ISSN 1977-0871

Den Europæiske Unions

Tidende

C 11
European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

65. årgang
10. januar 2022

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Den Europæiske Unions Domstol

2022/C 11/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

1

 

V   Øvrige meddelelser

 

RETSLIGE PROCEDURER

 

Domstolen

2022/C 11/02

Sag C-819/19: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 11. november 2021 — Stichting Cartel Compensation og Equilib Netherlands BV mod Koninklijke Luchtvaart Maatschappij NV m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Amsterdam — Nederlandene) (Præjudiciel forelæggelse – artikel 81 EF, 84 EF og 85 EF – EØS-aftalens artikel 53 – karteller – virksomheders adfærd i sektoren for lufttransport mellem Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og tredjelande, som har fundet sted inden for rammerne af artikel 84 EF og 85 EF – erstatningssøgsmål – de nationale retsinstansers kompetence til anvende artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53)

2

2022/C 11/03

Sag C-852/19: Domstolens dom (Første Afdeling) af 11. november 2021 — straffesag mod Ivan Gavanozov (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Spetsializiran nakazatelen sad — Bulgarien) (Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde i straffesager – direktiv 2014/41/EU – den europæiske efterforskningskendelse i straffesager – artikel 14 – retsmidler – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 47 – manglende retsmidler i udstedelsesmedlemsstaten – kendelse om ransagning, beslaglæggelse og afhøring af vidner ved videokonference)

3

2022/C 11/04

Sag C-933/19 P: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 11. november 2021 — Autostrada Wielkopolska S.A. mod Europa-Kommissionen og Republikken Polen (Appel – statsstøtte – koncession på en betalingsmotorvej – lov, som fritager visse køretøjer for betaling af vejafgifter – medlemsstatens kompensation til koncessionshaveren for indtægtstab – skyggevejafgift – kompensation, som Kommissionen anser for at gå ud over, hvad der er nødvendigt, og for at indebære støtte – kommissionsafgørelse, hvorved en støtte erklæres uforenelig med det indre marked og anordnes tilbagesøgt – støttemodtagerens proceduremæssige rettigheder – Kommissionens forpligtelse til at udvise særlig årvågenhed – statsstøttebegrebet – fordel – forbedring af koncessionshaverens forventede økonomiske situation – kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi – urigtig gengivelse af beviserne – manglende begrundelse – ændring af den omtvistede afgørelse – ny begrundelse – omvendt bevisbyrde – tilsidesættelse af princippet om EU-rettens forrang – Rettens retslige prøvelse – forpligtelser og grænser)

3

2022/C 11/05

Sag C-938/19: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 11. november 2021 — Energieversorgungscenter Dresden-Wilschdorf GmbH & Co. KG mod Bundesrepublik Deutschland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Berlin — Tyskland) [Præjudiciel forelæggelse – miljø – direktiv 2003/87/EF – ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner – artikel 2, stk. 1 – anvendelsesområde – artikel 3, litra e) – begrebet anlæg – indvirkning på emissioner og forurening – sekundære enheder, der ikke som sådan skaber drivhusgasemissioner – artikel 10a – overgangsordning for gratistildeling af kvoter – dataindsamlingsskabelon – den korrigerede tildelingskvote – beregningsmetode – afgørelse 2011/278/EU – artikel 6, stk. 1, tredje afsnit – eksport af kulde til en enhed i en sektor, der er udsat for en betydelig risiko for carbon leakage]

4

2022/C 11/06

Sag C-948/19: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 11. november 2021 — UAB Manpower Lit mod E.S., M.L., M.P., V.V. og R.V (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos Aukščiausiasis Teismas — Litauen) (Præjudiciel forelæggelse – socialpolitik – vikararbejde – direktiv 2008/104/EF – artikel 1 – anvendelsesområde – begreberne offentligretlig virksomhed og udøvelse af en økonomisk aktivitet – Den Europæiske Unions agenturer – Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) som brugervirksomhed, jf. dette direktivs artikel 1, stk. 2 – artikel 5, stk. 1 – ligebehandlingsprincippet – væsentlige arbejds- og ansættelsesvilkår – begrebet samme arbejdsopgave – forordning (EF) nr. 1922/2006 – artikel 335 TEUF – princippet om EU-institutionernes administrative autonomi – artikel 336 TEUF – vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union)

5

2022/C 11/07

Sag C-91/20: Domstolens dom (Store Afdeling) af 9. november 2021 — LW mod Bundesrepublik Deutschland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse – fælles politik for asyl og subsidiær beskyttelse – fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse – direktiv 2011/95/EU – artikel 3 og 23 – gunstigere standarder, som medlemsstaterne kan opretholde eller indføre med henblik på at udvide retten til asyl eller subsidiær beskyttelse til at omfatte familiemedlemmer til personer med international beskyttelse – afledt tildeling af en forælders flygtningestatus til dennes mindreårige barn – opretholdelse af familiens enhed – barnets tarv)

6

2022/C 11/08

Sag C-106/20 P: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 11. november 2021 — Den Hellenske Republik mod Kommissionen (Appel – fælles landbrugspolitik – EGFL og ELFUL – udgifter udelukket fra EU-finansiering – udgifter afholdt af Den Hellenske Republik – procedure for efterprøvende regnskabsafslutning – anbringende, der er fremsat for første gang under retsforhandlingernes mundtlige del i første instans – forordning (EF) nr. 796/2004 – artikel 2, nr. 2) – forordning (EU) nr. 1307/2013 – artikel 4, stk. 1, litra h) – begrebet permanente græsarealer – urigtig gengivelse af beviserne – delegeret forordning (EU) nr. 907/2014 – artikel 12, stk. 4 – punktvis korrektion – betingelser – bevisbyrde)

7

2022/C 11/09

Sag C-168/20: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 11. november 2021 — BJ, som kurator i konkursboet efter M, og OV, som kurator i konkursboet efter M, mod M, MH, ILA og M (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (England & Wales), Chancery Division (business and property courts, insolvency and companies list) — Det Forenede Kongerige) (Præjudiciel forelæggelse – fri bevægelighed for personer – unionsborgerskab – artikel 21 TEUF – etableringsfrihed – artikel 49 TEUF – ligebehandling – direktiv 2004/38/EF – artikel 24, stk. 1 – retsforskrifter i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, hvorefter en principielt fuld og automatisk udtagelse af konkursboet af pensionsrettighederne fra en pensionsordning, er betinget af et krav om skattemæssig godkendelse af den pågældende pensionsordning – pålæggelse af dette krav i forbindelse med en insolvensbehandling af en unionsborger, der har udøvet sin ret til fri bevægelighed med henblik på varigt at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed i Det Forenede Kongerige – pensionsrettigheder, som denne unionsborger har fra en pensionsordning, der er oprettet og skattemæssigt godkendt i dennes oprindelsesmedlemsstat – disse pensionsrettigheders udelukkelse fra at kunne udtages af konkursboet – anvendelse af en ordning for disse pensionsrettigheders udtagelse af konkursboet, som er klart mindre fordelagtig for fallenten)

7

2022/C 11/10

Sag C-214/20: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 11. november 2021 — MG mod Dublin City Council (anmodning om præjudiciel afgørelse fra The Labour Court — Irland) (Præjudiciel forelæggelse – beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed – tilrettelæggelse af arbejdstiden – direktiv 2003/88/EF – artikel 2 – begrebet arbejdstid – deltidsbrandmand – vagttjeneste uden krav om ophold på arbejdsstedet – udøvelse af erhvervsmæssig beskæftigelse som selvstændig i perioden med vagttjeneste – begrænsninger, der følger af ordningen med tilkaldevagt)

8

2022/C 11/11

Sag C-281/20: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 11. november 2021 — Ferimet SL mod Administración General del Estado (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo — Spanien) (Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – merværdiafgift (moms) – direktiv 2006/112/EF – artikel 168 – ret til fradrag – artikel 199 – ordning for omvendt betalingspligt – princip om afgiftsneutralitet – materielle betingelser for fradragsretten – leverandørens egenskab af afgiftspligtig person – bevisbyrde – svig – misbrug – faktura, der angiver en fiktiv leverandør)

9

2022/C 11/12

Sag C-315/20: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 11. november 2021 — Regione Veneto mod Plan Eco Srl (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien) [Præjudiciel forelæggelse – miljø – forordning (EF) nr. 1013/2006 – overførsel af affald – artikel 3, stk. 5, og artikel 11, stk. 1, litra i) – direktiv 2008/98/EF – affaldshåndtering – artikel 16 – principper om tilstrækkelig egenkapacitet og nærhed – beslutning 2000/532/EF – Det Europæiske Affaldskatalog (EAK) – blandet kommunalt affald, der er genstand for mekanisk behandling, og som ikke ændrer dets karakter]

9

2022/C 11/13

Sag C-340/20: Domstolens dom (Første Afdeling) af 11. november 2021 — Bank Sepah mod Overseas Financial Limited og Oaktree Finance Limited (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig) (Præjudiciel forelæggelse – fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Den Islamiske Republik Iran – forordning (EF) nr. 423/2007 – indefrysning af pengemidler, der tilhører personer, enheder eller organer, som Rådet for Den Europæiske Union anser for at være involveret i nuklear spredning – begreberne indefrysning af pengemidler og indefrysning af økonomiske ressourcer – mulighed for at anvende en retssikrende foranstaltning på indefrosne pengemidler og økonomiske ressourcer – fordring, der er opstået forud for indefrysningen af pengemidler, og som ikke har noget at gøre med Irans atom- og ballistiske program)

10

2022/C 11/14

Sag C-388/20: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 11. november 2021 — Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände — Verbraucherzentrale Bundesverband eV mod Dr. August Oetker Nahrungsmittel KG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland) [Præjudiciel forelæggelse – forordning (EU) nr. 1169/2011 – fødevareinformation til forbrugerne – artikel 9, stk. 1, litra l) – næringsdeklaration – artikel 31, stk. 3, andet afsnit – beregning af energiværdien og af mængderne af næringsstoffer – mulighed for at give disse oplysninger for fødevaren i tilberedt stand – betingelser – artikel 33, stk. 2, andet afsnit – angivelse pr. portion eller pr. forbrugsenhed]

11

2022/C 11/15

Sag C-398/20: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 11. november 2021 — ELVOSPOL mod Odvolací finanční ředitelství (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Krajský soud v Brně — Den Tjekkiske Republik) (Præjudiciel forelæggelse – merværdiafgift (moms) – direktiv 2006/112/EF – artikel 90 – nedsættelse af afgiftsgrundlaget for moms – ikke-betaling eller delvis betaling af prisen som følge af debitors insolvens – betingelser, der er fastsat i en national lovgivning for berigtigelse af udgående moms – betingelse om, at den fordring, der helt eller delvis ikke er betalt, ikke må være opstået i løbet af den periode på seks måneder, der gik forud for afsigelsen af konkursdekret vedrørende skyldnerselskabet – manglende overensstemmelse)

12

2022/C 11/16

Sag C-424/21 P: Appel iværksat den 12. juli 2021 af Sun Stars & Sons Pte Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 12. maj 2021 i sag T-638/19, Sun Stars & Sons mod EUIPO — Valvis Holding (AC AQUA AC)

12

2022/C 11/17

Sag C-425/21 P: Appel iværksat den 12. juli 2021 af Sun Stars & Sons Pte Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 12. maj 2021 i sag T-637/19, Sun Stars & Sons mod EUIPO — Carpathian Springs (AQUA CARPATICA)

13

2022/C 11/18

Sag C-459/21: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD) (Portugal) den 26. juli 2021 — The Navigator Company S.A. og Navigator Pulp Figueira S.A. mod Autoridade Tributária e Aduaneira

13

2022/C 11/19

Sag C-465/21 P: Appel iværksat den 29. juli 2021 af König Ludwig International GmbH & Co. KG til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 31. maj 2021 i sag T-332/20 — König Ludwig International mod EUIPO

13

2022/C 11/20

Sag C-564/21: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Wiesbaden (Tyskland) den 14. september 2021 — BU mod Bundesrepublik Deutschland

14

2022/C 11/21

Sag C-588/21 P: Appel iværksat den 23 september 2021 af Public.Resource.Org, Inc., og Right to Know CLG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Udvidede Afdeling) den 14. juli 2021 i sag T-185/19, Public.Resource.Org, Inc. og Right to Know CLG mod Europa-Kommissionen

14

2022/C 11/22

Sag C-598/21: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Krajský súd v Prešove (Slovakiet) den 28. september 2021 — SP og CI mod Všeobecná úverová banka a.s.

