1.

I Rådets henstilling af 26. november 2013 om fremme af sundhedsfremmende aktiviteter (HEPA) på tværs af sektorer henstilles det bl.a. til medlemsstaterne »at arbejde hen imod effektive HEPA-politikker ved at udvikle en tværsektoriel strategi, der involverer politikområder såsom idræt, sundhed, uddannelse, miljø og transport og andre relevante sektorer i overensstemmelse med særlige nationale forhold«.

2.

I Rådets konklusioner af 15. december 2015 om fremme af motoriske færdigheder, fysiske aktiviteter og idrætsaktiviteter for børn opfordres medlemsstaterne til »at overveje at gennemføre tværsektorielle politikker med bl.a. uddannelses-, ungdoms- og sundhedssektoren for at fremme fysiske aktiviteter og motoriske færdigheder i den tidlige barndom«.

3.

I Rådets konklusioner af 29. juni 2020 om konsekvenserne af covid-19-pandemien og sportssektorens genopretning opfordres medlemsstaterne til »at fremme tværsektorielt samarbejde og tværsektorielle høringer på de områder, der er relevante for sport på alle niveauer, herunder med sportsbevægelsen, den sportsrelaterede erhvervssektor og andre relevante interessenter«.

4.

I Rådets konklusioner af 4. december 2020 om fremme af tværsektorielt samarbejde til gavn for sport og fysisk aktivitet i samfundet understreges det, at »tværsektorielt samarbejde kan spille en vigtig rolle med hensyn til at skabe eller optimere betingelserne for en aktiv og sund livsstil«.

5.

I EU-arbejdsplanen for sport 2021-2024 anerkendes det, at fremme af fysisk aktivitet er et centralt emne inden for det prioriterede område »fremme af deltagelse i sport og sundhedsfremmende fysisk aktivitet«.

6.

Fysisk inaktivitet forårsager omfattende sundhedsproblemer i forbindelse medvore dages livsstil. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er fysisk inaktivitet blandt de største risikofaktorer for dødelighed (1). Covid-19-pandemien har yderligere fremhævet sundhedsrisiciene ved fysisk inaktivitet.

7.

Europa står over for en betydelig stigning i en allerede synlig tendens med fysisk inaktivitet blandt hele befolkningen, navnlig blandt yngre mennesker. De europæiske politikker tilskynder medlemsstaterne til at fremme og monitorere fysisk aktivitet. Dog bør gennemførelsen styrkes yderligere (2).

8.

I andre europæiske og internationale dokumenter (3) er det også konstateret, at det har afgørende betydning at monitorere niveauet af fysisk aktivitet som en del af en holistisk tilgang til HEPA. Monitorering af fysisk form kan under overholdelse af den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) (4), give et pålideligt evidensbaseret resultat mht. fysisk aktivitet og henlede opmærksomheden på enhver eventuel adfærd, som udgør en sundhedsrisiko.

9.

Fysisk aktivitet er en af de vigtigste og mest effektive faktorer med hensyn til opretholde fysisk og mental sundhed gennem hele livet. Fysisk aktivitet har også en positiv indvirkning på forebyggelsen af visse helbredsproblemer og sygdomme såsom hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes osv.

10.

Systemer til monitorering af fysisk form kan anvendes til at vurdere omfanget af problemet med fysisk inaktivitet og evaluere effektiviteten af politikker, handlingsplaner eller initiativer, der vedtages på lokalt eller nationalt plan eller på EU-plan.

11.

Begrebet livslang fysisk aktivitet bør baseres på regelmæssig fysisk aktivitet gennem hele livet, som kan understøttes af evidensbaseret livslang monitorering af fysisk form for at bevare den enkeltes sundhed gennem hele livet.

12.

Regelmæssig og tilstrækkelig (5) fysisk aktivitet er vigtig for en sund udvikling hos børn og unge, både rent fysisk og med hensyn til deres mentale og sociale evner.

13.

Regelmæssig fysisk aktivitet særlig vigtig i forbindelse med en aktiv og sund livsstil hos voksne, også selv om den enkelte først begynder at dyrke motion som voksen. Regelmæssig fysisk aktivitet er også en vigtig faktor med henblik på at forebygge en faldende ydeevne på arbejdspladsen. Eftersom voksne tilbringer en tredjedel af deres liv på arbejdspladsen, er arbejdsmiljøet yderst vigtigt, når det drejer sig om at fremme de ansattes fysiske aktivitet.

14.

Sårbare grupper (6) i alle aldersgrupper er ofte ikke tilstrækkeligt fysisk aktive på grund af færre muligheder og begrænset adgang, hvilket giver dem en større risiko for at udvikle visse sygdomme. Vi bør give disse målgrupper lige muligheder, så de kan deltage i skræddersyede programmer for regelmæssig fysisk aktivitet og idræt.

15.

I overensstemmelse med begrebet livslang fysisk aktivitet bør de langsigtede resultater være mere fysisk aktive europæiske borgere med det sigte at forbedre den fysiske og mentale sundhed, mindske presset på vores sundhedssystemer og reducere de sundhedsrelaterede omkostninger (7). De politiske dagsordener bør så vidt muligt samordnes, og der bør tilskyndes til tværsektorielt samarbejde for at opnå det bedst mulige resultat.

16.

Sund livsstil: I mange lande tager folkesundheds- og idrætspolitikker først og fremmest sigte på at tilskynde borgerne til at anlægge en aktiv og sund livsstil gennem hele livet og deltage i fysisk aktivitet og idræt (8). Flere europæiske projektinitiativer har også til formål at integrere fysisk aktivitet i læseplanerne på sundhedsuddannelserne for at sikre bedre rådgivning og støtte til fysisk aktivitet i klinisk sammenhæng (9).

17.

Monitorering: Nogle lande monitorerer ændringer i befolkningens fysiske form og kan også give tilbagemeldinger om udviklingen i den enkeltes fysiske form på frivillig basis. Visse lande har indført systemer, som de kan anvende til hvert år at monitorere og evaluere skolebørns og unges fysiske ydeevne (10).

18.

Tværsektorielt samarbejde: Fremme og monitorering af fysisk aktivitet bør behandles i en tværsektoriel tilgang under overholdelse af GDPR. Det er ikke kun idrætsrelaterede institutioner, som spiller en rolle med hensyn til at fremme fysisk aktivitet og monitorering af fysisk form, men også institutioner med tilknytning til folkesundhed, infrastruktur, uddannelse, arbejdsmiljø, ungdom osv. Hele den offentlige forvaltning, civilsamfundet, idrætsklubber, lokalsamfund osv. bør derfor inddrages.

19.

Adfærdsændringer er et spørgsmål om langsigtet udvikling og efterlevelse af retningslinjerne for fysisk aktivitet (11), hvilket kræver, at tilstrækkelig fysisk aktivitet integreres i dagligdagen. Det betyder, at politikken også bør gennemføres på en integreret måde og fokusere på forskellige tidspunkter af dagen og forskellige sammenhænge i hverdagen.

