—

der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 101-109,

—

der henviser til de relevante regler, retningslinjer, beslutninger, offentlige høringer, meddelelser og arbejdsdokumenter om konkurrence fra Kommissionen,

—

der henviser til Kommissionens beretning af 9. juli 2020 om konkurrencepolitikken 2019 (COM(2020)0302) og til det ledsagende arbejdsdokument af samme dato fra Kommissionens tjenestegrene,

—

der henviser til sin beslutning af 18. juni 2020 om den årlige beretning om EU's konkurrencepolitik (1),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 med titlen »En ny industristrategi for Europa« (COM(2020)0102),

—

der henviser til Kommissionens meddelelser af 19. marts 2020, 4. april 2020, 13. maj 2020 og 2. juli 2020 om midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte til støtte for økonomien under det nuværende covid-19-udbrud og efterfølgende ændringer heraf (2),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. september 2020 om retningslinjer for visse statsstøtteforanstaltninger inden for rammerne af ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner efter 2021 (C(2020)6400),

—

der henviser til Kommissionens hvidbog af 17. juni 2020 om lige konkurrencevilkår i forbindelse med udenlandske subsidier (COM(2020)0253),

—

der henviser til Kommissionens afgørelse af 17. december 2020 om godkendelse af Googles opkøb af Fitbit på visse betingelser,

—

der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 24/2020 med titlen »Kommissionens fusionskontrol og antitrustprocedurer i EU: Der er behov for at øge markedstilsynet« (3),

—

der henviser til talen om Unionens tilstand, som formanden for Kommissionen, Ursula von der Leyen, holdt den 16. september 2020,

—

der henviser til den på det tidspunkt indstillede kommissær Margrethe Vestagers skriftlige og mundtlige svar i forbindelse med høringen i Europa-Parlamentet den 8. oktober 2019,

—

der henviser til den fælles erklæring af 23. marts 2020 fra Det Europæiske Konkurrencenetværk om anvendelsen af konkurrencelovgivningen under coronakrisen (4),

—

der henviser til rapporten af 4. april 2019 fra Kommissionens eksperter på højt plan med titlen »Competition policy for the digital era« (5),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 22. marts 2019 om arbejdspladser, vækst og konkurrenceevne,

—

der henviser til konklusionerne fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 1. og 2. oktober 2020,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse til interessenterne af 2. december 2020 om Det Forenede Kongeriges udtræden og EU's regler på området konkurrence og af 18. januar 2021 om Det Forenede Kongeriges udtræden og EU-regler for statsstøtte,

—

der henviser til undersøgelsen fra december 2020 fra Temaafdelingen for Økonomisk og Videnskabelig Politik og Livskvalitet i Europa-Parlamentet med titlen »Impact of state aid on competition and competitiveness during the COVID-19 pandemic: an early assessment«,

—

der henviser til betænkningen af 6. oktober 2020 fra det amerikanske Repræsentanternes Hus’ Retsudvalgs underudvalg om karteller med titlen »Investigation of Competition in the Digital Marketplace: Majority Staff Report and Recommendations« (6),

—

der henviser til forskningsrapporten af 19. januar 2021 fra den britiske konkurrence- og markedsmyndighed med titlen »Algorithms: How they can reduce competition and harm consumers«,

—

der henviser til EU's 2030-mål for drivhusgasemissioner, som EU's ledere godkendte i december 2020,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen »Den europæiske grønne pagt« (COM(2019)0640),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen »EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv« (COM(2020)0380),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2020 om en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi for et renere og mere konkurrencedygtigt Europa (COM(2020)0098),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—

der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0168/2021),

A.

der henviser til, at forbrugerne drager fordel af konkurrenceprægede markeder, navnlig når de fører til lavere priser og et bredere udvalg af kvalitetsprodukter; der henviser til, at EU's konkurrencepolitik er udformet med henblik på at opretholde en åben markedsøkonomi med fri, fair og effektiv konkurrence, der fremmer en effektiv ressourceallokering og fremmer innovation, hvorved der lægges særlig vægt på SMV'ernes behov og skabelsen af lige vilkår til gavn for alle EU-borgere; der henviser til, at denne grundlæggende målsætning også er relevant i krisetider;

B.

der henviser til, at Kommissionen reagerede hurtigt på udbruddet af covid-19-krisen ved at vedtage særlige og midlertidige konkurrenceregler for at modvirke en alvorlig forstyrrelse af den europæiske økonomi;

C.

der henviser til, at de midlertidige ekstraordinære foranstaltninger, der træffes som reaktion på pandemien, ikke bør anvendes som konkurrencebegrænsende adfærd eller udnyttes af økonomisk usunde virksomheder til at modtage yderligere støtte, uden at de til gengæld gennemfører de nødvendige, effektive omstruktureringsplaner;

D.

der henviser til, at al statsstøtte bør udformes og ydes på en økonomisk, socialt og miljømæssigt ansvarlig måde; der henviser til, at der i konkurrencepolitikken i det lange løb effektivt bør tages hånd om de sociale, digitale og miljømæssige udfordringer, og at den førte politik bør stemme overens med de prioriterede mål, som skitseres i den europæiske grønne pagt og målene i Parisaftalen;

E.

der henviser til, at intelligent forening af Unionens konkurrenceregler med dens industri-, digitale, miljømæssige, sociale og internationale handelspolitikker er afgørende for at sikre lige vilkår i alle sektorer, styrke modstandsdygtige værdikæder og styrke jobskabelsen og den globale konkurrenceevne og dermed bidrage til et SMV-venligt handelsmiljø;

F.

der henviser til, at illoyal konkurrence mellem medlemsstaterne hindrer et velfungerende indre marked;

G.

der henviser til, at Kommissionen er i færd med at foretage en generel gennemgang af, hvor effektiv håndhævelsen af konkurrencepolitikken er, bl.a. hvad angår kartel- og monopolregler og en række statsstøtteregler og vejledninger, en evaluering af fusionskontrolreglerne og en gennemgang af meddelelsen om markedsafgrænsning;

H.

der henviser til, at økonomiske boykotter mod produkter fra bestemte geografiske områder i EU udgør en alvorlig overtrædelse af konkurrencereglerne og bør imødegås effektivt;

I.

der henviser til, at de stadig større udfordringer ved at konkurrere med en stærkt subsidieret stor økonomi som den kinesiske gør det nødvendigt at træffe foranstaltninger for at styrke de EU-virksomheder, der skal klare sig mod konkurrenter fra ikke-EU-lande;

J.

der henviser til, at en åben markedsarkitektur på området for handel og clearing, som åbner mulighed for reel konkurrence blandt markedsinfrastrukturer, er afgørende for at opretholde og styrke EU's kapitalmarkeders modstandsdygtighed og tilskynde til markedsdreven innovation og dermed levere bedre resultater for pensionister, virksomheder og investorer; der henviser til, at behovet for en åben markedsstruktur skal afvejes mod hensynet til finansiel stabilitet;

K.

