24.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/1

EUROPA-PARLAMENTET

SESSIONEN 2020-2021

Mødeperioden den 8. marts 2021

SESSIONEN 2021-2022

Mødeperioden fra den 9. til den 11. marts 2021

VEDTAGNE TEKSTER

24.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/2

P9_TA(2021)0071

En EU-mekanisme for CO2-grænsetilpasning, som er i overensstemmelse med WTO

Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2021 om en EU-mekanisme for CO2-grænsetilpasning, som er i overensstemmelse med WTO (2020/2043(INI))

(2021/C 474/01)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til den aftale, der blev vedtaget på den 21. partskonference (COP21) under FN’s rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) i Paris den 12. december 2015 (Parisaftalen),

—	der henviser til UNEP's emissionskløftrapport,

—	der henviser til særrapporterne fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) om »Global Warming of 1,5 oC« og om havene og kryosfæren,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen »Den europæiske grønne pagt« (COM(2019)0640),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. september 2020 med titlen »Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030« (COM(2020)0562) og den ledsagende konsekvensanalyse (SWD(2020)0176),

—	der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder den 12. december 2019 og 17.-21. juli 2020,

—	der henviser til sin beslutning af 23. juli 2020 om konklusionerne fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 17.-21. juli 2020 (1),

—	der henviser til Revisionsrettens konklusioner og anbefalinger i dennes særberetning nr. 18/2020 af 15. september 2020 med titlen »EU's emissionshandelssystem: Tildelingen af gratis kvoter bør målrettes bedre«,

—	der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen (2),

—	der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (3),

—	der henviser til sin holdning til klimamålet for 2030, nemlig en reduktion på 60 % i drivhusgasemissionerne i forhold til 1990-niveauerne (4),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til udtalelser fra Udvalget om International Handel, Økonomi- og Valutaudvalget, Budgetudvalget og Udvalget om Industri, Forskning og Energi,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9-0019/2021),

der henviser til, at de negative virkninger af klimaændringerne udgør en direkte trussel mod menneskers livsgrundlag og terrestriske og marine økosystemerne, hvilket bekræftes af IPPC's særrapport »Global Warming of 1,5 oC« og IPPC's særrapport om havene og kryosfæren; der henviser til, at disse indvirkninger er ujævnt fordelt, idet det er de fattigere lande og mennesker, der får de fleste negative virkninger at føle;

B.	der henviser til, at ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) forventes klimaændringer fra 2030 at bidrage til ca. 250 000 yderligere dødsfald om året som følge af fejlernæring, malaria, diarré og varmestress;

C.	der henviser til, at den globale gennemsnitstemperatur allerede er steget med over 1,1 oC over det førindustrielle niveau (5);

D.	der henviser til, at EU og dets medlemsstater i henhold til Parisaftalen er forpligtet til at gennemføre klimaindsatsen på grundlag af den seneste tilgængelige videnskabelige dokumentation og nu har som mål at opnå klimaneutralitet senest i 2050;

der henviser til, at det i løbet af de seneste årtier er lykkedes EU at afkoble territoriale drivhusgasemissioner fra økonomisk vækst, idet drivhusgasemissionerne er faldet med 24 %, mens BNP steg med mere end 60 % mellem 1990 og 2019; der henviser til, at dette ikke tager hensyn til EU's emissioner, der er indbygget i dets internationale handel, og derfor undervurderer dets globale kulstoffodaftryk;

F.	der henviser til, at forholdet mellem importerede emissioner og eksporterede emissioner i EU i 2015 var ca. 3:1, idet der blev importeret 1 317 mia. ton CO2 og eksporteret 424 mio. ton (6);

der henviser til, at den eksisterende EU-lovgivning har været effektiv med hensyn til at nå de klimamål, der hidtil er vedtaget; der henviser til, at den nuværende udformning af emissionshandelssystemet (EU ETS), navnlig de eksisterende bestemmelser om kulstoflækage, ikke har givet effektive incitamenter til den nødvendige dekarbonisering af visse sektorer, navnlig i industrien, og i nogle tilfælde har ført til uberettigede uventede fortjenester for de begunstigede virksomheder, som Den Europæiske Revisionsret har påpeget (7);

der henviser til, at Kommissionen bør fortsætte sit arbejde med at udvikle metoder til at fastslå et produkts kulstof- og miljøaftryk ved at anvende en tilgang med fuld livscyklus og sikre, at bogføringen af indlejrede emissioner i produkter så vidt muligt afspejler virkeligheden, herunder emissioner fra international transport;

der henviser til, at Kommissionen også bør undersøge produkters og tjenesters sporbarhed med henblik på mere præcist at kunne fastslå alle indvirkninger af deres livscyklusser såsom udvindingen og anvendelsen af materialer, produktionsprocessen og energianvendelsen samt den anvendte transportform med sigte på at oprette databaser;

der henviser til, at omkring 27 % af de globale CO2-emissioner fra brændstofforbrænding i øjeblikket hidrører fra den internationale handel med varer (8); der henviser til, at 90 % af den internationale godstransport foregår til søs, hvilket fører til betydelige drivhusgasemissioner; der henviser til, at kun drivhusgasemissioner fra indenlandsk vandvejsskibsfart blev medtaget i EU's oprindeligt nationalt bestemte bidrag (NDC); der henviser til, at dette kan revideres i lyset af EU's forbedrede mål for 2030;

der henviser til, at covid-19-krisen har givet nogle vigtige erfaringer, og at Kommissionens forslag om et nyt genopretningsinstrument, Next Generation EU, som følge heraf understreger nødvendigheden af at styrke europæisk suverænitet og modstandsdygtighed samt behovet for korte kredsløb, herunder kortere fødevareforsyningskredsløb;

L.	der henviser til, at det er afgørende, at Kommissionen har en integreret vision for klimapolitikker, eksempelvis ved at håndtere mål for reduktion af emissioner, såsom politikkerne for søtransport, i koordination med strategier for CO2-prissætning;

der henviser til, at en effektiv og meningsfuld CO2-prissætning som en del af et bredere lovgivningskompleks kan tjene som et økonomisk incitament til at udvikle produktionsmetoder, som har mindre drivhusgasfodaftryk, og kan anspore til investeringer i innovation og nye teknologier, der kan sikre dekarbonisering af og cirkularitet i EU's økonomi; der henviser til, at en effektiv mekanisme til tilpasning af kulstofgrænserne (CBAM) kan spille en rolle i denne sammenhæng;

N.	der henviser til, at handel kan være et vigtigt redskab til at fremme bæredygtig udvikling og til at bidrage til bekæmpelse af klimaændringer; der henviser til, at EU's indre marked er verdens næststørste forbrugermarked, hvilket bringer Unionen i en unik position som global standardsætter;

O.	der henviser til, at bekæmpelse af klimaændringer er en faktor i konkurrenceevnen og den sociale retfærdighed og har et stort potentiale for så vidt angår industriel udvikling, jobskabelse, innovation og regional udvikling;

der henviser til, at artikel XX i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) tillader medlemmer af Verdenshandelsorganisationen (WTO) at gennemføre foranstaltninger, som er nødvendige for at beskytte menneskers, dyrs eller planters liv eller sundhed (litra b)) eller naturressourcer (litra g));

Q.	der henviser til, at EU bør acceptere, at et tredjeland kan fastlægge en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, såfremt det pågældende land gennemfører en højere pris på CO2;

der henviser til, at USA's præsident, Joe Biden, i sit valgprogram har indtaget en positiv holdning til og vil forsøge at indføre CO2-tilpasningsafgifter eller fastsætte kvoter for kulstofintensive varer fra lande, som ikke lever op til deres klimamæssige og miljømæssige forpligtelser; der henviser til, at dette vil skabe en ny mulighed for samarbejde mellem EU og USA om bekæmpelse af klimaændringer og genoprettelse af dette vigtige partnerskab;

S.	der henviser til, at EU's højere ambition for klimaændringer ikke bør føre til en risiko for kulstoflækage for europæiske industrier;

Generelle bemærkninger

finder det stærkt betænkeligt, at ingen af de nationalt bestemte bidrag (NDC), der er indgivet, herunder af EU og dets medlemsstater, er i overensstemmelse med målsætningen om at fastholde den globale temperaturstigning til et godt stykke under 2 oC som fastsat i Parisaftalen sideløbende med bestræbelserne på at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 oC over det førindustrielle niveau;

er bekymret over det manglende samarbejde fra nogle af EU's handelspartnere i de internationale klimaforhandlinger i de seneste år, hvilket, som det blev konstateret for nylig på COP25, underminerer vores kollektive globale evne til at nå målene i Parisaftalen; opfordrer alle parter til at støtte en kollektiv og videnskabeligt baseret global indsats, der kan bidrage til at nå disse mål; opfordrer Kommissionen og Rådet til at opretholde en gennemsigtig, retfærdig og inklusiv beslutningsproces i UNFCCC;

understreger, at EU og dets medlemsstater har ansvaret for og mulighed for fortsat at påtage sig en ledende rolle i den globale klimaindsats sammen med de andre førende globale udledere; påpeger, at EU har stået i spidsen for den globale klimaindsats, hvilket fremgår af dets vedtagelse af målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 og dets plan om at opskalere sit 2030-mål for reduktion af drivhusgasemissioner; opfordrer på det kraftigste Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres klimadiplomati forud for og efter vedtagelsen af dens lovgivningsforslag om en CO2-grænsetilpasningsmekanisme og til navnlig at sikre en løbende dialog med sine handelspartnere med henblik på at skabe incitamenter til en global klimaindsats; understreger behovet for en sideløbende diplomatisk indsats for at sikre, at EU's nabolande inddrages tidligt;

fremhæver den centrale rolle, som borgere og forbrugere spiller i energiomstillingen, og betydningen af at stimulere og støtte forbrugernes valg med henblik på at mindske virkningerne af klimaændringer ved at fremme bæredygtige aktiviteter og indirekte fordele, som kan føre til en højere livskvalitet;

noterer sig Kommissionens forslag om at fastsætte EU's klimamål for 2030 til »en nettoreduktion af drivhusgasemissionerne på mindst 55 % sammenlignet med 1990«; fremhæver imidlertid, at Parlamentet har vedtaget et højere mål på 60 %;

bemærker, at mens EU har reduceret sine interne drivhusgasemissioner væsentligt, er de drivhusgasemissioner, der er indlejret i importen til EU, steget konstant, hvilket underminerer EU's bestræbelser på at reducere sit globale kulstoffodaftryk; understreger, at nettoimporten af varer og tjenesteydelser i EU udgør mere end 20 % af Unionens interne CO2-emissioner; mener, at indholdet af drivhusgasser i importen bør overvåges bedre med henblik på at identificere mulige foranstaltninger til at reducere EU's globale drivhusgasfodaftryk;

Udformning af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, der er forenelig med WTO

Støtter indførelsen af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, forudsat at den er forenelig med WTO's regler og EU's frihandelsaftaler ved ikke at være diskriminerende eller udgøre en skjult begrænsning af den internationale handel; mener, at en CO2-grænsetilpasningsmekanisme som sådan ville skabe et incitament for de europæiske industrier og EU's handelspartnere til at dekarbonisere deres industrier og dermed understøtte såvel EU's som de globale klimapolitikker i retning af drivhusgasneutralitet i overensstemmelse med målene i Parisaftalen; fastslår utvetydigt, at en CO2-grænsetilpasningsmekanisme udelukkende bør udformes med henblik på at fremme klimamål og ikke misbruges som et redskab til at styrke protektionisme, uberettiget forskelsbehandling eller restriktioner; understreger, at denne mekanisme bør støtte EU's grønne mål, navnlig for bedre at tackle drivhusgasemissioner, der er indeholdt i EU's industri og i international handel, samtidig med at den er ikkediskriminerende og stræber efter lige vilkår på globalt plan;

understreger, at de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater bør have særbehandling, for at der kan tages højde for deres specificiteter og CO2-grænsetilpasningsmekanismens potentielle negative indvirkning på deres udvikling;

minder om de særlige begrænsninger og udfordringer, som regionerne i den yderste periferi skal tackle navnlig som følge af deres afsides beliggenhed, økarakter og begrænsede marked, og henstiller, at denne CO2-grænsetilpasningsmekanisme tager behørigt hensyn til deres særlige forhold på grundlag af artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF);

10.

gentager, at indførelsen af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme bør være en del af en pakke af lovgivningsmæssige foranstaltninger for at sikre en hurtig reduktion af drivhusgasemissioner fra EU's produktion og forbrug, navnlig ved at øge energieffektiviteten og vedvarende energi; understreger, at CO2-grænsetilpasningsmekanismen bør kombineres med politikker, der sigter mod at muliggøre og fremme investeringer i kulstoffattige industriprocesser, herunder gennem innovative finansieringsværktøjer, den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi og en bredere EU-industripolitik, der er både miljømæssigt ambitiøs og socialt retfærdig, med henblik på at styre en dekarboniseret genindustrialisering af Europa for at skabe kvalitetsjob på lokalt plan og sikre den europæiske økonomis konkurrenceevne, samtidig med at EU's klimaambitioner opfyldes, og der skabes forudsigelighed og sikkerhed med henblik på at sikre investeringer i retning af klimaneutralitet;

11.

understreger, at produktstandarder kan sikre lavkulstof- og ressourceeffektiv produktion samt hjælp til at garantere minimale negative virkninger på miljøet ved anvendelse af produktet; opfordrer derfor Kommissionen til som supplement til indførelsen af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme at foreslå mere ambitiøse og bindende normer og standarder for produkter, der markedsføres i EU, i form af en reduktion af drivhusgasemissionerne samt ressource- og energibesparelser til støtte for den politiske ramme for bæredygtige produkter og den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi;

12.

mener, at en CO2-grænsetilpasningsmekanisme for at forhindre eventuelle forvridninger på det indre marked og i værdikæden bør omfatte al import af produkter og råvarer, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem, herunder når de indgår i mellemprodukter eller slutprodukter; understreger, at en CO2-grænsetilpasningsmekanisme som udgangspunkt (allerede fra 2023) og efter en konsekvensvurdering bør dække elsektoren og energiintensive industrisektorer såsom cement-, stål-, aluminiums-, olieraffinerings-, papir-, glas-, kemikalie- og gødningssektoren, som fortsat modtager betydelige gratis tildelinger og stadig tegner sig for 94 % af EU's industrielle emissioner;

13.

understreger, at indholdet af drivhusgasemissioner i importen bør bogføres på grundlag af gennemsigtige, pålidelige og opdaterede produktspecifikke benchmarks på anlægsniveau i tredjelande, og at de enkelte produkters globale gennemsnitlige drivhusgasemissioner bør bogføres opdelt efter forskellige produktionsmetoder med varierende emissionsintensiteter, hvis importøren ikke giver adgang til data; mener, at CO2-prissætningen af importvarer bør dække både direkte og indirekte emissioner og derfor også bør tage hensyn til kulstofintensiteten af et specifikt lands elektricitetsnet eller, hvis data gøres tilgængelige af importøren, kulstofintensiteten af energiforbruget på anlægsniveau;

14.

bemærker, at Kommissionen i øjeblikket er ved at vurdere alle de forskellige muligheder for at indføre en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, lige fra skatteinstrumenter til mekanismer, der benytter EU's emissionshandelssystem; understreger, at retningslinjerne for udformning af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme bør undersøges samtidig med revisionen af EU's emissionshandelssystem for at sikre, at de supplerer hinanden og er sammenhængende, og for at undgå overlapninger, der vil føre til en dobbeltbeskyttelse af EU's industrier; understreger betydningen af en gennemsigtig proces bag en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, herunder ved at samarbejde med WTO og EU's handelspartnere i koordination med Europa-Parlamentet og omhyggeligt vurdere og sammenligne effektiviteten og den juridiske gennemførlighed af forskellige former for CO2-grænsetilpasningsmekanismer med henblik på at reducere de samlede globale drivhusgasemissioner; insisterer på, at det primære mål med CO2-grænsetilpasningsmekanismen er miljømæssigt, og at miljøkriterier derfor bør spille en afgørende rolle i valget af instrument, idet man sikrer en forudsigelig og tilstrækkelig høj kulstofpris, der tilskynder til dekarboniseringsinvesteringer med henblik på at nå Parisaftalens mål;

15.

understreger betydningen af at vurdere konsekvenserne af hver løsningsmodel for forbrugernes levestandard, navnlig for forbrugere, der tilhører mere sårbare grupper, samt deres indvirkning på indtægterne; opfordrer Kommissionen til i konsekvensanalysen også at medtage konsekvenserne for EU-budgettet af indtægterne fra CO2-grænsetilpasningsmekanismen som en egen indtægt, afhængigt af den valgte gennemførelsesmodel og de valgte metoder;

16.

mener, at CO2-grænsetilpasningsmekanismen skal opkræve afgifter for kulstofindholdet i importen på en måde, der afspejler de kulstofomkostninger, som EU's producenter betaler, for at imødegå den potentielle risiko for kulstoflækage, samtidig med at WTO's regler overholdes; understreger, at CO2-prissætning inden for rammerne af CO2-grænsetilpasningsmekanismen bør afspejle den dynamiske udvikling i EU-emissionskvoternes pris under EU's emissionshandelssystem (EU ETS), samtidig med at man sikrer forudsigelighed og mindre volatilitet i CO2-priserne; mener, at importører bør købe kvoter fra en separat pulje af kvoter til EU ETS, hvis CO2-pris svarer til CO2-prisen på transaktionsdagen i EU ETS; understreger, at indførelsen af CO2-grænsetilpasningsmekanismen kun er en af foranstaltningerne i forbindelse med gennemførelsen af målene i den europæiske grønne pagt og også skal ledsages af de nødvendige foranstaltninger i sektorer, der ikke er omfattet af ETS, samt en ambitiøs reform af EU ETS for at sikre, at der opnås en meningsfuld CO2-prissætning, der fuldt ud overholder princippet om, at forureneren betaler, og for at bidrage til den nødvendige reduktion af drivhusgasemissioner i overensstemmelse med EU's opdaterede 2030-klimamål og 2050-målet om nulemission af drivhusgasser, herunder ved at tage fat på den lineære reduktionsfaktor, fastsættelse af et nyt grundlag for loftet og vurdering af det potentielle behov for en minimumspris for kuldioxid;

17.

fremhæver, at en punktafgift (eller afgift) på kulstofindholdet i alle forbrugte produkter, både indenlandske og importerede, ikke fuldt ud vil imødegå risikoen for kulstoflækage, vil være en teknisk udfordring i betragtning af kompleksiteten i at spore kulstof i globale værdikæder og kan pålægge forbrugerne en betydelig byrde; anerkender, at en fast importtold eller -afgift kan være et simpelt redskab til at sende et stærkt og stabilt miljøprissignal for importeret kulstof; mener imidlertid, at en sådan afgift i betragtning af dens faste karakter vil være et mindre fleksibelt redskab til at afspejle prisudviklingen i EU's emissionshandelssystem; understreger, at en afgift, der udvikler sig, og som automatisk afspejler prisen i EU's emissionshandelssystem, i praksis ville svare til et teoretisk emissionshandelssystem; anerkender, at der, hvis CO2-grænsetilpasningsmekanismen er af fiskal karakter, er mulighed for, at der indføres en mekanisme baseret på artikel 192, stk. 2, i TEUF;

18.

understreger, at importører bør have mulighed for i overensstemmelse med EU's standarder for overvågning, rapportering og verifikation i EU's emissionshandelssystem at bevise, at kulstofindholdet i deres produkter er lavere end disse værdier, og at nyde godt af en tilsvarende tilpasning af det beløb, der skal betales, for at tilskynde til innovation og investering i bæredygtige teknologier i hele verden; mener, at dette ikke bør pålægge SMV'er en uforholdsmæssig stor byrde; understreger, at gennemførelsen af mekanismen nødvendigvis må understøttes af et sæt EU-standarder, der vil forhindre, at mekanismen omgås eller misbruges, og som vil kræve en stærk, uafhængig infrastruktur for at forvaltes;

19.

understreger, at CO2-grænsetilpasningsmekanismen bør sikre, at importører fra tredjelande ikke opkræves to gange for kulstofindholdet i deres produkter for at sikre, at de behandles på lige fod og uden forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen til nøje at vurdere konsekvenserne af de forskellige muligheder for en CO2-grænsetilpasningsmekanisme for de mindst udviklede lande;

20.

understreger, at i modsætning til ETS bør mekanismen ikke behandle afbrænding af træ som brændstof som CO2-neutral, og inden for den ændrede og opdaterede ramme bør CO2 indlejret i fældet træ og udpint jord have en pris;

21.

anmoder indtrængende Kommissionen om at sikre en minimering af risikoen for, at eksportører til EU forsøger at omgå mekanismen eller undergrave dens effektivitet f.eks. ved at omdirigere produktionen mellem markederne eller eksportere halvfabrikata;

Handelsrelaterede aspekter af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme

22.

opfordrer til, at Parisaftalen og dens mål bliver et af de vigtigste vejledende principper i handelspolitikken, hvortil alle handelsinitiativer og deres politiske redskaber skal tilpasses, ved at medtage den i bl.a. frihandelsaftaler (FTA'er) som et afgørende element; er overbevist om, at en sådan særligt udformet handelspolitik kan være en vigtig drivkraft med hensyn til at styre økonomier i retning af dekarbonisering for at nå de klimamål, der er fastsat i Parisaftalen og den europæiske grønne pagt;

23.

udtrykker dyb bekymring over udhulingen af det multilaterale handelssystem; opfordrer Kommissionen til aktivt at samarbejde med handelspartneres regeringer for at sikre en fortsat dialog om dette initiativ og derved skabe incitamenter til klimatiltag fra både Unionens og dens handelspartneres side; understreger, at handelspolitik kan og bør anvendes til at fremme en positiv miljødagsorden og undgå store forskelle på miljøambitioner mellem EU og resten af verden, og at en CO2-grænsetilpasningsmekanisme bør udformes som en foranstaltning, der supplerer tiltag under kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i EU's FTA'er; understreger, at globale foranstaltninger, der gør CO2-grænsetilpasningsmekanismen overflødig, skal være dette initiativs endelige mål i takt med, at resten af verden kommer med på det ambitionsniveau, som EU har sat for reduktion af CO2-emissioner; er derfor af den opfattelse, at CO2-grænsetilpasningsmekanismen bør betragtes som en redskab til at fremme accelerationen af denne proces og ikke som et redskab til protektionisme; forventer, at Kommissionen indleder forhandlinger om en global tilgang inden for rammerne af WTO eller G20;

24.

mener, at international handel og handelspolitik er centrale katalysatorer for omstillingen til en klimaneutral, ressourceeffektiv og cirkulær global økonomi og som sådan støtter den globale indsats for at opfylde FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og Parisaftalen; mener, at der er et presserende behov for at arbejde for en omfattende reform af WTO, således at WTO kan sikre handel på lige vilkår, og samtidig bekæmpe den globale opvarmning; bemærker, at GATT-reglerne stammer fra 1947, og er af den opfattelse, at de skal tages op til fornyet overvejelse i den nuværende klimakrise; forventer, at Kommissionen snarest tager initiativ til en WTO-reform for at opnå forenelighed med klimamålene; opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser for at opnå en global CO2-prissætning og fremme handlen med klima- og miljøbeskyttelsesteknologier, f.eks. gennem handelspolitiske initiativer såsom WTO-aftalen om handel med miljøvarer.

25.

opfordrer Kommissionen til at gennemføre multilaterale WTO-reformer, der bringer den internationale handelsret i overensstemmelse med målene i Parisaftalen og andre aspekter af folkeretten, navnlig Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konventioner; påpeger, at en CO2-grænsetilpasningsmekanisme er forenelig med WTO-reglerne, hvis den er udformet med et klart miljømæssigt formål for øje, nemlig at reducere de globale drivhusgasemissioner, og hvis den opretholder den højeste miljømæssige integritet;

26.

understreger, at CO2-grænsetilpasningsmekanismen kan hjælpe med til at nå målene for bæredygtig udvikling; minder om, at fremme af anstændigt arbejde også er et mål for bæredygtig udvikling, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at varer, der markedsføres i EU, produceres på betingelser, der overholder ILO-konventionerne;

27.

bemærker, at GATT-bestemmelserne såsom f.eks. artikel I (princippet om mestbegunstigelsesbehandling), artikel III (princippet om national behandling) og om nødvendigt artikel XX (almindelige undtagelser) for at være i overensstemmelse med WTO-reglerne vil kunne danne grundlag for en hvilken som helst udformning af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, hvis rationale udelukkende bør være miljømæssigt, dvs. dreje sig om nedbringelse af de globale CO2-emissioner og forebyggelse af kulstoflækage;

28.

fremhæver princippet om ikke-forskelsbehandling i artikel III i GATT; understreger, at et centralt kriterium for enhver foranstaltnings forenelighed med WTO-reglerne er, at importvarer og indenlandsk produktion behandles ens; understreger, at CO2-grænsetilpasningsmekanismen bør skabe lige vilkår for EU's indenlandske og udenlandske producenter ved at opkræve en ETS-ækvivalent afgift på de indeholdte kulstofemissioner fra importerede varer i disse sektorer, uanset deres oprindelse, og dermed sikre fuld beskyttelse mod kulstoflækage for den europæiske industri og undgå overførsel af emissioner til tredjelande; understreger, at gennemførelsen af CO2-grænsetilpasningsmekanismen bør undgå dobbelt beskyttelse af EU-anlæg, samtidig med at indvirkningen på eksport og deraf afhængige sektorer i hele værdikæden vurderes; understreger, at udformningen af CO2-grænsetilpasningsmekanismen bør følge et enkelt princip om, at et ton kulstof ikke bør beskyttes to gange;

29.

understreger betydningen af at sikre lige vilkår på globalt plan for europæiske industriers konkurrenceevne uden at skabe skadelige virkninger for klimaet og miljøet; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at overveje muligheden for at indføre eksportrabatter, men kun hvis den fuldt ud kan påvise deres positive indvirkning på klimaet og deres forenelighed med WTO-reglerne; understreger, at enhver form for potentiel eksportstøtte for at forhindre uheldige klimapåvirkninger ved at tilskynde til mindre effektive produktionsmetoder for europæiske eksporterende industrier og sikre WTO-forenelighed bør være gennemsigtig, forholdsmæssig og ikke føre til nogen form for konkurrencemæssige fordele for EU's eksporterende industrier i tredjelande og bør være strengt begrænset til de mest effektive anlæg for at bevare incitamenterne til reduktion af drivhusgasemissioner for EU's eksporterende virksomheder;

30.

understreger, at en eventuel mekanisme skal skabe incitamenter for industrier i og uden for Unionen til at producere rene og konkurrencedygtige produkter og undgå kulstoflækage, uden at det bringer handelsmulighederne i fare;

31.

bemærker, at CO2-grænsetilpasningsmekanismen er en del af den europæiske grønne pagt og et redskab til at nå EU's mål om nettodrivhusgasemissioner på nul i 2050; bemærker, at de fleste CO2- og handelsintensive industrisektorer potentielt kan blive påvirket direkte eller indirekte af CO2-grænsetilpasningsmekanismen, og at de bør høres gennem hele processen; bemærker endvidere, at CO2-grænsetilpasningsmekanismen kan påvirke forsyningskæderne på en sådan måde, at de internaliserer CO2-omkostningerne; understreger, at en eventuel CO2-grænsetilpasningsmekanisme bør være let at administrere og ikke udgøre en urimelig økonomisk og administrativ byrde for virksomheder, navnlig SMV'er;

CO2-grænsetilpasningsmekanismen og egne indtægter

32.

anerkender, at CO2-grænsetilpasningsmekanismen kan gennemføres enten som en udvidelse af den nuværende toldordning eller som en supplerende ordning inden for EU's eksisterende ETS-rammer; understreger, at begge tilgange kan være helt i overensstemmelse med et initiativ om egne indtægter;

33.

støtter Kommissionens plan om at bruge de indtægter, der genereres af CO2-grænsetilpasningsmekanismen, som nye egne indtægter til EU-budgettet, og anmoder den om at sikre fuld gennemsigtighed med hensyn til anvendelsen af disse indtægter; understreger imidlertid, at CO2-grænsetilpasningsmekanismens budgetmæssige rolle kun bør være et biprodukt af instrumentet; mener, at disse nye indtægter bør give mulighed for øget støtte til klimaindsatsen og målene i den grønne pagt, såsom en retfærdig omstilling og dekarbonisering af Europas økonomi og for en stigning i EU's bidrag til international klimafinansiering til fordel for de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater, der er mest sårbare over for klimaændringer, navnlig for at støtte dem i at gennemgå en industrialiseringsproces baseret på rene og dekarboniserede teknologier; opfordrer Kommissionen til i sit kommende forslag at tage højde for mekanismens sociale virkninger med henblik på at minimere dem; understreger, at indtægterne fra en CO2-grænsetilpasningsmekanisme på ingen måde bør anvendes som skjult støtte til europæiske industrier, der er stærkt forurenende, da dette i sidste ende ville kompromittere dens forenelighed med WTO;

34.

minder om, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen blev enige om at oprette nye egne indtægter, herunder CO2-grænsetilpasningsmekanismen, i den næste flerårige finansielle ramme under den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter (IIA) (9); understreger, at det, at de finansielle strømme fra CO2-grænsetilpasningsmekanismen tilføres EU-budgettet, vil bidrage til at afhjælpe problemer med skattemæssig ækvivalens og sikre en retfærdig fordeling af virkningerne på tværs af medlemsstaterne samt sikre en enkel struktur med minimale administrative indirekte omkostninger; konkluderer derfor, at hvis indtægterne defineres som EU's egne indtægter, vil det reducere andelen af BNI-baserede bidrag ti finansieringen af EU-budgettet og vil således bidrage til at gensidiggøre virkningen af CO2-grænsetilpasningsmekanismen på en retfærdig måde i alle medlemsstater; mener, at enhver besparelse på nationalt plan som følge af lavere BNI-bidrag vil øge medlemsstaternes finanspolitiske råderum;

35.

noterer sig de forskellige forsigtige skøn over indtægter på mellem 5 og 14 mia. EUR om året, afhængig af det nye instruments anvendelsesområde og udformning; understreger, at EU-budgettet under alle omstændigheder er enestående egnet til at absorbere udsving i indtægter eller endog langsigtede regressive virkninger;

36.

er fast besluttet på at sikre, at de egne indtægter baseret på CO2-grænsetilpasningsmekanismen indgår i en kurv af egne indtægter, der er tilstrækkelige til at dække de samlede forventede udgifter til omkostningerne ved tilbagebetaling af hovedstol og renter i forbindelse med låntagning under Next Generation EU, samtidig med at princippet om bruttoopgørelse overholdes; minder endvidere om, at ethvert overskud fra tilbagebetalingsplanen stadig skal forblive i EU-budgettet som almindelig indtægt;

37.

understreger, at indførelsen af en kurv af nye egne indtægter som fastsat i køreplanen for indførelse af nye egne indtægter i henhold til den interinstitutionelle aftale kan fremme en bedre fokusering af udgifterne på EU-plan på prioriterede områder og fælles offentlige goder med store effektivitetsgevinster sammenlignet med nationale udgifter; minder om, at enhver manglende overholdelse af de vilkår, der er aftalt i IIA af en af de tre institutioner, kan udsætte den for en retlig anfægtelse fra de andre institutioners side;

38.

opfordrer institutionerne til aktivt og i ånd og bogstav at følge op på køreplanen for indførelse af nye egne indtægter under den interinstitutionelle aftale, hvori det hedder, at denne nye indtægt skal træde i kraft senest den 1. januar 2023;

Gennemførelse af CO2-grænsetilpasningsmekanismen og andre aspekter

39.

understreger, at gennemførelsen af CO2-grænsetilpasningsmekanismen skal ledsages af fjernelse af alle former for miljøskadelige subsidier til energiintensive industrier på nationalt plan; opfordrer Kommissionen til at evaluere medlemsstaternes forskellige praksis på dette område i lyset af princippet om, at forureneren betaler;

40.

anmoder om, at CO2-grænsetilpasningsmekanismen overvåges gennem et uafhængigt organ under ledelse af Kommissionen, som efter anmodning regelmæssigt og mindst to gange om året rapporterer og giver gennemsigtige oplysninger til Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

41.

noterer sig, at EU er verdens største importør af CO2, og at CO2-indholdet i eksporterede varer fra EU ligger et godt stykke under CO2-indholdet i importerede varer; slutter deraf, at EU's bestræbelser på at bekæmpe klimaændringer er større end de internationale bestræbelser i gennemsnit; understreger, at der for at måle Unionens samlede klimaindvirkning er brug for en solid indberetningsmetode, som tager højde for udledningen fra varer og tjenesteydelser, der importeres til EU;

42.

understreger, at tilstrækkelige internationale klimabestræbelser, f.eks. via grundig, udbredt og konsekvent international CO2-prissætning og fuldt konkurrencedygtige lavemissionsteknologier, -produkter og -produktionsprocesser, vil gøre mekanismen forældet med tiden; mener, at klimaændringer er et globalt problem, der kræver globale løsninger, og mener derfor, at EU fortsat bør støtte fastlæggelsen af globale rammer for CO2-prissætning i overensstemmelse med artikel 6 i Parisaftalen; opfordrer Kommissionen til at udforme mekanismen på en sådan måde, at der er en klar og ambitiøs tidsplan for gennemførelsen og udviklingen heraf; minder om, at visse tekniske løsninger for at mindske CO2-udledningen stadig er i pilotfasen, og opfordrer derfor Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at videreudvikle dem; opfordrer Kommissionen til at udforme mekanismen som en del af en samlet og langsigtet politisk pakke, der er forenelig med opnåelsen af en særdeles energi- og ressourceeffektiv økonomi uden nettoudledning af drivhusgasser senest i 2050;

43.

minder om, at EU's klimapolitik og industripolitik og målet om at øge den bæredygtige økonomiske vækst skal gå hånd i hånd; understreger, at en eventuel mekanisme skal indgå i vores industrielle strategi og tilskynde industrien til at producere rene og konkurrencedygtige produkter;

44.

understreger, at en velfungerende mekanisme bør sikre nedbringelse af emissioner, der importeres til EU, og sikre den mest effektive beskyttelse af klimaet mod kulstoflækage og samtidig overholde WTO's regler; understreger, at den bør udformes på en måde, der sikrer effektiv og enkel anvendelse af mekanismen og samtidig forhindrer omgåelse af reglerne, såsom blanding af ressourcer eller import af halvfabrikata eller slutprodukter, der ikke er omfattet af mekanismen;

45.

opfordrer Kommissionen til at yde teknisk bistand og støtte til industrier i EU og i tredjelande, navnlig SMV'er, til deres indførelse af pålidelige regnskabssystemer for drivhusgasemissioner for import for at opretholde en stærk europæisk industri uden at skabe tekniske hindringer for handelspartnere;

46.

opfordrer til en særlig vurdering af virkningen af mekanismen på SMV'er og på konkurrencen i det indre marked; opfordrer til, at der oprettes en støttemekanisme for SMV'er, så de med succes kan tilpasse sig den nye virkelighed på markedet og dermed forhindre, at de bliver ofre for urimelig praksis fra større markedsaktørers side;

47.

bemærker yderligere, at for at forhindre unfair konkurrence på det europæiske marked bør mekanismen ikke skabe konkurrencemæssige ulemper blandt konkurrerende materialer; understreger, at de mest klimavenlige materialer ikke må stilles dårligt i konkurrencen;

48.

fremhæver betydningen af, at Parlamentet sørger for, at EU-borgerne og deres interesser er repræsenteret, og bidrager til opnåelsen af EU's prioriteter såsom beskyttelse af klimaet, bæredygtig vækst og international konkurrencedygtighed; opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til fuldt ud at involvere Parlamentet som medlovgiver i lovgivningsprocessen for at etablere mekanismen.

o o

49.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0206.

(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0078.

(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.

(4) Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 8. oktober 2020 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (vedtagne tekster, P9_TA(2020)0253).

(5) Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO), »Statement on the State of the Global Climate in 2019«.

(6) Fezzigna, P., Borghesi, S., Caro, D., »Revising Emission Responsibilities through Consumption-Based Accounting: A European and Post-Brexit Perspective« i Sustainability, 17. januar 2019.

(7) Revisionsrettens særberetning nr. 18/2020.

(8) Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), »CO2 emissions embodied in international trade and domestic final demand: methodology and results using the OECD intercountry input-output database«, 23. november 2020.

(9) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.

24.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/11

P9_TA(2021)0073

Virksomheders due diligence og virksomhedsansvar

Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2021 med henstillinger til Kommissionen om virksomheders due diligence og virksomhedsansvar (2020/2129(INL))

(2021/C 474/02)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der markedsfører træ og træprodukter (1) (træforordningen),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (2) (regnskabsdirektivet),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af Rådets direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikkefinansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner (3) (direktivet om ikkefinansiel rapportering),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder (4) (forordningen om mineraler fra konfliktramte områder),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om ændring af direktiv 2007/36/EF for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab (5) (direktivet om aktionærrettigheder),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (6) (whistleblowerdirektivet),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (7) (oplysningsforordningen),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (8) (taksonomiforordningen),

—	der henviser til EU's handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst (9),

—	der henviser til den europæiske grønne pagt (10),

—	der henviser til Kommissionens retningslinjer for ikke-finansiel rapportering (11) (metode til rapportering af ikke-finansielle oplysninger) og til Kommissionens retningslinjer for ikke-finansiel rapportering: Tillæg om rapportering af klimarelaterede oplysninger (12),

—	der henviser til sine beslutninger af 25. oktober 2016 om virksomheders ansvar for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i tredjelande (13), af 27. april 2017 om EU's flagskibsinitiativ for beklædningssektoren (14) og af 29. maj 2018 om bæredygtig finansiering (15),

—	der henviser til Parisaftalen af 12. december 2015,

—	der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, vedtaget i 2015, navnlig de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG),

—	der henviser til FN's »Protect, Respect and Remedy«-ramme for erhvervslivet og menneskerettighederne fra 2008,

—	der henviser til De Forenede Nationers vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder fra 2011 (16),

—	der henviser til OECD's retningslinjer for multinationale selskaber (17),

—	der henviser til OECD's vejledning om due diligence for ansvarlig forretningsadfærd (18),

—	der henviser til OECD's vejledning om due diligence for ansvarlige forsyningskæder i beklædnings- og fodtøjssektoren (19),

—	der henviser til OECD's vejledning om due diligence for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder (20),

—	der henviser til OECD-FAO's retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder inden for landbruget (21),

—	der henviser til OECD's vejledning om due diligence for ansvarlig forretningsadfærd for institutionelle investorer (22),

—	der henviser til OECD's due diligence-retningslinjer for ansvarlig långivning til virksomheder og underwriting af værdipapirer (23),

—	der henviser til ILO-erklæringen fra 1998 om fundamentale principper og rettigheder i arbejdslivet og opfølgningen heraf (24),

—	der henviser til ILO's trepartserklæring fra 2017 om principperne for multinationale virksomheder og socialpolitik (25),

—	der henviser til FN's pjece om kønsdimensioner af de vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder (26),

—	der henviser til den franske lov nr. 2017-399 om en årvågenhedspligt for moderselskaber og ordregivende virksomheder (27),

—	der henviser til den nederlandske lov om indførelse af en pligt til at udvise omhu med henblik på at undgå levering af varer og tjenester, som er produceret under anvendelse af børnearbejde (28),

—	der henviser til »Recommendation CM/Rec(2016)3 of the Committee of Ministers to member States on human rights and business« (Henstilling CM/Rec(2016)3 til medlemsstaterne om menneskerettigheder og erhvervsvirksomhed), der blev vedtaget af Ministerkomitéen den 2. marts 2016,

—	der henviser til undersøgelsen fra Generaldirektoratet for Unionens Eksterne Politikker fra februar 2019 om adgang til retsmidler for ofre for overtrædelser af menneskerettighederne i tredjelande (29),

—

der henviser til briefingerne fra Generaldirektoratet for Unionens Eksterne Politikker fra juni 2020 med titlen »EU Human Rights Due Diligence Legislation: Monitoring, Enforcement and Access to Justice for Victims« (EU's due diligence-lovgivning på menneskerettighedsområdet: overvågning, håndhævelse og domstolsadgang for ofre) (30) og »Substantive Elements of Potential Legislation on Human Rights Due Diligence« (væsentlige elementer i eventuel lovgivning om due diligence på menneskerettighedsområdet),

—	der henviser til undersøgelsen udført for Kommissionen om due diligence-krav gennem forsyningskæden (31),

—	der henviser til undersøgelsen udført for Kommissionen om direktørers pligter og bæredygtig virksomhedsledelse (32),

—	der henviser til »Children's Rights and Business Principles« (Barnets rettigheder og erhvervsprincipper), der er udviklet af UNICEF, Global Compact-initiativet og Red Barnet (33),

—	der henviser til Kommissionens handlingsplan for kapitalmarkedsunionen (COM(2020)0590),

—	der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om »Mandatory due diligence« (Obligatorisk due diligence),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 47 og 54,

—	der henviser til udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udvalget om International Handel og Udviklingsudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9-0018/2021),

der henviser til, at det i artikel 3 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union fastslås, at Unionen i forbindelserne med den øvrige verden skal forsvare og fremme sine værdier og principper, dvs. retsstatsprincippet og respekt for og beskyttelse af menneskerettighederne, og bidrage til bæredygtig udvikling af jorden, solidaritet, fri og fair handel samt nøje overholdelse og udvikling af folkeretten; der henviser til, at Unionen nærmere bestemt skal fremme en bæredygtig udvikling i økonomisk, social og miljømæssig henseende i udviklingslandene med det hovedformål at udrydde fattigdom; der henviser til, at Unionen skal respektere disse principper og forfølge disse mål i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af de aspekter af de øvrige politikker, der vedrører dens optræden udadtil;

B.	der henviser til artikel 208, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvori det fastsættes, at »Unionen skal tage hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene«;

der henviser til, at globaliseringen af den økonomiske aktivitet har forværret forretningsaktiviteternes negative indvirkninger på menneskerettighederne, herunder sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder, miljøet og staters good governance; der henviser til, at krænkelser af menneskerettighederne ofte finder sted på primærproduktionens niveau, navnlig i forbindelse med indkøb af råvarer og fremstilling af produkter;

D.	der henviser til, at chartret finder anvendelse på al EU-lovgivning og på de nationale myndigheders gennemførelse af EU-retten, både i Unionen og i tredjelande;

E.	understreger, at hvis due diligence gennemføres generelt, vil virksomhederne på lang sigt nyde godt af en bedre forretningsmæssig adfærd med fokus på forebyggelse i stedet for afhjælpning af skader;

der henviser til, at den fremtidige lovgivning om virksomheders due diligence og virksomhedsansvar for europæiske virksomheder forventes at have virkninger uden for Unionen, og at en sådan lovgivning vil påvirke den sociale, økonomiske og miljømæssige udvikling i udviklingslandene og deres udsigter til at nå deres verdensmål for bæredygtig udvikling; der henviser til, at denne væsentlige indvirkning kan bidrage til Unionens politiske målsætninger med hensyn til udvikling;

der henviser til, at virksomhederne bør respektere menneskerettighederne, herunder internationale bindende rettigheder og de grundlæggende rettigheder, der er forankrede i chartret, miljøet og good governance, og at de hverken bør forårsage eller bidrage til nogen som helst negative indvirkninger hvad det angår; der henviser til, at due diligence bør baseres på princippet om ikke at gøre skade; der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 21 i TEU skal fremme og konsolidere menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, som er beskyttet af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK) og chartret, for at sikre en bæredygtig udvikling og sammenhæng mellem dens optræden udadtil og andre politikker; der henviser til, at Rådet for Den Europæiske Union har anerkendt, at virksomheders respekt for menneskerettighederne i deres aktiviteter og forsyningskæder er vigtig for at opfylde FN's mål for bæredygtig udvikling;

H.	der henviser til, at demokrati, der beskytter menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, er den eneste styreform, der er forenelig med bæredygtig udvikling; der henviser til, at korruption og manglende gennemsigtighed i høj grad undergraver menneskerettighederne;

der henviser til, at retten til effektive retsmidler og retten til en retfærdig rettergang er grundlæggende menneskerettigheder, der er nedfældet i artikel 8 i verdenserklæringen om menneskerettigheder, artikel 2, stk. 3, i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, artikel 6 og 13 i EMRK og artikel 47 i chartret; understreger, at Unionen som en del af sin forpligtelse til at fremme, beskytte og opfylde menneskerettighederne på verdensplan bør bidrage til at fremme rettighederne for ofre for virksomhedsrelaterede menneskerettighedskrænkelser og overgreb, der udgør strafbare handlinger, i tredjelande i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU (34) og 2012/29/EU (35);

der henviser til, at korruption i forbindelse med retssager kan have en ødelæggende indvirkning på den lovlige retspleje og domstolenes integritet og i sig selv krænke retten til en retfærdig rettergang, retten til en retfærdig procedure og retten til effektive retsmidler; der henviser til, at korruption kan føre til systematiske krænkelser af menneskerettighederne i forretningssammenhæng, f.eks. ved at forhindre enkeltpersoner i at få adgang til varer og tjenesteydelser, som staterne er forpligtede til at levere for at opfylde deres forpligtelser på menneskerettighedsområdet, eller ved at øge prisen på disse varer og tjenesteydelser, ved at tilskynde til, at virksomheder uretmæssigt erhverver eller sætter sig i besiddelse af jord, ved at lette hvidvask af penge eller ved uretmæssig udstedelse af licenser eller koncessioner til virksomheder i udvindingsindustrien;

der henviser til, at covid-19-krisen har udstillet nogle af de alvorlige ulemper ved globale værdikæder og vist, hvor let det er for visse virksomheder såvel direkte som indirekte at flytte negative virkninger af deres forretningsaktiviteter til andre jurisdiktioner, især uden for Unionen, uden at blive draget til ansvar for det; der henviser til, at Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) har vist, at virksomheder, der har taget proaktive skridt til at håndtere covid-19-relaterede risici på en måde, der afbøder de negative konsekvenser for arbejdstagere og forsyningskæder, opbygger større langsigtet værdi og modstandsdygtighed samt forbedrer deres levedygtighed på kort sigt og deres udsigter til genopretning på mellemlang til lang sigt;

der henviser til og understreger vigtigheden af ytringsfrihed og af foreningsfrihed og retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger, herunder retten til at danne og melde sig ind i fagforeninger, forhandlingsretten og retten til kollektive skridt samt retten til en rimelig løn og anstændige arbejdsvilkår, herunder sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

der henviser til, at der ifølge ILO-statistikker på verdensplan findes omkring 25 mio. ofre for tvangsarbejde, 152 mio. ofre for børnearbejde, 2,78 mio. dødsfald årligt som følge af arbejdsrelaterede sygdomme og 374 mio. ikkedødelige arbejdsrelaterede kvæstelser årligt; der henviser til, at ILO har vedtaget adskillige konventioner til beskyttelse af arbejdstagerne, men at det stadig halter med at gennemføre dem, navnlig på arbejdsmarkederne i udviklingslande;

der henviser til udnyttelsen og nedværdigelsen af mennesker gennem tvangsarbejde og slaverilignende praksis, som millioner af mennesker udsættes for, og som visse virksomheder, offentlige eller private enheder eller personer verden over nød godt af i 2019, varer ved; der henviser til, at omkring 152 millioner børn skønnes at udføre børnearbejde, hvoraf 72 millioner arbejder under farlige forhold, og blandt hvilke mange tvinges til at arbejde med vold, afpresning og andre ulovlige midler, og til, at denne situation er uacceptabel og særdeles bekymrende; der henviser til, at virksomheder har et særligt ansvar for navnlig at beskytte børn og forhindre enhver form for børnearbejde;

der henviser til, at grundlæggende arbejdstagerrettigheder og sociale og økonomiske rettigheder er nedfældet i flere internationale menneskerettighedstraktater og -konventioner, herunder i den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, i ILO's grundlæggende arbejdsstandarder, og i den europæiske socialpagt, samt i chartret; der henviser til, at retten til arbejde, til frit valg af beskæftigelse og til en løn, der sikrer arbejdstagerne og deres familier en menneskeværdig tilværelse, er grundlæggende menneskerettigheder, som er nedfældet i artikel 23 i verdenserklæringen om menneskerettigheder; der henviser til, at utilstrækkeligt statsligt arbejdstilsyn, begrænset adgang til retsmidler, alt for lange arbejdstider, lønninger på fattigdomsniveau, lønforskelle mellem mænd og kvinder og andre former for forskelsbehandling fortsat giver anledning til alvorlig bekymring i et stigende antal lande, navnlig i eksportforarbejdningszoner;

der henviser til, at FN's arbejdsgruppe om erhvervslivet og menneskerettigheder har fremhævet erhvervsaktiviteters differentierede og uforholdsmæssige indvirkning på kvinder og piger og har erklæret, at due diligence i forbindelse med menneskerettigheder bør omfatte både reelle og potentielle konsekvenser for kvinders rettigheder;

der henviser til, at FN's særlige rapportør om menneskerettigheder og miljø har udtalt, at retten til liv, sundhed, mad, vand og udvikling og retten til et sikkert, rent, sundt og bæredygtigt miljø er nødvendige forudsætninger for at kunne udøve menneskerettighederne fuldt ud; der henviser til, at den særlige rapportør også har understreget, at tabet af biodiversitet undergraver den fulde udøvelse af menneskerettighederne, og at staterne bør regulere skader på biodiversiteten, som forvoldes af både private aktører og statslige organer; der henviser til, at FN's Generalforsamling i sin resolution 64/292 anerkendte retten til sikkert og rent drikkevand og sanitet som en menneskeret; der henviser til, at disse rettigheder bør være omfattet af enhver mulig lovgivning;

R.	der henviser til, at virksomheder i almindelighed kun i begrænset omfang er opmærksomme på de mange forskellige indvirkninger, de har på børns rettigheder i deres aktiviteter og forsyningskæder, og på de potentielt livsforandrende konsekvenser, disse kan have for børn;

der henviser til, at FN's højkommissær for menneskerettigheder og FN's Menneskerettighedsråd har udtalt, at klimaændringerne har en negativ indvirkning på fuld og effektiv udøvelse af menneskerettighederne; der henviser til, at stater har en forpligtelse til at overholde menneskerettighederne, når de bekæmper negative følger af klimaændringerne; der henviser til, at enhver due diligence-lovgivning for virksomheder skal være i overensstemmelse med Parisaftalen;

der henviser til, at systemisk korruption krænker principperne om gennemsigtighed, ansvarlighed og ikke-forskelsbehandling, hvilket har alvorlige konsekvenser for en effektiv udøvelse af menneskerettighederne; der henviser til, at OECD's konvention om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner og FN's konvention mod korruption forpligter medlemsstaterne til at gennemføre en effektiv praksis med henblik på at forebygge korruption; der henviser til, at bestemmelserne i FN's konvention mod korruption bør indgå som en del af due diligence-forpligtelserne i lovgivning;

der henviser til, at denne alarmerende situation har understreget, at det haster med at gøre virksomhederne mere lydhøre over for, ansvarlige for og ansvarsbevidste over for de negative virkninger, de forårsager eller bidrager til eller er direkte knyttet til, og at den har givet anledning til en debat om, hvordan dette skal gøres, samtidig med at den har fremhævet, at der er behov for en forholdsmæssig og harmoniseret tilgang på EU-plan til disse spørgsmål, hvilket også er nødvendigt for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling;

V.	der henviser til, at et stort antal menneskerettighedsforkæmpere ifølge FN's højkommissær for menneskerettigheder udsættes for trusler, fordi de giver udtryk for bekymring over de negative indvirkninger, som forretningsaktiviteter har på menneskerettighederne;

der henviser til, at denne debat bl.a. har ført til vedtagelse af rammer og standarder for due diligence inden for FN, Europarådet, OECD og ILO; der henviser til, at disse standarder imidlertid er frivillige og derfor kun er blevet anvendt i begrænset omfang; der henviser til, at EU-lovgivningen gradvist og konstruktivt bør bygge på disse rammer og standarder; der henviser til, at Unionen og medlemsstaterne bør støtte og involvere sig i de igangværende forhandlinger om at oprette et retligt bindende FN-instrument for transnationale selskaber og andre erhvervsvirksomheder vedrørende menneskerettigheder, og opfordrer Rådet til at give mandat til Kommissionen til at gå aktivt ind i de igangværende forhandlinger;

X.	der henviser til, at det ifølge en undersøgelse fra Kommissionen i dag kun er 37 % af virksomhedsrespondenterne, der gennemfører due diligence med hensyn til miljø og menneskerettigheder;

der henviser til, at nogle medlemsstater, herunder Frankrig og Nederlandene, har vedtaget lovgivning for at forbedre virksomhedsansvaret og har indført obligatoriske rammer for due diligence; der henviser til, at andre medlemsstater i øjeblikket overvejer at indføre en sådan lovgivning, herunder Tyskland, Østrig, Sverige, Finland, Danmark og Luxembourg; der henviser til, at manglen på en fælles EU-dækkende tilgang til dette spørgsmål kan føre til mindre retssikkerhed, når det gælder virksomheders rettigheder, og til skævheder med hensyn til fair konkurrence, hvilket igen kan være til ulempe for virksomheder, der er proaktive i sociale og miljømæssige spørgsmål; der henviser til, at manglen på europæisk harmonisering af lovgivningen om virksomheders due diligence truer de lige konkurrencevilkår for virksomheder, der opererer i Unionen;

der henviser til, at Unionen allerede har vedtaget due diligence-lovgivning for specifikke sektorer, f.eks. forordningen om konfliktmineraler, træforordningen, forordningen om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) og antitorturforordningen; der henviser til, at disse retsakter er blevet et benchmark for målrettet bindende due diligence-lovgivning i forsyningskæden; der henviser til, at den fremtidige EU-lovgivning bør støtte virksomheder i at forvalte og leve op til deres virksomhedsansvar og være i fuld overensstemmelse med alle eksisterende sektorspecifikke due diligence- og indberetningsforpligtelser, f.eks. direktivet om ikke-finansiel rapportering, og være i overensstemmelse med relevant national lovgivning for at undgå overlapninger;

AA.

der henviser til, at Kommissionen har fremsat et forslag om at udvikle en omfattende strategi for beklædningssektoren som led i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi, dvs. en strategi, som ved at indeholde et ensartet sæt af standarder for due diligence og socialt ansvar kan blive endnu et eksempel på indarbejdning af en mere detaljeret tilgang for en bestemt sektor; der henviser til, at Kommissionen bør indføre yderligere sektorspecifik EU-lovgivning om obligatorisk due diligence, for eksempel for sektorer, der har med risikoråvarer fra skove og økosystemer at gøre, og beklædningsindustrien;

mener, at frivillige due diligence-standarder har sine begrænsninger og ikke har gjort betydelige fremskridt med hensyn til at forebygge menneskerettighedskrænkelser og miljøskader og give adgang til domstolsprøvelse; mener, at Unionen hurtigst muligt bør vedtage bindende krav om, at virksomhederne skal afdække, vurdere, forebygge, indstille, modvirke, overvåge, videreformidle, registrere, håndtere og afhjælpe potentielle og/eller faktiske negative indvirkninger på menneskerettighederne, miljøet og good governance, som deres værdikæder indebærer; mener, at dette vil være til gavn for interessenter såvel som for virksomheder med hensyn til harmonisering, retssikkerhed, lige vilkår og afbødning af tredjelandes urimelige konkurrencefordele, der er en følge af lavere beskyttelsesstandarder såvel som social og miljømæssig dumping i international handel; understreger, at dette vil forbedre EU-virksomheders omdømme og Unionens ry som den, der sætter standarden; understreger de påviste fordele for virksomhederne ved, at de har indført effektive praksisser for ansvarlig forretningsadfærd, hvilket omfatter bedre risikostyring, lavere kapitalomkostninger, bedre økonomiske resultater samlet set samt styrket konkurrenceevne; er overbevist om, at due diligence øger sikkerheden og gennemsigtigheden for så vidt angår udbudspraksis for virksomheder, der køber fra lande uden for Unionen, og vil bidrage til at beskytte forbrugernes interesser ved at sikre kvaliteten og pålideligheden af produkter, og at det bør føre til mere ansvarlige indkøbspraksisser og langsigtede leverandørrelationer hos virksomhederne; understreger, at rammen bør være baseret på en forpligtelse for virksomhederne til at træffe alle forholdsmæssige og passende foranstaltninger og gøre en indsats inden for rammerne af deres ressourcer;

understreger, at hvor det er virksomhedernes pligt at respektere menneskerettighederne og miljøet, er det staternes og regeringernes ansvar at beskytte menneskerettighederne og miljøet, og at dette ansvar ikke bør overdrages til private aktører; minder om, at due diligence primært er en forebyggende mekanisme, og at virksomhederne først og fremmest bør forpligtes til at træffe alle forholdsmæssige og passende foranstaltninger og gøre en indsats inden for rammerne af deres ressourcer for at afdække potentielle eller faktiske negative indvirkninger og vedtage politikker og foranstaltninger til at håndtere dem;

opfordrer Kommissionen til i sine aktiviteter inden for den eksterne politik, herunder i handels- og investeringsaftaler, altid at medtage bestemmelser om og drøftelser om beskyttelse af menneskerettighederne;

anmoder Kommissionen om at foretage en grundig gennemgang af virksomheder i Xinjiang, der eksporterer produkter til Unionen, med henblik på at identificere potentielle menneskerettighedskrænkelser, navnlig hvad angår undertrykkelsen af uighurer;

minder om, at den fulde udøvelse af menneskerettighederne, herunder retten til liv, sundhed, mad og vand, afhænger af bevarelse af biodiversiteten, der udgør grundlaget for økosystemtjenester, som menneskers trivsel er uløseligt forbundet med;

bemærker, at små og mellemstore virksomheder som følge af covid-19-pandemien står over for en udfordrende situation; mener, at det at give dem støtte og skabe et gunstigt markedsklima for dem er overordentlig vigtige mål for Unionen;

understreger, at krænkelser af menneskerettighederne og overtrædelser af sociale og miljømæssige standarder kan være en følge af en virksomheds egne aktiviteter eller af aktiviteter hos dem af dens forretningsforbindelser, som er under virksomhedens kontrol og i dens værdikæde; understreger derfor, at due diligence ikke blot bør omfatte hele værdikæden, men også bør omfatte en prioriteringspolitik; understreger, at alle menneskerettigheder er universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne og bør fremmes og overholdes på en retfærdig, rimelig og ikke-forskelsbehandlende måde;

opfordrer til, at sporbarheden i forsyningskæderne styrkes på grundlag af oprindelsesreglerne i Unionens toldkodeks; bemærker, at Unionens menneskerettighedspolitik og fremtidige krav om virksomheders due diligence, der er vedtaget som følge af et lovgivningsforslag fra Kommissionen, bør tages i betragtning ved gennemførelsen af Unionens handelspolitik, herunder i forbindelse med ratificeringen af handels- og investeringsaftaler, og bør omfatte handel med alle handelspartnere og ikke kun dem, som Unionen har indgået en frihandelsaftale med; peger på, at Unionens handelsinstrumenter bør indeholde stærke håndhævelsesmekanismer såsom bortfald af præferenceadgang i tilfælde af manglende overholdelse;

er af den opfattelse, at en kommende obligatorisk EU-ramme for due diligence bør være bred og omfatte alle store virksomheder, som er underlagt en medlemsstats ret eller er etableret på Unionens territorium, herunder virksomheder, som leverer finansielle produkter og tjenester, uanset deres sektor, og uanset om de er offentligt ejede eller offentligt kontrollerede virksomheder, såvel som alle små og mellemstore virksomheder, hvis aktier er optaget til officiel notering på en fondsbørs, og små og mellemstore virksomheder med høj risiko; er af den opfattelse, at rammen også bør omfatte virksomheder, der er etableret uden for Unionen, men er aktive på det indre marked;

10.

er overbevist om, at overholdelse af forpligtelser til due diligence bør være en betingelse for at få adgang til det indre marked, og at operatører bør være forpligtede til gennem faktisk udøvelse af due diligence at udarbejde og tilvejebringe dokumentation for, at de produkter, som de markedsfører i det indre marked, er i overensstemmelse med de menneskerettigheds- og miljøkriterier, der fastsættes i den kommende due diligence-lovgivning; efterlyser supplerende foranstaltninger såsom forbud mod import af produkter, der kan knyttes til grove krænkelser af menneskerettighederne som f.eks. tvangsarbejde eller børnearbejde; fremhæver vigtigheden af at medtage målet bekæmpelse af tvangsarbejde og børnearbejde i kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i Unionens frihandelsaftaler;

11.

er af den opfattelse, at nogle virksomheder og især børsnoterede små og mellemstore virksomheder og små og mellemstore virksomheder med høj risiko kan have behov for mindre omfattende og formaliserede due diligence-procedurer, og at en forholdsmæssig tilgang bl.a. bør tage hensyn til sektor, virksomhedens størrelse, graden af og sandsynligheden for risici, som vedrører menneskerettigheder, governance og miljø, og som er iboende i virksomhedens aktiviteter og aktiviteternes kontekst, herunder den geografiske kontekst, dens forretningsmodel, dens position i værdikæder og arten af dens produkter og tjenester; opfordrer til, at der ydes specifik teknisk bistand til EU-virksomheder, navnlig til små og mellemstore virksomheder, således at de kan opfylde due diligence-kravene;

12.

understreger, at due diligence-strategier bør være i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling og Unionens politikmål inden for menneskerettigheder og miljø, herunder den europæiske grønne pagt, tilsagnet om at mindske drivhusgasemissionerne med mindst 55 % inden 2030 og Unionens internationale politik, specielt konventionen om den biologiske mangfoldighed og Parisaftalen og dens mål om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 0C over de førindustrielle niveauer og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 0C over de førindustrielle niveauer; opfordrer Kommissionen til med meningsfuld deltagelse af relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer at udvikle et sæt due diligence-retningslinjer, herunder sektorspecifikke retningslinjer, om, hvordan eksisterende og fremtidige obligatoriske retlige instrumenter på EU-plan og internationalt plan kan overholdes og være i overensstemmelse med frivillige due diligence-rammer, herunder sammenhængende metoder og klare parametre til måling af virkninger og fremskridt på områderne menneskerettigheder, miljø og good governance, og gentager, at sådanne retningslinjer vil være særligt nyttige for små og mellemstore virksomheder;

13.

bemærker, at certificerede brancheordninger giver små og mellemstore virksomheder mulighed for effektivt at samle og dele ansvar; understreger imidlertid, at anvendelsen af certificerede brancheordninger ikke udelukker muligheden for, at en virksomhed misligholder sine due diligence-forpligtelser eller drages til ansvar i overensstemmelse med national ret; bemærker, at certificerede brancheordninger skal vurderes, anerkendes og overvåges af Kommissionen;

14.

opfordrer Kommissionen til i fremtidig lovgivning at respektere princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, som er nedfældet i artikel 208 i TEUF; understreger, at det er vigtigt at minimere eventuelle modsætninger og skabe synergier med politikken for udviklingssamarbejde til fordel for udviklingslandene og at øge effektiviteten af udviklingssamarbejdet; mener, at dette i praksis indebærer, at Kommissionens Generaldirektorat for Internationalt Samarbejde og Udvikling aktivt skal inddrages i det igangværende lovgivningsarbejde, og at det skal foretage en grundig vurdering af den relevante fremtidige EU-lovgivnings indvirkning på udviklingslandene ud fra et økonomisk, socialt, menneskerettigheds- og miljømæssigt perspektiv i overensstemmelse med retningslinjerne for bedre regulering (36) og værktøj 34 i værktøjskassen for bedre regulering (37); bemærker, at resultaterne af denne vurdering bør præge det fremtidige lovgivningsforslag;

15.

understreger, at komplementaritet og koordinering med politik, instrumenter og aktører på området udviklingssamarbejde er af helt afgørende betydning, og at den fremtidige lovgivning derfor bør indføre nogle bestemmelser i denne henseende;

16.

understreger, at due diligence-forpligtelser bør udformes omhyggeligt, så der bliver tale om en vedvarende og dynamisk proces og ikke en afkrydsningsmanøvre, og at due diligence-strategier bør tage højde for, at negative indvirkninger er dynamiske af natur; er af den opfattelse, at disse strategier bør omfatte enhver faktisk eller potentiel negativ indvirkning på menneskerettighederne, miljøet og good governance, men at den enkelte negative indvirknings omfang og sandsynlighed dog bør vurderes inden for rammerne af en prioriteringspolitik; er af den opfattelse, at det i tråd med princippet om forholdsmæssighed er vigtigt, at der så vidt muligt rettes ind efter eksisterende værktøjer og rammer; fremhæver behovet for, at Kommissionen gennemfører en solid konsekvensanalyse med henblik på at finde frem til typer af potentielle eller faktiske negative indvirkninger, undersøger konsekvenserne for lige konkurrencevilkår på europæisk og globalt plan, herunder den administrative byrde for virksomhederne og de positive konsekvenser for menneskerettighederne, miljøet og good governance, og udformer regler, som styrker konkurrenceevnen og beskyttelsen af interessenter og miljøet, og som er funktionelle og anvendelige for alle aktører på det indre marked, herunder små og mellemstore virksomheder med høj risiko og børsnoterede små og mellemstore virksomheder; understreger, at denne konsekvensanalyse også bør tage følgerne af det fremtidige direktiv i betragtning for så vidt angår ændringer i den globale værdikæde med hensyn til berørte enkeltpersoner og virksomheder og vedrørende de forholdsmæssige fordele, som udviklingslande, der er partnerlande, har;

17.

fremhæver, at omfattende krav om gennemsigtighed er et afgørende element i lovgivning om obligatorisk due diligence; bemærker, at mere information og gennemsigtighed giver leverandører og producenter bedre tilsyn og kontrol med samt forståelse af deres forsyningskæder og forbedrer interessenters og forbrugeres kontrolmuligheder såvel som offentlighedens tillid til produktionen; understreger i denne forbindelse, at den fremtidige due diligence-lovgivning bør tage hensyn til digitale løsninger for at lette offentlighedens adgang til oplysninger og minimere administrative byrder;

18.

bemærker, at due diligence også gør det nødvendigt at måle effektiviteten af processer og foranstaltninger gennem passende audits og at formidle resultaterne, herunder regelmæssigt at udarbejde offentlige evalueringsrapporter om virksomhedernes due diligence-processer og resultater i et standardiseret format, der er baseret på en passende og sammenhængende rapporteringsramme; anbefaler, at rapporterne skal være lettilgængelige og lette at få fat på, navnlig for de berørte og de potentielt berørte; anfører, at oplysningskravene bør tage hensyn til konkurrencepolitik og den legitime interesse i at beskytte intern forretningsmæssig knowhow og ikke bør føre til uforholdsmæssige forhindringer eller en økonomisk byrde for virksomhederne;

19.

fremhæver, at effektiv due diligence kræver, at virksomhederne i god tro gennemfører effektive, meningsfulde og informerede drøftelser med relevante interessenter; understreger, at en EU-due diligence-ramme bør sikre fuld inddragelse af fagforeninger og arbejdstagerrepræsentanter på nationalt plan, EU-plan og globalt plan i udarbejdelsen og gennemførelsen af due diligence-strategien; understreger, at procedurerne for inddragelse af interessenter skal sikre sikkerhed og beskyttelse af de berørte parters fysiske og juridiske integritet;

20.

understreger, at samarbejde med handelspartnere i en ånd af gensidighed er afgørende for at sikre, at initiativerne vedrørende due diligence fører til ændringer; understreger vigtigheden af ledsagende foranstaltninger og projekter for at lette gennemførelsen af Unionens frihandelsaftaler og efterlyser en stærk kobling mellem sådanne foranstaltninger og horisontal lovgivning vedrørende due diligence; anmoder derfor om, at finansielle instrumenter såsom Aid for Trade anvendes til at fremme og støtte indførelsen af ansvarlig forretningsskik i partnerlande, herunder teknisk støtte i forbindelse med uddannelse i due diligence, sporbarhedsmekanismer og indførelse af eksportstyrede reformer i partnerlande; understreger i den forbindelse, at det er nødvendigt at fremme good governance;

21.

anmoder om, at handelsinstrumenter knyttes sammen med, og at EU-delegationerne får en aktiv rolle i, overvågningen af, hvordan den kommende due diligence-lovgivning anvendes af EU-virksomheder, der opererer uden for Unionen, herunder ved at organisere meningsfulde drøftelser med og ved at støtte rettighedshavere, lokalsamfund, handelskamre, nationale menneskerettighedsinstitutioner, civilsamfundets aktører og fagforeninger; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaternes handelskamre og nationale menneskerettighedsinstitutioner om tilvejebringelse af onlineværktøjer og information til støtte for gennemførelsen af den kommende lovgivning om due diligence;

22.

bemærker, at koordinering på sektorniveau kan gøre due diligence-bestræbelserne mere konsistente og effektive, muliggøre deling af bedste praksis og bidrage til, at vilkårene bliver mere lige;

23.

er af den opfattelse, at medlemsstaterne for at håndhæve due diligence bør etablere eller udpege nationale myndigheder med henblik på at udveksle bedste praksis, udføre tilsynsopgaver og pålægge sanktioner under hensyntagen til, hvor alvorlig en begået overtrædelse er, og om den har fundet sted gentagne gange eller ej; understreger, at sådanne myndigheder bør tildeles tilstrækkelige ressourcer og beføjelser til at udføre deres opgave; er af den opfattelse, at Kommissionen bør oprette et europæisk due diligence-netværk, der sammen med de nationale kompetente myndigheder skal have ansvaret for koordinering af og konvergens mellem regulerings-, efterforsknings-, håndhævelses- og tilsynspraksisser og for deling af information samt overvågning af de nationale kompetente myndigheders resultater; mener, at medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre, at virksomhederne offentliggør deres due diligence-strategier på en offentligt tilgængelig og centraliseret platform, der overvåges af de nationale kompetente myndigheder;

24.

fremhæver, at omfattende krav om gennemsigtighed er et afgørende element i lovgivning om obligatorisk due diligence; bemærker, at mere information og gennemsigtighed giver leverandører og producenter bedre kontrol med og forståelse af deres forsyningskæder og forbedrer offentlighedens tillid til produktionen; understreger i denne forbindelse, at den fremtidige due diligence-lovgivning bør fokusere på digitale løsninger for at minimere de administrative byrder, og opfordrer Kommissionen til at undersøge nye teknologiske løsninger, der støtter etablering og forbedring af sporbarheden i de globale forsyningskæder; minder om, at bæredygtig blockchainteknologi kan bidrage til dette mål;

25.

mener, at klagemekanismer på virksomhedsniveau kan give mulighed for effektive afhjælpende tiltag på et tidligt niveau, forudsat at de er lovlige, tilgængelige, forudsigelige, retfærdige, gennemsigtige, forenelige med menneskerettighederne, baseret på engagement og dialog og beskytter mod repressalier; er af den opfattelse, at sådanne private mekanismer skal samordnes behørigt med retslige mekanismer for at sikre den største beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, herunder retten til en retfærdig rettergang; understreger, at sådanne mekanismer aldrig må undergrave ofres ret til at indgive klage til de kompetente myndigheder eller til at anlægge sag ved en domstol; foreslår, at retslige myndigheder bør kunne reagere på en klage fra tredjeparter gennem sikre og tilgængelige kanaler uden trusler om repressalier;

26.

glæder sig over meddelelsen om, at Kommissionens forslag vil omfatte en ansvarsordning, og mener, at virksomheder for at gøre det muligt for ofre at opnå effektive retsmidler bør holdes ansvarlige i overensstemmelse med national ret for den skade, som de virksomheder, der er underlagt deres kontrol, har forvoldt eller bidraget til ved handlinger eller undladelser, når sidstnævnte har begået krænkelser af menneskerettighederne eller har forvoldt miljøskader, medmindre virksomheden kan bevise, at den har handlet med fornøden omhu i overensstemmelse med sine due diligence-forpligtelser og havde truffet alle rimelige foranstaltninger for at forhindre en sådan skade; peger på, at tidsmæssige begrænsninger, vanskeligheder med at få adgang til beviser samt ulighed mellem kønnene, sårbarhed og marginalisering kan udgøre store praktiske og proceduremæssige hindringer for ofre for menneskerettighedskrænkelser i tredjelande og vanskeliggøre deres adgang til effektive retsmidler; understreger betydningen af effektiv adgang til retsmidler, uden frygt for hævn og på en kønsorienteret måde, for personer i sårbare situationer, som forankret i artikel 13 i konventionen om handicappedes rettigheder; minder om, at chartrets artikel 47 kræver, at medlemsstaterne yder retshjælp til dem, der ikke har tilstrækkelige midler, hvis en sådan hjælp er nødvendig for at sikre effektiv adgang til domstolsprøvelse;

27.

bemærker, at det kan være vanskeligt at sikre sporbarhed for virksomheder i værdikæden; opfordrer Kommissionen til at vurdere og foreslå værktøjer for at hjælpe virksomhederne med sporbarheden i deres værdikæder; understreger, at digitale teknologier vil kunne bistå virksomhederne med due diligence i deres værdikæder og nedbringe omkostningerne; er af den opfattelse, at Unionens innovationsmål bør sammenkædes med fremme af menneskerettigheder og bæredygtig governance i forbindelse med de nye due diligence-krav;

28.

mener, at gennemførelse af due diligence ikke automatisk bør fritage virksomheder for ansvar for de skader, de har forårsaget eller bidraget til; mener dog også, at det at have en robust og effektiv due diligence-procedure på plads kan hjælpe virksomhederne med at undgå at gøre skade; mener endvidere, at due diligence-lovgivning bør finde anvendelse, uden at det berører andre rammer for ansvar i forbindelse med brug af underleverandører og udstationering og ansvar i forsyningskæden, som er etableret på nationalt, europæisk og internationalt plan, herunder solidarisk hæftelse i underleverandørkæder;

29.

understreger, at ofre for virksomhedsrelaterede negative indvirkninger ofte ikke er tilstrækkeligt beskyttet af retten i det land, hvor skaden blev forvoldt; mener i denne forbindelse, at relevante bestemmelser i dette direktiv bør betragtes som overordnede præceptive bestemmelser i overensstemmelse med artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-forordningen) (38);

30.

opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag til et forhandlingsmandat for Den Europæiske Union, så denne kan indlede konstruktive forhandlinger om et internationalt bindende FN-instrument, der i den internationale menneskerettighedslovgivning regulerer transnationale selskabers og andre virksomheders aktiviteter;

31.

henstiller, at Kommissionens støtte med hensyn til retsstatsprincippet, good governance og adgang til domstolsprøvelse i tredjelande som en prioritet rettes mod kapacitetsopbygning hos lokale myndigheder på de områder, som den fremtidige lovgivning omfatter, hvor det er relevant;

32.

anmoder om, at Kommissionen snarest fremsætter et lovforslag om obligatorisk due diligence i forsyningskæder i henhold til henstillingerne i bilaget; mener, uden at dette berører detaljerede aspekter af det kommende lovforslag, at artikel 50, artikel 83, stk. 2, og artikel 114 TEUF bør vælges som retsgrundlag for forslaget;

33.

finder, at det forslag, der anmodes om, er uden finansielle virkninger for Unionens almindelige budget;

34.

pålægger sin formand at sende denne beslutning og de ledsagende henstillinger til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes regeringer og nationale parlamenter.

(1) EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23.

(2) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.

(3) EUT L 330 af 15.11.2014, s. 1.

(4) EUT L 130 af 19.5.2017, s. 1.

(5) EUT L 132 af 20.5.2017, s. 1.

(6) EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17.

(7) EUT L 317 af 9.12.2019, s. 1.

(8) EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13.

(9) COM(2018)0097.

(10) COM(2019)0640.

(11) EUT C 215 af 5.7.2017, s. 1.

(12) EUT C 209 af 20.6.2019, s. 1.

(13) EUT C 215 af 19.6.2018, s. 125.

(14) EUT C 298 af 23.8.2018, s. 100.

(15) EUT C 76 af 9.3.2020, s. 23.

(16) https://www.ohchr.org/documents/publications/guidingprinciplesbusinesshr_en.pdf.

(17) http://mneguidelines.oecd.org/guidelines.

(18) https://www.oecd.org/investment/due-diligence-guidance-for-responsible-business-conduct.htm.

(19) http://www.oecd.org/industry/inv/mne/responsible-supply-chains-textile-garment-sector.htm.

(20) https://www.oecd.org/corporate/oecd-due-diligence-guidance-for-responsible-supply-chains-of-minerals-from-conflict-affected-and-high-risk-areas-9789264252479-en.htm.

(21) https://www.oecd.org/daf/inv/investment-policy/rbc-agriculture-supply-chains.htm.

(22) https://www.oecd.org/investment/due-diligence-guidance-for-responsible-business-conduct.htm.

(23) https://www.oecd.org/investment/due-diligence-for-responsible-corporate-lending-and-securities-underwriting.htm#:~:text=Due%20Diligence%20for%20Responsible%20Corporate%20Lending%20and%20Securities%20Underwriting%20provides,risks%20associated%20with%20their%20clients.

(24) https://www.ilo.org/declaration/thedeclaration/textdeclaration/lang--en/index.htm.

(25) https://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---ed_emp/---emp_ent/---multi/documents/publication/wcms_094386.pdf.

(26) https://www.ohchr.org/Documents/Issues/Business/Gender_Booklet_Final.pdf.

(27) Loi no 2017-399 du 27 mars 2017 relative au devoir de vigilance des sociétés mères et des entreprises donneuses d'ordre, JORF no0074 du 28 mars 2017.

(28) Wet van 24 oktober 2019 n. 401 houdende de invoering van een zorgplicht ter voorkoming van de levering van goederen en diensten die met behulp van kinderarbeid tot stand zijn gekomen (Wet zorgplicht kinderarbeid).

(29) Europa-Parlamentets Temaafdeling for Eksterne Forbindelser, PE 603.475 — februar 2019.

(30) Europa-Parlamentets Temaafdeling for Eksterne Forbindelser, PE 603.505 — juni 2020.

(31) Generaldirektoratet for Retlige Anliggender og Forbrugere, januar 2020.

(32) Generaldirektoratet for Retlige Anliggender og Forbrugere, juli 2020.

(33) http://childrenandbusiness.org/

(34) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA (EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1).

(35) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57).

(36) SWD(2017)0350.

(37) https://ec.europa.eu/info/files/better-regulation-toolbox-34_da

(38) EUT L 199 af 31.7.2007, s. 40.

BILAG TIL BESLUTNINGEN:

HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

HENSTILLINGER VEDRØRENDE UDARBEJDELSEN AF EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV OM VIRKSOMHEDERS DUE DILIGENCE OG VIRKSOMHEDSANSVAR

ORDLYDEN AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om virksomheders due diligence og virksomhedsansvar

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 50, artikel 83, stk. 2, og artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure,

og ud fra følgende betragtninger:

(1)

Opmærksomheden på virksomheders ansvar med hensyn til deres værdikæders negative indvirkning på menneskerettigheder tog fart i 1990'erne, hvor udflytninger inden for produktion af beklædning og fodtøj henledte opmærksomheden på de dårlige arbejdsvilkår, som mange arbejdstagere i de globale værdikæder, herunder børn, arbejdede under. Samtidig rykkede mange selskaber inden for olie-, gas- mine- og fødevareindustrien ud i stadig mere fjerntliggende egne, hvor de oprindelige samfund ofte blev forflyttet uden behørig høring eller kompensation.

(2)

På baggrund af de stigende påvisninger af overtrædelser af menneskerettighederne og ødelæggelse af miljøet voksede interessen for at sikre, at virksomhederne respekterede menneskerettighederne, og at ofrene havde domstolsadgang, navnlig når visse virksomheders værdikæder rakte ind i lande med svage retssystemer og svag retshåndhævelse, og for at holde dem ansvarlige i henhold til national ret for at forårsage eller bidrage til skader. Det var på denne baggrund, at FN's Menneskerettighedsråd i 2008 enstemmigt hilste »Protect, Respect and Remedy«-rammen velkommen. Denne ramme hviler på tre søjler: Statens pligt til at beskytte mod tredjeparters, herunder virksomheders, krænkelser af menneskerettighederne gennem passende politikker, regulering og retlige afgørelser; virksomhedernes ansvar for at respektere menneskerettighederne, hvilket betyder, at de handler med due diligence for at undgå at krænke andres rettigheder og for at imødegå de negative virkninger, der opstår; og større adgang for ofre til effektive retsmidler, både retslige og udenretslige.

(3)

Efter denne ramme fulgte FN's Menneskerettighedsråds vedtagelse af de vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder i 2011. Disse vejledende principper indførte den første globale standard for »due diligence« og udgjorde en ikkebindende ramme for virksomheder, ifølge hvilken de kunne omsætte deres ansvar for at respektere menneskerettighederne til praksis. Efterfølgende udviklede andre internationale organisationer due diligence-standarder baseret på disse vejledende principper fra FN. Organisationen for Økonomisk Samarbejdes (OECD's) retningslinjer for multinationale virksomheder fra 2011 refererer i vidt omfang til due diligence, og OECD har udviklet retningslinjer for at hjælpe virksomhederne med at gennemføre due diligence inden for bestemte sektorer og forsyningskæder. I 2016 vedtog Europarådets Ministerkomité en henstilling til medlemsstaterne om menneskerettigheder og erhvervsvirksomhed, hvori den opfordrede sine medlemsstater til at vedtage lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der sikrer, at overtrædelser af menneskerettighederne i en virksomheds værdikæde resulterer i civilretligt, administrativt og strafferetligt ansvar ved europæiske domstole. I 2018 vedtog OECD en generel vejledning om due diligence for ansvarlig forretningsadfærd. Tilsvarende vedtog Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) i 2017 trepartserklæringen om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik, som opfordrer virksomheder til at indføre mekanismer for due diligence med henblik på at afdække, forebygge, modvirke og gøre rede for, hvordan de håndterer deres virksomheds faktiske og potentielle negative indvirkninger med hensyn til internationalt anerkendte menneskerettigheder. I »Children's Rights and Business Principles« (Barnets rettigheder og erhvervsprincipper) fra 2012, der er udviklet af De Forenede Nationers Global Compact-initiativ, Red Barnet og UNICEF, fastlægges væsentlige aspekter af børns rettigheder med hensyn til negative erhvervsbestemte indvirkninger, og UNICEF har udarbejdet en række vejledninger til støtte for virksomheders due diligence og børn. I generel kommentar nr. 16 fra 2013 fra FN's Komité om Barnets Rettigheder fastlægges en lang række statslige forpligtelser vedrørende erhvervssektorens indvirkning på børns rettigheder, herunder at staterne kræver, at virksomhederne iagttager due diligence med hensyn til børns rettigheder.

(4)

Virksomhederne har således i dag adgang til et betydeligt antal internationale due diligence-instrumenter, som kan hjælpe dem med at leve op til deres ansvar for at respektere menneskerettighederne. Det er vanskeligt at overvurdere vigtigheden af disse instrumenter for virksomheder, som tager deres pligt til at respektere menneskerettigheder alvorligt, men frivilligheden kan forringe deres effektivitet, og de har haft en begrænset effekt, idet kun et begrænset antal virksomheder frivilligt indfører due diligence med hensyn til menneskerettigheder i forbindelse med deres egne og deres forretningsforbindelsers aktiviteter. Dette forværres af, at mange virksomheder har et overdrevet fokus på kortsigtet profitmaksimering.

(5)

Eksisterende internationale due diligence-instrumenter har ikke sikret ofre for negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljø domstolsadgang og adgang til retsmidler på grund af deres ikkeretlige og frivillige karakter. Hovedansvaret for at beskytte menneskerettighederne og sikre domstolsadgang ligger hos staterne, og manglen på offentlige retslige mekanismer til at drage virksomhederne til ansvar for skader, som indtræffer i deres værdikæder, bør ikke og kan ikke i tilstrækkelig grad opvejes af udviklingen af private klagemekanismer på operationelt niveau. Sådanne mekanismer er nyttige med hensyn til at sikre nødhjælp og hurtig erstatning for mindre skader, men de bør ikke desto mindre nøje reguleres af de offentlige myndigheder og bør ikke undergrave ofres ret til domstolsadgang og ret til en fair rettergang ved offentlige domstole.

(6)

Unionen har vedtaget obligatoriske due diligence-rammer inden for meget specifikke områder med henblik på at bekæmpe områder, der er til skade for Unionens eller medlemsstaternes interesser, f.eks. finansiering af terror og afskovning. I 2010 vedtog Unionen Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 (2), som pålægger operatører, som markedsfører træ og træprodukter på det indre marked, due diligence-krav og forpligter forhandlere i forsyningskæden til at give grundlæggende oplysninger om deres leverandører og kunder med henblik på at forbedre sporbarheden af træ og træprodukter. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 (3) opretter et EU-system for due diligence-praksis i forsyningskæden for at indskrænke væbnede gruppers, terrorgruppers og/eller og sikkerhedsstyrkers muligheder for at handle med tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld.

(7)

En anden, mere generel og komplementær tilgang baseret på gennemsigtighed og bæredygtighed blev anlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU (4), som pålægger virksomheder med mere end 500 ansatte en forpligtelse til at rapportere om de politikker, de fører med hensyn til miljømæssige, sociale, arbejdstagerrelaterede spørgsmål og spørgsmål vedrørende bekæmpelse af korruption og bestikkelse samt respekt for menneskerettighederne, herunder due diligence.

(8)

I nogle medlemsstater har behovet for at øge virksomhedernes opmærksomhed på menneskerettigheder og på miljø- og good governancehensyn ført til vedtagelse af national lovgivning om due diligence. I Nederlandene forpligter loven om due diligence med hensyn til børnearbejde virksomheder, som opererer på det nederlandske marked, til at undersøge, om der er begrundet mistanke om, at de leverede varer eller tjenester er blevet produceret under anvendelse af børnearbejde, og til at vedtage og gennemføre en handlingsplan, hvis der er begrundet mistanke herom. I Frankrig forpligter loven om moderselskabers og ordregivende virksomheders pligt til årvågenhed visse store virksomheder til at vedtage, offentliggøre og gennemføre en plan for due diligence med henblik på at afdække og forebygge risici for menneskerettigheder, sundhed, sikkerhed og miljø, som forårsages af virksomheden, dens datterselskaber, underleverandører eller leverandører. I den franske lovgivning er der fastsat et administrativt ansvar for manglende overholdelse af de due diligence-krav, der er fastsat i lovgivningen, og et civilretligt erstatningsansvar for virksomheden til at afhjælpe forvoldte skader. I mange andre medlemsstater diskuteres det at indføre obligatoriske due diligence-krav for virksomheder, og visse medlemsstater overvejer på nuværende tidspunkt at vedtage sådan lovgivning, herunder Tyskland, Sverige, Østrig, Finland, Danmark og Luxembourg.

(9)

I 2016 udtrykte otte nationale parlamenter deres støtte til et »grønt kort-initiativ«, idet de opfordrede Kommissionen til at fremlægge lovgivning for at sikre virksomhedernes ansvar for menneskerettighedskrænkelser, herunder parlamenterne i Estland, Litauen, Slovakiet og Portugal, Repræsentanternes Hus i Nederlandene, det italienske Senat og Nationalforsamlingen i Frankrig samt Det Forenede Kongeriges House of Lords.

(10)

Den utilstrækkelige harmonisering af lovgivningerne kan have en negativ indvirkning på etableringsfriheden. Derfor er yderligere harmonisering afgørende for at forhindre, at der skabes urimelige konkurrencefordele. Med henblik på at skabe lige vilkår er det vigtigt, at reglerne gælder for alle virksomheder — både i og uden for Unionen — som opererer på det indre marked.

(11)

Der er betydelige forskelle mellem medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedrørende due diligence, herunder hvad angår det civilretlige ansvar, som gælder for EU-virksomheder. Det er nødvendigt at forhindre, at der som følge af forskelle i udviklingen af sådanne nationale love opstår handelshindringer i fremtiden.

(12)

For at sikre lige vilkår bør virksomhedernes ansvar for at respektere menneskerettigheder i henhold til internationale standarder omdannes til en lovbestemt pligt på EU-niveau. Ved at koordinere garantierne for beskyttelse af menneskerettighederne, miljøet og good governance bør dette direktiv sikre, at alle store virksomheder, små og mellemstore virksomheder med høj risiko og børsnoterede små og mellemstore virksomheder i Unionen og uden for Unionen, som opererer på det indre marked, er underlagt harmoniserede due diligence-forpligtelser, hvilket vil forhindre lovgivningsmæssig fragmentering og forbedre det indre markeds funktion.

(13)

Indførelsen af obligatoriske due diligence-krav på EU-niveau vil være til gavn for virksomhederne med hensyn til harmonisering, retssikkerhed og sikring af lige vilkår, og den vil give de virksomheder, der er underlagt kravene, en konkurrencefordel, eftersom samfundene i stigende omfang kræver af virksomheder, at de bliver mere etiske og bæredygtige. Ved at sætte en EU-standard for due diligence kan dette direktiv bidrage til at fremme udviklingen af en global standard for ansvarlig virksomhedsadfærd.

(14)

Dette direktiv tilsigter at forebygge og modvirke potentielle eller faktiske negative indvirkninger på menneskerettigheder, miljø og good governance i forsyningskæden samt at sikre, at virksomheder kan drages til ansvar for sådanne indvirkninger, og at enhver, som har lidt skade i denne henseende, kan udøve sin ret til en retfærdig rettergang ved en domstol og adgang til effektive retsmidler i overensstemmelse med national ret.

(15)

Dette direktiv har ikke til formål at erstatte EU's sektorspecifikke due diligence-lovgivning, der allerede er i kraft, eller at forhindre, at der indføres yderligere sektorspecifik EU-lovgivning. Det bør derfor finde anvendelse, uden at det berører andre due diligence-krav i sektorspecifik EU-lovgivning, navnlig forordning (EU) nr. 995/2010 og (EU) 2017/821, medmindre due diligence-kravene i henhold til nærværende direktiv foreskriver mere grundig due diligence med hensyn til menneskerettighederne, miljøet eller good governance.

(16)

Gennemførelsen af dette direktiv bør på ingen måde anvendes som begrundelse for at sænke det generelle niveau for beskyttelse af menneskerettighederne og miljøet. Navnlig bør det ikke berøre andre gældende regler for ansvar i forbindelse med underleverandører, udstationering eller ansvar i forsyningskæden, der er fastsat på nationalt plan, EU-plan eller internationalt plan. Den omstændighed, at en virksomhed har opfyldt sine due diligence-forpligtelser i henhold til dette direktiv, bør hverken fritage den fra eller lempe dens forpligtelser i henhold til andre ansvarsrammer, og derfor bør retssager mod virksomheden på grundlag af andre ansvarsrammer ikke afvises med henvisning til denne omstændighed.

(17)

Dette direktiv bør finde anvendelse på alle store virksomheder, som er underlagt en medlemsstats ret, er etableret på Unionens territorium eller opererer på det indre marked, uanset om de er privatejede eller statsejede, og uanset hvilken sektor de er aktive i, herunder den finansielle sektor. Dette direktiv bør også finde anvendelse på alle børsnoterede små og mellemstore virksomheder samt små og mellemstore virksomheder med høj risiko (*1).

(18)

Forholdsmæssighed er indbygget i due diligence-processen, eftersom denne proces er betinget af alvorsgraden af og sandsynligheden for de negative indvirkninger, som en virksomhed kan forårsage, bidrage til eller blive knyttet direkte til, virksomhedens sektor, virksomhedens størrelse, dens aktiviteters art og kontekst, herunder den geografiske, dens forretningsmodel, dens position i værdikæden og dens produkters og tjenesters art. En stor virksomhed, hvis direkte forretningsforbindelser alle er hjemmehørende i Unionen, eller en lille eller mellemstor virksomhed, som efter at have foretaget en risikovurdering konkluderer, at den ikke har identificeret potentielle eller faktiske negative virkninger i sine forretningsforbindelser, kan offentliggøre en erklæring herom, herunder en risikovurdering, der indeholder de relevante data, oplysninger og metoder, som under alle omstændigheder bør revideres i tilfælde af ændringer i virksomhedens drift, forretningsforbindelser eller driftskontekst.

(19)

For virksomheder, som ejes eller kontrolleres af staten, bør opfyldelsen af deres due diligence-forpligtelser indebære, at de indkøber tjenester fra virksomheder, som har opfyldt due diligence-forpligtelser. Medlemsstaterne opfordres til ikke at yde statslig støtte, herunder via egentlig statsstøtte, offentlige indkøb, eksportkreditagenturer eller statsgaranterede lån, til virksomheder, som ikke opfylder målene for dette direktiv.

(20)

I dette direktiv bør due diligence forstås som en virksomheds forpligtelse til at træffe alle forholdsmæssige og rimelige foranstaltninger og inden for rammerne af deres midler gøre en indsats for at forhindre, at der opstår negative indvirkninger på menneskerettighederne, miljøet og good governance i deres værdikæder, og til at håndtere sådanne indvirkninger, når de opstår. I praksis forstås ved due diligence den proces, som en virksomhed indfører med henblik på at afdække, vurdere, forebygge, modvirke, indstille, overvåge, oplyse om, registrere, håndtere og afhjælpe de potentielle og/eller faktiske negative indvirkninger på menneskerettigheder, herunder sociale rettigheder, fagforeningsrettigheder og arbejdstagerrettigheder, på miljøet, herunder bidraget til klimaforandringer, og på good governance, i såvel virksomhedens egne aktiviteter som i dens forretningsforbindelser i værdikæden. Virksomheder, der er omfattet af dette direktiv, bør ikke videregive due diligence-forpligtelser til leverandører.

(21)

Bilag xx indeholder en liste over typer af erhvervsrelaterede negative indvirkninger på menneskerettighederne. I det omfang, de er relevante for virksomheder, bør Kommissionen i det bilag medtage negative indvirkninger på menneskerettigheder, der er udtrykt i de internationale menneskerettighedskonventioner, som er bindende for Unionen eller dens medlemsstater, de internationale grundlæggende menneskerettighedsinstrumenter, den humanitære folkeret, FN's menneskerettighedsinstrumenter vedrørende rettigheder for personer tilhørende særligt sårbare grupper eller samfund, og principperne om grundlæggende rettigheder i ILO-erklæringen om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen samt rettighederne i ILO's konvention om foreningsfrihed og effektiv anerkendelse af retten til kollektive forhandlinger, ILO's konvention om afskaffelse af alle former for tvangsarbejde, ILO's konvention om effektiv afskaffelse af børnearbejde og ILO's konvention om afskaffelse af diskrimination med hensyn til ansættelse og beskæftigelse. De omfatter endvidere, men er ikke begrænset til, negative indvirkninger i forhold til andre rettigheder, som er anerkendt i trepartserklæringen fra 2017 om principperne for multinationale virksomheder og socialpolitik (erklæringen om multinationale virksomheder) og en række ILO-konventioner, herunder dem om foreningsfrihed, kollektive forhandlinger, mindstealder, sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og ligeløn, samt de rettigheder, der er anerkendt i konventionen om barnets rettigheder, det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder, den amerikanske menneskerettighedskonvention, den europæiske menneskerettighedskonvention, den europæiske socialpagt, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt nationale forfatninger og love, der anerkender eller gennemfører menneskerettigheder. Kommissionen bør sikre, at de typer af indvirkninger, der opføres på listen, er rimelige og opnåelige.

(22)

Negative indvirkninger på miljøet er ofte tæt knyttet til negative indvirkninger på menneskerettighederne. FN's særlige rapportør om menneskerettigheder og miljø har udtalt, at retten til liv, sundhed, mad, vand og udvikling og retten til et sikkert, rent, sundt og bæredygtigt miljø er nødvendige forudsætninger for at kunne udøve menneskerettighederne fuldt ud. Desuden har FN's Generalforsamling i sin resolution 64/292 anerkendt retten til sikkert og rent drikkevand og sanitet som en menneskeret. Covid-19-pandemien har ikke blot understreget betydningen af et sikkert og sundt arbejdsmiljø, men også vigtigheden af, at virksomheder sikrer, at de ikke forårsager eller bidrager til sundhedsrisici i deres værdikæder. Disse rettigheder bør derfor være omfattet af dette direktiv.

(23)

Bilag xxx indeholder en liste over typer af virksomhedsrelaterede negative indvirkninger på miljøet, uanset om de er midlertidige eller varige, som er relevante for virksomheder. Sådanne indvirkninger bør omfatte, men bør ikke være begrænset til, affaldsproduktion, diffus forurening og drivhusgasudledninger, der fører til global opvarmning på mere end 1,5 oC over det førindustrielle niveau, afskovning og enhver anden indvirkning på klimaets, luftens, jordens og vandets kvalitet, bæredygtig anvendelse af naturressourcer, biodiversitet og økosystemer. Kommissionen bør sikre, at de typer af indvirkninger, der opføres på listen, er rimelige og opnåelige. For at bidrage til den interne sammenhæng i EU-lovgivningen og skabe retssikkerhed udarbejdes denne liste i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (5).

(24)

Bilag xxxx indeholder en liste over typer af virksomhedsrelaterede negative indvirkninger på good governance, som er relevante for virksomheder. Disse omfatter, men er ikke begrænset til, manglende overholdelse af OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, kapitel VII om bekæmpelse af bestikkelse, opfordring til bestikkelse og afpresning, og principperne i OECD's konvention om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske embedsmænd i internationale forretningstransaktioner samt tilfælde af korruption og bestikkelse, hvor en virksomhed udøver upassende indflydelse på eller kanaliserer upassende økonomiske fordele til embedsmænd med henblik på at opnå fordele eller unfair særbehandling i strid med loven, herunder situationer, hvor en virksomhed bliver upassende involveret i lokale politiske aktiviteter, yder ulovlige kampagnebidrag eller ikke overholder de gældende skatteregler. Kommissionen bør sikre, at de typer af indvirkninger, der opføres på listen, er rimelige og opnåelige.

(25)

Negative indvirkninger på menneskerettighederne, miljøet og good governance er ikke kønsneutrale. Virksomhederne tilskyndes til at integrere kønsperspektivet i deres due diligence-procedurer. De kan finde vejledning i FN's pjece om kønsdimensioner af de vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder.

(26)

Potentielle eller faktiske negative indvirkninger på menneskerettigheder, miljø og governance kan være specifikke og mere fremtrædende i konfliktramte områder. I denne henseende bør virksomheder, der opererer i konfliktramte områder, gennemføre passende due diligence-procedurer inden for menneskerettigheder, miljø og governance, overholde deres humanitære folkeretlige forpligtelser og overholde gældende internationale standarder og retningslinjer, herunder Genèvekonventionen og tillægsprotokollerne hertil.

(27)

Medlemsstaterne opfordres til at overvåge de virksomheder under deres jurisdiktion, der har aktiviteter eller forretningsforbindelser i konfliktramte områder, og på det grundlag træffe de nødvendige foranstaltninger til at beskytte menneskerettighederne, miljøet og good governance i overensstemmelse med deres retlige forpligtelser under behørig hensyntagen til de specifikke og fremtrædende risici, der er til stede i de områder.

(28)

Erhvervsaktiviteter påvirker det fulde spektrum af rettigheder, der er defineret i FN's konvention om barnets rettigheder og andre relevante internationale standarder. Barndommen er en unik tid med fysisk, mental, følelsesmæssig og åndelig udvikling, og krænkelser af barnets rettigheder, f.eks. vold eller misbrug, børnearbejde, upassende markedsføring og usikre produkter eller miljørisici kan have livsvarige og uoprettelige konsekvenser, endog på tværs af generationer. Mekanismer for virksomheders due diligence og virksomhedsansvar, som udformes uden behørig hensyntagen til børn, risikerer ikke at beskytte deres rettigheder effektivt.

(29)

Virksomheders krænkelse af eller negative indvirkninger på menneskerettigheder og sociale, miljømæssige og klimamæssige standarder kan være en følge af deres egne eller deres forretningsforbindelsers aktiviteter, navnlig leverandører, underleverandører og investeringsmodtagende virksomheder. For at være effektive bør virksomhedernes due diligence-forpligtelser omfatte hele værdikæden, samtidig med at der anlægges en risikobaseret tilgang og opstilles en prioriteringsstrategi på grundlag af princip 17 i FN's vejledende principper. Det kan dog være vanskeligt at spore alle virksomheder i værdikæden. Kommissionen bør evaluere og foreslå redskaber til at hjælpe virksomheder med at sikre sporbarhed i deres værdikæder. Det kunne være innovative informationsteknologier, f.eks. blockchainteknologi, som gør det muligt at spore alle data, og som man bør tilskynde til udvikling af for at begrænse administrative omkostninger og undgå unødvendigheder for virksomheder, der gennemfører due diligence-procedurer.

(30)

Due diligence er primært en forebyggende mekanisme, som pålægger virksomheder at træffe alle forholdsmæssige og tilstrækkelige foranstaltninger og at gøre deres bedste inden for rammerne af deres ressourcer for at afdække og vurdere potentielle eller faktiske negative indvirkninger og til at vedtage politikker og foranstaltninger til at indstille, forebygge, modvirke, overvåge, oplyse om, adressere og afhjælpe dem, samt til at redegøre for, hvordan de håndterer disse indvirkninger. Virksomhederne bør forpligtes til at udarbejde et dokument, hvori de, med skyldig respekt for forretningshemmeligheder, offentligt oplyser om deres due diligence-strategi med henvisning til hvert enkelt af disse trin. Denne due diligence-strategi bør være behørigt integreret i virksomhedens generelle forretningsstrategi. Den bør evalueres årligt og revideres, når det skønnes nødvendigt som følge af en sådan evaluering.

(31)

Virksomheder, der ikke offentliggør risikoerklæringer, bør ikke fritages for eventuelle kontroller eller undersøgelser foretaget af medlemsstaternes kompetente myndigheder for at sikre, at de opfylder de forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv, og de kan holdes ansvarlige i henhold til national ret.

(32)	Virksomheder bør etablere en intern værdikædekortlægningsproces, der indebærer, at der træffes alle forholdsmæssige og tilstrækkelige foranstaltninger for at udpege deres forretningsforbindelser i deres værdikæde.

(33)

Forretningshemmelighed som omhandlet i dette direktiv bør gælde for alle oplysninger, der opfylder kravene for at blive betragtet som en »forretningshemmelighed« i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 (6), dvs. oplysninger, der er hemmelige i den forstand, at de ikke i deres helhed eller i den præcise konfiguration eller sammensætning af deres komponenter er almindeligt kendt blandt eller umiddelbart tilgængelige for personer i de kredse, der normalt beskæftiger sig med den pågældende type oplysninger, at de har handelsværdi, fordi de er hemmelige, og at de af den person, som lovligt kontrollerer oplysningerne, under de givne omstændigheder er blevet underkastet rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse.

(34)

Due diligence bør ikke være en afkrydsningsmanøvre, men bør bestå af en løbende proces og vurdering af risici og indvirkninger, som er dynamiske og kan ændre sig som følge af nye forretningsforbindelser eller ændrede forhold. Virksomhederne bør derfor løbende overvåge deres due diligence-strategier og tilpasse dem efter behov. Disse strategier bør tilsigte at dække enhver faktisk eller potentiel negativ indvirkning, men der bør dog tages hensyn til deres aktiviteters art og kontekst, herunder den geografiske, den negative indvirknings alvor og sandsynligheden for, at den forekommer, hvis det er nødvendigt at indføre en prioriteringspolitik. Tredjepartscertificeringsordninger kan supplere due diligence-ordninger, forudsat at de har det rette anvendelsesområde og et passende niveau af gennemsigtighed, upartiskhed, tilgængelighed og pålidelighed. Tredjepartscertificering bør dog ikke på nogen måde tjene som begrundelse for en fritagelse for de forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv, eller påvirke en virksomheds eventuelle ansvar.

(35)

For at et datterselskab kan anses for at overholde forpligtelsen til at fastlægge en due diligence-strategi, bør datterselskabet, hvis det indgår i dets moderselskabs due diligence-strategi, klart angive dette i sine årsrapporter. Et sådant krav er nødvendigt for at sikre gennemsigtighed for offentligheden, således at de nationale kompetente myndigheder kan foretage de relevante undersøgelser. Datterselskabet bør sikre, at moderselskabet er i besiddelse af tilstrækkelige og relevante oplysninger til at kunne foretage due diligence på dets vegne.

(36)

Den passende hyppighed af kontrollen inden for en given periode, som udtrykket »regelmæssigt« indebærer, bør bestemmes i forhold til sandsynligheden for og alvoren af de negative virkninger. Jo mere sandsynlige og alvorlige virkningerne er, desto mere regelmæssigt bør kontrollen af overholdelsen foretages.

(37)

Virksomhederne bør først forsøge at adressere og løse en potentiel eller faktisk negativ indvirkning på menneskerettigheder, miljø og good governance i drøftelser med interessenter. En virksomhed, som kan øve indflydelse for at forebygge eller modvirke den negative indvirkning, bør gøre det. En virksomhed, som ønsker at øge sin indflydelse, kan f.eks. tilbyde kapacitetsopbygning eller andre incitamenter til den beslægtede enhed eller samarbejde med andre aktører. Hvis en negativ indvirkning ikke kan forebygges eller modvirkes, og indflydelsen ikke kan øges, kan en beslutning om at forlade samarbejdet med en leverandør eller en anden forretningsforbindelse være en sidste udvej, og det bør gøres på en ansvarlig måde.

(38)

Sund due diligence kræver, at alle relevante interessenter høres effektivt og meningsfuldt, og at navnlig fagforeninger inddrages behørigt. Høring og inddragelse af interessenter kan hjælpe virksomhederne med at afdække potentielle og faktiske negative indvirkninger mere præcist og med at opstille en mere effektiv due diligence-strategi. Dette direktiv kræver derfor drøftelser med og inddragelse af interessenter på alle trin af due diligence-proceduren. Desuden kan sådanne drøftelser og en sådan inddragelse give en stemme til dem, der har en stærk interesse i virksomhedens bæredygtighed på lang sigt. Inddragelse af interessenter kan bidrage til at forbedre virksomhedernes resultater og rentabilitet på lang sigt, idet deres øgede bæredygtighed vil have positive samlede økonomiske effekter.

(39)

Når virksomhederne gennemfører drøftelser med interessenter som omhandlet i dette direktiv, bør de sikre, at drøftelserne, hvis interessenterne er oprindelige folk, føres i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder, såsom FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder (7), herunder frit, forudgående og informeret samtykke og oprindelige folks ret til selvbestemmelse.

(40)

Begrebet »interessent« betyder personer, hvis rettigheder og interesser kan blive berørt af en virksomheds beslutninger. Begrebet omfatter derfor arbejdstagere, lokalsamfund, børn, oprindelige folk, borgersammenslutninger og aktionærer og organisationer, hvis vedtægtsmæssige formål er at sikre, at menneskerettigheder og sociale rettigheder, klimastandarder, miljøstandarder og good governance-standarder bliver respekteret, herunder fagforeninger og civilsamfundsorganisationer.

(41)

For at undgå risikoen for, at kritiske interessenters stemmer ikke bliver hørt eller bliver marginaliseret i due diligence-proceduren, bør dette direktiv give interessenter en ret til sikre og meningsfulde drøftelser med hensyn til virksomhedens due diligence-strategi og sikre behørig inddragelse af fagforeninger eller arbejdstagerrepræsentanter.

(42)

Der bør gives relevante oplysninger om due diligence-strategien til potentielt berørte interessenter efter anmodning og på en måde, der passer til de pågældende interessenters kontekst, f.eks. ved at der tages hensyn til det officielle sprog i interessenternes land og deres læse- og skrivefærdigheder og adgang til internettet. Virksomhederne bør dog ikke være forpligtet til proaktivt at offentliggøre hele deres due diligence-strategi på en måde, der passer til interessenternes kontekst, og kravet om at give relevante oplysninger bør stå i et rimeligt forhold til virksomhedens art, kontekst og størrelse.

(43)

Procedurerne for at give udtryk for bekymringer bør sikre, at anonymiteten eller fortroligheden omkring de pågældende bekymringer, alt efter hvad der gælder i henhold til national ret, og sikkerheden og den fysiske og juridiske integritet for alle klagere, herunder menneskerettigheds- og miljøforkæmpere, beskyttes. Hvis de pågældende procedurer vedrører whistleblowere, bør de være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 (8).

(44)

Virksomhederne bør forpligtes til inden for rammerne af deres midler at træffe alle forholdsmæssige og rimelige foranstaltninger for at identificere deres leverandører og underleverandører og gøre relevante oplysninger tilgængelige for offentligheden under behørig hensyntagen til forretningshemmeligheder. For at være fuldt ud effektiv bør due diligence ikke være begrænset til det nærmeste led nedad og opad i forsyningskæden, men bør omfatte dem, som virksomheden under due diligence-proceduren eventuelt har udpeget som særligt risikofyldte. Dette direktiv bør imidlertid tage hensyn til, at ikke alle virksomheder har de samme ressourcer eller evner til at identificere alle deres leverandører og underleverandører, og denne forpligtelse bør derfor underlægges principperne om rimelighed og proportionalitet, hvilket virksomhederne under ingen omstændigheder bør fortolke som et påskud for ikke at opfylde deres pligt til at gøre enhver nødvendig indsats i denne forbindelse.

(45)	For at sikre, at due diligence bliver indlejret i en virksomheds kultur og struktur, bør medlemmerne af virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer have ansvaret for at vedtage og gennemføre dens bæredygtigheds- og due diligence-strategier.

(46)

Koordinering af virksomhedernes due diligence-indsats og frivillige samarbejde på sektorniveau eller på tværs af sektorer kan gøre deres due diligence-strategier mere konsistente og effektive. Til dette formål kan medlemsstaterne tilskynde til vedtagelse af handlingsplaner for due diligence på sektorniveau eller på tværs af sektorer. Interessenter bør være med til at definere de pågældende planer. Udviklingen af sådanne kollektive foranstaltninger bør på ingen måde fritage virksomheden fra dens individuelle ansvar for at gennemføre en due diligence-undersøgelse eller forhindre, at den bliver stillet til ansvar for skader, som den har forvoldt eller bidraget til, i overensstemmelse med national ret.

(47)

For at være effektiv bør en due diligence-ramme omfatte klagemekanismer på virksomheds- eller sektorniveau, og for at sikre, at de pågældende mekanismer er effektive, bør virksomhederne træffe beslutninger på baggrund af interessenternes holdning, når de udvikler klagemekanismer. Disse mekanismer bør give interessenter mulighed for at give udtryk for rimelige bekymringer og bør fungere som et system for tidlig varsling af risikoerkendelse og mægling. De bør være legitime, tilgængelige, forudsigelige, retfærdige, gennemsigtige, forenelige med rettigheder, en kilde til fortsat læring og baseret på engagement og dialog. Klagemekanismerne bør give mulighed for at komme med forslag om, hvordan den involverede virksomhed kan håndtere potentielle eller faktiske negative indvirkninger. Der bør også kunne foreslås en passende afhjælpning, når der gennem mægling bliver gjort opmærksom på, at en virksomhed har forårsaget eller bidraget til en negativ indvirkning.