16

2022/C 11/23

Sag C-604/21: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Administrativo e Fiscal de Braga, Juízo Administrativo Comum (Portugal) den 28. september 2021 — Vapo Atlantic SA mod Entidade Nacional para o Setor Energético E.P.E. (ENSE) m.fl.

17

2022/C 11/24

Sag C-615/21: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Szegedi Törvényszék (Ungarn) den 4. oktober 2021 — Napfény-Toll Kft. mod Nemzeti Adó — és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága

18

2022/C 11/25

Sag C-657/21: Sag anlagt den 29. oktober 2021 — Europa-Parlamentet mod Europa-Kommissionen

18

2022/C 11/26

Sag C-665/21 P: Appel iværksat den 5. november 2021 af MKB Multifunds BV til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 6. september 2021 i sag T-277/20, MKB Multifunds mod Kommissionen

19

2022/C 11/27

Sag C-673/21 P: Appel iværksat den 9. november 2021 af KN til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 1. september 2021 i sag T-377/20, KN mod EØSU

20

 

Retten

2022/C 11/28

Sag T-602/15 RENV: Rettens dom af 10. november 2021 — Jenkinson mod Rådet m.fl. (Voldgiftsbestemmelse – internationalt civilt personale ved Den Europæiske Unions internationale missioner – kontraktansættelse – flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter – påstand om ændring af alle kontraktforhold til en tidsubegrænset ansættelseskontrakt – søgsmål om erstatningsansvar i kontraktforhold – søgsmål om erstatningsansvar uden for kontraktforhold)

22

2022/C 11/29

Sag T-495/19: Rettens dom af 10. november 2021 — Rumænien mod Kommissionen (Regler for institutionerne – det europæiske borgerinitiativ – samhørighedspolitik – afgørelse om registrering – annullationssøgsmål – retsakt, der kan gøres til genstand for søgsmål – artikel 4, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 211/2011 – begrundelsespligt)

22

2022/C 11/30

Sag T-661/19: Rettens dom af 10. november 2021 — Sasol Germany m. fl. mod Kommissionen (REACH – særligt problematiske stoffer – udarbejdelse af en liste over stoffer, der er identificeret med henblik på senere at blive optaget i bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006 – afgørelse, der identificerer stoffet 4-tert-butylphenol som et stof, der opfylder kriterierne for optagelse på listen – artikel 57 i forordning (EF) nr. 1907/2006 – fremgangsmåde angående bevisers beviskraft – åbenbart urigtigt skøn – proportionalitet)

23

2022/C 11/31

Sag T-41/20: Rettens dom af 10. november 2021 — Di Bernardo mod Kommissionen (Personalesag – tjenestemænd – ansættelse – meddelelse om udvælgelsesprøve – almindelig udvælgelsesprøve – adgangsbetingelser – ikke opført på reservelisten – utilstrækkelig erhvervserfaring – artikel 266 TEUF – afgørelse vedtaget til opfyldelse af en dom afsagt af Retten – foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde en annullationsdom – artikel 2 i bilag III til vedtægten – ligebehandling – åbenbart urigtigt skøn – ansvar)

24

2022/C 11/32

Sag T-218/20: Rettens dom af 10. november 2021 — Alkattan mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Syrien – indefrysning af midler – begrundelsespligt – ret til forsvar – ret til en retfærdig rettergang – urigtigt skøn – fastlæggelse af opførelseskriterierne)

24

2022/C 11/33

Sag T-532/20: Rettens dom af 10. november 2021 — Phi Group mod EUIPO — Gruppo Cadoro (REDELLO) [EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-ordmærket REDELLO – ældre EU-figurmærke CADELLO 88 – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]

25

2022/C 11/34

Sag T-678/20: Rettens dom af 10. november 2021 — Solar Electric m.fl. mod Kommissionen (Statsstøtte – markedet for elektricitet produceret fra vedvarende energikilder, herunder solcelleenergi – forpligtelse i henhold til den franske lov om elektricitet til køb af elektricitet til en højere pris end markedsprisen – afvisning af en klage – artikel 12, stk. 1, og artikel 24, stk. 2, i forordning (EU) 2015/1589 – anvendelsesområde)

26

2022/C 11/35

Forenede sager T-758/20 og T-759/20: Rettens dom af 10. november 2021 — Monster Energy mod EUIPO — Frito-Lay Trading Company (MONSTER og MONSTER ENERGY) [EU-varemærker – fortabelsessag – EU-ordmærkerne MONSTER og MONSTER ENERGY – reel brug af varemærkerne – brug vedrørende de varer, for hvilke varemærket er registreret – artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 58, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2017/1001]]

26

2022/C 11/36

Sag T-73/21: Rettens dom af 10. november 2021 — PIK-KO mod EUIPO — Haribo Ricqles Zan (P.I.C. Co.) [EU-varemærker – ugyldighedssag – EU-figurmærke P.I.C. Co. – det ældre nationale figurmærke PIK – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] – artikel 53, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 60, stk. 1, litra a), i forordning 2017/1001] – erklæring om delvis ugyldighed]

27

2022/C 11/37

Sag T-556/21: Sag anlagt den 4. november 2021 — Lyubetskaya mod Rådet

27

2022/C 11/38

Sag T-557/21: Sag anlagt den 5. november 2021 — Omelyanyuk mod Rådet

28

2022/C 11/39

Sag T-579/21: Sag anlagt den 5. november 2021 — Gusachenka mod Rådet

29

2022/C 11/40

Sag T-580/21: Sag anlagt den 5. november 2021 — Haidukevich mod Rådet

29

2022/C 11/41

Sag T-581/21: Sag anlagt den 5. november 2021 — Skryba mod Rådet

30

2022/C 11/42

Sag T-582/21: Sag anlagt den 5. november 2021 — Rubnikovich mod Rådet

30

2022/C 11/43

Sag T-583/21: Sag anlagt den 5. november 2021 — Bakhanovich mod Rådet

31

2022/C 11/44

Sag T-671/21: Sag anlagt den 18. oktober 2021 — NFL Properties Europe mod EUIPO — Groupe Duval (DUUUVAL)

31

2022/C 11/45

Sag T-685/21: Sag anlagt den 18. oktober 2021 — IR mod Kommissionen

32

2022/C 11/46

Sag T-703/21: Sag anlagt den 2. november 2021 — Zielonogórski Klub Żużlowy Sportowa mod EUIPO — Falubaz Polska (FALUBAZ)

33

2022/C 11/47

Sag T-710/21: Sag anlagt den 4. november 2021 — Roos m.fl. mod Parlamentet

34

2022/C 11/48

Sag T-720/21: Sag anlagt den 10. november 2021 — G.J. Riedel mod EUIPO — Brew Dog (Punk)

35

2022/C 11/49

Sag T-722/21: Sag anlagt den 11. november 2021 — D’Amato m.fl. mod Parlamentet

36

2022/C 11/50

Sag T-723/21: Sag anlagt den 11. november 2021 — Rooken m.fl. mod Parlamentet

36

2022/C 11/51

Sag T-726/21: Sag anlagt den 10. november 2021 — Rolex mod EUIPO — PWT (Figur bestående af en krone)

37

2022/C 11/52

Sag T-727/21: Sag anlagt den 9. november 2021 — TO mod EASO

37

2022/C 11/53

Sag T-728/21: Sag anlagt den 5. november 2021 — LW mod Kommissionen

38

DA

 

IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Den Europæiske Unions Domstol

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/1

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2022/C 11/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 2 af 3.1.2022

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 513 af 20.12.2021

EUT C 502 af 13.12.2021

EUT C 490 af 6.12.2021

EUT C 481 af 29.11.2021

EUT C 471 af 22.11.2021

EUT C 462 af 15.11.2021

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Domstolen

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/2

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 11. november 2021 — Stichting Cartel Compensation og Equilib Netherlands BV mod Koninklijke Luchtvaart Maatschappij NV m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Amsterdam — Nederlandene)

(Sag C-819/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 81 EF, 84 EF og 85 EF - EØS-aftalens artikel 53 - karteller - virksomheders adfærd i sektoren for lufttransport mellem Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og tredjelande, som har fundet sted inden for rammerne af artikel 84 EF og 85 EF - erstatningssøgsmål - de nationale retsinstansers kompetence til anvende artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53)

(2022/C 11/02)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Amsterdam

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Stichting Cartel Compensation og Equilib Netherlands BV

Sagsøgte: Koninklijke Luchtvaart Maatschappij NV, Martinair Holland NV, Deutsche Lufthansa AG, Lufthansa Cargo AG, British Airways plc, Air France SA, Singapore Airlines Ltd, Singapore Airlines Cargo Pte Ltd, Swiss International Air Lines AG, Air Canada, Cathay Pacific Airways Ltd, Scandinavian Airlines System Denmark-Norway-Sweden, SAS AB og SAS Cargo Group A/S

Konklusion

Artikel 81 EF, 84 EF og 85 EF samt artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992 skal fortolkes således, at en national retsinstans i en privatretlig tvist vedrørende et erstatningssøgsmål, som den er forelagt, efter at Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i artikel 81 [EF] og 82 [EF] trådte i kraft, har kompetence til at anvende artikel 81 EF og artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde på virksomheders adfærd inden for sektoren for lufttransport mellem en medlemsstat og et andet tredjeland end Schweiz, som fandt sted før den 1. maj 2004, på virksomheders adfærd inden for sektoren for lufttransport mellem en medlemsstat og Schweiz, som fandt sted før den 1. juni 2002, og på virksomheders adfærd inden for sektoren for lufttransport mellem et land i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, der ikke er en medlemsstat, og et tredjeland, som fandt sted inden den 19. maj 2005, selv om der hverken er truffet en afgørelse i henhold til artikel 84 EF eller i henhold til artikel 85 EF vedrørende denne adfærd, for så vidt som nævnte adfærd kunne påvirke henholdsvis samhandelen mellem medlemsstaterne og samhandelen mellem de kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

(1)  EUT C 95 af 23.3.2020.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/3

Domstolens dom (Første Afdeling) af 11. november 2021 — straffesag mod Ivan Gavanozov (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Spetsializiran nakazatelen sad — Bulgarien)

(Sag C-852/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i straffesager - direktiv 2014/41/EU - den europæiske efterforskningskendelse i straffesager - artikel 14 - retsmidler - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47 - manglende retsmidler i udstedelsesmedlemsstaten - kendelse om ransagning, beslaglæggelse og afhøring af vidner ved videokonference)

(2022/C 11/03)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Spetsializiran nakazatelen sad

Part i hovedsagen

Ivan Gavanozov

Konklusion

1)

Artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/41/EU af 3. april 2014 om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager, sammenholdt med dette direktivs artikel 24, stk. 7, og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en ordning i en medlemsstat, der har udstedt en europæisk efterforskningskendelse, hvorefter der ikke er fastsat nogen retsmidler til prøvelse af udstedelsen af en europæisk efterforskningskendelse, hvis genstand er foretagelse af ransagninger og beslaglæggelser samt afholdelse af en vidneafhøring ved videokonference.

2)

Artikel 6 i direktiv 2014/41, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 4, stk. 3, TEU, skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for, at den kompetente myndighed i en medlemsstat udsteder en europæisk efterforskningskendelse, hvis genstand er foretagelse af ransagninger og beslaglæggelser samt afholdelse af en vidneafhøring ved videokonference, når denne medlemsstats lovgivning ikke fastsætter nogen retsmidler til prøvelse af udstedelsen af en sådan europæisk efterforskningskendelse.

