dermed forbundne proces, eftersom platformen, der har bevisbyrden, i praksis vil få svært ved at bestride den retlige formodning som defineret ved de fem betingelser. Med henvisning til de forskellige nationale definitioner vil de fem betingelser og deres relevans sandsynligvis blive fortolket forskelligt i medlemsstaterne og dermed skabe en endnu mere kompleks, sammenstykket retspraksis i Europa. Da processen både kan foregå ved arbejdsretter og administrative domstole, der behandler sager om skat og social sikring, kan resultatet bliver mindre — og ikke mere — juridisk klarhed.

4.4. Algoritmisk styring

4.4.1

EØSU er enig i det af Kommissionen formulerede mål vedrørende information og gennemsigtighed med hensyn til brugen af algoritmer i platformsarbejde. EØSU finder imidlertid ikke, at et særskilt sæt af regler for spørgsmål forbundet med platformsarbejde er hensigtsmæssigt eller nødvendigt. De eksisterende bestemmelser i GDPR (9) og den kommende AI-retsakt (10) sikrer også arbejdstagerne en lang række rettigheder til deres personoplysninger, og der fastlægges omfattende krav til risikostyring, menneskeligt tilsyn og gennemsigtighed for at mindske risiciene for sundheden og sikkerheden og de grundlæggende rettigheder. Unødvendige overlapninger og dobbeltregulering bør derfor undgås.

4.4.2

Hvad angår formen på og indholdet af den information, som platformene skal fremlægge, bør det sikres, at platformene har den nødvendige manøvremargen til at bestemme, med hvilke tekniske midler informationen skal leveres. Det samme gælder metoderne til evaluering af risici og den menneskelige gennemgang af væsentlige beslutninger. Det bør endvidere sikres, at oplysningskravene vedrørende algoritmerne ikke gælder nogen som helst form for forretningshemmeligheder eller fortrolig information af nogen art. EØSU understreger også behovet for at åbne mulighed for lempelser for SMV'er i forhold til de administrative procedurer, der er påkrævet ved den algoritmiske styring (11). Det handler først og fremmest om længere frister for anmodninger om gennemgang af algoritmiske beslutninger og mindre hyppige opdateringer af relevant information.

4.5. Kollektive rettigheder

4.5.1

Formålet med forslaget er at sikre, at platformsarbejdere eller deres repræsentanter informeres og høres om beslutninger, der sandsynligvis vil føre til indførelse af væsentlige ændringer i anvendelsen af automatiserede overvågnings- og beslutningssystemer som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i direktivet. Med henblik derpå henvises der i direktivet til direktiv 2002/14/EF (12). Da der med denne henvisning åbnes mulighed for anvendelse af eksisterende informations- og høringsmekanismer fastlagt på nationalt niveau og for fremme af social dialog uden etablering af nye eller dobbelte mekanismer, kan denne løsning støttes. De digitale arbejdsplatformes ansvar for at afholde udgifterne til eksperten (artikel 9, stk. 3) er imidlertid ikke forenelig med de generelle regler for information og høring som fastlagt i direktiv 2002/14/EF.

4.6. Retsmidler

4.6.1

EØSU understreger behovet for at tydeliggøre forskellen mellem »arbejdstager« og »person, der udfører platformsarbejde«, især i forhold til retsmidler og håndhævelsen af direktivet. Artikel 18 indeholder de samme regler om beskyttelse mod afskedigelser for begge kategorier, hvilket kan føre til forvirring og manglende retssikkerhed, da retsmidlerne i arbejdsretten og aftaleretten i medlemsstaterne er baseret på forskellig lovgivning og derfor ikke de samme. På samme måde kan artikel 17 (Beskyttelse mod ugunstig behandling eller negative følger) medføre utilsigtede konsekvenser og problemer i medlemsstaternes retssystemer, hvis forskellige kontraktforhold skal behandles efter samme regler.

4.7. Ikkeforringelse og gunstigere bestemmelser

4.7.1

Med henblik på fremme af rimelige arbejdsvilkår for digitalt platformsarbejde understreger EØSU den rolle, som den sociale dialog og kollektive overenskomster spiller på de rette niveauer og inden for de beføjelser, det mandat og den autonomi, som arbejdsmarkedets parter har i medlemsstaterne. EØSU sætter derfor spørgsmålstegn ved begrænsningen af anvendelsesområdet for kollektive overenskomster til aftaler, der er mere fordelagtige for platformsarbejdere (artikel 20). Denne begrænsning griber ind i arbejdsmarkedsparternes autonomi.

Begrundelse

Denne tekst er et ændringsforslag, der giver udtryk for en opfattelse, som afviger fundamentalt fra den udtalelse, der er fremlagt af sektionen, og betragtes derfor som en modudtalelse. Der redegøres for årsagerne til, at Kommissionens forslag ikke er det rette instrument til at tackle udfordringerne ved digitalt platformsarbejde, og hvorfor det ikke i tilstrækkelig grad afspejler kompleksiteten af de mange forskellige situationer på platformene, som udvikler sig med stor hast. Derudover er sigtet med modudtalelsen at fremhæve de store mangler og udfordringer i forslaget til direktiv, især hvad angår den retlige formodning om ansættelsesstatus og algoritmisk styring.

Resultat af afstemningen:

For:	149
Imod:	80
Hverken for eller imod:	17

(1) Hvad angår farten i udviklingen konkluderer data indsamlet via COLLEEM I- og II-undersøgelserne, at platformsarbejde er støt, men langsomt stigende i Europa. Dernæst har kun en lille del — omkring 1,4 % — af befolkningen i den erhvervsaktive alder platformsarbejde som deres primære form for beskæftigelse. Ifølge den undersøgelse, der omtales i Kommissionens konsekvensanalyserapport, er der desuden en risiko for fejlklassificering af beskæftigelsesstatus for omkring 5,5 mio. ud af 28,8 mio. platformsarbejdere. Se JRC-publikationsdatabasen — Platform Workers in Europe Evidence from the COLLEEM Survey (europa.eu) og JRC-publikationsdatabasen — New evidence on platform workers in Europe (europa.eu), se COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT IMPACT ASSESSMENT REPORT. I undersøgelsen bestilt af Delivery Platforms Europe siger et flertal af kurerer (72 %), at platformsarbejdet er en supplerende aktivitet, idet 34 % gør det ved siden af studier, og en anden tredjedel (34 %) siger, at de bruger platformsarbejdet som supplement til indkomst fra andet fuldtids- eller deltidsarbejde. For to tredjedele af respondenterne (67 %) er fleksibilitet den væsentligste årsag til, at de arbejder som kurer. Det giver dem mulighed for at kombinere leveringsopgaver med andet arbejde eller studier, pleje af familiemedlemmer og er en måde at supplere deres indtægt på. Fleksibilitet er desuden det aspekt af kurerjobbet, som de fleste kan lide (58 %).

(2) Rådets henstilling om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige og Rådets henstilling om forbedring af beskyttelsen af selvstændiges sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

(3) Direktiv om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår.

(4) Forordning (EU) 2016/679 og COM/2021/206 final.

(5) COM(2021) 762 final, Begrundelse, s. 1.

(6) De omfatter: 1) et forslag til direktiv om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde, 2) udkast til retningslinjer om anvendelse af EU's konkurrencelovgivning på kollektive overenskomster vedrørende arbejdsvilkårene for selvstændige, der arbejder via digitale arbejdsplatforme, 3) opfordring til nye foranstaltninger, som beskrevet nedenfor, om, at nationale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og alle relevante interessenter sikrer bedre arbejdsvilkår for dem, der arbejder via digitale arbejdsplatforme (Meddelelse om bedre arbejdsvilkår med henblik på et stærkere socialt Europa — udnyttelse af alle digitaliseringens fordele for fremtidens arbejde).

(7) Idem (Meddelelsen), s. 2.

(8) Ifølge Kommissionens undersøgelse: »Selv hvis alle freelancetjenester, der leveres via platforme blev indstillet i EU-27, ville disse virksomheder kunne anvende freelancere i andre dele af verden«. Se Study to support the impact assessment on improving working conditions in platform work.

(9) Forordning (EU) 2016/679.

(10) COM(2021) 206 final.

(11) COM(2021) 762 final, Begrundelse, s. 13.

(12) Direktiv 2002/14/EF.

29.7.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/109

(COM(2022) 16 final)

og forslag til Rådets henstilling om brobygning med henblik på et effektivt europæisk samarbejde inden for de videregående uddannelser

(COM(2022) 17 final)

(2022/C 290/17)

Ordfører:

Tatjana BABRAUSKIENĖ

Høringsanmodning	Kommissionen, 1.3.2022
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget på plenum	23.3.2022
Plenarforsamling nr.	568
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	190/0/2

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU understreger vigtigheden af Kommissionens udsagn om dette initiativ: »Universiteterne skal være steder med frihed: for ytring, tænkning, læring, forskning og akademisk frihed i det hele taget. Akademisk frihed kan ikke isoleres fra institutionel autonomi eller fra studerendes og personales deltagelse i forvaltningen af de videregående uddannelser« (1). EØSU beder Kommissionen, medlemsstaterne og de videregående uddannelsesinstitutioner om at betragte dette som et vejledende princip for gennemførelsen.

1.2.

EØSU glæder sig over, at initiativet tilskynder medlemsstaterne og de videregående uddannelsesinstitutioner til at styrke det tværnationale samarbejde for at udstyre de studerende med bedre færdigheder og kompetencer til den dobbelte omstilling af arbejdsmarkedet og økonomien, beskytte EU's værdier, identitet og demokrati og gøre det europæiske samfund og den europæiske økonomi mere modstandsdygtig.

1.3.

EØSU gør opmærksom på (2) den vigtige rolle, som de videregående uddannelsesinstitutioner spiller med hensyn til at forbedre grønne færdigheder, ansvaret for miljøet og den bæredygtige udvikling, hvilket bør indarbejdes i alle uddannelsers læringsresultater. Udvalget bifalder Kommissionens planlagte tiltag for at hjælpe medlemsstaterne og de videregående uddannelsesinstitutioner med at udvikle nationale og helinstitutionstilgange til bæredygtighed og klima- og miljøfærdigheder. EØSU påpeger, at dette er vigtigt for fuldtidsstuderende og for lærende, som deltager i de videregående uddannelsesinstitutioners programmer for livslang læring, ikke kun med henblik på opnåelse af mikroeksamensbeviser (3).

1.4.

EØSU opfordrer medlemsstaterne og de videregående uddannelsesinstitutioner til at forbedre kvaliteten, retfærdigheden, ligheden og den sociale inklusion inden for videregående uddannelse og forskning, når de udarbejder digitaliseringsstrategier, til at udbygge den lige adgang til digitalt materiale for alle studerende, til at støtte sikker brug af digitale teknologier, men således at den sociale interaktion ved fysisk undervisning altid prioriteres, og til at respektere akademikeres intellektuelle ejendomsrettigheder. EØSU opfordrer Kommissionen til at høre studerende og akademikere i forbindelse med udviklingen af uddannelsesprogrammer for digitale færdigheder under programmet for et digitalt Europa.

1.5.

EØSU understreger vigtigheden af afbalancerede partnerskaber mellem videregående uddannelsesinstitutioner og virksomheder med henblik på at opfylde de studerendes, samfundets og arbejdsmarkedets behov og sikre, at de studerende har større adgang til betalt praktikophold af høj kvalitet i virksomheder og institutioner. Udvalget opfordrer medlemsstaterne og de videregående uddannelsesinstitutioner til at sikre akademisk frihed og institutionel autonomi, især i forbindelse med samarbejde med ikkeakademiske aktører om udvikling af pensum, kvalifikationer og kravene til det akademiske personale.

1.6.

EØSU gør opmærksom på, at Kommissionen og hver eneste medlemsstat skal beskytte den akademiske frihed og institutionelle autonomi som grundlæggende værdier, der er fastsat i Romkommunikéet. EØSU bifalder initiativet alliancer af Europauniversiteter som Erasmus+-projekter, der omfatter frivillige og bottom-up-tiltag fra videregående uddannelsesinstitutioner, og opfatter dem som vigtige for et tættere samarbejde under demokratisk ledelse. EØSU er bekymret for, at grundlæggende værdier står på spil, når Kommissionen og Rådet institutionaliserer alliancerne af Europauniversiteter ved at bede medlemsstaterne om at oprette en retlig statut for alliancernes fælles europæiske grad og et eksternt kvalitetssikrings- og anerkendelsessystem for alliancernes fælles tværnationale uddannelsesaktiviteter og -programmer.

1.7.

EØSU fremhæver den store værdi, der ligger i at have mange forskellige videregående uddannelsesinstitutioner, der kan tilgodese forskellige kulturelle, uddannelsesmæssige, samfundsmæssige og økonomiske behov. EØSU opfordrer til, at videregående uddannelsesinstitutioner i og uden for alliancerne af Europauniversiteter anerkendes som lige vigtige, og til at princippet om fri viden respekteres. EØSU bifalder fastlæggelsen af vejledende principper for beskyttelse af grundlæggende akademiske værdier baseret på Romkommunikéet med inddragelse af de relevante arbejdsmarkedsparter og interessenter.

1.8.

EØSU beklager, at de videregående uddannelsesinstitutioner er underfinansierede (4) trods deres øgede behov under pandemien, og opfordrer medlemsstaterne til at øge den offentlige finansiering til dem. Udvalget er bekymret over den tiltagende privatisering af videregående uddannelsesinstitutioner og de private investeringer i videregående uddannelse og forskning, som kan bringe den akademiske frihed og den institutionelle autonomi i fare. Endvidere gør det opmærksom på, at man ved at fortsætte den økonomiske støtte til alliancerne af Europauniversiteter sikrer bæredygtig national offentlig finansiering til alle videregående uddannelsesinstitutioner. EØSU opfordrer medlemsstaterne til at anvende det europæiske semester og EU-midler, herunder fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, ESF+, Erasmus+ og Horisont Europa, til at hjælpe de videregående uddannelsesinstitutioner med at nå deres mål.

1.9.

EØSU beder Kommissionen om at overvåge EU's, de nationale og institutionernes investeringer i videregående uddannelse gennem anvendelse af de vigtigste politiske redskaber i det europæiske semester og genopretnings- og resiliensfaciliteten. Udvalget beder også Kommissionen om kun at anvende resultattavlen for den europæiske sektor for videregående uddannelse og konklusionerne fra ekspertgruppen om kvalitetsinvesteringer i uddannelse som støtteredskaber.

1.10.

EØSU har betænkeligheder ved målsætningerne for og forvaltningen af resultattavlen for den europæiske sektor for videregående uddannelse, der foretager årlige vurderinger af de fremskridt, der er gjort i hele EU, hen imod initiativets centrale prioriteter: inklusion, værdier, kvalitet og relevans, mobilitet, grønne og digitale færdigheder, beskæftigelsesegnethed, tværnationalt samarbejde, teknologioverførsel og videnudnyttelse. EØSU beder Kommissionen om at præcisere, hvordan dette redskab skal bruges i overvågningen af medlemsstaternes fremskridt, og hvordan dette overvågningsredskab skal forvaltes i forbindelse med det europæiske semester, og til at angive, om det også vil blive anvendt til at overvåge de nationale investeringer i videregående uddannelse. EØSU beder om, at der ikke ændres på den rolle, som medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter på uddannelsesområdet og de relevante interessenter spiller.

1.11.

EØSU glæder sig over, at der vil blive etableret et europæisk observatorium for de videregående uddannelser med det sigte at samle de bedste af EU's nuværende dataværktøjer og -kapaciteter ét enkelt sted. EØSU beder Kommissionen om at beskytte den rolle, som medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter på uddannelsesområdet og de relevante interessenter spiller i denne proces. Arbejdsmarkedets parter spiller en vigtig rolle i overgangen fra uddannelse til arbejde, i at repræsentere de studerendes interesser på arbejdsmarkedet og i at nedbringe antallet af personer, der ikke i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er). På både EU-niveau og i medlemsstaterne bør der gøres en større indsats for at følge de studerende, når de går fra uddannelse til arbejde.

1.12.

EØSU beder Kommissionen og medlemsstaterne om effektivt at inddrage arbejdsmarkedets parter på uddannelsesområdet og civilsamfundsorganisationer i den videre udvikling af Kommissionens initiativer og foranstaltninger som led i strategien og i gennemførelsen i medlemsstaterne. Dette er vigtigt for at sikre, at de studerende erhverver de færdigheder, der er nødvendige for at være borgere i et demokrati og få adgang til kvalitetsjob under den dobbelte omstilling. Demokratisk styring og en effektiv social dialog er afgørende for at forbedre de studerendes trivsel, den akademiske frihed, personalets muligheder for fastansættelse og arbejdsvilkår samt den institutionelle autonomi. EØSU beder Kommissionen om at inddrage arbejdsmarkedets parter på uddannelsesområdet og civilsamfundsorganisationer i udviklingen af europæiske kriterier for tildeling af et »European Degree«-mærke.

1.13.

EØSU beder medlemsstaterne og de videregående uddannelsesinstitutioner om mere effektivt at inddrage de lærende, akademikere og forskere i forvaltningen af politikken for videregående uddannelse og de institutionelle, tværnationale samarbejdsstrukturer gennem lederskab, der er baseret på reelt samarbejde, kollegial styring og social dialog. Formålet bør være at sikre inkluderende videregående uddannelse og forskning af god kvalitet, reel mobilitet for studerende, personale og forskere og fuld mangfoldighed (herunder ligestilling mellem kønnene) blandt studerende, akademikere, forskere og det faglige personale.

1.14.

EØSU beder Kommissionen om at sikre, at der føres en social dialog med akademiske fagforeninger, når der udvikles en europæisk ramme for attraktive og bæredygtige karrierer inden for videregående uddannelse med henblik på at forbedre akademikernes arbejdsvilkår, trivsel og status og støtte akademiske karrierer i og uden for den akademiske verden. Øget deltagelse af studerende i beslutningsprocessen og en forbedring af studenterorganisationernes operationelle kapacitet bør hele tiden været noget, man holder sig for øje. Der kunne bevilges midler fra ESF+ til dette formål.

1.15.

EØSU bifalder, at der skal skabes flere muligheder for personale og studerende med forskellige baggrunde gennem etablering af en europæisk ramme for mangfoldighed og inklusion (herunder vedrørende kønsskævheder), støtte til forskere, der er i fare, med vejledende principper for universiteter for at lette deres integration og udvikling af nationale og institutionelle strategier for inklusion med fokus på flygtninge og personer, der søger asyl. EØSU opfordrer til gennemsigtig og retfærdig anerkendelse af kvalifikationer fra tredjelande, herunder af flygtninges kvalifikationer, gennem netværket af akademiske anerkendelsescentre. EØSU beder Kommissionen, medlemsstaterne og de videregående uddannelsesinstitutioner om at udvikle disse strategier sammen med de studerende og personalet, især dem, der kan trække på deres egne erfaringer med strategiudvikling.

1.16.

EØSU bifalder videreudviklingen af initiativet om det europæiske studiekort med henblik på at mindske den administrative byrde forbundet med at forvalte mobiliteten og udvekslingen blandt studerende og personale, idet det dog også fremhæver vigtigheden af garanti for datasikkerhed og -beskyttelse. Mindre bureaukrati og lettere meritoverførsel mellem medlemsstaterne er forudsætninger for at sikre reel mobilitet på EU-plan.

1.17.

EØSU glæder sig over tiltaget til at udvide mobiliteten til studerende og personale fra tredjelande og gør opmærksom på vigtigheden af fysisk mobilitet og garanti for sundhed og sikkerhed. Udvalget bifalder det nye Erasmus-charter for videregående uddannelse og det nye charter for Erasmus-studerende, der integrerer akademisk frihed og integritet og fremmer akademiske debatter og udveksling af god praksis om værdier og demokrati som led i Erasmus+ Jean Monnet-aktiviteter inden for videregående uddannelse, herunder i tredjelande.

2. Baggrund for udtalelsen

2.1.

Kommissionen har efter Rådets (uddannelse) vedtagelse af konklusioner om Initiativet Europauniversiteter — brobygning mellem videregående uddannelse, forskning, innovation og samfund: at bane vej for en ny dimension i europæisk videregående uddannelse offentliggjort to dokumenter. Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi for universiteter indeholder foranstaltninger vedrørende videregående uddannelse og forskning, som Kommissionen skal iværksætte mellem 2022 og 2024, mens Rådets henstilling om brobygning med henblik på et effektivt europæisk samarbejde inden for de videregående uddannelser, som skal vedtages på ministerrådsmødet (uddannelse) den 4.-5. april 2022, indeholder konkrete henstillinger til medlemsstaterne. Med initiativerne er det sigtet at nå EU's nye mål, hvorefter mindst 45 % af de 25-34-årige senest i 2030 skal have gennemført en videregående uddannelse (5).

2.2.

Kommissionens plan med dette initiativ er at udvide de eksisterende 41 alliancer mellem Europauniversiteter til 60, således at mere end 500 universiteter vil deltage inden midten af 2024. Det vejledende budget for Erasmus+ vil være på i alt 1,1 mia. EUR for 2021-2027 med adskillige støtteinitiativer.

2.3.

I henstillingerne opfordres medlemsstaterne til at sætte videregående uddannelsesinstitutioner i stand til at udvikle og gennemføre innovative fælles tværnationale uddannelsesaktiviteter (i og uden for EU). De opfordres til at oprette en retlig statut for alliancerne af Europauniversiteter senest i 2024, at lette gennemførelsen på nationalt plan af en fælles europæisk grad senest i 2024, herunder forbindelsen til de nationale referencerammer for kvalifikationer, at fremme større mobilitet for studerende og personale (herunder online), at yde bæredygtig finansiel støtte til alliancerne af Europauniversiteter og at fremme og beskytte den akademiske frihed og institutionelle autonomi.

3. Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU påpeger (6), at det »er vigtigt at stræbe mod at skabe flere forbindelser mellem det europæiske område for videregående uddannelse og det europæiske forskningsrum for at forbedre kvaliteten af og inklusionen på videregående uddannelser og inden for forskning for alle studerende uanset alder og socioøkonomisk baggrund. Fremme af kvaliteten og anerkendelsen af uddannelser universiteterne imellem bør være et vigtigt fokus for initiativet om europæiske universiteter. Selv om videregående uddannelser er en national kompetence, er Kommissionens forslag om en europæisk universitetsgrad, en europæisk universitetsstatut og et europæisk system for anerkendelse og kvalitetssikring et skridt i retning mod en synkronisering af studier på videregående uddannelser. EØSU anmoder derfor om, at idéerne bag disse initiativer og de videre politiske tiltag drøftes yderligere med myndigheder, relevante arbejdsmarkedsparter og civilsamfundsorganisationer.« EØSU er tilfreds med, at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer havde mulighed for at tilkendegive deres syn på initiativet via offentlige høringer.

3.2.

Den akademiske frihed og institutionelle autonomi er under et tiltagende pres i nogle lande, som har tilsluttet sig Bolognaprocessen (7). I Romkommunikéet, som blev vedtaget af 49 ministerier i det europæiske område for videregående uddannelse på Bolognaprocessens ministerkonference i 2020, bekræfter ministrene, at de giver tilsagn om »at fremme og beskytte vores fælles grundlæggende værdier i hele det europæiske område for videregående uddannelse gennem intensiveret politisk dialog og samarbejde som det nødvendige grundlag for kvalitetslæring, -undervisning og -forskning samt for demokratiske samfund«. De gav endvidere tilsagn om »at opretholde den institutionelle autonomi, den akademiske frihed og integritet, de studerendes og personalets deltagelse i forvaltningen af de videregående uddannelser og det offentliges ansvar for videregående uddannelse«. I bilag I til Romkommunikéet defineres akademisk frihed som et uundgåeligt aspekt af kvalitetslæring, -undervisning og -forskning inden for videregående uddannelse og af demokrati baseret på institutionel autonomi, og det understreges, at »der ikke kan være tale om ægte demokratiske samfund uden respekt for akademisk frihed og institutionel autonomi«.

3.3.

Covid-19-pandemien har haft en hidtil uset indvirkning på undervisnings- og forskningsmetoder, universitetssamarbejde (forstået som campuslukninger og skiftet til onlineundervisning) og universiteternes forvaltning. Pandemien har også understreget betydningen af universiteternes lokalsamfundsengagement. Omkring halvdelen af alle studerende følte, at deres akademiske resultater blev ringere med onlineundervisning, og at deres arbejdsmængde er blevet større efter overgangen til onlineundervisning. Digitale færdigheder og adgang til kommunikationsværktøjer og internettet var en konstant udfordring for mange socioøkonomisk dårligt stillede studerende. Også de studerendes mentale og følelsesmæssige trivsel blev påvirket (8).

3.4.

For det akademiske personale har covid-19-krisen betydet en forringelse af arbejdsvilkårene, herunder en massivt øget arbejdsbyrde som følge af onlineundervisning og blandet læring, mens ansatte med tidsbestemte kontrakter og vikarer har mistet deres arbejde. Denne udvikling har i uforholdsmæssig grad påvirket særlige personalegrupper såsom kvinder og etniske mindretal. Pandemien har også påvirket personalets mentale sundhed og trivsel negativt.

3.5.

Det akademiske personale spiller en afgørende rolle for leveringen af kvalitetsuddannelse og -forskning på universiteter. Selv før pandemien var jobsikkerheden for akademikere i Europa faldende på grund af budgetstramninger, færre beskæftigelsesmuligheder, en stadig større andel af personale i midlertidige, deltids-, og tidsbegrænsede stillinger og stadig flere i eksternt finansierede stillinger. Anstændige arbejdsvilkår og lønninger er af afgørende betydning, hvis de reelt skal kunne forberede de studerende på den dobbelte omstilling af samfundet og økonomien. Akademikere med tidsbegrænsede kontrakter har ingen sikkerhed i ansættelsen, hvilket gør det vanskeligere for dem at garantere undervisning og forskning af høj kvalitet (9). Covid-19-pandemien har forringet karrieremulighederne for forskere på postdoktoralt niveau med negative virkninger for deres velfærd. Der er større sandsynlighed for, at de usikre forhold og pandemiens negative virkninger i den henseende rammer yngre og kvindelige forskere (10). Øget støtte til ph.d.-studerende og sikring af gratis adgang til litteratur og deltagelse i internationale konferencer bør være en prioritet.

3.6.

For at nedbringe manglen på kvalifikationer og sikre, at studerende fra videregående uddannelsesinstitutioner kan få adgang til arbejdsmarkedet er det vigtigt med effektive partnerskaber mellem de videregående uddannelsesinstitutioner og virksomheder, og at de studerende har adgang til betalt praktikophold af høj kvalitet. EØSU påpeger, at »[P]artnerskaber mellem virksomheder og videregående uddannelser bør være gavnlige for begge parter uden eksternt pres og være afbalancerede for at sikre virksomhedernes selvstændige arbejde med forskning og innovation samt de selvstændige målsætninger for offentlige videregående uddannelser og forskning« (11).

3.7.

Lettere adgang til videregående uddannelse bør også indebære, at der ses på universitetsgebyrer, som er under pres på grund af energipriserne, og på de yderligere omkostninger forbundet med at være under uddannelse (bolig, adgang til litteratur osv.). De yderligere omkostninger kunne støttes med EU-midler, således at risikoen ved lån og andre metoder, der bruges til at finansiere universitetsstudier, reduceres. Der skal findes synergier mellem dynamikken i den teknologiske udvikling og det udstyr, de standarder og de procedurer, der anvendes i uddannelsesprocessen, for at sikre en effektiv overgang fra uddannelse til aktivt liv.

Bruxelles, den 23. marts 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Meddelelse fra Kommissionen om en europæisk strategi for universiteter, 2022.

(2) EUT C 56 af 16.2.2021, s. 1.

(3) EUT C 56 af 16.2.2021, s. 1.

(4) EUA Public Funding Observatory Report 2019/20.

(5) Rådets resolution om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030).

(6) EUT C 10 af 11.1.2021, s. 40.

(7) https://www.scholarsatrisk.org/academic-freedom-monitoring-project-index/?_gp=1

(8) Kommissionen: The impact of COVID-19 on higher education: a review of emerging evidence, 2021.

(9) ETUCE Rapport til ministermødet i Rom (2020).

(10) OECD: Reducing the precarity of academic research careers, 2021.

(11) EUT C 10 af 11.1.2021, s. 40.

29.7.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/114

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning)

(COM(2021) 802 final — 2021/0426 (COD))

(2022/C 290/18)

Ordfører:

Mordechaj Martin SALAMON

Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 14.2.2022 Rådet, 9.2.2022
Retsgrundlag	Artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet
Vedtaget i sektionen	10.3.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	23.3.2022
Plenarforsamling nr.	568
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	212/6/6

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU bifalder forslaget til omarbejdning af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD), da der tages fat på de væsentlige udfordringer, som er blevet påpeget i tidligere EØSU-udtalelser, med henblik på at tilvejebringe værktøjer til at bekæmpe energifattigdom, afhjælpe den langvarige strukturelle underinvestering i bygninger, give en saltvandsindsprøjtning til renovering af især bygninger med den dårligste ydeevne og sætte os på kurs mod dekarbonisering af opvarmning og køling.

1.2.

EØSU støtter helhjertet denne EU-strategi for at opnå et energieffektivt og fossilfrit bebygget miljø af høj kvalitet, da foranstaltninger på EU-niveau er mere effektive til at fremskynde den nødvendige omstilling.

1.3.

EØSU mener, at den seneste tids kraftige stigning i energipriserne og udsigterne til høje priser på i hvert fald mellemlang sigt har vist, at det er blevet endnu vigtigere med en strategi for afhjælpning og udryddelse af energifattigdom. Der skal gennemføres konkrete foranstaltninger rettet mod at forbedre bygningers energieffektivitet og sikre anstændige og sunde boliger til overkommelige priser for alle. Disse foranstaltninger skal omfatte sikker fjernelse af asbest.

1.4.

1.5.

EØSU opfordrer derfor til, at der helt fra start fastlægges en klar og mere fuldstændig tidsplan for, hvordan kravene til forbedringer skal udvikle sig frem til 2050 med det sigte at tilskynde til fremsynede renoveringer.

Da EPBD ikke i sig selv tilvejebringer ny finansiering, og finansieringen af de nødvendige renoveringer er en kæmpe udfordring, er det efter EØSU's opfattelse afgørende, at EPBD's rammer og redskaber for adgang til såvel offentlig finansiering som bankfinansiering er de rigtige.

1.6.

Energiattester spiller en central rolle i indsatsen for at forbedre energieffektiviteten i bygningsmassen, og EØSU bifalder derfor de skærpede krav for at øge pålideligheden og anvendeligheden.

1.7.

EØSU bifalder, at de nationale bygningsrenoveringsplaner tillægges større betydning, og at medlemsstaternes indsats for at mindske energifattigdommen medtages i planerne.

1.8.

EØSU støtter indførelsen af et »bygningsrenoveringspas« inden 2024, der giver forbrugerne lettere adgang til information og lavere omkostninger, når de planlægger renoveringen af deres bygninger.

1.9.

EØSU erkender, at der er behov for at medtage krav om rapportering om CO2-emissioner i hele livscyklussen for bygninger (fremstilling og opførelse, anvendelse og bortskaffelse), da den største klimapåvirkning fra nye huse kan komme fra materialeanvendelsen og selve byggeriet. EØSU understreger behovet for, at definitionen af »nulemissionsbygning« sikrer, at bygningen kan interagere optimalt med de omkringliggende energisystemer og omfatter de indlejrede drivhusgasemissioner. Livscyklusvurderinger bør forstås som projektspecifikke vejledende værktøjer, der sammenligner forskellige valg af materialer og teknikker.

1.10.

EØSU opfordrer til, at der iværksættes en egentlig fællesskabsproces for uddannelse og opkvalificering inden for byggefagene.

2. Baggrund

2.1.

Kommissionen har fremlagt et forslag til direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD) på baggrund af ambitionen i den europæiske grønne pagt om at opnå klimaneutralitet senest i 2050. Inden for rammerne af »Fit for 55«-strategien følger EPBD op på renoveringsbølgestrategien, som fastlagde et mål om mindst en fordobling af den årlige energirenoveringsprocent for bygninger inden 2030, og gjorde det klart, at der er behov for de nødvendige regulerings- og finansieringsforanstaltninger samt understøttende foranstaltninger.

2.2.

EPBD søger at sikre de nødvendige foranstaltninger og værktøjer inden for de tre fokusområder i renoveringsbølgestrategien: bekæmpelse af energifattigdom og bygninger med den dårligste ydeevne, offentlige bygninger og social infrastruktur, der viser vejen, og dekarbonisering af opvarmning og køling.

2.3.

Der foreslås en række ændringer og tilføjelser til det nuværende EPBD, navnlig:

—	Fra 2030 skal alle nye bygninger være nulemissionsbygninger, mens det for nye offentlige bygninger allerede gælder fra 2027.

—

Der stilles et nyt krav til medlemsstaterne om at sikre, at alle bygninger, der ejes af offentlige organer, og alle bygninger, der ikke er til beboelse, opgraderes til mindst energiklasse F senest i 2027 og mindst klasse E senest i 2030. Alle boliger skal opgraderes til mindst klasse F senest i 2030 og mindst klasse E senest i 2033. Eftersom energiklasserne indplaceres på en ny skala, vil kravene føre til, at mere end 15 % af bygningsmassen får en opgradering inden 2033.

—	Kravet om en energiattest udvides til bygninger, der gennemgår større renoveringsarbejder, bygninger, hvis lejekontrakt forlænges, og alle offentlige bygninger. Bygninger og bygningsenheder, der sættes til salg eller leje, skal have en energiattest, hvilket skal fremgå af alle annoncer.

—	De nationale bygningsrenoveringsplaner vil blive fuldt integreret i de nationale energi- og klimaplaner af hensyn til sammenligneligheden og for at kunne følge udviklingen. Senest i 2040 skal de også indeholde køreplaner for udfasning af fossile brændstoffer til opvarmning og køling.

—	En bygnings »renoveringspas« skal give forbrugerne adgang til information og lavere omkostninger, så det bliver lettere for dem at planlægge og foretage en trinvis renovering hen imod et nulemissionsniveau.

—	Medlemsstaterne opfordres til at medtage renoveringshensyn i offentlige og private finansieringsregler og etablere hensigtsmæssige instrumenter, især for lavindkomsthusstande.

—	Der indføres en ophørsbestemmelse for finansielle incitamenter til at anvende fossile brændstoffer i bygninger.

—	Der skal etableres opladningsinfrastruktur til elektriske køretøjer og parkeringspladser til cykler.

3. Generelle bemærkninger

3.1.

3.2.

I hele EU er der et problem med dårligt eller moderat isolerede bygninger, der er afhængige af fossile brændstoffer til opvarmning og køling. Hvis politikkerne ikke koordineres på EU-niveau er der en risiko for, at medlemsstaterne ikke træffer tilstrækkelige foranstaltninger på grund af bekymring for ulige konkurrencevilkår.

3.3.

EØSU støtter derfor helhjertet Kommissionens forslag om en EU-strategi for at opnå et energieffektivt og fossilfrit bebygget miljø af høj kvalitet. Foranstaltninger på EU-niveau er mere effektive med hensyn til at fremskynde den nødvendige omstilling. En fælles tilgang på EU-niveau gør det desuden nemmere at udnytte fordelene ved det indre marked såsom stordriftsfordele og teknologisk samarbejde mellem medlemsstaterne. Den bidrager også til større sikkerhed for investorer og understøtter generelt den førende rolle, som Europa og europæiske virksomheder kan spille som dem, der sætter de globale standarder, og er frontløbere på området.

3.4.

EØSU mener, at den seneste tids kraftige stigning i energipriserne og udsigterne til høje priser på i hvert fald mellemlang sigt har vist, at det er blevet endnu vigtigere med en strategi for afhjælpning og udryddelse af energifattigdom. 6,8 % af befolkningen i EU (30,3 mio.) kunne i 2018 ikke holde trit med deres forsyningsregninger og var derfor i fare for at få deres forsyning afbrudt. Den seneste udvikling har forværret dette problem. På lang sigt må der træffes konkrete foranstaltninger rettet mod at forbedre bygningers energieffektivitet og dermed sikre anstændige og sunde boliger til overkommelige priser for alle. Dette er så meget desto mere presserende, eftersom udgifterne til opvarmning og køling med fossile brændstoffer kommer til at stige, som følge af at ETS-kvoterne vil blive dyrere.

3.5.

EØSU støtter på det kraftigste indførelsen af minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, navnlig for beboelsesbygninger med den dårligste ydeevne. Indførelsen af dette princip på EU-plan er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Det er imidlertid op til medlemsstaterne, om den resterende del af beboelsesejendomsmassen skal være omfattet af nationalt fastsatte standarder.

3.6.

EØSU støtter, at der lægges vægt på at udrydde energifattigdom ved at prioritere renovering af den del af beboelsesejendomsmassen, der har den dårligste ydeevne, men det må ikke føre til, at der ikke sker forbedringer for de øvrige beboelsesejendomme. EØSU opfordrer derfor til, at der helt fra start fastlægges en klar og mere fuldstændig tidsplan for, hvordan kravene til forbedringer skal udvikle sig frem til 2050. Dette vil også give bygningsejere indblik i fremtidige krav, så de kan planlægge renoveringer til et omkostningsoptimalt niveau.

3.7.

Da energiattester bliver et centralt værktøj, skal deres pålidelighed og anvendelighed forbedres. EØSU bifalder derfor de øgede krav om opgradering til et digitalt format, om god kvalitet, detaljeret indhold og beregningsmetoder, om at de skal være overkommelige i pris og om adgang til og offentliggørelse af energiattesterne. Borgerne bør altid kunne indhente energiattester i papirformat, hvis de har brug for det.

3.8.

EØSU bifalder, at de enkelte medlemsstaters indsats for at mindske energifattigdommen medtages i de nationale bygningsrenoveringsplaner, idet de skal rapportere om reduktionen i antallet af mennesker, der er ramt af energifattigdom, og andelen af befolkningen, der bor i dårlige boliger (f.eks. med utætte vægge eller tage) eller i boliger med et mangelfuldt termisk indeklima.

3.9.

EØSU støtter indførelsen af et »bygningsrenoveringspas« inden 2024, men tvivler på virkningen heraf, da det ikke er obligatorisk. Passet vil give forbrugerne lettere adgang til information og lavere omkostninger, når de planlægger renoveringen af deres bygninger. Det er et positivt skridt, at der i passet også medtages den overordnede positive indvirkning på sundhed, komfort og bygningens tilpasningsevne til klimaændringerne.

3.10.

Eftersom mange energifattige borgere og ejere af mindre boliger ikke kan opfylde finansieringskravene til renoveringer, er det efter EØSU's opfattelse helt afgørende, at finansieringsrammerne og -redskaberne i EPBD er de rigtige. Der må bl.a. være tydelige forklaringer og retningslinjer for de finansielle aspekter af renovering, herunder anvendelsen af kreditter på lokalt niveau. EØSU henviser også til sin opfordring (i TEN/723) til, at de mange forskellige ordninger lægges sammen, så de bliver klarere og nemmere at gå til for de husholdninger og offentlige myndigheder, der er målgruppen.

3.11.

EØSU anerkender behovet for, at der i EPBD medtages krav om rapportering af CO2-emissioner i hele livscyklussen for bygninger (fremstilling og opførelse, anvendelse og bortskaffelse). Når der bygges lavenergibygninger, kommer den største klimapåvirkning ikke nødvendigvis fra anvendelsen af bygningen, men fra materialeanvendelsen og selve byggeriet. Livscyklusvurderinger bør forstås som projektspecifikke vejledende værktøjer, der sammenligner forskellige valg af materialer og teknikker.

3.12.

EØSU understreger behovet for, at definitionen af »nulemissionsbygning« sikrer, at bygningen kan interagere optimalt med de omkringliggende energisystemer og omfatter de indlejrede drivhusgasemissioner fra brugen af byggematerialer og fra byggepladsen.

4. Særlige bemærkninger

4.1.

EPBD indeholder ikke bestemmelser om ny finansiering, men fastlægger krav til niveauet af medlemsstaternes finansiering og deres koordinering af finansieringsindsatsen for at skabe skræddersyede retlige og finansielle rammer, herunder målrettet økonomisk støtte. EØSU stiller sig dog tvivlende overfor, om finansiering reelt vil være let tilgængelig for kommende istandsættere, og mener ikke, at det står klart, om den samlede finansieringsindsats i de enkelte medlemsstater vil være tilstrækkelig til, at målene for renovering kan nås.

4.2.

I dag kan finansiering og tilskud alt for ofte først udbetales, når energirenoveringen er afsluttet, hvilket gør det vanskeligt for mange forbrugere at gå i gang med arbejdet. EØSU anbefaler derfor, at det af teksten fremgår, at finansieringsordninger som et minimum skal betale en del af forbrugernes startomkostninger.

4.3.

EØSU gentager sin opfordring (TEN/749) til, at en betydelig del af de 37 % af genopretnings- og resiliensfaciliteten, der er øremærket til grønne projekter, afsættes til energieffektiviseringsprojekter i overensstemmelse med den reelle efterspørgsel og det reelle behov i de enkelte medlemsstater.

4.4.

Efter EØSU's opfattelse kommer EPBD's succes til at bero på, at det gøres til et krav for medlemsstaterne at tilpasse de lovgivningsrammer, som ikke er velegnede til formålet, og fjerne ikkeøkonomiske hindringer, hvor det især er problemet med den skæve incitamentsfordeling, der for mange boligejere og lejere står i vejen for renovering. EØSU finder det endvidere nødvendigt, at der medtages forholdsregler, som beskytter lejere mod en uforholdsmæssigt høj husleje efter renovering, enten i form af boligstøtte eller lofter for huslejestigninger.

4.5.

EØSU mener, at direktivets artikler om energiattester for længst burde have været revideret. Erfaringer med energiattester i EU peger på, at der er behov for en række ændringer, hvoraf nogle er medtaget i det foreliggende forslag.

4.6.

EØSU anerkender, at det er et skridt i den rigtige retning, at medlemsstaterne skal sikre kvaliteten og pålideligheden af energiattesterne, samt at de er overkommelige i pris. Hertil kommer, at de skal gennemføre kontroller og etablere et velfungerende kontrolsystem for energiattester.

EØSU anser det for en stor forbedring, at energiattesternes gyldighedsperiode forkortes til fem år for bygninger med den dårligste ydeevne, at eksperter skal være kvalificerede eller certificerede og uafhængige, og at det gøres til et udtrykkeligt krav, at der foretages et besøg på stedet, inden der udstedes en energiattest.

4.7.

EØSU foreslår, at energiattesterne gøres mere anvendelige for forbrugerne ved at inkludere:

a)	oplysninger om varmesystemets resterende levetid, gennemsnitlig udgift til udførelse af arbejde og

b)	kontaktoplysninger på den nærmeste kvikskranke.

4.8.

EØSU støtter forslaget om, at ydeevneklasserne (A-F) strømlines i energiattesterne på EU-niveau, og at der etableres fælles modeller. Det er også positivt, at der stilles krav om at oprette lettilgængelige databaser på nationalt plan over energiattester, bygningsrenoveringspas og indikatorer for intelligensparathed, og om at informationen fra de nationale databaser tillige skal overføres til overvågningsorganet for bygningsmassen.

