10.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 456/2

P9_TA(2021)0006

Europæisk arrestordre og procedurer for overgivelse mellem medlemsstaterne

Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2021 om gennemførelsen af den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (2019/2207(INI))

(2021/C 456/01)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 2, 3, 6 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 82 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret), særlig artikel 4, 47, 48 og 52,

—	der henviser til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis vedrørende gensidig anerkendelse, grundlæggende rettigheder og forpligtelser i henhold til artikel 2 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) om retten til livet (1),

—	der henviser til Rådets rammeafgørelse (2002/584/RIA) af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (2) (rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre),

—	der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/947/RIA af 27. november 2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme og afgørelser om prøvetid med tilsyn med henblik på tilsyn med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner (3),

—

der henviser til Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009 om ændring af rammeafgørelse 2002/584/RIA, rammeafgørelse 2005/214/RIA, rammeafgørelse 2006/783/RIA, rammeafgørelse 2008/909/RIA og rammeafgørelse 2008/947/RIA samt styrkelse af personers proceduremæssige rettigheder og fremme af anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse i forbindelse med afgørelser afsagt, uden at den pågældende selv var til stede under retssagen (4),

—	der henviser til Rådets rammeafgørelse 2009/829/RIA af 23. oktober 2009 om anvendelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling (5),

—	der henviser til Kommissionens rapporter om gennemførelsen af den europæiske arrestordre og procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (COM(2005)0063 og SEC(2005)0267, COM(2006)0008 og SEC(2006)0079, COM(2007)0407 og SEC(2007)0979 og COM(2011)0175 og SEC(2011)0430),

—	der henviser til den reviderede udgave af håndbogen om udstedelse og fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre,

—	der henviser til sine beslutninger af 15. december 2011 om forholdene under frihedsberøvelse i EU (6), af 27. februar 2014 med henstillinger til Kommissionen om revision af den europæiske arrestordre (7) og af 5. oktober 2017 om fængselssystemer og -forhold (8),

—	der henviser til sin holdning, der blev vedtaget ved førstebehandlingen den 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet for retlige anliggender (9),

—	der henviser til Rådets køreplan fra 2009 med henblik på at styrke mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager (10),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU af 20. oktober 2010 om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager (11),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU af 22. maj 2012 om ret til information under straffesager (12),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU af 22. oktober 2013 om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kommunikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under frihedsberøvelsen (13),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 af 9. marts 2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager (14),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/800 af 11. maj 2016 om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager (15),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1919 af 26. oktober 2016 om retshjælp til mistænkte og tiltalte i straffesager og til eftersøgte i sager angående europæiske arrestordrer (16),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/41/EU af 3. april 2014 om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager (17),

—	der henviser til Europa-Parlamentets forskningstjenestes (EPRS) evaluering fra juni 2020 af gennemførelsen af den europæiske arrestordre på europæisk plan,

—	der henviser til Kommissionens rapport af 2. juli 2020 om gennemførelsen af Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (COM(2020)0270),

—	der henviser til evalueringen af den europæiske merværdi gennemført i januar 2014 på anmodning af EPRS angående den europæiske arrestordre og til studiet om omkostningerne ved fravær af EU-tiltag angående proceduremæssige rettigheder og fængsledes vilkår fra december 2017,

—	der henviser til Rådets endelige rapport af 27. maj 2009 om fjerde runde af gensidige evalueringer — den praktiske anvendelse af den europæiske arrestordre og de hermed forbundne procedurer for overgivelse mellem medlemsstaterne,

—

der henviser til Kommissionens rapport af 26. september 2019 om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU af 22. oktober 2013 om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kommunikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under frihedsberøvelsen (COM(2019)0560),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 13. december 2018 om gensidig anerkendelse i straffesager — »Fremme af gensidig anerkendelse ved at styrke gensidig tillid« (18),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 16. december 2019 om alternative foranstaltninger til frihedsberøvelse: anvendelse af ikkefrihedsberøvende sanktioner og foranstaltninger på det strafferetlige område (19),

—	der henviser til EU-strategien for ofres rettigheder (2020-2025) (COM(2020)0258),

—	der henviser til de forskellige rapporter fra nationale, europæiske og internationale NGO'er,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2002/187/RIA (20),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. september 2020 om dens rapport om retsstatssituationen 2020: retsstatssituationen i Den Europæiske Union (COM(2020)0580),

—	der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2020 om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder (21),

—	der henviser til den valgfrie protokol fra 2002 til FN-konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

—

der henviser til det arbejde, der er udført af EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, navnlig rapporterne »Rights in practice: access to a lawyer and procedural rights in criminal and European arrest warrant proceedings« af 13. september 2019, »Criminal detention conditions in the European Union: rules and reality« af 11. december 2019 og »Criminal detention and alternatives: fundamental rights aspects in EU cross-border transfers« af 9. november 2016 og databasen om vilkår under strafferetlig frihedsberøvelse lanceret i december 2019,

—	der henviser til Europarådets konventioner, henstillinger og resolutioner om spørgsmål i forbindelse med fængsler og strafferetligt samarbejde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0248/2020),

A.	der henviser til, at det retlige samarbejde i EU er en relevant faktor for at imødekomme de forventede miljømæssige, sociale, økonomiske og digitale udfordringer;

der henviser til, at proceduren for den europæiske arrestordre er en forenklet grænseoverskridende og hurtig procedure for overgivelse mellem judicielle myndigheder, der blev indført efter terrorangrebene den 11. september 2001, og som siden lanceringen er blevet flagskibet og det mest anvendte instrument til gensidig anerkendelse i straffesager;

der henviser til, at den europæiske arrestordre generelt er en succes og har erstattet udleveringer med overgivelser; der henviser til, at overgivelserne er blevet forkortet til 40 dage i gennemsnit i 2017 fra 50 dage i gennemsnit i 2016, hvis personen ikke giver samtykke, selv om der i visse medlemsstater er en forsinkelse eller manglende overholdelse af kravene om gensidig anerkendelse; der henviser til, at medlemsstater i visse sjældne tilfælde har anmeldt procedurer for overgivelse på helt op til 90 dage, hvis personen ikke giver samtykke;

D.	der henviser til, at der i 2005-2016 blev fuldbyrdet 43 000 ud af de 150 000 udstedte europæiske arrestordrer; der henviser til, at sådanne rå tal er vildledende hvad angår den anvendte metode og den generelle succes, som Kommissionen har forklaret;

der henviser til, at EU's retlige samarbejde i straffesager er baseret på den gensidige anerkendelse, som blev formuleret på Det Europæiske Råds møde i Tammerfors i 1999; der henviser til, at Lissabontraktaten ændrede EU's forfatningsmæssige opbygning betydeligt og gav et eksplicit retsgrundlag for regler og procedurer til sikring af gensidig anerkendelse af alle former for domme og retsafgørelser i artikel 82 i TEUF;

der henviser til, at gensidig anerkendelse ikke er noget nyt, som er udviklet inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, men oprindeligt blev udviklet i det indre marked (logikken fra Cassis de Dijon-dommen); der henviser til, at gensidig anerkendelse inden for strafferet dog har en anden logik og et andet retsgrundlag end den gensidige anerkendelse af markedsadgangsregler; der i den henseende henviser til, at gensidig anerkendelse inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed har nogle specifikke kendetegn på grund af implikationerne for de grundlæggende rettigheder og national suverænitet og det omfang, hvori det skal muliggøres gennem harmonisering af den materielle strafferet og strafferetsplejen, særligt i forbindelse med retssikkerhedsgarantier; der henviser til, at ethvert skridt væk fra anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på det strafferetlige område kan have negative konsekvenser og have indvirkning på anvendelsen af princippet på andre områder såsom det indre marked;

der henviser til, at gensidig anerkendelse betyder direkte anerkendelse af retsafgørelser fra andre medlemsstater med afslag på anerkendelse som en undtagelse og betyder, at en retsafgørelse ikke bør afvises alene med den begrundelse, at den er udstedt i en anden medlemsstat; der henviser til, at anvendelse af gensidig anerkendelse af afgørelser truffet af andre medlemsstater ikke er foreneligt med en revision af sådanne afgørelser, medmindre det sker af de grunde, der er fastsat i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre; der henviser til, at samarbejde og gensidig tillid mellem de kompetente judicielle myndigheder skal sættes i højsædet ved anvendelsen af dette instrument; der henviser til, at gensidig anerkendelse og grundlæggende rettigheder skal gå hånd i hånd;

der henviser til, at gensidig anerkendelse kræver et højt niveau af gensidig tillid mellem medlemsstaterne og er en konsekvens heraf baseret på en fælles forståelse af retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder; der henviser til, at Den Europæiske Union har brug for denne tillid på dette historiske og afgørende tidspunkt for at kunne imødekomme de fælles udfordringer på vellykket vis; der henviser til, at en styrkelse af tilliden er en afgørende forudsætning for, at den europæiske arrestordre kan fungere gnidningsløst;

der henviser til, at oprettelsen af EU-mekanismen for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder bør være medvirkende til at styrke den gensidige tillid, da den har til formål at udpege områder, hvor der er behov for forbedringer hvad angår retsstatsprincippet; der henviser til, at visse medlemsstaters mangelfulde og inkonsekvente anvendelse af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre ikke bidrager til at styrke denne gensidige anerkendelse; der henviser til, at en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder kan være nyttig med henblik på at sikre en konsekvent anvendelse, når fuldbyrdelse er blevet afvist på grundlag af en krænkelse af de grundlæggende rettigheder, og derfor styrke den gensidige anerkendelse mellem medlemsstaterne;

J.	der henviser til, at gensidig tillid kræver, at medlemsstaterne overholder EU-lovgivningen og navnlig de grundlæggende rettigheder i chartret og retsstatsprincippet, f.eks. domstolenes uafhængighed;

der henviser til, at den europæiske arrestordre har bidraget til at udvikle og konsolidere et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed; der henviser til, at artikel 6 i TEU om chartret og EMRK, artikel 8, artikel 15, stk. 3, artikel 16 og artikel 18-25 i TEUF, direktiverne om proceduremæssige rettigheder og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU om ofres rettigheder (22) alt sammen er vigtige elementer inden for rammerne af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed; der henviser til, at en forkert anvendelse af den europæiske arrestordre kan have skadelige virkninger for politisamarbejdet og det retlige samarbejde i hele Unionen, for enkeltpersoner og deres familier og for Schengenområdets funktion og de grundlæggende rettigheder;

der henviser til, at medlemskab af Den Europæiske Union indebærer respekt for en række værdier såsom den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, sådan som det er fastsat i både artikel 2 i TEU og i medlemsstaternes retssystemer inden for rammerne af opfyldelsen heraf;

der henviser til, at en Union med lige muligheder, der beskytter, skal sikre beskyttelse af alle ofre for kriminalitet (23) og herved også beskytte mistænkte og anklagede personers rettigheder; der henviser til, at EU har indført instrumenter, som har til formål at styrke ofres rettigheder, idet det har indført forskellige instrumenter ud over frihedsberøvelse og overgivelse af mistænkte og dømte personer;

der henviser til, at de fleste af de spørgsmål, der er rejst i forbindelse med anvendelsen af den europæiske arrestordre, i et vist omfang er blevet adresseret af EU-Domstolen, såsom ne bis in idem (24), judiciel myndighed (25), forrang og EU-harmonisering (26), domstolenes uafhængighed (27), grundlæggende rettigheder (28), dobbelt strafbarhed (29), afvisningsgrunde og udlevering af EU-borgere til tredjelande (30); der henviser til, at retsafgørelser samtidig ikke kan udgøre en erstatning for godt udarbejdet lovgivning på unionsniveau;

der henviser til, at dobbelt strafbarhed er et begreb inden for international udlevering og, selv om det næppe er foreneligt med gensidig anerkendelse, i praksis kan være nødvendigt på en meget begrænset måde for eftersøgte personer i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis; der henviser til, at dobbelt strafbarhed kun er en fakultativ grund til at afvise den europæiske arrestordre og sjældent påberåbes af fuldbyrdende myndigheder; der henviser til, at listen over lovovertrædelser uden dobbelt strafbarhed allerede omfatter en bred vifte af lovovertrædelser, hvoraf mange endnu ikke er blevet særlig godt harmoniseret i medlemsstaterne, og at en sådan liste bør revurderes og eventuelt udvides i overensstemmelse med proceduren i artikel 2, stk. 3, i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre;

der henviser til, at begrebet gensidig anerkendelse ikke kræver harmonisering af strafferetten og strafferetsplejen som sådan, men at praksis med retligt samarbejde har vist, at en harmonisering af visse begrænsede fælles standarder og definitioner er nødvendig for at lette den gensidige anerkendelse, som anerkendt i artikel 82, stk. 2, TEUF; der henviser til, at der er gjort nogle fremskridt i de seneste år, navnlig med vedtagelsen af de seks direktiver om proceduremæssige rettigheder, direktiv 2012/29/EU, alternative foranstaltninger til den europæiske arrestordre, f.eks. den europæiske efterforskningskendelse, og harmoniseringen af nogle strafbare handlinger; der henviser til, at de seks direktiver om retssikkerhedsgarantier imidlertid ikke er blevet gennemført fuldt ud og korrekt, hvilket fortsat giver anledning til bekymring;

der henviser til, at Kommissionen har understreget, at der er problemer med gennemførelsen af visse bestemmelser i direktiv 2013/48/EU og den europæiske arrestordre, særligt i forbindelse med muligheden for ret til advokatbistand både i den fuldbyrdende og den udstedende medlemsstat; der henviser til, at gennemførelsen af de andre direktiver om retssikkerhedsgarantier, der indeholder specifikke bestemmelser om den europæiske arrestordre (2010/64/EU, 2012/13/EU, (EU) 2016/800 og (EU) 2016/1919), hidtil har været utilstrækkelig, herunder hvad angår hensyntagen til ligestilling af parterne;

der henviser til, at andre instrumenter har bidraget til at adressere visse spørgsmål vedrørende den europæiske arrestordre, f.eks. direktiv 2014/41/EU om den europæiske efterforskningskendelse og forordning (EU) 2018/1805 om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og afgørelser om konfiskation (31), og har anvendt principperne for gensidig anerkendelse til andre typer af retsafgørelser;

der henviser til, at EU's køreplan fra 2009 med henblik på at styrke de proceduremæssige rettigheder i straffesager anerkender problemet med perioder med varetægtsfængsling; der henviser til, at fængselsforholdene er et problem i mange medlemsstater og skal være i overensstemmelse med værdierne i artikel 2 i TEU; der henviser til, at der er retsstatsproblemer i nogle medlemsstater, som afspejlet i domme fra Menneskerettighedsdomstolen;

der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 27. februar 2014 om revision af den europæiske arrestordre bl.a. anmodede om indførelse af en obligatorisk grund til afslag, hvis der er vægtige grunde til at formode, at fuldbyrdelsen af en europæisk arrestordre ville være uforenelig med den fuldbyrdende stats forpligtelser i henhold til artikel 6 i TEU og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at spørgsmål om grundlæggende rettigheder i 2017 medførte afvisning af overgivelse i 109 sager;

U.	der henviser til, at gensidig anerkendelse kræver, at aktørerne, herunder forsvarsadvokater, bliver uddannet i EU-retten;

der henviser til, at Eurojust spiler en vigtig rolle i forbindelse med at lette og koordinere fuldbyrdelsen af europæiske arrestordrer; der henviser til, at der i stigende grad bliver anmodet om bistand fra Eurojust i forbindelse med fuldbyrdelsen af europæiske arrestordrer, hvilket har øget dets arbejdsbyrde betragteligt; der henviser til, at Eurojust alene i 2019 lettede fuldbyrdelsen af europæiske arrestordrer i 703 nye sager og 574 igangværende sager; der henviser til, at Eurojust er et uafhængigt og selvstændigt agentur ved siden af Den Europæiske Anklagemyndighed;

W.	der henviser til, at datasammenligninger viser en tendens til øget brug af europæiske arrestordrer, idet antallet af udstedte europæiske arrestordrer stiger fra år til år;

der henviser til, at en harmoniseret gennemførelse af den europæiske arrestordre, sideløbende med en fuld og korrekt gennemførelse af direktiverne om proceduremæssige rettigheder, forbedret anvendelse af alternative foranstaltninger i stedet for den europæisk arrestordre og fastlæggelse af minimumsstandarder i EU, bl.a. for forholdene for fængslede og tilbageholdte, vil forhindre forumshopping; der henviser til, at en fuld og korrekt gennemførelse af den europæiske arrestordre i alle medlemsstater er nødvendigt for at kunne foretage en behørig vurdering af, hvordan de relevante lovgivningsinstrumenter fungerer, og behovet for mulige ændringer;

Generel vurdering af gennemførelsen af den europæiske arrestordre

påpeger, at den europæiske arrestordre er en stor bedrift og et effektivt, nyttigt og uundværligt instrument til at bekæmpe grov grænseoverskridende kriminalitet og til at drage personer, der har begået grov kriminalitet, til ansvar i den medlemsstat, hvor der er foretaget eller pågår strafferetlig forfølgning, og har en positiv indvirkning på opretholdelsen af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed; anerkender, at den europæiske arrestordre har lettet og forbedret samarbejdet om overgivelser væsentligt; påpeger imidlertid, at verden i de sidste 20 år har oplevet en digital omstilling, der har ændret kriminalitetens økosystem;

bemærker, at der er bestemte problemer; mener ikke, at de rejser tvivl om ordningen eller truer den, men at de viser, at den skal forbedres og ajourføres, og at det er nødvendigt at adressere de pågældende problemer for at forhindre visse blinde vinkler og dermed styrke den generelle ordning og sikre overholdelse af retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i alle medlemsstater; anfører, at Schengenområdet og den digitale omstilling har skabt mange muligheder for EU-borgerne; bemærker imidlertid, at åbne grænser og nye teknologier også kræver effektive redskaber for de retshåndhævende myndigheder og domstolene til at retsforfølge grov grænseoverskridende kriminalitet;

bemærker, at de pågældende problemer hovedsagelig vedrører forholdene for tilbageholdte og fængslede, proportionalitet, gennemførelsen af de retssikkerhedsgarantier, som er nedfældet i EU-lovgivningen, i sager om europæiske arrestordrer, navnlig dobbelt juridisk repræsentation i både udstedelses- og fuldbyrdelsesstater, og uddannelse, specifikke retsstatsproblemer, fuldbyrdelse af frihedsstraffe (32) , tidsfrister (33) og udeblivelsesafgørelser; anerkender, at spørgsmålet om dobbelt strafbarhed er blevet rejst i visse sager (34); observerer i andre sager en inkonsekvent anvendelse af grundene til at afvise fuldbyrdelse af europæiske arrestordrer; understreger endvidere, at der mangler et komplet datasystem, der gør det muligt at udarbejde pålidelige statistikker, både kvalitative og kvantitative, vedrørende udstedelse, fuldbyrdelse og afvisning af europæiske arrestordrer; påpeger, at sådanne problemer ikke kun undergraver den gensidige tillid mellem medlemsstaterne, men også har store sociale og økonomiske omkostninger for de berørte personer, deres familier og samfundet generelt;

bemærker, at nogle problemer er blevet afhjulpet delvist, og at der bliver gjort forsøg på at løse dem ved hjælp af en kombination af soft law (håndbogen om den europæiske arrestordre), gensidige vurderinger, bistand fra Eurojust, finansiering af uddannelsesprogrammer og værktøjskasser for aktører i henhold til EU-programmet for retlige anliggender, Domstolens retspraksis og supplerende lovgivning (rammeafgørelse 2009/299/RIA og vedtagelsen af direktiverne om proceduremæssige rettigheder for mistænkte og tiltalte, som fastsat i køreplanen fra 2009, navnlig direktiv 2013/48/EU), mens andre problemer fortsat udestår;

påpeger, at den europæiske arrestordre bør styrkes og forbedres for at øge dens effektivitet, umiddelbarhed og respekt for de nationale domstoles afgørelser under overholdelse af proportionalitetsprincippet, da en af målsætningerne for et stærkere EU kræver, at medlemsstaterne har tillid til de andre medlemsstaters retssystemer og fængsler, hvilket denne mekanisme er afgørende for; minder om, at en svækkelse af den gensidige anerkendelse på det strafferetlige område kun kan føre til en svækkelse heraf på andre områder, hvilket vil gøre det vanskeligere at håndtere de fælles politikker effektivt, såsom det indre marked;

bemærker, at protokol nr. 21 og 22 til TEU giver to medlemsstater en særlig status — Irland har en tilvalgsmulighed, og Danmark deltager ikke i EU-strafferetten, dvs. at de deltager i ordningen med den europæiske arrestordre, men ikke nødvendigvis andre instrumenter såsom direktiverne om retssikkerhedsgarantier; fremhæver vigtigheden af at sikre konsekvens, når det gælder frihed, sikkerhed og retfærdighed;

understreger, at den europæiske arrestordre ikke bør misbruges i forbindelse med mindre lovovertrædelser, hvor der ikke er grund til varetægtsfængsling; minder om, at brugen af den europæiske arrestordre bør begrænses til grove lovovertrædelser i strengt nødvendigt og forholdsmæssigt omfang; opfordrer indtrængende til, at der om muligt anvendes mindre indgribende retlige instrumenter, inden der udstedes en europæisk arrestordre, f.eks. den europæiske efterforskningskendelse; påpeger, at de udstedende myndigheder bør foretage proportionalitetskontrol, idet der tages højde for i) grovheden af lovovertrædelsen, ii) den sandsynlige straf, hvis personen kendes skyldig i den hævdede lovovertrædelse, iii) sandsynligheden for frihedsberøvelse af personen i den udstedende medlemsstat efter overgivelse, iv) indvirkningen på rettighederne for den berørte person og dennes familie og v) hensynet til ofrene for lovovertrædelsen; opfordrer medlemsstaterne og deres retslige myndigheder til at behandle sager om europæiske arrestordrer uden unødig forsinkelse, når der er udstedt en europæisk arrestordre, med det formål at holde varetægtsfængsling på et minimum;

understreger, at en afvisning af at fuldbyrde en europæisk arrestordre ifølge Domstolen udgør en undtagelse fra den gensidige anerkendelse og skal fortolkes strengt (35), hvis en af grundene til at afslå anerkendelse (artikel 3 og 4 i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre) eller en af garantierne (artikel 5 i samme rammeafgørelse) finder anvendelse, eller i overensstemmelse med Domstolens retspraksis;

opfordrer til, at afvisning tillades, hvis der er vægtige grunde til at formode, at fuldbyrdelsen af den europæiske arrestordre ville være uforenelig med den fuldbyrdende stats forpligtelser i henhold til artikel 6 i TEU og chartret; påpeger, at når det er berettiget at afslå fuldbyrdelse på grundlag af en krænkelse af de grundlæggende rettigheder, skal den fuldbyrdende medlemsstat tilskrive det den alvorlige risiko for krænkelse af de grundlæggende rettigheder og fastlægge grundene til afslag på fuldbyrdelse på grundlag af faktuelle og objektive elementer for at undgå retlig usikkerhed og potentiel straffrihed; minder om, at chartret ifølge Domstolens retspraksis er den fælles standard for beskyttelse af de grundlæggende rettigheder i EU (36);

Henstillinger med henblik på at få den europæiske arrestordre til at fungere bedre

10.

opfordrer Kommissionen til at fremskaffe klare, forståelige, omfattende og sammenlignelige data, da de eksisterende data er forvirrende og kan give et forkert indtryk af den europæiske arrestordres (manglende) effektivitet; opfordrer Kommissionen til at fastlægge metoden for, hvordan medlemsstaterne bør opfylde deres forpligtelse til systematisk at indsamle og overføre pålidelige og ajourførte data til Kommissionen; opfordrer Kommissionen til at evaluere muligheden for at oprette en fælles database over retsafgørelser om europæiske arrestordrer, udelukkende ved brug af anonymiserede data, der kan blive et intelligent og effektivt instrument til at evaluere det retlige samarbejde, opdage eventuelle svage punkter og være bedre forberedt på eventuelle tilpasninger; minder om, at det retlige samarbejde er et vigtigt element med hensyn til at garantere social, økonomisk, miljømæssig og digital stabilitet; gentager sin opfordring til Kommissionen om at anmode om, at medlemsstaterne leverer omfattende data i forbindelse med anvendelsen af den europæiske arrestordre, og til at medtage sådanne data i sin næste rapport om gennemførelsen;

11.

mener, at det er nødvendigt at vedtage yderligere horisontale foranstaltninger for at forbedre princippet om loyalt samarbejde som fastsat i artikel 4, stk. 3, i TEU og øge den gensidige tillid til de nationale strafferetlige systemer, hvilket vil føre til et mere effektivt retligt samarbejde; påpeger, at en kontrol af dobbelt strafbarhed begrænser den gensidige anerkendelse og ifølge Domstolen skal fortolkes restriktivt; fremhæver dog, at der vedvarende er betænkeligheder ved manglen på en behørig definition af strafbare handlinger, som reglen om dobbelt strafbarhed ikke længere finder anvendelse på; bemærker, at den gensidige anerkendelse ideelt set bør fungere automatisk (37) uden revurdering af de vægtige grunde til anklagen, og at afgørelser ikke bør afvises, medmindre der foreligger grunde til at påberåbe sig en af de afvisningsgrunde, som er opregnet udtømmende i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, eller medmindre der er andre omstændigheder, der ifølge Domstolen kan begrunde begrænsninger af principperne om gensidig anerkendelse og gensidig tillid mellem medlemsstaterne;

12.

understreger, at princippet om gensidig anerkendelse må bygge på gensidig tillid, som kun kan opnås, hvis overholdelse af mistænktes og tiltaltes grundlæggende og proceduremæssige rettigheder i straffesager er garanteret i hele EU; minder om vigtigheden af gennemføre direktiverne om proceduremæssige rettigheder med henblik på at garantere retten til en retfærdig rettergang; opfordrer i den henseende indtrængende Kommissionen til at sikre en fuld og korrekt gennemførelse af disse direktiver og at overveje at indlede traktatbrudssager i nødvendigt omfang;

13.

opfordrer Kommissionen til at analysere almindelige lovovertrædelser i medlemsstaterne med henblik på en bedre definition af, hvornår den europæisk arrestordre bør anvendes, og til at fremme vurderinger af proportionaliten; opfordrer Kommissionen til at foretage en formel og omfattende overensstemmelsesvurdering af listen med de 32 kategorier, der ikke kræver kontrol af dobbelt strafbarhed, og herved medtage kriterier som lovovertrædelsens grovhed, dens grænseoverskridende dimension eller den negative indvirkning på EU's grundlæggende værdier; mener, at det er nødvendigt at sørge for øget juridisk sikkerhed for alle aktører, der er involveret i gennemførelsen, og på den måde forhindre unødvendige tvister; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at evaluere problemerne ved om muligt at udarbejde en homogen liste over kategorier af lovovertrædelser baseret på specifikke lovovertrædelser og interesser, der er beskyttet ved lov; henstiller desuden til, at det vurderes, om der bør indarbejdes et bilag med definitioner for alle punkter på listen, så de er lettere at fortolke;

14.

fremhæver vigtigheden af at vurdere medtagelsen af yderligere lovovertrædelser eller kategorier af lovovertrædelser såsom miljøkriminalitet (f.eks. forurening fra skibe), visse former for skatteunddragelse, hadforbrydelser, seksuelle overgreb, kønsbaseret vold, lovovertrædelser begået ved hjælp af digitale midler såsom identitetstyveri, lovovertrædelser, der involverer brug af vold eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden i medlemsstaterne, og forbrydelser mod medlemsstaternes forfatningsmæssige integritet begået ved brug af vold, folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser inden for rammerne af en styrkelse af medlemsstaternes engagement i det retlige samarbejde, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder; understreger, at en større grad af retligt samarbejde for denne type lovovertrædelser ville hjælpe EU til at opnå sine prioriterede mål og fremme en kultur med respekt for demokratiet og retsstaten i EU;

15.

glæder sig over koordinationsgruppen for den europæiske arrestordre, som fornylig er oprettet af Kommissionen; mener, at denne gruppe vil bidrage til at fremme hurtig udveksling af ajourført og pålidelig information og god praksis og styrke samarbejdet, hvilket bør føre til mere ensartet anvendelse af den europæiske arrestordre mellem retslige myndigheder og en bedre informationsudveksling mellem advokater, som repræsenterer personer, der er berørt af europæiske arrestordrer, i udstedende og fuldbyrdende medlemsstater;

16.

minder om, at formålet med minimumsstrafferammen i artikel 2, stk. 2, i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre i princippet er at sikre, at den europæiske arrestordre er forholdsmæssig; opfordrer dog Kommissionen til at undersøge muligheden af at nedsætte minimumsstrafferammen på tre år for visse lovovertrædelser, såsom menneskehandel, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi;

17.

opfordrer Kommissionen til at skabe en afklaring omkring spørgsmålet om lovovertrædelser, der er accessoriske eller relateret til hovedlovovertrædelser, der opfylder kravet til strafferammen i forbindelse med den europæiske arrestordre, f.eks. ved at overveje at ajourføre håndbogen om den europæiske arrestordre eller eventuelt via EU-instrumenter inden for harmonisering af strafferetten, herunder en angivelse af anvendelsen af europæiske arrestordrer i medlemsstaterne i den henseende; minder i denne henseende om, at den europæiske arrestordre ikke regulerer overgivelse i forbindelse med accessoriske eller relaterede lovovertrædelser, og at specialitetsreglen derfor kan finde anvendelse og udelukke den udstedende medlemsstat fra at retsforfølge de pågældende lovovertrædelser;

18.

understreger vigtigheden af, at det mere præcist defineres, hvilke opgaver og kompetencer de nationale myndigheder og EU-organer, der er involveret i procedurerne for europæiske arrestordrer, har, og sikres, at de er specialiserede og har praktisk erfaring; fastholder, at en vid skønsmargen for fuldbyrdelsesmyndigheden skønnes næppe at være forenelig med eller endog er i strid med princippet om gensidig anerkendelse, bortset fra grundene til at afslå anerkendelse i artikel 3 og 4 i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre og som forklaret af Domstolen; mener, at der ved en eventuel revision af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre skal fastlægges en procedure, hvorefter en europæisk arrestordre om nødvendigt kan valideres af en dommer, domstol, undersøgelsesdommer eller offentlig anklager i den udstedende medlemsstat i overensstemmelse med Domstolens retspraksis for at undgå forskellige fortolkninger af begrebet »judiciel myndighed«; mener, at skønsmargenen bør være begrænset i tilfælde af dobbelt strafbarhed, hvis der kan skabes juridisk sikkerhed med hensyn til de lovovertrædelser, som tydeligvis er omfattet af definitionen af dobbelt strafbarhed, og dem, der ikke er det; fastholder, at en forbedring med hensyn til retsstatsprincippet, de grundlæggende rettigheder, fængselsforholdene og aktørernes viden om andre retssystemer vil bidrage til at styrke den gensidige tillid og anerkendelse;

19.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at vurdere gennemførelsen af den europæiske arrestordre og andre instrumenter om det retlige samarbejde og om nødvendigt indlede traktatbrudsprocedurer;

20.

opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre den europæiske arrestordre, Domstolens relevante domme om den europæiske arrestordre og andre retlige instrumenter om straffesager på en rettidig og korrekt måde; understreger, at instrumenter såsom rammeafgørelse 2008/909/RIA om overførelse af domfældte, rammeafgørelse 2008/947/RIA om prøvetid og alternative sanktioner, den europæiske efterforskningskendelse, den europæiske kontrolordre og den europæiske konvention om overførsel af retsforfølgning i straffesager (38) både supplerer rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre og indeholder nyttige og mindre indgribende alternativer til den; understreger, at den europæiske arrestordre kun bør anvendes, hvis alle andre alternative muligheder er udtømt, og at staterne ikke bør gøre brug af den europæiske arrestordre i situationer, hvor de samme resultater kan opnås ved hjælp af mindre indgribende foranstaltninger, f.eks. retsmøder ved brug af videokonferencer og beslægtede værktøjer; opfordrer indtrængende medlemsstaternes myndigheder til så vidt muligt at anvende sådanne alternative instrumenter i stedet for at udstede en europæisk arrestordre;

21.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de judicielle myndigheder kan træffe afgørelse om tilgængelige alternativer til frihedsberøvelse og tvangsindgreb i sager angående europæiske arrestordrer, navnlig hvis en person giver samtykke til at blive overgivet, medmindre det er nødvendigt og berettiget at afslå det;

22.

noterer sig Kommissionens bekymrende rapport om gennemførelsen af direktiv 2013/48/EU; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte med at vurdere medlemsstaternes overholdelse af direktivet og til at træffe passende foranstaltninger, herunder traktatbrudsprocedurer, for at sikre overensstemmelse med direktivets bestemmelser; opfordrer indtrængende til Kommissionen til at intensivere bestræbelserne på at sikre en fuldstændig gennemførelse af alle direktiver om retssikkerhedsgarantier for at sørge for, at eftersøgte personer i grænseoverskridende retssager har adgang til et effektivt forsvar; opfordrer indtrængende Kommissionen til at overveje tiltag i lyset af den utilstrækkelige gennemførelse af Kommissionens henstilling af 27. november 2013 om retssikkerhedsgarantier for sårbare personer, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager (39), navnlig for så vidt angår sårbare voksne;

23.

opfordrer medlemsstaterne til at indføre fleksible sprogordninger i forbindelse med europæiske arrestordrer og til at udvikle og anvende fælles praksis i denne henseende, idet de samtidig opretholder retten til tolkning og oversættelse for personer i straffesager i overensstemmelse med direktiv 2010/64/EU; opfordrer medlemsstaterne til at etablere de nødvendige mekanismer til at forhindre forsinkelser eller hindringer i denne forbindelse; beklager, at rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre ikke fastsætter tidsfrister for fremsendelse af oversatte europæiske arrestordrer;

24.

opfordrer Kommissionen til at sørge for en ensartet anvendelse og en effektiv overvågning af tidsfristerne;

25.

opfordrer Kommissionen til at sikre tilstrækkelige midler til Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværk (EJN) til, at de kan yde bistand og koordinere i forbindelse med den europæiske arrestordre; beklager, at Kommissionens nuværende budgetbevillinger til Eurojust er utilstrækkelige i betragtning af de udfordringer, som agenturet står over for på grund af dets fortsat voksende sagsbyrde, og at de har ført til en stagnation i finansieringen på trods af en øget arbejdsbyrde; påpeger, at det er afgørende, at Eurojusts budget modsvarer agenturets opgaver og prioriterede mål, hvis det skal kunne opfylde sit mandat; gentager sin efterlysning af et særligt retligt netværk for den europæiske arrestordre;

26.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for tilstrækkelige midler til retshjælp til personer, der involveres i sager angående europæiske arrestordrer, herunder juridisk bistand i både udstedende og fuldbyrdende medlemsstater, før der træffes afgørelse om overgivelse, midler til kvalificerede tolke og oversættere, særlig uddannelse af aktører i retsvæsenet, der beskæftiger sig med den europæiske arrestordre, herunder politi, anklagere, dommere og forsvarsadvokater, navnlig inden for områder såsom de aspekter ved den europæiske arrestordre, der vedrører grundlæggende rettigheder, vurdering af proportionalitet og alternative foranstaltninger til frihedsberøvelse, repræsentation i sager om den europæiske arrestordre, og med hensyn til proceduren for anmodning om en præjudiciel afgørelse fra Domstolen og for indhentning af forsikringer fra andre medlemsstaters myndigheder; fremhæver værdien af programmerne under Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN), f.eks. simuleringer med europæiske arrestordrer og sprogundervisning; understreger, at advokater bør have adgang til målrettet, lettilgængelig og økonomisk overkommelig uddannelse for at sikre lighed mellem parterne; opfordrer Kommissionen til at fremme og lette leveringen af en sådan uddannelse;

27.

opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at støtte og med tiden videreudvikle EJTN og de eksisterende nationale uddannelsesplatforme for retsvæsenet og om nødvendigt oprette en yderligere uddannelsesplatform for eksperter og aktører i retsvæsenet vedrørende instrumenter om gensidig anerkendelse, herunder den europæiske arrestordre; fastholder, at den bør give dem viden om den tætte forbindelse mellem instrumenterne, herunder et fælles rum til udveksling af erfaringer;

28.

bemærker, at samarbejdet mellem myndighederne, herunder overholdelsen af de grundlæggende rettigheder, kan forbedres ved hjælp af sikker teknologi og digitalisering; glæder sig over oprettelsen af databasen om strafferetlig frihedsberøvelse under EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA); anmoder om, at der udvikles en central database, der indeholder den nationale retspraksis om anvendelsen af den europæiske arrestordre (som det er tilfældet på andre områder af EU-retten) (40); mener, at en særlig offentlig database over advokater, der beskæftiger sig med sager om den europæiske arrestordre, kunne bidrage til at sikre retten til at få adgang til advokatbistand;

29.

opfordrer til en regelmæssig revision af ikke-fuldbyrdede europæiske arrestordrer og vurdering af, om de sammen med de tilsvarende Schengeninformationssystem II- (SIS II) og Interpol-indberetninger bør trækkes tilbage; opfordrer derudover til, at europæiske arrestordrer og de tilsvarende SIS II- og Interpol-indberetninger trækkes tilbage, hvis en europæisk arrestordre er blevet afslået af obligatoriske grunde, f.eks. princippet om ne bis in idem;

30.

opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til udtalelserne fra de nationale parlamenter i overensstemmelse med protokol nr. 2 til TEU, hvis den beslutter at foreslå lovgivningsmæssige retsakter inden for EU-strafferetten, da parlamenternes deltagelse giver en kontrol af anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i EU-strafferetten;

Henstillinger om de grundlæggende rettigheder

31.

opfordrer medlemsstaterne til at respektere de forpligtelser, der følger af artikel 2 i TEU vedrørende den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og menneskerettighederne, herunder mindretals rettigheder; understreger, at medlemsstaterne skal sikre, at enhver person, herunder ofre for kriminalitet eller eftersøgte personer i forbindelse med en europæisk arrestordre, hvis rettigheder og friheder som garanteret ved EU-retten er blevet krænket, har ret til en effektiv domstolsprøvelse i overensstemmelse med artikel 47 i chartret og Domstolens retspraksis; understreger, at prøvelsen i fuldbyrdelsesstaten skal være i fuld overensstemmelse med retten til effektive retsmidler og skal foretages inden for de frister, som er fastsat af det gældende instrument for gensidig anerkendelse, eller, i mangel af udtrykkelige frister, skal foretages tilstrækkelig hurtigt til sikre, at formålet med processen for gensidig anerkendelse ikke bringes i fare;

32.

bemærker, at selv om anvendelsen af proceduren i artikel 7, stk. 1, i TEU har indflydelse på den gensidige anerkendelse, skal fuldbyrdelsesmyndigheden i overensstemmelse med Domstolens gældende retspraksis i hvert enkelt tilfælde vurdere, om der er vægtige grunde til at antage, at personen efter overgivelsen vil risikere krænkelser af sine grundlæggende rettigheder; understreger, at en udløsning af artikel 7, stk. 1 og 2, i TEU ikke er ensbetydende med et automatisk afslag på anerkendelse i betragtning af betydningen af samarbejde i straffesager og den måde, som hele EU's system for retligt samarbejde fungerer på; fremhæver Eurojusts rolle med hensyn til at bistå medlemsstaterne, når de udsteder eller fuldbyrder ordrer i denne sammenhæng, med henblik på at øge tilliden og den gensidige tillid; henstiller derfor til, at der udarbejdes et system af retsbevarende foranstaltninger, herunder suspendering af instrumentet, med henblik på at styrke garantierne og tilliden og den gensidige anerkendelse mellem medlemsstaterne;

33.

fremhæver forbindelsen mellem fængselsforholdene og foranstaltninger i forbindelse med den europæiske arrestordre og minder medlemsstaterne om, at artikel 3 i EMRK og den relevante retspraksis ikke kun pålægger medlemsstaterne negative forpligtelser, men også positive forpligtelser ved at kræve, at de skal sikre, at fængselsforholdene er i overensstemmelse med den menneskelige værdighed, og at der gennemføres grundige, effektive undersøgelser i tilfælde af krænkelser af rettigheder; opfordrer Kommissionen til at undersøge de juridiske og finansielle midler, der er til rådighed på EU-plan til at forbedre standarderne for frihedsberøvelse;

34.

er foruroliget over fængselsforholdene i visse medlemsstater; glæder sig i den forbindelse over FRA's nye database om strafferetlig frihedsberøvelse (41) og betragter den som et positivt første skridt mod en bedre fælles vurdering af fængselsforholdene i EU;

35.

gentager sin opfordring (42) til medlemsstaterne om at forbedre mangelfulde fængselsforhold; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at udnytte muligheden for finansiering af en modernisering af fængselsfaciliteterne gennem EU's strukturfonde; minder i den forbindelse om, at Rådet i sine 2018-konklusioner om fremme af gensidig anerkendelse ved at styrke gensidig tillid (43) ligeledes opfordrede Kommissionen til at fremme anvendelsen af EU-midler til at bistå medlemsstaterne med at løse problemet med mangelfulde forhold under frihedsberøvelse;

36.

minder igen om vigtigheden af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i form af et muligt lovgivningsforslag og understøttet af en interinstitutionel aftale, der består af en årlig uafhængig og evidensbaseret gennemgang med henblik på at vurdere, om alle medlemsstaterne overholder artikel 2 i TEU, og landespecifikke henstillinger, med henblik på at øge den gensidige anerkendelse mellem medlemsstaterne; bemærker, at en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder vil være et vigtigt værktøj, der bidrager til større gensidig tillid mellem medlemsstaterne i forbindelse med anvendelsen af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre;

37.

opfordrer Kommissionen til at undersøge gennemførligheden af supplerende instrumenter om proceduremæssige rettigheder, såsom instrumenterne om antagelighed af bevismateriale og fængselsforhold i forbindelse med varetægtsfængsling, navnlig på basis af Europarådets standarder eller højere standarder, herunder hvad angår tidsfrister for varetægtsfængsling; mener, at Kommissionen bør stræbe efter de højeste standarder, samtidigt med at nærheds- og proportionalitetsprincippet overholdes; mener, at manglen på minimumsstandarder for fængselsforhold og varetægtsfængsling på EU-plan, på begrænsninger i anvendelsen af varetægtsfængsling som sidste udvej og på overvejelse af alternativer sammen med en mangelfuld vurdering af, om sagerne er klar til at komme for retten, kan føre til uberettiget og overdrevent langvarig varetægtsfængsling af mistænkte og tiltalte; minder om, at denne situation er blevet forværret yderligere på grund af covid-19-pandemien; anmoder Kommissionen om at opnå EU-minimumsstandarder, navnlig for retssikkerhedsgarantier og for forholdene for fængslede og tilbageholdte, og at styrke værktøjerne til brug ved underretning af de nationale fuldbyrdende myndigheder om fængselsforholdene i forbindelse med varetægtsfængsling og fængsling i hver enkelt medlemsstat;

38.

understreger, at der ikke findes en mekanisme, der kan sikre ordentlig opfølgning på forsikringerne fra udstedende judicielle myndigheder efter overgivelse; anmoder om, at Kommissionen undersøger mulige tiltag i denne retning;

39.

opfordrer Kommissionen til bl.a. at foretage en vurdering af overholdelsen af princippet om ne bis in idem, en proportionalitetskontrol i forbindelse med udstedelsen af en europæisk arrestordre på grundlag af alle relevante faktorer og omstændigheder såsom overtrædelsens alvor, hvorvidt sagen er rede til domstolsprøvelse, indvirkningen på den eftersøgtes rettigheder, de omkostningsmæssige konsekvenser og tilgængeligheden af passende, mindre indgribende alternative foranstaltninger, en standardiseret høringsprocedure, ifølge hvilken de kompetente myndigheder i den udstedende og fuldbyrdende medlemsstat kan udveksle oplysninger om fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, især hvad angår proportionalitet, hvorvidt sagen er rede til domstolsprøvelse, og kompetencekonflikter, og give en oversigt over mulige lovgivningsmæssige foranstaltninger i henhold til artikel 82, stk. 1, i TEUF;

40.

opfordrer medlemsstaterne til at ratificere den valgfrie protokol til FN-konventionen mod tortur;

41.

påpeger, at mangler ved det retlige samarbejde, herunder om den europæiske arrestordre, kan være i strid med ofrenes interesser og kan føre til nægtelse af adgang til domstolsprøvelse og manglende beskyttelse af ofre; understreger, at straffrihed som følge af mangler ved det retlige samarbejde kan have en skadelig og negativ indvirkning på retsstatsprincippet, retssystemerne og offentlighedens tillid til institutionerne og på ofrene selv og samfundet i almindelighed;

42.

understreger, at de oplysninger, der gives til tiltalte om deres proceduremæssige rettigheder i straffesager, ifølge FRA varierer både i omfang og med hensyn til, hvordan de formidles; opfordrer medlemsstater til at indføre sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at enkeltpersoner bliver informeret om deres proceduremæssige rettigheder på effektiv vis, så snart de er under mistanke for at have begået en overtrædelse;

43.

henviser til Menneskerettighedsdomstolens standarder og kravene i direktiv 2013/48/EU og direktiv 2010/64/EU; minder om, at sikring af tilstrækkelig tid til forberedelse af en sag og fuld og hurtig adgang til materialet i sagen vil forbedre advokatbistandens kvalitet; understreger, at sikring af adgang til tolkebistand i den indledende fase af sagsbehandlingen, og navnlig foranstaltninger til at lette kommunikationen med advokater, er afgørende for at kunne garantere en retfærdig sagsbehandling og et krav i henhold til direktiv 2010/64/EU i sager angående europæiske arrestordrer, deres grænseoverskridende karakter taget i betragtning, idet de ofte vedrører personer, som ikke taler den fuldbyrdende medlemsstats nationalsprog; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at retten til adgang til advokatbistand og retshjælp i både den udstedende og den fuldbyrdende medlemsstat er garanteret både i lovgivningen og i praksis;

En sammenhængende retlig ramme for den europæiske arrestordre

44.

konstaterer, at den europæiske arrestordre er effektiv, mener dog, at de største problemer i forbindelse med den europæiske arrestordre vedrører dens konsekvens og effektivitet, hvor der er plads til forbedringer, selv om der er rejst begrænsede spørgsmål om overholdelse af EU's værdier og grundlæggende rettigheder;

45.

opfordrer Kommissionen til at sørge for en sammenhængende politik for gensidig anerkendelse, som tager hensyn til Domstolens retspraksis, det nuværende niveau for harmonisering af strafferet og strafferetspleje mellem medlemsstaterne og de grundlæggende rettigheder, som anerkendes i chartret;

46.

opfordrer Kommissionen til at foretage en tværgående undersøgelse af instrumenterne om gensidig anerkendelse med henblik på at forhindre forskelle og sikre koordinering og et korrekt samspil imellem dem; opfordrer navnlig indtrængende til, at det observeres, hvordan instrumentet anvendes i praksis i de forskellige lande, så man kan identificere den gode praksis, der fører til, at de arrestordrer, der udstedes af nogle medlemsstater, opnår en høj opfyldelsesgrad, og de specifikke vanskeligheder, der opleves i de lande, hvor der ses et meget højt antal afvisninger af europæiske arrestordrer;

47.

konstaterer, at de problemer med sammenhængen, der er blevet påvist i forbindelse med gennemførelsen af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, skal adresseres ved hjælp af en kombination af praktiske foranstaltninger (uddannelse af aktørerne i retsvæsenet), soft law (håndbøger og henstillinger), meget målrettet lovgivning (definitionen af judiciel myndighed, ne bis in idem, grundlæggende rettigheder osv.) og som et næste trin ved hjælp af de midler, der under hensyntagen til niende runde af gensidige evalueringer skønnes nødvendige for en målrettet revision af lovgivningen (varetægtsfængsling); mener, at Kommissionen bør arbejde hen imod en fuldstændig og korrekt gennemførelse af den europæiske arrestordre i alle medlemsstater under hensyntagen til Domstolens retspraksis;

48.

henstiller på mellemlang sigt til fremme af en EU-kodeks for retligt samarbejde i straffesager, der systematisk sammenstiller den eksisterende lovgivning, med henblik på at sikre retssikkerhed og sammenhæng mellem de forskellige EU-instrumenter;

Brexit

49.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte forhandlingerne med Det Forenede Kongerige med henblik på at opretholde EU-standarderne for mistænktes og tiltaltes proceduremæssige og grundlæggende rettigheder; udtrykker bekymring for, at de resultater, der er opnået i Det Forenede Kongerige siden indførelsen af den europæiske arrestordre, kan blive tabt på gulvet på dramatisk vis;

o o

50.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Se Menneskerettighedsdomstolens dom af 9. juli 2019 i sagen Romeo Castaño mod Belgien om en overtrædelse af et proceduremæssigt aspekt af artikel 2 i EMRK (effektiv efterforskning).

(2) EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1.

(3) EUT L 337 af 16.12.2008, s. 102.

(4) EUT L 81 af 27.3.2009, s. 24.

(5) EUT L 294 af 11.11.2009, s. 20.

(6) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 82.

(7) EUT C 285 af 29.8.2017, s. 135.

(8) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 94.

(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0406.

(10) EUT C 295 af 4.12.2009, s. 3.

(11) EUT L 280 af 26.10.2010, s. 1.

(12) EUT L 142 af 1.6.2012, s. 1.

(13) EUT L 294 af 6.11.2013, s. 1.

(14) EUT L 65 af 11.3.2016, s. 1.

(15) EUT L 132 af 21.5.2016, s. 1.

(16) EUT L 297 af 4.11.2016, s. 1.

(17) EUT L 130 af 1.5.2014, s. 1.

(18) EUT C 449 af 13.12.2018, s. 6.

(19) EUT C 422 af 16.12.2019, s. 9.

(20) EUT L 295 af 21.11.2018, s. 138.

(21) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0251.

(22) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57).

(23) EU-strategi for ofres rettigheder (2020-2025).

(24) Domstolen, C-261/09, Mantello.

(25) Domstolen, C-453/16 PPU, Özcelik; C-452/16 PPU, Poltorak; C-477/16 PPU, Kovalkovas; forenede sager C-508/18 og C-82/19 PPU, OG og PI.

(26) Domstolen, C-399/11, Melloni, eller C-42/17, M.A.S. og M.B.

(27) Domstolen, C-216/18 PPU, Minister for Justice and Equality.

(28) Domstolen, forenede sager C-404/15 og C-659/15 PPU, Aranyosi og Căldăraru; C-128/18, Dorobantu.

(29) Domstolen, C-289/15, Grundza.

(30) CJEU, C-182/15, Petruhhin; C-191/16, Pisciotti; C-247/17, Raugevicius; C-897/19 PPU, I.N. mod Ruska Federacija etc.

(31) EUT L 303 af 28.11.2018, s. 1.

(32) Domstolen, C-579/15, Popławski.

(33) Domstolen, C-168/13 PPU, Jeremy F.

(34) Domstolen, med vejledning fra C-289/15, Grundza, med henvisning til Rådets rammeafgørelse 2008/909/RIA.

(35) Se f.eks. Domstolen, C-216/18 PPU, Minister for Justice and Equality.

(36) Jf. Domstolen, C-399/11, Melloni, præmis 63, og C-128/18, Dorobantu, præmis 79.

(37) Se f.eks. Kommissionens meddelelse af 26. juli 2000 om gensidig anerkendelse af endelige afgørelser i straffesager (COM(2000)0495).

(38) Europarådets traktat nr. 073 af 15. maj 1972.

(39) EUT C 378 af 24.12.2013, s. 8.

(40) Se EPRS' evaluering fra juni 2020 af gennemførelsen af den europæiske arrestordre på europæisk plan.

(41) FRA's database om strafferetlig frihedsberøvelse 2015-2019, https://fra.europa.eu/en/databases/criminal-detention/criminal-detention/home

(42) Europa-Parlamentets beslutning af 5. oktober 2017 om fængselssystemer og -forhold (EUT C 346 af 27.9.2018, s. 94).

(43) EUT C 449 af 13.12.2018, s. 6.

10.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 456/14

P9_TA(2021)0007

Styrkelse af det indre marked: fremtiden for den frie bevægelighed for tjenesteydelser

Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2021 om styrkelse af det indre marked: fremtiden for den frie bevægelighed for tjenesteydelser (2020/2020(INI))

(2021/C 456/02)

Europa-Parlamentet

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (1) (tjenesteydelsesdirektivet),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (2) (direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked (3),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/957 af 28. juni 2018 om ændring af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/958 af 28. juni 2018 om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv (5) (direktivet om proportionalitetstest),

—	der henviser til forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (6) (forordningen om en fælles digital portal),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (7) (direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser),

—	der henviser til sin beslutning af 12. december 2018 om pakken for det indre marked (8),

—	der henviser til den af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse bestilte undersøgelse med titlen »Contribution to Growth: The Single Market for Services — Delivering economic benefits for citizens and businesses« fra februar 2019,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. april 2018 med titlen »En europæisk detailsektor, der er tilpasset det 21. århundrede« (COM(2018)0219),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 med titlen »Påpegning og håndtering af hindringer for det indre marked«, (COM(2020)0093),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 om en langsigtet handlingsplan for bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked (COM(2020)0094),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2020 med titlen »Covid-19: Hen imod en faseinddelt og koordineret tilgang til genoprettelse af den fri bevægelighed og ophævelse af kontrollen ved de indre grænser« (C(2020)3250),

—	der henviser til Rådets henstilling af 26. november 2018 om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer på videregående uddannelsesniveau og ungdomsuddannelsesniveau samt resultater af læringsophold i udlandet (9),

—	der henviser til skrivelsen fra medlemsstaternes regeringschefer til formanden for Det Europæiske Råd af 26. februar 2019 om den fremtidige udvikling af det indre marked,

—	der henviser til Revisionsrettens særberetning af 14. marts 2016 med titlen »Har Kommissionen sikret en effektiv gennemførelse af servicedirektivet?«,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A9-0250/2020),

der henviser til, at tjenesteydelsesdirektivet og direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer er vigtige instrumenter til sikring af den fri bevægelighed for tjenesteydelser i Den Europæiske Union, men at en del af det indre markeds potentiale med hensyn til tjenesteydelser fortsat er uudnyttet;

der henviser til, at tjenesteydelser tegner sig for 73 % af EU's BNP og 74 % (10) af beskæftigelsen, hvilket fremgår tydeligt af den omstændighed, at helt op til ni ud af ti nye job i Den Europæiske Union skabes i denne sektor, mens tjenesteydelsernes andel af handelen internt i EU kun udgør omkring 20 % og blot genererer 6,5 % af EU's BNP; der henviser til, at undersøgelser viser, at de potentielle gevinster ved uddybelsen af det indre marked for tjenesteydelser ved hjælp af effektiv gennemførelse og bedre harmonisering af lovgivningen potentielt vil kunne udgøre 297 mia. EUR, hvilket svarer til 2 % af EU's BNP; der henviser til, at 27 % (11) af merværdien af varer fremstillet i EU skabes af tjenesteydelser, og at 14 millioner job til støtte for produktionen findes i servicesektoren; der henviser til, at der findes en række tjenesteydelser, som har komplekse forsyningskæder og derfor i mindre grad omfattes af handel;

der henviser til, at balancen mellem økonomiske friheder, sociale rettigheder, forbrugernes, arbejdstagernes og virksomhedernes interesser og den almene interesse er afgørende for rammerne for det indre marked; der henviser til, at afstemningen af den økonomiske vækst med kvalitative udviklingsaspekter såsom forbedring af livskvalitet og sikkerhed for menneskeliv samt tjenesteydelser af høj kvalitet er af helt afgørende betydning for evalueringen af udviklingen af det indre marked og bør føre til yderligere forbedringer med hensyn til forbrugernes og arbejdstagernes rettigheder;

der henviser til, at tjenesteydelser af høj kvalitet er i forbrugernes interesse, og at fragmentering af det indre marked som følge af uberettiget national regulering og visse former for forretningspraksis, der bl.a. fører til mindre konkurrence, ikke blot hæmmer virksomhederne, men også skader forbrugerne, som får færre valgmuligheder og betaler højere priser;

der henviser til, at tjenesteydelsesdirektivet, som dækker omkring to tredjedele af serviceaktiviteterne — i overensstemmelse med de særlige lovgivningsmæssige rammer, der er i almenhedens interesse, jf. artikel 2 i protokol nr. 26 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 14 i TEUF — enten helt eller delvist udelukker sociale tjenesteydelser, sundhedsydelser og andre offentlige tjenesteydelser fra dets anvendelsesområde; der henviser til, at det kan være nødvendigt, at tjenesteydelser af almen interesse leveres, bestilles og tilrettelægges af medlemsstaterne i overensstemmelse med lokale krav og omstændigheder for at imødekomme brugernes behov på et så lokalt plan som muligt;

F.	der henviser til, at EU i øjeblikket står over for recession og stigende arbejdsløshed som følge af covid-19-pandemien, og at uddybelsen af det indre marked for tjenesteydelser er afgørende for at øge EU's handelsstrømme og forbedre værdikæderne og således bidrage til økonomisk vækst;

der henviser til, at ansatte i servicesektoren, som har arbejdet utrætteligt under covid-19-pandemien i Den Europæiske Union, påvirkes negativt, enten på grund af alvorlig økonomisk usikkerhed eller på grund af en udsat position i frontlinjen; der henviser til, at det er nødvendigt at adressere dette spørgsmål på EU-plan;

der henviser til, at medlemsstaterne bør gennemføre og overvåge det reviderede direktiv om udstationering af arbejdstagere (12) på korrekt og rettidig vis for at beskytte udstationerede arbejdstagere under deres udstationering og for at undgå uberettigede restriktioner i forbindelse med den frie udveksling af tjenesteydelser ved at fastlægge obligatoriske bestemmelser om arbejdsforhold og beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed;

der henviser til, at et mere integreret og indbyrdes forbundet marked for tjenesteydelser er nødvendigt for at opfylde målsætningerne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, tackle klimaændringer, skabe en bæredygtig økonomi, herunder digital handel, og frigøre den europæiske grønne pagts fulde potentiale;

der henviser til, at forskellige reguleringsmæssige valg på både EU-plan og nationalt plan samt mangelfuld gennemførelse af den gældende lovgivning skaber huller i håndhævelsen, eftersom bestemmelser, der ikke gennemføres korrekt, også kan være umulige at håndhæve effektivt; der henviser til, at sammenhængende og klar lovgivning er en forudsætning for at tackle hindringer for den fri bevægelighed for tjenesteydelser; der henviser til, at overtrædelser af lovgivningen om tjenesteydelser kan være vanskelige at identificere og håndtere med de eksisterende håndhævelsesmekanismer, navnlig på lokalt plan;

der henviser til, at administrative procedurer, forskellige nationale bestemmelser og især hindringer for adgang til nødvendig information har gjort det vanskeligt at deltage i grænseoverskridende handel, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er); der henviser til, at eksisterende værktøjer til støtte for mindre virksomheders behov, såsom Erhvervsportalen Dit Europa, SOLVIT-sagsbehandlingscentre, kvikskranker for e-forvaltningsportaler, den fælles digitale portal og andre instrumenter, bør fremmes bedre med henblik på at fremme grænseoverskridende handel med tjenesteydelser;

der henviser til, at der ikke findes en EU-dækkende systematisk indsamling af data, som har til formål at tilvejebringe tilstrækkelige data om mobile arbejdstagere eller gøre det muligt for dem at etablere deres status for socialsikringsdækning og gøre krav på forskellige optjente rettigheder; der henviser til, at adgang til oplysninger om gældende regler og effektiv overholdelse, overvågning og håndhævelse er nødvendige forudsætninger for fair mobilitet og kampen mod misbrug af systemet; der henviser til, at digital teknologi, som kan lette tilsynet med og håndhævelsen af lovgivning, der sikrer mobile arbejdstageres rettigheder, derfor bør fremmes og anvendes i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne;

der henviser til, at manglen på automatiske anerkendelsesinstrumenter for uddannelser, kvalifikationer, færdigheder og kompetencer mellem medlemsstaterne hindrer mobiliteten for studerende, lærlinge, færdiguddannede samt faglærte, og at dette står i vejen for strømmen af ideer i EU, innovationspotentialet i EU's økonomi samt for udviklingen af et fuldt integreret europæisk indre marked;

Håndtering af hindringer inden for det indre marked

understreger, at fremme af det indre marked, herunder den fri, fair og sikre bevægelighed for tjenesteydelser og personer, forbrugerbeskyttelse samt streng håndhævelse af EU-retten er af helt afgørende betydning i forhold til at håndtere den økonomiske krise, som covid-19-pandemien har forårsaget; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til så hurtigt som muligt at lempe uberettigede og uforholdsmæssige restriktioner for den fri bevægelighed for tjenesteydelser inden for det indre marked; beklager, at genopretningsplanen, som Kommissionen har foreslået, ikke indeholder bestemmelser om specifik finansiering i relation til den fri bevægelighed for tjenesteydelser ved at anerkende dets betydning som et redskab til økonomisk genopretning;

fremhæver, at virksomheder og arbejdstagere i hele Den Europæiske Union bør kunne bevæge sig frit med henblik på at tilbyde deres tjenester, men at utilstrækkelig gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked, utilstrækkelige elektroniske procedurer, uberettigede reguleringsmæssige restriktioner for tjenesteudbydere og hindringer af adgangen til lovregulerede erhverv fortsat skaber barrierer, som gør, at borgere går glip af job, forbrugere af valgmuligheder og iværksættere, navnlig SMV'er, mikrovirksomheder og selvstændige af muligheder på det indre marked; opfordrer medlemsstaterne til at reducere unødvendige krav og til at digitalisere dokumentationsprocessen for den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser; fremhæver den stigende betydning af »servitisering« — dvs. den stigende rolle, som tjenesteydelser spiller inden for produktionssektoren — og understreger, at hindringer for handel med tjenesteydelser i stigende grad ender med at udgøre hindringer for produktion; fremhæver, at den fuldstændige gennemførelse og håndhævelse af tjenesteydelsesdirektivet har potentiale til at reducere handelshindringer og øge handelen med tjenesteydelser internt i EU; opfordrer Kommissionen til at fastlægge en tidsplan for specifikke foranstaltninger vedrørende konklusionerne i Kommissionens meddelelser af 10. marts 2020 om påpegning og håndtering af hindringer for det indre marked (COM(2020)0093) og om en langsigtet handlingsplan for bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked (COM(2020)0094);

glæder sig over, at harmoniseringen af kvalifikationer gennem gensidig anerkendelse inspireret af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer har været vellykket i forbindelse med flere erhverv, og tilskynder medlemsstaterne til at genoverveje og koordinere reglerne vedrørende krav for indtræden i og udøvelse af specifikke aktiviteter eller erhverv; understreger, at det er nødvendigt at forbedre sammenligneligheden af niveauet for erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på lette overgangen i retning af gensidig anerkendelse af kvalifikationer for så vidt angår servicesektoren i hele EU;

fremhæver, at det europæiske erhvervspas kun anvendes til fem lovregulerede erhverv og derfor ikke udnyttes fuldt ud; opfordrer derfor Kommissionen til at øge antallet af erhverv, som det europæiske erhvervspas finder anvendelse på, herunder navnlig ingeniørvirksomhed;

minder om den særlige status, som lovregulerede erhverv har på det indre marked samt om deres rolle med hensyn til at beskytte almenvellet; fremhæver, at denne særlige status ikke bør anvendes til at opretholde uberettigede nationale monopoler inden for levering af tjenesteydelser, som medfører opsplitning af det indre marked;

peger på, at automatisk gensidig anerkendelse af uddannelser, kvalifikationer, færdigheder og kompetencer mellem medlemsstaterne også vil have en positiv indvirkning på det indre marked, arbejdstagernes frie bevægelighed og den fri bevægelighed for tjenesteydelser; glæder sig over medlemsstaternes villighed til at fremme automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer, der er erhvervet i udlandet, samt af resultaterne af uddannelsesperioder, som tilbringes i udlandet; opfordrer imidlertid medlemsstaterne til at udvide den gensidige anerkendelse til at omfatte alle uddannelsesniveauer og til hurtigst muligt at forbedre eller indføre de nødvendige procedurer;

opfordrer til at fremme den europæiske kvalifikationsramme og til at lette anvendelsen heraf i hele Den Europæiske Union for at sikre, at den bliver et bredt accepteret anerkendelsesinstrument; glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at fjerne uberettigede restriktioner for erhvervsmæssige kvalifikationer og mener, at den fortsat bør være aktiv og årvågen med hensyn til at forfølge sin traktatbrudspolitik, når medlemsstaterne ikke overholder EU-lovgivningen om anerkendelse af kvalifikationer;

beklager, at der fortsat findes uberettigede juridiske kompleksiteter og administrative hindringer for offentlige indkøb på området for tjenesteydelser inden for EU som følge af den forskelligartede gennemførelse af direktiv 2014/24/EU (13) på nationalt plan; opfordrer Kommissionen til at overvåge og tilskynde til yderligere sektorspecifik harmonisering af og vejledning om offentlige udbudsprocedurer med det endelige mål at opnå de potentielle fordele og reducere omkostningerne ved grænseoverskridende indkøb for SMV'er, mikrovirksomheder og selvstændige; fremhæver betydningen af tjenesteydelser, der fremmer en målelig reduktion af EU's miljøaftryk (»grønne tjenesteydelser«), og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge bevidstheden om og gøre bedre brug af eksisterende ordninger til fremme af bæredygtige tjenesteydelser i forbindelse med offentlige indkøb med henblik på at opnå en cirkulær og bæredygtig økonomi;

minder om, at tjenesteydelsesdirektivet har til formål at sikre tjenesteydelser af høj kvalitet, mindske opsplitningen af det indre marked, uddybe integrationen og styrkelsen af det indre marked baseret på gennemsigtighed og fair konkurrence, bane vejen for, at virksomheder kan udnytte deres fulde potentiale og gavne forbrugere samt at bidrage til bæredygtig udvikling og vækst i den europæiske økonomis konkurrencedygtighed;

10.

mener, at udviklingen af tjenesteydelser, der knytter sig til forstyrrende eller nye teknologier, kræver markeder af passende størrelse for at retfærdiggøre investeringer og støtte de involverede virksomheders vækst; bemærker, at fragmenteringen af det indre marked ofte hæmmer sådanne investeringer;

11.

beklager, at mange innovative virksomheder eller virksomheder i vækst forsøger at etablere sig uden for EU, når de har opnået en vis størrelse, samtidig med at de fortsætter med at operere i det indre marked; mener, at opnåelsen af den fri udveksling af tjenesteydelser kan bidrage til tilbageflytningen af produktionen til Den Europæiske Union og til EU-virksomhedernes konkurrenceevne på de globale markeder;

12.

bemærker, at to tredjedele af serviceaktiviteterne er omfattet af tjenesteydelsesdirektivets anvendelsesområde, og opfordrer Kommissionen til at evaluere og forbedre dets gennemførelse for at styrke den retlige ramme for det indre marked;

13.

minder om, at grænseoverskridende sundhedsydelser er omfattet af den fri udveksling af tjenesteydelser i overensstemmelse med direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer, direktivet om proportionalitetstest og Domstolens retspraksis, så længe sundhedsydelsernes særlige karakter anerkendes, og folkesundheden beskyttes; bemærker, at direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser også blev vedtaget på grundlag af artikel 114 i TEUF; understreger, at nationale bestemmelser ikke må skabe yderligere hindringer for leveringen af grænseoverskridende sundhedsydelser, når den sammenholdes med direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser, i overensstemmelse med Domstolens retspraksis vedrørende anvendelsen af traktatens bestemmelser om fri bevægelighed for tjenesteydelser; understreger behovet for, at uberettigede og uforholdsmæssige hindringer på nationalt plan også fjernes, samtidig med at der sikres et højt sundhedsniveau for alle EU-borgere;

14.

minder om, at principperne i tjenesteydelsesdirektivet og i direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer letter den fri bevægelighed for tjenesteydelser; opfordrer Kommissionen til at udstede ajourførte retningslinjer vedrørende tjenesteydelsesdirektivet med det formål at styrke håndhævelsen, harmoniseringen og overholdelsen på tværs af medlemsstater og tjenesteudbydere;

15.

anerkender den særlige status for tjenesteydelser af almen interesse og behovet for at sikre dem i offentlighedens interesse, således som det er fastslået af Domstolen, under hensyntagen til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet som fastsat i protokol nr. 26 til TEUF om tjenesteydelser af almen interesse; beklager imidlertid, at nogle medlemsstater stadig anvender uberettigede almene hensyn til at isolere deres hjemmemarked for tjenesteydelser, der muligvis ikke betragtes som tjenesteydelser af almen interesse eller tjenesteydelser af almen økonomisk interesse;

16.

fremhæver, at krav som ubegrundede territoriale begrænsninger og uberettigede sprogkrav samt økonomiske behovsprøver kan skabe urimelige og uforholdsmæssige hindringer for grænseoverskridende udvekslinger, hvis de anvendes i overdreven grad;

17.

opfordrer indtrængende til, at covid-19 ikke anvendes som begrundelse for at begrænse den fri bevægelighed for tjenesteydelser inden for det indre marked, medmindre det er behørigt begrundet, og pålægger Kommissionen fortsat at være opmærksom på ethvert misbrug af denne begrundelse;

18.

beklager, at medlemsstaterne, samtidig med at de anerkender de offentlige tjenesteydelsers særlige status og behovet for at garantere dem i offentlighedens interesse, undertiden anvender begrebet ikkeøkonomiske tjenesteydelser af almen interesse til at udelukke visse sektorer fra anvendelsesområdet for reglerne for det indre marked, selv om dette ikke er begrundet i almene hensyn; understreger behovet for yderligere at definere begrebet for at undgå national fragmentering og forskellige fortolkninger;

19.

glæder sig over Kommissionens retningslinjer for sæsonarbejdere af 16. juli 2020 om udøvelse af den fri bevægelighed for grænsearbejdere, udstationerede arbejdstagere og sæsonarbejdere i EU i forbindelse med covid-19-pandemien og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at grænsearbejdere og sæsonarbejdere kan krydse grænserne, samtidig med at der sikres sikre arbejdsvilkår;

20.

bemærker, at Kommissionen har besluttet at trække sit forslag om en meddelelsesprocedure for tjenesteydelser tilbage; beklager, at det ikke var muligt at opnå et lovgivningsmæssigt resultat på basis af Parlamentets holdning, der havde til formål at forhindre indførelsen af unødvendige reguleringsmæssige hindringer i servicesektoren ved hjælp af en partnerskabstilgang mellem medlemsstaterne og Kommissionen;

21.

bemærker, at Kommissionen for nyligt har besluttet at trække sit forslag om et e-tjenesteydelseskort tilbage; minder om, at Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse afviste disse forslag, som havde til formål at afhjælpe de administrative vanskeligheder for grænseoverskridende tjenesteydere, der fortsat findes; opfordrer til, at der foretages en ny vurdering af situationen med henblik på at løse eksisterende administrative problemer, samtidig med at tjenesteydelsesdirektivet og proportionalitets- og nærhedsprincippet overholdes;

22.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre en korrekt gennemførelse af den nuværende lovgivning, til i overensstemmelse med artikel 15, stk. 7, i tjenesteydelsesdirektivet at underrette Kommissionen om eventuelle nye og udkast til love, regler eller administrative bestemmelser, som indeholder krav som omhandlet i artikel 15, stk. 6, i tjenesteydelsesdirektivet, sammen med årsagerne til disse krav med henblik på at undgå uberettigede krav og for at indføre simple elektroniske procedurer for at indhente de dokumenter, som er nødvendige i forbindelse med leveringen af grænseoverskridende tjenesteydelser, og på denne måde at sikre lige konkurrencevilkår for virksomheder og arbejdstagere, samtidig med at der sikres den størst mulige grad af forbrugerbeskyttelse;

23.

understreger, at øget grænseoverskridende mobilitet kan opnås ved at anvende princippet om gensidig anerkendelse samt ved at koordinere reglerne på tværs af medlemsstaterne; understreger, at Den Europæiske Union støtter og supplerer medlemsstaternes indsat på det socialpolitiske område i henhold til artikel 153 i TEUF, hvori det udtrykkeligt fastslås, at de EU-regler, der vedtages i henhold til artikel 153, ikke må anfægte medlemsstaternes mulighed for at fastlægge de grundlæggende principper i deres sociale sikringsordninger og ikke i væsentligt omfang må berøre den økonomiske balance i disse ordninger samt ikke må være til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger, når de er forenelige med traktaterne;

24.

understreger, at personer med handicap fortsat må leve med mange hindringer, der gør det vanskeligt eller umuligt fuldt ud at drage fordel af den fri bevægelighed for tjenesteydelser; opfordrer medlemsstaterne til straks at gennemføre den europæiske retsakt om tilgængelighed for effektivt at fjerne hindringer for personer med handicap og sikre, at der er adgang til tilgængelige tjenesteydelser, samt at de betingelser, der gælder for levering af tjenesteydelser, er hensigtsmæssige; fremhæver, at det er af altafgørende betydning at opnå et fuldt tilgængeligt indre marked, der sikrer ligebehandling og inklusion af personer med handicap;

25.

opfordrer Kommissionen til at yde struktureret bistand til og vejlede medlemsstaterne i, hvordan de foretager forudgående proportionalitetsvurderinger af ny national regulering vedrørende tjenesteydelser i overensstemmelse med direktivet om proportionalitetstest;

26.

opfordrer de nationale parlamenter til aktivt at arbejde for at støtte håndhævelsen af de gældende regler og til at udøve deres kontrolbeføjelser over de nationale myndigheder;

27.

opfordrer indtrængende interessenter, erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter til at fortsætte med at spille deres rolle med hensyn til at opfordre regeringerne til at puste nyt liv i den europæiske servicesektor og styrke både sektorspecifik og tværsektoriel interoperabilitet på områder som miljø, transport og sundhed for at arbejde hen imod forbundne grænseoverskridende tjenesteydelser; understreger, at et bæredygtigt, retfærdigt og regelbaseret indre marked for tjenesteydelser med høje sociale og miljømæssige standarder, kvalitetstjenesteydelser og fair konkurrence bør fremmes af alle interessenter;

Sikring af håndhævelsen af den gældende lovgivning

28.

bemærker, at den fri bevægelighed for tjenesteydelser er kernen i det indre marked, og at den kan generere betydelige økonomiske gevinster og høje standarder for miljø og forbruger- og arbejdstagerbeskyttelse, når balancen mellem Den Europæiske Unions markedsøkonomi og sociale dimension som fastlagt i artikel 3 i TEU respekteres, forudsat at de ansvarlige myndigheder, nationale domstole og Kommissionen sikrer tilstrækkelig og aktiv håndhævelse, og at virksomhederne overholder nationale og europæiske regler; understreger, at grænserne mellem medlemsstaterne fortsat bør være åbne for at sikre EU's grundlæggende principper; fremhæver, at enhver midlertidig genindførelse af kontrol ved de indre grænser under en krisesituation, såsom en sundhedskrise, skal ske med forsigtighed og kun som en sidste udvej baseret på omhyggelig koordinering mellem medlemsstaterne, eftersom grænselukninger truer EU's grundlæggende principper, og understreger endvidere, at der så snart de nationale nedlukningsregler ophæves, straks skal rettes fokus mod at fjerne grænsekontrollen;

29.

påpeger, at en passende gennemførelse og håndhævelse af eksisterende lovgivning er til gavn for virksomheder og forbrugere i hele Den Europæiske Union; tilskynder Kommissionen til at anvende alle de midler, den har til rådighed, til fuldt ud at håndhæve de eksisterende regler og til straks at træffe afgørelse om klager for at sikre, at spørgsmål, som er relevante fra et slutbrugersynspunkt, håndteres effektivt; opfordrer til, at der foretages en vurdering af alternative afviklingsmekanismer, og at traktatbrudsprocedurerne anvendes hurtigt og stringent, så snart der konstateres overtrædelser af den relevante lovgivning, som er i strid med det indre markeds funktion, eller der pålægges uforholdsmæssigt store byrder;

30.

understreger, at tvingende almene hensyn kun må gøres gældende af medlemsstaterne, når de er legitime; understreger imidlertid medlemsstaternes ret til at regulere servicesektoren i offentlighedens interesse for at beskytte forbrugerne og kvaliteten af tjenesteydelserne;

31.

opfordrer Kommissionen til at forbedre overvågningen af medlemsstaternes performance og af kvaliteten i forbindelse med omsættelsen, anvendelsen og håndhævelsen af lovgivning, herunder til at udarbejde en årlig rapport om disse spørgsmål, samt til sammen med medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter at udvikle gennemsigtige og deltagerorienterede evalueringer, der er baseret på både kvantitative og kvalitative kriterier;

32.

beklager, at så mange som tyve medlemsstater gennemførte tjenesteydelsesdirektivet i deres nationale lovgivninger for sent; minder om, at udvalget af instrumenter, såsom kvikskrankerne, stadig er begrænset, og at tjenesteudbyderne ikke er tilstrækkeligt informeret om alle de muligheder, de har til rådighed; opfordrer derfor Kommissionen til bl.a. gennem internetreklamer at informere interesserede parter om de muligheder, direktivet giver;

33.

understreger, at etableringen af et dynamisk marked og lige vilkår for grænseoverskridende levering af informationssamfundstjenester er et centralt element i EU's økonomis fremtidige konkurrencedygtighed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fjerne de resterende hindringer for grænseoverskridende levering af informationssamfundstjenester i retsakten om digitale tjenester;

34.

opfordrer Kommissionen til at intensivere sin indsats for at sikre en effektiv koordinering og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne med henblik på at undgå, at procedurerne og kontrollen i forbindelse med grænseoverskridende levering af tjenesteydelser overlapper hinanden;

35.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge strukturen og modus operandi for den nyligt oprettede taskforce for håndhævelse af reglerne for det indre marked (SMET), herunder dens praktiske dimension, og til at udarbejde en tidsplan for specifikke foranstaltninger i overensstemmelse med de prioriteter, der er fastsat af SMET (14), ved at udarbejde en ny langsigtet handlingsplan for bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked med henblik på at maksimere det indre markeds potentiale for tjenesteydelser; mener, at SMET kan tilføre merværdi ved at sikre en konsekvent gennemførelse af alle strategier for det indre marked og udveksling af data og resultatmålinger; tilskynder SMET til at oprette en åben og gennemsigtig database over specifikke nationale ikketoldmæssige hindringer og igangværende traktatbrudsprocedurer;

36.

fremhæver betydningen af præjudicielle afgørelser for udformningen af EU-lovgivning; beklager, at den gennemsnitlige varighed af den præjudicielle procedure på 14,4 måneder (15) stadig er høj, på trods af at varigheden allerede er blevet væsentligt reduceret; opfordrer Domstolen til at vurdere, hvordan varigheden kan reduceres yderligere for at undgå problemer for tjenesteydere og tjenestemodtagere i det indre marked; understreger, at præjudicielle afgørelser har en vigtig indvirkning på udviklingen af det indre marked og på at mindske uberettigede hindringer inden for dette;

Fremme af lovgivningsmæssige oplysninger og klarhed gennem styrkelse af kvikskrankernes rolle

37.

bemærker, at covid-19-pandemien har fremhævet en mangel på reguleringsmæssig klarhed og en mangel på effektiv kommunikation mellem medlemsstaterne om hyppigt skiftende regler; understreger vigtigheden af den fælles digitale portal og kvikskrankerne som et onlineadgangspunkt i forbindelse med EU-information og national information, procedurer samt bistandstjenester på det indre marked som fastlagt i tjenesteydelsesdirektivet;

38.

henstiller, at medlemsstaterne gennemfører den fælles digitale portal på en forbruger- og SMV-venlig måde og omdanner kvikskrankerne fra kun at være reguleringsmæssige portaler til at være fuldt fungerende portaler; mener, at dette bør opnås gennem levering af brugercentrerede oplysninger, bistandstjenester og forenklede procedurer på portalen og ved at forbinde den fælles digitale portal med kvikskrankerne med henblik på at gøre den til en så omfattende virtuel kvikskranke som muligt og for at sikre maksimal brugerfokus; foreslår, at der vedtages designstandarder for den europæiske webguide (det officielle regelsæt for Kommissionens tilstedeværelse på internettet) for at garantere en brugervenlig og genkendelig brugerflade for alle kvikskranker;

39.

henstiller, at Kommissionen og medlemsstaterne via den fælles digitale portal systematisk formidler brugervenlig information om al ny EU-lovgivning, der skaber rettigheder eller forpligtelser for forbrugere og virksomheder; henstiller, at Kommissionen og medlemsstaterne med henblik herpå jævnligt hører interessenter; fremhæver, at gennemsigtighed, ligebehandling og ikkeforskelsbehandling er afgørende for den fri bevægelighed for tjenesteydelser;

40.

bemærker, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne sikrer, at alle gennemførlige administrative procedurer vedrørende virksomhedsoprettelse og den fri udveksling af tjenesteydelser kan færdiggøres i et digitalt miljø i overensstemmelse med forordningen om en fælles digital portal; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremskynde deres digitaliseringsarbejde, navnlig for så vidt angår de procedurer, som vedrører virksomheder og forbrugere, med henblik på at sætte dem i stand til at gennemføre administrative procedurer på afstand og online; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fordoble de involverede parters indsats og til navnlig aktivt at støtte medlemsstater, der klarer sig dårligt;

41.

henstiller, at Kommissionen bistår de nationale myndigheder i de enkelte medlemsstater med at forbedre kvikskrankerne for i tillæg til deres lokale sprog at lette kommunikationen på engelsk mellem de involverede myndigheder samt til at fungere som formidler, hvis fristerne ikke overholdes, eller forespørgsler ikke besvares; understreger, at kvikskranken bør give forbrugere, arbejdstagere og virksomheder følgende oplysninger og støtte, samtidig med at korte frister overholdes:

—

de nationale regler og EU-regler, som virksomhederne skal anvende i den pågældende medlemsstat, og oplysninger til medarbejdere, herunder om ansættelsesret, sundheds- og sikkerhedsprotokoller, gældende kollektive aftaler, arbejdsmarkedsorganisationer og rådgivningsstrukturer for arbejdstagere og medarbejdere, hvor de kan orientere sig om deres rettigheder

—	de tiltag, som virksomhederne skal iværksætte for at overholde disse regler, i tillæg til en trinvis vejledning

—	de dokumenter, som virksomhederne skal kunne fremvise, og om tidsfristen herfor

—	hvilke myndigheder virksomhederne skal henvende sig til for at indhente nødvendige godkendelser osv.;

42.

understreger, at kvikskrankerne bør give alle nødvendige oplysninger om alle virksomhedsrelaterede krav til virksomheder i den relevante medlemsstat; bemærker, at eksempler på ovenstående omfatter krav til faglige kvalifikationer, moms (takster, registreringskrav, indberetningsforpligtelser osv.), indkomstskatter, social sikring og arbejdsretlige forpligtelser; understreger, at alle relevante lovgivningsmæssige og administrative oplysninger samt alle relevante dokumenter fra de enkelte kvikskranker, såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt, bør være tilgængelige på engelsk ud over på det lokale sprog;

43.

henstiller, at der sikres en større sammenhæng mellem kvikskrankerne, og at der udveksles oplysninger om krav og procedurer, som virksomhederne skal overholde i deres medlemsstater, samt sektorspecifikke oplysninger om faglige kvalifikationer; henstiller endvidere, at kvikskranker bistår udenlandske virksomheder, der ønsker at gøre forretninger i den pågældende medlemsstat, samt bistår lokale virksomheder, der ønsker at eksportere tjenesteydelser og varer til andre medlemsstater, ved at formidle de udvekslede oplysninger og de nødvendige kontaktoplysninger; tilskynder i denne forbindelse Kommissionen til at undersøge yderligere synergier med f.eks. Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) med henblik på at fremme denne udveksling af oplysninger; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at vurdere, om kvikskrankerne vil få behov for yderligere ressourcer for at kunne udføre disse opgaver;

44.

opfordrer indtrængende til samarbejde mellem medlemsstaternes kvikskranker for at sikre, at virksomheder, arbejdstagere og andre interesserede parter hurtigt modtager korrekte, omfattende og ajourførte oplysninger på såvel det lokale sprog som på engelsk;

45.

opfordrer Kommissionen til at spille en koordinerende rolle i forbindelse med udvekslingen af oplysninger mellem kvikskrankerne og, hvor det er relevant, til at udarbejde retningslinjer med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at strømline procedurerne, især for SMV'er; understreger, at et sådant samarbejde også bør sikre vidensdeling på tværs af medlemsstaterne, herunder om mobile arbejdstagere, både med hensyn til bedste kommunikationspraksis og med hensyn til administrative og unødvendige krav på det indre marked;

46.

understreger, at alle kvikskranker bør være let tilgængelige via den fælles digitale portal og bør levere oplysninger og tilbyde medlemsstaternes administrative tjenester ved hjælp af lettilgængelig terminologi og fuld tilgængelighed med uddannet helpdesk-personale, der yder effektiv brugervenlig støtte;

47.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at engagere sig i digitaliseringen af de offentlige tjenester og til at gennemføre alle komponenter i systemet til elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring med henblik på at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaterne og de sociale sikringsinstitutioner og fremme EU-arbejdstageres frie og fair mobilitet; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre samarbejdet og udvekslingen af oplysninger om de sociale sikringsordninger;

48.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme brugen af digitale værktøjer og medlemsstaterne til at udstyre arbejdstilsynene med tilstrækkelige ressourcer til at bekæmpe alle former for misbrug; opfordrer Kommissionen til at foreslå et initiativ om et EU-socialsikringsnummer, der vil give arbejdstagere og virksomheder retssikkerhed og samtidig effektivt kontrollere ordninger med hensyn til underentrepriser og bekæmpe socialt bedrageri som f.eks. proformaselvstændig beskæftigelse samt udstationerende virksomheder og skuffeselskaber; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at sikre, at de foretagne kontroller er forholdsmæssige, begrundede og ikkediskriminerende; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed fuldt operationel hurtigst muligt for at sikre en bedre koordinering mellem de nationale arbejdstilsyn og for at bekæmpe social dumping på tværs af grænserne;

49.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at alle nye direktiver, forordninger eller henstillinger vedrørende det indre marked for tjenesteydelser omfatter et krav om at styrke kvikskrankerne i deres funktioner og afsætte tilstrækkelige ressourcer til udførelse af eventuelle yderligere funktioner inden for rammerne af tjenesteydelsesdirektivet, uden at dette berører fordelingen af funktioner og beføjelser mellem myndighederne i de nationale systemer;

Evaluering: resultattavlen for det indre marked og restriktionsindikatorer

50.

støtter Kommissionens foreløbige initiativ om at ajourføre resultattavlen for det indre marked med et nyt sæt indikatorer, der skal anvendes til at evaluere medlemsstaternes gennemførelse af relevant lovgivning om det indre marked; tilskynder Kommissionen til at supplere de offentliggjorte oplysninger med relevante data fra IMI, SOLVIT, CHAP og andre relevante kilder; understreger, at der bør være fokus på kvaliteten af gennemførelsen;

51.

henstiller, at den ajourførte resultattavle for det indre marked lægger vægt på rapportering af relevante spørgsmål set ud fra et slutbrugersynspunkt og vurderer, om der findes en løsning på problemer og klager, f.eks. inden for rammerne af SOLVIT eller Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre; beklager endvidere, at SOLVIT knap nok anvendes i mange medlemsstater og ofte mangler avancerede digitale muligheder; understreger, at der er behov for større gennemsigtighed med hensyn til overtrædelser af den fri udveksling af tjenesteydelser; mener, at resultattavlen for det indre marked bør omfatte passende oplysninger, herunder om antallet af klager, antallet af indledte sager, den sektor, overtrædelsen fandt sted i, antallet af afsluttede sager og resultatet af sagen eller årsagen til, at den er lukket;

52.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at vedtage en kvantitativ og en kvalitativ evalueringsmetode, som omfatter alle relevante interessenter, navnlig mål af almen interesse og kvaliteten af den leverede tjeneste; understreger, at metoden til kvalitative indikatorer bør være gennemsigtig og vurdere forskelle mellem forudgående og efterfølgende regulering; bemærker vigtigheden af at det vurderes, hvorvidt relevante EU-direktiver gennemføres til tiden og på den af EU-lovgiverne tilsigtede måde;

53.

henstiller, at en opdateret resultattavle for det indre marked knytter kvaliteten af gennemførelsen til eksisterende restriktionsindikatorer, og henstiller, at restriktioner for tjenesteydelser inden for nye og eksisterende politikområder og de forskellige niveauer for gennemførelse og håndhævelse af EU-lovgivning kortlægges; henstiller endvidere, at det europæiske semester også udnyttes til at styrke det indre marked, idet fjernelsen af de mest problematiske lovgivningsmæssige og administrative byrder er en fortsat bekymring; tilskynder Kommissionen til at medtage de midtvejsaktiviteter i medlemsstaterne, som har til formål yderligere at fjerne de resterende administrative og lovgivningsmæssige hindringer på det indre marked for tjenesteydelser og til samtidig at fremsætte landespecifikke henstillinger;

54.

mener, at Kommissionen i forbindelse med vurderingen af medlemsstaternes fremskridt for så vidt angår gennemførelsen af strukturreformer bør analysere deres resultater med hensyn til at realisere det indre markeds potentiale og arbejde hen imod en mere bæredygtig økonomi;

55.

opfordrer Kommissionen til at ajourføre de eksisterende indikatorer og til at indføre nye indikatorer for at hjælpe medlemsstaterne med at finde frem til, hvor der kan gøres en indsats for at forbedre deres politiske resultater, samt til at overvåge deres bestræbelser i forhold til at reducere restriktioner;

56.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fastsætte årlige nationale mål for at åbne op for handelen med tjenesteydelser og til at foretage evalueringer i denne henseende; henstiller, at Kommissionen udnytter resultattavlen for det indre marked til at vise åbenheden i handelen med tjenesteydelser i medlemsstaterne som eksempelvis set i den europæiske resultattavle for innovation, da dette ville gøre det muligt for medlemsstaterne at indgå troværdige, konkrete og målbare forpligtelser om at forbedre deres gennemførelse og håndhævelse inden for handel med tjenesteydelser internt i EU;

o o

57.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.

(2) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.

(3) EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11.

(4) EUT L 173 af 9.7.2018, s. 16.

(5) EUT L 173 af 9.7.2018, s. 25.

(6) EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1.

(7) EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45.

(8) EUT C 388 af 13.11.2020, s. 39.

(9) EUT C 444 af 10.12.2018, s. 1.

(10) Eurostat, The European economy since the start of the millennium, Den Europæiske Union, Bruxelles, 2018.

(11) Rytter Synesen, E. og Hvidt Thelle, M., Making EU Trade in Services Work for All, Copenhagen Economics, København, 2018.

(12) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1).

(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).

(14) Kommissionens meddelelse med titlen »Påpegning og håndtering af hindringer for det indre marked« (COM(2020)0093).

(15) Den Europæiske Unions Domstol, The Year in Review: Annual Report 2019.

10.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 456/24

P9_TA(2021)0008

Opnåelse af en reel politisk virkning af det europæiske år for kulturarv

Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2021 om opnåelse af en reel politisk virkning af det europæiske år for kulturarv (2019/2194(INI))

(2021/C 456/03)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til præamblen til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), hvori det hedder, at underskriverne »har ladet sig inspirere af Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv« og »ønsker at styrke solidariteten mellem deres folk, samtidig med at de respekterer disses historie, kultur og traditioner«, samt til artikel 3, stk. 3, i TEU,

—	der henviser til artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 22,

—	der henviser til konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, vedtaget af UNESCO's Generalkonferences 33. samling den 20. oktober 2005 (1),

—	der henviser til konvention om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv, vedtaget af UNESCO's Generalkonferences 17. samling den 16. november 1972 (2),

—	der henviser til konvention til beskyttelse af den immaterielle kulturarv, vedtaget af UNESCO's Generalkonferences 32. samling den 17. oktober 2003 (3),

—	der henviser til konventionen om beskyttelse af undervandskulturarven, vedtaget af UNESCO's Generalkonferences 31. samling den 2. november 2001 (4),

—	der henviser til Haagerkonventionen fra 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt (5),

—	der henviser til konventionen om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande, vedtaget af UNESCO's Generalforsamlings 16. samling den 14. november 1970 (6),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 15. november 2018 om arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. maj 2018 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen »En ny europæisk kulturdagsorden« (COM(2018)0267),

—	der henviser til Kommissionens rapport af 28. oktober 2019 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen, resultaterne og den samlede vurdering af det europæiske år for kulturarv 2018 (COM(2019)0548),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/60/EU af 15. maj 2014 om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (7),

—	der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 med titlen »På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa« (8),

—	der henviser til sin betænkning af 23. november 2018 om den nye europæiske kulturdagsorden,

—	der henviser til sin beslutning af 19. september 2019 om betydningen af europæisk historiebevidsthed for Europas fremtid (9),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 25. november 2014 om deltagerorienteret forvaltning af kulturarven (10),

—	der henviser til Rådets resolution af 26. juni 2000 om bevaring og udnyttelse af den europæiske filmskat (11),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 21. maj 2014 om kulturarv som en strategisk ressource i et bæredygtigt Europa (12),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 8. juni 2018 om behovet for at fremhæve kulturarven i alle politikker i EU (13),

—	der henviser til Europarådets rammekonvention om kulturarvens værdi for samfundet (Faro-konventionen) af 13. oktober 2005 (14),

—	der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 5. december 2018 om en europæisk handlingsprogram for kulturarv (SWD(2018)0491),

—	der henviser til konklusionerne af 22. november 2019 fra Rådet for Den Europæiske Union og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling (13956/19),

—	der henviser til Eurobarometerundersøgelsen om kulturarv (særlig Eurobarometerundersøgelse 466) (15),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. juli 2014 med titlen »På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa« (COM(2014)0477),

—	der henviser til Regionsudvalgets udtalelse fra november 2014 om Kommissionens meddelelse »På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa« (2015/C 195/04) (16),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/864 af 17. maj 2017 om et europæisk år for kulturarv (2018) (17),

—	der henviser til Kommissionens henstilling af 27. oktober 2011 om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital opbevaring (2011/711/EU) (18),

—	der henviser til erklæringen om samarbejde om digitaliseringen af kulturarv af 9. april 2019 (19),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen »Kommissionens arbejdsprogram for 2020 — En mere ambitiøs Union« (COM(2020)0037),

—	der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 19. september 2018 om Europas landdistrikters bidrag til det europæiske år for kulturarv 2018 til sikring af bæredygtighed og samhørighed mellem by og land (NAT/738-EESC-2018-01641),

—	der henviser til Davoserklæringen fra 2018 om fremme af Baukultur af høj kvalitet i Europa (20),

—	der henviser til Leeuwardenerklæringen af 23. november 2018 om en tilpasningsdygtig genanvendelse af den arkitektoniske kulturarv (21),

—	der henviser til erklæringen vedtaget på det uformelle møde mellem medlemsstaternes ministre med ansvar for kulturelle og europæiske anliggender den 3. maj 2019 efter branden i Notre Dame-katedralen i Paris (22),

—	der henviser til den europæiske kulturkonvention af 19. december 1954 (23),

—	der henviser til Europa Nostras Berlin-opråb til handling (»Cultural Heritage for the Future of Europe«) af 22. juni 2018 (24) og til dets Paris-manifest (»Relançons l'Europe par la culture et le patrimoine culturel!«) af 30. oktober 2019 (25),

—	der henviser til undersøgelsen »Cultural Heritage Counts for Europe« (Kulturarven tæller for Europa) fra 2015 (26),

—	der henviser til Barcelonaerklæringen om turisme og kulturarv (»Better Places to Live, Better Places to Visit« — Bedre steder at bo, bedre steder at besøge) af 11. oktober 2018 (27),

—	der henviser til undersøgelsen »Safeguarding cultural heritage from natural and man-made disasters« (Beskyttelse af kulturarven mod naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer) fra 2018 (28),

—

der henviser til dokumentet af 2019 fra International Council on Monuments and Sites (ICOMOS — det internationale råd for monumenter og bevarelsesværdige steder) med titlen »European quality principles for EU-funded interventions with potential impact upon cultural heritage« (Europæiske kvalitetsprincipper for EU-finansierede tiltag med potentiel indvirkning på kulturarven) (29),

—	der henviser til det internationale charter om bevarelse og restaurering af monumenter og bevarelsesværdige steder (Venedig-charteret fra 1964) (30),

—	der henviser til Granadakonventionen fra 1985 om bevaring af Europas arkitekturarv (31),

—	der henviser til Vallettakonventionen fra 1992 om beskyttelse af Europas arkæologiske kulturarv (32),

—	der henviser til EU's kulturarvspriser / Europa Nostra-priserne,

—	der henviser til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, navnlig mål nr. 4, 11 og 13,

—	der henviser til Horisont Europas søjle 2-klynge »Kultur, kreativitet og inklusivt samfund« (33),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF (34),

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006 (36),

—	der henviser til sin beslutning af 11. september 2018 om ligebehandling af sprog i en digital tidsalder (37),

—	der henviser til sin beslutning af 13. november 2018 om minimumsstandarder for mindretal i EU (38),

—	der henviser til sin beslutning af 11. september 2013 om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union (39),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (40),

—	der henviser til tilsagnene fra det udpegede medlem af Kommissionen med ansvar for innovation, forskning, uddannelse, kultur og ungdom under høringen den 30. september 2019 i Europa-Parlamentet,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A9-0210/2020),

der henviser til, at Europas materielle, immaterielle, naturlige og digitale kulturarv er en kilde til rigdom, der er arvet fra fortiden, og vidner om europæisk historie, kultur og traditioner i al deres mangfoldighed, som konstant bliver beriget over tid, og som skal bevares for at blive overdraget til kommende generationer;

B.	der henviser til, at kulturarv er en kilde til historiebevidsthed, kollektiv erindring og viden, som styrker vores fælles tilhørsforhold;

C.	der henviser til, at kultur og kulturarv bidrager til at styrke ens identitet og fremmer social samhørighed, stabilitet og forståelse i samfundet;

D.	der henviser til, at kulturarv er en værdi i sig selv, er mangfoldig og har flere lag (lokale, regionale, nationale, europæiske og globale) og former (materielle, immaterielle, naturlige, digitale og digitaliserede), som er indbyrdes forbundne;

E.	der henviser til, at kulturarv yder et væsentligt bidrag til de kulturelle og kreative sektorer i og uden for Europa;

F.	der henviser til, at over 300 000 mennesker i Europa er ansat i kulturarvssektoren, og 7,8 millioner arbejdspladser i Europa er indirekte forbundet med denne sektor;

G.	der henviser til, at der i forbindelse med det europæiske år for kulturarv i 2018 fandt mere end 23 000 arrangementer sted i medlemsstaterne (41) med deltagelse af over 12,8 millioner mennesker (2,5 % af befolkningen i EU-28) (42);

der henviser til, at den strategiske vision for kulturarvsåret, der kommer til udtryk i dets motto »Vores kulturarv: hvor fortiden møder fremtiden«, stadig gælder som retningslinje for dets længerevarende virkninger, der har til formål at skabe forbindelser mellem den europæiske kulturarv og aktuelle kulturproduktioner og fremme de europæiske borgeres deltagelse;

I.	der henviser til, at aktiviteterne under kulturarvsåret fokuserede på den unge generation og på interaktive og kreative projekter;

J.	der henviser til, at kulturarvsåret 2018 blev afholdt i et år med flere vigtige historiske årsdage; der henviser til, at der i løbet af året fandt mange nationale og internationale fejringer og mindebegivenheder sted, som har efterladt et betydeligt fodaftryk på det kulturelle Europakort;

K.	der henviser til, at et af resultaterne af kulturarvsåret var etableringen af et europæisk netværk af interessenter med vedvarende forbindelser; der henviser til, at dette netværk bør være bæredygtigt og varigt;

L.	der henviser til, at lokale og paneuropæiske ikke-statslige organisationer (NGO'er) og civilsamfundsorganisationer ydede et omfattende bidrag til, at kulturarvsåret blev en succes;

M.	der henviser til, at 84 % af de adspurgte i medlemsstaterne ifølge en Eurobarometerundersøgelse om kulturarv er af den opfattelse, at kulturarven er vigtig for dem selv personligt og for deres lokalsamfund, mens otte ud af ti (80 %) mener, at den er vigtig for Den Europæiske Union som helhed;

N.	der henviser til, at næsten en tredjedel af stederne på UNESCO's verdensarvsliste findes i EU-27, herunder 326 steder af kulturel interesse, 26 naturområder og fem blandede steder; der henviser til, at Europa som helhed tegner sig for næsten halvdelen af UNESCO's verdensarvsliste;

O.	der henviser til, at UNESCO's repræsentative liste over menneskehedens immaterielle kulturarv omfatter mindst 131 elementer, der er tilskrevet EU-27-landene;

P.	der henviser til, at Europa og Nordamerika tegner sig for 52 % af elementerne i UNESCO's internationale register under verdensmindeprogrammet;

Q.	der henviser til, at 48 europæiske steder indtil videre har fået tildelt det europæiske kulturarvsmærke;

R.	der henviser til, at næsten ni ud af ti adspurgte europæere (88 %) mener, at der bør undervises i den europæiske kulturarv i skolerne (43);

der henviser til, at kulturarvsåret 2018 viste, at kulturarv kan danne grundlag for internationale projekter, der inddrager borgere fra alle alderskategorier og bringer dem i kontakt med eksperter; der henviser til, at disse projekter har vist sig at være et godt redskab til at øge bevidstheden om den fælles europæiske kulturhistorie;

T.	der henviser til, at den stigende digitalisering skaber nye muligheder og udfordringer for Europas kulturelle og kreative sektorer;

U.	der henviser til, at arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022, der blev vedtaget af Rådet den 21. december 2018, omfatter bæredygtighed i kulturarven som den første af de fem prioriteter for det europæiske samarbejde inden for kulturpolitik;

der henviser til, at covid-19-udbruddet har afbrudt de fleste kulturelle begivenheder og i omfattende grad hindret mennesker i at besøge, nyde og studere en stor del af Europas kulturarv, idet digitale midler ofte har været den eneste mulige måde at få adgang til kulturarven på; der henviser til, at begrænsninger af eller forbud mod offentlige forsamlinger og arrangementer, museumslukninger og rejsebegrænsninger har haft meget skadelige konsekvenser for kunstnere og kulturformidlere;

W.	der henviser til, at der under de igangværende forhandlinger om den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 åbnes mulighed for at skabe nye og gunstige betingelser for investeringer i kulturarv fra de europæiske struktur- og investeringsfonde;

Anerkendelse af kulturarvens værdi

mener, at kulturarven er en uvurderlig ressource, der gør det muligt for os at reflektere over historien og forholde os kritisk til den, og bidrager til at indkredse ikke blot forskellige erindringer, men også de fælles tråde, der knytter os sammen, og således fremmer mangfoldighed, dialog, samhørighed, solidaritet og gensidig forståelse og styrker kendskabet til vores materielle, immaterielle, naturlige og digitale aktiver;

anerkender kulturarvens rolle med hensyn til at fremme kreativitet, innovation og bæredygtighed og med hensyn til at udvikle intellektuelle evner; mener, at kulturarv også kan være en kilde til inspiration og nydelse og kan bidrage til fritidsaktiviteter;

understreger, at sprog bidrager til og fremmer den europæiske kulturarvs rigdom og mangfoldighed, idet modersmål formidler værdier og færdigheder, som ofte anvendes til videregivelse af immateriel kulturarv; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at beskytte, udvikle og fremme sproglig mangfoldighed i den digitale tidsalder, bl.a. ved at afsætte tilstrækkelige midler til politikker, der vedrører sprog, der er klassificeret som truede, og til at øge bevidstheden blandt EU-borgerne om den sproglige og kulturelle rigdom, som de berørte samfund repræsenterer;

minder Kommissionen og medlemsstaterne om nødvendigheden af fuldt ud at inddrage kulturarven for de mindretal, der lever i Europa, i overvejelser om europæisk kulturarv ved at forpligte sig til at anerkende og fremme deres bidrag til Unionens kulturelle, sproglige og kunstneriske rigdom og mangfoldighed og bestræbe sig på at fastlægge og gennemføre fælles og samordnede foranstaltninger for en bæredygtig forvaltning og fremme af disse kulturer;

fremhæver den rolle, som europæiske og paneuropæiske kulturelle arrangementer og traditionelle kulturfestivaler spiller med hensyn til at øge bevidstheden om Europas kulturelle rigdom og mangfoldighed; tilskynder medlemsstaterne til at fremme og støtte sådanne aktiviteter og beskytte deres traditioner; opfordrer indtrængende Kommissionen til at overveje at finansiere sådanne initiativer;

Uddannelse og færdigheder

understreger betydningen af alle former for uddannelse — formel, ikke-formel og uformel — vedrørende kulturarv og humanvidenskab, herunder historie og filosofi, på alle alderstrin; mener, at der bør lægges særlig vægt på elever og studerende med handicap og studerende fra dårlige kår; gentager betydningen af at medtage forskellige kunstformer såsom musik, film, teater, litteratur, design og arkitektur i skolernes læseplaner og undervisningsaktiviteter uden for læseplanerne; mener, at forskellige eksisterende materialer, der produceres i anledning af kulturarvsåret, såsom den relevante eTwinning-pakke, bør fremmes mere aktivt; opfordrer Kommissionen til mere bredt at integrere kulturarven i sin strategi for et europæisk uddannelsesområde for at hjælpe de studerende med at udvikle en stærk følelse af europæisk medborgerskab;

mener i denne forbindelse, at Huset for Europæisk Historie skal modtage tilstrækkelig finansiering, så det kan blive et knudepunkt for viden og samarbejde for unge forskere, lærere og studerende fra hele EU og også kan tjene som et instrument til fremme af den europæiske kulturarv; mener, at det er nødvendigt at udvikle yderligere muligheder for at fremme adgangen til Huset for Europæisk Historie gennem bl.a. digitale rundvisninger, således at det fuldt ud kan udfylde sin rolle som en adgangsbillet for alle dele af offentligheden til at lære om vores fælles europæiske erfaringer og forskellige fortolkninger heraf; tilskynder i denne forbindelse til gradvis etablering — afhængigt af finansielle kapaciteter — af et paneuropæisk netværk af centre inden for rammerne af Huset for Europæisk Historie;

fremhæver den stadig større rolle, som digital uddannelse kan spille i at fremme læring om og gennem kulturarven; gør opmærksom på behovet for at udvikle velfungerende e-læringsinitiativer, herunder masselæringskurser online (MOOC), med henblik på at gøre læring om kulturarv mere tilgængelig og styrke kulturarvsrelaterede færdigheder i hele Europa; mener i denne forbindelse, at handlingsplanen for digital uddannelse kan bidrage væsentligt til formålet, og opfordrer til, at den foreslåede ajourføring af denne plan gennemføres, så den også kommer til at omfatte støtte til uddannelse i kulturarv;

udtrykker bekymring over den voksende mangel på kvalificerede håndværkere, restaureringsspecialister og kulturarvseksperter og vanskelighederne med at få unge til at lære disse færdigheder; understreger manglen på en systemisk tilgang og effektive mekanismer, f.eks. uddannelseskurser i traditionelle håndværk, til at videreføre de relevante færdigheder og den relevante viden, hvilket bringer den europæiske kulturarv i fare; mener, at det i fremtiden kun vil være muligt at bevare en kulturarv af høj kvalitet, hvis de relevante færdigheder og den relevante viden i fuld udstrækning bevares, herunder via digitale midler, og videregives; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at fremtidige initiativer til bevarelse af kulturarven også omfatter bevarelse af den nødvendige praksis og viden; minder om værdien af udvekslinger og fremhæver i denne forbindelse betydningen af programmet Erasmus+, der også muliggør mobilitet for lærlinge;

10.

gentager, at det er nødvendigt at forbedre de socioøkonomiske og beskæftigelsesmæssige forhold og kønsbalancen og at fremme mobilitetsmulighederne for operatører og arbejdstagere, der er beskæftiget inden for kulturarvssektoren, herunder for personer med handicap; bemærker i denne forbindelse betydningen af anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer;

11.

understreger behovet for fortsat at styrke indsatsen for at øge bevidstheden om kulturarvens værdi for Europa og for at nå ud til borgere og interessenter på lokalt plan; understreger, at det er vigtigt at sikre et bedre kendskab til den europæiske kulturarv for at fremme social samhørighed, og bemærker, at adgang til den slags viden især vil bidrage til den sociale og kulturelle inklusion af borgere med indvandrerbaggrund og deres familier;

12.

glæder sig over Kommissionens forslag om at oprette et nyt videns- og innovationsfællesskab (VIF) for de kulturelle og kreative industrier inden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT), som afspejler den sociale mangfoldighed, og inden for hvilket kulturarv også bør betragtes som en inspirationskilde for samtidsværker og moderne løsninger;

Digital kulturarv

13.

anerkender betydningen af digital kulturarv, idet et stigende antal mennesker, herunder personer fra dårlige kår og personer med handicap, herigennem får en enestående mulighed for at få lige adgang til kulturelt materiale; anerkender den digitale kulturarvs stigende betydning, navnlig i forbindelse med pandemier og de dermed forbundne nedlukninger, hvor virtuelle museumsrundvisninger og -udstillinger, digitale biblioteker, onlineencyklopædier samt andre lignende digitale løsninger og virtuelle kommunikationsredskaber giver trøst og er den eneste måde, hvorpå folk kan få adgang til og indgå i dialog med kulturarven og kulturlivet mere generelt; understreger betydningen af at digitalisere kulturelt materiale for ikke kun at bevare det for fremtidige generationer (opbevaringsfunktionen), men også for at gøre det lettere tilgængeligt for et større publikum ved at lægge kulturarven ud på internettet;

14.

fremhæver, at relevante teknologiske fremskridt såsom digitale undersøgelser, 3D-modellering og -printning, augmented reality (AR) og virtual reality (VR) samt den rolle, som kunstig intelligens og big data spiller, åbner nye muligheder for ikke blot at opsamle, bevare og visualisere kulturarven, men også for at behandle, analysere, omstrukturere og udvikle applikationer til den;

15.

fremhæver betydningen af Europeana-projektet, der fungerer som Europas digitale bibliotek, arkiv, museum og uddannelsesplatform; opfordrer til, at der gøres en større indsats for at videreudvikle platformen, bl.a. ved at afsætte tilstrækkelige midler hertil, og ved at udbrede kendskabet til den i offentligheden og blandt lærere;

16.

er af den opfattelse, at det materiale, der skal digitaliseres, skal udvælges på en upartisk måde for at sikre troværdigheden af digitale arkiver og samlinger;

17.

understreger behovet for også at fremme eksistensen og værdien af digitaliserede arkiver og forbedre offentlighedens digitale færdigheder, så det digitale indhold formidles bredere;

18.

mener, at onlineencyklopædier er en uvurderlig ressource af verificerede og pålidelige oplysninger, der gør det muligt at få adgang til og spiller en rolle med hensyn til at bevare og fremme kulturarven, og også er et vigtigt redskab til klassificering af og vedvarende adgang til kulturarv, hvis oprindelige form er digital; er af den opfattelse, at der bør afsættes flere midler til fremme, udvikling og forbedring af onlineencyklopædier;

19.

understreger, at interoperabilitet er afgørende for at sikre, at digitalt indhold kan anvendes og genbruges på lang sigt; fremhæver i denne forbindelse betydningen af standarder og rammer;

20.

opfordrer til et øget samarbejde mellem medlemsstaterne og de relevante sektorer for på en sammenhængende måde at fremme digitaliseret kulturarv; glæder sig over erklæringen om samarbejde om digitaliseringen af kulturarv, som nu er blevet undertegnet af næsten alle medlemsstaterne;

21.

understreger behovet for at udvikle en omfattende EU-ramme med tilstrækkelige midler til beskyttelse og fremme af digitaliseret kulturarv og kulturarv, der er født digital; understreger behovet for nationale bevaringspolitikker med afgørelser om udvælgelse, der er baseret på klart definerede principper, og som gennemføres på en ansvarlig måde; bemærker det uvurderlige bidrag, som digitale kuratorer kan yde til at sikre, at den digitale kulturarv beskyttes og er tilgængelig for europæiske og globale målgrupper på forskellige sprog; bemærker med interesse de mange digitaliseringsprojekter, der allerede er blevet gennemført via EFRU, og opfordrer til, at denne type finansiering kan videreføres i næste programmeringsperiode;

22.

opfordrer til en omfattende opdatering af Kommissionens henstilling af 27. oktober 2011 om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital opbevaring for at afspejle det seneste årtis teknologiske fremskridt og udfordringer og muligheder; mener imidlertid, at fokus på digital kulturarv ikke bør ske på bekostning af beskyttelsen af den eksisterende materielle og immaterielle kulturarv og de hermed forbundne job;

Økonomisk potentiale og bæredygtighed

23.

understreger kulturarvssektorens betydelige bidrag til den økonomiske udvikling, endda med betydelige afsmittende virkninger på andre økonomiske sektorer; gentager den stærke sammenhæng mellem kulturarv og bæredygtig udvikling;

24.

anerkender, at bæredygtig kulturturisme har et betydeligt potentiale til at skabe vækst og beskæftigelse i EU, da fire ud af ti turister vælger deres rejsemål ud fra dets kulturelle tilbud; understreger imidlertid, at fremme af kulturturisme skal ske på en inklusiv måde i forhold til lokalsamfund og lokale økonomier, livsstil og traditioner, og behovet for at skabe balance mellem økonomiske, sociale, kulturelle og miljømæssige krav; bemærker, at kulturarvstilbuddene kun tegner sig for en lille andel af den økonomiske værdi, de genererer, og at der er behov for nye, alternative og stabile finansieringskilder, for at de fortsat kan fungere som katalysatorer for bæredygtig turisme;

25.

påpeger, at eksistensen af kulturarvssteder tilskynder folk til at rejse og lære om forskellige samfund og kulturer; minder om, at 72 % af de adspurgte mellem 15 og 24 år er enige i, at tilstedeværelsen af kulturarv kan have indflydelse på deres valg af feriemål; fremhæver i denne forbindelse den rolle, som DiscoverEU-initiativet kan spille; bemærker imidlertid, at initiativet ikke er kommet alle unge lige meget til gavn; opfordrer Kommissionen til at finde metoder til bedre at inddrage unge fra socialt dårlige kår, fra landdistrikter og fjerntliggende områder i medlemsstaterne og fra medlemsstater uden gode jernbaneforbindelser til andre EU-lande;

26.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indføre stærke mekanismer til forebyggelse af overudnyttelse af kulturarven, bl.a. på grund af dårligt forvaltede turiststrømme; advarer imod påvirkning fra kortsigtede kommercielle interesser, der risikerer at undergrave ægtheden af kulturmindesmærker og -praksisser og forringe deres kvalitet; glæder sig i denne forbindelse over lanceringen af programmet kulturarv i praksis, der gennem peerlæring har til formål at styrke kulturarvspolitikker på lokalt og regionalt plan; understreger, at det er parat til at overvåge og støtte programmet, hvis det viser sig at være en succes;

27.

anerkender betydningen af de europæiske kulturhovedstæder med hensyn til at fremme byer og regioner, da de ved at opbygge en økonomisk ramme omkring deres kulturelle, kunstneriske og sociale projekter integrerer koncepterne for bæredygtig turisme og fremmer deres materielle og immaterielle kulturarv, traditioner og innovation til glæde for alle Europas og verdens borgere;

28.

anbefaler, at der gøres en yderligere indsats for at tilskynde til rejser til mindre kendte og populære rejsemål og landdistrikter samt rejser i lavsæsonen med henblik på at fremme bæredygtighed og tilgængelighed inden for turisme, navnlig for personer med handicap og ældre; understreger den rolle, som ELFUL kan spille med hensyn til at støtte lokale turismeinitiativer, navnlig gennem Leader-programmet; opfordrer til, at dette program tildeles tilstrækkelig finansiering i programmeringsperioden 2021-2027;

29.

er bekymret over indvirkningen på kulturarven af forurening, hærværk, tyveri, dårligt forvaltet turisme og ukontrolleret udvikling samt af den globale opvarmning og klimaændringer, navnlig på grund af de stadig oftere forekomster af ekstreme vejrfænomener, herunder skybrud, hedebølger, oversvømmelser, skovbrande og stærke vindstød; understreger behovet for handling, herunder gennem videndeling mellem medlemsstaterne, og opfordrer Kommissionen til at foreslå konkrete foranstaltninger til bevarelse og beskyttelse af kulturarven i lyset af disse naturlige og menneskeskabte farer;

30.

understreger civilsamfundets rolle og betydningen og værdien af frivilligt arbejde i forbindelse med beskyttelse og endda opdagelse af kulturarv og fremhæver betydningen af frivilligt arbejde og den viden, ekspertise og energi, som frivillige bringer med sig; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at støtte foranstaltninger i denne forbindelse; bemærker den rolle, som Det Europæiske Solidaritetskorps kan spille med hensyn til at sætte unge i stand til at engagere sig i at bevare og renovere Europas kulturarv og øge bevidstheden herom; glæder sig over det specifikke forslag om kulturarv under dette initiativ;

31.

er desuden bekymret over truslerne mod kulturarven som følge af terrorisme både i og uden for Europa; fordømmer ødelæggelsen af kulturarvssteder; mener, at EU bør spille en mere aktiv rolle med hensyn til at fremme restaurering, bevarelse og beskyttelse af kulturarven i hele verden;

32.

mener, at EU bør medtage beskyttelse af kulturarven som en af betingelserne for kandidatlandenes tiltrædelse;

33.

gentager, at ulovlig handel med kulturgenstande, herunder via digitale kanaler, er et alvorligt problem med en global dimension, der kræver en koordineret indsats ikke kun mellem medlemsstaterne, men også på internationalt plan; påpeger, at man i forbindelse med alle overvejelser om Europas kulturarv også skal se med friske øjne på værker og kulturgenstande, der er blevet plyndret, stjålet eller erhvervet ulovligt under krige; gentager sin støtte til aktiv fremme af efterforskning af oprindelse inden for rammerne af kulturarvsåret;

På vej mod en strategisk tilgang til kulturarv

34.

opfordrer Kommissionen til at anlægge en mere integreret tilgang til kulturarven, der sikrer ligebehandling af materiel, immateriel, naturlig og digital kulturarv, og betragter disse dimensioner som indbyrdes forbundne og uadskillelige;

35.

understreger behovet for med civilsamfundsorganisationerne i centrum at oprette og understøtte en permanent platform for samarbejde og koordination vedrørende kulturarvspolitikker på alle planer, navnlig på EU-plan;

36.

anerkender det europæiske handlingsprogram for kulturarv; understreger, at de foranstaltninger, der er omfattet af disse rammebestemmelser, skal gennemføres og modsvares af tilstrækkelige ressourcer;

37.

er af den opfattelse, at resultaterne og anbefalingerne i de relevante undersøgelser, som Kommissionen har bestilt, bør afspejles i dens foranstaltninger til bevarelse af kulturarven;

38.

gentager sin anmodning til Kommissionen om at oprette en fælles EU-portal, der skal kaldes »Kend dit Europa« og fungere som samlingspunkt for oplysninger fra alle EU-programmer, der finansierer kulturarv, såvel som om at anlægge en fælles tilgang inden for Kommissionen gennem et forbedret samarbejde på tværs af de forskellige politikområder med relation til kulturarv;

39.

beklager, at kommunikationsarbejdet vedrørende det europæiske kulturarvsmærke ikke er tilstrækkeligt udviklet, og opfordrer til støtte til etablering af et netværk for de pågældende lokaliteter; mener, at steder, der allerede har fået tildelt dette mærke, skal fremmes og tilbydes logistisk støtte;

40.

opfordrer til et strategisk samarbejde mellem EU og andre internationale organisationer, navnlig UNESCO og Europarådet, for bedre at koordinere indsatsen og fælles standarder for bevarelse og fremme af kulturarven og udveksling af bedste praksis;

41.

bemærker, at næsten tre fjerdedele af de adspurgte europæere mener, at det offentlige bør afsætte flere ressourcer til kulturarven; understreger behovet for at øge EU's finansiering til aktiviteter forbundet med kulturarv;

42.

understreger behovet for øget finansiering til kulturarv og kultur mere bredt i den flerårige finansielle ramme efter 2020 (FFR); gentager sin opfordring om en fordobling af budgettet til programmet Et Kreativt Europa og en tredobling af budgettet til programmet Erasmus+ i den næste FFR; fremhæver det potentiale, som Et Kreativt Europa har med hensyn til at skabe forbindelser mellem den skabende kunst og den materielle og immaterielle kulturarv; opfordrer til en styrkelse af budgetbevillingen til kulturarvsforskning i Horisont Europa; bemærker, at der er behov for synergier mellem andre sektorpolitikker samt strukturfondene, de forskellige EU-programmer, herunder Horisont Europa, Et Kreativt Europa og LIFE, og finansieringsordningerne for reelt at fremhæve kulturarven; bemærker betydningen af at øge de europæiske struktur- og investeringsfondes potentiale med hensyn til bevarelse af kulturarven; gentager sin holdning om, at investeringer i kulturel og bæredygtig turismeinfrastruktur bør betragtes som værende i mindre målestok og støtteberettiget, når medfinansieringen fra EFRU ikke overstiger 10 mio. EUR, og at loftet bør hæves til 20 mio. EUR, når infrastrukturen betragtes som verdenskulturarv;

43.

mener, at den europæiske grønne pagt bør omfatte foranstaltninger til at afbøde klimaændringernes indvirkning på kulturarven i erkendelse af, at kulturarven kan spille en vigtig rolle i opfyldelsen af bæredygtige klimamål gennem uddannelse, forskning og gentilpasning af bæredygtig europæisk traditionel praksis;

44.

glæder sig over de kulturelle og kreative sektorers hurtige reaktion og udtryk for solidaritet under covid-19-krisen, da de har gjort kulturarven bredt og frit tilgængelig for offentligheden online; er foruroliget over den enorme indvirkning, som konsekvenserne af covid-19 vil få på kulturarven og de kulturelle og kreative sektorer; opfordrer Kommissionen til at foretage en omfattende analyse af pandemiens konsekvenser for de relevante sektorer og kulturarven i særdeleshed; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at yde passende og målrettet økonomisk støtte til at afbøde krisen i disse sektorer og hjælpe de personer, der er beskæftiget i disse sektorer, herunder gennem adgang til sociale ydelser for personer i atypiske ansættelsesforhold;

45.

opfordrer til at optrappe indsatsen for at følge op på den fremdrift, der blev skabt med kulturarvsåret, i den hensigt at sikre en varig politisk virkning på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan, da dette på sin side vil skabe et positivt økonomisk, kulturelt og socialt bidrag og hjælpe til at udvikle tilhørsforholdet til det europæiske kulturrum for alle europæere og en fælles ansvarsfølelse for bevarelse, berigelse og fremme af kulturarven; opfordrer Kommissionen til at overveje at organisere et andet europæisk år for kulturarv i fremtiden;

46.

opfordrer til, at den kulturelle dimension af den europæiske integration, herunder kulturarven, medtages blandt de strategiske emner, der skal drøftes på den kommende konference om Europas fremtid;

o o

47.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) https://en.unesco.org/creativity/convention.

(2) http://whc.unesco.org/archive/convention-en.pdf.

(3) https://ich.unesco.org/doc/src/2003_Convention_Basic_Texts-_2018_version-EN.pdf.

(4) https://unesdoc.unesco.org/ark:/48223/pf0000126065.locale=en.

(5) https://unesdoc.unesco.org/ark:/48223/pf0000082464.locale=en.

(6) https://unesdoc.unesco.org/ark:/48223/pf0000133378.locale=en.

(7) EUT L 159 af 28.5.2014, s. 1.

(8) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 88.

(9) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0021.

(10) EUT C 463 af 23.12.2014, s. 1.

(11) EFT C 193 af 11.7.2000, s. 1.

(12) EUT C 183 af 14.6.2014, s. 36.

(13) EUT C 196 af 8.6.2018, s. 20.

(14) https://www.coe.int/en/web/conventions/full-list?module=treaty-detail&treatynum=199.

(15) https://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion/index.cfm/ ResultDoc/download/DocumentKy/80882

(16) EUT C 195 af 12.6.2015, s. 22.

(17) EUT L 131 af 20.5.2017, s. 1.

(18) EUT L 283 af 29.10.2011, s. 39.

(19) https://ec.europa.eu/newsroom/dae/document.cfm?doc_id=58564.

(20) https://davosdeclaration2018.ch/media/Brochure_Declaration-de-Davos-2018_WEB_2.pdf.

(21) https://www.ace-cae.eu/uploads/tx_jidocumentsview/LEEUWARDEN_STATEMENT_FINAL_EN-NEW.pdf

(22) https://www.diplomatie.gouv.fr/en/french-foreign-policy/europe/news/article/declaration-adopted-during-the-informal-meeting-of-european-union-member-state.

(23) https://www.coe.int/en/web/conventions/full-list?module=treaty-detail&treatynum=018.

(24) https://www.europanostra.org/wp-content/uploads/2018/09/Berlin-Call-Action-Eng.pdf

(25) https://www.europanostra.org/wp-content/uploads/2019/11/Paris-Manifesto_English.pdf

(26) http://blogs.encatc.org/culturalheritagecountsforeurope/wp-content/uploads/2015/06/CHCfE_FULL-REPORT_v2.pdf.

(27) https://onedrive.live.com/?authkey=%21ALGmRQscySOLV5Q&cid=19E1928B8C6B7F5A&id=19E1928B8C6B7F5A%21157090&parId=19E1928B8C6B7F5A%21105860&o=OneUp.

(28) https://op.europa.eu/portal2012-portlet/html/downloadHandler.jsp?identifier=8fe9ea60-4cea-11e8-be1d-01aa75ed71a1&format=pdf&language=en&productionSystem=cellar&part=.

(29) http://openarchive.icomos.org/2083/1/European_Qualit/y_Principles_2019_EN.PDF.

(30) https://www.icomos.org/charters/venice_e.pdf.

(31) https://rm.coe.int/CoERMPublicCommonSearchServices/DisplayDCTMContent? documentId=090000168007a087.

(32) https://www.coe.int/en/web/conventions/full-list/-/conventions/rms/090000168007bd25.

(33) https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/research_and_innovation/strategy_on_ research_and_innovation/presentations/horizon_europe_en_investing_to_shape_our_future.pdf.