20.

Medier: Medierne kan spille en rolle med hensyn til at fremme social ansvarlighed, idrætsaktiviteter og kampagner, som har til formål at øge bevidstheden om fordelene ved fysisk aktivitet og begrænse inaktivitet.

21.

Europæiske initiativer og projekter: Forskellige europæiske projekter og initiativer bidrager til udviklingen af politikker, der har til formål at fremme en sund livsstil, og til udvikling af systemer til monitorering af fysisk form, som kan levere sammenlignelige, gyldige og pålidelige data på tværs af EU’s medlemsstater. Dette kan hjælpe de politiske beslutningstagere med at muliggøre livslang fysisk aktivitet og opnå en større indvirkning på sundheden.

22.

at fortsætte med at fremme og tilskynde til livslang fysisk aktivitet blandt befolkningen, herunder sårbare grupper, med fokus på at mindske fysisk inaktivitet ved at udveksle bedste praksis, f.eks. anvendelse af mobile og trådløse teknologier samt medierne og andre kommunikationskanaler.

23.

at støtte initiativer og kampagner på nationalt, regionalt og/eller lokalt plan, som tilskynder til fysisk aktivitet, udvikling af monitoreringssystemer og deltagelse i idræt for alle, såsom den europæiske idrætsuge, HealthyLifestyle4All, Eurobarometerundersøgelsen om idræt og fysisk aktivitet, interviewundersøgelsen vedrørende sundhed i EU – spørgeskema vedrørende fysisk aktivitet (EHIS-PAQ) osv.

24.

at oprette og fremme, hvor det er relevant og i overensstemmelse med GDPR, evidensbaserede nationale, regionale og/eller lokale systemer til monitorering af fysisk form, som motiverer befolkningen til livslang fysisk aktivitet med passende individuelle tilbagemeldinger og sporing af ændringer i fysisk form på frivillig basis og giver værdifulde oplysninger til brug for den politiske beslutningstagning (12).

25.

med en tværsektoriel tilgang at støtte politikker på alle niveauer vedrørende skabelse af tilgængelige og bæredygtige offentlige områder, hvor alle borgere kan deltage i idrætsaktiviteter eller livslang fysisk aktivitet, såsom bydele, nybyggede områder, fortove med cykel- eller løbestier, idrætsfaciliteter i skoler og på universiteter osv., f.eks. gennem midlerne under samhørighedspolitikken.

26.

på alle niveauer og med inddragelse af alle relevante offentlige myndigheder og forskersamfundet at kortlægge og synkronisere de politikker og foranstaltninger, som har til formål at inspirere mennesker til at deltage i idrætsaktiviteter eller livslang fysisk aktivitet, og tilskynde de sektorspecifikke beslutningstagere til i deres respektive politikker i højere grad at tage hensyn til de fordele, som livslang fysisk aktivitet og monitorering af befolkningens fysiske form kan medføre.

27.

at udveksle god praksis om, hvordan man motiverer mennesker til at bevæge sig og træne i løbet af dagen, og udveksle oplysninger om effektive instrumenter og politiske initiativer i forskellige miljøer i hverdagen, som kan tilskynde til fysisk aktivitet, herunder i skoler og på arbejdspladser.

28.

at styrke samarbejdet, hvor det er muligt, med sundhedssektoren med henblik på at udskrive recepter på motion og på rådgivning fra sundhedspersonale og specialiserede fagfolk.

29.

at undersøge muligheden for at støtte udviklingen af et harmoniseret datasystem, der gør det muligt at monitorere fysisk aktivitet på europæisk plan for mere præcist at kunne vurdere de sundhedsmæssige, sociale og økonomiske konsekvenser.

30.

at fremme kendskabet til og synliggøre dokumentation for omkostningerne ved de sundhedsrisici, som fysisk inaktivitet medfører, navnlig sundhedsudgifter, for at bidrage til at informere den offentlige beslutningstagning om de investeringer, der skal foretages på europæisk plan på dette område.

31.

at støtte udveksling af bedste praksis i eksisterende vellykkede projekter og netværk til fremme af livslang fysisk aktivitet og monitorering af fysisk form og samtidig inddrage netværket af focal points for sundhedsfremmende fysisk aktivitet, hvis det er relevant. at fremme denne praksis sammen med netværket af focal points for sundhedsfremmende fysisk aktivitet på en passende europæisk platform for at lette monitoreringen af fysisk form i hele Europa og skabe fundamentet for hurtig evidensbaseret politisk beslutningstagning.

32.

at overveje EU-finansiering, f.eks. gennem Erasmus+-programmet eller InvestEU, som vil kunne støtte det europæiske samarbejde om at fremme oprettelsen af nationale, regionale og/eller lokale systemer til monitorering af fysisk form.

33.

at oplyse medlemsstaterne og idrætsbevægelsen om relevante EU-finansieringsprogrammer og -initiativer, som kan anvendes til at støtte tværsektorielle projekter vedrørende idræt og fysisk aktivitet og til at fremme en sund livsstil, samt oprettelsen af nationale, regionale og/eller lokale systemer til monitorering af fysisk form, f.eks. gennem Erasmus +, EU4Health-programmet, Horisont Europa eller InvestEU.

34.

at overveje at anvende eksisterende gratis platforme (13) i overensstemmelse GPDR til monitorering af borgernes fysiske form som et diagnostisk og motiverende redskab til livslang fysisk aktivitet.

35.

yderligere at fremhæve mulighederne for, at borgerne gennem hele livet deltager i idræt og fysisk aktivitet, i deres aktiviteter, projekter og initiativer, herunder for forskellige målgrupper.

36.

at arbejde tæt sammen med interessenter fra andre sektorer om at håndtere de eksisterende forskelle i udbuddet af muligheder for deltagelse i idræt og fysisk aktivitet i forskellige sammenhænge i hverdagen.

37.

aktivt at engagere sig, hvis det er relevant, i udviklingen af nationale, regionale og lokale systemer til monitorering af fysisk form og strategier til at øge borgernes livslange fysiske aktivitet.

38.

at tilpasse kommunikationsværktøjer til målgrupperne på grundlag af konkrete tiltag i overensstemmelse med GPDR.

1.

Tilgængelighed af og effektiv adgang til europæisk audiovisuelt indhold og medieindhold får større og større betydning for en bæredygtig udvikling af den europæiske mediesektor og hænger uløseligt sammen med styrkelsen af kulturel og sproglig mangfoldighed som et vigtigt aktiv for sektorens konkurrenceevne.

2.

For at nå dette mål bør målrettede sektorspecifikke og horisontale politiske foranstaltninger sikre europæiske audiovisuelle produktioner og europæisk medieindhold en fremtrædende plads og stimulere nye finansieringskilder og distributionsmodeller i lyset af den stigende tilstedeværelse af globale udbydere af og platforme for audiovisuelt indhold og medieindhold.

3.