4.9.

EØSU bemærker, at der skal sikres sammenhæng mellem bygningsrenoveringspasset og energiattesterne for at undgå redundans og unødvendige ekstraomkostninger.

4.10.

EØSU gentager sin opfordring (TEN/723) til at styrke observatoriet for energifattigdom yderligere og etablere et tæt samarbejde med overvågningsorganet for bygningsmassen.

4.11.

For EU-borgerne bliver adgang til rådgivning, information, planlægningsbistand og finansiel vejledning afgørende. For øjeblikket anslås det, at kvikskranker kun hjælper ca. 100 000 boligejere om året med at energirenovere, mens det i 2030 potentielt kan være omkring 2 000 000 ejere om året (1). EØSU efterlyser bedre udvikling og koordinering af kvikskranker på nationalt plan, tilførsel af tilstrækkelig finansiering, udveksling af bedste praksis over grænserne og en tættere opfølgning fra Kommissionens side.

4.12.

EØSU støtter, at den offentlige høring om udkastet til den nationale bygningsrenoveringsplan udvides, og foreslår, at forbrugerorganisationer nævnes specifikt, da de har de bedste forudsætninger for at foretage en vurdering og give feedback om, i hvor høj grad programmer og finansielle instrumenter når ud til forbrugerne.

4.13.

EØSU noterer sig, at indikatoren for intelligensparathed styrkes gennem fastlæggelse af de nødvendige definitioner, krav og datadeling, men udvalget beklager, at beboelsesejendomme stadig ikke er medtaget, og at der endnu ikke er indført resultatkrav.

4.14.

Som følge af de store investeringer, den forventede innovation og det øgede aktivitetsniveau i de relevante sektorer vil behovet for faglært, omskolet og opkvalificeret arbejdskraft vokse betydeligt. EØSU bifalder kravet til medlemsstaterne om at fremme og finansiere uddannelse for at sikre, at der er en faglært arbejdsstyrke i byggesektoren, og det dertil knyttede krav om at inkludere en oversigt over kompetencerne i bygge- og anlægssektoren og inden for energieffektivisering og vedvarende energi i de nationale planer for bygningsrenovering. EØSU opfordrer til, at der iværksættes en egentlig fællesskabsproces for uddannelse og opkvalificering inden for byggefagene.

4.15.

EØSU gentager sin opfordring (CCMI/166) til Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre, at skadelige stoffer fjernes i forbindelse med renovering af bygninger, og understreger behovet for sikker fjernelse af asbest.

4.16.

I lyset af den tiltagende efterspørgsel efter opladningsinfrastruktur, som allerede ses i dag, foreslår EØSU en skærpelse af kravene, herunder tidligere installation af intelligente ladestandere i erhvervsbygninger, eventuelt inden 2027.

4.17.

Det er sandsynligt, at information, rådgivning og finansiering i forbindelse med renovering vil finde sted lokalt og regionalt. Derudover er det i EPBD forventningen, at de lokale og regionale myndigheder går forrest med opgradering af deres bygninger. EØSU anser det derfor for vigtigt, at der på EU-plan og nationalt plan er fokus på og gøres en indsats for at koordinere med og inddrage de lokale og regionale myndigheder, idet der også kan ses på mulighederne i initiativer som borgmesterpagten.

4.18.

For at gå videre end rapportering og anspore til handling med virkninger for klimaet inden 2030 opfordrer EØSU Kommissionen til længe før 2030 at fastsætte lofter for CO2-emissioner pr. kvadratmeter pr. år, som er tilpasset de enkelte klimazoner.

4.19.

EØSU støtter udvidelsen af definitionen af »energi fra vedvarende energikilder« til at omfatte flere energikilder, først og fremmest omgivende energi, der udnyttes af elektriske enheder såsom varmepumper. Udvalget foreslår imidlertid, at biomasse og biogas defineres som delvist vedvarende, da kun en meget lille del af den anvendte biomasse og producerede biogas kan anses for at være fuldt ud vedvarende. Til begrænset anvendelse i en overgangsperiode, hvor der ikke findes alternativer, kunne denne bredere definition også omfatte vedvarende flydende energi (biobrændstoffer og brændstoffer af ikkebiologisk oprindelse). Der kunne indføres et nyt bilag til direktivet, hvor klimapåvirkningen fra forskellige former for biomasse, fra biogasproduktion og fra flydende energi fastsættes.

4.20.

Ud over de klimaskadelige emissioner og uanset energibæreren må man ikke ignorere de klassiske luftforurenende stoffer såsom partikler/fint støv, NOx m.fl.

4.21.

EØSU fremhæver behovet for omhyggeligt at overveje den konkrete virkning af den valgte definition af en »nulemissionsbygning« som en bygning med lavt energibehov, hvor al den nødvendige energi skal produceres på stedet eller i de tilsluttede fjernvarme- eller fjernkølingssystemer. Definitionen

a)	regulerer i princippet bygningen som en »ø«, der er dårligt forbundet med det omgivende elsystem, da kun et begrænset antal eksterne vedvarende energikilder er udtrykkeligt tilladt

b)	omfatter ikke de indlejrede drivhusgasemissioner fra anvendelsen af byggematerialer og emissionerne fra byggepladsen.

4.22.

EØSU foreslår, at elektricitet produceret eksternt fra vedvarende energikilder medtages på lige fod med elektricitet produceret på stedet for nulemissionsbygninger. »Bortfaldsklausulen« i bilag III, slutningen af punkt I, sikrer ikke generelt midlerne til en national omkostningseffektiv omlægning af bygninger til at blive energieffektive og energisystemerne til at blive tilført vedvarende energi. En udvidelse af det samlede energisystem med større anlæg er langt billigere pr. produceret energienhed end små enheder i hver bygning. Dette er særlig vigtigt i perioder, hvor bygningens egenproduktion ikke fungerer (sol/vind). Endvidere vil fleksibilitet i forhold til elsystemet sænke omkostningerne såvel i bygningen som i systemet som helhed.

4.23.

Kommissionen foreslår at ophøre med at yde tilskud til anlæg til fossile brændstoffer fra 2027. EØSU er overrasket over dette, da en rimelig afskrivningsperiode på 15 år betyder, at der vil blive ydet tilskud til anlæg, der skal udfases senest i 2040. EØSU anbefaler derfor kraftigt, at fristen fremrykkes til senest 2025.

Bruxelles, den 23. marts 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) https://op.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/423a4cad-df95-11eb-895a-01aa75ed71a1/language-en

29.7.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/120

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet, om ændring af forordning (EU) 2021/1153 og forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1315/2013

(COM(2021) 812 final — 2021/0420 (COD))

(2022/C 290/19)

Ordfører:

Stefan BACK

Anmodning om udtalelse	Rådet for Den Europæiske Union, 17.2.2022 Europa-Parlamentet, 7.3.2022
Retsgrundlag	Artikel 172 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Vedtaget på plenarforsamlingen	25.10.2021
Kompetence	Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet
Vedtaget i sektionen	10.3.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	23.3.2022
Plenarforsamling nr.	568
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	222/1/7

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU bifalder forslaget, i betragtning af at den nuværende TEN-T-forordning blev vedtaget i 2013, og at det derfor er på høje tid at fremlægge en ny opdateret ramme, der er tilpasset den nuværende politiske situation og tager udgangspunkt i erfaringerne fra den nuværende forordning. Den opdaterede TEN-T-forordning skal f.eks. udgøre det nødvendige infrastrukturgrundlag for en vellykket gennemførelse af Kommissionens mål i den grønne pagt, strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet og handlingsplanen for jernbanetransport. Derudover har gennemførelsen af TEN-T under den nuværende ramme ikke været tilfredsstillende, men har lidt under betydelige forsinkelser, og EØSU bifalder derfor de styrkede gennemførelsesbestemmelser.

1.2.

EØSU støtter bestemmelserne om i stigende grad at harmonisere kravene til hovednettet og det samlede net og gøre sondringen mellem de to til et spørgsmål om tidsperspektivet.

1.3.

EØSU bifalder ligeledes fokus på de europæiske korridorer som et middel til at fremme effektiv transport og multimodalitet samt den stærke overvågningsmekanisme og de europæiske koordinatorers styrkede rolle.

1.4.

EØSU glæder sig også over merværdien i form af synergieffekter som følge af den forbedrede koordinering af de europæiske korridorer med godstogskorridorerne.

1.5.

EØSU glæder sig over den betydning, som forslaget tillægger samhørighed i gennemførelsen af nettet, og bemærker, at dette medfører, at der sikres tilgængelighed og konnektivitet i alle EU's regioner for både passager- og godstrafik samt effektiv koordinering og sammenkobling mellem henholdsvis fjerntrafik, regional- og lokaltrafik samt transport i byknudepunkter. EØSU bifalder derfor også medlemsstaternes forpligtelse som omhandlet i forslagets artikel 58 til at sikre, at de nationale transport- og investeringsplaner er på linje med EU's transportpolitik.

Effektive jernbaneforbindelser med infrastruktur, der muliggør en tilpas høj hastighed, og som bidrager til, at køreplanerne overholdes, vil sikre, at jernbanerne udfylder deres fulde potentiale i den intermodale transportkæde. Jernbanerne har nemlig ikke i tilstrækkelig grad formået at overholde køreplanerne, hvilket har været en stor hindring for at gøre multimodalitet, herunder godstransport, til en attraktiv løsning.

1.6.

For så vidt angår de to yderligere koordinatorfunktioner vedrørende det europæiske søfartsområde og ERTMS, mener EØSU også, at en hurtig gennemførelse af ERTMS vil kræve betydelig finansiel støtte i betragtning af de dermed forbundne omkostninger. EØSU bifalder derfor Kommissionens forslag om at overveje at fritage offentlig finansiering af ERTMS fra anmeldelsespligten i henhold til statsstøttereglerne. EØSU efterlyser endvidere en gennemførlighedsundersøgelse af gennemførelsen af ERTMS senest i 2030, hvor der også ses på finansieringsspørgsmålene.

Med hensyn til det europæiske søfartsområde, henleder EØSU opmærksomheden på spørgsmålet om broer over have med regelmæssige og hyppige færgeforbindelser, der kan sidestilles med infrastruktur og medfinansieres som projekter af fælles interesse.

1.7.

EØSU beklager, at der ikke er lagt en fast tidsplan for medlemsstaternes rapporter om gennemførelsen af det samlede net.

1.8.

EØSU støtter fuldt ud fokus på en bred, hensigtsmæssig og rettidig høring af alle berørte parter om planlagte projekter og minder om EØSU's udtalelse fra 2012 om EØSU's potentiale som bindeled til civilsamfundet.

1.9.

1.10.

EØSU opfordrer til, at der generelt træffes effektivitetsfremmende foranstaltninger for at fremme multimodalitet, hvilket indebærer, at fordelene ved alle transportformer udnyttes optimalt for at opnå de bedst mulige resultater, samtidig med at sikkerheden forbedres og miljøbelastningen reduceres. EØSU gør særligt opmærksom på betydningen af grænsefladen mellem landtransport og andre transportformer, som gør det muligt for indre vandveje, nærskibsfart og luftfart at bidrage fuldt ud til den multimodale kæde.

1.11.

Vi mener, at det er afgørende at øge nettets modstandsdygtighed over for klimaændringer, naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer for at skabe et net, der tilfører EU's borgere og virksomheder værdi på den lange bane. Der bør tages højde for modstandsdygtighed så tidligt som muligt i et projekts planlægningsfase.

1.12.

EØSU påpeger, at den mest bæredygtige løsning bør vælges i tilfælde af trafikproblemer eller nødsituationer.

1.13.

EØSU bifalder den opmærksomhed, der rettes mod IKT-systemerne og deres evne til at fremme udviklingen af multimodal transport. Det er vigtigt at prioritere udviklingen af digitaliseringens enorme potentiale til at forbedre transportresultaterne højt.

1.14.

EØSU henleder også opmærksomheden på muligheden for at forbedre den digitale overvågning af overholdelsen af bestemmelserne om arbejds- og hviletider, navnlig når det gælder jernbanetransport, og opfordrer til, at der udvikles et sådant system.

1.15.

EØSU bifalder medtagelsen af byknudepunkter og multimodale terminaler som konkrete elementer i TEN-T, da begge dele er afgørende for, at transporten fungerer godt. EØSU bemærker, at én multimodal terminal kan betjene mere end ét byknudepunkt, hvis de funktionelle kriterier i forslaget opfyldes.

1.16.

EØSU bemærker, at jernbaneinfrastrukturen er meget ujævnt udstyret med faciliteter til jernbanepersonale. EØSU mener, at infrastrukturen for arbejdstagerne som minimum skal omfatte sikre ruter, overnatningsmuligheder, moderne pauserum (køling, opvarmning, hygiejniske forhold), almene tjenester og sanitære faciliteter.

1.17.

EØSU noterer sig kravene til rasteanlæg i artikel 29, stk. 2, litra b), og foreslår, at der også indføres fælles minimumsstandarder på dette område.

1.18.

EØSU bifalder ligeledes det øgede fokus på forbindelserne til nabolande, herunder partnerlande som EØS-landene og Schweiz samt tiltrædelseslandene. EØSU bemærker, at målet er at fremme udbredelsen af TEN-T-politikken i tredjelande, bl.a. målene om bæredygtighed, samhørighed, effektivitet og flere fordele for brugerne.

1.19.

EØSU glæder sig også over opmærksomheden på tredjelandes deltagelse i TEN-T-projekter — et spørgsmål om sikkerhed og offentlig orden — og medlemsstaternes pligt til at meddele en sådan deltagelse med henblik på at foretage en konsekvensanalyse i de tilfælde, der ikke falder ind under den generelle ramme for screening af udenlandske direkte investeringer i EU. Dette sikrer også interoperabilitet og EU-standarder.

1.20.

EØSU bifalder desuden muligheden for at foretage justeringer gennem delegerede retsakter vedrørende infrastrukturelementer og fastlæggelsen af korridorerne.

1.21.

EØSU er tilfreds med, at det nu foreslås i forordningen at indføje en forpligtelse for medlemsstaterne til at vedligeholde TEN-T-infrastrukturen. EØSU ville i den henseende have sat pris på en overvågningsmekanisme og passende sanktioner i tilfælde af utilstrækkelig vedligeholdelse.

1.22.

EØSU bifalder målsætningerne for de verdensomspændende transportinfrastrukturer i Kommissionens konnektivitetsstrategi »Global Gateway«.

2. Baggrund

2.1.

Kommissionen fremlagde sit forslag til en ny forordning, der skal erstatte den nuværende forordning om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet ((EU) nr. 1315/2013) (forslaget) den 14. december 2021 (COM(2021) 812 — 2021/0420 (COD)) som en central indsats under den europæiske grønne pagt og strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet.

2.2.

Med forslaget bevares strukturen i hovednettet og det samlede net i det transeuropæiske transportnet (TEN-T). For hovednettet er gennemførelsesfristen fortsat 2030 med en yderligere milepæl inden 2040 for en udvidelse af hovednettet og 2050 for det samlede net.

2.3.

De fire specifikke mål i den nuværende TEN-T-forordning (effektivitet, samhørighed, bæredygtighed og flere brugerfordele) bevares og videreudvikles.

2.4.

Formålet med forslaget er at afhjælpe problemer med forsinkelser i projektforberedelsen og -gennemførelsen ved at tilpasse nationale interesser, mål og ansvarsområder til TEN-T og styrke overvågningen, navnlig når det gælder de europæiske transportkorridorer og de horisontale prioriteter i ERTMS og det europæiske søfartsområde, hvor den europæiske koordinators rolle styrkes, og arbejdsplanerne får retskraft ved hjælp af gennemførelsesretsakter.

2.5.

Forslaget sikrer, at godstogskorridorerne tilpasses de europæiske korridorer gennem en ændring af forordning (EU) nr. 913/2010, og fastsætter bestemmelser om koordineringen mellem de to instrumenter.

2.6.

I forslaget indføres det, at vedligeholdelse af TEN-T er medlemsstaternes forpligtelse.

2.7.

Kommissionen kan i tilfælde af betydelige forsinkelser i gennemførelsen af nettene trække EU-medfinansieringen tilbage, hvis den pågældende forsinkelse ikke kan begrundes objektivt, og hvis problemet ikke er løst inden for seks måneder.

3. Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU bifalder forslaget, i betragtning af at den nuværende TEN-T-forordning blev vedtaget i 2013, og at EU's transportpolitiske dagsorden har ændret sig meget siden da, eftersom hvidbogen om transportpolitik fra 2011 er blevet efterfulgt af strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet fra 2020, der bl.a. fokuserer på bæredygtighed, digitalisering og fremme af jernbaner/multimodalitet.

Desuden har erfaringerne med gennemførelsen af TEN-T under den nuværende TEN-T-forordning ikke været tilfredsstillende, og der har været betydelige forsinkelser.

Det var på høje tid at fremlægge en ramme, der er tilpasset den nuværende politiske situation, ved at skabe en infrastruktur, der er forenelig med f.eks. den europæiske grønne pagt, strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet og handlingsplanen for jernbanetransport, og som tager udgangspunkt i erfaringerne fra den nuværende forordning. EØSU påpegede dette behov for ajourføring i sin evalueringsrapport fra 2020 (1).

3.2.

EØSU støtter forslaget om i stigende grad at harmonisere kravene til hovednettet og det samlede net og i bund og grund at adskille de to nettyper ved at fastsætte en frist for gennemførelsen af hovednettet i 2030, en frist for det såkaldte udvidede hovednet i 2040 og en frist for det samlede net i 2050. For så vidt angår 2030-fristen, stiller EØSU fortsat spørgsmålstegn ved gennemførligheden, hvilket vi også gav udtryk for i vores evalueringsrapport fra 2020, men mener, at fristen bør fastholdes for at lægge pres på medlemsstaterne.

3.3.

Vi glæder os også over den betydning, der tillægges samhørighed, herunder konnektivitet og tilgængelighed for alle i hele EU, for både passagerer og gods og på både lange og korte afstande, samt over medlemsstaternes forpligtelse til at sikre, at der er sammenhæng mellem de nationale foranstaltninger og EU's transportpolitik. Minimumskriterier for jernbaneinfrastruktur vil forbedre multimodalitetens udsigter.

3.4.

EØSU bifalder fokus på de europæiske korridorer til at fremme effektiv transport og multimodalitet. Udvalget støtter også de europæiske koordinatorers styrkede rolle og den stærke overvågningsmekanisme, der skal sikre en passende og rettidig gennemførelse.

EØSU er tilfreds med, at fastlæggelsen og forvaltningen af godstogskorridorerne samordnes med de europæiske korridorer, hvilket bør tilføre betydelig merværdi i form af synergieffekter.

3.5.

EØSU bemærker, at der også udpeges europæiske koordinatorer for det europæiske søfartsområde og ERTMS. For så vidt angår ERTMS, understreger EØSU, at der er behov for finansiel støtte for at sikre en hurtig gennemførelse, og glæder sig over forslaget om at fritage statsstøtte fra kravet om anmeldelse af statsstøtte. Koordinatoren for det europæiske søfartsområde sikrer, at søtransportforbindelser integreres i det transeuropæiske transportnet, og at nærskibsfartsforbindelser etableres og opgraderes. Vi understreger især, at opgaver, der har til formål at sikre en gnidningsløs grænseflade mellem sø- og landtransport, er meget nyttige.

3.6.

Det europæiske søfartsområde erstatter motorveje til søs, der menes at være for komplekse. EØSU henleder opmærksomheden på såkaldte broer over have, dvs. regelmæssige og hyppige ro-ro-færgeforbindelser, hvor en færge næsten fungerer som en bro. EØSU er i tvivl om, hvorvidt sådanne broer ikke bør betragtes som forbindelser i lighed med et infrastrukturelement og således være berettigede til medfinansiering som projekter af fælles interesse.

3.7.

EØSU beklager, at der ikke er lagt en fast tidsplan for medlemsstaternes fremlæggelse af oplysninger om gennemførelsen af projekter uden for de europæiske korridorer.

3.8.

EØSU bifalder ikke desto mindre den opfølgnings- og sanktionsmekanisme, der er fastsat i tilfælde af forsinkelser i gennemførelsen af projekter uden tilfredsstillende begrundelse. EØSU beklager, at den eneste klare sanktion er at lade medfinansieringen ophøre, og opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om f.eks. dagsbøder, så længe forsinkelsen fortsætter på grund af forsømmelighed.

3.9.

EØSU støtter fuldt ud fokus på en hensigtsmæssig høring af de berørte parter, både myndigheder på forskellige niveauer og civilsamfundet, og udveksling af oplysninger om bedste praksis på dette område, hvilket Kommissionen skal sikre. I den sammenhæng minder EØSU om sin udtalelse fra 2012 »Transporthvidbog: Civilsamfundets tilslutning og deltagelse« og udkastet til retningslinjer for borgernes og civilsamfundets deltagelse i EU's transportpolitikker og -projekter, som blev drøftet på en konference arrangeret af EØSU's permanente studiegruppe om transport i Milano den 24.-25. oktober 2016. EØSU gør også opmærksom herpå i ovennævnte evaluering fra 2020. EØSU fastholder, at det er nødvendigt at indlede brede høringer så tidligt som muligt med særligt fokus på det organiserede civilsamfund og under behørig hensyntagen til den modtagne tilbagemelding.

3.10.

EØSU værdsætter de yderligere krav til infrastruktur, der er fastsat for at fremme opfyldelsen af målet i den grønne pagt om at reducere CO2-emissionerne med 90 % inden 2050, og den vægt, der lægges på miljøaspekter, herunder eksterne omkostninger, ved udformningen af et projekt.

3.11.

