Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2021/C 431/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 422 af 18.10.2021

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 412 af 11.10.2021

EUT C 401 af 4.10.2021

EUT C 391 af 27.9.2021

EUT C 382 af 20.9.2021

EUT C 368 af 13.9.2021

EUT C 357 af 6.9.2021

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Afdelingernes sammensætning og dommernes fordeling mellem afdelingerne

(2021/C 431/02)

Den 11. oktober 2021 har Retten som følge af A.M. Collins, D. Gratsias, Z. Csehi og O. Spineanu-Mateis embedsophør som dommere ved Retten, besluttet at ændre afgørelsen om afdelingernes sammensætning af 30. september 2019 (1), med senere ændringer (2), og afgørelsen om dommernes fordeling mellem afdelingerne af 4. oktober 2019 (3), med senere ændringer (4), for perioden fra den 11. oktober 2021 til den 31. august 2022, og at dommerne skal fordeles mellem afdelingerne som følger:

Første Udvidede Afdeling med fem dommere:

afdelingsformand H. Kanninen og dommerne M. Jaeger, N. Półtorak, O. Porchia og M. Stancu.

Første Afdeling med tre dommere:

afdelingsformand H. Kanninen

sammensætning A: dommerne M. Jaeger og N. Półtorak

sammensætning B: dommerne M. Jaeger og O. Porchia

sammensætning C: dommerne M. Jaeger og M. Stancu

sammensætning D: dommerne N. Półtorak og O. Porchia

sammensætning E: dommerne N. Półtorak og M. Stancu

sammensætning F: dommerne O. Porchia og M. Stancu.

Anden Udvidede Afdeling med fem dommere:

afdelingsformand V. Tomljenović og dommerne V. Kreuschitz, F. Schalin, P. Škvařilová-Pelzl og I. Nõmm.

Anden Afdeling med tre dommere:

afdelingsformand V. Tomljenović

sammensætning A: dommerne F. Schalin og P. Škvařilová-Pelzl

sammensætning B: dommerne F. Schalin og I. Nõmm

sammensætning C: dommerne P. Škvařilová-Pelzl og I. Nõmm.

Tredje Udvidede Afdeling med fem dommere:

afdelingsformand G. De Baere og dommerne V. Kreuschitz, U. Öberg, R. Mastroianni og G. Steinfatt.

Tredje Afdeling med tre dommere:

afdelingsformand G. De Baere

sammensætning A: dommerne V. Kreuschitz og G. Steinfatt.

Fjerde Udvidede Afdeling med fem dommere:

afdelingsformand S. Gervasoni og dommerne L. Madise, P. Nihoul, R. Frendo og J. Martín y Pérez de Nanclares.

Fjerde Afdeling med tre dommere:

afdelingsformand S. Gervasoni

sammensætning A: dommerne L. Madise og P. Nihoul

sammensætning B: dommerne L. Madise og R. Frendo

sammensætning C: dommerne L. Madise og J. Martín y Pérez de Nanclares

sammensætning D: dommerne P. Nihoul og R. Frendo

sammensætning E: dommerne P. Nihoul og J. Martín y Pérez de Nanclares

sammensætning F: dommerne R. Frendo og J. Martín y Pérez de Nanclares.

Femte Udvidede Afdeling med fem dommere:

afdelingsformand D. Spielmann og dommerne S. Frimodt Nielsen, U. Öberg, R. Mastroianni og M. Brkan.

Femte Afdeling med tre dommere:

afdelingsformand D. Spielmann

sammensætning A: dommerne U. Öberg og R. Mastroianni

sammensætning B: dommerne U. Öberg og M. Brkan

sammensætning C: dommerne R. Mastroianni og M. Brkan.

Sjette Udvidede Afdeling med fem dommere:

afdelingsformand A. Marcoulli og dommerne S. Frimodt Nielsen, J. Schwarcz, C. Iliopoulos og R. Norkus.

Sjette Afdeling med tre dommere:

afdelingsformand A. Marcoulli

sammensætning A: dommerne S. Frimodt Nielsen og J. Schwarcz

sammensætning B: dommerne S. Frimodt Nielsen og C. Iliopoulos

sammensætning C: dommerne S. Frimodt Nielsen og R. Norkus

sammensætning D: dommerne J. Schwarcz og C. Iliopoulos

sammensætning E: dommerne J. Schwarcz og R. Norkus

sammensætning F: dommerne C. Iliopoulos og R. Norkus.

Syvende Udvidede Afdeling med fem dommere:

afdelingsformand R. da Silva Passos og dommerne V. Valančius, I. Reine, L. Truchot og M. Sampol Pucurull.

Syvende Afdeling med tre dommere:

afdelingsformand R. da Silva Passos

sammensætning A: dommerne V. Valančius og I. Reine

sammensætning B: dommerne V. Valančius og L. Truchot

sammensætning C: dommerne V. Valančius og M. Sampol Pucurull

sammensætning D: dommerne I. Reine og L. Truchot

sammensætning E: dommerne I. Reine og M. Sampol Pucurull

sammensætning F: dommerne L. Truchot og M. Sampol Pucurull.

Ottende Udvidede Afdeling med fem dommere:

afdelingsformand J. Svenningsen og dommerne R. Barents, C. Mac Eochaidh, T.R. Pynnä og J.C. Laitenberger.

Ottende Afdeling med tre dommere:

afdelingsformand J. Svenningsen

sammensætning A: dommerne R. Barents og C. Mac Eochaidh

sammensætning B: dommerne R. Barents og T.R. Pynnä

sammensætning C: dommerne R. Barents og J.C. Laitenberger

sammensætning D: dommerne C. Mac Eochaidh og T.R. Pynnä

sammensætning E: dommerne C. Mac Eochaidh og J.C. Laitenberger

sammensætning F: dommerne T.R. Pynnä og J.C. Laitenberger.

Niende Udvidede Afdeling med fem dommere:

afdelingsformand M.J. Costeira og dommerne M. Kancheva, E. Buttigieg, T. Perišin og P. Zilgalvis.

Niende Afdeling med tre dommere:

afdelingsformand M.J. Costeira

sammensætning A: dommerne M. Kancheva og T. Perišin

sammensætning B: dommerne M. Kancheva og P. Zilgalvis

sammensætning C: dommerne T. Perišin og P. Zilgalvis.

Tiende Udvidede Afdeling med fem dommere:

afdelingsformand A. Kornezov og dommerne E. Buttigieg, K. Kowalik-Bańczyk, G. Hesse og D. Petrlík.

Tiende Afdeling med tre dommere:

afdelingsformand A. Kornezov

sammensætning A: dommerne E. Buttigieg og K. Kowalik-Bańczyk

sammensætning B: dommerne E. Buttigieg og G. Hesse

sammensætning C: dommerne E. Buttigieg og D. Petrlík

sammensætning D: dommerne K. Kowalik-Bańczyk og G. Hesse

sammensætning E: dommerne K. Kowalik-Bańczyk og D. Petrlík

sammensætning F: dommerne G. Hesse og D. Petrlík.

Anden Afdeling, som er sammensat af fire dommere, vil blive udvidet ved tilføjelsen af en femte dommer fra Tredje Afdeling. Tredje Afdeling, som er sammensat af tre dommere, vil blive udvidet ved tilføjelsen af en fjerde og en femte dommer fra Femte Afdeling. Femte Afdeling, som er sammensat af fire dommere, vil blive udvidet ved tilføjelsen af en femte dommer fra Sjette Afdeling. Niende afdeling, som er sammensat af fire dommere, vil blive udvidet ved tilføjelsen af en femte dommer fra Tiende Afdeling.

Den fjerde og den femte dommer i Tredje Udvidede Afdeling er dommerne med den højeste anciennitet i henhold til den rækkefølge, der er fastsat i procesreglementets artikel 8, bortset fra afdelingsformanden, fra den afdeling, der behandler samme ekspertiseområde, som numerisk følger Tredje Afdeling.

Den femte dommer i Anden, Femte og Niende Udvidede Afdeling er dommeren med den højeste anciennitet i henhold til den rækkefølge, der er fastsat i procesreglementets artikel 8, bortset fra afdelingsformanden, fra den afdeling, der behandler samme ekspertiseområde, som numerisk følger Anden, Femte og Niende Afdeling.

Retten bekræfter sin afgørelse af 4. oktober 2019, hvorefter Første, Fjerde, Syvende og Ottende Afdeling skal behandle de sager, der er anlagt i medfør af artikel 270 TEUF og i givet fald i medfør af artikel 50a i protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol, og Anden, Tredje, Femte, Sjette, Niende og Tiende Afdeling skal behandle de sager, der vedrører de intellektuelle ejendomsrettigheder, og som er omhandlet i procesreglementets fjerde afsnit.

Retten bekræfter ligeledes følgende:

—	Præsidenten og vicepræsidenten skal ikke være tilknyttet en afdeling permanent.

—

I løbet af hvert retsår skal vicepræsidenten være tilknyttet hver af de ti afdelinger med fem dommere i én sag pr. afdeling i henhold til følgende rækkefølge: — den første sag, der ved afgørelse fra Retten fordeles til et udvidet dommerkollegium på fem dommere i Første, Anden, Tredje, Fjerde og Femte Afdeling — den tredje sag, der ved afgørelse fra Retten fordeles til et udvidet dommerkollegium på fem dommere i Sjette, Syvende, Ottende, Niende og Tiende Afdeling.

Når den afdeling, som vicepræsidenten tilknyttes, er sammensat:

—

af fem dommere, sammensættes det udvidede kollegium af vicepræsidenten, dommerne i det dommerkollegium på tre dommere, for hvilket sagen oprindeligt var blevet indbragt, samt af en af de øvrige dommere i den pågældende afdeling, som udpeges i den omvendte rækkefølge af den, der er fastsat i procesreglementets artikel 8

—	af fire dommere, sammensættes det udvidede kollegium af vicepræsidenten, dommerne i det dommerkollegium på tre dommere, for hvilket sagen oprindeligt var blevet indbragt, samt af den fjerde dommer i den pågældende afdeling

—

af tre dommere, sammensættes det udvidede kollegium af vicepræsidenten, dommerne i det dommerkollegium på tre dommere, for hvilket sagen oprindeligt var blevet indbragt, samt af den femte dommer med højeste anciennitet i henhold til den rækkefølge, der er fastsat i procesreglementets artikel 8, bortset fra afdelingsformanden, fra den afdeling, der behandler samme ekspertiseområde, der følger efter den pågældende afdeling.

---

(1)  EUT 2019, C 372, s. 3.

(2)  EUT 2020, C 68, s. 2, EUT 2020, C 114, s. 2, EUT 2020, C 371, s. 2, EUT 2021, C 110, s. 2, EUT 2021, C 297, s. 2, EUT 2021, C 368, s. 2 og EUT 2021, C 412, s. 2.

(3)  EUT 2019, C 372, s. 3.

(4)  EUT 2020, C 68, s. 2, EUT 2020, C 114, s. 2, EUT 2020, C 371, s. 2, EUT 2021, C 110, s. 2, EUT 2021, C 297, s. 2, EUT 2021, C 368, s. 2 og EUT 2021, C 412, s. 2.

Appel iværksat den 7. maj 2021 af EM til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 3. marts 2021 i sag T-599/21, EM mod Parlamentet

(Sag C-299/21 P)

(2021/C 431/03)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: EM (ved advokat M. Casado García-Hirschfeld)

Den anden part i appelsagen: Europa-Parlamentet

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Ophævelse af dom af 3. marts 2021, EM mod Parlamentet (sag T-599/19).

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder de for Retten afholdte sagsomkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med det første anbringende, der blev gjort gældende for Retten, havde appellanten påberåbt sig en tilsidesættelse af artikel 1 og artikel 31 i chartret om grundlæggende rettigheder, samt af artikel 12 og artikel 12a, stk. 3, i tjenestemandsvedtægten, en tilsidesættelse af bistandspligten og magtfordrejning. Retten tog stilling til dette første anbringende, der er opdelt i tre led, i den appellerede doms præmis 42-131.

Med det andet anbringende, der blev gjort gældende for Retten, havde appellanten påberåbt sig en tilsidesættelse af princippet om god forvaltning, og af omsorgspligten samt anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn. Retten tog stilling til dette anbringende i den appellerede doms præmis 142-159.

Til støtte for appellen har appellanten gjort et enkelt anbringende gældende om forkert gengivelse af de faktiske omstændigheder og anlæggelse af åbenbart urigtige skøn, der medfører en begrundelse, der er utilstrækkelig og retligt forkert. Retten har således truffet afgørelse infra petita. I forbindelse med appellen har appellanten navnlig anfægtet præmis 51-57, 66-69, 100-103, 109, 126-131, 145, 146, 148, 149, 170 og 171 i den appellerede dom.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 31. maj 2021 — Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid mod S.S., N.Z. og S.S.

(Sag C-338/21)

(2021/C 431/04)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Raad van State

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Sagsøgte: S.S., N.Z. og S.S.

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 27, stk. 3, og artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT 2013, L 180 (1)) fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national ordning som den her omhandlede, hvorefter en medlemsstat ikke blot har valgt at gennemføre artikel 27, stk. 3, litra c), men også ved gennemførelsen af en afgørelse om overførsel at give opsættende virkning til en klage eller et søgsmål indgivet til prøvelse af en afgørelse i en procedure om ansøgning om opholdstilladelse på grund af menneskehandel, hvor det ikke drejer sig om en afgørelse om overførsel, men hvorved den faktiske overførsel midlertidigt forhindres?

---

(1)  S. 31.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bayerisches Oberstes Landesgericht (Tyskland) den 7. juli 2021 — Landkreis A.-F.mod J. Sch. Omnibusunternehmen og K. Reisen GmbH

(Sag C-416/21)

(2021/C 431/05)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bayerisches Oberstes Landesgericht

Parter i hovedsagen

Indklaget og appellant: Landkreis A.-F.

Klagere og appelindstævnte: J. Sch. Omnibusunternehmen og K. Reisen GmbH

Procesdeltager: E. GmbH & Co. KG

Præjudicielle spørgsmål

1.	Skal artikel 57, stk. 4, litra d), i direktiv 2014/24/EU (1) fortolkes således, at den ordregivende myndighed skal have tilstrækkelig plausible indikationer til at konkludere, at de økonomiske aktører har overtrådt artikel 101 TEUF?

2.

Skal artikel 57, stk. 4, litra d), i direktiv 2014/24/EU fortolkes som en udtømmende regulering af de fakultative udelukkelsesgrunde i den forstand, at ligebehandlingsprincippet (samme direktivs artikel 18, stk. 1) ikke kan være til hinder for en kontrakttildeling, når der afgives tilbud, som hverken er selvstændige eller uafhængige?