(1)  EUT C 68 af 2.3.2020.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/3

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 11. november 2021 — Autostrada Wielkopolska S.A. mod Europa-Kommissionen og Republikken Polen

(Sag C-933/19 P) (1)

(Appel - statsstøtte - koncession på en betalingsmotorvej - lov, som fritager visse køretøjer for betaling af vejafgifter - medlemsstatens kompensation til koncessionshaveren for indtægtstab - skyggevejafgift - kompensation, som Kommissionen anser for at gå ud over, hvad der er nødvendigt, og for at indebære støtte - kommissionsafgørelse, hvorved en støtte erklæres uforenelig med det indre marked og anordnes tilbagesøgt - støttemodtagerens proceduremæssige rettigheder - Kommissionens forpligtelse til at udvise særlig årvågenhed - statsstøttebegrebet - fordel - forbedring af koncessionshaverens forventede økonomiske situation - kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi - urigtig gengivelse af beviserne - manglende begrundelse - ændring af den omtvistede afgørelse - ny begrundelse - omvendt bevisbyrde - tilsidesættelse af princippet om EU-rettens forrang - Rettens retslige prøvelse - forpligtelser og grænser)

(2022/C 11/04)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Autostrada Wielkopolska S.A. (ved Rechtsanwalt O. Geiss og dikigoros T. Siakka)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved L. Armati, K. Herrmann og S. Noë, som befuldmægtigede) og Republikken Polen (ved B. Majczyna og M. Rzotkiewicz, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Autostrada Wielkopolska S.A. bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

3)

Republikken Polen bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 87 af 16.3.2020.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/4

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 11. november 2021 — Energieversorgungscenter Dresden-Wilschdorf GmbH & Co. KG mod Bundesrepublik Deutschland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Berlin — Tyskland)

(Sag C-938/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - miljø - direktiv 2003/87/EF - ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner - artikel 2, stk. 1 - anvendelsesområde - artikel 3, litra e) - begrebet »anlæg« - indvirkning på emissioner og forurening - sekundære enheder, der ikke som sådan skaber drivhusgasemissioner - artikel 10a - overgangsordning for gratistildeling af kvoter - dataindsamlingsskabelon - den korrigerede tildelingskvote - beregningsmetode - afgørelse 2011/278/EU - artikel 6, stk. 1, tredje afsnit - eksport af kulde til en enhed i en sektor, der er udsat for en betydelig risiko for carbon leakage)

(2022/C 11/05)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Berlin

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Energieversorgungscenter Dresden-Wilschdorf GmbH & Co. KG

Sagsøgt: Bundesrepublik Deutschland

Konklusion

1)

Artikel 2, stk. 1, og artikel 3, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF af 23. april 2009 skal fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder for en national lovgivning, der gør det muligt at medtage sekundære enheder, som ikke udleder drivhusgas, inden for grænserne af et anlæg, der er underlagt ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Den Europæiske Union, for så vidt som de opfylder de i artikel 3, litra e), i det nævnte direktiv med senere ændringer fastsatte kriterier, herunder navnlig, at de skal kunne have indvirkning på emissionerne og forureningen med hensyn til de drivhusgasser, der er anført i bilag II til samme direktiv med senere ændringer.

2)

Den korrigerede tildelingskvote, der er omhandlet i den af Europa-Kommissionen udarbejdede dataindsamlingsskabelon i henhold til artikel 7, stk. 5, i Kommissionens afgørelse 2011/278/EU af 27. april 2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, udgør — selv hvis den importerede målelige varme fra et anlæg, der ikke er underlagt ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Den Europæiske Union, kan henføres til en bestemt varmestrøm — en enkelt kvote, som navnlig med henblik på beregningen af antallet af gratistildelte emissionskvoter for en varmebenchmarket delinstallation skal beregnes og anvendes på grundlag af en samlet tilgang til varmestrømmene fra den pågældende delinstallation.

3)

Artikel 6, stk. 1, tredje afsnit, i afgørelse 2011/278 skal fortolkes således, at en proces i en varmebenchmarket delinstallation ikke vedrører en sektor eller delsektor, som anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, når denne proces vedrører varmeforbruget med henblik på fremstilling af kulde til eksport og forbrug i en enhed, der ikke er underlagt ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Den Europæiske Union, og som er en del af en sektor eller en delsektor, der anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, eftersom varmen ikke forbruges i denne enhed.

(1)  EUT C 103 af 30.3.2020.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/5

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 11. november 2021 — UAB »Manpower Lit« mod E.S., M.L., M.P., V.V. og R.V (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos Aukščiausiasis Teismas — Litauen)

(Sag C-948/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - vikararbejde - direktiv 2008/104/EF - artikel 1 - anvendelsesområde - begreberne »offentligretlig virksomhed« og »udøvelse af en økonomisk aktivitet« - Den Europæiske Unions agenturer - Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) som brugervirksomhed, jf. dette direktivs artikel 1, stk. 2 - artikel 5, stk. 1 - ligebehandlingsprincippet - væsentlige arbejds- og ansættelsesvilkår - begrebet »samme arbejdsopgave« - forordning (EF) nr. 1922/2006 - artikel 335 TEUF - princippet om EU-institutionernes administrative autonomi - artikel 336 TEUF - vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union)

(2022/C 11/06)

Processprog: litausk

Den forelæggende ret

Lietuvos Aukščiausiasis Teismas

Parter i hovedsagen

Sagsøger: UAB »Manpower Lit«

Sagsøgte: E.S., M.L., M.P., V.V. og R.V

Konklusion

1)

Artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde skal fortolkes således, at et vikarbureaus udsendelse af personer, der har indgået en arbejdskontrakt med denne virksomhed, til Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) med henblik på levering af arbejdsydelser til EIGE, henhører under dette direktivs anvendelsesområde.

2)

Artikel 5, stk. 1, i direktiv 2008/104 skal fortolkes således, at den stilling, der besættes af en vikaransat, der er udsendt til EIGE, kan anses for at udgøre »samme arbejdsopgave« som omhandlet i denne bestemmelse, selv hvis det forudsættes, at alle de stillinger, med hensyn til hvilke EIGE ansætter arbejdstagere direkte, omfatter arbejdsopgaver, der kun kan udføres af personer, der er omfattet af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union.

(1)  EUT C 77 af 9.3.2020.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/6

Domstolens dom (Store Afdeling) af 9. november 2021 — LW mod Bundesrepublik Deutschland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht — Tyskland)

(Sag C-91/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - fælles politik for asyl og subsidiær beskyttelse - fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse - direktiv 2011/95/EU - artikel 3 og 23 - gunstigere standarder, som medlemsstaterne kan opretholde eller indføre med henblik på at udvide retten til asyl eller subsidiær beskyttelse til at omfatte familiemedlemmer til personer med international beskyttelse - afledt tildeling af en forælders flygtningestatus til dennes mindreårige barn - opretholdelse af familiens enhed - barnets tarv)

(2022/C 11/07)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: LW

Sagsøgt: Bundesrepublik Deutschland

Konklusion

Artikel 3 og artikel 23, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse skal fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder for, at en medlemsstat i medfør af gunstigere nationale bestemmelser med henblik på at opretholde familiens enhed tildeler afledt flygtningestatus til et mindreårigt barn af en tredjelandsstatsborger, som er blevet tildelt denne status i medfør af den ordning, der er indført ved direktivet, herunder i et tilfælde, hvor barnet er født på denne medlemsstats område og i kraft af den anden forælder er statsborger i et tredjeland, på hvis område barnet ikke risikerer forfølgelse, forudsat at barnet ikke er omfattet af en af udelukkelsesgrundene omhandlet i direktivets artikel 12, stk. 2, og at barnet ikke på grund af sit statsborgerskab eller et andet forhold, der karakteriserer dets personlige retlige status, har ret til en bedre behandling i den nævnte medlemsstat end den, der følger af tildelingen af flygtningestatus. Det er i denne henseende uden relevans, om det er muligt og rimeligt for barnet og dets forældre at bosætte sig i dette andet tredjeland.

(1)  EUT C 209 af 22.6.2020.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/7

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 11. november 2021 — Den Hellenske Republik mod Kommissionen

(Sag C-106/20 P) (1)

(Appel - fælles landbrugspolitik - EGFL og ELFUL - udgifter udelukket fra EU-finansiering - udgifter afholdt af Den Hellenske Republik - procedure for efterprøvende regnskabsafslutning - anbringende, der er fremsat for første gang under retsforhandlingernes mundtlige del i første instans - forordning (EF) nr. 796/2004 - artikel 2, nr. 2) - forordning (EU) nr. 1307/2013 - artikel 4, stk. 1, litra h) - begrebet »permanente græsarealer« - urigtig gengivelse af beviserne - delegeret forordning (EU) nr. 907/2014 - artikel 12, stk. 4 - punktvis korrektion - betingelser - bevisbyrde)

(2022/C 11/08)

Processprog: græsk

Parter

Appellant: Den Hellenske Republik (ved E. Tsaousi, E. Leftheriotou og A. Vasilopoulou, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved M. Konstantinidis og A. Sauka, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Den Hellenske Republik betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 161 af 11.5.2020.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/7

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 11. november 2021 — BJ, som kurator i konkursboet efter M, og OV, som kurator i konkursboet efter M, mod M, MH, ILA og M (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (England & Wales), Chancery Division (business and property courts, insolvency and companies list) — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-168/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - fri bevægelighed for personer - unionsborgerskab - artikel 21 TEUF - etableringsfrihed - artikel 49 TEUF - ligebehandling - direktiv 2004/38/EF - artikel 24, stk. 1 - retsforskrifter i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, hvorefter en principielt fuld og automatisk udtagelse af konkursboet af pensionsrettighederne fra en pensionsordning, er betinget af et krav om skattemæssig godkendelse af den pågældende pensionsordning - pålæggelse af dette krav i forbindelse med en insolvensbehandling af en unionsborger, der har udøvet sin ret til fri bevægelighed med henblik på varigt at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed i Det Forenede Kongerige - pensionsrettigheder, som denne unionsborger har fra en pensionsordning, der er oprettet og skattemæssigt godkendt i dennes oprindelsesmedlemsstat - disse pensionsrettigheders udelukkelse fra at kunne udtages af konkursboet - anvendelse af en ordning for disse pensionsrettigheders udtagelse af konkursboet, som er klart mindre fordelagtig for fallenten)

(2022/C 11/09)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Justice (England & Wales), Chancery Division (business and property courts, insolvency and companies list)

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: BJ, som kurator i konkursboet efter M, og OV, som kurator i konkursboet efter M

Sagsøgte: M, MH, ILA og M

Konklusion

Artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en retsforskrift i en medlemsstat, hvorefter det er en betingelse for, at pensionsrettigheder fra en pensionsordning i princippet fuldt ud og automatisk kan udtages af konkursboet, at den pågældende ordning på konkurstidspunktet var skattemæssigt godkendt i denne stat, hvis dette krav pålægges i en situation, hvor en unionsborger, der før sin konkurs havde udøvet sin ret til fri bevægelighed ved at bosætte sig varigt i samme stat med henblik på at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed, har pensionsrettigheder fra en pensionsordning, der er oprettet og skattemæssigt godkendt i vedkommendes oprindelsesmedlemsstat, medmindre den restriktion for etableringsfriheden, som nævnte nationale retsforskrift indebærer, er begrundet, da den tilgodeser tvingende almene hensyn, er egnet til at sikre virkeliggørelsen af det mål, som den tilstræber, og ikke er mere vidtgående end nødvendigt for at nå dette mål.

(1)  EUT C 262 af 10.8.2020.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/8

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 11. november 2021 — MG mod Dublin City Council (anmodning om præjudiciel afgørelse fra The Labour Court — Irland)

(Sag C-214/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed - tilrettelæggelse af arbejdstiden - direktiv 2003/88/EF - artikel 2 - begrebet »arbejdstid« - deltidsbrandmand - vagttjeneste uden krav om ophold på arbejdsstedet - udøvelse af erhvervsmæssig beskæftigelse som selvstændig i perioden med vagttjeneste - begrænsninger, der følger af ordningen med tilkaldevagt)

(2022/C 11/10)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

The Labour Court, Irland

Parter i hovedsagen

Sagsøger: MG

Sagsøgt: Dublin City Council

Konklusion

Artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden skal fortolkes således, at en periode med tilkaldevagt uden krav om ophold på arbejdsstedet, som udføres af en deltidsbrandmand, under hvilken periode denne arbejdstager med arbejdsgiverens tilladelse udøver en erhvervsmæssig beskæftigelse for egen regning, men som i tilfælde af nødopkald skal møde på den brandstation, som denne er tilknyttet, inden for en maksimal frist på ti minutter, ikke udgør »arbejdstid« som omhandlet i denne bestemmelse, såfremt det følger af en helhedsvurdering af alle omstændighederne i det foreliggende tilfælde, navnlig af omfanget af og bestemmelserne angående denne mulighed for at udøve en anden erhvervsmæssig beskæftigelse og det forhold, at der ikke er pligt til at deltage i alle udrykninger, der finder sted fra denne brandstation, at de begrænsninger, der er pålagt den nævnte arbejdstager i denne periode, ikke er af en sådan art, at de objektivt set og i meget betydeligt omfang påvirker dennes mulighed for i den nævnte periode frit at disponere over den tid, hvor dennes faglige tjenester som deltidsbrandmand ikke er påkrævet.