der henviser til, at de fleste forbrugeres indgange til internettet er begrænset til et slående lille antal digitale økosystemer og store platforme; der henviser til, at covid-19-pandemien har fremskyndet digitaliseringen, hvilket skaber nye udfordringer for konkurrencepolitikkens effektivitet, navnlig inden for kartel- og monopolreglerne, hvor forudgående indgreb hidtil ikke har været tilladt;

L.

der henviser til, at det af dataskandaler, undersøgelser og dokumentation fremgår, hvordan personoplysninger indsamles og lagres, ofte på en overdreven måde, og at de anvendes og sælges til tredjeparter af platforme, og hvordan dominerende teknologiaktører og platforme systematisk har overvåget forbrugerne online;

M.

der henviser til, at visse foretagender, der har status som både platform og leverandør, misbruger deres stilling til at påtvinge konkurrenter urimelige vilkår og betingelser;

N.

der henviser til, at en række analytikere (7) forudsiger, at Amazon, Facebook og Alphabet Inc. (Google) samlet set vil tegne sig for 61 % af al digital annoncering i 2021, hvilket er en fordobling af markedsandelen siden 2015; der henviser til, at Facebook og Alphabet Inc. (Google) henter henholdsvis 98,53 % og 83,3 % af deres indtægter fra digital annoncering (8);

O.

der henviser til, at de bøder, som konkurrencemyndighederne udsteder, ofte ikke har en afskrækkende virkning på store teknologivirksomheder, da de blot betragtes som omkostninger ved at drive virksomhed;

P.

der henviser til, at kartel- og monopolværktøjer bør gøres egnede til at imødegå de nye realiteter på digitale og teknologiske markeder i hastig forandring;

Q.

der henviser til, at der er behov for lige konkurrencevilkår mellem virksomheder, som udbyder finansielle tjenesteydelser, og teknologivirksomheder for at sikre konkurrence på lige vilkår i henhold til princippet om samme risiko, samme aktivitet, samme regulering;

R.

der henviser til, at algoritmer i høj grad kan øge effektiviteten og gøre det muligt for virksomheder at levere bedre produkter og tjenester til forbrugerne; der henviser til, at forsætligt eller uforsætligt misbrug af algoritmer imidlertid kan forvolde skade for forbrugerne og konkurrencen;

S.

der henviser til, at EU's konkurrence- og statsstøtteregler bør være i overensstemmelse med og kan bidrage væsentligt til den europæiske grønne pagt, EU's digitale strategi, den europæiske søjle for sociale rettigheder og FN's mål for bæredygtig udvikling; der henviser til, at EU's statsstøttesager næsten ikke henviser til sådanne overordnede politiske mål for EU;

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.

39.

40.

41.

42.

43.

44.

45.

46.

47.

48.

49.

50.

51.

52.

53.

54.

55.

56.

57.

58.

59.

60.

61.

62.

63.

64.

65.

66.

67.

68.

69.

70.

71.

72.

73.

74.

75.

76.

77.

78.

79.

80.

81.

82.

83.

84.

85.

86.

87.

88.

—

der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union og til artikel 6 og 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«),

—

der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig princip nr. 2, 3 og 9,

—

der henviser til konventionen af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) (1),

—

der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, navnlig mål 5, der har til formål at opnå ligestilling mellem kønnene og forbedre levevilkårene for kvinder senest i 2030 (2),

—

der henviser til det europæiske charter for ligestilling mellem kvinder og mænd på lokalt plan (3),

—

der henviser til EU's direktiver vedtaget siden 1975 om forskellige aspekter af ligebehandlingen af mænd og kvinder (direktiv 79/7/EØF (4), direktiv 86/613/EØF (5), direktiv 92/85/EØF (6), direktiv 2004/113/EF (7), direktiv 2006/54/EF (8), direktiv 2010/18/EU (9) og direktiv 2010/41/EU (10)),

—

der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 med henstillinger til Kommissionen om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi (11),

—

der henviser til sin beslutning af 12. marts 2013 om afskaffelse af kønsstereotyper i EU (12),

—

der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om kvinders karrierer inden for videnskab og i universitetsverdenen og de glaslofter, de støder på (13),

—

der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om eksterne faktorer, som udgør hindringer for kvindelig iværksættervirksomhed i Europa (14),

—

der henviser til sin beslutning af 28. april 2016 om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders position i den digitale tidsalder (15),

—

der henviser til undersøgelsen med titlen »Gender in regional cohesion policy« fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE), som blev offentliggjort den 25. januar 2017 (16),

—

der henviser til sin beslutning af 14. februar 2017 om fremme af ligestilling mellem kønnene i forbindelse med mental sundhed og klinisk forskning (17),

—

der henviser til sin beslutning af 14. marts 2017 om ligestilling mellem mænd og kvinder i Den Europæiske Union i 2014-2015 (18),

—

der henviser til sin beslutning af 4. april 2017 om kvinder og deres rolle i landdistrikterne (19),

—

der henviser til sin beslutning af 14. juni 2017 om behovet for en EU-strategi til at gøre en ende på og forebygge kønsbestemt pensionsforskel (20),

—

der henviser til sin beslutning af 3. oktober 2017 om styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse og status i den private og offentlige sektor i EU (21),

—

der henviser til sin beslutning af 16. januar 2018 om kvinder, ligestilling og klimaretfærdighed (22),

—

der henviser til sin beslutning af 13. marts 2018 om ligestilling i EU's handelsaftaler (23),

—

der henviser til sin beslutning af 17. april 2018 om styrkelse af kvinders og pigers position inden for den digitale sektor (24),

—

der henviser til sin beslutning af 15. november 2018 om pasningstilbud i EU til forbedring af ligestillingen mellem kønnene (25),

—

der henviser til undersøgelsen »Gender Budgeting — mainstreaming gender into the EU budget and macroeconomic policy framework« fra EIGE, der blev offentliggjort den 10. april 2019 (26),

—

der henviser til udtalelsen af 19. december 2018 fra Det Rådgivende Udvalg for Ligestilling mellem Kvinder og Mænd med titlen »The future of gender equality strategy after 2019: the battles that we win never stay won« (27),

—

der henviser til sin beslutning af 15. januar 2019 om ligestilling og beskatning i EU (28),

—

der henviser til sin beslutning af 13. februar 2019 om konstatering af tilbagegang med hensyn til kvinders rettigheder og ligestilling i EU (29),

—

der henviser til arbejdsdokument af 6. marts 2019 fra Kommissionens tjenestegrene med titlen »2019 Report on equality between women and men in the EU« (SWD(2019)0101) (30),

—

der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen og andre foranstaltninger til bekæmpelse af kønsbaseret vold (31),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 10. december 2019 om »Økonomier præget af kønsligestilling i EU: vejen frem« (32),

—

der henviser til rapporten »The Missing Entrepreneurs 2019: Policies for Inclusive Entrepreneurship«, der blev offentliggjort af OECD den 10. december 2019 (33),

