Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2022/C 244/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 237 af 20.6.2022

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 222 af 7.6.2022

EUT C 213 af 30.5.2022

EUT C 207 af 23.5.2022

EUT C 198 af 16.5.2022

EUT C 191 af 10.5.2022

EUT C 171 af 25.4.2022

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Rettens virke mellem den 1. og den 15. september 2022

(2022/C 244/02)

Retten har under sit møde i plenum den 1. juni 2022 noteret sig, at edsaflæggelsen for Domstolen for de nye dommere ved Retten først finder sted den 15. september 2022, og det bekræftes følgelig, at i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, og indtil de nye dommere ved Retten tiltræder:

—	varetages præsidentembedet ved Retten af præsident Marc van der Woude

—	varetages vicepræsidentembedet ved Retten af vicepræsident Savvas S. Papasavvas

—	varetages formandskabet for afdelingerne med fem og med tre dommere af afdelingsformændene Heikki Kanninen, Vesna Tomljenović, Stéphane Gervasoni, Dean Spielmann, Anna Marcoulli, Ricardo da Silva Passos, Jesper Svenningsen, Maria José Costeira, Alexander Kornezov og Geert De Baere

—

vedbliver afgørelsen om afdelingernes sammensætning af 30. september 2019, senest ændret ved afgørelse af 13. januar 2022 (EUT 2022, C 52, s. 1), afgørelsen om dommernes fordeling mellem afdelingerne af 4. oktober 2019, senest ændret ved afgørelse af 13. januar 2022 (EUT 2022, C 52, s. 1), afgørelsen af 10. april 2019 om sammensætningen af Store Afdeling (EUT 2019, C 172, s. 2), afgørelsen af 10. juli 2019 om fremgangsmåde for udpegelse af den dommer, der afløser en dommer, som har forfald (EUT 2019, C 263, s. 2), og afgørelsen af 4. oktober 2019 om kriterier for fordeling af sager til afdelingerne (EUT 2019, C 372, s. 2) at finde anvendelse.

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 5. maj 2022 — Subdelegación del Gobierno en Toledo mod XU (sag C-451/19) og QP (sag C-532/19) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Castilla-La Mancha — Spanien)

(Forenede sager C-451/19 og 532/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 20 TEUF - unionsborgerskab - unionsborger, som aldrig har udøvet sin ret til fri bevægelighed - ansøgning om opholdskort, der indgives af en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til unionsborgeren - afslag - unionsborgerens forpligtelse til at råde over tilstrækkelige midler - ægtefællernes forpligtelse til at bo sammen - mindreårigt barn, der er unionsborger - national lovgivning og praksis - effektiv nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som er tildelt unionsborgerne - fratagelse)

(2022/C 244/03)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Superior de Justicia de Castilla-La Mancha

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Subdelegación del Gobierno en Toledo

Sagsøgte: XU (sag C-451/19) og QP (sag C-532/19)

Konklusion

1)

Artikel 20 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstat meddeler afslag på en ansøgning om familiesammenføring, der er indgivet på vegne af en tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en unionsborger, som er statsborger i denne medlemsstat, og som aldrig har udøvet sin ret til fri bevægelighed, alene med den begrundelse, at unionsborgeren ikke råder over tilstrækkelige midler til sig selv og dette familiemedlem, således at opholdet ikke bliver en byrde for det nationale sociale system, uden at det er blevet undersøgt, om der mellem nævnte unionsborger og nævnte familiemedlem består et afhængighedsforhold af en sådan art, at unionsborgeren, såfremt nævnte familiemedlem nægtes en afledt opholdsret, vil være nødsaget til at forlade Den Europæiske Unions område som helhed og dermed vil blive frataget den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som den pågældende er tildelt ved sin status som unionsborger.

2)

Artikel 20 TEUF skal for det første fortolkes således, at der ikke består et afhængighedsforhold, der kan begrunde tildelingen af en afledt opholdsret i medfør af denne artikel, alene af den grund, at en statsborger i en medlemsstat, som er myndig og aldrig har udøvet sin ret til fri bevægelighed, og dennes ægtefælle, der er myndig og tredjelandsstatsborger, har pligt til at bo sammen i medfør af forpligtelser, der er knyttet til ægteskabet ifølge lovgivningen i den medlemsstat, hvor unionsborgeren er statsborger, og hvor ægteskabet er indgået, og for det andet således, at når unionsborgeren er mindreårig, skal vurderingen af, om der består et afhængighedsforhold, der kan begrunde tildelingen af en afledt opholdsret i medfør af denne artikel til dette barns forælder, som er tredjelandsstatsborger, baseres på en hensyntagen til barnets tarv og samtlige omstændigheder i sagen. Når denne forælder har fast bopæl med den mindreåriges anden forælder, som er unionsborger, foreligger der en afkræftelig formodning for et sådant afhængighedsforhold.

3)

Artikel 20 TEUF skal fortolkes således, at der består et afhængighedsforhold, som i medfør af denne artikel kan begrunde tildelingen af en afledt opholdsret til et mindreårigt barn af ægtefællen til en unionsborger, der aldrig har udøvet sin ret til fri bevægelighed, når dette barn og den førstnævnte ægtefælle begge er tredjelandsstatsborgere, når der i ægteskabet mellem denne unionsborger og vedkommendes ægtefælle er født et barn, der er unionsborger og aldrig har udøvet sin ret til fri bevægelighed, og når sidstnævnte vil være nødsaget til at forlade Unionens område som helhed, såfremt det mindreårige barn, der er tredjelandsstatsborger, bliver tvunget til at forlade den pågældende medlemsstats område.

---

(1)  EUT C 432 af 23.12.2019.

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 5. maj 2022 — Europa-Kommissionen mod Stefano Missir Mamachi di Lusignano m.fl.

(Sag C-54/20 P) (1)

(Appel - personalesag - Den Europæiske Unions ansvar uden for kontraktforhold som følge af en institutions tilsidesættelse af sin forpligtelse til at sikre beskyttelsen af sine tjenestemænd - Europa-Kommissionens delegation i Kongeriget Marokko - myrdet tjenestemand - ikke-økonomisk skade lidt af tjenestemandens broder og søster - retsmidler - artikel 270 TEUF, 268 TEUF og 340 TEUF - vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union artikel 40, 42b, 55a, 73, 90 og 91 - begrebet »berørt person« - begrundelse)

(2022/C 244/04)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved B. Schima, T. S. Bohr og G. Gattinara, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Stefano Missir Mamachi di Lusignano og Maria Letizia Missir Mamachi di Lusignano (ved avvocati F. Di Gianni, G. Coppo og A. Scalini), Anne Jeanne Cécile Magdalena Maria Sintobin, Carlo Amadeo Missir Mamachi di Lusignano, Giustina Missir Mamachi di Lusignano, Tommaso Missir Mamachi di Lusignano og Filiberto Missir Mamachi di Lusignano

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Stefano Missir Mamachi di Lusignano og Maria Letizia Missir Mamachi di Lusignano afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 209 af 22.6.2020.

Domstolens dom (Første Afdeling) af 5. maj 2022 — BPC Lux 2 Sàrl m.fl. mod Banco de Portugal, Banco Espírito Santo SA og Novo Banco SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supremo Tribunal Administrativo — Portugal)

(Sag C-83/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2014/59/EU - bankunion - genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber - artikel 36, 73 og 74 - beskyttelse af aktionærer og kreditorer - delvis gennemførelse inden udløbet af gennemførelsesfristen - gradvis gennemførelse - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 17, stk. 1 - ejendomsret)

(2022/C 244/05)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Supremo Tribunal Administrativo

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: BPC Lux 2 Sàrl, BPC UKI LP, Bennett Offshore Restructuring Fund Inc., Bennett Restructuring Fund LP, Queen Street Limited, BTG Pactual Global Emerging Markets and Macro Master Fund LP, BTG Pactual Absolute Return II Master Fund LP, CSS LLC, Beltway Strategic Opportunities Fund LP, EJF Debt Opportunities Master Fund LP, TP Lux HoldCo Sàrl, VR Global Partners LP, CenturyLink Inc. Defined Benefit Master Trust, City of New York Group Trust, Dignity Health, GoldenTree Asset Management Lux Sàrl, GoldenTree High Yield Value Fund Offshore 110 Two Ltd, San Bernardino County Employees Retirement Association, EJF DO Fund (Cayman) LP og Massa Insolvente da Espírito Santo Financial Group SA

Sagsøgte: Banco de Portugal, Banco Espírito Santo SA og Novo Banco SA

Konklusion

1)

Artikel 17, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for en national lovgivning, der finder anvendelse i forbindelse med en afviklingshandling, og som, idet den principielt gør det muligt at sikre denne afviklingshandlings økonomiske neutralitet, hvis formål er at oprette et broinstitut og et værktøj til adskillelse af aktiver, ikke i en udtrykkelig bestemmelse fastsætter: — en rimelig, forsigtig og realistisk værdiansættelse af aktiver og passiver i det kreditinstitut, der er genstand for afviklingshandlingen, inden dennes vedtagelse — betaling af en eventuel godtgørelse på grundlag af den i foregående led nævnte værdiansættelse, til det institut, der er genstand for afviklingen, eller i givet fald til indehaverne af aktierne eller andre adkomstbeviser — at aktionærerne i det institut, der er genstand for afviklingshandlingen, har krav på et beløb, der ikke er lavere end det beløb, som de ville have modtaget, hvis instituttet havde været fuldstændigt afviklet inden for rammerne af en almindelig insolvensbehandling, idet denne beskyttelsesmekanisme kun fastsættes for de kreditorer, hvis fordringer ikke var blevet overført, og — en værdiansættelse, uafhængigt af den værdiansættelse, der er omhandlet i første led, med henblik på at afgøre, om aktionærerne og kreditorerne ville være blevet behandlet gunstigere, såfremt det kreditinstitut, der er genstand for afviklingshandlingen, var indtrådt i en almindelig insolvensbehandling.

2)

En medlemsstats delvise gennemførelse, i en national lovgivning om afvikling af kreditinstitutter, af visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012, inden udløbet af fristen for gennemførelse af dette direktiv, kan principielt ikke bringe virkeliggørelsen af det i nævnte direktiv foreskrevne resultat i alvorlig fare, jf. dom af 18. december 1997, Inter-Environnement Wallonie (C-129/96, EU:C:1997:628).

---

(1)  EUT C 247 af 27.7.2020.

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 5. maj 2022 — FN mod Universiteit Antwerpen m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van beroep te Antwerpen — Belgien)

(Sag C-265/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - deltidsansættelse - direktiv 97/81/EF - rammeaftalen om deltidsarbejde indgået af Unice, CEEP og EFS - § 4, stk. 1 - princip mod forskelsbehandling - deltidsansat akademisk personale - automatisk fastansættelse forbeholdt akademisk personale, der udfører undervisningsopgaver på fuld tid - beregning af den procentdel af en fuldtidsansats arbejdsbyrde, som en deltidsansats arbejdsbyrde svarer til - ingen krav)

(2022/C 244/06)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hof van beroep te Antwerpen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: FN

Sagsøgte: Universiteit Antwerpen, Vlaamse Autonome Hogeschool Hogere Zeevaartschool, PB, ZK, NG, ZN og UM

Konklusion

1)

§ 4, stk. 1, i rammeaftalen om deltidsarbejde, der blev indgået den 6. juni 1997, og som er knyttet som bilag til Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS, som ændret ved Rådets direktiv 98/23/EF af 7. april 1998 skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national lovgivning og praksis, hvorefter et medlem af det akademiske personale, der udfører undervisningsopgaver på fuld tid, automatisk fastansættes, uden anden objektiv grund, end at vedkommende underviser på fuld tid, mens et medlem af det akademiske personale, der udfører undervisningsopgaver på deltid, enten fastansættes eller ansættes midlertidigt.

2)

Rammeaftalen om deltidsarbejde, der blev indgået den 6. juni 1997, og som er knyttet til direktiv 97/81, som ændret ved direktiv 98/23, skal fortolkes således, at den ikke pålægger en arbejdsgiver, der ansætter en deltidsansat, noget krav med hensyn til beregningsmetoden for den procentvise andel, som denne deltidsansattes arbejdsbyrde udgør i forhold til en sammenlignelig fuldtidsansats arbejdsbyrde.

---

(1)  EUT C 313 af 21.9.2020.

Domstolens dom (Første Afdeling) af 5. maj 2022 — EB, JS og DP mod Versicherungsanstalt öffentlich Bediensteter, Eisenbahnen und Bergbau (BVAEB) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig)

(Sag C-405/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - artikel 157 TEUF - protokol (nr. 33) - ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv - direktiv 2006/54/EF - artikel 5, litra c), og artikel 12 - forbud mod indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn - erhvervstilknyttet social sikringsordning, der finder anvendelse efter den dato, der er omhandlet i denne protokol og artikel 12 - alderspension til tjenestemænd - national lovgivning om en årlig tilpasning af alderspensioner - degressiv tilpasning i forhold til størrelsen af alderspensionen med fuldstændig mangel på tilpasning ud over et vist beløb - begrundelser)

(2022/C 244/07)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: EB, JS og DP

Sagsøgt: Versicherungsanstalt öffentlich Bediensteter, Eisenbahnen und Bergbau (BVAEB)

Konklusion

1)

Protokol (nr. 33) ad artikel 157 TEUF, der er knyttet som bilag til EUF-traktaten, og artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at den tidsmæssige begrænsning af virkningerne af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i disse bestemmelser ikke finder anvendelse på en national lovgivning om en årlig tilpasning af alderspensioner, der udbetales i henhold til en erhvervstilknyttet social sikringsordning, og som finder anvendelse efter den i disse bestemmelser omhandlede dato.

