ISSN 1977-0871

Den Europæiske Unions

Tidende

C 286

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

65. årgang
27. juli 2022


Indhold

Side

 

I   Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser

 

HENSTILLINGER

 

Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici

2022/C 286/01

Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis henstilling af 2. juni 2022 om ændring af henstilling ESRB/2015/2 om vurderingen af grænseoverskridende virkninger af og frivillig gensidighed vedrørende makroprudentielle politiske foranstaltninger (ESRB/2022/4)

1


 

II   Meddelelser

 

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Europa-Kommissionen

2022/C 286/02

Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.10809 — CD&R / TPG / COVETRUS) ( 1 )

16


 

III   Forberedende retsakter

 

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

2022/C 286/03

Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 1. juni 2022 om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 600/2014 for så vidt angår forbedring af gennemsigtigheden i markedsdata, fjernelse af hindringer for fremkomsten af konsolideret løbende handelsinformation, optimering af handelsforpligtelserne og forbud mod modtagelse af betalinger for videresendelse af kundeordrer (CON/2022/19)

17


 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Rådet

2022/C 286/04

Bekendtgørelse til de personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1333 som gennemført ved Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2022/1315 og i Rådets forordning (EU) 2016/44 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/1308 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen

22

2022/C 286/05

Bekendtgørelse til de registrerede, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1333 og Rådets forordning (EU) 2016/44 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen

24

2022/C 286/06

Bekendtgørelse til visse personer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i bilaget til Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1544 og i bilag I til Rådets forordning (EU) 2018/1542 om restriktive foranstaltninger mod spredning og brug af kemiske våben

25

 

Europa-Kommissionen

2022/C 286/07

Euroens vekselkurs — 26. juli 2022

26

2022/C 286/08

Udtalelse afgivet af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og monopolspørgsmål på dets møde den 21. januar 2022 om et udkast til afgørelse i sag AT.39839 — Telefónica og Portugal Telecom — Ordfører: Belgien

27

2022/C 286/09

Endelig rapport fra høringskonsulenten — Sag AT.39839 — Telefónica og Portugal Telecom (ændring)

28

2022/C 286/10

Resumé af Kommissionens afgørelse af 25. januar 2022 om ændring af afgørelse C(2013) 306 final om en procedure efter artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (Traktaten) (Sag AT.39839 — Telefónica og Portugal Telecom) (tidligere dokument C(2022) 324)

30

 

OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE

2022/C 286/11

Ajourføring af listen over grænseovergangssteder som omhandlet i artikel 2, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks)

33


 

V   Øvrige meddelelser

 

ANDET

 

Europa-Kommissionen

2022/C 286/12

Offentliggørelse af en ansøgning om ændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 105 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013

41

2022/C 286/13

Offentliggørelse af enhedsdokument med ændringer efter godkendelse af en ændring af mindre omfang i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012

54

2022/C 286/14

Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

57


 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

 


I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser

HENSTILLINGER

Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici

27.7.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 286/1


DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICIS HENSTILLING

af 2. juni 2022

om ændring af henstilling ESRB/2015/2 om vurderingen af grænseoverskridende virkninger af og frivillig gensidighed vedrørende makroprudentielle politiske foranstaltninger

(ESRB/2022/4)

(2022/C 286/01)

DET ALMINDELIGE RÅD FOR DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig bilag IX,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (2), særlig artikel 3 og artikel 16 til 18,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (3), særlig afsnit VII, kapitel 4, afdeling II,

under henvisning til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis afgørelse ESRB/2011/1 af 20. januar 2011 om vedtagelse af forretningsordenen for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (4), særlig artikel 18 til 20, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre effektive og konsekvente nationale makroprudentielle politiske foranstaltninger er det vigtigt, at den obligatoriske anerkendelse, som kræves i henhold til EU-lovgivningen, suppleres af frivillig gensidighed.

(2)

Reglerne for frivillig gensidighed vedrørende makroprudentielle politiske foranstaltninger, som er fastsat i Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis henstilling ESRB/2015/2 (5), skal sikre, at alle eksponeringsbaserede makroprudentielle politiske foranstaltninger, der aktiveres i en medlemsstat, bliver modsvaret i de andre medlemsstater.

(3)

Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis henstilling ESRB/2017/4 (6) henstiller, at den relevante aktiverende myndighed foreslår en maksimal væsentlighedstærskel, når den indsender en anmodning om gensidighed til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), under hvilken en individuel udbyder af finansielle tjenesters eksponering over for den identificerede makroprudentielle risiko i den jurisdiktion, hvor den makroprudentielle foranstaltning anvendes af den aktiverende myndighed, anses som ikke-væsentlig. ESRB kan efter behov henstille, at en anden tærskelværdi anvendes.

(4)

Den 10. marts 2022 (7) underrettede Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht (BaFin), som er den tyske udpegede myndighed i henhold til artikel 133, stk. 10, i direktiv 2013/36/EU, ESRB om sin hensigt om at fastsætte en systemisk buffersats (SyRB) i henhold til direktivets artikel 133, stk. 9, for alle eksponeringer (dvs. detail- og ikkedetaileksponeringer) mod fysiske og juridiske personer, der er sikret ved beboelsesejendom beliggende i Tyskland. SyRB finder anvendelse på i) kreditinstitutter, der er godkendt i Tyskland og anvender den interne ratingbaserede metode (IRB) til at beregne deres risikovægtede eksponeringsbeløb, og ii) kreditinstitutter, der er godkendt i Tyskland og anvender standardmetoden (SA) til at beregne deres risikovægtede eksponeringsbeløb for eksponeringer, der er fuldt og helt sikret ved pant i fast ejendom til beboelse som omhandlet i artikel 125, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (8).

(5)

Foranstaltningen trådte i kraft 1. april 2022 og skal overholdes af kreditinstitutter, der er godkendt i Tyskland, fra 1. februar 2023. Foranstaltningen skal tages op til revision hvert andet år i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2013/36/EU. BaFin overvåger desuden udviklingen i den underliggende risiko, som SyRB adresserer, og justerer buffersatsen, hvis det anses for hensigtsmæssigt.

(6)

Den 10. marts 2022 (9) indgav BaFin en anmodning til ESRB om gensidighed af den systemiske buffersats i henhold til artikel 134, stk. 5, i direktiv 2013/36/EU.

(7)

Efter anmodningen fra BaFin om, at andre medlemsstater anvender gensidige foranstaltninger og for at forhindre virkeliggørelsen af negative grænseoverskridende virkninger i form af lækager og regelarbitrage, der kunne opstå, som følge af gennemførelsen af de makroprudentielle politiske foranstaltninger, der bliver gældende i Tyskland, har ESRB’s Almindelige Råd besluttet også at tilføje denne foranstaltning til listen over makroprudentielle politiske foranstaltninger, som det henstilles at modsvare i henhold til henstilling ESRB/2015/2.

(8)

Henstilling ESRB/2015/2 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

Ændringer

Henstilling ESRB/2015/2 ændres som følger:

1.

Afdeling 1, delhenstilling C(1), affattes således:

»1.

Det henstilles, at de relevante myndigheder modsvarer de makroprudentielle politiske foranstaltninger, som andre relevante myndigheder har vedtaget, og som ESRB anbefaler modsvares. Det henstilles, at følgende foranstaltninger, som beskrives nærmere i bilaget, modsvares:

 

Belgien:

en systemisk buffersats på 9 % for alle IRB-detaileksponeringer mod fysiske personer med sikkerhed i fast ejendom til beboelse for hvilke sikkerheden er beliggende i Belgien

 

Germany:

en systemisk buffersats på 2 % for i) alle IRB-eksponeringer med sikkerhed i fast ejendom til beboelse beliggende i Tyskland og ii) alle SA-baserede eksponeringer fuldt og helt sikret ved pant i fast ejendom til beboelse som omhandlet i artikel 125, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets (*1) forordning (EU) nr. 575/2013, som er beliggende i Tyskland.

 

Frankrig:

En stramning af grænsen for store eksponeringer fastsat i artikel 395, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, som finder anvendelse på eksponeringer mod store ikke-finansielle selskaber med høj gældsætning, som har deres hjemsted i Frankrig, til 5 procent af den egentlige kernekapital, som i overensstemmelse med artikel 458, stk. 2, litra d), nr. ii), i forordning (EU) nr. 575/2013 finder anvendelse på globalt systemisk vigtige institutter (G-SII'er) og andre systemisk vigtige institutter (O-SII'er) på det højeste konsolideringsniveau inden for rammerne af deres banktilsynsperimeter.

 

Litauen

en systemisk buffersats på 2 % for alle detaileksponeringer over for fysiske personer, der er hjemmehørende i Republikken Litauen, og for hvilke der er stillet sikkerhed i beboelsesejendom.

 

Luxembourg:

Retligt bindende grænser for belånbarhed for nye realkreditlån i beboelsesejendomme beliggende i Luxembourg med forskellige grænser for belånbarhed for forskellige kategorier af låntagere:

a)

Grænsen for belånbarhed på 100 % for førstegangskøbere, der erhverver deres primære bolig

b)

Grænsen for belånbarhed på 90 % for andre købere, dvs. ikke førstegangskøbere, der erhverver deres primære bolig Denne grænse gennemføres på en forholdsmæssig måde gennem en porteføljejustering. Nærmere bestemt kan långivere udstede 15 % af porteføljen af nye realkreditlån til disse låntagere med en belåningsgrad på over 90 %, men under den maksimale belåningsgrad på 100 %

c)

Grænsen for belånbarhed på 80 % for andre realkreditlån (herunder segmentet køb med henblik på udlejning).

 

Nederlandene:

en gennemsnitlig minimumsrisikovægt anvendt i overensstemmelse med artikel 458, stk. 2, litra d), nr. vi), i forordning (EU) nr. 575/2013 på kreditinstitutter, der er godkendt i Nederlandene, og som anvender IRB-metoden til beregning af lovpligtige kapitalkrav i forbindelse med deres porteføljer af eksponeringer over for fysiske personer, for hvilke der er stillet sikkerhed i beboelsesejendom beliggende i Nederlandene. For hver enkelt eksponeringspost, der er omfattet af foranstaltningen, tillægges den del af lånet, der ikke overstiger 55 % af markedsværdien af den ejendom, der tjener til at sikre lånet, en risikovægt på 12 %, og den resterende del af lånet vægtes med 45 %. Porteføljens gennemsnitlige minimumsrisikovægt er det eksponeringsvægtede gennemsnit af risikovægtene for de enkelte lån.

 

Norge:

en systemisk buffersats på 4,5 % for eksponeringer i Norge, der anvendes i overensstemmelse med artikel 133 i direktiv 2013/36/EU, som anvendt på og i Norge den 1. januar 2020 i henhold til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (*2) (EØS-aftalen) (herefter »kapitalkravsdirektivet, som er gældende for og i Norge den 1. januar 2020«), på alle kreditinstitutter, der er godkendt i Norge.

en gennemsnitlig nedre risikovægt på 20 % for eksponeringer mod beboelsesejendomme i Norge, anvendt i overensstemmelse med artikel 458, stk. 2, litra d), nr. vi), i forordning (EU) nr. 575/2013, som anvendt på og i Norge den 1. januar 2020 i henhold til bestemmelserne i EØS-aftalen (herefter »kapitalkravsforordningen, som er gældende for og i Norge den 1. januar 2020«) på kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i Norge, ved anvendelse af den interne ratingbaserede metode til beregning af de lovpligtige kapitalkrav

en gennemsnitlig nedre risikovægt på 35 % for eksponeringer mod erhvervsejendomme i Norge, anvendt i overensstemmelse med kapitalkravsforordningens artikel 458, stk. 2, litra d), nr. vi), som er gældende for og i Norge den 1. januar 2020, på kreditinstitutter, der er godkendt i Norge, ved anvendelse af den interne ratingbaserede metode til beregning af de lovpligtige kapitalkrav.

 

Sverige:

en kreditinstitutspecifik minimumsgrænse på 25 procent for det eksponeringsvægtede gennemsnit af de risikovægte, som anvendes på porteføljen af detaileksponeringer mod låntagere bosat i Sverige, som er sikret ved pant i fast ejendom, i overensstemmelse med artikel 458, stk. 2, litra d), nr. vi) i forordning (EU) nr. 575/2013 for kreditinstitutter, som er godkendt i Sverige, og som anvender den interne ratingbaserede metode ved beregningen af deres lovmæssige kapitalkrav.

(*1)  Europa-parlamentets og rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EFT L 176 af 27.6.2013, s. 1)."

(*2)  EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.«."

2.

Bilaget erstattes af bilaget til denne henstilling.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 2. juni 2022.

Leder af ESRB's sekretariat,

på vegne af ESRB's Almindelige Råd

Francesco MAZZAFERRO


(1)  EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.

(2)  EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1.

(3)  EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338.

(4)  EUT C 58 af 24.2.2011, s. 4.

(5)  Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis henstilling ESRB/2015/2 af 15. december 2015 om vurderingen af grænseoverskridende virkninger af og frivillig gensidighed vedrørende makroprudentielle politiske foranstaltninger (EUT C 97 af 12.3.2016, s. 9).

(6)  Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis henstilling ESRB/2017/4 af 20. oktober 2017 om ændring af henstilling ESRB/2015/2 om vurderingen af grænseoverskridende virkninger af og frivillig gensidighed vedrørende makroprudentielle politiske foranstaltninger (EUT C 431 af 15.12.2017, s. 1).

(7)  En første underretning blev indgivet til ESRB 24. februar 2022. En opdateret version af underretningen blev indgivet til ESRB 10. marts 2022.

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

(9)  En første underretning blev indgivet til ESRB 24. februar 2022. En opdateret version af underretningen blev indgivet til ESRB 10. marts 2022.


BILAG

Bilaget til henstilling ESRB/2015/2 erstattes af følgende:

»BILAG

Belgien

En systemisk buffersats på 9 % for alle IRB-detaileksponeringer med sikkerhed i fast ejendom til beboelse for hvilke sikkerheden er beliggende i Belgien

I.   Beskrivelse af foranstaltningen

1.

Den belgiske foranstaltning, der anvendes i overensstemmelse med artikel 133 i direktiv 2013/36/EU, pålægger en systemisk buffersats på 9 % for IRB-detaileksponeringer mod fysiske personer med sikkerhed i fast ejendom til beboelse, for hvilke sikkerheden er beliggende i Belgien (både ikke-misligholdte og misligholdte eksponeringer).

II.   Gensidighed

2.

Det henstilles til de relevante myndigheder at genindføre den belgiske foranstaltning ved at anvende den på IRB-detaileksponeringer mod fysiske personer med sikkerhed i fast ejendom til beboelse, for hvilke sikkerheden er beliggende i Belgien (som både ikke-misligholdte og misligholdte eksponeringer). Alternativt kan foranstaltningen modsvares ved hjælp af følgende anvendelsesområde i COREP-indberetningen: IRB-detaileksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom mod fysiske personer beliggende i Belgien (som både ikke-misligholdte og misligholdte eksponeringer).

3.

Kan den samme makroprudentielle politiske foranstaltning ikke træffes i henhold til national ret i det pågældende land, henstilles det, at de relevante myndigheder, efter samråd med ESRB, anvender en makroprudentiel politisk foranstaltning i henhold til deres nationale ret, hvis virkning bedst modsvarer den ovenfor beskrevne foranstaltning, herunder vedtagelse af tilsynsforanstaltninger og -beføjelser, der er fastsat i afsnit VII, kapitel 2, afdeling IV i direktiv 2013/36/EU. Det henstilles, at de relevante myndigheder vedtager den tilsvarende foranstaltning senest fire måneder efter offentliggørelsen af denne henstilling i Den Europæiske Unions Tidende.

III.   Væsentlighedstærskel

4.

Foranstaltningen suppleres af en institutspecifik væsentlighedstærskel på for at styre den potentielle anvendelse af de minimis-princippet af de relevante myndigheder, som anvender gensidige foranstaltninger. Institutter kan undtages fra kravet om systemisk buffer, så længe deres relevante sektoreksponeringer ikke overstiger 2 mia. EUR. Der kræves derfor kun gensidighed, når den institutspecifikke tærskel overskrides.

5.

I overensstemmelse med afdeling 2.2.1 i henstilling ESRB/2015/2 udgør væsentlighedstærsklen på 2 milliarder EUR det anbefalede maksimale tærskelniveau. De relevante myndigheder, som træffer modsvarende foranstaltninger, kan derfor, i stedet for at anvende den anbefalede tærskel, fastsætte en lavere tærskel for deres jurisdiktioner, hvor det er passende, eller modsvare foranstaltningen uden nogen væsentlighedstærskel.

Tyskland

I.   Beskrivelse af foranstaltningen

1.

Den tyske foranstaltning, der anvendes i overensstemmelse med artikel 133 i direktiv 2013/36/EU, pålægger en systemisk buffersats på 2 % på alle eksponeringer (dvs. detail- og ikkedetaileksponeringer) over for juridiske personer, for hvilke der er stillet sikkerhed i fast ejendom beliggende i Tyskland. Foranstaltningen finder anvendelse på i) kreditinstitutter, der er godkendt i Tyskland og anvender IRB til at beregne deres risikovægtede eksponeringsbeløb for eksponeringer, der er sikret ved pant i fast ejendom til beboelse beliggende i Tyskland, og ii) kreditinstitutter, der er godkendt i Tyskland og anvender SA til at beregne deres risikovægtede eksponeringsbeløb for eksponeringer, der er fuldt og helt sikret ved pant i fast ejendom til beboelse som omhandlet i artikel 125, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, som er beliggende i Tyskland.

II.   Gensidighed

2.

De relevante myndigheder henstilles at modsvare den tyske foranstaltning ved at anvende den på indenlandsk godkendte kreditinstitutter.

3.

Kan den samme makroprudentielle politiske foranstaltning ikke træffes i henhold til national ret i det pågældende land, henstilles det, at de relevante myndigheder, efter samråd med ESRB, anvender en makroprudentiel politisk foranstaltning i henhold til deres nationale ret, hvis virkning bedst modsvarer den ovenfor beskrevne foranstaltning, herunder vedtagelse af tilsynsforanstaltninger og -beføjelser, der er fastsat i afsnit VII, kapitel 2, afdeling IV i direktiv 2013/36/EU.

4.

De relevante myndigheder henstilles at sikre, at den gensidige foranstaltning finder anvendelse og overholdes fra 1. februar 2023.

III.   Væsentlighedstærskel

5.

Foranstaltningen suppleres af en institutspecifik væsentlighedstærskel på for at styre den potentielle anvendelse af de minimis-princippet af de relevante myndigheder, som anvender gensidige foranstaltninger. Kreditinstitutter kan undtages fra kravet om systemisk buffer, hvis deres relevante sektoreksponeringer ikke overstiger 10 mia. EUR. Der kræves derfor kun gensidighed, når den institutspecifikke tærskel overskrides.

6.

De relevante myndigheder bør overvåge væsentligheden af eksponeringerne. I overensstemmelse med afdeling 2.2.1 i henstilling ESRB/2015/2 udgør væsentlighedstærsklen på 10 milliarder EUR det anbefalede maksimale tærskelniveau. De relevante myndigheder, som træffer modsvarende foranstaltninger, kan derfor, i stedet for at anvende den anbefalede tærskel, fastsætte en lavere tærskel for deres jurisdiktioner, hvor det er passende, eller modsvare foranstaltningen uden nogen væsentlighedstærskel.

Frankrig

En stramning af grænsen for store eksponeringer fastsat i artikel 395, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, som finder anvendelse på eksponeringer mod store ikke-finansielle selskaber med høj gældsætning, som har deres hjemsted i Frankrig, til 5 procent af den egentlige kernekapital, som i overensstemmelse med artikel 458, stk. 2, litra d), nr. ii), i forordning (EU) nr. 575/2013 finder anvendelse på globalt systemisk vigtige institutter (G-SII'er) og andre systemisk vigtige institutter (O-SII'er) på det højeste konsolideringsniveau inden for rammerne af deres banktilsynsperimeter.

I.   Beskrivelse af foranstaltningen

1.

Den franske foranstaltning, som finder anvendelse i overensstemmelse med artikel 458, stk. 2, litra d), nr. ii), i forordning (EU) nr. 575/2013, og som pålægges på G-SII’er og O-SII’er på det højeste konsolideringsniveau inden for rammerne af deres banktilsynsperimeter (ikke på delkonsolideret niveau), består af en stramning af grænsen for store eksponeringer til 5 procent af deres egentlige kernekapital, som finder anvendelse på eksponeringer mod ikke-finansielle selskaber med høj gældsætning, som har deres hjemsted i Frankrig.

2.

Et ikke-finansielt selskab defineres som en fysisk eller juridisk person i henhold til de privatretlige regler, som har sit hjemsted i Frankrig, og som på sit niveau og på det højeste konsolideringsniveau hører til sektoren ikke-finansielle selskaber som defineret i punkt 2.45 i bilag A til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 (*1).

3.

Foranstaltningen finder anvendelse på eksponeringer mod ikke-finansielle selskaber, som har deres hjemsted i Frankrig, og på eksponeringer mod grupper af indbyrdes forbundne ikke-finansielle selskaber som følger:

a)

For ikke-finansielle selskaber, som er en del af en gruppe af indbyrdes forbundne ikke-finansielle selskaber, der har sit hjemsted på det højeste konsolideringsniveau i Frankrig, finder foranstaltningen anvendelse på summen af nettoeksponeringer mod gruppen og alle dens tilknyttede enheder som omhandlet i artikel 4, stk. 1, punkt 39, i forordning (EU) nr. 575/2013.

b)

For ikke-finansielle selskaber, som er en del af en gruppe af indbyrdes forbundne ikke-finansielle selskaber, der har sit hjemsted på det højeste konsolideringsniveau uden for Frankrig, finder foranstaltningen anvendelse på summen af:

i)

eksponeringer mod disse ikke-finansielle selskaber, der har deres hjemsted i Frankrig,

ii)

eksponeringer mod enheder i Frankrig eller i udlandet, som de i nr. i) nævnte ikke-finansielle selskaber har direkte eller indirekte kontrol med som omhandlet i artikel 4, stk. 1, punkt 39), i forordning (EU) nr. 575/2013, og

iii)

eksponeringer mod enheder i Frankrig eller i udlandet, som er økonomisk afhængige af de i nr. i) nævnte ikke-finansielle selskaber som omhandlet i artikel 4, stk. 1, punkt 39), i forordning (EU) nr. 575/2013.

Ikke-finansielle selskaber, som ikke har deres hjemsted i Frankrig, og som ikke er et datterselskab eller en økonomisk afhængig enhed af, og som ikke er direkte eller indirekte kontrolleret af et ikke-finansielt selskab, der har sit hjemsted i Frankrig, er derfor ikke omfattet af foranstaltningen.

I overensstemmelse med artikel 395, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 finder foranstaltningen anvendelse, efter at der er taget hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktionsteknikker og undtagelser i overensstemmelse med artikel 399 til 403 i forordning (EU) nr. 575/2013.

4.

Et systemisk vigtigt institut (G-SII) eller et andet systemisk vigtigt institut (O-SII) skal betragte et ikke-finansielt selskab, der har sit hjemsted i Frankrig, som stort, hvis dets oprindelige eksponering mod det ikke-finansielle selskab, eller mod gruppen af indbyrdes forbundne ikke-finansielle selskaber som omhandlet i stk. 3, beløber sig til mindst 300 millioner EUR. Den oprindelige eksponeringsværdi beregnes i overensstemmelse med artikel 389 og 390 i forordning (EU) nr. 575/2013, før der er taget hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktionsteknikker og undtagelser fastsat i artikel 399 til 403 i forordning (EU) nr. 575/2013, og som indberettet i overensstemmelse med artikel 9 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 (*2).

5.