Sådanne foranstaltninger er så meget desto vigtigere, da covid-19-pandemien har påvirket omfanget og strukturen af finansieringen af europæisk audiovisuelt indhold kraftigt. Den har fremskyndet markedstendenser hen imod øget udbud af og efterspørgsel efter indhold fra onlineudbydere for så vidt angår andelen af filmproduktioner og andre audiovisuelle produktioner, der stammer fra forskellige nationale markeder, forholdet mellem succesfulde biografpremierer og premierer via video on demand (VOD) og den forskellige synlighed af sådanne produktioner på de forskellige markeder (1).

4.

Medden øgede efterspørgsel efter tilgængeligt onlineindhold er der ved at opstå nye forretningsmodeller for finansiering af VOD-udbyderes investeringer og licensudstedelse, mens størstedelen af europæisk audiovisuelt indhold og medieindhold stadig produceres af traditionelle aktører såsom offentlige og private medievirksomheder og uafhængige producenter, der har kapacitet til at udvikle nye projekter og nye talenter. Mens offentlig finansiering er vigtigere for nogle sektorer end andre, er der samtidig stadig forskelle mellem de forskellige landes systemer og kapacitet.

5.

Covid-19-pandemien har desuden øget forskellen mellem indtægterne fra internetreklamer og traditionelle reklamer. Selv om TV-reklamers konkurrencemæssige position i forhold til internetreklamer var forholdsvis uændret indtil covid-19-krisen, steg andelen af onlinereklamer i 2021 (2).

6.

Distributionen af audiovisuelt indhold og medieindhold finder i stigende grad sted online, navnlig via onlineplatforme, og spiller en vigtig rolle i medievirksomhedernes indtægtsstrømme. Da kreativt og kulturelt indhold har et stort økonomisk potentiale for Europa både online og offline, er det vigtigt at sikre fair adgang til det for at beskytte den demokratiske debat, mediepluralismen og den kulturelle og sproglige mangfoldighed.

7.

For at øge tilgængeligheden af og konkurrenceevnen for europæisk audiovisuelt indhold og medieindhold bør der træffes yderligere foranstaltninger med hensyn til følgende prioriteter:

8.

Da kulturel mangfoldighed og kreativitet står centralt for de europæiske audiovisuelle sektorer og mediesektorer i konkurrence med andet bredt tilgængeligt indhold på det internationale marked, er det vigtigt at styrke kapaciteten i disse sektorer for at nå ud til et større publikum, øge udbredelsen af indholdet og fremme dets forskellige udtryksformer, innovation og talenter og samtidig bevare vores strategiske kulturelle aktiver.

9.

Digitale løsninger kan fremme bedre adgang, mens samproduktioner, støtte til grænseoverskridende distribution, en dynamisk, uafhængig biograf- og distributionssektor, fremme af sproglig mangfoldighed og kreativ frihed kan have stor betydning for at opnå større tilgængelighed af indholdet og forbedret konkurrenceevne for den audiovisuelle sektor.

10.

Samproduktioner samt internationalt samarbejde mellem fagfolk i alle led af værdikæden (skabelse, uddannelse, udvikling, produktion, markedsføring, distribution) letter den grænseoverskridende distribution af audiovisuelle produktioner og bidrager til at øge udviklingen af sektoren i partnerlandene og til at forbedre den kulturelle og økonomiske udveksling.

11.

I overensstemmelse med nærhedsprincippet er der forskellige finansieringssystemer og forskellig audiovisuel kapacitet for internationale samproduktioner i medlemsstaterne med forskellige andele af alsidigt europæisk indhold på europæiske og internationale markeder.

12.

Forat europæiske audiovisuelle produktioner skal kunne klare sig på både europæiske og internationale markeder, er det yderst vigtigt, at indholdet lever op til høje standarder med hensyn til høj kvalitet og innovation, afspejler den kulturelle og tematiske mangfoldighed i det europæiske samfund og, hvor det er relevant, har international appel.

13.

Audiovisuelle arkivers historiske og kulturelle værdi udgør et vigtigt aktiv for sektoren og skal beskyttes for at lette udbredelsen og eventuel videreanvendelse af indholdet i offentlighedens interesse.

14.

Med hensyn til den kreative frihed er det vigtigt at beskytte ytringsfriheden, mediepluralismen og mangfoldigheden af meninger og idéer, som hører til Den Europæiske Unions grundlæggende værdier.

15.

Der bør lægges særlig vægt på adgangen til indhold for personer med handicap og for ældre.

16.

Public service-medier i Europa spiller en vigtig rolle med hensyn til at beskytte offentlighedens interesser, fremme meningsmangfoldighed, skabe nyt og innovativt indhold og nye og innovative idéer og bekæmpe desinformation og misinformation.

17.

Et rimeligt vederlag til ophavsmænd, producenter og andre rettighedshavere er afgørende for deres kreative frihed og økonomiske uafhængighed samt for mediesektorens bæredygtighed, originalitet og konkurrenceevne.

18.

En kønsbalanceret og socialt inklusiv deltagelse bidrager til at forbedre kvaliteten af og udvide horisonterne for europæisk audiovisuelt indhold og medieindhold,

19.

at lette samproduktioner, navnlig ved at fremme en europæisk model for samproduktion, og fremme deres udbredelse i og uden for de involverede lande, samtidig med at der tages hensyn til VOD-udbydernes nye investeringskontekst (3)

20.

at tilskynde til udveksling af knowhow om samproduktioner og fremme samarbejde fra et tidligt stadium i udviklingen af samproduktioner og blandt fagfolk i hele værdikæden

21.

at udarbejde forbedrede politikker for at øge den europæiske audiovisuelle sektors konkurrenceevne ved at fremme skabelse af europæisk indhold af høj kvalitet, der kan appellere til et bredere publikum, samtidig med at der ydes støtte til forfattere som de vigtigste indholdsskabere og til samproduktioner samt distribution af originalt indhold

22.

at tilskynde til større tilgængelighed af originalt indhold i forskellige sprogudgaver og støtte udvikling af digitale løsninger, som muliggør sproglig mangfoldighed og sikrer mulighed for at se indhold på originalsproget

23.

at fremme udvikling af effektive markedsføringsredskaber og filmpublikumsstrategier og styrke medie- og filmkundskaben, samtidig med at der tages hensyn til publikumsanalyse og -forventninger

24.

at fremme kønsbalance og social mangfoldighed inden for indholdsskabelse ved at indføre incitamenter til at tilskynde interessenter i den audiovisuelle sektor til at stræbe efter lighed, mangfoldighed og inklusivitet, samtidig med at den kreative frihed respekteres

25.

at bestræbe sig på at sikre, at indholdet i nationale arkiver og kulturarvsfilminstitutter beskyttes og fremmes og er tilgængeligt i større målestok, samtidig med at der sikres respekt for de relevante intellektuelle ejendomsrettigheder,

26.

at fortsætte med gennem Et Kreativt Europas Medianetværk af europæiske uafhængige VOD-tjenester, der har en stor andel af europæisk indhold, at støtte og synliggøre det gennem fremhævelsesaktiviteter

27.

at opretholde høringsprocessen gennem det europæiske filmforum med medlemsstaterne og alle relevante interessenter om, hvordan langsigtet udbredelse af europæisk indhold, der stammer fra samproduktioner og andre former for grænseoverskridende samarbejde, kan styrkes, samtidig med at der tages hensyn til resultatet af den dialog med den audiovisuelle industri, der er bebudet i mediehandlingsplanen, om, hvordan grænseoverskridende adgang til og tilgængelighed af audiovisuelt indhold kan forbedres,

28.

