13.7.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 270/1

Det Europæiske Regionsudvalgs resolution — De lokale og regionale myndigheders bidrag til konferencen om Europas fremtid

(2022/C 270/01)

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU),

der henviser til:

—	resolutionen om Det Europæiske Regionsudvalgs prioriteter for 2020-2025 (1),

—	Det Europæiske Regionsudvalgs resolutioner om konferencen om Europas fremtid af 12. februar 2020 (2) og 7. maj 2021 (3),

—	Det Europæiske Regionsudvalgs resolution om Kommissionens arbejdsprogram for 2022 af 2. december 2021 (4),

—	rapporten fra Det Europæiske Regionsudvalgs gruppe på højt plan om europæisk demokrati,

ud fra følgende betragtninger:

a.	EU består af 27 medlemsstater, 280 regioner og nær ved 90 000 kommuner, og princippet om forenet i mangfoldighed skal være retningsgivende for EU's virkemåde;

borgerne og deres regionale og lokale repræsentanter i konferencen om Europas fremtid forventer håndgribelige resultater, der forbedrer EU-institutionernes funktionsmåde og fører til en reformeret EU-forvaltning med fokus på nærhed og deltagelse, således at folks tillid til EU og EU's demokratiske legitimitet kan styrkes;

c.	inddragelsen af en robust delegation af regionale og lokale politiske repræsentanter i konferencens plenarforsamling har bidraget til at bringe debatterne tæt på, hvad der ligger borgerne på sinde, med henblik på at give konferencens fremtidige resultater en territorial dimension;

d.	de centrale forslag, der er blevet bragt op af de lokale og regionale repræsentanter i konferencen, har fået generel tilslutning i konferencens plenarforsamling og arbejdsgrupper, møderne i de politiske grupper og den flersprogede digitale platform;

Demokratiet i EU

mener, at demokrati er en grundlæggende værdi for EU, der bygger på retsstatsprincippet, og som kommer til udtryk i borgernes tillid til europæiske, nationale, regionale og lokale valg. Udvalget mener, at europæiske, nationale, lokale og regionale demokratier, som bygger på de regionale parlamenter og regeringer, samt lovligt valgte lokale råd og borgmestre, er fuldt ud komplementære og gensidigt forstærkende, og at demokrati bør respekteres som en universel værdi i hele EU;

mener, at EU for at imødekomme borgernes stigende ønske om, at man tackler det demokratiske underskud, er nødt til at fremme en model for »europæisk demokrati«, der bygger på en tredimensional legitimitet — europæisk, national, regional og lokal, svarende til de stemmer, som borgerne afgiver på hvert niveau. De regionale parlamenter med lovgivningsbeføjelser spiller en særlig rolle her, idet de optræder som formidlere mellem borgerne og det overnationale niveau;

er overbevist om, at det repræsentative og det deltagelsesbaserede demokrati i EU bør supplere hinanden for at sikre, at demokratiet bringer resultater til borgerne dér, hvor de bor;

fastslår, at demokrati bygger på alles deltagelse, og at legitimiteten i EU først og fremmest følger af borgernes oplevelse af nærhed i praksis. Udvalget mener derfor, at et Europa for borgerne vil garantere en lys fremtid. I den forbindelse har de lokale og regionale repræsentanters medvirken på europæisk niveau en særlig betydning;

understreger, at borgerne i højere grad skal deltage og inddrages i EU's politikker gennem stærkere vælgerrepræsentation på alle forvaltningsniveauer, og mener, at dette vil bidrage til en europæisering af det offentlige rum. Udvalget opfordrer Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet til at styrke det repræsentative demokrati ved at øge de midler, der er til rådighed for politiske partier, grupper og fonde, der er til stede på EU-plan, herunder dem, der repræsenterer det nationale, regionale og lokale niveau;

mener, at nok kan den eksisterende traktatramme udnyttes bedre gennem bedre synergi mellem de forskellige forvaltningsniveauer, men traktatændringer bør ikke udelukkes, hvis der er behørigt behov for dette;

opfordrer til, at man på grundlag af erfaringerne fra konferencen udvikler en permanent og stedbaseret dialog med borgerne som en deltagelsesmekanisme, der kan forbinde EU bedre med realiteterne på lokalt, regionalt og nationalt plan. Udvalget mener, at denne permanente dialog med borgerne vil dokumentere sin merværdi i forbindelse med europæiske, nationale og regionale/lokale valg. I denne forbindelse bør arbejdet i Kommissionens Europe Direct-centre fremhæves tillige med den befordrende effekt, de har for udbredelsen af de europæiske værdier og debatten om det europæiske integrationsprojekt. Samtidig bør de lokale og regionale myndigheder fremme permanente fora for dialog og debat om EU med lokale og regionale interessenter med henblik på at bringe det europæiske integrationsprojekt tættere på borgerne;

opfordrer til, at nye former for borgerdeltagelse institutionaliseres på EU-plan ved hjælp af borgerdialoger, hvor der deltager tilfældigt udvalgte borgere i debatten om specifikke emner;

understreger, at EU's regioner og byer råder over konkret knowhow vedrørende borgernes deltagelse, og minder om, at de har organiseret størstedelen af de næsten 5 000 borgerdialoger og -arrangementer, der er blevet afholdt som led i konferencen. Udvalget gentager, at det er rede til fortsat at organisere lokale dialoger med henblik på at bringe EU-institutionerne tættere på borgerne gennem engagement på lokalt og regionalt plan;

Aktiv nærhed og proportionalitet i EU's beslutningsproces

10.

anbefaler, at principperne om forvaltning på flere niveauer og partnerskab udvides og indarbejdes i love og regler som led i alle EU-politikker med regional eller lokal indvirkning. Udvalget opfordrer til, at principperne om forvaltning på flere niveauer og partnerskab ud over ESI-fondene kodificeres i en interinstitutionel adfærdskodeks, og at de integreres i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning;

11.

understreger, at de europæiske missioner som et nyt og afgørende instrument til at tackle de presserende samfundsmæssige udfordringer, er en virkelig test af EU’s indvirkning og troværdighed. Missionerne har brug for en udbredt legitimitet og accept. Som Kommissionen har fremhævet, er den rolle, som byerne og regionerne med alle deres interessenter og borgere spiller, afgørende for at nå de europæiske missioners ambitiøse mål. Udvalget minder endvidere om, at hver enkelt europæisk mission bør fastlægge en klar køreplan og skabe en systemisk ny tilgang med flerniveaustyring og metoder med hensyn til eksperimentering, fremstilling af prototyper, overvågning og opskalering af aktiviteter på alle forvaltningsniveauer;

12.

efterlyser en styrkelse af princippet om aktiv nærhed gennem ændringer af protokol nr. 2 til Lissabontraktaten om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Udvalget anmoder om, at sådanne ændringer forlænger fristen for kontrol med nærhedsprincippet som led i »systemet for tidlig varsling« til tolv uger, indfører systematisk anvendelse af det skema, der er udviklet af RU, og indfører en »grønt kort«-procedure, der giver et stort antal nationale og regionale parlamenter mulighed for at komme med forslag til EU-lovgivning;

13.

foreslår, at konsekvensanalyser omfatter en territorial dimension, og at proportionalitetsprincippet retligt behandles på samme måde som nærhedsprincippet;

14.

opfordrer til, at RU's status gradvis styrkes fra at være en rådgivende til at være en medbestemmende instans for Den Europæiske Union på centrale områder med territoriale konsekvenser;

15.

mener, at vigtigheden af de af Det Europæiske Regionsudvalg lancerede initiativer med hensyn til nærhed og forbedring af EU-lovgivningen må fremhæves. Det gælder ikke blot nærhedsovervågningsnetværket, men også RegHub, hvis rolle bliver stadig større og har vist sig at være til stor nytte for Kommissionen;

16.

gør opmærksom på, at RU repræsenterer en dimension af EU-politik som andre EU-organer ikke kan. RU's regionale og lokale perspektiv yder derfor et nødvendigt bidrag til den politiske beslutningsproces i og legitimiteten af Den Europæiske Union;

17.

anser det for vigtigt, at RU fokuserer sit arbejde på politikker med territoriale virkninger og derfor først og fremmest på områder, hvor lokale og regionale myndigheder enten er involveret i gennemførelsen eller er påvirket i betydelig grad;

18.

opfordrer til, at det gøres obligatorisk for Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet at debattere RU-udtalelser, der vedtages på baggrund af en obligatorisk høring, og at begrunde det, hvis disse udtalelser ikke tages i betragtning;

19.

anmoder om, at RU får adgang til triloger og dertil knyttede dokumenter, forudsat at udvalget har afgivet udtalelse om det pågældende forslag i henhold til artikel 307 i TEUF. Udvalget anmoder om at få mulighed for at foreslå kompromiser til medlovgiverne, hvorved de vil få værdifuldt input om de konkrete realiteter som led i gennemførelsen;

20.

efterlyser styrket interinstitutionel synergi, f.eks. ved at inddrage RU i arbejdet i Europa-Parlamentets og Rådets instanser (f.eks. udvalg og arbejdsgrupper) og udvalgsproceduren;

21.

minder om, at 70 % af lovgivningen gennemføres på regionalt og lokalt plan, og anmoder om at blive hørt som led i processerne vedrørende EU's årlige og flerårige planlægning, dagsorden og prioritetsfastlæggelse, således som der lægges op til i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning. Udvalget minder i den sammenhæng om RegHub-netværkets merværdi og opfordrer til at styrke dette;

22.

er overbevist om, at større hensyntagen til de lokale og regionale myndigheders konkrete erfaringer med gennemførelsen af EU-lovgivning vil resultere i bedre lovgivning i Den Europæiske Union;

23.

understreger, at eventuelle ændringer af EU's valglov, herunder den mulige indførelse af tværnationale lister, skal respektere princippet om territorial repræsentation og sikre forbindelsen til de lokale og regionale dimensioner af EU-politikken samt europaparlamentsmedlemmernes nærhed til borgerne;

Europæiske værdier og retsstatsprincippet

24.

pointerer, at de lokale og regionale myndigheder har en vigtig rolle at spille med hensyn til at styrke retsstatsprincippet. Udvalget fordømmer således ethvert forsøg på at angribe retsstaten, instrumentalisere retssystemet og underminere europæiske værdier og rettigheder og EU-rettens forrang for national ret. Udvalget understreger, at de lokale og regionale myndigheder skal inddrages i overvågningen af retsstaten og evalueringen af denne baseret på kriterier udviklet af Venedigkommissionen;

25.

gentager, at der bør gøres en indsats for at styrke EU's og medlemsstaternes autoritet, troværdigheden af de offentlige retsstatsinstitutioner og de lokale og regionale myndigheder som demokratifremmende instanser;

26.

mener, at overtrædelser af retsstatsprincippet skal føre til suspension af betalinger eller økonomiske korrektioner, og at modtagere af EU-midler, herunder lokale og regionale myndigheder, som ikke er ansvarlige for de pågældende overtrædelser fortsat bør modtage økonomisk støtte fra den pågældende medlemsstat;

27.

bemærker, at covid-19-krisen har forværret de eksisterende forskelle i EU's regioner. Udvalget opfordrer derfor konferencens komponenter til at styrke den europæiske solidaritet og anerkende samhørighed som en grundlæggende EU-værdi;

28.

foreslår, at der oprettes et Erasmusprogram for lokale og regionale politikere, således at deres viden om EU kan blive styrket, udmøntningen af midlerne kan blive øget, og kvaliteten af politikgennemførelsen kan blive forbedret;

Ungdom, uddannelse og kultur

29.

pointerer, at konferencen om Europas fremtid bør bane vej for bestræbelserne på at opnå en Union med lige muligheder og effektivt bekæmpe alle former for diskrimination. Udvalget mener, at det er vigtigt i højere grad at sikre, at principperne om ligestilling mellem kønnene integreres i al EU-lovgivning, og at der indføres »kønsspecifikke konsekvensanalyser« for hvert forslag til ny EU-lovgivning;

30.

mener, at konferencen om Europas fremtid bør formulere forslag om bæredygtig beskyttelse og fremme af mindretal i EU på grundlag af forslag fra det vellykkede Minority SafePack Citizens-initiativ;

31.

understreger, at det er nødvendigt at håndtere truslen om desinformation i EU, og opfordrer til, at der indføres et EU-dækkende undervisningsforløb om medborgerskab, fremme af EU's demokratiske værdier, kritisk tænkning, digitale færdigheder og mediekendskab, som bør udvikles og udmøntes i partnerskab med lokale og regionale myndigheder;

32.

efterlyser en robust indsats på EU-niveau for at mindske de regionale forskelle med hensyn til uddannelse, navnlig i fjerntliggende, grænseoverskridende, landlige og fattige bymæssige områder. Udvalget opfordrer EU til at støtte den nationale og regionale indsats for at fremtidssikre uddannelse gennem udvikling af nye undervisningsværktøjer såsom EU-dækkende flersprogede digitale platforme til bred formidling af uddannelsesindhold;

33.

understreger, at man fortsat skal udvikle Erasmus+-programmets målgruppe, muligheder og midler, da det er EU's vigtigste instrument til at skabe en fælles europæisk bevidsthed. Navnlig skal Erasmus+'s midler og muligheder styrkes på skoleområdet i forhold til den aktuelle situation, men også for så vidt angår den offentlige forvaltning, hvor det bør blive et program for udveksling af god praksis, som spænder bredere end det Erasmus for den offentlige forvaltning, der eksisterer i dag;

34.

mener, at bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed og ungdoms- og børnefattigdom bør være en prioritet i alle EU's regioner, byer og landdistrikter;

35.

mener, at universel adgang til kultur og sportsaktiviteter spiller en central rolle for at styrke den økonomiske og sociale udvikling og øge det samlede antal mennesker, navnlig unge, der er involveret i sådanne aktiviteter, hvilket bidrager til, at EU's fælles værdier kan fremmes;

Klima, miljø og modstandsdygtighed

36.

minder om, at regionerne og byerne spiller en afgørende rolle med hensyn til at gennemføre de fleste af tiltagene til afbødning og tilpasning, reagere på klimakatastrofer og sikre en aktiv inddragelse af lokalsamfundene i den grønne omstilling. Udvalget efterlyser derfor en tydelig institutionel inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i udformningen og gennemførelsen af klima-, energi- og miljøpolitikkerne, direkte adgang til EU-finansiering, reduktion af bureaukratiske hindringer til det absolut nødvendige, koordinerede programmer på tværs af alle forvaltningsniveauer og navnlig investeringsplaner til understøttelse af den europæiske grønne pagt og genopretnings- og resiliensplanerne. Udvalget understreger, at direkte finansiering er en forudsætning for, at byerne og regionerne kan blive klar til at påtage sig de ambitiøse mål, som forhandles i forbindelse med Fit for 55-pakken;

37.

fremhæver den territoriale dimension af den europæiske grønne pagt og samspillet med den digitale omstilling og social- og arbejdsmarkedspolitikkerne. Udvalget anmoder om, at man i overvågningen af klimatiltagene i genopretnings- og resiliensplanerne tager hensyn til de lokale grønne pagter. Udvalget foreslår en regional EU-resultattavle med klare, målrettede og brugervenlige indikatorer til måling og overvågning af, hvilke virkninger den europæiske grønne pagt har for NUTS 2-regionerne;

38.

anmoder kraftigt om, at der på systematisk vis organiseres flerniveauplatforme og -dialoger, hvorigennem det kan sikres, at de lokale og regionale myndigheder på struktureret og inkluderende vis deltager i planlægningen og implementeringen af initiativerne som led i den grønne pagt, hvilket også vil bidrage til modstandsdygtige lokalsamfund. Udvalget understreger, at den grønne pagt for at blive vellykket kræver en hurtig omstilling til vedvarende energisystemer, teknologierne forbundet hermed og tilpasning af den tilhørende infrastruktur;

39.

understreger, at de lokale og regionale myndigheder på globalt og europæisk plan spiller en voksende rolle for at sikre en retfærdig klimaomstilling. Udvalget bemærker, at Parisaftalen og Edinburgherklæringen om den globale ramme for biodiversitet efter 2020 anerkender relevansen af forvaltning på flere niveauer med henblik på at opnå klimaneutralitet, biodiversitet og bæredygtig udvikling i tråd med FN's verdensmål. Udvalget gentager sin støtte til en system med regionalt og lokalt bestemte bidrag for formelt at anerkende, overvåge og tilskynde til reduktion af drivhusgasemissioner;

40.

anbefaler, at man er opmærksom på en bæredygtig omstilling af transportsektoren, som skal være retfærdig og rimelig, og hvor det skal sikres, at ingen region lades i stikken, og at bæredygtig og alternativt drevet mobilitet er økonomisk overkommelig og tilgængelig for alle borgere i alle regioner. Udvalget foreslår en mekanisme for retfærdig omstilling for regioner, der er afhængige af bilindustrien, med henblik på at håndtere ændringerne i sektoren, i betragtning af at bilsektoren (som leverer direkte og indirekte job til 13,8 mio. europæere, svarende til 6,1 % af den samlede beskæftigelse i EU) gennemgår en grundlæggende omstillingsproces på vejen mod nulemissionskøretøjer med enorme konsekvenser for regional vækst og beskæftigelse;

Sundhedsunion

41.

gentager sit tilsagn om at arbejde hen imod oprettelsen af en fuldt udbygget europæisk sundhedsunion, der respekterer nærhedsprincippet og de retlige kompetencer på sundhedsområdet. Udvalget efterlyser en tydeligere rolle for regioner (navnlig regioner med lovgivningsbeføjelser på sundhedsområdet) og lokale myndigheder i den fremtidige EU-Myndighed for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet ved siden af de nationale myndigheder og EU-institutionerne;

42.

støtter adgang til e-sundhed for alle EU-borgere. Udvalget efterlyser en uddybning af EU's beføjelser på sundhedsområdet, herunder gennem traktatændringer, navnlig således at Kommissionen får beføjelser til formelt at erklære en offentlig sundhedskrise på EU-niveau. Udvalget bakker op om ønsket om at styrke den beskyttende sundhedspleje, EU's produktionskapacitet og samarbejdet på medicinalområdet;

43.

mener, at det grænseoverskridende sundhedssamarbejde skal udvikles, herunder med langsigtet EU-finansiering, og at personale og køretøjer som led i nødtjenester og sundhedspleje skal have fri passage på tværs af grænserne. De nuværende bureaukratiske hindringer for grænseoverskridende sundhedsydelser og beredskabstjenester må fjernes så hurtigt og effektivt som muligt til gavn for borgerne;

Økonomi, social retfærdighed og beskæftigelse

44.

er overbevist om, at konferencen om Europas fremtid giver et egentligt momentum for, at den europæiske søjle for sociale rettigheder kan blive det nye sociale regelsæt, hvorved man kan fremme omstillingen til en bæredygtig økonomi og adgangen til job, samtidig med at den sociale samhørighed styrkes;

45.

efterlyser en gennemgang af EU's økonomiske styring, så kvalitetsprægede, offentlige, langsigtede og bæredygtige investeringer i højere grad understøttes på alle myndighedsniveauer gennem reviderede budgetregler og den demokratiske ansvarliggørelse og effektivitet øges gennem bedre inddragelse af lokale og regionale myndigheder i det europæiske semester via en partnerskabsbaseret adfærdskodeks. Udvalget gentager, at det går ind for at afskaffe enstemmig beslutningstagning på skatteområdet for at give EU mulighed for at træffe de nødvendige beslutninger ved kvalificeret flertal ligesom på andre indsatsområder;

46.

opfordrer til, at de midler, der er til rådighed for genopretning, anvendes, og til at den grønne og den digitale omstilling fremmer en omstilling af arbejdsmarkedet, omskoling og opkvalificering, samtidig med at der sikres det samme beskyttelsesniveau for folk, der er beskæftiget på digitale platforme og i gig-økonomien, som for dem, der arbejder i offlineøkonomien;

47.

fremhæver den rolle, som innovation spiller for udviklingen af en stærkere økonomi og sikringen af en både konkurrencedygtig og bæredygtig vækst. Udvalget mener, at innovation i EU forudsætter, at der investeres i de nødvendige faktorer (forskningsinfrastrukturer, bredbåndsnet, supercomputere, kunstig intelligens og åbne datasæt), og skal tiltrække akademikere og specialister til alle områder af EU;

Digital omstilling

48.

mener, at man som led i den digitale omstilling skal sikre fuld udnyttelse af teknologi, til gavn for alle dele af samfundet inden for en etisk ramme, der respekterer borgernes rettigheder, navnlig ved brug af disruptive teknologier og især kunstig intelligens, samtidig med at den digitale kløft skal mindskes, og det skal sikres, at digitale færdigheder og konnektivitet bliver en realitet overalt i EU;

49.

fremhæver behovet for datasikkerhed, -interoperabilitet og -lagring og ser frem til Kommissionens forslag til en EU-retsakt om modstandsdygtighed i forbindelse med cybersikkerhed. Udvalget mener, at for at sikre adgang til digitale tjenester og information, herunder effektiv levering af offentlige tjenester, er det nødvendigt at investere i sikker højkapacitetsinfrastruktur, således at både enkeltpersoner og organisationer får adgang til internet;

50.

bemærker, at den digitale omstilling forudsætter en langsigtet vision for uddannelse, forskning og udveksling i digitale spørgsmål, hvor EU bør spille en innoverende og ledende rolle i at finde frem til nye digitale teknologier og tjenester og udforme passende og sammenhængende digitale standarder;

51.

mener derfor, at debatten om Europas fremtid skal inkludere »digital samhørighed« som en vigtig yderligere dimension af det traditionelle begreb »økonomisk, social og territorial samhørighed«, som er defineret i EU-traktaten;

52.

efterlyser omgående handling for at tackle de digitale kløfter mellem EU's medlemsstater og mellem byområder og landdistrikter, når det gælder konnektivitet og digital infrastruktur, digitale færdigheder og adgang til og anvendelse af e-forvaltningstjenester. Udvalget opfordrer derfor til, at der indføres et »digitalt grænseoverskridende EU-tjenesteydelseskort« for at lette adgangen til offentlige tjenester og beredskabstjenester for borgere og virksomheder i grænseoverskridende regioner;

Migration

53.

efterlyser en EU-tilgang til håndtering af de grundlæggende årsager til migration som et fænomen, der drives af global ustabilitet og globale konflikter, skrøbelige stater og klimamigration. Udvalget efterlyser en effektiv kapacitetsopbygning for at styrke en velfungerende og effektiv forvaltning af migration på alle forvaltningsniveauer;

54.

bemærker, at borgerne og de delegerede anerkender den centrale rolle, som de lokale og regionale myndigheder spiller for integration og inklusion af migranter og flygtninge i særligt berørte områder. Udvalget opfordrer derfor til, at de lokale og regionale myndigheder inddrages i udformningen af integrationspolitikkerne. Udvalget anmoder om, at der udvikles et mere fleksibelt sæt politikker, der gør det muligt for subnationale myndigheder at styre integrationen og måle resultaterne af integrations- og inklusionspolitikker på regionalt og lokalt plan. Udvalget opfordrer til, at det store potentiale i frivillig solidaritet i vores kommuner og regioner udnyttes i en model for frivillig modtagelseskapacitet, der integreres i en overordnet og langsigtet migrationspolitik;

55.

anbefaler, at der udvikles metoder for udbredelse af bæredygtige modtagelses- og integrationsmodeller, som f.eks. »Patrocinio comunitario« (lokalfællesskabsstøttet modtagelse og integration);

Det, der kommer ud af konferencen om Europas fremtid, og opfølgning

56.

opfatter konferencen om Europas fremtid som starten på en fuldt indflydelsesskabende demokratisk proces på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan. Udvalget understreger, at der er brug for en fortløbende, ægte inkluderende, gennemsigtig, decentraliseret og geografisk og politisk afbalanceret debat om Den Europæiske Unions fremtid. Udvalget mener, at konferencen bør anlægge en tilgang uden tidsgrænse, herunder med hensyn til reform af politikkerne og institutionerne, og at den bør bane vej for varige reformer, der går ud over konferencens levetid;

57.

gentager sit fulde tilsagn om at bidrage til opfølgningen på konferencen ved at omsætte politiske initiativer og forslag til handling, der opfylder borgernes forventninger. Udvalget gør opmærksom på, at konferencens succes også vil afhænge af, at borgernes anbefalinger i sidste ende munder ud i konkrete resultater. Hvis borgernes anbefalinger ikke accepteres eller kun accepteres i ændret form, bør årsagerne hertil formidles på en gennemsigtig og logisk måde;

58.

understreger, at når der iværksættes opfølgende foranstaltninger, såsom nye lovgivningsforslag til gennemførelse af konferencens resultater, skal kompetencefordelingen og navnlig nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, som nedfældet i traktaterne, overholdes;

59.

pålægger sin formand at sende denne resolution til formandskabet for konferencen om Europas fremtid samt til Europa-Parlamentet, det franske, tjekkiske og svenske rådsformandskab og formanden for Det Europæiske Råd og Kommissionen;

60.

opfordrer til, at konferencens oprindeligt planlagte tidshorisont på to år startende den 9. maj 2021 fuldt ud udnyttes, så der er mulighed for en relevant og omfattende diskussion af borgernes idéer og forslag. I foråret 2022 bør der kun offentliggøres en midtvejsrapport.