(1)  EUT C 262 af 10.8.2020.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/9

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 11. november 2021 — Ferimet SL mod Administración General del Estado (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo — Spanien)

(Sag C-281/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 168 - ret til fradrag - artikel 199 - ordning for omvendt betalingspligt - princip om afgiftsneutralitet - materielle betingelser for fradragsretten - leverandørens egenskab af afgiftspligtig person - bevisbyrde - svig - misbrug - faktura, der angiver en fiktiv leverandør)

(2022/C 11/11)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Supremo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ferimet SL

Sagsøgt: Administración General del Estado

Konklusion

Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, sammenholdt med princippet om afgiftsneutralitet, skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person skal nægtes udøvelsen af retten til fradrag af moms vedrørende erhvervelsen af varer, der er blevet leveret til ham, når denne afgiftspligtige person bevidst har angivet en fiktiv leverandør på den faktura, som den pågældende selv har udstedt til denne transaktion inden for rammerne af anvendelsen af ordningen med omvendt betalingspligt, hvis, henset til de faktiske omstændigheder og de oplysninger, som den afgiftspligtige person har fremlagt, de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere, at leverandøren af de pågældende varer eller tjenesteydelser var afgiftspligtig, ikke foreligger, eller det i tilstrækkeligt omfang er godtgjort, at denne afgiftspligtige begik momssvig eller vidste eller burde have vidst, at den transaktion, der er blevet påberåbt til støtte for denne ret, var led i en sådan svig.

(1)  EUT C 320 af 28.9.2020.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/9

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 11. november 2021 — Regione Veneto mod Plan Eco Srl (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien)

(Sag C-315/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - miljø - forordning (EF) nr. 1013/2006 - overførsel af affald - artikel 3, stk. 5, og artikel 11, stk. 1, litra i) - direktiv 2008/98/EF - affaldshåndtering - artikel 16 - principper om tilstrækkelig egenkapacitet og nærhed - beslutning 2000/532/EF - Det Europæiske Affaldskatalog (EAK) - blandet kommunalt affald, der er genstand for mekanisk behandling, og som ikke ændrer dets karakter)

(2022/C 11/12)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Regione Veneto

Sagsøgt: Plan Eco Srl

Procesdeltager: Futura Srl

Konklusion

Artikel 3, stk. 5, og artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald skal fortolkes således, at den kompetente afsendelsesmyndighed, henset til principperne om tilstrækkelig egenkapacitet og nærhed, navnlig på grundlag af den begrundelse, der er omhandlet i denne forordnings artikel 11, stk. 1, litra i), kan modsætte sig en overførsel af blandet kommunalt affald, der, som følge af en mekanisk behandling med henblik på energiudnyttelse, som imidlertid ikke har ændret dets oprindelige egenskaber væsentligt, har været klassificeret under kode 19 12 12 i listen over affald, som fremgår af bilaget til Kommissionens beslutning 2000/532/EF af 3. maj 2000 om afløsning af beslutning 94/3/EF om udarbejdelse af en liste over affald i henhold til artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald og af Rådets beslutning 94/904/EF om udarbejdelse af en liste over farligt affald i henhold til artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald, som ændret ved Kommissionens afgørelse 2014/955/EU af 18. december 2014.

(1)  EUT C 304 af 14.9.2020.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/10

Domstolens dom (Første Afdeling) af 11. november 2021 — Bank Sepah mod Overseas Financial Limited og Oaktree Finance Limited (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig)

(Sag C-340/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Den Islamiske Republik Iran - forordning (EF) nr. 423/2007 - indefrysning af pengemidler, der tilhører personer, enheder eller organer, som Rådet for Den Europæiske Union anser for at være involveret i nuklear spredning - begreberne »indefrysning af pengemidler« og »indefrysning af økonomiske ressourcer« - mulighed for at anvende en retssikrende foranstaltning på indefrosne pengemidler og økonomiske ressourcer - fordring, der er opstået forud for indefrysningen af pengemidler, og som ikke har noget at gøre med Irans atom- og ballistiske program)

(2022/C 11/13)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Bank Sepah

Sagsøgt: Overseas Financial Limited og Oaktree Finance Limited

Konklusion

1)

Artikel 7, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 423/2007 af 19. april 2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran, sammenholdt med artikel 1, litra h) og j), i forordning nr. 423/2007, artikel 16, stk. 1, i Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning nr. 423/2007, sammenholdt med artikel 1, litra h) og j), i forordning nr. 961/2010 og artikel 23, stk. 1, i Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning nr. 961/2010, sammenholdt med artikel 1, litra j) og k), i forordning nr. 267/2012, skal fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for, at der i forhold til pengemidler eller økonomiske ressourcer, der er indefrosset inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, træffes retssikrende foranstaltninger uden forudgående tilladelse fra den kompetente nationale myndighed, som til fordel for den pågældende kreditor indfører en ret til at opnå betaling forud for andre kreditorer, selv om sådanne foranstaltninger ikke har den virkning, at goder udgår af skyldnerens formue.

2)

Den omstændighed, at grundlaget for den fordring, som skal inddrives hos den person eller enhed, hvis aktiver indefryses, ikke har noget at gøre med Irans nukleare aktiviteter og aktiviteter vedrørende ballistiske missiler, og ligger forud for De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1737 (2006) af 23. december 2006, er ikke relevant med henblik på besvarelsen af det første præjudicielle spørgsmål.

(1)  EUT C 339 af 12.10.2020.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/11

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 11. november 2021 — Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände — Verbraucherzentrale Bundesverband eV mod Dr. August Oetker Nahrungsmittel KG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)

(Sag C-388/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - forordning (EU) nr. 1169/2011 - fødevareinformation til forbrugerne - artikel 9, stk. 1, litra l) - næringsdeklaration - artikel 31, stk. 3, andet afsnit - beregning af energiværdien og af mængderne af næringsstoffer - mulighed for at give disse oplysninger for fødevaren i tilberedt stand - betingelser - artikel 33, stk. 2, andet afsnit - angivelse pr. portion eller pr. forbrugsenhed)

(2022/C 11/14)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände — Verbraucherzentrale Bundesverband eV

Sagsøgt: Dr. August Oetker Nahrungsmittel KG

Konklusion

Artikel 31, stk. 3, andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 skal fortolkes således, at denne bestemmelse alene gælder for fødevarer, som kræver tilberedning, og hvor tilberedningsmåden er angivet.

(1)  EUT C 433 af 14.12.2020.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/12

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 11. november 2021 — ELVOSPOL mod Odvolací finanční ředitelství (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Krajský soud v Brně — Den Tjekkiske Republik)

(Sag C-398/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 90 - nedsættelse af afgiftsgrundlaget for moms - ikke-betaling eller delvis betaling af prisen som følge af debitors insolvens - betingelser, der er fastsat i en national lovgivning for berigtigelse af udgående moms - betingelse om, at den fordring, der helt eller delvis ikke er betalt, ikke må være opstået i løbet af den periode på seks måneder, der gik forud for afsigelsen af konkursdekret vedrørende skyldnerselskabet - manglende overensstemmelse)

(2022/C 11/15)

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Krajský soud v Brně

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ELVOSPOL

Sagsøgt: Odvolací finanční ředitelství

Konklusion

Artikel 90 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at den er til hinder for en national bestemmelse, der underlægger berigtigelse af merværdiafgiftsbeløbet en betingelse om, at den delvis betalte eller ubetalte fordring ikke må være opstået i løbet af perioden på seks måneder forud for afsigelsen af konkursdekret vedrørende skyldnerselskabet, selv om denne betingelse ikke gør det muligt at udelukke, at denne fordring i sidste ende vil vise sig at være endeligt uerholdelig.

(1)  EUT C 359 af 26.10.2020.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/12

Appel iværksat den 12. juli 2021 af Sun Stars & Sons Pte Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 12. maj 2021 i sag T-638/19, Sun Stars & Sons mod EUIPO — Valvis Holding (AC AQUA AC)

(Sag C-424/21 P)

(2022/C 11/16)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Sun Stars & Sons Pte Ltd (ved odvetnica M. Maček)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) og Valvis Holding SA

Domstolen (Afdelingen for bevilling af appel) har ved kendelse af 11. november 2021 besluttet, at appellen ikke admitteres og at Sun Stars & Sons Pte Ltd bærer sine egne omkostninger.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/13

Appel iværksat den 12. juli 2021 af Sun Stars & Sons Pte Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 12. maj 2021 i sag T-637/19, Sun Stars & Sons mod EUIPO — Carpathian Springs (AQUA CARPATICA)

(Sag C-425/21 P)

(2022/C 11/17)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Sun Stars & Sons Pte Ltd (ved odvetnica M. Maček)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) og Carpathian Springs SA

Domstolen (Afdelingen for bevilling af appel) har ved kendelse af 11. november 2021 besluttet, at appellen ikke admitteres, og bestemt, at Sun Stars & Sons Pte Ltd bærer sine egne omkostninger.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/13

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD) (Portugal) den 26. juli 2021 — The Navigator Company S.A. og Navigator Pulp Figueira S.A. mod Autoridade Tributária e Aduaneira

(Sag C-459/21)

(2022/C 11/18)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD)

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: The Navigator Company S.A. og Navigator Pulp Figueira S.A.

Sagsøgt: Autoridade Tributária e Aduaneira

Præjudicielt spørgsmål

Er ækvivalensprincippet til hinder for en national momslovgivning som den i artikel 21, stk. 1, i Código do Imposto sobre o Valor Acrescentado (momsloven) omhandlede, der opretholdes via stand still-klausulen, og som udelukker fradragsretten fuldstændigt eller begrænser den til 50 % for udgifter til motorkøretøjer, rejse- og opholdsudgifter og repræsentationsudgifter, hvilke udgifter inden for rammerne af selskabsskatten er fuldt fradragsberettigede som udgifter (med forbehold af en efterfølgende kontrol og på visse betingelser) eller inden for rammerne af den selvstændige beskatning reelt er fradragsberettigede som udgifter med en højere andel end 50 %?

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/13

Appel iværksat den 29. juli 2021 af König Ludwig International GmbH & Co. KG til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 31. maj 2021 i sag T-332/20 — König Ludwig International mod EUIPO

(Sag C-465/21 P)

(2022/C 11/19)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: König Ludwig International GmbH & Co. KG (ved Rechtsanwalt O. Spuhler og Rechtsanwältin J. Stock)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Domstolen (Afdelingen for bevilling af appel) har ved kendelse af 12. november 2021 besluttet, at appellen ikke admitteres og at König Ludwig International GmbH & Co. KG bærer sine egne omkostninger.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/14

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Wiesbaden (Tyskland) den 14. september 2021 — BU mod Bundesrepublik Deutschland

(Sag C-564/21)

(2022/C 11/20)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Wiesbaden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: BU

Sagsøgt: Bundesrepublik Deutschland, repræsenteret ved Bundesamt für Migration und Flüchtlinge

Præjudicielt spørgsmål

1.

Følger det af retten til en retfærdig rettergang i henhold til chartrets artikel 47, at den myndighedssagsakt, som skal fremlægges af myndigheden i forbindelse med en aktindsigt eller en domstolskontrol — også i elektronisk form — skal fremlægges på en sådan måde, at sagsakten er fuldstændig og forsynet med fortløbende sidetal, således at det fremgår, hvilke ændringer der er foretaget?

2.

Er artikel 23, stk. 1, og artikel 46, stk. 1-3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (1) til hinder for en national administrativ praksis, hvorefter myndigheden i reglen blot fremlægger et uddrag af et elektronisk dokumenthåndteringssystem for asylansøgerens befuldmægtigede, hvorved uddraget indeholder en ufuldstændig, ustruktureret og ikke-kronologisk samling af elektroniske PDF-filer, som er uden struktur og kronologisk hændelsesforløb og slet ikke gengiver det fuldstændige indhold af den elektroniske sagsakt?

3.

Følger det af artikel 11, stk. 1, og artikel 45, stk. 1, litra a), i direktiv 2013/32/EU, at en afgørelse skal underskrives egenhændigt af den person ved den besluttende myndighed, der træffer afgørelsen, skal vedlægges sagsakten eller også skal forkyndes for ansøgeren som dokument med håndskreven underskrift?

4.

Er kravet om håndskriftlighed som omhandlet i artikel 11, stk. 1, og artikel 45, stk. 1, litra a), opfyldt, når afgørelsen underskrives af den person, der træffer afgørelsen, men derefter scannes, mens originalen tilintetgøres, således at afgørelsen kun delvist er skriftlig?