3.	Skal artikel 18, stk. 1, i direktiv 2014/24/EU fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for, at virksomheder, der udgør en økonomisk enhed og har afgivet hver sit tilbud, tildeles en kontrakt?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.2.2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT 2014, L 94, s. 65).

Appel iværksat den 20. juli 2021 af Petrus Kerstens til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 17. maj 2021 i sag T-672/20, Kerstens mod Kommissionen

(Sag C-447/21 P)

(2021/C 431/06)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Petrus Kerstens (ved avocat C. Mourato)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Ophævelse af kendelse afsagt af Retten den 17. maj 2021, Kerstens mod Kommissionen (T-672/20).

—	Appellen fremmes til realitetsbehandling.

—	Det fastslås, at sagen ikke er moden til påkendelse for så vidt angår realiteten og sagen hjemvises til Retten med henblik på, at denne træffer afgørelse for så vidt angår realiteten.

—	Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

De fire appelanbringender vedrører formaliteten vedrørende det søgsmål, appellanten anlagde i første instans.

Med det første anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten med afvisningen af søgsmålet med påstand om annullation af afgørelserne af 20. og 31. januar 2020 tilsidesatte reglerne om bevisbyrde samt artikel 91, stk. 3, i tjenestemandsvedtægten og gengav de faktiske forhold og beviserne forkert.

Med det andet anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten ikke begrundede den appellerede kendelse tilstrækkeligt.

Med det tredje anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten groft tilsidesatte retssikkerhedsprincippet med hensyn til afgørelsen af datoen for forkyndelsen af den anfægtede retsakt.

Med det fjerde og sidste anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten tilsidesatte princippet om ligebehandling af tjenestemænd med hensyn til fastsættelsen af datoen for forkyndelsen af de retsakter, som fremsendes til disse og som kan få retslige følger.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Østrig) den 9. august 2021 — F.F.

(Sag C-487/21)

(2021/C 431/07)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: F.F.

Sagsøgt myndigheder: Österreichische Datenschutzbehörde og CRIF GmbH

Præjudicielle spørgsmål

1.

Skal begrebet »kopi« i artikel 15, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (1) fortolkes således, at der derved forstås en fotokopi henholdsvis en telefax eller en elektronisk kopi af en (elektronisk) oplysning, eller omfatter begrebet også, i overensstemmelse med fortolkningen af begrebet i tyske, franske og engelske ordbøger en »Abschrift«, »double« (»duplicata«) eller »transcript«?

2.

Skal databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 3, første punktum, hvorefter »(d)en dataansvarlige udleverer en kopi af de personoplysninger, der behandles«, fortolkes således, at bestemmelsen indeholder en generel ret for en registreret til at få udleveret en kopi — også — af hele dokumenter, hvori den registreredes personoplysninger behandles henholdsvis til at få udleveret en kopi af et uddrag af en database i tilfælde af, at personoplysningerne behandles i en sådan, eller giver bestemmelsen — kun — den registrerede ret til en uændret reproduktion af de personoplysninger, hvortil der i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, skal gives adgang?

3.

Såfremt det andet spørgsmål besvares således, at den registrerede kun har ret til en uændret reproduktion af de personoplysninger, hvortil der i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, skal gives adgang, skal databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 3, første punktum, da fortolkes således, at det henset til de behandlede oplysningers art (f.eks. for så vidt angår diagnoser, undersøgelsesresultater eller vurderinger, som er nævnt i 63. betragtning, eller skriftligt materiale i forbindelse med en prøve som omhandlet i Den Europæiske Unions Domstols dom af 20.12.2017 (2), og kravet om gennemsigtighed i databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 1, i konkrete tilfælde alligevel kan være nødvendigt også at udlevere tekstafsnit eller hele dokumenter til den registrerede?

4.

Skal begrebet »oplysninger«, som i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 3, tredje punktum, skal »udleveres [til den registrerede] […] i en almindeligt anvendt elektronisk form«, når denne indgiver anmodningen elektronisk, »og medmindre den registrerede anmoder om andet«, fortolkes således, at der derved alene forstås de i artikel 15, stk. 3, første punktum, nævnte »personoplysninger, der behandles«? a. Såfremt det fjerde spørgsmål besvares benægtende: Skal begrebet »oplysninger«, som i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 3, tredje punktum, skal »udleveres (til den registrerede) (…) i en almindeligt anvendt elektronisk form«, når denne indgiver anmodningen elektronisk, »og medmindre den registrerede anmoder om andet«, fortolkes således, at der derved desuden også forstås informationen i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, litra a)-h)? b. Såfremt det fjerde spørgsmål, litra a), også besvares benægtende: Skal begrebet »oplysninger«, som i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 3, tredje punktum, skal »udleveres (til den registrerede) (…) i en almindeligt anvendt elektronisk form«, når denne indgiver anmodningen elektronisk, »og medmindre den registrerede anmoder om andet«, fortolkes således, at der derved ud over de »personoplysninger, der behandles« og den i artikel 15, stk. 1, litra a)-h) nævnte information eksempelvis forstås tilhørende metadata?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27.4.2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT 2016, L 119, s. 1).

(2)  C-434/16, EU:C:2017:994.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court (Irland) den 11. august 2021 — Eircom Limited mod Commission for Communications Regulation

(Sag C-494/21)

(2021/C 431/08)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court (Irland)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Eircom Limited

Sagsøgt: Commission for Communications Regulation

Procesdeltagere: Vodafone Ireland Limited, Three Ireland (Hutchinson) Limited og Three Ireland Services (Hutchinson) Limited

Præjudicielle spørgsmål

1.	telekommunikationsmarkedet er blevet liberaliseret, og der er flere udbydere af telekommunikationstjenester på markedet,

2.	den nationale tilsynsmyndighed har valgt én udbyder (herefter »den befordringspligtige virksomhed«) til at udføre forsyningspligten,

3.	den nationale tilsynsmyndighed har afgjort, at der er positive nettoomkostninger forbundet med udførelsen af forsyningspligten (herefter »nettoomkostningerne ved forsyningspligten«), og

4.	den nationale tilsynsmyndighed har afgjort, at nettoomkostningerne ved forsyningspligten er væsentlige sammenlignet med de administrative omkostninger forbundet med oprettelsen af en deleordning blandt markedsdeltagerne med hensyn til nettoomkostningerne ved forsyningspligten:

Hvis den nationale tilsynsmyndighed i henhold til sine forpligtelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22 (1) er forpligtet til at overveje, om nettoomkostningerne ved forsyningspligten er urimeligt høje i betragtning af den befordringspligtige virksomheds evne til at afholde dem under hensyntagen til den befordringspligtige virksomheds kendetegn, navnlig kvaliteten af dens udstyr, dens økonomiske og finansielle situation og dens markedsandel (som henvist til i Base-dommens præmis 42), er det da ifølge direktiverne tilladt, at den nationale tilsynsmyndighed foretager denne vurdering ved udelukkende at tage hensyn til den befordringspligtige virksomheds kendetegn/situation, eller er den forpligtet til at vurdere den befordringspligtige virksomheds kendetegn/situation i forhold til dens konkurrenter på det relevante marked?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7.3.2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EFT 2002, L 108, s. 51).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Erfurt (Tyskland) den 18. august 2021 — UM mod Daimler AG

(Sag C-506/21)

(2021/C 431/09)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Erfurt

Parter i hovedsagen

Sagsøger: UM

Sagsøgt: Daimler AG

Præjudicielle spørgsmål

1)

Sigter artikel 18, stk. 1, artikel 26, stk. 1, og artikel 46 i direktiv 2007/46/EF (1), sammenholdt med artikel 4, artikel 5 og artikel 13 i forordning (EF) nr. 715/2007 (2), også mod at beskytte individuelle bilkøberes interesser og formue? Omfatter dette også en individuel bilkøbers interesse i ikke at købe en bil, som ikke opfylder de EU-retlige krav, navnlig ikke en bil, som er forsynet med en ulovlig manipulationsanordning som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2007?

2)

Foreligger der i henhold til EU-retten, navnlig effektivitetsprincippet og de grundlæggende europæiske rettigheder som principper samt naturens iboende værdi, et civilretligt erstatningskrav for bilkøberen mod bilfabrikanten ved enhver culpøs — uagtsom eller forsætlig — handling fra fabrikantens side med hensyn til markedsføring af en bil, som er udstyret med en ulovlig manipulationsanordning som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/200?

3)

Er EU-retten, navnlig artikel 267 TEUF sammenholdt med artikel 19, stk. 1, TEU og chartrets artikel 47, til hinder for tyske bestemmelser som § 348, stk. 3, i [Zivilprozessordnung, civil retsplejelov, ZPO] og retspraksis desangående, for så vidt som disse bestemmelser vanskeliggør, forsinker eller hindrer en forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for Den Europæiske Unions Domstol? Gælder dette også for inhabilitetsbestemmelserne i tysk ret såsom ZPO’s § 42?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5.9.2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (rammedirektiv) (EUT 2007, L 263, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20.6.2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT 2007, L 171, s. 1).

Appel iværksat den 18. august 2021 af Puma SE, Puma United Kingdom Ltd, Puma Nordic AB, Austria Puma Dassler GmbH, Puma Italia Srl, Puma France SAS, Puma Denmark A/S, Puma Iberia, SL og Puma Retail AG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 9. juni 2021 i sag T-781/16, Puma m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-507/21 P)

(2021/C 431/10)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Puma SE, Puma United Kingdom Ltd, Puma Nordic AB, Austria Puma Dassler GmbH, Puma Italia Srl, Puma France SAS, Puma Denmark A/S, Puma Iberia, SL og Puma Retail AG (ved advocaten E. Vermulst og J. Cornelis)

Den anden part parter i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves.

—	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1395 af 18. august 2016 (1), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1647 af 13. september 2016 (2) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1731 af 28. september 2016 (3) annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale appellanternes sagsomkostninger såvel i forbindelse med appelsagen som i forbindelse med sagen for Retten i sag T-781/16.

Subsidiært:

—	Sagen hjemvises til Retten.

—	Afgørelsen om sagsomkostningerne i sagen for Retten og under appelsagen udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for deres påstande har appellanterne fremsat tre anbringender.

For det første undlod den appellerede dom at tage stilling til kernen i appellanternes første anbringende med deraf følgende tilsidesættelse af begrundelsespligten.

For det andet blev der i den appellerede dom anvendt de forkerte retlige kriterier ved behandlingen af appellanternes argument i forbindelse med det tredje anbringende om, at de anfægtede forordninger tilsidesatte proportionalitetsprincippet.

For det tredje blev der som led i appellanternes fjerde anbringende foretaget en fejlagtig fortolkning i den appellerede dom af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/223 af 17. februar 2016 om fastlæggelse af en procedure for vurdering af en række anmodninger om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling fra eksporterende producenter i Kina og Vietnam og om gennemførelse af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14 (4), og der blev set bort fra retsprincippet om, at man ikke kan drage fordel af sin egen forkerte handling.

---

(1)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1395 af 18.8.2016 om genindførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina, produceret af Buckinghan Shoe Mfg Co., Ltd., Buildyet Shoes Mfg., DongGuan Elegant Top Shoes Co. Ltd, Dongguan Stella Footwear Co Ltd, Dongguan Taiway Sports Goods Limited, Foshan City Nanhai Qun Rui Footwear Co., Jianle Footwear Industrial, Sihui Kingo Rubber Shoes Factory, Synfort Shoes Co. Ltd., Taicang Kotoni Shoes Co. Ltd., Wei Hao Shoe Co. Ltd., Wei Hua Shoe Co. Ltd., Win Profile Industries Ltd, og om gennemførelse af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14 (EUT 2016, L 225, p. 52).

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1647 af 13.9.2016 om genindførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Vietnam, produceret af Best Royal Co. Ltd, Lac Cuong Footwear Co., Ltd, Lac Ty Co., Ltd, Saoviet Joint Stock Company (Megastar Joint Stock Company), VMC Royal Co Ltd, Freetrend Industrial Ltd. og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed Freetrend Industrial A (Vietnam) Co, Ltd., Fulgent Sun Footwear Co., Ltd, General Shoes Ltd, Golden Star Co, Ltd, Golden Top Company Co., Ltd, Kingmaker Footwear Co. Ltd., Tripos Enterprise Inc. og Vietnam Shoe Majesty Co., Ltd, og om gennemførelse af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14 (EUT 2016, L 245, p. 16).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1731 af 28.9.2016 om genindførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Vietnam og produceret af General Footwear Ltd (China), Diamond Vietnam Co Ltd og Ty Hung Footgearmex/Footwear Co. Ltd og om gennemførelse af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14 (EUT 2016, L 262, s. 4).

(4)  EUT 2016, L 41, s. 3.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Törvényszék (Ungarn) den 26. august 2021 — M.D. mod Országos Idegenrendészeti Főigazgatóság Budapesti és Pest Megyei Regionális Igazgatósága

(Sag C-528/21)

(2021/C 431/11)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Törvényszék

Parter i hovedsagen

Sagsøger: M.D.

Sagsøgt: Országos Idegenrendészeti Főigazgatóság Budapesti és Pest Megyei Regionális Igazgatósága

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 5 og 11 i direktiv 2008/115/EF (1) og artikel 20 TEUF, sammenholdt med chartrets artikel 7, 20, 24 og 47, fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en medlemsstats praksis, der udvider anvendelsen af en lovændring til også at omfatte nye procedurer, der indledes ved en retskendelse, som er afsagt i tidligere procedurer, hvilken lovændring indebærer, at en tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en unionsborger, underkastes en langt mere ugunstig processuel ordning, således at den pågældende mister den status som person, som ikke kan tilbagesendes, ej heller af hensyn til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den nationale sikkerhed, som vedkommende havde opnået i kraft af varigheden af sit ophold indtil da,; idet den pågældendes ansøgning om et tidsubegrænset opholdskort nu afslås på grundlag af samme faktiske situation og af hensyn til den nationale sikkerhed; idet den pågældende fratages det til vedkommende udstedte opholdskort, og idet den pågældende efterfølgende pålægges et forbud mod indrejse og ophold, uden at der tages hensyn til vedkommendes personlige og familiemæssige forhold i nogen af procedurerne — i denne forbindelse navnlig den omstændighed, at vedkommende også har forsørgelsespligt for en mindreårig ungarsk statsborger — hvilke afgørelser indebærer enten et opbrud af familieenheden, eller at unionsborgere, der er familiemedlemmer til tredjelandsstatsborgeren, herunder den pågældendes mindreårige barn, er nødsaget til at forlade medlemsstatens område?