EØSU noterer sig de overordnede prioriteter for alle net, som er fastsat i artikel 12, og som tager sigte på at fjerne administrative, tekniske og driftsmæssige hindringer og optimere udnyttelsen af infrastrukturen (artikel 12, stk. 2, litra c) og d)). Dette stemmer også overens med den generelt positive holdning til ressourceeffektivitet og innovation i artikel 43 om bæredygtige godstransporttjenester. I denne sammenhæng understreger EØSU betydningen af at forbedre netværkets modstandsdygtighed over for katastrofer, hvilket der bør tages højde for i planlægningsfasen. Når man skal løse problemer, der skyldes pres på nettets modstandsdygtighed, bør bæredygtige løsninger foretrækkes.

3.12.

EØSU mener derfor, at målet bør være øget effektivitet over hele linjen, i betragtning af at større effektivitet inden for alle transportformer vil bidrage til bedre miljøresultater, som det fremgår af en nylig undersøgelse finansieret med midler fra den svenske naturfredningsforening (2).

3.13.

EØSU værdsætter, at medlemsstaterne både med hensyn til det samlede net og hovednettet skal sikre, at jernbaneinfrastrukturen muliggør en toglængde på 740 meter uden særlig tilladelse. Det bør desuden overvejes at udvikle infrastruktur til toglængder på over 740 meter og op til 1 500 meter og 25,0 ton akseltryk med forbehold af socioøkonomiske cost-benefit-analyser. En bestemmelse om 740 meter lange tog på privat sidespor gælder også for infrastruktur til multimodal transport.

3.14.

3.15.

I betragtning af den bestemmelse, der er nævnt i det foregående punkt, overrasker det således, at den maksimale opholdstid for tog ved grænseovergangene, der er fastsat for de europæiske transportkorridorer, ikke gælder for både hovednettet og det samlede net.

3.16.

Det er positivt, at der rettes opmærksomhed mod IKT-systemerne til transport for blandt andet at lette transportstyring og informationsudveksling mellem forskellige transportformer for at lette udviklingen af multimodal transport, som er en af prioriteterne for at udvikle bæredygtig godstransport. EØSU mener, at digitaliseringens enorme potentiale til at øge effektiviteten og forbedre sammenhængen og bæredygtigheden inden for transport bør videreudvikles så hurtigt som muligt.

3.17.

EØSU bifalder også, at byknudepunkter og multimodale terminaler medtages som konkrete elementer i TEN-T. Begge elementer er afgørende for et velfungerende transportsystem — førstnævnte fordi de er afgørende for »den første og sidste kilometer«, og sidstnævnte fordi de spiller en afgørende rolle for velfungerende multimodal transport. EØSU bemærker, at de foreslåede kriterier for terminalernes placering gør det muligt for én terminal at betjene flere byknudepunkter.

3.18.

EØSU henviser i denne forbindelse til sin udtalelse om intermodal transport og multimodal logistik, der understreger betydningen af digitalisering og multimodale terminaler for udviklingen af multimodalitet (3).

3.19.

EØSU bifalder den øgede opmærksomhed på forbindelserne til nabolande, herunder partnerlande som EØS-landene og Schweiz samt tiltrædelseslandene, navnlig landene på Vestbalkan, som videreudviklet i Kommissionens meddelelse om udvidelse af det transeuropæiske transportnet (TEN-T) til tilgrænsende tredjelande.

3.20.

EØSU henleder i den forbindelse desuden opmærksomheden på betydningen af at gennemføre Kommissionens konnektivitetsstrategi »Global Gateway« (JOIN(2021) 30) for at fremme globale investeringer i bæredygtig, intelligent, modstandsdygtig og sikker transport inden for alle transportformer og samle alle transportformer i et multimodalt system.

3.21.

EØSU glæder sig også over den opmærksomhed, der rettes mod deltagelse af tredjelande i TEN-T-projekter, og medlemsstaternes pligt til at give Kommissionen meddelelse om en sådan deltagelse, så den kan vurdere deres indvirkning på sikkerheden eller den offentlige orden i Unionen i de tilfælde, der ikke falder ind under forordning (EU) 2019/452 om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen.

3.22.

EØSU bifalder muligheden for at foretage justeringer gennem delegerede retsakter vedrørende infrastrukturelementer og fastlæggelse af korridorerne. Transportstrømmene ændrer sig, og denne mulighed for justering gør det lettere at sikre, at netinfrastrukturen og fastlæggelsen af korridorerne modsvarer transportstrømmene.

3.23.

Endelig vil EØSU gerne udtrykke sin tilfredshed med, at det nu er medtaget i forslaget, at medlemsstaterne er forpligtet til at vedligeholde TEN-T, sådan som EØSU foreslog i ovennævnte evalueringsrapport.

4. Særlige bemærkninger

4.1.

EØSU bemærker behovet for, at der stilles tilstrækkelige infrastrukturfaciliteter til rådighed for personalet, så de kan hvile på jernbanestationerne.

4.2.

EØSU bemærker som opfølgning på de generelle bemærkninger om digitalisering, at digitalisering kan anvendes til at overvåge, om lovgivningen på det sociale område — f.eks. i jernbanesektoren — overholdes.

4.3.

Når det gælder vejtransport, mener EØSU, at der ikke kun bør fastsættes minimumskriterier for sikrede parkeringsområder (artikel 29, stk. 2, litra c)), men også for rasteanlæg (artikel 29, stk. 2, litra b)).

Bruxelles, den 23. marts 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Evaluation on Trans European Network — Transport (TEN-T) guidelines 2013-2020 (Evaluering af retningslinjerne for det transeuropæiske transportnet (TEN-T) 2013-2020)

(2) Modal shift for an environmental lift — rapport 7003, august 2021, med et sammendrag på engelsk.

(3) EUT C 374 af 16.9.2021, s. 1.

29.7.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/126

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2010/40/EU om rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportformer

(COM(2021) 813 final — 2021/0419 (COD))

(2022/C 290/20)

Ordfører:

Stefan BACK

Anmodninger om udtalelse	Europa-Parlamentet, 27.1.2022 Rådet, 28.1.2022
Retsgrundlag	Artikel 91 og 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet
Vedtaget i sektionen	10.3.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	23.3.2022
Plenarforsamling nr.	568
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	225/1/5

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU bifalder Kommissionens forslag, som er fuldt ud i tråd med dets anbefalinger i udvalgets tidligere udtalelse om samarbejdende intelligente transportsystemer, og mener, at forslaget skaber betydelig merværdi i form af forbedringer, sikkerhed, tryghed og effektivitet.

1.2.

EØSU bifalder desuden, at der skal tilvejebringes flere oplysninger, og at medlemsstaterne forpligtes til at samarbejde. Det henviser især til den styrkede udveksling af oplysninger om godstransport og om samarbejdende, opkoblet og automatiseret mobilitet, herunder kommunikation mellem køretøjer indbyrdes, hvorved også trafiksikkerheden forbedres betydeligt.

1.3.

EØSU bemærker, at både gods- og passagertransporten vil blive mere effektiv, hvilket f.eks. gør det muligt at følge forsendelser.

1.4.

EØSU erkender, at der er behov for at standardisere udvekslingen af oplysninger, men understreger ikke desto mindre, at det er nødvendigt at give tilstrækkelig plads til lokale og virksomhedsspecifikke løsninger, når dette er behørigt begrundet og står i et rimeligt forhold til målet, og at der i den forbindelse også skal tages hensyn til de mulige konsekvenser for det indre marked.

1.5.

EØSU understreger, at indførelsen af intelligente transportsystemer (ITS) skal foregå i en bred samfundsmæssig kontekst og tage højde for langt flere aspekter end blot de tekniske aspekter, da det i modsat fald kan få negative konsekvenser for såvel bæredygtigheden som effektiviteten. I den forbindelse understreger EØSU, at man skal være tilstrækkelig opmærksom på landdistrikternes behov og afsætte tilstrækkelige midler hertil, herunder almennyttige tjenester og alternative transportformer såsom gang og cykling.

1.6.

EØSU rejser også spørgsmålet om fælles anvendelse af mobilitetsressourcer og påpeger, at det eventuelt bliver nødvendigt med en delegeret retsakt om ITS-støtte til dette formål, der bl.a. regulerer adgangen til transportressourcer og -kapacitet og sammenlægningen af transportbehov, og som kortlægger kombinationsmulighederne for at optimere udnyttelsen af kapaciteten.

1.7.

Optimering af udnyttelsen af de tilgængelige ressourcer kombineret med et stigende antal nulemissionskøretøjer vil forbedre bæredygtigheden.

1.8.

EØSU ser forslaget som et vigtigt skridt i retning af et fælles europæisk mobilitetsdataområde, der skaber merværdi gennem øget effektivitet og skaber forudsætningerne for bedre arbejdsvilkår i transportsektoren, f.eks. ved at fremme overholdelsen af lovgivningen om arbejds- og hviletid og gøre det nemmere at finde og få adgang til rastepladser.

1.9.

Udvalget bemærker, at det er vigtigt at skabe tillid, hvis et system, der bygger på fælles anvendelse af ressourcer og information, skal kunne vinde offentlighedens opbakning og fungere ordentligt. Det betyder bl.a., at der skal sikres tilstrækkelig beskyttelse af privatlivets fred og dataoplysninger samt beskyttelse af forretningshemmeligheder. EØSU ser derfor frem til de forvaltningsmæssige rammer, som Kommissionen har bebudet i sin meddelelse om en europæisk datastrategi.

1.10.

For så vidt angår køretøjsdata, fremhæver EØSU desuden, at det er nødvendigt at sikre både forbrugerbeskyttelse og fair konkurrence, hvilket uddybes i punkt 3.18.

1.11.

EØSU finder det bydende nødvendigt med en sektorspecifik regulering af adgangen til køretøjsdata, funktioner og ressourcer. Indtil videre har Kommissionen ikke fremsat noget forslag herom. En sådan forsinkelse er særligt skadelig for forbrugerne.

1.12.

EØSU fremhæver desuden, at der er behov for en bedre inklusion af personer med nedsat mobilitet, og opfordrer til, at tilgængelighedskravene i direktiv (EU) 2019/882 indarbejdes i ITS-kravene, eventuelt i form af en delegeret retsakt.

1.13.

Endelig tilbyder EØSU ligesom i sin tidligere udtalelse om samarbejdende intelligente transportsystemer at bistå Kommissionen i gennemførelsen af dennes strategi ved at trække på sine forbindelser til civilsamfundet.

2. Baggrund

2.1.

Kommissionens forslag er et led i gennemførelsen af Kommissionens 2020-strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet (strategien) og i omstillingen af det europæiske transportsystem. Det beskriver, på hvilke områder digitaliseringen spiller en vigtig rolle med hensyn til at gøre transportsystemet gnidningsløst og mere effektivt.

2.2.

ITS spiller en vigtig rolle, når det gælder om at skabe et opkoblet og automatiseret multimodalt mobilitetssystem, som skal gøre transporten mere effektiv, sikker og bæredygtig.

2.3.

I tråd med sin meddelelse om en europæisk datastrategi (COM(2020) 66 final) har Kommissionen fremsat dette forslag for at bidrage til opnåelsen af målene i den grønne pagt og gøre Europa klar til den digitale tidsalder.

2.4.

ITS-direktivet (2010/40/EU) skal opdateres for at løfte de udfordringer, der er forbundet med den tekniske udvikling inden for ITS, og navnlig forbedre samarbejdet mellem interessenter og adgangen til ITS-tjenester.

2.5.

Forslaget til opdatering af ITS-direktivet er en del af en lovpakke, som har fokus på målene om nedbringelse af CO2-emissionerne, digitalisering og bedre modstandsdygtighed i transportinfrastrukturen. F.eks. indeholder både forslaget til revision af TEN-T-forordningen (1) og meddelelsen om den nye EU-ramme for mobilitet i byer (2) bestemmelser om udbredelsen af ITS-tjenester såsom formidling af sikkerhedsrelaterede oplysninger og udvikling af mobilitet i byer.

2.6.

ITS-direktivet bliver et vigtigt element i gennemførelsen af det fælles europæiske mobilitetsdataområde, som er et af de dataområder, der er planer om at indføre for strategiske sektorer inden for rammerne af den europæiske datastrategi.

2.7.

Forslaget går ud på at ændre ITS-direktivet ved at tilføje datatilgængelighed og udbredelse af ITS-tjenester til direktivets anvendelsesområde. De prioriterede indsatsområder er blevet omstruktureret, så de stemmer bedre overens med de forskellige former for ITS-tjenester.

—	I hver medlemsstat vil der blive oprettet et nationalt adgangspunkt med henblik på dataudveksling. Udveksling/formidling af data bliver obligatorisk inden for en række områder, og dataene vil i vid udstrækning også blive videresendt til interessenter.

—	Medlemsstaterne skal også om nødvendigt samarbejde med relevante interessenter om operationelle aspekter af gennemførelsen.

—	Bilag I indeholder et nyt afsnit om prioriterede områder med bestemmelser om en rolle for data i sporing af gods og et nyt afsnit om samarbejdende, opkoblede og automatiserede mobilitetstjenester.

—	Der er også bestemmelser om databeskyttelse og -integritet.

—	Et vigtigt aspekt er, at Kommissionen får beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at opdatere visse oplysningskrav.

—	Medlemsstaterne skal løbende aflægge rapport til Kommissionen om gennemførelsen af direktivet.

3. Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU glæder sig over Kommissionens forslag, som er fuldt ud i tråd med den udvikling, som udvalget anbefalede i sin udtalelse om samarbejdende intelligente transportsystemer (3). EØSU mener, at det opdaterede ITS-system, som Kommissionen nu foreslår, skaber betydelig merværdi med hensyn til både en forbedret tryghed/sikkerhed og øget effektivitet, ikke blot i form af en mere smidig og mere sikker trafik, men også i form af støtte til en effektiv logistik.

3.2.

EØSU glæder sig derfor også over, at der skal tilvejebringes flere oplysninger, og at medlemsstaterne forpligtes til at samarbejde. Udvalget glæder sig især over udvidelsen af anvendelsesområdet for bestemmelserne om udveksling af oplysninger om godstransport og over, at oplysningerne nu også skal omfatte samarbejdende, opkoblet og automatiseret mobilitet.

3.3.

EØSU går ud fra, at det foreslåede informationssystem også kommer til at omfatte kommunikation mellem køretøjer indbyrdes, hvilket udvalget allerede efterlyste i sin udtalelse om den europæiske strategi for samarbejdende intelligente transportsystemer. Udvalget minder om, at kommunikation mellem køretøjer indbyrdes spiller en vigtig rolle med hensyn til at forhindre færdselsulykker.

3.4.

EØSU forventer, at det opgraderede informationsudvekslingssystem, der her foreslås, vil skabe merværdi i form af øget effektivitet inden for både passager- og godstransporten, og at det nu f.eks. vil blive nemmere at følge forsendelser, da de relevante oplysninger også vil blive videresendt til de relevante interessenter.

3.5.

EØSU bemærker, at de oplysninger, der skal udveksles på nuværende tidspunkt, i vid udstrækning er standardiserede, og gentager derfor sit synspunkt om, at det er vigtigt at give tilstrækkelig plads til lokale og virksomhedsspecifikke løsninger, når dette er behørigt begrundet og står i et rimeligt forhold til målet, og at der i den forbindelse også skal tages hensyn til de mulige konsekvenser for det indre marked. EØSU mener ikke, at dette er noget problem, så længe de oplysninger, der registreres i det foreslåede system, overholder de fastsatte standarder.

3.6.

Udvalget bemærker, at udbredelsen af intelligente transportsystemer (ITS) skal foregå i en bred samfundsmæssig kontekst og ikke automatisk fører til et klimavenligt transportsystem. En digitalisering af transportformerne (f.eks. automatiseret mobilitet med bil) kan faktisk få utilsigtede virkninger set ud fra en miljøpolitisk synsvinkel. Intelligente transportsystemer bør udvikles, fremmes og anvendes på en sådan måde, at de skaber en klimavenlig merværdi.

3.7.

Et effektivt offentligt transportsystem som led i tjenesteydelser af almen (økonomisk) interesse, suppleret med gang og cykling, er afgørende for bæredygtig mobilitet. EØSU går ind for, at man fremmer intelligente transportsystemer for at styrke og supplere den offentlige transport.

3.8.

EØSU påpeger, at en rent teknologisk tilgang til udviklingen af intelligente transportsystemer kan resultere i, at man ikke formår at bidrage til opfyldelsen af de fastsatte målsætninger og resultater. Det gør sig f.eks. gældende for delebilsordninger i byområder, der allerede har veludviklede offentlige transportsystemer. Selvkørende biler er måske heller ikke en fremtidssikret løsning for byer, især byer med en høj trafikbelastning og begrænsede offentlige arealer. EØSU fastholder derfor, at de vigtigste innovationer på mobilitetsområdet, nemlig elektrificering, automatisering og fælles mobilitetstjenester, vil skabe den største merværdi, hvis de udvikles og udbredes under behørig hensyntagen til samfundets behov, såsom tilgængelighed, effektivitet og public service-aspekter.

3.9.

Interessenter har i forbindelse med høringer givet udtryk for mange bekymringer vedrørende den geografiske dækning. EØSU beklager, at man i forslaget ikke behandler udvikling af intelligente transportsystemer til dækning af landdistrikternes behov som et særskilt spørgsmål ved siden af udviklingen af intelligente transportsystemer i byområder. Udvalget anbefaler Kommissionen at være særligt opmærksom på at udvide ITS-systemerne til også at omfatte landdistrikterne, eftersom livet her i høj grad afhænger af adgangen til offentlige tjenesteydelser og infrastruktur af høj kvalitet. I en særskilt meddelelse med titlen »En langsigtet vision for EU's landdistrikter — Hen imod stærke, forbundne, modstandsdygtige og fremgangsrige landdistrikter i 2040« (4) angiver Kommissionen da også, at basale tjenester og tilhørende infrastruktur i disse områder er afgørende for at sikre social og økonomisk inklusion. Det bør derfor have prioritet på EU-niveau, at landdistrikterne får mulighed for at drage fordel af ITS-løsninger.

3.10.

Dette kan få særlig betydning for en effektiv udnyttelse af transportkapaciteten i landdistrikterne. Transport forårsager ikke blot skade i form af udslip, men også gennem anvendelsen af transportressourcer. EØSU anbefaler, at Kommissionen, når det er relevant, overvejer at vedtage delegerede retsakter for at tage fat på fordelingen af de ressourcer, der støttes af ITS. Dette bør omfatte en intelligent, digitalt understøttet sammenlægning af transportbehov og deling af ledig kapacitet (samkørsel), som kan være særligt nødvendig i landdistrikter, hvor den tilgængelige transportkapacitet bliver stadig mere begrænset, og hvor det er stadig vanskeligere at opbygge ny kapacitet på grund af afstandene. Sådanne intelligente systemer bør muliggøre udveksling af oplysninger om brugen af et køretøj og en udvidelse af det eksisterende system med yderligere passagerer og gods.

3.11.

EØSU glæder sig over, at forslaget — ud over at fremme nulemissionskøretøjer — også vil bidrage til mere bæredygtig transport via fælles mobilitetstjenester, hvilket vil bidrage til opnåelsen af EU's mål om klimaneutralitet senest i 2050. Ved at gøre vejtrafikken mere gnidningsløs og begrænse trafikpropper bidrager vi til vores miljøpolitiske mål på flere forskellige måder.

3.12.

EØSU glæder sig over, at den styrkelse af ITS-systemet, der nu foreslås, kan betragtes som et første skridt i retning af et fælles europæisk mobilitetsdataområde, hvilket vil skabe betydelig merværdi i form af øget effektivitet.

3.13.

Det er klart, at etableringen af et sådant område vil fremme tilvejebringelsen af mobilitet som en tjeneste for både passagerer og gods og eventuelt vil kunne forbedre arbejdsforholdene i transportsektoren.

3.14.

EØSU bifalder ITS med henblik på sikrede rastepladser for erhvervschauffører i det transeuropæiske motorvejsnet. Telematikapplikationer for sikrede rastepladser kan gøre det nemmere at overholdelse de lovbestemte køre- og hviletider. EØSU påpeger imidlertid, at det grundlæggende problem for virksomheder og erhvervschauffører er den utilstrækkelige infrastruktur på rastepladser på motorveje, som fører til for mange parkerede køretøjer om natten. Udviklingen af infrastruktur skal gå hånd i hånd med ITS-baserede tjenesteydelser (f.eks. reserverede parkeringspladser).

3.15.

EØSU understreger i den sammenhæng på ny, at det er vigtigt at skabe tillid og sikre, at forpligtelsen til at tilvejebringe oplysninger ikke får nogen negativ indflydelse på fortrolige forretningsoplysninger, privatlivets fred og databeskyttelsen.

3.16.

For så vidt angår Kommissionens ret til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at opdatere specifikke informationskrav, bemærker EØSU, at der er behov for lige konkurrencevilkår for og tillid blandt alle, der måtte være involveret i »datadeling«. Udvalget bakker op om det udvidede anvendelsesområde for ITS-direktivet og den merværdi, som dette bibringer. EØSU bemærker desuden, at der findes tillidsproblemer i forbindelse med deling af data, og at det er nødvendigt at udstikke rammer for forvaltningen af de europæiske dataområder, især inden for strategiske områder som mobilitet, som beskrevet af Kommissionen i dennes meddelelse om en europæisk datastrategi (5).

3.17.