—

der henviser til sin beslutning af 18. december 2019 om offentlig forskelsbehandling af og hadefulde udtalelser om LGBTI-personer, herunder LGBTI-fri områder (34),

—

der henviser til undersøgelsen med titlen »Gender Dimension of the EU Cohesion Policy«, som blev offentliggjort den 19. februar 2019 af Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker (35),

—

der henviser til sin beslutning af 30. januar 2020 om kønsbestemt lønforskel (36),

—

der henviser til sin beslutning af 13. februar 2020 om EU's prioriteter for den 64. samling i FN's Kommission for Kvinders Status (37),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 med titlen »Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025« (COM(2020)0152),

—

der henviser til Kommissionens faktablad af 17. juni 2020 med titlen »Coronavirus Pandemic — Impact on Gender Equality« (38),

—

der henviser til Europarådets meddelelse af 29. maj 2020 med titlen »National minorities and COVID-19: inequality deepened, vulnerability exacerbated«,

—

der henviser til Kommissionens debatoplæg nr. 129 af 24. juli 2020 med titlen »Gender Smart Financing. Investing In & With Women: Opportunities for Europe« (39),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. september 2020 med titlen »En Union med lighed: EU-handlingsplan mod racisme 2020-2025« (COM(2020)0565),

—

der henviser til ligestillingsindekset 2020 fra EIGE, som blev offentliggjort den 16. oktober 2020 (40),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. november 2020 med titlen »En Union med lige muligheder: Strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025« (COM(2020)0698),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—

der henviser til udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

—

der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A9-0154/2021),

A.

der henviser til, at princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd er en kerneværdi i EU, der er nedfældet i traktaterne og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at integration af kønsaspektet derfor bør gennemføres og medtages som et horisontalt princip i alle EU's aktiviteter, foranstaltninger, tiltag og programmer og EU-finansierede projekter og politikker, herunder samhørighedspolitikken; der henviser til, at der er behov for en større indsats for at tackle de mange former for forskelsbehandling og ulighed, som kvinder udsættes for; der henviser til, at artikel 7 i forordningen om fælles bestemmelser (41) for 2014-2020 fastsætter, at ligestilling mellem mænd og kvinder og integrering af kønsaspektet skal tages i betragtning og fremmes i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen af programmer, herunder i relation til overvågning, rapportering og evaluering; der henviser til, at kvinder og mænd, der står i spidsen for kampen for ligestilling, har udvist engagement, mod og lederskab med hensyn til at fremme lige muligheder i hele verden, navnlig hvor sådanne uligheder fortsat eksisterer, hvor kvinder forfølges, og hvor deres rettigheder krænkes, blot fordi de er kvinder; der henviser til, at vi som europæiske borgere bør være stolte af at have opnået rettigheder og pligter, friheder og muligheder for mænd og kvinder, og at kvinder i dag leder nogle af de vigtigste institutioner og beklæder nogle af de mest fremtrædende politiske poster i Europa; der henviser til, at disse positive eksempler bidrager til at sætte gang i arbejdet med at bekæmpe eksisterende stereotyper og fremme rollemodeller;

B.

der henviser til, at samhørighedspolitikken sigter mod at mindske forskelle mellem forskellige regioner og forbedre situationen i de mindst begunstigede områder for at fremme en overordnet harmonisk udvikling med henblik på at opnå økonomisk, social og territorial samhørighed, hvor opnåelse af ligestilling mellem kønnene er en væsentlig bestanddel heraf; der henviser til, at samhørighedspolitikken har vist sin relevans ved at opnå betydelige fremskridt hen imod ligestilling mellem borgerne og territorial balance;

C.

der henviser til, at samhørighedspolitikken er et vigtigt redskab ikke blot til aktivt og effektivt at støtte opnåelsen af ligestilling mellem borgere, bæredygtig udvikling og økonomisk og social samhørighed, men også til at mindske forskellene for grupper, der stadig udsættes for forskelsbehandling, herunder på grund af deres seksuelle orientering; der henviser til, at fremme af ligestilling mellem kønnene er et horisontalt mål for alle fonde under samhørighedspolitikken; der henviser til, at strukturfondene er en meget vigtig ressource til at støtte medlemsstaterne i at opnå fremskridt inden for ligestilling mellem kønnene;

D.

der henviser til, at opnåelse af ligestilling mellem kønnene, ligestilling mellem mænd og kvinder, regioner eller generationer bl.a. er afgørende for at mindske lokale og regionale og økonomiske og sociale forskelle samt for at sikre konkurrenceevne på lang sigt og retfærdig, inklusiv og bæredygtig udvikling i EU, dets medlemsstater og dets regioner; der henviser til, at der i de seneste årtier er sket fremskridt inden for ligestilling mellem mænd og kvinder, og at ligestillingen mellem kønnene i EU er blevet forbedret horisontalt i mange dimensioner; der henviser til, at kvinders underrepræsentation på arbejdsmarkedet og de tilgængelige indikatorer stadig viser vertikal og horisontal segmentering på arbejdsmarkedet og i de socioøkonomiske og politiske sfærer; der henviser til, at princippet om lige løn for samme arbejde allerede blev nedfældet i Romtraktaten, og at samhørighedspolitikken kan bidrage til at skabe de vilkår, der ligger til grund for økonomisk og social udvikling, og som også kan bidrage til yderligere at mindske denne forskel og integrere kvinder på arbejdsmarkedet; der henviser til, at en effektiv fremme af ligestilling mellem kønnene ifølge EIGE vil have en stærk, positiv social og økonomisk virkning, herunder en stigning i EU's BNP pr. indbygger, millioner af nye arbejdspladser og en stigning i medlemsstaternes BNP;

E.

der henviser til, at Den Europæiske Revisionsret er ved at undersøge integrationen af kønsaspektet i EU's budget; der henviser til, at denne revisionsberetning, som forventes offentliggjort i første kvartal af 2021, vil give et nyttigt indblik i, hvordan kønsdimensionen kan gennemføres i samhørighedspolitikkens foranstaltninger under den flerårige finansielle ramme (FFR) 2021-2027;

F.

der henviser til, at de primære kritiske elementer med hensyn til at fremme ligestilling mellem kønnene via samhørighedspolitikken i programmeringsperioden 2014-2020 bl.a. har været afvigelsen mellem de formelle erklæringer i partnerskabsaftaler og operationelle programmer (erklæringer om fremme af principperne om lige muligheder og ikkeforskelsbehandling) og deres faktiske gennemførelse samt det relativt svage politiske engagement på området; der henviser til, at det af partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer fremgår, at de overholder og fremmer principperne om lige muligheder og ikkeforskelsbehandling; der henviser til, at der stadig er behov for en større indsats med hensyn til kvinders deltagelse i alle faser af samhørighedspolitikkens cyklus, navnlig i udviklingen af programmer og beslutningsprocesser samt i gennemførelsen af de udvalgte projekter; der henviser til, at kønsrelaterede forhold i programmeringsperioden 2014-2020 primært er blevet tacklet via Den Europæiske Socialfonds (ESF's) operationelle programmer; der henviser til, at Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) i samme periode kun i meget begrænset omfang har bidraget til fremme af ligestilling mellem kønnene;