2)

Skal artikel 5 og 11 i direktiv 2008/115 og artikel 20 TEUF, sammenholdt med chartrets artikel 7 og 24, fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en medlemsstats praksis, hvorefter der ikke tages hensyn til en tredjelandsstatsborgers personlige og familiemæssige forhold, inden den pågældende pålægges et forbud mod indrejse og ophold, idet det anføres, at den omstændighed, at denne person — som er familiemedlem til en unionsborger — opholder sig i medlemsstaten, udgør en reel, direkte og alvorlig trussel mod landets nationale sikkerhed? Såfremt det første eller det andet spørgsmål besvares bekræftende:

3)

Skal artikel 20 TEUF og artikel 5 og 13 i direktiv 2008/115, sammenholdt med chartrets artikel 20 og 47, samt 22. betragtning til direktiv 2008/115, der som væsentligt hensyn anfører [hensynet til] barnets tarv, og 24. betragtning til samme direktiv — der kræver, at de grundlæggende rettigheder og de principper, som er anerkendt i chartret, overholdes — fortolkes således, at en national ret, såfremt den på grundlag af en afgørelse fra Den Europæiske Unions Domstol fastslår, at medlemsstatens lovgivning eller udlændingemyndighedernes praksis, der bygger på denne lovgivning, er i strid med EU-retten, i forbindelse med undersøgelsen af retsgrundlaget for forbuddet mod indrejse og ophold som en erhvervet ret for sagsøgeren i den foreliggende sag kan tage hensyn til den omstændighed, at sagsøgeren under ordningen i a szabad mozgás és tartózkodás jogával rendelkező személyek beutazásáról és tartózkodásáról szóló 2007. évi I. törvény (lov nr. I af 2007 om indrejse og ophold for personer med ret til fri bevægelighed og bopæl, herefter »lov nr. I af 2007«) havde opnået det, der var nødvendigt med henblik på anvendelsen af nævnte lovs § 42, dvs. mere end ti års lovligt ophold i Ungarn, eller skal den nævnte ret ved prøvelsen af begrundelsen for udstedelsen af forbuddet mod indrejse og ophold støtte sig direkte på hensynet til de personlige og familiemæssige forhold i artikel 5 i direktiv 2008/115, eftersom der ikke findes bestemmelser desangående i a harmadik országbeli állampolgárok beutazásáról és tartózkodásáról szóló 2007. évi II. törvény (lov nr. II af 2007 om tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold, herefter »lov nr. II af 2007«)?

4)

Er en medlemsstats praksis, hvorefter udlændingemyndighederne i forbindelse med en procedure indledt af en tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en unionsborger, og som udøver sin klageret, ikke fuldbyrder en endelig retsafgørelse om iværksættelse af umiddelbar retsbeskyttelse mod fuldbyrdelsen af [disse myndigheders] afgørelse, idet det anføres, at der i Schengeninformationssystemet (SIS II) foreligger en beskrivelse af forbuddet mod indrejse og ophold, hvilket indebærer, at tredjelandsstatsborgeren, som er familiemedlem til en unionsborger, hverken personligt kan udøve klageretten eller indrejse i Ungarn under procedurens forløb, inden der er truffet endelig afgørelse i den sag, der vedrører den pågældende, forenelig med EU-retten, navnlig med retten til effektive retsmidler, der er sikret ved artikel 13 i direktiv 2008/115, og med retten til adgang til en upartisk domstol, som er fastslået i chartrets artikel 47?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16.12.2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT 2008, L 348, s. 98).

Sag anlagt den 27. august 2021 — Europa-Kommissionen mod Den Slovakiske Republik

(Sag C-540/21)

(2021/C 431/12)

Processprog: slovakisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved R. Lindenthal, I. Rubene og A. Tokár, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Slovakiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, Den Slovakiske Republik ved vedtagelsen af § 33a i Zákon č. 170/2018 (lov nr. 170/2018), indsat ved Zákon č. 136/2020 (lov nr. 136/2020) af 20. maj 2020 har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 12, stk. 2, artikel 12,stk. 3, litra b), og artikel 12, stk. 4, i direktiv (EU) 2015/2302 (1), sammenholdt med dette direktivs artikel 4.

—	Den Slovakiske Republik tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I henhold til artikel 12, stk. 2, i direktiv (EU) 2015/2302 har den rejsende ret til at opsige aftalen om pakkerejsen inden pakkerejsens begyndelse uden at betale noget opsigelsesgebyr i tilfælde af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, der indtræffer på rejsedestinationen eller i umiddelbar nærhed heraf, og som væsentligt berører leveringen af pakkerejsen, eller som i væsentlig grad berører befordringen af passagerer til destinationen. I henhold til direktivets artikel 12, stk. 3, litra b), har rejsearrangøren same ret til at opsige aftalen om pakkerejsen, når rejsearrangøren er forhindret i at opfylde aftalen på grund af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder.

Artikel 12, stk. 4, i direktiv (EU) 2015/2302 bestemmer, at rejsearrangøren skal foretage refusioner til den rejsende hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest 14 dage efter, at aftalen om pakkerejsen er opsagt. Direktivets artikel 4 forbyder ligeledes medlemsstaterne at indføre bestemmelser, der fraviger dem, der er fastsat i dette direktiv, herunder strengere eller lempeligere bestemmelser, for at sikre et andet beskyttelsesniveau for rejsende.

Med vedtagelsen af lov nr. 136/2020, som indeholder tilføjelser til Zákon č. 170/2018 Z. z. o zájazdoch, spojených službách cestovného ruchu, niektorých podmienkach podnikania v cestovnom ruchu (lov nr. 170/2018 om pakkerejser, tilknyttede turismetjenester og visse betingelser for turismeerhverv), har Den Slovakiske Republik tilsidesat direktivets artikel 12, stk. 2, artikel 12, stk. 3, litra b), og artikel 12, stk. 4, sammenholdt med dets artikel 4.

Dette skyldes, at § 33a, stk. 7, i lov nr. 170/2018 bestemmer, at rejsearrangøren inden den 31. august 2021 med den rejsende skal aftale en ombytning af pakkerejsen. I henhold til § 33a, stk. 9, anses rejsearrangøren, såfremt denne ikke inden den 31. august 2021 når til enighed med den rejsende om ombytning af pakkerejsen, for at have trukket sig fra aftalen om pakkerejsen og skal betale den rejsende hele den betaling, som rejsearrangøren modtog i medfør af aftalen om pakkerejsen, snarest muligt og senest den 14. september 2021.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2302 af 25.11.2015 om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer samt om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU og om ophævelse af Rådets direktiv 90/314/EØF (EUT 2015, L 326, s. 1).

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 2. september 2021 — Europa-Kommissionen mod Tempus Energy Ltd, Tempus Energy Technology Ltd og Det Forenede Storbritannien og Nordirland

(Sag C-57/19 P) (1)

(Appel - statsstøtte - støtteordning - artikel 108, stk. 2 og 3, TEUF - forordning (EF) nr. 659/1999 - artikel 4, stk. 3 og 4 - begrebet »tvivl om den anmeldte foranstaltnings forenelighed med det indre marked« - afgørelse om ikke at gøre indsigelser - manglende indledning af den formelle undersøgelsesprocedure - retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014/2020 - kodeks for god praksis ved behandling af statsstøttesager - kontakter forud for »anmeldelsen« - de interesserede parters processuelle rettigheder - el-kapacitetsmarkedet i Det Forenede Kongerige)

(2021/C 431/13)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Europa-Kommissionen (ved É. Gippini Fournier og P. Němečková, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Tempus Energy Ltd, Tempus Energy Technology Ltd (ved advokaterne J. Derenne og D. Vallindas og Rechtsanwalt C. Ziegler) og Det Forenede Storbritannien og Nordirland (først ved F. Shibli, S. McCrory og Z. Lavery, derefter ved F. Shibli og S. McCrory, som befuldmægtigede, bistået af G. Facenna, QC og barrister D. Mackersie)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Republikken Polen (ved B. Majczyna, som befuldmægtiget)

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Rets dom af 15. november 2018, Tempus Energy og Tempus Energy Technology mod Kommissionen (T-793/14, EU:T:2018:790), ophæves.

2)	Europa-Kommissionen frifindes i sag T-793/14.

3)	Tempus Energy Ltd og Tempus Energy Technology Ltd bærer hver deres egne omkostninger og betaler de omkostninger, som Kommissionen har afholdt i forbindelse med sagerne ved Den Europæiske Unions Ret og Domstolen.

4)	Republikken Polen og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer hver deres egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 148 af 29.4.2019.

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 2. september 2021 — Irish Ferries Ltd mod National Transport Authority (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court (Irlande)– Irland)

(Sag C-570/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - søtransport - passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje - forordning (EU) nr. 1177/2010 - artikel 18 og 19, artikel 20, stk. 4, og artikel 24 og 25 - aflysning af passagersejladser - forsinket levering af et fartøj til transportøren - varsel inden det oprindeligt planlagte afgangstidspunkt - følger - ret til omlægning - vilkår - afholdelse af de yderligere omkostninger - ret til kompensation - beregning - begrebet billetpris - det nationale kompetente organ, der har ansvaret for håndhævelse af forordning nr. 1177/2010 - kompetence - begrebet klage - gyldighedsvurdering - artikel 16, 17, 20 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - proportionalitetsprincippet, retssikkerhedsprincippet og ligebehandlingsprincippet)

(2021/C 431/14)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court (Irlande)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Irish Ferries Ltd

Sagsøgt: National Transport Authority

Konklusion

1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 skal fortolkes således, at den finder anvendelse på tilfælde, hvor en transportør aflyser en passagersejlads med et varsel på flere uger inden den oprindeligt planlagte afgang med den begrundelse, at leveringen af det fartøj, der skulle udføre denne tjeneste, er blevet forsinket, og at det ikke har været muligt at finde et alternativt fartøj.

2)

Artikel 18 i forordning nr. 1177/2010 skal fortolkes således, at en transportør, når en passagersejlads aflyses, og der ikke foreligger en alternativ transportforbindelse på den samme rute, i henhold til passagerens i denne bestemmelse fastsatte ret til en omlægning af rejsen uden ekstraomkostninger under sammenlignelige betingelser til det endelige bestemmelsessted er forpligtet til at tilbyde denne passager en alternativ transportforbindelse på en anden rute end ruten for den aflyste tjeneste eller en befordringstjeneste til søs i kombination med andre transportformer som f.eks. vej- eller jernbanetransport og er forpligtet til at bære de eventuelle yderligere omkostninger, som passageren har afholdt i forbindelse med denne omlægning til det endelige bestemmelsessted.

3)

Artikel 18 og 19 i forordning nr. 1177/2010 skal fortolkes således, at hvis en transportør aflyser en passagersejlads med et varsel på flere uger inden den oprindeligt planlagte afgang, har passageren ret til kompensation i medfør af denne forordnings artikel 19, når den pågældende i overensstemmelse med den nævnte forordnings artikel 18 beslutter at få omlagt rejsen ved førstgivne lejlighed eller udsætte sin rejse til en senere dato og når frem til det oprindeligt fastsatte endelige bestemmelsessted med en forsinkelse, der overstiger de i denne samme forordnings artikel 19 fastsatte tærskler. Når passageren derimod vælger at få refunderet billetprisen, har vedkommende ikke en sådan ret til kompensation i henhold til denne artikel.

4)	Artikel 19 i forordning nr. 1177/2010 skal fortolkes således, at begrebet »billetpris« i denne artikel omfatter omkostninger, der kan henføres til de valgfrie supplerende ydelser, som passageren har valgt, som f.eks. reservation af kahytter, bure til dyr eller adgang til premium lounger.

5)

Artikel 20, stk. 4, i forordning nr. 1177/2010 skal fortolkes således, at en forsinket levering af et passagerfartøj, der har medført aflysning af alle de overfarter, som skulle udføres af dette fartøj på en ny sejlrute, ikke er omfattet af begrebet »usædvanlige omstændigheder« i denne bestemmelses forstand.

6)

Artikel 24 i forordning nr. 1177/2010 skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke pålægger den passager, der ønsker at opnå kompensation i henhold til denne forordnings artikel 19, at indgive sin anmodning i form af en klage til transportøren inden for to måneder fra den dag, hvor befordringen blev udført eller skulle have været udført.

7)

Artikel 25 i forordning nr. 1177/2010 skal fortolkes således, at organer, der har ansvaret for håndhævelse af denne forordning, og som er udpeget af en medlemsstat, har kompetence i forbindelse med ikke blot en passagersejlads, som udføres fra en havn, der er beliggende på denne medlemsstats område, men ligeledes med en passagersejlads, som udføres fra en havn, der er beliggende i en anden medlemsstat, til en havn, der er beliggende på den førstnævnte medlemsstats område, når denne sidstnævnte transporttjeneste udgør en del af en returrejse, som er blevet aflyst fuldstændigt.

8)	Gennemgangen af det tiende spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 18 og 19 i forordning nr. 1177/2010.

---

(1)  EUT C 328 af 30.9.2019.

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 2. september 2021 — The Queen, på vegne af Association of Independent Meat Suppliers og Cleveland Meat Company Ltd mod The Food Standards Agency (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court of the United Kingdom — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-579/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - sundhedsbeskyttelse - forordning (EF) nr. 854/2004 - artikel 5, nr. 2) - forordning (EF) nr. 882/2004 - artikel 54, stk. 3 - hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer - inspektion af slagtekroppen og de spiselige slagteribiprodukter - embedsdyrlæge - sundhedsmærkning - nægtelse - kød erklæret uegnet til konsum - ret til at påklage en embedsdyrlæges afgørelse - effektiv retsbeskyttelse - artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder)

(2021/C 431/15)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Supreme Court of the United Kingdom

Parter i hovedsagen

Sagsøger: The Queen, på vegne af Association of Independent Meat Suppliers og Cleveland Meat Company Ltd

Sagsøgt: The Food Standards Agency

Konklusion

1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004, og forordning nr. 882/2004 skal fortolkes således, at disse forordninger er til hinder for en national lovgivning, hvorefter en embedsdyrlæge, når den pågældende nægter at anbringe et sundhedsmærke på en slagtekrop, og ejeren af denne slagtekrop ikke er enig i denne afgørelse, skal forelægge sagen for en dommer, for at denne på baggrund af vidneforklaringer fra sagkyndige, der af hver af sagens parter er begæret hørt, træffer afgørelse vedrørende realiteten om, hvorvidt en slagtekrop opfylder kravene til fødevaresikkerheden, uden formelt at kunne annullere embedsdyrlægens afgørelser eller ophæve virkningerne af disse afgørelser.