Et ikke-finansielt selskab betragtes som havende en høj gældsætning, hvis det har en gearingsgrad på over 100 procent og en dækningsgrad for dets finansieringsomkostninger på under tre, beregnet på det højeste konsolideringsniveau som følger:

a)

Gearingsgraden er forholdet mellem den samlede gæld fratrukket likvide midler og egenkapital, og

b)

Dækningsgraden for finansieringsomkostninger er forholdet mellem, på den ene side, værditilvæksten plus driftssubsidier fratrukket i) lønudgifter, ii) driftsrelaterede skatter og -afgifter, iii) andre ordinære nettodriftsudgifter eksklusive nettorenter og lignende omkostninger, og iv) afskrivninger, og på den anden side, renter og lignende omkostninger.

Kvoterne beregnes på grundlag af regnskabsaggregater defineret i overensstemmelse med de gældende standarder, således som disse fremgår af det ikke-finansielle selskabs regnskaber, og som godkendt af en statsautoriseret revisor, hvor det er påkrævet.

II.   Gensidighed

6.

Det henstilles, at de relevante myndigheder modsvarer den franske foranstaltning ved at anvende den på indenlandsk godkendte G-SII’er og O-SII’er på det højeste konsolideringsniveau inden for rammerne af deres banktilsynsperimeter.

7.

Kan den samme makroprudentielle politiske foranstaltning ikke træffes i henhold til national ret i det pågældende land i overensstemmelse med delhenstilling C(2), henstilles det, at de relevante myndigheder, efter samråd med ESRB, anvender en makroprudentiel politisk foranstaltning i henhold til deres nationale ret, hvis virkning bedst modsvarer den ovenfor beskrevne foranstaltning. Det henstilles, at de relevante myndigheder vedtager den tilsvarende foranstaltning senest seks måneder efter offentliggørelsen af denne henstilling i Den Europæiske Unions Tidende.

III.   Væsentlighedstærskel

8.

Foranstaltningen suppleres af en kombineret væsentlighedstærskel for at styre den potentielle anvendelse af de minimis-princippet af de relevante myndigheder, der anvender gensidige foranstaltninger, som er sammensat af:

a)

En tærskel på 2 milliarder EUR for den samlede oprindelige eksponering, som indenlandsk godkendte G-SII'er og O-SII'er på det højeste konsolideringsniveau inden for banktilsyn har mod sektoren ikke-finansielle selskaber i Frankrig.

b)

En tærskel på 300 millioner EUR, som gælder for indenlandsk godkendte G-SII'er og O-SII'er, der modsvarer eller overstiger den i a) nævnte tærskel for:

i)

en enkelt oprindelig eksponering mod et ikke-finansielt selskab, der har sit hjemsted i Frankrig

ii)

summen af oprindelige eksponeringer mod en gruppe af indbyrdes forbundne ikke-finansielle selskaber, som har sit hjemsted på det højeste konsolideringsniveau i Frankrig, beregnet i overensstemmelse med stk. 3, litra a),

iii)

summen af oprindelige eksponeringer mod ikke-finansielle selskaber med hjemsted i Frankrig, som er en del af en gruppe af indbyrdes forbundne ikke-finansielle selskaber, som har sit hjemsted på det højeste konsolideringsniveau uden for Frankrig, som indberettet i formular C 28.00 og C 29.00 i bilag VIII til gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014.

c)

En tærskel på 5 procent af G-SII'ets eller O-SII'ets egentlige kernekapital på det højeste konsolideringsniveau for eksponeringer identificeret i litra b), efter at der er taget hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktionsteknikker og undtagelser i overensstemmelse med artikel 399 til 403 i forordning (EU) nr. 575/2013.

De i litra b) og c) anførte tærskelværdier finder anvendelse, uanset om enheden eller det ikke-finansielle selskab har en høj gældsætning eller ej.

Den oprindelige eksponeringsværdi nævnt i litra a) og b) beregnes i overensstemmelse med artikel 389 og 390 i forordning (EU) nr. 575/2013, før der er taget hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktionsteknikker og undtagelser fastsat i artikel 399 til 403 i forordning (EU) nr. 575/2013, og som indberettet i overensstemmelse med artikel 9 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014.

9.

I overensstemmelse med afsnit 2.2.1 i henstilling ESRB/2015/2 kan de relevante myndigheder i den berørte medlemsstat undtage indenlandsk godkendte G-SII’er eller O-SII’er på det højeste konsolideringsniveau inden for rammerne af deres banktilsynsperimeter, som ikke overskrider den i stk. 8 fastsatte kombinerede væsentlighedstærskel. Ved anvendelse af væsentlighedstærsklen bør de relevante myndigheder overvåge væsentligheden af de indenlandsk godkendte G-SII’ers og O-SII’ers eksponeringer mod den franske sektor for ikke-finansielle selskaber, samt hvorledes de indenlandsk godkendte G-SII’ers og O-SII’ers koncentration af eksponeringer mod store ikke-finansielle selskaber med hjemsted i Frankrig udvikler sig, og det henstilles, at de anvender den franske foranstaltning på tidligere undtagne indenlandsk godkendte G-SII’er eller O-SII’er på det højeste konsolideringsniveau inden for rammerne af deres banktilsynsperimeter, hvis den i stk. 8 fastsatte kombinerede væsentlighedstærskel overskrides. De relevante myndigheder opfordres også til at signalere de systemiske risici, der er forbundet med den højere gearing i store ikke-finansielle selskaber med hjemsted i Frankrig, til andre markedsdeltagere i deres jurisdiktion.

10.

Er der ingen G-SII’er eller O-SII’er på det højeste konsolideringsniveau inden for rammerne af deres banktilsynsperimeter, som er godkendt i de berørte medlemsstater, og som har eksponeringer mod den franske sektor for ikke-finansielle selskaber over den i stk. 8 fastsatte væsentlighedstærskel, kan de relevante myndigheder i de berørte medlemsstater i henhold til afdeling 2.2.1 i henstilling ESRB/2015/2 beslutte ikke at modsvare den franske foranstaltning. I så fald bør de relevante myndigheder overvåge væsentligheden af de indenlandsk godkendte G-SII’ers og O-SII’ers eksponeringer mod den franske sektor for ikke-finansielle selskaber, samt hvorledes de indenlandsk godkendte G-SII’ers og O-SII’ers koncentration af eksponeringer mod store ikke-finansielle selskaber med hjemsted i Frankrig udvikler sig, og det henstilles, at de modsvarer den franske foranstaltning, hvis et G-SII eller O-SII på det højeste konsolideringsniveau inden for rammerne af dets banktilsynsperimeter, overskrider den i stk. 8 fastsatte kombinerede væsentlighedstærskel. De relevante myndigheder opfordres også til at signalere de systemiske risici, der er forbundet med den højere gearing i store ikke-finansielle selskaber med hjemsted i Frankrig, til andre markedsdeltagere i deres jurisdiktion.

11.

I overensstemmelse med afdeling 2.2.1 i henstilling ESRB/2015/2 udgør den i stk. 8 fastsatte kombinerede væsentlighedstærskel en anbefalet maksimal tærskelværdi. De relevante myndigheder, som træffer modsvarende foranstaltninger, kan derfor, i stedet for at anvende den anbefalede tærskel, fastsætte en lavere tærskel for deres jurisdiktioner, hvor det er passende, eller modsvare foranstaltningen uden nogen væsentlighedstærskel.

Litauen

En systemisk buffersats på 2 % for alle detaileksponeringer over for fysiske personer, der er hjemmehørende i Republikken Litauen, og for hvilke der er stillet sikkerhed i beboelsesejendom.

I.   Beskrivelse af foranstaltningen

1.

Den litauiske foranstaltning, der anvendes i overensstemmelse med artikel 133 i direktiv 2013/36/EU, pålægger en systemisk buffersats på 2 % for alle detaileksponeringer over for fysiske personer i Litauen, og for hvilke der er stillet sikkerhed i beboelsesejendom.

II.   Gensidighed

2.

Det henstilles til de relevante myndigheder at genindføre den litauiske foranstaltning ved at anvende den på filialer i Litauen af indenlandsk godkendte banker og direkte grænseoverskridende eksponeringer over for fysiske personer i Litauen, og for hvilke der er stillet sikkerhed i beboelsesejendom. En betydelig del af de samlede realkreditpositioner indehaves af udenlandske bankfilialer, der opererer i Litauen, og derfor vil andre medlemsstaters gensidighed med hensyn til foranstaltningen bidrage til at skabe lige vilkår og sikre, at alle betydelige markedsdeltagere tager højde for den øgede risiko i forbindelse med fast ejendom til beboelse i Litauen og øge deres modstandsdygtighed.

3.

Kan den samme makroprudentielle politiske foranstaltning ikke træffes i henhold til national ret i det pågældende land, henstilles det, at de relevante myndigheder, efter samråd med ESRB, anvender en makroprudentiel politisk foranstaltning i henhold til deres nationale ret, hvis virkning bedst modsvarer den ovenfor beskrevne foranstaltning, herunder vedtagelse af tilsynsforanstaltninger og -beføjelser, der er fastsat i afsnit VII, kapitel 2, afdeling IV i direktiv 2013/36/EU. Det henstilles, at de relevante myndigheder vedtager den tilsvarende foranstaltning senest fire måneder efter offentliggørelsen af denne henstilling i Den Europæiske Unions Tidende.

III.   Væsentlighedstærskel

4.

Foranstaltningen suppleres af en institutspecifik væsentlighedstærskel på for at styre den potentielle anvendelse af de minimis-princippet af de relevante myndigheder, som anvender gensidige foranstaltninger. Institutter kan undtages fra kravet om systemisk risikobuffer, hvis deres relevante sektoreksponeringer ikke overstiger 50 mio. EUR, hvilket svarer til ca. 0,5 % af de relevante eksponeringer i den samlede kreditinstitutsektor i Litauen. Der kræves derfor kun gensidighed, når den institutspecifikke tærskel overskrides.

5.

Begrundelse for en sådan tærskel:

a.

Det er nødvendigt at minimere potentialet for fragmentering af lovgivningen, da den samme væsentlighedstærskel også vil gælde for kreditinstitutter, der er godkendt i Litauen.

b.

Anvendelsen af en sådan væsentlighedstærskel vil bidrage til at sikre lige vilkår i den forstand, at institutter med eksponeringer af samme størrelse er omfattet af kravet om systemisk risikobuffer

c.

Tærsklen er relevant for den finansielle stabilitet, da den videre udvikling i risikoen for beboelsesejendomme hovedsagelig vil afhænge af aktiviteten på boligmarkedet, som til dels afhænger af størrelsen af nye lån udstedt til boligkøb. Foranstaltningen bør derfor gælde for markedsdeltagere, der er aktive på dette marked, selv om deres realkreditlåneporteføljer ikke er så store som de største låneudbyderes porteføljer.

6.

I overensstemmelse med afdeling 2.2.1 i henstilling ESRB/2015/2 udgør væsentlighedstærsklen på 50 millioner EUR det anbefalede maksimale tærskelniveau. De relevante myndigheder, som træffer modsvarende foranstaltninger, kan derfor, i stedet for at anvende den anbefalede tærskel, fastsætte en lavere tærskel for deres jurisdiktioner, hvor det er passende, eller modsvare foranstaltningen uden nogen væsentlighedstærskel.

Luxembourg

Retligt bindende grænser for belånbarhed for nye realkreditlån i beboelsesejendomme beliggende i Luxembourg med forskellige grænser for belånbarhed for forskellige kategorier af låntagere:

a)

Grænsen for belånbarhed på 100 % for førstegangskøbere, der erhverver deres primære bolig

b)

Grænsen for belånbarhed på 90 % for andre købere, dvs. ikke førstegangskøbere, der erhverver deres primære bolig Denne grænse gennemføres på en forholdsmæssig måde gennem en porteføljejustering. Nærmere bestemt kan långivere udstede 15 % af porteføljen af nye realkreditlån til disse låntagere med en belåningsgrad på over 90 %, men under den maksimale belåningsgrad på 100 %

c)

Grænsen for belånbarhed på 80 % for andre realkreditlån (herunder segmentet køb med henblik på udlejning).

I.   Beskrivelse af foranstaltningen

1.

De luxembourgske myndigheder aktiverede retligt bindende grænser for belånbarheden for nye realkreditlån i beboelsesejendomme beliggende i Luxembourg. I forlængelse af henstillingen fra Comité du Risque Systémique (komitéen for systemiske risici) (*3) har Commission de Surveillance du Secteur Financier (tilsynsrådet for den finansielle sektor) (*4), der handler i samråd med Banque centrale du Luxembourg, aktiveret grænserne for belånbarheden, som er forskellige for tre kategorier af låntagere. Grænserne for belånbarheden for hver af de tre kategorier er som følger:

a)

Grænsen for belånbarhed på 100 % for førstegangskøbere, der erhverver deres primære bolig

b)

Grænsen for belånbarhed på 90 % for andre købere, dvs. ikke førstegangskøbere, der erhverver deres primære bolig Denne grænse gennemføres på en forholdsmæssig måde gennem en porteføljejustering. Nærmere bestemt kan långivere udstede 15 % af porteføljen af nye realkreditlån til disse låntagere med en belåningsgrad på over 90 %, men under den maksimale belåningsgrad på 100 %

c)

Grænsen for belånbarhed på 80 % for andre realkreditlån (herunder segmentet køb med henblik på udlejning).

2.

Belånbarheden er forholdet mellem summen af alle lån eller rater af lån med sikkerhed i beboelsesejendomme på det tidspunkt, hvor lånet ydes, og værdien af ejendommen på samme tidspunkt.

3.

Grænserne for belånbarheden gælder uafhængigt af typen af ejerskab (f.eks. fuldt ejerskab, brugsret, udelukkende ejerskab).

4.

Foranstaltningen gælder for enhver privat låntager, der optager et realkreditlån til køb af en beboelsesejendom i Luxembourg til ikke-kommercielle formål. Foranstaltningen finder også anvendelse, hvis låntageren anvender en retlig ramme som et ejendomsinvesteringsselskab til at gennemføre denne transaktion og hvor der er tale om fælles ansøgninger. »Beboelsesejendomme« omfatter byggegrunde, uanset om bygge- og anlægsarbejdet finder sted umiddelbart efter købet eller flere år efter. Foranstaltningen finder også anvendelse, hvis et lån ydes til en låntager til køb af en ejendom med en langfristet leasingkontrakt. Ejendommen kan være til ejerens brug eller til udlejning.

II.   Gensidighed

5.

Det henstilles til de medlemsstater, hvis kreditinstitutter, forsikringsselskaber og professionelle, der udøver udlånsaktiviteter (realkreditudbydere), har relevante væsentlige luxembourgske krediteksponeringer i form af direkte grænseoverskridende kredit, at modsvare den luxembourgske foranstaltning i deres jurisdiktion. Hvis den samme foranstaltning ikke er tilgængelig i deres jurisdiktion for alle relevante grænseoverskridende eksponeringer, bør de relevante myndigheder anvende tilgængelige foranstaltninger, hvis virkning bedst modsvarer den aktiverede makroprudentielle politiske foranstaltning.

6.

Medlemsstaterne bør underrette ESRB om, at de modsvarede de luxembourgske foranstaltninger eller anvendte de minimis-undtagelser i overensstemmelse med henstilling D i henstilling ESRB/2015/2. Underretningen bør indsendes senest en måned efter vedtagelsen af den modsvarende foranstaltning ved hjælp af den skabelon, der er offentliggjort på ESRB’s websted. ESRB offentliggør underretningerne på ESRB’s websted og oplyser derved offentligheden om de nationale gensidige afgørelser. Publikationen omfatter eventuelle undtagelser, der er indført af de medlemsstater, der anvender gensidige foranstaltninger, og deres forpligtelse til at overvåge lækager og om nødvendigt handle.

7.

Det henstilles, at medlemsstaterne modsvarer en foranstaltning senest tre måneder efter offentliggørelsen af denne henstilling i Den Europæiske Unions Tidende.

III.   Væsentlighedstærskel

8.

Foranstaltningen suppleres af to væsentlighedstærskler for at styre de medlemsstaters potentielle anvendelse af de minimis-princippet: en landespecifik væsentlighedstærskel og en institutspecifik væsentlighedstærskel. Den landespecifikke væsentlighedstærskel for de samlede grænseoverskridende realkreditlån til Luxembourg er på 350 mio. EUR, hvilket svarer til ca. 1 % af det samlede indenlandske marked for realkreditlån i december 2020. Den institutspecifikke væsentlighedstærskel for de samlede grænseoverskridende realkreditlån til Luxembourg er på 35 mio. EUR, hvilket svarer til ca. 0,1 % af det samlede indenlandske marked for realkreditlån i Luxembourg i december 2020. Der anmodes kun om gensidighed, når både den landespecifikke tærskel og den institutspecifikke tærskel overskrides.

Nederlandene

En gennemsnitlig minimumsrisikovægt anvendt af kreditinstitutter, der anvender IRB-metoden i forbindelse med deres porteføljer af eksponeringer over for fysiske personer, og for hvilke der er stillet sikkerhed i beboelsesejendom beliggende i Nederlandene. For hver enkelt eksponeringspost, der er omfattet af foranstaltningen, tillægges den del af lånet, der ikke overstiger 55 % af markedsværdien af den ejendom, der tjener til at sikre lånet, en risikovægt på 12 %, og den resterende del af lånet vægtes med 45 %. Porteføljens gennemsnitlige minimumsrisikovægt er det eksponeringsvægtede gennemsnit af risikovægtene for de enkelte lån.

I.   Beskrivelse af foranstaltningen

1.

Den nederlandske foranstaltning, der anvendes i overensstemmelse med artikel 458, stk. 2, litra d), nr. vi), i forordning (EU) nr. 575/2013, pålægger en gennemsnitlig minimumsrisikovægt for IRB-kreditinstitutters portefølje af eksponeringer over for fysiske personer, og for hvilke der er stillet sikkerhed i beboelsesejendom beliggende i Nederlandene. Lån, der er omfattet af den nationale realkreditgarantiordning, er undtaget fra foranstaltningen.

2.

Den gennemsnitlige minimumsrisikovægt beregnes på følgende måde:

a)

For hver enkelt eksponeringspost, der er omfattet af foranstaltningen, tillægges den del af lånet, der ikke overstiger 55 % af markedsværdien af den ejendom, der tjener til at sikre lånet, en risikovægt på 12 %, og den resterende del af lånet vægtes med 45 %. Det belåningsforhold, der skal anvendes til denne beregning, bør fastsættes i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i forordning (EU) nr. 575/2013.

b)

Porteføljens gennemsnitlige minimumsrisikovægt er det eksponeringsvægtede gennemsnit af risikovægtene for de enkelte lån, beregnet som beskrevet ovenfor. Individuelle lån, der er undtaget fra foranstaltningen, tages ikke i betragtning ved beregningen af den gennemsnitlige minimumsrisikovægt.

3.

Denne foranstaltning erstatter ikke de eksisterende kapitalkrav, der er fastsat i og følger af forordning (EU) nr. 575/2013. De banker, som foranstaltningen finder anvendelse på, skal beregne den gennemsnitlige risikovægt for den del af realkreditporteføljen, der er omfattet af denne foranstaltning, på grundlag af både de regelmæssigt gældende bestemmelser i forordning (EU) nr. 575/2013 og den metode, der er fastsat i foranstaltningen. Ved beregningen af deres kapitalkrav skal de efterfølgende anvende den højeste af de to gennemsnitlige risikovægte.

II.   Gensidighed

4.

Det henstilles til de relevante myndigheder at genindføre den nederlandske foranstaltning ved at anvende den på indenlandsk godkendte kreditinstitutter, der anvender IRB-metoden, og som har eksponeringer over for fysiske personer med sikkerhed i beboelsesejendomme beliggende i Nederlandene, da deres banksektor gennem deres filialer direkte eller indirekte kan blive eksponeret for den systemiske risiko på det nederlandske boligmarked.

5.

I overensstemmelse med delhenstilling C(2) henstilles det, at de relevante myndigheder anvender den samme foranstaltning som den, der er blevet gennemført i Nederlandene af den aktiverende myndighed, inden for den tidsfrist, der er angivet i delhenstilling C(3).

6.

Kan den samme makroprudentielle politiske foranstaltning ikke træffes i henhold til national ret i det pågældende land, henstilles det, at de relevante myndigheder, efter samråd med ESRB, anvender en makroprudentiel politisk foranstaltning i henhold til deres nationale ret, hvis virkning bedst modsvarer den ovenfor beskrevne foranstaltning, herunder vedtagelse af tilsynsforanstaltninger og -beføjelser, der er fastsat i afsnit VII, kapitel 2, afdeling IV i direktiv 2013/36/EU. Det henstilles, at de relevante myndigheder vedtager den tilsvarende foranstaltning senest fire måneder efter offentliggørelsen af denne henstilling i Den Europæiske Unions Tidende.

III.   Væsentlighedstærskel

7.

Foranstaltningen suppleres af en institutspecifik væsentlighedstærskel på for at styre den potentielle anvendelse af de minimis-princippet af de relevante myndigheder, som anvender gensidige foranstaltninger. Institutter kan undtages fra den gennemsnitlige minimumsrisikovægt for IRB-kreditinstitutternes portefølje af eksponeringer over for fysiske personer sikret ved pant i beboelsesejendom beliggende i Nederlandene, hvis denne værdi ikke overstiger 5 mia. EUR. Lån, der er omfattet af den nationale realkreditgarantiordning, medregnes ikke i forhold til væsentlighedstærsklen.

8.

I overensstemmelse med afdeling 2.2.1 i henstilling ESRB/2015/2 udgør væsentlighedstærsklen på 5 milliarder EUR det anbefalede maksimale tærskelniveau. De relevante myndigheder, som træffer modsvarende foranstaltninger, kan derfor, i stedet for at anvende den anbefalede tærskel, fastsætte en lavere tærskel for deres jurisdiktioner, hvor det er passende, eller modsvare foranstaltningen uden nogen væsentlighedstærskel.

Norge

en systemisk buffersats på 4,5 % for eksponeringer i Norge, der anvendes i overensstemmelse med artikel 133 i direktiv 2013/36/EU, som anvendt på og i Norge den 1. januar 2020 i henhold til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen) (herefter »kapitalkravsdirektivet, som er gældende for og i Norge den 1. januar 2020«), på alle kreditinstitutter, der er godkendt i Norge

en gennemsnitlig nedre risikovægt på 20 % for eksponeringer mod beboelsesejendomme i Norge, anvendt i overensstemmelse med artikel 458, stk. 2, litra d), nr. vi), i forordning (EU) nr. 575/2013, som anvendt på og i Norge den 1. januar 2020 i henhold til bestemmelserne i EØS-aftalen (herefter »kapitalkravsforordningen, som er gældende for og i Norge den 1. januar 2020«) på kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i Norge, ved anvendelse af den interne ratingbaserede metode til beregning af de lovpligtige kapitalkrav

en gennemsnitlig nedre risikovægt på 35 % for eksponeringer mod erhvervsejendomme i Norge, anvendt i overensstemmelse med kapitalkravsforordningens artikel 458, stk. 2, litra d), nr. vi), som er gældende for og i Norge den 1. januar 2020, på kreditinstitutter, der er godkendt i Norge, ved anvendelse af den interne ratingbaserede metode til beregning af de lovpligtige kapitalkrav.

I.   Beskrivelse af foranstaltningerne

1.

Finansdepartementet (det norske finansministerium) indførte fra 31. december 2020 tre foranstaltninger: i) et systemisk risikobufferkrav for eksponeringer i Norge i henhold til kapitalkravsdirektivets artikel 133 som gældende for og i Norge 1. januar 2020, ii) en gennemsnitlig risikovægt på 20 % for eksponeringer mod fast ejendom til beboelse i Norge i henhold til kapitalkravsforordningens artikel 458, stk. 2, litra d), nr. vi), som gældende for og i Norge 1. januar 2020, og iii) en gennemsnitlig risikovægt for eksponeringer mod erhvervsejendomme i Norge i henhold til kapitalkravsforordningens artikel 458, stk. 2, litra d), nr. vi), som gældende for og i Norge 1. januar 2020.