Adgang til forskelligartet audiovisuelt indhold og information på alle EU-sprog samt til pålideligt og troværdigt indhold er af stor betydning.

29.

Public service-medier i Europa spiller en vigtig rolle med hensyn til at beskytte demokratiske værdier, fremme meningsmangfoldighed og øge tilgængeligheden af og konkurrenceevnen for europæisk indhold, især når innovative teknologiske redskaber anvendes.

30.

Reglerne om fremme af og en fremtrædende plads for europæisk audiovisuelt indhold og medieindhold skal spille en vigtig rolle med hensyn til at sikre mediepluralisme, øge den kulturelle mangfoldighed, styrke den internationale konkurrenceevne og fremme uafhængig produktion.

31.

Det kan være en udfordring for forbrugerne at finde europæiske produktioner på VOD-platforme i sammenligning med traditionelle distributionsmåder. Det er derfor vigtigt at analysere markedet og evaluere effektiviteten af fremhævelsesforanstaltningerne,

32.

at fremskynde gennemførelsen af det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester (4), da en effektiv gennemførelse heraf vil bidrage til at forbedre onlineadgangen til europæiske produktioner

33.

at fremme drøftelser om eksisterende og påtænkte løsninger vedrørende fremme af europæiske produktioner og muliggøre udveksling af bedste praksis om europæiske produktioners fremtrædende plads ifølge forskellige forretningsmodeller

34.

at udvikle udveksling af bedste praksis og styrke samarbejdet mellem audiovisuelle tilsynsmyndigheder og filmfinansieringsorganisationer

35.

at forbedre og lette søgbarheden af lovligt tilgængeligt og kreativt onlineindhold på alle Den Europæiske Unions sprog, navnlig ved hjælp af onlineredskaber såsom Agorateka (5), med henblik på at gøre det let at finde blandt et stort opbud af andet indhold

36.

at tilskynde til udvikling af databaser såsom LUMIERE VOD (6) for at gøre det lettere at kontrollere europæiske produktioners oprindelsesland

37.

at fremme løbende støtte til biografdistribution af europæiske produktioner, herunder støtte til mindre og uafhængige distributører med henblik på udbredelse af en stor mangfoldighed af europæiske film, og støtte festivaler som effektive kanaler for originalt og forskelligartet indhold, både på nationalt, europæisk og internationalt plan

38.

atvurdere og drøfte den nuværende situation for europæiske produktioner i Den Europæiske Union under hensyntagen til de forskellige interessenters markedsposition og alle andre relevante faktorer (lige konkurrencevilkår, audiovisuelle og sproglige særpræg i forskellige lande, den nuværende definition af europæiske produktioner (7) osv.) med henblik på at sikre et mangfoldigt, retfærdigt og afbalanceret marked for europæiske produktioner

39.

at reflektere over Europas digitale og teknologiske suverænitet under hensyntagen til eksisterende europæiske udbydere og analysere merværdien af en eventuel europæisk platform i samarbejde med public service-medier, som vil omfatte europæisk indhold fra medlemsstaterne, der skal stilles til rådighed for så mange EU-borgere som muligt, samtidig med at der sikres respekt for de relevante intellektuelle ejendomsrettigheder og gældende konkurrence- og statsstøtteregler

40.

at tilskynde public service-medier til at give uafhængige producenter nye muligheder for at skabe og fremme europæisk indhold

41.

at udvikle og tilskynde til nye ordninger for at fremme produktion og distribution af europæiske audiovisuelle produktioner rettet mod børn og unge,

42.

at fortsætte med at spille en aktiv rolle med hensyn til at lette en gnidningsløs gennemførelse af direktivet om audiovisuelle medietjenester gennem omhyggelig overvågning, rapporteringsaktiviteter og støtte til medlemsstaterne

43.

at analysere situationen på det europæiske audiovisuelle marked med fokus på de vigtigste udfordringer og ubalancer set fra et EU-perspektiv og mulige løsninger,

44.

For at opnå en bæredygtig udvikling skal mediesektoren bygge videre på sine aktiver (såsom kreativitet og kulturel mangfoldighed), gøre indholdet tilgængeligt og synligt og tilpasse sig de udfordringer og muligheder, som den digitale omstilling giver.

45.

Platforme og onlineudbydere spiller som globale aktører i den digitale økonomi en vigtig rolle med hensyn til at sikre tilgængelighed af, adgang til og distribution af indhold. Samtidig bliver de stadig mere relevante for den demokratiske debat, den kulturelle mangfoldighed, respekten for de grundlæggende rettigheder og værdier, beskyttelsen af mindreårige mod skadeligt indhold og beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder.

46.

Territorial og eksklusiv licensudstedelse er og bliver afgørende for den kreative frihed, for sektorens bæredygtighed og finansiering og for at skabe grundlag for udviklingen af nye forretningsmodeller,

47.

at fremme licenspraksis, der har til formål at sikre et mere retfærdigt forhold mellem VOD-udbydere, platforme, uafhængige producenter og andre rettighedshavere i hele værdikæden, og fremme udviklingen af foranstaltninger, der kan åbne mulighed for gennemsigtige og omfattende oplysninger om brugen af audiovisuelle produktioner i onlinetjenester, herunder muligheden for at få adgang til data om helhedsbilleder og territorier

48.

atfremme den europæiske audiovisuelle sektors konkurrenceevne under hensyntagen til den rolle, som den territoriale og eksklusive udstedelse af licensrettigheder spiller i finansieringssystemet for europæiske produktioner. Spørgsmålet om licensudstedelse bør også indgå i den dialog, der i mediehandlingsplanen blev bebudet om udbredelse af audiovisuelle produktioner

49.

at fremme og støtte finansieringstilgange, der fokuserer på industriens innovation, vækst, teknologier og struktur

50.

yderligere at fremme de relevante aktioner i mediehandlingsplanen, fremme omstillingen og modstandsdygtigheden i uafhængige audiovisuelle virksomheder og medievirksomheder, navnlig MEDIA INVEST, som har til formål at øge investeringerne i den audiovisuelle produktion og distribution, samt det interaktive værktøj, der vejleder medievirksomheder om de forskellige støtteinstrumenter

51.

at tilskynde til at øge mængden af europæiske audiovisuelle produktioner i on-demand-kataloger med kvalitetsfilm, der dækker en bred vifte af emner og aldersgrupper, og vurdere muligheden for at etablere offentlig-private partnerskaber til udbredelse af indhold af høj kvalitet på nationalt, europæisk og internationalt plan