2)

Artikel 54 i forordning nr. 882/2004, sammenholdt med 43. betragtning hertil og i lyset af artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter en embedsdyrlæges afgørelse i henhold til artikel 5, nr. 2), i forordning nr. 854/2004, som ændret ved forordning nr. 882/2004, om ikke at anbringe et sundhedsmærke på en slagtekrop kun kan gøres til genstand for en begrænset domstolsprøvelse, i forbindelse med hvilken den ret, for hvilken sagen er indbragt, kan tilsidesætte denne afgørelse på ethvert grundlag, der gør den retsstridig, herunder hvis denne embedsdyrlæge har handlet ud fra et andet formål end det, hvortil beføjelserne blev givet, hvis vedkommende ikke har anvendt de rigtige retlige kriterier, eller hvis vedkommendes afgørelse er usaglig eller uden tilstrækkeligt bevisgrundlag.

---

(1)  EUT C 328 af 30.9.2019.

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 2. september 2021 — Ja zum Nürburgring eV mod Europa-Kommissionen

(Forenede sager C-647/19 P) (1)

(Appel - statsstøtte - støtte til Nürburgring-komplekset (Tyskland) - afgørelse, hvormed støtten delvist erklæres uforenelig med det indre marked - salg af aktiverne tilhørende modtagerne af den statsstøtte, der er blevet erklæret uforenelig - åben, gennemsigtig, ikke-diskriminerende og ubetinget udbudsprocedure - afgørelse, hvorved det fastslås, at tilbagebetalingen af den støtte, der er blevet erklæret uforenelig, ikke vedrører den nye ejer af Nürburgring-komplekset, og at denne ikke har modtaget ny støtte til erhvervelse af dette kompleks - formaliteten - status som interesseret part - individuelt berørt person - tilsidesættelse af de interesserede parters processuelle rettigheder - vanskeligheder, der nødvendiggør indledningen af en formel undersøgelsesprocedure - begrundelse - urigtig gengivelse af beviser)

(2021/C 431/16)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Ja zum Nürburgring eV (ved Rechtsanwälte D. Frey og M. Rudolph)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (L. Flynn, B. Stromsky og T. Maxian Rusche, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Rets dom af 19. juni 2019, Ja zum Nürburgring mod Kommissionen (T-373/15, EU:T:2019:432), ophæves, for så vidt som Den Europæiske Unions Ret med denne dom frifandt Europa-Kommissionen i det søgsmål, som var anlagt med påstand om annullation af artikel 1, sidste led, i Kommissionens afgørelse (EU) 2016/151 af 1. oktober 2014 om Tysklands statsstøtte SA.31550 (2012/C) (ex 2012/NN) til Nürburgring.

2)	I øvrigt forkastes appellen.

3)	Artikel 1, sidste led, i Kommissionens afgørelse (EU) 2016/151 af 1. oktober 2014 om Tysklands statsstøtte SA.31550 (2012/C) (ex 2012/NN) til Nürburgring annulleres.

4)	Ja zum Nürburgring eV og Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 372 af 4.11.2019.

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 2. september 2021 — NeXovation, Inc. mod Europa-Kommissionen

(Sag C-665/19 P) (1)

(Appel - statsstøtte - støtte til Nürburgring-komplekset (Tyskland) - afgørelse, hvormed støtten erklæres delvis uforenelig med det indre marked - salg af aktiver tilhørende modtagerne af den statsstøtte, der er blevet erklæret uforenelig med det indre marked - åben, gennemsigtig, ikkediskriminerende og ubetinget udbudsprocedure - afgørelse, hvorved det fastslås, at tilbagebetalingen af den støtte, der er blevet erklæret uforenelig med det indre marked, ikke vedrører den nye ejer af Nürburgring-komplekset, og at denne ejer ikke har modtaget ny støtte til erhvervelsen af komplekset - formaliteten - status som interesseret part - individuelt berørt person - tilsidesættelse af de interesserede parters proceduremæssige rettigheder - vanskeligheder, der nødvendiggør indledningen af en formel undersøgelsesprocedure - begrundelse)

(2021/C 431/17)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: NeXovation, Inc. (først ved A. von Bergwelt, M. Nordmann og L. Hettstedt, derefter ved Rechtsanwälte A. von Bergwelt og M. Nordmann)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (L. Flynn, T. Maxian Rusche og B. Stromsky, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Rets dom af 19. juni 2019, NeXovation mod Kommissionen (T-353/15, EU:T:2019:434), ophæves, for så vidt som Den Europæiske Unions Ret herved frifandt Kommissionen for påstanden om annullation af artikel 1, sidste led, i Kommissionens afgørelse (EU) 2016/151 af 1. oktober 2014 om Tysklands statsstøtte SA.31550 (2012/C) (ex 2012/NN) til Nürburgring.

2)	I øvrigt forkastes appellen.

3)	Artikel 1, sidste led, i Kommissionens afgørelse (EU) 2016/151 af 1. oktober 2014 om Tysklands statsstøtte SA.31550 (2012/C) (ex 2012/NN) til Nürburgring annulleres.

4)	NeXovation Inc. og Europa-Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 372 af 4.11.2019.

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 2. september 2021 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-718/18) (1)

(Traktatbrud - det indre marked for elektricitet og naturgas - direktiv 2009/72/EF - artikel 2, nr. 21) - artikel 19, stk. 3, 5 og 8 - artikel 37, stk. 1, litra a), og artikel 37, stk. 6, litra a) og b) - direktiv 2009/73/EF - artikel 2, nr. 20) - artikel 19, stk. 3, 5 og 8 - artikel 41, stk. 1, litra a), og artikel 41, stk. 6, litra a) og b) - begrebet »vertikalt integreret virksomhed« - effektiv adskillelse mellem på den ene side nettene og på den anden side aktiviteterne produktion af elektricitet og naturgas samt forsyning hermed - uafhængig transmissionssystemoperatør - denne operatørs personales og ledelses uafhængighed - overgangsperioder - kapitalandele i den vertikalt integrerede virksomhed - nationale regulerende myndigheder - uafhængighed - enekompetence - artikel 45 TEUF - arbejdskraftens frie bevægelighed - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 15 - ret til at arbejde og til at udøve et erhverv - artikel 17 - ejendomsret - artikel 52, stk. 1 - begrænsninger - demokratiprincippet)

(2021/C 431/18)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Noll-Ehlers og O. Beynet, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland (først ved J. Möller og T. Henze, som befuldmægtigede, derefter ved J. Möller og S. Eisenberg, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Kongeriget Sverige (først ved C. Meyer-Seitz, A. Falk, H. Shev, J. Lundberg og H. Eklinder, som befuldmægtigede, derefter ved C. Meyer-Seitz, H. Shev og H. Eklinder, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF og i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF, idet denne medlemsstat ikke har foretaget en korrekt gennemførelse af: — artikel 2, nr. 21), i direktiv 2009/72 og artikel 2, nr. 20), i direktiv 2009/73 — artikel 19, stk. 3 og 8, i direktiv 2009/72 og direktiv 2009/73 — artikel 19, stk. 5, i direktiv 2009/72 og 2009/73 — artikel 37, stk. 1, litra a), og artikel 37, stk. 6, litra a) og b), i direktiv 2009/72 samt artikel 41, stk. 1, litra a), og artikel 41, stk. 6, litra a) og b), i direktiv 2009/73.

2)	Forbundsrepublikken Tyskland betaler sagsomkostningerne.

3)	Kongeriget Sverige bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 54 af 11.2.2019.

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 2. september 2021 — Sisal SpA (sag C-721/19), Stanleybet Malta Ltd (sag C-722/19) og Magellan Robotech Ltd (sag C-722/19) mod Agenzia delle Dogane e dei Monopoli og Ministero dell'Economia e delle Finanze (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien)

(Forenede sager C-721/19 og C-722/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 49 TEUF og 56 TEUF - fri udveksling af tjenesteydelser - restriktioner - direktiv 2014/23/EU - procedurer for tildeling af koncessionskontrakter - artikel 43 - væsentlige ændringer - lotterispil med øjeblikkelig trækning - national lovgivning, der foreskriver fornyelse af en koncession uden afholdelse af en ny udbudsprocedure - direktiv 89/665/EØF - artikel 1, stk. 3 - søgsmålsinteresse)

(2021/C 431/19)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Sisal SpA (sag C-721/19), Stanleybet Malta Ltd (sag C-722/19) og Magellan Robotech Ltd (sag C-722/19)

Sagsøgte: Agenzia delle Dogane e dei Monopoli og Ministero dell'Economia e delle Finanze

Procesdeltagere: Lotterie Nazionali Srl og Lottomatica Holding Srl, tidligere Lottomatica SpA (sag C-722/19)

Konklusion

1)

EU-retten, og navnlig artikel 43, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, der foreskriver fornyelse af en koncessionskontrakt uden en ny tildelingsprocedure, under omstændigheder, hvor denne koncession er blevet tildelt en enkelt koncessionshaver, selv om den gældende nationale lovgivning fastsætter, at en sådan koncession i princippet skal tildeles flere og højst fire økonomiske operatører, når denne nationale lovgivning udgør anvendelsen af en klausul, der er indeholdt i den oprindelige koncessionskontrakt, og som giver mulighed for en sådan fornyelse.

2)

EU-retten, og navnlig artikel 43, stk. 1, litra e), i direktiv 2014/23, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, som dels fastsætter, at der to år før udløbet af en koncession skal tages stilling til, om den skal forlænges, dels foreskriver en ændring af betalingsvilkårene for den afgift, som koncessionshaveren skal betale, således som disse fremgik af den oprindelige kontrakt, for at sikre nye og større indtægter til statens budget, når denne ændring ikke er væsentlig som omhandlet i direktivets artikel 43, stk. 4.

3)

Artikel 43, stk. 4, i direktiv 2014/23 og artikel 1, stk. 3, i Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter, som er ændret ved direktiv 2014/23, skal fortolkes således, at en økonomisk aktør kan indgive en klage over en afgørelse om fornyelse af en koncession med den begrundelse, at betingelserne for opfyldelse af den oprindelige koncessionskontrakt er blevet væsentligt ændret, selv om den pågældende ikke deltog i den oprindelige procedure for tildeling af denne koncession, for så vidt som vedkommende på det tidspunkt, hvor fornyelsen af koncessionen skal finde sted, kan godtgøre at have en interesse i at få tildelt en sådan koncession.

---

(1)  EUT C 432 af 23.12.2019.

Domstolens dom (Store Afdeling) af 2. september 2021 — Republikken Moldova mod Société Komstroy, indtrådt i selskabet Energoalians’ rettigheder (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d’appel de Paris — Frankrig)

(Sag C-741/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - energichartertraktaten - artikel 26 - finder ikke anvendelse mellem medlemsstater - voldgiftskendelse - domstolsprøvelse - kompetence for en ret i en medlemsstat - tvist mellem en operatør fra et tredjeland og et tredjeland - Domstolens kompetence - energichartertraktatens artikel 1, nr. 6) - begrebet »investering«)

(2021/C 431/20)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour d’appel de Paris

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Republikken Moldova

Sagsøgt: Société Komstroy, indtrådt i selskabet Energoalians’ rettigheder

Konklusion

Artikel 1, nr. 6), og artikel 26, stk. 1, i energichartertraktaten, undertegnet i Lissabon den 17. december 1994, godkendt på vegne af De Europæiske Fællesskaber ved Rådets og Kommissionens afgørelse 98/181/EF, EKSF, Euratom af 23. september 1997, skal fortolkes således, at den omstændighed, at en virksomhed fra en kontraherende part i denne traktat erhverver en fordring, som hidrører fra en elektricitetsforsyningsaftale, der ikke er knyttet til en investering, og som indehaves af en virksomhed i et land, der står uden for denne traktat, i forhold til en offentlig virksomhed i en anden kontraherende part i samme traktat, ikke udgør en »investering« i disse bestemmelsers forstand.

---

(1)  EUT C 413 af 9.12.2019.

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 2. september 2021 — Parchetul de pe lângă Tribunalul Braşov mod LG og MH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Braşov — Rumænien)

(Sag C-790/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme - direktiv (EU) 2015/849 - direktiv 2005/60/EF - hvidvask af penge - hvidvask begået af den person, som begik prædikatforbrydelsen (»hvidvask af egne penge«))

(2021/C 431/21)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Braşov

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Parchetul de pe lângă Tribunalul Braşov

Sagsøgte: LG og MH

Procesdeltager: Agenţia Naţională de Administrare Fiscală — Direcţia Generală Regională a Finanţelor Publice Braşov

Konklusion

Artikel 1, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter lovovertrædelsen hvidvask af penge i denne bestemmelses forstand kan begås af den person, som har begået den kriminelle handling, som frembragte de pågældende penge.

---

(1)  EUT C 54 af 17.2.2020.

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 2. september 2021 — Toropet Ltd. mod Landkreis Greiz (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Gera — Tyskland)

(Sag C-836/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - folkesundhed - sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum - forordning (EF) nr. 1069/2009 - artikel 9, litra d), og artikel 10, litra a) og f) - kategorisering af produkter - nedbrydning, fordærv og forekomst af fremmedlegemer i materialet - betydning for den oprindelige kategorisering)

(2021/C 431/22)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Gera

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Toropet Ltd.

Sagsøgt: Landkreis Greiz

Konklusion

Artikel 7, stk. 1, artikel 9, litra h), og artikel 10, litra a) og f), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter), sammenholdt med denne forordnings artikel 4, stk. 2, skal fortolkes således, at animalske biprodukter, der oprindeligt er blevet kategoriseret som kategori 3-materiale i overensstemmelse med den sidstnævnte forordnings artikel 10, litra a) og f), og som er blevet forandret som følge af nedbrydning eller fordærv eller opblandet med fremmedlegemer, såsom pudsrester eller savspåner, således at disse biprodukter ikke længere er egnede til konsum og/eller ikke er uden risici for folke- eller dyresundheden, ikke svarer til det risikoniveau, der er forbundet med denne kategorisering, og som følge heraf skal omkategoriseres i en lavere kategori.

---

(1)  EUT C 87 af 16.3.2020.

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 2. september 2021 — Vodafone GmbH mod Bundesrepublik Deutschland ved Bundesnetzagentur für Elektrizität, Gas, Telekommunikation, Post und Eisenbahnen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Köln — Tyskland)

(Sag C-854/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - elektronisk kommunikation - forordning (EU) 2015/2120 - artikel 3 - adgang til det åbne internet - artikel 3, stk. 1 - slutbrugernes rettigheder - artikel 3, stk. 2 - forbud mod aftaler og handelspraksis, der begrænser udøvelsen af slutbrugernes rettigheder - artikel 3, stk. 3 - pligt til lige og ikkediskriminerende behandling af trafikken - mulighed for at gennemføre rimelige trafikstyringsforanstaltninger - supplerende takstoption til »nultakst« - »nultakst« udelukket i forbindelse med roaming)

(2021/C 431/23)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Köln

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Vodafone GmbH

Sagsøgt: Bundesrepublik Deutschland ved Bundesnetzagentur für Elektrizität, Gas, Telekommunikation, Post und Eisenbahnen

Konklusion

Artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120 af 25. november 2015 om foranstaltninger vedrørende adgang til det åbne internet og detailtakster for reguleret EU-intern kommunikation og om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og tjenester og forordning (EU) nr. 531/2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen skal fortolkes således, at en forbrugsbegrænsning i anvendelsen af roaming som følge af aktivering af en takstoption, den såkaldte »nultakst«, er uforenelig med de forpligtelser, der følger af denne artikels stk. 3.