(48)	Klagemekanismerne bør ikke fritage medlemsstaterne for deres primære pligt til at beskytte menneskerettighederne og give adgang til domstolsprøvelse og retsmidler.

(49)

Medlemsstaterne bør udpege en eller flere nationale myndigheder til at overvåge, at virksomhederne gennemfører deres due diligence-forpligtelser korrekt, og sikre at dette direktiv håndhæves ordentligt. Disse nationale myndigheder bør være uafhængige og have de fornødne beføjelser og ressourcer til at udføre deres opgaver. De bør være berettiget til at udføre passende kontroller, enten på eget initiativ eller på grundlag af begrundede og rimelige bekymringer, som interessenter og tredjemand har givet udtryk for, og til at pålægge effektive, afskrækkende og forholdsmæssige sanktioner, alt efter overtrædelsernes alvor og gentagne karakter, med henblik på at sikre, at virksomhederne overholder forpligtelserne i henhold til national ret. På EU-plan bør Kommissionen oprette et due diligence-netværk bestående af kompetente myndigheder for at sikre samarbejde.

(50)	Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at fastsætte administrative bøder, der størrelsesmæssigt svarer til de bøder, som i øjeblikket er fastsat i konkurrenceretten og databeskyttelsesretten.

(51)	De nationale myndigheder opfordres til at samarbejde og dele information med OECD's nationale kontaktpunkter og de nationale menneskerettighedsinstitutioner i deres land.

(52)

I overensstemmelse med FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder bør gennemførelse af due diligence ikke i sig selv fritage virksomheder for deres ansvar for at forårsage eller bidrage til overtrædelser af menneskerettighederne eller skader på miljøet. En robust og hensigtsmæssig due diligence-procedure kan imidlertid hjælpe virksomhederne med at forhindre, at der opstår skader.

(53)

Når medlemsstaterne indfører en ansvarsordning, bør de sikre en afkræftelig formodning, der kræver et vist bevisniveau. Bevisbyrden vil blive flyttet fra et offer til en virksomhed, som skal bevise, at en virksomhed ikke havde kontrol over en forretningsenhed, der var involveret i krænkelsen af menneskerettighederne.

(54)

Forældelsesfrister bør anses for rimelige og hensigtsmæssige, hvis de ikke begrænser ofres ret til adgang til domstolsprøvelse, under behørig hensyntagen til de praktiske udfordringer, som potentielle sagsøgere står over for. Ofre for negative indvirkninger på menneskerettigheder, miljø og governance bør have tilstrækkelig tid til at anlægge søgsmål under hensyntagen til deres geografiske placering, deres midler og de generelle vanskeligheder med at få søgsmål antaget til realitetsbehandling ved domstolene i Unionen.

(55)

Retten til effektive retsmidler er en internationalt anerkendt menneskerettighed, der er fastsat i artikel 8 i verdenserklæringen om menneskerettigheder og i artikel 2, stk. 3, i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, og den er også blandt EU's grundlæggende rettigheder (chartrets artikel 47). Staterne har pligt til gennem retslige, administrative, lovgivningsmæssige eller andre passende foranstaltninger at sikre, at de personer, der er berørt af virksomhedsrelaterede menneskerettighedskrænkelser, har adgang til effektive retsmidler, hvilket der også mindes om i FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder. I dette direktiv henvises der derfor specifikt til denne forpligtelse i overensstemmelse med FN's grundlæggende principper og retningslinjer for retten til oprejsning og erstatning til ofre for grove krænkelser af den internationale menneskerettighedslovgivning og alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret.

(56)	Store virksomheder opfordres til at nedsætte rådgivende udvalg, som har til opgave at rådgive deres ledelsesorganer i anliggender vedrørende due diligence, og sørge for, at udvalgene omfatter interessenter.

(57)	Fagforeninger bør gives de nødvendige ressourcer til at udøve deres rettigheder i forbindelse med due diligence, herunder til at oprette forbindelser til fagforeninger og arbejdstagere i de virksomheder, som hovedvirksomheden har forretningsforbindelser med.

(58)

Medlemsstaterne bør anvende gældende ansvarsregler eller, om nødvendigt, indføre yderligere lovgivning for at sikre, at virksomhederne i overensstemmelse med national ret kan drages til ansvar for enhver skade, der skyldes negative indvirkninger på menneskerettigheder, miljø og governance, som de selv eller enheder, de kontrollerer, har forårsaget eller bidraget til ved handlinger eller undladelser, medmindre virksomheden kan bevise, at den har udvist den fornødne omhu i overensstemmelse med dette direktiv for at undgå den pågældende skade, eller at skaden ville være opstået, selv om der var udvist den fornødne omhu.

(59)

For at skabe klarhed og sikkerhed og konsistens i virksomhedernes praksis bør Kommissionen udarbejde retningslinjer i samråd med medlemsstaterne og OECD og med bistand fra en række specialiserede agenturer, navnlig Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Det Europæiske Miljøagentur og Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder. Der findes allerede en række retningslinjer om due diligence, som er udarbejdet af internationale organisationer, og som Kommissionen kan anvende som reference, når den udvikler retningslinjer i henhold til dette direktiv specifikt for EU-virksomheder. Dette direktiv bør sigte mod fuld harmonisering af standarder mellem medlemsstaterne. Som supplement til generelle retningslinjer, som bør vejlede alle virksomheder og navnlig små og mellemstore virksomheder i anvendelsen af due diligence i deres operationer, bør Kommissionen udarbejde sektorspecifikke retningslinjer og udgive en liste over landespecifikke faktablade, som opdateres regelmæssigt, med henblik på at hjælpe virksomhederne med at vurdere de potentielle og faktiske negative indvirkninger af deres erhvervsaktiviteter på menneskerettighederne, miljøet og good governance i et givet område. De pågældende faktablade bør navnlig oplyse, hvilke af de konventioner og traktater, der er opført i bilag xx, xxx og xxxx til dette direktiv, et givet land har ratificeret.

(60)

For at ajourføre typerne af negative indvirkninger bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændring af bilag xx, xxx og xxxx til dette direktiv. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (9). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(61)

Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af foranstaltningens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Genstand og mål

1. Dette direktiv har til formål at sikre, at virksomheder inden for dets anvendelsesområde, som opererer på det indre marked, opfylder deres forpligtelse til at respektere menneskerettighederne, miljøet og good governance og ikke forårsager eller bidrager til potentielle eller faktiske negative indvirkninger på menneskerettighederne, miljøet og good governance gennem deres egne aktiviteter eller aktiviteter, som er direkte knyttet til deres operationer, produkter eller tjenester via en forretningsforbindelse eller i deres værdikæder, og at de forebygger og modvirker de pågældende negative indvirkninger.

2. Dette direktiv fastsætter due diligence-forpligtelser i værdikæden for virksomheder inden for dets anvendelsesområde, navnlig til at træffe alle forholdsmæssige og rimelige foranstaltninger og inden for rammerne af deres midler gøre en indsats for at forhindre, at der opstår negative indvirkninger på menneskerettighederne, miljøet og good governance i deres værdikæder, og til at håndtere sådanne negative indvirkninger korrekt, når de opstår. Udøvelsen af due diligence indebærer, at virksomhederne skal afdække, vurdere, forebygge, indstille, modvirke, overvåge, videreformidle, registrere, håndtere og afhjælpe de potentielle og/eller faktiske negative indvirkninger på menneskerettighederne, miljøet og good governance, som deres egne aktiviteter og aktiviteter i deres værdikæder og forretningsforbindelser kan indebære. Ved at koordinere garantier for beskyttelsen af menneskerettighederne, miljøet og good governance sigter disse due diligence-krav mod at forbedre det indre markeds funktion.

3. Dette direktiv sigter endvidere mod at sikre, at virksomheder i overensstemmelse med national ret kan drages til ansvar for de negative indvirkninger på menneskerettighederne, miljøet og good governance, som de forårsager, eller som de bidrager til i deres værdikæde, og sigter mod at garantere, at ofrene har adgang til retsmidler.

4. Dette direktiv berører ikke yderligere due diligence-krav i sektorspecifik EU-lovgivning, navnlig forordning (EU) nr. 995/2010 og forordning (EU) 2017/821, medmindre due diligence-kravene i henhold til dette direktiv foreskriver mere grundig due diligence med hensyn til menneskerettighederne, miljøet eller good governance.

5. Gennemførelsen af direktivet må på ingen måde anvendes som begrundelse for at sænke det generelle niveau for beskyttelse af menneskerettighederne og miljøet. Det berører navnlig ikke andre gældende regler for ansvar i forbindelse med underleverandører, udstationering eller ansvar i forsyningskæden, der er fastsat på nationalt plan, EU-plan eller internationalt plan.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Dette direktiv finder anvendelse på store virksomheder, som er underlagt en medlemsstats ret eller etableret på Unionens område.

2. Dette direktiv finder også anvendelse på alle børsnoterede små og mellemstore virksomheder samt små og mellemstore virksomheder med høj risiko.

3. Dette direktiv finder også anvendelse på store virksomheder, børsnoterede små og mellemstore virksomheder og små og mellemstore virksomheder, der opererer i højrisikosektorer, som er underlagt et tredjelands ret og ikke er etableret på Unionens område, når de opererer på det indre marked med salg af varer eller levering af tjenesteydelser. De pågældende virksomheder opfylder de due diligence-krav, som fastsættes ved dette direktiv, således som de er gennemført i lovgivningen i den medlemsstat, hvor de opererer, og er underlagt de regler om sanktioner og erstatning, som fastsættes ved dette direktiv, således som de er gennemført i lovgivningen i den medlemsstat, hvor de opererer.

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

»interessenter«: enkeltpersoner og grupper af enkeltpersoner, hvis rettigheder eller interesser kan blive påvirket af de potentielle eller faktiske negative indvirkninger på menneskerettighederne, miljøet og good governance, som udgår fra en virksomhed eller dens forretningsforbindelser, samt organisationer, hvis vedtægtsmæssige formål er at forsvare menneskerettighederne, herunder de sociale rettigheder og arbejdstagerrettighederne, miljøet og good governance. Disse kan omfatte arbejdstagere og deres repræsentanter, lokalsamfund, oprindelige folk, borgersammenslutninger, fagforeninger, civilsamfundsorganisationer og virksomhedernes aktionærer

2)	»forretningsforbindelser«: en virksomheds datterselskaber og forretningsmæssige forbindelser i hele dens værdikæde, inklusive leverandører og underleverandører, som er direkte knyttet til virksomhedens erhvervsaktiviteter, produkter eller tjenester

3)	»leverandør«: enhver virksomhed, som leverer et produkt, en del af et produkt eller en tjeneste til en anden virksomhed, enten direkte eller indirekte, i forbindelse med en forretningsforbindelse

4)	»underleverandør«: alle forretningsforbindelser, som udfører en tjeneste eller en aktivitet, som bidrager til udførelsen af en virksomheds operationer

»værdikæde«: alle en virksomheds aktiviteter, operationer, forretningsforbindelser og investeringskæder, herunder enheder, som virksomheden har en direkte eller indirekte forretningsforbindelse til, opad og nedad, og som enten

a)	leverer produkter, dele af produkter eller tjenester, som bidrager til virksomhedens egne produkter eller tjenester, eller

b)	modtager produkter eller tjenester fra virksomheden

»potentiel eller faktisk negativ indvirkning på menneskerettighederne«: enhver potentiel eller faktisk negativ indvirkning, som kan skade enkeltpersoners eller grupper af enkeltpersoners fulde udøvelse af menneskerettigheder i forhold til menneskerettigheder, herunder sociale rettigheder, arbejdstagerrettigheder og fagforeningsrettigheder, jf. bilag xx til dette direktiv. Det pågældende bilag revideres regelmæssigt og skal være i overensstemmelse med Unionens mål vedrørende menneskerettigheder. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17 med henblik på at ændre listen i bilag xx

»potentiel eller faktisk negativ indvirkning på miljøet«: enhver overtrædelse af internationalt anerkendte miljøstandarder og EU-miljøstandarder, jf. bilag xxx til dette direktiv. Det pågældende bilag revideres regelmæssigt og skal være i overensstemmelse med Unionens mål vedrørende miljøbeskyttelse og afbødning af klimaforandringer. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17 med henblik på at ændre listen i bilag xxx

»potentiel eller faktisk negativ indvirkning på good governance«: enhver potentiel eller faktisk negativ indvirkning på good governance i et land, en region eller et område, jf. bilag xxxx til dette direktiv. Det pågældende bilag revideres regelmæssigt og skal være i overensstemmelse med Unionens mål vedrørende good governance. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17 med henblik på at ændre listen i bilag xxxx

»kontrol«: muligheden for en virksomhed for at udøve afgørende indflydelse på en anden virksomhed, særlig ved ejendoms- eller brugsret til sidstnævntes samlede aktiver eller dele deraf eller ved rettigheder eller aftaler eller andre midler, under hensyntagen til alle faktiske omstændigheder, som sikrer afgørende indflydelse på sammensætningen af en virksomheds beslutningstagende organer, deres afstemninger eller beslutninger

10)

»bidrage til«: at en virksomheds aktiviteter sammen med andre enheders aktiviteter forårsager en indvirkning, eller at virksomhedens aktiviteter forårsager, fremmer eller tilskynder en anden enhed til at forårsage en negativ indvirkning. Bidraget skal være væsentligt, dvs. at der ikke tages hensyn til mindre eller ubetydelige bidrag. Vurderingen af, om bidraget er væsentligt, og forståelsen af, hvornår virksomhedens handlinger kan have forårsaget, fremmet eller tilskyndet en anden enhed til at forårsage en negativ indvirkning, kan indebære en hensyntagen til flere faktorer.

Der kan tages hensyn til følgende faktorer:

—	i hvilket omfang en virksomhed kan tilskynde til eller motivere en negativ indvirkning forårsaget af en anden enhed, dvs. i hvilken grad aktiviteten har øget risikoen for, at indvirkningen opstod

—	i hvilket omfang en virksomhed kunne eller burde have haft kendskab til den negative indvirkning eller potentialet for en negativ indvirkning, dvs. graden af forudsigelighed

—	i hvilket omfang en af virksomhedens aktiviteter rent faktisk har modvirket den negative indvirkning eller mindsket risikoen for, at indvirkningen opstod.

Den blotte omstændighed, at der findes en forretningsforbindelse eller aktiviteter, der skaber de generelle betingelser for, at der kan opstå negative indvirkninger, udgør ikke i sig selv et bidragsforhold. Den pågældende aktivitet skal øge risikoen for en negativ indvirkning væsentligt.

Artikel 4

Due diligence-strategi

1. Medlemsstaterne fastsætter regler, som sikrer, at virksomhederne gennemfører effektiv due diligence med hensyn til potentielle eller faktiske negative indvirkninger på menneskerettighederne, miljøet og good governance i deres operationer og forretningsforbindelser.

2. Virksomhederne skal løbende gøre alt, hvad de kan, for ved hjælp af en risikobaseret overvågningsmetode, der tager hensyn til sandsynligheden, alvoren og den hastende karakter af potentielle eller faktiske indvirkninger på menneskerettighederne, miljøet eller good governance, at identificere og vurdere deres operationers art og kontekst, herunder den geografiske, og om deres operationer og forretningsforbindelser forårsager eller bidrager til eller er direkte knyttet til nogen af de pågældende potentielle eller faktiske negative indvirkninger.

3. Hvis en stor virksomhed, hvis direkte forretningsforbindelser alle har hjemsted i Unionen, eller en lille eller mellemstor virksomhed i overensstemmelse med stk. 2 konkluderer, at den ikke forårsager, bidrager til eller er direkte knyttet til nogen potentiel eller faktisk negativ indvirkning på menneskerettighederne, miljøet eller good governance, offentliggør den en erklæring herom og medtager heri sin risikovurdering med de relevante data, oplysninger og metoder, der har ført til denne konklusion. Den pågældende virksomhed kan navnlig konkludere, at den ikke er stødt på nogen negative indvirkninger på menneskerettighederne, miljøet eller good governance, hvis dens analyse til identifikation af konsekvenser og risikovurdering fastslår, at alle dens direkte leverandører udfører due diligence i overensstemmelse med dette direktiv. Den pågældende erklæring skal revideres, hvis der opstår nye risici, eller hvis den pågældende virksomhed indgår i nye forretningsforbindelser, der kan medføre risici.

4. Medmindre en virksomhed i overensstemmelse med stk. 2 og 3 konkluderer, at den ikke forårsager eller bidrager til eller ikke er direkte forbundet med nogen potentiel eller faktisk negativ indvirkning på menneskerettighederne, miljøet eller good governance, skal den oprette og sikre en effektiv gennemførelse af en due diligence-strategi. Som led i deres due diligence-strategi skal virksomhederne:

specificere de potentielle eller faktiske negative indvirkninger på menneskerettighederne, miljøet og good governance, der er identificeret og vurderet i overensstemmelse med stk. 2, og som sandsynligvis vil forekomme i dens operationer og forretningsforbindelser, og graden af deres alvor, sandsynlighed og hastende karakter og de relevante data, oplysninger og metoder, der har ført til disse konklusioner

ii)

kortlægge deres værdikæde og med skyldig respekt for forretningshemmeligheder offentliggøre relevante oplysninger om virksomhedens værdikæde, som kan omfatte navne, placeringer, de leverede typer af produkter og tjenesteydelser, og andre relevante oplysninger vedrørende datterselskaber, leverandører og forretningspartnere i dens værdikæde

iii)	indføre og angive alle forholdsmæssige og rimelige politikker og foranstaltninger med henblik på at bringe potentielle eller faktiske negative indvirkninger på menneskerettighederne, miljøet eller good governance til ophør, forebygge eller modvirke dem

iv)

fastsætte en prioriteringsstrategi på grundlag af princip 17 i FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder for det tilfælde, at de ikke er i stand til at håndtere alle de potentielle eller faktiske negative indvirkninger samtidig. Virksomhederne skal tage hensyn til graden af alvor, sandsynlighed og hastende karakter af de forskellige potentielle eller faktiske negative indvirkninger på menneskerettighederne, miljøet eller good governance, deres operationers art og kontekst, herunder den geografiske, risicienes omfang og størrelse og eventuelle uoprettelighed og om nødvendigt anvende prioriteringspolitikken under håndteringen af dem.

5. Virksomhederne skal sikre, at deres forretningsstrategi og deres politikker er i overensstemmelse med deres due diligence-strategi. Virksomhederne skal medtage forklaringer i deres due diligence-strategier i den henseende.

6. En virksomheds datterselskaber anses for at overholde forpligtelsen til at fastlægge en due diligence-strategi, hvis deres moderselskab inkluderer dem i deres due diligence-strategi.

7. Virksomhederne skal gennemføre due diligence i deres værdikæder, som er forholdsmæssig og hensigtsmæssig i forhold til sandsynligheden og alvoren af deres potentielle eller faktiske negative indvirkninger og deres særlige omstændigheder, navnlig deres sektor, deres forsyningskædes størrelse og længde og virksomhedens størrelse, kapacitet, ressourcer og indflydelse.

8. Virksomhederne skal sikre, at deres forretningsforbindelser indfører og iværksætter effektive politikker for menneskerettigheder, miljø og good governance, som er i overensstemmelse med deres due diligence-strategi, herunder f.eks. ved hjælp af rammeaftaler, kontraktbestemmelser, vedtagelse af adfærdskodekser eller ved hjælp af certificerede og uafhængige revisioner. Virksomhederne skal sikre, at deres indkøbspolitikker ikke forårsager eller bidrager til potentielle eller faktiske negative indvirkninger på menneskerettighederne, miljøet eller good governance.

9. Virksomhederne skal jævnligt kontrollere, at deres underleverandører og leverandører opfylder deres forpligtelser i henhold til stk. 8.

Artikel 5

Inddragelse af interessenter

1. Medlemsstaterne sikrer, at virksomhederne i god tro gennemfører effektive, meningsfulde og informerede drøftelser med relevante interessenter, når de udarbejder og gennemfører deres due diligence-strategi. Medlemsstaterne sikrer navnlig, at fagforeninger på det relevante niveau, herunder på sektorniveau og på nationalt, europæisk og globalt niveau, og arbejdstagerrepræsentanter har ret til at blive inddraget i udarbejdelsen og gennemførelsen af due diligence-strategien i et loyalt samarbejde med deres virksomhed. Virksomhederne kan prioritere drøftelser med de mest berørte interessenter. Virksomhederne fører drøftelser og inddrager fagforeninger og arbejdstagerrepræsentanter på en måde, som passer til deres størrelse og deres aktiviteters art og kontekst.

2. Medlemsstaterne sikrer, at interessenter har ret til at anmode virksomheden om, at de drøfter potentielle eller faktiske negative indvirkninger på menneskerettighederne, miljøet eller good governance, som er relevante for dem som omhandlet i stk. 1.

3. Virksomhederne sikrer, at berørte eller potentielt berørte interessenter ikke udsættes for risiko som følge af deres deltagelse i de i stk. 1 omhandlede drøftelser.

4. Arbejdstagerne informeres af virksomheden om dens due diligence-strategi og om gennemførelsen heraf, som de skal kunne bidrage til, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF (10) og 2009/38/EF (11) og Rådets direktiv 2001/86/EF (12). Desuden skal retten til at føre kollektive forhandlinger respekteres fuldt ud, som navnlig anerkendt i ILO-konvention 87 og 98, Europarådets europæiske menneskerettighedskonvention og europæiske socialpagt samt afgørelserne fra ILO's udvalg for foreningsfrihed, Komitéen for Gennemførelse af Konventioner og Henstillinger (CEACR) og Europarådets Europæiske Komité for Sociale Rettigheder (ECSR).

Artikel 6

Offentliggørelse og kommunikation af due diligence-strategien

1. Medlemsstaterne sikrer med skyldig respekt for forretningshemmeligheder, at virksomhederne gør deres mest ajourførte due diligence-strategi eller erklæringen med risikovurderingen som omhandlet i artikel 4, stk. 3, offentligt og gratis tilgængelig, navnlig på virksomhedernes websteder.

2. Virksomhederne kommunikerer deres due diligence-strategi til deres arbejdstagerrepræsentanter, fagforeninger og forretningsforbindelser og på anmodning til en af de nationale kompetente myndigheder, som udpeges i henhold til artikel 12.

Virksomhederne kommunikerer relevante oplysninger om deres due diligence-strategi til potentielt berørte interessenter efter anmodning og på en måde, der passer til de pågældende interessenters kontekst, f.eks. ved at der tages hensyn til det officielle sprog i interessenternes land.

3. Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at virksomhederne uploader deres due diligence-strategi eller erklæringen med risikovurderingen som omhandlet i artikel 4, stk. 3, på en europæisk central platform under de nationale kompetente myndigheders tilsyn. En sådan platform kan være det fælles europæiske adgangspunkt, som Kommissionen nævnte i sin nylige meddelelse om en kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder (COM(2020)0590). Kommissionen stiller en standardskabelon til rådighed, som kan bruges til at uploade due diligence-strategierne til den europæiske centrale platform.

Artikel 7

Offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed

Dette direktiv berører ikke visse virksomheders forpligtelser i henhold til direktiv 2013/34/EU til i ledelsesberetningen at medtage en ikke-finansiel redegørelse, herunder en beskrivelse af virksomhedens politikker i forhold til, som minimum, miljøspørgsmål, sociale spørgsmål og personalespørgsmål samt spørgsmål vedrørende respekt for menneskerettighederne, bekæmpelse af korruption og bestikkelse og de due diligence-procedurer, der er gennemført.

Artikel 8

Evaluering og revision af due diligence-strategien

1. Virksomhederne evaluerer effektiviteten og hensigtsmæssigheden af deres due diligence-strategi og gennemførelsen heraf mindst en gang om året og reviderer den i overensstemmelse hermed, når en revision anses for nødvendig som følge af evalueringen.

2. Evalueringen og revisionen af due diligence-strategien gennemføres gennem drøftelser med interessenter og under inddragelse af fagforeninger og arbejdstagerrepræsentanter på samme måde som ved indførelsen af due diligence-strategien i henhold til artikel 4.

Artikel 9

Klagemekanismer

1. Virksomhederne indfører en klagemekanisme, som fungerer både som en mekanisme for tidlig varsling af risici og som et mæglingssystem, der giver enhver interessent mulighed for at udtrykke rimelige bekymringer vedrørende eksistensen af en potentiel eller faktisk negativ indvirkning på menneskerettighederne, miljøet eller good governance. Medlemsstaterne sikrer, at virksomhederne har mulighed for at stille en sådan mekanisme til rådighed gennem samarbejdsordninger med andre virksomheder eller organisationer, ved at deltage i klagemekanismer med flere aktører eller tilslutte sig en global rammeaftale.

2. Klagemekanismerne skal være retmæssige, tilgængelige, forudsigelige, sikre, retfærdige, gennemsigtige, forenelige med rettighederne og tilpasningsdygtige som fastsat i effektivitetskriteriet for udenretslige klagemekanismer i princip 31 i De Forenede Nationers vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og generel bemærkning nr. 16 fra FN's Komité for Barnets Rettigheder. De pågældende mekanismer skal give mulighed for at give udtryk for bekymringer enten anonymt eller fortroligt, alt efter hvad der gælder i henhold til national ret.

3. Klagemekanismen skal sikre hurtige og effektive svar til interessenter, både i tilfælde af advarsler og når der gives udtryk for bekymringer.

4. Virksomhederne skal rapportere om rimelige bekymringer, som rejses via deres klagemekanismer, og jævnligt rapportere om de fremskridt, der er gjort i disse tilfælde. Alle oplysninger offentliggøres på en måde, der ikke bringer interessenternes sikkerhed i fare, herunder ved ikke at afsløre deres identitet.

5. Klagemekanismerne skal kunne fremsætte forslag til virksomheden om, hvordan potentielle eller faktiske negative indvirkninger bør håndteres.

6. Virksomhederne træffer beslutninger på grundlag af interessenternes holdning, når de udvikler klagemekanismer.

7. Anvendelse af en klagemekanisme afskærer ikke klagerne fra adgang til retslige mekanismer.

Artikel 10

Udenretslige klagemuligheder

1. Medlemsstaterne sikrer, at en virksomhed, når den konstaterer, at den har forårsaget eller bidraget til en negativ indvirkning, sørger for afhjælpning eller samarbejder om en sådan. Når en virksomhed konstaterer, at den er direkte knyttet til en negativ indvirkning på menneskerettighederne, miljøet eller good governance, samarbejder den om afhjælpning efter bedste evne.

2. Afhjælpningen kan foreslås som et resultat af mægling gennem klagemekanismen som omhandlet i artikel 9.

3. Afhjælpningen fastlægges i samråd med de berørte interessenter og kan bestå af finansiel eller ikke-finansiel kompensation, genindsættelse, offentlige undskyldninger, genoprettelse, rehabilitering eller medvirken til en undersøgelse.

4. Virksomhederne forhindrer, at der forvoldes yderligere skade, ved at garantere, at den pågældende skade ikke gentager sig.

5. Medlemsstaterne sikrer, at en virksomheds forslag til afhjælpning ikke forhindrer berørte interessenter i at rejse civile søgsmål i henhold til national ret. Det må navnlig ikke kræves, at ofrene benytter sig af udenretslige klagemuligheder, før de anlægger sag ved en domstol, og en igangværende sag ved en klagemekanisme må heller ikke hindre ofrenes adgang til en domstol. Domstolene tager behørigt hensyn til afgørelser truffet af en klagemekanisme, men er ikke bundet af dem.

Artikel 11

Handlingsplaner for due diligence på sektorplan

1. Medlemsstaterne kan tilskynde til vedtagelse af frivillige sektorspecifikke eller tværsektorielle handlingsplaner for due diligence på nationalt plan eller EU-plan med henblik på at koordinere virksomhedernes due diligence-strategier.

Virksomheder, der deltager i sektorspecifikke eller tværsektorielle handlingsplaner for due diligence, er ikke undtaget fra forpligtelserne i dette direktiv.

2. Medlemsstaterne sikrer, at relevante interessenter, navnlig fagforeninger, arbejdstagerrepræsentanter og civilsamfundsorganisationer, har ret til at deltage i fastsættelsen af sektorspecifikke handlingsplaner for due diligence med forbehold for den enkelte virksomheds forpligtelse til at overholde kravene i artikel 5.

3. Sektorspecifikke handlingsplaner for due diligence kan omfatte én fælles klagemekanisme for de relevante virksomheder. Klagemekanismen skal være i overensstemmelse med dette direktivs artikel 9.

4. Udviklingen af sektorspecifikke klagemekanismer skal ske på grundlag af interessenternes holdning.

Artikel 12

Tilsyn

1. Hver medlemsstat udpeger en eller flere nationale kompetente myndigheder, som har ansvaret for at føre tilsyn med anvendelsen af dette direktiv, således som det gennemføres i national ret, og for at udbrede bedste praksis vedrørende due diligence.

2. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale kompetente myndigheder, som udpeges i henhold til stk. 1, er uafhængige og har de nødvendige personalemæssige, tekniske og økonomiske ressourcer, lokaler, infrastruktur og ekspertise til at udføre deres opgaver effektivt.

3. Medlemsstaterne meddeler senest den … [datoen for gennemførelsen af dette direktiv] Kommissionen de kompetente myndigheders navne og adresser. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen eventuelle ændringer af de kompetente myndigheders navne og adresser.

4. Kommissionen offentliggør, bl.a. på internettet, en liste over de kompetente myndigheder. Kommissionen holder listen ajour.

Artikel 13

Undersøgelser af virksomheder

1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 14 har beføjelse til at gennemføre undersøgelser for at sikre, at virksomhederne opfylder forpligtelserne i dette direktiv, herunder virksomheder, som har tilkendegivet, at de ikke er stødt på nogen potentiel eller faktisk negativ indvirkning på menneskerettighederne, miljøet eller good governance. De pågældende kompetente myndigheder tillægges beføjelse til at gennemføre kontroller af virksomheder og stille spørgsmål til berørte eller potentielt berørte interessenter eller deres repræsentanter. Kontrollerne kan omfatte en undersøgelse af virksomhedens due diligence-strategi og af klagemekanismens funktion og kontroller på stedet.

Virksomhederne yder al den bistand, der er nødvendig for at gøre det lettere for de kompetente myndigheder at gennemføre deres undersøgelser.

2. De i stk. 1 nævnte undersøgelser gennemføres enten på et risikobaseret grundlag eller i tilfælde af, at en kompetent myndighed er i besiddelse af relevante oplysninger angående mistanke om en virksomheds tilsidesættelse af forpligtelserne i dette direktiv, herunder på grundlag af begrundede og rimelige bekymringer udtrykt af en tredjepart.

3. Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder, der er nævnt i artikel 12, gør det enkelt for tredjeparter at indgive begrundede og rimelige bekymringer som omhandlet i stk. 2 ved hjælp af foranstaltninger såsom harmoniserede formularer til indgivelse af bekymringer. Kommissionen og de kompetente myndigheder sikrer, at klageren har ret til at anmode om, at hans eller hendes bekymringer forbliver fortrolige eller anonyme, i overensstemmelse med national ret. Medlemsstaternes kompetente myndigheder som nævnt i artikel 12 sikrer, at den pågældende formular også kan udfyldes elektronisk.

4. Den kompetente myndighed informerer klageren om sagsbehandlingen og resultatet af undersøgelsen inden for en rimelig periode, navnlig hvis der er behov for yderligere undersøgelser eller koordinering med en anden tilsynsmyndighed.

5. Hvis en kompetent myndighed som resultat af de i stk. 1 nævnte handlinger konstaterer en manglende overholdelse af dette direktiv, giver den den pågældende virksomhed en rimelig frist til at sørge for afhjælpning om muligt.

6. Medlemsstaterne sikrer, at det, hvis den manglende overholdelse af dette direktiv direkte kan føre til uoprettelig skade, kan pålægges den pågældende virksomhed at træffe foreløbige foranstaltninger eller — under overholdelse af proportionalitetsprincippet — at suspendere aktiviteterne midlertidigt. For virksomheder, som er underlagt et tredjelands ret, og som opererer på det indre marked, kan den midlertidige suspension af aktiviteterne indebære et forbud mod at operere på det indre marked.

7. Medlemsstaterne fastsætter sanktioner i henhold til artikel 18 for virksomheder, som ikke træffer foranstaltninger til afhjælpning inden for den fastsatte frist. De kompetente nationale myndigheder tillægges beføjelse til at pålægge administrative bøder.

8. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale kompetente myndigheder fører et register over de i stk. 1 omhandlede undersøgelser med angivelse af navnlig arten og resultaterne af disse og eventuelle udbedrende foranstaltninger, der er påbudt i medfør af stk. 5. De kompetente myndigheder offentliggør en årlig aktivitetsrapport med de alvorligste tilfælde af manglende overholdelse, og hvordan de blev håndteret, under behørig hensyntagen til forretningshemmeligheder.

Artikel 14

Retningslinjer

1. For at skabe klarhed og sikkerhed for virksomhederne og for at sikre konsistens i virksomhedernes praksis udarbejder Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne og OECD og med bistand fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Det Europæiske Miljøagentur, og Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder generelle, ikke-bindende retningslinjer for virksomhederne for, hvordan de bedst kan opfylde due diligence-forpligtelserne i dette direktiv. De pågældende retningslinjer skal give praktisk vejledning i, hvordan proportionalitetsprincippet og prioritering med hensyn til indvirkninger, sektorer og geografiske områder kan anvendes på due diligence-forpligtelser afhængigt af virksomhedens størrelse og sektor. Retningslinjerne offentliggøres senest … [18 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden].

2. Kommissionen kan i samarbejde med medlemsstaterne og OECD og med bistand fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Det Europæiske Miljøagentur og Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder udarbejde specifikke ikke-bindende retningslinjer for virksomheder, som opererer i visse sektorer.

3. Under udarbejdelsen af de ikke-bindende retningslinjer, jf. stk. 1 og 2, skal der tages behørigt hensyn til De Forenede Nationers vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, ILO's trepartserklæring om principperne for multinationale virksomheder og socialpolitik, OECD's vejledning om due diligence for ansvarlig forretningsadfærd, OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, OECD's due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder, OECD's vejledning om due diligence for ansvarlige forsyningskæder i beklædnings- og fodtøjssektoren, OECD's vejledning om due diligence for ansvarlig forretningsadfærd for institutionelle investorer, OECD's vejledning om due diligence for ansvarlige udlån til virksomheder og emissioner og OECD/FAO's retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder inden for landbruget, FN's Komité for Barnets Rettigheders generelle bemærkning nr. 16 om staters forpligtelser i forhold til virksomheders påvirkning af børns rettigheder og UNICEF's Children's Rights and Business Principles. Kommissionen gennemgår regelmæssigt relevansen af sine retningslinjer og tilpasser dem til ny bedste praksis.

4. Kommissionen ajourfører jævnligt landespecifikke faktablade og gør dem offentligt tilgængelige med henblik på at give aktuel information om de internationale konventioner og traktater, som hver af Unionens handelspartnere har ratificeret. Kommissionen indsamler og offentliggør handels- og toldoplysninger om råvarers, halvfabrikatas og færdigvarers oprindelse og offentliggør oplysninger om risici for potentielle eller faktiske negative indvirkninger på menneskerettighederne, miljøet eller good governance i tilknytning til visse lande eller regioner, sektorer og delsektorer samt produkter.

Artikel 15

Særlige foranstaltninger til støtte for små og mellemstore virksomheder

1. Medlemsstaterne sikrer, at der findes en særlig portal for små og mellemstore virksomheder, hvor de kan finde vejledning og opnå yderligere støtte og oplysninger om, hvordan de bedst opfylder deres due diligence-forpligtelser.

2. Små og mellemstore virksomheder er berettigede til finansiel støtte til at opfylde deres due diligence-forpligtelser under Unionens programmer til støtte for små og mellemstore virksomheder.

Artikel 16

Samarbejde på EU-plan

1. Kommissionen opretter et europæisk due diligence-netværk af kompetente myndigheder med henblik på sammen med de i artikel 12 omhandlede nationale kompetente myndigheder at sikre koordinering og konvergens af lovgivnings-, undersøgelses- og tilsynspraksis, informationsudveksling, og overvåge de nationale kompetente myndigheders resultater.

De nationale kompetente myndigheder samarbejder om at håndhæve forpligtelserne i dette direktiv.

2. Kommissionen udgiver med bistand fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Det Europæiske Miljøagentur og Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder og på grundlag af oplysninger, som deles af de nationale kompetente myndigheder, og i samarbejde med andre eksperter i den offentlige sektor og interessenter en årlig resultattavle for due diligence.

Artikel 17

Udøvelse af delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den … [datoen for dette direktivs ikrafttræden].

3. Den i artikel 3 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 18

Sanktioner

1. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om forholdsmæssige sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at disse sanktioner håndhæves. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning og skal tage hensyn til, hvor alvorlige de begåede overtrædelser er, og om overtrædelsen har fundet sted gentagne gange eller ej.

2. De kompetente nationale myndigheder kan navnlig pålægge forholdsmæssige bøder beregnet på grundlag af en virksomheds omsætning, midlertidigt eller permanent udelukke virksomheder fra offentlige udbud, statsstøtte, offentlige støtteordninger, herunder ordninger baseret på eksportkreditagenturer, og lån, foretage beslaglæggelse af varer og indføre andre passende administrative sanktioner.

Artikel 19

Civilretligt ansvar

1. Den omstændighed, at en virksomhed overholder sine due diligence-forpligtelser, fritager den ikke fra et eventuelt ansvar i henhold til national ret.

2. Medlemsstaterne sikrer, at de har en ansvarsordning, hvorefter virksomhederne i overensstemmelse med national ret kan drages til ansvar for og sørge for afhjælpning af enhver skade, der skyldes potentielle eller faktiske negative indvirkninger på menneskerettighederne, miljøet eller good governance, som de selv eller enheder, de kontrollerer, har forårsaget eller bidraget til ved handlinger eller undladelser.

3. Medlemsstaterne sikrer, at deres ansvarsordning som omhandlet i stk. 2 er af en sådan art, at virksomheder, der beviser, at de har udvist den fornødne omhu i overensstemmelse med dette direktiv for at undgå den pågældende skade, eller at skaden ville være opstået, selv om der var udvist den fornødne omhu, ikke drages til ansvar for skaden.

4. Medlemsstaterne sikrer, at forældelsesfristen for anlæggelse af søgsmål om civilretligt ansvar for en skade, der skyldes negative indvirkninger på menneskerettighederne og miljøet, er rimelig.

Artikel 20

International privatret

Medlemsstaterne sikrer, at de relevante bestemmelser i dette direktiv betragtes som overordnede præceptive bestemmelser i overensstemmelse med artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 (13).

Artikel 21

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den … [24 måneder efter direktivets ikrafttræden]. De underretter straks Kommissionen herom.

2. Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 22

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(1) EUT …

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder (EUT L 130 af 19.5.2017, s. 1).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner (EUT L 330 af 15.11.2014, s. 1).

(*1) Kommissionen bør identificere højrisikosektorer for økonomisk aktivitet med betydelig indvirkning på menneskerettigheder, miljø og good governance med henblik på at medtage små og mellemstore virksomheder, der opererer inden for de sektorer, som hører under dette direktivs anvendelsesområde. Små og mellemstore virksomheder med høj risiko bør defineres af Kommissionen i dette direktiv. Definitionen bør tage hensyn til virksomhedens sektor eller dens type af aktiviteter.

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse (EUT L 157 af 15.6.2016, s. 1).

(7) https://www.un.org/esa/socdev/unpfii/documents/DRIPS_en.pdf

(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).

(9) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab (EFT L 80 af 23.3.2002, s. 29).

(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/38/EF af 6. maj 2009 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre medarbejderne (EUT L 122 af 16.5.2009, s. 28).

(12) Direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse (EFT L 294 af 10.11.2001, s. 22).

(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-forordningen) (EUT L 199 af 31.7.2007, s. 40).

24.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/41

P9_TA(2021)0074

Gennemførelse af byggevareforordningen

Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2021 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 305/2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer (byggevareforordningen) (2020/2028(INI))

(2021/C 474/03)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer (1) (byggevareforordningen),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (2) (standardiseringsforordningen),

—	der henviser til Kommissionens evaluering af 24. oktober 2019 af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer (SWD(2019)1770),

—

der henviser til Kommissionens rapport af 24. oktober 2019 om resultatet af evalueringen af relevansen af de opgaver, som fremgår af artikel 31, stk. 4, og som modtager EU-finansiering i henhold til artikel 34, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (COM(2019)0800),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (3),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets afgørelse 93/465/EØF (5),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/515 af 19. marts 2019 om gensidig anerkendelse af varer, der lovligt markedsføres i en anden medlemsstat, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 764/2008 (6),

—	der henviser til sin beslutning af 21. oktober 2010 om fremtiden for europæisk standardisering (7),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. november 2016 om ren energi til alle europæere (COM(2016)0860),

—	der henviser til den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2020 om en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi for et renere og mere konkurrencedygtigt Europa (COM(2020)0098),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54 samt til artikel 1, stk. 1, litra e), i, og bilag 3 til, Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A9-0012/2021),

A.	der henviser til, at bygge- og anlægssektoren direkte leverer 18 millioner arbejdspladser i Europa og genererer 9 % af BNP (8);

der henviser til, at formålet med byggevareforordningen er at fjerne tekniske handelshindringer for byggevarer for at øge deres frie bevægelighed på det indre marked, samtidig med at det sikres, at varerne er egnede til deres tilsigtede anvendelse og i overensstemmelse med deres deklarerede ydeevne, idet der tages hensyn til de sundheds-, sikkerheds- og miljømæssige aspekter, der er forbundet med deres anvendelse, uanset hvor de er fremstillet;

C.	der henviser til, at det europæiske system for teknisk regulering og standardisering har vist sig at være en drivkraft for konkurrenceevne og innovation, samtidig med at det har bidraget til forbrugersikkerhed og nedbragt ulykkesfrekvensen, hvilket har gjort EU-standarder til et globalt benchmark;

der henviser til, at den langsomme vedtagelse af og manglende henvisning til harmoniserede standarder er problematisk, da vedtagelsesprocessen ikke holder trit med udviklingen i sektoren, hvilket skaber uvished for virksomhederne; der henviser til, at manglen på harmoniserede standarder og de eksisterende standarders ufuldstændige karakter har bidraget til indførelsen af ekstra nationale krav til byggevarer, som skaber hindringer for deres frie bevægelighed i det indre marked; der henviser til, at disse krav kan være til skade for forbrugerne og for medlemsstaterne, når de skal opfylde deres forpligtelser med hensyn til strukturel sikkerhed, sundhed, miljøbeskyttelse, andre bygningsrelaterede spørgsmål og forbrugerbeskyttelse;

E.	der henviser til, at de regler om bygværker, som medlemsstaterne fastsætter, bør udformes og implementeres på en sådan måde, at arbejdstagernes og forbrugernes sikkerhed er garanteret, og at miljøet ikke skades, hvilket også kan have indvirkning på kravene til byggevarer;

F.	der henviser til, at omkostningerne ved efterlevelse af byggevareforordningen udgør 0,6-1,1 % af bygge- og anlægssektorens omsætning og hovedsagelig bæres af fabrikanterne, hvilket kan være meget byrdefuldt for SMV'er;

påskønner Kommissionens evaluering af byggevareforordningen og igangværende gennemgang, som har til formål yderligere at adressere hindringerne på det indre marked for byggevarer og bidrage til målene i den europæiske grønne pagt og handlingsplanen for den cirkulære økonomi, samtidig med at der tages hensyn til den teknologiske udvikling og innovation;

påpeger, at byggevareforordningen har en særlig karakter, som adskiller den fra de generelle principper i den nye lovgivningsmæssige ramme (NLF), hovedsagelig fordi den ikke harmoniserer specifikke krav eller minimumssikkerhedsniveauer for byggevarer, men blot definerer et fælles teknisk sprog, som er det samme for alle byggevarer omfattet af forordningen, til angivelse af byggevarers ydeevne i forhold til deres væsentlige egenskaber, som er fastlagt i harmoniserede tekniske specifikationer;

fremhæver, at den gældende byggevareforordning sikrer den frie bevægelighed for byggevarer i Unionen, mens medlemsstaterne bevarer kontrollen med reglerne for bygge- og anlægsarbejder; bemærker i den forbindelse, at medlemsstaternes regler kræver, at bygværker designes og udføres på en sådan måde, at de hverken bringer personers, husdyrs eller ejendoms sikkerhed i fare eller skader miljøet; påpeger, at de byggeforskrifter, der er fastsat på medlemsstatsniveau, generelt påvirkes af ydeevnen af de byggevarer, der indgår i bygværkerne;

Fælles teknisk sprog, herunder standarder

bemærker, at det fælles tekniske sprog, der er indført med byggevareforordningen, er defineret af harmoniserede europæiske standarder og, for så vidt angår produkter, der ikke — eller ikke fuldt ud — er omfattet af harmoniserede standarder, af europæiske vurderingsdokumenter, med henblik på at opfylde medlemsstaternes krav til ydeevne; konstaterer, at Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) og Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) er de kompetente organisationer for udarbejdelsen af harmoniserede standarder, mens Den Europæiske Organisation for Teknisk Godkendelse (EOTA) og de tekniske vurderingsorganer (TAB) er ansvarlige for udarbejdelsen af europæiske vurderingsdokumenter;

påpeger, at anvendelsen af harmoniserede standarder i henhold til byggevareforordningen i modsætning til anden NLF-lovgivning er obligatorisk, hvilket kræver et effektivt system til vedtagelsen af dem for at imødekomme behovene og afspejle industriens mest effektive praksisser, bane vej for innovation, holde trit med den teknologiske udvikling, sikre juridisk klarhed og lige vilkår for SMV'er samt opfylde medlemsstaternes reguleringsmæssige behov; opfordrer Kommissionen til med henblik herpå at sørge for aktiv inddragelse af industrien og relevante interessenter for at sikre, at nye standarder er så relevante som muligt; påpeger vigtigheden af, at medlemsstaterne deltager aktivt i standardiseringsprocessen;

finder det betænkeligt, at kun 12 af de 444 eksisterende harmoniserede standarder for byggevarer er udstedt efter vedtagelsen af byggevareforordningen; mener, at den tid, der kræves til udvikling af og henvisning til standarder, efterslæbet inden for revision og ajourføring af eksisterende standarder, manglen på juridisk klarhed i den nuværende lovgivningsmæssige ramme og manglen på en produktiv dialog mellem alle de partnere, der på nuværende tidspunkt er involveret i processen, er blandt de største problemer i forbindelse med gennemførelsen af byggevareforordningen;

påpeger, at et betydeligt antal standarder ikke fuldt ud dækker alle de grundlæggende krav, der skal være opfyldt for, at byggevarer kan anvendes i bygværker; finder det betænkeligt, at denne ufuldstændige harmonisering til dels har medført supplerende nationale krav og obligatoriske nationale mærker for byggevarer, som tjener til at skabe uberettigede hindringer, opsplitte og svække det indre marked og skabe juridisk usikkerhed for virksomheder, entreprenører, planlæggere og arkitekter, hvilket medfører potentielle sikkerhedsrisici for bygværker;

opfordrer indtrængende Kommissionen til at finde en hurtig og holdbar løsning for at forbedre standardiseringsprocesserne og fjerne efterslæbet af standarder uden henvisning; støtter i denne forbindelse indførelse af kortsigtede foranstaltninger til afhjælpning af efterslæbet og de reguleringsmæssige mangler i kombination med langsigtede foranstaltninger til at forbedre processen med at definere det fælles tekniske sprog ved hjælp af omfattende harmoniserede standarder;

påpeger, at problemerne med udviklingen af harmoniserede standarder skal adresseres i alle faser af forberedelsesprocessen; opfordrer Kommissionen til at holde sig i tæt kontakt med alle relevante interessenter i den forberedende fase i overensstemmelse med standardiseringsforordningen og understreger betydningen af en ligelig repræsentation og af gennemsigtighed og åbenhed for alle involverede parter med henblik på at finde brugbare løsninger; fremhæver behovet for at sikre, at de standardiseringsanmodninger, som Kommissionen fremsætter, er af høj kvalitet, og nødvendigheden af at udstikke klare og pragmatiske retningslinjer; opfordrer endvidere Kommissionen til at udvikle omfattende og horisontale retningslinjer for standardiseringsorganer, der beskriver strukturen i og kravene til en standard, der anmodes om; foreslår, at der fastsættes klart definerede tidsrammer for Kommissionens vurdering af de udarbejdede standarder og klare tidsfrister for alle parter med henblik på at sikre en yderligere revision, hvis det konstateres, at en standardiseringsanmodning eller byggevareforordningen ikke er blevet efterlevet; mener, at det er vigtigt at definere standardernes anvendelsesområde mere præcist, således at fabrikanterne kan have klare retningslinjer, når de angiver, at deres produkter falder inden for anvendelsesområdet;

10.

mener, at teksterne til harmoniserede standarder under byggevareforordningen i lyset af deres obligatoriske karakter og af det faktum, at de betragtes som en del af EU-lovgivningen, bør foreligge på alle EU-sprog; fremhæver behovet for at sikre adgang til oversættelse af høj kvalitet uden ekstraomkostninger og for at styrke inddragelsen af nationale standardiseringsorganer i oversættelsesprocessen; opfordrer Kommissionen til yderligere at støtte og forenkle finansieringsordningerne for oversættelse af harmoniserede standarder;

11.

finder det betænkeligt, at selv om den alternative metode for produkter, der ikke eller ikke fuldt ud er omfattet af harmoniserede standarder, blev medtaget i byggevareforordningen for at tillade innovative produkter at komme ind på markedet, vedrører langt størstedelen af de europæiske vurderingsdokumenter ikke innovative produkter;

12.

mener derfor, at en af årsagerne til den stigende anvendelse af EOTA-vejen som et alternativt standardiseringsmetode er det forhold, at standardiseringssystemet på nuværende tidspunkt underpræsterer;

13.

påpeger, at EOTA-vejen er en langvarig og omkostningstung metode, som ikke er SMV-venlig og som kun store markedsaktører som regel har råd til; understreger, at selv om der er behov for generelle forbedringer i standardiseringsprocessen, kan den nuværende procedure for udvikling af europæiske vurderingsdokumenter være nyttig som en supplerende metode til at fremme udviklingen af innovative produkter og SMV'ers deltagelse, men den skal også tilgodese fabrikanternes ambition om at markedsføre innovative produkter så hurtigt som muligt, samtidig med at Unionens produktkrav overholdes, og bør ikke betragtes som et permanent alternativ til standardiseringssystemet;

14.

understreger, at et fælles teknisk sprog kan bidrage til at fremme en cirkulær økonomi, da det gør det muligt at deklarere byggevarers ydeevne på en ensartet måde; mener, at der bør fokuseres mere på standarder, der kan bidrage til at fremme en cirkulær økonomi i Europa;

CE-mærkning og ydeevnedeklaration

15.

bemærker, at CE-mærkning er en metode, som gør det muligt at markedsføre byggevarer, der lovligt er bragt i omsætning i én medlemsstat, på en hvilken som helst anden medlemsstats område; er imidlertid bekymret over, at eftersom CE-mærkning i henhold til byggevareforordningen adskiller sig fra anden NLF-lovgivning ved kun at henvise til produktets ydeevne uden at attestere dets overensstemmelse med specifikke produktkrav, kan en sådan forskel i forhold til anden NLF-lovgivning skabe forvirring omkring CE-mærkningen og mindske dens værdi; påpeger i den forbindelse, at der er overlapninger mellem de oplysninger, som skal fremgå af henholdsvis CE-mærkningen og ydeevnedeklarationen; mener, at denne overlapning skaber unødige ekstra administrative byrder og omkostninger for virksomhederne og bør afhjælpes, bl.a. gennem en forstærket anvendelse af digitale løsninger;

16.

beklager, at CE-mærkningen under byggevareforordningen fejlagtigt opfattes som et kvalitetsmærke, selv om den ikke siger noget om, hvorvidt en byggevare er sikker eller kan anvendes i bygværker; mener, at der er behov for yderligere løsninger for at give slutbrugerne præcise og klare oplysninger om CE-mærkningens karakter med hensyn til byggevarers sikkerhed og deres overensstemmelse med nationale krav til bygningers sikkerhed og bygværker;

17.

opfordrer Kommissionen til at overveje og grundigt vurdere muligheden for gradvist at styrke byggevareforordningen ved deri at medtage yderligere oplysningsforpligtelser og krav til produkternes ydeevne med hensyn til sundheds-, sikkerheds- og miljøaspekter efter at have foretaget en konsekvensanalyse og en vurdering af Unionens og medlemsstaternes lovgivningsmæssige behov inden for hver produktkategori; opfordrer endvidere Kommissionen til at vurdere, hvilken tilgang der vil være effektiv for byggevareforordningen;

18.

bemærker den manglende digitalisering af bygge- og anlægssektoren og understreger betydningen af fuldt ud at udnytte digitale teknologier, som kan give klare, gennemsigtige og pålidelige oplysninger til erhvervsdrivende og slutbrugere, adressere overlapningerne mellem oplysningskravene og sætte markedsovervågningsmyndighederne i stand til at udføre deres arbejde mere effektivt; opfordrer Kommissionen til at vurdere fordelene ved at anvende sådanne teknologier og udvikle løsninger i retning af intelligent integration af eksisterende data, der kan anvendes i flere forskellige informationssystemer;

19.

mener, at digitale løsninger kan øge gennemsigtigheden på markedet for byggevarer og sikre nøjagtigheden og pålideligheden af de oplysninger, der gives i ydeevnedeklarationen samt gøre det lettere at sammenligne byggevarer ud fra deres deklarerede ydeevne, herunder på sikkerheds- og miljøområdet, og dermed gøre det muligt for virksomheder og slutbrugere at drage fordel af fabrikantoplysningerne ved hurtigt at vurdere og sammenligne kravene til bygværker med oplysningerne i ydeevnedeklarationen;

20.

understreger behovet for at øge bevidstheden blandt virksomhederne, navnlig SMV'er og mikrovirksomheder, omkring CE-mærkningen og ydeevnedeklarationen, herunder gennem den fælles digitale portal; mener, at en sådan tilgang vil øge tilliden til EU-harmoniseringen og kvaliteten af harmoniserede standarder og bidrage til at mindske fragmenteringen af det indre marked; fremhæver den vigtige rolle, som de nationale produktkontaktpunkter for byggeriet spiller med hensyn til at informere virksomheder om anvendelsen af byggevareforordningen og give pålidelige oplysninger om de krav til bygværker på en medlemsstats område, der finder anvendelse på den påtænkte anvendelse af hver enkelt byggevare; foreslår, at der gøres en yderligere indsats for at øge kendskabet til disse kontaktpunkter, da kun 57 % af interessenterne var klar over deres eksistens i 2018;

Markedsovervågning

21.

er bekymret over, at branchen anser markedsovervågningen af byggevarer for at være utilstrækkelig og ineffektiv; understreger, at en sådan situation undergraver de lige konkurrencevilkår ved at være til skade for de virksomheder, der overholder lovgivningen, og til gavn for dem, ikke gør det; påpeger, at en svag og inkonsekvent markedsovervågning kan føre til en stigning i antallet af produkter, der ikke lever op til deres deklarerede ydeevne, og dermed udgøre en risiko for slutbrugerne;

22.

opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre forordning (EU) 2019/1020, som har til formål at styrke markedsovervågningen af produkter, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, herunder byggevareforordningen, og fastlægge rammerne for samarbejde med virksomheder; understreger behovet for en konsekvent, harmoniseret og ensartet håndhævelse af nye regler fra de nationale markedsovervågningsmyndigheders side og for et styrket grænseoverskridende samarbejde herom for at sikre lige vilkår i bygge- og anlægssektoren og fair konkurrence på EU-markedet;

23.

minder om, at medlemsstaterne i henhold til forordning (EU) 2019/1020 skal afsætte de nødvendige finansielle, menneskelige og tekniske ressourcer til markedsovervågningsmyndighederne, herunder sikre, at de har tilstrækkelig ekspertise og kompetencer; opfordrer medlemsstaterne til at styrke samarbejdet mellem deres markedsovervågningsmyndigheder, herunder på tværs af grænserne, og til at forbedre antallet og effektiviteten af kontroller for at kunne identificere byggevarer, der ikke er i overensstemmelse med deres deklarerede ydeevne, og forhindre, at de omsættes i det indre marked;

24.

opfordrer Kommissionen til hurtigt at vedtage gennemførelsesretsakter i henhold til forordning (EU) 2019/1020 med henblik på yderligere at afstemme markedsovervågningsmyndighedernes præstationsniveauer ved at fastlægge ensartede betingelser for kontrol, kriterier for fastsættelse af kontrolhyppigheden og antallet af prøver, der skal kontrolleres i forbindelse med visse produkter eller produktkategorier, og ved at fastsætte benchmarks og teknikker for kontrol af harmoniserede produkter, idet der tages behørigt hensyn til de særlige forhold i de berørte sektorer, herunder byggevaresektoren, og til indvirkningen på en revideret byggevareforordning; bemærker den vigtige rolle, som EU-netværket for produktoverensstemmelse og de administrative samarbejdsgrupper (AdCos) spiller med hensyn til at sikre struktureret koordinering og samarbejde mellem medlemsstaternes håndhævelsesmyndigheder og Kommissionen og strømline markedstilsynspraksisserne for at gøre dem mere effektive;

25.

anser det for afgørende, at de nationale markedsovervågningsmyndigheder med ansvar for byggevarer arbejder tæt sammen med de nationale bygningskontrolmyndigheder for at sikre en nuanceret tilgang til vurderingen af, om byggevarer, der anvendes i bygværker, er i overensstemmelse med den deklarerede ydeevne eller tilsigtede anvendelse, samt for at sikre deres overensstemmelse med byggereglementerne og dermed garantere beskyttelse af sundheden og sikkerheden for de arbejdstagere, der anvender byggevarer, og for bygværkernes brugere;

26.

understreger, at medlemsstaterne bør tage ansvar, når de indfører nationale bestemmelser om bygværker, herunder krav vedrørende bygningers sikkerhed i forbindelse med opførelse, vedligeholdelse og nedrivning af bygværker, ved at tage hensyn til andre aspekter af betydning for almenvellet, såsom arbejdstagernes sundhed og sikkerhed og miljøbeskyttelsen;

27.

påpeger, at onlinesalget i bygge- og anlægsbranchen er i vækst; fremhæver behovet for at sikre en effektiv markedsovervågning af byggevarer, der sælges online, navnlig varer, der sælges af erhvervsdrivende uden for EU og muligvis ikke overholder EU-lovgivningen og derfor kan påvirke kvaliteten og sikkerheden af bygværker, så det sikres, at byggevarer, der omsættes i det indre marked, er i overensstemmelse med deres deklarerede ydeevne eller tilsigtede anvendelse, uanset deres oprindelse; understreger den rolle, som onlinemarkedspladser kan spille i denne henseende;

28.

fremhæver betydningen af at sikre et ensartet præstationsniveau hos de bemyndigede organer, der foretager vurderinger af byggevarers ydeevne, således at deres funktioner udføres på samme niveau og på samme vilkår; bemærker i denne forbindelse den rolle, som de EU-prøvningsfaciliteter, der blev indført ved forordning (EU) 2019/1020, spiller med hensyn til at bidrage til at øge laboratoriekapaciteten og sikre prøvningernes pålidelighed og konsistens i forbindelse med markedsovervågningen i alle medlemsstaterne;

29.

understreger behovet for at styrke tilvejebringelsen og udvekslingen af oplysninger om potentielt farlige stoffer i byggevarer og styrke samarbejdet med Det Europæiske Kemikalieagenturs databaser i overensstemmelse med gældende lovgivning;

30.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte med effektivt at overvåge og adressere uberettigede hindringer på det indre marked som følge af nationale reguleringsforanstaltninger; understreger behovet for øget dialog og samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at tackle praksisser, der hindrer den frie bevægelighed for byggevarer på det indre marked, såsom fortsat anvendelse af nationale mærker og ekstra certificeringskrav for byggevarer;

Byggevarers bæredygtighed

31.

fremhæver det overordnede behov for en omstilling til en bæredygtig og mere cirkulær økonomi i forbindelse med indkøb, fremstilling, genbrug og genanvendelse af byggevarer og med deres anvendelse i bygværker; understreger behovet for at forbedre bæredygtigheden af byggevarer og tilgængeligheden af sekundære og vedvarende produkter og materialer på markedet;

32.

hilser det i den forbindelse velkommen, at Kommissionen sigter mod at gøre bygge- og anlægssektoren mere bæredygtig ved at tage byggevarers bæredygtighedsperformance op i forbindelse med revisionen af byggevareforordningen som bebudet i handlingsplanen for den cirkulære økonomi; støtter Kommissionens tilsagn om i højere grad at bringe lovgivningen om byggevarer på linje og i overensstemmelse med horisontale miljøpolitikker;

33.

opfordrer Kommissionen til at overveje at indarbejde visse krav vedrørende miljøpræstationer og bæredygtighedskriterier for produkters samlede livscyklus i de harmoniserede standarder for specifikke produktkategorier under byggevareforordningen, samtidig med at der tages hensyn til den markedsmæssige og teknologiske udvikling og de nationale lovkrav til bygge- og anlægssektoren eller bygningspolitikker, for at give fabrikanterne én enkelt ramme for vurdering og prøvning af produkter, når der opstår relevante fælles overensstemmelseskrav; fremhæver, at de nuværende basale krav til bygværker, der er fastsat i byggevareforordningen, allerede kan danne grundlag for udarbejdelsen af standardiseringsmandater og harmoniserede tekniske specifikationer med hensyn til byggevarers miljømæssige ydeevne og bæredygtighed; understreger betydningen af en korrekt vurdering af de produktkategorier, som sådanne krav er relevante for, og behovet for, at alle relevante interessenter inddrages i vurderingsprocessen; understreger, at en sådan indarbejdelse ikke må føre til en stigning i priserne på byggevarer;

34.

opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan byggevareforordningen kan støtte cirkulariteten af byggevarer, herunder genbrugte eller genfremstillede produkter eller produkter fremstillet af genanvendte materialer; understreger, at dette vil kræve pålidelige data om den tidligere anvendelse af byggevarer under hensyntagen til de potentielle omkostninger herved; hilser det i den forbindelse velkommen, at Kommissionen sigter på at oprette et fælles europæisk dataområde for intelligente cirkulære applikationer med data om produktinformation (9);

Specifikke henstillinger vedrørende revisionen af byggevareforordningen

35.

understreger nødvendigheden af at sikre en egentlig inddragelse af alle interessenter i hørings- og evalueringsprocessen; fremhæver betydningen af en omfattende analyse af de lovgivningsmæssige valgmuligheders konsekvenser; fremhæver behovet for lige vilkår og en lettere administrativ byrde i forbindelse med lovgivningen om byggevarer for alle virksomheder, navnlig SMV'er, under hensyntagen til nye forretningsmodeller, samt behovet for fair konkurrence på globalt plan; opfordrer i denne forbindelse til yderligere præcisering og forbedring af de forenklede procedurer for mikrovirksomheder;

36.

understreger betydningen af at undgå overlapninger og sikre, at den reviderede byggevareforordning er i overensstemmelse med eksisterende lovgivning og fremtidige lovgivningsinitiativer; opfordrer derfor Kommissionen til at præcisere forholdet mellem byggevareforordningen og relateret lovgivning om det indre marked, såsom direktivet om miljøvenligt design (10), forordningen om energimærkning (11), affaldsrammedirektivet (12) og drikkevandsdirektivet (13), for at undgå eventuelle overlapninger og om nødvendigt strømline de relevante bestemmelser for at sikre juridisk klarhed for virksomhederne;

37.

understreger, at enhver revision af byggevareforordningen bør være i overensstemmelse med principperne og målene i standardiseringsforordningen for så vidt angår udarbejdelse af harmoniserede standarder for at sikre deres gennemsigtighed og kvalitet; fremhæver, at enhver revision bør sikre en passende inddragelse af alle interessenter og tilgodese medlemsstaternes lovgivningsmæssige behov;

38.

understreger behovet for at sikre juridisk klarhed i en overgangsperiode for så vidt angår en eventuel revision af byggevareforordningen og det hertil knyttede acquis for at undgå et juridisk tomrum og sikre en gnidningsløs overgang fra eksisterende til nye bestemmelser;

39.

er bekymret for, at enhver revision af byggevareforordningen og navnlig af det hertil knyttede acquis vil tage væsentlig tid, mens fabrikanter, entreprenører, planlæggere, arkitekter og andre slutbrugere har brug for omgående løsninger for at overvinde den retsusikkerhed, der bl.a. skyldes manglen på ajourførte harmoniserede standarder og huller i lovgivningen; opfordrer Kommissionen til at adressere disse spørgsmål i forbindelse med sin forventede revision af byggevareforordningen, herunder finde en måde at gribe de presserende juridiske og tekniske udfordringer an på;

40.

opfordrer til en ambitiøs revision af byggevareforordningen med henblik på at skabe et solidt regelsæt med effektive, let gennemførlige og harmoniserede regler;

o o

41.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.

(1) EUT L 88 af 4.4.2011, s. 5.

(2) EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12.

(3) EUT L 169 af 25.6.2019, s. 1.

(4) EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30.

(5) EUT L 218 af 13.8.2008, s. 82.

(6) EUT L 91 af 29.3.2019, s. 1.

(7) EUT C 70 E af 8.3.2012, s. 56.

(8) Europa-Kommissionen: »The European construction sector — A global partner«, 2016.

(9) Som anført i handlingsplanen for den cirkulære økonomi.

(10) EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10.

(11) EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1.

(12) EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.

(13) EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32.

24.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/48

P9_TA(2021)0075

Ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv i lyset af FN's handicapkonvention

Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2021 om gennemførelse af Rådets direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv i lyset af FN's handicapkonvention (UNCRPD) (2020/2086(INI))

(2021/C 474/04)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til traktaten om den Europæiske Union (TEU), traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret),

—

der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) og dennes ikrafttræden i EU den 21. januar 2011 i henhold til Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder (1),

—

der henviser til UNCRPD-komitéens generelle bemærkninger til gennemførelsen af UNCRPD, navnlig generel bemærkning nr. 2 (2014) af 22. maj 2014 om tilgængelighed, generel bemærkning nr. 3 (2016) af 26. august 2016 om kvinder og piger med handicap, generel bemærkning nr. 5 (2017) af 27. oktober 2017 om retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet og generel bemærkning nr. 6 (2018) af 26. april 2018 om lighed og ikke-diskrimination,

—	der henviser til de afsluttende bemærkninger fra UNCRPD-komitéen af 2. oktober 2015 om Den Europæiske Unions indledende rapport,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

—	der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (FN's 2030-dagsorden) og til verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG'erne),

—	der henviser til FN-konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,

—	der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

—	der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

—	der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder,

—	der henviser til Europa 2020-målet vedrørende kampen mod fattigdom og social udstødelse,

—	der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (2) (direktiv om ligebehandling på beskæftigelsesområdet),

—	der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (3),

—	der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426) og Parlamentets holdning hertil af 2. april 2009 (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (5),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (6),

—

der henviser til de forordninger, som fastlægger reglerne for EU's finansieringsprogrammer under den flerårige finansielle ramme, navnlig Den Europæiske Socialfond (ESF), ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (YEI), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), Erasmusprogrammet og Fonden for Retfærdig Omstilling, som yder finansiel EU-bistand for at forbedre situationen for personer med handicap,

—

der henviser til Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (7), navnlig arbejdsgiverens pligt til at sikre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i alle aspekter i forbindelse med arbejdet, og at arbejdsgiveren ikke må pålægge arbejdstagerne finansielle omkostninger for at nå dette mål,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. november 2010 med titlen »Den europæiske handicapstrategi 2010-2020: et nyt tilsagn om et Europa uden barrierer« (COM(2010)0636) (handicapstrategien),

—	der henviser til arbejdsdokument af 2. februar 2017 fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Statusrapport om gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi (2010-2020) (SWD(2017)0029),

—	der henviser til Kommissionens henstilling af 22. juni 2018 om standarder for ligestillingsorganer (8),

—	der henviser til Kommissionens pilotprojekt fra 2013 om et EU-handicapkort,

—	der henviser til sin beslutning af 8. juli 2020 om rettigheder for personer med intellektuelle funktionsnedsættelser og deres familier under covid-19-krisen (9),

—	der henviser til sin beslutning af 18. juni 2020 om europæisk handicapstrategi efter 2020 (10),

—	der henviser til sin beslutning af 29. november 2018 om handicappede kvinders situation (11),

—	der henviser til sin beslutning af 30. november 2017 om gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi (12),

—	der henviser til sin beslutning af 7. juli 2016 om gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap med særligt henblik på de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap (13),

—	der henviser til sin beslutning af 20. maj 2015 om den liste over problemområder, som FN's komité for rettigheder for personer med handicap har vedtaget i forbindelse med Den Europæiske Unions indledende rapport (14),

—	der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om mobilitet og integrering af personer med handicap og den europæiske handicapstrategi for 2010-2020 (15),

—	der henviser til sin beslutning af 6. maj 2009 om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet (16),

—	der henviser til sin beslutning af 17. juni 1988 om tegnsprog for døve (17), af 18. november 1998 om tegnsprog (18) og af 23. november 2016 om tegnsprog og professionelle tegnsprogstolke (19),

—	der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser (20),

—	der henviser til sin beslutning af 16. januar 2019 om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2017 (21),

—	der henviser til sin beslutning af 15. september 2016 om anvendelsen af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000, der etablerer en generel ramme for ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (22),

—

der henviser til de relevante undersøgelser fra Temaafdeling A, navnlig undersøgelsen »Discrimination and Access to Employment for Female Workers with Disabilities« (diskrimination og adgang til beskæftigelse for kvindelige arbejdstagere med handicap) fra 2017 og undersøgelsen »Reasonable Accommodation and Sheltered Workshops for People with Disabilities: Cost and Returns of Investments« (rimelige tilpasninger og beskyttede værksteder for personer med handicap: omkostninger og afkast af investeringerne) fra 2015,

—

der henviser til de relevante undersøgelser fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, navnlig vurderingerne af gennemførelse på europæisk plan fra 2016 med titlerne »EU Implementation of the UN Convention on the Rights of Persons with Disabilities (CRPD)« (EU's gennemførelse af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap) og »The obligations of the EU public administration under the UN Convention on the Rights of Persons with Disabilities« (forpligtelser i forbindelse med EU's offentlige administration i henhold til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap),

—	der henviser til den voksende mængde afgørelser fra Den Europæiske Unions Domstol vedrørende fortolkningen af direktiv 2000/78/EF,

—	der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetninger for 2018 og 2019,

—

der henviser til Den Europæiske Ombudsmands strategiske undersøgelser af, hvordan Kommissionen sikrer, at personer med handicap kan tilgå dens websteder (OI/6/2017/EA), hvordan Kommissionen behandler personer med handicap under den fælles sygesikringsordning for EU-ansatte (OI/4/2016/EA) og afgørelsen i den fælles undersøgelse i sag 1337/2017/EA og 1338/2017/EA om tilgængeligheden for synshæmmede kandidater til udvælgelsesprocedurer for EU-tjenestemænd, organiseret af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor,

—	der henviser til Den Europæiske Ombudsmands undersøgelse på eget initiativ vedrørende gennemførelse af EU's samhørighedspolitik i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder (OI/8/2014/AN),

—	der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om udformningen af EU's dagsorden for rettigheder for personer med handicap 2020-2030,

—	der henviser til de tematiske rapporter fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, herunder bulletinerne om covid-pandemien,

—

der henviser til praksissamlingen vedrørende lighedsdata (Compendium of Practices on Equality Data) og de retningslinjer for forbedring af indsamlingen og anvendelsen af data om lighed (lighedsdataretningslinjerne), der er udarbejdet af undergruppen om lighedsdata fra EU's gruppe på højt plan om ikkediskrimination, lighed og mangfoldighed,

—	der henviser til ligestillingsindekset fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder,

—	der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne,

—

der henviser til rapporter og anbefalinger fra repræsentative organisationer for personer med handicap, navnlig Autism-Europe, Bundesarbeitsgemeinschaft Inklusionsfirmen, Den Europæiske Blindeunion, Det Europæiske Handicapforum, European Network on Independent Living, Den Europæiske Døveunion, Inclusion Europe, Den Internationale Forening for Spina Bifida og Hydrocephalus og Mental Health Europe samt EQUINET (det europæiske netværk for nationale ligestillingsorganer) og akademikere, der arbejder på rettigheder for personer med handicap,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

—	der henviser til udtalelserne fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og Udvalget for Andragender,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A9-0014/2021),

der henviser til, at personer med handicap (23) har ret til at deltage fuldt ud på arbejdsmarkedet og i samfundet, men at de ofte berøves deres grundlæggende rettigheder i EU; der henviser til, at de i overvældende grad udelukkes fra det åbne arbejdsmarked og nægtes retten til at have et arbejde på lige fod med andre eller møder store vanskeligheder med hensyn til at opnå lige adgang og lige vilkår på arbejdsmarkedet;

der henviser til, at personer med handicap fortsat møder flere former for forskelsbehandling og intersektionel forskelsbehandling og er ringere stillet på grund af deres handicap og deres køn, race, etnicitet, alder, religion eller tro, seksuel orientering, migrationsstatus eller socioøkonomiske baggrund, herunder deres uddannelsesniveau; der henviser til, at der forekommer forskelsbehandling på tværs af arbejdscyklussens forskellige faser, begyndende med ansættelse, hvilket kan føre til social udstødelse af personer med handicap; der henviser til, at forskelsbehandling og manglende diversitet på arbejdspladsen medfører betydelige menneskelige og økonomiske omkostninger;

C.	der henviser til, at chartret forbyder forskelsbehandling af enhver grund, herunder handicap, og anerkender personer med handicaps rettigheder (24);

der henviser til, at EU blev kontraherende part i UNCRPD i december 2010, og at konventionen trådte i kraft i EU i januar 2011; der henviser til, at UNCRPD er bindende for EU, EU-institutionerne og medlemsstaterne, som er direkte forpligtet til at gennemføre konventionens punkter fuldstændigt, herunder konventionens artikel 27 om arbejde og beskæftigelse; der henviser til, at der siden vedtagelsen heraf er gjort visse, men ikke tilstrækkelige, fremskridt med hensyn til at nå målene i UNCRPD;

E.	der henviser til, at EU derfor er forpligtet til at agere på en måde, som er i overensstemmelse med UNCRPD, og at Den Europæiske Unions Domstol derfor er forpligtet til at fortolke EU-retten, herunder direktivet om lighed i beskæftigelse, på en måde, som er i overensstemmelse med UNCRPD;

der henviser til, at anskuelsen af handicap fra en medicinsk synsvinkel ikke anerkendes i UNCRPD, hvorimod der er støtte til en menneskerettighedsbaseret og sociokontekstuel forståelse, hvad angår personer med handicap; der henviser til, at der i UNCRPD er krav om inkluderende ligestilling for personer med handicap; der henviser til, at UNCRPD anerkender personer med handicaps ret til at arbejde på lige fod med andre, vælge deres fag frit, blive accepteret og arbejde i et åbent, inkluderende og tilgængeligt arbejdsmiljø;

der henviser til, at der i henhold til definitionerne og kravene i UNCRPD i forbindelse med begrebet »rimelige tilpasninger« er fokus på en enkeltpersons specifikke behov, mens »positiv særbehandling« finder anvendelse på en hel gruppe af personer, som er i risiko for at rammes af forskelsbehandling; der henviser til, at begge tilgange er nødvendige for at sikre, at der opnås diversitet på arbejdspladsen, og for at sikre, at personer med handicap på lige vilkår kan udøve deres ret til at arbejde; der henviser til, at der mangler klare retningslinjer for rimelig tilpasning, som ofte ikke forstås tilstrækkeligt af arbejdsgiverne og ofte er utilgængelig eller utilstrækkelig; der henviser til, at rimelige tilpasninger til behovene hos arbejdstagere med handicap har en afgørende indvirkning på deres jobkvalitet og karriereudsigter og arbejdets bæredygtighed;

der henviser til, at et af de centrale aspekter i personer med handicaps beskæftigelse er deres deltagelse i samfundslivet og overgangen fra institutionel til samfundsbaseret støtte; der henviser til, at processen med afinstitutionalisering i medlemsstaterne skal afsluttes, da personer med handicap har ret til at leve i samfundet og blive inkluderet fuldt ud i det; der henviser til, at det er forskelligt, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til afinstitutionaliseringen i medlemsstaterne, og at over en mio. mennesker stadig bor på institution, på trods af at der er indført politikker og afsat betydelige midler i EU;

der henviser til, at direktivet om rammebestemmelser for ligebehandling med hensyn til beskæftigelse (»direktivet«), som trådte i kraft i 2000, i dag er det centrale EU-retlige instrument til at sørge for beskyttelse mod forskelsbehandling for personer med handicap; der henviser til, at det er en delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne at sikre lighed og ligebehandling;

der henviser til, at direktivet kun delvist er i overensstemmelse med UNCRPD, eftersom det ikke anskuer handicap som et problem for de pågældendes menneskerettigheder, ikke bekæmper forskelsbehandling på grund af antaget eller fremtidigt handicap, ikke har målsætninger vedrørende forskelsbehandling grundet flere samtidige drivfaktorer, ikke kræver af medlemsstaterne, at de vedtager foranstaltninger om positiv særbehandling, er begrænset til ansættelses-, beskæftigelses- og erhvervsuddannelsesområderne og ikke omfatter alle livets aspekter som krævet i UNCRPD, ikke bringer løsninger på udfordringerne for retten til bevægelsesfrihed med henblik på ansættelse, ikke indeholder krav om uafhængige overvågningsmekanismer, ikke indeholder bestemmelser om systemisk inddragelse af personer med handicap og deres repræsentative organisationer i overvågningen af direktivet og ikke indeholder en forpligtelse til indsamling af særskilte data;

der henviser til, at direktivet ikke indeholder juridisk krav om, at medlemsstaterne udpeger et ligestillingsorgan til indsatsen mod handicapbetinget forskelsbehandling, hvilket er yderst problematisk, eftersom ligestillingsorganer spiller en central rolle for gennemførelsen af ligebehandlingsdirektiver i praksis under deres mandat, f.eks. køn, hudfarve og etnisk oprindelse;

der henviser til, at indsamling af sammenlignelige data om ligestilling er afgørende for evidensbaseret politik og beslutningstagning; der henviser til, at der mangler officielle statistikker, navnlig om personer med handicap, der lever i institutioner, og om karakteristika såsom deres hudfarve/etniske oprindelse eller seksuelle orientering, hvilket også er blevet påpeget i retningslinjerne for ligestillingsdata; der henviser til, at forordning (EU) 2019/1700 (25) i væsentlig grad vil afhjælpe situationen vedrørende husstandsundersøgelsesdata om beskæftigelse, data opdelt efter typer af handicap og data om oprindelsesland (første og anden generation), og at der er planer om pilotundersøgelser af personer i institutioner; der henviser til, at der fortsat vil være huller, som bør afhjælpes;

der henviser til, at kun 50,6 % af personer med handicap er i beskæftigelse (48,3 % af kvinderne og 53,3 % af mændene) i sammenligning 74,8 % af personer uden handicap (26); der henviser til, at personer med handicap, der bor på institutioner, eller som anses for ikke at være i stand til at arbejde, ikke tæller med i statistikkerne (27); der henviser til, at ovennævnte tal ikke indeholder oplysninger om typen eller kvaliteten af en beskæftigelse eller omstændighederne ved den, f.eks. om beskæftigelsen udføres på det åbne arbejdsmarked, og om der er garanteret arbejdstagerstatus med arbejdstagerrettigheder og betaling af en mindsteløn; der henviser til, at personer med handicap er en forskelligartet gruppe og ofte af flere årsager udsættes for forskelsbehandling, hvis kumulerede virkninger har konkrete konsekvenser for beskæftigelsen;

der henviser til, at personer med handicap i visse medlemsstater i overvældende grad er beskæftiget i beskyttede værksteder; der henviser til, at sådanne beskyttede værksteder bør sigte mod at fremme inklusion, rehabilitering og overgang til det åbne arbejdsmarked så hurtigt som muligt; der henviser til, at beskyttede værksteder ofte er et segregeret miljø, hvor handicappede arbejdstagere ikke har en arbejdstagerstatus, arbejdstagerrettigheder eller en garanteret mindsteløn; der henviser til, at dette klart udgør en overtrædelse af UNCRPD; bemærker, at beskyttede værksteder i visse medlemsstater i øjeblikket anvendes som en overgang til det åbne arbejdsmarked; der henviser til, at forskning på europæisk plan i beskyttede værksteders karakteristika og mangfoldighed, undertiden også kaldet beskyttet beskæftigelse, kan bidrage til at kortlægge bedste praksis, forbedre debatten og sikre overholdelse af EU-lovgivningen og UNCRPD; der henviser til, at inkluderende modeller for støttet beskæftigelse, hvis de er rettighedsbaserede og anerkendes som beskæftigelse, kan respektere rettighederne for personer med handicap og fremme inklusion og overgang til det åbne arbejdsmarked;

O.	der henviser til, at arbejdsløshedstallet for personer med handicap (17,1 %) er næsten dobbelt så stort som for befolkningen i almindelighed (10,2 %) (28), og at arbejdsløsheden for personer med handicap varer længere end for personer uden handicap, uanset kvalifikationer;

P.	der henviser til, at arbejdsløsheden er højest blandt unge personer med handicap (dem mellem 16 og 24 år) med 24,9 % sammenlignet med 16,6 % i befolkningen i almindelighed; der henviser til, at denne forskel er uløseligt forbundet med uddannelsesmulighederne;

der henviser til, at kvinder med handicap, som udgør 16 % af den samlede population af kvinder, og 60 % af den samlede population af personer med handicap i EU, fortsat udsættes for multipel og intersektionel forskelsbehandling på alle livets områder; der henviser til, at frekvensen af ikkeerhvervsaktive blandt kvinder med handicap er over to tredjedele højere end i den samlede population af kvinder i den erhvervsaktive alder (16-64 år); der henviser til, at kun 20,7 % af kvinder med handicap er fuldtidsbeskæftigede sammenlignet med 28,6 % af mænd med handicap;

der henviser til, at det hovedsagelig er kvinder, der har ansvaret for de huslige opgaver, og at de udgør langt størstedelen af omsorgspersoner for personer med handicap; der henviser til, at enlige mødre, der passer børn med handicap, er i alvorlig risiko for at blive ofre for fattigdom og social udstødelse; der henviser til, at forskelsbehandling på grund af alder påvirker alle aldersgrupper sammen med eventuelle stereotyper og barrierer; der henviser til, at ældre kvinder med handicap ofte er de eneste omsorgspersoner for familiemedlemmer med handicap; der henviser til, at dette har en direkte indvirkning på deres risiko for fattigdom og social udstødelse samt på deres adgang til beskæftigelse og deres faglige udvikling, og at det kan påvirke deres ansættelsesvilkår negativt;

der henviser til, at der er over 30 mio. blinde og svagtseende i hele Europa; der henviser til, at den gennemsnitlige ledighed for denne gruppe er 75 % — og endnu højere for kvinder — hvilket fører til social udstødelse og fattigdom (29); der henviser til, at der er ca. en mio. brugere af tegnsprog for døve i EU og 51 mio. hørehæmmede, hvoraf mange også er tegnsprogsbrugere, hvis arbejdsløshed er underrapporteret og utilstrækkeligt undersøgt; der henviser til, at der er ca. 7 mio. udviklingshæmmede personer i EU, hvis beskæftigelsesniveau er langt lavere end gennemsnittet (30); der henviser til, at skøn viser, at i hele Europa er kun ca. 10 % af personer inden for autismespektret i beskæftigelse, hovedsageligt i deltidsarbejde og lavtlønnede job, i underkvalificerede stillinger eller i beskyttede miljøer (31);

der henviser til, at 29,5 % af kvinderne og 27,5 % af mændene blandt personer med handicap risikerer fattigdom og social eksklusion i EU sammenlignet med 22,4 % af den samlede befolkning; der henviser til, at det er mere sandsynligt, at personer med handicap er arbejdende fattige, end det er for personer uden handicap (11 % mod 9,1 %), som følge af de ekstra omkostninger, handicappet indebærer, f.eks. sundhedsomsorg, logistisk og menneskelig hjælp, de pågældendes tab af handicapbetingede ydelser fra det øjeblik, de er kommet i arbejde, og den omstændighed, at de tjener minder end kollegerne med samme stilling, og at det er mindre sandsynligt, at de forfremmes (32); der henviser til, at risikoen for fattigdom øges for dem, der har mere alvorlige handicap;

der henviser til, at et uforholdsmæssigt stort antal personer med handicap er hjemløse, og at der er øget risiko for, at personer med handicap bliver hjemløse; der henviser til, at hjemløse kan udvikle et handicap, såsom amputerede lemmer, på grund af de risici, der er forbundet med deres levevilkår;

V.	der henviser til, at romaer med handicap på grund af de kumulative virkninger af den intersektionelle forskelsbehandling antages at møde flere barrierer, at opleve større arbejdsløshed, mere alvorlig fattigdom og mindre adgang til uddannelse og tjenesteydelser end deres ligemænd uden handicap (33);

der henviser til, at LGBTI-personer med handicap står over for yderligere hindringer for beskæftigelse, idet 16 % oplyser, at de er blevet nægtet job eller forfremmelser på grund af deres identitet, sammenlignet med 10 % af LGBTI-personer generelt; der henviser til, at én ud af fire LGBTI-personer med handicap har været udsat for nedsættende bemærkninger, mobning og misbrug og har fået deres seksualitet afsløret uden deres samtykke (34);

der henviser til, at en nylig EU-dækkende undersøgelse af personer med handicap viser, at 96 % af dem finder, at der ikke er tilstrækkelig adgang til det åbne arbejdsmarked, eller at den kunne være bedre, og kun 10 % af dem finder, at den eksisterende lovgivning er tilstrækkelig til at beskytte personer med handicap mod forskelsbehandling på det åbne arbejdsmarked, og 18 % af dem var ikke klar over, at der findes en lovgivning i deres land, som kunne beskytte dem mod forskelsbehandling (35);

Y.	der henviser til, at disse tal viser, at EU's handicapstrategi 2010-2020 ikke har lagt tilstrækkelig vægt på beskæftigelse af personer med handicap og den intersektionelle forskelsbehandling, de udsættes for;

Z.	der henviser til, at chikane på arbejdspladsen, herunder sexchikane og repressalier for at sige sin mening, er en hæmsko for arbejde og adgangen til beskæftigelse, jobfastholdelse og lige karriereveje, især for kvinder med handicap;

AA.

der henviser til, at ringe vilkår, udstødelse og forskelsbehandling af personer med handicap på arbejdsmarkedet ikke er en enkeltstående udfordring, men hænger sammen med manglen på inklusiv uddannelse, herunder i den tidlige barndom, livslang læring, herunder erhvervsuddannelse, hindringer, segregation og forskelsbehandling på bolig- og sundhedsområdet samt manglende adgang til transport og andre tjenesteydelser og produkter; der henviser til, at der derfor er behov for en kompleks tilgang og omfattende foranstaltninger for at rette op på situationen;

AB.	der henviser til, at foranstaltninger til fremme af mental trivsel og forebyggelse af dårlig mental sundhed og psykosociale handicap på arbejdspladsen er af afgørende betydning;

AC.

der henviser til, at tilgængelighed på arbejdspladserne og i forbindelse med transport og støtteydelser, navnlig personlig hjælp, og samfundet som helhed er afgørende for, at personer med handicap effektivt kan nyde retten til et selvstændigt liv og retten til at arbejde; der henviser til, at medlemsstaterne også bør støtte skabelsen af et barrierefrit bygningsmiljø; der henviser til, at direktiv (EU) 2019/882 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, når det er gennemført, vil medføre væsentlige forbedringer for et samfund uden barrierer, og at dets gennemførelse derfor skal ske rettidigt og overvåges nøje;

AD.

der henviser til, at fjernelse af ydelser, så snart en person med handicap påbegynder betalt arbejde, udgør en yderst risikabel og stressende politik og en betydelig hindring for arbejde og er socialt uretfærdig, da den ikke tager højde for de højere udgifter, der er forbundet med at leve med et handicap;

AE.

der henviser til, at de forskellige definitioner af handicap, de forskellige og ofte uklare metoder til vurdering og klassificering af handicap, som anvendes rundt om i de forskellige medlemsstater, såvel som fraværet af gensidig anerkendelse af handicapstatus står i vejen for friheden til bevægelse inden for EU for personer med handicap;

AF.	der henviser til, at bevidstgørelse er afgørende for at sætte arbejdsgivere og arbejdstagere i stand til at handle og reagere hensigtsmæssigt på grundlag af viden om deres forpligtelser og rettigheder på området ikkeforskelsbehandling;

AG.

der henviser til, at nye teknologier, navnlig AI-systemer, har potentiale til at udvikle effektive, tilgængelige og ikkediskriminerende ansættelsesprocedurer, men at ikkeinkluderende tekniske udviklinger kan udgøre en risiko for at tilføje nye barrierer og nye former for forskelsbehandling; der henviser til, at UNCRPD's artikel 9 indeholder et krav om tilgængelig information såvel som adgang til kommunikationsteknologier og -systemer på lige fod med andre;

opfordrer EU's institutioner og medlemsstaterne til på ny at bekræfte deres vilje til at skabe inkluderende ligestilling for personer med handicap og til at gennemføre UNCRPD fuldstændigt, herunder konventionens artikel 27 om arbejde og beskæftigelse; opfordrer dem i denne forbindelse til at optrappe indsatsen og stræbe efter at skabe et inkluderende, tilgængeligt og ikkediskriminerende arbejdsmarked med en helhedsorienteret livscyklustilgang for personer med handicap og for alle i overensstemmelse med EU-traktaterne og de rettigheder, der er fastlagt i EPSR, samt de internationale værdier, der er fastlagt i FN's 2030-dagsorden og målene for bæredygtig udvikling; opfordrer EU og medlemsstaterne til at ratificere den valgfri protokol til UNCRPD;

er af den opfattelse, at direktivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse bør revideres snarest muligt med henblik på fuldt ud at harmonisere det med bestemmelserne i UNCRPD og gennemføre en deltagerbaseret proces, som har til formål at sikre direkte og fuld inddragelse af de repræsentative organisationer for personer med handicap;

For inkluderende og tilgængelige arbejdspladser

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage universelle designstandarder og retningslinjer for tilgængeligheden, hvad angår miljøer, programmer, tjenesteydelser og produkter — herunder arbejdspladser, deres udstyr og faciliteter — så de kan bruges af alle;

opfordrer medlemsstaterne til at sikre udførelse af rimelige tilpasninger på arbejdspladsen for personer med handicap, uden at dette medfører udgifter for de ansatte; opfordrer Kommissionen til at udarbejde klare EU-retningslinjer for rimelig tilpasning med specificering af, i hvilke formater tilpasninger kan forekomme i henhold til en persons individuelle behov, således at direktivets artikel 5 kan gennemføres effektivt i de nationale lovgivninger; opfordrer Kommissionen til at indlede traktatbrudsprocedurer og tilskynde medlemsstaterne til at sikre, at der findes et sanktionssystem i tilfælde af manglende udførelse af rimelige tilpasninger, da det udgør en form for forskelsbehandling; mener, at Parlamentet kunne benytte sig af muligheden for at opfordre Kommissionen til at indlede sådanne overtrædelsesprocedurer; opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde støtte- og vejledningsmateriale og sørge for relevante kurser i tilgængelige formater for arbejdsgivere, ansvarshavende, arbejdstagere og personer med handicap med henblik på at opbygge den nødvendige viden, færdigheder og bevidsthed om den praktiske gennemførelse af rimelige tilpasninger og dermed også afkræfte myterne om, at det er uforholdsmæssigt dyrt;

beklager dybt den ulige og mangelfulde håndhævelse af Rådets direktiv 2000/78/EF i visse medlemsstater, som ikke overvåger og sanktionerer vedvarende overtrædelser af EU-retten effektivt og ensartet;

fastslår, at alle menneskers ret til lighed for loven og beskyttelse mod forskelsbehandling er en universel rettighed, der anerkendes i verdenserklæringen om menneskerettigheder, FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, de internationale konventioner om borgerlige og politiske rettigheder og om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som alle medlemsstaterne har undertegnet; minder om, at Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention nr. 111 forbyder forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv;

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anvende eller undersøge indførelsen af obligatoriske kvoter for mangfoldighed på arbejdspladsen for at fremme en inklusiv arbejdsplads med effektive og forholdsmæssige sanktioner for manglende overholdelse; foreslår, at bøderne geninvesteres med henblik på inklusion; understreger, at sådanne foranstaltninger skal være forholdsmæssige under hensyntagen til mindre organisationer; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at støtte offentlige og private virksomheder i at gennemføre årlige diversitetsplaner med målbare målsætninger og regelmæssig evaluering og at støtte arbejdsgivere i at rekruttere personer med handicap, f.eks. ved at oprette en liste med frivillige ansøgere med handicap eller et centralt kontaktpunkt, som ansøgere kan ansættes fra; opfordrer medlemsstaterne til at følge indførelsen af kvoter op med oplysning til arbejdsgiverne om indhold og anvendelsesområde for de gældende regler; opfordrer medlemsstaterne til at lade offentlige jobcentre udarbejde en frivillig liste over jobsøgende med handicap for at hjælpe arbejdsgiverne med at opfylde kravene om diversitetskvoter;

opfordrer EU-institutionerne til at gå forrest som rollemodel og fastsætte en diversitetskvote og en særlig diversitetskvote for ansættelse af personer med handicap, udvikle interne retningslinjer for rimelig tilpasning, sikre retfærdighed og fuld tilgængelighed i forbindelse med rekrutteringsprocessen og på arbejdspladsen og ansætte personer med alle former for handicap på alle niveauer og aktivt søge personer med handicap til at besætte stillinger; opfordrer medlemsstaterne til at gøre det samme i deres offentlige forvaltninger;

opfordrer medlemsstaterne til at vedtage bæredygtige inkluderende beskæftigelsespolitikker såsom tilpassede ansættelsesprocedurer, arbejdstilpasning, skræddersyet, fleksibel og støttet beskæftigelse, jobdeling, individuel formidling og støtte samt inkluderende virksomheder, idet der tages hensyn til de særlige karakteristika ved personer med forskellige typer handicap, og derved letter deres adgang til arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne til:

—	at anvende skattemæssige incitamenter og andre finansielle støtteforanstaltninger på virksomheder, herunder SMV'er, der ansætter personer med handicap eller tilbyder erhvervsuddannelse og lærepladser til dem

—	at støtte inkluderende virksomheder, der skaber beskæftigelse for personer med handicap på det åbne arbejdsmarked gennem offentlige indkøb

—	at fremme skræddersyede modeller for formidling af arbejdskraft

—	at fremme virksomhedernes sociale ansvar i forbindelse med beskæftigelse af personer med handicap og støtte socialøkonomiske organisationer, der geninvesterer deres overskud i sociale mål

—	og at informere arbejdsgiverne om disse politikker og incitamenter;

opfordrer medlemsstaterne til at støtte virksomheder, der tilbyder målrettede foranstaltninger med positiv særbehandling for at afhjælpe situationer med personer, der er ramt af adskillige negative faktorer; opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis med henblik på at fastsætte og anvende en målrettet blanding af foranstaltninger til støtte for lige beskæftigelse af personer med handicap;

10.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt — og med aktiv inddragelse af personer med handicap — at træffe foranstaltninger til vurdering af de vigtigste udviklingstendenser for de fremtidige arbejdsudsigter for personer med handicap med henblik på at kortlægge og iværksætte specifikke aktioner for at gøre arbejdsmarkedet mere inkluderende under hensyntagen til diversiteten hos personer med handicap; understreger i denne forbindelse vigtigheden af inkluderende og tilgængelige initiativer med passende finansiering med sigte på livslang læring, herunder erhvervsuddannelse og færdighedsudvikling for personer med handicap fra ganske tidligt i livet, med særligt fokus på digitale og grønne færdigheder i overensstemmelse med det nuværende og fremtidige arbejdsmarkeds hastigt skiftende vilkår og behov; understreger endvidere betydningen af at yde passende støtte til personer med handicap gennem hele deres liv, gøre bedre brug af innovative teknologier for at skabe lige vilkår og fjerne hindringer for uddannelse og beskæftigelse og hjælpe personer med handicap med at få adgang til digitale værktøjer og software, der er uundværlige for deres uafhængighed;

11.

opfordrer medlemsstaterne til at øge deres kapacitet på de offentlige arbejdsformidlingskontorer og skabe et netværk af inkluderende virksomheder, at ansætte støttepersoner på alle niveauer såsom jobtræningskonsulenter, der kan levere individuelle behovsvurderinger, oplysning og støtte til personer med handicap, som søger job, samt jobformidlere til at bistå personer med handicap i at udføre deres arbejde på det åbne arbejdsmarked, så længe det er nødvendigt;

12.

opfordrer medlemsstaterne til — med inddragelse af personer med handicap — at fremme menneskerettighedsbaserede tilgange til uddannelse med henblik på at etablere inkluderende og ikkediskriminerende uddannelsessystemer, samt at understøtte udvikling og tilvejebringelse af undervisning vedrørende universel udformning, rimelig tilpasning og diversitet på arbejdspladsen møntet på universitetsstuderende på de relevante fakulteter og til at fremme uddannelsen af jobvejledere, rekrutteringsmedarbejdere og handicap- og diversitetskonsulenter med fokus på de særlige omstændigheder omkring forskellige handicap;

13.

opfordrer medlemsstaterne til løbende sammen med repræsentanter for personer med handicap at vurdere de eksisterende beskyttede værkers egenskaber, mangfoldighed og effektivitet med hensyn til at give personer med handicap færdigheder til at opnå beskæftigelse på det åbne arbejdsmarked for at sikre, at de er omfattet og beskyttet af retlige rammer, der dækker social sikring, arbejdsvilkår, mindsteløn og ikkeforskelsbehandling, samtidig med at bestemmelser, der er i strid med UNCRPD, navnlig artikel 27, udfases; opfordrer Kommissionen til at overvåge processen; minder om, at beskyttede værksteder bør begrænses til at være en mulighed i en midlertidig periode for arbejdstagere med handicap i deres arbejdslivscyklus; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at udvikle og fremme inklusive beskæftigelsesmodeller på det åbne arbejdsmarked og uden for beskyttede værksteder i fuld overensstemmelse med UNCRPD; insisterer endvidere på, at arbejdstagere med handicap på beskyttede værksteder i det mindste bør være sikret rettigheder og status svarende til arbejdstagerrettigheder for mennesker, som arbejder på det åbne arbejdsmarked; opfordrer medlemsstaterne i denne forbindelse til at fremskynde afinstitutionaliseringen og sørge for effektive, regionale og decentrale omsorgssystemer, herunder sociale aktiveringstjenester, på alle samfundsniveauer, som sikrer en lettere inddragelse af personer med handicap på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt;

14.

beklager, at forskelsbehandling på grundlag af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering kan undergrave opfyldelsen af målene i TEU;

15.

glæder sig over Kommissionens initiativer som f.eks. Access City-prisen og går ind for initiativer på nationalt, regionalt og lokalt plan;

16.

beklager, at personer med intellektuelle eller psykosociale handicap oplever flere juridiske, institutionelle, kommunikationsmæssige og sociale hindringer for at udøve deres rettigheder, som forhindrer dem i at stemme, stille op til valg til offentlig myndighed, udøve deres borgerlige rettigheder eller blot have indflydelse på deres eget liv; opfordrer medlemsstaterne til at træffe øjeblikkelige foranstaltninger til at reformere deres retlige rammer for at sikre, at personer med handicap har rets- og handleevne på lige fod med andre i alle livets aspekter i overensstemmelse med artikel 12 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, og minder om, at de politiske rettigheder for personer med handicap og muligheden for at udøve dem på lige fod med andre skal garanteres i overensstemmelse med artikel 29 i UNCRPD;

17.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at garantere, at EU-midler ikke bliver brugt på ordninger til adskilt beskæftigelse af personer med handicap uden udsigt til at finde ikke-beskyttet beskæftigelse;

For arbejdspladser uden forskelsbehandling

18.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres arbejde med personer med handicap, deres interesseorganisationer og ligestillingsorganer med henblik på, i tilgængelige formater og ved hjælp af tegnsprog, at forberede og iværksætte omfattende oplysningskampagner og målrettede kurser henvendt til arbejdsgivere, ansvarshavende på alle områder og den bredere offentlighed om evnerne og bidragene fra personer med handicap og om fordelene ved diversitet, lighed og ikkeforskelsbehandling med henblik på at udrydde eksisterende stigmatisering og fordomme over for personer med handicap, bekæmpe mobning, chikane og udnyttelse og opnå inkluderende lighed for alle;

19.

fremhæver, at det er vigtigt, at ofre for forskelsbehandling har adgang til oplysninger; anser det for at være nødvendigt, at medlemsstaterne tager de relevante skridt til at sikre, at passende og overkommelig juridisk rådgivning og bistand kan opnås af og gives til ofrene på alle trin i den juridiske proces, herunder fortrolig og personlig rådgivning og emotionel, personlig og moralsk støtte fra ligestillingsorganer og relevante formidlere; opfordrer desuden medlemsstaterne til at bekæmpe chikane og vold på arbejdspladsen, der krænker en persons værdighed og/eller skaber et ubehageligt miljø på arbejdspladsen;

20.

opfordrer medlemsstaterne til at træffe aktive foranstaltninger til at sikre, i overensstemmelse med UNCRPD, at ikkeforskelsbehandling bliver et vilkår for alle, herunder personer med handicap, og at arbejdspladser, transport og bygningsmiljøet er tilgængelige, samt at sørge for rimelig tilpasning for personer med handicap i alle arbejdsfaser, fra rekruttering gennem karriereavancement til sikre og sunde arbejdsvilkår samt revalidering; opfordrer EU-institutionerne til at træffe de samme foranstaltninger; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at personer med handicap kan udøve deres arbejds- og fagforeningsrettigheder på lige fod, og at de pågældende beskyttes mod vold, mobning, cybermobning og chikane, herunder sexchikane, navnlig over for kvinder med handicap; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til med henblik herpå at ratificere Istanbulkonventionen, som forventes at have tværgående indvirkning på al EU-lovgivning med særligt fokus på kvinder med handicap, som møder flere former for diskrimination og er mere sårbare over for chikane på arbejdspladsen; opfordrer EU-institutionerne til at træffe de samme foranstaltninger;

21.

understreger desuden behovet for en garanti for rettigheder for personer med handicap med særlige foranstaltninger, som tager højde for behovene hos kvinder med handicap;

22.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at garantere, at inklusionspolitikker på sektor- og virksomhedsniveau indføres i samarbejde med arbejdstagernes repræsentanter;

23.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde støtte til arbejdstagere med handicap som følge af en ulykke ved at fortsætte deres ansættelsesforhold eller tilbyde dem et tilsvarende job, som er tilpasset de pågældendes nye færdigheder, uden tab af de rettigheder og arbejdsvilkår, der gjaldt før ulykken;

24.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anlægge en forebyggende og inklusiv tilgang til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, når de støtter ansættelse og tilbagevenden til arbejde for personer med handicap; bemærker, at dette kan opnås gennem integrerede metoder, som kombinerer forebyggende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen med forskellige former for beskæftigelsesfremmende foranstaltninger såsom individuel støtte, rådgivning, vejledning, adgang til generel og faglig uddannelse og erhvervsuddannelse;

25.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at imødegå de eksisterende køns-, handicap- og etnicitetsbaserede lønforskelle ved at bekæmpe direkte og indirekte løndiskrimination og risikoen for, at arbejdstagere, som møder barrierer på arbejdet og af flere årsager er udsat for forskelsbehandling, navnlig LGBTI-personer, kvinder, romaer og flygtninge, bliver arbejdende fattige; afventer Kommissionens forelæggelse af den bebudede lovgivning om løngennemsigtighed på arbejdspladsen i første kvartal af 2021 for at bekæmpe den lønforskel, som dårligt stillede sociale grupper, navnlig personer med handicap, står over for;

26.

understreger, at beskyttelse af transpersoner mod forskelsbehandling i forbindelse med beskæftigelse skal være effektiv, og opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe denne forskelsbehandling, navnlig på beskæftigelsesområdet;

27.

opfordrer medlemsstaterne til ikke, når personer med handicap kommer ind på arbejdsmarkedet, eller når deres indkomst når et vist niveau, at fratage de pågældende deres handicapydelser, som dækker deres handicaprelaterede ekstraomkostninger, da denne praksis bidrager til arbejdende fattige og fattigdom i alderdommen, fordi disse rettigheder tjener til at hjælpe personer med handicap med at overvinde hindringer, og de kan bidrage til at sikre deres værdighed og lighed;

28.

opfordrer medlemsstaterne til at tillade tilstrækkelig fleksibilitet med hensyn til at yde social støtte og ydelser for at sikre, at de kan tilpasses til personer med handicaps individuelle behov og karriereveje;

29.

opfordrer Kommissionen til at vurdere, om medlemsstaterne har fastsat detaljerede bestemmelser for udøvelsen af retten til barsels-, fædre-, forældre- og plejeorlov samt for fleksible arbejdsordninger, og om disse er tilpasset til de forskellige behov hos mødre med handicap, mødre til børn med handicap eller en langvarig sygdom eller mødre, som befinder sig i særlige situationer, f.eks. i forbindelse med for tidlige fødsler; opfordrer til, at der træffes mere ambitiøse foranstaltninger til at fremme mænds lige rolle som omsorgspersoner; opfordrer medlemsstaterne til at fremlægge nationale strategier til støtte for uformelle plejere; insisterer på behovet for tilgængelige børnepasningsordninger af høj kvalitet for at sikre lige deltagelse af kvinder i arbejdsmiljøet;

30.

opfordrer Kommissionen til — efter høring af organisationer, der repræsenterer personer med handicap — at fremsætte forslag til lovgivning om standarder for ligestillingsorganer og derved give organerne et stærkere mandat og passende ressourcer til at sikre ligebehandling af personer med handicap og sikre udbredelse af tilgængelige oplysninger til alle;

31.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for tilstrækkelige midler til kapacitetsopbygning i personer med handicaps repræsentative organisationer under anerkendelse af deres vigtige rolle med hensyn til at håndtere diskrimination af personer med handicap;

32.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at harmonisere definitionen af handicap og at sikre gensidig anerkendelse af handicapstatus i alle medlemsstaterne for at sikre den fri bevægelighed for personer med handicap, og at de pågældende nyder deres rettigheder som EU-borgere; opfordrer med henblik herpå Kommissionen og medlemsstaterne til at foretage en undersøgelse af den eksisterende lovgivning og indsamle bedste praksis fra medlemsstaterne; anerkender, at fri bevægelighed er en grundlæggende rettighed i EU; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at udstrække anvendelsen af EU-handicapkortet til alle medlemsstaterne og til at udvide anvendelsesområdet, så kortet kan anvendes til anerkendelse af en persons handicapstatus og give den pågældende adgang til ydelser i hele EU og dermed gøre det lettere for personer med handicap at bo og arbejde i udlandet; opfordrer Kommissionen til at oprette et centralt informationspunkt på de nationale tegnsprog og i tilgængelige formater for personer med handicap om de tilgængelige tjenester for personer med handicap i de forskellige medlemsstater;

33.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende og fremme brugerstyret personlig bistand i overensstemmelse med generel bemærkning nr. 5 fra UNCRPD-komitéen for at fremme en uafhængig tilværelse og inklusion på arbejdsmarkedet; minder om, at det på grund af den personlige bistands særlige karakter er nødvendigt at tilpasse bestemmelserne om fri bevægelighed til behovene hos personer med handicap; opfordrer til, at EU gør en indsats for at tage hånd om personlig bistand, navnlig med hensyn til fri bevægelighed for personer med handicap og deres personlige assistenter;

34.

minder om, at nye teknologier udgør både muligheder og udfordringer for alle arbejdstagere, navnlig personer med handicap; understreger i denne forbindelse, at nye teknologier kan udgøre store udfordringer med hensyn til tilgængelighed for personer med handicap; understreger derfor, at tilgængelighed skal indgå som en forhåndsbetingelse i alle EU-initiativer, og at EU bør træffe foranstaltninger for at støtte anvendelsen af universelt design og sikre, at støtteteknologi er tilgængelig og til at betale; opfordrer Kommissionen til, i overensstemmelse med UNCRPD, at sikre fuld og effektiv tilgængelighed til informations- og kommunikationsteknologier og -systemer på lige fod med andre og i denne forbindelse anvende retningslinjer, som støtter AI-udviklere i at tage hensyn til behovene hos personer med handicap i udviklingsprocesserne og undgå at skabe nye diskriminerende skævheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte forskningsprogrammer, som sigter mod at udvikle hjælpeteknologier, herunder robotteknologier, digitale teknologier og kunstig intelligens, med henblik på at åbne mulighed for at integrere personer med handicap fuldt ud i alle aspekter af livet; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at personer med handicap har adgang til digitale værktøjer og software til en overkommelig pris, som er skræddersyet til deres behov, og at bygge på ekspertisen hos organisationer, der repræsenterer personer med handicap, med hensyn til at designe de mest hensigtsmæssige digitale værktøjer eller software til de individuelle behov hos personen med handicap;

Yderligere målrettede foranstaltninger og standardisering af rettigheder for personer med handicap

35.

glæder sig over Kommissionens offentlige høring om EU's handicapstrategi for tiden efter 2020; opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på EU's strategi for beskæftigelse samt at dække alle bestemmelserne i UNCRPD, at fastsætte klare, målbare og ambitiøse mål med hensyn til diversitet på arbejdspladsen, som afspejler personer med handicaps heterogenitet, at imødegå forskellige former for forskelsbehandling, som er motiveret af flere forskellige årsager, og at overvåge strategiens effektivitet og inddrage personer med handicap og deres repræsentative organisationer i forbindelse hermed; understreger, at samarbejde med myndigheder, arbejdsmarkedets parter, organisationer og civilsamfundet på europæisk, nationalt og lokalt plan er nødvendigt for at sikre gennemførelsen af strategien og UNCRPD; opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger til løsning af covid-19-relaterede udfordringer og rettighedskrænkelser, der berører personer med handicap; understreger, at forskelsbehandling med hensyn til handicap er blevet forværret under covid-19-pandemien, hvilket bringer personer med handicap i livsfare og truer deres fysiske og mentale sundhed; opfordrer Kommissionen til at knytte den fremtidige handicapstrategi til processen med det europæiske semester;

36.

opfordrer til indsamling af handicaprelaterede data i hele EU med en menneskerettighedsbaseret tilgang, herunder vedrørende beskæftigelse og erhvervsuddannelse, opdelt efter køn, alder, handicaptype, hudfarve/etnisk oprindelse, seksuel orientering, uddannelsesniveau osv., herunder personer med handicap, som indtil nu ikke har indgået i det statistiske materiale; opfordrer til indsamling af data vedrørende covid-19-krisens indvirkning på personer med handicap med henblik på at fremsætte politikker til forberedelse på fremtidige kriser;

37.

opfordrer alle EU-institutionerne og medlemsstaterne til at handle i overensstemmelse med mottoet »intet om os uden os« og arbejde tæt sammen med personer med handicap og disses repræsentative organisationer og at bygge videre på deres ekspertise og aktivt inddrage dem i alle faser af relevant beslutningstagning, lovgivning og relevante strategier, politikker og programmer, herunder de etablerede;

38.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at integrere rettighederne for personer med handicap under hensyntagen til den særlige situation for dem, der er udsat for flere former for forskelsbehandling, i alle beskæftigelsesrelaterede forslag, herunder dem, der vedrører de forventede forandringer i fremtidens arbejde, samt i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af foranstaltninger, der har til formål at udvikle digitale og grønne færdigheder;

39.

opfordrer Kommissionen, navnlig taskforcen for ligestilling, og medlemsstaterne til en systematisk indførelse af rettighederne for personer med handicap som standard med særligt fokus på personer, der af flere årsager udsættes for forskelsbehandling, i alle de relevante love, politikker og programmer, eftersom lighed i beskæftigelse er uadskillelig fra lige adgang til uddannelse, sundhed, bolig, retfærdighed og social beskyttelse, og at udvide fokus på tilgængelighed med henblik på at gøre fremskridt i retning af et tilgængeligt bygningsmiljø, offentlige områder, transport, information, kommunikationsteknologier osv.; understreger i denne forbindelse behovet for at udpege et kontaktpunkt for handicap i alle EU-institutioner, herunder i alle Kommissionens generaldirektorater og i EU-agenturerne, samt at oprette en interinstitutionel koordinationsmekanisme for at sikre, at handicapspørgsmålet integreres i al EU-lovgivning;

40.

er bekymret over, at der er betydelige hindringer for adgang til information og kommunikation for personer med handicap, navnlig for personer, der er blinde eller døve, personer med intellektuelle handicap og personer, der har en eller anden form for autisme; minder om, at forskelle i enkeltpersoners evner til at modtage og videregive information og til at bruge informations- og kommunikationsteknologier udgør en videnskløft, der skaber ulighed,

41.

opfordrer til en tværgående og omfattende gennemgang af EU-retten for at sikre fuld overholdelse af UNCRPD;

42.

opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe forskelsbehandling og vold mod børn med handicap gennem en integreret tilgang, i erkendelse af at de står over for en højere risiko for at blive ofre for en sådan adfærd; understreger, at børn med handicap bør være repræsenteret i udformningen, gennemførelsen og overvågningen af love, politikker, tjenester og foranstaltninger, der vedrører dem;

43.

understreger behovet for at medtage specifikke og passende bestemmelser i den nye pagt om migration og asyl for at imødekomme handicappede personers behov på behørig vis i alle faser og i alle processer;

44.

beklager, at EU-retten ikke beskytter personer mod forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdspladsen og beskæftigelsesområdet;

45.

opfordrer Rådet til at genoptage forhandlingerne om forslaget til det horisontale direktiv om ikkeforskelsbehandling uden yderligere forsinkelse og at arbejde hen imod enighed i sagen med henblik på at udvide beskyttelsen af personer med handicap uden for beskæftigelsessfæren;

46.

udtrykker dyb bekymring over, at de fleste almindelige programmer, herunder dem, der er dækket af strukturfondene, ikke når ud til de mest ugunstigt stillede, især personer med handicap; opfordrer derfor Den Europæiske Revisionsret til grundigt at kontrollere resultaterne af EU-programmer med særlig vægt på uddannelses- og beskæftigelsesprogrammer, f.eks. Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Erasmus+;

47.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU-finansiering bliver tildelt under overholdelse af EU's og internationale standarder for menneskerettigheder og konventioner såsom UNCRPD og ikke vil støtte nogen former for foranstaltninger og programmer, som bidrager til skelnen og frasortering af personer eller til social udstødelse; opfordrer endvidere Kommissionen til at finansiere foranstaltninger, der skaber tilgængelige miljøer, produkter, tjenester, praksisser og anordninger, fremmer afinstitutionalisering og støtter personlig bistand, og til at sikre, at EU-finansierede foranstaltninger når ud til personer med handicap og til at sikre, at de pågældende inddrages aktivt i samfundet;

o o

48.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Den Europæiske Revisionsret, Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Ombudsmand, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, med henblik på videredistribution til subnationale parlamenter og råd, Europarådet og De Forenede Nationer.