(34) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 221.

(35) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.

(36) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.

(37) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 42.

(38) EUT C 363 af 28.10.2020, s. 13.

(39) EUT C 93 af 9.3.2016, s. 52.

(40) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104.

(41) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:52019DC0548&from=EN, s. 4.

(42) Beregninger baseret på: https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Population_and_population_change_statistics.

(43) https://ec.europa.eu/culture/da/cultural-heritage/cultural-heritage-eu-policies/kulturarv-og-uddannelse, s. 68.

10.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 456/34

P9_TA(2021)0009

Kunstig intelligens: spørgsmål vedrørende fortolkningen og anvendelsen af international ret

Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2021 om kunstig intelligens: spørgsmål vedrørende fortolkningen og anvendelsen af international ret, når EU er berørt, inden for civil og militær anvendelse og statens myndighed uden for det strafferetlige område (2020/2013(INI))

(2021/C 456/04)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til præamblen til traktaten om Den Europæiske Union og til artikel 2, 3, 10, 19, 20, 21, 114,167, 218, 225 og 227 i samme traktat,

—	der henviser til retten til at indgive andragender, som nedfældet i artikel 20 og 227 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (1) (direktivet om racelighed),

—	der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (2) (direktivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (3) (GDPR) og til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (4),

—	der henviser til Rådets forordning (EU) 2018/1488 af 28. september 2018 om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for højtydende databehandling (5),

—	der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 6. juni 2018 om programmet for et digitalt Europa for perioden 2021-2027 (COM(2018)0434),

—	der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 med henstillinger til Kommissionen om civilretlige bestemmelser om robotteknologi (6),

—	der henviser til sin beslutning af 1. juni 2017 om digitalisering af den europæiske industri (7),

—	der henviser til sin beslutning af 12. september 2018 om autonome våbensystemer (8),

—	der henviser til sin beslutning af 11. september 2018 om ligebehandling af sprogeuropæisk film i en digital tidsalder (9),

—	der henviser til sin beslutning af 12. februar 2019 om en omfattende europæisk industripolitik om kunstig intelligens og robotteknologi (10),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

—	der henviser til Kommissionens hvidbog af 19. februar 2020 med titlen »Kunstig intelligens — en europæisk tilgang til ekspertise og tillid« (COM(2020)0065),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en europæisk strategi for data (COM(2020)0066),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen »Europas digitale fremtid i støbeskeen« (COM(2020)0067),

—	der henviser til rapporten af 8. april 2019 fra ekspertgruppen på højt plan om kunstig intelligens nedsat af Kommissionen i juni 2018, rapport med titlen »Ethics Guidelines for Trustworthy AI« (Etiske retningslinjer vedrørende pålidelig kunstig intelligens),

—	der henviser til Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal, protokol nr. 12 til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog,

—	der henviser til det europæiske etiske charter for anvendelse af kunstig intelligens i retssystemerne og på dertil knyttede områder, som blev vedtaget af Europarådets arbejdsgruppe for kvalitet i retsvæsenet i december 2018,

—	der henviser til OECD-Rådets henstilling om kunstig intelligens, der blev vedtaget den 22. maj 2019,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til udtalelserne fra Udenrigsudvalget, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Transport- og Turismeudvalget samt Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9-0001/2021),

Indledning

A.	der henviser til, at kunstig intelligens, robotteknologi og relaterede teknologier udvikles meget hurtigt og har potentiale til direkte at påvirke alle aspekter af vores samfund, herunder grundlæggende sociale og økonomiske principper og værdier;

B.	der henviser til, at kunstig intelligens har skabt en revolution inden for den militære doktrin og militært udstyr gennem en dybtgående ændring i den måde, hære fungerer på, hovedsageligt gennem integration og udnyttelse af nye teknologier og autonome kapaciteter;

C.	der henviser til, at udvikling og design af såkaldt »kunstig intelligens«, robotteknologi og relaterede teknologier udføres af mennesker, og at deres valg afgør teknologiens potentiale for at være til gavn for samfundet;

der henviser til, at en fælles EU-ramme skal omfatte udviklingen, udrulningen og anvendelsen af kunstig intelligens, robotteknologi og relaterede teknologier, og skal sikre den respekt for den menneskelige værdighed og menneskerettighederne, som er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

der henviser til, at Unionen og dens medlemsstater har et særligt ansvar for at sikre, at kunstig intelligens, robotteknologi og relaterede teknologier, som alle kan anvendes på tværs af grænserne, er menneskecentrerede, dvs. grundlæggende er beregnet til at skulle anvendes i menneskehedens tjeneste og til gavn for almenvellet, således at de bidrager til deres borgeres velfærd og almene interesse; der henviser til, at Unionen bør hjælpe medlemsstaterne med at opnå dette, navnlig de medlemsstater, som er begyndt at gøre sig overvejelser om eventuelt at udvikle retlige standarder eller lovændringer på dette område;

der henviser til, at de europæiske borgere kan få gavn af en passende, effektiv, gennemsigtig og kohærent regulatorisk tilgang på EU-niveau, som fastsætter tilstrækkeligt klare krav til virksomheder om at udvikle applikationer og planlægge deres forretningsmodeller, samtidig med at det sikres, at Unionen og medlemsstaterne bevarer kontrollen over de bestemmelser, der skal fastsættes, således at de ikke tvinges til at vedtage eller acceptere standarder, der er fastsat af andre;

G.	der henviser til, at etiske retningslinjer såsom de principper, der er vedtaget af Ekspertgruppen på Højt Niveau vedrørende Kunstig Intelligens, er et godt udgangspunkt, men ikke er tilstrækkelige til at sikre, at virksomheder handler redeligt og garanterer effektiv beskyttelse af privatpersoner;

der henviser til, at dette særlige ansvar især omfatter behandling af spørgsmål vedrørende fortolkningen og anvendelsen af folkeretten for så vidt angår EU's aktive deltagelse i internationale forhandlinger, når EU er berørt af civil og militær anvendelse af denne form for kunstig intelligens, robotteknologi og relaterede teknologier, samt spørgsmål i forbindelse med statens myndighed over disse teknologier, der ligger uden for det strafferetlige område;

der henviser til, at det er afgørende, at der fastsættes en passende og omfattende retlig ramme for de etiske aspekter relateret til disse teknologier samt for det civilretlige erstatningsansvar, gennemsigtigheden og ansvarliggørelsen (navnlig for den kunstige intelligens, de robotteknologier og de relaterede teknologier, der anses for at være højrisiko); der henviser til, at denne ramme skal afspejle, at de iboende europæiske og universelle menneskelige værdier finder anvendelse på hele værdikæden i forbindelse med udviklingen, gennemførelsen og anvendelsen af kunstig intelligens; der henviser til, at denne etiske ramme skal finde anvendelse på udviklingen (herunder forskning og innovation), udrulningen og anvendelsen af kunstig intelligens i fuldstændig overensstemmelse med EU-retten og de i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fastsatte værdier;

der henviser til, at formålet med denne undersøgelse er at undersøge, i hvilket omfang de folkeretlige regler og EU-retten er tilpasset disse teknologier, og at fremhæve de udfordringer og risici, som staten står over for i forbindelse med disse, således at de kan administreres på en ordentlig og forholdsmæssig måde;

K.	der henviser til, at Kommissionen ikke har taget de militære aspekter af anvendelsen af kunstig intelligens i betragtning i sin hvidbog;

der henviser til, at en harmoniseret europæisk tilgang til disse problemer kræver en fælles definition af kunstig intelligens, respekt for Den Europæiske Unions grundlæggende værdier og overholdelse af de principper, som er fastsat i Unionens charter om grundlæggende rettigheder og i den internationale menneskerettighedslovgivning;

der henviser til, at kunstig intelligens giver hidtil usete muligheder for at forbedre transportsektorens effektivitet ved at tackle de udfordringer, der er forbundet med en stigende efterspørgsel efter rejser og større krav om sikkerhed og miljøhensyn, samtidig med at alle transportformer gøres mere intelligente, effektive og behagelige;

N.	der henviser til, at udviklingen af en europæisk AI-kapacitet i denne sektor på forsvarsområdet forudsætter handling på EU-niveau;

Definition af kunstig intelligens

mener, at det er nødvendigt at vedtage en fælles europæisk retlig ramme med harmoniserede definitioner og fælles etiske principper, herunder for anvendelsen af kunstig intelligens til militære formål; opfordrer derfor Kommissionen til at vedtage følgende definitioner:

—	»AI-system«: et system, som enten er baseret på funktionsprogrammer eller er integreret i materielenheder, og som udviser adfærd, der simulerer intelligens, bl.a. ved at indsamle og behandle data, analysere og fortolke sine omgivelser og handle med en vis grad af autonomi for at opnå specifikke mål

—

»Autonom«: Et AI-system, som opererer ved at fortolke visse inddata og anvende en række foruddefinerede instruktioner uden at være begrænset til disse instruktioner, selv om systemets adfærd begrænses af og sigter mod at opfylde det tildelte mål og andre af designeren foretagne relevante designvalg;

fremhæver, at Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik er styret af de principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og FN-pagten — hvoraf sidstnævnte opfordrer alle stater til at afholde sig fra trusler eller brug af magt i deres indbyrdes forbindelser — samt af folkeretten, af principperne om menneskerettigheder og respekt for den menneskelige værdighed og af en fælles forståelse af de universelle værdier: menneskets ukrænkelige og umistelige rettigheder, frihed, demokrati, ligestilling mellem kønnene og retsstatsprincippet; fremhæver, at alle forsvarsrelaterede aktiviteter inden for Unionens rammer skal respektere disse universelle værdier og samtidig fremme fred, stabilitet, sikkerhed og fremskridt i Europa og i verden;

Folkeret og militær brug af kunstig intelligens

mener, at kunstig intelligens, som anvendes i militære og civile sammenhænge, skal underkastes en meningsfuld menneskelig kontrol, således at det til enhver tid er muligt for et menneske at rette, afbryde eller deaktivere anvendelsen af den i tilfælde af uforudset adfærd, hændelige indgreb, cyberangreb eller tredjeparters indblanding ved brug af teknologi baseret på kunstig intelligens, eller hvis tredjeparter anskaffer sig en sådan teknologi;

mener, at respekten for folkeretten, navnlig den humanitære folkeret, som utvetydigt finder anvendelse på alle våbensystemer og deres operatører, er et grundlæggende krav, som medlemsstaterne skal overholde, navnlig i relation til at beskytte civilbefolkningen eller træffe forebyggende foranstaltninger i tilfælde af et angreb såsom aggression eller cyberkrigsførelse;

fremhæver, at kunstig intelligens og relaterede teknologier også kan spille en rolle i uregelmæssig eller ukonventionel krigsførelse; foreslår, at forskning i, udvikling og anvendelse af kunstig intelligens i disse tilfælde underlægges de samme betingelser, som når det anvendes i konventionelle konflikter;

understreger, at anvendelsen af kunstig intelligens åbner mulighed for at styrke sikkerheden for EU og EU's borgere, og at det er afgørende for EU, at der i fremtidige internationale drøftelser af emnet vedtages en integreret tilgang;

opfordrer AI-forskersamfundet til at integrere dette princip i alle de førnævnte AI-systemer, som er beregnet til at skulle anvendes til militære formål; mener, at ingen myndighed må fastsætte nogen form for undtagelser til disse principper eller godkende sådanne systemer;

gentager, at selvstændig beslutningstagning ikke bør fritage mennesker for ansvar, og at mennesker altid skal have det endelige ansvar for beslutningsprocesserne, så den person, der bærer ansvaret for beslutningen, kan udpeges;

understreger, at når kunstig intelligens anvendes i en militær sammenhæng, skal medlemsstater, konfliktparter og enkeltpersoner altid overholde deres forpligtelser i henhold til gældende folkeret og tage ansvar for de handlinger, som udspringer af anvendelsen af de pågældende systemer; understreger, at de forventede, hændelige eller uønskede handlinger og virkninger af AI-systemer under alle omstændigheder skal anses for at være medlemsstaternes, konfliktparternes og de enkeltes ansvar;

10.

glæder sig over mulighederne for at anvende AI-systemer til undervisning og øvelser, og dette potentiale bør ikke undervurderes, navnlig set i lyset af, at EU gennemfører øvelser af både civilretlig og militær karakter;

11.

fremhæver, at der i design-, udviklings-, test-, indsættelses- og anvendelsesfasen af et AI-baseret system altid skal tages behørigt hensyn til de potentielle risici, navnlig med hensyn til tilfældige civile ofre og kvæstelser, utilsigtede tab af menneskeliv og beskadigelse af civil infrastruktur, men også de risici, der er forbundet med tredjeparters utilsigtede aktivering af, manipulering med, spredning af, cyberangreb på eller infiltration af teknologi baseret på kunstig intelligens, eller hvis tredjeparter anskaffer sig en sådan teknologi;

12.

minder om, at nyhedsprincippet i overensstemmelse med Den Internationale Domstols vejledende udtalelse af 8. juli 1996 ikke kan påberåbes til støtte for nogen som helst fravigelse, hvad angår overholdelsen af den humanitære folkerets gældende bestemmelser;

13.

mener, at kunstig intelligens ud over at understøtte operationer også vil gavne de væbnede styrkers tjenestepersonale ved at massebehandle deres sundhedsdata og udvide sundhedsovervågningen, ligesom den vil kunne udpege risikofaktorer relateret til deres miljø og arbejdsvilkår samt fremsætte forslag til passende sikkerhedsforanstaltninger for at begrænse den sundhedsmæssige indvirkning på tjenestepersonalet;

14.

gentager, at de lovgivningsmæssige foranstaltninger skal understøttes af meningsfulde ordninger for certificering og overvågning samt tydelige mekanismer for mulighed for revision, forklarlighed, ansvarliggørelse og sporbarhed, således at den retlige ramme ikke forældes som følge af den teknologiske udvikling;

15.

understreger betydningen af, at EU i en hyperforbundet verden deltager i udarbejdelsen af en international lovramme for anvendelse af kunstig intelligens: opfordrer indtrængende EU til at indtage førerrollen og sammen med De Forenede Nationer og det internationale samfund spille en aktiv rolle for at fremme denne internationale ramme for anvendelse af kunstig intelligens til militære og andre formål, idet det sikres, at denne anvendelse fortsat holdes inden for de skarpe grænser, der er fastsat i international ret og den humanitære folkeret, navnlig Genèvekonventionerne af 12. august 1949; understreger, at denne ramme aldrig må krænke eller tillade en krænkelse af principperne i Martens-klausulen om medmenneskelighed og den offentlige samvittighed, og at den skal være i overensstemmelse med sikkerhedsbestemmelserne og kravene om forbrugerbeskyttelse; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at fastlægge effektive overvågnings- og evalueringssystemer til udvikling af AI-teknologier, navnlig teknologier, der anvendes til militære formål i autoritære stater;

16.

fremhæver, at robotteknologier ikke alene vil gøre det muligt for militært personale at holde sig på afstand, men også vil kunne sikre bedre selvbeskyttelse eksempelvis i forbindelse med operationer i forurenede miljøer, brandslukning, minerydning på land eller til vands og som forsvar mod dronesværme;

17.

understreger, at udviklingen, udbredelsen, anvendelsen og forvaltningen af AI skal respektere de grundlæggende rettigheder, værdier og friheder, der er nedfældet i EU-traktaterne, og opfordrer medlemsstaterne til at afholde sig fra at anvende højrisiko-AI-systemer, der udgør en trussel mod de grundlæggende rettigheder; noterer sig offentliggørelsen af Kommissionens hvidbog om kunstig intelligens og opfordrer til mere indgående forskning i den potentielle risiko for grundlæggende rettigheder, der opstår på grund af statslige myndigheders og EU-agenturers, -organers og -institutioners anvendelse af AI;

18.

opfordrer Kommissionen til at fremme forskning i og drøftelser om mulighederne for at anvende AI i forbindelse med katastrofehjælp, kriseforebyggelse og fredsbevarelse;

19.

glæder sig over oprettelsen af en FN-gruppe af regeringseksperter (GGE) om fremme af ansvarlig statslig adfærd i cyberspace i forbindelse med international sikkerhed og opfordrer EU til at deltage fuldt ud i dens arbejde;

20.

opfordrer næstformanden for Kommissionen/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) til at bane vejen for globale forhandlinger med henblik på at indføre en AI-våbenkontrolordning og ajourføre alle eksisterende traktatinstrumenter, som handler om våbenkontrol, nedrustning og ikkespredning, med henblik på at tage hensyn til AI-baserede systemer, der anvendes i forbindelse med krigsførelse; opfordrer til, at Rådets fælles holdning om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr fuldt ud tager højde for og dækker AI-baserede våbensystemer;

21.

gentager, at disse regler altid skal overholde de principper, der er omhandlet i Romkonventionen af 17. juli 1998 om forbud mod folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser;

22.

påpeger de klare risici, som er forbundet med afgørelser, der træffes af mennesker, hvis de udelukkende baserer sig på data, profiler og anbefalinger, der er genereret af maskiner; påpeger, at den overordnede udformning af AI-systemer også bør omfatte retningslinjer for menneskeligt tilsyn og menneskelig kontrol; opfordrer til, at der indføres en forpligtelse vedrørende gennemsigtighed og forklarlighed med hensyn til AI-applikationer og nødvendigheden af menneskelig indgriben samt andre foranstaltninger såsom uafhængige revisioner og specifikke stresstest med henblik på at fremme og håndhæve overholdelsen; understreger, at sådanne revisioner bør gennemføres regelmæssigt af en uafhængig myndighed, som skal føre tilsyn med AI-applikationer med høj risiko, der anvendes af statslige myndigheder eller militæret;

23.

understreger betydningen af at kontrollere, hvordan højrisiko-AI-teknologier kommer frem til en beslutning; minder om, at princippet om ikkeforskelsbehandling og proportionalitetsprincippet skal overholdes, og at spørgsmål om årsagssammenhæng, erstatningsansvar og ansvar samt gennemsigtighed, ansvarliggørelse og forklarlighed skal afklares for at fastslå, hvorvidt eller i hvilket omfang staten som aktør i folkeretten, men også ved udøvelsen af sine egne beføjelser, kan agere ved hjælp af AI-baserede systemer, som har en vis autonomi, uden at krænke de forpligtelser, der følger af folkeretten, såsom en retfærdig rettergang;

24.

insisterer på, at det er vigtigt at investere i menneskelige færdigheder, herunder digitale færdigheder, for at tilpasse sig videnskabelige fremskridt, der omfatter AI-baserede løsninger for personer, der udøver lovregulerede erhverv, herunder aktiviteter i forbindelse med udøvelsen af statslige myndigheders beføjelser såsom retspleje; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage behørigt hensyn hertil som en del af gennemførelsen af direktiv 2005/36/EF (11);

25.

fastholder, at AI-systemer altid skal overholde principperne om ansvarlighed, retfærdighed, demokratisk regeringsførelse, forsigtighed, ansvarliggørelse, tildeling, forudsigelighed, sporbarhed, pålidelighed, troværdighed, gennemsigtighed, forklarlighed, evne til at opdage eventuelle ændringer i omstændighederne og det operationelle miljø, skelnen mellem kombattanter og ikkekombattanter samt proportionalitet; understreger, at sidstnævnte princip gør lovligheden af en militær indsats betinget af, at der er balance mellem målet og de midler, der anvendes, og at proportionalitetsvurderingen altid foretages af eller udtrykkeligt godkendes af et menneske;

26.

understreger, at det ved brug af AI-baserede systemer i sikkerheds- og forsvarsøjemed er nødvendigt at sikre den menneskelige operatørs fuldstændige forståelse af situationen, det AI-baserede systems forudsigelighed, pålidelighed og robusthed og den menneskelige operatørs mulighed for at opdage eventuelle ændringer af omstændighederne og det operative miljø og vedkommendes mulighed for at gribe ind i eller afbryde et angreb for at sikre, at den humanitære folkerets principper, navnlig distinktion, proportionalitet og forsigtighed i forbindelse med et angreb, anvendes fuldt ud igennem hele kommando- og kontrolkæden; understreger, at AI-baserede systemer skal give de ansvarlige mulighed for at udøve meningsfuld kontrol over, påtage sig sit fulde ansvar for systemerne og stå til ansvar for enhver anvendelse af dem; opfordrer Kommissionen til at fremme dialog, tættere samarbejde og synergier mellem medlemsstater, forskere, akademikere, civilsamfundsaktører, den private sektor, navnlig førende virksomheder, og militæret, for at sikre, at de politiske beslutningsprocesser vedrørende forsvarsrelaterede AI-regler er inkluderende;

27.

understreger, at Europa-Parlamentet har opfordret til, at der udarbejdes og hurtigst muligt vedtages en fælles holdning til dødbringende automatvåbensystemer, forebyggelse af udviklingen, fremstillingen og anvendelsen af sådanne systemer, som er i stand til at udføre et angreb uden meningsfuld menneskelig kontrol, samt til, at der indledes reelle forhandlinger om et forbud mod dem; minder i denne henseende om sin beslutning af 12. september 2018 om autonome våbensystemer; minder om, at udtrykket »dødbringende automatvåbensystemer« henviser til våbensystemer uden nævneværdig menneskelig kontrol over essentielle funktioner vedrørende udvælgelse af og angreb på individuelle mål; understreger, at beslutningen om at udvælge et mål og gennemføre dødbringende aktioner ved hjælp af våbensystemer med en vis grad af autonomi altid skal træffes af menneskelige operatører, der udøver meningsfuld kontrol og tilsyn og foretager de nødvendige vurderinger i overensstemmelse med principperne om proportionalitet og nødvendighed; understreger, at AI-baserede systemer under ingen omstændigheder må erstatte menneskers beslutningstagning på dette område;

28.

bemærker desuden, at forhold omkring autonome våbensystemer, som er en særlig AI-kategori på det militære område, bør drøftes og aftales på internationalt plan, navnlig i forummet for FN's konvention om visse konventionelle våben; henleder opmærksomheden på den igangværende internationale debat om dødbringende automatvåbensystemer og regulering på området for fremspirende militære teknologier, som endnu ikke har ført til en aftale; påpeger, at EU først for nylig er blevet enig om at drøfte virkningerne af AI-udviklingen og digitaliseringen for forsvarssektoren; mener, at EU kan spille en afgørende rolle med hensyn til at hjælpe medlemsstaterne med at harmonisere deres tilgang til militær AI med henblik på at lede de internationale drøftelser;

29.

insisterer på, at der er behov for en strategi mod dødbringende automatvåbensystemer for hele EU og et forbud mod såkaldte »dræberrobotter«;

30.

understreger, at kunstig intelligens i en militær sammenhæng skal opfylde en række minimumskrav; påpeger, at den navnlig skal kunne skelne mellem kombattanter og ikkekombattanter på kamppladsen, kunne genkende, når en kombattant overgiver sig eller er ukampdygtig, ikke ramme i flæng, ikke påføre mennesker unødige lidelser, være upartisk og forsætligt oplært på grundlag af ufuldstændige data og overholde principperne i den humanitære folkeret, anvende proportionalitet i forbindelse med magtanvendelse og forsigtighed før indgreb;

31.

mener, at anvendelsen af dødbringende automatvåbensystemer rejser fundamentale etiske og retlige spørgsmål om menneskers evne til at kontrollere disse systemer, og kræver, at AI-baseret teknologi ikke bør kunne træffe selvstændige beslutninger, som omhandler de retlige principper om distinktion, proportionalitet og forsigtighed;

32.

opfordrer til gennemsigtige og risikobegrænsende foranstaltninger på internationalt plan vedrørende udvikling og anvendelse af militær AI, navnlig med hensyn til principperne om territorial integritet og ikke-indgriben, og vedrørende magtanvendelse; understreger betydningen af at tage hensyn til de militære aspekter i forbindelse med håndteringen af retlige og etiske spørgsmål i den europæiske ramme for AI; minder om sin holdning til et forbud mod udvikling, fremstilling og anvendelse af dødbringende automatvåbensystemer; beklager, at der ikke findes nogen udtrykkelige konventioner på globalt plan om brugen af sådanne våben;

33.

erkender, at den moderne våbenkapløbsdynamik, der skyldes store militære nationalstaters udvikling af dødbringende automatvåbensystemer, overhaler fremskridtet i retning af og en reel universel anvendelse og håndhævelse af fælles regler og retlige rammer, fordi information om udviklingen og indsættelsen af disse systemer er klassificeret, og nationalstater har en iboende interesse i at skabe de hurtigste og mest effektive offensive kapaciteter uden hensyntagen til nuværende eller potentielle fremtidige retlige rammer eller principper;

34.

mener, at dødbringende automatvåbensystemer kun bør anvendes som en sidste udvej og kun er lovlige, hvis de er underlagt en tilstrækkelig streng menneskelig kontrol, således at et menneske har mulighed for at overtage kommandoen på et hvilket som helst tidspunkt, da meningsfuld menneskelig indgriben og tilsyn er afgørende i processen for at træffe beslutninger med dødeligt udfald, og da mennesker altid bør have ansvaret for beslutninger om liv eller død; mener, at systemer, der er fuldstændig unddraget menneskelig kontrol (»human off the loop«) og menneskeligt tilsyn, uden undtagelse og under alle omstændigheder bør forbydes;

35.

opfordrer NF/HR, medlemsstaterne og Det Europæiske Råd til hurtigst muligt at udvikle og vedtage en fælles holdning til automatvåbensystemer, som sikrer meningsfuld menneskelig kontrol over våbensystemers kritiske funktioner, herunder i forbindelse med udrulning, og til at tale med én stemme i relevante fora samt handle i overensstemmelse hermed; opfordrer i denne sammenhæng NF/HR, medlemsstaterne og Rådet til at udveksle bedste praksis og indhente input fra eksperter, videnskabsfolk og civilsamfund som afspejlet i udtalelsen af 12. september 2018 om autonome våbensystemer, hvori det er anført, at angreb altid bør udføres ved hjælp af væsentlig menneskelig indgriben;

36.

tilskynder alle stater til at foretage en vurdering af, om og på hvilken måde autonomt militært udstyr har bidraget til deres nationale sikkerhed, og hvordan AI-baserede våbensystemer kan gavne deres nationale sikkerhed, navnlig hvad angår sådanne teknologiers potentiale til at understøtte og forbedre menneskers beslutningstagning i overensstemmelse med den humanitære folkeret og dennes principper; minder om, at ethvert dødbringende automatvåbensystem eller våben med en høj grad af autonomi kan rammes af funktionsfejl på grund af en dårligt skrevet kode eller et cyberangreb fra en fjendtlig stats eller en ikke-statslig aktørs side;

37.

understreger, at dødbringende automatvåbensystemer kun bør anvendes i særlige tilfælde og i overensstemmelse med godkendelsesprocedurer, der er fastsat på forhånd i tekster, hvor den pågældende stat — uanset om den er medlem af NATO — sikrer offentligheden eller i det mindste det nationale parlament tilgængelighed;

38.

vurderer, at dødbringende automatvåbensystemer skal overholde bestemmelserne i konventionen af 10. oktober 1980 om visse konventionelle våben, herunder forbuddet mod at være »unødigt skadevoldende«;

39.

foreslår at opføre dødbringende automatvåbensystemer på listen over våben, der er omfattet af bestemmelserne i traktaten om våbenhandel af 2. april 2013, en liste, der nævnes i artikel 2 i våbenhandelstraktaten, for at forhindre ukontrolleret spredning;

40.

kræver et forbud mod en menneskelignende udformning af dødbringende automatvåbensystemer for at undgå enhver sammenblanding af mennesker og robotter;

41.

glæder sig over aftalen mellem Rådet og Parlamentet om at udelukke dødbringende automatvåben, »der ikke giver mulighed for en meningsfuld menneskelig kontrol over beslutningerne angående udvælgelse og angreb i forbindelse med gennemførelse af angreb« fra foranstaltninger, der finansieres under Den Europæiske Forsvarsfond; minder om sin holdning om, at anvendelse, udvikling eller produktion af dødbringende automatvåbensystemer uden nævneværdig menneskelig kontrol ikke er støtteberettiget under Den Europæiske Forsvarsfond;

42.

opfordrer Kommissionen til at støtte forskningen, udviklingen, udrulningen og anvendelsen af kunstig intelligens med henblik på at opretholde fred og forebygge konflikter;

43.

bemærker, at det globale økosystem for kunstig intelligens er domineret af digitale amerikanske og kinesiske giganter, der udvikler indenlandske kapaciteter og opkøber mange lovende virksomheder; er derfor af den faste overbevisning, at EU er nødt til at arbejde sig hen imod en bedre balance mellem grundlæggende forskningsapplikationer og industrielle applikationer, således at man ikke sakker bagud på området for AI-teknologi, samtidig med at de komparative strategiske fordele udvikles ved at opbygge eget potentiale og ressourcer yderligere;

44.

understreger, at robotter, for så vidt de falder ind under definitionen af maskine i direktiv 2006/42/EF (12), bør udformes og samles i overensstemmelse med de standarder og sikkerhedsforanstaltninger, der er fastsat heri;

45.

minder om EU's ambition om at være en global fredsaktør og opfordrer til en udvidelse af EU's rolle inden for global nedrustning og ikkespredningsbestræbelser og til, at Unionens tiltag og politikker skal stræbe efter at opretholde international fred og sikkerhed, sikre respekt for den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning og efter at beskytte civile og civil infrastruktur;

46.

understreger behovet for at undersøge den indvirkning, som kunstig intelligens kan få som en strategisk faktor for EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), navnlig i militære og civile missioner og operationer, samt for udviklingen af EU's kapacitet;

47.

minder om, at vores allierede på nationalt, NATO- eller EU-plan selv er i gang med at integrere kunstig intelligens i deres militære systemer; mener, at interoperabiliteten med vores allierede skal sikres ved hjælp af fælles standarder, som er af afgørende betydning for gennemførelse af operationer i koalition; minder om, at samarbejdet om kunstig intelligens derudover bør finde sted inden for en europæisk ramme, som er den eneste relevante ramme for virkelig at skabe stærke synergier, som foreslået i EU's strategi for kunstig intelligens;

48.

mener, at EU er nødt til nøje at overvåge og overveje de indvirkninger, som fremskridt inden for kunstig intelligens har for forsvar og krigsførelse, herunder for eventuelt destabiliserende udvikling og udrulning, og til at styre den etiske forskning og udformning, hvorved integriteten af persondata og enkeltpersoners adgang og kontrol sikres, og der tages hensyn til økonomiske og humanitære forhold;

49.

minder om sin holdning af 12. september 2018 om autonome våbensystemer, hvori det hedder, at der ikke må gennemføres angreb uden meningsfuld menneskelig intervention; opfordrer NF/HR, medlemsstaterne og Det Europæiske Råd til at vedtage en fælles holdning om automatvåbensystemer, der sikrer meningsfuld menneskelig kontrol over våbensystemers kritiske funktioner, herunder i forbindelse med indsættelse af dem; bekræfter på ny sin støtte til arbejdet med dødbringende automatvåbensystemer i FN-gruppen af regeringseksperter fra De Høje Kontraherende Parter i konventionen om visse konventionelle våben, som fortsat er det relevante internationale forum for drøftelser og forhandlinger om de retlige udfordringer, der er forbundet med automatvåbensystemer; opfordrer til, at alle aktuelle multilaterale bestræbelser fremskyndes, således at de normative og lovgivningsmæssige rammer ikke overhales af den teknologiske udvikling og nye metoder til krigsførelse; opfordrer NF/HR til — inden for rammerne af de igangværende drøftelser mellem de stater, der er parter i CCW, om international regulering af dødbringende automatvåbensystemer — fortsat at engagere sig og bidrage til hurtigst muligt at fremme indsatsen for at udvikle en ny global lovgivningsmæssig ramme og et retligt bindende instrument med fokus på definitioner, koncepter og karakteristika ved nye teknologier inden for dødbringende automatvåbensystemer, etiske og retlige spørgsmål om menneskelig kontrol, navnlig med hensyn til deres kritiske funktioner, såsom udvælgelse af og angreb på mål, bibeholdelse af menneskers ansvarlighed og den nødvendige grad af interaktion mellem menneske og maskine, herunder begrebet menneskelig kontrol og menneskelig vurdering; opfordrer til, at der ved denne indsats sikres overholdelse af den humanitære folkeret og menneskerettighedslovgivningen i de forskellige faser af et AI-baseret våbens livscyklus med henblik på at nå til enighed om konkrete anbefalinger til klarlæggelse, overvejelse og udvikling af aspekter af de normative rammer vedrørende nye teknologier inden for dødbringende automatvåbensystemer;

50.

mener, at det er af afgørende betydning for den globale sikkerhed at have en effektiv mekanisme til håndhævelse af reglerne om ikkespredning af dødbringende automatvåbensystemer og eventuelle fremtidige offensive AI-baserede teknologier;

Statens myndighed: eksempler fra det civile område, herunder sundheds- og retsvæsenet

51.

understreger, at medlemsstaterne, uden at fordreje markedet mærkbart, skal handle effektivt for at mindske deres afhængighed af udenlandske data og sikre, at magtfulde private gruppers besiddelse af de mest avancerede teknologier inden for kunstig intelligens ikke medfører en udfordring for den offentlige myndighed, eller at denne sågar lader sig erstatte af private grupper, især hvis disse private grupper tilhører en tredjepartsstat uden for EU;

52.

understreger, at brugen af AI-systemer i offentlige myndigheders beslutningsprocesser kan medføre subjektive beslutninger, som har en negativ indvirkning på borgerne og derfor bør underlægges strenge kontrolkriterier i relation til bl.a. sikkerhed, gennemsigtighed, ansvarliggørelse, ikkeforskelsbehandling samt socialt og miljømæssigt ansvar; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vurdere de risici, der er forbundet med AI-baserede beslutninger knyttet til udøvelsen af offentligretlige beføjelser, og til at sikre garantier for bl.a. relevant menneskeligt tilsyn, krav om gennemsigtighed og mulighed for at anfægte de pågældende beslutninger;

53.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vurdere de med AI-baserede teknologier forbundne risici, inden man automatiserer aktiviteter, der er knyttet til udøvelsen af offentligretlige beføjelser såsom retspleje; opfordrer medlemsstaterne til at overveje, om der er behov for beskyttelsesforanstaltninger som f.eks. en kvalificeret fagpersons tilsyn og strenge regler om faglig etik;

54.

understreger vigtigheden af at træffe foranstaltninger på EU-niveau, som kan hjælpe med at fremme hårdt tiltrængte investeringer, datainfrastruktur, forskning, herunder forskning i offentlige myndigheders anvendelse af kunstig intelligens, og en fælles etisk ramme;

55.

understreger, at Den Europæiske Union er nødt til at stræbe efter strategisk modstandsdygtighed, så den aldrig igen opdager, at den står uforberedt i tilfælde af en krise, og understreger, at dette er af afgørende betydning, navnlig for så vidt angår kunstig intelligens og den militære anvendelse heraf; understreger, at forsyningskæder for militære AI-systemer, som kan føre til teknologisk afhængighed, bør gennemgås, og denne afhængighed udfases; opfordrer til øgede investeringer i europæisk kunstig intelligens på forsvarsområdet og i den kritiske infrastruktur, som understøtter den;

56.

opfordrer Kommissionen til at vurdere konsekvenserne af et moratorium for anvendelsen af ansigtsgenkendelsessystemer og, afhængigt af resultaterne af en sådan vurdering, til at overveje et moratorium for offentlige myndigheders anvendelse af disse systemer i det offentlige rum og i bygninger, der er beregnet til uddannelse og sundhedspleje, og for de retshåndhævende myndigheders anvendelse af ansigtsgenkendelsessystemer i halvoffentlige områder såsom lufthavne, indtil de tekniske standarder kan anses for fuldt ud at være i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder, de opnåede resultater er upartiske og ikkediskriminerende, og der er strenge sikkerhedsforanstaltninger mod misbrug, som sikrer nødvendigheden og forholdsmæssigheden af anvendelse af sådanne teknologier;

57.

understreger betydningen af cybersikkerhed for AI i både offensive og defensive scenarier; bemærker i denne forbindelse betydningen af internationalt samarbejde og offentliggørelse og udveksling af sårbarheder og afhjælpende foranstaltninger på IT-sikkerhedsområdet; opfordrer til internationalt cybersikkerhedssamarbejde med henblik på effektiv anvendelse og udbredelse af AI og til beskyttelsesforanstaltninger mod misbrug af AI og cyberangreb; bemærker desuden den dobbelte anvendelse af IT-systemer (dvs. anvendelse til civile og militære formål) og af AI og opfordrer til en effektiv regulering heraf;

58.

mener, at medlemsstaterne bør fremme AI-teknologier, der arbejder for mennesker, og at personer, der har været genstand for en beslutning truffet af en offentlig myndighed, som er baseret på oplysninger fra et AI-system, bør gives meddelelse herom og hurtigt modtage de oplysninger, der er omhandlet i foregående punkt, bør have mulighed for at appellere denne beslutning og vælge at få den løst uden indgriben fra et AI-system; opfordrer medlemsstaterne til at overveje, om der er behov for beskyttelsesforanstaltninger som omhandlet i direktiv (EU) 2018/958 (13), som f.eks. en kvalificeret erhvervsudøvendes tilsyn og regler om erhvervsmæssig etik;

59.

understreger, at opstillingen af forudsigelser på grundlag af delingen af, adgangen til og anvendelsen af data skal ske i overensstemmelse med kravene om kvalitet, integritet, gennemsigtighed, sikkerhed, beskyttelse af privatlivets fred og kontrol; understreger, at det er nødvendigt i forbindelse med udviklingen, udbredelsen og anvendelsen af AI, robotteknologi og relaterede teknologier at overholde EU's retlige rammer for databeskyttelse og privatlivets fred med henblik på at øge borgernes sikkerhed og deres tillid til de pågældende teknologier;

60.

noterer sig den hurtige udvikling af AI-applikationer, der kan genkende unikke karakteristiske elementer som f.eks. ansigtstræk, bevægelser og adfærd; advarer om spørgsmål vedrørende krænkelse af privatlivets fred, ikkeforskelsbehandling og beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med anvendelsen af applikationer til automatisk anerkendelse;

61.

understreger, at enhver afgørelse angående en fysisk person, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering, og som har negativ retsvirkning for den registrerede eller betydelige konsekvenser for den pågældende, er forbudt i henhold til databeskyttelsesforordningen, medmindre den er hjemlet i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og omfattet af passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes rettigheder, frihedsrettigheder og legitime interesser;

62.

opfordrer til forklarlighed for algoritmer, gennemsigtighed og lovpligtigt tilsyn, når offentlige myndigheder anvender kunstig intelligens, og til, at der foretages konsekvensanalyser, før statslige myndigheder indfører værktøjer, der anvender AI-teknologier; opfordrer Kommissionen og Det Europæiske Databeskyttelsesråd til at udarbejde retningslinjer, henstillinger og eksempler på bedste praksis for yderligere at specificere de kriterier og betingelser, der gælder for afgørelser baseret på profilering og offentlige myndigheders anvendelse af AI;

63.

bemærker, at kunstig intelligens kommer til at spille en stadig vigtigere rolle i sundhedsplejen, navnlig gennem algoritmer for hjælp til diagnosticering, robotassisteret kirurgi, intelligente proteser, personaliserede behandlinger baseret på modellering af den enkelte patients krop i tre dimensioner, sociale robotter til at hjælpe ældre mennesker, digitale terapier, der har til formål at forbedre autonomien hos visse mentalt syge mennesker, prædiktiv medicin og software til epidemiberedskab;

64.

insisterer imidlertid på, at al anvendelse af kunstig intelligens på folkesundhedsområdet skal respektere beskyttelsen af patienters personoplysninger og forhindre ukontrolleret spredning;

65.

opfordrer til, at alle anvendelser af kunstig intelligens på folkesundhedsområdet respekterer ligebehandlingen af patienter med hensyn til adgang til pleje, opretholder forholdet mellem patient og læge og til enhver tid respekterer lægeløftet, således at lægen altid har muligheden og ansvaret for at afvise en løsning givet af kunstig intelligens;

66.

bemærker, at anvendelsen af AI til bekæmpelse af kriminalitet og cyberkriminalitet kan give en bred vifte af muligheder; fastholder samtidig, at princippet om, at hvad der er ulovligt offline, også er ulovligt online, fortsat bør gælde;

67.

bemærker, at kunstig intelligens i stigende grad anvendes inden for retsvæsenet med henblik på at træffe afgørelser både hurtigere og mere rationelt og i bedre overensstemmelse med den gældende lovgivning; glæder sig over, at retslige processer forventes at blive fremskyndet gennem anvendelse af kunstig intelligens;

68.

mener, at det er nødvendigt at præcisere, hvorvidt det er passende, at afgørelser, der skal træffes af de retshåndhævende myndigheder, delvist uddelegeres til kunstig intelligens, samtidig med at der føres menneskelig kontrol med den endelige afgørelse;

69.

understreger, at anvendelsen af AI i retssystemet kunne forbedre analysen og indsamlingen af data og beskyttelsen af ofre, og at dette bør undersøges i forbindelse med forskning og udvikling og ledsages af konsekvensanalyser, navnlig med hensyn til beskyttelsesforanstaltninger til fordel for en retfærdig procedure og mod bias og forskelsbehandling, under anvendelse af forsigtighedsprincippet; minder imidlertid om, at der ikke er en erstatning for inddragelse af mennesker i forbindelse med domfældelse eller beslutningstagning;

70.

minder om betydningen af principperne om forvaltning, gennemsigtighed, upartiskhed, ansvarlighed, retfærdighed og intellektuel integritet i forbindelse med anvendelsen af AI på det strafferetlige område;

71.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vurdere de risici, der er forbundet med AI-baserede teknologier, inden man automatiserer aktiviteter knyttet til udøvelsen af offentlig myndighed, navnlig på retsområdet; opfordrer dem til at overveje, om der er behov for beskyttelsesforanstaltninger som f.eks. en kvalificeret fagpersons tilsyn og regler om faglig etik;

72.

bemærker, at visse AI-teknologier muliggør automatisering af informationsbehandling og -foranstaltninger i et hidtil uset omfang som f.eks. i forbindelse med masseovervågning inden for det civile og militære område, hvilket udgør en trussel mod de grundlæggende rettigheder og baner vejen for ulovlige indgreb i staternes suverænitet; opfordrer til kontrol af masseovervågningsaktiviteter i henhold til international ret, bl.a. med hensyn til spørgsmål om jurisdiktion og håndhævelse; udtrykker stærk bekymring over, at der er blevet udviklet en række stærkt indgribende sociale pointsystemer (»social scoring«), da disse er yderst farlige for overholdelsen af de grundlæggende rettigheder; opfordrer til, at der indføres et udtrykkeligt forbud mod, at offentlige myndigheder anvender storstilede sociale pointsystemer som et middel til at begrænse borgernes rettigheder; opfordrer til at styrke ansvarligheden hos visse private aktører i henhold til international ret i betragtning af deres udelte beslutningsprocedure og kontrol i forbindelse med udviklingen af disse teknologier; opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme, når de deltager i forhandlinger om, indgår og ratificerer internationale aftaler relaterede til grænseoverskridende familieretlige forhold såsom internationale børnebortførelser, og til at sikre, at der i denne forbindelse altid føres menneskelig kontrol med anvendelsen af AI-systemer, og at disse overholder de i EU og de enkelte lande, der har underskrevet de pågældende aftaler, gældende retfærdige procedurer;

73.

anmoder om, at juridisk anvendelse af kunstig intelligens offentliggøres, og at denne anvendelse ikke indebærer forskelsbehandling, som skyldes partiskhed i programmeringen; understreger, at enhver persons ret til at få adgang til en offentligt ansat skal respekteres, og at der skal sikres respekt for, at enhver offentligt ansat har ret til at træffe en beslutning om at se bort fra oplysningerne fra den kunstige intelligens, når vedkommende skønner det nødvendigt i lyset af de nærmere detaljer i den pågældende sag; påpeger sagsøgtes ret til at appellere beslutningen i overensstemmelse med national lovgivning, idet det under ingen omstændigheder udelukker retsvæsenets ansvar;

74.

opfordrer derfor til, at alle disse anvendelser på det offentlige og administrative område betragtes som oplysninger til fri, offentlig anvendelse, og til, at der ikke forskelsbehandles på grund af partiskhed i programmeringen;

75.

understreger betydningen af at muliggøre korrekt udbredelse og anvendelse af AI; opfordrer medlemsstaterne til at give deres civile og militære personale passende uddannelse for at gøre det muligt for dem præcist at identificere og undgå forskelsbehandling og bias i datasættene;

76.

er dybt bekymret over deepfake-teknologierne, der gør det muligt at producere stadig mere realistiske foto-, audio- og videoforfalskninger, som kan anvendes til afpresning, til at generere falske nyhedsrapporter eller til at undergrave offentlighedens tillid og påvirke den offentlige debat; mener, at sådanne praksis har potentiale til at destabilisere lande, sprede desinformation og påvirke valg; anmoder derfor om, at ophavsmanden pålægges en forpligtelse til ved enhver form for deepfake-materiale eller andre realistisk fremstillede syntetiske videoer at anføre, at de ikke er originale, med strenge begrænsninger med hensyn til at deres anvendelse til valgformål og en stærk håndhævelse; opfordrer til grundig forskning på dette område for at sikre, at de teknologiske modsvar på disse fænomener holder trit med den ondsindede brug af kunstig intelligens;

Transport

77.

bemærker, at der er et betydeligt økonomisk potentiale forbundet med AI, bl.a. med hensyn til optimering af den langsigtede ydeevne, vedligeholdelse, fejlforudsigelse og planlægning af konstruktion af transportinfrastrukturer og bygninger, herunder faktorer såsom sikkerhed, energieffektivitet og omkostninger; opfordrer derfor Kommissionen til fortsat at fremme forskning i AI og udveksling af god praksis på transportområdet;

78.

understreger behovet for at styrke AI for at fremme multimodalitet, interoperabilitet og energieffektivitet for alle transportformer med henblik på at øge effektiviteten i tilrettelæggelsen og styringen af gods- og passagerstrømmene, udnytte infrastrukturen og ressourcerne bedre i det transeuropæiske transportnet (TEN-T) og fjerne hindringerne for oprettelsen af et egentligt fælles europæisk transportområde;

79.

minder om fordelene ved European Rail Traffic Management System (ERTMS), et sammenhængende automatisk togkontrolsystem, og støtter udviklingen og den internationale standardisering af automatisering af togdriften;

80.

glæder sig over arbejdet i ATM-forskningsprojektet i forbindelse med det fælles europæiske luftrum (SESAR) inden for ubemandede luftfartøjssystemer og lufttrafikstyringssystemer, både civile og militære;

81.

minder om, at selvkørende køretøjer har et stort potentiale til at forbedre mobilitet og sikkerhed og medfører miljømæssige fordele, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre samarbejde mellem tilsynsmyndigheder og alle aktører, der er relevante for indførelsen af automatiserede køretøjer i vejtrafikken i EU;

82.

påpeger, at den globale skibsindustri har ændret sig kraftigt takket være integration af AI i de seneste år; minder om de igangværende omfattende drøftelser i Den Internationale Søfartsorganisation om effektiv integrering af nye og fremspirende teknologier såsom autonome skibe i dens regelsæt;

83.

understreger, at intelligente transportsystemer kan mindske trafikal overbelastning, øge sikkerheden og tilgængeligheden og bidrage til at forbedre styringen af trafikstrømme, øge effektiviteten og forbedre mobilitetsløsninger; henleder opmærksomheden på den øgede eksponering af traditionelle transportnet for cybertrusler; minder om betydningen af tilstrækkelige ressourcer og yderligere forskning i sikkerhedsrisici for at sikre, at automatiserede systemer, og deres data er sikre; glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at medtage cybersikkerhed som et fast punkt på dagsordenen til drøftelse i transportrelaterede internationale organisationer;

84.

glæder sig over bestræbelserne på at indføre AI-systemer i den offentlige sektor og vil støtte yderligere drøftelser om anvendelsen af AI inden for transport; opfordrer Kommissionen til at foretage en evaluering af anvendelsen af AI og lignende teknologier i transportsektoren og til at udarbejde en ikkeudtømmende liste over højrisikosegmenter i AI-systemer, der erstatter beslutninger inden for rammerne af offentligretlige beslutninger på dette område;

85.

understreger, at Den Europæiske Forsvarsfond og det permanente strukturerede samarbejde bør stimulere samarbejdet mellem medlemsstaterne og de europæiske forsvarsindustrier med henblik på at udvikle nye europæiske forsvarskapaciteter inden for AI og sikre forsyningssikkerhed under hensyntagen til etiske spørgsmål; understreger behovet for at undgå opsplitning ved at bygge bro mellem forskellige aktører og anvendelsesområder ved at fremme kompatibilitet og interoperabilitet på alle niveauer og ved at fokusere på det fælles arbejde vedrørende arkitektur og platformsløsninger; minder endvidere om, at den næste Connecting Europe-facilitet, der også fremmer intelligent infrastruktur, vil tilvejebringe en fond til tilpasning og udvikling af civil/militær transportinfrastruktur med dobbelt anvendelse for TEN-T for at øge synergierne mellem civile og militære behov og med henblik på at forbedre den civile og militære mobilitet inden for Unionen; understreger derfor behovet for yderligere europæiske investeringer, forskning og lederskab inden for teknologier med både en høj økonomisk vækst og et betydeligt potentiale for dobbelt anvendelse;

86.

understreger, at mange investeringer i nye teknologier inden for transport og mobilitet er markedsdrevne, men at standardiserede teknologier og produkter med dobbelt anvendelse ofte anvendes på innovative måder til militære formål; understreger, at der skal tages hensyn til potentialet for dobbelt anvendelse i AI-baserede løsninger ved udarbejdelsen af standarder for anvendelse af AI inden for forskellige dele af den kommercielle og militære sektor; opfordrer til, at der medtages høje etiske standarder og politikker i udviklingen af forsvarsteknologier, -produkter og operative principper;

87.

påpeger, at effektiv transport af varer, ammunition, våben og tropper er en væsentlig del af vellykkede militære operationer; understreger, at kunstig intelligens forventes at spille en afgørende rolle og at kunne skabe talrige muligheder for militær logistik og transport; påpeger, at lande overalt i verden, herunder EU's medlemsstater, inkorporerer AI-våben og andre systemer i land-, hav-, luftbaserede platforme; minder om, at anvendelse af AI i transportsektoren kan give nye muligheder og muliggøre nye former for taktik såsom kombination af mange systemer som f.eks. droner, ubemandede fartøjer eller kampvogne i en uafhængig og koordineret operation;

International privatret

88.

bemærker, at et stigende antal tvister, der har forbindelse til den internationale privatret er skabt af internationaliseringen af menneskelige aktiviteter online eller i den virkelige verden, og at kunstig intelligens kan hjælpe med at løse dem ved at skabe modeller til fastlæggelse af kompetence og gældende ret i hvert enkelt tilfælde, men også til at udpege de mest følsomme retskonflikter og foreslå løsninger til at løse dem;

89.

mener imidlertid, at anvendelsen af kunstig intelligens i international privatret kræver passende oplysninger af offentligheden, og at forskelsbehandling igennem programmering undgås, da dette ville føre til en systematisk fremme af en national lovgivning frem for en anden, og respektere dommerens ret forudbestemt ved lov, anfægtelsesmuligheden i overensstemmelse med gældende lov og enhver dommers ret til at afvise den løsning, som kunstig intelligens foreslår;

90.

understreger, at cirkulation af selvkørende køretøjer inden for Unionen, som kan give anledning til et særligt stort antal internationale privatretlige tvister, skal være omfattet af specifikke europæiske regler, der fastlægger de retsregler, som finder anvendelse i tilfælde af grænseoverskridende skader;

91.

påpeger, at EU står over for hård konkurrence i lyset af den stigende betydning af forskning og udvikling i den private sektor og massive investeringer fra tredjelande; støtter derfor EU's bestræbelser på yderligere at udvikle sine konkurrencefordele og mener, at EU bør sigte mod at være den, der sætter standarden for kunstig intelligens i en hyperforbundet verden, ved at vedtage en effektiv strategi over for sine eksterne partnere, idet det intensiverer sine bestræbelser på at fastsætte globale etiske standarder for kunstig intelligens på internationalt plan i overensstemmelse med sikkerhedsregler og forbrugerbeskyttelseskrav såvel som med de europæiske værdier og borgernes rettigheder, herunder grundlæggende rettigheder; mener, at dette også er afgørende for europæiske virksomheders konkurrenceevne og bæredygtighed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke samarbejdet med tredjelande og internationale organisationer såsom FN, OECD, G7 og G20 og til at indgå i en bredere dialog for at tackle de udfordringer, der opstår som følge af udviklingen af denne teknologi i hastig forandring; mener, at disse bestræbelser navnlig bør sigte mod at fastlægge fælles standarder og forbedre interoperabiliteten blandt AI-baserede systemer; opfordrer Kommissionen til at fremme dialog, tættere samarbejde og synergier mellem medlemsstater, forskere, akademikere, civilsamfundsaktører, den private sektor, navnlig førende virksomheder, og militæret, for at sikre, at de politiske beslutningsprocesser vedrørende forsvarsrelaterede AI-regler er inkluderende;

Vejledende principper

92.

mener, at teknologier og netværkssystemer inden for kunstig intelligens bør stræbe mod at skabe retssikkerhed for borgerne; understreger derfor, at lovvalgsreglerne og reglerne om kompetencekonflikter fortsat bør finde anvendelse, samtidig med at der tages hensyn til borgerens interesser samt behovet for at reducere risikoen for forumshopping; minder om, at kunstig intelligens ikke kan erstatte mennesker i forbindelse med retsprocedurer, når der skal afsiges domme eller træffes endelige afgørelser, da sådanne afgørelser altid skal træffes af et menneske og være genstand for streng menneskelig kontrol og en retfærdig procedure; insisterer på, at retsmyndighederne bør være forpligtet til at begrunde deres afgørelser, når de anvender dokumentation, der er frembragt ved hjælp af AI-støttede teknologier;

93.

minder om, at kunstig intelligens er et videnskabeligt fremskridt, som ikke bør føre til en forringelse af lovgivningen, men som tværtimod altid skal være fastlagt af den — i Den Europæiske Union i henhold til lovgivningen i dens institutioner og dens medlemsstater — og at kunstig intelligens, robotteknologier og relaterede teknologier under ingen omstændigheder må stride mod grundlæggende rettigheder, demokrati og retsstatsprincippet;

94.

understreger, at kunstig intelligens, der anvendes til forsvarsformål bør være: ansvarlig, retfærdig, sporbar, pålidelig og offentligt tilgængelig;

95.

mener, at AI, robotteknologi og relaterede teknologier, herunder software, algoritmer og data, der anvendes eller produceres af sådanne teknologier, uanset hvilket område de anvendes inden for, bør udvikles på en sikker og teknisk stringent måde;

o o

96.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.

(2) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.

(3) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.

(4) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89.

(5) EUT L 252 af 8.10.2018, s. 1.

(6) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 239.

(7) EUT C 307 af 30.8.2018, s. 163.

(8) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 86.

(9) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 42.

(10) EUT C 449 af 23.12.2020, s. 37.

(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22).

(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 24).

(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/958 af 28. juni 2018 om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv (EUT L 173 af 9.7.2018, s. 25).

10.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 456/47

P9_TA(2021)0010

Revision af retningslinjerne for det transeuropæiske transportnet (TEN-T)

Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2021 om revision af retningslinjerne for det transeuropæiske transportnet (TEN-T) (2019/2192(INI))

(2021/C 456/05)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ændring af afgørelse nr. 661/2010/EU (1) (TEN-T-forordningen),

—	der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten (2),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2144 af 27. november 2019 om krav til typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer for så vidt angår deres generelle sikkerhed og beskyttelsen af køretøjspassagerer og bløde trafikanter (3) (forordning om generel sikkerhed),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1936 af 23. oktober 2019 om ændring af direktiv 2008/96/EF om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed (4),

—	der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om transport og turisme i 2020 og derefter (5),

—	der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 om forbedring af forbindelserne og transportinfrastrukturens tilgængelighed i Central- og Østeuropa (6),

—	der henviser til sin beslutning af 11. december 2018 om militær mobilitet (7),

—	der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (8),

—	der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 10/2020 af 16. juni 2020 med titlen »Transportinfrastrukturer i EU: Megaprojekter bør gennemføres hurtigere, så deres effekt på transportnettet kan leveres rettidigt« (9),

—	der henviser til Den Europæiske Revisionsrets horisontale analyse nr. 09/2018 af 6. december 2018 med titlen »Hen imod en vellykket transportsektor i EU: udfordringer, der skal tackles« (10),

—	der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 13/2017 af 3. oktober 2017 med titlen »Et fælles europæisk jernbanetrafikstyringssystem: Vil det politiske mål nogensinde blive til virkelighed?« (11),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A9-0251/2020),

der henviser til, at ajourført, bæredygtig og tilgængelig multimodal transportinfrastruktur og fremtidsorienteret logistik er af afgørende betydning for det indre markeds uproblematiske funktion og EU's forbindelser og konkurrenceevne og som katalysator for bæredygtig, prismæssigt overkommelig, intelligent, effektiv, interoperabel og sikker mobilitet;

der henviser til, at det transeuropæiske transportnet (TEN-T) bør sikre økonomisk, social og territorial samhørighed og tilgængelighed i hele EU og dets regioner, herunder landdistrikter, afsidesliggende områder, bjergområder, tyndt befolkede områder, øer samt regionerne i den yderste periferi, og dermed stimulerer økonomisk vækst og jobskabelse og mindsker uligheder, fremmer digitalisering og innovation, tackler klimaændringer og styrker tilpasningsevnen og modstandsdygtigheden;

der henviser til, at TEN-T yder et afgørende bidrag til at nå EU's politiske mål i tiltrædelses- og naboskabspolitikker, navnlig gennem grænseoverskridende projekter, og til, at opretholdelse og styrkelse af tætte transportforbindelser med tredjelande inden for TEN-T og yderligere integration af landene på Vestbalkan og i det østlige partnerskab derfor er af stor betydning for EU;

D.	der henviser til, at færdiggørelsen af TEN-T er af central betydning for at fremme mere bæredygtige transportformer såsom jernbane og indre vandveje, indførelsen af alternative brændstoffer i henhold til målene i den europæiske grønne pagt samt nedbringelsen af drivhusgasemissioner;

E.	der henviser til, at en afbalanceret udvikling af transportkorridorer i Europa, der sikrer forbindelser mellem nord og syd og øst og vest i hele Europa, er nødvendig for yderligere at styrke den økonomiske, territoriale og sociale samhørighed;

F.	der henviser til, at man ved de igangværende forhandlinger om finansiering fra Connecting Europe-faciliteten (CEF) for de kommende år bør tage hensyn til medlemsstaternes forpligtelse til at færdiggøre TEN-T-hovednettet senest i 2030 og det samlede net senest i 2050;

der henviser til, at den rettidige gennemførelse af TEN-T-netværket synes at være i fare med det nuværende tempo, navnlig på grund af betydelige forsinkelser for grænseoverskridende projekter og manglende forbindelser og slutpunktforbindelser, fordi projektlederne støder på økonomiske, operationelle og administrative problemer; der henviser til, at Den Europæiske Revisionsrets beretning viser, at mangler i Kommissionens tilsynsramme og de politiske beslutningsprocesser på nationalt plan samt den ringe fremdrift og interesse, som nogle medlemsstater har udvist i TEN-T, er centrale faktorer i forsinkelserne;

der henviser til, at de midler, der er afsat til færdiggørelse af TEN-T inden for rammerne af CEF-programmet, er i fare for at blive kraftigt reduceret, navnlig efter Det Europæiske Råds konklusioner vedtaget i juli 2020, hvor der blev afsat et beløb til den generelle beløbsramme for transport, som er klart utilstrækkeligt;

I.	der henviser til, at gennemførelsen af TEN-T-nettet bør styres af princippet om ligebehandling af hovednetkorridorerne uden at give nogle af dem forrang frem for andre;

der henviser til, at TEN-T-politikken bør fremme indførelsen af løsninger for innovativ og tilgængelig transport, modalskift, lav- og nulemissionsmobilitet, intelligente transportsystemer (f.eks. ITS, flodinformationstjenesten (RIS)), opladnings- og optankningsinfrastruktur og alternative brændstoffer i hele EU; der henviser til, at innovation og digitalisering af TEN-T fordrer yderligere investeringer;

der henviser til, at den aktuelle covid-19-krise har vist den eksistentielle betydning af transport- og logistiksektoren og dens arbejdstagere for økonomien, der er afhængig af et gnidningsfrit net til transport af passagerer og varer som arterier, der er væsentligt for forsyningskædernes funktion; der henviser til, at udviklingen af en effektiv og resilient transportinfrastruktur bør være det centrale i alle genopretningsplaner og -foranstaltninger på europæisk og nationalt plan med særligt fokus på multimodale transportforbindelser mellem havne, lufthavne, jernbaner og veje;

der henviser til, at det europæiske år for jernbanetransport i 2021 er en anledning til at udløse en ændring, der gør jernbanetransport til rygraden i passager- og godstransport i hele Unionen, og til at påpege den afgørende rolle, som TEN-T-nettet spiller med hensyn til at fremme socioøkonomisk samhørighed og udvikling, samtidig med at det indre marked styrkes, og mere konkurrencedygtige og effektive bæredygtige transportformer fremmes med henblik på at øge modalskiftet til jernbanetransport og fuldføre det fælles europæiske jernbaneområde senest i 2030;

Et TEN-T, der er rustet til fremtiden

understreger merværdien af de multimodale hovednetkorridorer, der dækker de store passager- og godsstrømme mellem og inden for medlemsstaterne; mener, at den europæiske merværdi af disse projekter er en nøglefaktor, der skaber offentlig støtte; er af den opfattelse, at det er bydende nødvendigt, at de afsluttes rettidigt senest i 2030, idet fjernelse af flaskehalse og manglende forbindelser samt færdiggørelse af grænseoverskridende strækninger er en prioritet sammen med modernisering og opgradering af eksisterende netstrækninger på korridorerne;

minder om, at TEN-T-politikken bør fremme interoperable netværk; bemærker, at regioner med interne landegrænser i hele EU udgør 40 % af EU's territorium, hvor en tredjedel af EU's befolkning bor; gentager, at man ved revisionen af TEN-T-forordningen og gennemførelsen heraf bør være særligt opmærksom på at lette grænseoverskridende forbindelser, der forbedrer interoperabiliteten og bidrager til den multimodale integration af transportinfrastruktur i hele Unionen;

opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke i tilstrækkelig grad har tilpasset deres nationale transportplaner og -programmer til TEN-T-målene, til uden unødig forsinkelse at afhjælpe denne mangel med henblik på at anvende og overholde de frister, mål og tidsrammer, der er fastsat i den relevante EU-lovgivning; minder endvidere om, at eftersom TEN-T er et net, kan manglende overensstemmelse eller funktionssvigt på en lille strækning begrænse hele systemets effektivitet og konkurrencedygtighed; opfordrer derfor til, at man hurtigt identificerer og færdiggør disse centrale punkter og strategiske strækninger;

anser revisionen af TEN-T-forordningen for en vigtig chance for at fremtidssikre nettet med henblik på at sikre et velfungerende indre marked i EU og yderligere realisering af det fælles europæiske transportområde samt EU's globale konkurrenceevne i de kommende årtier og for at støtte omstillingen til intelligent, bæredygtig, effektiv og sikker mobilitet; understreger i denne forbindelse betydningen af at ajourføre nettet for at tage højde for nye markedsrealiteter, klima-, miljømæssige og samfundsmæssige ændringer og digitale behov, øge effektiviteten af det eksisterende net og fremskynde udbredelsen af alternative brændstoffer til transport;

finder det vigtigt at videreudvikle TEN-T og i den forbindelse fokusere på sammenkoblingen mellem hovednettet og det samlede net i landdistrikter, randområder, tyndt befolkede områder og øer og regionerne i den yderste periferi samt på strækninger med det største potentiale til at skabe sociale goder; understreger, at der ikke bør foretages nogen større ændringer af kortene, før hovednettet er færdiggjort; understreger imidlertid behovet for begrænsede justeringer af TEN-T for at afspejle udviklingen af transportnet og med henblik på at forbedre konnektiviteten mellem de forskellige korridorer og i randområder, herunder ved at styrke de grænseoverskridende jernbaneforbindelser ud over hovedakserne, navnlig forholdsmæssigt små manglende forbindelser med høj europæisk merværdi i grænseregioner, og ved at styrke komplementariteten mellem TEN-T og regionale politikker, og med henblik på at opfylde nye miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige behov; opfordrer Kommissionen til at overtage alle de tilpasninger, der er fastsat i revisionen af CEF (12), samt de krav, der følger af Kommissionens forslag til forordning om forenkling af foranstaltninger til fremme af gennemførelsen af det transeuropæiske transportnet (COM(2018)0277);

opfordrer indtrængende Kommissionen til inden for rammerne af TEN-T at prioritere den fulde indførelse af alternative brændstoffer for alle transportformer, navnlig vedvarende brændstoffer, med henblik på dekarbonisering, herunder udvikling af relevante teknologier, infrastruktur til opladning og optankning (f.eks. e-opladningsfaciliteter, LNG og brintoptankningsfaciliteter), standarder for sikkerhed og interoperabilitet samt lovgivningsmæssige rammer for alternative brændstoffer med henblik på at opnå klimaneutralitet senest i 2050, samtidig med at man overholder princippet om teknologineutralitet og sikrer teknologisk mangfoldighed; opfordrer til en EU-køreplan for vejinfrastruktur, der er i overensstemmelse med køreplanen for bilindustrien, for at sikre, at infrastrukturinvesteringer går hånd i hånd med bilproduktionen på kort og mellemlang sigt;

understreger, at det er nødvendigt at fremme transportforbindelser i og med byknudepunkter, jernbanestationer og -knudepunkter, indlandshavne og søhavne, lufthavne, logistikknudepunkter og multimodale platforme, herunder gennem færdiggørelse og opgradering af forbindelser til dem, både i hovednettet og i det samlede net, for at sikre et gnidningsløst, effektivt, tilgængeligt, integreret, intelligent, sikkert, sammenkoblet, veludstyret og bæredygtigt mobilitetssystem for passagertransport og godslogistik, samt gennem udvikling af billetsalg og dermed fremme af et effektivt modalskift, navnlig ved at styrke de offentlige transportforbindelser og øge konnektiviteten i bytrafikknudepunkter og landdistrikter;

understreger derfor, at den kommende revision af retningslinjerne for TEN-T går hånd i hånd med de annoncerede revisioner af direktivet om indførelsen af en infrastruktur for alternative brændstoffer (13) og TEN-T-forordningen (14) og forordningen om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport (15);

understreger, at forskning, innovation og digitalisering spiller en central rolle med hensyn til yderligere at dekarbonisere transport og samtidig håndtere øget passager- og godstransport, fremme multimodal interoperabilitet og gøre transport sikrere, mere effektiv og modstandsdygtig i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt; understreger behovet for, at TEN-T fremmer innovative digitale applikationer inden for alle transportformer, herunder intelligente transportsystemer, det europæiske jernbanetrafikstyringssystem (ERTMS), trafikovervågnings- og informationssystemer for skibsfarten, flodinformationstjenester, lufttrafikstyringssystemer (forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum) og overvågningssystemer for infrastrukturernes strukturelle sundhed; gentager i denne forbindelse betydningen af at færdiggøre Galileo-projektet; opfordrer Kommissionen til at fremme finansieringen af disse systemer under genopretnings- og resiliensfaciliteten blandt medlemsstaterne;

10.

påpeger, at intelligente og autonome mobilitetsløsninger er ved at blive kommercielt levedygtige, og at opgraderingen af den relevante transportmæssige og digitale infrastruktur i TEN-T skal fremskyndes, samtidig med at der sikres interoperabilitet på tværs af grænserne, databeskyttelse og cybersikkerhed, for at fremme sikker drift af automatiserede og opkoblede køretøjer, som opfylder kravene i den nyligt vedtagne forordning om generel sikkerhed;

11.

fremhæver, at der er et stort behov for europæisk støtte til forskning og udvikling af innovative transportformer, f.eks. til udvikling af ubemandede luftfartøjer og maglevteknologi; understreger, at europæiske partnerskaber inden for de forskellige transportformer kan få meget positive virkninger for den sikre, effektive og intelligente udfoldelse af TEN-T;

12.

mener, at harmoniserede infrastrukturstandarder, der gælder for hele nettet, gør det muligt at opnå et ægte fælles europæisk transportområde; mener, at det er vigtigt at bevare og opgradere den eksisterende infrastruktur, navnlig på grænseoverskridende strækninger, i lyset af de teknologiske fremskridt, skiftende sikkerhedsstandarder, øget effektivitet, ydeevne af højere kvalitet, kapacitetsforøgelser, nye funktioner, forbedret grænseoverskridende pålidelighed og interoperabilitet og behovet for at øge infrastrukturens modstandsdygtighed over for virkningerne af kriser såsom pandemier og klimaændringer; bemærker imidlertid, at CEF-finansiering ikke er tilstrækkelig til at opfylde alle disse mål; påpeger, at koordinering mellem medlemsstaterne er nøglen til at styre kriser og sikre en kontinuerlig strøm af varer og levering af basale varer til Unionens befolkning; opfordrer Kommissionen til at foreslå en lovgivningsmæssig ramme for at forbedre risikostyringen, resiliensen og klimatilpasningen af transportinfrastrukturen på hovednettet for alle transportformer;

13.

mener, at dårlig vedligeholdelse af transportinfrastruktur kan påvirke kontinuiteten, bæredygtigheden og ydelsen og dermed resiliensen af TEN-T; påpeger betydningen af regelmæssig og standardiseret vedligeholdelse af TEN-T-infrastrukturen, navnlig broer og tunneller, for at sikre en holdbar infrastruktur af høj kvalitet; opfordrer Kommissionen til at indføre et klart benchmark for kvalitetskrav for infrastruktur, navnlig broer og tunneller, og til at udvikle en fælles europæisk tilgang til inspektioner og kvalitetsvurderinger af TEN-T-infrastruktur; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en overvågningsplan for vedligeholdelsen af hovednettet på europæisk plan; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til sammen med Den Europæiske Investeringsbank og de nationale erhvervsfremmende banker og institutter at se nærmere på nye finansieringsplaner for at lette investeringer i vedligeholdelsen af netværket; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at udarbejde specifikke nationale planer for finansiering af planmæssig og ekstraordinær vedligeholdelse;

Finansiering, styring og tilsyn

14.

understreger, at det med henblik på at sikre tilstrækkelige investeringer i TEN-T-infrastruktur er af afgørende betydning, at alle relevante EU-fonde (CEF, InvestEU, europæiske struktur- og investeringsfonde, genopretnings- og resiliensfaciliteten, Horisont Europa etc.) og udlån fra EIB skræddersyes til transportsektorens specifikke behov, og at medlemsstaterne forpligter sig til at bidrage med tilstrækkelig finansiering; beklager dybt Det Europæiske Råds beslutning om at foreslå budgetnedskæringer for fremtidsorienterede programmer såsom CEF og InvestEU, navnlig i betragtning af den centrale rolle, som CEF-programmet spiller i fuldførelsen af TEN-T-nettet; bemærker, at EU's meget ambitiøse dekarboniseringsdagsorden skal bakkes op af tilhørende finansieringsinstrumenter for at lykkes, samtidig med at de berørte sektorers konkurrencedygtighed bevares; opfordrer Kommissionen til at styrke synergierne og den politiske sammenhæng mellem de relevante EU-instrumenter ud over CEF (f.eks. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling) og desuden optimere anvendelsen af blandingsværktøjer for at tiltrække private investorer og mobilisere offentlig finansiering; påpeger, at relevante klima- og miljøorienterede finansielle instrumenter under den europæiske grønne pagt bør stilles til rådighed for investeringer i TEN-T-nettet for at bidrage til at begrænse transportsektorens emissioner effektivt;

15.

beklager, at medlemsstaterne i det nye forslag om flerårig finansiel ramme (FFR) og i genopretningsplanen stadig ikke giver et stærkt signal om fremtidige infrastrukturinvesteringer eller prioritet til gennemførelse af TEN-T; understreger derfor, at midlerne fra Next Generation EU-fonden er en enestående mulighed for at sikre udvidelse af TEN-T-hovednettet senest i 2030; opfordrer Kommissionen til årligt at informere Europa-Parlamentet om status på byggearbejdet; opfordrer Kommissionen til under forhandlingerne med medlemsstaterne at reservere en passende andel af støttemidlerne til udviklingen af EU's transportpolitikker og til at fremsende en afsluttende rapport til Parlamentet; opfordrer Kommissionen til at sikre, at de nationale programmer til gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten tildeler investeringer i moderne, digital, bæredygtig og sikker transportinfrastruktur en fremtrædende rolle;

16.

minder om, at færdiggørelsen af ERTMS-systemet langs skinnerne og ombord i togene er en grundlæggende forudsætning for skabelsen af et fælles europæisk jernbaneområde og for, at jernbanemarkedet i TEN-T-korridorerne er velfungerende; understreger i denne forbindelse, at der er behov for ca. 15 mia. EUR til færdiggørelsen af ERTMS på hovednettene, og at Kommissionen bør spille en fremtrædende rolle i koordineringen af finansieringen og ibrugtagningsforanstaltningerne;

17.

understreger, at overholdelsen af den tidsfrist, der er fastsat i det foreslåede direktiv om forenkling af TEN-T (16), bør tages i betragtning, når projekter evalueres med hensyn til de modenhedskriterier for udvælgelse af projekter, som er fastsat i CEF; mener desuden, at indtrufne forsinkelser bør føre til en undersøgelse af status med hensyn til projektets fremskridt og en revision af den finansielle støtte modtaget under CEF, jf. artikel 17, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1316/2013 (17), der kan føre til en nedsættelse eller indstilling af støtten;

18.

understreger, at selv om udfoldelsen af TEN-T-net foregår gradvist, og færdiggørelsen af hovednettet er den kortsigtede prioritet, da det udgør rygraden i udviklingen af et bæredygtigt multimodalt transportnet og stimulerer udviklingen af hele det samlede net, er det vigtigt at sikre tilstrækkelig finansiering til den del af det samlede net, som ikke er dækket af hovednettet, for at forhindre skævheder i nettenes vækst; fremhæver i denne forbindelse, at begge lag af TEN-T er afgørende for EU's konnektivitet og logistiske integration;

19.

mener, at EU-midler, navnlig dem, der tildeles under CEF, på en fleksibel og effektiv måde bør bidrage til fuldførelsen af grænseoverskridende projekter og manglende forbindelser på en korrigerende måde, hvor opfattede misforhold eller ubalancer mellem den omkostningsbyrde, der skal finansieres på nationalt plan, og de socioøkonomiske fordele, der forventes på hver side af grænsen og set fra et bredere europæisk perspektiv, bringer fremskridtene hen imod en rettidig afslutning af projektet i fare; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse at følge en mere målrettet tilgang ved at anvende højere medfinansieringsandele i forbindelse med de projekter, der har størst europæisk merværdi, med henblik på at frigøre nationale investeringer;

20.

er dybt bekymret over forsinkelserne i forbindelse med færdiggørelsen af projekter, særlig grænseoverskridende projekter, der hæmmer den rettidige etablering af gnidningsfrie korridorer i TEN-T-hovednet, og som resulterer i øgede projektomkostninger; opfordrer medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser for så vidt angår deres dele af nettet og sikre effektive og rettidige administrative og retslige procedurer med fuld respekt for europæisk og national lovgivning og opfordrer dem indtrængende til at øge digitaliseringen af de administrative og retslige processer; minder medlemsstaterne om at styrke samarbejdet med andre medlemsstaters myndigheder om grænseoverskridende projekter, f.eks. gennem oprettelse af en fælles myndighed efter fælles aftale, navnlig med henblik på at koordinere tidsplaner og frister, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre det nye direktiv om forenkling af TEN-T uden yderligere forsinkelse; opfordrer Kommissionen til at bistå de medlemsstater, der ønsker at indføre materielle udelukkelsesklausuler — i overensstemmelse med EU-retten — som kan fremskynde nationale retssager betydeligt;

21.

peger på, at det er helt afgørende, at medlemsstaterne gennemfører EU's foranstaltninger for forenkling af tilladelsesprocedurer, grænseoverskridende indkøbsprocedurer og andre administrative procedurer for at begrænse de tekniske hindringer og administrative forpligtelser og dermed potentielle forsinkelser og øgede omkostninger i forbindelse med transportinfrastrukturprojekter under TEN-T; bemærker, at dette navnlig er vigtigt, når det handler om at give drivkræfter bag projekter og potentielle private investorer større sikkerhed (18); opfordrer Kommissionen til at tilføje et kapitel om mindskelse af uberettigede administrative byrder i statusrapporten til TEN-T;

22.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke sit tilsyn med gennemførelsen af TEN-T ved at gøre brug af de beføjelser, der allerede er den givet i kraft af forordningen, forstærke de relevante instrumenter for at kræve, at medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser, og styrke de europæiske koordinatorers rolle i forvaltningen af korridorerne, navnlig med hensyn til grænseoverskridende forbindelser, samt den udpegede myndigheds rolle som centralt kontaktpunkt i forbindelse med tilladelsesproceduren; opfordrer Kommissionen til at styrke og anvende bestemmelserne i artikel 56 i forordning (EU) nr. 1315/2013 i sin revision af TEN-T-retningslinjerne, der har til formål at tilskynde medlemsstaterne til at fremskynde planlægningen og afslutningen af projekter; opfordrer Kommissionen til at præcisere, hvordan regler og krav skal fortolkes med henblik på evaluering, rapportering og vurdering af støtteberettigelse; opfordrer Kommissionen til at fremme udvekslingen af bedste praksis om inddragelse og høring af civilsamfundet og interessenter mellem medlemsstaterne og til at fremme disse på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan;

23.

opfordrer medlemsstaterne til at styrke sammenhængen mellem nationale transportplaner og TEN-T-nettet for at sikre korrekt gennemførelse af TEN-T-forordningen;

24.

er af den opfattelse, at Den Europæiske Unions Jernbaneagentur bør have en mere fremtrædende rolle i gennemførelsen af TEN-T, navnlig med hensyn til grænseoverskridende interoperabilitet, forbedring af sikkerheden, forbedring af konkurrenceevnen og indførelsen af ERTMS; opfordrer til en forhøjelse af 2021-budgettet for Den Europæiske Unions Jernbaneagentur for at udstyre det med tilstrækkelige finansielle midler til at udføre sine opgaver, navnlig da 2021 er blevet udpeget til det europæiske år for jernbanetransport;

Transportformer

25.

påpeger betydningen af at forbedre kvaliteten af vejinfrastrukturen i TEN-T i hele Unionen;

26.

opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at træffe yderligere foranstaltninger til at øge udbredelsen af alternative brændstoffer og opstillingen af ladestandere og brinttankstationer under hensyntagen til eventuelle fremtidige alternative brændstofløsninger og under fuld overholdelse af princippet om teknologineutralitet;

27.

opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til yderligere at styrke trafiksikkerheden og opretholde og forbedre driftssikkerheden i hele den kritiske infrastrukturs livscyklus under hensyntagen til ikke-motoriserede trafikanters behov og med henblik på at beskytte bløde trafikanter; minder om vigtigheden af at fremme innovative og intelligente færdselssikkerhedsløsninger med henblik på opfyldelse af EU's strategiske mål for nulvisionen; fremhæver behovet for at opfylde de nye sikkerhedskrav i direktiv (EU) 2019/1936 og påpeger, at der med henblik herpå er behov for og bør sikres yderligere investeringer i tilpasning og vedligeholdelse af infrastruktur; understreger, at enhver forenkling — i forbindelse med revisionen af retningslinjerne for TEN-T — af lovgivningsmæssige krav med hensyn til projektprocedurer bør ske uden at indebære en forringelse af de højeste sikkerhedsstandarder;

28.

minder Kommissionen og medlemsstaterne om behovet for at stille tilstrækkelige sikre parkeringsområder til rådighed for lastbiler langs TEN-T for at øge både trafiksikkerheden og trivslen for brugerne af nettet, navnlig transportarbejdere;

29.

fremhæver, at der bør indføres særlige certificerede sektioner af TEN-T-nettet og af motorvejsnettet, og at disse bør tilpasses med henblik på at opfylde minimumstandarderne for automatiske og halvautomatiske køretøjers funktion og for at overholde kravene til infrastrukturs præstationsnormer med hensyn til synlighed, tilstanden af trafiksignaler, vejskilte og vejafmærkninger;

30.

påpeger potentialet i nye og aktive former for sammenbundet mobilitet i by- og lokaltransport af personer og gods; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med regioner og byer, navnlig på tværs af grænser, for at forbedre og supplere relevant manglende infrastruktur til slutpunktsforbindelser og intermodale og grænseoverskridende forbindelser i hele TEN-T og dermed muliggøre en mere gnidningsfri og effektiv brug af infrastruktur og tjenester, hvilket til gengæld forebygger trafikpropper og mindsker emissioner;

31.

gentager jernbanetransportens afgørende rolle i dekarboniseringen af transportsektoren og minder om, at det er vigtigt at gennemføre den fjerde jernbanepakke fuldt ud, for at jernbanen kan udfolde sit fulde potentiale; kræver foranstaltninger, der sikrer, at der parallelt med udvidelsen af jernbaneinfrastrukturen sker en reduktion af uberettigede administrative byrder; opfordrer Kommissionen til at underrette Parlamentet jævnligt om udviklingen på dette område; mener, at fremme af modale skift og effektiv jernbanetransport og kombineret transport, navnlig i grænseoverskridende situationer, og hvor der er manglende forbindelser på strækninger, der anvendes intensivt, bør være en prioritet for TEN-T og bør gennemføres ved fuldt ud at udrulle ERTMS, fjerne lovgivningsmæssige, driftsmæssige og tekniske hindringer i nettet og sikre lige adgang for jernbaneoperatører, fremskynde elektrificering, sikre sammenkobling og interoperabilitet, herunder gennem optimering af infrastrukturkapaciteten og modernisering af rullende materiel, støtte af forskning og innovation, herunder fællesforetagendet Shift2Rail, og optimering af jernbanekorridorer i overensstemmelse med efterspørgslen, særligt i logistikknudepunkter såsom havne og lufthavne; understreger endvidere behovet for at definere transit- og terminalknudepunkter inden for nettet, samtidig med at de centrale knudepunkter udstyres med platforme til transit for at smidiggøre passager- og godsstrømmene; understreger betydningen af projekter, der forbedrer tilgængeligheden, navnlig for personer med handicap og ældre;

32.

opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at vedtage bindende periodiske mål for implementering af ERTMS med henblik på at færdiggøre introduktionen heraf inden for TEN-T-hovednettene inden 2030; mener, at Det Europæiske Jernbaneagentur bør fungere som en produktiv og effektiv systemmyndighed og varetage sin styrkede rolle og sit udvidede ansvar vedrørende ERTMS i forbindelse med den fjerde jernbanepakke; opfordrer til en køreplan for ERTMS-implementering i jernbanefragtkorridorer, der skal finansieres gennem et projekt af fælles interesse under genopretnings- og resiliensfaciliteten; påpeger betydningen af lovgivningsmæssig stabilitet med hensyn til de tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI) som et middel til at frigøre investeringer i ERTMS og anmoder Kommissionen om nøje at analysere yderligere ændringer i forbindelse med ajourføringen af TSI for 2030 og sikre kompatibilitet;

33.

understreger, at den europæiske jernbaneinfrastruktur skal sikre tilstrækkelig kapacitet til både gods- og passagertog, sikre større brug af infrastrukturen og skabe større investeringsafkast; opfordrer indtrængende Kommissionen til at prioritere grænseoverskridende togkonnektivitet med henblik på at styrke det modale skift i international passagertransport; understreger i denne forbindelse nattogenes potentiale for klimavenlige og konkurrencedygtige rejser; mener, at en gnidningsfri grænseoverskridende jernbanetransport i TEN-T og de europæiske godstogskorridorer forudsætter et forpligtende grænseoverskridende samarbejde blandt infrastrukturforvalterne; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med revisionen af TEN-T at foreslå bindende foranstaltninger for infrastrukturforvalterne;

34.

understreger, at udviklingen af højhastighedspassagertog af høj kvalitet i TEN-T-hovednettene skal have høj prioritet i løbet af de kommende år med henblik på at skabe et udbredt netværk af højhastighedstogforbindelser mellem de større europæiske byer, der i øjeblikket ikke har adgang til sådanne tjenester, og markant øge bæredygtige landtransportformers konkurrenceevne;

35.

understreger betydningen af transport ad indre vandveje som en bæredygtig transportform og behovet for at sikre fremtidssikret infrastruktur med høj kapacitet og vandvejenes pålidelighed, kvalitet og gode besejlingsforhold, særligt på baggrund af klimaændringerne; anerkender havnenes vigtige rolle som strategiske knudepunkter i både hovednettet og det samlede net; opfordrer Kommissionen til at sikre gnidningsfrie forbindelser mellem indlandshavne og søhavne i hovednettet og det samlede net og jernbane- og vejnettet med henblik på at lette multimodalitet; opfordrer til, at der gøres en indsats for at sikre harmoniseret grænseoverskridende gennemførelse af flodinformationstjenesten og for at fremme udbredelsen af innovative, effektive og bæredygtige løsninger i sektoren;

36.

opfordrer til en køreplan for udvikling af indre vandveje, der skal finansieres gennem et projekt af fælles interesse under genopretnings- og resiliensfaciliteten;

37.

understreger den vigtige rolle, som søfartsforbindelser af høj kvalitet spiller, ikke kun for EU's internationale handel, men også for handelen inden for EU; understreger den vigtige rolle, som søjlen for motorveje til søs i TEN-T og nærskibsfart spiller som bæredygtige transportformer i denne forbindelse; mener, at formålet med søjlen for motorveje til søs er at lette behovsbaserede nærskibsfartsforbindelser og -tjenester, der er gnidningsfrit integreret med og supplerer landtransport, at lette samarbejdet mellem søhavne og deres forbindelse til baglandet og at fremme udviklingen og udbredelsen af rene og alternative brændstoffer på grundlag af en konsekvensanalyse samt energieffektive løsninger inden for søtransport; opfordrer derfor Kommissionen til at vurdere, hvilke slutpunkter på hovedkorridorerne der bør gøres tilgængelige som havforbindelser til andre hovedkorridorer, og hvor TEN-T-kortene bør ajourføres i overensstemmelse med resultaterne af denne vurdering;

38.

understreger sø- og indlandshavnenes vigtige rolle som strategiske knudepunkter for transportnettet, idet de forbinder nærskibsfart og oceangående søtransport med jernbaner, veje, indre søveje og rørledninger og er et knudepunkt for logistikforsyningskæder; understreger betydningen af at sikre tilgængeligheden af TEN-T-havne for de største fartøjer gennem kapacitetsgarantiforanstaltninger; fremhæver den grænseoverskridende dimension af søhavne og understreger, at havne ikke alene er en del af søtransport, men i stigende grad er klynger af alle former for transport samt er en del af energiøkonomien, den industrielle økonomi og den blå økonomi; bemærker betydningen af og den tiltagende udvikling inden for havnesamarbejde og klyngedannelse; mener, at TEN-T derfor bør lette projekter, der skal øge synergierne i havnene mellem transportinfrastruktur, energiinfrastruktur og digital infrastruktur og omfatte foranstaltninger til opgradering af jernbane- og vejforbindelser til sø- og indlandshavne, hvor det er nødvendigt, for at understøtte skiftet i transportformer og forbedre den bæredygtige logistik;

39.

fremhæver betydningen af nærskibsfartsforbindelser for regional konnektivitet, navnlig for randområder og øer; mener, at kravene til motorvejene til søs udelukker nationale nærskibsfartsforbindelser; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at forenkle disse krav i TEN-T-forordningen med henblik på at bringe de maritime forbindelser på samme niveau som de landbaserede forbindelser; navnlig under hensyntagen til forbindelser til havne i det samlede net;

40.

understreger det potentiale, der ligger i en kraftig reduktion af søfartssektorens emissioner gennem investeringer i havneinfrastruktur, som understøtter anvendelsen af alternative brændstoffer og omstillingen til batteriopladning og strømforsyning, mens fartøjerne ligger ved kaj; påpeger, at sådanne investeringer bør gives særlig prioritet som et middel til at fremme multimodal transport i havnene; anmoder Kommissionen om at videreudvikle de finansielle instrumenter, der er til rådighed for at fremme investeringer til dette formål, og til yderligere at støtte den igangværende udvikling af forskellige rene teknologier ved at stimulere forskning;

41.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at anerkende havnenes mere omfattende rolle ud over deres rene transportfunktioner i forbindelse med dekarboniseringsindsatsen, især deres potentiale til at bidrage til udnyttelsen af mulighederne for vindenergi på landjorden og på havet;

42.

understreger, at lufttransport og dens relaterede infrastruktur såsom lufthavne er af afgørende betydning for at forbinde EU globalt og internt, herunder dets landdistrikter, tyndt befolkede områder, fjerntliggende områder, øer samt regioner i den yderste periferi, og for at sikre multimodalitet, f.eks. gennem interoperabilitet inden for især jernbanetransport, såvel som for at skabe synergier mellem de relaterede EU-agenturer; betragter TEN-T som et vigtigt redskab til at fremskynde udbredelsen af alternative brændstoffer i sektoren samt den hermed forbundne infrastruktur for opladning og tankning ved at tilvejebringe den nødvendige kapacitet i lufthavnene i hovednettet og det samlede net; mener, at den videre udvikling af initiativet vedrørende det fælles europæiske luftrum II+ er presserende og afgørende for at skabe en mere effektiv og bæredygtig infrastrukturkonnektivitet; minder om, at covid-19-krisen har vist, hvilken værdi lufttransport har for økonomien og for konnektiviteten mellem passagerer og varer, og som følge heraf behovet for at sikre lufttransportens modstandsdygtighed over for nye risici og kriser;

43.

mener, at synergierne og komplementariteten mellem TEN-T og TEN-E bør fremmes, samtidig med at eksisterende og fremtidige finansieringsmuligheder og finansieringsniveauer for udviklingen af TEN-T sikres fuldt ud; fremhæver i denne forbindelse, at rørledninger ikke alene betragtes som værende en del af energiinfrastrukturen, men også som en katalysator for omstillingen til mere bæredygtig transport; anerkender den rolle, som rørledninger spiller som forbindelsesled mellem industriklynger og transportknudepunkter og som en transportform for råmaterialer, og understreger deres betydning for gennemførelsen af visse dekarboniseringsteknologier;

44.

understreger behovet for, at alle medlemsstater får et veludviklet, intelligent, sikkert og bæredygtigt TEN-T, der letter mobilitet, konnektivitet og territorial tilgængelighed over hele EU, navnlig i randområder, øregioner og regioner i den yderste periferi, med henblik på at fremme og styrke europæisk og international turisme; opfordrer Kommissionen til at undersøge potentielle synergier med nettet af europæiske cykelruter og dets 16 korridorer, navnlig ved at øge den finansielle støtte, med henblik på at fremme lokal og miljøvenlig cykelturisme i Europa;

Strategisk orientering

45.

fremhæver, at det har strategisk værdi for EU at opretholde tætte transportforbindelser med tredjelande inden for rammerne af TEN-T og yderligere integrere EU's partnerlande i Det Europæiske Frihandelsområde (EFTA), Vestbalkan og det sydøsteuropæiske transportfællesskab samt landene i det østlige partnerskab og fremme bedre konnektivitet med EU's randområder; finder det også hensigtsmæssigt — set i lyset af tredjelandes strategiske investeringer i og stigende indflydelse på denne region — at udvide sine TEN-T-transportforbindelser til kandidatlandene, landene i det sydlige Middelhavsområde og det østlige partnerskab samt til Asien på grundlag af EU-standarder og garantier om gensidighed; fremhæver endvidere Middelhavets strategiske betydning for Unionen og behovet for at styrke infrastrukturen i landene i det sydlige Middelhavsområde og i EU's øregioner

46.

påpeger betydningen af at bevare TEN-T-forbindelserne med Det Forenede Kongerige, begyndende med dets anerkendelse som et »naboland« som defineret i artikel 3, litra b), i TEN-T-forordningen, samtidig med at gennemførelsen og færdiggørelsen af TEN-T-infrastrukturprojekter, der er aftalt i fællesskab, sikres, og det sikres, at Det Forenede Kongerige deltager i finansieringen af denne forbindelse; opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på EU's ydre grænser og overvåge konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden for grænseregionerne; minder om den store rolle, som Det Forenede Kongerige og den såkaldte landbro spiller som en del af TEN-T-nettet, og anerkender de negative konsekvenser af brexit for konnektiviteten, tilgængeligheden og den økonomiske samhørighed mellem Irland og det europæiske fastland samt på tværs af øen Irland; opfordrer Kommissionen til at sikre den effektive forbindelse fra Irland til det europæiske fastland, med særlig opmærksomhed på søruter, via hovednettet og det samlede net, uanset hvilket forhold EU og Det Forenede Kongerige måtte få i fremtiden;

47.

understreger, at TEN-T med sine vigtigste knudepunkter har en strategisk funktion for Unionen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde planer for beskyttelse af strategisk infrastruktur og TEN-T som helhed; opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU's strategiske interesser, forbuddet mod prisdumping, den fuldstændige overholdelse af høje europæiske arbejdsnormer og princippet om gensidighed i forbindelse med offentlige udbud håndhæves fuldt ud under udbudsprocedurerne for TEN-T-projekter;

48.

understreger betydningen af at øge synergierne mellem de transeuropæiske net inden for transport, energi og telekommunikation og mellem deres respektive korridorer for at sikre en gnidningsfri markedsadgang og distribution af alternative brændstoffer til transport og for at tage hensyn til udviklingen i transportsektorens og dens brugeres digitale behov;

49.

fremhæver, at politikker for transportinfrastruktur tilvejebringer en tydelig mulighed for at øge synergierne mellem forsvarsbehov og TEN-T med det overordnede formål at forbedre den militære mobilitet i Unionen og under hensyntagen til den geografiske balance samt de potentielle fordele for civilbeskyttelse taget i betragtning; insisterer på, at transportinfrastruktur på de strækninger af det transeuropæiske net, der er identificeret som egnede til dobbelt anvendelse, bør tilpasses i nøje overensstemmelse med princippet om dobbelt anvendelse for at imødegå både civile og forsvarsrelaterede behov; opfordrer Kommissionen til at bevare det oprindelige forslag om finansiering af militær mobilitet under FFR for 2021-2027;

o o

50.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1.

(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0420.

(3) EUT L 325 af 16.12.2019, s. 1.

(4) EUT L 305 af 26.11.2019, s. 1.

(5) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0169.

(6) EUT C 215 af 19.6.2018, s. 152.

(7) EUT C 388 af 13.11.2020, s. 22.

(8) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.

(9) https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR20_10/SR_Transport_Flagship_Infrastructures_DA.pdf

(10) https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/LR_TRANSPORT/LR_TRANSPORT_DA.pdf

(11) https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR17_13/SR_ERTMS_RAIL_DA.pdf

(12) Navnlig de tilpasninger, der er fastsat i del III i bilaget (til Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten (CEF)).

(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1).

(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39).

(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010 af 22. september 2010 om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 22).

(16) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forenkling af foranstaltninger til fremme af gennemførelsen af det transeuropæiske transportnet (COM(2018)0277), ændret til et forslag til direktiv, jf. Rådets notat 8726/20 af 12. juni 2020 (2018/0138(COD)).

(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129).

(18) Som det fremgår af den foreløbige aftale af 17. juni 2020, der er blevet til igennem interinstitutionelle forhandlinger om forordningen om forenkling af foranstaltninger til fremme af gennemførelsen af det transeuropæiske transportnet.

10.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 456/56

P9_TA(2021)0011

Tilsyn med anvendelsen af EU-retten 2017, 2018 og 2019

Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2021 om tilsyn med anvendelsen af EU-retten 2017, 2018 og 2019 (2019/2132(INI))

(2021/C 456/06)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 2 og 3,

—	der henviser til Kommissionens årsberetninger for 2017, 2018 og 2019 om tilsyn med anvendelsen af EU-retten (COM(2018)0540, COM(2019)0319 og COM(2020)0350),

—	der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Styrkelse af retsstatsprincippet inden for Unionen — En handlingsplan« COM(2019)0343,

—	der henviser til sin beslutning af 14. juni 2018 om tilsyn med anvendelsen af EU-retten 2016 (1),

—	der henviser til sin beslutning af 9. juni 2016 for en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning (2),

—	der henviser til sin beslutning af 15. januar 2013 med henstillinger til Kommissionen om Den Europæiske Unions forvaltningslov (3),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. december 2016 med titlen »EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse« (4) (C(2016)8600),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. april 2012, »Ajourføring af meddelelsen om forbindelserne med klagere i sager om anvendelsen af EU-retten« (COM(2012)0154),

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (5),

—	der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen »Rapport om retsstatssituationen 2020. Retsstatssituationen i Den Europæiske Union« (COM(2020)0580),

—	der henviser til Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 10 i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA af 24. oktober 2008 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (COM(2016)0448),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet, »Niende statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion« (COM(2017)0407),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (6) (4. hvidvaskdirektiv), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU (7) (5. hvidvaskdirektiv),

—	der henviser til Den Europæiske Revisionsrets analyse nr. 7/2018 med titlen »EU-rettens gennemførelse i praksis: Europa-Kommissionens tilsynsansvar i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union (Horisontal analyse)«,

—	der henviser til Den Europæiske Revisionsrets analyse nr. 2/2020 med titlen "Lovgivningsarbejdet i Den Europæiske Union efter næsten 20 år med »bedre regulering«,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til udtalelser fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget for Andragender,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9-0270/2020),

der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til artikel 4, stk. 3, i TEU, samt artikel 288, stk. 3, og artikel 291, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) har det primære ansvar for at gennemføre, anvende og implementere EU's lovgivning korrekt og inden for fristerne samt for at afsætte tilstrækkelige midler til at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten; der henviser til, at EU-lovgivningen kun er effektiv, for så vidt som den for det første omsættes rettidigt, fuldstændigt og nøjagtigt og for det andet anvendes korrekt af medlemsstaterne i den nationale lovgivning, hvilket er nødvendigt for at sikre, at alle europæiske borgere drager fordel af EU-politikkerne, og for at sikre lige vilkår for virksomhederne på det indre marked; der henviser til, at EU-lovgivningen bør respektere principperne om loyalt samarbejde, kompetencetildeling, nærhed og proportionalitet;

der henviser til nødvendigheden af at anerkende vigtigheden af de nationale parlamenters aktive bidrag til et velfungerende EU og til at sikre overholdelsen af nærhedsprincippet i overensstemmelse med proceduren i protokol nr. 2 til TEUF om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; der henviser til, at vi fortsat bør fremme et tættere samarbejde med de nationale parlamenter i lovgivningsprocessen; minder om, at der i 2019 blev indgivet 159 rapporter og ingen begrundede udtalelser ud af et samlet antal på 4 918 rapporter og 439 begrundede udtalelser igennem de seneste ni år; minder om, at proceduren med »gule kort« hidtil kun har været i brug tre gange, og at det »orange kort« aldrig har været anvendt;

der henviser til, at dialogen mellem EU-institutionerne og de nationale myndigheder har medvirket til at løse 90 % af traktatbrudssagerne siden 2014 uden inddragelse af Den Europæiske Unions Domstol; der henviser til, at traktatbrudssager kun bør anvendes som en sidste udvej; der henviser til, at EU-lovgivningen bør affattes på en måde, der gør den let at gennemføre i den nationale lovgivning;

der henviser til, at EU-pilot-procedurer er blevet indført med henblik på hurtigt at løse potentielle overtrædelser af EU-retten i en tidlig fase i de relevante tilfælde ved hjælp af en struktureret problemløsningsdialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne; glæder sig over, at anvendelsen af EU Pilot-procedurer siden 2017 er aftaget, i erkendelse af at de tilføjede proceduren et yderligere bureaukratisk lag, men ingen reel merværdi; der henviser til, at Kommissionen endnu ikke har reageret på Parlamentets gentagne anmodninger om at blive holdt underrettet om EU Pilot- og traktatbrudsprocedurer, der indledes, navnlig når det sker på grundlag af andragender;

der henviser til, at Kommissionen i 2016 i sit arbejde med traktatbrudssager og klager besluttede at give prioritet til de alvorligste overtrædelser af EU-retten, som i væsentlig grad berører borgernes og virksomhedernes interesser, og til, at 2017 var det første år, hvor Kommissionen anvendte denne nye, mere målrettede tilgang;

der henviser til, at traktatbrudsprocedurerne ligesom andre mekanismer til gennemførelse og fremme af overholdelse garanterer, at EU's borgere og virksomheder ikke påvirkes negativt af medlemsstaternes sene eller ufuldstændige gennemførelse eller ukorrekte anvendelse af EU-lovgivningen; der henviser til, at traktatbrudsprocedurerne har den uhensigtsmæssige konsekvens, at borgerne kommer til at betale prisen for medlemsstaternes ufuldstændige gennemførelse eller ukorrekte anvendelse af EU-lovgivningen; der henviser til, at et mere effektivt interinstitutionelt samarbejde er ønskeligt, både nationalt og på EU-plan, ligesom indførelse af nye mekanismer eller revision af de eksisterende mekanismer for at sikre, at EU-retten anvendes korrekt;

der henviser til, at overholdelse af retsstatsprincippet er en hjørnesten for demokratiet og understøtter de grundlæggende rettigheder; der henviser til, at opretholdelse af retsstatsprincippet er en forudsætning for håndhævelse af alle rettigheder og forpligtelser i medfør af traktaterne og afledt ret; der henviser til, at EU har en rolle at spille med hensyn til at løse retsstatsspørgsmål, uanset hvor de opstår; der henviser til, at de nationale domstole i medlemsstaterne sikrer, at rettigheder og pligter i henhold til EU-lovgivningen håndhæves effektivt; der henviser til, at uafhængige og effektive retssystemer i medlemsstaterne danner grundlaget for gensidig tillid, som er fundamentet for det fælles område med frihed, retfærdighed og sikkerhed, et investeringsvenligt miljø, bæredygtig langsigtet vækst og beskyttelse af EU's finansielle interesser;

der henviser til, at beskyttelse af grundlæggende rettigheder og borgerlige frihedsrettigheder, upartiske og uafhængige domstole, mediepluralisme og uafhængighed af politisk indflydelse eller pres, subnationale enheders overholdelse af legalitetsprincippet, bekæmpelse af korruption og af organiseret kriminalitets infiltrering af den lovlige økonomi er grundlæggende forudsætninger for at sikre lighed for loven, forsvare borgernes rettigheder, forebygge misbrug og sikre ansvarlighed hos personer, der beklæder offentlige embeder; der henviser til, at mediefrihed, mediepluralisme og mediernes uafhængighed er vigtige elementer i retten til ytringsfrihed, og til, at uafhængige og frie medier spiller en afgørende rolle i et demokratisk samfund som anført i EU's charter om grundlæggende rettigheder (chartret) og i TEU; der henviser til, at desinformationskampagner, som har til formål at vildlede offentligheden om EU's aktiviteter, også rettes mod de foranstaltninger, der træffes for at sikre, at EU-lovgivningen gennemføres korrekt i medlemsstaterne;

I.	der henviser til, at artikel 21 i chartret forbyder enhver form for forskelsbehandling, herunder på grund af handicap; der henviser til, at talrige retsakter, der har til formål konkret at gennemføre dette grundlæggende princip, stadig ikke gennemføres korrekt i adskillige medlemsstater;

der henviser til, at Europol konstaterede, at mellem 0,7 % og 1,28 % af EU's årlige bruttonationalprodukt blev anvendt til mistænkelige finansielle aktiviteter såsom hvidvaskning af ulovligt erhvervede midler, og til, at Kommissionen har indledt traktatbrudsprocedurer mod de fleste medlemsstater for ikke at have gennemført direktiverne om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, navnlig det fjerde og det femte hvidvaskningsdirektiv, på korrekt vis;

der henviser til, at nogle medlemsstater har indført ordninger, hvor EU-borgerskaber direkte eller indirekte sælges, og til, at der er alvorlig bekymring over, at sådanne ordninger kunne blive misbrugt og forårsage problemer med hensyn til sikkerhed og gennemsigtighed, undergrave offentlighedens tro på EU's værdier og principper og lette terrorisme, organiseret kriminalitet og hvidvask af penge;

der henviser til, at Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (8) ifølge Kommissionens rapport ikke sikrer det nødvendige minimumsniveau af tilnærmelse for så vidt angår styring af eller deltagelse i en kriminel organisation på grundlag af en fælles definition af sådanne organisationer; der henviser til, at rammeafgørelsen giver medlemsstaterne mulighed for ikke at indføre begrebet kriminel organisation i deres nationale lovgivning, men fortsat anvende den gældende nationale strafferet ved at benytte generelle regler om deltagelse i og forberedelse af specifikke forbrydelser, og til, at dette kan resultere i yderligere forskelle med hensyn til den praktiske gennemførelse af rammeafgørelsen;

der henviser til, at flygtningekrisen har illustreret det presserende behov for reform af det fælles europæiske asylsystem og for en mere effektiv fordeling af byrderne mellem medlemsstaterne; der henviser til, at de obligatoriske ordninger for nødflytninger af asylansøgere fra Italien og Grækenland har vist sig at være ineffektive og navnlig har haft alvorlige fysiske og psykologiske konsekvenser for mindreårige, især uledsagede mindreårige; der henviser til, at Kommissionen har indledt traktatbrudsprocedurer mod Tjekkiet, Polen og Ungarn for at have afvist at efterkomme afgørelser om omfordeling;

der henviser til, at det i henhold til Schengengrænsekodeksen kun er tilladt at genindføre midlertidig kontrol ved de indre grænser under ekstraordinære omstændigheder og som en sidste udvej; der henviser til, at mange medlemsstater har overtrådt reglerne ved at opretholde grænsekontrollen uden behørig begrundelse; der henviser til, at Kommissionen ikke har fundet det hensigtsmæssigt at indlede traktatbrudsprocedurer mod disse medlemsstater;

O.	der henviser til, at mediefrihed, mediepluralisme og mediernes uafhængighed er en vigtig del af retten til ytringsfrihed, og til, at medierne spiller en afgørende rolle i et demokratisk samfund som anført i chartret og i TEU;

der henviser til, at formålet med direktiv 2014/59/EU om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber er at begrænse økonomiske krisers skadelige indvirkning på de offentlige budgetter ved gennem bail-in-bestemmelser at begrænse konsekvenserne af bankkrak for aktionærer, obligationsindehavere og indehavere af løbende konti med indeståender på over 100 000 EUR; der henviser til, at indehavere af løbende konti — og dermed sparere — risikerer at skulle betale prisen for dårlig forvaltning, som får bankerne til gå fallit, i henhold til bestemmelserne i direktivet om genopretning og afvikling af banker (BRRD), og navnlig de bail-in-bestemmelser, der er fastsat heri;

der henviser til, at Kommissionen i 2019 fortsatte med at overvåge medlemsstaternes gennemførelse af kapitalkravsdirektiv IV, direktivet om indskudsgarantiordninger, BRRD og direktivet om bankkreditorrækkefølgen; der henviser til, at der i 2019 blev indledt traktatbrudsprocedurer mod 12 medlemsstater for ikke at have vedtaget de nødvendige foranstaltninger til den fulde gennemførelse af direktivet om bankkreditorrækkefølgen;

glæder sig over Kommissionens årsberetninger for 2017, 2018 og 2019 om tilsyn med anvendelsen af EU-retten, herunder de landespecifikke beretninger; erkender, at disse årsberetninger, retten til at indgive andragender og det europæiske borgerinitiativ er værdifulde redskaber til at sætte EU-lovgiverne i stand til at opdage potentielle problemer; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at lægge stor vægt på borgeres, virksomheders og andre interessenters bidrag til at afsløre brud på EU-retten; opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke den offentlige debat om sine årsberetninger;

noterer sig det betydelige antal andragender, hvori borgerne udtrykker bekymring over påståede krænkelser af retsstatsprincippet i medlemsstaterne, og glæder sig over, at borgerne engagerer sig i udøvelsen af deres rettigheder; mener, at overvågning er afgørende for at identificere og forebygge risici for retsstatsprincippet og EU-borgernes rettigheder og friheder, inden de når til et punkt, hvor der er behov for en formel reaktion; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens første årsrapport om retsstatsprincippet som et nyt præventivt værktøj og som led i den nye årlige europæiske retsstatsmekanisme; gentager sin støtte til oprettelsen af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, som skal reguleres af en interinstitutionel aftale;

minder om, at Parlamentet hvert år modtager et betydeligt antal andragender fra bekymrede borgere, der giver udtryk for utilfredshed med status for gennemførelsen af EU-retten i medlemsstaterne; er navnlig bekymret over den praksis, der går ud på at henvise et væsentligt antal andragere til andre organer; er fortsat bekymret over, at denne tilgang kan få borgerne til at tro, at deres stemme ikke bliver hørt af EU-institutionerne; understreger den vigtige rolle, som civilsamfundet og andre interessenter, navnlig whistleblowere, spiller med hensyn til at overvåge og indberette om anvendelsen af EU-retten;

er bekymret over, at Kommissionen i 2019 indledte 797 nye traktatbrudsprocedurer, hvilket er flere end i 2018 (644) og 2017 (716); er ligeledes bekymret over, at Kommissionen i 2019 sendte 316 begrundede udtalelser sammenlignet med 157 i 2018 og 275 i 2017; bemærker imidlertid, at der i 2019 stadig var 1 564 igangværende procedurer for manglende overholdelse, hvilket udgjorde et lille fald i forhold til de 1 571 procedurer, der stadig pågik ved udgangen af 2018, og en lille stigning i forhold til det antal, der stadig pågik i 2017 (1 559); glæder sig over, at antallet af procedurer for manglende overholdelse af forpligtelser til rettidig gennemførelse, der stadig pågik i 2019, er faldet til 599, hvilket er 21 % færre end antallet af procedurer, der stadig pågik ved udgangen af 2018 (758);

understreger EU-Domstolens afgørende rolle som den eneste institution, der har mandat til at træffe afgørelse om EU-rettens gyldighed og dermed sikre, at EU-institutionerne og medlemsstaterne fortolker og anvender den korrekt; minder om, at den præjudicielle procedure er en grundlæggende mekanisme i EU-retten, der bidrager til at præcisere, hvordan EU-retten skal fortolkes og anvendes; tilskynder de nationale domstole til at forelægge spørgsmål for EU-Domstolen i tvivlstilfælde og derved forebygge traktatbrudssager;

påpeger, at der i 2019 blev indledt traktatbrudsprocedurer inden for følgende politiske hovedområder, som er opstillet i faldende rækkefølge efter antallet af sager: miljø, det indre marked, industri, erhvervsliv og SMV'er, mobilitet og transport; bemærker med beklagelse, at miljølovgivningen affødte det højeste antal gennemførelses- og håndhævelsesmæssige problemer i 2019, mens det i 2018 lå på en tredjeplads med hensyn til antallet af nye traktatbrudsprocedurer;

bemærker, at miljø, mobilitet, transport og det indre marked i henhold til disse indberetninger var de områder, hvor der blev indledt det største antal traktatbrudssager mod medlemsstater i de nævnte år;

understreger, at manglende håndhævelse ikke kun virker undergravende på det indre markeds effektivitet, men også har direkte konsekvenser for individuelle rettigheder og følgelig påvirker Unionens troværdighed og image; mener, at det høje antal traktatbrudsprocedurer viser, at det stadig er en alvorlig udfordring og en prioritet at sikre rettidig, korrekt og effektiv anvendelse af EU-retten i medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at levere flere oplysninger om de kriterier, der anvendes efter den nye metodiske tilgang, som blev taget i brug fra 2017 med henblik på at fastlægge de alvorligste traktatbrudsprocedurer og klager i forbindelse med EU-retten; beklager, at det stadigt større antal procedurer har fået den tid, der i gennemsnit medgår til at undersøge potentielle brud på EU-lovgivningen, til at stige kontinuerligt siden 2017; opfordrer Kommissionen til at nedbringe den gennemsnitlige varighed af behandlingen af klager og traktatbrudsprocedurer; opfordrer Kommissionen til, såfremt det er relevant, kraftigt at nedbringe den tid, det tager at indbringe en medlemsstat for Domstolen i henhold til artikel 258 i TEUF og artikel 260 i TEUF;

bemærker med bekymring, at den gennemsnitlige gennemførelsestid er steget, idet det i 2019 tog tre måneder længere at omsætte direktiver til national lovgivning end i 2018; opfordrer til, at lovgivningsprocedurerne tilrettelægges på passende vis, således at der er tilstrækkelig tid til gennemførelse; understreger, at EU-lovgivningen skal formuleres på en klar og forståelig måde under overholdelse af principperne om juridisk klarhed, gennemsigtighed og retssikkerhed; opfordrer til passende forudgående og efterfølgende konsekvensanalyser af EU-retten; minder om, at den lovgivning, der giver anledning til de alvorligste traktatbrudsprocedurer, skyldes direktiver; minder om, at forordninger er bindende og gælder umiddelbart i alle medlemsstater; opfordrer derfor Kommissionen til så vidt muligt at anvende forordninger, når den påtænker lovgivningsforslag;

10.

understreger Parlamentets kontrolfunktion med hensyn til at henlede Kommissionens opmærksomhed på mangler ved gennemførelsen af EU-retten i medlemsstaterne ved hjælp af andragender og forespørgsler; opfordrer Kommissionen til yderligere at styrke sit tilsyn med den måde, EU-lovgivningen anvendes på i medlemsstaterne, i tråd med Den Europæiske Revisionsrets horisontale analyse; understreger, at en tæt og struktureret dialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne i en tidlig fase er af central betydning for en effektiv og korrekt anvendelse af EU-lovgivningen samt for håndtering af overregulering i forbindelse med gennemførelsen og anvendelsen af EU-lovgivningen; minder om nødvendigheden af at oprette en fælles database og et fælles websted for alle dele af lovgivningsproceduren for at øge gennemsigtigheden under de lovgivningsmæssige drøftelser; opfordrer Kommissionen til mere konsekvent at fremme overholdelsen på tværs af forskellige politikområder og, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, at styrke forebyggende instrumenter såsom f.eks. udarbejdelse af gennemførelsesplaner, køreplaner, forklarende dokumenter, dedikerede websteder og udveksling af god praksis, med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at identificere gennemførelsesproblemer, tage fat på dem på et tidligt tidspunkt i traktatbrudsprocedurerne og hjælpe medlemsstaterne med at finde fælles løsninger og dermed øge effektiviteten af EU-lovgivningen;

11.

anerkender det arbejde, som Kommissionen har udført, og dens respekt for nærhedsprincippet; fremhæver de nationale parlamenters, og hvor det er relevant, de regionale parlamenters afgørende rolle før lovgivningsprocessen ved at kontrollere forslag til EU-lovgivning; bemærker, at de nuværende former for samarbejde med de nationale parlamenter kan forbedres; beklager den nuværende struktur i proceduren for kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet, som tvinger de nationale parlamenters EU-udvalg til at bruge alt for megen tid på tekniske og juridiske vurderinger, samtidig med at de skal overholde korte frister; foreslår en revision af disse mekanismer for at gøre dem mere funktionelle og effektive og for at gøre det muligt at udvikle en mere politisk tilgang til kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet i hele EU; foreslår, at Det Europæiske Regionsudvalg, der repræsenterer regionale og lokale myndigheder, inddrages yderligere i kontrollen med overholdelsen af nærhedsprincippet;

12.

er alvorligt bekymret over den manglende gennemførelse af hvidvaskdirektiverne (fjerde og femte hvidvaskdirektiv) i mange medlemsstater; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til snarest og på behørig vis at gennemføre disse direktiver; glæder sig over Kommissionens vedtagelse af meddelelsen med titlen »Mod en bedre gennemførelse af EU's ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme«, som — sammen med en række rapporter — kan støtte de europæiske og nationale myndigheder i bedre at tackle pengehvidvask, herunder risikoen for finansiering af terrorisme;

13.

er bekymret over konsekvenserne af visse investerings- og medborgerskabsprogrammer, der for nyligt er blevet vedtaget i nogle medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at indføre lovgivning, der forbyder en sådan praksis;

14.

beklager uoverensstemmelserne og manglerne i EU-lovgivningen til bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, herunder bl.a. narkotikahandel og menneskehandel; opfordrer Kommissionen til fortsat at overvåge den korrekte gennemførelse af rammeafgørelsen om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, idet den anvender de håndhævelsesbeføjelser, som traktaterne tillægger den; opfordrer Kommissionen til at stille et lovgivningsmæssigt forslag til direktiv på grundlag af artikel 83, stk. 1, i TEUF med henblik på at revidere rammeafgørelse 2008/841/RIA om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, herunder en ajourføring af definitionerne af lovovertrædelser for at lægge særlig vægt på kriminelle organisationers grænseoverskridende karakter, således som det gentagne gange er blevet fremhævet i rapporter fra de relevante europæiske agenturer, navnlig Europol og Eurojust, herunder strengere straffe og medtagelse af lovovertrædelsen »kriminel sammenslutning«, som i mafiaudgaven er kendetegnet ved intimideringstaktikker, sammenslutning med den bevidste hensigt at udføre kriminelle handlinger og evnen til at påvirke offentlige organer; mener, at det i denne forbindelse også ville være ønskeligt med en generel europæisk lovgivning om beskyttelse af personer, der samarbejder med retshåndhævende myndigheder;

15.

understreger vigtigheden af en lovgivning, der sætter de retshåndhævende myndigheder i stand til effektivt at sætte ind over for ulovligt erhvervede aktiver ved at forhindre kriminelle i at høste fordelene af deres lovovertrædelser og derefter kanalisere udbyttet tilbage til den lovlige økonomi eller anvende det til finansiering af andre kriminelle aktiviteter; bemærker, at EU-lovgivningen i denne henseende er mangelfuld på trods af den snarlige ikrafttrædelse af forordning (EU) 2018/1805; glæder sig derfor over Kommissionens tilsagn om at revidere hele den retlige ramme til indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i EU og analysere det eventuelle behov for yderligere fælles regler, navnlig for så vidt angår beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra strafbart forhold, når der mangler en endelig dom, samt forvaltning af sådanne aktiver;

16.

glæder sig over Kommissionens bestræbelser på fortsat at overvåge den fulde gennemførelse af direktiverne om processuelle rettigheder i det europæiske område med frihed, sikkerhed og retfærdighed; understreger imidlertid sin bekymring over de vedvarende vanskeligheder i forbindelse med gennemførelsen af direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, bistand og beskyttelse (9); understreger sin bekymring over de traktatbrudsprocedurer, der er blevet indledt mod forskellige medlemsstater for manglende gennemførelse af direktiv (EU) 2016/800 om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager (10);

17.

understreger behovet for at forbedre EU's skattelovgivning for at gøre skattesystemerne mere gennemsigtige, ansvarlige og effektive og for at sætte en stopper for den illoyale konkurrence mellem medlemsstaterne og udbredelsen af skattely; mener, at retfærdig beskatning og målrettede foranstaltninger til bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning og hvidvask af penge skal spille en central rolle i EU's politik; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle et konkurrencedygtigt, retfærdigt og solidt skattesystem, der passer til den digitale tidsalder og nye forretningsmodeller;

18.

beklager, at Kommissionen ikke har besluttet at indlede traktatbrudsprocedurer mod de medlemsstater, der har overtrådt Schengenreglerne;

19.

kritiserer medlemsstaternes for ikke at udvise solidaritet og ikke tage fælles ansvar i forbindelse med omfordelingen af asylansøgere;

20.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre EU-lovgivningen om bekæmpelse af alvorlig kriminalitet og terrorisme; påpeger navnlig de mangler med hensyn til gennemførelsen af direktiv (EU) 2017/541 om bekæmpelse af terrorisme (11), som Kommissionen har konstateret i adskillige medlemsstater; bemærker, at de fleste af de medlemsstater, som Kommissionen i 2019 indledte traktatbrudsprocedurer mod for manglende gennemførelse af direktiv (EU) 2016/681 om passagerlisteoplysninger (12), i mellemtiden har underrettet Kommissionen om vedtagelsen af de foranstaltninger, der er nødvendige for en vellykket gennemførelse af denne retsakt;

21.

opfordrer EU's institutioner til at sikre den fulde gennemførelse af chartret i alle deres afgørelser, foranstaltninger og politikker som et middel til at opretholde mediepluralismen, mediernes uafhængighed og mediefriheden; udtrykker bekymring over mediernes situation i EU; fordømmer på det kraftigste alle former for praksis, der har til formål at intimidere eller true journalister; gentager i den forbindelse sin opfordring til Kommissionen om at forelægge et omfattende forslag til retsakt med henblik på fastsættelse af minimumsstandarder mod strategiske retssager mod offentligt engagement (SLAPP) i hele EU; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger, der sætter en stopper for den utilbørlige anvendelse af domstolene til at intimidere eller skade journalister;

22.

fordømmer det stigende antal desinformationskampagner, som har til formål at vildlede offentligheden med hensyn til EU's aktiviteter, og som også er rettet mod de foranstaltninger, der træffes for at sikre, at EU-lovgivningen gennemføres korrekt i medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at bekæmpe dette fænomen, da det underminerer den demokratiske proces og borgernes tillid til EU's demokratiske institutioner; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en klar, omfattende og bred vifte af foranstaltninger til bekæmpelse af spredningen og virkningerne af desinformation på internettet i Europa og sikre, at de europæiske værdier og demokratiske systemer beskyttes;

23.

udtrykker bekymring over de alvorlige mangler i forbindelse med anvendelsen af EU's miljø- og energilovgivning, navnlig for så vidt angår affaldshåndtering og -bortskaffelse, energieffektivitet, tab af biodiversitet, overudnyttelse af naturressourcer og beskyttede områder, utilstrækkelig rensning af byspildevand og luftforurening, der også har alvorlige konsekvenser for menneskers sundhed; bemærker med bekymring, at der er 19 igangværende traktatbrudsprocedurer for ukorrekt gennemførelse af bestemmelserne i miljøansvarsdirektivet, som er afgørende for at sikre en korrekt gennemførelse af princippet om, at forureneren betaler, og erstatningsansvar for miljøskader generelt;

24.

bemærker navnlig, at de fleste medlemsstater konsekvent og systematisk har overtrådt de europæiske standarder for grænseværdier for luftforurenende stoffer; understreger, at forringelse af økosystemerne og tab af biodiversitet er et stort problem i hele EU; opfordrer Kommissionen til at foreslå en ny lov om genopretning af økosystemer, som bygger på og udvider de eksisterende forpligtelser, der allerede findes i habitatdirektivet og anden EU-lovgivning; opfordrer Kommissionen til med fasthed at garantere en hurtig, fuldstændig og korrekt gennemførelse af alle EU's miljødirektiver i alle medlemsstater under hensyntagen til prioriteterne i meddelelsen »EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse«;

25.

understreger, at manglen på et sammenhængende og omfattende sæt af kodificerede regler for god forvaltning, som gælder i hele Unionen, gør det svært for borgere og virksomheder let og fuldstændigt at forstå deres rettigheder i henhold til EU-retten; understreger derfor, at kodificering af reglerne for god forvaltning i form af en forordning, hvori de forskellige aspekter af forvaltningsproceduren — herunder forkyndelse, bindende tidsfrister, retten til at blive hørt og enhver persons ret til at få adgang til sine sagsakter — er omhandlet, ville betyde en styrkelse af borgernes rettigheder og øget gennemsigtighed; mener, at denne forordning ville øge effektiviteten, produktiviteten og kapaciteten i offentlige forvaltninger og tjenesteydelser og i den forbindelse tilgodese behovet for investeringer og reformer i EU;

26.

gentager sin opfordring til, at der vedtages en forordning om en åben, effektiv og uafhængig EU-forvaltning i henhold til artikel 298 i TEUF, og bemærker, at Kommissionen ikke har fremsat et forslag som opfølgning på denne anmodning; opfordrer derfor atter Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsforslag om en europæisk forvaltningslov under hensyntagen til de skridt, som Parlamentet hidtil har taget på dette område;

27.

noterer sig, at der er en særlig mangel på omsætning, gennemførelse og overvågning af EU-lovgivningen på området frihed, sikkerhed og retfærdighed, til trods for Kommissionens og Rådets insisteren på den særdeles presserende karakter af disse forslag under lovgivningsprocessen; opfordrer Kommissionen og de nationale myndigheder til proaktiv og omfattende overvågning og håndhævelse af EU-lovgivningen på dette område;

28.

anerkender, at det for at sikre en korrekt anvendelse af EU-retten og et velfungerende indre marked er nødvendigt at informere borgere og iværksættere om spørgsmål, der opstår i forbindelse med den daglige anvendelse af EU-retten; opfordrer til et stærkere samarbejde på dette område, herunder gennem SOLVIT-tjenesten;

29.

beklager den vedvarende mangel på ensartethed mellem medlemsstaterne, hvad angår en effektiv gennemførelse af lovgivning, der tager sigte på at skabe en social og inklusiv Union og bekæmpe alle former for forskelsbehandling af sårbare grupper; er bekymret over de alvorlige mangler og forsinkelser i anvendelsen af EU-lovgivning, som henhører under den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig når det gælder anvendelsen af lovgivning om beskyttelse af arbejdstageres sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdstidsdirektivet (13) og lovgivningen om ligebehandling af og ligeløn for kvinder og mænd; understreger den brede fortolkning, som EU-Domstolen har anlagt i sine domme om begrebet lige løn for lige arbejde, og anmoder Kommissionen om at gøre mere for at bekæmpe forskelsbehandling og kønsbestemte lønforskelle på europæisk plan;

30.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne ikke bruger covid-19-pandemien som et påskud for en ukorrekt anvendelse af EU-lovgivningen, og at enhver forsinkelse i omsætningen af direktiver i national lovgivning bliver behørigt begrundet;

31.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og de nationale parlamenter.

(1) EUT C 28 af 27.1.2020, s. 108.

(2) EUT C 86 af 6.3.2018, s. 126.

(3) EUT C 440 af 30.12.2015, s. 17.

(4) EUT C 18 af 19.1.2017, s. 10.

(5) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(6) EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73.

(7) EUT L 156 af 19.6.2018, s. 43.

(8) Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 10 i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA af 24. oktober 2008 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (COM(2016)0448).