2.

Den systemiske buffersats er fastsat til 4,5 % og finder anvendelse på indenlandske eksponeringer i alle kreditinstitutter, der er godkendt i Norge. For kreditinstitutter, der ikke anvender den avancerede metode, fastsættes den systemiske buffersats, der finder anvendelse på alle eksponeringer, dog til 3 % indtil 31 december 2022. Derefter fastsættes den systemiske buffersats, der finder anvendelse på indenlandske eksponeringer til 4,5 %.

3.

Den nedre risikovægt for beboelsesejendomme er en institutspecifik gennemsnitlig nedre risikovægt for eksponeringer mod beboelsesejendomme i Norge, som gælder for kreditinstitutter, der anvender den interne ratingbaserede metode. Den nedre risikovægt for fast ejendom vedrører den eksponeringsvægtede gennemsnitlige risikovægt i beboelsesejendomsporteføljen. Norske eksponeringer mod beboelsesejendomme bør forstås som detaileksponeringer med sikkerhed i fast ejendom i Norge.

4.

Den nedre risikovægt for erhvervsejendomme er en institutspecifik gennemsnitlig nedre risikovægt for eksponeringer mod erhvervsejendomme i Norge, som gælder for kreditinstitutter, der anvender den interne ratingbaserede metode. Den nedre risikovægt for fast ejendom vedrører den eksponeringsvægtede gennemsnitlige risikovægt i erhvervsejendomssporteføljen. Norske eksponeringer mod erhvervsejendomme bør forstås som erhvervseksponeringer med sikkerhed i fast ejendom i Norge.

II.   Gensidighed

5.

Det henstilles, at de relevante myndigheder modsvarer de norske foranstaltninger for eksponeringer beliggende i Norge i overensstemmelse med henholdsvis artikel 134, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU og artikel 458, stk. 5, i forordning (EU) nr. 575/2013. Det henstilles, at de relevante myndigheder modsvarer den systemiske buffersats senest 18 måneder efter offentliggørelsen af denne henstilling som ændret ved Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis henstilling ESRB/2021/3 (*5) i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er fastsat i stk. 7 nedenfor. De gennemsnitlige nedre risikovægte for eksponeringer mod beboelses- og erhvervsejendomme i Norge bør modsvares inden for den standardovergangsperiode på tre måneder, der er fastsat i henstilling ESRB/2015/2.

6.

Kan de samme makroprudentielle politiske foranstaltninger ikke træffes i henhold til national ret i det pågældende land i overensstemmelse med delhenstilling C(2), henstilles det, at de relevante myndigheder, efter samråd med ESRB, anvender makroprudentielle politiske foranstaltninger i henhold til deres nationale ret, hvis virkning bedst modsvarer de ovenfor beskrevne foranstaltninger. Det henstilles, at de relevante myndigheder vedtager tilsvarende foranstaltninger for gensidig anerkendelse af de gennemsnitlige nedre risikovægte for eksponeringer i beboelses- og erhvervsejendomme inden for 12 måneder og for gensidig anerkendelse af den systemiske buffersats inden for henholdsvis 18 måneder efter offentliggørelsen af denne henstilling i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er fastsat for den systemiske buffer i stk. 7 nedenfor.

7.

Indtil direktiv (EU) 2019/878 finder anvendelse for og i Norge i overensstemmelse med EØS-aftalen, kan de relevante myndigheder modsvare den norske systemiske bufferforanstaltning på en måde og på et niveau, der tager hensyn til eventuelle sammenfald eller forskelle i kapitalkravene i deres medlemsstat og Norge, forudsat at de følger følgende principper:

a)

risikodækning: de relevante myndigheder bør sikre, at den systemiske risiko, som forsøges afbødet med den norske foranstaltning, tilstrækkeligt adresseres

b)

undgåelse af regelarbitrage og sikring af lige vilkår: de relevante myndigheder bør minimere muligheden for udsivning og regelarbitrage og straks lukke eventuelle lovgivningsmæssige smuthuller, hvis det er nødvendigt, og de relevante myndigheder bør sikre lige vilkår for kreditinstitutterne

Dette stykke finder ikke anvendelse på de gennemsnitlige nedre risikovægte for eksponeringer mod beboelses- og erhvervsejendomme.

III.   Væsentlighedstærskel

8.

Foranstaltningerne suppleres af institutspecifikke væsentlighedstærskler baseret på eksponeringer i Norge for at styre de relevante myndigheders potentielle anvendelse af de minimis-princippet i forbindelse med gensidige foranstaltninger som følger:

a)

for den systemiske buffersats er væsentlighedstærsklen fastsat til et risikovægtet eksponeringsbeløb på 32 mia. NOK, hvilket svarer til ca. 1 % af kreditinstitutternes samlede risikovægtede eksponering i Norge

b)

for den nedre risikovægt for beboelsesejendomme fastsættes væsentlighedstærsklen til et bruttoudlån på 32,3 mia. NOK, svarende til ca. 1 % af bruttoudlån med sikkerhed i beboelsesejendomme til norske kunder

c)

for den nedre risikovægt for erhvervsejendomme fastsættes væsentlighedstærsklen til et bruttoudlån på 7,6 mia. NOK, svarende til ca. 1 % af bruttoudlån med sikkerhed erhvervsejendomme til norske kunder

9.

I henhold til afsnit 2.2.1 i henstilling ESRB/2015/2 kan de relevante myndigheder i den omhandlede medlemsstat undtage individuelle indenlandsk godkendte kreditinstitutter med ikke-væsentlige eksponeringer i Norge. Eksponeringer anses som ikke-væsentlige, hvis de ligger under de institutspecifikke væsentlighedstærskler, der er fastsat i stk. 8 ovenfor. Ved anvendelsen af væsentlighedstærsklerne bør de relevante myndigheder overvåge væsentligheden af eksponeringerne, og det henstilles, at de anvender de norske foranstaltninger på tidligere undtagne individuelle indenlandsk godkendte kreditinstitutter, hvis væsentlighedstærsklerne i stk. 8 ovenfor overskrides.

10.

I overensstemmelse med afdeling 2.2.1 i henstilling ESRB/2015/2 udgør de i stk. 8 ovenfor fastsatte væsentlighedstærskler de anbefalede maksimale tærskelværdier. De relevante myndigheder, som træffer modsvarende foranstaltninger, kan derfor, i stedet for at anvende de anbefalede tærskler, fastsætte lavere tærskler for deres jurisdiktioner, hvor det er passende, eller modsvare foranstaltningerne uden nogen væsentlighedstærskel.

11.

Findes der ikke kreditinstitutter, der er godkendt de medlemsstater, der har væsentlige eksponeringer i Norge, kan de relevante myndigheder i de omhandlede medlemsstater i henhold til afdeling 2.2.1 i henstilling ESRB/2015/2 beslutte ikke at modsvare de norske foranstaltninger. I så fald bør de relevante myndigheder overvåge væsentligheden af eksponeringerne, og det henstilles, at de modsvarer de norske foranstaltninger, hvis et kreditinstitut overskrider de pågældende væsentlighedstærskler.

Sverige

En kreditinstitutspecifik minimumsgrænse på 25 procent for det eksponeringsvægtede gennemsnit af de risikovægte, som anvendes på porteføljen af detaileksponeringer mod låntagere bosat i Sverige, som er sikret ved pant i fast ejendom i overensstemmelse med artikel 458, stk. 2, litra d), nr. vi) i forordning (EU) nr. 575/2013 for kreditinstitutter, som er godkendt i Sverige, og som anvender den interne ratingbaserede metode ved beregningen af deres lovmæssige kapitalkrav.

I.   Beskrivelse af foranstaltningen

1.

Den svenske foranstaltning, som anvendes i overensstemmelse med artikel 458, stk. 2, litra d), nr. vi), i forordning (EU) nr. 575/2013 og pålægges kreditinstitutter, som er godkendt i Sverige, og som anvender IRB-metoden, består af en kreditinstitutspecifik minimumsgrænse på 25 procent for det eksponeringsvægtede gennemsnit af de risikovægte, som anvendes på porteføljen af detaileksponeringer mod låntagere bosat i Sverige, som er sikret ved pant i fast ejendom.

2.

Det eksponeringsvægtede gennemsnit er gennemsnittet af risikovægtene for de individuelle eksponeringer beregnet i overensstemmelse med artikel 154 i forordning (EU) nr. 575/2013, vægtet efter den relevante eksponeringsværdi.

II.   Gensidighed

3.

I overensstemmelse med artikel 458, stk. 5, i forordning (EU) nr. 575/2013 henstilles det, at de relevante myndigheder i de berørte medlemsstater modsvarer den svenske foranstaltning ved at anvende den på de filialer af indenlandsk godkendte kreditinstitutter, som er beliggende i Sverige, og som anvender IRB-metoden, inden for den tidsfrist, der er angivet i delhenstilling C(3).

4.

Det henstilles, at de relevante myndigheder modsvarer den svenske foranstaltning ved at anvende den på indenlandsk godkendte kreditinstitutter, der anvender IRB-metoden, og som har direkte detaileksponeringer mod låntagere bosat i Sverige, som er sikret ved pant i fast ejendom. I overensstemmelse med delhenstilling C(2) henstilles det, at de relevante myndigheder anvender den samme foranstaltning som den, der er blevet gennemført i Sverige af den aktiverende myndighed, inden for den tidsfrist, der er angivet i delhenstilling C(3).

5.

Kan den samme makroprudentielle politiske foranstaltning ikke træffes i henhold til national ret i det pågældende land, henstilles det, at de relevante myndigheder, efter samråd med ESRB, anvender en makroprudentiel politisk foranstaltning i henhold til deres nationale ret, hvis virkning bedst modsvarer den ovenfor beskrevne foranstaltning. Det henstilles, at de relevante myndigheder vedtager den tilsvarende foranstaltning senest fire måneder efter offentliggørelsen af denne henstilling i Den Europæiske Unions Tidende.

III.   Væsentlighedstærskel

6.

Foranstaltningen suppleres af en institutspecifik væsentlighedstærskel på 5 milliarder SEK for at styre den potentielle anvendelse af de minimis-princippet af de relevante myndigheder, som anvender gensidige foranstaltninger.

7.

I overensstemmelse med afdeling 2.2.1 i henstilling ESRB/2015/2 kan de relevante myndigheder i den berørte medlemsstat undtage individuelle indenlandsk godkendte kreditinstitutter, der anvender IRB-metoden, som har ikke-væsentlige detaileksponeringer mod låntagere bosat i Sverige, som er sikret ved pant i fast ejendom, og som ligger under væsentlighedstærsklen på 5 milliarder SEK. Ved anvendelse af væsentlighedstærsklen bør de relevante myndigheder overvåge væsentligheden af eksponeringerne, og det henstilles, at de anvender den svenske foranstaltning på tidligere undtagne individuelle indenlandsk godkendte kreditinstitutter, hvis væsentlighedstærsklen på 5 milliarder SEK overskrides.

8.

Er der ingen godkendte kreditinstitutter i de berørte medlemsstater, som har filialer beliggende i Sverige, eller som har direkte detaileksponeringer mod låntagere bosat i Sverige, som er sikret ved pant i fast ejendom, som anvender IRB-metoden, og som har en detaileksponering på mindst 5 milliarder SEK over for låntagere bosat i Sverige, som er sikret ved pant i fast ejendom, kan de relevante myndigheder i de pågældende medlemsstater i henhold til afsnit 2.2.1 i henstilling ESRB/2015/2 beslutte ikke at modsvare den svenske foranstaltning. I så fald bør de relevante myndigheder overvåge væsentligheden af eksponeringerne, og det henstilles, at de modsvarer den svenske foranstaltning, hvis et kreditinstitut, der anvender IRB-metoden, overskrider tærsklen på 5 milliarder SEK.

9.

I overensstemmelse med afdeling 2.2.1 i henstilling ESRB/2015/2 udgør væsentlighedstærsklen på 5 milliarder SEK det anbefalede maksimale tærskelniveau. De relevante myndigheder, som træffer modsvarende foranstaltninger, kan derfor, i stedet for at anvende den anbefalede tærskel, fastsætte en lavere tærskel for deres jurisdiktioner, hvor det er passende, eller modsvare foranstaltningen uden nogen væsentlighedstærskel.


(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1).

(*2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 af 16. april 2014 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for institutters indberetning med henblik på tilsyn i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (EUT L 191 af 28.6.2014, s. 1).

(*3)  Recommandation du comité du risque systémique du 09 novembre 2020 relative aux crédits portant sur des biens immobiliers à usage résidentiel situés sur le territoire du Luxembourg (CRS/2020/005).

(*4)  CSSF Regulation N.20-08 du 3 décembre 2020 fixant des conditions pour l’octroi de crédits relatifs à des biens immobiliers à usage résidentiel situés sur le territoire du Luxembourg.

(*5)  Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis henstilling ESRB/2021/3 af 30. april 2021 om ændring af henstilling ESRB/2015/2 om vurderingen af grænseoverskridende virkninger af og frivillig gensidighed vedrørende makroprudentielle foranstaltninger (EUT C 222 af 11.6.2021, s. 1).«


II Meddelelser

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Europa-Kommissionen

27.7.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 286/16


Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.10809 — CD&R / TPG / COVETRUS)

(EØS-relevant tekst)

(2022/C 286/02)

Den 20. juli 2022 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32022M10809. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.


III Forberedende retsakter

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

27.7.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 286/17


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 1. juni 2022

om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 600/2014 for så vidt angår forbedring af gennemsigtigheden i markedsdata, fjernelse af hindringer for fremkomsten af konsolideret løbende handelsinformation, optimering af handelsforpligtelserne og forbud mod modtagelse af betalinger for videresendelse af kundeordrer

(CON/2022/19)

(2022/C 286/03)

Indledning og retsgrundlag

Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog henholdsvis den 3. og den 4. februar 2022 en anmodning fra Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union om en udtalelse om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 600/2014 for så vidt angår øget gennemsigtighed i markedsdata, fjernelse af hindringer for fremkomsten af konsolideret løbende handelsinformation, optimering af handelsforpligtelserne og forbud mod modtagelse af betalinger for videresendelse af kundeordrer (1) (herefter »forordningsforslaget«) og et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter (2) (herefter »direktivforslaget«).

ECB’s kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 127, stk. 4 og artikel 282, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, da forordningsforslaget og direktivforslaget indeholder bestemmelser, som påvirker a) Det Europæiske System af Centralbankers (ESCB) grundlæggende opgaver i forbindelse med at formulere og gennemføre pengepolitik i henhold til traktatens artikel 127, stk. 2, og b) ESCB’s bidrag til den smidige gennemførelse af de kompetente myndigheders politikker vedrørende det finansielle systems stabilitet som omhandlet i traktatens artikel 127, stk. 5. I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB’s Styrelsesråd.

Generelle bemærkninger

1.   Formål med forordningsforslaget

1.1

ECB glæder sig over hovedformålet med forordningsforslaget om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (3) (herefter »MiFIR«), som er at øge gennemsigtigheden i markedsdata på tværs af markedspladser i Den Europæiske Union (EU) ved at skabe et nyt regelsæt for produktion af »konsolideret løbende handelsinformation« for handelsdata, herunder en ny procedure for udvælgelse af én enkelt udbyder af konsolideret løbende handelsinformation for hver aktivklasse.

1.2

Forordningsforslaget indeholder også væsentlige ændringer af EU’s regler om førhandels- og efterhandelsgennemsigtighed for aktier og andre instrumenter end aktieinstrumenter, såsom større harmonisering af reglerne for udsættelse af offentliggørelsen af transaktionsoplysninger, ajourføring af forpligtelserne vedrørende handel med aktier og derivater i EU, et forbud mod betalinger for ordreflow og andre ændringer af EU’s ordning for handel med værdipapirer og derivater. De foreslåede ændringer har til formål yderligere at støtte integrationen af de europæiske kapitalmarkeder og yderligere at harmonisere relevante tilsynsregler for de finansielle markeder i hele Unionen. ECB støtter kraftigt det generelle mål om yderligere at støtte integrationen af kapitalmarkederne, navnlig gennem de foreslåede forbedringer af gennemsigtigheden af markedsdata. Der er behov for dybere og mere integrerede kapitalmarkeder ud fra flere perspektiver. De vil ikke kun kunne mobilisere de ressourcer, der er nødvendige for at støtte økonomien i euroområdet, men vil generelt også gøre det finansielle system mere modstandsdygtigt. Desuden kan det forventes, at integrationen af de europæiske kapitalmarkeder vil forbedre transmissionen af den fælles pengepolitik til alle dele af euroområdet og lette markedsdeltagernes adgang til grøn finansiering og til finansiering af omstillingen til en digital økonomi. I den forbindelse gentager ECB, at det er vigtigt hurtigt at vedtage de yderligere initiativer i henhold til Kommissionens handlingsplan for kapitalmarkedsunionen fra 2020 og gennemføre dem fuldt ud på nationalt plan, hvor dette er et lovkrav.

1.3

Øget gennemsigtighed i markedsdata vil bidrage til udviklingen af EU’s kapitalmarkeder, idet investorer og udstedere får større adgang til pris- og likviditetsoplysninger, hvilket vil skabe flere investerings- og finansieringsmuligheder og mindske omkostningerne ved at skaffe kapital for udstedere. Samtidig mindes der om, at en højere grad af gennemsigtighed under visse omstændigheder kan gøre det muligt for visse handlere at drage større fordel af oplysninger om eksisterende ordrer på markedet, fordi disse oplysninger gør det muligt for dem at handle hurtigere ved hjælp af den nyeste teknologi.

1.4

ECB er særligt interesseret i disse lovgivningsforslag i lyset af ESCB’s deltagelse i andre markeder end aktiemarkederne (obligationer, herunder statsobligationer) i forbindelse med udførelsen af ESCB’s pengepolitik og andre opgaver, der er forankrede i traktaten, og som følge af behovet for at sikre fortroligheden af sådanne følsomme transaktioner. ECB vil derfor også gerne kommentere andre bestemmelser i MiFIR (4), som, selv om de ikke er omfattet af forordningsforslaget, påvirker ESCB’s centralbanker og deres markedstransaktioner med finansielle instrumenter (jf. punkt 7).

2.   Formål med direktivforslaget

Da direktivforslaget kun indeholder begrænsede ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (5) (herefter »MiFID II«), som i vid udstrækning følger af de foreslåede ændringer af MiFIR, er der efter ECB's opfattelse ikke behov for at afgive en udtalelse om dette forslag.

Specifikke bemærkninger

3.   Konsolideret løbende handelsinformation

3.1

ECB glæder sig over indførelsen af den foreslåede forbedrede ordning for »konsolideret løbende handelsinformation« og den konkurrencebaserede budprocedure for udvælgelse af én udbyder af konsolideret løbende handelsinformation (herefter CTP) for hver aktivklasse. Som ECB tidligere har bemærket, kan der kun sikres passende gennemsigtighed, hvis der etableres én enkelt CTP (6) for de enkelte aktivklasser. Konsolideret løbende handelsinformation har flere fordele for investorerne, og disse støtter kapitalmarkedsunionens mål om at gøre kapitalmarkedsfinansiering mere tilgængelig for investorer og mindske fragmenteringen af EU’s kapitalmarkeder. Det bør bidrage til at øge gennemsigtigheden og investorernes adgang til markedsdata og dermed mindske likviditets- og handelsgennemførelsesrisici samt markedsfragmentering. Det kan også reducere transaktionsomkostningerne for investorerne i væsentlig grad. Hvis investorer får mulighed for at få et overblik over handelsaktiviteterne i realtid til en rimelig pris, bør det øge erhvervs- og detailinvestorers anvendelse af EU’s kapitalmarkeder til finansiering og investeringer.

3.2

Den foreslåede forbedrede ordning er teknisk og operationelt kompleks og omfatter en ordning for indtægtsdeltagelse. For at sikre balance mellem kvalitet og den investering, som CTP’en foretager i at producere det konsoliderede datasæt for en given aktivklasse, er det derfor afgørende, at CTP’en kan stole på, at de data, som denne modtager fra markedsdataleverandører (investeringsselskaber, markedspladser, godkendte offentliggørelsesordninger og systematiske internalisatorer ) er af høj kvalitet og fuldstændige, og at de leveres til tiden. ECB forstår i den forbindelse, at udbydere af konsolideret løbende handelsinformation i henhold til forslaget kun vil være ansvarlige for at konsolidere de centrale markedsdata og formidle dem kommercielt til markedet, og at kvaliteten af de data, der leveres, som markedsdataleverandørerne fortsat er fuldt ud ansvarlige for, vil blive reguleret af Kommissionen på grundlag af en delegeret retsakt baseret på rådgivning fra en ekspertgruppe og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA).

3.3

Hvis ESMA af en eller anden grund er nødt til at opsige CTP-koncessionen for at gøre muligheden for fornyet udbud af kontrakten troværdig, kan de tekniske standarder, der skal udvikles af ESMA, kræve, at CTP’en offentliggør sine tekniske tilslutningsparametre for markedsdataleverandører og sine dataordbøger, således at de er tilgængelige for andre enheder, der ønsker at byde på kontrakten.

3.4

ECB forstår, at forslagene om konsolideret løbende handelsinformation ikke berører fortroligheden af ESCB’s »transaktioner, der gennemføres som led i udøvelsen af penge- og valutapolitikken eller politikken for finansiel stabilitet«, som fortsat vil være fritaget fra oplysningspligten i henhold til artikel 1, stk. 6, i MiFIR. De »markedsdata«, som Kommissionen skal præcisere i henhold til den foreslåede artikel 22b, stk. 2, og de »centrale markedsdata«, som CTP’erne sælger til brugerne, vil derfor ikke omfatte data fra ESCB’s transaktioner, der har et politisk formål (f.eks. om pris, mængde og tidspunkt for indgåelse).

4.   Førhandelsgennemsigtighedsordning for aktier: »dark trading«

ECB glæder sig over forordningsforslagets strømlining af førhandelsgennemsigtighedsordningen for aktier ved at erstatte den dobbelte volumenbegrænsning med en enkelt volumenbegrænsning fastsat til 7 % af den samlede volumen, der handles med i det pågældende finansielle instrument i Unionen i henhold til referencekursdispensationen eller dispensationen fra den forhandlede kurs (7). Dette forenkler gennemsigtighedsordningen og gør overvågningen af omfanget af »dark trading« mindre kompleks. Den foreslåede lavere EU-dækkende volumenbegrænsning har til formål at kompensere for afskaffelsen af den markedspladsspecifikke tærskel, så det overordnede mål med forslaget er at øge niveauet for førhandelsgennemsigtighed i aktier. Samtidig bemærkes det, at samspillet mellem afskaffelsen af den markedsspecifikke volumenbegrænsning og nedsættelsen af den EU-dækkende volumenbegrænsning er komplekst, da disse foreslåede ændringer forventes at få divergerende virkninger for gennemsigtigheden. ECB foreslår derfor, at førhandelsgennemsigtighedsordningen for aktier, navnlig kalibreringen af volumenbegrænsningen, kontrolleres regelmæssigt.

5.   Forbud mod betaling for ordreflow

Kommissionens forslag (8) indeholder en yderligere begrænsning af betaling for ordreflow (payment for order flow, PFOF). ECB mener, at PFOF kan være hæmmende for markedseffektiviteten og gennemsigtigheden på de europæiske kapitalmarkeder.

6.   Ophør af fri adgang for børshandlede derivater

ECB støtter i princippet foranstaltninger, der styrker EU’s clearingmarkeder, men det er vigtigt at overveje de mulige konsekvenser, som fjernelsen af bestemmelsen om fri adgang kan have for konkurrencen, innovationen og markedsintegrationen, og omhyggeligt at afveje potentielt konkurrerende mål.