(1) EUT L 23 af 27.1.2010, s. 35.

(2) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.

(3) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.

(4) EUT C 137 E af 27.5.2010, s. 68.

(5) EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1.

(6) EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70.

(7) EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1.

(8) EUT L 167 af 4.7.2018, s. 28.

(9) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0183.

(10) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0156.

(11) EUT C 363 af 28.10.2020, s. 164.

(12) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 110.

(13) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 138.

(14) EUT C 353 af 27.9.2016, s. 41.

(15) EUT C 131 E af 8.5.2013, s. 9.

(16) EUT C 212 E af 5.8.2010, s. 23.

(17) EFT C 187 af 18.7.1988, s. 236.

(18) EFT C 379 af 7.12.1998, s. 66.

(19) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 68.

(20) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.

(21) EUT C 411 af 27.11.2020, s. 94.

(22) EUT C 204 af 13.6.2018, s. 179.

(23) Vi anvender begrebet »personer med handicap« som defineret i artikel 1 i UNCRPD: »Personer med handicap omfatter personer med en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hæmme dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.«

(24) Artikel 21 og 26 i chartret.

(25) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 af 10. oktober 2019 om oprettelse af en fælles ramme for europæiske statistikker vedrørende personer og husstande baseret på data på individniveau indsamlet ved hjælp af stikprøver, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004, (EF) nr. 452/2008 og (EF) nr. 1338/2008 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 og Rådets forordning (EF) nr. 577/98 (EUT L 261 I af 14.10.2019, s. 1).

(26) EU's statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC) 2017.

(27) Ibid.

(28) EU SILC 2017.

(29) ONCE og Den Europæiske Blindeunion, »Report on the situation of blind and partially sighted persons regarding employment in Europe after 10 years of the United Nations Convention on the Rights of Persons with Disabilities: Challenges and Opportunities«, oktober 2019.

(30) Inclusion Europe.

(31) Autism Europe, »Autism and Work — Together we can«, 2014.

(32) Equality and Human Rights Commission, research report 107 — Pay Gaps Research, »The Disability Pay Gap«, august 2017.

(33) Det Europæiske Center for Mindretalsspørgsmål, undersøgelse nr. 8, »Not Even in the Margins: Where are Roma with Disabilities?«, februar 2016.

(34) Stonewall, »LGBT in Britain — Work Report«, 2018.

(35) Undersøgelsen blev gennemført af European Network on Independent Living (ENIL).

24.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/62

P9_TA(2021)0079

Aktivstofferne, herunder dimoxystrobin

Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/52 af 22. januar 2021 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne benfluralin, dimoxystrobin, fluazinam, flutolanil, mecoprop-P, mepiquat, metiram, oxamyl og pyraclostrobin (2021/2552(RSP))

(2021/C 474/05)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/52 af 22. januar 2021 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne benfluralin, dimoxystrobin, fluazinam, flutolanil, mecoprop-P, mepiquat, metiram, oxamyl og pyraclostrobin (1),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (2), særlig artikel 17, stk. 1, og artikel 21,

—	der henviser til udtalelse af 10. december 2020 fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder,

—

der henviser til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/408 af 11. marts 2015 om gennemførelse af artikel 80, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om oprettelse af en liste over stoffer, der er kandidater til substitution (3),

—	der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (4),

—	der henviser til sin beslutning af 13. september 2018 om gennemførelse af forordning (EF) nr. 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler (5),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 112, stk. 2 og 3,

—	der henviser til forslaget til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

A.	der henviser til, at dimoxystrobin blev optaget i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF (6) den 1. oktober 2006 ved Kommissionens direktiv 2006/75/EF (7) og anses for at være godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009;

B.	der henviser til, at der siden 2013 har været en procedure for fornyelse af godkendelsen af dimoxystrobin i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 (8);

der henviser til, at godkendelsesperioden for aktivstoffet dimoxystrobin, som oprindeligt skulle udløbe den 30. september 2016, allerede blev forlænget med 16 måneder ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1136/2013 (9) og efterfølgende med yderligere perioder på et år ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/84 (10), (EU) 2018/1796 (11) og (EU) 2019/2094 (12) og nu igen er blevet forlænget med et år ved gennemførelsesforordning (EU) 2021/52, som forlænger godkendelsesperioden til den 31. januar 2022;

der henviser til, at Kommissionen i gennemførelsesforordning (EU) 2021/52 ikke begrunder forlængelserne med andet end at anføre: »Da vurderingen af stofferne er blevet forsinket af årsager, som ansøgerne ikke har indflydelse på, kan godkendelserne af de pågældende aktivstoffer forventes at udløbe, inden der er truffet beslutning om at forny dem«;

der henviser til, at forordning (EF) nr. 1107/2009 har til formål at sikre et højt niveau for beskyttelse af både menneskers og dyrs sundhed og miljøet og samtidig at sikre, at Unionens landbrug er konkurrencedygtigt; der henviser til, at der især bør sættes fokus på beskyttelsen af sårbare befolkningsgrupper, herunder gravide kvinder, spædbørn og børn;

der henviser til, at forsigtighedsprincippet bør finde anvendelse, og at forordning (EF) nr. 1107/2009 fastsætter, at stoffer kun bør bruges i plantebeskyttelsesmidler, hvis de bevisligt indebærer klare fordele for planteproduktionen og ikke kan formodes at ville have skadelige virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller en uacceptabel indvirkning på miljøet;

der henviser til, at forordning (EF) nr. 1107/2009 angiver, at godkendelsesperioden for aktivstoffer af sikkerhedshensyn bør være tidsbegrænset; der henviser til, at godkendelsesperioden bør stå i et rimeligt forhold til de eventuelle iboende risici ved anvendelsen af disse stoffer, men at det i forbindelse med de aktivstoffer, der er omfattet af gennemførelsesforordning (EU) 2021/52, er klart, at der ikke er et sådant rimeligt forhold;

der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne har mulighed for og ansvar for at handle i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, når der er konstateret risiko for skadelige virkninger på sundheden, men der fortsat hersker videnskabelig usikkerhed, ved at vedtage midlertidige risikostyringsforanstaltninger, som er nødvendige for at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed;

der henviser mere præcist til, at artikel 21 i forordning (EF) nr. 1107/2009 fastsætter, at Kommissionen til enhver tid kan foretage en fornyet vurdering af godkendelsen af et aktivstof, navnlig hvis den i lyset af ny videnskabelig og teknisk viden finder indikationer for, at stoffet ikke længere opfylder godkendelseskriterierne i ovennævnte forordnings artikel 4, og til, at denne fornyede vurdering kan føre til, at godkendelsen af stoffet tilbagekaldes eller ændres;

Hormonforstyrrende egenskaber

der henviser til, at dimoxystrobin i 2015 blev optaget på listen over stoffer, der er kandidater til substitution, ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/408, fordi den akutte referencedosis (ARfD) for det pågældende aktivstof er betydeligt lavere end for størstedelen af de godkendte aktivstoffer inden for dets gruppe af stoffer, og fordi det anses for at have hormonforstyrrende egenskaber, der kan have negative virkninger for mennesker;

der henviser til, at et aktivstof i henhold til punkt 3.6.5 i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009 ikke kan godkendes, når det anses for at have hormonforstyrrende egenskaber, der kan have negative virkninger for mennesker, medmindre eksponeringen af mennesker for det pågældende aktivstof i et plantebeskyttelsesmiddel på foreslåede realistiske anvendelsesbetingelser er ubetydelig, dvs. at produktet anvendes i lukkede systemer eller på andre betingelser, der udelukker kontakt med mennesker, og hvor restkoncentrationer af det pågældende aktivstof i fødevarer og foder ikke overskrider den standardværdi, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 (13);

der henviser til, at det er uacceptabelt, at et stof, der vides at opfylde afskæringskriterierne for aktivstoffer, som er mutagene, kræftfremkaldende og/eller reproduktionstoksiske, eller som har hormonforstyrrende egenskaber, altså kriterier, der er fastsat for at beskytte menneskers sundhed og miljøet, fortsat er tilladt i Unionen og derved truer folkesundheden og miljøet;

der henviser til, at ansøgere kan udnytte det automatiske system, der er indbygget i Kommissionens arbejdsmetoder, og som indebærer, at godkendelsesperioderne for aktivstoffer straks forlænges, når den fornyede vurdering af risikoen ikke er afsluttet, ved med vilje at forlænge processen for fornyet vurdering ved at tilvejebringe ufuldstændige data og anmode om flere undtagelser og særlige betingelser, hvilket medfører uacceptable risici for menneskers sundhed og miljøet, da eksponeringen for det farlige stof fortsætter i denne periode;

der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 13. september 2018 om gennemførelse af forordning (EF) nr. 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler opfordrede Kommissionen og medlemsstaterne til at »sikre, at den proceduremæssige forlængelse af godkendelsesperioden indtil procedurens afslutning, jf. artikel 17 i forordningen, ikke bliver anvendt på aktivstoffer, som er mutagene, kræftfremkaldende eller reproduktionstoksiske og derfor hører til i kategori 1A eller 1B, og heller ikke på aktivstoffer, der har hormonforstyrrende egenskaber og er skadelige for mennesker eller dyr, således som det i øjeblikket er tilfældet med stoffer såsom flumioxazin, thiacloprid, chlorotoluron og dimoxystrobin«;

der henviser til, at Parlamentet allerede har gjort indsigelse mod den tidligere forlængelse af godkendelsesperioden for dimoxystrobin i sin beslutning af 18. december 2019 (14), og at Kommissionen har undladt at give et overbevisende svar på denne beslutning og heller ikke har påvist på behørig vis, at endnu en forlængelse ikke vil overskride dens gennemførelsesbeføjelser;

der henviser til, at efter den tidligere forlængelse i 2019 af godkendelsesperioderne for 10 aktivstoffer, herunder dimoxystrobin, i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2094 er det kun ét af disse stoffer, der ikke har fået fornyet godkendelsen, mens godkendelsesperioderne for de resterende ni stoffer i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2021/52 er blevet forlænget igen, mange af dem tre eller fire gange, og to af dem hele seks gange;

mener, at gennemførelsesforordning (EU) 2021/52 indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1107/2009;

mener, at gennemførelsesforordning (EU) 2021/52 udgør en tilsidesættelse af forsigtighedsprincippet;

er af den opfattelse, at beslutningen om at forlænge godkendelsesperioden for dimoxystrobin ikke er i overensstemmelse med sikkerhedskriterierne i forordning (EF) nr. 1107/2009 og heller ikke er baseret på dokumentation for, at dette stof kan anvendes sikkert, eller at der er et påvist akut behov for det pågældende stof til fødevareproduktion i Unionen;

opfordrer Kommissionen til at ophæve gennemførelsesforordning (EU) 2021/52 og til at forelægge Udvalget et nyt udkast, der tager hensyn til de videnskabelige beviser for de skadelige egenskaber ved alle de pågældende stoffer, navnlig ved dimoxystrobin;

opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag om ikke at forny godkendelsen for dimoxystrobin på det næste møde i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder;

opfordrer Kommissionen til at meddele Parlamentet de specifikke årsager til, at vurderingen af stofferne er blevet forsinket af årsager, som ansøgerne ikke har indflydelse på, hvilke specifikke endepunkter der stadig er ved at blive vurderet, og hvorfor gennemførelsen af denne vurdering kræver så meget tid;

gentager sin opfordring til Kommissionen til kun at forelægge udkast til gennemførelsesforordninger til forlængelse af godkendelsesperioder for stoffer, for hvilke den nyeste videnskabelige fagkundskab ikke forventes at give anledning til et forslag fra Kommissionen om ikke at forny godkendelsen af det pågældende aktivstof;

gentager sin opfordring til Kommissionen til at trække godkendelserne af stoffer tilbage, når der foreligger dokumentation for, at de ikke opfylder sikkerhedskriterierne i forordning (EF) nr. 1107/2009, eller er begrundet tvivl om, hvorvidt de opfylder disse kriterier;

gentager sin opfordring til medlemsstaterne til at sikre en korrekt og rettidig fornyet vurdering af godkendelserne af de aktivstoffer, for hvilke de er rapporterende medlemsstater, og til at sikre, at de nuværende forsinkelser afhjælpes effektivt så hurtigt som muligt;

10.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 23 af 25.1.2021, s. 13.

(2) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.

(3) EUT L 67 af 12.3.2015, s. 18.

(4) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

(5) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 183.

(6) Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1)

(7) Kommissionens direktiv 2006/75/EF af 11. september 2006 om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage dimoxystrobin som aktivstof (EUT L 248 af 12.9.2006, s. 3).

(8) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 af 18. september 2012 om fastsættelse af de fornødne bestemmelser til gennemførelse af fornyelsesproceduren for aktivstoffer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EUT L 252 af 19.9.2012, s. 26).

(9) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1136/2013 af 12. november 2013 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne clothianidin, dimoxystrobin, oxamyl og pethoxamid (EUT L 302 af 13.11.2013, s. 34).

(10) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/84 af 19. januar 2018 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne chlorpyrifos, chlorpyrifos-methyl, clothianidin, kobberforbindelser, dimoxystrobin, mancozeb, mecoprop-P, metiram, oxamyl, pethoxamid, propiconazol, propineb, propyzamid, pyraclostrobin og zoxamid (EUT L 16 af 20.1.2018, s. 8).

(11) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1796 af 20. november 2018 om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne amidosulfuron, bifenox, chlorpyrifos, chlorpyrifos-methyl, clofentezin, dicamba, difenoconazol, diflubenzuron, diflufenican, dimoxystrobin, fenoxaprop-P, fenpropidin, lenacil, mancozeb, mecoprop-P, metiram, nicosulfuron, oxamyl, picloram, pyraclostrobin, pyriproxyfen og tritosulfuro (EUT L 294 af 21.11.2018, s. 15).

(12) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2094 af 29. november 2019 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne benfluralin, dimoxystrobin, fluazinam, flutolanil, mancozeb, mecoprop-P, mepiquat, metiram, oxamyl og pyraclostrobin (EUT L 317 af 9.12.2019, s. 102).

(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1).

(14) Europa-Parlamentets beslutning af 18. december 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne benfluralin, dimoxystrobin, fluazinam, flutolanil, mancozeb, mecoprop-P, mepiquat, metiram, oxamyl og pyraclostrobin (Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0099).

24.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/66

P9_TA(2021)0080

Genetisk modificeret bomuld GHB614 × T304-40 × GHB119

Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB614 × T304-40 × GHB119 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D070621/02 — 2021/2553(RSP))

(2021/C 474/06)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB614 × T304-40 × GHB119 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D070621/02,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (1), særlig artikel 7, stk. 3, og artikel 19, stk. 3,

—

der henviser til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2013 om ansøgninger om tilladelse til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 641/2004 og (EF) nr. 1981/2006 (2),

—	der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 11. januar 2021, som ikke mundede ud i en udtalelse,

—	der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (3),

—	der henviser til den udtalelse, der blev vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 21. juni 2018 og offentliggjort den 25. juli 2018 (4),

—	der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori det gør indsigelse mod markedsføringstilladelse til genetisk modificerede organismer (»GMO'er«) (5),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 112, stk. 2 og 3,

—	der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

der henviser til, at Bayer CropScience AG (i det følgende benævnt »ansøgeren«) den 30. september 2014 indgav en ansøgning om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret GHB614 × T304-40 × GHB119-bomuld (i det følgende benævnt »den genmodificerede bomuld«), i overensstemmelse med artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003; der henviser til, at ansøgningen også omfattede markedsføring af produkter, der indeholder eller består af den genmodificerede bomuld, til andre anvendelsesformål end fødevarer og foderstoffer undtagen dyrkning;

B.	der henviser til, at EFSA den 21. juni 2018 vedtog en positiv udtalelse, som blev offentliggjort den 25. juli 2018;

der henviser til, at den genmodificerede bomuld er opstået ved krydsning af tre genetisk modificerede begivenheder for bomuld og giver tolerance over for herbicider, der indeholder glufosinat og glyphosat (de »supplerende herbicider«), og frembringer to insektdræbende proteiner (»Bt«- eller »Cry«-toksiner): Cry1Ab og Cry2Ae, som er giftige for visse sommerfuglelarver, der lever af bomuld (6);

der henviser til, at selv om det menneskelige konsum af bomuldsfrøolie nok er relativt begrænset i Europa, forekommer det i en lang række fødevarer, herunder dressinger, mayonnaise, finere bagværk, chokoladesmørepålæg og chips; der henviser til, at bomuld anvendes til dyrefoder, hovedsageligt i form af bomuldsfrøkager/-skrå eller som fuldfede bomuldsfrø (7); der henviser til, at bomuld også konsumeres af mennesker i form af bomuldsmel;

der henviser til, at forordning (EF) nr. 1829/2003 fastslår, at genmodificerede fødevarer eller foderstoffer ikke må have negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, og pålægger Kommissionen at tage hensyn til relevante bestemmelser i EU-retten og andre legitime forhold af relevans for den pågældende sag, når den udarbejder sin afgørelse; der henviser til, at sådanne legitime forhold bør omfatte Unionens forpligtelser i henhold til De Forenede Nationers (FN's) verdensmål for bæredygtig udvikling, klimaaftalen fra Paris og FN's konvention om biologisk mangfoldighed;

der henviser til, at gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2013 kræver en vurdering af, om de forventede landbrugsmetoder påvirker resultatet af de undersøgte endpoints; der henviser til, at dette ifølge nævnte gennemførelsesforordning især er relevant for herbicidresistente planter; der henviser til, at de forskellige lokaliteter, der udvælges til markforsøg, skal afspejle de forskellige meteorologiske og agronomiske forhold, hvorunder afgrøden skal dyrkes;

Manglende data om genetisk ekspression og plantesammensætning

der henviser til, at markforsøgene til vurdering af den genmodificerede bomulds sammensætning og agronomi blev gennemført i USA på kun otte lokaliteter, men ikke i andre relevante bomuldsproducerende områder; der henviser til, at der kun blev anvendt data fra ét år, 2012, til at tilvejebringe data om de relevante meteorologiske forhold, hvorunder planterne kan dyrkes;

H.	der henviser til, at glufosinat og glyphosat ikke blev anvendt i de høje doser, der kan forventes i forbindelse med stigende resistens hos ukrudt;

der henviser til, at EFSA ikke har anmodet om yderligere studier, f.eks. markforsøg af mere end én sæsons varighed og fra lokaliteter i andre bomuldsproducerende områder; der henviser til, at der desuden ikke blev genereret data under mere ekstreme miljøforhold såsom dem, klimaændringerne forårsager, skønt det er blevet påvist, at miljøfaktorer kan påvirke ekspressionen af Bt-toksiner (8);

Manglende vurdering af supplerende herbicider

der henviser til, at en række studier viser, at herbicidtolerante genmodificerede afgrøder medfører en øget anvendelse af supplerende herbicider, hvilket langt hen ad vejen skyldes fremvæksten af herbicidtolerant ukrudt (9); der henviser til, at det som følge heraf må forventes, at den genmodificerede bomuld vil blive udsat for både større og gentagne doser af glufosinat og glyphosat, og at der derfor kan forekomme en større mængde herbicidrester i høsten;

der henviser til, at der stadigvæk er ubesvarede spørgsmål med hensyn til glyphosats kræftfremkaldende virkning; der henviser til, at EFSA i november 2015 konkluderede, at glyphosat sandsynligvis ikke var kræftfremkaldende, og at Det Europæiske Kemikalieagentur i marts 2017 konkluderede, at der ikke var behov for en klassificering; der henviser til, at Det Internationale Kræftforskningscenter — Verdenssundhedsorganisationens specialiserede kræftagentur — i modsætning hertil i 2015 klassificerede glyphosat som sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker;

L.	der henviser til, at der ifølge EFSA mangler toksikologiske data, der gør det muligt at foretage en vurdering af risikoen for forbrugerne for så vidt angår flere af de nedbrydningsprodukter fra glyphosat, der er relevante for genmodificerede glyphosattolerante afgrøder (10);

der henviser til, at glufosinat er klassificeret som reproduktionstoksisk i kategori 1B og dermed opfylder »udelukkelseskriterierne« i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (11); der henviser til, at godkendelsen af glufosinat til anvendelse i Unionen udløb den 31. juli 2018 (12); der henviser til, at den genmodificerede bomuld er gjort dobbelt tolerant over for glufosinat, således at der kan anvendes endnu højere doser på planterne;

der henviser til, at glyphosat og glufosinat ifølge studier kan påvirke mikrobiomet i alvorlig grad (13), og at Bt-toksinernes langtidstoksicitet (blandingstoksicitet) i hele fødevarer og foder i tarmen som følge af sprøjtning med glyphosat og glufosinat derfor først bør vurderes, inden der kan drages konklusioner om sundhedsvirkninger og fødevaresikkerhed;

der henviser til, at vurdering af herbicidrester og deres nedbrydningsprodukter fundet på genmodificerede planter anses for at ligge uden for ansvarsområdet for EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer (EFSA's GMO-panel) og derfor ikke foretages som led i godkendelsesprocessen for GMO'er; der henviser til, at dette er problematisk, eftersom måden, hvorpå den pågældende genetisk modificerede plante nedbryder supplerende herbicider, samt sammensætningen og dermed toksiciteten af nedbrydningsprodukterne (metabolitterne) kan blive påvirket af selve den genetiske modifikation (14);

Uafklarede spørgsmål med hensyn til Bt-toksiner

der henviser til, at der til gennemførelsen af sikkerhedsundersøgelserne blev anvendt proteinerne Cry1Ab- og Cry2Ae-proteiner produceret i henholdsvis Escherichia coli (E. coli) og B. thuringiensis, og ikke de proteiner, som den genmodificerede plante selv producerer (15), hvilket betyder, at vurderingen af toksiske virkninger bygger på formodningen om, at Bt-toksiner, som er kunstigt produceret i bakterier, kan sidestilles med Bt-toksiner produceret i planter; der henviser til, at vurderingerne — for at tage tilstrækkeligt højde for synergistiske virkninger — ikke udelukkende bør baseres på test med transgenetiske Bt-toksiner, som er produceret i mikrobielle systemer;

der henviser til, at toksikologiske forsøg, der udføres med proteiner i isolation, desuden kun kan tillægges ringe betydning, fordi Bt-toksiner i genmodificerede afgrøder, såsom majs, bomuld og sojabønner, i sagens natur er mere toksiske end isolerede Bt-toksiner; der henviser til, at dette skyldes, at proteasehæmmere i plantevævet kan øge Bt-toksinernes toksicitet ved at forsinke deres nedbrydning; der henviser til, at dette fænomen er blevet påvist i en række videnskabelige studier, herunder et, som blev gennemført for Monsanto for 30 år siden, og som viste, at selv tilstedeværelsen af ekstremt lave niveauer af proteasehæmmere øgede toksiciteten af Bt-toksiner op til 20 gange (16);

der henviser til, at der aldrig er blevet taget hensyn til disse virkninger i EFSA's risikovurderinger, selv om de er relevante for alle Bt-planter, der er godkendt til import eller dyrkning i Unionen; der henviser til, at det ikke kan udelukkes, at denne øgede toksicitet som følge af samspillet mellem proteasehæmmere og Bt-toksiner medfører risici for mennesker og dyr, som indtager fødevarer og foder, der indeholder Bt-toksiner;

der henviser til, at der i en række studier er observeret bivirkninger efter eksponering for Bt-toksiner, som kan påvirke immunsystemet, og at nogle Bt-toxiner kan have adjuvansegenskaber (17), hvilket betyder, at de kan øge de allergifremkaldende egenskaber hos andre proteiner, de kommer i kontakt med;

der henviser til, at vurdering af den potentielle interaktion mellem Bt-proteiner og restkoncentrationer af herbicider og deres metabolitter anses for at ligge uden for EFSA's GMO-panels ansvarsområde og derfor ikke foretages som led i risikovurderingen; der henviser til, at dette er problematisk, eftersom rester fra sprøjtning med glyphosat og glufosinat vides at forstyrre mikrobiomet, hvilket f.eks. kan forstærke immunreaktioner i kombination med Bt-toksiner (18);

Bt-afgrøder: virkninger på organismer uden for målgruppen og øget resistens

U.	der henviser til, at i modsætning til anvendelsen af insekticider, hvor eksponeringen finder sted på sprøjtningstidspunktet og i et begrænset tidsrum derefter, fører anvendelsen af genmodificerede Bt-afgrøder til, at organismer i og uden for målgruppen kontinuerligt eksponeres for Bt-toksiner;

der henviser til, at antagelsen om, at Bt-toksiner har en enkelt målspecifik virkemåde, ikke længere kan betragtes som korrekt, og at virkninger på organismer uden for målgruppen ikke kan udelukkes (19); der henviser til, at et stigende antal organismer uden for målgruppen ifølge rapporter påvirkes på mange måder; der henviser til, at der ifølge en nylig oversigt findes 39 fagfællebedømte publikationer, som rapporterer om betydelige skadevirkninger af Bt-toksiner på mange arter, der er »out-of-range« (20);

W.	der henviser til, at en række organismer uden for målgruppen i EU kan blive eksponeret for Bt-toksiner via spild, affald og husdyrgødning som følge af import af Bt-afgrøder; der henviser til, at der ikke blev evalueret nogen virkninger på organismer uden for målgruppen i risikovurderingen;

der henviser til, at risikovurderingen ikke tog hensyn til udviklingen af resistens hos målskadegørerne over for Bt-toksiner, hvilket muligvis førte til anvendelse af mindre miljøsikre pesticider eller øgede doser og antal af anvendelser på den genmodificerede afgrøde i dyrkningslandet; der henviser til, at USA's Miljøstyrelse planlægger at udfase mange Bt-majshybrider samt visse Bt-bomuldssorter inden for de næste tre til fem år på grund af insekters tiltagende resistens over for disse afgrøder (21);

der henviser til, at selv om det er blevet hævdet, at anvendelsen af Bt-afgrøder fører til et fald i anvendelsen af insekticider, konstaterer en nyligt offentliggjort amerikansk undersøgelse (22), at "flere analyser af Bt-afgrøders indflydelse på pesticidanvendelsesmønstrene ikke synes at have overvejet frøbehandlinger og dermed kan have overvurderet den mindskede anvendelse af insekticider (navnlig »det område, der behandles«) i forbindelse med Bt-afgrøder;

Z.	der henviser til, at Unionen er part i FN's konvention om biologisk mangfoldighed, som slår fast, at både eksport- og importlande har internationalt ansvar, hvad angår den biologiske mangfoldighed;

Bemærkninger fra medlemsstaternes kompetente myndigheder

AA.

der henviser til, at medlemsstaterne indsendte mange kritiske bemærkninger til EFSA i løbet af den tre måneder lange høringsperiode (23); der henviser til, at disse kritiske bemærkninger omfatter, at de fremlagte data og dataanalyser om fænotypisk evaluering, sammensætning og toksicitet er utilstrækkelige, at analysen af sammensætningen ikke tog hensyn til restkoncentrationer eller metabolitter af de supplerende herbicider, og at ansøgerens forslag til en miljøovervågningsplan ikke opfylder de mål, der er fastsat i bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF (24), og ikke kobler overvågningsaktiviteterne til relevante beskyttelsesmål; der henviser til, at én medlemsstats kompetente myndighed afviste forslaget om at tillade markedsføring af GM-bomulden med den begrundelse, at de tidligere evalueringer af de tre enkeltstående begivenheder var utilstrækkelige til at sikre en høj beskyttelse af menneskers sundhed;

Opretholdelse af Unionens internationale forpligtelser

AB.

der henviser til, at en rapport fra 2017 fra FN's særlige rapportør om retten til fødevarer viste, at farlige pesticider har katastrofale konsekvenser for sundheden, især i udviklingslandene (25); der henviser til, at FN's verdensmål 3.9 sigter mod væsentligt at nedbringe antallet af dødsfald og sygdomme forårsaget af farlige kemikalier og luft-, vand- og jordforurening inden 2030 (26); der henviser til, at tilladelse til import af den genmodificerede bomuld ville øge efterspørgslen efter denne afgrøde, der er behandlet med et herbicid, som er reproduktionstoksisk, og hvis anvendelse i Unionen ikke længere er tilladt, og dermed øge eksponeringen af arbejdstagere i tredjelande; der henviser til, at risikoen for øget eksponering af arbejdstagere giver anledning til særlig bekymring i forbindelse med herbicidtolerante genmodificerede afgrøder i betragtning af de større mængder herbicider, der anvendes;

Udemokratisk beslutningstagning

AC.

der henviser til, at afstemningen den 11. januar 2021 i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, ikke mundede ud i en udtalelse, hvilket betyder, at tilladelsen ikke blev støttet af et kvalificeret flertal af medlemsstaterne; der henviser til, at 13 medlemsstater (som repræsenterer 35,52 % af Unionens befolkning) stemte imod tilladelse, mens kun 10 medlemsstater (som repræsenterer 27,49 %) stemte for; der henviser til, at 4 medlemsstater (svarende til 37 %) undlod at stemme;

AD.

der henviser til, at Kommissionen erkender, at det er problematisk, at afgørelser om markedsføringstilladelse til GMO'er fortsat vedtages af Kommissionen uden tilslutning fra et kvalificeret flertal af medlemsstaterne, hvilket i høj grad er en undtagelse for produkttilladelser som helhed, men er blevet normen for beslutningstagningen vedrørende genmodificerede fødevarer og foderstoffer;

AE.

der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin ottende valgperiode vedtog i alt 36 beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod markedsføring af GMO'er til fødevarer og foderstoffer (33 beslutninger) og mod dyrkning af GMO'er i Unionen (tre beslutninger); der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin niende valgperiode allerede har vedtaget 16 indsigelser mod markedsføring af GMO'er; der henviser til, at der ikke var et kvalificeret flertal blandt medlemsstaterne for at give tilladelse til nogen af disse GMO'er; der henviser til, at medlemsstaternes årsager til ikke at støtte tilladelser omfatter manglende overholdelse af forsigtighedsprincippet i godkendelsesproceduren og videnskabelige betænkeligheder med hensyn til risikovurderingen;

AF.	der henviser til, at Kommissionen — til trods for sin egen erkendelse af de demokratiske mangler, medlemsstaternes manglende støtte og Parlamentets indsigelser — fortsat giver tilladelse til GMO'er;

AG.	der henviser til, at der ikke kræves nogen ændring af lovgivningen for, at Kommissionen kan undlade at give tilladelse til GMO'er, når der ikke er tilslutning blandt et kvalificeret flertal af medlemsstaterne i appeludvalget (27);

mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003;

mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, idet det ikke er foreneligt med målet for forordning (EF) nr. 1829/2003, som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (28), er at give et grundlag for at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugernes interesser i relation til genmodificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende;

anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage;

glæder sig over, at Kommissionen i en skrivelse af 11. september 2020 til medlemmerne endelig anerkendte behovet for at tage højde for bæredygtighed, når det gælder afgørelser om tilladelse til GMO'er (29); udtrykker imidlertid sin dybe skuffelse over, at Kommissionen siden da er fortsat med at give tilladelse til import af GMO'er til Unionen, selv om Parlamentet løbende har gjort indsigelse, og et flertal af medlemsstaterne har stemt imod;

opfordrer Kommissionen til i største hast at gøre fremskridt med hensyn til udarbejdelsen af bæredygtighedskriterier under fuld inddragelse af Parlamentet; opfordrer Kommissionen til at oplyse, hvordan denne proces vil blive gennemført, og inden for hvilken tidsramme;

gentager sin opfordring til Kommissionen om ikke at give tilladelse til herbicidtolerante genmodificerede afgrøder, før de sundhedsrisici, der er forbundet med restkoncentrationer af herbicidrester, er blevet grundigt undersøgt i hvert enkelt tilfælde, hvilket kræver en fuldstændig vurdering af restprodukterne fra sprøjtning af sådanne genetisk modificerede afgrøder med supplerende herbicider, en vurdering af herbicidnedbrydningsprodukterne og eventuelle kombinatoriske virkninger, herunder med den genmodificerede plante selv;

gentager sin opfordring til Kommissionen til ikke at tillade import af genmodificerede planter til fødevare- eller foderstofbrug, som er gjort tolerante over for et stof til ukrudtsbekæmpelse, der ikke er tilladt til anvendelse i Unionen;

opfordrer EFSA til endelig at acceptere de betydelige forskelle mellem naturligt forekommende Bt-toksiner og dem, der kommer til udtryk i syntetiske transgener i genmodificerede afgrøder, og til at udvide sin risikovurdering for fuldt ud at tage hensyn til alle interaktioner og kombinatoriske virkninger mellem Bt-toksiner, genmodificerede planter og deres bestanddele, restkoncentrationer fra sprøjtning med de supplerende herbicider, miljøet samt indvirkningerne på sundheden og fødevaresikkerheden;

opfordrer EFSA til ikke længere at acceptere toksicitetsundersøgelser baseret på isolerede proteiner, som sandsynligvis vil være anderledes med hensyn til struktur og biologiske virkninger end dem, der produceres af planten selv, og til at kræve, at alle forsøg udføres med væv fra den genmodificerede plante;

10.

opfordrer EFSA til at sikre, at data fra markforsøg eller drivhuse dækker en tilstrækkeligt bred vifte af agronomiske og miljømæssige forhold til at vurdere indvirkningen af alle stressfaktorer, der må forventes under dyrkningen, på genetisk ekspression og plantesammensætning;

11.

opfordrer EFSA til at sikre, at data fra markforsøg eller drivhuse dækker en tilstrækkeligt bred vifte af forskellige sorter til at vurdere indvirkningen af forskellige genetiske baggrunde på genetisk ekspression og plantesammensætning;

12.

opfordrer EFSA til at anmode om data om indvirkningen af konsum af fødevarer og foder, der hidrører fra genmodificerede planter, på tarmmikrobiomet;

13.

opfordrer på ny indtrængende Kommissionen til at tage hensyn til Unionens forpligtelser i henhold til internationale aftaler, såsom klimaaftalen fra Paris, FN's konvention om biologisk mangfoldighed og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling;

14.

fremhæver, at de ændringer, som Europa-Parlamentet vedtog den 17. december 2020 om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 (30), der blev vedtaget i Parlamentet som grundlag for forhandlinger med Rådet, fastslår, at Kommissionen ikke må give tilladelse til GMO'er, hvis der ikke er et kvalificeret flertal herfor i medlemsstaterne; insisterer på, at Kommissionen respekterer denne holdning, og opfordrer Rådet til hurtigst muligt at fortsætte sit arbejde og vedtage en generel holdning i denne sag;

15.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.

(2) EUT L 157 af 8.6.2013, s. 1.

(3) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

(4) Videnskabelig udtalelse fra EFSA's Ekspertpanel for Genetisk Modificerede Organismer om vurdering af den genetisk modificerede bomuld GHB614 × T304-40 × GHB119 til anvendelse i fødevarer og foderstoffer og til import og forarbejdning i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 (ansøgning EFSA-GMO-NL-2014-122), EFSA Journal 2018, 16(7):5349,

https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.2903/j.efsa.2018.5349

(5) I sin ottende valgperiode vedtog Europa-Parlamentet 36 beslutninger, hvori det gjorde indsigelse mod markedsføringstilladelse til GMO'er. Endvidere har Parlamentet i sin niende valgperiode vedtaget følgende beslutninger:

—

Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MZHG0JG (SYN-ØØØJG-2), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2019)0028).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret A2704-12-sojabønne (ACS-GMØØ5-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2019)0029).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 89034 × 1507 × MON 88017 × 59122 × DAS-40278-9 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af enkelt-GM-begivenhederne MON 89034, 1507, MON 88017, 59122 og DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2019)0030).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld LLCotton25 (ACS-GHØØ1-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2019)0054).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 89788-sojabønne (MON-89788-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2019)0055).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 89034 × 1507 × NK603 × DAS-40278-9 og underkombinationerne MON 89034 × NK603 × DAS-40278-9, 1507 × NK603 × DAS-40278-9 og NK603 × DAS-40278-9 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2019)0056).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs Bt11 × MIR162 × MIR604 × 1507 × 5307 × GA21 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre, fire eller fem af de enkelte transformationsbegivenheder Bt11, MIR162, MIR604, 1507, 5307 og GA21, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2019)0057).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 14. maj 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87708 × MON 89788 × A5547-127, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2020)0069).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 87427 × MON 89034 × MIR162 × NK603-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af de enkelte transformationsbegivenheder MON 87427, MON 89034, MIR162 og NK603, og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1111 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2020)0291).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne SYHT0H2 (SYN-ØØØH2-5), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2020)0292).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 87460 × MON 89034 × MIR162 × NK603 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af enkelt-GM-begivenhederne MON 87427, MON 87460, MON 89034, MIR 162 og NK603, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2020)0293).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87751 × MON 87701 × MON 87708 × MON 89788, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2020)0365).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 87427 × MON 89034 × MIR162 × MON 87411-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af de enkelte transformationsbegivenheder MON 87427, MON 89034, MIR162 og MON 87411, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2020)0366).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MIR604 (SYN-IR6Ø4-5), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2020)0367).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 88017-majs (MON-88Ø17-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2020)0368).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 89034-majs (MON-89Ø34-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2020)0369).

(6) EFSA's udtalelse, s. 10.

(7) EFSA's udtalelse, s. 22.

(8) Jf. f.eks. J.J. Adamczyk Jr. og W.R. Meredith Jr., »Genetic basis for variability of Cry1Ac expression among commercial transgenic Bacillus thuringiensis (Bt) cotton cultivars in the United States«, Journal of Cotton Science, 2004, 8(1), s. 433-440, https://pubag.nal.usda.gov/catalog/10670

og M. Trtikova, O.G. Wikmark, N. Zemp, A. Widmer og A. Hilbeck, »Transgene expression og Bt protein content in transgenic Bt maize (MON810) under optimal og stressful environmental conditions«, Plos ONE, 2015, 10(4), e0123011, https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0123011

(9) Se f.eks. S. Bonny, »Genetically Modified Herbicide-Tolerant Crops, Weeds, and Herbicides: Overview and Impact«, Environmental Management, januar 2016, 57(1), s. 31-48, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26296738 og C.M. Benbrook, »Impacts of genetically engineered crops on pesticide use in the U.S. — the first sixteen years«, Environmental Sciences Europe, den 28. september 2012, bind 24(1), https://enveurope.springeropen.com/articles/10.1186/2190-4715-24-24 EFSA

(10) EFSA conclusion on the peer review of the pesticide risk assessment of the active substance glyphosate, EFSA Journal 2015, 13(11):4302, s. 3, https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/4302

(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EFT L 309 af 24.11.2009, s. 1).

(12) https://ec.europa.eu/food/plant/pesticides/eu-pesticides-database/active-substances/?event=as.details&as_id=79

(13) Jf. f.eks. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0304389420301400?via%3Dihub

(14) Dette er netop er tilfældet for glyphosat, som anført i den begrundede udtalelse i EFSA's »Gennemgang af de eksisterende maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af glyphosat i henhold til artikel 12 i forordning (EF) nr. 396/2005«, EFSA Journal 2018, 16(5):5263, s. 12, https://www.efsa.europa.eu/fr/efsajournal/pub/5263

(15) Videnskabelig udtalelse fra EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer om ansøgning EFSA-GMO-NL-2011-97 om tilladelse til markedsføring af insektresistent og herbicidtolerant genetisk modificeret T304-40-bomuld til anvendelse i fødevarer og foder, import og forarbejdning i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 fra Bayer CropScience AG, EFSA Journal 2013, 11(6):3251, https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/3251, og videnskabelig udtalelse fra EFSA's Ekspertpanel for Genetisk Modificerede Organismer om ansøgning (EFSA-GMO-NL-2011-96) om tilladelse til markedsføring af genetisk modificeret insektresistent og herbicidtolerant bomuld GHB119 til anvendelse i fødevarer og foder, import og forarbejdning i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 fra Bayer CropScience AG, EFSA Journal 2016, 14(10):4586, https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/4586, p. 14.

(16) S.C. MacIntosh, G.M. Kishore, F.J. Perlak, P.G. Marrone, T.B. Stone, S.R. Sims og R.L. Fuchs, »Potentiation of Bacillus thuringiensis insecticidal activity by serine protease inhibitors«, Journal of Agricultural and Food Chemistry 38, s. 1145-1152, https://pubs.acs.org/doi/abs/10.1021/jf00094a051

(17) For en gennemgang se N. Rubio Infante & L. Moreno-Fierros, »An overview of the safety and biological effects of Bacillus thuringiensis Cry toxins in mammals«, Journal of Applied Toxicology, maj 2016, 36(5), s. 630-648, http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/jat.3252/full

(18) M.D. Parenti, A. Santoro, A. Del Rio og C. Franceschi, »Literature review in support of adjuvanticity/immuno-genicity assessment of proteins«, EFSA Supporting Publications, januar 2019, 16(1): 1551, https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.2903/sp.efsa.2019.EN-1551

(19) Se f.eks. A. Hilbeck og M. Otto, »Specificity and combinatorial effects of Bacillus thuringiensis Cry toxins in the context of GMO environmental risk assessment«, Frontiers in Environmental Science 2015, 3:71, https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fenvs.2015.00071/full

(20) A. Hilbeck, N. Defarge, T. Lebrecht og T. Bøhn, »Insecticidal Bt crops. EFSA's risk assessment approach for GM Bt plants fails by design«, RAGES 2020, s. 4, https://www.testbiotech.org/sites/default/files/RAGES_report-Insecticidal%20Bt%20plants.pdf

(21) https://www.dtnpf.com/agriculture/web/ag/crops/article/2020/09/29/epa-proposes-phasing-dozens-bt-corn

(22) M.R. Douglas og J.F. Tooker, »Large-Scale Deployment of Seed Treatments Has Driven Rapid Increase in Use of Neonicotinoid Insecticides and Preemptive Pest Management in U.S. Field Crops«, Environmental Science and Technology, 2015, 49, 8, s. 5088-5097, https://pubs.acs.org/doi/10.1021/es506141g

(23) Medlemsstaternes bemærkninger er tilgængelige via EFSA's register over spørgsmål (reference: EFSA-Q-2014-00721): https://www.efsa.europa.eu/en/register-of-questions

(24) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1).

(25) https://www.ohchr.org/EN/Issues/Food/Pages/Pesticides.aspx

(26) https://www.un.org/sustainabledevelopment/health/

(27) Kommissionen »kan« — og »skal« ikke — gå videre med tilladelsen, hvis der ikke er tilslutning blandt et kvalificeret flertal af medlemsstaterne i appeludvalget, jf. forordning (EU) nr. 182/2011 (artikel 6, stk. 3).

(28) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

(29) https://tillymetz.lu/wp-content/uploads/2020/09/Co-signed-letter-MEP-Metz.pdf

(30) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0364.

24.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/74

P9_TA(2021)0081

Genetisk modificeret majs MZIR098 (SYNØØØ98-3)

Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MZIR098 (SYN-ØØØ98-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D070620/02 — 2021/2554(RSP))

(2021/C 474/07)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MZIR098 (SYN-ØØØ98-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D070620/02,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (1), særlig artikel 7, stk. 3, og artikel 19, stk. 3,

—

der henviser til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2013 af 3. april 2013 om ansøgninger om tilladelse til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 641/2004 og (EF) nr. 1981/2006 (2),

—	der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 11. januar 2021, som ikke mundede ud i en udtalelse,

—	der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (3),

—	der henviser til den udtalelse, der blev vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 28. maj 2020 og offentliggjort den 26. juni 2020 (4),

—	der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori det gør indsigelse mod markedsføringstilladelse til genetisk modificerede organismer (»GMO'er«)) (5),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 112, stk. 2 og 3,

—	der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

der henviser til, at Syngenta Crop Protection NV/SA (i det følgende benævnt »ansøgeren«) den 25. april 2017 indgav en ansøgning om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs (i det følgende benævnt »den genmodificerede majs«), i overensstemmelse med artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003; der henviser til, at ansøgningen også omfattede markedsføring af produkter, der indeholder eller består af den genmodificerede majs, til andre anvendelsesformål end fødevarer og foderstoffer undtagen dyrkning;

B.	der henviser til, at EFSA den 28. maj 2020 vedtog en positiv udtalelse, som blev offentliggjort den 26. juni 2020;

der henviser til, at den genmodificerede majs er blevet modificeret for at give tolerance over for herbicider, der indeholder glufosinat (de »supplerende herbicider«), og for at frembringe to insektdræbende proteiner (»Bt«- eller »Cry«-toksiner): eCry3.1Ab og mCry3A, som er giftige for visse billelarver, der lever af majs (6);

der henviser til, at genetisk modificerede fødevarer eller foderstoffer i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 ikke må have negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, og at Kommissionen i henhold til samme forordning skal tage hensyn til de relevante bestemmelser i EU-retten og andre legitime forhold af relevans for den pågældende sag, når den udarbejder sin afgørelse;

der henviser til, at gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2013 kræver en vurdering af, om de forventede landbrugsmetoder påvirker resultatet af de undersøgte endpoints; der henviser til, at dette ifølge nævnte gennemførelsesforordning især er relevant for herbicidresistente planter; der henviser til, at de forskellige steder, der udvælges til markforsøg, skal afspejle de forskellige meteorologiske og agronomiske forhold, hvorunder afgrøden skal dyrkes;

Manglende data om genekspression og plantesammensætning

der henviser til, at markforsøgene til vurdering af den genmodificerede majs' sammensætning og agronomi blev gennemført i USA på kun otte lokaliteter, men ikke i andre relevante majsproducerende områder, såsom Brasilien, Argentina, Paraguay eller Uruguay; der henviser til, at der kun blev anvendt data fra et år, 2013, til at tilvejebringe data om de relevante meteorologiske forhold, hvorunder planterne kan dyrkes; der henviser til, at glufosinat ikke blev anvendt som et supplerende herbicid i de høje doser, der kan forventes i forbindelse med stigende ukrudtsresistens;

der henviser til, at EFSA ikke har anmodet om yderligere undersøgelser, f.eks. markforsøg af mere end én sæsons varighed og fra andre majsproducerende områder; der henviser til, at der desuden ikke blev genereret data under mere ekstreme miljøforhold, såsom dem, klimaændringerne forårsager, skønt det er blevet påvist, at miljøfaktorer kan påvirke forekomsten af Bt-toksiner (7);

Manglende analyse af restkoncentrationer af glufosinat

der henviser til, at glufosinat er klassificeret som reproduktionstoksisk i kategori 1B og dermed er omfattet af udelukkelseskriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (8); der henviser til, at godkendelsen af glufosinat til anvendelse i Unionen udløb den 31. juli 2018 (9);

der henviser til, at glufosinat ifølge studier kan påvirke mikrobiomet (10) i alvorlig grad, og at langtidstoksiciteten (blandingstoksiciteten) af hele fødevarer og foder af Bt-toksinerne i tarmen som følge af sprøjtning med glufosinat derfor først bør vurderes, inden der kan drages konklusioner om sundhedsvirkninger og fødevaresikkerhed;

der henviser til, at vurdering af herbicidrester og herbicidnedbrydningsprodukter fundet på genetisk modificerede planter såvel som deres potentielle interaktion med Bt-toksiner anses for at ligge uden for EFSA's Ekspertpanel for Genetisk Modificerede Organismer's (EFSA's GMO-panels) ansvarsområde og derfor ikke foretages som led i godkendelsesprocessen for GMO'er;

Udestående spørgsmål med hensyn til Bt-toksiner

der henviser til, at eCry3.1Ab- og mCry3A-proteiner, der produceres i Escherichia coli (E-coli), blev brugt til at gennemføre sikkerhedsundersøgelser i stedet for proteiner, der produceres i selve den genmodificerede plante (11), hvilket betyder, at vurderingen af de toksiske virkninger er baseret på den antagede ækvivalens af E-coli-producerede Bt-toksiner med de Bt-toksiner, der produceres af planten selv; der henviser til, at vurderinger ifølge en medlemsstats kompetente myndighed for at tage tilstrækkeligt hensyn til synergistiske virkninger ikke udelukkende bør baseres på test med transgene Bt-toksiner, der produceres i mikrobielle systemer (12);

der henviser til, at toksikologiske forsøg, der udføres med proteiner i isolation, kun kan tillægges ringe betydning, fordi Bt-toksiner i genmodificerede afgrøder, såsom majs, bomuld og sojabønner, i sagens natur er mere toksiske end isolerede Bt-toksiner; der henviser til, at dette skyldes, at proteasehæmmere i plantevævet kan øge Bt-toksinernes toksicitet ved at forsinke deres nedbrydning; der henviser til, at dette fænomen er blevet påvist i en række videnskabelige studier, herunder et, som blev gennemført for Monsanto for 30 år siden, og som viste, at selv tilstedeværelsen af ekstremt lave niveauer af proteasehæmmere øgede toksiciteten af Bt-toksiner op til 20 gange (13);

der henviser til, at der aldrig er blevet taget hensyn til disse virkninger i EFSA's risikovurderinger, selv om de er relevante for alle Bt-planter, der er godkendt til import eller dyrkning i Unionen; der henviser til, at det ikke kan udelukkes, at denne øgede toksicitet som følge af samspillet mellem proteasehæmmere og Bt-toksiner medfører risici for mennesker og dyr, der indtager fødevarer og foder, der indeholder Bt-toksiner;

der henviser til, at en række studier viser, at der efter eksponering for Bt-toksiner er observeret bivirkninger, som kan påvirke immunsystemet, og at nogle Bt-toxiner kan have adjuvansegenskaber (14), hvilket betyder, at de kan øge de allergifremkaldende egenskaber hos andre proteiner, de kommer i kontakt med;

der henviser til, at vurdering af den potentielle interaktion mellem Bt-proteiner og restkoncentrationer af herbicider og deres metabolitter anses for at ligge uden for EFSA's GMO-panels ansvarsområde og derfor ikke foretages som led i risikovurderingen; der henviser til, at dette er problematisk, eftersom rester fra sprøjtning med glufosinat vides at forstyrre mikrobiomet, hvilket f.eks. kan forstærke immunreaktioner i kombination med Bt-toksiner (15);

Bt-afgrøder: virkninger på organismer uden for målgruppen og øget resistens

P.	der henviser til, at i modsætning til anvendelsen af insekticider, hvor eksponeringen finder sted på sprøjtningstidspunktet og i et begrænset tidsrum derefter, fører anvendelsen af genmodificerede Bt-afgrøder til, at organismer i og uden for målgruppen kontinuerligt eksponeres for Bt-toksiner;

der henviser til, at antagelsen om, at Bt-toksiner har en enkelt målspecifik virkemåde, ikke længere kan betragtes som korrekt, og at virkninger på organismer uden for målgruppen ikke kan udelukkes (16); der henviser til, at et stigende antal organismer uden for målgruppen ifølge rapporter påvirkes på mange måder; der henviser til, at der ifølge en nylig oversigt findes 39 fagfællebedømte publikationer, der rapporterer om betydelige skadevirkninger af Bt-toksiner på mange arter, der er »out-of-range« (17);

R.	der henviser til, at en række organismer uden for målgruppen i EU kan blive eksponeret for Bt-toksiner via spild, affald og husdyrgødning som følge af import af Bt-afgrøder; der henviser til, at der ikke blev evalueret nogen virkninger på organismer uden for målgruppen i risikovurderingen;

der henviser til, at risikovurderingen ikke tog hensyn til udviklingen af resistens hos målskadegørerne over for Bt-toksiner, hvilket muligvis førte til anvendelse af mindre miljøsikre pesticider eller øgede doser og antal af anvendelser på den genetisk modificerede afgrøde i dyrkningslandet; der henviser til, at USA's Miljøstyrelse planlægger at udfase mange Bt-majshybrider samt visse Bt-bomuldssorter inden for de næste tre til fem år på grund af væksten i insektresistens over for disse afgrøder (18);

der henviser til, at selv om det er blevet hævdet, at anvendelsen af Bt-afgrøder fører til et fald i anvendelsen af insekticider, konstaterer en nyligt offentliggjort amerikansk undersøgelse (19), at "flere analyser af Bt-afgrøders indflydelse på pesticidanvendelsesmønstrene ikke synes at have overvejet frøbehandlinger og dermed kan have overvurderet reduktionen af anvendelsen af insekticider (navnlig »det område, der behandles«) i forbindelse med Bt-afgrøder;

U.	der henviser til, at Unionen er part i FN's konvention om biologisk mangfoldighed, som slår fast, at både eksport- og importlande har internationalt ansvar, hvad angår den biologiske mangfoldighed;

Medlemsstaternes bemærkninger:

der henviser til, at medlemsstaterne indsendte mange kritiske bemærkninger til EFSA i løbet af den tre måneder lange høringsperiode (20); der henviser til, at disse kritiske bemærkninger omfatter, at de data, der er indsendt fra feltforsøgene, ikke er tilstrækkelige til at fastslå, at forsøgsstederne er repræsentative med hensyn til agronomisk praksis eller abiotiske (f.eks. jordfugtighed og frugtbarhed) og biotiske faktorer (f.eks. fremherskende skadedyrs- og sygdomstryk og ukrudtsprofiler), at omfanget af den sammenlignende analyse er for snævert, da der ikke er taget hensyn til anvendelsen af glufosinat på GM-majs, og at overvågningsplanen ikke er tilstrækkelig til at håndtere de potentielle miljømæssige virkninger af GM-majs, og at de test, der forelægges af ansøgeren, således ikke er tilstrækkelige til at konkludere, at eksponeringen for miljøet og de deraf følgende virkninger for organismer uden for målgruppen vil være forsvindende, og at det ikke er muligt at drage nogen endelig konklusion under henvisning til langsigtede reproduktive eller udviklingsmæssige virkninger for fødevarerne eller foderstofferne som helhed.

Opretholdelse af Unionens internationale forpligtelser

der henviser til, at det af forordning (EF) nr. 1829/2003 fremgår, at genetisk modificerede fødevarer eller foderstoffer ikke må have negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, og at Kommissionen skal tage hensyn til de relevante bestemmelser i EU-retten og andre legitime forhold af relevans for den pågældende sag, når den udarbejder sin afgørelse; der henviser til, at sådanne legitime forhold bør omfatte Unionens forpligtelser i henhold til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, klimaaftalen fra Paris og FN's konvention om den biologiske mangfoldighed;

der henviser til, at en rapport fra 2017 fra FN's særlige rapportør om retten til fødevarer viste, at farlige pesticider har katastrofale konsekvenser for sundheden, især i udviklingslandene (21); der henviser til, at FN's verdensmål 3.9 sigter mod væsentligt at nedbringe antallet af dødsfald og sygdomme forårsaget af farlige kemikalier og luft-, vand- og jordforurening inden 2030 (22); der henviser til, at tilladelse til import af den genmodificerede majs ville øge efterspørgslen efter denne afgrøde, der er behandlet med et herbicid, der er reproduktionstoksisk, og som ikke længere er godkendt til anvendelse i Unionen, og dermed øge eksponeringen af arbejdstagere i tredjelande; der henviser til, at risikoen for øget eksponering af arbejdstagere giver anledning til særlig bekymring i forbindelse med herbicidtolerante genmodificerede afgrøder i betragtning af de større mængder herbicider, der anvendes;

Udemokratisk beslutningstagning

der henviser til, at afstemningen den 11. januar 2021 i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, ikke mundede ud i en udtalelse, hvilket betyder, at godkendelsen ikke blev støttet af et kvalificeret flertal af medlemsstaterne; der henviser til, at 13 medlemsstater (der repræsenterer 35,52 % af Unionens befolkning) stemte imod godkendelse, mens kun 10 medlemsstater (der repræsenterer 27,49 %) stemte for; der henviser til, at 4 medlemsstater (svarende til 37 %) undlod at stemme;

der henviser til, at Kommissionen erkender, at det er problematisk, at afgørelser om godkendelse af GMO'er fortsat vedtages af Kommissionen uden tilslutning fra et kvalificeret flertal af medlemsstaterne, hvilket i høj grad er en undtagelse for produktgodkendelser som helhed, men er blevet normen for beslutningstagningen vedrørende genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer;

AA.

der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin 8. valgperiode vedtog i alt 36 beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod markedsføring af GMO'er til fødevarer og foderstoffer (33 beslutninger) og mod dyrkning af GMO'er i Unionen (tre beslutninger); der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin niende valgperiode allerede har vedtaget 16 indsigelser mod markedsføring af GMO'er; der henviser til, at der ikke var et kvalificeret flertal blandt medlemsstaterne for at give tilladelse til nogen af disse GMO'er; der henviser til, at medlemsstaternes årsager til ikke at støtte godkendelser omfatter manglende overholdelse af forsigtighedsprincippet i godkendelsesprocessen og videnskabelige betænkeligheder med hensyn til risikovurderingen;

AB.	der henviser til, at Kommissionen — til trods for sin egen erkendelse af de demokratiske mangler, medlemsstaternes manglende støtte og Parlamentets indsigelser — fortsat godkender GMO'er;

AC.	der henviser til, at der ikke kræves nogen ændring af lovgivningen for, at Kommissionen kan undlade at godkende GMO'er, når der ikke er tilslutning blandt et kvalificeret flertal af medlemsstaterne i appeludvalget (23);

mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003;

mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, fordi det ikke er foreneligt med målet for forordning (EF) nr. 1829/2003, som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (24), er at give et grundlag for at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugernes interesser i relation til genmodificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende;

anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage;

glæder sig over, at Kommissionen i en skrivelse af 11. september 2020 til medlemmerne endelig anerkendte behovet for at tage højde for bæredygtighed, når det gælder beslutninger om at give tilladelse til GMO'er (25); udtrykker imidlertid sin dybe skuffelse over, at Kommissionen siden da er fortsat med at godkende import af GMO'er til Unionen, selv om Parlamentet løbende har gjort indsigelse, og et flertal af medlemsstaterne har stemt imod;

gentager sin opfordring til Kommissionen om ikke at godkende herbicidtolerante genetisk modificerede afgrøder, før de sundhedsrisici, der er forbundet med restkoncentrationer af herbicidrester, er blevet grundigt undersøgt i hvert enkelt tilfælde, hvilket kræver en fuldstændig vurdering af restprodukterne fra sprøjtning af sådanne genetisk modificerede afgrøder med supplerende herbicider, en vurdering af herbicidnedbrydningsprodukterne og eventuelle kombinatoriske virkninger, herunder med den genmodificerede plante selv;

gentager sin opfordring til Kommissionen til ikke at tillade import af genetisk modificerede planter til fødevare- eller foderstofbrug, som er gjort tolerante over for et stof til ukrudtsbekæmpelse, der ikke er godkendt til anvendelse i Unionen;

opfordrer EFSA til endelig at acceptere de betydelige forskelle mellem naturligt forekommende Bt-toksiner og dem, der kommer til udtryk i syntetiske transgener i genetisk modificerede afgrøder, og til at udvide sin risikovurdering for fuldt ud at tage hensyn til alle interaktioner og kombinatoriske virkninger mellem Bt-toksiner, genetisk modificerede planter og deres bestanddele, restkoncentrationer fra sprøjtning med de supplerende herbicider, miljøet samt indvirkningen på sundheden og fødevaresikkerheden;

10.

opfordrer EFSA til at sikre, at data fra feltforsøg eller drivhuse dækker en tilstrækkelig bred vifte af agronomiske og miljømæssige forhold til at vurdere indvirkningen af alle stressfaktorer, der må forventes under dyrkningen, på genetisk ekspression og plantesammensætningen;

11.

opfordrer EFSA til at sikre, at data fra feltforsøg eller drivhuse dækker en tilstrækkelig bred vifte af forskellige sorter til at vurdere indvirkningen af forskellige genetiske baggrunde på genudtrykket og plantens sammensætning;

12.

opfordrer EFSA til at anmode om data om indvirkningen af forbruget af fødevarer og foder fra GM-planter på tarmmikrobiomet;

13.

14.

fremhæver, at de ændringer, som Europa-Parlamentet vedtog den 17. december 2020 om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 (26), som blev vedtaget i Parlamentet som grundlag for forhandlingerne med Rådet, fastslår, at Kommissionen ikke må godkende GMO'er, hvis der ikke er et kvalificeret flertal herfor i medlemsstaterne, der er for; insisterer på, at Kommissionen respekterer denne holdning, og opfordrer Rådet til hurtigst muligt at fortsætte sit arbejde og vedtage en generel holdning i denne sag;

15.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.

(2) EUT L 157 af 8.6.2013, s. 1.

(3) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

(4) Videnskabelig udtalelse fra EFSA's Ekspertpanel for Genetisk Modificerede Organismer om vurdering af den genetisk modificeret majs MZIR098 til anvendelse i fødevarer og foderstoffer og til import og forarbejdning i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 (ansøgning EFSA-GMO-DE-2017-142), EFSA Journal 2020; 18(6):6171,

https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.2903/j.efsa.2020.6171

—

Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MZHG0JG (SYN-ØØØJG-2), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2019)0028).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om fornyelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne A2704-12 (ACS-GMØØ5-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2019)0029).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 89034 × 1507 × MON 88017 × 59122 × DAS-40278-9 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af enkelt-GM-begivenhederne MON 89034, 1507, MON 88017, 59122 og DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0030).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om fornyelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld LLCotton25 (ACS-GHØØ1-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2019)0054).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om fornyelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne MON 89788 (MON-89788-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2019)0055).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs Bt11 × MIR162 × MIR604 × 1507 × 5307 × GA21 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre, fire eller fem af de enkelte transformationsbegivenheder Bt11, MIR162, MIR604, 1507, 5307 og GA21, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2019)0057).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne SYHT0H2 (SYN-ØØØH2-5), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2020)0292).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 87460 × MON 89034 × MIR162 × NK603 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af enkelt-GM-begivenhederne MON 87427, MON 87460, MON 89034, MIR162 og NK603, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2020)0293).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 87427 × MON 89034 × MIR162 × MON 87411-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af de enkelte transformationsbegivenheder MON 87427, MON 89034, MIR162 og MON 87411, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2020)0366).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 88017-majs (MON-88Ø17-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2020)0368).

—

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 89034-majs (MON-89Ø34-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0369).

(6) EFSA's udtalelse s. 1.

(7) Se f.eks. Trtikova, M., Wikmark, O.G., Zemp, N., Widmer, A. og Hilbeck, A., »Transgene expression og Bt protein content in transgenic Bt maize (MON810) under optimal og stressful environmental conditions«, Plos ONE, 2015, 10(4): e0123011, https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0123011

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EFT L 309 af 24.11.2009, s. 1).

(9) https://ec.europa.eu/food/plant/pesticides/eu-pesticides-database/active-substances/?event=as.details&as_id=79

(10) Se f.eks. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0304389420301400?via%3Dihub

(11) EFSA's udtalelse s. 10.

(12) Medlemsstaternes bemærkninger er tilgængelige via EFSA's register over spørgsmål (reference: EFSA-Q-2017-00398): https://www.efsa.europa.eu/en/register-of-questions, s. 21.

(13) MacIntosh, S.C., Kishore, G.M., Perlak, F.J., Marrone, P.G., Stone, T.B., Sims, S.R., Fuchs, R.L., »Potentiation of Bacillus thuringiensis insecticidal activity by serine protease inhibitors«, Journal of Agricultural and Food Chemistry, 38, s. 1145-1152, https://pubs.acs.org/doi/abs/10.1021/jf00094a051

(14) For a review, see Rubio-Infante, N., Moreno-Fierros, L., »An overview of the safety and biological effects of Bacillus thuringiensis Cry toxins in mammals«, Journal of Applied Toxicology, May 2016, 36(5), s. 630-648, https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/jat.3252

(15) Parenti, M.D., Santoro, A., Del Rio, A., Franceschi, C., »Literature review in support of adjuvanticity/immunogenicity assessment of proteins«, EFSA Supporting Publications, January 2019, 16(1): 1551, https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.2903/sp.efsa.2019.EN-1551

(16) See, for example, Hilbeck, A., Otto, M., »Specificity and combinatorial effects of Bacillus thuringiensis Cry toxins in the context of GMO environmental risk assessment«, Frontiers in Environmental Science 2015, 3:71, https://doi.org/10.3389/fenvs.2015.00071

(17) A. Hilbeck, N. Defarge, T. Lebrecht og T. Bøhn, »Insecticidal Bt crops. EFSA’s risk assessment approach for GM Bt plants fails by design«, RAGES 2020, s. 4, https://www.testbiotech.org/sites/default/files/RAGES_report-Insecticidal%20Bt%20plants.pdf

(18) https://www.dtnpf.com/agriculture/web/ag/crops/article/2020/09/29/epa-proposes-phasing-dozens-bt-corn

(19) Douglas, M.R., Tooker, J.F., »Large-Scale Deployment of Seed Treatments Has Driven Rapid Increase in Use of Neonicotinoid Insecticides and Preemptive Pest Management in U.S. Field Crops«, Environmental Science and Technology 2015, 49, 8, s. 5088-5097, https://pubs.acs.org/doi/10.1021/es506141g

(20) Medlemsstaternes bemærkninger er tilgængelige via EFSA's register over spørgsmål (reference: EFSA-Q-2017-00398): https://www.efsa.europa.eu/en/register-of-questions

(21) https://www.ohchr.org/EN/Issues/Food/Pages/Pesticides.aspx

(22) https://www.un.org/sustainabledevelopment/health/

(23) Kommissionen »kan« — og »skal« ikke — gå videre med godkendelsen, hvis der ikke er tilslutning blandt et kvalificeret flertal af medlemsstaterne i appeludvalget, jf. forordning (EU) nr. 182/2011 (artikel 6, stk. 3).

(24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

(25) https://tillymetz.lu/wp-content/uploads/2020/09/Co-signed-letter-MEP-Metz.pdf

(26) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0364.

24.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/82

P9_TA(2021)0082

Den Europæiske Ombudsmands virksomhed — årsberetning 2019

Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2019 (2020/2125(INI))

(2021/C 474/08)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2019,

—	der henviser til artikel 15, artikel 24, stk. 3, artikel 228 og artikel 298, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til artikel 10, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—	der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende Ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (1),

—	der henviser til artikel 11, 41, 42 og 43 i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder (»chartret«),

—	der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

—	der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54, artikel 142, stk. 2, og artikel 232, stk. 1,

—	der henviser til sin beslutning af 17. januar 2019 om Ombudsmandens strategiske undersøgelse OI/2/2017 af gennemsigtigheden af de lovgivningsmæssige drøftelser i de forberedende organer til Rådet for EU (2),

—	der henviser til den europæiske kodeks for god forvaltningsskik som vedtaget af Europa-Parlamentet den 6. september 2001,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A9-0013/2021),

A.	der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmands årsberetning i 2019 formelt blev forelagt for Parlamentets formand den 5. maj 2020, og der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand, Emily O'Reilly, forelagde den for Udvalget for Andragender den 3. september 2020 i Bruxelles;

B.	der henviser til, at Emily O'Reilly af Parlamentet blev genvalgt til europæisk ombudsmand på plenarmødet i Strasbourg den 18. december 2019;

C.	der henviser til, at det i artikel 41, stk. 1, i chartret fastslås, at »enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer«;

der henviser til, at det i artikel 43 i chartret hedder, at »enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at klage til Den Europæiske Ombudsmand over tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner«;

der henviser til, at det er vigtigt, at EU-borgere får tilstrækkelige oplysninger til at kunne følge EU's politik og lovgivning og deltage meningsfuldt i de europæiske demokratiske processer; der henviser til, at folks tillid til den offentlige forvaltning øges, når de kan se, at institutioner arbejder til fordel for almenvellet og fastholder høje etiske standarder;

der henviser til, at Ombudsmandens hovedopgave er at sikre, at borgernes rettigheder respekteres fuldt ud i overensstemmelse med traktaterne og chartret, og at retten til god forvaltning afspejler de højeste standarder, sådan som det forventes af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af de aktiviteter, der udføres af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktion; der henviser til, at Ombudsmanden spiller en afgørende rolle med hensyn til at hjælpe EU-institutionerne med at blive mere åbne, effektive og borgervenlige med henblik på at styrke borgernes tillid til Unionen;

der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand lancerede et strategisk initiativ vedrørende retten til orlov for visse EU-ansatte og barnets tarv (SI/1/2019/AMF) (3), som førte til en harmonisering af reglerne mellem Kommissionen og Rådet vedrørende ret til orlov for ansatte, der opnår forældreskab ved rugemoderskab; der henviser til, at der ikke blev opnået lignende resultater i Europa-Parlamentet på grund af manglende vilje til at tilpasse bestemmelserne om orlov;

der henviser til, at 2020 markerer 25-årsdagen for oprettelsen af Den Europæiske Ombudsmandsinstitution; der henviser til, at Ombudsmandens kontor, siden det åbnede, har behandlet 57 000 klager, som har ført til over 7 300 undersøgelser; der henviser til, at kontorets og dets personales vedvarende bestræbelser på at respektere og bevare gennemsigtighed, etik og ansvarlighed i EU-forvaltningen bør anerkendes på behørig vis;

der henviser til, at det fremgår af Eurobarometer-undersøgelsen fra juni 2019, at 44 % af borgerne har tillid til Den Europæiske Union, mens 46 % nærer mistillid; der henviser til, at det er vigtigt for institutionerne at blive stillet til regnskab for således at højne EU-borgernes tilfredshedsniveau;

J.	der henviser til, at det i artikel 10, stk. 3, i TEU hedder, at »enhver borger har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv«, og at »beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt«;

K.	der henviser til, at artikel 24 i TEUF fastsætter, at »enhver unionsborger kan henvende sig til den ombudsmandsinstitution, der indføres i overensstemmelse med artikel 228«;

der henviser til, at Ombudsmanden i henhold til artikel 228 i TEUF er beføjet til at iværksætte undersøgelser af klager over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner;

M.	der henviser til, at 19 619 borgere i 2019 rettede henvendelse til Ombudsmanden om hjælp, hvoraf 16 045 fik rådgivning via den interaktive vejledning på Ombudsmandens websted; der henviser til, at Ombudsmanden i 2019 registrerede 2 201 klager, mens hun modtog 1 373 anmodninger om oplysninger;

N.	der henviser til, at ud af de 2 201 klager, som Ombudsmanden behandlede, lå 879 sager inden for hendes mandat, og 1 330 lå uden for hendes mandat;

O.	der henviser til, at ud af de 2 201 behandlede klager rådgav Ombudsmanden i 862 tilfælde klageren eller gav sagen videre, mens det i 883 tilfælde blev meddelt klageren, at der ikke kunne gives yderligere rådgivning, og der i 456 tilfælde blev indledt en undersøgelse;

der henviser til, at af de undersøgelser, der blev afsluttet af Ombudsmanden, vedrørte 26,9 % anmodninger om oplysninger og aktindsigt, 22 % vedrørte servicekulturen, f.eks. imødekommenhed over for borgerne, sprogrelaterede spørgsmål og overholdelse af frister, 19,8 % vedrørte passende brug af skønsbeføjelser, herunder traktatbrudsprocedurer, 13,2 % vedrørte sikring af processuelle rettigheder, bl.a. retten til at blive hørt, 13 % vedrørte god forvaltning af administrative spørgsmål og personaleanliggender, 12,3 % vedrørte ansættelse og 8,4 % vedrørte respekt for grundlæggende rettigheder;

Q.	der henviser til, at varigheden af de fleste undersøgelser i sager, der blev afsluttet af Ombudsmanden i 2019, var mellem tre (43,4 %) og 18 måneder (10,2 %); der henviser til, at den gennemsnitlige tid for afslutning af en undersøgelse var under syv måneder;

der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand inden for rammerne af sine undersøgelser er beføjet til at fremsætte forslag til EU's institutioner og organer om, hvorledes de bør håndtere et problem eller forbedre deres administrative praksis; der henviser til, at sådanne forslag har form af løsninger, henstillinger og opfordringer;

der henviser til, at det af den årlige rapport »Putting it Right«, der blev offentliggjort i december 2019, og som indeholder en analyse af institutionernes svar på Ombudsmandens forslag i forbindelse med de undersøgelser, der blev afsluttet i 2018, fremgår, at EU-institutionernes gennemførelsesgrad med hensyn til Den Europæiske Ombudsmands forslag ligger på 77 %; der henviser til, at 11 institutioner har nået en gennemførelsesgrad på 100 %, mens der er registreret en gennemførelsesgrad på 70,9 % for Kommissionen, som er genstand for hovedparten af klagerne;

der henviser til, at Ombudsmanden inden for rammerne af sit strategiske arbejde i 2019 har åbnet fire nye strategiske undersøgelser: af gennemsigtigheden i Eurogruppens forberedende organer, af »svingdørssituationer« i Kommissionen, af behandlingen af handicappede under EU's fælles sygeforsikringsordning og af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og aktiviteterne forud for fremlæggelsen af lægemidler med henblik på godkendelse;

der henviser til, at Ombudsmanden i 2019 iværksatte ni strategiske initiativer, bl.a. vedrørende effektiviteten af de mekanismer, medlemsstaterne har indført til behandling af klager vedrørende strukturfondene, gennemsigtigheden i forhandlingerne om brexit, gennemsigtigheden inden for EU's lobbyvirksomhed og EU's åbenhedsregister, EU's procedure for evaluering af fødevarerisici, gennemsigtigheden i møderne mellem formanden for Det Europæiske Råd og interesserepræsentanter, forbedringer af det europæiske borgerinitiativ, integreringen af handicappede børn i Europaskolerne og retten til orlov for EU-ansatte, der bliver forældre ved rugemoderskab;

V.	der henviser til, at Ombudsmandens rolle som medlem af EU-rammen for FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) er at beskytte, fremme og overvåge dens gennemførelse i EU-institutionerne; der henviser til, at Ombudsmanden var formand for EU-rammen i 2019;

der henviser til, at det i artikel 19 i FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap hedder, at »deltagerstaterne anerkender, at alle personer med handicap har lige ret til at leve i samfundet med de samme valgmuligheder som andre, og skal træffe effektive og passende foranstaltninger til at gøre det lettere for personer med handicap fuldt ud at nyde denne rettighed samt fuldt ud at blive inkluderet og deltage i samfundet«;

X.	der henviser til, at Parlamentet den 12. februar 2019 godkendte sit udkast til forordning om statut og almindelige betingelser for udøvelsen af Ombudsmandens hverv (Den Europæiske Ombudsmands statut) (4); der henviser til, at denne nye forordning nu afventer godkendelse i Rådet;

der henviser til, at Ombudsmanden i 2019 indledte 458 undersøgelser, heraf to på eget initiativ, mens 560 undersøgelser (552 på grundlag af klager og otte på eget initiativ) blev afsluttet; der henviser til, at størsteparten af undersøgelserne endnu engang vedrørte Kommissionen (274 undersøgelser eller 59,7 %), efterfulgt af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) (44 undersøgelser eller 9,6 %) og EU-agenturerne (33 undersøgelser eller 7,2 %), men resten blev fordelt som følger: Parlamentet (21 undersøgelser eller 4,6 %), Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (17 undersøgelser eller 3,7 %), Den Europæiske Investeringsbank (7 undersøgelser eller 1,5 %) og andre institutioner (54 undersøgelser eller 11,8 %);

Z.	der henviser til, at den korrekte anvendelse af EU-retten og opfyldelsen af de forpligtelser, der følger heraf, falder ind under EU's institutioner og organers ansvarsområde i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af traktaterne og chartret;

AA.

der henviser til, at Ombudsmanden iværksatte en undersøgelse af Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA's) beslutning, som blev meddelt offentligt den 17. september 2019, om at give dens administrerende direktør tilladelse til at blive administrerende direktør for Sammenslutningen af Finansielle Markeder i Europa, der er en lobbyorganisation for den finansielle sektor; der henviser til, at Ombudsmanden fandt tilfælde af fejl og forsømmelser fra EBA's side, idet den undlod at afbøde risiciene for interessekonflikter, da den godkendte jobskiftet, og idet den fortsatte med at give den afgående administrerende direktør adgang til fortrolige oplysninger;

AB.

der henviser til, at Ombudsmanden iværksatte en undersøgelse efter en klage vedrørende virksomhedssponsorering af formandskabet for EU-Rådet; der henviser til, at Ombudsmanden bemærkede, at brugen af sponsorering af formandskabet medfører risici for EU's omdømme som helhed, og anbefalede Rådet at udsende retningslinjer til medlemsstaterne om spørgsmålet om sponsorering af formandskabet for at mindske disse omdømmemæssige risici;

AC.

der henviser til, at Kommissionen den 30. juli 2019 offentliggjorde et udbud om et studie med henblik på at udvikle værktøjer og mekanismer til at integrere miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) mål i EU-bankregler; der henviser til, at Kommissionen besluttede at give kontrakten til BlackRock Investment Management, der er en virksomhed, der forvalter investeringer i store virksomheder, der producerer fossile brændstoffer, og i systemisk vigtige banker, som er sektorer, der er påvirket af nye regler om ESG-spørgsmål på EU-plan; der henviser til, at Ombudsmanden i sin undersøgelse vedrørende denne sag fandt, at Kommissionen burde have været mere årvågen, og at dens beslutning om at tildele BlackRock kontrakten ikke gav tilstrækkelige garantier med hensyn til at udelukke risikoen for interessekonflikter med alvorlige negative konsekvenser for gennemførelsen af kontrakten, idet virksomheden har en klar interesse i udviklingen af fremtidig EU-lovgivning, som vil påvirke virksomheden selv og dens kunder;

glæder sig over årsberetningen for 2019, som Den Europæiske Ombudsmand har fremlagt;

lykønsker Emily O'Reilly med genvalget som europæisk ombudsmand og med det fremragende arbejde, hun udfører; støtter hendes vedvarende bestræbelser på at sikre, at EU leverer de højeste standarder for forvaltning, gennemsigtighed og etik, og sikre tilgængelighed og kvalitet af de tjenester, som EU yder EU-borgerne; gentager, at gennemsigtighed er et princip, der supplerer retsstatsprincippet og demokrati, og at gennemførelsen heraf bør have til formål at gøre det muligt for borgere at tage del i beslutningsprocessen;

Gennemsigtighed og etik

glæder sig over sine gode forbindelser med Ombudsmanden, som er en central og uundværlig partner for Europa-Parlamentet, der har genvalgt den afgående Ombudsmand, Emily O'Reilly, for endnu en mandatperiode og støttet hendes forslag til en særlig rapport om gennemsigtighed i Rådet ved at vedtage en beslutning, der blev godkendt af et flertal på et plenarmøde i januar 2019;

glæder sig over det tætte samarbejde mellem Ombudsmanden og hendes team og Udvalget for Andragender, som gør det muligt at forbedre kvaliteten af EU-forvaltningen samt adgangen til og kvaliteten af de tjenester, denne tilbyder EU- borgere;

understreger behovet for, at EU-institutionerne opretholder den størst mulige grad af gennemsigtighed og objektivitet, således at borgerne kan følge og deltage aktivt i beslutningsprocessen for således at styrke deres tillid til og følelse af nærhed til institutionerne, samtidig med at der sikres adgang til alle relevante oplysninger, så de fuldt ud kan udøve deres demokratiske rettigheder og sikre en reel kapacitet til at drage institutionerne til ansvar; understreger, at Ombudsmanden indledte en undersøgelse af Kommissionens afslag på at give aktindsigt i dokumenter vedrørende indkøb af vacciner mod covid-19; opfordrer til fuld offentliggørelse af kontrakter og andre aftaler, der er indgået med medicinalfirmaer, herunder dokumenter vedrørende forhandlingerne med sidstnævnte, om udvikling, fremstilling, indkøb og udrulning af vacciner mod covid-19, samt fuld gennemsigtighed for så vidt angår alle resultater vedrørende kliniske forsøg i forbindelse med disse vacciner;

understreger, at manglen på gennemsigtighed i EU's lovgivningsproces øger borgernes mistillid og svækker beslutningsprocessens legitimitet som helhed;

glæder sig over Ombudsmandens ambition om, at der under alle omstændigheder skal udvises omhu med hensyn til at opretholde de højest mulige standarder for gennemsigtighed og etik, også under en sundhedskrise;

opfordrer indtrængende Ombudsmanden til fortsat at fremme større gennemsigtighed i de lovgivningsmæssige drøftelser i Rådet for Den Europæiske Unions forberedende organer, både hvad angår offentlighedens adgang til lovgivningsdokumenter og i beslutningsprocessen, således at forhandlingerne gøres lettere tilgængelige;

opfordrer indtrængende Rådet til at følge Ombudsmandens henstillinger og revidere sin fortrolighedspolitik for at sikre fuld gennemsigtighed i arbejdet, således at rettidig offentlig adgang til lovgivningsmæssige dokumenter er let tilgængelig; anmoder om en gennemsigtig og systematisk identifikation af medlemsstaternes regeringer, når de fastlægger deres holdninger, da Rådet som medlovgiver over for offentligheden skal kunne redegøre for sine handlinger; minder om de forslag, der var indeholdt i dets beslutning om Ombudsmandens strategiske undersøgelse OI/2/2017 af gennemsigtigheden af de lovgivningsmæssige drøftelser i de forberedende organer til Rådet for Den Europæiske Union,

10.

beklager praksissen med, at de medlemsstater, der varetager formandskabet, accepterer virksomhedssponsorering; mener, at en sådan praksis skal forhindres for at bevare Rådets og dermed hele EU's integritet;

11.

opfordrer medlemsstaterne til at være mere omhyggelige med at opfylde deres forpligtelse til at samarbejde med Ombudsmanden;

12.

bemærker, at Kommissionen og Rådet efter Ombudsmandens henstillinger har opretholdt en høj grad af gennemsigtighed i lovgivningsprocessen under forhandlingerne om forbindelserne mellem EU og Det Forenede Kongerige ved at offentliggøre mere end 100 forhandlingsdokumenter og stille chefforhandlerens kalender til rådighed for borgerne, og opfordrer dem til at opretholde dette niveau i forbindelse med udarbejdelsen af den nye frihandelsaftale; opfordrer mere generelt Kommissionen til at opfylde sine forpligtelser med hensyn til bæredygtighedsvurderinger af alle EU's handelsaftaler;

13.

minder om, at gennemsigtighed og navnlig aktindsigt i årevis har været den vigtigste genstand for klager og glæder sig over, at Den Europæiske Ombudsmand i forbindelse med flere undersøgelser har lagt vægt på at sikre offentligheden adgang til dokumenter; beklager imidlertid, at Ombudsmandens henstillinger ikke altid følges, og at OLAF's rapport om anvendelsen af et lån til den tyske bilproducent Volkswagen endnu ikke er blevet offentliggjort; opfordrer indtrængende til en ajourføring af EU-lovgivningen om aktindsigt (forordning (EF) nr. 1049/2001 (5)) med henblik på at lette Ombudsmandens arbejde; opfordrer indtrængende Rådet til at genoptage drøftelserne på basis af Europa-Parlamentets beslutning af 12. juni 2013 om dødvandet i forbindelse med revisionen af forordning (EF) nr. 1049/2001 (6);

14.

glæder sig over den mere ambitiøse tilgang med hensyn til gennemsigtigheden i de organer, der forbereder Eurogruppens møder, som på Ombudsmandens opfordring har indvilliget i at offentliggøre datoerne og forslagene til dagsordenen for Eurogruppens møder tidligere end hidtil, at levere flere detaljer i de skrivelser, der giver et kort resumé af møderne, og på Eurogruppens websted at medtage flere oplysninger om dens aktiviteter;

15.

glæder sig over Den Europæiske Ombudsmands gentagne bestræbelser på at bekæmpe interessekonflikter; understreger behovet for øget gennemsigtighed i Rådet; støtter kraftigt Ombudsmandens henstillinger til Rådets Generalsekretariat i forbindelse med sag 1946/2018/KR; bifalder offentliggørelsen af referater af møder mellem interesserepræsentanter og formanden for Det Europæiske Råd og medlemmer af hans kabinet efter en undersøgelse og understreger behovet for, at der vedtages en retsakt om et retfærdigt og ambitiøst åbenhedsregister for at gøre det fuldt obligatorisk og juridisk bindende for alle EU-institutioner og -agenturer, og at der fastsættes forpligtelser for tredjeparter og interesserepræsentanter for på den måde sikre fuld gennemsigtighed i forbindelse med lobbyvirksomhed; noterer sig Kommissionens beslutning om ikke at følge Ombudsmandens henstillinger i sag 1302/2017/MH og om ikke at give adgang til de dokumenter, der vedrører udtalelser fra dens juridiske tjeneste vedrørende åbenhedsregistret;

16.

støtter Ombudsmandens arbejde i hendes undersøgelse 853/2020/KR vedrørende BlackRock-sagen og er af den faste overbevisning, at Kommissionen skal følge Ombudsmandens henstillinger i denne henseende; opfordrer derfor Kommissionen til at ajourføre og styrke alle gældende regler vedrørende offentlige udbudsprocedurer, herunder dens retningslinjer, for at forhindre, at der opstår interessekonflikter; opfordrer Kommissionen til at vedtage alle nødvendige foranstaltninger til bevarelse af integriteten og troværdigheden af den politiske beslutningstagning i forbindelse med vedtagelsen af nye regler om ESG-spørgsmål på EU-plan;

17.

glæder sig over, at Den Europæiske Ombudsmand efter en klage, der blev indgivet i 2019 vedrørende brugen af sponsorering under det rumænske formandskab, indtog en klar holdning til sponsorering af formandskaber (7), idet opfattelsen af påvirkning udefra kan underminere EU's integritet som helhed; bemærker de skridt, Rådet har taget som reaktion på Ombudsmandens henstillinger om, at der over for medlemsstaterne bør udstedes retningslinjer for sponsorering af formandskabet; opfordrer Rådet til snarest at følge op på spørgsmålet; glæder sig over det tyske formandskabs beslutning om at afstå fra sponsoreringer og opfordrer andre medlemsstater til at følge trop;

18.

noterer sig, at Kommissionen har forpligtet sig til efter en undersøgelse foretaget af Ombudsmanden at offentliggøre dagsordener for og referater af møderne i de »rådgivende organer«, der har indflydelse på udarbejdelsen af EU's politik, samt de bemærkninger, der fremsættes af deltagerne i de foregående grupper, og at der for enhver fremtidig gruppe af denne type anvendes de samme gennemsigtighedsnormer som dem, der er indført af ekspertgrupperne;

19.

understreger betydningen af aktindsigt i dokumenter, der indeholder medlemsstaters holdninger i beslutningstagningsprocesserne; støtter Ombudsmandens undersøgelser i forbindelse med sag 2142/2018/EWM og beklager Kommissionens fortsatte afslag på at give aktindsigt i de ønskede dokumenter, der omhandler risikovurderingen af pesticider på bier;

20.

noterer sig, at Kommissionen har forpligtet sig til at gennemføre mange af Ombudsmandens forslag, bl.a. forslaget om at kræve af personer, der skifter til den private sektor, at de fremlægger supplerende oplysninger om den organisation, de tilslutter sig, og om, hvilken erhvervsaktivitet de indleder; understreger, at der ikke kan tages let på disse overførsler, da de kan føre til interessekonflikter, når tidligere embedsmænd påtager sig et job hos et firma for at drive lobbyvirksomhed for politikker, de tidligere har lovgivet om eller arbejdet på; bemærker, at ifølge en nylig rapport (8) blev 99 % af alle anmodninger om overførsel til den private sektor godkendt af Kommissionen med en afvisningsprocent på blot 0,62 %, hvilket tyder på, at der er behov for at styrke tilsynet; minder om, at etiske regler ikke er en ren formalitet og bør overholdes af alle institutioner; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre alle Ombudsmandens henstillinger, til at anlægge en mere robust tilgang til spørgsmålet om »svingdørssituationer« og til at indføre de foreslåede foranstaltninger, herunder at forbyde nye aktiviteter, når der er dokumentation for, at denne aktivitet vil føre til en konflikt med almenhedens interesse, og til at offentliggøre — rettidigt og direkte på dens websted om etik — alle relaterede oplysninger om hvert enkelt tilfælde af tidligere højtstående medarbejdere, der er blevet vurderet med henblik på at håndhæve forbuddet mod lobbyvirksomhed i et år;

21.

påpeger, at EU's offentlige forvaltning skal forbedre de af deres regler og standarder, der er udformet med henblik på at forebygge interessekonflikter og garantere overholdelse af pligten til at udvise tilbageholdenhed og hæderlighed; opfordrer Den Europæiske Ombudsmand til at fremme de højeste etiske regler og standarder i alle EU-institutioner, -agenturer og -organer og sikre, at de gennemføres fuldt ud og konsekvent; opfordrer til, at evalueringen af indstillede kommissærers interesseerklæringer varetages på uafhængig vis og med de nødvendige midler; understreger behovet for at revidere de nuværende regler og den gængse praksis for at styrke integritetskravene til kommissærer både under og efter deres mandat, og understreger, at kommissærernes anmeldelsesperiode efter mandatet skal forlænges;

22.

understreger det presserende behov for en forbedring og opgradering af den eksisterende kodeks for god forvaltningsskik gennem vedtagelse af en bindende forordning om spørgsmålet;

23.

roser Ombudsmandens indsats vedrørende svingdørstilfælde, der bl.a. fik EBA til at revidere sin politik vedrørende vurderingen af restriktioner og forbud for personale efter et ansættelsesforhold samt til at forbedre sine procedurer med henblik på omgående at ophæve adgang til fortrolige oplysninger for personale, som de ved flytter til et andet job; opfordrer Ombudsmanden til at fortsætte sin indsats for at sikre, at alle EU-institutioner og -agenturer indfører effektive regler, der har til formål at forhindre svingdørstilfælde og mulige interessekonflikter;

24.

støtter fuldt ud Ombudsmandens bekræftelse af sin konklusion om, at fire tilfælde af fejl og forsømmelser har skæmmet proceduren til udnævnelse af den højst placerede tjenestemand i Kommissionen, og glæder sig over, at den ny Kommission i 2019 fastlagde en særlig udnævnelsesprocedure for Kommissionens generalsekretær, der omfatter offentliggørelsen af et stillingsopslag og opførelsen af nomineringen på dagsordenen for det ugentlige kommissærmøde, og det inden for en tilstrækkelig frist til, at nomineringen kan undersøges behørigt;

25.

bemærker, at EMA efter Ombudsmandens undersøgelse på eget initiativ har indført foranstaltninger til forbedring af uafhængigheden og objektiviteten i processen for ansøgning om tilladelse til markedsføring af lægemidler og øget gennemsigtighed på områder såsom kliniske forsøg; opfordrer EMA til at gennemføre Ombudsmanden nye henstillinger for at sikre agenturets uafhængighed og upartiskhed og dermed undgå interessekonflikter;

26.

glæder sig over den øgede og nødvendige betydning, som Ombudsmanden tillægger problemer i forbindelse med udbudsprocedurer;

27.

glæder sig over fremtidsperspektivet for prisen for god forvaltning, som har til formål at belønne initiativer og projekter i EU-forvaltningen, der har en positiv indvirkning på EU-borgernes liv; lykønsker Kommissionen, der er blevet belønnet for sin strategi til nedbringelse af plastforurening; mener, at en større mediedækning af denne pris ville vise EU-borgerne, at de europæiske institutioner arbejder på at tilvejebringe konkrete løsninger;

28.

glæder sig over Ombudsmandens øgede fokus på sager vedrørende Kommissionens forvaltning af EU-finansierede projekter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at garantere en gennemsigtig fordeling og forvaltning af midler; insisterer på, at Kommissionen skal forbedre gennemsigtigheden i forbindelse med udarbejdelsen af de årlige arbejdsprogrammer for de midler, den forvalter; opfordrer navnlig Kommissionen til at sikre, at de europæiske struktur- og investeringsfonde af medlemsstaterne anvendes i overensstemmelse med forpligtelserne i UNCRPD for så vidt angår en uafhængig tilværelse for personer med handicap;

29.

opfordrer Udvalget for Andragender til at undersøge sager, hvor der ikke blev reageret på Ombudsmandens forslag til EU-institutionerne;

Handicap

30.

glæder sig over Ombudsmandens rolle i beskyttelsen, fremme og overvågning af EU-administrationens gennemførelse af UNCRPD og i styrkelsen af EU's dagsorden for rettigheder for personer med handicap; opfordrer Ombudsmanden til nøje at overvåge de forslag, der fremsættes af Kommissionen vedrørende den nye europæiske handicapstrategi for perioden efter 2020; mener, at der er et presserende behov for at imødegå manglen på et passende retsgrundlag, der sikrer, at EU-midler anvendes i fuld overensstemmelse med UNCRPD;

31.

bifalder Ombudsmandens strategiske undersøgelse af tilgængeligheden af Kommissionens websteder for personer med handicap og glæder sig over den indsats, Kommissionen gør for at efterkomme hendes henstillinger ved at stille flere oplysninger til rådighed i letlæselige formater; bemærker imidlertid, at der er behov for en kompleks tilgang for at gøre EU-institutionernes hjemmesider tilgængelige for personer med alle slags handicap, herunder de nationale tegnsprog; foreslår, at handicaporganisationer involveres i denne proces;

32.

roser Ombudsmanden for at have indledt en nødvendig undersøgelse af tilgængeligheden af de onlineværktøjer, der anvendes af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), som følge af en klage indgivet af en synshandicappet person;

33.

opfordrer Kommissionen til at foreslå en omfattende, ambitiøs og langsigtet europæisk handicapstrategi for perioden efter 2020 for bl.a. at muliggøre en fuldstændig og konsekvent gennemførelse af UNCRPD;

34.

anerkender stigningen i antallet af mennesker, der er blevet hjulpet af Ombudsmandskontoret i 2019 sammenlignet med 2018 (stigning til 19 619 fra 17 996), samt dets indsats for at finde praktiske løsninger på borgernes problemer, enten ved at tilvejebringe rådgivning via den interaktive vejledning på webstedet og besvare anmodninger om oplysninger eller ved dets behandling af nye klager (2 201 sådanne klager i 2019); påpeger behovet for at sikre, at kontoret har de nødvendige budget- og personalemæssige ressourcer til aktivt fortsat at kunne yde tilstrækkelig og effektiv hjælp til EU's borgere;

Klager

35.

bemærker, at Ombudsmanden i 2019 modtog talrige klager fra EU-borgere med bopæl i en anden medlemsstat end deres egen, som havde problemer med at registrere sig og/eller stemme ved valget til Europa-Parlamentet i 2019, og minder om, at retten til at stemme ved valg er en grundlæggende rettighed, der er anerkendt i EU-traktaterne;

36.

roser Ombudsmanden for de undersøgelser, hun indledte i 2019, som dækkede følgende vigtige emner: gennemsigtighed i EU-institutionerne, gennemsigtighed i forbindelse med lobbyvirksomhed, servicekultur, grundlæggende rettigheder, etiske spørgsmål, borgernes deltagelse i EU's beslutningsproces, god forvaltning af personaleanliggender og ansættelse og forsvarlig økonomisk forvaltning;

37.

noterer sig, at Ombudsmanden i 2019 behandlede 1 300 klager, der ikke lå inden for hendes mandat, primært fordi de ikke vedrørte en EU-institutions eller et EU-organs aktiviteter; støtter Ombudsmandens tilgang med at besvare alle henvendelser, redegøre for sit mandat, rådgive de pågældende og så vidt muligt henvise dem til andre organer, der kunne tænkes at hjælpe dem, og opfordrer hende til at fortsætte dette arbejde;

38.

opfordrer indtrængende Den Europæiske Ombudsmand til fortsat at være årvågen og resolut i sin behandling af klager vedrørende grundlæggende rettigheder, herunder ligestilling, ikke-forskelsbehandling og retten til at blive hørt; glæder sig over hendes undersøgelse af Det Europæiske Asylstøttekontor og hendes samtaler med asylansøgere samt hendes undersøgelse af Kommissionens behandling af en klage vedrørende forskelsbehandling af romaer i Italien;

39.

noterer sig, at antallet af undersøgelser vedrørende EPSO steg fra 23 i 2018 til 44 i 2019; opfordrer Ombudsmanden til nøje at overvåge den korrekte gennemførelse af de generelle foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling i ansættelsesprocedurerne; foreslår en strategisk undersøgelse af de metoder, der anvendes af EPSO og andre agenturer, for at sikre, at principperne om retfærdighed og åbenhed er fuldt ud inkorporeret i alle ansættelsesprocedurer;

40.

bemærker, at antallet af klager, som ikke henhører under Ombudsmandens mandat, er forblevet relativt stabilt (1 330 sager i 2019 sammenlignet med 1 300 sager i 2018); er af den opfattelse, at bedre og koordineret kommunikation på tværs af EU-institutionerne med hensyn til Den Europæiske Ombudsmands beføjelser kan bidrage til at reducere antallet af klager, der ikke henhører under Ombudsmandens mandat, og strømline hendes svar på borgernes problemer;

41.

glæder sig over Ombudsmandens engagement i borgernes ret til at blive inddraget i den demokratiske proces i Unionen, der ses ved hendes tilrettelæggelse i april 2019 af den årlige konference i det europæiske netværk af ombudsmænd om nødvendigheden af at styrke borgernes deltagelse i den demokratiske proces; støtter Ombudsmandens tilgang med at besvare alle anmodninger om hjælp på det sprog, klagen er skrevet på, og opfordrer EU's offentlige administration til at gøre alt for at sikre, at borgerne er i stand til at kommunikere effektivt med hende på EU's 24 officielle sprog og på nationale tegnsprog; glæder sig over Ombudsmandens forslag til retningslinjer for brugen af sprog på EU-institutionernes websteder; understreger, at sådanne retningslinjer er af allerstørste betydning for beskyttelsen af Europas rige sproglige mangfoldighed; bemærker, at EU-institutionernes websteder i højere grad bør vise lighed mellem alle 24 officielle EU-sprog; beklager, at mange dele af EU-institutionernes websteder og de publikationer, der uploades til dem, fortsat kun er tilgængelige på visse populære sprog og aldrig dækker alle 24 officielle EU-sprog som krævet i henhold til Unionens principper;

42.

støtter de bestræbelser, der gøres i EU-institutionerne for at følge Ombudsmandens henstillinger (77 %), og opmuntrer dem til at fortsætte ad denne vej; er bekymret over de vedvarende 23 % af tilfældene, hvor henstillingerne fortsat ikke blev efterkommet; er klar over, at Ombudsmandens forslag ikke er juridisk bindende; opfordrer indtrængende institutionerne, organerne og agenturerne til at reagere hurtigt, effektivt og ansvarligt på Ombudsmandens henstillinger og kritiske bemærkninger;

43.

glæder sig over, at den gennemsnitlige varighed af undersøgelserne af de sager, der blev afsluttet af Den Europæiske Ombudsmand i 2019, var mindre end syv måneder; bemærker imidlertid, at afslutningen af visse sager kan tage op til 18 måneder; opfordrer alle EU-institutioner til at forbedre deres samarbejde med Ombudsmandens kontor til gavn for de EU-borgere, som forventer hurtige svar på deres problemer;

44.

glæder sig over den nye udformning af Ombudsmandens websted, som gør den til et mere læsbart og mere velfungerende værktøj for EU-borgerne; opfordrer Ombudsmanden til at udbygge oversættelsen af sine publikationer til de forskellige EU-sprog;

45.

anerkender det vigtige bidrag, som det europæiske netværk af ombudsmænd yder til udvekslingen af bedste praksis og tilvejebringelse af oplysninger om medlemmernes opgaver og kompetencer samt den korrekte gennemførelse af EU-retten; foreslår, at dette netværk i højere grad inddrages i at sikre, at EU-midlerne anvendes korrekt; foreslår, at det også yder støtte til nationale eller regionale ombudsmænd, der står over for et stærkt pres fra deres regeringer, navnlig med hensyn til krænkelser af rettigheder, der sikres i chartret; opfordrer dette netværk til at overveje, hvilken rolle de nationale og regionale ombudsmænd kan spille for at inddrage EU-borgerne yderligere i EU's beslutningsproces; fremhæver, at netværket også kan bidrage til at fremme en god forvaltningskultur på medlemsstatsniveau ved at fremme samarbejde og øge de nationale ombudsmænds bevidsthed om betydningen af at forsvare borgernes rettigheder; påpeger, at de midler, der er bevilget til netværket, bør øges; opfordrer Den Europæiske Ombudsmand til regelmæssigt i Ombudsmandsinstitutionen at afholde møde for det europæiske netværk af ombudsmænd, hvis centrale opgave netop er at sikre respekten for de grundlæggende rettigheder;

46.

glæder sig i høj grad over Den Europæiske Ombudsmands strategiske initiativ med hensyn til retten til orlov for visse EU-ansatte og barnets tarv; er af den opfattelse, at den manglende overensstemmelse mellem Europa-Parlamentets og de øvrige institutioners regler (9) med hensyn til retten til orlov for de af dets ansatte, der bliver forældre ved rugemoderskab, f.eks. barnløse, forældre af samme køn eller enlige forældre, tilsidesætter barnets tarv og udsætter disse ansatte for en betydelig risiko for forskelsbehandling; minder om Ombudsmandens konklusioner vedrørende betydningen af at beskytte barnets tarv; opfordrer Parlamentet til at indlede en interinstitutionel dialog og til at vedtage en beslutning om at harmonisere disse regler med Rådets og Kommissionens regler;

Statut og beføjelser

47.

opfordrer Rådet til at indgå i en dialog med Parlamentet vedrørende revisionen af Den Europæiske Ombudsmands statut med henblik på at sætte Ombudsmandskontoret bedre i stand til at kunne fremme de højeste standarder for etisk adfærd i institutionerne og give det et behørigt mandat til at varetage sine opgaver effektivt;

48.

opfordrer Parlamentet til at styrke udnævnelsesproceduren for valget af Den Europæiske Ombudsmand, således at valget i begyndelsen af valgperioden kan finde sted på en mere oplyst, ensartet og velordnet måde; opfordrer specifikt til en mere detaljeret beskrivelse af tidsfrister for indsamling af underskrifter og for de indstillede kandidaters kampagne;

49.

lykønsker Ombudsmanden med den tidligere femårige strategi »Hen imod 2019«, hvorved der blev indført en mere strategisk tilgang til fremme af god forvaltning; bifalder offentliggørelsen den 7. december 2020 af den nye strategi »Hen imod 2024«, som skal tage hensyn til den hidtil usete situation, Europa i øjeblikket står over for i forbindelse med covid-19-pandemien;

50.

minder om, at Ombudsmandens hjemsted er Europa-Parlamentets hjemsted; opfordrer derfor Ombudsmanden til fortrinsvis at anvende de lokaler, der er til rådighed i Strasbourg;

51.

opfordrer Ombudsmanden til af hensyn til gennemsigtigheden fortsat at offentliggøre de begivenheder, hun planlægger, og for hver begivenhed anføre, hvor den skal finde sted;

o o

52.

pålægger sin formand at sende denne beslutning og betænkningen fra Udvalget for Andragender til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og ombudsmændene eller de tilsvarende organer i medlemsstaterne.

(1) EFT L 113 af 4.5.1994, s. 15.

(2) EUT C 411 af 27.11.2020, s. 149.

(3) https://www.ombudsman.europa.eu/en/opening-summary/da/113554.

(4) EUT C 449 af 23.12.2020, s. 182.

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(6) EUT C 65 af 19.2.2016, s. 102.

(7) https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/da/129649.

(8) Corporate Europe Observatory, »From Facebook friends to lobby consultants — EU revolving door rules not fit for purpose«, 22. oktober 2020 (https://corporateeurope.org/en/2020/10/facebook-friends-lobby-consultants).

(9) Kommissionen giver sine ansatte, der opnår forældreskab ved hjælp af en rugemor, 20 ugers tjenestefrihed ud over de 10 dage for fødslen af alle nyfødte, som fastsat i dens beslutning af marts 2020 (https://egalite-online.eu/wp-content/uploads/2020/03/C_2020_1559_F1_COMMISSION_DECISION_EN_V3_P1_1043892.pdf). Rådet anvender den samme regel på ad hoc-basis. Parlamentet har præciseret, at det kun ville give ansatte i en tilsvarende situation de 10 dages tjenestefri for hver nyfødt, fordi barselsorlov kræver fremlæggelse af en lægeerklæring om graviditet. Parlamentet har ikke planer om brug af tjenestefrihed til dette formål.