(9) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57.

(10) EUT L 132 af 21.5.2016, s. 1.

(11) EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6.

(12) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 132.

(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT L 299 af 18.11.2003, s. 9).

10.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 456/64

P9_TA(2021)0012

Gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — årsberetning 2020

Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2021 om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — årsberetning 2020 (2020/2206(INI))

(2021/C 456/07)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til årsberetningen fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,

—	der henviser til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union,

—	der henviser til FN-pagten og Helsingforsslutakten af 1975 fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE),

—	der henviser til erklæringen fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om politisk ansvarlighed (1),

—	der henviser til FN's Generalforsamlings resolution med titlen »Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling« af 25. september 2015,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 22. januar 2018 om den integrerede tilgang til eksterne konflikter og kriser,

—	der henviser til den tredje rapport fra FN's gruppe af fremtrædende internationale og regionale eksperter om Yemen med titlen »Yemen: A Pandemic of Impunity in a Tortured Land«, som dækker perioden fra juli 2019 til juni 2020,

—	der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik af 28. juni 2016,

—	der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 8. april 2020 om EU's globale svar på covid-19-krisen (JOIN(2020)0011),

—	der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2020 om ligestilling mellem kønnene i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik (2),

—	der henviser til sin henstilling af 13. marts 2019 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om anvendelsesområdet og mandatet for EU's særlige repræsentanter (3),

—	der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed,

—	der henviser til den europæiske dagsorden om sikkerhed 2015-2020,

—	der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 10. juni 2020 med titlen »Bekæmpelse af desinformation om covid-19 — sådan får vi styr på fakta« (JOIN(2020)0008),

—	der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser (4),

—	der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 17. juni 2020 om sikkerhed og forsvar,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. september 2020 med titlen »Strategisk fremsynsrapport 2020 — Med kurs mod et mere modstandsdygtigt Europa«,

—

der henviser til Rådets konklusioner af 18. juni 2019, 15. juli 2019, 14. oktober 2019 og 12. december 2019, erklæringen fra EU's udenrigsministre af 15. maj 2020 og Det Europæiske Råds konklusioner af 20. juni 2019, 17. oktober 2019 og 1. oktober 2020 om Tyrkiets ulovlige aktiviteter i det østlige Middelhavsområde og til Rådets konklusioner af 14. oktober 2019 om det nordøstlige Syrien,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. april 2020 med titlen "Støtte til Vestbalkan til bekæmpelsen af covid-19 og genopretningen efter pandemien — Kommissionens bidrag forud for mødet mellem EU's og Vestbalkans ledere den 6. maj 2020 (COM(2020)0315),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0266/2020),

der henviser til, at Parlamentet har pligt til og ansvar for at udøve demokratisk kontrol med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) og bør modtage de nødvendige oplysninger på gennemsigtig og rettidig vis såvel som effektive midler til at udfylde denne rolle, herunder med hensyn til alle forsvarsindustriprogrammer;

B.	der henviser til, at EU's FUSP tilstræber at sørge for sikkerhed og stabilitet og samtidig fremme de europæiske værdier frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne;

C.	der henviser til, at verden står i en situation med aggressiv geopolitisk konkurrence, som kræver hurtige og hensigtsmæssige reaktionsmekanismer og -kapaciteter inden for udenrigspolitikken;

D.	der henviser til, at behovet for en stærkere, mere ambitiøs, troværdig og samlet fælles udenrigspolitik er blevet helt afgørende, eftersom EU står over for mange geopolitiske udfordringer i regionen som helhed, som direkte eller indirekte berører alle dets medlemsstater og dets borgere;

E.	der henviser til, at EU ikke lever op til sit potentiale på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område på grund af manglende enhed mellem medlemsstaterne;

F.	der henviser til, at ingen enkelt EU-medlemsstat på egen hånd er i stand til at tackle nogen af de globale udfordringer, som Europa står over for i dag; der henviser til, at en ambitiøs og effektiv FUSP skal understøttes af tilstrækkelige finansielle ressourcer og forbedrede beslutningsmekanismer;

der henviser til, at demokratiet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er blevet forringet mange steder i verden i forbindelse med covid-19-pandemien, og at desinformationskampagner og cyberangreb fra ikke-EU-lande er taget til; der henviser til, at isolationistiske, ensidige og antiglobalistiske tendenser og systemiske rivaliseringer er blevet mere udtalte i stedet for multilateralt samarbejde i overensstemmelse med den regelbaserede internationale orden;

der henviser til, at udfordringer som genopblomstringen af populisme og autoritære styreformer, en stigende modvilje mod at respektere folkeretten, menneskerettighederne og retsstatsprincippet samt angreb på liberalt demokrati og multilateralisme kombineret med konkurrence mellem stormagter, som har udviklet sig til rivalisering, navnlig mellem USA og Kina, udgør en reel udfordring for den internationale sikkerhed og EU's værdier, interesser og indflydelse, idet der er risiko for, at EU bliver holdt uden for beslutningstagende sfærer og stilles meget ufordelagtigt som følge af denne konkurrence;

I.	der henviser til, at den europæiske naboskabspolitik (ENP) er et centralt instrument i forhold til EU's østlige og sydlige nabolande;

der henviser til, at ustabilitet og uforudsigelighed ved Unionens grænser og i dens umiddelbare nabolande udgør en direkte trussel mod Unionens og dens medlemsstaters sikkerhed; der henviser til, at covid-19-pandemien kan føre til en forværring af det internationale sikkerhedsmiljø; der henviser til, at de alvorlige økonomiske og sociale konsekvenser af denne pandemi vil få en alvorlig indvirkning på de nuværende niveauer af fattigdom og ulighed i hele verden, og at de derfor kan føre til akut social uro og alvorlige protester og blive en ny årsag til ustabilitet i mange lande, der befinder sig i skrøbelige situationer; der henviser til, at mange af de trusler, der er opstået i de foregående år, herunder cybertrusler, klimaforandringer og pandemier, nu er blevet realiteter, som i stigende grad påvirker forskellige aspekter af menneskers liv såvel som udviklingsmulighederne, den geopolitiske verdensorden og stabiliteten på verdensplan;

K.	der henviser til, at brugen af globale maritime oplysninger er af afgørende betydning for at sikre strategisk overvågning, foretage risikoanalyser og tidlig varsling af EU og dets medlemsstater og styrke formidlingen af oplysninger til støtte for civile og militære maritime sikkerhedsoperationer;

L.	der henviser til, at terrorbekæmpelse er en høj prioritet på den europæiske dagsorden for sikkerhed 2015-2020;

der henviser til, at covid-19-pandemien har sat fokus på EU's sårbarhed over for autoritære regimer, skrøbeligheden af EU's traditionelle eksterne alliancer og behovet for, at Unionen sikrer en udenrigspolitik, som er i overensstemmelse med dens grundlæggende værdier; der henviser til, at dette kræver, at EU tager sine eksterne forbindelser op til fornyet overvejelse og baserer dem på principperne om solidaritet og multilateralisme; der henviser til, at covid-19-pandemien og dens vidtrækkende konsekvenser rammer de mest sårbare særligt hårdt, navnlig i regioner med svagere sundhedssystemer og sociale systemer;

der henviser til, at der i de senere år er opstået nye flerdimensionelle udfordringer, såsom spredning af masseødelæggelsesvåben, anfægtelse af aftaler om ikkespredning af våben, forværringen af regionale konflikter, der har ført til fordrivelse af befolkningen, konkurrence om naturressourcer, energiafhængighed, klimaforandringer, konsolidering af fejlslagne stater, terrorisme, organiseret grænseoverskridende kriminalitet, cyberangreb og desinformationskampagner;

der henviser til, at nedrustning, våbenkontrol og ikkespredning i lyset af sammenbruddet af vigtige våbenkontrol- og nedrustningsaftaler og den hurtige udvikling af nye våbenteknologier bør blive et vigtigt fokusområde for FUSP med henblik på at beskytte både EU's borgere og den internationale stabilitet og sikkerhed; der henviser til, at fælles holdning 2008/944/FUSP skal ajourføres, for at kriterierne anvendes og gennemføres strengt;

Positionering af EU som »en foretrukken partner« i en geopolitisk verdensorden i forandring

fremhæver, at covid-19-pandemien er en påmindelse om, at der er behov for en stærkere, mere uafhængig, mere forenet og mere selvsikker udenrigs- og sikkerhedspolitik for at øge Unionens lederskab på den internationale scene med henblik på at forsvare og udvikle en regelbaseret international orden, der garanterer multilateralisme, demokrati og menneskerettigheder, og på at fremme sine værdier og interesser med større beslutsomhed overalt i verden; understreger, at EU for at opnå dette først er nødt til at lykkes med at bistå sine partnere i det umiddelbare naboskabsområde;

fremmer og forsvarer EU's rolle som en pålidelig partner på verdensplan, en attraktiv »foretrukken partner« for tredjeparter, en principfast, men ikke dogmatisk, ærlig mægler, en referenceaktør for konfliktløsning og mægling, som fremmer diplomati og dialog som den foretrukne måde at spille en konstruktiv rolle i globale konflikter på, som en førende fortaler for bæredygtig udvikling og en vigtig bidragyder til de multilaterale rammer, men også som en global aktør, der er parat til at handle uafhængigt og beslutsomt, når det er nødvendigt for at sikre EU's egne værdier og interesser, der tager ansvar ved at sikre sin egen sikkerhed og fremme international fred og stabilitet baseret på principperne og værdierne i FN-pagten og som fastsat i folkeretten, med respekt for den regelbaserede verdensorden; er af den opfattelse, at der er behov for kreativitet, en mere proaktiv holdning og mere enhed og solidaritet mellem medlemsstaterne samt engagement og ressourcer fra medlemsstaternes side for at øge EU's indflydelse på verdensplan og fremme dets positive magtmodel og dets ansvarlige rolle i den globale styring og for at sætte det i stand til at påtage sig sit strategiske ansvar i sit umiddelbare naboskabsområde;

understreger, at bl.a. verdens stigende ustabilitet, det stadig mere konfrontatoriske miljø, udhulingen af multilateralismen og autoritarismens fremgang samt de mangesidede globale udfordringer, navnlig det tiltagende klima af konflikter, som fører til fortsættelse og til tider genoptagelse af væbnede konflikter, herunder ved det europæiske kontinents østlige og sydlige grænser, terrorisme, klimaforandringer og stigende trusler mod naturressourcer, ukontrollerede migrationsstrømme, sundhedsrelaterede risici, hybride trusler såsom desinformationskampagner, aktive foranstaltninger og cyberangreb, bør få EU til at udvikle sin strategiske autonomi og samtidig styrke samarbejdet med sine allierede; understreger i denne forbindelse betydningen for Unionen af at etablere et mere strategisk samarbejde med tredjelande baseret på tillid og gensidig gavn og af at opbygge alliancer med ligesindede demokratier, herunder fra den sydlige halvkugle, samt ad hoc-koalitioner med andre ligesindede partnere, hvor det er nødvendigt;

understreger i den forbindelse nødvendigheden af, at Unionen samarbejder tæt med centrale partnere på globalt plan og spiller en aktiv rolle i forsvaret af centrale institutioner for folkeretten og det multilaterale system; insisterer på vigtigheden af at styrke EU's partnerskab med FN og med NATO samt af at uddybe samarbejdet med organisationer som Europarådet, OSCE, Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), Den Afrikanske Union, Organisationen af Amerikanske Stater (OAS), Den Arabiske Liga, Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater (CELAC) og Mercosur; opfordrer til øget samarbejde og koordinering mellem EU og NATO, samling af viden og ressourcer og undgåelse af overlapning med henblik på at opbygge en fælles komplementær tilgang til nuværende og fremtidige regionale og globale sikkerhedsudfordringer samt til konfliktsituationer, sundhedskriser, asymmetriske og hybride trusler, cyberangreb og desinformation; fremhæver betydningen af Den Internationale Straffedomstol (ICC) med hensyn til at efterforske forbrydelser mod menneskeheden og forsvare ofrene herfor og glæder sig over den stærke opbakning, som Unionen har givet udtryk for til domstolen, som for nylig har været under pres og angreb;

udtrykker bekymring over det hidtil usete omfang af statsstøttede og ikkestatsstøttede desinformations- og propagandakampagner, som har ødelæggende virkninger for samfundene, herunder i de europæiske nabolande og navnlig på Vestbalkan; fordømmer manipulationen med oplysninger og brugen af dem som våben, bl.a. af statslige, subnationale og ikkestatslige aktører med onde hensigter, samt platforme og organisationer, der anvendes af autoritære tredjelande til direkte og indirekte at finansiere og påvirke Europas politiske partier og aktører; glæder sig over EU-institutionernes stærkt tiltrængte reaktion på denne nye udfordring, eksempelvis nedsættelsen af et nyt særligt udvalg i Parlamentet med fokus på udenlandsk indblanding i de demokratiske processer i EU, herunder desinformation, og Rådets afgørelse om restriktive foranstaltninger mod cyberangreb, som truer Unionen eller dens medlemsstater (5); understreger, at der er behov for en reaktion, som ikke begrænser de grundlæggende rettigheder og frihedsrettighederne; påpeger betydningen af effektiv strategisk kommunikation fra EU's side og roser styrkelsen af Stratcom inden for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og dens bestræbelser på at identificere og sætte en stopper for desinformationskampagner; fremhæver behovet for, at EU yderligere styrker sin kapacitet til proaktivt at bekæmpe falske nyheder og desinformation som en trussel mod demokratiet og forbedrer sin sikkerhedskultur for bedre at kunne beskytte sine informations- og kommunikationsnetværk; opfordrer EU til at gå forrest med at slå til lyd for en fælles ramme for selvforsvar og samarbejde mod hybride trusler og autoritære regimers ondsindede indflydelse, navnlig på demokratisk regeringsførelse og private virksomheder, på verdensplan; understreger derfor nødvendigheden af, at EU styrker sine alliancer med andre globale demokratiske aktører for at imødegå sådanne trusler globalt, herunder gennem reformerede, mere modstandsdygtige multilaterale institutioner;

insisterer på, at EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik skal være styret af fremme af målene i artikel 21 i TEU, såsom demokrati, menneskelig værdighed, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, herunder religions- og trosfrihed, beskyttelse af alle mindretal og af religiøse samfund, herunder kristne, jøder, muslimer, ikketroende og andre, samt fremme af ligestilling mellem kønnene; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens nylige beslutning om at forlænge mandatet for den særlige udsending for fremme af religions- og trosfrihed uden for EU, men opfordrer indtrængende til, at der foretages en udnævnelse snarest muligt; opfordrer EU-delegationerne til nøje at overvåge menneskerettighedssituationen på verdensplan, identificere tendenser og støtte borgere og civilsamfundsorganisationer i deres bestræbelser på at vende de negative tendenser for så vidt angår menneskerettighederne overalt i verden; understreger, at EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik gøres mere effektiv gennem anvendelse af konditionalitet i dens økonomiske og politiske incitamenter; minder i denne forbindelse om, at Kommissionen bør overvåge og regelmæssigt aflægge rapport til Parlamentet om menneskerettighedssituationen i de tredjelande, der er omfattet af visumfritagelsen, og bør suspendere denne fritagelse i tilfælde af krænkelser i det pågældende land; opfordrer Kommissionen og Rådet til at styrke Unionens demokratistøtteprogrammer globalt ved at fremme prodemokratiske bottom-up-processer og opbygge institutionel modstandsdygtighed og ved at støtte de europæiske politiske fondes arbejde med at styrke demokratiske processer; gentager sin opfordring i sin henstilling af 13. marts 2019 til en reform og gennemgang af EU's særlige repræsentanter og særlige udsendinge;

understreger, at EU bør sætte ind over for de grundlæggende årsager til migration, såsom fattigdom, fødevare- og ernæringsusikkerhed, arbejdsløshed, ustabilitet og manglende sikkerhed i tredjelande, hvor ulovlig massemigration hidrører fra; understreger, at der også bør være fokus på at støtte udviklingen af stabile institutioner for at fremme en bæredygtig samfundsudvikling i disse stater;

Et nyt ambitionsniveau for FUSP: strategiske regionale tilgange baseret på en stærkere politisk vilje

minder om, at ingen af EU's medlemsstater alene har tilstrækkelig kapacitet og tilstrækkelige ressourcer til effektivt at kunne håndtere de aktuelle internationale udfordringer; mener, at EU i denne forbindelse først og fremmest har brug for en stærkere og reel politisk vilje fra EU-medlemsstaternes side til i fællesskab at nå til enighed om og fremme EU's udenrigspolitiske mål såsom konfliktforebyggelse og fredsaftaler og bekæmpe tredjelandes forsøg på at svække og splitte EU, herunder ved at undergrave europæiske værdier; understreger, at kun en stærk og forenet Europæisk Union med fastlagte udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikker og med EU-medlemsstater, der støtter NF/HR i gennemførelsen af de aftalte mål, vil kunne spille en stærk rolle i det nye geopolitiske miljø; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at koordinere alle foranstaltninger som reaktion på covid-19-krisen indbyrdes og med internationale partnere for at fremme en sammenhængende og inkluderende global reaktion på pandemien og glæder sig i denne forbindelse over Team Europe-tilgangen;

gentager sin opfordring til en revision af EU's globale strategi med henblik på at tage ved lære af den nye geopolitiske dynamik, aktuelle trusler, herunder covid-19-pandemien, og forventede kommende udfordringer og revurdere den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiks mål og midler; fremhæver, at EU, samtidig med at det videreudvikler sit samarbejde med internationale partnere og allierede, er nødt til at fremskynde beslutningstagningen på det udenrigspolitiske område og sin evne til at samarbejde med ligesindede partnere og samtidig styrke multilateralismen og styrke sin strategiske kapacitet til at handle — også selvstændigt, hvis det er nødvendigt; understreger, at EU har et ansvar for at skabe sin strategiske autonomi inden for fælles diplomati, sikkerhed og forsvarsspørgsmål samt økonomiske, sundhedsmæssige og handelsmæssige spørgsmål for at tackle de mange fælles udfordringer med hensyn til at forsvare sine interesser, normer og værdier i verden efter pandemien; fremhæver derfor behovet for, at de europæiske lande bevarer evnen til at træffe beslutninger og handle på egen hånd; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre og anvende den nye forordning til at indføre mekanismer til screening af udenlandske investeringer i kritiske sektorer; opfordrer EU's medlemsstater til at skabe et nyt forum for multilateralt samarbejde, der trækker på resultaterne fra the Coordinating Committee for Multilateral Strategic Export Controls, til at overvåge og kontrollere eksporten af teknologier, handelsstrømme og følsomme investeringer til lande, der giver anledning til bekymring;

10.

mener, at der stadig ligger et stort uudnyttet potentiale i at kombinere og integrere alle elementer af hård og blød magt i EU's optræden udadtil for at nå målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; minder i denne forbindelse om, at Europa-Parlamentets diplomatiske aktivitet udgør en vigtig søjle i EU's udenrigspolitik med sine egne særskilte og komplementære instrumenter og kanaler; mener, at Europa-Parlamentet derfor bør anerkendes som en integreret del af »Team Europe«-tilgangen, som fremmes af Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten; fremhæver i denne henseende betydningen af Parlamentets rolle i forbindelse med mægling og demokratistøtte samt de parlamentariske forsamlingers værdifulde bidrag til EU's optræden udadtil, også med hensyn til sikkerhed og forsvar, samt behovet for at fremme deres aktiviteter og sikre, at deres arbejde udføres korrekt; opfordrer NF/HR og Kommissionens og Rådets formænd til løbende at informere Parlamentet og inddrage det i EU's optræden udadtil;

11.

mener, at ambitionen om at have en EU-udenrigs- og sikkerhedspolitik, som er solid, uafhængig og fuldt udviklet, også indebærer, at man har et diplomatisk organ med de samme karakteristika, der fra starten er oprettet som et særligt europæisk organ; støtter i denne forbindelse fremskridtene hen imod oprettelsen af et europæisk diplomatisk akademi, som har til opgave at etablere et uafhængigt udvælgelses- og uddannelsessystem for fremtidige EU-diplomater inden for rammerne af en ægte europæisk diplomatisk karrierevej;

12.

understreger, at EU-traktatens bestemmelser om høring og underretning af Parlamentet på FUSP-området bør udmøntes i klare regler om deling af de relevante dokumenter, herunder udkast til strategier, på gennemsigtig og rettidig vis; påpeger behovet for i væsentlig grad at forbedre den måde, hvorpå Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten i øjeblikket fremsender følsomme eller fortrolige oplysninger til Parlamentet; opfordrer endvidere til en undersøgelse af, hvordan kvaliteten, omfanget og formatet af udvalgsmøder og drøftelser med EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen kan forbedres; mener, at »erklæringen om politisk ansvarlighed« fra 2010 ikke længere udgør et passende grundlag for forbindelserne mellem Parlamentet og NF/HR og bør erstattes af en interinstitutionel aftale for at forbedre Parlamentets kontrolbeføjelser i overensstemmelse med traktaterne; minder endvidere om, at det har anmodet om en gennemgang af Rådets afgørelse om oprettelse af EU-Udenrigstjenesten;

13.

beklager manglen på fremskridt med hensyn til at forbedre beslutningsprocessen vedrørende FUSP-anliggender, som har konsekvenser for effektiviteten, hurtigheden og troværdigheden af EU's optræden og beslutningstagning på den internationale scene; opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at indlede en debat om muligheden for at gå fra enstemmighed til afstemning med kvalificeret flertal, i det mindste på udvalgte FUSP-områder, såsom beslutninger om menneskerettighedsspørgsmål og sanktioner, som et konkret middel til at styrke EU's indflydelse på den globale scene;

14.

glæder sig over vedtagelsen af en ny global EU-ordning for menneskerettighedssanktioner (»EU's Magnitskij-lov«), som giver EU mulighed for at indføre målrettede sanktioner mod dem, der er ansvarlige for alvorlige menneskerettighedskrænkelser og overgreb i hele verden; anbefaler, at sanktionsordningens anvendelsesområde udvides i fremtiden til også at omfatte korruption;

15.

opfordrer til en revision af listerne over udstyr, der er forbudt at eksportere til tredjelande, for at undgå situationer, hvor medlemsstaterne med finansiel støtte fra EU leverer redskaber, som i sidste ende anvendes til undertrykkelse af borgere;

16.

støtter en debat i hele EU med henblik på at overveje nye samarbejdsformer såsom et europæisk sikkerhedsråd, da det er på høje tid formelt at etablere effektive formater og institutioner for at forbedre sammenhængen i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik og dennes indflydelse; mener, at denne idé bør drøftes inden for rammerne af konferencen om Europas fremtid, og gentager også sin opfordring til, at der oprettes et forsvarsministerråd;

17.

understreger, at EU har forpligtet sig til at styrke FN's rolle på den internationale scene, og understreger derfor, at det er nødvendigt at reformere FN-systemet og styrke sammenhængen i alle dets organers, organisationers og programmers foranstaltninger med henblik på at sikre, at 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling nås; opfordrer endnu en gang medlemsstaterne til at støtte reformer af Sikkerhedsrådets sammensætning og funktionsmåde for at gøre det mere effektivt og operationelt og afgørende for at sikre verdensfreden med en dagsorden, der rækker ud over militær sikkerhed og omfatter flygtninges og fordrevne personers bevægelser, fødevaresikkerhed, klimaforandringer og bekæmpelse af pandemier;

18.

fremhæver EU's afgørende betydning med hensyn til at støtte de demokratiske processer og valgprocesser, der finder sted, og sikre deres gennemsigtighed og legitimitet;

19.

erkender, at stabiliteten, sikkerheden, freden og velstanden i landene på Vestbalkan og i de østlige og sydlige nabolande direkte påvirker Unionens egen og dens medlemsstaters stabilitet og sikkerhed og Unionens omdømme som geopolitisk global aktør; understreger, at Den Europæiske Union er den største handelspartner og investor i landene på Vestbalkan og i Det Østlige Partnerskab; opfordrer EU til at påtage sig sit strategiske ansvar i EU's nabolande og spille en mere rettidig, aktiv, forenet og effektiv rolle i forbindelse med mægling og fredelig løsning af de vedvarende spændinger og konflikter og i forebyggelsen af fremtidige konflikter i nabolandene; mener, at dette kan opnås ved at prioritere indsatsen for forebyggende fredsopbygning, herunder forebyggende diplomati og mekanismer til tidlig varsling, ved at styrke det bilaterale samarbejde og støtte de demokratiske kræfter og retsstatsprincippet, ved at skabe positive incitamenter til socioøkonomisk stabilisering og udvikling og ved at opbygge samfundenes modstandsdygtighed, understøttet af tilstrækkelige budgetmidler; bekræfter på ny sin stærke støtte til Normandietkvartetten, Berlinkonferencen om Libyen og Minskgruppen;

20.

gentager sit engagement i udvidelse som en central forandringsfremmende EU-politik og glæder sig over Kommissionens reviderede metode og dens større vægt på udvidelsesprocessens politiske karakter; støtter det europæiske perspektiv for landene på Vestbalkan og glæder sig over bekræftelsen af EU-medlemsstaternes utvetydige støtte til dette perspektiv som anført i Zagreberklæringen af 6. maj 2020 samt beslutningen om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien; opfordrer Rådet og Kommissionen til at lancere regeringskonferencerne med disse to lande hurtigst muligt og mere generelt til at fremskynde tiltrædelsesprocessen, da landene på Vestbalkan geografisk, historisk og kulturelt er en del af Europa; opfordrer navnlig indtrængende Bulgarien til at ophøre med at modsætte sig åbningen af regeringskonferencen med Nordmakedonien; understreger, at integrationen af disse lande i EU er af afgørende betydning for stabiliteten og sikkerheden på kontinentet som helhed samt for EU's indflydelse i og uden for regionen; understreger, at tiltrædelsesprocessen bør føre til bæredygtig demokratisk, økonomisk og miljømæssig omstilling og social konvergens og sikre gode naboskabsforbindelser og regionalt samarbejde; minder om, at udvidelsesprocessen er meritbaseret og rodfæstet i streng og retfærdig konditionalitet i overensstemmelse med Københavnskriterierne; gentager, at vedtagelsen af reformer skal være til at tage og føle på i landet, og understreger behovet for at tilvejebringe klare, gennemsigtige og konsekvente tiltrædelsesbenchmarks samt fortsat politisk, finansiel (IPA III) og teknisk støtte under hele processen med en klar måling af fremskridt; understreger, at kandidatlande og potentielle kandidatlande bør stille sig på linje med relevante FUSP-erklæringer fra NF/HR på vegne af EU og Rådets afgørelser;

21.

glæder sig over resultaterne af EU-topmødet med landene i Det Østlige Partnerskab og håber, at de seks lande reelt vil forpligte sig til de reformprocesser, der er nødvendige for at opbygge samfund, der er mere demokratiske, mere velstående, mere retfærdige, mere stabile og tættere de grundlæggende værdier og principper; understreger, at samarbejde med landene i Det Østlige Partnerskab og andre af EU's nabolande bør være en prioritet for FUSP på grund af EU's vitale interesser i udviklingen og demokratiseringen af disse lande; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til fortsat at styrke de økonomiske forbindelser og konnektivitetsforbindelserne, anvende handels- og associeringsaftaler, adgang til det indre marked og uddybede mellemfolkelige kontakter, herunder gennem visumlempelse og -liberalisering, når alle krav er opfyldt; understreger, at ovenstående kan tjene som incitamenter til at fremme demokratiske reformer og indførelsen af EU's regler og standarder; opfordrer EU til, at der bibeholdes en skræddersyet differentiering inden for Det Østlige Partnerskab baseret på princippet om »mere for mere« og »mindre for mindre«; anerkender den enestående erfaring og ekspertise i landene i Det Østlige Partnerskab, herunder deres bidrag til EU's missioner, kampgrupper og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), og opfordrer til en uddybning af samarbejdet mellem EU og Det Østlige Partnerskab inden for EU-relaterede forsvarspolitikker;

22.

støtter det hviderussiske folks krav om frihed, demokrati og værdighed og om at afholde nye, frie og retfærdige præsidentvalg; anerkender koordinationsrådets vigtige rolle som repræsentant for det protesterende hviderussiske folk; fordømmer på det kraftigste den voldelige undertrykkelse af fredelige demonstranter og glæder sig over vedtagelsen af sanktioner mod Lukasjenkoregimet, herunder Aleksandr Lukasjenko selv, og gentager sit standpunkt om ikke at anerkende resultaterne af det forfalskede præsidentvalg den 9. august 2020; anmoder EU om omhyggeligt at genoverveje sine forbindelser med Hviderusland i lyset af regimets manglende overholdelse af dets egne forpligtelser i henhold til folkeretten og dets aftaler med EU og skabe incitamenter til socioøkonomisk stabilisering, udvikling af og støtte til demokratiske kræfter;

23.

understreger vigtigheden af EU's tilsagn om at støtte sine partneres suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet inden for deres internationalt anerkendte grænser; er bekymret over udbredelsen af sprængfarlige konfliktzoner i EU's nærmeste nabolande såvel som fastlåste konflikter og Den Russiske Føderations fortsatte de facto-besættelse af territorier, der tilhører suveræne stater; gentager sin fordømmelse af Ruslands aggressive politikker over for Ukraine, dets negative rolle i en række fastlåste konflikter og dets pres mod nogle af dets umiddelbare EU-naboer samt dets krænkelser af krimtatarernes rettigheder, dets blokade af Det Asovske Hav, dets fortsatte beslaglæggelse af Ukraines gasfelter i Sortehavet og dets krænkelse af Georgiens og Moldovas territoriale integritet; bakker fortsat fuldt og helt op om politikken om ikkeanerkendelse af den ulovlige annektering af Krim; opfordrer Rusland til at påtage sig sit ansvar, til at gøre brug af sin indflydelse på de russiskstøttede separatister og til fuldt ud at opfylde sine forpligtelser i henhold til Minskaftalerne; understreger, at der er behov for, at EU intensiverer sin indsats for en fredelig bilæggelse af såkaldte fastlåste konflikter, også i dialog med de involverede tredjelande, for aktivt at fremme løsninger baseret på folkerettens normer og principper, FN-pagten og OSCE's Helsingforsslutakt fra 1975 og for at øge støtten til konfliktramte civile, internt fordrevne og flygtninge; kræver ligeledes, at Den Russiske Føderation ophæver sin besættelse af de georgiske områder Abkhasien og Sydossetien og standser de facto-integreringen af begge georgiske områder i den russiske administration;

24.

noterer sig med tilfredshed aftalen om en fuldstændig våbenhvile i og omkring Nagorno-Karabakh, som blev undertegnet af Armenien, Aserbajdsjan og Rusland den 9. november 2020; håber, at denne aftale vil redde både civiles og militærpersonels liv og åbne lysere perspektiver for en fredelig løsning på denne dødbringende konflikt; beklager, at der blev foretaget ændringer af status quo ved hjælp af militær magt snarere end gennem fredelige forhandlinger; fordømmer på det kraftigste drabene på civile og ødelæggelsen af civile faciliteter og religiøse samlingssteder og fordømmer den rapporterede brug af klyngeammunition i konflikten; opfordrer indtrængende både Armenien og Aserbajdsjan til uden yderligere forsinkelse at ratificere konventionen om klyngeammunition, som indeholder et altomfattende forbud mod brug af klyngeammunition; understreger, at der stadig ikke er fundet en varig løsning, og at processen med at opnå fred og fastlægge regionens fremtidige retlige status bør ledes af formændene for Minskgruppen og være baseret på gruppens grundprincipper; fremhæver det presserende behov for at sikre, at humanitær bistand kan nå ud til dem, der har behov for det, at sikkerheden for den armenske befolkning og dens kulturarv i Nagorno-Karabakh garanteres, og at internt fordrevne og flygtninge får mulighed for at vende tilbage til deres tidligere bopæl; opfordrer til, at alle påstande om krigsforbrydelser efterforskes behørigt, og at de ansvarlige retsforfølges; opfordrer EU til at engagere sig mere meningsfuldt i løsningen af konflikten og til ikke at overlade regionens skæbne i hænderne på andre magter;

25.

glæder sig over den kommende fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant om et fornyet partnerskab med de sydlige nabolande; opfordrer EU til at anerkende de særlige forhold, der gør sig gældende for hvert af landene i det sydlige Middelhavsområde, i sine politikker over for regionen; opfordrer EU til at styrke samarbejdet med regionale aktører såsom Den Arabiske Liga, Den Afrikanske Union og Middelhavsunionen og til aktivt at støtte det intraregionale samarbejde mellem landene i det sydlige naboskabsområde som et uundværligt redskab til sikkerhed og bæredygtig økonomisk udvikling; understreger nødvendigheden af at styrke EU's forbindelser med de nordafrikanske lande; beklager, at etableringen af et område med fælles velstand, stabilitet og frihed med Middelhavslandene i det sydlige naboskabsområde endnu ikke er fuldendt 25 år efter lanceringen af den såkaldte Barcelonaproces; støtter fuldt ud Berlinprocessen og alle de FN-initiativer, der sigter mod at finde en omfattende politisk løsning på krisen i Libyen;

26.

understreger behovet for, at EU retter mere opmærksom mod den igangværende konflikt i Syrien og bestræber sig på at retsforfølge de medlemmer af det syriske regime og dets allierede, navnlig fra Rusland og Iran, som er ansvarlige for de talrige krigsforbrydelser, der er begået siden 2011;

27.

er af den opfattelse, at EU fortsat bør spille en proaktiv rolle i forbindelse med fredsprocessen i Mellemøsten og indgåelsen af en aftale mellem parterne, herunder om spørgsmål vedrørende aftalen om endelig status, idet der navnlig tages hensyn til behovet for at bevare forudsætningerne i området for en fredelig tostatsløsning, der bygger på grænserne fra 1967, med Jerusalem som hovedstad for begge stater, og hvor en sikker israelsk stat og en uafhængig, demokratisk, tilgrænsende og levedygtig palæstinensisk stat lever side om side i fred og sikkerhed på grundlag af retten til selvbestemmelse og med fuld respekt for folkeretten;

28.

noterer sig Abraham-aftalerne, som normaliserede de diplomatiske forbindelser mellem Israel, De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain; roser i denne forbindelse USA's rolle med hensyn til at fremme Abraham-aftalerne; påpeger, at arabiske stater som Egypten og Jordan, der har opretholdt diplomatiske forbindelser med Israel i årevis, har spillet en meningsfuld rolle med hensyn til at fremme dialogen om fredsprocessen i Mellemøsten, herunder om sikkerhed og stabilitet; understreger, at det fortsat er relevant at investere i meningsfulde forhandlinger mellem Israel og Palæstina; glæder sig over, at en af forudsætningerne for Abraham-aftalerne var indstillingen af annekteringsplanerne på Vestbredden, og opfordrer alle parter til at respektere dette;

29.

glæder sig over den nylige aftale mellem de palæstinensiske politiske magter om, at der skal afholdes parlaments- og præsidentvalg inden for de næste seks måneder, og understreger, at demokratiske valg fortsat er en nøgleprioritet for Unionen; understreger behovet for at støtte fredsprocessen i Mellemøsten og sikre tilstrækkelige finansielle ressourcer til arbejdet i De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA) i tæt samarbejde med det internationale donorsamfund;

30.

glæder sig over EU's tilsagn om at bevare den fælles omfattende handlingsplan og sikre, at den gennemføres fuldt ud af alle parter; understreger, at denne multilaterale aftale er en afgørende landvinding for europæisk diplomati og fortsat udgør en central søjle i den globale ikkespredningsarkitektur og en hjørnesten i den regionale fred, sikkerhed og stabilitet, og at det er i EU's interesse at sikre, at den bevares og gennemføres i fuldt omfang; opfordrer USA til at afstå fra enegang og derved bidrage til regional og global fred og sikkerhed og til en regelbaseret verdensorden; opfordrer indtrængende NF/HR til at anvende alle til rådighed stående politiske og diplomatiske midler til at beskytte den fælles omfattende handlingsplan; opfordrer NF/HR til i lyset af de eksisterende rivaliseringer i Golfregionen at intensivere den politiske dialog med landene i regionen med det mål at fremme deeskalering og en inklusiv regional sikkerhedsarkitektur i overensstemmelse med Udenrigsrådets konklusioner af 10. januar 2020; opfordrer i denne forbindelse NF/HR til at overveje at udnævne en særlig udsending for Golfregionen for at lette denne opgave;

31.

opfordrer Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige, der har undertegnet den fælles omfattende handlingsplan, samt EU og dets medlemsstater til at opbygge deres enhed, afskrækkelse og modstandsdygtighed over for sekundære sanktioner fra tredjelande og til at gennemføre foranstaltninger til beskyttelse af EU's legitime interesser, herunder ved at gøre instrumentet til støtte for handelsudvekslinger (INSTEX) fuldt operationelt; afviser USA's ensidige ekstraterritoriale genindførelse af sanktioner efter dets udtræden af den fælles omfattende handlingsplan, da den undergraver EU's legitime økonomiske og udenrigspolitiske interesser, navnlig ved at hindre humanitær handel med Iran under covid-19-epidemien; opfordrer USA til betingelsesløst atter at tilslutte sig den fælles omfattende handlingsplan, hvilket bør gå hånd i hånd med en indtrængende opfordring til Iran om at vende tilbage til fuld overholdelse af dets forpligtelser i henhold til aftalen; fordømmer i denne forbindelse Irans beslutning om at begynde at berige uran op til 20 %, hvilket er en direkte og alvorlig overtrædelse af atomaftalen;

32.

noterer sig rapporten fra FN's gruppe af fremtrædende internationale og regionale eksperter om Yemen, hvori det blev fastslået, at Yemens regering, houthierne, Det Sydlige Overgangsråd og medlemmer af koalitionen under ledelse af Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater har begået alvorlige krænkelser af de internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret, der kan betegnes som krigsforbrydelser, såsom vilkårlige angreb på civile og civile strukturer; opfordrer EU og dets medlemsstater til at sikre, at der ikke er straffrihed for de alvorligste forbrydelser, bl.a. ved at støtte, at situationen i Yemen henvises til Den Internationale Straffedomstol; opfordrer EU og dets medlemsstater til at indføre målrettede sanktioner mod embedsmænd i Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, der har været involveret i påståede krigsforbrydelser; gentager endnu en gang sin opfordring til medlemsstaterne om at standse våbensalget til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, som blot gør dem medskyldige i at fortsætte konflikten og forlænge den yemenitiske befolknings lidelser;

33.

er af den opfattelse, at EU snarest bør udarbejde en bedre geopolitisk og overordnet strategi for sine kort-, mellem- og langsigtede forbindelser med Tyrkiet, navnlig i lyset af den fortsatte tilbagegang for demokratiet og den tiltagende aktivisme i Tyrkiets udenrigspolitik, som bidrager til eskalering af spændinger og har en destabiliserende virkning, der truer den regionale fred og stabilitet i det østlige Middelhavsområde, Mellemøsten og Sydkaukasus, og i lyset af dets rolle i konflikterne i Syrien, Irak, Libyen og Nagorno-Karabakh;

34.

opfordrer EU til at spille en vigtig rolle i Middelhavsområdet, idet det er blevet en aktør, der er i stand til at sikre stabiliteten i regionen, herunder med hensyn til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, terrorisme og irregulær migration; fremhæver, at det igangværende lovgivningsmæssige arbejde med den nye pagt om migration og asyl udgør en vigtig mulighed for EU's medlovgivere til at forbedre EU's asyl- og migrationspolitik med henblik på at blive mindre afhængig af Tyrkiet;

35.

gentager, at tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet formelt er stillet i bero i lyset af menneskerettighedssituationen, tilbagegangen for demokratiet og udfordringerne for retsstaten i Tyrkiet; mener, at forbindelserne med Tyrkiet ikke bør baseres på en illusorisk og forældet tiltrædelsesproces; understreger, at det er af fælles strategisk interesse for Den Europæiske Union, dens medlemsstater og Tyrkiet, at der etableres et stabilt og sikkert miljø i det østlige Middelhavsområde; minder imidlertid om, at den grundlæggende dialog, der er nødvendig i forbindelse med etableringen af dette stabile og sikre miljø, kun er mulig, hvis enhver ensidig provokation, navnlig i form af militær-, flåde- eller flyaktioner, undgås; minder i denne forbindelse om EU's fulde solidaritet med dets medlemsstater Grækenland og Cypern;

36.

gentager, at Unionen er rede til at anvende alle de instrumenter og muligheder, den råder over, herunder dem, der er omhandlet i artikel 29 i TEU og artikel 215 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for at forsvare sine og medlemsstaternes interesser; minder om Rådets konklusioner af 14. oktober 2019, hvori medlemsstaterne opfordres til at indtage stærke nationale holdninger med hensyn til deres våbeneksportpolitik over for Tyrkiet på grundlag af bestemmelserne i fælles holdning 2008/944/FUSP, herunder streng anvendelse af kriterium 4 om regional stabilitet, og opfordrer NF/HR og Rådet til at overveje at indføre et initiativ, der forpligter alle medlemsstater til at standse udstedelsen af våbeneksporttilladelser til Tyrkiet i overensstemmelse med denne fælles holdning; minder om Rådets konklusioner af 1. oktober 2020, hvori det understreges, at EU vil anvende alle de instrumenter og muligheder, det råder over, herunder indføre en sanktionsordning over for Tyrkiet, for at forsvare sine og medlemsstaternes interesser; gentager sin opfordring til NF/HR, lige så længe som Tyrkiet fortsætter med de aktuelle ulovlige ensidige aktioner i det østlige Middelhavsområde, der strider mod EU-medlemsstaters suverænitet og folkeretten, og ikke deltager i en dialog med afsæt i folkeretten; opfordrer NATO's ledelse til i de kraftigste vendinger at meddele Tyrkiet, at det ikke vil tolerere landets aggressive handlinger mod andre NATO-medlemmer;

37.

fordømmer på det kraftigste undertegnelsen af de to aftalememoranda mellem Tyrkiet og Libyen om afgrænsning af havområder og om omfattende sikkerhedssamarbejde og militært samarbejde, som er indbyrdes forbundne og i klar strid med både folkeretten og FN's Sikkerhedsråds resolution om indførelse af en våbenembargo mod Libyen;

38.

fordømmer på det kraftigste Tyrkiets destabiliserende rolle, som yderligere undergraver den skrøbelige stabilitet i hele Sydkaukasus; opfordrer Tyrkiet til at afholde sig fra enhver indblanding i Nagorno-Karabakh-konflikten, herunder tilbyde militær støtte til Aserbajdsjan, og til at afstå fra sine destabiliserende handlinger og aktivt fremme fred; fordømmer endvidere Tyrkiets overførsel af udenlandske terrorkrigere fra Syrien og andre steder til Nagorno-Karabakh, som bekræftet af internationale aktører, herunder de lande, der er medformænd for OSCE's Minskgruppe; beklager dets villighed til at destabilisere OSCE's Minskgruppe for at kunne forfølge sine ambitioner om at spille en mere afgørende rolle i konflikten;

39.

understreger, at det er af afgørende betydning og i EU's og Det Forenede Kongeriges gensidige interesse — forstærket af deres fælles principper og fælles værdier samt deres geografiske nærhed og mangeårige fælles strategiske samarbejde — at nå til enighed om fælles løsninger på udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske udfordringer på grundlag af principperne om multilateralisme, konfliktløsning gennem dialog og diplomati og under hensyn til folkeretten, i erkendelse af at de fleste internationale trusler påvirker begge sider lige stærkt; glæder sig over indgåelsen af handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige, som skaber klarhed og sikkerhed for borgere og virksomheder på begge sider; understreger, at det i øjeblikket er ved at gennemgå aftalen og agter nøje at overvåge gennemførelsen af aftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige i alle enkeltheder;

40.

understreger, at det transatlantiske samarbejde fortsat er yderst vigtigt og spiller en afgørende rolle i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; opfordrer til øgede bestræbelser i retning af et robust og fornyet transatlantisk partnerskab og en konstant dialog, som er baseret på gensidig respekt og konkrete tiltag til fremme af multilateralisme, retsstatsprincippet, menneskerettigheder, transatlantisk sikkerhed og økonomisk samarbejde samt kampen mod klimaændringer og til at opretholde det regelbaserede internationale system med henblik på håndtering af nuværende og fremtidige udenrigs-, sikkerheds- og handelsmæssige udfordringer og -kriser med særligt fokus på den aktuelle sundhedskrise og de økonomiske, sociale, sikkerhedsmæssige og politiske udfordringer, den medfører;

41.

insisterer på, at der pustes nyt liv i det transatlantiske partnerskab med henblik på en mere effektiv håndtering af pandemien og andre store internationale udfordringer såsom klimaændringer; anerkender behovet for at finde et nyt grundlag for samarbejdet mellem EU og USA mod nationalistiske, autoritære og hegemoniske ambitioner, de ekspansionistiske spændinger i Mellemøsten og i Golfregionen, multipolariteten blandt økonomiske aktører, hvis dominans er tiltagende, og den aktuelle økonomiske krise på begge sider af Atlanten; glæder sig over, at EU har taget initiativ til at etablere en transatlantisk dialog om Kina;

42.

mener, at dette partnerskab kun kan blomstre, hvis det er baseret på forbindelser, som bygger på fælles værdier og interesser og respekt for folkeretten og multilaterale institutioner, men også på tillid, noget som desværre i de senere år er blevet påvirket negativt af en lang række ensidige handlinger, der også har svækket de multilaterale rammer, som EU og dets medlemsstater indgår i; beklager i denne forbindelse de unilateralistiske tendenser hos den amerikanske præsident Donald Trumps regering; fremhæver, at svagere bånd mellem landene i Vesten gør det muligt for illiberale stater at udfylde det lederskabsmæssige tomrum på den internationale scene; udtrykker håb om, at USA vil omlægge dets kurs gennem de seneste år med at trække sig fra den multilaterale globale regelbaserede orden og muliggøre en genoptagelse af et tæt transatlantisk samarbejde, som er i fuld overensstemmelse med de værdier og principper, som deles af EU og USA; gentager, at det er nødvendigt, at de europæiske NATO-medlemslande påtager sig en større andel af byrderne med at beskytte det transatlantiske rum og reagere på nye hybride trusler; understreger, at et samarbejde med USA om fredsopbyggende indsatser i fremtiden ville skabe større synergi og muliggøre en bedre reaktion på globale udfordringer;

43.

fordømmer på det kraftigste stormen mod den amerikanske kongres, der blev gennemført af oprørere og ansporet af præsident Donald Trumps konspirationsteorier og grundløse påstande om, at præsidentvalget den 3. november 2020 var manipuleret; har tillid til, at USA sikrer en fredelig magtoverdragelse til den valgte præsident Joseph Biden og den valgte vicepræsident Kamala Harris; er foruroliget over den stigende populisme og ekstremisme på begge sider af Atlanten og understreger det presserende behov for at forsvare demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet på verdensplan;

44.

opfordrer til, at der opretholdes en stærk og forenet holdning over for Den Russiske Føderation, bl.a. gennem revision af EU's fem grundlæggende politiske principper; opfordrer til udarbejdelse af en ny EU-strategi vedrørende Rusland, hvilket ville sende et klart signal til den prodemokratiske del af det russiske samfund om EU's fortsatte vilje til engagement og samarbejde; opfordrer til styrkelse af sanktionerne, navnlig i lyset af den igangværende udvikling i forbindelse med drabsforsøget på Aleksej Naválnyj på russisk område ved hjælp af en militær nervegift af Novitjok-familien, der er udviklet i Rusland; glæder sig over, at Rådet for Udenrigsanliggender har vedtaget skærpede foranstaltninger på baggrund af anvendelsen af kemiske våben ved drabsforsøget på Aleksej Naválnyj; gentager sin opfordring til en uafhængig international undersøgelse af forgiftningen af ham;

45.

gentager, at overholdelsen af Minskaftalerne er en afgørende forudsætning for enhver væsentlig ændring i forholdet mellem EU og Rusland; beklager Ruslands negative rolle i desinformationskampagner og andre former for hybrid krigsførelse mod EU og Vesten, som søger at svække vores interne sammenhold og dermed vores evne til at optræde effektivt på den globale scene; beklager endvidere de målrettede drab på EU's område og anvendelsen af kemiske våben samt den vanskelige interne situation med hensyn til menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder; understreger behovet for at lægge pres på Den Russiske Føderation for at overholde folkeretten og internationale traktater; er bekymret over Ruslands gentagne overtrædelser af våbenkontrolaftaler og -standarder, som har ført til, at traktaten om mellemdistancekernevåben (INF) er brudt sammen, og over dets overtrædelser af konventionen om kemiske våben ved at anvende militære nervegifte både nationalt og på EU's område;

46.

understreger, at Afrika er en vigtig strategisk partner i det multilaterale system; glæder sig over de igangværende bestræbelser på at omforme og væsentligt opgradere EU-Afrika-strategien ved hjælp af en model, der ikke er baseret på et donor-modtager-forhold, men på et fælles og koordineret partnerskab mellem ligeværdige partnere og etablering af gensidigt fordelagtige forbindelser med en klar forståelse af respektive og gensidige interesser og ansvar, med henblik på at udvikle et retfærdigt, menneskecentreret og bæredygtigt partnerskab, herunder med hensyn til menneskerettigheder, sikkerhed og samarbejde i kampen mod terrorisme; fremhæver i denne forbindelse behovet for at være særligt opmærksom på situationen i Sahelregionen i betragtning af den stigende ustabilitet og de betydelige direkte og indirekte virkninger for EU af begivenheder i denne region; insisterer i lyset af udviklingen i situationen i Libyen på en europæisk vision for solidaritet, men også menneskerettigheder, i politikken for bistand til udvikling og konsolidering af økonomiske partnerskabsaftaler; opfordrer til en fælles EU-tilgang og -indsats for at styrke EU's bånd til, bevidsthed om og engagement i Afrika; minder om, at Europas tilstedeværelse og troværdige engagement er afgørende for at afbøde humanitære og socioøkonomiske udfordringer;

47.

bemærker vigtigheden af europæiske kapacitetsopbygnings- og uddannelsesmissioner med hensyn til at fremme fred, sikkerhed og stabilitet i Afrika; gentager vigtigheden af EU's stabiliseringsmissioner og -operationer i Afrika, navnlig i regionen syd for Sahara og i Sahel, og opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Rådet til at sikre, at mandatet og midlerne til FSFP-missionerne i Afrika styrkes, således at de får mulighed for fortsat at operere effektivt med henblik på at imødegå de alvorlige udfordringer, de står over for; fremhæver EU's førende rolle med hensyn til diplomatisk og fredelig konfliktløsning, herunder mæglingsinitiativer og afvæbnings-, demobiliserings- og reintegrationsprogrammer;

48.

mener, at et styrket forhold til Latinamerika og Caribien (LAC) er af central betydning for EU's geopolitiske strategi i verden; understreger behovet for, at Unionen styrker de bånd, der forener EU med LAC-landene, som tilsammen udgør en tredjedel af FN's medlemmer, på grundlag af fælles værdier og principper, navnlig ved at forsvare den multilaterale regelbaserede orden, fremme en grøn dagsorden og bekæmpe fattigdom og ulighed; opfordrer indtrængende Unionen til at fastholde sin position som den foretrukne partner for latinamerikanske lande i betragtning af udsigten til, at andre geopolitiske aktører kommer til at indtage en stadigt mere fremtrædende plads i regionen;

49.

opfordrer i denne forbindelse til et målrettet og mangesidet engagement i regionen, som understøttes af en fælles EU-fortælling, der fremmer strategier, der bidrager til i fællesskab at tackle fælles udfordringer såsom fremme af fred, sikkerhed og velstand, samtidig med at der sikres en fælles front over for truslerne fra klimaændringerne; fremhæver Latinamerikas betydning for EU og opfordrer til, at denne region fortsat betragtes som værende af stor geostrategisk interesse for FUSP gennem deltagelse i fremme af demokrati og menneskerettigheder i regionen og bistand til dens økonomiske udvikling; understreger, at respekt for retsstatsprincippet og stabile politiske og retlige rammer, herunder bekæmpelse af korruption og straffrihed samt fremskridt hen imod demokrati og respekten for menneskerettighederne og fremme af grundlæggende frihedsrettigheder, er centrale elementer i den dybere integration og samarbejde med LAC-landene; understreger betydningen af at gå videre med og afslutte revisionen af de globale aftaler med Chile og Mexico og associeringsaftalen mellem EU og Mercosur og fremhæver, at disse er vigtige allierede og partnere for EU; giver udtryk for sin dybe bekymring over den manglende respekt for demokratiet og retsstaten og over angrebene på demokratisk valgte oppositionsledere, journalister, studerende og menneskerettighedsforkæmpere, navnlig dem, der beskæftiger sig med miljøspørgsmål, og deres advokater;

50.

gentager sin fulde støtte til fredsprocessen i Colombia og gennemførelsen heraf, som er et afgørende skridt for colombianernes fremtid og for stabiliseringen af regionen; opfordrer til, at der fastholdes en stærk fælles holdning i forhold til regimet i Venezuela og i forbindelse med de menneskerettighedskrænkelser, der bliver begået af præsident Nicolás Maduros regime, og også i forbindelse med sanktionssystemet, navnlig i lyset af de seneste begivenheder, og de seneste klager fra forskellige organer, herunder FN;

51.

understreger betydningen af, at EU forfølger en samlet, realistisk, effektiv, fast og mere selvsikker strategi, der forener alle medlemsstaterne og former forbindelser med Folkerepublikken Kina i hele EU's interesse, hvor EU proaktivt og selvsikkert bør søge mere afbalancerede og gensidige økonomiske forbindelser baseret på europæiske værdier og interesser med et meget stærkt og særligt fokus på respekt for menneskerettighederne og religions- og trosfrihed; fremhæver betydningen af at stræbe efter at nå frem til en fælles tilgang med USA og andre ligesindede partnere angående Kina;

52.

opfordrer til, at EU's politik angående Kina baseres på følgende principper: samarbejde, når det er muligt, konkurrere, når der er behov for det, og konfrontere, når det er nødvendigt; minder om, at Kinas selvsikre offentlige diplomati har gjort en række lande indbyrdes afhængige af landets investeringer og lån; understreger, at EU aktivt bør øge sin tilstedeværelse og synlighed i partnerlande i hele verden som en vigtig investor og donor af udviklingsbistand;

53.

opfordrer Kina til at påtage sig et større ansvar for håndteringen af de globale udfordringer og samtidig fortsat så vidt muligt samarbejde inden for de multilaterale rammer, herunder navnlig træffe mere ambitiøse foranstaltninger og indgå bindende forpligtelser på klimaområdet i overensstemmelse med målene i Parisaftalen og vedrørende biodiversitet og støtte de multilaterale reaktioner på covid-19-pandemien, herunder ved at tillade en international undersøgelse af sygdommens oprindelse; beklager den kinesiske desinformation om oprindelsen af covid-19-pandemien, landets manipulation af det multilaterale system, udbredelsen af kinesisk ondsindet indflydelse, cyberangreb og korrupte investeringsprojekter; roser Taiwans effektive bestræbelser på at begrænse spredningen af coronavirusset og landets solidaritet med EU, som vist gennem donationen af over syv millioner kirurgiske masker til mange medlemsstater under pandemien;

54.

opfordrer Kommissionen, Rådet og NF/HR til fortsat at meddele Kina, at EU ikke vil tolerere landets fortsatte menneskerettighedskrænkelser i Hongkong, Tibet og Xinjiang eller dets behandling af personer, der tilhører mindretal, og til at spille en afgørende rolle på den internationale scene for at sikre Hongkongs selvstyre; fordømmer krænkelsen af »ét land, to systemer«-modellen gennem vedtagelsen af den nationale sikkerhedslov i Kina, som i alvorlig grad undergraver Hongkongs høje grad af selvstyre og har en skadelig indvirkning på domstolenes uafhængighed og ytringsfriheden i Hongkong; udtrykker bekymring over de konsekvenser, som indførelsen af den nationale sikkerhedslov i Hongkong har for forholdet mellem Kina og Taiwan; understreger, at Beijings fortsatte underminering af Hongkongs selvstyre ikke blot er i strid med Kinas forpligtelser i henhold til bilaterale traktater og folkeretten, men også sætter spørgsmålstegn ved Beijings rolle som en troværdig partner; bemærker, at Parlamentet vil tage hensyn til menneskerettighedskrænkelser på det kinesiske fastland og i Hongkong, når det bliver anmodet om at godkende en omfattende investeringsaftale og eventuelle fremtidige handelsaftaler med Kina; tilskynder medlemsstaterne til at gennemføre den pakke af foranstaltninger, som Rådet for Udenrigsanliggender nåede til enighed om den 28. juli 2020, og Parlamentets beslutning af 19. juni 2020 (6); anmoder om, at Kommissionen og medlemsstaterne aktivt modsætter sig den brutale forfølgelse af uighurer i Xinjiang og andre etniske og religiøse minoritetsgrupper, navnlig kristne og tibetanere; opfordrer medlemsstaterne og NF/HR til at vedtage sanktioner i henhold til den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner mod de kinesiske embedsmænd og statsstyrede enheder, der er ansvarlige for tilrettelæggelsen af politikken med massetilbageholdelse af uighurer og tvangsarbejde i Kina;

55.

bekræfter på ny, at Unionen fortsat vil være årvågen med hensyn til situationen i Taiwan og opgraderingen af de politiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Republikken Kina (Taiwan); opfordrer Kina til at nå frem til en fredelig løsning på alle land- og søgrænsestridigheder i overensstemmelse med folkeretten og til at undgå provokerende militære bevægelser med henblik på destabilisering af Det Sydkinesiske Hav; understreger, at bevarelse af fred, stabilitet og fri sejlads i Indo-Stillehavs-regionen fortsat er af afgørende betydning for EU's og dets medlemsstaters interesser; noterer sig med dyb bekymring den nylige optrapning af spændingerne på grænsen mellem Indien og Kina og i Det Sydkinesiske Hav og Taiwanstrædet, herunder Kinas stadig mere provokerende militære manøvrer rettet mod Taiwan; opfordrer alle berørte parter til at løse deres uoverensstemmelser fredeligt gennem konstruktiv dialog og til at afstå fra at træffe ensidige foranstaltninger for at ændre status quo; er af den opfattelse, at forbindelserne hen over Taiwanstrædet bør udvikles konstruktivt uden destabiliserende initiativer eller tvang fra nogen af siderne, og at eventuelle ændringer i forbindelserne hen over Taiwanstrædet ikke må ske mod Taiwans borgeres vilje; opfordrer EU og dets medlemsstater til at revidere deres engagementspolitik over for Taiwan og til at samarbejde med internationale partnere om at hjælpe med at støtte demokratiet i Taiwan uden udenlandske trusler; opfordrer EU og dets medlemsstater til at slå til lyd for Taiwans medlemskab som observatør i Verdenssundhedsorganisationen og Verdenssundhedsforsamlingen og andre internationale organisationer, mekanismer og aktiviteter samt i det globale sygdomsforebyggelsesnetværk;

56.

understreger nødvendigheden af, at EU i højere grad retter opmærksomheden mod strategiske regioner, der i stigende grad er genstand for international opmærksomhed, heriblandt f.eks. Afrika og Arktis samt Indo-Stillehavs-regionen, hvor Kina forfølger en ekspansionspolitik, som EU må udvikle en sammenhængende reaktion på; påpeger behovet for yderligere at udvide samarbejdet med vigtige ligesindede partnere i Indo-Stillehavs-regionen såsom Japan, Indien, Sydkorea, Australien og New Zealand; glæder sig i denne forbindelse over bestræbelserne på at udvikle en europæisk strategi for Indo-Stillehavs-regionen baseret på EU's principper og værdier, som kan omfatte fælles militærøvelser mellem Australien og NATO i Stillehavet; er af den opfattelse, at EU som led i en sammenhængende Kinastrategi, hvor EU og medlemsstaterne sammen stiller sig på bagbenene om nødvendigt, bør tilstræbe et tættere samarbejde med landene i regionen og andre demokratier, for hvilke EU's konnektivitetsstrategi bør udnyttes fuldt ud; advarer mod Kinas bestræbelser på at opnå større magtprojektion i regionen, navnlig i Taiwan, som giver anledning til grænsestridigheder med mange af dets naboer;

57.

understreger behovet for at udnytte potentialet for yderligere at forbedre forbindelserne mellem EU og Indien under hensyntagen til udviklingen i regionen og Indiens vigtige rolle både i regionen og globalt;

58.

glæder sig over medtagelsen af en fælles meddelelse om Arktis i Kommissionens arbejdsprogram for 2021; mener, at det er nødvendigt, at EU har en strategi for Arktis;

Styrkelse af EU's kapacitet og midler inden for rammerne af FUSP

59.

understreger sin støtte til en gradvis udformning og fremme af en fælles forsvarspolitik, der har til formål at styrke FSFP og dens mål og opgaver som fastlagt i traktaterne, hen imod en egentlig forsvarsunion, der anerkender den specifikke forfatningsmæssige situation i neutrale lande, baseret på klare strategiske mål og orienteret mod menneskers sikkerhed og bæredygtig fred; glæder sig i denne forbindelse over initiativet til at vedtage et strategisk kompas i 2022; påpeger behovet for yderligere at styrke forbindelserne mellem EU og NATO og understreger deres forenelighed og strategiske relevans for hinanden; opfordrer de europæiske lande til at investere mere i deres forsvarskapacitet, til at skabe en ny balance i ansvarsfordelingen i NATO og til at blive en mere ligeværdig partner for USA; anerkender FSFP-missionernes og -operationernes bidrag til international fred, sikkerhed og stabilitet; roser de fremskridt, der er gjort i retning af oprettelsen af den europæiske fredsfacilitet; insisterer på behovet for at gå ud over hensigtserklæringer og skride til handling, navnlig ved at give EU et virkelig europæisk forsvarsindustrielt grundlag gennem en europæisk forsvarsfond med det nødvendige budget, og for at sikre en hurtigere og mere sammenhængende gennemførelse af et permanent struktureret samarbejde, der arbejder hen imod EU's strategiske autonomi, således at EU får mulighed for at fremme et mere integreret indre marked for forsvarsmateriel; understreger betydningen af at gennemføre høringer med inddragelse af alle interessenter med henblik på at fremme en fælles strategisk kultur inden for sikkerhed og forsvar;

60.

minder om, at kvinders deltagelse i freds- og sikkerhedsprocesser kan spille en vigtig rolle, når det gælder om at fastslå fredsaftalernes succes og bæredygtighed samt fredens holdbarhed og kvalitet; understreger, at tilsagn og erklæringer om fremme af dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed og ligelig repræsentation af kvinder i udenrigs- og sikkerhedspolitikken ofte bliver ved retorikken i stedet for at sigte mod og sikre en faktisk gennemførelse, hvilket fører til begrænsede fremskridt med hensyn til dagsordenens mål på verdensplan; minder om, konfliktløsning i højere grad lykkes, når ligelig kønsfordeling og ligestilling overholdes i processen, og opfordrer til øget deltagelse af kvinder, navnlig i beslutningsprocesserne, og flere lederstillinger til kvinder i FSFP-missionerne; efterlyser endvidere en mere systematisk integration af kønsperspektivet i sådanne missioner, garantier for uddannelse i ligestilling mellem kønnene og kvinder, fred og sikkerhed for alt EU-udsendt militært og civilt personale, herunder mellemledere og den øverste ledelse i EU-Udenrigstjenesten og chefer eller øverstbefalende for FSFP-missioner og -operationer, og aktive bidrag til gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed; efterlyser specifikke og målbare mål for mangfoldighed og tilstedeværelsen af kvinder i lederstillinger i EU-Udenrigstjenesten, herunder målet om at nå op på 50 % kvinder i lederstillinger som delegationschefer, EU's særlige repræsentanter og chefer for FSFP-missioner og -operationer; opfordrer til, at den kommende kønshandlingsplan III (GAP III) og handlingsplanen for kvinder, fred og sikkerhed omsættes til nationale handlingsplaner, herunder en midtvejsevaluering, og til, at handlingsplanen for kvinder, fred og sikkerhed knyttes til GAP III;

61.

understreger, at EU skal indtage en global lederrolle i håndteringen af pandemiens konsekvenser, hvilket kræver tilstrækkelige finansielle ressourcer; fremhæver behovet for en mere ambitiøs flerårig finansiel ramme (FFR) på området for optræden udadtil og forsvar, herunder øgede bevillinger til FSFP, instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI), instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III), Den Europæiske Forsvarsfond og militær mobilitet, og opfordrer Rådet til at sikre en tidlig godkendelse af den europæiske fredsfacilitet; beklager Rådets foreslåede nedskæringer i de eksterne finansielle instrumenter i den nye FFR og manglen på finansiering via genopretningspakken Next Generation EU; understreger, at disse nedskæringer kan hæmme EU's rolle på den globale scene og skade dets evne til at stabilisere og transformere tiltrædelseslandene; understreger, at Parlamentet skal inddrages på en meningsfuld måde i den strategiske styring af de årlige og flerårige arbejdsprogrammer og kontrollen med de eksterne finansieringsinstrumenter; minder om behovet for i betydelig grad at øge EU's budgetmidler til civil konfliktforebyggelse i den næste FFR og øge finansieringen til fredsopbygning, dialog, mægling og forsoning;

62.

opfordrer til en styrkelse af forsvarskapaciteten, hvorved man prioriterer de kapacitetsmangler, der er identificeret i kapacitetsudviklingsplanen (CDP) og den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD), navnlig gennem dybdegående samarbejdsaktiviteter såsom sammenlægning og deling og tilstrækkelig finansiering af meningsfulde projekter og et mere ambitiøst permanent struktureret samarbejde (PESCO), Den Europæiske Forsvarsfond, militær mobilitet og det europæiske rumprogram; bemærker, at disse skridt også bør være til gavn for NATO og de transatlantiske forbindelser; understreger behovet for yderligere sammenhæng mellem EU's værktøjer og mekanismer i EU's forsvarssamarbejde og opfordrer i denne forbindelse til, at ressourcerne optimeres for at undgå unødvendig overlapning af udgifter og instrumenter; efterlyser mere støtte og personale og tilstrækkelige og permanente budgetmidler til EU-Udenrigstjenestens afdeling for strategisk kommunikation på betingelse af en uafhængig tilbundsgående vurdering af dens tidligere og nuværende aktiviteter; opfordrer til en revision af mandatet for EU-Udenrigstjenestens afdeling for strategisk kommunikation med henblik på at medtage udenlandsk indblanding fra nye aktører såsom Kina;

63.

gentager sin opfordring til øget støtte til EU-strategien for maritim sikkerhed, da retten til fri sejlads i stigende grad udgør en udfordring på verdensplan såvel som på naboskabsplan; understreger, at retten til fri sejlads til enhver tid bør respekteres; anbefaler med henblik på at opnå en effektiv forvaltning af globale maritime oplysninger, at den strukturelle koordinering mellem institutioner, organisationer og nationale myndigheder styrkes og støttes, navnlig ved at muliggøre konvergens mellem de to vigtigste civile og militære komponenter, der danner grundlag for viden om den maritime situation;

64.

fremhæver FSFP-missionernes og -operationernes betydning; understreger, at der findes rammeaftaler med tredjelande om deres deltagelse i EU's krisestyringsoperationer; påpeger, at disse aftaler fremhæver den kollektive tilgang, der styrer bestræbelserne på at opnå fred og sikkerhed;

65.

henleder opmærksomheden på de mellem- til langsigtede trusler, som FUSP vil skulle imødegå i fremtiden, herunder de sikkerhedsrisici, der er forbundet med autoritære regimer, ikkestatslige aktører, klimaændringer, cybertrusler, CBRN-angreb, hybride trusler, herunder den mere udbredte brug af kunstig intelligens, desinformationskampagner, rumkapløbet og militariseringen heraf og fremspirende teknologier, terrorisme og ukontrollerede migrationsstrømme, sammen med de allerede etablerede geopolitiske udfordringer; understreger behovet for, at EU gør fremskridt med hensyn til definition og anerkendelse af hybride trusler; opfordrer EU til at øge bevidstheden om disse trusler og opbygge en fælles modstandskapacitet; understreger, at sådanne trusler kun kan imødegås gennem en koordineret indsats og rettidige og tilstrækkelige investeringer i europæisk forskning og innovation; glæder sig over Parlamentets oprettelse af Det Særlige Udvalg om Kunstig Intelligens i en Digital Tidsalder som et forum for drøftelse af strategiske spørgsmål i forbindelse med kunstig intelligens; anser det for vigtigt at sikre en bedre sammenhæng mellem interne og eksterne aspekter af EU's politikker for at sikre, at EU's politikker bidrager til at nå målene i FUSP, herunder EU's energipolitik;

66.

understreger behovet for at udvikle en sammenhængende klimapolitisk dimension af FUSP, da klimaændringerne i stigende grad spiller en rolle som en økonomisk, social og politisk destabilisator og risikomultiplikator;

67.

glæder sig over den efterretningsbaserede trusselsanalyse, som NF/HR på nuværende tidspunkt er i færd med at foretage som udgangspunkt for det fremtidige strategiske kompas, og opfordrer til en drøftelse i Parlamentet om resultatet af denne analyse; glæder sig over Kommissionens nye tilgang med at integrere strategisk fremsynethed i udformningen af EU's politikker, herunder på udenrigs- og sikkerhedsområdet;

o o

68.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt medlemsstaterne.

(1) EUT C 210 af 3.8.2010, s. 1.

(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0286.

(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0172.

(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.

(5) Rådets afgørelse (FUSP) 2019/797 af 17. maj 2019 om restriktive foranstaltninger til bekæmpelse af cyberangreb, der truer Unionen eller dens medlemsstater (EUT L 129 I af 17.5.2019, s. 13).

(6) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0174.

10.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 456/78

P9_TA(2021)0013

Gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik — årsberetning 2020

Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2021 om gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik — årsberetning 2020 (2020/2207(INI))

(2021/C 456/08)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Lissabontraktaten,

—	der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 20. december 2013, 26. juni 2015, 15. december 2016, 22. juni 2017, 28. juni 2018, 14. december 2018, 20. juni 2019, 12. december 2019 og 21. juli 2020,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 25. november 2013, 18. november 2014, 18. maj 2015, 27. juni 2016, 14. november 2016, 18. maj 2017, 17. juli 2017, 25. juni 2018, 17. juni 2019 og 17. juni 2020 om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik,

—	der henviser til konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om oprettelse af en civil FSFP-aftale,

—	der henviser til Rådets konklusioner om kvinder, fred og sikkerhed af 10. december 2018,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 19. juni 2017 om rammen for EU's fælles diplomatiske reaktion på ondsindede cyberaktiviteter,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 7. juni 2018 om unge, fred og sikkerhed og af 5. juni 2020 om unge i foranstaltninger udadtil,

—	der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2019/797 af 17. maj 2019 om restriktive foranstaltninger til bekæmpelse af cyberangreb, der truer Unionen eller dens medlemsstater (1),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 10. december 2019 om supplerende tiltag for at styrke modstandsdygtigheden og imødegå hybride trusler,

—

der henviser til dokumentet med titlen »Fælles vision, fælles handling: Et stærkere Europa — En global strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik«, der fremlagdes af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) den 28. juni 2016,

—	der henviser til fælles den meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om handlingsplanen for militær mobilitet af 28. marts 2018 (JOIN(2018)0005),

—	der henviser til de fælles erklæringer af 8. juli 2016 og 12. juli 2018 fra formændene for Det Europæiske Råd og Kommissionen og NATO's generalsekretær,

—	der henviser til De Forenede Nationers pagt,

—	der henviser til Helsingforsslutakten af 1975 fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa,

—	der henviser til det fælles sæt af 42 forslag, som blev godkendt af EU-Rådet og NATO-Rådet den 6. december 2016, og statusrapporterne af 14. juni 2017 og 5. december 2017 om gennemførelsen af dem samt til det nye sæt af 32 forslag, som blev godkendt af begge råd den 5. december 2017,

—	der henviser til den femte statusrapport af 16. juni 2020 om gennemførelse af det fælles sæt af forslag, som blev godkendt af EU-Rådet og NATO-Rådet den 6. december 2016 og den 5. december 2017,

—	der henviser til den enorme indvirkning, som Det Forenede Kongeriges udtræden af EU vil have på EU's potentielle forsvarskapaciteter, da Det Forenede Kongerige er en af de mest effektive europæiske militærmagter,

—	der henviser til Ruslands ulovlige invasion og annektering af Krim,

—	der henviser til Ruslands krænkelse af medlemsstaternes luftrum og søgrænser,

—	der henviser til Kinas voksende økonomiske og militære tilstedeværelse i landene i Middelhavsområdet og i Afrika,

—	der henviser til truslen i form af indenlandsk og udenlandsk terrorisme, primært fra grupper som ISIS,

—	der henviser til nye teknologier såsom kunstig intelligens, rumkapacitet og kvantedatabehandling, der giver nye muligheder for menneskeheden, men også skaber nye udfordringer for forsvaret og udenrigspolitikken, som kræver en klar strategi og konsensus blandt allierede,

—	der henviser til den anden statusrapport vedrørende EU's og FN's prioriteter 2019-2021 for fredsstøttende operationer og krisestyring,

—	der henviser til FN's Generalforsamlings resolutioner 3212 (1974), 32/15 (1977), 33/15 (1978), 34/30 (1979) og 37/253 (1983),

—	der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner (UNSCR) 353 (1974), 361 (1975), 367 (1975), 458 (1979), 541 (1983), 550 (1984), 649 (1990), 716 (1991), 750 (1992), 774 (1992), 789 (1992), 889 (1993), 939 (1994), 1032 (1995), 1062 (1996), 1250 (1999), 2009 (2011), 2095 (2013) og 2174 (2014),

—	der henviser til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, navnlig mål 16, som har til sigte at fremme fredelige og inkluderende samfund med henblik på bæredygtig udvikling,

—	der henviser til FN's publikation fra juni 2018 titlen »Sikring af vores fælles fremtid — en dagsorden for nedrustning«,

—	der henviser til Den Europæiske Revisionsrets analyse nr. 09/2019: Europæisk forsvar,

—	der henviser til sine beslutninger af hhv. 14. december 2016 (2), 13. december 2017 (3), 12. december 2018 (4) og 15. januar 2020 (5) om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,

—	der henviser til sin beslutning af 13. juni 2018 om forbindelserne mellem EU og NATO (6),

—

der henviser til sin henstilling til Rådet og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om forberedelsen af gennemgangsprocessen for ikkespredningstraktaten (NPT) i 2020, kernevåbenkontrol og mulighederne for atomnedrustning,

—	der henviser til sin beslutning af 17. september 2020 om våbeneksport: gennemførelse af fælles holdning 2008/944/FUSP (7),

—	der henviser til sin beslutning af 14. februar 2019 om INF-traktatens fremtid og konsekvenserne for EU (8),

—	der henviser til sin holdning af 18. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond (9),

—	der henviser til sin henstilling til Rådet med henblik på Rådets afgørelse om oprettelse af en europæisk fredsfacilitet (10),

—	der henviser til sin beslutning af 12. september 2018 om autonome våbensystemer (11)

—	der henviser til sin beslutning af 23. juli 2020 om konklusionerne fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 17.-21. juli 2020 (12),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0265/2020),

minder om EU's ambition om at være en global aktør for fred og sikkerhed og opfordrer til, at EU med sine foranstaltninger og politikker stræber efter at opretholde international fred, sikkerhed, effektiv multilateralisme, samarbejde, global stabilitet og aktiv støtte til den regelbaserede internationale orden, folkeretten, menneskerettighederne og demokrati i overensstemmelse med principperne og værdierne i FN-pagten og målene i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU);

understreger, at de europæiske aktører i betragtning af de nuværende, tiltagende mangefacetterede trusler mod den globale regionale og nationale sikkerhed og stabilitet, som EU står over for i et stærkt multipolært og uforudsigeligt miljø med flere assertive og konkurrerende globale og regionale magter og skiftende alliancer, kun gennem den kombinerede vægt af en stærk og forenet Europæisk Union og dens medlemsstater i tæt samarbejde med ligesindede demokratier vil have potentiale til at udvikle en mere robust fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) med henblik på at spille en stærkere og mere relevant rolle på den internationale scene i det nye geopolitiske miljø og på at bidrage til fred, menneskers sikkerhed, bæredygtig udvikling, velstand, frihed og respekt for de grundlæggende rettigheder og værdier og demokrati;

bemærker, at den vedvarende forværring af Unionens strategiske miljø direkte eller indirekte påvirker medlemsstaternes og borgernes sikkerhed; understreger, at Unionen og medlemsstaterne i dette ustabile og uforudsigelige miljø tilsammen har en større rolle at spille med hensyn til at garantere sikkerheden for dens medlemsstater, borgere og værdier i forhold til multilaterale trusler, risici og udfordringer;

noterer sig Den Europæiske Unions målsætning om at udvikle en europæisk strategisk autonomi, som er en ambition baseret på Unionens evne til uafhængigt at vurdere en krisesituation og træffe selvstændige beslutninger, og på dens evne til at handle selvstændigt, når omstændighederne kræver det, for at forsvare sine interesser og værdier, med fuld respekt for alliancer og strategiske partnere, samtidig med at princippet om komplementaritet med NATO respekteres;

opfordrer NF/HR og Rådet til at fastlægge en fælles formel definition af strategisk autonomi og til meget klart at definere målene, midlerne og ressourcerne til gennemførelsen; anser evnen til at handle selvstændigt som et vigtigt middel for EU til at styrke sin multilaterale indsats, gøre det mindre sårbart over for eksterne trusler og være en mere pålidelig partner i en multilateral regelbaseret orden;

mener, at covid-19-pandemien har vist EU's sårbarhed og afhængighed af tredjelande; understreger derfor, at det er endnu vigtigere at intensivere EU's bestræbelser på at opnå strategisk autonomi i denne sammenhæng;

noterer sig, at der er sket en række fremskridt med hensyn til gennemførelsen af FSFP; glæder sig over, at EU fortsat er engageret i at øge sin globale tilstedeværelse og evne til at fungere som en global fortaler og garant for sikkerhed, herunder gennem sine FSFP-missioner og -operationer, med det mål at opnå bæredygtig fred, stabilitet og velstand og aktivt bidrage til at overvinde og løse konflikter i hele verden, navnlig i EU's nabolande;

glæder sig over NF/HR's annoncering af, at der inden udgangen af 2020 vil blive fremlagt en analyse af fælles trusler og udfordringer, som vil danne grundlag for politikdrøftelser med medlemsstaterne og for udviklingen af et strategisk kompas; bemærker, at det strategiske Compass vil styrke og styre gennemførelsen af EU's ambitionsniveau som fastsat i 2016 og vil fastlægge en strategisk tilgang, specifikke mål og målsætninger inden for de fire centrale områder: krisestyring, resiliens, kapacitet og partnerskaber senest i 2022; understreger, at dette er nødvendigt, da EU er nødt til at udvikle illustrative scenarier for militære og civile interventioner og forberede sig godt på operationelt og politisk plan; håber, at det strategiske Compass som et første skridt hen imod udviklingen af en uafhængig operationel EU-kapacitet vil bane vejen for en mere harmoniseret strategisk kultur og dermed lette Unionens beslutningstagning;

overvejer at fremlægge sine egne betænkninger og henstillinger om det strategiske kompas' centrale områder for at yde parlamentarisk input og vejledning i overensstemmelse med vores demokratiske institutionelle principper;

10.

understreger den primære geopolitiske betydning for Unionen af bæredygtig regional stabilitet, sikkerhed og velstand og af forebyggelse af destabiliserende processer i nabolandene, både i øst og syd og i Arktis; understreger den centrale rolle, som operationerne EUFOR Althea og EULEX Kosovo spiller med hensyn til at fremme stabilitet og sikkerhed ved at øge landenes modstandsdygtighed og fremme kapacitetsopbygning i en region af strategisk betydning for EU; glæder sig over forlængelsen af mandaterne for EULEX Kosovo og EUAM Ukraine og gentager, at det er vigtigt, at FSFP inddrages på Vestbalkan og i de østlige nabolande; opfordrer til en revision af den igangværende FSFP-mission EUAM Ukraine for at fastslå, hvordan den yderligere kan understøtte Ukraines sikkerhed;

11.

påpeger, at ustabilitet i Europas sydlige nabolande, navnlig i regionerne Sahel, Vestafrika og Afrikas Horn, i sidste ende har en negativ afsmittende virkning på EU's sydlige nabolande i særdeleshed og derfor udgør en direkte udfordring for forvaltningen af Europas ydre grænser;

12.

er bekymret over, at Den Russiske Føderations militærstyrker stadig besætter store dele af Ukraine og Georgien i strid med folkeretten, at de stadig er til stede i Republikken Moldova, og at Rusland fortsat destabiliserer freden og sikkerheden i regionen; udtrykker sin bekymring over det hidtil usete omfang af statsstøttede desinformationskampagner i de østlige nabolande; fordømmer fortsat Ruslands militære intervention og ulovlige annektering af Krimhalvøen og fastholdelsen af den fastfrosne konflikt i Moldova; understreger behovet for at tale med én stemme om EU's politik i denne forbindelse;

13.

glæder sig over indstillingen af fjendtlighederne i og omkring Nagorno-Karabakh, understreger med bekymring tredjelandes militære deltagelse i konflikten og navnlig Tyrkiets destabiliserende rolle og indblanding; opfordrer til en international undersøgelse af den påståede tilstedeværelse af udenlandske krigere og brug af klyngeammunition og fosforbomber; opfordrer Den Europæiske Union og internationale organer til at sikre, at der ikke er straffrihed for krigsforbrydelser i Nagorno-Karabakh og for anvendelsen af forbudte våben i Nagorno-Karabakh-konflikten; insisterer på, at det er nødvendigt at tillade, at humanitær bistand kommer igennem, straks at fortsætte med udveksling af fanger og tilskadekomne og på behovet for at bevare Nagorno-Karabakhs kulturarv;

14.

udtrykker dyb bekymring over den nylige optrapning af spændingerne på nogle potentielle spændingsområder i Indo-Stillehavsregionen, såsom den omtvistede grænse mellem Indien og Kina, Det Øst-og Sydkinesiske Hav og Taiwanstrædet, herunder Kinas stadig mere provokerende militære manøvrer rettet mod Taiwan; opfordrer alle berørte parter til at løse deres uoverensstemmelser ved hjælp af fredelige midler, til at nedtrappe spændingerne og til at afstå fra at træffe ensidige foranstaltninger for at ændre status quo; understreger betydningen af en fredelig udvikling på tværs af Taiwanstrædet for at opretholde fred, stabilitet og velstand for Kina og Taiwan og i Asien og Stillehavsregionen, hvilket fortsat er af afgørende betydning for EU's interesser; opfordrer EU og medlemsstaterne til at revidere deres engagementspolitik over for Taiwan og til at samarbejde med ligesindede internationale partnere for at beskytte et demokratisk Taiwan, der ikke udsættes for udenlandske trusler; udtrykker bekymring over den misinformationskampagne, som ondsindede tredjelande har iværksat for at afbryde bestræbelserne på at bekæmpe covid-19-pandemien mod demokratier i Indo-Stillehavsregionen, herunder Taiwan; opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte Taiwans meningsfulde og pragmatiske deltagelse som observatør i Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) møder, mekanismer og aktiviteter med henblik på i fællesskab at bekæmpe den globale folkesundhedskrise;

15.

er ekstremt bekymret over og fordømmer på det kraftigste Tyrkiets ulovlige aktiviteter og trusler om brug af militær magt mod EU-medlemsstater i det østlige Middelhavsområde; bemærker med bekymring, at de ensidige handlinger, som Tyrkiet står i spidsen for på trods af bestræbelserne på nedtrapning, krænker folkeretten og direkte påvirker visse medlemsstaters suverænitet; gentager, at Unionen er rede til at anvende alle de instrumenter og muligheder, den har til rådighed, herunder i overensstemmelse med artikel 29 i TEU og artikel 215 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), til at forsvare sine egne og medlemsstaternes interesser; minder om Rådets nylige konklusioner om det østlige Middelhavsområde og opfordrer til en ny omfattende EU-strategi for Tyrkiet;

16.

understreger, at adgang til sikkert drikkevand kan føre til alvorlige konflikter; understreger, at Den Europæiske Union skal fastlægge en politisk strategi for at fremme løsninger i disse områder med stor risiko for destabilisering og samtidig tilskynde lande i de områder, der er særligt udsat for konflikter vedrørende vand, til at undertegne 1992-Helsingforsvandkonventionen, der blev fuldført i New York i 1997, om beskyttelse og udnyttelse af grænseoverskridende vandløb og internationale søer;

Konsolidering af Den Europæiske Unions ambitioner: styrkelse af effektiviteten af FSFP-missioner og -operationer i et uforudsigeligt og destabiliseret miljø

17.

mener, at FSFP primært er baseret på Unionens kapacitet til at iværksætte civile og militære missioner og operationer i krisesituationer, der påvirker Unionens og dens medlemsstaters sikkerhed, eller som kræver en international indsats i henhold til folkeretten og FN's charter og resolutioner; bemærker, at Unionen p.t. er i gang med 11 civile og seks militære missioner og operationer, hvoraf, hvad sidstnævnte angår, tre er med udøvende beføjelser (ATALANTA, EUNAVFOR MED IRINI, EUFOR ALTHEA) og tre er uden (EUTM Mali, EUTM Somalia, EUTM RCA); minder om, at FSFP-missionernes mandater bl.a. har til formål at fremme reform af sikkerhedssektoren, fremme reform af retsvæsenet og styrke militær- og politiuddannelse; anbefaler, at der regelmæssigt foretages en ordentlig evaluering af missionerne og operationerne med henblik på at identificere, hvor deres effektivitet kan styrkes yderligere; understreger betydningen af, at missionerne iværksættes på en hurtigere, mere fleksibel og konsekvent måde;

18.

bemærker desværre, at nogle medlemsstater stadig mangler politisk vilje til at deltage i FSFP-missioner og -operationer på en væsentlig og troværdig måde; understreger betydningen af at gøre missioner og operationer mere robuste, både med hensyn til menneskelige ressourcer og mandater; opfordrer medlemsstaterne til at øge bidraget fra styrker og aktiver til alle FSFP-missioner og -operationer og navnlig adressere de eksisterende mangler, da spørgsmålet om finansiering af FSFP-missioner og -operationer er afgørende for deres bæredygtighed, navnlig i krisetider, og problemet med potentielle stigende spændinger og konflikter; understreger, at budgettet for FSFP ikke bør undermineres;

19.

fremhæver, at kvinders deltagelse i FSFP-missioner bidrager til missionens effektivitet og er en drivkraft for EU's troværdighed som fortaler for lige rettigheder for mænd og kvinder i hele verden; opfordrer til en meningsfuld integration af ligestillingsaspektet ved udformningen af FSFP, navnlig gennem en bedre ligevægt mellem kønnene i personellet og ledelsen i FSFP-missionerne og -operationerne og gennem specifik uddannelse af det udsendte personel; glæder sig over, at der til alle civile FSFP-missioner nu er udnævnt en rådgiver i kønsspørgsmål, og opfordrer til, at der gøres det samme til de militære FSFP-missioner; opfordrer medlemsstaterne til at indstille kvindelige kandidater til de eksisterende ledige stillinger; opfordrer til, at alt EU-udsendt militært og civilt personale uddannes tilstrækkeligt i ligestilling mellem kønnene og gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, og specifikt i, hvordan kønsperspektivet kan integreres i deres opgaver; udtrykker sin beklagelse over, at antallet af kvinder, der arbejder i FSFP-missioner og navnlig i militære operationer, fortsat er meget lavt; opfordrer indtrængende Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til at fremme behovet for et konkret mål for og politisk engagement i at øge antallet af kvinder i EU's krisestyringsmissioner og -operationer; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at undersøge, hvordan rekrutterings- og fastholdelsespolitikker kan styrkes, og kvinders deltagelse i fredsskabende og fredsbevarende missioner kan fremmes; understreger behovet for at medtage en ny EU-budgetpost til finansiering af stillingen som rådgivere i kønsspørgsmål i militære FSFP-missioner;

20.

understreger Unionens globale engagement i Sahel og Afrikas Horn gennem seks civile missioner (EUCAP Mali, EUCAP Niger, EUCAP Somalia) og militære missioner (EUTM Mali, EUTM Somalia, EUNAVFOR Atalanta, EUNAVFOR MED Irini);

21.

bemærker, at militære FSFP-operationer i stigende grad fokuserer på uddannelse af væbnede styrker (dvs. EU-uddannelsesmissioner) uden nogen udøvende dimension; mener, at mandatet, uden at det berører den ikke-udøvende dimension af disse missioner, bør gøres mere robust for at gøre det muligt for europæiske rådgivere så tæt på som muligt at kontrollere deployeringsstedet, hvorvidt uddannelsesprogrammerne er blevet godt gennemført, og hvorvidt de er fuldt ud i overensstemmelse med de lokale væbnede styrkers faktiske operationelle behov; bemærker, at dette også vil give mulighed for bedre forebyggelse af dårlig forvaltning og tilfælde af misbrug, når de uddannede styrker er deployeret på stedet; understreger, at dette navnlig er tilfældet med EUTM Mali, hvor Malis væbnede styrker deployeres i meget forskellige og udfordrende områder, hvilket kræver tilsyn med den måde, hvorpå de europæiske uddannelsesforanstaltninger i øjeblikket gennemføres;

22.

beklager, at kun nogle få af EU's FSFP-missioner tilbyder uddannelse i seksuel og kønsbaseret chikane, og opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at sørge for obligatorisk undervisning med henblik på at bekæmpe en sådan chikane i forbindelse med alle missioner og operationer og til at sikre, at ofre og whistleblowere ydes effektiv beskyttelse; opfordrer til en ajourføring af de opgraderede generelle adfærdsstandarder for FSFP-missioner og -operationer med henblik på at medtage nultoleranceprincippet ved manglende handling fra EU-ledelsens og -forvaltningens side i forbindelse med seksuel og kønsbaseret vold;

23.

glæder sig over Rådets konklusioner af 12. oktober 2020 om operation EUFOR ALTHEA og beredvilligheden til at fortsætte operationens mandat for at støtte Bosnien-Hercegovinas myndigheder i at opretholde et sikkert miljø i henhold til en fornyet FN-godkendelse; anerkender udfordringerne i forbindelse med covid-19-pandemien og roser missionspersonalet for at forblive fuldt operationelt i denne periode;

24.

bemærker, at sikkerhedssituationen i Somalia er meget bekymrende og er en destabiliserende faktor på hele Afrikas Horn og sågar uden for dette område; mener i denne forbindelse, at en styrkelse af EUTM Somalia med en rådgivende kapacitet i kommandostrukturerne vil gøre det muligt at udøve betydelig indflydelse på, hvordan operationerne gennemføres inden for rammerne af den multilaterale militære bistand;

25.

tilskynder til den indsats, der er gjort med hensyn til regionaliseringsprocessen, som er blevet iværksat gennem den regionale rådgivnings- og koordineringscelle (RACC) og Rådets afgørelse af 12. februar 2019, for at få den ind i anden fase og dermed styrke EU's regionale tilgang i Sahel, navnlig EUTM Mali, ved at udvide dens anvendelsesområde til G5 Sahel-lande med henblik på at gøre EU's indsats mere effektiv og operationel på tværs af G5 Sahel-landegrænserne og på at støtte det grænseoverskridende samarbejde og dermed gøre arbejdet i EUCAP Sahel Mali, EUCAP Sahel Niger og EUTM Mali mere effektivt; opfordrer til, at EUTM Sahel omdøbes; bemærker, at sammenhæng og sikkerhedssamarbejde med afrikanske lande er afgørende for at opnå stabilitet og langsigtet udvikling på kontinentet; er af den opfattelse, at regionalisering af FSFP-tilgangen i Sahel er relevant, men kræver en klarere organisation mellem de allerede eksisterende civile og militære FSFP-missioner, lokale aktører og andre internationale organisationer (dvs. De Forenede Nationers MINUSMA-fredsbevarende mission og Operation Barkhane under ledelse af det franske militær) for at sikre operationel synergi og en koordineret indsats på EU-plan;

26.

er bekymret over den igangværende desinformationskampagne mod EU i Den Centralafrikanske Republik; opfordrer NF/HR til at træffe foranstaltninger med henblik på effektivt at identificere kilden til desinformationskampagnen og bekæmpe sådanne angreb; glæder sig over iværksættelsen af EUAM RCA med henblik på at støtte Den Centralafrikanske Republiks reform af sikkerhedssektoren og forlængelsen af mandatet for EUTM RCA; mener, at Unionen er nødt til hurtigt og effektivt at forbedre sin kapacitet til at levere udstyr ud over den uddannelse, der tilbydes inden for rammerne af EUCAP- og EUTM-missioner; bemærker, at oprettelsen af den europæiske fredsfacilitet vil sikre en samlet tilgang til kapacitetsopbygningen af vores partners styrker; understreger, at assertive, nuværende og aktive udenlandske aktører, som ikke nødvendigvis deler de samme etiske principper som Unionen og dens medlemsstater, udfylder kapacitetsmangler og er involveret i udrustning af disse styrker uden nogen form for respekt for retsstatsprincippet og internationale standarder;

27.

er dybt bekymret over forværringen af den sikkerhedsmæssige og humanitære situation i Sahelregionen, hvor terrorisme lægger et øget pres på G5 Sahel-landene og deres nabolande, hvilket forværrer de lokale politiske, etniske og religiøse spændinger; understreger betydningen af den støtte, som EU's missioner og operationer i Sahel yder i denne henseende; minder om, at det er afgørende at fastholde de langsigtede investeringer, som det internationale samfund har foretaget for at arbejde hen imod sikkerhed og stabilitet i Mali og Sahel; glæder sig over genoptagelsen af aktiviteterne i EU's missioner og operationer i Mali;

28.

opfordrer til en ny tilgang på det operationelle niveau for reform af sikkerhedssektoren, sikkerhedsbistand og militær kapacitetsopbygning, som omfatter indhøstede erfaringer, navnlig i Mali, og som lægger vægt på a) demokratisk kontrol med alle sikkerhedsstyrker, herunder væbnede styrker, b) demokratisk og gennemsigtig forvaltning af sektoren, c) systematisk overvågning af alle aktørers fuldstændige og strenge overholdelse af den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret og d) klare mekanismer for suspension eller tilbagetrækning i tilfælde af straffrihed og igangværende krænkelser;

29.

noterer sig den forbedrede grad af koordinering mellem civile og militære missioner i tre lande: Mali, Den Centralafrikanske Republik og Somalia; glæder sig over den koordinerede indsats, som EU's kapacitetsopbygningsmission i Somalia (EUCAP Somalia) og EUTM Somalia har gjort med hensyn til at ledsage den operationelle tilnærmelse mellem det somaliske politi og den somaliske hær i de områder, der er befriet fra al-Shabaabs indflydelse; understreger, at den integrerede tilgang med værktøjer, budgetinstrumenter og aktører i EUAM CAR og EUTM RCA bør kopieres, når det er relevant, i andre FSFP-missioner og -operationer;

30.

glæder sig over iværksættelsen af Operation EUNAVFOR MED Irini, som har til formål at bidrage til bæredygtig fred, sikkerhed og stabilitet ved at understøtte gennemførelsen af våbenembargoen mod Libyen i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2526 (2020), til uddannelse af Libyens kystvagt og til at gribe ind over for menneskehandel; opfordrer navnlig indtrængende medlemsstaterne til hurtigst muligt at tildele de efterretnings-, overvågnings-, rekognoscerings-, politi- og flådeaktiver, der er nødvendige for at styrke Operation Irinis hidtil begrænsede kapacitet, og opfordrer til et stærkere samarbejde med NATO's igangværende maritime operation Sea Guardian samt samarbejde med regionale partnere; minder om internationale forpligtelser vedrørende eftersøgning og redning til søs; opfordrer NF/HR til at gøre fuld brug af EU-aktiver i denne sammenhæng, især EU's satellit- og efterretningscentre; glæder sig over de igangværende fremskridt i retning af stabilisering af situationen i Libyen og opfordrer EU til at påtage sig en aktiv rolle i mæglingsprocessen med henblik på at bidrage til at skabe det nødvendige grundlag for et fredeligt, stabilt og demokratisk Libyen;

31.

noterer sig Rådets afgørelse af 20. juni 2020 om at forlænge mandaterne for tre af dets civile FSFP-missioner: Den Europæiske Unions grænsebistandsmission i Libyen (EUBAM Libya), Den Europæiske Unions grænsebistandsmission ved grænseovergangen i Rafah (EUBAM Rafah) og Den Europæiske Unions politimission i de palæstinensiske områder (EUPOL COPPS).

32.

opfordrer til yderligere udvikling og styrkelse af EU's civil-militære beslutnings-, kommando- og kontrolstrukturer, idet man dog sikrer sig adskilte militære og civile kommandoveje;

33.

bemærker, at den strategiske revision af Den Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet (MPCC) skal indledes i 2020; opfordrer i betragtning af denne revisions indvirkning på planlægningen, kommandoen og kontrollen med militære missioner og operationer NF/HR til rettidigt at holde Parlamentet underrettet om de tilgængelige og valgte muligheder; gentager, at EU har brug for en permanent og fuldt udbygget militær kommandostruktur for at kunne handle selvstændigt, og opfordrer derfor Rådet til at gennemføre en sådan struktur;

34.

noterer sig de samlede fremskridt og bestræbelser med hensyn til gennemførelsen af den civile FSFP-aftale, som har til formål at gøre den civile FSFP mere kapabel, effektiv, fleksibel og reaktionsdygtig, både på det nationale niveau gennem udarbejdelse og implementering af nationale gennemførelsesplaner for at øge de nationale bidrag til den civile FSFP og på EU-niveau gennem udvikling af en fælles handlingsplan; opfordrer til fuld gennemførelse af den civile FSFP-aftale senest i forsommeren 2023; bemærker de kapacitetsmæssige udfordringer, som den civile FSFP står over for, for så vidt angår tilgængeligheden af et tilstrækkeligt antal politifolk, dommere, anklagere og andre eksperter inden for retsvæsenet og den civile sikkerhedssektor; er af den opfattelse, at EU skal fortsætte sin omfattende evaluering af de civile missioner EUCAP Sahel Mali, EUCAP Sahel Niger, EUCAP Somalia og EUAM RCA for så vidt angår deres mandater, budgetter og menneskelige ressourcer for at gøre dem fuldt operationelle og effektive; opfordrer medlemsstaterne til at forelægge en detaljeret årlig gennemgang, der gør status over fremskridtene med gennemførelsen af den civile FSFP-aftale; opfordrer alle relevante aktører til at intensivere samarbejdet og til at styrke synergierne mellem de civile og militære operationer, der iværksættes i samme indsatsområder. navnlig for så vidt angår mobilitet og sikre digitale infrastrukturer; glæder sig over oprettelsen af ekspertisecentret for civil krisestyring, som blev åbnet i september 2020, og opfordrer medlemsstaterne til at deltage aktivt i dets arbejde;

35.

roser kontinuiteten i og den fortsatte tilstedeværelse af FSFP-missionerne og -operationerne til trods for det meget udfordrende miljø og den negative indvirkning som følge af covid-19-pandemien; opfordrer indtrængende til, at budgettet, ressourcerne, planlægningen og udrustningen af FSFP-missioner og -operationer vurderes og tilpasses i lyset af de erfaringer, man har indhøstet i forbindelse med covid-19, for at sikre, at den operationelle effektivitet opretholdes; understreger betydningen af, at EU overvejer, hvad der kan gøres mere for at minimere og styre risikoen for, at personalet bliver smittet; udtrykker alvorlig bekymring over den negative forstærkende virkning af covid-19 på eksisterende kriser og mener, at det er bydende nødvendigt for EU at forhindre, at covid-19 bringer mange års fremskridt med hensyn til fredsopbygning i fare; er foruroliget over desinformationsbølgen, navnlig over for FSFP-missioner og -operationer under covid-pandemien; understreger behovet for, at EU styrker sine strategiske kommunikationsværktøjer og sit offentlige diplomati, navnlig i lande, hvor der er iværksat FSFP-missioner og -operationer;

36.

anerkender det bidrag, som civile og militære FSFP-missioner yder til opretholdelse af fred, stabilitet og styrkelse af den internationale sikkerhed og støtte til tredjelande i kampen mod terrorisme; opfordrer indtrængende EU til at styrke sin institutionelle kapacitet til konfliktforebyggelse og -mægling; opfordrer til en mere proaktiv tilgang til løsning af langvarige konflikter i EU's umiddelbare nabolande; tilskynder til konfliktfølsomme og menneskecentrerede tilgange, som sætter menneskers sikkerhed og rettigheder i centrum for EU's engagement;

37.

mener, at Unionen bør koncentrere sin indsats om missioner og operationer, hvor den skaber den største merværdi; vil derfor hilse overvejelser om relevansen og effektiviteten af visse missioner velkommen;

38.

opfordrer til en hurtig vedtagelse og gennemførelse af den europæiske fredsfacilitet med henblik på at øge effektiviteten af EU's missioner, støtte dens partnere og bidrage til fredsoperationer; understreger, at dette instrument vil finansiere en del af omkostningerne til EU's forsvarsaktiviteter, herunder de fælles udgifter til militære FSFP-operationer og udgifter til militær kapacitetsopbygning for partnere i lande, hvor EU intervenerer, og derfor bør tildeles et budget, der er stort nok til effektivt at tackle de nuværende udfordringer i forbindelse med uddannelse, operationer, missioner, projekter og militært udstyr, herunder våben, ammunition og transport, i fuld overensstemmelse med de otte kriterier i den fælles holdning, international menneskerettighedslovgivning og humanitær ret og med effektive gennemsigtighedsbestemmelser som anført i henstillingen af 28. marts 2019 om oprettelse af den europæiske fredsfacilitet; minder om behovet for at foretage omfattende forudgående risikovurderinger og nøje overvåge modtagerlandenes anvendelse, navnlig i regioner med store udsving i det politiske landskab og letgennemtrængelige nationale grænser, og for at indføre de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger på EU-plan, der forhindrer terrorgrupper og andre ondsindede aktører i at erhverve disse våben;

39.

glæder sig over meddelelsen i hensigtserklæringen fra 2020 om Unionens tilstand om en fælles meddelelse om en strategisk tilgang til støtte til afvæbning, demobilisering og reintegration af tidligere kombattanter i 2021 som en rettidig revision af EU-konceptet for støtte til afvæbning, demobilisering og reintegration (DDR) fra 2006; understreger betydningen af en reform af sikkerhedssektoren som en prioritet, navnlig for vores civile FSFP-missioner, der som sit hovedformål bør have gennemførelsen af strategien for menneskers sikkerhed; understreger, at den nye strategiske tilgang til DDR skal sikre sammenhæng mellem FSFP-instrumenterne og EU's udviklingsbistand;

Udvikling af effektive FSFP-kapaciteter

40.

glæder sig over EU's initiativer til kapacitetsudvikling, f.eks. CARD, permanent struktureret samarbejde (PESCO) og den fremtidige Europæiske Forsvarsfond og de programmer, der gik forud herfor, PADR og EDIDP, da de kan bidrage til bedre sammenhæng, koordinering og interoperabilitet i gennemførelsen af FSFP og til at bane vejen for gennemførelsen af Petersberg-opgaverne og konsolidere Unionens solidaritet, samhørighed, resiliens og strategiske autonomi;

41.

anerkender, at integrationen i EU's kapacitetsudviklingsinitiativer og den meningsfulde deltagelse af flere medlemsstater i større europæiske forsvarsprojekter, der i øjeblikket gennemføres på næsten eksklusivt bilateralt grundlag (dvs. FCAS og MGCS), er af afgørende betydning for en vellykket europæisk integrationsproces på forsvarsområdet og vil udgøre en klar merværdi for den europæiske indsats for øget samarbejde, integration på forsvarsområdet og interoperabilitet til gavn for FSFP-missioner og -operationer;

42.

bemærker, at det er afgørende at styrke sammenhængen, inklusiviteten, koordineringen og ensartetheden i alle EU's forsvarsplanlægningsinstrumenter og kapacitetsudviklingsværktøjer og -initiativer, så de skaber meningsfulde synergier og gensidig forstærkning, dobbeltarbejde undgås, der sikres en effektiv og strategisk ressourceanvendelse, interoperabilitet og fremmes en hurtig deployering

43.

opfordrer medlemsstaterne til at øge deres forsvarsudgifter og sigte mod et mål på 2 % af BNP;

44.

glæder sig over den opnåede aftale om forordningen om Den Europæiske Forsvarsfond og opfordrer til hurtig vedtagelse og oprettelse af fonden, som skal adressere og fremskynde de fælles aftalte prioriteter for udvikling af forsvarskapacitet på luft-, land-, sø- og cyberområdet, og dermed fremme EU's evne til at handle som en global aktør, der bidrager til og garanterer international sikkerhed; opfordrer medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at yde tilstrækkelig finansiering til Den Europæiske Forsvarsfond og fokusere på strukturelle projekter med stor merværdi og dermed lette det industrielle samarbejde mellem medlemsstaterne og konsolideringen af en stærk europæisk forsvarsteknologisk og -industriel base (EDTIB), styrke den tekniske, industrielle og strategiske kapacitet med henblik på at styrke EU's evne til selvstændigt at producere og afhænde militære kapaciteter og fastholde Europas teknologiske autonomi på lang sigt; tilskynder til forsvarskapacitetsinitiativer for at lette små og mellemstore virksomheders engagement;

45.

henleder opmærksomheden på forsvarsforskningens meget følsomme og strategiske karakter og behovet for at regulere adgangen for enheder, der kontrolleres af tredjeparter uden for EU, til projekter, der finansieres af Den Europæiske Forsvarsfond, med henblik på at tage højde for EU's ambition om strategisk autonomi; understreger, at tredjelandes deltagelse i Den Europæiske Forsvarsfond i visse specifikke og ekstraordinære tilfælde, hvor den skaber dokumenteret teknologisk og operationel merværdi for visse projekter, bør gennemføres på grundlag af reel gensidighed, ikke bør svække EU's strategiske sikkerhedsinteresser og ikke bør undergrave Den Europæiske Forsvarsfonds mål, og at overensstemmelsen med reglerne i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond (COM(2018)0476), såsom opretholdelse af intellektuel ejendom i EU, nøje bør overvåges;

46.

glæder sig over den strategiske gennemgang af den første PESCO-fase inden udgangen af 2020, herunder et indblik i programmets fremskridt og identifikation af de nødvendige bestemmelser for at gøre PESCO mere effektivt og målrettet; betragter PESCO som et instrument, der bidrager til at styrke et bæredygtigt og effektivt EU-forsvarssamarbejde og en bæredygtig og effektiv EU-forsvarsintegration ved at forbedre de deltagende medlemsstaters forsvarskapacitet og -interoperabilitet, især hvad angår styrkernes tilgængelighed, fleksibilitet og deployeringsevne; minder om, at PESCO-projekter bør bidrage til at maksimere effektiviteten af forsvarsudgifterne; mener, at PESCO bør anvendes som et supplerende redskab til at nå EU's mål og yde et bidrag til NATO's mål; glæder sig over den nylige vedtagelse af afgørelsen om tredjelandes deltagelse i PESCO, men bemærker, at enhver sådan ekstraordinær deltagelse i individuelle PESCO-projekter skal skabe merværdi for EU's medlemsstater og projekterne og bidrage til at styrke PESCO og FSFP og til at opfylde mere krævende forpligtelser under meget strenge politiske, materielle og juridiske betingelser og gennemføres på grundlag af etableret og reel gensidighed;

47.

opfordrer de deltagende medlemsstater til at udvise fuldt politisk engagement, bestræbelser og strategiske ambitioner, stille de nødvendige ressourcer til rådighed og opfylde de ambitiøse og bindende fælles forpligtelser, som de er blevet enige om, samtidig med at der sikres håndgribelige fremskridt med hensyn til en hurtig og effektiv gennemførelse af de nuværende PESCO-projekter; understreger, at projekterne i den første bølge hovedsagelig er kapacitetsopbyggende projekter, der involverer så mange medlemsstater som muligt, og at PESCO-projekternes inkluderende karakter ikke bør føre til, at de deltagende medlemsstater sænker deres ambitioner; er bekymret over, at de kapacitetsmangler og kritiske mangler, der er identificeret i processen med det overordnede mål gennem kapacitetsudviklingsplanen (CDP) og den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD), ikke vil blive afhjulpet tilstrækkeligt eller fuldt ud med henblik på at gennemføre vellykkede militære operationer; anbefaler, at der foretages en gennemgang af de nuværende 47 PESCO-projekter med henblik på at kontrollere de fremskridt, der er gjort, og identificere de projekter, der kan samles, efter de deltagende medlemsstaters skøn; opfordrer de deltagende medlemsstater til at fokusere på PESCO-projekter, der skaber reel merværdi med et mere operationelt fokus, gensidigt fordelagtigt udbytte og strategiske katalysatorer for Unionen, og projekter med en strategisk dimension, der imødegår fremtidige sikkerhedstrusler; opfordrer kraftigt medlemsstaterne til som led i reformen af EU's kampgruppesystem (EU-kampgrupper) at undersøge mulighederne for at bringe det ind under PESCO med henblik på at øge dets operationelle kapacitet, modularitet og fleksibilitet ved at oprette stående multinationale enheder, der specifikt har til opgave at udføre militære opgaver som omhandlet i artikel 43 i TEU og at forbedre EU's evne til at gennemføre robuste krisestyringsoperationer;

Styrkelse af samarbejdet med strategiske partnere

48.

glæder sig over fremskridtene i EU-NATO-samarbejdet siden den fælles erklæring i Warszawa i 2016; roser fremskridtene med gennemførelsen af det fælles sæt af forslag fra 2016 og 2017, især intensiveringen af den politiske EU-NATO-dialog på alle niveauer, samt den strukturerede dialog om militær mobilitet, arbejdet på at sikre større sammenhæng mellem de respektive forsvarsplanlægningsprocesser og det tættere samarbejde på området cybersikkerhed og -forsvar og om at imødegå hybride trusler og desinformationskampagner; bemærker niveauet for samarbejdet mellem NATO og EU om at hjælpe civile myndigheder med at inddæmme og standse spredningen af covid-19-pandemien; opfordrer EU og NATO til at øge deres gensidigt forstærkende samarbejde yderligere, også mellem missioner og operationer, og til at videreudvikle deres strategiske partnerskab; understreger betydningen af yderligere at styrke partnerskabet mellem EU og NATO inden for militær mobilitet; fremhæver betydningen af at tilrettelægge og gennemføre fælles uddannelse og øvelser mellem europæiske væbnede styrker samt parallelle og koordinerede øvelser mellem EU og NATO;

49.

glæder sig hvad det angår over Operation Atlantic Resolve og NATO's Enhanced Forward Presence på det europæiske kontinent og anerkender betydningen af NATO's tropper i forbindelse med bestræbelserne på at forhindre yderligere russisk aggression og yde afgørende støtte i tilfælde af en konflikt;

50.

minder om, at NATO fortsat er hjørnestenen i det kollektive forsvar for de medlemsstater, der også er medlem af Den Nordatlantiske Traktats Organisation som udtrykkeligt anerkendt i TEUF; mener, at samarbejdet mellem EU og NATO bør være supplerende og tage fuldt hensyn til hver af de to institutioners særlige karakteristika og roller, og at det ikke unødigt bør reproducere eller erstatte strukturer; minder om, at forsvarssamarbejde er en af grundpillerne i det transatlantiske samarbejde og fortsat er af afgørende betydning for allierede landes og partnerlandes gensidige sikkerhed, og gentager derfor, at der er behov for stærkere forbindelser; minder om, at udviklingen af EU's forsvarskapaciteter ifølge princippet om ét sæt styrker ikke udgør en konkurrencemæssig trussel mod alliancen og vil være til gavn for lande, der er part i både FSFP og NATO; og om, at et mere effektivt EU-samarbejde om sikkerhed og forsvar bør betragtes som en faktor, der styrker NATO's europæiske søjle, og som et udtryk for, at EU tager større del i at sikre sin egen sikkerhed; er af den opfattelse, at kapacitetsinitiativer bør sikre interoperabilitet med allierede og lette hurtig indsats; bemærker med bekymring, at visse divergenser har undergravet alliancens solidaritet, efter at Tyrkiet har gennemført aktioner i det østlige Middelhavsområde;

51.

understreger behovet for at styrke EU's status som garant for maritim sikkerhed, EU's og medlemsstaternes modstandsdygtighed over for krisesituationer i deres territorialfarvande og betydningen af en sammenhængende maritim strategi for at bekæmpe ulovlige maritime ikkestatslige aktører; mener, at det er nødvendigt at harmonisere reglerne for intervention og udstyrsstandarder og at styrke uddannelsen af personale med henblik på at gennemføre koordinerede og samlede aktioner i europæiske og internationale operationer eller i tilfælde af maritime kriser, begivenheder og hændelser; understreger behovet for samarbejde mellem EU og NATO med henblik på at nå frem til en fælles effektiv tilgang til trusler mod den maritime sikkerhed såsom grænseoverskridende og organiseret kriminalitet, herunder organiserede kriminelle netværk, der letter menneske-, våben- og narkotikahandel, smugling og sørøveri;

52.

støtter kraftigt det strategiske partnerskab mellem EU og FN om krisestyring og civil, politimæssig og militær fredsbevarelse; glæder sig over fremskridtene med hensyn til gennemførelsen af de otte i fællesskab udpegede og aftalte EU-FN-prioriteter for fredsstøttende operationer og krisestyring 2019-2021; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at bidrage mere til FN's fredsbevarelse og opfordrer EU-institutionerne til at bistå i denne henseende; bemærker, at der er gjort visse fremskridt med hensyn til at styrke samarbejdet mellem missioner og operationer i felten — navnlig gennem undertegnelsen den 29. september 2020 af rammeaftalen mellem EU og FN om gensidig støtte i forbindelse med deres respektive missioner og operationer i felten — og dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed (WPS), der bidrager til gennemførelsen af EU's handlingsplan om kvinder, fred og sikkerhed, konfliktforebyggelse samt fremskridt på politisk og strategisk plan; opfordrer EU og FN til yderligere at udforske mulighederne for tættere samarbejde, især i fælles operationsområder, på områder som bl.a. planlægning af missionsovergang, støtteordninger i felten, informationsudveksling uden for missionsområder og beredskabsplanlægning med henblik på covid-19 såvel som inden for klima og forsvar;

53.

bekræfter på ny, at Det Forenede Kongerige på trods af brexit fortsat er en tæt strategisk partner for EU og dets medlemsstater, og at det er afgørende at opretholde et stærkt, tæt forsvars- og sikkerhedssamarbejde mellem EU og Det Forenede Kongerige, eftersom både EU og Det Forenede Kongerige har det samme strategiske miljø og de samme trusler mod deres fred og sikkerhed; tilskynder Det Forenede Kongerige til at deltage i FSFP-missioner og -operationer, krisestyringsoperationer, udvikling af forsvarskapaciteter, i de relevante EU-agenturer samt i projekter under PESCO, samtidig med at EU's beslutningsautonomi, Det Forenede Kongeriges suverænitet og princippet om afbalancerede rettigheder og forpligtelser respekteres, på grundlag af reel gensidighed og herunder et rimeligt og passende finansielt bidrag; noterer sig Det Forenede Kongeriges udtræden af FSFP den 31. december 2020; opfordrer til, at der indføres hurtige erstatningsprocedurer for at sikre kontinuiteten i FSFP-missioner og -operationer, hvor det britiske udsendte personale spillede en væsentlig rolle;

54.

opfordrer EU til at opretholde et tættere samarbejde med eksisterende regionale kræfter såsom Den Afrikanske Union, Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS), Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN) og Arktisk Råd og med ligesindede ikke-NATO-lande;

55.

efterlyser en mere systematisk gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, eftersom det er 20 år siden, den blev vedtaget, og til at styrke EU's dagsorden om kvinder, fred og sikkerhed; opfordrer til en meningsfuld integration af ligestillingsaspektet ved udformningen af EU's FSFP, navnlig gennem en bedre ligevægt mellem kønnene i personellet og ledelsen i FSFP-missionerne og -operationerne og gennem specifik uddannelse af det udsendte personel;

56.

opfordrer til gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 2250 om unge, fred og sikkerhed og meningsfuld inddragelse af unge og deres perspektiver i konfliktanalyserne, som understøtter den støtte, der ydes af FSFP-missioner og -operationer; opfordrer til, at der træffes EU-foranstaltninger til at øge mulighederne for unges meningsfulde deltagelse i opretholdelse og fremme af fred og sikkerhed;

57.

opfordrer EU til at gøre noget ved de vedvarende og voksende trusler mod beskyttelsen og bevarelsen af kulturarven og til at slå ned på smugling af kulturgenstande, navnlig i konfliktområder; bemærker, at det at fratage samfund deres kulturelle arv og historiske rødder gør dem mere sårbare over for radikalisering og mere følsomme over for globale jihadistiske ideologier; opfordrer EU til at udvikle en bred strategi for at modvirke sådanne trusler;

Styrkelse af Unionens modstandsdygtighed og beredskab

58.

er bekymret over, at nogle globale aktører og et stigende antal regionale aktører forsætligt omgår eller prøver at ødelægge den regelbaserede internationale orden, multilateralisme og værdierne bæredygtig fred, velstand og frihed, som er i overensstemmelse med det fundament, EU er bygget på; bemærker, at covid-19-pandemien har afsløret nye globale skrøbeligheder og spændinger og forstærket de eksisterende; understreger, at pandemien har styrket den offentlige støtte til en Union, der er mindre afhængig af resten af verden, som er bedre beskyttet, og som er i stand til at agere uafhængigt; opfordrer til, at Den Europæiske Union spiller en stærkere rolle på den internationale scene, til mere europæisk enhed, solidaritet og modstandsdygtighed og en mere sammenhængende udenrigspolitik med reel multilateralisme som et centralt element; glæder sig over Rådets konklusioner fra juni 2020, hvor det taler for en stærk Europæisk Union, som fremmer fred og sikkerhed og beskytter sine borgere;

59.

understreger de væbnede styrkers vigtige rolle under covid-19-pandemien og glæder sig over den militære bistand til civile myndigheder, navnlig i forbindelse med ibrugtagning af felthospitaler, patienttransport og levering og distribution af udstyr; mener, at dette værdifulde bidrag har vist, at det nødvendigt at gøre status over de indhøstede erfaringer for at styrke medlemsstaternes militære aktiver og kapaciteter som støtte for EU-civilbeskyttelsesmekanismen, som er et primært værktøj i nødsituationer, og til at yde humanitær bistand; mener endvidere, at det for at kunne håndtere sundhedskriser effektivt er vigtigt at forberede medlemsstaternes militære sundhedspersonale på hurtig deltagelse; gentager vigtigheden af gensidig bistand og solidaritet i overensstemmelse med artikel 42, stk. 7, i TEU og artikel 222 i TEUF;

60.

fremhæver vigtigheden af militær mobilitet; mener, at det er nødvendigt at bevæge sig fremad og fremme fuld militær mobilitet i hele Europa, og opfordrer derfor til forenkling og harmonisering af procedurerne for at sætte medlemsstaterne i stand til at handle hurtigere, da militær mobilitet er gavnlig i forbindelse med håndtering af civile kriser; insisterer på, at det er vigtigt at have et passende budget til rådighed til militære mobilitetsprojekter; glæder sig over, at det militære mobilitetsprojekt er en del af PESCO; insisterer på, at der er behov for at oprette europæiske mekanismer, der har til formål at lette grænseoverskridende brug af militærlogistisk kapacitet til at håndtere sådanne nødsituationer, for at give mulighed for bedre koordination, synergi, solidaritet og støtte; insisterer på, at lignende bistand og solidaritet i perioder med pandemier og lignende kriser kan udvides til bl.a. partnerlandene i EU's umiddelbare nærhed; understreger behovet for at øge EU's kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare beredskab og dets nødvendige kapacitet; understreger, at det er nødvendigt at styrke overvågningen og beskyttelsen af afgørende og kritisk infrastruktur, især undersøiske optiske fibernetkabler;

61.

anser det for vigtigt at sikre en bedre sammenhæng mellem interne og eksterne aspekter af EU's politikker for at sikre, at EU's politikker bidrager til at nå de fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske mål, herunder EU's energipolitik;

62.

mener, at det er afgørende at beskytte alle EU's svage punkter for at sikre et effektivt fælles forsvar af de europæiske borgere; bemærker med bekymring den stigende militarisering af Krimhalvøen og Den Russiske Føderations forsøg på at destabilisere Sortehavsregionen, og at denne situation førte til anerkendelse på NATO-topmødet i Wales i 2014 af sårbarheden på den nordatlantiske alliances østlige flanke; opfordrer EU til at anerkende de østeuropæiske medlemsstaters sårbarhed som et middel til at styrke det europæiske forsvar og til sammen med NATO at udvikle en omfattende strategi for sikring og forsvar af den østlige flanke;

Proaktiv bekæmpelse og forebyggelse af hybride trusler

63.

glæder sig over det sæt prioriteter og retningslinjer, der er vedtaget for EU-samarbejdet på området bekæmpelse af hybride trusler og styrkelse af modstandsdygtigheden over for disse trusler, herunder kampen mod desinformation, hybrid krigsførelse, spionage, falske nyheder og propaganda, og oprettelsen af et system til hurtig varsling for at fremme samarbejdet med G7 og NATO; opfordrer EU og EU-medlemsstaterne til at udvikle og styrke sikkerheden af deres informations- og kommunikationssystemer, herunder sikre kommunikationskanaler; understreger, at det er vigtigt og presserende for EU at styrke og investere mere i sin strategiske kommunikation, og for dets kapaciteter at blive mere modstandsdygtige og at håndtere og forhindre al udenlandsk indblanding, der truer dets demokratiske system, suverænitet og borgere; fremhæver den vigtige rolle, som EastStratCom-taskforcen spiller, og anerkender det vigtige arbejde, der udføres under »EU vs Disinfo«-projektet, og opfordrer til yderligere budgetmæssig og politisk støtte for yderligere at forbedre dens evne til at bekæmpe desinformation og informere om EU's tiltag og politikker;

64.

fremhæver det presserende behov for, at EU indfører en mere robust strategi for at afsløre og proaktivt bekæmpe aggressive og ondsindede desinformationskampagner, der er rettet mod EU og kommer fra tredjelande og ikkestatslige aktører; understreger behovet for at revidere mandatet for EU-Udenrigstjenestens team for strategisk kommunikation med henblik på at håndtere udenlandsk indblanding og inddrage faktatjekkere, forskere, nystartede virksomheder og civilsamfundsorganisationer; insisterer på, at det er nødvendigt at stille tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige midler til rådighed for alle EU-tjenester, der beskæftiger sig med udenlandsk indblanding og desinformation, for bedre at kunne identificere, efterforske og imødegå forsøg på at blande sig i EU's demokratiske processer og EU's aktioner i udlandet; understreger betydningen af at samarbejde og bistå partnerlandene, navnlig i EU's umiddelbare nærhed, i deres bestræbelser på at tackle og imødegå ondsindet udenlandsk indblanding, navnlig desinformation og propaganda, da sådanne handlinger i mange tilfælde søger at få disse lande væk fra vejen mod prodemokratiske reformer og angribe de europæiske værdier og idealer;

65.

glæder sig over Rådets vedtagelse af en afgørelse, som for første gang giver EU mulighed for at indføre målrettede, restriktive foranstaltninger for at forhindre og reagere på cyberangreb, som udgør en ekstern trussel mod EU eller dets medlemsstater, herunder cyberangreb mod tredjelande eller internationale organisationer, og for at pålægge personer eller enheder, som er ansvarlige for cyberangreb, sanktioner; understreger behovet for at forbedre visumbegrænsningssystemet som en del af EU's sanktionsmekanisme ved at gøre brug af biometriske visumprocedurer for at forhindre enheder, der deltager i hybrid krigsførelse, i at rejse til EU under falsk identitet; fremhæver det presserende behov for at integrere cyberaspekter yderligere i EU's krisestyringssystemer; understreger, at et tættere samarbejde om at forebygge og bekæmpe cyberangreb er meget vigtigt i disse tider med særlig sårbarhed for at fremme den internationale sikkerhed og stabilitet i cyberspace; glæder sig over de gode fremskridt, som PESCO-projektet »Cyber Rapid Response Team« (cyberberedskabshold) har gjort i denne henseende; efterlyser en styrkelse af støtten til Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) og en stærk koordinering med NATO's cyberforsvarscenter i denne sammenhæng; opfordrer til øget EU-koordinering for så vidt angår fastlæggelse af fælles tillæggelse af ansvar for ondsindede cyberhændelser samt et tættere samarbejde med ligesindede internationale organisationer og lande; er især bekymret over, at der til stadighed opdages mindre cyberangreb eller indtrængen i kritiske infrastruktursystemer, som forbliver inaktive, men som kan have store konsekvenser; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indføre redundans i deres kritiske infrastruktursystemer, f.eks. elproduktion og strategisk kommunikation, på alle niveauer;

66.

anerkender den stigende betydning af cyber- og automatiserede efterretningskapaciteter og understreger, at disse udgør en trussel mod alle medlemsstater og EU-institutioner; opfordrer indtrængende alle EU-institutioner og medlemsstater til fortsat at forbedre deres cyber- og automatiserede teknologier og tilskynder yderligere til samarbejde om disse teknologiske fremskridt;

67.

understreger betydningen af at opnå færdigheder inden for kvanteinformatik og fremhæver behovet for at styrke samarbejdet mellem EU og USA på dette område for at sikre, at kvanteinformatik først udvikles mellem partnere, der har tætte forbindelser og forfølger samme mål;

68.

gør opmærksom på den voksende betydning af rumsikkerhed og satellitter; understreger betydningen af EU-Satellitcentret og giver agenturet til opgave at analysere og udarbejde en rapport om sikkerheden og/eller sårbarheder i EU's og medlemsstaternes satellitter over for rumaffald, cyberangreb og direkte missilangreb;

Tildeling af midler til at gennemføre FSFP til Unionen

69.

understreger, at tilstrækkelige niveauer af økonomiske ressourcer, personel og aktiver er afgørende for at sikre, at Unionen har styrken og evnen til at fremme sikkerhed og fred inden for sine grænser og i verden; opfordrer medlemsstaterne til at vise politisk vilje til at matche de europæiske ambitioner på forsvarsområdet og til at opfylde deres forpligtelser;

70.

beklager Det Europæiske Råds mangel på ambitioner i den flerårige finansielle ramme (FFR) med hensyn til sikkerheds- og forsvarsinitiativer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge og gennemføre et ambitiøst arbejdsprogram for Den Europæiske Forsvarsfond (både til forskning og ikkeforskning), der har til formål at styrke samarbejdstiltag og grænseoverskridende samarbejde i hele Unionen, og for militær mobilitet med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at handle hurtigere og mere effektivt, herunder ved at finansiere transportinfrastruktur med dobbelt anvendelse og forenkle diplomatiske godkendelser og toldregler; opfordrer EU til at opbygge sit eget ballistiske missilforsvarssystem såvel som et integreret og lagdelt strategisk luftforsvarssystem, der også er udformet til at bekæmpe hypersoniske missiler; minder om, at EU-borgerne klart og konsekvent har opfordret Unionen til at styrke sin rolle med hensyn til at garantere bæredygtig stabilitet og sikkerhed, og at dette kun kan opnås med de nødvendige økonomiske midler og en ambitiøs FFR på området optræden udadtil og forsvar;

71.

advarer mod farerne ved manglende ambitioner med hensyn til at finansiere europæiske forsvarsinitiativer inden for FFR kombineret med betydelige og ukoordinerede nedskæringer i de nationale forsvarsbudgetter som følge af covid-19-krisen; understreger behovet for, at medlemsstaterne afsætter de nødvendige økonomiske ressourcer på nationalt niveau for at give Unionen evnen til at fungere som en global aktør for fred; i tråd hermed, er enig i følgende vurdering fra Den Europæiske Revisionsret: »EU-medlemsstaterne har i dag langtfra de nødvendige militære kapabiliteter til at matche EU's militære ambitionsniveau«;

72.

minder om, at de fælles europæiske forsvarsprojekter og -initiativer ganske vist er vigtige midler til at håndtere ikketilstrækkelige tiltag på områderne forsvarsrelateret forskning og udvikling, sammenlægning af ressourcer og koordinering af indsatser, men at størstedelen af de forsvarsaktiver, der bruges til FSFP-missioner, fortsat fremskaffes af medlemsstaterne og betales af de nationale forsvarsbudgetter;

73.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forfølge deres formelle engagement på rådsniveau og påtage sig deres ansvar for deres beslutninger i Rådet om at iværksætte civile og militære missioner ved at forsyne Unionen med det nødvendige personel og de nødvendige kapaciteter til at nå de mål, som de har aftalt med enstemmighed, og dermed levere på deres tilsagn om en mere sikret Europæisk Union;

74.

fremhæver værdien af international deltagelse i FSFP-missioner og -operationer som en styrkelse af de europæiske kapaciteter og opfordrer til en styrket gennemførelse af eksisterende rammeaftaler om deltagelse og dermed fremme freds- og sikkerhedsbidragenes kollektive karakter;

75.

noterer sig det vigtige arbejde, som EU's SatCen har udført, og understreger, at Unionen skal have tilstrækkelige ressourcer inden for rumbilledmateriale og indsamling af efterretninger; understreger, at EU's SatCen bør modtage strukturelle midler fra Unionen for at kunne opretholde sine bidrag til Unionens foranstaltninger, navnlig for at levere højopløsningssatellitbilleder til støtte for FSFP-missioner og -operationer;

Etablering af en ambitiøs EU-dagsorden om global våbenkontrol, ikkespredning og nedrustning

76.

er stærkt foruroliget over de aktuelle trusler mod internationale værdier og retsstatsprincippet og den potentielle fremtidige nedbrydning af den globale ikkesprednings- og nedrustningsarkitektur; frygter, at manglende overholdelse af, tilbagetrækning fra eller manglende forlængelse af større våbenkontroltraktater vil være til alvorlig skade for de internationale våbenkontrolordninger, der har skabt stabilitet i årtier, vil underminere forbindelserne mellem atomvåbenstater, direkte kan true den europæiske sikkerhed, navnlig for så vidt angår fraværet af standarder, der regulerer og reducerer taktiske og kort- og mellemdistanceatomvåben, og kan føre til nye atomvåbenkapløb; understreger, at der er et presserende behov for at genopbygge tillid på tværs af grænserne;

77.

bemærker med bekymring normaliseringen af en farlig retorik om nytten af kernevåben; bekræfter på ny, at international fred og sikkerhed styrkes i en verden, hvor der ikke eksisterer atomvåben, eller hvor der ikke finder spredning af atomvåben sted, og at nedrustning ikke blot betyder en reduktion af antallet af aktive sprænghoveder, men også en reduktion af den militære og politiske rolle, der tildeles denne type våben;

78.

bekræfter på ny sin fulde støtte til EU's og medlemsstaternes forpligtelse over for NPT som hjørnestenen i ordningen for ikkespredning af kernevåben og nedrustning; gentager sine opfordringer til, at EU vedtager en stærk fælles holdning forud for konferencen med krav om vedtagelse af konkrete og effektive foranstaltninger under den 10. NPT-gennemgangskonference, som kan være et vigtigt element i bevarelsen af strategisk stabilitet og forhindringen af et nyt våbenkapløb;

79.

gentager sin dybe beklagelse over, at USA og Den Russiske Føderation har trukket sig ud af traktaten om afskaffelse af mellemdistancekernevåben (INF-traktaten); noterer sig Ruslands ansvar for traktatens endeligt, da landet vedvarende har undladt at overholde den; beklager dybt, at traktatens sammenbrud kan føre til eskalering af spændinger og øgede kernevåbenrelaterede og militære trusler og risici, samtidig med at det også bringer våbenkontrolordningernes fremtid i fare; understreger, at det er stærk modstander af et nyt våbenkapløb mellem USA og Den Russiske Føderation og de potentielle konsekvenser heraf for Europa og for genmilitarisering på europæisk jord; opfordrer indtrængende Rådet og NF/HR til at iværksætte et EU-ledet initiativ med henblik på at presse på for at omdanne INF-traktaten til en multilateral traktat;

80.

minder om, at effektive internationale våbenkontrol-, nedrustnings- og ikkespredningsordninger er en hjørnesten i den globale og den europæiske sikkerhed og stabilitet;

81.

tilskynder USA og Den Russiske Føderation til at gøre yderligere fremskridt i forhandlingerne om at forlænge den nye START-traktat, som står til at udløbe i februar 2021; tror på, at en forlængelse af traktaten vil give begge signatarstater mere tid til at fortsætte forhandlingerne med henblik på at nå til enighed om et nyt våbenkontrolinstrument; opfordrer til øjeblikkelig inddragelse af andre stater, navnlig Kina, i enhver eksisterende traktat (såsom NEW START, INF og Open Skies) eller i fremtidige forhandlinger om instrumenter til kontrol med kernevåben;

82.

beklager Ruslands selektive gennemførelse af sine forpligtelser i medfør af Open Skies-traktaten; udtrykker sin dybe beklagelse over USA's beslutning om at trække sig ud af Open Skies-traktaten, som er et vigtigt våbenkontrolinstrument, der har bidraget til opbygning af tillid og til at give mindre stater en værdifuld mulighed for at overvåge og kontrollere deres naboers militære aktiviteter; opfordrer de øvrige signatarstater til at fortsætte med at gennemføre traktaten og samtidig sikre, at den forbliver funktionel og nyttig; opfordrer USA til at ophæve sin beslutning om at trække sig ud af Open Skies-traktaten;

83.

hilser EU's økonomiske bidrag til Organisationen for Forbud mod Kemiske Våbens projekter og aktiviteter velkommen; glæder sig over Rådets vedtagelse af en horisontal sanktionsordning for at gøre noget ved den voksende brug og spredning af kemiske våben; fordømmer den nylige brug af kemiske våben og er af den opfattelse, at den manglende ansvarliggørelse for sådanne hændelser undergraver den internationale norm mod kemiske våben; opfordrer EU til at tage initiativ til at behandle spørgsmålet om straffrihed for brug af kemiske våben og til at overveje, hvordan Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben kan styrkes for at sikre hurtig og præcis tillæggelse af ansvar og effektive reaktionsmekanismer; opfordrer EU til at fortsætte sit arbejde på at bekæmpe spredning og brug af kemiske våben og på at støtte det globale forbud mod kemiske våben, som er fastsat i konventionen om kemiske våben (CWC);

84.

udtrykker dyb bekymring over mordforsøget på den prominente russiske oppositionsleder Alekséj Naválnyj, hvor der blev anvendt en forbudt nervegift, hvilket ifølge CWC betragtes som brug af et kemisk våben og følgelig er en alvorlig overtrædelse af internationale normer; kræver en uafhængig, international undersøgelse af begivenhederne; glæder sig over Rådets beslutning om at pålægge sanktioner for at drage alle til ansvar, som er ansvarlige for forgiftningen;

85.

opfordrer NF/HR til at fremsætte forslag med henblik på at styrke den tilgængelige ekspertise inden for ikkespredning og våbenkontrol i EU og til at sikre, at EU spiller en stærk og konstruktiv rolle med hensyn til at udvikle og styrke de globale regelbaserede ikkespredningsbestræbelser og våbenkontrol- og nedrustningsstrukturer; glæder sig i denne forbindelse over udnævnelsen af en ny særlig udsending for ikkespredning og nedrustning; erkender, at der er et presserende behov for nye internationale aftaler på våbenkontrolområdet; anfører, at udviklingen af hypersoniske missiler i forbindelse med nuklear afskrækkelse kan undergrave principperne om gensidigt sikret ødelæggelse, og opfordrer derfor til en verdensomspændende våbenkontroltraktat om anvendelse, rækkevidde, hastighed, doktrin, inspektion af nukleare nyttelaster og placering nær kystlinjer af hypersoniske våbensystemer, som iværksættes på EU's initiativ;

86.

gentager sit fulde engagement i bevarelsen af effektive internationale våbenkontrol-, nedrustnings- og ikkespredningsordninger som en hjørnesten i den globale og den europæiske sikkerhed; understreger sin fulde støtte til det arbejde, som FN's Kontor for Nedrustningsanliggender udfører, og til FN's dagsorden for nedrustning; minder om sit tilsagn om at føre politikker, der har til formål at fremme reduktion af alle atomarsenaler;

87.

glæder sig over Rådets konklusioner om gennemgangen af dets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr (13); er af den klare opfattelse, at der — eftersom EU bliver stadig mere ambitiøs på forsvarsområdet — er behov for større konvergens, gennemsigtighed og konsekvens i medlemsstaternes våbeneksportpolitikker såvel som for en styrkelse af offentligt tilsyn; opfordrer medlemsstaterne til at bygge bro over deres forskellige fortolkning af den fælles holdning og til at overholde dens otte kriterier til fulde og navnlig til nøje at gennemføre kriterium 4 om regional stabilitet og standse enhver eksport af militært udstyr, der kan anvendes mod andre medlemsstater; glæder sig over bestræbelserne på at øge gennemsigtigheden af og den offentlige og parlamentariske kontrol med våbeneksport; opfordrer til en fælles indsats for at forbedre risikovurderinger, slutbrugerkontrol og kontrol efter afsendelse;

88.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at overholde EU's adfærdskodeks for våbeneksport; gentager, at der er behov for en striks anvendelse fra alle EU-medlemsstaters side af de regler, der er fastsat i Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP; minder om, at medlemsstaterne forpligtede sig til stærke nationale holdninger til deres politik om våbeneksport til Tyrkiet på grundlag af bestemmelserne i fælles holdning 2008/944/FUSP, herunder streng anvendelse af kriterium 4 om regional stabilitet; gentager sin opfordring til NF/HR til, så længe Tyrkiet fortsætter med sine nuværende ulovlige ensidige handlinger i det østlige Middelhav, der er i strid med enhver medlemsstats suverænitet (navnlig Grækenland og Cypern) og folkeretten, og ikke deltager i en dialog baseret på folkeretten, at forelægge et initiativ i Rådet om at alle medlemsstater skal sætte en stopper for våbeneksport af alle typer militært udstyr, også våben til varer med dobbelt anvendelse og knowhow, til Tyrkiet i overensstemmelse med den fælles holdning;

89.

glæder sig over de EU-aktiviteter, der har til formål at støtte universaliseringen af våbenhandelstraktaten, og opfordrer alle lande, der er større våbeneksportører, til at underskrive og ratificere den snarest muligt;

90.

bemærker, at den teknologiske udvikling inden for kunstig intelligens medfører nye etiske udfordringer; opfordrer EU til at tage føringen i de globale bestræbelser på at etablere et omfattende regelsæt til at sikre meningsfuld menneskelig kontrol over de kritiske funktioner, der består i at udvælge og angribe mål, i forbindelse med udvikling og brug af AI-baserede våben; opfordrer NF/HR, medlemsstaterne og Det Europæiske Råd til at vedtage en fælles holdning om autonome våbensystemer, der sikrer meningsfuld menneskelig kontrol over våbensystemers kritiske funktioner; insisterer på, at der indledes internationale forhandlinger om en fælles definition og en ramme for anvendelse af våben med en vis grad af autonomi, og opfordrer til vedtagelse af juridisk bindende instrumenter, der forbyder dødbringende autonome våben uden meningsfuld menneskelig kontrol;

91.

opfordrer EU til at tage føringen i de globale bestræbelser på at etablere et omfattende og effektivt globalt system til våbenkontrol med spredning af missile og ubemandede kampfremføringsmidler;

Sikring af demokratisk kontrol, legitimitet og inklusivt engagement

92.

understreger behovet for, at Europa-Parlamentet håndterer alle forsvarsanliggender på konsekvent vis; opfordrer til, at Underudvalget om Sikkerhed og Forsvars mandat revurderes og udvides i lyset af det voksende antal forsvarsinitiativer på EU-niveau og oprettelsen af Kommissionens Generaldirektorat for Forsvarsindustri og Rummet;

93.

glæder sig over de jævnlige udvekslinger af synspunkter med NF/HR om FSFP-anliggender og opfordrer NF/HR til at sikre, at der tages behørigt hensyn til Europa-Parlamentets synspunkter; understreger behovet for at sikre jævnlige underretninger fra EU's særlige repræsentanter, særlige udsendinge og øverstbefalende for missioner og operationer; mener, at Europa-Parlamentet bør høres på forhånd om strategisk planlægning vedrørende FSFP-missioner, ændringer af deres mandat og planer om at afslutte dem; opfordrer til altomfattende gennemførelse af artikel 36 i TEU;

94.

understreger behovet for at udvikle et stadigt tættere samarbejde om FSFP-anliggender med de nationale parlamenter for at sikre øget ansvarliggørelse, gennemsigtighed og kontrol;

95.

gentager vigtigheden af at forbedre de værktøjer, der er tilgængelige for civilsamfundet, for at sikre meningsfuld og betydelig inddragelse af det i udformningen af den forsvarsrelaterede politik og dets effektive tilsyn;

o o

96.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, FN's generalsekretær, NATO's generalsekretær, EU's agenturer på sikkerheds- og forsvarsområdet samt til medlemsstaternes nationale parlamenter.