2)

Artikel 157 TEUF og artikel 5, litra c), i direktiv 2006/54 skal fortolkes således, at bestemmelserne ikke er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter en årlig degressiv tilpasning af nationale tjenestemænds alderspension i forhold til størrelsen af pensionsbeløbet med en fuldstændig mangel på tilpasning ud over et vist pensionsbeløb, for det tilfælde, at denne nationale lovgivning stiller en betydelig større andel af mandlige pensionsmodtagere ufordelagtigt i forhold til kvindelige pensionsmodtagere, forudsat at denne lovgivning på en sammenhængende og systematisk måde forfølger formålene om at sikre en bæredygtig finansiering af alderspensioner og mindske forskellene i den pension, der finansieres af staten, og at den ikke er mere vidtgående end nødvendigt for at nå disse mål.

---

(1)  EUT C 378 af 9.11.2020.

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 5. maj 2022 — Banco Santander, SA mod J.A.C. og M.C.P.R. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Provincial de La Coruña — Spanien)

(Sag C-410/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2014/59/EU - afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber - almindelige principper - artikel 34, stk. 1 - bail-in - retsvirkninger - artikel 53, stk. 1 og 3 - nedskrivning af kapitalinstrumenter - artikel 60, stk. 2, første afsnit, litra b) og c) - artikel 73-75 - beskyttelse af aktionærernes og kreditorernes rettigheder - direktiv 2003/71/EF - prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel - artikel 6 - ukorrekte oplysninger i prospektet - erstatningssøgsmål anlagt efter en afgørelse om afvikling - søgsmål anlagt mod den universelle efterfølger til det kreditinstitut, der er omfattet af en afviklingsafgørelse, med påstand om, at aftalen om aktiekøb erklæres ugyldig)

(2022/C 244/08)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Audiencia Provincial de La Coruña

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Banco Santander, SA

Sagsøgte: J.A.C. og M.C.P.R.

Konklusion

Artikel 34, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012, sammenholdt med direktivets artikel 53, stk. 1 og 3, og artikel 60, stk. 2, første afsnit, litra b) og c), skal fortolkes således, at efter en fuldstændig nedskrivning af aktiekapitalen i et kreditinstitut eller investeringsselskab under afvikling er disse bestemmelser til hinder for, at de personer, der inden for rammerne af et offentligt tegningstilbud udbudt af dette institut eller dette selskab har erhvervet aktier inden indledningen af en sådan afviklingsprocedure, anlægger et erstatningssøgsmål mod instituttet eller selskabet eller mod den enhed, der har efterfulgt dette institut eller selskab, som følge af oplysningerne i prospektet — såsom det erstatningssøgsmål, der er fastsat i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og om ændring af direktiv 2001/34/EF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/11/EF af 11. marts 2008 — eller anlægger et søgsmål, hvori der nedlægges påstand om, at aftalen om tegning af disse aktier erklæres ugyldig, og som — henset til sin tilbagevirkende kraft — fører til tilbagebetaling af disse aktiers modværdi med tillæg af renter fra datoen for aftalens indgåelse.

---

(1)  EUT C 423 af 7.12.2020.

Domstolens dom (Store Afdeling) af 3. maj 2022 — CityRail a.s. mod Správa železnic, státní organizace (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Úřad pro přístup k dopravní infrastruktuře — Den Tjekkiske Republik)

(Sag C-453/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 267 TEUF - begrebet »ret« - strukturelle og funktionelle kriterier - udøvelse af judicielle eller administrative funktioner - direktiv 2012/34/EU - artikel 55 og 56 - et enkelt nationalt tilsynsorgan for jernbanesektoren - uafhængig branchekontrolmyndighed - beføjelse til at handle ex officio - sanktionsbeføjelse - afgørelser, der kan gøres til genstand for domstolsprøvelse - afvisning af anmodningen om præjudiciel afgørelse)

(2022/C 244/09)

Processprog: tjekkisk

Det forelæggende organ

Úřad pro přístup k dopravní infrastruktuře

Parter i hovedsagen

Sagsøger: CityRail a.s.

Sagsøgt: Správa železnic, státní organizace

Procesdeltager: ČD Cargo, a.s.

Konklusion

Anmodningen om præjudiciel afgørelse indgivet af Úřad pro přístup k dopravní infrastruktuře (myndighed med ansvar for adgang til transportinfrastruktur, Den Tjekkiske Republik) afvises.

---

(1)  EUT C 62 af 22.2.2021.

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 5. maj 2022 — Association France Nature Environnement mod Premier ministre og Ministre de la Transition écologique et solidaire (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État — Frankrig)

(Sag C-525/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - miljø - direktiv 2000/60/EF - ramme for Den Europæiske Unions vandpolitiske foranstaltninger - artikel 4, stk. 1, litra a) - miljømål for overfladevand - medlemsstaternes forpligtelse til ikke at tillade et projekt, som kan medføre en forringelse af et overfladevandområdes tilstand - begrebet »forringelse« af et overfladevandområdes tilstand - artikel 4, stk. 6 og 7 - undtagelser fra forbuddet mod forringelse - betingelser - program eller projekt med midlertidige kortsigtede virkninger, som er uden langsigtede konsekvenser for et overfladevandområdes tilstand)

(2022/C 244/10)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Association France Nature Environnement

Sagsøgte: Premier ministre og Ministre de la Transition écologique et solidaire

Konklusion

Artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger skal fortolkes således, at den ikke giver medlemsstaterne mulighed for, når de vurderer, om et program eller et enkeltprojekt er foreneligt med formålet om at forebygge forringelse af vandkvaliteten, ikke at tage hensyn til midlertidige kortsigtede virkninger, som er uden langsigtede konsekvenser for vandkvaliteten, medmindre det er åbenbart, at sådanne virkninger efter deres art kun har en ringe indvirkning på tilstanden i det omhandlede vandområde, og at de ikke medfører »forringelse« af området i bestemmelsens forstand. Hvis de kompetente nationale myndigheder inden for rammerne af tilladelsesproceduren for et program eller et projekt fastslår, at det kan medføre en sådan forringelse, kan programmet eller projektet, selv om denne forringelse er af midlertidig karakter, kun godkendes, hvis betingelserne i direktivets artikel 4, stk. 7, er opfyldt.

---

(1)  EUT C 35 af 1.2.2021.

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 12. maj 2022 — U.I. Srl mod Agenzia delle dogane e dei monopoli — Ufficio delle dogane di Venezia (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Commissione tributaria provinciale di Venezia — Italien)

(Sag C-714/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - toldunion - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 201 - betalingspligtige for afgiften - moms ved indførsel - EU-toldkodeksen - forordning (EU) nr. 952/2013 - artikel 77, stk. 3 - den indirekte toldrepræsentants og importselskabets solidariske hæftelse - told)

(2022/C 244/11)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Commissione tributaria provinciale di Venezia

Parter i hovedsagen

Sagsøger: U.I. Srl

Sagsøgt: Agenzia delle dogane e dei monopoli — Ufficio delle dogane di Venezia

Konklusion

1)

Artikel 77, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen skal fortolkes således, at det af denne ene bestemmelse følger, at en indirekte toldrepræsentant hæfter for den told, der skal erlægges for de varer, som den pågældende har frembudt for toldmyndighederne, og ikke også for momsen ved indførsel for de nævnte varer.

2)

Artikel 201 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at den indirekte toldrepræsentant ikke hæfter solidarisk med importøren for merværdiafgiften ved indførsel, når der ikke foreligger nationale bestemmelser, som udtrykkeligt udpeger eller godkender den pågældende toldrepræsentant som betalingspligtig for denne afgift.

---

(1)  Dato for indlevering: 24.12.2020.

Domstolens kendelse (Tiende Afdeling) af 28. april 2022 — Rozhlas a televízia Slovenska mod CI (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Okresný súd Prešov — Slovakiet)

(Sag C-638/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 53, stk. 2, og artikel 94 i Domstolens procesreglement - urimelige vilkår i forbrugeraftaler - direktiv 93/13/EØF - anvendelsesområde - retsforhold mellem et nationalt radio- og tv-selskab og en fysisk person, som skal betale radio- og tv-licensen - åbenbart afvisningsgrundlag)

(2022/C 244/12)

Processprog: slovakisk

Den forelæggende ret

Okresný súd Prešov

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Rozhlas a televízia Slovenska

Sagsøgt: CI

Konklusion

Anmodningen om præjudiciel afgørelse indgivet af Okresný súd Prešov (kredsdomstolen i Prešov, Slovakiet) ved afgørelse af 8. september 2021 afvises.

---

(1)  Indgivelsesdato: 19.10.2021.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de Primera Instancia e Instrucción no 2 — León (Spanien) den 22. oktober 2021 — ACNC mod Unicaja Banco, S.A.

(Sag C-652/21)

(2022/C 244/13)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de Primera Instancia e Instrucción no 2 — León

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ACNC

Sagsøgt: Unicaja Banco, S.A.

Præjudicielle spørgsmål

1.

Skal artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler fortolkes således, at forpligtelsen til fuld tilbagebetaling alene er opfyldt ved tilbagebetaling af de beløb, der er uretmæssigt betalt i henhold til et urimeligt vilkår? Eller skal forpligtelsen først anses for opfyldt, når disse beløb tillægges de lovbestemte renter, der hidrører fra hver uretmæssig betaling, således som det er fastsat i national ret?

2.

Såfremt det besvares bekræftende, at lovbestemte renter skal inkluderes i den fulde tilbagebetaling: 2.1. Er artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF (1) af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler til hinder for de nationale civilretlige retsplejeprincipper om forhandlngsgrundsætningen og princippet om kongruens mellem afgørelsen og påstanden, når stævningens påstand ikke kræver fuld tilbagebetaling af de lovbestemte renter af de beløb, der skal tilbagebetales? 2.2. Er artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler til hinder for, at den nationale ret træffer afgørelse om, at tage en påstand, som ikke kræver tillæg af den fulde lovbestemte rente af det beløb, der skal tilbagebetales, til følge? 2.3. Er effektivitetsprincippet i henhold til artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler til hinder for, at den nationale ret nægter at tilkende en del af renterne af de beløb, der skal tilbagebetales, når sagsøgeren ikke har nedlagt påstand herom? 2.4. Tillader eller kræver effektivitetsprincippet og princippet om fuld tilbagebetaling i artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, at den nationale ret beslutter kvantitativt at udvide påstanden til tilbagebetaling af de beløb, som sagsøger ikke har anmodet om, for at sikre, at der sker fuld tilbagebetaling, idet retten derved inkluderer den del af de lovbestemte renter, som ikke er blevet krævet i påstanden, når dette sker til fordel for forbrugeren?

3.

Såfremt spørgsmål 2.4. besvares benægtende, er artikel 6, stk. 1, i direktiv 13/93 da til hinder for de nationale civile retsplejeprincipper om præklusion af faktiske omstændigheder og retskraft med henblik på at forbeholde retsforfølgning vedrørende lovbestemte renter, der ikke er krævet i stævningen, til et senere søgsmål?

---

(1)  EFT 1993, L 95, s. 29.

Appel iværksat den 1. februar 2022 af Industria de Diseño Textil SA (Inditex) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 1. december 2021 i sag T-467/20 — Inditex mod EUIPO — Ffauf Italia (ZARA)

(Sag C-65/22 P)

(2022/C 244/14)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Industria de Diseño Textil SA (Inditex) (ved abogadas C. Duch Fonoll og S. Sáenz de Ormijana Rico)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) og Ffauf Italia SpA

Domstolen (Afdelingen for bevilling af appel) har ved kendelse af 6. maj 2022 besluttet, at appellen ikke admitteres, og at Industria de Diseño Textil SA (Inditex) bærer sine egne omkostninger.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Superior de Justicia de Galicia (Spanien) den 17. februar 2022 — DX og Instituto Nacional de la Seguridad Social (INSS) mod Tesorería General de la Seguridad Social

(Sag C-113/22)

(2022/C 244/15)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Superior de Justicia de Galicia

Parter i hovedsagen

Appellanter: DX og Instituto Nacional de la Seguridad Social (INSS)

Appelindstævnt: Tesorería General de la Seguridad Social

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal det i Criterio de Gestión 1/2020 (forvaltningskriterium nr. 1/2020) af 31. januar 2020, som er udstedt af Subdirección General de Ordenación y Asistencia Jurídica (undergeneraldirektoratet for juridisk planlægning og assistance) under INSS (det nationale institut for social sikring, Spanien) […], omhandlede driftsorgans praksis, hvorefter der altid gives afslag på det omtvistede tillæg til mænd, og disse således bliver tvunget til at gøre deres rettighed gældende ved domstolene, således som det er tilfældet for sagsøgeren i den foreliggende sag, i henhold til Rådets direktiv 79/7/EØF (1) af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring anses for en anden slags administrativ tilsidesættelse heraf end den ved lov fastsatte tilsidesættelse, der blev fastslået i Den Europæiske Unions Domstols dom af 12. december 2019, WA (sag C-450/2018) (2), således at denne administrative tilsidesættelse isoleret set udgør en forskelsbehandling på grundlag af køn, henset til at princippet om ligebehandling i henhold til direktivets artikel 4 indebærer, at der ikke finder nogen forskelsbehandling sted på grundlag af køn, hverken direkte eller indirekte, og at medlemsstaterne i henhold til dets artikel 5 træffer de nødvendige foranstaltninger til ophævelse af administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, som er i modstrid med princippet om ligebehandling?