24.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/91

P9_TA(2021)0083

Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Årlig strategi for bæredygtig vækst 2021

Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Årlig strategi for bæredygtig vækst 2021 (2021/2004(INI))

(2021/C 474/09)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, navnlig artikel 121, 126 og 136 samt protokol nr. 12,

—	der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

—	der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

—	der henviser til traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1),

—	der henviser til Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 af 16. november 2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet (3),

—	der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 af 8. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (5),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet (6),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj 2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet (7),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (8),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. marts 2020 om aktivering af stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul (COM(2020)0123),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. maj 2020 med titlen »Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste generation« (COM(2020)0456),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. maj 2020 med titlen »EU-budgettet som drivkraft bag genopretningsplanen for Europa« (COM(2020)0442),

—	der henviser til Kommissionens forslag af 28. maj 2020 til Rådets forordning om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-pandemien (COM(2020)0441),

—	der henviser til Kommissionens meddelelser af 17. september 2020 med titlen »Årlig strategi for bæredygtig vækst 2021« (COM(2020)0575) og af 18. november 2020 med titlen »Varslingsmekanismen 2021« (COM(2020)0745),

—	der henviser til Det Europæiske Finanspolitiske Råds årsrapport af 29. oktober 2019, Det Europæiske Finanspolitiske Råds erklæring af 24. marts 2020 om covid-19 og Det Europæiske Finanspolitiske Råds vurdering af 1. juli 2020 af den rette finanspolitiske kurs for euroområdet i 2021,

—	der henviser til den institutionelle aftale af 16. december 2020 om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter (9),

—	der henviser til Kommissionens europæiske økonomiske prognose — vinteren 2021 (Institutionelt dokument nr. 144) (10),

—	der henviser til Det Europæiske Råds henstillinger af 10.-11. december 2020 om FFR og Next Generation EU, covid-19, klimaændringer, sikkerhed og eksterne forbindelser (EUCO 22/20),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0036/2021),

der henviser til, at det europæiske semester spiller en afgørende rolle med hensyn til at koordinere de økonomiske, budgetmæssige og beskæftigelsesmæssige politikker i medlemsstaterne, hvilket tjener til at sikre sunde offentlige finanser, forebygge uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer, støtte strukturreformer og fremme investeringer, og udgør i øjeblikket den ramme, der anvendes til at vejlede Unionen og medlemsstaterne gennem udfordringerne i forbindelse med genopretningen baseret på EU's politiske prioriteter; der henviser til, at Unionen siden statsgældskrisen i 2008 er blevet meget mere robust med hensyn til krisehåndtering, men der er ved at opstå nye udfordringer for den makroøkonomiske stabilitet;

B.	der henviser til, at Unionen og medlemsstaterne har forpligtet sig til at overholde de traktatfæstede grundlæggende værdier, gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden, den europæiske søjle for sociale rettigheder og Parisaftalen;

der henviser til, at aspekter vedrørende den mulige fremtid for EU's finanspolitiske ramme vil blive behandlet i forbindelse med gennemgangen af den makroøkonomiske lovgivningsramme i Europa-Parlamentets initiativbetænkning om dette spørgsmål; bemærker, at rammen vil blive revideret og bør tilpasses efter resultatet;

der henviser til, at de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af den årlige strategi for bæredygtig vækst behandles i den dobbelte betænkning med titlen »Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige strategi for bæredygtig vækst 2021«;

E.	der henviser til, at høje offentlige gældsniveauer kan udgøre en tung byrde for kommende generationers skuldre og hæmme genopretningen;

F.	der henviser til, at pandemien har ramt alle medlemsstater og skabt et symmetrisk chok, men at omfanget af virkningerne, specifikke økonomiske eksponeringer og udgangsbetingelser samt opsvingets hastighed og styrke vil variere betydeligt;

G.	der henviser til, at gode tider skal anvendes til at gennemføre strukturreformer, navnlig foranstaltninger rettet mod at reducere budgetunderskud, statsgæld og misligholdte lån, og til at forberede sig på en eventuel fremtidig økonomisk krise eller recession;

H.	der henviser til, at kvinder er blevet ramt uforholdsmæssigt hårdt som følge af krisen, og at den foreslåede genopretningsreaktion tackler de med covid-19-krisen forbundne udfordringer i plejesektoren og de specifikke udfordringer, som kvinder står over for;

I.	der henviser til, at medlemsstaterne har truffet betydelige finanspolitiske foranstaltninger som reaktion på pandemien (4,2 % af BNP i 2020 og 2,4 % af BNP i 2021); der henviser til, at outputtet i den europæiske økonomi i 2022 knap vil kunne nå op på niveauet før pandemien;

J.	der henviser til, at de genopretnings- og resiliensplaner, som medlemsstaterne har vedtaget, vil omfatte deres nationale dagsorden for reformer og investeringer, der er udformet i overensstemmelse med EU's politiske mål, med fokus på bl.a. den grønne og den digitale omstilling;

I. Covid-krise, genopretnings- og resiliensfacilitet, midlertidig tilpasning af semestret

bemærker, at det europæiske semester og genopretnings- og resiliensfaciliteten er tæt forbundne; bemærker, at vurderingen af genopretnings- og resiliensplanerne vil blive foretaget i forhold til 11 kriterier, der er grupperet under relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng; opfordrer Kommissionen til at gennemgå planerne grundigt for at sikre, at genopretningen skaber europæisk merværdi, forbedrer medlemsstaternes langsigtede konkurrenceevne og bæredygtige vækstudsigter og vejleder de europæiske økonomier i at tackle udfordringerne og høste fordelene ved den grønne og den digitale omstilling, den europæiske søjle for sociale rettigheder og FN's mål for bæredygtig udvikling;

glæder sig endvidere over den hurtige og intense indledende reaktion på krisen på det pengepolitiske og finanspolitiske område på både EU og medlemsstatsniveau samt vedtagelsen af den næste FFR og Next Generation EU (NGEU); opfordrer Kommissionen og Rådet til at fremskynde gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, således at finansieringen kan udbetales hurtigt; understreger, at klimaomstillingen og den digitale omstilling skal centreres omkring den sociale dimension og det indre marked for at opnå succes; insisterer på, at midler og ressourcer rettes direkte mod projekter og støttemodtagere, som bruger ressourcerne på en ansvarlig og effektiv måde samt mod levedygtige og bæredygtige projekter, der skaber den størst mulige effekt; minder om den rolle, som Europa-Parlamentet vil spille i dialogen om genopretning og resiliens, der blev etableret ved forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, der også omfatter, at dets kompetente udvalg gennemgår forbindelsen mellem det europæiske semester og genopretnings- og resiliensfaciliteten;

fremhæver, at målet for genopretnings- og resiliensfaciliteten er at gøre medlemsstaternes økonomier og samfund mere modstandsdygtige, samtidig med at der stræbes efter konkurrencemæssig bæredygtighed, konvergens og sammenhæng i EU; understreger, at nationalt ejerskab og gennemsigtighed vil være afgørende elementer for en hurtig og vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten og genopretningsplanerne; anser det derfor for afgørende, at der afholdes debatter i de nationale parlamenter, at Kommissionen samarbejder proaktivt med de nationale myndigheder og relevante interessenter med henblik på at drøfte udkastene til nationale planer på et tidligt tidspunkt og gøre skræddersyede løsninger og specifikke reformer mulige;

glæder sig over, at medlemsstaterne og EU-institutionerne for at håndtere den hidtil usete krise forårsaget af covid-19 etablerede NGEU for at hjælpe genopretningen; bemærker derfor, at genopretnings- og resiliensfaciliteten skaber en enestående mulighed for at gennemføre de reformer og investeringer, der er nødvendige for, at EU kan blive klar til at overkomme de nuværende udfordringer;

mener, at de symmetriske virkninger af covid-19 faktisk har udvidet den socioøkonomiske kløft mellem EU's medlemsstater og deres regioner;

bemærker endvidere, at eftersom fristerne inden for det europæiske semester og genopretnings- og resiliensfaciliteten overlapper hinanden, vil det være nødvendigt midlertidigt at tilpasse tidsfristerne i semesterprocessen med henblik på en ordentlig lancering af genopretnings- og resiliensfaciliteten; understreger, at EU's genopretning er en enestående mulighed for at yde vejledning til medlemsstaterne om, hvor der er størst behov for reformer og investeringer med henblik på at fremskynde overgangen til et mere bæredygtigt, modstandsdygtigt og inkluderende EU;

støtter Kommissionens vejledning til medlemsstaterne om i deres genopretnings- og resiliensplaner at medtage investeringer og reformer på flagskibsområder, som er i overensstemmelse med EU's målsætning om retfærdig omstilling på klimaområdet og den digitale omstilling;

mener, at de fire dimensioner vedrørende social og miljømæssig bæredygtighed, produktivitet, retfærdighed og stabilitet, som blev præsenteret i den årlige strategi for bæredygtig vækst 2020, bør tages i betragtning ved udarbejdelsen af medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner, som skal centreres omkring de seks søjler, der er fastlagt i forordningen om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten; gentager, at Kommissionen for at sikre gennemsigtighed vil fremsende de nationale genopretnings- og resiliensplaner, som medlemsstaterne har udarbejdet, til både Rådet og Europa-Parlamentet på samme tid;

understreger, at forordningen om oprettelse af en genopretnings- og resiliensfacilitet anerkender, at kvinder har været særligt berørt af covid-19-krisen, idet de udgør størstedelen af sundhedspersonalet i hele EU og har skullet afbalancere ulønnet omsorgsarbejde med deres arbejdsmæssige forpligtelser;

10.

mener, at den midlertidige tilpasning af dette års cyklus ikke kan tilsidesætte det europæiske semesters oprindelige formål og funktion og ikke må hæmme dets videre udvikling; minder om, at det europæiske semester er en veletableret ramme for EU-medlemsstaterne til at koordinere deres budget-, økonomi-, social- og beskæftigelsespolitikker, og at der efter covid-19-krisen mere end nogensinde vil være behov for et fungerende europæisk semester for at koordinere disse politikker i hele Den Europæiske Union, men bemærker også, at semestret siden begyndelsen er blevet udvidet til bl.a. at omfatte spørgsmål vedrørende den finansielle sektor og beskatning samt FN's mål for bæredygtig udvikling i det europæiske semester under behørig hensyntagen til verdens befolkning i vores økonomiske politik; bemærker, at EU for yderligere at styrke den økonomiske og sociale resiliens skal leve op til principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder; minder om, at fremme af stærkere og bæredygtig vækst på en bæredygtig måde betyder at fremme ansvarlige finanspolitikker, strukturreformer, effektive investeringer samt digital, grøn og retfærdig omstilling; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at finde en passende balance mellem fremme af bæredygtige, vækstfremmende offentlige og private investeringer og strukturreformer i genopretningsplanerne;

11.

mener, at det europæiske semester 2021 giver en fantastisk mulighed for at forbedre det nationale ejerskab, eftersom medlemsstaterne er i gang med at udvikle skræddersyede genopretnings- og resiliensplaner for at imødekomme deres forskellige behov; er i denne forbindelse overbevist om, at den demokratiske legitimitet skal sikres og i sidste ende øges, herunder Europa-Parlamentets rolle i gennemførelsen af faciliteten, som fastsat i forordningen om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten; opfordrer medlemsstaterne til at opbygge den nødvendige administrative kapacitet og overvågningskapacitet, eventuelt ved at anvende instrumentet for teknisk støtte, for at give solide garantier for korrekt og effektiv anvendelse af midlerne såvel som en høj absorptionskapacitet; minder om, at genopretnings- og resiliensplanerne er underlagt de horisontale krav om forsvarlig økonomisk styring og den generelle ordning med regler til beskyttelse af Unionens budget;

II. Økonomiske udsigter for EU

12.

bemærker med stor bekymring den meget vanskelige situation, som EU's økonomier befinder sig i, og at BNP ifølge Kommissionens økonomiske prognose for vinteren 2021 faldt med en hidtil uset hastighed i både euroområdet og EU som helhed; bemærker, at EU's BNP er faldet med 6,3 % (6,8 % i euroområdet) i 2020, og at der forventes en økonomisk genopretning på 3,7 % (3,8 % i euroområdet) i 2021;

13.

fremhæver, at det hidtil usete økonomiske tilbageslag i 2020 og de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på pandemien, vil presse EU's gældskvote op på et nyt toppunkt på ca. 93,9 % (101,7 % i euroområdet) i 2020 og med en yderligere forventet stigning til ca. 94,6 % (102,3 % i euroområdet) i 2021; fremhæver, at der fortsat er en høj grad af usikkerhed, og at de økonomiske udsigter i høj grad afhænger af, hvor hurtigt pandemien kan overvindes; forstår endvidere, at disse gældsniveauer kan klares ved hjælp af tilstrækkelig økonomisk vækst; gentager betydningen af de statsgældens bæredygtighed på længere sigt; bemærker, at mange medlemsstater er gået ind i den nuværende krise med et svagt finanspolitisk udgangspunkt, som er blevet yderligere forværret af pandemien;

14.

er bekymret over covid-19-pandemiens betydelige negative indvirkning på EU's økonomi, navnlig på små og mellemstore virksomheder (SMV'er), det indre marked og dets konkurrenceevne, og understreger betydningen af gennemførelsen af den europæiske grønne pagt, den europæiske søjle for sociale rettigheder og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling; mener derfor, at koordinering af medlemsstaternes foranstaltninger bl.a. er et afgørende redskab til at mindske den nævnte negative indvirkning; er af den opfattelse, at euroområdet og EU som helhed, såfremt EU ikke kan tilvejebringe en passende reaktion på den aktuelle krise, risikerer at sakke yderligere bagud i forhold til opfyldelsen af målene om miljømæssig bæredygtighed, konkurrenceevne, produktivitet, retfærdighed og makroøkonomisk stabilitet;

15.

gentager, at det er vigtigt at sikre lige vilkår på det indre marked, samtidig med at der tages hensyn til de fysiske karakteristika, som regioner i EU's øområder, randområder og tyndt befolkede områder står over for, og til situationen i EU's mindst udviklede regioner, hvilket er en nødvendig forudsætning for at fremme bl.a. den digitale omstilling og den grønne og retfærdige omstilling, innovation og fremskyndelse af genopretningen og konkurrenceevnen;

16.

opfordrer til bl.a. en bedre gennemførelse af ansvarlige offentlige finanser, socialt afbalancerede strukturreformer, som forbedrer de langsigtede udsigter, og effektive offentlige og private investeringer af høj kvalitet for at gennemføre den grønne og den digitale omstilling;

17.

er bekymret over den indvirkning, som foranstaltninger til at inddæmme pandemien har på den lave produktivitetsvækst i EU og den markante nedgang i produktivitetsvæksten i euroområdet før pandemien; er af den opfattelse, at der bør forfølges en afbalanceret strategi til at fremme bæredygtig vækst og et investeringsvenligt miljø, samtidig med at den finanspolitiske holdbarhed forbedres; understreger, at der bør lægges særlig vægt på fremtidsorienterede investeringer og politikker, navnlig i de medlemsstater, som har finanspolitisk råderum til at investere med henblik på at fremme bæredygtig og inklusiv vækst;

18.

glæder sig over den europæiske grønne pagt som EU's nye strategi for bæredygtig vækst, der samler fire dimensioner: miljø, produktivitet, stabilitet og retfærdighed, og som er blevet muliggjort af digitale og grønne teknologier, et innovativt industrigrundlag og strategisk autonomi;

III. Ansvarlige og holdbare finanspolitikker

19.

bemærker, at Den Økonomiske og Monetære Union, selv om der er nye udfordringer med hensyn til makroøkonomisk stabilitet, er langt bedre i stand til at håndtere kriser, end den var under den finansielle og økonomiske krise i 2008; er overbevist om, at fremme af en robust og varig økonomisk genopretning i overensstemmelse med EU's politiske målsætninger, som er centrerede omkring den grønne, retfærdige og digitale omstilling, er en af de vigtigste umiddelbare prioriteter; bemærker, at midlerne til at overvinde den nuværende krise er af en karakter, som kræver — så længe det er nødvendigt — en ekspansiv finanspolitik;

20.

påpeger, at de medlemsstater, der havde finanspolitiske stødpuder, var i stand til at mobilisere finanspolitiske stimulanspakker i et meget hurtigere tempo og uden dermed forbundne låneomkostninger, hvilket bidrog til at afbøde pandemiens negative socioøkonomiske virkninger; gentager, at genopbygningen af finanspolitiske stødpuder med tiden på en socialt ansvarlig måde vil være vigtig for forberedelsen til fremtidige kriser; opfordrer imidlertid indtrængende medlemsstaterne, Kommissionen og Rådet til ikke at gentage fortidens fejltagelser i forbindelse med reaktionen på den økonomiske krise; deler Det Europæiske Finanspolitiske Råds synspunkt om, at en hurtig omlægning af den finanspolitiske kurs ikke kan tilrådes med henblik på genopretningen;

21.

bemærker, at Kommissionen har til hensigt at fremsætte henstillinger vedrørende medlemsstaternes budgetsituation i 2021 som foreskrevet i stabilitets- og vækstpagten. gør opmærksom på, at rammerne for økonomisk styring også bør tage den nuværende økonomiske situation i betragtning og være i tråd med EU's politiske prioriteter, samtidig med at der sker en forbedring af overholdelsen af de finanspolitiske regler, som bør være enkle, klare og praktiske, og som vil blive gennemgået og, afhængigt af resultatet heraf, tilpasset; opfordrer til en mere pragmatisk tilgang og understreger behovet for at sikre, at rammen er strengere i gode økonomiske tider og mere fleksibel i dårlige økonomiske tider;

22.

fremhæver med forbehold af resultatet af drøftelserne om reformen af stabilitets- og vækstpagten, at EU's nuværende finanspolitiske og budgetmæssige regler giver den fleksibilitet, der er nødvendig i krisetider, gennem aktiveringen af den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten og giver alle medlemsstater mulighed for at vedtage den finanspolitiske kurs, der er nødvendig for at beskytte EU's økonomier, hvilket dermed viser en ekstraordinær kontracyklisk effekt;

23.

forventer, at den generelle undtagelsesklausul vil være aktiveret, så længe den underliggende begrundelse for aktiveringen foreligger, med henblik på at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at komme på fode igen efter pandemikrisen og styrke deres konkurrenceevne og økonomiske og sociale modstandsdygtighed; noterer sig Kommissionens synspunkt om, at den generelle undtagelsesklausul ifølge de nuværende foreløbige indikationer fortsat bør anvendes i 2022 og deaktiveres i 2023; opfordrer Kommissionen til at vurdere deaktiveringen eller den fortsatte anvendelse af den generelle undtagelsesklausul som led i pakken om det europæiske semester på grundlag af dens økonomiske forårsprognose 2021; bemærker, at Kommissionen fortsat vil tage hensyn til landespecifikke situationer efter deaktiveringen af den generelle undtagelsesklausul;

24.

noterer sig Kommissionens meddelelse om den finanspolitiske reaktion på covid-19 (11), hvori den fastsætter sine overvejelser om, hvordan finanspolitikken bør samordnes på EU-plan, og tager den fælles tilgang til at håndtere pandemien, understøtte økonomien, støtte en holdbar genopretning og fastholde den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt ind i en ny fase; anerkender, at den generelle undtagelsesklausul giver medlemsstaterne mulighed for midlertidigt at afvige fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, forudsat at dette ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare og ikke fører til suspension af procedurerne i pagten; noterer sig Kommissionens vurdering af, at de bæredygtighedsrelaterede risici er forøget som følge af krisens alvorlige konsekvenser, og at dette sandsynligvis vil føre til mindre gunstig vækstudvikling og finanspolitisk udvikling på mellemlang sigt; fremhæver Kommissionens opfordring til at gøre bedst mulig brug af den generelle undtagelsesklausul og Next Generation EU;

25.

opfordrer Kommissionen til at handle beslutsomt for at bekæmpe skattesvig, skatteundgåelse og skatteunddragelse samt hvidvask af penge, som dræner potentielle ressourcer fra de nationale budgetter og hæmmer regeringernes kapacitet til at handle bl.a. med henblik på genopretning efter covid-19-pandemien;

26.

bemærker, at Kommissionen inden udgangen af april 2021 har til hensigt at foretage dybdegående undersøgelser, hvori der gøres status over ubalancerne i udvalgte medlemsstater; bemærker endvidere, at en række af de eksisterende makroøkonomiske ubalancer forværres af covid-19-krisen;

27.

minder om det presserende behov for at færdiggøre og styrke Den Økonomiske og Monetære Unions arkitektur ved at fuldføre bankunionen og kapitalmarkedsunionen med henblik på at beskytte borgerne og mindske presset på de offentlige finanser i forbindelse med eksterne chok, således at sociale og økonomiske ubalancer kan overvindes;

IV. Vækstfremmende, afbalancerede og holdbare strukturreformer

28.

er klar over, at covid-19-krisen ikke kan løses alene ved hjælp af den aktuelle finanspolitiske kurs; understreger derfor betydningen af at gennemføre dybtgående, vækstfremmende, afbalancerede, holdbare og socialt retfærdige og skræddersyede strukturreformer med henblik på bl.a. at skabe varig og socialt inklusiv vækst og beskæftigelse, som kan støtte genopretningen effektivt og støtte den digitale omstilling og den grønne omstilling, beskæftigelse af høj kvalitet, fattigdomsbekæmpelse og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og kan styrke konkurrenceevnen og det indre marked, øge konvergensen og skabe stærkere og varig vækst i Unionen og medlemsstaterne; påpeger, at navnlig det langsigtede vækstpotentiale for medlemsstaternes økonomier kun kan styrkes ved hjælp af strukturelle forbedringer; bemærker imidlertid, at effektiviteten og successen af tilpasningen af medlemsstaternes politiske foranstaltninger vil afhænge af gennemgangen af stabilitets- og vækstpagten og, afhængigt af resultatet heraf, af tilpasningen af den samt medlemsstaternes øgede ejerskab af gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger;

29.

opfordrer Kommissionen til at indlede arbejdet med at skabe en klimaindikator, der skal vurdere forskellene mellem strukturen i medlemsstaternes budgetter og et scenario, hvor de enkelte nationale budgetter er i overensstemmelse med Parisaftalen; understreger behovet for, at denne indikator skal give medlemsstaterne oplysninger om deres forløb inden for rammerne af Parisaftalen for at sikre, at Europa er i stand til at blive det første klimaneutrale kontinent inden 2050; forventer, at klimaindikatoren bliver en reference for EU's forskellige politikker og dermed også anvendes som rettesnor for det europæiske semester, uden at dets oprindelige formål udvandes;

30.

mener, at udviklingen af digitale færdigheder er en forudsætning for at sikre, at alle europæere kan deltage i samfundet og høste fordelene ved den digitale omstilling; påpeger, at dette kræver reformer inden for uddannelsesområdet, færdigheder og livslang læring for at dirigere et arbejdsmarked under omstilling og for at udvikle og muliggøre vigtige digitale teknologier samt opbygge Europas digitale fremtid; påpeger endvidere, at lige tværgående adgang til digital infrastruktur, digitalt udstyr og digitale færdigheder bør støttes for at undgå, at der opstår en digital kløft;

31.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til, samtidig med at de respekterer den finanspolitiske holdbarhed og sunde budgetregler, at skabe en lov- og forvaltningsramme, herunder investeringsregler eller andre passende mekanismer, som er forudsigelige og støtter offentlige og private investeringer i overensstemmelse med EU's langsigtede mål, samtidig med at medlemsstaternes evne til at reagere på fremtidige kriser sikres;

32.

noterer sig, at Kommissionen tilskynder medlemsstaterne til inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten at forelægge deres nationale reformprogrammer og deres genopretnings- og resiliensplaner i et enkelt integreret dokument;

33.

fremhæver, at genopretnings- og resiliensfaciliteten, der yder finansiel støtte, kan være en enestående mulighed for at hjælpe medlemsstaterne med at håndtere de udfordringer, som blev udpeget inden for rammerne af det europæiske semester;

34.

minder om, at socialt afbalancerede og vækstfremmende strukturreformer ikke altid kræver finanspolitisk råderum, men snarere politiske, lovgivningsmæssige og administrative bestræbelser;

35.

fremhæver, at det vil kræve konstant overvågning og årvågenhed, og at medlemsstaterne bør sætte ind mod ubalancer under opbygning gennem reformer, der øger den økonomiske og samfundsmæssige modstandsdygtighed og fremmer den digitale omstilling, den grønne omstilling og den retfærdige omstilling; glæder sig over, at Kommissionen fortsat vil overvåge medlemsstaternes gennemførelse af de reformer, der blev foreslået i de foregående års landespecifikke henstillinger; mener, at denne proces bør tage hensyn til de økonomiske og sociale perspektiver for medlemsstaterne;

V. Investeringer

36.

understreger, at EU står over for den hidtil usete udfordring med at afbøde de økonomiske konsekvenser af pandemien under hensyntagen til EU's strategier med sigte på at opnå en vedvarende indvirkning på medlemsstaternes modstandsdygtighed, og mener, at den økonomiske genopretning bør gennemføres ved at styrke det indre marked, forskning og innovation og i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt, FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og konkurrenceevnen og samtidig lette SMV'ernes situation og forbedre deres adgang til privat kapital; er overbevist om, at dette kræver et både øget niveau af økonomisk, socialt, miljømæssigt og digitalt levedygtige investeringer på lang sigt og øget konvergens og samhørighed i EU og medlemsstaterne;

37.

understreger manglen på investeringer, eftersom prognoserne viser, at der er behov for en stigning i investeringerne; fremhæver, at de offentlige investeringer er begrænsede, idet de udgør en knap ressource, som hovedsagelig finansieres af skatteyderne; påpeger, at størrelsen på investeringskløften også kræver betragtelige private og offentlige investeringer, der skaber en tilstrækkelig infrastruktur, og et forudsigeligt og favorabelt erhvervsmiljø, som fremmer sådanne investeringer;

38.

understreger, at medlemsstaterne bør fokusere på målrettede, bæredygtige offentlige og private investeringer i fremtidssikret infrastruktur og andre områder, der yderligere styrker det indre marked, omstillingen til et renere, socialt inklusivt, bæredygtigt og digitalt samfund og øger EU's konkurrenceevne og strategiske autonomi; er derfor af den opfattelse, at grænseoverskridende og multinationale projekter skal prioriteres;

39.

understreger behovet for at vedtage investeringsvenlige politikker, mindske den administrative byrde og sikre lige vilkår, navnlig for SMV'er, som udgør rygraden i EU's økonomi og jobskabelse; mener, at alt dette både vil fremme økonomisk genopretning og skabe gunstige betingelser for langsigtet vækst;

VI. Et mere demokratisk europæisk semester

40.

fremhæver betydningen af en fuld forhandling og en passende inddragelse af de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet i processen med det europæiske semester; gentager sin opfordring til at styrke Europa-Parlamentets demokratiske rolle i rammen for økonomisk styring og opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage behørigt hensyn til de beslutninger, parlamenterne vedtager; opfordrer Kommissionen til at holde både Europa-Parlamentet og Rådet, som er lovgiverne, lige godt informeret om alle aspekter vedrørende anvendelsen af EU's ramme for økonomisk styring, herunder på forberedende stadier;

41.

efterlyser en engageret koordinering med arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter på både nationalt og europæisk plan med henblik på at styrke den demokratiske ansvarlighed og gennemsigtighed;

42.

fremhæver den vigtige rolle, som Økonomi- og Valutaudvalget spiller med hensyn til at træffe foranstaltninger, som sigter mod at forbedre ansvarligheden over for Europa-Parlamentet, da de hidtidige erfaringer med anvendelsen af det europæiske semester har vist, at den nuværende ansvarsfordeling kan styrkes med henblik på at forbedre dets legitimitet og effektivitet;

43.

minder om, at det europæiske semester er en blandet øvelse, der består af de såkaldte nationale og europæiske semestre i løbet af året; minder om vigtigheden af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

o o

44.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 12.

(2) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41.

(3) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 8.

(4) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 33.

(5) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(6) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 1.

(7) EUT L 140 af 27.5.2013, s. 11.

(8) EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1.

(9) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.

(10) https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/economy-finance/ip144_en_1.pdf

(11) Kommissionens meddelelse af 3. marts 2021 med titlen »Et år siden covid-19 brød ud: finanspolitisk reaktion« (COM(2021)0105).

24.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/99

P9_TA(2021)0084

Det europæiske semester: beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2021

Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækststrategi for 2021 (2020/2244(INI))

(2021/C 474/10)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. september 2020 med titlen »Årlig strategi for bæredygtig vækst 2021« (COM(2020)0575),

—	der henviser til Kommissionens forslag af 18. november 2020 til en fælles rapport om beskæftigelsen fra Kommissionen og Rådet (COM(2020)0744),

—	der henviser til Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) Economic Outlook, Volume 2020, Issue 2, af 1. december 2020,

—	der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) globale lønrapport 2020-21 af 2. december 2020 om lønninger og mindstelønninger i forbindelse med covid-19 og ILO's overvågningsrapporter om covid-19 og arbejdslivet,

—	der henviser til sin beslutning af 19. januar 2017 om en europæisk søjle for sociale rettigheder (1),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. januar 2020 med titlen »Et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling« (COM(2020)0014),

—	der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling,

—	der henviser til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, navnlig mål nr. 1, 3, 4, 5, 8, 10 og 13,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen »Den europæiske grønne pagt« (COM(2019)0640),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. maj 2020 med titlen »Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste generation« (COM(2020)0456),

—	der henviser til genopretnings- og resiliensfaciliteten,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. maj 2020 med titlen »EU-budgettet som drivkraft bag genopretningsplanen for Europa« (COM(2020)0442),

—	der henviser til sin beslutning af 16. november 2017 om bekæmpelse af uligheder som et middel til at stimulere jobskabelse og vækst (2),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. maj 2020 med titlen »Kommissionens tilpassede arbejdsprogram for 2020« (COM(2020)0440),

—	der henviser til Kommissionens forslag af 28. maj 2020 til Rådets forordning om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-pandemien (COM(2020)0441),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juli 2020 om den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (COM(2020)0274),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 med titlen »Europas digitale fremtid i støbeskeen« (COM(2020)0067),

—	der henviser til det arbejdsdokument af 1. juli 2020 fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager forslaget til Rådets henstilling om »En bro til job — styrkelse af ungdomsgarantien« (SWD(2020)0124),

—	der henviser til sin holdning af 10. juli 2020 om udkast til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3),

—	der henviser til sin holdning af 8. juli 2020 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår midler til den specifikke tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (4),

—	der henviser til rapporten fra foråret 2020 om den økonomiske prognose for Europa, som blev offentliggjort af Kommissionen den 6. maj 2020,

—	der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 18. september 2020 om anstændige mindstelønninger i hele Europa (5),

—	der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 16. juli 2020 om en genopretningsplan for Europa og den flerårige finansielle ramme 2021-2027 (6),

—	der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 11. december 2019 med titlen: »Fælles minimumsstandarder for arbejdsløshedsforsikring — et konkret skridt i retning mod reel gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder« (7),

—	der henviser til undersøgelsen fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) af 24. juni 2020 med titlen »Covid-19: Politiske tiltag i hele Europa«,

—	der henviser til de politiske retningslinjer for den næste Kommission 2019-2024 med titlen »En mere ambitiøs Union: Min dagsorden for Europa«, som blev fremlagt af Kommissionens formand Ursula von der Leyen den 9. oktober 2019,

—	der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Rådet, Kommissionen og Parlamentet den 17. november 2017,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 med titlen »En ny industristrategi for Europa« (COM(2020)0102),

—	der henviser til OECD's undersøgelse 15. juni 2018 med titlen »A Broken Social Elevator? How to Promote Social Mobility«,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU (8),

—	der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 med titlen »Fattigdom: et kønsperspektiv« (9),

—	der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 19. september 2018 om den kønsbestemte digitale kløft (10),

—	der henviser til Eurofounds sjette europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene »Overview report (2017 update)«,

—	der henviser til den fælles rapport fra Kommissionen og Eurofound med titlen »How computerisation is transforming jobs: evidence from Eurofound’s European Working Conditions Survey«, offentliggjort i 2019,

—	der henviser til undersøgelsen fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (EPRS), Enheden for Videnskabeligt Fremsyn (STOA) af 31. marts 2020, med titlen »Rethinking education in the digital age«,

—	der henviser til sin beslutning af 15. november 2018 om pasningstilbud i EU til forbedring af ligestillingen mellem kønnene (11),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2016 om en europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi (COM(2016)0356),

—	der henviser til sin beslutning af 11. september 2018 om muligheder for reintegration af arbejdstagere, der er ved at komme sig efter skader og sygdom, til beskæftigelse af høj kvalitet (12),

—	der henviser til drøftelsen med repræsentanter for de nationale parlamenter om prioriteterne for det europæiske semester 2021,

—	der henviser til sin beslutning af 17. december 2020 om et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling (13),

—	der henviser til Kommissionens og OECD's fælles rapport af 19. november 2020 med titlen »Health at a Glance: Europe 2020 — State of Health in the EU cycle«,

—	der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 20. februar 2013 med titlen »Investing in Health« (SWD(2013)0043),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. april 2014 om effektive, tilgængelige og elastiske sundhedssystemer (COM(2014)0215),

—	der henviser til udtalelsen fra Kommissionens ekspertpanel om effektive metoder til investering i sundhed af 25. november 2020 med titlen »The organisation of resilient health and social care following the COVID-19 pandemic«,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 17. oktober 2019 om velfærdsøkonomi,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til udtalelser fra Budgetudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A9-0026/2021),

der henviser til, at BNP ifølge Eurostats første skøn over den årlige vækst for 2020 (14) faldt med 6,8 % i euroområdet og 6,4 % i EU; der henviser til, at ifølge Kommissionens europæiske økonomiske prognose fra vinter 2020 vil EU's BNP vokse marginalt med 1,4 % i 2021, og at BNP i euroområdet vil vokse med 1,2 %, idet produktionen i EU’s økonomi lige knap vender tilbage til niveauet før pandemien i 2022; der henviser til, at væksten i det private forbrug forventes at blive moderat i 2022, primært som følge af den bestående usikkerhed om udsigterne til beskæftigelse og indtægter, der sandsynligvis vil holde opsparingsniveauet på et højt niveau; der henviser til, at kapitaludgifterne på den anden side forventes at nyde godt af meget lempelige pengepolitikker, øgede offentlige investeringer og målrettede statsstøtteordninger for virksomheder; der henviser til, at den årlige strategi for bæredygtig vækst ikke tog højde for scenariet med en tredje eller flere bølger af covid-19-pandemien, der risikerer at forværre den nuværende økonomiske og sociale krise yderligere;

der henviser til, at EU's støtte og programmer i medfør af den flerårige finansielle ramme (FFR) 2014-2020 i nogle medlemsstater endnu ikke er fuldt ud gennemført; der henviser til, at finansieringen af genopretningsinstrumentet EU's Next Generation EU (NGEU), navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten (RRF), først vil være til rådighed efter medlemsstaternes ratificering af Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 (15);

C.	der henviser til, at EU-institutionerne ved flere lejligheder har anerkendt behovet for tiltag til at bekæmpe og modvirke sundhedsmæssige uligheder og beskytte borgernes sundhed under den nuværende økonomiske afmatning (16);

der henviser til, at covid-19-udbruddet har vendt den positive udvikling af beskæftigelsesfrekvensen for de seneste seks år i EU-27, hvilket har medført en reduktion i antallet af personer i arbejde på omkring 6,1 mio. i andet kvartal 2020 og et forudsagt fald på 4,5 % i forhold til 2020 (17); der henviser til, at 8,5 % af befolkningen under 60 år i EU ifølge Eurostat i 2019, før pandemien, boede i husstande, hvor de voksne i løbet af det seneste år havde arbejdet under 20 % af deres samlede arbejdspotentiale og stod i en bekymrende situation som fattige arbejdstagere (18); der henviser til, at usikre ansættelsesforhold stadig er et alvorligt problem, der har en negativ indvirkning på arbejdsmarkederne; der henviser til, at arbejdstagere, der forbliver i beskæftigelse, har oplevet en betydelig reduktion i antallet af arbejdstimer og dermed et indkomsttab, og at denne udvikling har den største indvirkning på arbejdstagere, der tilhører sårbare grupper; der henviser til, at det er særligt bekymrende, at en kommende rapport fra Eurofound viser, at den faldende beskæftigelse i EU-27 under pandemiens første bølge gav anledning til flere ikkeerhvervsaktive personer end arbejdsløse og dermed en svækkelse af tilknytningen til arbejdsmarkedet (19);

der henviser til, at det gennemsnitlige antal af arbejdstimer vil stige hurtigere end antallet af beskæftigede, og at beskæftigelsen også kan falde yderligere, når man ikke medregner arbejdsfordelingsordninger; der henviser til, at omfordelingen af arbejdstagere normalt er en langvarig proces, og at beskæftigelsen derfor ventes at falde en smule i 2021; der henviser til, at arbejdsløsheden i EU, trods det forventede økonomiske opsving næste år, forventes at stige yderligere fra 7,7 % i 2020 til 8,6 % i 2021 og forventes at falde i 2022 til 8,0 % med fortsatte forskelle mellem medlemsstaterne (20);

der henviser til, at investeringer, der kan skabe øget produktivitet, bør hilses velkommen i lyset af de til dato blandede resultater, herunder den langsomme økonomiske genopretning før pandemien og et øget antal arbejdstagere i usikre job; der henviser til, at de igangværende parallelle omstillinger, nemlig den grønne og den digitale omstilling, vil få betydelige, men forskellige konsekvenser for beskæftigelsen i de enkelte sektorer og regioner og mellem de forskellige typer arbejdstagere; der henviser til, at dette vil skabe nye muligheder, men også væsentlige samfundsøkonomiske udfordringer i mange regioner og industrisektorer; der henviser til, at EU har brug for en fælles strategi, der skal ledsage de berørte arbejdstagere og virksomheder for at sikre, at ingen lades i stikken; der henviser til, at covid-19-krisen har fremskyndet disse konsekvenser, især inden for arbejdsmarkedstendenser, og sandsynligvis også vil komme til at påvirke efterspørgslen efter uddannelse, omskoling og opkvalificering; der henviser til, at covid-19-pandemien har skabt betydelige forandringer på arbejdsmarkedet og medført, at over en tredjedel af EU's arbejdstagere arbejder hjemme (21); der henviser til, at det bør være et vigtigt princip, at arbejdstagerne kan afbryde forbindelsen og afholde sig fra at varetage arbejdsrelaterede opgaver og varetage elektronisk kommunikation uden for arbejdstiden uden risiko for sanktioner, hvilket således vil bidrage til en passende balance mellem arbejdsliv og privatliv;

der henviser til, at de økonomiske tendenser før covid-19 generelt blev beskrevet som positive i det europæiske semesters årsoversigter, selv om der var relevante forskelle mellem medlemsstaterne; der henviser til, at der er beviser på, at der fortsat er vedvarende og stigende ulighed mellem personer og mellem og inden for stater og regioner; der henviser til, at dette giver anledning til flere former for forskelle, som bør håndteres med en tværfaglig tilgang for at sikre lige muligheder og et liv i værdighed for alle samfundsgrupper; der henviser til, at mens nogle regioner, som står over for flere udfordringer med dekarbonisering af deres industrier, skal målrettes støtte fra Fonden for Retfærdig Omstilling, er andre, der har været for afhængige af turisme, ikke berettiget til specifik støtte til omstilling, selv om nogle af dem er områder, der har den højeste arbejdsløshed; der henviser til, at den covid-19-relaterede støtte til arbejdstagere og virksomheder varierer betydeligt mellem medlemsstaterne; der henviser til, at globale udfordringer såsom digitaliseringen og kampen mod klimaændringer fortsat vil bestå, uafhængigt af covid-19-krisen og kræver en retfærdig omstilling, så ingen lades i stikken;

der henviser til, at covid-19-krisen har medført en forværring af lønuligheden i verden, kun delvist opvejet af statstilskud og mindstelønspolitikker, hvilket har ført til alvorlige situationer af usikre forhold og manglende beskyttelse; der henviser til, at lavtlønnede arbejdstagere, som i uforholdsmæssig høj grad er kvinder og unge, er hårdest ramt af krisens socioøkonomiske konsekvenser og den deraf følgende stigning i uligheder, samtidig med at stabiliteten i deres balance mellem arbejdsliv og privatliv allerede er under pres;

der henviser til, at de sociale beskyttelsessystemer mellem medlemsstater er under alvorligt pres for at afbøde de sociale konsekvenser af krisen og sikre anstændige levevilkår for alle samt adgang til grundlæggende ydelser såsom sundhedsydelser, uddannelse og boliger; der henviser til, at bolig- og børnepasningsudgifter kan tvinge husstande ud i fattigdom, og at det er vigtigt at tage hensyn til disse udgifter i forbindelse med beregningen af fattigdom blandt personer i arbejde og medregne boligudgifter i standardindikatorerne for social rapportering; der henviser til, at 9,6 % af indbyggerne i EU-27 i 2018 boede i husstande, der brugte mindst 40 % af deres ækvivalerede disponible indkomst på boligudgifter, dog med betydelige forskelle mellem medlemsstaterne; der henviser til, at fattigdom blandt personer i arbejde har været stigende i EU siden den økonomiske og finansielle krise i 2008, og at det forventes, at 10 % arbejdstagerne i EU, risikerer fattigdom (22);

der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden er steget på grund af covid-19-krisen og nåede op på 17,1 % i september 2020 og forventes fortsat at stige; der henviser til, at 11,6 % af alle unge mellem 15 og 24 år ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er)15; der henviser til, at covid-19-krisen har haft en indvirkning på adgangen til uddannelse for ugunstigt stillede samfundsgrupper såsom enlige forældre, lavindkomstfamilier og store familier, som har kæmpet med at få adgang til eller svært ved at få råd til digitalt undervisningsudstyr til deres børn; der henviser til, at stigende uligheder mellem generationerne påvirker bæredygtigheden af vores velfærdssystem samt vores demokratiske sundhed; der henviser til, at de økonomiske konsekvenser på lang sigt vil have negative virkninger for ungdomsbeskæftigelsen, og at unge risikerer at befinde sig i en situation med færre og/eller dårligere muligheder og dårlige arbejdsvilkår;

der henviser til, at kvinder er særligt sårbare over for ændringer på arbejdsmarkedet på grund af opgaver med social pleje og ulige fordeling af ubetalt hus- og omsorgsarbejde, forskelsbehandling på grund af graviditet og moderskab, arbejdsmarkedssegregering og deres mere usikre ansættelsesforhold; der henviser til, at en intersektoriel vurdering viser, at kvinder i sårbare grupper såsom unge kvinder med børn og især enlige mødre, romakvinder, kvinder med handicap eller kvinder med migrantoprindelse har større sandsynlighed for at befinde sig i en værre situation (23);

der henviser til, at den kønsbestemte forskel i forbindelse med beskæftigelse (11,4 %), løn (14 %) og pension (30 %) fortsat er uacceptabelt høj; der henviser til, at det i social og økonomisk henseende er afgørende at fjerne den kønsbestemte forskel i forbindelse med beskæftigelse på grund af konsekvenserne for kvinders liv, herunder deres økonomiske sikkerhed og livskvalitet, og de fortsatte udgifter hertil, som beløb sig til omkring 320 mia. EUR i 2018 (2,4 % af EU's BNP) (24); der henviser til, at en forbedring af beskæftigelsesmulighederne for kvinder, sikring af ligeløn, fremme af en god balance mellem arbejde og privatliv og passende beregning af perioder, der er brugt på at passe børn, i pensionsordninger, herunder for mænd, er afgørende for en bæredygtig økonomisk vækst og udvikling og langsigtet finanspolitisk bæredygtighed i EU;

der henviser til, at personer, der er marginaliserede eller lider under social udstødelse og fattigdom, står over for særlige udfordringer som følge af covid-19-pandemien, og at de arbejdsmarkedsændringer, som den medfører, i uforholdsmæssig grad har ramt dem; der henviser til, at EU’s romabefolkning fortsat har nogle af de værste samfundsøkonomiske indikatorer, og at over 80 % oplever fattigdom og social udstødelse, mens kun 43 % er i lønnet beskæftigelse, og at antallet af romaer, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, er uforholdsmæssigt højt; der henviser til, at romaerne er blevet særlig hårdt ramt af covid-19-krisen, ikke mindst hvad angår adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse;

der henviser til, at personer med handicap har haft endnu mere begrænset adgang til tjenester som følge af pandemien; der henviser til, at den digitale kløft, herunder digital fattigdom, begrænsede digitale færdigheder og vanskeligheder med design for alle, øger hindringerne for sociale rettigheder for personer med handicap; der henviser til, at dokumentation indsamlet af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder har vist, at handicappede børn står over for betydelige hindringer for adgang til uddannelse (25);

der henviser til, at arbejdsløsheden blandt vikarer er steget i løbet af covid-19-pandemien; der henviser til, at en ud af fem arbejdstagere i EU varetager et job af ringe kvalitet; der henviser til, at jobpolarisering og atypiske beskæftigelsesformer forventes at stige yderligere i det kommende årti, og at der forventes flere job i den høje og lave ende af færdighedsspektret (26); der henviser til, at teknologiske ændringer og anvendelse af kunstig intelligens kan ændre arbejdsmarkedet betydeligt; der henviser til, at dette fører til yderligere forskelle i indtjening; der henviser til, at efterspørgslen efter arbejdskraft konsekvent har været mindst i medianlønindkomstgrupperne, navnlig i perioderne med afmatning og faldende beskæftigelse, der løb fra 2008 og 2013 (27); der henviser til, at denne tendens forventes at blive yderligere forstærket af pandemien; der henviser til, at ufaglærte job altid vil være afgørende for samfundene og skal tilbyde ordentlig løn og ordentlige vilkår; der henviser til, at arbejdsmarkedet står over for en hurtig overgang til et grønnere og mere digitalt miljø, der skaber job, som kræver ajourførte kompetencer, og der henviser til, at der er et betydeligt stort behov for at fokusere på strategien for uddannelse, omskoling og opkvalificering for arbejdstagere i alle aldre; der henviser til, at dette skal kombineres med forbedring af arbejdsvilkårene og skabelse af nye kvalitetsjob for alle;

der henviser til, at bæredygtig udvikling er et af EU's grundlæggende mål, og at social bæredygtighed er en afgørende forudsætning for en retfærdig og inklusive grøn, digital og demografisk omstilling; der henviser til, at den sociale markedsøkonomi er baseret på to komplementære søjler, nemlig håndhævelse af konkurrence og solide socialpolitiske foranstaltninger, der skal føre til opnåelse af fuld beskæftigelse og sociale fremskridt; der henviser til, at de tre søjler i bæredygtig udvikling er den sociale, økonomiske og miljømæssige søjle; der henviser til, at bæredygtig udvikling bl.a. er baseret på fuld beskæftigelse og sociale fremskridt; der henviser til, at det er et grundlæggende mål for Den Europæiske Union, der er opstillet i artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU);

der henviser til, at uligheder på sundhedsområdet, som afhænger af socioøkonomisk status, allerede var betydelige før covid-19-krisen; der henviser til, at den forventede levealder i EU er stagneret; der henviser til, at covid-19-krisen har forværret resultaterne med hensyn til fysisk og mental sundhed, især for de mest sårbare grupper;

der henviser til, at covid-19-krisens konsekvenser er blevet forstærket af tilstedeværelsen af allerede eksisterende uligheder, der har været stigende i det seneste årti; der henviser til, at manglende investeringer i offentlige tjenester efter den globale finanskrise har bidraget til at øge ulighederne i forhold til sundhedsområdet;

der henviser til, at nye former for beskæftigelse, som forventes at ændre arbejdsmåden betydeligt i fremtiden, såsom telearbejde og atypiske arbejdsformer, er opstået eller er blevet intensiveret; der henviser til, at der også er opstået nye realiteter, og at de eksisterende tendenser er blevet intensiveret under nedlukningen, herunder udviskningen af grænserne mellem arbejde og privatliv, øget vold i hjemmet, sundhedsproblemer blandt arbejdstagere, der ikke kun er direkte forbundet med covid-19-pandemien, såsom muskel- og knoglelidelser og psykologiske problemer, samt vanskeligheder med at opretholde en god balance mellem arbejdsliv og privatliv i den nye virkelighed af arbejdsmønstre og behovet for at kombinere arbejdet med omsorgsopgaver og ofte hjemmeskolegang;

der henviser til, at pandemien har forværret sundhedsmæssige og sociale uligheder (28) for brede grupper, herunder børn i lavindkomstfamilier og ældre, og til, at en stigning i fattigdomsraten (over 90 millioner borgere er i øjeblikket truet af fattigdom i EU (29)), forventes at være en af bivirkningerne af covid-19-pandemien og påvirke nye grupper af borgere; der henviser til, at Eurofound foreslår at supplere den sociale resultattavle, der ledsager den europæiske søjle for sociale rettigheder, med yderligere indikatorer såsom kvalitet i arbejdet, social retfærdighed og lige muligheder, robuste sociale velfærdssystemer og retfærdig mobilitet;

der henviser til, at arbejdsmarkedsdialog er afgørende i den sociale model i EU med hensyn til at finde skræddersyede løsninger til arbejdsmarkedet; der henviser til, at arbejdsmarkedsdialogen er blevet svækket, og overenskomstforhandlingernes dækning er faldet over hele Europa som følge af en decentraliseringsproces, der fulgte efter krisen i 2008, og arbejdsmarkedsreformer, som blev indført i nogle medlemsstater, som påpeget i det europæiske semesters landerapporter; der henviser til, at inddragelsen af arbejdsmarkedets parter i udviklingen af arbejdsmarkedspolitiske tiltag som reaktion på covid-19 ifølge Eurofound i mange medlemsstater har været mere begrænset, end den ville have været i en situation uden krise i mange medlemsstater (30);

der henviser til, at indkomstulighederne fortsat ligger på et højt niveau i EU; der henviser til, at konkurrence på skatte- og arbejdskraftomkostninger er skadelig for det indre marked og for samhørigheden mellem medlemsstaterne; der henviser til, at veludformede progressive skatte- og understøttelsessystemer, sociale investeringer og levering af offentlige og sociale tjenesteydelser af høj kvalitet er afgørende for at forhindre overførsel af ulemper fra den ene generation til den næste;

der henviser til, at pandemien har haft store konsekvenser for uddannelsessystemet i EU og ført til lukning af skoler, universiteter og gymnasier; der henviser til, at de negative konsekvenser for den fysiske og mentale sundhed og uddannelsesniveauet af proaktive skolelukninger for børn sandsynligvis vejer tungere end fordelene af beslutningerne om at lukke skolerne, især i områder, hvor befolkningen risikerer fattigdom eller social udstødelse;

der henviser til, at den demografiske udfordring kræver en samlet tilgang baseret på en blanding af inklusive, ikke-diskriminerende politiske løsninger inden for retfærdig pension, social sikring og beskyttelse, tilgængelige pasningstjenester af høj kvalitet for børn, ældre og handicappede, støtte til familier, bolig, dagtilbud, langtidspleje, sundhedssystemer, social integration, herunder præventiv pleje og psykosocial støtte samt kamp mod fattigdom og social eksklusion, integration af indvandrere og balancen mellem arbejdsliv og privatliv, ligestilling mellem kønnene, sund og aktiv aldring, et højt uddannelses- og lønniveau; der henviser til, at gode arbejds- og levevilkår gennem hele livet er afgørende for at forebygge plejebehov, og der henviser til, at passende og økonomisk overkommelige boliger og lokale områder af høj kvalitet, herunder de fysiske, sociale og servicemæssige aspekter, er vigtige, da de fremmer en uafhængig tilværelse;

der henviser til, at antallet af medarbejdere inden for langtidsplejesektoren ifølge Eurofound er steget med en tredjedel det seneste årti og er en vigtig sektor, ikke blot for den aldrende befolknings livskvalitet, men også for ligestillingen mellem kønnene i tre henseender: i øjeblikket ydes størstedelen af langtidsplejen af uformelle plejere, hvoraf de fleste er kvinder; de fleste arbejdstagere i sektoren er kvinder, og dette har næsten ikke ændret sig, og de fleste modtagere af pleje er kvinder, som i gennemsnit har en højere forventet levetid end mænd i alle medlemsstater (31);

der henviser til, at vi står i en kritisk periode i vores historie, og at idéen om, at økonomisk vækst automatisk spreder sig til alle sektorer i samfundet, er ved at blive skudt bredt ned; der henviser til, at vi er vidner til en udtynding af middelklassen, stadig mere usikre jobforhold for og fattigdom blandt arbejdstagere med fysisk arbejde og platformsarbejdstagere og voksende polarisering med hensyn til indkomst og velstand; der henviser til, at de kulturelle og kreative sektorer og turistsektoren, herunder arrangementer og forestillinger, kulturturisme, immateriel kulturarvspraksis sammen med små og mellemstore virksomheder (SMV'er), selvstændige, lokale virksomheder og familievirksomheder, er blevet hårdt ramt økonomisk af de foranstaltninger, der har til formål at mindske spredningen af covid-19;

AA.	der henviser til, at risikoen for fattigdom blandt personer i atypiske beskæftigelsesformer lader til at være steget under afmatningen, og at denne tendens er blevet forstærket under den igangværende covid-19-pandemi;

AB.

der henviser til, at i modsætning til den crowding-out-hypotese, som har været fremherskende i den økonomiske tænkning i de sidste tre årtier, bør offentlige investeringer og deres crowding-in-effekter spille en central rolle i dette nye økonomiske paradigme; der henviser til, at samhørighedspolitikken som EU's vigtigste investeringspolitik til fremme af social, økonomisk og territorial udvikling har vist sig at være effektiv ved at mindske uligheder og regionale forskelle, navnlig i de fattigste regioner; der henviser til, at den sociale sammenhængskraft er en forudsætning for økonomisk vækst, jobskabelse og beskæftigelse;

AC.

der henviser til, at covid-19-pandemien og -krisen har vist, at bekæmpelse af hjemløshed er et folkesundhedsmæssigt problem; der henviser til, at mindst 700 000 hjemløse i Den Europæiske Union hver aften er nødt til at sove på gaden eller i herberg, et antal, der er steget med 70 % i løbet af de sidste 10 år;

minder om, at Kommissionen i den årlige strategi for bæredygtig vækst 2020 og i forårs- og sommerpakken under det europæiske semester 2020 skitserede, at det europæiske semester bør bidrage til at sikre gennemførelsen af den europæiske grønne pagt, den europæiske søjle for sociale rettigheder og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling; glæder sig over, at den europæiske søjle for sociale rettigheder nu indgår i den årlige strategi for bæredygtig vækst 2021; opfordrer indtrængende til, at retfærdighed og sociale rettigheder skal have samme betydning i en ny social og økonomisk model, der fremmer menneskers trivsel i EU; fremhæver den centrale rolle, som den sociale resultattavle spiller i det europæiske semester (32);

bemærker Det Europæiske Finanspolitiske Råds konklusion om, at den finanspolitiske ramme skal revideres for at begrænse kompleksiteten og tvetydigheder, yde bedre og mere permanent beskyttelse af bæredygtige vækstfremmende offentlige udgifter og fastsætte realistiske mål for gældsreduktion i medlemsstaterne, som ikke vil undergrave opadgående social konvergens; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at alle medlemsstaternes socioøkonomiske, makroøkonomiske og finanspolitiske politikker bidrager til og er i fuld overensstemmelse med målsætningerne og målene i den europæiske søjle for sociale rettigheder, den europæiske grønne pagt og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, og at sociale og miljømæssige mål og målsætninger indføres inden for rammerne af den multilaterale overvågningsprocedure, der er omhandlet i artikel 121 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), samt i forbindelse med en forstærket procedure for makroøkonomiske ubalancer; mener, at inkluderingen af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og den sociale søjle i det europæiske semesters sigte vil kræve en justering af eksisterende indikatorer og skabelse af nye for at overvåge implementeringen af EU's økonomiske, miljørelaterede og sociale politikker samt sammenhængen mellem politiske mål og budgetmidler; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at udvikle en metode til sporing af udgifter under FN's verdensmål for bæredygtig udvikling for EU-budgettet, som også kan anvendes til at vurdere investeringer i nationale genopretnings- og resiliensplaner;

fremhæver, at 10 år efter indførelsen af det europæiske semesters cyklus for samordning af de økonomiske politikker er beskæftigelsesmæssige og sociale ubalancer i EU, såsom segmentering af arbejdsmarkedet, lønspredning, voksende ulighed og fattigdom, navnlig børnefattigdom, ikke blevet løst, men er faktisk blevet forværret, hvilket viser, at offentlige politikker i nogle medlemsstater ikke havde tilstrækkelig indflydelse til at opbygge robuste sociale beskyttelsessystemer og et mere retfærdigt EU-arbejdsmarked, og at der er behov for stærkere politikker og koordinering på EU-plan; er overbevist om, at Europas støtte skal strække sig ud over at stille midler til rådighed; fremhæver vigtigheden af at tage ved lære af den aktuelle sundheds- og økonomiske krise og agere præventivt fremover;

fremhæver, at det er nødvendigt at styrke den demokratiske ansvarlighed i forbindelse med den nuværende semesterevalueringsproces; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at reformere den finansielle ramme og processen med det europæiske semester med henblik på at styrke den demokratiske ansvarlighed og inddragelsen af Europa-Parlamentet, styrke EU's og de nationale arbejdsmarkedsparters rolle og deltagelse og beskytte målene for sociale fremskridt i forbindelse med sociale velfærdssystemer og beskæftigelse af høj kvalitet i fremtidige tilpasningsprogrammer og inden for rammerne af den europæiske grønne pagt;

understreger, at Parlamentet bør inddrages bedre i processen med det europæiske semester, herunder de landespecifikke henstillinger; understreger den vigtige rolle, som en mere inkluderende social dialog med arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet, ungdomsorganisationer og lokale og regionale myndigheder spiller i udformningen af det europæiske semester; understreger, at en effektiv, gennemsigtig, omfattende, resultatorienteret og resultatbaseret social sporingsmetode — der skal udvikles til genopretnings- og resiliensfaciliteten — vil forbedre det europæiske semester ved bedre at afspejle sociale, kønsrelaterede og miljømæssige udfordringer og placere dem på lige fod med finanspolitisk koordinering og ved f.eks. at lægge større vægt på aggressiv skatteplanlægning, fattigdomsbekæmpelse, ligestilling mellem kønnene, social retfærdighed, social samhørighed og opadgående konvergens;

mener, at processen for et bæredygtigt semester skal fokusere ligeligt på tre dimensioner: miljømæssig bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed og social bæredygtighed; gentager, at social bæredygtighed kun kan opnås gennem nedbringelse af uligheder og fattigdom og ved at tilbyde øgede sociale og jobmæssige muligheder og fælles velstand; understreger, at social retfærdighed, anstændigt arbejde med anstændige lønninger, lige muligheder, fair mobilitet og robuste sociale velfærdssystemer er væsentlige elementer i den retfærdige overgang til et bæredygtigt og socialt EU; opfordrer Kommissionen til en nøje granskning af dimensionerne i den årlige vækstundersøgelse for at sikre, at de er fuldt på linje med artikel 3 i TEU, som angiver bæredygtig vækst som målet, som EU skal arbejde hen imod, baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet, en yderst konkurrencedygtig arbejdsmarkedsøkonomi med et mål om fuld beskæftigelse og social fremgang, et højt niveau af beskyttelse og forbedret miljøkvalitet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til sammen med Europa-Parlamentet at reagere på disse udfordringer gennem en europæisk økosocial tilgang, der kombinerer fælles økonomisk velstand, sociale fremskridt og bæredygtig udvikling;

Den sociale dimension inden for genopretnings- og resiliensfaciliteten,

glæder sig over vedtagelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten; anerkender, at genopretnings- og resiliensfaciliteten vil blive knyttet til processen med det europæiske semester; understreger, at koordineringen mellem de to processer skal være gennemsigtig og understøtte de overordnede EU-mål såsom implementeringen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, EU-strategien for ligestilling mellem kønnene, den europæiske grønne pagt og den digitale omstilling; fremhæver, at det europæiske semester, herunder principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder, er den ramme, der skal definere de nationale reformprioriteringer og påse deres gennemførelse; insisterer på, at reformer skal baseres på solidaritet, integration, social retfærdighed og en retfærdig fordeling af velstand med henblik på at skabe arbejdspladser af høj kvalitet og bæredygtig vækst, sikre lige muligheder og adgang til muligheder og social beskyttelse, beskytte sårbare grupper og forbedre levestandarden for alle i EU;

forstår, at medlemsstaterne skal medtage foranstaltninger vedrørende social og territorial samhørighed, børn og unge i deres nationale genopretningsplaner for at få adgang til fonden; bemærker, at sociale milepæle og mål hverken er defineret eksplicit eller øremærket i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, men at Kommissionen i henhold til den vedtagne forordning bør fastsætte fælles indikatorer, der skal anvendes til rapportering om fremskridt og med henblik på overvågning og evaluering af faciliteten, samt bør fastlægge en metode til indberetning af sociale udgifter, herunder for børn og unge, under faciliteten; påpeger den særlige betydning af indikatorer vedrørende gennemførelsen af principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder, beskæftigelse af høj kvalitet, opadgående social konvergens, lighed og adgang til muligheder og social beskyttelse, uddannelse og færdigheder samt investeringer i adgang til og muligheder for børn og unge i forbindelse med uddannelse, sundhed, ernæring, beskæftigelse og bolig i overensstemmelse med børnegarantiens og ungdomsgarantiens målsætninger; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med dialogen om genopretning og modstandsdygtighed at samarbejde med Europa-Parlamentet, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet om at definere disse indikatorer i overensstemmelse med dem, der er fastlagt i Europa-Parlamentets beslutning om et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling, med henblik på at vurdere investeringerne i og reformerne af de nationale reformprogrammer samt de foreslåede foranstaltninger til at sikre fremskridt hen imod disse mål;

påpeger, at medlemsstaterne vil udforme deres egne skræddersyede nationale genopretnings- og resiliensplaner på grundlag af genopretnings- og resiliensfacilitetens kriterier og tilgang med seks søjler og de investerings- og reformprioriteter, der er udpeget som led i processen med det europæiske semester, i overensstemmelse med deres nationale reformprogrammer, nationale klima- og energiplaner, planer for retfærdig omstilling, planer for gennemførelse af ungdomsgarantien og de partnerskabsaftaler og operationelle programmer, der er oprettet for EU-midler; minder om, at hver medlemsstat i sine nationale genopretnings- og resiliensplaner skal medtage en detaljeret redegørelse for, hvordan planen bidrager til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, samt hvordan den styrker skabelse af kvalitetsjob, opadgående social konvergens, investeringer i unge og børn, ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle; opfordrer medlemsstaterne til også at medtage sociale mål og milepæle og præcisere det anslåede beløb for investeringer i sociale fremskridt hen imod dem; insisterer på, at nationale genopretnings- og resiliensplaner skal bidrage til opnåelse af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling ved en gennemførelse af EU's vækststrategi, som fastsat i den europæiske grønne pagt, og ved opfyldelse af principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at udnytte det potentiale fuldt ud, som ligger i den generelle undtagelsesbestemmelse, til støtte for virksomheder, som er i vanskeligheder og mangler likviditet, navnlig ved at fremme adgang for SMV'er til privat og offentlig finansiering, sikre arbejdspladser, lønninger og arbejdsforhold for mennesker, der arbejder i EU, og investere i mennesker og sociale velfærdssystemer;

10.

opfordrer Kommissionen til at medtage de sociale indikatorer fra den sociale resultattavle under det europæiske semester, navnlig dem, der vedrører anstændigt arbejde, social retfærdighed og lige muligheder, robuste sociale velfærdssystemer og fair mobilitet, i de fælles indikatorer, der skal anvendes i genopretnings- og resiliensfaciliteten, til rapportering om fremskridt og overvågning og evaluering af planerne, samt i metoden til rapportering om sociale investeringer, herunder for børnegarantien og ungdomsgarantien; understreger, at Europa-Parlamentet nøje vil analysere den delegerede retsakt, som Kommissionen vil fremlægge i denne sag, med henblik på at fastslå, om de sociale indikatorer, resultattavlen og den sociale metode opfylder målene, og kontrollere, at der ikke er nogen indvendinger;

11.

mener, at robuste velfærdssystemer bygget på stærke økonomiske strukturer og social- og arbejdsmarkedsstrukturer hjælper medlemsstaterne til mere effektivt og på en fair og inkluderende måde at modstå kriser og hurtigere komme på fode igen; fremhæver, at de sociale velfærdssystemer medvirker til at sikre, at samfund i EU og alle, der lever i EU, har adgang til de integrerede tjenester og de økonomiske ydelser, de har brug for til at leve et anstændigt liv, og at de dækker følgende indsatsområder: social sikring, sundhed, uddannelse og kultur, boliger, beskæftigelse, retsvæsen og sociale tjenester for sårbare grupper; fremhæver endvidere, at sociale velfærdssystemer spiller en central rolle med hensyn til at opnå bæredygtig social udvikling, bekæmpe fattigdom og social udstødelse og fremme ligestilling og social retfærdighed; advarer om, at de sociale velfærdssystemer under covid-19-krisen befinder sig i en situation med pres uden fortilfælde, eftersom de ikke var udformet til at skulle dække sociale behov udløst af en sundhedsmæssig og økonomisk nødsituation; opfordrer medlemsstaterne til med EU’s støtte at styrke deres sociale velfærdssystemer, så de kan yde maksimalt og hjælpe hele befolkningen, i særdeleshed i situationer med kriser og systemiske rystelser, herunder ved at etablere mål for social investering, der står mål med ambitionsniveauet for digitale og grønne investeringer;

12.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i deres genopretningsforanstaltninger at tage fat på børns behov og træffe foranstaltninger til at sikre adgang til støtte for alle børn i de tidlige år, undervisning i nye teknologier, færdigheder og etisk og sikker brug af digitale værktøjer og muligheder for social, mental, kulturel og fysisk trivsel; opfordrer Kommissionen til at foreslå en ambitiøs strategi til bekæmpelse af fattigdom og afsætte et større budget til børnegarantien; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den kommende børnegaranti sikrer børn lige adgang til gratis sundhedspleje, gratis uddannelse, gratis børnepasning, anstændige boliger og tilstrækkelig ernæring;

13.

mener, at bæredygtige sundheds- og retfærdighedsfremmende reformer og investeringer, der er udformet i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, skal tage hånd om de strukturelle svagheder ved de sociale ydelser og beskyttelsessystemer og styrke deres robusthed; gentager betydningen af samhørighedspolitikken, der forstås som en strategi til at fremme og støtte den »harmoniske udvikling som helhed« i medlemsstaterne og regionerne med henblik på at styrke den økonomiske og territoriale udvikling og sociale samhørighed ved at mindske forskellene inden for EU med en fokus på de fattigste regioner; påpeger, at reformerne og investeringerne vedrørende social og territorial samhørighed også bør bidrage til bekæmpelsen af fattigdom og håndtere arbejdsløsheden, hvilket kan føre til skabelse af stabile job af høj kvalitet, inklusion og integration af dårligt stillede grupper, gøre det muligt at styrke arbejdsmarkedsdialogen, den sociale infrastruktur samt social beskyttelse og sociale velfærdssystemer;

14.

mener, at det er nødvendigt at fokusere alle politikker på at sikre en varig genopretning og undgå for tidligt udløb af foranstaltninger og finansielle instrumenter til støtte for virksomheder og arbejdstagere og at styrke disse, hvor og når det er nødvendigt, for at EU forbliver modstandsdygtigt; glæder sig over aktiveringen af den generelle undtagelsesklausul under stabilitets- og vækstpagten, i det mindste indtil udgangen af 2021; forventer, at den vil forblive aktiveret, så længe den underliggende begrundelse for aktiveringen foreligger; insisterer på, at alle fremtidige tilpasningsprogrammer bør fokusere på bæredygtig vækst og skabelse af kvalitetsjob og være sammenhængende og ikke hindre reformer eller investeringer i de sociale fremskridt mod de sociale milepæle og mål, der er fastlagt i det europæiske semester og de nationale reformprogrammer, navnlig fremskridt mod nedbringelse af fattigdom og ulighed; påpeger, at der skal være sikkerhed for finansiel støtte gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten, for at medlemsstaterne kan nå disse sociale del- og endemål; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre bæredygtige investeringer og støtte SMV'er og deres ansatte i overgangen til en mere digital og grønnere økonomi og genoptagelsen af den økonomiske aktivitet og til at tage passende hensyn til SMV'er ved at analysere de mulige virkninger af finanspolitiske konsolideringspolitikker for dem, da SMV'er er en af de vigtigste drivkræfter for EU's økonomi og afgørende for bæredygtig vækst;

15.

mener, at rammerne for økonomisk styring skal undgå procyklikalitet, hvilket kan føre til øget fattigdom og ulighed og en afvigelse fra de sociale mål, der er aftalt i genopretnings- og resiliensfaciliteten; opfordrer til, at de potentielle sociale negative konsekvenser af deaktiveringen af den generelle undtagelsesklausul evalueres på forhånd i overensstemmelse med artikel 9 i TEUF; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i forbindelse med dialogen om genopretning og modstandsdygtighed og den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning at samarbejde med Europa-Parlamentet om at foreslå de nødvendige ændringer i økonomisk styring, som vil sikre sociale fremskridt og beskytte de mest sårbare mod at bære konsekvenserne af de fremtidige tilpasningsprogrammer;

16.

anerkender, at NGEU-instrumentet er betydeligt, men beklager, at EU-budgettets begrænsede størrelse sammen med dets udgiftsdrevne karakter og dets ligevægtsprincip betyder, at dets omfordelings- og stabiliseringsfunktioner også er meget begrænsede; anerkender vigtigheden af social- og samhørighedspolitikker og ser frem til at styrke dem, hvis der opstår flere behov; understreger, at det er så meget desto vigtigere fuldt ud at udnytte alle muligheder under FFR), NGEU og ordningen for egne indtægter til at støtte en inkluderende national genopretning, social retfærdighed og miljømæssig, økonomisk, social og inkluderende modstandsdygtighed og at sætte skub i sociale politiker og investeringer, samtidig med at man styrker EU-budgettet med en bredere portefølje af egne midler;

17.

mener, at NGEU, FFR og EU-budgettet skal øremærke investeringer til sociale mål og navnlig sociale fremskridt som fastsat i artikel 3 i TEU og artikel 9 i TEUF, der matcher ambitionsniveauet for investeringer på de grønne og digitale områder, og mener, at nedbringelse af fattigdom og ulighed også bør være en tværgående overvejelse i alle beslutninger om udgifter; mener, at det kan være nødvendigt at styrke omfordelings- og stabiliseringsfunktionerne i EU-budgettet for at opnå en stærk og inklusiv genopretning; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at udnytte alle muligheder under FFR, NGEU og ordningen for egne indtægter til at støtte sociale mål og social retfærdighed i deres nationale genopretning for at styrke de sociale ambitioner i både FFR og genopretnings- og resiliensfaciliteten; opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde gennemførelsen af EU-programmer og -midler i henhold til FFR for 2014-2020 og til hurtigst muligt at ratificere afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 og understreger, at gennemførelsen af køreplanen for indførelse af nye egne indtægter vil være afgørende for at tilbagebetale de penge, der er brugt under EU's genopretningsinstrument uden en urimelig mindskelse af EU's udgifter eller investeringer i beskæftigelses- og socialpolitikker under FFR for 2021-2027;

18.

glæder sig over, at de komponenter, der henviser til de specifikke aktiviteter inden for uddannelses-, kultur-, sports- og mediesektoren i genopretnings- og resiliensfaciliteten, er medtaget i det europæiske semester; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge medlemsstaternes statusrapporter om gennemførelsen af de nationale reformprogrammer inden for rammerne af det europæiske semester for at kontrollere, i hvilket omfang genopretnings- og resiliensfacilitetens mål er blevet opfyldt;

19.

understreger, at den årlige strategi for bæredygtig vækst 2021 nævner opfyldelse af EU's mål om konkurrencedygtig bæredygtighed, men at dette begreb ikke er defineret som et mål i EU-traktaterne eller indgår i FN's verdensmål for bæredygtig udvikling; opfordrer derfor Kommissionen til at levere på de mål, som er defineret i artikel 3 i TEU og artikel 8 til 11 i TEUF, samt være mere præcis i definitionen af modstandsdygtighed forstået ud over evnen til ikke blot at kunne modstå og klare en udfordring, men også til at omstille sig på bæredygtig, retfærdig og demokratisk vis (33);

20.

fremhæver, at sociale fremskridt er et af EU's mål som fastsat i artikel 3, stk. 3, i TEU; bemærker, at FFR-aftalen skal tage højde for de alvorlige sociale konsekvenser af covid-19-pandemien på ordentlig vis og behovet for et stærkt modsvar i form af investeringer for at undgå en endnu større stigning i arbejdsløsheden, fattigdommen og den sociale eksklusion, således at det sikres, at ingen lades i stikken; understreger behovet for at gøre sociale fremskridt til en investeringsprioritet sammen med den grønne og digitale omstilling for at beskytte alle i vores samfund, navnlig de mest sårbare mennesker, mod de negative konsekvenser af den nuværende krise og afbøde stigningen i uligheder; minder om, at Kommissionen anslår, at der er behov for 192 mia. EUR i social infrastruktur, idet sundheds- og langtidspleje tegner sig for 62 % (57 mia. EUR til økonomisk overkommelige boliger, 70 mia. EUR til sundhed, 50 mia. EUR til langtidspleje og 15 mia. EUR til uddannelse og livslang læring) (34); gentager betydningen af projekter, der skaber positive sociale virkninger og fremmer social inklusion; minder om, at planer om sociale fremskridt skal indgå i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, der beskriver gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og sociale investeringer for at mindske investeringskløften i de sociale infrastrukturer; understreger Europa-Parlamentets rolle som medlovgiver og opfordrer til, at der tages hensyn til dets bidrag for at sikre demokratisk overvågning i genopretnings- og resiliensplanerne; opfordrer medlemsstaterne til at indføre mekanismer i deres planer, der kan sikre en dialog med arbejdsmarkedets parter på regionalt plan;

21.

opfordrer medlemsstaterne til at øge deres bruttonationalprodukttildelinger til uddannelse og til i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner at medtage ambitiøse investeringer for alle uddannelsesniveauer, herunder erhvervsuddannelse, opkvalificering og omskoling, som en forudsætning for en økonomisk genopretning, der fremmer social samhørighed og håndterer uligheder;

Den sociale dimension

22.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at tackle den digitale kløft ved adgang til offentlig service, hvor mange af tilbuddene er blevet digitaliseret under covid-19-pandemien, ved at sikre EU-støtte, herunder økonomisk støtte, til social innovation på lokalt plan for at give nemmere adgang til offentlig service, herunder kapacitetsopbygning og opskalering af innovative nedefra-og-op-initiativer til e-inddragelse og digital kompetence, for at sikre, at alle i EU har adgang til tilgængelige og brugervenlige kvalitetstilbud af almen interesse; understreger betydningen af yderligere at forbedre digitale færdigheder og fremme virksomheders og offentlige forvaltningers digitale omstilling; understreger, at digitaliseringen af offentlige ydelser kan bidrage til at fremme en fair mobilitet for arbejdstagere, navnlig hvad angår koordineringen af de sociale sikringsordninger, og opfordrer medlemsstaterne til at forpligte sig til denne digitalisering; understreger, at medlemsstaterne også bør fokusere på innovation og investeringer i forbedret konnektivitet og infrastruktur for husholdninger i byer og landdistrikter og langs større transportkorridorer;

23.

opfordrer medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at styrke deres digitale infrastruktur, deres konnektivitet og de undervisningsmetoder, der anvendes i deres skoler, universiteter og læringscentre, og til at fremskynde reformer til gennemførelse af den digitale omstilling og dermed sikre, at alle i EU kan drage fordel heraf, og til at gøre en særlig indsats for at sikre, at onlineundervisning er tilgængelig for alle; minder i denne forbindelse om behovet for på passende vis at uddanne lærere, undervisere og forældre, som alle spiller en afgørende rolle i den digitale omstilling, navnlig med hensyn til nye formater såsom fjernundervisning og blandet læring; påpeger behovet for en grundig vurdering af virkningerne af overvurdering af den digitale verden og opfordrer til foranstaltninger, der fremmer en bedre forståelse af de risici, som digitale teknologier udgør, og som navnlig kan berøre børn og unge; understreger, at adgangen til digital uddannelse og onlineundervisning på lang sigt ikke skal være tænkt som en erstatning, men snarere som et supplement til den direkte interaktion mellem lærere og lærende, da det kun er personlig læring, der effektivt kan sikre tilegnelsen af samarbejdsevner og sociale færdigheder;

24.

understreger behovet for, at Kommissionen og medlemsstaterne indsamler bedre og mere harmoniserede data om antallet af hjemløse i EU, da dette er grundlaget for en effektiv offentlig politik;

25.

understreger, at investeringer i sociale rettigheder er afgørende i lighed med mainstreamingen af de principper, der er nedfældet i den europæiske søjle for sociale rettigheder, under behørig hensyntagen til forskellige socioøkonomiske miljøer og de nationale systemers forskellighed, herunder arbejdsmarkedets parters rolle;

26.

er bekymret for de store tab af skatteprovenu, der ikke indsamles på grund af omfattende skatteundgåelse; opfordrer Rådet til at fremskynde forhandlingerne om lovgivning vedrørende offentlig, landeopdelt indberetning og fælles konsolideret selskabsskattegrundlag og til at revidere både kriterierne for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning og for EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner;

27.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at gøre deres yderste for at bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse og til effektivt at imødegå den skadelige skattepraksis, som nogle medlemsstater indfører;

28.

beklager, at den måde, hvorpå data fremlægges i den fælles beskæftigelsesrapport, ikke er klar, og at dataene ofte er utilstrækkelige eller vanskeligt sammenlignelige med hensyn til lønudvikling, produktivitet, kapitalgevinster og overskud, tilskud og skattelettelser for virksomheder og skattekilen i forbindelse med arbejde og kapital; advarer om, at multifaktorproduktiviteten ikke bliver målt; opfordrer medlemsstaterne til at medtage ligestillingsindekset som et af det europæiske semesters værktøjer og til at analysere strukturreformerne ud fra et kønsperspektiv; minder om, at der er behov for bedre indsamling, overvågning og anvendelse af eksisterende og nye former for data og dokumentation for at forstå nye krav, adfærd og reaktioner; er bekymret over manglen på henvisninger til bekæmpelse af forskelsbehandling og racisme og til at sikre lige muligheder og et værdigt liv for alle grupper, herunder børn i forbindelse med deres adgang til uddannelse; opfordrer Kommissionen til at styrke gennemførelsen af lovgivning, politikker og praksis mod forskelsbehandling med henblik på effektivt at modvirke forskelsbehandling af alle årsager, herunder sintifjendtlighed, og bevare social, mental, kulturel og fysisk trivsel i genopretningsforanstaltningerne;

29.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en bæredygtig kvalitetsbeskæftigelsespakke, der tager hensyn til forskellige former for national praksis og arbejdsmarkedsparternes og de kollektive overenskomstforhandlingers rolle, herunder lovgivningsmæssige initiativer, der ikke kun har til formål at forbedre lønningerne, men også at sikre anstændige arbejdsvilkår for alle, med særligt fokus på telearbejde, retten til at afbryde forbindelsen, balancen mellem arbejdsliv og privatliv, mental trivsel på arbejdspladsen, forældre- og omsorgsorlov, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, rettigheder for platformsarbejdere, sikring af kvalitetsjob til væsentlige arbejdstagere og styrkelse af demokratiet på arbejdspladsen og arbejdsmarkedets parters rolle og kollektive forhandlinger; understreger, at skabelse af beskæftigelse af høj kvalitet er et af målene i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, og at dette bør ske gennem en omfattende pakke af reformer og investeringer samt foranstaltninger, der sikrer stabile kontrakter, anstændige lønninger, dækning via kollektive overenskomstforhandlinger og social mindstebeskyttelse, herunder anstændige pensioner over fattigdomsgrænsen; opfordrer Kommissionen til at inkludere disse indikatorer i vejledningerne til evaluering af socialt fremskridt i de nationale genopretnings- og resiliensplaner; påpeger, at arbejdsmarkedsreformer inden for rammerne af de nationale genopretnings- og resiliensplaner skal være i overensstemmelse med opnåelsen af disse mål;

30.

bemærker, at makroøkonomiske politikker, der sikrer et højt beskæftigelsesniveau samt retfærdig beskatning, er afgørende for bæredygtigheden af vores nationale pensionssystemer i en demografisk sammenhæng med en aldrende befolkning i medlemsstaterne; understreger behovet for yderligere at støtte arbejdstagere og virksomheder, da medlemsstaterne fortsat stræber efter makroøkonomisk stabilitet i kølvandet på covid-19-krisen; efterlyser en koordineret tilgang på EU-plan for at undgå usund konkurrence om arbejdskraftomkostninger og øge den opadgående sociale konvergens for alle;

31.

understreger, at dialogen mellem arbejdsmarkedets parter og kollektive overenskomstforhandlinger er centrale redskaber, der hjælper arbejdsgiverne og fagforeningerne med at fastlægge rimelige løn- og arbejdsvilkår, og at stærke kollektive lønforhandlingsordninger øger medlemsstaternes modstandsdygtighed i økonomiske krisetider; er overbevist om, at et demokratisk, modstandsdygtigt og socialt retfærdigt opsving bør være grundlagt på dialog mellem arbejdsmarkedets parter, herunder kollektive overenskomstforhandlinger; gentager sit synspunkt om, at medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger til at fremme en høj organisationsprocent og vende nedgangen i dækning via kollektive overenskomstforhandlinger; understreger betydningen af at sikre, at arbejdstagerne i EU beskyttes af passende mindstelønninger, ved lov eller ved kollektive overenskomster, der giver mulighed for et anstændigt liv, uanset hvor de arbejder; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens forslag til direktiv om passende mindstelønninger i EU, der har til formål at øge dækningen via kollektive overenskomstforhandlinger og sikre, at arbejdstagere i EU beskyttes af mindstelønninger, som er fastsat på et passende niveau;

32.

opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at fremme effektiv adgang til sociale beskyttelsessystemer for at sikre passende social mindstebeskyttelse for alle arbejdstagere (navnlig sårbare arbejdstagere såsom arbejdstagere i atypiske former for arbejde, selvstændige, migranter og handicappede), navnlig ved at følge Rådets henstilling af 8. november 2019 om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige (35); bifalder endnu en gang vedtagelsen af denne henstilling som en første indsats, og glæder sig over Kommissionens vilje til at styrke de sociale beskyttelsessystemer i EU, men peger på, at der er behov for at gøre universal adgang til social beskyttelse reel, navnlig i den nuværende vanskelige situation; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle og styrke incitamenterne til at øge beskæftigelsesmulighederne for ældre arbejdstagere og samtidig sikre pensionssystemernes tilstrækkelighed og bæredygtighed;

33.

opfordrer Kommissionen til at prioritere offentliggørelsen af sin strategi om rettighederne for personer med handicap og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at huske på og arbejde for at kompensere de uforholdsmæssigt negative virkninger, som foranstaltninger, der er vedtaget i forbindelse med pandemien, har på udsatte grupper;

34.

minder om, at covid-19-krisen har sat medlemsstaternes offentlige sundhedssystemer under et hidtil uset pres, hvilket understreger, at det er vigtigt med tilstrækkelig finansiering, navnlig ved at gøre bedst mulig brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten til at styrke kriseberedskabskapaciteten og styrke den sociale og institutionelle modstandsdygtighed samt kapaciteten, tilgængeligheden, effektiviteten og kvaliteten af folkesundheden og tilstrækkeligt bemandede sundhedssystemer, herunder for at fremskynde en koordineret distribution og rettidig adgang til vacciner for alle medlemsstater og for alle mennesker; glæder sig i denne forbindelse over opbygningen af en stærk EU-sundhedsunion; opfordrer medlemsstaterne til at sikre lige og universel adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet, herunder forebyggende sundhedspleje, langtidspleje og sundhedsfremme, med særligt fokus på ældrepleje af høj kvalitet, navnlig ved at foretage målrettede investeringer på området og sætte en stopper for usikre ansættelsesforhold og misbrug af midlertidigt arbejde i sundhedssektoren;

35.

understreger, at bekæmpelse af pandemien er en forudsætning for den sociale og økonomiske genopretning og for effektiviteten af genopretningsindsatsen; glæder sig over udviklingen af covid-19-vacciner, men er meget bekymret over de alvorlige tilfælde af manglende overholdelse af produktions- og leveringsplaner; opfordrer til, at covid-19-vacciner i praksis behandles som offentlige goder, der garanteres alle; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overvinde de hindringer og begrænsninger, der følger af patenter og intellektuelle ejendomsrettigheder, for at sikre en omfattende produktion af vacciner og rettidig distribution heraf til alle lande og til alle mennesker;

36.

minder om, at forskellen i beskæftigelsesfrekvens, den kønsbestemte lønforskel og den kønsbestemte pensionsforskel fortsat er ekstremt høj; understreger, at processen med det europæiske semester og genopretnings- og resiliensfaciliteten bør bidrage til at tackle disse udfordringer; opfordrer til at styrke ligestillingen mellem kønnene gennem integrering af kønsaspektet og til, at Kommissionen fremskynder indførelsen af en effektiv, gennemsigtig, omfattende, resultatorienteret og resultatbaseret metode for alle EU-programmer; glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at indføre bindende foranstaltninger for løngennemsigtighed, herunder et ligelønsindeks med sigte på mænd og kvinder; opfordrer indtrængende til en hurtig vedtagelse af disse foranstaltninger for at undgå yderligere kønsbaserede uligheder; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte iværksætterånden blandt kvinder og lette adgangen til finansiering for dem; opfordrer medlemsstaterne til at genåbne forhandlingerne i Rådet om direktivet om kvinder i bestyrelser;

37.

opfordrer Kommissionen til at udvide de landespecifikke henstillinger til i fremtiden at inkludere resultaterne, hvad angår inddragelsen af arbejdsmarkedets parter i forbindelse med lønfastsættelsesmekanismer og effektiviteten af deres inddragelse;

38.

understreger, at en rettidig, effektiv og retfærdig gennemførelse af EU's dagsorden for færdigheder er afgørende for at fremme sundhedssystemer og tackle manglen på færdigheder inden for nye arbejdsområder; advarer imidlertid om, at en dagsorden for færdigheder ikke er nok til at tackle den stigende usikkerhed og fattigdom blandt personer i arbejde på EU's arbejdsmarked; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der udvikles prismæssigt overkommelige og inklusive færdigheder og erhvervsuddannelse af høj kvalitet gennem opnåelse og gensidig anerkendelse af kvalifikationer og anerkendelse og validering af kompetencer, læringsresultater og eksamensbeviser på alle uddannelsesniveauer samt ikke-formel læring med skræddersyet støtte og aktiv opsøgende arbejde, navnlig for de mest marginaliserede grupper i samfundet, således at stereotyper undgås; understreger behovet for at sikre praksisser inden for livslang læring i hele EU, da det vil vise sig at være et afgørende element for omstillingen til en digital, grøn, konkurrencedygtig og robust EU-økonomi;

39.

minder om vigtigheden af EU's programmer såsom ungdomsgarantien, der nyligt er blevet styrket; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre dette program i tæt overensstemmelse med EU-fonde såsom Den Europæiske Socialfond Plus for at tage hånd om situationen for de unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, med særlig sigte på dem, der bor i landdistrikter og regioner med naturbetingede eller demografiske begrænsninger for deres arbejdsmarkeder, med henblik på at sikre, at alle unge under 30 år modtager et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse eller erhvervsuddannelse, er i stand til at udvikle de færdigheder, der er nødvendige for beskæftigelsesmuligheder i en lang række sektorer, eller tilbydes en betalt praktikplads eller et betalt praktikophold inden for fire måneder efter, at de bliver arbejdsløse eller stopper med en formel uddannelse;

40.

opfordrer medlemsstaterne til midlertidigt at tilpasse EU's skoleordning for frugt, grøntsager og mælk til de nedlukkede skoler, når lukninger er nødvendige for at bekæmpe pandemien, for at sikre bevarelsen af sunde spisevaner hos europæiske børn i denne periode og forebygge fejlernæring blandt dem i risiko for fattigdom og social udstødelse og også til støtte for de lokale producenter;

41.

fremhæver vigtigheden af horisontal koordinering mellem EU-programmer og nationale foranstaltninger for social retfærdighed og ligestilling, social udvikling, bekæmpelse af risikoen for fattigdom og social udstødelse, herunder børnefattigdom og fattigdom blandt personer i arbejde, og forebyggelse af, at der opstår mangel på kvalificeret arbejdskraft og indkomstforskelle; påpeger, at Den Europæiske Socialfond er et rigtig godt eksempel på ovennævnte horisontale koordinering; understreger dog samtidig kraftigt, at de sociale og beskæftigelsesmæssige konsekvenser bør tages i betragtning på tværs af alle udgiftsprogrammer;

42.

understreger, at EU-budgettets bagstopper, dets låntagnings- og långivningsfunktioner, og navnlig EU-instrumentet for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE-ordningen), er perfekte eksempler på, hvordan EU-budgettets kreditkapacitet og omdømme kan anvendes til at støtte medlemsstaternes foranstaltninger i overensstemmelse med EU's prioriteter, navnlig under de ekstraordinære omstændigheder, der er blevet skabt af en sundhedskrise og økonomisk krise, der er uden fortilfælde i EU's historie;

43.

opfordrer til bedre koordinering mellem de miljømæssige, økonomiske og sociale politikker og mellem de forskellige genopretningsfonde og strukturfonde med henblik på at forbedre synergierne og øge de sociale investeringsressourcer, herunder dem, der er rettet mod krisens akuthjælpere, såsom vigtige arbejdstagere, idet princippet om, at ingen lades i stikken, forankres; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inkludere alle relevante nationale, regionale og lokale myndigheder på deres passende niveauer i udformningen og gennemførelsen af indsatser relateret til det europæiske semester, navnlig på sundhedsområdet og det sociale område, som ofte ikke er en del af økonomiske og finanspolitiske overvejelser;

44.

bifalder medtagelsen af prismæssigt overkommelige boliger i det europæiske semester; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag til en EU-ramme for nationale strategier for hjemløshed og opfordrer endvidere medlemsstaterne til først at vedtage princippet om bolig frem for alt, som bidrager væsentligt til at nedbringe antallet af hjemløse, prioritere tilvejebringelse af permanente boliger til hjemløse, foreslå metoder til at bekæmpe energifattigdom, stoppe tvangsudsættelser og standse kriminaliseringen af hjemløshed; understreger desuden behovet for at indsamle bedre og mere harmoniserede data om hjemløse i EU; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremsætte specifikke forslag til hensigtsmæssig behandling af problemet med energifattigdom i forbindelse med den europæiske grønne pagt;

45.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge et instrument til afbødning af virkningerne af asymmetriske chok, nemlig et instrument med langsigtet effektivitet, som f.eks. en hensigtsmæssig og smidig (gen-)forsikringsordning for arbejdsløshedsforsikring, der kan bakke op om nationale ordninger, når dele af Unionen oplever midlertidige økonomiske chok; understreger den altafgørende vigtighed af at støtte investeringer og adgang til finansiering i EU for at hjælpe SMV'er med solvensproblemer, skabe arbejdspladser i strategiske sektorer og fremme territorial, økonomisk og social samhørighed inden for EU; fremhæver, at den nye Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for afskedigede arbejdstagere kan mobiliseres for at afbøde covid-19-krisens konsekvenser for beskæftigelsen; opfordrer derfor medlemsstaterne til hurtigt at forelægge Kommissionen ansøgninger om midler til støtte for arbejdstagere i EU, der har mistet deres job som følge af covid-19, til deres omskoling og reintegration på arbejdsmarkedet;

46.

glæder sig over, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen også bruges til at sætte ind over for denne pandemi og støtte EU's virksomheders behov for omstrukturering; bemærker, at grænsen for antallet af afskedigelser for adgang til fonden er sat ned til mindst 200, og at dette EU-redskab kan hjælpe med at finansiere personligt udformede støtteforanstaltninger såsom skræddersyede undervisningsforløb og omskoling- og opkvalificeringsprogrammer; opfordrer de involverede EU-institutioner til at være fleksible og hurtigt analysere aktiveringsanmodningerne og til dermed at sikre, at den tid, det tager at mobilisere pengene, reduceres til et minimum;

47.

understreger, at fænomenet hjerneflugt gør de økonomiske skel og forskellene i social udvikling inden for EU dybere; opfordrer Kommissionen til at vurdere fænomenet hjerneflugt i visse regioner og sektorer og foreslå støtteforanstaltninger, hvor det er nødvendigt, samt støtte mobile arbejdstagere ved at sikre arbejdstagernes frie bevægelighed uden restriktioner og styrke mulighederne for overførsel af rettigheder; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag til et digitalt europæisk socialsikringsnummer;

48.

bemærker behovet for at yde specifik støtte til mediesektoren, som spiller en central rolle i vores demokratier, på en måde, der respekterer og fremmer mediefrihed og -pluralisme på et tidspunkt, hvor onlinemiljøet i stigende grad domineres af nogle få store aktører med øget markedsstyrke og mobile skattegrundlag, hvilket undertiden hæmmer mange mindre virksomheder i EU i at starte og opskalere i hele det indre marked, som fremhævet i Kommissionens meddelelse om EU's årlige strategi for bæredygtig vækst 2021 (36); henleder medlemsstaternes opmærksomhed på de specifikke foranstaltninger, der er fastsat i Kommissionens handlingsplan for mediesektoren, som blev offentliggjort den 3. december 2020, for at hjælpe radio- og tv-sektoren, nyhedsbranchen og biografsektoren med at komme sig over et stort tab af reklameindtægter som følge af den nedlukning, som pandemien har medført, og sætte skub i deres produktion og distribution af digitalt indhold;

49.

påpeger, at retfærdighedsbetingelser for virksomheder, som ønsker at få adgang til offentlige midler og støtte, bør overvejes med henblik på at undgå, at denne støtte går til virksomheder i jurisdiktioner omhandlet i bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner (37), og påpeger, at betingelserne ikke bør undergrave kollektive forhandlinger, arbejdstageres deltagelse eller medbestemmelse i virksomhedens beslutningstagningsprocesser i overensstemmelse med national lovgivning og praksis, og bør betinges af fastholdelse af samme niveauer af arbejds- og ansættelsesforhold og -rettigheder, herunder beskyttelse mod afskedigelser og reducerede lønninger, uden at der udbetales bonusser eller dividender til henholdsvis ledere eller aktionærer;

50.

understreger, at vurderingen af retsstatsprincippet og retsvæsenets effektivitet derfor fortsat bør medtages i det europæiske semester;

o o

51.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 242 af 10.7.2018, s. 24.

(2) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 89.

(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0194.

(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0180.

(5) EUT C 429 af 11.12.2020, s. 159.

(6) EUT C 364 af 28.10.2020, s. 124.

(7) EUT C 97 af 24.3.2020, s. 32.

(8) EUT L 188 af 12.7.2019, s. 79.

(9) EUT C 76 af 28.2.2018, s. 93.

(10) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 37.

(11) EUT C 363 af 28.10.2020, s. 80.

(12) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 9.

(13) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0371.

(14) Eurostats foreløbige flashestimat af 2. februar 2021: https://ec.europa.eu/eurostat/documents/portlet_file_entry/2995521/2-02022021-AP-DA.pdf/0e84de9c-0462-6868-df3e-dbacaad9f49f

(15) Rådets afgørelse 2020/2053/EU, Euratom af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom (EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1).

(16) Rådets notat af 16. oktober 2020 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et EU-handlingsprogram for sundhed for perioden 2021-2027 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 282/2014 (»EU4Health-programmet«) og Europa-Parlamentets beslutning af 10. juli 2020 om EU's folkesundhedsstrategi efter covid-19 (vedtagne tekster, P9_TA(2020)0205).

(17) Kommissionens forslag af 18. november 2020 til en fælles rapport om beskæftigelsen fra Kommissionen og Rådet (COM(2020)0744).

(18) Eurostat, Over 20 % of EU population at risk of poverty or social exclusion in 2019, Europa-Kommissionen, Luxembourg, 2020.

(19) Eurofound, COVID-19: Some implications for employment and working life, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2021 (kommende).

(20) J. Hurley, COVID-19: A tale of two service sectors, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2021.

(21) Eurofound, Living, working and COVID-19, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2020, s. 9.

(22) Eurostat, 1 in 10 employed persons at risk of poverty in 2018, Europa-Kommissionen, Luxembourg, 2020, https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/-/DDN-20200131-2

(23) Det Rådgivende Udvalg for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, udtalelse om Intersectionality in Gender Equality Laws, Policies and Practices, Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, Vilnius, 2020.

(24) Eurofound, Women and labour market equality: Has COVID-19 rolled back recent gains? Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2020.

(25) Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Coronavirus pandemic in the EU — fundamental rights implications: focus on social rights", Bulletin 6, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2020.

(26) Eurofound, Upward convergence in the EU: Concepts, measurements and indicators, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2018.

(27) Europa-Kommissionen, Labour market and wage developments in Europe defy economic slowdown, Europa-Kommissionen, Bruxelles, 2019.

(28) EuroHealthNet, Recovering from the COVID-19 pandemic and ensuring health equity — The role of the European Semester, EuroHealthNet, Bruxelles, 2020.

(29) Eurostat, People at risk of poverty or social exclusion, Europa-Kommissionen, Luxembourg, https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/t2020_50/default/table?lang=en

(30) Kommende rapporter: Eurofound, COVID-19: Some implications for employment and working life, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2021, Eurofound, Eurofound, Involvement of social partner in policy making during COVID-19, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2021.

(31) Eurofound, Long-term care workforce: employment and working conditions, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2021,

(32) Indikatorer på det sociale område. Eurostat 2020 https://ec.europa.eu/eurostat/web/european-pillar-of-social-rights/indicators/social-scoreboard-indicators

(33) Kommissionens meddelelse af 9. september 2020 med titlen »Strategisk fremsynsrapport 2020 — Med kurs mod et mere modstandsdygtigt Europa« (COM(2020)0493).

(34) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 27. maj 2020 med titlen »Identifying Europe’s recovery needs« (SWD(2020)0098).

(35) EUT C 387 af 15.11.2019, s. 1.

(36) Kommissionens meddelelse af 17. september 2020: »Årlig strategi for bæredygtig vækst 2021« (COM(2020)0575),

(37) EUT C 64 af 27.2.2020, s. 8.

24.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/115

P9_TA(2021)0085

Situationen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo og mordet på den italienske ambassadør og hans ledsagere

Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om situationen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo og mordet på den italienske ambassadør Luca Attanasio og hans ledsagere (2021/2577(RSP))

(2021/C 474/11)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Demokratiske Republik Congo (DRC), særlig beslutningen af 18. januar 2018 (1) med samme titel og 17. september 2020 om sagen vedrørende Dr. Denis Mukwege i Den Demokratiske Republik Congo (2),

—	der henviser til erklæringen fra FN's generalsekretærs talsmand af 22. februar 2021 om DRC,

—	der henviser til erklæringen af 20. maj 2020 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om sikkerhedssituationen i Ituri,

—	der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner, navnlig resolution 2463 af 29. marts 2019 om forlængelse af mandatet for FN's stabiliseringsmission i Den Demokratiske Republik Congo (MONUSCO) indtil den 20. december 2019,

—	der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2020/2033 af 10. december 2020 om ændring af afgørelse 2010/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for DRC (3),

—

der henviser til de foranstaltninger, der er fastsat i FN's Sikkerhedsråds resolution 2528 af 25. juni 2020 om forlængelse indtil den 1. juli 2021 af de foranstaltninger vedrørende våbenembargoen over for DRC, der blev indført ved Sikkerhedsrådets resolution 2293 (2016), og forlængelsen af mandatet for den ekspertgruppe, der er nedsat i henhold til resolution 1533 (2004), indtil den 1. august 2021, hvorved en række sanktioner såsom en våbenembargo mod væbnede grupper i DRC, et rejseforbud for enkeltpersoner og en indefrysning af aktiver for enkeltpersoner og enheder udpeget af sanktionskomitéen blev forlænget indtil 1. juli 2021,

—	der henviser til FN's rapport fra august 2010 om den kortlægning, der dokumenterer de alvorligste krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret, som blev begået på DRC's område mellem marts 1993 og juni 2003,

—

der henviser til rapporten fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder og MONUSCO af 6. juli 2020 med titlen »krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret begået af den væbnede gruppe Alliancen af Demokratiske Kræfter og medlemmer af forsvars- og sikkerhedsstyrkerne i Beniterritoriet, Nordkivuprovinsen og Irumu- og Mambassaområderne, Ituriprovinsen, mellem den 1. januar 2019 og den 31. januar 2020«,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder (forordningen om mineraler fra konfliktramte områder) (4),

—	der henviser til partnerskabsaftalen af 23. juni 2000 mellem på den ene side medlemmerne af Gruppen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater (Cotonouaftalen) (5),

—	der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder, der blev vedtaget den 27. juni 1981 og trådte i kraft den 21. oktober 1986,

—	der henviser til Den Demokratiske Republik Congos forfatning, der blev vedtaget den 18. februar 2006,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

—	der henviser til De Forenede Nationers pagt,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

der henviser til, at Luca Attanasio, Italiens ambassadør i Den Demokratiske Republik Congo, hans chauffør Mustapha Milambo, og Vittorio Iacovacci, en politibetjent fra det italienske militærpoliti, den 22. februar 2021 blev dræbt af bevæbnede mænd efter et angreb på deres konvoj; der henviser til, at ambassadøren og hans personale rejste i et FN-køretøj fra Goma for at besøge et skoleprojekt under FN's Verdensfødevareprogram (WFP) i Rutshuru; der henviser til, at ruten var på en vej, der tidligere var udpeget som sikker for rejser uden et sikkerhedshold;

der henviser til, at opsynsmænd fra Virunga Nationalpark forsøgte at redde ambassadørens og hans ledsageres liv; der henviser til, at opsynsmænd selv arbejder under den konstante trussel om kidnapning og drab begået af oprørsgrupper; der henviser til, at seks opsynsmænd blev dræbt og en syvende såret ved et angreb i januar 2021 i Nyamitwitwi; der henviser til, at 12 opsynsmænd og fem civile blev dræbt i et bagholdsangreb i april 2020;

der henviser til, at den alvorlige sikkerhedssituation i den østlige del af DRC fortsat forværres, navnlig på grænsen mellem Ituri, Sydkivu og Nordkivu; der henviser til, at omkring 120 væbnede grupper, herunder De Demokratiske Styrker til Befrielse af Rwanda, Alliancen af Demokratiske Kræfter og Ndumaforsvaret af Congo-Rénové, opererer i regionen og kæmper for adgang til og kontrol med naturressourcer, herunder mineraler, og har været ansvarlige for kidnapninger, drab, tortur og seksuel vold;

der henviser til, at volden i den østlige del af DRC har resulteret i mere end 2 000 ofre i 2020; der henviser til, at volden er steget endnu mere siden begyndelsen af 2021; der henviser til, at civile, hvoraf størstedelen er kvinder og børn, er mål for den gentagne vold, der har ført til, at mere end 150 mennesker døde mellem den 11. december 2020 og den 10. januar 2021; der henviser til, at inden for de to første måneder af 2021 er over 100 mennesker blevet kidnappet, og mange andre er blevet såret; der henviser til, at medicinsk infrastruktur og naturressourcer blev ødelagt, og at huse angiveligt blev sat i brand; der henviser til, at de humanitære konsekvenser af denne vold giver anledning til bekymring; der henviser til, at FN hidtil har registreret mere end 67 000 fordrevne personer;

E.	der henviser til, at der siden den 1. januar 2021 ifølge Kivu Security Tracker er rapporteret om 152 drab på civile, 61 kidnapninger med henblik på løsepenge og 34 tilfælde af bortførelser i både Nord- og Sydkivu;

F.	der henviser til, at bevæbnede mænd den 12. marts 2017 henrettede to FN-efterforskere — Zaida Catalán, en svensker, og Michael Sharp, en amerikaner — og deres tolk Beitu Tshintela, mens de var i færd med at dokumentere krænkelser af menneskerettighederne i den centrale Kasai-region i DRC;

der henviser til, at DRC har et af de højeste tal for interne fordrivelser i verden; der henviser til, at mere end fem millioner mennesker er blevet fordrevet som følge af usikkerhed inden for landets grænser; der henviser til, at mange kvinder og børn lever under usikre forhold, sover udendørs eller i overfyldte offentlige rum og er udsat for risiko for chikane, overfald eller seksuel udnyttelse; der henviser til, at fordrevne befolkningsgrupper ofte ikke modtager basale livsnødvendige tjenester og risikerer fejlernæring og sygdomme; der henviser til, at der den 4. februar 2021 blev erklæret et ebolaudbrud i Nordkivuprovinsen;

der henviser til, at FN's Humanitære Koordinationskontor har rapporteret om et stigende antal kidnapninger og angreb på nødhjælpsarbejdere og konvojer, hvilket har tvunget humanitære organisationer til at udsætte leveringen af nødhjælp og afbryde deres aktiviteter; der henviser til, at medlemmer af civilsamfundet, herunder aktivister, journalister og menneskerettighedsforkæmpere, fortsat udsættes for chikane, intimidering og angreb; der henviser til, at mange af dem risikerer deres liv for at forsvare forenings- og ytringsfriheden;

I.	der henviser til, at MONUSCO's mandat udløber den 20. december 2021, og at DRC's sanktionsordning, der er indført ved FN's resolution 1533, udløber den 1. juli 2021; der henviser til, at antallet af tropper og budgettet til MONUSCO fortsat reduceres;

J.	der henviser til, at EU i december 2020 fornyede de målrettede sanktioner mod 11 embedsmænd fra DRC, der er ansvarlige for krænkelser af menneskerettigheder;

der henviser til, at FN's kortlægningsrapport, der blev offentliggjort i 2010, dokumenterede 617 alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i den østlige del af DRC mellem 1993 og 2003; der henviser til, at rapporten indeholdt en række anbefalinger, som stort set ikke er blevet gennemført; der henviser til, at straffrihed fortsat udgør et alvorligt problem;

fordømmer på det kraftigste drabet på Luca Attanasio, Moustapha Milambo og Vittorio Iacovacci, og udtrykker sin dybeste medfølelse med ofrenes familier, den italienske regering og WFP's nationale personale; beklager tabet af menneskeliv og drab på uskyldige civile;

kræver, at der gennemføres en grundig, uafhængig og gennemsigtig undersøgelse af omstændighederne omkring mordene; glæder sig over præsident Tshisekedis tilsagn om at iværksætte en undersøgelse og opfordrer indtrængende DRC's regering og provinslederne til at samarbejde fuldt ud med de italienske myndigheder og FN;

understreger, at det er DRC's regerings primære ansvar at garantere sikkerheden på sit område og beskytte sine befolkninger, samtidigt med at den opretholder respekten for retsstatsprincippet, menneskerettighederne og den humanitære folkeret, herunder beskyttelse mod forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser;

insisterer kraftigt på, at DRC's myndigheder skal intensivere deres bestræbelser på at sætte en stopper for væbnede angreb på civile, og at de omhyggeligt, uafhængigt, effektivt og upartisk skal efterforske alle drab og retsforfølge de ansvarlige gennem en retfærdig rettergang;

fordømmer på det kraftigste de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret begået af lokale militser i den østlige del af DRC; opfordrer indtrængende DRC's regering til at oprette en mekanisme for retfærdighed og ansvarlighed for dem, der er ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser, der er dokumenteret i FN's kortlægningsrapport, samt andre alvorlige forbrydelser, der er begået i DRC, i henhold til folkeretten og den humanitære folkeret;

opfordrer indtrængende præsident Felix Tshisekedi til at leve op til sit tilsagn om at sikre, at de ansvarlige for mordene på FN-efterforskerne Zaida Catalán og Michael Sharp og deres tolk Betu Tshintela drages til ansvar, og kræver fuld gennemsigtighed i denne efterforskning;

er bekymret over de fortsatte alvorlige menneskerettighedskrænkelser og krænkelser af den humanitære folkeret mod civile i den østlige del af DRC, herunder summariske henrettelser, seksuel og kønsbaseret vold og omfattende rekruttering og brug af børn fra de væbnede gruppers side samt drab på civile begået af medlemmer af DRC's sikkerhedsstyrker; understreger, at disse handlinger kan udgøre krigsforbrydelser i henhold til folkeretten; beklager den vedvarende trussel om vold, som opleves af lokalbefolkningen, humanitære hjælpearbejdere og udviklingsarbejdere, internationale organisationer, det diplomatiske samfund og menneskerettighedsforkæmpere, der opererer i den østlige del af DRC;

er yderst bekymret over den fortsatte straffrihed i landet; bemærker, at den manglende håndtering af straffrihed for dem, der begår menneskerettighedskrænkelser, kun bidrager til yderligere overgreb; opfordrer indtrængende DRC's myndigheder til hurtigt at retsforfølge gerningsmændene bag angrebet den 22. februar 2021 og tage alvorlige skridt i retning af et retsopgør;

gentager sin opfordring til, at der arbejdes videre med anbefalingerne i kortlægningsrapporten, navnlig anbefalingen om at oprette specialiserede blandede kamre ved DRC's domstole for at muliggøre samarbejde mellem DRC's retsvæsen og det internationale samfund med henblik på at retsforfølge menneskerettighedskrænkelser; opfordrer til en styrkelse af det nationale retssystem som helhed for at retsforfølge forbrydelser, der har forårsaget alvorlige krænkelser af menneskerettighederne;

10.

fordømmer krænkelserne af menneskerettighederne og krænkelser af den humanitære folkeret begået af sikkerheds- og forsvarsstyrker; opfordrer indtrængende DRC's myndigheder til at fjerne de sikkerhedsstyrker og andre embedsmænd fra den udøvende magt, som FN og congolesiske og internationale menneskerettighedsorganisationer har rapporteret som værende involveret i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, fra deres stillinger; opfordrer til, at der oprettes en formel kontrolmekanisme som led i den bredere reform af sikkerhedssektoren for at sikre, at de mest passende kandidater ansættes, og at sikkerhedsstyrkerne handler på en måde, der er i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder og humanitære folkeretlige standarder; opfordrer myndighederne til at sætte en stopper for al støtte fra sikkerhedsstyrkerne og de politiske ledere til væbnede grupper og sikre, at de ansvarlige for denne støtte stilles til ansvar gennem en retfærdig rettergang;

11.

opfordrer DRC's regering til at vedtage en nultolerancetilgang til samarbejde mellem politiske ledere, de væbnede styrker og politiet samt væbnede grupper;

12.

opfordrer DRC's myndigheder til hurtigst muligt at etablere et effektivt demobiliserings-, afvæbnings- og reintegrationsprogram og en strategi for håndtering af væbnede grupper med langsigtet støtte for at forhindre tidligere krigere i at vende tilbage; opfordrer indtrængende DRC's myndigheder til at yde kritisk humanitær bistand til hundredvis af demobiliserede krigere, der i øjeblikket er udstationeret i demobiliserings-, afvæbnings- og reintegrationslejre med næsten ingen fødevareforsyninger og ingen adgang til tilstrækkelig lægebehandling;

13.

understreger, at MONUSCO er fast besluttet på fortsat at gøre sit yderste for at sikre beskyttelsen af civile i overensstemmelse med sit mandat og støtte de nationale bestræbelser på at konsolidere fred og stabilitet i landet; bemærker, at dens rolle bør bekræftes gennem et klart mandat, hvori der skal nås benchmarks vedrørende sikkerhedssituationen, inden den eventuelt trækker sig ud af regionen;

14.

minder om, at volden i den østlige del af DRC er stærkt forbundet med råstofhandelen; understreger, at enhver virksomhed, enkeltperson eller stat eller statsrelateret aktør, der bidrager til udførelsen af sådanne forbrydelser, skal retsforfølges; glæder sig over ikrafttrædelsen af forordningen om mineraler fra konfliktramte områder i januar 2021; understreger, at denne forordning fastholder DRC på listen over lande, der anses for at være konfliktramte og højrisikolande; bemærker, at den største udfordring fortsat er guld fra ikkeindustrielle miner, hvis forvaltning er en kilde til ustabilitet i regionen; understreger det presserende behov for yderligere tiltag vedrørende obligatorisk due diligence og ansvarlig forretningsskik blandt virksomheder, der opererer i konfliktområder;

15.

understreger behovet for at gøre en yderligere indsats for at afskære finansiering til væbnede grupper, der er involveret i destabiliserende aktiviteter, gennem ulovlig handel med naturressourcer, herunder guld og produkter fra vilde dyr og planter;

16.

udtrykker dyb bekymring over den sikkerhedsmæssige og humanitære situation, navnlig den seneste stigning i antallet af internt fordrevne personer i DRC, som fortsat i alvorlig grad påvirker civilbefolkningen; minder om sin dybe bekymring over udenlandske og nationale væbnede gruppers igangværende militære aktiviteter og smugling af DRC's naturressourcer; opfordrer alle internationale investorer, herunder Kina, til fuldt ud at overholde folkeretten, standarder og bedste praksis inden for ansvarlig minedrift;

17.

fordømmer drabene på miljøvagter fra Virunga Park under de angreb, der blev begået i 2020; opfordrer indtrængende DRC's regering til at afvæbne oprørerne og genoprette sikkerheden i parkområdet;

18.

glæder sig over, at FN's Sikkerhedsråds publikation af 14. januar 2021 med titlen »FN's strategi for fredskonsolidering, konfliktforebyggelse og konfliktløsning i De Store Søers Område«; opfordrer indtrængende de involverede parter til at fortsætte det grænseoverskridende samarbejde, herunder gennem FN's kontor for den særlige udsending for De Store Søers Område, med henblik på at bekæmpe volden, krænkelserne af menneskerettighederne og straffriheden i den østlige del af DRC;

19.

opfordrer DRC's regering til at sikre bedre forvaltning på alle niveauer i staten og samfundet, herunder offentlige finanser og bekæmpelse af korruption; opfordrer til, at EU's sanktionsmekanisme anvendes til at bekæmpe korruption; understreger betydningen af at organisere en troværdig valgproces i 2023 og garantere bæredygtig sikkerhed i den østlige del af DRC;

20.

opfordrer NF/HR, EU's delegation til og EU's missioner i DRC til at øge synligheden af deres støtte til udsatte menneskerettighedsforkæmpere i DRC ved at anvende alle tilgængelige redskaber (dvs. politiske, diplomatiske og finansielle) som en beskyttende foranstaltning til at anerkende deres arbejde på menneskerettighedsområdet og anerkende deres vigtige rolle som menneskerettighedsforkæmpere i kampen for stabilitet og fred i regionen, og hvor det er relevant at lette udstedelsen af nødvisa og yde midlertidig husly i medlemsstaterne;

21.

opfordrer Den Europæiske Union til at øge finansieringen til DRC for at afhjælpe den alvorlige underfinansiering af de FN-agenturer, der samarbejder med lokale myndigheder og lokalsamfund om at beskytte civile;

22.

understreger kraftigt behovet for, at der iværksættes et grænseoverskridende samarbejde i De Store Søers Område i Afrika, og til, at nabolandene etablerer en regional strategi med henblik på at bekæmpe volden og menneskerettighedskrænkelserne i DRC; kræver, at FSFP-missionen i De Store Søers Område i Afrika for bidrager til stabiliseringen af sikkerhedsforholdene og forbedringen af den humanitære situation;

23.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Europa-Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, AVS-EU-Ministerrådet, Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, Den Demokratiske Republik Congos præsident, premierminister og parlament samt Den Afrikanske Union og dens institutioner.