52.

at fokusere på at investere i borgernes modstandsdygtighed gennem foranstaltninger med henblik på digitale færdigheder og mediekendskab for at fremme tilegnelsen af viden og kritisk tænkning. Dette bør sætte brugerne i stand til at identificere ulovligt indhold og desinformation samt til at forstå, hvordan værktøjer til anbefaling af algoritmer fungerer, og drage fordel af indholds søgbarhed

53.

at styrke og forbedre uddannelsen af fagfolk og virksomheder for at hjælpe dem med at tilpasse sig den ændrede produktions- og distributionsmodel i forbindelse med systemer, der bygger på kunstig intelligens (AI), og fremme omskolings- og opkvalificeringsprocesser

54.

atfremme og støtte de nye muligheder, som den digitale økonomi giver for distribution af indhold, med særlig vægt på en rimelig balance mellem udviklingen af AI-systemer og deres brug af indholdet for at sikre både AI-sektorens og den audiovisuelle sektors og mediesektorens konkurrenceevne, og i den forbindelse at sikre lige konkurrencevilkår for de relevante interessenter og hjælpe den audiovisuelle sektor og mediesektoren med at trives uden at hæmme innovationsdynamikken

55.

at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre adgang til ulovligt audiovisuelt indhold på nationalt plan og EU-plan og indføre effektiv onlinehåndhævelse over for krænkelser i kommercielt omfang

56.

at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sætte mediesektoren i stand til at udnytte de muligheder, som den europæiske grønne pagt og den europæiske klimalovgivning giver

57.

at drøfte mulige politiske initiativer vedrørende rammerne for reklame på internettet for at sikre fair reklameregler for reklame på internettet og traditionelle former for reklame med hensyn til audiovisuelt indhold og medieindhold

58.

at sikre medieorganisationernes uafhængighed og træffe passende foranstaltninger til at sikre gennemsigtighed og pluralisme i mediesektoren,

59.

at lette den administrative byrde i forbindelse med adgang til finansiering til europæisk indhold, samtidig med at kravene i finansforordningen overholdes fuldt ud.

1.

Arkitekturen og det bebyggede miljø er udtryk for fortidens og nutidens kultur, levevis og værdier. De skaber grundlaget for vores kulturarv i fremtiden og bidrager til at forme vores samfund og identiteter.

2.

Det bebyggede miljø (1) afspejler et fællesskab, og ansvaret for deres overordnede kvalitet ligger hos de relevante offentlige myndigheder og andre interessenter, der arbejder tæt sammen med alle borgere.

3.

Det er vigtigt at sikre, at både udviklingen af den eksisterende boligmasse – gennem restaurering, renovering, tilpasning til nye anvendelser og bevarelse – og skabelsen af nye bygninger og områder er af høj kvalitet.

4.

Arkitekter spiller bl.a. en central rolle i alle faser af udviklingen af arkitektur og levemiljøer af høj kvalitet og kan derfor bidrage væsentligt til offentlighedens interesse ved at tage hensyn til den territoriale mangfoldighed og civilsamfundets behov.

5.

Kultur, arkitektur (2) og bebyggede miljøer af høj kvalitet bidrager på mange måder til at nå FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling (3). De kan bidrage til gennemførelsen af den europæiske grønne pagt (4) og dens mål om at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent inden 2050.

6.

Nyt europæisk Bauhaus er et tværfagligt initiativ, der kombinerer tre indbyrdes forbundne dimensioner: æstetik, bæredygtighed og inklusion. Det bygger på en deltagerbaseret tilgang og har som mål at inddrage alle borgere i hele Unionen, herunder personer fra dårligt stillede grupper, i overensstemmelse med FN’s 2030-dagsorden og målet med den europæiske grønne pagt om ikke at lade nogen i stikken.

7.

Initiativet om et nyt europæisk Bauhaus er inspireret af det oprindelige Bauhaus (5), som allerede tilsigtede en helhedsorienteret, bæredygtig og inklusiv tilgang til design, arkitektur og kunst.

8.

Under hensyntagen til Europas mangfoldige kulturarv har initiativet om et nyt europæisk Bauhaus til formål at skabe en befordrende kontekst, der kan ændre levemiljøet og give os en mere skøn, bæredygtig og inklusiv levevis, bl.a. gennem innovation og arkitektur af høj kvalitet (6), design, byplanlægning og mange andre kunstneriske og kreative områder.

9.

Europas kultur- og arkitekturarv udgør et vigtigt benchmark for vores bebyggede miljøs erfaringsbaserede og fysiske kvalitet. Den er også et stærkt aktiv, der kan inspirere og give næring til social samhørighed, innovation, omstilling og fornyelse. Initiativet om et nyt europæisk Bauhaus anerkender derfor betydningen af vores arkitekturarv og arkæologiske arv, landskaber og materielle og immaterielle kulturarv.

10.

Den flerdimensionelle karakter af arkitektur og bebyggede miljøer af høj kvalitet kræver tværsektorielt samarbejde, deltagelse, samskabelse og tværfaglige tilgange, navnlig med hensyn til bæredygtighed og politikkohærens.

11.

Covid-19-pandemien har været en udløsende faktor for mobiliseringen af midler på alle forvaltningsniveauer, bl.a. til arkitektur og bebyggede miljøer af høj kvalitet. Disse finansielle ressourcer bør anvendes på en bæredygtig og kvalitetsorienteret måde i overensstemmelse med principperne i Davos-Baukulturkvalitetssystemet (DBQT), anbefalingerne fra ekspertgruppen under den åbne koordinationsmetode (7) og ICOMOS’s reviderede kvalitetsprincipper for EU-finansieret interventioner med potentiel indvirkning på kulturarven (8).

12.

På ny bekræfte kulturens og kulturarvens rolle som væsentlig for og uløseligt forbundet med det bebyggede miljø og levemiljøet og som et vigtigt bidrag til bæredygtig udvikling, herunder den cirkulære økonomi, social og territorial samhørighed, miljøet, biodiversitets- og klimamålene, velstand og velfærd for alle mennesker i Europa.

13.

Fremme passende synergier mellem initiativet om et nyt europæisk Bauhaus og andre processer, der inddrager folk i Europa, f.eks. konferencen om Europas fremtid (9), samt med andre strategier og handlingsplaner, der fremmer arkitektonisk og æstetisk kvalitet, f.eks. renoveringsbølgen (10) og tilgængelighed, f.eks. strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 (11).

14.

Bidrage til at skabe en helhedsorienteret forståelse og fælles kultur for arkitektur af høj kvalitet ved yderligere at øge bevidstheden, f.eks. gennem formel, ikkeformel og uformel uddannelse fra en tidlig alder, og ved i vid udstrækning at fremme og udbrede oplysninger om initiativet om et nyt europæisk Bauhaus og den rolle, som kultur, arkitektur og bebyggede miljøer af høj kvalitet spiller i den forbindelse.