(1) EUT L 129 I af 17.5.2019, s. 13.

(2) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 50.

(3) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 36.

(4) EUT C 388 af 13.11.2020, s. 91.

(5) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0008.

(6) EUT C 28 af 27.1.2020, s. 49.

(7) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0224.

(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0130.

(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0430.

(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0330.

(11) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 86.

(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0206.

(13) EUT L 335 af 13.12.2008, s. 99.

10.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 456/94

P9_TA(2021)0014

Menneskerettigheder og demokrati i verden og Den Europæiske Unions politik på området — årsberetning 2019

Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2021 om menneskerettigheder og demokrati i verden og Den Europæiske Unions politik på området — årsberetning 2019 (2020/2208(INI))

(2021/C 456/09)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre FN-traktater og -instrumenter på menneskerettighedsområdet,

—	der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention,

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (i det følgende benævnt »chartret om grundlæggende rettigheder«),

—	der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig princip nr. 2, 3, 11 og 17,

—	der henviser til artikel 2, 3, 8, 21 og 23 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—	der henviser til artikel 17 og 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som blev fremlagt den 28. juni 2016,

—	der henviser til FN's 17 mål for bæredygtig udvikling og til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling,

—	der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og de generelle bemærkninger fra FN's Menneskerettighedskomité,

—	der henviser til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og de generelle bemærkninger fra FN's Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder,

—	der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW) og de generelle henstillinger fra FN's Komité for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder,

—	der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder (UNCRC) af 20. november 1989 og de to valgfrie protokoller hertil, der blev vedtaget den 25. maj 2000,

—	der henviser til FN's konvention af 30. marts 2007 om rettigheder for personer med handicap,

—	der henviser til FN's Generalforsamlings politiske erklæring om hiv og aids med titlen »On the Fast Track to Accelerating the Fight against HIV and to Ending the AIDS Epidemic by 2030«, der blev vedtaget den 8. juni 2016,

—	der henviser til FN's erklæring om rettigheder for personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse eller sproglige minoriteter, som blev vedtaget den 18. december 1992,

—

der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 22. december 2018 om en global opfordring til konkrete foranstaltninger til fuldstændig afskaffelse af racisme, racediskrimination, fremmedhad og lignende intolerance samt omfattende gennemførelse og opfølgning af Durban-erklæringen og -handlingsprogrammet,

—	der henviser til FN's Generalforsamlings beslutning om at udpege den 22. august til FN's internationale mindedag for ofre for religions- eller trosbaseret vold, som blev vedtaget den 28. maj 2019,

—	der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2467 af 29. april 2019 om konfliktrelateret seksuel vold,

—	der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed og til EU's strategiske tilgang til kvinder, fred og sikkerhed 2019-2024 (WPS),

—	der henviser til EU's og FN's Spotlightinitiativ om udryddelse af vold mod kvinder og piger,

—	der henviser til Beijinghandlingsplanen og handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling samt til resultaterne af deres revisionskonferencer,

—	der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention nr. 190 af 21. juni 2019 om vold og chikane,

—	der henviser til ILO's 100-årserklæring af 21. juni 2019 om fremtidens arbejde,

—	der henviser til aftalememorandummet af 16. august 2019 om samarbejde mellem FN's Miljøprogram og FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder,

—	der henviser til Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal og den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog, som blev vedtaget den 5. november 1992,

—	der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (i det følgende benævnt »Istanbulkonventionen«) af 11. maj 2011, som ikke er blevet ratificeret af alle medlemsstater,

—	der henviser til handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019 — »Keeping human rights at the heart of the agenda« af 28. april 2015 (JOIN(2015)0016), der blev vedtaget af Rådet den 20. juli 2015, og til sin midtvejsevaluering fra juni 2017 (SWD(2017)0254),

—	der henviser til EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2020-2024, der blev vedtaget af Rådet den 17. november 2020,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 18. februar 2019 om EU's prioriteter i FN's menneskerettighedsfora i 2019,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 17. juni 2019 om EU-tiltag til styrkelse af regelbaseret multilateralisme,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 15. juli 2019 om EU's prioriteter i FN og på den 74. samling i FN's Generalforsamling,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 14. oktober 2019 om demokrati,

—	der henviser til EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer), der blev vedtaget den 24. juni 2013,

—	der henviser til EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed, der blev vedtaget den 24. juni 2013,

—	der henviser til EU's retningslinjer vedrørende dødsstraf, der blev ajourført af Rådet den 12. april 2013, vedrørende ytringsfrihed online og offline, der blev vedtaget af Rådet den 12. maj 2014, og vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, der blev vedtaget af Rådet den 14. juni 2004,

—	der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheder for så vidt angår ikkeforskelsbehandling i EU's optræden udadtil, der blev vedtaget af Rådet den 18. marts 2019,

—	der henviser til EU's menneskerettighedsretningslinjer for sikkert drikkevand og sanitet, der blev vedtaget af Rådet den 17. juni 2019,

—	der henviser til revisionen i 2019 af retningslinjerne for en EU-politik over for tredjelande med hensyn til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, der blev vedtaget af Rådet den 16. september 2019,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2020 med titlen »Meddelelse om EU's udvidelsespolitik 2020« (COM(2020)0660) og til den geopolitiske dagsorden for EU-valgperioden 2019-2024,

—	der henviser til Kommissionens rapport fra juni 2020 med titlen »Legal gender recognition in the EU — The journey of trans people towards full equality«,

—

der henviser til den fælles meddelelse af 25. november 2020 fra Kommissionen med titlen »EU's kønshandlingsplan III (GAP III) — en ambitiøs dagsorden for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i EU's optræden udadtil« (JOIN(2020)0017) og til rådsformandskabets konklusioner af 16. december 2020 om GAP III,

—	der henviser til EU LGBTI-undersøgelse II af 14. maj 2020 fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) med titlen »A long way to go for LGBTI equality«,

—	der henviser til Den Europæiske Ombudsmands beslutning af 30. juli 2020 om EU's særlige udsending til fremme af religions- og trosfrihed uden for EU,

—	der henviser til rapporterne fra EU's særlige udsending til fremme af religions- og trosfrihed uden for EU og til betænkningerne fra Europa-Parlamentets tværpolitiske gruppe om religions- og trosfrihed og religiøs tolerance,

—	der henviser til EU's årsberetning 2019 om menneskerettigheder og demokrati i verden,

—	der henviser til sin beslutning af 13. september 2017 om korruption og menneskerettigheder i tredjelande (1),

—	der henviser til sin beslutning af 3. juli 2018 om krænkelser af oprindelige folks rettigheder rundt om i verden, herunder land grabbing (2),

—	der henviser til sin beslutning af 15. januar 2019 om EU's retningslinjer og mandatet for EU's særlige udsending til fremme af religions- og trosfrihed uden for EU (3),

—	der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om menneskerettigheder og demokrati i verden og Den Europæiske Unions politik på området — årsberetning 2018 (4), samt til sine tidligere beslutninger om tidligere årsberetninger,

—	der henviser til alle sine beslutninger vedtaget i 2019 om krænkelser af menneskerettigheder, demokrati og retsstat (kaldet uopsættelige beslutninger) i henhold til forretningsordenens artikel 144,

—	der henviser til sin Sakharovpris for tankefrihed, som i 2019 blev tildelt Ilham Tohti, en uygurisk menneskerettighedsforkæmper, økonomiprofessor, fortaler for uygurmindretallets rettigheder i Kina og politisk fange, der holdes fængslet i Kina,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

—	der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0259/2020),

der henviser til, at fejringen i 2019 af 10-året for chartret om grundlæggende rettigheder har mindet Unionen om sin erklærede forpligtelse og traktatbaserede forpligtelse til beslutsomt at fortsætte indsatsen for at beskytte, fremme og overholde menneskerettighederne, både i og uden for EU; der henviser til, at EU ved denne lejlighed bekræftede sit tilsagn om at forblive en indflydelsesrig aktør på den internationale scene og om fortsat at spille en førende rolle som en global forkæmper for demokrati og menneskerettigheder;

der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er en kerneværdi i EU, og at retten til ligebehandling og ikkeforskelsbehandling er en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i traktaterne og chartret om grundlæggende rettigheder, og til, at integration af kønsaspektet derfor bør gennemføres og medtages som et horisontalt princip i alle EU's aktiviteter og politikker;

der henviser til, at kristne er den mest forfulgte religiøse gruppe i verden, idet de udgør 80 % af alle forfulgte religiøse troende; der henviser til, at denne forfølgelse spænder fra rutinemæssig forskelsbehandling, når det gælder uddannelse, beskæftigelse og det sociale liv, til begrænsninger af alle former for ytringer og endog fysiske angreb mod kristne samfund, som nærmer sig den internationale definition af folkedrab, som FN har vedtaget;

D.	der henviser til, at Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet fra 1995 i nu 25 år har fremhævet betydningen af lige rettigheder og muligheder for kvinder samt deres lige deltagelse i beslutningstagningen og i den demokratiske proces til konsolidering af demokratiet;

der henviser til, at manglen på kvinder, der er involveret i udviklingen af kunstig intelligens (AI), øger risikoen for forudindtagethed; der henviser til, at videnskabelig uddannelse er vigtig for at opnå færdigheder, anstændigt arbejde og job med fremtid samt for at bryde med de kønsstereotyper, der betragter disse områder som værende typiske mandeområder, således at kvinder kan udøve deres menneskerettigheder fuldt ud;

der henviser til, at EU i anledning af fejringen af 30-året for FN's konvention om barnets rettigheder i november 2019 understregede sit tilsagn om at udvikle en omfattende strategi for børns rettigheder og forældrerettigheder og sætte dem i centrum for EU's politikker; der henviser til, at Parlamentet var vært for en særlig konference den 20. november 2019, som behandlede en række spørgsmål, herunder udfordringer for så vidt angår beskyttelse af barnets rettigheder i en digital verden i konstant forandring, navnlig med hensyn til at forbyde adgang til børnepornografi og bekæmpe chikane og vold, overvinding af hindringer for den fulde udøvelse af børns rettigheder og håndtering af væbnede konflikters ændrede karakter og deres konsekvenser for børns fremtid, herunder disse konflikters konsekvenser for deres udvikling og uddannelse og senere i livet, samtidig med at der tages hensyn til de erklæringer, som børn har fremsat i debatten;

der henviser til den krise, som den globale covid-19-pandemi har udløst, de måder, hvorpå staterne har reageret på den, forværringen af uligheder og de vanskeligheder, den har forårsaget, navnlig for de mest sårbare og marginaliserede grupper, samt for kvinder, og dens indvirkning på internationale forbindelser, den regelbaserede internationale orden og konflikter, som alle har langsigtede konsekvenser for alle spørgsmål, der vedrører respekten for menneskerettighederne;

der henviser til, at den krise, der er forårsaget af pandemien, eksempelvis har ført til, at de fleste lande har truffet kriseforanstaltninger, der begrænser friheden til at nyde godt af mange menneskerettigheder, deriblandt først og fremmest fri bevægelighed og forsamlingsfrihed, eller har indført nye overvågningsmetoder for at forhindre overførsel af covid-19-virusset; der henviser til, at disse foranstaltninger på legitim vis har givet anledning til at rejse spørgsmål om deres nødvendighed, lovlighed, proportionalitet, ikke-diskriminerende karakter, varighed og konsekvenser ud fra ønsket om at sikre de grundlæggende friheder på kort og lang sigt; der henviser til, at pandemien desuden er blevet ledsaget af yderligere negative tendenser, der underminerer demokratiet og indskrænker civilsamfundets råderum i visse lande;

der henviser til, at den globale recession, som er forårsaget af pandemien, kan føre til, at regeringer prioriterer at stimulere den økonomiske aktivitet og tiltrække investeringer; understreger, at dette ikke bør ske på bekostning af deres ambitioner med hensyn til politiske mål og standarder for visse andre områder såsom beskyttelse af menneskerettighederne, klimaindsats og bekæmpelse af fattigdom, især fattigdom hos børn og deres familier;

J.	der henviser til, at den globale vækst i autoritær regeringsførelse og populisme udgør en trussel mod de værdier og principper, som Unionen bygger på;

der henviser til, at autoritære regimer i stigende grad styrer væk fra kursen mod modne demokratier og vestlige demokratiske standarder og forankrer sig i positioner, der medfører fortsatte og bevidste krænkelser af menneskerettighederne; der henviser til, at disse autoritære regimer begrænser grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og derved skaber et falsk indtryk af vælgerbaseret legitimitet ved valg, der ikke kan betragtes som frie, retfærdige eller gennemsigtige;

der henviser til, at miljøkatastrofer, herunder klimaændringer og skovrydning, er resultatet af menneskelige handlinger og medfører menneskerettighedskrænkelser ikke alene over for de mennesker, der er direkte berørt, men også over for menneskeheden som helhed; der henviser til, at det er vigtigt at anerkende sammenhængen mellem menneskerettigheder og miljøbeskyttelse; der henviser til, at det er afgørende at sikre adgang til vand, når det drejer sig om at forhindre spændinger i visse regioner;

der henviser til, at større sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker samt indbyrdes mellem EU's eksterne politikker udgør et ufravigeligt krav, for at EU's menneskerettighedspolitik bliver vellykket og effektiv; der henviser til, at politikker til støtte for menneskerettigheder, demokrati, retsstatsprincippet og bekæmpelse af straffrihed bør integreres i alle andre EU-politikker med en ekstern dimension såsom udvikling, migration, sikkerhed, terrorbekæmpelse, kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene, udvidelse og handel; der henviser til, at øget sammenhængskraft bør sætte EU i stand til at reagere hurtigere i de tidlige faser af menneskerettighedskrænkelser og være en mere aktiv og troværdig aktør på menneskerettighedsområdet på globalt plan;

der henviser til, at fuld respekt for menneskerettighederne og europæiske standarder blandt EU's partnere og nabolande, herunder i forbindelse med håndteringen af flygtningekrisen og håndteringen af migration, er en af Den Europæiske Unions vigtigste prioriteter; der henviser til, at menneskerettighedssituationen, der er berørt af covid-19-pandemien, giver anledning til bekymring i nabolandene, som skal træffe passende foranstaltninger i denne henseende og samarbejde med deres respektive civilsamfund, som omfatter pro-europæiske og demokratiske medlemmer;

O.	der henviser til, at et stigende antal lande, navnlig i Asien, Mellemøsten, Afrika og Latinamerika, har gjort brug af rejseforbud for at forhindre menneskerettighedsforkæmpere i at deltage i internationale arrangementer;

Menneskerettigheder og demokrati: generelle tendenser og centrale udfordringer

glæder sig over reaktionerne på covid-19-pandemien i de stater, der som deres grundlæggende krav har fastsat retten til liv og sundhed; understreger, at det samtidig er afgørende at sikre, at folk har en passende levestandard; understreger, at alle foranstaltninger som reaktion på pandemien skal være baseret på og overholde menneskerettighederne og principperne om ikke-forskelsbehandling og bør sikre, at der gøres fremskridt hen imod opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling;

understreger behovet for at sikre fuld respekt for menneskerettighederne og overholdelse af princippet om, at menneskerettighederne er universelle og umistelige, udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne, og fordømmer ethvert forsøg på at relativisere dem;

udtrykker meget alvorlig bekymring over den tilbagegang i de demokratiske standarder og menneskerettighedsstandarderne og i udøvelsen af de grundlæggende frihedsrettigheder, som krisen har forårsaget i nogle lande; er af den opfattelse, at dette tilbageslag primært skyldes en vækst i autoritær regeringsførelse samt de ødelæggende økonomiske og sociale konsekvenser af krisen og den omstændighed, at disse benyttes som et påskud til at manipulere de statslige institutioner og valgtidsplanerne, undertrykke de aktiviteter, som menneskerettighedsforkæmpere, navnlig minoritetsforkæmpere, politiske modstandere, medierne eller civilsamfundsrepræsentanter, udfører, og begrænse de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne, herunder rettighederne for personer eller grupper, der udsættes for forskelsbehandling, såsom LGBTI-personer, til formål, der ikke har noget med pandemien at gøre; understreger i denne forbindelse fremkomsten af hadefuld tale på grund af race, etnicitet, religion eller kaste, desinformation, angreb på sårbare grupper, der anklages for at sprede virusset, stigningen i vold i hjemmet og kønsbaseret vold og ulighed mellem kønnene; udtrykker bekymring over tilfælde af forskelsbehandling i forbindelse med fordelingen af covid-19-pandemirelateret bistand; afviser enhver form for afslag på bistand under alle omstændigheder, herunder på grund af religion; fremhæver desuden med bekymring anvendelsen, i strid med menneskerettighederne, af digitale teknologier, der har til formål at inddæmme pandemien ved at spore borgerne og hente deres private data;

bekræfter, at stater skal afholde sig fra at udnytte covid-19-pandemien til at konsolidere autoritær magt, til at svække demokratiet og retsstatsprincippet eller til at undertrykke menneskerettighederne; udtrykker dyb bekymring over forværringen af de foranstaltninger, som autoritære regimer har truffet med henblik på at undertrykke meningsforskelle og begrænse civilsamfundets råderum; understreger vigtigheden af civilsamfundet, hvis eksistens giver mulighed for fleksible, rettidige og virkningsfulde reaktioner over for regimer, der krænker folkeretten, menneskerettighederne og de demokratiske principper; er bekymret over, at covid-19-relaterede nødforanstaltninger ofte ikke kombineres med klare forpligtelser til at ophæve dem, når krisen er overstået;

minder om, at universel adgang til sundhedspleje er en menneskeret, og støtter alle fremskridt, som gøres hen imod universel sundhedsdækning, og som er afgørende for bæredygtig udvikling; glæder sig over Den Europæiske Unions globale reaktion på covid-19-pandemien på grundlag af Team Europe-tilgangen, som fokuserer på at udtrykke solidaritet og tilbyde konkret bistand til partnere, navnlig de mest sårbare og berørte lande;

bemærker med bekymring manglerne i mange dele af sundhedssystemet, som underminerer folks ret til fysisk og mental sundhed og til retsmidler, og manglerne i de forebyggende foranstaltninger til at undgå forurening, i vand- og sundhedsforanstaltningerne, i information og i forbindelse med ikkeforskelsbehandling hvad angår adgang og rettigheder; glæder sig over Kommissionens erklæring om, at vacciner mod covid-19 bør gøres tilgængelige globalt, og at EU vil gøre sit yderste med dette mål for øje;

minder om, at staterne i forbindelse med covid-19-pandemien skal sikre, at deres indsats omfatter en kønssensitiv og tværsektoriel tilgang med henblik på at sikre alle kvinders og pigers ret til at leve uden forskelsbehandling og vold og til at få adgang til de essentielle seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, de har behov for;

minder om, at pandemien også har ført til et fald i overvågningen og dokumenteringen af menneskerettighedskrænkelser på globalt plan; støtter de internationale bestræbelser på at evaluere de forskellige nationale reaktioner på pandemien for så vidt angår begrænsninger af politiske, sociale og økonomiske frihedsrettigheder og på at arbejde hen imod at etablere en fælles menneskerettighedsbaseret ramme, der kan danne grundlag for fremtidige reaktioner på sundhedskriser; glæder sig i denne forbindelse over, at Kommissionen og Det Internationale Institut for Demokrati og Valgbistand (IDEA) har udviklet Global Monitor;

fordømmer på det kraftigste de mange tilfælde af forskelsbehandling, intolerance, forfølgelse og drab i forbindelse med race, etnicitet, nationalitet, social klasse, kaste, religion, tro, sprog, alder, køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, der fortsat forekommer i mange lande og samfund; beklager de intolerante og hadefulde erklæringer og handlinger over for personer og samfund; mener, at udbredelsen af racisme, antisemitisme og fremmedhad i mange lande er uacceptabel; insisterer på, at regeringer rundt om i verden klart fordømmer og anlægger en nultolerancetilgang til racisme og forskelsbehandling;

10.

understreger den enorme og stigende trussel mod menneskerettighederne, som klimaændringer, ødelæggelse af miljøet og tab af biodiversitet medfører, idet mennesker fratages den grundlæggende ret til livet, navnlig på grund af større hungersnød i verden, økonomiske og sociale uligheder, begrænsning af adgangen til vand og yderligere dødsfald som følge af fejlernæring og øget spredning af sygdomme; understreger, at klimaændringer også undergraver udøvelsen af andre menneskerettigheder, herunder retten til fødevaresikkerhed, sikkert drikkevand og sanitet, sundhed, ordentlige boligforhold, selvbestemmelse, arbejde og udvikling; henleder endvidere opmærksomheden på de risici, som klimaændringer udgør for fred og sikkerhed, eftersom fødevareusikkerhed og vandknaphed kan føre til konkurrence om naturressourcer og dermed til ustabilitet og konflikter i og mellem stater; henleder især opmærksomheden på forbindelsen mellem udnyttelsen af naturressourcer og finansieringen af konflikter, krige og vold, direkte eller indirekte, herunder fra visse aktørers side i den private sektor; fremhæver, at de mindst udviklede lande er de mest sårbare over for klimaændringer, da de har sværest ved at modstå deres ødelæggende virkninger, selv om de producerer færre drivhusgasser end rigere lande, som er mindre tilbøjelige til at blive påvirket af klimaændringerne;

11.

bekræfter, at fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og klima- og miljøtiltag er indbyrdes forbundne, navnlig fordi den internationale menneskerettighedslovgivning giver adgang til retsmidler og retlige klagemuligheder for genoprejsning for de skader, der forårsages af klimaændringer, til gennemførelse af foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer og til at holde stater, virksomheder og enkeltpersoner ansvarlige for deres reaktioner på klimaændringerne og de handlinger, som bidrager til en yderligere forringelse af miljøet;

12.

understreger, at biodiversitet og menneskerettigheder er indbyrdes forbundne og indbyrdes afhængige, og minder om staternes menneskerettighedsforpligtelser til at beskytte den biodiversitet, som disse rettigheder er afhængige af, herunder ved at give borgerne mulighed for at deltage i biodiversitetsrelaterede beslutninger og give adgang til effektive retsmidler i tilfælde af tab og forringelse af biodiversitet; giver udtryk for sin støtte til de begyndende standardiseringsbestræbelser på internationalt plan i forbindelse med miljøkriminalitet; opfordrer i denne forbindelse EU og medlemsstaterne til at fremme anerkendelsen af økocid som en international forbrydelse i henhold til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC);

13.

understreger behovet for at lægge særlig vægt på bistand til miljø- og klimafordrevne personer; mener, at det er vigtigt at arbejde på internationalt plan for at definere begrebet »miljøfordrevne personer« i FN-regi med henblik på at etablere en international retlig ramme og vedtage en fælles tilgang til beskyttelse af de personer, der er tvunget til at forlade deres hjemsted; erkender, at de miljømæssige konsekvenser af klimaændringerne kan forværre problemer med tvangsfordrivelser, og understreger derfor behovet for hurtigt at gennemføre politikker, der mindsker virkningerne af klimaændringerne i overensstemmelse med Parisaftalen;

14.

udtrykker stor bekymring over skovrydning, ulovlig minedrift og fremstilling af ulovlige narkotika, navnlig i Amazonas i 2019, eftersom skovene bidrager til at afbøde klimaændringerne ved at absorbere og lagre kuldioxid; understreger, at oprindelige folk ofte har været de første ofre for skovrydning, hvilket blandt andre rettigheder bringer deres ret til jord og adgangen til livsvigtige ressourcer i fare; understreger i denne forbindelse retten til at fastlægge og opstille prioriteter og strategier for deres selvudvikling og for anvendelsen af deres jord, territorier og andre ressourcer; understreger, at straffrihed for krænkelser af oprindelige folks rettigheder er en drivkraft bag skovrydning, og anser derfor ansvarliggørelse for disse krænkelser for at være af afgørende betydning; bemærker, at ulovlig udnyttelse af naturressourcer kan have alvorlige negative konsekvenser for lokalsamfundenes sociale, økonomiske, kulturelle, civile og politiske rettigheder, herunder folkenes grundlæggende ret til selvbestemmelse og princippet om permanent suverænitet over deres naturressourcer;

15.

glæder sig over de voksende forhåbninger og mobiliseringer af borgere, navnlig de yngre generationer, til fordel for politiske og samfundsmæssige ændringer, der er gunstige for overholdelse af menneskerettighederne, demokratisk regeringsførelse, lighed og social retfærdighed, en mere ambitiøs klimaindsats og bedre miljøbeskyttelse; fremhæver, at der i 2019 er opstået massive protestbevægelser i alle regioner i verden, som afspejler disse ambitioner, kræver forandring i de institutionelle og økonomiske beslutninger i samfundet, kræver handling til bekæmpelse af klimaændringer og støtter udviklingen af et mere retfærdigt globalt samfund; fordømmer, at folk i mange lande nægtes retten til at demonstrere fredeligt, med retlige, administrative og andre midler såsom undertrykkelse af demonstrationer gennem magtanvendelse, chikane og vilkårlige tilbageholdelser; understreger, at flere hundrede fredelige demonstranter blev anholdt i 2019, hvoraf mange blev behandlet dårligt og vilkårligt tilbageholdt og har måttet betale store bøder i retssager, hvor de proceduremæssige minimumsstandarder ikke blev garanteret; understreger betydningen af at bevare den fredelige karakter af protestaktioner og udtrykker bekymring over visse marginalgrupper, der har benyttet sig af den mulighed, som demonstrationer og udtryk for sociale bevægelser giver for at gennemføre dem gennem vold og forstyrrelse af dagligdagen; opfordrer regeringerne til ikke at anvende uforholdsmæssig magt mod fredelige demonstranter og til at stille alle gerningsmænd bag sådanne handlinger til ansvar;

16.

mener, at de politiske reaktioner på de legitime krav fra samfund, familier og enkeltpersoner, der er baseret på inklusiv dialog, som medfører positive ændringer, er af afgørende betydning; fordømmer på den anden side undertrykkelsen af fredelige bevægelser, navnlig gennem sikkerhedsstyrkernes overdrevne magtanvendelse, som visse regeringer har påført deres befolkninger for at kvæle meningsforskelle og kritiske røster;

17.

understreger, at mord, fysiske og ærekrænkende angreb, fængsling, dødstrusler, chikane, intimidering og begrænsninger af ytringsfriheden fortsat anvendes systematisk overalt i verden mod menneskerettighedsforkæmpere, herunder kvindelige menneskerettighedsforkæmpere, forkæmpere for religion og trosopfattelser, lokalsamfund, indfødte befolkningsgrupper, miljø- og jordrettighedsforkæmpere, ikkestatslige organisationer (NGO'er) og civilsamfundsaktivister, whistleblowere og journalister; bemærker, at kvindelige menneskerettighedsforkæmpere udsættes for kønsspecifikke trusler;

18.

er dybt bekymret over visse landes anvendelse af repressiv lovgivning om cybersikkerhed og terrorbekæmpelse til at slå ned på menneskerettighedsforkæmpere; understreger, at der er politiske tendenser til mere indgroet nationalisme og misbrug af religion med politisk gevinst for øje, hvilket fører til intolerance;

19.

understreger, at det er EU-institutionernes opgave aktivt at støtte organisationer og enkeltpersoner, der forsvarer demokratiet og menneskerettighederne; kræver retfærdighed og ansvarliggørelse for alle angreb på menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer EU til at støtte og beskytte menneskerettighedsforkæmpere i al deres mangfoldighed; understreger i denne forbindelse betydningen af Parlamentets indsats for at få deres stemme hørt og for at lægge pres på tredjelandes myndigheder for øjeblikkeligt og betingelsesløst at få løsladt menneskerettighedsforkæmpere, der er tilbageholdt som følge af deres aktivisme; støtter de europæiske politiske fondes arbejde med at styrke de demokratiske processer og fremme en ny generation af politiske ledere rundt om i verden;

20.

er alvorligt bekymret over den vedvarende svøbe i form af krige og militære konflikter og langvarig besættelse eller annektering af områder, som fører til alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret og menneskerettighederne, navnlig folkedrab, massedrab, tvangsfordrivelser af civilbefolkninger, herunder religiøse mindretal, og seksuel vold, navnlig mod kvinder og børn; fordømmer på det kraftigste diktatoriske eller autoritære magtmyndigheders engagement i stedfortræderkrige og understreger, at forhandlede politiske løsninger er en forudsætning for varig fred; udtrykker dyb bekymring over de øgede internationale politiske spændinger og i visse regioner i verden i forbindelse med ikkestatslige væbnede gruppers og terrororganisationers øgede aktivitet og udviklingen af vold mellem samfund;

21.

beklager, at en række regeringer, der har ladet sig inspirere af indadskuende holdninger, selv om FN i 2020 fejrede sit femoghalvfjerdsårsjubilæum, har taget skridt til at modarbejde multilateralisme og internationale samarbejdsbestræbelser til fordel for fred, konfliktløsning og beskyttelse af menneskerettighederne baseret på de formål og principper, der ligger til grund for UDHR, folkeretten, FN-pagten og Helsingforsslutakten; kritiserer manglen på fælles internationalt lederskab fra demokratiske landes side til konsekvent at reagere på alvorlige krænkelser af den internationale menneskerettighedslovgivning og til at gå sammen om at fremme menneskerettigheder og demokrati og til at opretholde regelbaserede internationale systemer og opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at afhjælpe denne mangel på lederskab;

22.

beklager den vanskelige situation for migranter og flygtninge rundt om i verden, navnlig fordrevne kvinder, børn, personer med handicap og kroniske sygdomme, personer med forskellig seksuel orientering og personer, der tilhører forfulgte etniske, religiøse og trosmæssige mindretal, som er blandt de mest sårbare; bemærker, at antallet af internationale migranter i 2019 skønnes at være på næsten 272 millioner (5), hvilket svarer til 3,5 % af verdens befolkning, hvoraf 20 millioner var flygtninge (6), og at der i løbet af de seneste to år har været omfattende fordrivelser og migrationshændelser; bemærker stigningen i antallet af asylansøgere i 2019, der ansøgte om international beskyttelse i medlemsstaterne i EU-27 (7) som følge af repressiv praksis og menneskerettighedskrænkelser begået af bl.a. diktaturer, der sidder på den politiske magt ulovligt; fordømmer politiske foranstaltninger, der udhuler migranters og flygtninges menneskerettigheder og bringer deres sikkerhed og liv i fare; fordømmer på det kraftigste tilfældene af forskelsbehandling, intolerance, forfølgelse og drab i forbindelse med migrations- eller flygtningestatus; afviser den negative tendens til chikane og kriminaliseringen af det arbejde, der udføres af dem, der forsvarer migranters og flygtninges menneskerettigheder og yder dem bistand;

23.

glæder sig over, at bestræbelserne på at fremme kvinders og pigers rettigheder er blevet yderligere fremhævet på verdensplan; bemærker dog, at intet land i verden endnu har opnået ligestilling mellem kønnene;

24.

understreger, at der fortsat forekommer udbredt kønsbaseret vold, herunder kvindedrab, og forskelsbehandling i alle dele af verden, herunder i EU, som skyldes ulighed mellem kønnene, ulige kønsbestemte normer og magtdynamik, kulturel praksis såsom kastebaseret forskelsbehandling eller veletablerede diskriminerende retssystemer samt propaganda og desinformation, der underminerer kvinders rettigheder; fordømmer udnyttelsen af kvinder gennem menneskehandel og alle former for kønsbaseret vold, herunder seksuel, fysisk og psykisk vold, som er blandt de mest udbredte og systematiske krænkelser af menneskerettighederne;

25.

fremhæver endvidere brugen af seksuel vold rettet mod kvinder på grund af deres holdninger, religion, filosofiske eller seksuelle orientering eller deres aktivisme til forsvar for menneskerettighederne; understreger, at kvinder og piger fra etniske, religiøse og trosbaserede mindretal er dobbelt sårbare over for kønsspecifik vold og forskelsbehandling; minder om, at vold mod lesbiske og biseksuelle kvinder i form af »korrigerende voldtægt« fortsat er et systemisk problem i nogle lande på grund af social stigmatisering og diskriminerende retssystemer;

26.

fordømmer den fortsatte tilbagegang for ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder, herunder alle forsøg på at afvikle eksisterende rettigheder og beskyttelse på området seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) samt lovgivning, politikker og praksis, der fortsat nægter eller begrænser disse rettigheder i mange lande i verden; fordømmer i denne forbindelse, at der nægtes adgang til økonomisk overkommelig, omfattende seksualundervisning af høj kvalitet, familieplanlægningstjenester, moderne præventionsmidler, sikker og lovlig abort og sundhedspleje for mødre, og fordømmer misbrug og mishandling af kvinder i sundhedsmiljøer for svangerskabs, graviditets- og fødselspleje samt tvangsmæssig seksuel og reproduktiv sundhedspraksis, der ikke respekterer kvinders frie og informerede samtykke; fremhæver behovet for at beskytte forældre i sårbare situationer, navnlig enlige forældre og dem, der har store familier, for at hjælpe dem med at undgå fattigdom og social udstødelse; påpeger behovet for at skabe et socialt og økonomisk miljø og betingelser, der gør det muligt for forældre at fortsætte deres faglige udvikling;

27.

fremhæver behovet for at beskytte mødre i sårbare situationer, navnlig enlige mødre, for at forebygge fattigdom og social udstødelse; påpeger behovet for at skabe det sociale og økonomiske miljø og de betingelser, der gør det muligt for mødre at fortsætte deres faglige udvikling;

28.

fordømmer også regeringer verden over, der modsætter sig eller tilskynder til negative reaktioner mod kvinders krav om lige rettigheder; understreger den fremtrædende rolle, som kvinder spiller gennem deres aktivisme i politiske og sociale bevægelser, og beklager den høje pris, de har måttet betale ved blive ofre for vold forårsaget af brutal undertrykkelse og krig samt seksuel udnyttelse under væbnede konflikter;

29.

udtrykker dyb bekymring over de fortsatte alvorlige menneskerettighedskrænkelser mod børn rundt om i verden i 2019, året for 30-årsdagen for konventionen om barnets rettigheder, nemlig børnearbejde, tidlige ægteskaber og tvungne ægteskaber, menneskehandel og udnyttelse af børn, herunder til seksuelle formål, rekruttering eller hvervning af børn til grupper, anvendelse af børnesoldater i væbnede konflikter, seksuelt misbrug af børn og prostitution, familieadskillelse og tilbageholdelse af børn, herunder af indvandringsrelaterede årsager, samt de udfordringer, som piger står over for med hensyn til seksuel og kønsbaseret vold, utidig graviditet, hivinfektion og skolefrafald; finder det beklageligt, at mange børn og unge i forbindelse med pandemien har været nødt til at tage arbejde for at opfylde basale behov og støtte deres husstande og som følge heraf er gået ud af skolen; understreger, at denne uønskede udvikling er et tilbageskridt hvad angår børns skoleundervisning;

30.

udtrykker sin dybe sorg over og fordømmelse af de terrorangreb og bombninger, som blev begået i første halvdel af 2019, og som var rettet mod troende og deres religiøse samlingssteder, der skal bevares og beskyttes; er alarmeret over, at disse gruopvækkende handlinger faldt sammen med hadekampagner understøttet af visse politiske ledere og terrorgrupper, der forsøger at nægte eller begrænse retten til tanke-, samvittigheds-, religions- eller trosfrihed; opfordrer indtrængende staterne til at fremme tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed og beskytte sårbare religiøse mindretal og trossamfund ved hurtigt at skride til handling mod de gerningsmænd, der begår vold eller tilskynder til had;

Fremme og beskyttelse af demokrati og menneskerettigheder skal sættes i centrum for EU's udenrigspolitik

31.

minder om, at Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, solidaritet, retsstaten og respekt for menneskerettighederne som fastsat i artikel 2 i TEU; understreger, at fremme af disse værdier udadtil, fremme af demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes universalitet og udelelighed og respekt for principperne i De Forenede Nationers Pagt og folkeretten er kernen i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i overensstemmelse med artikel 21 i TEU og Unionens strategiske interesser og bør afspejles på en effektiv og sammenhængende måde inden for alle Unionens forbindelser med tredjelande;

32.

understreger betydningen af de bestræbelser, som Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Kommissionen gør for at bekæmpe og reagere på en robust og handlekraftig måde over for krænkelser af menneskerettighederne, uanset hvor de forekommer, herunder i nære partnerlande, og for løbende at styrke bevidstheden og kendskabet hos embedsmænd i EU og dets medlemsstater med hensyn til menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene; minder om, at et effektivt engagement og en meningsfuld dialog med civilsamfundet er en hjørnesten i en vellykket menneskerettighedspolitik; opfordrer alle EU-delegationer og deres respektive kontaktpunkter for menneskerettigheder til konsekvent at stå ved deres forpligtelse til at mødes med menneskerettighedsforkæmpere, herunder kvindelige menneskerettighedsforkæmpere og medlemmer af civilsamfundet, besøge tilbageholdte aktivister, prodemokratiske dissidenter og menneskerettighedsforkæmpere, overvåge deres retssager og slå til lyd for deres beskyttelse i det pågældende land; opfordrer også EU-delegationerne til at fremme sådanne foranstaltninger, når besøgende MEP'er forsøger at gennemføre dem inden for rammerne af Europa-Parlamentets officielle missioner; understreger betydningen af ikke blot at tackle konsekvenserne, men også de grundlæggende årsager til menneskerettighedskrænkelserne;

EU's arbejde på multilateralt plan

33.

opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at udvikle en eksplicit strategi for at imødegå, at stater i stigende grad udtræder af og anfægter de internationale menneskerettighedsrammer, i overensstemmelse med de erklærede tilsagn om multilateralisme i handlingsplanen om menneskerettigheder og demokrati, samt for at imødegå forsøg på internationalt plan på at undergrave begrebet menneskerettigheder som fastlagt i UDHR; understreger sit synspunkt om, at den internationale menneskerettighedslovgivning og løftet om at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling inden 2030 fortsat bør udgøre hjørnesten; anbefaler, at EU fortsætter sin indsats ved at samarbejde med lande og interessenter, som måske eller måske ikke deler de samme værdier som EU, med henblik på at bevare eller udvikle internationale standarder på menneskerettighedsområdet i overensstemmelse med artikel 21 i TEU;

34.

opfordrer medlemsstaterne til at gøre EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik mere effektiv ved at anvende reglen om afstemning med kvalificeret flertal i Rådet, navnlig i forbindelse med menneskerettighedsrelaterede spørgsmål, især om spørgsmål, der falder ind under EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati, og opfordrer til vedtagelse af sanktioner; opfordrer medlemsstaterne til at tale med en fælles, stærk stemme i multilaterale fora og handle i fællesskab, når de står over for kriser, som udfordrer Den Europæiske Unions kerneværdier og interesser, da dette er den eneste måde, hvorpå EU kan spille en førende rolle på den internationale scene og bruge sin indflydelse til at skabe positive forandringer og mere koordinerede svar på globale udfordringer, primært fremme og beskyttelse af menneskerettigheder, samt miljø- og klimarelaterede udfordringer;

35.

gentager, at EU kun vil blive anerkendt og være troværdig og effektiv på den globale scene, hvis dets kerneværdier, navnlig respekten for frihed, demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincippet og ligestilling, er troværdige udadtil, og at dette kun vil være muligt, hvis EU sikrer den interne og eksterne sammenhæng i sine politikker på disse områder; opfordrer EU og dets medlemsstater til at gå foran med et godt eksempel, nøje at værne om menneskerettighederne, sikre sammenhæng i forsvaret og overholdelsen af dets værdier og sikre et gunstigt miljø for civilsamfundet;

36.

beklager, at autoritære regimer har misbrugt multilaterale institutioner i et forsøg på at neutralisere multilaterale menneskerettighedsinstitutioners og -mekanismers mulighed for at holde stater ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser; opfordrer EU og dets medlemsstater til at samarbejde med ligesindede demokratiske allierede om at støtte en reform af multilaterale institutioner, således at de bliver mere modstandsdygtige over for autoritære regimers negative indflydelse; beklager også, at pladserne i FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC) ofte er besat af lande, som beviseligt har begået alvorlige menneskerettighedskrænkelser, og opfordrer EU's medlemsstater til at være yderst forsigtige i deres afstemningsmønstre og til at undgå at støtte lande, som kandiderer til at blive UNHRC-medlemmer, og som klart krænker menneskerettighederne;

37.

mener, at menneskerettighedsdialoger med lande uden for EU kan være et nyttigt redskab til bilateralt engagement i at fremme og beskytte menneskerettighederne, forudsat at de gennemføres på en resultatorienteret måde og revideres regelmæssigt; minder om, at EU's retningslinjer om menneskerettighedsdialoger skitserer en række kriterier for at indlede en dialog, herunder i hvilken udstrækning regeringen er villig til at forbedre situationen, graden af engagement, som regeringen har udvist i forhold til internationale menneskerettighedskonventioner, regeringens vilje til at samarbejde med FN's menneskerettighedsprocedurer og -mekanismer samt regeringens indstilling over for civilsamfundet; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at foretage en regelmæssig vurdering af hver dialog som fastsat i EU's retningslinjer; insisterer på vigtigheden af at rejse individuelle sager i forbindelse med menneskerettighedsdialoger og sikre passende opfølgning og gennemsigtighed i disse sager;

EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder

38.

glæder sig over udnævnelsen af Eamon Gilmore til EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder (EUSR) den 28. februar 2019; gentager, at udnævnelsen af EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder bør være genstand for en forudgående høring i Parlamentet; tilskynder EUSR til at fortsætte de diplomatiske bestræbelser på at forbedre effektiviteten af EU's menneskerettighedspolitik, konsolidere internationale alliancer for at fremme menneskerettighedsdagsordenen og overbevise samtalepartnere rundt om i verden om at vedtage og gennemføre politikker, der er i overensstemmelse med de høje standarder for demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincippet og god regeringsførelse samt folkeretten og de internationale standarder, navnlig den humanitære folkeret og international strafferetspleje; anbefaler endvidere, at EUSR intensiverer indsatsen for at sikre EU's interne sammenhæng i forbindelse med fastlæggelsen og gennemførelsen af EU's udenrigspolitik på menneskerettighedsområdet; insisterer på, at hans regelmæssige rapporter til Rådet også deles med Parlamentet; opfordrer EU til at styrke synligheden af EUSR og gennemsigtigheden i stillingens aktiviteter og missioner, herunder ved hjælp af et særligt afsnit på EU-tjenestens websted, gøre EUSR til en permanent stilling med tilstrækkelige ressourcer og mulighed for at tale offentligt for at rapportere om resultaterne af besøg i tredjelande og formidle EU's holdninger til menneskerettighedsrelaterede emner som led i en overordnet reform af EUSR's stilling;

Internationale aftaler

39.

gentager sin opfordring til, at der systematisk indføjes menneskerettighedsklausuler i alle internationale aftaler, navnlig dem om handel og associering, mellem EU og tredjelande, og at de håndhæves og overvåges korrekt, herunder ved hjælp af målbare benchmarks og regelmæssige konsekvensanalyser, med inddragelse af Parlamentet og civilsamfundet; understreger, at disse bestemmelser bør indeholde mekanismer til at sikre, at de håndhæves effektivt, og procedurer, der fastsætter klare og troværdige følger af brud på aftalerne, herunder suspension eller, som en sidste udvej, EU's udtræden af aftalerne; opfordrer til bedre koordinering og kommunikation mellem de specialiserede aktører, der er ansvarlige for relevante politikområder såsom handel og menneskerettigheder, med henblik på en mere effektiv integrering af menneskerettighedsaspekter i handels- og investeringspolitikken; opfordrer indtrængende til, at der etableres uafhængige overvågningsmekanismer for menneskerettigheder i forbindelse med handelsaftaler og aftaler om udenlandske investeringer samt en uafhængig klagemekanisme, der kan give berørte borgere og lokale aktører en effektiv klageadgang;

40.

understreger, at fremme og beskyttelse af demokrati og menneskerettigheder i tredjelande kan opnås effektivt gennem anvendelse af konditionalitet i EU's økonomiske og politiske incitamenter såsom adgang til EU-finansiering, godkendelse i den generelle præferenceordning (GSP) og indrømmelse af yderligere toldlettelser samt af EU-Schengen-visumfritagelse; minder i denne forbindelse om, at Kommissionen i henhold til forordning (EU) 2018/1806 bør overvåge og regelmæssigt aflægge rapport til Parlamentet, herunder om menneskerettighedssituationen i de tredjelande, der er omfattet af visumfritagelsen, og bør suspendere visumfritagelsen i tilfælde af krænkelser i det pågældende land;

Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde

41.

opfordrer til gennemførelse af et passende budget for aktiviteter og støtte til fremme og beskyttelse af demokrati og menneskerettigheder under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) for at matche niveauet for Unionens engagement og ambition;

42.

opfordrer Kommissionen til at overvåge og til som en del af sin årlige rapport at medtage et kapitel om overholdelse af menneskerettighederne og overholdelse af artikel 8 — de generelle principper for instrumentet i de partnerlande, der nyder godt af dens finansiering; opfordrer Kommissionen til at foreslå passende foranstaltninger, herunder suspension af EU-midler til statslige aktører og omdirigering af støtte til civilsamfundet, i tilfælde af at støttemodtagerne i alvorlig grad krænker menneskerettighederne eller NDICI-principperne; opfordrer til større gennemsigtighed med hensyn til menneskerettighedsrelaterede bestemmelser i finansieringsaftaler og til en præcisering af mekanismen og kriterierne for suspension af sådanne aftaler i tilfælde af en krænkelse af menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstatsprincippet og i alvorlige tilfælde af korruption; opfordrer Kommissionen til fuldstændig at afstå fra at anvende budgetstøtte til tredjelandes regeringer som en operationel metode i lande, der er vidne til udbredte krænkelser af menneskerettighederne og undertrykkelse af menneskerettighedsforkæmpere;

43.

opfordrer EU til at være særlige opmærksomme på at vurdere og forhindre enhver krænkelse i forbindelse med Unionens egne politikker, projekter og finansiering i tredjelande, bl.a. ved at etablere en klageordning for enkeltpersoner eller grupper, hvis rettigheder kan være blevet krænket ved EU-aktiviteter i disse lande;

44.

glæder sig over den uvurderlige bistand, der ydes til civilsamfundsorganisationer verden over under det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder, som udgjorde Den Europæiske Unions flagskibsinstrument i gennemførelsen af dens eksterne menneskerettighedspolitik; opfordrer til, at finansieringen til civilsamfundet og menneskerettighederne under det efterfølgende globale instrument styrkes yderligere;

45.

opfordrer Kommissionen til i samarbejde med EU-Udenrigstjenesten at udarbejde en ramme for EIB's årlige rapportering af sine transaktioner uden for EU med hensyn til overholdelse af de generelle principper for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i TEU samt EU's strategiramme og handlingsplan for menneskerettigheder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at de projekter, der støttes af EIB, er i overensstemmelse med EU's menneskerettighedspolitik og -forpligtelser, og at der findes ansvarlighedsmekanismer for enkeltpersoner til at indberette overtrædelser i forbindelse med EIB's aktiviteter; opfordrer EIB til at videreudvikle sin politik om sociale standarder til at omfatte menneskerettighedspolitik på bankområdet; opfordrer EIB til at inddrage menneskerettighedsbenchmarks i sine projektevalueringer;

EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati

46.

glæder sig over vedtagelsen af EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati 2020-2024; udtrykker sin skuffelse over, at EU-Udenrigstjenesten ikke tog behørigt hensyn til Parlamentets og dets Underudvalg om Menneskerettigheders tilbud om aktivt at bidrage til forberedelsen heraf i en ånd af godt interinstitutionelt samarbejde;

47.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at afholde regelmæssige høringer med civilsamfundet og til at indgå i en struktureret og regelmæssig dialog med Parlamentets kompetente organer om gennemførelsen af den nye handlingsplan med henblik på at give Parlamentet mulighed for at spille sin rolle i handlingsplanens aktiviteter, navnlig gennem parlamentarisk diplomati, og effektivt udfylde sin kontrolfunktion; anbefaler, at der udarbejdes en række benchmarks og fremskridtsindikatorer med henblik på en effektiv overvågning af handlingsplanens gennemførelse; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at aflægge rapport om de fremskridt, der gøres med hensyn til at nå handlingsplanens mål i forhold til disse benchmarks; anmoder om, at EU-Udenrigstjenesten regelmæssigt følger op på Parlamentets beslutninger og debatter, der er relevante for handlingsplanens gennemførelse; insisterer på, at medlemsstaterne tager ejerskab over handlingsplanen og bidrager til den årlige rapport om dens gennemførelse ved at rapportere om deres egne aktiviteter, der udføres i henhold til dette strategiske dokument;

Reaktion på de globale menneskerettigheds- og demokratiudfordringer

Demokratisk regeringsførelse og skabelse af råderum for civilsamfundet

48.

er af den opfattelse, at demokratisk regeringsførelse og retsstatsprincippet er under angreb på globalt plan som følge af en kombination af faktorer, herunder væksten i autoritær regeringsførelse og tiltagende populisme, øget ulighed og fattigdom, pres på civilsamfundet, udbredelse af falske nyheder, desinformation, cybertrusler og hybrid krigsførelse, politisk indblanding og kampagner, der gennemføres af eksterne aktører, tab af offentlige myndigheders troværdighed, polarisering af samfund og svækkelse af kollektive organisationer, der forsvarer offentlighedens interesser; understreger endvidere, at angreb på mediefriheden og forsøg på at manipulere den offentlige diskurs ved at sprede falske nyheder på de sociale medier aldrig har været så hyppige og så kraftige; udtrykker bekymring over, at autoritære praksisser såsom stigmatisering af civilsamfundsaktører som »udenlandske agenter« kopieres og udbredes globalt;

49.

opfordrer EU og dets medlemsstater til fortsat at støtte styrkelsen af demokratiske institutioner og gennemsigtige og troværdige valgprocesser verden over, til at tilskynde til og frigøre demokratisk debat, bekæmpe uligheder, sikre civilsamfundsorganisationernes arbejde, støtte dialogen mellem forskellige samfundssegmenter, bekæmpe korruption og straffrihed og styrke domstolenes og ansvarlighedsmekanismens uafhængighed og upartiskhed; opfordrer EU til at styrke sine bestræbelser på valgobservationsområdet endnu mere og til et tættere samarbejde med internationale organisationer, navnlig med organisationer af særlig relevans såsom Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa;

50.

understreger, at korruption og menneskerettighedskrænkelser er uløseligt forbundet; opfordrer EU til at sætte bekæmpelse af korruption på sin menneskerettighedsdagsorden; gentager EU's pligt til at beskytte organisationer for bekæmpelse af korruption, undersøgende journalister og whistleblowere, der arbejder for at afsløre korruption og svig;

Klimaindsats og menneskerettigheder

51.

bekræfter, at fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og klima- og miljøtiltag er indbyrdes forbundne, navnlig fordi de internationale menneskerettighedsbestemmelser giver adgang til retlige klagemuligheder for genrejsning for de skader, der forårsages af klimaændringer, til gennemførelse af foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer og til at holde stater, navnlig dem, forurener mest, virksomheder og beslutningstagere ansvarlige for deres reaktioner på klimaændringerne;

52.

støtter en inklusiv og rettighedsbaseret tilgang til at styrke klimaindsatsen, der sikrer offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse i forbindelse med udarbejdelse, gennemførelse og revision af politiske beslutninger vedrørende klimaændringer og deres konsekvenser; bekræfter, at kampen mod klimaændringer går hånd i hånd med støtte til og beskyttelse af dem, der forsvarer planeten og dens naturressourcer, herunder jordrettigheds- og miljøforkæmpere og oprindelige samfund;

EU's tilgang til konflikter, ansvarliggørelse for krænkelser af menneskerettighederne og bekæmpelse af straffrihed

53.

understreger kompleksiteten af moderne konflikter, som ofte udvikler sig internt på nationalt eller regionalt plan, undertiden i form af hybride angreb eller cyberangreb, involverer mange parter, herunder terrororganisationer og ikkestatslige aktører, og har katastrofale humanitære konsekvenser, navnlig fordi det er vanskeligt at skelne mellem kombattanter og ikkekombattanter; opfordrer EU til at styrke sin reaktion på konflikter, tackle de grundlæggende årsager hertil, investere i konfliktforebyggelse og mæglingsbestræbelser, søge og bevare plads til politiske løsninger, etablere alliancer med ligesindede lande og regionale organisationer, yde yderligere økonomisk og teknisk støtte og personnel til civile eller militære missioner og fremme tillidsbyggende initiativer mellem krigsførende parter; opfordrer også EU til at sikre integrering af kønsperspektivet i alle disse bestræbelser og øge kvinders og unges rolle i forbindelse med konfliktforebyggelse og -løsning samt fredsbevarelse, humanitær bistand og genopbygning efter konflikter, retsopgør og fremme af menneskerettigheder og demokratiske reformer; opfordrer også EU til at bekæmpe menneskehandel og seksuel og kønsbaseret vold og sikre vedvarende adgang til vigtige og livreddende sundhedstjenester; insisterer på vigtigheden af at sikre sammenhæng i EU's politik i forbindelse med situationer vedrørende besættelse eller annektering af territorier; minder om, at den humanitære folkeret bør være retningsgivende for EU's politik i forbindelse med alle sådanne situationer, herunder i tilfælde af langvarig besættelse;

54.

opfordrer alle regeringer til at give internationale observatører uhindret adgang til alle deres territorier, herunder EUSR, FN's højkommissær for menneskerettigheder og FN's særlige procedurer; understreger betydningen af at give de vigtigste internationale humanitære organisationer og internationale observatører uhindret adgang til de områder, der er berørt af igangværende konflikter og militær aggression;

55.

opfordrer medlemsstaterne til nøje at overholde bestemmelserne i artikel 7 i FN's våbenhandelstraktat om eksport og eksportvurdering og EU's adfærdskodeks for våbeneksport ved at nægte enhver overførsel af våben og overvågningsudstyr, som ville medføre en risiko for, at den importerende stat eller ikkestatslig aktører kan begå eller fremme alvorlige krænkelser af menneskerettighederne eller den humanitære folkeret, herunder i forbindelse med den europæiske fredsfacilitet;

56.

opfordrer medlemsstaterne til at oprette en menneskerettighedssøjle inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet, som bl.a. har til formål at styrke og støtte civilsamfundet, herunder gennem programmer med midler, der specifikt er afsat til støtte til menneskerettighedsforkæmpere som bidragydere til fredsopbygning; opfordrer medlemsstaterne til at overveje muligheden for at medtage obligatoriske menneskerettighedsgarantier og konsekvensanalyser i den fremtidige europæiske fredsfacilitet, herunder overholdelse af en robust politikramme for due diligence i forbindelse med menneskerettigheder (HRDD) på forsvars- og sikkerhedsområdet, inspireret af FN's politik for due diligence i forbindelse med menneskerettigheder;

57.

bekræfter sin urokkelige støtte til Den Internationale Straffedomstol (ICC) og opfordrer de stater, der er parter i Romstatutten, til at stille passende finansielle ressourcer til rådighed for ICC med henblik på at sætte den i stand til at udføre sine opgaver inden for sit mandat; opfordrer ICC til at fortsætte sit arbejde upartisk og uafhængigt; opfordrer EU og dets medlemsstater til at tilskynde alle FN's medlemmer til at ratificere og gennemføre Romstatutten; opfordrer underskriverne af Romstatutten til at samarbejde med ICC; mener, at angrebene mod ICC er dybt beklagelige, og fordømmer endelig de individuelle sanktioner, som er blevet pålagt dets personale, navnlig sanktionerne mod ICC's chefanklager, som er uacceptable; opfordrer deltagerstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger med henblik på at fjerne disse sanktioner og til at støtte dem, der er berørt af dem; understreger, at ICC er den eneste internationale institution, der har mulighed for at retsforfølge nogle af verdens mest forfærdelige forbrydelser og forsvare ofre, der ikke har andre klagemuligheder; anerkender det arbejde, der udføres af den uafhængige ekspertrevision, som har til opgave at indkredse områder, hvor der skal gennemføres reformer, og opfordrer ICC til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forbedre dens resultater, effektivitet og positive virkninger, navnlig for de samfund og ofre, der påvirkes af dens arbejde; anmoder EU og medlemsstaterne om fortsat at beskytte ICC's uafhængighed og upartiskhed mod angreb, der har til formål at lægge hindringer i vejen for international strafferetsplejes måde at fungere på; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at undersøge mulighederne og præsentere nye redskaber til at hjælpe dem, der udsættes for krænkelser af den internationale menneskerettighedslovgivning og af den humanitære folkeret, med at få adgang til det internationale retssystem og få oprejsning og erstatning, bl.a. ved at opbygge kapacitet i medlemsstaterne og tredjelande til at anvende princippet om universel jurisdiktion i deres nationale retssystemer;

58.

gentager sin opfordring til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) til at udnævne en særlig EU-repræsentant for humanitær folkeret og international retfærdighed med mandat til at fremme, integrere og repræsentere EU's engagement i bekæmpelsen af straffrihed;

59.

opfordrer medlemsstaterne og EU's folkedrabsnet til at støtte FN's undersøgelseshold i forbindelse med indsamling, bevaring og lagring af beviser for forbrydelser, der begås nu og her eller er begået for nylig, således at de ikke går tabt;

60.

udtrykker behovet for at sikre retfærdighed for alle ofre for krænkelser af de internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret og opfordrer i lyset af alle de igangværende væbnede konflikter til øjeblikkelig indstilling af fjendtlighederne; understreger, at det internationale samfund har et ansvar for at sætte en stopper for straffrihed og for de grove krænkelser, der er blevet begået i flere lande;

61.

udtrykker alvorlig bekymring over brugen af seksuel og kønsbaseret vold som krigsvåben; understreger, at seksuelle forbrydelser og kønsbaseret vold i Romstatutten betragtes som krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller væsentlige bestanddele af folkedrab eller tortur; opfordrer til en samordnet indsats for at sætte en stopper for brugen af seksuel vold som krigsvåben; glæder sig over FN's Sikkerhedsråds resolution 2467 om konfliktrelateret seksuel vold og alle tilhørende resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, begyndende med FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, som bekræfter FN's Sikkerhedsråds tilsagn om at forhindre brug af seksuel vold som en krigs- og terrortaktik ved brug af alle til rådighed stående midler, herunder sanktioner og andre målrettede foranstaltninger mod gerningsmænd; understreger behovet for at sikre, at al nødvendig sikker medicinsk og psykologisk bistand og alle sådanne tjenester ydes til kvindelige ofre for krigsvoldtægter, herunder sikker abort, således som det er fastsat i den humanitære folkeret; opfordrer EU til at bekæmpe straffrihed for krænkelser af seksuelle og reproduktive rettigheder i konfliktsituationer og støtter kvinders og pigers ret til sandhed, effektive retsmidler og erstatninger for krænkelser af disse rettigheder; glæder sig endvidere over, at FN den 30. oktober 2019 oprettede en global fond for overlevende fra konfliktrelateret seksuel vold med henblik på at hjælpe dem med at få erstatning;

62.

minder om FN's evalueringsrapporter om retshåndhævelse og bestræbelser på afhjælpende bistand i forbindelse med seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug begået af FN-personale og FN-relateret personale under fredsbevarende operationer; understreger nødvendigheden af, at FN, EU's medlemsstater og EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitiske organer hurtigst muligt og med den største beslutsomhed efterforsker, retsforfølger og dømmer alle ansatte — hvad enten de er ansat af FN, nationalstaterne og EU — der har begået seksuelle overgreb; minder om behovet for at reformere de relevante strukturer på en sådan måde, at der sættes en stopper for straffrihed for FN's og EU's personale, og ved, at der etableres velfungerende og gennemsigtige tilsyns- og ansvarliggørelsesmekanismer; finder det uacceptabelt, at retssager vedrørende påståede overgreb på nuværende tidspunkt fortsat er fuldstændigt frivillige og afhænger af det land, der har bidraget med tropper; er overbevist om, at sådanne alvorlige forbrydelser også ville kunne reduceres og forhindres gennem kurser og uddannelse; minder om, at det haster med at forhindre sådanne forbrydelser i fremtiden, også for at genoprette lokalbefolkningernes tillid til international fredsbevarelse;

63.

fremhæver forbindelsen mellem menneskerettighedskrænkelser og den udbredte straffrihed og manglende ansvarliggørelse i de regioner og lande, der er berørt af konflikter eller karakteriseret ved politisk motiveret intimidering, forskelsbehandling, chikane og overgreb, bortførelser, politivold, vilkårlige anholdelser, sager om tortur og drab; opfordrer EU til at støtte foranstaltninger, der tager sigte på at bekæmpe straffrihed og fremme ansvarliggørelse i lande, hvor straffrihedsdynamikken belønner dem, der bærer det største ansvar, og fratager ofrene deres handlemuligheder;

64.

beklager nødvendigheden af at suspendere Sakharovprismodtageren Aung San Suu Kyi fra Sakharovprisfællesskabet, men glæder sig over beslutningen som reaktion på hendes passivitet og hendes accept af de igangværende forbrydelser mod rohingyaerne i Myanmar;

65.

udtrykker bekymring over, at der sker udenretslige drab, tortur og andre krænkelser af menneskerettighederne i kampen mod ulovlig narkotika; gentager, at bekæmpelsen af kriminalitet ikke berettiger nogen krænkelser af menneskerettighederne, og opfordrer til en indsamling af bedste praksis, der indebærer en tilgang til skadesminimering, som er baseret på retsstatsprincippet;

66.

roser det arbejde og bidrag til bekæmpelsen af straffrihed, som er udført af Agnès Callameld, FN's særlige rapportør om udenretlige, summariske eller vilkårlige henrettelser, idet hun har foretaget undersøgelser af formodede tilfælde af udenretslige mord i 2019, f.eks. om mordet på journalist Jamal Khashoggi, mens hun samtidig blev udsat for intimidering og trusler;

67.

støtter reformer af retsvæsenet for at sikre dets upartiskhed og uafhængighed, herunder dem, der beskæftiger sig med spørgsmål vedrørende rekruttering og udnævnelse af dommere, korruption og kønsskævheder inden for retsvæsenet;

68.

opfordrer til en hurtig vedtagelse og gennemførelse af en autonom, fleksibel og reaktiv global EU-sanktionsordning for menneskerettigheder, den såkaldte »EU-Magnitskij-lov« som en væsentlig del af EU's eksisterende værktøjskasse til menneskerettigheder og udenrigspolitik, hvilket vil styrke EU's rolle som en global aktør på menneskerettighedsområdet, idet dette giver mulighed for målrettede sanktioner mod enkeltpersoner og ikkestatslige aktører og andre enheder, der er ansvarlige for eller meddelagtige i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder former for systematisk korruption med relation til alvorlige menneskerettighedskrænkelser; glæder sig over vedtagelsen af globale sanktionsmekanismer for menneskerettigheder i et stigende antal lande; understreger vigtigheden af, at dette system er i overensstemmelse med EU's ordning med domstolsprøvelse; understreger nødvendigheden af at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at muliggøre en effektiv gennemførelse heraf; opfordrer til, at der nedsættes et rådgivende udvalg på EU-plan med deltagelse af Parlamentet; understreger, at en sådan mekanisme vil bidrage til at bekæmpe menneskerettighedskrænkelser, bekæmpe straffrihed og beskytte menneskerettighedsaktivister og -forkæmpere rundt om i verden og på ny bekræfte betydningen af, at Den Europæiske Union reagerer på menneskerettighedssanktioner på en effektiv måde, hvilket derfor betyder anvendelse af afstemning med kvalificeret flertal; glæder sig over vedtagelsen af Rådets afgørelse om målrettede restriktive foranstaltninger til at afskrække fra og reagere på cyberangreb, der udgør en ekstern trussel mod EU og dets medlemsstater.

69.

mener, at det globale udbrud af covid-19 ikke bør bruges som påskud til at undergrave sanktionsordninger; understreger imidlertid, at sanktioner ikke bør hindre leveringen af humanitær bistand, herunder lægehjælp, i overensstemmelse med den humanitære folkeret;

Menneskerettighedsforkæmpere

70.

fordømmer de tilfælde af drab, vilkårlig tilbageholdelse, tortur, forfølgelse, chikane, intimidering, afpresning, digital og fysisk fjernovervågning og smædekampagner, som menneskerettighedsforkæmpere, deres familier og advokater og dem, der støtter og sympatiserer med dem, udsættes for; bemærker med stor bekymring det stadigt stigende antal af menneskerettighedsforkæmpere, der blev myrdet eller voldsomt angrebet i 2019 for at forsvare naturressourcerne og den enkeltes ret til at leve i et sikkert og sundt miljø; bemærker, at disse angreb i visse dele af verden har nået et farligt niveau; fremhæver i denne forbindelse menneskerettighedsforkæmpernes særlige sårbarhed og nødvendigheden af tilstrækkelig beskyttelse for at sætte dem i stand til at udføre deres vigtige arbejde uden chikane og forfølgelse; understreger den rolle, som trosbaserede organisationer kan spille med hensyn til at reagere på humanitære kriser, fremme fred, retfærdighed og respekt for menneskerettighederne, tackle ikkevold og fungere som mæglere i forhandlinger om konfliktløsning;

71.

er navnlig bekymret over det stigende antal straffe, der afsiges uden sikkerhed for, at de minimumsstandarder for en retfærdig rettergang, der kræves i international ret, overholdes; opfordrer EU til fortsat at benytte sig af samarbejde og diplomati for at sikre, at retten til en retfærdig rettergang respekteres fuldt ud for alle personer;

72.

opfordrer til, at alle angreb på menneskerettighedsforkæmpere bringes til ophør, at alle vilkårligt tilbageholdte løslades, og at de ansvarlige drages til ansvar; opfordrer EU og dets medlemsstater til at udvikle en strategisk vision på højt plan for at imødegå de tiltagende globale angreb på menneskerettighedsforkæmpere, herunder vedtagelse af utvetydige konklusioner fra Rådet for Udenrigsanliggender, hvori udenrigsministrene bør opfordre til en ambitiøs global EU-indsats til forsvar for menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer EU-institutionerne til at styrke deres støtte til menneskerettighedsforkæmpere som en central og integreret del af EU's eksterne menneskerettighedspolitik; understreger, at politisk dialog og samarbejde med myndighederne i tredjelande, observation af retssager, møder med menneskerettighedsforkæmpere under landebesøg, besøg hos tilbageholdte menneskerettighedsforkæmpere, omfordelingsstøtte og offentlige erklæringer er vigtige elementer til gennemførelse af denne politik; opfordrer EU og dets medlemsstater til at intensivere deres bestræbelser ved at handle mere forenet og anvende disse instrumenter på en sammenhængende og ensartet måde, uanset hvilket land der er tale om, i tilfælde, hvor menneskerettighedsforkæmperes rettigheder er blevet krænket; opfordrer EU og dets medlemsstater til i denne ånd at udgive årlige rådskonklusioner om menneskerettighedsforkæmpere, gøre status over deres indsats vedrørende menneskerettighedsforkæmpere og fastsætte strategiske forpligtelser på højeste niveau for menneskerettighedsforkæmpere; fremhæver den kontinuerlige indsats i 2019 af Parlamentet og dets Underudvalg om Menneskerettigheder med henblik på at støtte og henlede opmærksomheden på menneskerettighedsforkæmperes situation, herunder Sakharovprismodtagerne og indstillede kandidater, navnlig når de er i fare eller oplever, at deres rettigheder krænkes;

73.

opfordrer EU til at sikre kvindelige menneskerettighedsforkæmpere, der udsættes for kønsspecifik vold, adgang til beskyttelsesmekanismer og ressourcer, til at støtte dem politisk, til at øge de finansielle tildelinger til uafhængige civilsamfundsorganisationer, der fremmer kvinders og pigers rettigheder, og til som et bilag til EU's retningslinjer om menneskerettighedsforkæmpere at vedtage en værktøjskasse, der vil sørge for, at EU kan tage praktiske skridt til bedre at opfylde behovene hos kvindelige menneskerettighedsforkæmpere i hele verden;

74.

opfordrer EU og dets medlemsstater til at hæve ambitionsniveauet for at sikre løsladelse af fængslede menneskerettighedsforkæmpere, herunder opsigtsvækkende sager om fængslede menneskerettighedsforkæmpere, som illustrerer den måde, hvorpå undertrykkende regeringer verden over konsekvent anvender loven i et forsøg på at tilsværte menneskerettighedsforkæmpere og bringe dem til tavshed; understreger, at sådanne tilfælde omfatter Europa-Parlamentets Sakharovprismodtagere og finalister;

75.

opfordrer indtrængende EU-delegationerne og medlemsstaternes repræsentationer til fortsat at anvende offentligt diplomati og initiativer til at rejse individuelle sager om menneskerettighedsforkæmpere og, hvor det er relevant, til at lette udstedelsen af nødvisa og yde midlertidig indkvartering i EU's medlemsstater;

76.

opfordrer EU og dets medlemsstater til at forbedre adgangen til EU-visa i forbindelse med kortvarig flytning af menneskerettighedsforkæmpere, navnlig ved at medtage instrukser i EU's visumhåndbog om tildeling af lempelser til menneskerettighedsforkæmpere og deres familiemedlemmer, og til, at der arbejdes hen imod en ændring af de retlige instrumenter om visa, navnlig visumkodeksen;

77.

glæder sig over fornyelsen i november 2019 med yderligere tre år af EU's menneskerettighedsforkæmpermekanisme ProtectDefenders.eu; minder om betydningen af denne mekanisme i forhold til de voksende behov og de mange forskellige problemer, som menneskerettighedsforkæmpere står over for; opfordrer til en styrkelse af denne mekanisme og en løbende revurdering heraf i overensstemmelse med dens behov;

Kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene

78.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre strategien for ligestilling mellem kønnene på en sammenhængende måde både i og uden for EU og til at træffe effektive og konkrete foranstaltninger til at imødegå tilbagegangen med hensyn til kvinders rettigheder, ligestilling mellem kønnene og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder;

79.

minder om, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og passende seksualundervisning er menneskerettigheder; opfordrer EU og medlemsstaterne til at bekræfte kvinders umistelige ret til kropslig integritet, værdighed og selvstændig beslutningstagning, til at værne om menneskerettighedernes universalitet og udelelighed i alle sammenhænge og til at forsvare og fremme navnlig dem, der er mest truede, såsom seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder;

80.

glæder sig over rådsformandskabets konklusioner, der blev støttet af 24 medlemsstater, om EU-handlingsplanen for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i de eksterne forbindelser for 2021-2025 (GAP III) med stærke forpligtelser og foranstaltninger om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder; opfordrer i denne forbindelse til at styrke EU's støtte til tredjelande, navnlig til udvidelses- og nabolande, som er i færd med at gennemføre nye politikker og lovgivningsmæssige ændringer med henblik på at tilpasse de nationale retlige rammer til internationale forpligtelser og forpligtelser i tilknytning til verdensmålene for bæredygtig udvikling vedrørende kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene, til at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder og piger, til at beskytte kvindelige menneskerettighedsforkæmpere, til at fremme kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder, til at sikre, at unge får en videnbaseret, fyldestgørende seksualundervisning, der gør det muligt for piger og unge kvinder at foretage en sikker overgang til voksenlivet, og til at forhindre og sætte en stopper for seksuel vold og kønsbaseret vold, kvindelig kønslemlæstelse og andre skadelige praksisser, herunder tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber;

81.

opfordrer endvidere EU og medlemsstaterne til at fremme ligestilling mellem kønnene og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i alle deres foranstaltninger udadtil, herunder i multilaterale og bilaterale fora, med særlig vægt på marginaliserede eller sårbare grupper, såsom LGBTI-grupper, og på målet om at opnå universel sundhedsdækning gennem forbundne foranstaltninger for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og mod hiv;

82.

opfordrer til at gå længere end blot at tackle de grundlæggende årsager til strukturelle uligheder mellem kønnene ved at sikre lige muligheder og styrke kvinders deltagelse;

83.

påpeger behovet for at skabe et socialt og økonomisk miljø og betingelser, der gør det muligt for forældre at fortsætte deres faglige udvikling;

84.

opfordrer medlemsstaterne til at vedtage en fælles tilgang og samarbejde med internationale institutioner for at indsamle nye, sammenlignelige og disaggregerede data samt for at udvikle målrettede politiske og lovgivningsmæssige interventioner til at bekæmpe menneskerettighedskrænkelser og opfordrer Kommissionen til i sine samarbejdsforhandlinger og -aftaler med de pågældende lande at medtage forpligtelser og benchmarks for at udrydde kvindelig kønslemlæstelse;

85.

minder om, at Istanbulkonventionen som den første universelt bindende traktat, der bekæmper vold mod kvinder og piger og vold i hjemmet, fastsætter benchmarket for internationale standarder, der skal ratificeres og gennemføres; gentager, at EU's tiltrædelse til Istanbulkonventionen er blevet anerkendt som en central prioritet i EU's strategi for ligestilling mellem kønnene 2020-2025; opfordrer EU og alle dets medlemsstater, som endnu ikke har gjort det, til at ratificere og gennemføre Istanbulkonventionen snarest muligt; opfordrer EU til at samarbejde med andre lande for at intensivere deres indsats inden for uddannelse, sundhed og sociale tjenester, dataindsamling, finansiering og programmering og for bedre at forebygge og sætte ind over for seksuel og kønsbaseret vold på verdensplan;

86.

understreger, at indvandrer- og flygtningekvinder og -piger med behov for beskyttelse bør betragtes som rettighedshavere;

87.

roser de fremskridt, der er gjort i forbindelse med EU's og FN's Spotlightinitiativ; opfordrer Kommissionen til at sikre, at projekter, der støttes af initiativet, arbejder hen imod at tage fat på de grundlæggende årsager til krænkelser af kvinders rettigheder, herunder opretholdelsen af skadelige kønsstereotyper;

Barnets rettigheder

88.

gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater om at intensivere deres samarbejde og dialog med tredjelande, med børns rettigheder og beskyttelse som en prioritet, med det formål, at børns rettigheder respekteres overalt i verden, og at ingen børn lades i stikken; opfordrer i denne forbindelse indtrængende EU og dets medlemsstater til at samarbejde med partnerlandene og til at give tilsagn om yderligere finansielle midler, navnlig inden for rammerne af den officielle udviklingsbistand, med henblik på at imødegå globale udfordringer vedrørende sundhed og uddannelse af børn, herunder retten til uddannelse på ens modersmål, udryddelse af børnearbejde, bekæmpelse af vold, seksuelt misbrug og tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, menneskehandel og udnyttelse samt rekruttering eller anvendelse i væbnede konflikter, som millioner af børn er blevet ofre for; minder om, at barnets tarv omfatter beskyttelse, omsorg og sikkerhed i et miljø, hvor de kan vokse op med den støtte og beskyttelse, de har brug for, og få deres primære behov dækket; understreger, at uddannelse er et meget vigtigt redskab til at bekæmpe diskrimination og vold mod børn; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at lette børns adgang til uddannelse;

89.

glæder sig over EU's indsats for at beskytte og fremme barnets rettigheder i anledning af 30-året for FN's børnekonvention og gentager sin opfordring til Kommissionen om at undersøge, hvordan EU som helhed kan tiltræde FN's børnekonvention;

Rettigheder for personer med handicap

90.

glæder sig over ratificeringen i 2019 af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og den valgfri protokol hertil; understreger, at det er vigtigt at tage fuldt ud hensyn til de specifikke behov hos personer med handicap; opfordrer EU til at indarbejde bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af handicap i sine politikker for EU's optræden udadtil og for udviklingsbistand i lighed med kampen for lige adgang til arbejdsmarkedet og adgang til uddannelse samt til at fremme løsninger, der gør det lettere for personer med handicap at fungere i samfundet; gentager vigtigheden af, at både EU's medlemsstater og dets institutioner effektivt gennemfører FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, navnlig med hensyn til EU's forpligtelser vedrørende humanitær bistand og internationalt samarbejde i alle relevante EU-politikker; understreger vigtigheden af ikke-forskelsbehandling og behovet for at indarbejde princippet om universel adgang på troværdig vis og sikre respekt for alle rettigheder for personer med handicap;

Rettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle

91.

fordømmer stigmatisering, vilkårlig tilbageholdelse, tortur, forfølgelse og drab på LGBTI-personer og tilskyndelse til vold mod dem; beklager de voksende forskelle i udviklingen mellem de lande, der bevæger sig i retning af en bedre beskyttelse af LGBTI-personer, navnlig ved at afkriminalisere homoseksualitet, og de lande, der underminerer disse rettigheder og giver frit slag for forfølgelse, forskelsbehandling og stigmatisering af LGBTI-personer; mener, at voldshandlinger og -praksis mod personer på grund af deres reelle og opfattede seksuelle orientering, kønsidentitet eller -udtryk eller kønsegenskaber ikke bør gå ustraffet hen og skal udryddes;

92.

opfordrer EU til at spille en ledende rolle med hensyn til at forsvare menneskerettighederne for LGBTI-personer og bekæmpe forskelsbehandling og stigmatisering af dem, såkaldt konversionsterapi, kønslemlæstelse og tvangssterilisation af transpersoner; opfordrer endvidere EU til at anvende alle de diplomatiske redskaber, det har til rådighed, til at fremme afkriminalisering af seksuelle forhold mellem samtykkende partnere af samme køn og til at foregå med et godt eksempel i bekæmpelsen af vold og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika gennem en effektiv gennemførelse af den nye LGBTI+-ligestillingsstrategi, både i og uden for EU; opfordrer EU og medlemsstaterne til omhyggeligt og konsistent at anvende EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for LGBTI-personer i alle foranstaltninger udadtil;

93.

fremhæver, at covid-19-pandemien har ramt LGBTI-samfund hårdt på grund af et stigende omfang af vold i hjemmet mod LGBTI-personer, der blev tvunget til at isolere sig eller vende tilbage til diskriminerende familier og husstande, øget arbejdsløshed og hjemløshed, manglende adgang til livsvigtig lægebehandling såsom hiv-tjenesteydelser og kønsskifterelateret lægebehandling, hvilket har ført til, at LGBTI-personer i stigende grad gøres til syndebukke; opfordrer til, at LGBTI-personer inddrages i covid-19-hjælpeprogrammer;

Oprindelige folk

94.

er alvorligt bekymret over oprindelige samfunds og enkeltpersoners lidelser og sårbarhed, der bl.a. skyldes klimaændringernes konsekvenser, covid-19-pandemien, tabet af deres jord og levebrød på grund af virksomheders aktiviteter og de dermed forbundne skader; beklager, at oprindelige folk fortsat udsættes for udbredt og systematisk diskrimination og forfølgelse på verdensplan, herunder tvangsfordrivelser, vilkårlige anholdelser og drab på menneskerettigheds- og jordrettighedsforkæmpere; anbefaler, at EU og dets medlemsstater medtager henvisninger til oprindelige folk og de rettigheder, der er indeholdt i FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder, i de relevante og nye rammer for rettidig omhu og sikrer, at multinationale virksomheder holdes ansvarlige i tilfælde af misligholdelse af deres forpligtelser;

95.

opfordrer EU, dets medlemsstater og deres partnere i det internationale samfund til at træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på anerkendelse, beskyttelse og fremme af oprindelige folks rettigheder, herunder til deres sprog, landområder, territorier og ressourcer; glæder sig over det arbejde, som civilsamfundet og NGO'er udfører omkring disse forhold; bekræfter behovet for at oprette en klagemekanisme for indgivelse af klager over krænkelser og misbrug af oprindelige folks rettigheder som følge af multinationale virksomheders aktiviteter; minder om sin beslutning om at udnævne en fast ordfører for oprindelige folk i Parlamentet med det formål at overvåge oprindelige folks menneskerettighedssituation; opfordrer landene til at ratificere bestemmelserne i ILO-konvention nr. 169 af 27. juni 1989 om oprindelige folk og stammefolk;

96.

opfordrer indtrængende regeringerne til at føre udviklings- og miljøpolitikker, der respekterer økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og inkluderer oprindelige folk og lokalbefolkninger i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling;

Racisme, racediskrimination, fremmedhad og dermed forbunden intolerance

97.

glæder sig over Rådets vedtagelse i 2019 af EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheder for så vidt angår ikkeforskelsbehandling i EU's optræden udadtil; opfordrer EU og dets medlemsstater til at anvende alle de redskaber, de har til rådighed, for at sikre, at de ansvarlige for krænkelser af rettigheder på grund af racisme, kaste (arbejde og afstamning), religion, etnisk eller national oprindelse gøres ansvarlige;

98.

bemærker med stor bekymring omfanget og konsekvenserne af kastehierarkier, kastebaseret diskrimination og den permanente opretholdelse af kastebaserede menneskerettighedskrænkelser, herunder nægtelse af adgang til retssystemet eller beskæftigelse, vedvarende segregation, fattigdom og stigmatisering samt kasterelaterede hindringer for udøvelsen af grundlæggende menneskerettigheder og fremme af menneskelig udvikling; gentager sin opfordring til, at der udvikles en EU-politik om kastediskrimination; gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater om at intensivere indsatsen og støtte initiativer i FN og i EU-delegationer og -missioner i tredjelande for at udrydde kastediskrimination;

99.

minder om betydningen af aktivt at støtte inkluderende og antiracistiske initiativer, navnlig i betragtning af stigningen i fremmedfjendske og racistiske angreb verden over, i forbindelse med de øgede krav om social retfærdighed, der har givet anledning til en bølge af globale protester;

100.

gentager, at undervisning spiller en central rolle i at afkræfte fordomme og stereotype forestillinger, fremme tolerance, forståelse og mangfoldighed, og fremhæver, at undervisning er et central redskab til at gøre en ende på strukturel diskrimination og racisme i vore samfund; opfordrer medlemsstaterne til at fremme politikker til bekæmpelse af forskelsbehandling på alle områder; mener, at kampen mod racisme er et horisontalt anliggende, og at der bør tages hensyn hertil inden for alle EU-politiske områder;

101.

opfordrer alle EU-delegationer og deres respektive kontaktpunkter for menneskerettigheder til konsekvent at overholde deres forpligtelse til at vurdere og analysere situationen med hensyn til ikkeforskelsbehandling og til at fremlægge den i deres landestrategier for menneskerettigheder og demokrati (HRDCS) under kapitlet om ikkeforskelsbehandling og udelukkelse samt de relevante afsnit heri om de specifikke grunde til forskelsbehandling og/eller for diskriminerede grupper; understreger, at opdateringerne vedrørende situationen med hensyn til ikke-forskelsbehandling i de årlige gennemførelsesrapporter fra HRDCS og missionschefernes rapporter er af afgørende betydning for forberedelsen af og orienteringen om menneskerettighedsdialogerne, og at det også fremgår af retningslinjerne, at EU skal tilskynde til og støtte civilsamfundets aktive deltagelse i multilaterale fora og mekanismer i forbindelse med forskelsbehandling på grundlag af kaste (arbejde og afstamning);

Nationale, etniske og sproglige mindretal

102.

beklager, at mange lande på trods af deres internationale forpligtelser og tilsagn om at beskytte mindretal fører en politik med tvungen assimilering af nationale, etniske og sproglige mindretal ved at tilsidesætte deres grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder;

103.

opfordrer regeringerne i EU's partnerlande til at respektere nationale, etniske og sproglige mindretals grundlæggende menneskerettigheder, herunder deres kultur, sprog, religion, traditioner og historie, for at bevare kulturer og mangfoldighed; gentager, at det er nødvendigt at opfylde de forpligtelser og engagementer, de har påtaget sig i henhold til internationale traktater og aftaler, såsom Europarådets henstillinger;

Tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed

104.

er forfærdet over antallet af drab, angreb og forfølgelse, diskrimination, chikane og tilskyndelse til antagonisme, der har fundet sted, og de mange indskrænkninger af rettigheder, der blev indført i 2019 over for enkeltpersoner og grupper, der står for skud på grund af deres religion, tro, ateisme eller agnosticisme; bekræfter på ny sin støtte til ofre for vold på grund af religion eller tro og sin vilje til at udrydde denne form for vold; understreger behovet for at være særlig opmærksom på situationen for forfulgte religiøse grupper rundt om i verden, som udsættes for forskelsbehandling, trusler, blasfemilove, antikonverteringslove, nedrivning af deres religiøse samlingssteder, vold, slaveri, voldtægt, tvungne forsvindinger, henrettelser og folkedrab; fremhæver behovet for blandt andet at være særlig opmærksom på situationen for de forfulgte kristne rundt om i verden, som udgør langt størstedelen af de religiøse grupper, der står over for forskelsbehandling, vold og død;

105.

udtrykker endvidere bekymring over misbrug og instrumentalisering af religion til at undergrave andre menneskerettigheder, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og LGBTI-personers rettigheder; beklager, at nogle lande allerede har, håndhæver eller søger at indføre love om straf for blasfemi, konvertering eller apostasi; understreger, at religions- og trosfrihed omfatter retten til ikke at tro, til at antage teistiske, ikke-teistiske, agnostiske eller ateistiske synspunkter og retten til apostasi;

106.

opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at gennemføre EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed; gentager sin opfordring til Rådet og Kommissionen om at foretage en gennemsigtig og omfattende vurdering af virkningsfuldheden og merværdien af den særlige udsendings stilling med udsigt til lancering af processen i forbindelse med Kommissionens fornyelse af dennes mandat og stilling; insisterer på, at dets arbejde efter vurderingen bør tildeles tilstrækkelige ressourcer til at øge EU's effektivitet på dette område; beklager forsinkelsen i forbindelse med denne vurdering; opfordrer Kommissionen til at sikre gennemsigtighed i den næste særlige udsendings nominering, mandat, aktiviteter og rapporteringsforpligtelser og til at sikre, at de tilslutter sig alle menneskerettighedernes universalitet, udelelighed og indbyrdes afhængighed samt de europæiske værdier; minder Kommissionen om behovet for i tilstrækkelig grad at støtte den særlige udsendings institutionelle mandat, kapacitet og opgaver;

107.

glæder sig over den globale udveksling om religion i samfundet, der blev lanceret af NF/HR i Bruxelles den 6. september 2019; anbefaler imidlertid, at der lægges lige stor vægt på intrareligiøse og tværreligiøse forhold; opfordrer i denne forbindelse til, at der udvikles EU-støtte til intern religiøs dialog på lokalt plan med henblik på at bekæmpe ekstremisme og hadefuld tale; opfordrer endvidere til, at målene om at fremme og beskytte tanke-, samvittigheds-, religions- eller trosfrihed integreres i en bredere vifte af EU-aktiviteter vedrørende menneskerettigheder;

108.

gentager den betydning, det tillægger akademisk frihed, og opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at intensivere deres diplomatiske indsats gennem bilateralt og multilateralt engagement i forbindelse med trusler mod eller angreb på akademisk frihed fra statslige og ikkestatslige aktørers side, navnlig voldelige angreb på institutioner og medlemmer af akademikersamfundet, diskriminerende politikker eller praksis, uberettigede begrænsninger af eller pres på forskning eller ytringsfrihed og uretmæssig retsforfølgning eller tilbageholdelse; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at revidere de eksisterende støtte- og beskyttelsesmekanismer for menneskerettighedsforkæmpere med henblik på at udvikle kapaciteten til at identificere og yde bistand, herunder nødbeskyttelse og støtte, i sager, der involverer angreb på den akademiske frihed; opfordrer Kommissionen til at sikre fortsat støtte på højt plan til European Inter-University Centre for Human Rights and Democratisation og Global Campus of Human Rights and Democracy som et flagskib for EU's støtte til uddannelse i menneskerettigheder i hele verden;

Ytringsfrihed, mediefrihed og retten til information

109.

fordømmer drab, kidnapning, fængsling, chikane og intimidering af og angreb, herunder med fysiske og retslige midler, på mange journalister, bloggere og whistleblowere samt kontrol med eller nedlukning af internettet og medierne; minder om, at ytringsfrihed og mediefrihed er et væsentligt grundlag for et demokratisk samfund; anerkender betydningen af retten til information i moderne samfund, herunder på modersmålet for alle etniske samfund, og den rolle, som alle former for kommunikation spiller i udviklingen af en pluralistisk kultur; minder om, at medierne bør overholde princippet om ikke-forskelsbehandling;

110.

fordømmer visse regimers og myndigheder s forsøg på at tilintetgøre eller begrænse retten til ytrings- og mediefriheden, hvilket de illegitimt begrunder med, at det er nødvendigt for at styrke sikkerheden eller folkesundheden eller bekæmpe terrorisme, injurier, fornærmelser eller blasfemi; fremhæver den nye bølge af censur fra visse regeringers side, som bruger kampen mod falske nyheder under covid-19-pandemien som et dække;

111.

fordømmer misinformation og propagandaangreb, der har til formål at delegitimere de værdier, som EU står for, og som er rettet mod mindretal; er dybt bekymret over den voksende udbredelse af hadefuld tale og opfordringer til vold i online- og offlinekommunikation, da dette udgør en direkte trussel mod retsstatsprincippet og de værdier, der indgår i menneskerettighederne; bemærker, at den øgede sociale og politiske polarisering, der forstærkes af algoritmer på de sociale medier, der anvender psykiske forførelsesteknikker, nærer radikalisme, forhindrer kritisk tænkning, gør dialog umulig og baner vejen for ekstremisme;

112.

anbefaler, at der tilvejebringes den bedst mulige beskyttelse mod desinformationskampagner og fjendtlig propaganda gennem udvikling af en retlig ramme både på EU-plan og på internationalt plan for håndtering af hybride trusler, herunder cyber- og informationskrigsførelse; støtter fortsat initiativer, der bidrager til at skelne mellem falske nyheder eller propagandistisk misinformation og oplysninger, der er indsamlet som led i reelt og uafhængigt arbejde, der udføres af journalister;

113.

understreger tilfældene af mediekoncentration i hænderne på enkeltpersoner samt den manglende gennemsigtighed i medieejerskabet, som begrænser den pluralisme, der er afgørende for adgang til upartisk information;

114.

fordømmer på det kraftigste ubegrundede retssager mod journalister med det formål at ruinere dem gennem strategiske retssager mod offentlig deltagelse (strategic lawsuits against public participation — »SLAPP suits«) og bringe dem til tavshed, navnlig i korruptionssager; understreger behovet for at oprette platforme, der giver tidlig varsling, når journalister er i fare, samt platforme, der yder beskyttelse til deres arbejde, for at give andre journalister mulighed for at fortsætte de igangværende undersøgelser uden afbrydelse eller frygt for retlige konsekvenser;

115.

minder om, at enhver begrænsning af ytringsfriheden eller mediefriheden skal tjene et legitimt formål i overensstemmelse med de internationale forpligtelser, der er fastsat i artikel 19 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;

116.

opfordrer EU til at gøre sit yderste for at beskytte ytringsfriheden, mediefriheden og dem, der forsøger at slå til lyd herfor; opfordrer EU og medlemsstaterne til at fordømme alle midler til fysisk eller retslig intimidering, der anvendes mod journalister i et forsøg på at bringe dem til tavshed; opfordrer indtrængende EU's særlige repræsentant til at være særlig opmærksom på beskyttelsen af mediernes frihed, uafhængighed og pluralisme i hele verden; understreger betydningen af at sikre en effektiv og systematisk gennemførelse af EU's menneskerettighedsretningslinjer vedrørende ytringsfrihed online og offline og af regelmæssigt at kontrollere deres virkninger;

117.

fremhæver den fortsatte forandring i medielandskabet og den øgede anvendelse af sociale netværk i hele verden; understreger de udfordringer og risici, som denne udvikling indebærer, bl.a. hvad angår krænkelser af friheden til både offline- og onlineytringer, censur, databeskyttelse, hadefuld tale, chikane og journalisters og whistlebloweres sikkerhed; opfordrer Kommissionen til at overvåge sociale medievirksomheders politikker og praksis, navnlig deres selvregulerende redskaber, som har konsekvenser for udøvelsen af ytringsfriheden i hele verden, og fremlægge forslag til ændring af politik eller lovgivning, hvor det er relevant;

Dødsstraf, tortur og andre former for mishandling

118.

fordømmer brugen af tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling og dødsstraf, som fortsat anvendes i mange lande rundt omkring i verden; opfordrer de lande, der ikke allerede har gjort det, til at indføre et øjeblikkeligt moratorium for dødsstraf som et første skridt i retning af dens afskaffelse; glæder sig over den positive udvikling i 2019 af svækkelsen af den politiske støtte til at opretholde dødsstraffen i visse lande, som ikke har afskaffet den; beklager imidlertid, at visse nationale retsmyndigheders afgørelser har ført til en stigning i antallet af henrettelser i forhold til tidligere år; opfordrer EU til fortsat systematisk at fordømme anvendelsen af dødsstraf og gennemføre kommunikationskampagner mod dødsstraf over hele verden; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til i alle internationale fora at forsvare afskaffelsen og slå til lyd for, at denne holdning støttes i bredest muligt omfang;

119.

bekræfter på ny, at det er fast besluttet på at forbyde tortur overalt i verden, bistå ofrene og drage torturbødlerne til ansvar; glæder sig over opdateringen af EU's retningslinjer for en EU-politik over for tredjelande med hensyn til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf; opfordrer indtrængende alle medlemsstater og andre lande, der ikke har gjort det, til at ratificere FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og den valgfrie protokol hertil (OPCAT), hvis 35-års jubilæum blev fejret i 2019; anerkender civilsamfundsorganisationers og menneskerettighedsforkæmperes betydning for kampen mod tortur og andre former for mishandling;

Bekæmpelse af moderne slaveri og menneskehandel

120.

opfordrer til en stærkere international indsats for udryddelse af moderne slaveri og menneskehandel og deres netværk med etablering af nye due diligence-forpligtelser for virksomheder til at identificere, vurdere, stoppe, forebygge og afbøde sådanne situationer og samarbejde med myndigheder om at forbedre de strafferetlige politikker mod menneskehandlere og dem, der udnytter eller drager fordel af moderne slaveri; minder om, at disse uacceptable arbejdsvilkår undergraver den menneskelige værdighed og de grundlæggende menneskerettigheder; opfordrer de stater, der ikke har gjort det, til at ratificere de ILO-konventioner, der er relevante for bekæmpelsen af disse svøber og børnearbejde;

Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

121.

opfordrer EU til at styrke sin indsats for at fremme og beskytte økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder gennem EU's udenrigspolitik og optræden udadtil, navnlig ved at gøre effektiv brug af menneskerettighedsklausuler i internationale aftaler, herunder bestemmelser om arbejdskraft, og ved at investere i kultur og uddannelses som bærende kræfter for holdbar ændring; glæder sig over vedtagelsen af ILO's konvention om vold og chikane, som indeholder nye og bindende internationale arbejdsstandarder, som er afgørende for at fjerne disse svøber fra arbejdslivet og beskytte ofrene; understreger behovet for særlig beskyttelse af mødre på arbejdspladsen under og efter deres graviditet, herunder i forbindelse med mødres sundhed, barselsorlov og -ydelser, jobbeskyttelse og ikke-forskelsbehandling samt amning;

122.

fordømmer det forhold, at krænkelser af arbejdstagernes og fagforeningernes rettigheder fortsat finder sted på verdensplan, og at foreningsfriheden, retten til at føre kollektive forhandlinger, retten til information, høring og deltagelse og retten til kollektive skridt samt retten til en rimelig løn, anstændige arbejdsvilkår og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er hovedmål for sådanne krænkelser;

123.

minder om, at adgang til kultur og uddannelse er grundlæggende menneskerettigheder; bemærker betydningen af kulturelt diplomati for at fremme værdierne fred og respekt for menneskerettighederne; opfordrer EU til at integrere kultur, uddannelse og de relevante beslægtede rettigheder i sin menneskerettighedspolitik i sine eksterne forbindelser;

Erhvervslivet og menneskerettighederne

124.

glæder sig over de forsøg, som en række europæiske virksomheder har gjort for at gennemføre deres politikker for virksomhedernes ansvar, respektere menneskerettighederne og gennemføre de forskellige politikker og lovgivning, der er indført for at tilskynde til eller kræve rettidig omhu i forskellige medlemsstater; opfordrer EU-baserede virksomheder til at leve op til deres virksomhedsansvar ved at bevæge sig i retning af overholdelse af de etiske regler og standarder, der gælder inden for EU's indre marked;

125.

opfordrer til, at der oprettes et EU-obligatorisk due diligence-system for menneskerettigheder og miljø, som pålægger virksomhederne at deltage aktivt i identifikation, vurdering, afbødning, forebyggelse og indberetning af eventuelle skadelige virkninger af deres virksomheder og forsyningskæder på menneskerettighedsområdet, der skal finde anvendelse for virksomheders organer, virksomhedsledere og driftsledere i tilfælde af overtrædelse og give ofrene adgang til domstolsprøvelse og retsmidler; glæder sig over meddelelsen om, at Kommissionens forslag vil omfatte en ansvarsordning; opfordrer Kommissionen til at overveje at undersøge muligheden for at indarbejde yderligere former for ansvar, herunder strafferetligt ansvar, for de alvorligste krænkelser;

126.

anbefaler, at en retlig forpligtelse til at udvise omhu medtages som et specifikt element i dette instrument for at forhindre, at virksomheder i deres oversøiske forsyningskæder anvender moderne slaveri og børnearbejde; anbefaler, at et gennemsigtighedskrav bliver en del af due diligence-instrumentet for at gøre det lettere for ofre at få mulighed for klageadgang; opfordrer til effektive mekanismer til at beskytte dem, der indgiver klager, mod repressalier, herunder lovgivning til at afskrække fra »SLAPP-sager«; minder om de mange krænkelser af menneskerettighederne, der kan forekomme i forbindelse med udnyttelsen af naturressourcer;

127.

understreger vigtigheden af, at alle lande gennemfører FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder fuldt ud, og opfordrer de EU-medlemsstater, der endnu ikke har vedtaget nationale handlingsplaner for erhvervslivet og menneskerettigheder, til at gøre dette snarest muligt; tilskynder EU og dets medlemsstater til at deltage konstruktivt i arbejdet i FN's mellemstatslige arbejdsgruppe om transnationale selskaber og andre virksomheder for så vidt angår menneskerettigheder;

128.

understreger, at der er behov for at oprette et internationalt bindende instrument til i den internationale menneskerettighedslovgivning at regulere multinationale og transnationale selskabers og andre virksomheders aktiviteter;

Nye teknologier og menneskerettigheder

129.

er bekymret over, at en bred vifte af databaserede og nye teknologibaserede værktøjer anvendes som led i reaktionen på covid-19-pandemien; understreger de risici, som ofte er vanskelige at få øje på, og som de udgør i forbindelse med udøvelse af grundlæggende frihedsrettigheder, magtmisbrug og øget sårbarhed over for cyberangreb, når der ikke findes effektive tekniske og retlige garantier; udtrykker bekymring over den fortsatte brug af teknologi til at overvåge og begrænse ytringsfriheden og som et redskab til chikane; opfordrer EU til som førende, hvad angår fastsættelse af globale standarder for beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse, at indføre nye normer og bedste praksis, både med hensyn til anvendelse inden for EU og som løsninger, der kan efterlignes på verdensplan, med henblik på at undgå potentielt skadelige virkninger af nye databaserede redskaber;

130.

minder om sin beslutning af 27. februar 2014 om anvendelse af bevæbnede droner (8) og udtrykker sin bekymring over anvendelsen af bevæbnede droner uden for de internationale retlige rammer; opfordrer endnu en gang EU til omgående at udarbejde retligt bindende rammer for anvendelsen af væbnede droner for at sikre, at medlemsstaterne, idet de overholder deres retlige forpligtelser, ikke begår lovløse, målrettede drab eller fremmer sådanne drab i tredjelande; opfordrer endvidere Kommissionen til at holde Parlamentet behørigt orienteret om anvendelsen af EU-midler til alle forsknings- og udviklingsprojekter i forbindelse med konstruktion af droner; opfordrer til, at der foretages analyser af indvirkningen på menneskerettighederne i forbindelse med fremtidige droneudviklingsprojekter; minder om sin beslutning af 12. september 2018 om autonome våbensystemer (9); opfordrer indtrængende NF/HR og medlemsstaterne til at forbyde udvikling, fremstilling og anvendelse af fuldautomatiske våben, som mangler meningsfuld menneskelig kontrol over de kritiske funktioner, der består i at udvælge og angribe mål; insisterer på, at der indledes internationale forhandlinger om et juridisk bindende instrument, der forbyder dødbringende autonome våben uden meningsfuld menneskelig kontrol; opfordrer indtrængende NF/HR og medlemsstaterne til at vedtage en fælles holdning med henblik på internationale forhandlinger i denne henseende;

Migranter og flygtninge

131.

opfordrer indtrængende regeringerne til at gøre en indsats for afhjælpning baseret på respekt for menneskerettigheder og værdighed og løsninger til at håndtere migranters og flygtninges sårbarhed og deres behov for beskyttelse i overensstemmelse med principperne om solidaritet og partnerskab og sikre klarhed, hvad angår tilstrækkelige og tilgængelige lovlige migrationsveje; opfordrer EU og medlemsstaterne til at tage fat på de grundlæggende årsager til migration, der får enkeltpersoner og familier til at forlade deres hjemland, fordi de ikke har mulighed for at leve i et værdigt og sikkert miljø;

132.

gentager, at det er nødvendigt at bekæmpe kriminelle organisationer og enkeltpersoner, der er involveret i menneskehandel; beklager den dystre situation, som flygtninge i flygtningelejre står over for, deres manglende fremtidsudsigter, de lange ventetider for behandling af asylansøgninger og problemet med adgang til grundlæggende lægehjælp og for børns vedkommende til uddannelse; opfordrer indtrængende til, at der findes alternativer til anbringelse af migranter og flygtninge, der ikke indebærer frihedsberøvelse, og forkaster i denne forbindelse enhver umenneskelig eller nedværdigende behandling af migranter; understreger betydningen af at respektere menneskerettighederne, når der foretages obligatorisk sundhedsscreening, og understreger, at alle asylansøgere og migranter skal sikres adgang til væsentlige tjenester, herunder omfattende sundhedspleje; understreger betydningen af at opretholde retten til asyl i hele verden;

133.

opfordrer de kompetente myndigheder i EU's medlemsstater til at behandle de personer, der ansøger om flygtningestatus, med velvilje og omhu og i overensstemmelse med retsstatsprincippet og til at understøtte familiesammenføring med henblik på at bringe de situationer, hvor flygtningene er adskilt fra deres nære pårørende, navnlig børn, til ophør;

Demokratistøtte

134.

opfordrer EU til at øge sin støtte til demokratisk borgeraktivisme, som er vokset siden 2019 i forbindelse med den stigende populisme, nationalisme og autoritære regimer; opfordrer Kommissionen og Rådet til at styrke Unionens demokratistøtteprogrammer globalt ved at fremme prodemokratiske bottom-up-processer og opbygge institutionel modstandsdygtighed; fremhæver i denne forbindelse de demokratistøtteaktiviteter, der gennemføres af Parlamentet, herunder valgovervågning, mægling og uddannelses- og mentorprogrammer, som skal tilpasses udviklingen i situationen i partnerlandene, samtidig med at der tages hensyn til den kulturelle og nationale baggrund i de involverede tredjelande, med henblik på at styrke dialogen og partnerskabet med dem; tilslutter sig opfordringen i Rådets konklusioner af 14. oktober 2019 om demokrati og i EU's handlingsplan for 2020-2024 for menneskerettigheder og demokrati til at fremme en mere fleksibel, innovativ, langsigtet og konfliktfølsom tilgang til støtte til demokrati; glæder sig over og støtter i denne forbindelse det arbejde, der udføres af uafhængige organisationer, der arbejder på grundlag af Den Europæiske Unions kerneværdier og fremmer overgangen til demokrati i verden;

135.

forpligter sig til at fremme større gennemsigtighed i de demokratiske processer, navnlig i forskellige ikke-statslige aktørers finansiering af politiske og emnebaserede kampagner;

o o

136.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Sikkerhedsråd, FN's generalsekretær, formanden for FN's 74. Generalforsamling, formanden for FN's Menneskerettighedsråd, FN's højkommissær for menneskerettigheder og cheferne for EU-delegationerne.

(1) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 82.

(2) EUT C 118 af 8.4.2020, s. 15.

(3) EUT C 411 af 27.11.2020, s. 30.

(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0007.

(5) World Migration Report 2020 — International Organisation for Migration (https://publications.iom.int/system/files/pdf/wmr_2020.pdf).

(6) Ifølge data offentliggjort af UNHCR (https://www.unhcr.org/refugee-statistics/download/?url=fd4J).

(7) Asylstatistikker — Eurostat (https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Asylum_statistics).

(8) EUT C 285 af 29.8.2017, s. 110.

(9) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 86.