(1) EUT C 458 af 19.12.2018, s. 52.

(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0234.

(3) EUT L 419 af 11.12.2020, s. 30.

(4) EUT L 130 af 19.5.2017, s. 1.

(5) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

24.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/120

P9_TA(2021)0086

Menneskerettighedssituationen i Kongeriget Bahrain, navnlig sagerne vedrørende indsatte på dødsgangen og menneskerettighedsforkæmpere

Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om menneskerettighedssituationen i Kongeriget Bahrain, navnlig sagerne vedrørende indsatte på dødsgangen og menneskerettighedsforkæmpere (2021/2578(RSP))

(2021/C 474/12)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sine tidligere beslutninger om Bahrain, navnlig beslutningerne af 14. juni 2018 om menneskerettighedssituationen i Bahrain, navnlig sagen om Nabeel Rajab (1) og af 16. februar 2017 om henrettelser i Kuwait og Bahrain (2),

—

der henviser til erklæringerne fra talsmanden for næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) af 13. juli 2020 om stadfæstelse af dødsdomme i Bahrain, af 10. juni 2020 om løsladelse af menneskerettighedsforkæmperen Nabeel Rajab, af 9. januar 2020 om bekræftelse af dødsstraffen for to bahrainske borgere og af 27. juli 2019 om henrettelserne af Ali al-Arab og Ahmed al-Malali,

—

der henviser til erklæringen af 12. februar 2020 fra Agnes Callamard, FN's særlige rapportør om udenretslige, summariske eller vilkårlige henrettelser, Fionnuala Ni Aolain, FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i forbindelse med terrorbekæmpelse, og Nils Melzer, FN's særlige rapportør om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, hvori Bahrain indtrængende opfordres til at ophæve dødsdommene mod Mohammed Ramadan og Husain Moosa,

—	der henviser til den fælles erklæring af 10. oktober 2019 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant, Federica Mogherini, på EU's vegne og Europarådets generalsekretær, Marija Pejčinović Burić, om den europæiske dag og verdensdagen mod dødsstraf,

—	der henviser til Den Europæiske Unions retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, dødsstraf, tortur, menneskerettighedsdialoger med tredjelande og ytringsfrihed,

—	der henviser til EU's strategiske ramme og handlingsplan for menneskerettigheder, der har til formål at stille fremme af, respekt for og opfyldelse af menneskerettighederne i centrum for alle EU-politikker,

—	der henviser til konklusionerne fra det 25. møde i Det Fælles Råd EU-GCC og ministermøde den 18. juli 2016,

—	der henviser til samarbejdsaftalen mellem EU og Bahrain,

—	der henviser til den internationale konvention om politiske og borgerlige rettigheder og konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, som Bahrain er part i,

—	der henviser til rapporten fra november 2011 fra Bahrains uafhængige undersøgelseskommission (BICI),

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne, særlig artikel 3,

—	der henviser til det arabiske menneskerettighedscharter,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

der henviser til, at de bahrainske myndigheder i kølvandet på den folkelige opstand i 2011 fortsat krænker og begrænser befolkningens rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig den enkeltes ret til fredelig protest, ytringsfrihed og digital frihed både online og offline; der henviser til, at menneskerettighedsadvokater, journalister og politiske aktivister konstant udsættes for systematisk forfølgelse, chikane, tilbageholdelse, tortur, intimidering, rejseforbud og fratagelse af statsborgerskab; der henviser til, at myndighederne siden 2011 har afvist alle krav fra den demokratiske opposition og menneskerettighedsforkæmpere om, at ytrings- og forsamlingsfriheden respekteres; der henviser til, at ingen politisk opposition tolereres i Bahrain; der henviser til, at myndighederne har arresteret flere børn for at slutte sig til protester i februar 2021 og angiveligt har udsat dem for trusler om voldtægt og henrettelse i den elektriske stol; der henviser til, at mindst tre af dem fortsat er tilbageholdt pr. 4. marts 2021, herunder en 16-årig med en alvorlig helbredstilstand;

der henviser til, at menneskerettighedsforkæmperen Abdulhadi Al-Khawaja, som er bahrainsk og dansk statsborger og medstifter af Bahrains Center for Menneskerettigheder og Golfcentret for Menneskerettigheder, i øjeblikket er ved at afslutte sit tiende år i fængsel og afsoner en livstidsdom på grundlag af anklager om »finansiering af og deltagelse i terrorisme for at vælte regeringen og spionere for et fremmed land«; der henviser til, at Abdulhadi Al-Khawaja efter sin anholdelse blev slået, tortureret og dømt i en uretfærdig retssag, der ikke var i overensstemmelse med Bahrains strafferet eller internationale standarder for retfærdig rettergang; der henviser til, at FN's arbejdsgruppe om vilkårlig tilbageholdelse og fængsling i juli 2012 konkluderede, at Al-Khawajas anholdelse var vilkårlig, da den skyldtes hans udøvelse af de grundlæggende rettigheder til ytringsfrihed, fredelige forsamlinger og foreningsfrihed, og opfordrede til at løslade ham;

C.	der henviser til, at Nabeel Rajab, en af de mest fremtrædende bahrainske menneskerettighedsforkæmpere, blev løsladt fra fængslet den 9. juni 2020 for at afsone resten af sin femårige straf i henhold til den alternative sanktionslov;

der henviser til, at Bahrain mellem 2011 og 2020 dømte ca. 50 personer til døden, hvilket står i kontrast til de syv dødsdomme, der blev afsagt mellem 2001 og 2010; der henviser til, at 27 personer i øjeblikket sidder på dødsgangen i Bahrain, hvoraf 26 er i overhængende fare for henrettelse; der henviser til, at Bahrain den 15. januar 2017 afsluttede et syvårigt de facto-moratorium for dødsstraf ved at henrette tre civile; der henviser til, at seks mennesker er blevet henrettet siden da; der henviser til, at disse henrettelser blev erklæret udenretslige henrettelser af FN's særlige rapportør om udenretslige, summariske eller vilkårlige henrettelser; der henviser til, at dødsstraf er den ultimative ondskabsfulde, inhumane og degraderende straf, og at den er i strid med retten til liv som er forankret i verdenserklæringen om menneskerettigheder; der henviser til, at forholdene på dødsgangen påfører ekstreme psykologiske lidelser;

der henviser til, at uafhængige observatører rapporterer, at de bahrainske myndigheder i størstedelen af de seneste henrettelser har fremtvunget tilståelser gennem tortur, og at de tiltalte ikke er sikret en retfærdig rettergang; der henviser til, at der siden protesterne i 2011 og efter konklusionerne i BICI's rapport om regeringsmisbrug er blevet oprettet en række interne organer, såsom ombudsmandinstitutionen under indenrigsministeriet, en særlig efterforskningsenhed under anklagemyndigheden (SIU) og kommissionen for indsattes og tilbageholdtes rettigheder (PDRC), men at de ikke er tilstrækkeligt effektive og uafhængige; der henviser til, at fraværet af disse organers uafhængighed angiveligt har forårsaget en manglende ansvarlighed inden for den bahrainske regering og sikkerhedsstyrkerne; der henviser til, at dette har skabt et miljø med straffrihed, der undergraver demokratiske reformforsøg og medvirker til en yderligere destabilisering af landet;

der henviser til, at Ali Al-Arab og Ahmed Al-Malili, begge bahrainske borgere, der blev dømt for terrorhandlinger i en masseretssag, der var præget af påstande om tortur og alvorlige krænkelser af retten til en retfærdig rettergang, blev henrettet ved skydning den 27. juli 2019; der henviser til, at Mohamed Ramadan den 18. februar 2014 blev arresteret af de bahrainske myndigheder for angiveligt at have deltaget — sammen med Hussein Ali Moosa — i et bombeangreb i Al Dair den 14. februar 2014; der henviser til, at kassationsdomstolen i appelsagen den 13. juli 2020 bekræftede sin endelige afgørelse og stadfæstede dødsdommene mod Mohamed Ramadan og Hussein Ali Moosa til trods for en uretfærdig rettergang med en dom baseret på tilståelser, der angiveligt var fremtvunget fra de tiltalte under tortur, og resultaterne af den særlige efterforskningsenheds undersøgelse af Moosa og Ramadans påstande om tortur; der henviser til, at Agnes Callamard, FN's særlige rapportør om udenretslige, summariske eller vilkårlige henrettelser, advarede om, at Moosa og Ramadans dom og dødsstraf ville være vilkårlige og en klar krænkelse af deres ret til livet og ville udgøre vilkårlige drab; der henviser til, at FN's menneskerettighedseksperter har opfordret Bahrain til at forhindre henrettelsen af begge mænd; der henviser til, at Mohamed Ramadan og Hussein Ali Moosa er i overhængende fare for at blive henrettet og har udtømt alle retsmidler;

der henviser til, at de bahrainske myndigheder opløste al-Wefaq, landets største fredelige politiske oppositionsparti, konfiskerede dets aktiver og arresterede dets ledere; der henviser til, at partiets leder, Shaikh Ali Salman, i øjeblikket afsoner en livstidsdom i fængsel på grundlag af påståede spionageanklager;

der henviser til, at flere offentlige personer er blevet retsforfulgt udelukkende for deres aktiviteter på de sociale medier, herunder de prominente advokater Abdullah Al Shamlawi og Abdullah Hashim; der henviser til, at ingen uafhængige medier har opereret i Bahrain, siden ministeriet for information suspenderede Al Wasat, landets eneste uafhængige avis, i 2017;

der henviser til, at sundheds- og hygiejneforholdene i Bahrains overfyldte fængsler fortsat er yderst alvorlige; der henviser til, at Bahrain løslod 1 486 fanger i marts 2020 på grund af den sundhedsrisiko, som covid-19-pandemien udgør; der henviser til, at løsladelserne for det meste har udelukket oppositionsledere, aktivister, journalister og menneskerettighedsforkæmpere; der henviser til, at de bahrainske myndigheder nægter fanger akut lægehjælp og dermed bringer deres sundhed og trivsel i fare, hvilket er i strid med FN's standardminimumsregler for behandling af fængslede; der henviser til, at adskillige politiske fanger er gået i strejke for at protestere mod dårlig behandling i fængslerne;

der henviser til, at Bahrains domstole fortsat udsteder og stadfæster afgørelser om at fratage statsborgere af deres statsborgerskab; der henviser til, at over 300 personer i 2018 og over 100 personer i 2019, herunder menneskerettighedsforkæmpere politikere, journalister og højtstående religiøse myndigheder fik frataget deres statsborgerskab af Bahrains domstole og i de fleste tilfælde fortsat er statsløse; der henviser til, at fratagelse af statsborgerskab anvendes i strid med artikel 15 i verdenserklæringen om menneskerettigheder;

der henviser til, at Bahrain i december 2018 ændrede sin arbejdsmarkedslovgivning for at forbyde arbejdsgivere at forskelsbehandle arbejdstagere på grund af køn, oprindelse, sprog eller tro; der henviser til, at landet vedtog sanktioner mod seksuel chikane på arbejdspladsen; der henviser til, at Bahrain fortsat er et sted, hvor vandrende arbejdstagere, navnlig kvinder, der er ansat som husarbejdere, udnyttes på grund af kafalasystemet, som giver mulighed for udnyttelse;

der henviser til, at Bahrains lovgivning fortsat diskriminerer kvinder i familieret, f.eks. i retten til skilsmisse og overførsel af bahrainsk statsborgerskab til deres børn på lige fod med mænd; der henviser til, at Bahrain tiltrådte konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) i 2002, men fortsat har forbehold over for flere artikler, der indeholder bestemmelser, der er centrale for konventionens formål; der henviser til, at artikel 353 i straffeloven fritager gerningsmænd til voldtægt for retsforfølgning og straf, hvis de gifter sig med deres ofre; der henviser til, at Bahrains parlament foreslog en fuldstændig ophævelse af denne artikel i 2016, men at kabinettet forkastede forslaget; der henviser til, at straffelovens artikel 334 reducerer straffene for gerningsmænd til såkaldte æresforbrydelser og utroskab, og at seksuelle forhold uden for ægteskabet stadig er strafbare;

der henviser til, at Bahrain er en vigtig EU-partner i Den Persiske Golf, herunder inden for politiske og økonomiske forbindelser, energi og sikkerhed; der henviser til, at Kongeriget Bahrain har en rig historie med langvarig åbenhed over for andre kulturer fra hele verden og er en aktiv aktør med hensyn til at skabe momentum for opbygning af tillid og fremme af dialog og stabilitet i Golfregionen og Mellemøsten generelt;

der henviser til, at ændringen i ledelsen i november 2020 og udnævnelsen af den nye premierminister prins Salman bin Hamad Al Khalifa giver Bahrain mulighed for at bevæge sig i retning af politisk reform og national inklusiv forsoning, herunder forsoning mellem sunni- og shiamuslimer; der henviser til, at menneskerettighedsdialogen mellem EU og Bahrain fandt sted i februar 2021. der henviser til, at Bahrain er det andet land i Golfregionen, som EU har indledt en menneskerettighedsdialog med;

er dybt bekymret over, at menneskerettighedssituationen i Bahrain ti år efter opstanden under det arabiske forår fortsat forværres, og at der anvendes dødsstraf, vilkårlige arrestationer, retsforfølgelse og chikane af menneskerettighedsforkæmpere og nægtelse af borgerlige og politiske rettigheder og forenings-, forsamlings- og ytringsfrihed både online og offline;

fordømmer på det kraftigste, at Mohammed Ramadan og Husain Ali Moosa er blevet dømt til døden; opfordrer indtrængende de bahrainske myndigheder, og navnlig Hans Majestæt Sheikh Hamad bin Isa Al Khalifa, til straks at standse henrettelsen af dem, omstøde deres domme, giver ordre til en fornyet domstolsprøvelse, der fuldt ud overholder internationale standarder for retfærdig rettergang og udelukker beviser, der er indhentet under tortur, og tillade en uafhængig undersøgelse af påstandene om tortur; opfordrer Bahrain til at gennemgå uafhængigheden og effektiviteten af de interne organer, der overvåger regeringsmisbrug, såsom Ombudsmanden, den særlige efterforskningsenhed (SIU) og kommissionen for indsattes og tilbageholdtes rettigheder (PDRC), som gennemfører utilstrækkelige undersøgelser og forsvarer Bahrains domstols brug af tvungne tilståelser for at sikre domfældelser, herunder i forbindelse med efterforskningen af beskyldningerne fra Ramadhan og Moosa;

beklager dybt ophævelsen af de facto-moratoriet for anvendelse af dødsstraf; opfordrer de bahrainske myndigheder til at indføre et øjeblikkeligt moratorium for anvendelsen af dødsstraf som et skridt i retning af dens afskaffelse; opfordrer til en omfattende gennemgang af alle dødsdomme for at sikre, at disse retssager overholder internationale standarder, og at ofre for menneskerettighedskrænkelser, der er blevet uretmæssigt dømt til døden, får oprejsning; minder om, at EU er imod dødsstraf og anser den for at være en grusom og umenneskelig straf, der ikke virker afskrækkende på kriminel adfærd og er uigenkaldelig i tilfælde af fejl;

fremhæver, at skiftet i ledelsen siden november 2020 giver EU mulighed for at omlægge sin udenrigspolitik over for Bahrain, herunder i lyset af den nye nationale handlingsplan for menneskerettigheder; opfordrer den nye premierminister, Prince Salman bin Hamad Al Khalifa, til at bruge sin autoritet til at bevæge Bahrain i retning af politiske reformer og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder;

opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle menneskerettighedsforkæmpere og samvittighedsfanger, herunder Abdulhadi al-Khawaja, Dr. Abduljalil al-Singace, Naji Fateel, Abdulwahab Hussain, Ali Hajee, Sheikh Ali Salman og Hassan Mshaima, som er blevet tilbageholdt og dømt for blot at have udøvet deres ret til ytringsfrihed, og til at frafalde alle anklager mod dem; opfordrer NF/HR og medlemsstaterne til at kæmpe for og føre en energisk kampagne for at sikre øjeblikkelig løsladelse af de fængslede menneskerettighedsforkæmpere som et centralt element i et styrket samarbejde mellem EU og Bahrain; opfordrer de bahrainske myndigheder til at garantere et sikkert rum for civilsamfundsorganisationer og uafhængige medier; opfordrer indtrængende Bahrains regering til at give udenlandske journalister og menneskerettighedsorganisationer adgang til Bahrain; roser kraftigt det arbejde, der udføres af alle menneskerettighedsforkæmpere, journalister og advokater, hvis arbejde er afgørende for forsvaret af menneskerettighederne; opfordrer indtrængende Bahrains regering til at genetablere landets eneste uafhængige nyhedsmedie, Al Wasat, og til at tillade uafhængige politiske samfund at operere i Bahrain, herunder samfund, der er blevet opløst;

glæder sig over løsladelsen af Nabeel Rajab i henhold til den alternative sanktionslov, men opfordrer indtrængende de bahrainske myndigheder til at ophæve hans rejseforbud;

opfordrer den bahrainske regering til at standse chikanen af menneskerettighedsforkæmpere og straks ophæve rejseforbuddet mod dem, og insisterer på, at myndighederne under alle omstændigheder garanterer, at menneskerettighedsforkæmpere i Bahrain er i stand til at udføre deres legitime menneskerettighedsaktiviteter, både i og uden for landet;

udtrykker særlig bekymring over misbruget af antiterrorlove i Bahrain og understreger betydningen af den støtte, der gives til Bahrain, navnlig med hensyn til landets retssystem, med henblik på at sikre overholdelse af internationale menneskerettighedsstandarder; anmoder myndighederne i Bahrain om straks at ændre landets lov nr. 58 (2006) om beskyttelse af samfundet mod terrorhandlinger og al anden lovgivning, der begrænser ytringsfriheden og de politiske frihedsrettigheder, og som ikke er i fuld overensstemmelse med internationale forpligtelser og standarder;

fordømmer den fortsatte brug af tortur, herunder nægtelse af lægebehandling, og anden grusom og nedværdigende behandling eller straf af tilbageholdte, herunder fredelige demonstranter og civile; opfordrer til en grundig og troværdig efterforskning af alle påstande om tortur med henblik på at drage de ansvarlige til ansvar; beklager de skrækkelige fængselsforhold i landet; opfordrer indtrængende de bahrainske myndigheder til at beskytte alle tilbageholdte mod faren for covid-19;

10.

opfordrer indtrængende Bahrains regering til at overholde sine forpligtelser og tilsagn i henhold til FN's konvention mod tortur, herunder dens artikel 15, som forbyder anvendelse af enhver udtalelse, der er afgivet som følge af tortur, som bevis i enhver proces; opfordrer til ratificering af den valgfri protokol til konventionen mod tortur (OPCAT) og den anden valgfri protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, der sigter mod afskaffelse af dødsstraf;

11.

opfordrer Bahrains regering til at samarbejde fuldt ud med FN-organerne, at udstede en stående invitation til alle FN's Menneskerettighedsråds eksperter (specialprocedurer) til at besøge Bahrain og til at samarbejde proaktivt; opfordrer den bahrainske regering til at tillade EU-embedsmænd, uafhængige observatører og menneskerettighedsgrupper at besøge bahrainske fængsler og opfordrer indtrængende de bahrainske myndigheder til navnlig at sikre, at FN's særlige rapportører om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, om menneskerettighedsforkæmpere, om ytringsfrihed og om forsamlingsfrihed får lov til at rejse ind i landet;

12.

fordømmer den fortsatte praksis med vilkårligt at fratage statsborgere deres statsborgerskab, som i mange tilfælde har resulteret i, at folk er blevet statsløse i strid med FN's konvention om begrænsning af statsløshed; opfordrer de bahrainske myndigheder til at ændre landets lov om statsborgerskab og til at genindføre bahrainsk statsborgerskab for de personer, der er blevet frataget det uretmæssigt;

13.

noterer sig Bahrains regerings igangværende bestræbelser på at reformere landets straffelov og retsprocedurer og tilskynder den til at fortsætte denne proces; opfordrer til fuld gennemførelse af henstillingerne fra BICI og den universelle regelmæssige gennemgang (UPR); støtter fortsat Bahrains regerings reformdagsorden og tilskynder Kongeriget Bahrain til at stræbe efter stabilitet gennem yderligere reformer og inklusiv forsoning i et miljø, hvor fredelige politiske klagepunkter kan udtrykkes frit i overensstemmelse med landets internationale forpligtelser;

14.

opfordrer EU-delegationen til fuldt ud at gennemføre EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, til at yde al passende støtte til de tilbageholdte menneskerettighedsforkæmpere, herunder ved at arrangere fængselsbesøg, overvågning af retssager og offentlige erklæringer, og til at tilbyde støtte til civilsamfundet og adgang til beskyttelse for personer, der risikerer forfølgelse;

15.

opfordrer NF/HR, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), Rådet og medlemsstaterne til systematisk at give udtryk for bekymring over menneskerettighedskrænkelser i Bahrain samt manglen på politisk råderum til at udtrykke legitim og fredelig uenighed og til at overveje målrettede foranstaltninger over for dem, der er ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne;

16.

noterer sig menneskerettighedsdialogen mellem EU og Bahrain; opfordrer til en styrkelse af dialogen i overensstemmelse med EU's retningslinjer for menneskerettighedsdialoger; bemærker, at en menneskerettighedsdialog mellem EU og Bahrain ikke er nogen erstatning for en egentlig dialog mellem regeringen, oppositionen og civilsamfundet i Bahrain selv; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at den uformelle menneskerettighedsdialog med Bahrain er rettet mod konkrete resultater og forpligtelser, herunder høring af civilsamfundet før og efter dialogen; understreger, at de bahrainske myndigheder bør engagere sig meningsfuldt og reelt i denne proces; støtter yderligere dialog, engagement og udveksling af bedste praksis vedrørende menneskerettigheder og retslige procedurer mellem EU, dets medlemsstater og Kongeriget Bahrain;

17.

opfordrer indtrængende EU til at sikre, at menneskerettighederne integreres i alle samarbejdsområder med Bahrain, herunder i samarbejdsaftalen mellem EU og Bahrain, som blev indgået for nylig og ikke indeholdt henvisninger til menneskerettigheder;

18.

er foruroliget over rapporterne om anvendelse af overvågningsteknologi mod bahrainske menneskerettighedsforkæmpere; gentager, at overvågningsteknologier, som europæiske virksomheder eksporterer til Bahrain, kan lette undertrykkelsen af menneskerettighedsforkæmpere; understreger, at der er behov for, at EU's eksportkontrolmyndigheder tager menneskerettighedskriterier i betragtning, inden de udsteder eksportlicenser til et tredjeland; opfordrer alle medlemsstaterne til nøje at overholde EU's adfærdskodeks for våbeneksport og navnlig til at standse alle overførsler af våben, overvågnings- og efterretningsudstyr og -materiale, der kan bruges af Bahrain i landets igangværende overgreb på menneskerettighederne;

19.

understreger, at EU-delegationens Chaillotpris for fremme af menneskerettigheder i regionen for Golfstaternes Samarbejdsråd ikke bør tildeles nogen, der retfærdiggør krænkelser af menneskerettighederne;

20.

udtrykker sin bekymring over, at kafalasystemet muliggør krænkelser af arbejdstagerrettigheder og restriktioner over for sociale bevægelser og fagforeningsbevægelser i landet; opfordrer indtrængende den bahrainske regering til at ændre arbejdsmarkedslovgivningen for at sikre, at husarbejdere kan nyde godt af de samme rettigheder som andre arbejdstagere, herunder begrænsninger af deres arbejdstid, ugentlige hviledage og en mindsteløn;

21.

opfordrer den bahrainske regering til at ændre lovgivningen i det omfang, det er nødvendigt for at afskaffe forskelsbehandling af kvinder i forbindelse med indgåelse af ægteskab, inden for ægteskab, under opløsning af ægteskaber og i forbindelse med børn og arv, og til at give kvinder mulighed for at give deres børn statsborgerskab på lige fod med mænd; opfordrer indtrængende den bahrainske regering til at ophæve alle forbehold over for CEDAW, ophæve artikel 353 og 334 i straffeloven, som tolererer vold mod kvinder, og ophæve bestemmelser, der kriminaliserer seksuelle forhold mellem samtykkende voksne;

22.

opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at være opmærksomme på udviklingen i landet og i Golfregionen generelt og til at anvende alle de muligheder for indflydelse, de har til rådighed; beklager den udenlandske indblanding i Bahrains indenrigspolitik, der har til formål at destabilisere landet;

23.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, regeringen og parlamentet i Kongeriget Bahrain og til medlemmerne af Golfstaternes Samarbejdsråd.

(1) EUT C 28 af 27.1.2020, s. 76.

(2) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 192.

24.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/126

P9_TA(2021)0087

Masseretssagerne mod oppositionen og civilsamfundet i Cambodja

Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om masseretssagerne mod oppositionen og civilsamfundet i Cambodja (2021/2579(RSP))

(2021/C 474/13)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Cambodja, navnlig beslutning af 14. september 2017 om Cambodja, især sagen om Kem Sokha (1), beslutning af 14. december 2017 om Cambodja: navnlig opløsningen af partiet CNRP (2) og beslutning af 13. september 2018 om Cambodja, især sagen om Kem Sokha (3),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 26. februar 2018 om Cambodja,

—	der henviser til Paris-fredsaftalerne fra 1991, hvori der i artikel 15 er nedfældet et tilsagn om at værne om menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i Cambodja, herunder fra internationale medunderskriveres side,

—	der henviser til Kommissionens beslutning af 12. februar 2020 (4) om tilbagetrækning af en del af de toldpræferencer, der er indrømmet Cambodja i henhold til EU's handelsordning om »alt undtagen våben« (EBA), fra og med den 12. august 2020,

—	der henviser til erklæringen af 11. september 2020 fra talsmanden for FN's højkommissær for menneskerettigheder om anholdelsen af den fremtrædende fagforeningsmand Rong Chhun og 24 andre menneskerettighedsforkæmpere og miljøforkæmpere (5),

—	der henviser til erklæringen fra talsmanden for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) af 2. marts 2021 om masseretssager mod medlemmer af oppositionen,

—	der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig,

—

der henviser til erklæringen af 16. november 2020 fra den særlige rapportør om forsamlings- og foreningsfrihed, medlemmerne af arbejdsgruppen om forskelsbehandling af kvinder og piger samt den særlige rapportør om menings- og ytringsfrihed om undertrykkelsen af civilsamfundet og angrebene på menneskerettighedsforkæmpere i Cambodja,

—	der henviser til samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Cambodja, der blev godkendt den 29. april 1997 (6),

—	der henviser til den cambodjanske straffelov,

—	der henviser til EU's retningslinjer fra 2008 vedrørende menneskerettighedsforkæmpere,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder af 10. december 1948,

—	der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

—	der henviser til erklæring af 25. november 2020 fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Cambodja, Rhona Smith,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

der henviser til, at mindst 137 personer i november 2020 blev anklaget for at være tilknyttet det opløste oppositionsparti Cambodia National Rescue Party (CNRP) og retsforfulgt for politisk motiverede anklager om tilskyndelse til samt planlægning og udførelse af angreb mod staten i henhold til artikel 451, 453, 494 og 495 i straffeloven;

B.	der henviser til, at byretten i Phnom Penh den 1. marts 2021 dømte de ni højstplacerede ledere af Cambodjas nationale redningsparti for anklager om »forsøg på at organisere et statskup for at vælte regeringen« i forbindelse med deres forsøg på at vende tilbage til Cambodja den 9. november 2019;

der henviser til, at den tidligere formand for CNRP, Sam Rainsy, forsøgte at vende tilbage til Cambodja i 2019; der henviser til, at Sam Rainsy blev idømt den hårdeste straf på 25 års fængsel; der henviser til, at ud over Sam Rainsy er også Mu Sochua, Eng Chhay Eang, Ou Chanrith, Ho Vann, Long Ry, Men Sothavrin, Tiolung Saumura og Nuth Romduol blevet dømt; der henviser til, at alle de dømte risikerer en fængselsstraf på mellem 20 og 25 år; der henviser til, at de har fået frataget retten til at stemme og stille op til valg;

D.	der henviser til, at oppositionspolitikerne blev dømt in absentia, fordi de ikke fik lov til at vende tilbage til Cambodja for at forsvare sig i retten;

E.	der henviser til, at mens disse sager hastes gennem retssystemet, er retssagen mod den tidligere formand for CNRP, Kem Sokha, som blev løsladt mod kaution og med begrænsende foranstaltninger, fortsat suspenderet, og hans begæringer om genoptagelse af sagen er blevet afvist;

der henviser til, at domstolen i juli 2019 dømte Kong Atith, den nyvalgte formand for the Coalition of Cambodian Apparel Workers Democratic Union (CCAWDU), in absentia for forsætlige voldshandlinger i forbindelse med en protest i 2016 mellem chauffører og the Capitol Bus Company; der henviser til, at Kong Atith som følge af sin betingede straf på tre år ikke længere kan arbejde som leder af en arbejdstagerorganisation;

der henviser til, at myndighederne den 31. juli 2020 arresterede Rong Chhun, formand for den uafhængige cambodjanske sammenslutning af fagforeninger, uden en arrestordre i hans hjem i Phnom Penh, og at han den 1. august 2020 blev anklaget for »tilskyndelse til at begå en forbrydelse« i henhold til artikel 494 og 495 i Cambodjas straffelov; der henviser til, at han efterfølgende blev varetægtsfængslet i Phnom Penhs Correctional Centre 1;

der henviser til, at der under de masseretssager, der blev gennemført fra november 2020 til februar 2021, ikke blev fremlagt nogen pålidelig dokumentation; der henviser til, at de tiltalte ikke fik lov til at være til stede under retssagerne; der henviser til, at offentligheden i vid udstrækning var udelukket fra retssagen; der henviser til, at der har været rapporter om tiltalte, der har gjort indsigelse mod de påståede tilståelser, der blev anvendt under retssagen, med den begrundelse, at disse blev underskrevet eller undertegnet med tommelfingeraftryk under tvang og uden juridisk repræsentation;

der henviser til, at de retssager, der er indledt af byretten i Phnom Penh, er i strid med de proceduremæssige og materielle krav til en retfærdig rettergang, som afspejles i den cambodjanske straffelov og artikel 14, stk. 3, litra d), i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;

J.	der henviser til, at Cambodjas regering siden 2017 har truffet en række repressive foranstaltninger, der begrænser den politiske deltagelse og valgrettighederne i landet, og bevæger sig væk fra vejen mod demokrati og skaber en autoritær stat;

K.	der henviser til, at højesteret den 16. november 2017 bekendtgjorde opløsningen af CNRP;

der henviser til, at valget i Cambodja i 2018 ikke levede op til de internationale minimumsstandarder for demokratiske valg og gjorde det muligt for det regerende parti, det Cambodjanske Folkeparti (CPP), at tage fuld kontrol over alle pladserne, både i Senatet og i Nationalforsamlingen, og dermed de facto skabe en etpartistat uden parlamentarisk opposition;

der henviser til, at de cambodjanske myndigheder har meddelt, at det næste lokalvalg vil finde sted den 5. juni 2022, mens det største oppositionsparti CNRP fortsat er juridisk opløst, og dets ledere dømt og udelukket fra at deltage i politik, og dets tilhængere chikaneres, arresteres og udsættes for vold;

N.	der henviser til, at FN's menneskerettighedseksperter har udtrykt bekymring over stramningen af restriktionerne for civilsamfundet i Cambodja;

der henviser til, at Kommissionen den 12. februar 2020 besluttede at trække en del af de toldpræferencer, der er indrømmet Cambodja i henhold til EU's handelsordning om »alt undtagen våben« (EBA), tilbage på grund af alvorlige og systematiske overtrædelser af menneskerettighedsprincipperne i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;

opfordrer Cambodjas regering til at sætte en stopper for alle former for chikane, intimidering og politisk motiverede anklager mod medlemmer af oppositionen, fagforeningsfolk, menneskerettighedsforkæmpere, medier og civilsamfundsaktører; opfordrer sikkerhedsstyrkerne til at afstå fra unødvendig og overdreven magtanvendelse over for dem, der deltager i fredelige protester;

opfordrer de cambodjanske myndigheder til straks og betingelsesløst at annullere dommene mod Sam Rainsy, Mu Sochua, Eng Chhay Eang, Ou Chanrith, Ho Vann, Long Ry, Men Sothavrin, Tiolung Saumura og Nuth Romduol;

opfordrer de cambodjanske myndigheder til at indlede en national forsoningsproces gennem en ægte og inklusiv dialog med de politiske oppositionspartier og civilsamfundet;

opfordrer Cambodjas regering til straks at løslade alle personer, der er blevet tilbageholdt for at udøve deres menneskerettigheder, og til at frafalde alle anklager mod dem; understreger, at anklagerne mod de mere end 130 berørte personer, er politisk motiverede og har til formål at udrydde enhver uenighed;

er rystet over og fordømmer de eskalerende krænkelser af menneskerettighederne i Cambodja, herunder vold mod fredelige demonstranter, vedtagelsen af nye undertrykkende love og anholdelsen af menneskerettighedsforkæmpere, journalister, oppositionsaktivister, miljøforkæmpere, studerende og almindelige borgere for fredeligt at give udtryk for deres synspunkter;

opfordrer indtrængende den cambodjanske regering til at ophæve alle undertrykkende love, herunder de nylige dekreter og lovforslag, der regulerer det digitale miljø og gør det muligt for regeringen at øge onlineovervågning, censur og kontrol af internettet, samt til at ophæve alle nylige ændringer af forfatningen, straffeloven, loven om politiske partier, loven om fagforeninger, loven om NGO'er og alle andre retsakter, der begrænser ytringsfriheden og de politiske frihedsrettigheder, og som ikke er i fuld overensstemmelse med Cambodjas forpligtelser og internationale standarder;

opfordrer de cambodjanske myndigheder til at respektere alle borgeres ret til en retfærdig rettergang, ytringsfrihed, foreningsfrihed og retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger;

opfordrer de cambodjanske myndigheder til øjeblikkeligt at indstille andre former for chikane, herunder juridisk chikane og intimidering af oppositionsmedlemmer i landet;

fordømmer de repressive foranstaltninger under dække af at yde sundhedsbeskyttelse og minder om, at nødforanstaltninger i forbindelse med inddæmning af covid-19-pandemien ikke blot bør anvendes til at undertrykke kritik;

10.

udtrykker bekymring over den stigende undertrykkelse af miljøaktivister; er foruroliget over deres inddragelse i de seneste masseretssager;

11.

gentager, at valget hverken var frit eller retfærdigt, og at CPP ikke bør betragtes som Cambodjas legitime regerende parti; understreger, at valg kun kan være reelt frie og retfærdige, hvis oppositionspartierne får lov til at deltage;

12.

tilskynder den cambodjanske regering til at genoprette demokratiet og sikre, at anvendelsen af lovgivningen respekterer menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, hvilket indbefatter en fuldstændig overholdelse af de forfatningsmæssige bestemmelser om pluralisme og forenings- og ytringsfrihed;

13.

udtrykker alvorlig bekymring over fortsatte statslige foranstaltninger og chikane mod uafhængige medieforetagender og journalister, der undertrykker deres ret til ytringsfrihed, herunder deres ret til at have meninger og til at modtage og meddele oplysninger og tanker uden indblanding fra offentlige myndigheder, og udtrykker bekymring over fængslingen af flere journalister på grund af falske anklager om uafhængig rapportering;

14.

beklager, at den cambodjanske regering ikke har levet op til sit ansvar for at overvinde alvorlige og systematiske krænkelser af politisk deltagelse, ytringsfrihed og foreningsfrihed, hvilket førte til Kommissionens beslutning om at trække en del af de toldpræferencer, der er indrømmet Cambodja i henhold til EU's EBA-handelsordning, tilbage fra den 12. august 2020; opfordrer indtrængende Kommissionen til at insistere på klart definerede benchmarks for menneskerettigheder i alle sine interaktioner med den cambodjanske regering og til at medtage de spørgsmål, der giver anledning til bekymring i denne beslutning, som led i dens fortsatte øgede engagement med myndighederne, herunder EBA; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge situationen og vurdere konsekvenserne af EBA's delvise tilbagetrækning for de mest sårbare dele af civilsamfundet;

15.

bemærker, at dette års topmøde mellem Asien og Europa er planlagt til at finde sted i Phnom Penh; mener, at EU ikke bør acceptere, at topmødet afholdes der, medmindre demokratiet genoprettes;

16.

opfordrer medlemsstaterne til at suspendere al bilateral finansiel støtte til den cambodjanske regering og i stedet fokusere på civilsamfundsorganisationer og oppositionspartier;

17.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at overvåge menneskerettighedssituationen i Cambodja og handle i fuld overensstemmelse med EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati og EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere; anmoder EU's delegation i Phnom Penh og medlemsstaternes ambassader om at overvåge retssager og gennemføre fængselsbesøg;

18.

insisterer på, at den cambodjanske regering samarbejder med FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder og FN's særlige procedurer for at give dem mulighed for at opfylde deres mandater uden indblanding;

19.

opfordrer den cambodjanske regering til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at opløsningen af CNRP hurtigt ophæves, og at partiets 5 007 lokalrådsmedlemmer genindsættes;

20.

gentager opfordringen fra Rhona Smith, FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Cambodja, til de cambodjanske myndigheder om at åbne op for det civilsamfundsmæssige råderum, beskytte og fremme de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder forsamlings- og ytringsfriheden, og sikre retten til en retfærdig rettergang for alle som garanteret ved internationale menneskerettighedsnormer og -standarder og Cambodjas love;

21.

opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at udarbejde et omfattende og strategisk demokratiinitiativ for landene i ASEAN-regionen og forelægge det for Europa-Parlamentet inden for seks måneder;

22.

mener, at målrettede sanktioner, herunder rejseforbud og indefrysning af aktiver, mod cambodjanske ledere og deres økonomiske interesser er tiltrængte; opfordrer indtrængende Rådet til at vedtage restriktive foranstaltninger over for de politiske ledere og ledere af sikkerhedsstyrkerne, der er ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, opløsningen og den efterfølgende undertrykkelse af oppositionen i Cambodja og mod deres økonomiske interesser under EU's globale menneskerettighedssanktionsordning;

23.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at træffe hasteforanstaltninger for at lede indsatsen på den kommende 48. samling i FN's Menneskerettighedsråd hen imod vedtagelsen af en stærk resolution om menneskerettighedssituationen i Cambodja, udvide mandatet for FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Cambodja og anmode FN's højkommissær for menneskerettigheder om at overvåge og rapportere om menneskerettighedssituationen i Cambodja og skitsere, hvilke foranstaltninger regeringen bør træffe for at opfylde sine internationale menneskerettighedsforpligtelser;

24.

opfordrer Det Europæiske Råd til at vedtage en formel holdning til menneskerettighedssituationen og forværringen af demokratiet i Cambodja;

25.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, generalsekretæren for Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt Cambodjas regering og parlament.

(1) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 99.

(2) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 76.

(3) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 128.

(4) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/550 af 12. februar 2020 om ændring af bilag II og IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 for så vidt angår den midlertidige tilbagetrækning af ordningerne omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 978/2012 for visse varer med oprindelse i Kongeriget Cambodja (EUT L 127 af 22.4.2020, s. 1).

(5) https://www.ohchr.org/FR/HRBodies/HRC/Pages/ NewsDetail.aspx?NewsID=26223&LangID=F

(6) EFT L 269 af 19.10.1999, s. 18.

24.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/130

P9_TA(2021)0088

Konflikten i Syrien — 10 år efter opstanden

Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om konflikten i Syrien — 10 år efter opstanden (2021/2576(RSP))

(2021/C 474/14)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Syrien, navnlig beslutning af 15. marts 2018 om situationen i Syrien (1), af 18. maj 2017 om EU-strategien for Syrien (2), af 4. juli 2017 om bekæmpelse af overtrædelser af menneskerettighederne i forbindelse med krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, herunder folkedrab (3), af 24. oktober 2019 om den tyrkiske militæroperation i det nordøstlige Syrien og konsekvenserne heraf (4), af 26. november 2019 om børns rettigheder i anledning af 30-året for FN's konvention om barnets rettigheder (5) og af 17. november 2011 om EU's støtte til Den Internationale Straffedomstol (6),

—	der henviser til erklæringen fra Rådet (udenrigsanliggender) af 6. marts 2020 og EU-Rådets seneste konklusioner om Syrien af 14. oktober 2019, 16. april 2018 og 3. april 2017,

—

der henviser til de tidligere erklæringer om Syrien fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, herunder dem fra februar 2020 om humanitær adgang i Idlib, af 13. januar 2020 og 26. september 2019 om Syrien og af 9. oktober 2019 om udviklingen i det nordøstlige Syrien,

—

der henviser til Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2021/30 af 15. januar 2021 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/CFSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (7), som tilføjede den nye syriske udenrigsminister til EU's liste over sanktioner mod dem, der er ansvarlige for voldelig undertrykkelse i Syrien,

—	der henviser til EU-strategien for Syrien, der blev vedtaget den 3. april 2017, og til Rådets konklusioner om den regionale EU-strategi for Syrien og Irak samt over for truslen fra ISIL/Daesh, vedtaget den 16. marts 2015,

—	der henviser til den fælles erklæring fra De Forenede Nationer og Den Europæiske Union som formænd for fjerde Bruxelleskonference om støtte til Syriens og regionens fremtid, der blev afholdt den 30. juni 2020,

—	der henviser til FN's generalsekretærs tidligere udtalelser om Syrien, herunder de tidligere udtalelser fra hans talsmand af 1. og 18. februar 2020,

—	der henviser til den seneste erklæring fra FN's særlige udsending for Syrien, Geir O. Pedersen, til FN's Sikkerhedsråd af 22. januar 2021,

—

der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner af relevans for Syrien siden 2011, navnlig FN's Sikkerhedsråds resolution 2254 (2015) om en køreplan for en fredsproces i Syrien, FN's Sikkerhedsråds resolution 2249 (2015) om Islamisk Stat i Irak og Syrien, FN's Sikkerhedsråds resolution 2533 (2020) om forlængelse af grænsepassage ved Bab al-Hawa indtil den 10. juli 2021 for humanitær bistand;

—	der henviser til rapport fra Den Uafhængige Internationale Undersøgelseskommission om Syrien, der blev fremlagt for FN's menneskerettighedsråd den 1. marts 2021,

—

der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 71/248 af 21. december 2016 om oprettelse af en international, upartisk og uafhængig mekanisme til at bistå med efterforskningen og retsforfølgningen af de ansvarlige for de alvorligste forbrydelser i henhold til folkeretten, der er begået i Syrien siden marts 2011,

—	der henviser til UNICEF's erklæring af 28. februar 2021 om sikker hjemtagelse og reintegration af alle børn i al-Hol-lejren og i hele den nordøstlige del af Syrien og til UNICEF's rapport af 2. februar 2021 om den humanitære situation i hele Syrien 2020,

—	der henviser til oprettelsen i 2011 af sekretariatet for EU's folkedrabsnetværk for efterforskning og retsforfølgning af folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, som Eurojust er vært for,

—

der henviser til Rådets fælles holdning 2003/444/FUSP af 16. juni 2003 om Den Internationale Straffedomstol (8), til dets handlingsplan fra 2004 for Den Internationale Straffedomstols (ICC) med henblik på at opnå universel ratifikation og gennemførelse og til den reviderede EU-handlingsplan fra 2011,

—	der henviser til Romstatutten for ICC,

—	der henviser til FN-pagten og de FN-konventioner, som Syrien er part i, herunder konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

—	der henviser til de FN-støttede Genèvekommunikéer fra 2012 og 2014,

—	der henviser til Genèvekonventionen fra 1949 og tillægsprotokollerne dertil,

—	der henviser til FN-konventionen om forbud mod udvikling, fremstilling, oplagring og anvendelse af kemiske våben og sådanne våbens tilintetgørelse,

—	der henviser til FN-konventionen om forebyggelse af og straf for folkedrab af 9. december 1948,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

der henviser til, at syriske børn sidst i februar 2011 blev arresteret, tilbageholdt og tortureret i Deraa af det syriske regime for at have skrevet graffiti, der kritiserede præsident Bashar Al Assad, på gademure; der henviser til, at tusinder af syrere i Deraa og Damaskus den 15. marts 2011 gik på gaden i rekordstore antal for at kræve demokratiske reformer, løsladelse af politiske fanger, afskaffelse af tortur, respekt for menneskerettighederne, retsstatsprincippet, afholdelse af frie og retfærdige valg og afskaffelse af korruption; der henviser til, at disse folkelige protester i adskillige år har været udbredt over hele landet, lige fra større byer såsom Homs, Hama, Idlib og lokalkvarterer i Aleppo og Damaskus og til mindre byer såsom Al-Hasakah i det nordøstlige og Kafr Nabl i det nordvestlige Syrien;

B.	der henviser til, at den syriske opstand i 2011 var en demonstration af Syriens etniske og religiøse mangfoldighed, idet den omfattede ledere fra alle etniske og religiøse grupper og alle landets provinser;

der henviser til, at det syriske regime har reageret på folkets legitime demokratiske forhåbninger med ren og skær brutalitet fra de syriske sikkerhedsstyrkers side og fra de allierede militser, der er under dets kommando; der henviser til, at flere end 500 000 mennesker har mistet livet, og at flere end en million er blevet såret; der henviser til, at 230 000 civile ifølge det syriske netværk for menneskerettigheder er blevet dræbt siden marts 2011, heraf 88 % af det syriske regime, 3 % af russiske styrker, 2 % af Daesh og 2 % af væbnede oppositionsgrupper; der henviser til, at over 15 000 civile er blevet tortureret til døde, heraf 99 % i regimets fængsler; der henviser til, at flere end 150 000 civile er blevet bortført med magt og fortsat er tilbageholdt, heraf 88 % af det syriske regime, 6 % af ISIL/Daesh og 3 % af væbnede oppositionsgrupper; der henviser til, at over 3 400 sundhedsmedarbejdere siden er blevet tvangsbortført eller tilbageholdt, heraf 98 % af det syriske regime;

der henviser til, at konfliktens parter, herunder regeringsstyrker og deres allierede, regeringsfjendtlige væbnede grupper og organisationer, der er opført på FN's liste over terrororganisationer, såsom ISIL/Daesh i varierende omfang har begået grove menneskerettighedskrænkelser, herunder krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden; der henviser til, at de taktikker, der blev anvendt af både det brutale styre og jihadisterne, var rettet mod udslettelse af moderate og prodemokratiske kræfter; der henviser til, at alle de ansvarlige for disse forbrydelser skal stilles til regnskab;

der henviser til, at det syriske regime har brugt kemiske våben, Scudmissiler, konventionelt artilleri og bomber kastet fra luften samt tøndebomber, klyngebomber og brandbomber i tæt befolkede civile beboelsesområder såsom Homs, Hama og det østlige Aleppo; der henviser til, at fredelige demonstranter, der blev såret ved syriske sikkerhedsstyrkers beskydning, blev nægtet behandling og tortureret til døde i militærhospitaler og tilbageholdelsescentre over hele landet, som det fremgik af Caesarrapporten, som Frankrig forelagde for FN's Sikkerhedsråd i maj 2014; der henviser til, at familier rutinemæssigt er blevet forhindret i at begrave deres døde på begravelsespladser; der henviser til, at hele byer er blevet belejret og bevidst udhungret; der henviser til, der er gennemført kollektive afstraffelser, udenretslige drab og omfattende massakrer mod hundredvis af mænd, kvinder og børn i byer i landdistrikterne, såsom den i maj 2012 i Houla; der henviser til, at FN's Undersøgelseskommission om Syrien har rapporteret om det syriske regimes styrkers og deres militsers systematiske brug af voldtægt og andre former for seksuel vold som et krigsvåben;

der henviser til, at FN har indledt en række initiativer gennem FN's særlige udsendinges mandat for at opnå en våbenhvile mellem alle parter, løslade tilbageholdte, garantere humanitær adgang til alle dele af landet, beskytte journalister og NGO'er og indlede en inklusiv dialog med henblik på en politisk løsning af den konflikt, der opstod efter 2011; der henviser til, at der stadig ikke sker nogen fremskridt i denne proces og i det FN-mandatbaserede syriske forfatningsudvalg;

der henviser til, at Den Syriske Forfatningsudvalg blev nedsat i oktober 2019 med mandat til at finde en politisk løsning på konflikten i Syrien under ledelse af FN's særlige udsending for Syrien og i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2254 (2015); der henviser til, at forfatningsudvalget på trods af sine strukturelle mangler og Assads fortsatte modstand mod konstruktivt samarbejde i udvalget stadig er et afgørende redskab til at opnå en fredelig politisk løsning på konflikten;

der henviser til, at Rusland støttet af Kina har nedlagt veto mod 16 resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd siden 2011, herunder om en henvisning af Syrien til Den Internationale Straffedomstol (ICC) og om øget humanitær adgang; der henviser til, at Iran og Hezbollah har været direkte involveret i at understøtte det syriske regimes undertrykkelse af civile; der henviser til, at Rusland siden 2015 har stillet logistiske, diplomatiske og finansielle ressourcer til rådighed for en storstilet militær intervention med det russiske luftvåben til understøttelse af det syriske regime;

der henviser til, at Tyrkiet siden 2016 har grebet direkte ind i Syrien for i strid med folkeretten at besætte de nordlige dele af landet, der hovedsagelig består af kurdiske enklaver i Syrien, herunder ved i oktober 2019 at invadere områder, der kontrolleredes af De Syriske Demokratiske Styrker; der henviser til, at en række EU-medlemsstater som reaktion på disse tiltag fra Tyrkiets side formelt har suspenderet våbensalg til Tyrkiet;

J.	der henviser til, at Tyrkiet ifølge de lande, der er medformænd for OSCE's Minskgruppe, har overført syriske lejesoldater til Nagorno-Karabakh;

K.	der henviser til, at den globale koalition fortsætter sine bestræbelser i Irak, Syrien og globalt for at forpurre ISIL/Daesh' ambitioner og aktiviteterne i organisationens filialer og netværk;

L.	der henviser til, at EU og dets medlemsstater har afbrudt de diplomatiske forbindelser med det syriske regime i 2012; der henviser til, at EU lukkede sin EU-delegation i Damaskus i december 2012 efter lukningen af EU-medlemsstaternes ambassader tidligt i 2012;

M.	der henviser til, at Rådet vedtog sanktioner mod enkeltpersoner og enheder, der var involveret i undertrykkelsen af civile, som blev vedtaget i 2011 og siden er blevet udvidet, for at nå frem til en forhandlet politisk løsning; der henviser til, at sanktionerne har humanitære undtagelser;

der henviser til, at det syriske regimes reaktion på opstanden har ført til ødelæggelse af Syriens økonomiske og sociale struktur; der henviser til, at det syriske punds kollaps er blevet forstærket af den libanesiske økonomis sammenbrud siden 2019 og de globale økonomiske konsekvenser forbundet med covid-19-pandemien siden marts 2020; der henviser til, at prisen på basisvarer er steget med over 100 % siden 2019;

der henviser til, at Syrien under intenst internationalt pres undertegnede og ratificerede konventionen om kemiske våben i oktober 2013 efter at have foretaget sine hidtil største kemiske angreb på et civilt beboelsesområde øst for Damaskus i det østlige Ghouta; der henviser til, at Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben's (OPCW) undersøgelses- og identifikationshold har fundet det syriske regime ansvarligt for at have brugt kemiske våben mod civile adskillige gange siden, der henviser til, at Eksekutivrådet under OPCW i juli 2020 endnu en gang formelt krævede, at det syriske regime blotlagde sine kemiske våbenfaciliteter;

der henviser til, at konflikten har resulteret i næsten 7 millioner flygtninge og over 13 millioner mennesker, der er afhængige af humanitær bistand i Syrien, herunder 6 millioner kvinder og børn, 6,8 millioner internt fordrevne personer og 3 millioner mennesker, der lever i vanskeligt tilgængelige belejrede områder, der henviser til, at de humanitære behov i Syrien er steget med en femtedel alene i det seneste år, at yderligere 4,5 millioner syrere lider under fødevareusikkerhed, og at 90 % af alle syrere lever under fattigdomsgrænsen; der henviser til, at humanitær adgang til alle befolkningsgrupper i nød fortsat er afgørende, og at 40 % af den syriske befolkning bor i områder, der ikke kontrolleres af regeringen; der henviser til, at covid-19-pandemien ud over den generelle sundhedspleje for befolkningen har vist, hvor afgørende det er, at der fortsat er adgang over grænsen til det nordvestlige og det nordøstlige Syrien; der henviser til, at vinteren og de efterfølgende oversvømmelser, som ramte omkring 121 000 mennesker på 304 opholdssteder for internt fordrevne personer i det nordvestlige Syrien, forværrede situation yderligere for en befolkning, der allerede var ekstremt sårbar; der henviser til, at den syriske regering fortsatte med at indføre alvorlige restriktioner for leveringen af humanitær bistand i regeringskontrollerede områder i Syrien og andre steder i landet;

der henviser til, at omkring 12 000 udenlandske statsborgere, der for det meste mistænkes for at have direkte eller indirekte tilknytning til ISIL/Daesh, sidder fængslet i syv fængsler, der styres af SDF i det nordøstlige Syrien; der henviser til, at 9 000 af dem holdes fanget i al-Hol-lejren, Syriens største, som huser i alt 64 000 mennesker, hovedsageligt familier med tilknytning til ISIL/Daesh, hvoraf 94 % er kvinder og børn, herunder EU-borgere; der henviser til, at de nuværende forhold er meget alarmerende, navnlig efter de seneste drab, der er konstateret siden begyndelsen af dette år;

der henviser til, at konflikten har haft en særlig alvorlig indvirkning på børns liv og menneskerettigheder i Syrien; der henviser til, at over 29 000 børn ifølge det syriske netværk for menneskerettigheder er blevet dræbt, heraf 78 % af det syriske regime og iranske militser, 7 % af russiske styrker og 3 % af ISIL/Daesh; der henviser til, at mere end 2,6 millioner piger og drenge er blevet internt fordrevet fra deres hjem, og der henviser til, at mange syriske børns mentale sundhed er blevet og fortsat vil blive alvorligt påvirket af konfliktens brutalitet; der henviser til, at syriske børn er i fare for at blive statsløse, fordi de ikke er i stand til at opnå fødselsregistrering og identitetspapirer; der henviser til, at millioner af børn er gået glip af flere års undervisning, og at 2,8 millioner børn i øjeblikket ikke går i skole;

der henviser til, at fortsatte angreb på sundhedsfaciliteter har decimeret Syriens sundhedssystem og gjort det ekstra svært for syrerne at kæmpe mod de udfordringer, som covid-19-krisen har medført; der henviser til, at mindre end 64 % af hospitalerne og 52 % af de private sundhedscentre i Syrien fungerer; der henviser til, at 70 % af arbejdsstyrken i sundhedsvæsenet er flygtet ud af landet ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO);

der henviser til, at jævnlige angreb på sundhedsplejefaciliteter har været kendetegnende for konflikten i Syrien siden dens begyndelse, at de udgør en grov overtrædelse af den humanitære folkeret, og at de fortsatte under pandemien i 2020; der henviser til, at den internationale anerkendelse af den systematiske karakter af angrebene på sundhedsplejen i Syrien gennem det sidste årti er vokset, men at det har vist sig vanskeligt klart at få placeret ansvaret på trods af FN's Sikkerhedsråds resolution 2139 (2014) og 2286 (2016); der henviser til, at FN's generalsekretær har oprettet et internt FN-undersøgelsesråd, der har undersøgt et begrænset antal hændelser i det nordvestlige Syrien mellem september 2019 og april 2020;

U.	der henviser til, at og aktører på det humanitære område fortsat udtrykker bekymring over sikkerheden for og beskyttelsen af hjemvendte og fordrevne personer i lyset af forholdene i mange dele af landet og spørgsmålene om den syriske regerings tilgang til politisk forsoning;

der henviser til, at EU og dets medlemsstater siden 2011 har mobiliseret 20 mia. EUR til humanitær bistand, stabiliseringsbistand og fremme af modstandsdygtighed til syrere i landet og i nabolandene; der henviser til, at EU har været primus motor bag donorkonferencerne for Syrien, som har fundet sted i Bruxelles i fire år i træk (2017-2020), og den femte Bruxelleskonference, som skal finde sted den 29.-30. marts 2021;

W.	der henviser til, at FN's Sikkerhedsråds resolution 2533 (2020) af 11. juli 2020 om grænseoverskridende bistand kun forlængede muligheden for grænsepassage ved Bab al-Hawa med et år indtil den 10. juli 2021 og således lukkede grænseovergangene Bab al-Salam, Al Yarubiyah og Al-Ramtha;

X.	der henviser til, at millioner af syrere siden 2011 er blevet frataget deres ejendomsrettigheder ved nye syriske ejendomslove, der straffer dem, der unddrager sig militærtjeneste eller flygter fra landet uden forudgående tilladelse;

Y.	der henviser til, at Golanhøjderne er syrisk territorium og har været besat af den israelske stat siden 1967;

der henviser til, at der er blevet udført en række angreb på kulturarven af forskellige parter under hele konflikten, herunder ISIL/Daesh' ødelæggelse og plyndring af arkæologiske steder og den nationale syriske hærs plyndring og ødelæggelse — blandt andet ved hjælp af bulldozere — af arkæologiske steder og yazidiske kulturskatte og begravelsespladser i Afrin;

AA.

der henviser til, at det i Romstatutten for ICC, som er undertegnet og ratificeret af alle medlemsstaterne, bekræftes, at de mest alvorlige forbrydelser, som vedrører det internationale samfund som helhed — navnlig folkemord, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser — ikke må passere ustraffet;

AB.

der henviser til, at alle medlemsstater har ratificeret Romstatutten for ICC siden 2009; der henviser til, at Rådet i 2011 oprettede sekretariatet for EU's folkedrabsnetværk for efterforskning og retsforfølgning af folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, som Eurojust er vært for; der henviser til, at der i EU-strategien for Syrien opfordres til, at EU fremmer retsforfølgning for krigsforbrydelser begået i Syrien med henblik på at lette den nationale forsoningsproces og retsopgøret i overgangsperioden;

AC.

der henviser til, at et fælles efterforskningshold, der ledes af retshåndhævelses- og retsmyndigheder i Frankrig og Tyskland, blev lanceret i 2018 for første gang for at lette anholdelsen og retsforfølgningen af syriske krigsforbrydere efter offentliggørelsen af Caesarrapporten om den systematisk udsultning og tortur mod titusindvis af kvinder og mænd i Syriens tilbageholdelsescentre siden 2011;

tilkendegiver sin støtte til det syriske folks demokratiske forhåbninger, idet folket for ti år siden den 15. marts 2011 fredeligt demonstrerede for demokratiske reformer i Deraa, Damaskus og resten af landet; hylder de 500 000 ofre for undertrykkelsen og konflikten i Syrien siden den folkelige opstands begyndelse; mener, at Syriens fremtid bør være op til det syriske folk; udtrykker sin støtte til den syriske stats og dens befolknings enhed, suverænitet og territoriale integritet;

udtrykker sin dybe bekymring over det fortsatte politiske dødvande og roser de bestræbelser, som FN's særlige udsending, Geir O. Pedersen, har udfoldet for at finde en politisk løsning på konflikten; deler den særlige udsendings bekymringer over de manglende fremskridt; bekræfter på ny, at en holdbar løsning på konflikten i Syrien ikke kan opnås militært; er ligeledes bekymret over det økonomiske sammenbrud og den katastrofale humanitære krise, der hersker i Syrien;

udtrykker sin støtte til FN's Sikkerhedsråds resolution 2254 (2015), der danner grundlag for en syrisk ledet forfatningsreformproces; beklager dybt det syriske regimes manglende engagement til trods for, at repræsentanter for den syriske opposition gentagne gange har udtrykt engagement og parathed til at forhandle med det syriske regime om udformningen af en ny syrisk forfatning; understreger i denne forbindelse behovet for, at der etableres en FN-ledet mekanisme til overvågning og kontrol af og rapportering om våbenhvilen;

modsætter sig enhver normalisering af de diplomatiske forbindelser med det syriske regime, så længe der ikke sker grundlæggende fremskridt i Syrien med et klart, vedholdende og troværdigt engagement i en inklusiv politisk proces; mener, at det kommende syriske præsidentvalg i 2021 mangler enhver form for troværdighed i det internationale samfunds øjne under de nuværende omstændigheder; fordømmer på det kraftigste, at medlemmer af Europa-Parlamentet har besøgt det syriske regime, og understreger, at disse medlemmer ikke repræsenterer Europa-Parlamentet;

beklager, at nogle aktører splittede en allerede fragmenteret syrisk opposition yderligere og således forhindrede Genèveprocessen;

fordømmer på det kraftigste alle grusomheder og krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret begået af Assadregimet, men også af russiske, iranske og tyrkiske aktører, og opfordrer Rusland, Iran og Hezbollah til at trække alle styrker og stedfortrædende styrker under deres kommando tilbage, bortset fra dem, der deltager i en international fredsbevarende eller -stabiliserende styrke under FN's Sikkerhedsråds mandat; beklager Ruslands og Irans rolle med hensyn til at understøtte det syriske regimes fuldstændige undertrykkelse af landets civilbefolkning og deres overtagelse af Syriens politiske proces og økonomiske ressourcer;

opfordrer Tyrkiet til at trække sine tropper tilbage fra det nordlige Syrien, som det har holdt under ulovlig besættelse uden for FN's mandat; fordømmer Tyrkiets illegale overførsler af kurdiske syrere fra det nordlige Syrien til Tyrkiet med henblik på tilbageholdelse og retsforfølgning i strid med Tyrkiets internationale forpligtelser i henhold til Genèvekonventionerne; opfordrer indtrængende til, at alle syriske fanger, der er blevet overført til Tyrkiet, omgående sendes tilbage til de besatte områder i Syrien; er bekymret for, at Tyrkiets fortsatte fordrivelser vil kunne gøre det ud for etnisk udrensning mod den kurdiske befolkning i Syrien; understreger, at Tyrkiets ulovlige invasion og besættelse har bragt freden i Syrien, Mellemøsten og det østlige Middelhavsområde i fare; fordømmer på det kraftigste Tyrkiets brug af syriske lejesoldater i konflikterne i Libyen og Nagorno-Karabakh i strid med folkeretten;

tror fuldt og fast på Syriens religiøse og etniske mangfoldighed; beklager det syriske regimes vedvarende diskrimination imod de kurdiske syrere; fordømmer det syriske regimes målrettede angreb imod kritiske stemmer, såsom vinderen af Europa-Parlamentets Sakharovpris, Ali Ferzat, for hans kritik imod præsident Assad og det syriske regimes angreb mod 124 kristne kirker, der blev dokumenteret af det syriske netværk for menneskerettigheder; fordømmer kraftigt de mord på religiøse mindretal, der er begået af ISIL/Daesh, og især ISIL/Daesh' forbrydelser i form af folkedrab på yazidier og personer, der bekender sig til den shiitiske muslimske tro eller den kristne tro i 2014-2018; beklager dybt de væbnede oppositionsgruppers forfølgelse af mindretal;

minder det internationale samfund om alvoren og omfanget af de krænkelser af menneskerettighederne i Syrien, der begås af alle parter i konflikten; påpeger, at det syriske regime klart bærer ansvaret for sin afgørelse om at møde fredelige protester med omfattende undertrykkelse ved brug af unævnelige midler; minder om betydningen af Caesarrapporten og bekræftelsen, som Frankrig forelagde for FN's Sikkerhedsråd i 2014, af troværdigheden af fotografierne af de 11 000 identificerede fanger, som blev udsultet og tortureret til døde i tilbageholdelsescentre og militærhospitaler omkring Damaskus mellem 2011 og 2013; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at støtte FN's Undersøgelseskommissions henstilling fra marts 2021 om at lette oprettelsen af en uafhængig mekanisme med et internationalt mandat og en offerbaseret tilgang til at lokalisere de savnede eller deres rester, herunder dem, der findes i massegrave;

10.

fordømmer kraftigt det syriske regimes drab på 550 internationale og syriske journalister og drabene på dusinvis af mennesker begået af ISIL/Daesh og andre væbnede grupper; opfordrer det syriske regime til omgående at løslade de 400 journalister, som ifølge det syriske netværk for menneskerettigheder sidder varetægtsfængslet;

11.

fordømmer på det kraftigste brugen af voldtægt som et krigsvåben mod kvinder, hvad enten den begås af det syriske regime og dets militser, som det er blevet dokumenteret af FN's Internationale Uafhængige Komité, eller af ISIL/Daesh mod yazidiske og shiitiske kvinder; minder om den rolle, som kvinder spillede i opstanden i 2011, og hvor grundlæggende vigtigt det er at inddrage kvinder på alle niveauer i Syriens politiske, økonomiske og retslige magtstrukturer, herunder i retsopgøret i overgangsperioden; gentager betydningen af at inddrage kvinder og unge i konfliktløsningsprocessen;

12.

gentager sin stærke fordømmelse af de russiske luftangreb, der ifølge det syriske netværk for menneskerettigheder dræbte over 6 900 civile, herunder 2 000 børn, ved brug af klyngeammunition, termobariske bomber og langtrækkende missiler, der blev rettet mod uafhængige mediecentre, hospitaler, humanitær infrastruktur, herunder 207 lægehjælpsfaciliteter, og syriske civilforsvarsenheder såsom medlemmer af den humanitære hjælpeorganisation De Hvide Hjelme; fordømmer Ruslands forsøg på at tilsmudse De Hvide Hjelmes image i vestlige medier gennem en aggressiv og vedholdende desinformationskampagne på de sociale medier; fordømmer på det kraftigste russiske krigsflys indblanding i det syriske regimes kemiske angreb, såsom den kemiske massakre på Khan Sheikhoun i april 2017, efter hvilken russiske krigsfly omgående bombede det eneste hospital, hvor ofrene blev behandlet;

13.

opfordrer indtrængende det syriske regime til omgående at løslade de 130 000 politiske fanger, der tilbageholdes uretmæssigt, herunder kvinder, mænd og børn, der er blevet tvangsbortført af de syriske sikkerhedsstyrker; fordømmer kraftigt den systematiske brug af tortur, umenneskelig behandling og seksuelle vold under de skrækkelige forhold, som de tilbageholdes under, uden nogen adgang til en civil domstol, en advokat, lægehjælp eller deres familier; understreger, at de nægtes deres grundlæggende rettigheder til retfærdig rettergang, herunder tilbageholdelsen af oplysninger om deres anholdelse og den tortur, der er brugt til at fremtvinge falske tilståelser; opfordrer indtrængende de syriske myndigheder til uden undtagelse omgående at give uhindret adgang til faciliteter for frihedsberøvelse for anerkendte internationale humanitære NGO'er og overvågningsorganisationer uden forudgående meddelelse;

14.

understreger, at ISIL/Daesh stadig er aktive i regionen og ikke er blevet besejret; udtrykker sin bekymring over de vanskeligheder, der er forbundet med at bevare og opnå adgang til beviser for forbrydelser, der er begået af ISIL/Daesh, og afdække, hvad der er blevet af de kidnappede; opfordrer EU og dets medlemsstater til at understøtte de bestræbelser, der udfoldes på stedet for at dokumentere og bevare beviser for disse forbrydelser; bifalder retsforfølgningen af EU-borgere og tredjelandsstatsborgere, der har tilsluttet sig ISIL/Daesh;

15.

udtrykker bekymring over ISIL/Daesh' fornyede aktivitet i det nordøstlige Syrien; roser den internationale koalitions bestræbelser på at bekæmpe ISIL/Daesh; understreger betydningen af et fortsat langsigtet amerikansk engagement i koalitionen; bekræfter atter sin støtte til de bestræbelser, som udføres af den globale koalition mod ISIL/Daesh, og understreger det vigtige bidrag, som De Syriske Demokratiske Styrker (SDF) yder som allieret i kampen mod ISIL/Daesh;

16.

udtrykker sin bekymring over de voksende spændinger i irakisk Kurdistan, som i de senere år har nydt godt af mere stabilitet end Syrien og har udgjort et sikkert tilflugtssted for syriske flygtninge;

17.

gentager, at de personer, der er ansvarlige for internationale forbrydelser, skal retsforfølges på behørig vis, herunder af EU-medlemsstater i fraværet af andre internationale eller nationale retsprocesser i overgangsperioden; understreger den centrale betydning af at løse problemet med tilbageholdte og forsvundne personer fra alle parters side i konflikten som en væsentlig del af en hvilken som helst overgangsproces for at opnå fred;

18.

minder om, at Den Internationale Straffedomstol (ICC) fortsat bør være den primære jurisdiktion for international retfærdighed, hvad angår forbrydelser i form af folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og aggressionsforbrydelser; mener, at den manglende ansvarliggørelse giver grobund for yderligere grusomheder og forværrer ofrenes lidelser; insisterer derfor på nødvendigheden af at drage alle gerningsmænd til ansvar, navnlig gennem anvendelse af princippet om universel jurisdiktion, og sørge for erstatning til ofre; understreger, at indførelsen af foranstaltninger vedrørende genoprettende retfærdighed ikke kan vente, indtil konflikten er afsluttet, og opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at øge deres støtte til processer ledet af repræsentative grupper af syrere; fordømmer kraftigt Ruslands 16 vetoer i FN's Sikkerhedsråd — med støtte fra Kina — imod at henvise Syrien til ICC;

19.

bifalder den første dom, der nogensinde er faldet mod en sikkerhedsofficer fra det syriske regime for delagtighed i forbrydelser mod menneskeheden den 24. februar 2021 ved retten i Koblenz i Tyskland;

20.

roser EU-medlemsstaternes bestræbelser siden 2019 på at sikre en bred international støtte til at sikre langsigtet finansiering under FN's generelle budget til FN's internationale, upartiske og uafhængige mekanisme til at bistå ved efterforskningen og retsforfølgningen af de ansvarlige for de alvorligste forbrydelser i henhold til folkeretten, der er begået i Syrien siden marts 2011 (IIIM);

21.

bifalder det fransk-tyske fælles efterforskningshold, der skal støtte retsforfølgningen af de forbrydelser mod menneskeheden, der er dokumenteret i Caesarrapporten; bifalder de internationale arrestordrer, der er udstedt af begge lande i 2018 for at arrestere tre højtstående sikkerhedsfolk; roser den rolle, som lokale syriske NGO'er har spillet med hensyn til at verificere, dokumentere, samle og beskytte beviser for forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser samt den komplementære rolle, som NGO'er såsom Kommissionen for International Ansvarlighed og Retfærdighed har spillet med hensyn til at bistå europæiske retshåndhævelses- og retsmyndigheder i effektivt at retsforfølge krigsforbrydere, der befinder sig på EU-medlemsstaters territorium; opfordrer EU til at stille mere juridisk uddannelse til rådighed for syrere for at give dem mulighed for at spille en rolle i kampen mod straffrihed;

22.

opfordrer Kommissionen til at forelægge en EU-handlingsplan om straffrihed med et særligt kapitel om Syrien; understreger, at denne handlingsplan bør søge bedre at koordinere og harmonisere medlemsstaternes ressourcer og bestræbelser på at retsforfølge krigsforbrydere i EU; er af den opfattelse, at retsopgør i overgangsperioden spiller en væsentlig rolle i at sikre fred på lang sigt; opfordrer EU til at lancere en særlig europæisk fond for ofre for forbrydelser mod menneskeheden i Syrien;

23.

støtter medlemsstaternes indsats for at forbedre koordineringen af rets-, politi- og immigrationsressourcer gennem udvikling af fælles jurisdiktioner med henblik på at gensidiggøre deres retlige kompetencer og lette retsforfølgningen; understreger, at bedre udstyrede medlemsstater bør dele deres eksperter og tolke med henblik på at fremme en effektiv efterforskning, idet hver medlemsstat bør bestræbe sig på at udpege en særlig anklager for disse forbrydelser med henblik på at fremskynde den retlige koordineringsindsats;

24.

opfordrer medlemsstaterne til automatisk på EU-plan at udveksle oplysninger om krigsforbrydere i henhold til Genèvekonventionens artikel 1F; er af den opfattelse, at der også er behov for et tættere samarbejde mellem immigrationsmyndigheder og offentlige anklagere om formodede krigsforbrydere på nationalt plan;

25.

opfordrer indtrængende alle EU-medlemsstater uden undtagelse til at samarbejde fuldt ud i kampen mod straffrihed; udtrykker dyb bekymring over visse medlemsstaters manglende samarbejde om retsforfølgelse af syriske krigsforbrydere;

26.

støtter fuldt ud de europæiske bestræbelser, som Nederlandene siden september 2020 har gjort for at indlede retssager mod Syrien ved Den Internationale Domstol (ICJ) for dets overtrædelse af FN's konvention mod tortur;

27.

opfordrer medlemsstaterne til at anmode om suspension af Syriens medlemskab af OPCW for at forfalske beviser for brugen af kemiske våben på den kommende OPCW-konference i foråret 2021; gentager sin rystelse over og fordømmelse af det syriske regimes 336 dokumenterede kemiske angreb, hvor klorgas, sarin og sennepsgas er blevet brugt mod civile;

28.

fordømmer på det kraftigste angrebene på humanitære hjælpearbejdere fra alle parter, især fra det syriske regimes og ISIL/Daesh' side; påpeger, at det syriske regime har et særligt ansvar for målrettede drab på humanitære hjælpearbejdere siden 2011; fremhæver Ruslands overvældende ansvar for angreb på humanitære hjælpearbejdere, navnlig for dets bombning af 21 felthospitaler tilhørende Læger uden Grænser (MSF) i oktober 2015;

29.

udtrykker sin dybe bekymring over det syriske folks fortsatte lidelser ti år efter konfliktens begyndelse; er navnlig bekymret over, at de humanitære behov i Syrien er steget med en femtedel alene i det seneste år, og at yderligere 4,5 millioner syrere nu lider under fødevareusikkerhed, mens 90 % lever under fattigdomsgrænsen; mener, at humanitær adgang fortsat skal være en central prioritet for EU i Syrien, og at øgede behov kræver en større finansiel og politisk reaktion fra EU's side; bemærker, at FN's Sikkerhedsråds resolution 2533 om grænseovergangen ved Bab al Hawa skal fornys i juli 2021; beklager, at Rusland og Kina undlod at stemme ved den sidste afstemning i stedet for at stemme for resolutionen; er af den opfattelse, at levering af humanitær bistand over grænsen ikke kan forventes at være tilstrækkelig til at forsyne de mennesker, der i øjeblikket er afhængige af grænseoverskridende levering; minder om, at 2,4 millioner syrere er afhængige af denne grænsepassage for at overleve, og at manglende forlængelse af denne passage i mindst 12 måneder vil have alvorlige og livstruende konsekvenser; fordømmer FN's Sikkerhedsråds medlemmers handlinger, der har søgt at begrænse den humanitære adgang af politiske årsager; opfordrer indtrængende alle FN's Sikkerhedsråds medlemmer til at støtte fornyelsen af resolutionen om grænseoverskridende bistand for at undgå en forværring af den humanitære krise og sikre udvidelse af og støtte til grænseoverskridende interventioner, der gennemføres i overensstemmelse med humanitære principper; fremhæver betydningen af at sikre en øjeblikkelig fornyet godkendelse af grænseovergangsstederne Bab al-Salam og Yarubiyah i overensstemmelse med FN's Generalforsamlings resolution 74/169 for at sikre, at bistanden når frem til nødlidende befolkningsgrupper i både nordvest og nordøst ad de mest direkte ruter; understreger betydningen af at sikre, at humanitær bistand udelukkende rettes mod dem, der har størst behov;

30.

opfordrer det internationale samfund til hurtigst muligt at tage fat på det rekordhøje humanitære behov hos det syriske folk i og uden for Syrien; opfordrer EU til som initiativtager til den femte Bruxelleskonferencen om Syrien at mødes med andre internationale donorer for at øge støtten til sundhedssektoren i den humanitære beredskabsplan for Syrien gennem øget, fleksibel, flerårig finansiering, der dækker befolkningens behov på lang sigt; opfordrer internationale donorer til specifikt at investere i programmer, der reparerer, restaurerer og styrker beskadigede eller ødelagte sundhedsfaciliteter, ud over andre civile infrastrukturer, der har lidt skade;

31.

opfordrer indtrængende FN's Sikkerhedsråd til at medtage eksplicitte opfordringer til beskyttelse af sundhedspersonale i kommende FN-resolutioner og officielle drøftelser; opfordrer i denne forbindelse EU's medlemsstater til at tilbyde politisk støtte og operationel støtte til FN-ledede ansvarliggørelsesinitiativer og efterforskninger med henblik på at opretholde den humanitære folkeret;

32.

understreger, at det forud for den femte donorkonference i Bruxelles den 29.-30. marts 2021 er vigtigt ikke blot at fastholde tilsagn om humanitær bistand, men også at øge de tilsagn, der gives til syrere, internt fordrevne og flygtninge samt til de samfund, der er ramt af krisen i regionen; påpeger, at EU og dets medlemsstater har været de største humanitære donorer til at reagere på Syriens humanitære krise, idet donationen siden 2011 har nået 20 mia. EUR; er dybt bekymret over den britiske regerings påståede planer om at reducere sine bistandsbidrag betydeligt, herunder nedskæringer på 67 % for Syrien og 88 % for Libanon;

33.

roser den rolle, som nabolandene spiller med hensyn til at udvise solidaritet og yde bistand til syriske flygtninge i Libanon, Jordan, Tyrkiet og Irak; opfordrer indtrængende EU's medlemsstater til fortsat at finansiere humanitære bistandsprogrammer i flygtningenes værtslande og til internt fordrevne i Syrien; opfordrer indtrængende EU's medlemsstater til at yde al nødvendig finansiering og støtte for at sikre, at alle syriske flygtningebørn i værtslandene har adgang til ikke blot primær uddannelse, men også til uddannelse på sekundærtrinnet; opfordrer indtrængende alle værtslande til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at opnå dette og til at fjerne administrative eller lovgivningsmæssige hindringer; opfordrer værtslandene til at fokusere på adgang til beskæftigelse, sundhedsydelser og uddannelse samt civil dokumentation, hvilket vil fremme flygtninges muligheder for at arbejde hen imod at blive selvhjulpne;

34.

bemærker, at EU's Madadtrustfond som reaktion på krisen i Syrien udløber ved udgangen af 2021; opfordrer Kommissionen til at sikre finansielle midler til EU's humanitære reaktion på krisen i Syrien inden for rammerne af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde og til at sikre, at dets projekter fungerer uhindret;

35.

opfordrer alle medlemsstater til at støtte principbaseret humanitær bistand uden at normalisere forbindelserne med det syriske regime; advarer mod at investere EU's finansielle aktiver, enten direkte eller indirekte, i Syriens generelle genopbygning, hvis det syriske regime ikke gennemfører en troværdig politisk proces; opfordrer NF/HR til som led i den langsigtede planlægning af reaktionen i Syrien at udvikle en solid due diligence-politik på menneskerettighedsområdet for fremtidige genopbygningsinterventioner i tæt samarbejde med det syriske civilsamfund, herunder en overvågningsramme med specifikke indikatorer vedrørende menneskerettighedsstandarder; beklager russiske, iranske, kinesiske og tyrkiske forretningsplaner om at drage fordel af Syriens ødelæggelse;

36.

opfordrer medlemsstaterne til at opretholde sanktioner over for enkeltpersoner og enheder, der er involveret i undertrykkelsen i Syrien; understreger betydningen af at undgå utilsigtede negative konsekvenser af sanktioner gennem humanitære undtagelser for principbaseret humanitær indsats og betydningen af at tackle udfordringerne i forbindelse med overregulering af banker sammen med USA;

37.

opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at forny og udvide listen over dem, der er genstand for målrettede sanktioner i henhold til EU's nye globale sanktionsordning for menneskerettigheder, herunder de syriske, russiske og iranske civile og militære ledere, der er troværdigt involveret i krigsforbrydelser;

38.

forpligter sig til at vedtage en effektiv due diligence-lovgivning i EU, der pålægger EU-virksomheder og virksomheder, der opererer på det indre marked, due diligence-forpligtelser på menneskerettighedsområdet;

39.

minder alle EU-medlemsstater om, at Syrien ikke er noget sikkert land at vende tilbage til; mener, at enhver tilbagesendelse bør være sikker, frivillig, værdig og informeret i overensstemmelse med EU's erklærede holdning; opfordrer alle EU's medlemsstater til at afholde sig fra at ændre de nationale politikker i retning af at fratage visse kategorier af syrere deres beskyttede status og til at vende denne tendens, hvis de allerede har anvendt sådanne politikker; opfordrer indtrængende Libanon, Tyrkiet og alle lande i regionen til at suspendere deportationer af syrere tilbage til Syrien mod deres vilje;

40.

fordømmer den uoprettelige skade, som Assads brændte jords taktik har påført kultursteder, og jihadisters plyndring og smugling af artefakter, som bruger dem til at finansiere deres rolle i konflikten;

41.

er ekstremt bekymret over den forværrede humanitære, sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige situation i lejre i det nordøstlige Syrien, navnlig al-Hol- og Roj-lejrene, som fortsat danner grobund for radikalisering; mener, at EU-borgere, der mistænkes for at tilhøre terrororganisationer og tilbageholdes i disse lejre, bør retsforfølges ved en domstol; udtrykker sit chok efter drabet på en medarbejder i Læger Uden Grænser, der arbejdede i al-Hol-lejren, den 24. februar 2021, hvilket yderligere viser de menneskelige følger af volden og de usikre levevilkår i lejren;

42.

opfordrer medlemsstaterne til at beskytte mindreårige statsborgere, der kan tilbageholdes for sikkerhedsrelaterede lovovertrædelser eller tilknytning til væbnede grupper;

43.

opfordrer medlemsstaterne til at hjemtage alle europæiske børn, idet der tages hensyn til deres særlige familiemæssige situation og barnets tarv som det primære hensyn og til at yde den nødvendige støtte med henblik på deres rehabilitering, reintegration og/eller retsforfølgning, alt efter hvad der er relevant, i fuld overensstemmelse med folkeretten;

44.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Republikken Iraks regering og det irakiske Repræsentanternes Råd, Kurdistans regionale regering og Den Russiske Føderations regering og parlament.

(1) EUT C 162 af 10.5.2019, s. 119.

(2) EUT C 307 af 30.8.2018, s. 117.

(3) EUT C 334 af 19.9.2018, s. 69.

(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0049.

(5) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0066.

(6) EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 115.

(7) EUT L 12 I af 15.1.2021, s. 3.

(8) EUT L 150 af 18.6.2003, s. 67.

24.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/140

P9_TA(2021)0089

Erklæring af EU som LGBTIQ-frihedszone

Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om erklæring af EU som LGBTIQ-frihedszone (2021/2557(RSP))

(2021/C 474/15)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«),

—	der henviser til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—	der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention og til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols hermed forbundne retspraksis,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

—	der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (1),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (2),

—	der henviser til Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (3),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (4),

—	der henviser til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. november 2020 med titlen »En Union med lige muligheder: Strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025« (COM(2020)0698),

—	der henviser til sin beslutning af 14. februar 2019 om LGBTI-tiltagslistens fremtid (2019-2024) (5),

—	der henviser til sin beslutning af 18. december 2019 om offentlig forskelsbehandling af og hadefulde udtalelser om LGBTI-personer, herunder LGBTI-fri områder (6),

—	der henviser til EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer), som blev vedtaget af Rådet i 2013,

—	der henviser til resultaterne af EU's LGBT-undersøgelse fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) i 2019,

—	der henviser til sin beslutning af 17. september 2020 om forslag til Rådets afgørelse, hvorved det fastslås, at der er en klar fare for, at Republikken Polen groft overtræder retsstatsprincippet (7),

—	der henviser til sin beslutning af 12. september 2018 om et forslag om at opfordre Rådet til i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU at fastslå, at der er en klar fare for, at Ungarn groft overtræder de værdier, som Unionen bygger på (8),

—

der henviser til Europarådets henstilling af 31. marts 2010 fra Ministerkomitéen til medlemsstaterne om foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet (CM/Rec(2010)5) og til de standarder, der er vedtaget af Europarådets Parlamentariske Forsamling,

—	der henviser til memorandum af 3. december 2020 fra Europarådets menneskerettighedskommissær om stigmatisering af LGBTI-personer i Polen,

—

der henviser til debatten i Europarådets Kongres af Lokale og Regionale Myndigheders udvalg for aktuelle anliggender og til dens efterfølgende undersøgelsesrapport om lokale myndigheders rolle vedrørende situationen og rettigheder for LGBTIQ-personer i Polen af 27. januar 2021 (»Fact-finding report on the role of local authorities in the play and rights of LGBTIQ people in Poland«) og rapport om lokale og regionale myndigheders rolle og beskyttelse af LGBTIQ-personer i et stadig mere fjendtligt klima af 10. februar 2021 (»Protecting LGBTIQ people in the context of rising anti-LGBTIQ hate speech and discrimination: The role of local and regional authorities«),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A.	der henviser til, at LGBTIQ-rettigheder er menneskerettigheder;

der henviser til, at retten til ligebehandling og ikkeforskelsbehandling er en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i EU's traktater og charter, og bør respekteres fuldt ud; der henviser til, at alle medlemsstater har indgået forpligtelser under folkeretten og EU-traktaterne om at respektere, garantere, beskytte og opfylde de grundlæggende rettigheder; der henviser til, at bekæmpelse af ulighed i EU er et delt ansvar, der kræver en fælles indsats og handling på alle forvaltningsniveauer;

der henviser til, at over 100 provinser, amter og kommuner i Polen siden marts 2019 har vedtaget resolutioner, hvormed de erklærer sig fri for den såkaldte LGBTI-ideologi, eller såkaldt »regionale chartre for familierettigheder«; der henviser til, at den ungarske by Nagykáta i november 2020 vedtog en resolution, der forbyder »udbredelse og fremme af LGBTQ-propaganda«; der henviser til, at disse resolutioner direkte og indirekte diskriminerer mod LGBTIQ-personer; der henviser til, at resolutioner om LGBT-frie zone er erklæringer, der opponerer mod »ideologien bag LGBT-bevægelsen« og som opfordrer lokale myndigheder til at afstå fra enhver handling, der tilskynder til tolerance over for LGBTIQ-personer, herunder at inddrage finansiel bistand til organisationer, der har til formål at fremme ikke-forskelsbehandling og lighed; der henviser til, at de »regionale chartre for familierettigheder« opererer med en meget snæver definition af familien og samtidig opfordrer kommuner til at beskytte familierettigheder i alle deres politikker, initiativer og finansiering; der henviser til, at de regionale chartre ved kun at fokusere på disse typer familier indirekte opfordrer til forskelsbehandling af alle andre former for familier, navnlig familier med enlige forældre, par af samme køn og regnbuefamilier, og til at afstå fra at yde finansiel støtte til projekter og initiativer, der beskytter og fremmer grundlæggende rettigheder, organiserer undervisning i bekæmpelse af forskelsbehandling eller på nogen anden måde støtter ligestilling og LGBTIQ-personer;

der henviser til, at den polske ombudsmand for menneskerettigheder har indledt ni klagesager mod nogle af de regioner, amter og kommuner, der har vedtaget resolutioner om at være fri for »LGBT-ideologi«, hvilket hidtil har resulteret i, at fire resolutioner er blevet erklæret forfatningsstridige af forvaltningsdomstolene; der henviser til, at den polske by Nowa Dęba i januar 2021 trak sin resolution om at være fri for LGBT-ideologi tilbage efter at have mistet en venskabsaftale med den irske by Fermoy; der henviser til, at den polske region Sztum og den polske by Tomaszów Mazowiecki trak deres resolutioner om vedtagelse af regionale chartre for familierettigheder tilbage i henholdsvis september og oktober 2020;

der henviser til, at Norge afslog at yde finansieringsmidler til de polske provinser, amter og kommuner, der havde vedtaget resolutioner om at være frie for såkaldt LGBTI-ideologi eller som havde vedtaget »regionale chartre for familierettigheder«; der henviser til, at Kommissionen har givet afslag om EU-finansiering under sit venskabsbyprogram på ansøgninger fra polske byer, der har vedtaget LGBTI-frie zoner eller familierettighedsresolutioner; der henviser til, at alle EU-midler, der forvaltes i henhold til forordningerne om fælles bestemmelser 2021-2027, skal overholde princippet om ikke-forskelsbehandling og respektere de grundlæggende rettigheder som fastsat i traktaten, herunder på grundlag af seksuel orientering, og til, at kommuner, der fungerer som arbejdsgivere, skal overholde Rådets direktiv 2000/78/EF, som forbyder forskelsbehandling og chikane på grund af seksuel orientering på arbejdsmarkedet, i overensstemmelse med dommen i sag C-507/18, Associazione Avvocatura per i diritti LGBTI (9);

der henviser til, at tre ngo'er har indgivet en klage til Kommissionen, hvori de fremhæver, at »regionale chartre for familierettigheder« og resolutioner, der erklærer regioner, amter og kommuner for at være fri for såkaldt LGBTI-ideologi, indebærer forskelsbehandling af LGBTIQ-personer og dermed er i strid med direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv samt artikel 15 og 21 i chartret om henholdsvis erhvervsfrihed og ret til at arbejde og ikke-forskelsbehandling; der henviser til, at Kommissionen til dato hverken har besvaret denne juridiske klage eller formelt anerkendt, at der foreligger en overtrædelse af EU-retten;

der henviser til, at vedtagelsen af resolutioner om at være fri for den såkaldte LGBT-ideologi eller »regionale chartre for familierettigheder« er en del af en bredere sammenhæng af tiltagende forskelsbehandling af og anslag mod LGBTIQ-samfundet i Polen bestående i en karakterisering af seksuel mangfoldighed, identitet og udtryksformer som en farlig ideologi, i omsiggribende hadefuld tale fra myndigheders, folkevalgtes — herunder den nuværende præsidents — og de regeringsvenlige mediers side, samt i arrestationer af LGBTIQ-rettighedsforkæmpere, angreb på og forbud mod Pride-parader og bevidstgørende programmer og tiltag, herunder i skoler, og i diskriminerende demonstrationer mod LGBT; der henviser til, at hadefuld tale fra myndigheders side legitimerer og fremmer klimaet af intolerance og forskelsbehandling af LGBTIQ-personer; der henviser til, at udøvelse af ytringsfriheden indebærer pligter og ansvar, navnlig for myndigheder, politikere og opinionsdannere, og at disse ikke bør begive sig af med hadefuld tale eller ytringer, der stigmatiserer LGBTIQ-personer, men kraftigt bør fordømme og gendrive sådanne sagsfremstillinger og stigmatisering, herunder når de udtrykkes af privatpersoner;

der henviser til, at de polske aktivister, der aktionerer imod og informerer offentligheden om resolutionerne om såkaldte LGBTI-ideologifrie zoner og de regionale chartre for familierettigheder, er blevet retsforfulgt via strategiske retssager mod offentligt engagement (SLAPP) på grund af deres arbejde; der henviser til, at de polske aktivister, der arbejder for at fordømme LGBTIQ-fjendtlige erklæringer og familierettighedschartre, herunder ophavsmændene til webstedet »Atlas over Hadet« og ophavsmanden til fotoprojektet »LGBT-fri zone«, har været udsat for grundløse retssager anlagt af lokale myndigheder eller fundamentalistiske organisationer, der kræver betydelig økonomisk kompensation, og for en smædekampagne der har udskreget dem som løgnere for deres brug af kreative værktøjer i deres aktivistarbejde; der henviser til, at disse handlinger tydeligvis har til formål at intimidere og lukke munden på civilsamfundet; der henviser til, at de polske myndigheder har pligt til fuldt ud at beskytte alle personer, der tilhører mindretal, herunder LGBTIQ-personer, mod fjendtlighed og aggression og til at sætte dem i stand til frit at udføre deres aktiviteter; der henviser til, at Kommissionen ikke har indført lovgivning til bekæmpelse af SLAPP på trods af gentagne opfordringer fra Parlamentet;

der henviser til, at to andragender (nr. 0448/2020 og nr. 0354/2020) vedrørende spørgsmålet om »LGBTI-frie zoner i Polen« er blevet indgivet til Udvalget for Andragender; der henviser til, at disse andragender blev drøftet i Udvalget for Andragender den 26. januar 2021, og at Kommissionen, idet dens hidtidige svar ikke var tilfredsstillende, fortsat opfordres til afklare situationen;

der henviser til, at LGBTI-undersøgelse II, som FRA offentliggjorde i maj 2020, fremhæver en stigning i Polen i intolerance og vold over for LGBTIQ-personer eller personer, der opfattes som LGBTIQ-personer, og viser, at de polske LGBTIQ-respondenter overhovedet ikke har tiltro til regeringens bestræbelser på at bekæmpe forskelsbehandling og vold, idet de skriver sig for den laveste procentdel i Unionen (kun 4 %), og at disse respondenter tillige udgør den højeste procentdel, som undgår at opholde sig visse steder af frygt for at blive angrebet, chikaneret eller truet (79 %); der henviser til, at dette viser en klar sammenhæng mellem LGBTIQ-fjendtlige regeringstiltag og øget forskelsbehandling af og vold mod LGBTIQ-personer;

der henviser til, at Parlamentet allerede har opfordret medlemsstaterne til at kriminalisere såkaldt »omvendelsesterapi«; der henviser til, at rapporten fra maj 2020 fra FN's uafhængige ekspert om beskyttelse mod vold og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet har opfordret medlemsstaterne til at vedtage forbud mod »omvendelsesterapi«; der henviser til, at denne praksis stadig finder sted i mindst 69 lande verden over, herunder i Den Europæiske Union, hvor det er rapporteret om brug af medicin, psykoterapi og rituel rengøring i omvendelsesterapi (10); der henviser til, at denne praksis kun er blevet forbudt i to EU-medlemsstater, nemlig Malta og Tyskland;

der henviser til, at de fjendtlige reaktioner mod LGBTIQ-personer ofte sker i kombination med en generel forværring af situationen med hensyn til demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder; der henviser til, at Europa-Parlamentet har givet udtryk for dyb bekymring i en række beslutninger om forværringen af retsstatsprincippet i Polen, navnlig med hensyn til retsvæsenets uafhængighed og beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder; der henviser til, at der endnu ikke er kommet noget egentligt svar på Parlamentets initiativ om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder reguleret ved en tværinstitutionel aftale mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet;

der henviser til, at Parlamentet har givet udtryk for sin holdning i flere af sine beslutninger om situationen med hensyn til retsstatsprincippet, grundlæggende rettigheder og demokrati i Polen og konkluderet, at der består en systemisk trussel mod værdierne i artikel 2 i TEU, og at dette udgør en klar risiko for en alvorlig overtrædelse heraf; der henviser til, at de høringer med de polske myndigheder, som Rådet afholdt i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU som reaktion på trusler mod fælles europæiske værdier i Polen, ikke har givet resultater; der henviser til, at situationen med hensyn til retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i Polen ikke blot forbliver uforløst, men også er blevet stærkt forværret siden iværksættelsen af proceduren sammen med situationen for grundlæggende rettigheder, navnlig for LGBTIQ-personer og kvinder; der henviser til, at Rådet bør sikre, at høringer i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU også behandler den seneste udvikling og vurderer risikoen for krænkelser af grundlæggende rettigheder;

der henviser til, at Kommissionens formand Ursula von der Leyen i sin tale om Unionens tilstand 2020 til Europa-Parlamentets plenarforsamling erklærede, at »LGBTQI-frie zoner er menneskelighedsfrie zoner. Og de hører ingen steder hjemme i vores Union«; der henviser til, at Kommissionens formand også erklærede, at LGBTQI er en persons identitet, ikke en ideologi (11); der henviser til, at Kommissionen og Rådet bør afholde sig fra snævert at fortolke retsstatsprincippet; der henviser til, at Kommissionen ikke bør tøve med at anvende alle redskaber, herunder traktatbrudsprocedurer, retsstatsrammen, artikel 7 i TEU samt den nyligt vedtagne forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet for at imødegå krænkelser af LGBTIQ-personers grundlæggende rettigheder overalt i Unionen; der henviser til, at det nye program for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier kan bidrage til at opbygge et mere lige samfund uden forskelsbehandling ved at stille midler til rådighed for civilsamfundsorganisationer, der fremmer LGBTIQ-ligestilling;

der henviser til, at mange medlemsstater tidligere har forskelsbehandlet og forfulgt LGBTIQ-personer gennem diskriminerende love og politikker; der henviser til, at tusindvis af LGBTIQ-personer blev arresteret, fængslet og døde i koncentrationslejre under Anden Verdenskrig; der henviser til, at LGBTIQ-personer i Polen udsættes for systematisk forskelsbehandling, men at dette også er et problem i det øvrige EU, og at der kun er gjort få eller ingen fremskridt med hensyn til at lette den vedvarende forskelsbehandling og chikane mod LGBTIQ-personer; der henviser til, at offentlig diskrimination, hadefuld tale og hadforbrydelser mod LGBTIQ-personer stadig er udbredt i hele EU; der henviser til, at disse overgreb er i strid med LGBTI-personers grundlæggende rettigheder, og at myndighedernes modtræk alt for ofte er utilstrækkelige; der henviser til, at LGBTIQ-personer i alle medlemsstater stadig oplever en højere grad af forskelsbehandling i tilværelsen generelt, herunder på arbejdspladsen og i skolen, og en høj forekomst af fysiske, følelsesmæssige og seksuelle angreb, både online og offline, hvilket fører til en bekymrende selvmordsrate blandt unge LGBTIQ-personer (12), navnlig blandt unge transseksuelle; der henviser til, at flere medlemsstater har ajourført lovgivningen, så den er mere inklusiv i forhold til LGBTIQ-personer; der henviser til, at der ikke desto mindre er adskillige huller i lovgivningen, som kræver politisk vilje og engagement fra de nationale lovgiveres side for at sikre reel lighed for LGBTIQ-personer;

der henviser til, at transkønnede fortsat udsættes for nogle af de værste former for forskelsbehandling, vold og forfølgelse; der henviser til, at Kommissionen i 2018 offentliggjorde en analyse om lige rettigheder for trans- og interkønnede i EU (»Trans and intersex equality rights in Europe — a comparative analysis«); der henviser til, at der kun i 13 ud af de 31 lande omfattet af undersøgelsen findes national lovgivning, der i et eller andet omfang yder beskyttelse på grundlag af kønsidentitet og/eller kønskarakteristika;

der henviser til, at 2021 har set fremkomsten af initiativer på de sociale medier såsom bevægelsen #MeTooGay for at fordømme seksuelt misbrug inden for LGBTIQ-samfundet; der henviser til, at Guillaume Tran Thanh, den studerende, der indledte denne form for ytringsfrihed, tog sit eget liv kort efter, efter at han have været under stort pres i kølvandet på hans anklager på de sociale medier; der henviser til, at en sådan tragedie rejser spørgsmål om manglerne i støtten til ofre for seksuel vold;

der henviser til, at mange medlemsstater mangler specifik lovgivning om ikke-forskelsbehandling, der som minimum overholder EU's minimumsstandarder, til at beskytte mennesker mod forskelsbehandling, hadefuld tale og vold på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, og til, at samme medlemsstater har forsømt at træffe foranstaltninger til at lukke dette juridiske hul; der henviser til, at det horisontale direktiv om ikke-forskelsbehandling, som delvist vil kunne udbedre dette hul i beskyttelsen, så den rækker ud over beskæftigelsesområdet, har været blokeret i Rådet i over ti år; der henviser til, at implementeringen af retlige foranstaltninger mod forskelsbehandling, i det omfang den finder sted, stadig er utilstrækkelig i mange medlemsstater; der henviser til, at Kommissionen agter at udvide listen over »strafbare handlinger i EU« i henhold til artikel 83, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde til også at omfatte hadforbrydelser og hadefuld tale, herunder når de er rettet mod LGBTIQ-personer;

der henviser til, at politiets forskelsbehandling af og vold mod LGBTIQ-personer fortsat er et problem i Unionen; der henviser til, at politiet uden passende uddannelse kan afskrække LGBTIQ-personer fra at anmelde vold og forskelsbehandling af dem; der henviser til, at dette fortsat er en væsentlig hindring for reel ligestilling; der henviser til, at uddannelsesprogrammer for retshåndhævende myndigheder bidrager til at forebygge og bekæmpe forskelsbehandling og hadforbrydelser; der henviser til, at hadefuld tale og hadforbrydelser mod LGBTIQ-personer bør efterforskes fuldt ud, og at der bør tages hensyn til motiver som fordomme og partiskhed, og, hvor det er relevant, bør der foregå en behørig retsforfølgelse;

T.	der henviser til, at kun Malta, Portugal og visse regioner i Spanien har forbudt lægelige indgreb over for interkønnede uden deres samtykke; der henviser til, at mange medlemsstater fortsat følger en tilgang, der er stærkt lægelig og sygdomsfikserende;

der henviser til, at den retlige udvikling i Ungarn i alvorlig grad har hæmmet LGBTIQ-personers grundlæggende rettigheder; der henviser til, at vedtagelsen af artikel 33 i omnibusloven T/9934 reelt indebærer et forbud mod juridisk anerkendelse af køn for trans- og interkønnede personer i Ungarn, hvilket udsætter dem for forskelsbehandling og krænker deres ret til privatlivets fred; der henviser til, at det ungarske parlament i december 2020 vedtog forfatningsændringer, der yderligere begrænser LGBTIQ-personers rettigheder, tilsidesætter eksistensen af transpersoner og ikke-binære personer og begrænser deres ret til familieliv, samt en lov der vil fratage ugifte par retten til adoption;

der henviser til, at det lettiske parlament i januar 2021 begyndte at granske en forfatningsændring, der har til formål at begrænse udvidelsen af begrebet familie som anført i forfatningsdomstolens afgørelse, hvorved sidstnævnte anerkendte anvendelsen af arbejdsmarkedsloven på forskellige familiemodeller og forpligtede lovgiveren til at sikre støtte til og beskyttelse af par af samme køn;

der henviser til, at det rumænske senat i juni 2020 vedtog en lov om forbud mod aktiviteter, der tager sigte på at håndtere kønsidentitetsteori i uddannelsessammenhænge; der henviser til, at den rumænske præsident nægtede at bekendtgøre loven og i stedet anmodede om en afklaring af lovens forenelighed med forfatningen; der henviser til, at den rumænske forfatningsdomstol i december 2020 erklærede loven uforenelig med forfatningen; der henviser til, at dette viser, at virkningsdygtige forfatningsmæssige kontrolmekanismer i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet og demokratiet er afgørende for beskyttelsen af LGBTIQ-rettigheder;

der henviser til, at status som forældre i én medlemsstat er ensbetydende med status som forældre i alle medlemsstater; der henviser til sager om børn med forældre af samme køn, som står over for vanskeligheder på grund af manglende retlige bestemmelser om gensidig anerkendelse af en fødselsattest med to forældre af samme køn; der henviser til, at en præjudiciel afgørelse fra EU-Domstolen, der er forelagt af Administrativen sad Sofia-grad (Bulgarien) i sag C-490/20, vil afgøre sagen om et barn med to lesbiske mødre, hvor barnet risikerer at blive statsløst på grund af dette hul i lovgivningen; der henviser til, at LGBTIQ-ligestillingsstrategien omfatter et lovgivningsmæssigt initiativ til at lukke dette juridiske tomrum og en revision af retningslinjerne fra 2009 om fri bevægelighed, som begge er planlagt til 2022; der henviser til, at par af samme køn fortsat står over for vanskeligheder i forbindelse med udøvelsen af deres ret til fri bevægelighed inden for EU, men at Kommissionen alligevel ikke har stillet noget forslag til lov om gensidig anerkendelse af forhold;

der henviser til, at bekæmpelse af ulighed i EU er et delt ansvar, der kræver en fælles indsats og handling på alle forvaltningsniveauer, og til, at lokale og regionale myndigheder har en afgørende rolle at udfylde i denne forbindelse; der henviser til, at disse myndigheder ofte er ansvarlige for gennemførelsen af EU-lovgivningen og for udbredelsen af ligestilling og mangfoldighed; der henviser til, at Europarådets Kongres af Lokale og Regionale Myndigheder har vedtaget en resolution, der erindrer om de lokale myndigheders ansvar for at beskytte LGBTIQ-personers rettigheder og opfordrer dem til at udpege en »lokal ekspert i ligestilling og mangfoldighed« (13);

Z.	der henviser til, at Regionsudvalget som repræsentant for de lokale og regionale EU-myndigheder er blevet opfordret til at overveje at skride til handling inden for rammerne af sine beføjelser til at imødegå fremvæksten af erklærede såkaldt »LGBT-ideologi«-frie zoner i Polen;

AA.

der henviser til, at LGBTIQ-personer overalt i Den Europæiske Union bør have frihed til at leve og offentligt vise deres seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika uden frygt for intolerance, forskelsbehandling eller forfølgelse af disse grunde; der henviser til, at retten til asyl er garanteret i chartret; der henviser til, at behørig beskyttelse af sårbare asylansøgere, herunder LGBTIQ-personer, skal sikres inden for rammerne af det fælleseuropæiske asylsystem og reformen af dette;

AB.	der henviser til, at myndighederne på alle forvaltningsniveauer i hele EU i stedet for at diskriminere LGBTIQ-personer bør beskytte og fremme lighed og grundlæggende rettigheder for alle, herunder LGBTIQ-personer, og værne om deres rettigheder i deres fulde udstrækning;

erklærer herved Den Europæiske Union en »LGBTIQ-frihedszone«.

fordømmer alle former for vold eller forskelsbehandling af personer på grund af deres køn eller seksuelle orientering; fordømmer på det kraftigste det åbenlyst homofobiske drab på David Polfliet, der blev begået i Belgien;

pålægger sin formand at sende denne beslutning til medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Rådet, Kommissionen, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

(1) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.

(2) EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77.

(3) EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37.

(4) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.

(5) EUT C 449 af 23.12.2020, s. 146.

(6) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0101.

(7) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0225.

(8) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 66.

(9) Dom af 23. april 2020, Associazione Avvocatura per i diritti LGBTI, C-507/18, EU:C:2020:289.