Bruxelles, den 27. januar 2022.

Apostolos TZITZIKOSTAS

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) EUT C 324 af 1.10.2020, s. 8.

(2) EUT C 141 af 29.4.2020, s. 5.

(3) EUT C 300 af 27.7.2021, s. 1.

(4) EUT C 97 af 28.2.2022, s. 1.

13.7.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 270/8

Regionsudvalgets udtalelse — EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027

(2022/C 270/02)

Ordfører:

Sergio CACI (IT/EPP), borgmester i Montalto di Castro Kommune

Basisdokument:

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027 — Sikkerhed og sundhed på arbejdet på et arbejdsmarked i forandring

COM(2021) 323 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

glæder sig over Kommissionens EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027 (den nye EU-strategiramme), som har til formål at beskytte arbejdstagernes sundhed og reducere de arbejdsrelaterede dødsfald inden 2030 (den såkaldte nulvisionstilgang), og som samtidig garanterer et mere sikkert arbejdsmiljø i overensstemmelse med de nye behov, som især, men ikke udelukkende, er opstået som følge af covid-19-pandemien. Udvalget mener i den forbindelse, at en strategi frem for en strategiramme ville sende et stærkere politisk signal med hensyn til de planlagte mål og foreslåede tiltag til at nå dem;

er overbevist om, at EU's politiske ramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen frem til i dag har bidraget til vigtige forbedringer med hensyn til at hæve standarderne for sikkerhed og sundhed på arbejdet i hele EU. Sammen med nulvisionstilgangen understreger rammen, at EU's ambitioner peger i den rigtige retning, selv om der er behov for en øget inddragelse af alle kategorier af arbejdstagere, hvilket endnu ikke er sket i nærværende forslag;

understreger, at EU bør gøre en indsats for at skabe en fælles strategisk retning på området. Dette behov fremgår tydeligt af både undersøgelser og de praktiske resultater gennem de seneste årtier. Det vigtigste aspekt i lovgivningen om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen er, at EU's og medlemsstaternes tiltag med andre aktører (eksempelvis arbejdsmarkedets parter og de forskellige interessenter på de forskellige forvaltningsniveauer) kan have en positiv og direkte indflydelse på arbejdslivet både med hensyn til sundhed og sikkerhed;

deler uden tvivl de tre tværgående mål for strategirammen, som er fastlagt af Kommissionen i forbindelse med udarbejdelsen af EU-strategien for den næste femårige periode, nærmere bestemt at foregribe og håndtere forandringerne på arbejdsmarkedet efter pandeminen under den digitale, grønne og demografiske omstilling, at forbedre forebyggelsen af arbejdsulykker og -sygdomme og endelig at øge beredskabet over for eventuelle fremtidige sundhedskriser;

glæder sig over, at Kommissionen for at nå sine mål har til hensigt at revidere arbejdspladsdirektivet og direktivet om skærmterminaler samt at ajourføre EU-reglerne om farlige kemikalier med henblik på at bekæmpe kræft og reproduktions- og luftvejssygdomme og at opdatere grænseværdierne for asbest og bly;

anbefaler endvidere, at Kommissionen hurtigst muligt udarbejder og gennemfører et initiativ i samarbejde med arbejdsmarkedets parter på EU-niveau om mental sundhed på arbejdspladsen, som vurderer de nye spørgsmål vedrørende dette emne. Initiativet skal kunne bruges til inspiration i de enkelte medlemsstater/sektorer/arbejdspladser efter behov;

er med henvisning til de to foregående punkter af den faste overbevisning, at disse skal finde anvendelse på alle kategorier af arbejdstagere, herunder dem, som i øjeblikket ikke er omfattet af strategirammen;

fremhæver den udfordring, som en aldrende arbejdsstyrke udgør for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Det er nødvendigt at respektere princippet om, at arbejdspladserne tilpasses til mennesker og dermed bevæger sig i retning af et inklusivt arbejdsliv for arbejdstagere i alle aldre;

konstaterer med glæde, at Kommissionen i lyset af erfaringerne fra covid-19-pandemien har til hensigt at udvikle procedurer og retningslinjer for nødsituationer med henblik på hurtig iværksættelse, gennemførelse og overvågning af foranstaltninger i forbindelse med eventuelle fremtidige sundhedskriser i tæt samarbejde med aktører inden for folkesundheden;

10.

beklager, at ingen af medlemsstaterne til trods for, at de alle indtil videre har integreret EU-strategirammens bestemmelser og formål delvist i deres nationale systemer, følger strategirammen i sin helhed. Dette skyldes, at nogle lande ikke har gennemgået og ajourført deres nationale strategier for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen for at tilpasse dem fuldstændigt til EU-strategirammen i perioden 2014-2020 som følge af dårlig planlægning eller mangelfuld opnåelse af centrale mål som understreget af EU-OSHA, herunder eksempelvis aldring af den erhvervsaktive befolkning, forenkling af procedurerne samt en mere effektiv og rettidig anvendelse af lovgivningen.

Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og forebyggelseskultur

11.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at antallet af arbejdsulykker er reduceret i løbet af de seneste 40 år takket være tre faktorer: videnskabelige og teknologiske forbedringer, lovgivning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og systemer til styring af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Udvalget anser det derfor for nødvendigt, at EU-lovgiverne og de nationale lovgivere — i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og gennem hele udviklingen, vedtagelsen og gennemførelsen af strategien — henviser til en solid risikoforebyggelseskultur som en af de primære metoder til opnåelse af nulvisionstilgangen i fælles interesse for arbejdstagere og virksomheder. Udvalget understreger betydningen af social dialog og inddragelse af og samarbejde mellem alle aktører, regeringer og forvaltninger på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau, arbejdsgivere og arbejdstagere i forebyggelsespolitikkerne;

12.

henviser til en undersøgelse fra International Social Security Association (ISSA) (1), som viser, at investering i en god strategi for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og i risikoforebyggelse på arbejdspladsen kan medføre et afkast på 2,2 EUR for hver euro, der investeres pr. medarbejder om året, for virksomhederne. Man må heller ikke glemme det uvurderlige antal arbejdstimer, der går tabt, mindskelsen af arbejdsmoralen på arbejdspladsen og den heraf følgende indvirkning på produktiviteten og virksomhedernes konkurrenceevne;

13.

er enig med Kommissionen i, at en manglende overholdelse af principperne for forebyggelse også medfører dårlig omtale for de virksomheder, som rammes af arbejdsulykker, hvilket har alvorlige konsekvenser for virksomhedernes omdømme og de ansattes arbejdsmuligheder;

14.

anbefaler, at arbejdsgivere integrerer forebyggelse af arbejdsrelaterede risici i virksomheden ved hjælp af interne ledelsesmodeller, udpegede arbejdstagere og deres egne forebyggende tjenester, og at uddannelse i forebyggelse fremmes blandt arbejdstagerne.

Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og den grønne, den digitale og den demografiske omstilling

15.

Det Europæiske Regionsudvalg er af den opfattelse, at den teknologiske udvikling konstant ændrer miljøet på en arbejdsplads. Det er derfor positivt, at EU fremsætter forslag, der er i trit med teknologien på arbejdspladsen, som angivet i Kommissionens første mål i den nye EU-strategiramme;

16.

mener, at forslaget om at fastsætte harmoniserede regler på området for kunstig intelligens (AI) på trods af at være et positivt skridt også bør tage højde for de problemer, som vil kunne opstå i forbindelse med sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

17.

er enig i observationerne i hvidbogen om kunstig intelligens (2), ifølge hvilke arbejdstagerne og arbejdsgiverne vil være direkte berørt af udformningen og brugen af systemerne for kunstig intelligens på arbejdspladsen, og at inddragelsen af arbejdsmarkedets parter vil være en afgørende faktor for at sikre en menneskecentreret tilgang til kunstig intelligens på arbejdspladsen;

18.

minder i denne forbindelse om relevansen af spørgsmålet om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, som det allerede er blevet bemærket i RU's udtalelse »Hvidbog om kunstig intelligens — en europæisk tilgang til ekspertise og tillid« (3), som fremhæver, at brugen af teknologier til kunstig intelligens også har stor betydning med hensyn til arbejdsvilkårene og arbejdstagernes velvære. Udvalget tilslutter sig i den forbindelse de europæiske arbejdsmarkedsparters efterlysning af dataminimering og gennemsigtighed samt klare regler for behandlingen af personoplysninger for at begrænse risikoen for indgribende overvågning og misbrug af personoplysninger og dermed sikre respekten for den menneskelige værdighed;

19.

gentager endvidere, at det er vigtigt at »give arbejdstagerrepræsentanter mulighed for at behandle spørgsmål vedrørende data, samtykke, beskyttelse af privatlivets fred og overvågning ved at knytte indsamling af data til et konkret og gennemsigtigt formål og sikre åbenhed i tilfælde, hvor AI-systemer anvendes i HR-procedurer« (4);

20.

henleder opmærksomheden på den udfordring, som demografiske ændringer udgør for sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen. Der er behov for politikker, der fremmer aldersforvaltning i virksomheder og organisationer og innovative processer for at tilpasse arbejdspladserne til virkeligheden under hensyntagen til de forskellige aldersgrupper og til, at de ældste arbejdstagere ikke udgør en ensartet gruppe.

Strategiens regionale og lokale relevans

21.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at EU-strategirammen 2021-2027 — med sin nulvisionstilgang — kræver, at de lokale og regionale myndigheder håndterer problemerne og gennemfører rammens mål direkte »på stedet«, og at de bør gøre dette gennem overvågning, uddannelse, opbygning af en kultur for risikoforebyggelse og beskyttelse af arbejdstageren, samarbejde gennem udveksling af erfaringer og god praksis, yderligere afdækning af problemer og vurdering — efterfulgt af feedback — af de mest velegnede løsninger til afhjælpning af problemerne;

22.

mener, at regionerne og byerne kan spille en vigtig rolle for at opfylde strategiens ambitiøse mål ved at overvåge gennemførelsen af lovgivningen på området for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og håndtere målene for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen;

23.

mener, at regionerne og byerne fortsat skal tilskynde samt uddanne og vejlede arbejdstilsynene, arbejdsgiverne og arbejdstagerne, så de kan tilpasse sig de avancerede beskæftigelsesmæssige forandringer som følge af den grønne og den digitale omstilling og af de nye vilkår i kølvandet på covid-19-pandemien og arbejdsstyrkens aldring;

24.

mener, at et så direkte som muligt samarbejdet mellem de regionale og lokale myndigheder og EU og de kompetente nationale myndigheder, men også med andre byer og regioner, og udveksling af erfaringer og god praksis fremmer udviklingen på området for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og bidrager til at skabe en risikoforebyggelseskultur;

25.

understreger betydningen af forskning og deling af viden og god praksis på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau for at fremme dokumentation og vurdering af nye risici og forebyggelse heraf på grundlag af samarbejde mellem offentlige myndigheder om udviklingen af progressive politikker på området;

26.

understreger, at en passende inddragelse af regioner og byer er nødvendig for at definere strategien på området for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen yderligere. Udvalget finder det således afgørende, at de inddrages konkret i forbindelse med vurderingen af sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen. De skal herefter være i stand til at indsende feedback til EU for at hjælpe med at danne et klart billede af situationen på området, som gør det muligt at justere den aktuelle situation undervejs og bidrage til fastsættelsen af den næste strategi efter 2030;

27.

opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at udvikle et digitalt redskab til formålet (f.eks. en portal), som regionerne og byerne kan benytte, når de finder det passende eller nødvendigt at give EU-lovgiverne oplysninger på området for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, og som er integreret med Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs virksomhedsundersøgelse af nye arbejdsmiljørisici og risici i fremvækst (ESENER).

Afsluttende politiske anbefalinger:

28.

Det Europæiske Regionsudvalg er af den faste overbevisning, at de lokale og regionale myndigheder i deres egenskab af arbejdsgivere bør gå foran med et godt eksempel med hensyn til den fulde gennemførelse af foranstaltningerne i strategirammen;

29.

gentager sin overbevisning om, at »indkøbsprocedurerne kan være med til at forhindre miljømæssig og social dumping, ved at man medtager kvalitative, miljømæssige og/eller sociale aspekter i kriterierne for tildeling af kontrakter« (5). Udvalget opfordrer derfor de lokale og regionale myndigheder til i forbindelse med tildeling af kontrakter at være særligt opmærksomme på de arbejdsvilkår, herunder sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, som kontrahenterne og deres underleverandørkæder tilbyder;

30.

bifalder nulvisionstilgangen og dens mål om at eliminere de arbejdsrelaterede dødsfald inden 2030. Det er vigtigt, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde vedrørende arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme fortsat styrkes. Udvalget mener imidlertid, at nulvisionstilgangen ikke kun bør vedrøre dødsfald, men udvides til også at omfatte arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme samt risikoforebyggelse og -eliminering i tråd med principperne i »rammedirektivet« (6);

31.

minder om, at arbejde i sig selv er en stærkt sundhedsfremmende faktor. For at maksimere effektiviteten af arbejdsmiljøstrategien er det vigtigt at anlægge en holistisk tilgang, der tager hånd om koblingen mellem et godt arbejdsmiljø, mental og fysisk sundhed, effektivitet, kvalitet og nytte for virksomheden. Udvalget påpeger følgelig fordelene ved at gennemføre politikker til fremme af sundheden på arbejdspladserne og sikre og sunde livsstilsvaner, som bl.a. omfatter aspekter som kost og motion;

32.

støtter godkendelsen af den strategiske referenceramme om vold, chikane og forskelsbehandling på arbejdspladsen og glæder sig over, at der lægges vægt på kønsperspektivet. Udvalget ville dog foretrække, at rammen var i overensstemmelse med Den Internationale Arbejdsorganisations konvention nr. 190 om vold og chikane, som indeholder en omfattende definition af vold og chikane og har et bredere anvendelsesområde, som omfatter arbejdstagere og andre personer på arbejdsmarkedet (7);

33.

gentager sin opbakning til det fortsatte fremskridt med og de tre efterfølgende opdateringer af direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener. Udvalget støtter Kommissionens forslag om at revidere og supplere stoffer og grænseværdier i direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener, som er tilvejebragt gennem en veletableret proces og i et trepartssamarbejde (repræsentanter for arbejdstagere, arbejdsgivere og regeringer), som samtlige medlemslande har deltaget i. Trepartssamarbejdet finder sted i Kommissionens Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen (ACSH). Med dette in mente afventer udvalget med stor interesse det videre arbejde med at fastsætte bindende evidensbaserede og videnskabeligt ajourførte grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering, som dækker alle 50 prioriterede kræftfremkaldende stoffer (sammenlignet med de nuværende 27) og inkluderer stoffer, der er giftige for forplantningsevnen, og farlige lægemidler;

34.

støtter medtagelsen af den kombinerede eksponering for farlige kemikalier, hormonforstyrrende stoffer og revisionen af BOEL for respirabelt krystallinsk kvartsstøv i afsnittet vedrørende eksponering for kemikalier i den strategiske ramme for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen;

35.

støtter behovet for at sørge for en vejledning vedrørende de europæiske rammer for håndtering af de psykosociale risici, som går videre end blot en individuel tilgang, da en sådan ikke er i stand til at tage hånd om arbejdets indvirkning på den mentale sundhed, og opfordrer i den henseende Kommissionen til at forsætte sit samarbejde med medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder om forebyggelse af de psykosociale risici på arbejdspladsen samt at undersøge, om der er behov for en meddelelse om dette som et første skridt, inden der fremsættes et direktiv om emnet;

36.

forventer, at medlemsstaterne overholder henstillingen fra Den Internationale Arbejdsorganisation om et arbejdstilsyn for hver 10 000 arbejdstagere. Udvalget understreger endvidere behovet for yderligere at styrke sanktionsmekanismerne og arbejdstilsynenes indsamling af data og udbredelsen af disse data;

37.

opfordrer til, at området for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen indarbejdes i loven om kunstig intelligens, da der allerede findes en grundig vurdering af arbejdets tilrettelæggelse og af sikkerheden for arbejdstagerne samt af deres fysiske og mentale sundhed i de enkelte medlemsstaters undersøgelser;

38.

mener, at strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen bør omfatte alle på arbejdsmarkedet. Udvalget bemærker, at anvendelsesområdet for strategirammen på området for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen udelukker selvstændige arbejdstagere (herunder atypiske arbejdstagere og platformsarbejdere), og mener, at EU's initiativ til forbedring af arbejdsbetingelserne for platformsarbejdere også bør indbefatte en reference til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen;

39.

understreger således behovet for en gennemgribende revision af dette aspekt og tilskynder EU-lovgiverne til at have højere ambitioner og en mere langsigtet vision i denne sammenhæng;

40.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at gå arbejdsvilkårene for hjemmearbejde, som dækker fysisk og mental sundhed og sikkerhed, efter i sømmene. Dette bør ske i samarbejde med de europæiske arbejdsmarkedsparter, som er i gang med at forhandle om digitalisering. Dette er et presserende spørgsmål i lyset af den hidtil usete stigning i denne form for arbejde i »den nye normalsituation«;

41.

ser positivt på Kommissionens klare anbefaling til medlemsstaterne om at anerkende covid-19 som en erhvervssygdom og understreger vigtigheden af arbejdsgivernes forpligtelse til at garantere værdige leve- og arbejdsvilkår for mobile arbejdstagere og grænsearbejdere, herunder sæsonarbejdere;

42.

udtrykker tilfredshed med, at Kommissionen med sit forslag foregriber ændringerne på det nye arbejdsmarked, som ud over den digitale omstilling skyldes den grønne omstilling, men også generelt forebyggelsen af arbejdsrelaterede sygdomme.

Bruxelles, den 26. januar 2022.

Apostolos TZITZIKOSTAS

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) The return on prevention: Calculating the costs and benefits of investments in occupational safety and health in companies, ISSA, Geneve, 2011.

(2) COM(2020) 65 final.

(3) EUT C 440 af 18.12.2020, s. 79.

(4) Ibid.

(5) EUT C 440 af 18.12.2020, s. 42.

(6) Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EUT L 183 af 29.6.1989, s. 1).

(7) Artikel 1 og 2 i C190 — konventionen om vold og chikane, 2019 (nr. 190).

13.7.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 270/13

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Lokale og regionale myndigheder fremskynder gennemførelsen af EU's bestøverinitiativ

(2022/C 270/03)

Ordfører

Frida NILSSON (SE/RE), medlem af en kommunal forsamling: Lidköping kommune

Basisdokument:

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Fremskridt med hensyn til gennemførelsen af EU's bestøverinitiativ

COM(2021) 261 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

understreger bestøveres betydning for bæredygtigheden i vores samfund og i naturen. Bestøvere spiller en afgørende rolle for fødevaresystemer og beskyttelsen af biodiversitet og landskaber. Det er derfor ikke kun domesticerede bestøvere, der har behov for støtte, der er også brug for at sikre velegnede levesteder for vilde bestøvere, da de indgår i naturens biodiversitet. Domesticerede bestøvere bør opfattes som et supplement til vilde bestøvere og ikke omvendt;

er bekymret over den manglende bevidsthed om, hvad bestøvere er, i hvor høj grad de har betydning for økosystemernes funktion og de følger, som deres tilbagegang og udryddelse kan have for vores liv;

fremhæver den vigtige sammenhæng mellem biodiversitet og klimaforandringer og påpeger, at de er knyttet sammen og påvirker hinanden. Temperaturforskelle, skiftende vejrforhold, tab af levesteder og andre faktorer forårsaget af klimaforandringer har en direkte indvirkning på bestøvernes tilbagegang. Omvendt spiller beskyttelse og genopretning af biodiversitet en vigtig rolle i klimatilpasningen;

værdsætter muligheden for at bidrage til EU's ramme for støtte til og opretholdelse af levedygtige og mangfoldige bestande af bestøvere og bifalder derfor Kommissionens gennemgang af initiativet om bestøvere såvel som Europa-Parlamentets beslutning og Rådets konklusioner vedrørende dette emne (1);

bifalder den positive retning, som EU's bestøverinitiativ har taget efter gennemførelsen i 2018. Udvalget bemærker imidlertid med bekymring, at tendensen til et fald i bestanden af bestøvere er fortsat. Udvalget er taknemmelig for, at IPBES i sin globale vurderingsrapport om biodiversitet og økosystemtjenester konkluderer, at det trods en utilstrækkelig indsats ikke er for sent for klimaet og biodiversiteten, men at der er brug for en omstillingsindsats på alle niveauer;

støtter derfor konklusionerne i Revisionsrettens særberetning nr. 15/2020 (2) og har høje forventninger til revisionen af EU's bestøverinitiativ;

værdsætter indarbejdelsen af målsætninger for biodiversitet og bestøvere i flere EU-strategier og EU-politikker, f.eks. den nye fælles landbrugspolitik, EU's biodiversitetsstrategi og fra jord til bord-strategien;

opfordrer til, at der fastlægges retligt bindende mål, som omfatter bestøvere, som led i Kommissionens kommende initiativ om naturgenopretningsmål under EU's biodiversitetsstrategi. Udvalget tilbyder i den forbindelse at støtte gennemførelsen af et nyt EU-bestøverinitiativ, navnlig med hensyn til gennemførelsen og overvågningen af aktiviteter;

mener, at målsætningerne for støtte til bestøvere også bør have til formål at hjælpe EU med at nå målene i FN's 2030-dagsorden og verdensmålene for bæredygtig udvikling (3), navnlig målene om at bevare den biodiversitet og de levesteder, der er vigtige for vilde bestøvere;

10.

er overbevist om, at hvis tilbagegangen for bestøvere skal standses, kræver det koordinering og integrerede strategier, der inddrager alle sektorer og politiske niveauer. Det er vigtigt at engagere alle relevante aktører og forbedre effektiviteten i den igangværende, men fragmenterede indsats. Det nuværende bestøverinitiativ danner et fundament, men kræver nu mere arbejde;

11.

anbefaler, at der tages højde for alle tre bæredygtighedssøjler i processen med at sikre bæredygtige bestande af vilde bestøvere. Dette indebærer, at social, økonomisk og biologisk bæredygtighed skal indgå i tilstrækkeligt omfang i gennemførelsesforanstaltningerne.