10.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 456/117

P9_TA(2021)0016

Konnektivitet og forbindelserne mellem EU og Asien

Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om konnektivitet og forbindelserne mellem EU og Asien (2020/2115(INI))

(2021/C 456/10)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik af 28. juni 2016,

—	der henviser til den fælles meddelelse af 19. september 2018 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen »Styrkede forbindelser mellem Europa og Asien — byggesten til en EU-strategi« (JOIN(2018)0031),

—	der henviser til partnerskabet for bæredygtig konnektivitet og kvalitetsinfrastruktur mellem EU og Japan af 27. september 2019,

—	der henviser til den fælles erklæring fra EU og USA om Asien og Stillehavsregionen af 12. juli 2012,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 28. maj 2018 om et styrket EU-sikkerhedssamarbejde i og med Asien,

—	der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 15. maj 2019 med titlen »EU og ASEAN: Nye muligheder for et stærkere partnerskab« (JOIN(2019)0009),

—	der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 9. marts 2020 med titlen »Frem mod en omfattende strategi for samarbejdet med Afrika« (JOIN(2020)0004),

—	der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 16. april 2019 med titlen »Den Europæiske Union, Latinamerika og Caribien: En fælles indsats for en fælles fremtid« (JOIN(2019)0006),

—	der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 27. april 2016 med titlen »En integreret EU-politik om Arktis« (JOIN(2016)0021),

—

der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 18. marts 2020 med titlen »Det Østlige partnerskab efter 2020: Styrkelse af robustheden — resultater for alle gennem Det Østlige Partnerskab« (JOIN(2020)0007),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2020 med titlen »En økonomisk plan og investeringsplan for Vestbalkan« (COM(2020)0641),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. april 2020 med titlen »Støtte til Vestbalkan til bekæmpelsen af covid-19 og genopretningen efter pandemien — Kommissionens bidrag forud for mødet mellem EU's og Vestbalkans ledere den 6. maj 2020« (COM(2020)0315),

—	der henviser til dagsordenen for konnektivitet for Vestbalkan, der blev vedtaget i 2015,

—	der henviser til den fælles meddelelse af 7. juni 2017 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om en strategisk tilgang til resiliens (JOIN(2017)0021),

—	der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling (2015) og Addis Abeba-handlingsplanen om udviklingsfinansiering (2015),

—	der henviser til G20-principperne for investeringer i kvalitetsinfrastruktur (2019) og køreplanen for infrastruktur som aktivklasse (2018),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. januar 2020 med titlen »En EU-værktøjskasse til udrulning af sikre 5G-net i EU« (COM(2020)0050),

—	der henviser til formandens erklæring og konklusionerne fra det 13. Asien-Europa-udenrigsministermøde (ASEM) den 20.-21. november 2017,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til udtalelser fra Udvalget om International Handel og Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0269/2020),

A.	der henviser til, at en udvidet global konnektivitetsstrategi for EU kræver effektiv styring og bred inddragelse af medlemsstaterne samt økonomiske og samfundsmæssige interessenter for effektivt at repræsentere EU's grundlæggende værdier og fælles interesser;

der henviser til, at EU i en stadig mere forbundet og global verden er nødt til at gennemføre og demonstrere konnektivitetsstrategier for at fremme sine interesser, værdier og holdninger og styrke samarbejdet med sine partnere på det digitale område og inden for sundhed, sikkerhed, grøn omstilling, transport, energi og navnlig menneskelige netværk; der henviser til, at et betydeligt økonomisk potentiale mellem Europa, Asien og andre kontinenter fortsat er uudnyttet på grund af manglende fysisk og digital infrastruktur;

der henviser til, at betydningen af en effektiv EU-strategi for konnektivitet er blevet yderligere understreget af covid-19-pandemien, som gjorde det klart at se både svaghederne og styrkerne i de europæiske og globale konnektivitetsnetværk; der henviser til, at den økonomiske stimulering efter covid-19 giver en ny mulighed og kan bruges som vendepunkt for at gøre investeringer mere bæredygtige, mere digitale og grønne og samtidig styrke vores konnektivitetsdagsordener med henblik på større modstandsdygtighed;

der henviser til, at en global strategi for konnektivitet skal gøre brug af en bæredygtig og regelbaseret tilgang og bør tjene målene for EU's centrale politikker såsom økonomisk genopretning, den europæiske grønne pagt, den digitale omstilling og den globale fremme af menneskerettighederne og effektiv multilateralisme; der henviser til, at regionale og globale sikkerhedsrammer bør bidrage til at skabe et sikkert miljø for velfungerende forbindelser mellem stater; der henviser til, at disse rammer bør bygge på EU's styrke inden for handelspolitik og diplomati og tage nye presserende udfordringer såsom global sundhed og sikkerhed, hybride trusler, terrorisme og fattigdom op;

der henviser til, at konnektivitet allerede er et væsentligt element i en lang række EU-strategier; der henviser til, at sammenhængen og synligheden af alle konnektivitetspolitikker bør styrkes; der henviser til, at globale forbindelser har en indvirkning på Europas og tredjelandes konkurrenceevne og giver europæiske og andre virksomheder, navnlig SMV'er, kommercielle muligheder for at opnå fælles velstand;

F.	der henviser til, at en strategi for bæredygtig konnektivitet bør bidrage til at nå FN's mål for bæredygtig udvikling;

der henviser til, at gennemførelsen af EU's konnektivitetsstrategi vil kræve øremærkede offentlige finansielle ressourcer i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027, tildeling af menneskelige ressourcer og fornyede bestræbelser på at fremme den private sektors engagement, som det udtrykkeligt fremgår af den fælles meddelelse fra 2018 om sammenkobling af Europa og Asien; der henviser til, at mange regioner i udvikling kræver en betydelig mængde regelbaserede investeringer for at opnå en ny økonomisk dynamik, navnlig efter covid-19-pandemien;

der henviser til, at den globale konnektivitetsstrategi for EU som en af verdens største økonomier og en pioner inden for regionalt samarbejde og forening af mennesker har potentiale til at tilføre merværdi til gennemførelsen og fremme af den globale dagsorden, herunder Team Europe-tilgangen og regionale dagsordener såsom arbejdet med en europæisk strategi for Det Indiske Ocean og Stillehavsområdet og samarbejdet inden for ASEM gennem synergier på tværs af EU's centrale politikker, hvorved EU's rolle som global aktør styrkes;

I.	der henviser til, at EU's frihandelsaftaler med Japan og Sydkorea vil skabe mere handel mellem Asien og Europa og kræve forbedringer af transportinfrastrukturen;

der henviser til, at konnektivitetspartnerskabet mellem EU og Japan fra 2019 har givet denne strategi yderligere relevans; der henviser til, at der bør etableres partnerskaber med andre asiatiske partnere, herunder Indien som ny global aktør; der henviser til, at Afrika og det europæiske naboskab bør udpeges som prioriterede regioner for konnektivitet;

K.	der henviser til, at den fælles meddelelse om forbindelserne mellem EU, Latinamerika og Caribien også bør indgå i strategien;

L.	der henviser til, at en global strategi for konnektivitet bør indgå i Kommissionens arbejdsprogram for 2021;

der henviser til, at det er afgørende at bevare den eksisterende infrastruktur for miljøvenlige transportformer i og uden for Europa; der henviser til, at Europa er nødt til at investere mere i bæredygtig infrastruktur såsom et moderne højhastighedsjernbanenet, som kan erstatte visse lufttransportruter i Europa; der henviser til, at erfaringerne har vist, at ikkebæredygtige projekter genererer et højt gældsniveau og spild af ressourcer, undergraver fordelene ved infrastrukturinvesteringer for lokalsamfundene, fører til øget forurening og skader miljøet;

der henviser til, at globale aktører i de senere år har anerkendt potentialet for konnektivitet i transport og går forrest i bestræbelserne på at skabe en strategisk udvikling af den globale infrastruktur; der henviser til, at der løbende opstår nye muligheder for transportnettene mellem EU og Asien, navnlig i jernbanesektoren og den maritime sektor; der henviser til, at covid-19-krisen har vist, at gnidningsfri transport til og fra Asien har været afgørende for at sikre forsyningskæden for alle slags varer; der henviser til, at transport mellem EU og Asien brillerer på den globale scene for så vidt angår handelsmængder og transportafstande; der henviser til, at det er nødvendigt at garantere sikkerheden og den økologiske bæredygtighed, navnlig med hensyn til drivhusgasemissioner, for alle transportformer, der anvendes mellem EU og Asien;

Principper for konnektivitetsstrategien

fremhæver den grundlæggende rolle, som konnektivitet spiller i EU's og medlemsstaternes geopolitiske forbindelser, og understreger, at konnektivitet som en grundlæggende orientering for Den Europæiske Union er dybt forankret i EU's tilgang til nationale og internationale udfordringer; påpeger, at konnektivitetspolitikker er blevet gennemført med succes i EU, og at foranstaltninger inden for konnektivitet i stigende grad er blevet inkluderet i mange af EU's eksterne forbindelser;

opfordrer Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til at udarbejde en global strategi for EU's konnektivitet som en udvidelse af den nuværende strategi for konnektivitet mellem EU og Asien for at bringe vores konnektivitetsfilosofi og -politikker i overensstemmelse med målet om at styrke EU's rolle som en reel og uundværlig geopolitisk og geoøkonomisk aktør med en fælles fortælling og som en tværkulturel katalysator og for at styrke partnerskaber med demokratier rundt om i verden, som deler vores grundlæggende værdier; der henviser til, at specifikke regionale prioriteter og politikker som dem i det østlige partnerskab, den europæiske naboskabspolitik, den fælles meddelelse om forbindelserne med Latinamerika og Caribien og en fremtidig strategi for Det Indiske Ocean og Stillehavsområdet bør tilpasses strategien;

insisterer på, at de globale udfordringer vil blive forværret, hvis verden opdeles i kontradiktoriske lejre eller fuldstændig fragmentering; mener derfor, at konnektivitet bør fremmes som et princip, der tilstræber samarbejde, hvor det er nødvendigt og muligt;

fremhæver, at konnektivitet bør være en central prioritet i EU's arbejde med henblik på at bekræfte Europas ambition, opnå en mere proaktiv europæisk position i den globale politik og skabe betingelserne for, at Europa kan samarbejde bilateralt og i multilaterale fora om at fremme konnektivitet, der er finanspolitisk, økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtig;

forventer, at strategien bidrager til gennemførelsen af EU's vigtigste rammepolitikker for opbygning af en stærk og retfærdig Union, investering i fredelige og respektfyldte internationale forbindelser, der bidrager til bæredygtige økonomiske og sociale fremskridt, bl.a. på grundlag af ambitiøse handelsaftaler, der driver den europæiske grønne pagt og den digitale omstilling samt fremme af global retfærdighed;

mener, at fremme af en bæredygtig form for globalisering vil kræve samarbejde med tredjelande om gennemførelsen af Parisaftalen og målene for bæredygtig udvikling som centrale elementer i strategien;

er af den opfattelse, at strategien skal omfatte et bredt spektrum af politiske, økonomiske, kulturelle, bæredygtighedsmæssige og sikkerhedsmæssige dimensioner baseret på EU's grundlæggende værdier og fælles interesser, skal gennemføre flagskibsprojekter, der demonstrerer vores værdier frihed, menneskerettigheder, retsstatsprincippet, demokrati, solidaritet mod forskelsbehandling, bæredygtighed, inklusion, gennemsigtighed med hensyn til social retfærdighed, lige vilkår, gensidighed og tilslutning til regelbaseret multilateralisme, og skal styrke EU's internationale rolle som normsætter; forstår, at der skal afsættes tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til gennemførelsen heraf;

opfordrer økonomiske og samfundsmæssige interessenter samt relevante eksperter på EU-plan og i medlemsstaterne til at deltage i udviklingen og gennemførelsen af strategien; opfordrer Kommissionen til at skabe passende fora for en sådan inddragelse; insisterer på, at parlamenterne skal spille en aktiv rolle i udformningen og overvågningen af konnektivitetspolitikken;

minder om, at det for at skabe bæredygtig vækst og beskæftigelse er nødvendigt med investeringer i konnektivitet; understreger, at disse investeringer bør respektere den offentlige interesse, gennemsigtighed, markedseffektivitet, lige vilkår, herunder fair adgang til udbudsmarkeder, og finanspolitisk levedygtighed, og samtidig undgå gældskløften; fremhæver, at sådanne investeringer skal støtte økonomisk modstandsdygtighed, en dekarbonisering af økonomien, der er i overensstemmelse med Parisaftalen om klimaændringer, udviklingen af nye kvalifikationer blandt arbejdsstyrken og respekten for høje miljø- og biodiversitetsstandarder; understreger endvidere, at de skal overholde strenge EU-standarder for sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder, gennemsigtighed, menneskerettigheder, due diligence, interoperabilitet og god regeringsførelse og give de mennesker, der er berørt af projekterne, en stemme på grundlag af passende, inklusive og offentlige høringer af interessenter og åben adgang, herunder for lokale interessenter såsom SMV'er;

10.

opfordrer alle europæiske lande til at tilslutte sig EU's konnektivitetsstrategi, herunder lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, det vestlige Balkan og det europæiske naboskab, og til at integrere de forskellige udviklingsregioner funktionelt; opfordrer Det Forenede Kongerige til at gå sammen med EU om at fremme strategisk international konnektivitet, navnlig i lyset af Underhusets nylige rapport om fremtiden for Det Forenede Kongeriges internationale politik; er af den opfattelse, at projekter, der overvåges af flere europæiske lande, bør prioriteres;

11.

lægger stor vægt på behovet for et fair samarbejde med vores partnere og andre respektive lande og regioner, samtidig med at bløde beføjelser anvendes til at fremme europæiske værdier og sikre stærke og varige partnerskaber; mener, at strategien skal skabe fælles fordele, garantere gensidig markedsadgang, forhindre ensidige afhængigheder eller gældsfælder, som bringer de deltagende landes selvbestemmelse i fare, og foregå med gensidig respekt;

12.

fremhæver det vestlige Balkans afgørende betydning som en prioritet for strategien; mener, at strategien kan skabe positive synergier med andre politiske og økonomiske processer i regionen, navnlig regional integration; mener, at eksisterende infrastrukturplaner for landene på Vestbalkan, såsom EU's konnektivitetsdagsorden for Vestbalkan, bør harmoniseres med strategien; glæder sig over fremdriften for investeringer i konnektivitet på Vestbalkan i forbindelse med den økonomiske plan og investeringsplanen for regionen; fremhæver endvidere betydningen af det østlige partnerskab og fokusset på konnektivitet som understreget i den fælles meddelelse af 18. marts 2020;

Styring af strategien

13.

understreger, at strategien skal overvåges og koordineres med bestræbelserne på at opnå intern konnektivitet i EU og mellem EU og dets potentielle medlemmer, f.eks. gennem det transeuropæiske transportnet (TEN-T) eller Three Seas-initiativet, styrke fælles værdier, standarder og interesser og give EU-institutionerne og medlemsstaterne fælles ejerskab over strategien; er af den opfattelse, at strategien uden medlemsstaternes aktive ejerskab vil være som en bil uden hjul;

14.

understreger strategiens flerdimensionelle karakter, som kræver en effektiv koordinering af allerede eksisterende strategier, politikker og projekter for international konnektivitet og interoperabilitiet; forventer, at den eksisterende koordinering mellem EU-Udenrigstjenesten og Kommissionens generaldirektorater forbedres og strømlines i denne henseende;

15.

understreger, at strategien skal have klarere lederskab og en kompetencefordeling i Kommissionen på alle niveauer, herunder i toppen; foreslår derfor, at gennemførelsen af strategien drøftes regelmæssigt af kommissærgruppen for et stærkere Europa, der fungerer som et koordineringsorgan for konnektivitet under ledelse af næstformanden/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) og Kommissionens konnektivitetskoordinator, ideelt set som ledende næstformand;

16.

anbefaler, at EU-Udenrigstjenesten varetager sekretariatsfunktionen for koordineringsorganet, mens det tilsvarende arbejdsniveau bør omfatte alle relevante generaldirektører og ledes i fællesskab af Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens generalsekretærer med henblik på at maksimere synergier og effektivitet;

17.

understreger betydningen af at inddrage Parlamentet, Rådet, medlemsstaterne og de nationale parlamenter i strategien; insisterer på, at Kommissionen regelmæssigt aflægger rapport om resultaterne af gennemførelsen af strategien, som skal drøftes indgående af Parlamentet og Rådet; opfordrer til, at der udpeges nationale konnektivitetskoordinatorer i medlemsstaternes regeringer; er af den opfattelse, at oprettelsen af en særlig arbejdsgruppe under Rådet kan forbedre sammenhængen, operationaliseringen og ejerskabet af konnektivitet mellem medlemsstaterne; foreslår, at beslutningstagning med kvalificeret flertal bør anvendes til konnektivitet, undtagen på områder, der er relevante for eller vedrører national sikkerhed;

18.

mener, at udveksling af oplysninger med og aktiv inddragelse af relevante interessenter, herunder EU's finansieringsinstitutioner, er afgørende for strategiens succes i betragtning af de eksisterende investeringsmangler på dette område; anbefaler, at der nedsættes en ekspertgruppe på højt plan om international konnektivitet som et rådgivende organ for Kommissionen, herunder repræsentanter for erhvervslivet, som omhandlet i forslaget om en erhvervsrådgivningsgruppe, der er skitseret i den fælles meddelelse af 19. september 2018, plus civilsamfundet og andre interessenter, herunder inden for menneskerettigheder, miljø og arbejdstagerrettigheder, og internationale finansielle institutioner, med særlig vægt på Den Europæiske Investeringsbank (EIB) som EU-bank og i overensstemmelse med kriteriet om ligestilling mellem kønnene;

19.

er af den faste overbevisning, at europæiske og nationale udviklingsbanker, investeringsselskaber og eksportkreditagenturer bør spille en central rolle i forvaltningen af investeringer i internationale konnektivitetsprojekter, navnlig med hensyn til at mobilisere den private sektors deltagelse i finansieringen og gennemførelsen af projekter og yde rådgivning om investeringsbehov eller eksisterende rammer, afhængigt af landets udviklingsniveau; slår til lyd for, at der oprettes en kvikskranke for den private sektor;

20.

lægger op til, at EIB og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling skal spille en rolle i denne forbindelse; er af den faste overbevisning, at aktiv fremme af den private sektors deltagelse i solide internationale konnektivitetsprojekter skal være en hjørnesten i strategien; anmoder om, at det igangværende arbejde med at styrke den europæiske struktur for udviklingsfinansiering fremskyndes med henblik på potentielt at opnå en fuldt udbygget europæisk udviklingsbank; går ind for samarbejde med andre internationale finansielle institutioner på grundlag af europæiske værdier og strategiske interesser;

21.

understreger, at hvis strategien skal være troværdig, skal den udstyres med de nødvendige redskaber og midler til at gennemføre den i et omfang, der svarer til dens ambitioner; roser det betydelige beløb i EU-støtte til internationalt samarbejde, ikke mindst tilskuddenes betydelige størrelse sammenlignet med andre store globale magter, som beløb sig til 345 mia. EUR mellem 2014 og 2018;

22.

kritiserer, at offentlighedens bevidsthed om og synlighed af EU's internationale bidrag til fremme og finansiering af konnektivitetspolitikker er blevet underudviklet, og opfordrer til, at der straks foretages passende ændringer; understreger endvidere behovet for at udvikle en særlig kommunikationspolitik for strategien og opfordrer til en klarere og effektiv formidling af strategiens fordele, resultater og mål for at sikre den nødvendige støtte til dens succes; fremhæver potentialet i flagskibsprojekter i denne henseende;

23.

mener, at der for at nå strategiens mål bør tildeles tilstrækkelige offentlige midler under FFR for 2021-2027; opfordrer til, at strategien forankres i de fremtidige forordninger om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde og instrumentet til førtiltrædelsesbistand III, således at EU kan nå strategiens mål effektivt ved hjælp af EU's finansielle programmer såsom InvestEU og navnlig Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus, garantien for foranstaltninger udadtil og geografiske investeringsfaciliteter såsom naboskabsinvesteringsfaciliteten, investeringsfaciliteten for Centralasien og Asien-investeringsfaciliteten; understreger endvidere muligheden for at hjælpe partnerlande med at udvikle lokale finansieringsmekanismer;

24.

mener, at strategien, selv om den følger en flerdimensionel tilgang, også klart bør fokusere på et endeligt sæt prioriteter; glæder sig over den bemærkelsesværdige medtagelse af EU's konnektivitetsdagsorden i trioprogrammet under det tyske, portugisiske og slovenske formandskab for Det Europæiske Råd; understreger betydningen af at identificere flagskibsprojekter for de relevante sektorer, som bør have en stærk europæisk merværdi, repræsentere en strategisk offentlig interesse og demonstrere EU's unikke værdibaserede tilgang; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at foreslå kriterier for identificering af sådanne projekter;

25.

glæder sig over initiativer såsom G20-principperne for investeringer i kvalitetsinfrastruktur og FN's Miljøforsamlings resolution om bæredygtig infrastruktur; opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at fremme EU's strategiske tilgang til international konnektivitet i alle multilaterale og plurilaterale fora, såsom FN's Generalforsamling, ASEM eller G7;

Strategiens prioriteter

Grøn omstilling

26.

fremhæver EU's rolle i gennemførelsen af Parisaftalen gennem fremme af en cirkulær økonomi og klimarobuste investeringer blandt andre initiativer; mener, at bekæmpelse af klimaændringer, dekarbonisering af økonomierne, bevarelse af biodiversitet og miljø bør være en overordnet prioritet i strategien, navnlig med hensyn til udvikling af infrastruktur af høj kvalitet; understreger, at det er afgørende at bevare den eksisterende infrastruktur for miljøvenlige transportformer i og uden for Europa; opfordrer til, at relevante investeringer i konnektivitet systematisk gøres grønnere; anbefaler i denne forbindelse, at der opstilles gennemsigtige udbudskriterier for produkters eller tjenesteydelsers livscyklusomkostninger og overholdelse af EU's standarder og bestemmelser; mener, at socialt retfærdig og bæredygtig forgrønnelse af udviklingssamarbejde, infrastrukturinvesteringer over hele linjen og navnlig energidimensionen er højt prioriterede spørgsmål; betragter samarbejde om alternative energikilder og energieffektivitet som centrale fyrtårnsprojekter; foreslår, at samarbejde om udvikling af vedvarende energikilder gøres til en søjle i forbindelserne mellem EU og Afrika; betragter kapacitetsopbygning med henblik på bæredygtighed som en central dimension; glæder sig over det ambitiøse videnskabelige samarbejde for at fremme modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, beskytte biodiversiteten og fremme økonomisk cirkularitet, bæredygtig vækst og en retfærdig omstilling;

Transport

27.

går varmt ind for vedtagelsen af en overordnet og koordineret tilgang, hvor vi arbejder tæt sammen med tredjelande om at genetablere og opretholde konnektivitet og en fleksibel transportinfrastruktur og industri til støtte for den globale forsyningskæde; glæder sig over samarbejdet mellem EU og Asien om initiativer såsom transportkorridoren Europa-Kaukasus-Asien-programmet og fremme af nye bæredygtige transportinitiativer med vigtige asiatiske partnere såsom Indien og Centralasien;

28.

understreger, at EU bør forbinde den veludviklede TEN-T-ramme med net i Asien og samtidig færdiggøre sine egne TEN-T-projekter i EU såsom Rail Baltica m.fl.; glæder sig over vedtagelsen af EU's økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan og den igangværende udvidelse af TEN-T i landene på Vestbalkan og i landene i Det Østlige Partnerskab, som i betragtning af deres geografiske placering skal betragtes som en central del af konnektivitetsstrategien; mener, at der bør udpeges en særlig TEN-T-koordinator for udvidelseslandene og landene i det østlige partnerskab;

29.

fremhæver betydningen af jernbaneforbindelser; påpeger nødvendigheden af at sikre en ensartet retlig ordning for godstransport med jernbane på tværs af det eurasiske kontinent; efterlyser en udvidet anvendelse af EU's tekniske specifikationer, navnlig sikkerhedsstandarder for transport af farligt gods med jernbane og overholdelse af de tilsvarende retningslinjer fra OTIF (1) i henhold til bilag 2 til SMGS (2), og efterlyser endvidere, at der skabes nye økonomiske udsigter ved at åbne markeder og fremme investeringsmuligheder;

30.

understreger betydningen af de igangværende forhandlinger om omfattende lufttransportaftaler med partnerlande i Asien, navnlig aftalen mellem EU og Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), som vil skabe retfærdige og gennemsigtige markedsvilkår, der er baseret på klare lovgivningsmæssige rammer og navnlig på overholdelse af høje EU-standarder; fremhæver betydningen af EU's støtte til de asiatiske lande for at afbøde den civile luftfarts indvirkning på klimaændringer;

31.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte arbejdet med søtransportinitiativer med henblik på at digitalisere og forenkle de administrative formaliteter og styrke den maritime sikkerhed i havnene i Asien via Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) og gennem søtransportaftaler; understreger vigtigheden af at styrke engagementet med tredjelande i Asien gennem relevante søtransportaftaler, som kan bidrage til at regulere og fremme skibstrafikken og gøre den mere bæredygtig;

32.

understreger, at strategien skal sikre, at vejtransportvirksomheder fra Asien overholder de EU-standarder, der gælder for vejtransportsektoren; opfordrer til, at Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder om at håndhæve EU-lovgivningen og den nationale lovgivning i sektoren;

Digital omstilling

33.

lægger særlig vægt på, at digitalisering er en central dimension i det 21. århundrede, og understreger dens indvirkning på hverdagen i forhold til hvert enkelt menneske i hele verden; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at højne deres ambitionsniveau med hensyn til den digitale omstilling; forventer, at EU bliver en konkurrencedygtig global aktør på lige fod med USA og Kina inden for digitalisering; mener i denne forbindelse, at fremme af digital konnektivitet og digital adgang via netværk med meget høj kapacitet, der er baseret på fiber og 5G, er en yderst vigtig prioritet for EU; mener, at udviklingen af en åben strategisk autonomi i denne sektor skal omfatte diversificering af udstyrsfabrikanternes forsyningskæde gennem fremme af åbne og interoperable netværksarkitekturer og digitaliseringspartnerskaber med tredjelande og regioner, som deler vores værdier og anvender teknologi i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre konnektivitetsprojekter med tredjelande betinget af, at der sker en etisk anvendelse af teknologien i både indenlandsk og udenlandsk regi; understreger i denne forbindelse, at sikkerhedsaspektet er af altafgørende betydning;

34.

understreger, at EU som normgiver bør stræbe efter at spille en ledende rolle i bestræbelserne på at fastsætte, forsvare og fremme internationale normer, standarder og praksisser, der er baseret på et fredeligt, sikkert, retsstatsbaseret og åbent IKT-miljø og en bæredygtig og ansvarlig digitalisering, hvor der tages højde for trusler mod cybersikkerheden, og hvor man sikrer beskyttelsen af menneskerettigheder og frihedsrettigheder online, hvilket omfatter beskyttelse af personoplysninger;

35.

anbefaler, at samarbejdet om databeskyttelse med ASEAN-landene og med Indien, Japan, USA, Australien, Canada, Sydkorea, New Zealand og andre lande styrkes betragteligt for at fremme beslutninger om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for datastrømme; mener, at bestemmelser om e-handel og digital handel i handelsaftaler bør tilgodese målsætningerne for strategiens digitale søjle; bemærker hvad angår datastrømme, at EU allerede har fremsat forslag i flere forhandlinger i overensstemmelse med databeskyttelseskravet og den generelle forordning om databeskyttelse (3); bemærker, at beslutningen om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i forbindelse med Japan er et forbillede for fremme af digital integration; går ind for, at dagsordenen for digital konnektivitet kædes sammen med EU's kommende globale strategi for digitalt samarbejde;

36.

understreger, at 5G-infrastruktur er et element i Europas strategiske modstandsdygtighed; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en plan for udvikling af europæisk 5G og udfasning af 5G-teknologi, der er udviklet af tredjelande, som ikke deler europæiske værdier og standarder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at opstille strenge vilkår om, at konnektivitetsprojekter med tredjelande er betinget af, at der sker en etisk anvendelse af teknologien i både indenlandsk og udenlandsk regi; glæder sig over bestemmelserne om cybersikkerhed i programmet for et digitalt Europa for så vidt angår udbudsproceduren; slår til lyd for, at strategien med 5G-værktøjskassen bliver inddraget i bestræbelserne på at fremme digital konnektivitet i betragtning af mulighederne for ekstraterritorial anvendelse heraf; opfordrer Kommissionen til at arbejde hen imod at kopiere EU's internationale roamingaftaler inden for mobiltelefoni i forhold til partnere inden for konnektivitet; glæder sig over initiativet om den næste generation af internet og investeringerne i digitale infrastrukturprojekter såsom dybhavskablet inden for rammerne af projektet »Building Europe Link to Latin America«; henstiller, at Kommissionen identificerer reelle behov for målrettet digital officiel udviklingsbistand; foreslår, at Kommissionen fremmer 6G-udviklingssamarbejde med ligesindede lande som et flagskibsprojekt;

Direkte personkontakter

37.

mener, at den direkte personkontakt er en grundlæggende søjle i strategien, der bør prioriteres yderligere; efterlyser i denne forbindelse muligheder for gensidig mobilitet mellem Europa og Asien; understreger, at der er behov for tilstrækkelig finansiering af offentlighedsdiplomati;

38.

lægger stor vægt på at fremme direkte personkontakter mellem studerende, praktikanter, unge fagfolk, akademikere, repræsentanter for civilsamfundet, NGO-forskere og repræsentanter for kulturlivet, da dette er nøglen til gensidig forståelse og respekt; går ind for et sådant samarbejde på grundlag af inklusion, gensidighed og ligestilling mellem kønnene; mener navnlig, at det er vigtigt at styrke ungdomsdimensionen gennem ungdomsfora for gensidigt at fremme færdigheder i fremmedsprog, udveksling af studerende og akademikere og gensidig anerkendelse af eksamensbeviser; går i denne forbindelse ind for, at eTwinning-platformen bliver åbnet for konnektivitetspartnerlande; minder om mulighederne for regionale udvekslinger, f.eks. mellem innovatorer, og for samarbejde mellem byer; fremhæver, at konnektivitet åbner mulighed for, at Europa kan få en central placering i skæringspunktet mellem forskning, innovation og investeringer; mener, at der bør lægges særlig vægt på mindretalsspørgsmål i forbindelse med denne søjle;

39.

fremhæver de initiativer, der er blevet vedtaget for Vestbalkan, og som har til formål at fremme ungdomssamarbejde og udveksling af unge samt erhvervsuddannelse, og tilskynder til, at der tilbydes tilsvarende programmer til andre partnere i strategien, indledningsvis landene i Det Østlige Partnerskab; bemærker, at konnektivitet mellem EU og Vestbalkan er en integreret del af strategien, eftersom landene i regionen er potentielle medlemmer af EU;

40.

fremhæver afholdelsen af EU-ASEAN-forummet for unge ledere og forummet for strategisk tænkning i februar 2018 og de topmøder for unge ledere, som Asien-Europa-Fonden har afholdt sideløbende med ASEM-topmøderne; foreslår, at disse møder afholdes regelmæssigt, og at der også oprettes lignende årlige fora som led i forbindelserne mellem EU og Den Afrikanske Union;

41.

opfordrer Kommissionen til at tilpasse strategien i forhold til den kommende EU-strategi for samarbejde om forskning og investeringer; opfordrer Kommissionen til at forfølge sin strategiske tilgang til samarbejde inden for forskning og innovation (FoI) ved at opgradere forbindelserne med ligesindede partnere, herunder ved at overveje muligheden for associeret partnerstatus, og ved at basere samarbejdet på universelle principper som akademisk frihed, fri adgang, beskyttelse af intellektuel ejendomsret, lige vilkår, forskningens integritet og beskyttelse af personoplysninger; mener, at der bør vedtages landespecifikke politikker for forskningssamarbejde; fremhæver, at det er vigtigt at opstille kriterier til identificering af følsomme sektorer inden for FoI, herunder inden for teknologi med dobbelt anvendelse;

Handel, investeringer, konkurrenceevne og standarder

42.

bemærker, at EU bør styrke sine forbindelser med værtslandene og forelægge dem et troværdigt og bæredygtigt alternativt tilbud om finansiering af konnektivitet;

43.

mener, at den direkte personkontakt også er en afgørende forudsætning for at basere konkurrenceevnen på EU's værdier og for et effektivt europæisk økonomisk diplomati;

44.

mener, at handelspolitikken bør bidrage til at nå strategiens mål ved at fremme fair og bæredygtig handel og investering; understreger, at det er vigtigt at styrke den økonomiske modstandsdygtighed via en diversificering af forsyningskæderne og at styrke regional integration; understreger, at strategien bør gå hånd i hånd med bestræbelserne på at øge adgangen til de respektive markeder, herunder offentlige indkøb, og fremme et åbent og gennemsigtigt investeringsmiljø, åbne op for muligheder og bidrage til den globale konkurrenceevne; understreger behovet for at samarbejde om rettidig omhu, intellektuelle ejendomsrettigheder og geografiske betegnelser;

45.

understreger i denne forbindelse den centrale rolle, som internationale standarder for miljø, bæredygtighed og sociale forhold spiller i handels- og investeringsaftaler; minder om revisionen af Kommissionens 15-punktshandlingsplan og drøftelserne i Rådet om handel og bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at gennemføre defensive handelsinstrumenter for at sikre, at europæiske virksomheder ikke udsættes for illoyal handelspraksis, og til effektivt at gennemføre kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i overensstemmelse med Parisaftalen, FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og ILO's konventioner med henblik på at udvikle strategien og tilstræbe en bæredygtig integration; mener, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten (EEAS) bør anvende en mere strategisk tilgang til EU's generelle toldpræferencesystem, bl.a. ved at intensivere indsatsen på højeste politiske niveau for at styrke systemets effektivitet i forhold til standarder for menneskerettigheder, internationale arbejdsstandarder, miljøstandarder og standarder for god regeringsførelse;

46.

understreger betydningen af EU's strategiske forbindelser og systemiske rivalisering med Kina og opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at henvende sig til Kina med én stemme og benytte en koordineret tilgang; gentager sin opfordring til Kina om at gå videre med en ambitiøs reform af Verdenshandelsorganisationen, herunder omfattende regler for industrisubsidier, og noterer sig bekymringerne vedrørende kinesiske statsejede virksomheders markedsforvridende praksis, tvungen teknologioverførsel og datalokalisering, overkapacitet og relateret dumpingeksport samt andre former for illoyal handelspraksis; mener, at det er af afgørende betydning for europæiske virksomheders langsigtede muligheder at udvide de lige konkurrencevilkår til også at gælde for tredjelandes markeder;

47.

understreger, at internationale handelsaftaler, der forhandles af EU, spiller en væsentlig rolle, og at det er vigtigt, at de gennemføres korrekt; mener, at konnektivitet bør medtages i Kommissionens meddelelse om eksamination af handelspolitikken; fremhæver, at internationale normer og gennemsigtige standarder bidrager til at fremme infrastruktur af høj kvalitet og interoperabilitet mellem nettene; opfordrer Kommissionen til at gøre de eksisterende aftaler mere ambitiøse ved systematisk at medtage standardiseringspolitik i bilaterale partnerskaber og handelsaftaler for at fremme multilateral fastsættelse af standarder og bred anvendelse af internationalt anerkendte standarder og gennemsigtigt reguleringssamarbejde i fuld overensstemmelse med retten til at regulere;

48.

er af den opfattelse, at EU-modellen for standardiseringspolitik har den fordel, at den er innovativ, åben og inklusiv, og at den også fortsat må kunne hævde sig i den globale konkurrence mellem forskellige standardiseringsparadigmer; forventer, at Kommissionen spiller en proaktiv rolle med hensyn til at fremme standardiseringspolitikken; henstiller derfor, at ansvaret for koordinering af EU's standardiseringspolitik overdrages til en højtstående tjenestemand i Kommissionen, ideelt set til kommissæren for det indre marked; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til i højere grad at koordinere med ligesindede demokratiske partnere i internationale standardiseringsfora for at fremme internationale standarder, der støtter demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder;

Sundhed

49.

mener, at covid-19-pandemien har vist, at det haster med at prioritere sundhedssektoren som et nyt vigtigt samarbejdsområde, navnlig i forhold til sundhedssystemernes modstandsdygtighed, adgang til lægemidler, medicinsk udstyr og vacciner, således at man styrker EU's autonomi på sundhedsområdet, undgår ensidig afhængighed og garanterer sikre og forskelligartede forsyningskæder for lægemidler og sundhedsrelateret industri, udveksling af bedste praksis inden for krisestyring og pandemiforebyggelsespolitikker samt gensidighed i forvaltningen af rejser og åbne grænser; foreslår, at EU-sundhedsunionens indsats knyttes sammen med strategien, og at der etableres partnerskaber med andre regionale mekanismer såsom et ASEAN-center for bekæmpelse af infektionssygdomme; understreger, at EU bør bruge konnektivitet på sundhedsområdet til at lære af vellykkede eksempler på pandemistyring hos ligesindede partnere såsom New Zealand, Republikken Korea og Taiwan;

50.

fremhæver de erfaringer, der er gjort med covid-19-pandemien hvad angår vigtigheden af koordinerede foranstaltninger for at sikre, at de globale transportruter og forsyningskæder forbliver åbne og sikre;

Sikkerhed

51.

er overbevist om, at det er nødvendigt at udvikle strategiens sikkerhedsmæssige dimension hurtigst muligt for at tage hensyn til risikoen for, at konnektivitet kan benyttes som våben; understreger, at der er behov for en geopolitisk tilgang til globalt samarbejde, således at EU med held kan imødegå de nye sikkerhedsmæssige udfordringer, herunder cybersikkerhed, digital konnektivitet, kritisk infrastruktur og potentiel dobbelt anvendelse af teknologi; understreger alvoren af terrortruslerne; fremhæver de voksende sikkerhedspolitiske problemer i det europæiske naboskabsområde; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at spille en mere proaktiv rolle i disse spørgsmål;

52.

understreger, at der er behov for at udvikle en stærkere sikkerhedsmæssig dimension i vores partnerskab med Afrika; henviser til Rådets konklusioner om et styrket EU-sikkerhedssamarbejde i og med Asien; noterer sig, at sikkerhedsproblemer i Det Indiske Ocean og Stillehavsområdet er af voksende relevans for EU, således som det kommer til udtryk i medlemsstaternes strategier for Det Indiske Ocean og Stillehavsområdet; støtter det initiativ, der tager sigte på at udvikle en fælles EU-strategi for Det Indiske Ocean og Stillehavsområdet og et samarbejde med partnere i Det Indiske Ocean og Stillehavsområdet, herunder militære udvekslinger; mener, at åbenhed, velstand, inklusion, bæredygtighed, gennemsigtighed, gensidighed og levedygtighed bør være vejledende principper for samarbejdet med regionen, der omfatter Det Indiske Ocean og Stillehavsområdet;

Konnektivitetspartnerskaber

53.

glæder sig meget over oprettelsen af partnerskabet mellem EU og Japan om bæredygtig konnektivitet og kvalitetsinfrastruktur med fokus på bæredygtig konnektivitet med Vestbalkan, Østeuropa, Centralasien, Det Indiske Ocean og Stillehavsområdet samt Afrika; håber, at EU og Japan aktivt vil fremme konnektivitetspartnerskabet blandt relevante målgrupper og have held til at kickstarte aktiveringen af partnerskabet i første halvdel af 2021;

54.

glæder sig over den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan, som trådte i kraft den 1. februar 2019, og den øgede koordinering mellem EIB, det japanske agentur for internationalt samarbejde og Japans bank for internationalt samarbejde, navnlig hvad angår finansiering af grøn konnektivitet; mener, at Vestbalkan og Sydøstasien giver meget gode muligheder for Japans og EU's konnektivitetssamarbejde med tredjelande; ser et stort potentiale for inddragelse af den private sektor, herunder SMV'er; går desuden ind for, at der fokuseres på de sikkerhedsmæssige aspekter af konnektivitetssamarbejdet mellem Japan og EU, herunder maritim sikkerhed;

55.

glæder sig meget over de igangværende forhandlinger om opbygning af et konnektivitetspartnerskab med Indien; håber, at de skiftende formandskaber for Det Europæiske Råd og de kommende indiske og italienske G20-formandskaber vil udnytte deres indflydelse til at gøre fremskridt; noterer sig det sydasiatiske initiativ til fremme af regional infrastrukturkonnektivitet; noterer sig, at Indien deltager i initiativet til fremme af tværsektorielt teknisk og økonomisk samarbejde i Den Bengalske Bugt og den internationale nord-syd-transportkorridor; mener under de nuværende omstændigheder, at Indien bør spille en mere fremtrædende rolle, og at der skal tilstræbes et tættere samarbejde mellem EU og de sydasiatiske stater; mener, at der bør gives bistand til koordinering af de forskellige konnektivitetsstrategier i Asien, hvoraf Verdensbanken har optalt 16 i alt;

56.

minder om, at både Den Russiske Føderation og Tyrkiet også har interesse i at deltage aktivt i konnektiviteten mellem EU og Asien; er villig til at indlede partnerskaber med dem, hvor det er muligt; noterer sig, at lande i Centralasien i væsentlig grad har nydt godt af øget integration i den globale økonomi i de sidste to årtier; mener, at EU bør spille en langt mere fremtrædende rolle og blive en af hovedaktørerne i regionen ved at anvende handel og investeringer som drivkraft for fælles velstand; er bekymret over, at de projekter, der finansieres af Kina i Centralasien, mangler gennemsigtighed; insisterer på at prioritere høje arbejds- og miljøstandarder og sikre gældsbæredygtighed;

57.

glæder sig over de sonderende drøftelser mellem EU og Korea om et konnektivitetspartnerskab og håber, at der vil blive gjort gode fremskridt på dette område i 2021; går ind for, at der etableres et konnektivitetspartnerskab mellem EU og ASEAN, som bl.a. skal sammenkædes med ASEAN's eksisterende masterplan for konnektivitet og det tilhørende projektkatalog; noterer sig, at ASEAN-regionen er EU's tredjestørste handelspartner efter USA og Kina, og at der vil være betydelige fordele for EU's eksportører ved at sikre bedre adgang til dette marked og styrke samarbejdet gennem omfattende partnerskabsaftaler; går ind for en regional frihandelsaftale mellem EU og ASEAN; støtter anvendelsen af investeringer til at reducere skovrydning og diversificere bæredygtigt landbrug;

58.

roser resultaterne af den fælles ministererklæring om konnektivitet af 1. december 2020 fra EU og ASEAN og opfordrer EU til straks at påbegynde udviklingen og gennemførelsen af værktøjer og rammer for samarbejdet med ASEAN om konnektivitet;

59.

noterer sig Australiens regionale konnektivitetspolitiske initiativer og EU's udvekslinger med Australien om konnektivitet i geografiske interesseområder; opfordrer indtrængende til, at der etableres et tættere samarbejde med Australien for at udvise solidaritet mellem demokratier; ser et potentiale for samarbejde med partnere i Mekong-deltaet;

60.

fremhæver behovet for et konnektivitetssamarbejde med Taiwan med henblik på at lære af landets bedste praksis for håndtering af covid-19-pandemien, styrke de direkte personkontakter, mindske den digitale kløft i den sydøstasiatiske region og undersøge muligheden for en investeringsaftale mellem EU og Taiwan;

61.

opfordrer Kommissionen til at vurdere aftalen om det regionale omfattende økonomiske partnerskab og Kinas rolle heri;

62.

er fast overbevist om, at EU bør styrke samarbejdet med USA; glæder sig over initiativet »Blue Dot Network« (BDN), der er iværksat af USA; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at samarbejde med USA om BDN for at styrke det transatlantiske samarbejde om regelbaseret og bæredygtig konnektivitet, samtidig med at der sættes fokus på betænkeligheder med hensyn til initiativet; håber på et fremtidigt samarbejde, hvor der lægges særlig vægt på at opretholde høje kvalitetsstandarder for konnektivitetsprojekter og fremme inddragelse af den private sektor;

63.

støtter tilsagnene om at styrke partnerskabet mellem EU, Latinamerika og Caribien, således som det blev fremhævet i den fælles meddelelse fra 2019, også når det gælder den digitale økonomi og konnektivitet; understreger, at det er vigtigt at styrke partnerskabet med Latinamerika og Caribien, som fuldt ud deler europæiske grundlæggende værdier og interesser;

64.

påpeger, at EU har samarbejdet med Kina inden for rammerne af EU-Kina-konnektivitetsplatformen med begrænsede resultater; anser »ét bælte, én vej«-initiativet (»One Belt, One Road«) for at stå i centrum af Kinas selvhævdende udenrigspolitik; er villig til at overveje et partnerskab med »ét bælte, én vej«-initiativet i konkrete tilfælde, hvor dette ikke er i modstrid med centrale EU-principper, hvor initiativet opfylder internationale standarder, og hvor de pågældende projekter bliver kontrolleret af Kommissionen for at sikre, at de overholder EU's normer og standarder såsom sociale, miljømæssige og skattemæssige standarder samt bæredygtighed, gennemsigtighed, inklusion, retsstatsprincippet, respekt for menneskerettighederne og gensidighed for ikke at øge det internationale pres i retning af autoritære metoder over for tredjelande og for at sikre det fælles markeds integritet og EU's politiske samhørighed; mener i denne forbindelse, at der bør fokuseres på at forbedre den eurasiske infrastruktur, navnlig multimodal og bæredygtig transport;

65.

fremhæver betydningen af det igangværende arbejde i EU-Kina-konnektivitetsplatformen, hvor der gøres en indsats for at undersøge mulighederne for samarbejde på transportområdet mellem EU's udvidede TEN-T-net og Kinas »ét bælte, én vej«-initiativ; understreger, at det er nødvendigt at anlægge en global og helhedsorienteret strategi for at sikre fri og fair konkurrence for virksomheder, når det drejer sig om udvikling af transportinfrastruktur med Kina, hvortil hører fuldstændig gennemsigtighed og lige vilkår; understreger i denne forbindelse, at de kontraktbestemmelser, der udfærdiges på dette område, skal være så gennemsigtige som muligt, og at Unionens væsentlige interesser skal opretholdes;

66.

bemærker, at konnektivitetspolitikker bør reducere negative eksterne virkninger såsom miljøpåvirkning og forurening; fremhæver betydningen af bæredygtighed overalt i hele strategien; opfordrer derfor EU til at samarbejde med asiatiske partnerlande om at gøre transportkonnektiviteten med Asien mere sikker, ikke mindst hvad angår datastrømme, mobilitet og cybersikkerhed;

67.

understreger vigtigheden af Europas regioner i den yderste periferi, navnlig de regioner, der ligger forholdsvis tæt på Asien, og fremhæver deres økonomiske potentiale; opfordrer Kommissionen til at lette investeringer i disse regioner for at styrke deres konnektivitet og sætte gang i deres økonomi;

68.

opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at udvikle solid kapacitet til overvågning af andre landes og regioners konnektivitetsstrategier, bl.a. hvad angår de finansielle ressourcer, der faktisk er anvendt, virkningerne for den finansielle stabilitet, bæredygtig udvikling og overholdelse af menneskerettighederne, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og principperne om multilateralisme; understreger Team Europes potentiale til at finde synergieffekter i EU's og medlemsstaternes konnektivitetsbestræbelser; går ind for at samarbejde med partnerlandene om at overvåge de langsigtede virkninger i forhold til strukturpolitikker, industrielle og økonomiske forbedringer og bekæmpelse af fattigdom;

Global konnektivitet

69.

understreger kraftigt, at strategien skal lægge særlig vægt på forbindelserne med det europæiske naboskab og med det afrikanske nabokontinent, som får stadig større geopolitisk relevans i forhold til flere globale aktører; forventer, at denne indsats kommer til at afspejle EU's erfaringer med de politikker til fremme af konnektivitet, der gennemføres i Afrika inden for udviklingssamarbejdets rammer; mener, at dette mål skal drøftes på højt plan med Den Afrikanske Union, og at det skal resultere i et konnektivitetspartnerskab mellem EU og Afrika inden udgangen af 2021;

70.

glæder sig over, at Kommissionen og NF/HR har udvist vilje til at fremlægge en arktisk strategi i 2021, og opfordrer EU til at engagere sig aktivt i Arktis; er betænkelig over klimaændringernes indvirkning på denne skrøbelige region; noterer sig navnlig den potentielle åbning af en ny skibsrute til Asien på grund af smeltende havis — en rute, der også kan anvendes til digitale forbindelser såsom fiberoptiske kabler — og noterer sig Kinas initiativ vedrørende den arktiske silkevej; forventer, at bæredygtig konnektivitet skal stå i centrum for disse bestræbelser;

71.

bemærker, at det første »Europa Connectivity Forum«, der fandt sted i 2019, blev en succes; beklager, at forummet måtte aflyses i 2020 på grund af covid-19; ser frem til, at det næste forum kan afholdes i 2021, hvis pandemien tillader det; mener, at de kommende fora bør anvendes til at inddrage alle eurasiske konnektivitetspartnere, herunder Rusland og Kina, i multilaterale drøftelser om deres respektive visioner for den fremtidige økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske orden i Eurasien;

72.

forventer, at Kommissionen fremlægger en ny kommunikationsstrategi med et klart budskab med henblik på at skabe tilstrækkelig synlighed og tilstrækkelig ansvarlighed med hensyn til EU's konnektivitetspolitikker og resultaterne heraf; opfordrer kraftigt til en rebranding af EU's konnektivitetsstrategi i et klart og attraktivt sprog og med udtryk, der afspejler den specifikke værdibaserede europæiske tilgang til konnektivitet, samt med en klar køreplan for gennemførelse og virkeliggørelse af strategien;

o o

73.

(1) Den Mellemstatslige Organisation for Internationale Jernbanebefordringer.

(2) Aftale om international jernbanegodstransport under Organisationen for Samarbejde mellem Jernbaner.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.)

10.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 456/129

P9_TA(2021)0017

Foranstaltninger til at fremme genopretning af fiskebestande over MSY

Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om Flere fisk i havene? Foranstaltninger til at fremme genopretning af fiskebestande over det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY), herunder områder til genopretning af fiskebestande og beskyttede havområder (2019/2162(INI))

(2021/C 456/11)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 11, 39 og 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik (1),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (2),

—	der henviser til, at artikel 13 i TEUF foreskriver, at Unionen og medlemsstaterne skal tage højde for det forhold, at dyr er følende væsener, og derfor tage nøje hensyn til de relevante dyrevelfærdskrav, når Unionens politikker inden for fiskeri (og andre områder) fastlægges,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 af 20. juni 2019 om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger (3),

—	der henviser til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (5);

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet (6), og særlig artikel 3, hvis centrale princip om, at dyr »skal skånes for enhver undgåelig smerte, psykisk belastning eller lidelse under aflivning og dermed forbundne aktiviteter«, finder anvendelse på fisk,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning (7) (direktivet om maritim fysisk planlægning),

—	der henviser til Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (8), særlig for så vidt angår afstrømning indeholdende gødning,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (9) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (10),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen »EU's biodiversitetsstrategi for 2030 — Naturen skal bringes tilbage i vores liv« (COM(2020)0380),

—	der henviser til sin beslutning af 16. januar 2018 om international havforvaltning: en dagsorden for havenes fremtid i forbindelse med de bæredygtige udviklingsmål for 2030 (11),

—	der henviser til 2020-udgaven af rapporten fra De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) med titlen »State of World Fisheries and Aquaculture« (Status over verdens fiskeri og akvakultur) (SOFIA 2020),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen »En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem« (COM(2020)0381),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. juni 2020 med titlen »Mod et mere bæredygtigt fiskeri i EU: status og retningslinjer for 2021« (COM(2020)0248),

—	der henviser til Johannesburgerklæringen om bæredygtig udvikling fra 2002, Johannesburggennemførelsesplanen og slutdokumentet fra FN's Rio + 20-konference om bæredygtig udvikling fra juni 2012 med titlen »The Future we Want« (Den fremtid, vi ønsker),

—	der henviser til 2020-rapporten fra Kommissionens Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) med titlen »Monitoring the performance of the Common Fisheries Policy« (Overvågning af den fælles fiskeripolitiks resultater) (STECF-Adhoc-20-01),

—	der henviser til konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD) og navnlig til mål 11 i Aichibiodiversitetsmålene, som er et element i CBD-strategiplanen for biodiversitet 2011-2020,

—	der henviser til den globale rapport om vurdering af biodiversitet og økosystemydelser fra 2019 fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES),

—	der henviser til særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) fra 2019 om havet og kryosfæren i et klima i forandring,

—	der henviser til resolutionen fra Den Internationale Union for Naturbevarelse (IUCN) fra 2016 om en forøgelse af dækningen af beskyttede havområder for at sikre en effektiv bevarelse af havets biodiversitet,

—	der henviser til verdensmål nr. 14 for bæredygtig udvikling, som er indeholdt i De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, og som tager sigte på at bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer,

—	der henviser til Kommissionens rapport af 25. juni 2020 om gennemførelsen af havstrategirammedirektivet (COM(2020)0259),

—	der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om det 15. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP15) (12),

—	der henviser til Verdensbankens rapport fra 2017 med titlen »The sunken billions revisited: Progress and Challenges in Global Marine Fisheries« (De sunkne milliarder til fornyet behandling: fremskridt og udfordringer for det globale havfiskeri),

—	der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 1/2017 af 21. februar 2017 med titlen: »Det vil kræve en yderligere indsats at gennemføre Natura 2000-nettet på en sådan måde, at dets fulde potentiale realiseres«,

—	der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs rapport nr. 17/2019 af 25. juni 2020 med titlen »Marine messages II« (Budskaber fra havet II),

—	der henviser til Den Europæiske Ombudsmands afgørelse i sag 640/2019/FP om gennemsigtighed i Rådets beslutningsproces forud for vedtagelsen af årlige forordninger om fastsættelse af fiskekvoter (samlede tilladte fangstmængder),

—	der henviser til rapport nr. 3/2015 fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) af 1. oktober 2015 med titlen »Marine protected areas in Europe’s seas: An overview and perspective for the future« (Beskyttede havområder i Europas have: en oversigt og fremtidsperspektiver),

—	der henviser til Kommissionens rapport af 1. oktober 2015 om fremskridt med etableringen af beskyttede havområder (som fastsat ved artikel 21 i havstrategirammedirektivet, direktiv 2008/56/EF) (COM(2015)0481),

—	der henviser til Kommissionens rapport af 31. juli 2018 om vurdering af medlemsstaternes indsatsprogrammer under havstrategirammedirektivet (COM(2018)0562),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. juni 2020 med titlen »Mod et mere bæredygtigt fiskeri i EU: status og retningslinjer for 2021« (COM(2020)0248),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A9-0264/2020),

der henviser til, at den fælles fiskeripolitik har til formål at sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteterne er miljømæssigt bæredygtige på lang sigt og forvaltes på en måde, der er i overensstemmelse med målene om at opnå økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele og bidrage til fødevareforsyningen; der henviser til, at for at nå målsætningen om, at populationer af fiskebestande gradvist skal genoprettes og opretholdes over et biomasseniveau, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte, skulle udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte, hvor det var muligt, nås inden udgangen af 2015 og på et gradvist stigende grundlag senest inden udgangen af 2020 for alle bestande.

B.	der henviser til, at verdensmål for bæredygtig udvikling nr. 14 tilskynder til at bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer;

C.	der henviser til, at havstrategirammedirektivet har til formål at beskytte og bevare havmiljøet, forebygge forringelse heraf og genoprette de marine økosystemer samt at opnå god miljøtilstand for EU's havområder senest i 2020;

der henviser til, at god miljøtilstand i henhold til havstrategirammedirektivet er baseret på 11 deskriptorer, og at deskriptor 3 finder anvendelse på populationerne af alle fisk og skaldyr, der udnyttes erhvervsmæssigt og ligger inden for sikre biologiske grænser og udviser en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand;

der henviser til, at der er tre primære vurderingskriterier for deskriptor 3 for god miljøtilstand — (I.) bæredygtig udnyttelse, (II.) reproduktionsevne og (III.) opretholdelse af andelen af ældre og større fisk — men at kun 10,5 % af bestandene kan vurderes i lyset af kriterium (I.) og (II.), og der ikke findes nogen tilfredsstillende fælles vurderingsmetode på europæisk plan for kriterium (III.);

F.	der henviser til, at der er presserende behov for at forbedre indsamlingen af data om visse fiskebestande, navnlig i Sortehavet, Middelhavet og Makaronesien, for at kunne foretage en videnskabelig vurdering, som er af afgørende betydning for en bæredygtig forvaltning af bestandene;

der henviser til, at fiskeriforvaltningsforanstaltninger, der vedtages inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik, bærer frugt, idet antallet af fiskebestande, der udnyttes på bæredygtige niveauer, er stigende, hvilket gør det muligt at give større udbytte for bestande, der er blevet overfisket;

der henviser til, at omkring 38 % af bestandene i det nordøstlige Atlanterhav og omkring 92 % af de bestande, der er videnskabeligt vurderet i Middelhavet og Sortehavet, ifølge STECF stadig er overfiskede, hvilket betyder, at de fiskes over det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), til trods for kravet om at standse overfiskning senest i 2020; bemærker, at 62,5 % af bestandene i Middelhavet og Sortehavet blev overfisket i 2017 ifølge FAO's SOFIA-rapport fra 2020;

I.	der henviser til, at Kommissionens foreslåede samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) i det nordøstlige Atlanterhav var i overensstemmelse med MSY for alle 78 bestande, som der forelå videnskabelig rådgivning for;

der henviser til, at Rådet i 2019 fastsatte TAC'erne for 62 ud af 78 arter i overensstemmelse med MSY; der henviser til, at det derfor forventes, at mere end 99 % af de landinger, der i Østersøen, Nordsøen og Atlanterhavet udelukkende forvaltes af EU, i 2020 vil komme fra bæredygtigt forvaltet fiskeri;

der henviser til, at biomassen i det nordøstlige Atlanterhav er steget siden 2007, og at den for fuldt vurderede bestande var 48 % højere i 2018 end i 2003; der henviser til, at situationen i Middelhavet og Sortehavet stort set er forblevet uændret siden dataseriens start i 2003, selv om der siden 2012 kan være sket en lille stigning i biomassen;

L.	der henviser til, at fiskeri med maksimalt økonomisk udbytte (MEY) henviser til det fangstniveau, hvor fiskeriflådens økonomiske fordele maksimeres, hvilket forbedrer sektorens modstandsdygtighed, samt til det niveau, hvor bestandene holdes over MSY-niveauet;

M.	der henviser til, at det er umuligt at anvende artsforvaltning baseret på MSY-modellen, hvor der er tale om multispecifikt fiskeri, selv når det drejer sig om videnskabeligt velkendt og dokumenteret fiskeri;

N.	der henviser til, at videnskabelige undersøgelser om emnet har givet anledning til bekymring over den langsigtede negative indvirkning, som visse anvendelser af fangstmetoder, såsom bundslæbende redskaber og anordninger til tiltrækning af fisk, har på bestandene, havets biodiversitet og havmiljøet;

O.	der henviser til, at den fælles fiskeripolitik endnu ikke er fuldt gennemført, og at nogle af dens foranstaltninger, f.eks. oprettelsen af områder til genopretning af fiskebestande, ikke er blevet anvendt;

P.	der henviser til, at 66 % af verdens havmiljø er blevet ændret af det menneskelige pres ifølge IPBES, og at 34,2 % af fiskebestandene befiskes på biologisk ubæredygtige niveauer ifølge FAO;

der henviser til, at IUCN opfordrer til, at mindst 30 % af alle marine levesteder inden 2020 skal omdannes til et net af strengt beskyttede havområder, blandt andre effektive områdebaserede bevarelsesforanstaltninger, hvor målet er, at der ikke må udøves udvindingsaktiviteter i mindst 30 % af havet, uden at der tages hensyn til de socioøkonomiske konsekvenser;

der henviser til, at det i FAO's SOFIA-rapport gentages, at forvaltning er det bedste redskab til bevarelse og den eneste vej til bæredygtighed, og at bestande, der forvaltes effektivt, bliver mere og mere bæredygtige, idet 78,7 % af de nuværende globale marine fiskelandinger stammer fra biologisk bæredygtige bestande;

S.	der henviser til, at EU's biodiversitetsstrategi for 2030 kræver et retligt bindende mål om at beskytte mindst 30 % af EU's havområde, og at 10 % af EU's havområde skal strengt beskyttes;

T.	der henviser til, at elektronisk fjernovervågning, f.eks. ved overførsel af fartøjspositioner i næsten realtid, og styrkelse af kontrollen på stedet spiller en positiv rolle for håndhævelsen af beskyttede havområder;

der henviser til, at tabet af marin biodiversitet har socioøkonomiske konsekvenser for fiskerisektoren, kystsamfundene, de oversøiske samfund og samfundet som helhed og derfor bør forhindres; der henviser til, at genopretningen af fiskebestandene ifølge Verdensbanken vil medføre større økonomiske fordele end den nuværende tilstand for havets fiskebestande;

V.	der henviser til, at sunde levesteder, herunder sandbanker, havgræsenge og koralrev, er af afgørende betydning for genopretningen af marine økosystemers funktion, opblomstringen af fiskebestande og tilvejebringelsen af kulstofdræn til afbødning af klimaændringerne;

W.	der henviser til, at velforvaltede beskyttede havområder er af afgørende betydning for at øge biodiversiteten og bevare naturlige levesteder for andre arter såsom fugle;

der henviser til, at der er stærk videnskabelig konsensus om, at beskyttede havområder kan være til gavn for fiskeriet på grund af deres afsmittende virkning og deres positive virkninger for rekrutteringen, f.eks. gennem beskyttelse af ynglepladser, ungfisk og store moderfisk med en stor reproduktionsevne;

Y.	der henviser til, at forurening fra jorden, især i de delvist lukkede havområder, og fra andre marine aktiviteter også påvirker genopretningen af fiskebestandene;

Z.	der henviser til, at den samlede biomasse af de arter, der er omfattet af en kvote blandt EU's forvaltede bestande, var 48 % højere i 2018 end i 2003;

AA.	der henviser til, at vildtfangede fisk er langt den sundeste og mest miljøvenlige kilde til protein på jorden takket være fiskeindustriens lave CO2-aftryk; der henviser til, at fisk og skaldyr derfor er det bedste valg til bekæmpelse af klimaændringer;

AB.	der henviser til, at Rådet indtil videre ikke har efterkommet Den Europæiske Ombudsmands henstilling om proaktivt at offentliggøre dokumenter vedrørende vedtagelsen af TAC-forordningerne;

AC.	der henviser til, at fiskeri på MSY-niveau fortsat udviser positive resultater i det nordøstlige Atlanterhav;

Bedre forvaltning af fiskeriet for at sætte en stopper for overfiskning

gentager sin opfordring til fuld gennemførelse af den fælles fiskeripolitik med henblik på gradvis genopretning og opretholdelse af populationerne af fiskebestande over det biomasseniveau, der kan give MSY;

understreger, at naturen, fiskene og andre levende organismer har en iboende værdi, selv om de endnu ikke udnyttes via menneskelige aktiviteter;

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke den videnskabelige dækning med det mål, at 100 % af de fiskebestande, der udnyttes i de europæiske farvande, skal vurderes senest i 2025, og at MSY kan beregnes for alle disse bestande, hvor det er videnskabeligt muligt;

minder om, at medlemsstaterne er ansvarlige for at indsamle data, og at disse data er afgørende for at vurdere fiskebestandenes sundhed; minder om, at Kommissionen i henhold til artikel 23 i forordning (EU) 2017/1004 (13) skal forelægge Parlamentet og Rådet en rapport om forordningens gennemførelse og funktion;

opfordrer Kommissionen til at fremsætte sine TAC-forslag og Rådet til at fastsætte TAC'er på MSY-niveau som fastsat i forordningen om den fælles fiskeripolitik;

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og forskersamfundet til at udvikle en videnskabeligt baseret model for optimering af forvaltningen og udnyttelsen af multispecifikt fiskeri; bemærker, at denne model bør gøre det muligt at anvende lignende forvaltningsmål i forbindelse med anvendelsen af MSY i den fælles fiskeripolitik og gøre det muligt at følge udviklingen i de gennemførte forvaltningsregler;

opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke gennemførelsen af økosystemtilgangen til fiskeriforvaltning, herunder ved i stigende grad at anvende flerartstilgange, for at minimere de negative virkninger af fiskeriaktiviteter og andre faktorer såsom klimaændringer på de marine økosystemer, fiskebestandene og samfundet og for at sikre havets modstandsdygtighed over for klimaændringer; gentager, at fuldt dokumenteret fiskeri og kvalitetsdata er afgørende for at forbedre fiskeriforvaltningen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage de nødvendige skridt til at forbedre indsamlingen af data om rekreativt fiskeri og tage hensyn til dets indvirkning på miljøet og dets socioøkonomiske værdi;

opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte planer til forbedring af selektiviteten og overlevelsen af ikkemålarter og til — med henblik på at gennemføre en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltning — at fastslå, hvilke praksisser der er til skade for bestandene, havets biodiversitet og havmiljøet, og til at indføre foranstaltninger, der begrænser og ændrer dem;

mener, at EU efter evalueringen af den fælles fiskeripolitik senest i 2022, hvor det er nødvendigt bør tilpasse den nuværende fiskeriforvaltningspraksis og fremskynde overgangen til mere miljøvenligt fiskeri for ikke blot at bevare fiskebestandene på det nuværende niveau, men også, hvad der er endnu vigtigere, at genoprette fiskebestandene og genoprette de marine økosystemer i samråd med interessenter, navnlig fiskerisektoren, og støtte sådanne foranstaltninger gennem Den Europæiske Hav- og Fiskerifond;

10.

mener, at der bør på rettes særlig opmærksomhed og støtte mod ikkeindustrielt fiskeri, som potentielt er mindre aggressivt og mere bæredygtigt, ikke kun hvad angår forvaltning af biologiske ressourcer, men også ud fra et socioøkonomisk synspunkt;

11.

opfordrer Kommissionen til at støtte harmoniseringen af indikatorerne for kriterium (III.) for god miljøtilstand i havstrategirammedirektivet med henblik på at fastsætte benchmarks og en vurderingsmetode, der er fælles for alle medlemsstaterne;

12.

opfordrer Kommissionen til at undersøge relevansen af at anvende andre indikatorer end MSY i fiskeriforvaltningen, som tager hensyn til samspillet mellem arterne og socioøkonomiske faktorer samt virkningerne af klimaændringer og forurening; bemærker, at andre indikatorer såsom MEY er ved at blive undersøgt og gennemført af visse lande;

13.

påpeger, at der for at begrænse presset fra menneskelige aktiviteter på fiskebestandene er brug for øget forskning og innovation i fiskerisektoren med henblik på at udvikle gode praksisser med hensyn til den cirkulære økonomi, bæredygtighed og fiskeredskabernes selektivitet,

14.

understreger betydningen af ikkeindustrielt kystfiskeri og mener, at sektoren kan bidrage væsentligt til omstillingen til en bæredygtig forvaltning af fiskebestandene; opfordrer derfor medlemsstaterne til at øge den procentdel af de nationale kvoter, der afsættes til denne sektor;

15.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne vedtager dataindsamlingsprogrammer, der dækker fiskeriets indvirkning på miljøet generelt, herunder på bifangsten af følsomme arter, og på havbunden;

16.

kræver, at Rådet proaktivt offentliggør alle dokumenter vedrørende vedtagelsen af TAC-forordninger i overensstemmelse med Den Europæiske Ombudsmands henstilling samt overholder forordning (EF) nr. 1049/2001 og forordning (EF) nr. 1367/2006;

Udvidelse af netværket af beskyttede områder og forbedring af dets forvaltning

17.

understreger, at selv om Den Europæiske Union har gjort fremskridt og nået målet om at udpege 10 % af Europas farvande som beskyttede områder, er nettet af beskyttede havområder langt fra effektivt, og at kun en meget lille del af de eksisterende beskyttede havområder har forvaltningsplaner og beskyttelsesforanstaltninger;

18.

fremhæver, at velfungerende beskyttede havområder giver store socioøkonomiske fordele, navnlig for kystsamfund, fiskerierhvervet og turismesektoren, og at beskyttede havområder har økologiske funktioner, som er af central betydning for fiskebestandenes reproduktion (tilvejebringelse af gydepladser og opvækstområder), og forbedrer deres modstandsdygtighed;

19.

glæder sig over Kommissionens forslag i sin biodiversitetsstrategi for 2030 om at beskytte mindst 30 % af EU's havområder; herunder gennem områder til genopretning af fiskebestande som fastsat i den fælles fiskeripolitik og områder, hvor de mest destruktive fangstmetoder og økonomiske aktiviteter er begrænset;

20.

opfordrer til, at en tredjedel af dette område (dvs. 10 % af de europæiske farvande) omfattes af et højt beskyttelsesniveau, som omfatter områder, hvor alle fangster og alle økonomiske aktiviteter er forbudt (dvs. områder, hvor fiskeri er helt forbudt);

21.

opfordrer Kommissionen til at lade ethvert lovgivningsforslag ledsage af konsekvensanalyser baseret på den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning og i tæt samarbejde med lokalsamfund og lokale myndigheder;

22.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at vedtage retningslinjer for de mål for beskyttede havområder, der skal gennemføres i hver enkelt EU-havregion med henblik på at sikre en afbalanceret geografisk fordeling og økologisk repræsentativitet;

23.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fortsat at udpege beskyttede havområder i henhold til fugle- (14) og habitatdirektiverne (15) og havstrategirammedirektivet for at nå disse mål;

24.

opfordrer til, at der etableres beskyttede havområder som led i et sammenhængende netværk af forbundne områder, herunder offshore- og dybhavsområder; minder om kravet om at ophøre med at fiske med bundslæbende redskaber på under 400 m i områder, hvor der forekommer eller kan forventes at forekomme sårbare marine økosystemer;

25.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastsætte stærke videnskabeligt funderede retningslinjer for forvaltning af beskyttede havområder for medlemsstaterne og til at fastlægge en klassificering af beskyttede havområder under hensyntagen til deres etableringsfase, forvaltningsplaner og økosystemfordele med udgangspunkt i eksisterende retningslinjer såsom IUCN's globale standarder;

26.

insisterer på, at Kommissionen skal kæde fiskeriaftaler, der indgås med tredjelande, sammen med styrings- og forvaltningsforanstaltninger som eksempelvis beskyttede havområder og på den måde muliggøre en bedre forvaltning af fiskebestandene og imødegå de mange kumulative virkninger af disse aftaler såsom forurening, ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) og udvikling af visse praksisser, såsom industrifiskeri, der truer visse fiskebestandes bæredygtighed;

27.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fastsætte stærke og effektive forvaltningsplaner for de eksisterende og fremtidige beskyttede havområder og indføre strengere tilsyns-, overvågnings- og kontrolforanstaltninger for at sikre, at beskyttede havområder respekteres;

28.

opfordrer til, at både erhvervs- og fritidsfiskerisektorerne samt de relevante organisationer med kompetence inden for forvaltning af menneskelige og økonomiske aktiviteter på havet (f.eks. regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er) eller Den Internationale Søfartsorganisation) inddrages i kontrol og overvågning af samt tilsyn med beskyttede havområder;

29.

understreger, at der er behov for øget kontrol med fiskeriforvaltningsforanstaltninger inden for Natura 2000-områder, som er fastlagt af EU's medlemsstater, for at sikre, at bevarelsesmålene i overensstemmelse med artikel 11 i den fælles fiskeripolitik opnås;

30.

understreger, at udpegning af områder og udvikling af forvaltningsforanstaltninger bør baseres på den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning;

31.

anerkender, at de beskyttede havområders og andre beskyttede områders succes afhænger af, at de har et solidt videnskabeligt grundlag, og at de accepteres af erhvervsfiskere og fritidsfiskere, kystsamfund og andre interessenter, samt af klar kommunikation om, hvad der beskyttes, hvordan og hvorfor; opfordrer derfor til, at fiskerisektoren, herunder dens ikkeindustrielle komponent og videnskabelige organer med ansvar for fiskeriforvaltning samt andre relevante interessenter inddrages i udformningen, forvaltningen og overvågningen af beskyttede havområder; opfordrer til, at civilsamfundets deltagelse fremmes gennem etablering af havområder med uddannelsesmæssigt formål;

32.

understreger betydningen af at have en omfattende og sammenhængende tilgang til etablering af beskyttede havområder ved ikke blot at begrænse kommercielle fiskeriaktiviteter, men også tackle andre aktiviteter såsom udforskning og udvinding af fossile brændstoffer, minedrift, omfattende akvakultur, opmudring, havvindmølleparker, transport og rekreativt fiskeri og andre fritidsaktiviteter;

33.

opfordrer medlemsstaterne til at udvide netværket af områder til genopretning af fiskebestande under den fælles fiskeripolitik, navnlig hvor der er klar dokumentation for kraftige koncentrationer af fisk, der er under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, eller for gydepladser; understreger nødvendigheden af at medtage evaluering af udpegningen af sådanne områder og af deres succes i den kommende rapport om den fælles fiskeripolitiks funktion;

34.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i internationale forhandlinger om en traktat om bevaring og bæredygtig udnyttelse af havets biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion og inden for rammerne af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer at kæmpe for en ambitiøs global mekanisme til oprettelse af beskyttede havområder på åbent hav eller i områder uden for national jurisdiktion og til at spille en proaktiv rolle, efter at der er opnået enighed om en aftale om havets biologiske mangfoldighed uden for national jurisdiktion, i skabelsen af nye, effektivt forvaltede områdebaserede forvaltningsværktøjer, herunder beskyttede havområder i åbent hav; minder om, at oprettelsen af beskyttede havområder i områder uden for national jurisdiktion skal understøttes af socioøkonomiske og økologiske konsekvensanalyser baseret på den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning;

35.

opfordrer Kommissionen til at fremme idéen om, at havet som helhed leverer økosystemtjenester til menneskeheden, og at havet derfor skal anerkendes som et fælles gode ved internationale forhandlinger under ledelse af FN;

Håndtering af andre miljøfaktorer, der truer genopretningen af fiskebestande

36.

understreger, at en hurtig og stærk indsats for at bekæmpe klimaændringerne er af afgørende betydning for bevarelsen af sunde populationer af havorganismer og levesteder og dermed for fiskeriaktiviteternes bæredygtighed og fødevaresikkerheden på lang sigt; minder om, at parterne i henhold til artikel 2 i Parisaftalen om klimaændringer skal stræbe efter at øge evnen til at tilpasse sig de negative virkninger af klimaændringer og fremme modstandsdygtigheden over for klimaændringer og udvikling af lave drivhusgasemissioner på en måde, der ikke truer fødevareproduktionen;

37.

understreger, at beskyttede havområder bidrager positivt til klimatilpasning ved at styrke økosystemernes modstandsdygtighed; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at give beskyttede havområder en styrket rolle i deres nationale klimatilpasningsstrategier;

38.

understreger, at genopretningen af fiskebestandene og opretholdelsen af disse på et bæredygtigt udnyttelsesniveau også kræver håndtering af nogle menneskeskabte virkninger, der knytter sig til klimaforandringer, iltsvind og forsuring samt forskellige primært landbaserede forureningskilder, men også havforureningskilder, der påvirker genopretningen af fiskebestandene negativt eller bidrager til deres skrøbelighed, såsom nitrater, spildevand, kunstgødning, pesticider, giftige kemikalier, forurening fra industriel aktivitet og masseturisme, restprodukter fra akvakultur, plast- og mikroplastforurening, solcreme, hormoner, støjforurening, olieudslip og tabte eller kasserede fiskeredskaber;

39.

opfordrer Kommissionen til at offentliggøre et studie om konsekvenserne af disse forskellige forureningskilder for genopretningen af fiskebestande og marine økosystemer;

40.

understreger, at det er nødvendigt at inddrage fiskerne i kampen mod forurening af havene; opfordrer derfor Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at vedtage lovgivning, der tillader fiskerne at bringe affald, som fiskes op på havet, med sig til land; mener, at en sådan lovgivning bør indeholde belønningsordninger for fiskere samt passende indsamlingssystemer;

41.

understreger betydningen af at øge overlevelsesraten for ikkemålarter ved at reducere skader og stress i forbindelse med fangst og udsætning;

42.

opfordrer Kommissionen til at behandle disse anmodninger og reagere på dem i sin nye handlingsplan for bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af de marine økosystemer, som den agter at forelægge senest i 2021, ved sin revision af den fælles fiskeripolitik samt i alle kommende lovgivningsforslag;

o o

43.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22.

(2) EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19.

(3) EUT L 198 af 25.7.2019, s. 105.

(4) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.

(5) EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7.

(6) EUT L 303 af 18.11.2009, s. 1.

(7) EUT L 257 af 28.8.2014, s. 135.

(8) EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1.

(9) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

(10) EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13.

(11) EUT C 458 af 19.12.2018, s. 9.

(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0015.

(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1004 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af en EU-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 (EUT L 157 af 20.6.2017, s. 1).

(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).

(15) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

10.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 456/145

P9_TA(2021)0020

Anstændig og prismæssigt overkommelig bolig for alle

Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om adgang for alle til en anstændig bolig til en overkommelig pris (2019/2187(INI))

(2021/C 456/14)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 3, stk. 3, og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 9, 14, 148, 151, 153, 160 og 168, samt protokol 26 om tjenesteydelser af almen interesse,

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig afsnit IV (solidaritet),

—	der henviser til FN’s verdenserklæring om menneskerettighederne, særlig artikel 8 og 25,

—	der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

—	der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap fra september 2015 om Den Europæiske Unions indledende rapport til komitéen fra juni 2014,

—	der henviser til verdensmålene for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget i september 2015 af verdens ledere og godkendt af Rådet, navnlig mål 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund og mål 3 om at sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper,

—	der henviser til FN's Genèvecharter om bæredygtige boliger og dets mål om at »sikre adgang for alle til en anstændig, ordentlig, prismæssigt overkommelig og sund bolig« (1),

—	der henviser til WHO's bolig- og sundhedsretningslinjer fra 2018 »Anbefalinger til at fremme sunde boliger med henblik på en bæredygtig og retfærdig fremtid« (2),

—	der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev proklameret af Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen i november 2017, og navnlig princip 19 »Boliger og støtte til hjemløse« og princip 20 »Adgang til grundlæggende tjenesteydelser«,

—	der henviser til den reviderede europæiske socialpagt, særlig artikel 30 om retten til beskyttelse mod fattigdom og social udstødelse, artikel 31 om retten til en bolig og artikel 16 om familiens ret til social, juridisk og økonomisk beskyttelse,

—	der henviser til boligpartnerskabets handlingsplan inden for rammerne af EU-dagsordenen for byerne fra 2018 (3),

—	der henviser til den nye dagsorden for byer, der blev vedtaget i oktober 2016 på FN's konference om boliger og bæredygtig byudvikling (Habitat III), som afholdes hvert 20. år,

—	der henviser til rapporten fra taskforcen på højt plan for investeringer i social infrastruktur i Europa fra 2018 (4),

—	der henviser til Regionsudvalgets udtalelse fra 2017 med titlen »En europæisk boligdagsorden« (5),

—	der henviser til Eurocities' erklæring fra 2016 om statsstøtte og lokale offentlige tjenester (6),

—	der henviser til slutkommunikéet fra det 19. uformelle møde mellem EU's boligministre, der blev afholdt den 9. og 10. december 2013 (7),

—	der henviser til beslutningen fra borgmestrene i store europæiske byer fra 2014 om retten til en bolig (8),

—	der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 26. april 2017 med titlen »Status over henstillingen fra 2013 om »Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte«« (SWD(2017)0258),

—

der henviser til rapporten af 30. december 2015 fra FN's særlige rapportør om ordentlige boligforhold som en del af retten til en ordentlig levestandard og om retten til ikkeforskelsbehandling i denne forbindelse (A/HRC/31/54) (9), hvori hjemløshed analyseres som værende en global menneskerettighedskrise, der kræver øjeblikkelig global handling,

—	der henviser til Kommissionens pakke om social investering fra 2013,

—	der henviser til Kommissionens henstilling af 20. februar 2013 med titlen »Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte« (2013/112/EU),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. april 2011 med titlen »En EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020« (COM(2011)0173) og til de efterfølgende gennemførelses- og evalueringsrapporter,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »En kvalitetsramme for tjenesteydelser af almen interesse i Europa« (COM(2011)0900),

—

der henviser til Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 med titlen »En renoveringsbølge for Europa — grønnere bygninger, flere arbejdspladser, bedre levevilkår« (COM(2020)0662),

—	der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 10. juli 2020 om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (10),

—	der henviser til sin beslutning af 15. juni 2020 om europæisk beskyttelse af grænsearbejdere og sæsonarbejdere i forbindelse med covid-19-krisen (11),

—	der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (12),

—	der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2019 om beskæftigelses- og socialpolitikker i euroområdet (13),

—	der henviser til sin beslutning af 26. marts 2019 om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse (14),

—	der henviser til sin beslutning af 13. marts 2019 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse 2019 (15),

—	der henviser til sin beslutning af 2. marts 2020 om gennemførelsen af EU's handicapstrategi efter 2020 (16),

—	der henviser til sin beslutning af 16. november 2017 om bekæmpelse af uligheder som et middel til at stimulere jobskabelse og vækst (17),

—	der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2017 om mindsteindkomstpolitik som et redskab til bekæmpelse af fattigdom (18),

—	der henviser til sin beslutning af 7. juli 2016 om gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap med særligt henblik på de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap (19),

—	der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om flygtninge: social inklusion og integration på arbejdsmarkedet (20),

—	der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om fattigdom: et kønsperspektiv (21),

—	der henviser til sin beslutning af 14. april 2016 om opfyldelse af målet med hensyn til fattigdomsbekæmpelse på baggrund af de stigende udgifter for husholdningerne (22),

—	der henviser til sin beslutning af 24. november 2015 om begrænsning af uligheder med særligt fokus på børnefattigdom (23),

—	der henviser til sin beslutning af 24. november 2015 om samhørighedspolitikken og marginaliserede samfundsgrupper (24),

—	der henviser til sin beslutning af 16. januar 2014 om en EU-strategi for hjemløshed (25),

—	der henviser til sin beslutning af 11. juni 2013 om socialt boligbyggeri i Den Europæiske Union (26),

—

der henviser til FN's rapport af 26. december 2019 om retningslinjer for gennemførelsen af retten til ordentlige boligforhold, der er udarbejdet af den særlige rapportør om ordentlige boligforhold, som en del af retten til en ordentlig levestandard, og om retten til ikkeforskelsbehandling i denne forbindelse,

—	der henviser til Europarådets Ministerkomités henstilling CM/Rec(2010)5 af 31. marts 2010 om foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet,

—	der henviser til den anden undersøgelse om LGBTI fra maj 2020, som blev udført af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

—	der henviser til det europæiske borgerinitiativ »Housing for all« (Boliger til alle) (27),

—	der henviser til Kommissionens undersøgelse fra juni 2020 med titlen »Legal gender recognition in the EU: the journeys of trans people towards full equality« (Retlig anerkendelse af køn i EU: transkønnede personers rejse mod fuld ligestilling (28);

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkningen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A9-0247/2020),

der henviser til, at adgang til en ordentlig bolig er en grundlæggende ret, der skal betragtes som en forudsætning for udøvelsen af og adgangen til andre grundlæggende rettigheder og for et værdigt liv; der henviser til, at de nationale, regionale og lokale myndigheder i medlemsstaterne er forpligtede til at fastsætte deres egen boligpolitik og til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at denne grundlæggende rettighed overholdes på deres boligmarkeder;

der henviser til, at det i artikel 151 i TEUF fastsættes, at Unionen og medlemsstaterne, der er opmærksomme på de grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, som bl.a. er fastlagt i den europæiske socialpagt undertegnet i Torino den 18. oktober 1961 og fællesskabspagten af 1989 om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, har som mål at fremme beskæftigelsen, en forbedring af leve- og arbejdsvilkårene for herigennem at muliggøre en udjævning af disse vilkår på et stadigt stigende niveau, en passende social beskyttelse, dialogen på arbejdsmarkedet, en udvikling af de menneskelige ressourcer, der skal muliggøre et varigt højt beskæftigelsesniveau, og bekæmpelse af social udstødelse;

C.	der henviser til, at EU og medlemsstaterne er forpligtede til at sikre, at alle har adgang til anstændige og prismæssigt overkommelige boliger i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder såsom artikel 16, 30 og 31 i den europæiske socialpagt og den europæiske søjle for sociale rettigheder;

der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 36 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender og respekterer adgangen til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, som fastsat i national lovgivning og praksis, i overensstemmelse med traktaterne med det formål at fremme social og territorial samhørighed i Unionen; der henviser til, at tjenesteydelser af almen interesse klassificeres som sådanne af medlemsstaternes offentlige myndigheder og derfor er undergivet bestemte forpligtelser til offentlig tjeneste; der henviser til, at disse tjenesteydelser kan tilvejebringes af staten eller den private sektor; der henviser til, at disse tjenesteydelser omfatter sociale boliger som en social tjenesteydelse af almen interesse; der henviser til, at sociale tjenesteydelser af almen interesse imødekommer sårbare borgeres behov i overensstemmelse med principperne om solidaritet og lige adgang; der henviser til, at Kommissionens meddelelse om en kvalitetsramme for tjenesteydelser af almen interesse i Europa sikrer alle borgere adgang til væsentlige tjenesteydelser og forbedrer kvaliteten af sociale tjenesteydelser;

der henviser til, at verdensmål nr. 11 opfordrer til, at der fastsættes specifikke mål for 2030 med henblik på at sikre adgang for alle til ordentlige, sikre og prismæssigt overkommelige boliger og grundlæggende tjenesteydelser og sanering af slumkvarterer og gøre byudvikling mere inkluderende og bæredygtig og øge kapaciteten til en inddragende, integreret og bæredygtig boligplanlægning og styring i alle lande;

der henviser til, at et stigende antal personer, der lever i EU med en lav eller middel indkomst, har svært ved at få råd til en bolig, er tynget af høje bolig- og vedligeholdelsesudgifter, bor i boliger, hvor der er sikkerhedsmæssige betænkeligheder, og som er sundhedsfarlige, af ringe kvalitet, utilgængelige, energiineffektive eller overfyldte, eller at disse personer er hjemløse eller er i risiko for udsættelse;

der henviser til, at en stigning i antallet af færdiggjorte boligprojekter ikke øger adgangen til boliger væsentligt for de personer, hvis indkomst er for lav til, at de har råd til at betale markedslejen, og for høj til, at de er berettiget til en bolig i et socialt boligbyggeri; der henviser til, at dette problem navnlig berører enlige forsørgere, store familier og unge, der træder ind på arbejdsmarkedet;

der henviser til, at Eurofound skønner, at dårlige boligforhold koster EU's økonomier 195 mia. EUR om året (29); der henviser til, at 17,1 % af indbyggerne i EU boede i overfyldte boliger i 2018 (30); der henviser til, at 28,5 % af alle unge i alderen 25-34 år i EU bor hos deres forældre; der henviser til, at dette tal påvirkes af adskillige — hovedsagelig socioøkonomiske — faktorer og af boligudbuddet (31); der henviser til, at mere end to tredjedele af verdens befolkning vil bo i byerne i 2030 (32),

I.	der henviser til, at andelen af den europæiske befolkning, som anvendte mere end 40 % af deres disponible indkomst på deres bolig, lå på 10,2 % mellem 2010 og 2018, selv om der dog blev registreret væsentlige forskelle blandt EU-medlemsstaterne;

J.	der henviser til, at boligpriserne er steget støt hvert år og hurtigere end den disponible indkomst; der henviser til, at boliger nu udgør den største udgift for de europæiske borgere;

der henviser til, at boligmarkedet anslås til at generere omkring 25 billioner EUR og derfor spiller en afgørende rolle for skabelsen af arbejdspladser og er en drivkraft for økonomisk aktivitet, da det blandt meget andet har indvirkning på arbejdskraftens mobilitet, energieffektiviteten, efterspørgslen efter og modstandsdygtigheden af infrastruktur, den bæredygtige transport og byudviklingen;

der henviser til, at boligernes prisoverkommelighed og boligforholdene for ejere og lejere med lave indkomster er blevet forværret i de senere årtier; der henviser til, at næsten 38 % af de husstande, der er i risiko for fattigdom, bruger mere end 40 % af deres disponible indkomst på boligen; der henviser til, at antallet af personer i EU, der er i risiko for fattigdom, stiger til 156 mio., hvis boligudgifterne medregnes;

M.	der henviser til, at lejeudgifterne i EU er steget i løbet af det seneste årti, og at boligpriserne også steg i 22 medlemsstater mellem 2007 og 2019;

N.	der henviser til, at den nyeste evidens, som er blevet indsamlet efter udbruddet af covid-19-pandemien, indikerer, at den økonomiske recession og tabet af arbejdspladser på mellemlang sigt kan resultere i en yderligere stigning i de høje boligudgifter og antallet af hjemløse i EU;

O.	der henviser til, at boligkrisen rammer byområder hårdere i mange medlemsstater, hvor det er blevet vanskeligere at finde boliger til betalbare markedspriser, selv for husstande med en middel indkomst;

der henviser til, at boligkrisen finder sted i både velstående og mindre velstående lande og fører til social udstødelse og geografisk segregation; der henviser til, at sårbare grupper såsom arbejdende fattige, kvinder, unge, navnlig unge arbejdsløse, enlige forsørgere, store familier, ældre, navnlig ældre, der bor alene, LGBTIQ-personer, migranter, flygtninge, personer med handicap, personer med fysiske eller psykiske sygdomme og personer fra marginaliserede lokalsamfund, herunder romaer, har vanskeligere ved at få adgang til ordentlige og prismæssigt overkommelige boliger;

der henviser til, at covid-19-krisen har forværret boligusikkerheden, overgældsætningen og risikoen for udsættelse og hjemløshed og vist, at mange mennesker befinder sig i en sårbar situation — navnlig de ældre, men også vandrende arbejdstagere og sæsonarbejdere, som ikke har adgang til en bolig, der opfylder kravene med hensyn til sundhed og fysisk distancering;

der henviser til, at Eurofounds covid-19-spørgeundersøgelse viste, at 38 % af respondenterne allerede havde oplevet en forværring af deres økonomiske situation i april 2020, og 47 % (33) tilkendegav, at de havde vanskeligt ved at få økonomien til at løbe rundt — et tal, der steg til 87 % blandt de arbejdsløse; der henviser til, at knap 30 % allerede var i restance med deres forsyningsregninger, at 22 % var i restance med deres husleje eller realkreditlån, og at en femtedel frygtede for stabiliteten af deres boligsituation på grund af huslejerestancer; der henviser til, at Eurofounds forskning viser, at 14 % af befolkningen i EU-28 i 2016 tilkendegav, at de var i restance, fordi de ikke var i stand til at betale deres husleje eller realkreditlån, forbrugerkredit, lån ydet af venner eller familie, forsyningsregninger eller telefonregninger som planlagt; der henviser til, 21 % er i risiko for overgældsætning, hvis man medtager andelen af personer, som har vanskeligt (eller meget vanskeligt) ved at få økonomien til at løbe rundt, men som (endnu) ikke er i restance;

der henviser til, at covid-19-pandemien har haft en ødelæggende indvirkning på det europæiske arbejdsmarked, som Den Internationale Arbejdsorganisation anslår til at indebære et tab af arbejdstimer svarende til 44 mio. fuldtidsjob i andet kvartal af 2020; der henviser til, at covid-19-krisen har forværret situationen for ikkestatslige og velgørende organisationer, som traditionelt hjælper mennesker, der befinder sig i vanskelige bolig- eller livssituationer, og har ført til usikkerhed omkring, hvorvidt de fortsat kan tilbyde deres tjenester;

der henviser til, at tvangsudsættelser defineres som permanent eller midlertidig ufrivillig fjernelse af enkeltpersoner, familier og/eller lokalsamfund fra de hjem og/eller områder, de bebor, uden at der tilvejebringes og gives adgang til passende former for retlig eller anden beskyttelse, som er i overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning; der henviser til, at tvangsudsættelser længe har været anerkendt som en grov krænkelse af menneskerettighederne;

U.	der henviser til, at manglen på ordentlige boliger udgør en alvorlig udfordring for mange borgere i EU; der henviser til, at der i øjeblikket ikke findes præcise tal for antallet af hjemløse i EU, og at meget omhyggeligt indsamlede data udgør grundlaget for enhver effektiv offentlig politik;

V.	der henviser til, at antallet af hjemløse er steget i løbet af det seneste årti i mange EU-medlemsstater som følge af stigende boligudgifter, indvirkningen af den økonomiske krise og de efterfølgende politikker, herunder indefrysningen af eller besparelser i sociale programmer og ydelser;

der henviser til, at Housing First-programmet er en integreret strategi til bekæmpelse af hjemløshed, som kombinerer støttende boliger med sociale tjenesteydelser samt integration af hjemløse på arbejdsmarkedet; der henviser til, at medlemsstaternes vedtagelse af programmets principper i betydelig grad kan bidrage til at nedbringe antallet af hjemløse;

der henviser til, at princip 19 i den europæiske søjle for sociale rettigheder omhandler boliger og støtte til hjemløse; der henviser til, at Kommissionen har meddelt, at den vil forelægge en handlingsplan for gennemførelsen af princippet senest i februar 2021; der henviser til, at hjemløshed er en krænkelse af retten til en ordentlig bolig og af en række andre menneskerettigheder, herunder retten til ikkeforskelsbehandling, sundhed, vand og sanitet, personlig sikkerhed og frihed fra grusom, nedværdigende og umenneskelig behandling (34), og derfor er grundlæggende uforenelig med EU's mål om sociale fremskridt og EU's sociale model; der henviser til, at hjemløse og personer, der bor i uformelle boliger, ofte udsættes for kriminalisering, chikane, stigmatisering, social udstødelse og forskelsbehandling på grund af deres boligforhold; der henviser til, at de også ofte nægtes adgang til sanitære faciliteter, samles sammen og drives bort fra lokalsamfund samt udsættes for ekstreme former for vold; der henviser til, at den forventede levealder for hjemløse er væsentlig lavere end for den almene befolkning;

der henviser til, at definitionen af hjemløshed bør omfatte både det materielle aspekt (manglen på en som minimum ordentlig bolig) og det sociale aspekt (et sikkert sted til at starte en familie eller danne sociale relationer, deltage i livet i lokalsamfundet og leve et værdigt liv) (35); der henviser til, at covid-19-krisen har vist, at bekæmpelse af hjemløshed er et folkesundhedsspørgsmål, og at det er muligt at finde løsninger, f.eks. ved at tilvejebringe midlertidige boliger og indføre et moratorium for udsættelser, hvilket er blevet gennemført i flere medlemsstater;

Z.	der henviser til, at antallet af hjemløse er stigende i mindst 24 medlemsstater; der henviser endvidere til, at mindst 700 000 hjemløse i Den Europæiske Union hver aften er nødt til at sove på herberg eller på gaden, hvilket er en stigning på 70 % i løbet af de sidste 10 år;

AA.

der henviser til, at der er mangel på prismæssigt overkommelige sociale boliger og tilgængelige boliger; der henviser til, at 9,6 % af befolkningen i EU-27 lever i husstande, der bruger 40 % eller mere af den ækvivalerede disponible indkomst på boligudgifter (36); der henviser til, at personer med handicap er mere tynget af de høje boligudgifter, idet 12,5 % af alle personer med handicap er tynget af høje boligudgifter sammenlignet med 9,9 % af alle personer uden handicap;

AB.

der henviser til, at prismæssigt overkommelige boliger skal betragtes på baggrund af deres overordnede sammenhæng med indkomstmønstre og udviklingen i indkomster, fordelingsretfærdighed og uforholdsmæssigt høje stigninger i boligudgifter og henviser til, at de har en tydelig kønsdimension; der henviser til, at mangler på boligmarkedet bringer den sociale samhørighed i Europa i fare, øger antallet af hjemløse og fattige og påvirker tilliden til demokratiet; der henviser til, at de nationale og lokale myndigheder for at imødegå disse udfordringer skal kunne vedtage passende boligpolitikker, herunder statsstøtteforanstaltninger, for at skabe forudsætningerne for og yde støtte til investeringer i sociale og prismæssigt overkommelige boliger;

AC.

der henviser til, at niveauet for de offentlige udgifter relateret til sociale boliger i Europa varierer fra land til land, idet nogle lande lægger mere vægt på offentlig boligstøtte end andre; der henviser til, at behovet for sociale boliger ikke desto mindre er vokset siden finanskrisen i 2008, eftersom personer med en lav indkomst oplever et øget finansielt pres i relation til deres bolig; der henviser til, at lande, som anvender en universalistisk model for sociale boliger, har en tendens til at have store lejeboligsektorer, alle med det overordnede formål at fremme blanding af socialgrupper og forebyggelse af segregering baseret på socioøkonomiske forhold (37);

AD.	der henviser til, at boligpriserne i 2018 steg i næsten alle medlemsstater sammenlignet med 2015; der henviser til, at boligpriserne i EU i løbet af de seneste tre år er steget med 5 % i gennemsnit;

AE.

der henviser til, at de offentlige investeringer i sociale boliger er faldet i de seneste år; der henviser til, at regeringernes udgifter til sociale boliger (overførsler og kapital) blot udgør 0,66 % af den europæiske BNP, hvilket er lavt set i forhold til nyere historiske niveauer og er en nedadgående tendens;

AF.	der henviser til, at EU's boligmasse er stærkt stigende, men at manglen på boliger fortsat er et stort problem;

AG.	der henviser til, at 10,3 % af EU-borgerne er tynget af høje boligudgifter;

AH.	der henviser til, at dårlige boligforhold og hjemløshed ikke kun har en negativ indvirkning på folks fysiske og mentale sundhed, trivsel og livskvalitet, men også på deres adgang til beskæftigelse og andre økonomiske og sociale tjenester;

AI.

der henviser til, at adgang til rekreative faciliteter, forsamlingshuse, parker og grønne områder også har en positiv indvirkning på levevilkårene; der henviser til, at investeringer i socialt boligbyggeri også bør støtte opførelsen af mere fysisk lokalsamfundsbaseret infrastruktur (forsamlingshuse, sportsfaciliteter osv.) og lokalsamfundsprogrammer til yderligere forbedring af folks livskvalitet;

AJ.

der henviser til, at WHO har udpeget boligsektoren som en nøglesektor for foranstaltninger til håndtering af uligheder på sundhedsområdet (38); der henviser til, at 2,1 % af EU-borgerne ikke har badeværelse, bruser eller toiletfaciliteter inden døre i deres boliger; der henviser til, at størstedelen af disse borgere bor i fem medlemsstater: Rumænien (27,7 %), Bulgarien (15,3 %), Litauen (10,6 %), Letland (9,9 %) og Estland (5,3 %) (39); der henviser til, at landdistrikterne især har lidt under utilstrækkelige investeringer i adgang til sanitet og andre grundlæggende forsyningstjenester; der henviser til, at Den Europæiske Union i forbindelse med fastsættelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter bør sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau;

AK.

der henviser til, at husstande med børn ifølge Kommissionen generelt har større risiko for at leve uden basal boligstandard, og at andelen af børn, der bor i en overbefolket husstand, er højere for børn, der lever i fattigdom, end for den almene befolkning; der henviser til, at manglende adgang til sociale boliger er en hindring for indkomstfattige børn og skyldes et utilstrækkeligt udbud af sociale boliger, hvilket fører til lange ventetider; der henviser til, at ordentligt opvarmede boliger med rent drikkevand og sanitet og boliger i al almindelighed er et centralt element i børns sundhed, trivsel, vækst og udvikling; der henviser til, at en ordentlig bolig også er befordrende for børns læring og studier (40);

AL.

der henviser til, at energifattigdom er et kronisk problem for millioner af mennesker i EU, og at covid-19 forværrer denne krise, idet nedlukninger fører til kraftigt stigende energiforbrug og -regninger; der henviser til, at et stort antal arbejdstagere desuden som følge af covid-19 har mistet deres job eller en del af deres indkomst på trods af de finansielle støtteforanstaltninger og ordninger med nedsat arbejdstid, der er blevet indført af de fleste medlemsstater og støttet af EU; der henviser til, at boligstøtte og lejetilskud ofte ikke er nok til at dække de faktiske boligudgifter, og at der i visse lande er meget strenge kriterier, som forhindrer sårbare grupper i at få adgang til boligstøtte;

AM.

der henviser til, at der sker en aldring i samfundene, og at samfundene er under forandring; der henviser til, at boligbehovet ændrer sig med alderen i takt med livsstilsændringer og ændringer i den familiemæssige situationen; der henviser til, at bl.a. manglende tilgængelighed, ensomhed, sikkerhedsmæssige betænkeligheder og vedligeholdelsesudgifter udgør hindringer for adgangen til en bolig;

AN.	der henviser til, at boliger bør være sikre, bekvemmelige og nemme at vedligeholde, hvilket er særlig vigtigt for ældre mennesker;

AO.

der henviser til, at boligmassens energieffektivitet har en direkte indvirkning på energifattigdom og vedligeholdelsesudgifter; der henviser til, at gas- og energimarkedet er en af de mest rentable sektorer i verden, men at næsten 7 % af husholdningerne i EU er ude af stand til at betale deres forsyningsregninger (41); der henviser til, at lavindkomsthusholdninger endvidere betaler mere for energi; der henviser til, at renoveringsbølgen kan spille en stor rolle med hensyn til energibesparelser, nedbringelse af udgifter og energiforbrug og følgelig med hensyn til at bidrage til at afhjælpe energifattigdom og forbedre bekvemmeligheden, de sanitære forhold og levevilkårene for alle;

AP.

der henviser til, at dekarboniseringen af EU's økonomi inden 2050 er en fælles målsætning i kampen mod klimaændringer, og at anvendelsen af energi til opvarmning og afkøling af bygninger er en af de vigtigste årsager til klimaændringer; der henviser til, at Den Europæiske Union gennem den europæiske grønne pagt har opstillet et mål for sig selv om at gøre bygninger mere energieffektive;

AQ.

der henviser til, at der i mere end halvdelen af EU's medlemsstater nu er over 500 boliger pr. 1 000 indbyggere; der henviser til, at dette tal er højest i de lande, som udgør turistdestinationer, hvor ferieboliger opført til brug i højsæsonen ved populære turistmål ikke bidrager til at opfylde det bredere samfunds boligbehov (42);

AR.

der henviser til, at flygtninge, asylansøgere, migranter — navnlig de papirløse — internt fordrevne, statsløse, personer med handicap, børn og unge, oprindelige folk, kvinder, LGBTIQ-personer, ældre og medlemmer af racemæssige, etniske og religiøse mindretal er uforholdsmæssigt repræsenteret blandt de personer, der lever som hjemløse, i uformel indkvartering eller med dårlige boligforhold og ofte forvises til de mest marginaliserede og usikreste områder; der henviser til, at de ovennævnte personer ofte også udsættes for intersektionel forskelsbehandling på grund af deres boligforhold; der henviser til, at Den Europæiske Union ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tilstræber at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering;

AS.	der henviser til, at Kommissionen vedtog sin første LGBTIQ-ligestillingsstrategi den 12. november 2020;

AT.

der henviser til, at Europarådets Ministerkomité i henstilling CM/Rec(2010)5 anbefalede medlemsstaterne at træffe foranstaltninger med henblik på at sikre, at alle personer har effektiv og lige adgang til en ordentlig bolig uden at blive udsat for forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet; der henviser til, at Ministerkomitéen endvidere anbefalede, at der burde tages behørigt hensyn til risikoen for hjemløshed blandt LGBTIQ-personer, herunder unge og børn, som kan være særligt sårbare over for social udstødelse, herunder udstødelse fra deres egne familier;

AU.

der henviser til, at Kommissionens undersøgelse om juridisk anerkendelse af køn i EU fremhæver forskelsbehandling af transkønnede og ikkekønskonforme personer i forbindelse med adgangen til boligmarkedet, herunder tab af deres hjem på grund af skilsmissekravet i visse kønsanerkendelsesprocesser i EU; der henviser til, at adgang til juridisk anerkendelse af køn øger transkønnedes sandsynlighed for at finde en bolig i tilfælde, hvor deres dokumenter skal matche deres kønsudtryk;

AV.

der henviser til, at Kommissionen har betydelige kompetencer vedrørende boligmarkedet, herunder banktilsyn, pengepolitik, lån og realkreditlån, herunder regler om henstand og gældsafvikling, og at den kan gribe i tilfælde af finansielle bobler, offentlige udgifter til social finansiering af boliger og misligholdte lån; der henviser til, at det fremgår af protokol 26 til TEUF, at udførelsen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse såsom tilvejebringelse af sociale og prismæssigt overkommelige boliger bør være baseret på specifikke nationalt, regionalt eller lokalt overdragne opgaver, som afspejler behovene for og den forholdsmæssige støtte til boliger og lokalsamfund;

AW.	der henviser til, at spekulativ erhvervelse af ejendom og jord spiller en fremtrædende rolle i boligprisernes vedvarende eskalering; der henviser til, at der kan observeres en stejl og vedvarende stigning i boligpriserne og markedslejen, navnlig i byer og forstæder;

AX.

Opnåelse af ordentlige, energieffektive og sunde boliger

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at retten til en ordentlig bolig anerkendes og håndhæves som en grundlæggende menneskerettighed via gældende europæiske og nationale lovbestemmelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre lige adgang for alle til en anstændig bolig, herunder med rent drikkevand af høj kvalitet, ordentlig og rimelig sanitet og hygiejne, forbindelse til kloak- og vandnet og et indeklima af høj kvalitet, og til prismæssigt overkommelig, pålidelig og bæredygtig energi for alle og dermed bidrage til at udrydde fattigdom i alle dens former, beskytte dårligt stillede husstandes menneskerettigheder og støtte de mest sårbare grupper, således at deres sundhed og trivsel beskyttes;

gentager sin opfordring til en EU-dækkende indsats for at indføre et moratorium for afbrydelse af varmeforsyningen om vinteren og opfordrer til, at der indgås en »vintervåbenhvile«; fordømmer omgåelsen af moratoriet ved ikke at tilslutte varmen om efteråret, hvilket følgelig sætter moratoriet ud af kraft; opfordrer Kommissionen til at sikre, at elleverandører vedtager beskyttelsesordninger, som skal sikre energiforsyning i hjemmet til dem, der har det største behov, eftersom adgang til grundlæggende forsyningstjenester såsom vand, elektricitet og sanitet er afgørende for at opfylde målene for bæredygtig udvikling;

opfordrer til, at der på EU-plan indføres obligatoriske minimumskrav for sunde boliger, herunder for indendørs luftkvalitet, der som minimum bør være på højde med WHO's retningslinjer; opfordrer medlemsstaterne til at overholde og håndhæve de grundlæggende regler for offentlig sanitet og folkesundhed samt Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) retningslinjer om ordentlige boliger, sundhed og temperatur og til at udveksle bedste nationale praksisser og overvejelser;

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere emissionsreduktioner og energieffektivitet gennem renovering af boliger; støtter renoveringsbølgens fokus på at tackle energifattigdom og bygninger med den ringeste ydeevne i overensstemmelse med målene og principperne i den europæiske grønne pagt med henblik på at sikre en socialt retfærdig omstilling til en klimaneutral økonomi, der ikke lader nogen i stikken; opfordrer til, at der lægges særlig vægt på sociale boliger, enfamiliehuse og ejendomme, der består af flere ejerlejligheder, samt på at sætte ind over for dårlige boligforhold og utilstrækkelig adgang til boliger; understreger derfor, at lejere og boligejere bør oplyses fuldt ud om renoveringsprojekter og inddrages i dem, og at de samlede omkostninger ikke bør stige som følge af dem;

opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre energisparekampagner; understreger den rolle, som minimumsnormer for energimæssig ydeevne spiller med hensyn til at stimulere mængden og omfanget af renoveringer i bygninger med den dårligste ydeevne, og glæder sig over planen i renoveringsbølgen om at indføre obligatoriske minimumsnormer for energimæssig ydeevne for eksisterende bygninger i den kommende revision af direktiverne om energieffektivitet og bygningers energimæssige ydeevne;

påskønner Kommissionens støtte inden for rammerne af renoveringsbølgen til finansiering af løsninger for lavindkomsthusstande; bifalder modellen med neutrale boligudgifter (herunder husleje, energi- og driftsudgifter og lokale skatter), da den kombinerer sociale mål og klimamål samt forebygger udsættelser med den begrundelse, at en bygning har brug for omfattende renovering, hvorved det sikres, at huslejestigninger fuldt ud modsvares af energibesparelser; understreger behovet for at beskytte lejere mod udsættelse i forbindelse med boligrenoveringer;

bemærker, at deltagelse, kommunikation og finansielle incitamenter vil være afgørende for at tilskynde til renoveringer, navnlig af ejendomme med flere lejligheder; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og finansieringsinstitutionerne til at sikre, at finansiering af renoveringer er bredt tilgængelig, og at alle ejerskabskategorier er berettiget til den, herunder i situationer, hvor der ikke er nogen ejerforeninger;

opfordrer Kommissionen til at prioritere renoveringsbølgen inden for den flerårige finansielle ramme og Next Generation EU, sætte folk i sårbare situationer i centrum for genopretningspolitikkerne og sikre lige adgang for alle til renoveringsprojekter, eftersom investeringer på dette område kan fungere som en kontracyklisk foranstaltning med et enormt potentiale for jobskabelse; opfordrer medlemsstaterne til at prioritere renovering i deres genopretnings- og resiliensplaner med henblik på at bidrage til at opnå en gennemgribende renovering af mindst 3 % af den europæiske bygningsmasse om året; opfordrer til, at der også lægges særlig vægt på bygninger, der er i særlig fare for jordskælv i Europas jordskælvsområder;

opfordrer EU og medlemsstaterne til at støtte den cirkulære økonomi i byggesektoren og til at anvende cirkulære principper med obligatoriske grønne kriterier på bygninger og produkter; opfordrer EU og medlemsstaterne til, at de, når de vælger mellem renoveringsmuligheder, lægger vægt på byggevarer fremstillet af kulstoffattige, bæredygtige og ikkegiftige materialer, som tillige er nemme at reparere og genanvende, og at de tilskynder til en hurtig omstilling til vedvarende energikilder til opvarmning og afkøling; fremhæver, at mere miljøvenlige boliger bygget med mere miljømæssigt bæredygtige og holdbare materialer vil skabe både store sociale og individuelle økonomiske fordele; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre grønne sociale boliger i deres planer for boliginvesteringer, herunder bæredygtighedskriterier for socialt boligbyggeri;

10.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at der i henhold til reglerne for offentlige indkøb er mulighed for innovation og langsigtede partnerskaber vedrørende renovering i sektoren for socialt boligbyggeri, f.eks. den intelligente naboskabstilgang, der blev foreslået i forbindelse med initiativet om prismæssigt overkommelige boliger inden for rammerne af renoveringsbølgen;

11.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme programmer og incitamenter, der tilskynder familier til at bo tæt på hinanden, til at styrke båndene mellem generationerne og til at gøre det muligt for ældre, som af økonomiske eller sundhedsmæssige årsager er nødt til at forlade deres hjem, at finde en ny bolig, der opfylder deres behov, uden at de behøver at forlade det lokalsamfund, som de har været en del af i mange år;

Bekæmpelse af hjemløshed og forskelsbehandling

12.

opfordrer til, at der fastsættes et mål på EU-plan om at udrydde hjemløshed inden 2030; opfordrer Kommissionen til at gøre en mere effektiv indsats for at støtte medlemsstaterne i at mindske og udrydde hjemløshed som en prioritet i forbindelse med handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder;

13.

opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag om en EU-ramme for nationale strategier for bekæmpelse af hjemløshed og opfordrer endvidere medlemsstaterne til at vedtage Housing First-princippet og til at prioritere tilvejebringelsen af permanente boliger til hjemløse, herunder ved hjælp af de proaktive og reaktive foranstaltninger inden for rammerne af deres nationale strategier for bekæmpelse af hjemløshed, på grundlag af systemisk høring af NGO'er, som arbejder med hjemløshed, fattigdom og forskelsbehandling;

14.

mener, at Kommissionen bør undersøge gennemførelsen af vellykkede eksisterende modeller yderligere, f.eks. Housing First, via passende finansieringsinstrumenter såsom Den Europæiske Socialfond Plus og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling;

15.

understreger behovet for et tværministerielt og mellemstatsligt samarbejde om udviklingen og gennemførelsen af disse strategier samt behovet for centrale interessenters deltagelse og tilskynder til, at medlemsstaterne udveksler bedste praksis;

16.

understreger betydningen af en pålidelig indsamling af data om hjemløshed, herunder hjemløshed blandt unge, under inddragelse af de relevante NGO'er og myndigheder, som er aktive inden for levering af tjenesteydelser til mennesker, der er i risiko for hjemløshed eller er hjemløse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage en fælles rammedefinition og sammenhængende indikatorer på hjemløshed i EU, som vil muliggøre en fælles forståelse, systematisk sammenligning og vurdering af omfanget af hjemløshed i EU-landene; mener, at dette endvidere vil gøre det muligt at foretage systematisk overvågning af antallet af hjemløse på EU-plan via institutioner såsom Eurostat; opfordrer til, at der anvendes eksisterende værktøjer såsom den europæiske typologi over hjemløshed og boligmæssig eksklusion;

17.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe foranstaltninger og gennemføre programmer for unge, som fylder 18 år og er i fare for at blive hjemløse; opfordrer Kommissionen til at yde økonomisk støtte til unge, således at de kan få en selvstændig tilværelse, forbedre adgangen til oplysninger om finansiering af prismæssigt overkommelige boliger og til at sikre, at den reviderede ungdomsgaranti bidrager til håndteringen af hjemløshed blandt unge, som er stigende i mange EU-lande;

18.

glæder sig over, at der i strategien for ligestilling af LGBTIQ-personer sættes fokus på hjemløshed blandt LGBTIQ-personer, navnlig hjemløshed blandt unge LGBTIQ-personer; opfordrer Kommissionen til at skabe værktøjer til bedre dataindsamling, til at fremme forskning på tværs af EU og til at lette medlemsstaternes udveksling af tilgange til håndtering af problemet med hjemløshed blandt LGBTI-personer;

19.

gentager sin opfordring af 16. januar 2014 om at sætte en stopper for kriminaliseringen af hjemløse og til at ændre den diskriminerende praksis, der anvendes til at forhindre hjemløse i at få adgang til sociale tjenesteydelser og herberger;

20.

opfordrer Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder til at intensivere overvågningen af hadforbrydelser og hændelser, som er motiveret af had mod fattige; understreger, at fattigdom og hjemløshed ikke er en forbrydelse; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i deres offentlige politikker at oprette mekanismer, der garanterer hjemløse personers sikkerhed, og til i deres politikker for offentlig sikkerhed at fastsætte, at had mod fattige er en hadforbrydelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbyde og imødegå forskelsbehandling på grundlag af hjemløshed eller anden boligstatus og til at ophæve alle love og foranstaltninger, som kriminaliserer eller straffer folk for at være hjemløse eller adfærd associeret med at være hjemløs, f.eks. at sove eller spise i det offentlige rum, med mindre der tilbydes et sikkert boligalternativ, og destruering af personlige ejendele;

21.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der opretholdes ekstraordinære foranstaltninger til forebyggelse af hjemløshed og beskyttelse af hjemløse i forbindelse med covid-19-krisen — navnlig moratorier for udsættelser og afbrydelser af energiforsyningen — og tilvejebringelse af midlertidige boliger, så længe det er nødvendigt, og at der følges op på disse foranstaltninger med passende og permanente løsninger; opfordrer medlemsstaterne til at støtte og fremme ikkestatslige og velgørende organisationer, som tilbyder sundhedsmæssige og sociale tjenesteydelser til hjemløse og hjælper med at beskytte dem mod covid-19;

22.

anerkender, at der i visse nødsituationer bør stilles husvildeboliger såsom nødly til rådighed for dem, der har behov for det — f.eks. når mennesker står over for usikre administrative situationer eller er ofre for vold i hjemmet; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at ingen er tvunget til at sove på gaden på grund af manglende ordentlige alternativer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde sammen om at fremme ubetinget adgang for alle, der har behov for det, til nødindkvartering af passende kvalitet i situationer med akutte boligbehov; understreger imidlertid, at dette altid kun bør være en midlertidig løsning og ikke er et alternativ til strukturelle løsninger såsom forebyggelse og tilvejebringelse af en ordentlig bolig og social støtte til bekæmpelse af hjemløshed;

23.

minder om, at kvinder er særligt udsatte i forbindelse med boligkrisen; understreger, at kvinder i højere grad rammes af fattigdom, dels på grund af løn- og pensionsgabet mellem kvinder og mænd, dels fordi kvinder oftere har deltidsarbejde; understreger, at hjemløshed blandt kvinder ofte er mindre synlig og skal håndteres specifikt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en kønsspecifik tilgang i deres nationale strategier for hjemløshed med henblik på at støtte de kvindelige hjemløse, som ofte har været udsat for komplekse traumer og står over for at blive traumatiseret på ny i form af eksempelvis vold og overgreb i hjemmet, adskillelse fra deres børn, stigmatisering og mangel på trygge og sikre rum; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en kønsspecifik tilgang i deres boligpolitikker, navnlig ved at støtte kvinder, der befinder sig i særlige situationer såsom at være enlig forsørger;

24.

minder om, at fysisk distancering og karantæne som følge af covid-19 har haft en dramatisk indvirkning på antallet af sager om vold mod kvinder, herunder øget forekomst af vold i hjemmet og børnemishandling; minder om, at kvinders økonomiske uafhængighed har vist sig at være et centralt redskab til håndtering af kønsbaseret vold; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at yde økonomisk støtte til kvindelige ofre for kønsbaseret vold, som flytter for at få en selvstændig tilværelse, og forbedre deres adgang til oplysninger om finansiering af prismæssigt overkommelige boliger som en måde til at forbedre deres økonomiske uafhængighed og levestandard;

25.

opfordrer til en omfattende og integreret strategi til bekæmpelse af fattigdom med et fastsat mål for fattigdomsbekæmpelse, herunder for børnefattigdom; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre gennemførelsen af børns ret til en ordentlig bolig, herunder ved at yde relateret støtte til forældre, som har vanskeligt ved at beholde eller få adgang til en bolig med henblik på at blive sammen med deres børn, og rette særligt fokus på unge voksne, som forlader børnevelfærdsinstitutioner; opfordrer Kommissionen til senest i 2021 at fremlægge en europæisk børnegaranti med et øremærket budget på 20 mia. EUR og til i forbindelse med gennemførelsen af den at sikre, at alle børn i EU bl.a. kan få adgang til en anstændig bolig;

26.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre lige adgang for alle til en anstændig bolig, bekæmpe racisme og romafjendtlighed og garantere, at ingen forskelsbehandles på grundlag af de grunde, der er fastsat i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre gennemførelsen af chartret, direktivet om racelighed, EU-rammen om gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration og FN's konvention om rettigheder for personer med handicap; kræver, at de retter særlig opmærksomhed mod intersektionel forskelsbehandling; opfordrer Rådet til hurtigt at vedtage det horisontale direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen til at foretage en effektiv evaluering af medlemsstaternes politiske tilsagn og til at indlede traktatbrudsprocedurer mod dem, som ikke håndhæver EU's lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling, eller som kriminaliserer hjemløse;

27.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fastsætte og gennemføre politikker mod bolighajer og ublu huslejer samt til at dele god praksis vedrørende disse politikker;

28.

bemærker med dyb bekymring, at romaernes vilkår fortsat er ekstremt bekymrende, idet mange af dem ofte lever i segregerede bosættelser kendetegnet ved dårlige levevilkår; opfordrer medlemsstaterne til at fremme geografisk desegregering og inddrage romaer, der er omfattet af boligprojekter, i alle disses udformnings-, gennemførelses-, overvågnings- og evalueringsfaser for på en effektiv måde at sikre, at de oplyses om, hvordan de kan få gavn af eksisterende finansiering, samt om politikkerne for bekæmpelse af forskelsbehandling og mekanismerne til forhindring af tvangsudsættelser, og til at stille tilstrækkelige og passende bopladser til rådighed for ikkefastboende romaer; fremhæver det presserende behov for uddannelse og offentlige oplysningskampagner og offentlige investeringer i denne henseende, som også er blevet endnu mere nødvendige på grund af farerne ved covid-19-pandemien; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende den planlagte Fond for Retfærdig Omstilling som påtænkt til at forbedre bolig-, sundheds- og beskæftigelsessituationen, så ingen lades i stikken, herunder romaer;

29.

advarer om, at en udsættelse kun er i overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning, hvis en række kriterier er opfyldt, herunder meningsfuld inddragelse af de berørte personer, undersøgelse af alle realistiske alternativer, flytning til en ordentlig bolig med de berørte husstandes samtykke, således at ingen bliver hjemløs, og adgang til klage og domstolsprøvelse for at sikre proceduremæssig retfærdighed og overholdelse af alle menneskerettigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at udsættelser anses for at være tvungne og for at udgøre en krænkelse af retten til en bolig i de tilfælde, hvor disse kriterier ikke opfyldes; kræver, at tvangsudsættelser som defineret i den internationale menneskerettighedslovgivning under alle omstændigheder forbydes;

30.

bemærker med stor bekymring, at personer med handicap ofte står over for adskillige komplekse udfordringer og forskellige former for fratagelse af deres rettigheder på boligområdet, f.eks. manglende ret til at leve i lokalsamfundet med lige muligheder, mangel på tilgængelige lokalsamfundsbaserede tjenesteydelser, som er nødvendige for at sikre overgangen fra institutionel pleje til bosættelse i lokalsamfundet, den kendsgerning, at de ofte er tvunget til at bo på segregerede døgninstitutioner og i fattigdom, deres manglende adgang til boligprogrammer, eksisterende adgangsbarrierer osv.; minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at konventionen om rettigheder for personer med handicap pålægger dem forpligtelser; opfordrer til en hurtig afinstitutionalisering i hele Europa og til at gøre brug af de tilgængelige EU-midler og nationale midler til at skabe tilgængelige ikkesegregerede boliger og tilvejebringe de fornødne lokalsamfundsbaserede tjenesteydelser til personer med handicap af hensyn til at sikre deres ret til en selvstændig tilværelse i lokalsamfundet og lige mulighed for at deltage i samfundet;

31.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der ikke anvendes midler fra EU eller medlemsstaterne til boligprojekter, som fører til segregering eller social udstødelse; opfordrer medlemsstaterne til altid at tage hensyn til kvaliteten af boliger for så vidt angår byudvikling, arkitektur og funktionalitet, så alles trivsel fremmes; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anspore til programmer og incitamenter, der fremmer og styrker båndene mellem generationerne, så det bliver muligt for folk, navnlig ældre, som af økonomiske eller sundhedsmæssige årsager er nødt til at forlade deres hjem, at finde en ny bolig, der opfylder deres behov, uden at de behøver at forlade deres lokalsamfund;

32.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre en generel forpligtelse til at opfylde tilgængelighedskriterierne i den planlagte renoveringsbølge af offentlige og private bygninger og til at udnytte dens potentiale til at forbedre tilgængeligheden for personer med handicap og ældre samt for personer med motoriske og sensoriske vanskeligheder, således at boligerne bliver bekvemmelige for beboerne og »fremtidssikre« i lyset af de tiltagende demografiske forandringer;

En integreret tilgang til sociale, offentlige og prismæssigt overkommelige boliger på EU-plan

33.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre boliger til en af hjørnestenene i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder; minder om, at EU's politikker, finansieringsprogrammer og finansieringsinstrumenter har stor indvirkning på boligmarkederne, kvaliteten af boligmassen og borgernes liv; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at udarbejde en integreret EU-strategi for sociale, offentlige, ikkesegregerede og prismæssigt overkommelige boliger, så der skabes en befordrende ramme for de nationale, regionale og lokale myndigheder til at sikre, at der tilvejebringes sikre, sunde, tilgængelige og prismæssigt overkommelige boliger af høj kvalitet for alle; opfordrer Kommissionen til som led i denne strategi at forbedre sin indsats for at inddrage alle forvaltningsniveauer i fuldt ud og konsekvent at gennemføre retten til en anstændig bolig for alle;

34.

bifalder medtagelsen af prismæssigt overkommelige boliger i det europæiske semester; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at alle landespecifikke henstillinger bidrager positivt til en fuldstændig og konsekvent gennemførelse af principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder og til opfyldelsen af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og EU's klimamål som fastsat i den grønne pagt; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre de landespecifikke henstillinger om prismæssigt overkommelige boliger; mener, at de nationale planer for prismæssigt overkommelige boliger bør medtages i de nationale reformprogrammer, og kræver, at Kommissionen og medlemsstaterne fastsætter specifikke strategier til håndtering af hindringer for retten til en bolig som f.eks. forskelsbehandling, spekulation, aggressiv lånepraksis, land grabbing, konflikter, tvangsudsættelser, miljøforringelse og sårbarhed over for katastrofer;

35.

understreger, at det er nødvendigt at forfine indekset for boligpriser; mener, at en bolig er prismæssigt overkommelig, hvis beboerens resterende budget som minimum kan dække andre udgifter, som er væsentlige for et værdigt liv; understreger, at det på EU-plan er nødvendigt at udarbejde en omfattende definition af en prismæssigt overkommelig bolig, idet der tages højde for en bred vifte af indikatorer såsom antallet af udsættelser og fattige; påpeger, at den nuværende referencetærskel for høje boligudgifter på 40 % af en husstands disponible indkomst ikke i tilstrækkelig grad repræsenterer det antal husstande, der er tynget af høje boligudgifter; opfordrer til en revurdering af referencetærsklen og opfordrer Eurostat til at udarbejde et bredere datasæt om husstandes boligudgifter fra 25 % til 40 % af den disponible indkomst med intervaller på 5 %;

36.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilvejebringe mere nøjagtige og sammenlignelige data af høj kvalitet om boligmarkederne og til at overvåge boligernes prisoverkommelighed i EU, herunder på lokalt og regionalt niveau, gennem Eurostats europæiske statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC) og det europæiske observatorium for energifattigdom, idet der tages hensyn til fragmenteringen på de nationale boligmarkeder og forskellene medlemsstaterne imellem;

37.

opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at genindføre de uformelle møder mellem boligministrene, til også at inddrage Parlamentet i disse, til at åbne dem for interessenter og til at forelægge et revideret format for boligkontaktpunkterne med henblik på at sikre en mekanisme til udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og til at skabe en platform for udveksling af bedste praksis vedrørende bekæmpelse af hjemløshed og tilvejebringelse af anstændige og prismæssigt overkommelige boliger;

38.

tilskynder medlemsstaterne til at samarbejde om at finansiere sociale investeringer rettet mod at løse boligproblemerne sammen med arbejdsmarkedsparterne, civilsamfundet og den private sektor, hvoraf mange har og kan få en nøglerolle i udviklingen og opretholdelsen af ordentlige boligløsninger for personer i sårbare situationer;

39.

opfordrer medlemsstaterne til at investere mere i tilgængelige plejehjem for ældre, som har plejetjenester af høj kvalitet og er tilgængelige for en bredere del af den ældre befolkning;

Sikring mod opsigelse og af inklusive boligmarkeder

40.

påpeger, at 25,1 % af de europæiske lejere, der betaler markedshuslejepriser, bruger over 40 % af deres indkomst på husleje, og at huslejen i gennemsnit stiger konstant (43); opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at indføre retlige bestemmelser, herunder klare lejebestemmelser, der beskytter lejeres og boligejeres rettigheder og fremmer sikkerheden for både ejere og lejere og forhindrer udsættelser, herunder efter renovering, og medtager de personer, der bor i en bolig, som eksproprieres fra staten, i en tilbagegivelsesproces; opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at sørge for huslejegennemsigtighed og til at yde støtte til organisationer, der arbejder med beskyttelse af lejere og boligejere, og til at fastsætte procedurer for bilæggelse af mindre retlige tvister;

41.

opfordrer medlemsstaterne til at føre boligpolitikker, der er baseret på princippet om neutralitet mellem boligejerskab, private lejeboliger og sociale lejeboliger; opfordrer Kommissionen til at overholde dette princip i det europæiske semester; mener, at retten til en bolig ikke bør defineres snævert som adgang til sociale boliger, men i bredere forstand som retten til at bo i et hjem i fred, sikkerhed og med værdighed; fremhæver betydningen af at fastsætte gennemsigtige kriterier for berettigelse til en social og offentligt finansieret bolig med henblik på at sikre lige adgang til en bolig; tilskynder medlemsstaterne til at fastsætte nationale strategier, som skal forebygge social segregering ved hjælp af en bredere geografisk fordeling af de sociale boliger, der skal stilles til rådighed for alle borgere uafhængigt af status, køn, religion eller etnicitet; opfordrer medlemsstaterne til at gøre det lettere at få adgang til en bolig og fremme mangfoldige kvarterer gennem forbedret adgang til kreditfaciliteter og leje med ret til at købe for unge, lav- og mellemindkomstfamilier og personer fra socialt og økonomisk dårligt stillede grupper; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med banksektoren med henblik på at udstede statsgaranterede, prismæssigt overkommelige lån til disse grupper og samtidig forebygge bobler og overdreven gældsætning;

42.

opfordrer medlemsstaterne til at spille en mere aktiv rolle for at rette op på uligheder på boligmarkedet, herunder ved at give omfattende oplysninger om, hvordan boligmarkederne fungerer, antallet af transaktioner og deres geografiske fordeling, pristendenser inden for bestemte markedssegmenter og potentialet for udvikling inden for andre specifikke segmenter;

43.

understreger, at passende politikker og foranstaltninger, som understøtter et passende udbud af boliger, er afgørende for at skabe balance i og styrke den økonomiske udvikling på boligområdet til gavn for hele samfundet og for at sikre et prismæssigt overkommeligt og blomstrende boligmiljø for alle; mener, at foranstaltningerne skal være forsætlige, konkrete og målrettet mod at gennemføre retten til en bolig inden for en rimelig tidsramme, og at medlemsstaterne skal afsætte tilstrækkelige ressourcer og prioritere behovene hos dårligt stillede og marginaliserede enkeltpersoner eller grupper med usikre boligforhold; opfordrer derfor medlemsstaterne til med støtte fra Kommissionen at sikre, at der stilles tilstrækkelige, ordentlige og prismæssigt overkommelige sociale boliger til rådighed med henblik på at dække disse personers og gruppers boligbehov;

44.

opfordrer medlemsstaterne til at udvikle deres politikker for boligbyggeri, hvilket vil sætte skub i den økonomiske vækst i forbindelse med covid-19-pandemien;

45.

bemærker med bekymring den øgede finansialisering af boligmarkedet, navnlig i byerne, hvor investorerne behandler boliger som et omsætteligt aktiv i stedet for en menneskeret; opfordrer Kommissionen til at vurdere EU-politikkernes og -lovgivningens bidrag til finansialiseringen af boligmarkedet og de nationale og lokale myndigheders evne til at sikre retten til en bolig; opfordrer medlemsstaterne og de lokale myndigheder til at iværksætte passende foranstaltninger til modvirkning af spekulative investeringer, til at vedtage politikker til fremme af langsigtede investeringer i boligmarkedet og til at udarbejde politikker for by- og landplanlægning, der fremmer prismæssigt overkommelige boliger, blanding af sociale grupper og social samhørighed;

46.

understreger, at gennemsigtighed i forbindelse med ejerskab af og transaktioner vedrørende fast ejendom er af afgørende betydning for at forhindre forvridninger på boligmarkedet og hvidvask af penge i denne sektor; gentager, at Kommissionen i henhold til direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge er forpligtet til inden den 31. december 2020 at forelægge en rapport om behovet for at harmonisere oplysninger om fast ejendom og om sammenkoblingen af disse nationale registre med henblik på at forhindre spekulation; gentager derfor sin opfordring af 26. marts 2019 om, at medlemsstaterne bør gøre oplysninger om de reelle ejere af jord og fast ejendom offentligt tilgængelige;

47.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at beskytte realkreditlåntagere bedre mod udsættelser; understreger, at personer, der udsættes, bør kunne gøre deres rettigheder gældende ved en domstol; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke de gældende bindende regler om kreditorers, kreditservicevirksomheders og kreditkøberes adfærd for at undgå vildledende praksis, chikane og krænkelse af forbrugerrettigheder — i det mindste hvad vidt angår realkreditlån — eller vedtage nye regler, hvis det er relevant; mener, at sådanne regler navnlig bør præcisere kravene til rimelige og holdbare foranstaltninger til udvisning af tilbageholdenhed i tillæg til dem, der er fastsat i artikel 28 i direktiv 2014/17/EU; tilskynder Kommissionen til at vurdere behovet for et lovforslag om en minimumsbelåningsgrad på realkreditlånsmarkedet; opfordrer Kommissionen til at overveje indvirkningen på boligmarkederne, når den fremsætter forslag til regler om securitisering;

48.

påpeger, at den ekspansive vækst i korttidsferieudlejning fjerner boliger fra markedet og får priserne til at stige og kan påvirke levevilkårene i by- og turistområder negativt; opfordrer Kommissionen til at fortolke servicedirektivet i overensstemmelse med EU-Domstolens dom (C-390/18), der fastslår, at boligers prisoverkommelighed og mangel på lejeboliger er »tvingende almene hensyn«, og til følgelig at give de nationale og lokale myndigheder vide skønsbeføjelser til at fastsætte forholdsmæssige regler for hotel- og restaurationstjenester, herunder obligatorisk registrering, begrænsning af tilladelser og specifikke politikker for zoneplanlægning samt fastsættelse af tidsbegrænsning, med henblik på at forhindre »turistificering«, tomme bycentre og forringelse af livskvaliteten til skade for beboerne; opfordrer indtrængende Kommissionen til i retsakten om digitale tjenester at medtage et forslag om, at platforme på markedet for korttidsudlejning af indkvarteringssteder skal være forpligtede til at udveksle oplysninger i overensstemmelse med reglerne om databeskyttelse, da denne adgang til oplysninger er afgørende for, at myndighederne kan sikre tilgængeligheden af prismæssigt overkommelige boliger;

49.

minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at manglende regulering af ejendomsmarkedet og de finansielle aktører, som opererer på dette marked, og af sikring af adgang til prismæssigt overkommelige og ordentlige boliger for alle, vil resultere i manglende overholdelse af deres forpligtelser for så vidt angår retten til en bolig;

50.

opfordrer til, at boligsektoren — og ikke blot de sociale boliger — medtages som en social tjenesteydelse af almen interesse, da dette er afgørende for at garantere retten til prismæssigt overkommelige og anstændige boliger for alle;

Investering i sociale, offentlige, prismæssigt overkommelige og energieffektive boliger

51.

understreger, at investeringsunderskuddet for prismæssigt overkommelige boliger beløber sig til 57 mia. EUR om året (44) opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til som en prioritet at afhjælpe investeringsunderskuddet for prismæssigt overkommelige boliger; opfordrer i denne forbindelse til en reform af rammerne for økonomisk styring, der giver medlemsstaterne mulighed for at foretage de fornødne grønne og sociale offentlige investeringer, herunder de investeringer, som er relaterede til udviklingen og forbedringen af sociale, offentlige, prismæssigt overkommelige og energieffektive boliger; opfordrer endvidere til en harmoniseret regnskabsføring af amortiseringsmetoder for investeringer i prismæssigt overkommelige boliger;

52.

minder om, at sociale boliger som en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse er fritaget fra anmeldelseskravene i forbindelse med statsstøtte; minder om, at sociale boliger er den eneste sektor, som Kommissionen i sin afgørelse om tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse angiver en målgruppe for (mindrebemidlede eller vanskeligt stillede samfundsgrupper), og at dette ikke er tilfældet med andre sociale tjenesteydelser; mener, at dette kan begrænse muligheden for at tilvejebringe sociale og prismæssigt overkommelige boliger til alle; anerkender, at der ikke er aftalt nogen fælles definition af sociale boliger på EU-plan; advarer dog om, at en snæver definition af sociale boliger, som begrænses til blot at omfatte »boliger til mindrebemidlede eller vanskeligt stillede samfundsgrupper, som af økonomiske grunde er ude af stand til at skaffe sig en bolig på markedsvilkår«, er restriktiv og hindrer medlemsstaternes mulighed for at definere deres tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og tjenesteydelser af almen interesse; understreger, at tjenesteydelser af almen økonomisk interesse på boligområdet primært bør være styret af specifikke krav, der fastlægges af nationale, regionale eller lokale myndigheder, eftersom disse myndigheder har kompetence til at afdække og håndtere forskellige gruppers boligbehov og levevilkår, som kan variere meget mellem landdistrikter og byområder, og eftersom disse myndigheder spiller en afgørende rolle i en målrettet beslutningstagning; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilpasse definitionen af målgruppen for sociale og offentligt finansierede boliger i bestemmelserne om tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, således at nationale, regionale og lokale myndigheder kan støtte boliger til alle grupper, hvis behov for anstændige og prismæssigt overkommelige boliger ikke let kan opfyldes inden for rammerne af markedsvilkårene, samtidig med at det sikres, at der afsættes tilstrækkelige midler til de dårligst stillede, så der frigøres investeringer, sikres prismæssigt overkommelige boliger, huslejeneutralitet og bæredygtig byudvikling og skabes socialt mangfoldige kvarterer og øget social samhørighed;

53.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at øge investeringerne i EU i sociale, offentlige, energieffektive, ordentlige og prismæssigt overkommelige boliger og i bekæmpelse af hjemløshed og udelukkelse fra boligmarkedet; opfordrer i denne forbindelse til investeringer gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Fonden for Retfærdig Omstilling, InvestEU, ESF+, Horisont Europa og Next Generation EU og navnlig gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten, investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset (CRII) og investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset plus (CRII+); opfordrer til at øge synergierne mellem disse instrumenter; glæder sig over finansieringen af sociale og prismæssigt overkommelige boliglån gennem InvestEU og EIB's bredere portefølje; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at integrere sociale fremskridt som en investeringsprioritet sammen med de grønne og digitale omstillinger i genopretnings- og resiliensfaciliteten med henblik på at beskytte sårbare personer mod den negative indvirkning af den nuværende krise og medtage planerne for sociale fremskridt i genopretnings- og resiliensplanerne, idet det angives, hvordan principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder vil blive gennemført, og hvilke områder de sociale investeringer vil blive rettet mod, herunder investeringer i sociale boliger; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at lokale og regionale udbydere af sociale og offentlige prismæssigt overkommelige boliger får lettere adgang til finansiering fra EU og EIB; opfordrer EIB til at forsøge at øge de relevante lån ved hjælp af målrettet teknisk bistand og tættere samarbejde med de finansielle formidlere og medlemsstaterne;

54.

opfordrer Kommissionen til at tilskynde til brugen af europæiske programmer, der støtter genopbygningen af hjem, med det formål at gøre boliger prismæssigt overkommelige;

55.

tilskynder medlemsstaterne til at sikre, at alle fremtidige projekter vedrørende boligbyggeri og -renovering sigter mod at fremme intelligente bygninger, hvor vand- og energiforbruget kan overvåges og gøres mere omkostningseffektivt i overensstemmelse med EU's klimamålsætninger;

56.

