OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

28.10.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 436/1

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG REVISIONSRETTEN

Årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2020

(2021/C 436/01)

INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD

REGNSKABSÅRET I HOVEDTRÆK

NOTE TIL DET KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKAB

KONSOLIDERET ÅRSREGNSKAB OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

BALANCE

RESULTATOPGØRELSE

PENGESTRØMSOPGØRELSE

BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER

BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET

BERETNING OM GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTET OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

130

GLOSAR

200

LISTE OVER FORKORTELSER

204

FORORD

2020 har på alle parametre været et usædvanligt år: EU stod over for økonomiske og politiske udfordringer som følge af coronapandemien og var nødt til at reagere hurtigere end nogensinde før med helt nye løsninger. Europa-Kommissionen har arbejdet på alle fronter for at redde liv og levebrød, støtte de nationale sundhedssystemer og virksomheder samt fremme genopretning og modstandsdygtighed. Vi har mobiliseret alle de midler, vi har til rådighed, for at hjælpe medlemsstaterne med at koordinere deres nationale indsats og hjælpe dem, der er hårdest ramt af krisen, ved hjælp af instrumenter som investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset og SURE (støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation). Under SURE er der allerede udbetalt 39,5 mia. EUR ud af i alt 100 mia. EUR i 2020 til de berørte medlemsstater til dækning af pludselige stigninger i de offentlige udgifter til opretholdelse af beskæftigelsen. Flere store udbetalinger fulgte i 2021.

Selv om EU skulle kæmpe mod pandemien, har det ikke desto mindre opfyldt sine politiske mål med fokus på unge, arbejdspladser og vækst samt klimaændringer. Foranstaltninger til støtte for den økonomiske vækst og mindskelse af de økonomiske forskelle mellem regionerne beløb sig til næsten halvdelen af de forpligtede midler. EU-finansiering bidrog med 29,7 mia. EUR til mindre udviklede regioner og 16,4 mia. EUR til forskning og innovation under Horisont 2020. EU-budgettet for 2020 hjalp desuden landbruget og landdistrikterne under Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Landbrugsfonden for Udvikling af Landdistrikterne med forpligtelser på i alt 59 mia. EUR. Budgettet for 2020 var det sidste budget for den nuværende flerårige finansielle ramme med en budgetgennemførelse på i alt 181,7 mia. EUR i forpligtelser, hvilket gav merværdi for alle europæere.

Endelig var 2020 også året for aftalen om EU's langsigtede budget for 2021-2027 på 1,074 bio. EUR (i 2018-priser), som blev styrket med 750 mia. EUR gennem NextGenerationEU, et midlertidigt instrument til at kickstarte genopretningen og styre overgangen til et mere bæredygtigt og digitalt Europa.

Jeg har hermed fornøjelsen at fremlægge Den Europæiske Unions årsregnskab for 2020. Årsregnskabet giver et samlet overblik over EU's finanser, og hvordan EU-budgettet er blevet gennemført sidste år, herunder oplysninger om eventualforpligtelser, finansielle forpligtelser og andre forpligtelser, som Unionen har indgået. Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab er en del af Kommissionens integrerede regnskabsaflæggelse og udgør et grundlæggende element i vores veludviklede system for finansiel ansvarlighed.

Johannes HAHN

Kommissær med ansvar for budget og menneskelige ressourcer

REGNSKABSÅRET I HOVEDTRÆK

Formålet med regnskabsanalysen, som er udarbejdet på grundlag af principperne i IPSASB's Recommended Practice Guideline (RPG) 2 »Financial Statement Discussion and Analysis«, er at øge læsernes forståelse af, hvordan EU's operationelle, finansielle og investeringsmæssige aktiviteter afspejles i de forskellige elementer i EU's konsoliderede årsregnskab. Oplysningerne i dette afsnit er ikke blevet revideret.

Det bemærkes, at tallene er afrundet til millioner euro, og at visse finansielle data i tabellerne nedenfor derfor kan se ud til ikke at stemme.

INDHOLDSFORTEGNELSE

NØGLETAL 2020

REAKTIONEN PÅ CORONAVIRUSSET

2.1.

Højdepunkter for EU's reaktion på coronavirusset

2.2.

Initiativer som reaktion på covid-19 under den flerårige finansielle ramme (FFR) og SURE-programmet for 2014-2020

DET LANGSIGTEDE EU-BUDGET 2021-2027 OG NEXTGENERATIONEU

DET FORENEDE KONGERIGES UDTRÆDEN AF DEN EUROPÆISKE UNION

4.1.

Baggrund

4.2.

Det Forenede Kongeriges andel

4.3.

EU's årsregnskaber: Beløb, der skyldes af og til Det Forenede Kongerige i henhold til udtrædelsesaftalen

OVERSIGT OVER BUDGETGENNEMFØRELSEN

FINANSIELLE INSTRUMENTER OG BUDGETGARANTIER

6.1.

Finansielle instrumenter, der finansieres over EU-budgettet

6.2.

Finansielle aktiver, der indehaves i garantifonde i forbindelse med budgetgarantier

6.3.

Lån og tilknyttet låntagning i forbindelse med programmer for finansiel bistand

6.4.

Budgetmæssige eventualforpligtelser i forbindelse med programmer for finansiel bistand

REGNSKABSANALYSE

7.1.

INDTÆGTER

7.2.

UDGIFTER

7.3.

AKTIVER

7.4.

PASSIVER

EU'S POLITISKE OG FINANSIELLE RAMME, FORVALTNING OG REGNSKABSPLIGT

8.1.

POLITISK OG FINANSIEL RAMME

8.2.

FORVALTNING OG REGNSKABSPLIGT

1. NØGLETAL 2020

EU-budgettet i 2020 — Gennemførelse af forpligtelsesbevillinger

181,7 mia. EUR til opfyldelse af EU's politiske mål:

⇨	se beretningen om budgetgennemførelsen og de forklarende bemærkninger, tabel 4.2

EU's reaktion på coronavirus

SURE — Beløb bevilget i 2020

Instrument

Aftalt

(mia. EUR)

Medlemsstat

Bevilget

(mia. EUR)

NextGenerationEU

750

Italien

27,4

SURE*

100

Spanien

21,3

Makrofinansiel bistand

3,0

Polen

11,2

ESI

2,7

Belgien

7,8

UCPM

0,3

Portugal

5,9

I alt

856,0

Rumænien

4,1

Grækenland

2,7

Andet

9,9

* Heraf 39,5 mia. EUR udbetalt i 2020

Bevilget i alt i 2020

90,3

⇨	se punkt 2.2 og 3

⇨	se punkt 2.2.6

Konsolideret årsregnskab

EU's konsoliderede årsregnskab omfatter mere end 50 enheder (herunder Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og EU-agenturer). Kommissionen er den største enhed og tegner sig for 98 % af de samlede aktiver i de konsoliderede finansielle oversigter.

EU's regnskaber udarbejdes i henhold til de højeste tilgængelige standarder, de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor (IPSAS). Overholdelse af disse standarder sikrer, at regnskaberne giver relevante, pålidelige, sammenlignelige og forståelige finansielle oplysninger til borgerne. De indeholder oplysninger om EU's finansielle stilling (balance) samt detaljerede forklaringer på dets aktiver, passiver, finansielle forpligtelser og andre forpligtelser. De viser også, hvordan EU-budgettet er blevet gennemført i løbet af året.

(mia. EUR)

2020

2019

AKTIVER

Finansielle aktiver

113,1

71,2

Forfinansiering

62,7

51,4

Tilgodehavender

74,5

24,0

Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler

16,7

19,7

Materielle anlægsaktiver

13,0

12,6

I alt

280,0

178,9

FORPLIGTELSER

Ydelser efter medarbejderens fratrædelse

116,0

97,7

Finansielle forpligtelser

95,0

54,5

Betalingsforpligtelser

32,4

27,2

Periodiseringer

64,6

67,2

Andre forpligtelser

5,4

4,8

I alt

313,5

251,5

NETTOAKTIVER

Reserver

5,1

5,0

Beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne

(38,5 )

(77,6 )

I alt

(33,4 )

(72,5 )

⇨	se Regnskabsanalyse, punkt 7

2. REAKTIONEN PÅ CORONAVIRUSSET

2.1. HØJDEPUNKTER FOR EU'S REAKTION PÅ CORONAVIRUSSET

Siden udbruddet af covid-19-pandemien har Kommissionen truffet resolutte foranstaltninger for at styrke de offentlige sundhedssektorer og afbøde de socioøkonomiske konsekvenser i Den Europæiske Union. På grundlag af den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020 har Kommissionen mobiliseret alle de midler, den har til rådighed, for at hjælpe medlemsstaterne med at koordinere deres nationale indsats og har givet objektive oplysninger om spredningen af virusset og iværksat en effektiv indsats for at begrænse den.

Tidslinje for de trufne foranstaltninger (1)

—	2. april Reaktion på coronavirus: Kommissionen mobiliserer hver eneste euro for at beskytte liv og levebrød
—	14. april 2,7 mia. EUR fra EU-budgettet til støtte for sundhedssektoren
—	16. april Formand Ursula von der Leyen: »Det europæiske budget vil danne udgangspunktet for vores genopretning«
—	22. april Finansiel bistandspakke på 3 mia. EUR til ti udvidelses- og naboskabslande
—	27. maj Et vigtigt øjeblik for Europa: offentliggørelse af en stor genopretningsplan for Europa på 2,4 bio. EUR til genopretning og forberedelser for den næste generation
—	4. juni Kommissionen giver tilsagn om 300 mio. EUR til Alliancen for Vacciner
—	21. juli De europæiske ledere når frem til en aftale om genopretningsplanen og EU's langsigtede budget for 2021-2027
—	25. august Kommissionen foreslår at stille 87,3 mia. EUR i finansiel støtte til rådighed for 16 medlemsstater under SURE-instrumentet
—	17. september Kommissionen fremlægger de næste skridt i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten til 672,5 mia. EUR
—	22. september Kommissionen hilser færdiggørelsen af garantiordningen for SURE-instrumentet på 100 mia. EUR velkommen
—	7. oktober Kommissionen udsteder EU-SURE-obligationer på op til 100 mia. EUR i form af sociale obligationer
—	27. oktober Kommissionen udbetaler de første 17 mia. EUR i SURE-udbetalinger til Italien, Spanien og Polen
—	10. november Kommissionen glæder sig over aftalen om EU's langsigtede budget på 1.8 bio. EUR og NextGenerationEU, som skal bidrage til at opbygge et grønnere, mere digitalt og mere modstandsdygtigt Europa
—	17. november Kommissionen udbetaler 14 mia. EUR til ni medlemsstater under SURE-instrumentet
—	1. december Kommissionen udbetaler 8,5 mia. EUR under SURE til fem medlemsstater for at hjælpe med at bevare arbejdspladser
—	17. december Kommissionen glæder sig over vedtagelsen af EU's langsigtede budget for 2021-2027

2.2. INITIATIVER SOM REAKTION PÅ COVID-19 UNDER DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME (FFR) OG SURE-PROGRAMMET FOR 2014-2020

Den Europæiske Unions interventioner under FFR for 2014-2020 til bekæmpelse af covid-19-pandemien varierede fra øjeblikkelige foranstaltninger såsom finansiering af hastende medicinske forsyninger og større lagre af lægemidler, indførelse af mere fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af den finansielle støtte fra de europæiske struktur- og investeringsfonde samt lån på gunstige vilkår til både medlemsstater og udvidelses- og naboskabspartnerlande. Den samlede direkte støtte fra EU-budgettet beløb sig til ca. 70 mia. EUR i 2020. Dette omfatter forpligtelser, der kan omdirigeres til covid-19-relaterede foranstaltninger, hvoraf 66 mia. EUR kom fra omfordeling og omprioritering inden for eksisterende programmer og 4 mia. EUR fra budgetforhøjelser. De vigtigste initiativer forklares nærmere nedenfor.

2.2.1. Aktivering af nødhjælpsinstrumentet (ESI)

I betragtning af krisens dybde efter covid-19-pandemien og omfanget og arten af de behov, der kræver støtte fra EU-budgettet, genaktiverede EU ESI-instrumentet i en periode på to år for at finansiere de udgifter, der er nødvendige for at håndtere covid-19-pandemien i perioden 1. februar 2020 til 31. januar 2022 (se Rådets forordning (EU) 2016/369) (2). For at fremme dette mål blev budgettet for 2020 ændret (3). På grundlag af DEC 13/2020, der blev vedtaget den 24. juli 2020, blev der afsat 2,7 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger og 2,6 mia. EUR i betalingsbevillinger til ESI-instrumentet for 2020. Genaktiveringen gør det muligt for Unionen at træffe foranstaltninger til at forebygge og afbøde alvorlige følgevirkninger i en eller flere medlemsstater og til på en koordineret måde at imødekomme behovene i forbindelse med covid-19-pandemien ved at supplere den bistand, der ydes gennem andre EU-instrumenter. Instrumentet forvaltes centralt af Kommissionen og fokuserer på direkte indkøb og tilskud, suppleret i visse tilfælde af foranstaltninger gennemført af partnere såsom internationale organisationer.

I 2020 indgik Kommissionen forhåndsaftaler om indkøb med en række medicinalfirmaer. Forhåndsaftaler om indkøb er med til at mindske risikoen i tilknytning til de investeringer, producenterne har foretaget i forbindelse med udviklingen af potentielle vacciner, eller har til formål at sikre levering, og dermed maksimere chancerne for hurtig udvikling, fremstilling og anvendelse af sikre og effektive vacciner og sikre, at EU-borgerne vil få adgang til dem. Kommissionen forhandlede med medicinalfirmaer på EU-medlemsstaternes vegne, hvilket førte til den første undertegnelse af seks aftaler fulgt af yderligere sonderende drøftelser med yderligere vaccineproducenter, der startede i 2020 og fortsætter i 2021. Den første vaccine, for hvilken der blev udstedt en betinget markedsføringstilladelse den 21. december 2020, var produceret af BioNTech/Pfizer. Distributionen af denne vaccine begyndte inden for få dage og i tide til lanceringen af EU's vaccinationsdage den 27., 28. og 29. december 2020. Denne godkendelse var baseret på en positiv videnskabelig anbefaling fra Det Europæiske Lægemiddelagentur, der havde foretaget en grundig vurdering af sikkerheden, effektiviteten og kvaliteten af vaccinen, og blev bakket op af EU-landene.

Pr. 31. december 2020 har Kommissionen indgået kontrakter om indkøb af 1 965 mio. doser (heraf 1 305 mio. aftalte og 660 mio. på option).

I 2021 har Kommissionen indgået kontrakter for yderligere 2 400 mio. doser (aftalte eller på option). Disse doser vil dog blive betalt fuldt ud af de berørte medlemsstater uden indvirkning på EU-budgettet.

2.2.2. Støtte til forskning

Den 4. maj 2020 var EU og dets partnere vært for en international donorkonference, som har rejst 9,8 mia. EUR i tilsagn fra donorer i hele verden for at kickstarte det globale samarbejde om forskning i coronavirus. Dette omfatter et tilsagn på 1,4 mia. EUR fra Kommissionen, hvoraf 1 mia. EUR kommer fra Horisont 2020.

EU spiller en central rolle med hensyn til at støtte og koordinere forskning i smitsomme sygdomme med investeringer på 4,1 mia. EUR fra 2007 til 2019 gennem det 7. rammeprogram og Horisont 2020 med yderligere forpligtelser i 2020 ud over tilsagnet på 1 mia. EUR til forskning i coronavirus. Ajourførte tal for alle de midler, der er givet tilsagn om og allerede mobiliseret under Horisont 2020 for at bidrage til det donormaraton, der blev gennemført under den globale indsats mod coronavirusset, er tilgængelige online (4).

Desuden iværksatte initiativet om innovative lægemidler (IMI) den 3. marts 2020, med støtte fra Kommissionens Horisont 2020-rammeprogram for forskning og innovation, en særlig hasteindkaldelse for »Udvikling af behandlings- og diagnosticeringsmidler til bekæmpelse af coronavirusinfektioner« med et EU-bidrag på 45 mio. EUR, som efterfølgende blev forhøjet til 72 mio. EUR.

Endelig bevilgede Kommissionen den 8. juni 2020 næsten 166 mio. EUR gennem Det Europæiske Innovationsråds (EIC) Accelerator-pilotprojekt til 36 virksomheder, som er oprettet for at deltage i indsatsen for at bekæmpe coronaviruspandemien.

2.2.3. Yderligere styrkelse af EU-civilbeskyttelsesmekanismen (UCPM/rescEU)

Som en supplerende foranstaltning til ESI blev EU-civilbeskyttelsesmekanismen (UCPM)/rescEU yderligere styrket for at muliggøre en mere omfattende lageropbygning og koordinering af distributionen af vigtige ressourcer i hele Europa (jf. Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/570 (5) som ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/414 (6) og Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/452 (7)). Til dette formål blev 2020-budgettet ændret, så det omfattede yderligere 0,4 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger og 0,2 mia. EUR i betalingsbevillinger.

Styrkelsen af EU-civilbeskyttelsesmekanismen/rescEU støtter medlemsstaternes indkøb af en del af det nødvendige udstyr (herunder terapeutika, medicinsk udstyr, personlige værnemidler og laboratorieudstyr) for således at øge mængden af og anvendelsesmulighederne for de prioriterede produkter, der indkøbes i henhold til den fælles indkøbsaftale, en koordineret tilgang, der giver medlemsstaterne en stærk position, når de forhandler med industrien om tilgængeligheden af og prisen på lægemidler.

Via det direkte tilskud fra rescEU sikres 100 % finansiering fra EU-budgettet, hvilket omfatter fuld finansiering af udviklingen af disse kapaciteter og fuld finansiering af anvendelsen. Det udstyr, der indkøbes, vil blive opbevaret i en eller flere medlemsstater, mens beslutningstagningen tilrettelægges på EU-plan, således at der kan leveres nødforsyninger udover de nationale lagre. Udstyret vil være tilgængeligt for alle medlemsstater og vil blive anvendt i de tilfælde, hvor den nationale kapacitet er utilstrækkelig.

2.2.4. Investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset (CRII og CRII+)

En af de første foranstaltninger, som EU iværksatte for at støtte medlemsstaterne økonomisk i deres reaktion på krisen, var CRII, som blev gennemført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/460 (8) af 30. marts 2020. Gennem mobilisering af de uudnyttede midler, der allerede var tildelt medlemsstaterne, medførte initiativet en øjeblikkelig likviditetsforøgelse på medlemsstaternes og regionernes budgetter, og var med til gøre det muligt for medlemsstaterne og regionerne at anvende samhørighedsmidler til at finansiere sundhedsudgifter og kortsigtede arbejdsfordelingsordninger og at tilbyde driftskapitalstøtte til små og mellemstore virksomheder. Anvendelsesområdet for Den Europæiske Unions Solidaritetsfond blev også udvidet til at omfatte større folkesundhedskriser, således at medlemsstaterne kunne modtage støtte fra denne fond til støtte for deres håndtering af covid-19-pandemien.

Fra april gjorde CRII+, der blev gennemført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/558 (9), det enklere hurtigt at gøre brug af de eksisterende europæiske struktur- og investeringsfonde til kriserelaterede foranstaltninger og gjorde det muligt at øge EU's bidrag til samhørighedspolitikkens programmer til op til 100 % for betalingsanmodninger indgivet mellem den 1. juli 2020 og den 30. juni 2021.

I december bekendtgjorde Kommissionen resultaterne af de to initiativer i 2020. Siden krisens begyndelse har EU mobiliseret omfattende midler til at tackle konsekvenserne af pandemien. Små og mellemstore virksomheder har draget nytte af de fleste af de tilgængelige midler — over 10 mia. EUR — hvilket har hjulpet dem til at holde sig oven vande. Der blev afsat 3 mia. EUR til borgere, herunder sociale tjenester til sårbare grupper og midlertidige beskæftigelsesordninger for arbejdstagere. Endelig blev der ydet 7 mia. EUR i støtte til sundhedssektoren ud over de 10,2 mia. EUR fra EU-budgettet, som allerede var afsat til dette område for perioden 2014-2020 (bemærk, at der er nogen overlapning mellem modtagergrupperne).

2.2.5. Bistand til udvidelse, naboskabspartnerlande og andre lande

EU har indtil videre mobiliseret over 38,5 mia. EUR til bekæmpelse af coronavirus på globalt plan. Team Europe-strategien kombinerer ressourcer fra EU, medlemsstaterne og finansielle institutioner, herunder Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, til støtte for partnerlandene. Halvdelen af den globale reaktion på coronaviruspandemien på 38,5 mia. EUR er blevet udbetalt.

Desuden har Kommissionen indgået ti finansielle garantiaftaler til en værdi af 990 mio. EUR med finansielle partnerinstitutioner, der fuldfører Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling, som er finansieringsdelen af den eksterne investeringsplan. Aftalerne bør generere op til 10 mia. EUR i investeringer for at stimulere den økonomiske genopretning og styrke modstandsdygtigheden i EU's nabolande og de afrikanske lande.

Der blev afsat yderligere 500 mio. EUR til støtte for det globale vaccinationsinitiativ COVAX, der har til formål at levere en milliard doser coronavaccine til lav- og mellemindkomstlande i Afrika, Asien, Caribien og Stillehavet samt i Europas sydlige og østlige nabolande. 100 mio. EUR blev tildelt af Kommissionen og 400 mio. EUR af Den Europæiske Investeringsbank, garanteret af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling, til lavindkomstlandes og mellemindkomstlandes deltagelse i COVAX's forudgående indkøbsforpligtelse. Den 19. februar 2021 bebudede Den Europæiske Union yderligere 500 mio. EUR til COVAX-faciliteten, og Kommissionen bebudede 100 mio. EUR i humanitær bistand til støtte for udbredelsen af vaccinationskampagner i Afrika.

Den 25. maj 2020 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet afgørelse (EU) 2020/701 (10) om makrofinansiel bistand til ti udvidelses- og naboskabspartnerlande for at give et kortsigtet politisk råderum til at gennemføre foranstaltninger til at modvirke de økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien med et maksimalt samlet beløb på 3 mia. EUR i form af lån. I 2020 blev der udbetalt i alt 1,0 mia. EUR som første rate til syv lande (Ukraine, Jordan, Nordmakedonien, Georgien, Kosovo (*1), Moldova og Montenegro). Indtil juni 2021 blev der udbetalt i alt 0,6 mia. EUR til fem lande som første rate (Albanien, Tunesien) eller anden rate (Nordmakedonien, Kosovo, Montenegro). Desuden er der undertegnet et aftalememorandum med Bosnien-Hercegovina.

2.2.6. Midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) som følge af covid-19-pandemien

Som led i nødhjælpspakken til at tackle den økonomiske virkning af covid-19-pandemien vedtog EU den 19. maj 2020 Rådets forordning (EU) 2020/672 (11) om oprettelse af SURE-instrumentet, der skal hjælpe arbejdstagere med at bevare deres job under krisen. SURE er en midlertidig ordning, der gør det muligt at yde finansiel bistand på op til 100 mia. EUR (lån på gunstige vilkår) til medlemsstaterne. Instrumentet gør det muligt for medlemsstaterne at anmode om finansiel bistand fra EU for at hjælpe med at finansiere pludselige og kraftige stigninger i nationale offentlige udgifter fra og med den 1. februar 2020 forbundet med arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger, herunder foranstaltninger for selvstændige, eller med visse sundhedsrelaterede foranstaltninger, navnlig på arbejdspladsen, som reaktion på krisen. For at give EU mulighed for at yde finansiel bistand under SURE tillægges Kommissionen beføjelse til på Unionens vegne at optage lån på kapitalmarkederne eller hos finansielle institutioner op til et maksimumsbeløb på 100 mia. EUR. SURE-lånene understøttes af EU-budgettet, og garantierne stilles af medlemsstaterne i forhold til deres andel i EU's BNI. Det samlede garantibeløb beløber sig til 25 mia. EUR. Instrumentet er oprettet med en begrænset varighed indtil den 31. december 2022.

Pr. 31. december 2020 har Kommissionen foreslået i alt 90,3 mia. EUR i finansiel støtte til 18 medlemsstater, som allerede er godkendt af Rådet. Størstedelen af dette beløb, 87,3 mia. EUR, der er målrettet mod 16 medlemsstater, blev allerede foreslået i august 2020, og det resterende beløb på 3 mia. EUR, der er målrettet mod Ungarn og Irland, blev foreslået i henholdsvis oktober og november 2020:

Efter de første tre SURE-obligationsudstedelser i oktober og november 2020 har Kommissionen udbetalt i alt 39,5 mia. EUR til 15 EU-medlemsstater (Belgien, Kroatien, Cypern, Grækenland, Ungarn, Italien, Letland, Litauen, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien og Spanien, se punkt 6.3).

Gennemførelsen af SURE fortsatte i 2021. I februar og marts 2021 foreslog Kommissionen 230 mio. EUR til Estland og yderligere 3,7 mia. EUR til Belgien, Cypern, Grækenland, Letland, Litauen og Malta, hvilket øgede det samlede beløb under SURE til 94,3 mia. EUR. Disse supplerende beløb blev godkendt af Rådet i marts og april 2021. Efter fire yderligere obligationsudstedelser i januar, marts og maj 2021 udbetalte Kommissionen yderligere 50,1 mia. EUR, hvilket resulterede i udbetalinger på i alt 89,6 mia. EUR.

Alle obligationer udstedt inden for rammerne af SURE var i vid udstrækning overtegnet, de fleste med tocifrede tal, og tiltrak et forskelligartet udvalg af investorer både fra EU og uden for EU. Dette resulterede i meget favorable prisbetingelser. De obligationer, som EU har udstedt inden for rammerne af SURE, får betegnelsen »social obligation«. Derved har investorerne sikkerhed for, at de tilvejebragte midler virkelig tjener et socialt formål. De rejste midler vil blive overført til de medlemsstater, der modtager støtte, i form af lån, således at de kan dække de omkostninger, der opstår i direkte tilknytning til finansieringen af nationale ordninger med nedsat arbejdstid og lignende foranstaltninger som reaktion på pandemien.

3. DET LANGSIGTEDE EU-BUDGET 2021-2027 OG NEXTGENERATIONEU

I 2020 iværksatte EU en hidtil uset indsats mod coronaviruskrisen, der ramte Europa og verden. Kernen i denne pakke er en stimuluspakke til en værdi af 2,018 bio. EUR i løbende priser (1,8 bio. EUR i 2018-priser). Den består af EU's langsigtede budget for 2021-2027 på 1,211 bio. EUR (1,074 bio. EUR i 2018-priser), hvortil kommer 807 mia. EUR (750 mia. EUR i 2018-priser) gennem NextGenerationEU, et midlertidigt instrument til at sætte skub i opsvinget (12). Dette budget, som er det hidtil største, skal hjælpe med til at rette op på de økonomiske og sociale virkninger af coronaviruspandemien og bidrage til omstillingen til et mere moderne og bæredygtigt Europa.

Mere end 50 % af det langsigtede budget og NextGenerationEU vil blive afsat til nye prioriteter. Pengene vil gå til forskning og innovation via Horisont Europa, til en retfærdig klimapolitisk og digital omstilling via Fonden for Retfærdig Omstilling og programmet for et digitalt Europa, til beredskab, genopretning og modstandsdygtighed via genopretnings- og resiliensfaciliteten, EU's civilbeskyttelsesmekanisme, rescEU og sundhedsprogrammet EU4Health.

30 % af det langsigtede budget og NextGenerationEU vil blive brugt til at bekæmpe klimaændringer, hvilket er den højeste andel nogensinde af det største europæiske budget nogensinde.

20 % af NextGenerationEU går til investeringer i EU's digitale omstilling. Midlerne vil hjælpe EU med at investere mere i supercomputere, kunstig intelligens, cybersikkerhed, avancerede digitale færdigheder og en bredere anvendelse af digitale teknologier i hele økonomien og samfundet.

I 2026 og 2027 skal 10 % af de årlige udgifter under det langsigtede budget bidrage til at bremse og vende tabet af biodiversitet.

NEXTGENERATIONEU

Beløb, der er opkrævet og brugt under NextGenerationEU (NGEU), vil blive medtaget i årsregnskabet for 2021. Den første obligationsudstedelse, der rejste 20 mia. EUR via en tiårig obligation, der udløber i 2031, fandt sted den 15. juni 2021.

Med et budget på 806,9 mia. EUR vil NextGenerationEU hjælpe med at udbedre de umiddelbare økonomiske og sociale skader som følge af coronaviruspandemien. Instrumentet vil bidrage til opbygningen af et Europa, som efter covid-19-pandemien vil være grønnere, mere modstandsdygtigt og bedre rustet til de aktuelle og kommende udfordringer.

En del af midlerne — 385,8 mia. EUR — vil blive anvendt til at yde lån fra Unionen til de enkelte medlemsstater. Disse lån vil blive tilbagebetalt af disse medlemsstater. Den anden del — 338,0 mia. EUR — vil blive ydet i form af tilskud eller for at muliggøre budgetgarantier for investeringsstøtte.

Hjørnestenen i NextGenerationEU er genopretnings- og resiliensfaciliteten, et instrument hvormed der ydes tilskud og lån til støtte for reformer og investeringer i EU's medlemsstater til en samlet værdi af 723,8 mia. EUR. Midlerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten vil blive fordelt i overensstemmelse med de nationale genopretnings- og resiliensplaner, der udarbejdes af hver medlemsstat i samarbejde med Kommissionen og i overensstemmelse med en aftalt fordelingsnøgle.

Derudover vil NextGenerationEU styrke flere eksisterende EU-programmer:

—	Samhørighed under genopretningsbistanden til samhørighed og til områder i Europa (REACT-EU) for at bidrage til at tackle de økonomiske konsekvenser af covid-19 i de første år af genopretningen

—	Fonden for Retfærdig Omstilling for at sikre, at omstillingen til klimaneutralitet fungerer for alle

—	Udvikling af landdistrikterne for yderligere at støtte landbrugerne

—	InvestEU for at støtte vores virksomheders investeringsbestræbelser

—	rescEU, således at EU's civilbeskyttelsesmekanisme har kapacitet til at reagere på omfattende nødsituationer

—	Horisont Europa for at sikre, at EU har kapacitet til at finansiere mere ekspertise inden for forskning.

For at finansiere NextGenerationEU vil EU låne på markederne med EU-budgettet som en garanti. Tilbagebetalingen vil strække sig over en længere periode frem til 2058. Dette vil forhindre et umiddelbart pres på EU-medlemsstaternes nationale finanser og give dem mulighed for at fokusere deres indsats på genopretningen.

4. DET FORENEDE KONGERIGES UDTRÆDEN AF DEN EUROPÆISKE UNION

4.1. BAGGRUND

Den 31. januar 2020 udtrådte Det Forenede Kongerige (UK) af Den Europæiske Union. Vilkårene for dets udtræden er fastlagt i en aftale om Det Forenede Kongeriges udtræden af EU og Det Europæiske Atomenergifællesskab (13), også kendt som »udtrædelsesaftalen«. Som led i denne aftale indvilligede Det Forenede Kongerige i at opfylde alle de finansielle forpligtelser, det havde påtaget sig, mens det var medlem af EU. Aftalen trådte i kraft den 31. januar 2020.

—	31. januar 2020 Det Forenede Kongerige forlader officielt Unionen, og udtrædelsesaftalen træder i kraft
—	1. februar — 31. december 2020 Overgangsperiode
—	31. marts 2021 Rapportering om finansielle oplysninger fra EU til Det Forenede Kongerige
—	16. april 2021 EU meddeler Det Forenede Kongerige beløb, der skal betales
—	30. juni 2021 Det Forenede Kongerige foretager de første betalinger i henhold til udtrædelsesaftalen
—	16. september 2021 EU meddeler Det Forenede Kongerige de beløb, der skal betales
—	31. oktober 2021 Anden runde af betalinger fra Det Forenede Kongerige indledes

I overgangsperioden fortsatte Det Forenede Kongerige med at bidrage til og drage fordel af EU-budgettet, som om det var en medlemsstat. Efter overgangsperiodens udløb og i overensstemmelse med udtrædelsesaftalen vil Det Forenede Kongerige fortsat bidrage til EU-budgettet. På samme måde vil Det Forenede Kongerige fortsat drage fordel af EU's programmer og udgifter fra før 2021, som om det var en medlemsstat. Det Forenede Kongerige vil også modtage visse bestemte midler, som det har indbetalt til EU-budgettet, eller midler modtaget fra EU-budgettet i tilknytning til dets medlemsperiode.

Disse forpligtelser skaber forpligtelser og tilgodehavender for EU, som skal beregnes og afspejles i EU's årsregnskab: Årsregnskabet for 2020 viser disse beløb for første gang, da dette er det år, hvor Det Forenede Kongerige forlod EU.

Dette årsregnskab indeholder derfor detaljerede forklaringer af Det Forenede Kongeriges fremtidige bidrag til EU-budgettet, som kræves i henhold til udtrædelsesaftalen, samt de beløb, der skal betales til Det Forenede Kongerige. De pågældende beløb vil blive betalt af Det Forenede Kongerige over en længere periode.

Nettobeløbet overholder fuldt ud de tre principper, der ligger til grund for den finansielle afregning i udtrædelsesaftalen:

—	Ingen medlemsstat skal betale mere eller modtage mindre som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU.

—	Det Forenede Kongerige bør betale sin andel af de forpligtelser, der er indgået under landets medlemskab.

—	Det Forenede Kongerige skal hverken betale mere eller tidligere, end hvis landet var forblevet medlem. Dette indebærer navnlig, at de beløb, som Det Forenede Kongerige skal betale, er baseret på det faktiske budgetresultat, dvs. tilpasset gennemførelsen.

Udtrædelsesaftalen indeholder også nærmere oplysninger om metoderne til beregning af de forskellige beløb som forklaret nedenfor.

4.2. DET FORENEDE KONGERIGES ANDEL

I overensstemmelse med udtrædelsesaftalens artikel 139 beregnes Det Forenede Kongeriges andel af de finansielle forpligtelser, der følger af udtrædelsesaftalen, som forholdet mellem de egne indtægter, der i perioden 2014-2020 overdrages af Det Forenede Kongerige, og de egne indtægter, som alle medlemsstater og Det Forenede Kongerige overdrager i denne periode. De justeringer, der følger af modregningen af moms- og BNI-saldiene for årene 2014-2019, er også medtaget. Den beregnede andel for Det Forenede Kongerige vil blive omfattet af de endelige justeringer i 2022, der er fastsat i artikel 139 i udtrædelsesaftalen. Det Forenede Kongeriges andel for 2021 anvendes til beregningerne i artikel 136, stk. 3, litra a) og c), og i artikel 140-147.

Det Forenede Kongeriges andel beregnet i henhold til artikel 139 i udtrædelsesaftalen er 12,358072326018200 %.

4.3. EU'S ÅRSREGNSKABER: BELØB, DER SKYLDES AF OG TIL DET FORENEDE KONGERIGE I HENHOLD TIL UDTRÆDELSESAFTALEN

Udtrædelsesaftalen fastsætter betalingsforpligtelser mellem de to parter, navnlig på følgende områder:

—	Egne indtægter (artikel 136)

—	Uindfriede forpligtelser (artikel 140)

—	Konkurrencebøder (artikel 141)

—	Unionens forpligtelser (artikel 142)

—	Eventualforpligtelser og finansielle instrumenter (artikel 143 og 144)

—	Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs nettoaktiver (artikel 145)

—	EU's investeringer i Den Europæiske Investeringsfond, EIF (artikel 146)

—	Eventualforpligtelser knyttet til retssager (artikel 147).

Udtrædelsesaftalen fastlægger også metoden til, hvordan disse forpligtelser vil blive håndteret hvert år — kort sagt vil EU to gange om året aflægge rapport til Det Forenede Kongerige om de skyldige beløb, og Det Forenede Kongerige vil betale dem hver måned. Rapporteringen vil blive ajourført hvert år på grundlag af faktiske tal.

Nedenstående tabel viser en oversigt over de beløb, som Det Forenede Kongerige skylder EU, samt alle beløb, som EU skylder Det Forenede Kongerige, hvilket resulterer i et samlet nettotilgodehavende for EU. Alle beregninger er foretaget under fuld overholdelse af udtrædelsesaftalen. Disse forpligtelser vedrører tidligere indgåede forpligtelser, da Det Forenede Kongerige var medlem af EU, og i overgangsperioden indtil den 31. december 2020, og udløber, så snart de er betalt, eller hvis forpligtelsen ikke bliver opfyldt. Betalingerne vil blive foretaget i overensstemmelse med proceduren i artikel 148 i udtrædelsesaftalen.

(mia. EUR)
	Artikel 140	Artikel 142	Andet	31.12.2020
Betales af Det Forenede Kongerige	35,0	14,3	0,3	49,6
Betales til Det Forenede Kongerige	—	—	(2,1 )	(2,1 )
Nettotilgodehavende fra Det Forenede Kongerige	35,0	14,3	(1,8 )	47,5
Vurderes at blive betalt af UK efter 2021	28,2	14,3	(1,9 )	40,6
Vurderes at blive betalt af UK i 2021	6,8	0,0	0,0	6,8

Det overordnede beløb består af følgende elementer:

Artikel 136: Egne indtægter

Artikel 136 fastsætter de bestemmelser, der finder anvendelse efter den 31. december 2020 i forbindelse med egne indtægter. Det Forenede Kongerige har ret til at modtage sin andel af justeringerne knyttet til overskuddet i 2020. Den er også genstand for eventuelle justeringer af egne indtægter på grundlag af moms og BNI, der vedrører regnskabsårene frem til 2020 — disse justeringer vil blive beregnet årligt indtil den 31. december 2028. Der foretages også ajourføringer af Det Forenede Kongeriges korrektion.

Det Forenede Kongerige skal indbetale de traditionelle egne indtægter, som de har opkrævet efter den 28. februar 2021, men som vedrører 2020 og tidligere. Deres andel af de samlede disponible traditionelle egne indtægter fra EU-27 og dem trækkes derefter fra dette beløb. Det særskilte regnskab for traditionelle egne indtægter afvikles helt pr. 31. december 2025.

Et beløb på 230 mio. EUR skal betales af Det Forenede Kongerige i løbet af 2021.

Artikel 140: Uindfriede forpligtelser (»RAL«)

»Reste à liquider« eller »RAL« repræsenterer den samlede mængde retlige forpligtelser, som EU har indgået over for modtagerne, for hvilke betalingerne vil blive foretaget i de kommende år. Uindfriede forpligtelser er et normalt træk ved alle flerårige budgetter som f.eks. EU-budgettet.

Forpligtelserne vedrører derfor projekter, programmer, aftaler eller kontrakter, som der allerede er indgået forpligtelser for inden den 31. december 2020, men som endnu ikke er gennemført fuldt ud, idet betalingerne endnu ikke er foretaget. Nogle af disse betalinger vedrører modtagere i Det Forenede Kongerige.

Ifølge udtrædelsesaftalen skal Det Forenede Kongerige betale sin andel af EU's uindfriede forpligtelser pr. 31. december 2020, dvs. udgangen af overgangsperioden. Alle forpligtelser eller dele heraf, der forventes annulleret (frigørelser), og beløb vedrørende forpligtelser finansieret af formålsbestemte indtægter eller programmer, hvor Det Forenede Kongerige ikke deltager (opt-outs), fratrækkes det samlede beløb.

Andre justeringer af det beløb, som Det Forenede Kongerige skylder i henhold til denne artikel, vedrører de finansielle nettokorrektioner fra 2014-2020 eller tidligere programmeringsperioder og de traditionelle egne indtægter for 2020, som blev stillet til rådighed i januar-februar 2021.

Til beregning af Det Forenede Kongeriges andel af de uindfriede forpligtelser er de officielle uindfriede forpligtelser pr. 31. december 2020 blevet anvendt som udgangspunkt (303,2 mia. EUR, jf. tabel 4.4 i budgetgennemførelsestabellerne). Ved udgangen af 2020 beløb Det Forenede Kongeriges andel af de justerede uindfriede forpligtelser sig til 36 mia. EUR — efter justering for overslaget over frigørelser beløb tilgodehavendet til EU ved udgangen af 2020 sig til 35 mia. EUR, hvoraf 6,8 mia. EUR vil blive betalt mellem den 30. juni 2021 og den 31. december 2021.

Artikel 141 Konkurrencebøder

Kommissionen håndhæver EU's konkurrenceregler direkte ved at sikre, at alle virksomheder konkurrerer på lige og retfærdige vilkår efter egen fortjeneste. Dette kan føre til pålæggelse af bøder. Når først bøden er blevet pålagt af EU, kan den anfægtes af modtageren (via en retssag) — bøden er ikke endelig, før alle sådanne procedurer er afsluttet.

EU vil hvert år betale Det Forenede Kongerige dets andel af eventuelle konkurrencebøder, som Unionen har truffet afgørelse om inden den 31. december 2020, når disse bøder er blevet endelige, dvs. at den enhed, der er blevet idømt bøden, enten ikke indgiver en appel til EU-Domstolen, eller at den ikke får medhold, således at den skal betale bøden.

I årsregnskabet trækkes de beløb, som Det Forenede Kongerige skylder som følge af bøder, fra det samlede beløb, som Det Forenede Kongerige skal betale. Pr. 31. december 2020 var Det Forenede Kongeriges andel af de udestående bøder på 1,8 mia. EUR. De pågældende beløb vil blive betalt tilbage til Det Forenede Kongerige over en længere periode. Tallet er baseret på de verserende sager pr. 31. december 2020 og kan ændre sig for at afspejle de faktiske beløb, der er opført på budgettet, efter at bøderne er blevet endelige.

Artikel 142 EU's forpligtelser

Det Forenede Kongerige har forpligtet sig til at betale sin andel af EU's forpligtelser ved udgangen af 2020 med undtagelse af specifikke forpligtelser som fastsat i udtrædelsesaftalen. Det Forenede Kongerige vil derfor fra den 31. december 2020 betale sin del af forpligtelserne knyttet til EU som arbejdsgiver (dvs. pensioner og sygeforsikring for pensionerede medarbejdere):

Pension til EU-tjenestemænd: Pensionsudbetalingerne til EU-ansatte er omfattet af EU's årlige budget. Desuden betaler EU-tjenestemænd pensionsbidrag gennem hele deres arbejdsliv. Disse bidrag opføres på budgettet som en indtægt, hvilket reducerer medlemsstaternes bidrag til finansieringen af det samlede årlige budget. EU-medlemsstaterne forpligter sig til at dække pensionsudgifterne for EU-ansatte, når de går på pension. I overensstemmelse med denne forpligtelse vil Det Forenede Kongerige fra juni 2022 og over flere årtier betale sin andel af de årlige pensioner, der udbetales til EU-tjenestemænd, indtil alle de pensionsrettigheder, som personalet har optjent indtil den 31. december 2020, er opfyldt. Det Forenede Kongerige kan beslutte at indfri sin forpligtelse på et hvilket som helst tidspunkt ved betaling af den aktuarmæssige forpligtelse ved årets udgang over en periode på fem år.

2.	Pensioner til medlemmer af Europa-Parlamentet, EU-kommissærer, dommere ved Domstolen osv.: Det Forenede Kongerige betaler sin andel af den aktuarmæssige forpligtelse pr. 31. december 2020 over en periode på ti år fra oktober 2021.

Den fælles sygeforsikringsordning: Dette system dækker sundhedsudgifterne for EU-ansatte, herunder pensionister. EU-tjenestemænd og -pensionister betaler bidrag til ordningen gennem hele deres karriere, og når de går på pension, og det samme gør EU som arbejdsgiver. I overensstemmelse med det princip, der også gælder for pensionssystemet for EU-tjenestemænd, vil Det Forenede Kongerige betale sin andel af EU's budgetbidrag til sygesikringsdækningen for pensionerede medarbejdere. Disse betalinger, der starter i juni 2022, vil fortsætte i flere årtier, eller indtil alle disse forpligtelser er opfyldt. Ligesom pensionerne til tjenestemænd kan Det Forenede Kongerige vælge at betale de udestående forpligtelser på et hvilket som helst tidspunkt ved at betale den aktuarmæssige forpligtelse ved årets udgang over en periode på fem år.

EU's forpligtelser i forbindelse med ovennævnte pensionsforpligtelser beregnes ved hjælp af reviderede aktuarmæssige vurderinger baseret på internationale standarder. Det beløb, der kan henføres til Det Forenede Kongerige pr. 31. december 2020, er på 14,3 mia. EUR.

Det Forenede Kongerige skal betale 11 mio. EUR i løbet af 2021, hvilket kun vedrører de særskilte specifikke pensionsordninger (f.eks. MEP'er). De resterende beløb for alle ordninger vil blive udbetalt i overensstemmelse med ovennævnte ordninger fra 2022 og fremefter.

Artikel 143/144 Finansielle instrumenter og budgetgarantier

I henhold til disse artikler er Det Forenede Kongerige forpligtet til at finansiere EU's eventualforpligtelser, der hidrører fra transaktioner før udtrædelsesdatoen i forbindelse med dets låntagnings-, långivnings- og garantiaktiviteter, hvis disse udmønter sig, og hvis de ikke dækkes af Det Forenede Kongeriges andel af de eksisterende garantifonde. EU vil tilbagebetale Det Forenede Kongerige beløb, som Det Forenede Kongerige allerede har bidraget til garantifonde, og som viser sig ikke at være nødvendige.

Der er primært tale om følgende beløb:

—

Beløb, som Det Forenede Kongerige skylder for sin andel af garantifonden under Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), hvor Det Forenede Kongerige allerede har bidraget gennem sine budgetbetalinger, men hvor der ikke har været nogen godkendte transaktioner før udtrædelsen, således at Det Forenede Kongerige ikke har nogen forpligtelser til at dække — 93 mio. EUR, som skal tilbagebetales til Det Forenede Kongerige i 2021.

—	Beløb, der skal betales til Det Forenede Kongerige i forbindelse med finansielle instrumenter — 46 mio. EUR.

—

Det Forenede Kongerige er fortsat forpligtet til at bidrage med sin andel af EU's eventualforpligtelser (budgetgarantier — EFSI, ELM, EFSM og andre lån osv.), hvis disse forfalder. Det Forenede Kongeriges maksimale forpligtelse er på i alt 12,9 mia. EUR ved årets udgang — se bemærkning 4.1 i EU's konsoliderede årsregnskab for yderligere oplysninger. Beløbene skal ikke betales af Det Forenede Kongerige, medmindre forpligtelsen udmønter sig i fremtiden og ikke er dækket af en garantifond. Dette anses for usandsynligt.

Artikel 145 Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab under afvikling (EKSF under afvikling)

Det Forenede Kongerige har ret til sin andel af nettoaktiverne i Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) under afvikling pr. 31. december 2020 — dette vil blive udbetalt til Det Forenede Kongerige over fem år. Det samlede beløb, der skal betales til Det Forenede Kongerige, er på 183 mio. EUR (37 mio. EUR, der skal tilbagebetales, dvs. modregnes i andre forfaldne beløb i 2021). Det betyder, at hvert år mellem 2021 og 2025 vil beløbet på 37 mio. EUR blive fratrukket de beløb, som Det Forenede Kongerige skal betale.

Artikel 146 investeringer i EIF

Det Forenede Kongerige har ret til sin andel af den investering, som EU har foretaget i Den Europæiske Investeringsfonds (EIF's) indbetalte aktiekapital, som betales i lige store rater over fem år. Det samlede beløb, der skal betales til Det Forenede Kongerige, er 33 mio. EUR. Det betyder, at hvert år mellem 2021 og 2025 vil beløbet på 7 mio. EUR blive fratrukket de beløb, som Det Forenede Kongerige skal betale.

Artikel 147 Eventualforpligtelser knyttet til retssager

Det Forenede Kongerige skal hvert år betale sin andel af de beløb, der er udbetalt over EU-budgettet i forbindelse med retssager vedrørende faktiske forhold, der fandt sted før den 31. december 2020. Overslaget over Det Forenede Kongeriges andel af retssager, som sandsynligvis vil kræve fremtidige betalinger ved årets udgang, er på 46 mio. EUR, men Det Forenede Kongerige skal ikke betale det, før og medmindre sagerne er afsluttet, og EU først foretager en betaling.

5. OVERSIGT OVER BUDGETGENNEMFØRELSEN

Det endelige vedtagne budget for 2020 beløb sig til 173,9 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger og 164,1 mia. EUR i betalingsbevillinger. Gennemførelsen heraf blev kraftigt påvirket af covid-19-pandemien og den efterfølgende tværsektorielle krise. Krisen skabte et behov for at træffe resolutte foranstaltninger for at styrke EU's offentlige sundhedssektorer og afbøde de socioøkonomiske konsekvenser i EU samt yde bistand til tredjelande. 2020-budgettet var det sidste budget, der blev gennemført under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Gennemførelsen heraf blev nøje overvåget og forvaltet aktivt, hvilket resulterede i næsten fuldstændig gennemførelse af næsten alle programmer.

Gennemførelsen af de samlede forpligtelsesbevillinger i 2020 beløb sig til i alt 181,7 mia. EUR:

—	172,9 mia. EUR fra det endelige vedtagne budget

—	1,1 mia. EUR fra bevillinger fremført fra 2019

—	7,7 mia. EUR fra bevillinger, der stammer fra formålsbestemte indtægter.

De samlede betalinger i 2020 beløb sig til i alt 173,3 mia. EUR:

—	161,8 mia. EUR fra det endelige vedtagne budget

—	1,6 mia. EUR fra bevillinger fremført fra 2019

—	9,9 mia. EUR fra bevillinger, der stammer fra formålsbestemte indtægter.

Alle udgiftsområder nåede op på en høj gennemførelsesgrad i 2020. I 2020 lå gennemførelsen for så vidt angår alle typer bevillinger (budgetbevillinger, fremførsler fra det foregående år og formålsbestemte indtægter) på 97 % for forpligtelser og 94 % for betalinger. Gennemførelsesgraden, bortset fra for formålsbestemte indtægter, var høj i 2020 (99,5 % for forpligtelsesbevillinger og 98,5 % for betalingsbevillinger).

Den største del af indtægterne kom fra egne indtægter, som udgjorde 91,9 % af de samlede indtægter på 174,3 mia. EUR, hvilket svarede til 4,7 % fra bidrag og tilbagebetalinger i forbindelse med EU-aftaler og -programmer, som hovedsagelig vedrører indtægter fra finansielle korrektioner (ESI-fondene, EGFL og ELFUL).

De uindfriede forpligtelser (RAL, reste à liquider), som er forpligtede beløb, der endnu ikke er betalt, beløb sig til 303,2 mia. EUR ved udgangen af 2020. Der var forventet en stigning fra 2019-niveauet som følge af forskellen mellem budgetterede forpligtelses- og betalingsbevillinger (9,8 mia. EUR) i det endeligt vedtagne budget og under hensyntagen til, at en stigning i de uindfriede forpligtelser er en normal udvikling, eftersom forpligtelsesbevillingerne stiger hvert år, jf. prognoserne i den flerårige finansielle ramme. Stigningen i uindfriede forpligtelser i forhold til 2019 var på 5,5 mia. EUR.

Budgetresultatet (overskud) faldt fra 3,2 mia. EUR i 2019 til 1,8 mia. EUR i 2020:

(mio. EUR)

2020

2019

Regnskabsårets indtægter

174 306

163 918

Betalinger ift. indeværende regnskabsårs bevillinger

(171 721 )

(157 428 )

Betalingsbevillinger fremført til år N+1

(2 086 )

(1 615 )

Annullering af uudnyttede bevillinger fremført fra år N–1

Udvikling i formålsbestemte indtægter (B)-(A)

1 398

(1 736 )

Uudnyttede bevillinger ved udgangen af indeværende regnskabsår (A)

7 694

9 092

Uudnyttede bevillinger ved udgangen af det foregående regnskabsår (B)

9 092

7 356

Valutakursforskelle i regnskabsåret

(207)

Resultatet af budgetgennemførelsen

1 768

3 217

6. FINANSIELLE INSTRUMENTER OG BUDGETGARANTIER

6.1. FINANSIELLE INSTRUMENTER, DER FINANSIERES OVER EU-BUDGETTET

I forbindelse med denne type budgetgennemførelse udbetales midlerne enten til forvaltningskonti, der forvaltes af bemyndigede enheder, og forbliver disponible (som kassebeholdning og tilsvarende likvide midler, gældsinstrumenter eller investeringer i pengemarkedsfonde eller aktivporteføljer i puljer) til dækning af fremtidige anmodninger om garanti, eller investeres i egenkapital. Betydningen og størrelsen af finansielle instrumenter, der finansieres over EU-budgettet under direkte og indirekte forvaltning, er vokset i de seneste år. I modsætning til den traditionelle budgetgennemførelse ved hjælp af tilskud og støtte er den grundlæggende tanke bag denne tilgang, at den endelige støttemodtager for hver euro, der bruges fra budgettet via finansielle instrumenter, får mere end 1 EUR i finansiel støtte på grund af løftestangseffekten. Finansielle instrumenter, der finansieres over EU-budgettet, findes i form af garantiinstrumenter, egenkapitalinstrumenter og låneinstrumenter. Under FFR for 2021-2027 forventes anvendelsen af budgetgarantier at stige i forhold til anvendelsen af finansielle instrumenter, der finansieres fuldt ud eller tilføres midler fra EU-budgettet. Navnlig vil der under InvestEU-programmet blive stillet 26,2 mia. EUR i EU-garanti til EIB-Gruppen og andre finansielle institutioner til støtte for forskellige af Unionens politiske mål gennem finansierings- og investeringstransaktioner.

6.2. FINANSIELLE AKTIVER, DER INDEHAVES I GARANTIFONDE I FORBINDELSE MED BUDGETGARANTIER

I forbindelse med denne type budgetgennemførelse yder EU garantier til modparter, for hvilke finansieringen kun delvist ydes gennem garantifonde, der er oprettet af Kommissionen, hvorved disse midler udgør eventualforpligtelser på EU-budgettet, hvis midlerne ikke kan dække træk på garantien. EU har ydet garantier for lån ydet uden for EU (det såkaldte eksterne lånemandat eller ELM) og for låne- og egenkapitaltransaktioner, der er dækket af EFSI-garantien til EIB-Gruppen, samt garantier for transaktioner, der er dækket af EFSD-garantien, til EIB-Gruppen og andre finansielle institutioner.

For at afbøde den risiko, som EIB-Gruppens eller andre finansielle institutioners træk på garantien kunne have for EU's budget, har EU etableret særlige garantifonde, der finansieres over budgettet. Pr. 31. december 2020 ejer Kommissionen finansielle aktiver i:

—	Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland til en værdi af 2,8 mia. EUR

—	Garantifonden for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) til en værdi af 8,0 mia. EUR

—	Garantifonden for Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD) til en værdi af 0,8 mia. EUR.

Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland tilføres midler fra EU-budgettet, således at 9 % af de garanterede uindfriede lån under EIB's eksterne lånemandat vedrørende tredjelande er dækket ved årets udgang. Pr. 31. december 2020 dækker den samlede ovennævnte aktivværdi en eksponering for udbetalte beløb på 20,3 mia. EUR.

EFSI-garantifonden indledte sine aktiviteter i 2016. I henhold til den ændrede EFSI-forordning (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2396 (14)) blev EU's EFSI-garantiloft hævet til 26 mia. EUR (fra de oprindelige 16 mia. EUR), mens grænsen for garantifonden blev sat ned til 35 % (fra de oprindelige 50 %) af EU's samlede garantiforpligtelse. EFSI-garantifonden forventes derfor nu at nå op i alt 9,1 mia. EUR. De samlede aktiver, der udgør EFSI-garantifonden, har pr. 31. december 2020 en værdi af 8,0 mia. EUR, hvilket dækker en eksponering for udbetalte beløb på 18,9 mia. EUR.

I henhold til EFSD-forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 (15)) skal der tilvejebringes en EFSD-garanti på op til 1,5 mia. EUR (yderligere forhøjet med eksterne bidrag) til støtte for investeringer i partnerlande i Afrika og i det europæiske naboskabsområde. EU indregner i henhold til bemærkningerne til det konsoliderede årsregnskab (se bemærkning 4.1.1) EFSD-garantien som en eventualforpligtelse. Pr. 31. december 2020 var der blevet undertegnet 15 EFSD-garantiaftaler med en maksimal samlet dækning på 1 370 mio. EUR. EFSD-garantifonden er oprettet for at dække fremtidige træk på garantien. De samlede indbetalte bidrag til fonden pr. 31. december 2020 beløber sig til 0,8 mia. EUR. Da de fleste garantiaftaler blev indgået med modparterne i 2020, er programmet i opstartsfasen med garanterede transaktioner på 438 mio. EUR, som modparterne havde undertegnet ved udgangen af 2020.

Efter ikrafttrædelsen af FFR for 2021-2027 blev nettoaktiverne i EFSI-garantifonden overført fra den 1. januar 2021 til Den Fælles Hensættelsesfond (16), som har de nødvendige hensættelser til at dække de finansielle forpligtelser, der følger af budgetgarantier og programmer for finansiel bistand under FFR for 2021-2027. Aktiverne i EFSD-garantifonden og Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland forventes at blive overført til Den Fælles Hensættelsesfond i løbet af 2021.

6.3. LÅN OG TILKNYTTET LÅNTAGNING I FORBINDELSE MED PROGRAMMER FOR FINANSIEL BISTAND

Finansiel støtte til medlemsstaterne og tredjelande i form af bilaterale lån, der finansieres via kapitalmarkederne og garanteres over EU-budgettet, ydes af Kommissionen i overensstemmelse med afgørelser truffet af Europa-Parlamentet og Rådet.

I 2020 drev Kommissionen på vegne af EU fire hovedprogrammer, hvorunder den kan yde lån:

—	betalingsbalancestøtte (BOP)

—	bistand fra den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM)

—	makrofinansiel bistand (MFA)

—	SURE-bistand.

Den kapital, der er nødvendig for at finansiere EU's långivning, tilvejebringes via kapitalmarkederne eller finansielle institutioner. MFA-lån ydes til partnerlande uden for EU. EU's låntagnings- og långivningsaktiviteter i forbindelse med finansielle bistandsprogrammer er ikkebudgetrelevante transaktioner. De rejste midler videreudlånes oftest back-to-back til modtagerlandet, dvs. med samme kupon, løbetid og beløb. Uanset metoden med back-to-back-videreudlån påhviler betalingen af afdrag og renter på finansieringsinstrumentet EU, som skal sikre, at alle betalinger foretages fuldt ud og rettidigt. Kommissionen har indført procedurer for at sikre tilbagebetalingen af lån, selv når de misligholdes.

Pr. 31. december 2020 var de nominelle beløb på de lån, der er ydet som finansiel bistand, på:

(mia. EUR)
	Tildelt støtte i alt	Udbetalt i alt ved årets udgang	Tilbagebetalt i alt ved årets udgang	Udestående ved årets udgang
SURE
Belgien	7,8	2,0	—	2,0
Bulgarien	0,5	—	—	—
Kroatien	1,0	0,5	—	0,5
Cypern	0,5	0,3	—	0,3
Tjekkiet	2,0	—	—	—
Grækenland	2,7	2,0	—	2,0
Ungarn	0,5	0,2	—	0,2
Irland	2,5	—	—	—
Italien	27,4	16,5	—	16,5
Letland	0,2	0,1	—	0,1
Litauen	0,6	0,3	—	0,3
Malta	0,2	0,1	—	0,1
Polen	11,2	1,0	—	1,0
Portugal	5,9	3,0	—	3,0
Rumænien	4,1	3,0	—	3,0
Slovakiet	0,6	0,3	—	0,3
Slovenien	1,1	0,2	—	0,2
Spanien	21,3	10,0	—	10,0
	90,3	39,5	—	39,5
EFSM
Irland	22,5	22,5	—	22,5
Portugal	26,0	24,3	—	24,3
	48,5	46,8	—	46,8
Makrofinansiel bistand
Ukraine	5,0	4,4	(0,6 )	3,8
Tunesien	1,4	0,8	—	0,8
Jordan	1,1	0,6	—	0,6
Andet	1,5	0,8	(0,2 )	0,6
	9,0	6,6	(0,8 )	5,8
Betalingsbalancestøtte
Letland	3,1	2,9	(2,7 )	0,2
	3,1	2,9	(2,7 )	0,2
I alt	150,9	95,8	(3,5 )	92,3

Tilbagebetalingsplanen for udestående beløb ved årets udgang er som følger:

(mia. EUR)
	SURE	EFSM	Makrofinansiel bistand	I ALT
2021	—	9,8	—	9,8
2022	—	2,7	—	2,7
2023	—	3,5	0,1	3,6
2024	—	2,6	0,6	3,2
2025	8,0	2,4	—	10,4
2026	—	4,0	0,1	4,1
2027	—	3,0	0,2	3,2
2028	—	2,3	0,2	2,5
2029	—	1,4	0,9	2,3
2030	10,0	—	0,1	10,1
2031	—	2,2	0,9	3,1
2032	—	3,0	0,1	3,1
2033	—	2,1	0,5	2,6
2034		—	0,2	0,2
2035	8,5	2,0	1,9	12,4
2036	—	1,0	—	1,0
2038	—	1,8	—	1,8
2040	7,0	—	—	7,0
2042	—	3,0	—	3,0
2050	6,0	—	—	6,0
I alt	39,5	46,8	5,8	92,1

SURE

SURE blev etableret i 2020 for at yde finansiel bistand til medlemsstater, der oplever eller er alvorligt truet af en alvorlig økonomisk forstyrrelse som følge af covid-19-pandemien på deres område. Instrumentet supplerer de nationale foranstaltninger, som de berørte medlemsstater har truffet.

Maksimumsbeløbet for den finansielle støtte må ikke overstige 100 mia. EUR for samtlige medlemsstater. I 2020 undertegnede medlemsstaterne lånefacilitetsaftaler for 85,9 mia. EUR, og ud af dette beløb blev der udbetalt 39,5 mia. EUR. Lånenes løbetid varierer mellem 5, 10, 15, 20 og 30 år.

EFSM

Den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM) blev oprettet med henblik på at yde finansiel bistand til alle medlemsstater, der befinder sig i eller er alvorligt truet af en meget urolig økonomisk eller finansiel situation som følge af usædvanlige begivenheder, de ikke selv er herre over. EFSM blev således brugt til at yde finansiel bistand til Irland og Portugal mellem 2011 og 2014 på betingelse af, at der blev gennemført reformer. Dette program er afsluttet, og der kan ikke ydes yderligere lån herunder, om end det stadig eksisterer med henblik på specifikke formål såsom forlængelsen af løbetiden på de lån, der er ydet til Irland og Portugal, samt overgangslån. I februar 2021 anmodede Irland og Portugal om en forlængelse af løbetiden for de beløb, der forfaldt i juni 2021 (4,8 mia. EUR) og september 2021 (5 mia. EUR). I april 2021 lånte Kommissionen 4,8 mia. EUR til refinansiering af de lån, der forfalder i juni 2021, og som er blevet forlænget med 15 år.

Der fandt ingen nye transaktioner eller tilbagebetaling af lån sted i 2020.

MAKROFINANSIEL BISTAND

Det makrofinansielle bistandsprogram (MFA) er en form for finansiel bistand, som EU yder til partnerlande uden for EU, der har problemer med betalingsbalancen. Makrofinansiel bistand tager form af mellemfristede/langfristede lån eller tilskud, eller en kombination heraf, og er kun til rådighed for lande, der drager fordel af et IMF-program, der foretager udbetalinger.

Kommissionen vedtog i 2020 et forslag til en makrofinansiel bistandspakke på 3 mia. EUR til ti udvidelses- og naboskabspartnerlande for at hjælpe dem med at begrænse de økonomiske konsekvenser af coronaviruspandemien. Europa-Parlamentet og Rådet vedtog afgørelsen den 25. maj 2020.

I alt blev der udbetalt 1,7 mia. EUR i 2020 under MFA-programmet.

BETALINGSBALANCESTØTTE

Betalingsbalancestøtte (BOP) er et bistandsprogram beregnet på lande uden for euroområdet, som har eller er i fare for at få problemer med betalingsbalancen. Betalingsbalancestøtte tager form af mellemfristede lån, som er betingede af, at der gennemføres en række politikker, som skal løse underliggende økonomiske problemer. Betalingsbalancestøtte fra EU tilbydes typisk i samarbejde med Den Internationale Valutafond (IMF) og andre internationale institutioner eller lande.