(1)  EUT 2013, L 180, s. 60.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/14

Appel iværksat den 23 september 2021 af Public.Resource.Org, Inc., og Right to Know CLG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Udvidede Afdeling) den 14. juli 2021 i sag T-185/19, Public.Resource.Org, Inc. og Right to Know CLG mod Europa-Kommissionen

(Sag C-588/21 P)

(2022/C 11/21)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Public.Resource.Org, Inc. og Right to Know CLG (ved solicitor F. Logue, Rechtsanwalt J. Hackl og Rechtsanwalt C. Nüßing)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Comité européen de normalisation (CEN), Asociación Española de Normalización (UNE), Asociaţia de Standardizare din România (ASRO), Association française de normalisation (AFNOR), Austrian Standards International (ASI), British Standards Institution (BSI), Bureau de normalisation/Bureau voor Normalisatie (NBN), Dansk Standard (DS), Deutsches Institut für Normung eV (DIN), Koninklijk Nederlands Normalisatie Instituut (NEN), Schweizerische Normen- Vereinigung SNV, Standard Norge, Suomen Standardisoimisliitto ry (SFS), Svenska institutet för standarder (SIS) og Institut za standardizaciju Srbije (ISS)

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—

Den appellerede dom ophæves, og der gives aktindsigt i de ønskede dokumenter (EN 71-4:2013, EN 71-5:2015, EN 71-12:2013, og EN 12472:2005+A1:2009).

—

Subsidiært hjemvises sagen til Retten.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

1.

Det er foretaget et fejlskøn ved vurderingen af, hvordan undtagelsen i artikel 4, stk. 2, første led, i forordning (EF) nr. 1049/2001 (1) skal anvendes.

a.

I den første del begik Retten en retlig fejl, idet den vurderede den ophavsretlige beskyttelse fejlagtigt, da den:

—

ikke anerkendte, at de harmoniserede standarder, der er anmodet om aktindsigt i, ikke kan være omfattet af den ophavsretlige beskyttelse, da de er en del af EU-retten, og retsstatsprincippet fastsætter krav om fri adgang til lovgivningen;

—

ikke anerkendte, at selv hvis de harmoniserede standarder, der er anmodet om aktindsigt i, kan være omfattet af den ophavsretlige beskyttelse, skal den fri adgang til loven have prioritet over den ophavsretlig beskyttelse;

—

fejlagtigt fastslog, at Kommissionen ikke havde bemyndigelse til at undersøge, hvorvidt de harmoniserede standarder, der er anmodet om aktindsigt i, var omfattet af en ophavsret, og

—

fejlagtigt fastslog, at de harmoniserede standarder, der er anmodet om aktindsigt i, udgjorde en intellektuel frembringelse og dermed et »værk«, hvortil der er knyttet en ophavsret.

b.

I den anden del begik Retten en retlig fejl ved dens vurdering af virkningen på forretningsmæssige interesser, da den:

—

fejlagtigt anvendte en formodning om, at de harmoniserede standarder, der er anmodet om aktindsigt i, ville skade den interesse, som er beskyttet af artikel 4, stk. 2, første led, i forordning (EF) nr. 1049/2001, og

—

ikke vurderede de konkrete virkninger på forretningsmæssige interesser.

2.

Der er begået en retlig fejl, idet det ikke blev anerkendt, at der foreligger en mere tungtvejende offentlig interesse.

Retten begik en retlig fejl, idet den ikke anerkendte en mere tungtvejende offentlig interesse, da den:

—

med urette fastslog, at sagsøgerne ikke havde begrundet deres anmodning tilstrækkeligt,

—

lagde vægt på en omstændighed, der er uden relevans, nemlig det europæiske standardiseringssystem funktionsmåde,

—

fastslog, at afgørelsen i James Elliott (sag C-613/14) (2) ikke fastsætter et krav om proaktiv formidling for harmoniserede standarder, og

—

fastslog, at harmoniserede standarder kun skaber retsvirkninger for de berørte personer.

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 43).

(2)  Domstolens dom af 27.10.2016 (sag C-613/14, James Elliott Construction, EU:C:2016:821).

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Krajský súd v Prešove (Slovakiet) den 28. september 2021 — SP og CI mod Všeobecná úverová banka a.s.

(Sag C-598/21)

(2022/C 11/22)

Processprog: slovensk

Den forelæggende ret

Krajský súd v Prešove

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: SP og CI

Sagsøgt: Všeobecná úverová banka a.s.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 47, sammenholdt med artikel 7 og artikel 38 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), Rådets direktiv 93/13/EØF (1) af 5. april 1993 om urimelige vilkår i forbrugeraftaler (herefter »direktiv 93/13/ EØF om urimelige kontraktvilkår«), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF (2) om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugere på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF, direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (herefter »direktiv 2005/29/EF om urimelige handelspraksis«), såvel som princippet om EU-rettens effektive virkning, fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for bestemmelser som § 53, stk. 9, og § 565 i Občiansky zakonnik (den borgerlige lovbog), hvorefter der i tilfælde af førtidig ophævelse ikke skal tages hensyn til denne foranstaltnings proportionalitet, og især alvoren af forbrugerens undladelse af at opfylde sine forpligtelser i forhold til lånebeløbet og datoen for tilbagebetaling heraf?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, stiller den forelæggende ret følgende spørgsmål (som ikke står i modsætning hertil):

2.a)

Skal artikel 47, sammenholdt med artikel 7 og artikel 38 i chartret, direktivet 93/13/EF om urimelige kontraktvilkår, direktivet 2005/29/EF om urimelige handelspraksis og princippet om EU-rettens effektivitet fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en retspraksis, som i det væsentlige ikke forhindrer udøvelsen af panteretten ved privat auktion over en fast ejendom, der udgør en bolig for forbrugeren eller andre personer, og samtidig ikke tager hensyn til alvoren af forbrugerens misligholdelse af sine forpligtelser i forhold til lånebeløbet og lånets løbetid, også når långiveren kan få opfyldt sit krav ved en retslig tvangsfuldbyrdelse, hvor salget af boligen, der er behæftet med panteretten, ikke er omfattet af en prioritetsmæssig forrang?

2.b)

Skal artikel 3, stk. 1, i direktiv 2005/29/EF om urimelige handelspraksis fortolkes således, at forbrugerbeskyttelsen mod urimelige handelspraksis i forbindelse med forbrugerkreditaftaler omfatter alle måder til at opfylde en långivers krav, herunder optagelse af et nyt lån aftalt til dækning af forpligtelser, der følger af et tidligere lån?

2.c)

Skal direktiv 2005/29/EF om urimelige handelspraksis fortolkes således, at en urimelig handelspraksis også omfatter en adfærd hos en långiver, der gentagende gange indrømmer lån til en forbruger, der ikke er i stand til at betale af på lånene, hvilket resulterer i en kæde af optagelse af lån, som långiveren faktisk ikke udbetaler til forbrugeren, men beholder til sig selv til dækning af tidligere lån og samlede omkostninger ved lånene?

2.d)

Skal artikel 2, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF (3) om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (herefter »direktiv 2008/48/EØF om forbrugerkreditaftaler«), sammenholdt med 10. betragtning i dette direktiv, fortolkes således, at denne bestemmelse ikke udelukker anvendelsen af dette direktiv, selv i tilfælde af optagelse af et lån, der har alle egenskaber af en forbrugerkreditaftale, hvor formålet med lånet ikke blev aftalt, og som bortset — fra en ubetydelig del — af långiveren blev ydet til dækning af tidligere forbrugslån, og hvor der er aftalt pant i fast ejendom som sikkerhed for lånet?

2.e)

Skal Domstolens dom af 21. april 2016, Radlinger og Radlingerová (C-377/14, EU:C:2016:283), fortolkes således, at den også finder anvendelse på en forbrugerkreditaftale, hvis en del af det ydede lån i henhold til en sådan aftale blev afsat til at dække långivers omkostninger?

(1)  EFT 1993, L 95, s. 29.

(2)  EUT 2005, L 149, s. 22.

(3)  EUT 2008, L 133, s. 66.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/17

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Administrativo e Fiscal de Braga, Juízo Administrativo Comum (Portugal) den 28. september 2021 — Vapo Atlantic SA mod Entidade Nacional para o Setor Energético E.P.E. (ENSE) m.fl.

(Sag C-604/21)

(2022/C 11/23)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Administrativo e Fiscal de Braga, Juízo Administrativo Comum

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Vapo Atlantic SA

Sagsøgte: Entidade Nacional para o Setor Energético E.P.E. (ENSE)

Procesdeltagere: Fundo Ambiental og Fundo de Eficiência Energética (FEE)

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 1, nr. 3), i direktiv 98/34/EF (1) fortolkes således, at fastlæggelsen — som ved den omtvistede nationale lovgivning — af den procentdel af biobrændstoffer, som en erhvervsdrivende i overensstemmelse med artikel 7a i direktiv 98/70/EF (2), der er indført ved direktiv 2009/30/EF (3), og i overensstemmelse med det mål, der er angivet i artikel 3, stk. 4, i direktiv 2009/28/EF (4), er forpligtet til at iblande brændstoffer, som den pågældende overgiver til forbrug, er omfattet af begrebet »andet krav« som omhandlet i førstnævnte direktivs artikel 8, stk. 1?

2)

Skal artikel 8, stk. 1, i direktiv 98/34/EF, hvad konkret angår udtrykket »medmindre der er tale om en almindelig gengivelse af en international eller europæisk standard«, fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en bestemmelse i national ret, som fastlægger procentdelene for iblanding af biobrændstoffer i overensstemmelse med artikel 7a, stk. 2, i direktiv 98/70/EF, der er indført ved direktiv 2009/30/EF, og i overensstemmelse med det mål, der er angivet i artikel 3, stk. 4, i direktiv 2009/28/EF?

3)

Skal artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2009/30/EF og artikel 4, stk. 1, i direktiv (EU) 2015/1513 (5) fortolkes således, at der er tale om beskyttelsesklausuler, der er fastsat i bindende fællesskabsretsakter som omhandlet i artikel 10, stk. 1, tredje led, i direktiv 98/34/EF?

4)

Medmindre det er ufornødent i lyset af besvarelsen af de foregående spørgsmål, ønskes følgende spørgsmål besvaret: Skal artikel 8, stk. 1, i direktiv 98/34/EF fortolkes således, at en national bestemmelse som den i denne sag omhandlede, der i henhold til artikel 7a, stk. 2, i direktiv 98/70/EF, som er indført ved direktiv 2009/30/EF, fastsætter procentdelen for iblanding af biobrændstoffer, ikke kan gøres gældende over for den erhvervsdrivende?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22.6.1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (EFT 1998, L 204, s. 37).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13.10.1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF (EFT 1998, L 350, s. 58).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23.4.2009 om ændring af direktiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12/EØF (EUT 2009, L 140, s. 88).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23.4.2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT 2009, L 140, s. 16).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1513 af 9.9.2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 239 af 15.9.2015, s. 1).

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Szegedi Törvényszék (Ungarn) den 4. oktober 2021 — Napfény-Toll Kft. mod Nemzeti Adó — és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága

(Sag C-615/21)

(2022/C 11/24)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Szegedi Törvényszék

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Napfény-Toll Kft.

Sagsøgt: Nemzeti Adó — és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága

Præjudicielt spørgsmål

Skal retssikkerhedsprincippet og effektivitetsprincippet, der udgør en del af fællesskabsretten, fortolkes således, at disse principper ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der ikke giver domstolene et skøn, såsom § 164, stk. 5, i az adózás rendjéről szóló 2003. évi XCII. törvény (lov nr. XCII af 2003 om skatteproces, herefter »den gamle skatteproceslov«), og for den praksis, som er baseret på denne lovgivning, hvorefter forældelsesfristen for skatte- og afgiftsmyndighedens ret til at ansætte afgiften i sager vedrørende merværdiafgift (herefter »moms«) suspenderes under hele varigheden af domstolsprøvelserne, uanset hvor mange gange den administrative skatte- og afgiftsprocedure gentages, og uden en øvre grænse for den samlede varighed af suspensionerne, når en domstolsprøvelse efterfølges af en eller flere andre, herunder i en situation, hvor den ret, der skal træffe afgørelse vedrørende en afgørelse truffet af skatte- og afgiftsmyndigheden i forbindelse med en gentagen procedure, der er gennemført efter en tidligere retslig afgørelse, konstaterer, at skatte- og afgiftsmyndigheden ikke har overholdt retningslinjerne i denne retslige afgørelse, eller med andre ord når det er på grund af denne myndigheds fejl, at den nye retssag er blevet gennemført[?]

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/18

Sag anlagt den 29. oktober 2021 — Europa-Parlamentet mod Europa-Kommissionen

(Sag C-657/21)

(2022/C 11/25)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Parlamentet (ved R. Crowe, U. Rösslein og C. Burgos, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Europa-Kommissionen har tilsidesat traktaterne, idet den ikke at har draget fuldstændig og øjeblikkelig omsorg for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 (1) af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget fra dennes ikrafttrædelsesdato den 1. januar 2021.