7.   Andre MiFIR-bestemmelser og deres indvirkning på ECB/ESCB-markedstransaktioner

MiFIR-bestemmelserne, som hovedsagelig påvirker ECB-/ESCB-markedstransaktioner, er ikke omfattet af forordningsforslaget. ECB vil imidlertid benytte lejligheden til at foreslå, at formuleringen af visse MiFIR-bestemmelser forbedres yderligere i lyset af ECB/ESCB’s erfaringer med at gennemføre markedsoperationer på EU’s markedspladser.

7.1   Fritagelse fra MiFIR’s gennemsigtighedskrav for ESCB-transaktioner, der gennemføres i henhold til ESCB-statutten

ECB er af den opfattelse, at den nuværende formulering af fritagelsen af ESCB’s transaktioner, der udføres med et politisk formål, fra kravene om før- og efterhandelsgennemsigtighed (9) i henhold til artikel 1, stk. 6, i MiFIR bør ændres, således at fritagelsen i stedet for at finde anvendelse på ESCB-centralbankernes transaktioner, som »gennemføres som led i udøvelsen af penge- og valutapolitikken eller politikken for finansiel stabilitet«, som derefter skal defineres yderligere i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/583 (10), bør udvides, således at den udtrykkeligt finder anvendelse på alle de aktiviteter, der udføres af centralbankerne i Eurosystemet i henhold til kapitel IV i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«). ECB mener, at kun de typer investeringstransaktioner, der indgås af ESCB-centralbanker, og som er fastsat i artikel 15, litra a) og c), i delegeret forordning (EU) 2017/583, skal offentliggøres af ESCB-centralbankens modpart. Disse typer transaktioner bør udtrykkeligt fastsættes i den reviderede artikel 1, stk. 7, i MiFIR, i stedet for, som det er tilfældet i øjeblikket, i delegeret forordning (EU) 2017/583.

7.2   Kommissionens beføjelse til at udstrække fritagelsen fra MiFIR’s gennemsigtighedskrav til at omfatte andre centralbanker

Hvis alle Eurosystemets transaktioner i henhold til ESCB-statuttens kapitel IV var omfattet af ovennævnte udvidede fritagelse i henhold til artikel 1, stk. 6, i MiFIR, uanset hvilke andre centralbanker eller institutter der anvender disse tjenester, ville Kommissionens beføjelse i henhold til artikel 1, stk. 9, i MiFIR til at udvide anvendelsesområdet for fritagelsen »til andre centralbanker« blive overflødig. Desuden ville der ikke længere være behov for at give ESMA mandat til at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de pågældende »operationer vedrørende penge- og valutapolitikken eller politikken for finansiel stabilitet«. Artikel 1, stk. 8 og 9, i MiFIR kunne derfor udgå.

7.3   Fritagelse af ESCB-centralbankers transaktioner fra de indberetningskrav, som finder anvendelse på operatører af markedspladser i henhold til artikel 26, stk. 5, i MiFIR

I henhold til artikel 26, stk. 5, i MiFIR skal operatører af markedspladser indberette oplysninger til deres kompetente myndighed om transaktioner med finansielle instrumenter, der handles på deres platform, og som udføres gennem deres systemer af visse selskaber. Den nuværende rapporteringsmekanisme for markedspladser i henhold til denne bestemmelse er veletableret med operationelle ordninger for gnidningsløs indberetning af data fra sådanne transaktioner. Markedspladserne har registreringer, der kan anvendes til indberetning af detaljerede data om ESCB-transaktioner, der gennemføres gennem markedspladsens systemer. ECB forstår i denne forbindelse, at EU-lovgiverne ikke havde til hensigt, at indberetningskravet i artikel 26, stk. 5, i MiFIR skulle omfatte ESCB-centralbankernes transaktioner. Denne forståelse er baseret på, at centralbankerne nyder godt af udtrykkelige fritagelser fra MiFIR's indberetningsforpligtelser og desuden ikke er »selskaber«, men snarere enheder, der udfører markedsoperationer på grundlag af deres offentlige mandater, herunder i henhold til traktaten. Af hensyn til retlig klarhed bør artikel 26, stk. 5, præciseres yderligere i denne henseende.

7.4   Opretholdelse af fuldstændig fritagelse af ESCB-værdipapirfinansieringstransaktioner fra indberetningsforpligtelsen

ECB bemærker, at selv om værdipapirfinansieringstransaktioner med ESCB-medlemmer er helt undtaget fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 (11) og dens offentliggørelses- og indberetningsforpligtelser (12), fastsættes det i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/590 (13), at værdipapirfinansieringstransaktioner (14), hvor et medlem af ESCB er modpart, betragtes som transaktioner som omhandlet i artikel 26 i MiFIR (15). Som følge heraf er disse transaktioner omfattet af indberetningsforpligtelserne i artikel 26 i MiFIR. Delegeret forordning (EU) 2017/590 påvirker dermed indberetningsforpligtelserne i forbindelse med sådanne transaktioner foretaget af ESCB's centralbanker i henhold til MiFIR. Denne effektive underordning af EU-lovgivningen på niveau 1 i forhold til EU-lovgivningen på niveau 2 er i modstrid med det veletablerede retsprincip lex superior derogat legi inferiori (16), hvorefter gennemførelsesretsakter og delegerede EU-retsakter ikke må være i strid med afledt EU-ret. ECB vil benytte lejligheden i denne udtalelse til at understrege, at denne modstrid bør rettes i delegeret forordning (EU) 2017/590, selv om den ikke i sig selv er genstand for de forslag, som ECB er blevet hørt om.

Hvor ECB foreslår ændringer af forordningsforslaget, vedlægges som bilag ændringsforslag med en begrundelse herfor i et separat teknisk arbejdsdokument. Det tekniske arbejdsdokument er tilgængeligt på engelsk på EUR-Lex.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 1. juni 2022.

Christine LAGARDE

Formand for ECB


(1)  COM(2021) 727 final.

(2)  COM(2021) 726 final.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).

(4)  Jf. artikel 1, stk. 6, 7 og 9 samt artikel 26, stk. 5, i MiFIR.

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).

(6)  Jf. punkt 5.2 i Den Europæiske Centralbanks udtalelse CON/2012/21 af 22. marts 2012 om: om i) et forslag til et direktiv om markeder for finansielle instrumenter og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF, ii) et forslag til en forordning om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EMIR) om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre, iii) et forslag til et direktiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel og kursmanipulation og iv) et forslag til en forordning om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) (EUT C 161 af 7.6.2012, s. 3). Alle ECB's udtalelser er offentliggjort i EUR-Lex.

(7)  Forordningsforslagets artikel 1, stk. 4, om ændring af artikel 5 i MiFIR.

(8)  Forordningsforslagets artikel 1, stk. 26, som indsætter artikel 39a (ny).

(9)  Artikel 8, 10, 18 og 21 i MiFIR.

(10)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/583 af 14. juli 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for gennemsigtighedskrav for markedspladser og investeringsselskaber med hensyn til obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og derivater (EUT L 87 af 31.3.2017, s. 229).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 af 25. november 2015 om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse samt om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 1).

(12)  Artikel 2, stk. 2, litra a), og artikel 2, stk. 3, i forordning (EU) 2015/2365.

(13)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/590 af 28. juli 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for indberetning af transaktioner til kompetente myndigheder (EUT L 87 af 31.3.2017, s. 449.)

(14)  Som defineret i artikel 3, nr. 11), i forordning (EU) 2015/2365.

(15)  Jf. artikel 2, stk. 5, andet afsnit, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/590.

(16)  Retsprincippet om, at en retsakt, der er højere i hierarkiet af retsregler, går forud for en retsakt, der er lavere i hierarkiet.


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Rådet

27.7.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 286/22


Bekendtgørelse til de personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1333 som gennemført ved Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2022/1315 og i Rådets forordning (EU) 2016/44 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/1308 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen

(2022/C 286/04)

Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for de personer og enheder, der er opført i bilag II og IV til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1333 (1) som gennemført ved Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2022/1315 (2) og i bilag III til Rådets forordning (EU) 2016/44 (3) som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/1308 (4) om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen.

De berørte personer og enheder gøres opmærksom på muligheden for at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, jf. de websteder, der er anført i bilag IV til forordning (EU) 2016/44, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne pengemidler i forbindelse med basale behov eller specifikke betalinger (jf. forordningens artikel 8).

De berørte personer og enheder kan inden den 15. maj 2023 indgive en anmodning med tilhørende dokumentation til Rådet om, at afgørelsen om at opføre dem på ovennævnte liste tages op til fornyet overvejelse. Alle sådanne anmodninger sendes til følgende adresse:

Rådet for Den Europæiske Union

Generalsekretariatet

RELEX.1

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

Belgique/BELGIË

E-mail: sanctions@consilium.europa.eu

I overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, i afgørelse (FUSP) 2015/1333 og artikel 21, stk. 6, i forordning (EU) 2016/44 tages eventuelle modtagne bemærkninger i betragtning i forbindelse med Rådets regelmæssige revision af listen over personer og enheder.

De berørte personer og enheder gøres ligeledes opmærksom på, at de har mulighed for at indbringe Rådets afgørelse for Den Europæiske Unions Ret på de betingelser, der er fastsat i artikel 275, stk. 2, og artikel 263, stk. 4 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.


(1)  EUT L 206 af 1.8.2015, s. 34.

(2)  EUT L 198 af 27.7.2022, s. 19.

(3)  EUT L 12 af 19.1.2016, s. 1.

(4)  EUT L 198 af 27.7.2022, s. 1.


27.7.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 286/24


Bekendtgørelse til de registrerede, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1333 og Rådets forordning (EU) 2016/44 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen

(2022/C 286/05)

De registreredes opmærksomhed henledes på følgende oplysninger i henhold til artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (1).

Retsgrundlaget for behandlingen er Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1333 (2) som gennemført ved Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2022/1315 (3) og Rådets forordning (EU) 2016/44 (4) som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/1308 (5).

Den dataansvarlige for denne behandling er tjenesten RELEX.1 i Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser (RELEX) i Generalsekretariatet for Rådet (GSR), som kan kontaktes på følgende adresse:

Rådet for Den Europæiske Union

Generalsekretariatet

RELEX.1

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

E-mail: sanctions@consilium.europa.eu

Formålet med behandlingen er at opstille og ajourføre en liste over personer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i henhold til afgørelse (FUSP) 2015/1333 som gennemført ved gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2022/1315 og forordning (EU) 2016/44 som gennemført ved gennemførelsesforordning (EU) 2022/1308.

De registrerede er de fysiske personer, der opfylder kriterierne for opførelse på listen som fastsat i afgørelse (FUSP) 2015/1333 og forordning (EU) 2016/44.

De indsamlede personoplysninger er oplysninger, der er nødvendige for en korrekt identificering af den pågældende person, begrundelsen og alle andre oplysninger i tilknytning hertil.

De indsamlede personoplysninger kan om nødvendigt deles med EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen.

Med forbehold af begrænsningerne i henhold til artikel 25 i forordning (EU) 2018/1725 vil udøvelsen af de registreredes rettigheder såsom retten til indsigt samt retten til berigtigelse eller indsigelse blive besvaret i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725.

Personoplysninger opbevares i fem år fra det tidspunkt, hvor den registrerede er fjernet fra listen over personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, eller gyldigheden af foranstaltningen er udløbet, eller hvis en retssag er indledt, så længe den varer.

Uden at det berører et eventuelt retsmiddel eller en eventuel administrativ eller udenretslig klageadgang, kan registrerede indgive en klage til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725 (edps@edps.europa.eu).


(1)  EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39.

(2)  EUT L 206 af 1.8.2015, s. 34.

(3)  EUT L 198 af 27.7.2022, s. 19.

(4)  EUT L 12 af 19.1.2016, s. 1.

(5)  EUT L 198 af 27.7.2022, s. 1.


27.7.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 286/25


Bekendtgørelse til visse personer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i bilaget til Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1544 og i bilag I til Rådets forordning (EU) 2018/1542 om restriktive foranstaltninger mod spredning og brug af kemiske våben

(2022/C 286/06)

Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for Sergei Ivanovich MENYAILO (nr. 12), en person, der er opført i bilaget til Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1544 (1) og i bilag I til Rådets forordning (EU) 2018/1542 (2) om restriktive foranstaltninger mod spredning og brug af kemiske våben.

Rådet agter at fastholde de restriktive foranstaltninger over for ovennævnte person på grundlag af en ændret begrundelse. Det bekendtgøres hermed for denne person, at han senest den 3. august 2022 kan indgive en anmodning til Rådet om at få tilsendt den påtænkte begrundelse for at fastholde opførelsen af ham på listen til følgende adresse:

Rådet for Den Europæiske Union

Generalsekretariatet

RELEX.1

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

E-mail: sanctions@consilium.europa.eu

Den berørte person kan til enhver tid indgive en anmodning med den fornødne dokumentation til Rådet på ovennævnte adresse om, at afgørelsen om at opføre og fastholde ham på listen tages op til fornyet overvejelse. Sådanne anmodninger vil blive behandlet, når de er modtaget. I denne forbindelse gøres den berørte person opmærksom på Rådets regelmæssige fornyede overvejelse, jf. artikel 8 i afgørelse (FUSP) 2018/1544.


(1)  EUT L 259 af 16.10.2018, s. 25.

(2)  EUT L 259 af 16.10.2018, s. 12.


Europa-Kommissionen

27.7.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 286/26


Euroens vekselkurs (1)

26. juli 2022

(2022/C 286/07)

1 euro =


 

Valuta

Kurs

USD

amerikanske dollar

1,0124

JPY

japanske yen

138,35

DKK

danske kroner

7,4449

GBP

pund sterling

0,84558

SEK

svenske kroner

10,4445

CHF

schweiziske franc

0,9765

ISK

islandske kroner

139,10

NOK

norske kroner

10,0105

BGN

bulgarske lev

1,9558

CZK

tjekkiske koruna

24,607

HUF

ungarske forint

400,99

PLN

polske zloty

4,7420

RON

rumænske leu

4,9324

TRY

tyrkiske lira

18,0705

AUD

australske dollar

1,4605

CAD

canadiske dollar

1,3035

HKD

hongkongske dollar

7,9466

NZD

newzealandske dollar

1,6235

SGD

singaporeanske dollar

1,4066

KRW

sydkoreanske won

1 326,65

ZAR

sydafrikanske rand

17,0870

CNY

kinesiske renminbi yuan

6,8451

HRK

kroatiske kuna

7,5145

IDR

indonesiske rupiah

15 185,27

MYR

malaysiske ringgit

4,5113

PHP

filippinske pesos

56,160

RUB

russiske rubler

 

THB

thailandske bath

37,180

BRL

brasilianske real

5,4437

MXN

mexicanske pesos

20,7845

INR

indiske rupee

80,8050


(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.


27.7.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 286/27


Udtalelse afgivet af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og monopolspørgsmål på dets møde den 21. januar 2022 om et udkast til afgørelse i sag AT.39839 — Telefónica og Portugal Telecom

Ordfører: Belgien

(2022/C 286/08)

1.   

Det rådgivende udvalg (14 medlemsstater) er enigt med Kommissionen i at genpålægge Telefónica, S.A. og Pharol, SGPS, S.A. bøder ved en afgørelse i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003.

2.   

Det rådgivende udvalg (14 medlemsstater) er enigt med Kommissionen om fastlæggelsen af de tjenester, der ikke blev medtaget ved beregning af afsætningen opgjort i værdi med den begrundelse, at der forelå uoverstigelige hindringer for markedsadgang, og at parterne derfor ikke var i mulig konkurrence med hinanden i den periode, hvor konkurrenceklausulen fandt anvendelse.

3.   

Det rådgivende udvalg (14 medlemsstater) bifalder Kommissionens anvendelse af de reviderede korrigerede tal for Telefonica til formål for fastsættelse af afsætningen opgjort i værdi.

4.   

Det rådgivende udvalg (14 medlemsstater) er enigt med Kommissionen om de endelige bødebeløb, der er pålagt Telefónica, S.A. og Pharol, SGPS, S.A., herunder nedsættelsen på grundlag af punkt 37 i retningslinjerne for beregning af bøder fra 2006 i henhold til artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003.

5.   

Det rådgivende udvalg (14 medlemsstater) henstiller, at dets udtalelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.


27.7.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 286/28


Endelig rapport fra høringskonsulenten (1)

Sag AT.39839 — Telefónica og Portugal Telecom (ændring)

(2022/C 286/09)

Udkastet til afgørelse, der er rettet til a) Telefónica, S.A. (»Telefónica«) og b) Pharol SGPS SA (»Pharol«) (2), er den anden afgørelse i den foreliggende sag. Den første afgørelse blev vedtaget i denne sag i 2013 (herefter »afgørelse af 2013«) og blev delvist annulleret af Retten i 2016 (3). Domstolen stadfæstede Rettens dom i 2017 (4).

Selv om Retten bekræftede Kommissionens konstatering af en overtrædelse af artikel 101 TEUF i afgørelsen af 2013, annullerede den artikel 2 i afgørelsen af 2013. Ifølge Retten burde Kommissionen i sin afgørelse af 2013 have fastsat værdien af den afsætning, der direkte eller indirekte vedrørte overtrædelsen, på grundlag af de oplysninger, som Telefónica og Pharol havde fremlagt vedrørende manglende mulig konkurrence mellem selskaberne for visse tjenester.

SAGSFORLØB

Efter Rettens domme og Domstolens dom sendte Kommissionen en række anmodninger om oplysninger til Telefónica og Pharol med henblik på efter Rettens konstateringer yderligere at fastsætte værdien af den afsætning, der direkte eller indirekte vedrørte overtrædelsen.

Den 23. juli 2019 og den 5. november 2019 sendte Kommissionen en sagsfremstillingsmeddelelse til Telefónica og Pharol (herefter »sagsfremstillingsmeddelelsen«), hvori Kommissionen meddelte, at den havde til hensigt at vedtage en ny afgørelse i henhold til artikel 23 i forordning 1/2003 (5), hvorved begge selskaber blev pålagt bøder for deres overtrædelse af artikel 101 TEUF, som præciseret i artikel 1 i afgørelsen af 2013. Den nye afgørelse udgjorde en ændring af afgørelse af 2013, hvor der blev taget højde for Rettens domme og Domstolens dom.

Telefónica og Pharol fremsatte deres bemærkninger til sagsfremstillingsmeddelelsen henholdsvis den 18. oktober 2019 og den 10. januar 2020. Telefónica fremsatte supplerende bemærkninger den 22. juni og den 4. august 2020.

PROCEDUREMÆSSIGE SPØRGSMÅL REJST AF TELEFÓNICA

a)   Påstand om nødvendigheden af en ny klagepunktsmeddelelse og en mundtlig høring

I sit svar på sagsfremstillingsmeddelelsen anmodede Telefónica om en ny klagepunktsmeddelelse og en ny mundtlig høring (6), idet Telefónica gjorde gældende, at det i betragtning af indholdet af sagsfremstillingsmeddelelsen og forslagene heri ville være hensigtsmæssigt, at Kommissionen udstedte en ny klagepunktsmeddelelse og tildelte Telefónica en mundtlig høring under tilstedeværelse af repræsentanter for medlemsstaterne i overensstemmelse med proceduren og med forbehold af de processuelle garantier, der er fastsat i forordning 1/2003 (7). Telefónica uddyber ikke denne anmodning, men drager paralleller til Toshiba-dommen, idet selskabet gør gældende, at analysen af, om der foreligger mulig konkurrence mellem PT og Telefónica på de enkelte markeder og for de enkelte tjenester, som sagsfremstillingsmeddelelsen omhandler, påvirker væsentlige aspekter i vurderingen af parametrene for beregning af størrelsen af den bøde, som Telefónica pålægges (8).

Telefónicas argument synes at være, at eftersom sagsfremstillingsmeddelelsen indeholdt væsentlige elementer vedrørende vurdering af parametrene for beregning af bøden, var Telefónica berettiget til en klagepunktsmeddelelse og en mundtlig høring. Telefónicas tilgang er imidlertid ikke begrundet i retspraksis.

Som det første skal det i denne forbindelse bemærkes, at annullationen af en EU-retsakt ikke nødvendigvis berører de forberedende retsakter, og den procedure, som erstatter den annullerede retsakt, kan i princippet genoptages på det punkt, hvor de uretmæssige forhold forelå. Såfremt det konstateres, at annullationen ikke berører gyldigheden af de tidligere proceduremæssige foranstaltninger, er Kommissionen ikke som følge af annullationen forpligtet til at tilstille de pågældende virksomheder en ny klagepunktsmeddelelse (9). I den foreliggende sag synes Telefónica ikke at hævde, at den mangel, der blev konstateret i Rettens domme, vedrørte de klagepunkter, der blev fremsat mod Telefónica i 2011 forud for vedtagelsen af afgørelsen af 2013 (10).

For det andet vedrører det nye udkast til afgørelse udelukkende den detaljerede beregning af bødernes størrelse, navnlig afsætningens værdi. Som det med rette påpeges i betragtning 23-26 i udkastet til afgørelse, har Kommissionen ikke rejst nye klagepunkter, og Telefónica har ikke gjort gældende, at sagsfremstillingsmeddelelsen indeholdt sådanne klagepunkter.

For det tredje bemærkes det, da Telefónica har anfægtet den manglende yderligere mundtlige høring, at retten til at blive hørt ikke indebærer, at den berørte person skal have mulighed for at give udtryk for sine synspunkter mundtligt, eftersom muligheden for at fremsætte skriftlige bemærkninger ligeledes udgør overholdelse af denne ret (11). Telefónica havde mulighed for at reagere skriftligt på sagsfremstillingsmeddelelsen og fremsatte flere yderligere bemærkninger til Kommissionen.

På baggrund af ovenstående mener jeg ikke, at Telefónicas synspunkt om, at Kommissionen burde have udsendt en ny klagepunktsmeddelelse og indrømmet en ny mundtlig høring, er berettiget.

b)   Telefónicas argument om, at en forhøjelse af værdien af afsætningen ville være i strid med chartret om grundlæggende rettigheder (»chartret«)

For så vidt som udkastet til afgørelse anvender korrigerede referencedata til fastsættelse af værdien af virksomhedens afsætning, hævder Telefónica, at en forhøjelse af værdien af afsætningen i en ny afgørelse er i strid med chartrets artikel 47 (12). Det skyldes, at retsafgørelser i henhold til denne artikel ikke kan blive ugyldige som følge af handlinger udført af de administrative organer, der skal håndhæve dem. Telefónica er af den opfattelse, at ved Kommissionens fremgangsmåde ville virkningen af en dom bortfalde, (13) og det ville indebære en risiko for fremtidige appellanter, der måtte overveje at anlægge et annullationssøgsmål.

Eftersom det bødebeløb, der blev fastsat i udkastet til afgørelse, ikke forhøjes i forhold til afgørelsen af 2013, er der ikke tale om en tilsidesættelse af chartrets artikel 47 som følge af Telefónicas appel af afgørelsen fra 2013.

KONKLUSION

Jeg finder, at alle parternes ret til at blive hørt er blevet respekteret i denne sag.

Bruxelles, 24. januar 2022.

Dorothe DALHEIMER


(1)  I henhold til artikel 16 og 17 i afgørelse 2011/695/EU vedtaget af formanden for Europa-Kommissionen af 13. oktober 2011 om høringskonsulentens funktion og kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager (EUT L 275 af 20.10.2011, s. 29) (»afgørelse 2011/695/EU«).

(2)  Portugal Telecom SGPS, S.A. (»PT«), den oprindelige adressat for beslutningen fra 2013, blev omdøbt til Pharol i 2015.

(3)  Sag T-216/13 Telefónica SA mod Europa-Kommissionen og sag T-208/13 Portugal Telecom SGPS SA mod Europa-Kommissionen (»Rettens domme«).