---

(1)  EUT C 87 af 16.3.2020.

Domstolens dom (Store Afdeling) af 2. september 2021 — European Federation of Public Service Unions (EPSU) mod Europa-Kommissionen og Jan Willem Goudriaan

(Sag C-928/19 P) (1)

(Appel - regler for institutionerne - social- og arbejdsmarkedspolitik - artikel 154 TEUF og 155 TEUF - dialog mellem arbejdsmarkedets parter på EU-plan - information og høring af tjenestemænd og andre ansatte i medlemsstaternes centraladministrationer - aftale indgået af arbejdsmarkedets parter - fælles anmodning fra de underskrivende parter om iværksættelse af aftalen på EU-plan - Europa-Kommissionens afslag på at forelægge Rådet for Den Europæiske Union et forslag til afgørelse - den retslige prøvelses omfang - pligt til at begrunde afgørelsen om afslag)

(2021/C 431/24)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: European Federation of Public Service Unions (EPSU), (ved solicitor R. Arthur og barrister K. Apps)

De andre parter i appelsagen: Jan Willem Goudriaan (ved solicitor R. Arthur og barrister K. Apps) og Europa-Kommissionen (ved I. Martínez del Peral, M. Kellerbauer og B.-R. Killmann, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	European Federation of Public Service Unions (EPSU) bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger

---

(1)  EUT C 68 af 2.3.2020.

Domstolens dom (Store Afdeling) af 2. september 2021 — X mod État belge (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil du Contentieux des Étrangers — Belgien)

(Sag C-930/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2004/38/EF - artikel 13, stk. 2 - ret til ophold for familiemedlemmer til en unionsborger - ægteskab mellem en unionsborger og en tredjelandsstatsborger - bevarelse, i tilfælde af skilsmisse, af opholdsretten for en tredjelandsstatsborger, der har været udsat for vold i hjemmet begået af dennes ægtefælle - forpligtelse til at godtgøre, at der foreligger tilstrækkelige midler - fravær af en sådan forpligtelse i direktiv 2003/86/EF - gyldighed - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 20 og 21 - ligebehandling - forskellig behandling i forhold til, om referencepersonen er unionsborger eller tredjelandsstatsborger - manglende sammenlignelighed mellem situationerne)

(2021/C 431/25)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil du Contentieux des Étrangers

Parter i hovedsagen

Sagsøger: X

Sagsøgt: État belge

Konklusion

Behandlingen af den forelæggende rets præjudicielle spørgsmål har intet frembragt, der i lyset af artikel 20 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 13, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (E(Ø)F) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF.

---

(1)  EUT C 77 af 9.3.2020.

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 2. september 2021 — JZ mod OTP Jelzálogbank Zrt., OTP Bank Nyrt. og OTP Faktoring Követeléskezelő Zrt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Győri Ítélőtábla — Ungarn)

(Sag C-932/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - forbrugerbeskyttelse - urimelige kontraktvilkår - direktiv 93/13/EØF - artikel 1, stk. 2 - artikel 6, stk. 1 - lån optaget i udenlandsk valuta - forskel mellem den vekselkurs, der finder anvendelse ved frigivelse af de lånte midler, og den vekselkurs, der finder anvendelse ved tilbagebetaling af midlerne - en medlemsstats lovgivning, som erstatter et urimeligt vilkår med en national bestemmelse - den nationale rets mulighed for at annullere hele den aftale, som indeholder det urimelige vilkår - eventuel hensyntagen til den beskyttelse, som lovgivningen giver, og til forbrugerens vilje med hensyn til anvendelsen af lovgivningen)

(2021/C 431/26)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Győri Ítélőtábla

Parter i hovedsagen

Sagsøger: JZ

Sagsøgt: OTP Jelzálogbank Zrt., OTP Bank Nyrt. og OTP Faktoring Követeléskezelő Zrt

Konklusion

Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for en national lovgivning, som med hensyn til låneaftaler indgået med en forbruger erklærer et urimeligt vilkår om vekselkursforskelle ugyldigt og forpligter den kompetente nationale retsinstans til at erstatte vilkåret med en national bestemmelse om anvendelse af den officielle vekselkurs, uden at den nationale retsinstans kan give den berørte forbruger medhold i dennes påstand om annullation af låneaftalen i sin helhed, selv om retsinstansen vurderer, at opretholdelsen af aftalen vil være i strid med forbrugerens interesser, bl.a. med hensyn til den kursrisiko, som forbrugeren fortsat bærer i kraft af et andet vilkår i aftalen, for så vidt som den nævnte retsinstans derimod i forbindelse med udøvelsen af sin eksklusive kompetence til at bedømme, og uden at den af forbrugeren udtrykte vilje kan have forrang for denne, er i stand til at konstatere, at den gennemførelse af foranstaltninger, der er fastsat i den nationale lovgivning, gør det muligt at genoprette den retlige og faktiske situation, som den nævnte forbruger ville have befundet sig i, hvis det urimelige vilkår ikke forelå

---

(1)  EUT C 161 af 11.5.2020.

Appel iværksat den 3. september 2021 af Fondazione Cassa di Risparmio di Pesaro m.fl. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 30. juni 2021 i sag T-635/19, Fondazione Cassa di Risparmio di Pesaro m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-549/21 P)

(2021/C 431/27)

Processprog: italiensk

Parter

Appellanter: Fondazione Cassa di Risparmio di Pesaro, Montani Antaldi Srl, Fondazione Cassa di Risparmio di Fano, Fondazione Cassa di Risparmio di Jesi og Fondazione Cassa di Risparmio della Provincia di Macerata (ved avvocati A. Sandulli, S. Battini og B. Cimino)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—	Dom afsagt den 30. juni 2021 af Den Europæiske Unions Ret, Tredje Afdeling, Fondazione Cassa di Risparmio di Pesaro m.fl. mod Kommissionen (sag T-635/19), ophæves.

—

Som der var nedlagt påstand om i første instans, fastslås det dermed, at Europa-Kommissionen er ifaldet et ansvar uden for kontraktforhold, idet den med ulovlige instrukser til de nationale italienske myndigheder hindrede Fondo Interbancario italiano per Tutela dei Depositis rekapitalisering af Banca delle Marche.

—	Følgelig pålægges Kommissionen at betale erstatning for den skade, som appellanterne er blevet påført, og som opgøres efter de kriterier, der er anført i stævningen, eller af en anden størrelse, som Domstolen måtte fastsætte.

—	Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på undersøgelse af de øvrige anbringender fremsat i første instans.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne for begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

1.

Med det første appelanbringende gøres det gældende, at Retten foretog en åbenbar urigtig gengivelse og fordrejning af de faktiske omstændigheder og de indhentede beviser, at den undlod at undersøge en afgørende omstændighed, samt at begrundelsen savner logik og er urigtig. Ifølge Retten var der ikke tilstrækkelige beviser i sagen til at godtgøre, at de italienske myndigheders afgørelse på afgørende måde var betinget af Kommissionen, og til at godtgøre, at myndighederne ikke traf afgørelsen selvstændigt på grundlag af deres egne vurderinger vedrørende tid, måde og budget for opløsningen af Banca delle Marche. Det var kort sagt Rettens opfattelse, at de italienske myndigheders opløsning af Banca delle Marche i det væsentlige skyldtes, at denne bank var kriseramt. Derfor kunne Kommissionen, selv om den hindrede/forbød, at Fondo Interbancario italiano per Tutela dei Depositi (FITD) foretog et redningsindgreb, ikke anses for ansvarlig for beslutningen om at opløse Banca delle Marche. Denne gengivelse udgør en åbenbart urigtig gengivelse af beviserne. Alle faktiske forhold, de foreliggende omstændigheder, indicierne og de fortrolige dokumenter, der blev indhentet under sagen, er utvetydige: de italienske myndigheder har hele tiden anført, at instrukserne fra Kommissionen udgjorde en faktisk og ufravigelig forudsætning. Følgende fremgår nemlig med sikkerhed af sagsakterne for Retten: (i) de italienske myndigheder forfulgte enhver mulig alternativ løsning til opløsningen af Banca delle Marche, og Kommissionens indsigelser umuliggjorde dette, og (ii) disse alternative løsninger ville have medført en betydelig begrænsning af de skadelige virkninger for aktionærerne og obligationsindehaverne.

2.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse og/eller urigtig anvendelse af artikel 340, stk. 2, TEUF, og navnlig af de i EU-retten fastsatte betingelser for at fastslå en årsagsforbindelse, samt at der er sket en tilsidesættelse af effektivitetsprincippet og af princippet om bevisernes nærhed. Ved fastlæggelsen af årsagsforbindelsen foretog Retten tydeligvis en sammenblanding af »afgørende« årsag og »eneste« årsag til skaden. Det er muligt, at Kommissionens adfærd ikke var den »eneste« årsag til opløsningen af Banca delle Marche. Som appellanterne med tydelighed godtgjorde i første instans, var Kommissionens adfærd imidlertid faktisk en »afgørende« årsag. Eftersom Retten udelukkede, at der var en årsagsforbindelse, alene fordi EU-institutionens anfægtede adfærd ikke var den »eneste« årsag til den skade, som appellanterne har påberåbt sig, anlagde denne retsinstans en åbenbart urigtig fortolkning af begrebet »tilstrækkelig direkte årsagsforbindelse«. Retten gjorde sig herved skyldig i en tilsidesættelse og/eller urigtig anvendelse af artikel 340, stk. 2, TEUF samt af effektivitetsprincippet og princippet om bevisernes nærhed.

Rettens dom af 8. september 2021 — Spanien mod Kommissionen

(Sag T-355/18) (1)

(Sprogordning - meddelelse om almindelige udvælgelsesprøver med henblik på ansættelse af administratorer på området for folkesundhed og fødevaresikkerhed - begrænsning af valget af sprog 2 til fire sprog - forordning nr. 1 - vedtægtens artikel 1d, stk. 1, artikel 27 og artikel 28, litra f) - forskelsbehandling baseret på sprog - tjenestens interesse - proportionalitet)

(2021/C 431/28)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved S. Centeno Huerta og L. Aguilera Ruiz, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (N. Ruiz García, L. Vernier, D. Milanowska, I. Galindo Martín og T. Lilamand, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af meddelelsen om almindelige udvælgelsesprøver EPSO/AD/340/18 med henblik på oprettelse af en reserveliste på området for sundhed og fødevaresikkerhed (audit, inspektion og evaluering) og EPSO/AD/341/18 med henblik på oprettelse af en reserveliste på området for fødevaresikkerhed (politik og lovgivning) (EUT 2018, C 97 A, s. 1), annulleres.

Konklusion

1)

Meddelelsen om almindelige udvælgelsesprøver EPSO/AD/340/18 med henblik på oprettelse af en reserveliste på området for sundhed og fødevaresikkerhed (audit, inspektion og evaluering) og EPSO/AD/341/18 med henblik på oprettelse af en reserveliste på området for fødevaresikkerhed (politik og lovgivning), annulleres.

2)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kongeriget Spanien afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 285 af 13.8.2018.

Rettens dom af 8. september 2021 — AH mod Eurofond

(Sag T-52/19) (1)

(Personalesag - kontraktansatte - udbredelse af personoplysninger - anmodning om bistand - afslag på anmodningen - ophavsmanden til den bebyrdende retsakt mangler kompetence - retsakt udarbejdet og underskrevet af et eksternt advokatfirma - ansvar - ikke-økonomisk tab)

(2021/C 431/29)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: AH (ved advokat N. de Montigny)

Sagsøgt: Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (ved F. van Boven og M. Jepsen, som befuldmægtigede, bistået af solicitor C. Callananr)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af afgørelsen af 22. marts 2018, udarbejdet og underskrevet af et eksternt advokatfirma, vedrørende en anmodning om bistand fra sagsøgeren for så vidt angår udbredelsen af hans personoplysninger samt en erstatningspåstand, dels om erstatning af det ikke-økonomiske tab, som han angiveligt har lidt som følge af denne afgørelse samt den nævnte udbredelse.

Konklusion

1)	Afgørelsen af 22. marts 2018, der er udarbejdet og underskrevet af et eksternt advokatfirma og som vedrører en anmodning om bistand fra sagsøgeren for så vidt angår udbredelsen af hans personoplysninger, annulleres.

2)	I øvrigt frifindes sagsøgte.

3)	Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af AH.

---

(1)  EUT C 112 af 25.3.2019.

Rettens dom af 8. september 2021 — Spanien mod Kommissionen

(Sag T-554/19) (1)

(Sprogordning - meddelelse om almindelig udvælgelsesprøve med henblik på ansættelse af administratorer inden for områderne konkurrenceret, finansret, lovgivning vedrørende Den Økonomiske og Monetære Union, finansielle regler vedrørende EU's budget og beskyttelse af euromønter mod falskmøntneri - begrænsning af valget af sprog 2 til fire sprog - forordning nr. 1 - vedtægtens artikel 1d, stk. 1, artikel 27 og artikel 28, litra f) - forskelsbehandling baseret på sprog - tjenestens interesse - proportionalitet)

(2021/C 431/30)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved L. Aguilera Ruiz, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved I. Galindo Martín, T. Lilamand og D. Milanowska, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af meddelelsen om almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/374/19 med henblik på ansættelse af administratorer inden for områderne konkurrenceret, finansret, lovgivning vedrørende Den Økonomiske og Monetære Union, finansielle regler vedrørende EU's budget og beskyttelse af euromønter mod falskmøntneri (EUT 2019, C 191 A, s. 1).

Konklusion

1)

Meddelelsen om almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/374/19 med henblik på ansættelse af administratorer inden for områderne konkurrenceret, finansret, lovgivning vedrørende Den Økonomiske og Monetære Union, finansielle regler vedrørende EU's budget og beskyttelse af euromønter mod falskmøntneri, annulleres.

2)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kongeriget Spanien afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 319 af 23.9.2019.