Der fandt ingen nye transaktioner eller tilbagebetaling af lån sted i 2020.

6.4. BUDGETMÆSSIGE EVENTUALFORPLIGTELSER I FORBINDELSE MED PROGRAMMER FOR FINANSIEL BISTAND

EU's optagne lån er direkte og ubetingede forpligtelser for EU og garanteres af EU-medlemsstaterne (budgetmæssige eventualforpligtelser). Lån, der optages for at finansiere lån til lande uden for EU, dækkes af Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland. Hvis en modtagende medlemsstat misligholder lånet, dækkes afdrag og renter om muligt via Kommissionens disponible likviditetssaldo. Hvis dette ikke er muligt på det tidspunkt, henter Kommissionen de nødvendige midler hos medlemsstaterne. EU's medlemsstater er i henhold til EU's bestemmelser om egne indtægter (artikel 14 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 (17)) forpligtet til at stille tilstrækkelige midler til rådighed til, at EU kan opfylde sine forpligtelser. Investorerne er således kun eksponeret for EU's kreditrisiko og ikke for kreditrisikoen for modtagerne af de lån, de finansierer. Ved back-to-back-videreudlån sikres det, at EU-budgettet ikke løber nogen rente- eller kursrisiko.

Lån ydet til medlemsstaterne under SURE-instrumentet understøttes af en ordning med frivillige garantier fra medlemsstaterne på 25 % af det maksimale beløb for finansiel bistand. De enkelte medlemsstaters bidrag til det samlede garantibeløb modsvarer deres relative andel af Den Europæiske Unions samlede bruttonationalindkomst (BNI) ifølge EU-budgettet for 2020.

For hvert landeprogram fastlægges det samlede støttebeløb, det antal rater, som skal udbetales, og den maksimale (gennemsnitlige) løbetid for lånepakken i Europa-Parlamentet, Rådets og Kommissionens afgørelser. Derefter vedtager Kommissionen og den pågældende medlemsstat låne-/finansieringsparametrene, navnlig løbetiden for rater. Desuden afhænger alle raterne på nær den første rate af, at en række politiske betingelser overholdes inden for rammerne af fælles finansiel bistand fra EU/IMF, hvilket er endnu en faktor, som har betydning for tidsplanen for finansieringen. Det betyder, at tidsplaner og løbetider for emissionerne bestemmes af EU's dertil svarende udlånsaktivitet. Finansieringen ydes udelukkende i euro, og løbetidsspektret er fra 3 til 30 år.

7. REGNSKABSANALYSE

7.1. INDTÆGTER

EU's konsoliderede indtægter omfatter beløb vedrørende kommercielle transaktioner og ikkekommercielle transaktioner, hvoraf de sidste er de mest interessante. Den femårige tendens for de vigtigste ikkekommercielle indtægtskategorier (som omfatter BNI-baserede indtægter, traditionelle egne indtægter, momsindtægter, bøder og inddrivelse af udgifter og eksklusive engangseffekten af indtægter i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU i 2020) er som følger:

Udviklingen i indtægter fra de vigtigste ikkekommercielle transaktioner over fem år

(mio. EUR)

Eftersom indtægterne på budgettet skal svare til (eller overstige) udgifterne, er de betalinger, der foretages hvert år, den primære drivkraft i den udvikling i indtægterne, der præsenteres ovenfor.

I 2020 beløb de konsoliderede indtægter sig til 224,0 mia. EUR, hvilket er en betydelig stigning på 63,7 mia. EUR eller 39,7 % i forhold til det foregående års indtægter på 160,3 mia. EUR. Den vigtigste drivkraft for denne udvikling var den finansielle virkning af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (47,5 mia. EUR). Korrigeret for denne engangseffekt beløb de konsoliderede indtægter for 2020 sig til 176,5 mia. EUR, hvilket stadig er en stigning på 16,2 mia. EUR eller 10,1 % i forhold til det foregående år. Den justerede stigning skyldes hovedsagelig følgende virkninger:

—

De BNI-baserede indtægter (bruttonationalindkomst), den vigtigste andel af EU's driftsindtægter, steg fra 108,8 mia. EUR i 2019 til 125,4 mia. EUR i 2020. Stigningen på 16,6 mia. EUR eller 15,3 % skyldtes primært stigningen i behovet for betalingsbevillinger for 2020, der har til formål at styrke centrale EU-politikker, f.eks. covid-19-vaccinationsstrategien (gennemført via nødhjælpsinstrumentet), og samhørighedsområdet (ved at vedtage investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset plus).

—

Andre ikkekommercielle indtægter steg fra 2,1 mia. EUR i 2019 til 7,1 mia. EUR i 2020. Stigningen på 5,0 mia. EUR skyldtes hovedsagelig bidraget fra medlemsstaterne til Innovationsfonden, som startede i 2020 (2,1 mia. EUR), en stigning i budgetoverskuddet fra det foregående år (3,2 mia. EUR i 2020 mod 1,8 mia. EUR i 2019) samt et bidrag fra medlemsstaterne på 0,8 mia. EUR til supplering af nødhjælpsinstrumentet ESI.

—

Finansielle indtægter steg fra 1,8 mia. EUR i 2019 til 3,4 mia. EUR i 2020. Stigningen på 1,6 mia. EUR eller 88,9 % skyldtes hovedsagelig stigningen i morarenter, nærmere bestemt i de britiske sager om traditionelle egne indtægter (0,5 mia. EUR) og ikke-britiske sager (0,5 mia. EUR) samt indtægter fra obligationspræmier i forbindelse med SURE-instrumentet (0,7 mia. EUR).

—

Bødeindtægter faldt fra 4,3 mia. EUR i 2019 til 0,5 mia. EUR i 2020. Faldet på 3,8 mia. EUR eller 88,4 % skyldtes både det lavere antal bøder og de lavere bødebeløb, der blev udstedt i 2020. Mens de største bøder i 2020 beløb sig til i alt 0,26 mia. EUR (Orbia, Clariant og Celanese), beløb de største sager i 2019 sig til 3,1 mia. EUR (Google, to Forex-sager og MasterCard).

Ovennævnte ændringer blev opvejet af et fald i indtægter fra traditionelle egne indtægter, som faldt fra 21,2 mia. EUR i 2019 til 19,6 mia. EUR i 2020 (et fald på 1,6 mia. EUR eller 7,5 %), og faldet i finansielle inddrivelser, som faldt fra 2,6 mia. EUR i 2019 til 1,4 mia. EUR i 2020 (et fald på 1,2 mia. EUR eller 46,2 %).

7.2. UDGIFTER

Det primære element i de udgifter, der bogføres i det konsoliderede årsregnskab, er overførsler i forbindelse med delt forvaltning, som omfatter følgende fonde: i) Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), ii) Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne, iii) Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og iv) Den Europæiske Socialfond (ESF). Disse midler udgjorde 109,7 mia. EUR eller 65,9 % af de samlede udgifter på 166,6 mia. EUR i 2020 (2019: 103,9 mia. EUR eller 66,8 %). Fordelingen af udgifter kan ses i diagrammet nedenfor:

Den relative vægtning af de vigtigste udgifter afholdt af medlemsstaterne (delt forvaltning) i regnskabsåret 2020:

Udgifter under direkte forvaltning repræsenterer Kommissionens, forvaltningsorganernes og trustfondenes budgetgennemførelse. Under indirekte forvaltning gennemføres budgettet i stedet af EU-agenturer, EU-organer, tredjelande, internationale organisationer og andre enheder.

EU bogfører visse fremtidige betalingsforpligtelser som udgifter, selv om de endnu ikke fremgår af det kontantbaserede regnskab. Væsentlige beløb er bogført som betalingsforpligtelser og påløbne udgifter inden for landbrug og udvikling af landdistrikter og som udgifter til pension og andre personaleydelser vedrørende pension og ydelser efter medarbejderens fratrædelse, som kommissærer, medlemmer af EU-institutionerne og ansatte i almindelighed optjener.

Samlet set steg udgifterne med 7,1 % eller 11,1 mia. EUR fra 155,5 mia. EUR til 166,6 mia. EUR sammenlignet med 2019, hvilket hovedsagelig skyldtes følgende virkninger:

—	Udgifter for EFRU og Samhørighedsfonden steg fra 35,2 mia. EUR i 2019 til 41,1 mia. EUR i 2020. Stigningen på 5,9 mia. EUR eller 16,8 % skyldtes en bedre gennemførelse af programmerne, efterhånden som FFR skred frem.

—	Udgifter for ESF steg fra 11,2 mia. EUR i 2019 til 13,7 mia. EUR i 2020. Stigningen på 2,5 mia. EUR eller 22,3 % skyldtes hovedsagelig en øget gennemførelse.

—	Udgifterne under Kommissionens direkte forvaltning steg fra 18,9 mia. EUR i 2019 til 22,1 mia. EUR i 2020. Stigningen på 3,2 mia. EUR eller 16,9 % skyldtes primært udgifterne til vacciner mod covid-19 (1,6 mia. EUR) samt udgifter under naboskabs- og førtiltrædelsesinstrumenterne (0,6 mia. EUR).

—	Udgifter for EGFL faldt fra 44,0 mia. EUR i 2019 til 40,5 mia. EUR i 2020. Faldet på 3,5 mia. EUR eller 8 % skyldtes hovedsagelig et fald på 2,6 mia. EUR i de beløb, der blev ansøgt om til direkte betalinger, der skulle bidrage til landbrugsindkomsterne.

7.3. AKTIVER

De vigtigste poster på balancens aktivside vedrører finansielle aktiver (bortset fra kassebeholdning og tilsvarende likvide midler), som udgør 40,4 % af EU's samlede aktiver, efterfulgt af tilgodehavender og forfinansiering med henholdsvis 26,6 % og 22,4 %:

Sammensætningen af EU's konsoliderede aktiver

Pr. 31. december 2020 beløb de samlede aktiver sig til 280,0 mia. EUR, hvilket afspejler en stigning på 101,1 mia. EUR eller ca. 56,5 % sammenlignet med året før (2019: 178,9 mia. EUR), hovedsagelig som følge af følgende vigtige ændringer:

—	Tilgodehavender steg fra 24,0 mia. EUR i 2019 til 74,5 mia. EUR i 2020. Den betydelige stigning på 50,5 mia. EUR skyldes primært Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union og de deraf følgende tilgodehavender (47,5 mia. EUR).

—	Lån steg fra 52,7 mia. EUR i 2019 til 93,3 mia. EUR i 2020. Den betydelige stigning på 40,6 mia. EUR eller 77,0 % afspejler hovedsagelig udstedelsen af lån til finansiel bistand under SURE-instrumentet (39,5 mia. EUR).

—

Forfinansiering steg fra 51,4 mia. EUR i 2019 til 62,7 mia. EUR i 2020. Stigningen på 11,3 mia. EUR eller 22,0 % skyldes primært den manglende inddrivelse af den årlige forfinansiering for 2019 i 2020 som led i investeringsinitiativerne som reaktion på coronavirusset (6,6 mia. EUR) og den forfinansiering, der er udbetalt til udvikling af vacciner til håndtering af covid-19-pandemien (1 mia. EUR).

Kassebeholdningen på 16,7 mia. EUR ved årets udgang udgøres af følgende elementer:

—

Betalinger på 9,4 mia. EUR, som endnu ikke var gennemført ved årets udgang, hvoraf 7,9 mia. EUR vedrører formålsbestemte indtægter. De formålsbestemte indtægter omfatter 1,3 mia. EUR i kontanter, der er tilvejebragt ved salg af emissionskvoter og inddrevet fra EIB efter at være blevet tildelt Innovationsfonden af medlemsstaterne.

—

Et beløb på 2,4 mia. EUR under finansielle instrumenter vedrører primært andre likvide midler, der forvaltes af tilsynsførende på Kommissionens vegne med henblik på at gennemføre specifikke programmer vedrørende finansielle instrumenter, som finansieres over EU-budgettet og med kassebeholdning og tilsvarende likvide midler fra garantifonde vedrørende budgetgarantier. Kassebeholdningen vedrørende finansielle instrumenter og garantifonde kan kun anvendes i forbindelse med det pågældende program.

—	Et beløb på 1,6 mia. EUR, der tilhører agenturer og fællesforetagender og forvaltes af Kommissionens likviditetsstyringsafdeling på vegne af disse enheder.

—	Kassebeholdning vedrørende bøder på 1,5 mia. EUR, der hovedsagelig vedrører kontantbeløb modtaget i forbindelse med bøder udstedt af Kommissionen, for hvilke sagen endnu ikke er afsluttet, og i mindre omfang endeligt modtagne bøder, der skal overføres til budgettet det følgende år.

—	Kassebeholdning vedrørende andre konsoliderede institutioner, agenturer og organer til en værdi af 1,4 mia. EUR.

Forfinansiering

Det skal bemærkes, at omfanget af forfinansiering i betydelig grad påvirker den flerårige finansielle rammes cyklus — i begyndelsen af en flerårig finansiel rammeperiode forventer man, at der betales store forskud til medlemsstaterne under samhørighedspolitikken, og disse beløb står fortsat til rådighed for medlemsstaterne indtil programmernes afslutning. Der udbetales også en årlig forfinansiering, som skal anvendes i løbet af året eller inddrives det følgende år som led i den årlige regnskabsafslutning. Kommissionen gør sit yderste for at sikre, at omfanget af forfinansiering fortsat er passende. Der skal findes en balance mellem at sikre en tilstrækkelig finansiering af projekterne og en hurtig godkendelse af udgifter.

Den samlede forfinansiering (minus andre forskud til medlemsstaterne og bidrag til Bêkou- og Afrika-trustfondene) på EU's balance beløber sig til 55,5 mia. EUR (2019: 44,4 mia. EUR), hvoraf størstedelen vedrører Kommissionens aktiviteter. Omkring 58 % af Kommissionens forfinansiering er knyttet til delt forvaltning, dvs. at gennemførelsen af budgettet er uddelegeret til medlemsstaterne (Kommissionen har en tilsynsfunktion).

Kommissionens forfinansiering efter forvaltningsmetode

7.4. PASSIVER

De vigtigste poster på balancens passivside består primært af fire elementer: i) pensionsforpligtelser og andre ydelser efter medarbejderens fratrædelse, ii) lån, iii) betalingsforpligtelser overfor tredjeparter og iv) påløbne udgifter.

Sammensætningen af forpligtelserne på EU's konsoliderede balance

Pr. 31. december 2020 beløb de samlede forpligtelser sig til 313,5 mia. EUR, hvilket er en stigning på 62,0 mia. EUR eller ca. 24,7 % sammenlignet med året før (251,5 mia. EUR).

De vigtigste ændringer er:

—

Pension og andre ydelser efter medarbejderens fratrædelse steg fra 97,7 mia. EUR i 2019 til 116,0 mia. EUR i 2020. Stigningen på 18,3 mia. EUR eller 18,7 % skyldtes hovedsagelig de aktuarmæssige tab ved ændringer i finansielle antagelser som følge af det yderligere betydelige fald i diskonteringssatsen.

—	Låntagning steg fra 52,6 mia. EUR i 2019 til 93,2 mia. EUR i 2020. Stigningen på 40,6 mia. EUR eller 77,2 % afspejler hovedsagelig SURE-udstedelsen på 39,5 mia. EUR ved udgangen af 2020.

—	Gæld steg fra 27,2 mia. EUR i 2019 til 32,4 mia. EUR i 2020. Stigningen på 5,2 mia. EUR eller 19,1 % skyldes hovedsagelig åbne betalingsanmodninger for FFR-perioden 2014-2020, der var modtaget ved årets udgang og ikke behandlet eller betalt på grund af manglende betalingsbevillinger.

Samlede betalingsanmodninger og fakturaer modtaget og bogført under posten »Gæld« på balancen

Nettoaktiver

At passiverne overstiger aktiverne betyder ikke, at EU's institutioner og organer er i finansielle vanskeligheder, men derimod, at visse forpligtelser vil blive finansieret af fremtidige årlige budgetter. Et stort antal udgifter er bogført i henhold til periodiseringsprincippet, selv om de måske først reelt bliver betalt næste år eller senere og finansieres via fremtidige budgetter, og de tilknyttede indtægter først bogføres i fremtidige perioder. De vigtigste beløb, der skal fremhæves, er dem, der vedrører EGFL-aktiviteter (hvoraf størstedelen normalt udbetales i første kvartal det følgende år) og forpligtelser vedrørende personaleydelser (som skal betales over flere årtier). Det betydelige fald i de beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne fra 77,6 mia. EUR i 2019 til 38,5 mia. EUR i 2020, skyldes primært indtægterne fra de nettobeløb, som Det Forenede Kongerige skylder i henhold til udtrædelsesaftalen, og som blev undertegnet efter dets udtræden af Unionen i 2020 — se bemærkning 2.6.1.2 i EU's konsoliderede årsregnskab.

8. EU'S POLITISKE OG FINANSIELLE RAMME, FORVALTNING OG REGNSKABSPLIGT

Den Europæiske Union (EU/Unionen) er en union, som medlemsstaterne har givet en række beføjelser med henblik på at nå fælles målsætninger. Unionen bygger på følgende værdier: respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.

8.1. POLITISK OG FINANSIEL RAMME

EU-traktaterne

De overordnede målsætninger og principper for Unionen og EU-institutionerne er fastsat i traktaterne. Unionen og EU-institutionerne kan kun handle inden for rammerne af de beføjelser, traktaterne giver dem til at nå de målsætninger, der er fastsat heri, og skal gøre dette i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (18). For at nå disse mål og gennemføre sine politikker sørger Unionen for at have de nødvendige finansielle midler til rådighed. Kommissionen er ansvarlig for at fremme Unionens almene interesser, herunder at gennemføre budgettet og forvalte programmer i samarbejde med medlemsstaterne og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

EU forfølger de i traktaten fastsatte målsætninger ved hjælp af en række redskaber, hvoraf det ene er EU's budget. Andre redskaber er f.eks. en fælles retlig ramme eller fælles politiske strategier.

Kommissionens politiske prioriteter

Kommissionens politiske prioriteter fastsættes i Kommissionsformandens politiske retningslinjer. Under kommissionsformand Ursula von der Leyen agter Kommissionen, der tiltrådte den 1. december 2019, at fokusere på følgende seks overordnede mål:

SEKS OVERORDNEDE AMBITIONER

En europæisk grøn pagt

—	Vi arbejder på at blive den første klimaneutrale verdensdel

Et Europa klar til den digitale tidsalder

—	Folk får nye muligheder med en ny generation af teknologier

En økonomi, der tjener alle

—	Vi arbejder for social retfærdighed og velstand

Et stærkere Europa i verden

—	Vi styrker vores ansvarlige globale lederskab

Fremme af vores europæiske levevis

—	Skabelse af en Union med lighed, hvor alle har samme muligheder

Nyt skub i europæisk demokrati

—	Vi fremmer, beskytter og styrker vores demokrati.

Den flerårige finansielle ramme og udgiftsprobrammerne

De politikker, hvortil der ydes støtte over EU-budgettet, gennemføres i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme (FFR) og den dertil knyttede sektorlovgivning, hvori rammerne for udgiftsprogrammerne og instrumenterne fastsættes. Disse omsætter EU's politiske prioriteter til finansielle termer over en periode, der er lang nok til reelt at have en virkning og til at sikre en sammenhængende langsigtet vision for modtagerne af EU-støtte og for de samfinansierende nationale myndigheder. I rammen fastsættes de maksimale årlige beløb (lofter) for EU's udgifter som helhed og for de vigtigste udgiftskategorier (udgiftsområder). Summen af lofterne for alle udgiftsområder udgør det samlede loft for forpligtelsesbevillingerne. FFR vedtages af Rådet med enstemmighed blandt alle medlemsstaterne med Europa-Parlamentets godkendelse. Den nye flerårige finansielle ramme for 2021-2027 blev vedtaget den 17. december 2020.

Det årlige budget

Det årlige budget udarbejdes af Kommissionen og vedtages sædvanligvis af Europa-Parlamentet og Rådet i midten af december i henhold til proceduren i artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Ifølge ligevægtsprincippet skal de samlede indtægter modsvare de samlede udgifter (betalingsbevillinger) i et givet regnskabsår.

EU's vigtigste finansieringskilder er egne indtægter, som suppleres af andre indtægter. Der er tre typer egne indtægter: de traditionelle egne indtægter (primært toldafgifter), egne indtægter baseret på moms og egne indtægter baseret på bruttonationalindkomsten (BNI). Andre indtægter fra EU's aktiviteter (f.eks. konkurrencebøder) udgør normalt mindre end 10 % af de samlede indtægter (uden hensyntagen til engangseffekten af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU på årsregnskabet for 2020). De samlede egne indtægter, der er nødvendige til finansieringen af budgettet, er altså lig de samlede udgifter minus andre indtægter.

Forvaltningsmetoder

EU's budget gennemføres ved hjælp af tre former for forvaltning, der fastlægger, hvordan pengene udbetales og forvaltes:

—	Delt forvaltning: Den største del af budgettet (omkring 3/4 af budgettet) forvaltes af Kommissionen under en ordning med delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne, især på områder som strukturfonde og landbrug.

—	Direkte forvaltning: Kommissionen forvalter også selv programmer og kan uddelegere gennemførelsen af specifikke programmer til forvaltningsorganer.

—

Indirekte forvaltning: Udgiftsbeslutninger kan også forvaltes indirekte gennem andre organer i eller uden for EU. I finansforordningen og/eller bidragsaftalerne fastsættes de nødvendige kontrol- og rapporteringsmekanismer for disse enheder og Kommissionens tilsyn, når budgetgennemførelsesopgaver overdrages til nationale agenturer, Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe, tredjelande, internationale organisationer (f.eks. Verdensbanken eller FN) og andre enheder (f.eks. EU's decentrale agenturer og fællesforetagender).

Finansforordningen

Finansforordningen (19), der finder anvendelse på det almindelige budget, er en vigtig retsakt i forbindelse med den reguleringsmæssige struktur for EU's finanser. Heri fastsættes de nærmere finansielle regler for gennemførelsen af EU's budget og rollerne for de forskellige aktører, der er involveret i at sikre, at pengene anvendes forsvarligt med henblik på at nå de fastsatte mål.

8.2. FORVALTNING OG REGNSKABSPLIGT

8.2.1. Institutionel struktur

EU har en institutionel ramme, der tager sigte på at fremme dens værdier, at forfølge dens mål, at tjene dens, dens borgeres og medlemsstaternes interesser samt at sikre sammenhæng, effektivitet og kontinuitet i dens politikker og tiltag. Den organisatoriske struktur omfatter de EU-institutioner, -agenturer og -organer, som er omfattet af EU's konsoliderede årsregnskab, i det omfang de opfylder kriterierne for regnskabskonsolidering fastsat i finansforordningen og de gældende regnskabsregler (se bemærkning 9 i EU's konsoliderede årsregnskab for listen over enheder, der er medtaget i konsolideringen).

Europa-Parlamentet udøver sammen med Rådet den lovgivende funktion og budgetfunktionen. Kommissionen er politisk ansvarlig over for Europa-Parlamentet. Rådet udøver politikformulerende og koordinerende funktioner inden for rammerne af Unionens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter fastsat af Det Europæiske Råd.

Kommissionen er EU's udøvende organ. Den fremmer Unionens almene interesser og tager passende initiativer med henblik herpå. Den sikrer anvendelsen af traktaterne og overvåger medlemsstaternes anvendelse af EU-retten under Den Europæiske Unions Domstols kontrol. Den varetager koordinerings-, ledelses- og forvaltningsfunktioner, gennemfører budgettet og forvalter programmer.

Kommissionen gennemfører i vid udstrækning budgettet i samarbejde med medlemsstaterne (20). Sammen sikrer de, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Medlemsstaternes kontrol- og revisionsforpligtelser, når de deles om gennemførelsen af budgettet, og det deraf følgende ansvar fastsættes i forordninger, hvori det ansvar og de særlige bestemmelser, der gælder for hver af EU's institutioner for så vidt angår deres egne udgifter, også fastsættes.

8.2.2. Kommissionens forvaltningsstruktur

Kommissionens forvaltningsordninger, og hvordan disse sikrer, at Kommissionen fungerer som en moderne, ansvarlig og resultatorienteret institution, er beskrevet i meddelelse C(2020) 4240 af 24. juni 2020 om forvaltning i Kommissionen.

Kommissionen varetager sine opgaver under anførelse af kommissærkollegiet, der fastsætter prioriteter og påtager sig det overordnede politiske ansvar for Kommissionens arbejde. Som kollegium arbejder Kommissionen under formandens politiske ledelse, og han eller hun fremlægger de mål, vedkommende agter at forfølge i form af formandens politiske retningslinjer. Formanden træffer afgørelse om Kommissionens interne organisation for at sikre, at den optræder sammenhængende, effektivt og som et kollegium. De interne ordninger skaber en struktur med solide kontrol- og forvaltningsværktøjer, der gør det muligt for kommissærkollegiet at tage det politiske ansvar for Kommissionens arbejde (21).

Kollegiet uddelegerer den operationelle gennemførelse af budgettet og den økonomiske forvaltning til generaldirektørerne og cheferne for tjenestegrenene, som står i spidsen for Kommissionens administrative struktur. Denne decentraliserede tilgang skaber en administrativ kultur, der opmuntrer medarbejderne til at tage ansvar for de aktiviteter, de kontrollerer, og kræver, at de skaber sikkerhed for de aktiviteter, som de er ansvarlige for.

8.2.3. Kommissionens finansielle forvaltning

I Kommissionen er rollerne i forbindelse med og ansvaret for den finansielle forvaltning og udøvelsen heraf klart fastsat (f.eks. i finansforordningen og de interne regler (22)). I deres kapacitet af ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede har Kommissionens generaldirektører og cheferne for tjenestegrenene ansvaret for, at ressourcerne forvaltes ansvarligt, og de skal overholde bestemmelserne i finansforordningen, foretage risikostyring og fastlægge en passende ramme for intern kontrol.

De anvisningsberettigedes ansvar dækker hele forvaltningsprocessen lige fra at fastslå, hvad det er nødvendigt at gøre for at nå de af institutionen fastsatte politiske mål, til at forvalte aktiviteterne både i aktionsmæssig henseende og ud fra princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Opgaverne kan videredelegeres til direktører, kontorchefer og andre, som derved bliver ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede. Hver ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede kan trække på en eller to direktører med ansvar for risikostyring og intern kontrol, der kan føre tilsyn med og overvåge implementeringen af de interne kontrolsystemer.

Kommissionens centrale tjenestegrene yder vejledning og rådgivning og fremmer bedste praksis, bl.a. gennem arbejdet i administrationsrådet.

I henhold til finansforordningen skal hver anvisningsberettiget udarbejde en årlig aktivitetsrapport om resultaterne samt den interne kontrol og finansielle forvaltning i årets løb. Den årlige aktivitetsrapport indeholder en erklæring om, at midlerne er blevet anvendt i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, og at der er indført kontrolprocedurer, som giver den nødvendige sikkerhed for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for EU-budgettet er det vigtigste redskab, hvorved kommissærkollegiet påtager sig det politiske ansvar for den økonomiske forvaltning af EU-budgettet.

Kommissionens regnskabsfører har det centrale ansvar for likviditetsstyring, inddrivelsesprocedurer, fastsættelse af regnskabsregler på grundlag af internationale regnskabsstandarder og -metoder for den offentlige sektor IPSAS), validering af regnskabssystemerne og udarbejdelse af Kommissionens og EU's konsoliderede årsregnskab. Regnskabsføreren skal desuden underskrive årsregnskaberne og erklære, at de på alle væsentlige punkter giver et retvisende billede af EU's finansielle stilling, resultaterne af EU's transaktioner og pengestrømme. Årsregnskabet vedtages af kommissærkollegiet. Regnskabsføreren har en uafhængig funktion og et meget stort ansvar, hvad angår regnskabsaflæggelse i Kommissionen.

Kommissionens interne revisor har på samme måde en central og uafhængig funktion og yder uafhængig rådgivning og kommer med udtalelser og henstillinger om kvaliteten og funktionen af de interne kontrolsystemer i Kommissionen, EU-agenturerne og andre selvstændige organer.

Revisionsopfølgningsudvalget sikrer den interne revisors uafhængighed og overvåger kvaliteten af det interne revisionsarbejde og Kommissionens opfølgning på interne og eksterne revisionshenstillinger samt på Revisionsrettens konklusioner om decharge og henstillinger om pålideligheden af EU's konsoliderede årsregnskab. Udvalgets rådgivende rolle bidrager til samlet set at forbedre Kommissionens effektivitet og produktivitet yderligere med hensyn til at nå dens mål og fremmer kommissærkollegiets tilsyn med Kommissionens forvaltning, risikostyring og interne kontrolpraksis.

8.2.4. Ekstern revision og decharge

Midlerne skal anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, efficiens og effektivitet. Der findes en ansvarlighedsramme, som er baseret på omfattende indberetning, ekstern revision og politisk kontrol for at give rimelig sikkerhed for, at EU-midler bruges på en ordentlig måde.

Den Europæiske Revisionsret undersøger hvert år årsregnskabets pålidelighed, lovligheden og den formelle rigtighed af indtægterne og forsvarligheden af den økonomiske forvaltning og kvalitetsaspekterne af budgettering, herunder resultatdimensionen. Offentliggørelsen af Den Europæiske Revisionsrets årsrapport er udgangspunktet for dechargeproceduren. Revisorerne udarbejder også særberetninger om specifikke udgifter eller politikområder eller om budgetmæssige eller forvaltningsspørgsmål.

Europa-Parlamentet beslutter efter en henstilling fra Rådet om, hvorvidt det endelig skal godkende, den såkaldte »afgørelse om decharge«, den måde, hvorpå Kommissionen gennemførte EU-budgettet et givet år. Den årlige dechargeprocedure sikrer, at Kommissionen holdes politisk ansvarlig for gennemførelsen af EU-budgettet.

Afgørelsen om dechargen er også baseret på Kommissionens integrerede regnskabs- og ansvarlighedsrapportering, på høringer fra kommissærerne i Europa-Parlamentet og på svarene på skriftlige spørgsmål, der er rettet mod Kommissionen.

NOTE TIL DET KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKAB

Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2020 er udarbejdet på grundlag af de oplysninger, som de andre institutioner og organer har fremlagt, jf. artikel 246, stk. 2, i finansforordningen vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget. Jeg erklærer herved, at regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med afsnit XIII i finansforordningen og med de regnskabsprincipper, -regler og -metoder, der er beskrevet i bemærkningerne til årsregnskabet.

Jeg har fra ovennævnte institutioners og organers regnskabsførere, som har attesteret pålideligheden heraf, modtaget alle de oplysninger, der var nødvendige for opstillingen af årsregnskabet, der viser Den Europæiske Unions aktiver og passiver samt budgetgennemførelsen.

Jeg attesterer herved, at jeg på grundlag af disse oplysninger og den kontrol, jeg har anset for at være nødvendig for underskrivelsen af Europa-Kommissionens årsregnskab, har rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet på alle væsentlige punkter giver et retvisende billede af Den Europæiske Unions finansielle stilling, resultaterne af dens operationer samt dens pengestrømme.

Rosa ALDEA BUSQUETS

Kommissionens regnskabsfører

18. juni 2021

KONSOLIDERET ÅRSREGNSKAB OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER (1)

INDHOLDSFORTEGNELSE

BALANCE

RESULTATOPGØRELSE

PENGESTRØMSOPGØRELSE

BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER

BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET

VÆSENTLIGE REGNSKABSPRINCIPPER

BEMÆRKNINGER TIL BALANCEN

BEMÆRKNINGER TIL RESULTATOPGØRELSEN

EVENTUALFORPLIGTELSER OG AKTIVER

100

BUDGETFORPLIGTELSER OG RETLIGE FORPLIGTELSER

105

FINANSIEL RISIKOSTYRING

110

OPLYSNINGER OM NÆRTSTÅENDE PARTER

124

BEGIVENHEDER EFTER BALANCEDAGEN

126

ANVENDELSESOMRÅDE FOR KONSOLIDERING

126

BALANCE

(mio. EUR)
	Bemærkning	31.12.2020	31.12.2019
LANGFRISTEDE AKTIVER
Immaterielle aktiver	2.1	620	515
Materielle anlægsaktiver	2.2	11 682	11 380
Investeringer behandlet regnskabsmæssigt efter den indre værdis metode	2.3	588	591
Finansielle aktiver	2.4	99 214	66 714
Forfinansiering	2.5	34 519	26 240
Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb	2.6	45 813	3 607
		192 434	109 047
KORTFRISTEDE AKTIVER
Finansielle aktiver	2.4	13 881	4 514
Forfinansiering	2.5	28 229	25 206
Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb	2.6	28 681	20 367
Lagerbeholdninger	2.7	80	68
Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler	2.8	16 742	19 745
		87 613	69 900
AKTIVER I ALT		280 047	178 947
LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER
Pension og andre personaleydelser	2.9	(116 020 )	(97 659 )
Hensættelser	2.10	(3 878 )	(3 707 )
Finansielle forpligtelser	2.11	(84 399 )	(53 071 )
		(204 297 )	(154 437 )
KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER
Hensættelser	2.10	(1 527 )	(1 116 )
Finansielle forpligtelser	2.11	(10 649 )	(1 446 )
Betalingsforpligtelser	2.12	(32 408 )	(27 241 )
Periodeafgrænsningsposter	2.13	(64 584 )	(67 230 )
		(109 167 )	(97 033 )
PASSIVER I ALT		(313 464 )	(251 470 )
NETTOAKTIVER		(33 418 )	(72 523 )
Reserver	2.14	5 062	5 037
Beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne (2)	2.15	(38 480 )	(77 560 )
NETTOAKTIVER		(33 418 )	(72 523 )

RESULTATOPGØRELSE

(mio. EUR)
	Bemærkning	2020	2019
INDTÆGTER
Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner
BNI-baserede indtægter	3.1	125 393	108 820
Traditionelle egne indtægter	3.2	19 559	21 235
Momsindtægter	3.3	17 858	18 128
Bøder	3.4	452	4 291
Inddrevne udgifter	3.5	1 355	2 627
Udtrædelsesaftalen med Det Forenede Kongerige	3.6	47 456	—
Andet	3.7	7 116	2 072
		219 190	157 174

Indtægter fra kommercielle transaktioner
Finansielle indtægter	3.8	3 434	1 817
Andet	3.9	1 404	1 298
		4 838	3 116
Indtægter i alt		224 028	160 289
UDGIFTER
Gennemført af medlemsstaterne	3.10
Den Europæiske Garantifond for Landbruget		(40 461 )	(43 951 )
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne		(14 467 )	(13 541 )
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden		(41 118 )	(35 178 )
Den Europæiske Socialfond		(13 677 )	(11 218 )
Andet		(2 701 )	(2 608 )
Gennemført af Kommissionen, forvaltningsorganer og trustfonde	3.11	(22 094 )	(18 942 )
Gennemført af andre EU-agenturer og -organer	3.12	(3 530 )	(3 131 )
Gennemført af tredjelande og internationale organisationer	3.12	(4 178 )	(4 085 )
Gennemført af andre enheder	3.12	(3 257 )	(2 875 )
Personale- og pensionsomkostninger	3.13	(11 995 )	(11 613 )
Finansieringsomkostninger	3.14	(2 188 )	(1 491 )
Øvrige udgifter	3.15	(6 946 )	(6 862 )
Udgifter i alt		(166 612 )	(155 493 )
REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT		57 416	4 796

PENGESTRØMSOPGØRELSE

(mio. EUR)
	2020	2019
Regnskabsårets økonomiske resultat	57 416	4 796
Pengestrømme fra driften
Amortisering	113	107
Afskrivning	1 047	1 022
(Stigning)/fald i lån	(40 624 )	1 255
(Stigning)/fald i forfinansiering	(11 301 )	(1 472 )
(Stigning)/fald i kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb	(50 519 )	691
(Stigning)/fald i lagerbeholdninger	(12)	5
(Stigning)/fald i pension og andre personaleydelser	18 360	17 203
Stigning/(fald) i hensættelser	581	693
Stigning/(fald) i finansielle forpligtelser	40 531	(1 389 )
Stigning/(fald) i betalingsforpligtelser	5 166	(4 985 )
Stigning(fald) i periodeafgrænsningsposter	(2 645 )	4 041
Det foregående års budgetoverskud bogført som ikkelikvide indtægter	(3 218 )	(1 803 )
Eftermåling af personaleydelsesforpligtelser (ikkelikvide bevægelser, der ikke er opført på resultatopgørelsen)	(15 155 )	(14 164 )
Andre ikkelikvide bevægelser	63	111
Investeringsaktiviteter
(Stigning)/fald i immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver	(1 566 )	(1 392 )
(Stigning)/fald i investeringer bogført efter den indre værdis metode	3	(1)
(Stigning)/fald i finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje	(1 180 )	(2 964 )
(Stigning)/fald i finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	(62)	(121)
NETTOPENGESTRØMME	(3 004 )	1 633
Nettostigning/(nettofald) i kassebeholdning og tilsvarende likvide midler	(3 004 )	1 633
Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler ved årets begyndelse	19 745	18 113
Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler ved årets udgang	16 742	19 745

BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER

(mio. EUR)
	Beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne — Akkumuleret overskud/(underskud)	Andre reserver	Dagsværdireserve	Nettoaktiver
BALANCE PR. 31.12.2018	(66 424 )	4 730	231	(61 464 )
Bevægelser i Garantifondens reserve	(21)	21	—	—
Bevægelser i dagsværdien	—	—	160	160
Eftermåling af personaleydelsesforpligtelser	(14 164 )	—	—	(14 164 )
Andet	56	(105)	—	(49)
Budgetresultat for 2018 krediteret medlemsstaterne	(1 803 )	—	—	(1 803 )
Regnskabsårets økonomiske resultat	4 796	—	—	4 796
BALANCE PR. 31.12.2019	(77 560 )	4 646	391	(72 523 )
Bevægelser i Garantifondens reserve	(173)	173	—	—
Bevægelser i dagsværdien	—	—	105	105
Eftermåling af personaleydelsesforpligtelser	(15 155 )	—	—	(15 155 )
Andet	210	(252)	—	(42)
Budgetresultat for 2019 krediteret medlemsstaterne	(3 218 )	—	—	(3 218 )
Regnskabsårets økonomiske resultat	57 416	—	—	57 416
BALANCE PR. 31.12.2020	(38 480 )	4 566	496	(33 418 )

BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET

Bemærk, at beløbene vedrørende Det Forenede Kongerige i nedenstående tabeller stadig er anført under overskriften »Medlemsstater«, fordi Det Forenede Kongerige, selv om det forlod Unionen den 1. februar 2020, i overgangsperioden frem til den 31. december 2020 fortsat havde et finansielt forhold til Unionen svarende til en medlemsstats.

1. VÆSENTLIGE REGNSKABSPRINCIPPER

1.1. RETSGRUNDLAG OG REGNSKABSREGLER

Den Europæiske Unions (EU) årsregnskab føres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (i det følgende benævnt »finansforordningen«).

EU udarbejder i henhold til finansforordningens artikel 80 sit årsregnskab på grundlag af regnskabsregler, der er baseret på periodisering, og som tager udgangspunkt i de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor (IPSAS). Disse regnskabsregler, som er vedtaget af Kommissionens regnskabsfører, skal anvendes af alle de EU-institutioner og -organer, der er omfattet af konsolideringen, for at sikre den interne overensstemmelse i EU's konsoliderede årsregnskab.

Anvendelsen af nye og ændrede EU-regnskabsregler

Nye EU-regnskabsregler, som gælder for regnskabsår, der begynder pr. eller efter den 1. januar 2020

Der er ingen nye EU-regnskabsregler, som gælder for regnskabsår, der begynder pr. eller efter den 1. januar 2020.

Nye EU-regnskabsregler, som er vedtaget, men pr. 31. december 2020 endnu ikke trådt i kraft

Den 17. december 2020 vedtog Kommissionens regnskabsfører den reviderede EU-regnskabsregel 11 »Finansielle instrumenter«, som har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2021 eller senere. Den reviderede EU-regnskabsregel 11 er blevet ajourført i overensstemmelse med den nye IPSAS 41 »Finansielle instrumenter« og fastlægger principperne for regnskabsaflæggelse for EU-enhedernes finansielle aktiver og passiver.

De vigtigste ændringer og deres forventede indvirkning på EU's regnskab for 2021 er som følger:

Nye klassifikations- og målingsprincipper for finansielle aktiver

Den reviderede EU-regnskabsregel 11 indfører en principbaseret tilgang til klassificering af finansielle aktiver, som er baseret på to kriterier: Den forvaltningsmodel, som en virksomhed anvender til at forvalte sine finansielle aktiver, og de kontraktlige likviditetskarakteristika for disse aktiver. Afhængigt af disse kriterier klassificeres finansielle aktiver i kategorierne finansielle aktiver til amortiseret kostpris, finansielle aktiver til dagsværdi gennem nettoaktiver/egenkapital eller finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen.

Finansielle aktiver med kontraktvilkår, der udelukkende omfatter hovedstol og renter, klassificeres enten som finansielle aktiver til amortiseret kostpris (hvis det finansielle aktiv besiddes i en forvaltningsmodel, der har til formål at besidde finansielle aktiver for at inddrive kontraktlige pengestrømme) eller finansielle aktiver til dagsværdi gennem nettoaktiver/egenkapital (hvis det finansielle aktiv besiddes i en forvaltningsmodel, der har til formål både at inddrive kontraktlige pengestrømme og sælge finansielle aktiver). Finansielle aktiver, der ikke opfylder kriterierne for klassificering som enten finansielle aktiver til amortiseret kostpris eller til dagsværdi gennem nettoaktiver/egenkapital, navnlig finansielle aktiver, for hvilke de kontraktlige pengestrømme ikke udelukkende omfatter hovedstol og renter, eller som besiddes i andre forvaltningsmodeller, klassificeres som finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen.

I overensstemmelse med disse principper vil alle egenkapitalinvesteringer, der i øjeblikket klassificeres som »finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje«, i EU's årsregnskab for 2021 blive omklassificeret til finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen. Gældsinstrumenter forventes også at blive omklassificeret til finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, da EU forvalter disse aktivporteføljer og vurderer deres resultater på dagsværdibasis. Den tilknyttede dagsværdireserve vil blive frigivet til nettoaktiver.

Ny værdiforringelsesmodel

Mens den nuværende værdiforringelsesmodel er baseret på påløbne tab, indfører den reviderede EU-regnskabsregel 11 en fremadrettet værdiforringelsesmodel baseret på forventede kredittab, der tager hensyn til eventuelle misligholdelsesbegivenheder og eventuelle kreditforbedringer, der er en integreret del af kontraktvilkårene. For så vidt angår den gældende tidshorisont anvendes en trinvis fremgangsmåde: Så længe der ikke er nogen væsentlig stigning i kreditrisikoen, måles hensættelsen til værdiforringelse til et beløb svarende til det forventede kredittab over 12 måneder (trin 1). I tilfælde af en væsentlig stigning i kreditrisiko (trin 2) og for værdiforringede finansielle aktiver er hensættelsen til værdiforringelse lig med det forventede kredittab i løbetiden. Den nye værdiforringelsesmodel finder anvendelse på alle finansielle aktiver målt til amortiseret kostpris eller til dagsværdi gennem nettoaktiver/egenkapital, lånetilsagn og finansielle garantikontrakter.

Det forventes, at den nye værdiforringelsesmodel vil føre til indregning af en yderligere hensættelse til værdiforringelse i EU's årsregnskab for 2021, navnlig i forbindelse med lån til finansiel bistand ydet til partnerlande under MFA-programmet og Euratomprogrammet.

Finansielle garantier

I henhold til den gældende EU-regnskabsregel 11 indregnes de fleste finansielle garantier — navnlig dem, der ydes uden eller mod et symbolsk vederlag — i overensstemmelse med principperne i EU-regnskabsregel 10 »Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver«, og de indregnes derfor enten som hensættelser eller indregnes som eventualforpligtelser afhængigt af sandsynligheden for tab.

I henhold til den reviderede EU-regnskabsregel 11 skal regnskabskravene for finansielle garantier anvendes på alle finansielle garantikontrakter, som i første omgang bør indregnes enten til dagsværdi eller til det forventede kredittab i løbetiden, hvis der ikke kan fastsættes et pålideligt mål for dagsværdien. Ved efterfølgende måling bør finansielle garantikontrakter måles til det højeste af i) størrelsen af hensættelsen til tab og ii) det oprindeligt indregnede beløb med fradrag af akkumulerede amortiseringer, der er indregnet i overensstemmelse med principperne i EU-regnskabsregel 4 »Indtægter fra kommercielle transaktioner«.

Som følge heraf forventes de eksisterende finansielle garantikontrakter i EU-regnskabet for 2021 at blive omklassificeret fra finansielle hensættelser til kategorier af finansielle garantiforpligtelser og eftermålt til det højeste af det forventede kredittab i løbetiden og — hvis det er relevant — det beløb, der oprindeligt blev indregnet som hensættelser med fradrag af akkumulerede amortiseringer. Denne ændring forventes at udløse en stigning i de finansielle forpligtelser på balancen, navnlig i forhold til de garantier, der er stillet til EIB-Gruppen under det eksterne lånemandat.

De nye krav anvendes med tilbagevirkende kraft og med forbehold af de særlige overgangsbestemmelser i den reviderede EU-regnskabsregel 11. Det er navnlig ikke nødvendigt at foretage en tilpasning af sammenligningstallene. Virkningerne af eventuelle eftermålinger vil derfor blive indregnet i nettoaktiver på den første anvendelsesdato for den reviderede EU-regnskabsregel 11.

1.2. REGNSKABSPRINCIPPER

Formålet med årsregnskaber er at give en række oplysninger om en enheds finansielle stilling, resultater og pengestrømme, som måtte være nyttige for en bred vifte af interessenter. For EU som en enhed i den offentlige sektor er formålene mere specifikt at give oplysninger, som kan være nyttige i forbindelse med beslutningsprocessen, og at vise, at enheden forvalter de midler, den har fået betroet, på forsvarlig vis. Det er med disse mål for øje, at nærværende dokument er udarbejdet.

De overordnede hensyn (eller regnskabsprincipper), der skal følges under udarbejdelsen af årsregnskabet, er fastsat i EU-regnskabsregel 1 »Årsregnskaber« og er de samme som dem, der er beskrevet i IPSAS 1, dvs. principperne om et retvisende billede, periodisering, going concern, ensartethed, væsentlighed, sammendrag af poster, modregning og sammenligningstal.

De kvalitative karakteristika for årsregnskabet er, at oplysningerne er relevante, pålidelige, forståelige, rettidige, sammenlignelige og verificerbare.

1.3. KONSOLIDERING

Anvendelsesområde for konsolideringen

EU's konsoliderede årsregnskab omfatter alle væsentlige kontrollerede enheder, fælles ordninger og tilknyttede organer. Den fuldstændige liste over enheder, der er omfattet af konsolideringen, som nu omfatter 52 kontrollerede enheder og et tilknyttet organ, findes i bemærkning 9. De kontrollerede enheder omfatter EU-institutionerne (herunder Kommissionen, men ikke Den Europæiske Centralbank) og EU-agenturerne (med undtagelse af agenturerne/organerne fra den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik). Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) under afvikling betragtes også som en kontrolleret enhed. EU's eneste tilknyttede organ er Den Europæiske Investeringsfond (EIF).

De enheder, der er omfattet af konsolideringen, men som er uden betydning for EU's konsoliderede årsregnskab som helhed, behøver ikke at blive konsolideret eller behandlet regnskabsmæssigt efter den indre værdis metode, hvis det ville være for tidskrævende eller bekosteligt for EU. Der henvises til disse enheder som »mindre enheder«, og de er behandlet særskilt i bemærkning 9. I 2020 blev otte enheder kategoriseret som sådanne mindre enheder.

Kontrollerede enheder

Kontrolbegrebet anvendes til at bestemme omfanget af konsolideringen. Kontrollerede enheder er de enheder, i forbindelse med hvilke EU udsættes for eller har ret til varierende finansielle fordele som følge af EU's deltagelse og har mulighed for at påvirke arten og størrelsen af disse fordele gennem sin indflydelse på en anden enhed. Denne indflydelse skal kunne udøves umiddelbart og skal vedrøre enhedens relevante aktiviteter. De kontrollerede enheder konsolideres fuldt ud. Konsolideringen begynder på den første dag, hvor denne kontrol finder sted, og slutter, når kontrollen ophører.

De mest almindelige tegn på, at EU udøver kontrol, er, at enheden oprettes via oprettelsesretsakter eller sekundær lovgivning og finansieres over EU's budget, at EU har stemmeret i de styrende organer, at revisionen udføres af Den Europæiske Revisionsret, og at det er Europa-Parlamentet, der meddeler decharge. Der foretages en individuel vurdering for hver enkelt enhed for at afgøre, om der er tale om kontrol, hvis blot ét af ovennævnte kriterier er opfyldt, eller om alle kriterierne skal være opfyldt for at der er tale om kontrol.

Alle væsentlige transaktioner og saldi mellem EU's kontrollerede enheder elimineres. De urealiserede gevinster og tab på sådanne transaktioner er ikke væsentlige og er derfor ikke blevet elimineret.

Fælles ordninger

En fælles ordning er en aftale, som to eller flere parter har fælles bestemmende indflydelse på. Fælles bestemmende indflydelse er en kontraktligt bindende aftalt delt kontrol over en ordning, der kun eksisterer, når beslutninger om de relevante aktiviteter forudsætter enstemmigt samtykke fra de parter, der deler den bestemmende indflydelse. Fælles aftaler kan være enten joint ventures eller driftsfællesskaber. Et joint venture er en fælles ordning, der er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed, hvor de parter, der har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, har ret til ordningens nettoaktiver. Investeringer i joint ventures bogføres ved hjælp af den indre værdis metode (se bemærkning 1.5.4). Et driftsfællesskab er en fælles ordning, hvor de parter, der har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, har ret til aktiverne og forpligtelser med hensyn til passiverne, der vedrører ordningen. Kapitalandele i et driftsfællesskab bogføres ved at indregne dets aktiver og passiver, indtægter og udgifter samt dets andel af de fælles aktiver, passiver, indtægter og udgifter i EU's årsregnskab.

Tilknyttede organer

Tilknyttede organer er enheder, som EU har en betydelig direkte eller indirekte indflydelse på, men ikke enekontrol eller fælles kontrol over. Det antages, at der udøves betydelig indflydelse, hvis EU direkte eller indirekte ejer mindst 20 % af stemmerettighederne. Investeringer i tilknyttede organer bogføres ved hjælp af den indre værdis metode (se bemærkning 1.5.4 nedenfor).

Ikkekonsoliderede enheder, hvis midler forvaltes af Kommissionen

Midlerne i den fælles sygeforsikringsordning for personalet i EU, Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) og Deltagergarantifonden forvaltes af Kommissionen på vegne af disse enheder. Da disse enheder ikke kontrolleres af EU, er de imidlertid ikke omfattet af EU's konsoliderede årsregnskab.

1.4. GRUNDLAG FOR OPSTILLINGEN

Der fremlægges hvert år et årsregnskab. Regnskabsåret går fra den 1. januar til den 31. december.

1.4.1. Valuta og omregningsgrundlag

Funktionel valuta og indberetningsvaluta

Årsregnskabet er opstillet i millioner euro, medmindre andet er angivet, idet euroen er EU's funktionelle valuta.

Transaktioner og balancer

Valutatransaktioner omregnes til euro ved hjælp af de gældende valutakurser på transaktionsdagen. Gevinster og tab på udenlandsk valuta fra valutatransaktioner og fra omregning af monetære aktiver og passiver i udenlandsk valuta til de valutakurser, der er gældende ved årets udgang, bogføres på resultatopgørelsen. Omregningsforskelle vedrørende ikkemonetære finansielle instrumenter, som er klassificeret som finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, medtages i dagsværdireserven.

Der anvendes særlige omregningsmetoder for materielle anlægsaktiver og immaterielle aktiver, nemlig værdiansættelse til købsprisen omregnet til den eurokurs, der var gældende på købsdagen.

Årsopgørelser over monetære aktiver og passiver i udenlandsk valuta omregnes til euro på grundlag af Den Europæiske Centralbanks (ECB) valutakurser, som var gældende den 31. december:

Euroens vekselkurser

Valuta	31.12.2020	31.12.2019	Valuta	31.12.2020	31.12.2019
BGN	1,9558	1,9558	PLN	4,5597	4,2568
CZK	26,2420	25,4080	RON	4,8683	4,783
DKK	7,4409	7,4715	SEK	10,0343	10,4468
GBP	0,8990	0,8508	CHF	1,0802	1,0854
HRK	7,5519	7,4395	JPY	126,4900	121,9400
HUF	363,8900	330,5300	USD	1,2271	1,1234

1.4.2. Anvendelse af overslag

I henhold til IPSAS og almindeligt anerkendte regnskabsprincipper omfatter årsregnskabet nødvendigvis beløb, der er baseret på overslag og forvaltningens antagelser på baggrund af de mest pålidelige tilgængelige oplysninger. Vigtige overslag omfatter, men er ikke begrænset til: forpligtelser vedrørende personaleydelser, finansielle risici forbundet med tilgodehavender og de beløb, der er anført i bemærkningerne vedrørende de finansielle instrumenter, påløbne indtægter og udgifter, hensættelser, værdiforringelsesgraden af immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver, nettorealisationsværdien af lagerbeholdninger, eventualaktiver og -forpligtelser. De endelige resultater kan afvige fra disse overslag. Ændringer i overslagene bogføres i den periode, hvor man får kendskab til ændringen, hvis ændringen kun påvirker perioden, eller denne periode og fremtidige perioder, hvis ændringen påvirker begge.

1.5. BALANCE

1.5.1. Immaterielle aktiver

Et immaterielt aktiv er et identificerbart, ikkemonetært aktiv uden fysisk substans. Et aktiv er identificerbart, hvis det enten kan adskilles (dvs. adskilles eller udskilles fra enheden, f.eks. sælges, overføres, licenseres, udlejes eller udveksles, enten særskilt eller sammen med en tilknyttet kontrakt, identificerbare aktiver eller forpligtelser, uanset om enheden har til hensigt at gøre det), eller det er et aktiv i kraft af bindende ordninger (herunder kontraktmæssige eller andre juridiske rettigheder), uanset om disse rettigheder kan overdrages til andre eller adskilles fra enheden eller fra andre rettigheder og forpligtelser.

Erhvervede immaterielle aktiver bogføres til historisk anskaffelsesværdi med fradrag af de akkumulerede amortiseringer og værdiforringelser. Immaterielle aktiver, der er udviklet internt, kapitaliseres, når de relevante kriterier i EU's regnskabsregler er opfyldt, og udgifterne udelukkende vedrører aktivets udviklingsfase. De omkostninger, der kan kapitaliseres, omfatter alle nødvendige omkostninger, der er direkte forbundet med at oprette, fremstille og forberede aktivet til den af forvaltningen planlagte anvendelse. Omkostninger, der er forbundet med forskningsaktiviteter, udviklingsomkostninger, der ikke kan kapitaliseres, og vedligeholdelsesomkostninger bogføres som udgifter, efterhånden som de afholdes.

De immaterielle aktiver amortiseres på lineær basis over deres forventede levetid (3-11 år). Immaterielle aktivers forventede levetid afhænger af deres specifikke økonomiske levetid eller juridiske levetid som fastsat ved aftale.

1.5.2. Materielle anlægsaktiver

Alle ejendomme og installationer samt alt udstyr bogføres til historisk anskaffelsesværdi med fradrag af de samlede afskrivninger og værdiforringelser. Anskaffelsesværdien omfatter udgifter, der direkte kan henføres til anskaffelsen, opførelsen eller overførslen af aktivet.

Efterfølgende omkostninger bliver kun medregnet i aktivets regnskabsmæssige værdi eller bogført som et selvstændigt aktiv, når det er sandsynligt, at det fremtidige økonomiske udbytte heraf eller aktivets tjenestekapacitet vil tilfalde EU, og dets anskaffelsesværdi kan ansættes pålideligt. Reparations- og vedligeholdelsesomkostninger bogføres på resultatopgørelsen for den regnskabsperiode, hvor udgifterne er afholdt.

Grunde afskrives ikke, da de skønnes at have en ubegrænset levetid. Aktiver under opførelse afskrives ikke, da disse aktiver endnu ikke kan anvendes. Andre aktiver afskrives efter den lineære metode, således at anskaffelsesværdien fratrukket deres restværdi fordeles over den forventede levetid, som følger:

Type aktiv	Lineær afskrivningssats
Bygninger	4 % til 10 %
Rumbaserede aktiver	8 % til 25 %
Anlæg og udstyr	10 % til 25 %
Løsøre og køretøjer	10 % til 25 %
Computerhardware	25 % til 33 %
Andet	10 % til 33 %

Gevinster eller tab på afhændelser fastlægges ved at sammenligne provenuet minus salgsomkostninger med aktivets regnskabsmæssige værdi og medtages i resultatopgørelsen.

Leasing

En leasingkontrakt er en aftale, ifølge hvilken leasinggiver for en aftalt periode overdrager brugsretten til et aktiv til leasingtager mod en eller flere betalinger. Leasingkontrakter klassificeres enten som finansielle leasingkontrakter eller operationelle leasingkontrakter.

En finansiel leasingkontrakt er en leasingkontrakt, ved hvilken i det væsentlige samtlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten overdrages til leasingtager. Ved indgåelsen af en finansiel leasingkontrakt som leasingtager indregnes de aktiver, der er erhvervet i henhold til den finansielle leasingkontrakt, som aktiver og de tilknyttede leasingforpligtelser som forpligtelser fra påbegyndelsen af leasingperioden. Aktiverne og forpligtelserne indregnes til beløb som ved indgåelsen af leasingkontrakten svarer til dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne, hvis denne er lavere. Aktiver, der er erhvervet i henhold til finansiel leasing i leasingperioden, afskrives over den korteste periode af aktivets levetid og leasingperioden. Minimumsleasingydelser skal fordeles mellem finansieringsomkostningen (renteelementet) og reduktionen af den udestående forpligtelse (kapitalelementet). Finansieringsomkostningen skal allokeres til hvert regnskabsår i leasingperioden for at frembringe en konstant periodisk rente på de resterende forpligtelser, der præsenteres som kort- eller langfristede, alt efter hvad der er relevant. Betingede lejeydelser indregnes som omkostninger i de regnskabsår, de er afholdt.

En operationel leasingkontrakt er en leasingkontrakt, som ikke er en finansiel leasingkontrakt, dvs. en leasingkontrakt, ved hvilken i det væsentlige samtlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten til et aktiv bæres og beholdes af leasinggiver. Ved indgåelsen af en operationel leasingkontrakt som leasingtager indregnes leasingydelserne i henhold til leasingkontrakten som en omkostning i resultatopgørelsen på et lineært grundlag over leasingperioden, og leasede aktiver eller leasingforpligtelser præsenteres ikke i opgørelsen af finansiel stilling.

1.5.3. Værdiforringelse af ikkefinansielle aktiver

En værdiforringelse er et tab i et aktivs fremtidige økonomiske fordele eller servicepotentiale ud over den systematiske indregning af tabet i aktivets fremtidige økonomiske fordele eller servicepotentiale gennem amortisering eller afskrivning (alt efter hvad der er relevant). Aktiver med ubestemt levetid amortiseres/afskrives ikke, men vurderes årligt med hensyn til nedskrivning på grund af værdiforringelse. Amortisering/afskrivning af aktiver vurderes med hensyn til nedskrivning på grund af værdiforringelse, når der på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen er tegn på, at et aktiv kan være værdiforringet. Tab som følge af værdiforringelse bogføres som differencen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og det erholdelige beløb. Det erholdelige beløb er det højeste beløb af et aktivs dagsværdi minus salgsomkostninger og brugsværdi.

De immaterielle aktivers og de materielle anlægsaktivers restværdi og levetid vurderes og korrigeres om nødvendigt mindst én gang om året. Hvis de årsager til værdiforringelser, der blev bogført de foregående år, ikke længere er relevante, tilbageføres det tidligere bogførte værdiforringelsestab tilsvarende.

1.5.4. Investeringer behandlet regnskabsmæssigt efter den indre værdis metode

Andele i tilknyttede organer og joint ventures

Investeringer, der bogføres efter den indre værdis metode, bogføres i første omgang til anskaffelsesværdien, hvorefter den oprindelige regnskabsmæssige værdi efterfølgende forhøjes eller nedsættes med henblik på at bogføre yderligere bidrag, EU's andel af investeringsmodtagerens overskud eller underskud, værdiforringelser og udbytte. Den oprindelige anskaffelsesværdi plus alle bevægelser giver tilsammen den regnskabsmæssige værdi af investeringen i årsregnskabet på balancedatoen. EU's andel af investeringsmodtagerens overskud eller underskud bogføres på resultatopgørelsen, og andelen af investeringsmodtagerens bevægelser i egenkapitalen bogføres i reserven som nettoaktiver. Modtagne udlodningsbeløb fra investeringen nedbringer aktivets regnskabsmæssige værdi.

Hvis EU's andel af underskud i investeringen, der bogføres efter den indre værdis metode, er lig med eller overstiger kapitalandelen i investeringen, ophører EU med at bogføre sin andel af yderligere tab (»ikkeindregnede tab«). Efter at EU's kapitalandel er reduceret til nul, hensættes forpligtelser til yderligere tab, og der bogføres kun en forpligtelse i det omfang, EU har påtaget sig retlige eller faktiske forpligtelser eller foretaget betalinger på vegne af enheden.

Hvis der er tegn på værdiforringelse, er det nødvendigt at foretage en nedskrivning til det lavere erholdelige beløb. Det erholdelige beløb vurderes som beskrevet i bemærkning 1.5.3. Hvis årsagen til værdiforringelsen på et senere tidspunkt ikke længere er relevant, tilbageføres værdiforringelsestabet til den regnskabsmæssige værdi, der ville være blevet bogført, hvis værdiforringelsestabet ikke var blevet bogført.

I de tilfælde, hvor EU har en andel på 20 % eller mere af en kapitalfond, har EU ikke noget ønske om at udøve nogen betydelig indflydelse. Disse fonde behandles derfor som finansielle instrumenter, som kategoriseres som finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje.

Tilknyttede organer og joint ventures, der kategoriseres som mindre enheder (se bemærkning 1.3), bogføres ikke efter den indre værdis metode. EU's bidrag til disse enheder bogføres som en udgift i perioden.

1.5.5. Finansielle aktiver

Klassificering

EU klassificerer sine finansielle aktiver i kategorierne »finansielle aktiver målt til dagsværdi via resultatet«, »lån og tilgodehavender«, »hold-til-udløb-investeringer« og »finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje«. Klassifikationen af de finansielle instrumenter bestemmes ved den første bogføring og revurderes pr. hver balancedag.

i) Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen

Et finansielt aktiv klassificeres i kategorien »finansielle aktiver målt til dagsværdi via resultatet«, hvis det hovedsageligt er erhvervet med henblik på salg på kort sigt eller af enheden er klassificeret i denne kategori. Afledte aktiver er også omfattet af denne kategori. Aktiver i denne kategori klassificeres som kortfristede aktiver, hvis det kan forventes, at de realiseres inden 12 måneder fra balancedagen.

ii) Lån og tilgodehavender

Lån og tilgodehavender er ikkeafledte finansielle aktiver med faste eller bestemmelige betalinger, der ikke er noteret på et aktivt marked. De fremkommer, når EU direkte yder lån eller leverer varer eller tjenesteydelser til en debitor uden at have til hensigt at handle tilgodehavendet, eller når EU har overtaget den oprindelige långivers rettigheder efter en betaling foretaget af EU i henhold til en garantiaftale. Betalinger, der forfalder inden for 12 måneder fra balancedagen, klassificeres som kortfristede aktiver. Betalinger, der forfalder senere end 12 måneder fra balancedagen, klassificeres som langfristede aktiver. Lån og tilgodehavender omfatter tidsindskud med oprindelig løbetid på over tre måneder.

iii) Hold-til-udløb-investeringer

Hold-til-udløb-investeringer er ikkeafledte finansielle aktiver med faste eller bestemmelige betalinger og fast løbetid, som EU agter og formår at beholde til udløb. I dette regnskabsår ejede EU ingen investeringer, der hørte til i denne kategori.

iv) Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje

Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, er ikkeafledte aktiver, der enten hører til i denne kategori eller ikke er klassificeret i nogen anden kategori. De klassificeres enten som kortfristede eller langfristede aktiver afhængigt af, hvornår EU forventer at afhænde dem. Investeringer i ikkekonsoliderede enheder, enheder, der ikke bogføres ved hjælp af den indre værdis metode, og andre kapitalandele (f.eks. risikokapitaltransaktioner) klassificeres også som finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje.