15.

Arbejde hen imod en helhedsorienteret, inklusiv, tværfaglig, kvalitetsstyret og langsigtet vision for arkitektur og bebyggede miljøer ved at integrere forskellige politikker og ekspertviden i alle processer, retningslinjer og medskabende projekter, der former vores levemiljø, herunder rapporten fra ekspertgruppen under den åbne koordinationsmetode (12).

16.

Tage hensyn til en kvalitetsdrevet tilgang, der omfatter de kvalitetsprincipper, der er kortlagt i DBQT (13), som grundlag for kvalificerede valg og beslutninger i hele livscyklussen for bygninger og landskabsplanlægning og -forvaltning (konceptudformning, investeringsplaner, finansieringsmekanismer, støtteforanstaltninger, planlægningsprocesser, vedligeholdelse, sanering, bevarelse, tilpasning til nye anvendelser, nedrivning og genanvendelse).

17.

Stimulere bæredygtig vækst, gode leveforhold og innovation i de europæiske by- og landområder ved at anvende helhedsorienterede kvalitetskriterier, samskabelsesmetoder og ICOMOS-principperne for at yde finansiel EU-støtte til arkitekturprojekter og projekter vedrørende bebygget miljø, hvor det er relevant.

18.

Fremme en optimering af energieffektiviteten i den eksisterende boligmasse gennem en helhedsorienteret tilgang, samtidig med at alle DBQT-kriterier overholdes, herunder bevarelse af den bebyggede kulturarv.

19.

Undersøge løsninger, så navnlig de unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet, samt andre sårbare sociale grupper kan få adgang til økonomisk overkommelige og anstændige boliger.

20.

Anvende deltagerbaserede samskabelsesprincipper ved at inddrage alle relevante interessenter i processer som f.eks. beslutningstagning, planlægning, design og byggeri vedrørende bebyggede miljøer og levemiljøer og fysisk planlægning på alle relevante forvaltningsniveauer.

21.

Fremme en tilgang, der respekterer dialogen mellem den eksisterende kulturarv, omgivelser og nutidig kreativitet, herunder gennem tilpasning til nye anvendelser, hvor det er relevant.

22.

Skabe gunstige rammer for arkitektur af høj kvalitet til støtte for de offentlige udbudsregler, forenkling af lovgivningen og innovative procedurer, der fremmer en tilgang baseret på høj kvalitet i forhold til en rent omkostningsbaseret tilgang ved at følge bedste praksis for gennemførelse af offentlige konkurrencer om arkitektur, landskabsarkitektur og fysisk planlægning.

23.

Yderligere fremme og styrke beslutningstageres og særlige teams bevidsthed, viden og kompetencer på alle relevante forvaltningsniveauer, herunder tekniske eksperter og entreprenører, for at sætte dem i stand til at anvende kriterier og standarder af høj kvalitet i deres beslutninger vedrørende arkitektur og bebyggede miljø for alle.

24.

Fremme den bedst mulige anvendelse af relevante EU-finansieringsprogrammer og andre tilgængelige finansieringsværktøjer med henblik på at:

25.

Fastholde momentum og fortsætte refleksions- og udvekslingsprocessen om den kulturelle, sociale, økonomiske og økologiske rolle, som arkitektur og bebyggede miljø af høj kvalitet spiller.

26.

Styrke politikkohærensen for arkitektur og bebyggede miljøer af høj kvalitet gennem passende koordinering mellem alle relevante ministerier og forvaltningsniveauer, agenturer og tjenester med henblik på at indarbejde en kvalitetsbaseret og helhedsorienteret tilgang i alle politikker og aktiviteter, der påvirker det bebyggede miljø og levemiljøet.

27.

Fremme integreringen af det nye europæiske Bauhaus og den cirkulære økonomis principper og tilgange i de nationale socioøkonomiske og territoriale udviklingsstrategier, herunder bæredygtigt design og bæredygtig arkitektur.

28.

På de relevante forvaltningsniveauer oprette og støtte rådgivende ekspertgrupper bestående af arkitekter og andre relevante fagfolk, f.eks. teams af statslige arkitekter og stadsarkitekter (14), samt kvalitetsdrevne procedurer for at sikre eller styrke inddragelsen af de påkrævede faglige kompetencer og færdigheder i beslutningsprocesserne med henblik på at opnå resultater af høj kvalitet.

29.

Udpege en enhed som kontaktpunkt for initiativet om et nyt europæisk Bauhaus og nå ud til lokalsamfundet efter en stedbaseret tilgang (15) med henblik på, hvor det er relevant, at inddrage alle civilsamfundsmedlemmer og relevante interessenter.

30.

Styrke og yde passende støtte til de aktører, der fremmer bebyggede miljøers og levemiljøers kulturelle og kvalitative aspekter over for alle målgrupper.

31.

Fremme udbredelsen af DBQT med dets otte kvalitetskriterier i relevante investeringer, lovgivningsmæssige rammer og EU’s finansieringsprogrammer og anvende disse kvalitetsprincipper som ejer, udvikler og ejendomsbruger.

32.

Skabe muligheder for forskning, kapacitetsopbygning og peerlæring inden for kultur, arkitektur og bebyggede miljøer af høj kvalitet for alle i alle relevante EU-programmer.

33.

Søge synergier mellem relevante eksisterende og planlagte EU-forordninger, -programmer og -politikker med henblik på at bringe den grønne og den digitale omstilling i overensstemmelse med principperne og målene for det nye europæiske Bauhaus og integrere tværfagligt samarbejde og beslutningstagning.

34.

Fremme information om og adgang til tilgængelige finansielle instrumenter til støtte for projekter vedrørende et levemiljø af høj kvalitet, herunder initiativer på stedet i mindre skala og projekter i de kulturelle og kreative sektorer.

35.

Tage hensyn til den geografiske balance samt EU’s geografiske, klimamæssige, økonomiske, sociale og kulturelle mangfoldighed ved udformningen og gennemførelsen af strategier, projekter og aktioner i forbindelse med det nye europæisk Bauhaus.

36.

Fremme synergier mellem kunst, arkitektur, landskabsarkitektur og indretningsarkitektur, fysisk planlægning, design og håndværk samt innovative uddannelsesmodeller for arkitekter og andre relaterede fagfolk, herunder uddannelse i avanceret digital teknologi.

37.

Fremme historiske steders funktion med hensyn til at forbedre det eksisterende og fremspirende fysiske miljø i lokalsamfundene ved hjælp af de mest avancerede digitale teknologier til at dokumentere og præsentere bebyggede miljøer og levemiljøer.

38.

Styrke tværsektoriel bevidsthed og tværsektorielt samarbejde ved at fremme initiativet om et nyt europæisk Bauhaus, Davoserklæringen og ICOMOS-principperne blandt relevante politikområder, navnlig de sektorer, der er involveret i udformningen af bebyggede miljøer og levemiljøer.

39.