Bestøvere som et element i kløften mellem land og by

12.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at det er vigtigt at løfte blikket fra landbrugspolitikkerne, når tilbagegangen for bestøvere søges standset, idet landbrugssektoren og dens bidrag til faldet i bestanden af vilde bestøvere på mange måder allerede er reguleret og håndteret i mange EU-politikker;

13.

opfordrer til at rette søgelyset mod især konventionelle landmænds indsats for at mindske deres indvirkning på bestøvere, idet økologisk landbrug og agroøkologisk praksis på mange måder allerede beskytter og understøtter bestøvere. Forskning, innovation og et fleksibelt gennemførelsessystem er afgørende for at løse udfordringerne, men også for at bevare mulighederne for en mangfoldig landbrugssektor;

14.

understreger behovet for at undersøge det fulde omfang af og bekæmpe andre miljøforurenere end pesticider, f.eks. lysforurening, der har vist sig i høj grad at påvirke bestøvere, men som endnu ikke er på dagsordenen;

15.

påpeger, at byområder kan bidrage til positiv udvikling af biodiversiteten gennem botaniske haver, kolonihaver, private haver og tomme grunde i byerne, som kan have direkte indflydelse på bestandene af vilde biarter (4);

16.

advarer om, at det i en verden med voksende byer er nødvendigt at indarbejde bevarelsen af biodiversiteten og økosystemtjenesterne i byplanlægning og i praksis for at beskytte bestøverbestandene, bidrage til deres mangfoldighed og skabe nye levesteder;

17.

opfordrer de relevante myndigheder til at foretage konsekvensanalyser, der tager højde for tendenser, som begrænser ejendomsrettigheder og på andre måder ændrer forudsætningerne for et bæredygtigt eksistensgrundlag. Disse konsekvensanalyser skal ikke blot omfatte biologiske gevinster, men også de eventuelle negative konsekvenser for befolkningens eksistensgrundlag og liv.

Tiltag på EU-plan

18.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer Kommissionen, Europa-Parlamentet og EU's medlemsstater til at sikre, at genopretningspolitikkerne, -programmerne og -planerne efter pandemien bidrager til den bæredygtige forvaltning af biodiversiteten, herunder til at standse det bekymrende fald i antallet af vilde og domesticerede bestøvere;

19.

efterlyser støtte på lokalt og regionalt plan til en miljøordning for bestøvere, der omfatter: dyrkning af etårige afgrøder, der er attraktive for bestøvere, på mindst 10 % af landbrugsjorden; ud over blomstringsperioden for flerårige afgrøder, plantning af mindst to plantearter, der er af interesse for bestøvere, mellem rækker af planter i produktion med blomstring på forskellige tidspunkter i løbet af året for at sikre den størst mulige tilgængelighed af ressourcer for bestøvere; uddannelse af landbrugere i gavnlige insekter og integreret skadedyrsbekæmpelse og tiltag til gavn for bedrifter, der sikrer tilstedeværelsen af bestøvere i områder med mangel på biodiversitet;

20.

opfordrer til, at der tages hensyn til miljøet på alle niveauer af offentlig beslutningstagning og i alle politikker, idet menneskers samspil med naturen til en vis grad påvirker økosystemerne. Hvad angår bestøvere, bør de være genstand for særlig opmærksomhed i forbindelse med byudvikling, infrastruktur og andre arealanvendelsesomlægninger;

21.

advarer om, at selv om regionale og lokale myndigheder fungerer som direkte kontaktled til EU-borgerne, ligger ansvaret for gennemførelse og udformning af målsætninger for bestøvere ikke kun hos dem. Nationale regeringer og EU skal bidrage til dette arbejde ved at støtte, tilskynde til og koordinere løsninger, der let kan gennemføres på lokalt og regionalt plan;

22.

opfordrer Kommissionen til aktivt at støtte oplysningskampagner på nationalt, regionalt og lokalt plan, i industrisektorer og hos offentligheden gennem eksisterende og nye kanaler;

23.

beklager, at de platforme, der blev oprettet til opbygning af viden og udveksling af bedste praksis som led i bestøverinitiativet, f.eks. EU Pollinator Information Hive, ikke har kunnet nå ud til alle aktører og stadig ikke er tilstrækkeligt kendt. Udvalget opfordrer derfor til, at Kommissionens kommende initiativ omfatter finansiering, viden- og kapacitetsopbygning samt bedste praksis på en gennemsigtig måde, så borgerne ikke kun får inspiration, men også viden om, hvordan de kan bidrage til at skabe bæredygtige levesteder for bestøvere;

24.

opfordrer indtrængende til, at det reviderede bestøverinitiativ undersøger, hvordan eksisterende netværk og organisationer kan benyttes til at udveksle viden og bedste praksis med lokale og regionale myndigheder i og uden for EU;

25.

tilbyder derfor at arbejde sammen med Kommissionen om at gøre bestøverinitiativet til en del af de eksisterende EU-initiativer såsom EU-platformen for grønnere byer og Green City Accord;

26.

gentager, at overvågning af og rapportering om bestøvernes udvikling spiller en vigtig rolle i analysen af effektiviteten af enhver foranstaltning, der iværksættes. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at opstille en rapporterings- og overvågningsramme, der kan anvendes af myndigheder på subnationalt niveau i dette øjemed. Indsatsen bør følge eksisterende bedste praksis for at sikre en enkel gennemførelse og støtte etableringen af standardiserede overvågningsprogrammer for bestøvere på lokalt og regionalt plan;

27.

bemærker det tætte bånd mellem hjemmehørende blomsterarter og hjemmehørende arter og varianter af bestøvere og opfordrer derfor til investering i viden, bevarelse og produktion af disse arter med henblik på at støtte bestøverne;

28.

opfordrer derfor Kommissionen til at vurdere, hvordan forpligtelsen til at plante mindst 3 mia. flere træer i EU's byområder inden 2030 kan udvides til at omfatte og knyttes sammen med en udbredelse af hjemmehørende blomsterarter;

29.

ser gerne, at sunde bestande af vilde bestøvere og effektive biosikkerhedsforanstaltninger for bestøvere samt incitamenter til at anvende hjemmehørende planter bliver en målsætning i de nationale strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, der skal godkendes i 2022, således at indsatsen styrkes. Af hensyn til en enkel og korrekt gennemførelse bør dette ansvar påhvile medlemsstaterne.

Tiltag på lokalt og regionalt plan og inddragelse af RU

30.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver lokale og regionale myndigheders muligheder og ansvar for at fremskynde gennemførelsen af bestøverinitiativet nu og i endnu højere grad i fremtiden;

31.

mener, at der er behov for samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder, både nationalt og på tværs af grænserne, i forbindelse med vedtagelsen og gennemførelsen af miljøforanstaltninger. Med hensyn til bestøvere er biologiske korridorer afgørende for at understøtte bestandenes bæredygtighed og modstandsdygtighed. Disse typer opgaver er velegnede til lokale og regionale myndigheder, der gennem samarbejde let kan gennemføre tiltag, der vil bidrage til bæredygtige bestande af bestøvere;

32.

bemærker også vigtigheden af at inddrage civilsamfundet, videninstitutioner, lokale landbrugere og den private sektor ud over de lokale og regionale myndigheder. Det nye bestøverinitiativ skal skabe et effektivt netværk for frivillige initiativer, ekspertise, fælles mål og rapportering, således at bidraget fra disse aktører og deres arbejde og innovation i deres sektorer kan udnyttes fuldt ud. Dette vil ikke blot gøre det muligt for disse aktører at bidrage til at nå initiativets mål, men også skabe yderligere fremskridt;

33.

forpligter sig i sit arbejde med miljøspørgsmål, især problemstillinger vedrørende biodiversitet, til at højne bevidstheden om og understrege betydningen af målsætningerne om at understøtte bestøvere. Nationale, regionale og lokale myndigheder bør tildeles klare roller, så de kan bidrage til at vende tilbagegangen for bestøvere og støtte udviklingen af nationale og lokale handlingsplaner for bestøvere, også som led i kampagnen den grønne pagt — Going Local;

34.

understreger betydningen af også at anerkende de samfundsøkonomiske fordele ved programmer for bestøvere. Ved at sætte fokus på disse programmer kan der skabes økonomiske muligheder og mulighed for social inklusion;

35.

bekræfter sin intention om at fortsætte sit tætte samarbejde med Kommissionen, især om revisionen og gennemførelsen af biodiversitetsmålsætningerne for bestøvere;

36.

tilbyder at lancere et bestøvernetværk som et pilotprojekt, hvor lokale myndigheder kan udveksle viden og bedste praksis, med et særligt fokus på bycentre;

37.

opfordrer lokale og regionale myndigheder til at overvåge og rapportere om rammevilkårene for bestøvere, idet viden om hjemmehørende arter og lokal flora og fauna er afgørende for forståelsen af de lokale betingelser for både vilde og domesticerede bestøvere, og de lokale og regionale myndigheder allerede er bekendt med bestøvernes lokale og regionale rammevilkår;

38.

opfordrer RU-medlemmerne til at gå forrest og arrangere dialoger og åbne møder på lokalt og regionalt plan for at sikre, at civilsamfundet og NGO'er inddrages, idet et af de vigtigste aspekter ved bestøverinitiativet er at kortlægge og afhjælpe mangel på viden;

39.

opfordrer repræsentanter for lokal- og regionalsamfund til at vurdere, i hvilken grad der kan ske rehabilitering af deres industrianlæg og historiske steder i kombination med naturbaserede løsninger, der har til formål at øge bestanden af bestøvere;

40.

er overbevist om, at det er afgørende at inddrage de yngre generationer i debatten og løsningerne, idet realiseringen af miljømålsætningerne og styrkelsen af de vilde bestande af bestøvere i særdeleshed vil tage flere generationer. Udvalget bifalder i den henseende eksisterende eksempler, f.eks. involveringen af unge i STING-projektet (5), men opfordrer RU-medlemmerne og de lokale og regionale myndigheder i bred forstand til at bygge videre på dette eksempel og foreslå borgerinddragelsesaktiviteter i deres byer og regioner målrettet mod især børn og unge. Fremme af bevidstheden om bestøvere kunne indgå i aktiviteterne i forbindelse med det europæiske ungdomsår 2022.

Europæisk involvering i global målestok

41.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder det positive signal og det løfte, som blev givet på FN's CBD COP15 om at vende nedgangen i antallet af dyre- og plantearter inden 2030;

42.

fremhæver den afgørende betydning af Edinburgherklæringen for subnationale regeringer, byer og lokale myndigheder om den globale biodiversitetsramme efter 2020 (6) og forpligter sig også til at fremme den i forbindelse med debatten om bestøvere på europæisk og internationalt plan;

43.

opfordrer Kommissionen til at sætte tilbagegangen for bestøvere på den internationale dagsorden og arbejde for robuste foranstaltninger, der skal beskytte bestøvere og deres levesteder under anden del af CBD COP15, der finder sted fra den 25. april til den 8. maj 2022 i Kunming, Kina;

44.

erklærer sig rede til at indgå i EU's delegation til FN's CBD COP15 og fremtidige udgaver heraf for at formidle de lokale og regionale myndigheder i EU's synspunkter og de foranstaltninger, de allerede har gennemført. Hertil kommer ønsket om at bygge videre på Edinburgherklæringens gode resultater set i relation til beskyttelse af bestøvere og deres levesteder.

Bruxelles, den 26. januar 2022.

Apostolos TZITZIKOSTAS

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) 2019/2803(RSP) og Rådets konklusioner, der blev godkendt af Rådet på dets 3782. samling den 17. december 2020 (14168/20).

(2) https://op.europa.eu/webpub/eca/special-reports/pollinators-15-2020/da/index.html

(3) FN's 2030-dagsorden. https://sdgs.un.org/2030agenda.

(4) K. C. R. Baldock et al. Where is the UK's pollinator biodiversity? The importance of urban areas for flower-visiting insects. Proc. R. Soc. B Biol. Sci. 282, 20142849 (2015), P. Theodorou et al. The structure of flower visitor networks in relation to pollination across an agricultural to urban gradient. Funct. Ecol. 31, 838–847 (2017).

(5) STING (Science and Technology for Pollinating Insects) er et projekt, der gennemføres af Kommissionen.

(6) https://www.gov.scot/publications/edinburgh-declaration-on-post-2020-biodiversity-framework/.

13.7.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 270/18

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — En langsigtet vision for EU's landdistrikter

(2022/C 270/04)

Ordfører:

Juan Manuel MORENO BONILLA (ES/EPP), ministerpræsident for regionen Andalusien

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

glæder sig over den langsigtede vision som et afgørende skridt hen imod en bæredygtig udvikling af landdistrikter og ægte territorial samhørighed i hele EU, men beklager, at offentliggørelsen af denne langsigtede vision kommer efter afslutningen af forhandlingerne om den fælles landbrugspolitik 2021-2027, da denne politik kunne have bidraget til gennemførelsen af strategien, bl.a. gennem en bedre økonomisk balance mellem den fælles landbrugspolitiks første og anden søjle;

beklager i den forbindelse, at instrumenterne for konvergens mellem samhørighedspolitikken og politikkerne for udvikling af landdistrikterne blev droppet i forbindelse med den nylige reform af den fælles landbrugspolitik. Udvalget ærgrer sig især over, at man har opgivet at integrere Fonden for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) i forordningen om fælles bestemmelser for samhørighedspolitikken 2021-2027;

understreger behovet for, at konferencen om Europas fremtid tager befolkningen i landdistrikterne i betragtning for at afspejle deres idéer, behov og potentiale og sikre deres deltagelse i det europæiske integrationsprojekt, og anbefaler, at man indarbejder kommunikations- og markedsføringsteknikker til at forbedre landdistrikternes kollektive image og dermed fremhæve de kulturelle og sociale fordele ved livet på landet;

understreger behovet for at sikre, at gensidigt fordelagtige forbindelser mellem land- og byområder integreres i alle EU's politikker i overensstemmelse med målene for territorial samhørighed ved at udnytte den stærke indbyrdes afhængighed mellem land- og byområder bedst muligt;

anbefaler at ændre den nuværende territoriale by/region-baserede model til en anden baseret på en fælles og velafvejet balance mellem land og by. Denne model bør omfatte kompensationsmekanismer, der giver mulighed for gensidige synergier og skaber en bedre balance mellem land og by. En fælles model for byer og landdistrikter forbedrer desuden beskyttelsen af biodiversiteten og fremmer den biokulturelle mangfoldighed i landdistrikterne;

beklager, at retningslinjerne for styrkelse af støtteforanstaltninger og finansiering af landdistrikter på EU-plan først vil blive udarbejdet for programmeringsperioden 2028-2034;

understreger, at det haster med at gennemføre en europæisk dagsorden for landdistrikterne, der definerer de konkrete forslag til øjeblikkelig handling, som ledsager den langsigtede vision for EU's landdistrikter, og anbefaler, at disse konkrete forslag ledsages af midler, finansielle instrumenter og kvantitative mål for at sikre, at den langsigtede vision gennemføres effektivt;

foreslår derfor, at der foretages en minimumsøremærkning af EU-midler i landdistrikterne til fordel for iværksættelse af ikkelandbrugsmæssige projekter, både i samhørighedspolitikkens operationelle programmer og i de øvrige EU-programmer for direkte indgriben (Horisont Europa, Connecting Europe-faciliteten og Et Kreativt Europa);

glæder sig over Kommissionens ambitioner, om at der i samtlige EU's politikområder skal tages hensyn til landdistrikterne. Territoriale konsekvensanalyser af fælles EU-foranstaltninger skaber forudsætninger for en mere effektiv og målrettet politik. Udvalget fremhæver i den forbindelse, at det er vigtigt, at konsekvensanalyserne også tager hensyn til den biologiske mangfoldighed og de biokulturelle karakteristika;

10.

understreger betydningen af at sikre tilstrækkelig finansiering til gennemførelsen af visionen for EU's landdistrikter. EU's politik for landdistrikterne bør så vidt muligt gøres til en del af samhørighedspolitikken for derigennem at skabe en sammenhængende udviklingspolitik. Udviklingen af landdistrikterne har betydning for flere erhverv end blot landbruget, og finansieringen heraf bør derfor ikke begrænses til Den Europæiske Landbrugsfond. Specifikke lokale forudsætninger og behov bør være udgangspunktet i EU's politik for landdistrikterne på samme måde, som det er tilfældet i samhørighedspolitikken;

11.

anmoder medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder om at anvende tilgangen for »landdistriktssikring« (rural proofing) i deres strategier og investeringer i den nuværende programmeringsperiode 2021-2027 for den fælles landbrugspolitik og samhørighedsfondene og i de nationale genopretnings- og resiliensplaner;

12.

understreger, at en hurtig og omkostningseffektiv udbygning af vedvarende energikilder og deres infrastruktur og teknologier, som er nødvendig som følge af den grønne pagt, kun kan finde sted i og sammen med landdistrikterne. I den forbindelse bør der tages højde for begrænsninger i tilknytning til energinet og energilagring, navnlig på tværs af grænserne. Højspændingsnettets kapacitet er (nogle steder) fuldt udnyttet, og der er behov for investeringer for fortsat at sikre transmissionen af vedvarende energi. Derfor er det afgørende, at landdistrikterne får del i den økonomiske fremgang;

13.

minder om betydningen af en dialog mellem alle de aktører, der er involveret i landdistrikternes fremtid — fra de forskellige forvaltningsniveauer til de vigtigste økonomiske sektorer, virksomheder, borgere og den akademiske verden. Initiativer såsom fora, råd og rundbordsdiskussioner med deltagelse af alle aktører er et fremragende redskab til at drøfte landdistrikternes vigtigste udfordringer og finde løsninger, der tager hensyn til alle synspunkter;

14.

bekræfter sin vilje til at samarbejde med Kommissionen om at lancere pagten for landdistrikterne i år og udvikle en styringsmodel, der gør det muligt for alle interessenter at gennemføre den langsigtede vision. Udvalget understreger, at inddragelsen af lokale og regionale aktører i denne forvaltningsstruktur har afgørende betydning for at tilpasse indsatserne til landdistrikternes krav og behov med særlig fokus på landdistrikter, der er affolket eller befinder sig i en demografisk risikosituation;

15.

mener, at de mest strategiske områder, der bør konkretisere det lokale og regionale samarbejde inden for rammerne af pagten for landdistrikterne, bør være bioøkonomi og navnlig et landbrug, der bevarer det økologiske grundlag, regionale fødevaresystemer, mobilitet, digital konnektivitet, sociale og kulturelle tilbud, innovative tjenesteydelser af almen interesse og vedvarende energi på grund af deres potentiale til at bremse affolkning og skabe sociale og økonomiske muligheder i forbindelse med den grønne pagt. Udvalget mener, at landdistrikterne aktivt kan fremme den nødvendige bæredygtige grønne omstilling i EU;

16.

mener, at der skal gøres flere fremskridt med hensyn til udnyttelsen af de økosystemtjenester, som naturen leverer (vand, næringsstoffer, grundvandsmagasiner, temperaturregulering, biodiversitet osv.), hvis fordele delvis kunne allokeres til landkommuner for at støtte organisationen og udviklingen af disses territorium;

17.

opfordrer Kommissionen til at fremme, at offentlig finansiering af landdistrikter kan supplere det private initiativ, når leveringen af offentlige goder ikke er forretningsmæssigt levedygtig, og til at overveje statsstøtte og skattemæssige incitamenter, hvor det er relevant;

18.

minder om, at meddelelsen anerkender den særlige status for regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i TEUF, og er enig i, at der er behov for at levere tjenesteydelser af almen interesse i landdistrikterne i regionerne i den yderste periferi af en kvalitet, der kan sammenlignes med kvaliteten i byområderne;

19.

henleder opmærksomheden på de særlige udfordringer, som landdistrikter, der er berørt af strukturelle ændringer og/eller nødvendige omstillingsprocesser i tilknytning til den grønne omstilling, står over for. Dette kan f.eks. vedrøre energiproduktion eller bilindustri. Hertil hører også landdistrikter med turisme som et vigtigt erhverv, der på grund af covid-19-pandemien og klimaændringerne skal håndtere nye rejsemønstre;

20.

foreslår, at der udarbejdes gennemsigtige kriterier, benchmarks og mål med henblik på at overvåge virkningen afindsatserne og de fremskridt, der gøres i gennemførelsen af visionen;

21.

opfordrer endelig til, at der inden for rammerne af det europæiske semester indføres indikatorer, som er særligt relevante for landdistrikterne (f.eks. indikatorer for, hvor stor en andel af befolkningen der har adgang til offentlige transporttjenester, digitale tjenester, arbejdsformidlingstjenester, sundhedstjenester og kulturelle tjenester), for at sikre, at visionen for landdistrikternes fremtid i EU, navnlig i tyndt befolkede områder, bliver en del af alle de instrumenter, som EU etablerer som led i den regelmæssige økonomiske revision af mål og delmål;

22.

understreger, at hvis dagsordenen for landdistrikterne skal blive en succes, kan den ikke baseres på én enkelt tilgang. Udvalget mener derfor, at der skal foretages en præcis kategorisering af områderne, og at man skal anerkende de lokale særpræg med udgangspunkt i gennemsigtige og objektive parametre og indikatorer, der giver landdistriktsudviklingen reel værdi;

23.

minder om, at et af målene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden (1) er at støtte by- og landområder med geografiske eller demografiske ulemper. Det fremgår også, at medlemsstaterne skal tildele økonomisk støtte fra EU til projekter, der fremmer en miljømæssigt bæredygtig og socialt inkluderende økonomisk udvikling i de berørte regioner;

24.

minder i denne forbindelse om, at der bør gives særlig støtte til NUTS 3-områder, meget tyndt befolkede områder og områder med en gennemsnitlig befolkningsnedgang på mere end 1 % mellem 2007 og 2017;

25.

opfordrer Kommissionen til i forståelse med medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder at sikre, at initiativet vedrørende den langsigtede vision for landdistrikterne omfatter praktiske løsninger og støttemidler til at håndtere de demografiske ændringer, som landdistrikterne lider under. Udvalget understreger endvidere, at der skal gennemføres integrerede projekter baseret på de operationelle programmer som led i samhørighedspolitikken, de nationale strategiske planer for den fælles landbrugspolitik og instrumenterne i de nationale strategiske genopretningsplaner. Ikke mindst er projekter inden for det europæiske territoriale samarbejde (Interreg) i færd med at udvikle bedste praksis på tværs af grænserne med det formål at udvikle innovative tilgange og pilotprojekter for integreret territorial udvikling af funktioner i et samspil mellem byer og landdistrikter;

26.

efterlyser enklere gennemførelsesregler for EU's fonde og statsstøtte i landdistrikterne, forbedringer i den måde, de kombineres på, og en ændring til en multifondsmodel, der sikrer, at landdistrikterne integreres i alle politikker;

27.

mener, at den vejledning, som Kommissionen vil offentliggøre i sin 2024-rapport for at forbedre støtten og finansieringen til landdistrikter, bør dække en længere programmeringsperiode og ikke være begrænset til 2028-2034;

28.

henleder Kommissionens opmærksomhed på behovet for, at udformningen af landdistrikternes fremtid omfatter systemmetoder, der sikrer systemiske og ikke delvise eller lineære udviklingsvisioner;

29.

påpeger vigtigheden af en fuldstændig analyse af problemerne i udgangssituationen i landdistrikterne, da den fremtidige plans indsatsområder fastlægges på grundlag heraf. Udvalget mener, at der blandt de analyserede økonomiske problemer mangler nogle, såsom ekstern konkurrence, ustabile priser og fordeling af bruttotilvækst mellem de forskellige aktører i produktions- og markedsføringskæden i landbrugsfødevaresektoren;

30.

mener, at der i relation til muligheder ikke henvises tilstrækkeligt og kun overfladisk til sektorer som bæredygtig landturisme eller fritids- og kulturaktiviteter, som faktisk spiller en meget relevant rolle i opbygningen af diversificerede, stærke og bæredygtige økonomier i landdistrikterne. Der er mange potentielle komplementære aktiviteter, der er relateret til landdistrikter, men falder uden for landbrugssektoren, såsom cykelturisme, jagtaktiviteter, vandreture, svampejagt, wellnessturisme, gastronomi, kunstprojekter i lokalsamfundet eller kunstworkshopper og udstillingscentre osv.;

31.