(4)  Sag C-487/16 P, Telefónica SA mod Europa-Kommissionen. Pharol appellerede ikke Rettens dom i sag T-208/13. (»Rettens dom«).

(5)  Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1).

(6)  Pharol fremsatte ikke en lignende anmodning.

(7)  Telefónicas svar på sagsfremstillingsmeddelelsen, punkt 9.

(8)  Telefónicas svar på sagsfremstillingsmeddelelsen, fodnote 8.

(9)  Limburgse Vinyl Maatschappij m.fl. mod Kommissionen (C-238/99 P, C-244/99 P, C-245/99 P, C-247/99 P, C-250/99 P til C-252/99 P og C-254/99 P, ECLI:EU:C:2002:582, præmis 73-75, 80 og 81).

(10)  Jf. Toshiba mod Kommissionen, C-180/16 P, ECLI:EU:C:2017:520, præmis 28.

(11)  HeidelbergCement AG og Schwenk Zement KG mod Kommissionen, T-380/17, ECLI EU:T:2020:471, præmis 634.

(12)  Telefónicas svar på sagsfremstillingsmeddelelsen, punkt 37-42.

(13)  Telefónicas svar på sagsfremstillingsmeddelelsen, punkt 38.


27.7.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 286/30


Resumé af Kommissionens afgørelse

af 25. januar 2022

om ændring af afgørelse C(2013) 306 final om en procedure efter artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (Traktaten)

(Sag AT.39839 — Telefónica og Portugal Telecom)

(tidligere dokument C(2022) 324)

(Kun engelsk og portugisisk er sagens autentiske sprog)

(2022/C 286/10)

Den 25. januar 2022 vedtog Kommissionen en afgørelse om en procedure efter artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 30 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (1) offentliggør Kommissionen hermed parternes navne og afgørelsens hovedindhold, herunder de pålagte sanktioner. Der tages hensyn til virksomhedernes berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke afsløres.

1.   INDLEDNING

(1)

Den 23. januar 2013 vedtog Kommissionen en afgørelse, hvorved Telefónica og Portugal Telecom blev pålagt en bøde for at indgå en konkurrenceklausul med det formål at begrænse konkurrencen på det indre marked og dermed overtræde artikel 101 i TEUF (»afgørelse af 2013«). Retten stadfæstede i sine domme af 28. juni 2016 (2) (senere bekræftet ved Domstolens dom af 13. december 2017) Kommissionens argumentation i afgørelsen vedrørende overtrædelsen, men annullerede de bøder, som Kommissionen havde pålagt. I overensstemmelse med Domstolens domme fastlægger afgørelsen de tjenester, hvor Telefónica og Portugal Telecom ikke var i mulig konkurrence på tidspunktet for overtrædelsen, og udelukker dem med hensyn til bødeberegningen.

2.   PROCEDURE

(2)

Kommissionen fastslog i sin afgørelse af 23. januar 2013, at Telefónica og Portugal Telecom overtrådte artikel 101 i TEUF ved at indgå en konkurrenceklausul, der indgik som klausul 9 i den aktiekøbsaftale, som parterne indgik den 28. juli 2010 i forbindelse med Telefónicas erhvervelse af enekontrol over den brasilianske mobiloperatør Vivo.

(3)

For denne overtrædelse pålagde Kommissionen Telefónica en bøde på 66 894 000 EUR og Portugal Telecom en bøde på 12 290 000 EUR i henhold til artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003.

(4)

Både Telefónica og Portugal Telecom appellerede Kommissionens afgørelse til Retten. I dommene af 28. juni 2016 stadfæstede Retten Kommissionens konklusion i artikel 1 i Kommissionens afgørelse om, at Telefónica og Portugal Telecom havde overtrådt artikel 101 i TEUF fra den 27. september 2010 til den 4. februar 2011 ved at indgå en konkurrenceklausul.

(5)

Hvad angår pålæggelsen af bøder annullerede Retten artikel 2 i Kommissionens afgørelse, for så vidt at bødebeløbene var fastsat på grundlag af den afsætning opgjort i værdi, som Kommissionen havde lagt til grund.

(6)

Telefónica appellerede Telefónica-dommen. Den 13. december 2017 afsagde Domstolen dom i sag C-487/16 P, Telefónica SA mod Europa-Kommissionen, hvori Telefónicas appel blev afvist. Pharol appellerede ikke PT-dommen.

3.   FAKTA

(7)

Den situation, at Kommissionens konstatering af en overtrædelse forbliver i kraft og har retskraft, mens bøderne for overtrædelsen er blevet annulleret, bør afhjælpes ved en ny afgørelse i henhold til artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003 om Telefónicas og Portugal Telecoms overtrædelse af artikel 101 i TEUF, som blev fastslået i afgørelsen af 2013.

(8)

Med henblik på beregning af bøden har Kommissionen baseret sig på vurderingen af de faktiske omstændigheder, der er fastslået i afgørelsen af 2013. Samtidig anvender Kommissionen de principper, der er fastlagt i Rettens domme vedrørende Kommissionens forpligtelse til på grundlag af de oplysninger, som parterne har fremlagt, at fastlægge de tjenester, for hvilke parterne ikke var i mulig konkurrence på Den Iberiske Halvø i den periode, hvor konkurrenceklausulen fandt anvendelse. Kommissionen har derfor udelukket disse tjenesteydelser ved opgørelse af afsætningen i værdi med henblik på beregning af bøderne.

(9)

Endvidere opdagede Kommissionen i forbindelse med den igangværende omberegning af bøderne flere fejlberegninger i Telefónicas fremlagte afsætningstal opgjort i værdi, som havde påvirket bødeberegningen i afgørelsen fra 2013.

(10)

Sådanne fejlberegninger kan ikke lades ude af betragtning. Hvis afsætningen opgjort i værdi ikke korrigeres, vil den fortsat være fejlagtig og beregnet for lavt, og følgelig vil bøden blive beregnet på grundlag af urigtige oplysninger. Kommissionen baserer sig derfor på de nye reviderede tal, som Telefónica fremlagde i forbindelse med den nuværende undersøgelse, med henblik på at foretage en korrekt opgørelse af afsætningen i værdi i sin afgørelse.

(11)

I den nye afgørelse fratrækker Kommissionen værdien af salget af tjenester, for hvilke Kommissionen finder, at der ikke var nogen mulig konkurrence mellem parterne i den periode, hvor konkurrenceklausulen fandt anvendelse.

(12)

Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål afgav den 21. januar 2022 en positiv udtalelse. Beslutningen blev vedtaget den 25. januar 2022.

4.   RETLIG VURDERING

4.1.   Mulig konkurrence

(13)

Kommissionen mener i overensstemmelse med fast retspraksis (3), at i forbindelse med markedsopdelingsaftaler som den, der er omhandlet i denne afgørelse, er beviskravet ved vurdering af konkurrencemulighederne »uoverstigelige hindringer for markedsadgang«. Samtidig anvender Kommissionen i den foreliggende sag en strengere tilgang end krævet og kontrollerer, at muligheden for at komme ind på markedet ikke var rent hypotetisk, når de særlige forhold på de forskellige markeder eller for forskellige tjenester tages i betragtning.

(14)

Følgelig er det følgende tjenester, for hvilke Kommissionen finder, at der ikke var nogen mulig konkurrence mellem parterne i den periode, hvor konkurrenceklausulen fandt anvendelse:

A)

Telefónica:

(i)

engrossalg af (fysisk) netværksinfrastrukturadgang (LLU);

(ii)

tjenester relateret til befordringspligten;

(iii)

SIRDEE-tjenester (Emergency Digital Radio System); samt

(iv)

visse tjenester, en del af de faste kommunikationstjenester i offentlige områder, der leveres af Telefónica (betalingstjenester, salg af defibrillatorer og udlejning af udendørs reklameløsninger).

B)

Pharol:

(i)

engrossalg af (fysisk) netværksinfrastrukturadgang (LLU);

(ii)

engrostjenester til transmission af digitalt tv; samt

(iii)

engrossalg af analoge jordbaserede tv-transmissionstjenester.

5.   BØDER

(15)

Kommissionen har lagt de samme betragtninger til grund som i 2013 vedrørende bødens alvorsgrad, overtrædelsens varighed, den andel af afsætningen opgjort i værdi, der skal tages i betragtning, og forekomsten af skærpende og formildende omstændigheder.

(16)

Det justerede grundbeløb overstiger ikke 10 % af Telefónicas samlede omsætning i 2020. Efter en række på hinanden følgende transaktioner og omstruktureringer inden for selskabet opnåede Pharol ikke nogen omsætning i 2020, hvilket ikke i tilstrækkelig grad afspejler Pharols økonomiske størrelse. Kommissionen har anført, at Pharols omsætning i 2013, som er det sidste fulde år med normal økonomisk aktivitet over en periode på 12 måneder i Pharol (4), bedst afspejler Pharols reelle økonomiske situation og sikrer en tilstrækkelig afskrækkende virkning, således som det kræves i retspraksis. Pharols justerede grundbeløb overstiger ikke 10 % af selskabets samlede omsætning i regnskabsåret 2013.

(17)

Endelig bemærkes det, at selv om fejlene ved beregning af Telefónicas afsætningen opgjort i værdi skyldtes Telefónicas egne fejlberegninger, ville Kommissionen ikke have opdaget de pågældende fejl i beregningen af afsætningen opgjort i værdi og ville derfor ikke have kunnet forhøje bøden, hvis bøderne i afgørelsen af 2013 ikke var blevet annulleret af Retten. Under disse omstændigheder og i betragtning af den relativt beskedne indvirkning, som fejlene havde på bødens størrelse, og den omstændighed, at der allerede er gået en betragtelig periode, siden fejlene forelå (den 12. september 2012), finder Kommissionen det i det foreliggende tilfælde rimeligt at anvende sin skønsmargen i overensstemmelse med punkt 37 i bøderetningslinjerne (5) til at nedsætte Telefónicas bøde til det niveau, der blev fastsat i afgørelsen af 2013.

(18)

Det endelige beløb for de individuelle bøder, der pålægges i henhold til artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003, er derfor følgende:

Part

Samlet bøde (EUR)

Telefónica

66 894 000

Pharol

12 146 000


(1)  EUT L 1 af 4.1.2003, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 411/2004 (EUT L 68 af 6.3.2004, s. 1).

(2)  Sag T-216/13 Telefónica SA mod Europa-Kommissionen (»Telefónica-dommen«) og sag T-208/13 Portugal Telecom SGPS SA mod Europa-Kommissionen (»PT-dommen«).

(3)  Telefónica-dommen, præmis 221, og PT-dommen, præmis 181, Sag T-691/14, Servier SAS m.fl. mod Europa-Kommissionen ECLI:EU:T:2018:922, præmis 319, 327 og 328, Rettens dom af 21. maj 2014, T-519/09, Toshiba Corp. mod Europa-Kommissionen ECLI:EU:T:2014:263, præmis 231.

(4)  Som der f.eks. henvises til i Rettens dom af 28. april 2010, T-456/05 og T-457/05, Gütermann og Zwicky, ECLI:EU:T:2010:168, præmis 94-103 og andre henvisninger hertil.

(5)  »Selv om der i disse retningslinjer redegøres for den generelle metode til fastsættelse af bøder, kan det være berettiget, at Kommissionen fraviger denne metode eller de grænser, der er fastsat i punkt 21, hvis der gør sig særlige forhold gældende i en given sag, eller det er nødvendigt at sikre et afskrækkende niveau i et bestemt tilfælde«.


OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE

27.7.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 286/33


Ajourføring af listen over grænseovergangssteder som omhandlet i artikel 2, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (1)

(2022/C 286/11)

Offentliggørelsen af listen over grænseovergangssteder som omhandlet i artikel 2, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (2) er baseret på de oplysninger, som medlemsstaterne meddeler Kommissionen i henhold til Schengengrænsekodeksens artikel 39.

Ud over de oplysninger, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, findes der på webstedet for Generaldirektoratet for Migration og Indre Anliggender oplysninger, der ajourføres regelmæssigt.

LISTE OVER GRÆNSEOVERGANGSSTEDER

TYSKLAND

Erstatter de oplysninger, der er offentliggjort i EUT C 201 af 18.5.2022, s. 82.

Havne ved nordsøen

(1)

Borkum

(2)

Brake

(3)

Brunsbüttel

(4)

Büsum

(5)

Bützflether Sand

(6)

Bremen

(7)

Bremerhaven

(8)

Cuxhaven

(9)

Eckwarderhörne

(10)

Elsfleth

(11)

Emden

(12)

Fedderwardersiel

(13)

Glückstadt

(14)

Hamburg

(15)

Hamburg-Neuenfelde

(16)

Herbrum

(17)

Helgoland

(18)

Horumersiel

(19)

Husum

(20)

Juist

(21)

Leer

(22)

Lemwerder

(23)

List/Sylt

(24)

Neuharlingersiel

(25)

Norddeich

(26)

Nordenham

(27)

Otterndorf

(28)

Papenburg

(29)

Spiekeroog

(30)

Stade

(31)

Stadersand

(32)

Varel

(33)

Wangerooge

(34)

Wedel

(35)

Weener

(36)

Westeraccumersiel

(37)

Wewelsfleth

(38)

Wilhelmshaven

Havne ved østersøen

(1)

Eckernförde (flådens havneanlæg)

(2)

Flensburg-Hafen

(3)

Greifswald-Ladebow Hafen

(4)

Jägersberg (flådens havneanlæg)

(5)

Kiel

(6)

Kiel (flådens havneanlæg)

(7)

Kiel-Holtenau

(8)

Lubmin

(9)

Lübeck

(10)

Lübeck-Travemünde

(11)

Mukran

(12)

Neustadt

(13)

Puttgarden

(14)

Rendsburg

(15)

Rostock Hafen (sammenlægning af havnen i Warnemünde og Rostocks oversøiske havn)

(16)

Sassnitz

(17)

Stralsund

(18)

Surendorf (flådens havneanlæg)

(19)

Vierow

(20)

Wismar

(21)

Wolgast

ODERHAFF

(1)

Ueckermünde

Lufthavne og flyvepladser

DELSTATEN BADEN-WÜRTTEMBERG

(1)

Aalen-Heidenheim-Elchingen

(2)

Baden Airport Karlsruhe Baden-Baden

(3)

Donaueschingen-Villingen

(4)

Freiburg/Brg.

(5)

Friedrichshafen-Löwental

(6)

Heubach (Krs. Schwäb. Gmünd)

(7)

Lahr

(8)

Laupheim

(9)

Leutkirch-Unterzeil

(10)

Mannheim-City

(11)

Mengen

(12)

Niederstetten

(13)

Schwäbisch Hall

(14)

Stuttgart

DELSTATEN BAYERN

(1)

Aschaffenburg

(2)

Augsburg-Mühlhausen

(3)

Bayreuth — Bindlacher Berg

(4)

Coburg-Brandebsteinsebene

(5)

Giebelstadt

(6)

Hassfurth-Mainwiesen

(7)

Hof-Plauen

(8)

Ingolstadt

(9)

Landshut-Ellermühle

(10)

Lechfeld

(11)

Memmingerberg

(12)

München »Franz Joseph Strauß«

(13)

Neuburg

(14)

Nürnberg

(15)

Oberpfaffenhofen

(16)

Roth

(17)

Straubing-Wallmühle

DELSTATEN BERLIN

(1)

Berlin-Tegel

DELSTATEN BRANDENBURG

(1)

Berlin Brandenburg »Willy Brandt«

(2)

Schönhagen

DELSTATEN BREMEN

(1)

Bremen

DELSTATEN HAMBURG

(1)

Hamburg

DELSTATEN HESSEN

(1)

Allendorf/Eder

(2)

Egelsbach

(3)

Frankfurt/Main

(4)

Fritzlar

(5)

Kassel-Calden

(6)

Reichelsheim

DELSTATEN MECKLENBURG-VORPOMMERN

(1)

Neubrandenburg-Trollenhagen

(2)

Rostock-Laage

DELSTATEN NIEDERSACHSEN

(1)

Borkum

(2)

Braunschweig-Waggum

(3)

Bückeburg-Achum

(4)

Celle

(5)

Damme/Dümmer-See

(6)

Diepholz

(7)

Emden

(8)

Fassberg

(9)

Ganderkesee

(10)

Hannover

(11)

Leer-Nüttermoor

(12)

Norderney

(13)

Nordholz

(14)

Osnabrück-Atterheide

(15)

Wangerooge

(16)

Wilhelmshaven-Mariensiel

(17)

Wittmundhafen

(18)

Wunstorf

DELSTATEN NORDRHEIN-WESTFALEN

(1)

Aachen-Merzbrück

(2)

Arnsberg

(3)

Bielefeld-Windelsbleiche

(4)

Bonn-Hardthöhe

(5)

Dortmund-Wickede

(6)

Düsseldorf

(7)

Essen-Mülheim

(8)

Bonn Hangelar

(9)

Köln/Bonn

(10)

Marl/Loemühle

(11)

Mönchengladbach

(12)

Münster-Osnabrück

(13)

Nörvenich

(14)

Paderborn-Lippstadt

(15)

Porta Westfalica

(16)

Rheine-Bentlage

(17)

Siegerland

(18)

Stadtlohn-Wenningfeld

(19)

Weeze-Lahrbruch

DELSTATEN RHEINLAND-PFALZ

(1)

Büchel

(2)

Föhren

(3)

Hahn

(4)

Koblenz-Winningen

(5)

Mainz-Finthen

(6)

Pirmasens-Pottschütthöhe

(7)

Ramstein (amerikansk flyvebase)

(8)

Speyer

(9)

Spangdahlem (amerikansk flyvebase)

(10)

Zweibrücken

DELSTATEN SAARLAND

(1)

Saarbrücken-Ensheim

(2)

Saarlouis/Düren

DELSTATEN SACHSEN

(1)

Dresden

(2)

Leipzig-Halle

(3)

Rothenburg/Oberlausitz

DELSTATEN SACHSEN-ANHALT

(1)

Cochstedt

(2)

Magdeburg

DELSTATEN SCHLESWIG-HOLSTEIN

(1)

Helgoland-Düne

(2)

Hohn

(3)

Kiel-Holtenau

(4)

Lübeck-Blankensee

(5)

Schleswig/Jagel

(6)

Westerland/Sylt

DELSTATEN THÜRINGEN

(1)

Altenburg-Nobitz

(2)

Erfurt-Weimar

Fortegnelse over tidligere offentliggørelser af oplysninger

EUT C 247 af 13.10.2006, s. 25.

EUT C 77 af 5.4.2007, s. 11.

EUT C 153 af 6.7.2007, s. 22.

EUT C 164 af 18.7.2008, s. 45.

EUT C 316 af 28.12.2007, s. 1.

EUT C 134 af 31.5.2008, s. 16.

EUT C 177 af 12.7.2008, s. 9.

EUT C 200 af 6.8.2008, s. 10.

EUT C 331 af 31.12.2008, s. 13.

EUT C 3 af 8.1.2009, s. 10 .

EUT C 37 af 14.2.2009, s. 10.

EUT C 64 af 19.3.2009, s. 20.

EUT C 99 af 30.4.2009, s. 7.

EUT C 229 af 23.9.2009, s. 28.

EUT C 263 af 5.11.2009, s. 22.

EUT C 298 af 8.12.2009, s. 17.

EUT C 74 af 24.3.2010, s. 13.

EUT C 326 af 3.12.2010, s. 17.

EUT C 355 af 29.12.2010, s. 34.

EUT C 22 af 22.1.2011, s. 22.

EUT C 37 af 5.2.2011, s. 12.

EUT C 149 af 20.5.2011, s. 8.

EUT C 190 af 30.6.2011, s. 17.

EUT C 203 af 9.7.2011, s. 14.

EUT C 210 af 16.7.2011, s. 30.

EUT C 271 af 14.9.2011, s. 18.

EUT C 356 af 6.12.2011, s. 12.

EUT C 111 af 18.4.2012, s. 3.

EUT C 183 af 23.6.2012, s. 7.

EUT C 313 af 17.10.2012, s. 11.

EUT C 394 af 20.12.2012, s. 22.

EUT C 51 af 22.2.2013, s. 9.

EUT C 167 af 13.6.2013, s. 9.

EUT C 242 af 23.8.2013, s. 2.

EUT C 275 af 24.9.2013, s. 7.

EUT C 314 af 29.10.2013, s. 5.

EUT C 324 af 9.11.2013, s. 6.

EUT C 57 af 28.2.2014, s. 4.

EUT C 167 af 4.6.2014, s. 9.

EUT C 244 af 26.7.2014, s. 22 .

EUT C 332 af 24.9.2014, s 12.

EUT C 420 af 22.11.2014, s. 9.

EUT C 72 af 28.2.2015, s. 17.

EUT C 126 af 18.4.2015, s. 10.

EUT C 229 af 14.7.2015, s. 5.

EUT C 341 af 16.10.2015, s. 19.

EUT C 84 af 4.3.2016, s. 2.

EUT C 236 af 30.6.2016, s. 6.

EUT C 278 af 30.7.2016, s. 47.

EUT C 331 af 9.9.2016, s. 2.

EUT C 401 af 29.10.2016, s. 4.

EUT C 484 af 24.12.2016, s. 30.

EUT C 32 af 1.2.2017, s. 4.

EUT C 74 af 10.3.2017, s. 9.

EUT C 120 af 13.4.2017, s. 17.

EUT C 152 af 16.5.2017, s. 5.

EUT C 411 af 2.12.2017, s. 10.

EUT C 31 af 27.1.2018, s. 12.

EUT C 261 af 25.7.2018, s. 6.

EUT C 264 af 26.7.2018, s. 8.

EUT C 368 af 11.10.2018, s. 4.

EUT C 459 af 20.12.2018, s. 40.

EUT C 43 af 4.2.2019, s. 2.

EUT C 64 af 27.2.2020, s. 17.

EUT C 231 af 14.7.2020, s. 2.

EUT C 58 af 18.2.2021, s 35.

EUT C 81 af 10.3.2021, s. 27.

EUT C 184 af 12.5.2021, s. 8.

EUT C 219 af 9.6.2021, s. 9.

EUT C 279 af 13.7.2021, s. 4.

EUT C 290 af 20.7.2021, s. 10.

EUT C 380 af 20.9.2021, s. 3.

EUT C 483 af 1.12.2021, s. 19.

EUT C 201 af 18.5.2022, s. 82.

EUT C 229 af 14.6.2022, s. 8.

EUT C 241 af 24.6.2022, s. 6.


(1)  Se listen over oplysninger, der tidligere er offentliggjort, nederst i denne ajourføring.

(2)  EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1.


V Øvrige meddelelser

ANDET

Europa-Kommissionen

27.7.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 286/41


Offentliggørelse af en ansøgning om ændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 105 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013

(2022/C 286/12)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 98 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (1), senest to måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

ANSØGNING OM ÆNDRING AF PRODUKTSPECIFIKATIONEN

»Comtés Rhodaniens«

PGI-FR-A1230-AM02

Ansøgningsdato: 23.9.2016

1.   Regler, der finder anvendelse på ændringen

Artikel 105 i forordning (EU) nr. 1308/2013 — væsentlig ændring

2.   Beskrivelse af og begrundelse for ændringen

2.1.   Geografisk område

I produktspecifikationens kapitel I, punkt 4, er der tilføjet en præcisering af det geografiske område og foretaget en rettelse af et antal indholdsmæssige fejl:

Det geografiske produktionsområde var i den tidligere nationale lovgivning defineret ved en fortegnelse over kantoner. Kantonerne er valgkredse bestående af et antal kommuner, og de ændrer sig med tiden. Det blev derfor besluttet at angive de berørte kommuner i produktspecifikationen, men denne omlægning afstedkom et antal indholdsmæssige fejl, som bør rettes.