Første indregning og måling

Køb og salg af finansielle aktiver klassificeret til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, finansielle hold-til-udløb-aktiver eller finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, bogføres på deres handelsdato, som er den dato, hvor EU forpligter sig til at købe eller sælge aktivet. Likvide midler og lån bogføres, når kontanter indsættes i en finansiel institution, eller låntagerne får et kontant forskud. Finansielle instrumenter bogføres første gang til dagsværdi. Alle finansielle aktiver, der ikke reguleres til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, bogføres første gang til dagsværdi plus transaktionsomkostninger. Finansielle aktiver, der reguleres til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, bogføres første gang til dagsværdi, og transaktionsomkostningerne udgiftsføres under udgifter på resultatopgørelsen.

Dagsværdien af et finansielt aktiv ved første indregning er normalt transaktionsprisen (dvs. dagsværdien af det modtagne vederlag), medmindre dagsværdien af dette instrument kan dokumenteres ved en sammenligning med andre observerede aktuelle markedstransaktioner med samme instrument (dvs. uden ændring i form eller sammensætning) eller er baseret på en værdiansættelsesmetode, hvis variabler kun omfatter observerede markedsdata (f.eks. i forbindelse med visse derivatkontrakter). Når der ydes et langfristet lån, der er rentefrit eller forrentes under markedsrenten, kan dets dagsværdi dog vurderes til nutidsværdien af alle fremtidige diskonterede kontantbetalinger anslået ved hjælp af den gældende markedsrente for lignende instrumenter med en lignende kreditvurdering.

Ydede lån bogføres til deres nominelle beløb, som anses for at være lånets dagsværdi. Det skyldes følgende:

—

»Markedsmiljøet« for EU-lån er meget specifikt og forskelligt fra det kapitalmarked, der bruges til at udstede kommercielle obligationer eller statsobligationer. Da långiverne på disse markeder har mulighed for at vælge alternative investeringer, indregnes offeromkostningerne i markedspriserne. Denne mulighed for alternative investeringer findes imidlertid ikke for EU, som ikke har lov til at investere penge på kapitalmarkederne. EU låner kun penge med henblik på udlån til samme rente. Det betyder, at EU ikke har nogen alternativ udlåns- eller investeringsmulighed for de lånte beløb. Der er således ingen offeromkostninger og derfor ikke noget grundlag for sammenligning med markedsrenten. Faktisk udgør EU's lånetransaktion i sig selv markedet. Da muligheden med offeromkostninger således ikke kan anvendes, afspejler markedsprisen ikke på rimelig vis forholdene i forbindelse med EU's lånetransaktioner. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at fastlægge dagsværdien af EU's udlån i forhold til kommercielle obligationer eller statsobligationer.

—

Da der ikke er noget aktivt marked eller tilsvarende transaktioner at sammenligne med, bør den rente, som EU skal bruge til at fastsætte dagsværdien af sine lånetransaktioner i forbindelse med EFSM-lån (den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme), betalingsbalancelån og andre tilsvarende lån, desuden være den faktisk anvendte rente.

—

Desuden sker der for disse lån en udligning mellem långivning og låntagning, fordi der er tale om back-to-back-transaktioner. Den effektive rente for de ydede lån er således lig med den effektive rente for den tilsvarende låntagning. EU's transaktionsomkostninger, som videreføres til modtageren af lånet, bogføres direkte på resultatopgørelsen.

Finansielle instrumenter bogføres ikke længere i regnskabet, når rettighederne til at modtage pengestrømme fra investeringerne er ophørt eller overført, eller EU har overdraget alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten til en anden part.

Efterfølgende måling

Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen bogføres efterfølgende til dagsværdi. Gevinster og tab som følge af ændringer i dagsværdien for kategorien »finansielle instrumenter reguleret til dagsværdi gennem resultatopgørelsen« bogføres på resultatopgørelsen i det regnskabsår, hvor de opstår.

Lån og tilgodehavender bogføres til den amortiserede anskaffelsesværdi ved anvendelse af den effektive rentes metode. I tilfælde af lån ydet af lånte midler anvendes den samme effektive rente på både långivning og låntagning, da disse lån har de samme egenskaber som back-to-back-transaktioner, og forskellene mellem låntagnings- og långivningsvilkårene og beløbene ikke er væsentlige. EU's transaktionsomkostninger, som videreføres til modtageren af lånet, bogføres direkte på resultatopgørelsen.

c)	Hold-til-udløb-aktiver bogføres til den amortiserede anskaffelsesværdi ved anvendelse af den effektive rentes metode. EU har på nuværende tidspunkt ingen hold-til-udløb-investeringer.

Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, indregnes efterfølgende til dagsværdi. Gevinster og tab som følge af ændringer i dagsværdien for kategorien »finansielle AFS-aktiver« bogføres i dagsværdireserven, bortset fra omregningsforskelle vedrørende monetære aktiver, der bogføres på resultatopgørelsen. Når aktiver, der er klassificeret som finansielle AFS-aktiver, ikke bogføres, eller de nedskrives, skal de akkumulerede dagsværdijusteringer, der før blev bogført i dagsværdireserven, bogføres på resultatopgørelsen. Renter af finansielle AFS-aktiver, der udregnes efter den effektive rentes metode, bogføres på resultatopgørelsen. Udbytte af AFS-egenkapitalinstrumenter bogføres fra det tidspunkt, hvor EU's ret til at modtage betaling er fastslået.

Dagsværdien af noterede investeringer på aktive markeder baseres på gældende budpriser. Hvis markedet for et finansielt aktiv ikke er aktivt (og i tilfælde af unoterede værdipapirer og over-the-counter-derivater), anslår EU dagsværdien ved hjælp af værdiansættelsesteknikker, f.eks. nylige armslængdetransaktioner, henvisninger til andre i hovedtræk identiske instrumenter, tilbagediskonteret pengestrømsanalyse, modeller for prisfastsættelse af optioner og andre værdiansættelsesteknikker, som i almindelighed benyttes af markedsdeltagerne.

Investeringer i risikokapitalfonde, der klassificeres som finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, som ikke er noteret til markedspris på et aktivt marked, værdiansættes derfor til den identificerbare nettoaktivværdi, der anses for at svare til deres dagsværdi.

Når dagsværdien af investeringer i egenkapitalinstrumenter, som ikke er noteret til markedspris på et aktivt marked, ikke kan måles pålideligt, værdiansættes disse investeringer til anskaffelsesværdien minus værdiforringelser.

Nedskrivning af finansielle aktiver

Et finansielt aktiv bliver udelukkende nedskrevet, hvis der er objektive beviser for en værdiforringelse som følge af en eller flere begivenheder, der er indtruffet efter første indregning af aktivet, og den eller de tabsgivende begivenheder har en indvirkning på de skønnede fremtidige pengestrømme fra det finansielle aktiv, der kan værdiansættes pålideligt. EU vurderer på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen, om der er objektive beviser for, at værdien af et finansielt aktiv er blevet forringet.

a) Aktiver bogført til amortiseret anskaffelsesværdi

Hvis der er objektive beviser for, at der er opstået et værdiforringelsestab på lån og tilgodehavender eller hold-til-udløb-investeringer, som bogføres til amortiseret anskaffelsesværdi, måles størrelsen af tabet som forskellen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de skønnede fremtidige pengestrømme (ekskl. fremtidige kredittab, som endnu ikke er opstået) diskonteret til det finansielle aktivs oprindelige effektive rentesats. Aktivets regnskabsmæssige værdi reduceres, og tabet bogføres på resultatopgørelsen. Hvis et lån eller en hold-til-udløb-investering er variabelt forrentet, er diskonteringssatsen til måling af eventuelle værdiforringelsestab den gældende effektive rentesats, der er fastsat i kontrakten. Beregningen af nutidsværdien af de skønnede fremtidige pengestrømme fra et finansielt aktiv, der er stillet i pant, afspejler de pengestrømme, der kan hidrøre fra overtagelse af pantet med fradrag af de omkostninger, der er forbundet med erhvervelse og salg af pantet, uanset om en sådan overtagelse af pantet er sandsynlig. Hvis størrelsen af værdiforringelsestabet reduceres i et efterfølgende regnskabsår, og reduktionen objektivt kan henføres til en begivenhed, der er indtruffet, efter at værdiforringelsen er indregnet, tilbageføres det tidligere indregnede værdiforringelsestab gennem resultatopgørelsen.

b) Aktiver bogført til dagsværdi

For egenkapitalinvesteringer, der klassificeres som finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, tages der ved vurderingen af, om værdipapirerne er værdiforringet, hensyn til, hvorvidt der er tale om et væsentligt eller permanent (længerevarende) fald i værdipapirets dagsværdi til under anskaffelsesværdien. Hvis der findes belæg herfor for finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, bliver det akkumulerede tab — der måles som forskellen mellem anskaffelsesværdien og den aktuelle dagsværdi med fradrag af eventuelle værdiforringelsestab på det finansielle aktiv, som tidligere er bogført på resultatopgørelsen — fjernet fra reserverne og bogført på resultatopgørelsen. Værdiforringelsestab på egenkapitalinstrumenter, der er bogført på resultatopgørelsen, tilbageføres ikke gennem resultatopgørelsen. Hvis dagsværdien af et AFS-gældsinstrument stiger i et efterfølgende regnskabsår, og stigningen objektivt kan henføres til en begivenhed, der er indtruffet, efter at værdiforringelsestabet er indregnet, tilbageføres værdiforringelsestabet gennem resultatopgørelsen.

1.5.6. Lagerbeholdninger

Lagerbeholdninger bogføres til den laveste værdi af kostprisen og nettorealisationsværdien. Kostprisen bestemmes efter først ind, først ud-metoden (FIFO). Kostprisen på færdigvarer og varer under fremstilling omfatter råmaterialer, direkte løn, andre direkte omkostninger og tilknyttede produktionsomkostninger (baseret på normal driftskapacitet). Nettorealisationsværdien er den skønnede salgspris i et normalt forretningsforløb med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og salgsomkostninger. Når lagerbeholdninger gratis eller for et symbolsk beløb opbevares til distribution, måles de til det laveste beløb af kostprisen og de aktuelle genanskaffelsesomkostninger. De aktuelle genanskaffelsesomkostninger er de omkostninger, som EU skulle afholde, hvis aktivet blev erhvervet på tidspunktet for regnskabsaflæggelse.

1.5.7. Forfinansiering

Forfinansiering er en betaling, hvis formål er at yde modtageren et forskud i form af et kontant beløb. Forfinansieringen kan opdeles i et antal betalinger over en periode, der er fastsat i den pågældende kontrakt, afgørelse, aftale eller basisretsakt. Kontantbeløbet eller forskuddet anvendes til det formål, det er ydet til, inden for den i aftalen fastlagte periode, eller det tilbagebetales. Hvis modtageren ikke afholder støtteberettigede udgifter, har den pågældende pligt til at tilbagebetale forfinansieringen til EU. Da EU har kontrol over forfinansieringen og har ret til godtgørelse for den ikkestøtteberettigede del, præsenteres beløbet som et aktiv.

Forfinansiering indregnes på balancen ved overførslen af kontanter til modtageren. Den måles til det betalte vederlag. Forfinansiering måles i efterfølgende perioder til det oprindeligt indregnede beløb på balancen med fradrag af støtteberettigede omkostninger (inkl. skønnede beløb) afholdt i perioden.

Renter af forfinansiering bogføres, efterhånden som de påløber, i henhold til bestemmelserne i den pågældende aftale. Ved årets udgang foretages der på grundlag af de mest pålidelige oplysninger et skøn over indtægterne fra påløbne renter, og dette beløb indregnes i balancen.

Andre forskud til medlemsstaterne, der kommer fra EU's godtgørelse af beløb, som medlemsstaterne har betalt som forskud til deres støttemodtagere (inkl. »finansielle instrumenter under delt forvaltning«), indregnes som aktiver og vises under posten »Forfinansiering«. Andre forskud til medlemsstaterne måles efterfølgende til det oprindeligt indregnede beløb på balancen med fradrag af det bedst mulige skøn over de støtteberettigede udgifter, som modtagere af støtte har afholdt, beregnet på grundlag af rimelige og dokumenterede antagelser.

Bidragene til EU's trustfonde, der ikke er konsolideret i Kommissionen, eller til andre klassificerede enheder er klassificeret som forfinansiering, da deres formål er at stille likvide midler til rådighed for trustfonden, så den kan finansiere specifikke aktioner i overensstemmelse med sit formål. EU's bidrag til trustfonde måles til det oprindelige bidragsbeløb minus støtteberettigede udgifter, herunder om nødvendigt anslåede beløb, som trustfonden har afholdt i regnskabsperioden og tildelt til EU-bidraget i overensstemmelse med aftalegrundlaget.

1.5.8. Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb

EU's regnskabsregler foreskriver, at kommercielle og ikkekommercielle transaktioner præsenteres hver for sig. For at sondre mellem de to kategorier defineres »tilgodehavender« som hidrørende fra kommercielle transaktioner og »inddrivelige beløb« som hidrørende fra ikkekommercielle transaktioner (når EU modtager værdi fra en anden enhed uden direkte at give omtrent den samme værdi tilbage, f.eks. inddrivelige beløb fra medlemsstaterne vedrørende egne indtægter).

Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner opfylder definitionen på finansielle instrumenter og klassificeres derfor som lån og tilgodehavender (se bemærkning 1.5.5). Oplysningerne i bemærkningerne til de finansielle instrumenter vedrørende tilgodehavender fra kommercielle transaktioner omfatter periodeafgrænsningsposter fra kommercielle transaktioner, da disse er uvæsentlige. På grundlag af tidligere erfaringer foretages der en almindelig nedskrivning for udestående indtægtsordrer, som endnu ikke specifikt er blevet nedskrevet.

Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner bogføres til dagsværdien på overtagelsestidspunktet (justeret for renter og bøder) med fradrag af nedskrivninger for værdiforringelse. En nedskrivning for værdiforringelse af inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner foretages, når der er objektive beviser for, at EU ikke vil modtage alle forfaldne beløb i henhold til de oprindelige betingelser for inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner. Nedskrivningsbeløbet svarer til differencen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og det inddrivelige beløb. Nedskrivningsbeløbet bogføres på resultatopgørelsen. På grundlag af tidligere erfaringer foretages der også en almindelig nedskrivning for udestående indtægtsordrer, som endnu ikke specifikt er blevet nedskrevet. Se bemærkning 1.5.14 med hensyn til behandlingen af påløbne indtægter ved regnskabsårets udgang. Beløb opført som inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner er ikke finansielle instrumenter, eftersom deres grundlag ikke er en kontrakt, der medfører en finansiel forpligtelse eller et egenkapitalinstrument. I bemærkningerne til årsregnskabet opføres inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner imidlertid sammen med tilgodehavender fra kommercielle transaktioner, når det er hensigtsmæssigt.

1.5.9. Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler

Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler er finansielle instrumenter og omfatter kontantbeholdning, anfordringsindskud i banker og andre kortfristede let omsættelige investeringer med oprindelige løbetider på tre måneder eller mindre.

1.5.10. Personaleydelser

EU udbetaler en række ydelser (løn og social sikring) til sine medarbejdere. Med henblik på bogføring klassificeres disse som henholdsvis kortsigtede personaleydelser og ydelser efter medarbejderens fratrædelse.

Kortsigtede personaleydelser

Kortsigtede personaleydelser er de ydelser, der skal afregnes senest 12 måneder efter afslutningen af den regnskabsperiode, hvor medarbejderen har gjort tjeneste, såsom lønninger, årlig og betalt sygeorlov og andre kortsigtede ydelser. Kortsigtede personaleydelser bogføres som en udgift, når den tilknyttede ydelse leveres. En forpligtelse bogføres med det beløb, der forventes betalt, når EU som følge af medarbejderens levering af en ydelse har en aktuel retlig forpligtelse eller en implicit forpligtelse til at betale, og der kan foretages et pålideligt skøn over beløbet.

Ydelser efter medarbejderens fratrædelse

EU udbetaler en række ydelser efter medarbejderens fratrædelse, herunder tilbagetrædelsesydelser, invaliditetsydelser og efterladtepension i henhold til pensionsordningen for EU-tjenestemænd samt sygesikring i henhold til den fælles sygeforsikringsordning (se bemærkning 2.9). Disse ydelser ydes i henhold til en enkelt ordning — også selv om den splittes i to — og skal behandles ens, så der gives en fair udlægning af situationen, og den økonomiske virkelighed afspejles.

Pensionsordningen for EU-tjenestemænd: De ydelser, der udbetales under denne teoretisk finansierede (3) ordning vedrører alders-, invalide- og efterladtepension samt familietillæg og dødsfald før pension til medarbejdere, der arbejder eller har arbejdet i EU-institutioner, -agenturer og andre EU-organer eller er efterladte efter afdøde tjenestemænd eller pensionister. Medarbejderne betaler en tredjedel af de forventede omkostninger til disse ydelser ud af deres løn.

ii)

Den fælles sygeforsikringsordning: Under denne ordning yder EU sundhedsdækning til medarbejdere i Kommissionen, EU-institutionerne, -agenturerne og andre EU-organer i form af godtgørelse af medarbejderens udgifter til lægebehandling. De ydelser, der udbetales til andre end bidragende medarbejdere (dvs. pensionister, forældreløse børn mv.), bogføres som »Ydelser efter medarbejdernes fratrædelse«.

EU udbetaler også ydelser efter medarbejdernes fratrædelse til medlemmerne af EU-institutionerne gennem separate pensionsordninger. Disse bogføres under »Andre pensionsordninger«. Under disse ordninger udbetaler EU pensionsydelser til medlemmer af Kommissionen, Domstolen og Retten, Revisionsretten, Rådet, Europa-Parlamentet, Ombudsmanden, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Retten for EU-personalesager. Desuden yder EU sundhedsdækning til medlemmerne af EU-institutionerne gennem sygeforsikringsordningen.

Ovennævnte ydelser efter medarbejderens fratrædelse kategoriseres i gruppen af EU-ydelsesbaserede ordninger og beregnes på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen ved at foretage et skøn over de fremtidige ydelser, som medarbejderne vil have optjent i nuværende og forudgående perioder, diskontere dette beløb og fratrække dagsværdien af ordningens aktiver. Den ydelsesbaserede forpligtelse beregnes årligt ved hjælp af den såkaldte projected unit credit-metode. Nutidsværdien af en ydelsesbaseret forpligtelse fastsættes ved at diskontere de skønnede fremtidige udgående pengestrømme ved hjælp af rentesatserne for statsobligationer, der er udstedt i den valuta, som pensionerne vil blive udbetalt til modtagerne i, og med løbetider, der er nogenlunde de samme som for pensionsforpligtelserne.

De ydelser efter medarbejderens fratrædelse, som EU udbetaler til EU-medarbejdere, ydes i henhold til en samlet ordning, der består af en pensionsordning og en sygeforsikringsordning, idet retten til sundhedsdækning under sidstnævnte afhænger af, om man har erhvervet retten til dækning under førstnævnte. I henhold til betingelserne for den samlede ordning, jf. tjenestemandsvedtægten, erhverves visse rettigheder, såsom retten til udskudt pensionsudbetaling og nedsat pension, efter 10 års tjeneste. De rettigheder, der erhverves efterfølgende i henhold til denne samlede ordning i forbindelse med medarbejderens tjeneste, er imidlertid markant højere end de rettigheder, der erhverves de første 10 år, hvilket afspejles i de årligt optjente pensionsrettigheder efter det 10. år.

Med henblik på korrekt at fremstille den underliggende transaktions økonomiske substans, som er et kvalitativt kendetegn for regnskabsaflæggelse, jf. såvel EU-regnskabsregel 1 og konceptuelle rammer for IPSAS, tilskrives de påløbne tjenesteomkostninger på lineær basis over medarbejderens skønnede aktive tjenesteperiode, dvs. fra den dato, hvor medarbejderens tjeneste afføder rettigheder under ordningen (uanset om rettigheden er betinget af fortsat tjeneste eller ej), til den dato, hvor medarbejderens fortsatte tjeneste ikke længere vil føre til optjening af yderligere væsentlige rettigheder, ud over normale lønstigninger. Denne tilgang anvendes konsekvent på rettighederne under den samlede ordning.

Eftermåling af nettoværdien af den ydelsesbaserede forpligtelse omfatter aktuarmæssige gevinster og tab samt afkast på ordningens aktiver og bogføres straks som nettoaktiver.

EU bogfører nettorenteudgifterne (indtægt) og andre udgifter vedrørende de ydelsesbaserede ordninger på resultatopgørelsen under posten »Personale- og pensionsomkostninger«.

Når der foretages en ændring eller indskrænkning af ydelserne, bogføres den tilsvarende ændring vedrørende tidligere tjenesteår eller gevinsten/tabet som følge af indskrænkelsen straks på resultatopgørelsen. Gevinster og tab i forbindelse med afregning bogføres, når afregningen finder sted. Omkostninger vedrørende tidligere tjenesteår bogføres straks på resultatopgørelsen, medmindre ændringerne afhænger af, om de ansatte forbliver i tjeneste i en bestemt periode.

1.5.11. Hensættelser

Hensættelser bogføres, når EU som følge af tidligere begivenheder har en aktuel retlig forpligtelse eller en implicit forpligtelse over for tredjemand, og når det er overvejende sandsynligt, at en udbetaling bliver nødvendig for at opfylde denne forpligtelse, og der kan foretages et pålideligt skøn over beløbet. Der foretages ikke hensættelser for fremtidige driftstab. Størrelsen af hensættelsen er det bedst mulige skøn over de forventede udgifter, der er nødvendige for at afregne den aktuelle forpligtelse på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen. Når hensættelsen omfatter et stort antal konti, værdiansættes forpligtelsen ved at vægte alle mulige udfald og disses sandsynlighed (expected value-metoden).

Hensættelser til tabsgivende kontrakter bogføres til nutidsværdien af enten de forventede omkostninger ved opsigelse af kontrakten eller de forventede nettoomkostninger ved videreførelse af kontrakten, alt efter hvad der er lavest.

1.5.12. Finansielle forpligtelser

Finansielle forpligtelser klassificeres som finansielle forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen eller finansielle forpligtelser bogført til den amortiserede anskaffelsesværdi eller som finansielle garantiforpligtelser.

Låntagning omfatter lån hos kreditinstitutter og gældsbeviser. Lånene indregnes først til dagsværdi, dvs. deres emissionsprovenu (dagsværdien af modtagne vederlag) fratrukket påløbne transaktionsomkostninger, og bogføres efterfølgende til den amortiserede anskaffelsesværdi ved hjælp af den effektive rentes metode. Forskelle mellem provenuet med fradrag af påløbne transaktionsomkostninger og indløsningsværdien bogføres på resultatopgørelsen i hele låntagningsperioden ved hjælp af den effektive rentes metode. Ud fra en væsentlighedsbetragtning må den effektive rentes metode ikke anvendes på långivning og låntagning, når der er tale om lån ydet med lånte midler. EU's transaktionsomkostninger, som videreføres til modtageren af lånet, bogføres direkte på resultatopgørelsen.

Finansielle forpligtelser reguleret til dagsværdi gennem resultatopgørelsen omfatter afledte instrumenter, hvis dagsværdi er negativ. Regnskabsmæssigt behandles de på samme måde som finansielle aktiver reguleret til dagsværdi gennem resultatopgørelsen (se bemærkning 1.5.5).

Finansielle garantiforpligtelser indregnes første gang til dagsværdi, dvs. den modtagne præmie. Efterfølgende måles de finansielle garantiforpligtelser til det bedste skøn over de forventede udgifter til afregning af den finansielle garantiforpligtelse eller det oprindeligt bogførte beløb i givet fald med fradrag af eventuelle akkumulerede amortiseringer, idet det højeste beløb anvendes. EU bogfører en finansiel garantiforpligtelse ved modtagelse af modydelsen for garantien, dvs. på markedsvilkår, eller når dagsværdien kan ansættes pålideligt. Hvis der ikke er et aktivt marked for direkte ækvivalente garantiaftaler, bogfører EU den givne garanti som en eventualforpligtelse (se bemærkning 1.7.2) eller — når det er overvejende sandsynligt, at en udbetaling bliver nødvendig for at opfylde denne forpligtelse — som en hensættelse (se bemærkning 1.5.11).

Finansielle forpligtelser klassificeres som langfristede forpligtelser, undtagen hvis de udløber inden for 12 måneder fra balancedagen.

EU's trustfonde, der betragtes som en del af Kommissionens operationelle aktiviteter (dvs. trustfondene Madad og Colombia), bogføres i Kommissionens årsregnskab og konsolideres yderligere i EU's årsregnskab. Bidrag fra andre donorer til EU's trustfonde opfylder derfor kriterierne for betingede indtægter fra ikkekommercielle transaktioner, og de bogføres som finansielle forpligtelser, indtil betingelserne i tilknytning til de overførte bidrag er opfyldt, dvs. indtil trustfonden har afholdt de støtteberettigede omkostninger. Trustfonden skal finansiere specifikke projekter og tilbagebetale ikkeanvendte midler i forbindelse med afvikling. På balancedatoen måles de udestående bidragsforpligtelser som modtagne bidrag fratrukket udgifter, som trustfonden har afholdt, herunder eventuelle anslåede beløb. Af regnskabsmæssige hensyn fordeles nettoudgifterne efter bidragene fra andre donorer i forhold til de nettobidrag, der er betalt pr. 31. december. Denne tildeling af bidrag er kun vejledende. Når trustfonden afvikles, træffer fondsbestyrelsen beslutning om den faktiske fordeling af de resterende midler.

1.5.13. Betalingsforpligtelser

En betydelig del af EU's betalingsforpligtelser er ubetalte betalingsanmodninger vedrørende udgifter fra modtagere af tilskud eller anden EU-finansiering (ikkekommercielle transaktioner). Kravene opføres som betalingsforpligtelser med det krævede beløb, når betalingsanmodningen modtages. Når de støtteberettigede omkostninger er verificeret og godkendt, værdiansættes gældsforpligtelsen til det støtteberettigede beløb.

Betalingsforpligtelser, der hidrører fra køb af varer og tjenesteydelser, bogføres ved modtagelse af fakturaen til det oprindelige beløb, og de tilsvarende udgifter bogføres i årsregnskabet, når varerne eller tjenesteydelserne er leveret til og accepteret af EU.

1.5.14. Periodeafgrænsningsposter

Transaktioner og begivenheder bogføres i årsregnskabet i den periode, de vedrører. Hvis der ikke ved årets udgang er udsendt en faktura, og EU har leveret ydelsen eller varerne, eller hvis der findes en kontraktlig aftale (f.eks. med henvisning til en traktat), skal påløbne indtægter bogføres i årsregnskabet. Hvis der ved årets udgang derimod er udsendt en faktura, men tjenesteydelserne eller varerne endnu ikke er leveret, vil indtægten desuden blive periodiseret og bogført i den efterfølgende regnskabsperiode.

Udgifter bogføres også i den periode, de vedrører. Ved udgangen af regnskabsperioden bogføres de påløbne udgifter ved hjælp af et skøn over periodens overførselsforpligtelser. Beregningen af de påløbne udgifter sker i overensstemmelse med detaljerede operationelle og praktiske retningslinjer fra Kommissionen, der skal sikre, at årsregnskabet giver et retvisende billede af den økonomiske og øvrige situation, som det giver en fremstilling af. Hvis der på forhånd er foretaget betalinger i form af forskud for tjenesteydelser eller varer, der ikke endnu ikke er modtaget, vil udgifterne analogt hermed blive periodiseret og bogført i den efterfølgende regnskabsperiode.

1.6. RESULTATOPGØRELSE

1.6.1. Indtægter

INDTÆGTER FRA IKKEKOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

Langt størstedelen af EU's indtægter vedrører ikkekommercielle transaktioner som følger:

BNI-baserede indtægter og momsindtægter

Indtægter bogføres i den periode, hvor Kommissionen anmoder medlemsstaterne om at indbetale deres bidrag. De måles til deres »indkaldte beløb«. Da momsindtægterne og de BNI-baserede indtægter bygger på overslag over oplysningerne for det pågældende budgetår, kan de revideres, når der sker ændringer, indtil medlemsstaterne indsender de endelige oplysninger. Virkningen af en ændring af et overslag medtages i beregningen af nettooverskuddet eller -underskuddet for den periode, hvor ændringen indtraf.

Traditionelle egne indtægter

Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner og tilknyttede indtægter bogføres, når de relevante månedlige A-regnskaber (herunder opkrævet told og skyldige beløb, som er garanteret og ikke anfægtes) modtages fra medlemsstaterne. På tidspunktet for regnskabsaflæggelse foretages der et skøn over de indtægter, som medlemsstaterne har opkrævet for perioden, men som endnu ikke er betalt til Kommissionen, og de bogføres som påløbne indtægter. De kvartalsmæssige B-regnskaber (herunder told, der hverken er opkrævet eller garanteret, såvel som garanterede beløb, der anfægtes af debitor), der indsendes af medlemsstaterne, bogføres under indtægter efter fradrag af de inddrivelsesomkostninger, som medlemsstaterne har ret til at fratrække. Derudover bogføres en værdinedskrivning på det beløb, der mangler at blive inddrevet.

Bøder

Indtægter fra bøder bogføres, når EU har truffet afgørelse om at pålægge en bøde, og det officielt er meddelt debitor. Efter at der er truffet afgørelse om bødepålæg, har virksomhederne to måneder fra meddelelsen til enten:

a)	at acceptere afgørelsen og derfor betale bøden inden for den fastsatte frist, hvorved EU har endeligt inddrevet beløbet, eller

b)	ikke at acceptere afgørelsen og påklage den i henhold til EU-lovgivningen.

Selv hvis afgørelsen påklages, skal bøden indbetales inden for den fastsatte frist på tre måneder, idet en klage ikke har opsættende virkning (artikel 278 i TEUF). Det modtagne kontantbeløb anvendes til at frigøre det inddrivelige beløb. Virksomheden kan med Kommissionens regnskabsførers samtykke i stedet stille en bankgaranti. I så fald udgør bøden fortsat et inddriveligt beløb. Hvis der hverken modtages er kontantbeløb eller stilles en garanti, og der er tvivl om virksomhedens solvens, bogføres der en værdinedskrivning af fordringen.

Hvis virksomheden påklager afgørelsen og allerede foreløbigt har betalt bøden, bogføres beløbet som en eventualforpligtelse, eller hvis det forekommer sandsynligt, at Retten ikke giver EU medhold, bogføres en hensættelse til dækning af denne risiko. Hvis der i stedet stilles en garanti, nedskrives det udestående inddrivelige beløb.

De akkumulerede renter, som Kommissionen modtager på de bankkonti, hvor den modtagne betaling er indsat, bogføres som en indtægt, og eventualforpligtelserne øges tilsvarende.

Siden 2010 forvaltes foreløbigt indkasserede bøder af Kommissionen gennem BUFI (Budget Fines Fund), en særlig fond, der er oprettet til formålet, hvorigennem de investeres i finansielle instrumenter.

INDTÆGTER FRA KOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

Indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser bogføres, når alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten til varerne er overgået til køber. Indtægter fra transaktioner i forbindelse med leveringen af tjenesteydelser bogføres på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen, i henhold til hvor stor en del af transaktionen der er fuldført.

Renteindtægter og -udgifter

Renteindtægter og -udgifter bogføres på resultatopgørelsen ved hjælp af den effektive rentes metode. Det er en metode til at beregne den amortiserede anskaffelsesværdi for et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse og til fordeling af renteindtægter eller renteudgifter i den relevante periode. Når den effektive rente beregnes, foretager EU et skøn over pengestrømmene under hensyntagen til alle kontraktlige betingelser for det finansielle instrument (f.eks. optioner på førtidig indfrielse), men uden hensyntagen til fremtidige kredittab. I beregningen medtages alle gebyrer og rentetillæg kontrahenterne imellem, der udgør en integrerende del af den effektive rente, transaktionsomkostninger samt alle andre tillæg og fradrag.

Når et finansielt aktiv eller en gruppe af ensartede finansielle aktiver er nedskrevet som følge af et tab ved værdiforringelse, bogføres renteindtægter på grundlag af den rentesats, som ved målingen af tab ved værdiforringelse blev anvendt til diskontering af de fremtidige pengestrømme.

Indtægter fra udbytter

Indtægter fra udbytter og anden udlodning indregnes, når retten til at modtage betaling er fastslået.

1.6.2. Udgifter

Udgifter fra ikkekommercielle transaktioner udgør størsteparten af EU's udgifter. De vedrører overførsler til modtagere og kan opdeles i tre typer: fordringer, overførsler i henhold til aftaler samt støtte, bidrag og donationer ydet inden for rammerne af de skønsmæssige beføjelser.

Overførslerne bogføres som udgifter i den periode, hvor den udløsende begivenhed fandt sted, for så vidt overførslen er tilladt ved forordning (finansforordningen, tjenestemandsvedtægten eller andre forordninger), eller der er indgået en aftale om tilladelse til overførslen, forudsat at støttemodtageren opfylder berettigelseskriterierne, og forudsat at der kan foretages et rimeligt skøn over beløbets størrelse.

Når en betalingsanmodning eller et godtgørelseskrav modtages og opfylder kriterierne for bogføring, opføres det som en udgift på det støtteberettigede beløb. Ved regnskabsårets udgang anslås og bogføres støtteberettigede udgifter, der allerede er skyldige, men som endnu ikke er anmeldt, som påløbne udgifter i årsregnskabet.

Udgifter fra kommercielle transaktioner, der hidrører fra køb af varer og tjenesteydelser, bogføres, når varerne eller ydelserne er leveret til og accepteret af EU. De værdiansættes til deres oprindelige fakturabeløb. På balancedatoen anslås udgifterne vedrørende leverede tjenesteydelser i perioden, for hvilke en faktura endnu ikke er modtaget eller accepteret, og bogføres derefter på resultatopgørelsen.

1.7. EVENTUALAKTIVER OG -FORPLIGTELSER

1.7.1. Eventualaktiver

Et eventualaktiv er et muligt aktiv, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke fuldstændigt kontrolleres af EU, indtræffer eller ej. Et eventualaktiv opstår, når der er sandsynlighed for en økonomisk gevinst eller mulighed for tjenesteydelser.

1.7.2. Eventualforpligtelser

En eventualforpligtelse er en mulig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke fuldstændigt kontrolleres af EU, indtræffer eller ej, eller en nutidig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, men som endnu ikke er blevet bogført, enten fordi det ikke er sandsynligt, at det vil være nødvendigt med en udgående strøm af ressourcer i form af økonomiske gevinster eller tjenesteydelsesmuligheder for at opfylde forpligtelsen, eller i de sjældne tilfælde, hvor forpligtelsens størrelse ikke kan måles tilstrækkeligt pålideligt. Eventualforpligtelser vurderes hver balancedag for at vurdere sandsynligheden for afgang af ressourcer i form af økonomiske fordele eller tjenesteydelsesmuligheder.

1.8. PENGESTRØMSOPGØRELSE

Oplysningerne om pengestrømme anvendes som grundlag for at vurdere EU's evne til at generere kassebeholdning og tilsvarende likvide midler og dets behov for at anvende disse pengestrømme.

Pengestrømsopgørelsen udarbejdes ved anvendelse af den indirekte metode. Det betyder, at det økonomiske resultat for regnskabsåret reguleres for virkningen af transaktioner, som ikke har medført ind- og udbetalinger, udskydelse eller periodisering af tidligere eller fremtidige ind- eller udbetalinger vedrørende driftsaktiviteter samt indtægter og udgifter forbundet med investering i pengestrømme.

Pengestrømme fra transaktioner i fremmed valuta indregnes i EU's rapporteringsvaluta (euro) ved omregning af beløb i fremmed valuta til den på betalingsdagen gældende valutakurs mellem euroen og den fremmede valuta.

Pengestrømsopgørelsen viser pengestrømme klassificeret efter driftsaktiviteter og investeringsaktiviteter (EU har ingen finansieringsaktiviteter).

Driftsaktiviteter er de af EU's aktiviteter, som ikke er investeringsaktiviteter. De fleste af de gennemførte aktiviteter falder ind under denne kategori. Lån ydet til modtagere (og i givet fald den tilknyttede låntagning) betragtes ikke som investeringsaktiviteter (eller finansieringsaktiviteter), da de indgår i de generelle målsætninger og dermed hører ind under EU's daglige transaktioner.

Investeringsaktiviteter er anskaffelse og afhændelse af immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver samt andre investeringer, der ikke indgår i likvide midler. Investeringsaktiviteter omfatter ikke lån ydet til modtagere. Formålet er at præsentere de egentlige investeringer, som EU har foretaget.

2. BEMÆRKNINGER TIL BALANCEN

AKTIVER

2.1. IMMATERIELLE AKTIVER

(mio. EUR)
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31.12.2019	1 230
Tilgange	216
Afhændelser	(39)
Overførsler mellem kategorier af aktiver	0
Andre bevægelser	2
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31.12.2020	1 409
Akkumulerede amortiseringer pr. 31.12.2019	(715)
Amortiseringsbyrde for regnskabsåret	(113)
Tilbageførte amortiseringer	0
Afhændelser	38
Overførsler mellem kategorier af aktiver	0
Andre bevægelser	0
Akkumulerede amortiseringer pr. 31.12.2020	(789)
Regnskabsmæssig nettoværdi pr. 31.12.2020	620
Regnskabsmæssig nettoværdi pr. 31.12.2019	515

Ovenstående beløb vedrører hovedsageligt computersoftware.

2.2. MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

Kategorien rumbaserede aktiver omfatter operationelle anlægsaktiver i tilknytning til to EU-rumprogrammer: Det globale satellitnavigationssystem (GNSS), dvs. Galileo og den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (EGNOS), og det europæiske jordovervågningsprogram Copernicus. Aktiver i rumsystemer, som endnu ikke er operationelle, er medtaget under posten »Anlægsaktiver under opførelse«. Aktiverne i forbindelse med EU's rumprogrammer opføres med hjælp fra Den Europæiske Rumorganisation (ESA).

Hvad angår Galileo, blev ingen nye satellitter operationelle i 2020. Konstellationen omfatter 26 satellitter. Værdien af de operationelle Galileo-anlægsaktiver, der dækker både satellitter og jordbaserede anlæg, beløb sig til 2 145 mio. EUR pr. 31. december 2020 minus afskrivning (2019: 2 489 mio. EUR). De resterende anlægsaktiver under opførelse, som beløb sig til 1 872 mio. EUR (2019: 1 361 mio. EUR). Udviklingen af Galileo-systemet vil fortsætte, indtil systemet når op på sin fulde operationelle kapacitet. Når Galileo-systemet er færdigudviklet, vil det omfatte 30 satellitter (herunder seks reservesatellitter).

Hvad angår Copernicus, blev ingen nye satellitter operationelle i 2020. Den samlede værdi af Copernicus' operationelle anlægsaktiver er 877 mio. EUR (2019: 1 153 mio. EUR) minus akkumulerede afskrivninger. Et beløb på 1 894 mio. EUR vedrørende Copernicus-satellitterne er desuden bogført under anlægsaktiver under opførelse (2019: 1 453 mio. EUR). Dette omfatter 266 mio. EUR vedrørende satellit 6A, som blev overtaget fra ESA den 21. november 2020, hvor den blev opsendt. Den forventes at blive erklæret for fuldt operativ efter en kontrol i midten af 2021.

Anlægsaktiver i forbindelse med den jordbaserede EGNOS-infrastruktur til et beløb på 24 mio. EUR (2019: 37 mio. EUR) er også opført under posten »Rumbaserede aktiver«. Derudover beløb de resterende EGNOS-anlægsaktiver under opførelse sig til 273 mio. EUR (2019: 238 mio. EUR).

Materielle anlægsaktiver

(mio. EUR)
	Grunde og bygninger	Rumbaserede aktiver	Anlæg og udstyr	Løsøre og køretøjer	Computerhardware	Andet	Finansiel leasing	Anlægsaktiver under opførelse	I alt
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31.12.2019	5 895	5 680	542	259	644	325	2 638	3 653	19 635
Tilgange	15	6	27	13	123	12	18	1 155	1 369
Afhændelser	(0)	(16)	(16)	(6)	(45)	(20)	(2)	(1)	(106)
Overførsler mellem kategorier af aktiver	26	—	3	7	5	14	(3)	(52)	0
Andre bevægelser	(11)	—	(10)	(0)	0	(0)	(0)	(8)	(29)
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31.12.2020	5 924	5 670	546	272	727	332	2 650	4 748	20 868
Akkumulerede afskrivninger pr. 31.12.2019	(3 503 )	(2 001 )	(457)	(194)	(533)	(255)	(1 313 )		(8 255 )
Afskrivningsbyrde for regnskabsåret	(185)	(635)	(33)	(15)	(67)	(23)	(93)		(1 051 )
Tilbageførte afskrivninger	—	—	—	0	0	0	—		0
Afhændelser	0	10	16	6	45	20	1		98
Overførsler mellem kategorier af aktiver	—	—	0	(0)	(2)	0	2		(0)
Andre bevægelser	11	—	10	0	0	0	—		21
Akkumulerede afskrivninger pr. 31.12.2020	(3 676 )	(2 625 )	(465)	(203)	(557)	(259)	(1 402 )		(9 186 )
REGNSKABSMÆSSIG NETTOVÆRDI PR. 31.12.2020	2 249	3 045	81	69	170	73	1 248	4 748	11 682
REGNSKABSMÆSSIG NETTOVÆRDI PR. 31.12.2019	2 392	3 679	85	65	110	70	1 325	3 653	11 380

2.3. INVESTERINGER BOGFØRT EFTER DEN INDRE VÆRDIS METODE

EU's andel (EU repræsenteres i denne sammenhæng af Kommissionen) i Den Europæiske Investeringsfond (EIF) behandles som et tilknyttet organ ved anvendelse af den indre værdis metode. EIF er EU's finansieringsinstitution, der er specialiseret i risikovillig kapital og garantier til små og mellemstore virksomheder. EIF har sæde i Luxembourg og fungerer som et privat-offentligt partnerskab, hvis medlemmer er Den Europæiske Investeringsbank (EIB), EU og en gruppe af finansielle institutioner. Pr. 31. december 2020 besad EU 29,7 % af ejerandelene i EIF (2019: 29,7 %) og 29,7 % af stemmerettighederne (2019: 29,7 %). EIF skal i henhold til sin vedtægt afsætte mindst 20 % af sit årlige nettooverskud til en lovgivningsbestemt reserve, indtil den samlede reserve udgør 10 % af den tegnede kapital. Denne reserve kan ikke udloddes.

(mio. EUR)
	Den Europæiske Investeringsfond
Andele pr. 31.12.2019	591
Bidrag	—
Modtaget udbytte	—
Andel af nettoresultat	38
Andel i nettoaktiver	(42)
Andele pr. 31.12.2020	588

Følgende regnskabsmæssige værdier kan tilskrives EU baseret på den procentvise andel i tilknyttede organer:

(mio. EUR)
	31.12.2020	31.12.2019
	EIF i alt	EIF i alt
Aktiver	3 256	2 965
Forpligtelser	(1 277 )	(975)
Indtægter	322	337
Udgifter	(194)	(161)
Overskud/(underskud)	129	176

Afstemningen af ovenstående finansielle oplysninger til den regnskabsmæssige værdi af ejerandelene i EIF er som følger:

(mio. EUR)
	31.12.2020	31.12.2019
Det tilknyttede organs nettoaktiver	1 979	1 990
Kommissionens ejerandele i EIF	29,7 %	29,7 %
Regnskabsmæssig værdi	588	591

EU, der repræsenteres af Kommissionen, har pr. 31. december 2020 indbetalt 20 % af sin tegnede andel af EIF's kapital, mens det endnu ikke indkrævede beløb fordeler sig som følger:

(mio. EUR)
	EIF's samlede kapital	EU's tegnede andel
Samlet andel af kapitalen	4 500	1 337
Indbetalt	(900)	(267)
Ikke indkrævet beløb	3 600	1 070

2.4. FINANSIELLE AKTIVER

(mio. EUR)
	Bemærkning	31.12.2020	31.12.2019
Langfristede
Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje	2.4.1	16 134	15 211
Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	2.4.2	193	134
Lån	2.4.3	82 887	51 368
		99 214	66 714
Kortfristede
Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje	2.4.1	3 453	3 196
Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	2.4.2	6	3
Lån	2.4.3	10 422	1 316
		13 881	4 514
I alt		113 095	71 228

2.4.1. Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje

(mio. EUR)
	31.12.2020	31.12.2019
BUFI-investeringer	1 598	1 863
EKSF under afvikling	1 445	1 459
Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling	188	188
EU-Udenrigstjenestens pensionsordning for lokalt ansatte	73	75
	3 304	3 585
Garantifonde for budgetgarantier:
EFSI-garantifonden	7 526	6 654
Garantifond for Aktioner i forhold til Tredjeland	2 794	2 545
EFSD-garantifonden	692	595
	11 012	9 794
Finansielle instrumenter, der finansieres over EU-budgettet:
Horisont 2020	3 097	2 455
Connecting Europe-faciliteten	764	699
EU's SMV-egenkapitalfaciliteter	533	507
Den Europæiske Fond for Sydøsteuropa	163	166
Den Grønne Vækstfond	143	70
Finansieringsfaciliteten for energieffektivitet	104	105
Finansieringsfaciliteten for risikodeling	96	597
Risikokapitaltransaktioner	82	112
Andet	289	317
	5 271	5 028
I alt	19 587	18 407
Langfristede	16 134	15 211
Kortfristede	3 453	3 196

Ud af det samlede beløb på 19 587 mio. EUR er EU i besiddelse af finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, i form af investeringer i:

—	gældsinstrumenter (f.eks. obligationer) til en værdi af 14 862 mio. EUR (2019: 14 998 mio. EUR)

—	egenkapitalinstrumenter til en værdi af 4 071 mio. EUR (2019: 2 801 mio. EUR) og

—	pengemarkedsfonde (såsom Den Europæiske Investeringsfond) til en værdi af 654 mio. EUR (2019: 608 mio. EUR).

BUFI-investeringer

Foreløbigt indkasserede bøder vedrørende konkurrencesager overføres til en særlig fond (BUFI-fonden — Budget Fines Fund) og investeres af Kommissionen i finansielle instrumenter, der er kategoriseret som finansielle AFS-aktiver.

EKSF under afvikling

Hvad angår beløbene under Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab under afvikling (EKSF under afvikling), er alle finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, gældsinstrumenter udtrykt i euro og noteret på et aktivt marked. Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.

Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling

EU har en passiv kapitalanbringelse i Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udviklings (EBRD) egenkapital. Pr. 31. december 2020 drejede det sig om 90 044 andele (2019: 90 044 andele), hvilket svarer til 3 % af den samlede tegnede kapital. EU tegnede andele til en samlet værdi af 900 mio. EUR, hvoraf 713 mio. EUR endnu ikke er krævet indbetalt. I henhold til stiftelsesoverenskomsten for EBRD er aktionærerne underlagt en række kontraktretlige begrænsninger, f.eks. at andelene ikke kan overdrages, og at deres indløsningsværdi er begrænset til den oprindelige anskaffelsesværdi. EU bogfører investeringen i EBRD til dagsværdi. Den oprindelige anskaffelsesværdi anses for at være det bedste skøn over dagsværdien, navnlig i lyset af de kontraktretlige begrænsninger beskrevet ovenfor. Selv om EBRD's andele ikke er børsnoterede på noget marked, er der for nylig foretaget transaktioner med bankens kapital (udstedelse af andele til pålydende værdi), der indikerer, at anskaffelsesværdien er det bedste skøn over dagsværdien i denne situation.

GARANTIFONDE VEDRØRENDE BUDGETGARANTIER

EFSI-garantifonden

I henhold til forordningen om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 (23)) blev EFSI-garantifonden oprettet for at skabe en likviditetsbuffer mod potentielle tab for EIB i forbindelse med de af fondens finansierings- og investeringsforanstaltninger, der er omfattet af EFSI-EU-garantien i medfør af EFSI-aftalen (se bemærkning 4.1.1). EFSI-garantifonden finansieres ved hjælp af bidrag fra EU-budgettet. Den finansieres desuden via afkast fra de investerede garantifondsmidler, de indtægter, EU modtager som betaling for garantien i henhold til EFSI-aftalen, og de beløb, som EIB inddriver fra debitorer, der misligholder deres forpligtelser i forbindelse med tidligere træk på garantien. Ved udgangen af 2020 udgjorde aktiverne i EFSI-garantifonden i alt 8 028 mio. EUR (2019: 6 688 mio. EUR), hvoraf 7 526 mio. EUR blev investeret i finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (2019: 6 654 mio. EUR). Yderligere 931 mio. EUR (2019: 1 879 mio. EUR), som endnu ikke er indbetalt til fonden og indgår i de budgetterede uindfriede forpligtelser og også er medtaget som udestående forpligtelser, der endnu ikke er udgiftsført (se bemærkning 5.1). Fonden tilføres gradvist midler op til 9,1 mia. EUR, dvs. 35 % af EU's samlede EFSI-garantiforpligtelser.

Garantifond for Aktioner i forhold til Tredjeland

Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland dækker lån, der er garanteret over EU-budgettet, herunder navnlig EIB's lånetransaktioner uden for EU, der finansieres over EIB's egne indtægter, og lån i forbindelse med makrofinansiel bistand og Euratom-lån uden for EU (se bemærkning 4.1.1). Fonden forvaltes af EIB og skal dække misligholdte lån, der er garanteret af EU. Fondens midler stammer fra betalinger over EU's budget, renter af investering af fondens aktiver og fra inddrivelser hos debitorer, der har misligholdt deres forpligtelser i tilfælde, hvor fonden har udbetalt garantien. Garantifonden for Aktioner bør fastholdes på et målbeløb på 9 % af det garanterede lån, der var udestående ved årets udgang. Forskellen mellem målbeløbet og værdien af fondens aktiver ved årets udgang dækkes over EU-budgettet i år N+2, mens eventuelle overskud tilbagebetales til EU-budgettet. Ved udgangen af 2020 udgjorde aktiverne i Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland i alt 2 813 mio. EUR (2019: 2 590 mio. EUR), hvoraf 2 794 mio. EUR blev investeret i finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (2019: 2 545 mio. EUR).

EFSD-garantifonden

I henhold til forordningen om den europæiske fond for bæredygtig udvikling (EFSD) (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601) blev EFSD-garantifonden oprettet for at skabe en likviditetsbuffer, der skal anvendes, hvis der trækkes på den EU-garanti, der stilles i forbindelse med indgåelsen af EFSD-garantiaftaler. EFSD-garantifonden finansieres ved hjælp af bidrag fra EU-budgettet, bidrag fra 11. EUF til EU-budgettet samt frivillige bidrag fra medlemsstaterne og andre bidragydere. Den finansieres desuden via afkast fra investerede midler, beløb, som inddrives fra debitorer, der misligholder deres forpligtelser, indtægter og andre betalinger, som EU modtager i henhold til EFSD-garantiaftalerne. EFSD-garantifonden har fået tilført midler op til 750 mio. EUR, dvs. 50 % af de samlede fremtidige EFSD-garantiforpligtelser, der garanteres over EU-budgettet, og forhøjet yderligere med andre bidrag. Ved udgangen af 2020 udgjorde aktiverne i EFSD-garantifonden i alt 804 mio. EUR (2019: 600 mio. EUR), hvoraf 692 mio. EUR er investeret i finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (2019: 595 mio. EUR).

FINANSIELLE INSTRUMENTER, DER FINANSIERES OVER EU-BUDGETTET

Horisont 2020

I henhold til EU-forordningen om oprettelse af Horisont 2020 — rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020) er der etableret nye finansielle instrumenter med henblik på at forbedre adgangen til finansiering for enheder med aktiviteter inden for forskning og innovation. De omtalte instrumenter er:

—	InnovFin-lån og -garantier til forskning og innovation, hvorunder Kommissionen deler den finansielle risiko vedrørende en portefølje af nye finansieringstransaktioner, som EIB har indgået

—

InnovFin-garanti til SMV'er og SMV-initiativet angående instrumentet til garantier uden loft (SIUGI), som stiller garantier for faciliteter, der forvaltes af EIF, som yder garantier og modgarantier til finansielle institutioner for nye låneporteføljer (under SIUGI deler Kommissionen den finansielle risiko vedrørende den garanti, der ydes sammen med medlemsstater, EIF og EIB)

—	InnovFin-egenkapitalfacilitet til forskning og innovation, som bidrager til investeringer i risikokapitalfonde og forvaltes af EIF, og

—

EIC-fonden (Det Europæiske Innovationsråds fond), som yder egenkapitalfinansiering for at fremskynde innovations- og markedsudrulningsaktioner. EIC-fonden vil primært blive finansieret over FFR for 2021-2027 under rammeprogrammet Horisont Europa. Kommissionen har imidlertid afsat midler, der var til rådighed under Horisont 2020, til en pilotfacilitet, der opretter EIC-fonden.

Connecting Europe-faciliteten

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2013/1316 (24) blev Connecting Europe-faciliteten (CEF) oprettet med det formål at gøre det lettere at få adgang til finansiering af infrastrukturprojekter i transport-, telekommunikations- og energisektoren. Den forvaltes af EIB inden for rammerne af en aftale med EU. CEF-lånefinansieringsinstrumentet udgør fortsættelsen af lånegarantiinstrumentet for TEN-T-projekter og pilotfasen af initiativet for projektobligationer. Dette instrument tilbyder risikodeling i forbindelse med lånefinansiering i form af foranstillede og efterstillede lån eller garantier samt støtte til projektobligationer. Efter ikrafttrædelsen af den første ændring af delegeringsaftalen med EIB den 19. juni 2019 henføres alle EIB's CEF-operationer til en af de to følgende porteføljer: gældsporteføljen eller den ikkesecuritiserede finansieringsportefølje baseret på en ny porteføljebaseret risikodelingstilgang.

EU's SMV-egenkapitalfaciliteter

Der er tale om egenkapitalinstrumenter, der finansieres af COSME-programmet, rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP), MAP-programmet og Vækst- og Beskæftigelsesinitiativet, hvis finansielle forvaltning varetages af EIF, og som støtter oprettelsen og finansieringen af EU's små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i deres tidlige faser (opstart) og vækstfaser ved at investere i passende specialiserede risikokapitalfonde.

Finansieringsfaciliteten for risikodeling

Under finansieringsfaciliteten for risikodeling garanterer EU over for EIB de lån og garantier, som EIB yder til støtteberettigede forskningsprojekter. Aktiver, der besiddes med handel for øje, anvendes til at dække EU's finansielle risiko som følge af træk, som EIB kan foretage på EU-garantien. I alt var der på EU's budget afsat op til 1 mia. EUR til RSFF under den flerårige finansielle ramme (FFR) 2007-2013. Under FFR 2014-2020 blev der ikke afsat nye budgetbidrag til RSFF. Eftersom en betydelig del af de udestående RSFF-transaktioner allerede er blevet tilbagebetalt til EIB, frigav EIB i 2019 og 2020 delvist EU-garantien. Dette resulterede i et fald i EU's eventualforpligtelse (se bemærkning 4.1.3). Efterfølgende er EU's aktiver, der besiddes med handel for øje, ved udgangen af 2020 betydeligt lavere, da EIB i 2020 tilbagebetalte 500 mio. EUR af EU's bidrag til Kommissionen, som primært blev brugt til at styrke EU's finansielle instrumenter under Horisont 2020.

2.4.2. Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen

(mio. EUR)
Derivattyper	31.12.2020		31.12.2019
Derivattyper	Nominel værdi	Dagsværdi	Nominel værdi	Dagsværdi
Valutaterminskontrakt	417	6	393	3
Garanti på egenkapitalporteføljen	3 197	193	1 439	134
I alt	3 614	199	1 832	137
Langfristede	3 197	193	1 439	134
Kortfristede	417	6	393	3

EU indgår valutaterminskontrakter for at afdække valutarisikoen i forbindelse med dollardenominerede obligationer, som besiddes af EFSI-garantifonden. Inden for rammerne af valutaterminskontrakter betaler EU det kontraktligt aftalte teoretiske beløb i udenlandsk valuta (»betalingssiden«), jf. tabellen ovenfor, og vil modtage et teoretisk beløb i euro (»modtagersiden«) på forfaldsdatoen. Sådanne derivatkontrakter måles til dagsværdien på balancedatoen og klassificeres enten som finansielle aktiver eller finansielle passiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, afhængig af om deres dagsværdi er positiv eller negativ.

»Garanti på egenkapitalporteføljen« omfatter garantier, som EU giver til finansielle institutioner på porteføljer af egenkapitalinvesteringer, der klassificeres som afledte finansielle instrumenter og bogføres som et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen. Det samlede beløb udgøres primært af den EFSI-EU-garanti, der er givet til EIB-Gruppen, og EIB og EIF udbetalte 2 223 mio. EUR til egenkapitalinvesteringer (2019: 1 420 mio. EUR). EU-garantiens dagsværdi for så vidt angår EFSI-egenkapitalporteføljer beløb sig til i alt 164 mio. EUR (2019: 134 mio. EUR).

Dagsværdihierarki for finansielle aktiver målt til dagsværdi

(mio. EUR)
	31.12.2020	31.12.2019
Niveau 1: Noterede priser på aktive markeder	15 383	15 482
Niveau 2: Observerbare input ud over noterede priser	2 712	1 543
Niveau 3: Værdiansættelsesteknikker, som ikke bygger på observerbare markedsdata	1 691	1 518
I alt	19 786	18 544

I perioden var der ingen overførsler mellem niveau 1 og niveau 2.

Afstemning af finansielle aktiver målt ved hjælp af værdiansættelsesteknikker med input, som ikke bygger på observerbare markedsdata (niveau 3)

(mio. EUR)
Åbningsbalance pr. 1.1.2020	1 518
Køb, salg, udstedelser og indfrielser	179
Gevinster eller tab i perioden, der er bogført som finansielle indtægter eller finansieringsomkostninger	10
Gevinster eller tab, der er bogført som nettoaktiver	(17)
Overførsler til niveau 3	—
Overførsler fra niveau 3	—
Andet	1
Slutbalance pr. 31.12.2020	1 691

2.4.3. Lån

(mio. EUR)
	Bemærkning	31.12.2020	31.12.2019
Lån i forbindelse med finansiel bistand	2.4.3.1	93 193	52 564
Lån til budgetprogrammer og tidsindskud	2.4.3.2	116	121
I alt		93 309	52 684
Langfristede		82 887	51 368
Kortfristede		10 422	1 316

2.4.3.1. Lån i forbindelse med finansiel bistand

(mio. EUR)
	EFSM	SURE	Betalingsbalancestøtte	Makrofinansiel bistand	Euratom	I alt
I alt pr. 31.12.2019	47 394	—	201	4 754	214	52 564
Nye lån	—	39 500	—	1 675	100	41 275
Tilbagebetalinger	—	—	—	(617)	(35)	(651)
Kursforskelle	—	—	—	—	—	—
Ændringer i regnskabsmæssig værdi	2	3	0	0	0	6
Værdiforringelse	—	—	—	—	—	—
I alt pr. 31.12.2020	47 396	39 503	201	5 813	279	93 193
Langfristede	37 050	39 500	200	5 783	250	82 783
Kortfristede	10 346	3	1	30	29	10 410

Den nominelle værdi af lån til finansiel bistand beløb sig pr. 31. december 2020 til i alt 92 565 mio. EUR (2019: 51 941 mio. EUR). Ændringen i regnskabsmæssig værdi svarer til ændringen i påløbne renter.

Den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM) gør det muligt at yde finansiel bistand til en medlemsstat, som er i vanskeligheder eller i alvorlig risiko for store vanskeligheder som følge af usædvanlige forhold, som den ikke selv er herre over. Bistanden kan ydes i form af et lån eller en kreditlinje. Økofinrådets konklusioner af 9. maj 2010 begrænser mekanismen til 60 mia. EUR, mens den retlige grænse begrænser det udestående låne- eller kreditlinjebeløb til den margen, der er til rådighed under loftet for egne indtægter. Låntagning i tilknytning til de lån, der ydes under EFSM, garanteres udelukkende over EU's budget. Det forventes ikke, at EFSM deltager i nye finansieringsprogrammer eller indgår nye lånefacilitetsaftaler.

Støtten til mindskelse af risikoen for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) er det nye europæiske instrument, der hjælper med at fastholde personer i arbejde og job, der er berørt af coronaviruspandemien. Instrumentet gør det muligt for medlemsstaterne at anmode om finansiel bistand fra EU for at hjælpe med at finansiere pludselige og kraftige stigninger i nationale offentlige udgifter forbundet med arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger, herunder foranstaltninger for selvstændige, eller med visse sundhedsrelaterede foranstaltninger, navnlig på arbejdspladsen, som reaktion på krisen. Der kan ydes finansiel bistand på op til 100 mia. EUR i form af lån til de berørte medlemsstater. Instrumentet understøttes af garantier på 25 mia. EUR, som medlemsstaterne har ydet til Kommissionen. I overensstemmelse med Rådets forordning (EU) 2020/672 kan Kommissionen først indgå en låneaftale med en medlemsstat, efter at Kommissionen har foreslået og Rådet har vedtaget en gennemførelsesafgørelse om finansiel støtte fra SURE. Pr. 31. december 2020 havde Rådet godkendt finansiel bistand på 90 363 mio. EUR, hvoraf Kommissionen havde undertegnet låneaftaler med medlemsstaterne for 85 863 mio. EUR og havde udbetalt 39 500 mio. EUR til medlemsstaterne (nominelle beløb). De resterende beløb under undertegnede låneaftaler udbetales i 2021. Med hensyn til eventualforpligtelser i forbindelse med SURE-lån henvises også til bemærkning 4.1.2.

Betalingsbalancefaciliteten (BOP) er et politikforankret finansielt instrument, der yder mellemfristet finansiel bistand til de EU-medlemsstater, der ikke har indført euroen. Den gør det muligt at yde lån til medlemsstater, der har eller er i alvorlig fare for at få problemer med deres betalingsbalance eller kapitalbevægelser. Den maksimale samlede hovedstol for de lån, der kan ydes under instrumentet, er på 50 mia. EUR. Låntagning vedrørende betalingsbalancestøttelån garanteres over EU's budget.

MFA (makrofinansiel bistand) er en form for finansiel hjælp, som EU giver til partnerlande, der oplever en betalingsbalancekrise. Lånene ydes i form af mellem- eller langfristede lån eller gavebistand, eller som en passende kombination af disse, og supplerer generelt den finansiering, der ydes i forbindelse med et IMF-støttet tilpasnings- og reformprogram. Disse lån er garanteret af Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland. I løbet af det år, der sluttede den 31. december 2020, blev der udbetalt nye lån under MFA til et samlet beløb på 1 675 mio. EUR, heraf 1 100 mio. EUR til Ukraine, 250 mio. EUR til Jordan og 325 mio. EUR til andre lande. Med hensyn til eventualforpligtelser i forbindelse med MFA-lån henvises også til bemærkning 4.1.2.

Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom), som repræsenteres af Kommissionen, udlåner penge til både medlemsstater og tredjelande, og til enheder i medlemsstater og tredjelande, for at finansiere projekter vedrørende energianlæg. Der er modtaget garantier fra tredjeparter på 279 mio. EUR (2019: 214 mio. EUR) til dækning af Euratom-lån. Med hensyn til eventualforpligtelser i forbindelse med Euratom-lån henvises til bemærkning 4.1.2.