G.

der henviser til, at kønsopdelte data baseret på pålidelige og kontrollerede kilder og kønsrelevante indikatorer er afgørende for at gøre det muligt for bestemte sektorer eller regioner effektivt at anvende EU-støtte på grundlag af den lokale virkelighed med uligheder med henblik på at forbedre beslutningsprocessen og vurdere resultatet af samhørighedspolitikkens direkte og indirekte foranstaltninger, der har til formål at fremme identifikation af mulige uligheder eller uretfærdigheder, som bør afhjælpes, og udvikle effektive politikker til at opretholde lige rettigheder og frihedsrettigheder blandt borgerne;

H.

der henviser til, at der mangler politikkohærens på ligestillingsområdet, og at der endnu ikke findes et fælles system til fremme af en identisk forståelse og gennemførelse af integrationen af kønsaspektet i EU-institutionerne;

I.

der henviser til, at de fulde økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser af pandemien stadig er ukendte; der henviser til, at foreløbige undersøgelser tyder på, at covid-19-pandemien har forværret de eksisterende uligheder mellem mænd og kvinder, navnlig med hensyn til en stigning i ulønnet omsorgsarbejde og ubalance mellem arbejdsliv og privatliv samt vold i hjemmet, og har en uforholdsmæssig stor indvirkning på piger og kvinder, navnlig fra marginaliserede grupper; der henviser til, at dette også skyldes, at kvinder ofte udgør størstedelen af de ansatte i de sektorer, der er berørt af pandemien, såsom uddannelse og sundhed; der henviser til, at samhørighedspolitikken, og nærmere bestemt den kommende ESF+, bør tage dette i betragtning;

J.

der henviser til, at EU's genopretningsfond støtter sektorer, der er hårdt ramt af krisen; der henviser til, at indvirkningen på det europæiske samfund som helhed derfor vil have langsigtede virkninger for alle borgeres uddannelse, beskæftigelsesegnethed og fremtid, og at de europæiske institutioners hurtige reaktion og deres vilje til at støtte det europæiske samfund bør roses; der henviser til, at de overordnede prioriteter for EU's genopretningsfond fokuserer på sektorer, hvor en stor del af arbejdstagerne er mænd, og derfor potentielt kan risikere at øge ulighederne mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet;

K.

der henviser til, at kvinder og mænd ikke har de samme ressourcer, behov og præferencer; der henviser til, at mange politikker ofte hovedsageligt tager hensyn til det mandlige perspektiv; der henviser til, at kvinder og mænd derfor oplever tjenesteydelser og infrastrukturer forskelligt, og at deres prioriteringer ofte ikke er de samme med hensyn til grundlæggende tjenesteydelser;

L.

der henviser til, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør rygraden i de regionale økonomier; der henviser til at fremme af ligestilling, balance mellem arbejdsliv og privatliv, inklusiv rekruttering og ligeløn vil bidrage til ligestilling mellem kønnene i SMV'er;

M.

der henviser til, at mange investeringer påvirker kvinder og mænd forskelligt, hvilket gør det nødvendigt at anvende et ligestillingsperspektiv i forbindelse med investeringer;

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen »EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv« (COM(2020)0380),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen »Den europæiske grønne pagt« (COM(2019)0640) og sin beslutning af 15. januar 2020 om samme emne (1),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen »En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem« (COM(2020)0381),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. februar 2016 med titlen »EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter« (COM(2016)0087),

—

der henviser til Kommissionens rapport af 2. oktober 2015 med titlen »Midtvejsevaluering af EU's 2020-strategi for biodiversitet« (COM(2015)0478),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. juli 2019 med titlen »intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove« (COM(2019)0352) og til Europa-Parlamentets beslutning af 16. september 2020 med titlen »EU's rolle i at beskytte og genoprette verdens skove« (2),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 »Et godt liv i en ressourcebegrænset verden« (3) og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 14. oktober 2020 om et nyt generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030 (COM(2020)0652),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (4),

—

der henviser til den globale vurderingsrapport om biodiversitet og økosystemydelser af 31. maj 2019 fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES),

—

der henviser til FN's konvention om den biologiske mangfoldighed (CBD) og det hertil svarende kommende 15. møde i partskonferencen (COP15),

—

der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG),

—

der henviser til Global Biodiversity Outlook 5 fra sekretariatet for CBD af 15. september 2020,

—

der henviser til Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringers (IPCC's) rapporter, navnlig særrapporten af 24. september 2019 om havene og kryosfæren i et klima under forandring, særrapporten af 8. august 2019 om klimaændringer og landarealer og særrapporten af 8. oktober 2018 om global opvarmning på 1,5 oC,

—

der henviser til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES),

—

der henviser til konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr,

—

der henviser til De Forenede Nationers havretskonvention,

—

der henviser til konventionen om beskyttelse af Middelhavets havmiljø og kystområder, konventionen om beskyttelse af Sortehavet mod forurening, Helsingforskonventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet og konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav,

—

der henviser til rapporterne fra FN's særlige rapportør af 24. januar 2018 og af 15. juli 2020 om menneskerettighedsforpligtelser i forbindelse med udøvelsen af et sikkert, rent, sundt og bæredygtigt miljø,

—

der henviser til ledernes løfte til naturen af 28. september 2020 med titlen »United to Reverse Biodiversity Loss in 2030 for Sustainable Development« (Forenet for at vende biodiversitetstabet inden 2030 med henblik på bæredygtig udvikling),

—

der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs (EEA's) rapport af 4. december 2019 med titlen »The European environment — state and outlook 2020: knowledge for transition to a sustainable Europe« (Europas miljø — Tilstand og fremtidsudsigter 2020: viden om overgangen til et bæredygtigt Europa),

—

der henviser til EEA's rapport af 19. oktober 2020 om »State of Nature in the EU — Results from reporting under the nature directives 2013-2018« (naturens tilstand i Europa og resultater fra rapportering i henhold til naturdirektiverne for perioden 2013-2018),

—

der henviser til »Global Resources Outlook 2019« fra FN's Miljøprograms internationale ressourcepanel,

—

der henviser til IPBES-workshoprapporten om biodiversitet og pandemier af 29. oktober 2020,

—

der henviser til 2020-udgaven af rapporten fra De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) med titlen »State of World Fisheries and Aquaculture«,

—

der henviser til den offentliggjorte rapport af 13. oktober 2020 fra Kommissionens Fælles Forskningscenters Science for Policy med titlen »Mapping and Assessment of Ecosystems and their Services: An EU ecosystem assessment«,

—

der henviser til Revisionsrettens særberetninger af 5. februar 2020 med titlen »Bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler: Der er kun sket begrænsede fremskridt med hensyn til at måle og mindske risici«, af 5. juni 2020 med titlen »Biodiversitet på landbrugsarealer: Den fælles landbrugspolitiks bidrag har ikke standset nedgangen«, af 9. juli 2020 med titlen »Beskyttelse af vilde bestøvere i EU: Kommissionens initiativer har ikke båret frugt« og af 26. november 2020 med titlen »Havmiljø: EU-beskyttelsen spænder vidt, men stikker ikke dybt«,