ønsker at fremhæve betydningen af en god og afbalanceret økonomisk udvikling med fokus på nye forretningsmodeller. Nogle landdistrikter, navnlig i grænseområder, hvor befolkningstallet falder og boliger og industribygninger står tomme, er i stigende grad sårbare over for undergravende kriminelle aktiviteter. Dette svækker samfundsnormerne og mindsker følelsen af sikkerhed og livskvalitet hos borgerne;

32.

minder i den forbindelse om, at landdistrikternes fremtid afhænger af, at man kan fastholde og tiltrække unge, der beslutter sig for at udvikle deres livsprojekt i landdistrikterne. I bestræbelserne på at finde løsninger på landdistrikternes udfordringer er det derfor vigtigt at inddrage de unge aktivt, skabe fora for deres idéer og satse på ungdomsinitiativer i landdistrikterne;

33.

understreger, at det i den nuværende situation med stadigt mere aldrende befolkninger er presserende at udvikle en økonomi med væsentlige tjenester, der garanterer adgang for alle til alle varer og tjenester i landdistrikterne, med særlig fokus på de ældre. Udvalget ser også positivt på det europæiske ungdomsår 2022 som en lejlighed til at skabe muligheder for og støtte de unge i landdistrikterne og deres bestræbelser på at blive aktive borgere og drivkræfter bag positive forandringer;

34.

opfordrer Kommissionen til blandt sine forslag på dette område at overveje det bidrag, som distribuerede serviceydelsessystemer kan yde på områder som børnehaver, plejecentre for ældre, skoler og fritidshjem, butikker og social- og sundhedspleje (et område, hvor teknologier som f.eks. telemedicin og telepleje vil kunne yde vigtige bidrag), og tilskynder i den forbindelse Kommissionen til at fastsætte kvantitative minimumsmål for medlemsstaterne for at forbedre adgangen til offentlige tjenester generelt og i særdeleshed til basale tjenester i landdistrikterne;

35.

understreger behovet for at inkludere alle data om sociale og sundhedsrelaterede systemer i den harmoniserede tilgang, som foreslås til brugen af geospatiale informationssystemer, samt behovet for at fremme interoperabiliteten i det sociale servicesystem, og mellem dette og andre systemer til social beskyttelse;

36.

fremhæver også vigtigheden af at indarbejde indikatorer for let adgang til sociale plejetjenester og nærhedstjenester inden for social beskyttelse;

37.

understreger vigtigheden af bedst muligt at udnytte den indbyrdes afhængighed mellem landdistrikter og byer som led i en territorial lighed. Tværkommunale investeringer bør være til gavn for alle lokale og regionale myndigheder, således at by- og landområder i bedste fald nyder lige store fordele;

38.

opfordrer til, at denne positive effekt afspejles tilstrækkeligt i investeringsberegningerne pr. indbygger efter regionstype (by, mellemliggende, landdistrikt), og anmoder derfor om, at mekanismerne til udarbejdelse af indikatorerne for udbyttet af disse investeringer tages op til revision, med særlig opmærksomhed på små byer og landsbyer i landdistrikter;

39.

understreger, at produktion af vedvarende energi er en mulighed for landdistrikter til at bekæmpe energifattigdom og generere energiselvforsyning i funktionelle områder (som omfatter land- og byområder i deres påvirkningssfære). Udvalget understreger desuden, at accepten af anlæg til produktion af vedvarende energi kan øges, når en del af indtægterne fra disse anlæg bliver i landdistrikterne;

40.

foreslår at overveje mulighederne for at fremme tilbageflytninger, når det er relevant, hvilket skaber muligheder for synergier mellem landbrug, produktion og handel i landdistrikterne, og med henblik herpå at bidrage til at styrke den lokale økonomi ved at skabe arbejdspladser og nedbringe arbejdsløsheden;

41.

understreger, hvor meget de rammer, som visionen tilbyder, betyder for udviklingen af fysiske infrastrukturer, der forbedrer landdistrikternes konnektivitet og letter deres socioøkonomiske dynamik, og foreslår at medtage urbane dagsordener heri;

42.

understreger vigtigheden af, at forbedringen af transportforbindelserne til bynære områder og landdistrikter hovedsageligt kanaliseres igennem de regionale myndigheder og deres operationelle programmer, for at sikre en koordineret og effektiv indsats. I den forbindelse bør strategierne for bytransport (2) sikre forbindelserne til landdistrikter og bynære områder;

43.

gør opmærksom på, at tilgængeligheden af erhvervsgrunde spiller en stor rolle for en god og bæredygtig udvikling af den regionale økonomi og virksomheders etablering eller udvidelse i landdistrikterne. Dette gælder især for regioner, der gennemgår strukturændringer. De kommunale myndigheder har brug for støtte til proaktivt at identificere, udpege eller ændre arealanvendelsen af passende områder. I den forbindelse giver omfanget af og omkostningerne ved den fysiske planlægning ofte anledning til problemer;

44.

påpeger, at der bør lægges særlig vægt på infrastrukturer og grænseoverskridende samarbejde i grænseregioner i landdistrikter, og at man skal forbedre den offentlige transportinfrastruktur og de offentlige transporttjenester i landdistrikterne og sikre, at der udvikles bæredygtige mobilitetsløsninger, der nedbringer rejsetiden, og at udvekslingen mellem by- og bynære områder og landdistrikter styrkes;

45.

understreger, at det grundlæggende mål for den fysiske planlægning og transportpolitikken skal sikre de maksimale muligheder for at tilfredsstille behov med et minimum af transport, og at det derfor er vigtigt at rationalisere det;

46.

anbefaler, at man i dette multimodale mobilitetstilbud også overvejer det bidrag, som »mobilitet-som-en-tjeneste«-modeller (MaaS) kan yde for at bevæge sig hen imod en mere energi- og klimabæredygtig fysisk konnektivitet. F.eks. kan on demand-tjenester og fælles mobilitet, der forbinder landdistrikternes lokalsamfund med transportknudepunkter, især bus og jernbanestationer, øge brugen af bæredygtig transport;

47.

er enig med Kommissionen i, at digitaliseringen spiller en afgørende rolle i udviklingen af landdistrikter, da den sætter dem i stand til at bruge innovative løsninger til at forbedre deres modstandsdygtighed og udnytte deres potentiale. Udvalget opfordrer derfor til, at der lægges særlig vægt på at fremme rammer, der gør det muligt at supplere den offentlige indsats med privat handling for at finansiere de digitale infrastrukturer, der måske ikke er tilstrækkeligt konkurrencedygtige ud fra et privat investeringssynspunkt, men som ikke desto mindre er yderst konkurrencedygtige ud fra et socialt og territorialt synspunkt. Udvalget mener, at bredbånd er afgørende for, at landdistrikterne kan få adgang til forskellige tjenester og for at løse de problemer, der opstår som følge af de digitale huller, som adskillige samfund står over for;

48.

understreger, at investeringer i digitale infrastrukturer ikke er nok, hvis de ikke ledsages af et tilstrækkeligt udbud af uddannelse og forbedring af digitale færdigheder, som især er presserende i landdistrikterne. Dette er også meget vigtigt i lyset af stigningen i den globale cyberkriminalitet. Det er især vigtigt, at lokale virksomheder, der indgår i fødevarekæden, er tilstrækkeligt »cybersikre«;

49.

minder om, at landdistrikterne har været særligt sårbare over for covid-19-pandemien, da de har en meget mindre diversificeret økonomi, en stor andel af arbejdere i væsentlige job og en mangelfuld internetinfrastruktur. Udvalget mener dog, at virkningerne af pandemien på stigningen i fjernarbejde giver muligheder for at modvirke affolkning af landdistrikterne på lang sigt og generere innovative sociale og økonomiske aktiviteter i landdistrikterne. Udvalget foreslår derfor, at man blandt andre foranstaltninger overvejer at fremme delte arbejdspladser af høj kvalitet (co-working) i landdistrikter og indfører skattemæssige incitamenter for at tilskynde private virksomheder til at tillade ansatte at arbejde på geografiske lokaliteter efter eget valg;

50.

mener, at vi på linje med kommissionsformand von der Leyens formulering om, at »ingen skal lades i stikken«, bør have værktøjer til at sikre, at der i hvert territorium forefindes »innovationsøkosystemer«, der tilbyder muligheder for alle iværksættere og alle mikrovirksomheder og SMV'er i landdistrikterne og dermed styrker disse mindre virksomheder. Desuden bør der være et passende udbud af uddannelse og kapacitetsopbygning i digitale færdigheder eller i andre »bløde« færdigheder (soft skills) relateret til åben innovation, interregionalt og internationalt samarbejde og interkulturel kommunikation;

51.

glæder sig over den øgede støtte, der gives til græsrodsinitiativer såsom LEADER/CLLD — der definerer lokale aktionsgruppers rolle — og »Intelligente landsbyer«, og opfordrer til, at man fortsat bygger videre på erfaringerne fra disse programmer og tilgange. Udvalget gør i den sammenhæng opmærksom på nytteværdien af en innovationsbaseret regional udvikling, der er baseret på lokale kompetencer og lokalt engagement. De kompetente instanser på regionalt og nationalt plan bør være lydhøre over for lokale aktørers innovative idéer og så vidt muligt støtte realiseringen af disse;

52.

opfordrer til, at bidraget fra kulturarven og fra de kulturelle, kunstneriske og kreative erhverv også medtages for at opbygge en bæredygtig og velstående fremtid og forbedre landdistrikternes turistmæssige tiltrækningskraft, hvilket også vil forbedre den økonomiske velfærd i disse beboelsesområder;

53.

hilser med stor tilfredshed, at meddelelsen anerkender den rolle, som bæredygtig landbrugs- og skovbrugsforvaltning spiller for modstandsdygtighed over for klimakrisen og de risici, der er forbundet hermed, og for beskyttelsen af biodiversiteten;

54.

minder om, at den grønne og den digitale omstilling også skal sikre mere robuste og retfærdige samfund, der tager hensyn til behovene hos alle i landdistrikterne, herunder også de dårligt stillede grupper og personer, der lever i mindre udviklede områder og i dyb fattigdom. Udvalget understreger derfor, at den grønne og den digitale omstilling skal være retfærdige og inkluderende;

55.

mener, at landbruget fortsat skal kunne spille en central rolle i landdistrikterne. Udvalget opfordrer Kommissionen til at føre tilsyn med den passende udvikling af de strategiske planer, som hver enkelt medlemsstat skal udarbejde som led i den nye fælles landbrugspolitik for at sikre, at primærsektoren i EU bevæger sig i den retning, der er angivet i den grønne pagt, fra jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien, og som baner vej for en lokal strategi baseret på hver regions karakteristika og på fremme af typiske lokale produkter;

56.

fremhæver behovet for at fremme selvforsynings- og fødevaresikkerhedsprocesser baseret på lokale kvalitetsprodukter og økologisk produktion inden for rammerne af innovative værdikæder, der fremmer den territoriale organisering. Udvalget noterer sig fastsættelsen af en procentdel på 25 % til økologisk landbrug i de kommende år, og mener, at der vil være behov for støtte- og ledsageforanstaltninger og forbrugsfremmende politikker, der er tilpasset dette mål;

57.

understreger, at generationsfornyelsen i landbruget stadig er presserende, og at det derfor er relevant at støtte indlemmelsen af både unge og kvinder fra landdistrikterne i landbruget og i ejerskabet af landbrugsbedrifter. Udvalget er af denne grund enig med Kommissionen i, at der bør lægges særlig vægt på de unges behov for at tilskynde dem til at blive i landdistrikterne, og mener, at det er afgørende at styrke offentlige politikker til fremme af moderniseringen af landbrugsbedrifter, der tiltrækker unge landbrugere og landbrugere, hvilket bidrager til at løse problemet med generationsskiftet. I denne forbindelse bør man fremme unges adgang til programmer for arbejdsmæssig og social integration samt uddannelses- og omskolingsmuligheder, som foregår lokalt, og til kulturudbud. Udvalget er også enig i, at der skal være særlig opmærksomhed på kvinder, en udvidelse af arbejds- og uddannelsesudbuddet og foranstaltninger til at forene arbejds- og familieliv;

58.

fremhæver, at et betydeligt antal kvalificerede arbejdstagere har oplevet ændringer i arbejdsvilkår og -bestemmelser siden brexit, og at EU bør overveje støtterammer for disse kategorier af vandrende arbejdstagere. Vigtigst af alt bør EU også overveje at iværksætte programmer, der hjælper og motiverer den emigrerede kvalificerede arbejdsstyrke til at vende tilbage til hjemlandet;

59.

betragter rimelige priser og indkomster for personer, der arbejder inden for landbruget, som væsentlige. Det er derfor nødvendigt at forhindre en markedsudvikling, der er ødelæggende for landbrugsbedrifterne. Udvalget mener, at EU's fælles landbrugspolitik bør modvirke dette i krisetider ved hjælp af en generel tilpasning af produktionsmængderne til markedsbehovene og regler for markedsadgang;

60.

bemærker, at en betydelig del af arbejdet i landbrugs- og fødevaresektoren i EU udføres af vandrende arbejdstagere. Denne befolkningsgruppe lever ofte under sårbare og usikre forhold. Det er derfor nødvendigt at styrke EU's sociale dagsorden for højere mindstelønninger, gode arbejdsvilkår samt social og samfundsmæssig integration;

61.

fremhæver, at den grønne omstilling vil indebære utallige udfordringer for mange europæiske landmænd og kvægavlere. Udnyttelsen af de nye muligheder vil kræve en særlig indsats med hensyn til kommunikation, oplysning og uddannelse, som på den ene side vil gøre det muligt at formidle budskabet om det nye bæredygtige og grønne landbrug og på den anden side tilbyde færdigheder til at omsætte det i praksis;

62.

understreger betydningen af at forebygge nedlæggelsen af og lette adgangen til landbrugsarealer. I den henseende er det nødvendigt at udvikle passende lovgivningsmæssige rammer, udforme nye værktøjer til arealforvaltning og skabe de nødvendige skattemæssige incitamenter og finansiering;

63.

bemærker, at den stigende forekomst af store rovdyr og den dermed forbundne stigning i antallet af drab på husdyr på alpegræsgange skaber stadig større problemer for bjerglandbruget. I mange tilfælde opgives udnyttelsen af alpegræsgange, som i bjergområder spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre, at hele regioner ikke overtages af skov og dermed yder et væsentligt bidrag til natur- og erosionsbeskyttelse og til at bevare den uvurderlige kapital til beskyttelse af landskabet i landdistrikterne. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til:

—	at indføre en fælles europæisk ordning til håndtering af ulve og store rovdyr, navnlig bjørne

—

at undersøge mulighederne for at ændre bilagene til habitatdirektivet for hurtigere at tilpasse disse til udviklingen i visse bestande og ændre statussen som fredet art i de enkelte lande eller regioner i form af en ned- eller opjustering, når dette gøres berettiget af den positive eller negative udvikling i de fredede arters bestande og af truslen mod de pastorale aktiviteter

—	at udvide mulighederne for at tilpasse EU-lovgivningen og de nødvendige foranstaltninger til lokale forhold med henblik på en bedre styring af rovdyrbestanden, navnlig ulvebestanden og bjørnebestanden;

64.

fremhæver den vigtige rolle, som landbrugsinfrastrukturer spiller for tilrettelæggelsen og samhørigheden af landdistriktsområderne. Udvalget opfordrer Kommissionen til i sine forslag at medtage foranstaltninger, der sikrer deres bevarings- og vedligeholdelsestilstand som overvejende permeable veje (ikke asfalterede);

65.

opfordrer til, at flagskibsinitiativerne for modstandsdygtige områder udvides til at omfatte oversvømmelsesområder i kraft af deres enorme bidrag til at øge klimaresistens, udvikle et kulstoffattigt landbrug samt beskytte mod og styre oversvømmelsesrisici. Mange floder og oversvømmelsesområder krydser grænser (hvilket udgør en udfordring) og udgør et element i den overordnede vandforvaltning. Der er derfor behov for internationalt samarbejde;

66.

understreger, at en langsigtet vision for landdistrikterne bør styrke regionernes rolle i fastlæggelsen af prioriteterne. Udvalget mener, at der ved udarbejdelsen af lovgivningen om den fælles landbrugspolitik, de nationale strategiske planer og de nationale genopretningsplaner er gået en mulighed tabt for at sikre, at fremtidige investeringsprojekter i landdistrikter virkelig er forankret i behovene i hvert område, som det er blevet påpeget af de berørte aktører;

67.

opfordrer til, at der i fremtidige planlægningsprocesser med indvirkning på landdistrikterne tages bedre hensyn til de eksisterende regionale intelligente specialiseringsstrategier i hver EU-region, der er udarbejdet ud fra en deltagelsesproces med flere aktører;

68.

opfordrer til, at man overvejer tilstrækkelig teknisk støtte til kapacitetsopbygning for landdistriktssamfundene, som er svagere med hensyn til deres kompetencer vedrørende programmering — især af langsigtede strategier — og brugen af EU-midler. Udvalget efterlyser endvidere enklere krav, faciliteter eller særlige initiativer, således at mindre kommuner, som har færre ansatte i deres forvaltninger, også kan deltage i EU-projekter;

69.

understreger betydningen af den sociale økonomi som et afgørende redskab for udvikling — både nu og i fremtiden — af EU's landdistrikter. Den spiller nemlig en strategisk rolle i forbindelse med den demografiske udfordring og befolkningens aldring gennem grundlæggelse af virksomheder, der er mere modstandsdygtige, og som har en stærk tilknytning til deres lokalsamfund og knytter lokalbefolkningen tæt sammen med lokalområdet, fremmer skabelsen af kvalitetsjob, uddannelse af arbejdstagerne, iværksætteri blandt kvinder, unges adgang til arbejdsmarkedet og et generationsskifte.

Bruxelles, den 26. januar 2022.

Apostolos TZITZIKOSTAS

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) EUT L 231 af 30.6.2021, s. 60.

(2) COM(2021) 811 — Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Den nye EU-ramme for mobilitet i byer«.

13.7.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 270/25

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Ligestilling mellem kønnene og klimaforandringer: inddragelse af kønsaspektet i den europæiske grønne pagt

(2022/C 270/05)

Ordfører:

Kata TÜTTŐ (HU/PES), medlem af byrådet i Budapest, Ungarn

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

påpeger endnu en gang, at ligestilling mellem kønnene er en europæisk kerneværdi og et grundlæggende princip i Den Europæiske Union, som er forankret i traktaterne og anerkendt i artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Artikel 8 i EUF-traktaten kræver, at Unionen i alle sine aktiviteter tilstræber at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder;

minder om, at ligestilling mellem kønnene, sikker og fleksibel beskæftigelse og balance mellem arbejdsliv og privatliv bekræftes i princip 2, 5 og 9 i den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017;

erkender, at klimapolitikker har kønsspecifikke virkninger, og at det er nødvendigt at skabe ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders indflydelse og status, hvis vi skal opnå en effektiv klimaindsats (1). Udvalget bemærker, at det i den forbindelse er af fundamental betydning, at man sørger for, at kvinder inddrages i udformningen af kriseberedskabsstrategier og -tiltag for at skabe et mere demokratisk og inklusivt Europa.