Rettens dom af 8. september 2021 — AH mod Eurofound

(Sag T-630/19) (1)

(Personalesag - kontraktansatte - psykisk chikane - ansøgning om bistand - annullationssøgsmål - litispendens - søgsmålsinteresse - formaliteten - reglen om overensstemmelse mellem stævningen og klagen - begrundelsespligt - manglende kompetence hos udstederen af retsakten - urigtigt skøn - ansvar - ikke-økonomisk skade)

(2021/C 431/31)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: AH (ved advokat N. de Montigny)

Sagsøgt: Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) (ved F. van Boven og M. Jepsen, som befuldmægtigede, bistået af solicitor C. Callanan)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af afgørelsen af 9. november 2018 fra Eurofound om afslutning af den administrative undersøgelse AI-2018/01, som blev indledt efter sagsøgerens ansøgning om bistand på grund af psykisk chikane fra dennes overordnede, dels om erstatning for den ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af denne afgørelse.

Konklusion

1)	Eurofound frifindes.

2)	AH bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound).

---

(1)  EUT C 383 af 11.11.2019.

Rettens dom af 8. september 2021 — Qx World mod EUIPO — Mandelay (EDUCTOR)

(Sag T-84/20) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-ordmærke EDUCTOR - ældre ikke-registrerede varemærke EDUCTOR - artikel 53, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 60, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] - artikel 8, stk. 3, i forordning nr. 207/2009 (nu artikel 8, stk. 3, i forordning 2017/1001) - artikel 71, stk. 1, i forordning 2017/1001 - artikel 72, stk. 1, i forordning 2017/1001 - artikel 95, stk. 1, i forordning 2017/1001 - artikel 16, stk. 1, delegeret forordning (EU) 2018/625 - Pariserkonventionens artikel 6)

(2021/C 431/32)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Qx World Kft. (Budapest, Ungarn) (ved advokaterne Á. László og A. Cserny)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Crespo Carrillo og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Mandelay Magyarország Kereskedelmi Kft. (Mandelay Kft.) (Szigetszentmiklós, Ungarn) (ved advokaterne V. Luszcz, C. Sár og É. Ulviczki)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 25. november 2019 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1310/2019-5) vedrørende en ugyldighedssag mellem Qx World og Mandelay.

Konklusion

1)	Afgørelse truffet den 25. november 2019 af Femte Appelkammer ved EUIPO annulleres.

2)	Qx World Kft, EUIPO og Mandelay Kft bærer hver deres egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 114 af 6.4.2020.

Rettens dom af 8. september 2021 — IY mod Parlamentet

(Sag T-154/21) (1)

(Personalesag - midlertidigt ansatte - politisk gruppe - afskedigelse - åbenbart urigtigt skøn - magtfordrejning - ret til at blive hørt - ligebehandling - omsorgspligt - princippet om god forvaltning - ansvar)

(2021/C 431/33)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: IY (ved advokat T. Bontinck og A. Guillerme)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved N. Scafarto ogI. Lázaro Betancor, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af Parlamentets afgørelse af 4. juli 2019 om at bringe sagsøgerens kontrakt som midlertidigt ansat til ophør, dels om erstatning af det ikke-økonomiske tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af denne afgørelse.

Konklusion

1)	Europa-Parlamentet frifindes.

2)	IY bærer egne sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 201 af 15.6.2020.

Rettens dom af 8. september 2021 — IZ mod Parlamentet

(Sag T-155/20) (1)

(Personalesag - midlertidigt ansatte - politisk gruppe - afskedigelse - åbenbart urigtigt skøn - magtfordrejning - ret til at blive hørt - ligebehandling - omsorgspligt - princippet om god forvaltning - ansvar)

(2021/C 431/34)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: IZ (ved advokaterne T. Bontinck og A. Guillerme)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved C. González Argüelles og I. Lázaro Betancor, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af Parlamentets afgørelse af 4. juli 2019 om at bringe sagsøgerens kontrakt som midlertidigt ansat til ophør, dels om erstatning af det ikke-økonomiske tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af denne afgørelse.

Konklusion

1)	Europa-Parlamentet frifindes.

2)	IZ betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 201 af 15.6.2020.

Rettens dom af 8. september 2021 — JA mod Parlamentet

(Sag T-156/20) (1)

(Personalesag - midlertidigt ansatte - politisk gruppe - afskedigelse - åbenbart urigtigt skøn - magtfordrejning - ret til at blive hørt - ligebehandling - omsorgspligt - princippet om god forvaltning - ansvar)

(2021/C 431/35)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: JA (ved advokaterne T. Bontinck og A. Guillerme)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved I. Lázaro Betancor og N. Scafarto, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af Parlamentets afgørelse af 4. juli 2019 om at bringe sagsøgerens kontrakt som midlertidigt ansat til ophør, dels om erstatning for det ikke-økonomiske tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af denne afgørelse.

Konklusion

1)	Europa-Parlamentet frifindes.

2)	JA betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 201 af 15.6.2020.

Rettens dom af 8. september 2021 — SBG mod EUIPO — VF International (GEØGRAPHICAL NØRWAY)

(Sag T-458/20) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret - ordmærket GEØGRAPHICAL NØRWAY - absolut registreringshindring - absolut ugyldighedsgrund - artikel 51, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 59, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] - ond tro - begrundelsespligt)

(2021/C 431/36)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Super Brand Licencing (SBG) (Villeurbanne, Frankrig) (ved advokaterne T. de Haan og A. Sion)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Hanf og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: VF International Sagl (Stabio, Schweiz) (ved advokaterne T. van Innis og A. Van der Planken)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 6. april 2020 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1178/2019-1) vedrørende en ugyldighedssag mellem VF International og SBG.

Konklusion

1)	Afgørelse truffet den 6. april 2020 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1178/2019-1) annulleres.

2)	EUIPO og VF International Sagl betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 287 af 31.8.2020.

Rettens dom af 8. september 2021 — SBG mod EUIPO — VF International (GEOGRAPHICAL NORWAY EXPEDITION)

(Sag T-459/20) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-figurmærke GEOGRAPHICAL NORWAY EXPEDITION - absolut registreringshindring - absolut ugyldighedsgrund - artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 59, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] - ond tro - begrundelsespligt)

(2021/C 431/37)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Super Brand Licencing (SBG) (Villeurbanne, Frankrig) (ved advokaterne T. de Haan og A. Sion)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Hanf og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: VF International Sagl (Stabio, Schweiz) (ved advokaterne T. van Innis og A. Van der Planken)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 6. april 2021 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 664/2019-1) vedrørende en ugyldighedssag mellem VF International og SBG.

Konklusion

1)	Afgørelse truffet den 6. april 2020 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 664/2019-1) annulleres.

2)	EUIPO og VF International Sagl betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 287 af 31.8.2020.

Rettens dom af 8. september 2021 — SBG mod EUIPO — VF International (Geographical Norway)

(Sag T-460/20) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-figurmærke Geographical Norway - absolut registreringshindring - absolut ugyldighedsgrund - artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 59, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] - ond tro - begrundelsespligt)

(2021/C 431/38)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Super Brand Licencing (SBG) (Villeurbanne, Frankrig) (ved advokaterne T. de Haan og A. Sion)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Hanf og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: VF International Sagl (Stabio, Schweiz) (ved advokaterne T. van Innis og A. Van der Planken)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 6. april 2020 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 662/2019-1) vedrørende en ugyldighedssag mellem VF International og SBG.

Konklusion

1)	Afgørelse truffet den 6. april 2020 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 662/2019-1) annulleres.

2)	EUIPO og VF International Sagl betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 287af 31.8.2020.

Rettens dom af 8. september 2021 — SBG mod EUIPO — VF International (GEOGRAPHICAL NORWAY)

(Sag T-461/20) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-ordmærke GEOGRAPHICAL NORWAY - absolut registreringshindring - absolut ugyldighedsgrund - artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 59, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] - ond tro - begrundelsespligt)

(2021/C 431/39)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Super Brand Licencing (SBG) (Villeurbanne, Frankrig) (ved advokaterne T. de Haan og A. Sion)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Hanf og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: VF International Sagl (Stabio, Schweiz) (ved advokaterne T. van Innis og A. Van der Planken)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 6. april 2020 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 661/2019-1) vedrørende en ugyldighedssag mellem VF International og SBG.

Konklusion

1)	Afgørelse truffet den 6. april 2020 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 661/2019-1) annulleres.

2)	EUIPO og VF International Sagl betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 287 af 31.8.2020.

Rettens dom af 8. september 2021 — Eos Products mod EUIPO (formen på en kugleformet beholder)

(Sag T-489/20) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om et tredimensionalt EU-varemærke - formen på en kugleformet beholder - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001])

(2021/C 431/40)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Eos Products Sàrl (Luxembourg, Luxembourg) (ved advokat S. Stolzenburg-Wiemer)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Walicka og M. Eberl, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 8. juni 2020 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2017/2019-4) vedrørende en ansøgning om registrering af et tredimensionalt tegn, der udgøres af formen på en kugleformet beholder, som EU-varemærke.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Eos Products Sàrl betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 313 af 21.9.2020.

Rettens dom af 8. september 2021 — Sfera Joven mod EUIPO — Koc (SFORA WEAR)

(Sag T-493/20) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket SFORA WEAR - de ældre EU-figurmærker Sfera KIDS og Sfera - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning(EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] - bevis for reel brug af det ældre varemærke - artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 47, stk. 2 og 3, i forordning 2017/1001])

(2021/C 431/41)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Sfera Joven, SA (Madrid, Spanien) (ved advokat J. Rivas Zurdo)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Capostagno, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO ved Retten: Andrzej Koc (Kobyłka, Polen) (ved advokat J. Aftyka)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 15. maj 2020 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 2030/2019-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Sfera Joven og Andrzej Koc.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Sfera Joven, SA betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 320 af 28.9.2020.

Rettens dom af 8. september 2021 — QB mod ECB

(Sag T-555/20) (1)

(Personalesag - ansatte i ECB - bedømmelsesrapport - bedømmelsesåret 2015 - opfyldelse af en dom fra Retten - artikel 266 TEUF - pligt til upartiskhed - bedømmelsesvejledning for de ansatte ved ECB - åbenbart urigtige skøn - ansvar)

(2021/C 431/42)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: QB (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB) (ved B. Ehlers og F. Malfrère, som befuldmægtigede, bistået af advokat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF og på artikel 50a i statutten for Den Europæiske Unions Domstol med påstand dels om annullation af sagsøgerens bedømmelsesrapport for bedømmelsesperioden 2015, dels om erstatning for det ikke-økonomiske tab, som han angiveligt har lidt som følge af denne retsakt.

Konklusion

1)	Den Europæiske Centralbank frifindes.

2)	QB bærer sine egne omkostninger og betaler de af Den Europæiske Centralbank (ECB) afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 359 af 26.10.2020.

Rettens dom af 8. september 2021 — Cara Therapeutics mod EUIPO — Gebro Holding (KORSUVA)

(Sag T-584/20) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket KORSUVA - det ældre nationale ordmærke AROSUVA - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2021/C 431/43)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Cara Therapeutics, Inc. (Wilmington, Delaware, De Forenede Stater) ved solicitor J. Day og advokat T. de Haan)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Ivanauskas og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Gebro Holding GmbH (Fieberbrunn, Østrig) (ved advokat M. Konzett)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 3. juli 2020 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag 2450/2019-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Gebro Holding og Cara Therapeutics.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Cara Therapeutics Inc. betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 390 af 16.11.2020.

Rettens dom af 8. september 2021 — Griesbeck mod Parlamentet

(Sag T-10/21) (1)

(Regler for institutionerne - regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer - assistentgodtgørelser - inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb - bevisbyrde - ret til forsvar - urigtigt skøn - proportionalitet)

(2021/C 431/44)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Nathalie Griesbeck (Ancy-sur-Moselle, Frankrig) (ved advokaterne J.-L. Teheux, J.-M. Rikkers og G. Selnet)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved N. Görlitz, T. Lazian og M. Ecker, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af afgørelsen fra Parlamentets Præsidium af 5. oktober 2020, som stadfæstede kvæstorernes afgørelse af 21. april 2020 om afslag på klagen over Parlamentets generalsekretærs afgørelse af 18. oktober 2019 om hos sagsøgeren at tilbagesøge et beløb på 111 872,18 EUR, som fejlagtigt var blevet udbetalt i form af parlamentarisk assistance, af nævnte afgørelse fra Parlamentets generalsekretær og af den dertil knyttede debetnota af 24. oktober 2019.

Konklusion

1)	Europa-Parlamentet frifindes.

2)	Nathalie Griesbeck bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som er afholdt af Europa-Parlamentet.

---

(1)  EUT C 72 af 1.3.2021.

Rettens kendelse af 1. september 2021 — Be Smart mod Kommissionen

(Sag T-18/21) (1)

(Statsstøtte - klage - passivitetssøgsmål - Kommissionens stillingtagen efter sagens anlæggelse, som bringer passiviteten til ophør - ufornødent at træffe afgørelse)

(2021/C 431/45)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Be Smart Srl (Rom, Italien) (ved advokaterne F. Satta, G. Roberti, A. Romano og I. Perego)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved K. Blanck og F. Tomat, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 265 TEUF med påstand om, at det fastslås, at Kommissionen ulovligt undlod at tage stilling til sagsøgerens klage, indgivet den 15. oktober 2014, angående angivelige statsstøtteforanstaltninger, som Den Italienske Republik havde iværksat til fordel for universitetscenteret Cineca.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler Be Smart Srl’s omkostninger.

---

(1)  EUT C 79 af 8.3.2021.

Sag anlagt den 24. august 2021 — PV mod Kommissionen

(Sag T-78/21)

(2021/C 431/46)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: PV (ved advokat D. Birkenmaier)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Sagen fremmes til realitetsbehandling og sagsøgeren gives medhold.

Følgelig nedlægges der påstand om:

—

Annullation af følgende afgørelser: afslaget på den oprindelige ansøgning D/191/20 af 20. juli 2020, afslaget på klage R/458/20 af 29. januar 2021, afslaget på klage R/137/21 af 1. juli 2021 samt afslaget på klage R/512/20 af 26. februar 2021, i alle aspekter heraf, på grundlag af det almindelige retsprincip »fraus omnia corrompit«, groft svig eller tilintetgørelse af sociale rettigheder som forbudt ved chartrets artikel 34.

—	Annullation af afslaget på klage R/512/20 af 26. februar 2021 som følge af en tilsidesættelse af chartrets artikel 41, stk. 2, litra a).

—

Sagsøgeren tildeles følgende erstatninger på grundlag af artikel 268 TEUF og artikel 340 TEUF: — Kommissionen tilpligtes at erstatte det ikke-økonomiske tab på 100 000 EUR og det økonomiske tab på 47 221,02 EUR som følge af afslaget på disse anfægtede afgørelser, opgjort til i alt 147 221,02 EUR med forbehold for en revurdering og med tillæg af mora- og udligningsrenter, indtil fuldstændig betaling sker. Under alle omstændigheder:

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne til juridisk bistand.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført ti anbringender.