—

der henviser til EEA's briefing af 6. oktober 2020 med titlen »Management effectiveness in the EU's Natura 2000 network of protected areas«,

—

der henviser til EEA's briefing af 11. januar 2021 med titlen »Growth without economic growth«,

—

der henviser til resultatet af den tekniske ad hoc-gruppe under CBD om risikovurdering af 15. april 2020,

—

der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om det 15. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP15) (5),

—

der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen (6),

—

der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om den årlige strategiske rapport om gennemførelsen og opfyldelsen af de bæredygtige udviklingsmål (verdensmålene) (7),

—

der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2020 med henstillinger til Kommissionen om en EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning (8),

—

der henviser til sin beslutning af 15. november 2017 om en handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien (9),

—

der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om Japans beslutning om at genoptage hvalfangsten i sæsonen 2015-2016 (10) og sin beslutning af 12. september 2017 om hvalfangst i Norge (11),

—

der henviser til sin beslutning af 10. juli 2020 om en strategi for bæredygtig brug af kemikalier (12),

—

der henviser til sin beslutning af 9. september 2020 om det europæiske år for grønnere byer 2022 (13),

—

der henviser til artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—

der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—

der henviser til udtalelser fra Udvalget om International Handel, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Udenrigsudvalget og Fiskeriudvalget,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9-0179/2021),

A.

der henviser til, at Europa-Parlamentet har erklæret, at der er tale om en klima- og miljøkrise, og har forpligtet sig til hurtigst muligt at træffe den konkrete krævede foranstaltning med henblik på at bekæmpe og inddæmme denne trussel, før det er for sent (14); der henviser til, at tab af biodiversitet og klimaændringer er gensidigt forbundne og forstærker hinanden (15) og udgør lige store trusler mod livet på vores planet, og at det som følge heraf er bydende nødvendigt, at de bliver håndteret sammen;

B.

der henviser til, at naturen nedbrydes i et tempo, som aldrig er set før i menneskehedens historie; der henviser til, at en million arter på verdensplan skønnes at være truet af udryddelse (16); der henviser til, at blot 23 % af arterne og 16 % af levestederne under EU's naturdirektiver har gunstig bevaringsstatus (17);

C.

der henviser til, at EU's biodiversitetsstrategi for 2030 og den kommende internationale aftale under CBD har til formål at etablere EU-rammen og den globale ramme for biodiversitet frem til 2030;

D.

der henviser til, at 2021 er et afgørende år for biodiversitet, og at COP15 skal være for biodiversiteten, hvad Parisaftalen var for klimaet; der henviser til, at COP15 og COP26 under UNFCCC giver en enestående mulighed for at skifte fra en reagerende model til en proaktiv og forsigtighedsbaseret model og skabe den gennemgribende forandring, der er behov for;

E.

der henviser til, at EU's biodiversitetsstrategi for 2030 er et af de vigtigste initiativer i den europæiske grønne pagt; der henviser til, at EU's biodiversitetsstrategi for 2030 og fra jord til bord-strategien sammen med andre politikker vil forme ændringer med henblik på at beskytte naturen og bevare levesteder og arter;

F.

der henviser til, at de foreliggende oplysninger tyder på, at det ikke er for sent at standse og vende den nuværende udvikling i nedgangen i biodiversiteten (18); der henviser til, at dette vil kræve betydelige ændringer;

G.

der henviser til, at mennesker er en del af naturen, og at naturen har en iboende værdi; der henviser til, at biodiversitet er en integreret del af verdens kulturarv;

H.

der henviser til, at udryddelse af arter er permanent, truer økosystemerne og leveringen af økosystemtjenester og udgør en trussel mod menneskers trivsel og overlevelse; der henviser til, at Den Internationale Union for Naturbevarelse (IUCN) har erklæret, at 160 arter er udryddet alene i løbet af det seneste årti;

I.

der henviser til, at 90 % af landarealerne ifølge IPBES skønnes at være væsentligt forandrede inden 2050, og at 75 % af landarealerne allerede er blevet væsentligt forandrede; der henviser til, at 85 % af vådområderne allerede er gået tabt;

J.

der henviser til, at biodiversitet er afgørende for den globale fødevaresikkerhed, menneskers trivsel og udvikling;

K.

der henviser til, at EU skal udnytte mulighederne for at indarbejde erfaringerne fra covid-19-pandemien i sine politikker og mål;

L.

der henviser til, at 70 % af nye sygdomme og pandemier stammer fra dyr (19); der henviser til, at covid-19-pandemien har vist, at praksisser, der sætter biodiversiteten under pres, kan føre til øgede risici for menneskers og dyrs sundhed;

M.

der henviser til, at ødelæggelsen af naturlige levesteder og handel med vilde dyr øger kontaktfladerne mellem mennesker og vilde dyr og kan være en vigtig faktor for fremkomsten og spredningen af virussygdomme (20);

N.

der henviser til, at biodiversitet yder et positivt bidrag til menneskers sundhed; der henviser til, at op til 80 % af de lægemidler, der anvendes af mennesker, er af naturlig oprindelse (21);

O.

der henviser til, at EU har flere beskyttede områder end nogen anden region i verden (22); der henviser til, at det nuværende netværk af retligt beskyttede områder, herunder strengt beskyttede områder, imidlertid ikke er tilstrækkeligt stort til at sikre biodiversiteten (23);

P.

der henviser til, at EU fortsat står over for store gennemførelsesrelaterede mangler, når det kommer til effektivt at kunne håndtere Natura 2000-nettet;

Q.

der henviser til, at Natura 2000 bidrager til bevaringen af arter, men at mange udryddelsestruede arter ikke er en beskyttet af dette netværk (24);

R.

der henviser til, at Natura 2000 er blevet anslået til at understøtte beskæftigelsen med 52 000 direkte og indirekte arbejdspladser inden for bevaringsforvaltning, og 3,1 mio. (svarende til en fjerdedel) af arbejdspladserne i turismesektoren er relaterede til beskyttede områder (25); der henviser til, at udvidelsen af beskyttede områder har til hensigt at beskytte biodiversiteten, men også bidrager til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt genererer et væsentligt investeringsudbytte gennem jobmuligheder og jobskabelse;

S.

der henviser til, at Revisionsretten har fremhævet alvorlige mangler i EU's politikker om beskyttelsen eller genopretningen af biodiversitet, herunder, men ikke begrænset til, utilstrækkelige foranstaltninger til beskyttelse eller genopretning af biodiversitet, manglende gennemførelse og finansiering samt utilstrækkelige indikatorer for måling af fremgang (26); der henviser til, at fremtidige EU-politikker bør afhjælpe og tackle disse mangler;

T.