En kønsspecifik tilgang til klimaforandringer

Det Europæiske Regionsudvalg konstaterer, at farer som følge af klimaforandringer, global opvarmning, tab af biodiversitet og miljøforringelse har større konsekvenser for de fattigste og mest udsatte dele af befolkningen i landene i det globale syd og i EU. Udvalget påpeger, at klimaforandringer medfører komplekse risici, der øger mangeårige socioøkonomiske forskelle og eksisterende skævheder, såsom dem der vedrører manglende ligestilling mellem kønnene. Udvalget understreger derfor, at når man undlader at foretage en kønsspecifik analyse af klimapolitikker og -foranstaltninger, som heller ikke indeholder et kønsperspektiv, vil det sandsynligvis øge de sociale uligheder;

anerkender, at kvinder og piger er mere sårbare over for konsekvenserne af klimaforandringer og forringelse af miljøet, men samtidig er de magtfulde aktører, som kan spille en afgørende rolle med henblik på at opnå klimaneutralitet og tilpasning til konsekvenserne af klimaforandringer. Udvalget understreger, at mænd og kvinder i lyset af deres specifikke erfaringer og perspektiver ofte kan supplere hinanden med hensyn til innovativ tænkning og kreative idéer, og at integration af kønsspecifikke analyser i klimapolitikken og anerkendelse af forskellige kønsidentiteter udvider dens anvendelse i hele samfundet. RU støtter i denne henseende den fælles erklæring, som den skotske regering og UN Women offentliggjorde på COP26, og hvori der opfordres til, at kvinders og pigers rolle fremmes med hensyn til at tackle klimaforandringer (2);

mener, at kvinder bør have større indflydelse med hensyn til klimaforandringer. Det bør ske ved at forbedre deres uddannelse og bevidsthed om klimarelaterede teknologier, foranstaltninger og tiltag og ved at lade dem indtage en større rolle i beslutningsprocesserne på disse områder;

understreger, at der er vigtige forbindelser mellem køn, klimaforandringer og andre miljømæssige udfordringer. Udvalget påpeger, at kvinder og mænd sandsynligvis påvirkes forskelligt af følgerne af klimaforandringer afhængigt af deres konkrete livssituation og forskellige former for kapacitet til afbødning af og tilpasning til klimaforandringerne. De har forskellige opfattelser af og holdninger til mulighederne for modvirkning af klimaforandringer og påvirkes forskelligt af klimapolitikkernes socioøkonomiske virkninger. Efter udvalgets opfattelse kan kvinder og piger fungere som katalysatorer for adfærdsændringer.

Inddragelse af kønsaspektet

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at inddragelse af kønsaspektet, forstået som integration af et kønsperspektiv i forberedelsen, udformningen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af politikker, reguleringsforanstaltninger og udgiftsprogrammer, er et værdifuldt redskab til at opnå ligestilling mellem kønnene, og udvalget beklager, at det ikke anvendes i særlig vidt omfang;

bemærker, at selv om strategien for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025 (3) anerkender, at politikker og programmer inden for rammerne af den europæiske grønne pagt kan påvirke kvinder og mænd forskelligt, er den bebudede integration af kønsaspektet i alle Kommissionens større initiativer ikke tydelig (4). Udvalget henviser til Europa-Parlamentets beslutning om den europæiske grønne pagt, som »understreger behovet for et kønsperspektiv i forbindelse med tiltag og mål i den grønne pagt, herunder inddragelse af kønsaspektet og foranstaltninger, der tager hensyn til kønsaspektet« (5);

10.

understreger, at kønsspecifikke konsekvensanalyser er et centralt element i EU's værktøjskasse til inddragelse af kønsaspektet, som ikke er fuldt udviklet, eftersom indsamling og anvendelse af kønsopdelte og tværsektorielle data, statistikker og oplysninger alt for ofte mangler. RU opfordrer Kommissionen til at anvende EIGE's vejledning i kønsspecifikke konsekvensanalyser (6). Udvalget understreger, at data, der indsamles i EU's medlemsstater, bør omfatte mere vidtfavnende ligestillingsindikatorer uden at øge den administrative byrde for de lokale og regionale myndigheder;

11.

glæder sig over oprettelsen af en taskforce for ligestilling (7), der skal sikre, at lighed, herunder også ligestilling mellem kønnene og kønsdiversitet, indgår i alle EU-politikker, lige fra de udformes og til deres gennemførelse, og opfordrer EU til at fremme udveksling af bedste praksis mellem de nationale, regionale og lokale myndigheder og undgå en top down-tilgang;

12.

gør gældende, at kvinders deltagelse i beslutningsprocessen vedrørende klimaforandringer er en anden vigtig faktor for mere kønssensitive og effektive klimaforandringspolitikker og -programmer. RU efterlyser en større inddragelse af kvinder i aktiviteterne i alle EU's institutioner og i offentlige institutioner og myndigheder på alle forvaltningsniveauer. Udvalget opfordrer Rådet til at ophæve blokeringen af direktivet om kvinder i bestyrelser (8);

13.

understreger, at genopretningen efter pandemien er en mulighed for at opbygge en ny normalsituation og omdirigere ressourcer til et klimaneutralt og kønsafbalanceret samfund. Udvalget opmuntrer til anvendelse af værktøjer til inddragelse af kønsaspektet i forbindelse med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne, eftersom de ikke kun bør danne grundlag for genopretningen, men også for et bæredygtigt, retfærdigt og lige samfund;

14.

efterlyser bedre forskning med henblik på at identificere barrierer for deltagelse i beslutningstagningen samt undersøge, hvordan kønsstereotyper påvirker menneskers forbrug og livsstil. Udvalget opfordrer til anvendelse af modeller som GAMMA (Gender Assessment Method for Mitigation and Adaptation) for at indhente bedre data;

15.

mener, at en kønssensitiv tilgang bedre kan imødekomme alle borgeres behov og evner. Lokale og regionale myndigheder er bedst placeret til at integrere sociale spørgsmål i klimaindsatsen, eftersom de udgør det myndighedsniveau, der er tættest på borgerne og spiller en central rolle i gennemførelsen af lovgivningen. Udvalget understreger, at kvinders deltagelse bør fremmes på alle institutionelle niveauer, og at man passende kan begynde med EU-niveauet;

16.

opfordrer til, at den europæiske klimapagt afspejler denne kønsspecifikke tilgang til at påvirke klimaindsatsen og -politikkerne gennem inddragelse af specifikke outreachaktiviteter, der fokuserer på bevidstgørelse, uddannelse og videndeling om kønsaspekter;

17.

understreger betydningen af samarbejde på tværs af parterne — mellem NGO'er, der beskæftiger sig med køns- og miljøspørgsmål, og civilsamfundsorganisationer. Det er også vigtigt at skabe fælles bevidstgørelseskampagner og uddannelsesprogrammer.

Grønne job

18.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at en grøn, digital og inklusiv genopretning vil skabe muligheder for nye job eller for at få langtidsledige kvinder tilbage i den digitale økonomi. Udvalget fastholder, at kursen mod en bæredygtig lavemissionsøkonomi vil indebære en mulighed for at inddrage et kønsaspekt og dermed undgå, at de eksisterende uligheder opretholdes;

19.

understreger, at kvinders bidrag til grønne økonomiske aktiviteter er afgørende, hvis man skal skabe en retfærdig og bæredygtig udvikling, hvilket bør fremhæves og påskønnes. Kvinder og piger kan også drage nytte af mulighederne inden for grønt iværksætteri og blive grønne arbejdsgivere frem for arbejdstagere, forudsat at dette ikke fører til usikre forhold for lønmodtagere, der er blevet tvunget til at blive selvstændige;

20.

anerkender, at teknologi vil spille en vigtigere rolle i vores allesammens liv, og at det er afgørende, at den teknologiske sektor afspejler det samfund, den er en del af. Udvalget opfordrer til, at der oprettes specialiserede uddannelsesprogrammer for kvinder og piger om digital og teknologisk viden og afsættes økonomiske midler hertil, hvilket er en vigtig mulighed for at fremskynde innovationen inden for klima- og energiomstillingen ved at forbedre kønsfordelingen i disse sektorer og sikre lige adgang til faglige muligheder (9);

21.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indarbejde ligestilling mellem kønnene som et vigtigt element i den digitale omstilling, herunder kønsaspektet i udviklingen af politikker for digital uddannelse, fremme af mentorordninger med kvindelige rollemodeller inden for IKT, eliminering af bevidste og ubevidste kønsdiskriminerende skævheder fra algoritmer, forebyggelse af cybervold, udnyttelse af Erasmus + og dets programmer, fremme af konceptet med livslang læring i voksenuddannelse, navnlig i afsidesliggende områder, og forebyggelse af digital udstødelse;

22.

mener, at hjemmearbejde har potentiale til at føre til en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, navnlig for kvinder, forudsat at familier har adgang til økonomisk overkommelig børnepasning af høj kvalitet, uanset hvad deres arbejdstid er. Det gælder også fritidsaktiviteter for ældre børn. Desuden er det en forudsætning, at der er særlig opmærksomhed omkring kvinders øgede eksponering for partnervold (10). Udvalget understreger, at det er vigtigt at få adgang til det seneste teknologiske hardware og højhastighedsinternet til hjemmearbejde til en overkommelig pris og at udvide WIFI4EU programmet til fjerntliggende områder. Udvalget opfordrer indtrængende til en hurtig gennemførelse af direktivet fra 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Bæredygtig offentlig transport og mobilitet

23.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at udformning og planlægning af transportsystemer i byer i højere grad bør tage hensyn til den skæve kønsfordeling, idet kvinder har en tendens til oftere at benytte sig af offentlig transport. Udvalget understreger, at sikkerhed og tryghed er vigtige punkter, der bør forbedres. I forbindelse med mobilitetsmønstre (herunder køreplaner) og beslutninger om hensigtsmæssige ruter skal der tage hensyn til, at forskellige køn anvender den offentlige transport på forskellige måder (mere pendling for mænds vedkommende og kortere rejser med flere stop for så vidt angår kvinder). Der skal også tages hensyn til rollefordelingen på arbejdsmarkedet og i plejeøkonomien. Udvalget understreger, at kapacitet uden for myldretiden og de offentlige transporttjenesters pålidelighed og fleksibilitet i højere grad bør indrettes efter de mobilitetsmønstre, der kendetegner alle de forskellige køn og aldersgrupper, samtidig med at man ikke må glemme, at det bør være op til de enkelte kommuner, regioner og lande at tilrettelægge deres offentlige transport i tråd med deres egne behov og egen baggrund såvel i byer som i landområder;

24.

er af den opfattelse, at enkle, omkostningseffektive og reproducerbare initiativer såsom at lade natbusser stoppe på anmodning eller at sørge for cykelstier og gangstier, der er godt belyst og fuldt adskilt fra den øvrige trafik, kan bidrage til en mere bæredygtig, sikker og inklusiv mobilitet;

25.

mener, at initiativer som f.eks. Kvinder og transport — EU-Platform for forandringer kan være med til at styrke kvinders beskæftigelse i transportsektoren og udgøre et godt forum for udveksling af bedste praksis, og opfordrer til en opfølgning gennem ambassadørerne for diversitet inden for transport;

26.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at planlægge, hvordan byer kan forbindes med fjerntliggende områder, og hvordan man kan sikre tilgængelighed og konnektivitet samt øget brug af renere køretøjer, tog og elektriske hybridbusser over længere afstande. Udvalget tror på digitale løsninger til billetsalg via forskellige apps og anerkender indsatsen i forbindelse med EU's nye dagsorden for byerne.

Energifattigdom

27.

Det Europæiske Regionsudvalg er dybt bekymret over, at priserne på elektricitet og gas har nået det højeste niveau i årtier i alle medlemsstater, hvilket skubber mange kvinder og mænd ud i energi- og mobilitetsfattigdom. Udvalget opfordrer EU til at træffe langsigtede modforanstaltninger, herunder undersøge årsagerne til stigningen i energipriserne;

28.

anerkender, at energifattigdom rammer kvinder i uforholdsmæssig høj grad på grund af strukturelle uligheder i indkomstfordelingen, deres socioøkonomiske status og kønskløften, hvad omsorgsopgaver angår;

29.

henleder opmærksomheden på Europa-Parlamentets beslutning (11), hvori der opfordres til, at EU indfører en kønsdimension i alle sine energipolitikker og -programmer med særlig fokus på kvinder og piger, der er ramt af fattigdom, social udstødelse og marginalisering;

30.

opfordrer EU's rådgivningscenter for energifattigdom til at anvende et kønsaspekt i sine indikatorer, og når det anvender og indsamler data;

31.

gentager, at energifattigdom er en stor samfundsmæssig udfordring med sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser, som hurtigst muligt bør behandles på alle forvaltningsniveauer. Udvalget understreger derfor, at bekæmpelse af energifattigdom kræver anvendelse af forskellige offentlige politiske instrumenter og hensyntagen til spørgsmål om energieffektivitet og social beskyttelse;

32.

glæder sig over initiativer som Platform for Change og prisen til kvinder, der er beskæftiget i energisektoren, som kan fremme ligestilling mellem kønnene. RU er også positiv over for forslaget om en social klimafond, der skal kompensere for de socioøkonomisk ulige virkninger af udvidelsen af ETS til transport og bygninger, hvori der nævnes behovet for at tage hensyn til kvinders situation. Udvalget understreger, at det er vigtigt, at gennemførelsen af den sociale klimafond og fonden for retfærdig omstilling bygger på en kønssensitiv tilgang, og glæder sig over Kommissionens Generaldirektorat for Energis forestående lancering af ligestillingsplatformen for energisektoren.

Kønsbudgettering

33.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at kønsbudgettering indebærer, at kønsaspektet indarbejdes i hele budgetproceduren med henblik på at lade et ligestillingsperspektiv indgå i alle beslutninger om indtægter og udgifter;

34.

bemærker med bekymring konklusionerne fra to nylige undersøgelser, der blev gennemført af Europa-Parlamentet i 2015 og 2017. De fremhæver den utilstrækkelige anvendelse af kønsbudgettering i praksis og manglen på fremskridt mellem 2015 og 2017, når det gælder kønsbudgettering (12);

35.

er bekymret over, at inddragelse af kønsaspektet ikke indgår i de 11 vurderingskriterier, der er fastsat i forordningen om resiliensfaciliteten. Mere generelt mener Den Europæiske Revisionsret (13), at EU's budget ikke integrerer kønsaspektet, eftersom centrale elementer såsom kønsspecifik analyse, kønsrelaterede mål, indikatorer og ansvarlighed gennem rapportering stort set mangler;

36.

beklager, at den nylige meddelelse om en »Strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi« (14) ikke omfatter et kønsaspekt, især fordi inklusion er et af de fire hovedområder, der udpeges, hvor der er behov for yderligere tiltag, for at det finansielle system fuldt ud kan understøtte omstillingen af økonomien til bæredygtighed;

37.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at forpligte sig til at anvende kønsbudgettering på hele EU-budgettet og sikre, at anbefalingerne fra Den Europæiske Revisionsret gennemføres fuldt ud — også i midtvejsevalueringen af den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR) og gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten;

38.

henviser til RU's udtalelse »Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025« (15), som efterlyste en tydeligere forbindelse mellem strategien og EU's vigtigste politiske prioriteter og strategier, navnlig omstillingen til en klimaneutral økonomi. Udvalget glæder sig over RU's udtalelse om »Kønsdimensionen i struktur- og samhørighedsfondene 2021-2027 med fokus på forberedelsen af de operationelle programmer« (16), som understreger behovet for at betragte ligestilling mellem kønnene som et tværgående kriterium for udarbejdelsen af samhørighedspolitiske programmer, et mål, der skal forfølges af programmerne, og en vigtig faktor, der bidrager til at nå samhørighedspolitikkens mål for bæredygtig og afbalanceret udvikling.

Internationalt niveau

39.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder FN's Klimapanels (IPPC's) beslutning om at vedtage sin ligestillingspolitik (17) og gennemførelsesplan med henblik på inddragelse af kønsaspektet i sit arbejde;

40.

glæder sig over oprettelsen af en målrettet dagsorden inden for rammerne af UNFCCC-processen — det udvidede Limaarbejdsprogram for køn og kønshandlingsplanen — til håndtering af manglen på kønsorienteret og kønssensitiv gennemførelse af klimapolitikker og til sikring af, at kvinder bliver hørt i de globale drøftelser og internationale forhandlinger om klimaforandringer. Udvalget hilser navnlig udpegelsen af nationale kontaktpunkter for køns- og klimaspørgsmål for alle parter velkommen;

41.

konstaterer, at Rio-konventionerne (18) anerkender de vigtige forbindelser mellem kønsrelaterede spørgsmål. Udvalget henviser til Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet som den mest omfattende kilde til vejledning og inspiration til at opnå ligestilling, hvori navnlig Område K (19) fremhæver, at skrøbelige økosystemer og forringelse af naturens tilstand, forværret af effekterne af menneskeskabte klimaforandringer, indebærer større risici for kvinder og piger;

42.

ønsker sikkerhed for, at de nationalt bestemte bidrag (NDC'er) og de regionalt og lokalt bestemte bidrag (RLDC'er) vil tage hensyn til sociale faktorer og kønsaspektet;

43.

glæder sig over præamblen til Parisaftalen, hvori der opfordres til, at der opnås ligestilling mellem kønnene, og til at styrke kvinders indflydelse og status for at bidrage til at begrænse den globale opvarmning. Udvalget glæder sig over, at Parisaftalen anerkender behovet for at vedtage kønsorienterede tilgange i forbindelse med tilpasnings- (artikel 7, stk. 5) og kapacitetsopbygningsbestræbelser (artikel 11, stk. 2), men beklager manglen på foranstaltninger i denne henseende og det forhold, at der ikke findes en yderligere gennemførelsesplan.

Bruxelles, den 27. januar 2022.

Apostolos TZITZIKOSTAS

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Rådets konklusioner — Forberedelser til møderne under De Forenede Nationers ramme om klimaændringer (UNFCCC) (den 31. oktober — 12. november 2021 i Glasgow).

(2) https://www.gov.scot/publications/glasgow-womens-leadership-statement-gender-equality-climate-change/

(3) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52020DC0152&from=DA

(4) Den europæiske grønne pagt (COM(2019) 640 final), 2030-klimaplanen (COM(2020) 562 final) og rammen for klima- og energi (COM(2014) 15 final). En ren planet for alle (COM(2018) 773 final) nævner slet ikke køn. Miljøhandlingsprogrammet (1386/2014/EU) nævner blot en enkelt gang gravide kvinder som en sårbar gruppe. Dette til trods for, at integration af kønsaspektet er en traktatfæstet forpligtelse, at der i strategien for ligestilling mellem kønnene (COM(2020) 152) fastlægges en ramme for EU's ligestillingspolitik og inddragelse af kønsaspektet, og at EU forpligter sig på målene for bæredygtig udvikling (2015) og UNFCCC's ligestillingshandlingsplan (2019). https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/jcms.13082.

(5) EUT LC 270 af 7.7.2021, s. 2.

(6) https://eige.europa.eu/gender-mainstreaming/toolkits/gender-impact-assessment/guide-gender-impact-assessment

(7) Union of equality: the first year of actions and achievements | European Commission (europa.eu).

(8) Det ville sikre, at mindst 40 % af menige bestyrelsesmedlemmer var kvinder.

(9) Vellykkede eksempler: Kvinder og piger i STEM-forummet, Girls Go Circular (eit.girlsgocircular.eu); oprettelsen af den digitale resultattavle for kvinder som en integreret del af indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI).

(10) https://www.unwomen.org/en/news/in-focus/in-focus-gender-equality-in-covid-19-response/violence-against-women-during-covid-19

(11) EUT C 76 af 28.2.2018, s. 93.

(12) https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2020/660058/IPOL_BRI(2020)660058_EN.pdf

(13) https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR21_10/SR_Gender_mainstreaming_DA.pdf

(14) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:52021DC0390&qid=1635262292392&from=DA

(15) CDR 2016/2020.

(16) CDR 2503/2021.

(17) https://www.ipcc.ch/site/assets/uploads/2020/05/IPCC_Gender_Policy_and_Implementation_Plan.pdf

(18) FN's konvention om biologisk mangfoldighed, FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD).

(19) https://beijing20.unwomen.org/sites/default/files/Headquarters/Attachments/Sections/CSW/PFA_E_Final_WEB.pdf

13.7.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 270/31

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — EU-handlingsplan: »Mod nulforurening for vand, luft og jord«

(2022/C 270/06)

Ordfører:

Marieke SCHOUTEN (NL/De Grønne), medlem af kommunalbestyrelsen i Nieuwegein

Basisdokument:

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Vejen til en sund planet for alle — EU-handlingsplan: »Mod nulforurening for vand, luft og jord«

COM(2021) 400 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Generelle bemærkninger

glæder sig over Kommissionens meddelelse om EU-handlingsplanen: »Mod nulforurening for vand, luft og jord«, fokusset på sundhed og den tværgående tilgang. Udvalget ser frem til de annoncerede tiltag og forslag og opfordrer til, at de hænger sammen og stemmer overens med hinanden og andre initiativer under den europæiske grønne pagt;

understreger behovet for at gennemføre EU-lovgivning fuldt ud i overensstemmelse med de principper (forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden samt princippet om, at forureneren betaler), der er fastsat i artikel 191, stk. 2, i TEUF;

understreger, at forurening er et stort problem, som skal håndteres ved hjælp af effektiv flerniveaustyring og en tværgående tilgang: De enkelte aktører spiller hver sin rolle, og der er behov for handling på alle niveauer for at forhindre, at de lokale og regionale myndigheder som sidste led i kæden står tilbage med de negative virkninger;

tror fuldt og fast på, at forurening er et symptom på et system med ikkebæredygtig produktion og forbrug, som er baseret på ubegrænset vækst og udnyttelse af naturressourcer, og at forurening kun kan håndteres, hvis vi går over til en cirkulær økonomi;

glæder sig indledningsvist over de seks primære mål for 2030, men beklager, at de fleste af målene ikke er nye. Udvalget mener, at der er behov for mere ambitiøse og yderligere tiltag, og opfordrer Kommissionen til at påbegynde en løbende proces for at gennemgå og tilpasse målene frem mod 2050-visionen og til at inkludere RU i denne proces;

understreger, at disse mål på europæisk niveau vil kræve en ambitiøs og integreret tilgang — hvor der systematisk tages hånd om miljøhensyn på tværs af politikområder — som forbinder de forskellige miljøpolitikkers ambitioner, tidslinjer, procedurer og værktøjer;

glæder sig over, at sundhed er et af hovedaspekterne i handlingsplanen for nulforurening. Det er afgørende at indarbejde de miljømæssige sundhedshensyn for at gennemføre de ændringer, der er nødvendige for at reducere eksponeringen mod belastende miljøfaktorer, navnlig for mennesker, som lever under sårbare forhold (1), da forurening er den største miljømæssige årsag til sygdom og tidlig død rundt om i verden;

gentager behovet for, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen tager højde for borgernes forslag inden for rammerne af konferencen om Europas fremtid vedrørende nulforurening og sikrer, at der gennemføres nye, ambitiøse regler i denne henseende;

påpeger, at genopretningen efter pandemien bør fokusere på »One Health« og anerkende den indbyrdes forbundethed mellem menneskers, miljøets og dyrs sundhed. One Health skal spille en førende rolle i forhold til målene og lovgivningen, hvis vi skal opnå bæredygtighed og sunde regioner.