I den forbindelse understreger EØSU ligeledes, at det er vigtigt, at oplysningerne i systemet udelukkende anvendes til ITS-formål og ikke til andre formål. EØSU understreger på ny betydningen af en effektiv beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse i forbindelse med udbredelsen af intelligente transportsystemer. Den generelle databeskyttelsesforordning giver dog ikke tilstrækkelig beskyttelse, når man ved anonymiseringen af data anvender teknologier (f.eks. mobilitetsmønstre i køretøjsdata, ansigtsgenkendelse osv.), der gør det muligt at drage konklusioner om enkeltpersoner eller ligefrem at forskelsbehandle dem ved hjælp af algoritmer. Hvad angår anvendelsen af personoplysninger på arbejdspladsen, bør arbejdstagerne, deres repræsentanter og fagforeningerne have indflydelse og vetoret. EØSU understreger, at artikel 10 i forslaget (regler om databeskyttelse og privatlivets fred) skal udelukke denne potentielle risiko. Dette er særligt vigtigt for at øge tilliden til systemet og accepten i samfundet som helhed.

3.18.

EØSU bemærker, at forbrugerne skal beholde kontrollen over de data, der udveksles: deres personoplysninger, når de booker tjenester og billetter, samt de data, som deres biler deler med tjenesteudbydere og infrastruktur. Under alle omstændigheder skal forbrugerne stå i centrum og deres data beskyttes i fuld overensstemmelse med den generelle databeskyttelsesforordning.

3.19.

Endelig bør adgangen til køretøjsdata reguleres med henblik på at sikre data- og forbrugerbeskyttelse såvel som lige konkurrencevilkår. Hvis køretøjsdata overlades til bilproducenterne, vil det føre til monopoler, dominerende markedspositioner og risici for misbrug. Kommissionen er længe blevet opfordret til at fremsætte et lovgivningsforslag, og den har da også sendt positive signaler i den henseende, f.eks. i ovennævnte datastrategi, dog uden at have taget skridt til at fremsætte et forslag. Denne forsinkelse er særligt skadelig for forbrugernes interesser og forbrugernes muligheder for at kontrollere data og træffe alternative, informerede valg.

3.20.

Digitalisering kan begrænse den manglende inklusion, som personer med nedsat mobilitet oplever i deres dagligdag. I den henseende bør udtrykkelige tilgængelighedskrav i henhold til direktiv (EU) 2019/882 fastsættes for alle ITS-sektorer i dette direktiv. Det er ikke tilstrækkeligt blot at nævne dette spørgsmål i en betragtning, hvor der tales om muligheden for at udvikle tilgængelighedsaspekter for personer med nedsat mobilitet inden for digitale multimodale tjenester.

3.21.

EØSU bifalder den planlagte udveksling af og adgang til data på veje og motorveje (kørselsforbud, hastighedsbegrænsninger, tidstro data om vejlukninger, vejarbejde osv.) i bilag III. I den forbindelse opfordrer EØSU til, at der udvikles intelligente trafikstyringssystemer, som kan udjævne trafikken i forbindelse med (transit)vejtransport på motorveje over tid og således fremme trafiksikkerhed og en gnidningsløs trafik.

3.22.

Udvalget bemærker i den sammenhæng, at Kommissionen i sit arbejde med at opdatere listen over obligatoriske oplysninger har til hensigt at rådføre sig med Den Europæiske Rådgivende ITS-gruppe. EØSU tilbyder ligesom i sin tidligere udtalelse at bistå Kommissionen ved at trække på sine forbindelser til civilsamfundet.

Bruxelles, den 23. marts 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Forordning (EU) nr. 1315/2013.

(2) COM(2021) 1811.

(3) EUT C 288 af 31.8.2017, s. 85 og COM(2016) 766.

(4) En langsigtet vision for EU's landdistrikter — Hen imod stærke, forbundne, modstandsdygtige og fremgangsrige landdistrikter i 2040, COM(2021) 345 final.

(5) COM(2020) 66 final.

29.7.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/131

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — EU's jordbundsstrategi for 2030 — Udnyttelse af fordelene ved en sund jordbund for mennesker, fødevarer, natur og klima

(COM(2021) 699 final)

(2022/C 290/21)

Ordfører:

Arnaud SCHWARTZ

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 20.12.2021
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
Vedtaget i sektionen	8.3.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	23.3.2022
Plenarforsamling nr.	568
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	169/0/5

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Udvalget hilser Kommissionens meddelelse om en jordbundsstrategi for 2030 velkommen og ønsker at blive holdt regelmæssigt orienteret om og aktivt bidrage til udarbejdelsen af forslaget om jordbundsbeskyttelse.

1.2.

Jordbunden er et strategisk og truet aktiv for økonomien og miljøet og bør sættes ind i en ramme af mål, programmer og regulering. EØSU opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme en EU-retlig ramme, der effektivt kan forebygge jordbundsforringelse, understøtte genopretningsprogrammer og lægge en køreplan for opnåelse af god jordbundssundhed. Udvalget opfordrer også til at afsætte de nødvendige midler fra EU-budgettet til gennemførelsen af jordbundsstrategien.

1.3.

Med henblik på gennemførelsen af strategien forventer Kommissionen at vedtage en lov om jordbundssundhed. EØSU anbefaler imidlertid, at man foretager den planlagte konsekvensanalyse og derefter træffer beslutning om, hvilke instrumenter der er de mest hensigtsmæssige. EØSU anbefaler endvidere, at rammen kommer til at bygge på følgende principper for at sikre ensartede spilleregler for alle interessenter i de økonomiske sektorer, hvor man beskæftiger sig med jordbunden og udnyttelsen af den:

—	fastlæggelse af en klar definition af »sund jordbund«, indikatorer og tærskelværdier, der udvikles på et videnskabeligt velfunderet grundlag

—	fastlæggelse af klare mål for 2030 baseret på definitionen af »sund jordbund«

—	garanti for et tilstrækkeligt niveau af miljøbeskyttelse og klimaindsats

—	fuld respekt for nærhedsprincippet med tanke på de mange forskellige typer jordbund, brugere og behov, de forskellige geologiske, klimatiske og landskabsmæssige forhold, risici og allerede eksisterende nationale regler

—	prioritering af foranstaltninger vedrørende uddannelse, rådgivning, videnoverførsel og incitamenter til jordbundsbeskyttelse frem for yderligere retlige forpligtelser

—	sikring af, at den administrative byrde for alle aktører forbliver rimelig og samtidig er overkommelig i forhold til omkostninger.

1.4.

EØSU anbefaler den bredest mulige debat med økonomiske og sociale aktører og civilsamfundsorganisationer om indholdet af lovgivningsinitiativet. Derfor opfordrer EØSU Kommissionen til at fremlægge et forslag snarest muligt, så der er tid til en debat, før det skal til afstemning i indeværende valgperiode.

1.5.

EØSU understreger, at det er nødvendigt at behandle alle aspekter af jordbundsforringelse med særligt fokus på jordbundsforurening, arealinddragelse til byudvikling og infrastruktur og tab af organisk materiale i landbrugsjord, som er de faktorer, der har en særlig gennemgribende og potentielt uafvendelig indvirkning på jordbundssundheden og dens evne til at levere økosystemtjenester.

1.6.

Der er mange forskellig slags jordbund i Europa, hvilket afspejler forskelle i klima, geologi og arealanvendelse. Truslerne mod jordbunden varierer også afhængig af type og intensitet, hvorfor de politikker, der udvikles for at forebygge jordbundsforringelse, skal tilpasses forskellige geografiske og kulturelle sammenhænge. Medlemsstaternes lovgivning om jordbundsbeskyttelse er uens og fragmenteret, og mange trusler mod jordbunden håndteres ikke inden for de politiske og lovgivningsmæssige rammer i flere medlemsstater.

1.7.

Udvalget peger også på det vigtige og pressende behov for at gribe ind over for den menneskeskabte påvirkning af jordbunden som følge af klimaændringerne. Udvalget anbefaler derfor kraftigt, at tiltag til forebyggelse af erosion og ørkendannelse knyttet til ekstreme oversvømmelser, tørker og brande medtages i EU's nye jordbundsstrategi.

1.8.

Udvalget udtrykker stor bekymring over inddragelsen af arealer som følge af urbanisering, som i langt de fleste tilfælde rammer frugtbar jord på sletter og i kystområder. Målet om »nul nettoarealinddragelse« frem mod 2050 skal ledsages af incitamenter, der fremmer genanvendelse af forladte arealer og genopretning af ubrugte impermeable overflader.

1.9.

Udvalget anser det for en prioritet, der er forenelig med opnåelsen af en cirkulær og ressourceeffektiv økonomi, at beskytte den økologiske produktion på europæiske jorde, således at aftrykket fra EU's efterspørgsel fra tredjelande mindskes. Udvalget anser det for en absolut prioritet at få initiativerne om garantier mod skovrydning i den internationale handel gennemført.

2. Baggrund

2.1.

Kommissionen offentliggjorde den 20. maj 2020 sit forslag til EU's biodiversitetsstrategi for 2030. I denne meddelelse fremhæves det, at »[j]ord er en uhyre vigtig ikkevedvarende ressource, som er altafgørende for menneskers og økonomiens sundhed og for produktionen af fødevarer og nye lægemidler« (1), og at det er nødvendigt at håndtere arealinddragelse og genoprette jordøkosystemer. Kommissionen bekendtgjorde heri, at den vil ajourføre EU's temastrategi for jordbundsbeskyttelse i 2021 og oprette en mission på området for »jordbundssundhed og fødevarer« under Horisont Europa for at udvikle løsninger til genopretning af jordbundens sundhed og funktioner.

2.2.

Den 28. april 2021 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om jordbundsbeskyttelse, hvori det understregede behovet for beskyttelse, bæredygtig udnyttelse og genopretning af Europas jordbund, bevarelse af dens multifunktionelle rolle og kapacitet til at danne grundlag for produktionen af sunde fødevarer og råvarer og forsyningen af samfundet med en mangfoldighed af økosystemtjenester. I beslutningen fremhæves, at en sund jordbund er en forudsætning for at nå den europæiske grønne pagts mål, herunder målet om klimaneutralitet og genopretning af biodiversiteten. Det beklages også, at der er forskel på medlemsstaternes jordbundsbeskyttelsesordninger, og Kommissionen opfordres til, »under fuld overholdelse af nærhedsprincippet at udforme en fælles EU-retlig ramme for beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af jordbunden«.

2.3.

Den 9. juni 2021 bifaldt Europa-Parlamentet forslaget om EU's biodiversitetsstrategi for 2030, idet det vedtog en beslutning, hvori det blandt næsten 200 anbefalinger navnlig fremhævede den centrale rolle, som jordbundens biodiversitet spiller. Europa-Parlamentet opfordrede igen Kommissionen til fremlægge et forslag til etablering af en fælles retlig ramme for beskyttelse af jordbunden og for »effektiv integrering af denne beskyttelse i alle relevante EU-politikker«. Europa-Parlamentet mindede i sin beslutning ligeledes om, at »EU har forpligtet sig til at opnå jordforringelsesneutralitet senest i 2030, men at dette mål sandsynligvis ikke vil blive nået« som konkluderet i Den Europæiske Revisionsret særberetning (2).

2.4.

Den 17. november 2021 offentliggjorde Kommissionen som led i EU's biodiversitetsstrategi sit forslag til en jordbundsstrategi for EU med undertitlen »Udnyttelse af fordelene ved en sund jordbund for mennesker, fødevarer, natur og klima«.

2.5.

Kommissionens forslag er en opgradering af den tidligere jordbundsstrategi i overensstemmelse med den strategiske mission for den europæiske grønne pagt med henblik på at overvinde klima- og biodiversitetskrisen og understøtte EU's ambition om en global indsats for jordbunden.

2.6.

Strategien skal levere et afgørende bidrag til opfyldelsen af mange af den grønne pagts målsætninger, herunder at bekæmpe ørkendannelse, genoprette nedbrudte arealer og jordbund og forsøge at opnå en jordforringelsesneutral verden inden 2030 (delmål 15.3 for bæredygtig udvikling), bidrage til fjernelse af drivhusgasser, opnå god økologisk og kemisk tilstand i overfladevand og grundvand inden 2027, reducere tabet af næringsstoffer med mindst 50 % og den samlede anvendelse af og risikoen ved kemiske pesticider med 50 % inden 2030, reducere jordforureningen til niveauer, der ikke længere anses for at være skadelige for menneskers sundhed og naturlige økosystemer, hvorved der skabes et giftfrit miljø inden 2050, samt opnå en nettoarealinddragelse på nul inden 2050 (3).

2.7.

Strategien definerer »sund jordbund« som jordbund, der er i god kemisk, biologisk og fysisk stand og dermed er i stand til kontinuerligt at levere så mange af de økosystemtjenester, der forventes af den, som muligt, herunder forsyning med fødevarer og biomasse, lagring og filtrering af vand, cirkulation af mineralske næringsstoffer, understøttelse af liv og biodiversitet, kulstofbinding samt understøttelse af menneskelige aktiviteter, landskaber og kulturarv. Definitionen er i overensstemmelse med den, som FN's organisationer har fastsat (4). Ifølge den vision, der beskrives i strategien, skal der inden 2050 være opnået en god sundhedstilstand for jordbunden gennem tilsagn om bæredygtig arealanvendelse og genopretning. Kommissionen anslår, at mellem 60 % og 70 % af jordbunden i EU for øjeblikket er usund som en direkte følge af de nuværende forvaltningspraksisser (5) med store forskelle landene imellem, men anfører, at et mål om, at »75 % af jordbunden skal være sund inden 2030 ved hjælp af en radikal ændring af de nuværende arealforvaltningspraksisser, er både realistisk og nødvendigt« (6).

2.8.

Strategien skal sikre samme niveau af beskyttelse for jordbunden som for vand og luft og dermed afhjælpe manglen på jordbundslovgivning på EU-niveau. Derfor bekendtgøres det i strategien, at der inden 2023 skal udarbejdes et lovforslag om jordbundssundhed, efter at der er foretaget en konsekvensanalyse, en kontrol af nærhedsprincippet og en høring af interessenterne og medlemsstaterne. Den nye lov om jordbundssundhed bør imødegå de grænseoverskridende virkninger af jordbundsforringelse og sikre politikkohærens på EU-niveau og nationalt plan med henblik på at forfølge strategiens mål.

2.9.

Strategien omfatter en kombination af nye frivillige og juridisk bindende foranstaltninger, som skal udvikles under fuld overholdelse af nærhedsprincippet på grundlag af eksisterende nationale jordbundspolitikker, med henblik på at:

—	styrke beskyttelsen af organisk jord og tørvemoser

—	støtte Kommissionens initiativ til bæredygtige kulstofcyklusser, herunder modeller, der belønner kulstofbinding i landbrugsjord

—	støtte genanvendelse af opgravet jord, herunder indførelse af et »pas« til at sikre, at jorden transporteres, behandles og genanvendes sikkert

—

kræve, at medlemsstaterne inden 2023 fastsætter nationale mål for nedbringelsen af arealinddragelsen til nye bebyggelser og infrastruktur i overensstemmelse med målet om »en nettoarealinddragelse på nul« inden 2050 og indfører et hierarki for bedre udnyttelse af byjord, hvor det prioriteres at genanvende det bebyggede miljø og udfase lokale skattefordele ved omdannelse af landbrugsjord til byjord

—	fremme sikker og bæredygtig genanvendelse af organisk materiale såsom kompost, fermentat, spildevandsslam, forarbejdet husdyrgødning og andre restprodukter fra landbruget

—	vurdere, beskytte og genoprette jordbundens biodiversitet

—	integrere og koordinere jordbunds- og vandforvaltning og fremme indførelse af naturbaserede løsninger på forvaltning af overflade- og regnvand

—	støtte bæredygtig jordbundsforvaltning i landbruget

—	overvåge tendenser til ørkendannelse og vedtage foranstaltninger til afbødning og forebyggelse af jordbundsforringelse

—	forebygge jordforurening ved at regulere og begrænse anvendelsen og udledningen af mikroplast, polyfluoralkylstoffer (PFAS) og andre giftige kemiske stoffer til jordbunden

—	samarbejde med medlemsstaterne om at kortlægge forurenede arealer og udbedre dem

—	vurdere, om det er muligt at indføre et jordsundhedscertifikat for jordtransaktioner

—	forbedre jordbundsovervågningen og indføre digitale værktøjer til næringsstofforvaltning

—	yde betydelig finansiering til forskning i jordbundens biodiversitet og løsninger på jordbundsforringelse og -forurening

—	gennemføre tiltag inden for kommunikation, uddannelse og inddragelse af borgerne for at fremme jordbundssundheden.

2.10.

I udtalelse NAT/713 Udnyttelse af land til bæredygtig fødevareproduktion og økosystemtjenester fra 2017 udtrykte EØSU enighed i den store betydning af en ajourført EU-ramme for bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af jordbunden, navnlig landbrugsjorden, herunder en definition af en god jordbundstilstand og brug af en ensartet terminologi og fælles kriterier for overvågning, og opfordrede til, at principperne for bæredygtig jordbundsforvaltning blev indarbejdet i EU's politikforanstaltninger.

3. Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU bifalder Kommissionens forslag til en jordbundsstrategi for EU for 2030, der er fast forankret i den grønne pagt, og dens vision om at se på truslerne fra klimaændringer, tab af biodiversitet og miljøforringelse som en mulighed for at omdanne EU til en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi.

3.2.

EØSU anerkender den strategiske betydning af en sund jordbund, der i sin helhed og mangfoldighed er et af naturens vigtigste aktiver som garant for borgernes trivsel og sikkerhed.

3.3.

EØSU er bevidst om, at jordbunden er en enestående og begrænset ressource, som er under pres fra utallige sider. Jordforringelse og det dermed forbundne tab af frugtbarhed kan bidrage til det europæiske aftryk på den globale jordbund og føre til øget afhængighed af importerede fødevarer og råvarer til andre produkter fra tredjelande, hvor væksten i uhensigtsmæssige dyrkningsmetoder udløser jordforringelsesprocesser, der kan knyttes sammen med skovrydning og drivhusgasudledninger.

3.4.

EØSU fremhæver det absolutte krav om og behov for at få gennemført initiativerne om garantier mod skovrydning i samhandelen med tredjelande og anser det for en prioritet, der er forenelig med opnåelsen af en cirkulær og ressourceeffektiv økonomi, at mindske indvirkningen af den interne efterspørgsel ved at beskytte og genoprette den europæiske jordbunds langsigtede økologiske produktivitet. En mere bæredygtig udnyttelse af jordbunden baseret på agroøkologiske principper kan bidrage væsentligt på både europæisk og globalt plan til at nå målene for den europæiske grønne pagt og verdensmålene for bæredygtig udvikling på FN's 2030-dagsorden.

3.5.

Det er nødvendigt at imødegå den alt for snævre opfattelse af jordbunden som blot et underlag for bebyggelse og aktivitet. Jordbunden er et komplekst biotisk system, som er forudsætningen for leveringen af økosystemtjenester og nødvendighedsvarer, og det er nødvendigt, at den forvaltes hensigtsmæssigt af bl.a. jordejerne og -brugerne, at lokalforvaltningen tager ansvar, og at de nationale myndigheder spiller en rolle. Der er brug for EU-lederskab, da udfordringerne med fødevareforsyningssikkerhed, vandlagring, bevarelse af biodiversitet og klimaforanstaltninger er tæt forbundet med god jordbundsforvaltning.

3.6.

EØSU understreger behovet for, at der under jordbundsstrategien og i overensstemmelse med nærhedsprincippet anvendes retfærdige metoder og værktøjer til den bæredygtige forvaltning af jordbunden. Hvert arealforvaltningsniveau skal tildeles relevante opgaver og ansvarsområder og tilstrækkelige ressourcer, når midlerne fordeles. Der skal være særlig fokus på at støtte små landbosamfund. Udvalget opfordrer endvidere til, at borgerne, civilsamfundsorganisationer, fagforeninger og erhvervsliv i højere grad inddrages for at dele ansvaret og ressourcerne med henblik på at nå målet om bekæmpelse af jordbundsforringelse.

3.7.

—	fastlæggelse af en klar definition af »sund jordbund«, indikatorer og tærskelværdier, der udvikles på et videnskabeligt velfunderet grundlag

—	fastlæggelse af klare mål for 2030 baseret på definitionen af »sund jordbund«

—	garanti for et tilstrækkeligt niveau af miljøbeskyttelse og klimaindsats

—	fuld respekt for nærhedsprincippet med tanke på de mange forskellige typer jordbund, brugere og behov, de forskellige geologiske, klimatiske og landskabsmæssige forhold, risici og allerede eksisterende nationale regler

—	prioritering af foranstaltninger vedrørende uddannelse, rådgivning, videnoverførsel og incitamenter til jordbundsbeskyttelse frem for yderligere retlige forpligtelser

—	sikring af, at den administrative byrde for alle aktører forbliver rimelig og samtidig er overkommelig i forhold til omkostninger.

3.8.

Det nye forslag om jordbundsbeskyttelse skal skabe synergier med lovgivningen om klima, vand, luft og biodiversitet samt den fælles landbrugspolitik. EØSU opfordrer Kommissionen til at foregribe fremsættelsen af rammen for at kunne nå at få en bredere diskussion med de forskellige interessenter om indholdet, før det sættes til endelig afstemning i indeværende valgperiode.

4. Særlige bemærkninger

4.1.

Arealinddragelse til byudvikling er uden tvivl en af de alvorligste former for jordbundsforringelse og en af dem, der er sværest at rette op på. I perioden 2012-2018 blev der inddraget arealer i EU-28 i størrelsesordenen 539 km2/år, heraf 78 % på bekostning af landbrugsarealer, og kun 13 % af byudviklingen skete på genanvendt jord (7). EØSU mener, at målet om »en nettoarealinddragelse på nul« inden 2050 skal ledsages af delmål og realistiske mål med kortere frist understøttet af incitamenter til fremme af genanvendelse af forladte beboelsesområder og genopretning af arealer med ubenyttet forseglet jordoverflade. Målene for reduktion af arealinddragelse til byudvikling og infrastruktur kan og bør tage højde for de forskellige demografiske udviklingstendenser i medlemsstater og regioner. Der bør især være fokus på beskyttelse og genopretning af kystområder, navnlig Middelhavskysten, som har gennemgået en omfattende urbanisering med deraf følgende betydelig ødelæggelse af kystens biodiversitet og turisme.