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at anerkende, støtte og finansiere lokalsamfundsstyrede, demokratiske og samarbejdsbaserede boligløsninger, herunder lokale jordforvaltningsorganisationer, som legitime og levedygtige midler til at tilvejebringe boliger til boligmarkedet og sociale boliger; opfordrer til en bæredygtig tilgang til anvendelse af land i byområder, f.eks. ved at prioritere renovering af forladte huse højere end opførelse af nye huse;

o o

57.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) https://www.unece.org/fileadmin/DAM/hlm/charter/Language_versions/ENG_Geneva_UN_Charter.pdf

(2) https://www.who.int/publications/i/item/who-housing-and-health-guidelines

(3) https://ec.europa.eu/futurium/en/system/files/ged/final_action_plan_euua_housing_partnership_december_2018_1.pdf

(4) Rapporten fra taskforcen på højt plan for investeringer i social infrastruktur i Europa: »Boosting Investment in Social Infrastructure in Europe« (Fremme af investeringer i social infrastruktur i Europa) af Lieve Fransen, Gino del Bufalo og Edoardo Reviglio (januar 2018).

(5) https://dmsearch.cor.europa.eu/search/opinion

(6) http://nws.eurocities.eu/MediaShell/media/EUROCITIES%20statement%20on%20state%20aid%20and%20local%20public%20%20services_16%2001%202016%20final.pdf

(7) http://www.iut.nu/wp-content/uploads/2017/07/Housing-Ministers%C2%B4-Communiqu%C3%A9.pdf

(8) https://www.eesc.europa.eu/sites/default/files/resources/docs/resolution-for-social-housing-in-europe.pdf

(9) https://ap.ohchr.org/documents/dpage_e.aspx?si=A/HRC/31/54

(10) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0194.

(11) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0176.

(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.

(13) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0033.

(14) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0240.

(15) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0202.

(16) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0156.

(17) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 89.

(18) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 156.

(19) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 138.

(20) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 2.

(21) EUT C 76 af 28.2.2018, s. 93.

(22) EUT C 58 af 15.2.2018, s. 192.

(23) EUT C 366 af 21.10.2017, s. 19.

(24) EUT C 366 af 21.10.2017, s. 31.

(25) EUT C 482 af 23.12.2016, s. 141.

(26) EUT C 65 af 19.2.2016, s. 40.

(27) https://europa.eu/citizens-initiative/initiatives/details/2019/000003_da

(28) https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/legal_gender_recognition_in_the_eu_the_journeys_of_trans_people_towards_full_equality_web.pdf

(29) https://www.eurofound.europa.eu/news/news-articles/inadequate-housing-is-costing-europe-eu194-billion-per-year

(30) https://ec.europa.eu/eurostat/cache/digpub/housing/index.html?lang=en

(31) https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/-/EDN-20190514-1

(32) https://www.un.org/en/events/citiesday/assets/pdf/the_worlds_cities_in_2018_data_booklet.pdf

(33) https://www.eurofound.europa.eu/publications/report/2020/addressing-household-over-indebtedness

(34) Endelig rapport fra FN's særlige rapportør om retten til en ordentlig bolig, s. 3.

(35) Rapport fra FN's særlige rapportør om ordentlige boligforhold som en del af retten til en ordentlig levestandard og om retten til ikkeforskelsbehandling i denne forbindelse A/HRC/31/54.

(36) https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Housing_statistics&oldid=497245#Housing_affordability

(37) Europarådets Udviklingsbank, Housing inequality in Europe (Ulighed på boligområdet i Europa), 2017, s. 34.

(38) https://www.who.int/social_determinants/Guidance_on_pro_equity_linkages/en/

(39) https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/-/EDN-20191119-1

(40) Feasibility study for a Child Guarantee: Target Group Discussion Paper on Children living in Precarious Family Situations (Gennemførlighedsundersøgelse af en børnegaranti: oplæg om målgruppen børn i udsatte familier);

(41) https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/-/DDN-20200120-1

(42) https://www.oecd.org/els/family/HM1-1-Housing-stock-and-construction.pdf.

(43) https://ec.europa.eu/eurostat/cache/digpub/housing/index.html?lang=en.

(44) Rapporten fra taskforcen på højt plan for investeringer i social infrastruktur i Europa: »Boosting Investment in Social Infrastructure in Europe« (Fremme af investeringer i social infrastruktur i Europa) (2018).

10.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 456/161

P9_TA(2021)0021

Retten til at være offline

Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 med henstillinger til Kommissionen om retten til at være offline (2019/2181(INL))

(2021/C 456/15)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 225 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til artikel 153, stk. 2, litra b), i TEUF, sammenholdt med artikel 153, stk. 1, litra a), b) og i), i TEUF,

—	der henviser til Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (1),

—	der henviser til Rådets direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991 om supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (3),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1152 af 20. juni 2019 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU (5),

—	der henviser til artikel 23 og 31 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«),

—	der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig princip nr. 5, 7, 8, 9 og 10,

—

der henviser til konventionerne og henstillingerne fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), særlig konventionen om arbejdstid (industrien) fra 1919 (nr. 1), konventionen om arbejdstid (handel og kontor) fra 1930 (nr. 30), konventionen om kollektive forhandlinger fra 1981 (nr. 163), konventionen fra 1981 om arbejdstagere med familiemæssige forpligtelser (nr. 156) og den ledsagende henstilling (nr. 165) såvel som ILO's 100-årserklæring om fremtidens arbejde fra 2019,

—

der henviser til Europarådets reviderede europæiske socialpagt af 3. maj 1996, særlig artikel 2 (om retten til retfærdige arbejdsforhold, herunder rimelige arbejdstider og hvileperioder), artikel 3 (om retten til sikre og sunde arbejdsforhold), artikel 6 (om retten til kollektive forhandlinger) og artikel 27 (om beskyttelse af arbejdstagere med familiemæssige forpligtelser),

—	der henviser til artikel 24 i verdenserklæringen om menneskerettigheder,

—	der henviser til de europæiske arbejdsmarkedsparters rammeaftaler om telearbejde (2002) og digitalisering (2020),

—	der henviser til evalueringen af den europæiske merværdi fra Europa-Parlamentets Forskningstjenestes (EPRS') Enhed for Europæisk Merværdi med titlen »The right to disconnect« (Retten til at være offline) (6),

—	der henviser til Eurofounds rapport af 31. juli 2019 med titlen »The right to switch off« (Retten til at slukke),

—	der henviser til Eurofounds arbejdsdokument med titlen »The right to disconnect in the 27 EU Member States« (Retten til at være offline i de 27 EU-medlemsstater),

—	der henviser til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis vedrørende kriterierne for fastlæggelse af arbejdstid, herunder vagttjeneste og tilkaldevagter, om betydningen af hviletid, kravet om måling af arbejdstid og kriterierne for bestemmelse af en arbejdstagers status (7),

—	der henviser til EU-Domstolens dom i sag C-518/15, hvoraf det fremgår, at tilkaldevagter i hjemmet, hvor en arbejdstager er forpligtet til at besvare opkald fra sin arbejdsgiver inden for et kort tidsrum, skal betragtes som arbejdstid (8),

—	der henviser til EU-Domstolens dom i sag C-55/18, hvoraf det fremgår, at medlemsstaterne skal pålægge arbejdsgiverne at oprette et system til måling af den daglige arbejdstid (9),

—	der henviser til rapporten fra UNI Global Union med titlen »The Right to Disconnect: Best Practices« (Retten til at være offline: Bedste praksis),

—	der henviser til punkt 17 i sin beslutning af 10. oktober 2019 om beskæftigelses- og socialpolitikker i euroområdet (10),

—	der henviser til artikel 5 i Europa-Parlamentets afgørelse af 28. september 2005 om vedtagelse af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (11),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 47 og 54,

—	der henviser til betænkningen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A9-0246/2020),

A.	der henviser til, at der i øjeblikket ikke findes nogen specifik EU-lovgivning om arbejdstagerens ret til at logge af digitale værktøjer, herunder informations- og kommunikationsteknologi (IKT), til arbejdsformål;

der henviser til, at digitalisering og hensigtsmæssig anvendelse af digitale værktøjer har medført mange økonomiske og samfundsmæssige goder og fordele for arbejdsgivere og arbejdstagere, såsom øget fleksibilitet og autonomi, potentialet til at forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv og kortere transporttider, men også har medført ulemper, der har givet anledning til en række etiske, juridiske og beskæftigelsesmæssige udfordringer såsom intensivering af arbejdet og forlængelse af arbejdstiden, hvorved grænserne mellem arbejdsliv og privatliv udviskes;

der henviser til, at den stadig større anvendelse af digitale redskaber til arbejdsformål har resulteret i en »altid forbundet«-, »altid på«- eller »altid til rådighed«-kultur, som kan have en skadelig indvirkning på arbejdstagernes grundlæggende rettigheder, rimelige arbejdsvilkår, herunder en rimelig løn, begrænsning af arbejdstid og balance mellem arbejdsliv og privatliv, fysisk og mental sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, såvel som på ligestillingen mellem mænd og kvinder på grund af deres uforholdsmæssige konsekvenser for arbejdstagere med omsorgsforpligtelser, som ofte er kvinder; der henviser til, at den digitale omstilling bør styres af respekt for menneskerettighederne og for Unionens grundlæggende rettigheder og værdier og bør have en positiv indvirkning på arbejdstagere og arbejdsvilkår;

der henviser til, at anvendelsen af digitale værktøjer i længere tid kan medføre nedsat koncentration samt kognitiv og følelsesmæssig overbelastning; der henviser til, at monotone, gentagne bevægelser og statisk kropsholdning over lang tid kan føre til muskelspændinger og muskel- og skeletlidelser; der henviser til, at det Internationale Kræftforskningscenter har klassificeret radiofrekvensstråling som et muligt kræftfremkaldende stof; der henviser til, at gravide kvinder kan være i særlig risiko, når de udsættes for radiofrekvensstråling;

der henviser til, at overdreven brug af teknologisk udstyr kan forværre fænomener såsom isolation, teknologiafhængighed, søvnmangel, følelsesmæssig udmattelse, angst og udbrændthed; der henviser til, at der ifølge WHO er over 300 mio. mennesker på verdensplan, som lider af depression og almindelige psykiske forstyrrelser relateret til arbejdet, og at 38,2 % af Unionens befolkning rammes af en psykisk lidelse hvert år;

der henviser til, at de foranstaltninger, der er truffet som følge af covid-19-krisen, har ændret den måde, folk arbejder på, og har vist vigtigheden af digitale løsninger, herunder brugen af hjemmearbejdsordninger hos virksomheder, selvstændige erhvervsdrivende og offentlige forvaltninger i hele Unionen; der henviser til, at over en tredjedel af Unionens arbejdstagere ifølge Eurofound begyndte at arbejde hjemmefra under nedlukningen til sammenligning med 5 %, som plejede at arbejde hjemmefra, og at der var en betydelig stigning i brugen af digitale værktøjer til arbejdsformål; der henviser til, at 27 % af de respondenter, der arbejder hjemmefra, ifølge Eurofound-undersøgelsen har tilkendegivet, at de har arbejdet i deres fritid for at opfylde arbejdspladsens krav (12); der henviser til, at mængden af hjemmearbejde og telearbejde er steget under covid-19-krisen og forventes at forblive højere end før covid-19-krisen eller endda at stige yderligere;

der henviser til, at kvinder er udsat for en særlig høj risiko for og er hårdere ramt af de økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-krisen på grund af deres fremherskende eller stadig traditionelle rolle som omsorgsperson for hjemmet og familien; der henviser til, at øget telearbejde under covid-19-krisen også kan udgøre en større risiko for unge og personer med omsorgsforpligtelser, såsom enlige forældre, familier med børn og familier med omsorgskrævende pårørende; der henviser til, at arbejde og privatliv i en periode med telearbejde, social distancering og nedlukning skal være afbalanceret; der henviser til, at der bør ses på kønsaspektet i forbindelse med retten til at være offline;

der henviser til, at retten til at være offline er en grundlæggende rettighed, som er en uadskillelig del af de nye arbejdsmønstre i den nye digitale tidsalder; der henviser til, at denne ret bør betragtes som et vigtigt socialpolitisk instrument på EU-plan til at sikre beskyttelse af alle arbejdstageres rettigheder; der henviser til, at retten til at være offline er af særlig betydning for de mest sårbare arbejdstagere og dem med omsorgsforpligtelser;

der henviser til, at de teknologiske fremskridt har tilføjet et nyt lag af kompleksitet til kontrol og overvågning på arbejdspladsen; der henviser til, at brugen af indgribende digitale teknologier på arbejdspladsen i et vist omfang tackles og reguleres i nogle medlemsstater; der henviser til, at der i artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) står, at »enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører den pågældende«; der henviser til, at dette er blevet anvendt i de nationale jurisdiktioner til at beskytte arbejdstagernes privatliv i ansættelsessammenhæng; der henviser til, at artikel 8 i EMRK og gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (generel forordning om databeskyttelse) (13) bør sikre, at arbejdstageren modtager tilstrækkelig information om kontrollens og overvågningens omfang og karakter, og at arbejdsgiveren skal begrunde foranstaltningerne og minimere deres indvirkning ved at anvende de mindst indgribende metoder;

J.	der henviser til, at Eurofound-undersøgelsen viser, at 27 % af de respondenter, der arbejder hjemmefra, har tilkendegivet, at de har arbejdet i deres fritid for at opfylde arbejdspladsens krav;

understreger, at digitale værktøjer, herunder IKT, til arbejdsformål har øget fleksibiliteten med hensyn til tid, sted og måde, hvorpå arbejdet kan udføres, og at arbejdstagerne kan kontaktes uden for arbejdstiden; der henviser til, at hensigtsmæssig brug af digitale værktøjer kan være en fordel for arbejdsgivere og arbejdstagere med hensyn til at give større frihed, uafhængighed og fleksibilitet til bedre tilrettelæggelse af arbejdstid og arbejdsopgaver, reducere den tid, der bruges på transport til arbejde, og lette håndteringen af personlige og familiemæssige forpligtelser og dermed skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv; bemærker, at arbejdstagernes behov er meget forskellige, og understreger i denne forbindelse betydningen af at udvikle en klar ramme, der fremmer personlig fleksibilitet og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder på samme tid;

understreger, at konstant opkobling kombineret med høje jobkrav og den stigende forventning om, at arbejdstagerne er til at komme i kontakt med på et hvilket som helst tidspunkt, kan have en negativ indvirkning på arbejdstagernes grundlæggende rettigheder, på balancen mellem deres privatliv og deres arbejdsliv og deres fysiske og psykiske sundhed og trivsel;

anerkender, at en effektiv registrering af arbejdstiden kan bidrage til, at den kontraktmæssige arbejdstid overholdes; understreger, at det er vigtigt, at arbejdstiden registreres med henblik på at sikre, at den aftalte arbejdstid og de lovbestemte grænser ikke overskrides, men at der også bør lægges vægt på effektiviteten, eftersom der kun eksisterer lovgivning på dette område i nogle få medlemsstater;

bemærker, at det af en stigende mængde dokumentation fremgår, at virkningerne af en afgrænsning af arbejdstiden, balance mellem arbejdsliv og privatliv, en vis fleksibilitet ved tilrettelæggelsen af arbejdstiden kombineret med aktive foranstaltninger til forbedring af trivslen på arbejdspladsen giver positive virkninger for arbejdstagernes fysiske og mentale sundhed, forbedret sikkerhed på arbejdspladsen og øget arbejdsproduktivitet som følge af mindre træthed og stress, højere medarbejdertilfredshed og -motivation og lavere fravær (14);

anerkender vigtigheden af at anvende digitale værktøjer til arbejdsformål korrekt og effektivt for både arbejdstagerne og arbejdsgiverne, og passe på at undgå enhver form for krænkelse af arbejdstagernes ret til rimelige arbejdsvilkår, herunder en rimelige løn, begrænsning af arbejdstiden og en balance mellem arbejdsliv og privatliv samt sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

mener, at afbrydelser af arbejdstagernes ikke-arbejdstid og forlængelse af deres arbejdstid kan øge risikoen for ubetalt overarbejde, træthed på arbejdspladsen, psykosociale, mentale og fysiske problemer såsom angst, depression, udbrændthed og teknostress og kan have en negativ indvirkning på deres sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, balancen mellem arbejdsliv og privatliv og deres hviletid fra arbejdet;

anerkender Eurofounds konklusioner, som viser, at folk, der regelmæssigt arbejder hjemmefra, er mere end dobbelt så tilbøjelige til at arbejde længere end de foreskrevne 48 timer om ugen, og har risiko for at få mindre hvile end de foreskrevne 11 timer mellem arbejdsdagene, der er fastlagt i EU-retten, sammenlignet med de arbejdstagere, der er fysisk til stede i arbejdsgiverens lokaler; understreger, at næsten 30 % af disse telearbejdere rapporterer, at de arbejder i deres fritid hver dag eller flere gange om ugen, sammenlignet med under 5 % af de »kontorbaserede« arbejdstagere, og at telearbejdere også er mere tilbøjelige til at have skiftende arbejdstider; understreger, at antallet af hjemmearbejdende arbejdstagere i Unionen, der rapporterer om lange arbejdstider, eller som ikke kan nyde godt af fritid, er stigende; bemærker endvidere, at faste telearbejdere er mere tilbøjelige til at melde, at de lider af arbejdsrelateret stress og er påvirket af søvnforstyrrelser, stress og eksponering for lyset fra digitale skærme, og bemærker, at andre sundhedsvirkninger for telearbejdere og »højtmobile« arbejdstagere er hovedpine, øjenbelastning, træthed, angst og muskel- og skeletlidelser; anerkender at regelmæssigt arbejde hjemmefra kan tære fysisk på arbejdstagerne, eftersom midlertidige arbejdspladser i hjemmet og bærbare computere samt andet IKT-udstyr måske ikke overholder de ergonomiske standarder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre forskning og dataindsamling og til at foretage en detaljeret vurdering af disse problemer; understreger, at betydningen af at tage fat på disse spørgsmål øges i lyset af den forventede udvidelse af mængden af telearbejde på længere sigt;

påpeger, at telearbejde har medvirket til at sikre en vis beskæftigelse og virksomhed under covid-19-krisen, men gentager, at det på grund af kombinationen af lange arbejdstider og højere krav også kan udgøre en større risiko for arbejdstagerne med en negativ indvirkning på kvaliteten af deres arbejdstid og balancen mellem arbejdsliv og privatliv samt deres fysiske og mentale sundhed; fremhæver, at der opstår særlige vanskeligheder, når arbejde ikke er knyttet til et bestemt arbejdssted, når forbindelsen til arbejdet er konstant, og når arbejdet spreder sig til familielivet og privatlivet;

understreger, at arbejdstagernes ret til at være offline er afgørende for at beskytte deres fysiske og mentale sundhed og trivsel og for at beskytte dem mod psykologiske risici; gentager vigtigheden af og fordelene ved at gennemføre psykosociale risikovurderinger på privat og offentligt virksomhedsniveau og gentager vigtigheden af at fremme mental sundhed og forebygge mentale forstyrrelser på arbejdspladsen og skabe bedre betingelser for både arbejdstagere og arbejdsgivere; anerkender, at de udvalg for sundhed og sikkerhed, som arbejdsmarkedets parter har nedsat, kan spille en positiv rolle med hensyn til at sikre hyppigere og mere præcise risikovurderinger;

10.

minder om, at arbejdstagere i henhold til gældende lovgivning og EU-Domstolens retspraksis ikke er forpligtet til konstant og uden afbrydelse at stå til rådighed for arbejdsgiveren, og at der er forskel på arbejdstid, hvor en arbejdstager skal stå til rådighed for arbejdsgiveren, og ikke-arbejdstid, hvor en arbejdstager ikke er forpligtet til at stå til rådighed for arbejdsgiveren, og at rådighedsvagt er arbejdstid; anerkender imidlertid, at retten til at være offline ikke er udtrykkeligt reguleret i EU-retten; minder om, at situationen i medlemsstaterne varierer meget, og at en række medlemsstater og arbejdsmarkedets parter har truffet foranstaltninger til ved hjælp af lovgivning og/eller kollektive overenskomster at regulere brugen af digitale redskaber til arbejdsformål for at sikre beskyttelse af arbejdstagerne og deres familier; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne og tilskynder arbejdsmarkedets parter til at udveksle bedste praksis og sikre en koordineret fælles tilgang til de eksisterende arbejdsvilkår uden at være til skade for sociale rettigheder og mobilitet inden for Unionen;

11.

opfordrer Kommissionen til at evaluere og gribe ind over for risiciene ved ikke at beskytte retten til at være offline;

12.

opfordrer medlemsstaterne og arbejdsgiverne til at sikre, at arbejdstagerne er informeret om og i stand til at udøve deres ret til at være offline;

13.

minder om de specifikke behov i og forskelle mellem forskellige sektorer, når det gælder retten til at være offline; opfordrer Kommissionen til på grundlag af en grundig vurdering, en egentlig evaluering og høring af medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter at fremsætte et forslag til et EU-direktiv om minimumsstandarder og -betingelser for at sikre, at arbejdstagerne effektivt kan udøve deres ret til at være offline og regulere brugen af eksisterende og nye digitale værktøjer til arbejdsformål, samtidig med at der tages hensyn til rammeaftalen mellem arbejdsmarkedets parter om digitalisering, som omfatter ordninger om at være online og offline; minder om, at rammeaftalen fastsætter, at arbejdsmarkedets parter skal træffe gennemførelsesforanstaltninger inden for de næste tre år, og at et lovgivningsforslag inden udgangen af denne gennemførelsesperiode vil tilsidesætte arbejdsmarkedsparternes rolle som fastsat i TEUF; insisterer på, at ethvert lovgivningsinitiativ skal respektere arbejdsmarkedets parters autonomi på nationalt plan, nationale kollektive overenskomster og nationale arbejdsmarkedstraditioner og -modeller og ikke må berøre retten til at forhandle, indgå og håndhæve kollektive overenskomster i overensstemmelse med national lovgivning og praksis;

14.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge en lovgivningsmæssig ramme med henblik på at fastsætte minimumskrav for fjernarbejde i hele Unionen for at sikre, at telearbejde ikke påvirker arbejdsvilkårene for telearbejdere; understreger, at en sådan ramme bør præcisere arbejdsvilkårene, herunder levering, brug af og ansvar for udstyr såsom eksisterende og nye digitale værktøjer, og bør sikre, at dette arbejde udføres på frivillig basis, og at telearbejdernes rettigheder, arbejdsbyrde og præstationsstandarder svarer til sammenlignelige arbejdstageres;

15.

er af den opfattelse, at det nye direktiv bør præcisere, supplere og fuldt ud overholde kravene i direktiv 2003/88/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, navnlig for så vidt angår retten til årlig betalt ferie, i direktiv (EU) 2019/1152 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår, i direktiv (EU) 2019/1158 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og i Rådets direktiv 89/391/EØF om arbejdstagernes sikkerhed og sundhed og navnlig de krav i disse direktiver, der vedrører maksimal arbejdstid og minimumshvileperioder, fleksible arbejdsordninger og oplysningsforpligtelser og ikke bør have nogen negativ indvirkning på arbejdstagerne; mener, at det nye direktiv bør indeholde løsninger til håndtering af eksisterende modeller, arbejdsmarkedsparternes rolle, arbejdsgivernes ansvar og arbejdstagernes behov med hensyn til tilrettelæggelsen af deres arbejdstid, når de anvender digitale værktøjer; fremhæver den grundlæggende vigtighed af en korrekt omsætning, gennemførelse og anvendelse af EU-reglerne og minder om, at Unionens beskæftigelsesmæssige og sociale regelværk fuldt ud finder anvendelse på den digitale omstilling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en korrekt håndhævelse gennem de nationale arbejdstilsynsmyndigheder;

16.

understreger, at retten til at være offline giver arbejdstagere mulighed for at afstå fra at beskæftige sig med arbejdsrelaterede opgaver, aktiviteter og elektronisk kommunikation såsom telefonopkald, e-mails og andre meddelelser uden for deres arbejdstid, herunder i hvileperioder, på helligdage og under årlig ferie, barselsorlov og andre typer af fravær uden at risikere, at det får negative konsekvenser; understreger, at der bør gives en vis selvbestemmelse, fleksibilitet og respekt for selvstændig tidsstyring, som skal give arbejdstagerne mulighed for at planlægge deres arbejdstid uden om personlige forpligtelser, navnlig pasning af børn eller syge familiemedlemmer; understreger, at den øgede opkobling på arbejdspladsen ikke må medføre nogen forskelsbehandling eller negative konsekvenser med hensyn til rekruttering eller forfremmelse;

17.

understreger, at fremskridt inden for nye teknologiske muligheder såsom kunstig intelligens spiller en afgørende rolle i udformningen af fremtidens arbejdsplads og værdsættelsen af arbejdseffektiviteten og ikke bør føre til en dehumaniseret brug af digitale værktøjer eller give anledning til bekymring med hensyn til privatlivets fred og uforholdsmæssig og ulovlig indsamling af personoplysninger, kontrol med og overvågning af arbejdstagere; understreger, at nye former for værktøjer til overvågning af arbejdsplads og arbejdsindsats, som gør det muligt for virksomhederne at spore arbejdstagernes aktiviteter i vid udstrækning, ikke bør ses som en mulighed for at foretage systematisk overvågning af arbejdstagerne; opfordrer arbejdsmarkedets parter og tilsynsmyndighederne for databeskyttelse til at sikre, at alle arbejdsovervågningsværktøjer kun anvendes, hvor det er nødvendigt og forholdsmæssigt, og sikre arbejdstagernes ret til privatlivets fred og til selvbestemmelse i deres arbejde; påpeger, at arbejdsgiveren ikke har ret til at få adgang til kommunikationens metadata eller indhold, hvis arbejdstagerne har lov til at bruge kommunikationstjenester leveret af arbejdsgiveren til private formål, og at arbejdstagerne skal undervises i og informeres om behandlingen af deres data; minder om, at en arbejdstagers samtykke til behandling af vedkommendes personoplysninger i et ansættelsesforhold normalt ikke kan betragtes som frivilligt og derfor ikke er gyldigt, da der er en klar ubalance i magtforholdet mellem den registrerede arbejdstager og den registeransvarlige arbejdsgiver;

18.

gentager, at overholdelse af arbejdstiden og dens forudsigelighed anses for at være afgørende for at sikre arbejdstagernes og deres familiers sundhed og sikkerhed i Unionen;

19.

understreger, at Kommissionen, medlemsstaterne, arbejdsgiverne og arbejdstagerne aktivt skal støtte og tilskynde til retten til at være offline og fremme en effektiv, begrundet og afbalanceret tilgang til digitale værktøjer på arbejdspladsen samt oplysningstiltag, uddannelses- og efteruddannelseskampagner vedrørende arbejdstid og retten til at være offline; understreger, at det er vigtigt med en rimelig anvendelse af digitale værktøjer, der sikrer, at retten til at være offline og alle andre rettigheder, der er udformet med henblik på at beskytte arbejdstagernes mentale og fysiske sundhed, gennemføres effektivt og bliver en aktiv del af arbejdskulturen i Unionen;

20.

understreger, at arbejdsgiverne ikke bør kræve, at arbejdstagerne er direkte eller indirekte til at komme i kontakt med uden for deres arbejdstid, og at medarbejdere bør afholde sig fra at kontakte deres kolleger uden for den aftalte arbejdstid i arbejdsøjemed; minder om, at tid, hvor en arbejdstager er tilgængelig eller til at komme i kontakt med for arbejdsgiveren, er arbejdstid; understreger, at der i lyset af, at arbejdsmarkedet er i forandring er et øget behov for, at arbejdstagerne underrettes fuldt ud om deres væsentlige arbejdsvilkår for at kunne gennemføre retten til at være offline, hvilket bør ske rettidigt og skriftligt eller i en digital form, som arbejdstagere har let adgang til; påpeger, at arbejdsgivere skal give arbejdstagerne tilstrækkelig information, herunder en skriftlig erklæring, der beskriver arbejdstagernes ret til at være offline og som minimum indeholder de praktiske aftaler om at slukke for digitale redskaber til arbejdsformål, herunder eventuelle arbejdsrelaterede kontrol- eller overvågningsværktøjer, måden, hvorpå arbejdstiden registreres, arbejdsgiverens vurdering af sundhed og sikkerhed og foranstaltningerne til beskyttelse af arbejdstagerne mod ugunstig behandling og til gennemførelse af arbejdstagernes klageadgang; gentager vigtigheden af ligebehandling for grænsearbejdere, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at arbejdstagerne er ordentligt informeret om deres ret til at være offline, også på tværs af grænserne;

21.

understreger vigtigheden af, at arbejdsmarkedets parter sikrer en effektiv gennemførelse og håndhævelse af retten til at være offline i overensstemmelse med national praksis, og at det i den forbindelse er vigtigt at tage højde for det arbejde, som de allerede har udført i denne henseende; mener, at medlemsstaterne skal sikre, at arbejdstagerne er i stand til effektivt at udøve deres ret til at være offline, herunder gennem kollektiv overenskomst; opfordrer medlemsstaterne til at indføre nøjagtige og tilstrækkelige mekanismer til at sikre en minimumsstandard for beskyttelse i overensstemmelse med EU-retten og håndhævelsen af retten til at være offline for alle arbejdstagere;

22.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at arbejdstagere, der påberåber sig deres ret til at være offline, beskyttes mod repressalier og andre negative konsekvenser, og at der findes mekanismer til behandling af klager eller brud på retten til at være offline

23.

understreger, at alle faglige onlineundervisnings- og uddannelsesaktiviteter skal regnes som arbejdsaktiviteter og ikke må finde sted som overarbejde eller på fridage uden tilstrækkelig kompensation;

24.

understreger vigtigheden af at støtte individuel uddannelse, der tager sigte på at forbedre IT-færdighederne for alle arbejdstagere, navnlig for personer med handicap og ældre kolleger, for at sikre gode og effektive resultater af deres arbejde;

25.

opfordrer Kommissionen til at medtage retten til at være offline i sin nye strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og til udtrykkeligt at udvikle nye psykosociale foranstaltninger og tiltag i forbindelse med sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

26.

anmoder Kommissionen om på grundlag af artikel 153, stk. 2, litra b), sammenholdt med artikel 153, stk. 1, litra a), b) og i), i TEUF at fremsætte et forslag til en retsakt om retten til at være offline i overensstemmelse med henstillingerne i bilaget;

27.

er af den opfattelse, at det ønskede forslag ikke har økonomiske indvirkninger;

28.

pålægger sin formand at sende denne beslutning og de detaljerede henstillinger i bilaget til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

(1) EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1.

(2) EFT L 206 af 29.7.1991, s. 19.

(3) EUT L 299 af 18.11.2003, s. 9.

(4) EUT L 186 af 11.7.2019, s. 105.

(5) EUT L 188 af 12.7.2019, s. 79.

(6) PE 642.847, juli 2020; https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2020/642847/EPRS_BRI(2020)642847_EN.pdf

(7) Domstolens dom af 5. oktober 2004, Pfeiffer m.fl., C-397/01 til C-403/01, ECLI:EU:C:2004:584, præmis 93; dom af 7. september 2006, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige, C-484/04, ECLI:EU:C:2006:526, præmis 36; dom af 17. november 2016, Betriebsrat der Ruhrlandklinik, C-216/15, ECLI:EU:C:2016:883, præmis 27; dom af 21. februar 2018, Matzak, ECLI:EU:C:2018:82, C-518/15, præmis 66; og dom af 14. maj 2019, Federación de Servicios de Comisiones Obreras (CCOO), C-55/18, ECLI:EU:C:2019:402, præmis 60.

(8) Domstolens dom af 21. februar 2018, Matzak, ECLI:EU:C:2018:82, C-518/15, præmis 66.

(9) Domstolens dom af 14. maj 2019, Federación de Servicios de Comisiones Obreras (CCOO), C-55/18, ECLI:EU:C:2019:402, præmis 60.

(10) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0033.

(11) EUT L 262 af 7.10.2005, s. 1.

(12) https://www.eurofound.europa.eu/publications/blog/covid-19-unleashed-the-potential-for-telework-how-are-workers-coping

(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(14) Messenger, ILO, refereret i evalueringen af den europæiske merværdi fra Europa-Parlamentets Forskningstjenestes (EPRS') Enhed for Europæisk Merværdi med titlen »The right to disconnect« (Retten til at være offline), (PE 642.847, juli 2020): https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2020/642847/EPRS_BRI(2020)642847_EN.pdf

BILAG TIL BESLUTNINGEN:

HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

ORDLYDEN AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om retten til at være offline

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 153, stk. 2, litra b), sammenholdt med artikel 153, stk. 1, litra a), b) og i),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Artikel 153, stk. 1, litra a), b) og i), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsætter, at Unionen skal støtte og supplere medlemsstaternes indsats inden for forbedring af arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed, arbejdsvilkårene og lige muligheder for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og ligebehandling i arbejdet.

(2)

Artikel 31 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret) fastsætter, at enhver arbejdstager har ret til sunde, sikre og værdige arbejdsforhold og til en begrænsning af den maksimale arbejdstid, til daglige og ugentlige hvileperioder samt til årlig ferie med løn. Chartrets artikel 30 fastsætter retten til beskyttelse i tilfælde af ubegrundet opsigelse, og chartrets artikel 20 og 21 indeholder bestemmelser om lighed for loven og forbyder forskelsbehandling. Chartrets artikel 23 kræver, at der sikres ligestilling mellem mænd og kvinder på alle områder, herunder i forbindelse med beskæftigelse, arbejde og løn.

(3)

Den europæiske søjle for sociale rettigheder fastsætter, at arbejdstagerne — uanset typen og varigheden af ansættelsesforholdet — har ret til rimelig og lige behandling med hensyn til arbejdsforhold, at der sikres den nødvendige fleksibilitet hos arbejdsgiverne til hurtigt at tilpasse sig ændringer i de økonomiske forhold, at innovative arbejdsformer, der sikrer arbejdsvilkår af høj kvalitet, skal fremmes, og at ansættelsesforhold, der fører til usikre arbejdsvilkår, skal forhindres, bl.a. ved at forbyde misbrug af atypiske kontrakter (princip nr. 5). Den fastsætter også, at arbejdstagere ved ansættelsesforholdets start har ret til at blive underrettet skriftligt om deres rettigheder og pligter som følge af ansættelsesforholdet (princip nr. 7), at arbejdsmarkedets parter skal høres om udformningen og gennemførelsen af økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale politikker i overensstemmelse med national praksis (princip nr. 8), at forældre og personer med omsorgsforpligtelser har ret til passende orlov og fleksible arbejdsordninger (princip nr. 9), og at arbejdstagerne har ret til et sundt, sikkert og veltilpasset arbejdsmiljø og databeskyttelse samt retten til et arbejdsmiljø, der er tilpasset deres erhvervsmæssige behov, og som gør det muligt for dem at forlænge deres deltagelse på arbejdsmarkedet (princip nr. 10).

(4)

Dette direktiv tager hensyn til konventionerne og henstillingerne fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) for så vidt angår tilrettelæggelsen af arbejdstiden, herunder særlig konventionen om arbejdstid (industrien) fra 1919 (nr. 1), konventionen om arbejdstid (handel og kontor) fra 1930 (nr. 30), konventionen om kollektive forhandlinger fra 1981 (nr. 163), konventionen fra 1981 om arbejdstagere med familiemæssige forpligtelser (nr. 156) og den ledsagende henstilling (nr. 165) såvel som ILO's 100-årserklæring om fremtidens arbejde fra 2019.

(5)

Direktivet tager også hensyn til Europarådets (reviderede) europæiske socialpagt af 3. maj 1996, og navnlig dens artikel 2 (om retten til rimelige arbejdsvilkår, herunder rimelige arbejdstider/hvileperioder), artikel 3 (om retten til sikre og sunde forhold under arbejdet), artikel 6 (om retten til kollektive forhandlinger) og artikel 27 (om beskyttelse af arbejdstagere med familiemæssige forpligtelser).

(6)	Artikel 24 i verdenserklæringen om menneskerettighederne fastslår, at enhver har ret til hvile og fritid, herunder en rimelig begrænsning af arbejdstiden og periodisk ferie med løn.

(7)

Digitale værktøjer gør det muligt for arbejdstagerne at arbejde hvor som helst og når som helst og kan, hvis de bruges hensigtsmæssigt, bidrage til at forbedre arbejdstagernes balance mellem arbejdsliv og privatliv ved at giver dem mulighed for mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af deres privatliv. Brugen af digitale værktøjer, herunder IKT, til arbejdsformål har dog også mulige negative virkninger, f.eks. kan de medføre en længere arbejdstid ved at tilskynde arbejdstagerne til at arbejde uden for deres arbejdstid, en højere arbejdsintensitet og en udviskning af grænserne mellem arbejdstid og fritid. Hvis sådanne digitale værktøjer ikke udelukkende anvendes i arbejdstiden, kan de påvirke arbejdstagernes privatliv. For arbejdstagere med ulønnet omsorgsansvar kan digitale værktøjer gøre det særlig vanskeligt at finde en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv. Kvinder bruger mere tid end mænd på at opfylde sådanne omsorgsforpligtelser, arbejder færre timer i lønnet beskæftigelse og kan forsvinde helt fra arbejdsmarkedet.

(8)

Digitale værktøjer, der anvendes til arbejdsformål, kan skabe konstant pres og stress, have en skadelig indvirkning på arbejdstagernes fysiske og mentale sundhed og trivsel og føre til psykosociale eller andre arbejdsrelaterede sygdomme såsom angst, depression, udbrændthed, teknostress, søvnlidelser og muskel- og skeletlidelser. Alle disse virkninger lægger en stigende byrde på arbejdsgiverne og de sociale sikringsordninger og øger risikoen for at krænke arbejdstagernes ret til arbejdsvilkår, der respekterer deres sundhed og sikkerhed. I betragtning af de udfordringer, der er forbundet med den væsentligt øgede anvendelse af digitale værktøjer til arbejdsformål, atypiske ansættelsesforhold og telearbejdsordninger, navnlig i forbindelse med stigningen i mængden af telearbejde som følge af covid-19-krisen, som har ført til yderligere arbejdsrelateret stress og udvisket skellet mellem arbejdsliv og privatliv, er det blevet endnu mere presserende at sikre, at arbejdstagerne er i stand til at udøve deres ret til at være offline.

(9)

Den øgede anvendelse af digitale teknologier har ændret de traditionelle arbejdsformer og har skabt en »altid forbundet«- og »altid på«-kultur. I denne forbindelse er det vigtigt at sikre beskyttelsen af arbejdstagernes grundlæggende rettigheder, rimelige arbejdsforhold, herunder deres ret til en rimelig løn og opretholdelsen af deres arbejdstid, sundhed og sikkerhed samt ligestilling mellem mænd og kvinder.

(10)

Retten til at være offline refererer til arbejdstagernes ret til ikke at deltage i arbejdsrelaterede aktiviteter eller kommunikation uden for arbejdstiden ved hjælp af digitale værktøjer såsom telefonopkald, e-mail eller andre meddelelser. Retten til at være offline bør give arbejdstagerne ret til at slukke for deres arbejdsrelaterede værktøjer og til ikke at reagere på en arbejdsgivers anmodninger uden for arbejdstid uden risiko for negative konsekvenser som f.eks. afskedigelse eller andre gengældelsesforanstaltninger. Omvendt bør arbejdsgiverne ikke kræve, at arbejdstagerne arbejder uden for arbejdstiden. Arbejdsgiverne bør ikke fremme en »altid på«-arbejdskultur, hvor arbejdstagere, der giver afkald på deres ret til at være offline, klart favoriseres frem for dem, der ikke gør det. Arbejdstagere, der indberetter situationer med manglende overholdelse af retten til at være offline på arbejdspladsen, bør ikke straffes.

(11)

Retten til at være offline bør gælde for alle arbejdstagere og alle sektorer, både offentlige og private, og bør håndhæves effektivt. Formålet med retten til at være offline er at sikre beskyttelsen af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed samt rimelige arbejdsvilkår, herunder balance mellem arbejdsliv og privatliv.

(12)

Der findes i øjeblikket ingen EU-lovgivning, der specifikt regulerer retten til at være offline, og lovgivningen på dette område er meget forskellig fra medlemsstat til medlemsstat. Rådets direktiv 89/391/EØF (4) og 91/383/EØF (5) har imidlertid til formål at fremme forbedringer af sikkerheden og sundheden for arbejdstagere, der har et tidsubegrænset eller tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF (6) fastsætter minimumsstandarder for sikkerhed og sundhed i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, herunder i forbindelse med den maksimalt tilladte arbejdstid og de minimumshvileperioder, der skal overholdes; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1152 (7) har til formål at forbedre arbejdsvilkårene ved at fremme en mere gennemsigtig og forudsigelig beskæftigelse; og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 (8) fastsætter minimumsforskrifter med henblik på at gøre det lettere at forene arbejdsliv og privatliv for arbejdstagere, der er forældre eller omsorgspersoner.

(13)

I henhold til direktiv 2003/88/EF har arbejdstagere i Unionen ret til minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden. I den forbindelse fastsætter direktivet daglige pauser, hvilepauser, ugentlig hviletid, maksimal ugentlig arbejdstid og årlig ferie og regulerer visse aspekter af natarbejde, skifteholdsarbejde og arbejdsrytmer. Det er fast retspraksis ved Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen), at vagttjeneste, hvorunder en arbejdstager skal være fysisk tilstede på det sted, der er fastlagt af arbejdsgiveren, »fuldt ud skal anses for at være arbejdstid […], uanset at vedkommende under denne vagt ikke faktisk har udført vedvarende arbejde« (9), og at en tilkaldevagt, som en arbejdstager er forpligtet til at tilbringe hjemme, men hvor vedkommende samtidig skal være til rådighed for arbejdsgiveren, skal betragtes som arbejdstid (10). Endvidere har EU-Domstolen fortolket minimumshvileperioder som »regler af en særlig betydning inden for Fællesskabets sociallovgivning, der gælder som et mindstekrav for enhver arbejdstager af hensyn til beskyttelsen af hans sikkerhed og sundhed« (11). Direktiv 2003/88/EF indeholder imidlertid ingen udtrykkelige bestemmelser om en arbejdstagers ret til at være offline, og det kræver heller ikke, at arbejdstagere er til at komme i kontakt med uden for arbejdstiden, i hvileperioder eller i forbindelse med anden fritid, men giver ret til uafbrudte daglige, ugentlige og årlige hvileperioder, hvor arbejdstageren ikke må kontaktes. Der er desuden ingen udtrykkelige EU-bestemmelser, som håndhæver retten til at være utilgængelig til enhver tid uden for den (kontraktligt) aftalte arbejdstid.

(14)	Domstolen har bekræftet, at direktiv 89/391/EØF og 2003/88/EF pålægger arbejdsgiverne at indføre et system, der gør det muligt at måle varigheden af den tid, som hver enkelt arbejdstager har arbejdet hver dag, og at et sådant system skal være »objektivt, pålideligt og tilgængeligt« (12).

(15)

I sin retspraksis har EU-Domstolen fastlagt kriterier for bestemmelse af en arbejdstagers status. Domstolens fortolkning af disse kriterier bør tages i betragtning ved gennemførelsen af dette direktiv. Under forudsætning af, at de opfylder disse kriterier, er alle arbejdstagere i både private og offentlige sektorer, herunder arbejdstagere på tilkaldebasis, deltidsansatte, periodiske arbejdstagere, voucher-baserede arbejdstagere, arbejdstagere på onlineplatforme, praktikanter og lærlinge omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. Misbrug af betegnelsen selvstændig erhvervsdrivende som defineret i national ret, enten på nationalt plan eller i grænseoverskridende situationer, er en form for uretmæssigt angivet arbejde, som ofte forbindes med sort arbejde. Betegnelsen »proformaselvstændig« anvendes om en person, der erklæres at være selvstændig, selv om vedkommende opfylder de kriterier, som karakteriserer et ansættelsesforhold, for at undgå bestemte retlige eller skattemæssige forpligtelser. Sådanne personer bør være omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. Fastlæggelsen af, om der foreligger et ansættelsesforhold, bør være baseret på de faktiske omstændigheder i forbindelse med arbejdets reelle udførelse og ikke på parternes beskrivelse af forholdet. I dette direktiv forstås ved »arbejdstager« enhver arbejdstager, der har et ansættelsesforhold, der opfylder Domstolens kriterier.

(16)

I de seneste årtier er mængden af standardansættelseskontrakter faldet, og udbredelsen af atypiske eller fleksible arbejdsordninger er steget, hvilket i høj grad skyldes digitaliseringen af økonomiske aktiviteter. Der findes EU-lovgivning om visse typer atypisk arbejde. Rådets direktiv 97/81/EF (13) gennemfører rammeaftalen mellem de europæiske arbejdsmarkedsparter om deltidsarbejde og har til formål at afskaffe forskelsbehandling af deltidsansatte, forbedre kvaliteten af deltidsarbejde, lette udviklingen af deltidsarbejde på frivillig basis og bidrage til en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden på en måde, der tager hensyn til arbejdsgivernes og arbejdstagernes behov. Rådets direktiv 1999/70/EF (14) gennemfører rammeaftalen mellem de europæiske arbejdsmarkedsparter om tidsbegrænsede kontrakter og har til formål at forbedre kvaliteten af tidsbegrænset ansættelse ved at sikre anvendelsen af princippet om ikke-diskrimination og forhindre misbrug hidrørende fra flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF (15), der blev vedtaget, efter at de europæiske arbejdsmarkedsparter ikke formåede at få vedtaget en rammeaftale, har til formål at sikre beskyttelsen af vikaransatte og forbedre kvaliteten af vikararbejde ved at sikre ligebehandling og ved at anerkende vikarbureauer som arbejdsgivere, samtidig med at der tages hensyn til behovet for at etablere passende rammer for anvendelsen af vikararbejde med henblik på at bidrage effektivt til at skabe arbejdspladser og til at udvikle fleksible former for arbejde.

(17)

De europæiske arbejdsmarkedsparter vedtog rammeaftaler om telearbejde i juli 2002 og om digitalisering i juni 2020. Rammeaftalen om digitalisering fastsætter mulige foranstaltninger, der skal aftales mellem arbejdsmarkedets parter med hensyn til, hvornår arbejdstagerne er online og offline. I lyset af udviklingen siden vedtagelsen af rammeaftalen om telearbejde i 2002 er det blevet klart, at der er behov for en evaluering og en retlig ramme på EU-plan for nogle af elementerne i denne aftale.

(18)

Artikel 3, stk. 1, litra a), og artikel 3, stk. 2, i direktiv 2008/104/EF fastsætter, at begrebet »arbejdstager« skal defineres i national ret. EU-Domstolen har imidlertid fastslået, at de kriterier, der er fastlagt i Domstolens faste praksis, skal anvendes til at vurdere, om en person har status som arbejdstager. Navnlig er spørgsmålet om, hvorvidt en person »præsterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger«, afgørende, mens »den juridiske betegnelse af dette arbejdsforhold i national ret og dettes form samt karakteren af retsforholdet mellem de to personer ikke er afgørende i denne henseende« (16).

(19)

Nogle medlemsstater har taget skridt til at regulere retten til at være offline for arbejdstagere, der anvender digitale værktøjer til arbejdsformål. Andre medlemsstater fremmer brugen af digitale værktøjer til arbejdsformål uden specifikt at tackle risiciene, en tredje gruppe af medlemsstater anvender generel lovgivning på brugen af digitale værktøjer, og en fjerde gruppe har ingen specifik lovgivning (17). Foranstaltninger på EU-plan på dette område ville sikre krav om at beskytte alle arbejdstagere i Unionen, som anvender digitale værktøjer til arbejdsformål, og mere specifikt deres grundlæggende rettigheder med hensyn til rimelige arbejdsvilkår.

(20)

Formålet med dette direktiv er at forbedre arbejdsvilkårene for alle arbejdstagere ved at fastsætte minimumskrav for retten til at være offline. Dette direktiv bør gennemføres på en måde, der er i fuld overensstemmelse med kravene, der er fastsat i direktiv 89/391/EØF, 2003/88/EF, (EU) 2019/1152 og (EU) 2019/1158, og bør ikke have nogen negativ indvirkning på arbejdstagerne.

(21)

De praktiske foranstaltninger i forbindelse med arbejdstagerens udøvelse af retten til at være offline og arbejdsgiverens gennemførelse af denne ret bør kunne aftales mellem arbejdsmarkedets parter ved kollektiv overenskomst eller på arbejdsgivervirksomhedsniveau. Medlemsstaterne bør, såsom via nationale arbejdstilsyn, sikre, at arbejdsgivere forsyner arbejdstagerne med en skriftlig erklæring om disse praktiske foranstaltninger.

(22)

Medlemsstaterne bør sikre, at arbejdsgiverne indfører et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle længden af hver enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis, navnlig dens dom af 14. maj 2019, Federación de Servicios de Comisiones Obreras (CCOO), C-55/18 (18).

(23)	Arbejdsmarkedets parters autonomi bør respekteres. Medlemsstaterne bør støtte arbejdsmarkedets parter i forbindelse med indgåelsen af kollektive overenskomster til gennemførelse af dette direktiv.

(24)

Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med deres nationale ret og praksis sikre en effektiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter og fremme og styrke den sociale dialog med henblik på gennemførelse af dette direktiv. Med henblik herpå bør medlemsstaterne efter høring af arbejdsmarkedets parter på et passende niveau sikre, at der fastsættes et minimumssæt af arbejdsvilkår, således at arbejdstagerne kan udøve deres ret til at være offline. Medlemsstaterne bør kunne overlade gennemførelsen af dette direktiv til arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med national lovgivning og praksis for så vidt angår at fastsætte eller supplere dette minimumssæt af arbejdsvilkår.

(25)

Dispensationer fra kravet om at udøve retten til at være offline bør kun gives i undtagelsestilfælde, f.eks. i tilfælde af force majeure eller andre nødsituationer, og med forbehold af, at arbejdsgiveren begrunder dette skriftligt over for den enkelte arbejdstager og dokumenterer behovet for dispensationen. Det minimumssæt af arbejdsvilkår, der gennemfører retten til at være offline, bør indeholde kriterierne for sådanne undtagelser og for fastsættelse af kompensation for eventuelt arbejde, der udføres uden for arbejdstiden. En sådan kompensation bør sikre, at det overordnede mål om at sikre arbejdstagernes sundhed og sikkerhed respekteres.

(26)

Arbejdstagere, der udøver deres rettigheder i henhold til dette direktiv, bør beskyttes mod eventuelle negative konsekvenser, herunder afskedigelse og andre gengældelsesforanstaltninger. Sådanne arbejdstagere bør også beskyttes mod diskriminerende foranstaltninger såsom indkomsttab eller tabte forfremmelsesmuligheder.

(27)

Arbejdstagere bør have passende og hurtig retlig og administrativ beskyttelse mod eventuel ufordelagtig behandling som følge af udøvelsen af eller forsøget på at udøve de rettigheder, der er fastsat i dette direktiv, herunder retten til at klage og retten til at indlede administrative eller retlige procedurer for at sikre overholdelse af dette direktiv.

(28)

Medlemsstaterne bør fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af den ret til at være offline, som fastsættes i dette direktiv, i overensstemmelse med national lovgivning, kollektive overenskomster eller praksis. Medlemsstaterne bør fastsætte effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner for tilsidesættelse af forpligtelserne i henhold til dette direktiv.

(29)

Bevisbyrden for, at en afskedigelse eller tilsvarende skade ikke fandt sted med den begrundelse, at en arbejdstager udøvede eller ønskede at udøve sin ret til at være offline, bør påhvile arbejdsgiveren, når arbejdstageren ved en domstol eller en anden kompetent myndighed har fremlagt faktiske omstændigheder, der kan give anledning til en formodning om, at arbejdstageren er blevet afskediget eller har lidt skade på et sådant grundlag.

(30)

Dette direktiv fastsætter mindstekrav og berører dermed ikke medlemsstaternes beføjelser til at indføre og opretholde mere gunstige bestemmelser. Dette direktiv og dets gennemførelse udgør ikke en gyldig begrundelse for at sænke det generelle niveau af beskyttelse, som arbejdstagerne har på det område, som direktivet omfatter.

(31)	Kommissionen bør evaluere gennemførelsen af dette direktiv med henblik på at overvåge og sikre overholdelsen af dette direktiv. Med henblik herpå bør medlemsstaterne regelmæssigt aflægge rapport til Kommissionen.

(32)

For at vurdere virkningen af dette direktiv opfordres Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at samarbejde med hinanden, med støtte fra Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, om at udvikle sammenlignelige statistikker og data om gennemførelsen af de rettigheder, der er fastsat i dette direktiv.

(33)

Målet for dette direktiv, nemlig at etablere en passende sikring af håndhævelsen af retten til at være offline i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1. Dette direktiv fastsætter mindstekrav, der sætter arbejdstagere, som anvender digitale værktøjer, herunder IKT, til arbejdsformål, i stand til at udøve deres ret til at være offline og sikrer, at arbejdsgiverne respekterer arbejdstagernes ret til at være offline. Det gælder for alle sektorer, både offentlige og private, og for alle arbejdstagere, uanset deres status og arbejdsordninger.

2. Dette direktiv præciserer og supplerer direktiv 89/391/EØF, 2003/88/EF, (EU) 2019/1152 og (EU) 2019/1158 med henblik på de i stk. 1 nævnte formål uden at berøre kravene i disse direktiver.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1)	»at være offline«: ikke at deltage direkte eller indirekte i arbejdsrelaterede aktiviteter eller kommunikation ved hjælp af digitale værktøjer uden for arbejdstiden

2)	»arbejdstid«: arbejdstid som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv 2003/88/EF.

Artikel 3

Retten til at være offline

1. Medlemsstaterne sikrer, at arbejdsgivere træffer de nødvendige foranstaltninger til at give arbejdstagerne mulighed for at udøve deres ret til at være offline.

2. Medlemsstaterne sikrer, at arbejdsgiverne indfører et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle længden af hver enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid i overensstemmelse med arbejdstagernes ret til privatlivets fred og til beskyttelse af deres personoplysninger. Arbejdstagere skal have mulighed for at anmode om og få udleveret oplysninger om deres arbejdstid.

3. Medlemsstaterne sikrer, at arbejdsgiverne gennemfører retten til at være offline på en retfærdig, lovlig og gennemsigtig måde.

Artikel 4

Foranstaltninger til gennemførelse af retten til at være offline

1. Medlemsstaterne sikrer, at der efter høring af arbejdsmarkedets parter på passende niveau indføres detaljerede ordninger, der gør det muligt for arbejdstagerne at udøve deres ret til at være offline, og at arbejdsgiverne gennemfører denne ret på en retfærdig og gennemsigtig måde. Med henblik herpå skal medlemsstaterne som minimum sørge for følgende arbejdsvilkår:

a)	de praktiske foranstaltninger til at få slukket for digitale værktøjer til arbejdsformål, herunder eventuelle arbejdsrelaterede kontrolværktøjer

b)	systemet til måling af arbejdstid

c)	vurderinger af sundhed og sikkerhed, herunder psykosociale risikovurderinger, med hensyn til retten til at være offline

d)	kriterierne for arbejdsgiveres eventuelle dispensation fra deres krav om at gennemføre en arbejdstagers ret til at være offline

e)	i tilfælde af en dispensation i henhold til litra d) skal kriterierne for fastsættelse af kompensation for arbejde udført uden for arbejdstiden beregnes i overensstemmelse med direktiv 89/391/EØF, 2003/88/EF, (EU) 2019/1152 og (EU) 2019/1158 og national lovgivning og praksis

f)	de oplysningstiltag, herunder oplæring på jobbet, der skal træffes af arbejdsgiverne i forbindelse med de i dette stykke omhandlede arbejdsvilkår.

Dispensationer i forbindelse med første afsnit, litra d), gives kun i undtagelsestilfælde, såsom i tilfælde af force majeure eller andre nødsituationer, og med forbehold af, at arbejdsgiveren begrunder dette skriftligt over for den enkelte arbejdstager og dokumenterer behovet for en dispensation, hver gang dispensationen påberåbes.

2. Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med national lovgivning og praksis overlade det til arbejdsmarkedets parter at indgå kollektive overenskomster på nationalt plan, regionalt plan, sektorplan eller arbejdsgiverplan, der fastsætter eller supplerer de i stk. 1 omhandlede arbejdsvilkår.

3. Medlemsstaterne sikrer, at arbejdstagere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst i henhold til stk. 2, nyder beskyttelse i overensstemmelse med dette direktiv.

Artikel 5

Beskyttelse mod ugunstig behandling

1. Medlemsstaterne sikrer, at arbejdsgivere forbydes at anvende forskelsbehandling, ringere behandling, afskedigelse og andre skadelige foranstaltninger med den begrundelse, at arbejdstagerne har udøvet eller har forsøgt at udøve deres ret til at være offline.

2. Medlemsstaterne sikrer, at arbejdsgivere beskytter arbejdstagere, herunder arbejdstagerrepræsentanter, mod ugunstig behandling og mod negative konsekvenser som følge af, at der er indgivet en klage til arbejdsgiveren eller som følge af enhver indledt procedure med det formål at sikre overholdelse af de rettigheder, der er fastsat i dette direktiv.

3. Medlemsstaterne sikrer, at når arbejdstagere, der mener, at de er blevet afskediget eller har oplevet ugunstig behandling med den begrundelse, at de har udøvet eller forsøgt at udøve deres ret til at være offline, ved en domstol eller en anden kompetent myndighed fremfører faktiske omstændigheder, der kan give anledning til en formodning om, at de er blevet afskediget eller har oplevet ugunstig behandling af sådanne grunde, påhviler det arbejdsgiveren at bevise, at afskedigelsen eller den ugunstige behandling var begrundet i andre forhold.

4. Stk. 3 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne indfører regler for bevisførelse, der er mere gunstige for arbejdstagerne.

5. Medlemsstaterne er ikke forpligtede til at anvende stk. 3 i sager, hvor det påhviler en domstol eller en kompetent instans at undersøge sagens faktiske omstændigheder.

6. Stk. 3 finder ikke anvendelse i straffesager, medmindre medlemsstaterne bestemmer andet.

Artikel 6

Ret til klageadgang

1. Medlemsstaterne sikrer, at arbejdstagere, hvis ret til at være offline er blevet tilsidesat, har adgang til hurtig, effektiv og upartisk tvistbilæggelse og en ret til klageadgang i tilfælde af tilsidesættelse af deres rettigheder i medfør af dette direktiv.

2. Medlemsstaterne kan give faglige organisationer eller andre arbejdstagerrepræsentanter beføjelse til på vegne af eller til støtte for arbejdstagerne og med deres godkendelse at deltage i eventuelle administrative eller retslige procedurer med det formål at sikre overholdelse eller håndhævelse af dette direktiv.

Artikel 7

Oplysningspligt

Medlemsstaterne sikrer, at arbejdsgivere skriftligt giver hver enkelt arbejdstager klare, tilstrækkelige og passende oplysninger om dennes ret til at være offline, herunder en skriftlig erklæring om vilkårene i eventuelle gældende kollektive aftaler eller andre aftaler. Disse oplysninger skal som minimum omfatte følgende:

a)	de praktiske foranstaltninger til at få slukket for digitale værktøjer til arbejdsformål, herunder eventuelle arbejdsrelaterede kontrolværktøjer, jf. artikel 4, stk. 1, litra a)

b)	systemet til måling af arbejdstid, jf. artikel 4, stk. 1, litra b)

c)	arbejdsgiverens sundheds- og sikkerhedsvurdering af retten til at være offline, herunder psykosociale risikovurderinger, jf. artikel 4, stk. 1, litra c)

d)	kriterierne for enhver dispensation fra arbejdsgivernes krav om at gennemføre retten til at være offline og eventuelle kriterier for fastsættelse af kompensation for arbejde udført uden for arbejdstiden, jf. artikel 4, stk. 1, litra d) og e)

e)	arbejdsgiverens oplysningstiltag, herunder oplæring på jobbet, jf. artikel 4, stk. 1, litra f)

f)	foranstaltningerne til beskyttelse af arbejdstagerne mod ugunstig behandling, jf. artikel 5

g)	foranstaltningerne til gennemførelse af arbejdstagernes ret til klageadgang, jf. artikel 6.

Artikel 8

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter reglerne om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, eller af de allerede gældende regler vedrørende rettigheder, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den … [to år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den straks om alle senere ændringer, der berører dem.

Artikel 9

Beskyttelsesniveau

1. Dette direktiv udgør ikke en gyldig begrundelse for at sænke det generelle niveau af beskyttelse, som arbejdstagerne allerede har i medlemsstaterne.

2. Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes adgang til at anvende eller indføre love og administrative bestemmelser, der er mere gunstige for arbejdstagerne, eller at fremme eller tillade anvendelsen af kollektive overenskomster, der er mere gunstige for arbejdstagerne.

3. Dette direktiv berører ikke eventuelle andre arbejdstagerrettigheder som følge af andre EU-retsakter.

Artikel 10

Rapportering, evaluering og revision af retten til at være offline

1. Senest den … [fem år efter dette direktivs ikrafttræden] og derefter hvert andet år forelægger medlemsstaterne Kommissionen en rapport om alle relevante oplysninger vedrørende den praktiske gennemførelse og anvendelse af dette direktiv samt evalueringsindikatorer for gennemførelsespraksis for retten til at være offline, med angivelse af de nationale arbejdsmarkedsparters respektive synspunkter.

2. På grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne forelægger i henhold til stk. 1, skal Kommissionen senest den … [seks år efter dette direktivs ikrafttræden] og hvert andet år derefter forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen og anvendelsen af dette direktiv og overveje behovet for yderligere foranstaltninger, herunder om nødvendigt ændringer af dette direktiv.

Artikel 11

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den … [to år efter dette direktivs ikrafttræden] de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

De anvender disse bestemmelser fra den … [tre år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden].

Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

2. Fra dette direktivs ikrafttræden drager medlemsstaterne omsorg for, at Kommissionen underrettes om ethvert forslag til retsforskrifter, som de påtænker at udstede på det af dette direktiv omfattede område, i så god tid, at Kommissionen kan fremsætte sine bemærkninger dertil.

3. I henhold til artikel 153, stk. 3, i TEUF kan medlemsstater efter en fælles anmodning fra arbejdsmarkedets parter overlade det til disse at gennemføre dette direktiv, forudsat at de sikrer overensstemmelse med direktivet.

Artikel 12

Personoplysninger

Arbejdsgivere må kun behandle personoplysninger i medfør af dette direktivs artikel 4, stk. 1, litra a) og b), med henblik på registrering af en individuel arbejdstagers arbejdstid. De må ikke behandle sådanne oplysninger til andre formål. Personoplysninger skal behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (19) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF (20).

Artikel 13

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 14

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i …, den …

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) EUT C …

(2) EUT C …

(3) Europa-Parlamentets holdning af …

(4) Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1).

(5) Rådets direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991 om supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold (EFT L 206 af 29.7.1991, s. 19).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT L 299 af 18.11.2003, s. 9).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1152 af 20. juni 2019 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 105).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU, EUT L 188 af 12.7.2019, s. 79.

(9) Domstolens dom af 5. oktober 2004, Pfeiffer m.fl., C-397/01 til C-403/01, ECLI:EU:C:2004:584, præmis 93.

(10) Domstolens dom af 21. februar 2018, Matzak, ECLI:EU:C:2018:82, C-518/15, præmis 66.

(11) Domstolens dom af 7. september 2006, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige, C-484/04, ECLI:EU:C:2006:526, præmis 38.

(12) Domstolens dom af 14. maj 2019, Federación de Servicios de Comisiones Obreras (CCOO), C-55/18, ECLI:EU:C:2019:402, præmis 60.

(13) Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS (EFT L 14 af 20.1.1998, s. 9).

(14) Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EFT L 175 af 10.7.1999, s. 43).

(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde (EUT L 327 af 5.12.2008, s. 9).

(16) Domstolens dom af 17. november 2016, Betriebsrat der Ruhrlandklinik, C-216/15, ECLI:EU:C:2016:883, præmis 27.

(17) Eurofound.

(18) Domstolens dom af 14. maj 2019, Federación de Servicios de Comisiones Obreras (CCOO), C-55/18, ECLI:EU:C:2019:402.

(19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).

10.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 456/177

P9_TA(2021)0022

Reformering af EU-listen over skattely

Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om reformering af EU-listen over skattely (2020/2863(RSP))

(2021/C 456/16)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer om en adfærdskodeks for erhvervsbeskatning, der blev vedtaget i 1/12/1997 (1) med det formål at hindre skadelig skattekonkurrence inden for Den Europæiske Union,

—	der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 17. juni 2015 om et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union: 5 centrale indsatsområder (COM(2015)0302),

—	der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 28. januar 2016 om en ekstern strategi til effektiv beskatning (COM(2016)0024),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 8. marts 2016 om adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning (2),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 5. juli 2016 om yderligere foranstaltninger for at øge gennemsigtigheden på skatteområdet og bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse (COM(2016)0451), som omfatter en redegørelse af EU's listeopførelsesproces for usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 8. november 2016 om de kriterier og den proces, der skal føre til udarbejdelsen af en EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner,

—	der henviser til Økofinrådets konklusioner af 5. december 2017,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 6. oktober 2020, med de seneste opdateringer af EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner (3),

—	der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 15. juli 2020 om en handlingsplan for en retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien (COM(2020)0312),

—	der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 15. juli 2020 om god skatteforvaltning i og uden for EU (COM(2020)0313),

—

der henviser til sine beslutninger af 25. november 2015 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (4), af 6. juli 2016 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (5) og af 26. marts 2019 om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse (6),

—	der henviser til sin beslutning af 16. december 2015 med henstillinger til Kommissionen om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik (7),

—	der henviser til resultaterne fra undersøgelsesudvalget vedrørende hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse, som blev forelagt for Rådet og Kommissionen den 13. december 2017 (8),

—	der henviser til Kommissionens opfølgning på hver af Parlamentets ovennævnte beslutninger (9),

—	der henviser til Kommissionens forslag om status for direktivet om offentlig landeopdelt rapportering (10) samt sin holdning af 27. marts 2019 til dette forslag (11),

—	der henviser til Kommissionens undersøgelse med titlen »The Impact of Tax Planning on Forward-Looking Effective Tax Rates« (12),

—	der henviser til Kommissionens undersøgelse med titlen »Aggressive tax planning indicators« (13),

—	der henviser til den af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste udarbejdede undersøgelse med titlen »An overview of shell companies in the European Union« (14),

—	der henviser til Kommissionens landespecifikke rapporter i sit europæiske semester,

—	der henviser til det igangværende arbejde i FN's panel for økonomisk ansvar, gennemsigtighed og integritet (Financial Accountability, Transparency and Integrity panel),

—	der henviser til det igangværende arbejde inden for OECD/G20's inklusive ramme vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) vedrørende skattemæssige udfordringer som følge af digitaliseringen,

—	der henviser til aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (15),

—	der henviser til forespørgsel til Kommissionen om reformering af EU-listen over skattely (O-000082/2020 — B9-0002/2021 og O-000081/2020 — B9–0001/2021),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

—	der henviser til forslag til beslutning fra Økonomi- og Valutaudvalget udarbejdet med bistand fra Underudvalget om Skatteanliggender,

der henviser til, at eksistensen af ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner og skadelige skatteordninger, herunder i EU-medlemsstaterne, fører til dramatiske finansielle tab for EU's medlemsstater, som dræner ressourcer fra de nationale budgetter og hæmmer regeringernes kapacitet; der henviser til, at omkostningerne ved virksomheders skatteundgåelse for øjeblikket anslås til 500 mia. USD om året (16); der henviser til, at denne reduktion i skatteindtægterne er særlig problematisk i forbindelse med genopretningen efter den sundhedsmæssige, sociale og økonomiske krise som følge af covid-19-pandemien og for finansieringen af den grønne omstilling;

B.	der henviser til, at 86 % af EU-borgerne ifølge Eurobarometers standardundersøgelse fra efteråret 2016 går ind for strengere regler om skatteundgåelse og skattely (17);

C.	der henviser til, at Unionen vedtog sin første liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner (»listen«) den 5. december 2017; der henviser til, at denne liste omfattede 17 lande eller territorier uden for EU; der henviser til, at Unionen har revideret listen 12 gange;

der henviser til, at de højest rangerede jurisdiktioner på ranglisterne over selskabsskattely ifølge indeks 2019 for selskabsskattely er: 1) De Britiske Jomfruøer, 2) Bermuda, 3) Caymanøerne, 4) Nederlandene, 5) Schweiz, 6) Luxembourg, 7) Jersey, 8) Singapore, 9) Bahamas, 10) Hongkong og 11) Irland;

E.	der henviser til, at 95 jurisdiktioner er blevet vurderet ud fra de tre kriterier, der er fastsat i Rådets konklusioner af 8. november 2016, nemlig gennemsigtighed på skatteområdet, fair beskatning og gennemførelse af OECD's BEPS-minimumsstandarder;

der henviser til, at over 135 lande og jurisdiktioner samarbejder om gennemførelsen af BEPS-handlingsplanen, hvilket til dels skyldes risikoen for at blive optaget på EU's liste over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner; der henviser til, at næsten 40 lande i forbindelse med listeopførelsesprocessen blev anmodet om at reformere mere end 120 skadelige skattepraksisser;

der henviser til, at State of Tax Justice-rapporten viste, at blot 2 % af de globale skattemæssige tab skyldtes jurisdiktioner på EU-listen; der henviser til, at Caymanøerne blev anset for at være den jurisdiktion, der var ansvarlig for de fleste globale skattemæssige tab, som koster andre lande mere end 70 mia. USD om året eller 16,5 % af de samlede skattetab;

der henviser til, at Rådet senest reviderede listen den 6. oktober 2020 ved at fjerne Caymanøerne og Oman og tilføje Barbados og Anguilla; der henviser til, at Caymanøerne stadig ikke har nogen selskabsskat, og at de ifølge Den Internationale Valutafond (18) er en af de ti største destinationer for fantominvesteringer, hvilket rejser spørgsmål om gennemsigtighed og om en eventuel præferentiel tilgang til visse lande;

I.	der henviser til, at EU's liste over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner i øjeblikket består af Amerikansk Samoa, Anguilla, Barbados, Fiji, Guam, Palau, Panama, Samoa, Seychellerne, Trinidad og Tobago, De Amerikanske Jomfruøer og Vanuatu;

J.	der henviser til, at adskillige andre jurisdiktioner har indgået forpligtelser til at gennemføre princippet om god forvaltningspraksis på skatteområdet enten vedrørende gennemsigtighed eller retfærdige beskatningskriterier;

der henviser til, at aktindsigt i dokumenter og det arbejde, der udføres i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning), fortsat er begrænset, navnlig i forbindelse med EU's listeopførelsesproces; der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand har mandat til at undersøge EU-institutionernes anvendelse af EU's regler om aktindsigt i dokumenter (19), og navnlig beføjelse til at undersøge alle EU-dokumenter, uanset om de er fortrolige eller ej, og kan fremsætte henstillinger om, hvorvidt de bør offentliggøres;

L.	der henviser til, at Kommissionen meddelte, at der var behov for at reformere adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning og gennemgå listen i sin meddelelse om god forvaltningspraksis på skatteområdet i og uden EU;

M.	der henviser til, at EU i henhold til den mest hensigtsmæssige fordelingsregel har de største tab globalt som følge af overførsel af overskud til skattely og anslås til årligt at miste ca. 20 % af sine selskabsskatteindtægter (20);

anerkender den positive virkning, som listen allerede har haft, men beklager, at den ikke lever op til sit fulde potentiale, da jurisdiktioner på listen i øjeblikket dækker mindre end 2 % af de globale tab af skatteindtægter, hvilket gør listen forvirrende og ineffektiv (21); søger at styrke listen gennem øget gennemsigtighed, sammenhæng, strengere og mere upartiske listeopførelseskriterier og stærkere defensive foranstaltninger mod skatteundgåelse; beklager, at lande, som helt tydeligt fremmer BEPS, såsom Caymanøerne, er blevet fjernet fra listen; beklager den utilstrækkelige forklaring, der gives til den brede offentlighed, til trods for at den europæiske offentlighed støtter strammere regler om skattely;

Forvaltning og gennemsigtighed af EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner

bemærker, at den indledende listeopførelsesproces blev foreslået af Kommissionen både i dens meddelelse om en ekstern strategi til effektiv beskatning og i dens meddelelse om yderligere foranstaltninger for at øge gennemsigtigheden på skatteområdet og bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse; bemærker, at Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, hovedsagelig gennem sin undergruppe vedrørende tredjeparter, har fået til opgave at udføre det forberedende arbejde med opførelsen af listen, selv om dette ikke indgik i gruppens oprindelige mandat; sætter spørgsmålstegn ved en sådan uformel gruppes evne og egnethed til at udføre denne mission;

mener, at EU-listen skal reformeres på EU-plan; anbefaler, at processen formaliseres, navnlig gennem et juridisk bindende instrument; mener, at denne reform bør gennemføres inden udgangen af 2021 for at beskytte EU mod yderligere indtægtstab i genopretningsperioden efter covid-19; kræver, at Rådet med støtte fra medlemsstaterne og med passende inddragelse af Europa-Parlamentet pålægger Kommissionen at foretage en vurdering af jurisdiktioner i tredjelande på grundlag af klare og gennemsigtige kriterier samt at forelægge Rådet et forslag til opførelse af listen, som bør offentliggøres, inden Rådet formelt vedtager listen og dens revisioner; opfordrer Rådet til at give Parlamentet observatørstatus i drøftelserne i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen; mener, at sådanne ændringer vil sikre upartiskhed, objektivitet og ansvarlighed i forbindelse med listeopførelsesprocessen;

fremhæver betydningen af gennemsigtighed i listeopførelsesprocessen for at give mulighed for offentlig kontrol og øge beslutningstagernes demokratiske ansvarlighed; tilstræber fuld gennemsigtighed med hensyn til medlemsstaternes holdning; opfordrer derfor Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen til at offentliggøre de deltagende myndigheder, debatemner, tekniske vurderinger, referater eller resuméer og vedtagne konklusioner; mener, at datakilder til screening af jurisdiktioner bør gøres let tilgængelige, når de er tilgængelige for offentligheden, for at forbedre ansvarligheden og gennemsigtigheden; mener, at metoden til vurdering af tredjelandes ordninger bør finjusteres og oplyses fuldt ud; opfordrer Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen til systematisk at offentliggøre et omfattende resumé af sine interaktioner med tredjelande, det behandlede emne, og de tilsagn, som tredjelande har givet under hvert trin i vurderingsprocessen;

bemærker, at den manglende gennemsigtighed kan føre til, at beslutninger misfortolkes, og risikerer at undergrave offentlighedens tillid til listeopførelsesprocessen, navnlig når resultatet af EU-listen adskiller sig fra de lister over skattely, som tredjeparter har oprettet på en gennemsigtig måde; minder om den første liste over medlemsstaternes lister, som Kommissionen henviser til i sin meddelelse med titlen »Et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union: 5 Centrale indsatsområder«, som omfattede 30 jurisdiktioner, der var angivet af 10 eller flere medlemsstater;

glæder sig over de skridt, der allerede er taget med hensyn til gennemsigtighed, såsom offentliggørelsen af halvårlige statusrapporter og frigivelsen af visse skrivelser sendt til jurisdiktioner i tredjelande; opfordrer til, at de skrivelser, som Rådet sender til jurisdiktioner i tredjelande, som endnu ikke er i overensstemmelse med EU's listeopførelseskriterier, indeholder et krav om at offentliggøre al korrespondance med EU og betragte ethvert negativt svar som manglende samarbejde fra den pågældende jurisdiktion; beklager, at disse dokumenter først er tilgængelige, når vurderingsprocessen er afsluttet; opfordrer til, at alle breve og tilsagn fra jurisdiktioner i tredjelande gøres offentligt tilgængelige, så snart de modtages; opfordrer til, at de offentlige oplysninger gøres tilgængelige på en brugervenlig platform;

opfordrer til en regelmæssig udveksling mellem formanden for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen og Parlamentet, herunder mindst ét formelt fremmøde ved en offentlig høring om året;

understreger, at Parlamentets rolle i forbindelse med Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen bør formaliseres, herunder med hensyn til forvaltning og kriterierne for listeopførelsesprocessen, f.eks. gennem en meningstilkendegivelsesproces;

bemærker, at EU's listeopførelsesproces kun vedrører tredjelande; bemærker, at Unionens indflydelse på bekæmpelsen af skatteunddragelse og skadelig skattepraksis i hele verden afhænger af det eksempel, den sætter hjemme hos sig selv; understreger behovet for sammenhæng mellem listeopførselskriterierne og kriterierne for skadelig skattepraksis i EU; minder om den udtalelse, som formanden for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen fremsatte under TAX3-udvalgets høring den 10. oktober 2018, om muligheden for at screene medlemsstaterne efter samme kriterier som i EU-listen i forbindelse med revisionen af mandatet for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen; bemærker, at én medlemsstat har modtaget den vurdering fra Det Globale Forum for Gennemsigtighed og Informationsudveksling på Skatteområdet (Det Globale Forum) (22), at dens overholdelse af den internationale standard for gennemsigtighed og udveksling af oplysninger efter anmodning er delvis overensstemmende, og bemærker, at tredjelande opføres på listen af Rådet i tilfælde af en sådan vurdering (23); understreger i denne forbindelse, at nogle medlemsstater regelmæssigt har modtaget landespecifikke henstillinger om behovet for at imødegå aggressiv skatteplanlægning (24); fremhæver, at Kommissionen anerkender, at nogle af de ovennævnte medlemsstater har truffet foranstaltninger til at forbedre deres skattesystemer for at imødekomme Kommissionens kritik, men bemærker, at Kommissionen stadig anfører, at skattereglerne i øjeblikket letter aggressiv skatteplanlægning i disse medlemsstater; gentager sin opfordring i TAX3-beslutningen til Kommissionen og Rådet om at følge op på de landespecifikke henstillinger, der er udstedt til de berørte medlemsstater, indtil der er gennemført væsentlige skattereformer, og om at foreslå foranstaltninger, hvor og når der er behov for det, men i mellemtiden som minimum betragte disse medlemsstater som EU-skattely; ser frem til, at disse regeringer tager hånd om problemerne og mindsker skatteundgåelse overalt i deres jurisdiktioner; forpligter sig til regelmæssigt at evaluere ethvert initiativ, som regeringer tager for at følge sådanne henstillinger, og til at foreslå foranstaltninger, hvor og når der opstår behov herfor;

10.

minder om, at proceduren i artikel 116 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, i henhold til hvilken Parlamentet og Rådet handler efter den almindelige lovgivningsprocedure, bør anvendes, når skadelig skattepraksis fører til markedsforvridning i Unionen;

11.

opfordrer Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen til at øge inklusiviteten og den eksterne accept af processen ved at høre udviklingslande og civilsamfundsorganisationer; foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe eller et rådgivende organ med tredjelande, navnlig udviklingslande, medlemmer af civilsamfundet og eksperter, for at fremme dialogen om de trufne beslutninger;

Ajourføring af EU's listeopførelseskriterier for at tilpasse dem til nuværende og fremtidige udfordringer

12.

gentager betydningen af listens gennemsigtighedskriterium; opfordrer til klarhed om det kommende gennemsigtighedskriterium med hensyn til det endelige reelle ejerskab i overensstemmelse med det 5. direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge; bemærker de ulige konkurrencevilkår mellem lande, der overholder OECD's fælles indberetningsstandard og den amerikanske lovgivning om efterrettelighed vedrørende beskatning af konti i udlandet (FATCA); mener derfor, at den manglende gensidighed i USA's FATCA bør undersøges i henhold til gennemsigtighedskriteriet;

13.

mener, at kriteriet om fair beskatning ikke bør begrænses til skatteforanstaltningers præferentielle karakter, men bør se på brede skattefritagelser og misforhold i forbindelse med interne afregningspriser; minder om, at den nuværende listeopførelsesproces for tredjelande ikke indeholder et selvstændigt kriterium om 0 % eller meget lave skattesatser; opfordrer Kommissionen og Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen til i vurderingen at medtage skatteforanstaltninger, der fører til lave beskatningsniveauer, i overensstemmelse med de igangværende forhandlinger om søjle II i OECD's/G20's inklusive ramme, navnlig hvad angår minimumsbeskatning; opfordrer Kommissionen og Rådet til at foreslå en reel minimumsskattesats, der ville udgøre et selvstændigt kriterium for EU-listen; anbefaler, at enhver effektiv minimumssats bør fastsættes på et rimeligt og tilstrækkeligt niveau og bør også tage hensyn til EU's gennemsnitlige lovbestemte selskabsskattesats (25) for at modvirke overførsel af overskud og forhindre skadelig skattekonkurrence;

14.

opfordrer Kommissionen til at overveje fordelene ved at vedtage et initiativ svarende til søjle II i den inklusive ramme for EU's listeopførelseskriterier, hvis der ikke er politisk enighed på OECD-plan om gennemførelsen af disse foranstaltninger inden udgangen af 2021;

15.

bemærker, at nogle af de mest skadelige tredjelandsjurisdiktioner, herunder Caymanøerne og Bermuda, blev fjernet fra listen efter deres indførelse af meget minimale substanskriterier og svage håndhævelsesforanstaltninger; understreger, at sådanne afgørelser kan rejse spørgsmål om specifikke aktiviteters ægthed og upartiskheden i beslutningsprocessen og underminere offentlighedens tillid; opfordrer til en styrkelse af screeningskriterierne, herunder krav om substans baseret på en formularisk metode, samt proportionalitetskrav og overvågning heraf for at øge listens effektivitet og dens evne til at imødegå nye udfordringer som følge af digitaliseringen af økonomien; opfordrer Rådet til at medtage automatisk opførelse på listen af jurisdiktioner i tredjelande med en selskabsskattesats på 0 % eller med ingen skat på selskabers overskud som et selvstændigt kriterium; bemærker med bekymring, at tredjelande kan ophæve ikkeoverensstemmende skatteordninger, men erstatte dem med nye ordninger, som potentielt er skadelige for EU; minder om betydningen af offentlig landeopdelt rapportering med henblik på at overvåge substanskravene;

16.

understreger betydningen af BEPS-minimumsstandarder i screeningen af tredjelande, navnlig aktion 5, 6, 13 og 14; understreger betydningen af at identificere andre BEPS-standarder, der skal medtages som listeopførelseskriterier;

17.

støtter udvidelsen af EU-listens geografiske anvendelsesområde, samtidig med at der tages hensyn til de mindst udviklede landes standpunkt; understreger, at det forhold, at nogle udviklingslande måske mangler ressourcer til hurtigt at gennemføre nyligt vedtagne skattestandarder, systematisk bør tages i betragtning i fremtidige vurderinger; opfordrer derfor indtrængende Rådet til ikke at overveje nedskæringer i udviklingsbistanden, som ville have en direkte indvirkning på de endelige støttemodtagere, som modforanstaltninger; bemærker imidlertid, at lande med finanscentre af en betydelig størrelse ikke bør nyde godt af lignende toleranceniveauer;

18.

bemærker, at der er betydelige forskelle mellem EU-listen over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner og de tilsvarende nationale lister; noterer sig Kommissionens ambition om bedre at tilpasse de nationale lister til EU-listen; opfordrer til opadgående konvergens og harmonisering af kriterierne for at sikre højere standarder og sammenhæng;

19.

glæder sig over Kommissionens forslag om ved screening af skattejurisdiktioner at tage hensyn til den metode, der er udviklet til at identificere højrisikotredjelande med henblik på bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, for at sikre, at de to listeopførelsesprocesser gensidigt styrker hinanden;

20.

noterer sig bestræbelserne på at skabe lige vilkår efter Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union; opfordrer til en grundig vurdering af disse jurisdiktioner, herunder en fortsat vurdering af Det Forenede Kongeriges oversøiske territorier og kronbesiddelser i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen; understreger, at de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige bør baseres på fælles værdier og være rettet mod fælles velstand, hvilket automatisk udelukker aggressiv skattekonkurrence; beklager manglen på potentielle foranstaltninger til at genskabe balancen i handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige i tilfælde af, at Det Forenede Kongerige i fremtiden er uenigt i spørgsmål vedrørende skatteunddragelse og hvidvaskning af penge;

21.

opfordrer til en lige og upartisk vurdering af EU's vigtigste handelspartnere; opfordrer navnlig til en klar vurdering af USA for så vidt angår gennemsigtighedskriterierne;

Koordinering af defensive foranstaltninger

22.

anerkender den omdømmemæssige virkning af optagelse på listen som et incitament for jurisdiktioner til at engagere sig i screeningsprocessen; understreger, at denne ikke er tilstrækkelig til effektivt at imødegå de negative virkninger, som sådanne jurisdiktioner har for medlemsstaterne og det indre marked, da den omdømmemæssige virkning på visse jurisdiktioner af deres opførelse på listen undergraves af de ovenfor beskrevne mangler ved listeopførelsesprocessen, navnlig manglen på gennemsigtighed, bløde kriterier og det begrænsede geografiske anvendelsesområde;

23.

glæder sig over forbindelsen mellem standarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet og anvendelsen af EU-midler, der er fastsat i finansforordningen (26), forordningen om Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (27), forordningen om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (28) og afgørelsen om det eksterne lånemandat (29), og anerkender, at disse standarder er en forudsætning for støtte fra EU; advarer imidlertid mod enhver skadelig virkning, såvel nuværende som potentiel, på borgerne i udviklingslandene; fremhæver betydningen af at udvikle ensartede betingelser, der skal gælde for selskaber og dem, som muliggør og formidler aggressiv skatteplanlægning, i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer;

24.

opfordrer til, at statsstøttereglerne og medlemsstaternes nationale støtteprogrammer sikrer, at virksomheder med økonomiske forbindelser til ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, såsom dem, der er skattemæssigt hjemmehørende i sådanne jurisdiktioner, ikke er støtteberettigede; understreger betydningen heraf i forbindelse med solidaritet inden for Europa og tillidsskabelse mellem medlemsstaterne; minder om, at der er behov for gennemsigtighed gennem offentlig landeopdelt rapportering for alle sektorer for at sikre, at dette er tilfældet; opfordrer Rådet til hurtigst muligt at afslutte drøftelserne og vedtage sin generelle indstilling til lovgivningsforslaget;

25.

støtter og opfordrer til en styrkelse af de yderligere revisions- og due diligence-krav for virksomheder og investorer, der er etableret i ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner; anser defensive foranstaltninger for at være afgørende for, at listen får virkning;

26.

bemærker, at strenge modforanstaltninger vil mindske incitamenterne til skatteundgåelse; fremhæver, at EU's værktøjskasse med defensive foranstaltninger undergraves af de enkelte medlemsstaters skønsmæssige anvendelse; opfordrer derfor Kommissionen til at overveje at fremsætte et lovgivningsforslag om koordinerede defensive foranstaltninger mod skatteundgåelse og skatteunddragelse under hensyntagen til forhandlingerne om søjle II i den inklusive ramme eller om en reel minimumsskattesats på EU-plan, som kunne omfatte følgende:

a)	forbud mod fradrag af omkostninger

b)	styrkede regler for kontrollerede udenlandske selskaber

c)	kildeskatteforanstaltninger

d)	begrænsning af skattefritagelse for kapitalandele

e)	en switch over-regel

f)	konsekvenser for offentlige indkøb og statsstøtte

g)	særlige dokumentationskrav

h)	suspension af bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomster

bemærker, at enhver skatteforanstaltning, der finder anvendelse på virksomheder, bør være betinget af de angivne koblingsregler, når transaktionen eller den pågældende skatteyder opfylder specifikke skadelige kriterier; mener, at disse foranstaltninger bør finde ensartet anvendelse på forbindelserne mellem en medlemsstat og et tredjeland og på forbindelserne mellem medlemsstaterne;

27.

noterer sig den »grå liste« for jurisdiktioner, der ikke overholder reglerne, men som har forpligtet sig til at ændre sig; opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at indføre specifikke foranstaltninger såsom øget revision eller forbedret »kend din kunde« -politik for transaktioner og due diligence for disse jurisdiktioner;

28.

opfordrer Kommissionen til at angive, hvilke aftaler mellem EU og tredjelande eller regioner der ikke har medtaget en »klausul om god forvaltningspraksis« som krævet i punkt 3.1 i Kommissionens meddelelse om en ekstern strategi til effektiv beskatning og skitseret i Rådets konklusioner af 25. maj 2018, hvori de standardbestemmelser, der er aftalt for aftaler med tredjelande, blev vedtaget (30); opfordrer Kommissionen og Rådet til at forklare manglen på en sådan klausul;

o o

29.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, sekretariatet for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Bilag I til Rådets konklusioner fra samlingen i Økofinrådet den 1. december 1997 vedrørende skattepolitik: Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 1. december 1997 om en adfærdskodeks for erhvervsbeskatning (EFT C 2 af 6.1.1998, s. 1).

(2) https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2016/03/08/ecofin-conclusions-code-conduct-business-taxation/

(3) EUT C 331 af 7.10.2020, s. 3.

(4) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 51.

(5) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 79.

(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0240.

(7) EUT C 399 af 24.11.2017, s. 74.

(8) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 132.

(9) Den fælles opfølgning af 16. marts 2016 om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik og beslutningerne fra TAXE 1, opfølgningen af 16. november 2016 på beslutningen fra TAXE 2, opfølgningen på PANA-beslutningen af 12. december 2017 og opfølgningen af 27. august 2019 på beslutningen fra TAXE 3.

(10) Forslag af 12. april 2016 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer (COM(2016)0198).

(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0309.

(12) »The Impact of Tax Planning on Forward-Looking Effective Tax Rates« (Taxation paper No 64, 25. oktober 2016).

(13) »Aggressive tax planning indicators — Final Report« (Taxation paper No 71, 7. marts 2018).

(14) Kiendl Kristo I. og Thirion E., An overview of shell companies in the European Union, EPRS, PE 627.129, Europa-Parlamentet, oktober 2018.

(15) EUT C 384 I af 12.11.2019, s. 1.

(16) Cobham and Jansky (2018) https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/jid.3348

(17) https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/51abaf14-6b6e-11e7-b2f2-01aa75ed71a1/language-en/format-PDF

(18) https://www.imf.org/external/pubs/ft/fandd/2019/09/the-rise-of-phantom-FDI-in-tax-havens-damgaard.htm

(19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(20) Tørsløv, Wier & Zucman (2020) http://gabriel-zucman.eu/files/TWZ2020.pdf

(21) https://www.taxjustice.net/reports/the-state-of-tax-justice-2020/

(22) https://www.oecd.org/tax/exchange-of-tax-information/global-forum-reveals-compliance-ratings-from-new-peer-review-assessments-for-anguilla-chile-china-gibraltar-greece-korea-malta-papua-new-guinea-and-uruguay.htm

(23) EUT C 331 af 7.10.2020, s. 3.

(24) https://ec.europa.eu/info/publications/2020-european-semester-country-specific-recommendations-commission-recommendations_da

(25) Tax policies in the European Union: 2020 Survey, GD for Beskatning og Toldunion, Europa-Kommissionen, s. 100.

(26) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 af 26. september 2017 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), en EFSD-garanti og en EFSD-garantifond (EUT L 249 af 27.9.2017, s. 1).

(28) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1).

(29) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU af 16. april 2014 om en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med finansieringstransaktioner til støtte for investeringsprojekter uden for Unionen (EUT L 135 af 8.5.2014, s. 1).

(30) https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2018/05/25/tax-fraud-standard-provision-agreed-for-agreements-with-third-countries/

10.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 456/185

P9_TA(2021)0023

Afbødning af konsekvenserne af jordskælv i Kroatien

Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om afbødning af konsekvenserne af jordskælv i Kroatien (2021/2504(RSP))

(2021/C 456/17)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

—	der henviser til artikel 174, artikel 175 og artikel 212 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (1), som ændret ved forordning (EU) nr. 661/2014 (2) og forordning (EU) 2020/461 (3),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (4), som ændret ved forordning (EU) 2018/1475 (5) og afgørelse (EU) 2019/420 (6),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning af 29. maj 2018 og den efterfølgende ajourføring af 14. januar 2020 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa (COM(2020)0023),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (7), ændret ved forordning (EU) 2015/1839 (8), forordning (EU) 2016/2135 (9), forordning (EU) 2017/825 (10), forordning (EU) 2017/1199 (11), forordning (EU) 2017/2305 (12), forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (13), forordning (EU) 2018/1719 (14), forordning (EU) 2019/711 (15), forordning (EU) 2020/460 (16), forordning (EU) 2020/558 (17), forordning (EU) 2020/1041 (18) og forordning (EU) 2020/1542 (19),

—	der henviser til Rådets forordning (EU) 2016/369 af 15. marts 2016 om ydelse af nødhjælp i Unionen (20), som ændret ved Rådets forordning (EU) 2020/521 (21),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 med titlen »En renoveringsbølge for Europa — grønnere bygninger, flere arbejdspladser, bedre levevilkår« (COM(2020)0662),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 375/2014 af 3. april 2014 om oprettelse af det frivillige europæiske korps for humanitær bistand (»initiativet EU-bistandsfrivillige«) (22), berigtiget ved berigtigelse af 24. april 2014 (23),

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand (24), som ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (25), forordning (EF) nr. 219/2009 (26) og forordning (EU) 2019/1243 (27),

—

der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (28), særlig punkt 11, og til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter (29),

—

der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 13. oktober 2020 om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Kroatien og Polen i forbindelse med en naturkatastrofe og til udbetaling af forskud til Kroatien, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Portugal og Spanien i forbindelse med en folkesundhedskrise (COM(2020)0960),

—	der henviser til Rådets afgørelse af 30. oktober 2020 om vedtagelse af Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 9 for regnskabsåret 2020 (30),

—

der henviser til sin beslutning af 24. november 2020 om Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 9/2020 til det almindelige budget for 2020, der ledsager forslaget om at anvende Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Kroatien og Polen i forbindelse med en naturkatastrofe og forskudsbetalinger til Kroatien, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Portugal og Spanien i forbindelse med en folkesundhedskrise (31),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 28. november 2008 med opfordring til at fremme civilbeskyttelseskapaciteterne ved hjælp af et europæisk system til gensidig bistand, der bygger på en modulbaseret tilgang til civilbeskyttelse,

—	der henviser til sin beslutning af 14. november 2007 om regionale følger af jordskælv (32),

—	der henviser til sin beslutning af 19. juni 2008 om styrkelse af EU's katastrofeberedskab (33),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

der henviser til, at Kroatien i det seneste år er blevet ramt af store, ødelæggende jordskælv, herunder ét, der ramte Zagreb by og distrikterne Zagreb og Krapina-Zagorje den 22. marts 2020 med en styrke på 5,5, og tre andre, der ramte Sisak-Moslavina-distriktet den 28. og 29. december 2020 med en styrke på henholdsvis 5,2 og 6,4, samt et sidste jordskælv, som ramte det samme distrikt den 6. januar 2021 med en styrke på 5,0;

B.	der henviser til, at jordskælvet i marts 2020, der var det kraftigste i Zagreb-området siden 1880, forårsagede skader på over 26 000 bygninger, hvoraf 1 900 blev erklæret uanvendelige, og forvoldte skader for over 11,5 mia. EUR;

C.	der henviser til, at byen Zagreb, Zagreb-distriktet og Krapina-Zagorje-distriktet stadig er i færd med at sunde sig efter jordskælvet, som resulterede i ét dødsfald og 26 sårede og havde enorme socioøkonomiske, kulturelle og infrastrukturmæssige følger samt langvarige psykologiske konsekvenser;

D.	der henviser til, at Europa-Parlamentet i november 2020 godkendte en bevilling på 683,7 mio. EUR fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til at håndtere eftervirkningerne af jordskælvet i Zagreb i marts 2020;

E.	der henviser til, at de seneste jordskælv i det centrale Kroatien praktisk talt ødelagde byen Petrinja og også kraftigt ramte de nærliggende byer Glina, Sisak, Hrvatska Kostajnica, Majske Poljane og andre landsbyer i Sisak-Moslavina-distriktet samt i Zagreb-distriktet og Karlovac-distriktet;

der henviser til, at rystelserne resulterede i otte dødsfald og 36 sårede, og at 30 mennesker blev reddet ud af ruinerne; der henviser til, at mere end 45 000 bygninger (34) blev beskadiget, at flere end 70 000 mennesker blev direkte berørt, og at jordskælvet også kunne mærkes i Slovenien, Østrig, Italien, Ungarn, Bosnien-Hercegovina, Serbien og i mindre grad Tyskland, Slovakiet og Tjekkiet;

G.	der henviser til, at Kroatien den 22. marts og den 29. december 2020 aktiverede EU-civilbeskyttelsesmekanismen og anmodede om vintertelte, belysningssystemer og lystårne, elektriske varmeapparater, klapsenge, soveposer og beboelsescontainere;

H.	der henviser til, at den kroatiske regering den 4. januar 2021 erklærede katastrofetilstand i de hårdest ramte distrikter, navnlig Sisak-Moslavina-distriktet og dele af distrikterne Zagreb og Karlovac;

der henviser til, at der i de følgende uger fortsat forekom efterskælv, som stadig mærkes i de berørte områder og langt uden for epicentrene; der henviser til, at folk står over for konstant nød midt i usikkerheden og frygten for eventuelle nye rystelser, som fortsat sker dagligt og udgør en risiko for, at yderligere bygninger falder sammen på grund af efterskælv; der henviser til, at alt dette er sket midt i covid-19-pandemien, hvilket vil kunne udløse psykiske sundhedsproblemer og posttraumatisk stresssyndrom i den nærmeste fremtid;

der henviser til, at regionen og dens byer har lidt stor materiel og socioøkonomisk skade, der ikke er set siden borgerkrigen i 1990'erne, og at det haster med at komme i gang med genopbygningen ud over et langvarigt genopretningsprogram; der henviser til, at jordskælvene har bragt mange indbyggere i de berørte områder på fortvivlelsens rand og forårsaget forskellige indirekte skader i de omkringliggende områder; der henviser til, at det pågældende område i social henseende allerede var yderst dårligt stillet og økonomisk fattigt, og at de nylige jordskælv vil få yderligere negative økonomiske og sociopsykologiske konsekvenser for indbyggerne og hele regionen;

der henviser til, at cirka 90 % af husene i Petrinja ifølge skøn skal nedrives; der henviser til, at mindre områder og landsbyer omkring Glina, såsom Majske Poljane, allerede delvist var uden adgang til el og vand inden jordskælvet, som nu har gjort beboerne endnu mere isoleret fra grundlæggende infrastruktur og tjenester;

L.	der henviser til, at der er tegn på, at jordskælvene har forårsaget betydelige skader på diger og oversvømmelsessikringssystemer, hvilket kan medføre yderligere skade på de allerede ødelagte områder i den indeværende periode med øget nedbør og oversvømmelser;

M.	der henviser til, at den lokale og regionale infrastruktur har lidt alvorlig skade, at historisk og kulturel arv er ødelagt, og at de økonomiske aktiviteter, navnlig landbrug og husdyrbrug, som lokalbefolkningen er allermest afhængig af, er bragt til standsning;

N.	der henviser til, at lokale landbrugsfaciliteter såsom bygninger, maskiner, udstyr, produktionsområder og foderlagre er blevet alvorligt beskadiget, og at et betragteligt antal husdyr og selskabsdyr er omkommet eller ladt i stikken, idet de lider under følgerne af jordskælvet;

der henviser til, at jordskælvet i betydelig grad har hindret de offentlige institutioners og sundhedsinstitutioners funktion samt funktionen af infrastruktur, såsom veje og elektricitet; der henviser til, at der især bør fokuseres på at bygge den basale infrastruktur, der manglede inden jordskælvet, og at adgangen til basale behov og tjenester hurtigt bør genetableres i alle dele af de berørte områder;

der henviser til, at et betydeligt antal skoler må nedrives fuldstændigt, og at nogle universitetsbygninger, såsom fakulteterne for metallurgi og for læreruddannelse i Sisak, ikke længere kan anvendes til udøvelse af deres uddannelsesaktiviteter ved begyndelsen af det nye skolesemester; der henviser til, at disse institutioner allerede var sat under pres som følge af covid-19-pandemien, og at børnene nu hverken kan deltage fysisk i undervisningen eller bruge onlineuddannelsesfaciliteterne hjemmefra;

der henviser til, at sundhedscentret i Sisak hurtigt måtte evakueres få øjeblikke efter jordskælvet, hvorved patienter med covid-19 og andre patienter blev udsat for øgede sundhedsrisici, herunder personer med handicap og børn; der henviser til, at sundhedscentrene i Glina og Petrinja, herunder apotekerne, led alvorlig skade; der henviser til, at jordskælvene yderligere har bebyrdet de kroatiske sundheds- og plejesystemer og har fremskyndet spredningen af covid-19, navnlig i de berørte områder;

der henviser til, at nogle områder i Den Europæiske Union er mere sårbare end andre og er udsatte for høj seismisk risiko; der henviser til, at bæredygtige genopbygningsbestræbelser og jordskælvssikrede og modstandsdygtige byggeprojekter skal koordineres og overvåges på korrekt vis for at afhjælpe de økonomiske og sociale tab, samtidig med at der sikres gennemsigtighed og overholdelse af bedste praksis og af reglerne for offentlige udbud;

der henviser til, at den hurtige og professionelle reaktion fra de nationale, regionale og lokale myndigheder, civilbeskyttelses- og redningsenheder, de kroatiske væbnede styrker, forskellige humanitære organisationer og navnlig hundredvis af frivillige i høj grad har afbødet de umiddelbare konsekvenser af jordskælvet;

T.	der henviser til, at covid-19-krisen og spredningen af virusset komplicerer gennemførelsen af rednings- og genopretningsaktiviteter yderligere; der henviser til, at covid-19-pandemien er en byrde for den kroatiske økonomi og nødvendiggør yderligere finansielle ressourcer;

udtrykker sin dybeste solidaritet og medfølelse med alle de personer, der er blevet ramt af jordskælvene, med deres familier samt med Kroatiens nationale, regionale og lokale myndigheder, som er involveret i hjælpearbejdet;

roser den uophørlige og hurtige indsats, der er iværksat i de ødelagte områder af redningsmandskab, civilbeskyttelsesenheder, Kroatiens væbnede styrker, frivillige, civilsamfundsorganisationer, internationale organisationer, lokale, regionale og nationale myndigheder og alle andre relevante aktører for at redde liv, begrænse skadernes omfang og igen få gang i de basale aktiviteter, der er nødvendige for at bevare en ordentlig levestandard; udtrykker taknemmelighed over for alle enkeltpersoner, organisationer og initiativer, der har fremskyndet denne indsats og ydet støtte og bistand;

glæder sig over solidariteten mellem medlemsstaterne og de andre lande, der yder deres støtte i denne nødsituation i form af gensidig bistand, herunder grundlæggende fornødenheder, finansiel bistand, frivillige og anden form for assistance, hvilket hjælper med til at lette byrden i forbindelse med interventionerne; glæder sig over den solidaritet, som EU-institutionerne og det internationale samfund har udvist gennem gensidig bistand i nødsituationer; understreger derfor den vigtige rolle, som EU-civilbeskyttelsesmekanismen spiller med hensyn til at fremme samarbejde mellem nationale civilbeskyttelsesmyndigheder i hele Europa i vanskelige situationer og minimere konsekvenserne af usædvanlige begivenheder;

opfordrer Kommissionen og de kroatiske myndigheder til at finde frem til alle muligheder, hvorpå der kan ydes øjeblikkelig hjælp og støtte til at sikre ordentlige og sikre levevilkår for de mange mennesker, der har mistet deres hjem og stadig mangler sikker indkvartering, i det mindste i form af beboelsescontainere, som kan give et minimum af husly under de barske vinterforhold i de kommende måneder;

opfordrer til, at der lægges særlig vægt på personer med handicap, ældre samt børn og unge med kritiske behov som de mest sårbare personer i samfundet; glæder sig i denne forbindelse over al den bistand, der allerede ydes af organisationer på stedet;

understreger, at det er vigtigt at være særlig opmærksom på det store antal besætninger, husdyr og selskabsdyr, der er blevet såret eller spredt efter jordskælvet; glæder sig i denne forbindelse over den betydelige indsats fra og samarbejdet mellem landbrugsministeriet, de lokale og regionale myndigheder samt dyrevelfærds-NGO'er;

understreger, at situation er alvorlig lokalt, hvilket lægger et betydeligt og intenst økonomisk pres på de nationale, regionale og lokale offentlige myndigheder i Kroatien og kan føre til uigenkaldelig befolkningstilbagegang i de berørte områder og udsætte de berørte personer for ødelæggende sociale og økonomiske konsekvenser og et ekstremt psykologisk og socialt pres;

opfordrer de kroatiske myndigheder til sammen med Kommissionens eksperter hurtigt og nøje at vurdere de samlede skader i Sisak-Moslavina-distriktet med henblik på at kunne påbegynde arbejdet med renovering og jordskælvssikret genopførelse, så snart forholdene tillader det; understreger, at der skal være et kraftigt fokus på at stimulere holdbar økonomisk genoplivning og befolkningens eksistensgrundlag, når genopretningen og genopbygningen af regionen påbegyndes;

opfordrer Kroatiens nationale, regionale og lokale myndigheder til nøje at overvåge genopbygningsaktiviteterne og til at sikre, at de opfylder kravene til jordskælvssikre bygninger og infrastrukturer og anvender den bedste faglige praksis og ekspertise fra andre medlemsstater; opfordrer de kroatiske myndigheder og de ansvarlige institutioner til at tage hensyn til erfaringerne fra genopbygningsprocessen efter krigen i de berørte områder for at klarlægge, om uregelmæssigheder i bygningspraksis har ført til dårlig kvalitet og været medvirkende til de ødelæggende konsekvenser af de seneste jordskælv; glæder sig over den kroatiske regerings beslutning om at offentliggøre registret over virksomheder, der deltog i genopbygningsprocessen, som et første skridt i retning af dette mål;

10.

fremhæver de varslingsproblemer, som er forbundet med jordskælvssystemer i de stærkt seismiske regioner i Sydøsteuropa; opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at styrke forskning og uddannelse med henblik på at etablere et system, der sikrer et bedre beredskab til at forebygge og håndtere lignende kriser og minimere indvirkningen af lignende katastrofer;

11.

opfordrer til øget koordinering og samarbejde mellem forsknings- og udviklingsinstitutionerne i medlemsstaterne, navnlig de medlemsstater, der står over for lignende risici; kræver bedre systemer for tidlig varsling i medlemsstaterne og etablering og styrkelse af forbindelserne mellem de forskellige systemer for tidlig varsling;

12.

opfordrer de kroatiske myndigheder til i deres genopretnings- og resiliensplan at prioritere renovering og til at lægge særlig vægt på omfattende og forebyggende renovering, som sikrer overholdelse af de højeste seismiske standarder for boliger og bygninger i landets mest jordskælvstruede regioner;

13.

understreger, at det tager lang tid at afbøde konsekvenserne i tilfælde af alvorlige jordskælv som dem, man for nylig oplevede i Kroatien, hvilket bør tages i betragtning i forbindelse med en fremtidig revision af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond for at sikre, at der er tilstrækkelig tid til, at midlerne kan optages, til finansiering ud over de nuværende ansøgningsfrister; understreger endvidere betydningen af at styrke EUSF's udgifter ikke blot til reparation af skader, men også til modstandsdygtighed over for klimaændringer, naturkatastrofer og folkesundhedskriser for at kunne komme styrket ud af katastrofer;

14.

glæder sig over støtten fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden til katastroferisikoforebyggelse, modstandsdygtighed, energi og jordskælvssikring i den nuværende finansieringsperiode; opfordrer de kroatiske myndigheder til tilsvarende at medtage disse foranstaltninger i deres planlægning og programmering af EU's budgetbevillinger for 2021-2027; opfordrer Kommissionen til at udvise fleksibilitet med hensyn til programmering og ændring af de nationale operationelle programmer, når det gælder håndtering af naturkatastrofer;

15.

opfordrer Kommissionen til i samarbejde med EU-institutionerne og de kroatiske institutioner at finde en hurtig måde at fordele den nødvendige økonomiske bistand på og på anden vis hjælpe med at sikre en hurtig genopretning af de berørte områder, stille alle tilgængelige finansielle midler til rådighed for at hjælpe Kroatien med at overvåge en hurtig genopretning og yde bistand til alle, der har behov for det, samt til at minimere den administrative byrde i forbindelse med den hjælp og støtte, som ydes til mennesker på stedet;

16.

understreger, at det er vigtigt at prioritere indbyggerne i de berørte områder med hensyn til covid-19-vaccination; opfordrer den kroatiske regering til at gennemføre den beslutning, den har bekendtgjort, om at omdirigere en væsentlig del af sin vaccineforsyning til Sisak-Moslavina-distriktet med henblik på omgående at beskytte alle beboeres, hjælperes og arbejdstageres sundhed i området; glæder sig i denne forbindelse over medlemsstaternes beslutning om at give en del af deres vaccinationsforsyninger til Kroatien;

17.

påpeger over for Kommissionen, at de nye skader, som de nylige jordskælv har forårsaget på bygninger, der også blev beskadiget under jordskælvet i marts 2020, vil kræve en yderligere vurdering og renoveringsprojekter; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen til at medtage målrettede foranstaltninger til håndtering af jordskælv og deres konsekvenser i forbindelse med renoveringsplanlægning og -lovgivning;

18.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Kroatiens regering og de regionale og lokale myndigheder i de berørte områder samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.

(2) EUT L 189 af 27.6.2014, s. 143.

(3) EUT L 99 af 31.3.2020, s. 9.

(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924.

(5) EUT L 250 af 4.10.2018, s. 1.

(6) EUT L 77 I af 20.3.2019, s. 1.

(7) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.

(8) EUT L 270 af 15.10.2015, s. 1.

(9) EUT L 338 af 13.12.2016, s. 34.

(10) EUT L 129 af 19.5.2017, s. 1.

(11) EUT L 176 af 7.7.2017, s. 1.

(12) EUT L 335 af 15.12.2017, s. 1.

(13) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.

(14) EUT L 291 af 16.11.2018, s. 5.

(15) EUT L 123 af 10.5.2019, s. 3.

(16) EUT L 99 af 31.3.2020, s. 5.

(17) EUT L 130 af 24.4.2020, s. 1.

(18) EUT L 231 af 17.7.2020, s. 4.

(19) EUT L 356 af 26.10.2020, s. 1.

(20) EUT L 70 af 16.3.2016, s. 1.

(21) EUT L 117 af 15.4.2020, s. 3.

(22) EUT L 122 af 24.4.2014, s. 1.

(23) EUT L 123 af 19.5.2015, s. 122.

(24) EFT L 163 af 2.7.1996, s. 1.

(25) EFT L 284 af 31.10.2003, s. 1.

(26) EUT L 87 af 31.3.2009, s. 109.

(27) EUT L 198 af 25.7.2019, s. 241.

(28) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(29) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.

(30) EUT C 372 I af 4.11.2020, s. 1.

(31) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0313.

(32) EUT C 282 E af 6.11.2008, s. 269.

(33) EUT C 286 E af 27.11.2009, s. 15.

(34) Ifølge foreløbige skøn fra det kroatiske ministerium for fysisk planlægning, byggeri og statslige aktiver (https://mgipu.gov.hr/en).