Større forebyggelse ved kilden

10.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over det nye nulforureningshierarki, der er baseret på en »omvendt pyramide«, men beklager, at der gøres minimale overvejelser omkring afhjælpning og udligning af skader forbundet med forurening;

11.

understreger, at de lokale og regionale myndigheder spiller en central rolle i at omsætte denne handlingsplan til praksis på stedet, men de kan kun opfylde deres rolle, hvis der fastsættes en forebyggende tilgang med effektive kildebaserede politikker på EU-niveau;

12.

glæder sig over revisionen af direktivet om industrielle emissioner og den mere ambitiøse tilgang, som er rettet mod at reducere emissioner ved kilden. Direktivet om industrielle emissioner bør bidrage til at realisere den cirkulære økonomis målsætninger;

13.

gentager, at emissionsregler er en særlig effektiv tilgang. Udvalget anbefaler derfor, at der lægges større opmærksomhed til at skærpe disse regler, da dette er en bedre måde at reducere emissioner ved kilden på;

14.

støtter det internationale arbejde vedrørende bedste tilgængelige teknikker, herunder nye teknologier, som har til formål at reducere industrielle emissioner og dermed begrænse emissionsniveauet, således at der skabes lige konkurrencevilkår på internationalt niveau;

15.

efterlyser, at gennemgangen og håndhævelsen af krav til referencedokumentet om bedste tilgængelige teknikker fremskyndes for forskellige industrielle forureningskilder, og til, at der i forbindelse med gennemgangen af processen for integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening anvendes mere stringente emissionskrav;

16.

understreger betydningen af »initiativet om bæredygtige produkter«, der blev bebudet i handlingsplanen for den cirkulære økonomi, for så vidt angår miljøforurening fra produkter i hele produkternes livscyklus — fra materialeudvinding og produktion til anvendelse og genanvendelse. RU mener, at det potentielle bidrag fra initiativet om bæredygtige produkter til handlingsplanen kunne præciseres yderligere.

Styrkelse af princippet om, at forureneren betaler

17.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at regeringerne ikke bør overlades til sig selv, når det handler om at træffe foranstaltninger: Alle sektorer spiller en vigtig rolle med hensyn til at føre kontrol med forurening og foretage indgreb over for miljøskader ved kilden;

18.

opfordrer til, at produkter og varer, der indføres i EU, overholder de miljøstandarder, der gælder i EU. I modsat fald bør det europæiske princip om, at forureneren betaler, anvendes;

19.

understreger, at princippet om, at forureneren betaler, understøtter EU's miljøpolitik, og kræver, at forureneren afholder omkostningerne til de foranstaltninger, der træffes for at forhindre, kontrollere og afhjælpe forurening;

20.

fremhæver Revisionsrettens beretning (2), hvori den konkluderede, at dækningen og anvendelsen af princippet om, at forureneren betaler, er ufuldstændig, og at regeringerne på nuværende tidspunkt ofte afholder omkostningerne til oprydning efter forurening;

21.

opfordrer til, at princippet om, at forureneren betaler, integreres bedre i miljølovgivningen, navnlig ved at nedsætte grænserne for emissioner for at reducere restforurening yderligere og tage hånd om diffus forurening fra alle kilder, herunder landbruget;

22.

understreger, at producenter gennem udvidet producentansvar skal holdes retligt og økonomisk ansvarlige for de afbødende foranstaltninger, der er nødvendige for at bekæmpe forurening i hele værdikæden, for miljø- og bortskaffelsesomkostningerne ved alle forbrugsgoder og for emballagemateriale.

Bedre gennemførelse og overvågning

23.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at omkostningerne og de fordele, som EU går glip af ved ikke at opnå de i EU's miljølovgivning specificerede miljømål, beløber sig til omkring 55 mia. EUR om året (3);

24.

fremhæver, at ikke alle forurenende stoffer er lige skadelige for menneskers sundhed og miljøet, og at en risikobaseret analyse derfor kan muliggøre en bedre koordinering af de miljømæssige og økonomiske aspekter;

25.

fremhæver, at lokale og regionale myndigheder spiller en afgørende rolle i gennemførelsen af miljø- og industripolitikker og har vidtrækkende kompetencer i håndhævelsen af forureningskontrol, og glæder sig i denne henseende over flagskibsinitiativ 5: håndhævelse af nulforurening i fællesskab;

26.

henleder opmærksomheden på Det Europæiske Miljøagenturs (EEA) analyse (4), som viser, at suboptimal gennemførelse af miljølovgivning ofte skyldes ineffektiv koordinering mellem myndigheder, manglende administrativ kapacitet, utilstrækkelig finansiering, manglende viden og data, utilstrækkelige efterlevelsesordninger og manglende politisk integration. Interessegruppeplatformen vedrørende nulforurening bør fremme bedre koordinering på alle regeringsniveauer og inden for alle politikområder. RU er stor tilhænger af den nye platform og glæder sig over sin egen rolle heri som en anerkendelse af lokale og regionale myndigheders store betydning for ambitionen om nulforurening;

27.

beklager, at afsnit 3.1 i handlingsplanen ikke nævner den lokale og regionale dimension. Udvalget opfordrer til, at de lokale og regionale myndigheders rolle inkluderes på en mere tydelig måde, og gentager, at de lokale og regionale myndigheder har behov for finansiel og teknisk støtte til at gennemføre målsætningerne på stedet;

28.

understreger, at problemer med gennemførelse ikke kan løses alene igennem mere lovgivning. Støttemekanismer, kapacitetsopbygning for lokale og regionale myndigheder, videndeling og innovation er afgørende for at opfylde de forskellige grænseværdier og standarder;

29.

understreger, at EU-initiativer såsom partnerskaberne om dagsordenen for byerne kan anvendes, og at det bør overvejes aktivt at oprette nye miljøpartnerskaber til støtte for gennemførelsen;

30.

glæder sig over udviklingen af en integreret overvågnings- og prognoseramme for nulforurening, og opfordrer til, at alle relevante data indsamles, harmoniseres og stilles til rådighed for alle. Udvalget understreger betydningen af at skabe overensstemmelse mellem overvågnings- og prognoserammen for nulforurening og den nye overvågningsramme, som miljøhandlingsprogrammet har planlagt.

Støtte til lokale og regionale nulforureningstiltag

31.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Kommissionens indsats for at samarbejde med byer og regioner under Green City Accord, priserne Europas miljøhovedstad og Green Leaf samt det europæiske år for grønnere byer, idet de giver incitament til forbedringer;

32.

påpeger behovet for en områdecentreret tilgang. Der bør ikke blot planlægges specifikke politikker for bysamfund, men også for andre typer af samfund, afhængigt af deres særlige geografiske forhold;

33.

fremhæver, at miljøforbedringer via fysisk udformning såsom udvidelse af grønne og blå områder af høj kvalitet i byområder giver en tredobbelt gevinst, idet de modvirker miljøforurening og støtter biodiversitet, forbedrer bybefolkningens sundhed og trivsel og fremmer social samhørighed og integration (5);

34.

understreger relevansen af naturbaserede løsninger, da de kan tilvejebringe bæredygtige og omkostningseffektive løsninger, der skaber økonomiske muligheder, beskæftigelse og fordele for folkesundheden og velfærden. De lokale og regionale myndigheder bør tilbydes teknisk støtte, videnudveksling og kapacitetsopbygning, så de kan vurdere sidegevinsterne ved deres offentlige indkøb;

35.

gentager den overordnede løsning med en bedre sammenkobling af henholdsvis støjhandlingsplanerne og luftkvalitetsplanerne i kommunerne og planerne for bæredygtig bytrafik med henblik på at forbedre støjbeskyttelsen og luftkvaliteten gennem attraktiv offentlig transport og effektiv cykling og gang;

36.

støtter lanceringen og den fortsatte støtte til levende laboratorier for grønne digitale løsninger og intelligent nulforurening. Lokale digitale tvillingebyer kan bidrage til at udvikle lokale og regionale tiltag for en grøn og digital omstilling. Regeringskontrol med digitalisering er uundværlig, da bæredygtig udvikling nu hænger uløseligt sammen med den digitale verden;

37.

opfordrer til, at det europæiske dataområde medtager udvekslingen af data om bæredygtighed, således at værdikæder kan bidrage til forgrønnelsen af industrier. Fastsættelse af standarder for datalagring og -udveksling på EU-niveau vil endvidere sikre, at der er data til rådighed, som kan anvendes i omstillinger til nulforurening;

38.

glæder sig over forslaget om et samarbejde mellem Kommissionen og RU om oprettelsen af en resultattavle for EU-regionernes grønne resultater, hvilken skal danne grundlag for den nye pris for årets grønne region.

Specifikke spørgsmål

Luft

39.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at luftforurening udgør den største miljømæssige sundhedsrisiko i EU. Luftforurening forårsager hvert år 400 000 for tidlige dødsfald (6);

40.

gentager (7), at effektive luftkvalitetspolitikker kræver handling og samarbejde på globalt, europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau. Gennemførelse er i overensstemmelse med nærhedsprincippet først og fremmest afhængig af nationale, regionale og lokale foranstaltninger, som er skræddersyet til de specifikke omstændigheder;

41.

glæder sig over Kommissionens ambition om i højere grad at tilpasse EU's luftkvalitetsstandarder til de seneste anbefalinger fra WHO og om at styrke bestemmelserne om overvågning, modellering og luftkvalitetsplaner for at hjælpe lokale og regionale myndigheder. Navnlig bestemmelserne om overvågning‚ modellering og luftkvalitetsplaner bør i højere grad afstemmes hinanden;

42.

foreslår, at WHO's målværdier for 2021 anvendes som et mål, der skal opnås inden 2050, men ikke at de anbefalede værdier anvendes som grænseværdier, da mange medlemsstater endnu ikke opfylder de gældende grænseværdier;

43.

anbefaler, at der tages højde for konklusionerne af udvalgets høring af regionale knudepunkter, hvor man undersøgte gennemførelsen af EU-direktivet om luftkvalitet og direktivet om nationale emissionsreduktionstilsagn samt Europa-Parlamentets gennemførelsesrapport (8), der beskriver direktivet om luftkvalitet som »et delvist effektivt redskab, der skal forbedres«;

44.

påpeger, at pandemien skabte et vist momentum ved at tilskynde til ændrede transportformer og ved at omfordele vejarealet til gang og cykling — og mere grønne områder — og dermed undgå en tilbagevenden til bildominerede byer med høj luftforurening;

45.

påpeger, at der skal en yderligere indsats til for at nedbringe niveauet af lugtforurening, og betragter direktivet om industrielle emissioner (IED) som det vigtigste redskab til bekæmpelse af lugtforurening, da det dækker alle former for emissioner. RU understreger betydningen af borgervidenskab og offentlig deltagelse for at tackle udfordringerne med lugtforurening. En tilgang på flere niveauer, der omfatter forskellige input fra forskellige aktører, kan gøre det muligt for borgerne at deltage i beslutningstagninger om deres miljø. En sådan tilgang kan desuden støtte politiske beslutningstagere og lugtemissionsforetagender i at træffe kvalificerede beslutninger og bedre håndtere problemet med lugtforurening.

Vand

46.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over målet om at reducere udledningen i miljøet af mikroplast med 30 %, og opfordrer Kommissionen til at fastsætte tydelige definitioner for mikroplast, men opfordrer også til, at Kommissionen arbejder på at forhindre udledningen af mikroplast og fiberdug ved kilden ved at fremsætte forslag til strengere foranstaltninger for bevidst udledning af mikroplast;

47.

glæder sig over revisionen af direktivet om rensning af byspildevand og støtter initiativet om at anvende dette direktiv i arbejdet mod genvinding af værdifulde næringsstoffer og initiativet om at se nærmere på nye stoffer såsom restprodukter fra lægemidler og mikroplast;

48.

anbefaler, at effektiviteten af disse foranstaltninger vurderes, og at de nødvendige investeringer i lægemidler og mikroplast bør overvejes med fokus på områder med høj biodiversitet, hvor der er miljørisici eller risici for drikkevandskilder;

49.

slår til lyd for, at stoffer i overfladevandet og grundvandet overvåges ved hjælp af innovative overvågnings- og evalueringsteknikker, og at dette medtages i revisionen af direktivet om prioriterede stoffer og grundvandsdirektivet. Udvalget påpeger behovet for at udveksle oplysninger om udledning i fangstområder, da udledning af forurenende stoffer har en nedstrømsvirkning;

50.

er bekymret over, at vand stadig kun genbruges i begrænset omfang i EU, og mener, at det kan støttes ved at udvide anvendelsesområdet for EU's forordning om mindstekrav til genbrug af vand til at omfatte brug af vand til kunstvanding af grønne områder i byområder, parker, haver og områder til offentlig brug (f.eks. fritidsaktiviteter, sport).

Støj

51.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at der hvert år går 1 mio. sunde leveår tabt som følge af de virkninger, som støj har på sundheden (9). Udvalget mener, at reducering af støjforurening fra veje er afgørende i bekæmpelsen af dette tiltagende folkesundhedsproblem;

52.

argumenterer for, at der er behov for handling på europæisk niveau for at støtte den lokale og regionale indsats for at reducere støjforurening fra veje, jernbaner og lufthavne ved at sikre bedre gennemførelse og håndhævelse af kortlægnings- og rapporteringskravene under direktivet om ekstern støj;

53.

opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at revidere direktivet om ekstern støj med det formål at fastsætte ambitiøse obligatoriske mål for støjreducering med henblik på tilnærmelse af WHO's anbefalede grænser og efterlyser en handlingsplan fra alle interessenter;

54.

mener, at et ændret fokus fra foranstaltninger, der begrænser overdreven støj, til foranstaltninger, der helt forhindrer støj, såsom støtte til bæredygtige transportformer som f.eks. gang og cykling, er afgørende for at opnå en betydelig og langsigtet støjreduktion.

Jord

55.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger betydningen af effektiv håndhævelse af jordbundens kvalitet og oprindelse. På den baggrund er et standardiseret bevis for jordbundens oprindelse og kvalitet i EU's medlemsstater afgørende for, at de lokale og regionale myndigheder kan standse transport og anvendelse af forurenet jord på tværs af regioner, som forhindrer, at forureneren kan drages til ansvar;

56.

understreger den store betydning, som sund jord har for trivslen og velstanden, og bakker op om en forebyggende og risikobaseret tilgang til jordforurening. Der bør ikke blot fokuseres på kemisk kvalitet, men også på jordbundens fysiske og biologiske tilstand;

57.

mener, at plast lækker giftige kemikalier ud i jorden og grundvandet, når det deponeres. Ved forkert håndtering forurener plast landjorden, vandvejene og havene. Giftige tilsætningsstoffer og mikroplast i regn, i jord, på indre vandveje og i bjergene kan ikke elimineres ved genanvendelse, deponering eller forbrænding. Kun retligt bindende grænser for den globale plastproduktion til væsentlige anvendelsesformål kan gøre en forskel;

58.

glæder sig over EU's jordbundsstrategi og bebudelsen af EU's lovgivning om en sund jordbund, da støtte til jordbundsbeskyttelse gennem en europæisk ramme er et afgørende skridt i retning af klimaneutralitet, genopretning af biodiversiteten, nulforurening samt et sundt og bæredygtigt fødevaresystem. RU argumenterer samtidig for fleksibilitet i den nationale gennemførelse af tiltag under handlingsplanen og den nye jordstrategi, da der er store regionale forskelle for så vidt angår fysisk planlægning, landskab, jord (jordsammensætning) og jordudnyttelse;

59.

glæder sig over Kommissionens indsats for at rådgive landbrugere til at indføre mindre forurenende praksisser og reducere ammoniak- og nitratemissionerne. Andre emissioner fra landbrugssektoren såsom phosphater, metaller, pesticider og lægemidler også er vigtige;

60.

opfordrer til, at der rettes særlig opmærksomhed mod historisk diffuse emissioner. Nye standarder er til tider umulige at opfylde, hvilket resulterer i restriktioner for anvendelsen af forurenede områder. En kildebaseret tilgang skal derfor kombineres med en strategi for eliminering af disse eksisterende forureningskilder.

Farlige stoffer

61.

Det Europæiske Regionsudvalg slår til lyd for at indføre proaktive foranstaltninger med sigte på at begrænse kemikalier, inden de bliver indført i kæden. Dette omfatter også bestemmelser vedrørende sikker anvendelse af stoffer, der bringes i omsætning. EU bør regulere kemiske stoffer på grundlag af deres iboende skadelige egenskaber for mennesker og miljøet, selv i tilfælde af videnskabelig usikkerhed. Der bør i den forbindelse tages højde for eksponeringsrisikoen og stoffernes fordele for samfundet. Specifikke og uacceptable risici skal identificeres og udelukkes;

62.

mener, at REACH er det vigtigste instrument til at kontrollere farlige stoffer, som tilføres miljøet. Det er afgørende, at processerne for REACH-autorisering og -begrænsning anvendes i større omfang, og at der tilføjes flere særligt problematiske stoffer til kandidatlisten;

63.

efterlyser restriktioner på EU-niveau for problematisk anvendelse af farlige per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) og emissioner heraf. Mange PFAS giver anledning til stor bekymring, da de er ekstremt persistente og har en negativ virkning på menneskers sundhed og miljøet;

64.

påpeger, at der i øjeblikket mangler viden om mange farlige stoffers (øko-)toksikologiske virkninger på eller via miljøet. Den videnskabelige dokumentation for kemiske stoffers miljømæssige og sundhedsmæssige virkninger bør løbende ajourføres, tages i betragtning og gøres tilgængelig, navnlig for så vidt angår risici for mennesker og miljø.

Bruxelles, den 27. januar 2022.

Apostolos TZITZIKOSTAS

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) Miljøagenturets rapport nr. 22/2018: Unequal exposure and unequal impacts.

(2) Særberetning nr. 12/2021: Princippet om, at forureneren betaler: inkonsekvent anvendelse på tværs af EU's miljøpolitikker og foranstaltninger.

(3) Undersøgelse 2019: The costs of not implementing EU environmental law.

(4) Miljøagenturets rapport om miljøsituationen nr. 21/2017.

(5) Healthy environment, healthy lives: how the environment influences health and well-being in Europe.

(6) Miljøagenturet: Rapport om luftkvaliteten i Europa — 2020.

(7) Den fremtidige EU-politik for ren luft inden for rammerne af ambitionen om nul forurening.

(8) Europa-Parlamentets beslutning af 25. marts 2021 om gennemførelse af direktiverne om luftkvalitet: direktiv 2004/107/EF og direktiv 2008/50/EF (2020/2091(INI)) (EUT C 494 af 8.12.2021, s. 64) .

(9) https://www.eea.europa.eu/publications/health-risks-caused-by-environmental

13.7.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 270/38

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Vejtransport uden emissioner: etablering af infrastruktur til alternative brændstoffer og skærpelse af præstationsnormerne for CO2-emissioner

(2022/C 270/07)

Ordfører:

Adrian TEBAN (RO/EPP), borgmester i Cugir, Albadistriktet

Basisdokumenter:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU

COM(2021) 559 final

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2019/631 for så vidt angår styrkelse af præstationsnormerne for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner i overensstemmelse med Unionens øgede klimaambitioner.

COM(2021) 556 final

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En strategisk plan for udrulning med henblik på skitsering af en række supplerende foranstaltninger til støtte for hurtig udbredelse af infrastruktur for alternative brændstoffer

COM(2021) 560 final

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

COM(2021) 556 final

Anbefalet ændring 1

Betragtning 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(9)

[…] De styrkede normer for CO2-emissionsreduktion er teknologineutrale med hensyn til at nå deres EU-flådedækkende mål. Der er og vil fortsat være forskellige teknologier til rådighed for at nå det flådedækkende mål om nulemission. Nulemissionskøretøjer omfatter i øjeblikket batteridrevne køretøjer, brændselscellekøretøjer og andre brintdrevne køretøjer, og den teknologiske innovation fortsætter. Nulemissionskøretøjer og lavemissionskøretøjer, som også omfatter velfungerende pluginhybridbiler, kan fortsat spille en rolle i omstillingsprocessen.

(9)

[…] De styrkede normer for CO2-emissionsreduktion er kun teknologineutrale med hensyn til at nå deres EU-flådedækkende mål , hvis der tages højde for CO2-emissionerne fra det brændstof, de anvender — herunder ved produktionen af disse . Der er og vil fortsat være forskellige teknologier til rådighed for at nå det flådedækkende mål om nulemission. Nulemissionskøretøjer omfatter i øjeblikket batteridrevne køretøjer, brændselscellekøretøjer og andre brintdrevne køretøjer, og den teknologiske innovation fortsætter. Nulemissionskøretøjer og lavemissionskøretøjer, som også omfatter velfungerende pluginhybridbiler og køretøjer, der kører på e-brændstoffer fra vedvarende energikilder, avancerede biobrændstoffer og biogas , kan fortsat spille en rolle i omstillingsprocessen.

Begrundelse

Køretøjer med lave emissioner og brændstoffer som f.eks. avancerede biobrændstoffer skal vurderes i en regional sammenhæng, hvor det er vanskeligt at anvende elkøretøjer med nulemission. Se ændringsforslaget nedenfor.

Anbefalet ændring 2

Ny betragtning tilføjes efter betragtning 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(9a)

Visse regioners særlige forhold (f.eks. geografisk beliggenhed og klimaforhold) kan gøre det vanskeligt fuldt ud at elektrificere biler og lette vejtransportkøretøjer. I sådanne regioner kan e-brændstoffer fra vedvarende energikilder, biobrændstoffer og hybridkøretøjer, selv om de ikke opfylder definitionen på nuludstødning, samlet set have mere fordelagtige og fleksible CO2-emissionsresultater end nulemissioner fra køretøjer med udstødningsrør, og bør derfor ikke udelukkes fra det indre marked fra 2035 og fremefter. Kommissionen bør derfor undersøge, hvordan der kan tages højde for e-brændstoffer fra vedvarende energikilder samt biobrændstof- og hybridkøretøjer i fastsættelsen af de flådedækkende mål, som køretøjsfabrikanterne skal opfylde i god tid, før disse mål træder i kraft. Regioner som nævnt ovenfor bør tilbydes specifik rådgivning om, hvordan målet om klimaneutral mobilitet kan opfyldes. Desuden bør der ydes målrettet støtte til disse regioner fra de forskellige EU-fonde.

Begrundelse

Regioner, hvor geografiske eller klimatiske forhold gør det vanskeligt fuldt ud at elektrificere køretøjer til vejtransport, bør modtage støtte.