—

Subsidiært annulleres Kommissionens retsstridige nægtelse af at drage fuldstændig og øjeblikkelig omsorg for gennemførelsen af forordning 2020/2092 fra dennes ikrafttrædelsesdato.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Første anbringende om tilsidesættelse af Kommissionens forpligtelse i henhold til artikel 17, stk. 1, andet punktum, TEU til at drage omsorg for gennemførelsen af traktaterne og af de foranstaltninger, der vedtages af institutionerne på grundlag heraf.

Kommissionen drager ikke fuldstændig omsorg for gennemførelsen af forordning 2020/2092, eftersom den retsstridigt udelukker sig selv fra at anvende de centrale bestemmelser i forordningens artikel 6, indtil den har fastsat retningslinjer for anvendelsen af forordningen, hvilket den først gør, efter at Domstolen har afsagt domme i de annullationssøgsmål, der er anlagt af to medlemsstater til prøvelse af forordningen. Denne manglende fuldstændige omsorg for gennemførelsen af forordningen, indtil Domstolen har afsagt domme i de pågældende annullationssøgsmål, udgør en tilsidesættelse af Kommissionens ansvar i medfør af artikel 17, stk. 1, TEU, der forpligter Kommissionen til at drage omsorg for gennemførelsen af traktaterne og af de foranstaltninger, der vedtages af institutionerne på grundlag heraf.

Andet anbringende om tilsidesættelse af Kommissionens forpligtelse i henhold til artikel 17, stk. 3, tredje punktum, TEU til at udføre sine opgaver i fuldkommen uafhængighed.

Den omstændighed, at Kommissionen har undladt at drage fuldstændig og øjeblikkelig omsorg for gennemførelsen af forordningen fra tidspunktet for dens ikrafttrædelse i henhold til en instruktion fra Det Europæiske Råd uden nogen selvpålagte begrænsninger, udgør en tilsidesættelse af dens forpligtelse til at udføre sine opgaver i fuldkommen uafhængighed i henhold til artikel 17, stk. 3, tredje punktum, TEU.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af artikel 13, stk. 2, TEU, af princippet om institutionel ligevægt og af princippet om loyalt samarbejde.

Den omstændighed, at Kommissionen har undladt at drage fuldstændig og øjeblikkelig omsorg for gennemførelsen af forordningen fra tidspunktet for dens ikrafttrædelse i henhold til en instruktion fra Det Europæiske Råd uden nogen selvpålagte begrænsninger, udgør en tilsidesættelse af artikel 13, stk. 2, TEU, hvorefter hver institution handler inden for rammerne af de beføjelser, der er tildelt den ved traktaterne, af princippet om institutionel ligevægt og af princippet om loyalt samarbejde.

(1)  EUT 2020, L 433I, s. 1.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/19

Appel iværksat den 5. november 2021 af MKB Multifunds BV til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 6. september 2021 i sag T-277/20, MKB Multifunds mod Kommissionen

(Sag C-665/21 P)

(2022/C 11/26)

Processprog: nederlandsk

Parter

Appellant: MKB Multifunds BV (ved advocaten J.M.M. van de Hel og R Rampersad)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Kongeriget Nederlandene

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Den af MKB Multifunds iværksatte appel antages til realitetsbehandling og tages til følge.

—

Rettens kendelse ophæves.

—

Domstolens dom træder i stedet for Rettens kendelse, og afgørelsen fra Kommissionen annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale de af MKB Multifunds afholdte sagsomkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Retten har med urette fastslået, at de af MKB Multifunds nedlagte påstande skal afvises. Kendelsen fra Retten er behæftet med en retlig fejl. MKB Multifunds har fremsat følgende anbringender.

Det første anbringende: Retten har i kendelsens præmis 36-38 begået en retlig fejl ved at undlade at anvende artikel 36 i protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol og artikel 51 i traktaten om Den Europæiske Union. Efter Rettens opfattelse kan egenerklæringerne fra MKB Multifunds ikke tillægges nogen bevisværdi, eftersom der »alene er tale om en erklæring«. Retten har ikke givet nogen begrundelse for, hvorfor erklæringerne fra MKB Multifunds er upålidelige. Dermed er kendelsen utilstrækkeligt begrundet.

Det andet anbringende: Retten har i kendelsens præmis 30 begået en retlig fejl i forbindelse med fortolkningen af begrebet interesserede parter i artikel 1, litra h, i forordning nr. 2015/1589 (1). Rettens fortolkning består reelt i, at MKB Multifunds skal godtgøre, at selskabet reelt drev virksomhed inden for sektoren: fonde for fonde — og således var direkte konkurrent til DVI — og er blevet ramt af konkrete følger. Dette er ikke i overensstemmelse med fast retspraksis, hvoraf følger, at en virksomhed er en interesseret part, hvis den i) er en (potentiel) konkurrent, som ikke er aktiv på det samme marked, og ii) den ulovlige støtte er til skade for dens interesser. Med denne retlige fejl har Retten anlagt et for strengt kriterium, og har set bort fra, at MKB Multifunds i det mindste er en potentiel konkurrent til DVI, og at MKB Multifunds i tilstrækkelig grad har argumenteret for, at den ulovlige støtte er til skade for virksomhedens interesser.

Det tredje anbringende: Retten har i kendelsens præmis 53-55 begået en retlig fejl ved at anlægge en for snæver fortolkning af begrebet »individuel berørt« som omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF. Dette har bevirket, at Retten har set bort fra, at MKB Multifunds har fremført konkrete argumenter, hvoraf følger, at afgørelsen påvirker virksomheden på grund af visse egenskaber, som er særlige for den eller på grund af en faktisk situation, der adskiller den fra alle andre.

(1)  Rådets forordning (EU) nr. 2015/1589 af 13.7.2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT 2015, L 248, s. 9).

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/20

Appel iværksat den 9. november 2021 af KN til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 1. september 2021 i sag T-377/20, KN mod EØSU

(Sag C-673/21 P)

(2022/C 11/27)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: KN (ved avocats M. Casado García-Hirschfeld og M. Aboudi)

Den anden part i appelsagen: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Rettens dom af 1. september 2021, KN mod EØSU (T-377/20), ophæves.

—

De påstande, der blev nedlagt i første instans, tages til følge.

—

EØSU tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger, herunder de omkostninger, der opstod i forbindelse med sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

I appelskriftet har appellanten anfægtet navnlig den appellerede doms præmis 102-106, 167-169, 171-177 og 197.

Til støtte for appellen har appellanten fremført et enkelt anbringende vedrørende en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder i den appellerede dom og et åbenbart urigtigt skøn, som medførte en urigtig retlig begrundelse.

Retten

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/22

Rettens dom af 10. november 2021 — Jenkinson mod Rådet m.fl.

(Sag T-602/15 RENV) (1)

(Voldgiftsbestemmelse - internationalt civilt personale ved Den Europæiske Unions internationale missioner - kontraktansættelse - flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter - påstand om ændring af alle kontraktforhold til en tidsubegrænset ansættelseskontrakt - søgsmål om erstatningsansvar i kontraktforhold - søgsmål om erstatningsansvar uden for kontraktforhold)

(2022/C 11/28)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Liam Jenkinson (Killarney, Irland) (ved advokat N. de Montigny)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Vitro og M. Bishop, som befuldmægtigede), Europa-Kommissionen (ved B. Mongin, D. Bianchi og G. Gattinara, som befuldmægtigede), Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (ved S. Marquardt, R. Spáč og E. Orgován, som befuldmægitgede) og Eulex Kosovo (Pristina, Kosovo) (ved advokat E. Raoult)

Sagens genstand

For det første, en principal påstand støttet på artikel 272 TEUF dels om at ændre samtlige sagsøgerens ansættelseskontrakter til en tidsubegrænset ansættelseskontrakt, dels om at opnå erstatning for det kontraktmæssige tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge heraf, og, for det andet, påstande støttet på artikel 268 TEUF og 340 TEUF om, at Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten, endog Eulex Kosovo-missionen, pålægges ansvar uden for kontraktforhold.

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen, Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Eulex Kosovo-missionen frifindes.

2)

Rådet, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og Eulex Kosovo-missionen bærer deres egne omkostninger og betaler de af sagsøgeren afholdte omkostninger i forbindelse med appelsagen ved Domstolen, i sag C-43/17 P, samt i forbindelse med den første sag for Retten, i sag T-602/15, at regne fra de formalitetsindsigelser, som de hver især fremsatte ved særskilte processkrifter i sidstnævnte sag.

3)

Liam Jenkinson bærer sagsomkostningerne i forbindelse med hjemvisningen til Retten i sag T-602/15 RENV, herunder omkostningerne i forbindelse med indleveringen af stævningen, og betaler de omkostninger, der er afholdt af de sagsøgte i denne sag.

(1)  EUT C 90 af 7.3.2016.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/22

Rettens dom af 10. november 2021 — Rumænien mod Kommissionen

(Sag T-495/19) (1)

(Regler for institutionerne - det europæiske borgerinitiativ - samhørighedspolitik - afgørelse om registrering - annullationssøgsmål - retsakt, der kan gøres til genstand for søgsmål - artikel 4, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 211/2011 - begrundelsespligt)

(2022/C 11/29)

Processprog: rumænsk

Parter

Sagsøger: Rumænien (ved E. Gane, R. Haţieganu, L. Liţu og L.-E. Baţagoi, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved H. Stancu, I. Martínez del Peral og H. Krämer, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Ungarn (ved M. Fehér, M. Tátrai og K. Szíjjártó, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse (EU) 2019/721 af 30. april 2019 om forslaget til borgerinitiativ »Samhørighedspolitik for ligestilling af regionerne og bevarelse af de regionale kulturer« (EUT 2019, L 122, s. 55).

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Rumænien bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.

3)

Ungarn bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 288 af 26.8.2019.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/23

Rettens dom af 10. november 2021 — Sasol Germany m. fl. mod Kommissionen

(Sag T-661/19) (1)

(REACH - særligt problematiske stoffer - udarbejdelse af en liste over stoffer, der er identificeret med henblik på senere at blive optaget i bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006 - afgørelse, der identificerer stoffet 4-tert-butylphenol som et stof, der opfylder kriterierne for optagelse på listen - artikel 57 i forordning (EF) nr. 1907/2006 - fremgangsmåde angående bevisers beviskraft - åbenbart urigtigt skøn - proportionalitet)

(2022/C 11/30)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Sasol Germany GmbH (Hamborg, Tyskland), SI Group — Béthune (Béthune, Frankrig) og BASF SE (Ludwigshafen-sur-le-Rhin, Tyskland) (ved advokaterne C. Mereu og P. Sellar)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved R. Lindenthal og K. Mifsud-Bonnici, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Forbundsrepublikken Tyskland (ved D. Klebs, J. Möller, S. Heimerl og S. Costanzo, som befuldmægtigede) og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) (ved M. Heikkilä, W. Broere, S. Mahoney og A. Hautamäki, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1194 af 5. juli 2019 om identifikation af 4-tert-butylphenol (PTBP) som et særligt problematisk stof i henhold til artikel 57, litra f), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT 2019, L 187, s. 41).

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Sasol Germany GmbH, SI Group — Béthune og BASF SE bærer hver deres egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.

3)

Forbundsrepublikken Tyskland og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) bærer hver deres egne omkostninger.