10.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 456/191

P9_TA(2021)0024

Kønsperspektivet i covid-19-krisen og perioden efter krisen

Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om kønsperspektivet i covid-19-krisen og perioden efter krisen (2020/2121(INI))

(2021/C 456/18)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 2 og 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 6, 8 og 153 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig princip nr. 2, 3, 5, 9, 10, 16 og 20,

—

der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, princippet om, at »ingen skal lades i stikken«, og navnlig mål 1, der har til formål at afskaffe fattigdom, mål 3, der skal sikre mennesker sundhed og trivsel, mål 5, der har til formål at opnå ligestilling mellem kønnene og forbedre levevilkårene for kvinder, og mål 8, der skal opnå bæredygtig og økonomisk vækst,

—	der henviser til De Forenede Nationers konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,

—	der henviser til artikel 6 i FN's konvention af 3. maj 2008 om rettigheder for personer med handicap (CRPD),

—	der henviser til EU's direktiver vedtaget siden 1975 om forskellige aspekter af ligebehandlingen af mænd og kvinder (Rådets direktiv 79/7/EØF (1), 86/613/EØF (2), 92/85/EØF (3) og 2004/113/EF (4), samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF (5), 2010/18/EU (6) og 2010/41/EU (7)),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU (8),

—	der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 med titlen »Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025« (COM(2020)0152),

—	der henviser til det fælles arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 21. september 2015 med titlen »Gender Equality and Women's Empowerment: Transforming the Lives of Girls and Women through EU External Relations 2016-2020« (SWD(2015)0182),

—	der henviser til forslag til Rådets afgørelse af 4. marts 2016 om Den Europæiske Unions indgåelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (COM(2016)0109),

—	der henviser til sin beslutning af 13. februar 2020 om EU's prioriteter for den 64. samling i FN's Kommission for Kvinders Status (9),

—	der henviser til sin beslutning af 30. januar 2020 om kønsbestemt lønforskel (10),

—	der henviser til sin beslutning af 13. februar 2019 om konstatering af tilbagegang med hensyn til kvinders rettigheder og ligestilling i EU (11),

—	der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen og andre foranstaltninger til bekæmpelse af kønsbaseret vold (12),

—	der henviser til sin beslutning af 15. november 2018 om pasningstilbud i EU til forbedring af ligestillingen mellem kønnene (13),

—	der henviser til sin beslutning af 29. november 2018 om handicappede kvinders situation (14),

—	der henviser til sin beslutning af 17. april 2018 om styrkelse af kvinders og pigers position inden for den digitale sektor (15),

—	der henviser til sin beslutning af 16. januar 2018 om kvinder, ligestilling og klimaretfærdighed (16),

—	der henviser til sin beslutning af 3. oktober 2017 om styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse og status i den private og offentlige sektor i EU (17),

—	der henviser til sin beslutning af 14. juni 2017 om behovet for en EU-strategi til at gøre en ende på og forebygge kønsbestemt pensionsforskel (18),

—	der henviser til sin beslutning af 14. marts 2017 om ligestilling mellem mænd og kvinder i EU 2014-2015 (19),

—	der henviser til sin beslutning af 4. april 2017 om kvinder og deres rolle i landdistrikterne (20),

—	der henviser til sin beslutning af 14. februar 2017 om fremme af ligestilling mellem kønnene i forbindelse med mental sundhed og klinisk forskning (21),

—	der henviser til sin beslutning af 8. marts 2016 om situationen for kvindelige flygtninge og asylansøgere i EU (22),

—	der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om eksterne faktorer, som udgør hindringer for kvindelig iværksættervirksomhed i Europa (23),

—	der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om kvinders karrierer inden for videnskab og i universitetsverdenen og de glaslofter, de støder på (24),

—	der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015 om EU's strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd efter 2015 (25),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 10. december 2019 om økonomier præget af kønsligestilling i EU: vejen frem,

—	der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) rapport med titlen »COVID-19 and the world of work. Fourth Edition«, som blev offentliggjort den 27. maj 2020,

—	der henviser til ILO's analyse med titlen »Sectoral impact, responses and recommendations related to COVID-19«,

—	der henviser til OECD's rapport med titlen »Women at the core of the fight against COVID-19«, der blev offentliggjort i april 2020,

—	der henviser til arbejdsdokument af 6. marts 2019 fra Kommissionens tjenestegrene med titlen »2019 Report on equality between women and men in the EU« (SWD(2019)0101),

—	der henviser til rapporten fra UN Women med titlen »The Impact of COVID-19 on Women«, der blev offentliggjort den 9. april 2020,

—	der henviser til rapport fra UN Women med titlen »From Insights to Action: Gender Equality in the Wake of COVID-19«, som blev offentliggjort den 2. september 2020,

—	der henviser til publikation fra UN Women med titlen »Online and ICT* facilitated violence against women and girls during COVID-19«,

—	der henviser til FN's Befolkningsfonds (UNFPA's) rapport med titlen »Impact of the COVID-19 Pandemic on Family Planning and Ending Gender-based Violence, Female Genital Mutilation and Child Marriage«, der blev offentliggjort den 27. april 2020,

—	der henviser til erklæring fra UNFPA med titlen »Millions more cases of violence, child marriage, female genital mutilation, unintended pregnancy expected due to the COVID-19 pandemic«, som blev offentliggjort den 28. april 2020,

—	der henviser til erklæring af 24. marts 2020 fra Marceline Naudi, formand for ekspertgruppen for indsatsen mod vold mod kvinder og vold i hjemmet (GREVIO), om behovet for at opretholde Istanbulkonventionens standarder under en pandemi,

—	der henviser til rapport fra Det Fælles Forskningscenter med titlen »How will the COVID-19 crisis affect existing gender divides in Europe?«,

—	der henviser til ligestillingsindekset 2019 fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE), som blev offentliggjort den 15. oktober 2019,

—	der henviser til rapport fra EIGE med titlen »Tackling the gender pay gap: not without a better work-life balance«, som blev offentliggjort den 29. maj 2019,

—	der henviser til rapport fra EIGE med titlen »Beijing + 25: the fifth review of the implementation of the Beijing Platform for Action in the EU Member States«, som blev offentliggjort den 5. marts 2020,

—	der henviser til 2020-datasættet i Eurofounds undersøgelse med titlen »Living, Working and COVID-19«,

—	der henviser til undersøgelse fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) med titlen »A long way to go for LGBTI equality«, der blev offentliggjort den 14. maj 2020,

—	der henviser til rapport fra FRA med titlen »A persisting concern: anti-Gypsyism as a barrier to Roma inclusion«, som blev offentliggjort den 5. april 2018,

—	der henviser til undersøgelse fra FRA med titlen »Violence against women: an EU-wide survey«, der blev offentliggjort 5. marts 2014,

—	der henviser til policy brief fra ILGA Europe med titlen »COVID-19: domestic violence against LGBTI people«,

—	der henviser til publikation fra European Women's Lobby med titlen »Putting equality between women and men at the heart of the response to COVID-19 across Europe«,

—	der henviser til publikation fra IPPF European Network med titlen »How to address the impact on women, girls and vulnerable groups and their sexual and reproductive safety«,

—	der henviser til policy brief fra European Women's Lobby med titlen »Walk-the-talk: EU funds must mirror women’s equality«,

—	der henviser til policy brief fra European Women's Lobby med titlen »Women must not pay the price for COVID-19!«,

—	der henviser til undersøgelse foretaget af professor Sabine Oertelt-Prigione med titlen »The impact of sex and gender in the COVID-19 pandemic«, som blev offentliggjort den 27. maj 2020,

—	der henviser til fælles rapport fra European Parliamentary Forum for Sexual & Reproductive Rights og International Planned Parenthood Federation European Network med titlen »Sexual and Reproductive Health and Rights during the COVID-19 pandemic«, der blev offentliggjort den 22. april 2020,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A9-0229/2020),

der henviser til, at covid-19-krisen og dens konsekvenser har klare kønsperspektiver, eftersom de påvirker mænd og kvinder forskelligt og har understreget de eksisterende uligheder og mangler med hensyn til ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder; der henviser til, at der derfor er behov for en indsats, som inddrager kønsaspektet;

der henviser til, at covid-19 rammer forskellige samfundsgrupper på forskellige måder og i forskellig grad, herunder kvinder og mænd, unge, ældre, personer med handicap, ofre for kønsrelateret vold og vold i hjemmet, personer med forskellige socioøkonomiske baggrunde, børn, enlige forældre og mindretalsgrupper, herunder romaer, LGBTQI+-personer og kvindelige flygtninge og indvandrere, og også har intersektionelle konsekvenser; der henviser til, at kvinder og piger vil blive ramt uforholdsmæssigt hårdt på kort, mellemlang og lang sigt, og at pandemien har forværret de eksisterende strukturelle uligheder mellem kønnene, især for piger og kvinder fra marginaliserede grupper;

der henviser til, at de indledende officielle dødelighedstal viser, at ældre mænd i højere grad dør af virusset end kvinder, mens kvinder er mere udsatte for at blive smittet med virusset på grund af deres uforholdsmæssigt høje repræsentation blandt frontlinjemedarbejderne i de væsentlige sektorer under de aktuelle kriser;

der henviser til, at EU og medlemsstaterne ikke var forberedte på en sådan sundhedskrise; der henviser til, at adgang til sundhedspleje uden forskelsbehandling er en grundlæggende menneskerettighed; der henviser til, at allerede eksisterende hindringer for adgangen til intensivpleje blev alvorligt forværret af sundhedskrisen; der henviser til, at der som følge af aflysningen eller udsættelsen af »ikkevæsentlige« sundhedsydelser opstod forsinkelser og til tider hindringer i adgangen til intensivpleje i akutte tilfælde, herunder for kvinder; der henviser til, at adgangen til seksuel og reproduktiv sundhedspleje og seksuelle og reproduktive tjenester i denne forbindelse blev hæmmet med alvorlige konsekvenser, og at der blev gjort visse retlige forsøg på at begrænse retten til sikker og lovlig abort i visse medlemsstater; der henviser til, at kvinders kritiske behov omfatter adgang til barselspleje og sikre fødsler, adgang til prævention, sikker abort og IVF-tjenester samt bestemmelser om klinisk forvaltning i tilfælde af voldtægt; der henviser til, at kvinder og piger som følge af den ekstraordinære situation i de nationale sundhedssystemer, og eftersom væsentlige tjenester og varer bliver mere begrænsede under krisen, risikerer at miste deres grundlæggende ret til sundhedsydelser; der henviser til, at bestræbelser på at begrænse udbrud kan aflede ressourcer fra rutinemæssige sundhedstjenester og forværre den allerede begrænsede adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser;

der henviser til, at rapporter og tal fra adskillige medlemsstater i løbet af og efter nedlukningsperioden afslørede en foruroligende stigning i vold i hjemmet og kønsrelateret vold, bl.a. fysisk vold, psykisk vold, tvang og onlinevold; der henviser til, at vold ikke er et privat problem, men et samfundsanliggende; der henviser til, at nedlukningsforanstaltningerne gør det vanskeligere for ofre for partnervold at søge hjælp, da de ofte må blive hjemme sammen med deres voldsmænd under nedlukningen, og at begrænset adgang til støttetjenester såsom krisecentre og hotlines for kvinder og utilstrækkelige støttestrukturer og -ressourcer kan forværre en allerede eksisterende »skyggepandemi«; der henviser til, at antallet af senge i krisecentre for kvinder og piger, som er ofre for vold, kun er halvdelen af det antal, der kræves i Istanbulkonventionen; der henviser til, at mange sårbare grupper af kvinders liv og trivsel i stigende grad trues som følge af covid-19-pandemien; der henviser til, at kvindemord ikke medregnes i de officielle covid-19-dødsstatistikker, men kan være forbundet med udbruddet og de nedlukningsforanstaltninger, der er truffet i denne periode; der henviser til, at nedluknings- og isolationsforanstaltningerne kan have ført til en større risiko for kvindelig kønslemlæstelse, idet sagerne kunne gå ubemærket hen som følge af afbrydelsen af skolegangen; der henviser til, at økonomiske og sociale spændinger er skærpende faktorer, der kan føre til en stigning i vold i hjemmet og kønsrelateret vold på lang sigt og gøre det vanskeligere for kvinder at forlade voldelige partnere;

der henviser til, at den øgede brug af internettet under pandemien øger onlinevold og kønsrelateret vold lettet af IKT samt øger seksuelt misbrug af børn og især piger på internettet; der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere, kvinder inden for politik, kvindelige journalister, kvinder, der tilhører etniske mindretal, kvinder fra oprindelige folk, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle kvinder og kvinder med handicap i særlig grad er mål for vold lettet af IKT; der henviser til, at risikoen for at blive udsat for onlinevold i Europa er størst blandt unge kvinder mellem 18 og 29 år (26);

der henviser til, at størstedelen af de arbejdstagere, som leverer væsentlige tjenesteydelser i den nuværende krise, er kvinder, idet de udgør 76 % af sundhedspersonalet (læger, sygeplejersker, jordemødre, plejehjemsansatte), 82 % af kassepersonalet, 93 % af alle pædagoger og lærere, 95 % af rengøringsassistenterne og hjemmehjælperne og 86 % af plejepersonalet (27) i EU; der henviser til, at det er takket være dem, for hvem fysisk distancering ofte ikke er en mulighed, og som dermed bærer den øgede byrde ved muligvis at sprede virusset til deres pårørende, at vores økonomiske, sociale og sundhedsmæssige systemer, vores offentlige liv og vores væsentlige aktiviteter opretholdes;

der henviser til, at lønningerne i mange væsentlige og betydeligt kvindedominerede sektorer kan være lave, og at der ofte kun udbetales mindsteløn; der henviser til, at den horisontale og vertikale arbejdsmarkedssegregation i EU stadig er betydelig, og at kvinder er overrepræsenteret i de mindre lønsomme sektorer; der henviser til, at 30 % af kvinderne arbejder inden for uddannelse, sundhed og socialt arbejde, sammenlignet med 8 % af mændene, og 7 % af kvinderne arbejder inden for videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik mod 33 % af mændene (28); der henviser til, at ILO advarer om, at visse grupper vil blive uforholdsmæssigt hårdt ramt af den økonomiske krise, herunder dem, som er på vej ind på arbejdsmarkedet, og dermed øge uligheden, og at kvinder har mindre adgang til social beskyttelse og vil bære en uforholdsmæssig stor byrde; der henviser til, at der er grund til bekymring over tab af arbejdspladser inden for de kvindedominerede erhverv som følge af krisen; der henviser til, at de mandsdominerede sektorer sandsynligvis vil komme sig tidligere end typisk kvindedominerede sektorer; der henviser til, at genopretningsplanen »Next Generation EU« på tilstrækkelig vis bør behandle de sektorer, hvor kvinder er overrepræsenteret; der henviser til, at Kommissionens forslag til en genopretningsplan fremhæver, at investeringer i de digitale omstillinger er nøglen til Europas fremtidige velstand og modstandsdygtighed; der henviser til, at ligestillingsindekset for 2019 afslørede vedvarende uligheder mellem mænd og kvinder i den digitale sektor, og der henviser til, at der er behov for en indsats for at mindske kønsskævheder og arbejdsmarkedssegregation i forbindelse med den digitale omstilling af arbejdsmarkedet;

I.	der henviser til, at kvinder oftere er midlertidigt ansatte, på deltid og i usikre ansættelsesforhold end mænd (26,5 % sammenlignet med 15,1 % af mændene (29)), og at de derfor er blevet og i det lange løb vil blive hårdt ramt af tab af arbejdspladser og hjemsendelser som følge af krisen;

der henviser til, at Eurofounds undersøgelser viser, at covid-19-krisen udgør en alvorlig risiko for, at de fremskridt inden for ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, som det har taget årtier at opnå, rulles tilbage, navnlig hvis aktiviteterne yderligere hæmmes i sektorer med en overrepræsentation af kvinder (30); der henviser til, at undersøgelser viser, at mindskelsen af forskellen i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens stagnerede mellem 2015 og 2018, og at de vedvarende forskelle i beskæftigelsesdeltagelsen koster Europa mere end 335 mia. EUR om året, svarende til 2,41 % af EU's BNP i 2019 (31);

der henviser til, at den kønsspecifikke virkning af krisen er klart dokumenteret i bl.a. EIGE's og UN Womens arbejde; der henviser til, at det imidlertid er vanskeligt at måle krisens fulde virkning på grund af manglende sammenlignelige kønsopdelte data i medlemsstaterne; der henviser til, at covid-19-pandemien har haft en hidtil uset indvirkning på det europæiske arbejdsmarked; der henviser til, at situationen skal undersøges nøje for hver sektor med kønsopdelte og aldersopdelte data, både i kriseperioder og i genopretningsperioder; der henviser til, at pandemiens fulde økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser stadig er ukendte, men foreløbige undersøgelser, bl.a. fra Eurofound, tyder på betydelige tab af arbejdspladser i service- og industrisektoren samt i kontaktsektorer såsom detailhandelen, fritidssektoren og personlige tjenesteydelser, som er kvindedominerede; der henviser til, at andre sektorer derimod har bevaret beskæftigelsessikkerheden på trods af krisen, herunder den offentlige og medicinske sektor samt IKT-sektoren;

L.	der henviser til, at nystartede iværksættere er blevet hårdt ramt af krisen;

M.	der henviser til, at covid-19 har blotlagt et mangeårigt problem på omsorgsområdet i mange af EU's medlemsstater; der henviser til, at det er nødvendigt at se holistisk på pleje og i sammenhæng med alt fra børnepasning til fritidsordninger til omsorg for personer med handicap og for ældre;

der henviser til, at lukningen af skoler, plejecentre og arbejdspladser har øget den ulige fordeling af ansvaret for ulønnede huslige opgaver og omsorgsopgaver i hjemmet for kvinder, som ofte ud over at skulle få hjemmearbejdet til at fungere ikke fik tilstrækkelig støtte til børnepasning og ældrepleje; der henviser til, at hjemmearbejde ikke er en erstatning for børnepasning; der henviser til, at kvinder normalt bruger 13 timer hver uge mere end mænd på ulønnet omsorgs- og husarbejde (32); der henviser til, at covid-19-krisen har givet mænd mulighed for at blive mere involveret i omsorgsforpligtelser, men også har afsløret, hvor ulige fordelingen af pleje og husligt arbejde stadig er, hvilket sandsynligvis vil påvirke kvinder og piger hårdere; der henviser til, at en afbalancering af telearbejde og familieansvar skaber yderligere pres, og at kvinder derfor udsættes for en øget følelsesmæssig, mental og social byrde; der henviser til, at dette kan medføre færre resultater på arbejdspladsen og have en indvirkning på deres faglige udvikling sammenlignet med deres mandlige kolleger;

O.	der henviser til, at eneforældre, hvoraf 85 % er kvinder, hvilket svarer til 6,7 millioner husstande med enlige mødre i EU (33), og hvoraf næsten halvdelen er i alvorlig fare for social udstødelse eller fattigdom, har måttet bære en uforholdsmæssigt stor byrde;

der henviser til, at resultater af en undersøgelse (34) viser, at covid-19 har en større indvirkning på kvinder med små børn end på mænd i den samme husstandssituation; der henviser til, at næsten en tredjedel (29 %) af kvinderne med små børn fandt det vanskeligt at koncentrere sig om deres arbejde, sammenlignet med 16 % af mændene med små børn; der henviser til, at dobbelt så mange kvinder med børn (29 %) var mere tilbøjelige til at føle sig for trætte efter arbejde til at udføre husligt arbejde sammenlignet med 16 % af mændene; der henviser til, at kvinder med børn i alderen 0-11 år i april 2020 var mere tilbøjelige til at føle sig anspændte end mænd med børn i samme aldersgruppe (23 % mod 19 %) eller føle sig ensomme (14 % mod 6 %) og deprimerede (14 % mod 9 %);

der henviser til, at Kommissionens forslag til en genopretningsplan fremhæver investeringerne i den grønne omstilling; der henviser til, at virkningen af klimaforandringer opleves forskelligt af kvinder, eftersom de af forskellige årsager står over for større risici og byrder; der henviser til, at ligestilling mellem kønnene og inddragelse af kvinder i beslutningstagningen er en forudsætning for bæredygtig udvikling og en effektiv håndtering af klimaudfordringerne; der henviser til, at alle klimatiltag skal omfatte et kønsperspektiv og et intersektionelt perspektiv;

der henviser til, at visse befolkningsgrupper såsom eneforældre, ofre for vold, kvinder tilhørende racemæssige og etniske mindretal, ældre og unge kvinder, kvinder med handicap, romakvinder, LGBTQI+-personer, kvinder i prostitution, flygtninge og migranter er særlig sårbare over for virusset og dets sundhedsmæssige og socioøkonomiske konsekvenser i betragtning af de iværksatte foranstaltninger og eksisterende infrastruktur- og servicemæssige mangler;

S.	der henviser til, at kvinder, som oplever hjemløshed, fortsat møder særlige udfordringer i forbindelse med covid-19-pandemien, idet midlertidige boliger og nødboliger har en forhøjet risiko for sygdomsoverførsel, kønsrelateret vold og manglende adgang til hygiejne- og sundhedsfaciliteter;

der henviser til, at covid-19 er en global pandemi, som berører alle lande i verden; der henviser til, at pandemien vil få ødelæggende konsekvenser for befolkninger, især kvinder og piger, i lande med underfinansierede sundhedssystemer og befolkninger i konfliktramte lande; der henviser til, at pandemien vil medføre, at over 47 millioner kvinder og piger på verdensplan vil leve under fattigdomsgrænsen inden 2021 (35);

der henviser til, at de seneste data fra UNFPA viser, at forsinkelsen eller afbrydelsen af programmer for opsøgende arbejde og uddannelse vedrørende skadelig praksis på globalt plan skønnes at føre til yderligere 2 millioner tilfælde af kvindelig kønslemlæstelse og 13 millioner flere børneægteskaber i løbet af det næste årti sammenlignet med skøn fra før pandemien;

V.	der henviser til, at ydelsen af tjenester bør baseres på en datastyret identifikation af behovene, hvor budgetmidler tildeles på grundlag af denne forskning; der henviser til, at budgetter og fordelingen af ressourcer skal tage hensyn til mænds og kvinders forskellige behov og forhold;

der henviser til, at kvinder ikke er lige så involverede som mænd, når det gælder beslutningstagning i genopretningsfasen, på grund af det eksisterende glasloft; der henviser til, at kvinder og deres repræsentative civilsamfundsorganisationer skal spille en aktiv og central rolle i beslutningsprocesserne for at sikre, at der tages højde for deres perspektiver og behov i forbindelse med genopretningsfasens beslutningstagning, udformning, gennemførelse og overvågning og relaterede foranstaltninger på lokalt, regionalt og nationalt plan samt EU-plan;

der henviser til, at spørgsmål vedrørende kvinders rettigheder og fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder skal integreres og drøftes på højeste plan, navnlig med henblik på gennemførelsen af EU-strategien for ligestilling mellem kønnene; der henviser til, at Europa-Parlamentet har et udvalg, der beskæftiger sig med kvinders rettigheder og ligestilling, og at Kommissionen har en kommissær, der udelukkende er ansvarlig for ligestilling, men at Rådet ikke har en særlig rådssammensætning om ligestilling mellem kønnene, og at ministre og statssekretærer med ansvar for ligestilling mellem kønnene ikke har et særligt forum for drøftelse og beslutningstagning;

Y.	der henviser til, at de afgørende tiltag, som er fastlagt heri, vil bidrage til opbygning af modstandsdygtighed og beredskab over for fremtidige kriser;

Generelle bemærkninger

understreger behovet for en kønssensitiv tilgang, hvor principperne om integration af ligestillingsaspektet og kønsbudgettering afspejles i alle aspekter af reaktionen på covid-19-krisen, for at bevare og beskytte kvinders rettigheder under hele pandemien og i tiden efter pandemien og for at øge ligestillingen mellem kønnene;

understreger behovet for at anvende erfaringerne fra tidligere og nuværende kriser på den fremtidige politikudvikling og -gennemførelse for ikke at gentage tidligere fejltagelser og ligeledes behovet for at udarbejde kønssensitive reaktioner på alle stadier af fremtidige kriser for at forebygge negative konsekvenser for kvinders rettigheder; opfordrer Kommissionen til at fremme oprettelsen af et permanent netværk til udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne om, hvordan de kønsrelaterede aspekter af covid-19 skal behandles; opfordrer Rådet til at oprette en særlig rådssammensætning om ligestilling mellem mænd og kvinder og nedsætte en formel arbejdsgruppe med henblik på at iværksætte fælles og konkrete foranstaltninger til at tage udfordringerne op i forbindelse med kvinders rettigheder og kønsligestilling og sikre, at ligestillingsspørgsmål drøftes på højeste politiske niveau;

understreger, at Kommissionen og medlemsstaterne som en selvfølge bør gennemføre kønsspecifikke konsekvensanalyser, herunder i forbindelse med foranstaltninger, der indgår i genopretningsplanen; beslutter at indarbejde og styrke ligestilling mellem kønnene i Next Generation EU gennem Parlamentets holdning;

opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge prævalensen af virusset blandt arbejdstagere i væsentlige sektorer under den aktuelle krise, navnlig kvinder og etniske minoriteter i betragtning af deres uforholdsmæssigt høje repræsentation i disse sektorer; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at styrke deres sikkerhed på arbejdspladsen og opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres arbejdsforhold, herunder gennem rammedirektivet (36), direktiv 92/85/EØF og EU's strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen efter 2020;

opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen, Eurostat og EIGE til regelmæssigt at indsamle data om covid-19 opdelt efter bl.a. køn, alder og intersektionel forskelsbehandling og data om virussets socioøkonomiske indvirkning; understreger, at genopretningsforanstaltninger skal bygge på kønsopdelte data for at sikre, at reaktionerne er omfattende, med særlig vægt på områder, hvor data er knappe og usammenlignelige, såsom vold mod kvinder og omsorgstjenester; understreger, at sådanne data skal udarbejdes systematisk og være offentligt tilgængelige; understreger behovet for, at Kommissionen og medlemsstaterne støtter kapacitetsopbygning hos nationale statistiske organer og andre relevante aktører i denne henseende;

understreger nødvendigheden af en ligelig repræsentation af kvinder og mænd, herunder fra de mest sårbare grupper, i lederskabs- og beslutningsprocessen i forbindelse med vedtagelse og ophævelse af foranstaltninger i krisesituationer samt i alle faser af udformningen, vedtagelsen og gennemførelsen af genopretningsplaner, således at der fuldt ud og på passende vis tages hensyn til deres specifikke behov og omstændigheder, og der planlægges effektive og målrettede foranstaltninger til at sikre, at den nødvendige støttepakke er tilpasset deres behov; opfordrer medlemsstaterne til at oprette særlige arbejdsgrupper med inddragelse af relevante interessenter og repræsentanter for kvinderelaterede civilsamfundsorganisationer under sådanne kriser for at sikre integrering af ligestillingsaspektet; opfordrer medlemsstaternes nationale parlamenter til at oprette udvalg om covid-19-krisens konsekvenser for kvinder og piger for at sikre et særligt rum til drøftelse og overvågning af krisen og dens kønsrelaterede virkninger; glæder sig over Kommissionens hensigt om at tilskynde til vedtagelsen af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger (37) (direktivet om kvindelige bestyrelsesmedlemmer) og opfordrer indtrængende Rådet til at ophæve blokeringen og vedtage det; understreger endvidere, at flere kvinder skal inddrages i EU's civilbeskyttelsesmekanisme og andre krisestyringsmekanismer på både EU-plan og på nationalt plan; forpligter sig endvidere til at sikre, at panelerne i Parlamentets høringer og workshopper er kønsafbalancerede, og til at berige drøftelserne om genopretningsforanstaltninger gennem mangfoldighed;

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til nøje at overvåge og reagere kraftigt på desinformation, negative offentlige diskurser, utilstrækkelig prioritering, begrænset eller nægtet adgang til relevante tjenester og regressive initiativer vedrørende kvinders rettigheder, LGBTQI+-rettigheder og ligestilling mellem kønnene; opfordrer Kommissionen til at overvåge indskrænkningen af råderum for civilsamfundsorganisationer og demonstrationer vedrørende ovennævnte emner som følge af nedlukningsforanstaltninger som spørgsmål om demokrati og grundlæggende rettigheder under covid-19-krisen og perioden efter krisen; bemærker, at der træffes passende foranstaltninger, når det fastslås, at brud på retsstatsprincipperne i en medlemsstat påvirker eller udgør en alvorlig risiko for at påvirke forsvarlig økonomisk forvaltning af Unionens budget eller beskyttelsen af Unionens finansielle interesser på en tilstrækkelig direkte måde. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at restriktive hasteforanstaltninger kun tjener til bekæmpelse af pandemien, er tidsbegrænsede og er forenelige med de grundlæggende rettigheder;

Covid-19-sundhedsrelaterede aspekter og indvirkningen på kønsaspektet

udtrykker sin bekymring over den høje dødelighed som følge af covid-19; påpeger den indledende højere dødelighed blandt mænd og opfordrer Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og de relevante EU-agenturer til at undersøge de forskellige sundhedsvirkninger for mænd og kvinder; opfordrer Kommissionen til fortsat at overvåge situationen med henblik på at forstå virussets langsigtede sundhedsvirkninger for kvinder og mænd; understreger, at klinisk forskning i virusset skal omfatte en kønsafbalanceret repræsentation for at vurdere, hvordan virusset og potentielle vacciner eller behandlinger kan indvirke på henholdsvis kvinder og mænd;

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre kvinder og mænd adgang til væsentlig lægebehandling og psykologbehandling af høj kvalitet, der ikke er relateret til covid-19, såsom kræftscreening og -behandling, sundhedspleje for mødre og nyfødte og akut pleje af dem, der er ramt af hjerteanfald og slagtilfælde; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at handle i overensstemmelse med WHO's retningslinjer på disse områder;

10.

beklager, at adgangen til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) blev forsømt, begrænset eller endog angrebet i nogle medlemsstater under krisen; understreger behovet for, at medlemsstaterne garanterer adgang til SRSR-tjenester, -oplysninger og -forbrugsartikler af høj kvalitet og til overkommelige priser uden forskelsbehandling under og efter krisen og i lignende nødsituationer ved at anerkende, at disse er afgørende, livreddende og ofte tidsfølsomme tjenester og bør leveres i overensstemmelse med WHO's retningslinjer og en patientcentreret og menneskerettighedsbaseret tilgang; afviser på det kraftigste ethvert forsøg på at tilbagerulle SRSR og LGBTQI+-rettigheder og fremhæver, at modstandere af SRSR ikke bør have mulighed for at misbruge denne krise som en kanal til at begrænse kvinders rettigheder, som f.eks. retten til sikker abort; opfordrer Kommissionen til at lette udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne og samtidig inddrage civilsamfundsorganisationer, som ofte er eksperter på disse områder, for så vidt angår nye metoder til levering af SRSR-relaterede plejetjenester og måder til at afhjælpe mangler i leveringen af tjenester; understreger vigtigheden af at kommunikere med tjenesteudbydere for at præcisere, at disse tjenester fortsat er væsentlige og bør leveres konsekvent; understreger, at alle barselstjenester skal være til rådighed og have tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige ressourcer;

11.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at investere i robuste og modstandsdygtige sundhedssystemer og til at sætte pris på og støtte væsentlige arbejdstagere såsom sundheds- og socialarbejdere ved at sørge for sikre arbejdsvilkår, stille passende udstyr til rådighed, skabe betingelser for rimelig løn, tilbyde faglig udvikling, herunder gennem videregående uddannelse, og sikre adgang til tjenester såsom børnepasning og mentale sundhedstjenester;

12.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage højde for nødsituationer såsom covid-19, bl.a. deres indvirkning på kønsspecifikke sundhedsforhold såsom SRSR, i sine sundhedsrelaterede politiske tiltag, f.eks. EU4Health-programmet og EU's kræftbekæmpelsesplan samt EU-sundhedsstrategien; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage fat på de sundhedsrelaterede aspekter af EU-strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025 i forbindelse med gennemførelsen af EU4Health-programmet, således at SRSR bliver en integreret del af sundheden og en væsentlig faktor for trivsel og fremme af ligestilling mellem kønnene; anmoder om, at investeringer i tjenesteydelser, der er afgørende for ligestilling mellem kønnene, styrkes, og at ligestillingseksperter og kønsbalance medtages i gennemførelsen af EU4Health-programmet;

13.

minder om, at adgang til sundhedspleje er en menneskeret og kræver tilstrækkelig finansiering; minder medlemsstaterne om, at de skal tage hensyn til kvinders og mænds unikke behov, når de styrker sundhedssystemernes kapacitet og kritiske infrastruktur som følge af covid-19, navnlig når det drejer sig om sundhedsudgifter, opsporing af sygdomme og indsatsen i denne forbindelse, nødberedskab, forskning og udvikling og sundhedspersonalet;

14.

opfordrer medlemsstaterne til at styrke initiativer til støtte for mental sundhed under og efter denne krise i betragtning af den stress, ængstelse, depression og ensomhed, som nedlukningen har forårsaget, samt de økonomiske bekymringer og den kønsrelaterede vold i hjemmet eller andre faktorer, der er forbundet med krisen, under hensyntagen til den forskellige indvirkning på kvinder og mænd og til også at investere økonomiske ressourcer for at sikre, at der er passende tjenester til rådighed, når der er behov herfor; opfordrer Kommissionen til at iværksætte en EU-dækkende kampagne for mental sundhed;

Kønsrelateret vold under covid-19

15.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i deres indsats over for covid-19-pandemien at imødegå den kønsrelaterede vold, som kvinder og piger, herunder transkvinder, interkønnede, ikkebinære personer og ikkekønskonforme personer; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fortsat at analysere data om og tendenser i forekomsten af og rapporteringen om alle former for kønsrelateret vold og vold i hjemmet samt konsekvenserne for børn under nedlukningen og i perioden umiddelbart derefter; erkender, at den offentlige indsats har været utilstrækkelig med hensyn til at bekæmpe vold mod kvinder og piger og tage passende hensyn til behovet for at forebygge vold mod kvinder i beredskabsplaner og i forbindelse med fremtidige nødsituationer, idet der mangler fokus på at indføre undtagelser fra isolationsregler, oprette telefoniske hjælpetjenester og informationsudvekslingsværktøjer og -signaler og sikre fortsat adgang til sundhedstjenester samt bevare den sikre adgang til juridiske klinikker og krisecentre eller alternative indkvarteringsfaciliteter med tilstrækkelig kapacitet, politi- og retstjenester og nøddomstole med henblik på udstedelse af passende tilhold og/eller beskyttelsesordrer og sikre, at de betragtes som væsentlige; anmoder medlemsstaterne om at etablere sikre og fleksible varslingssystemer, tilbyde nye hjælpetjenester pr. telefon, e-mail og SMS med henblik på direkte kontakt med politiet og onlinetjenester såsom telefoniske hjælpetjenester, skjulte apps, digitale platforme og apoteksnetværk og yde nødfinansiering til støttetjenester, ikkestatslige organisationer og civilsamfundsorganisationer; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at støttetjenesterne har en koordineret tilgang til at identificere udsatte kvinder, til at sikre, at alle disse foranstaltninger er til rådighed og tilgængelige for alle kvinder og piger inden for deres jurisdiktion, herunder kvinder og piger med handicap, uanset deres indvandrerstatus, og til at tilbyde kønsbevidst uddannelse af sundhedspersonale samt politibetjente i frontlinjen og medlemmer af retsvæsenet; opfordrer medlemsstaterne til at dele innovative tiltag og bedste praksis vedrørende bekæmpelse af kønsrelateret vold med henblik på bedre at kunne identificere og fremme effektiv praksis og opfordrer Kommissionen til at fremme denne praksis;

16.

opfordrer på baggrund af pandemien medlemsstaterne til at sikre en koordineret tilgang mellem regeringer og offentlige tjenester, støttefaciliteter og den private sektor og til at ajourføre protokoller for ofre for kønsrelateret vold for at hjælpe dem med at søge hjælp, rapportere forbrydelser og få adgang til sundhedstjenester og for at tilskynde vidner til at anmelde sådanne forbrydelser; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en EU-protokol om vold mod kvinder i krisetider og nødsituationer for at forebygge vold mod kvinder og støtte ofre for kønsrelateret vold under nødsituationer som covid-19-pandemien; understreger, at denne protokol bør omfatte væsentlige beskyttelsestjenester for ofre; glæder sig over det tyske formandskabs forslag om at etablere en EU-dækkende telefonisk hjælpetjeneste på alle EU-sprog for ofre for vold i hjemmet og kønsrelateret vold og opfordrer indtrængende Rådet til at støtte dette;

17.

opfordrer Kommissionen til at fremme oplysnings-, informations- og bevidstgørelseskampagner vedrørende vold i hjemmet og kønsrelateret vold i alle dens former, såsom fysisk vold, sexchikane, onlinevold og seksuel udnyttelse, navnlig i forbindelse med nyligt oprettede forebyggelsesforanstaltninger og fleksible varslingssystemer med henblik på at tilskynde til rapportering i koordination og samarbejde med anerkendte og specialiserede kvindeorganisationer; opfordrer Kommissionen til at arbejde med teknologiplatforme inden for rammerne af retsakten om digitale tjenester for at imødegå ulovlige onlineaktiviteter, herunder onlinevold mod kvinder og piger i alle dens former, eftersom internettet i vid udstrækning siden starten af pandemien er blevet og fortsat vil blive anvendt til arbejde, uddannelse og underholdning;

18.

minder om, at FN's særlige rapportør om vold mod kvinder har bemærket, at covid-19-krisen har illustreret den manglende korrekte gennemførelse af centrale konventioner til beskyttelse og forebyggelse af kønsrelateret vold; opfordrer Rådet til snarest muligt at afslutte EU's ratificering af Istanbulkonventionen på grundlag af en bred tiltrædelse uden begrænsninger og til at slå til lyd for, at den ratificeres og gennemføres hurtigt af alle medlemsstaterne; opfordrer de resterende medlemsstater til at ratificere konventionen hurtigt og afsætte tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og kønsrelateret vold og til beskyttelse af ofre, navnlig i krisetider; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tage hensyn til anbefalingerne fra GREVIO og forbedre deres lovgivning for at bringe den i bedre overensstemmelse med Istanbulkonventionens bestemmelser, navnlig hvad angår fælles definitioner af kønsrelaterede voldshandlinger;

19.

opfordrer Rådet til at tilføje vold mod kvinder til listen over strafbare handlinger i EU og opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til et direktiv om bekæmpelse af alle former for kønsrelateret vold for at indføre en stærk retlig ramme, koordinere udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne, fremme præcis og sammenlignelig dataindsamling, præcist måle omfanget af en sådan vold, overveje muligheden for at udarbejde prognoser og vurdere covid-19's indvirkning på leveringen af væsentlige tjenester til ofre; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at gennemføre en ny EU-undersøgelse om kønsrelateret vold, hvor resultaterne vil blive forelagt i 2023; understreger behovet for at indsamle harmoniserede data om kønsrelateret vold og opfordrer medlemsstaterne til efter anmodning at indsamle og levere de relevante data, bl.a. til Eurostat;

20.

gentager sin stærke støtte til både programmet for retlige anliggender og programmet for borgere, lighed, rettigheder og værdier (CERV); glæder sig over oprettelsen af det nye afsnit om Unionens værdier inden for CERV og understreger, at det bør fokusere på at beskytte, fremme og øge bevidstheden om rettigheder ved at yde finansiel støtte til civilsamfundsorganisationer, der er aktive på lokalt, regionalt og tværnationalt plan; minder om Parlamentets holdning til at sikre tilstrækkelig finansiering af disse programmer; glæder sig over den yderligere bevilling til flagskibsprogrammerne som aftalt i de endelige forhandlinger om FFR for 2021-2027 mellem Parlamentet og Rådet, som CERV-programmet vil drage fordel af; glæder sig over den foreløbige aftale om EU's budget for 2021, som afsætter yderligere 6,6 mio. EUR til CERV-programmet; understreger behovet for tilstrækkelige midler fra disse bevillinger til foranstaltninger, der har til formål at forebygge og bekæmpe kønsbaseret vold under Daphneinitiativets specifikke mål, og glæder sig over den øremærkning, der er vedtaget til dette formål; understreger behovet for, at EU er mere ambitiøst med hensyn til at forsvare vores værdier og yde tilstrækkelige midler til disse aktiviteter; efterlyser endvidere en hurtig gennemførelse af klare kønsspecifikke foranstaltninger, gennem øremærkning af midler, til at imødekomme kvinders specifikke behov efter krisen, navnlig inden for beskæftigelse, kønsrelateret vold og SRSR, herunder i andre programmer og instrumenter inden for NextGenerationEU og FFR for perioden 2021-2027 i overensstemmelse med den tostrengede tilgang i EU-strategien for ligestilling mellem kønnene; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage højde herfor, når de forelægger nationale covid-19-beredskabsplaner, under behørig hensyntagen til eksisterende foranstaltninger og finansiering og med ligestilling mellem kønnene i centrum for den økonomiske genopretning; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at anvende integration af kønsaspektet og kønsbudgettering i genopretningsforanstaltningerne;

21.

påpeger med stor bekymring krisens indvirkning på LGBTQI+-personer, navnlig unge, hvoraf mange har måttet holde social afstand eller være karantæneramt i fjendtligt indstillede familiemiljøer, hvilket har øget risikoen for at blive udsat for vold i hjemmet og LGBTQI+-fobisk vold; påpeger, at en højere gennemsnitsandel af LGBTQI+-personer er arbejdsløse eller arbejder i usikre job med begrænsede og ustabile økonomiske ressourcer, hvilket resulterer i, at de forbliver i et fjendtligt eller krænkende miljø; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at alle covid-19-specifikke initiativer vedrørende vold i hjemmet, kønsrelateret vold og seksuel vold også tager højde for den øgede risiko og de specifikke udfordringer, som LGBTQI+-personer står over for, og at støttetjenester for ofre og særlige covid-19-initiativer mod vold i hjemmet udtrykkeligt når ud til LGBTQI+-personer, der er ofre for vold i hjemmet;

22.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre effektiv, tilgængelig og prismæssigt overkommelig lægelig og psykologisk støtte af høj kvalitet til ofre for kønsrelateret vold, herunder seksuelle og reproduktive sundhedstjenester, navnlig i krisetider, hvor en sådan støtte bør betragtes som væsentlig; anmoder Kommissionen om at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne for at sikre fuld gennemførelse af direktivet om ofres rettigheder (38) med fokus på kønsperspektivet efter dens nylige gennemførelsesrapport (39) og med henblik på at styrke rettighederne for ofre for kønsrelateret vold i den nye strategi for ofres rettigheder;

Covid-19, økonomi, genopretning og ligestilling

23.

opfordrer Kommissionen, Parlamentet og Rådet til at tage hensyn til, at covid-19-krisen i uforholdsmæssig grad påvirker kvinder på det socioøkonomiske område, herunder deres indkomst og beskæftigelsesfrekvens, og vil resultere i endnu mere dybtgående uligheder mellem mænd og kvinder og forskelsbehandling på arbejdsmarkedet og opfordrer dem til at arbejde sammen med medlemsstaterne med henblik på nøje at undersøge og træffe specifikke foranstaltninger til dækning af kvinders og mænds socioøkonomiske behov efter krisen og til at undersøge horisontal og vertikal arbejdsmarkedssegregation i forbindelse med gennemførelsen af programmer inden for EU-budgettet for 2021, den næste FFR og NextGenerationEU og således sikre, at alle programmerne indarbejder kønsperspektivet og kønsbudgettering samt efterfølgende kønsspecifikke konsekvensanalyser som angivet i Kommissionens strategi for ligestilling mellem kønnene 2020-2025; opfordrer til en effektiv gennemførelse og overvågning af strategien; opfordrer medlemsstaterne til at indarbejde et kapitel med målrettede foranstaltninger til fremme af ligestilling mellem kønnene som led i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, der er udarbejdet i samarbejde med de nationale ligestillingsorganer;

24.

understreger, at der efter krisen vil være behov for at genoverveje spørgsmålet om, hvordan og hvor arbejde skal udføres; understreger, at hjemmearbejde ikke er en erstatning for børnepasning eller behovet for at have adgang til økonomisk overkommelige børnepasningsordninger af høj kvalitet og heller ikke er en erstatning for handicaprelaterede tilpasninger af arbejdspladsen; påpeger, at fleksible arbejdsordninger som aftalt med arbejdsgiverne kan give kvinder og mænd mulighed for at arbejde hjemmefra eller fra lokale kontorfællesskaber og potentielt kan føre til en bedre balance mellem arbejde og privatliv, hvilket kan føre til langsigtet kønsinkluderende vækst; bemærker, at denne tilgang kan styrke landdistrikterne og infrastrukturen i landdistrikterne; opfordrer Kommissionen til at garantere, at Barcelonamålene opfyldes; opfordrer medlemsstaterne til straks at ratificere ILO's 2019-konvention om vold og chikane (nr. 190) og gennemføre den sammen med den tilhørende henstilling (nr. 206), der dækker alle steder, hvor der kan forekomme arbejdsrelateret vold og chikane, såsom offentlige og private arbejdspladser, samt arbejdsrelateret kommunikation;

25.

opfordrer Kommissionen til at indsamle opdelte og sammenlignelige data om levering af forskellige typer af omsorgsydelser, herunder børnepasning, pleje af ældre og personer med handicap, og om plejerens køn, alder og beskæftigelsesstatus som led i en undersøgelse af omsorgsforskellen med henblik på at udarbejde en EU-omsorgsstrategi, som anlægger en holistisk og livslang tilgang til pleje under hensyntagen til behovene hos både plejere og dem, der modtager pleje; noterer sig, at strategien skal respektere medlemsstaternes kompetencer og regioner, men bør sigte mod at forbedre samarbejdet og koordineringen på EU-plan gennem relevante initiativer og investeringer, herunder under InvestEU-programmet og genopretnings- og resiliensfaciliteten, til gavn for uformelle og formelle omsorgspersoner og dem, de tager sig af; understreger, at samarbejde og foranstaltninger på EU-plan sammen med en effektiv anvendelse af EU-midler kan bidrage til udviklingen af kvalitetsprægede, tilgængelige og prismæssigt overkommelige plejetjenester;

26.

understreger, at investeringer i pleje er vigtige for at sikre ligestilling mellem kønnene og kvinders økonomiske indflydelse, opbygge modstandsdygtige samfund og forbedre reguleringen af beskæftigelse, social sikring og pensioner i kvindedominerede sektorer og har ligeledes en positiv indvirkning på BNP, da de giver flere kvinder mulighed for at deltage i lønnet arbejde; understreger behovet for at ændre modeller i forbindelse med leveringen af plejeydelser som følge af covid-19-pandemien og hermed forbundne foranstaltninger; opfordrer på denne baggrund Kommissionen til at lette udvekslingen af bedste praksis vedrørende kvaliteten af, adgangen til og den prismæssige overkommelighed af plejeydelser samt de forskellige modeller for plejeydelser; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge situationen for uformelle plejere og til at dele bedste praksis med hensyn til, hvordan medlemsstaterne kan regulere deres arbejde; opfordrer medlemsstaterne til at imødekomme omsorgspersonernes behov ved pensionering; opfordrer i denne forbindelse til et forslag til Rådets henstilling om social beskyttelse og sociale tjenester for plejere;

27.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tilskynde mænd, f.eks. gennem incitamenter, til at benytte sig af fleksible arbejdsordninger, eftersom det i uforholdsmæssig høj grad normalt er kvinder, der benytter sig af sådanne ordninger; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til straks fuldt ud at gennemføre direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv og opfordrer Kommissionen til nøje og systematisk at overvåge medlemsstaternes gennemførelse af direktivet på årsbasis; opfordrer medlemsstaterne til at afhjælpe mangler i balancen mellem arbejde og privatliv ved at gå videre end de standarder, der er fastsat i direktivet, navnlig i betragtning af nødvendigheden af at imødegå de forhold, som covid-19-foranstaltningerne og deres konsekvenser udstillede med hensyn til medicinske procedurer i faciliteter, herunder børnepasningsfaciliteter;

28.

opfordrer medlemsstaterne til, mens foranstaltningerne til imødegåelse af covid-19-krisen stadig gælder, at indføre en særlig orlovsordning, der ikke kan overføres, og som kompenseres fuldt ud, for omsorgspersoner og arbejdende forældre;

29.

anerkender de enestående udfordringer, som enlige forældre, der i langt overvejende grad (85 %) er kvinder, har stået over for under pandemien og perioden efter krisen som følge af deres mange forskellige arbejdsbyrder, herunder konstante pasningsforpligtelser, samværsordninger, potentielle økonomiske problemer og ensomhed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til og nærmere undersøge eneforældrenes specifikke situation, herunder de ekstra byrder med hensyn til arbejde, skolegang og omsorg, adgang til advokater og overholdelse af samværsordninger;

30.

fremhæver betydningen af at øge kvinders deltagelse i økonomien og sikre en mere inklusiv vækst som en del af løsningen på genopretningen efter pandemien, eftersom lige muligheder og større arbejdsmarkedsdeltagelse blandt kvinder kan øge beskæftigelsen, den økonomiske velstand og konkurrenceevnen i EU; opfordrer medlemsstaterne til at følge Kommissionens retningslinjer for beskæftigelsespolitikker i EU, under behørig hensyntagen til deres nationale arbejdsmarkedsmæssige modeller; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at tage behørig hensyn til arbejdsmarkedssegregation, usikre ansættelsesforhold og løn- og pensionsforskelle med henblik på at forbedre arbejdsvilkårene og den sociale beskyttelse gennem skræddersyede politikker;

31.

understreger, at lige løn for lige arbejde eller arbejde af samme værdi mellem kvinder og mænd skal være et ledende princip for Kommissionen, Parlamentet og alle medlemsstaterne, når de udformer foranstaltninger som respons på covid-19-krisen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at opfylde sit tilsagn om at fremlægge bindende foranstaltninger om løngennemsigtighed omgående med henblik på effektivt at tackle kønsbestemte løn- og pensionsforskelle, da økonomiske indikatorer antyder, at disse forskelle bliver stadig større som en følge af pandemien; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at overveje medlemsstaternes bedste praksis under behørig hensyntagen til de særlige forhold for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og de forskellige arbejdsmarkedsmodeller i EU; opfordrer endvidere Kommissionen til at revidere direktiv 2006/54/EF;

32.

understreger udfordringerne for husholdnings- og hjemmeplejesektoren og dens arbejdstagere; opfordrer medlemsstaterne til at ratificere ILO-konvention 189 om husarbejdere og til at sikre, at sektoren er støtteberettiget til foranstaltninger, der har til formål at mildne krisens finansielle virkninger, således at de kan genoptage deres aktiviteter på passende vilkår; opfordrer medlemsstaterne til at sikre reguleringen af husholdningssektoren;

33.

glæder sig over investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset (CRII) og CRII Plus-pakken, der inddrager samhørighedspolitikken til støtte for de mest udsatte sektorer, og opfordrer også til målrettede foranstaltninger til at håndtere sektorer, som hovedsagelig beskæftiger kvinder; understreger betydningen af Kommissionens instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE), der sikrer indkomststøtte til arbejdsløse eller hjemsendte arbejdstagere; understreger behovet for at vurdere disse instrumenters indvirkning på kvinders og mænds situation på EU's arbejdsmarked og tilpasse fremtidige politikker i tråd hermed; understreger behovet for omskolings- og opkvalificeringsprogrammer for kvinder for at tage hensyn til ændringer på arbejdsmarkedet, der er en følge af covid-19;

34.

opfordrer Kommissionen til at støtte iværksættere, navnlig kvindelige iværksættere, der søger at udvikle og bygge videre på færdigheder eller interesser, der er opnået under covid-19-perioden, bl.a. gennem iværksættermuligheder for mødre, enlige forældre og andre, der i mindre grad beskæftiger sig med iværksættervirksomhed, for at fremme deres økonomiske uafhængighed og forbedre adgangen til og bevidstheden om lån, egenkapitalfinansiering og mikrofinansiering gennem EU-programmer og -fonde, således at krisen bliver en mulighed for at opnå fremskridt gennem tilpasning og omstilling som led i de grønne og digitale økonomier; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at være særlig opmærksomme på at støtte SMV'er, især SMV'er under ledelse af kvinder, som ofte står over for helt særlige udfordringer, når det gælder adgang til den nødvendige finansiering, og som også vil have behov for betydelig støtte under genopretningsfasen; opfordrer Kommissionen, EIGE og Eurostat til at fremme indsamlingen af data om SMV'er, der ledes af kvinder, selvstændige kvinder og nystartede virksomheder, der ledes af kvinder, og virkningerne af covid-19-pandemien;

35.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge kvinders deltagelse i og bidrag til sektoren for kunstig intelligens, sektoren for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik og den digitale sektor samt den grønne økonomi; opfordrer til en tilgang på flere niveauer for at tage hånd om den kønsbestemte forskel inden for alle niveauer af digital uddannelse og beskæftigelse med henblik på at bygge bro over den digitale kløft, der blev afsløret, da arbejde og skolegang, ligesom mange tjenester og faciliteter, pludselig blev flyttet til internettet; understreger, at lukningen af den digitale kløft vil øge ligestillingen mellem kønnene, ikke kun med hensyn til arbejdsmarkedet, men også gennem adgang til teknologier inden for den personlige sfære; opfordrer Kommissionen til at integrere kønsaspektet i strategien for det indre marked og den digitale dagsorden med henblik på effektivt at imødegå underrepræsentationen af kvinder i vækstsektorer for den fremtidige EU-økonomi; glæder sig over Kommissionens resultattavle for »Women in Digital«, der overvåger kvinders deltagelse i den digitale økonomi, brug af internettet, internetbrugerfærdigheder, specialiserede færdigheder og beskæftigelse; understreger, at det er vigtigt at hjælpe medlemsstaterne og Kommissionen med at træffe velfunderede beslutninger og fastsætte relevante mål, navnlig i betragtning af virkningerne af covid-19;

36.

bemærker, at det er vigtigt at overveje den særlige situation for kvinder, der vender tilbage fra barselsorlov, for at sikre, at de kan få adgang til regeringsstøtte uden forskelsbehandling;

37.

fremhæver udfordringerne for landbrugssektoren og fødevareforsyningen i EU samt kvindernes særlige situation i landdistrikterne; understreger behovet for at bevare det eksisterende tematiske delprogram for kvinder i landdistrikterne gennem den fælles landbrugspolitiks strategiske planer, der finansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne; understreger, at dette delprogram søger at fremme kvinders beskæftigelse og kvindelige iværksættere; opfordrer i den forbindelse til, at EU-midlerne øremærkes til at forbedre leve- og arbejdsvilkårene i landdistrikterne; opfordrer desuden til overvejelser om kvinders rolle i landdistrikterne med hensyn til at beskytte miljøet og biodiversiteten i henhold til den europæiske grønne pagt; opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis vedrørende den erhvervsmæssige status for medhjælpende ægtefæller i landbrugssektoren og anmoder Kommissionen om at udarbejde retningslinjer herfor;

Covid-19 og intersektionalitet

38.

understreger, at intersektionel og strukturel forskelsbehandling skaber yderligere hindringer og udfordringer og negative socioøkonomiske følger for specifikke grupper af kvinder, og at sikkerheden for, beskyttelsen af og det socioøkonomiske velbefindende hos alle personer derfor skal sikres, og deres specifikke behov imødekommes ved at tage behørig hensyn til en intersektionel tilgang til krisen og foranstaltningerne efter krisen;

39.

fremhæver, at det er vigtigt, at kvinder og piger inddrages i udformningen af tilgængelige og målrettede oplysninger, og at disse oplysninger formidles i alle sammenhænge, navnlig i krisetider;

40.

understreger, at ældre kvinder på grund af en højere forventet levetid og større sandsynlighed for sundhedsproblemer ofte udgør flertallet af beboerne i de langtidsplejefaciliteter (40), der er blevet virushotspots i mange lande på grund af manglende tilstrækkelige ressourcer og manglende tilstrækkelig viden til at garantere beboernes sikkerhed og beskyttelse; opfordrer Kommissionen til at analysere de forskellige rammer for at yde formel langtidspleje og deres grad af modstandsdygtighed under covid-19-pandemien; opfordrer medlemsstaterne til at undersøge udbuddet af ældrepleje i både plejeinstitutioner og lokalsamfundsbaserede plejemiljøer, bl.a. gennem døgnhjemmepleje eller indeboende pleje, og til at sikre ældre kvinders velfærd, herunder adgang til pleje og sundhedsydelser og økonomisk uafhængighed; opfordrer Rådet til at opstille mål for ydelse af tilgængelig og prismæssigt overkommelig langtidspleje af høj kvalitet svarende til Barcelonamålene;

41.

beklager, at mange kvinder med handicap, herunder dem, der er afhængige af andre med hensyn til daglig pleje, og navnlig dem, som bor i institutioner og andre lukkede miljøer og har store støttebehov, i betydelig grad blev påvirket af pandemien, men ikke var i stand til at få adgang til deres sædvanlige støttenetværk eller opretholde en fysisk afstand og havde vanskeligt ved at få adgang til tjenesteydelser og varer; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at disse støttenetværk betragtes som væsentlige tjenester og er tilstrækkeligt tilpasset omstændighederne, og at der tages hensyn til de særlige behov hos personer med handicap, navnlig kvinder og piger, i forbindelse med planlægningsforanstaltninger for fremtidige kriser og nødsituationer; opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre alle kvinder og piger med handicap deres rettigheder som nedfældet i CRPD, herunder deres ret til en uafhængig tilværelse og adgang til uddannelse, arbejde og beskæftigelse;

42.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre støtte til migrantkvinder og -mænd gennem adgang til kritiske sundhedsplejeydelser under krisen; fremhæver behovet for, at flygtninge- og modtagelsescentre tager behørigt hensyn til kvinders og pigers behov og risici i lyset af de velkendte udfordringer ved social distancering og opretholdelse af hygiejne samt deres sårbarhed over for kønsrelateret vold og stiller tilstrækkelige midler til rådighed for at mindske disse risici;

43.

fremhæver de unikke forhold, der gør sig gældende for kvinder, som oplever hjemløshed, og kvinder i prostitution og deres øgede sårbarhed over for kønsrelateret vold og deres manglende adgang til hygiejne- og sundhedsplejefaciliteter som følge af covid-19-pandemien og de efterfølgende nødforanstaltninger; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der leveres tjenester og ydes passende støtte til dem, der befinder sig i usikre situationer, herunder kvinder, der er i risiko for eller lever i fattigdom, og kvinder, der er hjemløse eller sårbare over for social udstødelse; glæder sig over Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, som stiller yderligere midler til rådighed med henblik på at håndtere materielle afsavn og social bistand; fremhæver behovet for, at hjemløse og papirløse kvinder skal have adgang til sundhedspleje; bemærker, at der er taget hensyn til disse samfundsgruppers forhold i Kommissionens handlingsplan for integration og inklusion; opfordrer medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til kvinder, der oplever at være hjemløse, i deres pandemiberedskabsplaner;

44.

fremhæver de yderligere behov hos minoritetsgrupper såsom kvinder med romabaggrund, der står over for en rodfæstet forskelsbehandling og vedvarende krænkelser af deres rettigheder på grund af manglende adgang til grundlæggende infrastruktur, tjenester og information, navnlig under nedlukningen;

45.

understreger den afgørende karakter af støttetjenester for LGBTQI+-personer, herunder støtte til mental sundhed, peer-støttegrupper og hjælpetjenester for ofre for kønsrelateret vold;

46.

beklager tilfældene af fremmedhad og racediskrimination, hvis antal steg i lyset af krisen, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at anlægge en nultolerancetilgang over for racistiske angreb og til at vedtage en intersektionel tilgang i deres respons, der imødekommer behovene hos marginaliserede befolkningsgrupper, herunder racemæssige og etniske mindretal;

47.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at godkende og gennemføre direktivet om bekæmpelse af forskelsbehandling og garantere, at mangeartede og intersektionelle former for forskelsbehandling udryddes i alle EU-medlemsstater;

48.

understreger, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne sikrer børns fortsatte adgang til uddannelse med behørig opmærksomhed på grupper fra marginaliserede socioøkonomiske baggrunde, sårbare børn og piger, der er i risiko for eller lever i fattigdom, og som er i større risiko for tidlige ægteskaber eller tvangsægteskaber; understreger behovet for at sikre, at fjernundervisning er fuldt tilgængelig for alle; fremhæver alle unges behov for at have alle de nødvendige ressourcer og al den nødvendige støtte under skolenedlukninger og for at lette deres tilbagevenden til uddannelsessystemet, når krisen er ovre;

Foranstaltninger udadtil

49.

understreger, at den globale karakter af covid-19-pandemien kræver en global indsats; fremhæver kvinders og pigers sårbare stilling i mange dele af verden — navnlig i skrøbelige og konfliktramte stater — i forhold til covid-19, f.eks. på grund af manglende adgang til sundhedspleje, herunder SRSR, sårbarhed over for kønsrelateret vold, herunder kvindelig kønslemlæstelse og tidlige ægteskaber eller tvangsægteskaber, beskæftigelsesstatus, manglende adgang til uddannelse og ekstrem fattigdom og sult; bemærker, at kvinder i mange partnerlande arbejder i kvindedominerede sektorer såsom beklædningsindustrien og fødevareproduktionen, der er blevet hårdest ramt, hvilket har haft følgevirkninger for deres familiers og lokalsamfunds fattigdomsniveauer og for kvinders og pigers økonomiske uafhængighed og sundhed og sikkerhed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at økonomisk støtte til partnerlande med henblik på at håndtere krisen også tildeles til støtte for kvinder og piger; opfordrer til øget støtte til kvinderettighedsforkæmpere og kvinderettighedsorganisationer og deres deltagelse på alle beslutningsniveauer; understreger, at der skal gøres alt for at sikre, at en fremtidig vaccine bliver tilgængelig for alle;

50.

glæder sig over den Team Europe-pakke, som Kommissionen har fremlagt for at støtte partnerlande i kampen mod covid-19-pandemien og følgerne heraf, og understreger behovet for en kønssensitiv tilgang og øremærkning af udgifter til ligestilling mellem kønnene i forbindelse med tildelingen af disse midler; understreger behovet for en kønssensitiv tilgang til covid-19 ved gennemførelsen af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) og instrumentet til førtiltrædelsesbistand III for at tage hensyn til de unikke forhold for kvinder og piger og for at stimulere mulighederne i tiden efter krisen; opfordrer til at fortsætte og at prioritere uddannelse i nødsituationer i denne periode; opfordrer EU og dets medlemsstater til at prioritere global solidaritet ved at opretholde et tilstrækkeligt niveau af finansieringen af den officielle bistand til udviklingslandene og ved at støtte partnerlandenes indsats mod krisen på en omfattende måde; opfordrer EU til at fokusere på at styrke adgangen til sundhedspleje, herunder SRSR, i sin humanitære og udviklingsmæssige indsats over for covid-19-pandemien, den internationale udvikling og den nye kønshandlingsplan III; understreger, at principperne om integration af kønsaspektet og kønsbudgettering bør følges i alle de geografiske og tematiske NDICI-programmer;

51.

opfordrer Kommissionen til at indføre en værdibaseret EU-handelspolitik, som sikrer en høj grad af beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder og miljøet samt overholdelse af de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne, herunder ligestilling mellem kønnene; minder om, at kønsaspektet skal integreres i alle EU's handels- og investeringsaftaler, og at aftalerne skal omfatte et ambitiøst kapitel, der kan håndhæves, om handel og bæredygtig udvikling; minder om, at forhandlinger om handelsaftaler kan udgøre et vigtigt redskab til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og styrke kvinders indflydelse i tredjelande; opfordrer til fremme af og støtte til medtagelsen af specifikke kønskapitler i EU's handels- og investeringsaftaler på grundlag af deres merværdi, idet der tages udgangspunkt i eksisterende internationale eksempler;

52.

opfordrer Kommissionen til at give kvinder og piger en central plads i dens globale indsats og til at inddrage dem fuldt ud, lytte til dem og sætte dem i stand til at være en aktiv del af indsatsen mod pandemien;

Kønsaspektet og genopretning

53.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at vurdere de kønsspecifikke virkninger og behov, der er opstået som følge af krisen og dens socioøkonomiske konsekvenser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte ekstra og målrettede budgetmidler til at hjælpe kvinder med at komme sig efter krisen, herunder i forbindelse med gennemførelsen af genopretningspakken, navnlig inden for beskæftigelse, vold og SRSR, samt til at overvåge disse udgifter og integrere kønsaspektet i alle budget-, politik- og lovgivningsforslag i overensstemmelse med forpligtelserne i strategien for ligestilling mellem kønnene; opfordrer Kommissionen til at styrke forbindelsen mellem klimaændringspolitikkerne, digitale politikker og ligestilling mellem kønnene i sine kommende forslag; understreger, at beredskabsforanstaltninger er den bedste måde at opbygge modstandsdygtighed på i alle områder for fremtidige kriser;

54.

opfordrer til, at ligestilling mellem kønnene medtages som en af de politiske prioriteter, der skal håndteres på den kommende konference om Europas fremtid, og til, at EU skal sikre balance mellem kønnene i dets organer og inddrage kvinderettighedsorganisationer og kvindeorganisationer i dets arbejde for at sikre, at der tages hensyn til kvinders behov efter covid-19-pandemien;

55.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at opretholde et gunstigt miljø for civilsamfundsorganisationer, navnlig gennem politisk støtte og et tilstrækkeligt finansieringsniveau;

o o

56.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring (EFT L 6 af 10.1.1979, s. 24).

(2) Rådets direktiv 86/613/EØF af 11. december 1986 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv, herunder i landbrugserhverv, samt om beskyttelse af kvinder i selvstændige erhverv i forbindelse med graviditet og barsel (EFT L 359 af 19.12.1986, s. 56).

(3) Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1).

(4) Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23).

(6) Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS, og om ophævelse af direktiv 96/34/EF (EUT L 68 af 18.3.2010, s. 13).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF (EUT L 180 af 15.7.2010, s. 1).

(8) EUT L 188 af 12.7.2019, s. 79.

(9) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0039.

(10) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0025.

(11) EUT C 449 af 23.12.2020, s. 102.

(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0080.

(13) EUT C 363 af 28.10.2020, s. 80.

(14) EUT C 363 af 28.10.2020, s. 164.

(15) EUT C 390 af 18.11.2019, s. 28.

(16) EUT C 458 af 19.12.2018, s. 34.

(17) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 6.

(18) EUT C 331 af 18.9.2018, s. 60.

(19) EUT C 263 af 25.7.2018, s. 49.

(20) EUT C 298 af 23.8.2018, s. 14.

(21) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 99.

(22) EUT C 50 af 9.2.2018, s. 25.

(23) EUT C 11 af 12.1.2018, s. 35.

(24) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 173.

(25) EUT C 407 af 4.11.2016, s. 2.

(26) https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2018/604979/IPOL_STU(2018)604979_EN.pdf

(27) https://eige.europa.eu/covid-19-and-gender-equality/frontline-workers

(28) EIGE, ligestillingsindeks, 2019.

(29) https://eige.europa.eu/covid-19-and-gender-equality/economic-hardship-and-gender

(30) Eurofounds covid-19-undersøgelse, 2020.

(31) Eurofound, »Closing gender gaps in employment: defending progress and responding to COVID-19 challenges« (2020).

(32) https://eige.europa.eu/covid-19-and-gender-equality/unpaid-care-and-housework

(33) https://ec.europa.eu/jrc/en/publication/eur-scientific-and-technical-research-reports/how-will-covid-19-crisis-affect-existing-gender-divides-europe

(34) Eurofounds covid-19-undersøgelse, 2020.

(35) UN Women, »From Insights to Action: Gender Equality in the wake of COVID-19«.

(36) Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1).

(37) COM(2012)0614.

(38) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57).

(39) Kommissionens rapport af 11. maj 2020 om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse (COM(2020)0188).

(40) https://eige.europa.eu/covid-19-and-gender-equality/gender-impacts-health

10.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 456/208

P9_TA(2021)0025

EU's strategi for ligestilling mellem kønnene

Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om EU's strategi for ligestilling mellem kønnene (2019/2169(INI))

(2021/C 456/19)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 2 og 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 6, 8, 10, 83, 153 og 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og verdensmålene for bæredygtig udvikling, navnlig mål 5 og dets målsætninger og indikatorer,

—	der henviser til De Forenede Nationers konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) af 18. december 1979,

—	der henviser til direktiver vedtaget siden 1975 om forskellige aspekter af ligebehandlingen af mænd og kvinder (direktiv 79/7/EØF (1), direktiv 86/613/EØF (2), direktiv 92/85/EØF (3), direktiv 2004/113/EF (4), direktiv 2006/54/EF (5), direktiv 2010/18/EU (6) og direktiv 2010/41/EU (7)),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU (8) (direktivet om balance mellem arbejds- og privatliv),

—	der henviser til Kommissionens forslag af 14. marts 2012 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger (direktivet om kvindelige bestyrelsesmedlemmer) (COM(2012)0614),

—	der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

—	der henviser til forslag til Rådets afgørelse af 4. marts 2016 om Den Europæiske Unions indgåelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (COM(2016)0109),

—	der henviser til arbejdsdokument af 6. marts 2019 fra Kommissionens tjenestegrene med titlen »2019 Report on equality between women and men in the EU« (SWD(2019)0101),

—	der henviser til sin beslutning af 13. februar 2020 om EU's prioriteter for den 64. samling i FN's Kommission for Kvinders Status (9),

—	der henviser til sin beslutning af 30. januar 2020 om kønsbestemt lønforskel (10),

—	der henviser til sin beslutning af 13. februar 2019 om konstatering af tilbagegang med hensyn til kvinders rettigheder og ligestilling i EU (11),

—	der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen og andre foranstaltninger til bekæmpelse af kønsbaseret vold (12),

—	der henviser til sin beslutning af 17. april 2018 om ligestilling inden for mediesektoren i EU (13),

—	der henviser til ligestillingsindekset 2019 fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE), som blev offentliggjort den 15. oktober 2019,

—	der henviser til sin beslutning af 15. januar 2019 om ligestilling og beskatning i EU (14),

—	der henviser til sin beslutning af 13. marts 2018 om ligestilling i EU's handelsaftaler (15),

—	der henviser til sin beslutning af 3. oktober 2017 om styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse og status i den private og offentlige sektor i EU (16),

—	der henviser til sin beslutning af 14. juni 2017 om behovet for en EU-strategi til at gøre en ende på og forebygge kønsbestemt pensionsforskel (17),

—	der henviser til sin beslutning af 14. marts 2017 om ligestilling mellem mænd og kvinder i Den Europæiske Union i 2014-2015 (18),

—	der henviser til sin beslutning af 14. februar 2017 om fremme af ligestilling mellem kønnene i forbindelse med mental sundhed og klinisk forskning (19),

—	der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention nr. 100 fra 1951 om lige løn og til ILO's konvention nr. 190 fra 2019 om vold og chikane,

—	der henviser til Kommissionens henstilling af 7. marts 2014 om styrkelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder gennem åbenhed (20),

—	der henviser til Kommissionens strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. november 2017 med titlen »EU's handlingsplan 2017-2019: Bekæmpelse af kønsbestemte lønforskelle« (COM(2017)0678),

—	der henviser til Kommissionens 2019-rapport om ligestilling mellem kvinder og mænd i EU,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 13. juni 2019 om »Udligning af den kønsbestemte lønforskel: Vigtigste politikker og foranstaltninger«,

—	der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om fattigdom: et kønsperspektiv (21),

—	der henviser til sin beslutning af 16. november 2017 om bekæmpelse af uligheder som et middel til at stimulere jobskabelse og vækst (22),

—	der henviser til sin beslutning af 26. februar 2014 om seksuel udnyttelse og prostitution og konsekvenserne deraf for ligestillingen mellem kønnene (23),

—	der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om eksterne faktorer, som udgør hindringer for kvindelig iværksættervirksomhed i Europa (24),

—	der henviser til sin beslutning af 4. april 2017 om kvinder og deres rolle i landdistrikterne (25),

—	der henviser til sin beslutning af 15. november 2018 om pasningstilbud i EU til forbedring af ligestillingen mellem kønnene (26),

—	der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser (27),

—	der henviser til sin beslutning af 16. januar 2018 om kvinder, ligestilling og klimaretfærdighed (28),

—	der henviser til sin beslutning af 28. april 2016 om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders position i den digitale tidsalder (29),

—	der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015 om EU's strategi for ligestilling mellem kønnene efter 2015 (30),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 10. december 2019 om økonomier præget af kønsligestilling i EU: vejen frem,

—	der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig princip nr. 1, 2, 3, 6, 9, 11, 12 og 15,

—	der henviser til EU's kønshandlingsplan II og det fælles arbejdsdokument om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status: ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser 2016-2020 (SWD(2015)0182),

—	der henviser til Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet og resultaterne af gennemgangskonferencen,

—	der henviser til den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD), handlingsprogrammet herfra samt resultaterne af gennemgangskonferencerne,

—	der henviser til Parisaftalen inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer fra 2016 og det forbedrede Limaarbejdsprogram om køn samt dets ligestillingshandlingsplan fra december 2019,

—	der henviser til undersøgelsen fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) med titlen »Violence against women: an EU-wide survey«, der blev offentliggjort i 2014,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 med titlen »Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025« (COM(2020)0152),

—	der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 7. maj 2020 med titlen »Demografiske udfordringer i EU i lyset af de økonomiske og udviklingsmæssige uligheder«,

—	der henviser til EU's charter for ligestilling mellem kvinder og mænd på lokalt plan,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A9-0234/2020),

A.	der henviser til, at retten til ligebehandling er en konstituerende grundlæggende rettighed, der er anerkendt i EU-traktaterne og i chartret om grundlæggende rettigheder og er af afgørende betydning for den videre udvikling;

B.	der henviser til, at medlemsstaterne i gennemsnit opnåede 67,4 ud af 100 point i EU's indeks for ligestilling mellem kønnene 2019, hvilket er blevet forbedret med blot 5,4 point siden 2005;

der henviser til, at skadelige strukturer og stereotyper i hele verden fastholder ulighed, og at det vil fremme ligestillingen mellem kønnene at afskaffe disse strukturer og stereotyper; der henviser til, at fremme af ligestilling mellem kønnene og investering i kvinder og piger ikke blot gavner samfundet som helhed, men også er et mål i sig selv; der henviser til, at det er vigtigt at undersøge de vedvarende og grundlæggende årsager til fænomenet »the leaky pipeline«; der henviser til, at der er behov for en stærk kvinderettighedsbevægelse for at opretholde de demokratiske værdier, de grundlæggende rettigheder og kvinders rettigheder i særdeleshed, og henviser til, at trusler mod kvinders rettigheder også udgør trusler mod demokratiet;

der henviser til, at forskelsbehandling på grund af køn ofte også er kombineret med forskelsbehandling på grund af identitet, f.eks. køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering, kønsidentitet og -udtryk, klasse og/eller indvandrerstatus, som udløser dobbelt eller flerdobbelt forskelsbehandling; der henviser til, at et horisontalt intersektionelt perspektiv er afgørende i enhver ligestillingspolitik for at anerkende og behandle de mange trusler om forskelsbehandling; der henviser til, at EU's politikker hidtil ikke har anvendt en intersektionel tilgang og hovedsagelig har fokuseret på den individuelle dimension af forskelsbehandling, som ikke behandler de institutionelle, strukturelle og historiske dimensioner; der henviser til, at anvendelsen af en intersektionel analyse ikke blot gør det muligt for os at forstå de strukturelle barrierer, men også giver belæg for at skabe benchmarks og udstikke en kurs mod strategiske og effektive politikker til bekæmpelse af systemisk forskelsbehandling, udstødelse og ulighed mellem kønnene, og henviser til, at sådanne bestræbelser skal imødegå alle former for forskelsbehandling for at opnå ligestilling for alle kvinder;

der henviser til, at EU har vedtaget vigtig lovgivning og gjort afgørende fremskridt hen imod at opnå ligestilling mellem kønnene; der henviser til, at disse bestræbelser imidlertid er aftaget i de seneste år, mens bevægelserne imod ligestillingspolitikker og kvinders rettigheder er vokset og forsøger på igen at gøre de traditionelle kønsroller til normen, sætter spørgsmålstegn ved status quo og blokerer yderligere fremskridt; der henviser til, at disse bevægelser, som modsætter sig ligestillingspolitikker, mangfoldige familiekonstellationer, ægteskab mellem personer af samme køn, seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) samt kønsmainstreaming, forsøger at påvirke udformningen af de nationale og europæiske politikker med henblik på at tilbagerulle allerede fastsatte grundlæggende rettigheder på en måde, der giver anledning til bekymring, og henviser til, at trusler mod kvinders rettigheder også altid indebærer trusler mod demokratiet og den sociale og økonomiske udvikling;

F.	der henviser til, at sundhedsrettigheder, navnlig seksuelle og reproduktive sundhedsrettigheder, er grundlæggende rettigheder for kvinder, som bør fremmes og ikke på nogen måde må udvandes eller afskaffes;

G.	der henviser til, at der i visse medlemsstater er synlig tilbagegang, herunder inden for kvinders økonomiske indflydelse og status, og at ligestilling mellem kønnene risikerer at blive rykket længere ned på medlemsstaternes dagsorden;

H.	der henviser til, at én ud af tre kvinder på 15 år eller derover i EU har været udsat for en eller anden form for fysisk og/eller seksuel vold (31), én ud af to har været udsat for seksuel chikane, og én ud af 10 har været udsat for chikane på internettet;

der henviser til, at enhver form for vold mod kvinder (fysisk, seksuel, psykisk, økonomisk vold og cybervold) er en krænkelse af menneskerettighederne og en af de største hindringer for at opnå ligestilling mellem kønnene; der henviser til, at et liv uden vold er en forudsætning for lighed; der henviser til, at kønsbaseret vold inden for sundhed, f.eks. obstetrisk og gynækologisk vold, er former for vold, som først i de senere år er kommet frem i lyset, og henviser til, at vold mod ældre kvinder stadig i vidt omfang ikke er tilstrækkeligt anerkendt; der henviser til, at desinformationskampagner, der har til formål at undergrave ligestillingen mellem kønnene, også blokerer fremskridt vedrørende spørgsmålet om afskaffelse af vold mod kvinder, som det har været tilfældet i forbindelse med Istanbulkonventionen, hvilket fører til folkelig modstand og skadelige politiske beslutninger i nogle medlemsstater;

der henviser til, at menneskehandel er en af de mest åbenlyse krænkelser af de grundlæggende rettigheder og den menneskelige værdighed; der henviser til, at kvinder og piger udgør 80 % af de registrerede ofre for menneskehandel og 95 % af de registrerede ofre for menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse; der henviser til, at menneskehandel er en voksende del af den organiserede kriminalitet, en form for slaveri og en krænkelse af menneskerettighederne og hovedsagelig er rettet mod kvinder og børn, navnlig med henblik på seksuel udnyttelse; der henviser til, at prostitutionsmarkedet nærer handelen med kvinder og børn og forværrer volden mod dem; der henviser til, at medlemsstaterne er nødt til at udforme deres sociale og økonomiske politikker på en sådan måde, at de hjælper sårbare kvinder og piger ud af prostitution, herunder ved at indføre særlige sociale og økonomiske politikker, der er udformet til at hjælpe dem;

der henviser til, at fattigdom og social udstødelse har strukturelle årsager, som skal udryddes og vendes, navnlig gennem politikker vedrørende beskæftigelse, boliger, mobilitet og adgang til offentlige tjenester; der henviser til, at prostitution og menneskehandel, navnlig med kvinder og børn, med henblik på seksuel udnyttelse er en form for slaveri og uforenelige med den menneskelige værdighed, navnlig i lande, hvor prostitutionsbranchen er blevet legaliseret; der henviser til, at menneskehandelen er stigende i hele verden som følge af stigningen i den organiserede kriminalitet og dens lønsomhed; der henviser til, at prostitutionsmarkedet nærer handelen med kvinder og børn og forværrer volden mod dem, navnlig i lande, hvor prostitutionsbranchen er blevet legaliseret;

der henviser til, at psykisk eller seksuel chikane på arbejdspladsen eller chikane med alvorlige konsekvenser for de personlige og faglige ambitioner ifølge FN opleves af næsten 35 % af alle kvinder i verden og er skadelige for kvinders selvværd og deres forhandlingsposition med henblik på et mere rimeligt vederlag; der henviser til, at et rimeligt vederlag og økonomisk uafhængighed er en afgørende forudsætning for kvinders mulighed for at komme ud af et voldeligt forhold;

M.	der henviser til, at ligestilling mellem mænd og kvinder kun kan opnås ved at garantere deres lighed for loven samt lige muligheder vedrørende adgang til uddannelse og beskæftigelse;

der henviser til, at traditionelle kønsroller og -stereotyper stadig har indflydelse på opgavefordelingen i hjemmet, inden for uddannelse, på arbejdspladsen og i samfundet; der henviser til, at ulønnet omsorgsarbejde og husligt arbejde hovedsagelig udføres af kvinder, hvilket påvirker beskæftigelsen og karriereudviklingen og bidrager til kønsbestemte løn- og pensionsforskelle; der henviser til, at foranstaltninger til opnåelse af balance mellem arbejdsliv og privatliv, f.eks. direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv, er vigtige første skridt, som først og fremmest skal omsættes korrekt af medlemsstaterne, gennemføres fuldt ud til tiden og også suppleres af yderligere foranstaltninger med henblik på at inddrage flere mænd i ulønnet omsorgsarbejde — idet det understreges, at det har samme værdi som lønnet arbejde — og omsorgsarbejde og med henblik på at fremme ligestillingsmodellen for så vidt angår indtjening og omsorgsydelser; der henviser til, at traditionelle strukturer, ubetalt omsorgsarbejde og negative incitamenter i nationale beskatningspolitikker bidrager til at presse kvinder ud i eller holde dem fast i en biforsørgerstatus, hvilket har negative konsekvenser for kvinder og deres økonomiske uafhængighed samt for samfundet som helhed;

der henviser til, at skøn viser, at 80 % af alle omsorgsopgaver i hele EU udføres af uformelle plejere, som for de flestes vedkommende er kvinder (75 %), hvilket er et tegn på, at der en kønskløft hvad omsorgsopgaver angår, hvilket har stor indflydelse på den kønsbestemte pensionsforskel; der henviser til, at 50 % af plejerne under 65 år kombinerer omsorgsopgaver med beskæftigelse, hvilket vanskeliggør balancen mellem arbejdsliv og privatliv; der henviser til, at plejere ofte er ansat i job, som kræver et lavt færdighedsniveau og er dårligt betalte, og som de kan tilpasse til deres omsorgsplan, og at de kan se sig nødsaget til at nedsætte arbejdstiden eller opgive betalt arbejde; der henviser til, at mellem 7 % og 21 % af de uformelle plejere nedsætter deres arbejdstid, og mellem 3 % og 18 % trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet; der henviser til, at leveringen af kvalitetspleje i EU varierer meget både i og mellem medlemsstaterne, mellem private og offentlige miljøer, mellem byer og landdistrikter og forskellige aldersgrupper; der henviser til, at data om levering af pleje i EU er temmelig fragmenteret, og at der mangler en holistisk tilgang, som kan løse de demografiske udfordringer, som EU står over for, og som resulterer i et pres på de offentlige udgifter;

der henviser til, at der er mangler med hensyn til at tilpasse børnepasningssystemer i de forskellige medlemsstater til forældrenes behov, herunder enlige forældres (primært enlige mødres) behov, og at det fortsat er vanskeligt at forene familie-, privat- og arbejdsliv, især for kvinder; der henviser til, at kvinder over 45 år ofte er underbeskæftigede og ansat på langt ringere vilkår end mænd, især når de vender tilbage til arbejdslivet efter barsels- eller forældreorlov, eller når de er tvunget til at forene arbejde og omsorg for familiemedlemmer;

der henviser til, at der for at fremme balancen mellem arbejdsliv og privatliv bør sørges for et gennemtænkt system for omsorgsrelateret orlov med omsorgsfaciliteter af høj kvalitet, som er lettilgængelige og prismæssigt overkommelige, og at udgiften til disse faciliteter bør anses som en del af infrastrukturinvesteringerne; der henviser til, at disse tjenester er en forudsætning for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og i ledende stillinger inden for videnskab og forskning;

R.	der henviser til, at beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med barsel er en rettighed, som skal opretholdes fuldt ud, og at længere barselsperioder med fulde rettigheder og fuld løn bør være en realitet;

der henviser til, at retten til lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ikke altid er garanteret, selv hvis den er lovfæstet; der henviser til, at kollektive overenskomstforhandlinger er et vigtigt aktiv i indsatsen for at vende og overvinde uligheder mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet; der henviser til, at den kønsbestemte timelønsforskel i EU ligger på 16 %, om end dette tal varierer betydeligt medlemsstaterne imellem; der henviser til, at den kønsbestemte lønforskel stiger til 40 %, når beskæftigelsesfrekvensen og den samlede arbejdsmarkedsdeltagelse tages i betragtning; der henviser til, at følgerne af den kønsbestemte lønforskel omfatter en kønsbestemt forskel i pensionsindkomst på 37 %; der henviser til, at situationen vedrørende arbejdsmarkedsdeltagelse er således, at 8 % af alle mænd i EU arbejder på deltid sammenlignet med 31 % af alle kvinder, hvilket afslører vedvarende uligheder, hvis grundlæggende årsager skal tackles;

der henviser til, at der — selv om kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet er vokset — er vedvarende kønsbestemte forskelle, som kan sætte kvinder i sårbare eller usikre situationer; der henviser til, at den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen i EU ligger på 11,6 % (32); der henviser til, at kvinder er underrepræsenterede i vellønnede sektorer og beslutningstagende stillinger, at de oftere har et job, som de er overkvalificerede til, og at én ud af fem kvindelige arbejdstagere i EU tilhører den laveste løngruppe, sammenlignet med én ud af ti mænd; der henviser til, at følgerne af den kønsbestemte lønforskel omfatter en kønsbestemt forskel i pensionsindkomst på 37 % (33) — en situation der vil vare ved i de kommende årtier — og en ulige grad af økonomisk uafhængighed mellem kvinder og mænd; der henviser til, at der er behov for en ambitiøs indsats for at fjerne alle disse kønsskævheder;

der henviser til, at underrepræsentationen af kvinder på arbejdsmarkedet også fører til deres ulige deltagelse i beslutningstagningen eller lønninger og derfor begrænser kvinders potentiale til at ændre økonomiske, politiske, sociale og kulturelle strukturer; der henviser til, at vertikal og horisontal opdeling inden for beskæftigelse samt forskelsbehandling ved ansættelse og forfremmelse er en af hovedårsagerne til den kønsbestemte lønforskel; der henviser til, at kønskvoter, »zipper list«-systemet og efterfølgende sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse eller ikkefungerende procedurer har vist sig at være effektive foranstaltninger til at sikre ligestilling og bekæmpe ulige magtforhold;

V.	der henviser til, at der er et økonomisk argument for kvinders fulde deltagelse i økonomien, da den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen koster Europa 370 mia. EUR om året (34);

der henviser til, at adgang til omfattende og alderssvarende oplysninger og til seksual- og samlivsundervisning samt adgang til seksuel og reproduktiv sundhedspleje og rettigheder, herunder familieplanlægning, svangerskabsforebyggende metoder og sikker og lovlig abort, er afgørende for at opnå ligestilling mellem kønnene og udrydde kønsbaseret vold; der henviser til, at krænkelser af kvinders SRSR, herunder nægtelse af sikker og lovlig abort, er en form for vold mod kvinder; der henviser til, at omfattende seksual- og samlivsundervisning og pigers og kvinders selvstændighed og mulighed for at træffe frie og uafhængige beslutninger om deres krop og liv er forudsætninger for deres økonomiske uafhængighed og dermed for ligestilling mellem kønnene og udryddelse af kønsbaseret vold;

der henviser til, at kvinder har været i spidsen for kampen mod covid-19-pandemien, og at den nuværende krise har en uforholdsmæssig stor indvirkning på kvinder, piger og ligestillingen mellem kønnene; der henviser til, at disse indvirkninger spænder fra en bekymrende stigning i kønsrelateret vold og chikane, ulønnede omsorgsopgaver og huslige opgaver samt en ulige fordeling af disse til begrænset adgang til SRSR og enorme økonomiske og arbejdsrelaterede konsekvenser for kvinder, navnlig sundhedspersonale, plejere og arbejdstagere i andre kvindedominerede og udsatte sektorer; der henviser til, at der er behov for foranstaltninger til at modvirke dette; der henviser til, at genopretningsprogrammer eller omstillingsmidler bør tildeles på en kønsbalanceret måde; der henviser til, at spareforanstaltninger tidligere har vist sig at skade kvinder, kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene;

der henviser til, at overholdelsen af grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene, er en forudsætning for at skabe og udbrede mangfoldige kulturelle og uddannelsesmæssige udtryksformer, da alle kulturelle og kreative sektorer har en betydelig indflydelse på vores overbevisninger, værdier og opfattelser, når det drejer sig om kønsspørgsmål;

Z.	der henviser til, at kvinder og piger møder en række forhindringer på sportsområdet og ikke kun udsættes for vold, men også forskelsbehandling hvad angår vederlag, præmiepenge og arbejdsvilkår, og er stærkt underrepræsenteret i bestyrelserne i sports- og medieorganisationer;

AA.	der henviser til, at kvinder kun udgør 34,4 % af EU's selvstændige og 30 % af alle nystartede iværksættere;

AB.

der henviser til, at fattigdom og social udstødelse i Europa i uforholdsmæssig grad rammer kvinder, navnlig enlige mødre, kvinder med handicap, ældre kvinder, kvinder fra landdistrikter og fjerntliggende områder, kvindelige migranter og kvinder fra etniske mindretal; der henviser til, at 15 % af husholdningerne med børn på EU-plan er husstande med en enlig forælder; der henviser til, at 85 % af disse husstande drives af enlige mødre, samtidig med at 47 % af husstandene med en enlig forælder i 2017 var truet af fattigdom eller social udstødelse; der henviser til, at hjemløshed blandt kvinder er et stigende problem; der henviser til, at direktivet om bekæmpelse af forskelsbehandling, som skulle sikre en større beskyttelse gennem en horisontal tilgang, fortsat blokeres af Rådet;

AC.

der henviser til, at ligestilling mellem kønnene og inddragelse af kvinder i beslutningstagningen er en forudsætning for bæredygtig udvikling og effektiv håndtering af klimaudfordringerne med henblik på at opnå en rimelig og retfærdig omstilling, der ikke lader nogen i stikken; der henviser til, at klimakrisen forværrer uligheder mellem kønnene og gør det vanskeligere at opnå retfærdighed mellem kønnene; der henviser til, at virkningen af klimaændringer opleves anderledes af kvinder, eftersom de er mere sårbare og af forskellige årsager står over for større risici og byrder, der strækker sig fra ulige adgang til ressourcer, uddannelse, jobmuligheder og jordrettigheder til sociale og kulturelle normer, stereotyper og forskellige intersektionelle oplevelser; der henviser til, at alle klimatiltag skal omfatte et kønsperspektiv og et intersektionelt perspektiv; der henviser til, at kvinders rettigheder skal styrkes for at dæmpe virkningerne af klimaændringer på kvinder, og at der skal skabes muligheder for, at kvinder nemmere kan komme til at spille en større rolle i drøftelserne og beslutningerne om klimaændringer som ledere, fagpersoner og tekniske drivkræfter bag forandring;

AD.

der henviser til, at kvinder i landdistrikter står over for talrige udfordringer, herunder lavere levestandarder, mere begrænsede beskæftigelsesmuligheder, relativ isolation fra markeder, begrænset adgang til infrastruktur, herunder infrastruktur i landdistrikterne, offentlige tjenester og sundhedspleje, adgang til uddannelse (herunder seksualundervisning) og oplysninger om uddannelsesmuligheder, og at de er underrepræsenteret i beslutningstagende fora; der henviser til, at de muligvis udfører usynligt arbejde på landbrugsbedrifter på grund af en manglende formel status for medhjælpende ægtefæller, hvilket gør det vanskeligt at få deres arbejde anerkendt af de nationale systemer;

AE.	der henviser til, at der bor 46 millioner kvinder og piger med handicap i EU; der henviser til, at dette tal udgør næsten 60 % af det samlede antal personer med handicap; der henviser til, at de fleste handicap opstår med alderen;

AF.	der henviser til, at mere end halvdelen af de kvinder i den erhvervsaktive alder, der har et handicap, er økonomisk inaktive; der henviser til, at andelen af kvinder med handicap, der lever med alvorlige materielle afsavn, i alle medlemsstater er højere end for kvinder uden handicap;

AG.

der henviser til, at ligestillingsindekset for 2019 afslører vedvarende uligheder mellem mænd og kvinder i den digitale sektor og understreger behovet for et kønsperspektiv i og en kønsspecifik konsekvensanalyse af alle politikker vedrørende digital omstilling; der henviser til, at det er af afgørende betydning at lukke den kønsbestemte digitale kløft med bedre adgang til teknologi og internet for piger og kvinder; der henviser til, at kvinder er en uudnyttet ressource inden for nye områder såsom det digitale område, kunstig intelligens og IKT, idet kvinder tegner sig for blot 16 % af de næsten 8 millioner mennesker, der arbejder inden for IKT i Europa; der henviser til, at andelen af mænd, der arbejder i den digitale sektor, er tre gange større end andelen af kvinder; der henviser til, at fremme af flere kvinders beskæftigelse i den digitale sektor og andre sektorer med fremtid er af afgørende betydning for at bekæmpe kønsbestemte løn- og pensionsforskelle og sikre kvinders økonomiske uafhængighed samt for at skabe nye beskæftigelsesmuligheder, herunder for grupper, der normalt er udelukket fra arbejdsmarkedet; der henviser til, at det i denne forbindelse er afgørende, at kvinder tilskyndes til at deltage i digitalt iværksætteri, naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) og IKT-uddannelse og -beskæftigelse; der henviser til, at der er mulighed for at øge den europæiske økonomi med 16 mia. EUR i BNP, hvis flere kvinder integreres på det digitale arbejdsmarked; der henviser til, at uligheder mellem kønnene og forskelsbehandling på grund af køn er blevet gengivet gennem udformningen, indholdet og brugen af kunstig intelligens (AI); der henviser til, at ufuldstændige datasæt og fejlagtige vægtninger kan forstyrre grundlaget for et AI-systems beslutninger og bringe ligestillingen i samfundet i fare;

AH.

der henviser til, at indsamling af kønsopdelte data er af afgørende betydning for at synliggøre uligheder og udarbejde målrettede politikker og er yderst vigtig for at sikre en kønsfokuseret tilgang til alle de pågældende problemer, heriblandt f.eks. kønsbaseret vold, handicap, kræft og sjældne eller kroniske sygdomme, indvirkningen af klimaændringer, digitale færdigheder og STEM; der henviser til, at der stadig mangler kønssensitive data på forskellige områder af EU's og medlemsstaternes politikker;

AI.	der henviser til, at kvinder er uforholdsmæssigt underrepræsenteret i nyheds- og informationsmedierne; der henviser til, at den ulige portrættering af kvinder og mænd i medierne fastholder stereotyper, hvilket påvirker opfattelsen af kvinder og mænd;

AJ.

der henviser til, at kønsmainstreaming, kønsbudgettering og kønsspecifikke konsekvensanalyser er afgørende redskaber til at opnå ligestilling mellem kønnene inden for alle EU's politikområder; der henviser til, at ligestilling mellem kønnene behandles i EU's politikker gennem forskellige fonde og instrumenter, og at skabelsen af optimale synergier mellem disse er meget vigtigt redskab; der henviser til, at dette især er vigtigt hvad angår de socioøkonomiske foranstaltninger, der træffes i kølvandet på covid-19-sundhedskrisen, herunder EU-genopretningsplanen;

AK.

der henviser til, at strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025 og styrkelsen af kønssensitive politikker på EU-plan er afgørende for at sikre, at konsekvenserne af covid-19-krisen ikke øger uligheden mellem kønnene, og at indsatsen mod krisen bidrager til at reducere forskelsbehandlingen af kvinder;

AL.	der henviser til, at covid-19-krisen også har påvirket sexarbejdere ved at øge deres risiko for tab af indtægt og fattigdom, og at den er kendetegnet ved den forsatte mangel på en ramme og håndhævelse af deres menneskerettigheder;

AM.

der henviser til, at en fælles indsats er afgørende for at sikre konvergens i opadgående retning og harmonisering af kvinders rettigheder i Europa gennem en stærk pagt mellem medlemsstaterne ved at dele og forpligte sig til den mest ambitiøse lovgivning og bedste praksis, der i øjeblikket er gældende i EU;

AN.

der henviser til, at der er en kommissær udelukkende med ansvar for ligestilling, og at Europa-Parlamentet har et Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, men at Rådet ikke har nogen specifik rådssammensætning om ligestilling mellem kønnene, og at ministre og statssekretærer med ansvar for ligestilling ikke har noget dedikeret diskussionsforum;

Generelle bemærkninger

glæder sig over vedtagelsen af Kommissionens meddelelse med titlen »Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025«, der blev forelagt rettidigt inden for den nye Kommissions første 100 dage, og som er et stærkt tegn på politisk engagement i europæiske ligestillingspolitikker og en afgørende, klar og ambitiøs politisk ramme til at yderligere at virkeliggøre kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene og modvirke angreb herpå; støtter Kommissionens mål om et EU uden forskelsbehandling og strukturelle uligheder for alle mennesker med alle deres forskelligheder; understreger betydningen af den valgte dobbelte tilgang, der består af målrettede foranstaltninger og tilsagn om en konsekvent gennemførelse af kønsmainstreaming og intersektionalitet som tværgående principper, og glæder sig over den stærke forbindelse mellem arbejdsområderne og afskaffelsen af stereotyper, kønsskævheder og forskelsbehandling og opfordrer til effektive overvågningsmekanismer til regelmæssig måling og evaluering af, om strategien og dens foranstaltninger er lykkedes;

understreger imidlertid behovet for en mulighedsbaseret tilgang inden for ligestillingsstrategien; anmoder Kommissionen om at lade »lige muligheder for kvinder« være udgangspunktet for en yderligere udrulning af strategien;

bifalder den prioritet, den nye Kommission og dens formand tildeler ligestilling, samt udnævnelsen af en kommissær med ansvar for ligestilling og afventer den årlige beretning om ligestilling som et nyttigt evalueringsredskab til at vurdere fremskridtene og udpege de eksisterende mangler og behovet for kønsmainstreaming i den politiske ramme;

glæder sig over, at der er bebudet flere supplerende EU-tiltag som f.eks. en europæisk handicapstrategi med bindende foranstaltninger efter 2020, LGBTI+-strategien og strategier for en EU-ramme om lighed og inklusion for romaer efter 2020, og opfordrer til, at der udarbejdes en strategisk ramme til at forbinde dem, og at der vedtages en intersektionel tilgang i dem alle; understreger betydningen af at overvåge de situationer, der håndteres, og af at tilpasse ligestillingsstrategierne og andre relevante strategier til resultaterne på en fleksibel måde samt til de kommende udfordringer ved hjælp af de nuværende politikker eller ved at foreslå nye redskaber, som den nylige covid-19-krise har vist; gentager behovet for at øge de specifikke foranstaltninger vedrørende ikkeforskelsbehandling og ligestilling og beskyttelse af kvinder, der udsættes for strukturelle kønsbestemte uligheder, og minder Kommissionen om, at der er behov for en yderligere indsats på dette område;

beklager, at strategien fortsat er vag med hensyn til tidshorisonten for adskillige, yderst velkomne foranstaltninger, og at den hverken fastsætter konkrete ligestillingsmål, som skal nås senest i 2025, eller klare overvågningsværktøjer; opfordrer derfor Kommissionen til at fastlægge en konkret køreplan med tidsrammer, målsætninger, en årlig revisions- og overvågningsmekanisme, klare og målbare indikatorer for succes samt supplerende målrettede foranstaltninger; opfordrer desuden til, at der forelægges retningslinjer samt en køreplan for, hvordan de intersektionelle tilgange og tilgangene til kønsmainstreaming, herunder kønsbudgettering, skal gennemføres effektivt i EU's politikudformning, og at der udvikles specifikke værktøjer (såsom indikatorer, målsætninger og overvågningsværktøjer), og at der tildeles tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer, således at de kan anvendes i alle EU-politikker; anmoder om klare tidsrammer for udviklingen af den bebudede ramme for samarbejde mellem internetplatforme, EU-strategien for udryddelse af menneskehandel, strategien for ligestilling mellem kønnene i den audiovisuelle industri (som et led i det næste MEDIA-delprogram) og kommunikationskampagnen i hele EU om bekæmpelse af kønsbestemte stereotyper;

opfordrer Kommissionen til at overholde forpligtelserne i arbejdsprogrammet 2020 i enhver revision og fremsætte et forslag til bindende foranstaltninger med hensyn til gennemsigtige lønninger, en EU-strategi om ofres rettigheder og en ny EU-strategi til udryddelse af menneskehandel; beklager, at forslaget om gennemsigtighedsforanstaltninger med hensyn til bindende betaling ikke blev indført i 2020 som planlagt;

minder om behovet for at bekæmpe mangeartet forskelsbehandling, navnlig mod sårbare grupper, herunder kvinder med handicap, sorte kvinder, kvindelige migranter, kvinder tilhørende etniske mindretal og romakvinder, ældre kvinder, enlige mødre, LGBTIQ+-personer og hjemløse kvinder, og understreger vigtigheden af at sikre, at de drager fordel af målene og tiltagene i EU's strategi for ligestilling mellem kønnene 2020-2025; opfordrer Kommissionen til at fastlægge eksplicitte retningslinjer for gennemførelsen af den intersektionelle ramme, som bør prioritere deltagelse af grupper, som rammes af indbyrdes forbundne former for forskelsbehandling, med henblik på at vurdere de forskellige virkninger af politikker og tiltag og skræddersy indsatsen inden for hvert område baseret på princippet om ikkeforskelsbehandling;

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til systematisk i overensstemmelse med strategiens mål at indarbejde et kønsperspektiv i alle stadier af indsatsen mod covid-19-krisen og fremme kvinders deltagelse på alle planer i beslutningsprocessen; understreger, at det vil være et forkert signal at sende, hvis visse elementer i den nye strategi udskydes, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at holde kursen med den nye strategi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til kvinders behov i forbindelse med udformningen og fordelingen af de midler, der er aftalt i genopretningsplanen for Europa »Next Generation EU«;

10.

understreger behovet for at sikre pålidelig og passende indsamling og analyse af kønsopdelte data, der kan danne grundlag for beslutningstagningen, ved at sikre og udvide finansieringen til og kapaciteten i EIGE;

11.

opfordrer medlemsstaterne til regelmæssigt at udveksle bedste praksis og forpligte sig til at sikre konvergens i opadgående retning og harmonisering af kvinders rettigheder i EU ved i deres respektive lovgivninger at indføre de mest ambitiøse nationale foranstaltninger og former for praksis, som i øjeblikket er gældende i EU's medlemsstater;

12.

opfordrer desuden til, at EIGE's ligestillingsindeks indarbejdes i Kommissionens overvågningsproces, og at der udvikles en indikator for den kønsbestemte pensionsforskel i overensstemmelse med Europa-Parlamentets henstilling i beslutningen af 14. juni 2017 om behovet for en EU-strategi til at gøre en ende på og forebygge kønsbestemt pensionsforskel (35), og at indikatoren overvåges inden for rammerne af strategien om ligestilling mellem kønnene som den eneste strategi, der omhandler alle de former for ulighed, som kvinder oplever gennem hele livet; opfordrer endvidere til, at der tages hensyn til andre indikatorer for kønsbestemte løn- og plejeforskelle, den digitale kløft mellem kønnene osv.;

13.

opfordrer Rådet til at etablere en rådssammensætning om ligestilling mellem kønnene og samle ministre og statssekretærer med ansvar for ligestilling i et dedikeret forum for at træffe fælles og konkrete foranstaltninger til imødegåelse af udfordringerne på området for kvinders rettigheder og ligestilling og sikre, at ligestillingsspørgsmål drøftes på det højeste politiske plan;

14.

opfordrer medlemsstaterne til at skabe en formel rådssammensætning om ligestilling mellem kønnene, så ministre og statssekretærer med ansvar for ligestilling får et særligt diskussionsforum, og så kønsmainstreaming i alle EU-politikker, herunder beskæftigelses- og socialpolitik, bedre kan fremmes;

15.

beklager, at beskyttelse af kvinder og piger, der er i fare for social udstødelse, fattigdom og hjemløshed, ikke nævnes i strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025; opfordrer Kommissionen til at gøre noget ved disse problemstillinger i den kommende handlingsplan for integration og inklusion for at forhindre, at disse kvinder udelukkes fra sociale og økonomiske politikker, hvilket vil forværre fattigdomscyklussen yderligere;

16.

opfordrer Rådet til at vedtage rådskonklusioner om godkendelse af strategien for ligestilling mellem kønnene og fastlægge konkrete tiltag til at gennemføre den;

Udryddelse af vold mod kvinder og kønsbaseret vold

17.

støtter Kommissionens tilsagn om at bekæmpe kønsbaseret vold, støtte og beskytte ofrene for disse lovovertrædelser og påse, at de ansvarlige stilles til ansvar for deres lovovertrædelser; støtter Kommissionens plan om fortsat at presse på for at opnå en ratificering i hele EU af Istanbulkonventionen; understreger i denne forbindelse behovet for specifikke foranstaltninger til at håndtere de eksisterende forskelle i love, politikker og tjenesteydelser medlemsstaterne imellem samt stigningen i vold i hjemmet og kønsbaseret vold under covid-19-pandemien; henleder imidlertid opmærksomheden på, at adskillige forsøg på at overbevise tøvende medlemsstater allerede er slået fejl, og at Ungarns regering for nylig har besluttet slet ikke at ratificere konventionen; glæder sig derfor meget over, at Kommissionen agter at foreslå foranstaltninger i 2021 for at opfylde målene i Istanbulkonventionen, hvis EU's tiltrædelse forbliver blokeret; opfordrer til, at der træffes forberedende foranstaltninger nu med henblik på at iværksætte yderligere juridisk bindende foranstaltninger og et EU-rammedirektiv til forebyggelse og bekæmpelse af alle former for kønsbaseret vold, bl.a. kvindelig kønslemlæstelse, tvangsabort, -sterilisering og -ægteskaber, og opfordrer til, at direktivet omfatter seksuel udnyttelse, menneskehandel, cybervold, offentliggørelse af hævnporno og hadefuld tale på internettet mod kvinder med en stærk intersektionel tilgang; glæder sig over tiltaget til at udvide kriminalitetsområder til at omfatte specifikke former for kønsbaseret vold i overensstemmelse med artikel 83, stk. 1, i TEUF; minder om, at disse nye lovgivningsmæssige foranstaltninger bør være et supplement til ratificeringen af Istanbulkonventionen;

18.

glæder sig over planen om at fremsætte en yderligere henstilling og et forslag om mulig lovgivning om forebyggelse af skadelig praksis og at oprette et EU-netværk til forebyggelse af både kønsbaseret vold og vold i hjemmet; anmoder om, at de definitioner og mål, der er fastsat i Istanbulkonventionen, skal finde anvendelse, og at kvinderettighedsorganisationer og civilsamfundsorganisationer inddrages løbende; opfordrer indtrængende til, at der forelægges forslag til passende opfølgende foranstaltninger, som alle overholder princippet om ikkeforskelsbehandling; fremhæver betydningen af lokale og regionale myndigheders engagement i denne proces, når det er hensigtsmæssigt i henhold til en given medlemsstats struktur; understreger den rolle, som uddannelse spiller, herunder uddannelsen af drenge og mænd, og opfordrer i denne forbindelse til bekæmpelse af kønsstereotyper; opfordrer til, at kvindelige ofre for vold i hjemmet sikres en ordentlig beskyttelse ved at øge de statslige midler og effektive svar på dette problem;

19.

understreger behovet for at indsamle opdelte data om alle former for kønsbaseret vold; glæder sig over meddelelsen om en ny EU-dækkende undersøgelse af udbredelsen af og dynamikken bag alle former for vold mod kvinder; understreger behovet for omfattende og sammenlignelige kønsopdelte data på EU-plan og for harmonisering af systemerne til dataindsamling blandt medlemsstaterne;

20.

understreger, at der er behov for at beskytte mindreårige piger, der tilhører mindretal eller har sundhedsproblemer eller handicap, idet de er potentielle ofre og mål for forskellige former for vold; støtter Kommissionens plan om at fremlægge og finansiere foranstaltninger til bekæmpelse af mulige overgreb på, udnyttelse af og vold mod disse særligt sårbare grupper;

21.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre inklusiv lighed for kvinder og piger med handicap på alle områder af livet, at sikre deres seksuelle og reproduktive rettigheder, at beskytte dem mod vold i hjemmet og vold fra pleje- og støtteserviceyderes side og at iværksætte oplysnings- og uddannelsesprogrammer til dette formål for personale inden for sundheds-, social- og omsorgstjenester, uddannelses- og beskæftigelsestjenester, retshåndhævelse og retssystemet;

22.

understreger omfanget og indvirkningen af vold og chikane på arbejdspladsen og behovet for konkrete foranstaltninger på EU-plan til at løse disse problemer og bekæmpe psykisk og seksuel chikane; påpeger, at bl.a. uformelle plejere, husarbejdere og landbrugsmedhjælpere især mangler beskyttelse og synlighed, og opfordrer medlemsstaterne til at vedtage ILO's konvention nr. 189 med henblik på at styrke arbejdstagernes, især kvinders, rettigheder i den uformelle økonomi og sikre, at klagemekanismer er uafhængige, fortrolige og tilgængelige for alle kvinder uden forskelsbehandling, og at disse særlige foranstaltninger fastsættes for at beskytte klagere mod gengældelse og gentagen forulempelse fra arbejdsgiverens side; glæder sig over Kommissionens tilsagn om som arbejdsgiver at vedtage en ny omfattende retlig ramme med en række forebyggende og reaktive foranstaltninger mod chikane på arbejdspladsen;

23.

beklager den manglende henvisning til kønsaspektet i forbindelse med menneskehandel med henblik på udnyttelse af arbejdskraft, navnlig hvad angår husarbejdere, hvilket skyldes de iboende begrænsninger ved at have hjemmet som arbejdsplads med hensyn til mulighederne for at føre tilsyn og kontrol med arbejdsaktiviteten; minder om sin beslutning af 28. april 2016 om kvindelige husarbejdere og omsorgspersoner i EU og anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at fremme undersøgelser på dette område med henblik på at forbedre mekanismerne til identifikation og beskyttelse af ofrene og inddrage NGO'er, fagforeninger, offentlige myndigheder og alle borgere i sporingsprocessen;

24.

udtrykker sin bekymring over arten, omfanget og tyngden af vold og chikane i arbejdslivet og indvirkningen af alle former for vold mod kvinder og piger i arbejdssituationer; bifalder i denne forbindelse den nyligt vedtagne ILO-konvention nr. 190 om vold og chikane i arbejdslivet og opfordrer medlemsstaterne til at ratificere og gennemføre den så hurtigt som muligt; opfordrer også Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre effektive og bindende foranstaltninger til at definere og forbyde vold og chikane i arbejdslivet, herunder effektiv adgang til kønsorienterede, sikre og effektive klage- og tvistbilæggelsesmekanismer, uddannelse og oplysningskampagner, støttetjenester og retsmidler;

25.

mener, at kvindelige arbejdstagere, der udsættes for kønsbaseret vold, bør have ret til at reducere eller omlægge deres arbejdstid og skifte arbejdsplads; mener, at kønsbaseret vold bør være omfattet af risikovurderinger af arbejdspladsen;

26.

fordømmer kampagnen mod Istanbulkonventionen, der har til formål at bekæmpe vold mod kvinder, og den overlagte kampagne til miskreditering af den; er bekymret over afvisningen af nultolerancestandarden over for vold mod kvinder og kønsbaseret vold, som er baseret på en stærk international konsensus; påpeger, at dette sætter spørgsmålstegn ved det væsentligste indhold i menneskerettighederne, f.eks. lighed, autonomi og værdighed; understreger den centrale rolle, som civilsamfundsorganisationer spiller med hensyn til at bekæmpe kønsbaseret vold og støtte ofre, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at yde tilstrækkelig finansiering til foreninger, der forfølger disse mål; glæder sig over tilsagnet i den nye strategi for ofres rettigheder om at tage fat på de specifikke behov hos kvinder og piger, der er ofre for vold, navnlig med henblik på at sikre ofres rettigheder samt beskyttelse og erstatning til ofre; opfordrer Rådet til så hurtigt som muligt at afslutte EU's ratificering og fulde gennemførelse af Istanbulkonventionen og til at slå til lyd for, at alle medlemsstater ratificerer den;

27.

understreger behovet for at anerkende og bekæmpe alle former for vold og chikane i uddannelsessystemet, skoler, universiteter, praktikforløb, programmer til faglig udvikling og alle andre programmer i hele sektoren;

28.

glæder sig over de foreslåede specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af cybervold, som i uforholdsmæssig grad rammer kvinder og piger (herunder chikane på internettet, cybermobning og sexistisk hadefuld tale), navnlig aktivister, kvindelige politikkere og andre offentlige personer, der er synlige i den offentlige debat; bifalder i denne forbindelse meddelelsen om at fænomenet vil blive behandlet i retsakten om digitale tjenester, og at det i denne planlægges at samarbejde med teknologiske platforme og IKT-sektoren i en ny ramme for samarbejde, således at sidstnævnte kan løse problemet via passende tekniske foranstaltninger såsom forebyggelsesteknikker og mekanismer til varsling af skadeligt indhold; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og EU til at vedtage yderligere foranstaltninger, herunder bindende lovgivningsmæssige foranstaltninger, til bekæmpelse af disse former for vold inden for rammerne af et direktiv om forebyggelse og bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder, og til at støtte medlemsstaterne i sammen med informations- og kommunikationssektoren at udvikle uddannelsesværktøjer for de involverede tjenester på alle stadier, lige fra forebyggelse og beskyttelse til retsforfølgning, såsom politiet og retsvæsenet, samtidig med at de grundlæggende rettigheder også beskyttes på internettet;

29.

er bekymret over, at der i EU-lovgivningen ikke findes et udtrykkeligt forbud mod forskelsbehandling på grund af en persons kønsidentitet og kønsudtryk; bemærker, at der fortsat forekommer forskelsbehandling, chikane og udelukkelse af LGBTIQ+-personer på arbejdsmarkedet; minder om sin beslutning af 14. februar 2019 om fremtiden for LGBTI-listen over tiltag (36) og af 18. december 2019 om offentlig forskelsbehandling af og hadefulde udtalelser om LGBTI-personer (37); glæder sig over vedtagelsen af den første LGBTI+-strategi nogensinde og opfordrer Kommissionen til at følge op på dens LGBTI-liste over tiltag 2016-2019 med særlige foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på arbejdspladsen på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika;

30.

glæder sig over den allerførste, nyligt vedtagne EU-strategi for ofres rettigheder (2020-2025), som vil tage fat på de specifikke behov hos ofre for kønsbaseret vold, navnlig en specifik tilgang til psykisk vold mod kvinder og indvirkningen heraf på deres mentale sundhed på lang sigt; understreger behovet for at afhjælpe de nuværende mangler i EU-lovgivningen og anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at forelægge et forslag til revision af direktivet om ofres rettigheder med hensyn til internationale standarder for vold mod kvinder, f.eks. Istanbulkonventionen, med henblik på at forbedre lovgivningen om ofres rettigheder samt beskyttelsen af og erstatningen til ofre; understreger, at det er nødvendigt, at alle ofre sikres effektiv adgang til retsvæsenet ved at gennemføre direktivet om ofres rettigheder, hvilket nogle medlemsstater endnu ikke har gjort; anmoder om, at ofres rettigheder fortsat fremmes, også via de eksisterende instrumenter såsom den europæiske beskyttelsesordre;

31.

henleder Kommissionens og medlemsstaternes opmærksomhed på den ekstremt dramatiske situation vedrørende børn, der bliver forældreløse på grund af kønsbaseret vold eller er tvunget til at leve i et miljø med vold i hjemmet, og opfordrer dem indtrængende til at tage hensyn til disse situationer, når de tager fat på problemet med vold i hjemmet;

32.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge den længe ventede EU-strategi for udryddelse af menneskehandel og understreger behovet for en klar anerkendelse af den kønsspecifikke natur af menneskehandel og seksuel udnyttelse, eftersom kvinder og piger er de mest berørte; anerkender, at seksuel udnyttelse med henblik på surrogatmoderskab og reproduktive formål såsom tvangsægteskaber, prostitution og pornografi er uacceptabel og en krænkelse af den menneskelige værdighed og menneskerettighederne; anmoder derfor om, at strategien ser nærmere på situationen for kvinder i prostitution med særligt fokus på forbindelsen mellem prostitution og handel med kvinder og mindreårige i EU og på verdensplan og den nye brug af internettet med henblik på udnyttelse; fremhæver den vigtige rolle og det vigtige arbejde, som EU-koordinatoren for bekæmpelse af menneskehandel har, og opfordrer indtrængende Kommissionen til uden yderligere forsinkelse at udpege den nye koordinator, så medlemsstaternes gennemførelse af direktivet om bekæmpelse af menneskehandel nøje kan overvåges; fastholder, at det er vigtigt at medtage foranstaltninger og strategier til at mindske efterspørgslen;

33.

opfordrer til, at der træffes mere effektive foranstaltninger vedrørende lovgivningen om seksualforbrydelser og understreger, at sex altid skal være frivilligt; anmoder Kommissionen om at medtage henstillinger til alle medlemsstater om at ændre definitionen af voldtægt i deres nationale lovgivning, så den er baseret på manglende samtykke;

34.

glæder sig over oplysningskampagnen i hele EU om bekæmpelse af kønsstereotyper og foranstaltninger til forebyggelse af vold med fokus på mænd, drenge og maskulinitet; opfordrer til, at der træffes klarere foranstaltninger rettet mod destruktive maskulinitetsnormer, da kønsstereotyper er en grundlæggende årsag til ulighed mellem kønnene og berører alle dele af samfundet;

35.

opfordrer til, at der rettes mere opmærksomhed mod og gives mere støtte til børnehjem og hjem for ofre for vold, som er blevet lukket, eller hvis kapacitet er blevet stærkt begrænset under covid-19-pandemien, hvilket gør, at kvinder eller unge piger og børn har udsigt til at være i karantæne i deres krænkers hjem;

36.

understreger, at vold mod kvinder ofte er hovedårsagen til kvinders hjemløshed; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at forebygge vold mod kvinder, som fører til hjemløshed eller en forlængelse af denne;

37.

glæder sig over meddelelsen om en henstilling om forebyggelse af skadelig praksis og mulig lovgivning til bekæmpelse af kvindelig kønslemlæstelse, tvangssterilisation, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber og såkaldt æresrelateret vold, som særligt rammer børn og unge piger;

Kvinder og økonomi

38.

opfordrer på ny Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at udvikle og forbedre indsamlingen af kønsopdelte data (38), statistikker, forskning og analyser samt støtten og foranstaltningerne til forbedring af institutionernes og civilsamfundsorganisationernes kapacitetsopbygning med hensyn til dataindsamling og -analyse, navnlig for så vidt angår kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og på områder såsom uformel beskæftigelse, iværksætteri, adgang til finansiering og sundhedstjenester, ulønnet arbejde, fattigdom og indvirkning af sociale beskyttelsessystemer; opfordrer også indtrængende EIGE og alle andre relevante EU-institutioner til at arbejde for og indarbejde nye indikatorer såsom fattigdom blandt personer i beskæftigelse, fattigdom på tid, skævheder inden for tidsanvendelse, værdien af omsorgsarbejde (lønnet/ulønnet) samt udnyttelsesgraden vedrørende kvinder og mænd, herunder i forbindelse med direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv; opfordrer Kommissionen til at anvende disse data til effektivt at gennemføre kønsspecifikke konsekvensanalyser af sine politikker og programmer og af andre EU-agenturer og -institutioner;

39.

støtter revisionen af Barcelonamålene og opfordringen til medlemsstaterne om at sikre tilstrækkelige investeringer i pleje- og langtidsplejetjenester, herunder ved hjælp af tilgængelig EU-finansiering, samt sikre økonomisk overkommelig og tilgængelig børnepasning af høj kvalitet, herunder førskoleundervisning, der navnlig giver unge mødre mulighed for at arbejde og/eller studere, og minder i denne forbindelse om princip 11 i den europæiske søjle for sociale rettigheder; opfordrer til økonomisk støtte til og udveksling af bedste praksis mellem medlemsstater, som endnu ikke har opfyldt målene; glæder sig endvidere over udarbejdelsen af retningslinjer til medlemsstaterne vedrørende løsning af problemerne med negative økonomiske incitamenter i forbindelse med sociale, økonomiske og skattemæssige politikker; fremhæver målet om lige forsørgere og lige omsorgsgivere, som skal være kernen i disse bestræbelser, og glæder sig i denne forbindelse over direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv som et første skridt;

40.

opfordrer Kommissionen til at forelægge en plejeaftale (»Care Deal«) for Europa, der anlægger en samlet tilgang til alle plejebehov og -tjenester og fastsætter minimumsstandarder og kvalitetsretningslinjer for pleje gennem hele livet, herunder for børn, ældre og personer med langsigtede behov; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle kønsopdelte data om udbuddet af plejetjenester; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt og fuldt ud at omsætte og gennemføre direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv, så der sikres en retfærdig opdeling af arbejdsliv og familieliv, og opfordrer dem til at gå videre end direktivets minimumsstandarder ved at indføre foranstaltninger såsom fuldt betalt orlov, fremme af mænds lige rolle som plejere, hvorved kønsstereotyper i forbindelse med indførelsen af fædreorlov/barselsorlov bekæmpes, anerkendelse af uformelle plejeres rolle ved at sikre deres adgang til social sikring og pensionsrettigheder, støtte til tjenester, der er tilpasset til de særlige udfordringer og behov hos forældre og/eller familiemedlemmer, der tager sig af personer med handicap eller langvarige sygdomme eller ældre, og fleksible arbejdsordninger, som ikke er til skade for eller på bekostning af arbejdstagerens løn, adgang til sociale rettigheder, arbejdstagerrettigheder og ydelser, og som respekterer arbejdstagernes ret til at logge af; opfordrer indtrængende Kommissionen til årligt, nøje og systematisk at overvåge medlemsstaternes gennemførelse af direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv;

41.

opfordrer til prismæssigt overkommelige tjenester af høj kvalitet inden for børnepasning og langtidspleje, som gør det muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet, navnlig for kvinder, og gør det lettere at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv;

42.

understreger behovet for at skabe et offentligt vuggestue- og førskoleundervisningsnetværk; påpeger, at dette er et bredt socialt ansvar og bør være en universel tjeneste, som er reelt tilgængelig for alle børn og familier, som ønsker at benytte dette netværk;

43.

opfordrer medlemsstaterne til at indføre »plejetilgodehavender«, der bygger på udveksling af bedste praksis, for både kvinder og mænd med det formål at kompensere for karriereafbrydelser med henblik på uformel pleje af familiemedlemmer og perioder med formel plejeorlov, f.eks. barsels-, fædre- og forældreorlov, og at medregne disse på en fair måde ved beregningen af pensionsrettigheder; mener, at sådanne tilgodehavender bør gives for en kort, fastsat periode for ikke at befæste stereotyper og uligheder yderligere;

44.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at træffe specifikke foranstaltninger til at bekæmpe risikoen for fattigdom blandt ældre og pensionister ved at øge pensionerne og fremme sociale ydelser; mener, at indkomstuligheden mellem mænd og kvinder på pension skal fjernes, og at dette kræver en forhøjelse af pensionerne, samt at offentlige, universelle og solidaritetsbaserede sociale sikringssystemer opretholdes og forbedres, idet det sikres, at de omfordeler og giver en fair og anstændig indkomst efter et langt arbejdsliv, og idet de offentlige sociale sikringssystemers bæredygtighed sikres ved at skabe job med rettigheder og bedre løn;

45.

opfordrer Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet til nøje at undersøge kvinders behov og deltagelse på arbejdsmarkedet samt den horisontale og vertikale opdeling af arbejdsmarkedet og samtidig udforme programmer i den næste flerårige finansielle ramme (FFR) samt genopretningsplanen »Next Generation EU«;

46.

anser det for en prioritet, at der træffes foranstaltninger til at støtte familien, herunder at sørge for passende og prismæssigt overkommelig børnepasning, hvilket vil yde et positivt bidrag til kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og deres pensionsudsigter;

47.

påskønner Kommissionens tilsagn om at overvåge den korrekte gennemførelse af direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv i national lovgivning senest i 2022 som krævet og om at sikre, at den gennemføres fuldt ud;

48.

opfordrer Kommissionen til at indsamle data om leveringen af forskellige former for pleje (børnepasning, ældreomsorg og pleje af personer med handicap eller personer, der kræver langtidspleje), og til at anvende dem til et studie, der undersøger kløften hvad angår omsorgsforpligtelser til brug for et initiativ til en europæisk plejestrategi; bemærker, at den pågældende strategi skal respektere medlemsstaternes kompetencer som fastlagt i traktaterne, men skal have til formål at forbedre samarbejdet og koordineringen af alle foranstaltninger, som kan være til gavn for EU's uformelle plejere og de personer, de drager omsorg for; understreger, at samarbejde på europæisk plan sammen med effektiv anvendelse af EU-midler kan bidrage til udviklingen af tilgængelige og prismæssigt overkommelige plejetjenester af høj kvalitet;

49.

glæder sig over Rådets beslutning om at aktivere »den generelle undtagelsesklausul« og opfordrer medlemsstaterne til at investere i offentlige tjenester, herunder gratis børnepasning og sundhedspleje, med henblik på at skabe nye job af høj kvalitet og afbøde krisens socioøkonomiske indvirkning; er af den opfattelse, at spareforanstaltninger har langsigtede skadelige konsekvenser, navnlig for kvinder, og at de derfor ikke skal håndhæves i perioden efter covid-19-krisen;

50.

hilser det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) velkommen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at SURE tager fat på tab af indkomst for kvinder;

51.

understreger behovet for at øge investeringerne i tjenester markant, navnlig sundheds-, uddannelses- og transporttjenester, med henblik på at imødekomme befolkningens behov og bidrage til kvinders uafhængighed, ligestilling og frigørelse;

52.

glæder sig over Kommissionens tilsagn om at træffe bindende foranstaltninger vedrørende løngennemsigtighed, hvilket kan være et nyttigt redskab til at kortlægge forskelle og forskelsbehandling inden for den samme sektor og rette op på den kønsbestemte lønforskel; beklager ikke desto mindre den forsinkede offentliggørelse af dette forslag og anmoder Kommissionen om at fremsætte forslaget så hurtigt som muligt; understreger i den forbindelse betydningen af fuldt samarbejde med og inddragelse af arbejdsmarkedets parter og alle interessenter i overensstemmelse med national praksis og nationale traditioner; påpeger imidlertid, at spørgsmålet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi mellem mænd og kvinder på tværs af forskellige erhvervssektorer fortsat mangler at blive taget op for at dække forskelle i løn for arbejde af samme værdi på det kønsopdelte arbejdsmarked, med lavere løn i visse sektorer, der overvejende beskæftiger kvinder, f.eks. sygepleje, pleje, detail, salg og uddannelsessektoren, sammenlignet med f.eks. produktionssektoren eller tekniske fag, hvori flere mænd er ansat; anbefaler på det kraftigste at medtage princippet om lige løn for arbejde af samme værdi mellem kvinder og mænd, der kan defineres som følger: »Arbejde anses for at have samme værdi, hvis det udførte arbejde på grundlag af en sammenligning af to grupper af arbejdstagere, der ikke er blevet sammensat tilfældigt, er sammenligneligt, idet der tages hensyn til faktorer såsom arbejdsforhold, graden af ansvar hos arbejdstagerne og de fysiske eller psykiske krav til arbejdet«; påpeger, at der skal udarbejdes kønsneutrale jobevalueringsværktøjer og klassificeringskriterier til dette formål;

53.

bifalder Kommissionens evaluering af de gældende rammer for lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, indledningen af en høringsproces om, hvordan ligestillingen kan forbedres på arbejdspladsen, den kommende rapport om pensioners tilstrækkelighed og overvejelserne om bestemmelser om pensionstilgodehavender for omsorgsrelaterede karriereafbrydelser i arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger;

54.

opfordrer Kommissionen til inden for det næste år at forelægge en revision af direktiv 2006/54/EF i overensstemmelse med den nylige evaluering af, hvordan EU's ligelønslovgivning fungerer og gennemføres, og i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis; mener, at en sådan revision bør omfatte en definition af »arbejde af samme værdi« i alle erhvervssektorer, som integrerer kønsaspektet, og en henvisning til flere former for forskelsbehandling og yderligere foranstaltninger til at sikre, at direktivet kan håndhæves;

55.

minder om sin beslutning af 30. januar 2020 om kønsbestemt lønforskel; opfordrer til en øjeblikkelig revision af handlingsplanen og en ambitiøs ny handlingsplan for kønsbestemte lønforskelle inden udgangen af 2020, som bør fastsætte klare mål for medlemsstaterne for at mindske den kønsbestemte lønforskel i de næste fem år og sikre, at der tages hensyn til sådanne mål i de landespecifikke henstillinger; fremhæver navnlig behovet for at medtage et intersektionelt perspektiv i den nye handlingsplan; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inddrage arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer i udviklingen af de nye politikker til udligning af den kønsbestemte lønforskel og forbedring og videreudvikling af statistikker, forskning og analyser for bedre at kunne måle og overvåge de fremskridt, der gøres med hensyn til at udligne den kønsbestemte lønforskel, idet der lægges særlig vægt på grupper, der oplever mangeartede og intersektionelle former for forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen til at være opmærksom på de faktorer, der fører til den kønsbestemte pensionsforskel, og til at støtte medlemsstaterne i deres tiltag til at reducere den ved at indføre en indikator for den kønsbestemte pensionsforskel med henblik på at vurdere de akkumulerede uligheder, som kvinder oplever gennem hele livet;

56.

bemærker, at skattepolitikkerne har forskellig indvirkning på forskellige typer af husholdninger; understreger, at individuel beskatning kan være et middel til at opnå skattemæssig retfærdighed for kvinder; understreger de negative virkninger af visse beskatningsformer på kvinders beskæftigelsesfrekvens og deres økonomiske uafhængighed, og bemærker, at skattepolitikkerne bør optimeres for at styrke incitamenterne til kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet; henleder opmærksomheden på, at fælles beskatning kan indvirke negativt på den kønsbestemte pensionsforskel; understreger, at skattesystemerne bør bevæge sig væk fra den antagelse, at husholdninger samler og deler deres midler ligeligt; fremhæver, at menstruationsfattigdom (»period poverty«) rammer mange europæiske kvinder på grund af dyre menstruationshygiejneprodukter og høje afgiftsniveauer for disse produkter i mange medlemsstater og opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger mod denne indirekte afgiftsmæssige forskelsbehandling og menstruationsfattigdom;

57.

minder om, at finansierings- og skattepolitikker har et stærkt kønsaspekt; glæder sig over Kommissionens tilsagn om kønsmainstreaming i hele FFR, navnlig hvad angår Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), med henblik på at fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, balancen mellem arbejdsliv og privatliv samt iværksætteri blandt kvinder, men beklager manglen på kønsbudgettering i den nye FFR og strukturfondene; opfordrer Kommissionen til yderligere at fremme og forbedre anvendelsen af kønsbudgettering og opfordrer medlemsstaterne til at integrere kønsaspektet i skattepolitikker, herunder ved at foretage kønsorienterede revisioner af skattepolitikker med henblik på at fjerne skatterelaterede kønsskævheder;

58.

minder endnu en gang om behovet for at sætte større fokus på ligestilling mellem kønnene i de forskellige faser af processen i det europæiske semester og opfordrer til indførelse af en søjle for ligestilling og en overordnet ligestillingsmålsætning i efterfølgeren til Europa 2020-strategien; opfordrer til, at der indarbejdes klare ligestillingsindikatorer, og at der udvikles statistiske metoder og analyser til overvågning af fremskridtene med hensyn til ligestilling med et intersektionelt perspektiv i de landespecifikke udfordringer, der udpeges på den sociale resultattavle;

59.

understreger, at 70 % af arbejdsstyrken i den globale sundheds- og socialsektor er kvinder, som ofte kun betales mindsteløn, og hvis arbejdsvilkår er usikre, og opfordrer til en opjustering af lønniveauet og arbejdsvilkårene i de meget kvindedominerede sektorer såsom pleje, sundhed og detailhandel samt udryddelse af kønsbestemte løn- og pensionsforskelle og opdeling af arbejdsmarkedet;

60.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samråd med arbejdsmarkedets parter at udarbejde kønssensitive retningslinjer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, der specifikt er målrettet mod erhverv i frontlinjen, med henblik på at beskytte arbejdstagerne i disse erhverv i tilfælde af fremtidige udbrud; understreger, at ændringer i arbejdsvilkårene såsom telearbejde ganske vist giver mulighed for at forbedre fleksible arbejdsordninger og balancen mellem arbejdsliv og privatliv, men også kan påvirke evnen til at logge af og øge arbejdsmængden, og at kvinder påvirkes i langt højere grad end mænd på grund af deres større eller traditionelle rolle som den person, der tager sig af hjemmet og drager omsorg for familien; opfordrer derfor Kommissionen til at fremsætte et kønssensitivt lovgivningsforslag om retten til at logge af samt et direktiv om mental trivsel på arbejdspladsen med henblik på at anerkende angst, depression og udbrændthed som erhvervssygdomme, og til at indføre mekanismer til forebyggelse og reintegration af de berørte arbejdstagere i arbejdsstyrken;

61.

opfordrer Kommissionen til at revidere direktiv 92/85/EØF, med henblik på at sikre, at kvinder i hele Europa på lige fod med mænd kan drage nytte af arbejdskraftens frie bevægelighed (39);

62.

understreger nødvendigheden af, at medlemsstaterne fremlægger evidensbaserede, veludformede arbejdsmarkedspolitikker og -reformer, som de facto forbedrer kvinders arbejdsvilkår og fremmer beskæftigelse af høj kvalitet;

63.

opfordrer Kommissionen til at forelægge en europæisk strategi for social beskyttelse med henblik på at behandle arbejdstagernes frie bevægelighed og navnlig feminiseringen af fattigdom, idet der lægges særligt fokus på enlige mødre;

64.

understreger, at lige muligheder for og øget deltagelse af kvinder på arbejdsmarkedet kan bidrage til jobskabelse, økonomisk velstand og konkurrencedygtighed i EU; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastsætte mål om at begrænse usikre job og ufrivilligt deltidsarbejde for at forbedre kvinders situation på arbejdsmarkedet;

65.

opfordrer Kommissionen til at have en særlig fremgangsmåde med hensyn til enlige mødre, da enlige mødre er særligt økonomisk sårbare, eftersom de ofte tjener mindre end mænd og har større sandsynlighed for at forlade arbejdsmarkedet, når de bliver forældre; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse at forbedre håndhævelsen af de eksisterende juridiske værktøjer til opkrævning af underholdsbidrag på tværs af grænser og oplyse offentligheden om tilgængeligheden heraf; opfordrer indtrængende Kommissionen til at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne for at kortlægge de praktiske problemer i forbindelse med opkrævning af underholdsbidrag på tværs af grænser og at udvikle værktøjer til effektiv håndhævelse af betalingsforpligtelser;