Beskrivelsen af det geografiske område ændres til en fortegnelse over kommuner med henvisning til den officielle geografiske kodeks, som er national og danner udgangspunkt for fortegnelsen. Dette muliggør en bedre ajourføring af fortegnelsen i takt med udviklingen.

Beskrivelsen af det geografiske område i form af en kommunefortegnelse indføres også i enhedsdokumentets punkt om det afgrænsede geografiske område.

2.2.   Nationale krav og EU-krav — de vigtigste punkter, der skal kontrolleres

Tabellen med de vigtigste kontrolpunkter i produktspecifikationens kapitel 2 ændres for at præcisere, at den organoleptiske kontrol af produkterne foretages i tilfælde af påvisning af en anomali i forbindelse med den interne kontrol (organoleptisk kontrol af vin på fad og aftappet vin).

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring af produktspecifikationen.

2.3.   Tilknytning til det geografiske område

Produktspecifikationens kapitel I, punkt 7 med overskriften »Tilknytning til det geografiske område«, ændres for at fremhæve de fælles træk ved alle de delområder, der udgør produktionsområdet (klimatype og primære jordbundstyper) og forklare årsagssammenhængen, der ligger i det regionale klimas og jordbundstypernes virkning for druerne og dermed fremstillingen af friske, bløde og frugtagtige vine.

Disse ændringer foretages også i enhedsdokumentets punkt om tilknytningen til det geografiske område.

2.4.   Beskrivelse af vinen/vinene

I produktspecifikationens kapitel I, punkt 3.3, suppleres beskrivelsen af vinene.

Disse ændringer foretages også i enhedsdokumentets punkt om beskrivelsen af vinen/vinene.

2.5.   Mærkning

Produktspecifikationens kapitel 1, stk. 5, ændres, idet den udtømmende liste over druesorter, hvis navn kan supplere betegnelsen »Comtés Rhodaniens« på etiketten, udgår. Den ansøgende sammenslutning ønsker at kunne udnytte den samlede vinstokbestand i det geografiske produktionsområde.

Følgende sætning udgår: »Vinene med den beskyttede geografiske betegnelse »Comtés Rhodaniens« suppleret med navnet på en eller flere druesorter fremstilles af følgende druesorter: chardonnay B, gamaret N, gamay N, marsanne B, pinot noir N, roussanne B, syrah N og viognier B.«

Denne ændring foretages også i enhedsdokumentets punkt om de supplerende betingelser for mærkning.

2.6.   En kategori af vinavlsprodukter udgår

Produktspecifikationen er blevet ændret således, at samtlige bestemmelser om fremstillingen af mousserende kvalitetsvine udgår. Dette følger af den afgørelse, som Conseil d’Etat traf den 2. marts 2015 om at annullere bekendtgørelsen af 28. oktober 2011 om BGB »Comtés Rhodaniens«, for så vidt som den anerkender bestemmelserne i produktspecifikationen om mousserende kvalitetsrosévin og -hvidvin.

ENHEDSDOKUMENT

1.   Produktets betegnelse

Comtés Rhodaniens

2.   Type geografisk betegnelse

BGB — beskyttet geografisk betegnelse

3.   Kategorier af vinavlsprodukter

1.

Vin

4.   Beskrivelse af vinen/vinene

Rødvine, rosévine og hvidvine med den beskyttede geografiske betegnelse »Comtés Rhodaniens«

Den beskyttede geografiske betegnelse »Comtés Rhodaniens« er forbeholdt stille rød-, rosé- og hvidvine.

Ud over det minimale virkelige alkoholindhold udtrykt i volumen svarer de analytiske kriterier til det, der er fastsat i EU-reglerne.

De producerede vine kendetegnes ved frugtagtige aromaer, der altid er til stede, selv om deres intensitet og karakter varierer, alt efter hvilken eller hvilke druesorter der anvendes, og de benyttede teknologier. For rødvinenes vedkommende foretages der udblødning for at opnå bløde strukturer med modne og milde tanniner. Disse vine, hvis farve varierer fra hindbærrød til rubinrød, har både i duft og smag aromaer af røde eller sorte frugter suppleret med markante mineralske noter og til tider et strejf af blomster alt efter druesorten. Det er vine, der er runde i smagen med en god balance mellem sukker og syrlighed. For hvid- og rosévinenes vedkommende gør de anvendte vinfremstillingsmetoder det muligt at opnå en fremragende balance mellem sukker og syrlighed og at bevare vinenes friskhed og frugtagtighed. Hvidvinene, hvis farve varierer fra lysegul med grønne reflekser til gyldengul, har både i duft og smag aromaer af frisk frugt og citrusfrugter med blomsternoter eller mineralske noter alt efter druesorten. Rosévinene har en strålende koralrød farve af varierende intensitet. De har både i duft og smag aromaer af frisk frugt. Det er vine med stor livlighed.

Generelle analytiske kendetegn

Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)

 

Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)

9

Minimalt totalt syreindhold

 

Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l)

 

Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

 

5.   Vinfremstillingsmetoder

a.   Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

Hvad angår de ønologiske fremgangsmåder, skal vinene opfylde samtlige krav, der er fastsat i EU-lovgivningen og i fransk lov.

b.   Maksimale udbytter

98 hektoliter pr. hektar.

6.   Afgrænset geografisk område

Høsten af druerne og fremstillingen og forarbejdningen af vinene med den beskyttede geografiske betegnelse »Comtés Rhodaniens« finder sted i departementerne Ain, Ardèche, Drôme, Isère, Loire, Rhône, Savoie, Haute-Savoie og Saône-et-Loire i de kommuner, der er angivet i fortegnelsen i produktspecifikationen.

Departementet Ain: 5 kommuner

Anglefort, Chanay, Corbonod, Culoz og Seyssel.

Departementet Ardèche: 245 kommuner

Ailhon, Aizac, Alba-la-Romaine, Alboussière, Andance, Annonay, Ardoix, Arlebosc, Arras-sur-Rhône, Les Assions, Astet, Aubenas, Aubignas, Baix, Balazuc, Banne, Barnas, Beauchastel, Beaulieu, Beaumont, Berrias-et-Casteljau, Berzème, Bessas, Bidon, Bogy, Boucieu-le-Roi, Boulieu-lès-Annonay, Bourg-Saint-Andéol, Bozas, Brossainc, Chambonas, Champagne, Champis, Chandolas, Charmes-sur-Rhône, Charnas, Chassiers, Châteaubourg, Chauzon, Chazeaux, Cheminas, Chirols, Chomérac, Colombier-le-Cardinal, Colombier-le-Jeune, Colombier-le-Vieux, Cornas, Coux, Le Crestet, Cruas, Darbres, Davézieux, Désaignes, Dompnac, Dunière-sur-Eyrieux, Eclassan, Empurany, Étables, Fabras, Faugères, Félines, Flaviac, Fons, Genestelle, Gilhac-et-Bruzac, Gilhoc-sur-Ormèze, Glun, Gras, Gravières, Grospierres, Guilherand-Granges, Jaujac, Joannas, Joyeuse, Juvinas, Labastide-de-Virac, Labastide-sur-Bésorgues, Labeaume, Labégude, Lablachère, Laboule, Lachamp-Raphaël, Lachapelle-sous-Aubenas, Lafarre, Lagorce, Lalevade-d’Ardèche, Lalouvesc, Lamastre, Lanas, Largentière, Larnas, Laurac-en-Vivarais, Lavilledieu, Laviolle, Lemps, Lentillères, Limony, Loubaresse, Lussas, Malarce-sur-la-Thines, Malbosc, Mauves, Mayres, Mercuer, Meyras, Meysse, Mézilhac, Mirabel, Monestier, Montréal, Montselgues, Les Ollières-sur-Eyrieux, Orgnac-l’Aven, Ozon, Pailharès, Payzac, Peaugres, Peyraud, Planzolles, Plats, Pont-de-Labeaume, Pourchères, Le Pouzin, Prades, Pradons, Préaux, Prunet, Quintenas, Ribes, Rochecolombe, Rochemaure, Rocher, Rochessauve, Rocles, Roiffieux, Rompon, Rosières, Ruoms, Sablières, Saint-Alban-Auriolles, Saint-Alban-d’Ay, Saint-Andéol-de-Berg, Saint-Andéol-de-Vals, Saint-André-de-Cruzières, Saint-André-Lachamp, Saint-Barthélemy-le-Plain, Saint-Bauzile, Saint-Cierge-la-Serre, Saint-Cirgues-de-Prades, Saint-Clair, Saint-Cyr, Saint-Désirat, Saint-Didier-sous-Aubenas, Saint-Étienne-de-Boulogne, Saint-Étienne-de-Fontbellon, Saint-Étienne-de-Valoux, Saint-Félicien, Saint-Fortunat-sur-Eyrieux, Saint-Genest-de-Beauzon, Saint-Georges-les-Bains, Saint-Germain, Saint-Gineis-en-Coiron, Saint-Jacques-d’Atticieux, Saint-Jean-de-Muzols, Saint-Jean-le-Centenier, Saint-Jeure-d’Ay, Saint-Joseph-des-Bancs, Saint-Julien-du-Serre, Saint-Julien-en-Saint-Alban, Saint-Julien-Vocance, Saint-Just-d’Ardèche, Saint-Lager-Bressac, Saint-Laurent-du-Pape, Saint-Laurent-sous-Coiron, Saint-Marcel-d’Ardèche, Saint-Marcel-lès-Annonay, Saint-Martin-d’Ardèche, Saint-Martin-sur-Lavezon, Saint-Maurice-d’Ardèche, Saint-Maurice-d’Ibie, Saint-Mélany, Saint-Michel-de-Boulogne, Saint-Michel-de-Chabrillanoux, Saint-Montan, Saint-Paul-le-Jeune, Saint-Péray, Saint-Pierre-la-Roche, Saint-Pierre-Saint-Jean, Saint- Pierre-sur-Doux, Saint-Pons, Saint-Privat, Saint-Remèze, Saint-Romain-d’Ay, Saint-Romain-de-Lerps, Saint-Sauveur-de-Cruzières, Saint-Sernin, Saint-Symphorien-de-Mahun, Saint-Symphorien-sous-Chomérac, Saint-Thomé, Saint-Victor, Saint-Vincent-de-Barrès, Saint-Vincent-de-Durfort, Sainte-Marguerite-Lafigère, Salavas, Les Salelles, Sampzon, Sanilhac, Sarras, Satillieu, Savas, Sceautres, Sécheras, Serrières, La Souche, Soyons, Talencieux, Tauriers, Le Teil, Thorrenc, Thueyts, Toulaud, Tournon-sur-Rhône, Ucel, Uzer, Vagnas, Valgorge, Vallées-d’Antraigues-Asperjoc, Vallon-Pont-d’Arc, Vals-les-Bains, Valvignères, Vanosc, Les Vans, Vaudevant, Vernon, Vernosc-lès-Annonay, Vesseaux, Villeneuve-de-Berg, Villevocance, Vinezac, Vinzieux, Vion, Viviers, Vocance, Vogüé og La Voulte-sur-Rhône.

Departementet Drôme: 275 kommuner

Kommuner, der er omfattet i deres helhed:

Albon, Aleyrac, Alixan, Allan, Allex, Ambonil, Ancône, Andancette, Anneyron, Aouste-sur-Sye, Arpavon, Arthémonay, Aubenasson, Aubres, Aulan, Aurel, Autichamp, Ballons, Barcelonne, Barnave, Barret-de-Lioure, Barsac, Bathernay, La Bâtie-Rolland, La Baume-de-Transit, Beaufort-sur-Gervanne, Beaumont-lès-Valence, Beaumont-Monteux, Beausemblant, Beauvallon, Beauvoisin, La Bégude-de-Mazenc, Bellecombe-Tarendol, Bénivay-Ollon, Bésayes, Bésignan, Bonlieu-sur-Roubion, Bouchet, Bourg-lès-Valence, Bren, Buis-les-Baronnies, Chabeuil, Chabrillan, Le Chalon, Chamaloc, Chamaret, Chanos-Curson, Chantemerle-les-Blés, Chantemerle-lès-Grignan, La Charce, Charmes-sur-l’Herbasse, Charols, Chastel-Arnaud, Châteaudouble, Châteauneuf-de-Bordette, Châteauneuf-de-Galaure, Châteauneuf-du-Rhône, Châteauneuf-sur-Isère, Châtillon-en-Diois, Châtillon-Saint-Jean, Chatuzange-le-Goubet, Chaudebonne, Chauvac-Laux-Montaux, Chavannes, Clansayes, Claveyson, Cléon-d’Andran, Clérieux, Cliousclat, Colonzelle, Comps, Condillac, Condorcet, Cornillac, Cornillon-sur-l’Oule, La Coucourde, Crépol, Crest, Crozes-Hermitage, Curnier, Die, Dieulefit, Divajeu, Donzère, Érôme, Espeluche, Espenel, Étoile-sur-Rhône, Eurre, Eygalayes, Eygaliers, Eyroles, Eyzahut, Fay-le-Clos, Ferrassières, Francillon-sur-Roubion, La Garde-Adhémar, Génissieux, Gervans, Geyssans, Grane, Les Granges-Gontardes, Granges-les-Beaumont, Grignan, Izon-la-Bruisse, Laborel, Lachau, Larnage, La Laupie, Laval-d’Aix, Laveyron, Lemps, Livron-sur-Drôme, Loriol-sur-Drôme, Luc-en-Diois, Malataverne, Malissard, Manas, Margès, Marignac-en-Diois, Marsanne, Marsaz, Menglon Mercurol-Veaunes, Mérindol-les-Oliviers, Mévouillon, Mirabel-aux-Baronnies, Mirabel-et-Blacons, Mirmande, Mollans-sur-Ouvèze, Montauban-sur-l’Ouvèze, Montaulieu, Montboucher-sur-Jabron, Montbrison-sur-Lez, Montbrun-les-Bains, Montchenu, Montclar-sur-Gervanne, Montéléger, Montélier, Montélimar, Montferrand-la-Fare, Montfroc, Montguers, Montjoux, Montjoyer, Montlaur-en-Diois, Montmaur-en-Diois, Montmeyran, Montmiral, Montoison, Montréal-les-Sources, Montségur-sur-Lauzon, Montvendre, La Motte-de-Galaure, Mours-Saint-Eusèbe, Mureils, Nyons, Orcinas, Parnans, Le Pègue, Pelonne, La Penne-sur-l’Ouvèze, Peyrins, Piégon, Piégros-la-Clastre, Pierrelatte, Pierrelongue, Les Pilles, Plaisians, Le Poët-en-Percip, Le Poët-Laval, Le Poët-Sigillat, Pommerol, Ponet-et-Saint-Auban, Ponsas, Pont-de-Barret, Pont-de-l’Isère, Pontaix, Portes-en-Valdaine, Portes-lès-Valence, Poyols, Propiac, Puy-Saint-Martin, Puygiron, Ratières, Réauville, Recoubeau-Jansac, Reilhanette, Rémuzat, La Répara-Auriples, Rioms, La Roche-de-Glun, Roche-Saint-Secret-Béconne, La Roche-sur-Grane, La Roche-sur-le-Buis, Rochebaudin, Rochebrune, Rochefort-en-Valdaine, Rochegude, La Rochette-du-Buis, Romans-sur-Isère, Romeyer, Roussas, Rousset-les-Vignes, Roussieux, Roynac, Sahune, Saillans, Saint-Andéol, Saint-Auban-sur-l’Ouvèze, Saint-Avit, Saint-Bardoux, Saint-Barthélemy-de-Vals, Saint-Benoit-en-Diois, Saint-Donat-sur-l’Herbasse, Saint-Ferréol-Trente-Pas, Saint-Gervais-sur-Roubion, Saint-Julien-en-Quint, Saint-Laurent-d’Onay, Saint-Marcel-lès-Sauzet, Saint-Marcel-lès-Valence, Saint-Martin-d’Août, Saint-Maurice-sur-Eygues, Saint-May, Saint-Michel-sur-Savasse, Saint-Pantaléon-les-Vignes, Saint-Paul-lès-Romans, Saint-Paul-Trois-Châteaux, Saint-Rambert-d’Albon, Saint-Restitut, Saint-Roman, Saint-Sauveur-en-Diois, Saint-Sauveur-Gouvernet, Saint-Uze, Saint-Vallier, Sainte-Croix, Sainte-Euphémie-sur-Ouvèze, Sainte-Jalle, Salettes, Salles-sous-Bois, Saou, Saulce-sur-Rhône, Sauzet, Savasse, Séderon, Serves-sur-Rhône, Solaure en Diois, Solérieux, Souspierre, Soyans, Suze, Suze-la-Rousse, Tain-l’Hermitage, Taulignan, Teyssières, La Touche, Les Tourrettes, Triors, Tulette, Upie, Vachères-en-Quint, Valaurie, Valence, Valouse, Venterol, Vercheny, Verclause, Vercoiran, Vers-sur-Méouge, Vesc, Villebois-les-Pins, Villefranche-le-Château, Villeperdrix og Vinsobres.

Kommuner, der er delvist omfattet:

Valherbasse med hensyn til den del, der svarer til området i de gamle kommuner Miribel og Saint-Bonnet-de-Valclérieux.

Departementet Isère: 181 kommuner

Les Adrets, Agnin, Allevard, Anjou, Annoisin-Chatelans, Aoste, Arandon-Passins, Assieu, Auberives-sur-Varèze, Les Avenières Veyrins-Thuellin, La Balme-les-Grottes, Barraux, Beaucroissant, Bernin, Biviers, Le Bouchage, Bougé-Chambalud, Bourgoin-Jallieu, Bouvesse-Quirieu, Brangues, La Buisse, La Buissière, Cessieu, Le Champ-près-Froges, Chamrousse, Chanas, Chapareillan, La Chapelle-de-la-Tour, La Chapelle-de-Surieu, La Chapelle-du-Bard, Charette, Charnècles, Chasse-sur-Rhône, Le Cheylas, Cheyssieu, Chimilin, Chonas-l’Amballan, Chozeau, Chuzelles, Claix, Clonas-sur-Varèze, La Combe-de-Lancey, Corbelin, Corenc, Les Côtes-d’Arey, Coublevie, Courtenay, Cras, Crémieu, Crêts en Belledonne, Creys-Mépieu, Crolles, Dizimieu, Dolomieu, Domène, Estrablin, Eyzin-Pinet, Faverges-de-la-Tour, La Flachère, Fontaine, Fontanil-Cornillon, Froges, Gières, Goncelin, Granieu, Le Gua, Hières-sur-Amby, Hurtières, Izeaux, Jardin, Laval, Leyrieu, Lumbin, Luzinay, Meylan, Moidieu-Détourbe, Moirans, Montalieu-Vercieu, Montbonnot-Saint-Martin, Montcarra, Moras, Morestel, Morette, Le Moutaret, La Murette, Murianette, Noyarey, Optevoz, Parmilieu, Le Péage-du-Roussillon, La Pierre, Poliénas, Le Pont-de-Claix, Pont-Évêque, Pontcharra, Porcieu-Amblagnieu, Quincieu, Réaumont, Renage, Revel, Reventin-Vaugris, Rives, La Rivière, Les Roches-de-Condrieu, Rochetoirin, Romagnieu, Roussillon, Ruy-Montceau, Sablons, Saint-Alban-de-Roche, Saint-Alban-du-Rhône, Saint-Baudille-de-la-Tour, Saint-Blaise-du-Buis, Saint-Cassien, Saint-Chef, Saint-Clair-du-Rhône, Saint-Egrève, Saint-Etienne-de-Crossey, Saint-Hilaire-de-Brens, Saint-Ismier, Saint-Jean-de-Moirans, Saint-Jean-le-Vieux, Saint-Lattier, Saint-Marcel-Bel-Accueil, Saint-Martin-d’Uriage, Saint-Martin-le-Vinoux, Saint-Maurice-l’Exil, Saint-Maximin, Saint-Mury-Monteymond, Saint-Nazaire-les-Eymes, Saint-Paul-d’Izeaux, Saint-Paul-de-Varces, Saint-Prim, Saint-Quentin-sur-Isère, Saint-Romain-de-Jalionas, Saint-Romain-de-Surieu, Saint-Savin, Saint-Sorlin-de-Morestel, Saint-Sorlin-de-Vienne, Saint-Victor-de-Morestel, Saint-Vincent-de-Mercuze, Sainte-Agnès, Sainte-Marie-d’Alloix, Salagnon, Salaise-sur-Sanne, Sassenage, Septème, Sermérieu, Seyssuel, Siccieu-Saint-Julien-et-Carisieu, Soleymieu, Sonnay, Tencin, La Terrasse, Theys, Le Touvet, Trept, La Tronche, Tullins, Varces-Allières-et-Risset, Vasselin, Vatilieu, Vénérieu, Venon, Vernas, Vernioz, Le Versoud, Vertrieu, Veurey-Voroize, Veyssilieu, Vézeronce-Curtin, Vienne, Vif, Vignieu, Villard-Bonnot, Ville-sous-Anjou, Villemoirieu, Villette-de-Vienne, Voiron, Voreppe og Vourey.

Departementet Loire: 179 kommuner

Ailleux, Ambierle, Andrézieux-Bouthéon, Arthun, Aveizieux, Balbigny, Bard, Bellegarde-en-Forez, La Bénisson-Dieu, Bessey, Boën-sur-Lignon, Boisset-lès-Montrond, Boisset-Saint-Priest, Bonson, Boyer, Briennon, Bully, Bussières, Bussy-Albieux, Cellieu, Cezay, Chagnon, Chalain-d’Uzore, Chalain-le-Comtal, Chalmazel-Jeansagnière, Chambles, Chamboeuf, Champdieu, Chandon, Changy, La Chapelle-en-Lafaye, La Chapelle-Villars, Charlieu, Châteauneuf, Châtelneuf, Chavanay, Chazelles-sur-Lavieu, Chenereilles, Chuyer, Combre, Commelle-Vernay, Cordelle, Le Coteau, Coutouvre, Craintilleux, Le Crozet, Cuzieu, Dargoire, Débats-Rivière-d’Orpra, Écotay-l’Olme, Essertines-en-Châtelneuf, Genilac, Grézieux-le-Fromental, Grézolles, Gumières, L’Hôpital-le-Grand, L’Hôpital-sous-Rochefort, Jarnosse, Lavieu, Leigneux, Lentigny, Lérigneux, Lézigneux, Lupé, Luré, Luriecq, Mably, Maclas, Magneux-Haute-Rive, Maizilly, Malleval, Marcilly-le-Châtel, Marcoux, Margerie-Chantagret, Marols, Mars, Montagny, Montarcher, Montbrison, Montrond-les-Bains, Montverdun, Mornand-en-Forez, Nandax, Néronde, Neulise, Noailly, Nollieux, Notre-Dame-de-Boisset, Ouches, La Pacaudière, Palogneux, Parigny, Pélussin, Périgneux, Pinay, Pommiers, Pouilly-les-Nonains, Pouilly-sous-Charlieu, Pradines, Pralong, Précieux, Renaison, Riorges, Rivas, Roanne, Roche, Roisey, Sail-sous-Couzan, Saint-Alban-les-Eaux, Saint-André-d’Apchon, Saint-André-le-Puy, Saint-Appolinard, Saint-Bonnet-des-Quarts, Saint-Bonnet-le-Courreau, Saint-Bonnet-les-Oules, Saint-Cyprien, Saint-Cyr-de-Favières, Saint-Cyr-de-Valorges, Saint-Denis-de-Cabanne, Saint-Étienne-le-Molard, Saint-Forgeux-Lespinasse, Saint-Galmier, Saint-Georges-de-Baroille, Saint-Georges-en-Couzan, Saint-Georges-Haute-Ville, Saint-Germain-Laval, Saint-Germain-Lespinasse, Saint-Haon-le-Châtel, Saint-Haon-le-Vieux, Saint-Hilaire-sous-Charlieu, Saint-Jean-Saint-Maurice-sur-Loire, Saint-Jean-Soleymieux, Saint-Jodard, Saint-Joseph, Saint-Julien-d’Oddes, Saint-Just-en-Bas, Saint-Just-Saint-Rambert, Saint-Laurent-Rochefort, Saint-Léger-sur-Roanne, Saint-Marcel-de-Félines, Saint-Marcellin-en-Forez, Saint-Martin-la-Plaine, Saint-Martin-la-Sauveté, Saint-Michel-sur-Rhône, Saint-Nizier-sous-Charlieu, Saint-Paul-d’Uzore, Saint-Pierre-de-Boeuf, Saint-Pierre-la-Noaille, Saint-Polgues, Saint-Priest-la-Roche, Saint-Romain-la-Motte, Saint-Romain-le-Puy, Saint-Sixte, Saint-Thomas-la-Garde, Saint-Vincent-de-Boisset, Sainte-Agathe-en-Donzy, Sainte-Agathe-la-Bouteresse, Sainte-Colombe-sur-Gand, Sainte-Foy-Saint-Sulpice, Sauvain, Savigneux, Soleymieux, Souternon, Sury-le-Comtal, Tartaras, Trelins, Unias, Veauche, Veauchette, Vendranges, Véranne, Vérin, Verrières-en-Forez, Vézelin-sur-Loire, Villemontais, Villerest, Villers, Violay og Vougy.