(10) https://www.theparliamentmagazine.eu/news/article/meps-condemn-lgbt-conversion-therapy-in-appeal-to-european-commission

(11) https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/SPEECH_20_1655

(12) A long way to go for LGBTI equality, FRA, 2020, https://fra.europa.eu/en/sites/default/files/fra_uploads/fra-2020-lgbti-equality-1_en.pdf;2020 Rainbow Europe report,ILGA-Europe, https://www.ilga-europe.org/rainboweurope/2020

(13) https://rm.coe.int/protecting-lgbti-people-in-the-context-of-rising-anti-lgbti-hate-speec/1680a16129

24.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/146

P9_TA(2021)0090

Børns rettigheder

Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om børns rettigheder i lyset af EU-strategien for børns rettigheder (2021/2523(RSP))

(2021/C 474/16)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder af 20. november 1989,

—	der henviser til de generelle bemærkninger fremsat af FN's konvention om barnets rettigheder (1),

—	der henviser til FN's retningslinjer om alternativ børneforsorg (2),

—	der henviser til FN's globale undersøgelse af frihedsberøvede børn fra juli 2019,

—	der henviser til FN's politiske notat af 15. april 2020 med titlen »The impact of COVID-19 on children« og til den positive reaktion herpå i form af et initiativ taget af EU og Gruppen af Latinamerikanske og Caribiske Stater (GRULAC) i fællesskab og undertegnet af 173 lande,

—	der henviser til Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) politiske notat af 19. oktober 2020 med titlen »What is the impact of the COVID-19 pandemic on immigrants and their children?« (hvad er covid-19-pandemiens indvirkning på indvandrere og deres børn?),

—	der henviser til Europarådets Ministerkomités erklæring af 1. februar 2012 om voksende romafjendtlighed og øget racistisk vold mod romaer i Europa,

—	der henviser til artikel 3, stk. 3 og 5, i traktaten om Den Europæiske Union,

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi (3) (direktivet om seksuelt misbrug af børn),

—	der henviser til EU-direktiverne om proceduremæssige rettigheder (4),

—	der henviser til Kommissionens henstilling af 20. februar 2013 med titlen »Investing in children: breaking the cycle of disadvantage« (5) (Investering i børn: Hvordan bryder man den onde cirkel for de socialt udsatte?),

—	der henviser til det internationale år for afskaffelse af børnearbejde 2021 og til Kommissionens nultolerancestrategi over for børnearbejde,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. april 2017 om beskyttelse af migrantbørn (6),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 8. juni 2017 om beskyttelse af migrantbørn,

—	der henviser til Kommissionens meddelelser vedtaget med det formål at skabe en Union med lighed i overensstemmelse med de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2019-2024 (7),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. juni 2020 med titlen »EU-strategi for ofres rettigheder (2020-2025)« (8),

—	der henviser til sin beslutning af 26. november 2019 om børns rettigheder i anledning af 30-året for FN's konvention om barnets rettigheder (9),

—	der henviser til sin beslutning af 3. maj 2018 om beskyttelse af migrantbørn (10),

—	der henviser til sin beslutning af 12. februar 2019 om behovet for en styrket strategisk EU-ramme for de nationale strategier for romaernes inklusion for perioden efter 2020 og for at intensivere bekæmpelsen af romafjendtlighed (11),

—	der henviser til sin beslutning af 17. september 2020 med titlen »Gennemførelse af de nationale strategier for romaernes integration: bekæmpelse af negative holdninger til personer med romabaggrund i Europa« (12),

—	der henviser til forespørgsel til Kommissionen om børns rettigheder i lyset af EU-strategien for børns rettigheder (O-000007/2021 — B9-0007/2021),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

—	der henviser til forslaget til beslutning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

der henviser til, at et barn først og fremmest er et barn uanset dets etniske oprindelse, køn, nationalitet, sociale og økonomiske baggrund, evner, migrations- eller opholdsstatus, behov for særlig beskyttelse og er berettiget til alle de rettigheder, der er nedfældet i FN's konvention om barnets rettigheder;

B.	der henviser til, at barnets tarv skal komme i første række i alle tiltag og afgørelser, der vedrører det og dets fysiske og mentale trivsel;

der henviser til, at børn har ret til inklusiv, økonomisk overkommelig førskoleundervisning, børnepasning af god kvalitet og fritid; der henviser til, at børn, navnlig børn fra dårligt stillede miljøer, har ret til beskyttelse mod fattigdom og til specifikke foranstaltninger til fremme af lige muligheder og bekæmpelse af forskelsbehandling og segregation inden for uddannelse; der henviser til, at investering i udviklingen af den tidlige barndom giver store afkast ud fra et økonomisk og samfundsmæssigt synspunkt;

der henviser til, at børn før udbruddet af covid-19 var dobbelt så udsatte for ekstrem fattigdom som voksne (13); der henviser til, at antallet af børn, der som følge af pandemien lever under deres respektive nationale fattigdomsgrænse, skønnes at kunne stige med op til 117 millioner, og at yderligere ca. 150 millioner børn lever i flerdimensionel fattigdom (14); der henviser til, at den aktuelle pandemi yderligere har forværret ulighederne og øget børns risiko for ekstrem fattigdom i forhold til perioden før covid, hvor allerede ét ud af fire børn i Europa var truet af fattigdom;

der henviser til, at op mod 1,6 milliarder børn på verdensplan er ramt af skolelukninger på grund af den aktuelle covid-19-pandemi, og at det anslås, at der er risiko for, at mindst 24 millioner elever dropper helt ud af skolen som følge af pandemien (15); der henviser til, at 370 millioner børn verden over — hvoraf mange er afhængige af skolebespisning som daglig ernæringskilde — i gennemsnit har måttet undvære 40 % af skolemåltiderne, efter at covid-19-restriktionerne lukkede klasseværelserne (16); der henviser til, at børn, navnlig piger og børn med handicap, fra socioøkonomisk dårligt stillede miljøer er særligt berørt af konsekvenserne af skolelukninger og foranstaltninger, der har begrænset adgangen til uddannelse, både i skoler og i forbindelse med fjernundervisning;

der henviser til, at retten til uddannelse er blevet alvorligt påvirket af covid-19; der henviser til, at selv om uddannelsespolitikken fortsat henhører under medlemsstaternes kompetence, udgør covid-19-pandemien og de uligheder på uddannelsesområdet, som den forårsager, en fælles udfordring, der kræver en fælles EU-tilgang, politikker og -værktøjer;

der henviser til, at Eurostats (17) undersøgelser viser, at 88,3 % af alle børn i EU i alderen mellem tre år og den skolepligtige alder i 2018 modtog formel børnepasning, hvilket viser det øgede behov for at etablere flere pasningsfaciliteter for børn som et vigtigt redskab til kognitiv og social udvikling af børn fra en tidlig alder;

der henviser til, at mere end to tredjedele af alle børn på verdensplan stadig ikke har mulighed for at modtage hjemmeundervisning på grund af manglende internetadgang; der henviser til, at hjemmeundervisning har fremhævet de uddannelsesmæssige og digitale kløfter i mange EU-medlemsstater og på verdensplan, hvilket påvirker børns livsmuligheder samt deres fysiske og mentale sundhed, og der henviser til, at unge piger og unge i sårbare situationer og fra racialiserede grupper er særlig berørt af den digitale kløft;

der henviser til, at én ud af fire piger i alderen 15 til 19 år på verdensplan ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, sammenlignet med én ud af ti drenge; der henviser til, at fremme af ligestilling mellem kønnene og styrkelse af pigers indflydelse og status er afgørende for at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling (18);

der henviser til, at børn synes at være blevet sparet for de mest alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser af den nuværende globale pandemi; der henviser til, at covid-19-krisen imidlertid har enorme omkostninger for børn og udgør en stigende og direkte trussel mod deres trivsel og udvikling, herunder med hensyn til deres mentale sundhed; der henviser til, at børn fra dårligt stillede miljøer, uledsagede mindreårige og børn tilhørende mindretal, såsom romabørn, er særlig berørt; der henviser til, at det til dato anslås, at yderligere 1,2 millioner børn og 56 700 mødre risikerer at dø inden for seks måneder på grund af afbrydelser i de rutinemæssige indgreb i forbindelse med basal sundhedspleje; der henviser til, at utilstrækkelig adgang til sundhedsydelser kan påvirke alle livets områder (19);

der henviser til, at selvmordsraten er steget i mange EU-medlemsstater; der henviser til, at knap én ud af fem af de unge, som deltog i en nylig EU-dækkende undersøgelse, tilkendegav, at de led af psykiske sundhedsproblemer eller symptomer som depression eller angst (20); der henviser til, at FN har advaret om en global psykisk sundhedskrise, og at manglende handling kan få katastrofale og langvarige sociale og økonomiske omkostninger for samfundet — med børn og unge som nogle af de mest udsatte (21);

der henviser til, at mangler i de nationale børnebeskyttelsesordninger og mangel på tværnationale samarbejdsmekanismer blandt medlemsstaterne kan bidrage yderligere til social udstødelse samt til udnyttelse af børn, navnlig børn, der rejser fra sted til sted; der henviser til, at der er rapporteret om en vis forskelsbehandling som følge af de procedurer og den praksis, som myndighederne har indført i forbindelse med grænseoverskridende familietvister, der involverer børn (22); der henviser til, at hotlines også rapporterer om en stigning i antallet af opkald i forbindelse med sager om barnebortførelser, navnlig i de seneste måneder, som følge af at eksisterende internationale familiekonflikter er forværret;

M.	der henviser til, at børn ifølge Kommissionens seneste rapport om de fremskridt, der er gjort i bekæmpelsen af menneskehandel (23), tegnede sig for næsten en fjerdedel af alle registrerede ofre i alle medlemsstater;

der henviser til, at 152 millioner børn er involveret i børnearbejde på verdensplan, og at ca. 73 millioner af disse børn er udsat for en af de værste former for børnearbejde: slaveri, gældsslaveri, farligt arbejde eller seksuel udnyttelse (24); der henviser til, at Kommissionen har erklæret »nultolerance over for børnearbejde« som en politisk prioritet, der skal overholdes;

der henviser til, at én ud af tre piger oplever kvindelig kønslemlæstelse, og at én ud af fem vil blive gift, mens de stadig er børn; der henviser til, at kvindelig kønslemlæstelse anerkendes som en krænkelse af menneskerettighederne på internationalt plan; der henviser til, at børneægteskaber stadig er et problem i nogle medlemsstater og har en ødelæggende indvirkning på pigers og kvinders rettigheder og sundhed og herudover indebærer en alvorlig risiko for, at der opstår komplikationer i forbindelse med graviditet, og for, at piger udsættes for seksuelt misbrug, vold i hjemmet og sågar æresdrab;

der henviser til, at vold i hjemmet og kønsbaseret vold samt ifølge den seneste Europol-rapport (25), øget seksuelt misbrug og udnyttelse af børn online på såvel overfladenettet som på mørkenettet er steget i EU som følge af pandemien og som en konsekvens af nedlukningen; der henviser til, at mellem 70 % og 85 % af børn, der har været udsat for overgreb, kender personen, der har begået overgrebet, og at det overvældende flertal af dem er ofre for personer, de har tillid til (26); der henviser til, at andre risici i forbindelse med den øgede tid, der tilbringes online, såsom cybermobning, også er vokset på grund af disse foranstaltninger;

der henviser til, at børn med handicap er sårbare og kan blive udsat for social udstødelse, marginalisering, forskelsbehandling og begrænset adgang til tjenesteydelser; der henviser til, at de er i større risiko for at blive forsømt, udnyttet eller seksuelt misbrugt; der henviser til, at børn med handicap har større behov for sundhedspleje og er mere afhængige af lokalsamfundsbaserede tjenester (27);

der henviser til, at 30,3 % af asylansøgerne i 2019 var børn, hvilket svarer til 207 215 børn i EU; der henviser til, at 7,1 % af disse børn var uledsagede mindreårige (28); der henviser til, at mange børn udsættes for uacceptable humanitære situationer ved EU's ydre grænser eller uden for EU; der henviser til, at uledsagede børn udgør en meget sårbar gruppe og står over for forskellige risici, herunder at blive ofre for kriminelle netværk, vold, misbrug og udnyttelse langs migrationsruterne til samt inden for EU (29); der henviser til, at migrantbørn ofte nægtes adgang til integrations- og inklusionsforanstaltninger, beskyttelse og social sikring; der henviser til, at uledsagede asylsøgende børn, der fylder 18 år, står over for særlige udfordringer, da de ofte er nødt til at forlade deres børnespecifikke indkvartering; der henviser til, at børn, der ansøger om international beskyttelse, kan lide skade som følge af forsinkelser i forbindelse med udstedelsen af den endelige afgørelse;

der henviser til, at der er betydelige huller og mangler i gennemførelsen af de særlige garantier og proceduremæssige garantier for børn, der er fastsat i det fælles europæiske asylsystem, med variationer mellem medlemsstaterne, f.eks. med hensyn til børns mulighed for at blive hos deres familiemedlemmer og/eller værger i en ikkefrihedsberøvende sammenhæng, navnlig i forbindelse med familiesammenføring i overensstemmelse med Rådets direktiv 2003/86/EF (30), modtagelsesforhold, udpegelse af juridiske repræsentanter og værger samt adgang til børnevenlig information, sundhedsmæssige og sociale tjenester og uddannelse;

der henviser til, at børn fortsat fødes statsløse, herunder i EU, og fortsat udelukkes fra adgang til grundlæggende rettigheder; der henviser til, at det anslås, at 200 millioner børn på verdensplan ikke har en fødselsattest, hvilket øger risikoen for statsløshed og stiller dem i en alvorlig ugunstig situation med hensyn til adgang til rettigheder og tjenester; der henviser til, at barnets ret til at opnå statsborgerskab og blive registreret umiddelbart efter fødslen er nedfældet i artikel 7 i FN's konvention om barnets rettigheder;

der henviser til, at børn er blandt de mest sårbare over for virkningerne af klimaændringerne, hvilket påvirker deres forventede levetid, deres sundhed, deres ret til uddannelse og deres ret til beskyttelse og forårsager fordrivelse i regioner, der ofte rammes af naturkatastrofer; der henviser til, at miljørisici tegner sig for ét ud af fire dødsfald blandt børn (31);

der henviser til, at børns deltagelse i EU's interne og eksterne politikudformning stadig er begrænset; der henviser til, at der bør indføres systemiske metoder til at integrere rettighedsbaseret deltagelse for børn i politikudformningen på EU-plan og på nationalt og lokalt plan; der henviser til, at børn har ret til at deltage i det demokratiske liv og i beslutninger, der direkte eller indirekte berører dem; der henviser til, at de mest marginaliserede og udstødte grupper har endnu færre muligheder for at deltage i politiske processer og beslutningsprocesser;

der henviser til, at et betydeligt antal børn stadig er frihedsberøvet i EU; der henviser til, at FN's Komité for Barnets Rettigheder har præciseret, at børn aldrig bør frihedsberøves i forbindelse med indvandringsprocedurer, og at frihedsberøvelse i overensstemmelse med New York-erklæringen om flygtninge og migranter af 19. september 2016 aldrig kan begrundes som værende i barnets tarv; der henviser til, at medlemsstaterne skal tilvejebringe passende, humane og ikkefrihedsberøvende alternativer til frihedsberøvelse, herunder sikre, at covid-19-foranstaltninger aldrig fører til frihedsberøvelse af børn; der henviser til, at medlemsstaterne systematisk bør indsamle opdelte data om frihedsberøvelse af børn i forbindelse med migration, mens Kommissionen bør fremme sammenligneligheden af sådanne data gennem Eurostat;

der henviser til, at børn, der er anbragt i lukkede institutioner, er blevet særlig hårdt ramt af pandemien; der henviser til, at nedlukningsforanstaltninger forværrer sårbarheden hos børn, der bor i psykiatriske institutioner og socialforsorgsinstitutioner, børnehjem, flygtningelejre, centre for frihedsberøvede og andre lukkede faciliteter; der henviser til, at tilfælde af vold mod børn, der er anbragt på disse steder, sandsynligvis ikke vil blive opdaget, og at børne- og familieforsorgen er overbelastet og svækket;

der henviser til, at den generelle forordning om databeskyttelse (32) anerkender, at børn fortjener særlig beskyttelse med hensyn til deres personoplysninger, og at de har krav på, at oplysninger om deres data forelægges dem på et børnevenligt sprog; der henviser til, at børns adgang til sociale medieplatforme skal gå hånd i hånd med deres øgede forståelse af digitale teknologier; der henviser til, at fremme af digital uddannelse, digitale færdigheder og kompetencer er afgørende for at slå ned på misbrug af sociale medier, navnlig i tilfælde af mindreårige brugere, der får adgang til platforme, hvor der ikke kræves alderskontrol, med henblik på at beskytte sårbare grupper, navnlig børn;

påskønner Kommissionens initiativ til at udarbejde en ny omfattende strategi for barnets rettigheder ti år efter EU's 2011-dagsorden for børns rettigheder; opfordrer til, at der fremsættes passende lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige forslag og bindende og ikkebindende EU-instrumenter til at tackle de udfordringer, som børn står over for;

understreger, at et barn først og fremmest er et barn uanset dets etniske oprindelse, køn, nationalitet, sociale og økonomiske baggrund, evner, migrations- eller opholdsstatus, og at barnets tarv skal indgå i alle de EU-politikkerer, -procedurer og -foranstaltninger, som vedrører børn;

gentager sin opfordring til Kommissionen om i EU-strategien for børns rettigheder at medtage alle bestemmelserne i Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2019 om børns rettigheder i anledning af 30-årsdagen for FN's konvention om barnets rettigheder;

understreger, at der med EU-strategien skal anlægges en kønsafbalanceret tilgang, der integrerer et kønsperspektiv på tværs af alle programmeringssektorer, fokuserer på pigers trivsel og myndiggørelse, imødekommer deres specifikke behov og anerkender deres rettigheder;

understreger, at strategien bør opfordre medlemsstaterne til at afsætte alle de nødvendige ressourcer til at gennemføre FN's konvention om barnets rettigheder på en effektiv måde; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at adressere strukturelle uligheder og prioritere offentlige investeringer i uddannelse, sundhedspleje, boliger, støtte til familier og børnepasning samt til at investere i universelle tjenester af høj kvalitet, der når ud til alle børn; opfordrer medlemsstaterne til at styrke kapaciteten hos arbejdsstyrken inden for socialsektoren med henblik på at støtte børn og familier, der står over for særlige udfordringer, og med henblik på at støtte frontlinjeaktører inden for børnebeskyttelsestjenester;

opfordrer medlemsstaterne til at sikre retten til undervisning for alle børn og til at træffe foranstaltninger til at bekæmpe og forebygge skolefrafald og sikre kønsafbalanceret adgang til inklusiv kvalitetsundervisning fra den tidlige barndom til teenagealderen, herunder for romabørn, børn med handicap, statsløse børn og migrantbørn samt børn, der befinder sig i en humanitær nødsituation;

understreger, at digital uddannelse aldrig permanent bør erstatte fremmødeundervisning, navnlig når adgangen til teknologier er begrænset, og kun bør anvendes i kriseperioder såsom under pandemier eller på en måde, der supplerer fremmødeundervisning og ansigt-til-ansigt-undervisning; opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig vurdering af, hvordan retten til undervisning er blevet påvirket af krisen, og til at fremsætte henstillinger til medlemsstaterne på grundlag af resultaterne af denne analyse;

opfordrer medlemsstaterne til at træffe specifikke foranstaltninger for »sikre skoler«, herunder fremskaffelse af hygiejneprodukter og deling af information på en børnevenlig måde om håndhygiejne og andre hygiejneforanstaltninger under covid-19-pandemien;

opfordrer medlemsstaterne til at sikre retten til inklusiv uddannelse og sikre adgang til omfattende, alderssvarende information om køn og seksualitet samt adgang til undervisning i seksuel og reproduktiv sundhedspleje og samlivsforhold; minder om, at undervisning på dette område er nødvendig for at sikre fuld uddannelse og beskyttelse af børn i overensstemmelse med Kommissionens seneste rapport;

10.

gentager sin opfordring til EU om at intensivere sin indsats for at sætte en stopper for alle former for vold og diskrimination mod børn, herunder fysisk, seksuel, økonomisk og psykologisk vold, skade, misbrug, vanrøgt, mishandling og udnyttelse begået både online og offline, tvangsægteskaber, menneskehandel, misbrug og udnyttelse af migrantbørn, tortur, æresdrab, kvindelig kønslemlæstelse, incest, tvungen skolefrafald og brug af børn som soldater; understreger, at alle lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige initiativer vedrørende børns rettigheder med henblik på at sikre sammenhæng i beskyttelsen af børn mod vold og udnyttelse skal tage EU's strategi for børns rettigheder i betragtning; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en tidsplan for sådanne forslag og til samtidig at sikre gennemførelsen af dens henstillinger ved hjælp af en passende og effektiv overvågningsmekanisme;

11.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i såvel lovgivning som praksis at sætte en stopper for al børnearbejde og alle andre former for arbejde, der kan skade børns sundhed og sikkerhed; understreger det presserende behov for at adressere dette problem i betragtning af covid-19-krisens indvirkning på de mest sårbare, der er blevet ramt af indkomstchok og manglende adgang til social beskyttelse, hvilket betyder, at flere børn tvinges ud i arbejde; opfordrer derfor Kommissionen til at integrere børns rettigheder i EU's kommende bæredygtige styringsramme, herunder EU's obligatoriske due diligence-krav, og til ved hjælp af samarbejdsprogrammer at støtte tredjelande i at udrydde børnearbejde; henstiller, at der indføres obligatorisk due diligence på tværs af sektorer, og at det sikres, at alle EU-politikker er børnevenlige ved at forpligte sig til at foretage forudgående og efterfølgende menneskerettighedskontrol;

12.

opfordrer Kommissionen og næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) til at intensivere bestræbelserne på at forebygge og sætte en stopper for alvorlige krænkelser af børn, der er berørt af væbnede konflikter; er dybt foruroliget over, at børns tilknytning og rekruttering til væbnede grupper ofte sker, når børn ikke har andre muligheder tilbage; understreger vigtigheden af at fremme dagsordenen vedrørende børn i væbnede konflikter (CAAC) i EU's optræden udadtil og i terrorbekæmpelses- og sikkerhedspolitikker i overensstemmelse med EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati ved at integrere den i politiske dialoger, missioner og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), i reformer af sikkerhedssektoren samt i mæglinger; opfordrer Kommissionen og HR/NF til at oprette særlige stillinger og enheder for børnebeskyttelse i EU-delegationerne; opfordrer medlemsstaterne til at beskytte mindreårige statsborgere, der kan tilbageholdes for sikkerhedsrelaterede lovovertrædelser eller forbindelser med væbnede grupper, og til at lette deres tilbagevenden til deres oprindelsesland med henblik på rehabilitering, reintegration og/eller retsforfølgning, alt efter hvad der er relevant, i fuld overensstemmelse med folkeretten;

13.

understreger, at det er af afgørende betydning at beskytte børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug; beklager, at direktivet om seksuelt misbrug af børn endnu ikke er blevet gennemført i 23 medlemsstater; noterer sig, at Europarådet lægger vægt på samarbejde med flere interessenter som grundlag for indsatsen mod seksuelt misbrug af børn online, der omfatter retshåndhævende myndigheder, nationale myndigheder, indberetningsmekanismer og tjenesteudbydere/serviceindustrien; glæder sig over, at Kommissionen i første halvår af 2021 agter at foreslå en mere langsigtet lovgivningsmæssig ramme med henblik på at bekæmpe seksuelt misbrug af børn; gentager sin støtte til oprettelsen af et europæisk center til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn — en mulighed, som Kommissionen i øjeblikket er i færd med at vurdere; glæder sig over Europols forebyggelsesarbejde, navnlig dets bevidstgørelseskampagner, der har til formål at forhindre seksuel udnyttelse af børn på internettet (33) (34);

14.

understreger, at vold og overgreb mod børn er steget i foruroligende grad, samtidig med at det er blevet meget vanskeligt at få adgang til sociale tjenester og sociale beskyttelsesinstitutioner under covid-19-pandemien; understreger vigtigheden af at udvikle forebyggende politikker på EU-plan til bekæmpelse af vold mod børn; fremhæver den rolle, som EU-agenturer og -organer spiller i gennemførelsen af EU's lovgivningsmæssige rammer vedrørende børns rettigheder; opfordrer Kommissionen til i strategien at indarbejde en EU-handlingsplan med standarder og benchmarks for udbydere af onlinetjenester og teknologivirksomheder med henblik på at sikre, at børn trygt kan være på internettet, samtidig med at de beskyttes mod at blive udsat for ulovligt indhold og mod skadeligt indhold; opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at kriminalisere onlinegrooming og cyberstalking;

15.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU-strategien er i overensstemmelse med de prioriteter og lovgivningsforslag, der er fastsat i den nylige EU-strategi om en mere effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse, EU-strategien for ligestilling mellem kønnene samt EU's LGBTIQ-ligestillingsstrategi 2020-2025;

16.

mener, at det er af afgørende betydning, at der i EU-strategien medtages konkrete foranstaltninger til investering i børn med henblik på at udrydde børnefattigdom, herunder oprettelse af en europæisk børnegaranti med passende ressourcer; opfordrer Kommissionen til at forelægge sit forslag om oprettelse af en europæisk børnegaranti i første kvartal af 2021 i overensstemmelse med sit tilsagn og opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde gennemførelsen heraf og til at investere alle mulige ressourcer, herunder EU-midler som midler fra Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), genopretningsbistand til samhørighed og til områder i Europa (REACT-EU), genopretnings- og resiliensfaciliteten, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), InvestEU, Erasmus+ og Asyl- og Migrationsfonden (AMF); fremhæver, at medlemsstaterne bør fastlægge såvel flerårige nationale strategier til bekæmpelse af børnefattigdom og social udstødelse som nationale handlingsplaner for børnegarantien;

17.

er bekymret over, at behovet for at tackle børnefattigdom i forbindelse med genopretningen efter covid-19-krisen vil blive endnu mere presserende, og at fattigdom vil have en endnu større indvirkning på børn, som er den mest sårbare gruppe blandt de dårligst stillede; opfordrer indtrængende til, at EU-strategien suppleres af en omfattende strategi for bekæmpelse af fattigdom, herunder foranstaltninger til at sikre anstændige og økonomisk overkommelige boliger og til at bekæmpe hjemløshed; minder om, at enhver strategi til udryddelse af børnefattigdom skal tage hensyn til den virkelighed, som eneforsørgere og børnerige familier lever i, eftersom husstande med en enkelt forsørger og husstande med mange børn er blandt de udsatte grupper;

18.

understreger betydningen af, at EU-strategien indfører foranstaltninger, der sikrer god adgang til sundhedspleje for børn og familier i overensstemmelse med EU4Health-programmet, samtidig med at der tages hensyn til de vanskeligheder, som børn har med hensyn til at udøve denne ret;

19.

understreger betydningen af, at EU-strategien indfører konkrete foranstaltninger til ajourføring af den eksisterende EU-ramme for tiltag for psykisk sundhed og trivsel, som bør være fuldstændig inklusiv, med henblik på også at opfylde behovene hos børn i sårbare situationer og fra marginaliserede og racialiserede grupper; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge investeringerne i psykisk sundhed og psykosociale tjenester for børn og familier, navnlig i lav- og mellemindkomstlande og i skrøbelige humanitære kontekster; opfordrer medlemsstaterne til at indføre mekanismer til tidlig påvisning af psykiske sundhedsproblemer; opfordrer til fuld integration af psykosocial og psykisk sundhedsstøtte i nationale og tværnationale børnebeskyttelsessystemer samt til uddannelse af fagfolk på området for børns særlige behov;

20.

gentager sin opfordring til at sikre et børnevenligt retssystem med passende og inklusive procedurer, der tager hensyn til alle børns behov; understreger betydningen af at sikre barnets ret til at blive hørt, til at blive bistået af en juridisk repræsentant og til at blive fuldt informeret på en børnevenlig måde på alle stadier af retssager i retssystemet i overensstemmelse med artikel 4 og artikel 16 i direktiv (EU) 2016/800 og artikel 22 og artikel 24 i direktiv 2012/29/EU (35), herunder for migrantbørn, med særligt fokus på uledsagede mindreårige; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre og håndhæve direktiverne; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at børne- og familiedomstole fungerer som en vigtig tjeneste og fortsætter med at afholde hastehøringer og fuldbyrde retsafgørelser, der vedrører omsorg for og beskyttelse af børn, som er i umiddelbar risiko for at blive forsømt eller misbrugt; minder om, at der bør indføres særlige sikkerhedsforanstaltninger for børn, der kommer i kontakt med retslige eller relaterede procedurer, og understreger behovet for at uddanne specialiseret personale;

21.

bemærker med beklagelse, at 11 ud af 27 medlemsstater ikke gav børn adgang til målrettede onlineoplysninger om retssystemet, såsom interaktiv undervisning i juridiske rettigheder, og opfordrer alle medlemsstater til at sikre, at børn kan få adgang til disse oplysninger på en børnevenlig måde under hensyntagen til eventuelle handicap, der kan forringe adgangen (36);

22.

fremhæver betydningen af barnets tarv i grænseoverskridende familietvister; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de opfylder deres forpligtelser i henhold til Bruxelles IIa-forordningen (37), og til at sikre, at de nationale myndigheder anerkender og håndhæver retsafgørelser, der er afsagt i en anden medlemsstat i sager vedrørende børn, såsom frihedsberøvende domme, samværsret og underholdspligt; understreger vigtigheden af et tæt samarbejde og effektiv kommunikation mellem de forskellige nationale og lokale myndigheder, der er involveret i retssager om forældremyndighed; opfordrer medlemsstaterne til at respektere børns ret til at se deres forældre på trods af de restriktive foranstaltninger, der er indført i forbindelse med pandemien, så længe dette ikke bringer deres sikkerhed og sundhed i fare;

23.

opfordrer EU, dets agenturer og medlemsstaterne til at sætte en stopper for statsløshed blandt børn både i og uden for EU, herunder ved at forbedre frontlinjemedarbejderes kapacitet til at identificere, registrere og reagere hensigtsmæssigt på statsløshed i migrations- og asylsammenhæng, fremme og sikre universel adgang til fødselsregistrering og -certificering uanset forældrenes status, herunder for LGBTQI+-familier, indføre, forbedre og gennemføre retlige garantier for at forhindre statsløshed for børn og indføre og forbedre børnerettighedsbaserede procedurer for konstatering af statsløshed med henblik på at opfylde internationale forpligtelser for så vidt angår statsløshed i en migrationskontekst i overensstemmelse med barnets tarv og deres ret til at erhverve et statsborgerskab;

24.

understreger, at EU-strategien skal indeholde foranstaltninger, der tilsigter at forbedre situationen for migrantbørn og beskytte deres interesser både i og uden for EU og i alle faser af asylprocedurerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre gennemførelsen af garantier og proceduremæssige rettigheder for børn i det fælles europæiske asylsystem med særligt fokus på hurtige familiesammenføringsprocesser i overensstemmelse med direktiv 2003/86/EF, adgang til passende modtagelsesforhold, social støtte og lægelig pleje, rettidig udpegelse af kvalificerede juridiske repræsentanter og værger for uledsagede mindreårige og adgang til børnevenlig information;

25.

understreger vigtigheden af integration og inklusion af migrant- og flygtningebørn; gentager betydningen af at fjerne alle hindringer for adgangen til grundlæggende tjenester og integrations- og inklusionsforanstaltninger, herunder psykosocial og psykisk støtte, og af at give børn mulighed for at øge den sociale inklusion; opfordrer Kommissionen til at træffe hasteforanstaltninger for at øge bevidstheden om betydningen af at ændre narrativer om migration og af at bekæmpe negative stereotyper;

26.

er af den opfattelse, at strategien bør prioritere børns rettigheder med hensyn til frihedsberøvelse i overensstemmelse med dem, der er skitseret i FN's globale undersøgelse om børn, der er berøvet deres frihed; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at intensivere indsatsen for at sætte en stopper for frihedsberøvelse af børn, navnlig i forbindelse med migration, og til at udarbejde lokalsamfundsbaserede alternativer til frihedsberøvelse, som opfylder barnets tarv og gør det muligt for børn at forblive hos deres familiemedlemmer og/eller værger i en ikkefrihedsberøvende sammenhæng under fastsættelsen af deres migrationsstatus;

27.

er af den opfattelse, at EU-strategien bør integrere og fremme sårbare børns rettigheder på tværs af alle politikområder og vedtage en tværsektoriel tilgang, der tager højde for de mange former for forskelsbehandling, som bl.a. børn fra racialiserede grupper, børn med handicap, børn uden eller med risiko for at miste forældreomsorg, børn i institutionsregi, LGBTIQ-børn, børn fra etniske minoritetsgrupper, migrant- og flygtningebørn, statsløse og papirløse børn, børn, der er ofre for vold og seksuelt misbrug, børn, der direkte eller indirekte er påvirket af retssystemer, børn, der lider af psykiske problemer, hjemløse børn, piger samt børn af fængslede forældre; minder om, at sociale tjenesteydelser og familiestøtte er af afgørende betydning for at undgå familieadskillelse og social udstødelse;

28.

understreger, at romabørn, navnlig romapiger, i hele Europa står over for den ekstra byrde, som racisme og kønsdiskrimination udgør, hvilket marginaliserer dem i deres samfund; understreger, at ringe uddannelsesmæssige resultater, høj forekomst af uregelmæssig deltagelse og tidligt skolefrafald, ikkeinklusive skolesystemer, høj arbejdsløshed og dårlige beskæftigelsesmuligheder fratager romadrenge og romapiger en realistisk mulighed for at blive integreret og deltage fuldt ud i samfundet; minder om, at manglen på personlige dokumenter hindrer mange romapigers mulighed for at få adgang til uddannelse, sundhedspleje og andre relaterede tjenester, og minder endvidere om, at øget racisme og romafjendtlighed påvirker sikkerheden for romapiger, hvilket gør dem endnu mere sårbare over for social udstødelse, udnyttelse, menneskehandel og vold (38);

29.

mener, at EU-strategien bør foreslå en inklusiv tilgang til beskyttelse af de mest sårbare børn i overensstemmelse med chartret, FN's konvention om barnets rettigheder og de generelle bemærkninger fra FN's Komité for Barnets Rettigheder samt verdensmålene for bæredygtig udvikling og de heri fastsatte børnerelaterede mål, således at ingen lades i stikken; gentager vigtigheden af at skabe et sikkert miljø for sårbare børn og deres familier gennem sociale investeringer og anerkender, at spørgsmålet om boligforhold for børn og familier bør anerkendes og integreres i definitionen af sårbarhed; understreger betydningen af at udvikle og styrke integrerede nationale og transnationale børnebeskyttelsessystemer med ressourcer og med gennemførelses- og overvågningsordninger;

30.

understreger, at det er vigtigt, at EU adresserer de barrierer af fysisk (dårlig infrastruktur og geografi), teknologisk (lavfunktionelt udstyr), kulturel (kønsroller og sociale normer, kulturel praksis, handicap eller mindretalsstatus) samt økonomisk og social karakter, der ligger i vejen for digitale teknologier, i alle sine interne og eksterne politikker;

31.

fremhæver betydningen af, at EU investerer i digitale færdigheder for at sikre fri adgang til digitale færdigheder og digital uddannelse for alle børn, navnlig børn fra underforsynede eller marginaliserede samfund, med fokus på at opbygge deres modstandsdygtighed og tilbyde dem psykosocial støtte; bemærker, at disse investeringer kunne foretages som led i den nye dagsorden for færdigheder i Europa inden for rammerne af det europæiske uddannelsesområde og kunne drage fordel af EU's udviklings- og humanitære midler; påpeger, at investeringer i at sikre, at uddannelsessystemerne kan levere digital uddannelse, digitale kompetencer og færdigheder til alle børn, er afgørende for at fremme børns forståelse af digitale teknologier, overvinde uligheder, forbedre den digitale inklusion samt styrke og beskytte børn og deres rettigheder online og offline; minder om, at udviklingen af digital uddannelse, digitale kompetencer og færdigheder bør sætte børn i stand til at bekæmpe farerne ved det digitale rum og til at håndterer deres ansvar, når de interagerer inden for det;

32.

opfordrer Kommissionen til at inddrage børns synspunkter ved at etablere formelle mekanismer for dialog og høring og sikre deres fulde og meningsfulde deltagelse i beslutningstagningen med særligt fokus på at give de mest sårbare, såsom piger, børn, der lever i fattigdom, fordrevne og migrantbørn og børn med handicap, en stemme;

33.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre specifikke mekanismer til vurdering af indvirkningen af covid-19 på alle børn med henblik på at indsamle data, der kan gøre det lettere at designe nationale handlingsplaner til håndtering af de problemer, der berører børn, og som er baseret på børnenes synspunkt; opfordrer medlemsstaterne til ved fastlæggelsen af nationale genopretningsplaner at anvende en tilgang, der tager udgangspunkt i barnets rettigheder;

34.

opfordrer Rådet til at vedtage konklusioner om EU-strategien, som indfører en ny obligatorisk ramme for EU-institutionerne og EU-medlemsstaterne efter modellen fra den europæiske konsensus om udvikling og sikrer gennemførelsen af veludformede og tilstrækkeligt finansierede integrerede nationale børnebeskyttelsesordninger;

35.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at børns rettigheder prioriteres og integreres i alle interne og eksterne EU-politikker, -foranstaltninger og -programmer, der berører børn direkte eller indirekte, og til at sikre konsekvens og sammenhæng på tværs af alle de forskellige instrumenter;

36.

opfordrer Kommissionen til at udvikle en børnemarkør i forbindelse med fordelingen af dens budgetmidler for at gøre det muligt for EU's institutioner og partnere at måle og overvåge EU's investeringer i børn gennem indsamling af kønsopdelte og specifikke data med henblik på at identificere kløfter mellem de politiske og finansielle forpligtelser og derved give en vurdering af omfanget af EU's støtte til børns rettigheder;

37.

opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde en årlig handlingsplan for at gennemføre bestemmelserne i EU-strategien for børns rettigheder og til at integrere deres nationale handlingsplaner i EU's genopretnings- og resiliensplan;

38.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for, at EU's strategi for børns rettigheder får tilstrækkelig finansiering, ved at sikre, at EU's interne og eksterne finansieringsinstrumenter samt de nationale budgetter støtter gennemførelsen af de prioriteter, der er fastsat i strategien;

39.

opfordrer Kommissionen til at sikre fornøden overvågning af medlemsstaternes gennemførelse af EU-strategien; minder om behovet for at sikre rettighedsbaseret meningsfuld og inklusiv inddragelse af børn i hele processen i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af strategien og for at anvende benchmarks og indikatorer til bedre overvågning af fremskridt;

40.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Navnlig generel bemærkning nr. 5 om generelle gennemførelsesforanstaltninger for konventionen om barnets rettigheder, nr. 6 om behandlingen af uledsagede og separerede børn, der opholder sig uden for sit hjemland, nr. 10 om børns rettigheder inden for strafferetsplejen, nr. 12 om barnets ret til at blive hørt, nr. 13 om barnets ret til et liv uden vold, nr. 14 om, at barnets tarv altid skal komme i første række, nr. 15 om barnets ret til den højest mulige levestandard og nr. 16 om staters forpligtelser i forhold til virksomheders påvirkning af børns rettigheder.

(2) FN's Generalforsamlings resolution A/Res/64/142 af 24. februar 2010.

(3) EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1.

(4) Navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/800 af 11. maj 2016 om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager (EUT L 132 af 21.5.2016, s. 1.), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU af 20. oktober 2010 om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager (EUT L 280 af 26.10.2010, s. 1.) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU af 22. maj 2012 om ret til information under straffesager (EUT L 142 af 1.6.2012, s. 1.).

(5) EUT L 59 af 2.3.2013, s. 5.

(6) COM(2017)0211.

(7) Navnlig meddelelse af 24. november 2020 med titlen »Handlingsplan om integration og inklusion 2021-2027« (COM(2020)0758), af 18. september 2020 med titlen »En Union for ligestilling: EU-handlingsplan mod racisme 2020-2025« (COM(2020)0565), af 5. marts 2020 med titlen »Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025« (COM(2020)0152) og af 12. november 2020 med titlen »En Union med lige muligheder: Strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025« (COM(2020)0698).

(8) (COM(2020)0258).

(9) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0066.

(10) EUT C 41 af 6.2.2020, s. 41.

(11) EUT C 449 af 23.12.2020, s. 2.

(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0229.

(13) Eurostat news, »EU children at risk of poverty or social exclusion«, 5. marts 2020.

(14) UNICEF-brochure, »Impact of COVID-19 on Multidimensional child poverty«, september 2020, https://data.unicef.org/resources/impact-of-covid-19-on-multidimensional-child-poverty/

(15) https://data.unicef.org/topic/education/covid-19/

(16) UNICEF's forskningskontor "Innocenti and the World Food Programme, arbejdsdokument »COVID-19: Missing More than a Classroom. The impact of school closures on children's nutrition«, januar 2021.

(17) Eurostat, »Living conditions in Europe«, 2018.

(18) Unicef, »Global annual results report 2019: Gender equality«.

(19) FAO, IFAD, UNICEF, WFP and WHO, »The State of Food Security and Nutrition in the World 2020«, 2020.

(20) ChildFund Alliance, Eurochild, Save The Children, UNICEF og World Vision, »Our Europe. Our Rights. Our Future«, januar 2021.

(21) https://news.un.org/en/story/2020/05/1063882

(22) Europa-Parlamentets beslutning af 29. november 2018 om den tyske børne- og ungdomsforsorgs (Jugendamt) rolle i grænseoverskridende familietvister (EUT C 363 af 28.10.2020, s. 107).

(23) COM(2020)0661.

(24) ILO, »Global estimates of child labour: Results and trends, 2012-2016«, 2017.

(25) https://www.europol.europa.eu/publications-documents/exploiting-isolation-offenders-and-victims-of-online-child-sexual-abuse-during-covid-19-pandemic

(26) https://www.coe.int/en/web/human-rights-channel/stop-child-sexual-abuse-in-sport

(27) https://data.unicef.org/resources/children-with-disabilities-ensuring-inclusion-in-covid-19-response/

(28) https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Asylum_statistics

(29) Europol, Det Europæiske Center vedrørende Migrantsmugling, »EMSC 4th Annual Report — 2020«.

(30) Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring (EUT L 251 af 3.10.2003, s. 12).

(31) UNICEF, »Reimagining our Future: Building Back Better from COVID-19«, juni 2020.

(32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(33) https://www.europol.europa.eu/activities-services/public-awareness-and-prevention-guides/online-sexual-coercion-and-extortion-crime

(34) https://www.europol.europa.eu/stopchildabuse

(36) https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/justice_scoreboard_2019_en.pdf

(37) Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar, om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (EUT L 338 af 23.12.2003, s. 1).

(38) https://rm.coe.int/16800c0a86

24.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/156

P9_TA(2021)0059

Anmodning om ophævelse af Carles Puigdemont i Casamajós immunitet

Europa-Parlamentets afgørelse af 9. marts 2021 om anmodning om ophævelse af Carles Puigdemont i Casamajós immunitet (2020/2024(IMM))

(2021/C 474/17)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til anmodning om ophævelse af immuniteten modtaget den 13. januar 2020, fremsendt af præsidenten for den spanske højesteret og fremsat af præsidenten for den spanske højesterets anden afdeling i forbindelse med sag nr. 3/20907/2017 den 10. januar 2020; der henviser til meddelelsen om ovennævnte anmodning om ophævelse af immunitet på plenarmødet den 16. januar 2020,

—	der har hørt Carles Puigdemont i Casamajó, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

—	der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

—	der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011, 17. januar 2013 og 19. december 2019 (1),

—	der henviser til afgørelsen fra den spanske centrale valgkommission (Junta Electoral Central) af 13. juni 2019 (2),

—	der henviser til meddelelsen på plenarmødet den 13. januar 2020 om, at Parlamentet efter Den Europæiske Unions Domstols dom af 19. december 2019 tog valget af Carles Puigdemont i Casamajó til medlem af Europa-Parlamentet med virkning fra den 2. juli 2019 til efterretning,

—	der henviser til artikel 71, stk. 1 og 2, i den spanske forfatning,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9-0020/2021),

der henviser til, at præsidenten for den spanske højesterets anden afdeling har anmodet om ophævelse af medlem af Europa-Parlamentet Carles Puigdemont i Casamajós immunitet under henvisning til artikel 9, stk. 1, litra b), i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter i forbindelse med sag nr. 3/20907/2017 — straffesag om påstået opstand, jf. den spanske straffelovs artikel 544 og 545, og misbrug af offentlige midler, jf. den spanske straffelovs artikel 432 sammenholdt med artikel 252;

der henviser til, at de handlinger, der er genstand for retsforfølgning, angiveligt blev begået i 2017; der henviser til, at kendelsen om rejsning af sigtelse i denne sag blev afsagt den 21. marts 2018 og stadfæstet ved efterfølgende kendelser om forkastelse af appeller; der henviser til, at forundersøgelsen blev afsluttet ved kendelse af 9. juli 2018 og bekræftet som endelig den 25. oktober 2018; der henviser til, at det ved kendelse af 9. juli 2018 blev fastslået, at bl.a. Carles Puigdemont i Casamajó var udeblevet, og at der blev truffet afgørelse om at udsætte sagen mod ham og andre personer, indtil de var blevet fundet;

C.	der henviser til, at Parlamentet efter Den Europæiske Unions Domstols dom af 19. december 2019 tog valget af Carles Puigdemont i Casamajó til medlem af Europa-Parlamentet med virkning fra den 2. juli 2019 til efterretning;

der henviser til, at statussen som medlem af Europa-Parlamentet blev opnået med virkning fra den 13. juni 2019; der henviser til, at anmodningen om ophævelse af immuniteten derfor vedrører nogle forhold og en sigtelse, der ligger forud for opnåelsen af statussen og dermed af immuniteten som medlem af Europa-Parlamentet;

E.	der henviser til, at Retsudvalget noterede sig de dokumenter, som Carles Puigdemont i Casamajó forelagde medlemmerne af udvalget i henhold til forretningsordenens artikel 9, stk. 6, og som han anså for relevante for proceduren;

F.	der henviser til, at medlemsstaternes myndigheder træffer afgørelse om retssagens hensigtsmæssighed;

G.	der henviser til, at det ikke tilkommer Europa-Parlamentet at stille spørgsmålstegn ved de forudsætninger, de nationale retssystemer hviler på;

H.	der henviser til, at Europa-Parlamentet ikke har nogen kompetence til at vurdere eller undersøge kompetencen for de nationale retslige myndigheder, der er ansvarlige for den pågældende straffesag;

der henviser til, at den spanske højesterets anden afdeling for straffesager i henhold til spansk ret som fortolket af de nationale domstole og som meddelt Parlamentet af den pågældende medlemsstat er den kompetente myndighed til at anmode om ophævelse af immuniteten for et medlem af Europa-Parlamentet;

J.	der henviser til, at sagen ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af hvervet som medlem af Europa-Parlamentet som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

K.	der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9, stk. 1, litra a), i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

der henviser til, at artikel 71, stk. 1 og 2, i den spanske forfatning lyder således:

»1.	Deputerede og senatorer kan ikke drages til ansvar for de ytringer, som de fremkommer med under udøvelsen af deres hverv.

2.	Deputerede og senatorer nyder ligeledes immunitet under deres mandatperiode og kan kun tilbageholdes, hvis de pågribes på fersk gerning. De kan hverken sigtes eller retsforfølges uden forudgående tilladelse fra det respektive lovgivningskammer«;

der henviser til, at det i anmodningen om ophævelse af immuniteten oplyses, at det for så vidt angår anvendelsen af artikel 71 i den spanske forfatning og navnlig spørgsmålet om, fra hvilket trin i sagen det ikke er nødvendigt at anmode om det spanske parlaments tilladelse til at gennemføre en straffesag mod en sigtet, der opnår status som nationalt parlamentsmedlem, ikke er nødvendig at anmode om ophævelse i tilfælde, hvor statussen som parlamentsmedlem opnås, mens en tidligere indledt retssag verserer, eller i tilfælde, hvor et parlamentsmedlem først tiltræder efter formelt at være blevet sigtet; der henviser til, at det derfor ikke er nødvendigt at anmode om ophævelse af immuniteten i henhold til artikel 9, stk. 1, litra a), i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, for at der kan træffes foranstaltninger på Spaniens område;

N.	der henviser til, at det ikke tilkommer Europa-Parlamentet at fortolke de nationale regler om parlamentsmedlemmers privilegier og immuniteter;

O.	der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9, stk. 1, litra b), i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på en anden medlemsstats område nyder fritagelse for enhver form for tilbageholdelse og retsforfølgning;

der henviser til, at den spanske højesterets anden afdeling den 14. oktober 2019 bestemte, at der med henblik på strafforfølgning skulle udstedes en national arrestordre, en europæisk arrestordre eller en international arrestordre med henblik på udlevering vedrørende Carles Puigdemont i Casamajó, der havde officiel status af udebleven; der henviser til, at appellen af denne afgørelse som forklaret i anmodningen om ophævelse af immuniteten den 10. januar 2020 blev forkastet for så vidt angår påstanden om ophævelse af de respektive nationale, europæiske og internationale arrestordrer, og at appellen af kendelsen af 14. oktober 2019 og beslutningen af 18. oktober 2018 blev taget til følge i medfør af EU-Domstolens dom af 19. december 2019, i henhold til hvilken appellanterne i deres egenskab af medlemmer af Europa-Parlamentet skal anses for at nyde de immuniteter og privilegier, der er nedfældet i artikel 9 i protokol nr. 7 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og at det også blev besluttet at anmode Europa-Parlamentet om at ophæve Carles Puigdemont i Casamajós immunitet med henblik på fuldbyrdelse af de europæiske arrestordrer, som var udstedt, og underrette den belgiske fuldbyrdelsesmyndighed herom;

der henviser til, at Retsudvalget i henhold til forretningsordenens artikel 9, stk. 8, under ingen omstændigheder udtaler sig om skyldsspørgsmålet eller om det hensigtsmæssige i en strafferetlig forfølgelse på grundlag af de udtalelser eller handlinger, som medlemmet tillægges, selv ikke i tilfælde, hvor udvalget gennem prøvelsen af anmodningen opnår grundigt kendskab til selve sagen;

R.	der henviser til, at det fremgår af forretningsordenens artikel 5, stk. 2, at parlamentarisk immunitet ikke er et medlems personlige privilegium, men derimod en garanti for Parlamentets uafhængighed som helhed og for dets medlemmers uafhængighed;

S.	der henviser til, at formålet med parlamentarisk immunitet er at beskytte Parlamentet og dets medlemmer mod retsforfølgning i relation til aktiviteter, der udføres under udøvelsen af det parlamentariske hverv, og som ikke kan adskilles fra dette hverv;

T.	der henviser til, at anklagen tydeligvis ikke har nogen forbindelse til Carles Puigdemont i Casamajós hverv som medlem af Europa-Parlamentet, men til hans tidligere hverv som formand for Cataloniens selvstyreregering;

der henviser til, at Carles Puigdemont i Casamajó er blandt en gruppe af personer, der alle er blevet retsforfulgt for de omhandlede lovovertrædelser, idet den eneste forskel er, at han i øjeblikket nyder immunitet som medlem af Europa-Parlamentet; der henviser til, at det derfor bør tages i betragtning, at Carles Puigdemont i Casamajó ikke er den eneste retsforfulgte person i den pågældende sag;

der henviser til, at de forhold, som sagen vedrører, blev begået i 2017, og at sagen mod Carles Puigdemont i Casamajó blev indledt i 2018; der henviser til, at det på dette grundlag ikke kan hævdes, at retssagen blev indledt med det formål at hindre Carles Puigdemont i Casamajós fremtidige politiske virksomhed som medlem af Europa-Parlamentet, når hans status som medlem af Europa-Parlamentet på daværende tidspunkt stadig var hypotetisk og fremtidig;

W.	der henviser til, at Parlamentet i den foreliggende sag ikke har fundet noget bevis på fumus persecutionis, dvs. faktiske omstændigheder, der tyder på, at retssagen kan være blevet indledt med det formål at skade et medlems politiske virksomhed og dermed Europa-Parlamentet;

vedtager at ophæve Carles Puigdemont i Casamajós immunitet i henhold til artikel 9, stk. 1, litra b), i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til de spanske myndigheder og Carles Puigdemont i Casamajó.

(1) Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23; Domstolens dom af 19. december 2019, Junqueras Vies, C-502/19, ECLI:EU:C:2019:1115.

(2) Den spanske statstidende (Boletín Oficial del Estado), nr. 142, 14. juni 2019, s. 62477-62478.

24.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/159

P9_TA(2021)0060

Anmodning om ophævelse af Antoni Comín i Oliveres' immunitet

Europa-Parlamentets afgørelse af 9. marts 2021 om anmodning om ophævelse af Antoni Comín i Oliveres' immunitet (2020/2025(IMM))

(2021/C 474/18)

Europa-Parlamentet,

—

—	der har hørt Antoni Comín i Oliveres, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

—	der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

—	der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011, 17. januar 2013 og 19. december 2019 (1),

—	der henviser til afgørelsen fra den spanske centrale valgkommission (Junta Electoral Central) af 13. juni 2019 (2),

—	der henviser til meddelelsen på plenarmødet den 13. januar 2020 om, at Parlamentet efter Den Europæiske Unions Domstols dom af 19. december 2019 tog valget af Antoni Comín i Oliveres til medlem af Europa-Parlamentet med virkning fra den 2. juli 2019 til efterretning,

—	der henviser til artikel 71, stk. 1 og 2, i den spanske forfatning,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9-0021/2021),

der henviser til, at præsidenten for den spanske højesterets anden afdeling har anmodet om ophævelse af medlem af Europa-Parlamentet Antoni Comín i Oliveres' immunitet under henvisning til artikel 9, stk. 1, litra b), i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter i forbindelse med sag nr. 3/20907/2017 — straffesag om påstået opstand, jf. den spanske straffelovs artikel 544 og 545, og misbrug af offentlige midler, jf. den spanske straffelovs artikel 432 sammenholdt med artikel 252;

der henviser til, at de handlinger, der er genstand for retsforfølgning, angiveligt blev begået i 2017; der henviser til, at kendelsen om rejsning af sigtelse i denne sag blev afsagt den 21. marts 2018 og stadfæstet ved efterfølgende kendelser om forkastelse af appeller; der henviser til, at forundersøgelsen blev afsluttet ved kendelse af 9. juli 2018 og bekræftet som endelig den 25. oktober 2018; der henviser til, at det ved kendelse af 9. juli 2018 blev fastslået, at bl.a. Antoni Comín i Oliveres var udeblevet, og at der blev truffet afgørelse om at udsætte sagen mod ham og andre personer, indtil de var blevet fundet;

C.	der henviser til, at Parlamentet efter Den Europæiske Unions Domstols dom af 19. december 2019 tog valget af Antoni Comín i Oliveres til medlem af Europa-Parlamentet med virkning fra den 2. juli 2019 til efterretning;

E.	der henviser til, at Retsudvalget noterede sig de dokumenter, som Antoni Comín i Oliveres forelagde medlemmerne af udvalget i henhold til forretningsordenens artikel 9, stk. 6, og som han anså for relevante for proceduren;

F.	der henviser til, at medlemsstaternes myndigheder træffer afgørelse om retssagens hensigtsmæssighed;

G.	der henviser til, at det ikke tilkommer Europa-Parlamentet at stille spørgsmålstegn ved de forudsætninger, de nationale retssystemer hviler på;

H.	der henviser til, at Europa-Parlamentet ikke har nogen kompetence til at vurdere eller undersøge kompetencen for de nationale retslige myndigheder, der er ansvarlige for den pågældende straffesag;

J.	der henviser til, at sagen ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af hvervet som medlem af Europa-Parlamentet som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

K.	der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9, stk. 1, litra a), i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

der henviser til, at artikel 71, stk. 1 og 2, i den spanske forfatning lyder således:

»1.	Deputerede og senatorer kan ikke drages til ansvar for de ytringer, som de fremkommer med under udøvelsen af deres hverv.

2.	Deputerede og senatorer nyder ligeledes immunitet under deres mandatperiode og kan kun tilbageholdes, hvis de pågribes på fersk gerning. De kan hverken sigtes eller retsforfølges uden forudgående tilladelse fra det respektive lovgivningskammer«;

N.	der henviser til, at det ikke tilkommer Europa-Parlamentet at fortolke de nationale regler om parlamentsmedlemmers privilegier og immuniteter;

O.	der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9, stk. 1, litra b), i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på en anden medlemsstats område nyder fritagelse for enhver form for tilbageholdelse og retsforfølgning;

der henviser til, at den spanske højesterets anden afdeling den 4. november 2019 bestemte, at der med henblik på strafforfølgning skulle udstedes en national arrestordre, en europæisk arrestordre eller en international arrestordre med henblik på udlevering vedrørende bl.a. Antoni Comín i Oliveres, der havde officiel status af udebleven; der henviser til, at appellen af denne afgørelse som forklaret i anmodningen om ophævelse af immuniteten den 10. januar 2020 blev forkastet for så vidt angår påstanden om ophævelse af de respektive nationale, europæiske og internationale arrestordrer, og at appellen af kendelsen af 4. november 2019 blev taget til følge i medfør af EU-Domstolens dom af 19. december 2019, i henhold til hvilken appellanterne i deres egenskab af medlemmer af Europa-Parlamentet skal anses for at nyde de immuniteter og privilegier, der er nedfældet i artikel 9 i protokol nr. 7 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og at det også blev besluttet at anmode Europa-Parlamentet om at ophæve Antoni Comín i Oliveres' immunitet med henblik på fuldbyrdelse af de europæiske arrestordrer, som var udstedt, og underrette den belgiske fuldbyrdelsesmyndighed herom;

R.	der henviser til, at det fremgår af forretningsordenens artikel 5, stk. 2, at parlamentarisk immunitet ikke er et medlems personlige privilegium, men derimod en garanti for Parlamentets uafhængighed som helhed og for dets medlemmers uafhængighed;

S.	der henviser til, at formålet med parlamentarisk immunitet er at beskytte Parlamentet og dets medlemmer mod retsforfølgning i relation til aktiviteter, der udføres under udøvelsen af det parlamentariske hverv, og som ikke kan adskilles fra dette hverv;

T.	der henviser til, at anklagen tydeligvis ikke har nogen forbindelse til Antoni Comín i Oliveres' hverv som medlem af Europa-Parlamentet, men til hans tidligere hverv som sundhedsminister i den catalanske selvstyreregering;

der henviser til, at Antoni Comín i Oliveres er blandt en gruppe af personer, der alle er blevet retsforfulgt for de omhandlede lovovertrædelser, idet den eneste forskel er, at han i øjeblikket nyder immunitet som medlem af Europa-Parlamentet; der henviser til, at det derfor bør tages i betragtning, at Antoni Comín i Oliveres ikke er den eneste retsforfulgte person i den pågældende sag;

der henviser til, at de forhold, som sagen vedrører, blev begået i 2017, og at sagen mod Antoni Comín i Oliveres blev indledt i 2018; der henviser til, at det på dette grundlag ikke kan hævdes, at retssagen blev indledt med det formål at hindre Antoni Comín i Oliveres' fremtidige politiske virksomhed som medlem af Europa-Parlamentet, når hans status som medlem af Europa-Parlamentet på daværende tidspunkt stadig var hypotetisk og fremtidig;

W.	der henviser til, at Parlamentet i den foreliggende sag ikke har fundet noget bevis på fumus persecutionis, dvs. faktiske omstændigheder, der tyder på, at retssagen kan være blevet indledt med det formål at skade et medlems politiske virksomhed og dermed Europa-Parlamentet;

vedtager at ophæve Antoni Comín i Oliveres' immunitet i henhold til artikel 9, stk. 1, litra b), i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til de spanske myndigheder og Antoni Comín i Oliveres.

(2) Den spanske statstidende (Boletín Oficial del Estado), nr. 142, 14. juni 2019, s. 62477-62478.

24.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/162

P9_TA(2021)0061

Anmodning om ophævelse af Clara Ponsatí Obiols' immunitet

Europa-Parlamentets afgørelse af 9. marts 2021 om anmodning om ophævelse af Clara Ponsatí Obiols' immunitet (2020/2031(IMM))

(2021/C 474/19)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til anmodning om ophævelse af immuniteten modtaget den 10. februar 2020, fremsendt af præsidenten for den spanske højesteret og fremsat af præsidenten for den spanske højesterets anden afdeling i forbindelse med sag nr. 3/20907/2017 den 4. februar 2020; der henviser til meddelelsen om ovennævnte anmodning om ophævelse af immunitet på plenarmødet den 13. februar 2020,

—	der har hørt Clara Ponsatí Obiols, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

—	der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

—	der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011, 17. januar 2013 og 19. december 2019 (1),

—	der henviser til afgørelsen fra den spanske centrale valgkommission (Junta Electoral Central) af 23. januar 2020 (2),

—

der henviser til Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2018/937 af 28. juni 2018 om Europa-Parlamentets sammensætning (3) og Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/1810 truffet efter aftale med Det Forenede Kongerige af 29. oktober 2019 om forlængelse af fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU (4),

—

der henviser til meddelelsen på plenarmødet den 10. februar 2020 om, at Parlamentet i overensstemmelse med Det Europæiske Råds afgørelse af 28. juni 2018 og efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union den 31. januar 2020 tog valget af Clara Ponsatí Obiols til medlem af Europa-Parlamentet med virkning fra den 1. februar 2020 til efterretning,

—	der henviser til artikel 71, stk. 1 og 2, i den spanske forfatning,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9-0022/2021),

der henviser til, at præsidenten for den spanske højesterets anden afdeling har anmodet om ophævelse af medlem af Europa-Parlamentet Clara Ponsatí Obiols' immunitet under henvisning til artikel 9, stk. 1, litra b), i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter i forbindelse med sag nr. 3/20907/2017 — straffesag om påstået opstand, jf. den spanske straffelovs artikel 544 og 545;

der henviser til, at de handlinger, der er genstand for retsforfølgning, angiveligt blev begået i 2017; der henviser til, at kendelsen om rejsning af sigtelse i denne sag blev afsagt den 21. marts 2018 og stadfæstet ved efterfølgende kendelser om forkastelse af appeller; der henviser til, at forundersøgelsen blev afsluttet ved kendelse af 9. juli 2018 og bekræftet som endelig den 25. oktober 2018; der henviser til, at det ved kendelse af 9. juli 2018 blev fastslået, at bl.a. Clara Ponsatí Obiols var udeblevet, og at der blev truffet afgørelse om at udsætte sagen mod hende og andre personer, indtil de var blevet fundet;

der henviser til, at Clara Ponsatí Obiols blev erklæret for valgt af den spanske centrale valgkommission (Junta Electoral Central) den 23. januar 2020; der henviser til, at Parlamentet efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union den 31. januar 2020 tog valget af Clara Ponsatí Obiols til medlem af Europa-Parlamentet med virkning fra den 1. februar 2020 til efterretning;

der henviser til, at statussen som medlem af Europa-Parlamentet blev opnået med virkning fra den 23. januar 2020; der henviser til, at anmodningen om ophævelse af immuniteten derfor vedrører nogle forhold og en sigtelse, der ligger forud for opnåelsen af statussen og dermed af immuniteten som medlem af Europa-Parlamentet;

E.	der henviser til, at Retsudvalget noterede sig de dokumenter, som Clara Ponsatí Obiols forelagde medlemmerne af udvalget i henhold til forretningsordenens artikel 9, stk. 6, og som hun anså for relevante for proceduren;

F.	der henviser til, at medlemsstaternes myndigheder træffer afgørelse om retssagens hensigtsmæssighed;

G.	der henviser til, at det ikke tilkommer Europa-Parlamentet at stille spørgsmålstegn ved de forudsætninger, de nationale retssystemer hviler på;

H.	der henviser til, at Europa-Parlamentet ikke har nogen kompetence til at vurdere eller undersøge kompetencen for de nationale retslige myndigheder, der er ansvarlige for den pågældende straffesag;

I.	der henviser til, at den spanske højesterets anden afdeling for straffesager i henhold til spansk ret som fortolket af de nationale domstole og som meddelt Parlamentet af medlemsstaten er den kompetente myndighed til at anmode om ophævelse af immuniteten for et medlem af Europa-Parlamentet;

J.	der henviser til, at sagen ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af hvervet som medlem af Europa-Parlamentet som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

K.	der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9, stk. 1, litra a), i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

der henviser til, at artikel 71, stk. 1 og 2, i den spanske forfatning lyder således:

»1.	Deputerede og senatorer kan ikke drages til ansvar for de ytringer, som de fremkommer med under udøvelsen af deres hverv.

2.	Deputerede og senatorer nyder ligeledes immunitet under deres mandatperiode og kan kun tilbageholdes, hvis de pågribes på fersk gerning. De kan hverken sigtes eller retsforfølges uden forudgående tilladelse fra det respektive lovgivningskammer«;

N.	der henviser til, at det ikke tilkommer Europa-Parlamentet at fortolke de nationale regler om parlamentsmedlemmers privilegier og immuniteter;

O.	der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9, stk. 1, litra b), i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på en anden medlemsstats område nyder fritagelse for enhver form for tilbageholdelse og retsforfølgning;

R.	der henviser til, at det fremgår af forretningsordenens artikel 5, stk. 2, at parlamentarisk immunitet ikke er et medlems personlige privilegium, men derimod en garanti for Parlamentets uafhængighed som helhed og for dets medlemmers uafhængighed;

S.	der henviser til, at formålet med parlamentarisk immunitet er at beskytte Parlamentet og dets medlemmer mod retsforfølgning i relation til aktiviteter, der udføres under udøvelsen af det parlamentariske hverv, og som ikke kan adskilles fra dette hverv;

T.	der henviser til, at anklagen tydeligvis ikke har nogen forbindelse til Clara Ponsatí Obiols' hverv som medlem af Europa-Parlamentet, men til hendes tidligere hverv som undervisningsminister i den catalanske selvstyreregering;

der henviser til, at Clara Ponsatí Obiols er blandt en gruppe af personer, der alle er blevet retsforfulgt for de omhandlede lovovertrædelser, idet den eneste forskel er, at hun i øjeblikket nyder immunitet som medlem af Europa-Parlamentet; der henviser til, at det derfor bør tages i betragtning, at Clara Ponsatí Obiols ikke er den eneste retsforfulgte person i den pågældende sag;

der henviser til, at de forhold, som sagen vedrører, blev begået i 2017, og at sagen mod Clara Ponsatí Obiols blev indledt i 2018; der henviser til, at det på dette grundlag ikke kan hævdes, at retssagen blev indledt med det formål at hindre Clara Ponsatí Obiols' fremtidige politiske virksomhed som medlem af Europa-Parlamentet, når hendes status som medlem af Europa-Parlamentet på daværende tidspunkt stadig var hypotetisk og fremtidig;

W.	der henviser til, at Parlamentet i den foreliggende sag ikke har fundet noget bevis på fumus persecutionis, dvs. faktiske omstændigheder, der tyder på, at retssagen kan være blevet indledt med det formål at skade et medlems politiske virksomhed og dermed Europa-Parlamentet;

vedtager at ophæve Clara Ponsatí Obiols' immunitet i henhold til artikel 9, stk. 1, litra b), i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til de spanske myndigheder og Clara Ponsatí Obiols.

(2) Den spanske statstidende (Boletín Oficial del Estado), nr. 21, 24. januar 2020, s. 7441-7442.

(3) EUT L 165 I af 2.7.2018, s. 1.

(4) EUT L 278 I af 30.10.2019, s. 1.

24.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/165

P9_TA(2021)0062

Anmodning om ophævelse af Valter Flegos immunitet

Europa-Parlamentets afgørelse af 9. marts 2021 om anmodning om ophævelse af Valter Flegos immunitet (2020/2054(IMM))

(2021/C 474/20)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til anmodning af 19. februar 2020 om ophævelse af Valter Flegos immunitet, som er fremsendt af retspræsidenten for retten i Rijeka i Republikken Kroatien i forbindelse med en verserende straffesag ved kriminalretten i Rijeka, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 26. marts 2020,

—	der henviser til, at Valter Flego har givet afkald på retten til at blive hørt i henhold til forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

—	der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

—	der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011, 17. januar 2013 og 19. december 2019 (1),

—	der henviser til artikel 75 i Republikken Kroatiens forfatning og artikel 23-28 i det kroatiske parlaments forretningsorden,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9-0023/2021),

A.	der henviser til, at retsformanden for kriminalretten i Rijeka har indgivet en anmodning om ophævelse af Valter Flegos parlamentariske immunitet i forbindelse med en verserende sag mod ham om embedsmisbrug i henhold til straffelovens artikel 291, stk. 1 og 2 (2);

B.	der henviser til, at han i sin egenskab af borgmester i byen Buzet i Kroatien fra den 1. april 2010 til den 30. maj 2013 angiveligt foranledigede ulovlige udbetalinger af løntillæg til sig selv som borgmester, viceborgmesteren, direktøren for borgmesterkontoret og tre andre direktører;

C.	der henviser til, at Valter Flego blev valgt til Europa-Parlamentet ved valget i maj 2019;

D.	der henviser til, at den formodede lovovertrædelse ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser fra Valter Flego under udøvelsen af hans hverv, jf. artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

E.	der henviser til, at, Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

der henviser til, at artikel 75, stk. 2 og 3, i Republikken Kroatiens forfatning lyder således:

»En repræsentant kan ikke retsforfølges, tilbageholdes eller straffes for en meningstilkendegivelse eller stemmeafgivelse i det kroatiske parlament.

En repræsentant kan ikke tilbageholdes, og der kan heller ikke anlægges straffesag mod ham, uden det kroatiske parlaments samtykke«;

G.	der henviser til, at den påståede lovovertrædelse ikke har nogen klar eller direkte tilknytning til Flegos udøvelse af sit hverv som medlem af Europa-Parlamentet;

H.	der henviser til, at det alene tilkommer Parlamentet at beslutte, om immuniteten skal ophæves i en given sag; der henviser til, at Parlamentet kan tage et rimeligt hensyn til medlemmets holdning, når der skal tages stilling til, om den pågældendes immunitet skal ophæves eller ej (3);

I.	der henviser til, at formålet med parlamentarisk immunitet er at beskytte Parlamentet og dets medlemmer mod retsforfølgning i relation til aktiviteter, der udføres under udøvelsen af det parlamentariske hverv, og som ikke kan adskilles fra dette hverv;

J.	der henviser til, at de lovovertrædelser, som Valter Flego er anklaget for, fandt sted forud for hans valg til Europa-Parlamentet;

der henviser til, at Parlamentet i den foreliggende sag ikke har fundet noget bevis på fumus persecutionis, dvs. faktiske omstændigheder, der tyder på, at den pågældende retssag er blevet indledt med det formål at skade medlemmets politiske virksomhed og navnlig hans virksomhed som medlem af Europa-Parlamentet;

L.	der henviser til, at Parlamentet på den ene side ikke kan sidestilles med en domstol, og at medlemmet på den anden side i forbindelse med en procedure om ophævelse af immunitet ikke kan betragtes som en »anklaget« (4);

vedtager at ophæve Valter Flegos immunitet;

pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til de kroatiske myndigheder og Valter Flego.

(2) Kroatiens statstidende, 125/11, 144/12, 56/15, 61/15, 101/17, 118/2018 og 126/2019.

(3) Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05 P, EU:T:2008:440, præmis 28.

(4) Rettens dom af 30. april 2019, Briois mod Parlamentet, T-214/18, ECLI:EU:T:2019:266.

24.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/167

P9_TA(2021)0063

Anmodning om ophævelse af Nuno Melos immunitet

Europa-Parlamentets afgørelse af 9. marts 2021 om anmodning om ophævelse af Nuno Melos immunitet (2020/2050(IMM))

(2021/C 474/21)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til anmodning af 6. februar 2020 om ophævelse af João Nuno Lacerda Teixeira de Melos immunitet, som er fremsendt af Tribunal Judicial da Comarca de Braga, Juízo de Instrução Criminal de Guimarães, 2.o Juizo (distriktsdomstolen i Braga, den kriminalretlige forundersøgelsesafdeling i Guimarães, 2. kammer) i forbindelse med en verserende straffesag ved samme domstol efter indgivelse af en privat påtale (procedure: 1039/17.2T9VNF), og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 9. marts 2020,

—	der har hørt Nuno Melo, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

—	der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

—	der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011, 17. januar 2013 og 19. december 2019 (1),

—	der henviser til artikel 157, stk. 2, i Den Portugisiske Republiks forfatning,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9-0024/2021),

der henviser til, at den dommer, der er ansvarlig for denne sag, har anmodet om ophævelse af immuniteten for Nuno Melo, medlem af Europa-Parlamentet, med henblik på hans deltagelse i ovennævnte egenskab af forurettet/civil part i alle de skridt, der vil blive anset for nødvendige for at fastslå sandheden, og som vil blive gennemført i den foreliggende sag eller i andre sager, der allerede verserer eller vil blive indledt, i forbindelse med sagens faktiske omstændigheder og med deltagelse af de samme parter;

B.	der henviser til, at undersøgelsen ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser fra Nuno Melo under udøvelsen af hans hverv, jf. artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

C.	der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

der henviser til, at der i henhold til artikel 157, stk. 2, i Den Portugisiske Republiks forfatning skal indhentes tilladelse fra den portugisiske Nationalforsamling til at afhøre et medlem som vidne eller som tiltalt, men at det i samme stykke er fastsat, at en sådan tilladelse skal gives uden videre, hvis der foreligger tungtvejende og samstemmende indicier for en forsætlig strafbar handling, der straffes med fængsel i mere end tre år;

der henviser til, at Nuno Melo iværksatte denne sag ved at indlede en straffesag mod João Quadros for handlinger, der umiddelbart kan omfatte flere strafbare forhold i form af bagvaskelse og injurier, jf. artikel 180, stk. 1, artikel 181, stk. 1, og artikel 183, stk. 1, litra a), og stk. 2, i den portugisiske straffelov;

der henviser til, at Retsudvalget i henhold til forretningsordenens artikel 9, stk. 8, under ingen omstændigheder udtaler sig om skyldspørgsmålet eller om det hensigtsmæssige i en strafferetlig forfølgelse på grundlag af de udtalelser eller handlinger, som medlemmet tillægges, selv ikke i tilfælde, hvor udvalget gennem prøvelsen af anmodningen opnår grundigt kendskab til selve sagen;

G.	der henviser til, at parlamentarisk immunitet i henhold til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, ikke er et medlems personlige privilegium, men derimod en garanti for Parlamentets uafhængighed som helhed og for dets medlemmers uafhængighed;

H.	der henviser til, at formålet med parlamentarisk immunitet er at beskytte Parlamentet og dets medlemmer mod retsforfølgning i relation til aktiviteter, der udføres under udøvelsen af det parlamentariske hverv, og som ikke kan adskilles fra dette hverv;

I.	der henviser til, at Parlamentet i den foreliggende sag ikke har fundet noget bevis på fumus persecutionis, dvs. faktiske omstændigheder, der tyder på, at den pågældende retssag er blevet indledt med det formål at skade medlemmets og dermed Europa-Parlamentets politiske virksomhed;

vedtager at ophæve Nuno Melos immunitet;

pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til de portugisiske myndigheder og Nuno Melo.

24.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/169

P9_TA(2021)0064

Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: foranstaltninger for at afhjælpe markedsforstyrrelser i frugt- og grøntsagssektoren og vinsektoren som følge af covid-19

Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/95 af 28. januar 2021 om ændring af delegeret forordning (EU) 2020/592 om midlertidige ekstraordinære foranstaltninger, der fraviger visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for at afhjælpe markedsforstyrrelser i frugt- og grøntsagssektoren og vinsektoren som følge af covid-19-pandemien og foranstaltningerne i den forbindelse (C(2021)00368 — 2021/2531(DEA))

(2021/C 474/22)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/95 (1),

—	der henviser til skrivelse af 24. februar 2021 fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Udvalgsformandskonferencens formand,

—	der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (2), særlig artikel 219, stk. 1, og artikel 228,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 111, stk. 6,

—	der henviser til henstilling til afgørelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

—	der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 111, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 9. marts 2021,

der henviser til, at operatører i alle medlemsstater — i lyset af de usædvanligt alvorlige markedsforstyrrelser og ophobningen af en række vanskelige omstændigheder i vinsektoren, som har deres oprindelse i USA's indførelse af told på import af EU-vine i oktober 2019, og som nu fortsætter med konsekvenserne af de igangværende restriktive foranstaltninger som følge af den verdensomspændende covid-19-pandemihar — har haft ekstraordinære vanskeligheder med planlægningen, implementeringen og udførelsen af operationer under støtteprogrammer;

der henviser til, at Kommissionen i lyset af disse kombinerede omstændigheders hidtil usete karakter den 30. april 2020 vedtog Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/592 (3) om fleksibilitet og om undtagelser fra visse bestemmelser i forordning (EU) nr. 1308/2013 for at afhjælpe markedsforstyrrelser i frugt- og grøntsagssektoren og vinsektoren som følge af covid-19-pandemien;

C.	der henviser til, at vinsektoren på trods af, at disse foranstaltninger er nyttige, ikke har formået at genvinde balancen mellem udbud og efterspørgsel og ikke forventes at genvinde den på kort til mellemlang sigt på grund af den aktuelle covid-19-pandemi;

der henviser til, at Kommissionen i betragtning af, at covid-19-pandemien forventes at fortsætte i en betydelig del af regnskabsåret 2021, i den delegerede forordning (EU) 2021/95 har foreslået at forlænge varigheden af de foranstaltninger, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2020/592 indtil 15. oktober 2021;

der henviser til, at en hurtig gennemførelse af denne fortsatte fleksibilitet og de fortsatte fravigelser er af afgørende betydning for, at de kan fungere ordentligt og effektivt i henseende til at afhjælpe de vanskeligheder, der er forbundet med gennemførelsen af støtteordningerne, forhindre yderligere økonomiske tab og håndtere markedssituationen og forstyrrelserne i vinsektoren;

erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning (EU) 2021/95;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 31 af 29.1.2021, s. 198.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/592 af 30. april 2020 om midlertidige ekstraordinære foranstaltninger, der fraviger visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for at afhjælpe markedsforstyrrelser i frugt- og grøntsagssektoren og vinsektoren som følge af covid-19-pandemien og foranstaltningerne i den forbindelse (EUT L 140 af 4.5.2020, s. 6).

24.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/171

P9_TA(2021)0065

Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: det finansielle bidrag til biavlssektoren

Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 1. februar 2021 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/1366 for så vidt angår grundlaget for fordelingen af det finansielle bidrag til biavlssektoren (C(2021)00429 — 2021/2535(DEA))

(2021/C 474/23)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2021)00429),

—	der henviser til Kommissionens skrivelse af 12. februar 2021, hvori Parlamentet anmodes om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

—	der henviser til skrivelse af 24. februar 2021 fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Udvalgsformandskonferencens formand,

—	der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (1), særlig artikel 56, stk. 1, og artikel 227,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 111, stk. 6,

—	der henviser til henstilling til afgørelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

—	der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 111, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 9. marts 2021,

A.	der henviser til, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2220 (2) (»overgangsforordningen«), som ændrede forordning (EU) nr. 1308/2013 ved at udvide EU's bidrag til biavlsprogrammerne for 2021 og 2022, først trådte i kraft den 29. december 2020;

der henviser til, at Kommissionen for perioden 2021-2027 har foreslået at fordele det forhøjede EU-bidrag til biavlsprogrammerne til 60 000 000 EUR pr. år med medlemsstaternes bidrag som fastsat i bilag VIII til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (3); grundlaget for fordelingen af Unionens bidrag på de enkelte medlemsstater i dette kommissionsforslag var fordelingen af EU-midler til biavlsprogrammer for perioden 2017-2019, som igen blev beregnet på grundlag det antal bistader, som medlemsstaterne oplyste i 2013 i deres respektive biavlsprogrammer for perioden 2014-2016;

der henviser til, at det for at sikre overensstemmelse med ovennævnte forslag fra Kommissionen COM(2018)0392 og sikre sammenhæng mellem tildelingerne til biavlsprogrammerne for 2021 og 2022 og fra og med 2023 samt for at skabe vished for medlemsstaterne og lette godkendelsen af biavlsprogrammer er afgørende, at denne delegerede forordning offentliggøres så hurtigt som muligt;

erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2220 af 23. december 2020 om visse overgangsbestemmelser vedrørende støtte ydet fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) i 2021 og 2022 og om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306/2013 og (EU) nr. 1307/2013, for så vidt angår midler og anvendelse i 2021 og 2022, og forordning (EU) nr. 1308/2013, for så vidt angår midler og deres fordeling i 2021 og 2022 (EUT L 437 af 28.12.2020, s. 1).

(3) COM(2018)0392.

24.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/173

P9_TA(2021)0066

Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: identifikation af globale systemisk vigtige institutter og fastlæggelse af underkategorier af globale systemisk vigtige institutter

Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 11. februar 2021 om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 1222/2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende den metode, der skal anvendes til identifikation af globale systemisk vigtige institutter og til fastlæggelse af underkategorier af globale systemisk vigtige institutter (C(2021)0772 — 2021/2561(DEA))

(2021/C 474/24)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2021)0772),

—	der henviser til Kommissionens skrivelse af 18. februar 2021, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

—	der henviser til skrivelse af 4. marts 2021 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

—	der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (1), særlig artikel 131, stk. 18, og artikel 149,

—

der henviser til udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har forelagt den 4. november 2020 i henhold til artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (2);

—	der henviser til forretningsordenens artikel 111, stk. 6,

—	der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

—	der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 111, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 9. marts 2021,

der henviser til, at Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) i juli 2018 offentliggjorde en revideret metode til vurdering af globale systemisk vigtige banker; der henviser til, at disse ændringer af metoden til vurdering af globale systemisk vigtige banker bør afspejles i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1222/2014 (3); der henviser til, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/878 (4) ændrede artikel 131 i kapitalkravsdirektivet, og at disse ændringer også bør afspejles i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1222/2014;

der henviser til, at ændringerne af kapitalkravsdirektivet trådte i kraft den 29. december 2020, men ikke fastsætter en frist for forelæggelse af den delegerede ændringsretsakt; der henviser til, at EBA den 4. november 2020 forelagde Kommissionen et udkast til ændring af reguleringsmæssige tekniske standarder; der henviser til, at det er Kommissionens mål at anvende denne supplerende EU-metode, der er specificeret i udkastet til ændring af reguleringsmæssige tekniske standarder, allerede for den årlige identifikationsøvelse for globale systemisk vigtige institutter (G-SII'er, der svarer til GSIB'er i Unionen) i 2021, som vil blive iværksat af EBA i april 2021 (baseret på data fra slutningen af 2020) og vil blive afsluttet i november 2021;

der henviser til, at den delegerede forordning derfor bør træde i kraft hurtigst muligt for at sikre Kommissionens mål om at tillade anvendelsen af den supplerende EU-metode i den første G-SII-øvelse under det ændrede kapitalkravsdirektiv, som er 2021-øvelsen; der henviser til, at for at skabe retssikkerhed for den øvelse, der starter i april 2021, skal den delegerede ændringsforordning træde i kraft inden denne dato;

erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338.

(2) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.

(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1222/2014 af 8. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende den metode, der skal anvendes til identifikation af globale systemisk vigtige institutter og til fastlæggelse af underkategorier af globale systemisk vigtige institutter (EØS-relevant tekst), EUT L 330 af 15.11.2014, s. 27.

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/878 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2013/36/EU, for så vidt angår fritagne enheder, finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, aflønning, tilsynsforanstaltninger og -beføjelser og kapitalbevaringsforanstaltninger (EØS-relevant tekst), EUT L 150 af 7.6.2019, s. 253.

24.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/175

P9_TA(2021)0067

Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: ordningerne for betalingen af bidrag til Den Fælles Afviklingsinstans' administrative udgifter

Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 11. februar 2021 om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/2361 for så vidt angår ordningerne for betalingen af bidrag til Den Fælles Afviklingsinstans' administrative udgifter (C(2021)0766 — 2021/2562(DEA))

(2021/C 474/25)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2021)0766),

—	der henviser til Kommissionens skrivelse af 16. februar 2021, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

—	der henviser til skrivelse af 4. marts 2021 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

—	der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (1) (SRMR), særlig artikel 65, stk. 5, og artikel 93, stk. 6,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 111, stk. 6,

—	der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

—	der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 111, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 9. marts 2021,

der henviser til, at Den Fælles Afviklingsinstans (»Afviklingsinstansen«) baserer sig på de data om samlede aktiver og samlet risikoeksponering, som Den Europæiske Centralbank (ECB) indsamler fra de enheder, der hører under Den Fælles Afviklingsmekanisme til at beregne de tilsynsgebyrer, der er omhandlet i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1163/2014 (2), når den beregner de individuelle årlige bidrag, der er omhandlet i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/2361 (3); der henviser til, at forordning (EU) nr. 1163/2014 er blevet ændret ved Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2019/2155 (4), hvorved opkrævningsmetoden er blevet ændret fra en metode, som foreskriver forskudsbetaling af de årlige tilsynsgebyrer til ECB, til en metode, der foreskriver opkrævning af tilsynsgebyrerne udelukkende efter udløbet af den relevante gebyrperiode;

der henviser til, at ECB's ændringer kræver ændringer af fristerne for overførslen af dataene og for udstedelsen af bidragsmeddelelserne i henhold til delegeret forordning (EU) 2017/2361 for at bevare overensstemmelsen mellem Afviklingsinstansens ordning for forudgående opkrævning af bidragene og ECB's nye ordning og for at gøre det muligt for Afviklingsinstansen at fortsætte med at beregne og opkræve de årlige bidrag forud;

C.	der henviser til, at den delegerede forordning bør træde i kraft hurtigst muligt, da Afviklingsinstansen har brug for at anvende overgangsordningerne for at opkræve bidragene til sine administrative udgifter for regnskabsåret 2021 så hurtigt som muligt efter begyndelsen af året;

erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1.

(2) Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1163/2014 af 22. oktober 2014 om tilsynsgebyrer (ECB/2014/41) (EUT L 311 af 31.10.2014, s. 23).

(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/2361 af 14. september 2017 om den endelige ordning for bidrag til Den Fælles Afviklingsinstans' administrative udgifter (EUT L 337 af 19.12.2017, s. 6).

(4) Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2019/2155 af 5. december 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1163/2014 om tilsynsgebyrer (ECB/2019/37) (EUT L 327 af 17.12.2019, s. 70).

24.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/177

P9_TA(2021)0068

Oprettelse af InvestEU-programmet ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. marts 2021 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af InvestEU-programmet (COM(2020)0403 — C9-0158/2020 — 2020/0108(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 474/26)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0403),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 173 og artikel 175, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0158/2020),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 15. juli 2020 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

—	efter høring af Regionsudvalget,

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 17. december 2020 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til de fælles drøftelser mellem Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget, jf. forretningsordenens artikel 58,

—	der henviser til udtalelserne fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til holdninger i form af ændringsforslag fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

—	der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0203/2020),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (2);

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 364 af 28.10.2020, s. 139.

(2) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 13. november 2020 (Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0306).

P9_TC1-COD(2020)0108

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 9. marts 2021 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/… om oprettelse af InvestEU-programmet og om ændring af forordning (EU) 2015/1017

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2021/523.)

24.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/179

P9_TA(2021)0069

Et EU-handlingsprogram for sundhed — for perioden 2021-2027 (»EU4Health-programmet«) ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. marts 2021 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et EU-handlingsprogram for sundhed — for perioden 2021-2027 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 282/2014 (»EU4Health-programmet«) (COM(2020)0405 — C9-0152/2020 — 2020/0102(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 474/27)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0405),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 168, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0152/2020),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 18. september 2020 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

—	der henviser til udtalelse af 14. oktober 2020 fra Regionsudvalget (2),

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 18. december 2020 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til udtalelse fra Budgetudvalget,

—	der henviser til holdning i form af ændringsforslag fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9-0196/2020),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (3);

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 429 af 11.12.2020, s. 251.

(2) EUT C 440 af 18.12.2020, s. 131.

(3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 13. november 2020 (Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0304).

P9_TC1-COD(2020)0102

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 9. marts 2021 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/… om oprettelse af et EU-handlingsprogram for sundhed (»EU4Health-programmet«) — for perioden 2021-2027 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 282/2014

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2021/522.)

24.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/181

P9_TA(2021)0070

Toldprogrammet ***II

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. marts 2021 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af toldprogrammet for samarbejde på toldområdet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1294/2013 (05265/1/2021 — C9-0091/2021 — 2018/0232(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

(2021/C 474/28)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (05265/1/2021 — C9-0091/2021),

—	der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—	der henviser til sin holdning ved førstebehandling (2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0442),

—	der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 67,

—	der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A9-0038/2021),

godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 45.

(2) Vedtagne tekster af 16.4.2019, P8_TA(2019)0385.

24.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/182

P9_TA(2021)0072

Administrativt samarbejde på beskatningsområdet *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. marts 2021 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (COM(2020)0314 — C9-0213/2020 — 2020/0148(CNS))

(Særlig lovgivningsprocedure — høring)

(2021/C 474/29)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2020)0314),

—	der henviser til artikel 113 og 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9-0213/2020),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 82,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0015/2021),

godkender Kommissionens forslag som ændret;

opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændring 1

Forslag til direktiv

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændring

(1)

For at fremme nye EU-initiativer på området for skattemæssig transparens er der i de senere år gennemført en række ændringer af Rådets direktiv 2011/16/EU (21). Disse ændringer indførte hovedsagelig indberetningsforpligtelser, efterfulgt af kommunikation til andre medlemsstater vedrørende finansielle konti, grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, land for land-rapporter og indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger. På denne måde udvidede disse ændringer anvendelsesområdet for den automatiske udveksling af oplysninger. Skattemyndighederne har nu et bredere sæt samarbejdsværktøjer til rådighed til at opdage og bekæmpe tilfælde af skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse.

(1)

Ændring 2

Forslag til direktiv

Betragtning 1 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(1a)

Det bredere sæt af samarbejdsværktøjer, den digitale omstilling og målet om et øget samarbejdet mellem de nationale myndigheder kræver kvalificerede menneskelige ressourcer og tilstrækkelige økonomiske ressourcer. Med henblik herpå skal de foreslåede ændringer ledsages af et tilstrækkeligt investeringsniveau, primært inden for tilpasning af IT-infrastruktur og digital infrastruktur samt faglig uddannelse. I sidste instans bør medlemsstaternes kapacitet til at behandle alle modtagne finansielle oplysninger styrkes, ligesom skatteforvaltningernes økonomiske, menneskelige og IT-mæssige ressourcer bør øges.

Ændring 3

Forslag til direktiv

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændring

(2)

I de senere år har Kommissionen ført tilsyn med anvendelsen, og i 2019 foretog den en evaluering af direktiv 2011/16/EU (22). Selv om der er sket betydelige forbedringer med hensyn til automatisk udveksling af oplysninger, er der stadig behov for at forbedre de eksisterende bestemmelser, der vedrører alle former for informationsudveksling og administrativt samarbejde.

(2)

Ændring 4

Forslag til direktiv

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændring

(3)

I henhold til artikel 5 i direktiv 2011/16/EU meddeler den bistandssøgte myndighed efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed den bistandssøgende myndighed alle de oplysninger, den er i besiddelse af, eller som den indhenter som følge af administrative undersøgelser, og som kan forventes at være relevante for administrationen og håndhævelsen af medlemsstaternes nationale lovgivning om de skatter, der henhører under dette direktivs anvendelsesområde. For at sikre en effektiv udveksling af oplysninger og undgå uberettigede afslag på anmodninger samt for at skabe juridisk klarhed og sikkerhed for både skatteforvaltninger og skatteydere bør standarden for den forventede relevans være klart afgrænset. I denne forbindelse bør det også præciseres, at standarden for den forventede relevans ikke bør finde anvendelse på anmodninger om yderligere oplysninger efter udveksling af oplysninger i overensstemmelse med artikel 8a i direktiv 2011/16/EU vedrørende grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger.

(3)

I henhold til artikel 5 i direktiv 2011/16/EU meddeler den bistandssøgte myndighed efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed den bistandssøgende myndighed alle de oplysninger, den er i besiddelse af, eller som den indhenter som følge af administrative undersøgelser, og som kan forventes at være relevante for administrationen og håndhævelsen af medlemsstaternes nationale lovgivning om de skatter, der henhører under dette direktivs anvendelsesområde. For at sikre en effektiv udveksling af oplysninger og undgå uberettigede afslag på anmodninger samt for at skabe juridisk klarhed og sikkerhed for både skatteforvaltninger og skatteydere bør standarden for den forventede relevans være klart afgrænset i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstol praksis, i henhold til hvilken hensigten med begrebet »forventet relevans« er at muliggøre udveksling af oplysninger om skatteanliggender i den størst mulige udstrækning . I denne forbindelse bør det også præciseres, at standarden for den forventede relevans ikke bør finde anvendelse på anmodninger om yderligere oplysninger efter udveksling af oplysninger i overensstemmelse med artikel 8a i direktiv 2011/16/EU vedrørende grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger.

Ændring 5

Forslag til direktiv

Betragtning 3 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(3a)

Unionen og medlemsstaterne bør sørge for et harmoniseret system af sanktioner i hele Unionen for at forhindre, at platformsoperatører udnytter smuthuller og forskelle mellem medlemsstaternes skattesystemer. Ved overtrædelse af reglerne bør økonomiske sanktioner og udelukkelse fra offentlige kontrakter overvejes. I ekstreme og gentagne tilfælde bør det være muligt at tilbagekalde platformsoperatørens erhvervslicens.

Ændring 6

Forslag til direktiv

Betragtning 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(4a)	For at holde skatteyderne korrekt og fuldt ud orienteret bør medlemsstaternes kompetente myndigheder offentliggøre de indkomstkategorier, for hvilke oplysninger automatisk deles med kompetente myndigheder i andre medlemsstater og tredjelande eller jurisdiktioner.

Ændring 7

Forslag til direktiv

Betragtning 4 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(4b)	Alle oplysninger om grænseoverskridende ordninger med konsekvenser for tredjelande bør også indberettes til skattemyndighederne i disse lande. Dette krav bør navnlig gælde udviklingslande, der ofte har mere begrænset adgang til internationale systemer for udveksling af skatteoplysninger.

Ændring 8

Forslag til direktiv

Betragtning 6 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(6a)

Korrekt identificering af skatteydere er afgørende for en effektiv udveksling af oplysninger mellem skatteforvaltninger. Der bør altid stilles et skatteregistreringsnummer (TIN) til rådighed, når det er et krav i henhold til direktiv 2011/16/EU, og der bør indføres et europæisk TIN som det bedst mulige identifikationsmiddel i den henseende. Et europæisk TIN vil gøre det muligt for enhver tredjepart hurtigt, nemt og korrekt at identificere og registrere TIN-numre i grænseoverskridende relationer og vil tjene som et grundlag for effektiv, automatisk udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes skatteforvaltninger.

Ændring 9

Forslag til direktiv

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændring

(7)

Skattemyndighederne anmoder ofte om oplysninger fra operatører af digitale platforme. Dette giver platformsoperatørerne betydelige administrations- og overholdelsesomkostninger. Samtidig har nogle medlemsstater indført en ensidig indberetningspligt, hvilket skaber yderligere administrative byrder for platformsoperatørerne, da de skal overholde mange forskellige nationale standarder for indberetning. Det vil derfor være af afgørende betydning, at der indføres en standardiseret indberetningspligt i hele det indre marked. En sådan standardisering er afgørende for at fremme tre hovedmål: at begrænse efterlevelsesomkostningerne for operatørerne, at øge de nationale myndigheders effektivitet og at begrænse bureaukratiet for både skatteydere og skatteforvaltninger.

Ændring 10

Forslag til direktiv

Betragtning 7 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(7a)

Digitaliseringen af økonomien er en af hjørnestenene i Unionens fremtidige strategi for økonomi og vækst. Unionen bør være et attraktivt område for digitale virksomheder, navnlig for deres handels-, innovations- og beskæftigelsespotentiale. Imidlertid er digitale varer og tjenesteydelser ofte meget mobile og immaterielle og derfor mere tilbøjelige til at blive genstand for aggressiv skatteplanlægning, eftersom mange forretningsmodeller ikke kræver, at virksomhederne har en fysisk infrastruktur for at kunne handle med kunder og generere overskud. Dette sår tvivl om egnetheden af selskabsskattemodellerne i Unionen, som er beregnet til fysiske erhvervsvirksomheder, herunder spørgsmålet om, i hvor høj grad værdiansættelses- og beregningskriterierne kan gentænkes, så de afspejler det 21. århundredes forretningsaktiviteter. Det fører endvidere til en situation, hvor onlinesælgere og sælgere, der opererer via platforme, på nuværende tidspunkt har mulighed for at generere indtægter, der kun i ringe omfang indberettes og derfor i høj grad risikerer at forblive under- eller ubeskattet.

Ændring 11

Forslag til direktiv

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændring

(13)

I betragtning af de digitale platformes digitale karakter og fleksibilitet bør indberetningspligten udvides til at omfatte de platformsoperatører, der udfører kommercielle aktiviteter i Unionen, men som hverken er skattemæssigt hjemmehørende i eller har et fast driftssted i en medlemsstat. Dette vil sikre lige konkurrencevilkår mellem platformene og forhindre illoyal konkurrence. For at lette dette bør udenlandske platforme forpligtes til at lade sig registrere og indberette i en enkelt medlemsstat med henblik på at kunne operere i det indre marked.

(13)

Ændring 12

Forslag til direktiv

Betragtning 14 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(14a)

Eftersom den stadig mere digitaliserede og globaliserede økonomi giver anledning til komplekse problemer og udfordringer, såsom kryptoaktiver, er det vigtigt at øge samarbejdet mellem de nationale skatteforvaltninger på området. En klar definition af kryptoaktiver, der tager hensyn til det igangværende arbejde i OECD og Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF), er vigtig for at bekæmpe skatteunddragelse og fremme fair beskatning. FATF har fastlagt en bred definition af virtuel valuta og anbefalet, at alle fysiske eller juridiske personer, som udfører aktiviteter, der omfatter udveksling af kryptoaktiver, overførsel af kryptoaktiver og deltagelse i samt levering af finansielle tjenesteydelser i tilknytning til initial coin offerings, omfattes af forpligtelserne til at bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Udbredelsen af kryptoaktiver er en aktuel problemstilling, som der bør tages højde for i forbindelse med enhver indsats for at øge det administrative samarbejde på grundlag af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Desuden er der i lyset af de globale teknologiske fremskridt brug for avancerede tilsynsmekanismer, som arbejder tæt sammen med de relevante organer for bekæmpelse af kriminel finansiering.

Ændring 13

Forslag til direktiv

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændring

(15)

Målet om at forhindre skatteunddragelse og -undgåelse kan sikres ved at kræve, at operatører af digitale platforme på et tidligt tidspunkt indberetter indtægter fra platforme, inden de nationale skattemyndigheder foretager deres årlige skatteansættelser. For at lette arbejdet for medlemsstaternes skattemyndigheder bør de indberettede oplysninger udveksles senest en måned efter indberetningen. For at lette automatisk udveksling af oplysninger og sikre mere effektiv udnyttelse af ressourcerne bør udvekslingerne foretages elektronisk via det eksisterende fælles kommunikationsnetværk (CCN), som er udviklet på EU-plan.

(15)

Målet om at forhindre skatteunddragelse og -undgåelse kan sikres ved at kræve, at operatører af digitale platforme på et tidligt tidspunkt indberetter indtægter fra platforme, inden de nationale skattemyndigheder foretager deres årlige skatteansættelser. For at lette arbejdet for medlemsstaternes skattemyndigheder bør de indberettede oplysninger udveksles uden unødigt ophold og senest en måned efter indberetningen. For at lette automatisk udveksling af oplysninger og sikre mere effektiv udnyttelse af ressourcerne bør udvekslingerne foretages elektronisk via det eksisterende fælles kommunikationsnetværk (CCN), som er udviklet på EU-plan. Den digitale infrastruktur bør være modstandsdygtig og garantere de højest mulige sikkerhedsstandarder.

Ændring 14

Forslag til direktiv

Betragtning 15 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(15a)

Dette direktiv bør sikre, at de kompetente myndigheder kan tilgå oplysninger om varigheden af lejekontrakter i tilfælde, hvor korttidsleje af ejendomme er tidsbegrænset, med henblik på at fremme implementeringen af sådanne begrænsninger og kontrollen med lejeprisstigninger i Unionen.

Ændring 15

Forslag til direktiv

Betragtning 15 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(15b)

Enkeltpersoner, som har adgang til følsomme skatteoplysninger om platformsoperatører og multinationale selskaber i forbindelse med skatteunddragelses- og skatteundgåelsespraksisser, bør tilskyndes til at stå frem og samarbejde med myndighederne i fortrolighed og i almenhedens interesse og bør i så fald sikres fuld beskyttelse.

Ændring 16

Forslag til direktiv

Betragtning 16

Kommissionens forslag

Ændring

(16)

Den evaluering af direktiv 2011/16/EU, som Kommissionen foretog, viste, at der er behov for en konsekvent overvågning af, hvor effektiv anvendelsen af dette direktiv er, og af de nationale gennemførelsesbestemmelser, der gør det muligt at anvende direktivet. For fortsat at overvåge og evaluere effektiviteten af den automatiske udveksling af oplysninger i henhold til direktiv 2011/16/EU bør medlemsstaterne forpligtes til årligt at meddele Kommissionen de statistiske oplysninger om denne udveksling.

(16)

Ændring 17

Forslag til direktiv

Betragtning 16 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(16a)

Kommissionen bør senest to år efter dette direktivs ikrafttræden forelægge en rapport om gennemførelsen og effektiviteten af de bestemmelser, som dette direktiv indfører i direktiv 2011/16/EU, og fremsætte specifikke forslag, herunder forslag til retsakter, til forbedring heraf. Rapporten bør offentliggøres.

Ændring 18

Forslag til direktiv

Betragtning 19

Kommissionens forslag

Ændring

(19)

Multilaterale kontrolforanstaltninger, der gennemføres med støtte fra Fiscalis 2020-programmet, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2013 (5), har vist, at der er fordele ved en koordineret kontrol af en eller flere skatteydere, som er af fælles eller komplementær interesse for to eller flere skatteadministrationer i Unionen. Da der ikke findes noget udtrykkeligt retsgrundlag for fælles revisioner, foretages sådanne fælles aktioner på nuværende tidspunkt på grundlag af de kombinerede bestemmelser i direktiv 2011/16/EU om tilstedeværelse af udenlandske embedsmænd på andre medlemsstaters område og om samtidig kontrol. I mange tilfælde har denne praksis dog vist sig at være utilstrækkelig og at savne retlig klarhed og sikkerhed.

(19)

Multilaterale kontrolforanstaltninger, der gennemføres med støtte fra Fiscalis 2020-programmet, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2013 (5), har vist, at der er fordele ved en koordineret kontrol af en eller flere skatteydere, som er af fælles eller komplementær interesse for to eller flere skatteforvaltninger i Unionen. Derfor bør inspektioner på stedet og fælles revisioner være en del af Unionens ramme for samarbejde mellem skatteforvaltninger. Da der ikke findes noget udtrykkeligt retsgrundlag for fælles revisioner, foretages sådanne fælles aktioner på nuværende tidspunkt på grundlag af de kombinerede bestemmelser i direktiv 2011/16/EU om tilstedeværelse af udenlandske embedsmænd på andre medlemsstaters område og om samtidig kontrol. I mange tilfælde har denne praksis dog vist sig at være utilstrækkelig og at savne retlig klarhed og sikkerhed. Det er derfor vigtigt at fjerne denne retlige usikkerhed og give disse kontroller et retsgrundlag som led i det administrative samarbejde.

Ændring 19

Forslag til direktiv

Betragtning 20

Kommissionens forslag

Ændring

(20)

Medlemsstaterne bør vedtage en klar og effektiv retlig ramme for at give deres skattemyndigheder mulighed for at foretage fælles revisioner af personer med grænseoverskridende aktiviteter. Fælles revisioner er administrative undersøgelser, der gennemføres i fællesskab af de kompetente myndigheder i to eller flere medlemsstater, med henblik på at undersøge en sag, der er knyttet til en eller flere personer af fælles eller komplementær interesse for disse medlemsstater. Fælles revisioner kan spille en vigtig rolle med hensyn til at bidrage til et mere velfungerende indre marked. Fælles revisioner bør være struktureret med henblik på at give skatteyderne retssikkerhed gennem klare procedureregler, herunder for at mindske risikoen for dobbeltbeskatning. Ud over den nødvendige retlige ramme bør medlemsstaterne gøre det lettere at organisere fælles revisioner på operationelt niveau, navnlig ved at støtte uddannelse, herunder sproglig uddannelse, af personale, der vil kunne komme til at foretage fælles revisioner. Det erindres, at Fiscalis 2020-programmet kan yde økonomisk støtte i denne henseende.

Ændring 20

Forslag til direktiv

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændring

(21)

For at sikre, at processen bliver effektiv, bør der reageres på anmodninger om fælles revisioner inden for en given tidsramme. Afslag på anmodninger skal begrundes behørigt. De procedureregler, der gælder for en fælles revision, bør være de samme som dem, der gælder i den medlemsstat, hvor den relevante revision finder sted. Beviser, der er indsamlet under en fælles revision, bør derfor anerkendes gensidigt af den eller de deltagende medlemsstat(er). Det er ligeledes vigtigt, at de kompetente myndigheder bliver enige om sagens kendsgerninger og omstændigheder og bestræber sig på at nå frem til en aftale om fortolkningen af den eller de reviderede personers skattemæssige stilling. For at sikre, at resultatet af en fælles revision kan gennemføres i de deltagende medlemsstater, bør den endelige rapport have samme retlige værdi som de relevante nationale instrumenter, der udstedes som følge af en revision i de deltagende medlemsstater. Om nødvendigt bør medlemsstaterne tilvejebringe de retlige rammer for en tilsvarende tilpasning.

(21)

For at sikre, at processen bliver effektiv, bør der reageres på anmodninger om fælles revisioner inden for en given tidsramme. Afslag på anmodninger bør være behørigt begrundet og bør kun kunne gives af de grunde, der er fastsat i dette direktiv, og den anmodende myndighed bør have ret til at svare . De procedureregler, der gælder for en fælles revision, bør være de samme som dem, der gælder i den medlemsstat, hvor den relevante revision finder sted. Beviser, der er indsamlet under en fælles revision, bør derfor anerkendes gensidigt af den eller de deltagende medlemsstat(er). Det er ligeledes vigtigt, at de kompetente myndigheder bliver enige om sagens kendsgerninger og omstændigheder og bestræber sig på at nå frem til en aftale om fortolkningen af den eller de reviderede personers skattemæssige stilling. For at sikre, at resultatet af en fælles revision kan gennemføres i de deltagende medlemsstater, bør den endelige rapport have samme retlige værdi som de relevante nationale instrumenter, der udstedes som følge af en revision i de deltagende medlemsstater. Om nødvendigt bør medlemsstaterne tilvejebringe de retlige rammer for en tilsvarende tilpasning.

Ændring 21

Forslag til direktiv

Betragtning 24 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(24a)

Det er ligeledes vigtigt at understrege, at ikke blot udveksling af oplysninger mellem skattemyndigheder, men også deling af bedste praksis bidrager til en mere effektiv skatteopkrævning. I henhold til Fiscalis 2020-programmet bør medlemsstaterne prioritere deling af bedste praksis mellem skattemyndighederne.

Ændring 22

Forslag til direktiv

Betragtning 26

Kommissionens forslag

Ændring

(26)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 2011/16/EU og navnlig den automatiske udveksling af oplysninger mellem skattemyndighederne bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage en standardformular med et begrænset antal komponenter, herunder sprogordninger. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (25). Kommissionen har ret til at udarbejde rapporter og dokumenter og kan i den forbindelse benytte de udvekslede oplysninger i anonymiseret form i respekt for skatteydernes ret til fortrolighed og i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter.

Ændring 23

Forslag til direktiv

Betragtning 26 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(26a)

Enhver behandling af personoplysninger inden for rammerne af direktiv 2011/16/EU bør fortsat overholde forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725. Databehandling i medfør af direktiv 2011/16/EU har udelukkende til formål at tjene almenhedens interesse på beskatningsområdet, nemlig bekæmpelse af skattesvig, skatteundgåelse og skatteunddragelse, sikring af skatteindtægter og fremme af en fair beskatning, hvilket styrker mulighederne for social, politisk og økonomisk inklusion i medlemsstaterne. Derfor bør henvisningerne i direktiv 2011/16/EU til den relevante EU-ret om databeskyttelse ajourføres og suppleres med de regler, der er indeholdt i dette direktiv.

Ændring 24

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 a

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 9 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	i forbindelse med artikel 8, stk. 1, og artikel 8a, 8aa, 8ab og 8ac systematisk meddelelse til en anden medlemsstat, uden forudgående anmodning, af oplysninger , som er defineret på forhånd, med forud fastsatte regelmæssige intervaller.

a)	i forbindelse med artikel 8, stk. 1, og artikel 8a, 8aa, 8ab og 8ac systematisk meddelelse til en anden medlemsstat, uden forudgående anmodning, af foruddefinerede og nye oplysninger med forud fastsatte regelmæssige intervaller.

Ændring 25

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 a (nyt)

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 14

Gældende ordlyd

Ændring

1a)	I artikel 3, nr. 14, foretages følgende ændringer:

14.	» grænseoverskridende forhåndstilsagn«: enhver aftale, meddelelse eller andet instrument eller tiltag med tilsvarende virkninger, også hvis udstedt, ændret eller fornyet i forbindelse med skatterevision, der opfylder følgende betingelser:

"14.

»forhåndstilsagn«: enhver aftale, meddelelse eller andet instrument eller tiltag med tilsvarende virkninger, også hvis udstedt, ændret eller fornyet i forbindelse med skatterevision, der , uanset om det har formel eller uformel karakter eller er juridisk bindende eller ej, opfylder følgende betingelser:

a)	er udstedt, ændret eller fornyet af eller på vegne af regeringen eller skattemyndigheden i en medlemsstat eller medlemsstatens territoriale eller administrative underafdelinger, herunder lokale myndigheder, uanset om det reelt anvendes

a)	er udstedt, ændret eller fornyet af eller på vegne af regeringen eller skattemyndigheden i en medlemsstat eller medlemsstatens territoriale eller administrative underafdelinger, herunder lokale myndigheder, uanset om det reelt anvendes

b)	er udstedt, ændret eller fornyet til en bestemt person eller gruppe af personer, som kan påberåbe sig denne

b)	er udstedt, ændret eller fornyet til en bestemt person eller gruppe af personer, som kan påberåbe sig denne

c)	vedrører fortolkningen eller anvendelsen af en retlig eller administrativ bestemmelse om forvaltning eller håndhævelse af national lovgivning om skatter i medlemsstaten eller medlemsstatens territoriale eller administrative underafdelinger, herunder lokale myndigheder

c)	vedrører fortolkningen eller anvendelsen af en retlig eller administrativ bestemmelse om forvaltning eller håndhævelse af national lovgivning om skatter i medlemsstaten eller medlemsstatens territoriale eller administrative underafdelinger, herunder lokale myndigheder

d)	vedrører en grænseoverskridende transaktion eller spørgsmålet om, hvorvidt aktiviteter, som udøves af en person i en anden jurisdiktion, skaber et fast driftssted, og

er truffet forud for de transaktioner eller aktiviteter i en anden jurisdiktion, som potentielt skaber et fast driftssted, eller forud for indgivelse af en selvangivelse, som dækker den periode, hvor transaktionen eller rækken af transaktioner eller aktiviteter fandt sted. Den grænseoverskridende transaktion kan omfatte, men er ikke begrænset til, foretagelse af investeringer, levering af varer, tjenesteydelser eller finansielle midler eller anvendelse af materielle eller immaterielle aktiver og skal ikke nødvendigvis direkte involvere den person, der modtager det grænseoverskridende forhåndstilsagn

er truffet forud for de transaktioner eller aktiviteter i en anden jurisdiktion, som potentielt skaber et fast driftssted, eller forud for indgivelse af en selvangivelse, som dækker den periode, hvor transaktionen eller rækken af transaktioner eller aktiviteter fandt sted. Transaktionen kan omfatte, men er ikke begrænset til, foretagelse af investeringer, levering af varer, tjenesteydelser eller finansielle midler eller anvendelse af materielle eller immaterielle aktiver og skal ikke nødvendigvis direkte involvere den person, der modtager forhåndstilsagnet

(Denne ændring vedrører hele teksten. Hvis det vedtages, skal dertil svarende ændringer foretages alle relevante steder).