Anbefalet ændring 3

Betragtning 11

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(11)

Målene i de reviderede præstationsnormer for CO2-emissioner bør ledsages af en europæisk strategi for at håndtere udfordringerne i forbindelse med opskaleringen af fremstillingen af nulemissionskøretøjer og de dertil knyttede teknologier, behovet for opkvalificering og omskoling af arbejdstagerne i sektoren samt den økonomiske diversificering og omlægning af aktiviteterne. Hvis det er hensigtsmæssigt, bør der overvejes finansiel støtte på EU-niveau og fra medlemsstaterne for at tiltrække private investeringer, herunder via Den Europæiske Socialfond Plus, Fonden for Retfærdig Omstilling, Innovationsfonden, genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre instrumenter inden for den flerårige finansielle ramme og NextGenerationEU, i overensstemmelse med statsstøttereglerne. De reviderede statsstøtteregler på miljø- og energiområdet vil sætte medlemsstaterne i stand til at støtte erhvervslivet i dekarboniseringen af deres produktionsprocesser og indføre grønnere teknologier i forbindelse med den nye industristrategi.

(11)

Målene i de reviderede præstationsnormer for CO2-emissioner bør ledsages af en europæisk mekanisme for retfærdig omstilling af bilsektoren og -regionerne for at håndtere udfordringerne i forbindelse med opskaleringen af fremstillingen af nulemissionskøretøjer , den grønne omstilling af bilindustrien, bilindustriens underleverandører og de dertil knyttede teknologier, behovet for opkvalificering og omskoling af arbejdstagerne i sektoren samt den økonomiske diversificering og omlægning af aktiviteterne. Denne europæiske mekanisme for retfærdig omstilling af bilsektoren og regionerne skal yde finansiel støtte på EU-niveau med yderligere eksisterende og fremtidige midler gennem en koordineret anvendelse af fonde som Den Sociale Klimafond, Den Europæiske Socialfond Plus, Fonden for Retfærdig Omstilling, Innovationsfonden, genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre instrumenter inden for den flerårige finansielle ramme og NextGenerationEU eller InvestEU-ordningen for retfærdig omstilling i overensstemmelse med statsstøttereglerne suppleret med programmer i medlemsstaterne . De reviderede statsstøtteregler på miljø- og energiområdet vil sætte medlemsstaterne i stand til at støtte erhvervslivet i dekarboniseringen af deres produktionsprocesser og indføre grønnere teknologier i forbindelse med den nye industristrategi.

Begrundelse

Et lovgivningsforslag med så vidtrækkende konsekvenser for arbejdstagere, industri og regioner skal indeholde en konkret »retfærdig omstillingsmekanisme« for den europæiske bil- og forsyningsindustri og de regioner, hvor industrien ligger. Virkningen vil først og fremmest blive mærkbar på regionalt plan, hvor omskoling skal finde sted i samarbejde med industrien. En sådan mekanisme skal omfatte hele bilsektoren og tage udgangspunkt i data, der tydeligt kortlægger lovgivningens territoriale virkninger.

Dette ændringsforslag vedrører ændringsforslag 4 og 6.

Anbefalet ændring 4

Betragtning 24

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(24)

Muligheden for at hensætte indtægterne fra afgifterne for emissionsoverskridelser til en bestemt fond eller et relevant program er blevet vurderet i overensstemmelse med artikel 15, stk. 5, i forordning (EU) 2019/631 med den konklusion, at dette ville øge den administrative byrde betydeligt uden at gavne bilindustrien direkte i omstillingsprocessen. Indtægter fra afgifter for emissionsoverskridelser skal derfor fortsat betragtes som indtægter, der indgår i Unionens almindelige budget, jf. artikel 8, stk. 4, i forordning (EU) 2019/631. En »europæisk mekanisme for retfærdig omstilling af bilsektoren og -regionerne« skal imidlertid yde målrettet støtte til regionerne fra eksisterende fonde (jf. betragtning 11) på grundlag af en detaljeret kortlægning af de territoriale virkninger af denne lovgivning. Midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme skal prioritere at undersøge muligheden for at samle de disponible midler fra ovennævnte kilder i den europæiske mekanisme for retfærdig omstilling af bilsektoren og -regionerne.

Begrundelse

Det er brug for en »europæisk mekanisme for retfærdig omstilling af bilsektoren og -regionerne« til støtte af bilindustriens underleverandører, der udgør en vigtig økonomisk sektor i mange europæiske regioner. Selv om fabrikanter af originaludstyr muligvis er bedre forberedt på de forestående ændringer, kan hele forsyningskædeindustrien, der hovedsagelig består af SMV'er, mangle den strategiske og interne finansielle kapacitet til at tilpasse deres færdigheder og produktion til ændringerne i bilindustriens værdikæde. Der kan være behov for yderligere midler til Fonden for Retfærdig Omstilling end de 17,5 mia. EUR, der er på nuværende tidspunkt er afsat, hvis fonden i tilstrækkelig grad skal håndtere de gennemgribende ændringer, som »Fit for 55«-pakken vil medføre.

Dette ændringsforslag vedrører ændringsforslag 3 og 6.

Anbefalet ændring 5

Artikel 1, nr. 9)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Som artikel 14a indsættes:

»Artikel 14a

Statusrapport

Senest den 31. december 2025 og derefter hvert andet år aflægger Kommissionen rapport om fremskridtene hen imod nulemissionsvejmobilitet. Rapporten skal navnlig indeholde en overvågning af fremskridtene og en vurdering af behovet for eventuelle yderligere foranstaltninger for at lette omstillingen, herunder ved hjælp af finansielle midler.

Som artikel 14a indsættes:

»Artikel 14a

Statusrapport

Senest den 31. december 2023 og derefter hvert andet år aflægger Kommissionen rapport om fremskridtene hen imod nulemissionsvejmobilitet. Rapporten skal navnlig indeholde en overvågning af fremskridtene og en vurdering af behovet for eventuelle yderligere foranstaltninger for at lette omstillingen, herunder ved hjælp af finansielle midler. Denne vurdering skal tage udgangspunkt i en territorial konsekvensanalyse, der på NUTS 2-niveau kortlægger de enkelte regioners udfordringer og afdækker, hvordan de dermed forbundne risici kan afbødes.

Kommissionen tager i rapporteringen hensyn til alle faktorer, der bidrager til omkostningseffektive fremskridt hen imod klimaneutralitet senest i 2050. Dette omfatter udbredelsen af nul- og lavemissionskøretøjer, fremskridt med hensyn til at nå målene for etablering af opladnings- og optankningsinfrastruktur som fastsat i forordningen om infrastruktur for alternative brændstoffer, innovative teknologiers og bæredygtige alternative brændstoffers potentielle bidrag til at opnå klimaneutral mobilitet, virkninger for forbrugerne, fremskridt i dialogen mellem arbejdsmarkedets parter samt aspekter med henblik på yderligere at lette en økonomisk levedygtig og socialt retfærdig omstilling til nulemissionsvejmobilitet.«

Kommissionen tager i rapporteringen hensyn til alle faktorer, der bidrager til omkostningseffektive fremskridt hen imod klimaneutralitet senest i 2050. Dette omfatter udbredelsen af nul- og lavemissionskøretøjer, fremskridt med hensyn til at nå målene for etablering af opladnings- og optankningsinfrastruktur som fastsat i forordningen om infrastruktur for alternative brændstoffer, innovative teknologiers og bæredygtige alternative brændstoffers potentielle bidrag til at opnå klimaneutral mobilitet , fremskridt og indvirkning på regionalt plan (NUTS 2) , virkninger for forbrugerne (herunder forbrugere, der tilhører udsatte grupper), fremskridt i dialogen mellem arbejdsmarkedets parter samt aspekter med henblik på yderligere at lette en økonomisk levedygtig og socialt retfærdig omstilling til nulemissionsvejmobilitet.«

Begrundelse

Lovgivningens virkninger vil hovedsageligt kunne mærkes på regionalt plan, og Kommissionen skal ved hjælp af en detaljeret kortlægning af de territoriale virkninger tage fat på de udfordringer og risici, der er forbundet med denne omstilling.

Anbefalet ændring 6

Artikel 1, nr. 10), litra b)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

10)

I artikel 15 foretages følgende ændringer:

b)	Stk. 2- 5 udgår.

10)

I artikel 15 foretages følgende ændringer:

b)	Stk. 2- 4 udgår.

Stk. 5 affattes således:

For at sikre, at ingen lades i stikken, og for at gøre denne omstilling socialt retfærdig foreslår Kommissionen en »retfærdig omstillingsmekanisme« for bilindustrien, herunder en dialog på flere niveauer med de berørte lokale og regionale myndigheder under hensyntagen til denne forordnings territoriale indvirkning på omstillingen af bilindustrien og bilindustriens underleverandører og indvirkningen på de regionale økonomiske strukturer og arbejdsstyrken i bilsektoren.

Begrundelse

Selv om det i den gældende forordning fastsættes, at der eventuelt skal indføres et finansielt program til at støtte den retfærdige omstilling, bør dette aspekt udgå i lovgivningsforslaget. Den oprindelige idé om at finansiere en retfærdig omstilling via indtægter fra afgifterne for emissionsoverskridelser er muligvis ikke tilstrækkelig til at sikre en retfærdig omstilling i alle bilregionerne og sikrer muligvis ikke, at der konstant er budgetmidler til rådighed.

Fonden For Retfærdig Omstilling er med de 17,5 mia. EUR, der på nuværende tidspunkt er afsat, muligvis heller ikke nok til at løse udfordringerne i »Fit for 55«-pakken. Det foreslås derfor, at der oprettes en koordineringsmekanisme for retfærdig omstilling af bilsektoren og -regionerne, hvor potentialet i de eksisterende fonde udnyttes.

Dette ændringsforslag vedrører ændringsforslag 3 og 4.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU

COM(2021) 559 final

Anbefalet ændring 7

Betragtning 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

[…] Afstandsbaserede mål for TEN-T-nettet bør sikre fuld dækning af elektriske ladestandere langs Unionens vigtigste vejnet og dermed sikre nemme og gnidningsløse rejser i hele Unionen.

[…] Afstandsbaserede mål for TEN-T-nettet bør sikre fuld dækning af elektriske ladestandere langs Unionens vigtigste vejnet og dermed sikre nemme og gnidningsløse rejser i hele Unionen. Hvis en investering i offentligt tilgængelig infrastruktur på grund af regionale faktorer som geografisk beliggenhed eller befolkningstæthed har vanskelige vilkår, bør der ses på mulighederne for, at der kan ydes støtte finansiel støtte fra EU.

Begrundelse

For at respektere TEN-T-netværkets tværregionale karakter og for ikke at svække den europæiske samhørighed bør den afstandsbaserede tilgang fastholdes. Den nødvendige økonomiske støtte skal dog ydes fra en tilgængelig EU-fond til private eller offentlige ladestandere.

Anbefalet ændring 8

Betragtning 10

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(10)

Nationale flådebaserede mål bør fastsættes på grundlag af det samlede antal registrerede elektriske køretøjer i den pågældende medlemsstat efter en fælles metode, der tager højde for den teknologiske udvikling, såsom den øgede rækkevidde af elektriske køretøjer eller den stigende markedsindtrængning af hurtigladestandere, som kan oplade et større antal køretøjer pr. ladestander end en normal ladestander. Metoden skal også tage hensyn til de forskellige opladningsmønstre for batteri- og pluginhybridkøretøjer. En metode, som normerer målene for den nationale flåde efter den offentligt tilgængelige ladeinfrastrukturs samlede maksimale effekt, bør give fleksibilitet med hensyn til gennemførelsen af forskellige opladningsteknologier i medlemsstaterne.

(10)

Nationale flådebaserede mål bør fastsættes på grundlag af det samlede antal registrerede elektriske køretøjer i den pågældende medlemsstat plus en margen på 10-20 % efter en fælles metode, der tager højde for den teknologiske udvikling, såsom den øgede rækkevidde af elektriske køretøjer eller den stigende markedsindtrængning af hurtigladestandere, som kan oplade et større antal køretøjer pr. ladestander end en normal ladestander. Metoden skal også tage hensyn til de forskellige opladningsmønstre for batteri- og pluginhybridkøretøjer. En metode, som normerer målene for den nationale flåde efter den offentligt tilgængelige ladeinfrastrukturs samlede maksimale effekt, bør give fleksibilitet med hensyn til gennemførelsen af forskellige opladningsteknologier i medlemsstaterne.

Begrundelse

Det samlede antal elektriske køretøjer, der er indregistreret i en medlemsstat, er ikke et tilstrækkeligt kriterium, da det f.eks. ikke tager hensyn til køretøjer fra andre lande, navnlig i ferieperioder, men også ved andre lejligheder såsom større arrangementer, messer osv.

Anbefalet ændring 9

Betragtning 34

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(34)

Disse mål bør tage hensyn til de typer fartøjer, der betjenes, og deres respektive trafikmængder. Søhavne med lave trafikmængder for visse skibskategorier bør undtages fra de obligatoriske krav for de tilsvarende skibskategorier baseret på en minimal trafikvolumen for at undgå, at der installeres underudnyttet kapacitet. Tilsvarende bør de obligatoriske mål ikke sigte mod den maksimale efterspørgsel, men en tilstrækkelig stor mængde for at undgå underudnyttet kapacitet og tage hensyn til havnenes operationelle karakteristika. Søtransport er en vigtig faktor for øernes samhørighed og økonomiske udvikling i Unionen. Energiproduktionskapaciteten på disse øer er måske ikke altid tilstrækkelig til at dække den elefterspørgsel, der er nødvendig for at kunne levere strømforsyning fra land. I så fald bør øer undtages fra dette krav, medmindre og indtil en sådan elforbindelse med fastlandet er fuldført, eller der er tilstrækkelig lokal kapacitet fra rene energikilder.

(34)

Disse mål bør tage hensyn til de typer fartøjer, der betjenes, og deres respektive trafikmængder. Søhavne med lave trafikmængder for visse skibskategorier bør undtages fra de obligatoriske krav for de tilsvarende skibskategorier baseret på en minimal trafikvolumen for at undgå, at der installeres underudnyttet kapacitet. Tilsvarende bør de obligatoriske mål ikke sigte mod den maksimale efterspørgsel, men en tilstrækkelig stor mængde for at undgå underudnyttet kapacitet og tage hensyn til havnenes operationelle karakteristika. Søtransport er en vigtig faktor for øernes og de meget afsides beliggende regioners samhørighed og økonomiske udvikling i Unionen. Energiproduktionskapaciteten på disse øer og i meget afsides beliggende regioner er måske ikke altid tilstrækkelig til at dække den elefterspørgsel, der er nødvendig for at kunne levere strømforsyning fra land. I så fald bør øer og meget afsides beliggende regioner undtages fra dette krav, medmindre og indtil en sådan elforbindelse med fastlandet eller nabolandene er fuldført, eller der er tilstrækkelig lokal kapacitet fra rene energikilder.

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 10

Betragtning 37

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

[…] De eksisterende nationale politikrammer bør revideres for klart at beskrive, hvordan det meget større behov for offentligt tilgængelig opladnings- og optankningsinfrastruktur som udtrykt i de obligatoriske mål vil blive opfyldt af medlemsstaterne. Revisionen bør tage udgangspunkt i en territorial analyse, der kortlægger de forskellige regionale enheders forskellige behov, og den bør tage højde for lokal og regional ekspertise og de strategier for indførelse af optankningsinfrastruktur, som lokale og regionale myndigheder allerede har udviklet. De reviderede rammer bør ligeledes omfatte alle transportformer, herunder dem, for hvilke der ikke findes obligatoriske mål for indførelse.

Begrundelse

Fastlæggelsen af nationale politiske rammer for anvendelsen af alternative brændstoffer skal baseres på en reel tilgang til forvaltning på flere niveauer for fuldt ud at tage højde for de regionale og lokale myndigheders interesser og deres strategier for indførelse af infrastruktur for alternative brændstoffer, der allerede findes i forskellige planer for bæredygtig bytrafik eller andre regionale mobilitetsstrategier.

Anbefalet ændring 11

Betragtning 39

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(39)	Udviklingen og gennemførelsen af medlemsstaternes reviderede nationale politikrammer bør lettes af Kommissionen gennem udveksling af oplysninger og bedste praksis mellem medlemsstaterne.

(39)	Udviklingen og gennemførelsen af medlemsstaternes reviderede nationale politikrammer bør lettes af Kommissionen gennem udveksling af oplysninger og bedste praksis mellem medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder .

Begrundelse

Der bør indarbejdes en ramme for forvaltning på flere niveauer i forslaget om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer. En sådan ramme kan koordinere udbredelsen i medlemsstaterne og afhjælpe potentielle mangler.

Anbefalet ændring 12

Betragtning 42

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
[…] Medlemsstaterne bør etablere og opretholde passende instrumenter til fremme af etablering af opladnings- og optankningsinfrastruktur, også for bundne flåder, navnlig for rene busser og nulemissionsbusser på lokalt plan.	[…] Medlemsstaterne bør etablere og opretholde passende instrumenter til fremme af etablering af opladnings- og optankningsinfrastruktur, også for bundne flåder, navnlig for rene busser og nulemissionsbusser på lokalt plan , og muligheder for hurtigopladning og opladning om natten, som er tilgængelige for alle offentlige transportoperatører .

Begrundelse

Offentlige transportoperatører har brug for optankningsmuligheder for deres flåder, både når det gælder opladning om natten og hurtigopladning til langdistancetransport. Disse bør være offentligt tilgængelige. Der er behov for politiske midler og incitamenter for at tilvejebringe en sådan offentligt tilgængelig infrastruktur.

Anbefalet ændring 13

Ny betragtning tilføjes efter betragtning 45

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(45a)

Brugsanvisningen til ladestandere bør være så ensartet som mulig for forbrugerne, procedurerne bør standardiseres, og anvendelsen bør være intuitiv og beskrives klart ved hjælp af ikoner. Der bør kunne vælges mellem flere sprog. Der skal sikres kompatibilitet med styresystemerne for almindeligt anvendte elektroniske enheder (f.eks. smartphone, tablet).

Begrundelse

For at gøre brugen af ladestandere så ukompliceret og hurtig for forbrugerne som mulig bør processen være enkel og om muligt standardiseret. Der bør f.eks. tages hensyn til brugere, der ikke forstår landets sprog.

Anbefalet ændring 14

Betragtning 47

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

(47)

Det er afgørende, at alle aktører i økosystemet for elektrisk mobilitet let kan interagere ved hjælp af digitale midler for at levere den bedste servicekvalitet til slutbrugeren. Dette kræver unikke identifikatorer for relevante aktører i værdikæden. Med henblik herpå bør medlemsstaterne udpege en identifikationsregistreringsorganisation til at udstede og forvalte unikke identifikationskoder til som minimum at identificere operatører af ladestandere og udbydere af mobilitetstjenester. Identifikationsregistreringsorganisationen bør indsamle oplysninger om identifikationskoder for e-mobilitet, som allerede anvendes i den pågældende medlemsstat, om nødvendigt udstede nye e-mobilitetskoder til operatører af ladestandere og udbydere af mobilitetstjenester i henhold til en fælles EU-dækkende logik, hvor identifikationskoder for elektromobilitet formateres, og gøre det muligt at udveksle og kontrollere disse e-mobilitetskoders unikke karakter via et eventuelt fremtidigt fælles identifikationsregister. Kommissionen bør udstede tekniske retningslinjer for oprettelsen af en sådan organisation på grundlag af programstøtteforanstaltningen om dataindsamling vedrørende ladestandere/tankstandere til alternative brændstoffer og de unikke identifikationskoder for e-mobilitetsaktører (IDACS).

(47)

Det er afgørende, at alle aktører i økosystemet for elektrisk mobilitet let kan interagere ved hjælp af digitale midler for at levere den bedste servicekvalitet til slutbrugeren. Dette kræver unikke identifikatorer for relevante aktører i værdikæden. Kredsen af aktører bør være så bred som mulig og navnlig omfatte energiproducenter og -distributører. Med henblik herpå bør medlemsstaterne udpege en identifikationsregistreringsorganisation til at udstede og forvalte unikke identifikationskoder til som minimum at identificere operatører af ladestandere og udbydere af mobilitetstjenester. Identifikationsregistreringsorganisationen bør indsamle oplysninger om identifikationskoder for e-mobilitet, som allerede anvendes i den pågældende medlemsstat, om nødvendigt udstede nye e-mobilitetskoder til operatører af ladestandere og udbydere af mobilitetstjenester i henhold til en fælles EU-dækkende logik, hvor identifikationskoder for elektromobilitet formateres, og gøre det muligt at udveksle og kontrollere disse e-mobilitetskoders unikke karakter via et eventuelt fremtidigt fælles identifikationsregister. Kommissionen bør udstede tekniske retningslinjer for oprettelsen af en sådan organisation på grundlag af programstøtteforanstaltningen om dataindsamling vedrørende ladestandere/tankstandere til alternative brændstoffer og de unikke identifikationskoder for e-mobilitetsaktører (IDACS). Hovedmålet bør være et tværsektorielt samarbejde for at maksimere synergieffekterne.

Begrundelse

Det bør sikres, at alle involverede aktører samarbejder og tager ansvar for deres respektive bidrag til den samlede levering af tjenester til kunderne og driften af ladestandere.

Anbefalet ændring 15

Betragtning 54

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

[…] Kommissionen bør derfor revidere denne forordning inden udgangen af 2026, navnlig for så vidt angår fastsættelse af mål for elektriske ladestandere til tunge køretøjer samt mål for en infrastruktur for alternative brændstoffer til nulemissionsfartøjer og -fly inden for transport ad vandvejen og luftfart.

[…] Kommissionen bør vurdere virkningen af denne forordning senest to år efter dens ikrafttræden ved hjælp af de specifikke mål, der er fastsat. Der tages højde for køretøjsemissionernes fulde livscyklus for de enkelte teknologier og dens indvirkning på CO2-emissionerne fra vejtransport samt konsekvenserne af de enkelte teknologier for forbrugerne (de samlede ejeromkostninger). Kommissionen bør også revidere denne forordning inden udgangen af 2026, navnlig for så vidt angår fastsættelse af mål for elektriske ladestandere til tunge køretøjer samt mål for en infrastruktur for alternative brændstoffer til nulemissionsfartøjer og -fly inden for transport ad vandvejen og luftfart.

Begrundelse

Evalueringen af forordningen bør baseres på specifikke kriterier, og der bør derfor henvises til de specifikke mål, der er fastsat.

Anbefalet ændring 16

Artikel 1, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

3. Ved denne forordning indføres der en rapporteringsmekanisme, der skal stimulere samarbejdet og sikre en solid sporing af fremskridt. Mekanismen skal omfatte en struktureret, gennemsigtig og iterativ flerniveaustyrings proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på færdiggørelse af de nationale politikrammer , idet der tages højde for de lokale og regionale strategier for etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer, som de lokale og regionale myndigheder allerede har udviklet, og deres efterfølgende gennemførelse og tilsvarende foranstaltninger fra Kommissionens side.