(1)  EUT C 406 af 2.12.2019.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/24

Rettens dom af 10. november 2021 — Di Bernardo mod Kommissionen

(Sag T-41/20) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - ansættelse - meddelelse om udvælgelsesprøve - almindelig udvælgelsesprøve - adgangsbetingelser - ikke opført på reservelisten - utilstrækkelig erhvervserfaring - artikel 266 TEUF - afgørelse vedtaget til opfyldelse af en dom afsagt af Retten - foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde en annullationsdom - artikel 2 i bilag III til vedtægten - ligebehandling - åbenbart urigtigt skøn - ansvar)

(2022/C 11/31)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Danilo Di Bernardo (Bruxelles, Belgien) (ved advokat S. Orlandi)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved M. Brauhoff og D. Milanowska som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af den afgørelse, der blev truffet af udvælgelseskomitéen for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AST-SC/03/15 den 13. marts 2019, om ikke at opføre sagsøgeren på reservelisten med henblik på ansættelse af sekretærer/kontorpersonale i lønklasse SC 1, inden for området økonomisk bistand, til opfyldelse af dom af 29. november 2018, Di Bernardo mod Kommissionen (T-811/16, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:859), dels om erstatning for det tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Danilo di Bernardo betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 77 af 9.3.2020.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/24

Rettens dom af 10. november 2021 — Alkattan mod Rådet

(Sag T-218/20) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Syrien - indefrysning af midler - begrundelsespligt - ret til forsvar - ret til en retfærdig rettergang - urigtigt skøn - fastlæggelse af opførelseskriterierne)

(2022/C 11/32)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Waseem Alkattan (Damaskus, Syrien) (ved advokat G. Karouni)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Limonet og V. Piessevaux, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til dels artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2020/212 af 17. februar 2020 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2020, L 43 I, s. 6), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/211 af 17. februar 2020 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT 2020, L 43 I, s. 1), af Rådets afgørelse (FUSP) 2020/719 af 28. maj 2020 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2020, L 168, s. 66), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/716 af 28. maj 2020 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT 2020, L 168, s. 1), af Rådets afgørelse (FUSP) 2021/855 af 27. maj 2021 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2021, L 188, s. 90) og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/848 af 27. maj 2021 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT 2021, L 188, s. 18), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren, dels artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for det tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af disse retsakter.

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Waseem Alkattan betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 201 af 15.6.2020.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/25

Rettens dom af 10. november 2021 — Phi Group mod EUIPO — Gruppo Cadoro (REDELLO)

(Sag T-532/20) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket REDELLO - ældre EU-figurmærke CADELLO 88 - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2022/C 11/33)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Phi Group GmbH (Zug, Schweiz) (ved advokaterne P. Campolini og L. Bidaine)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved L. Rampini, V. Ruzek og A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Gruppo Cadoro GmbH (Eglisau, Schweiz)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 22. juni 2020 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2677/2019-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Gruppo Cadoro og Phi Group.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Phi Group GmbH betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 348 af 19.10.2020.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/26

Rettens dom af 10. november 2021 — Solar Electric m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-678/20) (1)

(Statsstøtte - markedet for elektricitet produceret fra vedvarende energikilder, herunder solcelleenergi - forpligtelse i henhold til den franske lov om elektricitet til køb af elektricitet til en højere pris end markedsprisen - afvisning af en klage - artikel 12, stk. 1, og artikel 24, stk. 2, i forordning (EU) 2015/1589 - anvendelsesområde)

(2022/C 11/34)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Solar Electric Holding (Lamentin, Frankrig), Solar Electric Guyane (Lamentin), Solar Electric Martinique (Lamentin) og Société de production d’énergies renouvelables (Lamentin) (ved advokat S. Manna)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved B. Stromsky og A. Bouchagiar, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 3. september 2020 om afvisning af sagsøgernes klage af 20. juni 2020 om ulovlig statsstøtte til sagsøgernes solcelleanlæg.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Solar Electric Holding, Solar Electric Guyane, Solar Electric Martinique og Société de production d’énergies renouvelables betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 44 af 8.2.2021.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/26

Rettens dom af 10. november 2021 — Monster Energy mod EUIPO — Frito-Lay Trading Company (MONSTER og MONSTER ENERGY)

(Forenede sager T-758/20 og T-759/20) (1)

(EU-varemærker - fortabelsessag - EU-ordmærkerne MONSTER og MONSTER ENERGY - reel brug af varemærkerne - brug vedrørende de varer, for hvilke varemærket er registreret - artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 58, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2017/1001])

(2022/C 11/35)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Monster Energy Co. (Corona, Californien, De Forenede Stater) ved solicitor P. Brownlow)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved V. Ruzek og E. Śliwińska, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Frito-Lay Trading Company GmbH (Bern, Schweiz) (ved advokaterne V. von Bomhard og J. Fuhrmann)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af de to afgørelser truffet den 5. oktober 2020 af Andet Appelkammer ved EUIPO (forenede sager R 2927/2019-2 og R 2928/2019-2) vedrørende to fortabelsessager mellem Frito-Lay Trading Company og Monster Energy.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Monster Energy Co. betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 53 af 15.2.2021.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/27

Rettens dom af 10. november 2021 — PIK-KO mod EUIPO — Haribo Ricqles Zan (P.I.C. Co.)

(Sag T-73/21) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-figurmærke P.I.C. Co. - det ældre nationale figurmærke PIK - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] - artikel 53, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 60, stk. 1, litra a), i forordning 2017/1001] - erklæring om delvis ugyldighed)

(2022/C 11/36)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: PIK-KO AD (Kazichene, Bulgarien) (ved advokat A. Ivanova)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Capostagno, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Haribo Ricqles Zan (Marseille, Frankrig)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 27. november 2020 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1847/2019-5) vedrørende en ugyldighedssag mellem Haribo Ricqles Zan og PIK-KO.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

PIK-KO AD betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 138 af 19.4.2021.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/27

Sag anlagt den 4. november 2021 — Lyubetskaya mod Rådet

(Sag T-556/21)

(2022/C 11/37)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Sviatlana Lyubetskaya (Minsk, Belarus) (ved advokat D. Litvinski)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/997 af 21. juni 2021 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Belarus annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—

Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2021/1002 af 21. juni 2021 om gennemførelse af afgørelse 2012/642/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Hviderusland annulleres.

—

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1.

Med det første anbringende gøres det gældende, at princippet om personligt ansvar ikke er blevet iagttaget. Sagsøgeren har gjort gældende, at formålet med og indholdet af de anfægtede retsakter, fortolket i lyset af deres ordlyd, deres kontekst og deres mål, er i strid med proportionalitetsprincippet, fordi anklagemyndigheden ikke overholder sin pligt til at underbygge, at de faktiske omstændigheder kan tilregnes hende.

2.

Med det andet anbringende, der er støttet på artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, gøres det gældende, at der er anlagt et urigtigt skøn. Sagsøgeren er af den opfattelse, at de anfægtede retsakter savner enhver faktisk begrundelse, og at der i disse retsakter blot drages konklusioner, som udelukkende er støttet på sagsøgerens egenskab af parlamentariker.

3.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at proportionalitetsprincippet er blevet tilsidesat. Sagsøgeren har i denne henseende anført, at formålet med og indholdet af de anfægtede retsakter, fortolket i lyset af deres ordlyd, deres kontekst og deres mål, er i strid med proportionalitetsprincippet, henset navnlig til hendes egenskab af parlamentariker.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/28

Sag anlagt den 5. november 2021 — Omelyanyuk mod Rådet

(Sag T-557/21)

(2022/C 11/38)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Aleksandr Omelyanyuk (Minsk, Belarus) (ved advokat D. Litvinski)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/997 af 21. juni 2021 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Belarus annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—

Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2021/1002 af 21. juni 2021 om gennemførelse af afgørelse 2012/642/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Hviderusland annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender, der i det væsentlige er identiske med eller svarer til dem, der er fremsat i sag T-556/21, Lyubetskaya mod Rådet.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/29

Sag anlagt den 5. november 2021 — Gusachenka mod Rådet

(Sag T-579/21)

(2022/C 11/39)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Siarhei Gusachenka (Minsk, Belarus) (ved advokat D. Litvinski)

Sagsøgt: Rådet for den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/997 af 21. juni 2021 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Belarus (1) annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—

Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2021/1002 af 21. juni 2021 om gennemførelse af afgørelse 2012/642/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Hviderusland (2) annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender, der i det væsentlige er identiske med eller svarer til dem, der er fremsat i sag T-556/21, Lyubetskaya mod Rådet.

(1)  EUT 2021, L 219I, s. 3.

(2)  EUT 2021, L 219I, s. 70.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/29

Sag anlagt den 5. november 2021 — Haidukevich mod Rådet

(Sag T-580/21)

(2022/C 11/40)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Aleh Haidukevich (Semkino, Belarus) (ved advokat D. Litvinski)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/997 af 21. juni 2021 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Belarus (1) annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—

Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2021/1002 af 21. juni 2021 om gennemførelse af afgørelse 2012/642/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Hviderusland (2) annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender, der i det væsentlige er identiske med eller svarer til dem, der er fremsat i sag T-556/21, Lyubetskaya mod Rådet.

(1)  EUT 2021, L 219I, s. 3.

(2)  EUT 2021, L 219I, s. 70.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/30

Sag anlagt den 5. november 2021 — Skryba mod Rådet

(Sag T-581/21)

(2022/C 11/41)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Siarheï Skryba (Marialivo, Belarus) (ved advokat D. Litvinski)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/997 af 21. juni 2021 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Belarus (1) annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—

Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2021/1002 af 21. juni 2021 om gennemførelse af afgørelse 2012/642/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Hviderusland (2) annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender, der i det væsentlige er identiske med eller svarer til dem, der er fremsat i sag T-556/21, Lyubetskaya mod Rådet.

(1)  EUT 2021, L 219I, s. 3.

(2)  EUT 2021, L 219I, s. 70.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/30

Sag anlagt den 5. november 2021 — Rubnikovich mod Rådet

(Sag T-582/21)

(2022/C 11/42)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Siarhei Rubnikovich (Tarasovo, Belarus) (ved advokat D. Litvinski)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/997 af 21. juni 2021 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Belarus (1) annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—

Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2021/1002 af 21. juni 2021 om gennemførelse af afgørelse 2012/642/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Hviderusland (2) annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender, der i det væsentlige er identiske med eller svarer til dem, der er fremsat i sag T-556/21, Lyubetskaya mod Rådet.

(1)  EUT 2021, L 219I, s. 3.

(2)  EUT 2021, L 219I, s. 70.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/31

Sag anlagt den 5. november 2021 — Bakhanovich mod Rådet

(Sag T-583/21)

(2022/C 11/43)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Aliaksandr Bakhanovich (Brest, Belarus) (ved advokat D. Litvinski)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/997 af 21. juni 2021 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Belarus (1) annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—

Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2021/1002 af 21. juni 2021 om gennemførelse af afgørelse 2012/642/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Hviderusland (2) annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender, der i det væsentlige er identiske med eller svarer til dem, der er fremsat i sag T-556/21, Lyubetskaya mod Rådet.

(1)  EUT 2021, L 219I, s. 3.

(2)  EUT 2021, L 219I, s. 70.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/31

Sag anlagt den 18. oktober 2021 — NFL Properties Europe mod EUIPO — Groupe Duval (DUUUVAL)

(Sag T-671/21)

(2022/C 11/44)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: NFL Properties Europe GmbH (Eschborn, Tyskland) (ved advokaterne M. Kloth, R. Briske, D. Habel og M. Tillwich)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Groupe Duval (Boulogne-Billancourt, Frankrig)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: NFL Properties Europe GmbH

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket DUUUVAL — registreringsansøgning nr. 18 066 416

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 4. august 2021 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 243/2021-5)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse truffet den 4. august 2021 af Femte Appelkammer annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne forbundet med sagens behandling ved appelkammeret.

Anbringende

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/32

Sag anlagt den 18. oktober 2021 — IR mod Kommissionen

(Sag T-685/21)

(2022/C 11/45)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: IR (ved advokaterne S. Pappas og A. Pappas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelsen af 11. december 2020, hvorved afregningskontoret i Bruxelles afslog at forlænge ordningen for alvorlig sygdom vedrørende sagsøgerens søn, annulleres.

—

Afgørelsen af 8. juli 2021, hvorved ansættelsesmyndigheden afslog den klage, som sagsøgeren havde indgivet i henhold til artikel 90, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat seks anbringender.

1.

Første anbringende om, at de anfægtede afgørelser ulovligt er baseret på den anden udtalelse fra den rådgivende læge.

2.

Andet anbringende om, at de anfægtede afgørelser er mangelfuldt begrundet.

3.

Tredje anbringende om, at de anfægtede afgørelser efter sagsøgerens opfattelse er behæftet med åbenbart urigtige skøn og en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder.

4.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af retten til god forvaltning og retten til at blive hørt.

5.

Femte anbringende om, at de anfægtede afgørelser ulovligt er baseret på en udtalelse fra den rådgivende læge.

6.

Sjette anbringende om tilsidesættelse af den administrative procedure.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/33

Sag anlagt den 2. november 2021 — Zielonogórski Klub Żużlowy Sportowa mod EUIPO — Falubaz Polska (FALUBAZ)

(Sag T-703/21)

(2022/C 11/46)

Stævningen er affattet på polsk

Parter

Sagsøger: Zielonogórski Klub Żużlowy Sportowa S.A. (Zielona Góra, Polen) (ved advokat T. Grucelski)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Falubaz Polska S.A. spółka komandytowo-akcyjna (Zielona Góra)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Zielonogórski Klub Żużlowy Sportowa S.A.