66.

bemærker, at kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet er lavere end mænds; understreger, at det er vigtigt at sænke indkomstskatten for at tilskynde til deltagelse på arbejdsmarkedet;

67.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at træffe yderligere foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling af kvinder på arbejdsmarkedet;

68.

minder om, at arbejdslivet fortsat er ulige for så vidt angår indkomst, karriereudsigter, kvindedominerede sektorer, adgang til social beskyttelse og uddannelse; minder om, at alle disse dimensioner skal tackles for at opnå ligestilling mellem kønnene;

69.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre lige deltagelse og muligheder på arbejdsmarkedet for mænd og kvinder og imødegå alle former for feminisering af fattigdommen, herunder fattigdom blandt ældre, navnlig ved at inddrage kønsaspektet i tilgængeligheden af og adgangen til tilstrækkelige pensionsrettigheder med henblik på at udrydde den kønsbestemte pensionsforskel og ved at forbedre arbejdsvilkårene i kvindedominerede sektorer og erhverv sådan hotel- og restaurationsbranchen, turisme, rengøringstjenester og plejesektoren; påpeger, at det er vigtigt at imødegå den kulturelle undervurdering af kvindedominerede job og bekæmpe sådanne stereotyper og overrepræsentationen af kvinder i atypiske former for beskæftigelse; opfordrer medlemsstaterne til at sikre ligebehandling af kvindelige migranter (også gennem en revision af ordningen for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer) samt af kvinder fra andre særligt sårbare grupper; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke dækningen af kollektive overenskomstforhandlinger på sektorplan og inddragelsen af arbejdsmarkedets parter i den politiske beslutningsproces med henblik på at fremme stabil beskæftigelse af høj kvalitet; understreger, at der er behov for strategier til at fremme og støtte kvinders iværksætterinitiativer;

70.

bemærker, at den voksende gig-økonomi har konsekvenser for de arbejdstagere, der i mindre grad er medlem af fagforeninger og risikerer jobusikkerhed som følge af faktorer såsom ustabile arbejdstider og ustabil indkomst, manglende arbejdstagerrettigheder, usikkerhed hvad angår social sikring og pension eller manglende adgang til karriereudvikling og omskoling; er bekymret for, at den usikkerhed, som er forbundet med denne økonomi, og som forværres af nedlukningsforanstaltningerne i forbindelse med den nuværende krise, har en særlig negativ indvirkning på kvinder, som stadig bærer omsorgsbyrden på et meget kønsopdelt arbejdsmarked, især dem, der udsættes for indbyrdes forbundne former for forskelsbehandling; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre målrettede sociale beskyttelsesforanstaltninger for kvindelige freelancere og kvinder, der er beskæftiget i gig-økonomien; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af direktiv 2010/41/EU;

71.

glæder sig over Kommissionens tilsagn om at vedtage en handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder; understreger, at der er behov for at integrere kønsperspektivet ved hjælp af en intersektionel tilgang i overensstemmelse med princip 2 og 3 i søjlen;

72.

understreger, at den kønsbestemte lønforskel i mediesektoren er høj, og at der er større sandsynlighed for, at kvindelige journalister udsættes for chikane, vold, sexisme og forskelsbehandling end mandlige journalister; minder om andet kapitel i den europæiske søjle for sociale rettigheder om retfærdige arbejdsvilkår; opfordrer derfor medlemsstaterne til at sikre retten til retfærdige og sikre arbejdsvilkår for alle arbejdstagere i mediesektoren;

73.

opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at sikre kvindelige migranters og flygtninges adgang til sundhedspleje, beskæftigelse, fødevarer og oplysningstjenester og til at afbøde beskyttelsesrisici, navnlig vold mellem mænd og kvinder og handel med kvinder;

74.

tilskynder medlemsstaterne til at træffe håndfaste foranstaltninger til at sanktionere virksomheder, som ikke opfylder arbejdsmarkedslovgivningen og forskelsbehandler mænd og kvinder; er desuden af den opfattelse, at der bør anvendes konditionalitet i tildelingen af EU-midler til virksomheder, som har høje arbejdsstandarder og ikke udsætter kvinder for forskelsbehandling;

75.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at føre kampagne for flere kvinder i stillinger med økonomisk beslutningsansvar ved at fremhæve de økonomiske og samfundsmæssige fordele herved og udveksle bedste praksis, f.eks. offentlige indekser over virksomheders ligestillingsindsats; opfordrer indtrængende Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne og med de nuværende og kommende EU-formandskaber for straks at bryde dødvandet i Rådet og vedtage det foreslåede direktiv om kvinder i bestyrelser og sammen med medlemsstaterne at udvikle en strategifor en passende repræsentation af kvinder fra forskellige baggrunde i beslutningstagende roller, herunder i alle EU-institutioner;

76.

minder om, at underrepræsentationen af kvinder i det offentlige og politiske liv undergraver de demokratiske institutioners og processers korrekte funktion; opfordrer derfor medlemsstaterne til at fremme og støtte foranstaltninger, der letter den ligelige deltagelse af mænd og kvinder i beslutningstagningen på nationalt, regionalt og lokalt plan;

77.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage foranstaltninger til at fjerne usynlige barrierer såsom lang forældreorlov, adgang til økonomisk overkommelig børnepasning af høj kvalitet og eliminering af enhver form for direkte og indirekte forskelsbehandling i forbindelse med forfremmelser på arbejdsmarkedet;

78.

glæder sig over støtten til ligestilling mellem kønnene i folkevalgte organer som Europa-Parlamentet; opfordrer til indførelse af bindende foranstaltninger som f.eks. kvoter og understreger, at Parlamentet skal fungere som en rollemodel i denne henseende; glæder sig desuden over Kommissionens meddelelse om, at den agter at gå foran med et godt eksempel med hensyn til ledende stillinger og opfordrer til strategier til at garantere en betydelig repræsentation af kvinder fra forskellige baggrunde i beslutningstagende roller i Kommissionen; noterer sig den indsats, der allerede er gjort i denne henseende i sammensætningen af den nuværende Kommission, og understreger, at der er behov for samme ambition for Parlamentet; opfordrer medlemsstaterne til at indføre bindende kvoter i deres valgsystemer for at sikre ligelig repræsentation af kvinder og mænd, både i Europa-Parlamentet og i de nationale parlamenter;

79.

bifalder Kommissionens tilsagn om at fremme kvinders deltagelse som vælgere og kandidater ved valget til Europa-Parlamentet i 2024; understreger i denne forbindelse, at der er behov for en revision af valgakten for at indføre muligheden for midlertidig afløsning af et medlem af Europa-Parlamentet, som gør brug af retten til barsels-, fædre- eller forældreorlov; opfordrer Kommissionen til at revidere valgakten i overensstemmelse hermed og opfordrer Rådet til at godkende denne revision;

80.

opfordrer til, at kvinder også skal kunne realisere deres livsplaner i landdistrikter og udkantsområder; henviser til, at dette påkræver, at den nødvendige infrastruktur herfor er til stede, at der udvikles nye forretningsområder, at det gøres lettere at vende tilbage til arbejdslivet, og at deltagelsen af en hel række samarbejdspartnere fremmes for at støtte, opmuntre, lette og fremme disse kvinders adgang til arbejdsmarkedet, så der sikres lige muligheder, og det sociale sammenhold i landsbyerne styrkes;

81.

understreger den aktive og afgørende rolle, som kvinder spiller i landdistrikternes økonomi, og beklager, at der fortsat er store forskelle mellem kønnene inden for beskæftigelse i landbruget og med hensyn til adgang til social sikring, uddannelse, barselsorlov og alderspension; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at støtte projekter, der navnlig er rettet mod kvinder, om skabelse af innovative landbrugsaktiviteter i landdistrikter og affolkede områder med henblik på at forbedre deres stilling på landbrugsmarkedet, hvilket kan skabe nye arbejdspladser; opfordrer desuden Kommissionen til at afdække finansieringsmuligheder inden for rammerne af den fælles landbrugspolitiks anden søjle med henblik på at forbedre kvinders adgang til jord og tackle deres arbejdsvilkår i landdistrikter, særligt sæsonarbejderes arbejdsvilkår;

82.

opfordrer Kommissionen til at øge sin indsats for at foreslå konkrete foranstaltninger og særlige midler til at bekæmpe feminiseringen af fattigdom og usikre arbejdsforhold med særligt fokus på kvinder, der udsættes for forskelsbehandling af flere grunde;

83.

gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne fra sin beslutning af 28. april 2016 om kvindelige husarbejdere og omsorgspersoner i EU; opfordrer indtrængende Kommissionen til at indføre en ramme for professionalisering af hus- og omsorgsarbejde, som kan føre til anerkendelse og standardisering af de relevante fag og kvalifikationer samt til mulige karriereveje, og til at opfordre medlemsstaterne til at etablere systemer for professionalisering, uddannelse, løbende opkvalificering og anerkendelse af kvindelige hus- og omsorgsarbejderes kvalifikationer, og til at oprette offentlige beskæftigelseskontorer med henblik på at styrke professionaliseringen;

84.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme og udvikle politikker inden for scenekunsten, som respekterer værdien af lige muligheder samt ligestilling mellem mænd og kvinder i alle aktiviteter med vægt på afbødning af de negative virkninger af langvarige forskelle og uligheder såsom kønsskævhederne i hele musiksektoren, hvor forholdet mellem mænd og kvinder er ca. 70 % mod 30 % i alle regioner og i Europa, hvor kvinder udgør 20 % eller færre af de registrerede komponister og sangskrivere og i gennemsnit tjener 30 % mindre end de mænd, der arbejder i sektoren, og hvor kvinder kun komponerer 2,3 % af de klassiske værker, der fremføres til koncerter, og kun ejer 15 % af alle pladeselskaber;

85.

er bekymret over den begrænsede sociale mobilitet, der hindrer arbejdskraftens bevægelighed blandt kvinder; understreger, at det er nødvendigt at forbedre arbejdstagernes muligheder for mobilitet inden for EU;

Digitale politikker om ligestilling mellem mænd og kvinder

86.

beklager underrepræsentationen af kvinder i sektorerne for digital økonomi, AI, IKT og STEM med hensyn til uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse og påpeger risikoen for, at dette kan styrke og reproducere stereotyper og kønsskævheder gennem programmeringen af kunstig intelligens og andre programmer; fremhæver de fordele og muligheder, men også de potentielle udfordringer ved digitaliseringen for kvinder og piger, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at vedtage konkrete foranstaltninger til kønsmainstreaming i gennemførelsen af strategien for det indre marked og den digital dagsorden, der i god tid og på forhånd modvirker enhver negativ indvirkning af den digitale omstilling på kvinder og piger og sikrer en klar forbindelse mellem forpligtelserne til at udrydde stereotyper og omfattende foranstaltninger til at sikre kvinders uafhængighed i forbindelse med skabelsen af det digitale arbejdsmarked; opfordrer Kommissionen til at foreslå konkrete foranstaltninger, for at teknologier og kunstig intelligens omdannes til redskaber i kampen for at udrydde kønsstereotyper og give piger og kvinder mulighed for og lyst til at dygtiggøre sig inden for STEM og IKT og vælge disse områder som deres karrierevej;

87.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at imødegå horisontal og vertikal opdeling på beskæftigelsesområdet og diskriminerende praksis i forbindelse med beslutninger om ansættelse og forfremmelse, herunder ved hjælp af politikker, der fremmer integrationen af kvinder fra marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet;

88.

opfordrer til en fortsat nedbrydning af strukturen af traditionelle kønsnormer og kønsspecifikke forventninger til fag og aktiviteter med henblik på at overvinde de eksisterende fordomme og kønsstereotyper; understreger i denne forbindelse vigtigheden af at bevidstgøre alle, som er involveret i studie- og karrierevejledning;

89.

understreger betydningen af adgang til og udviklingen af digitale færdigheder for ældre kvinder, kvinder i landdistrikter og ugunstigt stillede kvinder og piger med begrænset adgang til nye teknologier for at bevare et aktivt liv og gøre det nemt at holde kontakt med venner og slægtninge;

90.

glæder sig over Kommissionens tilsagn om at bruge Horisont Europa til at give indsigt i og foreslå løsninger med hensyn til at tackle potentielle kønsrelaterede skævheder i AI; anmoder imidlertid om, at alle tilgængelige midler bruges til at støtte projekter, der tilskynder piger og kvinder til af forbedre deres digitale færdigheder, og som gør dem fortrolige med STEM;

91.

bemærker, at betydningen af og mulighederne for tele- og distancearbejde er stigende i en tid med hændelser som den aktuelle coronaviruspandemi; opfordrer Kommissionen til at medtage tele- og distancearbejde i strategien som en vigtig faktor for at sikre balance mellem arbejdsliv og privatliv;

Kønsmainstreaming i alle EU-politikker og finansiering af ligestillingspolitikker

92.

understreger, at kønsmainstreaming og kønsbudgettering er afgørende redskaber til at vurdere og målrette virkningerne af forskellige politiske tiltag og budgetmæssig anvendelse på mænd og kvinder og bør anvendes i hele den politiske beslutningsproces og i budgetaktioner;

93.

gentager betydningen af kønsmainstreaming som en systematisk tilgang til opnåelse af ligestilling mellem kønnene; glæder sig derfor over Kommissionens nyligt oprettede taskforce vedrørende ligestilling mellem kønnene og anmoder om, at denne taskforce får behørig uddannelse og tilstrækkeligt personale og regelmæssigt rapporterer om sit arbejde til Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling; understreger betydningen af gennemsigtighed og inddragelsen af kvinderettighedsorganisationer og civilsamfundsorganisationer fra forskellige baggrunde; opfordrer indtrængende Kommissionen til at indarbejde bestemmelser, som gør det obligatorisk for generaldirektoraterne at tage hensyn til input fra taskforcen og udvikle uddannelse for alle ansatte samt procedurer til at overvåge og evaluere mainstreaming i overensstemmelse med sin målsætning;

94.

opfordrer Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet til at oprette et tematisk delprogram for kvinder i landdistrikter via den fælles landbrugspolitiks strategiske planer, der finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL); understreger, at dette delprogram skal søge at øge kvinders beskæftigelse og kvindeligt iværksætteri gennem muligheder inden for landboturisme og udviklingen af digitale landsbyer, forbedre kvindelige landbrugeres adgang til jord, kredit og finansielle instrumenter, færdigheder og kompetencer gennem uddannelse, erhvervsuddannelse og rådgivningstjenester, øget deltagelse i lokale aktionsgrupper og udviklingen af lokale partnerskaber i forbindelse med Leader-programmet; opfordrer i denne forbindelse til at øremærke EU-midler til forbedring af leve- og arbejdsvilkårene i landdistrikter, herunder bedre adgang til tjenesteydelser og udvikling af infrastruktur, med særligt fokus på adgang til bredbåndsinternet, samt støtte til iværksætterinitiativer og adgang til kredit og derved styrke kvinder i landdistrikter; opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis vedrørende erhvervsmæssig status for medhjælpende hustruer i landbrugssektoren og derved tage fat på spørgsmålet om kvinders ret til socialsikring, herunder barselsorlov og pensionsrettigheder, og anmoder om, at Kommissionen udarbejder en vejledning i denne forbindelse;

95.

opfordrer Kommissionen til at fremme kvindeligt iværksætteri og adgang til lån og egenkapitalfinansiering gennem EU-programmer og -fonde og glæder sig over dens intention om at indføre nye foranstaltninger til fremme af nystartede virksomheder og innovative små og mellemstore virksomheder, der ledes af kvinder, i 2020 og til at styrke ligestillingen mellem kønnene under Horisont Europa; understreger, at kravet om, at ansøgerne skal have en plan for ligestilling mellem mænd og kvinder, er et afgørende redskab til at sikre fremskridt på dette område; understreger behovet for at øge kendskabet til eksisterende og fremtidige EU-finansieringsmuligheder for kvindelige iværksættere og for at øge kvindelige lederes synlighed med henblik på at etablere stærkere rollemodeller og gøre op med eksisterende stereotyper;

96.

understreger, at reaktionen på covid-19-epidemien bør anvendes til at etablere yderligere budgetmidler, som medlemsstaterne kan mobilisere til at støtte ofre for vold;

97.

er dybt bekymret over, at den europæiske grønne pagt og de dermed forbundne initiativer hverken indeholder et kønsperspektiv eller har nogen henvisninger til ligestilling mellem kønnene; opfordrer indtrængende til, at kønsmainstreaming indarbejdes i EU's miljø- og klimapolitikker, som f.eks. den grønne pagt, og understreger, at alle disse politikker skal underbygges af kønsspecifikke konsekvensanalyser for at sikre, at de behandler eksisterende uligheder mellem kønnene og andre former for social udstødelse; opfordrer Kommissionen til at optrappe økonomisk og institutionel støtte for at fremme en kønsretfærdig klimaindsats og fastlægge stærke politiske foranstaltninger til fremme af ligelig deltagelse af kvinder i beslutningstagende organer og udformningen af klimapolitik på nationalt og lokalt plan, hvilket er afgørende for at opnå klimaretfærdighed på lang sigt, og at kvinder og piger anerkendes og støttes som forandringsagenter;

98.

opfordrer Kommissionen til at udforme en køreplan for opfyldelse af forpligtelserne i den nye ligestillingshandlingsplan, som blev aftalt på COP25, og til at oprette et permanent EU-knudepunkt for kønsspørgsmål og klimaændringer med tilstrækkelige budgetressourcer til at gennemføre og overvåge en kønsansvarlig klimaindsats i EU og på globalt plan;

99.

understreger behovet for at øge de ressourcer, der er til rådighed for EU-programmer til fremme af ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder; opfordrer Kommissionen til at øge sin indsats for at gennemføre kønsbudgettering som en integreret del af budgetproceduren på alle stadier og i alle budgetposter og medtage selvstændige budgetposter for målrettede tiltag; understreger, at alle nye foranstaltninger, mekanismer eller strategier bør underkastes en kønsspecifik konsekvensanalyse; opfordrer Kommissionen og Rådet til i denne sammenhæng at investere i plejeøkonomien og vedtage en plejeaftale (»Care Deal«) for Europa, der skal supplere den europæiske grønne pagt; glæder sig over, at integration af kønsaspektet for første gang nogensinde vil være en horisontal prioritet i FFR og vil blive ledsaget af en grundig kønsspecifik konsekvensanalyse og overvågning af programmerne;

100.

opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til ligestilling og et livscyklusperspektiv, når den udformer de nyeste europæiske politikker og strategier, hvilket vil bidrage til at øge kvinders økonomiske uafhængighed og reducere uligheder på dette område på lang sigt;

101.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at sikre, at kvinder kan udnytte de muligheder, som den grønne omstilling skaber; understreger, at køn bør integreres i beskæftigelsespolitikkerne vedrørende bæredygtighed og retfærdig omstilling for at levere politikker, der muliggør den rette balance mellem arbejdsliv og privatliv og sikrer en anstændig indkomst, personlig udvikling og tilstrækkelig social beskyttelse; opfordrer indtrængende til, at projekter, der finansieres under miljøprogrammer, og adgang til investeringer, der vedrører klimaindsatsen, bør indeholde et kønsperspektiv;

102.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at øge ligestillingen mellem kønnene og styrke kvinders indflydelse og status inden for sport generelt i betragtning af den magtfulde og ubestridelige rolle, som sport kan spille med hensyn til at hjælpe kvinder og piger med at nedbryde kønsstereotyper, opbygge selvtillid og styrke deres lederevner; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at skabe effektive platforme for at fremme kvindelige rollemodeller og ledere med international, national og lokal rækkevidde; opfordrer medlemsstaterne til at fremme og udvikle politikker til bekæmpelse af kønsbestemte lønforskelle og forskelle i præmiebeløb og enhver form for vold mod kvinder og piger inden for sport og til at sikre øget dækning af kvinder i sportsmedierne og i beslutningstagende stillinger; opfordrer Kommissionen til at medtage sport i den planlagte kampagne mod kønsstereotyper;

103.

opfordrer EU til at vedtage et intersektionelt ligestillingsperspektiv som reaktion på covid-19-krisen og til at afsætte betydelige midler under genopretnings- og resiliensinstrumentet til ligestillingsforanstaltninger, navnlig i meget kvindedominerede sektorer, og til fremme af kvinders rettigheder; opfordrer til, at finansieringen baseres på et målbart princip om integration af kønsaspektet, hvorigennem der kan garanteres en retfærdig, tilstrækkelig og sammenhængende fordeling af finansieringen; opfordrer endvidere til, at der oprettes en særlig coronavirusfond for ligestilling, som skal støtte bekæmpelsen af de eksisterende uligheder;

104.

gentager behovet for at indarbejde kønsperspektivet yderligere i den kommende strategi for personer med handicap 2021, idet der tages behørigt hensyn til at skabe bedre adgang til arbejdsmarkedet gennem målrettede foranstaltninger og tiltag;

105.

minder om Europa-Parlamentets beslutning af 29. november 2018 om handicappede kvinders situation (40); opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte et konsolideret forslag inden for rammerne af den europæiske handicapstrategi for perioden efter 2020, som skal omfatte udvikling af positive tiltag målrettet mod kvinder med handicap med henblik på at sikre deres fulde og effektive deltagelse på arbejdsmarkedet og eliminere den forskelsbehandling og de fordomme, de udsættes for, herunder tiltag til fremme af beskæftigelse, uddannelse, arbejdsformidling, lige karriereveje, lige løn, tilgængelighed af og rimelig tilpasning på arbejdspladsen samt videreuddannelse, idet der lægges vægt på deres digitale inklusion og behovet for at sikre balancen mellem arbejdsliv og privatliv; anmoder også om, at foranstaltningerne med hensyn til den kønsbestemte lønforskel og pensionsforskellen og den kønsbestemte forskel hvad angår omsorgsforpligtelser udtrykkeligt tager hånd om de behov, som forældre og plejere til børn med handicap har, navnlig kvinder og hustande med enlige forsørgere; understreger også behovet for en garanti for rettigheder for personer med handicap med særlige foranstaltninger, som tager hånd om behovene hos kvinder med handicap, og for en styrkelse af ungdomsgarantien;

106.

anmoder Kommissionen om især at række ud til de mest sårbare kvinder; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at alle relevante tiltag i strategien ikke lader nogen kvinder i stikken;

107.

henleder opmærksomheden på manglen på et kønsperspektiv inden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; understreger, at integration af ligestillingsaspektet bør være en integreret del af udviklingen af politikker for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og af forebyggende strategier i alle sektorer, herunder Kommissionens kommende revision af EU's strategiske ramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i perioden efter 2020; opfordrer indtrængende Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at betragte endnu ikke anerkendte erhvervssygdomme og arbejdsrelaterede sygdomme som sådanne, da de er særligt udbredte i kvindedominerede job, samt som sygdomme, der specifikt rammer kvinder, til at integrere ligestillingsaspektet inden for sundhed og sikkerhed i erhverv, der domineres af mænd, hvor der stadig er mange mangler, herunder i forbindelse med sanitære installationer, arbejdsudstyr eller personlige værnemidler, til at sikre beskyttelse og sikkerhed på arbejdspladsen i forbindelse med moderskab og tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter barselsorlov og til at vurdere arbejdsrisici i kvindedominerede sektorer, herunder i hjemmet, når de beskæftiger sig med husligt arbejde og pleje;

108.

anmoder Kommissionen om, i lyset af de påviste fordele ved modermælk til nyfødte, at fremme amning, navnlig af for tidligt fødte spædbørn; opfordrer Kommissionen til at støtte politikker, der øger anvendelsen af modermælk, både fra amning og doneret mælk til for tidligt fødte spædbørn, og fremme den grænseoverskridende brug af mælkebanker til at sikre, at kvinder i grænseregioner kan benytte sig af denne støtte, når det er nødvendigt;

109.

opfordrer til, at handicapaspektet integreres i alle de generelle tiltag vedrørende ligestilling mellem kønnene, som fremmes inden for EU; opfordrer til, at personer med handicap, der er under statsligt værgemål eller omfattet af andre ordninger for begrænset juridisk kapacitet, og som udsættes for kønsbestemt vold, sikres beskyttelse, og opfordrer med henblik herpå til at sørge for effektiv adgang til domstolene for denne gruppe og uddannelse af kvalificeret personale fra de specielle tjenester, der er involveret i sådanne sager (f.eks. fagfolk inden for strafferetspleje eller sundhedspersonale); opfordrer til oprettelse af et tilgængeligt uddannelsessystem, der er frit for stereotyper og gør det muligt for piger og kvinder med handicap at vælge studieretning og arbejde i overensstemmelse med deres ønsker og evner, og som ikke er begrænset af manglende adgang, fordomme og stereotype opfattelser; støtter, at kvinder med handicap deltager som mønsterbrydere i ligestillings- og kvinderettighedsorganisationer; opfordrer indtrængende til, at kvinder og piger med handicap, herunder dem, der befinder sig på institutioner, indgår i alle forebyggelsesplaner for at forhindre tilfælde af bryst- og livmoderhalskræft i medlemsstaterne samt til, at denne gruppe indgår i alle programmer til bekæmpelse af hiv/aids og andre programmer til bekæmpelse af seksuelt overførte sygdomme; opfordrer til, at alle indikatorer og data indsamlet om ligestillingsspørgsmål opdeles efter alder, handicap og køn;

Bekæmpelse af tilbageslag mod ligestilling mellem kvinder og mænd

110.

gentager behovet for en regelmæssig udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne, Kommissionen og interessenter (såsom sundhedsfagligt personale, regulerende myndigheder og civilsamfundsorganisationer) om kønsaspekter inden for sundhed, herunder retningslinjer for omfattende undervisning i seksualitet og samliv, seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) og kønsspecifikke reaktioner på epidemier; opfordrer Kommissionen til at træffe yderligere foranstaltninger og yde mere støtte for at garantere SRSR under gennemførelsen af den nuværende strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder og medtage SRSR i sin næste EU-sundhedsstrategi; opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i at styrke deres sundhedssystemer og levere høj kvalitet og adgang til sundhedsydelser for alle, og til at mindske forskellene i adgang til sundhedsydelser, herunder SRSR-ydelser mellem og i medlemsstaterne; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at garantere sikker, rettidig og fuld adgang til SRSR og de nødvendige sundhedsydelser;

111.

anmoder Kommissionen om at behandle sundhedsmæssige uligheder i EU's kommende sundhedsstrategi, som bør fokusere på adgang til forebyggende sundhed i alle faser af livet, sundhed og sikkerhed for kvinder på arbejdspladsen og et specifikt kønsfokus i den europæiske plan for bekæmpelse af kræft; understreger endnu en gang betydningen af kønsspecifik medicin og forskning og understreger derfor, at investeringer i forståelsen af forskellene mellem kvinder og mænd med hensyn til deres sundhed bør støttes gennem Horisont Europa for at gøre sundhedssystemerne mere lydhøre over for kvinders og mænds forskellige behov;

112.

opfordrer Kommissionen til at støtte forskning i ikkehormonel prævention til kvinder, så de har flere alternativer, samt til at støtte forskning i prævention til mænd med det formål at skabe lige adgang til og brug af prævention samt et delt ansvar;

113.

kræver støtte til kvinderettighedsforkæmpere og kvinderettighedsorganisationer i EU og på verdensplan, herunder organisationer, der arbejder med SRSR og LGBTI+, gennem øget og øremærket økonomisk støtte i den næste FFR; understreger desuden deres økonomiske vanskeligheder som følge af den nuværende krise og opfordrer til øget støtte for at sikre tilstrækkelig finansiering af deres fortsatte arbejde; er dybt bekymret over tilbagegangen med hensyn til kvinders hævdvundne rettigheder og ligestilling mellem kønnene i visse medlemsstater og navnlig over forsøgene på yderligere at kriminalisere abort og undergrave unges adgang til omfattende seksualundervisning i Polen og over den vedtagne reform, der angriber transkønnedes og interkønnedes rettigheder i Ungarn; opfordrer til løbende overvågning af status for kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene, herunder desinformation og regressive initiativer i alle medlemsstater, og til at oprette et alarmsystem, der sætter fokus på tilbageslag; opfordrer Kommissionen til at støtte undersøgelser, der analyserer forbindelsen mellem antidemokratiske bevægelser og angreb på og desinformationskampagner om kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene og på demokratiet, og opfordrer Kommissionen til at analysere de grundlæggende årsager hertil og øge sine bestræbelser på at bekæmpe dem ved at gennemføre faktatjek, udvikle modfortællinger og iværksætte oplysningskampagner;

114.

opfordrer Kommissionen til at gennemføre en global kampagne mod de stigende angreb, som menneskerettighedsforkæmpere oplever, og til at sikre frigivelsen af disse med særligt fokus på kvinderettighedsforkæmpere; opfordrer til øjeblikkeligt at indarbejde et bilag i EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere med det formål at anerkende og udvikle yderligere strategier og redskaber til bedre og mere effektivt at reagere på og forhindre den specifikke situation, de trusler og de risikofaktorer, som kvinderettighedsforkæmpere står over for;

115.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at beskytte kvinder, som er særligt sårbare over for forskelsbehandling af flere grunde, og anerkende de intersektionelle former for forskelsbehandling, som kvinder oplever baseret på køn, etnisk oprindelse, nationalitet, alder, handicap, social status, seksuel orientering og kønsidentitet og migrationsstatus, og sikre, at de gennemførte foranstaltninger tager højde for og reagerer på disse gruppers særlige behov;

116.

minder om sin beslutning af 12. februar 2019 om behovet for en styrket strategisk EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration for perioden efter 2020 (41), hvoraf det fremgår, at der i de fleste medlemsstater ikke blev konstateret nogen forbedring i adgangen til beskæftigelse, at boligforholdene giver anledning til alvorlig bekymring, at der kun er gjort få fremskridt med hensyn til fattigdom, og at der er behov for et stærkt kønsaspekt i EU-rammen; er bekymret over den hadefulde tale mod romaer i forbindelse med covid-19-pandemien og de supplerende restriktioner i nogle medlemsstater, hvor romasamfund sættes i karantæne, og frygter de negative konsekvenser for de mest sårbare grupper blandt romaerne, herunder piger, unge kvinder, ældre kvinder, personer med handicap samt LGBTIQ+-personer; glæder sig over vedtagelsen af den strategiske EU-ramme for romaernes ligestilling og integration, hvilket vil gøre det muligt at analysere coronavirussets indvirkning på romasamfundene og vedtage foranstaltninger til at undgå tilbageslag med hensyn til deres rettigheder;

117.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at etablere en konkret ramme for sexarbejderes rettigheder og beskyttelse under og efter en krise; fastholder endvidere betydningen af at medtage foranstaltninger og strategier, der bekæmper den forskelsbehandling, som sexarbejdere står over for med hensyn til adgang til finansiering, bolig, sundhedspleje, uddannelse og andre tjenester;

118.

fremhæver, at de audiovisuelle og trykte medier er en af de sektorer, der har betydelig kulturel, social og økonomisk vægt, og som både afspejler og former samfundet og kulturen; beklager, at kvinder er stærkt underrepræsenterede i centrale kreative stillinger i denne sektor, herunder i filmbranchen i hele Europa og på verdensplan; opfordrer Kommissionen til at gøre noget ved kønsstereotyper i medierne og fremme indhold, hvor kønnene er ligestillet; understreger betydningen af at fremme mediekendskab og forsyne alle relevante interessenter med kønssensitive medieuddannelsesinitiativer; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage lovgivning, der forbyder sexistisk reklame i medierne, og fremme uddannelse og praktisk undervisning i modvirkning af kønsstereotyper på journalist-, kommunikations-, medie- og reklameuddannelser; opfordrer Kommissionen til at hjælpe med at udveksle bedste praksis inden for bekæmpelse af sexistisk reklame; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle og gennemføre politikker til udryddelse af vedvarende uligheder inden for hele den audiovisuelle sektor med henblik på at skabe og forbedre muligheder for kvinder og piger;

Ligestilling mellem kønnene gennem eksterne forbindelser

119.

opfordrer i overensstemmelse med artikel 8 i TEUF, hvori det fastslås, at EU i alle sine aktiviteter bør tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, til sammenhæng mellem og en gensidig styrkelse af EU's interne og eksterne politikker vedrørende principperne om forskelsbehandling af flere grunde, kønsmainstreaming og ligestilling mellem kønnene, bekæmpelse af kønsstereotyper og kønsroller samt skadelig praksis og diskriminerende lovgivning samt fremme af kvinders lige udøvelse af alle menneskerettigheder gennem eksterne forbindelser; fremhæver i denne forbindelse især EU's handelspolitik, udviklingssamarbejde og menneskerettighedspolitik; understreger den primære rolle, som styrkelse af kvinders indflydelse spiller for en effektiv gennemførelse af udviklingspolitikker; minder om betydningen af uddannelse for kvinders og pigers indflydelse i både EU og partnerlandene; understreger, at uddannelse ikke kun er en ret, men et afgørende redskab til at bekæmpe tidlige ægteskaber, tvangsægteskaber og teenagegraviditeter; fastholder behovet for, at EU's udenrigspolitik som en prioritet skal bidrage til at sørge for, at pigerne bliver i skolen, så de kan fortsætte deres uddannelse i partnerlandene; glæder sig over de fornyede tilsagn om kvinders og pigers rettigheder og henvisningen til verdensmålene for bæredygtig udvikling og navnlig mål nr. 5 som en vigtig ramme for ligestillingsstrategien;

120.

opfordrer Kommissionen til i partnerskab med medlemsstaterne at overvåge og arbejde for en fuldstændig gennemførelse af Beijinghandlingsprogrammet, ICPD-handlingsprogrammet og resultaterne af deres gennemgangskonferencer og af alle verdensmål for bæredygtig udvikling, herunder mål 3.7 og 5.6, både i og uden for EU, ved hjælp af indikatorer, der er i overensstemmelse med den globale indikatorramme for FN's verdensmål for bæredygtig udvikling;

121.

glæder sig over den nye kønshandlingsplan III (GAPIII) som et centralt instrument til fremme af ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders og pigers indflydelse og status i de eksterne forbindelser; understreger, at dette dokument skal ledsages af klare, målbare og tidsbestemte indikatorer, herunder en fordeling af rollerne og ansvaret for de forskellige aktører; glæder sig over, at den nye handlingsplan fastholder målet om, at 85 % af alle nye programmer skal bidrage til ligestilling mellem kønnenebeklager at det nye mål om, at 20 % af programmerne skal have ligestilling mellem kønnene som deres hovedformål ikke blev fastsat; kræver, at det nye instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde prioriterer ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder på tværs af geografiske og tematiske programmer i overensstemmelse hermed; glæder sig over ændringen i den institutionelle kultur i Kommissionens tjenestegrene og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil med henblik på mere effektivt at leve op til EU's forpligtelser vedrørende kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene;

122.

opfordrer Kommissionen til yderligere at styrke EU's rolle som katalysator for ligestilling mellem kønnene i hele verden;

123.

opfordrer Kommissionen til at fremme en dybere forståelse af de særlige behov, som kvinder og piger, der er migranter og asylansøgere, har med hensyn til adgang til sundheds- og uddannelsesmæssig støtte og økonomisk sikkerhed for at forebygge risikoen for, at de udnyttes, og sikre, at deres rettigheder respekteres;

124.

bemærker, at Kommissionen skal håndtere den særlige situation for kvinder i modtagelsesfaciliteter for migranter og asylansøgere, hvor de skal beskyttes mod kønsbaseret vold, og opfordrer til tilpasset infrastruktur for kvinder og piger og relevant uddannelse af de ansatte i disse faciliteter, alt efter behov;

125.

glæder sig over en værdibaseret EU-handelspolitik med en høj grad af beskyttelse af arbejdstager- og miljørettigheder samt respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene; minder om, at kønsaspektet skal integreres i alle EU's handels- og investeringsaftaler, og at aftalerne skal omfatte et ambitiøst kapitel, der kan håndhæves, om handel og bæredygtig udvikling; glæder sig over Kommissionens tilsagn om for første gang at sikre, at der medtages et særligt kapitel om handel og ligestilling mellem kønnene i den moderniserede associeringsaftale med Chile på grundlag af eksisterende internationale eksempler;

126.

gentager sin fortsatte støtte til Kommissionens arbejde på dette område;

o o

127.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring (EFT L 6 af 10.1.1979, s. 24).

(8) EUT L 188 af 12.7.2019, s. 79.

(9) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0039.

(10) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0025.

(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0111.

(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0080.

(13) EUT C 390 af 18.11.2019, s. 19.

(14) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0014.

(15) EUT C 162 af 10.5.2019, s. 9.

(16) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 6.

(17) EUT C 331 af 18.9.2018, s. 60.

(18) EUT C 263 af 25.7.2018, s. 49.

(19) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 99.

(20) EUT L 69 af 8.3.2014, s. 112.

(21) EUT C 76 af 28.2.2018, s. 93.

(22) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 89.

(23) EUT C 285 af 29.8.2017, s. 78.

(24) EUT C 11 af 12.1.2018, s. 35.

(25) EUT C 298 af 23.8.2018, s. 14.

(26) EUT C 363 af 28.10.2020, s. 80.

(27) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.

(28) EUT C 458 af 19.12.2018, s. 34.

(29) EUT C 66 af 21.2.2018, s. 44.

(30) EUT C 407 af 4.11.2016, s. 2.

(31) FRA-undersøgelse fra 2014, den mest omfattende på EU-plan på området, baseret på data fra 28 medlemsstater.

(32) Kommissionens meddelelse med titlen »Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025« (COM(2020)0152).

(33) Europa-Parlamentets beslutning af 30. januar 2020 om kønsbestemt lønforskel (vedtagne tekster, P9_TA(2020)0025).

(34) https://www.eurofound.europa.eu/da/news/news-articles/gender-employment-gap-costs-europe-eu370-billion-per-year

(35) EUT C 331 af 18.9.2018, s. 60.

(36) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0129.

(37) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0101.

(38) Se Parlamentets beslutning af 30. januar 2020 om kønsbestemt lønforskel.

(39) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/54/EU af 16. april 2014 om foranstaltninger til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed (EUT L 128 af 30.4.2014, s. 8).

(40) EUT C 363 af 28.10.2020, s. 164.

(41) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0075.

10.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 456/232

P9_TA(2021)0026

Udligning af den kønsbestemte digitale kløft: Kvinders deltagelse i den digitale økonomi

Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om udligning af den kønsbestemte digitale kløft: Kvinders deltagelse i den digitale økonomi (2019/2168(INI))

(2021/C 456/20)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet, som blev vedtaget på den fjerde verdenskonference om kvinder i september 1995, herunder især området »Kvinder og medier«,

—	der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention om vold og chikane (nr. 190) og ILO's henstilling om vold og chikane (nr. 206), begge fra 2019,

—	der henviser til slutdokumentet af 16. december 2015 fra mødet på højt plan i FN's Generalforsamling om den overordnede revision af gennemførelsen af resultaterne fra verdenstopmødet om informationssamfundet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. maj 2015 med titlen »En strategi for et digitalt indre marked i EU« (COM(2015)0192) og midtvejsevalueringen af 10. maj 2017 af dennes gennemførelse med titlen »Et forbundet digitalt indre marked for alle« (COM(2017)0228),

—	der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder og navnlig princip nr. 1, 2, 3 og 20,

—	der henviser til søjle II (»Etablering af de rette betingelser for, at digitale net og tjenester kan blomstre«) og søjle III (»Maksimering af vækstpotentialet i vores europæiske økonomi«) i Kommissionens strategi for det digitale indre marked,

—	der henviser til strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020),

—	der henviser til Kommissionens studier »ICT for Work: Digital Skills in the Workplace« og »Women in the Digital Age«,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020»Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025« (COM(2020)0152),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juli 2020 med titlen »Den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed« (COM(2020)0274),

—	der henviser til Kommissionens rapport af 1. oktober 2013 med titlen »Women active in the ICT sector«,

—	der henviser til den undersøgelse, som Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) offentliggjorde den 26. januar 2017 med titlen »Gender and digital agenda«,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 30. maj 2016 om udvikling af mediekendskab og kritisk tænkning gennem uddannelse,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 6. december 2018 om kønsligestilling, ungdom og digitalisering,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 10. december 2019 om økonomier præget af kønsligestilling i EU: vejen frem,

—	der henviser til udtalelsen af 19. december 2018 fra Det Rådgivende Udvalg for Ligestilling mellem Kvinder og Mænd med titlen »The future of gender equality strategy after 2019: the battles that we win never stay won«,

—	der henviser til forpligtelseserklæringen om »Women in Digital« (WID), som blev undertegnet i 2019 af 27 EU-ministre og repræsentanter for medlemsstaterne samt Norge,

—	der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 med henstillinger til Kommissionen om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi (1),

—	der henviser til sin beslutning af 12. marts 2013 om afskaffelse af kønsstereotyper i EU (2),

—	der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om den digitale dagsorden for vækst, mobilitet og beskæftigelse: tid til at skifte til et højere gear (3) og navnlig den store koalition for digitale job,

—	der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2015 om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (4),

—	der henviser til sin beslutning af 28. april 2016 om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders position i den digitale tidsalder (5),

—	der henviser til verdenstopmødet om informationssamfundets (WSIS') forum i 2019 om informations- og kommunikationsteknologier til opfyldelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling,

—	der henviser til WSIS' forum i 2020 om fremme af digital omstilling og globale partnerskaber: WSIS' aktionslinjer for opfyldelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG),

—	der henviser til forespørgsel til Kommissionen om styrkelse af kvinders og pigers position inden for den digitale sektor (O-000004/2018 — B8-0010/2018),

—	der henviser til sin beslutning af 17. april 2018 om styrkelse af kvinders og pigers position inden for den digitale sektor (6),

—	der henviser til sit interparlamentariske udvalgsmøde på den internationale kvindedag 2018 om styrkelse af kvinders og pigers position i medierne og i IKT,

—	der henviser til den indgående analyse med titlen »Empowering women on the Internet«, som blev offentliggjort den 30. oktober 2015 af Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker (7),

—	der henviser til studiet med titlen »The underlying causes of the digital gender gap and possible solutions for enhanced digital inclusion of women and girls«, som blev offentliggjort den 15. februar 2018 af Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker (8),

—	der henviser til studiet med titlen »Cyber violence and hate speech online against women«, som blev offentliggjort den 16. august 2018 af Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Unionens Interne Politikker (9)

—	der henviser til studiet med titlen »Education and employment of women in science, technology and the digital economy, including AI and its influence on gender equality«, som blev offentliggjort den 15. april 2020 af Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker (10),

—	der henviser til undersøgelsen fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) med titlen »Vold mod kvinder: en EU-undersøgelse«, som blev offentliggjort i 2014,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA (11),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. juni 2012»EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel 2012-2016« (COM(2012)0286) og midtvejsrapporten af 17. oktober 2014 om gennemførelsen heraf (SWD(2014)0318),

—	der henviser til »Women in Digital«-resultattavlen (12),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A9-0232/2020),

der henviser til, at artikel 8 i TEUF fastsætter, at Unionen i alle sine aktiviteter skal tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder; der henviser til, at piger og kvinder for at opnå kønsligestilling skal have lige adgang til teknologi, digital undervisning og sikker færden online; der henviser til, at det femte verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG) henviser til ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og stilling, og dette omfatter anvendelsen af teknologi og internettet;

der henviser til, at digitaliseringen har ændret de fleste aspekter af vores liv grundlæggende på måder, der skaber utallige muligheder, men også giver nye udfordringer; der henviser til, at covid-19-krisen og dens eftervirkninger sandsynligvis vil føre til permanente ændringer af livet i Europa, i hvilket digitaliseringen vil få en væsentlig rolle; der henviser til, at digitaliseringens indvirkning på kvinders beskæftigelsesudsigter og konsekvenserne af telearbejde skal undersøges og evalueres; der henviser til, at afbalanceringen af telearbejde, privatliv og omsorgsansvar skaber yderligere pres, og at kvinder derfor udsættes for en øget følelsesmæssig, mental og social byrde; der henviser til, at arbejdsmarkedet som følge af pandemien ser udfordringen med en stor digital omstilling i øjnene;

der henviser til, at kønsstereotyper udgør en alvorlig hindring for ligestilling mellem kvinder og mænd, bidrager til kønsopdeling inden for uddannelse og beskæftigelse, udvider den kønsbestemte kløft i den digitale sektor yderligere og forhindrer kvinder i at deltage fuldt ud som brugere, innovatorer og skabere; der henviser til, at udbredte stereotyper i højere grad associerer høje åndsevner med mænd end med kvinder, og disse stereotyper understøttes af og påvirker interesserne hos børn helt ned til seksårsalderen, især piger;

D.	der henviser til, at ligestillingsindekset for 2019 afslører vedvarende kønsskævheder i den digitale sektor;

E.	der henviser til, at data fra Eurostat fra 2018 viste, at omkring 1,3 mio. mennesker var i gang med at studere informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i Den Europæiske Union, og at piger og kvinder for det meste var i mindretal og kun udgjorde 17 % af alle IKT-studerende i EU;

der henviser til, at 73 % af drengene i alderen 15-16 år føler sig trygge ved at bruge digitalt udstyr, som de er mindre fortrolige med, sammenlignet med 63 % af alle piger i samme aldersgruppe (13), som er mindre selvsikre til trods for, at de besidder færdigheder, der kan overgå drengene i digital kunnen;

der henviser til, at kønsstereotyper i høj grad påvirker fagvalget; der henviser til, at meget få teenagepiger i EU's medlemsstater (mindre end 3 %) udtrykker interesse i at arbejde inden for IKT-fagområdet, når de er 30 år gamle (14); der henviser til, at lærere og forældre kan forværre kønsstereotyperne ved at afskrække piger fra at gå efter en karriere inden for IKT; der henviser til, at udryddelse af kønsspecifikke forventninger til erhverv og fremme af kvindelige rollemodeller inden for videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) og IKT kan tilskynde piger til at studere IKT;

der henviser til, at kvinder i informations- og kommunikationssektoren tjener 19 % mindre end mænd; der henviser til, at den kønsbestemte lønforskel bidrager direkte til den kønsbestemte pensionsforskel (15); der henviser til, at mænds og kvinders lønniveauer skal være i overensstemmelse med princippet om retfærdighed og lighed;

I.	der henviser til, at kvinder som demografisk gruppe verden over bruger internettet mindre hyppigt end mænd, enten til at installere software eller bruge online-radio og -tv, netbank eller e-handelstjenester;

J.	der henviser til, at der i de seneste år er sket en stigning i antallet af kvinder, der arbejder med cybersikkerhed, men at tallene ikke desto mindre stadig er meget lave, idet kvinder udgør mindre end 20 % af cybersikkerhedsfagfolkene i Europa;

K.	der henviser til, at mere end 90 % af alle job i fremtiden forventes at kræve en vis grad af e-færdigheder og digital kunnen;

der henviser til, at kvinder oftere har svært ved at finde deres plads i IKT-jobsektoren på grund af forskellige barrierer, såsom kønsstereotyper og mandsdominerede arbejdspladser, der mangler diversitet; der henviser til, at der er en betydelig vertikal og horisontal opsplitning i IKT-sektoren, og at kvinder ofte er overkvalificerede til de stillinger, de sidder i; der henviser til, at kun et lille mindretal af kvinder sidder i ledende stillinger inden for softwareudvikling;

der henviser til, at anvendelse og udvikling af programmel er ved at blive nøgleaktiver for den digitale omstilling; der henviser til, at kønskløften i relation til softwareudviklere og -ingeniører er et spørgsmål, der giver anledning til bekymring for så vidt angår kvinders deltagelse i sektoren såvel som til potentielle bevidste og ubevidste kønsdiskriminerende skævheder i AI-applikationer, videospil og legetøj og andre applikationer;

N.	der henviser til, at 14 % af kvinder har været udsat for internetchikane, siden de var 15 år gamle, ifølge FRA's spørgeundersøgelse om vold mod kvinder (16)

der henviser til, at IKT er en sektor med en lav andel af kvindelige arbejdstagere; der henviser til, at et stort antal kvinder opgiver deres videregående uddannelser, akademiske muligheder og karrierer inden for IKT-sektoren (et fænomen, der kaldes »the leaky pipeline«), hovedsagelig på grund af en dårlig balance mellem arbejdsliv og privatliv, organisatoriske begrænsninger og et mandsdomineret miljø; der henviser til, at det årlige produktivitetstab for den europæiske økonomi, som skyldes, at kvinder forlader deres digitale arbejdspladser for at blive ikkeerhvervsaktive, udgør 16,1 mia. EUR (17);

P.	der henviser til, at IT-sektoren har oplevet en betydelig stigning i antallet af kvindelige bestyrelsesmedlemmer, men samtidig er den sektor, som har den højeste procentdel af bestyrelser, der udelukkende består af mænd;

der henviser til, at digitale kompetencer betyder evnen til at tilegne sig, behandle og formidle digitale oplysninger, og denne evne påvirkes af den sociokulturelle og økonomiske baggrund; der henviser til, at kvinder bruger mere tid på ulønnet omsorgsarbejde og husligt arbejde end mænd; der henviser til, at dette begrænser deres fritid, den tid, de kan anvende på lønnet arbejde, eller deres muligheder for at tilegne sig digitale kompetencer og færdigheder inden for internetanvendelse; der henviser til, at foranstaltninger med henblik på at skabe øget bevidsthed, udfordre kønsstereotyper og normer og opnå en bedre omfordeling af ulønnet børnepasning og husligt arbejde ville give mulighed for en større deltagelse af kvinder på de (digitale) arbejdsmarkeder og uddannelser og give dem mulighed for at tilegne sig bedre digitale kompetencer;

der henviser til, at kun en marginal procentdel af venturekapitaludbydere, business angels og investorer er kvinder; der henviser til, at eftersom piger har tendens til at studere færre IKT- og STEM-fag fra grundskolen, gennem gymnasiet og til universitetet, fører dette til, at et betydeligt lavere antal kvinder arbejder inden for disse områder på arbejdsmarkedet og som grundlæggere og ejere af private virksomheder og nystartede virksomheder; der henviser til, at den lavere procentdel af kvinder, der deltager i teknologisektoren, har en direkte indvirkning på alle former for samfundsmæssig udvikling og skaber en innovationsskævhed, som påvirker hvilke typer af innovation og nye teknologier, der stilles til rådighed for forbrugerne;

der henviser til, at tendensen viser et fald i antallet af kvinder, der påbegynder IKT-relaterede videregående uddannelser, i forhold til 2011; der henviser til, at kvinder udgør 17 % af de 8 mio. IKT-specialister, der findes i EU; der henviser til, at hvis flere kvinder trådte ind på det digitale jobmarked, ville sektoren få stor gavn af den uudnyttede talentpulje af færdigheder og forskellighed af perspektiver, hvilket kunne medføre et årligt boost i BNP på 16 mia. EUR til fordel for den europæiske økonomi;

der henviser til, at kun 22 % af AI-fagfolkene i verden er kvinder ifølge Det Verdensøkonomiske Forums rapport om den globale kønsskævhed fra 2018 set i forhold til 78 % mænd, hvilket udgør en kønskløft på 72 %, som mangler at blive lukket; der henviser til, at hver gang der i 2019 blev investeret 100 USD i europæiske teknologivirksomheder, gik 92 USD til oprettelse af teams, som udelukkende bestod af mænd (18);

der henviser til, at digital inklusion betyder, at alle enkeltpersoner og lokalsamfund får adgang til og mulighed for at anvende IKT; der henviser til, at manglende adgang, prismæssig overkommelighed og uddannelse såvel som kønsrelaterede forventninger og sociokulturelle normer, mindre deltagelse i STEM- og IKT-uddannelser, den begrænsede anvendelse af digitale værktøjer og mindre aktivitet på sociale platforme som følge af onlinevold mod piger og kvinder alle er faktorer, som udelukker sidstnævnte fra digital inklusion; der henviser til, at dimensionen kønsorienteret digital inklusion skal være en del af alle EU-initiativer og -investeringer i relation til IKT og digitalisering;

der henviser til, at digital finansiel inklusion betyder digital adgang til og anvendelse af formelle finansielle tjenesteydelser, som er behovstilpassede og leveres på en ansvarlig måde til en overkommelig pris; der henviser til, at lovgivning og normer, der kan underminere kvinders ret til at deltage i arbejdsstyrken, have rådighed over aktiver, etablere og tilgå finansiering med henblik på at skabe vækst i formelle virksomheder og træffe deres egne økonomiske beslutninger, er de primære årsager til kvinders økonomiske udstødelse; der henviser til, at omkring 1 mia. kvinder stadig ikke har adgang til formelle finansielle tjenesteydelser på grund af manglende adgang til identifikationsdokumenter, mobiltelefoner, digitale færdigheder og manglende finansiel viden samt på grund af uhensigtsmæssige produkter; der henviser til, at bedre adgang til og anvendelse af ansvarlige digitale finansielle tjenesteydelser kan hjælpe kvinder til at opbygge økonomisk magt og økonomisk uafhængighed;

der henviser til, at kvinders evne til at tilgå og anvende digitale teknologier påvirkes af mange faktorer, herunder investeringer, regler og konkurrence; der henviser til, at kvinder og piger i landdistrikter og svært tilgængelige regioner oplever udfordringer og begrænsninger med hensyn til at få adgang til internettet og digitale teknologier og infrastruktur, hvilket forhindrer dem i at kunne udnytte den moderne teknologis potentiale fuldt ud; der henviser til, at kvinder og piger i landdistrikter normalt er beskæftiget i landbruget, særligt i udviklingslandene, og at deres arbejde ofte er ulønnet og usikkert, hvilket fører til, at de bor i teknologifattige miljøer, og til vanskeligheder med adgangen til digitale teknologier;

Generelle bemærkninger

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bringe foranstaltningerne med henblik på at fremme den digitale omstilling på linje med Unionens mål om ligestilling mellem kønnene; understreger, at den digitale omstilling ikke bør lade nogen i stikken; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at fremme kvinders deltagelse i den digitale økonomi og i informationssamfundet, som er medtaget i strategien for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025; opfordrer Kommissionen til fortsat at gøre noget ved den alvorlige kønsbestemte kløft inden for IKT-sektoren i forbindelse med den digitale dagsorden, den europæiske digitale strategi og alle andre politikker og initiativer vedrørende digitaliseringsfærdigheder og uddannelse ved hjælp af konkrete foranstaltninger, som specifikt er rettet mod at øge kvinders og pigers deltagelse i sektoren; understreger, at det kan have en vigtig indvirkning på bekæmpelsen af kønsbestemte uligheder, stereotyper og forskelsbehandling, forbedre kvinders adgang til arbejdsmarkedet og deres arbejdsvilkår samt tackle den kønsbestemte lønforskel, hvis kvinders deltagelse i den digitale sektor øges; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde passende finansiering til programmer, der har til formål at tiltrække flere piger og kvinder til at studere og arbejde inden for STEM-fagene, til at oprette iværksætterprogrammer, som finansierer kvinder og piger, der starter teknologiprojekter eller nye virksomheder, til at udvikle strategier, der tager sigte på at øge pigers og kvinders digitale inklusion og digitale finansielle inklusion på områder, der vedrører STEM, kunstig intelligens og forsknings- og innovationssektoren, og til at anlægge en tilgang med flere lag til at tackle kønsskævheden på alle niveauer inden for uddannelse og beskæftigelse i den digitale sektor;

opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til lige muligheder for kvinder og mænd og til den kønsbestemte digitale kløft, når der forhandles om programmer inden for den næste flerårige finansielle ramme samt fonde og lån under genopretningsplanen, og til at skabe øget bevidsthed om disse mekanismer blandt kvinder; understreger, at integration af kønsaspektet og kønsbudgettering med målbare indikatorer bør indgå i politikker, som understøtter IKT-udvikling; opfordrer Kommissionen til at sikre integration af kønsaspektet i retsakten om digitale tjenester og alle kommende forslag relateret til den digitale verden;

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en fuldstændig gennemførelse af forpligtelseserklæringen om »Women in Digital«; opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af medlemsstaternes tværsektorielle nationale planer for kvinder på det digitale område;

Uddannelse

fremhæver betydningen af at sikre integration af kønsaspektet i digital undervisning på alle niveauer, herunder undervisning i fritiden, uformel og ikkeformel undervisning, også for undervisningspersonale; opfordrer til specifikke strategier for forskellige aldersgrupper;

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne såvel som udviklere, virksomheder og universiteter til at gøre noget ved den kønsbestemte kløft i IKT-sektoren og samarbejde om at finde løsninger og udveksle bedste praksis vedrørende bedre inklusion af piger i fag, der er relevante for digital undervisning fra en ung alder; opfordrer EU og medlemsstaterne til at udvikle, støtte og gennemføre de foranstaltninger, der fremmes af FN og dets organisationer;

opfordrer Kommissionen til at behandle spørgsmålet om det lave antal kvinder, der deltager i IKT-studier og -karrierer, indgående og sikre et stærkt kønsperspektiv i programmet for det digitale Europa og i den ajourførte handlingsplan for digital uddannelse, herunder adgang til digitalt udstyr til en overkommelig pris; opfordrer uddannelsesinstitutioner til at medtage en kønskomponent i alle STEM- og IKT-relaterede undervisningsplaner, uddannelsesmaterialer og undervisningsmetoder fra en tidlig alder for at tilskynde piger til at tage matematik, programmering, IKT-undervisning og naturvidenskabelige fag i skolerne og læse videre inden for dem; tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med uddannelsesinstitutioner og civilsamfundsorganisationer om at vurdere og ændre IKT-uddannelsesformaterne;

understreger betydningen af, at kvinder og piger er med til at forme deres egen fremtid inden for STEM-fagene, og af, at IKT bliver en integreret del af undervisningen i førskolemiljøet og grundskolen, således at skadelige kønsrollestereotyper for piger og drenge afskaffes;

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til kønsperspektivet ved udviklingen af politikker for digital uddannelse for at gøre det muligt for både mandlige og kvindelige studerende at gå fremtidens udfordringer i møde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette mentorordninger med kvindelige rollemodeller inden for IKT på alle uddannelsesniveauer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme oplysningskampagner rettet mod både studerende og deres forældre med henblik at bekæmpe kønsstereotyper i skoleprojekter og jobsammenhænge; understreger, at det er vigtigt at kreditere kvinder for deres arbejde, så piger ikke kun ser mandenavne i videnskabelige bøger, men også har kvindelige rollemodeller;

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte livslang læring for at lette kvinders erhvervsmæssige omstilling til IKT-relaterede stillinger samt uddannelse og ordninger til fremme af pigers og kvinders e-færdigheder, opkvalificering og omskoling; understreger, at Rådets henstilling om erhvervsuddannelse og den ajourførte dagsorden for færdigheder i Europa skal sikre et kønsperspektiv;

10.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre politikker og foranstaltninger til imødegåelse af fænomenet »the leaky pipeline«;

11.

opfordrer til, at ligestilling mellem kønnene bliver en konsekvent og strukturel del af EU's fremtidige ungdomsstrategi og -politikker;

Beskæftigelse og iværksætterkultur

12.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv i national ret og opfordrer Kommissionen til at overvåge direktivet effektivt for at sikre, at begge forældre kan få gavn af fædreorlov, forældreorlov og plejeorlov; tilskynder medlemsstaterne til at betragte IKT som et middel til at fremme balancen mellem arbejds- og privatliv samt til at holde øje med tendenserne på arbejdsmarkedet, herunder i den digitale sektor, for om nødvendigt at tilpasse deres allerede eksisterende foranstaltninger til opnåelse af balance mellem arbejds- og privatliv og for at fremme og styrke deres ordninger med sigte på at opnå en ligelig fordeling af omsorgsansvar; tilskynder i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre politikker, der er orienteret mod situationen for selvstændige erhvervsdrivende, navnlig kvindelige iværksættere i IKT-sektoren og den digitale sektor, og deres behov for adgang til socialsikringsordninger, barselsorlov og børnepasning; påpeger, at telearbejde gør det muligt for kvinder at arbejde hjemmefra og har potentiale til at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv; bemærker imidlertid, at det skal overvåges og reguleres ordentligt af medlemsstaterne;

13.

understreger, at den kønsbestemte lønforskel har en negativ indvirkning på socialsikringsydelser og på den kønsbestemte pensionsforskel for kvinder, også i den digitale sektor; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at fremlægge bindende foranstaltninger vedrørende løngennemsigtighed inden udgangen af 2020, idet der tages behørigt hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for Europas små og mellemstore virksomheder, og de forskellige arbejdsmarkedsmodeller, der findes i EU, med henblik på effektivt at tackle kønsbestemte løn- og pensionsforskelle og fattigdom blandt ældre;

14.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme ligestilling mellem kønnene i virksomheder i IKT-sektoren og relaterede sektorer og i den digitale økonomi og til at vedtage horisontale politikker med henblik på at mindske kønsskævheden i den digitale økonomi gennem målrettede foranstaltninger, herunder EU-midler til finansiering af kvindeledede projekter i den digitale sektor, fremme af deltagelse af et minimumsantal af kvindelige forskere i IKT-projekter, uddannelseskurser for HR-afdelinger om »ubevidste kønsdiskriminerende skævheder« for at fremme kønsbalancerede ansættelser, udformning af priser og incitamentsordninger for virksomheder og organisationer, som aktivt implementerer kønsneutrale politikker knyttet til målbare mål, fremme af integration af kønsaspektet i virksomheders strategier inden for produktion, udformning og markedsføring af IKT-produkter, årsberetninger om diversitet og kønsbestemte lønforskelle i virksomhederne, offentlige indkøbspolitikker og/eller retningslinjer om indkøb af IKT-tjenester fra udbydere, der sørger for kønsbalance ved sammensætningen af deres virksomheder og bestyrelser, fremme af fordeling af EU-midler til virksomheder, der tager hensyn til ligestillingskriterier, samt tilskyndelse til gennemførelse af planer og protokoller for ligestilling mellem kønnene med henblik på at forbedre og overvåge virksomhedernes resultater med hensyn til kvinders deltagelse, bl.a. på chef- og ledelsesniveau, og mentorprogrammer;

15.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at vurdere årsagerne til og de faktorer, der fører til en høj frafaldsprocent for kvinder i digitale karrierer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at analysere den indvirkning, som manglen på balance mellem arbejds- og privatliv har på kvinders muligheder for at deltage i den opkvalificering, der er nødvendig for at opretholde det fornødne kompetenceniveau i IKT-sektoren; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle mekanismer og programmer til at integrere kvinder og piger i uddannelses-, erhvervsuddannelses- og beskæftigelsesinitiativer i den digitale sektor, uanset deres retlige indvandrerstatus;

16.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme kvinders iværksætteri og engagement i innovation og øge finansieringsmulighederne for kvindelige iværksættere og nystartede digitale virksomheder drevet af kvinder samt til at forbedre adgangen til eksisterende midler, så de har lige muligheder for at konkurrere på det digitale indre marked, og tilskynde en mere kønsbalanceret sammensætning af finansieringsinstitutterne;

17.

tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke finansieringen af forskning i kønsrelaterede spørgsmål inden for IKT;

18.

mener, at det er yderst relevant at få flere kvindelige rollemodeller og at øge antallet af kvinder i lederstillinger i IKT-sektoren; opfordrer mandlige rollemodeller til at slå til lyd for ligestilling mellem kønnene inden for den digitale økonomi; understreger, at virksomhederne i IKT-sektoren er nødt til at indføre en HR-praksis, der fremmer diversitet, f.eks. ligelig kønsfordeling i lederstillinger på mellemleder- og toplederniveau og i selskabsbestyrelser; glæder sig over Kommissionens erklærede hensigt om at tilskynde til vedtagelse af forslaget fra 2012 til direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber (direktivet om kvindelige bestyrelsesmedlemmer), og opfordrer indtrængende Rådet til at ophæve blokeringen og vedtage det;

Kultursektoren, mediesektoren og den audiovisuelle sektor

19.

fremhæver kultur-, medie- og reklamesektorens og den audiovisuelle sektors indvirkning på udviklingen og forstærkningen af kønsstereotyper og fremme af normative og kulturelle barrierer, som gengives via det sprog og de billeder, der formidles;

20.

opfordrer de audiovisuelle medier og medieindustrien til i stigende grad at portrættere kvinder i STEM- og IKT-relaterede erhverv og præsentere skildringer af diversiteten i og mulighederne inden for STEM og IKT; opfordrer medieerhvervene til at inkludere kvinder i debatpaneler, avisartikler og andre rum, hvor den offentlige mening og diskurs om teknologiske emner formes;

21.

minder om, at det er vigtigt at udrydde bevidste og ubevidste kønsdiskriminerende skævheder fra algoritmer, AI-applikationer, videospil og legetøj, som foreviger skadelige kønsstereotyper og fører til mindre deltagelse af kvinder på det digitale område og inden for kunstig intelligens og IKT; understreger, at det er nødvendigt at gøre noget ved innovationsskævheden inden for IKT-sektoren, som betyder, at designere og udviklere af tjenester, software og brugerapplikationer primært er mænd, og brugerne primært er kvinder;

Styrkelse af kvinders aktive medborgerskab og politiske og økonomiske indflydelse

22.

understreger, at IKT i høj grad kan øge kvinders mulighed for at deltage i valgprocesser, offentlige høringer, undersøgelser og debatter og for at organisere sig og slå til lyd for kvinders rettigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage kønsaspektet i betragtning i forbindelse med udformningen af e-forvaltningsinitiativer; fremhæver effektiviteten af at anvende internettet til kampagner, fora og fremme af kvindelige rollemodellers synlighed;

23.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde konstruktivt med og støtte digitale civilsamfundsorganisationer og tilskynde sådanne organisationer til at engagere sig i internetforvaltning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til også at arbejde tæt sammen med og inddrage kvinder og kvindeorganisationer for bedre at kunne reagere på og afhjælpe de problemer, der findes i kvinders og pigers dagligdag, når de udformer og gennemfører offentlige teknologipolitikker, og for at fremme kvinders økonomiske og digitale inklusion;

24.

tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til at organisere bevidstgørelses-, uddannelses- og kønsmainstreamingkampagner for at sætte fokus på betydningen af IKT-færdigheder for styrkelsen af kvinders økonomiske indflydelse og status;

25.

mener, at kvinder skal tilskyndes til at spille en vigtigere rolle i design, udvikling, opbygning og vedligeholdelse af intelligente små og store byer;

Dataindsamling

26.

glæder sig over oprettelsen af »Women in Digital«-resultattavlen som en integreret del af indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI) samt over de fire nye indikatorer, som EIGE foreslog i sin rapport fra 2018 med titlen »Gender equality and youth: opportunities and risks of digitalisation«;

27.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne samt platforme og virksomheder til at indsamle sammenlignelige køns- og aldersopdelte data om anvendelsen af IKT og til at foreslå initiativer, herunder forskning, med henblik på at forstå og sætte ind over for de grundlæggende årsager til den kønsbestemte digitale kløft; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle og anvende eksisterende kønsopdelte data til at fremme mere forskning i interaktionen mellem de forskellige faktorer, der vanskeliggør den digitale inklusion af kvinder og piger; understreger, at harmoniseret dataindsamling letter medlemsstaternes sammenligning og udveksling af data og eksempler på bedste praksis;

Bekæmpelse af kønsbaseret vold: cybervold

28.

anerkender med stor bekymring stigningen i antallet af digitale forbrydelser og tilfælde af intimidering, mobning, »doxing«, chikane og vold mod kvinder i den digitale verden; fremhæver betydningen af digitale færdigheder og mediekendskab, cyberhygiejne og cybersikkerhed; efterlyser midler og kampagner til at øge bevidstheden og oplyse kvinder om, hvordan de kan sikre deres konti og kommunikation for at beskytte sig selv online, og om respektfuld social kommunikation på internettet for at advare kvinder om potentielle chikanører eller gerningsmænd samt oplyse dem om, hvordan de kan søge hjælp, hvis de udsættes for en sådan hændelse; mener, at sådanne kampagner bør bekæmpe kønsbaseret vold og kønsstereotyper, uddanne mænd i, hvordan de skal opføre sig over for kvinder på internettet, og sikre kvinders fortsatte ytringsfrihed og meningsfulde deltagelse i den offentlige debat; mener desuden, at virksomheder og udviklere bør sætte ind over for kønsbaseret vold og misbrug på internettet på deres infrastrukturer ved hjælp af effektive indberetnings- og suspensionsmekanismer; opfordrer medlemsstaterne til at fremme indberetningskanaler og støtte udviklingen af uddannelsesværktøjer for politiet, retssystemet og informations- og kommunikationsteknologisektoren for at sætte de retshåndhævende myndigheder i stand til effektivt at efterforske og retsforfølge ondsindede angribere og støtte ofrene for chikane og vold på internettet;

29.

opfordrer EU's institutioner, agenturer og organer samt medlemsstaterne og deres retshåndhævende myndigheder til at samarbejde og tage konkrete skridt til at koordinere deres indsats for at bekæmpe brugen af IKT til at begå kriminalitet, herunder online seksuel chikane og menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse, og til at indsamle kønsopdelte data om kønsbaseret vold på internettet; bifalder Kommissionens bebudelse af en undersøgelse om kønsbaseret vold; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at yde tilstrækkelig finansiering til udvikling af AI-løsninger, der forebygger og bekæmper cybervold og seksuel chikane på internettet, udnyttelse af kvinder og piger og chikane på arbejdspladsen; opfordrer medlemsstaterne til at revidere deres strafferet for at sikre, at nye former for digital vold defineres, anerkendes og kriminaliseres, og til at ratificere ILO's konvention om vold og chikane fra 2019, som bl.a. finder anvendelse på arbejdsrelateret kommunikation;

30.

finder det helt afgørende for opnåelsen af ligestilling mellem kønnene at skabe omfattende alderssvarende seksual- og samlivsundervisning, der omfatter bekæmpelse af cybervold og seksuel chikane på internettet og bekæmpelse af objektivisering, hyperseksualisering og seksuel udnyttelse af kvinder på internettet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage politikker og foranstaltninger for at gøre noget ved forekomsten af seksuel chikane på STEM-uddannelsesinstitutioner og -skoler og inden for IKT-sektoren; opfordrer arbejdsgiverne til at tilpasse HR-tiltag med henblik på at tackle både gamle og nye former for chikane på internettet med obligatoriske uddannelseskurser og alarmnumre til ofre;

31.

opfordrer til yderligere retligt bindende foranstaltninger samt til et direktiv til forebyggelse og bekæmpelse af kønsbaseret vold, herunder cybervold, som ofte er rettet mod kvinder, f.eks. offentlige personer, politikere og aktivister, og hadefuld tale mod kvinder online; opfordrer Kommissionen til at sikre, at det kommende forslag til en ny retsakt om digitale tjenester og den nye ramme for samarbejde mellem internetplatforme kommer ind på onlineplatformes ansvar for så vidt angår brugerudbredt hadefuld tale og andet skadeligt, krænkende og sexistisk indhold for at beskytte kvinders sikkerhed online; opfordrer Kommissionen til at udvikle harmoniserede retlige definitioner af cybervold og en ny adfærdskodeks for onlineplatforme til bekæmpelse af kønsbaseret vold på internettet;

Nye områder

32.

opfordrer nationale offentlige myndigheder og EU-institutionerne til at samarbejde med den private sektor med henblik på at udarbejde rollemodelkampagner for hele Europa, som opfordrer yngre erhvervskvinder til at vælge et erhverv inden for cybersikkerhed, hvilket ville reducere kompetencekløften betydeligt, sætte skub i økonomien og forbedre den generelle robusthed i cybersikkerhedsbranchen i Europa;

33.

fremhæver behovet for yderligere lovgivningsmæssige tiltag for at sikre, at AI respekterer principperne og værdierne ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling som nedfældet i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

34.

understreger, at der er behov for en dybere forståelse fra et kønsrelateret synspunkt af nye områder, såsom algoritmebaseret beslutningstagning, blockchainteknologi og kryptovaluta og dataovervågning, og for at fastlægge strategier til håndtering af disse;

Ligestilling mellem kønnene i udviklingspolitikker

35.

udtrykker bekymring over muligheden for en forøgelse af den kønsbestemte digitale kløft i udviklingslande og -regioner under den nuværende krise; fremhæver betydningen af at fremme kvinders og pigers digitale færdigheder, digital adgang og digital prisoverkommelighed som redskaber til at opnå ligestilling i udviklingsstrategier; understreger, at det er nødvendigt at kanalisere udviklingsmidler ind i fremme af digital uddannelse for piger og kvinder og støtte kvindeledede projekter i den digitale sektor, navnlig projekter med sociale virkninger;

36.

minder om, at personer med handicap, etniske grupper og minoritetsgrupper, kvinder fra forskellige socioøkonomiske baggrunde, ældre kvinder, kvinder i landdistrikter samt kvindelige flygtninge og migranter kan have problemer med at få adgang til digitale tjenester og relaterede infrastrukturer; understreger vigtigheden af en intersektionel tilgang til alle initiativer vedrørende integration af kønsaspektet i relation til at skabe bedre adgang til og anvendelse af digitale tjenester og uddannelse samt beskæftigelse i den digitale økonomi og samfund for kvinder; opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe den digitale udstødelse af alle sårbare grupper i samfundet og gøre IKT-uddannelse tilgængelig for dem ved at tilpasse undervisningsmetoder og tidsplaner for at tage hensyn til de forskellige faktorer, der er afgørende for kvinders adgang til uddannelse;

o o

37.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 75.

(2) EUT C 36 af 29.1.2016, s. 18.

(3) EUT C 93 af 9.3.2016, s. 120.

(4) EUT C 349 af 17.10.2017, s. 56.

(5) EUT C 66 af 21.2.2018, s. 44.

(6) EUT C 390 af 18.11.2019, s. 28.

(7) Indgående analyse — »Empowering women on the Internet«, Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdeling C — Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender, 30. oktober 2015.

(8) Studie — »The underlying causes of the digital gender gap and possible solutions for enhanced digital inclusion of women and girls«, Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdeling C — Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender, 15. februar 2018.

(9) Studie — »Cyber violence and hate speech online against women« (onlinevold og hadefuld tale på internettet mod kvinder), Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker, Temaafdeling C — Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender, 16. august 2018.

(10) Studie — »Education and employment of women in science, technology and the digital economy, including AI and its influence on gender equality«, Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdeling C — Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender, 15. april 2020.

(11) EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1.

(12) https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/women-digital-scoreboard

(13) EIGE-indikator 6. Kilde: EIGE's faktablad med titlen »Ligestilling og digitalisering i Den Europæiske Union«, som blev offentliggjort den 11. oktober 2018.

(14) EIGE's faktablad med titlen »Ligestilling og digitalisering i Den Europæiske Union«, som blev offentliggjort den 11. oktober 2018.

(15) https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/women-ict

(16) FRA-undersøgelse — https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2018/604979/IPOL_STU(2018)604979_EN.pdf

; der henviser til, at der er rapporteret om stor forekomst af seksuel chikane på STEM-uddannelsessteder, herunder i skoler, på universiteter og på arbejdspladser, hvilket yderligere udelukker kvinder fra sektoren; der henviser til, at mange kvinder har været ofre for nye former for seksuel og psykisk chikane online i covid-19-perioden, herunder indtrængen i videosamtaler, stalking eller trusler; der henviser til, at der er et presserende behov for foranstaltninger til at imødegå disse nye former for seksuel og psykisk chikane; der henviser til, at objektivering, hyperseksualisering og udnyttelse af kvinder online, navnlig via internetpornografi, har en ødelæggende indvirkning på udlægningen af seksualitet og på ligestillingen mellem kønnene mere generelt;

(17) Kommissionens undersøgelse med titlen »Women in the Digital Age« (2018).

(18) https://2019.stateofeuropeantech.com/chapter/diversity-inclusion/article/state-di-european-tech/

10.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 456/242

P9_TA(2021)0027

Den hårde kurs over for den demokratiske opposition i Hongkong

Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om undertrykkelsen af den demokratiske opposition i Hongkong (2021/2505(RSP))

(2021/C 456/21)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om Kinas nationale sikkerhedslovgivning for Hongkong og nødvendigheden af, at EU forsvarer Hongkongs høje grad af autonomi (1), beslutning af 18. juli 2019 om situationen i Hongkong (2), beslutning af 24. november 2016 om sagen om Gui Minha, den fængslede forlægger i Kina (3), beslutning af 4. februar 2016 om sagen om de forsvundne forlæggere i Hongkong (4) og beslutning af 17. december 2020 (5), navnlig med hensyn til vigtigheden af at skabe effektiv europæisk lovgivning om due diligence for virksomheder

—	der henviser til sine tidligere beslutninger om Kina, navnlig beslutning af 12. september 2018 om status for forbindelserne mellem EU og Kina (6) og af 16. december 2015 om forbindelserne mellem EU og Kina (7),

—	der henviser til sine tidligere henstillinger om Hongkong, navnlig henstilling af 13. december 2017 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om Hongkong, 20 år efter overdragelsen (8),

—

der henviser til erklæringen fra den højtstående repræsentant på EU's vegne af 7. januar 2021 om masseanholdelsen af personer, der deltog i det prodemokratiske primærvalg i juli 2020 i Hongkong, til erklæringen fra talsmanden af 29. december 2020 om retssagen mod 10 hongkongere, til erklæringen fra den højtstående repræsentant på EU's vegne af 12. november 2020 om ekskluderingen af medlemmer af Lovgivningsrådet i Hongkong, til erklæringen fra talsmanden af 2. november 2020 om anholdelsen af flere prodemokratiske lovgivere og tidligere lovgivere i Hongkong, til erklæringen fra talsmanden af 24. september 2020 om anholdelsen af Joshua Wong og andre prodemokratiske aktivister, til erklæringen fra talsmanden af 10. august 2020 om nylige anholdelser og razziaer i henhold til loven om national sikkerhed i Hongkong, til erklæringen fra den højtstående repræsentant på EU's vegne af 3. august 2020 om udsættelse af valget til Lovgivningsrådet i Hongkong og til erklæringen fra den højtstående repræsentant på Den Europæiske Unions vegne af 1. juli 2020 om Kinas nationale folkekongres' vedtagelse af lovgivning om national sikkerhed vedrørende Hongkong,

—	der henviser til Formandskonferencens pressemeddelelse af 6. juli 2020,

—	der henviser til den kinesiske Nationale Folkekongres' stående udvalgs vedtagelse af loven om national sikkerhed i Hongkong den 30. juni 2020,

—	der henviser til erklæringen af 17. juni 2020 fra G7-udenrigsministrene om Hongkong,

—	der henviser til forfatningen for Det Særlige Administrative Område Hongkong (HKSAR), der blev vedtaget den 4. april 1990 og trådte i kraft den 1. juli 1997,

—	der henviser til den fælles erklæring fra Det Forenede Kongeriges regering og Folkerepublikken Kinas regering om spørgsmålet vedrørende Hongkong af 19. december 1984, også kaldet den kinesisk-britiske fælleserklæring,

—	der henviser til den 13. årlige strukturerede dialog, der fandt sted den 28. november 2019 i Hongkong,

—	der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og næstformanden/Unionens højtstående repræsentant af 12. marts 2019 med titlen »Forbindelserne mellem EU og Kina i et strategisk perspektiv« (JOIN(2019)0005),

—	der henviser til EU's »ét Kina«-politik,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

der henviser til, at politiet i Hongkong den 5. januar 2021 anholdt 53 repræsentanter for den demokratiske opposition og aktivister med anklager om undergravning i henhold til loven om national sikkerhed i Hongkong (NSL); der henviser til, at blandt de tilbageholdte var arrangørerne af og kandidaterne til det demokratiske primærvalg i juli sidste år inden valget til Lovgivningsrådet i Det Særlige Administrative Område Hongkong, tidligere medlemmer af Lovgivningsrådet, distriktsrådsmedlemmer og en amerikansk advokat, der var involveret i den prodemokratiske bevægelse; der henviser til, at bankerne efter instrukser fra politiet Hongkong også indefrøs 1,6 millioner HKD relateret til de 53 personer; der henviser til, at alle disse personer undtagen tre i mellemtiden er løsladt mod kaution i afventning af yderligere efterforskning;

der henviser til, at dette var den seneste i en lang række anholdelser af repræsentanter for og aktivister i den demokratiske opposition og andre aktioner, der har til formål at undergrave de demokratiske institutioner i Hongkong siden NSL's ikrafttræden den 1. juli 2020; der henviser til, at 93 oppositionsmedlemmer er blevet anholdt i henhold til loven siden dens indførelse; der henviser til, at FN's menneskerettighedseksperter den 1. september 2020 bekræftede, at loven »indebærer både alvorlige bekymringer om lovlighed såvel som unødige begrænsninger af meningsfrihed, ytringsfrihed og fredelig forsamling«;

C.	der henviser til, at Hongkongs sikkerhedsminister har erklæret, at de anholdte var mistænkt for at forsøge at lamme regeringen gennem deres planer om at bruge deres demokratiske rettigheder og opnå et flertal af pladserne i den lovgivende forsamling;

der henviser til, at talrige demokratiforkæmpere har været udsat for politisk motiveret ekskludering fra poster, der besættes ved valg, på grundlag af Den Nationale Folkekongres' resolution af 10. november 2020 om at gøre patriotisme til et lovkrav for lovgivere, hvilket førte til, at næsten alle oppositionsmedlemmer i Lovgivningsrådet fratrådte deres post; der henviser til, at Hongkongs tidligere uafhængige retsvæsen i stigende grad er under angreb fra det kinesiske kommunistparti og den statskontrollerede presse;

der henviser til, at Hong Kong Broadband Network den 15. januar 2021 efter anmodning fra Hongkongs myndigheder blokerede et prodemokratisk websted i henhold til NSL; der henviser til, at denne første forekomst af internetcensur under NSL giver anledning til bekymring for, at Hongkongs myndigheder planlægger at bruge denne lovgivning til yderligere at begrænse ytringsfriheden og informationsfriheden online; der henviser til, at dette ville have skadelige konsekvenser for både borgerlige frihedsrettigheder og demokrati;

der henviser til, at Hongkongs regering besluttede at udsætte valget til Lovgivningsrådet, der oprindeligt var planlagt til den 6. september 2020, med et år, hvilket klart var et forsøg på at hæmme oppositionen, som for første gang havde haft en reel chance for at vinde flertal; der henviser til, at Hongkongs leder, Carrie Lam, straks efter NSL's ikrafttræden erklærede, at primærvalget var ulovligt og muligvis krænkede NSL;

der henviser til, at de kinesiske myndigheder den 23. august 2020 pågreb 12 Hongkong-aktivister, der angiveligt forsøgte at flygte fra Hongkong i en båd; der henviser til, at 10 af de 12 aktivister blev idømt fængselsstraffe på mellem 7 måneder og 3 år på anklager om ulovlig passage af grænsen i en retssag, der ikke respekterede de tiltaltes ret til en retfærdig rettergang; der henviser til, at en af disse aktivister, Kok Tsz-Lun, er en 19-årig studerende med dobbelt kinesisk og portugisisk statsborgerskab, og at han således er EU-borger; der henviser til, at de tiltalte blev tilbageholdt, isolationsfængslet og stillet for retten i Shenzhen; der henviser til, at de også blev nægtet muligheden for selv at vælge advokat;

der henviser til, at de blev tilbageholdt, og at deres retssag i Shenzhen var i strid med principperne om en retfærdig rettergang; der henviser til, at den kinesiske menneskerettighedsadvokat Lu Siwei den 15. januar 2021 fik inddraget sin ret til at udøve advokatvirksomhed af provinsen Sichuans justitsmyndigheder for at have forsvaret en af disse 12 aktivister; der henviser til, at menneskerettighedsadvokaten Ren Quanniu blev indkaldt til en høring hos provinsen Henans justitsmyndigheder den 19. januar 2021 for at modsætte sig justitsmyndighedernes beslutning om at indlede processen med at inddrage hans ret til at udøve advokatvirksomhed på grund af samme sag; der henviser til, at begge advokater risikerer at miste deres ret til at udøve advokatvirksomhed efter at have forsøgt at forsvare Hongkong-aktivisterne, der blev opfanget af de kinesiske myndigheder, da de forsøgte at flygte til Taiwan med båd; der henviser til, at 10 diplomater, herunder diplomater fra EU's medlemsstater, blev forhindret i at overvære Lu Siweis høring i Chengdu den 13. januar 2021;

I.	der henviser til, at Jimmy Lay, mediemogulen og grundlæggeren af den prodemokratiske avis Apple Daily den 10. august 2020 blev anholdt på grund af overtrædelse af NSL;

der henviser til, at NSL udgør en klar overtrædelse af den kinesisk-britiske fælleserklæring fra 1984 og Det Særlige Administrative Område Hongkongs forfatning fra 1990, som garanterer den udøvende, lovgivende og dømmende magts uafhængighed samt grundlæggende rettigheder og friheder såsom ytrings-, forsamlings-, forenings- og pressefrihed i 50 år efter suverænitetsoverdragelsen; der henviser til, at NSL også forhindrer Hongkong i at overholde sine internationale menneskerettighedsforpligtelser, herunder den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), hvis gennemførelse af Hongkong snart vil blive revideret;

K.	der henviser til, at ifølge Human Rights Watchs årsberetning er Kina midt i sin mørkeste periode for så vidt angår menneskerettigheder siden massakren på Den Himmelske Freds Plads;

der henviser til, at Den Europæiske Union fortsat har dybe bekymringer med hensyn til Kinas NSL for Hongkong; der henviser til, at dette er et følsomt emne med vidtrækkende konsekvenser for Hongkong og dets befolkning, for EU-borgere og udenlandske borgere, for EU's og internationale civilsamfundsorganisationer samt for erhvervslivets tillid til Hongkong; der henviser til, at NSL øger de risici, som EU-borgere står over for i Hongkong;

der henviser til, at EU altid kraftigt har støttet princippet om »ét land, to systemer« og bevarelsen af Hongkongs høje grad af autonomi i overensstemmelse med forfatningen og internationale forpligtelser; der henviser til, at disse principper under de nuværende omstændigheder er på randen af at blive uigenkaldeligt undergravet;

N.	der henviser til, at EU og Kina i december 2020 i princippet nåede til enighed om den omfattende investeringsaftale mellem EU og Kina;

kræver øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af de personer, der blev anholdt i Hongkong i de første to uger af 2021, og af alle dem, der tidligere var blevet anholdt på grundlag af NSL, og til, at alle anklager mod dem frafaldes; opfordrer indtrængende myndighederne til at respektere Hongkongs retsstat, menneskerettigheder, demokratiske principper og høje grad af selvstyre efter princippet om »ét land, to systemer« som fastsat i Hongkongs forfatning og i overensstemmelse med indenlandske og internationale forpligtelser;

kræver øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af de Hongkong-aktivister, der blev tilbageholdt den 23. august 2020, mens de angiveligt forsøgte at flygte med båd, og til, at alle anklager mod dem frafaldes; opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til gennem EU's delegation i Kina fortsat at yde behørig bistand til Kok Tsz-Lun, der er både kinesisk og portugisisk statsborger — og således er EU-borger — og som også var en af de 10 domfældte i Shenzhen; opfordrer de kinesiske myndigheder til straks at give menneskerettighedsadvokaterne Lu Siwei og Ren Quanniu retten til at udøve advokatvirksomhed tilbage;

kræver øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle fredelige demonstranter i Hongkong, der er blevet anholdt i de seneste år, herunder Joshua Wong, Ivan Lam og Agnes Chow, og til, at alle anklager mod dem frafaldes; opfordrer til, at der straks iværksættes uafhængige, upartiske og effektive undersøgelser af Hongkongs politis magtanvendelse mod demonstranter;

opfordrer Hongkongs myndigheder til øjeblikkeligt at afstå fra at gøre yderligere brug af NSL til at undertrykke retten til ytringsfrihed, fredelig forsamling og foreningsfrihed; understreger betydningen af som næste skridt at forhindre udelukkelse af distriktsrådsmedlemmer samt enhver ændring af valgloven, som yderligere ville begrænse den prodemokratiske lejrs råderum, hvilket er i strid med de retlige garantier i Hongkongs forfatning og internationale forpligtelser og standarder;

opfordrer til fuldstændig tilbagetrækning af loven med titlen »Afgørelse truffet af Den Nationale Folkekongres om indførelse og fuldførelse af retssystemet og håndhævelsesmekanismerne for Det Særlige Administrative Område Hongkong med henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed«, som skader Hongkongs internationale status ved at undergrave dets autonomi og demokrati, retssystemets uafhængighed og respekten for menneskerettighederne; understreger, at Hongkongs befolkning bør nyde godt af de frihedsrettigheder og den høje grad af autonomi, der er garanteret i både forfatningen og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Hongkong er part i;

understreger, at indførelsen af NSL udgør et brud på Kinas tilsagn og forpligtelser i henhold til folkeretten, nemlig den kinesisk-britiske fælleserklæring, forhindrer etableringen af et tillidsforhold mellem Kina og EU og undergraver det fremtidige samarbejde;

udtrykker bekymring over det kinesiske kommunistpartis og den statskontrollerede kinesiske presses stigende antal angreb på Hongkongs retsvæsen, der har til formål direkte at sætte spørgsmålstegn ved retsvæsenets uafhængighed; er bekymret over, at NSL yderligere kan påberåbes som næste skridt for at undergrave uafhængigheden af Hongkongs retsvæsen, eftersom regeringslederen får beføjelse til at udnævne dommere til at retsforfølge nationale sikkerhedssager, og eftersom de anklagede kan udleveres til det kinesiske fastland og retsforfølges ved kinesiske domstole;

glæder sig meget over den britiske regerings beslutning om at skabe en vej til statsborgerskab for mere end en million indbyggere i Hongkong, som er indehavere af britiske nationale oversøiske pas (BNO-pas); fordømmer Kinas trusler om at tilbagetrække sin anerkendelse af sådanne pas som et gyldigt rejsedokument og er bekymret over, at Kina angiveligt overvejer at udelukke indehavere af BNO-pas fra offentlige hverv i Hongkong eller endog nægte dem retten til at stemme ved valg i Hongkong; opfordrer Rådet, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at forbedre koordineringen med henblik på at opnå en vellykket og effektiv gennemførelse af den pakke af foranstaltninger for Hongkong, der blev vedtaget i juli 2020; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at foretage en mere gennemsigtig vurdering af disse foranstaltninger, herunder det presserende behov for at oprette en »redningsbådsordning« for Hongkongs borgere i tilfælde af en yderligere forværring af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder;

opfordrer indtrængende alt diplomatisk personale fra EU og Europa til at gøre alt, hvad de kan, for at yde beskyttelse og støtte til fredelige aktivister i Hongkong, herunder ved at overvære retssager, anmode om fængselsbesøg og konsekvent og beslutsomt nå ud til de lokale myndigheder under fuld anvendelse af EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere og andre relevante EU-politikker, herunder EU's nye handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati;

10.

er dybt foruroliget over rapporterne om, at Hongkongs myndigheder overvejer at retsforfølge de danske folketingsmedlemmer Uffe Elbæk og Katarina Ammitzbøll for at have hjulpet Hongkong-aktivisten Ted Hui med at komme i eksil i Det Forenede Kongerige; mener, at de foreslåede anklager mod de danske folketingsmedlemmer er uretmæssige og falske, og udtrykker stærk bekymring over det kinesiske kommunistpartis beslutsomhed om at slå ned på Hongkongs kritiske røster på tværs af den demokratiske verden gennem en ekstraterritorial anvendelse af NSL; opfordrer indtrængende Kina til at løslade uretmæssigt tilbageholdte EU-borgere såsom den irske statsborger Richard O'Halloran; opfordrer endvidere Kommissionen til at foretage en risikovurdering af, hvordan Hongkongs NSL kan påvirke europæiske borgere;

11.

er fortsat særlig forfærdet over den fortsatte tilbageholdelse af den svenske forlægger Gui Minhai og opfordrer indtrængende til, at EU og medlemsstaterne på højeste niveau gør en solid og konstant indsats for at sikre hans løsladelse; opfordrer til løsladelse af Kok Tsz-Lun, der har dobbelt statsborgerskab i både Hongkong og Portugal, og opfordrer indtrængende til, at han får adgang til det portugisiske konsulære personale og en advokat efter eget valg;

12.

glæder sig over EU-medlemsstaternes og andre internationale partneres beslutninger om at suspendere deres udleveringsaftaler med Hongkong; fremhæver betydningen af fortsat at overvære retssager og af fortsat at vurdere og forberede reaktioner på de mulige konsekvenser af NSL uden for Hongkong; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at suspendere deres udleveringsaftaler med Kina for at forhindre udlevering af f.eks. uygurer, hongkongere, tibetanere eller kinesiske systemkritikere i Europa med henblik på en politisk retssag mod dem i Folkerepublikken Kina;

13.

fordømmer den rolle, som banker med hjemsted i Europa spiller med hensyn til at hjælpe de kinesiske myndigheder med at anvende NSL ved at indefryse aktiver og bankkonti tilhørende tidligere prodemokratiske lovgivere og religiøse ledere;

14.

minder om, at Hongkong har haft åben internetadgang, men er bekymret over, at NSL giver politiet beføjelse til at beordre internetudbydere at blokere websteder; udtrykker sin stærke bekymring over de nylige erklæringer fra internetudbyderen Hong Kong Broadband Network om, at den havde til hensigt at afvise websteder, der kunne tilskynde til »ulovlige handlinger« i henhold til NSL, og dermed over den konkrete risiko for, at Hongkong kunne blive integreret i den kinesiske firewall; opfordrer indtrængende Hongkongs myndigheder til omgående at trække alle allerede udstedte ordrer om fjernelse af internetindhold tilbage og til at genoprette den fulde adgang til internettet;

15.

opfordrer indtrængende Rådet til at intensivere sine drøftelser om og vurdering af pakken af foranstaltninger over for Hongkong og til straks at overveje indførelsen af målrettede sanktioner over for enkeltpersoner i Hongkong og Kina, herunder Carrie Lam, Teresa Yeuk-wah Cheng, Xia Baolong, Xiaoming Zhang, Luo Huining, Zheng Yanxiong, Ping-kien Tang, Wai-Chung Lo og Ka-chiu Lee, under hensyntagen til EU-ordningen for globale menneskerettighedssanktioner, idet der i 2021 tages højde for nødvendigheden af at genoprette borgerlige og politiske rettigheder og overholdelse af betingelsen om, at repræsentanterne for den demokratiske opposition skal løslades og få lov til at deltage i det kommende valg, i fuld overensstemmelse med Det Særlige Administrative Område Hongkongs forfatning;

16.

beklager, at beslutningen om en politisk indgåelse af den omfattende investeringsaftale mellem EU og Kina ikke har afspejlet Parlamentets anmodninger i tidligere beslutninger om Hongkong om at anvende investeringsforhandlinger som et løftestangsinstrument, der har til formål at bevare Hongkongs høje grad af autonomi samt dets grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder; beklager, at EU risikerer at undergrave sin troværdighed som global menneskerettighedsaktør ved at presse på for at nå frem til denne aftale uden at træffe konkrete foranstaltninger mod de vedvarende alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, f.eks. i Hongkong, Xinjiang-provinsen og Tibet; påpeger, at Parlamentet nøje vil gennemgå aftalen, herunder dens bestemmelser om arbejdstagerrettigheder, og minder Kommissionen om, at det vil tage menneskerettighedssituationen i Kina, herunder i Hongkong, i betragtning, når det anmodes om at godkende investeringsaftalen eller fremtidige handelsaftaler med Kina;

17.

opfordrer indtrængende EU og alle dets medlemsstater til at handle på en forenet og resolut måde i retning af oprettelsen af et uafhængigt FN-overvågningsorgan vedrørende Kina ved proaktivt at udvide koalitioner af ligesindede lande ved at afholde et »Arria-møde« om Kina i FN's Sikkerhedsråd, ved indtrængende at opfordre FN's højkommissær for menneskerettigheder til at iværksætte en undersøgelse af krænkelserne i Menneskerettighedsrådet og ved indtrængende at opfordre FN's generalsekretær til at udpege en særlig udsending til Kina; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og de medlemsstater, der er medlemmer af FN's Menneskerettighedsråd, til at intensivere deres bestræbelser på offentligt at give udtryk for bekymring over Kinas krænkelser af menneskerettighederne, f.eks. ved at tage initiativ til at indkalde til en særlig samling om menneskerettighedssituationen i Kina, herunder Hongkong, i løbet af Rådets møder i 2021, og understreger, at Kinas medlemskab af Rådet kræver, at landet holdes på en højere standard for menneskerettighedssikkerhed;

18.

opfordrer EU til at presse på for, at FN's generalsekretær eller FN's højkommissær for menneskerettigheder udnævner en særlig FN-udsending eller særlig FN-rapportør om situationen i Hongkong, og til at tilslutte sig det initiativ, der udgår fra formændene for Det Forenede Kongeriges, Canadas, Australiens og New Zealands udenrigsudvalg; opfordrer Rådet og NF/HR til at samarbejde med det internationale samfund om at oprette en international kontaktgruppe om Hongkong;

19.

opfordrer det internationale samfund til at overholde sine løfter til Hongkongs befolkning og træffe hurtige og hidtil usete foranstaltninger for at holde Kina ansvarlige for disse krænkelser af folkeretten; gentager sin opfordring til EU og medlemsstaterne om at overveje at indbringe en sag for Den Internationale Domstol med den begrundelse, at Kinas beslutning om at pålægge Hongkong NSL og dens efterfølgende anvendelse er i strid med den kinesisk-britiske fælleserklæring og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;

20.

glæder sig over den nyligt etablerede bilaterale dialog mellem EU og USA om Kina, der blev indledt den 23. oktober 2020; opfordrer til øget koordinering med internationale partnere, herunder den nye amerikanske regering, for så vidt angår alle aspekter af forbindelserne med Kina og Hongkong; insisterer på, at menneskerettighederne med særligt fokus på situationen i Hongkong indtager en fremtrædende plads på dagsordenen for den kommende dialog mellem EU og USA;

21.

bemærker, at Kinas politik, som bevæger sig væk fra princippet om »ét land, to systemer«, vækker store bekymringer blandt befolkningen i Taiwan, og understreger sin vilje til at samarbejde med internationale partnere om at bidrage til at sikre demokratiet i Taiwan;

22.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Folkerepublikken Kinas regering og parlament samt Det Særlige Administrative Område Hongkongs regeringsleder og lovgivende forsamling.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0174.

(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0004.

(3) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 78.

(4) EUT C 35 af 31.1.2018, s. 46.

(5) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0375.

(6) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 103.

(7) EUT C 399 af 24.11.2017, s. 92.

(8) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 156.

10.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 456/251

P9_TA(2021)0029

Menneskerettighedssituationen i Vietnam, navnlig sagen vedrørende menneskerettighedsjournalisterne Pham Chi Dung, Nguyen Tuong Thuy og Le Huu Minh Tuan

Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om menneskerettighedssituationen i Vietnam, navnlig sagen vedrørende menneskerettighedsjournalisterne Pham Chi Dung, Nguyen Tuong Thuy og Le Huu Minh Tuan (2021/2507(RSP))

(2021/C 456/23)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sine tidligere beslutninger om Vietnam, navnlig beslutningen af 15. november 2018 om Vietnam, navnlig om situationen for politiske fanger (1), af 14. december 2017 om ytringsfrihed i Vietnam, navnlig sagen om Nguyen Van Hoa (2), og af 9. juni 2016 om Vietnam (3),

—

der henviser til sine beslutninger af 12. februar 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnam (4) og om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af investeringsbeskyttelsesaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Socialistiske Republik Vietnam på den anden side (5),

—	der henviser til rammeaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Socialistiske Republik Vietnam på den anden side om et alsidigt partnerskab og samarbejde, som blev undertegnet den 27. juni 2012 og trådte i kraft i oktober 2016 (PSA),

—	der henviser til frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam,

—	der henviser til den 10. menneskerettighedsdialog mellem EU og Vietnam af 19. februar 2020,

—	der henviser til erklæringen af 6. januar 2021 fra talsmanden for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om domfældelsen af de tre journalister Pham Chi Dung, Nguyen Tuong Thuy og Le Huu Minh Tuan,

—	der henviser til budskabet fra Den Europæiske Unions delegation til Vietnam for så vidt angår afgørelsen fra appeldomstolen i Ho Chi Minh City fra januar 2021 om at fastholde den strenge dom afsagt over medlemmerne af Hiên Pháp-gruppen,

—	der henviser til den fælles erklæring fra FN's særlige rapportører af 14. januar 2021 med titlen »Viet nam: Arrests send chilling message before key Party meeting«,

—

der henviser til pressebriefingsnotaterne fra talsmanden for FN's højkommissær for menneskerettigheder af 8. januar 2021 om Vietnam og til erklæringen fra FN's højkommissær for menneskerettigheder af 3. juni 2020 med titlen »Asia: Bachelet alarmed by clampdown on freedom of expression during COVID-19«,

—	der henviser til de fælles påstandsskrivelser fra FN's særlige procedurer af 17. september 2020 om de tre journalister og af 22. januar 2020 om to personer, herunder Pham Chi Dung, og til den vietnamesiske regerings respektive svar af 28. december 2020 og 18. marts 2020,

—	der henviser til den tredje periodiske rapport fra Vietnam (CCPR/C/VNM/3) af 11. og 12. marts 2019 og til FN's menneskerettighedskomités konkluderende observationer herom af 29. august 2019,

—	der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder fra 2011,

—	der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

—	der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Vietnam tiltrådte i 1982,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

der henviser til, at menneskerettighedsforkæmperne Pham Chi Dung, Nguyen Tuong Thuy og Le Huu Minh Tuan, medlemmer af Vietnams uafhængige journalistsammenslutning (IJAVN), den 5. januar 2021 blev dømt til hårde fængselsstraffe på henholdsvis 15, 11 og 11 år af folkedomstolen i Ho Chi Minh City for blandt andre anklager at »udarbejde, opbevare og sprede information, materialer og genstande med henblik på at bekæmpe staten«; der henviser til, at deres respektive rapportering omhandler dårlig regeringsførelse og korruption, de vietnamesiske myndigheders behandling af menneskerettighedsforkæmpere og den prodemokratiske bevægelse i Vietnam;

der henviser til, at de vietnamesiske myndigheder fortsætter med at fængsle, tilbageholde, chikanere og intimidere menneskerettighedsforkæmpere, journalister, bloggere, menneskerettighedsadvokater, civilsamfundsaktivister og fagforeningsfolk i landet; der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere idømmes lange fængselsstraffe for deres menneskerettighedsarbejde og for at udøve deres ret til ytringsfrihed såvel online som offline; der henviser til, at Vietnam i øjeblikket tilbageholder det største antal politiske fanger i Sydøstasien, herunder 170 samvittighedsfanger, hvoraf 69 udelukkende tilbageholdes for deres aktiviteter på de sociale medier; der henviser til, at politiske fanger tilbageholdes i henhold til vagt formulerede nationale sikkerhedsbestemmelser, der er i modstrid med den vietnamesiske forfatning og internationale menneskerettighedstraktater såsom den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Vietnam er part i;

der henviser til, at politiske aktivister og menneskerettighedsaktivister er udsat for hårde betingelser under tilbageholdelsen og nægtes adgang til lægebehandling, juridisk rådgiver og kontakt med deres familier og ofte udsættes for vold, tortur eller andre former for mishandling; der henviser til, at deres ofte hurtige retssager ikke lever op til grundlæggende standarder for domstolenes upartiskhed, retfærdighed og uafhængighed; der henviser til, at tilståelser ofte opnås under tvang og vises på TV;

der henviser til, at Pham Chi Dung, en uafhængig journalist, der er forkæmper for miljø, demokrati og frihed, politisk pluralisme, retsstaten og udvikling af civilsamfundet, har været vilkårligt tilbageholdt siden november 2019 på grundlag af anklager om »samarbejde med udenlandske medier om at udsendelse af fordrejede oplysninger«; der henviser til, at disse anklager blev fremsat, efter at han sendte en videobesked til MEP'er og indtrængende opfordrede dem til at udsætte ratificeringen af frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam, indtil der var sket fremskridt med hensyn til menneskerettighederne i landet; der henviser til, at Pham Chi Dung tidligere havde været tilbageholdt i seks måneder i 2012 på grundlag af de samme anklager;

der henviser til, at IJAVN's websted blev lukket af myndighederne kort tid efter Pham Chi Dungs anholdelse der henviser til, at Ngyuen Tuong Thuy blev anholdt i sin lejlighed i Hanoi den 23. maj 2020, og at Le Huu Minh Tuan blev anholdt den 12. juni 2020; der henviser til, at alle tre menneskerettighedsaktivister havde været udsat for chikane og intimidering fra de vietnamesiske myndigheders side forud for deres vilkårlige anholdelse og dom;

der henviser til, at næsten 80 % af samvittighedsfangerne i Vietnam ifølge civilsamfundsrapporter er i fængsel for deres aktiviteter på de sociale medier; der henviser til, at mindst to globale sociale medieplatforme i væsentlig grad har øget deres overholdelse af Vietnams restriktioner for ytringsfrihed og censurlove, herunder gennem censur af fredelig kritik af staten, udbredelse af geoblokering og fjernelse af propaganda mod partiet og staten, i strid med universelle standarder såsom FN's vejledende principper og deres egen adfærdskodeks;

der henviser til, at Vietnam er placeret på plads 175 ud af 180 i Journalister uden Grænsers pressefrihedsindeks for 2020; der henviser til, at næsten alle medieforetagender i Vietnam er statsejede og -kontrollerede, og at der foregår censur, herunder af udenlandske radio- og tv-selskabers og reklamer; der henviser til, at den vietnamesiske regering fortsat forbyder drift af uafhængige eller privatejede medier og fører streng kontrol med radio- og tv-stationer samt trykte publikationer; der henviser til, at nationalforsamlingen i april 2016 vedtog en medielov, der kraftigt begrænser pressefriheden i Vietnam;

der henviser til, at Vietnams Nationalforsamling den 12. juni 2018 vedtog en lov om cybersikkerhed med henblik på at stramme op på online-kontrollerne, hvilket kræver, at udbyderne sletter indlæg, der anses for at være en »trussel« mod den nationale sikkerhed; der henviser til, at denne lov indfører strenge restriktioner for ytringsfriheden på internettet og har til formål kraftigt at begrænse retten til privatlivets fred;

der henviser til, at retten til ytringsfrihed er garanteret af den vietnamesiske forfatning, verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre internationale konventioner, som Vietnam har undertegnet, herunder den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; der henviser til, at Vietnam i forbindelse med FN's universelle regelmæssige gennemgang accepterede henstillinger om at garantere menings- og ytringsfriheden og ophæve restriktionerne herfor;

der henviser til, at Vietnams første lov om tro og religion trådte i kraft den 1. januar 2018 og tvang alle religiøse grupper i landet til at lade sig registrere hos myndighederne og informere dem om deres aktiviteter; der henviser til, at myndighederne kan afvise eller hindre ansøgninger om registrering og forbyde religiøse aktiviteter, som de vilkårligt anser for at være i strid med »nationale interesser«, »den offentlig orden« eller »national enhed«;

der henviser til, at den vietnamesiske straffelov indeholder repressive bestemmelser, der misbruges til at bringe menneskerettighedsforkæmpere, systemkritikere, advokater, fagforeninger, religiøse grupper og ikke-statslige organisationer, navnlig dem, der udtrykker kritiske synspunkter om Vietnams regering, til tavshed eller til anholdelse, tilbageholdelse eller straf eller til at indskrænke deres aktiviteter;

L.	der henviser til, at der fortsat anvendes dødsstraf i landet, men at antallet af henrettelser er ukendt, eftersom de vietnamesiske myndigheder klassificerer dødsstrafsstatistikker som en statshemmelighed;

der henviser til, at forbindelserne mellem EU og Vietnam bygger på partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Vietnam, hvoraf menneskerettighederne er et væsentligt element, og som indeholder bestemmelser om suspension af bilaterale samarbejdsinstrumenter, herunder bilaterale handelspræferencer, i tilfælde af alvorlige og systematiske krænkelser af menneskerettighederne;

der henviser til, at Vietnam i henhold til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Vietnam, særlig artikel 1, 2 og 35, har forpligtet sig til at samarbejde med Den Europæiske Union om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne; der henviser til, at et sådant samarbejde omfatter gennemførelsen af internationale menneskerettighedsinstrumenter såsom den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Vietnam er part i; der henviser til, at der er en klar forbindelse mellem partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Vietnam og frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam, i hvilke begge parter har forpligtet sig til at opfylde deres menneskerettighedsforpligtelser; der henviser til, at menneskerettighedsklausulen i partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Vietnam giver mulighed for passende foranstaltninger i tilfælde af alvorlige og systematiske krænkelser af menneskerettighederne;

der henviser til, at det andet møde i det blandede udvalg under partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Vietnam, som blev afholdt online den 15. december 2020, gennemgik forslag til samarbejde på menneskerettighedsområdet, herunder gennemførelsen af den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, og accepterede henstillingerne fra den universelle regelmæssige gennemgang;

opfordrer de vietnamesiske myndigheder til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade Pham Chi Dung, Nguyen Tuong Thuy og Le Huu Minh Tuan og alle andre journalister, menneskerettighedsforkæmpere og miljøforkæmpere, fagforeningsfolk og samvittighedsfanger, der er tilbageholdt og dømt for blot at udøve deres ret til ytringsfrihed, og til at frafalde alle anklager mod dem;

er forfærdet over og fordømmer de eskalerende overgreb på systemkritikere og de stigende krænkelser af menneskerettighederne i Vietnam, herunder domfældelse, politisk intimidering, overvågning, chikane, uretfærdige retssager og tvungen eksil og overgreb på politiske aktivister, journalister, bloggere, systemkritikere og menneskerettighedsforkæmpere for at udøve deres ytringsfrihed, hvilket er klare brud på Vietnams internationale menneskerettighedsforpligtelser;

opfordrer de vietnamesiske myndigheder til øjeblikkeligt at indstille andre former for chikane, herunder juridisk chikane og intimidering af journalister, menneskerettighedsforkæmpere og miljøforkæmpere, aktivister og alle enkeltpersoner, der er involveret i fredelig udøvelse af deres ret til ytringsfrihed og andre menneskerettigheder, både online og offline;

udtrykker dyb bekymring over overfyldte og uhygiejniske forhold i vietnamesiske fængsler, som øger risikoen for infektion med covid-19 og andre sygdomme; gentager opfordringen fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om at løslade alle dem, der tilbageholdes uden tilstrækkeligt retsgrundlag, herunder politiske fanger og dem, der tilbageholdes for afvigende synspunkter; insisterer på, at de vietnamesiske myndigheder, indtil de løslades, under alle omstændigheder skal sikre alle fangers fysiske sikkerhed og psykiske velbefindende, herunder Pham Chi Dung, Nguyen Tuong Thuy og Le Huu Minh Tuan, og sikre, at behandlingen af alle andre politiske fanger og tilbageholdte er i overensstemmelse med internationale standarder; understreger, at retten til adgang til advokater, sundhedspersonale og familiemedlemmer er en vigtig garanti mod tortur og mishandling;

opfordrer de vietnamesiske myndigheder til at sætte en stopper for censuren af uafhængige nyheder og medier, der produceres af både nationale og internationale nyhedsmedier, herunder IJAVN, til at ophøre med at begrænse onlineinformationskilder og internetanvendelse og til at skabe et sikkert rum og et gunstigt miljø for journalister, borgerjournalister, bloggere og andre, der udtrykker sig online;

udtrykker bekymring over den indberettede deltagelse af globale sociale medier i de vietnamesiske myndigheders forsøg på at begrænse ytringsfriheden og opfordrer indtrængende globale sociale medieplatforme til ikke at være medskyldige i den igangværende censur i Vietnam;

opfordrer Vietnams regering til at fjerne alle begrænsninger af religionsfriheden og sætte en stopper for chikanen af religiøse samfund;

opfordrer indtrængende den vietnamesiske regering til at revidere bestemmelserne i Vietnams straffelov, navnlig artikel 117, 118 og 331, som uretmæssigt begrænser retten til ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed, og til at ændre loven om cybersikkerhed og dekret 15/2020/ND-CP om sanktioner for administrative overtrædelser af bestemmelserne om posttjenester, telekommunikation, radiofrekvenser, informationsteknologi og elektroniske transaktioner og 72/2013/ND-CP om forvaltning, levering og brug af internettjenester og onlineindhold med henblik på at bringe dem i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder; understreger navnlig, at en reform af straffeloven også er nødvendig for at sikre en effektiv gennemførelse af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention 98 og 87, som Vietnam har forpligtet sig til at ratificere;

opfordrer Vietnam til at fremskynde ratificeringen af ILO-konvention nr. 87 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig og sikre, at den træder i kraft hurtigt, og til at udarbejde en troværdig køreplan for gennemførelsen af ILO-konvention nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde og konvention nr. 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger; opfordrer Vietnams myndigheder til at anerkende uafhængige fagforeninger og til at beskytte alle arbejdstagere, navnlig kvinder og børn, mod forskelsbehandling, sexchikane, overtrædelser af den lovbestemte overtidsgrænse og brud på sikkerheds- og sundhedsforpligtelserne;

10.

opfordrer de vietnamesiske myndigheder til at støtte gennemførelsen af FN's vejledende principper og opfordrer virksomheder, der er baseret i eller opererer i EU, til at overholde FN's vejledende principper og både folkeretten og menneskerettighedslovgivningen;

11.

opfordrer de vietnamesiske myndigheder til at indføre et øjeblikkeligt moratorium for anvendelsen af dødsstraf som et skridt i retning af afskaffelse; opfordrer til en revision af alle dødsdomme for at sikre, at retssagerne overholdt internationale standarder, og til, at Vietnam tiltræder den anden valgfrie protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som sigter mod afskaffelse af dødsstraf;

12.

understreger, at respekten for menneskerettighederne udgør et centralt grundlag i de bilaterale forbindelser mellem Vietnam og EU og er et væsentligt element i partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Vietnam og frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam;

13.

glæder sig over den styrkede partnerskabs- og menneskerettighedsdialog mellem EU og Vietnam, navnlig oprettelsen af EP's fælles parlamentariske overvågningsgruppe med Vietnams nationalforsamling, som skal overvåge gennemførelsen af frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam og investeringsbeskyttelsesaftalen, hvilket kan lette dialogen ud over handel; minder om betydningen af menneskerettighedsdialogen som et vigtigt instrument, der skal anvendes effektivt til at ledsage og tilskynde Vietnam til at gennemføre de nødvendige reformer; opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder til at styrke menneskerettighedsdialogen med Vietnam på højeste niveau;

14.

anerkender den institutionelle og retlige forbindelse mellem af frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam og partnerskabs- og samarbejdsaftalen, som sikrer, at menneskerettighederne placeres centralt i forbindelserne mellem EU og Vietnam; opfordrer parterne til at gøre brug af aftalerne med henblik på at forbedre menneskerettighedssituationen i Vietnam og understreger betydningen af en konstruktiv og effektiv menneskerettighedsdialog mellem EU og Vietnam; minder i lyset af omfanget af de igangværende krænkelser af menneskerettighederne Vietnams regering om, at partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Vietnam, som er knyttet til frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam, gør det muligt at træffe passende foranstaltninger i tilfælde af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, tage en strengere holdning over for den vietnamesiske regering; glæder sig over muligheden for at rejse menneskerettighedsspørgsmål på møderne i parlamentariske overvågningsgruppe om frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam med det vietnamesiske parlament og glæder sig også over, at det første møde af denne art fandt sted i december 2020;

15.

opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til hurtigt at gennemføre en omfattende menneskerettighedskonsekvensanalyse af, hvad frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam kan betyde for menneskerettighederne, hvilket Parlamentet anmodede om i sin beslutning om ratificering af aftalen; opfordrer til, at der vedtages en handlingsplan for effektivt at imødegå Vietnams intensiverede undertrykkelse og manglende overholdelse af sine menneskerettighedsforpligtelser, og opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til regelmæssigt at aflægge rapport til Parlamentet om gennemførelsen af denne handlingsplan;

16.

gentager sin opfordring til EU og Vietnam om at oprette en uafhængig overvågningsmekanisme for menneskerettigheder og en uafhængig klagemekanisme, der giver de berørte borgere og lokale interessenter effektiv adgang til retsmidler;

17.

beklager, at de interne rådgivende grupper om frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam endnu ikke er operationelle, og gentager sin opfordring til en bred og afbalanceret repræsentation af uafhængige, frie og forskelligartede civilsamfundsorganisationer i disse grupper, herunder uafhængige vietnamesiske organisationer fra arbejdsmarkeds- og miljøsektoren og menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer de vietnamesiske myndigheder til at afstå fra enhver utilbørlig indblanding i sammensætningen af og funktionen af organet samt trusler eller repressalier mod dets udvalgte medlemmer;

18.

opfordrer indtrængende Vietnam til at udstede en stående invitation til FN's særlige procedurer til at besøge Vietnam, navnlig den særlige rapportør om menings- og ytringsfrihed og den særlige rapportør om menneskerettighedsforkæmpere, og give dem fri og uhindret adgang til alle parter, som de ønsker at høre;

19.

opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at støtte journalister, civilsamfundsgrupper og enkeltpersoner, der forsvarer menneskerettighederne i Vietnam, på en aktiv måde, herunder ved at opfordre til løsladelse af journalister, menneskerettighedsforkæmpere og samvittighedsfanger i alle kontakter, de har med de vietnamesiske myndigheder; opfordrer indtrængende EU's delegation i Hanoi til at yde passende støtte til fængslede menneskerettighedsforkæmpere, herunder ved at arrangere fængselsbesøg, overvåge retssager og yde juridisk bistand;

20.

opfordrer EU's delegation til at rejse de sager, der er nævnt i denne beslutning, som er rejst af FN's organer og eksperter, bl.a. Tran Huynh Duy Thuc, Ho Duc Hoa, Tran Anh Kim, Le Thanh Tung, Phan Kim Khanh, Tran Hoang Phuc, Hoang Duc Binh, Bui Van Trung, Truong Minh Duc, Nguyen Trung Ton, Pham Van Troi, Nguyen Bac Truyen, Le Dinh Luong, Nguyen Van Tuc, Nguyen Trung Truc, Pham Van Diep, Nguyen Nang Tinh, Tran Duc Thach, Pham Doan Trang, Can Thi Theu, Trinh Ba Phuong, Trinh Ba Tu, Dinh Thi Thu Thuy, Nguyen Thi Ngoc Hanh, Ngo Van Dung, Le Quy Loc og Ho Dinh Cuong;

21.

opfordrer indtrængende Rådet for Udenrigsanliggender til at drøfte menneskerettighedssituationen i Vietnam; opfordrer medlemsstaterne, til — helst forud for Vietnams kommunistpartis 13. kongres — at give kraftigt udtryk for deres bekymringer vedrørende forværringen af menneskerettighedssituationen i Vietnam; opfordrer EU og dets medlemsstater til at intensivere deres internationale bestræbelser på i FN's Menneskerettighedsråd at fremme et fælles initiativ med ligesindede partnere, navnlig med den nye amerikanske regering, med henblik på at arbejde hen imod konkrete forbedringer af menneskerettighederne i Vietnam;

22.

opfordrer EU til at fortsætte sit arbejde hen imod et effektivt kontrolsystem for eksport, salg, opdatering og vedligeholdelse af enhver form for sikkerhedsudstyr, våben og varer med dobbelt anvendelsesformål, herunder internetovervågningsteknologi, med henblik på at forhindre, at stater med en foruroligende menneskerettighedssituation, herunder Vietnam, anvender dem til intern undertrykkelse;

23.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, generalsekretæren for Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer, Vietnams regering og nationalforsamling og FN's generalsekretær.

(1) EUT C 363 af 28.10.2020, s. 66.

(2) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 73.

(3) EUT C 86 af 6.3.2018, s. 122.

(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0027.

(5) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0029.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 456

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	64. årgang 10. november 2021

	III Forberedende retsakter
	Europa-Parlamentet
	Tirsdag den 19. januar 2021
2021/C 456/24	Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. januar 2021 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af ændringerne af overenskomsten om samarbejde ved bekæmpelse af forurening af Nordsøen med olie og andre farlige stoffer (Bonnoverenskomsten) vedrørende udvidelsen af nævnte overenskomsts anvendelsesområde og om Kongeriget Spaniens tiltrædelse af nævnte overenskomst (11487/2020 — C9-0351/2020 — 2020/0205(NLE))	256
2021/C 456/25	P9_TA(2021)0002 Undtagelse for visse valutabenchmarks fra tredjelande og udpegelse af erstatninger for visse benchmarks, som snart ophører ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. januar 2021 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår undtagelsen for visse valutabenchmarks fra tredjelande og udpegelse af erstatningsbenchmarks for visse benchmarks, som snart ophører (COM(2020)0337 — C9-0209/2020 — 2020/0154(COD)) P9_TC1-COD(2020)0154 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 19. januar 2021 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/… om ændring af forordning (EU) 2016/1011, for så vidt angår undtagelsen for visse valutaspotbenchmarks fra tredjelande og udpegelse af erstatninger for visse benchmarks, som snart ophører, og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012	257
2021/C 456/26	P9_TA(2021)0003 Instrument for teknisk støtte ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. januar 2021 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument for teknisk støtte (COM(2020)0409 — C9-0148/2020 — 2020/0103(COD)) P9_TC1-COD(2020)0103 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 19. januar 2021 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/… om oprettelse af et instrument for teknisk støtte	258
2021/C 456/27	P9_TA(2021)0004 Udøvelse af Unionens rettigheder for så vidt angår anvendelsen og håndhævelsen af internationale handelsregler ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. januar 2021 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 654/2014 om udøvelsen af Unionens rettigheder for så vidt angår anvendelsen og håndhævelsen af internationale handelsregler (COM(2019)0623 — C9-0197/2019 — 2019/0273(COD)) P9_TC1-COD(2019)0273 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 19. januar 2021 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/… om ændring af forordning (EU) nr. 654/2014 om udøvelsen af Unionens rettigheder for så vidt angår anvendelsen og håndhævelsen af internationale handelsregler	259
2021/C 456/28	Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 4. december 2020 om ændring af delegeret forordning (EU) 2020/427 for så vidt angår anvendelsesdatoen for ændringerne af visse detaljerede produktionsregler for økologiske produkter i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 (C(2020)08462 — 2020/2902(DEA))	263
	Torsdag den 21. januar 2021
2021/C 456/29	P9_TA(2021)0015 Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede: foranstaltninger til imødegåelse af covid-19-krisen ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 21. januar 2021 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 223/2014 for så vidt angår indførelsen af specifikke foranstaltninger til imødegåelse af covid-19-krisen (COM(2020)0223 — C9-0151/2020 — 2020/0105(COD)) P9_TC1-COD(2020)0105 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 21. januar 2021 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/… om ændring af forordning (EU) nr. 223/2014, for så vidt angår indførelsen af specifikke foranstaltninger til imødegåelse af krisen forbundet med udbruddet af covid-19	264

Indhold		Side

	EUROPA-PARLAMENTET SESSIONEN 2020-2021 Mødeperioden fra den 18. til 21. januar 2021 VEDTAGNE TEKSTER	1

	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
	Europa-Parlamentet
	Onsdag den 20. januar 2021
2021/C 456/01	Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2021 om gennemførelsen af den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (2019/2207(INI))	2
2021/C 456/02	Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2021 om styrkelse af det indre marked: fremtiden for den frie bevægelighed for tjenesteydelser (2020/2020(INI))	14
2021/C 456/03	Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2021 om opnåelse af en reel politisk virkning af det europæiske år for kulturarv (2019/2194(INI))	24
2021/C 456/04	Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2021 om kunstig intelligens: spørgsmål vedrørende fortolkningen og anvendelsen af international ret, når EU er berørt, inden for civil og militær anvendelse og statens myndighed uden for det strafferetlige område (2020/2013(INI))	34
2021/C 456/05	Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2021 om revision af retningslinjerne for det transeuropæiske transportnet (TEN-T) (2019/2192(INI))	47
2021/C 456/06	Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2021 om tilsyn med anvendelsen af EU-retten 2017, 2018 og 2019 (2019/2132(INI))	56
2021/C 456/07	Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2021 om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — årsberetning 2020 (2020/2206(INI))	64
2021/C 456/08	Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2021 om gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik — årsberetning 2020 (2020/2207(INI))	78
2021/C 456/09	Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2021 om menneskerettigheder og demokrati i verden og Den Europæiske Unions politik på området — årsberetning 2019 (2020/2208(INI))	94
	Torsdag den 21. januar 2021
2021/C 456/10	Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om konnektivitet og forbindelserne mellem EU og Asien (2020/2115(INI))	117
2021/C 456/11	Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om Flere fisk i havene? Foranstaltninger til at fremme genopretning af fiskebestande over det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY), herunder områder til genopretning af fiskebestande og beskyttede havområder (2019/2162(INI))	129
2021/C 456/12	Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om anholdelsen af Aleksej Navalnyj (2021/2513(RSP))	137
2021/C 456/13	Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om den seneste udvikling i Venezuelas nationalforsamling (2021/2508(RSP))	141
2021/C 456/14	Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om adgang for alle til en anstændig bolig til en overkommelig pris (2019/2187(INI))	145
2021/C 456/15	Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 med henstillinger til Kommissionen om retten til at være offline (2019/2181(INL))	161
2021/C 456/16	Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om reformering af EU-listen over skattely (2020/2863(RSP))	177
2021/C 456/17	Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om afbødning af konsekvenserne af jordskælv i Kroatien (2021/2504(RSP))	185
2021/C 456/18	Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om kønsperspektivet i covid-19-krisen og perioden efter krisen (2020/2121(INI))	191
2021/C 456/19	Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om EU's strategi for ligestilling mellem kønnene (2019/2169(INI))	208
2021/C 456/20	Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om udligning af den kønsbestemte digitale kløft: Kvinders deltagelse i den digitale økonomi (2019/2168(INI))	232
2021/C 456/21	Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om undertrykkelsen af den demokratiske opposition i Hongkong (2021/2505(RSP))	242
2021/C 456/22	Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om menneskerettighedssituationen i Tyrkiet, navnlig sagen om Selahattin Demirtaş og andre samvittighedsfanger (2021/2506(RSP))	247
2021/C 456/23	Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 om menneskerettighedssituationen i Vietnam, navnlig sagen vedrørende menneskerettighedsjournalisterne Pham Chi Dung, Nguyen Tuong Thuy og Le Huu Minh Tuan (2021/2507(RSP))	251