Begrundelse

Fastlæggelsen af nationale politiske rammer for anvendelsen af alternative brændstoffer skal baseres på en reel tilgang til forvaltning på flere niveauer for fuldt ud at tage hensyn til de regionale og lokale myndigheders interesser og deres strategier for indførelse af infrastruktur for alternative brændstoffer, der allerede findes i forskellige planer for bæredygtig bytrafik eller andre regionale mobilitetsstrategier.

Anbefalet ændring 17

Artikel 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

1. Medlemsstaterne sikrer, at:

—	offentligt tilgængelige ladestationer til lette køretøjer anvendes i et omfang, der svarer til udbredelsen af lette elektriske køretøjer

—	offentligt tilgængelige ladestationer til lette køretøjer anvendes i et omfang, der svarer til udbredelsen af lette elektriske køretøjer

—	der på deres område anvendes offentligt tilgængelige ladestandere til lette køretøjer, som leverer tilstrækkelig effekt til disse køretøjer.

—	der på deres område og på en territorialt afbalanceret måde anvendes offentligt tilgængelige ladestandere til lette køretøjer, som leverer tilstrækkelig effekt til disse køretøjer.

Med henblik herpå sikrer medlemsstaterne, at følgende effektmål nås kumulativt ved udgangen af hvert år fra det i artikel 24 omhandlede år:

a)	For hvert batteridrevet let køretøj, der er registreret på deres område, leveres en samlet udgangseffekt på mindst 1 kW gennem offentligt tilgængelige ladestationer

a)	For hvert batteridrevet let køretøj, der er registreret på deres område, leveres en samlet udgangseffekt på mindst 1 kW gennem offentligt tilgængelige ladestationer

b)	For hvert pluginhybridkøretøj, der registreres på deres område, leveres en samlet effekt på mindst 0,66 kW gennem offentligt tilgængelige ladestationer.

b)	For hvert pluginhybridkøretøj, der registreres på deres område, leveres en samlet effekt på mindst 0,66 kW gennem offentligt tilgængelige ladestationer.

2. […]

3. Nabomedlemsstater sikrer, at de maksimumsafstande, der er nævnt i litra a) og b), ikke overskrides for grænseoverskridende strækninger af TEN-T-hovednettet og det samlede TEN-T-net.

3. Medlemsstaterne tager i forbindelse med etableringen og støtten til opladningsinfrastruktur i henhold til stk. 2 desuden hensyn til målene i artikel 174 i TEUF og sikrer tilgængelighed i mindre tætbefolkede områder.

4. Nabomedlemsstater sikrer, at de maksimumsafstande, der er nævnt i litra a) og b), ikke overskrides for grænseoverskridende strækninger af TEN-T-hovednettet og det samlede TEN-T-net.

Begrundelse

For at fremme alternative fremdriftssystemer skal den nødvendige opladningsinfrastruktur også være tilgængelig uden for TEN-T-nettet i områder, hvor antallet af brugere er lavere på grund af en lavere befolkningstæthed, og hvor etableringen af denne infrastruktur er mindre rentabel for private virksomheder.

Anbefalet ændring 18

Artikel 3, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

2. Medlemsstaterne sikrer en minimumsdækning af offentligt tilgængelige ladestandere dedikeret til lette køretøjer på vejnettet på deres område. Medlemsstaterne sikrer med henblik herpå følgende:

a)	Langs TEN-T-hovednettet anvendes offentligt tilgængelige ladepuljer, der er dedikeret til lette køretøjer, og som opfylder følgende krav, i hver køreretning med en maksimal afstand på 60 km mellem dem:

a)	Langs TEN-T-hovednettet anvendes offentligt tilgængelige ladepuljer, der er dedikeret til lette køretøjer, og som opfylder følgende krav, i hver køreretning med en maksimal afstand på 60 km mellem dem:

i)	Senest den 31. december 2025 skal hver ladepulje have en udgangseffekt på mindst 300 kW og omfatte mindst én ladestation med en individuel udgangseffekt på mindst 150 kW.

i)	Senest den 31. december 2025 skal hver ladepulje have en udgangseffekt på mindst 500 kW og omfatte mindst én ladestation med en individuel udgangseffekt på mindst 250 kW.

ii)	Senest den 31. december 2030 skal hver ladepulje have en udgangseffekt på mindst 600 kW og omfatte mindst to ladestationer med en individuel udgangseffekt på mindst 150 kW.

ii)	Senest den 31. december 2030 skal hver ladepulje have en udgangseffekt på mindst 900 kW og omfatte mindst to ladestationer med en individuel udgangseffekt på mindst 250 kW.

b)	Langs det samlede TEN-T-net anvendes offentligt tilgængelige ladepuljer til lette køretøjer, som opfylder følgende krav, i hver køreretning med en maksimal afstand på 60 km mellem dem:

b)	Langs det samlede TEN-T-net anvendes offentligt tilgængelige ladepuljer til lette køretøjer, som opfylder følgende krav, i hver køreretning med en maksimal afstand på 60 km mellem dem:

i)	Senest den 31. december 2030 skal hver ladepulje have en udgangseffekt på mindst 300 kW og omfatte mindst én ladestation med en individuel udgangseffekt på mindst 150 kW.

i)	Senest den 31. december 2030 skal hver ladepulje have en udgangseffekt på mindst 500 kW og omfatte mindst én ladestation med en individuel udgangseffekt på mindst 250 kW.

ii)	Senest den 31. december 2035 skal hver ladepulje have en udgangseffekt på mindst 600 kW og omfatte mindst to ladestationer med en individuel udgangseffekt på mindst 150 kW.

ii)	Senest den 31. december 2035 skal hver ladepulje have en udgangseffekt på mindst 900 kW og omfatte mindst to ladestationer med en individuel udgangseffekt på mindst 250 kW.

i behørigt begrundede tilfælde, hvor de særlige forhold i visse regioner (såsom geografisk beliggenhed, vanskelige topografiske forhold eller befolkningstæthed), og hvor et afstandsbaseret krav er vanskeligt at berettige ud fra et økonomisk cost-benefit-perspektiv, kan der installeres lavere udgangseffekt. Hver ladepulje skal dog have en udgangseffekt på mindst 300 kW og omfatte mindst én ladestation med en individuel effekt på mindst 150 kW. Medlemsstaterne oplyser Kommissionen om sådanne undtagelser.

Begrundelse

En nylig undersøgelse foretaget af Europa-Parlamentet (1) har konkluderet, at den foreslåede opladningseffekt for opladningspunkterne på TEN-T og byknudepunkterne er for lav. Dette kan hindre udbredelsen af elbiler.

Der er brug for fritagelser, da en rent afstandsbaseret tilgang til placeringen af opladningsinfrastrukturer ikke stemmer overens med det lokale og regionale behov for optankningsinfrastrukturer. Ved fastsættelsen af de samme mål for afstand og ladningsinfrastruktur for hele Unionen tages der ikke hensyn til regionale forskelle (befolkningstæthed, geografisk beliggenhed).

Anbefalet ændring 19

Artikel 4, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

[…]

d)	Senest den 31. december 2025 anvendes offentligt tilgængelige ladestandere til tunge køretøjer med en samlet udgangseffekt på mindst 600 kW i hvert byknudepunkt, der forsynes af ladestationer med en individuel udgangseffekt på mindst 150 kW.

d)	Senest den 31. december 2025 anvendes offentligt tilgængelige ladestandere til tunge køretøjer med en samlet udgangseffekt på mindst 900 kW i hvert byknudepunkt, der forsynes af ladestationer med en individuel udgangseffekt på mindst 300 kW.

e)	Senest den 31. december 2030 anvendes offentligt tilgængelige ladestandere til tunge køretøjer med en samlet udgangseffekt på mindst 1 200 kW i hvert byknudepunkt, der forsynes af ladestationer med en individuel udgangseffekt på mindst 150 kW.

e)	Senest den 31. december 2030 anvendes offentligt tilgængelige ladestandere til tunge køretøjer med en samlet udgangseffekt på mindst 2 000 kW i hvert byknudepunkt, der forsynes af ladestationer med en individuel udgangseffekt på mindst 300 kW.

I behørigt begrundede tilfælde, hvor de særlige forhold i visse regioner (såsom geografisk beliggenhed, vanskelige topografiske forhold eller befolkningstæthed), og hvor et afstandsbaseret krav er vanskeligt at berettige ud fra et socioøkonomisk cost-benefit-perspektiv, kan der installeres lavere udgangseffekt. Hver ladepulje skal dog have en udgangseffekt på mindst 600 kW for tunge køretøjer og en individuel effekt på mindst 150 kW. Medlemsstaterne oplyser Kommissionen om sådanne undtagelser.

Begrundelse

Samme som ændringsforslag 18.

Anbefalet ændring 20

Artikel 6, stk. 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
1. Medlemsstaterne sikrer, at der på deres område er etableret et minimumsantal offentligt tilgængelige brinttankstationer senest den 31. december 2030 .	1. Medlemsstaterne sikrer, at der på deres område er etableret et minimumsantal offentligt tilgængelige brinttankstationer senest den 31. december 2027 .
Med henblik herpå sikrer medlemsstaterne, at offentligt tilgængelige brinttankstationer med en minimumskapacitet på 2 t/dag, der er udstyret med en dispenser på mindst 700 bar, senest den 31. december 2030 er etableret med en maksimal afstand på 150 km mellem dem langs TEN-T-hovednettet og det samlede TEN-T-net. […]	Med henblik herpå sikrer medlemsstaterne, at offentligt tilgængelige brinttankstationer med en minimumskapacitet på 4 t/dag, der er udstyret med en dispenser på mindst 700 bar, senest den 31. december 2027 er etableret med en maksimal afstand på 150 km mellem dem langs TEN-T-hovednettet og det samlede TEN-T-net. […]

Begrundelse

Der findes allerede brintlastbilprojekter i mange medlemsstater og regioner. De har hurtigst muligt brug for planlægningssikkerhed. Der bør derfor fastsættes en kortere tidshorisont og en større kapacitet.

Anbefalet ændring 21

Artikel 13, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

3. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale politikrammer , hvor det er relevant, tager hensyn til regionale og lokale myndigheders interesser, navnlig i forbindelse med opladnings- og optankningsinfrastruktur til offentlig transport, samt de berørte interessenters interesser.

3. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale politikrammer tager hensyn til regionale og lokale myndigheders interesser, navnlig i forbindelse med opladnings- og optankningsinfrastruktur til offentlig transport, samt de berørte interessenters interesser. De nationale politiske rammer skal omfatte en høringsmekanisme på regionalt plan med henblik på at indarbejde en permanent tilbagemelding på lokalt niveau i de respektive medlemsstaters strategier for indførelse af infrastruktur for alternative brændstoffer. Infrastrukturer for alternative brændstoffer skal være tilgængelig i alle regioner. Mål for etablering af regionale (NUTS 2-niveau) infrastrukturer for alternative brændstoffer bør derfor medtages for at sikre samhørigheden i Unionen.

Begrundelse

Selv om det i betragtning 16 og 38 bemærkes, at der er behov for at medtage en tilgang på flere niveauer i de nationale politiske rammer, er dette ikke nærmere defineret i den tilsvarende artikel. Man forspilder således muligheden for at indarbejde en høringsmekanisme for lokale og regionale myndigheder i de nationale politiske rammer, som ville give mulighed for værdifuld feedback på regionalt plan i de respektive medlemsstaters strategier for indførelse af infrastruktur for alternative brændstoffer og bidrage til den overordnede sammenhæng.

Anbefalet ændring 22

Artikel 13, stk. 4

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
4. Medlemsstaterne samarbejder om nødvendigt gennem høringer eller fælles politikrammer for at sikre, at de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå målene i denne forordning, er sammenhængende og koordinerede. […]	4. Medlemsstaterne samarbejder gennem høringer eller fælles politikrammer for at sikre, at de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå målene i denne forordning, er koordinerede på en sammenhængende måde med det regionale plan og overholder nærhedsprincippet samt princippet om forvaltning på flere myndighedsniveauer . […]

Begrundelse

Samme som ændringsforslag 21.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Retfærdig omstilling

understreger behovet for at undersøge og kortlægge, hvordan overgangen til en klimaneutral bilindustri påvirker beskæftigelsen og tendenserne på området. Kommissionen bør derfor vurdere forordningens territoriale indvirkning på bilindustrien, -arbejdsstyrken og -regionerne;

understreger, at omstillingen af den europæiske bilindustri til nulemissionskøretøjer er den hidtil mest omfattende strukturelle omlægning af sektoren og har en lang række konsekvenser for arbejdstagere, leverandører og bilkoncerner i Europa. I lyset af denne grundlæggende omstilling af en af de vigtigste europæiske sektorer opfordrer RU Kommissionen til at indlede en helhedsorienteret og langsigtet strategisk dialog om omstillingen af bilindustrien i EU med alle relevante interessenter (fabrikanter, leverandører, fagforeninger, den akademiske verden, miljøorganisationer, NGO'er, civilsamfundet, regioner og byer osv.) med henblik på at yde politisk støtte til branchens omstilling og analysere behovene. RU støtter de eksisterende former for samarbejde på EU-plan, der involverer regionale og lokale myndigheder, såsom Automotive Skills Alliance, der fokuserer på omskoling og opkvalificering af arbejdstagere i bilindustrien, udvikling af viden og fremme af dialog mellem alle relevante partnere og interessenter i sektoren;

støtter udviklingen af specifikke planer for omskoling og opkvalificering, uddannelse og omfordeling af arbejdstagere i EU's bilsektor, navnlig i de regioner, der er hårdest ramt af omstillingen;

bakker op om at stille offentlige midler til rådighed til et program for retfærdig omstilling af biløkosystemet, der bygger på den nuværende platform for retfærdig omstilling. Finansieringen af regionale planer gennem mekanismen for retfærdig omstilling kommer i dag til at gavne millioner af arbejdstagere i kulstofintensive industriområder såsom kulminedrift, herunder en særlig Fond for Retfærdig Omstilling;

opfordrer indtrængende Kommissionen til at indføre en »europæisk mekanisme for retfærdig omstilling i bilsektoren og -regionerne«, som bør finansieres med EU-midler. Kommissionen bør desuden sikre, at mekanismen håndterer udfordringerne i de regioner, der er hårdest ramt af omstillingen, og når ud til alle SMV'er i forsyningskæden, så de kan tilpasse sig forandringerne i bilindustriens værdikæde;

henviser til, at denne mekanisme for retfærdig omstilling bør baseres på følgende principper:

a)	Tilstrækkelige ressourcer

b)	Politisk støtte og udveksling af bedste praksis

c)	En plan for omstillingen og social dialog.

De midler, der afsættes inden for rammerne af mekanismen, skal målrettes direkte den berørte arbejdsstyrke og fordeles åbent via regioner og byer i tæt samarbejde med de offentlige myndigheder, der er ansvarlige for uddannelse og livslang læring. Det bør ikke være en redningspakke for bilvirksomheder, men en offentlig investering i opkvalificering, diversificering og uddannelse af arbejdsstyrken;

glæder sig over initiativet vedrørende en »alliance af regioner for en retfærdig omstilling af den europæiske bil- og forsyningsindustri«. Disse regioner med en stærk bilindustri ønsker at spille en aktiv rolle med hensyn til at sikre, at der ikke er nogen regioner, der lades i stikken, og at det nye bæredygtige mobilitetssystem, hvor der anvendes alternative brændstoffer, er prismæssigt overkommeligt og tilgængeligt for alle borgere i alle regioner. RU støtter til fulde alliancens opfordring til, at der indføres en mekanisme for retfærdig omstilling for de regioner, som er afhængige af bilindustrien, med henblik på at håndtere ændringerne i sektoren;

understreger, at de investeringer i erhvervsuddannelse og højteknologisk uddannelse, der er nødvendige for de nye færdigheder inden for elektromobilitet, bør stilles til rådighed på lokalt og regionalt plan;

støtter, at en bilvirksomheds nye aktiviteter inden for alternativ mobilitet bevares i samme område, og at eksisterende faciliteter prioriteres.

Infrastruktur for alternative brændstoffer

10.

Det Europæiske Regionsudvalg anser etableringen af opladnings- og optankningsinfrastruktur for alternative fremdriftssystemer i kombination med de nye præstationsnormer for CO2-emissioner og navnlig opskaleringen af elektromobilitet for at være en afgørende forudsætning for opfyldelsen af klimamålene på europæisk, nationalt og regionalt plan. EU's eksisterende krav til opladnings- og optankningsinfrastruktur er indtil videre ikke tilstrækkelige til at nå målene;

11.

glæder sig over, at Kommissionen ved at konvertere direktivet om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer til en forordning for første gang stiller forslag om obligatoriske EU-dækkende, ensartede minimumskrav til denne infrastruktur i medlemsstaterne. Det er især værd at fremhæve, at disse krav går på tværs af transportformer;

12.

støtter en fuldstændig dekarbonisering af vejtransportsektoren inden 2050;

13.

understreger, at der i princippet skal være fleksibilitet for fabrikanterne med hensyn til valget af forskellige fremdriftssystemer og tekniske løsninger i bestræbelserne på at nå målet om, at kun nulemissionskøretøjer kan markedsføres i EU fra 2035;

14.

henviser til, at Kommissionen i overensstemmelse med princippet om teknologineutralitet bør sikre konkurrencen på det teknologiske område samt alternativer for landdistrikter og fjerntliggende områder såsom avancerede biobrændstoffer (se bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer i bilag IX til direktivet om vedvarende energi);

15.

opfordrer til en vurdering af biobrændstoffers emissionsintensitet (2). En sådan vurdering skal omfatte hele biobrændstoffets livscyklus og dets indvirkning på ændringer i arealanvendelse, indirekte ændringer i arealanvendelse, biodiversitet og fødevaresikkerhed;

16.

understreger, at der bør lægges særlig vægt på:

—	offentlige ladestationer i byområder, hvor et stigende antal elektriske køretøjer ikke har adgang til privat parkering

—	offentlige ladestationer i fjerntliggende områder og landdistrikter;

17.

opfordrer til, at man fremmer anvendelsen af brintteknologi inden for vejtransport, som befinder sig i en dynamisk fase, og skaber betingelserne for et tilstrækkeligt omfattende net af brinttankstationer, så snart de nødvendige tekniske løsninger er tilgængelige, og efterspørgslen er kendt. 2027 og 2035 er naturlige milepæle for en køreplan med sådanne foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger omfatter forberedelse af den nødvendige lovgivning og afgørelser. Der bør dog være mulighed for at give dispensation i behørigt begrundede tilfælde, hvor de fastlagte krav på grund af regionernes særlige forhold (såsom geografisk beliggenhed eller befolkningstæthed) ikke giver mening ud fra et samfundsøkonomisk nytteperspektiv;

18.

understreger behovet for særlige infrastrukturer til tunge køretøjer, især til offentlig transport;

19.

understreger ligeledes, at nem adgang til smart og hurtig opladning samt oplysninger om tilgængeligheden af ladestationer, betalingsløsninger, ladetakster (prisgennemsigtighed) osv. er af afgørende betydning;

20.

opfordrer til at prioritere foranstaltninger til overflytning af godstransport til jernbaner i forbindelse med overvejelserne om investeringer i alternative fremdriftssystemer til vejtransport.

Generelt

21.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder hensigten om at behandle køretøjers emissionsnormer for at nå målet om CO2-neutralitet. Biler og varevogne tegner sig i absolutte tal for den største andel af CO2-emissionerne i transportsektoren, og de gennemsnitlige emissioner fra biler med en forbrændingsmotor stiger;

22.

understreger problemet med brugtvognsmarkeder med forurenende biler i de øst- og centraleuropæiske medlemsstater, da disse flytter problemerne med giftforurening og »CO2-lækage« til mindre udviklede regioner. Dette hæmmer EU's samhørighed og strider mod den grundlæggende værdi, at alle EU-borgere har lige ret til ren luft. Kommissionen bør derfor sikre, at strømmen af gamle forurenende køretøjer begrænses for at beskytte miljøet og folkesundheden i overensstemmelse med det indre marked;

23.

foreslår, at en ny Euro 7/VII-standard udformes på en måde, der er afpasset efter de eksisterende tekniske muligheder for at mindske forureningen. Principielt bør kravene i Euro 7/VII-standarden ikke modvirke de høje innovationsomkostninger i nye fremdriftssystemer, der er nødvendige i sektoren for at nå klimamålene;

24.

understreger i betragtning af denne forordnings potentielle indvirkning på de lokale og regionale myndigheder vigtigheden af, at medlovgiverne oplyser om alle ændringer af det oprindelige forslag i hver fase af lovgivningsproceduren, herunder trepartsforhandlinger, i overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde, og således giver RU mulighed for at udøve sine traktatbeføjelser korrekt (artikel 91 i TEUF);

25.

mener, at begge forslag til forordning opfylder kravene i nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Merværdien af EU's indsats på dette område og hensigtsmæssigheden af de retsgrundlag, som Kommissionen har valgt, fremgår klart og konsekvent. Udvalget beklager imidlertid, at forslaget til forordning om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (COM(2021) 559) i modsætning til andre forslag fremsat inden for rammerne af »Fit for 55-pakken« ikke blev ledsaget af et evalueringssystem for nærhedsprincippet, og bemærker, at to nationale parlamenter har afgivet en begrundet udtalelse om manglende overholdelse af nærhedsprincippet inden fristen, der var fastsat til den 8. november 2021.

Bruxelles, den 26. januar 2022.

Apostolos TZITZIKOSTAS

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(1) https://www.europarl.europa.eu/thinktank/da/document.html?reference=IPOL_STU(2021)690901

(2) The land use change impact of biofuels consumed in the EU: Quantification of area and greenhouse gas impacts https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/Final%20Report_GLOBIOM_publication.pdf.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 270

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	65. årgang 13. juli 2022

Indhold		Side
	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
	Regionsudvalget
	Interactio — videomøde — RU's 148. plenarforsamling, 26.1.2022-27.1.2022
2022/C 270/01	Det Europæiske Regionsudvalgs resolution — De lokale og regionale myndigheders bidrag til konferencen om Europas fremtid	1
	UDTALELSER
	Regionsudvalget
	Interactio — videomøde — RU's 148. plenarforsamling, 26.1.2022-27.1.2022
2022/C 270/02	Regionsudvalgets udtalelse — EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027	8
2022/C 270/03	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Lokale og regionale myndigheder fremskynder gennemførelsen af EU's bestøverinitiativ	13
2022/C 270/04	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — En langsigtet vision for EU's landdistrikter	18
2022/C 270/05	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Ligestilling mellem kønnene og klimaforandringer: inddragelse af kønsaspektet i den europæiske grønne pagt	25
2022/C 270/06	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — EU-handlingsplan: Mod nulforurening for vand, luft og jord	31

	III Forberedende retsakter
	Regionsudvalget
	Interactio — videomøde — RU's 148. plenarforsamling, 26.1.2022-27.1.2022
2022/C 270/07	Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Vejtransport uden emissioner: etablering af infrastruktur til alternative brændstoffer og skærpelse af præstationsnormerne for CO2-emissioner	38