4.2.

Den uforstyrrede jordbund i naturlige økosystemer er en central kilde til fremme af biodiversitet og et naturligt kulstofreservoir, hvis status skal bevares. EØSU mener derfor, at jordbundsstrategien skal prioritere beskyttelsen af disse typer jordbund og den tilhørende vegetation og derved bevare den uskadt og støtte forvaltningen af den ved hjælp af hensigtsmæssigt dyrehold eller hensigtsmæssige dyrkningsmetoder.

4.3.

Der bør ydes særlig støtte til bevarelse af permanente græsarealer og græsgange, da en korrekt forvaltning af dem ved hjælp af bæredygtigt dyrehold kan bidrage til bevarelsen af den kulstofrige jordbund.

4.4.

Organisk materiale i jorden er den vigtigste faktor for reguleringen af jordbundens evne til at understøtte en stor biologisk mangfoldighed og levere økosystemtjenester afhængigt af frugtbarheden samt udgøre et lager for kulstof, der er fjernet fra atmosfæren. Tabet af organisk materiale i jordbunden i Europa er en kilde til alvorlig bekymring, primært på grund af tabet af frugtbarhed og den dertil knyttede risiko for ørkendannelse, men også på grund af de deraf følgende drivhusgasudledninger. Det er blevet beregnet, at disse svarer til over 170 megaton CO2/år (8) eller over 4 % af EU-27's samlede drivhusgasudledninger og hovedsagelig skyldes ændringer i arealanvendelsen af organisk jordbund og tørvemoser. Den nye jordbundsstrategi bør sikre beskyttelsen af tørveområder og vådområder og med nye former for indtægter yde tilstrækkelig støtte til landbrugerne til indførelse af metoder på basis af agroøkologiske principper, som fremmer bevarelsen og forøgelsen af organisk materiale i jordbund. Udbredelse af viden om god praksis for og bæredygtig forvaltning af landbrugsjord bør prioriteres og især rettes mod mindre landbrugere.

4.5.

Ud over betydningen af organisk materiale i jordbunden understreger EØSU, at det er vigtigt at undgå udpining eller tab af mineralske næringsstoffer i jordbunden. Gødning skal doseres efter afgrødernes behov, så man undgår at anvende for meget, og man får nedbragt kvælstof- og fosforudledningen fra jordbunden med 50 % frem mod 2030 i tråd med målene i jord til bord-strategien.

4.6.

Jordbund, der tidligere eller for nylig har været udsat for industriel forurening, udgør fortsat en trussel mod folkesundheden og vandressourcernes kemiske tilstand. I EU er der 2,8 mio. grunde, der potentielt rummer forurenet jord, hvoraf ca. 390 000 kræver oprensning (9). Beslutninger om, hvordan de skal genoprettes, bør træffes på basis af kriterier for bæredygtig oprensning og arealspecifikke risikoanalyser. EØSU forventer, at strategien med udgangspunkt i de mest avancerede nationale erfaringer resulterer i ensartede metoder og kriterier for gennemførelse af disse procedurer, så betydelige uoverensstemmelser mellem forskellige nationale regelsæt undgås.

4.7.

EØSU glæder sig over, at strategien har fokus på det centrale begreb »sund jordbund« (10), og understreger, at det er nødvendigt at udvikle et system med effektive indikatorer, der klart afspejler jordbundens sundhedstilstand i et indeks for jordbundssundhed, de overordnede mål, der skal nås, og deres sammenhæng med de mange forskellige jordbundsforhold i Europa. For at kunne overvåge opfyldelsen af disse mål skal der være pålidelige værktøjer, der kan anvendes til entydigt at anslå jordbundssundhedsindekset for de enkelte jordarealer.

4.8.

EØSU understreger behovet for at højne bevidstheden og viden om jordbunden og dens økologi og funktioner. Det er derfor nødvendigt at støtte oplysningskampagner over for borgerne og undervisning i skolen samt kurser for landbrugere og fagfolk i almindelighed, der beskæftiger sig med jord og jordbund, inden for traditionelle eller nye områder af bioøkonomien og den cirkulære økonomi og kurser for lokale og regionale beslutningstagere, hvis valg har afgørende betydning for ændringer i arealanvendelsen.

4.9.

Adgang til sund jordbund er livsvigtig for forskellige økonomiske sektorer. Beskæftigelsen og konkurrenceevnen bør ikke påvirkes af de økonomiske og sociale følgevirkninger af strategien. Der er især behov for at beskytte indkomster i landbosamfund og familier, hvis livsgrundlag beror på jordbunden. Strategien bør sikre en rimelig fordeling af omkostninger og fordele blandt interessenterne. Sårbare grupper og regioner bør beskyttes, subsistenslandbrugere støttes, og midler afsættes til lokalsamfund i nød.

Bruxelles, den 23. marts 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Kommissionen, 2020, EU's biodiversitetsstrategi for 2030, https://ec.europa.eu/environment/strategy/biodiversity-strategy-2030_da.

(2) Revisionsrettens særberetning nr. 33/2018: Bekæmpelse af ørkendannelse i EU: En stigende trussel, der kræver en større indsats.

(3) Strategien omtaler jordbunden som det komplekse og biologisk aktive system (pedosfæren), der er grundlaget for landbaseret vegetation, idet det danner grænseflade mellem litosfæren og atmosfæren og interagerer med hydrosfæren. Jordbunden omfatter ikke sedimenter i søer og have. Ifølge FAO's meddelelser er jordbunden grundlaget for 95 % af verdens fødevareproduktion.

(4) »Healthy soils are the basis for healthy food production«, FAO 2015, https://www.fao.org/documents/card/en/c/645883cd-ba28-4b16-a7b8-34babbb3c505/.

(5) Kommissionen (2020), »Caring for soil is caring for Life, rapport fra missionsudvalget for jordbundsbeskyttelse og fødevarer«, https://op.europa.eu/en/web/eu-law-and-publications/publication-detail/-/publication/32d5d312-b689-11ea-bb7a-01aa75ed71a1.

(6) Ibidem.

(7) Det Europæiske Miljøagentur (2020), Land take in Europe — Indicator assessment, https://www.eea.europa.eu/data-and-maps/indicators/land-take-3/assessment.

(8) JRC-EC (2015), »Soil threats in Europe: status, methods, drivers and effects on ecosystem services«, technical report https://esdac.jrc.ec.europa.eu/public_path/shared_folder/doc_pub/EUR27607.pdf.

(9) JRC-EC 2018, »Status of local soil contamination in Europe«, https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC107508.

(10) »Vision og mål: Opnåelse af en god sundhedstilstand for jordbunden inden 2050«, Kommissionen 2021, EU's jordbundsstrategi for 2030, https://ec.europa.eu/environment/publications/eu-soil-strategy-2030_da.

29.7.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/137

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om en langsigtet vision for EU's landdistrikter

(COM(2021) 345 final)

(2022/C 290/22)

Ordfører:	Lidija PAVIĆ-ROGOŠIĆ
Medordfører:	Piroska KÁLLAY

Høringsanmodning	Kommissionen, 10.8.2021
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
Vedtaget i sektionen	9.2.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	23.3.2022
Plenarforsamling nr.	568
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	222/1/5

1. Konklusioner og anbefalinger

Konklusioner

1.1.

EØSU bifalder i det store og hele Kommissionens langsigtede vision for landdistrikterne. Forslagene til en handlingsplan med bl.a. en pagt for landdistrikterne, hvori aktører på EU-plan, nationalt, regionalt, og lokalt plan deltager med henblik på at støtte visionen, hilses også velkommen. Det samme gælder planerne om at etablere et observatorium for landdistrikterne og en proofingmekanisme for landdistrikterne.

1.2.

Det er imidlertid uklart, hvilken indvirkning udformningen og indholdet af Kommissionens nye fælles landbrugspolitik og de strategiske planer for den fælles landbrugspolitik for hver enkelt medlemsstat kommer til at have på den langsigtede vision, og hvordan Kommissionen sikrer sammenhæng og merværdi mellem den fælles landbrugspolitik og andre politikker.

1.3.

EØSU bifalder handlingsplanens prioriteter om at blive »stærke, forbundne, modstandsdygtige og fremgangsrige«. EØSU mener, at velstand defineret som en socialt og miljømæssigt bæredygtig levevis må være målet for alle borgere, uanset hvor de bor. Hvis handlingsplanen bliver gennemført, vil der være reel grund til optimisme og tro på fremtiden for Europas landdistrikter.

1.4.

Kommissionen forpligter sig til at gøre visionen til virkelighed ved hjælp af pagten og handlingsplanen, men meget afhænger af, at alle medlemsstater, regioner og lokalsamfund engagerer sig. EØSU mener, at EU's Ministerråd, de enkelte rådsformandskaber, Europa-Parlamentet, Regionsudvalget (RU) og EØSU tillige med civilsamfundsorganisationer og -netværk alle har en rolle at spille med henblik på at omsætte visionen til virkelighed. Nøglen til at virkeliggøre visionen er, at der er en fuldt finansieret handlingsplan med klare mål og datoer for gennemsigtig måling.

1.5.

EØSU bifalder endvidere den styrkede politik for landdistriktsproofing og oprettelsen af et gennemsigtigt observatorium til overvågning af fremskridtene (1). Informationsdeling og dialog med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundspartnerne er helt afgørende. EØSU er klar til at støtte dette arbejde, f.eks. ved at bidrage til arbejdet i den nye temagruppe om landdistriktsproofing, der er oprettet af det europæiske netværk for landdistriktsudvikling.

Anbefalinger

1.6.

EØSU mener, at der er brug for mere permanent inddragelse af og indflydelse til lokale deltagelsesbaserede organisationer og civilsamfundsorganisationer i landdistrikter og byer, hvis visionen skal forstås fuldt ud og være inklusiv. Det europæiske landdistriktsparlament og andre eksisterende netværk samt den igangværende konference om Europas fremtid bør spille en vigtig rolle med hensyn til at formidle lokalsamfundenes synspunkter.

1.7.

EØSU mener, at Kommissionens landdistriktsnetværk og dialoggrupper, der forvaltes af forskellige generaldirektorater, er nødt til at fremme gennemsigtige rapporteringsprocedurer, der går begge veje. EØSU værdsætter tilsagnene om landdistriktsproofing i Horisontprogrammet for forskning, men mener, at flere af Kommissionens tjenestegrene bør vise, at de bakker op om hele visionen. Navnlig bør landdistriktsproofing udvides til at omfatte programmerne Kreativt Europa og Erasmus+.

1.8.

Efter EØSU's opfattelse kræver pagten for landdistrikterne, at Kommissionen etablerer en forvaltningsmodel, der omfatter lokale myndigheder og lokale private og almennyttige foretagender, og samarbejder med lokale demokratiske strukturer og arbejdsmarkedsstrukturer for at sikre, at de lokale synspunkter høres, og at den langsigtede vision kan gennemføres med succes. Pagten bør trække på erfaringerne med bedste praksis fra Leader og lokaludvikling styret af lokalsamfundet, og alle EU-rådsformandskaber bør fremme pagten i hele EU. Kommissionen og medlemsstaterne bør aktivt bane vej for og finansiere pilotprojekter.

1.9.

1.10.

Udviklingen af et charter for rettigheder og ansvar for landdistrikter og byer kan være en yderligere hjælp for borgerne til at forstå, hvordan deres ønsker for trivsel kan opfyldes, og motivere dem til at handle. Søjlen for sociale rettigheder må være en rettesnor for alle tiltag.

2. Baggrund

2.1.

Omkring 136 mio. mennesker bor i EU's landdistrikter, hvilket svarer til næsten 30 % af EU's befolkning, og af en lang række årsager, som er fremhævet i tidligere EØSU-udtalelser (2), er der en voksende kløft i økonomisk og social velfærd mellem by- og landbefolkningen. Landdistrikterne har stor betydning for den økonomiske og sociale samhørighed, herunder for en bæredygtig fødevareproduktion, men skal tackle udfordringen med affolkning, som følge af at især de unge rejser væk.

2.2.

Historisk set er støtten til landdistrikterne kommet fra en række forskellige instanser og finansielle instrumenter på EU-plan og nationalt, regionalt og lokalt plan og har været noget fragmenteret, usammenhængende og frustrerende bureaukratisk. Især i de mere fjerntliggende landdistrikter og på øer er det ved hjælp af offentlig indgriben kun delvist lykkedes at holde trit med den faldende økonomiske aktivitet, den dårlige digitale tilgængelighed, de unges udvandring og tabet af vigtige offentlige tjenester, færdigheder i landbohåndværk, biodiversitet og kulturarv.

2.3.

Derfor mener EØSU, at vejen frem er en langt mere integreret, men retfærdig og stedbaseret tilgang til at tackle disse ubalancer. Som fremhævet i udtalelse NAT/820 En holistisk strategi for bæredygtig udvikling af byområder og landdistrikter (3) er der behov for en holistisk og strømlinet tilgang på tværs af instanser, hvor »intet område og ingen borger lades i stikken«. Et partnerskab mellem alle borgere, der er baseret på gensidig forståelse og respekt for aktiver i såvel landdistrikter som byer, anbefales.

2.4.

I erkendelse af landdistrikternes mange udfordringer offentliggjorde Kommissionen i juni 2021 en meddelelse, der beskriver en langsigtet vision for EU's landdistrikter frem til 2040 (4). Meddelelsen indeholder forslag til en pagt for landdistrikterne, hvori aktører på EU-plan og nationalt, regionalt og lokalt plan skal inddrages for at fremme visionen, og en handlingsplan, der skal støtte stærke, forbundne, modstandsdygtige og velstående landdistrikter. Det foreslås også at oprette et observatorium for landdistrikterne til forbedring af dataindsamlingen og analysen af situationen i landdistrikterne og en proofingmekanisme for landdistrikterne til vurdering af de forventede virkninger af væsentlige EU-lovgivningsinitiativer for landdistrikterne.

3. Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU imødeser den ovenfor beskrevne fælles tilgang, som kan videreudvikles på konferencen om Europas fremtid, og bifalder generelt Kommissionens langsigtede vision for EU's landdistrikter, ligesom det støtter kommissionsformandskabets initiativ og engagement.

3.2.

EØSU mener, at en vision skal være inklusiv, letforståelig, inspirerende og gennemførlig. EØSU bifalder endvidere, at der lægges særlig vægt på fjerntliggende og mindre udviklede landdistrikter, herunder øer. Det er imidlertid uklart, hvilken indvirkning udformningen og indholdet af Kommissionens nye fælles landbrugspolitik og de strategiske planer for den fælles landbrugspolitik for hver enkelt medlemsstat kommer til at have på den langsigtede vision, og hvordan Kommissionen sikrer sammenhæng og merværdi mellem den fælles landbrugspolitik og andre politikker. Den fælles landbrugspolitik skal kunne kombinere landbrugs- og fødevarepolitikker med territorial udvikling.

3.3.

Kommissionen afholdt en bred høring af borgere i både landdistrikter og byer og havde et tættere samarbejde med interesseorganisationer gennem platforme som det europæiske netværk for landdistriktsudvikling og målrettede høringer (5). Inddragelse understøttes også af forskningsscenarier udarbejdet af Det Fælles Forskningscenter (6), og i Kommissionen blev der på tværs af tjenestegrene arbejdet på visionen. EØSU bifalder en sådan tilgang.

3.4.

EØSU mener, at der er brug for mere permanent inddragelse af og indflydelse til lokale deltagelsesbaserede organisationer og civilsamfundsorganisationer i landdistrikter og byer, hvis visionen skal forstås fuldt ud og være inklusiv. Kommissionens nyligt oprettede kompetencecenter for deltagerorienteret og deliberativt demokrati kunne være et forum for udvikling af god praksis og sikring af forbindelser mellem lokale og bredere politiske strukturer. Visionen nævner specifikt arbejdet i det europæiske landdistriktsparlament som et eksempel på formidling af de lokale synspunkter og etablering af en platform af prioriteter for samarbejde med ledende politiske beslutningstagere. Arbejdet og bidragene fra andre eksisterende netværk er lige så vigtige.

3.5.

De lokale høringsparter skal se beviser for, at deres synspunkter er blevet hørt, og at de har medindflydelse på udviklingen. EØSU mener derfor, at Kommissionens landdistriktsnetværk (som vil blive det fremtidige netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik) og dialoggrupper, der forvaltes af forskellige GD'er, er nødt til at fremme gennemsigtige rapporteringsprocedurer i begge retninger. Det europæiske netværk for landdistriktsudvikling vil bidrage med to nye temagrupper, der har fokus på revitalisering af landdistrikterne og landdistriktsproofing, navnlig på nationalt og regionalt plan. EØSU ser frem til at høre om resultaterne af deres arbejde i de kommende måneder.

3.6.

EØSU mener også, at flere af Kommissionens tjenestegrene, herunder dem med ansvar for kultur, forskning og innovation, uddannelse, mobilitet og transport, ungdom, beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion, klimaindsats, energi, miljø og andre relevante områder, bør vise, at de bakker op om hele visionen. Beslutningerne vedrørende finansieringsperioden 2021-2027 blev imidlertid truffet, før visionen blev offentliggjort. I denne periode ligger ansvaret for at inkludere landdistrikternes behov i de relevante programmer primært hos de nationale, regionale og lokale myndigheder. Der er stadig risiko for forvirring og manglende forståelse, medmindre politikken og finansieringen på alle niveauer strømlines og koordineres. EU-institutionerne må også sikre, at den flerårige finansielle ramme (FFR) og genopretnings- og resiliensfaciliteten er i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og de dertil knyttede retsakter og kan finansiere gennemførelsen af visionen for landdistrikterne.

3.7.

Datoerne for handlingsplanens begyndelse og for nogle midtvejsevalueringer er angivet, men det er udløbsdatoerne for de enkelte programmer ikke. Nogle af datoerne vil sandsynligvis skride, da den nye fælles landbrugspolitik med sit bidrag til visionen først er klar i 2023. Der kan også opstå en vis forvirring, medmindre der henvises til slutdatoerne for de globale klimamål og andre mål.

3.8.

Hvis visionen skal udgøre en inspirationskilde, skal den som anbefalet i NAT/820 understøttes af et charter for rettigheder og ansvar for landdistrikter og byer, der formidles bredt og forklares, så alle borgere forstår, hvordan deres ønsker for trivsel kan opfyldes. EØSU mener, at motivationen til at handle og gøre en forskel afhænger af en velfunderet forståelse af udfordringerne og en følelse af fælles ejerskab og tillid.

3.9.

Kommissionen forpligter sig til at gøre visionen til virkelighed ved hjælp af pagten og handlingsplanen, men meget afhænger af, at alle medlemsstater, regioner og lokalsamfund engagerer sig. Fastlæggelse af mål for Kommissionens gennemførelse er en udfordring, men det er endnu vanskeligere at fastlægge mål og opnå resultater på medlemsstatsniveau og på regionalt og lokalt plan. EØSU mener, at EU's Ministerråd, Europa-Parlamentet, RU og EØSU selv tillige med civilsamfundsorganisationer og -netværk har en rolle at spille med henblik på at omsætte vision til virkelighed. I modsat fald kan en inkonsekvent gennemførelse føre til yderligere ubalancer, derved at nogle områder bliver omfattet af handlingsplanen, mens andre lades tilbage.

3.10.

EØSU mener endvidere, at Kommissionen også kan lære af og udveksle erfaringer med lande og regioner uden for EU, da land-/by-problematikken og de deraf følgende udfordringer og muligheder også findes andre steder i verden. EØSU bifalder, at Kommissionen fremlagde meddelelsen om en vision for landdistrikterne for vores partnere på Vestbalkan og i Tyrkiet.

4. Særlige bemærkninger

4.1.

Efter EØSU's opfattelse kræver pagten for landdistrikterne, at Kommissionen etablerer en forvaltningsmodel, der omfatter lokale myndigheder og lokale private og almennyttige foretagender, og samarbejder med lokale demokratiske strukturer og arbejdsmarkedsstrukturer for at sikre, at de lokale synspunkter høres, og at den langsigtede vision kan gennemføres med succes. Deltagelsen vil nok kunne øges med større brug af hybride interaktionsværktøjer, og lokalsamfundenes bidrag skal fremgå klart. Kommissionen og medlemsstaterne bør aktivt bane vej for og finansiere pilotprojekter.

4.2.

Pagten bør trække på erfaringerne med bedste praksis fra Leader og lokaludvikling styret af lokalsamfundet, og alle EU-rådsformandskaber bør fremme pagten i hele EU.

4.3.

EØSU er af den opfattelse, at landdistriktsudvikling bør være en integreret del af regionaludviklingspolitikken. Leader/lokaludvikling styret af lokalsamfundet bør være en vigtig komponent i den territoriale udvikling. EØSU erkender, at samhørighedspolitikken efter 2020 indfører et nyt tværgående politisk mål om integreret og bæredygtig territorial og lokal udvikling med henblik på at sikre, at ingen steder og ingen borgere lades i stikken. Den indeholder også en fleksibel ramme for, hvordan medlemsstaterne kan støtte landdistrikterne og tackle deres specifikke udfordringer.

4.4.

Nøglen til at virkeliggøre visionen er en fuldt finansieret handlingsplan med klare mål og datoer for gennemsigtig måling for alle EU-institutionerne og medlemsstaterne. EØSU ser frem til resultatet af Kommissionens arbejde medio 2023, hvor der vil blive gjort status over, hvilke foranstaltninger der er planlagt for landdistrikterne i programmeringsperioden 2021-2027 med midlerne til den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken. Arbejdet bør klart kortlægge eventuelle mangler, der skal afhjælpes.