Effektiv rente for lån (fordelt på intervaller)

	31.12.2020	31.12.2019
den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM),	0,50 % – 3,75 %	0,50 % – 3,75 %
Støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE)	0,00 % – 0,30 %	—
Betalingsbalancestøtte (BOP)	2,88 %	2,88 %
Makrofinansiel bistand (MFA)	0,00 % – 3,69 %	0,00 % – 3,82 %
Euratom	0,00 % – 5,76 %	0,08 % – 5,76 %

2.4.3.2. Lån til budgetprogrammer og tidsindskud

Lånene til budgetprogrammer omfatter: Lån, der ydes på præferencevilkår som led i samarbejdet med tredjelande (f.eks. inden for rammerne af MEDA-programmet Euro-Middelhavs-Partnerskabet), lån ydet under EU's program for beskæftigelse og social innovation og EU's finansieringsinitiativ for elektrificering i landdistrikterne.

Tidsindskud omfatter beløb med en løbetid på over tre måneder, som ikke opfylder definitionen på tilsvarende likvide midler.

Den nominelle værdi af lån til budgetprogrammer og tidsindskud beløber sig til 768 mio. EUR (2019: 728 mio. EUR).

Værdiforringelse af lån til budgetprogrammer

(mio. EUR)
	31.12.2019	Tilgange	Tilbageførsler	Afskrivning	Andet	31.12.2020
Lån til budgetprogrammer	10	3	—	—	—	13
Subrogerede lån	658	73	—	—	(4)	726
I alt	668	76	—	—	(4)	739

Subrogerede lån er misligholdte lån, som blev ydet af EIB og garanteret over EU-budgettet. For disse lån er alle rettigheder blevet subrogeret til EU efter betaling af træk på garantien fra Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland eller fra EFSI-garantifonden. Disse lån er fuldt nedskrevet til et beløb på 726 mio. EUR (2019: 658 mio. EUR). Træk på garantien er delvist blevet dækket ved hjælp af finansielle hensættelser fra tidligere år. I henhold til aftalerne mellem EU og EIB gennemfører EIB inddrivelsesprocedurer på EU's vegne med henblik på at inddrive skyldige beløb.

2.5. FORFINANSIERING

(mio. EUR)
	Bemærkning	31.12.2020	31.12.2019
Langfristede
Forfinansiering	2.5.1	30 574	22 135
Andre forskud til medlemsstaterne	2.5.2	3 825	4 045
Bidrag til trustfonde		119	60
		34 519	26 240
Kortfristede
Forfinansiering	2.5.1	24 902	22 314
Andre forskud til medlemsstaterne	2.5.2	3 327	2 892
		28 229	25 206
I alt		62 748	51 446

Størrelsen af forfinansieringen for de forskellige programmer skal være tilstrækkelig til at sikre, at modtagerne har de nødvendige midler til at starte og fremme projektet, samtidig med at EU's finansielle interesser beskyttes, og der tages hensyn til de retlige og operationelle krav og kravene om omkostningseffektivitet.

2.5.1. Forfinansiering

(mio. EUR)
	Bruttobeløb	Afsluttet via periodeafgrænsningsposter	Nettobeløb pr. 31.12.2020	Bruttobeløb	Afsluttet via periodeafgrænsningsposter	Nettobeløb pr. 31.12.2019
Delt forvaltning
ELFUL og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne	3 193	—	3 193	3 193	—	3 193
EFRU og Samhørighedsfonden	23 074	(3 846 )	19 229	17 985	(3 540 )	14 444
ESF	8 222	(1 348 )	6 874	6 830	(1 530 )	5 301
Andet	4 192	(1 520 )	2 672	3 549	(1 463 )	2 086
	38 681	(6 713 )	31 967	31 557	(6 533 )	25 024
Direkte forvaltning
Gennemføres af:
Kommissionen	17 031	(10 648 )	6 382	12 839	(8 344 )	4 495
EU-forvaltningsorganer	18 565	(10 931 )	7 633	16 522	(10 339 )	6 184
Trustfonde	1 121	(843)	278	858	(665)	194
	36 716	(22 423 )	14 294	30 219	(19 347 )	10 872
Indirekte forvaltning
Gennemføres af:
Andre EU-agenturer og -organer	1 243	(781)	462	1 162	(678)	484
Tredjelande	1 515	(1 043 )	471	1 491	(861)	630
Internationale organisationer	9 068	(6 020 )	3 048	8 289	(5 317 )	2 972
Andre enheder	11 665	(6 432 )	5 233	10 570	(6 104 )	4 467
	23 491	(14 276 )	9 215	21 513	(12 960 )	8 553
I alt	98 888	(43 412 )	55 476	83 289	(38 840 )	44 449
Langfristede	30 574	—	30 574	22 135	—	22 135
Kortfristede	68 314	(43 412 )	24 902	61 154	(38 840 )	22 314

Forfinansiering udgør midler, der er betalt, og dermed gennemførelsen af betalingsbevillingerne. Som forklaret i bemærkning 1.5.7 er der tale om forskud, der endnu ikke er udgiftsført. Selv om forfinansiering således mindsker de uindfriede forpligtelser (se bemærkning 5.1), udgør den udgifter, der stadig skal accepteres og bogføres på resultatopgørelsen.

Hvad angår delt forvaltning vedrører næsten al forfinansiering programmeringsperioden 2014-2020. Den oprindelige forfinansiering afsluttes ikke (dvs. indregnes ikke i resultatopgørelsen) før ved udgangen af programmeringsperioden og bogføres som langfristet forfinansiering.

For samhørighedsområdet er der også en årlig forfinansiering, der afsluttes på årsbasis og opføres som kortfristet forfinansiering. På grund af covid-19-pandemien og baseret på foranstaltninger under initiativet som reaktion på coronavirusset blev den uudnyttede del af den årlige forfinansiering for 2019 imidlertid ikke inddrevet i 2020, som det normalt ville være tilfældet. Det samlede beløb, som svarer til 6,6 mia. EUR, er opført under langfristet forfinansiering. Den manglende inddrivelse af den årlige forfinansiering for 2019 i 2020 er en vigtig faktor, der forklarer stigningen i forfinansiering vedrørende delt forvaltning ved årets udgang.

Nye forfinansieringsbetalinger på samhørighedsområdet omfatter den årlige forfinansiering for 2020 (10 mia. EUR), men også betalinger fra EU's Solidaritetsfond (1,1 mia. EUR).

Hvad angår direkte forvaltning, vedrører den største del af forfinansieringen forskning (primært Horisont 2020, som gennemføres af Kommissionen og EU's forvaltningsorganer) og beløber sig til 9,3 mia. EUR (2019: 7,8 mia. EUR). Stigningen er en følge af de aftaler, der blev indgået i 2020 og gav anledning til forfinansieringsbetalinger.

Hvad angår indirekte forvaltning, dækker forfinansiering primært interne politikprogrammer såsom Galileo og EGNOS, men også instrumenter vedrørende eksterne relationer såsom ENI (det europæiske naboskabsinstrument), DCI (instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde) og IPA (instrumentet til førtiltrædelsesbistand). Stigningen i forfinansiering til internationale organisationer vedrører primært ovennævnte instrumenter for eksterne forbindelser.

Modtagne garantier vedrørende forfinansiering

Der er tale om garantier, som Kommissionen i nogle tilfælde kræver af modtagere, der ikke er medlemsstater, når den udbetaler forskud (forfinansiering). Der skal opføres to værdier for denne type garanti, nemlig »den nominelle værdi« og »den løbende værdi«. For så vidt angår den »nominelle« værdi er den udløsende begivenhed knyttet til eksistensen af en garanti. For så vidt angår den løbende værdi er den udløsende begivenhed for garantien udbetalingen af forfinansieringen på grundlag af garantien, der reduceres ved den efterfølgende clearing. Pr. 31. december 2020 var den nominelle værdi af de modtagne garantier for forfinansiering på 466 mio. EUR, mens den løbende værdi af disse garantier var på 402 mio. EUR (2019: henholdsvis 492 mio. EUR og 406 mio. EUR).

Visse forfinansieringsbeløb udbetalt under det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (RP7) og under Horisont 2020 er dækket af en deltagergarantifond. Deltagergarantifonden er et instrument til gensidig gavn oprettet for at dække risiciene i forbindelse med modtagernes manglende betaling af beløb under gennemførelsen af aktioner under RP7 og Horisont 2020. Alle deltagere i indirekte aktioner, som modtager et tilskud fra EU, bidrager med 5 % af det samlede beløb, der modtages fra Deltagergarantifondens kapital.

Pr. 31. december 2020 udgjorde de forfinansieringsbeløb, der er dækket af Deltagergarantifonden, i alt 2,3 mia. EUR (2019: 2,1 mia. EUR). EU (repræsenteret ved Kommissionen) handler som eksekutivmyndighed for deltagerne i Deltagergarantifonden, men fonden ejes af deltagerne.

Ved årets udgang beløb Deltagergarantifondens samlede aktiver sig til 2,4 mia. EUR (2019: 2,2 mia. EUR). Deltagergarantifondens aktiver omfatter også finansielle aktiver, som forvaltes af Kommissionen. Eftersom Deltagergarantifonden er en særskilt enhed, er fondens aktiver ikke konsolideret i dette EU-årsregnskab.

2.5.2. Andre forskud til medlemsstaterne

(mio. EUR)
	31.12.2020	31.12.2019
Forskud til medlemsstaterne til finansielle instrumenter under delt forvaltning	3 520	3 304
Støtteordninger	3 633	3 634
I alt	7 153	6 937
Langfristede	3 825	4 045
Kortfristede	3 327	2 892

Forskud til medlemsstaterne til finansielle instrumenter under delt forvaltning

Inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfondes (EFSI) programmer kan der foretages udbetalinger af forskud over EU's budget til medlemsstaterne, således at de kan bidrage til finansielle instrumenter (dvs. lån, egenkapitalinvesteringer eller garantier). Disse finansielle instrumenter er oprettet og forvaltes på medlemsstaternes ansvar, ikke Kommissionens. Beløb, som ikke er anvendt via disse instrumenter ved årets udgang, tilhører EU (ligesom al anden forfinansiering) og behandles dermed som et aktiv på EU's balance.

Perioden 2014-2020

Af de 10 518 mio. EUR udbetalt inden for rammerne af samhørighedspolitikken anslås det, at 3 452 mio. EUR stadig ikke var udnyttet pr. 31. december 2020. Dette omfatter medlemsstaternes bidrag til SMV-initiativet, et instrument, der har til formål at få banksektoren til i højere grad at låne til små og mellemstore virksomheder (1 238 mio. EUR er udbetalt, eksklusive forfinansieringsbeløb, hvoraf det skønnes, at 349 mio. EUR stadig mangler at blive udnyttet).

Ved årets udgang var 66 mio. EUR til udvikling af landdistrikterne endnu ikke udnyttet.

Perioden 2007-2013

Alle beløb vedrørende samhørighedspolitikken anses enten for at være brugt eller omfordelt til andre foranstaltninger, og der resterer derfor ingen aktiver på balancen pr. 31. december 2020. Det bør bemærkes, at den faktiske gennemførelse af en række instrumenter vil blive revideret som led i afslutningsproceduren for programmerne i de kommende år.

Støtteordninger

På samme måde som ovenfor bogføres tilbagebetalte beløb svarende til forskud, som medlemsstaterne har udbetalt i forbindelse med forskellige støtteordninger (statsstøtte, markedsforanstaltninger under EGFL eller investeringsforanstaltninger under ELFUL), men som ikke var anvendt ved årets udgang, som aktiver (forskud) på EU's balance. Kommissionen har udarbejdet et skøn over disse forskud på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne, og de resulterende beløb medregnes under posten »Støtteordninger« ovenfor.

Perioden 2014-2020

De beløb, der ikke er brugt ved årets udgang er anslået til 1 887 mio. EUR for samhørighedspolitikken og 1 663 mio. EUR for landbrug og udvikling af landdistrikter.

Perioden 2007-2013

Det anslås, at et beløb på 83 mio. EUR udbetalt til udvikling af landdistrikterne stadig var uudnyttet ved udgangen af 2020.

2.6. KOMMERCIELLE TILGODEHAVENDER OG IKKEKOMMERCIELLE INDDRIVELIGE BELØB

(mio. EUR)
	Bemærkning	31.12.2020	31.12.2019
Langfristede
Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner	2.6.1	44 128	2 422
Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner	2.6.2	1 685	1 185
		45 813	3 607
Kortfristede
Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner	2.6.1	26 915	19 328
Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner	2.6.2	1 766	1 038
		28 681	20 367
I alt		74 493	23 974

2.6.1. Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner

(mio. EUR)
	Bemærkning	31.12.2020	31.12.2019
Langfristede
Medlemsstaterne	2.6.1.1	2 237	2 422
Udtrædelsesaftalen med Det Forenede Kongerige	2.6.1.2	40 629	—
Periodeafgrænsningsposter	2.6.1.4	1 261	—
Andre inddrivelige beløb		1	—
		44 128	2 422
Kortfristede
Medlemsstaterne	2.6.1.1	7 213	6 180
Udtrædelsesaftalen med Det Forenede Kongerige	2.6.1.2	6 827	—
Konkurrencebøder	2.6.1.3	11 295	11 301
Periodeafgrænsningsposter	2.6.1.4	787	1 788
Andre inddrivelige beløb	2.6.1.5	792	59
		26 915	19 328
I alt		71 043	21 750

2.6.1.1. Inddrivelige beløb fra medlemsstaterne

(mio. EUR)
	31.12.2020	31.12.2019
Traditionelle egne indtægter — A-regnskabet	5 297	5 478
Traditionelle egne indtægter — Det særskilte regnskab	1 460	1 591
Tilgodehavender vedrørende egne indtægter	2 188	7
Værdiforringelse	(892)	(931)
Andet	—	—
Inddrivelige beløb fra egne indtægter	8 053	6 145
Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)	1 378	1 722
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne	720	879
Værdiforringelse	(837)	(822)
Inddrivelige beløb fra EGFL og udvikling af landdistrikterne	1 260	1 779
Inddrivelig forfinansiering	53	443
Indbetalt og inddrivelig moms	35	44
Andre inddrivelige beløb fra medlemsstaterne	49	191
I alt	9 450	8 602
Langfristede	2 237	2 422
Kortfristede	7 213	6 180

Det største beløb, der er opført under langfristede inddrivelige beløb, er udestående beløb fra medlemsstaterne, nærmere bestemt 2,1 mia. EUR i Det Forenede Kongeriges traktatbrudssag (se nedenfor). De langfristede inddrivelige beløb omfatter som tidligere år også beløb vedrørende ikkegennemførte afgørelser om regnskabsafslutning vedrørende Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). De beløb, der knytter sig til disse afgørelser, inddrives i årlige rater.

Stigningen i de nuværende udestående beløb fra medlemsstaterne skyldes hovedsagelig de egne indtægter, der skal modtages i forbindelse med ændringsbudgetter i 2020 — se nedenfor.

Inddrivelige beløb fra egne indtægter

»A-regnskabet« henviser til de månedlige regnskaber, hvori medlemsstaterne meddeler fordringer på traditionelle egne indtægter til Kommissionen, der er fastslået, men endnu ikke inddrevet. De traditionelle egne indtægter er primært af toldafgifter og inddrives af medlemsstaterne på Kommissionens vegne.

»A-regnskabet« har ofte udgjort ca. 3 mia. EUR ved årets udgang, men i både 2020 og 2019 er yderligere beløb vedrørende traditionelle egne indtægter i forbindelse med den britiske traktatbrudssag (jf. nedenfor) og andre kontrolrapporter vedrørende traditionelle egne indtægter opført på balancen. Eftersom der er påløbet 1,7 mia. EUR i morarenter (2019: 1,2 mia. EUR), er disse beløb også opført i dette årsregnskab (se bemærkning 2.6.2 og 3.8).

Hvad angår traktatbrudssagen sendte Kommissionen den 8. marts 2018 en åbningsskrivelse (traktatbrudssag nr. 2018/2008) til Det Forenede Kongerige, fordi det ikke havde stillet det korrekte beløb af de traditionelle egne indtægter til rådighed for EU-budgettet som krævet i henhold til EU-retten. Da Det Forenede Kongerige ikke gav et tilfredsstillende svar, hverken på åbningsskrivelsen eller den begrundede udtalelse, der blev fremsendt den 24. september 2018, bekræftede Kommissionen den 6. marts 2019 sin beslutning om at henvise traktatbrudssagen til Den Europæiske Unions Domstol og indgav begæringen den 7. marts 2019. Sagen blev rejst i en OLAF-rapport fra 2017, hvori det blev konkluderet, at importører i Det Forenede Kongerige i vidt omfang unddrog sig told ved at anvende fiktive og falske fakturaer og ukorrekte toldværdideklarationer ved import. På baggrund af en metode udviklet af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Det Fælles Forskningscenter (JRC) samt de tilgængelige oplysninger, skønner Kommissionen, at Det Forenede Kongeriges overtrædelse af EU-lovgivningen i perioden fra november 2011 til oktober 2017 har kostet EU-budgettet 2,1 mia. EUR (netto, dvs. efter fradrag af inddrivelsesomkostninger, der tilbageholdes af Det Forenede Kongerige, i bruttobeløbet på 2,7 mia. EUR). Det Forenede Kongerige er ikke enig i den metode, som Kommissionen har anvendt til at beregne ovennævnte skøn. Den 8. december 2020 har Domstolen afholdt mundtlig forhandling. De næste skridt i proceduren er generaladvokatens forslag til afgørelse og Domstolens dom, for hvilken datoerne endnu ikke er kendt. Idet den verserende sag ved Domstolen og de oplysninger, der er til rådighed på nuværende tidspunkt, tyder på en langvarig proces, er både hovedstolen på 2,1 mia. EUR og de anslåede morarenter på 1,6 mia. EUR, der er påløbet indtil udgangen af 2020 (i forhold til påløbne og indregnede renter på 1,1 mia. EUR indtil udgangen af 2019), blevet klassificeret som anlægsaktiver.

Derudover har Kommissionen medtaget et tilgodehavende på 0,15 mia. EUR i fastslået toldskyld og morarenter, anslået ud fra de seneste tilgængelige oplysninger.

Det »særskilte regnskab« henviser til de fastslåede fordringer, der ikke er medtaget i »A-regnskabet«, fordi de ikke er blevet inddrevet af medlemsstaterne, og der ikke er stillet sikkerhed for dem (eller hvor der er stillet sikkerhed, men fordringerne anfægtes). Disse fordringer nedskrives på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne afgiver hvert år. Disse beløb ligger generelt på et tilsvarende niveau ved hvert årets udgang, jf. ovenfor.

»Tilgodehavender vedrørende egne indtægter« i 2020 henviser til tilgodehavender som følge af ændringsbudget nr. 8 og 9/2020, der blev vedtaget henholdsvis den 24. november 2020 og 15. december 2020. Dette beløb blev betalt af de fleste medlemsstater den første arbejdsdag i januar 2021. Der var ikke et sådant beløb for 2019.

Inddrivelige beløb vedrørende EGFL og udvikling af landdistrikterne

Denne konto omfatter navnlig de beløb, som medlemsstaterne skyldte pr. 31. december 2019, som anmeldt og attesteret af medlemsstaterne pr. 15. oktober 2019. Der skal udarbejdes et skøn over inddrivelige beløb opstået efter anmeldelsen og indtil den 31. december 2019. Kommissionen foretager også et skøn over nedskrivningen af fordringer på støttemodtagere, der sandsynligvis ikke vil kunne inddrives. Det forhold, at der foretages en justering, indebærer dog ikke, at Kommissionen giver afkald på i fremtiden at inddrive disse beløb. Justeringen omfatter også et fradrag på 20 % af beløbet, som svarer til det beløb, medlemsstaterne har ret til at tilbageholde til dækning af administrationsomkostninger.

2.6.1.2. Udtrædelsesaftalen med Det Forenede Kongerige

(mio. EUR)
	Artikel 140	Artikel 142	Andet	31.12.2020
Betales af Det Forenede Kongerige	34 966	14 338	275	49 579
Betales til Det Forenede Kongerige	—	—	(2 122 )	(2 122 )
I alt	34 966	14 338	(1 847 )	47 456
Langfristede	28 196	14 327	(1 894 )	40 629
Kortfristede	6 769	11	47	6 827

Aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (ref. 2019/C 384 I/01) (»udtrædelsesaftalen«), der er undertegnet mellem EU og Det Forenede Kongerige, fastsætter forskellige finansielle forpligtelser for begge parter. Ovenstående beløb udgør nettotilgodehavendet fra Det Forenede Kongerige baseret på disse forpligtelser ved årets udgang.

Artikel 140 — Uindfriede forpligtelser

Det Forenede Kongerige har forpligtet sig til at betale EU's andel af de uindfriede budgetforpligtelser pr. 31. december 2020, som tilpasset kravene i artikel 140. Justeringerne omfatter fratrækning af de forpligtelser, der finansieres med formålsbestemte indtægter i Unionens budget, fratrækning af de forpligtelser, der vedrører programmer, for hvilke Det Forenede Kongerige har en opt-out-mulighed, og fratrækning af forpligtelserne i forbindelse med de ikkeopdelte budgetposter, for hvilke betalingsbevillingerne automatisk fremføres, og som Det Forenede Kongerige allerede bidrog til i 2020.

Unionens budgetmæssige forpligtelser, der hidrører fra formålsbestemte indtægter, omfatter bidrag fra tredjelande (eksterne formålsbestemte indtægter) og genanvendelse af beløb, der oprindeligt blev betalt af og efterfølgende tilbageført til EU-budgettet (interne formålsbestemte indtægter). De forskellige regler for anvendelse af eksterne og interne formålsbestemte indtægter er fastsat i finansforordningen i henholdsvis artikel 12, stk. 4, litra c), og artikel 12, stk. 4, litra b).

Budgetforpligtelser, der hidrører fra eksterne formålsbestemte indtægter, er ikke medtaget i de uindfriede forpligtelser, som Det Forenede Kongerige hæfter for. For denne kategori af formålsbestemte indtægter er betalingsbevillingerne til finansiering af de tilsvarende forpligtelser fortsat til rådighed i hele den programperiode, hvortil indtægterne er formålsbestemt. Der skal derfor ikke betales yderligere finansiering fra Det Forenede Kongerige.

Desuden er størstedelen af betalingsbevillingerne til interne formålsbestemte indtægter allerede blevet anvendt til finansiering af vedtagne budgetforpligtelser. Derfor trækkes kun de betalingsbevillinger, der stammer fra interne formålsbestemte indtægter, som stadig er til rådighed til at finansiere en del af de uindfriede forpligtelser, også fra Det Forenede Kongeriges forpligtelse.

Den største komponent i interne formålsbestemte indtægter er den clearingmekanisme, der anvendes af ESI-fondene. Betalingsbevillinger fra interne formålsbestemte indtægter, som medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige allerede tidligere har bidraget til, anvendes til at betale uindfriede budgetforpligtelser for at optimere anvendelsen af budgettet og dermed reducere medlemsstaternes bidrag. Dette fører til en situation, hvor forpligtelser vedrørende interne formålsbestemte indtægter skal finansieres med fremtidige budgetbevillinger. Disse uindfriede forpligtelser er derfor fortsat en forpligtelse for EU-budgettet og Det Forenede Kongerige, som det er tilfældet med andre åbne EU-budgetforpligtelser.

Det Forenede Kongerige deltog ikke i finansieringen af visse programmer og aktioner på området for retlige og indre anliggender. De uindfriede forpligtelser i forbindelse med Det Forenede Kongeriges opt-out-mulighed er derfor udelukket fra det samlede skyldige beløb. De øvrige justeringer omfatter ikkeautomatiske fremførsler af forpligtelsesbevillinger fra 2020 til 2021, som vil øge de uindfriede budgetforpligtelser, som Det Forenede Kongerige hæfter for. Beløbet for disse justerede uindfriede forpligtelser pr. 31. december 2020 var på 294,3 mia. EUR, hvoraf Det Forenede Kongeriges andel ville være på 36,4 mia. EUR. Der foretages derefter yderligere korrektioner af dette beløb svarende til Det Forenede Kongeriges andel af: de finansielle nettokorrektioner fra 2014-2020 eller tidligere programmeringsperioder, som blev indbetalt i 2021, og traditionelle egne indtægter for 2020, som blev stillet til rådighed i 2021. Det Forenede Kongerige skylder således 36,0 mia. EUR i henhold til artikel 140. Det beløb, der indregnes som tilgodehavende, er baseret på Kommissionens officielle prognose over frigørelser af hele beholdningen af uindfriede forpligtelser pr. 31. december 2020, som giver et samlet tilgodehavende på 35,0 mia. EUR (hvoraf 6,8 mia. EUR skal betales inden for de 12 måneder, der følger efter rapporteringsdatoen):

(mio. EUR)
	31.12.2020
Uindfriede budgetforpligtelser pr. 31.12.2020 som rapporteret i beretningen om budgetgennemførelsen	303 197
Forpligtelser under ikkeopdelte budgetposter: betalingsbevillinger, der er fremført automatisk	(1 196 )
Forpligtelser, hvor Det Forenede Kongerige har en opt-out-mulighed	(1 826 )
Forpligtelser finansieret af formålsbestemte indtægter	(4 709 )
Disponible betalingsbevillinger fra interne formålsbestemte indtægter	(1 128 )
Andre justeringer (ikkeautomatiske fremførsler af forpligtelsesbevillinger)	10
Justerede budgetforpligtelser pr. 31.12.2020, hvor Det Forenede Kongeriges andel anvendes	294 347
Det forenede Kongeriges andel af de justerede budgetforpligtelser	36 376
Finansielle nettokorrektioner vedrørende 2014-2020 eller tidligere programperioder	(0)
Traditionelle egne indtægter for 2020 og stillet til rådighed for Unionen i 2021	(402)
Beløb, som Det Forenede Kongerige skylder i henhold til artikel 140	35 973
Anslået manglende gennemførelse	(1 008 )
I alt	34 966
Langfristede	28 196
Kortfristede	6 769

Der findes flere oplysninger om de uindfriede budgetforpligtelser pr. 31. december 2020 — som er starttallet for beregningen af de beløb, som Det Forenede Kongerige skylder i henhold til artikel 140 — i beretningerne om budgetgennemførelsen og de forklarende bemærkninger, tabel 4.4.

Artikel 142 — Unionens forpligtelser ved udgangen af 2020

Det Forenede Kongerige har forpligtet sig til at betale EU's andel af Unionens forpligtelser ved udgangen af 2020 med undtagelse af følgende: a) med tilsvarende aktiver og b) vedrørende forvaltningen budgettet og af egne indtægter (herunder beløb, der allerede er dækket af de uindfriede forpligtelser (se artikel 140 ovenfor)). Det største beløb her vedrører EU's forpligtelser efter medarbejderes fratrædelse (pensioner og sygeforsikring) pr. 31. december 2020, hvor Det Forenede Kongeriges andel udgør 14 338 mio. EUR ved årets udgang (hvoraf 11 mio. EUR skal betales inden for de 12 måneder, der følger efter rapporteringsdatoen):

(mio. EUR)
	Pensionsordningen for EU-tjenestemænd	Den fælles sygeforsikringsordning	Andre pensionsordninger	31.12.2020
Ubetalt forpligtelse pr. 31.12.2020	100 741	12 935	2 344	116 020
Det Forenede Kongeriges andel	12 450	1 599	290	14 338
Langfristede	12 450	1 599	279	14 327
Kortfristede	—	—	11	11

Yderligere oplysninger om forpligtelserne vedrørende personaleydelser findes i bemærkning 2.9.

Andre artikler

(mio. EUR)

31.12.2020

Betales af Det Forenede Kongerige:

Artikel 136

230

Artikel 147

275

Betales til Det Forenede Kongerige:

Artikel 141

(1 766 )

Artikel 143

(93)

Artikel 144

(46)

Artikel 145

(183)

Artikel 146

(33)

(2 122 )

I alt

(1 847 )

Langfristede

(1 894 )

Kortfristede

Artikel 136 — Bestemmelser vedrørende egne indtægter

Artikel 136 fastsætter de bestemmelser, der finder anvendelse efter den 31. december 2020 i forbindelse med egne indtægter. Det Forenede Kongerige er berettiget til at modtage sin andel, hvis egne indtægter vedrørende regnskabsårene til og med 2020 skal stilles til rådighed, korrigeres eller justeres efter den 31. december 2020. Det vil endvidere modtage sin andel af justeringerne knyttet til overskuddet i 2020. Den er også genstand for eventuelle justeringer af egne indtægter på grundlag af moms og BNI, der vedrører regnskabsårene frem til 2020. Disse justeringer vil blive beregnet årligt indtil den 31. december 2028. Der tages også hensyn til de beregnede ajourføringer af Det Forenede Kongeriges korrektion for 2017-2019.

Et beløb på 230 mio. EUR skal betales af Det Forenede Kongerige i løbet af 2021.

(mio. EUR)
Overskud	(219)
Korrektionen af UK	211
Opt-out	Ikke relevant
Justeringer af moms og BNI (vedrørende 2020 og tidligere)	214
Det Forenede Kongeriges traditionelle egne indtægter netto efter den 28. februar 2021	23
I alt	230

Artikel 141 — Bøder

Det Forenede Kongerige har ret til sin andel af de bøder, der blev truffet afgørelse om inden den 31. december 2020, og de bøder, som Unionen traf afgørelse om efter den 31. december 2020 i en procedure, der er omhandlet i artikel 92, stk. 1, når disse bliver endelige. De bøder af relevans for Det Forenede Kongerige, der endnu ikke var betalt pr. 31. december 2020, beløber sig til 14,3 mia. EUR. I alt vil Det Forenede Kongerige være berettiget til 1,8 mia. EUR (hvoraf 20 mio. EUR skal betales inden for de 12 måneder, der følger efter rapporteringsdatoen).

Artikel 143 — Finansielle eventualforpligtelser: lån i forbindelse med finansiel bistand, EFSI, EFSD og det eksterne lånemandat

I henhold til denne artikel er Det Forenede Kongerige ansvarligt for sin andel af Unionens eventualforpligtelser i forbindelse med sine låntagnings-, långivnings- og garantiaktiviteter, hvis disse udmønter sig, og hvis de ikke dækkes af eksisterende garantifonde — se bemærkning 4.1 vedrørende de tilknyttede eventualforpligtelser. EU vil tilbagebetale Det Forenede Kongerige beløb, som Det Forenede Kongerige allerede har bidraget til garantifonde, og som ikke længere er nødvendige. Det Forenede Kongerige har også ret til tilbageførsler fra foranstaltninger, for hvilke det deler forpligtelsen. Pr. 31. december 2020 er det beløb, der skal betales til Det Forenede Kongerige inden for de næste 12 måneder, på 93 mio. EUR. Dette vedrører udelukkende EFSD, hvor der ikke har været nogen godkendte transaktioner forud for udtrædelsen, og Det Forenede Kongerige har således ingen forpligtelser at dække.

Artikel 144 — Finansielle instrumenter

I henhold til denne artikel har EU forpligtet sig til at tilbagebetale til Det Forenede Kongerige dets andel af tilbageførslerne fra finansielle transaktioner, der er godkendt på udtrædelsesdatoen, samt dens andel af udbetalingerne til finansielle transaktioner, der er godkendt efter udtrædelsesdatoen. Pr. 31. december 2020 er det beløb, der skal betales til Det Forenede Kongerige inden for de næste 12 måneder, på 46 mio. EUR.

Artikel 145 — Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab under afvikling (EKSF under afvikling)

Det Forenede Kongerige har ret til sin andel af nettoaktiverne i EKSF under afvikling pr. 31. december 2020, som skal tilbagebetales i fem rater den 30. juni hvert år fra og med 2021. Nettoaktiverne i EKSF under afvikling beløb sig pr. 31. december 2020 til 1,5 mia. EUR, hvoraf Det Forenede Kongeriges andel udgør 183 mio. EUR (hvoraf 37 mio. EUR skal tilbagebetales i 2021).

Artikel 146 — Investeringer i Den Europæiske Investeringsfond (EIF)

Det Forenede Kongerige har ret til sin andel af EU's investeringer i EIF's indbetalte kapital pr. 31. december 2020, som skal tilbagebetales i fem rater den 30. juni hvert år fra og med 2021. EU's investeringer i EIF's indbetalte kapital beløb sig pr. 31. december 2020 til 267 mio. EUR (se bemærkning 2.3), hvoraf Det Forenede Kongeriges andel udgør 33 mio. EUR (hvoraf 7 mio. EUR skal tilbagebetales i 2021).

Artikel 147 — Retssager

Det Forenede Kongerige har forpligtet sig til at bidrage med sin andel af EU's betalinger i forbindelse med retssager vedrørende Unionens finansielle interesser, der forfalder til betaling, forudsat at de faktiske forhold, der lå til grund for disse sager, fandt sted senest den 31. december 2020. Under hensyntagen til henlæggelser og periodeafgrænsningsposter ved årets udgang samt de faktiske betalinger i forbindelse med retssager i 2021 anslås det beløb, som Det Forenede Kongerige skal betale, til 46 mio. EUR (hvoraf 21 mio. EUR er blevet faktureret Det Forenede Kongerige til betaling i 2021).

2.6.1.3. Inddrivelige beløb fra konkurrencebøder

(mio. EUR)
	31.12.2020	31.12.2019
Inddriveligt fra bødernes bruttobeløb	14 503	14 606
Foreløbige betalinger	(3 023 )	(3 125 )
Værdiforringelse	(186)	(180)
I alt	11 295	11 301
Langfristede	—	—
Kortfristede	11 295	11 301

De foreløbige betalinger vedrører hovedsageligt kontantbetalinger fra virksomheder, der imidlertid allerede har anket eller stadig har muligheden for at anke afgørelsen om bødepålæg ved EU's retsinstanser. Der bogføres derfor en eventualforpligtelse med henblik på eventuel tilbagebetaling af disse beløb til de virksomheder der har fået et bødepålæg (se bemærkning 4.1.4).

Virksomheder, der er blevet pålagt en bøde, og som har anket eller påtænker at anke, kan vælge enten at foretage en foreløbig betaling til Kommissionen eller stille en bankgaranti. Hvad angår 11 004 mio. EUR (2019: 11 133 mio. EUR) i bøder, der endnu ikke var betalt ved udgangen af året, har Kommissionen accepteret finansielle garantier.

De beløb, der nedskrives under henvisning til værdiforringelse, afspejler Kommissionens vurdering af hver enkelt bøde, der endnu ikke er indkasseret eller stillet garanti for, og som Kommissionen ikke forventer at kunne inddrive.

De samlede inddrivelige konkurrencebøder har været relativt uændrede fra 2019 til 2020. Dette skyldes, at de nyligt udstedte inddrivelige beløb i 2020 stort set opvejes af bøder, som blev endeligt indkasseret i 2020.

2.6.1.4. Periodeafgrænsningsposter

(mio. EUR)
	31.12.2020	31.12.2019
Påløbne indtægter	1 755	1 502
Udskudte omkostninger vedrørende ikkekommercielle transaktioner	293	286
I alt	2 048	1 788
Langfristede	1 261	—
Kortfristede	787	1 788

Påløbne indtægter omfatter 1,7 mia. EUR (2019: 1,4 mia. EUR), som Kommissionen forventer at inddrive på samhørighedsområdet som følge af gennemgangen og godkendelsen af medlemsstaternes årsregnskaber (baseret på den procedure, der er indført for programmeringsperioden 2014-2020). Størstedelen af dette beløb (1,3 mia. EUR) forventes først at blive inddrevet ved afslutningen af de underliggende programmer (som følge af foranstaltninger under investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset) og derfor klassificeres som langfristet.

2.6.1.5. Andre inddrivelige beløb

Det samlede beløb for andre inddrivelige beløb omfatter et beløb på 744 mio. EUR, der kan inddrives som følge af overførslen af de uudnyttede NER300-midler til Innovationsfonden, som endnu ikke var inddrevet fra EIB ved udgangen af 2020 — se bemærkning 3.7.

2.6.2. Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner

(mio. EUR)
	31.12.2020	31.12.2019
Langfristede
Morarenter	1 641	1 137
Andre tilgodehavender	44	48
	1 685	1 185
Kortfristede
Kunder	324	269
Værdiforringelse af tilgodehavender hos kunder	(188)	(153)
Udskudte omkostninger vedrørende kommercielle transaktioner	345	238
Morarenter	1 085	528
Andet	200	157
	1 766	1 038
I alt	3 450	2 223

De langfristede morarenter vedrører den i bemærkning 2.6.1.1 nævnte traktatbrudssag.

Øvrige kortfristede tilgodehavender vedrører primært morarenter. Stigningen fra 2019 til 2020 skyldes yderligere påløbne indtægter fra kontrolrapporterne vedrørende traditionelle egne indtægter og en stigning som følge af påløbne renter på garantier fra virksomheder, der har fået et bødepålæg.

2.7. LAGERBEHOLDNINGER

(mio. EUR)
	31.12.2020	31.12.2019
Videnskabeligt materiale	59	47
Andet	21	21
I alt	80	68

2.8. KASSEBEHOLDNING OG TILSVARENDE LIKVIDE MIDLER

(mio. EUR)
	Bemærkning	31.12.2020	31.12.2019
Konti i statskasser og centralbanker		11 342	15 519
Løbende konti		80	91
Forskudskonti		8	7
Overførsler (pengetransport)		0	0
Bankkonti til budgetgennemførelse	2.8.1	11 430	15 617
Kassebeholdning vedrørende finansielle instrumenter	2.8.2	2 446	1 567
Kassebeholdning vedrørende bøder	2.8.3	1 458	1 258
Kassebeholdning vedrørende andre institutioner, agenturer og organer		1 362	1 208
Kassebeholdning vedrørende trustfonde		46	97
I alt		16 742	19 745

2.8.1. Bankkonti til budgetgennemførelse

Denne post omfatter Kommissionens disponible midler på bankkonti i hver medlemsstat og hvert EFTA-land (statskasse eller centralbank) og i forretningsbanker på løbende konti og forskudskonti og i bikasser. Likviditetssaldoen ved udgangen af 2020 skyldes først og fremmest følgende:

—

—	Et beløb på 1,6 mia. EUR, der tilhører agenturer og fællesforetagender — da Kommissionen foretager likviditetsstyring på vegne af disse enheder, opføres disse beløb under denne post.

2.8.2. Kassebeholdning vedrørende finansielle instrumenter

Beløb på denne post er primært andre likvide midler, der forvaltes af tilsynsførende på Kommissionens vegne med henblik på at gennemføre specifikke programmer vedrørende finansielle instrumenter, som finansieres over EU-budgettet og med kassebeholdning og tilsvarende likvide midler fra garantifonde vedrørende budgetgarantier (se bemærkning 2.4.1). Kassebeholdningen vedrørende finansielle instrumenter og garantifonde kan kun anvendes i forbindelse med det pågældende program. Stigningen i saldoen skyldes hovedsagelig i) yderligere tilførsler til EFSI- og EFSD-garantifonde, som endnu ikke var investeret i obligationer ved udgangen af 2020, og ii) betalinger til EU's finansielle instrumenter, navnlig under Cosme- og Horisont 2020-programmerne, som endnu ikke er blevet anvendt til træk på garantien eller til investeringer i egenkapital.

2.8.3. Kassebeholdning vedrørende bøder

Her er der primært tale om kontante beløb modtaget i forbindelse med bøder pålagt af Kommissionen i sager, der endnu ikke er afsluttet. Disse beløb står på særskilte indlånskonti, der ikke anvendes til andre aktiviteter. Hvis afgørelsen er blevet påklaget, eller hvis det ikke vides, om modparten vil påklage den, opføres beløbet som en eventualforpligtelse (se bemærkning 4.1.4). Siden 2010 forvaltes alle efterfølgende foreløbigt indkasserede bøder af Kommissionen gennem BUFI-fonden og investeres i finansielle instrumenter, der besiddes med handel for øje (se bemærkning 2.4.1). Stigningen i kassebeholdningen vedrørende bøder ved udgangen af 2020 skyldes en større kassebeholdning i BUFI i forhold til udgangen af 2019 samt endeligt modtagne bøder, der skal overføres til budgettet.

FORPLIGTELSER

2.9. PENSION OG ANDRE PERSONALEYDELSER

2.9.1. Nettoforpligtelser vedrørende personaleydelser

(mio. EUR)
	Pensionsordningen for EU-tjenestemænd	Andre pensionsordninger	Den fælles sygeforsikringsordning	31.12.2020 I alt	31.12.2019 I alt
Ydelsesbaserede forpligtelser	100 741	2 438	13 289	116 468	98 062
Ordningens aktiver	Ikke relevant	(94)	(354)	(448)	(403)
Nettoforpligtelser	100 741	2 344	12 935	116 020	97 659

Stigningen i de samlede forpligtelser vedrørende personaleydelses beror primært på stigningen i nettoforpligtelserne vedrørende pensionsordningen for EU-tjenestemænd, der er den største ordning. Forpligtelserne vedrørende pensionsordningen for EU-tjenestemænd er steget, primært på grund af de aktuarmæssige tab ved ændringer i finansielle antagelser, som skyldes et brat fald i den nominelle diskonteringssats. Da den nominelle diskonteringssats desuden er justeret for inflation for at opnå den reelle diskonteringssats, var den reelle diskonteringssats i 2020 for andet år i træk negativ — hvilket betyder, at et bestemt beløb er mere værd i dag, end når det rent faktisk forekommer i fremtiden, og dette førte til en betydelig stigning i forpligtelserne ved årets udgang. Den lavere diskonteringssats har haft en tilsvarende indvirkning på de øvrige ordninger.

De rettigheder, der er optjent i løbet af året, overstiger desuden de ydelser, der er udbetalt i løbet af året. I tillæg hertil skal lægges en årlig renteomkostning (beregning af diskonteringen af forpligtelsen) samt aktuarmæssige tab som følge af erfaringsbaserede justeringer.

Pensionsordningen for EU-tjenestemænd

Denne fastsatte ydelsesbaserede pensionsforpligtelse udgør nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger, som EU skal foretage for at indfri pensionsforpligtelserne hidrørende fra arbejdsydelser i det aktuelle og tidligere regnskabsår. Ordningen er imidlertid fortløbende, og derfor bogføres alle udbetalinger fra ordningen på årsbasis på EU-budgettet hvert år.

I henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 83 sker udbetaling af de ydelser, der er fastsat i pensionsordningen for EU-tjenestemænd, over EU-budgettet. Ordningen er teoretisk finansieret og medlemsstaterne garanterer i fællesskab udbetalingen af disse ydelser. Der fratrækkes et obligatorisk bidrag til pensionsordningen fra de aktive medlemmers grundløn, på nuværende tidspunkt 10,1 %. Disse bidrag behandles som indtægter på årets budget og bidrager til finansieringen af EU's udgifter generelt (se også bemærkning 3.7).

Forpligtelserne i forbindelse med pensionsordningen blev vurderet på grundlag af antallet af ansatte omfattet af pensionsordningen (tjenestegørende personale, pensionerede, tidligere ansatte, der modtager invalidepension, og ydelsesberettigede pårørende til tidligere ansatte afgået ved døden) pr. 31. december 2020 og i overensstemmelse med de regler i tjenestemandsvedtægten, som var gældende på det tidspunkt. Vurderingen blev foretaget i overensstemmelse med IPSAS 39 (og dermed også EU's regnskabsregel 12).

Andre pensionsordninger

Der er tale om pensionsforpligtelser over for nuværende og tidligere medlemmer af Kommissionen, Domstolen (og Retten), Revisionsretten, Rådet, Ombudsmanden, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Retten for EU-personalesager. Forpligtelser vedrørende pensioner til medlemmerne af Europa-Parlamentet er også medtaget under denne post.

Den fælles sygeforsikringsordning

Ud over ovennævnte pensionsordninger er der foretaget en vurdering af de skønnede forpligtelser, som EU har i forbindelse med den fælles sygeforsikringsordning for så vidt angår sundhedsudgifter, der skal dækkes, når medarbejderen er gået på pension (med fradrag af dennes bidrag). Som nævnt i bemærkning 1.5.10 tages der ved beregningen af denne forpligtelse højde for den fulde aktive tjenesteperiode, hvilket sikrer, at både pensionsordningen og sygeforsikringsordningen bogføres konsekvent. Med henblik på forpligtelsen om korrekt fremstilling af den underliggende situations økonomiske substans, jf. kravene i EU-regnskabsreglerne og IPSAS, fortolkes IPSAS 39 ikke i strengere forstand ved henførelsen af ydelserne til tjenesteperioderne. Hvis man skulle tilskrive omkostningerne ved sygeforsikringsordningen fuldt ud over 10 år for alle tjenestemænd, i stedet for at henføre dem til medarbejderens aktive tjenesteperiode, ville virkningen af en sådan tilgang til den ydelsesbaserede forpligtelse ved udgangen af året være en stigning på 4,6 mia. EUR. Som allerede anført ville denne strengere tilgang imidlertid ikke være i overensstemmelse med det kvalitative kendetegn om korrekt fremstilling, og oplysningerne ville derfor ikke anses for at være pålidelige i overensstemmelse med EU-regnskabsregel 1 og de konceptuelle rammer for IPSAS. Dette skøn er meget følsomt over for udviklingen i medarbejderstabens administrative status (særligt antallet af kontraktansatte i tidsbegrænset ansættelse, der forventes at blive tjenestemænd i fremtiden).

2.9.2. Udviklingen i nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse

Nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse er den diskonterede nutidsværdi af de forventede fremtidige betalinger, som er nødvendige for at indfri forpligtelsen hidrørende fra arbejdsydelser i det aktuelle og tidligere regnskabsår.

En analyse af udviklingen i den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse i det aktuelle regnskabsår vises nedenfor:

(mio. EUR)
	Pensionsordningen for EU-tjenestemænd	Andre pensionsordninger	Den fælles sygeforsikringsordning	I alt
Nutidsværdi pr. 31.12.2019	83 842	2 149	12 071	98 062
Bogført på resultatopgørelsen
Omkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår	3 441	97	348	3 886
Renteudgifter	919	17	145	1 081
Pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår	—	—	—	—
Bogført som nettoaktiver
Eftermåling af personaleydelsesforpligtelser
Aktuarmæssige (gevinster)/ tab ved Erfaring	2 348	(7)	(141)	2 200
Aktuarmæssige (gevinster)/ tab ved ændringer i demografiske antagelser	—	(3)	—	(3)
Aktuarmæssige (gevinster)/ tab ved ændringer i finansielle antagelser	11 896	259	964	13 119
Andet
Udbetalte ydelser	(1 706 )	(75)	(97)	(1 878 )
Nutidsværdi pr. 31.12.2020	100 741	2 438	13 289	116 468

Omkostningerne vedrørende det aktuelle regnskabsår er den stigning i nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse, der følger af de nuværende medlemmers arbejdsydelser i det aktuelle regnskabsår.

Renteudgifter er regnskabsårets stigning i nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse, der fremkommer, fordi ydelserne er et regnskabsår nærmere forfald.

Aktuarmæssige gevinster og tab som følge af erfaringsbaserede justeringer henviser til virkningen af forskelle mellem det, der var forventet i henhold til de antagelser, der blev gjort sidste år for 2020, og de faktiske forhold i 2020.

Aktuarmæssige gevinster og tab ved ændringer i aktuarmæssige antagelser (demografiske variabler såsom personaleudskiftning og dødelighed og finansielle variabler såsom diskonteringssatser og forventede lønstigninger) opstår, når disse antagelser ajourføres med henblik på at afspejle ændringer i underliggende betingelser.

Udbetalte ydelser (f.eks. pensioner eller refusion af sygeforsikringsomkostninger) er beløb, der er betalt i løbet af året i henhold til ordningen. Disse udbetalte ydelser fører til et fald i den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse.

2.9.3. Ordningens aktiver

(mio. EUR)
	Andre pensionsordninger	Den fælles sygeforsikringsordning	I alt
Nutidsværdi pr. 31.12.2019	94	309	403
Nettobevægelse i ordningens aktiver	0	45	45
Nutidsværdi pr. 31.12.2020	94	354	448

2.9.4. Aktuarmæssige antagelser — personaleydelser

Det princip for aktuarmæssige antagelser, der anvendes til at vurdere de to primære ordninger for personaleydelser i EU, vises nedenfor:

	Pensionsordningen for EU-tjenestemænd	Den fælles sygeforsikringsordning
2020
Nominel diskonteringssats	0,4 %	0,5 %
Forventet inflationsrate	1,2 %	1,3 %
Reel diskonteringssats	(0,8 ) %	(0,8 ) %
Forventet lønstigningssats	1,8 %	1,8 %
Udviklingstendenser i sygeforsikringsomkostninger	Ikke relevant	2,6 %
Pensionsalder	63/64/66	63/64/66
2019
Nominel diskonteringssats	1,1 %	1,2 %
Forventet inflationsrate	1,3 %	1,3 %
Reel diskonteringssats	(0,2 ) %	(0,1 ) %
Forventet lønstigningssats	1,8 %	1,8 %
Udviklingstendenser i sygeforsikringsomkostninger	Ikke relevant	3,0 %
Pensionsalder	63/64/66	63/64/66

Dødelighed for 2019 og 2020 er baseret på EU-CSLT-dødelighedstabellen for 2018 (EU's dødelighedstabel for tjenestemænd).

Den nominelle diskonteringssats bestemmes som værdien af nulkuponafkast i euro (med en løbetid på 23 år pr. december 2020 for pensionsordningen for EU-tjenestemænd og 27 år for den fælles sygeforsikringsordning). Den anvendte inflationsrate er den forventede inflationssats i den tilsvarende periode. Den skal fastlægges empirisk på grundlag af forventede værdier som udtrykt ved indeksobligationer på de europæiske finansmarkeder. Den reelle diskonteringssats beregnes på grundlag af den nominelle diskonteringssats og den forventede langsigtede inflationssats.

Faldet i den reelle diskonteringssats, dvs. forskellen mellem den nominelle diskonteringssats og den forventede inflationsrate, var særlig stort i 2019 og fortsatte i 2020. Faldet i den reelle diskonteringssats skyldes primært faldet i den nominelle diskonteringssats, hvilket er i overensstemmelse med den løbende globale tendens på finansmarkederne. Faldet i den nominelle diskonteringssats blev ikke i tilstrækkelig grad opvejet af ændringer i antagelsen om inflation. Dette medførte et betydeligt fald i den reelle diskonteringssats, hvilket fortsatte den negative tendens og bidrog til det betydelige aktuarmæssige tab ved ændringer i finansielle antagelser.

Som det var tilfældet med pensionsordningen, skyldtes stigningen i forpligtelsen vedrørende den fælles sygeforsikringsordning hovedsagelig det fortsatte fald i den reelle diskonteringssats, selv om virkningen delvis blev opvejet af opdateringen af den forventede årlige stigning i sygeforsikringsomkostningerne, som er en central forudsætning i forbindelse med sygesikringsordninger. I løbet af regnskabsåret 2020 er den forventede tendens i sygeforsikringsomkostningerne blevet udledt af en meget længere række data, der dækker perioderne fra 2005 til 2019, hvilket sikrer større overensstemmelse med ordningens varighed og et mere præcist skøn over den forventede fremtidige udvikling i sygeforsikringsomkostningerne. På grund af de ekstraordinære omstændigheder i forbindelse med covid-19-pandemien og for at undgå risikoen for skævvridning i skønnet er 2020 blevet udelukket fra tidsserierne.

2.9.5. Følsomhedsanalyser

Følsomhedsanalysen er baseret på simuleringer, der alt andet lige indebærer en ændring af værdien af den pågældende antagelse.

Pensionsordningen for EU-tjenestemænd — følsomhed

En ændring på 10 basispoint (0,1 %) i den antagne diskonteringssats ville have følgende virkninger:

(mio. EUR)
	2020		2019
	Stigning på 0,1 %	Fald på 0,1 %	Stigning på 0,1 %	Fald på 0,1 %
Ydelsesbaserede forpligtelser	(2 247 )	2 319	(1 797 )	1 854

En ændring på 10 basispoint (0,1 %) i den forventede lønstigning ville have følgende virkninger:

(mio. EUR)
	2020		2019
	Stigning på 0,1 %	Fald på 0,1 %	Stigning på 0,1 %	Fald på 0,1 %
Ydelsesbaserede forpligtelser	2 206	(2 143 )	1 774	(1 724 )

En ændring på et år i den antagne pensionsalder ville have følgende virkninger:

(mio. EUR)
	2020		2019
	Stigning på 1 år	Fald på 1 år	Stigning på 1 år	Fald på 1 år
Ydelsesbaserede forpligtelser	(1 104 )	1 417	(620)	771

Den fælles sygeforsikringsordning — følsomhed

En ændring på 10 basispoint i de forudsatte udviklingstendenser i sygeforsikringsomkostningerne ville have følgende virkninger:

(mio. EUR)
	2020		2019
	Stigning på 0,1 %	Fald på 0,1 %	Stigning på 0,1 %	Fald på 0,1 %
De samlede omkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår og renteudgiftselementerne af periodiske nettosygeforsikringsomkostninger efter fratrædelse	15	(14)	8	(8)
Ydelsesbaserede forpligtelser	397	(385)	352	(341)

En ændring på 10 basispoint (0,1 %) i den antagne diskonteringssats ville have følgende virkninger:

(mio. EUR)
	2020		2019
	Stigning på 0,1 %	Fald på 0,1 %	Stigning på 0,1 %	Fald på 0,1 %
Ydelsesbaserede forpligtelser	(348)	361	(311)	322

En ændring på 10 basispoint (0,1 %) i den forventede lønstigning ville have følgende virkninger:

(mio. EUR)
	2020		2019
	Stigning på 0,1 %	Fald på 0,1 %	Stigning på 0,1 %	Fald på 0,1 %
Ydelsesbaserede forpligtelser	(38)	37	(30)	29

En ændring på et år i den antagne pensionsalder ville have følgende virkninger:

(mio. EUR)
	2020		2019
	Stigning på 1 år	Fald på 1 år	Stigning på 1 år	Fald på 1 år
Ydelsesbaserede forpligtelser	(401)	421	(363)	383

2.10. HENSÆTTELSER

(mio. EUR)
	Beløb pr. 31.12.2019	Ekstra hensættelser	Tilbageførte uudnyttede beløb	Udnyttede beløb	Overførsel mellem kategorier af aktiver	Ændring i skøn	Beløb pr. 31.12.2020
Retssager:
Landbrug	441	168	(4)	(435)	—	—	170
Andet	103	17	(3)	(77)	—	(9)	31
Nedlukning af atomkraftværker	2 132	—	—	(30)	—	325	2 426
Finansielle	1 938	812	(1)	(225)	—	(2)	2 523
Andet	208	59	(13)	(11)	—	11	254
I alt	4 823	1 056	(20)	(778)	—	324	5 405
Langfristede	3 707	743	(4)	(505)	(393)	330	3 878
Kortfristede	1 116	313	(16)	(274)	393	(6)	1 527

Hensættelser er pålideligt skønnede beløb, der opstår som følge af tidligere begivenheder, og som sandsynligvis skal betales over EU-budgettet i fremtiden.

Retssager

Denne post omfatter et skøn over de beløb, der sandsynligvis skal betales efter årets udgang i forbindelse med en række verserende retssager. Beløbene under »Landbrug« vedrører medlemsstaternes retlige foranstaltninger i forbindelse med afgørelser om regnskabsafslutning vedrørende EGFL. Dette fald skyldes to afsluttede sager i 2020.

Nedlukning af atomkraftværker

Fra 2017 blev grundlaget for hensættelsen opdateret i overensstemmelse med »JRC Decommissioning & Waste Management Programme Strategy (D&WMP) — Updated in 2017«. Gennemgangen af strategien, parallelt med budget- og personalebehovene, blev udført i samarbejde med den uafhængige D&WM-ekspertgruppe. Denne giver det bedst tilgængelige overslag over, hvilke midler og hvor meget personale, der er brug for til afslutningen af dekommissioneringen af JRC-anlæggene i Ispra, Geel, Karlsruhe og Petten.

I overensstemmelse med EU's regnskabsregler indeksreguleres denne hensættelse, hvorefter den diskonteres til sin nettonutidsværdi (ved hjælp af swapkurven i euro). Værdien af hensættelsen pr. 31. december 2020 er således et beløb på 2 426 mio. EUR opdelt på beløb, der forventes udnyttet henholdsvis i 2021 (33 mio. EUR) og senere (2 393 mio. EUR). Stigningen i forhold til 2019 skyldes hovedsageligt den faldende diskonteringssats anvendt på de anslåede fremtidige omkostninger.

Det skal bemærkes, at store usikkerheder, der typisk er forbundet med langsigtet planlægning af nuklear dekommissionering, kan få indvirkning på dette skøn, der således kan tænkes at blive reduceret betydeligt i fremtiden. De primære kilder til denne usikkerhed har at gøre med tilstanden af det anlæg, der lukkes ned, de nukleare materialer, affaldshåndtering og spørgsmål vedrørende bortskaffelse, ufuldstændige eller manglende definitioner i forbindelse med national lovgivning, komplicerede og tidskrævende licensprocesser og den fremtidige udvikling på markedet for industriel dekommissionering.

Finansielle hensættelser

Der er primært tale om hensættelser, som vedrører de anslåede tab i forbindelse med de garantier, der er stillet under de forskellige finansielle instrumenter, hvor bemyndigede enheder har beføjelse til at udstede garantier i eget navn, men på EU's vegne og risiko. Der er fastsat et loft for EU's finansielle risici i forbindelse med garantier, og der stilles gradvist finansielle aktiver til rådighed til dækning af fremtidige træk på garantien. Denne post omfatter også hensættelser til udestående lån til Syrien, der er udstedt af EIB under EIB's eksterne lånemandat og dermed garanteres over EU's Garantifond for Aktioner i forhold til Tredjeland. Langfristede finansielle hensættelser diskonteres til deres nettonutidsværdi.

Stigningen i de finansielle hensættelser vedrører stigningen i omfanget af garanterede transaktioner under Horisont 2020, Cosme, CCS LGF og EaSI, herunder for den del, der er dækket af EFSI-EU-garantien under EFSI's gældsportefølje under SMV-vinduet — se bemærkning 4.1.1.

2.11. FINANSIELLE FORPLIGTELSER

(mio. EUR)
	Bemærkning	31.12.2020	31.12.2019
Langfristede
Finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris	2.11.1	84 395	53 062
Finansielle forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	2.11.2	4	9
		84 399	53 071
Kortfristede
Finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris	2.11.1	10 559	1 423
Finansielle forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	2.11.2	0	4
Finansielle garantiforpligtelser	2.11.3	90	20
		10 649	1 446
I alt		95 048	54 517

2.11.1. Finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris

(mio. EUR)
	Bemærkning	31.12.2020	31.12.2019
Lån i forbindelse med finansiel bistand	2.11.1.1	93 192	52 564
Andre finansielle forpligtelser	2.11.1.2	1 761	1 921
I alt		94 954	54 485
Langfristede		84 395	53 062
Kortfristede		10 559	1 423

2.11.1.1. Lån i forbindelse med finansiel bistand

(mio. EUR)
	EFSM	SURE	Betalingsbalancestøtte	Makrofinansiel bistand	Euratom	I alt
I alt pr. 31.12.2019	47 394	—	201	4 754	214	52 564
Nye lån	—	39 500	—	1 675	100	41 275
Tilbagebetalinger	—	—	—	(617)	(35)	(651)
Kursforskelle	—	—	—	—	—	—
Ændringer i regnskabsmæssig værdi	2	3	0	0	(0)	5
I alt pr. 31.12.2020	47 396	39 503	201	5 813	279	93 192
Langfristede	37 050	39 500	200	5 783	250	82 782
Kortfristede	10 346	3	1	30	29	10 410

Låntagningen omfatter primært gældsbeviser på i alt 92 415 mio. EUR (2019: 52 433 mio. EUR). Ændringerne i regnskabsmæssig værdi svarer til ændringen i påløbne renter.

Tilbagebetalingen af ovennævnte lån garanteres i sidste ende over EU-budgettet (se bemærkning 4.1.2) og i videre forstand af hver medlemsstat.

Lånenes effektive rente (fordelt på intervaller)

	31.12.2020	31.12.2019
Den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM),	0,50 % – 3,75 %	0,50 % – 3,75 %
Støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE)	0,00 % – 0,30 %	—
Betalingsbalancestøtte (BOP)	2,88 %	2,88 %
Makrofinansiel bistand (MFA)	0,00 % – 3,69 %	0,00 % – 3,82 %
Euratom	0,00 % – 5,68 %	0,00 % – 5,68 %

2.11.1.2. Andre finansielle forpligtelser

(mio. EUR)
	31.12.2020	31.12.2019
Langfristede
Finansielle leasingforpligtelser	1 130	1 244
Bygninger betalt i rater	346	385
Andet	136	144
	1 612	1 772
Kortfristede
Finansielle leasingforpligtelser	101	97
Bygninger betalt i rater	38	36
Tilbagebetaling af bøder	8	—
Andet	2	17
	149	149
I alt	1 761	1 921

Finansielle leasingforpligtelser

(mio. EUR)
	Beløb, der skal betales i fremtiden
	< 1 år	1-5 år	> 5 år	Forpligtelser i alt
Grunde og bygninger	96	457	665	1 218
Andre anlægsaktiver	5	8	—	13
I alt pr. 31.12.2020	101	465	665	1 231
Renteelementet	50	170	124	345
I alt fremtidige minimumsbetalinger på leasingaftaler pr. 31.12.2020	151	636	790	1 576
I alt fremtidige minimumsbetalinger på leasingaftaler pr. 31.12.2019	150	644	946	1 741

Ovennævnte beløb vedrørende leasing og bygninger vil skulle finansieres over fremtidige budgetter.

2.11.2. Finansielle forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen

(mio. EUR)
Derivattyper	31.12.2020		31.12.2019
Derivattyper	Nominel værdi	Dagsværdi	Nominel værdi	Dagsværdi
Garanti på egenkapitalporteføljen	215	1	752	10
Valutaoption (put spread)	14	4	13	2
I alt	229	4	765	12
Langfristede	229	4	148	9
Kortfristede	0	0	617	4

Garantier på egenkapitalporteføljen

Garantier ydet på egenkapitalporteføljen klassificeres som finansielle forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, eftersom de ikke opfylder definitionen på finansielle garantiforpligtelser (se bemærkning 1.5.12). EU's finansielle forpligtelser måles på baggrund af værdien af de underliggende investeringer.

Valutaoptioner

Pr. 31. december 2020 besidder EU et afledt finansielt instrument (valutaoption af typen put spread), som dækker devalueringen af den fremmede valuta (ukrainske grynia, UHA), der er knyttet til lån ydet af finansielle institutioner til små og mellemstore virksomheder i Ukraine med henblik på at øge adgangen til finansiering og gøre lånebetingelserne i Ukraine mere attraktive. I henhold til kontraktens betingelser giver EU sine partnere muligheden for pr. støtteberettiget lån at udnytte en option på et EU-bidrag op til maksimalt 30 %, for det tilfælde at den ukrainske grynia devaluerer over for euroen.

Dagsværdihierarki for finansielle aktiver målt til dagsværdi

(mio. EUR)
	31.12.2020	31.12.2019
Niveau 1: Noterede priser på aktive markeder	—	—
Niveau 2: Observerbare input ud over noterede priser	4	2
Niveau 3: Værdiansættelsesteknikker, som ikke bygger på observerbare markedsdata	1	10
I alt	4	12

2.11.3. Finansielle garantiforpligtelser

EFSI-garantien på den gældsportefølje, der er udbetalt af EIB under EFSI's infrastruktur- og innovationsvindue (II-vinduet), samt garantien for det eksterne lånemandat (ELM) for de EIB-lån, der er udbetalt under EIB's resiliensinitiativ (ERI), kategoriseres som en finansiel garantiforpligtelse. Pr. 31. december 2020 beløber den finansielle garantiforpligtelse under EFSI sig til 0 EUR (2019: 0 EUR), da de indtægter, der skal modtages under denne garanti, overstiger de forventede tab, mens de finansielle garantiforpligtelser under ELM og ERI beløber sig til 90 mio. EUR (2019: 20 mio. EUR) — se bemærkning 4.1.1.