Regelmæssigt aflægge rapport til Rådet og/eller dets forberedende organer samt til de enheder, der er betroede kontaktpunkter for det nye europæiske Bauhaus, om fremskridtene med gennemførelsen af initiativet om et nyt europæisk Bauhaus og gøre det lettere at udveksle bedste praksis mellem medlemsstaterne om opfølgningen heraf på nationalt plan.

1.

Den Europæiske Union og dens medlemsstater er nået til enighed om, at samarbejde på EU-plan på ungdomsområdet »understøtter et socialt engagement og et aktivt medborgerskab og sigter mod at sikre, at alle unge har de nødvendige ressourcer til at deltage i samfundet« (1).

2.

Unge er en af vores samfunds styrker og er indehavere af individuelle rettigheder. De har således ret til en meningsfyldt deltagelse i udformningen, gennemførelsen, overvågningen, evalueringen og opfølgningen af politikker, der berører dem og samfundet som helhed (2).

3.

»Et sundt demokrati afhænger af borgernes engagement og et aktivt civilsamfund, ikke kun på valgdagen, men hele tiden.« Engagerede og velinformerede unge borgere med tilstrækkelig indflydelse og organisationer, der forfægter deres interesser, er den bedste garanti for vores demokratiers modstandsdygtighed (3) og for almenvellet.

4.

Den Europæiske Union bygger på værdier som demokrati, pluralisme, ligestilling og retsstaten. Respekt for menneskerettighederne, frihed, ikkeforskelsbehandling, kønsligestilling, tolerance og beskyttelse af mindretal er umistelige hjørnestene i den europæiske idé (4).

5.

»Den igangværende covid-19-pandemi og dens socioøkonomiske konsekvenser har en stigende negativ indvirkning på menneskerettighederne, demokratiet og retsstaten, herunder på det civilsamfundsmæssige råderum« (5).

6.

Videreudvikling af unges deltagelse i demokratiske processer i overensstemmelse med Rådets resolution om fremme af unges politiske deltagelse i det demokratiske liv i Europa (6), Rådets konklusioner om fremme af demokratisk bevidsthed og demokratisk engagement blandt unge i Europa (7) og konklusionerne om styrkelse af flerniveaustyringen i forbindelse med fremme af unges deltagelse i beslutningsprocesser (8) vil bidrage til at styrke civilsamfundsmæssige råderum for unge og opfordre til unges engagement heri,

7.

Civilsamfundsmæssige råderum for unge er råderum, der giver dem mulighed for meningsfuld deltagelse i samfundet, og er en afgørende del af ethvert demokratisk samfund (9). Det drejer sig om (online og offline) politiske, offentlige og sociale miljøer, der opfylder en række retlige, politiske, institutionelle og praktiske betingelser for at give unge mulighed for at udøve deres borgerlige frihedsrettigheder med hensyn til at få adgang til oplysninger, give udtryk for deres synspunkter og danne foreninger eller organisationer for at deltage i det offentlige liv med henblik på at påvirke og forme samfund.

8.

Eftersom civilsamfundsmæssige råderum for unge er dynamiske og i konstant forandring, har alle demokratiske og uafhængige organisationer, der er aktive på ungdomsområdet, og ikkeformelle grupper af unge vist sig at være nøgleaktører i forbindelse med fremme af unges deltagelse og bør derfor støttes og sikres.

9.

Unge har brug for frie, sikre, åbne, tilgængelige, inklusive og repræsentative civilsamfundsmæssige råderum, der giver dem mulighed for at danne foreninger, engagere sig på områder, der vedrører deres behov og interesser, uanset emnet, tale frit om offentlige anliggender og deltage i offentlig beslutningstagning.

10.

Aktiv inddragelse af forskellige grupper af unge, herunder sårbare unge eller unge, der sjældent bliver hørt, såsom unge migranter, i en række civilsamfundsmæssige råderum hjælper dem med at udvikle de kompetencer, som de har brug for til et aktivt medborgerskab. Samtidig fremmer det deres personlige, faglige og sociale udvikling, bidrager til Den Europæiske Unions værdier (10), social samhørighed, samarbejde mellem generationerne – og sikrer, at demokrati og medborgerskab afspejler de forskellige perspektiver og den mangfoldighed, der findes i samfundet.

11.

Inddragelse af unge i civilsamfundsmæssige råderum har været en vigtig katalysator for forskellige sociale fornyelser (11), hvilket viser, at disse råderum bidrager til mere demokratiske og velfunderede beslutningsprocesser og dermed styrker kvaliteten af demokratiet. På den anden side er unge særligt sårbare over for forskelsbehandling og begrænsninger, hvad angår civilsamfundsmæssige råderum (12).

12.

Det stadig mindre råderum for unge og de rapporterede krænkelser af grundlæggende og demokratiske rettigheder er globale fænomener, der kan udgøre en trussel mod demokratier i hele Europa, uanset økonomisk udvikling eller geografisk placering. Undersøgelser viser, at mulighederne for, at civilsamfundsorganisationer for unge kan deltage i politikprocesser, også meldes at være begrænsede (13).

13.

Organisationer, der er aktive på ungdomsområdet, og ikkeformelle ungdomsgrupper bør inddrages i udvikling af vigtige projekter om alle de emner, der er omfattet af blandt andet de 11 europæiske ungdomsmål. Desuden er disse organisationer afgørende for at kunne yde tjenester og støtte til unge, ofte som supplement til de tjenester, som de offentlige myndigheder yder.

14.

Som følge af covid-19-pandemien indskrænkes de civilsamfundsmæssige råderum for unge i mange lande endnu mere, og deres onlinemodstykker anvendes ofte som det eneste mulige alternativ. Nogle af de indhøstede erfaringer er positive, for eksempel hvor der er fundet nye funktioner i digitale råderum, men migrationen til civilsamfundsmæssige onlineråderum har vist, at der er problemer med adgang (infrastruktur), evner (kompetencer) og onlinesikkerhed for unge;

15.

Samme tilgang for alle er ikke egnet til at opbygge et gunstigt miljø for at støtte organisationer, der er aktive på ungdomsområdet, og ikkeformelle grupper af unge. Universelt design, forskellige kulturelle og geografiske baggrunde, strukturelle uligheder, ulighed mellem kønnene og andre mellemliggende faktorer skal alle tages i betragtning, når de hindrer unge og civilsamfundsorganisationer for unge i at fungere frit og deltage på en meningsfuld måde.

16.