1.	Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 1, 3 og 4 og artikel 31, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) samt af artikel 1e, stk. 2, og artikel 12a i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«).

2.	Andet anbringende om tilsidesættelse af det almindelige retsprincip « »fraus omnia corrumpit« og af chartrets artikel 41, stk. 1, som følge af anvendelsen af en forkert signatur i afgørelsen om at fratage sagsøgeren alle pensionsrettigheder.

3.	Tredje anbringende om svigagtige fejl og underslæb, der førte til en ny tilsidesættelse af princippet »fraus omnia corrompit«.

4.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af vedtægtens artikel 59 og artikel 60 og tilsidesættelse af legalitetsprincippet og af grundlæggende retsprincipper begået af Kommissionens Kontor for »Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder« (PMO), der ikke har kompetence til at fratage pensionsrettigheder ved en vilkårlig sanktion truffet over for et enkelt individ.

5.	Femte anbringende om forsætlig tilsidesættelse af chartrets artikel 34 med en tilintetgørelse af sociale rettigheder og en tilsidesættelse af vedtægtens artikel 77 med den konsekvens, at pensionsrettighederne blev fjernet.

6.	Sjette anbringende om tilsidesættelse af retsreglen »non bis in idem« og af chartrets artikel 50 samt af artikel 9, stk. 3, i bilag IX til vedtægten.

7.	Syvende anbringende om en grov tilsidesættelse af chartrets artikel 41, stk. 2, litra a), og tilsidesættelse af retten til at blive hørt.

8.	Ottende anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, for så vidt som sanktionen fjernelse fra tjenesten er den strengeste sanktion, der er fastsat i vedtægten, og hvortil Kommissionen yderligere tilføjede en livsvarig fjernelse af alle pensionsrettigheder.

9.

Niende anbringende om, at PMO’s tjenestegrene har begået magtmisbrug med den begrundelse, at afgørelsen om at nedsætte pensionsrettighederne »pro tempore« kun kan træffes af en trepartsansættelsesmyndighed i forbindelse med en disciplinær forfølgning om fjernelse fra tjenesten i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, litra h), i bilag IX til vedtægten.

10.

Tiende anbringende om tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og af chartrets artikel 20. Sagsøgeren har gjort gældende, at en tjenestemand, der er fjernet fra tjenesten af meget mere alvorlige grunde end dem, der gælder for sagsøgeren, er blevet pålagt en mindre sanktion for så vidt angår fradrag i hans vedtægtsmæssige pension.

Sag anlagt den 8. juli 2021 — Ferriera Valsabbia og Valsabbia Investimenti mod Kommissionen

(Sag T-410/21)

(2021/C 431/47)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Ferriera Valsabbia SpA (Odolo, Italien) og Valsabbia Investimenti SpA (Odolo) (ved advokaterne D. Fosselard, D. Slater og G. Carnazza)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

i. Unionen, repræsenteret ved Kommissionen, tilpligtes at betale morarenter af et beløb på 10 250 000 EUR med den sats, som er fastsat af Den Europæiske Centralbank (ECB) for dennes vigtigste refinansieringstransaktioner pr. den første kalenderdag i forfaldsmåneden, forhøjet med tre og et halvt procentpoint for perioden fra den 9. marts 2010 til den 14. november 2017, med fradrag af renter på 372 812,31 EUR, som sagsøgeren allerede havde modtaget, således at det samlede beløb andrager 3 174 389,74 EUR eller subsidiært betaling af morarenter med den rentesats, som Retten måtte finde passende.

—

ii. Unionen, repræsenteret ved Kommissionen, tilpligtes at betale morarenter af det under punkt i) nævnte beløb, for perioden fra den 14. november 2017 til datoen for effektiv betaling med den sats, som er fastsat af Den Europæiske Centralbank (ECB) for dennes vigtigste refinansieringstransaktioner pr. den første kalenderdag i forfaldsmåneden, forhøjet med tre og et halvt procentpoint, eller subsidiært med den rentesats, som Retten måtte finde passende.

—

iii. subsidiært i forhold til punkt ii) tilpligtes Unionen, repræsenteret ved Kommissionen, at betale morarenter af beløbet i henhold til punkt i) for perioden fra den 2. marts 2021 til datoen for effektiv betaling med den sats, som er fastsat af Den Europæiske Centralbank (ECB) for dennes vigtigste refinansieringstransaktioner pr. den første kalenderdag i forfaldsmåneden, forhøjet med tre og et halvt procentpoint, eller subsidiært med den rentesats, som Retten måtte finde passende.

—	iv. Endvidere eller subsidiært annulleres Kommissionens meddelelse af 30. april 2021 Ref. Ares (2021) 2904093.

—	v. Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1.

Første anbringende vedrørende påstanden om erstatning af skaderne om en fejlagtig opfyldelse fra Kommissionens side af dom af 21. september 2017, Ferriera Valsabbia m.fl. mod Kommissionen (forenede sager C 86/15 P og C 87/15 P, EU:C:2017:717) i strid med artikel 266, stk. 1, TEUF, og artikel 41, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Sagsøgeren har herved gjort gældende, at Kommissionen ikke har betalt det fulde morarentebeløb af den tilbagebetalte bøde efter afsigelsen af dommen.

2.

Andet anbringende vedrørende annullationspåstanden om en tilsidesættelse og fejlagtig anvendelse af artikel 266 TEUF og 296 TEUF. Tilsidesættelse og fejlagtig anvendelse af artikel 46 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol. Mangelfuld begrundelse af Kommissionens skrivelse af 30. april 2021. Retlig fejl og urigtigt skøn. Sagsøgeren har herved gjort gældende, at den skrivelse, hvorved Kommissionen afviste at betale morarenterne til sagsøgeren, ikke indeholder en passende begrundelse og er i strid med forældelsesreglerne.

3.

Tredje anbringende vedrørende annullationspåstanden om en tilsidesættelse og fejlagtig anvendelse af artikel 266 TEUF og af den delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (1). Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at artikel 85a, stk. 2, i den delegerede forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 (2), som Kommissionen har påberåbt sig i sin skrivelse af 30. april 2021, ikke længere var i kraft på tidspunktet for tilbagebetalingen af bøden og var således ikke længere gældende.

---

(1)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29.10.2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT 2012, L 362, s. 1).

(2)  Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23.12.2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EUT 2002, L 357, s. 1).

Sag anlagt den 10. juli 2021 — Feralpi mod Kommissionen

(Sag T-413/21)

(2021/C 431/48)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Feralpi Holding SpA (Brescia, Italien) (ved advokaterne G. Roberti og I. Perego)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

(i) Unionen repræsenteret ved Kommissionen tilpligtes i henhold til artikel 266, stk. 2, TEUF, artikel 268 TEUF og artikel 340, stk. 2, TEUF at erstatte det tab, som sagsøgeren led som følge af den manglende betaling fra Kommissionens side af morarenter af bøden, der var skyldige med henblik på opfyldelse i henhold til artikel 266 TEUF af Domstolens annullationsdom af 21. september 2017, C-85/15 P, der skal fastlægges som følger: (a) et beløb for morarenter, der skal betales af et beløb på 10 250 000,00 EUR af den bøde, der blev betalt midlertidigt af sagsøgeren for perioden fra den 4. marts 2010 til den 26. oktober 2017, beregnet på baggrund af den sats, som er fastsat af Den Europæiske Centralbank (ECB) for dennes vigtigste refinansieringstransaktioner, der var gældende den 1. marts 2010 (dvs. 1 %), forhøjet med tre og et halvt procentpoint med fradrag af allerede modtaget bankrente, svarende til 3 204 301,82 EUR eller subsidiært med den rentesats, som Retten måtte finde passende. (b) et beløb for morarenter af beløbet (a), for perioden fra den 26. oktober 2017 og indtil datoen for den faktiske betaling eller subsidiært fra den 16. marts 2021 og indtil datoen for den faktiske betaling med den rentesats, der er nævnt i (a) eller subsidiært med en anden rentesats, som Retten måtte finde passende.

—	(ii) afgørelsen i skrivelsen fra Kommissionen, Generaldirektoratet for Budget, af 30. april 2021 (Ref. Ares(2021)2904279), om afvisning af Feralpi Holding S.p.A’s anmodning af 16. marts 2021 om tilbagebetaling af de ovennævnte renter, annulleres i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF.

—	(iii) Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for erstatningspåstanden fremsat et enkelt anbringende om, at Kommissionen som følge af sit ansvar uden for kontrakt i henhold til artikel 266, stk. 2, TEUF, artikel 268 TEUF og artikel 340, stk. 2, TEUF har pligt til at betale sagsøgeren erstatning, der svarer til beløbet for morarenterne af den bøde, der blev tilbagebetalt med henblik på opfyldelse i henhold til artikel 266 TEUF af Domstolens annullationsdom af 21. september 2017, C-85/17 og til beløbet for de morarenter, der er skyldige af dette beløb.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1.	Første anbringende om en begrundelsesmangel — Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at meddelelsen fra Generaldirektoratet for Budget ikke indeholder en begrundelse, der gør det muligt at fastslå, at sagsøgerens søgsmål er forældet.

2.

Andet anbringende om en tilsidesættelse af artikel 266 TEUF og artikel 46 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol — Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at Generaldirektoratet for Budgets fastlæggelse af begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen er støttet på en fejlagtig fortolkning af artikel 266 TEUF og artikel 46 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse og fejlagtig anvendelse af artikel 266 TEUF, af forordning nr. 966/2012 (1) og af forordning nr. 1268/2012 (2). — Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at Generaldirektoratet for Budget henviste til en retsforskrift, der ikke længere er gældende, og de regler, der udspringer af forordning nr. 966/2012 og forordning nr. 1268/2012 skal anvendes i overensstemmelse med artikel 266 TEUF og fritager ikke Kommissionen for dens forpligtelse i henhold til denne sidstnævnte bestemmelse.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25.10.2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT 2012, L 298, s. 1).

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29.10.2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT 2012, L 362, s. 1).

Sag anlagt den 10. juli 2021 — eSlovensko Bratislava mod Kommissionen

(Sag T-425/21)

(2021/C 431/49)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: eSlovensko Bratislava (Bratislava-Staré Mesto, Slovakiet) (ved advokat B. Fridrich)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2020)7415 final af 21. oktober 2020 om ændring af gennemførelsesafgørelse C(2018)6712 om udvælgelse og tildeling af tilskud i henhold til Connecting Europe-faciliteten inden for telekommunikationssektoren (bilag nr. 1), der blev meddelt eSlovensko Bratislava den 10. maj 2021 ved email, annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

1.

Første anbringende om en tilsidesættelse af en væsentlig formforskrift, overskridelse af beføjelser, tilsidesættelse af traktaterne eller af retsregler vedrørende deres gennemførelse, eller magtfordrejning, særligt en fejlagtig retlig vurdering af faktiske omstændigheder og konstateringer (tilsidesættelse af retten til god forvaltning, overskridelse af beføjelser, tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, af retssikkerhedsprincippet, af retsstatsprincippet og af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning samt en fejlagtig retlig vurdering af faktiske omstændigheder og konstateringer i processen med udvælgelse og tildeling af tilskud i henhold til Connecting Europe-faciliteten 2018-1 CEF Telecom indkaldelse af forslag CEF-TC- 2018-1, særligt sag nr.. 2018-SK-IA-0019 Det slovakiske center for sikkert internet V, der blev indgivet af eSlovensko Bratislava).

2.	Andet anbringende om, at Kommissionen bør tilpligtes at betale sagsomkostningerne i overensstemmelse med de ovennævnte argumenter og den anfægtede kommissionsafgørelses angiveligt vilkårlige karakter.

Sag anlagt den 16. juli 2021 — Veen mod Europol

(Sag T-436/21)

(2021/C 431/50)

Processprog: slovakisk

Parter

Sagsøger: Leon Leonard Johan Veen (Oss, Nederlandene) (ved advokat T. Lysina)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol)

Sagsøgerens påstande

—	Den Europæiske Union, repræsenteret ved Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), tilpligtes at betale sagsøgeren 50 000 EUR.

—	Europol tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for sagsøgerens søgsmål om ansvar uden for kontraktforhold, anlagt i medfør af artikel 268 TEUF og artikel 340 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i medfør af artikel 50, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 (1) har sagsøgeren påberåbt sig et enkelt anbringende om sagsøgtes ulovlige behandling af hans personoplysninger.

Sagsøgeren har i forbindelse med dette anbringende gjort gældende, at sagsøgte som bevis i den straffesag, der føres mod sagsøgeren i Den Slovakiske Republik, til de forberedende sagsakter har vedlagt en rapport udarbejdet af sagsøgte, der indeholder negative oplysninger, som er falske og ikke underbyggede af beviser, vedrørende sagsøgeren, hvilket har ført til den skadevoldende handling. Sagsøgeren har anført, at denne handling har krænket hans ære og omdømme samt hans ret til et familieliv. Da der er årsagsforbindelse til den skadevoldende handling, har han således lidt et ikke-økonomisk tab, som han har opgjort til 50 000 EUR.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11.5.2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT 2016, L 135, s. 53).

Sag anlagt den 18. august 2021 — IMG mod Europa-Kommissionen

(Sag T-509/21)

(2021/C 431/51)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: International Management Group (IMG) (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne L. Levi og J.-Y. de Cara)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives sagsøgeren medhold, og følgelig

—

annulleres Kommissionens afgørelse af 8. juni 2021 truffet til opfyldelse af Domstolens dom af 31. januar 2019 (sagerne C-183/17 P og C-184/17 P), ifølge hvilken afgørelse sagsøgeren ikke er berettiget til at gennemføre EU-midler ifølge de indirekte gennemførelsesbestemmelser, der gælder for internationale organisationer inden for rammerne af de finansielle regler, der gælder for Unionen,

—	tilpligtes Kommissionen at yde erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab,

—	tilpligtes Kommissionen at betale samtlige sagsomkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

1.	Første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 266 TEUF. Sagsøgeren har i denne forbindelse anført, at der er sket en tilsidesættelse af den retskraft, som Domstolens dom af 31. januar 2019 har.

2.	Andet anbringende om en tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik og af pligten til at udvise omhu som følge af en tilsidesættelse af artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

3.	Tredje anbringende om en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet.

4.	Fjerde anbringende om, at afgørelsen ifølge sagsøgeren er behæftet med retlige fejl og åbenbart urigtige skøn.

5.	Femte anbringende om en tilsidesættelse af en rimelig sagsbehandlingsfrist.

Sag anlagt den 21. august 2021 — Associazione »Terra Mia Amici No Tap« mod EIB

(Sag T-514/21)

(2021/C 431/52)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Associazione »Terra Mia Amici No Tap« (Melendugno, Italien) (ved advokat A. Calò)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at Den Europæiske Investeringsbank (EIB) culpøst har undladt at besvare sagsøgerens anmodning om prøvelse.