2.12. BETALINGSFORPLIGTELSER

(mio. EUR)
	Bruttobeløb	Justeringer	Nettobeløb pr. 31.12.2020	Bruttobeløb	Justeringer	Nettobeløb pr. 31.12.2019
Betalingsanmodninger og fakturaer modtaget fra:
Medlemsstaterne
ELFUL og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne	17	(0)	17	21	(0)	21
EFRU og Samhørighedsfonden	12 651	(2 698 )	9 954	8 068	(2 437 )	5 631
ESF	3 479	(370)	3 109	2 882	(558)	2 325
Andet	792	(90)	701	852	(45)	807
Private og offentlige foretagender	1 485	(182)	1 302	1 562	(180)	1 381
Samlede betalingsanmodninger og modtagne fakturaer	18 424	(3 341 )	15 083	13 384	(3 220 )	10 165
EGFL	16 160	Ikke relevant	16 160	16 255	Ikke relevant	16 255
Diverse betalingsforpligtelser	784	Ikke relevant	784	539	Ikke relevant	539
Andet	381	Ikke relevant	381	283	Ikke relevant	283
I alt	35 748	(3 341 )	32 408	30 462	(3 220 )	27 241

Betalingsforpligtelser omfatter fakturaer og betalingsanmodninger, der er modtaget, men endnu ikke betalt ved årets udgang. De bogføres i første omgang oprindeligt på det tidspunkt fakturaen/betalingsanmodningen modtages. Betalingsforpligtelserne justeres efterfølgende med henblik på kun at afspejle de beløb, der godtages efter gennemgang af omkostningerne, og de beløb, der skønnes at være støtteberettigede. De beløb, der ikke skønnes at være støtteberettigede, opføres i kolonnen »Justeringer«. De største beløb vedrører strukturforanstaltninger.

Hvad angår programmeringsperioden 2014-2020, er det i forordningen om fælles bestemmelser, Europa-Parlamentets og Rådets (EU) nr. 1303/2013 (25), der finder anvendelse på strukturfondene (EFRU og ESF), Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), fastsat, at EU-budgettet skal beskyttes ved systematisk at tilbageholde 10 % af de mellemliggende betalinger. Senest i februar efter afslutningen af regnskabsåret for forordningen om fælles bestemmelser (1. juli-30. juni) er kontrolcyklussen, der omfatter både forvaltningsmyndighedernes forvaltningskontrol og revisionsmyndighedernes revision, fuldstændig. Kommissionen gennemgår de dokumenter vedrørende sikkerhed og årsregnskaber, der er fremlagt af de relevante myndigheder i medlemsstaterne. Betalingen/inddrivelsen af den endelige saldo sker først, efter at denne vurdering er afsluttet, og årsregnskabet er godkendt. Det beløb, der i henhold til denne bestemmelse blev tilbageholdt ved udgangen af 2020, beløb sig til 7,8 mia. EUR. En del af dette beløb (1,1 mia. EUR) skønnes ikke at være støtteberettiget på baggrund af de oplysninger, som medlemsstaterne har afgivet i deres årsregnskaber, og opføres således også i kolonnen »Justeringer«. Den sidste andel af justeringerne af betalingsforpligtelserne udgøres af de beløb, der svarer til andre forskud til medlemsstaterne (se bemærkning 2.5.2), og som endnu ikke var udbetalt ved udgangen af året (1,3 mia. EUR).

Stigningen i de beløb, der skal betales i forbindelse med samhørighedspolitikken (EFRU, Samhørighedsfonden, ESF), skyldes hovedsagelig de betalingsanmodninger, der var modtaget mod slutningen af 2020 (5,9 mia. EUR), og som endnu ikke var blevet betalt på grund af manglende bevillinger. Generelt afspejler det højere niveau for betalingsanmodninger de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen på dette område.

Anmodninger om forfinansiering

Ud over de ovenfor nævnte beløb var der ved udgangen af 2020 modtaget anmodninger om 1,4 mia. EUR i forfinansiering, som endnu ikke var udbetalt ved årets udgang. Ifølge EU's regnskabsregler bogføres disse beløb ikke som betalingsforpligtelser.

2.13. PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER

(mio. EUR)
	31.12.2020	31.12.2019
Påløbne udgifter	64 383	66 860
Udskudt indkomst	128	254
Andet	74	116
I alt	64 584	67 230

De påløbne udgifter fordeler sig således:

(mio. EUR)
	31.12.2020	31.12.2019
EGFL	24 599	28 193
ELFUL og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne	18 622	18 583
EFRU og Samhørighedsfonden	8 766	9 525
ESF	3 009	3 016
Andet	9 386	7 542
I alt	64 383	66 860

Påløbne udgifter er indregnede udgifter, som Unionen endnu ikke har modtaget betalingsanmodninger for. For så vidt angår samhørighedspolitikken vedrører faldet for påløbne udgifter under EFRU og Samhørighedsfonden hovedsagelig afviklingen af perioden 2007-2013 (efterhånden som de endelige betalingsanmodninger modtages), mens niveauet er stabilt for perioden 2014-2020. Udviklingen i EGFL-beløbene forklares nærmere i bemærkning 3.10.

NETTOAKTIVER

2.14. RESERVER

(mio. EUR)
	Bemærkning	31.12.2020	31.12.2019
Dagsværdireserve	2.14.1	496	391
Garantifondsreserve	2.14.2	3 043	2 870
Andre reserver	2.14.3	1 523	1 776
I alt		5 062	5 037

2.14.1. Dagsværdireserve

I overensstemmelse med EU's regnskabsregler benyttes dagsværdireserven til justering af finansielle AFS-aktiver til dagsværdi.

Bevægelser i dagsværdireserven i perioden

(mio. EUR)
	31.12.2020	31.12.2019
Medtaget i dagsværdireserven	89	200
Medtaget i resultatopgørelsen	16	(40)
I alt	105	160

2.14.2. Garantifondsreserve

Denne reserve afspejler målbeløbet på 9 % af de udestående beløb, der garanteres over EU-budgettet under EIB's eksterne lånemandat, og som skal holdes som aktiver i Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland — se bemærkning 2.4.1.

2.14.3. Andre reserver

Dette beløb vedrører primært reserven for EKSF under afvikling (1 275 mio. EUR) med hensyn til aktiverne i Kul- og Stålforskningsfonden, der blev oprettet i forbindelse med afviklingen af EKSF.

2.15. BELØB, DER SKAL INDKRÆVES FRA MEDLEMSSTATERNE

(mio. EUR)
Beløb til indkrævning fra medlemsstaterne pr. 31.12.2019	77 560
Tilbagebetaling af budgetoverskud til medlemsstaterne	3 218
Bevægelser i Garantifondens reserve	173
Eftermåling af personaleydelsesforpligtelser	15 155
Andre reservebevægelser	(210)
Regnskabsårets økonomiske resultat	(57 416 )
Samlet beløb til indkrævning fra medlemsstaterne pr. 31.12.2020	38 480

Dette beløb dækker den del af de udgifter, som EU har afholdt frem til den 31. december, og som skal finansieres over de fremtidige budgetter. Et stort antal udgifter er bogført i henhold til periodiseringsprincippet i år n, selv om de måske først reelt bliver betalt i år n+1 (eller senere) og derfor finansieres over budgettet for år n+1 (eller senere). Denne postering under passiverne i årsregnskabet resulterer sammen med det forhold, at de tilsvarende beløb først finansieres over de fremtidige budgetter, i passiver, der langt overstiger aktiverne ved årets udgang. De beløb, det er vigtigst at fremhæve, er beløbene til EGFL-aktiviteterne og forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere.

Det skal også bemærkes, at ovenstående ikke har nogen indflydelse på resultatet af budgetgennemførelsen. Budgettets indtægter skal altid være lig med eller større end budgettets udgifter, og overskydende indtægter tilbageføres til medlemsstaterne.

Eftermåling af personaleydelsesforpligtelser vedrører aktuarmæssige gevinster og tab, der stammer fra aktuarmæssige vurderinger af disse forpligtelser.

Det betydelige fald i de beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne, skyldes primært indtægterne fra de nettobeløb, som Det Forenede Kongerige skylder i henhold til udtrædelsesaftalen, og som blev undertegnet efter dets udtræden af Unionen i 2020 — se bemærkning 2.6.1.2.

3. BEMÆRKNINGER TIL RESULTATOPGØRELSEN

INDTÆGTER

INDTÆGTER FRA IKKEKOMMERCIELLE TRANSAKTIONER: EGNE INDTÆGTER

3.1. BNI-BASEREDE INDTÆGTER

Egne indtægter udgør den vigtigste andel af EU's driftsindtægter. De BNI-baserede indtægter (BNI: bruttonationalindkomst) beløber sig i 2020 til 125 393 mio. EUR (2019: 108 820 mio. EUR) og er den vigtigste af de tre typer egne indtægter. Der opkræves den samme procentandel af hver enkelt medlemsstats BNI. De BNI-baserede indtægter balancerer indtægter og udgifter, dvs. finansierer den del af budgettet, der ikke dækkes af andre typer indtægter. Stigningen i de BNI-baserede indtægter afspejler stigningen i behovet for betalingsbevillinger i 2020, som har til formål at styrke centrale EU-politikker. I 2020 omfattede disse centrale politikker covid-19-vaccinationsstrategien (gennem nødhjælpsinstrumentet — ESI) og investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset Plus, CRII+.

3.2. TRADITIONELLE EGNE INDTÆGTER

Traditionelle egne indtægter vedrører hovedsagelig told, hvor medlemsstaterne i opkrævningsomkostninger tilbageholder 20 % af beløbene, således at ovennævnte tal er fratrukket dette fradrag. Faldet i toldafgifterne skyldes primært lavere opkrævninger som følge af den økonomiske krise.

3.3. MOMSINDTÆGTER

Momsindtægten var den første, der i vid udstrækning blev harmoniseret på EU-plan. Momsbidraget beregnes ved at anvende en ensartet sats på 0,3 % på det nationale momsgrundlag, som ikke kan overstige 50 % af bruttonationalindkomsten (BNI) i hver medlemsstat. Hvad angår perioden 2014-2020, er der i Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom (26) fastsat en nedsat bidragssats på 0,15 % for Tyskland, Nederlandene og Sverige.

INDTÆGTER FRA IKKEKOMMERCIELLE TRANSAKTIONER: OVERFØRSLER

3.4. BØDER

Indtægter på 452 mio. EUR (2019: 4 291 mio. EUR) vedrører bøder, som Kommissionen har pålagt virksomheder for overtrædelse af EU's konkurrenceregler, og bøder, som Kommissionen har pålagt medlemsstaterne for tilsidesættelse af EU-retten. Kommissionen indregner indtægter fra bøder, når der vedtages en afgørelse om at pålægge en bøde, og adressaten officielt meddeles dette. Der er primært tale om konkurrencebøder (370 mio. EUR). De største sager vedrører overtrædelser af EU's kartel- og monopolregler, nemlig en bøde på i alt 260 mio. EUR til virksomhederne Orbia, Clariant og Celanese for deltagelse i et kartel vedrørende indkøb på ethylenmarkedet samt bøder, der er pålagt medicinalvirksomhederne Teva og Cephalon for et beløb på 60 mio. EUR for at have aftalt at forsinke markedsadgangen for en billigere generisk udgave af Cephalons lægemiddel mod søvnforstyrrelser.

3.5. INDDRIVELSE AF UDGIFTER

(mio. EUR)
	2020	2019
Delt forvaltning	1 281	2 547
Direkte forvaltning	53	65
Indirekte forvaltning	21	16
I alt	1 355	2 627

Denne post omfatter hovedsageligt de indtægtsordrer, der er udstedt af Kommissionen og indkasseret fra eller modregnet i (dvs. fratrukket) efterfølgende betalinger bogført i Kommissionens regnskabssystemer. Indtægtsordrerne har til formål at tilbagesøge udgifter, der tidligere er udbetalt over EU's budget. Det sker efter kontroller, revisioner eller analyser af udgifternes berettigelse, og disse foranstaltninger beskytter derfor EU's budget mod retsstridige udgifter.

Indtægtsordrer udstedt af medlemsstaterne til modtagere af EGFL-udgifter, og forskellene i overslagene over påløbne indtægter fra udgangen af foregående regnskabsår til udgangen af indeværende regnskabsår er også omfattet.

Beløbene i tabellen ovenfor udgør indtægter i forbindelse med udstedelse af indtægtsordrer. Derfor viser disse beløb ikke det fulde omfang af de foranstaltninger, der er truffet for at beskytte EU's budget, især hvad angår samhørighedspolitikken, hvor der eksisterer specifikke ordninger, som sikrer korrektionen af ikkestøtteberettigede udgifter, hvoraf de fleste ikke medfører, at der udstedes en indtægtsordre. Ikke medregnet er beløb, der er inddrevet ved udligning i udgifter, beløb, der er inddrevet gennem tilbagetrækninger, og inddrivelse af forfinansieringsbeløb.

Inddrivelser i forbindelse med delt forvaltning udgør størstedelen:

Landbrug: EGFL og udvikling af landdistrikterne

For så vidt angår EGFL og ELFUL udgøres de beløb, der bogføres som årets indtægter under denne post, af årets finansielle korrektioner og tilbagebetalinger, som er anmeldt af medlemsstaterne, og som er inddrevet i årets løb, samt nettostigningen i de udestående beløb vedrørende svig og uregelmæssigheder, der er anmeldt af medlemsstaterne, og som skal inddrives ved årets udgang.

Samhørighedspolitikken

De vigtigste beløb under samhørighedspolitikken vedrører påløbne indtægter på 0,4 mia. EUR (2019: 1,4 mia. EUR), som Kommissionen forventer at inddrive fra medlemsstaterne. Inddrivelsen foretages på grundlag af gennemgang og efterfølgende godkendelse af medlemsstaternes årsregnskaber, der indsendes i begyndelsen af 2021. De beløb, der skal inddrives, udgør i det væsentlige forskellen mellem de beløb, der oprindeligt blev anmeldt som støtteberettigede i regnskabsåret, og de beløb, der er godkendt som støtteberettigede i medlemsstaternes årsregnskaber. Et lavt beløb betyder, at de kontroller, der er indført på medlemsstatsniveau, gjorde det muligt at opdage ikkestøtteberettigede beløb tidligt i processen.

3.6. UDTRÆDELSESAFTALEN MED DET FORENEDE KONGERIGE

Disse indtægter vedrører de nettobeløb, som Det Forenede Kongerige skylder i henhold til udtrædelsesaftalen, og som blev undertegnet efter dets udtræden af Unionen i 2020 — se bemærkning 2.6.1.2.

3.7. ANDRE INDTÆGTER FRA IKKEKOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

(mio. EUR)
	2020	2019
Bidrag fra medlemsstaterne til Innovationsfonden	2 080	—
Personaleskatter og -bidrag	1 316	1 299
Bidrag fra tredjelande	1 592	1 509
Bidrag fra medlemsstaterne til ESI og bistand til tredjelande	1 073	331
Overførsel af aktiver	317	60
Budgetjusteringer	214	(1 719 )
Andet	524	592
I alt	7 116	2 072

Medlemsstaternes bidrag til Innovationsfonden er indtægter fra salg af emissionskvoter (1 334 mio. EUR) og overførsel af uudnyttede NER300-midler (747 mio. EUR), der skal anvendes til at støtte innovation inden for lavemissionsteknologier. EIB er ansvarlig for monetarisering af kvoterne og forvaltningen af NER300-midlerne på vegne af medlemsstaterne. Ved årets udgang har EIB overført 1 336 mio. EUR ud af de i alt 2 080 mio. EUR til Kommissionen, og de er opført som kassebeholdning (fratrukket det beløb, der blev brugt i 2020) — se bemærkning 2.8.1. De resterende indtægter på 744 mio. EUR er endnu ikke blevet inddrevet ved udgangen af 2020 og indregnes derfor som ikkekommercielle indtægter, der kan inddrives — se bemærkning 2.6.1.5.

Indtægterne fra personaleskatter og -bidrag vedrører indeholdelser i personalets løn. Pensionsbidrag og indkomstskat udgør de største beløb på denne post.

Bidrag fra tredjelande er hovedsagelig bidrag fra EFTA-lande og førtiltrædelseslande (1 293 mio. EUR) samt finansielle bidrag fra tredjelande til Horisont 2020 (297 mio. EUR).

Medlemsstaterne har bidraget med 750 mio. EUR som supplement til nødhjælpsinstrumentet (ESI) og 265 mio. EUR til finansiering af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet.

Indtægter fra overførsel af aktiver vedrører hovedsageligt overførsel af satellit 6A under Copernicusprogrammet fra Den Europæiske Rumorganisation (ESA) til Kommissionen (se bemærkning 2.2). Denne overførsel er en ikkekommerciel transaktion i henhold til EU's regnskabsregler.

Stigningen i budgetjusteringerne skyldes hovedsagelig stigningen i budgetoverskuddet fra det foregående år, som beløb sig til 3 218 mio. EUR i 2020 sammenlignet med 1 803 mio. EUR i 2019. Budgetoverskuddet blev opvejet af den årlige justering af moms og BNI, som beløb sig til 3 165 mio. EUR i 2020 sammenlignet med 3 443 mio. EUR i 2019.

Andre indtægter fra ikkekommercielle transaktioner omfatter bidrag fra ITER-værtsstater og medlemskontingenter til Fusion for Energy, det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling (EUR 156 mio. EUR).

INDTÆGTER FRA KOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

3.8. FINANSIELLE INDTÆGTER

(mio. EUR)
	2020	2019
Renter på:
Morarenter	1 129	133
Lån	1 167	1 180
Andet	63	70
Overkurs ved udstedelse	674	2
Præmie for finansielle garantiforpligtelser	258	193
Udbytte	22	29
Finansielle indtægter fra finansielle aktiver eller forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	70	125
Realiserede gevinster på finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje	48	82
Andet	3	2
I alt	3 434	1 817

Renteindtægter i form af morarenter stammer hovedsageligt fra bøder og egne indtægter i form af bidrag, der er forfaldet og ikke betalt til tiden. De vigtigste beløb vedrører den traktatbrudssag, der er nævnt i bemærkning 2.6.1.1 (0,5 mia. EUR), og de anslåede indtægter i en sag mod Nederlandene for unddragelse af antidumpingtold på solpaneler (0,3 mia. EUR).

Renteindtægter fra lån vedrører primært lån, der er ydet med henblik på finansiel bistand (se bemærkning 2.4.3).

Overkurs ved udstedelse på 674 mio. EUR vedrører primært udstedelsen af SURE-lån, for hvilke indtægterne oversteg den nominelle værdi af de udstedte obligationer. Disse indtægter blev overført til de medlemsstater, der var omfattet af bistandsprogrammerne, hvilket førte til indregning af 672 mio. EUR i finansielle udgifter — se bemærkning 3.14.

Præmien for finansielle garantiforpligtelser vedrører primært de risikodelingsindtægter, der er modtaget fra EIB i forbindelse med EFSI-garantien for EFSI's gældsportefølje under II-vinduet — se bemærkning 2.11.3.

3.9. ANDRE INDTÆGTER FRA KOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

(mio. EUR)
	2020	2019
Gebyrindtægter for levering af tjenesteydelser (agenturer)	640	592
Valutakursgevinster	370	347
Salg af varer	48	31
Andel af EIF's nettoresultat	38	53
Gebyr- og præmieindtægter i forbindelse med finansielle instrumenter	34	43
Indtægter i forbindelse med anlægsaktiver	5	5
Andet	269	227
I alt	1 404	1 298

Gebyrindtægter for levering af tjenesteydelser omfatter primært gebyrer for markedsføringstilladelser, der opkræves af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), og varemærkegebyrer, der opkræves af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO).

UDGIFTER

3.10. DELT FORVALTNING

(mio. EUR)
Gennemført af medlemsstaterne	2020	2019
Den Europæiske Garantifond for Landbruget	40 461	43 951
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne	14 467	13 541
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden	41 118	35 178
Den Europæiske Socialfond	13 677	11 218
Andet	2 701	2 608
I alt	112 425	106 495

Stigningen vedrører hovedsageligt samhørighedspolitikken (EFRU og Samhørighedsfonden), hvor næsten alle udgifter vedrører programmeringsperioden 2014-2020, hvor aktiviteterne fortsat skrider frem.

Andre udgifter omfatter hovedsageligt: Asyl og migration (0,6 mia. EUR), Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (0,6 mia. EUR), intern sikkerhed (0,5 mia. EUR), Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (0,3 mia. EUR) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (0,6 mia. EUR).

Udviklingen i EGFL-beløbene hænger hovedsagelig sammen med nedsættelsen af de beløb, der er ansøgt om til direkte betalinger, primært fordi der ikke er nogen direkte landbrugsbetalinger til de britiske landbrugere for ansøgningsåret 2020 (et fald på 2,6 mia. EUR i forhold til det foregående år).

3.11. DIREKTE FORVALTNING

(mio. EUR)
	2020	2019
Gennemført af Kommissionen	11 429	8 435
Gennemført af EU's forvaltningsorganer	10 029	10 095
Gennemført af trustfonde	636	412
I alt	22 094	18 942

Disse beløb vedrører navnlig gennemførelsen af forskningspolitikken (7,2 mia. EUR), transportinfrastrukturpolitikken (3,9 mia. EUR), instrumenterne inden for udviklingssamarbejde (1,6 mia. EUR) og den europæiske naboskabspolitik (1,8 mia. EUR).

Stigningen i de direkte forvaltningsudgifter, som Kommissionen har gennemført, vedrører hovedsagelig covid-19-vaccinationsprogrammerne (1,6 mia. EUR) og den europæiske naboskabspolitik (0,6 mia. EUR).

3.12. INDIREKTE FORVALTNING

(mio. EUR)
	2020	2019
Gennemført af andre EU-agenturer og -organer	3 530	3 131
Gennemført af tredjelande	559	637
Gennemført af internationale organisationer	3 619	3 448
Gennemført af andre enheder	3 257	2 875
I alt	10 965	10 091

Af udgifterne til indirekte forvaltning vedrører 4,2 mia. EUR foranstaltninger udadtil (primært på områderne førtiltrædelse, humanitær bistand, internationalt samarbejde og naboskabsområder). Yderligere 5,1 mia. EUR vedrører Europas øgede konkurrenceevne (på områder såsom forskning, satellitnavigationssystemer og uddannelse).

3.13. PERSONALE- OG PENSIONSOMKOSTNINGER

(mio. EUR)
	2020	2019
Personaleomkostninger	7 028	6 939
Pensionsomkostninger	4 967	4 674
I alt	11 995	11 613

Pensionsomkostningerne afspejler de bevægelser, der har fundet sted efter den aktuarmæssige vurdering af forpligtelserne vedrørende personaleydelser, og som ikke kun er begrænset til dem, der er indregnet i nettoaktiver. De repræsenterer derfor ikke de faktiske pensionsudbetalinger i løbet af året, der er betydeligt lavere.

3.14. FINANSIERINGSOMKOSTNINGER

(mio. EUR)
	2020	2019
Renteudgifter:
Lån	1 160	1 174
Andet	24	23
Udstedelsesomkostninger	672	1
Tab ved værdiforringelse af lån og tilgodehavender	110	105
Tab på finansielle aktiver eller forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	21	57
Finansiel leasing	62	70
Værdiforringelse af finansielle AFS-aktiver	41	19
Realiserede tab på finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje	5	7
Andet	92	34
I alt	2 188	1 491

Renteudgifterne fra låntagning svarer hovedsageligt til renteindtægterne fra långivning til finansiel bistand (back-to-back-transaktioner).

Udstedelsesomkostningerne på 672 mio. EUR vedrører hovedsagelig SURE-programmet, hvor overkurs ved udstedelse modtaget i forbindelse med lånoptagelserne blev overført til de medlemsstater, der drog fordel af lånene (se også bemærkning 3.8).

3.15. ANDRE UDGIFTER

(mio. EUR)
	2020	2019
Administrationsudgifter og IT-udgifter	1 984	2 154
Justering af hensættelser	1 390	1 294
Udgifter i forbindelse med anlægsaktiver	1 319	1 201
Udgifter til forvaltning af grunde og bygninger	661	568
Valutakurstab	578	343
Udgifter vedrørende operationel leasing	423	442
Andet	593	860
I alt	6 946	6 862

Efter en mere hensigtsmæssig præsentation af udgifterne i 2020 (personaleudgifter, administrationsudgifter og IT-udgifter, udgifter til grunde og Bygninger) er sammenligningstallene for 2019 blevet tilpasset i overensstemmelse hermed.

Det samlede beløb for forsknings- og udviklingsomkostninger, der er opført som en udgift i 2020, er som følger:

(mio. EUR)R
	2020	2019
Forskningsomkostninger	402	398
Ikkekapitaliserede udviklingsomkostninger	118	119
I alt	520	517

3.16. SEGMENTOPLYSNINGER EFTER UDGIFTSOMRÅDE I DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME (FFR)

(mio. EUR)
	Intelligent og inklusiv vækst	Bæredygtig vækst	Sikkerhed og medborgerskab	Et globalt Europa	Administration	Ikke tildelt under FFR-udgiftsområde (4)	I alt
BNI-baserede indtægter	—	—	—	—	—	125 393	125 393
Traditionelle egne indtægter	—	—	—	—	—	19 559	19 559
Moms	—	—	—	—	—	17 858	17 858
Bøder	—	—	—	—	—	452	452
Inddrevne udgifter	610	713	17	14	0	(0)	1 355
Udtrædelsesaftalen med Det Forenede Kongerige	—	—	—	—	—	47 456	47 456
Andet	1 470	2 113	794	248	4 874	(2 383 )	7 116
Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner	2 080	2 826	811	262	4 874	208 336	219 190
Finansielle indtægter	331	0	0	9	(0)	3 095	3 434
Andet	135	(19)	(5)	(3)	309	987	1 404
Indtægter fra kommercielle transaktioner	466	(19)	(5)	5	309	4 082	4 838
Indtægter i alt	2 546	2 807	806	267	5 183	212 418	224 028
Udgifter gennemført af medlemsstaterne:
EGFL	—	(40 461 )	—	—	—	—	(40 461 )
ELFUL og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne	—	(14 467 )	—	—	—	—	(14 467 )
EFRU og Samhørighedsfonden	(41 118 )	—	—	—	—	—	(41 118 )
ESF	(13 677 )	—	—	—	—	—	(13 677 )
Andet	(594)	(641)	(1 325 )	(141)	—	—	(2 701 )
Gennemført af Kommissionen, forvaltningsorganer og trustfonde	(12 743 )	(728)	(2 943 )	(5 693 )	(12)	25	(22 094 )
Gennemført af andre EU-agenturer og -organer	(3 287 )	(67)	(1 114 )	(29)	—	967	(3 530 )
Gennemført af tredjelande og internationale organisationer	(543)	(6)	(195)	(3 435 )	—	—	(4 178 )
Gennemført af andre enheder	(2 457 )	(11)	(2)	(787)	(0)	1	(3 257 )
Personale- og pensionsomkostninger	(1 767 )	(387)	(500)	(706)	(7 551 )	(1 084 )	(11 995 )
Finansieringsomkostninger	(40)	(38)	(0)	(37)	(89)	(1 984 )	(2 188 )
Øvrige udgifter	(2 676 )	(229)	(162)	(135)	(2 988 )	(756)	(6 946 )
Udgifter i alt	(78 902 )	(57 035 )	(6 241 )	(10 962 )	(10 640 )	(2 831 )	(166 612 )
Regnskabsårets økonomiske resultat	(76 356 )	(54 228 )	(5 435 )	(10 695 )	(5 457 )	209 587	57 416

Visningen af indtægter og udgifter efter FFR-udgiftsområde bygger på skøn, eftersom det ikke er alle forpligtelser, der vedrører et FFR-udgiftsområde.

4. EVENTUALFORPLIGTELSER OG AKTIVER

4.1. EVENTUALFORPLIGTELSER

Eventualforpligtelser er mulige fremtidige betalingsforpligtelser for EU, som kan opstå som følge af tidligere begivenheder eller retlige bindende forpligtelser, men som vil afhænge af fremtidige begivenheder, som EU ikke har fuld kontrol over. De vedrører primært finansielle garantier (for programmer om lån og finansielle bistandsprogrammer) og retlige risici. Alle eventualforpligtelser, dog undtaget forpligtelser som vedrører bøder, garantier og finansielle instrumenter op til det niveau, der er dækket af fonde (se bemærkning 2.4.1), finansieres over EU-budgettet (og dermed medlemsstaterne) i de kommende år, hvis de forfalder.

4.1.1. Budgetgarantier

(mio. EUR)
	31.12.2020			31.12.2019
	Loft	Undertegnet	Udbetalt	Loft	Undertegnet	Udbetalt
EIB's eksterne lånemandatgarantier	35 372	32 530	20 050	37 929	31 521	20 014
EFSI-garantier	25 543	23 831	18 590	25 797	21 889	17 634
EFSD-garantier	1 370	438	34	50	—	—
I alt	62 285	56 799	38 673	63 775	53 410	37 648

Ovenstående tabel viser, i hvor høj grad EU-budgettet er eksponeret for fremtidige betalinger i tilknytning til de garantier, der er givet til EIB-Gruppen eller andre finansielle institutioner. Udbetalte beløb repræsenterer de beløb, der allerede er betalt til slutmodtagerne, mens undertegnede beløb omfatter de udbetalte beløb plus aftaler, der allerede er undertegnet med støttemodtagere eller finansielle formidlere, men hvor beløbet endnu ikke er udbetalt (18 126 mio. EUR). Loftet udgør den samlede garanti, som EU-budgettet og dermed medlemsstaterne er forpligtet til at dække, da det for at vise EU's maksimale eksponering pr. 31. december 2020 er nødvendigt også at medtage operationer, der er godkendt til at blive undertegnet, men endnu ikke er undertegnet (5 486 mio. EUR). Beløbene vises netto efter fradrag af de finansielle hensættelser og finansielle forpligtelser indregnet for disse programmer.

EIB's eksterne lånemandatgarantier

EU's budget garanterer de lån, som EIB har undertegnet og ydet af egne midler til fordel for tredjelande. Pr. 31. december 2020 beløb udestående lån, der dækkes af EU-garantien, sig i alt til 20 050 mio. EUR (2019: 20 014 mio. EUR). EU-budgettet garanterer:

—	19 310 mio. EUR (2019: 19 074 mio. EUR via Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland (se bemærkning 2.4.1) og

—	740 mio. EUR (2019: 940 mio. EUR) direkte til lån ydet til medlemsstater før deres tiltrædelse.

Ud over de 20 050 mio. EUR, der er indregnet ovenfor som udbetalt, garanterer EU for udestående lån på 113 mio. EUR til Syrien, for hvilke der allerede er foretaget hensættelser, og for en indregnet finansiel garantiforpligtelse på 90 mio. EUR for EIB's resiliensinitiativ (det private ERI-mandat) (se nedenfor).

EU's eksterne lånemandatgaranti vedrørende lån ydet af EIB er begrænset til 65 % af den udestående balance for aftaler undertegnet efter 2007 (mandat 2007-2013 og 2014-2020). For aftaler indgået før 2007 er EU-garantien begrænset til en procentdel af loftet for de godkendte kreditlinjer, i de fleste tilfælde 65 %, men også 70 %, 75 % eller 100 %. Når loftet ikke nås, er det samlede lånebeløb omfattet af EU-garantien.

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2018/412 (27) afsættes op til 2,3 mia. EUR til det nye lånemandat for den private sektor til projekter rettet mod den langsigtede økonomiske modstandsdygtighed blandt flygtninge, migranter og i værts- og transitsamfund under EIB's ERI-initiativ. EIB har udbetalt midler til finansiering af de første operationer under det private ERI-mandat i 2019. Unionens budget påvirkes af risikoen forbundet med garantier, der stilles for EIB's finansieringstransaktioner under det private ERI-mandat, og garantien under det private ERI-mandat indregnes derfor som en finansiel garantiforpligtelse (se bemærkning 2.11.3).

EU's garantibetalinger foretages af Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland: I løbet af 2020 er der udbetalt 52 mio. EUR i trukne garantier fra Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland (2019: 55 mio. EUR).

EFSI-garantien

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) er et initiativ, der har til formål at øge EIB-Gruppens risikokapacitet, således at EIB kan udvide sine investeringer i EU. Formålet med EFSI er at understøtte yderligere investeringer i EU samt små virksomheders adgang til finansiering. Der tilvejebringes en garanti over EU-budgettet på op til 26 mia. EUR (»EFSI-EU-garantien«) i henhold til en aftale mellem EU og EIB, i det følgende benævnt »EFSI-aftalen«, for at beskytte EIB mod potentielle tab, som banken kan pådrage sig som følge af sine finansierings- og investeringstransaktioner.

EFSI's transaktioner gennemføres inden for to vinduer: infrastruktur- og innovationsvinduet (II-vinduet), som gennemføres af EIB (EFSI-EU-garanti på 19 250 mio. EUR), og SMV-vinduet, som gennemføres af EIF (EU-garanti på 6 750 mio. EUR), som begge har en gældsportefølje og en egenkapitalportefølje. EIF handler i henhold til en aftale med EIB på grundlag af en EIB-garanti, som selv modgaranteres af EFSI-EU-garantien, jf. EFSI-aftalen.

EU og EIB har hver deres rolle i forbindelse med EFSI. EFSI er etableret inden for rammerne af EIB, som finansierer transaktionerne (låne- og egenkapitalinvesteringer) og til dette formål låner de nødvendige midler på kapitalmarkederne. EIB-Gruppen træffer investeringsbeslutningerne selvstændigt og forvalter transaktionerne i overensstemmelse med sine egne regler og procedurer. EU stiller garanti for disse transaktioner og dækker EIB's tab inden for rammerne af denne garanti.

Med henblik på at sikre, at investeringer, der foretages under EFSI, fastholder den specifikke målsætning om at afhjælpe markedssvigt, og at disse er berettigede til at modtage støtte i form af EU-garantien, er der indført en særlig forvaltningsstruktur, som omfatter et investeringsudvalg bestående af tværfaglige eksperter, der undersøger hvert af de projekter, som EIB foreslår under II-vinduet, for at kontrollere, at det er berettiget til dækning under EU-garantien, og EFSI's styringsråd, der sikrer tilsyn med programmet.

Eftersom de kontrol- og regnskabskriterier, der ifølge EU's regnskabsregler (og IPSAS) gælder for konsolidering, ikke er opfyldt, er disse garanterede aktiver ikke medtaget i EU's konsoliderede årsregnskab.

Den EU-garanti, der er givet til EIB-Gruppen under EFSI, bogføres som en finansiel garantiforpligtelse for så vidt angår gældsporteføljen under II-vinduet (se bemærkning 2.11.3), som en finansiel hensættelse for så vidt angår gældsporteføljen under SMV-vinduet (se bemærkning 2.10) og som et derivat (finansielt aktiv eller finansiel forpligtelse til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen) for så vidt angår begge egenkapitalporteføljer (se bemærkning 2.4.2). Derudover omhandler denne bemærkning også en eventualforpligtelse i forbindelse med den stillede EFSI-garanti. EFSI-eventualforpligtelsen omfatter også transaktioner vedrørende programmer under COSME, Horisont 2020, garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer og EaSI, for så vidt angår den del, der er omfattet af EFSI-EU-garantien for gældsporteføljen under SMV-vinduet, og eventuelforpligtelsen vises netto efter fradrag af finansielle hensættelser på 290 mio. EUR indregnet for denne portefølje og opført under finansielle hensættelser (se bemærkning 2.10).

Betalinger under EU-garantier, der ikke er dækket af EU-indtægter på EFSI's afviklingskonto hos EIB, foretages af EFSI-garantifonden (se bemærkning 2.4.1). I løbet af 2020 er der udbetalt 1 mio. EUR i trukne garantier fra EFSI-garantifonden (2019: 0 EUR).

Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD)

Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling, der blev oprettet ved EFSD-forordningen, er et initiativ, der har til formål at støtte investeringer i Afrika og i europæiske nabolande som et middel til at bidrage til en bæredygtig udvikling og imødegå de specifikke socioøkonomiske grundlæggende årsager til migration. I henhold til EFSD-forordningen bør EU tilvejebringe en garanti på 1,5 mia. EUR (yderligere forhøjet med eksterne bidrag) for gennemførelsespartnere til finansiering af deres investerings- og finansieringstransaktioner for at mindske deres investeringsrisici. Betalinger under EFSD-garantien foretages af EFSD-garantifonden (se bemærkning 2.4.1). Pr. 31. december 2020 var der blevet undertegnet 15 EFSD-garantiaftaler med en maksimal samlet dækning på 1 370 mio. EUR (2019: 50 mio. EUR), mens de transaktioner, der blev undertegnet af modparterne og garanteret af EU i henhold til disse aftaler, beløb sig til 438 mio. EUR (2019: 0 EUR).

Det Forenede Kongeriges forpligtelser som følge af dets udtræden af EU

I henhold til udtrædelsesaftalens artikel 143 er Det Forenede Kongerige ansvarligt over for Unionen for sin andel af de finansielle eventualforpligtelser vedrørende EFSI, EFSD og EIB's eksterne lånemandat, der var godkendt på udtrædelsesdatoen den 31. januar 2020. Artikel 143 kræver, at Det Forenede Kongerige i tilfælde af træk på garantien for en finansiel transaktion, der er godkendt inden udtrædelsesdatoen, hæfter over for Unionen for sin andel af Unionens betalinger i forbindelse med disse transaktioner, medmindre dette kan dækkes af Det Forenede Kongeriges andel af hensættelserne i garantifonden, hvor dette er relevant.

For lån under EIB's eksterne lånemandat (ELM) var værdien af EU's budgetgaranti på udtrædelsesdatoen for de transaktioner, der var godkendt på udtrædelsesdatoen, på 33,7 mia. EUR. Pr. 31. december 2020 var dette beløb blevet ændret til 30,9 mia. EUR. Det Forenede Kongeriges andel af denne eventualforpligtelse pr. 31. december 2020 er således på 3,8 mia. EUR. Som anført ovenfor dækkes enhver misligholdelse af disse lån imidlertid først af Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland, og der vil kun blive trukket på beløb fra Det Forenede Kongerige, hvis Det Forenede Kongeriges tilførsler til denne fond på 347 mio. EUR pr. 31. december 2020 ikke var tilstrækkelige.

For EFSI-transaktioner var værdien af EU's budgetgaranti på udtrædelsesdatoen for de transaktioner, der var godkendt på udtrædelsesdatoen, på 23,5 mia. EUR. Pr. 31. december 2020 var dette beløb blevet ændret til 19,9 mia. EUR. Det Forenede Kongeriges andel af denne eventualforpligtelse pr. 31. december 2020 er således på 2,5 mia. EUR. Som anført ovenfor dækkes ethvert træk på garantien under EFSI imidlertid først af EFSI-garantifonden, og der vil kun blive trukket på beløb fra Det Forenede Kongerige, hvis Det Forenede Kongeriges tilførsler til denne fond på 1,1 mio. EUR pr. 31. december 2020 ikke var tilstrækkelige.

Da gennemførelsespartnerne ikke havde godkendt nogen transaktioner i forbindelse med EFSD-garantien inden udtrædelsesdatoen, har Det Forenede Kongerige ingen forpligtelser her.

De betalinger, der foretages på grundlag af tilførslerne til garantifondene til de transaktioner, der er godkendt på eller efter udtrædelsesdatoen og frem til den 31. december 2020, er som følger: 0 for EFSI og 0 for ELM. Derudover blev der betalt 2,8 mio. EUR i EFSI-garantitræk, -gebyrer og -omkostninger for de transaktioner, der blev godkendt på eller efter udtrædelsesdatoen og frem til den 31. december 2020, og som var dækket af EU's indtægter på EFSI's afviklingskonto hos EIB (0,19 mio. EUR) og fra disponible beløb under SMV-vinduet (2,7 mio. EUR) i henhold til EFSI-aftalen. I henhold til udtrædelsesaftalen reducerede disse betalinger ikke Det Forenede Kongeriges andel af tilførslerne.

4.1.2. Garantier vedrørende finansiel bistand (ind- og udlån)

(mio. EUR)
	31.12.2020			31.12.2019
	Udnyttet	Ikkeudnyttet	I alt	Udnyttet	Ikkeudnyttet	I alt
EFSM	47 396	—	47 396	47 394	—	47 394
SURE	39 503	46 363	85 867	—	—	—
Betalingsbalancestøtte	201	—	201	201	—	201
Makrofinansiel bistand	5 813	1 335	7 148	4 754	560	5 314
Euratom	279	100	379	214	200	414
I alt	93 193	47 798	140 991	52 564	760	53 324

EU-budgettet garanterer de lån, Kommissionen tager for at finansiere lån til medlemsstater og tredjelande ved back-to-back-transaktioner. Disse lån er allerede bogført som forpligtelser på EU-balancen (se bemærkning 2.11.1). Hvis disse back-to-back-lån, som ydes gennem disse indlån, misligholdes, vil EU-budgettet i henhold til artikel 14 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 dog skulle dække hele det ikketilbagebetalte beløb:

—	Låntagning i tilknytning til de lån, der ydes under den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM), garanteres udelukkende over EU's budget.

—

Låntagning i forbindelse med SURE understøttes af garantier fra medlemsstaterne på 25 mia. EUR (25 % af det maksimale beløb for finansiel bistand på 100 mia. EUR). De uudnyttede forpligtelser vedrører låneaftaler, der blev undertegnet i 2020, og for hvilke udbetalingen forventes at finde sted i 2021.

—	Låntagning vedrørende betalingsbalancestøttelån garanteres udelukkende over EU's budget.

—	MFA-lån garanteres først af Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland (se bemærkning 2.4.1) og dernæst over EU-budgettet.

—	Garantier fra tredjeparter er den første dækning for de samlede udestående Euratom-lån. Garantifonden dækker lån til tredjepart, hvis tredjepartsgarantierne ikke dækker dem.

Det Forenede Kongeriges forpligtelser som følge af dets udtræden af EU

I henhold til udtrædelsesaftalens artikel 143 hæfter Det Forenede Kongerige over for Unionen for sin andel af de finansielle eventualforpligtelser i tilknytning til lån i forbindelse med finansiel bistand (EFSM, MFA, betalingsbalancelån og Euratom), der var godkendt/vedtaget på udtrædelsesdatoen den 31. januar 2020. Artikel 143 kræver, at Det Forenede Kongerige i tilfælde af misligholdelse af lån i forbindelse med finansiel bistand, der er godkendt inden udtrædelsesdatoen, hæfter over for Unionen for sin andel af Unionens betalinger i forbindelse med den misligholdte transaktion, medmindre dette kan dækkes af Det Forenede Kongeriges andel af hensættelserne i Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland (dvs. MFA- og Euratom-lån i tredjelande), hvor dette er relevant — se bemærkning 4.1.1.

EU's udestående eventualforpligtelser vedrørende ovennævnte lån i forbindelse med finansiel bistand beløb sig til 53,9 mia. EUR på udtrædelsesdatoen. Efter tilbagebetalinger siden denne dato er værdien af disse lån, der er dækket af EU-garantien pr. 31. december 2020, på 53,2 mia. EUR — Det Forenede Kongeriges andel heraf er 6,6 mia. EUR.

4.1.3. Garantier til andre af EU's finansielle instrumenter

(mio. EUR)
	31.12.2020	31.12.2019
Horisont 2020	1 860	1 584
Connecting Europe-faciliteten	579	684
Finansieringsfaciliteten for risikodeling	37	110
Andet	49	38
I alt	2 524	2 416

Som omhandlet i finansforordningens artikel 210, stk. 1, må budgetudgifterne i tilknytning til et finansielt instrument og EU's finansielle forpligtelse aldrig overstige det beløb, den pågældende budgetforpligtelse andrager, og dette udelukker således eventualforpligtelser for budgettet. I praksis betyder det, at disse forpligtelser har et modsvarende beløb på balancens aktivside eller er dækket af udestående budgetforpligtelser, som endnu ikke er udgiftsført. Ovennævnte eventualforpligtelser vises netto efter fradrag af de finansielle hensættelser og finansielle forpligtelser indregnet for disse instrumenter (se bemærkning 2.10 og 2.11.2).

Det Forenede Kongeriges forpligtelser som følge af dets udtræden af EU

For så vidt angår EU's eventualforpligtelser for beløb, der er godkendt inden udtrædelsesdatoen i forbindelse med EU's finansielle instrumenter, herunder ovennævnte, vil de blive dækket af EU-budgettet ved hjælp af midler på forvaltningskonti, hvis de udmønter sig. Derfor vil Det Forenede Kongerige i princippet ikke opkræve andre beløb end dets andel af de uindfriede forpligtelser, jf. artikel 140 i udtrædelsesaftalen — se bemærkning 2.6.1.2.

4.1.4. Retssager

(mio. EUR)
	31.12.2020	31.12.2019
Bøder	2 985	3 128
Landbrug	66	199
Samhørighed	341	341
Andet	2 169	2 137
I alt	5 561	5 805

Bøder

Beløbene vedrører primært bøder, som Kommissionen pålægger for overtrædelse af konkurrencereglerne, hvor beløbet er foreløbigt betalt af virksomheden, og hvor der er indgivet appel, eller hvor det ikke vides, om der vil blive appelleret. Eventualforpligtelsen opretholdes, indtil Domstolen har truffet endelig afgørelse, eller indtil klagefristen er udløbet. Renterne af de foreløbige betalinger er indregnet i regnskabsårets økonomiske resultat og er også medtaget som eventualforpligtelse for at afspejle, at Kommissionens ret til disse beløb er usikker.

Hvis EU taber nogle af disse sager vedrørende pålagte bøder, tilbagebetales de foreløbigt betalte bøder til virksomhederne uden budgetmæssige virkninger. Bøder bogføres først som indtægter på budgettet, når de er endelige (finansforordningens artikel 107).

Landbrug

Der er tale om eventualforpligtelser over for medlemsstaterne i tilknytning til overensstemmelsesbeslutninger vedrørende EGFL og udvikling af landdistrikterne, hvor Domstolen endnu ikke har afsagt dom. Fastsættelsen af den endelige forpligtelse og af det år, hvor virkningerne af at klagesager blev vundet, konteres på budgettet, afhænger af retssagens varighed.

Samhørighed

Der er tale om eventualforpligtelser over for medlemsstaterne i forbindelse med retssager under samhørighedspolitikken, hvor man afventer datoen for den mundtlige forhandling eller Domstolens dom.

Andre retssager

Denne post vedrører erstatningssager, der er anlagt mod EUF, andre retlige tvister og de anslåede retsudgifter. Det skal bemærkes, at sagsøger i erstatningssager efter artikel 340 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal bevise, at institutionen har begået en tilstrækkeligt alvorlig overtrædelse af en retsregel, der har til formål at skabe rettigheder for private, at sagsøger har lidt reel skade, og at der er en direkte årsagsforbindelse mellem den ulovlige handling og skaden. Beløbet for 2020 (som for 2019) vedrører primært et erstatningskrav over for Kommissionen i forbindelse med en afgørelse om fusionsforbud, og det bogførte beløb vedrører i mangel af et pålideligt skøn det anmeldte erstatningskrav.

Det Forenede Kongeriges forpligtelser som følge af dets udtræden af EU

I henhold til udtrædelsesaftalens artikel 147 er Det Forenede Kongerige ansvarligt for sin andel af de betalinger, der er påkrævede for at indfri de af Unionens eventualforpligtelser, der forfalder i forbindelse med retssager vedrørende Unionens finansielle interesser, forudsat at de faktiske forhold, der lå til grund for disse sager, fandt sted senest den 31. december 2020. Hvis man ser bort fra bødebeløbene i ovenstående tabel (eftersom beløbene midlertidigt er modtaget fra den enhed, der er pålagt en bøde, og ikke vil skulle finansieres fuldt ud af EU-budgettet eller Det Forenede Kongerige), anslås den maksimale eksponering for Det Forenede Kongerige her til 318 mio. EUR. I retssager, hvor det anses for sandsynligt, at beløb vil blive betalt over EU-budgettet (se bemærkning 2.10), medtages Det Forenede Kongeriges andel som en del af det samlede skyldige beløb fra Det Forenede Kongerige — se nærmere under bemærkning 2.6.1.2.

4.2. EVENTUALAKTIVER

(mio. EUR)
	31.12.2020	31.12.2019
Modtagne garantier:
Opfyldelsesgarantier	318	349
Andre garantier	8	16
Andre eventualaktiver	58	65
I alt	384	430

Der kræves en opfyldelsesgaranti for at sikre, at modtagerne af EU-finansieringen opfylder forpligtelserne i deres kontrakter med EU.

5. BUDGETFORPLIGTELSER OG RETLIGE FORPLIGTELSER

Denne bemærkning indeholder oplysninger om budgetproceduren og fremtidige finansieringsbehov, men ikke om forpligtelserne pr. 31. december 2020.

I den flerårige finansielle ramme (FFR), som vedtages af medlemsstaterne, fastsættes programmerne og udgiftsområdernes lofter for forpligtelsesbevillinger og de samlede betalingsbevillinger, som EU kan indgå budgetforpligtelser eller retlige forpligtelser for og i sidste instans foretage betalinger med i en periode på syv år — se tabel 1.1 i bemærkningerne til beretningen om gennemførelsen af budgettet.

FFR-lofterne er vedtaget af Rådet (medlemsstaterne) med Europa-Parlamentets godkendelse, mens artikel 16 i forordning (EU) nr. 1306/2013 om finansiering af den fælles landbrugspolitik skaber en direkte forbindelse mellem det årlige loft over udgifterne under EGFL og FFR-forordningen. Europa-Parlamentet og Rådet har desuden vedtaget de enkelte basisretsakter for udgifter under EGFL, som fastsætter udgifterne pr. medlemsstat for hele perioden 2014-2020.

De retlige forpligtelser vedrører de programmer, projekter, aftaler eller kontrakter, der er aftalt, og som således er bindende for EU. En retlig forpligtelse er den handling, hvorved den anvisningsberettigede indgår eller fastlægger en forpligtelse (for EU), der medfører udgifter (jf. finansforordningens artikel 2, nr. 37).

En budgetforpligtelse indgås i princippet før den retlige forpligtelse, men for visse flerårige programmer/projekter er det omvendt, idet de pågældende budgetforpligtelser opdeles i årlige rater, som udbetales over flere år, hvis dette er fastsat i basisretsakten. I forbindelse med samhørighedspolitikken er det f.eks. fastsat i artikel 76 i forordningen om fælles bestemmelser (forordning (EU) nr. 1303/2013, at Kommissionens afgørelse om vedtagelse af et program udgør en retlig forpligtelse i finansforordningens forstand, men at Unionens budgetforpligtelser i forbindelse med de enkelte programmer opdeles i årlige rater for hver fond mellem den 1. januar 2014 og den 31. december 2020. Andre retsgrundlag kan indeholde lignende bestemmelser. EU kan derfor have en retlig forpligtelse til at udbetale beløb, for hvilke der endnu ikke er indgået en budgetforpligtelse (se bemærkning 5.2 og 5.3).

Hvis budgetforpligtelsen er blevet indgået, men de deraf følgende udbetalinger endnu ikke er foretaget, kaldes de forpligtelser, der henstår til betaling, »uindfriede forpligtelser« (reste à liquider, RAL). Disse kan vedrøre programmer eller projekter, ofte af flerårig karakter, der er undertegnet, og for hvilke betalingerne først foretages i senere år. De udgør dermed betalingsforpligtelser for kommende år. Eftersom årsregnskabet udarbejdes efter periodiseringsprincippet, og beretningen om gennemførelse af budgettet udarbejdes efter kasseregnskabsprincippet, er en del af det samlede ikkeudbetalte beløb (de uindfriede forpligtelser) allerede blevet udgiftsført og bogført som passiver på balancen (se bemærkning 2.12 og 2.13). Beregningen af disse udgifter foretages enten på grundlag af ubetalte betalingsanmodninger/fakturaer eller det anslåede gennemførelsesniveau for et program eller projekt, hvis der endnu ikke er indgivet nogen betalingsanmodning til EU før tidspunktet for regnskabsaflæggelse (se bemærkning 5.1). Så snart betalingen vedrørende den uindfriede forpligtelse er blevet foretaget, indregnes den ikke længere i passiverne på balancen. Den del af den uindfriede forpligtelse, der endnu ikke er blevet udgiftsført, indregnes ikke i passiverne, men er i stedet anført i nedenstående tabel.

Nedenstående beløb svarer således til de beløb, som EU pr. 31. december 2020 har indgået forpligtelser for som led i aftaler/kontrakter, og som derfor skal finansieres over fremtidige EU-budgetter.

(mio. EUR)
	Bemærkning	31.12.2020	31.12.2019
Uindfriede budgetforpligtelser, som endnu ikke er udgiftsført	5.1	249 309	249 686
Retlige forpligtelser under delt forvaltning i den gældende FFR, som endnu ikke er opfyldt	5.2	—	72 832
Væsentlige retlige forpligtelser på andre områder	5.3	14 481	13 941
I alt		263 790	336 459

5.1. UINDFRIEDE BUDGETFORPLIGTELSER, SOM ENDNU IKKE ER UDGIFTSFØRT

(mio. EUR)
	31.12.2020	31.12.2019
Uindfriede budgetforpligtelser, som endnu ikke er udgiftsført	249 309	249 686

Det beløb, der er anført ovenfor, er de budgetterede uindfriede forpligtelser på 303 197 mio. EUR (se tabel 4.4 i bemærkningerne til beretningen om gennemførelsen af budgettet), minus dertil knyttede beløb, der er bogført som passiver på balancen og som udgifter på resultatopgørelsen. De budgetterede uindfriede forpligtelser udgør åbne forpligtelser, for hvilke der endnu ikke er sket betaling og/eller frigørelse. Som nævnt ovenfor er dette den normale følge af forekomsten af flerårige programmer.

Det skal bemærkes, at den udestående forfinansiering pr. 31. december 2020 beløb sig til 62,7 mia. EUR (se bemærkning 2.5). Det er budgetforpligtelser, der er blevet udbetalt, hvilket mindsker de uindfriede forpligtelser, men hvor de udbetalte beløb stadig anses for at tilhøre EU og ikke modtageren, indtil de relevante kontraktlige forpligtelser er opfyldt. Ligesom de ovenfor anførte uindfriede forpligtelser er de således endnu ikke udgiftsført.

5.2. RETLIGE FORPLIGTELSER UNDER DELT FORVALTNING I DEN GÆLDENDE FFR, SOM ENDNU IKKE ER OPFYLDT

(mio. EUR)
Fonde	Den finansielle ramme for 2014-2020 (A)	Retlige forpligtelser i henhold til Kommissionens seneste afgørelse (B)	Budgetforpligtelser, herunder frigørelser (C)	Retlige forpligtelser, som endnu ikke er opfyldt (B–C)
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden	261 889	261 690	261 690	—
Den Europæiske Socialfond	93 642	93 498	93 498	0
Det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument	—	—	—	—
Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede	3 814	3 813	3 813	—
UDGIFTSOMRÅDE 1B: SAMHØRIGHEDSPOLITIK	359 345	359 000	359 000	0
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (*2)	126 909	100 063	100 063	(0)
Den Europæiske Hav- og Fiskerifond	5 749	5 655	5 655	—
UDGIFTSOMRÅDE 2: NATURRESSOURCER	132 658	105 718	105 718	(0)
Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden	4 576	4 576	4 576	(0)
Fonden for Intern Sikkerhed	3 172	3 172	3 172	(0)
UDGIFTSOMRÅDE 3: SIKKERHED OG MEDBORGERSKAB	7 747	7 747	7 747	(0)
I alt	499 750	472 466	472 466	0

Det er retlige forpligtelser, som EU har forpligtet sig til at betale ved vedtagelsen af operationelle programmer under delt forvaltning. Kommissionens afgørelse om vedtagelse af et operationelt program udgør en finansieringsafgørelse, jf. finansforordningens artikel 110, og når den er meddelt den pågældende medlemsstat, udgør den en retlig forpligtelse i finansforordningens forstand.

I artikel 76 i forordningen om fælles bestemmelser vedrørende de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) hedder det:

»Unionens budgetforpligtelser i forbindelse med de enkelte programmer indgås i årlige rater for hver fond i perioden mellem den 1. januar 2014 og den 31. december 2020. Budgetforpligtelserne vedrørende resultatreserven i hvert program foretages separat fra den øvrige tildeling til programmet.«

Ovenstående tabel giver en oversigt over de retlige og budgetmæssige forpligtelser i forbindelse med udgiftsområde 1B, 2 og 3 i FFR 2014-2020. Tabellen viser den samlede FFR vedtaget for perioden i første kolonne (A). Kolonne B viser de retlige forpligtelser, der var indgået af EU ved årets udgang. Kolonne C viser de budgetforpligtelser, der allerede er indgået for at dække ovennævnte retlige forpligtelser. Ved udgangen af 2020 er de retlige forpligtelser fuldt ud dækket af budgetforpligtelser.

5.3. VÆSENTLIGE RETLIGE FORPLIGTELSER PÅ ANDRE OMRÅDER

(mio. EUR)
	31.12.2020	31.12.2019
Connecting Europe-faciliteten	4 140	7 680
ITER	6 837	1 676
Copernicus	—	601
Galileoprogrammet	—	438
Fiskeriaftaler	172	223
Forpligtelser vedrørende operationel leasing	2 547	2 535
Andre kontraktlige forpligtelser	785	788
I alt	14 481	13 941

Disse beløb afspejler de langfristede retlige forpligtelser, som ikke var dækket af forpligtelsesbevillinger på budgettet ved udgangen af året. Disse bindende forpligtelser vil blive budgetteret i årlige rater i kommende år og udbetalt.

Visse vigtige programmer (se nedenfor) kan gennemføres ved hjælp af årlige rater, jf. finansforordningens artikel 112, stk. 2. Det giver EU mulighed for at indgå retlige forpligtelser (tilskudsaftaler, delegationsaftaler og offentlige kontrakter) for beløb, der er højere end de disponible forpligtelsesbevillinger for et givet år. Der kan således allerede være indgået forpligtelser for en betydelig del af den samlede gældende FFR-tildeling. Det gælder især følgende programmer:

Connecting Europe-faciliteten (CEF)

Connecting Europe-faciliteten (CEF) yder finansiel bistand til transeuropæiske net til støtte for projekter af fælles interesse inden for transport, telekommunikation og energiinfrastruktur. De retlige forpligtelser vedrørende CEF dækker gennemførelsesperioden mellem 2014 og 2024 for CEF — Transport og frem til 31.12.2025 for CEF — Energi. Retsgrundlaget for disse forpligtelser er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010, som indeholder bestemmelser om anvendelsen af årlige rater, jf. artikel 19.

ITER — den internationale termonukleare forsøgsreaktor

Forpligtelserne skal dække ITER's fremtidige finansieringsbehov frem til 2027. EU's (Euratoms) bidrag til ITER-organisationen ydes via agenturet »Fusion for Energy« og omfatter også bidrag fra medlemsstaterne og Schweiz. Den betydelige stigning i forpligtelserne i forhold til sidste år afspejler den forventede finansiering under FFR 2021-2027, der blev indført ved Rådets afgørelse (Euratom) 2021/281 (28) af 22. februar 2021 om ændring af beslutning 2007/198/Euratom om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling, som tillader anvendelse af årlige rater. ITER-organisationen blev oprettet med henblik på at forvalte og fremme udnyttelsen af ITER-anlæggene, fremme befolkningens forståelse og accept af fusionsenergi og gennemføre andre aktiviteter, der er nødvendige for at opfylde formålet med ITER. Deltagerne i ITER er EU, Kina, Indien, Rusland, Sydkorea, Japan og USA.

Copernicus

Copernicus er det europæiske jordovervågningsprogram (se også bemærkning 2.2). Forpligtelserne er indgået for perioden frem til 2020. Kommissionen har på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 377/2014 af 3. april 2014 om oprettelse af Copernicusprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 911/2010 (29) indgået delegationsaftaler med Den Europæiske Rumorganisation (ESA), Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter (EUMETSAT), Mercator og Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser. I henhold til artikel 8 i forordning (EU) nr. 377/2014 kan der gøres brug af årlige rater.

Pr. 31. december 2020 var alle retlige forpligtelser fuldt ud dækket af budgetforpligtelser.

Galileoprogrammet

Der er tale om beløb, som er afsat til Galileoprogrammet til udvikling af et europæisk globalt satellitnavigationssystem (se også bemærkning 2.2). Forpligtelserne er indgået for perioden frem til 2020. Kommissionen har på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1285/2013 (30) indgået en delegationsaftale med ESA. I henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 1285/2013 kan der gøres brug af årlige rater.

Pr. 31. december 2020 var alle retlige forpligtelser fuldt ud dækket af budgetforpligtelser.

Fiskeriaftaler

Der er tale om forpligtelser, som er indgået med tredjelande vedrørende interventioner under internationale fiskeriaftaler frem til 2026. Disse forpligtelser er indgået på grundlag af Rådets afgørelser vedrørende hvert enkelt tredjeland (f.eks. aftalen mellem EU og Republikken Seychellerne og den tilhørende gennemførelsesprotokol (31) og betragtes som særlige internationale aftaler, der medfører flerårige rettigheder og forpligtelser.

Forpligtelser vedrørende operationel leasing

De minimumsbeløb, der er indgået forpligtelser for, og som skal betales i den resterende del af leasingaftalernes løbetid, er som følger:

(mio. EUR)
	Minimumsbetalinger på leasingaftaler
	< 1 år	1-5 år	> 5 år	I alt
Bygninger	407	993	1 088	2 488
IT-udstyr og andet udstyr	15	35	10	60
I alt	422	1 028	1 098	2 547

I lyset af meddelelsen om, at Det Forenede Kongerige havde til hensigt at forlade EU, og i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1718 af 14. november 2018 om ændring af forordning (EF) nr. 2004/726 for så vidt angår Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemsted (32) flyttede Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) hjemsted fra London til Amsterdam i marts 2019. Den 2. juli 2019 indgik agenturet en aftale med sin udlejer og har siden fremlejet sine lokaler til en fremlejer på betingelser, der er i overensstemmelse med de betingelser, som er fastsat i hovedlejekontrakten, herunder om lejeperioden frem til udløbet af EMA's hovedlejekontrakt i juni 2039.

De beløb, der fremgår af tabellen ovenfor, omfatter 378 mio. EUR, der stadig skyldes på denne hovedlejekontrakt. Et tilsvarende beløb forventes modtaget af fremlejer i henhold til den uopsigelige fremlejekontrakt.

Andre kontraktlige forpligtelser

Denne post omfatter beløb, som EU har forpligtet sig til at betale i kontrakternes løbetid. Det største beløb på denne post vedrører Kommissionens bygningskontrakt (JMO2) i Luxembourg (354 mio. EUR).

6. FINANSIEL RISIKOSTYRING

Følgende oplysninger om EU's finansielle risikostyring vedrører:

—	långivnings- og låntagningsaktiviteter i forbindelse med finansiel bistand gennemført af Kommissionen ved hjælp af den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM), betalingsbalancestøtte (BOP), makrofinansiel bistand (MFA), SURE og Euratomforanstaltninger

—	likviditetstransaktioner, som Kommissionen har foretaget for at gennemføre EU-budgettet, herunder modtagelse af bøder

—	aktiver, der indehaves i garantifonde: Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland, EFSI-garantifonden og EFSD-garantifonden og

—	finansielle instrumenter, der finansieres over EU-budgettet.

6.1. RISIKOTYPER

Markedsrisikoen er risikoen for, at dagsværdien af eller fremtidige pengestrømme fra et finansielt instrument vil svinge som følge af variationer i markedspriserne. Markedsrisikoen omfatter ikke kun muligheden for tab, men også muligheden for gevinst. Den omfatter valutarisiko, renterisiko og anden prisrisiko (EU er ikke udsat for anden prisrisiko af betydning).

—	Valutarisikoen er risikoen for, at EU's transaktioner eller dets investeringers værdi påvirkes af ændringer i valutakurserne. Risikoen opstår som følge af ændringen i kursen for én valuta i forhold til en anden.

—	Renterisikoen er muligheden for en forringelse af værdipapirers og navnlig obligationers værdi som følge af en rentestigning. Generelt fører højere renter til lavere kurser på obligationer med fast rente og omvendt.

Kreditrisikoen er risikoen for tab som følge af en skyldners eller låntagers manglende betaling af et lån eller en anden kreditlinje (enten hovedstol eller renter eller begge dele), eller manglende overholdelse af en kontraktlig forpligtelse. Misligholdelsesbegivenhederne omfatter forsinket tilbagebetaling, omlægning af låntagers tilbagebetalinger og konkurs.

Likviditetsrisikoen er den risiko, der opstår som følge af vanskeligheden ved at sælge et aktiv, f.eks. risikoen for, at et bestemt værdipapir eller aktiv ikke kan handles tilstrækkeligt hurtigt på markedet til at undgå et tab eller overholde en forpligtelse.