der henviser til, at ca. 75 % af verdens fødevareafgrøder er afhængige af bestøvende insekter (27), og til, at antallet af bestøvere er faldet drastisk over de seneste årtier; der henviser til, at bevarelsen af biodiversitet og af insekter er uløseligt forbundet med hinanden;

U.

der henviser til, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) vejledning om bier ikke er blevet formelt vedtaget, og at revisionen heraf ikke er blevet afsluttet med succes;

V.

der henviser til, at Europa-Parlamentet den 18. december 2019 vedtog en beslutning om EU's bestøverinitiativ (28), som bekræfter dets stærke holdning til betydningen af at beskytte bestøvere;

W.

der henviser til, at der er behov for at styrke og integrere rammen for og foranstaltningerne i EU's nuværende bestøverinitiativ i alle EU's sektorpolitikker;

X.

der henviser til, at overvågning, forskning og andre aktiviteter med relation til beskyttelse af insekter er fragmenterede, ofte utilstrækkelige, utilstrækkeligt finansierede eller ikkeeksisterende på nationalt niveau;

Y.

der henviser til, at tab af biodiversitet er forbundet med økonomiske aktiviteter; der henviser til, at de økonomiske aktiviteter bør respektere planetens begrænsninger;

Z.

der henviser til, at bevarelse af biodiversitet og økosystemer har direkte og indirekte økonomiske fordele for de fleste sektorer af økonomien og understøtter vores økonomiers og samfunds funktion; der henviser til, at alle virksomheder er enten direkte eller indirekte afhængige af økosystemtjenester; der henviser til, at en forbedret biodiversitetspolitik med effektive foranstaltninger har potentiale til at styrke økonomien og skabe beskæftigelsesmuligheder;

AA.

der henviser til, at de vigtigste direkte årsager til tab af biodiversitet er forandringer i land- og havudnyttelsen, udvinding af naturressourcer, klimaændringer, forurening og invasion af fremmede arter (29); der henviser til, at næstefter bevaring og genopretning af naturen er indsatsen mod årsagerne bag tab af biodiversitet, særligt i sektorerne for arealanvendelse og forandring af fødevaresystemet, centrale for en effektiv biodiversitetsstrategi efter 2020 (30);

AB.

der henviser til, at jord er en fælles ressource (31), og at jords biodiversitet er under stigende pres; der henviser til, at EU-dækkende overvågning af jords biodiversitet, herunder tendenser med hensyn til rækkevidde og omfang heraf, bør komplimentere regelmæssig undersøgelse af arealanvendelse og arealdække af fysisk-kemiske parametre på lang sigt;

AC.

der henviser til, at biodiversitet i landbruget omfatter alle de dele af den biologiske mangfoldighed, der er relevante for fødevarer og landbrug, og alle komponenter i den biologiske mangfoldighed, der udgør landbrugsøkosystemer, også kaldet agroøkosystemer, herunder mangfoldigheden og variabiliteten af dyr, planter og mikroorganismer på genetisk, arts- og økosystemniveau, som er nødvendige for at opretholde landbrugsøkosystemets centrale funktioner, dets struktur og processer;

AD.

der henviser til, at udviklingen på lang sigt blandt populationer af almindeligt forekommende fugle på landbrugs- og skovarealer samt sommerfugle på græsarealer viser, at der er sket en markant nedgang i biodiversiteten på landbrugsarealer i EU (32); der henviser til, at det hovedsagelig skyldes tab, fragmentering eller forringelse af naturlige økosystemer primært på grund af intensiveret landbrugsdyrkning, intensiv skovbrug, udtagning af landbrugsarealer og diffus byvækst (33);

AE.

der henviser til, at bæredygtig forvaltning af landbrugsarealer kan bidrage til mere omfattende økosystemfunktioner som f.eks. beskyttelse af biodiversitet, kulstofbinding, opretholdelse af vand- og luftkvalitet, fastholdelse af fugt i jordbunden ved at reducere afstrømning, nedsivning af vand og erosionsbekæmpelse;

AF.

der henviser til, at det anslås, at størstedelen af alle pattedyr på jorden på grundlag af biomasse er husdyr, og at en lav procentdel er vildtlevende; der henviser til, at fugles genetiske mangfoldighed også er foruroligende lav (34);

AG.

der henviser til, at fiskeri-, akvakultur- og forarbejdningssektorerne kan bidrage til FN's verdensmål;

AH.

der henviser til, at videnskabelige undersøgelser har givet anledning til bekymring over den langsigtede negative indvirkning, som brugen af visse fangstmetoder har på havets biodiversitet og havmiljøet;

AI.

der henviser til, at fiskere kan bidrage til at forebygge miljøforringelse og bevare havmiljøet ved hjælp af bæredygtige metoder og teknikker;

AJ.

der henviser til, at forringelse af levesteder og forstyrrelse af migrationskorridorer og overudnyttelse som følge af fiskeri blandt andre faktorer har bragt visse fiskearter, såsom stør, på randen af udryddelse;

AK.

der henviser til, at der på trods af den konstaterede forbedrede bæredygtighed i udnyttelsen af de marine ressourcer i nogle havområder stadig er områder, hvor situationen er bekymrende, navnlig Middelhavet;

AL.

der henviser til, at EU har fastsat mål i henhold til havstrategirammedirektivet; der henviser til, at der stadig er behov for foranstaltninger for at nå målet om en god miljøtilstand for vandområder;

AM.

der henviser til, at Revisionsretten har udtalt (35), at selv om der er indført en ramme for beskyttelse af havmiljøet, har EU's foranstaltninger ikke ført til en tilstrækkelig beskyttelse af økosystemer og levesteder, og at de nuværende beskyttede havområder kun giver begrænset beskyttelse;

AN.

der henviser til, at skove og hele den skovbaserede værdikæde er afgørende for videreudviklingen af den cirkulære bioøkonomi, da de skaber arbejdspladser, sikrer økonomisk velfærd i landdistrikter og byområder, bidrager til afbødning af og tilpasning til klimaændringer, giver sundhedsmæssige fordele og beskytter bjergområders, øers og landdistrikters biodiversitet og fremtidsudsigter, samt bekæmper ørkendannelse;

AO.

der henviser til, at skovene udgør 43 % af EU's landareal og indeholder 80 % af EU's biodiversitet på land (36); der henviser til, at skovbrugsaktiviteter er den kategori med det næststørste rapporterede pres for arter (37), som påvirker især leddyr, pattedyr og ikkevaskulære planter; der henviser til, at mange skovafhængige arter påvirkes negativt af fjernelsen af døde, døende og gamle træer (38), skovforvaltning, som reducerer skove med gamle vækster, og visse skovforvaltningsmetoder såsom renafdrift;

AP.

der henviser til, at skove rummer mere end 75 % af verdens biodiversitet på land (39); der henviser til, at Europa-Parlamentet har fremsat henstillinger til Kommissionen om en EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning og forringelse af skove og økosystemer (40);

AQ.