Overeksponering for skærme og onlineaktiviteter har negativ indvirkning på unges mentale, fysiske og sociale sundhed (14). Ikke desto mindre har civilsamfundsmæssige onlineråderum givet mange unge et vigtigt tilflugtssted, hvor de kan udnytte deres borgerrettigheder, navnlig under covid-19-pandemien. Selv om sundhedsrelaterede spørgsmål er et aspekt, der skal tages i betragtning, skal onlinesikkerhed og den digitale kløft (herunder infrastruktur og kognitive grænser) imidlertid også tages op. Det bør derfor være en prioritet for alle interessenter at finde den rette balance mellem online- og offlinedeltagelse, når det drejer sig om at støtte civilsamfundsmæssige råderum for unge;

17.

at sikre og udvide civilsamfundsmæssige råderum for alle unge, navnlig dem, der er hårdest ramt af covid-19-pandemien, og indføre yderligere foranstaltninger for at sikre, at unge fra dårligt stillede miljøer og med færre muligheder, navnlig unge fra fjerntliggende områder og landdistrikter og unge med handicap, kan få adgang til og deltage i disse råderum. Synligheden af og adgangen til disse råderum for unge bør også fremmes

18.

at løse problemer i forbindelse med processer og instrumenter, der forårsager mangel på frie og tilgængelige offentlige rum, eller som skaber betydelige hindringer for unge, der søger at få adgang til og deltage i civilsamfundsmæssige råderum, navnlig kommercielle værktøjer, der anvender algoritmer, som fører til personaliseret markedsføring, gentrificering, landdistriktsmigration og øget kommercialisering af fysiske råderum og onlineråderum (15)

19.

at tage hånd om bekymringer vedrørende privatlivets fred for unge, der udøver deres borgerlige rettigheder og frihedsrettigheder, med henblik på at sørge for deres personlige sikkerhed og sørge for respekt for den enkeltes rettigheder, der bør fremmes i et letforståeligt sprog, og give kontrol over deres data, først og fremmest gennem sikker og lovlig behandling af alle data, der tilhører dem eller vedrører dem, som defineret i EU’s generelle forordning om databeskyttelse

20.

at tage hensyn til de hindringer for onlinedeltagelse, som unge står over for (bl.a. adgang til internettet, digitale kompetencer, mangel på infrastrukturer og udstyr), og stræbe efter at garantere sikkerhed i digitale civilsamfundsmæssige råderum for unge ved at fremme den digitale modstandsdygtighed, navnlig ved at styrke unges digitale færdigheder, mediekendskab og bevidsthed, herunder gennem sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte unge mod misinformation, desinformation, propaganda, samfundsmæssig polarisering, hadefuld tale og cybermobning, cybergrooming osv.

21.

at anerkende uddannelsesudbydere inden for alle læringsområder (formelle, ikkeformelle og uformelle) som nøgleaktører i forbindelse med fremme af forskellige former for undervisning i medborgerkundskab, der fokuserer på kompetencer til det nødvendige aktive medborgerskab, hvilket igen bidrager til et mere demokratisk samfund

22.

at fremme civilsamfundsmæssige og politiske processer og aktivt samarbejde mellem ungdomsorganisationer og uddannelsesinstitutioner om fælles projekter, bl.a. med henblik på at forbedre vilkårene for eksisterende civilsamfundsmæssige råderum eller skabe nye civilsamfundsmæssige råderum og derved også yde et praktisk bidrag til opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling og de europæiske ungdomsmål

23.

hvor det er relevant, at forpligte sig til og støtte i fællesskab udformede og samstyrede interaktioner eller kommunikationskanaler mellem offentlige myndigheder og unge gennem civilsamfundsmæssige råderum, herunder råderum, som støttes og opretholdes af organisationer, der er aktive på ungdomsområdet, og ikkeformelle grupper af unge, med henblik på at lette en meningsfuld og mangfoldig repræsentation af unges stemmer og opnå en reel indvirkning på udarbejdelsen, gennemførelsen og opfølgningen af politikker, der er relevante for unge;

24.

at bestræbe sig på at sikre og udvide en række forskellige civilsamfundsmæssige råderum for unge på alle niveauer gennem bæredygtig strukturfinansiering og, hvor det er relevant, at overveje projektbaseret finansiering til organisationer, der er aktive på ungdomsområdet, og ikkeformelle grupper af unge samt at øge bevidstheden blandt unge om deres borgerlige og politiske frihedsrettigheder og mulighederne for at udøve dem gennem engagement i civilsamfundsmæssige råderum

25.

at støtte organisationer, der er aktive på ungdomsområdet, og ikkeformelle grupper af unge, som bekæmper hadefuld tale og andre trusler mod deres aktiviteter, navnlig med hensyn til udøvelse af deres ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed

26.

løbende at overvåge, vurdere og støtte et gunstigt miljø for civilsamfundsmæssige råderum for unge, samtidig med at trusler mod disse råderum identificeres og håndteres

27.

at give let adgang til oplysninger i tilgængelige formater og, hvor det er relevant, i et ungdomsvenligt sprog og i overensstemmelse med det europæiske ungdomsinformationscharter (16) for at fremme gennemsigtighed og øge unges tillid til politiske institutioner, samtidig med at der træffes passende foranstaltninger, navnlig ved at fremme mediekendskab for at tackle misinformation, desinformation, propaganda, samfundsmæssig polarisering, hadefuld tale, konspirationsteorier, cybermobning, cybergrooming osv.

28.

at øge det institutionelle opsøgende arbejde over for unge (direkte eller gennem organisationer, der er aktive på ungdomsområdet, og ikkeformelle grupper af unge) ved hjælp af effektive værktøjer til offline- og onlinedeltagelse samt at anvende mekanismer, der er udformet i fællesskab med de unge selv, anerkendt af beslutningstagere og støttet af uafhængig forskning med henblik på at lette unges deltagelse i civilsamfundsmæssige råderum og i politik

29.

hvor det er relevant, at undersøge de virkninger, som kommercielle værktøjer, der anvender algoritmer til personaliseret markedsføring, har på civilsamfundsmæssige råderum for unge, og indgå i en dialog med udbyderne af disse værktøjer for at imødegå de virkninger, som de kan have på civilsamfundsmæssige råderum, samt at overveje at træffe nødvendige, passende og forholdsmæssige foranstaltninger for at håndtere eventuelle negative virkninger af kommercielle værktøjer, som ikke kan afbødes gennem dialog

30.

at støtte forskning i og overvåge tilstanden for civilsamfundsmæssige råderum for unge i hele Den Europæiske Union og på nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder de udfordringer og trusler, som de står over for, og evaluere unges deltagelse i civilsamfundsmæssige råderum

31.

at overveje at lægge særlig vægt på civilsamfundsmæssige råderum for unge og unges grundlæggende frihedsrettigheder inden for rammerne af det europæiske ungdomsår 2022;

32.

at støtte ikkekommercialiserede, åbne, inklusive og sikre civilsamfundsmæssige råderum for unge gennem forskellige europæiske programmer, herunder de centrale programmer på ungdomsområdet såsom Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps, og på tværs af sektorer

33.

yderligere at inddrage unge, organisationer, der er aktive på ungdomsområdet, og ikkeformelle grupper af unge i planlægningen, gennemførelsen og opfølgningen af europæiske initiativer, der har indvirkning på deres liv, såsom det nye europæiske Bauhaus, EU’s klimapagt og konferencen om Europas fremtid, under hensyntagen til den rolle, som disse initiativer spiller for tilvejebringelse af civilsamfundsmæssige råderum for unge.