4.5.

EØSU ser også frem til Kommissionens offentlige rapport i første kvartal af 2024, som er baseret på gennemførelsen af EU's handlingsplan for landdistrikter, og som bør indeholde overvejelser om en mulig nyorientering med henblik på at øge støtten til og finansieringen af tiltag i landdistrikterne, hvilket vil være en hjælp til forberedelserne af perioden 2028-2034.

4.6.

EØSU bifalder handlingsplanens prioriteter om at blive »stærke, forbundne, modstandsdygtige og velstående« samt den vægt, der lægges på specifikke foranstaltninger for hver prioritet.

4.7.

Med henblik på prioriteten om at blive »stærke« fremhæver Kommissionen processer for beslutningstagning i lokalsamfundet med fuld ligestilling og andre socialt inklusive muligheder for innovative løsninger. De unge i landdistrikterne skal som gruppe kunne give deres mening til kende og bør inddrages i beslutningstagningen på alle myndighedsniveauer. Under Erasmus+-programmet bør der være særlige muligheder for at udvikle lederevner og større forståelse mellem unge i landdistrikter og byer. Der bør også være et særligt fokus på kvinder. Dette kan gøres ved at forbedre deres beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder og fremme foranstaltninger, der gør det muligt at forene arbejdsliv og privatliv.

4.8.

EØSU mener ikke, at erhvervsstøtten kun bør går til landbrugsaktiviteter, men også til bredere, bæredygtige aktiviteter i landdistrikterne og således bygge på den lokale merværdi, den cirkulære økonomi og potentialet for at nå overordnede mål inden for vedvarende energi, sundhed og kulturturisme. Af konkrete eksempler kan nævnes rimelige fødevarekvalitetsordninger (f.eks. geografiske betegnelser, forhindring af urimelig handelspraksis, programmer for at fremme certificerede produkter) og finansiering af alternative opvarmningsløsninger. Skabelse af anstændige job, især beskæftigelse af høj kvalitet, er afgørende for en bæredygtig udvikling af landdistrikterne. Der kan være behov for særlige foranstaltninger for at forbedre sæsonarbejdernes leve- og arbejdsvilkår. Yderligere innovative foranstaltninger, herunder skatteincitamenter (7), er også nødvendige for at gøre det muligt for de unge at vende tilbage til landdistrikterne.

4.9.

Der bør være let adgang til forenklet økonomisk støtte, herunder i form af lempet beskatning, for især SMV'er fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, InvestEU, Den Europæiske Investeringsbank og andre kilder. Denne støtte bør være underlagt landdistriktsproofing. Bidraget fra frivilligt arbejde bør fremmes som modstykke til finansiering fra sociale virksomheder.

4.10.

Med henblik på prioriteten om at blive »forbundne« anbefaler EØSU kraftigt, at Kommissionens initiativ »Europas digitale årti« fremskyndes og gøres universelt, så alle landdistrikter bliver i stand til at innovere, udvikle forretningsforbindelser og komme mangler inden for sundhed og uddannelse og det sociale område til livs.

4.11.

Bæredygtige transportsystemer er nødvendige for et inklusivt samfund, og den nødvendige omstilling fra et kulstofbaseret til et vedvarende system vil skabe både problemer og muligheder for fjerntliggende landdistrikter. I den sammenhæng er lettilgængelige og prismæssigt overkommelige offentlige transportsystemer de vigtigste drivkræfter for at kunne tackle de demografiske ændringer og standse affolkningen.

4.12.

Med henblik på prioriteten om at blive »modstandsdygtige« anerkender Kommissionen i den europæiske grønne pagt det enorme bidrag, som bæredygtigt landbrug, skovbrug og andre jord- og vandressourcer kan yde til at tackle de mere omfattende, globale klimaændringer, og foreslår, at levering af økosystemtjenester, bevarelse og genopretning af biodiversiteten, forgrønnelse af landbruget og fremme af kulturlandskaber kan udnyttes til at skabe økonomisk modstandsdygtighed og velfærd i landdistrikterne. »En jordpagt for Europa« vil forbedre rapporteringen i medlemsstaterne.

4.13.

EØSU støtter denne tilgang, men mener, at modstandsdygtighed også handler om lokalsamfundets sammenhængskraft, relationer mellem generationerne, uddannelse og videregivelse af færdigheder. EØSU mener, at der bør lægges større vægt på social modstandsdygtighed ved at anlægge en bredere tilgang.

4.14.

Søjlen for sociale rettigheder bør respekteres ved at søge støtte til beskæftigelse af kvalitet i landdistrikterne, anstændigt arbejde og anstændige arbejdsvilkår. Arbejdsmarkedets parter skal formelt inddrages i udformningen af de økonomiske og sociale politikker via den sociale dialog på lokalt og regionalt niveau. Den europæiske grønne pagt bør også være en inklusiv social aftale.

4.15.

Med henblik på prioriteten »fremgangsrige« anerkender Kommissionen behovet for diversificerede aktiviteter i landdistrikterne baseret på »bæredygtige lokale økonomiske strategier«. EØSU er enig heri, idet det erkender, at forventningerne i bynære og fjerntliggende områder kan være forskellige.

4.16.

EØSU erkender, at pandemien har fremskyndet forskellige aktiviteter knyttet til bæredygtig fødevareproduktion, beskæftigelse, nye job, distancearbejde og nye måder at arbejde på og behovet for en ny tilgang for at sikre en forbedret livskvalitet i landdistrikterne, så landbobefolkningen fortsat kan arbejde under anstændige vilkår. I lyset af den videre digitalisering af arbejdslivet kunne man om nødvendigt fremme lettilgængelige, delekontorfællesskaber som en offentlig tjeneste med henblik på at udnytte tomme centre i landsbyer og lokalområder.

4.17.

I fjerntliggende og mindre udviklede landdistrikter tilskrives en lavere livskvalitet, at der ikke er let adgang til offentlige tjenester, og at de offentlige tjenester generelt er ringere. Der er behov for omfattende og bedre uddannelses-, sundheds- og socialydelser samt for flere og bedre sociale boliger. Som EØSU allerede har understreget i sin udtalelse SOC/628 (8) om Demografiske udfordringer i EU i lyset af de økonomiske og udviklingsmæssige uligheder, bliver sikring af familiernes levestandard, herunder fremme af førskoletjenester, en af de vigtigste foranstaltninger i kampen mod affolkningen af landdistrikterne og de små og mellemstore byer.

4.18.

Fælles prioriteter bør udformes ved hjælp af bottom-up-metoder og databaserede metoder. Pandemiens konsekvenser for handlingsplanen bør revurderes ved at se på effekten af den øgede efterspørgsel efter boliger i landdistrikter, nye erhvervslokaler i landsbyerne, flere offentlige tjenester, flere transportmuligheder til landdistrikterne og større efterspørgsel efter rekreativ, sundhedsrelateret, grøn og kulturel turisme. EØSU er af den opfattelse, at øget migration fra byerne til bynære områder og måske endda landdistrikter generelt kan skabe spændinger mellem de traditionelle økonomiske aktiviteter i landdistrikterne og forventningen om ro og fritidsaktiviteter, hvilket kræver et vist mæglingsarbejde.

4.19.

Kommissionen skal fremskynde og integrere mange af de værdifulde erfaringer fra Horisont-forskningsprojekterne. Life-programmet (9), Robust (10), Rubizmo (11), Sherpa (12), Smart Villages (13), Farmwell (14) og mange andre udgør de retningslinjer, der er nødvendige for at virkeliggøre visionen.

4.20.

EØSU mener endvidere, at velstand defineret som en socialt og miljømæssigt bæredygtig levevis må være målet for alle borgere, uanset hvor de bor. Velstand bør ikke udelukkende måles økonomisk, men skal suppleres af lokalsamfundsbaserede tilgange med fokus på social og miljømæssig bæredygtighed.

4.21.

EØSU bifalder de flagskibsinitiativer, der foreslås i handlingsplanen, da de prioriterer høringssvarene. EØSU mener, at udfordringen består i en smidig anvendelse af Kommissionens kombinerede ressourcer i partnerskab med medlemsstaterne og regionerne og med tilstrækkelig finansiering, så der skabes en positiv virkning for borgerne og lokalsamfundene. Det foreslåede one-stop-shop for støtte og værktøjskassen vedrørende finansiering (når den er tilgængelig), hilses velkommen, men der er behov for en klar tidsplan.

4.22.

Det nye europæiske Bauhaus, der skal hjælpe med at gennemføre den grønne pagt, viser, at Kommissionen bevæger sig i retning af mere inklusiv og fælles politikformulering og -gennemførelse.

4.23.

EØSU bifalder endvidere den styrkede politik for landdistriktsproofing og oprettelsen af et gennemsigtigt observatorium til overvågning af fremskridtene.

4.24.

Selv om tanken om landdistriktsproofing ikke er ny (se Cork 2.0-erklæringen (15)), er EØSU endnu ikke overbevist om, at Kommissionen som helhed samt medlemsstaterne og regionerne er tilstrækkeligt opsatte herpå, til at det kan gøre en varig forskel. Modellen er mangelfuld, da mange budgetter tildeles pr. indbygger, hvilket er til ulempe for tyndt befolkede lokalsamfund. Erfaringerne har vist, at politikker, der udformes med udgangspunkt i byernes behov og derefter søges tilpasset landdistrikterne, ikke er velegnede og rettidige. Derudover er det vanskeligt at etablere en hurtig og gennemsigtig regnskabsprocedure og sikre, at alle relevante instanser er enige om landdistrikstproofing.

4.25.

EØSU anerkender imidlertid Kommissionens bestræbelser på at sikre en bedre landdistriktsproofing og håber, at en helhedsorienteret udformning af politikker for landdistrikter/byer og ressourceallokering kan være med til at virkeliggøre visionen. EØSU opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en årlig rapport med en detaljeret beskrivelse af, hvilke tjenestegrene, politikker, medlemsstater og regioner der har foretaget landdistriktsproofing, og hvordan de har gjort det. Gode eksempler på landdistriktsproofing bør fremhæves. EØSU går ind for at integrere landdistriktsproofing i dagsordenen for bedre regulering og opfordrer desuden medlemsstaterne til at overveje at gennemføre princippet om landdistriktsproofing på nationalt, regionalt og lokalt plan.

4.26.

EØSU bifalder planerne om at oprette et observatorium i Kommissionen for at forbedre dataindsamlingen og -analysen og tillige understøtte den overordnede gennemførelse af handlingsplanen, men anbefaler gennemsigtighed, klare datoer at arbejde efter, klare budgetter og formål, og at arbejdet underlægges ekstern kontrol fra civilsamfundsrepræsentanter.

Bruxelles, den 23. marts 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EØSU's informationsrapport om Evaluering af den fælles landbrugspolitiks indvirkning på den territoriale udvikling i landdistrikterne.

(2) EØSU's initiativudtalelse om En holistisk strategi for bæredygtig udvikling af byområder og landdistrikter (EUT C 105 af 4.3.2022, s. 49); EØSU's informationsrapport om Evaluering af den fælles landbrugspolitiks indvirkning på den territoriale udvikling i landdistrikterne; EØSU's initiativudtalelse om En integreret tilgang til landdistrikter i EU med særlig vægt på sårbare regioner (EUT C 429 af 11.12.2020, s. 60).

(3) EØSU's informationsrapport om Evaluering af den fælles landbrugspolitiks indvirkning på den territoriale udvikling i landdistrikterne.

(4) https://europa.eu/!TH39QH

(5) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene — høring af de interesserede parter — sammenfattende rapport, SWD/2021/167 final/2.

(6) JRC Publications Repository — Scenarios for EU Rural Areas 2040.

(7) Der findes eksempler på skatteincitamenter i flere medlemsstater (f.eks. The Castilla-La-Mancha region in Spain(jccm.es), https://bit.ly/3Llp0hb).

(8) EØSU's udtalelse om Demografiske udfordringer i EU i lyset af de økonomiske og udviklingsmæssige uligheder (EUT C 232 af 14.7.2020, s. 1).

(9) https://ec.europa.eu/growth/industry/strategy/hydrogen/funding-guide/eu-programmes-funds/life-programme_en

(10) https://rural-urban.eu/

(11) https://rubizmo.eu/

(12) https://rural-interfaces.eu/what-is-sherpa/

(13) https://enrd.ec.europa.eu/smart-and-competitive-rural-areas/smart-villages/smart-villages-portal_en

(14) https://farmwell-h2020.eu/

(15) EØSU's initiativudtalelse om Fra Cork 2.0-erklæringen til konkrete foranstaltninger (EUT C 345 af 13.10.2017, s. 37).

29.7.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/143

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet og om erstatning af direktiv 2008/99/EF

(COM(2021) 851 final — 2021/0422 (COD))

(2022/C 290/23)

Ordfører:	Arnaud SCHWARTZ
Medordfører:	Ozlem YILDIRIM

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 2.5.2022
Retsgrundlag	Artikel 83, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
Vedtaget i sektionen	8.3.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	23.3.2022
Plenarforsamling nr.	568
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	215/3/6

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU glæder sig over Kommissionens forslag om en revision af direktivet om strafferetlig beskyttelse af miljøet og erstatning af direktiv 2008/99/EF (direktivet om miljøkriminalitet), idet det behandler de primære mangler i det nuværende direktiv og tager sigte på at tackle stigningen i antallet af miljølovovertrædelser i Europa.

1.2.

EØSU påpeger, at forslaget bevarer sit tidligere anvendelsesområde via en liste over lovovertrædelser, og at det mangler en definition af en selvstændig generel lovovertrædelse for at skade eller bringe miljøet i fare. EØSU mener, at listen over lovovertrædelser bør udvides med så mange typer af kriminalitet som muligt, så det ikke bliver nødvendigt at revidere direktivet om miljøkriminalitet igen kort tid efter dets ikrafttræden og for at forhindre, at specifikke aktiviteter i forbindelse med miljøkriminalitet går ustraffet hen.

1.3.

EØSU erkender det presserende behov for at forbedre gennemførelsen af miljøstrafferetten i Europa og anerkender, at et direktiv om miljøkriminalitet med mere klare bestemmelser ville bidrage til bedre gennemførelse. EØSU mener, at de foreslåede elementer, der skal tages højde for ved vurdering af, om en skade er betydelig, er utilfredsstillende, at der kan være behov for yderligere vejledning, og at en selvstændig definition af »betydelig skade« ville være mere klar.

1.4.

EØSU glæder sig over henvisningen til »økocid« i betragtningerne. EØSU mener dog, at det ville være hensigtsmæssigt at medtage dette begreb i den operationelle del af direktivet.

1.5.

EØSU bifalder indføjelsen af minimumsstandarder for fastsættelse af maksimumgrænser for henholdsvis straffe for privatpersoner og sanktioner for juridiske personer. EØSU mener dog, at grænserne for sanktionerne skal hæves markant, hvis de skal være reelt effektive, forholdsmæssige og afskrækkende.

1.6.

EØSU opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at udvide Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence til også at omfatte miljøkriminalitet for dermed at skabe en grøn europæisk anklagemyndighed, der vil være i stand til at støtte kampen mod miljøkriminalitet med kendte forbindelser til organiseret kriminalitet.

1.7.

EØSU understreger, at der er behov for at styrke håndhævelseskæden og gennemførelsen af den europæiske miljøstrafferet. Det gentager sin anbefaling i informationsrapport NAT/767 om Evaluering af direktivet om miljøkriminalitet (1) til EU's medlemsstater om at sørge for specialiserede politistyrker, anklagere, dommere og domstole inden for miljøkriminalitet. Efter EØSU's mening kan direktivet om miljøkriminalitet kun være effektivt, hvis det kombineres med tilstrækkelige ressourcer og uddannelse på medlemsstatsplan.

2. Baggrund

2.1.

Miljøkriminalitet er den fjerdemest lukrative kategori af kriminalitet på verdensplan og er ifølge Eurojust stigende i Den Europæiske Union (2). Antallet af grænseoverskridende domfældelser for miljøkriminalitet er ikke steget væsentligt, men det er mængden af miljøkriminalitet begået i Europa.

2.2.

Den 15. december 2021 offentliggjorde Kommissionen sit forslag om en revision af direktivet om strafferetlig beskyttelse af miljøet og erstatning af direktiv 2008/99/EF.

2.3.

Formålet med direktivet er at fastsætte fælles minimumsregler for at kriminalisere miljøkriminalitet ved at afhjælpe manglerne i det nuværende direktiv 2008/99/EF.

2.4.

Kommissionen offentliggjorde sin evaluering af direktiv 2008/99/EF i 2020 (3). I denne evaluering blev der kortlagt markante mangler vedrørende håndhævelsen i praksis, begrænsningen af anvendelsesområdet, definitionen af lovovertrædelser, niveauet af sanktioner, manglen på klarhed i den juridiske terminologi, manglen på grænseoverskridende samarbejde, systemet med juridiske personers ansvar og andre af direktivets områder.

2.5.

Det foreslåede direktiv tager sigte på at effektivisere efterforskningen og retsforfølgningen ved at ajourføre direktivets anvendelsesområde og ved at præcisere eller fjerne vage udtryk, der anvendes i definitionerne af miljøkriminalitet, for at sikre effektive, afskrækkende og forholdsmæssige sanktionstyper og -niveauer for miljøkriminalitet, for at fremme grænseoverskridende efterforskning og retsforfølgning, for at forbedre beslutningstagningen på et velinformeret grundlag om miljøkriminalitet gennem bedre indsamling og formidling af statistiske data og for at forbedre den operationelle effektivitet af nationale håndhævelseskæder med henblik på at fremme efterforskning, retsforfølgning og sanktioner.

2.6.

Forslaget er baseret på artikel 83, stk. 2, i TEUF, der i modsætning til det tidligere retsgrundlag fra før Lissabontraktatens ikrafttræden, er stærkere forankret i miljøkriminalitetens grænseoverskridende natur og giver EU kompetence til at fastsætte minimumsregler med hensyn til definitionen af lovovertrædelser og sanktioner.

2.7.

Formålet med dette forslag er derfor at harmonisere anvendelsen af strafferet som en sidste udvej til at håndhæve EU's samlede gældende miljølovgivning, herunder den europæiske grønne pagt, samtidig med at EU's målsætninger om bæredygtig udvikling og bedre miljøkvalitet og forureneren betaler-princippet respekteres.

3. Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU glæder sig over Kommissionens forslag om en revision af direktivet om strafferetlig beskyttelse af miljøet og erstatning af direktiv 2008/99/EF, idet det behandler de primære mangler i det nuværende direktiv og tager sigte på at tackle stigningen i antallet af miljølovovertrædelser i Europa.

3.2.

EØSU understreger Den Europæiske Unions internationale førerrolle i kampen mod globale klimaændringer og beskyttelsen af miljøet. EØSU mener, at kampen mod miljøkriminalitet og organiseret miljøkriminalitet på europæisk plan er et afgørende element i denne førerrolle, og understreger behovet for at udvide samarbejdet med EU's naboskabslande og andre tredjelande.

3.3.

EØSU mener, at revisionen er et velkomment skridt i retning af at tackle stigningen i miljøkriminalitet og organiseret miljøkriminalitet i Europa. Udvalget værdsætter beslutningen om helt at udskifte det gamle dysfunktionelle direktiv om miljøkriminalitet frem for at ændre det.

3.4.

EØSU anerkender det presserende behov for at forbedre gennemførelsen af miljøstrafferet i Europa og anerkender, at et direktiv om miljøkriminalitet med mere klare bestemmelser vil bidrage til bedre gennemførelse. Endvidere støtter EØSU kraftigt de konkrete gennemførelsesforpligtelser for nationale strategier, rapporteringspligter og minimumskrav til ressourcer, uddannelse og efterforskningsredskaber.

3.5.

EØSU hilser den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for direktivet om miljøkriminalitet velkommen. Udvalget bemærker, at den foreslåede reviderede definition af »ulovlig« eliminerer en vigtig årsag til tvetydighed, og at den foreslåede markante udvidelse af listen over lovovertrædelser giver mulighed for langt bedre beskyttelse af EU's gældende miljølovgivning.

3.6.

EØSU påpeger, at forslaget mangler en definition af en selvstændig generel lovovertrædelse for at skade eller bringe miljøet i fare. Selv om forslaget udvider anvendelsesområdet for direktivet om miljøkriminalitet markant, forbinder det stadig anvendelsesområdet med adskillige andre retsgrenes anvendelsesområder og med afledt EU-ret, hvilket bl.a. gør det afhængigt af forvaltningsretten og forhindrer det i at være fremtidssikret. EØSU bemærker, at den foreslåede eksklusive liste med lovovertrædelser kan kræve senere lovgivningsprocedurer for at blive opdateret.

3.7.

EØSU glæder sig over henvisningen til økocid i betragtningerne. EØSU mener dog, at det ville være hensigtsmæssigt at medtage økocid i den operationelle del af direktivet. Endvidere understreger EØSU, at enhver henvisning til økocid skal følge den formulering, der blev foreslået af det uafhængige ekspertpanel for den juridiske definition af økocid i juni 2021 (4). EØSU anbefaler, at økocid omtales som ulovlige eller hensynsløse gerninger, der begås med fuld bevidsthed om, at der er en stor sandsynlighed for alvorlig og enten udbredt eller langsigtet skade på miljøet som følge af disse gerninger. EØSU ser gerne, at der tilføjes en henvisning til væbnede konflikter i betragtningerne, og bemærker, at de i praksis altid pr. definition er økocider. EØSU beklager, at ingen af de foreslåede foranstaltninger og afgørelser har været eller er relevante for disse sager.

3.8.