Ændring 26

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 b (nyt)

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 3 — stk. 1 — nr. 16

Kommissionens forslag

Ændring

1b)	I artikel 3 udgår nr. 16.

Ændring 27

Forslag til direktiv

Artikel 1 — nr. 1 — stk. 2

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 5a — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Med henblik på en anmodning som omhandlet i artikel 5 anses de ønskede oplysninger for at have forventet relevans, når den bistandssøgende myndighed på det tidspunkt, hvor anmodningen fremsættes, finder, at der i henhold til dens nationale lovgivning er en rimelig mulighed for, at de ønskede oplysninger er relevante for en eller flere skatteyderes skatteforhold, hvad enten de er angivet ved navn eller på anden måde, og er berettigede i forhold til undersøgelsen .

Ændring 28

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 2

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 5a — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Med henblik på at påvise, at de ønskede oplysninger kan forventes at være relevante, forsyner den bistandssøgende kompetente myndighed den bistandssøgte myndighed med supplerende oplysninger, navnlig om det skattemæssige formål, som anmodningen vedrører, og den begrundelse, der ligger til grund for, at de oplysninger, der anmodes om, er i den bistandssøgte myndigheds besiddelse eller befinder sig hos eller kontrolleres af en person under den bistandssøgte myndigheds jurisdiktion .

Ændring 29

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3 a (nyt)

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 7 — stk. 1 — afsnit 1

Gældende ordlyd

Ændring

3a)	Artikel 7, stk. 1, første afsnit, affattes således:

1. Den bistandssøgte myndighed meddeler de i artikel 5 omhandlede oplysninger hurtigst muligt og senest seks måneder fra datoen for modtagelsen af anmodningen.

»1. Den bistandssøgte myndighed meddeler de i artikel 5 omhandlede oplysninger hurtigst muligt og senest tre måneder fra datoen for modtagelsen af anmodningen.«

Ændring 30

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3 b (ny)

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 7 — stk. 6 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

3b)	I artikel 7 tilføjes følgende stykke:

»6a. Inden den 1. januar 2023 fremlægger Kommissionen en rapport med en oversigt over og en vurdering af de statistiske oplysninger og data, der er modtaget land for land, om spørgsmål såsom de administrative og andre relevante omkostninger og fordele, herunder øgede skatteindtægter, af udveksling af oplysninger efter anmodning, samt hertil knyttede praktiske aspekter, herunder antallet af accepterede og afviste anmodninger, som hvert land har henholdsvis modtaget og sendt, behandlingstid for håndtering og andre aspekter af relevans for en omfattende vurdering.«

Ændring 31

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 4 — litra a

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 8 — stk. 1 — afsnit 1 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

Den kompetente myndighed i hver medlemsstat meddeler ved automatisk udveksling den kompetente myndighed i enhver anden medlemsstat alle tilgængelige oplysninger om personer, der er hjemmehørende i den pågældende anden medlemsstat, vedrørende følgende specifikke kategorier af indkomst og kapital, sådan som de skal forstås efter den nationale lovgivning i den medlemsstat, der meddeler oplysningerne:

Den kompetente myndighed i hver medlemsstat meddeler ved automatisk udveksling den kompetente myndighed i enhver anden medlemsstat alle oplysninger , der er eller med rimelighed kan gøres tilgængelige , om personer, der er hjemmehørende i den pågældende anden medlemsstat, vedrørende følgende specifikke kategorier af indkomst og kapital, sådan som de skal forstås efter den nationale lovgivning i den medlemsstat, der meddeler oplysningerne:

Ændring 32

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 4 — litra a

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 8 — stk. 1 — afsnit 3

Kommissionens forslag	Ændring
Medlemsstaterne underretter hvert år Kommissionen om mindst to kategorier af indtægter og kapital, der er nævnt i første afsnit, med hensyn til hvilke de meddeler oplysninger om personer, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat.	Medlemsstaterne underretter hvert år Kommissionen om alle kategorier af indtægter og kapital, der er nævnt i første afsnit, med hensyn til hvilke de meddeler oplysninger om personer, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat.

Ændring 33

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 4 — litra a

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 8 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Før den 1. januar 2023 underretter medlemsstaterne Kommissionen om mindst fire af de i stk. 1 anførte kategorier, for hvilke den kompetente myndighed i hver medlemsstat ved automatisk udveksling meddeler den kompetente myndighed i enhver anden medlemsstat oplysninger om personer, der er hjemmehørende i den pågældende anden medlemsstat. Oplysningerne skal vedrøre beskatningsperioder, der begynder den 1. januar 2024 eller derefter.

udgår

Ændring 34

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 4 — litra a a (nyt)

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 8 — stk. 3 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

aa)	Stk. 3, første afsnit, udgår.

Ændring 35

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 4 — litra b a (nyt)

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 8 — stk. 3a — afsnit 2 — litra a

Gældende ordlyd

Ændring

ba)	Stk. 3a, andet afsnit, litra a), affattes således:

navn, adresse, Skatteregistreringsnummer eller -numre samt fødselsdato og fødested (for så vidt angår en person) for hver Person, hvorom der skal indberettes, og som er Kontohaver, og for så vidt angår en Enhed, der er Kontohaver, og som efter iagttagelse af regler for passende omhu i overensstemmelse med bilagene bliver identificeret som havende en eller flere Kontrollerende personer, der er Personer, hvorom der skal indberettes, navn, adresse og Skatteregistreringsnummer eller -numre for Enheden og navn, adresse og Skatteregistreringsnummer eller -numre samt fødselsdato og fødested for hver Person, hvorom der skal indberettes

navn, adresse, Skatteregistreringsnummer eller -numre samt fødselsdato og fødested (for så vidt angår en person) for hver Person, hvorom der skal indberettes, og som er Kontohaver, og for så vidt angår en Enhed, der er den egentlige Kontohaver, og som efter iagttagelse af regler for passende omhu i overensstemmelse med bilagene bliver identificeret som havende en eller flere Kontrollerende personer, der er Personer, hvorom der skal indberettes, navn, adresse og Skatteregistreringsnummer eller -numre for Enheden og navn, adresse og Skatteregistreringsnummer eller -numre samt fødselsdato og fødested for hver Person, hvorom der skal indberettes

Ændring 36

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 5 — litra -a (nyt)

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 8a — overskrift

Gældende ordlyd

Ændring

-a)	Overskriften affattes således:

Anvendelsesområde og betingelser for obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger

»Anvendelsesområde og betingelser for obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger om forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger«

(Dette ændringsforslag vedrører hele teksten. Hvis det vedtages, skal dertil svarende ændringer foretages alle relevante steder).

Ændring 37

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 5 — litra -a a (nyt)

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 8a — stk. 2 — afsnit 4

Kommissionens forslag

Ændring

-aa)	I stk. 2 udgår fjerde afsnit.

Ændring 38

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — stk. 5 — litra -a b (nyt)

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 8a — stk. 3 — afsnit 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

-ab)	I stk. 3 tilføjes følgende afsnit:

»Fra den 1. januar 2022 må den kompetente myndighed ikke forhandle eller aftale nye bilaterale eller multilaterale forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger med tredjelande, der ikke tillader indberetning heraf til kompetente myndigheder i andre medlemsstater.«

Ændring 39

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 5 — litra -a c (nyt)

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 8a — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

-ac)	Stk. 4 udgår.

Ændring 40

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 5 — litra a a (nyt)

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 8a — stk. 6 — point a

Gældende ordlyd

Ændring

aa)	Stk. 6, litra a), affattes således:

a)	identifikation af personen, bortset fra en fysisk person , og i givet fald den gruppe af personer, som den tilhører

»(a)	identifikation af personen, herunder fysiske personer , og i givet fald den gruppe af personer, som den tilhører«

Ændring 41

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 5 — litra b

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 8a — stk. 6 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

et resumé af indholdet af det grænseoverskridende forhåndstilsagn eller den forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordning, herunder en beskrivelse af de relevante forretningsaktiviteter eller transaktioner eller række af transaktioner og alle andre oplysninger, der kan være til nytte for den kompetente myndighed i forbindelse med bedømmelsen af den mulige skatterisiko, uden at dette medfører videregivelse en erhvervsmæssig, industriel eller faglig hemmelighed, en fremstillingsmetode eller oplysninger, hvis videregivelse ville stride mod almene interesser.".

et resumé af indholdet af det grænseoverskridende forhåndstilsagn eller den forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordning, herunder en beskrivelse af de relevante forretningsaktiviteter eller transaktioner eller række af transaktioner, alle relevante direkte og indirekte skattemæssige konsekvenser såsom de effektive skattesatser og alle andre oplysninger, der kan være til nytte for den kompetente myndighed i forbindelse med bedømmelsen af den mulige skatterisiko, dog med udeladelse af oplysninger, der kan medføre videregivelse en erhvervsmæssig, industriel eller faglig hemmelighed, en fremstillingsmetode eller oplysninger, hvis videregivelse ville stride mod almene interesser.

Ændring 42

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 5 a (nyt)

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 8aa — stk. 2

Gældende ordlyd

Ændring

5a)	I artikel 8aa, affattes stk. 2 således:

2. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, som modtager land for land-rapporten i medfør af stk. 1, skal ved hjælp af automatisk udveksling og inden for den i stk. 4 fastsatte frist meddele land for land-rapporten til enhver anden medlemsstat, i hvilken en eller flere Koncernenheder i den Multinationale Koncern, som den Rapporterende Enhed er en del af, ifølge oplysningerne i land for land-rapporten enten er skattemæssigt hjemmehørende i eller er skattepligtige for så vidt angår de forretningsaktiviteter, der drives gennem et fast driftssted.

»2. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, som modtager land for land-rapporten i medfør af stk. 1, skal ved hjælp af automatisk udveksling og inden for den i stk. 4 fastsatte frist meddele land for land-rapporten til enhver anden medlemsstat, i hvilken en eller flere Koncernenheder i den Multinationale Koncern, som den Rapporterende Enhed er en del af, ifølge oplysningerne i land for land-rapporten enten er skattemæssigt hjemmehørende i eller er skattepligtige for så vidt angår de forretningsaktiviteter, der drives gennem et fast driftssted. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har modtaget en land for land-rapport i medfør af stk. 1, skal også meddele rapporten til de kompetente tjenestegrene i Kommissionen, som er ansvarlig for det centrale register over land for land-rapporter. Kommissionen offentliggør hvert år anonymiserede og aggregerede statistiske oplysninger fra land for land-rapporterne for alle medlemsstaterne.«

Ændring 43

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 5 b (nyt)

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 8ab — stk. 14 — litra h a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

5b)	I artikel 8ab, stk. 14, tilføjes følgende litra:

»ha)	listen over modtagere, som opdateres årligt.«

Ændring 44

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 6

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 8ac — stk. 2 — afsnit 1 — litra h

Kommissionens forslag

Ændring

den identifikator for den finansielle konto, hvortil Vederlaget betales eller krediteres, hvis den Indberettende Platformsoperatør har kendskab til den, og den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor Sælgeren er hjemmehørende, ikke har meddelt de kompetente myndigheder i alle andre medlemsstater, at den ikke har til hensigt at anvende den Finansielle Kontoidentifikator til dette formål

h)	den identifikator for den finansielle konto, hvortil Vederlaget betales eller krediteres, som det opkræves af den Indberettende Platformsoperatør

Ændring 45

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 6

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 8ac — stk. 2 — afsnit 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	De i litra a) og b) omhandlede oplysninger stilles til rådighed for andre myndigheder i de modtagende medlemsstater for at afskrække fra og retsforfølge overtrædelser af lokale eller nationale love eller forskrifter, uden at det berører de regler om fortrolighed i skatteforhold og databeskyttelse, der gælder i den medlemsstat, hvor den Sælger, der skal indberettes, er hjemmehørende.

Ændring 46

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 6

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 8ac — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Meddelelsen i henhold til stk. 2 sker ved brug af den standardformular, der er omhandlet i artikel 20, stk. 7, senest to måneder efter udgangen af den Indberetningspligtige Periode, som den Indberettende Platformsoperatørs indberetningsforpligtelser vedrører.	3. Meddelelsen i henhold til stk. 2 sker ved brug af den standardformular, der er omhandlet i artikel 20, stk. 7, uden unødig forsinkelse og senest én måned efter udgangen af den Indberetningspligtige Periode, som den Indberettende Platformsoperatørs indberetningsforpligtelser vedrører.

Ændring 47

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 6

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 8ac — stk. 4 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Medlemsstaterne fastsætter regler, i henhold til hvilke en Indberettende Platformsoperatør kan vælge at lade sig registrere hos de kompetente myndigheder i en enkelt medlemsstat i overensstemmelse med reglerne i bilag V, afdeling IV, afsnit F , idet der tages hensyn til operatørens globale eller regionale hovedkvarters placering, stedet for den faktiske ledelse og forekomsten af væsentlig økonomisk aktivitet i den pågældende medlemsstat, i fravær af momsregistrering som omhandlet i bilag V, afdeling IV, afsnit F .

Ændring 48

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 7 — litra a

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 8b — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Medlemsstaterne indgiver årligt statistikker til Kommissionen over mængden af automatiske udvekslinger i henhold til artikel 8, stk. 1 og 3a, artikel 8aa og artikel 8ac og med oplysninger om administrative og andre relevante omkostninger og fordele i forbindelse med de stedfundne udvekslinger og om mulige ændringer for såvel skattemyndighederne som for tredjeparter.

1. Medlemsstaterne indgiver årligt alle relevante væsentlige oplysninger til Kommissionen, herunder statistikker over mængden af automatiske udvekslinger og en vurdering af brugbarheden af de oplysninger, der udveksles i henhold til artikel 8, stk. 1 og 3a, artikel 8aa og artikel 8ac sammen med oplysninger om administrative og andre relevante omkostninger og fordele i forbindelse med de stedfundne udvekslinger og om mulige ændringer for såvel skattemyndighederne som for tredjeparter.

Ændring 49

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 7 — litra b

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 8b — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

b)	Stk. 2 udgår.

udgår

Ændring 50

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 7 — litra b a (nyt)

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 8b — stk. 2

Gældende ordlyd

Ændring

ba)	Stk. 2 affattes således:

2. Inden den 1. januar 2019 aflægger Kommissionen en rapport med en oversigt over og en vurdering af de modtagne statistikker og oplysninger i henhold til stk. 1 i denne artikel med hensyn til spørgsmål vedrørende f.eks. de administrative og andre relevante omkostninger og fordele ved automatisk udveksling af oplysninger samt praktiske forhold i tilknytning hertil. Kommissionen forelægger , hvis det er hensigtsmæssigt, et forslag for Rådet om de kategorier og de betingelser, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, herunder betingelsen om, at oplysninger om personer, der er hjemmehørende i andre medlemsstater, skal være tilgængelige, eller de elementer, der er omhandlet i artikel 8, stk. 3a, eller begge .

»2. Inden den 1. januar 2022 aflægger Kommissionen en rapport med en oversigt over og en vurdering af de modtagne statistikker og oplysninger i henhold til stk. 1 i denne artikel med hensyn til spørgsmål vedrørende f.eks. den effektive anvendelse af de data, medlemsstaterne har modtaget til skattemæssige eller andre formål, de administrative og andre relevante omkostninger og fordele ved automatisk udveksling af oplysninger samt praktiske forhold i tilknytning hertil. Kommissionen forelægger et forslag for Rådet om de kategorier og de betingelser, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, herunder betingelsen om, at oplysninger om personer, der er hjemmehørende i andre medlemsstater, skal være eller gøres tilgængelige, eller de elementer, der er omhandlet i artikel 8, stk. 3a, herunder det egentlige ejerskab .

Ved gennemgangen af et forslag, der er forelagt af Kommissionen, overvejer Rådet en yderligere styrkelse af effektiviteten og funktionaliteten af den automatiske udveksling af oplysninger og en højnelse af standarden herfor med henblik på at fastsætte, at:

den kompetente myndighed i hver medlemsstat ved automatisk udveksling meddeler den kompetente myndighed i en anden medlemsstat oplysninger, for så vidt angår beskatningsperioder fra og med den 1. januar 2019, om personer, der er hjemmehørende i den pågældende anden medlemsstat, vedrørende alle de kategorier af indkomst og kapital, som er anført i artikel 8, stk. 1, sådan som de skal forstås efter den nationale lovgivning i den medlemsstat, der meddeler oplysningerne, og

a)	listerne over kategorier af indkomst og kapital i artikel 8, stk. 1, skal gøres tilgængelige af medlemsstaterne, selv om de ikke er tilgængelige i dag, og udveksles

b)	listerne over kategorier og elementer i artikel 8, stk. 1 og 3a, udvides til også at omfatte andre kategorier og elementer, herunder royalties.

b)	kategorierne af indkomst i artikel 8, stk. 1, skal udvides til også at omfatte ikkefinansielle aktiver såsom fast ejendom, kunst eller smykker, og nye metoder til at opbevare værdier såsom free ports og bankbokse

ba)	listerne over elementer i artikel 8, stk. 3a, skal udvides til at omfatte oplysninger om det egentlige ejerskab og til at bekæmpe omgåelse ved hjælp af et eller flere andre skattemæssige hjemsteder

bb)	medlemsstaterne generelt skal have tilladelse til at anvende de modtagne oplysninger til andre formål end de i artikel 16, stk. 1, omhandlede

bc)	den faktiske anvendelse af de modtagne oplysninger skal evalueres korrekt.«

Ændring 51

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 8 — litra a

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 11 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Med henblik på at udveksle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, kan den kompetente myndighed i en medlemsstat anmode den kompetente myndighed i en anden medlemsstat om, at embedsmænd, der er bemyndiget af førstnævnte medlemsstat, i overensstemmelse med de af denne fastsatte procedureregler gives tilladelse til at:

a)	være til stede i de kontorer, hvor de administrative myndigheder i den bistandssøgte myndigheds medlemsstat udfører deres opgaver

a)	være til stede i de kontorer, hvor de administrative myndigheder i den bistandssøgte myndigheds medlemsstat udfører deres opgaver

b)	være til stede under administrative undersøgelser, der foretages på den bistandssøgte medlemsstats område

b)	være til stede under administrative undersøgelser, der foretages på den bistandssøgte medlemsstats område

c)	deltage i administrative undersøgelser, der foretages af den bistandssøgte medlemsstat ved brug af elektroniske kommunikationsmidler, når dette er hensigtsmæssigt.

c)	deltage i administrative undersøgelser, der foretages af den bistandssøgte medlemsstat ved brug af elektroniske kommunikationsmidler, når dette er hensigtsmæssigt.

En kompetent myndighed besvarer en anmodning i overensstemmelse med første afsnit inden for 30 dage for at bekræfte sin tilslutning eller meddeler den bistandssøgende myndighed sit begrundede afslag.

I tilfælde, hvor der gives et begrundet afslag, kan den bistandssøgende myndighed kontakte den kompetente myndighed igen med yderligere elementer for at få tilladelse til, at dens embedsmand kan udføre de i stk. 1, litra a), b) eller c) omhandlede opgaver. Den kompetente myndighed besvarer den anden anmodning inden for 30 dage efter modtagelsen.

Når de ønskede oplysninger er indeholdt i dokumenter, som den bistandssøgte myndigheds embedsmænd har adgang til, får embedsmændene fra den bistandssøgende myndighed kopier heraf.

Hvis de ønskede oplysninger er indeholdt i dokumentation, som den bistandssøgte myndigheds embedsmænd har adgang til, udleveres der kopi heraf til embedsmændene fra den bistandssøgende myndighed.

Ændring 52

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 10

Directive 2011/16/EU

Artikel 12a — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Hvis en kompetent myndighed i en medlemsstat anmoder en kompetent myndighed i en anden medlemsstat (eller andre medlemsstater) om at foretage fælles revision af en eller flere personer af fælles eller komplementær interesse for alle deres respektive medlemsstater, besvarer de bistandssøgte myndigheder anmodningen senest 30 dage efter modtagelsen af anmodningen.

2. Hvis de kompetente myndigheder i en eller flere medlemsstater anmoder en kompetent myndighed i en anden medlemsstat (eller kompetente myndigheder i andre medlemsstater) om at foretage fælles revision af en eller flere personer af fælles eller komplementær interesse for alle deres respektive medlemsstater, besvarer de bistandssøgte myndigheder anmodningen senest 30 dage efter modtagelsen af anmodningen.

Ændring 53

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 10

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 12a — stk. 3 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
3. En anmodning om fælles revision fremsat af en kompetent myndighed i en medlemsstat kan afvises med behørig begrundelse og navnlig af følgende årsager:	3. En anmodning om fælles revision fremsat af en kompetent myndighed i en medlemsstat kan afvises af følgende grunde:

Ændring 54

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 10

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 12a — stk. 4 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Hvis en bistandssøgt myndighed afviser anmodningen, underretter den eller de bistandssøgende personer om grundene hertil.	Hvis en bistandssøgt myndighed afviser anmodningen, underretter den eller de bistandssøgende personer om , hvilken af de to i stk. 3 omhandlede grunde, der førte til afslaget .

Ændring 55

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 12 — litra a

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 16 — stk. 1 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Oplysninger, der på den ene eller anden måde videregives mellem medlemsstater i medfør af dette direktiv, er omfattet af tavshedspligt og nyder samme beskyttelse som den, der gælder for tilsvarende oplysninger i henhold til den nationale lovgivning i den medlemsstat, der modtager dem. Sådanne oplysninger kan anvendes til vurdering, administration og håndhævelse af medlemsstaternes nationale love vedrørende de i artikel 2 omhandlede skatter samt moms og andre indirekte skatter.

Oplysninger, der på den ene eller anden måde videregives mellem medlemsstater i medfør af dette direktiv, er omfattet af tavshedspligt i henhold til den nationale lovgivning i den bistandssøgte og den bistandssøgende medlemsstat og nyder samme beskyttelse som den, der gælder for tilsvarende oplysninger i henhold til den nationale lovgivning i den medlemsstat, der modtager dem. Sådanne oplysninger kan anvendes til vurdering, administration og håndhævelse af medlemsstaternes nationale love vedrørende de i artikel 2 omhandlede skatter samt moms , de i artikel 8ac, stk. 2, andet afsnit, omhandlede oplysninger og andre indirekte skatter.

Ændring 56

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 12 — litra b

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 16 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Med tilladelse fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, der videregiver oplysninger i henhold til dette direktiv, og kun i det omfang, dette er tilladt i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor den myndighed, der modtager oplysninger, er hjemmehørende, kan oplysninger og dokumenter, der modtages i henhold til dette direktiv, anvendes til andre formål end dem, der er nævnt i stk. 1.	2. Oplysninger og dokumenter, der modtages af en medlemsstats kompetente myndighed i henhold til dette direktiv kan kun anvendes til andre formål end dem, der er nævnt i stk. 1, for så vidt dette er tilladt i henhold til retten i den medlemsstat, hvor den myndighed, der modtager oplysninger, er hjemmehørende .
Den kompetente myndighed i hver medlemsstat fremsender til de kompetente myndigheder i alle de øvrige medlemsstater en liste over de formål, hvortil der i overensstemmelse med national ret kan anvendes andre oplysninger end dem, der er nævnt i stk. 1. Den kompetente myndighed, der modtager oplysninger, kan anvende de modtagne oplysninger og dokumenter uden den i første afsnit omhandlede tilladelse til ethvert af de formål, der er angivet af den videregivende medlemsstat.

Ændring 57

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 12 — litra b a (nyt)

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 16 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

ba)	Stk. 4 udgår.

Ændring 58

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 13 a (nyt)

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 17 — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

13a)

I artikel 17 indsættes følgende stykke:

»4a. Den i stk. 4 omhandlede mulighed for at afslå meddelelse af oplysninger finder ikke anvendelse, hvis den bistandssøgende myndighed kan vise, at oplysningerne ikke vil blive offentliggjort og kun vil blive brugt til vurdering, forvaltning og kontrol af de relevante skatteforhold for den person eller gruppe af personer, der er genstand for anmodningen om oplysninger.«

Ændring 59

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 15

Directive 2011/16/EU

Artikel 21 — stk. 7 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Kommissionen udvikler og yder teknisk og logistisk støtte til en sikker central grænseflade for administrativt samarbejde på beskatningsområdet, hvor medlemsstaterne kommunikerer ved hjælp af standardformularer i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1 og 3. De kompetente myndigheder i alle medlemsstater har adgang til denne grænseflade. Med henblik på indsamling af statistikker har Kommissionen adgang til oplysninger om de udvekslinger, der er registreret i grænsefladen, og som kan hentes automatisk. Kommissionens adgang berører ikke medlemsstaternes forpligtelse til at udarbejde statistikker over udveksling af oplysninger i overensstemmelse med artikel 23, stk. 4.

Kommissionen udvikler og yder al nødvendig teknisk og logistisk støtte til en sikker central grænseflade for administrativt samarbejde på beskatningsområdet, hvor medlemsstaterne kommunikerer ved hjælp af standardformularer i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1 og 3. De kompetente myndigheder i alle medlemsstater har adgang til denne grænseflade. Kommissionen påser, at den centrale grænseflade er sikret på det højest mulige cybersikkerhedsniveau og med teknisk certificerede procedurer for at garantere for databeskyttelsen. Med henblik på indsamling af statistikker har Kommissionen adgang til oplysninger om de udvekslinger, der er registreret i grænsefladen, og som kan hentes automatisk. Kommissionens adgang berører ikke medlemsstaternes forpligtelse til at udarbejde statistikker over udveksling af oplysninger i overensstemmelse med artikel 23, stk. 4.

Ændring 60

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 17

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 23 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Medlemsstaterne undersøger og evaluerer inden for deres jurisdiktion effektiviteten af det administrative samarbejde i overensstemmelse med dette direktiv for så vidt angår bekæmpelse af skatteunddragelse og skatteundgåelse og evaluerer de efterlevelsesomkostninger, der kan være forbundet med en eventuel situation med overrapportering. Medlemsstaterne meddeler hvert år Kommissionen og Europa-Parlamentet resultaterne af deres evaluering. Et resumé af resultaterne offentliggøres under hensyntagen til skatteydernes rettigheder og fortrolighedskrav. Oplysningerne må ikke opdeles i en sådan grad, at de kan knyttes til individuelle skatteydere.

Ændring 61

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 17 a (nyt)

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 23 — stk. 3

Gældende ordlyd

Ændring

17a)	Artikel 23, stk. 3, affattes således:

3. Medlemsstaterne sender Kommissionen en årlig vurdering af effektiviteten af den automatiske udveksling af oplysninger som omhandlet i artikel 8, 8a, 8aa og 8ab og af de opnåede konkrete resultater. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter formatet og betingelserne for meddelelse af den årlige vurdering. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 26, stk. 2.

»3. Medlemsstaterne sender Kommissionen en årlig vurdering af effektiviteten af udvekslingen af oplysninger efter anmodning, der er omhandlet i artikel 5, 6 og 7, og af den automatiske udveksling af oplysninger som omhandlet i artikel 8, 8a, 8aa og 8ab og af de opnåede konkrete resultater, herunder yderligere skatteindtægter som følge af det administrative samarbejde . De meddelte oplysninger opdeles af Kommissionen, som minimum på de enkelte lande. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter formatet og betingelserne for meddelelse af den årlige vurdering. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 26, stk. 2.«

Ændring 62

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 17 b (nyt)

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 23a — stk. 1

Gældende ordlyd

Ændring

17b)	Artikel 23a, stk. 1, affattes således:

1. Oplysninger, der meddeles til Kommissionen i medfør af dette direktiv, behandles fortroligt af Kommissionen i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder for EU-myndigheder, og må ikke anvendes til andre formål end dem, der er nødvendige for at fastslå, om, og i hvilken udstrækning, medlemsstaterne efterkommer dette direktiv .

»1. Oplysninger, der meddeles til Kommissionen i medfør af dette direktiv, behandles fortroligt i det omfang, fortroligholdelse heraf ikke er strider mod den almene interesse, oplysningerne kan knyttes til en enkelt skatteyder, og offentliggørelse heraf vil krænke skatteyderens rettigheder .«

Ændring 63

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 18

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 23a — stk. 2 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Oplysninger, der meddeles til Kommissionen af en medlemsstat i medfør af artikel 23, og enhver rapport eller ethvert dokument, som Kommissionen udarbejder under anvendelse af sådanne oplysninger, kan videresendes til andre medlemsstater. Sådanne oplysninger er omfattet af tavshedspligt og nyder samme beskyttelse som den, der gælder for tilsvarende oplysninger i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, der modtager dem.

Oplysninger, der meddeles til Kommissionen af en medlemsstat i medfør af artikel 23, og enhver rapport eller ethvert dokument, som Kommissionen udarbejder under anvendelse af sådanne oplysninger , der kan knyttes til enkelte skatteydere, kan videresendes til andre medlemsstater. Sådanne oplysninger er omfattet af tavshedspligt og nyder samme beskyttelse som den, der gælder for tilsvarende oplysninger i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, der modtager dem.

Ændring 64

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 18

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 23a — stk. 2 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Rapporter og dokumenter udarbejdet af Kommissionen som omhandlet i første afsnit må kun anvendes af medlemsstaterne til analyseformål og må ikke offentliggøres eller gøres tilgængelige for andre personer eller organer uden Kommissionens udtrykkelige samtykke .

Rapporter og dokumenter udarbejdet af Kommissionen som omhandlet i første afsnit må kun anvendes af medlemsstaterne til analyseformål og må kun være tilgængelige for alle interesserede parter og efterfølgende være offentligt tilgængelige i det omfang, de oplysninger, de indeholder, ikke kan knyttes til enkelt skatteyder, og deres offentliggørelse overholder forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter .

Ændring 65

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 18

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 23a — stk. 2 — afsnit 3

Kommissionens forslag	Ændring
Uanset første og andet afsnit kan Kommissionen årligt offentliggøre anonymiserede resuméer af de statistiske data, som medlemsstaterne meddeler den i overensstemmelse med artikel 23, stk. 4.	Kommissionen offentliggør årligt anonymiserede resuméer af de statistiske data, som medlemsstaterne meddeler den i overensstemmelse med artikel 23, stk. 4.

Ændring 66

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 19 — litra b

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 25 — stk. 5 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder i tilfælde af brud på persondatasikkerheden, jf. artikel 4, nr. 12, i forordning (EU) 2016/679, kan anmode Kommissionen om som databehandler at suspendere udvekslingen af oplysninger i henhold til dette direktiv med den medlemsstat, hvor overtrædelsen har fundet sted.

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder i tilfælde af brud på persondatasikkerheden, jf. artikel 4, nr. 12, i forordning (EU) 2016/679, eller i tilfælde af en tilsidesættelse af retsstatsprincipperne som omhandlet i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 (*1) , kan anmode Kommissionen om som databehandler at suspendere udvekslingen af oplysninger i henhold til dette direktiv med den medlemsstat, hvor overtrædelsen har fundet sted.

Ændring 67

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 19 — litra b

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 25 — stk. 5 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Suspensionen skal vare, indtil de kompetente myndigheder anmoder Kommissionen om på ny at muliggøre udveksling af oplysninger i henhold til dette direktiv med den medlemsstat, hvor overtrædelsen fandt sted.	Suspensionen skal vare, indtil de kompetente myndigheder anmoder Kommissionen om på ny at muliggøre udveksling af oplysninger i henhold til dette direktiv med den medlemsstat, hvor overtrædelsen fandt sted. Kommissionen muliggør først udveksling af oplysninger, når der er teknisk dokumentation for, at datastrømmen er sikker.

Ændring 68

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 20

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 25a — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og som vedrører artikel 8aa, 8ab og 8ac, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og som vedrører artikel 8aa, 8ab og 8ac, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf i overensstemmelse med bilag V . Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Ændring 69

Forslag til direktiv

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 20 a (nyt)

Direktiv 2011/16/EU

Artikel 25b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

20a)

Følgende artikel tilføjes:

»Artikel 25b

Gennemgang

Senest den … [to år efter datoen for dette ændringsdirektivs ikrafttræden] forelægger Kommissionen en rapport om gennemførelsen og effektiviteten af de bestemmelser, som indføres ved Rådets direktiv (EU) …/… (*2) (+) , og fremsætter specifikke forslag, herunder forslag til retsakter, til forbedring af dette direktiv. Rapporten offentliggøres.

Når Rådet behandler et forslag fra Kommissionen, vurderer det spørgsmålet om en yderligere styrkelse af de Indberettende Platformsoperatørers indberetningsforpligtelse.

Ændring 70

Forslag til direktiv

Bilag I

Direktiv 2011/16/EU

BILAG V — afsnit 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	Dette bilag indeholder også en række mulige sanktioner i overensstemmelse med artikel 25a, som medlemsstaterne kan anvende.

Ændring 71

Forslag til direktiv

Bilag I

Direktiv 2011/16/EU

BILAG V — afsnit 11 — punkt 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

3a.	»udelukket rapporteringsplatformoperatør«: en rapporteringsplatformoperatør, hvis indtægter i Unionen i det foregående kalenderår ikke oversteg 100 000 EUR.

Ændring 72

Forslag til direktiv

Bilag I

Direktiv 2011/16/EU

BILAG V — afsnit 11 — punkt A — afsnit 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

4a.	»Udelukket Relevant Aktivitet«: enhver vederlagsfri og ikkemonetær udveksling af varer og tjenesteydelser.

Ændring 73

Forslag til direktiv

Bilag I

Direktiv 2011/16/EU

BILAG V — afsnit III — punkt B — afsnit 2 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

den Finansielle Kontoidentifikator, for så vidt den er tilgængelig for den Indberettende Platformsoperatør og den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den Sælger, der skal indberettes, er hjemmehørende, ikke har meddelt de kompetente myndigheder i alle andre medlemsstater, at den ikke har til hensigt at anvende den Finansielle Kontoidentifikator til dette formål

den Finansielle Kontoidentifikator som indsamlet af den Indberettende Platformsoperatør, og for så vidt den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den Sælger, der skal indberettes, er hjemmehørende, ikke har meddelt de kompetente myndigheder i alle andre medlemsstater, at den ikke har til hensigt at anvende den Finansielle Kontoidentifikator til dette formål

Ændring 74

Forslag til direktiv

Bilag I

Direktiv 2011/16/EU

BILAG V — afsnit III — punkt B — afsnit 3 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

den Finansielle Kontoidentifikator , for så vidt den er tilgængelig for den Indberettende Platformsoperatør og den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den Sælger, der skal indberettes, er hjemmehørende, ikke har meddelt de kompetente myndigheder i alle andre medlemsstater, at den ikke har til hensigt at anvende den Finansielle Kontoidentifikator til dette formål

den Finansielle Kontoidentifikator som indsamlet af den Indberettende Platformsoperatør, for så vidt den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den Sælger, der skal indberettes, er hjemmehørende, ikke har meddelt de kompetente myndigheder i alle andre medlemsstater, at den ikke har til hensigt at anvende den Finansielle Kontoidentifikator til dette formål

Ændring 75

Forslag til direktiv

Bilag I

Direktiv 2011/16/EU

BILAG V — Afsnit IV — punkt C — afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	Senest … [to år efter dette ændringsdirektivs ikrafttrædelsesdato] vurderer Kommissionen effektiviteten af de administrative procedurer og kvaliteten af gennemførelsen af due diligence-procedurerne samt indberetningskravene. Vurderingen kan ledsages af forslag til retsakter, hvis der er behov for forbedringer.

Ændring 76

Forslag til direktiv

Bilag I

Direktiv 2011/16/EU

BILAG V — Afsnit IV — punkt F a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

Fa.	Sanktioner for overtrædelse

Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner for Indberettende Platformsoperatørers overtrædelse af indberetningsforpligtelserne. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne opfordres til at indføre et fælles sæt af sanktioner for at sikre ensartede sanktioner i Unionen og undgå registreringsshopping på grundlag af de anvendte sanktioners strenghed.

Medlemsstaterne opfordres især til som sanktionsmuligheder at overveje restriktioner for regulerede betalingsmidler, opkrævning af yderligere følgegebyrer pr. transaktion, udelukkelse fra offentlige kontrakter og i ekstreme og gentagne tilfælde tilbagekaldelse af platformoperatørens erhvervslicens.

(21) Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).

(22) Europa-Kommissionen, arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om evaluering af Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (SWD(2019)0328).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2013 af 11. december 2013 om fastlæggelse af et handlingsprogram til forbedring af virkemåden for beskatningssystemer i Den Europæiske Union for perioden 2014-2020 (Fiscalis 2020) og om ophævelse af afgørelse 1482/2007/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 25).

(25) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1).

24.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/218

P9_TA(2021)0076

Fiskerikontrol ***I

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 11. marts 2021 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 1967/2006 og (EF) nr. 1005/2008 og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 for så vidt angår fiskerikontrol (COM(2018)0368 — C8-0238/2018 — 2018/0193(COD)) (1)

(Den almindelige lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 474/30)

Ændring 1

Forslag til forordning

Henvisning 6

Kommissionens forslag	Ændring
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (27),	efter høring af Regionsudvalget,

Ændring 2

Forslag til forordning

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændring

(1)

Der er ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 foretaget en reform af den fælles fiskeripolitik (28). Målsætningerne for den fælles fiskeripolitik og kravene til fiskerikontrol og håndhævelse er fastsat i nævnte forordnings artikel 2 og 36. Hvorvidt gennemførelsen heraf bliver vellykket, afhænger af det effektive og ajourførte kontrol- og håndhævelsessystem .

(1)

Der er ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 foretaget en reform af den fælles fiskeripolitik (28). Målsætningerne for den fælles fiskeripolitik og kravene til fiskerikontrol og håndhævelse er fastsat i nævnte forordnings artikel 2 og 36. Hvorvidt gennemførelsen heraf bliver vellykket, afhænger af om der indføres et klart, enkelt, gennemsigtigt og effektivt kontrolsystem, der sikrer effektiv, ensartet og ajourført overholdelse i medlemsstaterne .

Ændring 3

Forslag til forordning

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændring

(3)

Forordning (EF) nr. 1224/2009 blev imidlertid udformet inden vedtagelsen af den nye fælles fiskeripolitik. Den bør derfor ændres for bedre at opfylde kravene om kontrol og håndhævelse af den fælles fiskeripolitik i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013 og udnytte fordelene ved moderne og mere omkostningseffektive kontrolteknologier.

(3)

Forordning (EF) nr. 1224/2009 blev imidlertid udformet inden vedtagelsen af den nye fælles fiskeripolitik. Den bør derfor ændres for bedre at opfylde kravene om kontrol og håndhævelse af den fælles fiskeripolitik i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013, udnytte fordelene ved moderne og mere omkostningseffektive kontrolteknologier og tage hensyn til de seneste videnskabelige resultater vedrørende den miljømæssige bæredygtighed af aktiviteterne inden for fiskeri og akvakultur .

Ændring 4

Forslag til forordning

Betragtning 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(4a)

En sammenhængende, klar, gennemsigtig, retfærdig og stærk håndhævelse af den fælles fiskeripolitik vil ikke blot bidrage til at fremme en dynamisk fiskeindustri og sikre en rimelig levestandard for fiskersamfundene, men vil også bidrage til at opnå bæredygtighed i fiskerisektoren og opfylde biodiversitetsmålene.

Ændring 5

Forslag til forordning

Betragtning 9 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(9a)	For at sikre en større harmonisering af Unionens lovgivningsmæssige ramme bør der tilføjes en ny definition af »følsom art«.

Ændring 6

Forslag til forordning

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændring

(10)

Der gives en definition af »fiskerfartøj« i forordning (EU) nr. 1380/2013, som omfatter fartøjer, der er udstyret til kommerciel udnyttelse af havets biologiske ressourcer , f.eks. fangstfartøjer, hjælpefartøjer, fabriksfartøjer og fartøjer, der deltager i omladning, samt transportfartøjer, der er udrustet til transport af fiskevarer, med undtagelse af containerskibe . Definitionen af »fiskerfartøj« i forordning (EF) nr. 1224/2009 bør derfor udgå.

(10)	Der gives en definition af »fiskerfartøj« i forordning (EU) nr. 1380/2013, som omfatter fartøjer, der er udstyret til kommerciel udnyttelse af havets biologiske ressourcer. Definitionen af »fiskerfartøj« i forordning (EF) nr. 1224/2009 bør derfor udgå.

Ændring 7

Forslag til forordning

Betragtning 10 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(10a)

For at fremme en større klarhed og harmonisering af Unionens lovgivningsmæssige ramme og dermed forbedre anvendelsen af denne bør der tilføjes en ny definition af »direkte salg«.

Ændring 8

Forslag til forordning

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændring

(12)

Det ikkeindustrielle fiskeri spiller en vigtig rolle i Unionen ud fra et biologisk, økonomisk og socialt perspektiv. I lyset af det ikkeindustrielle fiskeris mulige indvirkning på bestandene er det vigtigt at kontrollere, at fiskeriet og fiskeriindsatsen med små fartøjer er i overensstemmelse med reglerne i den fælles fiskeripolitik. Til dette formål er det nødvendigt at indhente positionsdata for disse fartøjer , og det bør være muligt at modtage disse data med regelmæssige mellemrum, ideelt set tæt på realtid, uden at dette berører andre krav i internationale aftaler . Medlemsstaterne bør derfor kunne spore alle fiskerfartøjer, herunder fiskerfartøjer, som har en længde på under 12 meter. For disse fartøjer er det nu muligt at anvende mobile anordninger, som er billigere og nemme at anvende. I alle tilfælde bør gennemførelsen af disse foranstaltninger være afbalanceret og stå i et rimeligt forhold til de tilsigtede mål og ikke indebære en uforholdsmæssig stor byrde for flåden, navnlig den ikkeindustrielle flåde, og der bør tildeles støtte fra Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond.

Ændring 9

Forslag til forordning

Betragtning 14 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(14a)

Det bør være muligt at udstyre fiskerfartøjer med kameraovervågningssystemer på frivillig basis. I så fald bør disse fartøjer opnå passende fordele såsom sletning af point.

Ændring 10

Forslag til forordning

Betragtning 15 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(15a)

Samtidig med at målene for den fælles fiskeripolitik nås, bør der tages fuldt hensyn til dyrevelfærd i overensstemmelse med artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og, hvor det er relevant, fødevare- og fodersikkerhed og dyresundhed.

Ændring 12

Forslag til forordning

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændring

(18)

For fartøjer med en længde på 12 meter eller derover er det vigtigt, at oplysningerne i logbogen bliver mere nøjagtige og omfatter data om fangsterne for hvert træk eller for hver fangstrejse, da dette vil forbedre kontrollens effektivitet. For fartøjer med en længde på under 12 meter bør forpligtelserne vedrørende udfyldelse og indsendelse af logbogen forenkles, og fartøjsførere bør kun have pligt til at indsende oplysningerne i logbogen én gang inden ankomst i havn .

(18)

Med henblik på at øge kontrollernes effektivitet er det vigtigt, at oplysningerne i logbogen bliver mere nøjagtige og omfatter data om fangsterne for hver fiskedag eller for hver fangstrejse . For så vidt angår den ikkeindustrielle kystflåde og fiskeri uden fartøjer , bør den elektroniske logbog og overførslen af disse oplysninger ikke medføre en uforholdsmæssig stor byrde for disse fartøjer og deres fiskerikapacitet. For at sikre en passende kontrol med sådanne fartøjer bør medlemsstaterne overvåge deres aktiviteter ved hjælp af et forenklet format for elektroniske logbøger og for indsendelse af logbogsoplysninger. For fartøjer med en længde overalt på under 12 meter bør fartøjsførere således kun have pligt til at indsende oplysningerne i logbogen mindst én gang, inden landingen påbegyndes .

Ændring 13

Forslag til forordning

Betragtning 20

Kommissionens forslag

Ændring

(20)

Når et fiskerfartøj afsejler, bør det straks starte en elektronisk logbog, og en entydig fangstrejseidentifikator tildeles den pågældende fangstrejse. Logbogen, omladningsopgørelserne og landingsopgørelserne bør indeholde en reference til denne entydige fangstrejseidentifikator, så der kan foretages udvidet kontrol, og så medlemsstaternes kontrol af dataene og sporbarheden af fiskevarer i forsyningskæden forbedres. Med henblik på at forbedre og forenkle overførslen af oplysninger om tab af fiskeredskaber til medlemsstaternes kompetente myndigheder bør logbogsformatet indeholde oplysninger om tabte redskaber.

(20)

Når et fiskerfartøj afsejler, bør det straks starte en elektronisk logbog, og en entydig fangstrejseidentifikator tildeles den pågældende fangstrejse. Logbogen, omladningsopgørelserne og landingsopgørelserne bør indeholde en reference til denne entydige fangstrejseidentifikator, så der kan foretages udvidet kontrol, og så medlemsstaternes kontrol af dataene og sporbarheden af fiskevarer i forsyningskæden forbedres. Med henblik på at forbedre og forenkle overførslen af oplysninger om fiskeredskaber og tab af fiskeredskaber til medlemsstaternes kompetente myndigheder bør logbogsformatet indeholde oplysninger om redskaber og tabte redskaber. Når der kræves omtrentlige oplysninger, bør dette betragtes som vejledende.

Ændring 14

Forslag til forordning

Betragtning 24

Kommissionens forslag

Ændring

(24)	Reglerne om indsendelse af aggregerede fangstdata og fiskeriindsatser til Kommissionen bør forenkles ved at fastsætte en enkelt dato for alle indsendelser.

(24)	Reglerne om indsendelse af aggregerede fangstdata og fiskeriindsatser til Kommissionen bør forenkles ved at fastsætte en enkelt dato for alle indsendelser. Disse oplysninger bør ikke anvendes til kommercielle formål.

Ændring 15

Forslag til forordning

Betragtning 26

Kommissionens forslag

Ændring

(26)	Bestemmelserne om fiskerikapaciteten bør ajourføres, så der henvises til forordning (EU) nr. 1380/2013.

(26)

Bestemmelserne om fiskerikapaciteten bør ajourføres, så der henvises til forordning (EU) nr. 1380/2013. Parametrene bruttotonnage (BT) og maskineffekt (kW), der anvendes til måling af fiskerikapacitet, bør revideres og, om nødvendigt, erstattes efter nøjagtighed, egnethed og relevans for Unionens fiskerflåde for at gøre det muligt for den fælles fiskeripolitik at bidrage til forbedringen af sikkerheden og arbejdsvilkårene for fiskere.

Ændring 16

Forslag til forordning

Betragtning 30

Kommissionens forslag

Ændring

(30)

Rekreativt fiskeri spiller en vigtig rolle i Unionen fra et biologisk, økonomisk og socialt perspektiv. I lyset af det rekreative fiskeris væsentlige indvirkning på visse bestande er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser om specifikke værktøjer, som sætter medlemsstaterne i stand til effektivt at kontrollere det rekreative fiskeri. En registrerings- eller licensordning bør gøre det muligt at foretage en præcis optælling af fysiske og juridiske personer, der deltager i rekreativt fiskeri, og indsamle pålidelige data om fangster og praksis. Det er nødvendigt, at der indsamles tilstrækkelige og pålidelige oplysninger om rekreativt fiskeri, for at evaluere indvirkningen af sådan fiskepraksis på bestande og give medlemsstaterne og Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for en effektiv forvaltning af og kontrol med havets biologiske ressourcer.

(30)

Rekreativt fiskeri spiller en vigtig rolle i Unionen fra et biologisk, økonomisk og socialt perspektiv. I lyset af det rekreative fiskeris væsentlige indvirkning på visse bestande er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser om specifikke værktøjer, som sætter alle medlemsstaterne i stand til på en ensartet, effektiv og udtømmende måde at kontrollere det rekreative fiskeri , og om et passende sanktionssystem i tilfælde af manglende overholdelse . En registrerings- eller licensordning bør gøre det muligt at foretage en præcis optælling af fysiske og juridiske personer, der deltager i rekreativt fiskeri, og indsamle pålidelige data om fangster og praksis. Det er nødvendigt, at der indsamles tilstrækkelige og pålidelige oplysninger om rekreativt fiskeri, for at evaluere den miljømæssige, økonomiske og sociale indvirkning af denne fiskepraksis , navnlig med henblik på bestandsvurderinger, og give medlemsstaterne og Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for en effektiv forvaltning af og kontrol med havets biologiske ressourcer.

Ændring 17

Forslag til forordning

Betragtning 32

Kommissionens forslag

Ændring

(32)	Bestemmelser om kontrollerne i forsyningskæden bør præciseres, så medlemsstaterne kan foretage kontrol og inspektion på alle trin i afsætningen af fiskevarer og akvakulturprodukter, fra det første salg til detailsalget, inklusive transport.

(32)

Bestemmelser om kontrollerne i forsyningskæden bør præciseres, så medlemsstaterne kan foretage kontrol og inspektion på alle trin i afsætningen af fiskevarer og akvakulturprodukter, fra det første salg til detailsalget, inklusive transport. I denne forbindelse skal »detailhandel« forstås som defineret i forordning (EU) nr. 1379/2013 og omfatter tilrådighedsstillelse af fiskevarer og akvakulturprodukter på hoteller og restauranter og i cateringvirksomheder og alle lignende fødevareserviceoperationer (»HORECA-sektoren«).

Ændring 18

Forslag til forordning

Betragtning 32 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(32a)

Senest seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden bør Kommissionen og medlemsstaterne udarbejde og iværksætte en oplysningskampagne rettet mod fiskere og andre operatører i sektoren for rekreativt fiskeri med henblik på at formidle de nye bestemmelser i denne forordning på en passende måde.

Ændring 19

Forslag til forordning

Betragtning 33

Kommissionens forslag

Ændring

(33)	Reglerne om opdeling af fiskevarer og akvakulturprodukter i partier bør tydeliggøres. Det bør tydeliggøres, at partier bør bestå af fiskevarer og akvakulturprodukter af samme art , medmindre de består af meget små mængder .

(33)

Reglerne om opdeling af fiskevarer og akvakulturprodukter i partier bør tydeliggøres. Det bør være muligt at sammenlægge partier for at skabe en ny batch, så længe sporbarhedskravene er opfyldt , og det er muligt at identificere oprindelsen og arterne af disse fiskevarer og akvakulturprodukter i hele fødevarekæden .

Ændring 20

Forslag til forordning

Betragtning 34

Kommissionens forslag

Ændring

(34)

I overensstemmelse med de sporbarhedskrav, der er fastsat i artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (32), fastlægges visse sporbarhedsregler for animalske fødevarer i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 931/2011 (33), herunder at et specifikt sæt af oplysninger skal opbevares af fødevarevirksomhedsledere, stilles til rådighed for de kompetente myndigheder, hvis de anmoder herom, og overføres til den fødevarevirksomhedsleder, som fiskevarerne leveres til. I fiskerisektoren er sporbarhed ikke kun vigtig for fødevaresikkerheden, men gør det også muligt at foretage kontroller og sikre beskyttelsen af forbrugernes interesser.

(34)

I overensstemmelse med de sporbarhedskrav, der er fastsat i artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (32), fastlægges visse sporbarhedsregler for animalske fødevarer i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 931/2011 (33), herunder at et specifikt sæt af oplysninger skal opbevares af fødevarevirksomhedsledere, stilles til rådighed for de kompetente myndigheder, hvis de anmoder herom, og overføres til den fødevarevirksomhedsleder, som fiskevarerne leveres til. I fiskerisektoren er sporbarhed ikke kun vigtig for fødevaresikkerheden, men også for at gøre det muligt at foretage kontroller, sikre beskyttelsen af forbrugernes interesser , bekæmpe IUU-fiskeri og beskytte lovlydige fiskere mod illoyal konkurrence .

Ændring 21

Forslag til forordning

Betragtning 37

Kommissionens forslag

Ændring

(37)	De samme regler bør finde anvendelse på fiskevarer og akvakulturprodukter, der importeres fra tredjelande. For importerede produkter bør de obligatoriske sporbarhedsoplysninger omfatte en reference til den fangstattest, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 1005/2008 (34).

(37)

De samme regler bør finde anvendelse på fiskevarer og akvakulturprodukter, der importeres fra tredjelande , med henblik på at opretholde høje fødevaresikkerhedsstandarder og fremme bæredygtig fiskepraksis i disse lande . For importerede produkter bør de obligatoriske sporbarhedsoplysninger omfatte en reference til den fangstattest, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 1005/2008 (34).

Ændring 22

Forslag til forordning

Betragtning 40

Kommissionens forslag

Ændring

(40)

Med henblik på at opfylde den fælles fiskeripolitiks målsætninger er indsamlingen af pålidelige og fyldestgørende fangstdata af afgørende betydning. Især registreringen af fangster på landingstidspunktet bør ske på en så pålidelig måde som muligt. Til dette formål er det nødvendigt at styrke procedurerne vedrørende vejning af fiskevarer ved landingen.

(40)

Med henblik på at opfylde den fælles fiskeripolitiks målsætninger er indsamlingen af pålidelige og fyldestgørende fangstdata af afgørende betydning. Især registreringen af fangster på landingstidspunktet bør ske på en så pålidelig måde som muligt uden dog at hindre operatørernes erhvervsaktivitet . Til dette formål er det nødvendigt at forenkle procedurerne vedrørende vejning af fiskevarer ved landingen.

Ændring 23

Forslag til forordning

Betragtning 41

Kommissionens forslag

Ændring

(41)

Vejningen bør udføres ved brug af udstyr, der er godkendt af de kompetente myndigheder, og af operatører, der er registreret til at udføre denne opgave hos medlemsstaterne. Alle produkter bør vejes pr. art ved landingen, da det vil sikre en mere nøjagtig fangstrapportering. Vejningsregistre bør lagres elektronisk og opbevares i tre år.

(41)

Vejningen bør udføres ved brug af udstyr, der er godkendt af de kompetente myndigheder, og af operatører, der er registreret til at udføre denne opgave hos medlemsstaterne. Alle produkter bør vejes pr. art ved landingen, medmindre medlemsstaten har vedtaget en prøvetagningsplan, der er godkendt af Kommissionen, da det vil sikre en mere nøjagtig fangstrapportering. Operatørerne bør gøre deres yderste for at sikre, at vejningen ikke på nogen måde forsinker markedsføringen af de friske varer. Vejningsregistre bør lagres elektronisk og opbevares i tre år. Det pågældende udstyr bør opfylde de minimumskrav, der er aftalt mellem medlemsstaterne med henblik på at standardisere dem i hele Unionen.

Ændring 24

Forslag til forordning

Betragtning 43

Kommissionens forslag

Ændring

(43)

Med henblik på at forbedre kontrollen og muliggøre hurtig kontrol af fangstregistreringsdata og hurtig udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne skal alle operatører registrere data digitalt og indsende disse data elektronisk inden for 24 timer til medlemsstaterne. Dette omfatter navnlig landingsopgørelser , salgsnotaer og overtagelseserklæringer.

(43)

Med henblik på at forbedre kontrollen og muliggøre hurtig kontrol af fangstregistreringsdata og hurtig udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne skal alle operatører registrere data digitalt og indsende disse data elektronisk inden for 24 timer til medlemsstaterne , medmindre der foreligger force majeure . Dette omfatter navnlig landingsopgørelser og overtagelseserklæringer.

Ændring 25

Forslag til forordning

Betragtning 47 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(47a)

For at sikre effektiviteten af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1005/2008 vedrørende ikke-samarbejdende tredjelande bør der være mulighed for at indføre beskyttelsesforanstaltninger. Hvis et tredjeland er blevet underrettet om muligheden for at blive udpeget som et ikke-samarbejdende tredjeland, bør Kommissionen have mulighed for midlertidigt at suspendere toldpræferencerne for fiskevarer og akvakulturprodukter fra det pågældende tredjeland. Kommissionen bør bestræbe sig på at sikre, at der indføres bestemmelser herom i internationale aftaler indgået mellem Unionen og tredjeparter.

Ændring 26

Forslag til forordning

Betragtning 48 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(48a)

Der bør oprettes et europæisk register over overtrædelser, hvori de forskellige medlemsstaters data vedrørende konstaterede overtrædelser indføres, med henblik på at forbedre gennemsigtigheden og overvågningen af pointsystemet.

Ændring 27

Forslag til forordning

Betragtning 49

Kommissionens forslag

Ændring

(49)	Med henblik på at sikre ensartede spilleregler i medlemsstaterne for så vidt angår retsforfølgelse af alle overtrædere af reglerne i den fælles fiskeripolitik bør bestemmelser vedrørende vurdering af adfærd, der udgør alvorlige overtrædelser af sådanne regler, tydeliggøres og skærpes.

(49)

Med henblik på at sikre ensartede spilleregler i medlemsstaterne for så vidt angår retsforfølgelse af alle overtrædere af reglerne i den fælles fiskeripolitik bør bestemmelser vedrørende vurdering af adfærd, der udgør alvorlige overtrædelser af sådanne regler, tydeliggøres og skærpes , så det sikres, at de anvendes fuldt ud og konsekvent i alle medlemsstater .

Ændring 28

Forslag til forordning

Betragtning 52

Kommissionens forslag

Ændring

(52)

Nationale enheder med ansvar for fiskerikontrolaktiviteter og andre relevante retlige organer bør have adgang til det nationale register over overtrædelser. En fuldstændig åben udveksling af oplysninger, der er lagret i nationale registre, mellem medlemsstaterne vil også forbedre effektiviteten og sikre ensartede spilleregler for kontrolaktiviteter.

(52)

Nationale enheder med ansvar for fiskerikontrolaktiviteter og andre relevante retlige organer bør have adgang til det nationale og europæiske register over overtrædelser. En fuldstændig åben udveksling af oplysninger, der er lagret i nationale registre, mellem medlemsstaterne vil også forbedre effektiviteten og sikre ensartede spilleregler for kontrolaktiviteter.

Ændring 29

Forslag til forordning

Betragtning 55

Kommissionens forslag

Ændring

(55)

De data, der indsamles af medlemsstaterne, er også særdeles nyttige til videnskabelige formål. Det bør tydeliggøres, at medlemsstaternes videnskabelige organer og EU's videnskabelige organer kan gives adgang til data, der er indsamles i henhold til forordning (EF) nr. 1224/2009, navnlig til fartøjspositionsdata og data om fiskeriaktivitet. Endelig er data om fiskeriaktivitet, der indsamles af medlemsstaterne, også nyttige for Eurostat, som kan bruge dem til at udarbejde fiskeristatistikker.

(55)

De data, der indsamles af medlemsstaterne, er også særdeles nyttige til videnskabelige formål. Det bør tydeliggøres, at medlemsstaternes videnskabelige organer og Unionens videnskabelige organer kan gives adgang til data, der er indsamlet og korrekt anonymiseret i henhold til forordning (EF) nr. 1224/2009, navnlig til fartøjspositionsdata og data om fiskeriaktivitet , for så vidt som disse data ikke længere indeholder henvisninger til fartøjsidentifikationsnumre eller gør det muligt at identificere fysiske personer . Endelig er data om fiskeriaktivitet, der indsamles af medlemsstaterne, også nyttige for Eurostat, som kan bruge dem til at udarbejde fiskeristatistikker. Disse data bør under alle omstændigheder foreligge i et anonymiseret format, så det ikke er muligt at identificere fartøjer eller fysiske personer.

Ændring 30

Forslag til forordning

Betragtning 55 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(55a)

Data, som indsamles af Det Europæiske Fiskerikontrolagentur, bør være tilgængelige for Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed for at forbedre den fælles udnyttelse af viden om havmiljøet. Et øget samarbejde mellem agenturerne vil bidrage til en bedre forståelse af havpolitiske problemer generelt og dermed til en bedre forvaltning af det europæiske havområde. Kommissionen bør have til opgave at udarbejde en protokol for samarbejde mellem agenturerne med henblik på at fastlægge rammerne for deres samarbejde.

Ændring 31

Forslag til forordning

Betragtning 58

Kommissionens forslag

Ændring

(58)

Behandling af personoplysninger er nødvendig med henblik på fiskerikontrol og håndhævelse. Med henblik på at overvåge fiskerimuligheder, herunder kvoteforbrug, bør Kommissionen kunne behandle data fra logbøger, landingsopgørelser, salgsnotaer og andre data om fiskeriaktivitet i forbindelse med valideringen af de aggregerede data, der indsendes af medlemsstaterne. For at foretage kontrol og revision og for at overvåge medlemsstaternes kontrolaktiviteter bør Kommissionen have adgang til og kunne behandle oplysninger som f.eks. inspektions- og kontrolobservatørrapporter og databasen over overtrædelser. I forbindelse med forberedelsen og overholdelsen af internationale aftaler og bevarelsesforanstaltninger bør Kommissionen, når det er nødvendigt, behandle data om EU-fiskerfartøjers fiskeri uden for EU-farvande, herunder fartøjsidentifikationsnumre, navnet på fartøjsejeren og fartøjsføreren.

(58)

Ændring 32

Forslag til forordning

Betragtning 58 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(58a)

Alle personoplysninger, der indsamles, overføres og opbevares, skal være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (1a) .

Ændring 33

Forslag til forordning

Betragtning 64 — led 7

Kommissionens forslag

Ændring

—	tekniske krav til og karakteristika for elektroniske overvågningssystemer, herunder kameraovervågningsudstyr

udgår

Ændring 34

Forslag til forordning

Betragtning 75 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

(75a)

For at sikre sammenhæng mellem Unionens handels- og fiskeripolitik, bør handelsaftaler, som Unionen indgår med tredjelande, indeholde en beskyttelsesklausul, som gør det muligt midlertidigt at suspendere toldpræferencer for fiskevarer og akvakulturprodukter, så længe tredjelandet er forhåndsudpeget eller udpeget som et land, der ikke samarbejder om bekæmpelsen af IUU-fiskeri.

Ændring 35

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra b a (nyt)

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 4 — stk. 1 — nr. 3

Gældende ordlyd

Ændring

ba)	Nr. 3) affattes således:

3)	»kontrol«: overvågning og opsyn

»3)	»kontrol«: overvågning af og opsyn med alle aktiviteter, der er omfattet af denne forordning, herunder distributions- og markedsføringsaktiviteter i hele markedskæden«

Ændring 36

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra b b (nyt)

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 4 — stk. 1 — nr. 4

Gældende ordlyd

Ændring

bb)	Nr. 4) affattes således:

4)	»inspektion«: enhver kontrol, som gennemføres af embedsmænd til sikring af, at bestemmelserne i den fælles fiskeripolitik overholdes, og som anføres i en inspektionsrapport

»4)	»inspektion«: enhver kontrol på stedet , som gennemføres af embedsmænd til sikring af, at bestemmelserne i den fælles fiskeripolitik overholdes, og som anføres i en inspektionsrapport«

Ændring 37

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra b c (nyt)

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 4 — stk. 1 — nr. 5

Gældende ordlyd

Ændring

bc)	Nr. 5) affattes således:

5)	»overvågning«: iagttagelse af fiskeri på grundlag af observationer foretaget af inspektionsfartøjer eller officielle fly og tekniske sporings- og identifikationsmetoder

»5)	»overvågning«: embedsmænds iagttagelse af fiskeri på grundlag af observationer foretaget af inspektionsfartøjer, officielle fly og køretøjer eller ved hjælp af andre midler, herunder tekniske sporings- og identifikationsmetoder«

Ændring 38

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra b d (nyt)

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 4 — stk. 1 — nr. 6

Gældende ordlyd

Ændring

bd)	Nr. 6) affattes således:

6)	»embedsmand«: en person, der er godkendt af en national myndighed , Kommissionen eller EF-Fiskerikontrolagenturet til at foretage inspektion

»6)	»embedsmand«: en person, der er godkendt af en national fiskerikontrolmyndighed , Kommissionen eller Det Europæiske Fiskerikontrolagentur til at foretage inspektion«

(Denne ændring fra »EF-Fiskerikontrolagenturet« til »Det Europæiske Fiskerikontrolagentur« gælder for hele teksten. Hvis det vedtages, skal ændringerne foretages alle relevante steder).

Ændring 39

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra b e (nyt)

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 4 — stk. 1 — nr. 7

Gældende ordlyd

Ændring

be)	Nr. 7) affattes således:

7)	»EU-kontrollører«: embedsmænd fra en medlemsstat eller Kommissionen eller det organ, som den har udpeget , hvis navne er inkluderet i den i medfør af artikel 79 etablerede liste

»7)	»EU-kontrollører«: embedsmænd fra en medlemsstat, Kommissionen eller Det Europæiske Fiskerikontrolagentur , hvis navne er inkluderet i den i medfør af artikel 79 etablerede liste«

Ændring 40

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra e

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 4 — stk. 1 — nr. 14

Kommissionens forslag

Ændring

»14)	»område med fiskeribegrænsning«: et marint område, hvor fiskeri er midlertidigt eller permanent begrænset eller forbudt«

»14)	»område med fiskeribegrænsning«: et marint område, hvor fiskeri er midlertidigt eller permanent begrænset eller forbudt i henhold til EU-retten eller regional, national eller international ret«

Ændring 41

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra e a (nyt)

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 4 — stk. 1 — nr. 15

Gældende ordlyd

Ændring

ea)	Nr. 15) affattes således:

15)	»fiskeriovervågningscenter«: et operationelt center oprettet af en flagmedlemsstat, der er udstyret med hardware og software, der gør det muligt at foretage automatisk databehandling og elektronisk dataoverførsel

»15)	»fiskeriovervågningscenter«: et operationelt center oprettet af en flagmedlemsstat, der er udstyret med hardware og software, der gør det muligt at foretage automatisk databehandling , -analyse, -kontrol og -overvågning og elektronisk dataoverførsel«

Ændring 42

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra e b (nyt)

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 4 — stk. 1 — nr. 16

Gældende ordlyd

Ændring

eb)	Nr. 16) affattes således:

16)	»omladning«: overførsel af alle eller nogle af de fiskevarer eller akvakulturprodukter, der er om bord på et skib, til et andet skib

»16)	»omladning«: overførsel af alle eller nogle af de fiskevarer eller akvakulturprodukter, der er om bord på et skib, til et andet skib i havn eller til havs «

Ændring 43

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra f

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 4 — stk. 1 — nr. 20

Kommissionens forslag

Ændring

20)	»parti«: en batch af enheder af fiskevarer eller akvakulturprodukter

»20)	»parti«: en bestemt mængde fiskevarer og akvakulturprodukter af en given art, der har fælles oprindelse«

Ændring 44

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra f a (nyt)

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 4 — stk. 1 — nr. 20 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

fa)	Følgende nummer indsættes:

»20a)

»batch«: en bestemt mængde fiskevarer eller akvakulturprodukter«

Ændring 45

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra f b (nyt)

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 4 — stk. 1 — nr. 21

Gældende ordlyd

Ændring

fb)	Nr. 21) affattes således:

21)	»forarbejdning«: den proces, hvorved slutproduktet blev frembragt. Der er tale om filetering, pakning, konservering i dåse, frysning, røgning, saltning, kogning, anbringelse i saltlage eller tørring eller tilberedning af fisk til markedet på alle andre måder

»21)

»forarbejdning«: den proces, hvorved fiskevarer eller akvakulturprodukter blev frembragt. Heri er indbefattet alle former for opskæring, filetering, pakning, konservering i dåse, frysning, røgning, saltning, kogning, anbringelse i saltlage eller tørring eller tilberedning af fiskevarer eller akvakulturprodukter til markedet på alle andre måder«

Ændring 46

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra f c (nyt)

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 4 — stk. 1 — nr. 22

Gældende ordlyd

Ændring

fc)	Nr. 22) affattes således:

22)	»landing«: den første losning af enhver mængde fiskevarer fra et fiskerfartøj til land

»22)	»landing«: den tid, der kræves for hele processen med losning af enhver mængde fiskevarer fra et fiskerfartøj til land«

Ændring 47

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra h

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 4 — stk. 1 — nr. 23

Kommissionens forslag

Ændring

h)	Nr. 23) udgår.

udgår

Ændring 48

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra i a (nyt)

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 4 — stk. 1 — nr. 28 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ia)	Følgende nummer indsættes:

»28a)

»chartret fartøj til rekreativt fiskeri«: en båd eller et fartøj med skibsfører, der transporterer passagerer til havs med henblik på rekreativt fiskeri«

Ændring 49

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra i b (nyt)

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 4 — stk. 1 — nr. 28 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ib)	Følgende nummer indsættes:

»28b)

»fisketurisme«: rekreativt fiskeri tilrettelagt af fiskere, der transporterer passagerer til havs med henblik på rekreativt fiskeri, som et supplement til deres kerneaktivitet«

Ændring 50

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra k a (nyt)

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 4 — stk. 1 — nr. 34 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ka)	Følgende nummer indsættes:

»34a)

»direkte salg«: salg af friske eller forarbejdede fiskevarer og akvakulturprodukter ved producenten eller ved en af denne befuldmægtiget fysisk person til slutforbrugeren, hvor som helst, også ved mobilt salg, uden mellemled«

Ændring 51

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra k b (nyt)

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 4 — stk. 1 — nr. 34 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

kb)	Følgende nummer indsættes:

»34b)

»følsom art«: følsom art som defineret i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 (*1) «

Ændring 52

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra k c (nyt)

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 4 — stk. 1 — nr. 34 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

kc)	Følgende nummer indsættes:

»34c)

»sporbarhed«: evnen til systematisk at spore og følge alle eller en del af oplysningerne om en fødevare gennem alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled ved hjælp af registrerede identifikationer«

Ændring 53

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra k d (nyt)

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 4 — stk. 1 — nr. 34 d (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

kd)	Følgende nummer indsættes:

»34d)

»fiskeri uden fartøj«: en fiskeriaktivitet, som udføres uden brug af et fartøj, f.eks. skaldyrsfiskeri, stående fiskeri eller isfiskeri«

Ændring 54

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 1 — litra k e (nyt)

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 4 — stk. 1 — nr. 34 e (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ke)	Følgende nummer indsættes:

»34e)

»følsomt levested«: et følsomt levested som defineret i artikel 6 i forordning (EU) 2019/1241«

Ændring 55

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 3

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 6 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Flagmedlemsstaten suspenderer midlertidigt fiskerilicensen for et fartøj, der er omfattet af midlertidig oplægning besluttet af den pågældende medlemsstat, eller som har fået sin fiskeritilladelse suspenderet, jf. artikel 91b.

3. Flagmedlemsstaten suspenderer midlertidigt fiskerilicensen for en ejer, operatør eller et fartøj, der er omfattet af midlertidig oplægning pålagt af den pågældende medlemsstat, eller som har fået sin fiskeritilladelse suspenderet, jf. artikel 91b , og meddeler omgående Det Europæiske Fiskerikontrolagentur dette. I suspensionsperioden må hverken fartøjet eller licensen sælges, udlejes eller overføres.

Ændring 56

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 5 — litra b

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 8 — stk. 2 — litra f a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

fa)	procedurer for meddelelse om ophørt anvendelse af fiskeredskaber i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/883 (2) og 2019/904 (3) .

Ændring 57

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 6

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 9 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Medlemsstaterne skal drive fartøjsovervågningssystemer med henblik på effektivt at kunne overvåge positionerne og bevægelserne for fiskerfartøjer, som fører deres flag, uanset hvor disse fartøjer måtte befinde sig, og for fiskerfartøjer i medlemsstaternes farvande ved at indsamle og analysere fartøjspositionsdata. Hver flagmedlemsstat sørger for kontinuerlig og systematisk overvågning og kontrol af nøjagtigheden af disse fartøjspositionsdata .

1. Medlemsstaterne skal drive fartøjsovervågningssystemer med henblik på effektivt at kunne overvåge positionerne og bevægelserne for fiskerfartøjer, som fører deres flag, uanset hvor disse fartøjer måtte befinde sig, samt for fiskerfartøjer i deres farvande ved at indsamle og analysere fartøjspositionsdata. Hver flagmedlemsstat indsamler fartøjspositionsdata og overvåger og kontrollerer på en kontinuerlig og systematisk måde deres rigtighed .

Ændring 58

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 6

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 9 — stk. 2 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
EU-fiskerfartøjer skal have en fuldt funktionsdygtig anordning installeret om bord, der gør, at fartøjet automatisk kan lokaliseres og identificeres af et fartøjsovervågningssystem gennem registrering og overførsel af fartøjspositionsdata med regelmæssige mellemrum.	EU-fiskerfartøjer skal have en fuldt funktionsdygtig anordning installeret om bord, der gør, at fartøjet automatisk kan lokaliseres og identificeres af et fartøjsovervågningssystem gennem automatisk overførsel af fartøjspositionsdata med regelmæssige mellemrum.

Ændring 59

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 6

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 9 — stk. 2 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Fartøjsovervågningssystemerne skal også give flagmedlemsstatens fiskeriovervågningscenter, jf. artikel 9a, mulighed for på ethvert tidspunkt at sende forespørgsler (»polls«) til fiskerfartøjet. Transmissionen af fartøjspositionsdata og forespørgslerne skal ske gennem en satellitforbindelse eller et landbaseret mobilnet, hvis et sådant net er inden for rækkevidde.

Ændring 60

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 6

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 9 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Uanset stk. 2 kan førere af EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 meter have en mobil anordning om bord, der gør, at fartøjet automatisk kan lokaliseres og identificeres af et fartøjsovervågningssystem gennem registrering og overførsel af fartøjspositionsdata med regelmæssige mellemrum. Hvis anordningen ikke er inden for et mobilnets rækkevidde, registreres fartøjspositionsdataene i den pågældende periode og overføres, så snart fartøjet er inden for et sådant nets rækkevidde og senest inden anløb af havn .

3. Uanset stk. 2 kan førere af EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 meter have en fuldt funktionsdygtig mobil anordning om bord, der gør, at fartøjet automatisk kan lokaliseres og identificeres af et fartøjsovervågningssystem gennem registrering og overførsel af fartøjspositionsdata med regelmæssige mellemrum. Hvis anordningen ikke er inden for et kommunikationsnetværks rækkevidde, registreres fartøjspositionsdataene i den pågældende periode og overføres, så snart fartøjet er inden for et sådant nets rækkevidde og senest inden landing påbegyndes .

Ændring 61

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 6

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 9 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4. Når et EU-fiskerfartøj er i en anden medlemsstats farvande, skal flagmedlemsstaten stille fartøjspositionsdata for det pågældende fartøj til rådighed gennem automatisk overførsel til kystmedlemsstatens fiskeriovervågningscenter. Fartøjspositionsdataene skal også, på anmodning, gøres tilgængelige for den medlemsstat, i hvis havne et fiskerfartøj sandsynligvis vil lande sine fangster, eller i hvis farvande fiskerfartøjet sandsynligvis vil fortsætte sit fiskeri.

4. Når et EU-fiskerfartøj er i en anden medlemsstats farvande, skal flagmedlemsstaten stille fartøjspositionsdata for det pågældende fartøj til rådighed gennem automatisk overførsel til kystmedlemsstatens fiskeriovervågningscenter. Fartøjspositionsdataene for de pågældende fangstrejser skal også gøres tilgængelige automatisk for den medlemsstat, i hvis havne et fiskerfartøj sandsynligvis vil lande sine fangster, eller i hvis farvande fiskerfartøjet sandsynligvis vil fortsætte sit fiskeri.

Ændring 62

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 6

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 9 — stk. 5

Kommissionens forslag

Ændring

5. Hvis et EU-fiskerfartøj fisker i et tredjelands farvande eller i farvande, hvor fiskeressourcerne forvaltes af en regional fiskeriforvaltningsorganisation som omhandlet i artikel 3, stk. 1, og hvis aftalen med det pågældende tredjeland eller de gældende regler for den pågældende organisation foreskriver det, skal fartøjspositionsdata også gøres tilgængelige for det pågældende land eller den pågældende organisation.

5. Hvis et EU-fiskerfartøj udøver fiskeriaktiviteter eller -operationer i et tredjelands farvande eller i farvande, hvor fiskeressourcerne forvaltes af en regional fiskeriforvaltningsorganisation som omhandlet i artikel 3, stk. 1, og hvis aftalen med det pågældende tredjeland eller de gældende regler for den pågældende organisation foreskriver det, skal fartøjspositionsdata for de pågældende fangstrejser også gøres automatisk tilgængelige for det pågældende land eller den pågældende organisation.

Ændring 63

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 6

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 9 — stk. 6 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	6a. Denne artikel gælder også for hjælpefartøjer, fartøjer til forarbejdning af fisk og fartøjer, der deltager i omladning, samt transportfartøjer, der er udrustet til transport af fiskevarer, og som fører en medlemsstats flag.

Ændring 64

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 6

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 9 — stk. 7

Kommissionens forslag

Ændring

7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 119a, som fastsætter nærmere regler for fiskeriovervågningscentrenes overvågning af fiskeriet og fiskeriindsatsen, navnlig med hensyn til fartøjsførernes ansvar for fartøjsovervågningsanordninger.

Ændring 65

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 6

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 9 — stk. 8 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	hyppigheden af overførslen af data vedrørende fiskerfartøjers position og bevægelse, herunder i områder med fiskeribegrænsning

udgår

Ændring 66

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 7

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 9a — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Medlemsstaterne opretter og varetager driften af fiskeriovervågningscentre, der overvåger fiskeriet og fiskeriindsatsen. En given medlemsstats fiskeriovervågningscenter skal overvåge de fiskerfartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag, uanset hvilke farvande de fisker i, og uanset hvilken havn de befinder sig i, samt EU-fiskerfartøjer, der fører andre medlemsstaters flag, og tredjelandsfiskerfartøjer, der er omfattet af bestemmelserne om fartøjsovervågningssystemer, og som fisker i farvande henhørende under den pågældende medlemsstats højhedsområde eller jurisdiktion , samt fiskerfartøjer, der fører et tredjelands flag, når disse er undergivet forskrifter og/eller henstillinger, der er udstedt af et regionalt internationalt organ . Fiskeriovervågningscentrene skal også indberette antallet af efterladte, tabte eller på anden måde kasserede fiskeredskaber og foranstaltninger til forebyggelse og afbødning af tilstedeværelsen af sådanne redskaber.

Ændring 67

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 7

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 9a — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Hver flagmedlemsstat udpeger de myndigheder, der er ansvarlige for fiskeriovervågningscentret, og træffer passende foranstaltninger til at sikre, at dens fiskeriovervågningscenter har det nødvendige personale og er udstyret med hardware og software, der gør det muligt at foretage automatisk databehandling og elektronisk dataoverførsel. Medlemsstaterne skal sørge for backupprocedurer og genopretningsprocedurer i tilfælde af systemsvigt. Medlemsstaterne kan drive et fælles fiskeriovervågningscenter.

2. Hver flagmedlemsstat udpeger blandt de nationale eller regionale kompetente myndigheder en ledende kompetent myndighed , der er ansvarlig for fiskeriovervågningscentret, og træffer passende foranstaltninger til at sikre, at dens fiskeriovervågningscenter har det nødvendige personale og er udstyret med hardware og software, der gør det muligt at foretage automatisk databehandling , -analyse, -kontrol, -overvågning og elektronisk dataoverførsel. Medlemsstaterne skal sørge for backupprocedurer og genopretningsprocedurer i tilfælde af systemsvigt. Medlemsstaterne kan drive et fælles fiskeriovervågningscenter.

Ændring 68

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 7

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 9a — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Flagmedlemsstater sikrer, at fiskeriovervågningscentre har adgang til alle relevante data, særligt som nævnt i artikel 109 og 110, og fungerer døgnet rundt syv dage om ugen.	3. Flagmedlemsstater sikrer, at fiskeriovervågningscentre har adgang til alle relevante data, særligt som nævnt i artikel 109 og 110, og sikrer dermed overvågning døgnet rundt syv dage om ugen.

Ændring 69

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 7

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 9a — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3a. Fiskeriovervågningscentre skal støtte realtidsovervågning af fartøjer for at muliggøre øjeblikkelige håndhævelsesforanstaltninger.

Ændring 70

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 8

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 10 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
Et fiskerfartøj med en længde overalt på over 15 meter skal i henhold til direktiv 2002/59/EF have monteret et automatisk identifikationssystem, som til stadighed er i drift og overholder de af Den Internationale Søfartsorganisation fastsatte standarder.	Et fiskerfartøj med en længde overalt på over 15 meter skal i henhold til direktiv 2002/59/EF have monteret et fuldt funktionsdygtigt automatisk identifikationssystem, som til stadighed er i drift og overholder de af Den Internationale Søfartsorganisation fastsatte standarder.

Ændring 71

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 8

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 10 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1a. Uanset stk. 1 kan det automatiske identifikationssystem slukkes, hvis føreren af et EU-fiskerfartøj er af den opfattelse, at den kontinuerlige drift af det automatiske identifikationssystem kan bringe sikkerheden i fare, eller hvor der er overhængende risiko for sikkerhedshændelser.
	Hvis det automatiske identifikationssystem slukkes i overensstemmelse med første afsnit, skal føreren af et EU-fiskerfartøj rapportere dette og begrundelsen for at slukke det til de kompetente myndigheder i sin flagmedlemsstat og, hvor det er relevant, til kyststatens kompetente myndigheder. Føreren skal genstarte det automatiske identifikationssystem, så snart farekilden er forsvundet.

Ændring 72

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 8

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 10 — stk. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1b. Medlemsstaterne sikrer, at data fra det automatiske identifikationssystem stilles til rådighed for deres nationale fiskerikontrolmyndigheder med henblik på kontrol, herunder krydskontroller af data fra det automatiske identifikationssystem med andre tilgængelige data i overensstemmelse med artikel 109 og 110.

Ændring 73

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 11

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 14 — stk. 1 — afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	Førere af EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 meter samt fysiske personer, der fisker uden fartøjer, skal føre en elektronisk logbog i forenklet format.

Ændring 74

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 11

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 14 — stk. 2 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
2. Den i stk. 1 omhandlede fiskerilogbog skal især indeholde følgende oplysninger:	2. Den i stk. 1 omhandlede fiskerilogbog skal have samme format i hele Unionen og især indeholde følgende oplysninger:

Ændring 75

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 11

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 14 — stk. 2 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)	fangstdatoen og -tidspunktet, hvis det er relevant

d)	fangstdatoen

Ændring 76

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 11

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 14 — stk. 2 — litra f

Kommissionens forslag

Ændring

f)	type redskaber , tekniske specifikationer og dimensioner

f)	type redskaber og omtrentlige dimensioner

Ændring 77

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 11

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 14 — stk. 2 — litra g

Kommissionens forslag

Ændring

de skønnede mængder af hver art i kilogram levende vægt eller eventuelt antallet af fisk, herunder de mængder eller det antal fisk, der er under den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, som en særskilt oplysning For EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på 12 meter eller derover gives disse oplysninger for hvert træk eller for hver fangstrejse

de skønnede mængder af hver art i kilogram levende vægt eller eventuelt antallet af fisk, herunder de mængder eller det antal fisk, der er under den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, som en særskilt oplysning. For EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på 12 meter eller derover gives oplysninger om fangsterne ved fiskedagens ophør

Ændring 78

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 11

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 14 — stk. 2 — litra h

Kommissionens forslag

Ændring

h)	skønnede udsmid udtrykt i levende vægt for arter, der ikke er omfattet af landingsforpligtelsen

h)	skønnede udsmid for arter, der ikke er omfattet af landingsforpligtelsen

Ændring 79

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 11

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 14 — stk. 3 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	arten af de tabte redskaber

a)	arten og de omtrentlige dimensioner af de tabte redskaber

Ændring 80

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 11

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 14 — stk. 3 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	datoen og tidspunktet for tabet af redskaberne

b)	datoen og det omtrentlige klokkeslæt for tabet af redskaberne

Ændring 338

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 11

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 14 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

3a. Ved fangst af følsomme arter skal logbogen også indeholde følgende oplysninger:

a)	de arter, der er fanget

b)	antallet af fisk, der er fanget

c)	dato og geografisk position for fangsten

d)	antallet af døde fisk

e)	antallet af genudsatte fisk

f)	antallet af beskadigede og genudsatte fisk.

Ændring 81

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 11

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 14 — stk. 4 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Sammenlignet med de landede mængder eller resultatet af en inspektion er den tilladte tolerancemargen for de i fiskerilogbogen registrerede skøn over, hvor store mængder fisk i kilogram der er om bord, 10 % for hver art. For arter om bord, der ikke overstiger 50 kg udtrykt i levende vægt, er den tilladte tolerancemargen 20 % for hver art.

Sammenlignet med de landede mængder eller resultatet af en inspektion er den tilladte tolerancemargen for de i fiskerilogbogen registrerede skøn over, hvor store mængder fisk i kilogram der er om bord, 10 % for hver art. For blandet fiskeri, små pelagiske notfartøjer eller arter , som opbevares om bord, der ikke overstiger 100 kg udtrykt i levende vægt, er den tilladte tolerancemargen 20 % for hver art. For tunfiskearter er den 25 %.

Ændring 328

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 11

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 14 — stk. 4 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Som en undtagelse fra stk. 1 for fiskerier omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra a), første og tredje led, i forordning (EU) nr. 1380/2013, som landes usorteret, finder de tolerancebegrænsninger, der er fastsat i dette stykke, ikke anvendelse på fangster af arter, som opfylder begge følgende betingelser:

a)	de udgør udtrykt i vægt under 1 % af alle landede arter, og

b)	deres samlede vægt er under 100 kg.

Uanset første afsnit gøres der for fiskeri efter små pelagiske arter (makrel, sild, hestemakrel, blåhvilling, havgalt, ansjos, stribefisk, sardin og brisling) og industriarter (bl.a. lodde, tobis og sperling), som landes usorteret, følgende undtagelser:

tolerancebegrænsningerne i dette stykke finder ikke anvendelse på fangster af arter, der opfylder én af følgende betingelser:

i)	de udgør udtrykt i vægt under 1 % af alle landede arter, eller

ii)	deres samlede vægt er under 100kg

for medlemsstater, der har vedtaget en risikobaseret prøvetagningsplan, der er godkendt af Kommissionen, for vejning af usorterede landinger finder følgende tolerancebegrænsninger anvendelse:

i)	for små pelagiske arter og industriarter er den tilladte tolerancemargen for de registrerede skøn i fiskerilogbogen over, hvor stor en mængde fisk i kilo der opbevares om bord, 10 % af den samlede mængde af alle registrerede arter i logbogen for hver art

ii)	for andre ikkemålarter er den tilladte tolerancemargen i skøn — hvad enten de er registreret i logbogen eller ej — over, hvor stor en mængde fisk der opbevares om bord, 200kg eller 1 % af den samlede mængde af alle registrerede arter i logbogen for hver art, og

iii)	for den samlede mængde af alle arter er den tilladte tolerancemargen for de registrerede skøn i logbogen over den samlede mængde fisk i kilo, der opbevares om bord, 10 % af den samlede mængde af alle registrerede arter i logbogen .

Uanset første afsnit er den tilladte tolerancemargen for de registrerede skøn i fiskerilogbogen, for så vidt angår notfiskeri efter tropisk tunfisk og for arter, der er omfattet af en risikobaseret prøvetagningsplan, der er godkendt af Kommissionen, over den samlede mængde fisk i kilo, der opbevares om bord, 10 % af den samlede landede mængde af alle arter tilsammen.

Ændring 83

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 11

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 14 — stk. 7

Kommissionens forslag	Ændring
7. Førere af tredjelandsfangstfartøjer, der fisker i EU-farvande, registrerer de i denne artikel omhandlede oplysninger på samme måde som førere af EU-fiskerfartøjer.	7. Førere af tredjelandsfangstfartøjer, der fisker i EU-farvande eller i internationale farvande med fælles fiskebestande, registrerer de i denne artikel omhandlede oplysninger på samme måde som førere af EU-fiskerfartøjer.

Ændring 84

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 12

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 15 — stk. 1 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	mindst én gang om dagen og, hvis det er relevant , efter hvert træk og

a)	mindst én gang om dagen ved fiskedagens ophør , og

Ændring 85

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 12

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 15– stk. 1 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	efter afslutning af fiskeriet og inden anløb af havn .

b)	efter afslutning af den sidste fiskerioperation, og inden landingen påbegyndes .

Ændring 86

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 12

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 15 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Førere af EU-fangstfartøjer med en længde overalt på under 12 meter indsender elektronisk de i artikel 14 omhandlede oplysninger til den kompetente myndighed i deres flagmedlemsstat efter afslutning af fiskeriet og inden anløb af havn .	2. Førere af EU-fangstfartøjer med en længde overalt på under 12 meter indsender elektronisk ved hjælp af et harmoniseret, forenklet format de i artikel 14 omhandlede oplysninger til den kompetente myndighed i deres flagmedlemsstat efter afslutning af den sidste fiskerioperation, og inden landingen påbegyndes .

Ændring 87

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 12

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 15 — stk. 4

Kommissionens forslag	Ændring
4. En kystmedlemsstats kompetente myndigheder accepterer elektroniske rapporter fra flagmedlemsstaten med de data fra fiskerfartøjer, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3.	4. Flagmedlemsstatens kompetente myndigheder sender elektroniske rapporter med de data fra fiskerfartøjer, der er indsamlet i henhold til stk. 1, 2 og 3, til de kompetente myndigheder i en kystmedlemsstat. En kystmedlemsstats kompetente myndigheder accepterer elektroniske rapporter fra flagmedlemsstaten med de data fra fiskerfartøjer, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3.

Ændring 88

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 12

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 15 — stk. 5

Kommissionens forslag	Ændring
5. Førere af tredjelandsfangstfartøjer, der fisker i EU-farvande, indsender elektronisk de i artikel 14 omhandlede oplysninger til den kompetente myndighed i kystmedlemsstaten."	5. Førere af tredjelandsfangstfartøjer, der fisker i EU-farvande, indsender elektronisk de i artikel 14 omhandlede oplysninger under de samme betingelser, som gælder for førere af EU-fiskerfartøjer, til den kompetente myndighed i kystmedlemsstaten."

Ændring 89

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 13

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 15a — stk. 2 — litra g

Kommissionens forslag

Ændring

g)	hvor ofte logbogsdata skal overføres.

udgår

Ændring 90

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 15 — litra a

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 17– stk. 1 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
1. Med forbehold af særlige bestemmelser i flerårige planer meddeler førere af EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på 12 meter eller derover mindst fire timer før det forventede ankomsttidspunkt i havn de kompetente myndigheder i deres flagmedlemsstat følgende oplysninger elektronisk:	1. Med forbehold af særlige bestemmelser i flerårige planer meddeler førere af EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på 12 meter eller derover , som foretager fangstrejser på over 24 timer, mindst fire timer før det forventede ankomsttidspunkt i havn de kompetente myndigheder i deres flagmedlemsstat følgende oplysninger elektronisk:

Ændring 91

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 15 — litra b

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 17 — stk. 1a

Kommissionens forslag	Ændring
1a. Kystmedlemsstaten kan fastsætte en kortere frist for forhåndsmeddelelsen for fartøjer, der fører dens flag, som udelukkende fisker inden for dens territorialfarvande, såfremt dette ikke mindsker medlemsstatens mulighed for at foretage inspektioner."	1a. Kystmedlemsstaten kan tilpasse fristen for forhåndsmeddelelsen for fartøjer, der fører dens flag, som udelukkende fisker inden for dens territorialfarvande, såfremt dette ikke mindsker medlemsstatens mulighed for at foretage inspektioner."

Ændring 92

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 15 — litra b a (nyt)

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 17– stk. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ba)	Følgende stykke indsættes:

»1b. Hvis der mellem tidspunktet for meddelelsen og ankomsttidspunktet i havn tages fangster, skal disse også meddeles, når de er bragt om bord og inden anløb af havn.«

Ændring 93

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 15 — litra c

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 17 — stk. 6 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	fritagelse af visse kategorier af fiskerfartøjer for forpligtelsen i stk. 1 under hensyntagen til mængderne og typen af fiskevarer, der skal landes

a)	fritagelse af visse kategorier af fiskerfartøjer for forpligtelsen i stk. 1 under hensyntagen til mængderne og typen af fiskevarer, der skal landes , og risikoen for manglende overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik

Ændring 94

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 17

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 19

Kommissionens forslag

Ændring

17)	I artikel 19 ændres udtrykket »i artikel 17 og 18« til »i artikel 17«.

17)	Artikel 19 affattes således:

»Artikel 19

Tilladelse til at anløbe havn

De kompetente myndigheder i kystmedlemsstaten kan nægte fiskerfartøjer at anløbe havn, hvis de oplysninger, der er omhandlet i artikel 17 ikke er fuldstændige, undtagen i tilfælde af force majeure, herunder meget dårlige vejrforhold og situationer med fare for besætningens sikkerhed.«

Ændring 95

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 18

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 19a — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. EU-fiskerfartøjer har kun tilladelse til at lande i havne uden for EU-farvande, hvis de mindst tre dage før forventet ankomst i havn elektronisk meddeler de kompetente myndigheder i deres flagmedlemsstat de oplysninger, der er anført i stk. 3, og flagmedlemsstaten ikke har afvist at give tilladelse til landing inden for denne periode.	1. EU-fiskerfartøjer har kun tilladelse til at lande i havne uden for EU-farvande, hvis de mindst 24 timer før forventet ankomst i havn elektronisk meddeler de kompetente myndigheder i deres flagmedlemsstat de oplysninger, der er anført i stk. 3, og flagmedlemsstaten ikke har afvist at give tilladelse til landing inden for denne periode.

Ændring 96

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 18

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 19a — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Flagmedlemsstaten kan fastsætte en kortere periode på mindst fire timer for forhåndsmeddelelsen, jf. stk. 1, for fiskerfartøjer, der fører dens flag, og som fisker i tredjelandsfarvande, under hensyntagen til fiskevaretypen og afstanden mellem fangstpladserne og havnen.

2. Flagmedlemsstaten kan fastsætte en kortere periode på mindst to timer for forhåndsmeddelelsen, jf. stk. 1, for fiskerfartøjer, der fører dens flag, og som fisker i tredjelandsfarvande, under hensyntagen til fiskevaretypen, afstanden mellem fangstpladserne og havnen samt risikoen for manglende overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik eller af de gældende bestemmeler i det tredjelands farvande, hvor fartøjet fisker. Ved fastsættelsen af risikoniveauet tager medlemsstaterne hensyn til alvorlige overtrædelser begået af de pågældende fartøjer.

Ændring 97

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 18

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 19a — stk. 3 — litra h

Kommissionens forslag

Ændring

h)	de mængder af hver art, der skal landes.

h)	de mængder af hver art, der skal landes , herunder de mængder eller det antal fisk, der er under den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, som en særskilt oplysning .

Ændring 98

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 18

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 19a — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4. Hvis der på grundlag af analysen af de indgivne oplysninger og andre tilgængelige oplysninger er rimelig grund til at formode, at fiskerfartøjet ikke overholder reglerne i den fælles fiskeripolitik, anmoder de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten det tredjeland, hvor fartøjet har til hensigt at lande sin fangst, om samarbejde med henblik på en mulig inspektion. Til dette formål kan flagmedlemsstaten kræve, at fiskerfartøjet lander i en anden havn eller udskyder tidspunktet for ankomst i havn eller for landing."

4. Hvis der på grundlag af analysen af de indgivne oplysninger og andre tilgængelige oplysninger er rimelig grund til at formode, at fiskerfartøjet ikke overholder reglerne i den fælles fiskeripolitik eller gældende bestemmelser i det tredjelands farvande eller på åbent hav, hvor fartøjet fisker , anmoder de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten det tredjeland, hvor fartøjet har til hensigt at lande sin fangst, om samarbejde med henblik på en mulig inspektion. Til dette formål kan flagmedlemsstaten kræve, at fiskerfartøjet lander i en anden havn eller udskyder tidspunktet for ankomst i havn eller for landing."

Ændring 99

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 19

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 20 — stk. 2a

Kommissionens forslag

Ændring

2a. EU-donorfartøjer og EU-modtagerfartøjer har kun tilladelse til at omlade fangster på havet uden for EU-farvande eller i tredjelandshavne efter tilladelse fra deres flagmedlemsstat(er), jf. dog artikel 4, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 og denne forordnings artikel 43, stk. 3. Omladninger på havet i EU-farvande er dog tilladt i forbindelse med visse pelagiske arter, når fartøjerne ligger mange mil fra land, og deres fangstmængder er så små, at det ikke kan betale sig for disse fartøjer at vende tilbage til havn med henblik på salg af fangsterne.

Ændring 100

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 19

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 20 — stk. 2b

Kommissionens forslag	Ændring
2b. For at ansøge om tilladelse til omladning i henhold til stk. 2a indsender førere af EU-fartøjer mindst tre dage før den planlagte omladning følgende oplysninger til deres flagmedlemsstat elektronisk:	2b. For at ansøge om tilladelse til omladning i henhold til stk. 2a indsender førere af EU-fartøjer mindst 24 timer før den planlagte omladning følgende oplysninger til deres flagmedlemsstat elektronisk:

Ændring 101

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 19

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 20 — stk. 2b — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	FAO alpha-3-koden for hver art og det relevante geografiske område, hvor fangsterne er taget

c)	FAO alpha-3-koden for hver omladet art og det relevante geografiske område, hvor fangsterne er taget

Ændring 102

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 19

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 20 — stk. 2b — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)	de skønnede mængder af hver art i kilogram produktvægt og i levende vægt fordelt efter varens behandlingsgrad

d)	de skønnede mængder af hver omladet art i kilogram produktvægt og i levende vægt fordelt efter varens behandlingsgrad

Ændring 103

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 20

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 21 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Førere af EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på 10 meter eller derover, som er involveret i en omladningsaktivitet, udfylder en elektronisk omladningsopgørelse.	1. Førere af EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på 12 meter eller derover, som er involveret i en omladningsaktivitet, udfylder en elektronisk omladningsopgørelse.

Ændring 104

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 20

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 21 — stk. 2 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
2. Den i stk. 1 omhandlede omladningsopgørelse skal mindst indeholde følgende oplysninger:	2. Den i stk. 1 omhandlede omladningsopgørelse skal have samme format i hele Unionen og mindst indeholde følgende oplysninger:

Ændring 105

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 20

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 21 — stk. 2 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	FAO alpha-3-koden for hver art og det relevante geografiske område, hvor fangsterne er taget

c)	FAO alpha-3-koden for hver omladet art og det relevante geografiske område, hvor fangsterne er taget

Ændring 106

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 20

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 21 — stk. 2 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)	de skønnede mængder af hver art i kilogram produktvægt og i levende vægt fordelt efter varens behandlingsgrad eller eventuelt antallet af fisk, herunder de mængder eller det antal fisk, der er under den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, som en særskilt oplysning

d)	de skønnede mængder af hver omladet art i kilogram produktvægt og i levende vægt fordelt efter varens behandlingsgrad eller eventuelt antallet af fisk, herunder de mængder eller det antal fisk, der er under den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, som en særskilt oplysning

Ændring 107

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 20

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 21 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Sammenlignet med de landede mængder eller resultatet af en inspektion er den tilladte tolerancemargen for de i omladningsopgørelsen registrerede skøn over, hvor store mængder fisk i kilogram der er om bord, 10 % for hver art.	3. Sammenlignet med de landede mængder eller resultatet af en inspektion er den tilladte tolerancemargen for de i omladningsopgørelsen registrerede skøn over, hvor store mængder fisk i kilogram der er om bord, 15 % for hver art.

Ændring 108

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 20

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 21 — stk. 6

Kommissionens forslag

Ændring

6. Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 119a beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at fritage visse kategorier af fiskerfartøjer for forpligtelsen i stk. 1 under hensyntagen til mængderne og/eller typen af fiskevarer og risikoen for manglende overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik samt anden relevant lovgivning . Ved fastsættelsen af risikoniveauet tages der hensyn til alvorlige overtrædelser begået af de pågældende fartøjer.

Ændring 109

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 22 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Førere af EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på 10 meter eller derover fremsender elektronisk de i artikel 21 omhandlede oplysninger til den kompetente myndighed i deres flagmedlemsstat inden 24 timer efter afslutningen af omladningen.	1. Førere af EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på 12 meter eller derover fremsender elektronisk ved hjælp af det samme format, der er harmoniseret på EU-plan og gælder for alle medlemsstater de i artikel 21 omhandlede oplysninger til den kompetente myndighed i deres flagmedlemsstat inden 24 timer efter afslutningen af omladningen.

Ændring 110

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 22 — stk. 5 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	omladningsopgørelsens format og indhold

a)	omladningsopgørelsens harmoniserede format og indhold

Ændring 111

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 23 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Føreren af et EU-fiskerfartøj eller dennes repræsentant udfylder en elektronisk landingsopgørelse.	1. Føreren af et EU-fiskerfartøj eller førerens repræsentant udfylder en elektronisk landingsopgørelse.

Ændring 112

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 23 — stk. 2 — litra f

Kommissionens forslag

Ændring

f)	dato og tidspunkt for landingen

f)	dato og klokkeslæt for afslutningen af landingen

Ændring 113

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 23 — stk. 4

Kommissionens forslag	Ændring
4. For at omregne lagret eller forarbejdet fisks vægt til levende vægt med henblik på registrering i landingsopgørelsen skal førere af fiskerfartøjer anvende en omregningsfaktor fastsat i henhold til artikel 14, stk. 9.	4. For at omregne lagret eller forarbejdet fisks vægt til levende vægt med henblik på registrering i landingsopgørelsen skal førere af fiskerfartøjer eller førerens repræsentant anvende en omregningsfaktor fastsat i henhold til artikel 14, stk. 9.

Ændring 114

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 24 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Føreren af et EU-fiskerfartøj eller dennes repræsentant fremsender elektronisk de i artikel 23 omhandlede oplysninger til den kompetente myndighed i flagmedlemsstaten inden 24 timer efter afslutningen af landingen.	1. Føreren af et EU-fiskerfartøj eller førerens repræsentant fremsender elektronisk og ved hjælp af det samme format, der er harmoniseret på EU-plan og gælder for alle medlemsstater, de i artikel 23 omhandlede oplysninger til den kompetente myndighed i flagmedlemsstaten så hurtigt som muligt og senest 24 timer efter afslutningen af landingen.
	Ved beregningen af den i første afsnit omhandlede frist på 24 timer medregnes lørdage, søndage og helligdage ikke.
	Med henblik på denne artikel betragtes landingen, når fiskevarerne transporteres fra landingsstedet, før de er vejet, som afsluttet, når fiskevarerne er vejet.

Ændring 115

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 24 — stk. 5 — litra d a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

da)	de opgaver, der varetages af den centrale myndighed, jf. artikel 5, stk. 5, med hensyn til landingsopgørelser

Ændring 116

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 24 — stk. 5 — litra d b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

db)	hyppigheden af overførsel af landingsopgørelsesdata.

Ændring 117

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 24 — stk. 6 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	landingsopgørelsens format og indhold

a)	landingsopgørelsens harmoniserede format og indhold

Ændring 118

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 24 — stk. 6 — litra f

Kommissionens forslag

Ændring

f)	de opgaver, der varetages af den centrale myndighed, jf. artikel 5, stk. 5, med hensyn til landingsopgørelser

udgår

Ændring 119

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 21

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 24 — stk. 6 — litra g

Kommissionens forslag

Ændring

g)	hvor ofte landingsopgørelsesdata skal overføres.

udgår

Ændring 340

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 23

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 25a — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Medlemsstaterne sørger for, at der foretages effektiv kontrol med landingsforpligtelsen. Til dette formål skal en mindsteprocentdel af fiskerfartøjer, der fisker efter arter, som er omfattet af landingsforpligtelsen, og som fører deres flag , jf. stk. 2 , være udstyret med elektroniske overvågningsanordninger med kontinuerlig optagelse, herunder kameraovervågningssystemer (CCTV) .

1. Medlemsstaterne sørger for, at der foretages effektiv kontrol med landingsforpligtelsen. Til dette formål skal en mindsteprocentdel af fiskerfartøjer med en længde overalt på 12 meter eller derover , som fører deres flag og fisker efter arter, som er omfattet af landingsforpligtelsen, og som er identificeret som havende en høj risiko for manglende overholdelse af landingsforpligtelsen i de specifikke kontrol- og inspektionsprogrammer , der er vedtaget i henhold til artikel 95 , være udstyret med kameraovervågningssystemer (CCTV) med kontinuerlig optagelse og lagring af data i overensstemmelse med alle gældende regler om beskyttelse af privatlivets fred og behandling af personoplysninger. I overensstemmelse med specifikke kontrol- og inspektionsprogrammer, der er vedtaget i henhold til artikel 95, kan medlemsstaten tillade, at fiskerfartøjet medbringer kontrolobservatører om bord, jf. artikel 73a.

Ændring 121

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 23

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 25a — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Procentdelen af fiskerfartøjer, jf. stk. 1, fastlægges for forskellige risikokategorier i særlige kontrol- og inspektionsprogrammer, der vedtages i henhold til artikel 95. I disse programmer fastlægges også risikokategorierne og de typer fiskerfartøjer, der medtages i sådanne kategorier.	udgår

Ændring 122

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 23

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 25a — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3a. Kommissionen undersøger, hvor effektivt de elektroniske overvågningssystemer kontrollerer overholdelsen af landingsforpligtelsen og deres bidrag til at nå det maksimale bæredygtige udbytte af de pågældende bestande, og sender inden den … [fem år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] en rapport herom til Europa-Parlamentet og Rådet.

Ændring 123

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 23

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 25a — stk. 3 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3b. Som et supplement til de elektroniske overvågningssystemer til brug ved kontrol af landingsforpligtelsen kan medlemsstaterne ligeledes støtte brugen af systemer, der giver mulighed for en bedre overvågning af fiskerioperationernes selektivitet direkte på redskaberne.

Ændring 341

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 23

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 25a — stk. 3 c (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3c. Operatører kan udstyre deres fiskerfartøjer med kameraovervågningssystemer på frivillig basis. Med henblik herpå indfører den kompetente myndighed incitamenter såsom yderligere tildeling af kvoter eller sletning af point i overensstemmelse med stk. 4.

Ændring 125

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 23

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 25a — stk. 3 d (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3d. Fiskerfartøjer skal obligatorisk udstyres med CCTV-teknologi, hvis de har begået to eller flere alvorlige overtrædelser af reglerne i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, og den kompetente myndighed har vedtaget dette som en sanktion.

Ændring 126

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 23

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 25a — stk. 3 e (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3e. Ejendomsretten til optagelser fra overvågningskameraer ligger til enhver tid hos ejeren af fiskerfartøjet. Forretningshemmeligheder og privatlivsrettigheder skal under hele processen beskyttes og garanteres af de kompetente myndigheder.

Ændring 127

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 23

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 25a — stk. 4 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage nærmere regler for kravene til, de tekniske specifikationer for, installation af og funktioner i de elektroniske overvågningssystemer, der anvendes til at kontrollere landingsforpligtelsen, herunder kameraovervågningssystemer med kontinuerlig optagelse.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 119a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge nærmere regler for kravene til, de tekniske specifikationer for, installation af og funktioner i samt incitamenter til installation af de elektroniske overvågningssystemer, der anvendes til at kontrollere landingsforpligtelsen, herunder kameraovervågningssystemer med kontinuerlig optagelse.

Ændring 327

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 23 a (nyt)

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 25 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

23a)

I afsnit IV, kapitel I, afdeling 1, indsættes følgende artikel:

»Artikel 25b

Vurdering af elektronisk fjernovervågning

Kommissionen forelægger senest den … [6 måneder efter denne forordnings ikrafttræden] en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af den elektroniske fjernovervågnings effektivitet og dens bidrag til kontrollen med overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, herunder kontrollen med utilsigtede fangster og pålideligheden af fangstdata.«

Ændring 128

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 27

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 33 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Hvis de data, som en medlemsstat har indsendt i henhold til stk. 2, er baseret på skøn for en bestand eller gruppe af bestande, meddeler medlemsstaten Kommissionen de korrigerede mængder fastlagt på grundlag af landingsopgørelser, så snart de foreligger og senest 12 måneder efter landingsdatoen.	3. Hvis de data, som en medlemsstat har indsendt i henhold til stk. 2, er baseret på skøn for en bestand eller gruppe af bestande, meddeler medlemsstaten Kommissionen de korrigerede mængder fastlagt på grundlag af landingsopgørelser, så snart de foreligger og senest tre måneder efter landingsdatoen.

Ændring 129

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 27

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 33 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4. Hvis en medlemsstat konstaterer uoverensstemmelse mellem de oplysninger, der er indsendt til Kommissionen i overensstemmelse med stk. 2 og 3, og resultaterne af valideringen udført i overensstemmelse med artikel 109, meddeler medlemsstaten Kommissionen de korrigerede mængder fastlagt på grundlag denne validering, så snart de foreligger og senest 12 måneder efter landingsdatoen.

4. Hvis en medlemsstat konstaterer uoverensstemmelse mellem de oplysninger, der er indsendt til Kommissionen i overensstemmelse med stk. 2 og 3, og resultaterne af valideringen udført i overensstemmelse med artikel 109, skal den verificere dataene og udføre krydskontrol for at korrigere sådanne uoverensstemmelser. Desuden meddeler medlemsstaten Kommissionen de korrigerede mængder fastlagt på grundlag af denne validering, så snart de foreligger og senest tre måneder efter landingsdatoen.

Ændring 130

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 27

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 33 — stk. 6 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	6a. Fangster, der tages som led i videnskabelig forskning, kan doneres til sociale projekter, herunder mad til hjemløse.

Ændring 131

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 28

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 34 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

Kommissionen kan anmode en medlemsstat om at indsende mere detaljerede og hyppigere oplysninger end som fastsat i artikel 33, hvis det konstateres, at 80 % af en kvote for en bestand eller gruppe af bestande anses for at være opbrugt."