2)

Alt afhængig af besvarelsen af det foregående spørgsmål, og under hensyntagen til direktiv 79/7 (navnlig artikel 6 heri samt ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet i forbindelse med de retlige konsekvenser af en tilsidesættelse af EU-retten), skal det tidspunkt, hvor den retslige anerkendelse af tillægget får retsvirkninger, da være tidspunktet for ansøgningen (med 3 måneders tilbagevirkende kraft), det tidspunkt, hvor WA-dommen blev afsagt eller offentliggjort, eller tidspunktet for den begivenhed, der udløste tildelingen af de ydelser ved varig uarbejdsdygtighed, som det omtvistede tillæg vedrører?

3)

Alt afhængig af besvarelsen af de foregående spørgsmål, og under hensyntagen til det gældende direktiv (navnlig artikel 6 heri samt ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet i forbindelse med de retlige konsekvenser af en tilsidesættelse af EU-retten), er der da grundlag for en erstatning, som afhjælper skaden, og som har afskrækkende virkning, når det tages i betragtning, at den lidte skade ikke bliver afhjulpet fuldt ud ved fastlæggelsen af det tidspunkt, hvor den retslige anerkendelse af tillægget får retsvirkninger, og skal sagsomkostningerne og advokatsalærerne i forbindelse med sagens behandling ved Juzgado de lo Social (domstol i arbejds- og socialretlige sager) og ved denne afdeling for arbejdsret under alle omstændigheder medregnes som en del af skadeserstatningen?

---

(1)  EFT 1979, L 6, s. 24.

(2)  EU:C:2019:1075.

Appel iværksat den 21. februar 2022 af Zoï Apostolopoulou og Anastasia Apostolopoulou-Chrysanthaki til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 21. december 2021 i de forenede sager T-721/18 og T-81/19, Apostolopoulou og Apostolopoulou-Chrysanthaki mod Kommissionen

(Sag C-124/22 P)

(2022/C 244/16)

Processprog: græsk

Parter

Appellanter: Zoï Apostolopoulou og Anastasia Apostolopoulou-Chrysanthaki (ved dikigoros Dionysios Gkouskos)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom afsagt af Retten den 21. december 2021, forenede sager T-721/18 og T-81/19 (1), ophæves.

—	Der gives appellanterne fuldstændigt medhold i søgsmålene i de forenede sager T-721/18 og T-81/19.

—	Kommissionen tilpligtes at betale appellanternes omkostninger i første instans og i appelsagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanterne fremsat fem anbringender.

1.    Det første anbringende: selvmodsigende og urigtig begrundelse hvad angår Kommissionens tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik

Appellanterne har med appellen anfægtet den appellerede dom, for så vidt som deres argument om en tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik blev forkastet, idet Retten fastslog, at der ikke som følge af søgsmålene var fremkommet faktiske og retlige oplysninger, som kunne underbygge den pågældende konstatering, hvilket medførte en urigtig og selvmodsigende begrundelse, for så vidt som: 1. Retten fastslog, at de indleverede stævninger havde et præcist, klart og detaljeret indhold, hvorfor den forkastede Kommissionens formalitetsindsigelse, der var støttet på, at søgsmålene var uklare (den appellerede doms præmis 73); 2. Retten fastslog (den appellerede doms præmis 124), at Kommissionen i sagsakterne vedrørende appellanterne faktisk havde fremsat urigtige udsagn, hvorom appellanterne har gjort gældende, at der foreligger forhold med handlinger, der strider med princippet om god forvaltningsskik. Der var således ikke blot angivet de tilstrækkelige faktiske og retlige forhold (sådan som det i øvrigt fremgår af den blotte læsning af stævningerne), men Retten havde allerede taget stilling til disse. 3. Den omstændighed, at Retten anerkendte, at Kommissionen havde fremsat usande konstateringer om appellanterne i forbindelse med søgsmål med henblik på at tilbagesøge beløb, som IKKE var blevet udbetalt til appellanterne, udgør Kommissionens åbenbare tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik. I modsat fald anerkendes det, at den omstændighed, at en EU-institution lyver for en national retsinstans til skade for unionsborgerne, faktisk er i overensstemmelse med kriterierne om god forvaltning.

2.    Det andet anbringende: ulovlig begrundelse støttet på oplysninger, der ikke var angivet, og undladelsen af at undersøge påstandene om erstatning for immateriel skade forårsaget af Kommissionens faktiske og krænkende usandheder

I stedet for at undersøge de faktiske og krænkende usandheder og de enkelte sætninger, som Kommissionen havde indsat i sine processkrifter vedrørende appellanterne, og som bidrog til de faktiske omstændigheder og de vurderinger, der var genstand for de to søgsmål, for at afgøre, om de indebar skadevoldende handlinger over for appellanterne og begrundede deres påstand om erstatning for immateriel skade, sådan som appellanterne tilsigtede med deres søgsmål, fastslog Retten, at Kommissionen havde beskyldt appellanterne for svig, og på grundlag af denne vurdering frifandt den Kommissionen for erstatningspåstandene. Denne konklusion er imidlertid utilstrækkelig i forhold til stævningernes indhold, eftersom appellanterne med deres søgsmål ikke havde nedlagt påstand om erstatning, fordi Kommissionen angiveligt havde beskyldt dem for svig. Med denne vurdering drog Retten konklusioner med hensyn til argumenter, som ikke hidrørte fra appellanterne, og dette er derfor ikke en lovlig begrundelse. Dermed undlod Retten dels at træffe afgørelse i de forenede sager, dels savnede dens afgørelse en lovlig begrundelse.

3.    Det tredje anbringende: urigtig gengivelse af appellanternes argumenter og en selvmodsigende vurdering med hensyn til tilsidesættelsen af princippet om en retfærdig procedure og retten til en retfærdig rettergang

Selv om Retten med føje fastslog, at appellanterne gjorde gældende, at den adfærd, som de tilregnede Kommissionen i sag T-81/19, var i strid med såvel sagens parters pligt til at sige sandheden og til at handle korrekt, som er et retsprincip, der er fælles for medlemsstaterne, som med det almindelige, grundlæggende princip om god retspleje (retten til en retfærdig rettergang), fastslog den efterfølgende i strid hermed, at appellanterne angiveligt ikke havde påberåbt sig en tilsidesættelse af bestemmelserne i EU-retten. Dette fremgår imidlertid af den blotte læsning af stævningerne. Herved undlod Retten at tage stilling til denne del af søgsmålet i sag T-81/19 og gav en selvmodsigende og utilstrækkelig begrundelse.

4.    Det fjerde anbringende: urigtig gengivelse af stævningernes indhold og urigtig fortolkning og anvendelse af artikel 299 TEUF, 268 TEUF og 340 TEUF

Retten fastslog urigtigt følgende: 1. Sagens genstand var adfærden hos Kommissionens tjenestemænd (som retlige repræsentanter), når det var Kommissionen selv, som var modparten, og som havde et erstatningsansvar uden for kontraktforhold. 2. Kommissionens tilsidesættelse af pligten til at sige sandheden og tilsidesættelsen af appellanternes ret til en retfærdig rettergang henhører under kontrollen med lovligheden af gennemførelsesforanstaltningerne, hvilken kontrol tilkommer de nationale retsinstanser, hvorimod anbringenderne i søgsmålene om Kommissionens tilsidesættelser omfatter en EU-institutions tilsidesættelser af unionsborgernes grundlæggende rettigheder, hvilket skaber et erstatningskrav som følge af et ansvar uden for kontraktforhold, der henhører under Rettens enekompetence i henhold til artikel 268 TEUF og 340 TEUF. 3. Appellanterne påberåbte sig en tilsidesættelse af de nationale procedureregler, selv om disse parter påberåbte sig en tilsidesættelse af de retsprincipper, der er fælles for medlemsstaterne, af de grundlæggende EU-retlige principper og af individets grundlæggende rettigheder, som er beskyttet i Unionens retsorden, sådan som det fremgår af den blotte læsning af stævningerne og af andre oplysninger, som Retten anførte i sin afgørelse.

5.    Det femte anbringende: urigtig fortolkning og anvendelse af artikel 299 TEUF, 317 TEUF og 325 TEUF

Selv om den i fuldt omfang tiltrådte argumentet om Kommissionens »USANDE henvisninger«, der var til last for appellanterne, foretog Retten en helt vilkårlig udvidelse af Kommissionens ret til tvangsfuldbyrdelse i henhold til kravet, hvorved den på paradoksal vis, og i retslæren på hidtil uset vis, så bort fra den omstændighed, at Kommissionen ikke kan udøve sin umistelige ret hertil ved at lyve og ved at tilsidesætte individets grundlæggende rettigheder, som tilkommer appellanterne, hvilke rettigheder er en demokratisk mindstebeskyttelse mod enhver form for ulovlig handling fra EU-institutionernes side.

---

(1)  ECLI:EU:T:2021:933

Appel iværksat den 3. marts 2022 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 21. december 2021 i sag T-795/19, HB mod Europa-Kommissionen

(Sag C-160/22 P)

(2022/C 244/17)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved J. Baquero Cruz, J. Estrada de Solà og B. Araujo Arce, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: HB

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Dom afsagt af Retten den 21. december 2021 (sag T-795/19) ophæves, for så vidt som den afviste annullationssøgsmålet til prøvelse af Kommissionens afgørelse C(2019)7319 final af 15. oktober 2019 (domskonklusionens punkt 1), og pålagde Kommissionen at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i sagen om foreløbige forholdsregler (domskonklusionens punkt 3).

—	Sagen hjemvises til Retten med henblik på fornyet behandling.

—	HB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har Kommissionen fremsat tre anbringender.

Det første anbringende vedrører en fejlagtig retlig kvalificering: Retten så bort fra og gjorde bestemmelserne i den af Kommissionen trufne afgørelse under udøvelse af sine offentligretlige beføjelser i kontraktmæssig sammenhæng ineffektive ved at kvalificere disse foranstaltninger som kontraktmæssige foranstaltninger og ved at lade dem være undergivet den ret, der skal træffe afgørelse om kontraktforholdet. Denne fejlagtige retlige kvalificering har påvirket den appellerede doms præmis 67-90.

Det andet anbringende vedrører en fejlagtig retlig kvalificering for så vidt angår denne afgørelses artikel 1 (dommens præmis 67-78) og en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder. Ved at kvalificere den første artikel i afgørelsen, som fastslår HB’s ansvar i forbindelse med begåelsen af en uregelmæssighed i proceduren for tildeling af en kontrakt, gengav Retten de faktiske omstændigheder urigtigt og foretog en urigtig kvalificering af artikel 1 som værende kontraktmæssig.

Det tredje anbringende vedrører en fejlagtig retlig kvalificering for så vidt angår afgørelses artikel 2 og 3 (dommens præmis 79-86). Ved at kvalificere nedsættelsen af kontraktens pris til 0 EUR og ved at tilbagesøge de allerede udbetalte beløb handlede Kommissionen ikke i kontraktmæssig sammenhæng, men udøvede sine offentligretlige beføjelser. Retten tog fejl, da den sidestillede bestemmelserne i disse artikler med konsekvenserne af en annullation af en kontrakt ved svig eller mangler ved samtykket.

Appel iværksat den 3. marts 2022 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 21. december 2021 i sag T-796/19, HB mod Europa-Kommissionen

(Sag C-161/22 P)

(2022/C 244/18)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved J. Baquero Cruz, J. Estrada de Solà og B. Araujo Arce, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: HB

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Dom afsagt af Retten den 21. december 2021 (sag T-796/19) ophæves, for så vidt som den afviste annullationssøgsmålet til prøvelse af Kommissionens afgørelse C(2019)7318 final af 15. oktober 2019 (domskonklusionens punkt 1), og pålagde Kommissionen at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i sagen om foreløbige forholdsregler (domskonklusionens punkt 3).

—	Sagen hjemvises til Retten med henblik på fornyet behandling.

—	HB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har Kommissionen fremsat tre anbringender.

Det første anbringende vedrører en fejlagtig retlig kvalificering: Retten så bort fra og gjorde bestemmelserne i den af Kommissionen trufne afgørelse under udøvelse af sine offentligretlige beføjelser i kontraktmæssig sammenhæng ineffektive ved at kvalificere disse foranstaltninger som kontraktmæssige foranstaltninger og ved at lade dem være undergivet den ret, der skal træffe afgørelse om kontraktforholdet. Denne fejlagtige retlige kvalificering har påvirket den appellerede doms præmis 62-87.

Det andet anbringende vedrører en fejlagtig retlig kvalificering for så vidt angår denne afgørelses artikel 1 (dommens præmis 62-73) og en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder. Ved at kvalificere den første artikel i afgørelsen, som fastslår HB’s ansvar i forbindelse med begåelsen af en uregelmæssighed i proceduren for tildeling af en kontrakt, gengav Retten de faktiske omstændigheder urigtigt og foretog en urigtig kvalificering af artikel 1 som værende kontraktmæssig.

Det tredje anbringende vedrører en fejlagtig retlig kvalificering for så vidt angår afgørelses artikel 2 og 3 (dommens præmis 74-83). Ved at kvalificere nedsættelsen af kontraktens pris til 0 EUR og ved at tilbagesøge de allerede udbetalte beløb handlede Kommissionen ikke i kontraktmæssig sammenhæng, men udøvede sine offentligretlige beføjelser. Retten tog fejl, da den sidestillede bestemmelserne i disse artikler med konsekvenserne af en annullation af en kontrakt ved svig eller mangler ved samtykket.