der henviser til, at en god miljøtilstand og sunde økosystemer er afgørende for bekæmpelsen af klimaændringer, idet økosystemerne spiller en afgørende rolle i afbødning af og tilpasning til klimaændringer; der henviser til, at klimaændringer påvirker biodiversiteten, da klimavariabler i høj grad afgør rækkevidden af arters geografiske udbredelse; der henviser til, at visse arter i de områder, hvor klimaet ikke længere er egnet til dem, ændrer deres geografiske rækkevidder, og andre udryddes lokalt;

AR.

der henviser til, at naturbaserede løsninger og økosystembaserede tilgange har potentiale til at skabe en stærk politisk forbindelse mellem de tre Rio-konventioner, hvor klimaændringer og tab af biodiversitet håndteres på en integreret måde;

AS.

der henviser til, at forurening ifølge IPBES er en af de fem årsager til tab af biodiversitet; der henviser til, at der skønnes at være robuste oplysninger om ca. 500 kemikalier, og at Det Europæiske Kemikalieagentur i april 2019 anså 450 stoffer for at være tilstrækkeligt regulerede; der henviser til, at risiciene ved yderligere 10 000 stoffer anses for at være rimeligt godt beskrevet, og at der er begrænsede oplysninger til rådighed om risiciene ved omkring 20 000 stoffer; der henviser til, at der for størstedelens vedkommende, ca. 70 000 stoffer, stort set ikke findes oplysninger om deres farer eller eksponeringsrisici; der henviser til, at væsentlige videnskløfter i relation til alle de indvirkninger, som kemikalier har på biodiversiteten og miljøet, straks skal lukkes;

AT.

der henviser til, at lysforurening ændrer de naturlige niveauer for nattelys for mennesker, dyr og planter og således påvirker biodiversiteten negativt ved f.eks. at skabe ubalance i dyrs migrerende, natlige og reproduktive adfærd, hvilket også fører til tab af insekter og bestøvere, som tiltrækkes af kunstigt lys med døden til følge;

AU.

der henviser til, at invasive ikkehjemmehørende arter ifølge Det Fælles Forskningscenters rapport (41) fra 2020 nu findes i alle økosystemer og navnlig udgør en trussel mod byøkosystemer og græsarealer;

AV.

der henviser til, at aktuelle negative tendenser inden for biodiversitet og økosystemer vil undergrave fremgangen mod ikke blot verdensmålene for bæredygtig udvikling, men også de verdensmål, der er relaterede til fattigdom, sult, sundhed, vand, byer og klima; der henviser til, at tab og nedbrydning af biodiversitet derfor ikke må betragtes som værende blot en miljørelateret problemstilling, men også skal betragtes som værende en udviklingsmæssig, økonomisk, social og moralsk problemstilling;

AW.

der henviser til, at tæt ved 80 % af biodiversiteten i EU på nuværende tidspunkt lever i regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier (42);

AX.

der henviser til, at EU og dets medlemsstater skal overholde deres internationale forpligtelser vedrørende biodiversitet og menneskerettigheder, ud over deres forpligtelser i henhold til EU-retten om politikkohærens i EU's optræden udadtil, i overensstemmelse med forpligtelsen i henhold til chartret til at integrere et højt miljøbeskyttelsesniveau og forbedring af miljøkvaliteten i Unionens politikker og i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling;

AY.

der henviser til, at det arbejde, der udføres af FN's særlige rapportør om menneskerettigheder og miljø, kan bane vejen for udformningen af en retlig ramme for menneskerettighedsforpligtelser i forbindelse med bevarelse og bæredygtig anvendelse af biodiversitet; der henviser til, at antallet af miljø- og jordrettighedsforkæmpere, der er blevet angrebet, er steget betydeligt i hele verden i de seneste år;

AZ.

der henviser til, at mindst en fjerdedel af det globale landområde skønnes at være ejet, forvaltet, anvendt eller beboet af oprindelige folk og lokalsamfund; der henviser til, at FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder anerkender oprindelige folks kollektive og individuelle rettigheder; der henviser til, at indfødte befolkninger og lokale samfund spiller en vigtig rolle med hensyn til at bevare verdens biodiversitet, og at de globale mål for biodiversitet ikke kan opnås, uden at deres rettigheder anerkendes;

BA.

der henviser til, at både ulovlig og lovlig handel med og anvendelse af vilde dyr og planter væsentligt til nedgangen i biodiversitet, og ødelæggelsen af levesteder samt udnyttelsen af vilde dyr og planter bidrager til fremkomsten og udbredelsen af infektionssygdomme (43);

BB.

der henviser til, at havenes biodiversitet ifølge IPBES og IPCC er i alvorlig fare (44); der henviser til, at EEA har advaret om den nuværende forringede tilstand af det europæiske havmiljø og nødvendigheden af hurtigst muligt at genoprette vores marine økosystemer ved at tage hånd om de menneskelige aktiviteters indvirkning på havmiljøet (45); der henviser til, at marine hotspots såsom koralrev, mangrover og havgræsenge er kraftigt nedbrudte og truede af klimaændringer og forurening;

BC.

der henviser til, at oceanet er et sammenhængende ocean, og at dets gode miljøtilstand er afgørende for at sikre dets modstandsdygtighed og dets fortsatte levering af økosystemtjenester såsom CO2-optagelse og iltproduktion; der henviser til, at klimamekanismer er afhængige af oceanets og de marine økosystemers sundhed, som i øjeblikket påvirkes af den globale opvarmning, forurening, overudnyttelse af havets biodiversitet, forsuring, afiltning og kysterosion; der henviser til, at IPCC minder om, at havet er en del af løsningen til at modvirke og tilpasse sig følgerne af klimaændringerne (46);

BD.

der henviser til, at 80 % af havaffaldet er landbaseret, og at der er akkumuleret 150 ton plast i vores have (47); der henviser til, at 80 % af alt byspildevand udledes i havet; der henviser til, at den samlede masse af flydende affald kun repræsenterer 1 % af den plast, der dumpes i havet (48);

BE.

der henviser til, at den blå økonomi udgør en mulighed for en bæredygtig udvikling af hav- og kystaktiviteter;

BF.

der henviser til, at der bør tilskyndes til fælles initiativer mellem mennesker, kommuner, foreninger, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre samfundsaktører om beskyttelse og genopretning af biodiversitet;

BG.

der henviser til, at en vellykket gennemførelse af strategien kræver et effektivt samarbejde på EU- og medlemsstatsniveau med inddragelse af alle interessenter;

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.

39.

40.

41.

42.

43.

44.

45.

46.

47.

48.

49.

50.

51.

52.

53.

54.

55.

56.

57.

58.

59.

60.

61.

62.

63.

64.

65.

66.

67.

68.

69.

70.

71.

72.

73.

74.

75.

76.

77.

78.

79.

80.

81.

82.

83.

84.

85.

86.

87.

88.

89.

90.

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

101.

102.

103.

104.

105.

106.

107.

108.

109.

110.

111.

112.

113.

114.

115.

116.

117.

118.

119.

120.

121.

122.

123.