Departementet Rhône: 92 kommuner

Kommuner, der er omfattet i deres helhed:

Alix, Ampuis, Anse, L’Arbresle, Les Ardillats, Arnas, Bagnols, Beaujeu, Belleville-en-Beaujolais, Belmont-d’Azergues, Blacé, Le Breuil, Bully, Cercié, Chabanière, Chambost-Allières, Chamelet, Charentay, Charnay, Châtillon, Chazay-d’Azergues, Chénas, Chessy, Chiroubles, Cogny, Condrieu, Corcelles-en-Beaujolais, Denicé, Échalas, Émeringes, Fleurie, Frontenas, Gleizé, Les Haies, Juliénas, Jullié, Lacenas, Lachassagne, Lancié, Lantignié, Légny, Létra, Limas, Loire-sur-Rhône, Longes, Lozanne, Lucenay, Marchampt, Marcy, Moiré, Montmelas-Saint-Sorlin, Morancé, Odenas, Le Perréon, Pommiers, Porte des Pierres Dorées, Quincié-en-Beaujolais, Régnié-Durette, Rivolet, Rontalon, Saint-Clément-sur-Valsonne, Saint-Cyr-le-Chatoux, Saint-Cyr-sur-le-Rhône, Saint-Didier-sur-Beaujeu, Saint-Etienne-des-Oullières, Saint-Etienne-la-Varenne, Saint-Georges-de-Reneins, Saint-Germain-Nuelles, Saint-Jean-des-Vignes, Saint-Julien, Saint-Just-d’Avray, Saint-Lager, Saint-Romain-de-Popey, Saint-Romain-en-Gal, Saint-Vérand, Sainte-Colombe, Sainte-Paule, Salles-Arbuissonnas-en-Beaujolais, Sarcey, Soucieu-en-Jarrest, Ternand, Theizé, Trèves, Tupin-et-Semons, Val d’Oingt, Vaux-en-Beaujolais, Vauxrenard, Vernay, Ville-sur-Jarnioux og Villié-Morgon.

Kommuner, der er delvist omfattet:

Vindry-sur-Turdine med hensyn til den del, der svarer til området i de gamle kommuner Dareizé, Les Olmes og Saint-Loup.

Beauvallon med hensyn til den del, der svarer til området i den gamle kommune Saint-Jean-de-Touslas.

Departementet Saône-et-Loire: 11 kommuner

Chaintré, Chânes, La Chapelle-de-Guinchay, Chasselas, Crêches-sur-Saône, Leynes, Pruzilly, Romanèche-Thorins, Saint-Amour-Bellevue, Saint-Symphorien-d’Ancelles og Saint-Vérand.

Departementet Savoie: 165 kommuner

Aiguebelette-le-Lac, Aiton, Aix-les-Bains, Albertville, Allondaz, Apremont, Arbin, Argentine, Arvillard, Avressieux, Ayn, La Balme, Barberaz, Barby, Bassens, La Bâthie, Belmont-Tramonet, Betton-Bettonet, Billième, La Biolle, Bonvillard, Bonvillaret, Bourdeau, Le Bourget-du-Lac, Bourget-en-Huile, Bourgneuf, La Bridoire, Brison-Saint-Innocent, Césarches, Cevins, Challes-les-Eaux, Chambéry, Chamousset, Chamoux-sur-Gelon, Champ-Laurent, Champagneux, Chanaz, La Chapelle-Blanche, La Chapelle-du-Mont-du-Chat, La Chapelle-Saint-Martin, Châteauneuf, La Chavanne, Chignin, Chindrieux, Cléry, Cognin, Coise-Saint-Jean-Pied-Gauthier, Conjux, La Croix-de-la-Rochette, Cruet, Curienne, Les Déserts, Détrier, Domessin, Drumettaz-Clarafond, Dullin, Entrelacs, Épierre, Esserts-Blay, Fréterive, Frontenex, Gerbaix, Gilly-sur-Isère, Grésy-sur-Aix, Grésy-sur-Isère, Grignon, Hauteville, Jacob-Bellecombette, Jongieux, Laissaud, Lépin-le-Lac, Loisieux, Lucey, Marcieux, Mercury, Méry, Meyrieux-Trouet, Les Mollettes, Montagnole, Montailleur, Montcel, Montendry, Montgilbert, Monthion, Montmélian, Montsapey, La Motte-Servolex, Motz, Mouxy, Myans, Nances, Notre-Dame-des-Millières, Novalaise, Ontex, Pallud, Planaise, Plancherine, Le Pont-de-Beauvoisin, Le Pontet, Porte-de-Savoie, Presle, Pugny-Chatenod, Puygros, La Ravoire, Rochefort, Rognaix, Rotherens, Ruffieux, Saint-Alban-d’Hurtières, Saint-Alban-de-Montbel, Saint-Alban-Leysse, Saint-Baldoph, Saint-Béron, Saint-Cassin, Saint-Genix-les-Villages, Saint-Georges-d’Hurtières, Saint-Jean-d’Arvey, Saint-Jean-de-Chevelu, Saint-Jean-de-la-Porte, Saint-Jeoire-Prieuré, Saint-Léger, Saint-Offenge, Saint-Ours, Saint-Paul, Saint-Paul-sur-Isère, Saint-Pierre-d’Albigny, Saint-Pierre-d’Alvey, Saint-Pierre-de-Belleville, Saint-Pierre-de-Curtille, Saint-Pierre-de-Soucy, Saint-Sulpice, Saint-Vital, Sainte-Hélène-du-Lac, Sainte-Hélène-sur-Isère, Sainte-Marie-d’Alvey, Serrières-en-Chautagne, Sonnaz, La Table, Thénésol, Thoiry, La Thuile, Tournon, Tours-en-Savoie, Traize, Tresserve, Trévignin, La Trinité, Val-d’Arc, Valgelon-La Rochette, Venthon, Verel-de-Montbel, Verel-Pragondran, Le Verneil, Verrens-Arvey, Verthemex, Villard-d’Héry, Villard-Léger, Villard-Sallet, Villaroux, Vimines, Vions, Viviers-du-Lac, Voglans og Yenne.

Departementet Haute-Savoie: 121 kommuner

Allinges, Allonzier-la-Caille, Ambilly, Andilly, Annemasse, Anthy-sur-Léman, Archamps, Armoy, Arthaz-Pont-Notre-Dame, Ayse, Ballaison, Bassy, Beaumont, Bellevaux, Bernex, Bonne, Bonneville, Bons-en-Chablais, Bossey, Brenthonne, Brizon, Cercier, Cernex, Cervens, Challonges, Champanges, Chaumont, Chavannaz, Chêne-en-Semine, Chênex, Chens-sur-Léman, Chessenaz, Chevrier, Chilly, Clarafond-Arcine, Clermont, Collonges-sous-Salève, Contamine-Sarzin, Contamine-sur-Arve, Copponex, Cranves-Sales, Cruseilles, Desingy, Dingy-en-Vuache, Douvaine, Draillant, Droisy, Éloise, Étrembières, Évian-les-Bains, Excenevex, Faucigny, Feigères, Fessy, Féternes, Franclens, Frangy, Gaillard, Glières-Val-de-Borne, Jonzier-Épagny, Juvigny, Larringes, Loisin, Lucinges, Lugrin, Lullin, Lully, Lyaud, Machilly, Marcellaz, Margencel, Marignier, Marin, Marlioz, Massongy, Maxilly-sur-Léman, Meillerie, Menthonnex-en-Bornes, Menthonnex-sous-Clermont, Messery, Minzier, Mont-Saxonnex, Musièges, Nernier, Neuvecelle, Neydens, Novel, Orcier, Peillonnex, Perrignier, Présilly, Publier, Reyvroz, Saint-Blaise, Saint-Cergues, Saint-Germain-sur-Rhône, Saint-Gingolph, Saint-Julien-en-Genevois, Saint-Paul-en-Chablais, Le Sappey, Savigny, Sciez, Seyssel, Thollon-les-Mémises, Thonon-les-Bains, Thyez, Usinens, Vailly, Valleiry, Vanzy, Veigy-Foncenex, Vers, Vétraz-Monthoux, Ville-la-Grand, Villy-le-Bouveret, Vinzier, Viry, Vougy, Vovray-en-Bornes, Vulbens og Yvoire.

7.   Primær(e) druesort(er)

Alicante Henri Bouschet N

Aligoté B

Alphonse Lavallée N

Aléatico N

Aramon N

Aramon blanc B

Aramon gris G

Aranel B

Arinarnoa N

Aubun N — Murescola

Barbaroux Rs

Biancu Gentile B

Bourboulenc B — Doucillon blanc

Brun argenté N — Vaccarèse

Cabernet franc N

Cabernet sauvignon N

Caladoc N

Calitor N

Carignan N

Carignan blanc B

Chambourcin N

Chardonnay B

Chasan B

Chasselas B

Chasselas rose Rs

Chatus N

Chenanson N

Chenin B

Cinsaut N — Cinsault

Clairette B

Clairette rose Rs

Clarin B

Colombard B

Cot N — Malbec

Couderc noir N

Counoise N

Egiodola N

Gamaret

Gamay Fréaux N

Gamay N

Gamay de Bouze N

Gamay de chaudenay N

Ganson N

Gewurztraminer Rs

Gramon N

Grenache N

Grenache blanc B

Grenache gris G

Gros manseng B

Jurançon noir N — Dame noire

Listan B — Palomino

Lledoner pelut N

Macabeu B — Macabeo

Marsanne B

Marselan N

Mauzac rose Rs

Melon B

Merlot N

Merlot blanc B

Meunier N

Mollard N

Mondeuse N

Mondeuse blanche B

Monerac N

Montils B

Morrastel N — Minustellu, Graciano

Mourvaison N

Mourvèdre N — Monastrell

Mouyssaguès

Muresconu N — Morescono

Muscadelle B

Muscardin N

Muscat Ottonel B — Muscat, Moscato

Muscat cendré B — Muscat, Moscato

Muscat d’Alexandrie B — Muscat, Moscato

Muscat de Hambourg N — Muscat, Moscato

Muscat à petits grains blancs B — Muscat, Moscato

Muscat à petits grains roses Rs — Muscat, Moscato

Muscat à petits grains rouges Rg — Muscat, Moscato

Müller-Thurgau B

Nielluccio N — Nielluciu

Noir Fleurien N

Négret de Banhars N

Négrette N

Oberlin noir N

Ondenc B

Orbois B

Pagadebiti B

Pascal B

Perdea B

Persan N

Petit Courbu B

Petit manseng B

Petit Meslier B

Petit Verdot N

Picardan B — Araignan

Pineau d’Aunis N

Pinot blanc B

Pinot gris G

Pinot noir N

Piquepoul blanc B

Piquepoul gris G

Piquepoul noir N

Plant de Brunel N

Plant droit N — Espanenc

Plantet N

Portan N

Portugais bleu N

Poulsard N — Ploussard

Prunelard N

Précoce Bousquet B

Précoce de Malingre B

Raffiat de Moncade B

Ravat blanc B

Rayon d’or B

Riesling B

Riminèse B

Rivairenc N — Aspiran noir

Rivairenc blanc B — Aspiran blanc

Rivairenc gris G — Aspiran gris

Romorantin B — Danery

Rosé du Var Rs

Roublot B

Roussanne B

Roussette d’Ayze B

Rubilande Rs

Sacy B

Saint Côme B

Saint-Macaire N

Saint-Pierre doré B

Sauvignon B — Sauvignon blanc

Sauvignon gris G — Fié gris

Savagnin blanc B

Savagnin rose Rs

Sciaccarello N

Segalin N

Seinoir N

Select B

Semebat N

Sémillon B

Servanin N

Seyval B

Sylvaner B

Syrah N — Shiraz

Tannat N

Tempranillo N

Terret blanc B

Terret gris G

Terret noir N

Tibouren N

Tourbat B

Tressot N

Trousseau N

Téoulier N

Ugni blanc B

Valdiguié N

Valérien B

Varousset N

Velteliner rouge précoce Rs

Verdesse B

Vermentino B — Rolle

Villard blanc B

Villard noir N

Viognier B

8.   Tilknytning til det geografiske område

8.1.   Det geografiske områdes egenart

Den beskyttede geografiske betegnelse »Comtés Rhodaniens« dækker 9 departementer i den tidligere region Rhône-Alpes, som er et anerkendt vindyrkningsområde: Ain, Ardèche, Drôme, Isère, Loire, Rhône, Savoie, Haute-Savoie og Saône-et-Loire. I Ardèche er vinmarker med produktion af BGB Comtés Rhodaniens primært beliggende i den sydlige halvdel af departementet og i Rhônekorridoren. Her er der næsten allerede middelhavsklima med milde vintertemperaturer. Området er præget af vind, idet nordenvinden, »mistralen«, blæser fra nordøst, og søndenvinden kommer fra Middelhavet, mens vestenvinden bringer fugtighed med sig. Jordene er fede og frugtbare med sten af kalkstensmergel og lerlag, der holder på fugten. Departementet Drôme, der også følger Rhônedalen, kan opdeles i to områdetyper: de præalpine bjergmassiver og Rhônesænkningen. Vinavlen foregår i praksis i hele området, men især langs bjerge og på skråninger. Jordbunden er overvejende af ler- og kalkholdig sedimentær oprindelse. I nord har Drôme fastlandsklima, som dog i stigende grad påvirkes af Middelhavet, jo længere mod syd man kommer, og også bærer præg af bjergklimaet.

Længere mod nord grænser departementet Rhône op til departementerne Ain, Isère, Loire og Saône-et-Loire. Landskabet omfatter højlandsområdet Monts du Beaujolais (i nord) og Monts du Lyonnais (i syd), der afgrænses mod øst af Saônesletten og (på højde med Lyon) af Rhônedalen. Nordpå er der granitklippe, der nedbrydes til mere eller mindre sur sandblandet lerjord. Det er på disse jorde, som kan bremse druesorten gamay N’s livskraft, at vinmarkerne hovedsagelig er anlagt. Syd for Nizerandfloden ligger der kalkholdige og til tider skiferholdige skråninger. Her har vinene en finere profil. Klimaet i Rhône er som i resten af regionen semikontinentalt med skiftevis påvirkning fra Middelhavet, Atlanterhavet og fastlandet. Vintrene er temmelig strenge (til tider hård frost og snefald) og somrene varme og solrige. Det blæser ofte. Mistralen giver sig jævnligt til kende fra nord gennem Rhônedalen, og søndenvinden blæser hyppigt og sommetider hårdt som varsel om voldsomt vejr fra sydvest.

Ud over denne kerne (Ardèche-Drôme-Rhône) i »Comtés Rhodaniens«-området er der flere særegne træk samlet i departementet Isère:

Grésivaudandalen, som indgår i Sillon Alpin-dalen nordøst for Grenoble i retning af Chambéry, strækker sig fra Meylan til kommunen Chapareillan ved grænsen til departementet Savoie. Vinmarkerne er anlagt på sydøstvendte skråninger (nedstyrtede kalkholdige klipper) ved foden af Chartreusemassivet.

Syd for Grenoble mellem bjergmassiverne Vercors i vest og Dévoluy og Ecrins i øst ligger Trièves, som udgør den sydligste ende af Sillon Alpin-dalen. Det er et højlandsområde (500-1 200 m over havet) bestående af bratte skråninger med terrasser anlagt i cirkusdalene langs Dracflodens slyngninger og på de meget stejle sydvestvendte skråninger i Ébrondalen.

Nordøst for Bourgoin-Jallieu, mellem kommunerne Crémieu og La Tour-du-Pin, ligger en serie øst-vest-vendte dale parallelt med hinanden og giver et gunstigt mikroklima på de pragtfulde sydvendte skråninger. Dette er området Bas-Dauphiné med molassebakkerne og kalkplateauet fra juratiden (Isle de Crémieu-plateauet).

Isère ligger forholdsvis godt beskyttet af Alperne mod den kolde vind fra øst og af Massif Central mod påvirkningen fra Atlanterhavet og har derfor et klima, der på én gang er tempereret og varieret, men uden ekstreme udsving. Efter en kold og tåget vinter gør den varme og tørre sommer det muligt for vinstokkene at indhente den forsinkelse i væksten, der ofte ses i slutningen af foråret. BGB »Comtés Rhodaniens« dækker også departementerne Savoie og Haute-Savoie samt kantonen Seyssel i departementet Ain. Området præges af både kystklima og fastlandsklima og af sydlige påvirkninger.

Det geografiske område strækker sig fra Rhônefloden til Alperne. Det er kendetegnet ved et modereret fastlandsklima, der både påvirkes fra Atlanterhavet (med fugtig vestenvind, der mindsker temperatursvingninger) og Middelhavet (varmt og solrigt). Vinmarkerne, der især er anlagt langs foden af bjergene og på skråninger, nyder godt af disse moderate klimaforhold. Jordbunden er overvejende af ler- og kalkholdig sedimentær oprindelse med nogle ler- og granitholdige afsnit, der er gunstige for forskellige druesorter.

8.2.   Produktets egenart

Det første skriftlige spor af vinmarker i dette område finder vi så langt tilbage som for 2 000 år siden, nemlig i Plinius den Ældres Naturalis Historia. Fra det 2. til det 5. århundrede var der ifølge historikernes værker en livlig handel med vin ad Rhônefloden via Vienna (Vienne) og Lugdunum (Lyon) til kundekredsen længere mod nord. I Middelalderen overtages romernes rolle af romerkirken. Der dyrkes nu vin på bispedømmernes jorder og sommetider inde i bispestæder som Vienne, Lyon, Valence og Grenoble. På klostrene er man også blevet vinavlere.

Indtil slutningen af det 19. århundrede følger væksten i vindyrkningen væksten i befolkningen, samhandelen og urbaniseringen og når i 1870 et vindyrkningsareal på 200 000 hektar. Økonomien i vinproduktionen varierer alt efter området og foregriber situationen i dag, hvor store adelige vinslotte og kapitalstærke byboer fra Lyon befolker Beaujolais, landlig vindyrkning på små og mellemstore ejendomme er fremherskende i området fra Burey og Savoie til Drôme og det sydlige Ardèche, og entreprenante forhandlere falbyder sublime vine i Rhônedalen.

Vinavlernes knowhow udvikler sig, kvaliteten stiger, og vindyrkningen former lidt efter lidt disse landskaber, som vi kender dem i dag.

Vinene med den beskyttede geografiske betegnelse »Comtés Rhodaniens« kan være sortsvine eller sammenstukne vine af druesorter, der er fast forankret i regionens historie, f.eks. viognier B, marsanne B, roussanne B, syrah N, gamay N og pinot N, men også sorter udefra som chardonnay B og merlot N.

Produktionens egenart skyldes derfor dette krav om primært at fremstille og udbyde sortsvine men også sammenstikninger, som kan imødekomme forbrugernes smag:

Hvidvinene er kendetegnet ved en harmonisk kombination af friskhed og frugt- eller blomsteragtige eller endda mineralske noter alt efter druesort.

Smagen af druen og af friske røde frugter bevares, så rødvinene kommer til udtryk, allerede når de er unge.

Rosévinene, der er lette og livlige, fremstilles ved hjælp af teknologisk beherskelse af temperaturerne, hvilket gør det muligt at bevare de primære og frugtagtige aromaer.

8.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets egenskaber

Årsagssammenhængen ligger i det regionale klimas og jordbundstypernes virkning for druerne og dermed fremstillingen af friske, bløde og frugtagtige vine.

Grundlaget for »vin de pays des Comtés Rhodaniens« er først og fremmest historien, som har forenet mennesker og deres viden siden Antikken. Og navnlig de bånd, der knyttedes mellem vindyrkning og landbrug, i begyndelsen mellem Drôme og Ardèche og i nyere tid med Rhône og de øvrige af områdets departementer.

Her langs Rhônedalen har traditionerne for vindyrkning og frugtplantager skabt en ægte tværregional økonomi. Man genfinder tydeligt denne dyrkning af Rhôneområdets »Moyen Pays« i den beskyttede geografiske betegnelse »Comtés Rhodaniens«. Det er i øvrigt ikke helt tilfældigt, at de første eksportaftaler blev indgået med Schweiz, der selv ligger i Rhônedalens nærområde.

Regionen Rhône-Alpes er et anerkendt vindyrkningsområde med produktion af både AOC-vine og BGB-vine, der traditionelt benævnes »vins de pays«.

I denne region var produktionen af »vins de pays« oprindelig lokal: BGB »Drôme«, BGB »Collines Rhodaniennes«, BGB »Coteaux du Grésivaudan«, BGB »Isère«, BGB »Vins des Allobroges« og BGB »Ardèche«. Disse produktioner bidrog til styrkelsen af omdømmet for den regionale vin de pays »Comtés Rhodaniens«, som blev anerkendt i 1989 og opnåede den beskyttede geografiske betegnelse »Comtés Rhodaniens«.

BGB »Comtés Rhodaniens« omfatter et stort geografisk område, som strækker sig over ni departementer, om end kernen i produktionsområdet er Ardèche, Drôme og Rhône.

Kendskabet til det naturlige miljø har gennem mange år gjort producenterne til optimale forvaltere af vinmarkerne og vinstokkenes produktionspotentiale.

De geologiske forandringer af det geografiske område for BGB »Comtés Rhodaniens« har gennem tiden skabt jordbund, der hovedsagelig er ler- og kalkholdig, veldrænet og gunstig for vindyrkningen, der foregår på arealer langs foden af bjergene eller på skråningerne, og for fremstillingen af vine, der udtrykker sig med primære aromaer fra områdets forskellige druesorter.

Dette område er også kendetegnet ved sit modererede fastlandsklima med påvirkninger sydfra. Skiftet mellem varme sommerdage og kølige nætter gør det muligt at opnå fuld modning af både de druesorter, der er hjemmehørende i regionen, og dem, der kommer udefra, således at de bevarer deres blødhed, friskhed og frugtagtighed.

Disse vine, der udtrykker deres hjemsted midt i Rhôneområdet, deltager regelmæssigt i landbrugskonkurrencer (Concours Général Agricole), hvor de opnår udmærkelser, de nævnes i vinguiden Guide Hachette, og de indgår i lokale festivaler og arrangementer for turister i f.eks. vinavlernes landsbyer, regionens større byer (Lyon og Valence) eller i stor skala i det sydøstlige Frankrig (Festival Hors les vignes i Marseille for vine, kokke og kunstnere).