6.2. RISIKOSTYRINGSPOLITIKKER

Måling af finansielle instrumenter

Følgende klasser af finansielle aktiver og passiver måles ikke til dagsværdi: kassebeholdning og tilsvarende likvide midler, lån, kommercielle tilgodehavender og andre ikkekommercielle inddrivelige beløb, optagne lån og andre finansielle forpligtelser målt til amortiseret anskaffelsesværdi. Disse finansielle aktivers og passivers regnskabsmæssige værdi betragtes som en rimelig tilnærmelse af deres dagsværdi.

Långivnings- og låntagningsaktiviteter i forbindelse med finansiel bistand

Långivnings- og låntagningstransaktionerne gennemføres af EU i henhold til de respektive rådsforordninger, afgørelser truffet af Rådet og Europa-Parlamentet og, hvis sådanne findes, interne retningslinjer. Der er udarbejdet proceduremanualer vedrørende specifikke områder som låntagning og långivning, der anvendes af de relevante driftsenheder. Lånetransaktioner gennemføres som enslydende låntagnings- og långivningstransaktioner (back-to-back), og der eksisterer derfor ikke nogen åbne rente- eller valutapositioner.

Likviditetstransaktioner

Reglerne og principperne for forvaltningen af Kommissionens likviditetstransaktioner er fastlagt i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 (som ændret ved Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2016/804 (5)) og i finansforordningen.

Som følge af ovennævnte forordninger finder følgende hovedprincipper anvendelse:

—	Egne indtægter indbetales af medlemsstaterne på konti, der er oprettet med henblik herpå i Kommissionens navn hos hver medlemsstats finansforvaltning eller centralbank. Kommissionen kan udelukkende disponere over ovennævnte konti for at dække sit likviditetsbehov.

—	Egne indtægter indbetales af medlemsstaterne i national valuta, hvorimod Kommissionens betalinger sædvanligvis foretages i euro.

—

Bankkonti oprettet i Kommissionens navn kan ikke overtrækkes. Denne begrænsning gælder ikke for Kommissionens konti for egne indtægter i tilfælde af misligholdelse af lån, som er indgået eller garanteret i henhold til Rådets forordninger og afgørelser, og under visse omstændigheder hvis likviditetsbehovene overstiger de likvide midler på kontiene.

—	Beløb på bankkonti i andre valutaer end euro anvendes enten til betalinger i samme valuta eller omregnes regelmæssigt til euro.

Ud over kontiene til egne indtægter har Kommissionen oprettet andre bankkonti i centralbanker og forretningsbanker med henblik på at foretage og modtage andre betalinger end medlemsstaternes bidrag til budgettet.

Likviditets- og betalingstransaktionerne er i vid udstrækning automatiseret og baseret på moderne informationssystemer. Der anvendes specifikke procedurer for at garantere systemsikkerheden og funktionsadskillelse i overensstemmelse med finansforordningen, Kommissionens interne kontrolstandarder og revisionsprincipper.

Et sæt skriftlige retningslinjer og procedurer bestemmer, hvordan forvaltningen af Kommissionens likviditets- og betalingstransaktioner skal finde sted, så finansielle og operationelle risici reduceres, og der sikres et hensigtsmæssigt kontrolniveau. Det omfatter forskellige operationelle områder (f.eks. gennemførelse af betalinger og likviditetsstyring, fremskrivning af pengestrømme og forretningskontinuitet), og overensstemmelsen med retningslinjerne og procedurerne kontrolleres regelmæssigt.

Bøder

Foreløbigt indkasserede bøder: indlån

Beløb, der er modtaget før 2010, forbliver på bankkonti i banker, der er specifikt udvalgt til indlån af foreløbigt indkasserede bøder. Udvælgelsen af disse banker sker i overensstemmelse med de udbudsprocedurer, der er fastsat i finansforordningen. Anbringelsen af midler i bestemte banker sker i overensstemmelse med den interne risikostyringspolitik, der fastsætter kravene til kreditvurdering og de beløb, der kan indsættes proportionalt med modpartens kapital. Finansielle og operationelle risici identificeres og evalueres, og overensstemmelsen med de interne politikker og procedurer kontrolleres jævnligt.

Foreløbigt indkasserede bøder: BUFI-porteføljen

Fra og med 2010 investeres pålagte og foreløbigt indkasserede bøder i BUFI (Budget Fines Fund), en portefølje, der er oprettet til formålet. Porteføljens hovedmålsætninger er at mindske de risici, der er forbundet med finansielle markeder, og sikre lige behandling af virksomheder ved at tilbyde et garanteret afkast, der beregnes på samme måde som bødernes nominelle værdi. Det garanterede afkast tilbudt enheder, der blev pålagt bøder, før den nye finansforordning trådte i kraft i august 2018, er imidlertid sat til nul som minimum. Kapitalforvaltningen af de foreløbigt indkasserede bøder gennemføres af Kommissionen i overensstemmelse med interne retningslinjer for kapitalforvaltning. Der er udarbejdet proceduremanualer vedrørende specifikke områder såsom likviditetsstyring, som anvendes af de relevante driftsenheder. Finansielle og operationelle risici identificeres og evalueres, og overensstemmelsen med de interne retningslinjer og procedurer kontrolleres jævnligt.

Formålet med kapitalforvaltningen er at investere de bøder, der foreløbigt er indbetalt til Kommissionen, på en måde, der:

—	sikrer, at midlerne er disponible, når der er brug for dem

—	sigter mod under normale omstændigheder at give et afkast, som i gennemsnit svarer til afkastet af det såkaldte BUFI Benchmark minus de afholdte omkostninger, og samtidig bevare den nominelle værdi af bøderne.

Investeringerne er grundlæggende begrænset til følgende kategorier: tidsindskud hos medlemsstaternes centralbanker, agenturer for forvaltning af offentlig gæld, 100 % statsejede eller statsgaranterede banker eller overnationale institutioner samt obligationer, veksler og indskudsbeviser, der er udstedt af suveræne stater eller overnationale institutioner.

Finansielle garantier

Kommissionen har et stort antal garantier udstedt af finansielle institutioner i forbindelse med de bøder, den pålægger virksomheder, der overtræder EU's konkurrenceregler (se bemærkning 2.6.1.3). Der er tale om garantier, som virksomheder, der har fået et bødepålæg, stiller som et alternativ til en foreløbig betaling af bøden. Garantierne forvaltes i overensstemmelse med den interne risikostyringspolitik. Finansielle og operationelle risici identificeres og evalueres, og overensstemmelsen med de interne politikker og procedurer kontrolleres jævnligt.

Garantifonde

Kommissionen yder i stigende grad finansielle garantier til finansielle institutioner som et middel til effektiv budgetgennemførelse og støtter således modtagerne på grund af løftestangseffekten. Formålet med en sådan anvendelse af EU's budget er at maksimere effekten af de midler, der stilles til rådighed. Kommissionen har oprettet garantifonde til dækning af de afgivne budgetgarantier med det formål at skabe en likviditetsstødpude mod potentielle tab som følge af garanterede transaktioner. De vigtigste garantifonde ved årets udgang er Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland, EFSI-garantifonden og EFSD-garantifonden.

Garantifond for Aktioner i forhold til Tredjeland

Reglerne og principperne for forvaltningen af Garantifondens aktiver er fastsat i aftalen mellem Europa-Kommissionen og EIB af 25. november 1994 og de senere ændringer. Garantifonden anvender kun euro. Forvaltningen af fondens aktiver skal foregå efter de almindelige forsigtighedsregler, der gælder for finansieringsvirksomhed. Dens formål er bl.a. at reducere risiciene og sikre, at de forvaltede aktiver er tilstrækkeligt likvide og tilstrækkeligt hurtigt kan overføres i betragtning af de forpligtelser, fonden skal kunne opfylde.

EFSI-garantifonden

EFSI-garantifonden blev oprettet ved EFSI-forordningen (se bemærkning 2.4.1). Reglerne og principperne for forvaltningen af fondens aktiver er fastsat i Kommissionens afgørelse C(2016) 165 af 21. januar 2016. Fonden forvaltes af Kommissionen, som er bemyndiget til at investere EFSI-garantifondens aktiver på de finansielle markeder i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og under overholdelse af hensigtsmæssige forsigtighedsregler. De forvaltede aktiver skal sikre tilstrækkelig likviditet til at dække eventuelle træk på garantien og samtidig optimere afkastet og risikoniveauet, der skal være foreneligt med en høj grad af sikkerhed og stabilitet.

EFSD-garantifonden

EFSD-garantifonden blev oprettet ved EFSD-forordningen (se bemærkning 2.4.1). Forvaltningen af aktiverne i EFSD-garantifonden forestås af Kommissionen i overensstemmelse med de interne retningslinjer og retningslinjerne for forvaltning af aktiver, der er vedlagt som bilag 1 til Kommissionens afgørelse C(2017) 7693 af 22. november 2017. Kommissionen er bemyndiget til at investere EFSD-garantifondens aktiver på de finansielle markeder i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og under overholdelse af hensigtsmæssige forsigtighedsregler. Aktiverne forvaltes på en sådan måde, at det sikres, at der er tilstrækkelig likviditet til at dække eventuelle træk på garantien og samtidig optimere afkastet og risikoniveauet, der skal være foreneligt med en høj grad af sikkerhed og stabilitet.

Programmer for finansielle instrumenter

Gennemførelsen af EU-budgettet har i mange år været baseret på anvendelsen af programmer for finansielle instrumenter. Der gives yderligere oplysninger om de pågældende beløb i bemærkning 2.4.1.

Fælles for de fleste finansielle instrumenter er, at gennemførelsen uddelegeres til enten EIB-Gruppen (herunder EIF) eller andre finansielle institutioner på grundlag af en aftale mellem Kommissionen og den finansielle institution. De aftaler, som indgås med disse finansielle institutioner, indeholder strenge betingelser og forpligtelser for at sikre, at EU's midler er genstand for korrekt forvaltning og rapportering. Når et finansielt bidrag til et af instrumenterne er blevet aftalt, overføres midlerne til en særlig bankkonto åbnet af den finansielle institution i eget navn, men på Kommissionens vegne (dvs. en forvaltningskonto). Den finansielle institution kan afhængigt af det pågældende instrument anvende midlerne på denne forvaltningskonto til at yde lån, udstede gældsinstrumenter, investere i egenkapitalinstrumenter eller dække træk på garantien. Indtægterne fra finansielle instrumenter skal som hovedregel betales tilbage til EU-budgettet.

Risikoen med hensyn til disse finansielle instrumenter har en øvre grænse, som er angivet i aftalegrundlaget, og denne er det budgetterede beløb, der er afsat til instrumentet. Eftersom Kommissionen ofte dækker »first loss«-tabet (første tranche af et tab), og da instrumenterne har til formål at finansiere mere risikable modtagere (som har svært ved at opnå finansiering fra kommercielle långivere), vil EU's budget sandsynligvis være udsat for visse tab.

6.3. VALUTARISICI

Valutarisikoeksponering for EU's finansielle instrumenter ved årets udgang — nettoposition

(mio. EUR)
	31.12.2020
	USD	GBP	DKK	SEK	EUR	Andet	I alt
Finansielle aktiver
Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje	593	42	15	14	18 904	20	19 587
Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	(417)	—	—	—	616	—	199
Lån (6)	21	40	—	—	46	9	116
Tilgodehavender og inddrivelige beløb	22	1 208	116	176	72 233	738	74 493
Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler	115	64	178	367	14 429	1 589	16 742
	334	1 353	310	557	106 228	2 356	111 137
Finansielle forpligtelser
Finansielle forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	—	—	—	—	(1)	(4)	(4)
Betalingsforpligtelser	(3)	(0)	(19)	(1)	(32 366 )	(19)	(32 408 )
	(3)	(0)	(19)	(1)	(32 367 )	(22)	(32 412 )
I alt	331	1 353	291	556	73 861	2 333	78 725

(mio. EUR)
	31.12.2019
	USD	GBP	DKK	SEK	EUR	Andet	I alt
Finansielle aktiver
Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje	577	62	17	9	17 723	21	18 407
Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	(393)	—	—	—	529	—	137
Lån (7)	17	32	—	—	65	7	121
Tilgodehavender og inddrivelige beløb	30	804	62	93	22 751	233	23 974
Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler	100	311	319	432	16 910	1 673	19 745
	332	1 209	398	533	57 979	1 934	62 384
Finansielle forpligtelser
Finansielle forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	(0)	—	—	—	(10)	(2)	(12)
Betalingsforpligtelser	(5)	(1)	(0)	(1)	(27 200 )	(33)	(27 241 )
	(5)	(1)	(0)	(1)	(27 211 )	(35)	(27 254 )
I alt	326	1 208	398	532	30 768	1 898	35 130

Hvis euroen var blevet 10 % stærkere i forhold til disse valutaer, ville det have haft følgende virkning:

(mio. EUR)
	Økonomisk resultat
	USD	GBP	DKK	SEK
2020	(13)	(119)	(27)	(49)
2019	(14)	(104)	(35)	(48)

(mio. EUR)
	Nettoaktiver
	USD	GBP	DKK	SEK
2020	(17)	(4)	(1)	(1)
2019	(17)	(6)	(2)	(1)

Hvis euroen var blevet 10 % svagere i forhold til disse valutaer, ville det have haft følgende virkning:

(mio. EUR)
	Økonomisk resultat
	USD	GBP	DKK	SEK
2020	16	146	33	60
2019	17	127	42	58

(mio. EUR)
	Nettoaktiver
	USD	GBP	DKK	SEK
2020	21	5	2	2
2019	20	7	2	1

Långivnings- og låntagningsaktiviteter i forbindelse med finansiel bistand

Finansielle aktiver og passiver er i øjeblikket kun i euro, således at EU ikke er udsat for nogen valutarisiko.

Likviditetstransaktioner

Egne indtægter indbetalt af medlemsstaterne i andre valutaer end euro indsættes på konti til egne indtægter i overensstemmelse med Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 (som ændret ved Rådets forordning (EU, Euratom) 2016/804). De omregnes til euro, når der er behov for dem i forbindelse med gennemførelsen af betalinger i euro. Procedurerne for forvaltningen af disse midler er omhandlet i ovennævnte forordning. I et begrænset antal tilfælde anvendes midlerne direkte til betalinger, der gennemføres i de samme valutaer.

Kommissionen har en række konti i andre EU-valutaer end euro samt i amerikanske dollar og schweiziske franc hos forretningsbanker med det formål at gennemføre betalinger i disse valutaer. Der overføres midler til disse konti afhængigt af de betalinger, der skal gennemføres, og derfor er deres saldi ikke eksponeret for nogen valutarisiko.

Når der modtages diverse indtægter (bortset fra egne indtægter) i andre valutaer end euro, overføres beløbene enten til Kommissionens konti i de samme valutaer, hvis de skal dække gennemførelsen af betalinger, eller de omregnes til euro og overføres til konti i euro. Der overføres midler til forskudskonti i andre valutaer end euro afhængigt af de anslåede lokale betalinger på kort sigt i de samme valutaer. Saldi på disse konti holdes inden for deres respektive lofter.

Bøder

Da alle bøder pålægges, betales eller inddækkes midlertidigt i euro, er der ingen valutarisiko.

Garantifonde

Garantifond for Aktioner i forhold til Tredjeland

Fondens finansielle aktiver er i euro, så der er ingen valutarisiko. De lån, der ved subrogation overføres til EU som følge af træk på garantifonden, efter en lånemodtagers misligholdelse, tilbagebetales i deres oprindelige valuta og eksponerer derfor EU for en valutarisiko. Der er ingen risikodækning med hensyn til kursændringer i udenlandsk valuta (hedging) på grund af usikkerheden vedrørende tilbagebetaling af lånene.

EFSI-garantifonden

EFSI-garantifonden anvender i øjeblikket både euro og amerikanske dollar. Valutarisikoen styres ved at indgå derivatkontrakter (valutaterminskontrakter) og således kurssikre markedsværdien af investeringsporteføljen i amerikanske dollar. Grænsen for maksimal udækket eksponering for valutarisiko er fastsat til 1 % af porteføljens samlede værdi, inden for benchmarket og årlige strategiske fordelinger. Stigninger eller fald i markedsværdien af investeringer i amerikanske dollar over eller under grænsen på 1 % vil således udløse en udligningshandel (en ny terminskontrakt i samme eller modsat retning), som tilpasser eller ændrer den afdækkede position. Tilpasningen af den afdækkede position kan også ske som følge af udsving i vekselkursen mellem euro og amerikanske dollar.

De lån, der ved subrogation overføres til EU som følge af træk på garantifonden, efter en lånemodtagers misligholdelse — se bemærkning 2.4.3.2 — tilbagebetales i deres oprindelige valuta og eksponerer derfor EU for en valutarisiko. Hvad angår subrogerede lån, er der ingen risikodækning med hensyn til kursændringer i udenlandsk valuta (hedging) pga. usikkerheden vedrørende tilbagebetaling af lånene.

EFSD-garantifonden

EFSD-garantifonden opererer for nuværende kun i euro, men fondens retningslinjer for forvaltning af aktiver giver mulighed for at investere i aktiver denomineret i visse andre valutaer.

6.4. RENTERISICI

Følgende tabel viser rentefølsomheden for finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (AFS-aktiver), ved en renteændring på +/– 100 basispoint (1 %).

(mio. EUR)
	Stigning (+)/fald (–) i basispoint	Virkning for nettoaktiverne
2020: Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje	+100	(479)
2020: Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje	-100	513
2019: Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje	+100	(447)
2019: Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje	-100	483

Følsomheden over for ændringer i renten for en given portefølje af pengemarkedsinstrumenter og obligationer stiger i takt med løbetiden. Nedenfor redegøres for løbetiden for de vigtigste aktivporteføljer, som forvaltes af Kommissionen.

Långivnings- og låntagningsaktiviteter i forbindelse med finansiel bistand

EU har på grund af låntagnings- og långivningsaktiviteternes art betydelige rentebærende aktiver og passiver. Der er imidlertid ingen renterisiko, eftersom låntagning opvejes af de tilsvarende udlån med samme vilkår (back-to-back-transaktioner).

Likviditetstransaktioner

Kommissionens likviditetsstyringsafdeling låner ikke penge og er derfor ikke udsat for nogen renterisiko. Dog beregnes der rente for saldi på de forskellige bankkonti. Kommissionen har derfor iværksat foranstaltninger, der skal sikre, at renteafkastet af dens bankkonti regelmæssigt afspejler markedsrenterne og deres mulige svingninger.

De konti, som er åbnet hos medlemsstaternes finansforvaltninger til indbetaling af egne indtægter, er ikkerentebærende og gebyrfri. Konti hos nationale centralbanker (egne indtægter og andre indtægter) kan forrentes med de officielle satser, som de enkelte institutioner anvender. Eftersom kursen for nogle af disse konti i øjeblikket kan være negativ, er der indført likviditetsstyring for at begrænse saldi på disse konti. Kontiene til egne indtægter beskyttes mod eventuelle følger af negative renter, jf. Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 som ændret ved Rådets forordning (EU, Euratom) 2016/804.

For dag-til-dag indskud hos forretningsbanker beregnes renten dagligt. Den er baseret på variable markedsrenter, hvorpå der anvendes en kontraktlig margen (positiv eller negativ). Bankernes satser er normalt sat til nul som minimum for driftssaldi op til et bestemt loft.

Bøder

Foreløbigt indkasserede bøder investeres i en portefølje af pengemarkedsinstrumenter og langfristede obligationer, der har en samlet gennemsnitlig løbetid på 2,24 år.

Garantifonde

Garantifond for Aktioner i forhold til Tredjeland

Garantifondens midler investeres i en portefølje af pengemarkedsinstrumenter og lange obligationer, og porteføljen har en samlet gennemsnitlig løbetid på 3,04 år.

EFSI-garantifonden

EFSI-garantifondens midler investeres i en portefølje af pengemarkedsinstrumenter og lange obligationer, og porteføljen har en samlet gennemsnitlig løbetid på 3,19 år.

EFSD-garantifonden

EFSD-garantifondens midler investeres i en portefølje af pengemarkedsinstrumenter og lange obligationer, og porteføljen har en samlet gennemsnitlig løbetid på 2,41 år.

6.5. KREDITRISIKO

De beløb, som udgør EU's eksponering for kreditrisiko ved regnskabsårets afslutning, er de finansielle instrumenters regnskabsmæssige værdi, som er omhandlet i bemærkning 2.

Analyse af alderen for finansielle aktiver, som ikke er værdiforringede

(mio. EUR)
	I alt	Hverken forfaldne eller værdiforringede	Forfaldne, men ikke værdiforringede
	I alt	Hverken forfaldne eller værdiforringede	< 1 år	1-5 år	> 5 år
Lån	93 309	93 308	0	—	—
Tilgodehavender og inddrivelige beløb	74 493	59 702	505	14 030	257
Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	199	199	—	—	—
I alt pr. 31.12.2020	168 001	153 209	505	14 030	257
Lån	52 684	52 683	1	—	—
Tilgodehavender og inddrivelige beløb	23 974	9 410	2 726	11 543	295
Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	137	137	—	—	—
I alt pr. 31.12.2019	76 795	62 231	2 727	11 543	295

Den 10. juli 2020 besluttede Kommissionen at ændre sine interne bestemmelser om inddrivelse af tilgodehavender for at afbøde virkningerne af covid-19-pandemien for Kommissionens debitorer. Afgørelsen forlængede midlertidigt fristerne for betaling af ny gæld og gav mulighed for at forlænge betalingsfristerne for den gæld, der var udestående på det pågældende tidspunkt.

Tilgodehavender og inddrivelige beløb, der er forfaldne til betaling, men som ikke er værdiforringede, omfatter inddrivelige beløb i forbindelse med konkurrencebøder på 11 295 mio. EUR (132 mio. EUR, der har været forfaldne i mindre end et år, 10 931 mio. EUR i mellem et og fem år og 231 mio. EUR har været forfaldne i over fem år). Disse beløb dækkes i vidt omfang af bankgarantier, og Kommissionen er derfor kun eksponeret for en lav kreditrisiko. Virksomheder, der har fået et bødepålæg, stiller disse garantier som et alternativ til en foreløbig betaling af bøden. Ud over disse omfatter de to første kategorier af tilgodehavender og inddrivelige beløb 1,2 mia. EUR i tilgodehavender og 2,1 mia. EUR i inddrivelige beløb, som vedrører den overtrædelsessag, der er omhandlet i bemærkning 2.6.1.1.

Kreditkvaliteten af finansielle aktiver, som hverken er forfaldne eller værdiforringede

(mio. EUR)
	31.12.2020
	AFS (8)	Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen (9)	Lån	Tilgodehavender og inddrivelige beløb	Kontantbeholdning	I alt
Modparter med ekstern kreditvurdering
Prime og high grade	9 005	199	2 040	52 817	13 896	77 956
Upper medium grade	3 415	—	35 040	1 535	1 011	41 001
Lower medium grade	2 133	—	48 139	1 886	1 651	53 809
Non-investment grade	310	—	7 964	142	165	8 580
	14 862	199	93 182	56 380	16 723	181 347
Modparter uden ekstern kreditvurdering
Gruppe 1	—	—	126	3 318	19	3 463
Gruppe 2	—	—	—	4	—	4
	—	—	126	3 322	19	3 466
I alt	14 862	199	93 309	59 702	16 742	184 814

(mio. EUR)
	31.12.2019
	AFS (8)	Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen (9)	Lån	Tilgodehavender og inddrivelige beløb	Kontantbeholdning	I alt
Modparter med ekstern kreditvurdering
Prime og high grade	8 848	137	32	3 632	15 452	28 101
Upper medium grade	3 588	—	23 013	1 444	3 688	31 734
Lower medium grade	2 298	—	24 711	1 867	322	29 198
Non-investment grade	264	—	4 855	478	262	5 858
	14 998	137	52 610	7 422	19 724	94 891
Modparter uden ekstern kreditvurdering
Gruppe 1	—	—	73	1 987	21	2 082
Gruppe 2	—	—	—	2	—	2
	—	—	73	1 989	21	2 083
I alt	14 998	137	52 683	9 410	19 745	96 974

I ovenstående tabel er der ikke medtaget finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, i form af egenkapitalinstrumenter uden ekstern kreditvurdering. De fire risikokategorier, der er nævnt ovenfor, er i princippet baseret på de kategorier, som anvendes af eksterne kreditvurderingsbureauer og svarer til:

—	Prime og high grade: Moody P-1, Aaa — Aa3; S&P A-1+, A-1, AAA — AA -; Fitch F1+, F1, AAA — AA- og tilsvarende

—	Upper medium grade: Moody P-2, A1 — A3; S&P A-2, A+ — A-; Fitch F2, A+ — A- og tilsvarende

—	Lower medium grade: Moody P-3, Baa1 — Baa3, S&P A-3, BBB+ — BBB-; Fitch F-3, BBBB+ — BBB- og tilsvarende

—	Non-investment grade: Moody not prime, Ba1 — C; S&P B, C, BB+ — D; Fitch B, C, BB+ — D og tilsvarende.

EU anvender disse eksterne bureauers ratingkategorier som referencer for navnlig finansielle instrumenter og forretningsbanker, men kan, efter at have foretaget sin egen analyse af individuelle sager, fastholde beløb i en af ovenstående risikokategorier, uanset om et eller flere af kreditvurderingsbureauerne måtte have nedjusteret den pågældende modpart. For så vidt angår modparter uden kreditvurdering består gruppe 1 af skyldnere, som ikke tidligere har misligholdt gæld, og gruppe 2 af skyldnere med tidligere misligholdt gæld.

De beløb, der er anført under lån og kategoriseret som »non-investment grade«, vedrører primært lån i forbindelse med finansiel bistand, som Kommissionen yder partnerlande i finansielle vanskeligheder. Beløbet under tilgodehavender og inddrivelige beløb vedrører inddrivelige beløb hos visse medlemsstater på grundlag af forordningen om egne indtægter eller anden lovgivning. Beløbet under kontantbeholdning vedrører primært konti til egne indtægter, som er oprettet i visse medlemsstaters finansforvaltninger eller centralbanker til bidragene til egne indtægter i overensstemmelse med ovennævnte forordning. Kommissionen må udelukkende trække på disse konti for at dække de likviditetsbehov i forbindelse med gennemførelsen af budgettet.

Långivnings- og låntagningsaktiviteter i forbindelse med finansiel bistand

Eksponeringen over for kreditrisikoen styres i første omgang ved at indhente garantier fra de berørte stater, når det drejer sig om Euratom-lån, dernæst ved hjælp af Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland (makrofinansiel bistand og Euratom-lån), dernæst ved hjælp af muligheden for at hæve de nødvendige midler på Kommissionens konti til egne indtægter hos medlemsstaterne og endelig over EU-budgettet.

I henhold til lovgivningen om egne indtægter er loftet for betalinger af egne indtægter fastsat til 1,20 % af medlemsstaternes BNI, og i 2020 blev 1,03 % anvendt til at dække betalingsbevillingerne. Det betyder, at der pr. 31. december 2020 var en rådighedsmargen på 0,17 % til dækning af disse garantier. I den forbindelse er EU berettiget til at kræve, at medlemsstaterne sikrer opfyldelsen af EU's retlige forpligtelse over for långiverne.

Lån ydet til medlemsstaterne under SURE-instrumentet understøttes af en ordning med frivillige garantier fra medlemsstaterne på 25 % af det maksimale beløb for den pågældende finansielle bistand. Inden Kommissionen trækker på garantier fra medlemsstaterne, forventes den at undersøge mulighederne for at udnytte den margen, der er til rådighed under loftet for egne indtægter for betalingsbevillinger, i det omfang, som Kommissionen anser dette for bæredygtigt, idet der bl.a. tages hensyn til Unionens samlede eventualforpligtelser og holdbarheden af Unionens almindelige budget. En sådan undersøgelse berører ikke de stillede garantiers egenskab af at være uigenkaldelige, ubetingede og på anfordring.

Likviditetstransaktioner

De fleste af Kommissionens likvide midler holdes i overensstemmelse med Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 (som ændret ved Rådets forordning (EU, Euratom) 2016/804) om egne indtægter på konti oprettet af medlemsstaterne til betaling af deres bidrag (egne indtægter). Alle sådanne konti er oprettet hos medlemsstaternes finansforvaltninger eller centralbanker. Disse institutioner udgør den laveste kreditrisiko/modpartsrisiko for Kommissionen, da risikoen for eksponering ligger hos medlemsstaterne. Det gælder for den del af Kommissionens likvide midler, der står på konti i forretningsbanker, at de med henblik på gennemførelse af betalinger krediteres på grundlag af »just-in-time«-princippet, og at denne kreditering forvaltes automatisk af Kommissionens likviditetsstyringssystem. På de enkelte konti står der et minimum af kontanter, som er fastsat efter de gennemsnitlige daglige gennemførte betalinger, der foretages over kontiene. Som følge heraf er de samlede beløb på disse konti fra den ene dag til den anden altid meget lave (samlet mindre end 54 mio. EUR i gennemsnit fordelt på ca. 25 konti), således at det sikres, at Kommissionens risiko for eksponering er begrænset. Disse beløb skal ses i forhold til de daglige samlede likviditetssaldi, der i 2020 svingede mellem 2 mia. EUR og 37 mia. EUR, og i forhold til de samlede betalinger fra Kommissionens konti i 2020, som beløb sig til over 163 mia. EUR.

Hertil kommer, at der anvendes specifikke retningslinjer for udvælgelsen af forretningsbanker for yderligere at mindske modpartsrisikoen for Kommissionen:

—	Samtlige forretningsbanker udvælges efter en udbudsprocedure. For at få adgang til udbudsproceduren kræves en langfristet kreditvurdering på mindst S&P A- eller tilsvarende. Der kan under særlige og behørigt begrundede omstændigheder accepteres et lavere niveau.

—	Kreditvurderingen for de forretningsbanker, hvor Kommissionen har konti, gennemgås regelmæssigt.

—

I delegationer uden for EU holdes forskudskonti hos lokale banker, der udvælges efter en forenklet udbudsprocedure. Kravene til kreditvurdering afhænger her af lokale forhold og kan være meget forskellige fra det ene land til det andet. For at begrænse risikoen for eksponering holdes saldiene på disse konti på det lavest mulige niveau (under hensyntagen til transaktionsbehovene), og de krediteres løbende, ligesom de anvendte lofter revideres årligt.

Bøder

Foreløbigt indkasserede bøder: indlån

De banker, hvor indlånene af foreløbigt indkasserede bøder før 2010 er placeret, udvælges efter en udbudsprocedure i overensstemmelse med risikostyringspolitikken, hvori der fastsættes krav til kreditvurdering og de beløb, der kan indsættes proportionalt med modpartens kapital.

For forretningsbanker, der specifikt udvælges til placering af foreløbigt indkasserede bøder, kræves der også som hovedregel en langfristet kreditvurdering på mindst A- (S&P eller tilsvarende) hos to kreditvurderingsbureauer. Der anvendes specifikke foranstaltninger, hvis banker i denne gruppe nedvurderes. Desuden er det beløb, der indsættes i hver bank, begrænset til en bestemt procentdel af dens egenkapital, som varierer afhængigt af den enkelte institutions vurderingsniveau. Ved beregningen af disse grænser tages der også hensyn til beløbet for udestående garantier, som samme institution har udstedt til Kommissionen. Det kontrolleres jævnligt, at udestående indlån overholder de gældende politiske krav.

Foreløbigt indkasserede bøder: BUFI-porteføljen

Med hensyn til investeringer i statsobligationer foretaget med foreløbigt indkasserede bøder, der er pålagt fra og med 2010, påtager Kommissionen sig eksponeringen for kreditrisikoen. Den højeste risikokoncentration vedrører Spanien, som tegner sig for 17 % af porteføljen. De fem største eksponeringer (Spanien, Frankrig, Italien, Tyskland og Belgien) tegner sig samlet for 45 % af investeringsporteføljen. Porteføljens vægtede gennemsnitlige kreditvurdering er A (S&P eller tilsvarende).

Modtagne finansielle garantier

Den risikostyringspolitik, der anvendes for accept af sådanne garantier, sikrer en høj kreditkvalitet for Kommissionen. Politikken omfatter definitionen af en maksimal krediteksponering over for en bestemt enhed i den finansielle sektor på grundlag af dens kreditvurdering og størrelsen af enhedens kapital som opført i dens årsregnskab udarbejdet i henhold til IFRS. Det kontrolleres jævnligt, at de udestående garantier overholder de gældende politiske krav.

Garantifonde

Garantifond for Aktioner i forhold til Tredjeland

I retningslinjerne for fondens kapitalforvaltning og/eller investeringsstrategien fastsættes bestemte lofter og restriktioner for at begrænse porteføljens kreditrisiko. Disse lofter og restriktioner omfatter særlige udvælgelseskriterier, absolutte nominelle kreditlofter afhængigt af udstederkategori, relative koncentrationsgrænser afhængigt af udstederkategori og koncentrationsgrænser pr. udstedelse. Alle investeringer er som minimum vurderet til investment grade.

EFSI-garantifonden

I retningslinjerne for fondens kapitalforvaltning og risiko- og investeringsstrategier fastsættes bestemte lofter og restriktioner for at begrænse porteføljens kreditrisiko, som er begrænset til investment grade, med undtagelse af EU-medlemsstaternes eksponering. Porteføljens vægtede gennemsnitlige kreditvurdering er BBB+ (S&P eller tilsvarende).

Eftersom Banque de France er den eneste modpart for alle valutaforwards pr. 31. december 2020, er der indtil videre ikke foretaget nogen kreditforbedringer i form af f.eks. yderligere sikkerhedsstillelse, nettingaftaler eller garantier. Den maksimale eksponering for kreditrisikoen for valutaderivater med en positiv dagsværdi ved udgangen af regnskabsperioden svarer til den regnskabsmæssige værdi på balancen.

EFSD-garantifonden

6.6. LIKVIDITETSRISIKO

Løbetidsanalyse af finansielle forpligtelser efter kontraktlig løbetid

(mio. EUR)
	< 1 år	1-5 år	> 5 år	I alt
Lån	(10 410 )	(20 230 )	(62 553 )	(93 192 )
Betalingsforpligtelser	(32 408 )	—	—	(32 408 )
Finansielle garantiforpligtelser	(90)	—	—	(90)
Andet	(149)	(665)	(947)	(1 761 )
I alt pr. 31.12.2020	(43 057 )	(20 895 )	(63 500 )	(127 451 )
Lån	(1 273 )	(19 312 )	(31 978 )	(52 564 )
Betalingsforpligtelser	(27 241 )	—	—	(27 241 )
Finansielle garantiforpligtelser	(20)	—	—	(20)
Andet	(149)	(640)	(1 132 )	(1 921 )
I alt pr. 31.12.2019	(28 684 )	(19 952 )	(33 110 )	(81 746 )

Finansielle instrumenter reguleret til dagsværdi gennem resultatopgørelsen

(mio. EUR)
	< 1 år	1-5 år	> 5 år	I alt
Derivater — betalingssiden	(417)	(4)	(1)	(421)
Derivater — modtagersiden	423	—	—	423
Nettopengestrømme pr. 31.12.2020	5	(4)	(1)	1
Derivater — betalingssiden	(397)	(2)	(7)	(406)
Derivater — modtagersiden	395	—	—	395
Nettopengestrømme pr. 31.12.2019	(2)	(2)	(7)	(10)

Långivnings- og låntagningsaktiviteter i forbindelse med finansiel bistand

Likviditetsrisikoen ved låntagning opvejes generelt af tilsvarende udlån på samme vilkår (back-to-back-transaktioner). For makrofinansiel bistand og Euratom-lån fungerer Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland som en likviditetsreserve (eller et sikkerhedsnet) i tilfælde af låntagernes misligholdelse eller forsinkede betaling. For SURE-instrumentet er lånene garanteret af et system med frivillige garantier, som er uigenkaldelige, ubetingede og på anfordring, fra medlemsstaterne på 25 % af det maksimale loft, der er til rådighed for den finansielle bistand. For betalingsbalancestøtte fastlægger Rådets forordning (EF) nr. 431/2009 (33) en procedure, der sikrer tilstrækkelig tid til at anvende midler på Kommissionens konti til egne indtægter i medlemsstaterne. For EFSM fastlægger Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 (34) en tilsvarende procedure.

Likviditetstransaktioner

EU's budgetprincipper sikrer, at den samlede likviditet for et givet år altid er tilstrækkelig til at gennemføre alle betalinger. De samlede bidrag fra medlemsstaterne er sammen med diverse indtægter lig med de samlede betalingsbevillinger for budgetåret. Medlemsstaternes bidrag modtages imidlertid i 12 månedlige rater i løbet af året og er baseret på det vedtagne budget, mens betalingerne afhænger af de operationelle behov. I overensstemmelse med Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 (om metoderne og procedurerne for overdragelse af egne indtægter som ændret ved Rådets forordning (EU, Euratom) 2016/804) er medlemsstaternes bidrag vedrørende ændringsbudgetter godkendt i en given måned (n) først til rådighed den første arbejdsdag i måned n+1 (hvis de godkendes før den 16. i den givne måned) eller den første arbejdsdag i måned n+2 (hvis de godkendes den 16. eller senere i den givne måned), mens de dertil knyttede betalingsbevillinger er til rådighed med det samme.

For at sikre, at den disponible likviditet altid kan dække de betalinger, der skal gennemføres i en bestemt måned, er der indført procedurer for regelmæssig udarbejdelse af likviditetsprognoser, og om nødvendigt kan egne indtægter eller supplerende midler op til en vis grænse og på visse betingelser indkræves fra medlemsstaterne på forhånd. Operationelle behov og de senere års samlede budgetmæssige begrænsninger har resulteret i et behov for øget overvågning af betalingsrytmen hen over året. Hvad angår Kommissionens likviditetstransaktioner fra dag til dag, sikrer automatiske likviditetsstyringsredskaber i tillæg til ovennævnte, at der fra dag til dag er tilstrækkelige midler på hver af Kommissionens bankkonti.

Bøder

BUFI-fonden, hvori foreløbigt indkasserede bøder investeres, forvaltes ud fra princippet om, at aktiverne skal være tilstrækkeligt likvide og tilstrækkeligt hurtigt skal kunne mobiliseres i betragtning af de relevante forpligtelser. Porteføljen udgøres primært af højlikvide værdipapirer, som kan sælges for at dække kortfristede udgående pengestrømme. Derudover udgør kassebeholdning, tilsvarende likvide midler og værdipapirer, der forfalder inden for et år, 34 %.

Garantifonde

Garantifond for Aktioner i forhold til Tredjeland

Fonden forvaltes ud fra princippet om, at aktiverne skal være tilstrækkeligt likvide og tilstrækkeligt hurtigt skal kunne mobiliseres i betragtning af de relevante forpligtelser. Fonden opretholder derfor et tilstrækkeligt stort beløb i monetære aktiver til dækning af kortsigtede udgående pengestrømme. Kassebeholdning, tilsvarende likvide midler og værdipapirer, der forfalder inden for et år, tegner sig for 15 % af aktiverne.

EFSI-garantifonden

Fonden forvaltes ud fra princippet om, at aktiverne skal være tilstrækkeligt likvide og tilstrækkeligt hurtigt skal kunne mobiliseres i betragtning af de relevante forpligtelser. Porteføljen udgøres af likvide aktiver, som kan sælges for at dække kortsigtede udgående pengestrømme, hvis det er nødvendigt. Derudover tegner kassebeholdning, tilsvarende likvide midler og værdipapirer, der forfalder inden for et år, sig for 30 % af aktiverne.

Afregningen af derivatkontrakter sker brutto på grundlag af deres aftalte løbetid. Forpligtelser opfyldes ved hjælp af salg af aktiver i amerikanske dollar og/eller en swap-transaktion, som kan indebære en udadgående pengestrøm som følge af kursforskelle.

Der kræves ingen likviditetsstyring i forbindelse med krav til sikkerhedsstillelse/margen, eftersom den aktuelle modpart accepterer at handle med Kommissionen uden krav til sikkerhedsstillelse/margen.

EFSD-garantifonden

Fonden forvaltes ud fra princippet om, at aktiverne skal være tilstrækkeligt likvide og tilstrækkeligt hurtigt skal kunne mobiliseres i betragtning af de relevante forpligtelser.

Porteføljen udgøres af likvide aktiver, som kan sælges for at dække kortsigtede udgående pengestrømme, hvis det er nødvendigt. Derudover tegner kassebeholdning, tilsvarende likvide midler og værdipapirer, der forfalder inden for et år, sig for 46 % af aktiverne.

Andre finansielle instrumenter — Afledte finansielle forpligtelser

EU har indgået en derivatkontrakt (valutaoption), der dækker devalueringen af fremmed valuta knyttet til lån ydet til finansielle institutioner, under finansieringsfaciliteten for SMV'er (det østlige partnerskab) — se bemærkning 2.11.2. Derudover førte den EU-garanti, der gives til EIB-Gruppen i forbindelse med porteføljer af egenkapitalinvesteringer, til en finansiel forpligtelse til dækning af ændringer i værdien eller værdiforringelse af underliggende investeringer. For så vidt angår de andre finansielle instrumenter, der finansieres over EU-budgettet, kan det beløb, som EU hæfter for i henhold til disse instrumenter, ikke overstige det forpligtede beløb, hvilket mindsker likviditetsrisikoen.

7. OPLYSNINGER OM NÆRTSTÅENDE PARTER

7.1. NÆRTSTÅENDE PARTER

Den Europæiske Unions nærtstående parter er de konsoliderede enheder i EU, tilknyttede organer og nøglepersoner i disse enheders ledelser. Transaktioner med disse enheder finder sted som led i EUF's almindelige transaktioner, og der er i dette tilfælde ikke behov for specifikke oplysningskrav for disse transaktioner i henhold til EU's regnskabsregler.

7.2. VEDERLAG OG TILLÆG TIL NØGLEPERSONER I LEDELSEN

Med henblik på at give oplysninger om transaktioner med nærtstående parter vedrørende nøglepersoner i EU's ledelse er disse personer opdelt i fem kategorier:

Kategori 1: Formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Kommissionen og præsidenten for Den Europæiske Unions Domstol

Kategori 2: Næstformanden for Kommissionen/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionens øvrige næstformænd

Kategori 3: Rådets generalsekretær, Kommissionens medlemmer, dommere og generaladvokater i Den Europæiske Unions Domstol, præsidenten for og medlemmerne af Retten, Ombudsmanden og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

Kategori 4: Revisionsrettens formand og medlemmer

Kategori 5: Institutionernes og agenturernes højst indplacerede tjenestemænd

Nedenfor gives der en oversigt over disse personers løn og tillæg. Yderligere oplysninger findes i tjenestemandsvedtægten, som er offentliggjort på Europa-webstedet, og som er det officielle dokument, der beskriver rettigheder og forpligtelser for alle tjenestemænd ved EU. Ingen nøglepersoner i ledelsen har modtaget præferencelån fra EU.

VEDERLAG OG TILLÆG TIL NØGLEPERSONER I LEDELSEN

(EUR)
Løn og tillæg (pr. ansat)	Kategori 1	Kategori 2	Kategori 3	Kategori 4	Kategori 5
Grundløn (pr. måned)	28 660,63	25 960,71 -	20 768,57 -	22 430,06 -	13 205,77 -
		26 999,15	23 364,64	23 883,86	20 768,57

Bolig-/udlandstillæg	15 %	15 %	15 %	15 %	0-4 %-16 %

Familietillæg:
Husstandstillæg (% af grundlønnen)	2 % + 192,78	2 % + 192,78	2 % + 192,78	2 % + 192,78	2 % + 192,78
Tillæg for forsørgelsesberettigede børn	421,24	421,24	421,24	421,24	421,24
Førskoletillæg	102,90	102,90	102,90	102,90	102,90
Uddannelsestillæg eller	285,81	285,81	285,81	285,81	285,81
Tillæg for uddannelse uden for tjenestestedet	571,62	571,62	571,62	571,62	571,62
Retsformandstillæg	Ikke relevant	Ikke relevant	655,76	Ikke relevant	Ikke relevant

Repræsentationstillæg	1 553,16	998,20	655,76	Ikke relevant	Ikke relevant

Årlige rejseomkostninger	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	Godtgjort

Overførsler til en medlemsstat:
Uddannelsestillæg (10)	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja
% af grundlønnen (10)	5 %	5 %	5 %	5 %	5 %
% af grundlønnen uden justeringskoefficient	maks. 25 %	maks. 25 %	maks. 25 %	maks. 25 %	maks. 25 %
Udgifter til repræsentation	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Ikke relevant	Ikke relevant

Tiltrædelse af tjenesten:
Bosættelsespenge	57 321,26	51 921,41	41 537,13	44 860,11	Godtgjort
		- 53 998,29	- 46 729,28	- 47 767,72
Rejseudgifter for familien	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort
Flytteudgifter	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort
Udtrædelse af tjenesten:
Bosættelsespenge efter fratræden	28 660,63	25 960,71 -	20 768,57 -	22 430,06 -	Godtgjort
		26 999,15	23 364,64	23 883,86
Rejseudgifter for familien	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort
Flytteudgifter	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort
Overgangsydelse (% af grundlønnen) (11)	40 % – 65 %	40 % – 65 %	40 % – 65 %	40 % – 65 %	Ikke relevant
Sygeforsikring	Dækket	Dækket	Dækket	Dækket	Dækket
Pension (% af grundløn, før skat)	Maks. 70 %	Maks. 70 %	Maks. 70 %	Maks. 70 %	Maks. 70 %

Indeholdelser:
Skat	8 % – 45 %	8 % – 45 %	8 % – 45 %	8 % – 45 %	8 % – 45 %
Sygeforsikring (% af grundlønnen)	1,7 %	1,7 %	1,7 %	1,7 %	1,7 %
Særligt fradrag i lønnen	7 %	7 %	7 %	7 %	6-7 %
Pensionsfradrag	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	10,1 %
Antal personer ved årets udgang	3	8	93	28	112

8. BEGIVENHEDER EFTER BALANCEDAGEN

På tidspunktet for underskrivelsen af dette årsregnskab havde Kommissionens regnskabsfører ikke konstateret eller fået meddelelse om andre væsentlige elementer, som kræver, at der fremlægges separate oplysninger i dette afsnit. Årsregnskabet og de dertil knyttede bemærkninger blev udarbejdet ved anvendelse af de senest foreliggende oplysninger, hvilket afspejles i de fremlagte oplysninger.

9. ANVENDELSESOMRÅDE FOR KONSOLIDERING

A. KONTROLLEREDE ENHEDER (52)

1. Institutioner og rådgivende organer (11)

Europa-Parlamentet

Det Europæiske Råd

Europa-Kommissionen

Den Europæiske Revisionsret

Den Europæiske Unions Domstol

Den Europæiske Tjeneste for EU's Optræden Udadtil

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Den Europæiske Ombudsmand

Det Europæiske Regionsudvalg

Rådet for Den Europæiske Union

2. EU-agenturer (39)

2.1. Forvaltningsorganer (6)

Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)

Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer (CHAFEA)

Forvaltningsorganet for Forskning (REA)

Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder (EASME)

Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd (ERCEA)

Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (INEA)

2.2. Decentrale agenturer (33)

Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA)

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)

Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE)

Det Europæiske Miljøagentur (EEA)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)

Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO)

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex)

Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol)

Det Europæiske GNSS-Agentur

Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust)

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA)

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)

Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)

Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)

Agenturet for Støtte til Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC-kontoret)

Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)

Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (RAIL)

EF-Sortsmyndigheden (CPVO)

Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (EFCA)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)

Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA)

Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)

Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound)

Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA)

Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol)

Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)

Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)

Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (CdT)

Det Europæiske Fællesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)

Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA)

3. Andre kontrollerede enheder (2)

Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab under afvikling (EKSF under afvikling)

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)

B. TILKNYTTEDE ORGANER (1)

Den Europæiske Investeringsfond (EIF)

MINDRE ENHEDER

De enheder, der er nævnt nedenfor, er på grund af deres ubetydelighed ikke bogført ved hjælp af den indre værdis metode i EU's konsoliderede årsregnskab for 2020:

Fællesforetagendet for biobaserede industrier (BBI)

BBI er et offentlig-privat partnerskab mellem EU og Bio-based Industries Consortium (BIC). Formålet med BBI er at bidrage til en mere ressourceeffektiv og bæredygtig lavemissionsøkonomi og at øge den økonomiske vækst og beskæftigelsen ved at udvikle bæredygtige og konkurrencedygtige biobaserede industrier i Europa.

Fællesforetagendet Clean Sky (Clean Sky)

Fællesforetagendet er det største europæiske forskningsprogram til udvikling af innovativ og banebrydende teknologi til at nedbringe CO2, gasemissioner og støjniveauet i forbindelse med luftfartøjer. Clean Sky finansieres over Horisont 2020-programmet og bidrager til at øge samarbejdet i den europæiske luftfartsindustri og styrke dens globale lederskab og konkurrenceevne.

Fællesforetagendet for initiativet vedrørende innovative lægemidler (IMI)

IMI, der er et partnerskab mellem Den Europæiske Union og den europæiske medicinalindustri, er verdens største offentlig-private partnerskab inden for biovidenskab og arbejder på at forbedre sundheden ved at fremskynde udviklingen af og patienternes adgang til innovative lægemidler, navnlig på områder, hvor der er et uopfyldt medicinsk eller socialt behov.

Fællesforetagendet for elektronikkomponenter og -systemer for europæisk lederskab (ECSEL)

Fællesforetagendet ECSEL, der er et offentlig-privat partnerskab inden for elektronikkomponenter og -systemer, finansierer forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter med henblik på at opnå ekspertise inden for elektronikkomponenter og -systemer i verdensklasse og bidrager således til udviklingen af en stærk og globalt konkurrencedygtig industri for elektronikkomponenter og -systemer i EU.

Fællesforetagendet for brændselsceller og brint (BCB)

Fællesforetagendet er et offentlig-privat partnerskab, som støtter forskning, teknologisk udvikling og demonstration inden for brændselscelle- og brintteknologi i Europa. Formålet er at bidrage til at få disse teknologier hurtigere ud på markedet og udnytte deres potentiale som midler til at opnå et kulstoffattigt energisystem.

Fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum (SESAR)

SESAR er et offentlig-privat partnerskab, som har til opgave at modernisere det europæiske lufttrafikstyringssystem (ATM) ved at koordinere og samle al relevant forskning og innovation inden for ATM i EU.

Fællesforetagendet Shift2Rail (Shift2Rail)

Shift2Rail er det første europæiske fælles teknologiinitiativ inden for jernbaner, som har til formål at understøtte målrettet forskning og innovation og markedsbaserede løsninger ved at styrke integrationen af ny og avanceret teknologi i innovative løsninger til jernbaneprodukter.

Fællesforetagendet EuroHPC (EuroHPC)

Fællesforetagendet EuroHPC er et fælles initiativ mellem EU, europæiske lande og private partnere med henblik på at udvikle en supercomputerinfrastruktur i verdensklasse og gøre Europa førende inden for højtydende databehandling (HPC).

De ovennævnte enheders årsregnskaber er offentligt tilgængelige på deres respektive websteder.

BERETNING OM GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTET OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER (35)

INDHOLDSFORTEGNELSE

RESULTATET AF GENNEMFØRELSEN AF EU'S BUDGET

132

SAMMENLIGNING MELLEM BUDGETTEREDE OG FAKTISKE BELØB

133

BEMÆRKNINGER TIL BERETNINGEN OM GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTET

136

EU'S BUDGETRAMME

136

1.1.

DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME FOR 2014-2020

136

1.2.

UNDERUDGIFTSOMRÅDER I FFR (PROGRAMMER)

137

1.3.

DET ÅRLIGE BUDGET

137

1.4.

INDTÆGTER

139

1.5.

BEREGNING AF RESULTATET AF GENNEMFØRELSEN EU'S BUDGET

140

1.6.

AFSTEMNING AF DET ØKONOMISKE RESULTAT MED RESULTATET AF GENNEMFØRELSEN AF EU'S BUDGET

141

GENNEMFØRELSE AF EU's BUDGET FOR 2020

143

2.1.

INDTÆGTER

143

2.2.

UDGIFTER

143

GENNEMFØRELSEN AF EU-BUDGETTETS INDTÆGTER

145

3.1.

OVERSIGT OVER GENNEMFØRELSEN AF INDTÆGTERNE PÅ BUDGETTET

145

GENNEMFØRELSEN AF EU-BUDGETTETS UDGIFTER

146

4.1.

FFR: FORDELING AF OG ÆNDRINGER I FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER

146

4.2.

FFR: GENNEMFØRELSE AF FORPLIGTELSESBEVILLINGER

147

4.3.

FFR: GENNEMFØRELSE AF BETALINGSBEVILLINGER

148

4.4.

FFR: BEVÆGELSER I UINDFRIEDE FORPLIGTELSER (RAL)

149

4.5.

FFR: UINDFRIEDE FORPLIGTELSER EFTER FORPLIGTELSENS OPRINDELSESÅR

150

4.6.

FFR: UINDFRIEDE FORPLIGTELSER EFTER BEVILLINGSTYPE

151

4.7.

FFR I DETALJER: FORDELING AF OG ÆNDRINGER I FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER

152

4.8.

FFR I DETALJER: GENNEMFØRELSE AF FORPLIGTELSESBEVILLINGER

160

4.9.

FFR I DETALJER: GENNEMFØRELSE AF BETALINGSBEVILLINGER

167

4.10.

FFR I DETALJER: BEVÆGELSER I UINDFRIEDE FORPLIGTELSER (RAL)

174

4.11.

FFR I DETALJER: UINDFRIEDE FORPLIGTELSER EFTER FORPLIGTELSENS OPRINDELSESÅR

180

4.12.

FFR I DETALJER: UINDFRIEDE FORPLIGTELSER EFTER BEVILLINGSTYPE

185

GENNEMFØRELSE AF BUDGETTET FORDELT PÅ INSTITUTION

192

5.1.

GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTETS INDTÆGTER

192

5.2.

GENNEMFØRELSE AF FORPLIGTELSESBEVILLINGER

193

5.3.

GENNEMFØRELSE AF BETALINGSBEVILLINGER

194

GENNEMFØRELSE AF AGENTURERNES/ORGANERNES BUDGET

195

6.1.

INDTÆGTER

195

6.2.

FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER FORDELT PÅ AGENTUR

197

RESULTATET AF GENNEMFØRELSEN AF EU'S BUDGET

(mio. EUR)
Bemærkning		2020	2019
a	Regnskabsårets indtægter	174 306	163 918
b	Betalinger ift. indeværende regnskabsårs bevillinger	(171 721 )	(157 428 )
c	Betalingsbevillinger fremført til år N+1	(2 086 )	(1 615 )
d	Annullering af uudnyttede bevillinger fremført fra år n-1	78	75
e	Udvikling i formålsbestemte indtægter (B)-(A)	1 398	(1 736 )
	Uudnyttede bevillinger ved udgangen af indeværende regnskabsår (A)	7 694	9 092
	Uudnyttede bevillinger ved udgangen af det foregående regnskabsår (B)	9 092	7 356
f	Valutakursforskelle i regnskabsåret	(207)	4
	Resultatet af budgetgennemførelsen	1 768	3 217

Resultatet af gennemførelsen af EU's budget tilbagebetales til medlemsstaterne i 2021 ved hjælp af fradrag i de beløb, de skal indbetale. Denne beregning foretages i henhold til artikel 1, stk. 1, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 608/2014 (36) om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til ordningen for egne indtægter. Yderligere oplysninger findes i afsnit 1.5 Beregning af resultatet af budgetgennemførelsen.

a)	Regnskabsårets indtægter: tabel 3.1 »Oversigt over gennemførelsen af indtægterne på budgettet«, kolonne 8 »I alt« (Indtægter).

b)	Betalinger ift. indeværende regnskabsårs bevillinger: tabel 4.3 »FFR — Gennemførelse af betalingsbevillinger«, kolonne 2 »Fra endeligt vedtaget budget« (Gennemførte betalinger) og kolonne 4 »Fra formålsbestemte indtægter« (Gennemførte betalinger).

c)	Betalingsbevillinger fremført til år n+1: tabel 4.3 »FFR — Gennemførelse af betalingsbevillinger«, kolonne 7 »Automatiske fremførsler« (Bevillinger fremført til 2019) plus kolonne 8 »Fremførsler efter afgørelse« (Bevillinger fremført til 2019).

Annullering af uudnyttede betalingsbevillinger fremført fra år n-1: tager højde for betalingsbevillinger, der er fremført (automatisk og efter afgørelse) ved udgangen af det foregående år og indeværende års kolonne 3 »Fra fremførsler« (Gennemførte betalinger) i tabel 4.3 »FFR — Gennemførelse af betalingsbevillinger«.

Udvikling i formålsbestemte indtægter: beregning af forskellen mellem de formålsbestemte indtægter ved udgangen af det foregående år (plus) og de formålsbestemte indtægter ved udgangen af indeværende år (kolonne 9 i tabel 4.3 »FFR — Gennemførelse af betalingsbevillinger« — minus) med henblik på at få nettoændringen for de formålsbestemte indtægter i indeværende år.

f)	Valutakursforskelle i regnskabsåret omfatter både realiserede og ikkerealiserede valutakursforskelle.

SAMMENLIGNING MELLEM BUDGETTEREDE OG FAKTISKE BELØB

Indtægter

(mio. EUR)
		Oprindeligt vedtaget budget	Endeligt vedtaget budget	Fastslåede fordringer	Indtægter
1	Egne indtægter	151 638	159 832	162 382	160 141
	11 — Sukkerafgift	—	—	0	0
	12 — Told	22 157	18 507	22 107	19 867
	13 — Moms	18 945	17 344	17 191	17 191
	14 — BNI	110 536	123 980	122 944	122 944
	15 — Korrektion af uligevægte på budgettet	—	—	147	147
	16 — Nedsættelse af Nederlandenes og Sveriges BNI-baserede bidrag	—	—	(8)	(8)
3	Overskud, saldi og tilpasninger	—	2 102	3 173	3 167
4	Indtægter fra personer, der er knyttet til institutionerne og andre EU-organer	1 651	1 651	1 629	1 615
5	Indtægter i forbindelse med institutionernes administration	15	15	645	592
6	Bidrag og refusioner i forbindelse med EU-aftaler og -programmer	130	130	8 866	8 156
7	Morarenter og bøder	115	361	17 027	629
8	Låntagning og långivning	2	2	—	—
9	Diverse indtægter	15	15	12	6
I alt		153 566	164 108	193 735	174 306

Udgifter: forpligtelser efter udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

(mio. EUR)
FFR-udgiftsområde		Oprindeligt vedtaget budget	Endeligt vedtaget budget	I alt bevillinger i alt	Indgåede forpligtelser
1	Intelligent og inklusiv vækst	83 931	83 918	90 870	89 563
	1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse	25 285	25 273	30 287	29 315
	1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed	58 646	58 646	60 582	60 248
2	Bæredygtig vækst: naturressourcer	59 907	59 956	62 730	60 823
	heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger	43 410	43 459	44 855	44 315
3	Sikkerhed og medborgerskab	3 729	7 152	8 152	7 702
4	Et globalt Europa	10 262	11 350	12 240	11 950
5	Administration	10 272	10 271	11 108	10 548
	heraf: institutionernes administrative udgifter	4 226	4 225	4 667	4 319
6	Kompensationer	—	—	—	—
8	Negativ reserve og underskud fremført fra det foregående regnskabsår	—	—	—	—
9	Særlige instrumenter	588	1 236	1 306	1 108
O	Innovationsfonden	—	—	1 337	5
I alt		168 688	173 884	187 742	181 699

Udgifter: betalinger efter udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

(mio. EUR)
FFR-udgiftsområde		Oprindeligt vedtaget budget	Endeligt vedtaget budget	I alt bevillinger i alt	Gennemførte betalinger
1	Intelligent og inklusiv vækst	72 354	77 278	88 334	83 541
	1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse	22 308	21 753	28 726	24 057
	1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed	50 046	55 525	59 607	59 484
2	Bæredygtig vækst: naturressourcer	57 904	58 772	61 448	60 595
	heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger	43 380	43 419	45 018	44 456
3	Sikkerhed og medborgerskab	3 685	6 293	7 331	6 333
4	Et globalt Europa	8 929	10 386	11 928	11 412
5	Administration	10 275	10 273	11 941	10 319
	heraf: institutionernes administrative udgifter	4 226	4 225	5 168	4 134
6	Kompensationer	—	—	—	—
8	Negativ reserve og underskud fremført fra det foregående regnskabsår	—	—	—	—
9	Særlige instrumenter	419	1 106	1 128	1 108
O	Innovationsfonden	—	—	1 337	1
I alt		153 566	164 108	183 446	173 310

BEMÆRKNINGER TIL BERETNINGEN OM GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTET

1. EU'S BUDGETRAMME

Regnskaberne føres i overensstemmelse med finansforordningen. Det almindelige budget er det instrument, hvormed EU's indtægter og udgifter hvert år fastsættes og godkendes, inden for de lofter og andre bestemmelser, der er fastsat i FFR, og i overensstemmelse med retsakterne vedrørende flerårige programmer, der vedtages inden for rammerne heraf.

1.1. DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME FOR 2014-2020

(mio. EUR)

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

I alt

1.	Intelligent og inklusiv vækst

52 756

77 986

69 304

73 512

76 420

79 924

83 661

513 563

1a.	Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

16 560

17 666

18 467

19 925

21 239

23 082

25 191

142 130

1.b.	Økonomiske, social og territorial samhørighed

36 196

60 320

50 837

53 587

55 181

56 842

58 470

371 433

2.	Bæredygtig vækst: naturressourcer

49 857

64 692

64 262

60 191

60 267

60 344

60 421

420 034

heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger

43 779

44 190

43 951

44 146

44 163

43 881

43 888

307 998

3.	Sikkerhed og medborgerskab

1 737

2 456

2 546

2 578

2 656

2 801

2 951

17 725

4.	Et globalt Europa

8 335

8 749

9 143

9 432

9 825

10 268

10 510

66 262

5.	Administration

8 721

9 076

9 483

9 918

10 346

10 786

11 254

69 584

heraf: institutionernes administrative udgifter

7 056

7 351

7 679

8 007

8 360

8 700

9 071

56 224

6.	Kompensationer

—

8.	Negativ reserve

—

9.	Særlige instrumenter

—

Forpligtelsesbevillinger

121 435

162 959

154 738

155 631

159 514

164 123

168 797

1 087 197

Betalingsbevillinger i alt

135 762

140 719

130 694

126 492

154 355

166 709

172 420

1 027 151

Tabellen ovenfor viser FFR-lofterne i løbende priser. 2020 er det sidste regnskabsår, som er omfattet af FFR for 2014-2020. Det samlede loft for forpligtelsesbevillinger for 2020 var på 168 797 mio. EUR, hvilket svarer til 0,99 % af EU's BNI, mens det tilsvarende samlede loft for betalingsbevillingerne va på 172 420 mio. EUR eller 1,01 % af EU's BNI.

Der er vedtaget fleksibilitetsbestemmelser for FFR 2014-2020. Dette omfatter muligheden for at overføre uudnyttede margener (op til lofterne fastsat i forordningen) under betalingslofterne til efterfølgende år — via den samlede margen for betalinger inden for rammerne af den tekniske justering af FFR det efterfølgende år. De ubrugte beløb fra 2016 (13 991 mio. EUR i løbende priser), 2017 (16 414 mio. i løbende priser) og 2018 (210 mio. af de beregnede 11 386 mio. som følge af lofterne) er derfor blevet overført til 2018-2020, og lofterne for 2016-2020 er blevet tilpasset i overensstemmelse hermed. Den 15. maj 2019 vedtog Kommissionen en meddelelse om den tekniske justering af den finansielle ramme for 2020 på grundlag af udviklingen i BNI (ENS 2010) (COM(2019) 310).

Nedenfor gives en forklaring for de forskellige udgiftsområder i FFR: Udgiftsområdernes struktur og indhold vil ændre sig betydeligt i den næste FFR.

Udgiftsområde 1 — Intelligent og inklusiv vækst

Dette udgiftsområde er inddelt i to adskilte, men indbyrdes forbundne dele:

1a	Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse, som omfatter udgifter til forskning og innovation, uddannelse og erhvervsuddannelse, Connecting Europe-faciliteten, socialpolitik, det indre marked og de dermed forbundne politikker.