Udvalget fremlagde sine anbefalinger til revisionen af direktivet i sin informationsrapport NAT/767 om Evaluering af direktivet om miljøkriminalitet. I lyset af det offentliggjorte forslag gentager EØSU sine tidligere anbefalinger om at bruge revisionen af direktivet om miljøkriminalitet til at skabe en generel lovovertrædelse for at bringe miljøet i fare, til at oprette en permanent dialog mellem offentlige myndigheder og civilsamfundsorganisationer og til at udvide miljøstrafferettens anvendelsesområde til at dække miljørelateret cyberkriminalitet.

3.9.

Adskillige undersøgelser har vist, at miljøkriminalitet i stigende grad anvendes som et middel til eller i forbindelse med korrupt adfærd eller som en prædikatforbrydelse for hvidvask af penge. Eftersom der afsætte flere midler i EU-budgettet til den grønne omstilling, forventer vi også at se en øget risiko en sådan kriminel adfærd i forbindelse med gennemførelsen af disse midler. Affaldshåndtering er en af højrisikosektorerne, men der er mange andre områder med indvirkning på miljøbeskyttelsen, der kan blive berørt af korruption, hvidvask af penge eller svig. EØSU glæder sig over, at disse risici nævnes i betragtningerne, men gør opmærksom på, at der er behov for at afsætte flere ressourcer til identifikation og efterforskning af sådanne lovovertrædelser samt for uddannelse i retshåndhævelse og adgang for civilsamfundet og journalister til information, der kan synliggøre en sådan adfærd.

3.10.

I sin informationsrapport NAT/824 om Miljøbeskyttelse som en forudsætning for overholdelse af de grundlæggende rettigheder (5) understregede udvalget det presserende behov for, at EU fremsætter et forslag om et direktiv om bæredygtig virksomhedsledelse og en EU-retsakt, som forbyder SLAPP (strategiske retssager mod offentligt engagement), for at beskytte miljøforkæmpere, journalister og whistleblowere. EØSU gentager disse anbefalinger og glæder sig over indføjelsen af en bestemmelse om beskyttelse af personer, der indberetter miljøovertrædelser eller bistår efterforskningen.

3.11.

EØSU glæder sig over harmoniseringen af minimumsstandarder for straffe og sanktioner samt udvidelsen af kriminel adfærd til at omfatte grov uagtsomhed og kriminalitet, der indebærer fare for miljøet, indføjelsen af skærpende og formildende omstændigheder og henvisningen til yderligere straffe og sanktioner.

3.12.

EØSU støtter Europa-Parlamentets opfordring i betænkning 2020/2027(INI) om virksomheders ansvar for miljøskader og opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at udvide Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence til også at omfatte miljøkriminalitet for dermed at skabe en grøn europæisk anklagemyndighed, der ville være i stand til at støtte kampen mod miljøkriminalitet med kendte forbindelser til organiseret kriminalitet. EØSU opfordrer desuden Kommissionen til at vurdere muligheden for at udvide mandatet for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, så det bliver i stand til at gennemføre administrative undersøgelser af miljøovertrædelser.

4. Særlige bemærkninger

4.1. Straffe og sanktioner

4.1.1.

EØSU bifalder indføjelsen af minimumsstandarder for fastsættelse af maksimumgrænser for hhv. straffe for privatpersoner og sanktioner for juridiske personer. Derudover værdsætter EØSU anerkendelsen af behovet for at tillade samtidige administrative og strafferetlige bøder samt fastfrysning og konfiskation med respekt for det grundlæggende princip om ikke at blive retsforfulgt to gange for den samme lovovertrædelse. EØSU mener dog, at grænserne for sanktionerne skal hæves markant, hvis de skal være reelt effektive, forholdsmæssige og afskrækkende. Ved at sætte sanktionsniveauerne for overtrædelser af miljølovgivningen lavere end på andre af EU-rettens områder, f.eks. konkurrencelovgivningen, sendes der et forkert signal om prioriteringen af EU's gældende miljølovgivning, herunder den europæiske grønne pagt og klimamålene for 2030.

4.2. Miljøovertrædelser

4.2.1.

EØSU støtter Europa-Parlamentets opfordring i dets betænkning 2020/2027(INI) om virksomheders ansvar for miljøskader til Kommissionen om at vurdere muligheden for at medtage miljøkriminalitet i de ti udtømmende kategorier af lovovertrædelser i artikel 83, stk. 1, i TEUF (6).

4.2.2.

EØSU glæder sig over udvidelsen af listen over lovovertrædelser i forslaget til direktivet om miljøkriminalitet. Det glæder sig især over tilføjelsen af overtrædelser af direktiv 2011/92/EU om vurderingen af visse offentlige og private projekters indvirkninger på miljøet.

4.2.3.

EØSU mener, at listen over lovovertrædelser bør udvides med så mange typer af kriminalitet som muligt, så det ikke bliver nødvendigt at revidere direktivet om miljøkriminalitet igen kort tid efter dets ikrafttræden og for at forhindre, at specifikke aktiviteter i forbindelse med miljøkriminalitet går ustraffet hen. EØSU opfordrer medlovgiverne til at komme med forslag til eventuelle udvidelser af listen med adfærd, der udgør en lovovertrædelse, hvis den er ulovlig og begås forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

4.3. Definition af betydelig skade

4.3.1.

I lyset af, at tvetydigheden af begrebet »betydelig skade« i det gamle direktiv om miljøkriminalitet er blevet identificeret som en alvorlig hindring for effektiv efterforskning og retsforfølgelse, mener EØSU, at de foreslåede elementer, der skal tages højde for ved vurdering af, om en skade er betydelig, er utilfredsstillende, at der kan være behov for yderligere vejledning, og at en selvstændig definition af »betydelig skade« ville være mere klar. Dette kunne bidrage markant til den påkrævede komplette interne harmonisering af definitioner, parametre og forståelser i direktivet om miljøkriminalitet.

4.4. Juridiske personers strafferetlige ansvar

4.4.1.

EØSU anerkender, at reguleringen af selskabers og moderselskabers ansvar varierer betydeligt på tværs af medlemsstaternes retssystemer, men beklager ikke desto mindre, at Kommissionens forslag ikke ændrer den oprindelige formulering vedrørende juridiske personers ansvar for at tilstræbe mere harmonisering.

4.4.2.

EØSU understreger Europa-Parlamentets overvejelser i dets betænkning 2020/2027(INI) om virksomheders ansvar for miljøskader om, at virksomheder i henhold til forureneren betaler-princippet bør betale de fulde omkostninger ved miljømæssige skader, som de direkte har forårsaget, for at give dem incitamenter til at internalisere eksterne miljøomkostninger og til at undgå eksternalisering af omkostningerne.

4.4.3.

EØSU er bekymret over den eksplicitte udelukkelse af ansvar for offentlige myndigheder og mener, at der ikke børe være forhindringer for at retsforfølge miljømæssige lovovertrædere, navnlig hvis tilladelser og licenser opnås gennem korruption blandt offentlige myndigheder.

4.5. Interaktion med offentligheden

4.5.1.

EØSU glæder sig over indføjelsen af en bestemmelse om beskyttelse af whistleblowere og personer, der indberetter miljøovertrædelser eller bistår efterforskningen. Udvalget understreger den rolle, som befolkningen og civilsamfundsorganisationer spiller i forbindelse med at opdage og rapportere miljøkriminalitet, og understreger behovet for, at offentlige myndigheder styrker beskyttelsen af og dialogen med miljøforkæmpere. Udvalget understreger, at den beskyttelse, der ydes til personer, som indberetter miljøovertrædelser eller bistår med efterforskningen, skal gælde både fysiske og juridiske personer.

4.5.2.

EØSU bifalder, at der i forslaget rettes opmærksomhed mod beskyttelse af personer, der indberetter miljøovertrædelser eller bistår efterforskningen. Men i de seneste år har ikke kun whistleblowere, men også miljøaktivister og undersøgende journalister, som rapporterer om miljøkriminalitet, været ofre for alvorligt pres eller endda vold. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at sørge for, at alle medlemsstater indfører tilstrækkelig beskyttelse af whistleblowere samt af personer, som hjælper dem med at få deres indberetninger frem i lyset, såsom aktivister og journalister.

4.5.3.

EØSU glæder sig over anerkendelsen af de berørte borgeres rettigheder i forbindelse med deltagelse i straffesager. Udvalget understreger betydningen af at anvende og fortolke denne ret i lyset af artikel 2, stk. 5, i Aarhuskonventionen (7). Eftersom miljøet hverken kan forsvare sig selv eller repræsentere sig selv i en retssal, understreger EØSU endvidere betydningen af at sikre tilstrækkelig offentlig adgang til retlig prøvelse som defineret i artikel 9, stk. 3, i Aarhuskonventionen.

4.5.4.

EØSU opfordrer de europæiske institutioner og medlemsstaterne til at øge deres støtte til miljøforkæmpere uden for EU via diplomatiske kanaler, FN's Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) kanaler og civilsamfundets kanaler.

4.5.5.

EØSU anbefaler, at civilsamfundet inddrages i gennemførelsen af det nye direktiv om miljøkriminalitet.

4.5.6.

EØSU gentager, at »håndhævelseskæden« kun er den anden halvdel af hele »forsyningskæden« for fænomenet miljøkriminalitet og behandlingen heraf (dvs. begåede, afslørede, indberettede, retsforfulgte, sanktionerede overtrædelser). Studier forud for EØSU's informationsrapport NAT/767 viste enorme kaskademangler i den første halvdel af kæden, primært på grund af samfundets varierende viden om og opfattelse af miljøovertrædelser. Det er afgørende for udviklingen af socialt ansvar at fremlægge problemet for hele samfundet og skabe bevidsthed om det, og manglen herpå underminerer effektiviteten af håndhævelseskæden. Der er behov for uddannelse og offentlig kommunikation, hvor civilsamfundets bidrag er uundværligt.

4.6. Håndhævelseskæden

4.6.1.

EØSU glæder sig over bestemmelserne om forebyggelse, ressourcer, uddannelse, efterforskningsredskaber, grænseoverskridende samarbejde og nationale strategier. Udvalget gentager sin anbefaling i informationsrapport NAT/767 til EU's medlemsstater om at sørge for specialiserede politistyrker, anklagere, dommere og domstole inden for miljøkriminalitet. Som påpeget under evalueringen af det nuværende direktiv om miljøkriminalitet under høringer af interessenter og af den akademiske verden, udgør de lave niveauer af ekspertise og ressourcer, der er tilgængelige for bekæmpelse af miljøkriminalitet og organiseret miljøkriminalitet i medlemsstaterne, en stor hindring for afsløring, retsforfølgelse og håndhævelse. Efter EØSU's mening kan direktivet om miljøkriminalitet kun være effektivt, hvis det kombineres med tilstrækkelige ressourcer og uddannelse på medlemsstatsplan. EØSU mener, at de foreslåede nationale strategier i forbindelse med direktivet om miljøkriminalitet er et positivt første skridt i den rigtige retning.

4.6.2.

EØSU mener, at medtagelsen af miljøinformation, herunder juridiske personers kriminelle handlinger, i den ikkeøkonomiske del af virksomheders årsberetninger kunne være et vigtigt element i virksomhedernes sociale ansvar.

4.7. Uddannelse

4.7.1.

EØSU understreger behovet for, at uddannelse omfatter både undervisning af nationale embedsmænd og oplysning af offentligheden. EØSU glæder sig over Kommissionens meddelelse om en forøgelse af kampen mod miljøkriminalitet og opfordrer Kommissionen til at yde yderligere støtte til medlemsstaterne ved at sørge for professionelle netværk, udvikle nye redskaber til afsløring og håndhævelse og ændre uddannelsesprogrammer for dommere og anklagere. EØSU mener dog, at uddannelses- og undervisningsordninger ikke udelukkende bør gælde for nationale embedsmænds inddragelse i håndhævelseskæden, men bør udvides til et større publikum.

4.8. Rapportering af data og kriminalitetsstatistikker

4.8.1.

EØSU glæder sig over den planlagte dataindsamling og de planlagte rapporteringspligter. Det understreger dog Eurojusts rapport, hvori det bemærkes og demonstreres, at manglen på en universelt aftalt definition af miljøkriminalitet skaber udfordringer for indsamlingen af relevante data og kriminalitetsstatistikker (8).

4.8.2.

EØSU glæder sig over Kommissionens tilsagn om at udsende en rapport hvert andet år om de data, der indsendes af medlemsstaterne, og understreger, at de årlige nationale kriminalitetsstatistikker bør præge og forstærke revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne, som foretages hvert andet år.

5. Omsætning i national ret og finansiel gennemførelse

5.1.

Miljøkriminalitet skader først og fremmest miljøet og sundheden, men den forvrider også konkurrencen og cirkulariteten, udtømmer offentlige ressourcer gennem eksternalisering af genanskaffelses- og oprydningsomkostninger og går ud over skatteydernes lommer ved at omgå forureneren betaler-princippet. Uden tilstrækkelig håndhævelse og sanktionering i forbindelse med beskadigelse af miljøet, herunder gennem strafferetten, underminerer miljøkriminalitet effektiviteten af hele den europæiske grønne pagt. EØSU mener derfor, at de ressourcer, der er nødvendige for omsætning i national ret og gennemførelse af direktivet om miljøkriminalitet, vil blive udlignet af dets positive indvirkning på EU's og medlemsstaternes offentlige ressourcer.

6. Regionalitet og nærhedsprincippet

6.1.

EØSU bemærker, at kilderne til manglende overholdelse af miljøbestemmelser i praksis altid er lokale/kommunale eller små-/subregionale, selv om deres indvirkning kan være udbredt. F.eks. er forureningskilder ikke kun specifikke, intensive eller spredte, men også additive og kumulative.

6.2.

Trinnene til afsløring og rapportering bør forstærkes og følge en stedbaseret tilgang. Der bør afsættes teknisk udstyr, menneskelige ressourcer og kompetenceressourcer, funktionelt ansvar, budget og finansiering, som afspejler denne regionale udfordring.

Bruxelles, den 23. marts 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) NAT/767 — Evaluering af direktivet om miljøkriminalitet (informationsrapport).

(2) Rapport om Eurojusts sagsarbejde om miljøkriminalitet — januar 2021.

(3) SWD(2020) 259 final af 28. oktober 2020.

(4) Stop Ecocide Foundation, juni 2021, Independent Expert Panel for the Legal Definition of Ecocide, Commentary and Core Text.

(5) NAT/824 — Miljøbeskyttelse som en forudsætning for overholdelse af de grundlæggende rettigheder (informationsrapport).

(6) Europa-Parlamentets betænkning 2020/2027(INI).

(7) FN's Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.

(8) Report om Eurojusts sagsarbejde om miljøkriminalitet — januar 2021.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 290

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	65. årgang 29. juli 2022

Indhold		Side
	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
	568. plenarforsamling i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg — INTERACTIO, 23.3.2022-24.3.2022
2022/C 290/01	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs resolution om krigen i Ukraine og dens økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser	1
	UDTALELSER
	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
	568. plenarforsamling i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg — INTERACTIO, 23.3.2022-24.3.2022
2022/C 290/02	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om EU-foranstaltninger for perioden efter covid-19: Bedre genopretning gennem idræt (initiativudtalelse)	6
2022/C 290/03	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om en ny ramme for frihandelsaftaler, økonomiske partnerskabsaftaler og investeringsaftaler, der sikrer reel inddragelse af civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter samt information af borgerne (initiativudtalelse)	11
2022/C 290/04	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse: Hvilke betingelser er nødvendige for, at energiomstillingen og omstillingen til en lavemissionsøkonomi kan accepteres af samfundet? (Sonderende udtalelse på anmodning af det franske rådsformandskab)	22
2022/C 290/05	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om styrkelse af EU-civilbeskyttelsesmekanismen for at forbedre EU's evne til at reagere på ekstreme hændelser, herunder uden for EU (Sonderende udtalelse på anmodning af det franske rådsformandskab)	30

	III Forberedende retsakter
	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
	568. plenarforsamling i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg — INTERACTIO, 23.3.2022-24.3.2022
2022/C 290/06	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet — Strategisk fremsynsrapport 2021 — EU's kapacitet og frihed til at handle (COM(2021) 750 final)	35
2022/C 290/07	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår krav vedrørende kreditrisiko, kreditværdijusteringsrisiko, operationel risiko, markedsrisiko og den nedre grænse for output (COM(2021) 664 final — 2021/0342 (COD))	40
2022/C 290/08	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Rådets direktiv om regler til forebyggelse af misbrug af skuffeselskaber til skattemæssige formål og om ændring af direktiv 2011/16/EU (COM(2021) 565 final — 2021/0434 (CNS))	45
2022/C 290/09	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen (COM(2021) 823 final — 2021/0433 (CNS))	52
2022/C 290/10	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til oplysninger, der er offentligt tilgængelige og vedrører finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed (COM(2021) 723 final — 2021/0378 (COD)) og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde (COM(2021) 724 final — 2021/0379 (COD)) og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af visse forordninger for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde (COM(2021) 725 final — 2021/0380 (COD))	58
2022/C 290/11	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2015/760 for så vidt angår omfanget af investerbare aktiver og investeringer, porteføljesammensætning og diversificeringskrav, lån af kontanter samt andre fondsregler og for så vidt angår krav vedrørende godkendelse af og investeringspolitikker og driftsbetingelser for europæiske langsigtede investeringsfonde (COM(2021) 722 final — 2021/0377 (COD))	64
2022/C 290/12	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 600/2014 for så vidt angår forbedring af gennemsigtigheden af markedsdata, fjernelse af hindringer for konsolideret løbende handelsinformation, optimering af handelsforpligtelserne og forbud mod at modtage betalinger for videresendelse af kundeordrer (COM(2021) 727 final — 2021/0385 (COD))	68
2022/C 290/13	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: EU-strategien for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv (2021-2030) (COM(2021) 615 final)	73
2022/C 290/14	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om anvendelsen af direktiv 2009/52/EF af 18. juni 2009 om minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (COM(2021) 592 final)	81
2022/C 290/15	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En fornyet EU-handlingsplan til bekæmpelse af smugling af migranter (2021-2025) (COM(2021) 591 final)	90
2022/C 290/16	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Meddelelse om bedre arbejdsvilkår med henblik på et stærkere socialt Europa — udnyttelse af alle digitaliseringens fordele for fremtidens arbejde (COM(2021) 761 final) og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde (COM(2021) 762 final)	95
2022/C 290/17	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en europæisk strategi for universiteter (COM(2022) 16 final) og forslag til Rådets henstilling om brobygning med henblik på et effektivt europæisk samarbejde inden for de videregående uddannelser (COM(2022) 17 final)	109
2022/C 290/18	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) (COM(2021) 802 final — 2021/0426 (COD))	114
2022/C 290/19	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet, om ændring af forordning (EU) 2021/1153 og forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1315/2013 (COM(2021) 812 final — 2021/0420 (COD))	120
2022/C 290/20	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2010/40/EU om rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportformer (COM(2021) 813 final — 2021/0419 (COD))	126
2022/C 290/21	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — EU's jordbundsstrategi for 2030 — Udnyttelse af fordelene ved en sund jordbund for mennesker, fødevarer, natur og klima (COM(2021) 699 final)	131
2022/C 290/22	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om en langsigtet vision for EU's landdistrikter (COM(2021) 345 final)	137
2022/C 290/23	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet og om erstatning af direktiv 2008/99/EF (COM(2021) 851 final — 2021/0422 (COD))	143
2022/C 290/24	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2019/833 om bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger gældende for det område, som reguleres af Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (COM(2022) 51 final — 2022/0035 (COD))	149
2022/C 290/25	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår forlængelse af anvendelsesperioden for den fakultative ordning for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og ydelser, som kan være udsat for svig, og for den hurtige reaktionsmekanisme til bekæmpelse af momssvig (COM(2022) 39 final — 2022/0027 (CNS))	151
2022/C 290/26	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af Rådets beslutning 2003/17/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode og for så vidt angår ligestilling af markinspektioner i Bolivia af afgrøder til formering af sædekorn og afgrøder til formering af olie- og spindplanter og om ligestilling af sædekorn og frø af olie- og spindplanter, der er produceret i Bolivia (COM(2022) 26 final — 2021/0016 (COD))	152
2022/C 290/27	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overgangsbestemmelser vedrørende emballering og mærkning af veterinærlægemidler, der er godkendt i henhold til direktiv 2001/82/EF og forordning (EF) nr. 726/2004 (COM(2022) 76 final — 2022/0053 (COD))	153
2022/C 290/28	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 223/2014 for så vidt angår samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa (CARE) (COM(2022) 109 final — 2022/0075 (COD))	154

Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 17.2.2022 Rådet, 28.2.2022
Retsgrundlag	Artikel 43, stk. 2, og artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
Vedtaget på plenarforsamlingen	24.3.2022
Plenarforsamling nr.	568
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	219/0/0

Anmodning om udtalelse	Rådet for den Europæiske Union, 28.2.2022
Retsgrundlag	Artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget på plenum	23.3.2022
Plenarforsamling nr.	568
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	194/1/4

Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 14.2.2022 Rådet, 8.2.2022
Retsgrundlag	Artikel 43, stk. 2, og artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence S	ektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
Vedtaget på plenum	23.3.2022
Plenarforsamling nr.	568
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	178/1/7

Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 7.3.2022 Rådet, 11.3.2022
Retsgrundlag	Artikel 114, artikel 168, stk. 4, litra b), og artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
Vedtaget på plenum	23.3.2022
Plenarforsamling nr.	568
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	193/0/4

Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 10.3.2022 Rådet, 10.3.2022
Retsgrundlag	Artikel 175, stk. 3, 177 og 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget på plenarforsamlingen	23.3.2022
Plenarforsamling nr.	568
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	199/0/6