Appel iværksat den 3. marts 2022 af MG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 21. december 2021 i sag T-573/20, MG mod Den Europæiske investeringsbank

(Sag C-173/22 P)

(2022/C 244/19)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: MG (ved avocate L. Levi)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske investeringsbank (EIB)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Appellen fremmes til realitetsbehandling, og appellanten gives medhold.

—	Rettens dom af 21. december 2021 i sag T-573/20 ophæves.

—

Herefter gives appellanten medhold i sine påstande i første instans og følgelig — annulleres EIB’s afgørelse af 11. oktober 2018, hvorved appellanten blev frataget familietillæg (herunder bl.a. udgifter til børnepasning og børnehave, som EIB uretmæssigt havde fratrukket appellantens løn indtil november 2019) og de deraf afledte økonomiske rettigheder (herunder bl.a. skattefradrag og godtgørelse af de udgifter til lægebehandling af børn, som appellanten havde afholdt) — annulleres om fornødent skrivelsen/afgørelse af 7. januar 2019 om afslag på samtlige de af appellanten indgivne anmodninger — annulleres om fornødent EIB’s afgørelse af 30. juli 2020, hvori det blev konstateret, at et mæglingsresultat ikke kunne opnås, og hvorved afgørelsen af 11. oktober 2018 blev bekræftet — tilkendes appellanten erstatning for de lidte økonomiske og ikke-økonomiske tab.

—	EIB tilpligtes at betale sagsomkostningerne i de to instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med appellen har appellanten fremsat følgende anbringender:

—	I den appellerede dom er der anlagt en urigtig forståelse af begrebet retten til forsvar.

—	Den appellerede dom tilsidesætter de gældende regler om begrundelsespligt.

—

I den appellerede dom er der foretaget en urigtig gengivelse af sagsakterne, og der er anlagt en urigtig forståelse af begrebet åbenbart urigtigt skøn. Desuden tilsidesætter den appellerede dom ligebehandlingsprincippet og proportionalitetsprincippet, idet formalitetsindsigelsen vedrørende de administrative bestemmelser om familietillæg ikke blev taget til følge.

—	Den appellerede dom tilsidesætter gældende retsforskrifter (artikel 3.4 i forordning nr. 260/68 (1)).

—

I den appellerede dom er der foretaget en urigtig gengivelse af sagsakterne i forbindelse med forkastelsen af det femte anbringende, artikel 85 i Rettens procesreglement er blevet tilsidesat, og der er foretaget en urigtig kvalificering af de faktiske omstændigheder. Retten har ikke fuldt ud besvaret de fremførte klagepunkter og har tilsidesat sin begrundelsespligt.

---

(1)  Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 260/68 af 29.2.1968 om fastlæggelse af betingelserne for og fremgangsmåden ved opkrævning af skat til De europæiske Fællesskaber (EFT 1968, L 56, s. 8).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Judicial da Comarca do Porto Juízo Local Cível da Maia (Portugal) den 15. marts 2022 — WH og NX mod TAP — Transportes Aéreos Portugueses, SGPS, S.A.

(Sag C-202/22)

(2022/C 244/20)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Judicial da Comarca do Porto Juízo Local Cível da Maia

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: WH og NX

Sagsøgt: TAP — Transportes Aéreos Portugueses, SGPS, S.A.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal der i lyset af artikel 5, stk. 1, litra c), artikel 6, stk. 1, artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 261/2004 (1) ydes kompensation — på samme måde som for forsinkelser i forbindelse med flyafgange — for en lang forsinkelse i forbindelse med transport til det endelige bestemmelsessted med bus, som det transporterende luftfartsselskab har stillet til rådighed for passagerer, der ikke når en tilsluttet flyafgang?

2)

Udgør det i lyset af 14. betragtning til og artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 261/2004 en usædvanlig omstændighed, at denne bus gik i stykker på rejsen til det endelige bestemmelsessted, og at det var nødvendigt at erstatte den, således at transportøren fritages for forpligtelsen til at yde kompensation til passagererne i tilfælde af en lang forsinkelse i forhold til bussens planlagte eller forventede ankomsttidspunkt til det endelige bestemmelsessted?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT 2004, L 46, s. 1).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 23. marts 2022 — Research Consorzio Stabile Scarl, i eget navn og som mandatar for den virksomhedssammenslutning, der er under oprettelse (Research-Cisa) m.fl. mod Invitalia — Agenzia Nazionale per l’Attrazione degli Investimenti e lo Sviluppo di Impresa m.fl.

(Sag C-215/22)

(2022/C 244/21)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Appellanter: Research Consorzio Stabile Scarl, i eget navn og som mandatar for den virksomhedssammenslutning, der er under oprettelse (Research-Cisa), C.I.S.A. SpA, i eget navn og som mandatar for samme sammenslutning (Research-Cisa), Debar Costruzioni SpA, i sit eget navn og som mandatar for den virksomhedssammenslutning, der er under oprettelse samme med Consorzio Stabile COM Scarl, C.N. Costruzioni Generali SpA og Edil.Co. Srl og Invitalia — Agenzia Nazionale per l’Attrazione degli Investimenti e lo Sviluppo di Impresa

Indstævnte: Invitalia — Agenzia Nazionale per l’Attrazione degli Investimenti e lo Sviluppo di Impresa, Debar Costruzioni SpA, i eget navn og som mandatar for den virksomhedssammenslutning, der er under oprettelse samme med Consorzio Stabile COM Scarl, C.N. Costruzioni Generali SpA og Edil.Co. Srl, Research Consorzio Stabile Scarl, i eget navn og som mandatar for den virksomhedssammenslutning, der er under oprettelse (Research-Cisa) og C.I.S.A. SpA, i eget navn og som mandatar for samme sammenslutning (Research-Cisa)

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 63 og 71 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24 (1) af 26. februar 2014, sammenholdt med princippet om etableringsfriheden og princippet om den frie udveksling af tjenesteydelser i artikel 49 og 56 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), til hinder for en fortolkning af de italienske nationale bestemmelser om nødvendige underentrepriser, hvorefter en tilbudsgiver, der ikke har de kvalifikationer, der kræves for en eller flere kategorier, ikke kan opfylde det pågældende krav ved at anvende flere underentreprenører, eller ved at kumulere de beløbsgrænser, som disse virksomheder er kvalificeret til?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.2.2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT 2014, L 94, s. 65).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Sigmaringen (Tyskland) den 23. marts 2022 — A. A. mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-216/22)

(2022/C 244/22)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Sigmaringen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: A. A.

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Præjudicielle spørgsmål

1)

a. Er en national bestemmelse, hvorefter en fornyet ansøgning kun kan antages, hvis de faktiske eller retlige omstændigheder, der ligger til grund for den oprindelige afgørelse om afvisning, efterfølgende har ændret sig til fordel for ansøgeren, forenelig med artikel 33, stk. 2, litra d), og artikel 40, stk. 2, i direktiv 2013/32/EU (1)? b. Er artikel 33, stk. 2, litra d), og artikel 40, stk. 2, i direktiv 2013/32/EU til hinder for en national bestemmelse, hvorefter en afgørelse fra Den Europæiske Unions Domstol (her vedrørende en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF) ikke udgør et »nyt element« eller en »ny oplysning«, når afgørelsen ikke fastslår, at en national bestemmelse er uforenelig med EU-retten, men er begrænset til fortolkningen af EU-retten? Hvilke betingelser skal i givet fald være opfyldt, for at en dom fra Den Europæiske Unions Domstol, hvori der kun foretages en fortolkning af EU-retten, skal tages i betragtning som et »nyt element« eller en »ny oplysning«?

2)

Såfremt spørgsmål 1a og 1b besvares bekræftende, skal artikel 33, stk. 2, litra d), og artikel 40, stk. 2, i direktiv 2013/32/EU da fortolkes således, at en dom fra Den Europæiske Unions Domstol, hvorefter der er en stærk formodning for, at nægtelse af at gøre militærtjeneste under de forhold, der er præciseret i artikel 9, stk. 2, litra e), i direktiv 2011/95/EU (2), knytter sig til en af de fem grunde, der er nævnt i dette direktivs artikel 10, skal tages i betragtning som et »nyt element« eller en »ny oplysning«?

3)

a. Skal artikel 46, stk. 1, litra a), nr. ii), i direktiv 2013/32/EU fortolkes således, at et retsmiddel til prøvelse af den besluttende myndigheds afgørelse om afvisning som omhandlet i artikel 33, stk. 2, litra d), og artikel 40, stk. 5, i direktiv 2013/32/EU er begrænset til en prøvelse af, om den besluttende myndighed med føje har lagt til grund, at betingelserne for at afvise den fornyede ansøgning i henhold til artikel 33, stk. 2, litra d), og artikel 40, stk. 2 og 5, i direktiv 2013/32/EU, var opfyldt? b. Såfremt spørgsmål 3a besvares benægtende, skal artikel 46, stk. 1, litra a), nr. ii), i direktiv 2013/32/EU da fortolkes således, at et retsmiddel til prøvelse af en afgørelse om afvisning også omfatter en prøvelse af, om betingelserne for tildeling af international beskyttelse som omhandlet i artikel 2, litra b), i direktiv 2011/95/EU er opfyldt, hvis retten efter sin egen prøvelse fastslår, at betingelserne for at afvise den fornyede ansøgning om asyl ikke er opfyldt? c. Såfremt spørgsmål 3b besvares bekræftende, forudsætter en sådan afgørelse fra retten da, at ansøgeren forinden har nydt de særlige proceduremæssige garantier i henhold til artikel 40, stk. 3, tredje punktum, sammenholdt med bestemmelserne i kapitel II i direktiv 2013/32/EU? Kan retten selv gennemføre denne procedure, eller skal den delegere den til den besluttende myndighed — eventuelt efter udsættelse af sagen? Kan ansøgeren give afkald på opfyldelsen af disse proceduremæssige garantier?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26.6.2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT 2013, L 180, s. 60).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13.12.2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (omarbejdning) (EUT 2011, L 337, s. 9).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) den 29. marts 2022 — Bundesamt für Fremdenwesen und Asyl

(Sag C-222/22)

(2022/C 244/23)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Revisionsappellant: Bundesamt für Fremdenwesen und Asyl

Revisionsindstævnt: JF

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (omarbejdning) (1), EUT L 337 af 20. december 2011, s. 9-26, fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter en udlænding, der indgiver en efterfølgende ansøgning, som hovedregel ikke skal tildeles asylstatus, hvis risikoen for forfølgelse skyldes omstændigheder, som udlændingen selv har forårsaget, efter at han forlod hjemlandet, medmindre der er tale om aktiviteter, der er tilladt i Østrig, hvis det er godtgjort, at de er et udtryk for og en videreførelse af overbevisninger, som ansøgeren havde i hjemlandet?

---

(1)  EUT 2011, L 337, s. 9.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Törvényszék (Ungarn) den 6. april 2022 — NQ mod Mara-Tóni Bt.

(Sag C-244/22)

(2022/C 244/24)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Törvényszék

Parter i hovedsagen

Sagsøger: NQ

Sagsøgt: Mara-Tóni Bt.

Intervenienter: Foudre Kft. og Tasavill Bt.

Præjudicielle spørgsmål

1)	Er en virksomhed, der uden statslig godkendelse beskæftiger arbejdstagere, som faktisk udfører arbejde for en opdragsgiver, der har karakter af en brugervirksomhed, omfattet af anvendelsesområdet for artikel 3, stk. 1, litra b), i direktiv 2008/104/EF (1)?

2)

Er arbejdstagere, der er beskæftiget ved en virksomhed, som inden for rammerne af en entrepriseaftale stiller dem til rådighed som arbejdskraft for en anden virksomhed, og i hvilken forbindelse det er den virksomhed, for hvilken de udfører arbejde, der giver dem de materialer, det tøj og de instruktioner, som er nødvendige for udførelsen af arbejdet, omfattet af anvendelsesområdet for artikel 3, stk. 1, litra c), i direktiv [2008/104]?

3)

Skal NQ og de ansatte elektrikere, for så vidt som de på baggrund af det ovenstående skal anses for at være vikaransatte ved et vikarbureau, betragtes som en økonomisk enhed i form af en bestemt gruppe af arbejdskraft, som kontinuerligt udfører en økonomisk aktivitet for forskellige virksomheder, der ejes af samme personkreds, selv om disse virksomheder ikke har statslig godkendelse til lovligt at udsende eller gøre brug af vikaransatte, og når der tages hensyn til, at der i forbindelse med vikararbejdet i princippet ikke stilles aktiver til rådighed?

4)	For så vidt som de nævnte arbejdstagere skal anses for en økonomisk enhed i form af en bestemt gruppe af arbejdskraft er de da omfattet af artikel 1, stk. 1, i direktiv 2001/23/EF (2), selv om de er ansatte ved et vikarbureau?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19.11.2008 om vikararbejde (EUT 2008, L 327, s. 9).

(2)  Rådets direktiv 2001/23/EF af 12.3.2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter (EFT 2001, L 82, s. 16).

Appel iværksat den 18. april 2022 af QI, QJ, QL, QM, QN, QP, QQ, QT, QU, QW og QX til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 9. februar 2022 i sag T-868/16, QI m.fl. mod Kommissionen og ECB

(Sag C-262/22 P)

(2022/C 244/25)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: QI, QJ, QL, QM, QN, QP, QQ, QT, QU, QW og QX (ved avocats S. Pappas og A. Pappas)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, Rådet for Den Europæiske Union, Det Europæiske Råd, QK, QO, QR, QS og QV

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves.

—	Sagen hjemvises til Retten.