1b	Økonomisk, social og territorial samhørighed, som skal fremme konvergens i de mindst udviklede medlemsstater og regioner, supplere EU's strategi for bæredygtig udvikling uden for de mindre velstillede områder og støtte tværregionalt samarbejde.

Udgiftsområde 2 — Bæredygtig vækst: naturressourcer

Udgiftsområde 2 omfatter den fælles landbrugs- og fiskeripolitik og miljøforanstaltninger, navnlig programmet LIFE+.

Udgiftsområde 3 — Sikkerhed og medborgerskab

Dette udgiftsområde afspejler den stigende betydning af områder, hvor EU har fået særlige opgaver — retlige og indre anliggender, grænsebeskyttelse, immigrations- og asylpolitik, folkesundhed og forbrugerbeskyttelse, kultur, ungdom, information og dialog med borgerne.

Udgiftsområde 4 — Et globalt Europa

Dette udgiftsområde omfatter alle eksterne foranstaltninger, herunder udviklingssamarbejde, humanitær bistand, førtiltrædelses- og naboskabsinstrumenter. Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) indgår fortsat ikke i EU's budget og er ikke en del af FFR.

Udgiftsområde 5 — Administration

Dette udgiftsområde omfatter administrationsudgifterne for alle institutionerne, pensioner og Europaskolerne. De administrative omkostninger udgør de samlede udgifter for alle institutionerne med undtagelse af Kommissionen.

Udgiftsområde 6 — Kompensationer

I overensstemmelse med den politiske aftale om, at de nye medlemsstater ikke skal være nettobidragydere til budgettet umiddelbart efter tiltrædelsen, blev der opført et kompensationsbeløb under dette udgiftsområde. Nye medlemsstater kan således gennem overførsler udnytte dette beløb til at udligne deres budgetindtægter og budgetbidrag.

Udgiftsområde 9 — Særlige instrumenter

Fleksibilitetsmekanismer sætter EU i stand til at mobilisere de nødvendige midler til at reagere på uforudsete begivenheder såsom kriser og nødsituationer. FFR-forordningen og den interinstitutionelle aftale indeholder nærmere bestemmelser om deres anvendelsesområde, rammebeløb og forvaltning. De er desuden med til at sikre, at budgetressourcerne kan gå til nyopståede prioriteter, således at hver eneste euro anvendes der, hvor behovet er størst. De fleste fleksibilitetsmekanismer holdes derfor uden for FFR og giver mulighed for at mobilisere finansiering ud over udgiftslofterne.

FFR 2021-2027 vil beløbe sig til 1 074 mia. EUR for EU-27 i 2018-priser, herunder integrationen af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF). Sammen med genopretningsinstrumentet NextGenerationEU (NGEU) på 750 mia. EUR vil det gøre det muligt for EU at yde en hidtil uset finansiering på 1,8 bio. EUR i de kommende år for at støtte genopretningen efter covid-19-pandemien og støtte EU's langsigtede prioriteter på tværs af forskellige politikområder.

1.2. UNDERUDGIFTSOMRÅDER I FFR (PROGRAMMER)

Udgiftsområderne i FFR opdeles yderligere i underområder, der svarer til de største udgiftsprogrammer (f.eks. Horisont 2020, Erasmus+ osv.). Det underliggende retsgrundlag for budgetgennemførelsen vedtages på dette programniveau. Det er også på programniveau, der rapporteres om gennemførelsen af programmerne og udbyttet af dem. Tabeller med programoversigter er indsat i beretningen om gennemførelsen af budgettet (se tabel 4.7-4.12 nedenfor).

1.3. DET ÅRLIGE BUDGET

Proceduren for vedtagelse af budgettet er fastlagt i artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Følgende diagram viser frister og etaper i forbindelse med vedtagelsen af budgettet.

For Kommissionens vedkommende består budgetstrukturen af administrationsbevillinger og aktionsbevillinger. De øvrige institutioner har kun administrationsbevillinger. Budgettet omfatter desuden to forskellige former for bevillinger, nemlig ikkeopdelte og opdelte bevillinger. De ikkeopdelte bevillinger dækker de transaktioner, der er etårige (og som stemmer overens med princippet om etårighed). Opdelte bevillinger anvendes med henblik på at forene princippet om etårighed med nødvendigheden af at finansiere foranstaltninger, som gennemføres over flere år. De opdelte bevillinger består af forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger:

—

Forpligtelsesbevillinger: Dækker samtlige udgifter til de forpligtelser, der indgås i løbet af regnskabsåret med henblik på foranstaltninger, der strækker sig over flere år. Budgetmæssige forpligtelser vedrørende aktioner, der løber over mere end ét regnskabsår, kan imidlertid opdeles på flere år i årlige rater, hvis basisretsakten åbner mulighed for det.

—	Betalingsbevillinger: Dækker de udgifter, der følger af gennemførelsen af de forpligtelser, der er indgået i løbet af det aktuelle regnskabsår og/eller de foregående regnskabsår.

I årsregnskabet opdeles finansieringen på to overordnede poster:

—	endeligt vedtagne budgetbevillinger og

—

tillægsbevillinger bestående af:

—	fremførte beløb fra foregående år (finansforordningen giver i særlige, begrænsede tilfælde mulighed for at fremføre uudnyttede beløb fra det foregående år til indeværende år) og

—	formålsbestemte indtægter fra tilbagebetalinger, bidrag fra tredjeparter/-lande til EU-programmer og arbejde udført for tredjeparter De bogføres direkte på de tilsvarende udgiftsposter på budgettet og udgør en tredje finansieringssøjle.

Alle finansieringstyperne udgør tilsammen de disponible bevillinger.

1.4. INDTÆGTER

1.4.1. Egne indtægter

Langt størsteparten af indtægterne kommer fra egne indtægter, som består af følgende kategorier:

1)	Traditionelle egne indtægter: De udgør +/– 14 % af de samlede egne indtægter. Som for 2) og 3) vedrører dette tal FFR-perioden 2014-2020.

2)	Momsbaserede indtægter: De udgør +/– 13 % af de samlede egne indtægter.

3)	BNI-baserede indtægter: De udgør +/– 73 % af de samlede egne indtægter.

EU's egne indtægter fordeles i henhold til bestemmelserne i Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter. Afgørelsen trådte i kraft den 1. oktober 2016 og blev anvendt med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2014.

De samlede egne indtægter, som Unionen tildeles til dækning af de årlige bevillinger til betalinger, må ikke overstige 1,20 % af summen af alle medlemsstaternes BNI.

Med starten på den nye FFR trådte Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 (37) af 14. december 2020 om ordningen for EU's egne indtægter (afgørelsen om egne indtægter fra 2020), da den var ratificeret af alle medlemsstater, i kraft den 1. juni 2021 og erstatter den nuværende afgørelse om egne indtægter med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021.

1.4.2. Traditionelle egne indtægter

Traditionelle egne indtægter består af told (på import fra tredjelande), som opkræves af de økonomiske aktører og inddrives af medlemsstaterne på vegne af EU. Medlemsstaterne beholder dog 20 % af de traditionelle egne indtægter til at dække deres inddrivelsesomkostninger. Alle fastslåede traditionelle egne indtægter skal bogføres i et regnskab, der føres af de kompetente myndigheder:

—	I det »normale« regnskab, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014: alle beløb, der er inddrevet eller garanteret.

—	I det særskilte regnskab, der er omhandlet i samme artikel: Alle beløb, der endnu ikke er inddrevet, og/eller garanteret; Beløb, der er dækket af garantier, men som anfægtes, bogføres også i dette regnskab.

Medlemsstaterne skal registrere de traditionelle egne indtægter på Kommissionens konto hos den nationale finansforvaltning eller centralbank senest den første hverdag efter den 19. i den anden måned, der følger efter den måned, hvor fordringerne blev fastslået (eller inddrevet i tilfælde af det særskilte regnskab).

1.4.3. Merværdiafgift

Merværdiafgift (moms) opkræves af medlemsstaternes momsgrundlag, som til dette formål harmoniseres i overensstemmelse med EU-reglerne. Momsgrundlaget kan dog aldrig udgøre mere end 50 % af den pågældende medlemsstats BNI. Den harmoniserede momsbidragssats er fastsat til 0,30 % med undtagelse af Tyskland, Nederlandene og Sverige, der er omfattet af en nedsat sats på 0,15 %.

1.4.4. Bruttonationalindkomst

Indtægten baseret på bruttonationalindkomsten (BNI) anvendes til at finansiere den del af budgettet, der ikke dækkes af andre indtægter. Alle medlemsstaterne opkræves den samme sats af deres BNI, som er fastsat efter EU-reglerne.

Moms- og BNI-baserede indtægter fastsættes på basis af de prognoser for de relevante grundlag, der udarbejdes i forbindelse med opstillingen af budgetforslaget. Prognoserne ændres og ajourføres efterfølgende i løbet af regnskabsåret ved hjælp af et ændringsbudget. Forskellen (enten positiv eller negativ) mellem de beløb, som medlemsstaterne skal betale ifølge de faktiske beregningsgrundlag, og de beløb, som de allerede har betalt på grundlag af (de reviderede) prognoser, indkaldes af Kommissionen fra medlemsstaterne den første hverdag i juni i det andet år efter det berørte regnskabsår. Selv i de fire efterfølgende regnskabsår kan der foretages korrektioner af de endelige moms- og BNI-grundlag, medmindre der tages forbehold. Disse forbehold bør opfattes som potentielle krav over for medlemsstaterne på et ukendt beløb, da deres finansielle indvirkning ikke kan vurderes med nøjagtighed. Når beløbene kan fastslås nøjagtigt, indkaldes de tilsvarende moms- og BNI-baserede indtægter enten i forbindelse med beregningen af moms- og BNI-saldiene eller ved separate indkaldelser.

1.4.5. Korrektionen til fordel for Det Forenede Kongerige

Korrektionsmekanismen til fordel for Det Forenede Kongerige (som reducerer landets indbetalinger af egne indtægter og øger de andre medlemsstaters indbetalinger) blev indført af Det Europæiske Råd på mødet i Fontainebleau (juni 1984). Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandene deltager i finansieringen af korrektionen med en nedsat andel (en fjerdedel af deres normale andel). Det Forenede Kongeriges korrektion og de tilhørende finansieringsordninger udløb ved udgangen af 2020 med landets udtræden af EU.

1.4.6. Bruttonedsættelse

Det Europæiske Råd konkluderede den 7.-8. februar 2013, at Danmark, Nederlandene og Sverige skulle indrømmes bruttonedsættelser af deres årlige BNI-baserede bidrag i perioden 2014-2020, mens Østrig kun fik bruttonedsættelse i perioden 2014-2016. De årlige nedsættelser er som følger: Danmark 130 mio. EUR, Nederlandene 695 mio. EUR og Sverige 185 mio. EUR. For perioden 2021-2027 vil en bruttonedsættelse af de årlige BNI-baserede bidrag komme Østrig, Danmark, Tyskland, Nederlandene og Sverige til gode.

1.5. BEREGNING AF RESULTATET AF GENNEMFØRELSEN EU'S BUDGET

Resultatet af gennemførelsen af EU's budget tilbagebetales til medlemsstaterne det følgende år ved hjælp af fradrag i de beløb, de skal indbetale det pågældende år.

Egne indtægter konteres i regnskabet med de beløb, som i løbet af året krediteres de konti, som medlemsstaternes myndigheder har åbnet i Kommissionens navn. Indtægter omfatter også resultatet af gennemførelsen af budgettet for det foregående regnskabsår. Andre indtægter konteres i regnskabet med de beløb, der faktisk modtages i løbet af regnskabsåret.

Ved beregningen af resultatet af budgetgennemførelsen omfatter udgifterne betalinger, der dækkes af regnskabsårets bevillinger, hvortil kommer bevillinger fra samme regnskabsår, der fremføres til det følgende år. Ved betalinger foretaget med regnskabsårets bevillinger forstås betalinger, der er foretaget af regnskabsføreren senest den 31. december i regnskabsåret. For så vidt angår EGFL er der tale om de betalinger, som medlemsstaterne har foretaget mellem den 16. oktober i år n-1 og den 15. oktober i år n, forudsat at regnskabsføreren har fået den relevante forpligtelse og anvisning i hænde senest den 31. januar i år n+1. I forbindelse med EGFL-udgifter kan der blive tale om en senere overensstemmelsesbeslutning som følge af kontrol foretaget i medlemsstaterne.

Resultatet af gennemførelsen af budgettet består af to dele: EU's regnskabsresultat og resultatet af bidraget fra de EFTA-lande, der er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). I henhold til artikel 1, stk. 1, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 608/2014 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til ordningen for egne indtægter består dette resultat af differencen mellem:

—	de samlede indkasserede indtægter i regnskabsåret og

—	de samlede betalinger foretaget over regnskabsårets bevillinger, med tillæg af bevillinger for samme regnskabsår, der er fremført til det følgende regnskabsår.

Det fremkomne tal forhøjes eller nedsættes med følgende:

—	nettobeløbet for annullering af betalingsbevillinger fremført fra tidligere regnskabsår og eventuelle betalingsoverskridelser, der som følge af udsving i eurokursen overstiger de ikke-opdelte bevillinger fremført fra tidligere regnskabsår

—	udviklingen i formålsbestemte indtægter og

—	nettoresultatet af valutakursgevinster og -tab i løbet af regnskabsåret.

Bevillinger fremført fra det foregående regnskabsår vedrørende bidrag fra og arbejde for tredjemand, som pr. definition aldrig bortfalder, er indregnet som tillægsbevillinger for regnskabsåret. Dette forklarer forskellen mellem de bevillinger, der er fremført fra det foregående regnskabsår, og som er opført i beretningen om gennemførelsen af budgettet for år n, og de bevillinger, der er fremført til det følgende regnskabsår i beretningen om gennemførelsen af budgettet for år n–1. Forpligtelsesbevillinger, der stilles til rådighed som følge af tilbagebetaling af acontobeløb, indgår ikke i beregningen af resultatet af budgetgennemførelsen.

De fremførte betalingsbevillinger omfatter: automatiske fremførsler og fremførsler efter afgørelse. Annullering af uudnyttede betalingsbevillinger fremført fra det foregående regnskabsår omfatter annullering af automatisk fremførte bevillinger og bevillinger fremført ved afgørelse.

1.6. AFSTEMNING AF DET ØKONOMISKE RESULTAT MED RESULTATET AF GENNEMFØRELSEN AF EU'S BUDGET

(mio. EUR)
	2020	2019
REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT	57 416	4 796
Indtægter
Fordringer fastslået i indeværende regnskabsår, men som endnu ikke er inddrevet	(1 295 )	(6 193 )
Fordringer fastslået i foregående år, som er inddrevet i indeværende regnskabsår	3 886	8 656
Påløbne indtægter (netto)	(48 762 )	3 341
	(46 171 )	5 804
Udgifter
Påløbne udgifter (netto)	8 258	8 394
Udgifter fra foregående år betalt i indeværende regnskabsår	(457)	(3 832 )
Nettoresultat af forfinansiering	(17 547 )	(10 981 )
Betalingsbevillinger fremført til følgende år	(2 268 )	(3 532 )
Betalinger foretaget fra fremførsler og annullering af uudnyttede betalingsbevillinger	3 248	1 924
Bevægelser i hensættelser	3 873	3 801
Andet	(4 441 )	(3 076 )
	(9 334 )	(7 304 )
Økonomisk resultat for agenturer og EKSF under afvikling	(142)	(79)
REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT	1 768	3 217

I overensstemmelse med finansforordningen skal årets økonomiske resultat beregnes på grundlag af periodiseret regnskabsførelse (EU's regnskabsregler), mens budgettet bygger på det ændrede kasseregnskabsprincip. Da regnskabsårets økonomiske resultat og budgetresultatet dækker de samme underliggende transaktioner — bortset fra andre (ikkebudgetmæssige) kilder til indtægter og udgifter for agenturer og EKSF under afvikling, som kun er medtaget i det økonomiske resultat (se bemærkning 6) — er afstemningen af årets økonomiske resultat med årets budgetresultat en nyttig måde at kontrollere deres overensstemmelse på.

Afstemningsposter — indtægter

De faktiske budgetindtægter i et regnskabsår svarer til de indtægter, der er inddrevet på grundlag de fastslåede fordringer i løbet af regnskabsåret, og de beløb, der er inddrevet på grundlag af fordringer fastslået i tidligere regnskabsår. Ved afstemningen skal de fordringer, der fastslås i det aktuelle regnskabsår, men som endnu ikke er inddrevet, derfor trækkes fra det økonomiske resultat, idet de ikke udgør en del af budgetindtægterne. Fordringer fastslået i de foregående regnskabsår og inddrevet i det aktuelle regnskabsår skal derimod lægges til det økonomiske resultat ved afstemningen.

De påløbne indtægter består hovedsagelig af påløbne indtægter i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU, Innovationsfonden, finansielle korrektioner, egne indtægter, renter og udbytte. Det er kun nettoresultatet, dvs. påløbne indtægter for det aktuelle regnskabsår minus tilbageførsel af påløbne indtægter fra tidligere regnskabsår, der tages i betragtning.

Afstemningsposter — udgifter

Påløbne udgifter består hovedsageligt af periodiseringsbeløb med henblik på cut-off-proceduren ved årets udgang, dvs. støtteberettigede udgifter, som modtagere af EU-støtte har afholdt, men som de endnu ikke har indberettet til Kommissionen. Det er kun nettoresultatet, dvs. påløbne udgifter for det aktuelle regnskabsår minus tilbageførslen af påløbne udgifter fra det tidligere regnskabsår, der tages i betragtning. Betalinger, der foretages i det aktuelle regnskabsår i forbindelse med fakturaer registreret i tidligere regnskabsår, er en del af det aktuelle regnskabsårs budgetudgifter og skal derfor lægges til det økonomiske resultat ved afstemningen.

Nettoresultatet af forfinansiering er en kombination af 1) de nye forfinansieringsbeløb, der er betalt i det aktuelle regnskabsår og opført som en budgetudgift i det pågældende år, og 2) frigørelsen af forfinansieringen ved godkendelse af støtteberettigede omkostninger i løbet af regnskabsåret. Sidstnævnte repræsenterer en udgift i periodiseringsmæssig forstand, men ikke i regnskabet, idet betalingen af den oprindelige forfinansiering allerede blev betragtet som en budgetudgift på betalingstidspunktet.

Ud over de betalinger, der er foretaget over regnskabsårets bevillinger, skal de bevillinger for det pågældende år, som fremføres til det følgende år, tages i betragtning ved beregningen af resultatet af gennemførelsen af regnskabsårets budget (i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 608/2014). Det samme gælder betalinger foretaget i regnskabsåret via fremførte bevillinger fra tidligere år og annullering af uudnyttede betalingsbevillinger.

Bevægelserne i hensættelser er baseret på skøn foretaget ved årets udgang i årsregnskabet (primært personaleydelser), som ikke har nogen indvirkning på regnskabet. Andre afstemningsbeløb omfatter forskellige elementer, såsom afskrivninger, anskaffelser, betalinger vedrørende finansiel leasing og finansiel deltagelse, som behandles forskelligt i budgetregnskabet og den periodiske regnskabsførelse.

Afstemningspost — Økonomisk resultat for agenturer og EKSF under afvikling

Årets budgetresultat er et ikkekonsolideret tal og omfatter ikke andre (ikkebudgetmæssige) kilder til indtægter og udgifter for de konsoliderede agenturer og EKSF under afvikling (se bemærkning 6). For at afstemme årets økonomiske resultat — et konsolideret tal, der omfatter disse beløb — med årets budgetresultat anføres det konsoliderede økonomiske resultat for agenturer og EKSF under afvikling som en afstemningspost.

2. GENNEMFØRELSE AF EU's BUDGET FOR 2020

2.1. INDTÆGTER

Betalingsbevillingerne i det oprindeligt vedtagne EU-budget, som blev undertegnet af formanden for Europa-Parlamentet den 27. november 2019, var på 153 566 mio. EUR og skulle finansieres ved hjælp af egne indtægter, som beløb sig til 151 638 mio. EUR. Overslaget over indtægter og udgifter på det oprindelige budget justeres typisk i løbet af regnskabsåret, og disse ændringer fremgår af ændringsbudgetterne. Justeringer af de BNI-baserede egne indtægter sikrer, at de budgetterede indtægter svarer nøjagtigt til de budgetterede udgifter. Ifølge ligevægtsprincippet skal de samlede indtægter modsvare de samlede udgifter (betalingsbevillinger).

I løbet af 2020 blev der vedtaget ni ændringsbudgetter. Når disse tages i betragtning, beløber de endelige vedtagne indtægter sig til 164 108 mio. EUR i 2020, og den samlede finansiering ved hjælp af egne indtægter beløber sig til 159 832 mio. EUR. Den vigtigste faktor for stigningen i medlemsstaternes bidrag i 2020 var stigningen i betalingsbevillingerne (10 542 mio. EUR).

For så vidt angår resultatet for egne indtægter, svarede de inddrevne traditionelle egne indtægter stort set til det anslåede beløb.

Medlemsstaternes endelige moms- og BNI-betalinger svarer også meget nøje til det endelige budgetoverslag. Forskellene mellem overslagene og de beløb, der faktisk blev betalt, skyldes forskellene mellem de eurokurser, der blev brugt ved budgetlægningen, og de kurser, der gjaldt på det tidspunkt, hvor de medlemsstater, der ikke er med i ØMU'en, reelt foretog deres betalinger.

For moms- og BNI-balancerne er de relevante bestemmelser fastsat i artikel 10b i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014. Proceduren indebærer ingen budgetændring, og Kommissionen anmoder derfor medlemsstaterne direkte om at indbetale nettobeløbene. Virkningerne for EU-budgettet er tæt på nul som følge af dette nettingsystem.

Udgiftsområdet »Indtægter, bidrag og refusion i forbindelse med EU-aftaler og -programmer« vedrører primært indtægter fra finansielle korrektioner (ESI-fonde, EGFL og ELFUL), tredjelandes deltagelse i forskningsprogrammer, regnskabsafslutningen for landbrugsfondene og andre bidrag og refusioner til EU-programmer/-aktiviteter. En betydelig andel af det samlede beløb består af formålsbestemte indtægter, der typisk giver anledning til opførelse af tillægsbevillinger på udgiftssiden.

Indtægter fra bøder vedrører primært bøder pålagt i konkurrencesager.

2.2. UDGIFTER

EU's budget spiller en vigtig understøttende rolle for gennemførelsen af EU's politikker og prioriteter. Til trods for dets begrænsede størrelse (EU-budgettet udgør kun 2 % af de samlede offentlige udgifter i EU) komplementerer det de nationale budgetter og er meget klart målrettet investeringer og additionalitet. Det er et af mange vigtige værktøjer i den brede vifte af politiske og lovgivningsmæssige instrumenter på EU-plan, som alle EU's medlemsstater er nået til enighed om, og som bliver til en flerårig finansiel ramme, der består af alle de forskellige programmer og de maksimale udgiftslofter.

EU's budget for 2020, der blev vedtaget den 27. november 2019, bekræfter, at EU kanaliserer penge til de områder, hvor der er et udtalt behov. I 2020 gik størstedelen af EU-budgettet til at fremme bæredygtig vækst og mindske de økonomiske forskelle mellem regionerne, stimulere jobskabelsen, bekæmpe klimaændringer og håndtere de socioøkonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien i EU samt yde bistand til tredjelande.

2020 var det sidste år i FFR for 2014-2020, og Kommissionen anvendte alle resterende muligheder for at mobilisere yderligere midler til at styrke covid-19-relaterede foranstaltninger på tværs af budgettet og til at støtte medlemsstaterne med yderligere likviditet. Gennemførelsen heraf blev nøje overvåget og forvaltet, hvilket resulterede i næsten fuldstændig gennemførelse af næsten alle bevillinger.

De bevillinger, der blev fastsat i det endelige vedtagne budget, var på 173,9 mia. EUR (4,6 % mere sammenlignet med i budgettet for 2019) for forpligtelser og 164,1 mia. EUR (10,5 % mere) for betalinger, hvilket svarer til henholdsvis 1,00 % og 0,90 % af EU's bruttonationalindkomst (BNI).

3. GENNEMFØRELSEN AF EU-BUDGETTETS INDTÆGTER

3.1. OVERSIGT OVER GENNEMFØRELSEN AF INDTÆGTERNE PÅ BUDGETTET

(mio. EUR)
Afsnit		Indtægtsbevillinger		Fastslåede fordringer			Indtægter			% af budget indbetalt	Udestående
		Oprindeligt vedtaget budget	Endeligt vedtaget budget	Indeværende regnskabsår	Fremført	I alt	Fra fordringer i indeværende regnskabsår	Fra fordringer fremført	I alt	% af budget indbetalt	Udestående
		1	2	3	4	5=3+4	6	7	8=6+7	9=8/2	10=5-8
1	Egne indtægter	151 638	159 832	160 092	2 291	162 382	160 086	55	160 141	100 %	2 241
3	Overskud, saldi og tilpasninger	—	2 102	3 167	7	3 173	3 167	0	3 167	151 %	7
4	Indtægter fra personer, der er knyttet til institutionerne og andre EU-organer	1 651	1 651	1 619	10	1 629	1 606	9	1 615	98 %	14
5	Indtægter i forbindelse med institutionernes administration	15	15	600	44	645	569	23	592	3 933 %	53
6	Bidrag og refusioner i forbindelse med EU-aftaler og -programmer	130	130	7 321	1 545	8 866	6 881	1 275	8 156	6 273 %	711
7	Morarenter og bøder	115	361	1 078	15 949	17 027	159	470	629	174 %	16 398
8	Låntagning og långivning	2	2	—	—	—	—	—	—	—	—
9	Diverse indtægter	15	15	6	7	12	5	1	6	39 %	7
I alt		153 566	164 108	173 882	19 853	193 735	172 472	1 834	174 306	106 %	19 429

4. GENNEMFØRELSEN AF EU-BUDGETTETS UDGIFTER

4.1. FFR: FORDELING AF OG ÆNDRINGER I FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER

(mio. EUR)
FFR-udgiftsområde		Forpligtelsesbevillinger						Betalingsbevillinger
		Budgetbevillinger			Tillægsbevillinger		Disponible bevillinger i alt	Budgetbevillinger			Tillægsbevillinger		Disponible bevillinger i alt
		Oprindeligt vedtaget budget	Ændringsbudgetter og overførsler	Endeligt vedtaget budget	Fremførsler	Formålsbestemte indtægter	Disponible bevillinger i alt	Oprindeligt vedtaget budget	Ændringsbudgetter og overførsler	Endeligt vedtaget budget	Fremførsler	Formålsbestemte indtægter	Disponible bevillinger i alt
		1	2	3=1+2	4	5	6=3+4+5	7	8	9=7+8	10	11	12=9+10+11
1	Intelligent og inklusiv vækst	83 931	(12)	83 918	520	6 431	90 870	72 354	4 925	77 278	151	10 904	88 334
	1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse	25 285	(12)	25 273	3	5 012	30 287	22 308	(555)	21 753	139	6 835	28 726
	1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed	58 646	—	58 646	518	1 419	60 582	50 046	5 479	55 525	13	4 069	59 607
2	Bæredygtig vækst: naturressourcer	59 907	49	59 956	467	2 308	62 730	57 904	867	58 772	677	1 999	61 448
	heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger	43 410	49	43 459	467	929	44 855	43 380	39	43 419	670	929	45 018
3	Sikkerhed og medborgerskab	3 729	3 423	7 152	—	1 000	8 152	3 685	2 607	6 293	9	1 030	7 331
4	Et globalt Europa	10 262	1 089	11 350	47	843	12 240	8 929	1 457	10 386	38	1 503	11 928
5	Administration	10 272	(1)	10 271	—	837	11 108	10 275	(2)	10 273	828	839	11 941
	heraf: institutionernes administrative udgifter	4 226	(1)	4 225		442	4 667	4 226	(1)	4 225	499	443	5 168
6	Kompensationer	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
8	Negativ reserve og underskud fremført fra det foregående regnskabsår	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
9	Særlige instrumenter	588	649	1 236	49	21	1 306	419	688	1 106	1	21	1 128
O	Innovationsfonden	—	—	—	—	1 337	1 337	—	—	—	—	1 337	1 337
I alt		168 688	5 196	173 884	1 083	12 775	187 742	153 566	10 542	164 108	1 704	17 634	183 446

4.2. FFR: GENNEMFØRELSE AF FORPLIGTELSESBEVILLINGER

(mio. EUR)
FFR-udgiftsområde		I alt bevillinger i alt	Indgåede forpligtelser					Bevillinger fremført til 2021			Bortfaldne bevillinger
		I alt bevillinger i alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	%	Formålsbestemte indtægter	Fremførsler efter afgørelse	I alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt
		1	2	3	4	5=2+3+4	6=5/1	7	8	9=7+8	10	11	12	13=10+11+12
1	Intelligent og inklusiv vækst	90 870	83 890	520	5 152	89 563	99 %	1 219	22	1 241	6	—	59	65
	1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse	30 287	25 254	3	4 058	29 315	97 %	954	14	967	5	—	0	5
	1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed	60 582	58 636	518	1 095	60 248	99 %	265	8	274	1	—	59	60
2	Bæredygtig vækst: naturressourcer	62 730	59 475	463	886	60 823	97 %	445	475	920	6	4	976	986
	heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger	44 855	42 979	463	873	44 315	99 %	56	475	531	5	4	0	9
3	Sikkerhed og medborgerskab	8 152	7 152	—	550	7 702	94 %	450	—	450	1	—	0	1
4	Et globalt Europa	12 240	11 349	47	555	11 950	98 %	288	—	288	1	—	0	2
5	Administration	11 108	10 009	—	540	10 548	95 %	291	85	376	178	—	6	184
	heraf: institutionernes administrative udgifter	4 667	4 024		294	4 319	93 %	142	85	226	116	0	6	122
6	Kompensationer	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
8	Negativ reserve og underskud fremført fra det foregående regnskabsår	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
9	Særlige instrumenter	1 306	1 059	49	—	1 108	85 %	13	—	13	177	—	8	185
O	Innovationsfonden	1 337	—	—	5	5	0 %	1 332	—	1 332	—	—	—	—
I alt		187 742	172 933	1 078	7 688	181 699	97 %	4 038	582	4 620	369	4	1 050	1 423

4.3. FFR: GENNEMFØRELSE AF BETALINGSBEVILLINGER

(mio. EUR)
FFR-udgiftsområde		I alt bevillinger i alt	Gennemførte betalinger					Bevillinger fremført til 2021				Bortfaldne bevillinger
		I alt bevillinger i alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	%	Automatiske fremførsler	Fremførsler efter afgørelse	Formålsbestemte indtægter	I alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt
		1	2	3	4	5=2+3+4	6=5/1	7	8	9	10=7+8+9	11	12	13	14=11+12+13
1	Intelligent og inklusiv vækst	88 334	77 097	129	6 316	83 541	95 %	149	12	4 579	4 740	21	23	9	53
	1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse	28 726	21 587	118	2 352	24 057	84 %	134	12	4 474	4 620	19	21	9	49
	1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed	59 607	55 509	11	3 964	59 484	100 %	15	—	105	120	1	2	0	4
2	Bæredygtig vækst: naturressourcer	61 448	58 263	670	1 662	60 595	99 %	24	475	338	837	9	6	0	16
	heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger	45 018	42 919	664	873	44 456	99 %	18	475	56	548	8	6	0	14
3	Sikkerhed og medborgerskab	7 331	5 896	7	430	6 333	86 %	11	381	600	991	5	2	0	7
4	Et globalt Europa	11 928	10 328	35	1 049	11 412	96 %	37	17	454	508	4	4	1	8
5	Administration	11 941	9 111	748	460	10 319	86 %	895	85	375	1 355	182	80	5	266
	heraf: institutionernes administrative udgifter	5 168	3 435	440	258	4 134	80 %	585	85	182	852	120	59	3	182
6	Kompensationer	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
8	Negativ reserve og underskud fremført fra det foregående regnskabsår	—	—	—	—	—	—	0	—	—	—	—	—	—	—
9	Særlige instrumenter	1 128	1 106	0	2	1 108	98 %	0	—	13	13	0	0	6	6
O	Innovationsfonden	1 337	—	—	1	1	0 %	—	—	1 336	1 336	—	—	—	—
I alt		183 446	161 801	1 589	9 920	173 310	94 %	1 116	969	7 694	9 779	221	115	20	357

4.4. FFR: BEVÆGELSER I UINDFRIEDE FORPLIGTELSER (RAL)

(mio. EUR)
FFR-udgiftsområde		Uindfriede forpligtelser ved udgangen af det foregående regnskabsår				Forpligtelser i indeværende regnskabsår				Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang i alt
		Forpligtelser fremført fra foregående regnskabsår	Frigørelser/ Revalueringer Annulleringer	Betalinger	Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang	Forpligtelser indgået i regnskabsåret	Betalinger	Annullering af forpligtelser, som ikke kan fremføres	Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang	Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang i alt
		1	2	3	4=1+2+3	5	6	7	8=5+6+7	9=4+8
1	Intelligent og inklusiv vækst	220 627	(1 875 )	(71 673 )	147 079	89 563	(11 868 )	(6)	77 689	224 769
	1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse	40 300	(954)	(14 384 )	24 962	29 315	(9 673 )	(5)	19 636	44 598
	1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed	180 327	(921)	(57 289 )	122 117	60 248	(2 195 )	(0)	58 053	180 170
2	Bæredygtig vækst: naturressourcer	40 876	(122)	(15 695 )	25 058	60 823	(44 900 )	—	15 923	40 982
	heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger	432	(5)	(262)	165	44 315	(44 193 )	—	122	286
3	Sikkerhed og medborgerskab	6 183	(119)	(2 225 )	3 839	7 702	(4 108 )	—	3 594	7 433
4	Et globalt Europa	29 154	(672)	(7 862 )	20 620	11 950	(3 550 )	(1)	8 400	29 020
5	Administration	854	(92)	(757)	5	10 548	(9 563 )	(0)	985	990
	heraf: institutionernes administrative udgifter	511	(70)	(440)	2	4 319	(3 694 )	0	625	627
6	Kompensationer	—	—	—	—	—	—	—	—	—
8	Negativ reserve og underskud fremført fra det foregående regnskabsår	—	—	—	—	—	—	—	—	—
9	Særlige instrumenter	1	(0)	(0)	—	1 108	(1 108 )	—	0	0
O	Innovationsfonden	—	—	—	—	5	(1)	—	4	4
I alt		297 695	(2 881 )	(98 213 )	196 601	181 699	(75 096 )	(7)	106 596	303 197

4.5. FFR: UINDFRIEDE FORPLIGTELSER EFTER FORPLIGTELSENS OPRINDELSESÅR

(mio. EUR)
FFR-udgiftsområde		< 2014	2014	2015	2016	2017	2018	2019	2020	I alt
1	Intelligent og inklusiv vækst	3 347	878	1 741	4 079	21 655	46 203	68 942	77 924	224 769
	1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse	683	570	903	1 748	3 530	6 544	10 749	19 871	44 598
	1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed	2 664	308	838	2 330	18 125	39 659	58 193	58 053	180 170
2	Bæredygtig vækst: naturressourcer	120	271	1 286	1 209	2 388	7 633	12 142	15 934	40 982
	heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger	—	—	—	1	9	44	110	122	286
3	Sikkerhed og medborgerskab	24	9	34	231	637	1 251	1 652	3 594	7 433
4	Et globalt Europa	1 339	607	1 140	2 122	3 351	4 733	7 304	8 423	29 020
5	Administration	—	—	—	—	0	0	3	987	990
	heraf: institutionernes administrative udgifter	0	0	0	0	0	0	0	627	627
9	Særlige instrumenter	—	—	—	—	—	—	0	0	0
O	Innovationsfonden	—	—	—	—	—	—	—	4	4
I alt		4 830	1 765	4 201	7 640	28 030	59 820	90 044	106 867	303 197

Nedsættelsen af den nye Kommission indebar en intern omstrukturering af tjenestegrenene. Reallokeringen af de tilknyttede transaktioner resulterede i en forskydning af det udestående beløb mellem de enkelte år. De samlede uindfriede forpligtelser er uændrede.

4.6. FFR: UINDFRIEDE FORPLIGTELSER EFTER BEVILLINGSTYPE

(mio. EUR)
Udgiftsområde		Fra budgetbevillinger					Fra formålsbestemte indtægter					Uindfriede forpligtelser ved udgang af 2020 i alt
		Forpligtelser fremført fra 2019	Justeringer	Indgåede forpligtelser	Gennemførte betalinger	Endnu ikke afregnet	Forpligtelser fremført fra 2019	Justeringer	Indgåede forpligtelser	Gennemførte betalinger	Endnu ikke afregnet	Uindfriede forpligtelser ved udgang af 2020 i alt
		1	2	3	4	5=1+2+3-4	6	7	8	9	10=6+7+8-9	11=5+10
1	Intelligent og inklusiv vækst	195 138	(1 648 )	84 411	81 035	196 865	25 490	(232)	5 152	2 506	27 904	224 769
	1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse	37 087	(736)	25 257	21 846	39 762	3 213	(223)	4 058	2 212	4 837	44 598
	1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed	158 051	(912)	59 154	59 190	157 103	22 277	(10)	1 095	294	23 067	180 170
2	Bæredygtig vækst: naturressourcer	40 451	(122)	59 937	59 707	40 559	425	(0)	886	888	423	40 982
	heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger	431	(5)	43 441	43 582	286	1	—	873	874	—	286
3	Sikkerhed og medborgerskab	6 004	(118)	7 152	5 919	7 119	179	(2)	550	414	314	7 433
4	Et globalt Europa	27 633	(627)	11 395	10 468	27 933	1 521	(46)	555	943	1 087	29 020
5	Administration	761	(41)	10 009	9 818	910	93	(51)	540	502	80	990
	heraf: institutionernes administrative udgifter	464	(22)	4 024	3 875	591	47	(47)	294	258	36	627
9	Særlige instrumenter	1	(0)	1 108	1 108	0						0
O	Innovationsfonden			—	—	—	—	—	5	1	4	4
I alt		269 987	(2 557 )	174 012	168 056	273 386	27 708	(330)	7 688	5 254	29 811	303 197

4.7. FFR I DETALJER: FORDELING AF OG ÆNDRINGER I FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER

(mio. EUR)
Program		Forpligtelsesbevillinger						Betalingsbevillinger
		Budgetbevillinger			Tillægsbevillinger		Disponible bevillinger i alt	Budgetbevillinger			Tillægsbevillinger		Disponible bevillinger i alt
		Oprindeligt vedtaget budget	Ændringsbudgetter og overførsler	Endeligt vedtaget budget	Fremførsler	Formålsbestemte indtægter	Disponible bevillinger i alt	Oprindeligt vedtaget budget	Ændringsbudgetter og overførsler	Endeligt vedtaget budget	Fremførsler	Formålsbestemte indtægter	Disponible bevillinger i alt
		1	2	3=1+2	4	5	6=3+4+5	7	8	9=7+8	10	11	12=9+10+11
1	Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)	173	—	173	—	157	329	1 105	(2)	1 103	—	184	1 287
	Europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer (EGNOS/Galileo)	1 207	—	1 207	—	121	1 328	954	19	973	2	272	1 247
	Den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER)	365	2	367	—	46	412	639	(0)	638	0	46	684
	Det europæiske jordovervågningsprogram (Copernicus)	647	0	647	—	16	663	552	1	553	2	14	569
	Det europæiske solidaritetskorps	166	—	166	—	11	177	154	(27)	126	3	15	144
	Program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri	255	—	255	—	0	255	201	(24)	177	2	0	178
	Nuklear sikkerhed og nedlukning	147	—	147	—	—	147	171	(54)	117	—	—	117
	Horisont 2020	13 486	(0)	13 486	—	3 233	16 719	11 796	(181)	11 615	79	4 776	16 470
	Euratoms program for forskning og uddannelse	398	0	398	3	92	492	417	(71)	346	36	137	519
	Programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og SMV'er (COSME)	418	(0)	418	—	41	460	386	102	488	2	60	549
	Programmet for uddannelse, erhvervsuddannelse og sport (Erasmus+)	2 885	—	2 885	—	678	3 563	2 739	9	2 748	7	787	3 543
	Programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI)	117	—	117	—	61	178	105	(6)	99	1	81	181
	Told, Fiscalis og bekæmpelse af svig	133	(0)	133	—	12	145	124	21	145	0	15	160
	CEF — Energi	1 281	—	1 281	—	6	1 287	420	(29)	390	1	8	399
	CEF — Transport	2 579	1	2 580	—	22	2 602	1 477	(251)	1 225	2	23	1 250
	CEF — Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)	210	—	210	—	6	216	208	33	240	0	6	246
	Energiprojekter til støtte for den europæiske økonomiske genopretningsplan (EERP)	—	—	—	—	2	2	60	(29)	31	—	2	33
	Decentrale agenturer	400	(14)	386	—	24	410	401	(24)	377	—	24	401
	Andre aktioner og programmer	196	(1)	196	—	477	673	185	(9)	175	1	380	557
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	85	(1)	85	—	1	85	95	(29)	65	—	1	66
	Kommissionens særlige beføjelser	136	0	136	—	8	144	122	1	122	—	4	127
	Regional konvergens (mindre udviklede regioner)	28 762	(4)	28 758	389	687	29 834	25 414	2 948	28 362	—	1 629	29 990
	Overgangsregioner	5 964	83	6 047	50	50	6 147	4 777	204	4 981	—	117	5 097
	Konkurrenceevne (mere udviklede regioner)	8 822	1 757	10 580	51	390	11 021	7 698	999	8 697	—	737	9 434
	Regioner i den yderste periferi og tyndt befolkede regioner	236	—	236	0	—	236	202	98	300	—	19	319
	Samhørighedsfonden	10 065	(1 827 )	8 237	2	177	8 416	8 300	589	8 889	—	1 276	10 165
	Europæisk territorialt samarbejde	2 012	—	2 012	—	10	2 023	1 285	231	1 516	—	155	1 671
	Teknisk bistand	274	5	279	—	5	284	231	(14)	217	13	5	235
	Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD)	579	—	579	—	1	580	411	108	520	0	3	522
	Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet	145	(14)	131	25	96	252	603	(64)	539	—	126	665
	Connecting Europe-faciliteten (CEF)	1 781	—	1 781	—	4	1 784	1 113	388	1 502	—	4	1 506
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	6	—	6	—	0	6	12	(8)	4	—	0	4
FFR-udgiftsområde 1 i alt		83 931	(12)	83 918	520	6 431	90 870	72 354	4 925	77 278	151	10 904	88 334
2	Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)	43 410	49	43 459	467	929	44 855	43 380	39	43 419	670	929	45 018
	Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)	14 709	—	14 709	—	1 163	15 871	13 141	799	13 940	2	910	14 852
	Den Europæiske Hav- og Fiskerifond	960	(0)	960	—	205	1 165	770	(8)	762	1	151	913
	Partnerskabsaftaler om fiskeri og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO)	148	—	148	—	—	148	143	2	144	—	—	144
	Miljø og klimaindsats (LIFE)	590	—	590	—	3	593	383	46	429	4	2	435
	Decentrale agenturer	68	—	68	—	7	75	68	—	68	—	7	75
	Andre aktioner og foranstaltninger	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	23	—	23	—	0	23	20	(11)	9	—	0	9
	Specifikke aktioner	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde 2 i alt		59 907	49	59 956	467	2 308	62 730	57 904	867	58 772	677	1 999	61 448
3	Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden	949	441	1 389	—	16	1 406	953	171	1 123	1	17	1 142
	Forbruger	30	—	30	—	1	31	28	2	30	1	1	31
	Et Kreativt Europa	252	0	252	—	13	265	215	(16)	200	2	15	216
	Nødhjælp i Unionen	—	2 700	2 700	—	750	3 450	—	2 610	2 610	0	750	3 360
	Fonden for Intern Sikkerhed	501	28	528	—	126	655	670	(217)	454	1	161	616
	IT-systemer	—	—	—	—	0	0	—	—	—	—	0	0
	Retlige anliggender	47	(0)	47	—	1	47	43	11	54	0	1	55
	Rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab	70	0	70	—	2	72	71	7	77	0	2	80
	EU-civilbeskyttelsesmekanismen	141	370	511	—	15	526	62	132	194	—	9	203
	Europa for borgerne	31	7	38	—	0	38	29	(4)	25	0	0	26
	Fødevarer og foder	279	(31)	247	—	4	251	245	(11)	233	1	2	237
	Sundhed	70	3	73	—	3	75	64	(3)	61	1	3	65
	Decentrale agenturer	1 233	(94)	1 139	—	67	1 206	1 184	(56)	1 128	—	67	1 195
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	23	—	23	—	0	23	16	(5)	11	—	0	11
	Specifikke aktioner	106	(0)	106	—	2	108	105	(13)	92	1	2	94
FFR-udgiftsområde 3 i alt		3 729	3 423	7 152	—	1 000	8 152	3 685	2 607	6 293	9	1 030	7 331
4	Førtiltrædelsesbistand (IPA II)	1 571	38	1 609	—	249	1 858	1 432	264	1 696	6	448	2 150
	Makrofinansiel bistand (MFA)	20	(20)	0	—	—	0	27	(12)	15	—	—	15
	Garantifond for Aktioner i forhold til Tredjeland	233	—	233	—	7	240	233	—	233	—	7	240
	EU-civilbeskyttelsesmekanismen	19	66	85	—	4	89	16	22	37	—	3	40
	Initiativet EU-bistandsfrivillige (EUAV)	21	(17)	4	—	1	4	19	(14)	5	—	1	5
	Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD)	25	—	25	—	80	105	25	—	25	—	174	199
	Det europæiske naboskabsinstrument (ENI)	2 671	174	2 845	—	64	2 909	1 966	639	2 605	6	70	2 681
	Instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI)	3 272	(67)	3 206	—	88	3 294	2 797	168	2 965	13	134	3 112
	Partnerskabsinstrument (PI)	162	2	164	—	8	172	133	(2)	131	0	8	140
	Demokrati og menneskerettigheder (EIDHR)	196	(24)	172	—	7	179	175	(24)	151	3	7	161
	Instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred	394	15	408	—	5	413	350	30	379	3	6	389
	Humanitær bistand	1 102	936	2 038	46	20	2 103	1 207	407	1 614	6	336	1 956
	Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)	352	(16)	336	—	66	402	329	5	334	0	64	399
	Instrumentet for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område	33	—	33	—	0	33	33	(17)	16	1	0	16
	Decentrale agenturer	21	—	21	—	0	21	21	(1)	20	—	0	21
	Andre aktioner og programmer	85	(2)	83	—	244	327	86	1	87	0	244	331
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	4	(4)	—	1	0	1	3	(0)	3	—	0	3
	Specifikke aktioner	81	7	88	—	1	88	78	(10)	68	—	1	69
FFR-udgiftsområde 4 i alt		10 262	1 089	11 350	47	843	12 240	8 929	1 457	10 386	38	1 503	11 928
5	Pensioner	2 123	(19)	2 104	—	0	2 104	2 123	(19)	2 104	—	0	2 104
	Europaskolerne	192	(9)	183	—	17	200	192	(9)	183	0	17	201
	Decentrale agenturer	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	—	—	—	—	—	—	3	0	3	0	—	4
	Kommissionens administrationsudgifter	3 731	28	3 759	—	378	4 137	3 731	26	3 757	328	379	4 464
	De resterende institutioners administrationsudgifter	4 226	(1)	4 225	0	442	4 667	4 226	(1)	4 225	499	443	5 168
FFR-udgiftsområde 5 i alt		10 272	(1)	10 271	—	837	11 108	10 275	(2)	10 273	828	839	11 941
6	Kompensationer	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde 6 i alt		—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
8	Negativ reserve	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Fremført underskud	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde 8 i alt		—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
9	Nødhjælpsreserven	359	(359)	—	—	—	—	359	(359)	—	—	—	—
	Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)	179	—	179	—	21	200	10	(10)	0	1	21	22
	Den Europæiske Unions Solidaritetsfond	50	1 007	1 057	49	—	1 106	50	1 056	1 106	—	—	1 106
FFR-udgiftsområde 9 i alt		588	649	1 236	49	21	1 306	419	688	1 106	1	21	1 128
O	Innovationsfonden	—	—	—	—	1 337	1 337	—	—	—	—	1 337	1 337
FFR-udgiftsområde O i alt		—	—	—	—	1 337	1 337	—	—	—	—	1 337	1 337
I alt		168 688	5 196	173 884	1 083	12 775	187 742	153 566	10 542	164 108	1 704	17 634	183 446

4.8. FFR I DETALJER: GENNEMFØRELSE AF FORPLIGTELSESBEVILLINGER

(mio. EUR)
Program		I alt bevillinger i alt	Indgåede forpligtelser					Bevillinger fremført til 2021			Bortfaldne bevillinger
		I alt bevillinger i alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	%	Formålsbestemte indtægter	Fremførsler efter afgørelse	I alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt
		1	2	3	4	5=2+3+4	6=5/1	7	8	9=7+8	10	11	12	13=10+11+12
1	Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)	329	173	—	148	321	97 %	8	—	8	0	—	—	0
	Europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer (EGNOS/Galileo)	1 328	1 207	—	105	1 312	99 %	16	—	16	—	—	0	0
	Den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER)	412	367	—	29	396	96 %	16	—	16	0	—	—	0
	Det europæiske jordovervågningsprogram (Copernicus)	663	647	—	16	663	100 %	0	—	0	0	—	—	0
	Det europæiske solidaritetskorps	177	166	—	7	173	98 %	4	—	4	—	—	—	—
	Program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri	255	255	—	0	255	100 %	—	—	—	0	—	—	0
	Nuklear sikkerhed og nedlukning	147	147	—	—	147	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	Horisont 2020	16 719	13 485	—	2 925	16 411	98 %	307	—	307	1	—	0	1
	Euratoms program for forskning og uddannelse	492	386	3	26	415	84 %	66	12	77	0	—	0	0
	Programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og SMV'er (COSME)	460	418	—	30	448	98 %	11	—	11	0	—	—	0
	Programmet for uddannelse, erhvervsuddannelse og sport (Erasmus+)	3 563	2 885	—	595	3 481	98 %	82	—	82	0	—	—	0
	Programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI)	178	116	—	49	164	92 %	12	—	12	1	—	0	1
	Told, Fiscalis og bekæmpelse af svig	145	133	—	11	144	99 %	1	—	1	0	—	—	0
	CEF — Energi	1 287	1 281	—	1	1 282	100 %	4	—	4	0	—	—	0
	CEF — Transport	2 602	2 580	—	4	2 584	99 %	18	—	18	0	—	—	0
	CEF — Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)	216	210	—	6	216	100 %	0	—	0	0	—	—	0
	Energiprojekter til støtte for den europæiske økonomiske genopretningsplan (EERP)	2	—	—	0	0	7 %	2	—	2	—	—	—	—
	Decentrale agenturer	410	385	—	18	403	98 %	6	1	7	0	—	—	0
	Andre aktioner og programmer	673	195	—	83	278	41 %	394	—	394	1	—	0	1
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	85	83	—	—	83	98 %	0	1	1	0	—	0	1
	Kommissionens særlige beføjelser	144	135	—	3	138	96 %	5	—	5	1	—	0	1
	Regional konvergens (mindre udviklede regioner)	29 834	28 758	389	579	29 726	100 %	65	—	65	—	—	43	43
	Overgangsregioner	6 147	6 047	50	50	6 147	100 %	0	—	0	—	—	0	0
	Konkurrenceevne (mere udviklede regioner)	11 021	10 571	51	197	10 819	98 %	185	8	193	—	—	8	8
	Regioner i den yderste periferi og tyndt befolkede regioner	236	236	0	—	236	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	Samhørighedsfonden	8 416	8 237	2	165	8 404	100 %	11	—	11	—	—	—	—
	Europæisk territorialt samarbejde	2 023	2 012	—	—	2 012	99 %	3	—	3	—	—	7	7
	Teknisk bistand	284	278	—	4	282	99 %	0	—	0	1	—	0	2
	Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD)	580	579	—	1	579	100 %	—	—	—	0	—	—	0
	Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet	252	131	25	96	252	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	Connecting Europe-faciliteten (CEF)	1 784	1 781	—	3	1 784	100 %	0	—	0	—	—	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	6	6	—	—	6	98 %	0	—	0	—	—	0	0
FFR-udgiftsområde 1 i alt		90 870	83 890	520	5 152	89 563	99 %	1 219	22	1 241	6	—	59	65
2	Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)	44 855	42 979	463	873	44 315	99 %	56	475	531	5	4	0	9
	Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)	15 871	14 708	—	0	14 709	93 %	260	—	260	0	—	903	903
	Den Europæiske Hav- og Fiskerifond	1 165	960	—	3	963	83 %	129	—	129	0	—	74	74
	Partnerskabsaftaler om fiskeri og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO)	148	148	—	—	148	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	Miljø og klimaindsats (LIFE)	593	590	—	3	592	100 %	1	—	1	0	—	0	0
	Decentrale agenturer	75	68	—	7	75	99 %	1	—	1	—	—	0	0
	Andre aktioner og foranstaltninger	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	23	22	—	—	22	99 %	—	—	—	0	—	0	0
	Specifikke aktioner	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde 2 i alt		62 730	59 475	463	886	60 823	97 %	445	475	920	6	4	976	986
3	Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden	1 406	1 389	—	15	1 404	100 %	2	—	2	0	—	—	0
	Forbruger	31	30	—	1	30	99 %	0	—	0	0	—	—	0
	Et Kreativt Europa	265	252	—	11	263	99 %	2	—	2	0	—	—	0
	Nødhjælp i Unionen	3 450	2 700	—	333	3 033	88 %	417	—	417	—	—	—	—
	Fonden for Intern Sikkerhed	655	528	—	124	652	100 %	2	—	2	0	—	—	0
	IT-systemer	0	—	—	—	—	—	0	—	0	—	—	—	—
	Retlige anliggender	47	47	—	0	47	100 %	0	—	0	0	—	—	0
	Rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab	72	70	—	1	71	98 %	1	—	1	0	—	0	0
	EU-civilbeskyttelsesmekanismen	526	511	—	14	525	100 %	1	—	1	0	—	—	0
	Europa for borgerne	38	38	—	0	38	100 %	0	—	0	0	—	0	0
	Fødevarer og foder	251	247	—	2	249	99 %	2	—	2	0	—	0	0
	Sundhed	75	72	—	2	74	99 %	1	—	1	0	—	0	0
	Decentrale agenturer	1 206	1 139	—	47	1 186	98 %	20	—	20	0	—	—	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	23	23	—	—	23	100 %	0	—	0	0	—	0	0
	Specifikke aktioner	108	106	—	0	106	99 %	1	—	1	0	—	0	0
FFR-udgiftsområde 3 i alt		8 152	7 152	—	550	7 702	94 %	450	—	450	1	—	0	1
4	Førtiltrædelsesbistand (IPA II)	1 858	1 609	—	172	1 780	96 %	77	—	77	1	—	0	1
	Makrofinansiel bistand (MFA)	0	0	—	—	0	95 %	—	—	—	0	—	—	0
	Garantifond for Aktioner i forhold til Tredjeland	240	233	—	7	240	100 %	0	—	0	—	—	—	—
	EU-civilbeskyttelsesmekanismen	89	85	—	3	87	98 %	1	—	1	—	—	—	—
	Initiativet EU-bistandsfrivillige (EUAV)	4	4	—	1	4	100 %	0	—	0	—	—	—	—
	Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD)	105	25	—	79	104	100 %	0	—	0	—	—	—	—
	Det europæiske naboskabsinstrument (ENI)	2 909	2 845	—	16	2 861	98 %	48	—	48	0	—	0	0
	Instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI)	3 294	3 206	—	63	3 268	99 %	25	—	25	0	—	0	0
	Partnerskabsinstrument (PI)	172	164	—	3	168	98 %	4	—	4	0	—	0	0
	Demokrati og menneskerettigheder (EIDHR)	179	172	—	4	176	98 %	3	—	3	0	—	0	0
	Instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred	413	408	—	4	413	100 %	1	—	1	0	—	0	0
	Humanitær bistand	2 103	2 038	46	13	2 097	100 %	6	—	6	0	—	—	0
	Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)	402	336	—	43	379	94 %	23	—	23	0	—	—	0
	Instrumentet for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område	33	33	—	—	33	99 %	0	—	0	0	—	—	0
	Decentrale agenturer	21	21	—	—	21	99 %	0	—	0	—	—	0	0
	Andre aktioner og programmer	327	82	—	146	228	70 %	98	—	98	0	—	0	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	1	—	1	—	1	98 %	0	—	0	—	—	—	—
	Specifikke aktioner	88	88	—	0	88	99 %	1	—	1	0	—	—	0
FFR-udgiftsområde 4 i alt		12 240	11 349	47	555	11 950	98 %	288	—	288	1	—	0	2
5	Pensioner	2 104	2 096	—	—	2 096	100 %	—	—	—	8	—	0	8
	Europaskolerne	200	183	—	14	197	98 %	3	—	3	0	—	—	0
	Decentrale agenturer	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Kommissionens administrationsudgifter	4 137	3 705	—	231	3 937	95 %	146	—	146	53	—	1	54
	De resterende institutioners administrationsudgifter	4 667	4 024	0	294	4 319	93 %	142	85	226	116	0	6	122
FFR-udgiftsområde 5 i alt		11 108	10 009	—	540	10 548	95 %	291	85	376	178	—	6	184
6	Kompensationer	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde 6 i alt		—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
8	Negativ reserve	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Fremført underskud	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde 8 i alt		—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
9	Nødhjælpsreserven	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)	200	2	—	—	2	1 %	13	—	13	177	—	8	185
	Den Europæiske Unions Solidaritetsfond	1 106	1 057	49	—	1 106	100 %	—	—	—	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde 9 i alt		1 306	1 059	49	—	1 108	85 %	13	—	13	177	—	8	185
O	Innovationsfonden	1 337	—	—	5	5	0 %	1 332	—	1 332	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde O i alt		1 337	—	—	5	5	0 %	1 332	—	1 332	—	—	—	—
I alt		187 742	172 933	1 078	7 688	181 699	97 %	4 038	582	4 620	369	4	1 050	1 423

4.9. FFR I DETALJER: GENNEMFØRELSE AF BETALINGSBEVILLINGER

(mio. EUR)
Program		I alt bevillinger i alt	Gennemførte betalinger					Bevillinger fremført til 2021				Bortfaldne bevillinger
		I alt bevillinger i alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	%	Automatiske fremførsler	Fremførsler efter afgørelse	Formålsbestemte indtægter	I alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt
		1	2	3	4	5=2+3+4	6=5/1	7	8	9	10=7+8+9	11	12	13	14=11+12+13
1	Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)	1 287	1 103	—	156	1 259	98 %	0	—	28	28	0	—	—	0
	Europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer (EGNOS/Galileo)	1 247	971	2	30	1 003	80 %	1	—	242	244	0	0	0	0
	Den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER)	684	637	0	1	639	93 %	1	—	44	45	0	0	—	0
	Det europæiske jordovervågningsprogram (Copernicus)	569	551	2	14	566	100 %	2	—	0	2	0	0	—	0
	Det europæiske solidaritetskorps	144	125	3	6	134	92 %	2	—	9	11	0	0	—	0
	Program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri	178	176	2	—	178	100 %	0	—	0	0	0	0	—	0
	Nuklear sikkerhed og nedlukning	117	117	—	—	117	100 %	—	—	—	—	0	—	—	0
	Horisont 2020	16 470	11 524	69	1 615	13 207	80 %	83	—	3 160	3 243	8	10	1	19
	Euratoms program for forskning og uddannelse	519	302	29	13	344	66 %	31	12	124	167	1	7	0	8
	Programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og SMV'er (COSME)	549	486	2	35	522	95 %	2	—	25	27	0	0	0	0
	Programmet for uddannelse, erhvervsuddannelse og sport (Erasmus+)	3 543	2 742	7	320	3 068	87 %	7	—	467	474	0	0	0	1
	Programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI)	181	96	0	37	134	74 %	1	—	36	37	1	1	8	10
	Told, Fiscalis og bekæmpelse af svig	160	143	0	9	152	95 %	0	—	6	6	2	0	—	2
	CEF — Energi	399	389	0	1	390	98 %	1	—	7	9	0	0	—	0
	CEF — Transport	1 250	1 224	1	12	1 237	99 %	1	—	12	13	0	1	—	1
	CEF — Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)	246	240	0	5	246	100 %	1	—	0	1	0	0	0	0
	Energiprojekter til støtte for den europæiske økonomiske genopretningsplan (EERP)	33	30	—	0	30	92 %	0	—	2	2	1	—	—	1
	Decentrale agenturer	401	377	—	17	394	98 %	0	—	6	6	0	—	—	0
	Andre aktioner og programmer	557	172	1	77	250	45 %	1	—	303	304	2	1	0	3
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	66	64	—	1	65	98 %	0	0	0	1	1	—	0	1
	Kommissionens særlige beføjelser	127	120	—	2	122	97 %	0	—	2	2	2	—	0	2
	Regional konvergens (mindre udviklede regioner)	29 990	28 362	—	1 587	29 949	100 %	0	—	41	41	—	—	—	—
	Overgangsregioner	5 097	4 981	—	116	5 097	100 %	0	—	0	0	—	—	0	0
	Konkurrenceevne (mere udviklede regioner)	9 434	8 697	—	737	9 434	100 %	0	—	—	—	—	—	—	—
	Regioner i den yderste periferi og tyndt befolkede regioner	319	300	—	19	319	100 %	0	—	—	—	—	—	—	—
	Samhørighedsfonden	10 165	8 889	—	1 276	10 165	100 %	0	—	—	—	—	—	—	—
	Europæisk territorialt samarbejde	1 671	1 516	—	155	1 671	100 %	0	—	—	—	—	—	—	—
	Teknisk bistand	235	202	11	4	217	92 %	14	—	0	15	1	2	0	3
	Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD)	522	519	0	3	522	100 %	0	—	—	0	0	0	—	0
	Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet	665	539	—	63	602	91 %	0	—	63	63	—	—	—	—
	Connecting Europe-faciliteten (CEF)	1 506	1 502	—	3	1 505	100 %	—	—	1	1	0	—	—	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	4	4	—	0	4	98 %	0	—	—	—	0	—	0	0
FFR-udgiftsområde 1 i alt		88 334	77 097	129	6 316	83 541	95 %	149	12	4 579	4 740	21	23	9	53
2	Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)	45 018	42 919	664	873	44 456	99 %	18	475	56	548	8	6	0	14
	Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)	14 852	13 938	2	670	14 609	98 %	2	—	240	242	1	0	—	1
	Den Europæiske Hav- og Fiskerifond	913	760	1	110	871	95 %	1	—	41	42	0	0	0	0
	Partnerskabsaftaler om fiskeri og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO)	144	144	—	—	144	100 %	0	—	—	—	—	—	—	—
	Miljø og klimaindsats (LIFE)	435	426	4	2	431	99 %	4	—	0	4	0	0	—	0
	Decentrale agenturer	75	68	—	7	75	99 %	0	—	1	1	0	—	0	0
	Andre aktioner og foranstaltninger	—	—	—	—	—	—	0	—	—	—	—	—	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	9	9	—	—	9	99 %	0	—	—	—	0	—	0	0
	Specifikke aktioner	—	—	—	—	—	—	0	—	—	—	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde 2 i alt		61 448	58 263	670	1 662	60 595	99 %	24	475	338	837	9	6	0	16
3	Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden	1 142	1 121	1	15	1 137	100 %	2	—	2	4	0	0	—	0
	Forbruger	31	29	0	1	30	96 %	1	—	0	1	0	0	0	0
	Et Kreativt Europa	216	198	1	7	206	95 %	2	—	7	9	0	0	0	1
	Nødhjælp i Unionen	3 360	2 231	0	333	2 565	76 %	—	379	417	795	—	0	—	0
	Fonden for Intern Sikkerhed	616	451	1	14	467	76 %	2	—	147	149	0	0	—	0
	IT-systemer	0	—	—	—	—	—	0	—	0	0	—	—	—	—
	Retlige anliggender	55	51	0	0	52	95 %	0	—	0	1	2	0	—	2
	Rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab	80	75	0	1	76	95 %	1	—	1	2	2	0	0	2
	EU-civilbeskyttelsesmekanismen	203	194	—	8	202	100 %	0	—	1	1	—	—	—	—
	Europa for borgerne	26	25	0	0	25	98 %	0	—	0	0	0	0	0	0
	Fødevarer og foder	237	232	1	1	234	99 %	1	—	2	3	0	0	—	0
	Sundhed	65	59	1	2	62	95 %	1	—	1	2	1	0	0	1
	Decentrale agenturer	1 195	1 126	—	47	1 173	98 %	0	2	20	22	0	—	0	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	11	11	—	0	11	100 %	0	—	0	0	—	—	—	—
	Specifikke aktioner	94	91	1	0	92	98 %	1	—	1	2	0	0	0	0
FFR-udgiftsområde 3 i alt		7 331	5 896	7	430	6 333	86 %	11	381	600	991	5	2	0	7
4	Førtiltrædelsesbistand (IPA II)	2 150	1 688	5	236	1 930	90 %	7	—	212	219	1	1	0	2
	Makrofinansiel bistand (MFA)	15	15	—	—	15	100 %	0	—	—	—	—	—	—	—
	Garantifond for Aktioner i forhold til Tredjeland	240	233	—	7	240	100 %	—	—	0	0	—	—	—	—
	EU-civilbeskyttelsesmekanismen	40	21	—	1	21	53 %	0	17	2	19	—	—	—	—
	Initiativet EU-bistandsfrivillige (EUAV)	5	5	—	0	5	87 %	—	—	1	1	—	—	—	—
	Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD)	199	25	—	174	199	100 %	—	—	—	—	—	—	—	—
	Det europæiske naboskabsinstrument (ENI)	2 681	2 600	6	43	2 649	99 %	5	—	27	32	0	0	0	1
	Instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI)	3 112	2 954	12	77	3 043	98 %	11	—	57	68	0	1	0	1
	Partnerskabsinstrument (PI)	140	130	0	4	134	96 %	0	—	4	4	1	0	—	1
	Demokrati og menneskerettigheder (EIDHR)	161	147	2	3	152	95 %	4	—	4	8	0	0	0	1
	Instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred	389	376	3	4	382	98 %	4	—	3	6	0	1	0	1
	Humanitær bistand	1 956	1 609	5	304	1 918	98 %	5	—	32	37	0	1	—	1
	Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)	399	333	0	56	390	98 %	0	—	8	8	0	0	—	0
	Instrumentet for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område	16	15	0	0	15	92 %	1	—	0	1	0	0	—	0
	Decentrale agenturer	21	20	—	0	20	99 %	0	—	0	0	—	—	—	—
	Andre aktioner og programmer	331	87	0	140	227	68 %	—	—	105	105	0	0	—	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	3	3	—	—	3	87 %	0	—	0	0	0	—	—	0
	Specifikke aktioner	69	67	—	0	68	98 %	0	—	0	0	1	—	—	1
FFR-udgiftsområde 4 i alt		11 928	10 328	35	1 049	11 412	96 %	37	17	454	508	4	4	1	8
5	Pensioner	2 104	2 096	—	—	2 096	100 %	0	—	—	0	8	—	0	8
	Europaskolerne	201	183	0	13	197	98 %	0	—	4	4	0	0	—	0
	Decentrale agenturer	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	4	3	0	—	4	99 %	0	0	—	0	0	—	—	0
	Kommissionens administrationsudgifter	4 464	3 393	307	189	3 889	87 %	311	—	188	499	53	21	2	76
	De resterende institutioners administrationsudgifter	5 168	3 435	440	258	4 134	80 %	585	85	182	852	120	59	3	182
FFR-udgiftsområde 5 i alt		11 941	9 111	748	460	10 319	86 %	895	85	375	1 355	182	80	5	266
6	Kompensationer	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde 6 i alt		—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
8	Negativ reserve	—	—	—	—	—	—	0	—	—	—	—	—	—	—
	Fremført underskud	—	—	—	—	—	—	0	—	—	—	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde 8 i alt		—	—	—	—	—	—	0	—	—	—	—	—	—	—
9	Nødhjælpsreserven	—	—	—	—	—	—	0	—	—	—	—	—	—	—
	Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)	22	—	0	2	2	11 %	0	—	13	13	0	0	6	6
	Den Europæiske Unions Solidaritetsfond	1 106	1 106	—	—	1 106	100 %	0	—	—	—	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde 9 i alt		1 128	1 106	0	2	1 108	98 %	0	—	13	13	0	0	6	6
O	Innovationsfonden	1 337	—	—	1	1	0 %	—	—	1 336	1 336	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde O i alt		1 337	—	—	1	1	0 %	—	—	1 336	1 336	—	—	—	—
I alt		183 446	161 801	1 589	9 920	173 310	94 %	1 116	969	7 694	9 779	221	115	20	357