1.	En medlemsstat skal straks meddele det til Kommissionen, når den fastslår, at:

a)	80 % af fangsterne af en kvoteret bestand eller gruppe af bestande, der er taget af fiskerfartøjer, som fører dens flag, er opbrugt, eller

b)	80 % af den maksimalt tilladte fiskeriindsats, der er knyttet til et fiskeredskab eller et specifikt fiskeri og et tilsvarende geografisk område og gældende for alle eller en gruppe af de fiskerfartøjer, der fører dens flag, er nået.

I så fald kan Kommissionen anmode om mere detaljerede og hyppigere oplysninger end fastsat i artikel 33.

Ændring 132

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 28

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 34 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

1a. Kommissionen kan anmode en medlemsstat om at indsende mere detaljerede og hyppigere oplysninger end som fastsat i artikel 33, hvis det konstateres, at 80 % af en kvote for en bestand eller gruppe af bestande anses for at være opbrugt, eller 80 % af den maksimalt tilladte fiskeriindsats, der er knyttet til et fiskeredskab eller et specifikt fiskeri og et tilsvarende geografisk område, er nået. I så fald skal medlemsstaten sende de ønskede oplysninger til Kommissionen.

Ændring 134

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 35

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 39a — stk. 1 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	fartøjerne er udstyret med fremdrivningsmaskiner med en certificeret effekt på mere end 221 kilowatt eller

a)	fartøjerne er udstyret med fremdrivningsmaskiner med en certificeret effekt på mere end 221 kilowatt , og

Ændring 135

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 35

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 39a — stk. 1 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	fartøjerne er udstyret med fremdrivningsmaskiner med en certificeret effekt på mellem 120 og 221 kilowatt og fisker i områder, der er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen eller begrænsninger af maskineffekt.

b)	fartøjerne fisker i områder, der er omfattet af fiskeriindsatsordninger eller begrænsninger af maskineffekt.

Ændring 136

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 35

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 39 a — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1a. Medlemsstaterne sørger ydermere for, at fartøjer, der har begået en overtrædelse i forbindelse med manipulation af en motor for at øge fartøjets motoreffekt ud over den maksimale kontinuerlige maskineffekt ifølge maskincertifikatet, er udstyret med permanent monterede anordninger, der måler og registrerer maskineffekten.

Ændring 137

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 35

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 39a — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. De i stk. 1 omhandlede anordninger, navnlig permanent monterede akselbelastningsmålere og omdrejningstællere, sikrer kontinuerlig måling af fremdrivningsmaskineffekt i kilowatt.	2. De i stk. 1 omhandlede anordninger, navnlig permanent monterede akselbelastningsmålere og omdrejningstællere, sikrer kontinuerlig måling og registrering af fremdrivningsmaskineffekt i kilowatt.

Ændring 138

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 35 a (nyt)

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 40 — stk. 3

Gældende ordlyd

Ændring

35a)	Artikel 40, stk. 3, affattes således:

3. Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan overdrage certificeringen af maskineffekt til klassifikationsvirksomheder eller til andre operatører, der har den nødvendige ekspertise til at foretage teknisk undersøgelse af maskineffekt. De pågældende klassifikationsvirksomheder eller andre operatører må kun attestere, at en fremdrivningsmaskine ikke kan overskride den officielt anførte kraft, hvis der ikke er nogen mulighed for at øge fremdrivningsmaskinens ydelse til over den certificerede effekt.

»3. Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan overdrage certificeringen af maskineffekt til klassifikationsvirksomheder eller til andre operatører, der har den nødvendige ekspertise til at foretage teknisk undersøgelse af maskineffekt. De pågældende klassifikationsvirksomheder eller andre operatører må kun attestere, at en fremdrivningsmaskine ikke kan overskride den officielt anførte kraft, hvis der ikke er nogen mulighed for at øge fremdrivningsmaskinens ydelse til over den certificerede effekt. De pågældende klassifikationsvirksomheder og andre operatører er ansvarlige for rigtigheden af certificeringerne.«

Ændring 139

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 36

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 40 — stk. 6

Kommissionens forslag	Ændring
6. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage nærmere regler for certificeringen af fremdrivningsmaskineffekt. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 119, stk. 2."	6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 119a med henblik på at vedtage nærmere regler for certificeringen af fremdrivningsmaskineffekt.

Ændring 140

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 37

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 41 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	Medlemsstaterne kontrollerer nøjagtigheden og sammenhængen i oplysningerne om maskineffekt og tonnage ved at udnytte alle tilgængelige oplysninger om det pågældende fartøjs tekniske karakteristika.

Ændring 141

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 37

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 41 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	Medlemsstaterne underretter inden for rammerne af den i artikel 118 omhandlede rapport Kommissionen om resultatet af kontrollerne i henhold til nærværende artikel og om de foranstaltninger, der er taget, såfremt fiskerfartøjets maskineffekt eller tonnage viser sig at være større end det, der er anført i fiskerilicensen eller i EU-flåderegistret eller det nationale flåderegister.

Ændring 142

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 39 a (nyt)

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 44

Gældende ordlyd

Ændring

39a)	Artikel 44 affattes således:

Artikel 44

»Artikel 44

Separat stuvning af demersale fangster, der er omfattet af flerårige planer

1. Alle fangster af demersale bestande , der er omfattet af en flerårig plan , og som opbevares om bord på et EU-fiskerfartøj med en længde overalt på 12 meter eller derover, skal lægges i kasser, rum eller beholdere separat for hver af disse bestande på en sådan måde, at de kan identificeres fra andre kasser, rum eller beholdere.

1. Alle fangster af demersale målbestande , der er omfattet af en genopretningsplan, specifikke kontrol- og inspektionsprogrammer, der er vedtaget i medfør af artikel 95, herunder bestemmelser om separat stuvning, eller specifikke kontrolforanstaltninger som omhandlet i flerårige planer , og som opbevares om bord på et EU-fiskerfartøj med en længde overalt på 12 meter eller derover, skal lægges i kasser, rum eller beholdere separat for hver af disse bestande på en sådan måde, at de kan identificeres fra andre kasser, rum eller beholdere.

2. Førere af EU-fiskerfartøjer skal opbevare fangsterne af demersale bestande, der er omfattet af en flerårig plan, i overensstemmelse med en stuvningsplan, der beskriver, hvor de forskellige arter opbevares i lasten.

2. Førere af EU-fiskerfartøjer skal opbevare fangsterne af de i stk. 1 omhandlede demersale bestande i overensstemmelse med en stuvningsplan, der beskriver, hvor de forskellige arter opbevares i lasten.

3. Det er forbudt at opbevare enhver fangstmængde af demersale bestande, der er omfattet af en flerårig plan, sammen med andre fiskevarer i en kasse, rum eller beholder om bord på et EU-fiskerfartøj.

3. Det er forbudt at opbevare enhver fangstmængde af de i stk. 1 omhandlede demersale bestande sammen med andre fiskevarer i en kasse, rum eller beholder om bord på et EU-fiskerfartøj.«

Ændring 143

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — afsnit 42 — litra a

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 48 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Hvis de tabte redskaber ikke kan bjerges, skal fartøjsføreren indsætte oplysningerne om de tabte redskaber i logbogen i henhold til artikel 14, stk. 3. Flagmedlemsstatens kompetente myndighed underretter den kompetente myndighed i kystmedlemsstaten.	3. Hvis de tabte redskaber ikke kan bjerges, skal fartøjsføreren indsætte oplysningerne om de tabte redskaber i logbogen i henhold til artikel 14, stk. 3. Flagmedlemsstatens kompetente myndighed underretter straks den kompetente myndighed i kystmedlemsstaten.

Ændring 144

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — afsnit 42 — litra b

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 48 — stk. 5

Kommissionens forslag	Ændring
5. Medlemsstaterne indsamler og registrerer oplysninger om tabte redskaber og fremsender disse oplysninger til Kommissionen efter anmodning.	5. Medlemsstaterne indsamler og registrerer alle de i stk. 3 omhandlede oplysninger om tabte redskaber og fremsender disse oplysninger til Kommissionen og Det Europæiske Fiskerikontrolagentur.
	Det Europæiske Fiskerikontrolagentur overfører disse oplysninger til Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed og Det Europæiske Miljøagentur inden for rammerne af deres forstærkede samarbejde.
	Det EU-register over overtrædelser, der oprettes i henhold til artikel 93, stk. 1, registrerer fiskeredskaber, der tabes til havs, og varetager registrering og videreformidling af disse oplysninger til medlemsstaterne og Det Europæiske Fiskerikontrolagentur.
	Oplysningerne overføres elektronisk og uden forsinkelse. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 119a med henblik på at supplere denne forordning ved yderligere at præcisere reglerne for overførsel af oplysningerne.

Ændring 145

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 43

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 50 — overskrift

Kommissionens forslag	Ændring
Kontrol af områder med fiskeribegrænsning	Kontrol af områder med fiskeribegrænsning og beskyttede havområder

Ændring 146

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 43

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 50 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Fiskeriaktiviteter i områder med fiskeribegrænsning, der er beliggende i EU-farvande, kontrolleres af kystmedlemsstaten. Kystmedlemsstaten skal have et system til at opspore og registrere fiskerfartøjernes indsejling i, gennemsejling af og udsejling af områder med fiskeribegrænsning under dens jurisdiktion eller højhedsområde.	1. Fiskeriaktiviteter i områder med fiskeribegrænsning og beskyttede havområder , der er beliggende i EU-farvande, kontrolleres af kystmedlemsstaten. Kystmedlemsstaten skal have et system til at opspore og registrere fiskerfartøjernes indsejling i, gennemsejling af og udsejling af områder med fiskeribegrænsning og beskyttede havområder under dens jurisdiktion eller højhedsområde.

Ændring 147

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 43

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 50 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. EU-fiskerfartøjers fiskeriaktiviteter i områder med fiskeribegrænsning, der er beliggende på åbent hav eller i tredjelandsfarvande, kontrolleres af flagmedlemsstaterne.	2. EU-fiskerfartøjers fiskeriaktiviteter i områder med fiskeribegrænsning og beskyttede havområder , der er beliggende på åbent hav eller i tredjelandsfarvande, kontrolleres af flagmedlemsstaterne.

Ændring 148

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 43

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 50 — stk. 3 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
3. Gennemsejling af et område med fiskeribegrænsning er tilladt for alle fiskerfartøjer, som ikke har tilladelse til at fiske i sådanne områder, på følgende betingelser:	3. Gennemsejling af et område med fiskeribegrænsning eller et beskyttet havområde er tilladt for alle fiskerfartøjer, som ikke har tilladelse til at fiske i sådanne områder, på følgende betingelser:

Ændring 149

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 44

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 55 — stk. 1 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
Medlemsstaterne sikrer, at rekreativt fiskeri på deres område og i EU-farvande sker på en måde, der er forenelig med målene og reglerne for den fælles fiskeripolitik.	Medlemsstaterne sikrer, at rekreativt fiskeri på deres område og i EU-farvande sker på en måde, der er forenelig med målene og reglerne for den fælles fiskeripolitik samt med Unionens bevaringsforanstaltninger, herunder dem, der er vedtaget inden for rammerne af flerårige planer .

Ændring 150

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 44

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 55 — stk. 1 — afsnit 2 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	indføre en registrerings- eller licensordning, der overvåger antallet af fysiske og juridiske personer, der deltager i rekreativt fiskeri, og

på grundlag af allerede eksisterende praksis i medlemsstaterne indføre en registrerings- eller licensordning, der overvåger antallet af fysiske og juridiske personer, der deltager i rekreativt fiskeri, samt et passende sanktionssystem for manglende overholdelse, som informerer ansøgere om de pågældende licenser om de EU-bevaringsforanstaltninger, der skal anvendes i dette område, herunder om fangstbegrænsninger og sanktionsordninger, og

Ændring 151

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 44

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 55 — stk. 1 — nr. 2 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	indsamle data om fangster fra sådanne fiskerier gennem fangstrapportering eller andre dataindsamlingssystemer baseret på en metode, der meddeles Kommissionen .

b)	indsamle data om fangster fra sådanne fiskerier gennem en enkel, gratis, harmoniseret elektronisk formular eller applikation .

Ændring 152

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 44

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 55 — stk. 2 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
2. Med hensyn til bestande, grupper af bestande og arter, der er omfattet af EU-bevarelsesforanstaltninger, som omfatter rekreativt fiskeri, skal medlemsstaterne	2. Med hensyn til bestande, grupper af bestande og arter, der er omfattet af EU-bevarelsesforanstaltninger, som omfatter rekreativt fiskeri, herunder yderligere bevarelsesforanstaltninger, der vedtages inden for rammerne af flerårige planer, skal medlemsstaterne:

Ændring 153

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 44

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 55 — stk. 2 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	sørge for, at fysiske og juridiske personer, der deltager i rekreativt fiskeri efter sådanne bestande eller arter, elektronisk registrerer og indsender fangstopgørelser til de kompetente myndigheder dagligt eller efter hver fangstrejse, og

sørge for, at fysiske og juridiske personer, der deltager i rekreativt fiskeri efter sådanne bestande eller arter, modtager klar information om gældende EU-bevaringsforanstaltninger, elektronisk registrerer og indsender fangstopgørelser til de kompetente myndigheder dagligt eller efter hver fangstrejse, og

Ændring 342

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 44

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 55 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3a. Føreren af et fiskerfartøj, der anvendes til fisketurisme, skal før hver sejlads, hvor fiskerfartøjet anvendes til dette specifikke formål, underrette de kompetente myndigheder herom. Artikel 15 finder ikke anvendelse.

Ændring 154

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 44

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 55 — stk. 4

Kommissionens forslag	Ændring
4. Nationale kontrolprogrammer, jf. artikel 93a, skal omfatte specifikke kontrolaktiviteter vedrørende rekreativt fiskeri.	udgår

Ændring 155

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 44

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 55 — stk. 5 — afsnit 1 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage nærmere regler for:	Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 119a som supplement til denne forordning ved at fastlægge nærmere regler for:

Ændring 343

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 44

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 55 — stk. 5 — afsnit 1 — litra a a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

aa)	meddelelse fra føreren af et fiskerfartøj som omhandlet i stk. 3a

Ændring 156

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 44

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 55 — stk. 5 — afsnit 1 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	indsamlingen af data samt registreringen og indsendelsen af fangstdata

b)	indsamlingen af data samt registreringen og indsendelsen af fangstdata ved hjælp af en enkel, gratis og harmoniseret elektronisk formular eller ansøgning

Ændring 157

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 44

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 55 — stk. 5 — afsnit 1 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	sporingen af fartøjer , der anvendes til rekreativt fiskeri, og

c)	sporingen af et fartøj , der anvendes til fisketurisme, og chartrede fartøjer til rekreativt fiskeri, og

Ændring 158

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 44

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 55 — stk. 5 — afsnit 1 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)	kontrollen og mærkningen af redskaber, der anvendes til rekreativt fiskeri.

d)	kontrollen og mærkningen af redskaber, der anvendes til rekreativt fiskeri , på en enkel og forholdsmæssig måde .

Ændring 159

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 44

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 55 — stk. 5 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 119, stk. 2.	udgår

Ændring 160

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 44

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 55 — stk. 6

Kommissionens forslag

Ændring

6. Denne artikel finder anvendelse på alle rekreative fiskeriaktiviteter, herunder fiskeriaktiviteter, der er tilrettelagt af kommercielle foretagender i turistsektoren og sektoren for idrætskonkurrencer."

6. Denne artikel finder anvendelse på alle rekreative fiskeriaktiviteter, såsom dem, der udføres med støtte fra et fartøj, ved dykning eller til fods ved anvendelse af en hvilken som helst fangst- eller høstmetode, herunder fiskeriaktiviteter, der er tilrettelagt af kommercielle foretagender i turistsektoren og sektoren for idrætskonkurrencer samt i forbindelse med fisketurisme og chartrede fartøjer til rekreativt fiskeri .

Ændring 161

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 44 a (nyt)

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Kapitel V a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

44a)

I afsnit IV indsættes følgende kapitel:

»KAPITEL Va

Kontrol med fiskeri uden fartøj

Artikel 55a

Fiskeri uden fartøj

1. Medlemsstaterne sikrer, at fiskeri uden fartøj på deres område sker på en måde, der er forenelig med målene og reglerne for den fælles fiskeripolitik.

2. Med henblik herpå indfører medlemsstaterne en registrerings- eller licensordning til overvågning af antallet af fysiske og juridiske personer, der deltager i fiskeri uden fartøj.«

Ændring 332

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 46

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 56 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Hver medlemsstat er ansvarlig for på sit område at kontrollere anvendelsen af reglerne i den fælles fiskeripolitik på alle trin i afsætningen af fiskevarer og akvakulturprodukter fra det trin, hvor de bringes i omsætning til detailsalget, herunder hotel- og restaurationsbranchen og transport. Medlemsstaterne træffer navnlig foranstaltninger for at sikre, at fiskevarer, der er under den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, og som er omfattet af landingsforpligtelsen i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, kun anvendes til andre formål end konsum. Uanset artikel 15, stk. 11, i forordning (EU) nr. 1380/2013 er det af hensyn til social solidaritet og for at mindske spild tilladt at donere fiskevarer under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, og som er undergivet landingsforpligtelse, til velgørende og/eller sociale formål. Denne undtagelse må ikke resultere i, at der skabes et marked for fangster under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse.

Ændring 163

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 46

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 56a — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Fiskevarer og akvakulturprodukter fra fangst eller høst samles i partier, inden de bringes i omsætning.	1. Fiskevarer og akvakulturprodukter samles i partier, inden de bringes i omsætning.

Ændring 164

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 46

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 56a — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Et parti må kun indeholde fiskevarer eller akvakulturprodukter af en given art, der har gennemgået samme behandling, og som stammer fra samme relevante geografiske område og samme fiskerfartøj eller gruppe af fiskerfartøjer eller samme akvakulturproduktionsenhed.

2. Med henblik på at bringe fiskevarer eller akvakulturprodukter i omsætning må hvert parti for så vidt angår produkter, der er omfattet af kapitel 3 i den kombinerede nomenklatur, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87, kun bestå af en given art, der har gennemgået samme behandling, og som stammer fra samme relevante geografiske område og samme fiskerfartøj eller gruppe af fiskerfartøjer eller samme akvakulturproduktionsenhed.

Ændring 165

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 46

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 56a — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Uanset stk. 2 kan mængder af fiskevarer, som samlet udgør under 30 kg fiskevarer af forskellige arter, og som stammer fra samme relevante geografiske område og har gennemgået samme behandling, pr. fartøj og pr. dag, samles i det samme parti af fiskerfartøjets operatør, af den producentorganisation, som fartøjets operatør er medlem af, eller af en registreret køber, inden de bringes i omsætning.

3. Uanset stk. 2 kan mængder af fiskevarer, som samlet udgør under 30 kg fiskevarer af forskellige arter, og som stammer fra samme relevante geografiske område og har gennemgået samme behandling, pr. fartøj og pr. dag, samles i den samme batch af fiskerfartøjets operatør, af den producentorganisation, som fartøjets operatør er medlem af, af fiskeauktionen eller af den registrerede køber, inden de bringes i omsætning.

Ændring 166

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 46

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 56a — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	4a. Uanset artikel 15, stk. 11, i forordning (EU) nr. 1380/2013 er det, af hensyn til social solidaritet og for at mindske spild, tilladt at anvende fangster af arter under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse til velgørende og/eller sociale formål.

Ændring 167

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 46

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 56a — stk. 5 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
5. Når et parti fiskevarer eller akvakulturprodukter er bragt i omsætning, må partiet kun samles med et andet parti eller opdeles, hvis det parti , der fås ved samlingen, eller de partier, der fås ved opdelingen, opfylder følgende betingelser:	5. Når et parti fiskevarer eller akvakulturprodukter er bragt i omsætning, må partiet kun samles med et andet parti eller opdeles, hvis den batch , der fås ved samlingen, eller de partier, der fås ved opdelingen, opfylder følgende betingelser:

Ændring 168

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 46

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 56a — stk. 5 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	de indeholder fiskevarer eller akvakulturprodukter af en given art, der har gennemgået samme behandling

udgår

Ændring 169

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 46

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 56a — stk. 5 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	de sporbarhedsoplysninger, der er anført i artikel 58, stk. 5 og 6, gives for det nye parti eller de nye partier

b)	de sporbarhedsoplysninger, der er anført i artikel 58, stk. 5 og 6, gives for den nye batch eller det nye parti

Ændring 170

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 46

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 56a — stk. 5 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

den operatør, der er ansvarlig for at bringe det nye parti i omsætning, kan fremlægge oplysninger om det nye partis sammensætning , navnlig oplysninger vedrørende hvert af de partier af fiskevarer eller akvakulturprodukter, som det indeholder, og de mængder fiskevarer eller akvakulturprodukter, der stammer fra hvert af de partier, der udgør det nye parti .

den operatør, der er ansvarlig for at bringe fiskevarerne eller akvakulturprodukterne i den nye batch eller det nye parti i omsætning, kan fremlægge oplysninger om sammensætningen af den nye batch eller det nye parti , navnlig oplysninger vedrørende hvert af de partier af fiskevarer eller akvakulturprodukter, som det indeholder, herunder arterne og deres oprindelse .

Ændring 171

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 46

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 56a — stk. 6

Kommissionens forslag	Ændring
6. Denne artikel finder kun anvendelse på fiskevarer og akvakulturprodukter, der er omfattet af kapitel 3 og af toldposition 1604 og 1605 i kapitel 16 i den kombinerede nomenklatur, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87*.	6. Med forbehold af stk. 2 finder denne artikel anvendelse på fiskevarer og akvakulturprodukter, der er omfattet af kapitel 3 og af toldposition 1604 og 1605 i kapitel 16 i den kombinerede nomenklatur, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87*.

Ændring 172

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 46

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 57 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Kontrol kan foretages på ethvert trin i forsyningskæden, herunder transport . For produkter, der kun er omfattet af fælles handelsnormer, når de bringes i omsætning, kan kontroller, der foretages på senere trin i forsyningskæden, være dokumentkontroller.	2. Kontrol kan foretages på ethvert trin i forsyningskæden, herunder i transport- og restaurationsleddet . For produkter, der kun er omfattet af fælles handelsnormer, når de bringes i omsætning, kan kontroller, der foretages på senere trin i forsyningskæden, være dokumentkontroller.

Ændring 173

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 46

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 58 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Med forbehold af sporbarhedskravene i forordning (EF) nr. 178/2002 skal alle partier af fiskevarer eller akvakulturprodukter være sporbare på alle trin i produktion, forarbejdning og distribution fra fangst eller høst til detailsalg, herunder fiskevarer og akvakulturprodukter bestemt til eksport.	1. Med forbehold af sporbarhedskravene i forordning (EF) nr. 178/2002 skal alle partier og batches af fiskevarer eller akvakulturprodukter være sporbare på alle trin i produktion, forarbejdning og distribution fra fangst eller høst til detailsalg, herunder fiskevarer og akvakulturprodukter bestemt til eksport.

Ændring 174

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 46

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 58 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Operatører på alle trin i produktion, forarbejdning og distribution fra fangst eller høst til detailsalg skal sikre, at de oplysninger, der er anført i stk. 5 og 6, for hvert parti fiskevarer eller akvakulturprodukter:	2. Operatører på alle trin i produktion, forarbejdning og distribution fra fangst eller høst til detailsalg skal sikre, at de oplysninger, der er anført i stk. 5 og 6, for hvert parti eller hver batch fiskevarer eller akvakulturprodukter:

Ændring 175

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 46

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 58 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Partier af fiskevarer og akvakulturprodukter, som bringes i omsætning, eller som kan forventes bragt i omsætning i Unionen, eller som eksporteres eller kan forventes eksporteret, skal forsynes med passende mærkning for at sikre, at hvert enkelt parti kan spores.	3. Partier og batches af fiskevarer og akvakulturprodukter, som bringes i omsætning eller markedsføres , eller som kan forventes bragt i omsætning eller markedsført i Unionen, eller som eksporteres eller kan forventes eksporteret, skal forsynes med passende mærkning for at sikre, at hvert enkelt parti kan spores.

Ændring 176

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 46

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 58 — stk. 4

Kommissionens forslag	Ændring
4. Medlemsstaterne sikrer, at operatørerne har etableret digitale systemer og procedurer til at identificere alle operatører, fra hvilke de har modtaget partier af fiskevarer og akvakulturprodukter, samt hvem disse varer og produkter er blevet leveret til. Disse oplysninger stilles til rådighed for de kompetente myndigheder på deres anmodning.	4. Medlemsstaterne sikrer, at operatørerne har etableret digitale systemer og procedurer til at identificere alle operatører, fra hvilke de har modtaget partier eller batches af fiskevarer og akvakulturprodukter, samt hvem disse varer og produkter er blevet leveret til. Disse oplysninger stilles til rådighed for de kompetente myndigheder på deres anmodning.

Ændring 177

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 46

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 58– stk. 5 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
5. For partier af fiskevarer og akvakulturprodukter, bortset fra produkter, der er importeret til Unionen, skal de i stk. 2 omhandlede oplysninger omfatte:	5. For partier eller batches af fiskevarer og akvakulturprodukter, bortset fra produkter, der er importeret til Unionen, skal de i stk. 2 omhandlede oplysninger omfatte:

Ændring 178

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 46

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 58 — stk. 5 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	FAO alpha-3-koden for arten og det videnskabelige navn

c)	FAO alpha-3-koden for arten, det videnskabelige navn og det almindelige handelsnavn

Ændring 179

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 46

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 58 — stk. 5 — litra f

Kommissionens forslag

Ændring

f)	datoen for fangst af fiskevarer eller datoen for høst af akvakulturprodukter og produktionsdatoen, hvis den er relevant

f)	datoen for fangst eller losning af fangster af fiskevarer eller datoen for høst af akvakulturprodukter eller produktionsdatoen, hvis den er relevant

Ændring 180

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 46

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 58 — stk. 6 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
6. For partier af fiskevarer og akvakulturprodukter, der importeres til Unionen, skal de i stk. 2 omhandlede oplysninger omfatte:	6. For partier eller batches af fiskevarer og akvakulturprodukter, der importeres til Unionen, skal de i stk. 2 omhandlede oplysninger omfatte:

Ændring 181

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 46

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 58 — stk. 6 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)	det eller de relevante geografiske områder for fiskevarer fanget på havet eller fangst- eller produktionsområderne, jf. artikel 38, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1379/2013, for fiskevarer fanget i ferskvand og akvakulturprodukter

det eller de relevante geografiske områder for fiskevarer fanget på havet , indberettet i henhold til det FAO-statistiske område/underområde/opdeling, hvor fangsten fandt sted, og med angivelse af, om fangsten skete på åbent hav, i et område reguleret af en regional fiskeriforvaltningsorganisation (RFFO) eller i en eksklusiv økonomisk zone , eller fangst- eller produktionsområderne, jf. artikel 38, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1379/2013, for fiskevarer fanget i ferskvand og akvakulturprodukter

Ændring 182

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 46

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 58 — stk. 6 — litra h a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ha)	for fiskevarer fanget på havet, IMO-nummeret eller en anden entydig fartøjsidentifikation (hvis et IMO-nummer ikke er relevant) for fangstfartøjet.

Ændring 183

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 46

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 58 — stk. 7

Kommissionens forslag	Ændring
7. Medlemsstaterne kan fritage små mængder af varer og produkter, der sælges direkte fra fiskerfartøjer til forbrugerne, fra kravene i denne artikel, hvis mængden ikke overstiger 5 kg fiskevarer pr. forbruger pr. dag.	7. Medlemsstaterne kan fritage små mængder af varer og produkter, der sælges direkte fra fiskerfartøjer af fartøjsføreren eller en repræsentant for fartøjsføreren til forbrugerne, og som ikke efterfølgende bringes i omsætning, men kun anvendes til privat forbrug, for kravene i denne artikel, hvis mængden ikke overstiger 5 kg fiskevarer pr. forbruger pr. dag.

Ændring 184

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 46

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 58 — stk. 9

Kommissionens forslag	Ændring
9. Denne artikel finder kun anvendelse på fiskevarer og akvakulturprodukter, der er omfattet af kapitel 3 og af toldposition 1604 og 1605 i kapitel 16 i den kombinerede nomenklatur, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87*.	9. Denne artikel finder anvendelse på fiskevarer og akvakulturprodukter, der er omfattet af kapitel 3 og af toldposition 1604 og 1605 i kapitel 16 i den kombinerede nomenklatur, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87*.

Ændring 185

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 46

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 58 — stk. 10

Kommissionens forslag	Ændring
10. Denne artikel finder ikke anvendelse på prydfisk, krebsdyr og bløddyr."	10. Denne artikel finder ikke anvendelse på prydfisk, krebsdyr, bløddyr og alger ."

Ændring 186

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 48

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 59a — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	1a. Når fiskevarer, som er blevet vejet umiddelbart efter landing, ikke sælges samme dag, tillades en tolerancemargen på 10 % mellem landingsvægten og salgsvægten. Denne tolerancemargen gælder kun i tilfælde, hvor friske varer, der opbevares i kølefaciliteter hos godkendte erhvervsdrivende, legaliseres i henhold til et afhentningsdokument med henblik på salg i de følgende dage.

Ændring 187

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 48

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 59a — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Inden en operatør registreres til at veje fiskevarer, skal medlemsstaterne sikre , at operatøren er kompetent og har det tilstrækkelige udstyr til at udføre vejning. Medlemsstaterne skal også have en ordning for ophævelsen af registreringen af operatører , som ikke længere opfylder betingelserne for at udføre vejning .	2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne give tilladelse til , at fiskevarer vejes om bord på fiskerfartøjet, hvis der foreligger en prøvetagningsplan som omhandlet i artikel 60 , stk. 1 .

Ændring 188

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 48

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 59a — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3a. Registrerede købere, registrerede auktioner eller andre organer eller personer, som er ansvarlige for den første afsætning af fiskevarer i en medlemsstat, er ansvarlige for, at vejningen er nøjagtig, medmindre vejningen i overensstemmelse med stk. 2 foretages om bord på et fiskerfartøj, hvor ansvaret påhviler føreren.

Ændring 189

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 48

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 59a — stk. 4

Kommissionens forslag	Ændring
4. Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 119a beføjelser til at vedtage delegerede retsakter vedrørende kriterierne for registrering af operatører, som har ret til at udføre vejning af fiskevarer og indholdet af vejningsregistrene."	udgår

Ændring 190

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 48

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 59a — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	4a. En medlemsstats kompetente myndigheder kan kræve, at alle mængder fiskevarer, der først landes i den pågældende medlemsstat, vejes under overværelse af embedsmænd, inden varerne transporteres væk fra landingsstedet.

Ændring 191

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 49

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 60 — stk. 1 — afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

Uanset første afsnit kan medlemsstaterne vedtage af Kommissionen godkendte prøvetagningsplaner i overensstemmelse med den metode, der er omhandlet i stk. 6, med fastsættelse af mængden af fiskevarer, der skal vejes, og hvor vejningen skal foregå. I overensstemmelse med denne plan kan medlemsstaterne tillade, at fiskevarer vejes:

a)	ved landingen

b)	ombord på fiskerfartøjet, og/eller

c)	efter transport til en destination på den medlemsstats område, hvor landingen fandt sted.

Ændring 192

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 49

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 60 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Tallet fra vejningsregistret overføres til fartøjsføreren og bruges til udfyldelsen af landingsopgørelsen og transportdokumentet.	3. Tallet fra vejningsregistret overføres straks til fartøjsføreren og bruges til udfyldelsen af landingsopgørelsen og transportdokumentet.

Ændring 193

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 49

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 60 — stk. 4

Kommissionens forslag	Ændring
4. En medlemsstats kompetente myndigheder kan kræve, at alle mængder fiskevarer, der først landes i denne medlemsstat, vejes af eller vejes under overværelse af embedsmænd, inden de transporteres væk fra landingsstedet.	4. En medlemsstats kompetente myndigheder kan kræve, at alle mængder fiskevarer, der først landes i denne medlemsstat, vejes af eller under overværelse af embedsmænd, inden de transporteres væk fra landingsstedet. Med forbehold af stk. 5 kræves det ikke, at disse mængder af fiskevarer vejes igen.

Ændring 194

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 49

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 60 — stk. 5 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

For fiskevarer, der er bestemt til konsum: en anden vejning af hver art i fiskevarerne udføres af en registreret vejer. Denne anden vejning kan finde sted efter transport, i en auktionshal, hos den registrerede køber eller hos en producentorganisation. Resultatet af den anden vejning overføres til fartøjsføreren.

Ændring 195

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 49

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 60 — stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

5a. Uanset stk. 1 kan de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor fiskevarerne landes, give tilladelse til, at varerne inden vejning transporteres til registrerede købere, registrerede auktioner eller andre organer eller personer, der er ansvarlige for at bringe fiskevarer i omsætning i en anden medlemsstat. Denne tilladelse er omfattet af et fælles kontrolprogram mellem de berørte medlemsstater, jf. artikel 94, der er godkendt af Kommissionen og hviler på den risikobaserede metode, Kommissionen har fastlagt i overensstemmelse med artikel 6.

Ændring 196

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 49

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 60 — stk. 5 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	5b. Uanset stk. 1 kan fiskerfartøjer, der lander deres fangst uden for Unionens område, veje deres fiskevarer, efter at de er transporteret væk fra landingsstedet, forudsat flagmedlemsstaten har vedtaget en af Kommissionen godkendt kontrolplan baseret på den risikobaserede metode, Kommissionen har vedtaget i overensstemmelse med artikel 6.

Ændring 197

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 49

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 60 — stk. 6

Kommissionens forslag	Ændring
6. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage en risikobaseret metode til fastlæggelse af stikprøveplaner omhandlet i stk. 5, litra b), og godkende disse planer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 119, stk. 2.	6. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage en risikobaseret metode til fastlæggelse af stikprøveplaner omhandlet i stk. 1 og stk. 5, litra b), og godkende disse planer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 119, stk. 2.

Ændring 198

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 50

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 60a — stk. 2 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	meddelelser til de kompetente myndigheder inden anløb af havn

c)	meddelelser , der skal sendes til de kompetente myndigheder inden anløb af havn

Ændring 199

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 52

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 62 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Registrerede købere, registrerede auktioner eller andre organer eller personer, som medlemsstaterne har godkendt, som er ansvarlige for at bringe fiskevarer, der er landet i en medlemsstat, i omsætning, skal elektronisk registrere de oplysninger, der er omhandlet i artikel 64, stk. 1, og senest 24 timer, efter at fiskevarerne er bragt i omsætning, indsende en salgsnota med sådanne oplysninger til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor det første salg finder sted. Disse købere, auktioner, organer eller personer er ansvarlige for, at salgsnotaen er korrekt.

1. Registrerede købere, registrerede auktioner eller andre organer eller personer, som medlemsstaterne har godkendt, som er ansvarlige for at bringe fiskevarer, der er landet i en medlemsstat, i omsætning, skal elektronisk registrere de oplysninger, der er omhandlet i artikel 64, stk. 1, og senest 48 timer, efter at fiskevarerne er bragt i omsætning, indsende en salgsnota med sådanne oplysninger til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor det første salg finder sted. Disse købere, auktioner, organer eller personer er ansvarlige for, at salgsnotaen er korrekt.

Ændring 200

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 54

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 64 — stk. 1 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
Salgsnotaerne omhandlet i artikel 62 skal have et entydigt identifikationsnummer og indeholde følgende oplysninger:	Salgsnotaerne omhandlet i artikel 62 skal have et ensartet format i hele Unionen, skal have et entydigt identifikationsnummer og indeholde følgende oplysninger:

Ændring 201

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 54

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 64 — stk. 1 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)	FAO alpha-3-koden for hver art og det relevante geografiske område, hvor fangsterne er taget

d)	FAO alpha-3-koden , det videnskabelige navn og det almindelige handelsnavn for hver art og det relevante geografiske område, hvor fangsterne er taget

Ændring 202

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 54

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 66 — stk. 3 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)	FAO alpha-3-koden for hver art og det relevante geografiske område, hvor fangsterne er taget

d)	FAO alpha-3-koden , det videnskabelige navn og det almindelige handelsnavn for hver art og det relevante geografiske område, hvor fangsterne er taget

Ændring 203

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 56

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 68 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Inden transporten påbegyndes, overfører fragtføreren transportdokumentet elektronisk til de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten, landingsmedlemsstaten, eventuelle transitmedlemsstater og bestemmelsesmedlemsstaten for fiskevarerne, alt efter tilfældet.	2. Inden for 48 timer efter losningen overfører fragtføreren transportdokumentet elektronisk til de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten, landingsmedlemsstaten, eventuelle transitmedlemsstater og bestemmelsesmedlemsstaten for fiskevarerne, alt efter tilfældet.

Ændring 204

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 56

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 68 — stk. 4 — litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)	FAO alpha-3-koden for hver art og det relevante geografiske område, hvor fangsterne er taget

c)	FAO alpha-3-koden , det videnskabelige navn og det almindelige handelsnavn for hver art og det relevante geografiske område, hvor fangsterne er taget

Ændring 205

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 56

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 68 — stk. 4 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)	mængderne af hver transporteret art i kilogram produktvægt fordelt efter varens behandlingsgrad eller eventuelt antallet af fisk og efter bestemmelsessteder, hvis det er relevant

d)	mængderne af hver transporteret art i kilogram produktvægt fordelt efter varens behandlingsgrad og eventuelt antallet af fisk og efter bestemmelsessteder, hvis det er relevant.

Når afstanden, der skal tilbagelægges, er under 500 km, eller transporttiden er på fem timer eller mindre, tillades en tolerancemargin på 5 %; er afstanden og transporttiden længere, tillades en tolerancemargin på 15 %

Ændring 206

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 56

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 68 — stk. 5

Kommissionens forslag	Ændring
5. Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan indrømme fritagelse for forpligtelsen i stk. 1, hvis fiskevarerne transporteres inden for et havneområde eller højst 20 km væk fra landingsstedet.	5. Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan indrømme fritagelse for forpligtelsen i stk. 1, hvis fiskevarerne transporteres inden for et havneområde eller højst 50 km væk fra landingsstedet.

Ændring 207

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 56

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 68 — stk. 6 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	6a. Transportdokumentet kan kun erstattes af en kopi af landingsopgørelsen eller et tilsvarende dokument med hensyn til de transporterede mængder, hvis dette dokument indeholder de samme oplysninger som anført i stk. 4.

Ændring 208

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 57 a (nyt)

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 71 — stk. 1 — litra a

Gældende ordlyd

Ændring

57a)	Artikel 71, stk. 1, litra a), affattes således:

a)	observationer af fiskerfartøjer foretaget af inspektionsfartøjer eller overvågningsfly

»a)	observationer af fiskerfartøjer foretaget af inspektionsfartøjer, overvågningsfly eller andre overvågningsmidler «

Ændring 209

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 57 b (nyt)

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 71 — stk. 3

Gældende ordlyd

Ændring

57b)	Artikel 71, stk. 3, affattes således:

3. Hvis observationen eller sporingen vedrører et fiskerfartøj fra en anden medlemsstat eller et tredjeland, og hvis oplysningerne ikke svarer til andre oplysninger, som kystmedlemsstaten har til rådighed, og hvis den pågældende kystmedlemsstat ikke er i stand til at træffe yderligere foranstaltninger, skal den registrere sine resultater i en overvågningsrapport og omgående sende den , om muligt elektronisk, til flagmedlemsstaten eller til det berørte tredjeland. Såfremt der er tale om et tredjelandsfartøj, skal overvågningsrapporten også sendes til Kommissionen eller det organ, den har udpeget.

»3. Hvis observationen eller sporingen vedrører et fiskerfartøj fra en anden medlemsstat eller et tredjeland, og hvis oplysningerne ikke svarer til andre oplysninger, som kystmedlemsstaten har til rådighed, og hvis den pågældende kystmedlemsstat ikke er i stand til at træffe yderligere foranstaltninger, skal den registrere sine resultater i en overvågningsrapport , der har samme format i hele Unionen, og omgående sende den elektronisk til flagmedlemsstaten eller til det berørte tredjeland. Såfremt der er tale om et tredjelandsfartøj, skal overvågningsrapporten også sendes til Kommissionen eller det organ, den har udpeget.«

Ændring 210

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 59 — litra a

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 73 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Hvis der i henhold til traktaten er oprettet en EU-kontrolobservatørordning, skal kontrolobservatører om bord på fiskerfartøjer, der er udpeget af medlemsstaterne, kontrollere, om fiskerfartøjet overholder reglerne i den fælles fiskeripolitik eller gældende regler i et tredjelands farvande eller på åbent hav, hvor fartøjet fisker, herunder forpligtelser vedrørende tekniske foranstaltninger og beskyttelsen af havmiljøet . De skal udføre alle opgaverne i observatørordningen og især registrere fartøjets fiskeri og undersøge relevante dokumenter.

Ændring 211

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 59 — litra a

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 73 — stk. 2 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	skal være certificerede og uddannede til deres opgaver af medlemsstaten

a)	skal af medlemsstaten være certificerede og uddannede til at udføre deres opgaver i overensstemmelse med bestemmelserne i den fælles fiskeripolitik og de tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af havets økosystemer

Ændring 212

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 59 — litra a

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 73 — stk. 2 — litra a a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

aa)	skal løbende modtage uddannelse, der giver dem mulighed for at tilpasse sig ændringer i EU-reglerne

Ændring 213

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 59 — litra b a (nyt)

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 73 — stk. 5

Gældende ordlyd

Ændring

ba)	Stk. 5 affattes således:

5. Kontrolobservatører udarbejder en observatørrapport , om muligt elektronisk, og sender den straks, om nødvendigt ved hjælp af elektronisk udstyr om bord på fiskerfartøjet, til deres kompetente myndigheder og flagmedlemsstatens kompetente myndigheder. Medlemsstaterne indlæser rapporten i den i artikel 78 omhandlede database.

»5. Kontrolobservatører udarbejder en observatørrapport elektronisk og sender den straks, om nødvendigt ved hjælp af elektronisk udstyr om bord på fiskerfartøjet, til deres kompetente myndigheder og flagmedlemsstatens kompetente myndigheder. Medlemsstaterne indlæser rapporten i den i artikel 78 omhandlede database.«

Ændring 214

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 59 — litra b b (nyt)

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 73 — stk. 6

Gældende ordlyd

Ændring

bb)	Stk. 6 affattes således:

6. Hvis det i observatørrapporten anføres, at det observerede fartøj har deltaget i fiskeri i strid med reglerne i den fælles fiskeripolitik, træffer de i stk. 4 omhandlede kompetente myndigheder alle passende foranstaltninger til undersøgelse af sagen.

»6. Hvis det i observatørrapporten anføres, at det observerede fartøj har deltaget i fiskeri i strid med reglerne i den fælles fiskeripolitik, de gældende regler i et tredjelands farvande eller på åbent hav, hvor fartøjet fisker, træffer de i stk. 4 omhandlede kompetente myndigheder alle passende foranstaltninger til undersøgelse af sagen.«

Ændring 215

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 59 — litra b c (nyt)

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 73 — stk. 7

Gældende ordlyd

Ændring

bc)	Stk. 7 affattes således:

7. Førere af EF-fiskerfartøjer stiller passende indkvartering til rådighed for de udpegede kontrolobservatører, letter deres arbejde og undgår at hindre dem i at løse deres opgaver. Førerne af EF-fiskerfartøjer giver også kontrolobservatørerne adgang til relevante dele af fartøjet, herunder fangst, og til fartøjets dokumenter, herunder elektroniske filer.

»7. Førere af EU-fiskerfartøjer stiller passende indkvartering til rådighed for de udpegede kontrolobservatører, letter deres arbejde og undgår at hindre dem i at løse deres opgaver. Førerne af EU-fiskerfartøjer giver også kontrolobservatørerne adgang til relevante dele af fartøjet, herunder fangst, og til fartøjets dokumenter, herunder elektroniske filer.«

Ændring 216

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 59 — litra b d (nyt)

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 73 — stk. 8

Gældende ordlyd

Ændring

bd)	Stk. 8 affattes således:

8. Flagmedlemsstaterne afholder alle udgifter til kontrolobservatørordningen i henhold til denne artikel. Medlemsstaterne kan helt eller delvis opkræve disse udgifter hos de operatører, hvis fiskerfartøjer, der fører deres flag, er involveret i det pågældende fiskeri.

»8. Flagmedlemsstaterne afholder alle udgifter til kontrolobservatørordningen i henhold til denne artikel.«

Ændring 217

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 59 — litra c

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 73 — stk. 9 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	observatørrapporternes indhold og format

b)	observatørrapporternes indhold og format , som skal være det samme i hele Unionen

Ændring 218

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 59 — litra c

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 73 — stk. 9 — litra f a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

fa)	EU-minimumskrav til uddannelse af EU-kontrolobservatører.

Ændring 219

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 60

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 74 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Embedsmændene skal udføre deres opgaver i overensstemmelse med EU-lovgivningen. De skal forberede og foretage inspektioner uden forskelsbehandling på havet, i havne, under transport, på forarbejdningsstedet og i forsyningskæden for fiskevarerne.	2. Embedsmændene skal udføre deres opgaver i overensstemmelse med EU-lovgivningen. De skal forberede og foretage inspektioner uden forskelsbehandling på havet, langs kysten, i havne, under transport, på forarbejdningsstedet og i forsyningskæden for fiskevarerne.

Ændring 220

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 60

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 74 — stk. 3 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	at de fiskeredskaber, der bruges til fiskeri efter målarterne, og til de fangster, der opbevares om bord, er lovlige, og at det udstyr, der bruges til bjergning af fiskeredskaber, jf. artikel 48, er lovligt

b)	at de fiskeredskaber, der bruges til fiskeri efter målarterne og bifangstarterne , og til de fangster, der opbevares om bord, er lovlige, og at det udstyr, der bruges til bjergning af fiskeredskaber, jf. artikel 48, er lovligt

Ændring 221

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 60

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 74 — stk. 3 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)	mærkningen af fartøjer og redskaber

d)	mærkningen og identifikationen af fartøjer og redskaber

Ændring 222

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 60

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 74 — stk. 3 — litra f

Kommissionens forslag

Ændring

f)	brugen af kameraovervågning og andre elektroniske overvågningsanordninger

f)	brugen af kameraovervågning , hvor det er relevant, og andre elektroniske overvågningsanordninger såsom fuld dokumentation af fiskeriet, når det er tilladt

Ændring 223

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 60

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 74 — stk. 3 — litra g

Kommissionens forslag

Ændring

g)	at de tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af havets økosystemer overholdes.

g)	at de gældende tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af havets økosystemer overholdes.

Ændring 224

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 60

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 74 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4. Embedsmændene skal kunne undersøge alle relevante områder, dæk og rum. De skal også kunne undersøge forarbejdede og uforarbejdede fangster, net og andre fiskeredskaber , udstyr, beholdere og pakker, der indeholder fisk eller fiskevarer, og alle relevante dokumenter eller elektroniske indsendelser, som de finder nødvendige for at kontrollere, at reglerne i den fælles fiskeripolitik overholdes. De skal også kunne også udspørge personer, der formodes at have oplysninger om det, inspektionen vedrører.

4. Embedsmændene skal kunne undersøge alle relevante områder, dæk og rum. De skal også kunne undersøge forarbejdede og uforarbejdede fangster, fiskeredskaber, som anvendes og forefindes om bord , udstyr, beholdere og pakker, der indeholder fisk eller fiskevarer, og alle relevante dokumenter eller elektroniske indsendelser, som de finder nødvendige for at kontrollere, at reglerne i den fælles fiskeripolitik overholdes. De skal også kunne også udspørge personer, der formodes at have oplysninger om det, inspektionen vedrører.

Ændring 225

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 60

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 74 — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	4a. Inspektørerne modtager den nødvendige uddannelse til at kunne udføre de tildelte opgaver og udstyres med de nødvendige værktøjer til at foretage inspektioner.

Ændring 226

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 60

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 74 — stk. 5

Kommissionens forslag	Ændring
5. Embedsmændene foretager inspektionerne på en sådan måde, at de forstyrrer fartøjet eller transportkøretøjet, dets aktiviteter og oplagring, forarbejdning og afsætning af fangst mindst muligt . De skal så vidt muligt forhindre enhver forringelse af fangsten under inspektionen.	5. Embedsmændene foretager inspektionerne på en sådan måde, at de forstyrrer fartøjet eller transportkøretøjet, dets aktiviteter og oplagring, forarbejdning og afsætning af fangst mindst muligt , for at forhindre enhver forringelse af fangsten under inspektionen.

Ændring 227

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 60

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 74 — stk. 6 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	medlemsstaternes vedtagelse af en risikobaseret tilgang til udvælgelse af inspektionsmål

b)	medlemsstaternes vedtagelse af en risikobaseret tilgang til udvælgelse af inspektionsmål og minimumshyppighed af inspektioner

Ændring 228

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 60

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 74 — stk. 6 — litra g

Kommissionens forslag

Ændring

g)	inspektioner på havet og i havne, transportinspektioner og markedsinspektioner.

g)	inspektioner på havet , langs kysten og i havne, transportinspektioner og markedsinspektioner.

Ændring 229

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 60

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 75 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Operatøren og fartøjsføreren samarbejder med embedsmænd om udførelsen af deres opgaver. De sørger for sikker adgang til fartøjet, transportkøretøjet eller rummet , hvor fiskevarerne oplagres, forarbejdes eller afsættes. De garanterer embedsmændenes sikkerhed og må ikke hindre embedsmændene i at varetage deres opgaver eller true eller forstyrre dem under udførelsen af disse.

1. Operatøren og fartøjsføreren samarbejder med embedsmænd om udførelsen af deres opgaver. De sørger for sikker adgang til fartøjet, fartøjets lastrum, transportkøretøjet , beholdere eller lagerrum , hvor fiskevarerne oplagres, forarbejdes eller afsættes , eller faciliteter, hvor fiskeredskaber opbevares eller repareres . De garanterer embedsmændenes sikkerhed og må ikke hindre embedsmændene i at varetage deres opgaver eller true eller forstyrre dem under udførelsen af disse.

Ændring 230

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 60

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 76 — stk. 1 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Embedsmænd udarbejder en inspektionsrapport efter hver inspektion og sender den til deres kompetente myndigheder. Data i denne rapport registreres og fremsendes elektronisk. Ved inspektion af et fiskerfartøj, der fører en anden medlemsstats flag, skal der elektronisk straks sendes en kopi af inspektionsrapporten til den pågældende flagmedlemsstat.

Embedsmænd udarbejder efter hver inspektion en inspektionsrapport på grundlag af en elektronisk formular, der indeholder de samme oplysninger for alle medlemsstater, og sender den til deres kompetente myndigheder , Det Europæiske Fiskerikontrolagentur og operatøren eller fartøjsføreren . Medlemsstaterne kan anføre yderligere oplysninger ud over dem, der findes i den fælles elektroniske formular. Dataene i denne rapport registreres og fremsendes elektronisk. Ved inspektion af et fiskerfartøj, der fører en anden medlemsstats flag, skal der elektronisk straks sendes en kopi af inspektionsrapporten til den pågældende flagmedlemsstat.

Ændring 231

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 60

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 76 — stk. 1 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Ved inspektion af et fiskerfartøj, der fører et tredjelands flag, skal der elektronisk straks sendes en kopi af inspektionsrapporten til det pågældende tredjelands kompetente myndigheder og til Kommissionen, hvis der under inspektionen er konstateret en alvorlig overtrædelse.	Ved inspektion af et fiskerfartøj, der fører et tredjelands flag, skal der elektronisk straks sendes en kopi af inspektionsrapporten til det pågældende tredjelands kompetente myndigheder , til Det Europæiske Fiskerikontrolagentur, operatøren og til fartøjsejeren og til Kommissionen, hvis der under inspektionen er konstateret en alvorlig overtrædelse.

Ændring 232

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 60

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 76 — stk. 1 — afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændring

Hvis inspektionen er udført i farvande eller havne, der hører under en anden medlemsstats jurisdiktion end inspektionsmedlemsstaten eller et tredjelands jurisdiktion i henhold til internationale aftaler, skal der elektronisk straks sendes en kopi af inspektionsrapporten til den pågældende medlemsstat eller det pågældende tredjeland.

Ændring 233

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 60

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 76 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. En kopi af inspektionsrapporten fremsendes til operatøren eller fartøjsføreren hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest 15 arbejdsdage efter afslutningen af inspektionen.	3. En kopi af inspektionsrapporten fremsendes , helst elektronisk, til operatøren eller fartøjsføreren hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest 15 arbejdsdage efter afslutningen af inspektionen.

Ændring 234

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 60

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 78 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Medlemsstaterne opretter og ajourfører en elektronisk database, hvor de uploader alle inspektions- og overvågningsrapporter vedrørende fiskerfartøjer, der fører deres flag, som udarbejdes af deres embedsmænd eller af andre medlemsstaters eller tredjelandes embedsmænd, samt andre inspektions- og overvågningsrapporter, der udarbejdes af deres embedsmænd.

1. Medlemsstaterne opretter og ajourfører en elektronisk database, der er offentligt tilgængelig for så vidt angår oplysninger, der ikke er fortrolige eller følsomme, hvor de uploader alle inspektions- og overvågningsrapporter vedrørende fiskerfartøjer, der fører deres flag, som udarbejdes af deres embedsmænd eller af andre medlemsstaters eller tredjelandes embedsmænd, samt andre inspektions- og overvågningsrapporter, der udarbejdes af deres embedsmænd. Det Europæiske Fiskerikontrolagentur centraliserer medlemsstaternes databaser.

Ændring 235

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 60

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 79 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	2a. EU-kontrollørerne underretter myndighederne i medlemsstaten eller Kommissionen om eventuelle fiskeriaktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med lovgivningen, som udøves af fiskerfartøjer, der fører et tredjelands flag, i internationale farvande, som er omfattet af bestemmelser og/eller henstillinger udstedt af et regionalt internationalt organ.

Ændring 236

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 60

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 79 — stk. 3 — litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ba)	uddannelse af fiskerikontrolinspektører fra tredjelande, som bistår med overvågningen af EU-fartøjer, der fisker uden for Unionen.

Ændring 237

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 60

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 79 — stk. 4 — litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)	alle oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver, navnlig fiskerilogbøger, fiskerilicens, certificering af maskineffekt, kameraovervågningsdata , landingsopgørelser, fangstattester, omladningsopgørelser, salgsnotaer og andre relevante oplysninger og dokumenter

alle oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver, navnlig fiskerilogbøger, fiskerilicens, certificering af maskineffekt, data fra elektronisk overvågningsudstyr , landingsopgørelser, fangstattester, omladningsopgørelser, salgsnotaer og andre relevante oplysninger og dokumenter

Ændring 238

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 60

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 79 — stk. 6 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	6a. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 119a som supplement til denne forordning ved at fastsætte EU-inspektørers beføjelser og pligter.

Ændring 239

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 60

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 79 — stk. 7 — litra f a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

fa)	minimumskrav til uddannelse af EU-kontrollører, herunder indgående kendskab til den fælles fiskeripolitik og relevant EU-miljølovgivning.

Ændring 240

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 68

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 88 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Hvis landings- eller omladningsmedlemsstaten har opbrugt den pågældende kvote, anvendes artikel 37. Med henblik herpå anses de mængder fisk, der er fanget, landet eller omladet i strid med reglerne i den fælles fiskeripolitik, for at være lig med omfanget af den skade, der er påført flagmedlemsstaten som omhandlet i nævnte artikel."	3. Hvis landings- eller omladningsmedlemsstaten har opbrugt den pågældende kvote, anvendes artikel 37. Med henblik herpå anses de mængder fisk, der er fanget , udsmidt , landet eller omladet i strid med reglerne i den fælles fiskeripolitik, for at være lig med omfanget af den skade, der er påført flagmedlemsstaten som omhandlet i nævnte artikel.

Ændring 241

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 69

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 89 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Med forbehold af medlemsstaternes beføjelser til at indlede straffesager og anvende strafferetlige sanktioner fastlægger medlemsstaterne regler om administrative foranstaltninger og sanktioner og sørger for, at de anvendes systematisk og i overensstemmelse deres nationale ret over for fysiske personer, der har begået, eller juridiske personer, som kan holdes ansvarlige for en overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.	1. Med forbehold af medlemsstaternes beføjelser til at indlede straffesager og anvende strafferetlige sanktioner fastlægger medlemsstaterne regler om administrative foranstaltninger og sanktioner og sørger for, at de anvendes systematisk og i overensstemmelse deres nationale ret over for fysiske personer, der har begået, eller juridiske personer, som kan holdes ansvarlige for overtrædelser, der medfører et brud på reglerne i den fælles fiskeripolitik.
	For hver enkelt overtrædelse som omhandlet i første afsnit kan højst én medlemsstat anlægge sag mod eller pålægge den pågældende fysiske eller juridiske person sanktioner.

Ændring 242

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 69

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 89a — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Medlemsstaterne sørger for, at fysiske personer, der har begået en alvorlig overtrædelse, eller juridiske personer, der kan holdes ansvarlige for overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik, straffes med administrative sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.	1. Medlemsstaterne sørger for, at fysiske personer, der har begået en alvorlig overtrædelse, eller juridiske personer, der kan holdes ansvarlige for overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik, straffes med strafferetlige og/eller administrative sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

Ændring 243

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 69

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 89a — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Når medlemsstaterne fastsætter disse sanktioner, skal de navnlig vurdere grovheden af den pågældende overtrædelse, herunder omfanget af den forvoldte skade på miljøet, værdien af den skade, der er påført de pågældende fiskeressourcer, overtrædelsens karakter og omfang, dens varighed eller gentagelse eller akkumuleringen af samtidige overtrædelser.

Ændring 244

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 69

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 89a — stk. 4

Kommissionens forslag	Ændring
4. Medlemsstaterne kan anvende et system, hvor en bødes størrelse står i rimeligt forhold til den juridiske persons omsætning eller den økonomiske fordel, den pågældende har opnået eller forventet ved at begå overtrædelsen.	4. Medlemsstaterne anvender et system, hvor en bødes størrelse står i rimeligt forhold til den juridiske persons omsætning eller den økonomiske fordel, den pågældende har opnået eller forventet ved at begå overtrædelsen , idet der tages hensyn til overtrædelsens grovhed .

Ændring 245

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 69

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 89a — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	4a. En overtrædelse kan ikke føre til flere sagsanlæg eller flere sanktioner mod den samme person for de samme handlinger.

Ændring 246

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 69

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 90 — stk. 2 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)	Hindringer for embedsmænds eller observatørers arbejde. eller

d)	hindringer for embedsmænds eller observatørers arbejde , undtagen i tilfælde af force majeure såsom situationer, hvor der er fare for besætningens sikkerhed , eller

Ændring 247

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 69

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 90 — stk. 2 — litra h

Kommissionens forslag

Ændring

involvering i driften, forvaltningen eller ejerskabet af eller hyre på et fartøj, der udøver IUU-fiskeri, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008, navnlig fartøjer, der er opført på Unionens eller en regional fiskeriforvaltningsorganisations liste over IUU-fartøjer som omhandlet i artikel 29 og 30 i Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008, eller levering af ydelser til operatører, der har tilknytning til et fartøj, der udøver IUU-fiskeri, eller udnyttelse af, støtte til eller deltagelse i IUU-fiskeri, herunder som operatører, faktiske modtagere, ejere, leverandører af logistik og andre tjenester, herunder forsikringsleverandører og andre leverandører af finansielle tjenester, eller

Ændring 248

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 69

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 90 — stk. 2 — litra i

Kommissionens forslag

Ændring

i)	Fiskeri i et område med fiskeribegrænsning, i et lukket område eller i et område til genopretning af fiskebestande eller fiskeri i en forbudsperiode eller uden at have en kvote eller efter at have opbrugt sin kvote eller ud over en tilladt dybde.

fiskeri i et område med fiskeribegrænsning, i et lukket område eller i et område til genopretning af fiskebestande eller fiskeri i en forbudsperiode eller uden at have en kvote eller efter at have opbrugt sin kvote eller ud over en tilladt dybde eller afstand til kysten, herunder områder med begrænsning eller lukkede områder til beskyttelse af følsomme arter og følsomme levesteder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (*4) eller Rådets direktiv 92/43/EØF (*5) .

Ændring 249

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 69

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 90 — stk. 2 — litra j

Kommissionens forslag

Ændring

j)	direkte fiskeri, opbevaring om bord, omladning, overførsel eller landing af arter, som der er indført fiskeristop, en forbudsperiode eller fiskeriforbud for, eller

j)	deltagelse i fiskeri efter arter, som der er indført fiskeristop, en forbudsperiode eller fiskeriforbud for, eller opbevaring om bord, omladning, overførsel eller landing af disse arter, eller

Ændring 250

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 69

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 90 — stk. 2 — litra j a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ja)	manglende overholdelse af tekniske og andre foranstaltninger, der har til formål at mindske utilsigtede fangster af ungfisk og beskyttede arter

Ændring 251

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 69

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 90 — stk. 2 — litra q a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

qa)	bevidst udsmidning af fiskeredskaber og havaffald til havs fra fiskerfartøjer.

Ændring 252

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 69

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 90 — stk. 3 — litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)	Manglende opfyldelse af forpligtelserne med hensyn til anvendelsen af fiskeredskaber som omhandlet i reglerne i den fælles fiskeripolitik. eller

manglende opfyldelse af forpligtelserne med hensyn til anvendelsen af fiskeredskaber eller af forpligtelserne vedrørende tekniske foranstaltninger og beskyttelse af havmiljøet som omhandlet i reglerne i den fælles fiskeripolitik, og navnlig forpligtelserne vedrørende gennemførelse af foranstaltninger, der har til formål at mindske utilsigtede fangster af følsomme arter, eller

Ændring 253

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 69

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 90 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3a. Forud for gennemførelsen af bestemmelserne om sanktioner offentliggør Kommissionen retningslinjer for at sikre en ensartet fastlæggelse af grovheden af overtrædelser i Unionen samt en ensartet fortolkning af de forskellige sanktioner, der finder anvendelse. Disse retningslinjer offentliggøres på Kommissionens hjemmeside og stilles til rådighed for offentligheden.

Ændring 254

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 69

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 90 — stk. 3 b (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	3b. Senest den … [to år efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden] udarbejder agenturet en rapport om gennemførelsen af retningslinjerne på EU-plan.

Ændring 255

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 69

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 91 — stk. 1 — indledning

Kommissionens forslag

Ændring

1. Hvis en fysisk person mistænkes for at have begået en alvorlig overtrædelse eller tages på fersk gerning i at begå den alvorlige overtrædelse , eller en juridisk person mistænkes for at være ansvarlig for en sådan alvorlig overtrædelse, skal medlemsstaterne, ud over undersøgelsen af overtrædelsen i henhold til bestemmelserne i artikel 85, straks træffe relevante og umiddelbare foranstaltninger i henhold til deres nationale lovgivning, herunder eksempelvis:

1. Hvis en fysisk person tages på fersk gerning i at begå en alvorlig overtrædelse, eller hvis der under en inspektion er blevet opdaget en alvorlig overtrædelse, som vedrører denne fysiske person , eller der er beviser for, at en juridisk person er ansvarlig for en sådan alvorlig overtrædelse, skal medlemsstaterne, ud over undersøgelsen af overtrædelsen i henhold til bestemmelserne i artikel 85, straks træffe relevante og umiddelbare foranstaltninger i henhold til deres nationale lovgivning, herunder eksempelvis:

Ændring 256

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 69

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 91a — stk. 1 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
1. Med forbehold af andre sanktioner, der pålægges i henhold til denne forordning og den nationale lovgivning, idømmer medlemsstaterne i forbindelse med en konstateret alvorlig overtrædelse, hvorved der er opnået fiskevarer, bøder, for hvilke:	(Vedrører ikke den danske tekst)

Ændring 257

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 69

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 91a — stk. 1 — led 1

Kommissionens forslag

Ændring

—	minimumsbeløbet skal være mindst tre gange værdien af de fiskevarer, der er opnået ved den alvorlige overtrædelse, og

—	minimumsbeløbet skal være mindst to gange værdien af de fiskevarer, der er opnået ved den alvorlige overtrædelse, og

Ændring 258

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 69

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 91a — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	4a. I alle tilfælde kan højst én medlemsstat anlægge sag eller pålægge sanktioner for hver enkelt overtrædelse.

Ændring 259

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 69

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 91b — stk. 1 — nr. 10

Kommissionens forslag

Ændring

10)	midlertidig suspension af den økonomiske aktivitet eller permanent indstilling heraf

10)	midlertidig suspension af den fiskerirelaterede økonomiske aktivitet eller permanent indstilling heraf

Ændring 260

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 69

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 91b — stk. 1 — nr. 11 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

11a)	anvendelse af elektroniske overvågningssystemer med kontinuerlig optagelse (CCTV) med indbygget datalagring i tilfælde af grove overtrædelser af den fælles fiskeripolitiks regler vedrørende landingsforpligtigelse.

Ændring 261

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 69

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 92 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Point forbliver knyttet til den licensindehaver, som har solgt fiskerfartøjet, men point tildeles også en ny indehaver af fiskerilicensen for det pågældende fiskerfartøj , hvis fartøjet sælges, overdrages eller på anden vis skifter ejer efter tidspunktet for overtrædelsen .	3. Point forbliver knyttet til den licensindehaver, som har begået overtrædelsen og efterfølgende solgt fiskerfartøjet, i tilfælde af salg, overdragelse eller et andet ejerskabsskifte efter tidspunktet for overtrædelsen. De tildeles under ingen omstændigheder den nye indehaver af fiskerilicensen for det pågældende fiskerfartøj.

Ændring 262

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 69

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 92 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4. Medlemsstaterne opretter også et pointsystem, hvorefter et fartøjs fører tildeles det samme antal point som indehaveren af fiskerilicensen efter en alvorlig overtrædelse begået om bord på fartøjet under vedkommendes kommando. De point, der tildeles et fartøjs fører, registreres i det officielle certificeringsdokument med angivelse af datoen for tildeling samt datoen for sletning af de tildelte point.

Ændring 263

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 69

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 92 — stk. 7 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

7a. Indehavere af fiskerilicenser eller fartøjsførere, der ikke har begået alvorlige overtrædelser i en periode på mindst fem på hinanden følgende kalenderår beregnet fra den 1. januar … [året for denne ændringsforordnings ikrafttræden] tildeles to prioritetspoint i den nationale rangordning, som anvendes af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond i henhold til forordning (EU) nr. 508/2014.

Ændring 264

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 69

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 92 — stk. 13 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)	ændringen af den pointtærskel, der udløser suspension og permanent inddragelse af en fiskerilicens eller af retten til at have kommandoen over et fartøj som fører

udgår

Ændring 265

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 69

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 92 — stk. 14 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	14a. Kommissionen offentliggør retningslinjer, der præciserer fortolkningen af reglerne om overtrædelser og sanktioner, med henblik på at mindske forskelle i behandling medlemsstaterne imellem.

Ændring 266

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 69

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 93 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1. Medlemsstaterne indfører i et national register alle mistænkte og bekræftede overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik, der begås af fartøjer, som fører deres flag eller et tredjelands flag, eller af deres statsborgere, herunder alle afgørelser, de pålagte sanktioner og antallet af tildelte point. Medlemsstaterne indfører også overtrædelser begået af fiskerfartøjer, der fører deres flag, eller af deres statsborgere, som retsforfølges i andre medlemsstater, i deres nationale register over overtrædelser straks ved meddelelse om den endelige afgørelse fra den medlemsstat, der har jurisdiktion, jf. artikel 92b.

1. Medlemsstaterne indfører i et national register alle bekræftede overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik, der begås af fartøjer, som fører deres flag eller et tredjelands flag, eller af deres statsborgere, herunder alle afgørelser, de pålagte sanktioner og antallet af tildelte point. Medlemsstaterne indfører også overtrædelser begået af fiskerfartøjer, der fører deres flag, eller af deres statsborgere, som retsforfølges i andre medlemsstater, i deres nationale register over overtrædelser straks ved meddelelse om den endelige afgørelse fra den medlemsstat, der har jurisdiktion, jf. artikel 92b.

Ændring 267

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 69

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 93 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Ved opfølgning i forbindelse med en overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik kan en medlemsstat anmode andre medlemsstater om at levere oplysninger indeholdt i deres nationale register om fiskerfartøjer og personer, der er mistænkt for at have begået den pågældende overtrædelse eller er taget på fersk gerning i at begå den pågældende overtrædelse.	2. Ved opfølgning i forbindelse med en overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik kan en medlemsstat konsultere oplysninger indeholdt i EU-registret over overtrædelser, som er omhandlet i artikel 93a, om fiskerfartøjer og personer, der har begået den pågældende overtrædelse eller er taget på fersk gerning i at begå den pågældende overtrædelse.

Ændring 268

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 69

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 93 — stk. 3

Kommissionens forslag	Ændring
3. Hvis en medlemsstat anmoder en anden medlemsstat om oplysninger vedrørende en overtrædelse, skal denne anden medlemsstat straks levere de relevante oplysninger om de fiskerfartøjer og fysiske eller juridiske personer, der er involveret i overtrædelsen.	udgår

Ændring 269

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 69

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 93 — stk. 4

Kommissionens forslag	Ændring
4. Dataene i det nationale register over overtrædelser lagres kun så længe, det er nødvendigt af hensyn til denne forordning, men altid i mindst fem kalenderår regnet fra starten af året efter det år, hvor oplysningerne blev registreret.	4. Dataene i det nationale register over overtrædelser lagres kun så længe, det er nødvendigt af hensyn til denne forordning, men altid i mindst fem kalenderår regnet fra starten af året efter det år, hvor oplysningerne blev registreret , i overensstemmelse med alle gældende regler om beskyttelsen af privatlivets fred og behandling af personlige oplysninger .

Ændring 270

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 69

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel - 93 (ny)

Kommissionens forslag	Ændring
	Artikel –93 a
	EU-registret over overtrædelser
	1. Kommissionen opretter et EU-register over overtrædelser (EU-registret), der samler oplysninger fra medlemsstaterne om de overtrædelser, der er omhandlet i artikel 93, stk. 1, samt oplysninger om tabte redskaber som omhandlet i artikel 48, stk. 5. Medlemsstaterne sikrer med dette mål for øje, at de oplysninger, der er lagret i deres nationale registre, jf. artikel 93, samt oplysninger, der indsamles og registreres i overensstemmelse med artikel 48, stk. 5, også opføres i EU-registret.
	2. Oplysninger om en fysisk persons overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, som har ført til domfældelse i henhold til artikel 2 i Rådets rammeafgørelse 2009/315/JHA af 26. februar 2009 om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne, og som er omfattet af nævnte afgørelses anvendelsesområde, opføres ikke i EU-registret.
	3. Oplysninger om en fysisk persons overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, som har ført til domfældelse i henhold til artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/816 af 17. april 2019 om oprettelse af et centralt system til bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer (ECRIS-TCN) for at supplere det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre og om ændring af forordning (EU) 2018/1726, og som er omfattet af nævnte forordnings anvendelsesområde, optages ikke i EU-registret.
	4. EU-registret består af et centralt system, et nationalt centralt adgangspunkt i hver medlemsstat, grænsefladesoftware, der muliggør de kompetente myndigheders tilslutning til det centrale system via de nationale centrale adgangspunkter, og kommunikationsinfrastruktur mellem det centrale system og de nationale centrale adgangspunkter.
	5. Medlemsstaternes kompetente myndigheder må kun konsultere EU-registret for at kontrollere, om en medlemsstat for så vidt angår et EU-fiskerfartøj eller en fysisk person er i besiddelse af oplysninger om overtrædelser vedrørende det pågældende fartøj eller den pågældende fysiske person samt oplysninger om tabte redskaber.
	6. Medlemsstaterne kan til enhver tid berigtige eller slette de data, de har opført i EU-registrets centrale system. Hvis en anden medlemsstat end den medlemsstat, der har opført dataene, har grund til at tro, at data, der er registreret i det centrale system, er ukorrekte, kontakter den uden unødig forsinkelse medlemsstatens centrale adgangspunkt med henblik på berigtigelse af ukorrekte data.
	7. Data i EU-registret lagres kun, så længe de tilsvarende data er lagret i det nationale register i overensstemmelse med artikel 93, stk. 4. Medlemsstaterne sikrer, at når data i det nationale register slettes, slettes disse data også straks i EU-registrets centrale system.
	8. Hver medlemsstat er ansvarlig for at sikre en sikker forbindelse mellem sit nationale register og det nationale centrale adgangspunkt, for at sikre en forbindelse mellem sine nationale systemer og EU-registret samt for forvaltning af og ordninger for adgang til EU-registret for behørigt bemyndigede medarbejdere i de centrale myndigheder i overensstemmelse med denne forordning. Hver medlemsstat giver sin centrale myndigheds personale, der har adgangsret til EU-registret, en passende uddannelse, som navnlig omfatter datasikkerheds- og databeskyttelsesregler og gældende bestemmelser vedrørende grundlæggende rettigheder, inden de bemyndiges til at behandle oplysninger, der er lagret i EU-registret.
	9. I overensstemmelse med gældende EU-databeskyttelsesregler sikrer hver medlemsstat sammen med Kommissionen, at de data, der er opført i EU-registret, registreres på lovlig vis, og navnlig at kun behørigt bemyndigede medarbejdere har adgang til dataene med henblik på udførelsen af deres opgaver, at dataene indsamles på lovlig vis på en måde, der fuldt ud respekterer den pågældende persons menneskelige værdighed og grundlæggende rettigheder, at dataene opføres i EU-registret på lovlig vis, og at dataene er nøjagtige og ajourførte, når de opføres.
	10. Det Europæiske Fiskerikontrolagentur har direkte adgang til EU-registret med henblik på at udføre sine opgaver i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/473. I overensstemmelse med gældende EU-databeskyttelsesregler sikrer Det Europæiske Fiskerikontrolagentur, at kun behørigt bemyndigede medarbejdere har adgang til dataene.
	11. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter detaljerede regler for den tekniske udvikling og gennemførelse af EU-registret, navnlig for så vidt angår overførslen af data fra de nationale registre til EU-registrets centrale system, de tekniske specifikationer for grænsefladesoftwaren, vedligeholdelsen af og adgangen til EU-registret i overensstemmelse med stk. 3, EU-registrets præstations- og tilgængelighedskrav. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 119, stk. 2.
	12. Udgifterne i forbindelse med oprettelse og drift af det centrale system, kommunikationsinfrastrukturen og grænsefladesoftwaren afholdes af EHFF. Udgifterne til Det Europæiske Fiskerikontrolagenturs tilslutning til EU-registret afholdes over Det Europæiske Fiskerikontrolagenturs budget. Øvrige udgifter, specifikt udgifterne i forbindelse med tilslutning af de eksisterende nationale registre og de kompetente myndigheder til EU-registret, afholdes af medlemsstaterne.

Ændring 271

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 70

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 93a — stk. 1 — afsnit 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Medlemsstaterne fastlægger årlige eller flerårige nationale kontrolprogrammer for inspektionerne og kontrollen af reglerne i den fælles fiskeripolitik.	1. Medlemsstaterne fastlægger årlige eller flerårige nationale kontrolprogrammer for inspektioner, overvågning og kontrol af reglerne i den fælles fiskeripolitik.

Ændring 272

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 70

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 93a — stk. 1 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
De nationale kontrolprogrammer skal være risikobaserede og ajourføres mindst én gang om året på grundlag af navnlig nyligt vedtagne bevarelses- og kontrolforanstaltninger.	De nationale kontrolprogrammer skal være risikobaserede og ajourføres mindst én gang om året på grundlag af navnlig nyligt vedtagne bevarelses- og kontrolforanstaltninger samt konklusionerne i den årlige evalueringsrapport, som er omhandlet i stk. 2b .

Ændring 273

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 70

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 93a — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
2. Senest den 30 . juni hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissionen en rapport om de inspektioner og kontroller, der er udført i det foregående år, i overensstemmelse med de nationale kontrolprogrammer og i overensstemmelse med denne forordning.	2. Senest den 31 . marts hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissionen en rapport om de inspektioner , den overvågning og de kontroller, der er udført i det foregående år, i overensstemmelse med de nationale kontrolprogrammer og i overensstemmelse med denne forordning. Disse rapporter offentliggøres på medlemsstaternes officielle websted senest den 31. marts hvert år.

Ændring 274

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 70

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 93a — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

2a. De i stk. 2 omhandlede rapporter om inspektioner, overvågning og kontroller skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

a)	det samlede budget, der er afsat til fiskerikontrol

b)	antallet og arten af inspektioner, overvågning og kontroller, der er udført

c)	antallet og arten af mistænkte og bekræftede overtrædelser, herunder alvorlige overtrædelser

d)	arten af opfølgende foranstaltninger ved bekræftede overtrædelser (såsom simpel advarsel, administrativ sanktion, strafferetlig sanktion, umiddelbare håndhævelsesforanstaltninger, antal tildelte strafpoint).

Ændring 275

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 70

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 93a — stk. 2 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

2b. Senest den 1. september hvert år offentliggør Kommissionen en rapport med en evaluering af gennemførelsen af de nationale kontrolprogrammer. Denne rapport skal indeholde de vigtigste resultater af de rapporter, der er omhandlet i stk. 2, og desuden indeholde en analyse af, hvordan denne forordning anvendes af fiskerfartøjer, der er registreret i tredjelande, og som fisker i EU-farvande, navnlig fiskerfartøjer, der er registreret i Unionens nabolande. Rapporten offentliggøres på Kommissionens websted.

Ændring 276

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 71 a (nyt)

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 101 — stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

71a)	I artikel 101 tilføjes følgende stykke:

»4a. Hvis medlemsstaten, efter foranstaltningen er vedtaget, stadig ikke får afhjulpet situationen eller rådet bod på manglerne i sit kontrolsystem, starter Kommissionen en undersøgelse med det formål at indlede en traktatbrudsprocedure mod den pågældende medlemsstat. «

Ændring 277

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 77 — litra a

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 109 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

»1. Medlemsstaterne opretter en elektronisk database til validering af data, der registreres i medfør af denne forordning. Valideringen af de registrerede data omfatter krydskontrol, analyse og efterprøvning af dataene.«

»1. Medlemsstaterne opretter senest den … [31. december i det tredje år efter denne ændringsforordnings ikrafttræden] en elektronisk database til validering af data, der registreres i medfør af denne forordning. Valideringen af de registrerede data omfatter krydskontrol, analyse og efterprøvning af dataene. Alle data fra medlemsstaternes databaser overføres til en enkelt database, som forvaltes af Det Europæiske Fiskerikontrolagentur. «

Ændring 278

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 77 — litra a

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 109 — stk. 2 — litra b — nr. x

Kommissionens forslag

Ændring

x)	data fra kameraovervågningssystemer om bord på fiskerfartøjer og anden elektronisk overvågning af landingsforpligtelsen , jf. artikel 25a ."

x)	data fra elektroniske anordninger til overvågning af landingsforpligtelsen."

Ændring 279

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 78

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 110 — stk. 4 — afsnit 2

Kommissionens forslag	Ændring
Data anført i stk. 1, litra a), nr. ii) og iii), kan udleveres til medlemsstaternes videnskabelige organer, Unionens videnskabelige organer og Eurostat.	Data anført i stk. 1, litra a), nr. ii) og iii), kan udleveres til medlemsstaternes videnskabelige organer, Unionens videnskabelige organer og Eurostat. Disse data skal være i et anonymiseret format, så det ikke er muligt at identificere individuelle fartøjer eller fysiske personer.

Ændring 280

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 78

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 110 — stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændring
	5a. Medlemsstaterne offentliggør hvert år deres årsrapporter om de nationale kontrolprogrammer på deres kompetente myndigheders websted.

Ændring 281

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 81

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 112 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3. Personoplysninger, der findes i oplysninger omhandlet i artikel 110, stk. 1 og 2, må ikke opbevares i en periode, der er længere end fem år, medmindre der er tale om personoplysninger, som er nødvendige for at følge op på en klage, en overtrædelse, en inspektion, en kontrol eller en revision eller for verserende retlige eller administrative sager, som kan opbevares i ti år. Hvis de oplysninger, der er anført i artikel 110, stk. 1 og 2, opbevares i en længere periode, skal dataene anonymiseres.

3. Personoplysninger, der findes i oplysninger omhandlet i artikel 110, stk. 1 og 2, må ikke opbevares i en periode, der er længere end ét år, medmindre der er tale om personoplysninger, som er nødvendige for at følge op på en klage, en overtrædelse, en inspektion, en kontrol eller en revision eller for verserende retlige eller administrative sager, som kan opbevares i ti år. Hvis de oplysninger, der er anført i artikel 110, stk. 1 og 2, opbevares i en længere periode, skal dataene anonymiseres.

Ændring 333

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 80 a (nyt) — litra a

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 113 — stk. 2

Gældende ordlyd

Ændring

80a)	Artikel 113 ændres således:

a)	stk. 2 affattes således:

»2. De oplysninger, der udveksles mellem medlemsstaterne og Kommissionen, videregives ikke til andre end de personer i medlemsstaterne og i EF-institutionerne, hvis opgaver gør det nødvendigt for dem at have adgang til oplysningerne, medmindre den medlemsstat, der har fremsendt oplysningerne, udtrykkeligt giver sit samtykke hertil .«

»2. De oplysninger, der udveksles mellem medlemsstaterne og Kommissionen, må videregives til andre end de personer i medlemsstaterne og i EF-institutionerne, hvis opgaver gør det nødvendigt for dem at have adgang til oplysningerne, medmindre den medlemsstat, der har fremsendt oplysningerne, giver et begrundet afslag på at videregive oplysningerne .«

Ændring 334

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 80 a (nyt) — litra b

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 113 — stk. 3

Gældende ordlyd

Ændring

b)	stk. 3 affattes således:

3. De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, må ikke anvendes til andre formål end dem, der følger af denne forordning, medmindre de myndigheder, der leverer oplysningerne, giver deres udtrykkelige samtykke hertil, og gældende bestemmelser i den modtagende medlemsstat ikke forbyder en sådan anvendelse .

»3. De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, må anvendes til andre formål end dem, der følger af denne forordning, medmindre de myndigheder, der leverer oplysningerne, giver et begrundet afslag på at anvende dem således .«

Ændring 335

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 80 a (nyt) — litra c

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 113 — stk. 7a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

c)	følgende stykke tilføjes:

» 7a . Denne artikel berører ikke forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter og forordning (EF) nr. 1367/2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer.«

Ændring 282

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 82

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 114 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
"I forbindelse med denne forordning opretter og ajourfører hver medlemsstat et officielt websted for operatører og offentligheden, der som minimum indeholder de oplysninger, som er anført i artikel 115.	"I forbindelse med denne forordning opretter og ajourfører hver medlemsstat eller region et officielt websted eller officielle websteder for operatører og offentligheden, der som minimum indeholder de oplysninger, som er anført i artikel 115.

Ændring 283

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 82

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 115 — stk. 1 — indledning

Kommissionens forslag	Ændring
På deres websteder offentliggør medlemsstaterne straks eller indsætter et direkte link til følgende oplysninger:	På deres websteder offentliggør medlemsstaterne eller regionerne straks eller indsætter et direkte link til følgende oplysninger:

Ændring 284

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1 — nr. 82

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Artikel 115 — stk. 1 — litra i a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ia)	det fastlagte nationale kontrolprogram, resultaterne samt Kommissionens evalueringsrapport mindst 30 dage efter de i artikel 93a fastsatte datoer

Ændring 285

Forslag til forordning

Artikel 2 — nr. 1 a (ny)

Forordning (EF) nr. 768/2005

Artikel 2 — stk. 1 — litra a

Gældende ordlyd

Ændring

1a)	Artikel 2, stk. 1, litra a), affattes således:

a )

»kontrol og inspektion«: foranstaltninger truffet af medlemsstaterne i henhold navnlig til artikel 23, 24 og 28 i forordning (EF) nr. 2371/2002 for at kontrollere og inspicere fiskeriaktiviteter, der er omfattet af den fælles fiskeripolitik, herunder overvågning ved hjælp af satellitbaserede overvågningssystemer og observatørordninger

»a )	»kontrol og inspektion«: foranstaltninger truffet af medlemsstaterne for at kontrollere og inspicere fiskeriaktiviteter, der er omfattet af den fælles fiskeripolitik, herunder overvågning ved hjælp af overvågningssystemer og observatørordninger«

(Forordning (EF) nr. 768/2005 er kodificeret og ophævet ved forordning (EU) 2019/473.)

Ændring 286

Forslag til forordning

Artikel 2 — nr. 2 — litra a

Forordning (EF) nr. 768/2005

Artikel 3 — litra e

Kommissionens forslag

Ændring

e)	bistå medlemsstaterne og Kommissionen med at harmonisere anvendelsen af den fælles fiskeripolitik

e)	bistå medlemsstaterne og Kommissionen med at harmonisere anvendelsen af den fælles fiskeripolitik og sikre dens bæredygtighed, herunder i dens eksterne dimension

(Forordning (EF) nr. 768/2005 er kodificeret og ophævet ved forordning (EU) 2019/473. Artikel 3, litra e), i forordning (EF) nr. 768/2005 svarer til artikel 3, litra e), i forordning (EU) 2019/473.)

Ændring 287

Forslag til forordning

Artikel 2 — nr. 2 — litra b a (nyt)

Forordning (EF) nr. 768/2005

Artikel 3 — stk. 1 — litra j a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ba)

I artikel 3 tilføjes følgende litra:

»ja)	samarbejde med Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed om udvekslingen af relevante data og informationer med henblik på at støtte opnåelsen og den fælles anvendelse af viden om havmiljøet. «

(Forordning (EF) nr. 768/2005 er kodificeret og ophævet ved forordning (EU) 2019/473.)

Ændring 288

Forslag til forordning

Artikel 2 — nr. 2 — litra c a (nyt)

Forordning (EF) nr. 768/2005

Artikel 3 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

ca)	I artikel 3 tilføjes følgende stykke: »1a. Kommissionen udarbejder en partnerskabsprotokol mellem de i stk. 1, litra ja), omhandlede agenturer som ramme for deres forstærkede samarbejde.«

(Forordning (EF) nr. 768/2005 er kodificeret og ophævet ved forordning (EU) 2019/473.)

Ændring 289

Forslag til forordning

Artikel 2 — nr. 4 a (ny)

Forordning (EF) nr. 768/2005

Artikel 17g

Gældende ordlyd

Ændring

4a)	Artikel 17g affattes således:

Artikel 17g

»Artikel 17g

Samarbejde i maritime spørgsmål

Agenturet bidrager til at gennemføre EU's integrerede havpolitik og navnlig til at indgå administrative aftaler med andre organer i spørgsmål, der er omfattet af denne forordning, efter godkendelse i bestyrelsen. Den administrerende direktør underretter tidligt i sådanne forhandlinger Kommissionen og medlemsstaterne herom.

Agenturet bidrager til og hjælper til med at gennemføre Unionens integrerede havpolitik og navnlig til at indgå administrative aftaler med andre organer i spørgsmål, der er omfattet af denne forordning, efter godkendelse i bestyrelsen. Den administrerende direktør underretter tidligt i sådanne forhandlinger Europa-Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne herom.«

(Forordning (EF) nr. 768/2005 er kodificeret og ophævet ved forordning (EU) 2019/473. Artikel 17g i forordning (EF) nr. 768/2005 svarer til artikel 25 i forordning (EU) 2019/473.)

Ændring 290

Forslag til forordning

Artikel 2 — nr. 5 — litra a a (nyt)

Forordning (EF) nr. 768/2005

Artikel 23 — stk. 2 — litra c — afsnit 1

Gældende ordlyd

Ændring

aa)	Artikel 23, stk. 2, litra c), andet afsnit, affattes således:

vedtager hvert år senest den 31. oktober under hensyntagen til udtalelse fra Kommissionen og medlemsstaterne agenturets arbejdsprogram for det kommende år og sender det til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.

»vedtager hvert år senest den 31. oktober under hensyntagen til udtalelse fra Europa-Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne agenturets arbejdsprogram for det kommende år og sender det til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.«

(Forordning (EF) nr. 768/2005 er kodificeret og ophævet ved forordning (EU) 2019/473. Artikel 23 i forordning (EF) nr. 768/2005 svarer til artikel 32 i forordning (EU) 2019/473.)

Ændring 291

Forslag til forordning

Artikel 2 — nr. 5 — litra a b (nyt)

Forordning (EF) nr. 768/2005

Artikel 23 — stk. 2 — litra c — afsnit 2

Gældende ordlyd

Ændring

ab)	Artikel 23, stk. 2, litra c), andet afsnit, affattes således:

Arbejdsprogrammet skal indeholde agenturets vigtigste mål. Agenturets forpligtelser i forbindelse med kontrol- og overvågningsprogrammer prioriteres højest i programmet. Det vedtages med forbehold af Fællesskabets årlige budgetprocedure. Hvis Kommissionen inden 30 dage efter arbejdsprogrammets vedtagelse erklærer sig uenig i programmet, gennemgår bestyrelsen det på ny og vedtager det inden for en frist på to måneder, eventuelt med ændringer, ved andenbehandling

»Arbejdsprogrammet skal indeholde agenturets vigtigste mål. Agenturets forpligtelser i forbindelse med kontrol- og overvågningsprogrammer prioriteres højest i programmet. Det vedtages med forbehold af Fællesskabets årlige budgetprocedure. Hvis Europa-Parlamentet eller Kommissionen inden 30 dage efter arbejdsprogrammets vedtagelse erklærer sig uenig i programmet, gennemgår bestyrelsen det på ny og vedtager det inden for en frist på to måneder, eventuelt med ændringer, ved andenbehandling«

(Forordning (EF) nr. 768/2005 er kodificeret og ophævet ved forordning (EU) 2019/473. Artikel 23 i forordning (EF) nr. 768/2005 svarer til artikel 32 i forordning (EU) 2019/473.)

Ændring 292

Forslag til forordning

Artikel 2 — nr. 5 a (ny)

Forordning (EF) nr. 768/2005

Artikel 24 — stk. 1

Gældende ordlyd

Ændring

5a)	Artikel 24, stk. 1, affattes således:

1. Bestyrelsen sammensættes af repræsentanter for medlemsstaterne og seks repræsentanter for Kommissionen. Hver enkelt medlemsstat har ret til at udpege et medlem. Medlemsstaterne og Kommissionen udpeger en suppleant for hvert medlem, som skal repræsentere medlemmet i dettes fravær.

»1. Bestyrelsen sammensættes af repræsentanter for medlemsstaterne, seks repræsentanter for Kommissionen og repræsentanter for Europa-Parlamentet . Hver enkelt medlemsstat har ret til at udpege et medlem. Europa-Parlamentet har ret til at udpege to repræsentanter. Medlemsstaterne, Kommissionen og Europa-Parlamentet udpeger en suppleant for hvert medlem, som skal repræsentere medlemmet i dettes fravær.«

(Forordning (EF) nr. 768/2005 er kodificeret og ophævet ved forordning (EU) 2019/473. Artikel 24, stk. 1, i forordning (EF) nr. 768/2005 svarer til artikel 33, stk. 1, i forordning (EU) 2019/473.)

Ændring 293

Forslag til forordning

Artikel 2 — nr. 7

Forordning (EF) nr. 768/2005

Artikel 29 — stk. 3 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

»a)

Han udarbejder udkastet til arbejdsprogrammet og udkastet til det flerårige arbejdsprogram og forelægger dem for bestyrelsen efter at have hørt Kommissionen og medlemsstaterne. Han træffer de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre arbejdsprogrammet og det flerårige arbejdsprogram inden for de grænser, der er fastsat i denne forordning, gennemførelsesbestemmelserne hertil og andre gældende retsforskrifter.«

»a)

Han udarbejder udkastet til arbejdsprogrammet og udkastet til det flerårige arbejdsprogram og forelægger dem for bestyrelsen efter at have hørt Europa-Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne. Han træffer de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre arbejdsprogrammet og det flerårige arbejdsprogram inden for de grænser, der er fastsat i denne forordning, gennemførelsesbestemmelserne hertil og andre gældende retsforskrifter.«

(Forordning (EF) nr. 768/2005 er kodificeret og ophævet ved forordning (EU) 2019/473. Artikel 29 i forordning (EF) nr. 768/2005 svarer til artikel 38 i forordning (EU) 2019/473.)

Ændring 294

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 — nr. 9 a (nyt)

Forordning (EF) nr. 1005/2008

Artikel 18 — stk. 3

Gældende ordlyd

Ændring

9a)	Artikel 18, stk. 3, affattes således:

3. Hvis import af fiskevarer afslås, jf. stk. 1 og 2, kan medlemsstaterne konfiskere og destruere fiskevarerne eller afhænde eller sælge dem efter den nationale lovgivning. Indtægterne fra dette salg kan anvendes til velgørende formål.

»3. Hvis import af fiskevarer afslås, jf. stk. 1 og 2, kan medlemsstaterne konfiskere og destruere fiskevarerne eller afhænde eller sælge dem efter den nationale lovgivning. Indtægterne fra dette salg anvendes til velgørende formål.«

Ændring 295

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 — nr. 10 a (nyt)

Forordning (EF) nr. 1005/2008

Artikel 32 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

10a)	Følgende artikel indsættes:

»Artikel 32a

Beskyttelsesforanstaltninger

Hvis et tredjeland i overensstemmelse med artikel 32 er blevet underrettet om, at det muligvis vil blive udpeget som et ikkesamarbejdende tredjeland, kan Kommissionen indføre beskyttelsesforanstaltninger, i henhold hvortil toldpræferencerne for fiskevarer og akvakulturprodukter midlertidigt suspenderes. Disse beskyttelsesforanstaltninger kan anvendes, så længe Kommissionen har bevis for specifikke svagheder, der er meddelt, og som resulterer i mulige eller bekræftede IUU-aktiviteter, hvorfor de procedurer, der er indledt over for det pågældende tredjeland, ikke er afsluttet.«

Ændring 296

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 — nr. 12

Forordning (EF) nr. 1005/2008

Artikel 42 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
»I forbindelse med denne forordning forstås ved »alvorlig overtrædelse« enhver overtrædelse, der er anført i artikel 90, stk. 2, litra a) -n) samt litra o) og p ), i forordning (EF) nr. 1224/2009, eller som anses for en alvorlig overtrædelse i henhold til artikel 90, stk. 3, litra a), c), e), f) og i), i samme forordning (EF) nr. 1224/2009.«	»I forbindelse med denne forordning forstås ved »alvorlig overtrædelse« enhver overtrædelse, der er anført i artikel 90, stk. 2, litra a) -p ), i forordning (EF) nr. 1224/2009, eller som anses for en alvorlig overtrædelse i henhold til artikel 90, stk. 3, litra a), c), e), f) og i), i samme forordning (EF) nr. 1224/2009.«

Ændring 297

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 — nr. 14

Forordning (EF) nr. 1005/2008

Artikel 43 — stk. 1

Kommissionens forslag	Ændring
1. Med forbehold af medlemsstaternes beføjelser til at indlede straffesager og anvende strafferetlige sanktioner anvender medlemsstaterne i overensstemmelse deres nationale ret systematisk administrative foranstaltninger og sanktioner over for fysiske personer, der har begået, eller juridiske personer, som kan holdes ansvarlige for alvorlige overtrædelser som omhandlet i denne forordning.	1. Med forbehold af medlemsstaternes beføjelser til at indlede straffesager og anvende strafferetlige sanktioner anvender medlemsstaterne i overensstemmelse deres nationale ret systematisk administrative foranstaltninger og sanktioner over for fysiske personer, der har begået, eller juridiske personer, som kan holdes ansvarlige for alvorlige overtrædelser som omhandlet i denne forordning.
	For hver enkelt overtrædelse som omhandlet i første afsnit kan højst én medlemsstat anlægge sag mod eller pålægge den pågældende fysiske eller juridiske person sanktioner.

Ændring 298

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 — nr. 14

Forordning (EF) nr. 1005/2008

Artikel 43 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2. Hvis en fysisk person mistænkes for at have begået en alvorlig overtrædelse eller tages på fersk gerning i at begå en alvorlig overtrædelse, eller en juridisk person mistænkes for at være ansvarlig for en alvorlig overtrædelse, jf. denne forordning, træffer medlemsstaterne i overensstemmelse med deres nationale ret straks relevante og umiddelbare foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 91 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

2. Hvis en fysisk person tages på fersk gerning i at begå en alvorlig overtrædelse, eller hvis der under en inspektion er blevet opdaget en alvorlig overtrædelse, som vedrører denne fysiske person, eller der er beviser for, at en juridisk person er ansvarlig for en alvorlig overtrædelse, jf. denne forordning, træffer medlemsstaterne i overensstemmelse med deres nationale ret straks relevante og umiddelbare foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 91 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

Ændring 299

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 2

Kommissionens forslag	Ændring
Artikel 1, 3, 4 og 5 finder anvendelse fra den [24 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen].	Artikel 1, 3, 4 og 5 finder anvendelse fra den … [24 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for denne forordning], med undtagelse af artikel 1,nr. 6), 11), 12), 21), 22), 23), 44) og 46), som finder anvendelse fra den … [fire år efter ikrafttrædelsesdatoen for denne forordning] .

Ændring 300

Forslag til forordning

BILAG I

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Bilag III — tabel — række 5

Kommissionens forslag

Nr.	Alvorlig overtrædelse		Point
5	Manglende opfyldelse af forpligtelserne med hensyn til anvendelsen af fiskeredskaber som omhandlet i reglerne i den fælles fiskeripolitik.		4

Ændring

udgår

Ændring 301

Forslag til forordning

BILAG I

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Bilag III — tabel — række 6 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

Nr.	Alvorlig overtrædelse		Point
6a	For fartøjer, der ikke fisker i henhold til en forvaltningsplan for fiskeriindsatsen, manipulation af en maskine for at øge fartøjets effekt ud over den maksimale kontinuerlige maskineffekt ifølge maskincertifikatet.		5

Ændring 302

Forslag til forordning

BILAG I

Forordning (EF) nr. 1224/2009

Bilag III — tabel — række 16 — kolonne 2 (alvorlig overtrædelse)

Kommissionens forslag	Ændring
Alvorlig overtrædelse	Alvorlig overtrædelse
Fiskeri i et område med fiskeribegrænsning, i et lukket område eller i et område til genopretning af fiskebestande eller fiskeri i en forbudsperiode eller uden at have en kvote eller efter at have opbrugt sin kvote eller ud over en tilladt dybde.	fiskeri i et område med fiskeribegrænsning, i et lukket område eller i et område til genopretning af fiskebestande eller fiskeri i en forbudsperiode eller uden at have en kvote eller efter at have opbrugt sin kvote eller ud over en tilladt dybde eller afstand til kysten .

Ændring 303

Forslag til forordning

Bilag II

Forordning (EF) nr. 1005/2008

Bilag II — tabel 1 — række 4

Kommissionens forslag

2.	Fiskerfartøjets navn

Flag — hjemstedshavn og registreringsnummer

Kaldesignal

Evt. IMO/Lloyd-nummer

(hvis udstedt)

Ændring

2.	Fiskerfartøjets navn

Flag — hjemstedshavn og registreringsnummer

Kaldesignal

Evt. IMO/entydigt fartøjsidentifikationsnummer

Ændring 304

Forslag til forordning

Bilag II

Forordning (EF) nr. 1005/2008

Bilag II — tabel 1 — række 7

Kommissionens forslag

Art

Varekode

Fangstområde(r) og -datoer

Anslået levende vægt (nettofiskevægt i kg)

Anslået landingsvægt (nettofiskevægt i kg)

Bekræftet landingsvægt (nettovægt i kg)

Ændring

Art

Varekode

Fiskeredskaber

Fangstområde(r)

Fangstdatoer: fra … til …

Anslået nettofiskevægt ved landing (kg)

Nettofiskevægt (kg)

Bekræftet nettofiskevægt (kg)

1)	Kode, der skal anvendes i overensstemmelse med FAO's internationale statistiske standardklassifikation af fiskeredskaber.

Fangstområde:

—	FAO-område(r) og

—	Eksklusiv(e) økonomisk(e) zone(r) og/eller åbent hav og

—	Relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationers konventionsområde(r)

3)	Udfyldes kun i forbindelse med en officiel inspektion

Ændring 305

Forslag til forordning

Bilag II

Forordning (EF) nr. 1005/2008

Bilag II — tabel 1 — række 11

Kommissionens forslag

Føreren af det modtagende fartøj

Underskrift

Fartøjets navn

Kaldesignal

Evt. IMO/Lloyd-nummer

(hvis udstedt)

Ændring

Føreren af det modtagende fartøj

Underskrift

Fartøjets navn

Kaldesignal

Evt. IMO/entydigt fartøjsidentifikationsnummer

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A9-0016/2021).

(27) EUT C af, s. .

(28) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

(32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

(33) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 931/2011 af 19. september 2011 om de sporbarhedskrav, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 gælder for animalske fødevarer (EUT L 242 af 20.9.2011, s. 2).

(34) Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1936/2001 og (EF) nr. 601/2004 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1093/94 og (EF) nr. 1447/1999 (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1).

(1a) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(*2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/883 af 17. april 2019 om modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe, om ændring af direktiv 2010/65/EU og om ophævelse af direktiv 2000/59/EF (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 116).

(*3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 af 5. juni 2019 om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning (EUT L 155 af 12.6.2019, s. 1).

(*4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).

(*5) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

24.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/334

P9_TA(2021)0077

Ligestilling af forstligt formeringsmateriale produceret i Det Forenede Kongerige ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. marts 2021 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af Rådets beslutning 2008/971/EF for så vidt angår ligestilling af forstligt formeringsmateriale produceret i Det Forenede Kongerige med forstligt formeringsmateriale produceret i Unionen (COM(2020)0852 — C9-0430/2020 — 2020/0378(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 474/31)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0852),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0430/2020),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 27. januar 2021 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 163,

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P9_TC1-COD(2020)0378

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. marts 2021 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2021/… om ændring af Rådets beslutning 2008/971/EF, for så vidt angår ligestilling af forstligt formeringsmateriale produceret i Det Forenede Kongerige

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2021/536.)

24.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 474/335

P9_TA(2021)0078

Ligestilling af markinspektioner og kontrol med vedligeholdelsesavl af landbrugsplantearter foretaget i Det Forenede Kongerige

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. marts 2021 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af Rådets beslutning 2003/17/EF og 2005/834/EF for så vidt angår ligestilling af markinspektioner og kontrol med vedligeholdelsesavl af landbrugsplantearter foretaget i Det Forenede Kongerige (COM(2020)0853 — C9-0431/2020 — 2020/0379(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 474/32)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0853),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0431/2020),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 27. januar 2021 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 163,

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P9_TC1-COD(2020)0379

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. marts 2021 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2021/… om ændring af Rådets beslutning 2003/17/EF og 2005/834/EF, for så vidt angår ligestilling af markinspektioner og ligestilling af kontrol med vedligeholdelsesavl af landbrugsplantearter foretaget i Det Forenede Kongerige

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2021/537.)

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 474

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	64. årgang 24. november 2021

Indhold		Side

	EUROPA-PARLAMENTET SESSIONEN 2020-2021 Mødeperioden den 8. marts 2021 SESSIONEN 2021-2022 Mødeperioden fra den 9. til den 11. marts 2021 VEDTAGNE TEKSTER	1

	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
	Europa-Parlamentet
	Onsdag den 10. marts 2021
2021/C 474/01	Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2021 om en EU-mekanisme for CO2-grænsetilpasning, som er i overensstemmelse med WTO (2020/2043(INI))	2
2021/C 474/02	Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2021 med henstillinger til Kommissionen om virksomheders due diligence og virksomhedsansvar (2020/2129(INL))	11
2021/C 474/03	Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2021 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 305/2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer (byggevareforordningen) (2020/2028(INI))	41
2021/C 474/04	Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2021 om gennemførelse af Rådets direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv i lyset af FN's handicapkonvention (UNCRPD) (2020/2086(INI))	48
	Torsdag den 11. marts 2021
2021/C 474/05	Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/52 af 22. januar 2021 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne benfluralin, dimoxystrobin, fluazinam, flutolanil, mecoprop-P, mepiquat, metiram, oxamyl og pyraclostrobin (2021/2552(RSP))	62
2021/C 474/06	Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB614 × T304-40 × GHB119 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D070621/02 — 2021/2553(RSP))	66
2021/C 474/07	Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MZIR098 (SYN-ØØØ98-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D070620/02 — 2021/2554(RSP))	74
2021/C 474/08	Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2019 (2020/2125(INI))	82
2021/C 474/09	Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Årlig strategi for bæredygtig vækst 2021 (2021/2004(INI))	91
2021/C 474/10	Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækststrategi for 2021 (2020/2244(INI))	99
2021/C 474/11	Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om situationen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo og mordet på den italienske ambassadør Luca Attanasio og hans ledsagere (2021/2577(RSP))	115
2021/C 474/12	Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om menneskerettighedssituationen i Kongeriget Bahrain, navnlig sagerne vedrørende indsatte på dødsgangen og menneskerettighedsforkæmpere (2021/2578(RSP))	120
2021/C 474/13	Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om masseretssagerne mod oppositionen og civilsamfundet i Cambodja (2021/2579(RSP))	126
2021/C 474/14	Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om konflikten i Syrien — 10 år efter opstanden (2021/2576(RSP))	130
2021/C 474/15	Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om erklæring af EU som LGBTIQ-frihedszone (2021/2557(RSP))	140
2021/C 474/16	Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om børns rettigheder i lyset af EU-strategien for børns rettigheder (2021/2523(RSP))	146

	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Parlamentet
	Tirsdag den 9. marts 2021
2021/C 474/17	Europa-Parlamentets afgørelse af 9. marts 2021 om anmodning om ophævelse af Carles Puigdemont i Casamajós immunitet (2020/2024(IMM))	156
2021/C 474/18	Europa-Parlamentets afgørelse af 9. marts 2021 om anmodning om ophævelse af Antoni Comín i Oliveres' immunitet (2020/2025(IMM))	159
2021/C 474/19	Europa-Parlamentets afgørelse af 9. marts 2021 om anmodning om ophævelse af Clara Ponsatí Obiols' immunitet (2020/2031(IMM))	162
2021/C 474/20	Europa-Parlamentets afgørelse af 9. marts 2021 om anmodning om ophævelse af Valter Flegos immunitet (2020/2054(IMM))	165
2021/C 474/21	Europa-Parlamentets afgørelse af 9. marts 2021 om anmodning om ophævelse af Nuno Melos immunitet (2020/2050(IMM))	167

	III Forberedende retsakter
	Europa-Parlamentet
	Tirsdag den 9. marts 2021
2021/C 474/22	Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/95 af 28. januar 2021 om ændring af delegeret forordning (EU) 2020/592 om midlertidige ekstraordinære foranstaltninger, der fraviger visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for at afhjælpe markedsforstyrrelser i frugt- og grøntsagssektoren og vinsektoren som følge af covid-19-pandemien og foranstaltningerne i den forbindelse (C(2021)00368 — 2021/2531(DEA))	169
2021/C 474/23	Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 1. februar 2021 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/1366 for så vidt angår grundlaget for fordelingen af det finansielle bidrag til biavlssektoren (C(2021)00429 — 2021/2535(DEA))	171
2021/C 474/24	Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 11. februar 2021 om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 1222/2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende den metode, der skal anvendes til identifikation af globale systemisk vigtige institutter og til fastlæggelse af underkategorier af globale systemisk vigtige institutter (C(2021)0772 — 2021/2561(DEA))	173
2021/C 474/25	Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 11. februar 2021 om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/2361 for så vidt angår ordningerne for betalingen af bidrag til Den Fælles Afviklingsinstans' administrative udgifter (C(2021)0766 — 2021/2562(DEA))	175
2021/C 474/26	P9_TA(2021)0068 Oprettelse af InvestEU-programmet ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. marts 2021 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af InvestEU-programmet (COM(2020)0403 — C9-0158/2020 — 2020/0108(COD)) P9_TC1-COD(2020)0108 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 9. marts 2021 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/… om oprettelse af InvestEU-programmet og om ændring af forordning (EU) 2015/1017	177
2021/C 474/27	P9_TA(2021)0069 Et EU-handlingsprogram for sundhed — for perioden 2021-2027 (EU4Health-programmet) ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. marts 2021 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et EU-handlingsprogram for sundhed — for perioden 2021-2027 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 282/2014 (EU4Health-programmet) (COM(2020)0405 — C9-0152/2020 — 2020/0102(COD)) P9_TC1-COD(2020)0102 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 9. marts 2021 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/… om oprettelse af et EU-handlingsprogram for sundhed (EU4Health-programmet) — for perioden 2021-2027 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 282/2014	179
	Onsdag den 10. marts 2021
2021/C 474/28	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. marts 2021 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af toldprogrammet for samarbejde på toldområdet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1294/2013 (05265/1/2021 — C9-0091/2021 — 2018/0232(COD))	181
2021/C 474/29	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. marts 2021 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (COM(2020)0314 — C9-0213/2020 — 2020/0148(CNS))	182
	Torsdag den 11. marts 2021
2021/C 474/30	Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 11. marts 2021 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 1967/2006 og (EF) nr. 1005/2008 og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 for så vidt angår fiskerikontrol (COM(2018)0368 — C8-0238/2018 — 2018/0193(COD))	218
2021/C 474/31	P9_TA(2021)0077 Ligestilling af forstligt formeringsmateriale produceret i Det Forenede Kongerige ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. marts 2021 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af Rådets beslutning 2008/971/EF for så vidt angår ligestilling af forstligt formeringsmateriale produceret i Det Forenede Kongerige med forstligt formeringsmateriale produceret i Unionen (COM(2020)0852 — C9-0430/2020 — 2020/0378(COD)) P9_TC1-COD(2020)0378 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. marts 2021 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2021/… om ændring af Rådets beslutning 2008/971/EF, for så vidt angår ligestilling af forstligt formeringsmateriale produceret i Det Forenede Kongerige	334
2021/C 474/32	P9_TA(2021)0078 Ligestilling af markinspektioner og kontrol med vedligeholdelsesavl af landbrugsplantearter foretaget i Det Forenede Kongerige Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. marts 2021 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af Rådets beslutning 2003/17/EF og 2005/834/EF for så vidt angår ligestilling af markinspektioner og kontrol med vedligeholdelsesavl af landbrugsplantearter foretaget i Det Forenede Kongerige (COM(2020)0853 — C9-0431/2020 — 2020/0379(COD)) P9_TC1-COD(2020)0379 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. marts 2021 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2021/… om ændring af Rådets beslutning 2003/17/EF og 2005/834/EF, for så vidt angår ligestilling af markinspektioner og ligestilling af kontrol med vedligeholdelsesavl af landbrugsplantearter foretaget i Det Forenede Kongerige	335