—	Europa-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, Rådet for Den Europæiske Union, Det Europæiske Råd, QK, QO, QR, QS og QV tilpligtes at bære deres egne omkostninger og betale de af appellanterne afholdte omkostninger i forbindelse med nærværende sag.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med nærværende appel har appellanterne nedlagt påstand om, at Domstolen efterprøver og ophæver den appellerede dom på grundlag af to anbringender:

Første anbringende om, at Retten har foretaget en utilstrækkelig behandling af søgsmålets tredje anbringende om ulovlighed, hvorved det gjordes gældende, at der forelå en tilstrækkelig kvalificeret krænkelse af ejendomsretten, som er sikret ved chartrets artikel 17, stk. 1. Denne uretmæssige behandling førte således til en ukorrekt anvendelse og krænkelse af appellanternes ejendomsret.

Andet anbringende om, at Retten har tilsidesat proportionalitetsprincippet.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Upravni sud u Zagrebu (Kroatien) den 22. april 2022 — ANTERA d.o.o. mod Hrvatska agencija za nadzor financijskih usluga

(Sag C-278/22)

(2022/C 244/26)

Processprog: kroatisk

Den forelæggende ret

Upravni sud u Zagrebu

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ANTERA d.o.o.

Sagsøgt: Hrvatska agencija za nadzor financijskih usluga

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er operationel leasing og/eller langtidsudlejning af biler omfattet af direktiv 2006/123/EF (Tjenesteydelsesdirektivet) (1), som angivet i Håndbog i Gennemførelsen af Tjenesteydelsesdirektivet eller »servicedirektivet« af 13. marts 2008 udstedt af Generaldirektoratet for det Indre Marked og Tjenesteydelser? Skal en person, der udøver virksomhed med operationel leasing (men ikke finansiel leasing) og/eller langtidsudlejning af biler, betragtes som et finansieringsinstitut som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 26), i forordning (EU) nr. 575/2013 (2)?

2)

Hvis første led i det første spørgsmål skal besvares bekræftende og det andet led benægtende, er indrømmelsen af bemyndigelsen til Hrvatska agencija za nadzor financijskih usluga (det kroatisk tilsynsagentur for finansielle tjenesteydelser) (HANFA) til at føre tilsyn med leveringen af operationelle leasingtjenester og/eller langtidsudlejning af biler i henhold til artikel 6, stk. 1, i lov om leasing, og til at stille yderligere krav til og fastsætte yderligere begrænsninger for erhvervsdrivende, der udøver en sådan virksomhed, forenelig med artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, sammenholdt med artikel 9-13 i direktiv 2006/123/EF?

3)

Skal artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 9-13, i direktiv 2006/123/EF, under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende, hvor et moderselskab i en medlemsstat gennem et datterselskab har til hensigt at levere tjenesteydelser i en anden medlemsstat af samme type, som det leverer i den oprindelige medlemsstat, fortolkes således, at en national lov (lov om leasing) kan pålægge datterselskabet yderligere krav og begrænsninger og dermed gøre det vanskeligt eller mindre attraktivt at udøve den pågældende virksomhed?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12.12.2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT 2006, L 376, s. 36).

(2)  Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.6.2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT 2013, L 176, s. 1).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Törvényszék (Ungarn) den 22. april 2022 — CH mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága

(Sag C-279/22)

(2022/C 244/27)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Törvényszék

Parter i hovedsagen

Sagsøger: CH

Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága

Præjudicielle spørgsmål

1)	Skal artikel 2 i direktiv 2013/34/EU (1) fortolkes således, at dets anvendelsesområde ikke omfatter privatpersoner men udelukkende selskaber og andre virksomhedsformer, der er opregnet i bilag I og II til nævnte direktiv?

2)

Såfremt spørgsmålet skal besvares bekræftende, betyder dette da, at de bestemmelser i direktiv 2013/34, som pålægger forpligtelser, ikke kan anvendes på privatpersoner, dvs. at de forpligtelser, som er rettet til virksomheder omfattet af direktivets anvendelsesområde, ikke kan pålægges privatpersoner eller anses for at belaste disse personer, når deres skattemæssige forpligtelser undersøges?

3)

Såfremt det foregående spørgsmål skal besvares bekræftende, handler en medlemsstats skatteforvaltning da i overensstemmelse med regnskabsprincipperne og offentliggørelsespligtens formål og funktion, som fastsat i artikel 4, 30 og 33 i direktiv 2013/34/EU, med retten til en retfærdig rettergang, der er anerkendt som et almindeligt retsprincip ved artikel 47 i Unionens charter om grundlæggende rettigheder, og med det grundlæggende retssikkerhedsprincip og det grundlæggende proportionalitetsprincip, når skatteforvaltningen på grundlag af regnskabslovens bestemmelser konstaterer en skattedifference hos en privatperson alene af den grund, at den pågældende ikke er i stand til at stille samtlige regnskabsdokumenter i et af denne privatperson uafhængigt selskab til rådighed for forvaltningen, med henblik på at bevise at det er i nævnte selskabs interesse i dets egenskab af arbejdsgiver, at den pågældende inden for rammerne af sit arbejde har anvendt kontantbeløb forvaltet i henhold til instruktioner eller et mandat, idet skatteforvaltningen som en konsekvens heraf lader den manglende dokumentation være til skade for privatpersonen, som ikke har pligt til at være i besiddelse heraf, og som i øvrigt ikke kan være i besiddelse heraf som følge af objektive hindringer, idet selskabets årsregnskaber er tilgængelige for offentligheden takket være den offentliggørelsespligt, der påhviler virksomhederne?

4)

Kan bestemmelserne i direktiv 2013/34/EU — navnlig betragtningerne hertil og dets artikel 4, 6, 30 og 33 — fortolkes således, at overholdelsen af de forpligtelser, der er fastsat i disse artikler, afføder en retlig formodning om, at årsregnskabernes indhold er i overensstemmelse med de grundlæggende regnskabsprincipper, navnlig nøjagtighedsprincippet og begrundelsesprincippet?

5)

Handler skatteforvaltningen i overensstemmelse med artikel 4, 6, 30 og 33 i direktiv 2013/34/EU og med retten til en retfærdig rettergang, der er fastsat i chartrets artikel 47, og det grundlæggende retssikkerhedsprincip, når forvaltningen uden at afkræfte den retlige formodning om overensstemmelse, som overholdelsen af direktivbestemmelserne afføder, og uden at undersøge erklæringens indhold, afviser at acceptere de af selskabet offentliggjorte regnskaber som bevis for deres indhold, med den begrundelse at de ikke er tilstrækkelige til på en pålidelig måde at bevise dette indhold — dvs. til at bevise at den pågældende privatperson har givet selskabet de hævede beløb tilbage — men at samtlige selskabets regnskabsdokumenter er nødvendige med henblik herpå?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26.6.2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT 2013, L 182., s. 19).

Rettens dom af 27. april 2022 — Giant Electric Vehicle Kunshan mod Kommissionen

(Sag T-242/19) (1)

(Dumping - import af pedalcykler med elektrisk hjælpemotor med oprindelse i Kina - endelig antidumpingtold - gennemførelsesforordning (EU) 2019/73 - konstatering af, om der foreligger skade - artikel 3, stk. 2, 3 og 6, i forordning (EU) 2016/1036 - beregningen af prisunderbuddet - årsagssammenhæng)

(2022/C 244/28)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Giant Electric Vehicle Kunshan Co. Ltd (Kunshan, Kina) (ved advokaterne P. De Baere og J. Redelbach)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Luengo og T. Maxian Rusche, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/73 af 17. januar 2019 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af elektriske cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT 2019, L 16, s. 108, berigtigelse i EUT 2019, L 16 I, s. 1), for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/73 af 17. januar 2019 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af elektriske cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina annulleres, for så vidt som den vedrører Giant Electric Vehicle Kunshan Co. Ltd.

2)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Giant Electric Vehicle Kunshan afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 206 af 17.6.2019.

Rettens dom af 27. april 2022 — Giant Electric Vehicle Kunshan mod Kommissionen

(Sag T-243/19) (1)

(Subsidier - import af pedalcykler med elektrisk hjælpemotor med oprindelse i Kina - endelig udligningstold - gennemførelsesforordning (EU) 2019/72 - konstatering af, om der foreligger skade - artikel 8, stk. 1, 2 og 5, i forordning (EU) 2016/1037 - beregningen af prisunderbuddet - årsagssammenhæng)

(2022/C 244/29)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Giant Electric Vehicle Kunshan Co. Ltd (Kunshan, Kina) (ved advokaterne P. De Baere og J. Redelbach)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Luengo og T. Maxian Rusche, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/72 af 17. januar 2019 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af elektriske cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT 2019, L 16, s. 5), for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/72 af 17. januar 2019 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af elektriske cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina annulleres, for så vidt som den vedrører Giant Electric Vehicle Kunshan Co. Ltd.

2)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Giant Electric Vehicle Kunshan afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 206 af 17.6.2019.

Rettens dom af 27. april 2022 — Sieć Badawcza Łukasiewicz — Port Polski Ośrodek Rozwoju Technologii mod Kommissionen

(Sag T-4/20) (1)

(Voldgiftsbestemmelse - tilskudsaftale indgået inden for rammerne af det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) - støtteberettigede omkostninger - refusionsanmodning - finansiel revision - OLAF-undersøgelse - interessekonflikt på grund af familiære eller følelsesmæssige forbindelser - princippet om god tro - princippet om forbud mod forskelsbehandling på grundlag af den ægteskabelige situation - berettiget forventning - annullationssøgsmål - debetnotaer - retsakter, der ikke kan udskilles fra aftalen - retsakt, der ikke kan gøres til genstand for et søgsmål - retten til effektive retsmidler - afvisning)

(2022/C 244/30)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Sieć Badawcza Łukasiewicz — Port Polski Ośrodek Rozwoju Technologii (Wrocław, Polen) (ved advokat Ł. Stępkowski)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved B. Araujo Arce og J. Estrada de Solà, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål nedlagt principal påstand på grundlag af artikel 272 TEUF om, at det fastslås, at Europa-Kommissionens kontraktmæssige fordring, som fremgår af seks debetnotaer udstedt den 13. november 2019 for et samlet beløb på 180 893,90 EUR, og som omfatter en hovedstol på 164 449 EUR og et erstatningsbeløb på 16 444,90 EUR, ikke eksisterer, og at Kommissionen tilpligtes at tilbagebetale de beløb, der er anført i disse debetnotaer, samt subsidiær påstand på grundlag af artikel 263 TEUF om annullation af Kommissionens skrivelse af 12. november 2019, som var stilet til sagsøgeren.

Konklusion

1)	Kommissionen frifindes, idet søgsmålet delvis skal afvises, delvis er ugrundet.

2)	Sieć Badawcza Łukasiewicz — Port Polski Ośrodek Rozwoju Technologii betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 87 af 16.3.2020.

Rettens dom af 27. april 2022 — Group Nivelles mod EUIPO — Easy Sanitary Solutions (bruseafløbrende)

(Sag T-327/20) (1)

(EF-design - ugyldighedssag - registreret EF-design, der gengiver en bruseafløbsrende - tidligere design fremlagt efter indgivelsen af ugyldighedsbegæringen - artikel 28, stk. 1, litra b), nr. v), i forordning (EF) nr. 2245/2002 - appelkammerets skønsbeføjelse - anvendelsesområde - artikel 63, stk. 2, i forordning (EF) nr. 6/2002 - mundtlig forhandling og bevisoptagelse - artikel 64 og 65 i forordning nr. 6/2002 - ugyldighedsgrund - individuel karakter - artikel 6 og artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002 - identifikation af det tidligere design - kompakt tidsmæssig forrang - vurdering af elementerne i det anfægtede design - overordnet sammenligning)

(2022/C 244/31)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Group Nivelles NV (Gingelom, Belgien) (ved advokat J. Jonkhout)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Folliard-Monguiral og G. Predonzani, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Easy Sanitary Solutions BV (Oldenzaal, Nederlandene) (ved advokat F. Eijsvogels)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 17. marts 2020 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 2664/2017-3) vedrørende en ugyldighedssag mellem Nivelles og Easy Sanitary Solutions.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Group Nivelles NV betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 240 af 20.7.2020.

Rettens dom af 6. april 2022 — Mandelay mod EUIPO — Qx World (QUEST 9)

(Sag T-516/20) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket QUEST 9 - det ældre EU-ordmærke QUEX - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001 - artikel 94, stk. 1, i forordning 2017/1001 - artikel 95 og 97 i forordning 2017/1001)

(2022/C 244/32)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Mandelay Magyarország Kereskedelmi Kft. (Mandelay Kft.) (Szigetszentmiklós, Ungarn) (ved advokaterne V. Luszcz, C. Sár og É. Ulviczki)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Ivanauskas og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Qx World Kft. (Budapest, Ungarn) (ved advokaterne Á. László og B. Mező)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 3. juni 2020 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1900/2019-2) vedrørende en indsigelsessag mellem QX WORLD og Mandelay.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Mandelay Magyarország Kereskedelmi Kft. Bærer sine egne omkostninger og betaler de af EUIPO og af Qx World Kft. afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 339 af 12.10.2020.

Rettens dom af 6. april 2022 — MF mod eu-LISA

(Sag T-568/20) (1)

(Personalesag - midlertidig ansatte - stilling, der kræver en sikkerhedsgodkendelse - godkendelse nægtet af den nationale sikkerhedsmyndighed - opsigelse af kontrakt - ingen anmodning om at blive hørt - ret til at blive hørt som omhandlet i artikel 11, stk. 5, litra b), i afgørelse 2015/444)

(2022/C 244/33)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: MF (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) (ved M. Chiodi, som befuldmægtiget, bistået af advokaterne A. Duron og D. Waelbroeck)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål støttet på artikel 270 TEUF og indleveret til Rettens Justitskontor den 4. september 2020 nedlagt påstand om annullation af dels afgørelse af 29. oktober 2019 truffet af Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) om opsigelse af sagsøgerens ansættelseskontrakt, dels eu LISA’s afgørelse af 26. maj 2020 om afslag på sagsøgerens klage af 29. januar 2020.