4.10. FFR I DETALJER: BEVÆGELSER I UINDFRIEDE FORPLIGTELSER (RAL)

(mio. EUR)
Program		Uindfriede forpligtelser ved udgangen af det foregående regnskabsår				Forpligtelser i indeværende regnskabsår				Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang i alt
		Forpligtelser fremført fra foregående regnskabsår	Frigørelser/ Revalueringer Annulleringer	Betalinger	Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang	Forpligtelser indgået i regnskabsåret	Betalinger	Annullering af forpligtelser, som ikke kan fremføres	Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang	Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang i alt
		1	2	3	4=1+2+3	5	6	7	8=5+6+7	9=4+8
1	Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)	1 905	(0)	(1 123 )	782	321	(136)	—	185	967
	Europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer (EGNOS/Galileo)	957	(2)	(518)	437	1 312	(486)	—	826	1 263
	Den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER)	1 305	(0)	(580)	725	396	(59)	(1)	337	1 062
	Det europæiske jordovervågningsprogram (Copernicus)	507	(1)	(468)	38	663	(98)	—	564	602
	Det europæiske solidaritetskorps	55	(1)	(16)	38	173	(118)	—	55	93
	Program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri	245	(0)	(178)	67	255	(0)	—	255	322
	Nuklear sikkerhed og nedlukning	583	—	(114)	469	147	(3)	—	144	613
	Horisont 2020	22 356	(595)	(8 146 )	13 615	16 411	(5 061 )	(5)	11 345	24 959
	Euratoms program for forskning og uddannelse	295	(8)	(122)	166	415	(222)	(0)	192	358
	Programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og SMV'er (COSME)	993	(23)	(456)	514	448	(66)	—	382	896
	Programmet for uddannelse, erhvervsuddannelse og sport (Erasmus+)	997	(62)	(446)	488	3 481	(2 623 )	—	858	1 346
	Programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI)	230	(18)	(86)	125	164	(47)	—	117	243
	Told, Fiscalis og bekæmpelse af svig	175	(8)	(104)	63	144	(49)	—	96	159
	CEF — Energi	2 721	(14)	(282)	2 424	1 282	(107)	—	1 175	3 599
	CEF — Transport	5 556	(95)	(1 191 )	4 270	2 584	(45)	—	2 539	6 809
	CEF — Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)	490	(18)	(169)	302	216	(77)	—	139	442
	Energiprojekter til støtte for den europæiske økonomiske genopretningsplan (EERP)	172	(48)	(30)	94	0	(0)	—	—	94
	Decentrale agenturer	51	(10)	(34)	6	403	(360)	—	44	50
	Andre aktioner og programmer	410	(30)	(177)	203	278	(73)	—	206	408
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	133	(5)	(60)	69	83	(5)	—	79	147
	Kommissionens særlige beføjelser	166	(14)	(85)	68	138	(38)	—	100	168
	Regional konvergens (mindre udviklede regioner)	88 615	(678)	(29 709 )	58 227	29 726	(240)	—	29 486	87 714
	Overgangsregioner	19 984	(25)	(4 637 )	15 322	6 147	(460)	—	5 687	21 009
	Konkurrenceevne (mere udviklede regioner)	27 824	(112)	(8 579 )	19 133	10 819	(854)	—	9 965	29 098
	Regioner i den yderste periferi og tyndt befolkede regioner	618	(0)	(304)	313	236	(15)	—	221	535
	Samhørighedsfonden	28 582	(10)	(9 731 )	18 841	8 404	(433)	—	7 971	26 812
	Europæisk territorialt samarbejde	5 142	(1)	(1 666 )	3 475	2 012	(5)	—	2 008	5 483
	Teknisk bistand	273	(11)	(106)	156	282	(110)	(0)	172	327
	Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD)	1 390	(1)	(502)	887	579	(20)	—	560	1 446
	Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet	1 450	—	(577)	874	252	(26)	—	227	1 101
	Connecting Europe-faciliteten (CEF)	6 439	(83)	(1 473 )	4 883	1 784	(32)	—	1 752	6 635
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	10	(0)	(4)	6	6	(0)	—	5	11
FFR-udgiftsområde 1 i alt		220 627	(1 875 )	(71 673 )	147 079	89 563	(11 868 )	(6)	77 689	224 769
2	Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)	432	(5)	(262)	165	44 315	(44 193 )	—	122	286
	Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)	35 108	(19)	(14 154 )	20 935	14 709	(455)	—	14 253	35 189
	Den Europæiske Hav- og Fiskerifond	3 441	(74)	(851)	2 516	963	(20)	—	943	3 459
	Partnerskabsaftaler om fiskeri og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO)	19	(2)	(14)	4	148	(130)	—	18	21
	Miljø og klimaindsats (LIFE)	1 841	(22)	(403)	1 417	592	(29)	—	564	1 981
	Decentrale agenturer	3	(0)	(3)	—	75	(72)	—	3	3
	Andre aktioner og foranstaltninger	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	31	(1)	(8)	21	22	(1)	—	22	43
	Specifikke aktioner	—	—	—	—	—	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde 2 i alt		40 876	(122)	(15 695 )	25 058	60 823	(44 900 )	—	15 923	40 982
3	Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden	2 870	(15)	(1 048 )	1 807	1 404	(90)	—	1 314	3 122
	Forbruger	43	(4)	(20)	18	30	(10)	—	21	39
	Et Kreativt Europa	256	(8)	(95)	154	263	(112)	—	152	306
	Nødhjælp i Unionen	2	(2)	(0)	—	3 033	(2 565 )	—	469	469
	Fonden for Intern Sikkerhed	1 711	(5)	(458)	1 248	652	(9)	—	644	1 891
	IT-systemer	10	(0)	—	10	—	—	—	—	10
	Retlige anliggender	87	(12)	(27)	48	47	(25)	—	22	69
	Rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab	108	(17)	(43)	48	71	(33)	—	37	86
	EU-civilbeskyttelsesmekanismen	67	(4)	(18)	45	525	(184)	—	341	386
	Europa for borgerne	24	(1)	(12)	11	38	(14)	—	24	35
	Fødevarer og foder	357	(38)	(179)	140	249	(55)	—	194	334
	Sundhed	138	(7)	(47)	85	74	(15)	—	59	144
	Decentrale agenturer	395	(0)	(205)	190	1 186	(968)	—	218	408
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	29	(1)	(11)	16	23	—	—	23	39
	Specifikke aktioner	86	(4)	(63)	19	106	(29)	—	77	96
FFR-udgiftsområde 3 i alt		6 183	(119)	(2 225 )	3 839	7 702	(4 108 )	—	3 594	7 433
4	Førtiltrædelsesbistand (IPA II)	8 481	(83)	(1 698 )	6 701	1 780	(232)	(0)	1 549	8 249
	Makrofinansiel bistand (MFA)	35	(20)	(15)	—	0	(0)	—	0	0
	Garantifond for Aktioner i forhold til Tredjeland	—	—	—	—	240	(240)	—	—	—
	EU-civilbeskyttelsesmekanismen	17	(4)	(4)	9	87	(18)	—	70	78
	Initiativet EU-bistandsfrivillige (EUAV)	28	(8)	(3)	17	4	(1)	—	3	20
	Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD)	95	—	(95)	—	104	(104)	—	—	—
	Det europæiske naboskabsinstrument (ENI)	7 995	(196)	(1 983 )	5 815	2 861	(666)	—	2 195	8 011
	Instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI)	9 203	(155)	(2 591 )	6 457	3 268	(452)	—	2 816	9 273
	Partnerskabsinstrument (PI)	400	(3)	(112)	285	168	(22)	(0)	145	430
	Demokrati og menneskerettigheder (EIDHR)	367	(24)	(112)	231	176	(40)	(0)	136	368
	Instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred	676	(49)	(237)	391	413	(146)	(0)	267	658
	Humanitær bistand	1 205	(30)	(804)	372	2 097	(1 115 )	(0)	982	1 354
	Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)	238	(68)	(107)	64	379	(283)	—	96	160
	Instrumentet for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område	102	(3)	(14)	85	33	(1)	—	32	117
	Decentrale agenturer	0	(0)	—	—	21	(20)	—	1	1
	Andre aktioner og programmer	171	(27)	(42)	101	228	(185)	—	43	145
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	7	(1)	(2)	5	1	(1)	—	—	5
	Specifikke aktioner	135	(2)	(45)	88	88	(23)	—	65	153
FFR-udgiftsområde 4 i alt		29 154	(672)	(7 862 )	20 620	11 950	(3 550 )	(1)	8 400	29 020
5	Pensioner	—	—	—	—	2 096	(2 096 )	(0)	—	—
	Europaskolerne	0	(0)	(0)	—	197	(196)	—	1	1
	Decentrale agenturer	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	6	(0)	(4)	2	—	—	—	—	2
	Kommissionens administrationsudgifter	335	(22)	(313)	1	3 937	(3 577 )	(0)	360	360
	De resterende institutioners administrationsudgifter	511	(70)	(440)	2	4 319	(3 694 )	0	625	627
FFR-udgiftsområde 5 i alt		854	(92)	(757)	5	10 548	(9 563 )	(0)	985	990
6	Kompensationer	—	—	—	—	—	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde 6 i alt		—	—	—	—	—	—	—	—	—
8	Negativ reserve	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Fremført underskud	—	—	—	—	—	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde 8 i alt		—	—	—	—	—	—	—	—	—
9	Nødhjælpsreserven	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)	1	(0)	(0)	—	2	(2)	—	0	0
	Den Europæiske Unions Solidaritetsfond	—	—	—	—	1 106	(1 106 )	—	—	—
FFR-udgiftsområde 9 i alt		1	(0)	(0)	—	1 108	(1 108 )	—	0	0
O	Innovationsfonden	—	—	—	—	5	(1)	—	4	4
FFR-udgiftsområde O i alt		—	—	—	—	5	(1)	—	4	4
I alt		297 695	(2 881 )	(98 213 )	196 601	181 699	(75 096 )	(7)	106 596	303 197

4.11. FFR I DETALJER: UINDFRIEDE FORPLIGTELSER EFTER FORPLIGTELSENS OPRINDELSESÅR

(mio. EUR)
Program		< 2014	2014	2015	2016	2017	2018	2019	2020	I alt
1	Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)	—	—	—	3	4	596	179	185	967
	Europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer (EGNOS/Galileo)	0	—	23	10	1	169	233	826	1 263
	Den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER)	155	—	—	—	—	200	369	337	1 062
	Det europæiske jordovervågningsprogram (Copernicus)	—	—	0	2	2	2	32	564	602
	Det europæiske solidaritetskorps	—	—	—	—	—	9	30	55	93
	Program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri	—	—	—	—	—	—	67	255	322
	Nuklear sikkerhed og nedlukning	10	21	31	82	105	107	113	144	613
	Horisont 2020	291	384	687	1 077	2 181	3 298	5 502	11 539	24 959
	Euratoms program for forskning og uddannelse	8	0	17	7	27	46	61	192	358
	Programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og SMV'er (COSME)	108	4	3	64	141	53	140	382	896
	Programmet for uddannelse, erhvervsuddannelse og sport (Erasmus+)	0	1	1	7	53	114	312	858	1 346
	Programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI)	0	1	0	2	17	31	74	117	243
	Told, Fiscalis og bekæmpelse af svig	—	0	0	1	2	17	42	96	159
	CEF — Energi	1	123	112	125	495	590	978	1 175	3 599
	CEF — Transport	2	29	12	276	446	1 160	2 344	2 539	6 809
	CEF — Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)	0	1	6	86	22	78	70	179	442
	Energiprojekter til støtte for den europæiske økonomiske genopretningsplan (EERP)	94	—	—	—	—	—	—	—	94
	Decentrale agenturer	—	—	—	—	—	0	6	44	50
	Andre aktioner og programmer	14	4	9	4	25	39	108	206	408
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	—	—	0	2	3	18	46	79	147
	Kommissionens særlige beføjelser	0	0	1	1	7	16	43	100	168
	Regional konvergens (mindre udviklede regioner)	2 059	93	211	399	8 437	19 123	27 905	29 486	87 714
	Overgangsregioner	35	14	49	375	3 089	5 478	6 282	5 687	21 009
	Konkurrenceevne (mere udviklede regioner)	209	45	153	190	2 768	6 565	9 202	9 965	29 098
	Regioner i den yderste periferi og tyndt befolkede regioner	—	0	1	4	57	85	166	221	535
	Samhørighedsfonden	263	—	24	152	2 252	5 511	10 640	7 971	26 812
	Europæisk territorialt samarbejde	97	—	—	—	338	1 172	1 868	2 008	5 483
	Teknisk bistand	—	0	21	12	15	36	70	172	327
	Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD)	—	—	—	13	130	338	405	560	1 446
	Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet	—	—	70	379	89	135	202	227	1 101
	Connecting Europe-faciliteten (CEF)	—	156	307	805	948	1 214	1 453	1 752	6 635
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	—	0	1	3	2	1	5	11
FFR-udgiftsområde 1 i alt		3 347	878	1 741	4 079	21 655	46 203	68 942	77 924	224 769
2	Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)	—	—	—	1	9	44	110	122	286
	Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)	0	198	1 149	1 064	1 709	6 163	10 652	14 253	35 189
	Den Europæiske Hav- og Fiskerifond	60	2	2	4	479	942	1 028	943	3 459
	Partnerskabsaftaler om fiskeri og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO)	—	—	—	—	1	1	2	18	21
	Miljø og klimaindsats (LIFE)	60	71	135	139	189	474	340	574	1 981
	Decentrale agenturer	—	—	—	—	—	—	0	3	3
	Andre aktioner og foranstaltninger	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	0	—	0	1	8	11	22	43
	Specifikke aktioner	—	—	—	—	—	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde 2 i alt		120	271	1 286	1 209	2 388	7 633	12 142	15 934	40 982
3	Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden	3	0	13	143	425	617	607	1 314	3 122
	Forbruger	—	—	0	0	3	3	12	21	39
	Et Kreativt Europa	0	—	0	2	7	38	106	152	306
	Nødhjælp i Unionen	—	—	—	—	—	—	—	469	469
	Fonden for Intern Sikkerhed	19	2	5	58	148	482	534	644	1 891
	IT-systemer	—	—	—	—	—	10	—	—	10
	Retlige anliggender	—	—	4	7	12	10	15	22	69
	Rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab	—	0	3	5	10	11	19	37	86
	EU-civilbeskyttelsesmekanismen	—	—	0	1	2	9	32	341	386
	Europa for borgerne	0	—	—	0	0	3	8	24	35
	Fødevarer og foder	1	3	3	6	14	37	76	194	334
	Sundhed	0	3	4	8	15	19	35	59	144
	Decentrale agenturer	—	—	—	—	1	4	184	218	408
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	—	1	1	2	0	6	7	23	39
	Specifikke aktioner	—	0	0	0	0	2	17	77	96
FFR-udgiftsområde 3 i alt		24	9	34	231	637	1 251	1 652	3 594	7 433
4	Førtiltrædelsesbistand (IPA II)	429	155	380	821	1 046	1 365	2 505	1 549	8 249
	Makrofinansiel bistand (MFA)	—	—	—	—	—	—	—	0	0
	Garantifond for Aktioner i forhold til Tredjeland	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	EU-civilbeskyttelsesmekanismen	—	—	—	0	1	2	6	70	78
	Initiativet EU-bistandsfrivillige (EUAV)	—	2	0	0	3	4	7	3	20
	Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD)	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Det europæiske naboskabsinstrument (ENI)	562	198	305	609	849	1 488	1 805	2 195	8 011
	Instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI)	320	205	391	577	1 225	1 485	2 229	2 839	9 273
	Partnerskabsinstrument (PI)	10	15	11	24	43	75	108	145	430
	Demokrati og menneskerettigheder (EIDHR)	4	9	13	15	29	71	91	136	368
	Instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred	4	12	19	33	61	105	157	267	658
	Humanitær bistand	—	—	0	0	48	73	251	982	1 354
	Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)	0	—	—	1	5	9	49	96	160
	Instrumentet for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område	4	5	9	9	12	26	20	32	117
	Decentrale agenturer	—	—	—	—	—	—	—	1	1
	Andre aktioner og programmer	4	6	9	24	13	14	31	43	145
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	1	—	2	0	1	1	1	—	5
	Specifikke aktioner	0	1	1	9	16	15	45	65	153
FFR-udgiftsområde 4 i alt		1 339	607	1 140	2 122	3 351	4 733	7 304	8 423	29 020
5	Pensioner	—	—	—	—	—	—	(0)	0	—
	Europaskolerne	—	—	—	—	—	—	0	1	1
	Decentrale agenturer	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	—	—	—	—	0	0	2	—	2
	Kommissionens administrationsudgifter	—	—	—	—	—	0	1	360	360
	De resterende institutioners administrationsudgifter	0	0	0	0	0	0	0	627	627
FFR-udgiftsområde 5 i alt		—	—	—	—	0	0	3	987	990
6	Kompensationer	—	—	—	—	—	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde 6 i alt		—	—	—	—	—	—	—	—	—
8	Negativ reserve	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Fremført underskud	—	—	—	—	—	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde 8 i alt		—	—	—	—	—	—	—	—	—
9	Nødhjælpsreserven	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)	—	—	—	—	—	—	(0)	0	0
	Den Europæiske Unions Solidaritetsfond	—	—	—	—	—	—	—	—	—
FFR-udgiftsområde 9 i alt		—	—	—	—	—	—	(0)	0	0
O	Innovationsfonden	—	—	—	—	—	—	—	4	4
FFR-udgiftsområde O i alt		—	—	—	—	—	—	—	4	4
I alt		4 830	1 765	4 201	7 640	28 030	59 820	90 044	106 867	303 197

4.12. FFR I DETALJER: UINDFRIEDE FORPLIGTELSER EFTER BEVILLINGSTYPE

(mio. EUR)
Udgiftsområde		Fra budgetbevillinger					Fra formålsbestemte indtægter					Uindfriede forpligtelser ved udgang af 2020 i alt
		Forpligtelser fremført fra 2019	Justeringer	Indgåede forpligtelser	Gennemførte betalinger	Endnu ikke afregnet	Forpligtelser fremført fra 2019	Justeringer	Indgåede forpligtelser	Gennemførte betalinger	Endnu ikke afregnet	Uindfriede forpligtelser ved udgang af 2020 i alt
		1	2	3	4	5=1+2+3-4	6	7	8	9	10=6+7+8-9	11=5+10
1	Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)	1 877	(0)	173	1 103	947	27	—	148	156	19	967
	Europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer (EGNOS/Galileo)	793	(0)	1 207	977	1 023	164	(2)	105	27	240	1 263
	Den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER)	1 289	(1)	367	638	1 017	16	—	29	1	45	1 062
	Det europæiske jordovervågningsprogram (Copernicus)	507	(1)	647	566	587	0	—	16	0	15	602
	Det europæiske solidaritetskorps	51	(1)	166	128	88	4	—	7	6	5	93
	Program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri	245	(0)	255	178	322	—	—	0	—	0	322
	Nuklear sikkerhed og nedlukning	583	—	147	117	613						613
	Horisont 2020	20 078	(429)	13 485	11 815	21 319	2 278	(170)	2 925	1 392	3 641	24 959
	Euratoms program for forskning og uddannelse	245	(7)	389	331	296	50	(1)	26	13	62	358
	Programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og SMV'er (COSME)	900	(23)	418	482	812	93	(0)	30	40	84	896
	Programmet for uddannelse, erhvervsuddannelse og sport (Erasmus+)	817	(32)	2 885	2 679	990	180	(30)	595	389	356	1 346
	Programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI)	202	(17)	116	102	199	27	(1)	49	32	44	243
	Told, Fiscalis og bekæmpelse af svig	167	(8)	133	147	146	8	(0)	11	6	13	159
	CEF — Energi	2 674	(14)	1 281	390	3 551	47	—	1	0	48	3 599
	CEF — Transport	5 374	(91)	2 580	1 188	6 675	182	(4)	4	49	133	6 809
	CEF — Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)	483	(17)	210	243	434	6	(1)	6	2	8	442
	Energiprojekter til støtte for den europæiske økonomiske genopretningsplan (EERP)	172	(48)	—	30	94	—	—	0	0	—	94
	Decentrale agenturer	49	(9)	385	377	49	2	(1)	18	17	1	50
	Andre aktioner og programmer	283	(19)	195	172	287	127	(11)	83	78	121	408
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	133	(5)	83	64	147	1	—	—	0	0	147
	Kommissionens særlige beføjelser	165	(14)	135	119	166	2	(0)	3	3	2	168
	Regional konvergens (mindre udviklede regioner)	77 658	(669)	29 147	29 912	76 224	10 957	(10)	579	37	11 489	87 714
	Overgangsregioner	17 678	(25)	6 097	5 091	18 659	2 306	—	50	6	2 350	21 009
	Konkurrenceevne (mere udviklede regioner)	24 372	(112)	10 623	9 420	25 463	3 452	—	197	14	3 635	29 098
	Regioner i den yderste periferi og tyndt befolkede regioner	540	(0)	236	319	457	78	—	—	—	78	535
	Samhørighedsfonden	24 375	(10)	8 239	9 963	22 642	4 207	—	165	202	4 170	26 812
	Europæisk territorialt samarbejde	4 506	(1)	2 012	1 671	4 847	636	—	—	—	636	5 483
	Teknisk bistand	273	(11)	278	216	323	0	(0)	4	0	4	327
	Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD)	1 361	(1)	579	522	1 417	29	—	1	—	30	1 446
	Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet	839	—	157	567	429	611	—	96	35	672	1 101
	Connecting Europe-faciliteten (CEF)	6 439	(83)	1 781	1 505	6 632	—	—	3	0	3	6 635
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	10	(0)	6	4	11						11
Total Heading 1: Smart and inclusive growth		195 138	(1 648 )	84 411	81 035	196 865	25 490	(232)	5 152	2 506	27 904	224 769
2	Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)	431	(5)	43 441	43 582	286	1	—	873	874	—	286
	Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)	35 108	(19)	14 708	14 609	35 188	0	—	0	0	0	35 189
	Den Europæiske Hav- og Fiskerifond	3 027	(74)	960	871	3 043	413	—	3	0	416	3 459
	Partnerskabsaftaler om fiskeri og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO)	19	(2)	148	144	21						21
	Miljø og klimaindsats (LIFE)	1 831	(21)	590	425	1 974	10	(0)	3	6	7	1 981
	Decentrale agenturer	3	(0)	68	67	3	0	—	7	7	—	3
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	31	(1)	22	9	43						43
Total Heading 2: Sustainable growth: natural resources		40 451	(122)	59 937	59 707	40 559	425	(0)	886	888	423	40 982
3	Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden	2 817	(15)	1 389	1 124	3 068	53	—	15	14	54	3 122
	Forbruger	42	(4)	30	29	39	1	(0)	1	1	0	39
	Et Kreativt Europa	250	(7)	252	200	296	6	(1)	11	7	9	306
	Nødhjælp i Unionen	2	(2)	2 700	2 231	469	—	—	333	333	0	469
	Fonden for Intern Sikkerhed	1 603	(5)	528	462	1 664	109	—	124	5	228	1 891
	IT-systemer	7	—	—	—	7	2	(0)	—	—	2	10
	Retlige anliggender	86	(12)	47	52	69	0	(0)	0	0	0	69
	Rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab	107	(17)	70	75	85	1	(0)	1	1	1	86
	EU-civilbeskyttelsesmekanismen	65	(4)	511	200	372	3	(0)	14	2	14	386
	Europa for borgerne	24	(1)	38	25	35	0	(0)	0	0	0	35
	Fødevarer og foder	354	(38)	247	231	333	3	(0)	2	3	2	334
	Sundhed	136	(7)	72	61	141	2	(0)	2	1	2	144
	Decentrale agenturer	395	(0)	1 139	1 126	407	0	—	47	46	0	408
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	29	(1)	23	11	39						39
	Specifikke aktioner	86	(4)	106	92	96	0	(0)	0	0	0	96
Total Heading 3: Security and citizenship		6 004	(118)	7 152	5 919	7 119	179	(2)	550	414	314	7 433
4	Førtiltrædelsesbistand (IPA II)	7 698	(81)	1 609	1 761	7 465	784	(2)	172	169	785	8 249
	Makrofinansiel bistand (MFA)	35	(20)	0	15	0						0
	Garantifond for Aktioner i forhold til Tredjeland	—	—	233	233	—	—	—	7	7	—	—
	EU-civilbeskyttelsesmekanismen	16	(4)	85	20	76	1	(0)	3	1	2	78
	Initiativet EU-bistandsfrivillige (EUAV)	28	(8)	4	5	19	0	—	1	0	1	20
	Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD)	—	—	25	25	—	95	—	79	174	(0)	(0)
	Det europæiske naboskabsinstrument (ENI)	7 905	(193)	2 845	2 616	7 941	89	(3)	16	32	70	8 011
	Instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI)	9 054	(149)	3 206	2 949	9 162	149	(6)	63	95	111	9 273
	Partnerskabsinstrument (PI)	394	(3)	164	133	422	6	(0)	3	1	8	430
	Demokrati og menneskerettigheder (EIDHR)	365	(24)	172	152	362	2	—	4	1	6	368
	Instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred	657	(48)	408	378	639	19	(1)	4	4	19	658
	Humanitær bistand	873	(29)	2 084	1 627	1 301	332	(1)	13	291	53	1 354
	Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)	219	(57)	336	361	137	19	(10)	43	29	22	160
	Instrumentet for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område	101	(3)	33	15	116	1	(0)	—	—	1	117
	Decentrale agenturer	—	—	21	20	1	0	(0)	—	—	—	1
	Andre aktioner og programmer	144	(5)	82	87	135	26	(23)	146	139	10	145
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	7	(1)	1	3	5						5
	Specifikke aktioner	135	(2)	88	68	153	0	—	0	0	0	153
Total Heading 4: Global Europe		27 633	(627)	11 395	10 468	27 933	1 521	(46)	555	943	1 087	29 020
5	Pensioner	—	(0)	2 096	2 096	—	—	—	—	—	—	—
	Europaskolerne	0	—	183	183	0	0	(0)	14	13	1	1
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	6	(0)	—	4	2	0	—	—	—	0	2
	Kommissionens administrationsudgifter	290	(19)	3 705	3 660	317	45	(4)	231	230	43	360
	De resterende institutioners administrationsudgifter	464	(22)	4 024	3 875	591	47	(47)	294	258	36	627
Total Heading 5: Administration		761	(41)	10 009	9 818	910	93	(51)	540	502	80	990
9	Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)	1	(0)	2	2	0						0
	Den Europæiske Unions Solidaritetsfond	—	—	1 106	1 106	—						—
Total Heading 9: Special Instruments		1	—	1 108	1 108	—						—
O	Innovationsfonden			—	—	—	—	—	5	1	4	4
Total Heading O: Innovation Fund (IF)				—	—	—	—	—	5	1	4	4
Total		269 987	(2 557 )	174 012	168 056	273 386	27 708	(330)	7 688	5 254	29 811	303 197

5. GENNEMFØRELSE AF BUDGETTET FORDELT PÅ INSTITUTION

5.1. GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTETS INDTÆGTER

(mio. EUR)
Institution	Indtægtsbevillinger		Fastslåede fordringer			Indtægter			% af budget indbetalt	Ude- stående
	Oprindeligt vedtaget budget	Endeligt vedtaget budget	Indeværende regnskabsår	Fremført	I alt	Fra fordringer i indeværende regnskabsår	Fra fremførte fordringer	I alt	% af budget indbetalt	Ude- stående
	1	2	3	4	5=3+4	6	7	8=6+7	9=8/2	10=5-8
Europa-Parlamentet	171	171	199	21	220	197	7	203	119 %	17
Det Europæiske Råd og Rådet	56	56	102	2	103	101	1	102	181 %	1
Kommissionen	153 185	163 727	173 169	19 829	192 998	171 765	1 824	173 589	106 %	19 409
Domstolen	58	58	57	0	57	57	0	57	98 %	0
Revisionsretten	22	22	23	0	23	23	0	23	102 %	0
Det Økonomiske og Sociale Udvalg	13	13	17	0	17	17	0	17	138 %	0
Regionsudvalget	10	10	11	0	11	11	0	11	109 %	0
Ombudsmanden	1	1	1	0	1	1	0	1	88 %	—
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse	2	2	1	0	1	1	0	1	82 %	—
Den Europæiske Tjeneste for EU's Optræden Udadtil	49	49	302	2	304	299	2	301	615 %	3
I alt	153 566	164 108	173 882	19 853	193 735	172 472	1 834	174 306	106 %	19 429

De konsoliderede beretninger vedrørende gennemførelsen af EU's almindelige budget omfatter i lighed med tidligere år alle institutioners budgetgennemførelse, da hver institution har et særskilt budget inden for rammerne af EU's budget.

Budgetterne for og gennemførelsen af agenturerne konsolideres ikke inden for rammerne af EU's budget og medtages ikke i EU's budgetrapportering. Tilskuddet fra Kommissionen til agenturerne er imidlertid en del af EU's budget. I denne budgetdel af årsregnskabet tages der kun hensyn til det tilskud, der betales over Kommissionens budget til agenturerne og organerne.

Med hensyn til Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal det bemærkes, at den ud over sit eget budget også modtager bidrag fra Kommissionen på 148,1 mio. EUR (2019: 152,7 mio. EUR) samt EUF og trustfondene på 64,4 mio. EUR (2019: 63,1 mio. EUR). Disse bidrag dækker de omkostninger til Kommissionens medarbejdere i delegationerne, som finansieres af EUF og trustfondene, herunder formålsbestemte indtægter, der genereres fra disse bidrag i løbet af året.

5.2. GENNEMFØRELSE AF FORPLIGTELSESBEVILLINGER

(mio. EUR)
Institution	I alt bevillinger i alt	Indgåede forpligtelser					Bevillinger fremført til 2021			Bortfaldne bevillinger
	I alt bevillinger i alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	%	Fra formålsbestemte indtægter	Fremførsler efter afgørelse	I alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt
	1	2	3	4	5=2+3+4	6=5/1	7	8	9=7+8	10	11	12	13=10+11+12
Europa-Parlamentet	2 105	1 951	0	34	1 985	94 %	28	75	103	13	0	4	17
Det Europæiske Råd og Rådet	649	550	0	15	566	87 %	43	0	43	40	0	1	41
Kommissionen	183 075	168 909	1 078	7 393	177 381	97 %	3 896	497	4 393	253	4	1 044	1 302
Domstolen	438	432	0	0	432	99 %	0	0	0	5	0	1	5
Revisionsretten	152	146	0	0	146	96 %	0	0	0	7	0	—	7
Det Økonomiske og Sociale Udvalg	147	131	0	4	134	91 %	1	0	1	12	0	0	12
Regionsudvalget	103	94	0	1	95	92 %	0	0	0	7	0	0	7
Ombudsmanden	12	12	0	0	12	95 %	0	0	0	1	0	0	1
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse	19	14	0	—	14	73 %	—	0	—	5	0	0	5
Den Europæiske Tjeneste for EU's Optræden Udadtil	1 040	695	0	240	934	90 %	69	10	79	27	0	0	27
I alt	187 742	172 933	1 078	7 688	181 699	97 %	4 038	582	4 620	369	4	1 050	1 423

5.3. GENNEMFØRELSE AF BETALINGSBEVILLINGER

(mio. EUR)
Institution	I alt bevillinger i alt	Gennemførte betalinger					Bevillinger fremført til 2021				Bortfaldne bevillinger
	I alt bevillinger i alt	Fra endeligt vedtaget budgett	Fra Frem- førsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	%	Automatiske fremførsler	Frem- førsler ved afgørelse	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra Frem- førsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt
	1	2	3	4	5=2+3+4	6=5/1	7	8	9	10=7+8+9	11	12	13	14
Europa-Parlamentet	2 379	1 590	247	25	1 862	78 %	357	75	39	471	17	27	1	46
Det Europæiske Råd og Rådet	702	481	45	14	540	77 %	70	0	44	113	40	7	1	48
Kommissionen	178 278	158 366	1 149	9 661	169 176	95 %	532	885	7 511	8 928	101	56	18	174
Domstolen	463	399	21	0	420	91 %	33	0	1	34	5	4	1	9
Revisionsretten	159	137	6	0	143	90 %	9	0	(0)	9	7	1	0	7
Det Økonomiske og Sociale Udvalg	156	119	7	3	128	82 %	12	0	2	14	12	2	0	14
Regionsudvalget	115	84	10	1	94	82 %	11	0	1	12	7	2	0	9
Ombudsmanden	13	12	0	0	12	93 %	0	0	0	0	1	0	0	1
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse	21	13	2	—	15	69 %	1	0	—	1	5	0	0	5
Den Europæiske Tjeneste for EU's Optræden Udadtil	1 161	602	102	215	919	79 %	93	10	96	198	27	16	0	43
I alt	183 446	161 801	1 589	9 920	173 310	94 %	1 116	969	7 694	9 779	221	115	20	357

6. GENNEMFØRELSE AF AGENTURERNES/ORGANERNES BUDGET

Agenturer og organers indtægter og udgifter konsolideres ikke inden for rammerne af EU's budget, som det fremgår af nedenstående oversigt 6.1 og 6.2. I denne budgetdel af årsregnskabet tages der kun hensyn til det tilskud, der betales over Kommissionens budget til agenturerne og organerne.

Beretningerne om gennemførelsen af EU-budgettet omfatter det tilskud, der betales over EU's budget til agenturerne og organerne i form af forpligtelses- og betalingsbevillinger, hvor det er relevant.

Oplysningerne nedenfor viser agenturernes og organernes, såvel decentrale agenturers (også kendt som de traditionelle agenturer) som forvaltningsorganers, indtægter (6.1) og udgifter (6.2).

Andre kilder til indtægter og dertil knyttede udgifter opføres ikke på EU's budget. De enkelte agenturer og organer fremlægger deres egne årsregnskaber.

6.1. INDTÆGTER

(mio. EUR)
Agentur/organ	Finansiering af FFR-udgiftsområde	Endeligt vedtaget budget	Modtagne beløb
Agenturet for Den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer	3	233	237
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder	1a	17	17
Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation	1a	7	7
EF-Sortsmyndigheden	Ikke relevant	20	18
Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer	3	11	11
Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur	1a, 3, 4	51	50
Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur	1a	16	16
Det Europæiske Asylstøttekontor	3	130	131
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed	1a	101	48
Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning	3	364	373
Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme	3	62	72
Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse	1a	18	17
Det Europæiske Kemikalieagentur	1a, 2	114	110
Det Europæiske Miljøagentur	2	61	61
EU-Fiskerikontrolagenturet	2	17	18
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet	3	99	99
Det Europæiske GNSS-Agentur	1a	35	933
Det Europæiske Ligestillingsinstitut	3	8	8
Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi	1a	547	550
Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger	1a	28	29
Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur	1a	81	98
Det Europæiske Lægemiddelagentur	3	370	404
Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug	3	18	18
Det Europæiske Forskningsråd	1a	52	52
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed	1a	55	54
Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut	4	20	20
Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde	3	42	48
Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed	1a	22	22
Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde	3	154	161
Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelsessamarbejde	3	8	25
Den Europæiske Unions Jernbaneagentur	1a	31	31
Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur	1a	183	173
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder	3	24	24
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret	Ikke relevant	465	284
Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder	1a	52	49
Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene	1a	22	22
Fællesforetagendet Fusion for Energy	1a	640	795
Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk	1a	32	31
Forvaltningsorganet for Forskning	5	80	80
Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer	5	47	44
I alt		4 338	5 240

(mio. EUR)
Indtægtstype	Endeligt vedtaget budget	Modtagne beløb
Tilskud fra Kommissionen	2 543	3 423
Gebyrindtægter	751	774
Andre indtægter	1 045	1 044
I alt	4 338	5 240

6.2. FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER FORDELT PÅ AGENTUR

(mio. EUR)
Agentur/organ	Forpligtelsesbevillinger		Betalingsbevillinger
Agentur/organ	Disponible bevillinger i alt	Indgåede forpligtelser	Disponible bevillinger i alt	Gennemførte betalinger
Agenturet for Den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer	412	341	256	229
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder	17	17	20	17
Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation	7	7	8	5
EF-Sortsmyndigheden	21	18	20	18
Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer	11	11	13	11
Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur	50	50	56	52
Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur	17	16	20	13
Det Europæiske Asylstøttekontor	141	120	149	107
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed	49	49	54	49
Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning	384	372	495	305
Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme	72	61	82	57
Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse	18	18	18	17
Det Europæiske Kemikalieagentur	112	108	128	110
Det Europæiske Miljøagentur	77	75	97	69
EU-Fiskerikontrolagenturet	18	17	20	16
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet	104	104	107	95
Det Europæiske GNSS-Agentur	915	438	1 584	788
Det Europæiske Ligestillingsinstitut	8	8	10	7
Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi	625	612	560	551
Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger	29	29	33	27
Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur	105	98	119	99
Det Europæiske Lægemiddelagentur	405	398	456	374
Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug	19	18	20	17
Det Europæiske Forskningsråd	52	52	55	53
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed	54	53	60	51
Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut	21	21	22	20
Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde	48	44	51	40
Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed	22	21	26	19
Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde	165	156	183	148
Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelsessamarbejde	30	13	32	10
Den Europæiske Unions Jernbaneagentur	33	33	34	29
Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur	262	171	273	156
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder	25	24	30	22
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret	483	256	21	253
Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder	49	48	54	48
Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene	22	22	27	21
Fællesforetagendet Fusion for Energy	886	885	816	800
Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk	31	31	32	30
Forvaltningsorganet for Forskning	80	79	86	78
Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer	47	42	50	42
I alt	5 928	4 934	6 179	4 855

(mio. EUR)
Udgiftstype	Forpligtelsesbevillinger		Betalingsbevillinger
Udgiftstype	Disponible bevillinger i alt	Indgåede forpligtelser	Disponible bevillinger i alt	Gennemførte betalinger
Personale	1 349	1 325	1 240	1 313
Administrationsudgifter	454	439	487	423
Aktionsudgifter	4 126	3 169	4 452	3 119
I alt	5 928	4 934	6 179	4 855

GLOSAR

Aktuarmæssige antagelser

Antagelser, der ligger til grund for beregningen af omkostningerne i forbindelse med fremtidige begivenheder, der påvirker pensionsforpligtelserne.

Aktuarmæssige gevinster og tab

Ændringer i aktuarmæssige underskud eller overskud i forbindelse med en ydelsesbaseret ordning. De opstår som følge af forskelle mellem tidligere aktuarmæssige forudsætninger og de faktiske begivenheder og som følge af virkningerne af ændringer i de aktuarmæssige forudsætninger.

Administrationsbevillinger

Administrationsbevillinger dækker institutionernes og andre organers løbende udgifter (personale, bygninger, kontorudstyr).

Vedtaget budget

Forslaget til budget bliver det vedtagne budget i det øjeblik det godkendes af budgetmyndigheden og erklæres endeligt vedtaget af formanden for Europa-Parlamentet.

Ændringsbudget

En afgørelse, der træffes i løbet af regnskabsåret, om at ændre (forhøje, nedsætte, overføre) dele af det vedtagne budget for det pågældende år.

Beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne

Disse udgør påløbne udgifter i løbet af regnskabsperioden, som skal finansieres over fremtidige budgetter, dvs. af EU-medlemsstaterne. Dette er konsekvensen af at udarbejde årsregnskaber efter periodiseringsprincippet og budgetter efter den kontantbaserede metode.

Årlig aktivitetsrapport

Den årlige aktivitetsrapport redegør for resultatet af aktiviteter under henvisning til bl.a. de fastlagte mål, de tilknyttede risici og den interne kontrolstruktur. Siden regnskabsåret 2001 for Kommissionen og 2003 for alle EU-institutionerne skal den anvisningsberettigede, der er bemyndiget ved delegation, indgive en årlig aktivitetsrapport vedrørende sin virksomhed til sin institution, der ledsages af oplysninger om de finansielle forhold.

Bevillinger

Budgetmidler. Budgettet indeholder både forpligtelser og betalinger (kontantudbetaling eller bankoverførsler til modtagerne). Bevillingerne til forpligtelser og til betalinger er typisk forskellige (opdelte bevillinger), eftersom alle forpligtelserne i forbindelse med flerårige programmer og projekter normalt indgås i det år, hvor de vedtages, mens betalingerne foretages over flere år, efterhånden som programmerne og projekterne skrider frem. Ikke-opdelte bevillinger anvendes til administrationsudgifter, landbrugsstøtte og direkte betalinger, og forpligtelsesbevillingerne svarer til betalingsbevillingerne.

Formålsbestemte indtægter

Specifikke indtægter, som modtages med henblik på finansiering af bestemte former for udgifter. Den primære kilde til eksterne formålsbestemte indtægter er finansielle bidrag fra tredjelande til programmer, der finansieres af Unionen. Den primære kilde til interne formålsbestemte indtægter er indtægter fra tredjemand for levering af varer, tjenesteydelser eller arbejder på dennes anmodning, samt indtægter fra tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb og indtægter fra salg af publikationer og film.

Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje

Alle finansielle aktiver (undtagen derivater), som er målt til dagsværdi efter de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor, og for hvilke ændringer i dagsværdien skal indregnes i en reserve af nettoaktiver, indtil de ikke længere indregnes (eller nedskrives).

Budgetpost

Hvad angår budgettets struktur vises indtægter og udgifter på budgettet i overensstemmelse med en bindende kontoplan, som afspejler hver posts art og formål som pålagt af budgetmyndigheden. De enkelte budgetposter (afsnit, kapitel, artikel eller konto) indeholder en formel beskrivelse af kontoplanen.

Annullering af bevillinger

Uudnyttede bevillinger, der ikke længere må benyttes.

Bevillingsfremførsler

En undtagelse fra princippet om etårighed for så vidt som bevillinger, der ikke har kunnet anvendes i et givet regnskabsår, på strenge betingelser ekstraordinært kan fremføres til anvendelse i det efterfølgende år.

Forpligtelse

Retligt tilsagn om at yde finansiering på visse betingelser. EU forpligter sig til at tilbagebetale sin del af omkostningerne i forbindelse med et EU-finansieret projekt. De forpligtelser, der indgås i dag, skal betales i morgen. De betalinger, der foretages i dag, skal dække gårsdagens forpligtelser.

Forpligtelsesbevillinger

Forpligtelsesbevillinger dækker de samlede udgifter til de retlige forpligtelser (kontrakter, tilskudsaftaler/afgørelser), som vil kunne blive indgået i løbet af regnskabsåret.

Omkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår

Stigning i forpligtelser i henhold til ordningen som følge af ydelser i det indeværende regnskabsår.

Frigørelse

En handling hvorved en tidligere forpligtelse (eller en del heraf) annulleres.

Ydelsesbaseret ordning

En pensions- eller anden tilbagetrædelsesordning, hvor reglerne for ordningen fastlægger ydelserne uafhængigt af de bidrag, der skal indbetales, og hvor ydelserne ikke er direkte relateret til ordningens investeringer. Ordningen kan være finansieret eller ikkefinansieret.

Derivater

Finansielle instrumenter, hvis værdi er knyttet til ændringer i værdien af et underliggende finansielt instrument, en indikator eller en råvare. I modsætning til indehaveren af et primært finansielt instrument (f.eks. en statsobligation), som har en ubetinget ret til at modtage kontanter (eller en anden form for økonomisk udbytte) i fremtiden, har indehaveren af et derivat alene en betinget ret til at modtage et sådant udbytte. Et eksempel på et derivat er en valutaforwardkontrakt.

Direkte forvaltning

Budgetgennemførelsesmetode. Ved direkte forvaltning gennemføres budgettet direkte af Kommissionens tjenestegrene, forvaltningsorganer eller trustfonde.

Diskonteringsfaktor

Den sats, der anvendes til at justere for den tidsmæssige værdi af penge. Diskontering er en metode til at sammenligne omkostninger og gevinster, som opstår på forskellige tidspunkter.

Effektiv rente

Den sats, som tilbagediskonterer forventede fremtidige ind- og udbetalinger i det finansielle aktivs eller finansielle passivs forventede løbetid til aktivets eller passivets regnskabsmæssige nettoværdi.

Finansielle aktiver eller passiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen

Alle finansielle aktiver eller passiver, som er målt til dagsværdi efter de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor, og for hvilke ændringer i dagsværdien skal indregnes i overskuddet eller underskuddet for perioden (dvs. derivater).

Finansiel korrektion

Formålet med finansielle korrektioner er at beskytte EU-budgettet mod uregelmæssige udgifter. Ved udgifter under delt forvaltning påhviler opgaven med at inddrive uregelmæssige udbetalinger primært medlemsstaterne.

En »bekræftet« finansiel korrektion er blevet godkendt af den berørte medlemsstat. En »vedtagen« finansiel korrektion er blevet vedtaget ved en Kommissionsafgørelse og består altid i en nettokorrektion, hvor medlemsstaten skal tilbagebetale de uretmæssigt udbetalte midler til EU-budgettet, hvilket fører til en definitiv nedsættelse af det rammebeløb, der er tildelt den pågældende medlemsstat. Bekræftede og vedtagne finansielle korrektioner indberettes i dette dokument under samme kategori.

En »gennemført« finansiel korrektion har rettet op på den konstaterede uregelmæssighed.

Indirekte forvaltning

Budgetgennemførelsesmetode. Ved indirekte forvaltning overdrager Kommissionen opgaven med at gennemføre budgettet til EU-retlige eller nationalretlige organer.

Afbrydelse og suspension

Hvis Kommissionen ud fra sit eget arbejde eller ud fra oplysninger fra revisionsmyndighederne finder, at en medlemsstat har undladt at rette op på alvorlige mangler i sine forvaltnings- eller kontrolsystemer og/eller at korrigere uregelmæssige udgifter, som er blevet anmeldt og attesteret, kan den afbryde eller suspendere betalinger.

Uregelmæssighed

En uregelmæssighed er en handling, der ikke er i overensstemmelse med gældende EU-regler eller nationale regler og har en potentiel negativ indvirkning på EU's finansielle interesser. Uregelmæssigheder, som kan skyldes adfærden hos modtagere, der anmoder om midler, eller hos de betalingsansvarlige myndigheder. Begrebet uregelmæssighed er bredere end begrebet svig, som henviser til adfærd, der kan betegnes som en strafbar handling.

Bortfaldne bevillinger

Uudnyttede bevillinger, som annulleres ved regnskabsårets udgang. Bortfald betyder annullering af alle eller dele af tilladelsen til at afholde udgifter og/eller indgå forpligtelser, som repræsenteres af en bevilling. For så vidt angår fællesforetagender, jf. deres egne finansielle regler, har disse mulighed for at opføre uudnyttede bevillinger i indtægts- og udgiftsoverslagene for de efterfølgende tre regnskabsår (den såkaldte »n+3«-regel). Fællesforetagenders bortfaldne bevillinger kan således reaktiveres frem til regnskabsåret »n+3«.

Uindfriede forpligtelser

Som de uindfriede forpligtelser (reste à liquider, RAL) er det et beløb, der er indgået en budgetforpligtelse for, men hvor den deraf følgende betaling endnu ikke er foretaget. De udgør EU's betalingsforpligtelser for de kommende år og er en direkte følge af eksistensen af flerårige programmer og opdelingen mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Egne indtægter

Den vigtigste indtægtskilde for EU-budgettet. De forskellige egne indtægter er anført i den gældende afgørelse om egne indtægter (i 2020: Rådets afgørelse 2014/335) og er traditionelle egne indtægter, momsbaserede indtægter og BNI-baserede indtægter.

Betalingsbevillinger

Betalingsbevillinger dækker udgifter, der skal betales i det indeværende år, og som følger af retlige forpligtelser, der er indgået i det indeværende år og/eller tidligere år.

Forfinansiering

En betaling, hvis formål er at yde modtageren et kontant forskud. Den kan opdeles i et antal rater i henhold til bestemmelserne i den underliggende kontrakt, afgørelse, aftale eller basisretsakt. Kontantbeløbet eller forskuddet anvendes til det formål, det er ydet til, inden for den i aftalen fastlagte periode, eller det tilbagebetales.

Forebyggende foranstaltning

Kommissionen kan træffe forebyggende foranstaltninger for at beskytte EU's budget, hvis den har kendskab til eventuelle mangler, herunder afbrydelser eller suspensioner af betalinger fra EU-budgettet til det operationelle program.

Uindfriede forpligtelser (»reste à liquider«, RAL)

Som de uindfriede forpligtelser er det et beløb, der er indgået en budgetforpligtelse for, men hvor den deraf følgende betaling endnu ikke er foretaget. De udgør EU's betalingsforpligtelser for de kommende år og er en direkte følge af eksistensen af flerårige programmer og opdelingen mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Delt forvaltning

Budgetgennemførelsesmetode. Ved delt forvaltning overdrages visse gennemførelsesopgaver til medlemsstaterne. Omkring tre fjerdele af EU's udgifter henhører under denne gennemførelsesmetode.

Traditionelle egne indtægter

Traditionelle egne indtægter er anført i den gældende afgørelse om egne indtægter (i 2020: Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom) og omfatter told- og sukkerafgifter.

Overførsler (mellem budgetposter)

Overførsler mellem budgetposter indebærer en omfordeling af bevillinger fra en budgetpost til en anden i løbet af regnskabsåret, og de udgør dermed en undtagelse til budgetprincippet om specificering. De er imidlertid udtrykkeligt tilladt i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de betingelser, der er fastlagt i finansforordningen. Finansforordningen fastsætter de forskellige former for overførsler, alt efter om de foretages inden for eller mellem budgetafsnit, -kapitler, -artikler eller -konti, og om de skal godkendes på flere niveauer.

LISTE OVER FORKORTELSER

AAR	Årlig aktivitetsrapport
AMIF	Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden
AOD	Ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede
ATM	Lufttrafikstyring
Betalingsbalancestøtte	Betalingsbalancestøtte
BUFI-fonden	Budget Fines Fund — Fond til budgetbøder
CAP	Den fælles landbrugspolitik
CCS LGF	Garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer
CEF	Connecting Europe-faciliteten
CEF DI	Connecting Europe-facilitetens låneinstrument
CF	Samhørighedsfonden
CIP	Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation
COM	European Commission/Europa-Kommissionen
COSME	Programmet for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er
COSO	Committee of Sponsoring Organizations of the Treadway Commission
CPR	Forordningen om fælles bestemmelser
D&WM	Programmet for dekommissionering og affaldshåndtering
ELFUL	Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
EGFL	Den Europæiske Garantifond for Landbruget
EAR	EU-regnskabsregel
EaSI	Programmet for beskæftigelse og social innovation
EBRD	Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling
ECA	Den Europæiske Revisionsret
ECB	Den Europæiske Centralbank
ECOFIN	Rådet for Økonomi og Finans
EKSF under afvikling	Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab under afvikling
EUF	Den Europæiske Udviklingsfond
EDIF	Garantifaciliteten under Vestbalkanfaciliteten
EØS	Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
EEAS	Den Europæiske Tjeneste for EU's Optræden Udadtil
EFSD	Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling
EFSE	Den Europæiske Fond for Sydøsteuropa
EFSF	Den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet
EFSI	Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer
EFSM	Den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme
EFTA	Den Europæiske Frihandelssammenslutning
EGNOS	Den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste
EIB	Den Europæiske Investeringsbank
EIF	Den Europæiske Investeringsfond
ElectriFI	Finansieringsinitiativet for elektrificering i landdistrikterne
ELM	Eksternt lånemandat
EHFF	Den Europæiske Hav- og Fiskerifond
ØMU	Den Økonomiske og Monetære Union
ENEF	Virksomhedsudvidelsesfonden
ENIF	Virksomhedsinnovationsfonden
ENPI	Det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument
EP	Europa-Parlamentet
EFRU	Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
ERI	EIB's resiliensinitiativ
ESA	Den Europæiske Rumorganisation
ESF	Den Europæiske Socialfond
ESI-fondene	De europæiske struktur- og investeringsfonde
ESM	Den europæiske stabilitetsmekanisme
ETF	Den europæiske teknologifacilitet for iværksættere af 1998
EU	Den Europæiske Union
EUMETSAT	Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter
Euratom	Det Europæiske Atomenergifællesskab
FIFO	Først ind — først ud
FP7	Syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration
FR	EU Finansforordningen
FSDA	Regnskabsredegørelse og -analyse
BNP	Bruttonationalprodukt
BNI	Bruttonationalindkomst
GNSS	Globalt satellitnavigationssystem
H2020	Horisont 2020
II-vinduet	Infrastruktur- og innovationsvinduet
IMF	Den Internationale Valutafond
IPSAS	De internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor
IT	Informationsteknologi
ITER	Den internationale termonukleare forsøgsreaktor
JRC	Det Fælles Forskningscenter
JU	Fællesforetagende
LGTT	Lånegarantiinstrumentet for TEN-T-projekter
MAP	Det flerårige program for finansiel inklusion af mellemstore virksomheder
MEP	Medlem af Europa-Parlamentet
Makrofinansiel bistand	Makrofinansiel bistand
FFR	Den flerårige finansielle ramme
MSMV	Mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder
ORD	Afgørelse om egne indtægter
PBI	Initiativet for projektobligationer
PF4EE	Instrumentet til privatfinansiering af energieffektivitet
PGF	Deltagergarantifonden
OPP	Offentligt-privat partnerskab
PSEO	Pensionsordningen for EU-tjenestemænd
RAL	Uindfriede forpligtelser (»reste à liquider«)
RSFF	Finansieringsfaciliteten for risikodeling
FTU	Forskning, teknologisk udvikling og demonstration
S&P	Standard & Poor's Financial Services LLC
SANAD	MENA-fonden for mikro-, små og mellemstore virksomheder
SAPARD	Det særlige tiltrædelsesprogram vedrørende landbrug og udvikling af landdistrikter
SEMED	Programmet for finansiel inklusion af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i det sydlige og østlige Middelhavsområde
SIUGI	SMV-initiativet angående instrumentet til garantier uden loft
SMV	Små og mellemstore virksomheder
SMV-VINDUET	Vinduet for små og mellemstore virksomheder
SURE	Støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation
TEUF	Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
TEI	Traditionelle egne indtægter
TRDI	Midlertidigt instrument til udvikling af landdistrikterne
MOMS	Merværdiafgift

(1) En fuldstændig og ajourført oversigt over de foranstaltninger, der er truffet, findes på EU's websted om reaktion på coronavirusset på https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-eu/coronavirus-response/timeline-eu-action_da.

(2) Rådets forordning (EU) 2016/369 af 15. marts 2016 om ydelse af nødhjælp i Unionen (EUT L 70 af 16.3.2016, s. 1), som ændret ved Rådets forordning (EU) 2020/521 af 14. april 2020 om aktivering af nødhjælp i medfør af forordning (EU) 2016/369 og om ændring af bestemmelserne heri under hensyntagen til covid-19-udbruddet (EUT L 117 af 15.4.2020, s. 3).

(3) Se ændringsbudget nr. 1/2020 (vedtaget den 17.4.2020), ændringsbudget nr. 6/2020 (vedtaget den 17.9.2020).

(4) Se https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/health-research-and-innovation/coronavirus-research-and-innovation/financing-innovation_en.

(5) EUT L 99 af 10.4.2019, s. 41.

(6) EUT L 82 I af 19.3.2020, s. 1.

(7) EUT L 94 I af 27.3.2020, s 1.

(8) EUT L 99 af 31.3.2020, s. 5.

(9) EUT L 130 af 24.4.2020, s. 1.

(10) EUT L 165 af 27.5.2020, s. 31.

(*1) Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 (1999) og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

(11) EUT L 159 af 20.5.2020, s. 1.

(12) De forskellige beløb — løbende og 2018-priser — udgør samme beløb i nominelle og reale tal. Forskellene skyldes den årlige justering for inflationen.

(13) EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7.

(14) EUT L 345 af 27.12.2017, s. 34.

(15) EUT L 249 af 27.9.2017, s. 1.

(16) Artikel 212 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2018/1046 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(17) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 39.

(18) I henhold til nærhedsprincippet handler Unionen kun, hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan. I henhold til proportionalitetsprincippet går indholdet og formen af Unionens handling ikke videre end nødvendigt for at nå målene i traktaterne, jf. artikel 5 i TEU.

(19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 2012/966 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(20) Jf. artikel 317 i TEUF.

(21) Som følge heraf anvendes »Europa-Kommissionen« til både at betegne institutionen —kollegiet — der består af Kommissionens medlemmer, og dens administration, der forvaltes af generaldirektørerne for direktoraterne (og lederne af andre administrative strukturer såsom tjenester, kontorer og forvaltningsorganer).

(22) Siden medio 2019 (efter revisionen af artikel 12 i de interne regler) er forvaltningen af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) i fællesskab delegeret til fem generaldirektorater (INTPA (DEVCO), ECHO, EAC, EACEA, JRC).

(1) Det bemærkes, at tallene er afrundet til millioner EUR, og nogle af de finansielle data i tabellerne nedenfor kan derfor se ud til ikke at stemme.

(2) Europa-Parlamentet vedtog den 18. december 2020 et budget, hvor Unionens kortfristede forpligtelser betales af egne indtægter, der skal inddrives af eller indkræves fra medlemsstaterne i 2021. I henhold til artikel 83 i tjenestemandsvedtægten (Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1) af 29. februar 1968 som ændret) garanterer medlemsstaterne desuden i fællesskab pensionsforpligtelserne.

(3) Pensionsordningen er en fiktiv (virtuel) fond med nærmere fastsatte ydelser, hvor personalets bidrag har til formål at finansiere de fremtidige pensioner. Selv om der ikke findes nogen egentlig investeringsfond, anses det beløb, som ville være blevet opkrævet af en sådan fond, for at være blevet investeret i medlemsstaternes langfristede obligationer og er afspejlet i de pensionsforpligtelser, der er opført i årsregnskabet for Den Europæiske Union. Medlemsstaterne garanterer i fællesskab udbetalingen af ydelserne i henhold til artikel 83 i tjenestemandsvedtægten og artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (se COM(2018) 829 for en detaljeret beskrivelse af ordningen).

(23) EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1.

(24) EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129.

(25) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.

(26) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.

(4) »Ikke tildelt under FFR-udgiftsområde« omfatter konsoliderede enheders budgetgennemførelse og konsoliderede elimineringer, ikkebudgetmæssige transaktioner og ikkeallokerede programmer med individuelt uvæsentlige beløb.

(27) EUT L 76 af 19.3.2018, s. 30.

(*2) Den finansielle ramme for ELFUL dækker perioden 2014-2022 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2220 (EUT L 437 af 28.12.2020, s .1).

(28) EUT L 62 af 23.2.2021, s. 41.

(29) EUT L 122 af 24.4.2014, s. 44.

(30) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 1.

(31) EUT L 60 af 28.2.2020, s. 5.

(32) EUT L 291 af 16.11.2018, s. 3.

(5) EUT L 132 af 21.5.2016, s. 85.

(6) Undtagen back-to-back-lån i forbindelse med finansiel bistand.

(7) Undtagen back-to-back-lån i forbindelse med finansiel bistand.

(8) Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (bortset fra investeringer i pengemarkedsfonde og egenkapitalinstrumenter).

(9) Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen.

(33) EUT L 128 af 27.5.2009, s. 1.

(34) EUT L 118 af 12.5.2010, s. 1.

(10) Med anvendelse af justeringskoefficient.

(11) Udbetales i de første tre år efter fratrædelsen.

(35) Det bemærkes, at tallene er afrundet til millioner EUR, og nogle af de finansielle data i tabellerne nedenfor kan derfor se ud til ikke at stemme.

(36) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 29.

(37) EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 436

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	64. årgang 28. oktober 2021

Indhold		Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2021/C 436/01	Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten — Årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2020	1
2021/C 436/02	Revisionsrettens revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet — den uafhængige revisors beretning	207