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »FALUBAZ« — EU-varemærke nr. 14 535 835

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 24. august 2021 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1681/2020-1)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres i sin helhed.

—

Den part, der taber sagen, betaler de omkostninger, der er opstået for sagsøgeren i forbindelse med sagen for Den Europæiske Unions Ret, og alle de nødvendige omkostninger, der opstod for sagsøgeren i forbindelse med sagen for EUIPO’s appelkammer.

—

Såfremt den anden part i sagen for appelkammeret indtræder i sagen, tilpligtes denne part at bære sine egne omkostninger.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af princippet om fri bevisbedømmelse ved en vilkårlig bedømmelse af de indhentede beviser.

—

Tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 (1) [nu artikel 59, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001].

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT 2009, L 78, s. 1).

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/34

Sag anlagt den 4. november 2021 — Roos m.fl. mod Parlamentet

(Sag T-710/21)

(2022/C 11/47)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Robert Roos (Poortugaal, Nederlandene), Anne-Sophie Pelletier (Ixelles, Belgien), Francesca Donato (Palermo, Italien), Virginie Joron (Durningen, Frankrig) og IC (ved advokaterne P. de Bandt, M. Gherghinaru, og L. Panepinto)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgernes påstande

—

Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse af 27. oktober 2021 om særregler på området for sundhed og sikkerhed, der regulerer adgangen til Europa-Parlamentets bygninger på Parlamentets tre arbejdssteder, annulleres.

—

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger, herunder de omkostninger, der vedrører søgsmålet om udsættelsen af gennemførelsen af den anfægtede afgørelse.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat fire anbringender.

1.

Første anbringende om, at den anfægtede afgørelse ikke er støttet på et gyldigt retsgrundlag, der kan skabe retsvirkning over Europa-Parlamentets medlemmer. Sagsøgerne har bestridt, at artikel 25 i Parlamentets forretningsorden udgør et gyldigt retsgrundlag for at vedtage af den anfægtede afgørelse og dermed for at pålægge dem den anfægtede foranstaltning. De har endvidere gjort gældende, at en afgørelse fra præsidiet, såsom den anfægtede afgørelse, ikke kan danne grundlag for foranstaltninger, der indebærer behandling af meget følsomme oplysninger, for så vidt som de væsentlige elementer i en sådan behandling af oplysninger i overensstemmelse med artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal være fastsat i en »lov«, hvilket Parlamentets Præsidiums afgørelse ikke er.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af princippet om, at Europa-Parlamentets medlemmers er frie og uafhængige og af de immuniteter, som de er tillagt ved traktaterne. Sagsøgerne har gjort gældende, at den anfægtede afgørelse er i strid med artikel 2 i statutten for Parlamentets medlemmer (der fastsætter princippet om, at medlemmerne er frie og uafhængige) og artikel 7 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter (der bl.a. bestemmer, at Parlamentets medlemmer hverken administrativt eller på anden måde er undergivet nogen begrænsning i deres bevægelsesfrihed på vej til eller fra Parlamentets mødested). Den anfægtede afgørelse har nemlig til følge, at sagsøgerne skal fremvise et gyldigt digitalt EU-covidcertifikat, hver gang de ønsker at møde op i Parlamentet. Hvis sagsøgerne ikke er i stand til eller ikke ønsker at vise et sådant certifikat, vil de blive nægtet adgang til Parlamentets bygninger.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af de generelle principper om behandling af personoplysninger. Dette anbringende er opdelt i to led:

—

Første led om tilsidesættelse af princippet om formålsbegrænsning i forbindelse med behandling af oplysninger og af legalitetsprincippet. For at de personoplysninger, som fremgår af sagsøgernes digitale EU-covidcertifikater, kan anvendes til at give dem adgang til Parlamentets bygninger, skal de nemlig i henhold til lovgivningen have været indsamlet til dette formål. I mangel af et retsgrundlag, der udtrykkeligt tillader behandlingen af medicinske oplysninger vedrørende vaccination, tests eller restitution med henblik på at betinge adgangen til arbejdspladsen og til parlamentariske forsamlinger, tilkommer det under ingen omstændigheder Parlamentets Præsidium at tillade en sådan behandling af personoplysninger, og så meget desto mindre gennem en norm, der ikke er en lov i dette begrebs formelle betydning.

—

Andet led om tilsidesættelse af loyalitetsprincippet, af princippet om gennemsigtighed og af princippet om minimering, eftersom sagsøgerne på tidspunktet for indsamlingen af deres personoplysninger ikke blev oplyst om, at disse oplysninger ville blive brugt med henblik på at give eller nægte dem adgang til den arbejdsplads, hvor de udøver deres mandat som medlemmer af Parlamentet.

4.

Fjerde anbringende om, at den anfægtede afgørelse uberettiget tilsidesætter retten til privatlivets fred, retten til personoplysninger, retten til fysisk integritet, retten til frihed og sikkerhed, retten til ligestilling og retten til ikkeforskelsbehandling. Dette anbringende er opdelt i to led:

—

Første led om tilsidesættelse af sagsøgernes ret til fysisk integritet, deres ret til frihed og sikkerhed, deres ret til ligestilling, deres ret til ikkeforskelsbehandling, deres ret til privatlivets fred og deres ret til personoplysninger.

—

Andet led om, at det indgreb, som den anfægtede afgørelse gør i de i første led omhandlede rettigheder og principper, ikke opfylder proportionalitetsprincippet i artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, idet den anfægtede foranstaltning ikke er nødvendig, passende og forholdsmæssig til at nå de forfulgte mål.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/35

Sag anlagt den 10. november 2021 — G.J. Riedel mod EUIPO — Brew Dog (Punk)

(Sag T-720/21)

(2022/C 11/48)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: G.J. Riedel GmbH (Kufstein, Tyskland) (ved advokat D. Terheggen)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Brew Dog plc (Ellon, Det Forenede Kongerige)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: G.J. Riedel GmbH

Det omtvistede varemærke: International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af ordmærket Punk — International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, nr. 1 365 577

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 12. juli 2021 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 291/2020-1)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/36

Sag anlagt den 11. november 2021 — D’Amato m.fl. mod Parlamentet

(Sag T-722/21)

(2022/C 11/49)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Rosa D’Amato (Taranto, Italien), Claude Gruffat (Mulsans, Frankrig), Damien Carême (Argenteuil, Frankrig) og Benoît Biteau (Sablonceaux, Frankrig) (ved advokaterne P. de Bandt, M. Gherghinaru og L. Panepinto)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgernes påstande

—

Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse af 27. oktober 2021 om særregler på området for sundhed og sikkerhed, der regulerer adgangen til Europa-Parlamentets bygninger på Parlamentets tre arbejdssteder, annulleres.

—

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger, herunder de omkostninger, der vedrører søgsmålet om udsættelsen af gennemførelsen af den anfægtede afgørelse.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne påberåbt sig fire anbringender, der er identiske med eller som ligner dem, der er blevet påberåbt i sag T-710/21, Roos m.fl. mod Parlamentet.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/36

Sag anlagt den 11. november 2021 — Rooken m.fl. mod Parlamentet

(Sag T-723/21)

(2022/C 11/50)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Robert Jan Rooken (Muiderberg, Nederlandene) og otte andre sagsøgere (ved advokaterne P. de Bandt, M. Gherghinaru og L. Panepinto)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgernes påstande

—

Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse af 27. oktober 2021 om særregler på området for sundhed og sikkerhed, der regulerer adgangen til Europa-Parlamentets bygninger på Parlamentets tre arbejdssteder, annulleres.

—

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger, herunder de omkostninger, der vedrører søgsmålet om udsættelsen af gennemførelsen af den anfægtede afgørelse.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne påberåbt sig fire anbringender, der er identiske med eller som ligner dem, der er blevet påberåbt i sag T-710/21, Roos m.fl. mod Parlamentet.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/37

Sag anlagt den 10. november 2021 — Rolex mod EUIPO — PWT (Figur bestående af en krone)

(Sag T-726/21)

(2022/C 11/51)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Rolex SA (Geneve, Schweiz) (ved advokat C. Sueiras Villalobos)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: PWT A/S (Aalborg, Danmark)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: PWT A/S

Det omtvistede varemærke International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af EU-figurmærke, »Gengivelse af en krone« — International registrering hvor Den Europæiske Union er designeret nr. 1 263 679

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 25. august 2021 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2389/2020-4)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger, eller subsidiært (såfremt den anden part i sagen for appelkammeret intervenerer) tilpligtes EUIPO og den anden part til solidarisk hæftelse af betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/37

Sag anlagt den 9. november 2021 — TO mod EASO

(Sag T-727/21)

(2022/C 11/52)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: TO (ved advokat É. Boigelot)

Sagsøgt: Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO)

Sagsøgerens påstande

—

Den afgørelse, der trådte i kraft den 1. januar 20, og som angiveligt var blevet truffet den 18. december 2021, og som sagsøgeren blev bekendt med den 4. januar 2021 via linket [fortroligt] (1), og som var blevet truffet af [fortroligt], annulleres, for så vidt som den ikke forlænger gyldigheden af reservelisten med følgende referencer [fortroligt], der var gyldig indtil den 31. december 2020, med indledningsvis et år, dvs. indtil den 31. december 2021.

—

Følgelig genåbnes og forlænges reservelisten ligesom de 44 andre forlængede lister, som er omhandlet i den anfægtede afgørelse, med et år regnet fra dens genåbning, og som følge heraf forfremmes sagsøgeren til lønklasse AST 3.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning til dækning af både den ikke-økonomiske og økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt, svarende til:

—

forskellen i løn for en ansat i lønklasse AST 1, løntrin 3, og en ansat i lønklasse AST 3, løntrin 1, beregnet over en periode på fem år regnet fra den dato, der er bebyrdende for sagsøgeren, dvs. fra den 1. januar 2021, og under hensyntagen til mistede muligheder vurderet til 75 %,

—

forskellen i pensionsrettigheder for en ansat i lønklasse AST 1, løntrin 3, og en ansat i lønklasse AST 3, løntrin 1, beregnet over samme periode på fem år regnet fra den dato, der er bebyrdende for sagsøgeren, dvs. fra den 1. januar 2021, og under hensyntagen til mistede muligheder vurderet til 75 %,

—

7 500 EUR i erstatning for den ikke-økonomiske skade,

—

foreløbig 1,00 EUR for tab af sygeforsikringsdækning.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

1.

Første anbringende om, at sagsøgerens tillid og berettigede forventninger er blevet skuffet og om, at den anfægtede afgørelse er behæftet med en begrundelsesmangel.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling, af artikel 1d, stk. 1, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«) og af vedtægtens artikel 27 og 29, stk. 1, tredje og fjerde afsnit.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af vedtægtens artikel 12a, af princippet om god forvaltningsskik og af omsorgspligten, og om kompetenceoverskridelse samt magtfordrejning.

4.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

(1)  Fortrolige oplysninger udeladt.

10.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/38

Sag anlagt den 5. november 2021 — LW mod Kommissionen

(Sag T-728/21)

(2022/C 11/53)

Processprog: Engelsk

Parter

Sagsøger: LW (ved advokaterne L. Levi og N. Flandin)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Sagsøgtes afgørelse om at flytte sagsøgeren til en anden stilling inden for den samme enhed annulleres.

—

Om fornødent annulleres ligeledes den anfægtede afgørelse, hvorved sagsøgte meddelte afslag på sagsøgerens klage over afgørelsen om forflyttelse.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale erstatning for de af sagsøgeren lidte ikke-økonomiske skader.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat seks anbringender.

1.

Første anbringende om, at afgørelsen om forflyttelse har påvirket sagsøgerens retlige interesser.

2.

Andet anbringende om, at afgørelsen om forflyttelse ikke blev truffet af den kompetente ansættelsesmyndighed.

3.

Tredje anbringende om, at afgørelsen om forflyttelse og den anfægtede afgørelse blev truffet i strid med vedtægtens artikel 7, stk. 1.

4.

Fjerde anbringende om, at afgørelsen om forflyttelse og den anfægtede afgørelse indebærer tilsidesættelse af princippet om omsorgspligt.

5.

Femte anbringende om, at afgørelsen om forflyttelse og den anfægtede afgørelse indebærer tilsidesættelse af begrundelsespligten.

6.

Sjette anbringende om, at afgørelsen om forflyttelse og den anfægtede afgørelse er ugyldige som følge af en interessekonflikt.