Konklusion

1)	Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) frifindes.

2)	MF betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 399 af 23.11.2020.

Rettens dom af 6. april 2022 — Planistat Europe og Charlot mod Kommissionen

(Sag T-735/20) (1)

(Ansvar uden for kontraktforhold - »Eurostat-sagen« - ekstern OLAF-undersøgelse - fremsendelse af oplysninger til de nationale retslige myndigheder vedrørende forhold, der kan forfølges strafferetligt, inden afslutningen af undersøgelsen - Kommissionens indgivelse af en anmeldelse inden afslutningen af undersøgelsen - national straffesag - sat endeligt i bero - ikke tilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse af en retsregel, som tillægger borgerne rettigheder)

(2022/C 244/34)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Planistat Europe (Paris, Frankrig) og Hervé-Patrick Charlot (Paris) (ved advokat F. Martin Laprade)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Baquero Cruz og F. Blanc, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med søgsmålet anlagt i henhold til artikel 268 TEUF har sagsøgerne nedlagt påstand om erstatning dels for den ikke-økonomiske skade, som Hervé-Patrick Charlot angiveligt har lidt som følge af, at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har fremsendt oplysninger til de nationale myndigheder om handlinger, der kan være strafbare, og om den anmeldelse, som Europa-Kommissionen har indgivet til disse myndigheder, dels for den økonomiske skade, som sagsøgerne angiveligt har lidt som følge af ophævelsen af de kontrakter, der er indgået mellem Planistat og Kommissionen.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Planistat Europe og Hervé Patrick Charlot betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 53 af 15.2.2021.

Rettens dom af 6. april 2022 — Ungarn mod Kommissionen

(Sag T-57/21) (1)

(EGFL og ELFUL - udgifter udelukket fra finansiering - pligt til at øge antallet af kontroller på stedet - artikel 35 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 - juridisk værdi af Kommissionens arbejdsdokumenter - metoder til beregningen af forøgelsen af antallet af kontroller på stedet)

(2022/C 244/35)

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Ungarn (ved M. Fehér og G. Koós, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Aquilina, A. Sauka og Z. Teleki, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1734 af 18. november 2020 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT 2020, L 390, s. 10), alene for så vidt som Europa-Kommissionen udelukkede 4 334 068,02 EUR fra den finansielle støtte, som var blevet indrømmet af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) for regnskabsåret 2018, som følge af, at der var gennemført et utilstrækkeligt antal kontroller på stedet.

Konklusion

1)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1734 af 18. november 2020 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) annulleres, alene for så vidt som Europa-Kommissionen udelukkede 4 334 068,02 EUR fra den finansielle støtte, som Ungarn var blevet indrømmet af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) for regnskabsåret 2018, som følge af, at der var gennemført et utilstrækkeligt antal kontroller på stedet.

2)	Europa-Kommissionen betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 88 af 15.3.2021.

Rettens dom af 27. april 2022 — Boshab mod Rådet

(Sag T-103/21) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo - indefrysning af midler - restriktion vedrørende indrejse på medlemsstaternes område - opretholdelse af sagsøgerens navn på listerne over omfattede personer - ret til at blive hørt - bevis for grundlaget for opførelsen og opretholdelsen på listerne - åbenbart urigtigt skøn - de faktiske og retlige omstændigheder, der lå til grund for vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger, består fortsat)

(2022/C 244/36)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Évariste Boshab (Kinshasa, Den Demokratiske Republik Congo) (ved advokaterne T. Bontinck, P. De Wolf, A. Guillerme og T. Payan)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved S. Lejeune, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Med sit søgsmål, der er anlagt i henhold til artikel 263 TEUF, har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af dels Rådets afgørelse (FUSP) 2020/2033 af 10. december 2020 om ændring af afgørelse 2010/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2020, L 419, s. 30), dels Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/2021 af 10. december 2020 om gennemførelse af artikel 9 i forordning (EF) nr. 1183/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2020, L 419, s. 5), for så vidt som disse retsakter vedrører ham.

Konklusion

1)	Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)	Évariste Boshab betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 128 af 12.4.2021.

Rettens dom af 27. april 2022 — Kande Mupompa mod Rådet

(Sag T-104/21) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo - indefrysning af midler - restriktion vedrørende indrejse på medlemsstaternes område - opretholdelse af sagsøgerens navn på listerne over omfattede personer - ret til at blive hørt - bevis for grundlaget for opførelsen og opretholdelsen på listerne - åbenbart urigtigt skøn - de faktiske og retlige omstændigheder, der lå til grund for vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger, består fortsat)

(2022/C 244/37)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Alex Kande Mupompa (Kinshasa, Den Demokratiske Republik Congo) (ved advokaterne T. Bontinck, P. De Wolf, A. Guillerme og T. Payan)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved S. Lejeune, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Med sit søgsmål, der er anlagt i henhold til artikel 263 TEUF, har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af dels Rådets afgørelse (FUSP) 2020/2033 af 10. december 2020 om ændring af afgørelse 2010/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2020, L 419, s. 30), dels Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/2021 af 10. december 2020 om gennemførelse af artikel 9 i forordning (EF) nr. 1183/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2020, L 419, s. 5), for så vidt som disse retsakter vedrører ham.

Konklusion

1)	Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)	Alex Kande Mupompa betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 128 af 12.4.2021.

Rettens dom af 27. april 2022 — Kanyama mod Rådet

(Sag T-105/21) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo - indefrysning af midler - restriktion vedrørende indrejse på medlemsstaternes område - opretholdelse af sagsøgerens navn på listerne over omfattede personer - ret til at blive hørt - bevis for grundlaget for opførelsen og opretholdelsen på listerne - åbenbart urigtigt skøn - de faktiske og retlige omstændigheder, der lå til grund for vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger, består fortsat)

(2022/C 244/38)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Célestin Kanyama (Kinshasa, Den Demokratiske Republik Congo) (ved advokaterne T. Bontinck, P. De Wolf, A. Guillerme og T. Payan)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M.-C. Cadilhac og H. Marcos Fraile, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sit søgsmål, der er anlagt i henhold til artikel 263 TEUF, har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af dels Rådets afgørelse (FUSP) 2020/2033 af 10. december 2020 om ændring af afgørelse 2010/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2020, L 419, s. 30), dels Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/2021 af 10. december 2020 om gennemførelse af artikel 9 i forordning (EF) nr. 1183/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2020, L 419, s. 5), for så vidt som disse retsakter vedrører ham.

Konklusion

1)	Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)	Célestin Kanyama betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 128 af 12.4.2021.

Rettens dom af 27. april 2022 — Kazembe Musonda mod Rådet

(Sag T-106/21) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo - indefrysning af midler - restriktion vedrørende indrejse på medlemsstaternes område - opretholdelse af sagsøgerens navn på listerne over omfattede personer - ret til at blive hørt - bevis for grundlaget for opførelsen og opretholdelsen på listerne - åbenbart urigtigt skøn - de faktiske og retlige omstændigheder, der lå til grund for vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger, består fortsat)

(2022/C 244/39)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Jean-Claude Kazembe Musonda (Lubumbashi, Den Demokratiske Republik Congo) (ved advokaterne T. Bontinck, P. De Wolf, A. Guillerme og T. Payan)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved S. Lejeune, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Med sit søgsmål, der er anlagt i henhold til artikel 263 TEUF, har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af dels Rådets afgørelse (FUSP) 2020/2033 af 10. december 2020 om ændring af afgørelse 2010/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2020, L 419, s. 30), dels Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/2021 af 10. december 2020 om gennemførelse af artikel 9 i forordning (EF) nr. 1183/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2020, L 419, s. 5), for så vidt som disse retsakter vedrører ham.

Konklusion

1)	Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)	Jean-Claude Kazembe Musonda betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 128 af 12.4.2021.

Rettens dom af 27. april 2022 — Amisi Kumba mod Rådet

(Sag T-107/21) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo - indefrysning af midler - restriktion vedrørende indrejse på medlemsstaternes område - opretholdelse af sagsøgerens navn på listerne over omfattede personer - ret til at blive hørt - bevis for grundlaget for opførelsen og opretholdelsen på listerne - åbenbart urigtigt skøn - de faktiske og retlige omstændigheder, der lå til grund for vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger, består fortsat)

(2022/C 244/40)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Gabriel Amisi Kumba (Kinshasa, Den Demokratiske Republik Congo) (ved advokaterne T. Bontinck, P. De Wolf, A. Guillerme og T. Payan)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved B. Driessen og H. Marcos Fraile, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sit søgsmål, der er anlagt i henhold til artikel 263 TEUF, har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af dels Rådets afgørelse (FUSP) 2020/2033 af 10. december 2020 om ændring af afgørelse 2010/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2020, L 419, s. 30), dels Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/2021 af 10. december 2020 om gennemførelse af artikel 9 i forordning (EF) nr. 1183/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2020, L 419, s. 5), for så vidt som disse retsakter vedrører ham.

Konklusion

1)	Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)	Gabriel Amisi Kumba betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 128 af 12.4.2021.

Rettens dom af 27. april 2022 — Ilunga Luyoyo mod Rådet

(Sag T-108/21) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo - indefrysning af midler - restriktion vedrørende indrejse på medlemsstaternes område - opretholdelse af sagsøgerens navn på listerne over omfattede personer - bevis for grundlaget for opførelsen og opretholdelsen på listerne - de faktiske og retlige omstændigheder, der lå til grund for vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger, består fortsat)

(2022/C 244/41)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Ferdinand Ilunga Luyoyo (Kinshasa, Den Demokratiske Republik Congo) (ved advokaterne T. Bontinck, P. De Wolf, A. Guillerme og T. Payan)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M.-C. Cadilhac og H. Marcos Fraile, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sit søgsmål, der er støttet på artikel 263 TEUF, har sagsøgeren, Ferdinand Ilunga Luyoyo, nedlagt påstand om annullation af dels Rådets afgørelse (FUSP) 2020/2033 af 10. december 2020 om ændring af afgørelse 2010/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2020, L 419, s. 30), dels Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/2021 af 10. december 2020 om gennemførelse af artikel 9 i forordning (EF) nr. 1183/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2020, L 419, s. 5) (herefter samlet »de anfægtede retsakter«), for så vidt som disse retsakter vedrører ham.

Konklusion

1)

Rådets afgørelse (FUSP) 2020/2033 af 10. december 2020 om ændring af afgørelse 2010/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/2021 af 10. december 2020 om gennemførelse af artikel 9 i forordning (EF) nr. 1183/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo, annulleres, for så vidt som disse retsakter vedrører Ferdinand Ilunga Luyoyo.

2)	Rådet for Den Europæiske Union betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 128 af 12.4.2021.

Rettens dom af 27. april 2022 — Mutondo mod Rådet

(Sag T-109/21) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo - indefrysning af midler - restriktioner vedrørende indrejse på medlemsstaternes område - opretholdelse af sagsøgerens navn på listen over omfattede personer - ret til at blive hørt - bevis for, at opførelsen og opretholdelsen på listerne er velbegrundet - åbenbart urigtigt skøn - de faktiske og retlige omstændigheder, der lå til grund for vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger, består fortsat)

(2022/C 244/42)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kalev Mutondo (Kinshasa, Den Demokratiske Republik Congo) (ved advokaterne T. Bontinck, P. De Wolf, A. Guillerme og T. Payan)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved B. Driessen og H. Marcos Fraile, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af dels Rådets afgørelse (FUSP) 2020/2033 af 10. december 2020 om ændring af afgørelse 2010/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2020, L 419, s. 30), dels Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/2021 af 10. december 2020 om gennemførelse af artikel 9 i forordning (EF) nr. 1183/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2020, L 419, s. 5), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)	Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)	Kalev Mutondo betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 128 af 12.4.2021.

Rettens dom af 27. april 2022 — Kampete mod Rådet

(Sag T-110/21) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo - indefrysning af midler - restriktion vedrørende indrejse på medlemsstaternes område - opretholdelse af sagsøgerens navn på listerne over omfattede personer - ret til at blive hørt - bevis for grundlaget for opførelsen og opretholdelsen på listerne - åbenbart urigtigt skøn - de faktiske og retlige omstændigheder, der lå til grund for vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger, består fortsat)

(2022/C 244/43)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Ilunga Kampete (Kinshasa, Den Demokratiske Republik Congo) (ved advokaterne T. Bontinck, P. De Wolf, A. Guillerme og T. Payan)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved B. Driessen og H. Marcos Fraile, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Med sit søgsmål, der er anlagt i henhold til artikel 263 TEUF, har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af dels Rådets afgørelse (FUSP) 2020/2033 af 10. december 2020 om ændring af afgørelse 2010/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2020, L 419, s. 30), dels Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/2021 af 10. december 2020 om gennemførelse af artikel 9 i forordning (EF) nr. 1183/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2020, L 419, s. 5), for så vidt som disse retsakter vedrører ham.

Konklusion

1)	Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)	Ilunga Kampete betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 128 af 12.4.2021.