124.

125.

126.

127.

128.

129.

130.

131.

132.

133.

134.

135.

136.

137.

138.

139.

140.

141.

142.

143.

144.

145.

146.

147.

148.

149.

150.

151.

152.

153.

154.

155.

156.

157.

158.

159.

160.

161.

162.

163.

164.

165.

166.

167.

168.

169.

170.

171.

172.

173.

174.

175.

176.

177.

178.

179.

180.

181.

182.

183.

184.

185.

186.

187.

188.

189.

190.

191.

192.

193.

194.

195.

196.

197.

198.

199.

—

der henviser til artikel 310, stk. 6, og artikel 325, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til artikel 61 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (1) (finansforordningen),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen: »Vejledning om undgåelse og håndtering af interessekonflikter i henhold til finansforordningen« (2),

—

der henviser til sine tidligere afgørelser og beslutninger om meddelelse af decharge til Kommissionen for årene 2014, 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019,

—

der henviser til sin beslutning af 13. december 2018 om interessekonflikter og beskyttelse af EU's budget i Den Tjekkiske Republik (3) og til sin beslutning af 19. juni 2020 om genåbning af undersøgelsen af Tjekkiets premierminister for misbrug af EU-midler og mulige interessekonflikter (4),

—

der henviser til Budgetkontroludvalgets informationsrejser til Den Tjekkiske Republik fra den 26. til den 27. marts 2014 og fra den 26. til den 28. februar 2020,

—

der henviser til den endelige rapport fra november 2019 om revisionen af, hvordan de forvaltnings- og kontrolsystemer, der er indført for at undgå interessekonflikter i Tjekkiet, fungerer, som blev gennemført af Kommissionens Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik (REGIO) og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL), som blev offentliggjort den 23. april 2021,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (5),

—

der henviser til Kommissionens Rapport om retsstatssituationen 2020 og navnlig til Landekapitlet om retsstatssituationen i Tjekkiet (SWD(2020)0302),

—

der henviser til Sammenslutningen af Stater mod Korruptions (Greco's) rapport med titlen »Fourth Evaluation Round — Interim Compliance Report of Czech Republic«, som blev vedtaget af Greco på dets 84. plenarmøde i december 2019,

—

der henviser til landerapporten om Tjekkiet 2020 af 26. februar 2020 (SWD(2020)0502), der ledsager Kommissionens meddelelse om det europæiske semester 2020: Vurdering af fremskridtene med strukturreformer, forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer og resultater af de dybdegående undersøgelser i henhold til forordning (EU) nr. 1176/2011 (COM(2020)0150),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

—

der henviser til forslag til beslutning fra Budgetkontroludvalget,

A.

der henviser til, at artikel 61 og artikel 63 i finansforordningen, artikel 24 i direktiv 2014/24/EU om reglerne om undgåelse af interessekonflikter inden for rammerne af offentlige udbud, artikel 144 og 145 i forordningen om fælles bestemmelser under delt forvaltning, forordning (EU) nr. 1303/2013, Domstolens retspraksis og den tjekkiske lov nr. 159/2006 om interessekonflikter som ændret den 29. november 2016 fastsætter specifikke forpligtelser og tilvejebringer værktøjer til effektivt at håndtere situationer med interessekonflikter;

B.

der henviser til, at Agrofert er en kæmpekoncern, der er grundlagt og oprettet af den tjekkiske premierminister Andrej Babiš og består af over 230 virksomheder; der henviser til, at det er blevet afsløret, at premierminister Andrej Babiš også er én af de reelle ejere af Agrofert, det kontrollerende selskab i Agrofert-koncernen, der blandt andet omfatter et stort antal tjekkiske medieforetagender, via trustfondene AB Private Trust I og AB Private Trust II, som han både er stifter og reel ejer af;

C.

der henviser til, at flere af Kommissionens tjenestegrene (GD REGIO/GD EMPL og GD AGRI (associeret GD)) i januar og februar 2019 gennemførte en koordineret og omfattende revision af anvendelsen af EU-retten og den nationale lovgivning; der henviser til, at en igangværende AGRI-revision undersøger påståede interessekonflikter i forbindelse med gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik i Tjekkiet;

D.

der henviser til, at Kommissionen i april 2021 offentliggjorde en behørigt redigeret udgave af den endelige revisionsrapport om den retlige gennemførelse af ESI-fondene som verificeret af GD EMPL og GD REGIO; der henviser til, at GD AGRI's anden revisionsrapport stadig ikke er blevet offentliggjort;

E.

der henviser til, at den offentliggjorte revisionsrapport fremhæver alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemet (6) i Den Tjekkiske Republik samt mangler, der skal afhjælpes ved hjælp af finansielle korrektioner;

F.

der henviser til, at GD REGIO's revisionsrapport identificerede tre tilskud under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, som var i strid med den tjekkiske lovgivning og EU's forordning om fælles bestemmelser;

G.

der henviser til, at den strafferetlige efterforskning af den tjekkiske premierminister Andrej Babiš, som udsprang af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs (OLAF's) rapport om den ulovlige anvendelse af EU-tilskud til små virksomheder, og som oprindeligt blev lukket og derefter genåbnet og var emnet for Europa-Parlamentets beslutning af 19. juni 2020, stadig er i gang;

H.

der henviser til, at Kommissionen efter ét år stadig ikke har givet et fyldestgørende svar på Parlamentets anmodning om at kvantificere det samlede støttebeløb, der er modtaget af enheder i Agrofert-koncernen;

I.

der henviser til, at situationen vedrørende den tjekkiske premierminister Andrej Babiš' interessekonflikt til trods for Parlamentets beslutninger fra december 2018 og juni 2020 om premierministerens interessekonflikt og mere end to år efter påbegyndelsen af Kommissionens revisioner fortsat er uafklaret;

J.

der henviser til, at medlemsstaterne kun kan sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning, hvis de offentlige myndigheder handler i overensstemmelse med lovgivningen på såvel nationalt plan som på EU-plan, og hvis efterforsknings- og anklagemyndighederne effektivt forfølger kriminelle handlinger, der skyldes ukorrekt håndtering af interessekonflikter;

K.

der henviser til, at undladelse af at sikre, at der ikke foreligger interessekonflikter, jf. artikel 3, litra b), i forordning (EU, Euratom) 2020/2092, kan være tegn på tilsidesættelser af retsstatsprincippet;

L.

der henviser til, at detaljerede politikker og regler for dels at undgå og dels håndtere konflikter og opfattede interessekonflikter er en væsentlig del af god regeringsførelse og forsvarlig økonomisk forvaltning;

M.

der henviser til, at Budgetkontroludvalgets informationsrejse i februar 2020 afslørede begrænsninger i den retlige ramme, der hindrer et effektivt og produktivt arbejde i det nationale overordnede revisionsorgan ved at forhindre det i at kontrollere den formelle rigtighed og resultaterne af de offentlige udgifter på regionalt og lokalt plan eller i at foretage stikprøvekontroller af de endelige støttemodtagere;