9.   Andre vigtige betingelser

Retlig ramme:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

Den beskyttede geografiske betegnelse »Comtés Rhodaniens« kan suppleres med navnet på en eller flere druesorter.

Den Europæiske Unions BGB-logo er trykt på etiketten, når benævnelsen »Indication géographique protégée« (beskyttet geografisk betegnelse) er erstattet af den traditionelle benævnelse »Vin de pays«.

Link til produktspecifikationen

http://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-8b3ff145-7894-405a-a562-1b4863a7bf16


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.


27.7.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 286/54


Offentliggørelse af enhedsdokument med ændringer efter godkendelse af en ændring af mindre omfang i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012

(2022/C 286/13)

Europa-Kommissionen har godkendt denne ændring af mindre omfang i henhold til artikel 6, stk. 2, tredje afsnit, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014 (1).

Ansøgningen om godkendelse af denne ændring af mindre omfang findes i Kommissionens eAmbrosia-database.

ENHEDSDOKUMENT

»IDIAZABAL«

EU-nr.: PDO-ES-0082-AM02-16.2.2021

BOB (X) BGB

1.   Betegnelse

»Idiazabal«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Spanien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 1.3. Ost

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Idiazabal« er en presset ukogt ost, der er lavet udelukkende på rå fåremælk fra får af racerne Latxa og Carranzana. Den har en modningsperiode på mindst 60 dage. Osten har følgende kendetegn: en vægt på mellem 1 kg og højst 3,5 kg, en højde på mellem mindst 8 cm og højst 12 cm, en diameter på mindst 10 cm og højst 30 cm. Der anvendes en tolerancetærskel på ±10 % for disse kendetegn. Osten kan også være røget.

Anvendelse af tilsætningsstoffer, bortset fra mælkesyrekulturer, lysozym, osteløbe og salt, i mælken er ikke tilladt.

Osten er cylinderformet og har en hård, glat, bleggul eller, hvis den er røget, mørkebrun skorpe. Osten har en ensartet overflade (farve og huller). Farverne kan spænde fra elfenbensfarvet til strågul, mens hullerne er små og har forskellig facon. Den har en lidt elastisk og fast konsistens og er lettere grynet. Hvad angår ostens aroma og smag, er den kendetegnet ved en gennemtrængende aroma af fåremælk og osteløbe og en afbalanceret smag og kraftig aroma med en svag antydning af skarphed, syre og, hvis den er røget, af røg. Den markante aroma varer ved længe efter, at osten er sunket.

Fedtindholdet må ikke være lavere end 45 % af tørstoffet, det samlede proteinindhold skal mindst være 25 % af tørstoffet, og sidstnævnte skal udgøre mindst 55 %. Produktets pH-værdi ligger mellem 4,9 og 5,5.

3.3.   Foder (kun for animalske produkter) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Foder: Latxa- og Carranza-får græsser normalt næsten hele året. Fåreflokken flyttes regelmæssigt mellem de lavtliggende områder i dalene og de højestliggende i bjergene alt efter årstiden. Da de praktisk taget hele tiden er ude i den frie natur, består fårenes ernæring grundlæggende af den spontane vegetation i skovene eller i maki om vinteren og på bjerggræsgangene om sommeren. Dog bliver de fodret med kraftfoder, når græsning er vanskelig eller visse fysiologiske tilstande begrunder det (laktation).

Råvarer: Rå mælk fra får af racerne Latxa og Carranzana produceret i det afgrænsede geografiske område.

Anvendelse af tilsætningsstoffer, bortset fra mælkesyrekulturer, lysozym, osteløbe og salt, i mælken er ikke tilladt.

3.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Mælkeproduktionen såvel som forarbejdningen og modningen af ostene skal foregå i det afgrænsede geografiske område, dvs. at alle trin i produktionen skal finde sted inden for det geografiske områdes grænser.

3.5.   Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

»Idiazabal«-osten kan udbydes til salg som en hel ost eller i stykker (portioner).

Emballeringen af »Idiazabal«-osten, hel såvel som i stykker, foretages altid efter en modningsperiode på mindst 60 dage.

Osten må udelukkende udskæres i portioner og, hvis det er relevant, emballeres i det afgrænsede geografiske områder. Det er der to grunde til.

For det første blottes mindst to sider af osten, så de ikke længere er beskyttet af skorpen, når denne skæres ud. For at sikre, at »Idiazabal«-osten bevarer sine organoleptiske egenskaber, når den er skåret ud i portioner, skal stykkerne derfor emballeres hurtigt efter udskæring.

For det andet kan udskæringen i stykker medføre, at mærkerne, som garanterer produktets ægthed eller oprindelse, forsvinder eller ikke længere er synlige. Den skal derfor udskæres i portioner og emballeres ved kilden for at sikre, at produktet bevarer sin autenticitet i udskåret form.

Som en undtagelse til det ovenstående kan »Idiazabal«-osten udskæres i portioner i butikkerne, forudsat at dette gøres foran kunden på salgstidspunktet.

3.6.   Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

»Idiazabal«-ostene skal være forsynet med de følgende identifikationsmærker:

Et kaseinmærke med fortløbende nummerering, som stilles til rådighed af forvaltningsorganet, og som skal anbringes på det stadium, hvor osten formes og presses.

De kommercielle etiketter, som osten markedsføres med på markedet, skal indeholde den beskyttede oprindelsesbetegnelses navn og logo.

Ved ost, der udelukkende fremstilles af mælk fra den samme bedrift, kan betegnelsen »baserrikoa — de caserío« [fra gården] føjes til logoet for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Idiazabal«.

Mærkningen af de hele og udskårne oste skal foretages på de ostemejerier, der er registreret i registrene for BOB i henhold til spansk lovgivning.

Ostene skal være forsynet med en kontroletiket med fortløbende nummerering og en kode for størrelsen og udformningen af den pågældende ost. Denne kontroletiket skal være forsynet med betegnelsen »Idiazabal« og den beskyttede oprindelsesbetegnelses logo. Kontroletiketterne udstedes og kontrolleres af forvaltningsorganet og stilles til rådighed for alle de producenter, som anmoder om dem og overholder bestemmelserne i varespecifikationen.

4.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Det geografiske område omfatter de naturlige områder for udbredelse af fåreracerne Latxa og Carranzana i Álava, Vizcaya, Guipúzcoa y Navarra undtagen de kommuner, som udgør Valle del Roncal. Området ligger i den nordlige del af Den Iberiske Halvø mellem koordinaterne 43o 27’ og 41o 54’ nordlig bredde og 1o 05’ og 3o 37’ vestlig længde med henvisning til Greenwichmeridianen.

5.   Tilknytning til det geografiske område

Det geografiske områdes egenart:

Der findes spor, som påviser hyrdeaktivitet med racerne Latxa og Carranzana i området siden 2200 f.Kr. Racernes tilpasning til området over et så langt tidsrum betyder, at det geografiske områdes egenart er en nødvendig forudsætning for deres rette udvikling og brug. Fremstillingsområdet er et bjergrigt og uvejsomt område, som vanskeliggør transportforbindelser. Det har bidraget til hyrdemetodernes beståen i mange dale og bjergkæder. Jorden er rig på baser og næringsstoffer, og bjergartens karakter samt tilstedeværelsen af karbonater i jorden mindsker udvaskningen af disse. Den er derfor fremragende til græsmarker. Områdets topografiske særpræg skaber et varieret klima, som går fra atlantisk til mediterrant klima. Overgangszonerne er forårsaget af bjergryggens afspærrende virkning. Det hydrografiske net er vidtstrakt og rigt på grund af terrænets mangfoldighed og den kraftige nedbør. Det breder sig over to bjergsider: Den Cantabriske side opsamlet vand fra Vizcaya, Guipúzcoa og det nordlige Álava and Navarra; mens den mediterrane side omfatter Álava og Navarra Media og La Ribera. Hvad angår flora, befinder vi os blandt utallige naturlige enge og græsmarker. De gunstige klima- og jordbundsforhold har muliggjort udviklingen af plantearter, der trives i områder præget af høj fugtighed og i vådområder, og som er typiske for Baskerlandets og det nordlige Navarras kystklima.

Produktets egenart:

»Idiazabal«-ostens særlige sensoriske egenskaber er meget særprægede og skiller sig i høj grad ud fra andre oste. Disse kommer til udtryk i de mange smags- og lugtnuancer, som produktet udviser samt konsistensens svage til middel elasticitet og kornethed og middel til høje fasthed. Ostene har en kraftig og vedvarende smag, og deres sansegrundlag, som består af den perfekte mælkeduftbalance mellem osteløbe og ristethed, suppleres med en uendelighed af sensoriske nuancer, som giver dem et ægte særpræg.

Sammenhængen mellem det geografiske område og produktets særlige egenskaber:

Mælkens særlige egenskaber i henseende til fremstillingen af »Idiazabal«-ostene skyldes grundlæggende anvendelsen af de godkendte racer hertil (Latxa og Carranzana). Disse fårs tilpasning til det afgrænsede geografiske område og det historiske forhold mellem omgivelser, får og hyrder skaber en ubrydelig sammenhæng, som i høj grad forklarer »Idiazabal«-ostens særlige egenskaber. De er meget hårdføre, veltilpasset bjergene og præget af den baskiske hyrdekultur samt deres udbredelsesområdes topografi og miljømæssige egenskaber.

Når alle disse egenskaber, som afhænger af de naturlige omgivelser og varierer efter tidspunktet på året, græsningsform, klima osv., kommer direkte til udtryk i »Idiazabal«-osten, skyldes det, at den fremstilles af rå mælk, der ikke er blevet udsat for varmebehandling. Hvis mælken blev opvarmet, ville det fjerne eller svække de sensoriske nuancer, men som giver produktet dets særegenhed og knytter det til områdets historiske tradition.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

https://www.mapa.gob.es/es/alimentacion/temas/calidad-diferenciada/dop-igp/htm/DOP-Idiazabal-modificacion-menor.aspx


(1)  EUT L 179 af 19.6.2014, s. 17.


27.7.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 286/57


Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2022/C 286/14)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

ENHEDSDOKUMENT

»Lumblija«

EU-nr.: PGI-HR-02809 – 28.10.2020

BOB ( ) BGB (X)

1.   Betegnelse

»Lumblija«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Kroatien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 2.3. Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

Lumblija er et rundt, sødt brød, der bages med surdej. På ydersiden har det en mørkebrun farve, er belagt med varenik [en sirup fremstillet af druemost] eller brændevin og drysset med sukker. Det har en aromatisk duft fra de tilsatte krydderier — kanel, nelliker, muskatnød, koriander og anis. Det har en karakteristisk og fuld frugt- og nøddeagtig smag fra de råvarer, der anvendes i fremstillingen — mandler, valnødder, rosiner, varenik og citrusfrugter — samt en aroma af de tilsatte krydderier. Det er et harmonisk brød.

Indvendigt er teksturen kompakt, men blød, med små stykker rosiner, mandler og valnødder, der er synlige i tværsnittet. Den ydre tekstur har en fast konsistens.

Et lumblijabrød vejer 350-600 g.

3.3.   Foder (kun for animalske produkter) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Følgende ingredienser indgår i dejen til fremstilling af lumblija: fint hvedemel, sukker, olivenolie, svinefedt eller smør, varenik, mandler, valnødder, rosiner, formalede kryddernelliker, kanel, muskatnød, koriander, anis, citron- og appelsinskal, vaniljesukker, brændevin (med rosen- eller urtesmag (travarica)), bagegær (frisk eller tør), mælk, vand og salt. Ved fremstilling af dejen kan der tilsættes johannesbrødkernemel.

3.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Tilberedningen af dejen og bagningen af brødet skal finde sted i det geografiske område, der er defineret i punkt 4.

3.5.   Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

Lumblija sælges som hele brød, ikke udskåret.

Emballeringen skal finde sted i det geografiske område, der er defineret i punkt 4, for at bevare produktets særlige organoleptiske egenskaber og kvalitet, som kan lide skade under transporten. Med det formål at bevare brødets friskhed og forberede det til videre transport pakkes lumblijabrødet i papir- eller plastemballage (cellofan). Det kan anbringes i passende kasser for at beskytte det mod fysisk beskadigelse.

3.6.   Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

Hvad angår skriftstørrelse og -type, skal produktbetegnelsen »Lumblija« fremstå tydeligere end enhver anden påskrift, når produktet markedsføres.

4.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Produktionsområde for lumblija, fra tilberedning af dejen til bagning af brødet, dækker hele øen Korčula, som omfatter kommunerne Vela Luka, Blato, Smokvica, Čara, Račišće, Pupnat, Žrnovo, Korčula og Lumbarda.

5.   Tilknytning til det geografiske område

Tilknytningen mellem betegnelsen »Lumblija« og det afgrænsede geografiske område er baseret på produktets omdømme og fremstillingsmetoden, hvortil der anvendes en traditionel opskrift, som stadig bevares.

Landbruget blev en hjørnesten i økonomien og den vigtigste kilde til velstand i kommunen Korčula i middelalderen takket være sit, efter Dalmatianske standarder, usædvanligt store frugtbare landområde. Ud over druer og oliven til fremstilling af vin, varenik og olivenolie dyrker de lokale indbyggere også frugt (figner, mandler, valnødder og citrusfrugter) og korn til fremstilling af mel, som alle er oprindelige ingredienser i det søde lumblijabrød, der fremstilles på Korčula. En vigtig ingrediens i fremstillingen af lumblija, der hviler på en gammel tradition for vindyrkning, er varenik — en most af druesaft, som før det industrielle hvide sukker blev udviklet, var et vigtigt sødestof og blev anvendt til fremstilling af lumblija. Rosiner produceret af lokale bønder, som dyrkede kerneløse druesorter på deres vinmarker, blev også anvendt til fremstilling af lumblija, indtil den industrielle rosinproduktion (tørremaskiner) vandt frem.

Det traditionelle, søde lumblijabrød bliver bagt aftenen før allehelgensdag. Det sker udelukkende på øen Korčula, især omkring byerne Vela Luka, Blato og Smokvica, selv om det i nyere tider også bages andre steder på øen. Denne helligdag blev første gang fejret i det 4. århundrede, dvs. i romertiden. En af traditionerne forbundet med fejringen af allehelgensdag er bevaret på øen Korčula, nemlig sædvanen med at udveksle gaver kendt som kol(e)inde. Førhen forberedte husmødrene en særlig gave, som indeholdt det søde lumblijabrød og efterårsfrugter og -nødder såsom tørrede figner, mandler, citrusfrugter og druer, som børn ville give til deres gudmødre, faddere og medlemmer af deres udvidede familie. Blato, som ligger på Korčula, har siden det 14. århundrede haft en dedikeret menighed i sin Allehelgenskirke, og den århundredgamle tradition og sædvane med at forberede lumblija til allehelgensdag er således blevet bevaret frem til i dag. Den traditionelle fremstillingsmetode og opskrift på lumblija er i dag velbevaret.

Fra fordums tid er lumblija blevet bagt efter Korčulas husmødres traditionelle opskrift. Opskriften i sig selv var imidlertid ikke tilstrækkelig, idet det også var vigtigt at have færdigheder og erfaring med at forberede det søde brød og vide, hvordan man kunne anslå og opnå det ideelle forhold mellem de nødvendige ingredienser. På samme måde var det på et tidspunkt, hvor brød blev bagt i brændeovne, vigtigt at vide, hvordan man opnåede den rette bagetemperatur. Der var behov for færdigheder og erfaring til at blande dejen ved håndkraft og til at anslå dejens at hæve- og bagetid. Kunsten, når man fremstiller lumblija, er at bage det, indtil det er perfekt, dvs. saftigt og ikke tørt. Den traditionelle opskrift, som kvinder på Korčula anvendte til at forberede lumblija, er blevet videreført og bevaret til den dag i dag, og der findes to forskellige veletablerede metoder, som anvendes i to forskellige områder af øen.

Lumblija fremstilles på traditionel vis i henhold til en traditionel opskrift, der er mundligt overleveret på Korčula fra generation til generation.

Der findes to etablerede traditionelle metoder til tilberedning og bagning af lumblija. Den første består i at tilberede dejen med 1 kg mel sammen med ingredienserne, og den anden består i at anvende 3 kg mel. Når dejen æltes og formes efter den første traditionelle metode (hvor der anvendes 1 kg mel), tilsættes hele mængden af gær straks som ingrediens til dejen, som herefter hæver til det dobbelte, mens kun en del af gæren tilsættes med det samme efter den anden traditionelle metode (med 3 kg mel), hvor resten af gæren følger på et senere tidspunkt, når dejen én gang er hævet til det dobbelte med den første mængde gær. Desuden anvendes der i den første traditionelle metode ikke johannesbrødkernemel som ingrediens, mens dette er en del af ingredienserne efter den anden traditionelle metode. Endelig tilsættes aniskerner direkte til dejen som ingrediens efter den første traditionelle metode, mens der i den anden traditionelle metode anvendes aniskerner, der er opløst i lunkent vand.

Lumblija er et unikt brød, ikke blot i betragtning af det store antal ingredienser, der er nødvendige for at fremstille det, men også med hensyn til den omfattende fortilberedning af mange af de ingredienser, der skal tilsættes dejen, og tilberedningen af selve dejen. Dette er, hvad adskiller tilberedningen af lumblija fra de almindelige stadier i tilberedningen af lignende produkter. Den brede vifte af fyldige og righoldige ingredienser samt vigtigheden af dem alle i hele fremstillingsprocessen (f.eks. rosiner, der er udblødt i varenik, den nøjagtige mængde fedt, navnlig olivenolie, den nøjagtige mængde nødder, den nøjagtige mængde sukker og varenik i sig selv, som har en særlig struktur og massefylde), gør det vanskeligt for dejen at hæve hurtigt og let. På grund af de tilsatte ingrediensers vægt hæver dejen flere gange, og processen varer meget længere end for lignende produkter (det anbefales at lade dejen hæve fra aften til formiddag). Det tager derfor særlig lang tid at fremstille lumblija, men det er hvad, der giver det færdige brød dets særlige egenskaber: dets kompakte, men bløde tekstur er stærkt beriget i tværsnittet med nødder og rosiner, en karakteristisk smag af nødder og frugt og en rig og fyldig aroma, der opnås ved omhyggeligt at kombinere de tilsatte krydderier i de rette forhold. Lumblija er et produkt af den økonomiske rigdom og de mange forskellige kvalitetsråvarer på Korčula og er kendetegnet ved opskriften og de mange ingredienser, som brødet er fremstillet af. Det er disse ingredienser, der giver lumblija dets karakteristiske aromatiske smag og duft af nødder og frugt, og de færdigheder, der er forbundet med at forberede brødet, danner grundlag for dets særlige kompakte konsistens.

Flere øboere fra Korčula har offentliggjort forskellige varianter af den traditionelle opskrift på lumblija og dets produktionsmetode i kulinariske bøger (F. Mandić, Luškajića i pića, 2009, s. 244-245; Kaštropil-Culić, 1995, Blatska trpeza, s. 134). Den uløselige forbindelse mellem fremstillingen af lumblija og øens traditioner fremgår også af publikationen Zapisi Danijela Kneževića fra 2012 og en bog fra 2016 af Frank Mirošević med titlen Povjerenje ili zaborav, hvori forfatteren beskriver, hvor vanskeligt det er at lave lumblijabrød (F. Mirošević Dubaj, 2016, Povjerenje ili zaborav, s. 11).

Det første skriftlige bevis for betegnelsen »Lumblija« fremgår af publikationen Slovinac i 1881, hvori forfatteren S. Castrapelli i en artikel med titlen Nekoliko riječi u čakavštini beskrev lumblija som »et sødbrød fremstillet af mel, varenik, safran og kanel, som bages omkring allehelgensdag« (S. Castrapelli, 9 Slovinac nr. 20, 1881, Nekoliko riječi u čakavštini, s. 418-419).

Tidens løb har føjet en grund til at bevare traditionen med at bage lumblija. De mange emigranter, der var tvunget til at forlade øen, kunne bruge brødet som næring på deres lange rejser med skib, hvorved lumblija ikke blot var en daglig snack, men også en forbindelse til deres hjemland, idet brødet bevarede sin friske smag og duft længe efter, at det var taget ud af øens husmødres ovne. I begyndelsen af det 20. århundrede blev projektet »4 øer/4 steder/4 opskrifter« udformet i forbindelse med udvandringsbølgen. Projektet forbandt og præsenterede fire traditionelle retter fra fire steder, hvor der havde været en omfattende udvandring i den periode. Korčula deltog i projektet med lumblijabrødet, hvilket blev omtalt i HRT's (en kroatisk radio- og tv-kanal) magasinprogram Priče iz Hrvatske i oktober 2018.

Der afholdes flere arrangementer på Korčula, som tydeligt vidner om lumblijabrødets omdømme, og som fremmer traditionen med at tilberede det traditionelle søde brød, f.eks. ved de allerførste Kućna zabava [lokale fester], som blev afholdt af ridderordenen Kumpanija i Blato. Ordenen blev oprettet i 1927, og i vedtægterne henvises der til dens »opgave med at fremme og producere lumblija«. Ordenen organiserer regelmæssigt lokale fester, som er aftenarrangementer, hvor der fremvises madretter (lokalt kendt som spiza) og desserter fra Blato, og som gæsterne hjælper med at arrangere ved at medbringe typiske retter fra Blato. Disse arrangementer afholdes traditionelt den første fredag i februar, og i referaterne fra disse begivenheder nævnes lumblija regelmæssigt som en ret, der medbringes (ridderordenen Kumpanijas arkiver, 1956, 1972, 1974, 1985).Traditionen med at bage lumblija overlever ikke kun den dag i dag blandt øens beboere, tværtimod afholdes der endda lumblija-bagekonkurrencer på Korčula, især på den vestlige del af øen, og det samme gælder arrangementer om prøvesmagning og introduktion til områdets traditionelle gastronomi. Der afholdes også workshopper om, hvordan man laver lumblija, i børnehaver, på grundskoler og ungdomsuddannelser og på plejehjem samt i øens forskellige foreninger. I 25 år har der været afholdt et prøvesmagningsarrangement den sidste søndag i oktober, hvor lumblija, der er lavet af eleverne på ungdomsuddannelserne i Blato under vejledning af deres lærere og forældre, bliver velsignet og prøvesmagt på Plokata-pladsen i Blato.

Flere arrangementer, der afholdes uden for Korčula, vidner om lumblijabrødets omdømme. F.eks. blev lumblija præsenteret for en lang række kroatiske og udenlandske besøgende på arrangementet Good Food Festival, der blev afholdt af turistrådet i Dubrovnik i 2016.

Lumblija vandt, ligeledes i 2016, prisen for bedste fødevareprodukt på Noćnjak, et internationalt arrangement, hvor oliven- og olieproducenter deltog, og som blev afholdt i Bol på øen Brač.

Lumblija bliver også ofte præsenteret for kroatiske og udenlandske medierepræsentanter ved forskellige arrangementer og særlige præsentationer, gastronomiske messer og mediekonferencer.

Lumblija og dets specifikke produktionsmetode er ofte samtaleemne på forskellige websteder, hvor man beskæftiger sig med gastronomi, og her fremhæves den uløselige forbindelse til øen Korčula (Vilicom kroz Hrvatsku, »Lumblija: Imamo recept za mirisan kolač s otoka Korčule koji se sprema za blagdan Svih Svetih«, 29.10.2021; Dobra hrana, »Korčulanska lumblija recept star 200 godina: Kolač vezan uz ljubavnu priču Korčulanke i francuskog vojnika!«, 20.10.2018).

Denne ø-delikatesse tilbydes gæster ved forskellige offentlige arrangementer året rundt og gives som en typisk gastronomisk gave fra Korčula.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

https://poljoprivreda.gov.hr/UserDocsImages/dokumenti/hrana/proizvodi_u_postupku_zastite-zoi-zozp-zts/Lumblija_specifikacija_proizvoda10032022.pdf


(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.