Rettens dom af 27. april 2022 — Numbi mod Rådet

(Sag T-112/21) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo - indefrysning af midler - restriktion vedrørende indrejse på medlemsstaternes område - opretholdelse af sagsøgerens navn på listerne over omfattede personer - ret til at blive hørt - bevis for grundlaget for opførelsen og opretholdelsen på listerne - åbenbart urigtigt skøn - de faktiske og retlige omstændigheder, der lå til grund for vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger, består fortsat)

(2022/C 244/44)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: John Numbi (Kinshasa, Den Demokratiske Republik Congo) (ved advokaterne T. Bontinck, P. De Wolf, A. Guillerme og T. Payan)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M.-C. Cadilhac og H. Marcos Fraile, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sit søgsmål, der er anlagt i henhold til artikel 263 TEUF, har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af dels Rådets afgørelse (FUSP) 2020/2033 af 10. december 2020 om ændring af afgørelse 2010/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2020, L 419, s. 30), dels Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/2021 af 10. december 2020 om gennemførelse af artikel 9 i forordning (EF) nr. 1183/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2020, L 419, s. 5), for så vidt som disse retsakter vedrører ham.

Konklusion

1)	Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)	John Numbi betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 128 af 12.4.2021.

Rettens dom af 27. april 2022 — Ramazani Shadary mod Rådet

(Sag T-119/21) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo - indefrysning af midler - restriktion vedrørende indrejse på medlemsstaternes område - opretholdelse af sagsøgerens navn på listerne over omfattede personer - ret til at blive hørt - bevis for grundlaget for opførelsen og opretholdelsen på listerne - åbenbart urigtigt skøn - de faktiske og retlige omstændigheder, der lå til grund for vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger, består fortsat)

(2022/C 244/45)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Emmanuel Ramazani Shadary (Kinshasa, Den Demokratiske Republik Congo) (ved advokaterne T. Bontinck, P. De Wolf, A. Guillerme og T. Payan)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved S. Lejeune, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Med sit søgsmål, der er anlagt i henhold til artikel 263 TEUF, har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af dels Rådets afgørelse (FUSP) 2020/2033 af 10. december 2020 om ændring af afgørelse 2010/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2020, L 419, s. 30), dels Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/2021 af 10. december 2020 om gennemførelse af artikel 9 i forordning (EF) nr. 1183/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2020, L 419, s. 5), for så vidt som disse retsakter vedrører ham.

Konklusion

1)	Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)	Emmanuel Ramazani Shadary betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 128 af 12.4.2021.

Rettens dom af 27. april 2022 — Ruhorimbere mod Rådet

(Sag T-120/21) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo - indefrysning af midler - restriktion vedrørende indrejse på medlemsstaternes område - opretholdelse af sagsøgerens navn på listerne over omfattede personer - ret til at blive hørt - bevis for, at opførelsen og opretholdelsen på listerne er velbegrundet - åbenbart urigtigt skøn - de faktiske og retlige omstændigheder, der lå til grund for vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger, består fortsat)

(2022/C 244/46)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Éric Ruhorimbere (Mbuji-Mayi, Den Demokratiske Republik Congo) (ved advokaterne T. Bontinck, P. De Wolf, A. Guillerme og T. Payan)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M.-C. Cadilhac, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål, der er anlagt i henhold til artikel 263 TEUF, nedlagt påstand om annullation af dels Rådets afgørelse (FUSP) 2020/2033 af 10. december 2020 om ændring af afgørelse 2010/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2020, L 419, s. 30), dels Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/2021 af 10. december 2020 om gennemførelse af artikel 9 i forordning (EF) nr. 1183/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT 2020, L 419, s. 5), for så vidt som disse retsakter vedrører ham.

Konklusion

1)	Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)	Éric Ruhorimbere betaler sagsomkostningerne

---

(1)  EUT C 128 af 12.4.2021.

Rettens dom af 27. april 2022 — LG Electronics mod EUIPO –Anferlux-Electrodomésticos (SmartThinQ)

(Sag T-181/21) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-figurmærket SmartThinQ - det ældre nationale figurmærke SMARTTHING - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] - oversættelse til sagsbehandlingssproget af listen af varerne omfattet af det ældre varemærke - reel brug af det ældre varemærke)

(2022/C 244/47)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: LG Electronics, Inc. (Seoul, Sydkorea) (ved advokat M. Graf)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Capostagno, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Anferlux-Electrodomésticos, Lda (Vila Nova de Monsarros, Portugal)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 3. februar 2021 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1657/2020-4) vedrørende en ugyldighedssag mellem Anferlux-Electrodomésticos og LG Electronics.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	LG Electronics, Inc bærer egne omkostninger og betaler de af EUIPO afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 217 af 7.6.2021.

Rettens dom af 27. april 2022 — Vintae Luxury Wine Specialists mod EUIPO — R. Lopez de Heredia Viña Tondonia (LOPEZ DE HARO)

(Sag T-210/21) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket LOPEZ DE HARO - det ældre EU-ordmærke LOPEZ DE HEREDIA - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2022/C 244/48)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Vintae Luxury Wine Specialists SLU (Logroño, Spansk) (ved advokaterne L. Broschat García og L. Polo Flores)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved S. Palmero Cabezas, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: R. Lopez de Heredia Viña Tondonia SA (Haro, Spanien) (ved advokat A. Sanz Cerralbo)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 16. februar 2021 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1741/2020 5) vedrørende en indsigelsessag mellem R. Lopez de Heredia Viña Tondonia og Vintae Luxury Wine Specialists.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Vintae Luxury Wine Specialists SLU betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 228 af 14.6.2021.

Rettens dom af 6. april 2022 — Saure mod Kommissionen

(Sag T-506/21) (1)

(Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - kontrakter indgået af Kommissionen på medlemsstaternes vegne med henblik på levering af covid-19-vacciner - e-mails om indkaldelse til styringsrådets møder - delvist afslag på aktindsigt - undtagelse vedrørende beskyttelsen af privatlivets fred og den enkeltes integritet - ikke nødvendigt at videregive personoplysninger til et specifikt formål i samfundets interesse - artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2018/1725)

(2022/C 244/49)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Hans-Wilhelm Saure (Berlin, Tyskland) (ved advokat C. Partsch)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved K. Herrmann, G. Gattinara og A. Spina, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med søgsmålet støttet på artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse af 9. juni 2021, hvorved han fik delvist afslag på aktindsigt i visse dokumenter.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Hans-Wilhelm Saure betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 412 af 11.10.2021.

Rettens dom af 6. april 2022 — Funline International mod EUIPO (AMSTERDAM POPPERS)

(Sag T-680/21) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket AMSTERDAM POPPERS - absolutte registreringshindringer - varemærke, som strider mod den offentlige orden - artikel 7, stk. 1, litra f), i forordning (EU) 2017/1001 - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning 2017/1001 - fornødent særpræg opnået ved brug - artikel 7, stk. 3, i forordning 2017/1001)

(2022/C 244/50)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Funline International (New York, New York, De Forenede Stater) (ved advokat Y. Echevarría García)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Hanf, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation og omgørelse af afgørelse truffet den 20. august af Andet Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 439/2021-2).

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Funline International betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 502 af 13.12.2021.

Sag anlagt den 11. april 2022 — Deutsche Bank m.fl. mod ECB

(Sag T-182/22)

(2022/C 244/51)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Deutsche Bank AG (Frankfurt am Main, Tyskland), BHW Bausparkasse AG (Hameln, Tyskland) og norisbank GmbH (Bonn, Tyskland) (ved advokaterne H. Berger og M. Weber)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank

Sagsøgernes påstande

—	ECB’s afgørelse af 2. februar 2022, herunder bilag I og II med hensyn til de krav, der er blevet pålagt sagsøgerne i henhold til afgørelsens punkt 1.3, annulleres delvist.

—	ECB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført tre anbringender.

1.

Første anbringende om, at sagsøgte har overtrådt EU-retten, idet den har overskredet de beføjelser, der er tillagt den ved artikel 4 og 16 i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013, (1) og den har tilsidesat grundlæggende principper i EU-retten, da der ikke er nogen bestemmelse i EU-retten, der tillader punkt 1.3 i den anfægtede afgørelse vedrørende den tilsynsmæssige behandling af uigenkaldelige betalingsforpligtelser [(krav om uigenkaldelige betalingsforpligtelser, »IPC Requirement«)], da ECB undlod at foretage en individuel og metodologisk korrekt undersøgelse af sagsøgernes situation og da kravet om uigenkaldelige betalingsforpligtelser (IPC Requirement) er baseret på unøjagtige oplysninger og flere åbenbart urigtige skøn.

2.

Andet anbringende om, at sagsøgte har tilsidesat proportionalitetsprincippet ved at kræve, at de uigenkaldelige betalingsforpligtelsers fulde beløb fratrækkes sagsøgernes egentlige kapitalposter på konsolideret og/eller individuelt grundlag, uden at tage hensyn til sagsøgernes individuelle situation og uden at fastsætte et fradrag, der var passende i forhold til sagsøgernes individuelle risikoprofil og likviditetsniveau samt uden behørigt at bedømme formildende faktorer.

3.

Tredje anbringende om, at sagsøgte har tilsidesat princippet om god forvaltningskik og retssikkerhedsprincippet og ved anvendelsen af artikel 4, stk. 1, litra f), artikel 16, stk. 1, litra c), og artikel 2, litra d) i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 begik en fejl ved at pålægge den første og den tredje sagsøger kravet om uigenkaldelige betalingsforpligtelser på individuelt grundlag. Den første og den tredje sagsøger var omfattet af undtagelsen i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 (2) og er derfor undtaget fra et tilsynsmæssigt kapitalkrav på individuelt grundlag.

---

(1)  Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15.10.2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT 2013, L 287, s. 63).

(2)  Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 2013, s. 1).

Sag anlagt den 15. april 2022 — Naass og Sea Watch mod Frontex

(Sag T-205/22)

(2022/C 244/52)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Marie Naass (Berlin, Tyskland) og Sea Watch eV (Berlin) (ved advokaterne I. Van Damme og Q. Declève)

Sagsøgt: Det Europæiske Agentur for Grænsebevogtning (Frontex)

Sagsøgernes påstande

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

—	Frontex’ afgørelse DGSC/TO/PAD 2021 00350 af 7. februar 2022 annulleres.

—	Frontex tilpligtes at betale sagsøgernes sagsomkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremført to anbringender.

1.

Første anbringende om, at Frontex i dets afgørelse DGSC/TO/PAD 2021 00350 af 7. februar 2022 ikke gav en fyldestgørende begrundelse for dets afslag på at give aktindsigt i visse dokumenter vedrørende en bestemt hændelse, der fandt sted i Middelhavet den 30. juli 2021, under henvisning til offentlig sikkerhed-undtagelsen i artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1049/2001 (1).

2.	Andet anbringende om, at afgørelse DGSC/TO/PAD 2021 00350 af 7. februar 2022 tilsidesætter artikel 4, stk. 6, i forordning nr. 1049/2001 ved at give afslag på delvis aktindsigt i de ønskede dokumenter.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 43).

Sag anlagt den 27. april 2022 — Cylus Cyber Security mod EUIPO — Cylance (CYLUS)

(Sag T-227/22)

(2022/C 244/53)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Cylus Cyber Security Ltd (Tel Aviv, Israel) (ved advokat S. Bailey)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Cylance, Inc. (Irvine, Californien, De Forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Cylus Cyber Security Ltd

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket CYLUS — registreringsansøgning nr. 17 801 952

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 21. februar 2022 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 692/2022-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 2. maj 2022 — Lacapelle mod Parlamentet

(Sag T-240/22)

(2022/C 244/54)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Jean-Lin Lacapelle (Paris, Frankrig) (ved advokat F.-P. Vos)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse D-301937 truffet af Gruppen for Demokratistøtte og Valgkoordinering (DEG) den 3. marts 2022 om udelukkelse af Jean-Lin Lacapelle fra enhver deltagelse i Europa-Parlamentets delegationer til at observere valg indtil ophøret af hans mandat (2019-2024) annulleres.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 3 000 EUR i henhold til artikel 87 ff. i Rettens procesreglement.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat syv anbringender, der i det væsentlige er identiske med eller svarer til de i sag T-196/22, Mariani mod Parlamentet, fremsatte.

Sag anlagt den 2. maj 2022 — Juvin mod Parlamentet

(Sag T-241/22)

(2022/C 244/55)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Hervé Juvin (Paris, Frankrig) (ved advokat F.-P. Vos)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse D-301936 truffet af Gruppen for Demokratistøtte og Valgkoordinering (DEG) den 3. marts 2022 om udelukkelse af Hervé Juvin fra enhver deltagelse i Europa-Parlamentets delegationer til at observere valg indtil ophøret af hans mandat (2019-2024) annulleres.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 3 000 EUR i henhold til artikel 87 ff. i Rettens procesreglement.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat syv anbringender, der i det væsentlige er identiske med eller svarer til de i sag T-196/22, Mariani mod Parlamentet, fremsatte.

Sag anlagt den 3. maj 2022 — Pshonka mod Rådet

(Sag T-243/22)

(2022/C 244/56)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Artem Viktorovych Pshonka (Kramatorsk, Ukraine) (ved advokat M. Mleziva)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2022/376 af 3. marts 2022 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/375 af 3. marts 2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine annulleres, for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af retten til god forvaltning — Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren bl.a. gjort gældende, at Rådet for Den Europæiske Union i forbindelse med vedtagelsen af den anfægtede afgørelse ikke udviste den påkrævede omhu, idet Rådet før vedtagelsen af denne afgørelse hverken undersøgte sagsøgerens angivelser eller de af sagsøgeren fremlagte beviser, der taler for dennes synspunkt, og idet Rådet udelukkende baserede sig på de oplysninger, som de ukrainske myndigheder havde givet og ikke anmodede om nogen supplerende oplysninger om undersøgelsens forløb i Ukraine.

2.	Andet anbringende om tilsidesættelse af sagsøgerens ejendomsret — I denne forbindelse har sagsøgeren gjort gældende, at de restriktioner, som er blevet vedtaget over for denne, er uforholdsmæssige og overdrevne og tilsidesætter de folkeretlige garantier for beskyttelse af sagsøgerens ejendomsret.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af sagsøgerens grundlæggende rettigheder, som er sikret ved konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder — I denne forbindelse har sagsøgeren anført, at vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger over for sagsøgeren har krænket dennes ret til en retfærdig rettergang, uskyldsformodningen, sagsøgerens ret til forsvar og til beskyttelse af sin private ejendomsret.

Sag anlagt den 3. maj 2022 — Pshonka mod Rådet

(Sag T-244/22)

(2022/C 244/57)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Viktor Pavlovych Pshonka (Kiev, Ukraine) (ved advokat M. Mleziva)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2022/376 af 3. marts 2022 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/375 af 3. marts 2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine annulleres, for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1.

Første anbringende vedrørende en tilsidesættelse af retten til god forvaltning — Til støtte for sit søgsmål har sagsøgeren bl.a. gjort gældende, at Rådet for Den Europæiske Union ikke udviste den fornødne omhu i forbindelse med vedtagelsen af den anfægtede afgørelse, eftersom det inden vedtagelsen af denne afgørelse hverken undersøgte de af sagsøgeren fremsatte påstande eller de af denne fremlagte beviser, der taler for ham, og eftersom det udelukkende støttede sig på de oplysninger, som de ukrainske myndigheder havde fremlagt, og ikke anmodede om yderligere oplysninger om efterforskningens forløb i Ukraine.

2.

Andet anbringende vedrørende en tilsidesættelse af sagsøgerens ejendomsret — I denne henseende har sagsøgeren gjort gældende, at de restriktioner, der er blevet vedtaget over for ham, er uforholdsmæssige, går videre end, hvad der er nødvendigt, og udgør en tilsidesættelse af folkeretlige garantier vedrørende beskyttelse af sagsøgerens ejendomsret.

3.

Tredje anbringende vedrørende en tilsidesættelse af sagsøgerens grundlæggende rettigheder, som han er sikret i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder — I denne henseende har sagsøgeren gjort gældende, at hans ret til en retfærdig rettergang, hans ret til en formodning om uskyld, hans ret til forsvar og hans ret til beskyttelse af privat ejendom er blevet tilsidesat i forbindelse med vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger over for ham.

Sag anlagt den 6. maj 2022 — Mordashov mod Rådet

(Sag T-248/22)

(2022/C 244/58)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Alexey Mordashov (Cherepovets, Rusland) (ved advokaterne T. Bontinck, A. Guillerme og L. Burguin)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Rådets afgørelse (FUSP) 2022/337/FUSP af 28. februar 2022 (1) annulleres, for så vidt som sagsøgeren opføres under nr. 695 i bilaget til denne afgørelse;

—	Gennemførelsesforordning (EU) 2022/336 af 28. februar 2022 (2) annulleres, for så vidt som sagsøgeren opføres under nr. 695 i bilaget til denne gennemførelsesforordning.

—	Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

—	Sagsøgeren forbeholder sig retten til at kræve erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, der er lidt som følge af de anfægtede retsakters ulovlighed.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

1.	Første anbringende om tilsidesættelse af retten til en effektiv domstolsbeskyttelse og af begrundelsespligten.

2.	Andet anbringende om anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn.

3.	Tredje anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og af de grundlæggende rettigheder.

---

(1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2022/337 af 28.2.2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 59, s. 1).

(2)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/336 af 28.2.2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 58, s. 1).

Sag anlagt den 6. maj 2022 — Ponomarenko mod Rådet

(Sag T-249/22)

(2022/C 244/59)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Alexander Ponomarenko (Moskva, Rusland) (ved advokat M. Komuczky)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2022/337 af 28. februar 2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 59, s. 1) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/336 af 28. februar 2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 58, s. 1) annulleres i henhold til artikel 263 TEUF, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne i medfør af artikel 134 i Rettens procesreglement.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

1.

Første anbringende om sagsbehandlingsfejl — Rådet har ikke opfyldt sin undersøgelsespligt, idet den grund, som er blevet påberåbt for at opføre sagsøgeren på listen i dokumenterne, ikke stemmer overens med begrundelsen. — Endvidere er de fremlagte beviser ikke tidsmæssigt relevante og har ikke kunnet undergives den påkrævede specifikke dybdegående undersøgelse inden for den korte tidsperiode. — Desuden er de faktiske omstændigheder, som Rådet har lagt til grund, selv om de skulle vise sig at have fundet sted, ikke af en sådan beskaffenhed, at de kan begrunde vedtagelsen af de anfægtede retsakter.

2.

Andet anbringende om åbenbare fejlskøn — De faktiske omstændigheder, som Rådet har lagt til grund, er ukorrekte. Sagsøgeren er en succesfuld forretningsmand og er på ingen måde involveret i de sager, som Rådet har henvist til. — Disse sager er ligeledes for gamle til at kunne anføres til støtte for den begrundelse, der nu formuleres som grundlag for Rådets afgørelse. — De beviser, som Rådet fremlagde, hvilede udelukkende på upålidelige kilder, som ikke har bekræftet rigtigheden af deres erklæringer. De modsiger tillige hinanden og stemmer ikke overens med de virkelige faktiske omstændigheder. Endvidere er de for gamle til at kunne tillægges nogen form for relevans.

3.	Tredje anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet De foranstaltninger, som Rådet har vedtaget, er uforholdsmæssige for så vidt som de vedrører sagsøgeren, da de ikke er egnede til at nå de mål, som Rådet tilstræber.

4.	Fjerde anbringende om tilsidesættelse af den grundlæggende ejendomsret De anfægtede retsakter har tilsidesat sagsøgerens grundlæggende ejendomsret. Der kan endvidere ikke anføres nogen begrundelse for denne tilsidesættelse.

5.

Femte anbringende om tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet Eftersom sagsøgeren er blevet opført på listen, hvorimod adskillige andre forretningsmænd, der befinder sig i en tilsvarende situation, ikke er blevet opført herpå, har Rådet ved de anfægtede retsakter tilsidesat ligebehandlingsprincippet.

Sag anlagt den 6. maj 2022 — Indetec mod Kommissionen m.fl.

(Sag T-250/22)

(2022/C 244/60)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Ingeniería para el Desarrollo Tecnológico, SL (Indetec) (Valencia, Spanien) (ved advokat J. Navas Marqués)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø (CINEA) og Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV’er (Eismea)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse Ares (2022) 1775149 truffet den 10. marts 2022 af Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø (CINEA) (her kaldet EASME), som er et delegeret organ under Europa-Kommissionen, annulleres på grundlag af artikel 263 TEUF.

—

Det fastslås på grundlag af artikel 272 TEUF, at sagsøgeren på korrekt vis anvendte artikel II.9.1 i de generelle betingelser i finansieringsaftalen for Life-programmet (1), som blev undertegnet den 10. juni 2016 af EASME og blandt andre sagsøgeren, som med henblik på denne undertegnelse var behørigt repræsenteret af den koordinerende støttemodtager INNOTECNO

—

Europa-Kommissionen tilpligtes via sit organ EASME at betale sagsøgeren det fulde beløb på 335 900,00 EUR til opfyldelse af sine kontraktuelle forpligtelser i medfør af finansieringsaftalen for Life-programmet, som blev undertegnet den 10. juni 2016 af EASME og blandt andre sagsøgeren, som med henblik på denne undertegnelse var behørigt repræsenteret af den koordinerende støttemodtager INNOTECNO

—	Kommissionen tilpligtes udtrykkeligt at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

1.	Første anbringende om tilsidesættelse af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, nærmere bestemt dennes artikel 298, og artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundelæggende rettigheder vedrørende retten til god forvaltning.

2.	Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 202, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (2).

3.	Tredje anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

4.	Fjerde anbringende om tilsidesættelse af retten til et forsvar.

5.	Femte anbringende om tilsidesættelse af artikel II.9.1 i finansieringsaftalens generelle betingelser.

---

(1)  Den Europæiske Unions program for miljø og klimaindsatsen.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18.7.2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT 2018, L 193, s. 1).

Sag anlagt den 9. maj 2022 — Timchenko mod Rådet

(Sag T-252/22)

(2022/C 244/61)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Gennady Nikolayevich Timchenko (Genève, Schweiz) (ved advokaterne T. Bontinck, A. Guillerme, L. Burguin, S. Bonifassi og E. Fedorova)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Rådets afgørelse (FUSP) 2022/337 af 28. februar 2022 (1) annulleres, for så vidt som sagsøgeren herved opføres under nr. 694 i bilaget til denne afgørelse.

—	Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/336 af 28. februar 2022 (2) annulleres, for så vidt som sagsøgeren herved opføres under nr. 694 i bilaget til denne forordning.

—	Rådet tilpligtes at betale et beløb, der foreløbigt er opgjort til 1 000 000 EUR, som erstatning for det af sagsøgeren lidte ikke-økonomiske tab.

—	Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

1.	Med det første anbringende gøres det gældende, at retten til en effektiv domstolsbeskyttelse og begrundelsespligten er blevet tilsidesat.

2.	Med det andet anbringende gøres det gældende, at proportionalitetsprincippet og de grundlæggende rettigheder er blevet tilsidesat.

3.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at der er udøvet et åbenbart fejlskøn navnlig med hensyn til anbringendet vedrørende forholdet mellem sagsøgeren og præsident Putin, vedrørende sagsøgerens egenskab af aktionær i Volga Group og vedrørende sagsøgerens egenskab af aktionær i Bank Rossiya.

4.	Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at ligebehandlingsprincippet er blevet tilsidesat.

5.	Med det femte anbringende gøres det gældende, at traktaterne, navnlig princippet om fri bevægelighed for unionsborgere og reglerne om valg af hjemmel, er blevet tilsidesat.

---

(1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2022/337 af 28.2.2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 59, s. 1).

(2)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/336 af 28.2.2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 58, s. 1).

Sag anlagt den 10. maj 2022 — »ANITA« Grzegorz Mordalski mod EUIPO — Anita Food (ANITA)

(Sag T-254/22)

(2022/C 244/62)

Stævningen er affattet på polsk

Parter

Sagsøger:»ANITA« Grzegorz Mordalski (Działoszyn, Polen) (ved advokat A. Korbela)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Anita Food, SA (Lima, Peru)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Anita Food, SA

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »ANITA« –EU-varemærke nr. 8 291 056

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 3. marts 2022 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1616/2021-4)

Påstande

—	afgørelse truffet den 3. marts 2022 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1616/2021-4) annulleres;

—	afgørelse truffet (forud herfor) den 26. juli 2021 af EUIPO’s annullationsafdeling (sag nr. 000047106 C) annulleres;

—

begæringen af 1. november 2020 om, at registreringen af EU-varemærke nr. 8 291 056 »ANITA«, der blev ansøgt registreret den 11. maj 2009 af Anita Food SA., Carretera Central nr. 869, Santa Anita Lima 43, Peru, og som var beskyttet indtil den 11. maj 2019, erklæres ugyldig, hjemvises til EUIPO til fornyet behandling.

Anbringende

—	Fejlagtig fortolkning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001, der medførte, at erklæringen om ugyldighed af allerede udløbne EU-varemærker, blev afvist.

Sag anlagt den 12. maj 2022 — Freixas Montpelt m.fl. mod Regionsudvalget

(Sag T-260/22)

(2022/C 244/63)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: David Freixas Montpelt (Berchem-Sainte Agathe, Belgien), Gustavo Lopez Cutillas (Woluwé Saint Pierre, Belgien), Valeria Schirru (Bruxelles, Belgien) og Svetlozar Andreev (Bruxelles) (ved advokaterne L. Levi og P. Baudoux)

Sagsøgt: Regionsudvalget

Sagsøgernes påstande

—	Sagen fremmes til realitetsbehandling, og sagsøgerne gives medhold.

—

Følgelig annulleres listen over forfremmelsesværdige tjenestemænd for forfremmelsesåret 2021, for så vidt som denne liste ikke indeholder navnene på David Freixas Montpelt i lønklasse AST5, Gustavo Lopez Cutillas i lønklasse AD6, Valeria Schirru i lønklasse SC2 og Andreev Svetlozar i lønklasse AD10.

—	Om nødvendigt annulleres sagsøgtes afgørelse af 11. februar 2022 om afslag på sagsøgernes klager.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat to anbringender.

1.	Første anbringende om en ulovlighedsindsigelse vedrørende afgørelsen af 16. juni 2021, der tilsidesætter artikel 45, stk. 1, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union.

2.	Andet anbringende om en ulovlighedsindsigelse vedrørende afgørelsen af 16. juni 2021, der tilsidesætter princippet om forbud mod forskelsbehandling.

Sag anlagt den 13. maj 2022 — Suicha mod EUIPO — Michael Kors (Switzerland) International (MK MARKTOMI MARKTOMI)

(Sag T-264/22)

(2022/C 244/64)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Lin Suicha (Zhejiang, Kina) (ved advokat J. Donoso Romero)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Michael Kors (Switzerland) International GmbH (Manno, Schweiz)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Lin Suicha

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærket MK MARKTOMI MARKTOMI — EU-varemærkeregistrering nr. 17 946 599

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 10. marts 2022 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1899/2021-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres i det hele.

—	Ugyldighedsbegæringen forkastes i sin helhed.

—	EUIPO og intervenienten tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 60, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.