—	Den Europæiske Investeringsbank pålægges at træffe foranstaltninger til tilbagekaldelse af den finansiering, som er tildelt TAP AG.

—	Den Europæiske Investeringsbank tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af Århuskonventionen (1) og forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 (2) (»Århusforordningen«) — Det gøres i denne forbindelse gældende, at det følger af Århusforordningens artikel 10, stk. 1, at »[e]nhver ikke-statslig organisation, der opfylder kriterierne i artikel 11, kan indgive anmodning om intern prøvelse til den fællesskabsinstitution eller det fællesskabsorgan, som har udstedt en forvaltningsakt i henhold til miljølovgivningen, eller, i tilfælde af en påstået administrativ undladelse, burde have udstedt en sådan akt«. I det konkrete tilfælde burde EIB have besvaret anmodningen inden for de frister, der er fastsat i den nævnte forordnings artikel 10, hvilket den ikke agtede at gøre.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af punkt 36 i EIB’s Statement of Environmental and Social Principles and Standards (erklæring om miljømæssige og sociale principper og standarder) fra 2009 — Det gøres i denne forbindelse gældende, at punkt 36 specifikt bestemmer, at EIB skal kræve, at alle projekter, som den finansierer, som minimum overholder: — Den gældende nationale miljølovgivning — Den Europæiske Unions (EU) gældende miljølovgivning, herunder navnlig direktivet om vurdering af indvirkningen på miljøet (VVM) og direktiverne om naturbevaring samt sektordirektiverne og de »horisontale« direktiver — De principper og standarder, der er fastsat i de relevante internationale miljøkonventioner, som er inkorporeret i EU-retten. I det konkrete tilfælde er ingen af delene blevet overholdt. Følgende tilsidesættelser er således godtgjort: a. EU’s miljølovgivning, herunder navnlig: a.I 36. betragtning til forordning (EU) nr. 347/2013 (3), sammenholdt med artikel 4 og 14 heri (manglende analyse af omkostninger og fordele) a.II 31. betragtning til forordning (EU) nr. 347/2013, sammenholdt med artikel 5, stk. 1, i og bilag IV, punkt 1, til direktiv 2011/92/EU (4) (kumulative eksterne virkninger) a.III 31. betragtning til forordning (EU) nr. 347/2013, sammenholdt med artikel 5, stk. 1, i og bilag IV, punkt 1, til direktiv 2011/92/EU (kumulative interne virkninger) — forbud mod »salamitaktik« a.IV Artikel 2, stk. 1, i direktiv 2011/92/EU og artikel 6, stk. 3 og 4, i habitatdirektivet a.V Artikel 4, stk. 4, i direktiv 2009/147 (5) (fugledirektivet) a.VI 30. betragtning til forordning (EF) nr. 1367/2006, sammenholdt med artikel 9 heri og artikel 6 i VVM-direktivet (gennemsigtighed og deltagelse) a.VII 28. betragtning til forordning (EU) nr. 347/2013, sammenholdt med artikel 7 heri (habitatregler) a.VIII Tilsidesættelse af artikel 191, stk. 1, TEUF sammen med tilsidesættelsen af Den Europæiske Investeringsbanks erklæring om miljømæssige og sociale principper og standarder, der blev godkendt af bestyrelsen den 3. februar 2009. b. Den italienske lovgivning, herunder navnlig: b.I Lovdekret nr. 42/2004 til gennemførelse af landskabskonventionen, artikel 26 b.II Lovdekret nr. 42/2004 til gennemførelse af landskabskonventionen, artikel 146 b.III Artikel 14-ter i lov nr. 241 af 7. august 1990, servicekonference b.IV Forskrift A57 i ministerielt dekret nr. 223/14 om miljøforenelighed b.V Lovdekret nr. 152/06, manglende sanktioner b.VI Artikel 452 quater i straffeloven (miljøkatastrofer)

3.	Tredje anbringende om tilsidesættelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 — Det gøres i denne forbindelse gældende, at der reelt aldrig er foretaget en passende analyse af omkostninger og fordele.

---

(1)  Konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (EUT 2005, L 124, s. 4).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6.9.2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT 2006, L 264, s. 13).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17.4.2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (EUT 2013, L 115, s. 39).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.12.2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EØS-relevant tekst) (EUT 2012, L 26, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.11.2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT 2010, L 20, s. 7).

Sag anlagt den 24. august 2021 — European Paper Packaging Alliance mod Kommissionen

(Sag T-518/21)

(2021/C 431/53)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: European Paper Packaging Alliance (Haag, Nederlandene) ved advokaterne F. Di Gianni, A. Scalini og F. Pili)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Afsnit 2.1.2 og 2.2.1 og tabel 4-2 og 4-8 i Kommissionens retningslinjer for engangsplastprodukter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 (1) om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning (2), annulleres, for så vidt som de vedrører papirbaserede produkter med polymerbelægning.

—	Subsidiært fastslås det, at artikel 3, stk. 2, i direktiv (EU) 2019/904 er ulovlig, for så vidt som denne bestemmelse omfatter papirbaserede produkter med polymerbelægning i definitionen af »engangsplastprodukter«.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender og rejst to ulovlighedsindsigelser.

1.

Første anbringende om, at Kommissionens retningslinjer er i strid med direktiv (EU) 2019/904’s tekst, for så vidt som de lader papirbaserede produkter med polymerbelægning være omfattet af anvendelsesområdet for direktiv (EU) 2019/904 gennem en fejlagtig fortolkning af udtrykket »strukturel hovedbestanddel« i direktivets artikel 3, stk. 1.

2.	Andet anbringende om, at inkluderingen af papirbaserede produkter med polymerbelægning i anvendelsesområdet for direktiv (EU) 2019/904 strider mod direktivets formål og tilsidesætter proportionalitetsprincippet.

3.	Tredje anbringende om, at Kommissionen overskred grænserne for sine beføjelser ved at vedtage de anfægtede retningslinjer og gjorde indgreb i EU-lovgivers prærogativer.

4.

Første ulovlighedsindsigelse om, at artikel 3, stk. 2, i direktiv (EU) 2019/904 er ulovlig, for så vidt som denne bestemmelse fører til anvendelse af dette direktiv på papirbaserede produkter med polymerbelægning. Det gøres desuden gældende, at denne bestemmelse er ulovlig, for så vidt som den ikke fastsætter en tærskel til brug ved afgørelsen af, om et produkt delvist er fremstillet af plast. Det anføres endvidere, at denne bestemmelse tilsidesætter lighedsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling.

5.

Anden ulovlighedsindsigelse om, at anvendelsen af direktiv (EU) 2019/904, og navnlig de restriktive foranstaltninger, der er fastsat i dette direktiv, på papirbaserede produkter med polymerbelægning udgør en ubegrundet begrænsning af friheden til at oprette og drive egen virksomhed og ejendomsretten som fastsat i henholdsvis artikel 16 og 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 af 5.6.2019 om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning (EØS-relevant tekst) (EUT 2019, L 155, s. 1).

(2)  EUT 2021, C 216, s. 1-46.

Sag anlagt den 27. august 2021 — E. Breuninger mod Kommissionen

(Sag T-525/21)

(2021/C 431/54)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: E. Breuninger GmbH & Co. (Stuttgart, Tyskland) (ved Rechtsanwalt M. Vetter)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens afgørelse af 28. maj 2021 (støtte nr. SA.62784) annulleres i medfør af artikel 264, stk. 1, TEUF.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

1.

Første anbringende: Der foreligger et åbenbart urigtigt skøn. Kommissionen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn, idet den i den anfægtede afgørelse har fastslået, at den tyske støtteordning »Generel forbundsordning om kompensation i forbindelse med covid 19« er forenelig med det indre marked i henhold til artikel 107, stk. 2, litra b), TEUF. Den omstændighed, at retten til at indgive ansøgning for virksomheder med flere økonomiske aktivitetsområder er begrænset til virksomheder, der opnår mindst 80 % af deres omsætning med aktiviteter, der er direkte berørt af lockdown, er fastsat vilkårligt, og godkendelsen af støtteordningen er uforholdsmæssig. Tærsklen på 80 % ophæver uden nogen saglig grund årsagssammenhængen mellem nedlukningsforanstaltningerne og de heraf opståede skader til ugunst for virksomheder med flere aktivitetsområder, idet disse virksomheder til trods for, at de er berørt direkte og i betydeligt omfang af de statslige foranstaltninger og de dermed forbundne væsentlige tab, eventuelt slet ikke bliver ydet nogen kompensation. Dette fører til en konkurrencefordrejning både i forholdet til konkurrenter på aktivitetsområder, der er berørt af covid 19, og konkurrenter på aktivitetsområder, der ikke er berørt af covid 19.

2.

Andet anbringende: Tilsidesættelse af de proceduremæssige rettigheder i artikel 108, stk. 2, TEUF Kommissionens afgørelse er behæftet med en kontrolmangel og en begrundelsesmangel. Kommissionen har ikke givet sagsøgeren mulighed for under den indledende undersøgelsesprocedure at give sine betænkeligheder om støtteordningens forenelighed med det indre marked til kende. Desuden har Kommissionen ikke begrundet godkendelsesafgørelsen tilstrækkeligt.

Sag anlagt den 1. september 2021 — VP mod Cedefop

(Sag T-534/21)

(2021/C 431/55)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: VP (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af sagsøgtes afgørelse om ikke at implementere afsnit 1 og 2 i den dispositive del af Den Europæiske Unions Rets dom af 16. december 2020 i sag T-187/18, VP mod Cedefop.

—	Annullation af den konnekse afgørelse om ikke at forlænge sagsøgerens ansættelseskontrakt på ubestemt tid med tilbagevirkende kraft.

—	Sagsøgte tilpligtes at erstatte det af sagsøgeren lidte ikke-økonomiske tab, der efter ret og billighed er opgjort til 50 000 EUR.

—	Sagsøgte tilpligtes at erstatte det af sagsøgeren lidte økonomiske tab, svarende til omkostningerne i forbindelse med den nødvendige administrative procedure fra datoen for dommen i sag T-187/18, VP mod Cedefop.

—	Cedefop tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

1.	Første anbringende om, at sagsøgtes afgørelse om ikke at implementere de centrale afsnit 1 og 2 i dom af 16. december 2020 i sag T-187/18, VP mod Cedefop, og følgelig om ikke at forlænge sagsøgerens ansættelseskontrakt, er behæftet med en tilsidesættelse af begrundelsespligten.

2.	Andet anbringende om, at sagsøgte har tilsidesat omsorgspligten.

3.	Tredje anbringende om, at sagsøgte har tilsidesat ligebehandlingsprincippet og princippet om beskyttelse af de berettigede forventninger.

4.	Fjerde anbringende om, at sagsøgte misbrugte sine beføjelser.

Sag anlagt den 31. august 2021 — Tinnus Enterprises mod EUIPO — Mystic Products (Væskedistributionsudstyr)

(Sag T-535/21)

(2021/C 431/56)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Tinnus Enterprises LLC (Plano, Texas, De Forenede Stater) (ved advokat T. Wuttke)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Mystic Products Import & Export, SL (Badalona, Spanien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede design: Tinnus Enterprises LLC

Det omtvistede design: EF-design nr. 1 431 829-0009

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 16. juni 2021 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 1004/2018-3)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Den anfægtede afgørelse omgøres således, at — sagsøgerens klage tages til følge, — indgiveren af ugyldighedsbegæringens begæring ICD 10 297 om at erklære det anfægtede design ugyldigt forkastes i sin helhed, — indgiveren af ugyldighedsbegæringen tilpligtes af betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger i forbindelse med sagen for appelkammeret og ugyldighedsafdelingen.

—	Indgiveren af ugyldighedsbegæringen tilpligtes at betale de af sagsøgeren afholdte udgifter og omkostninger.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af de principper, der er fastsat i Rettens dom af 24. marts 2021, Lego mod EUIPO — Delta Sport Handelskontor (Byggeklods fra et legetøjsbyggesæt) (T-515/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2021:155)

—	Tilsidesættelse af de principper, der er fastsat i Domstolens dom af 8. marts 2018, DOCERAM (C-395/16, EU:C:2018:172)

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002

—	Fejlagtig fortolkning af patentansøgning EP 3 005 948 A2 og sagsøgerens ansøgning om flere design nr. 1 431 829-0001-0010.

Sag anlagt den 2. september 2021 — PBL og WA mod Europa-Kommissionen

(Sag T-538/21)

(2021/C 431/57)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Penya Barça Lyon: Plus que des supporters (PBL) (Bron, Frankrig) og WA (ved advokat J. Branco)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—	Afgørelsen fra Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence af 1. september 2021 COMP.C.4/AH/mdr 2021(092342) annulleres.

—

Europa-Kommissionen pålægges at — gøre brug af sine beføjelser i henhold til artikel 116, stk. 1, TEUF ved at pålægge det franske fodboldforbund straks at bringe enhver lovbestemt konkurrencefordrejning til ophør og at overholde UEFA’s Club Licensing and Financial Fair Play Regulations. — indlede en traktatbrudsprocedure i henhold til artikel 107 TEUF og 108 TEUF og til artikel 12 i Rådets forordning 2015/89 af 13. juli 2015 mod Frankrig på grund af ulovlig støtte til Paris Saint-Germain og følgelig anlægge et søgsmål ved Den Europæiske Unions Domstol.

—

og Kommissionen pålægges i henhold til artikel 13 i Rådets forordning 2015/89 af 13. juli 2015 at træffe foreløbige foranstaltninger mod Frankrig med henblik på at bringe sagsøgernes tab til ophør ved at pålægge Frankrig at suspendere de følgende generelle retsregler, som skabte en urimelig konkurrenceforvridning gennem en statsstøtte, som indebar en selektiv fordel, der påvirkede konkurrencen og samhandelen inden for Den Europæiske Union på hele EU’s indre marked. — Afgørelserne af 12. og 14. december 2019 fra generalforsamlingen og forbundsforsamlingen for den professionelle fodboldliga og afgørelsen af 10. december 2020 fra generalforsamlingen for den professionelle fodboldliga, der blev truffet på vegne af det franske fodboldforbund i forbindelse med udøvelsen af dens officielle beføjelser som offentlig myndighed. — Afgørelse af 25. juni 2021, hvorved de professionelle klubbers kontroludvalg under LFP’s nationale direktorat for ledelseskontrol ikke traf nogen administrativ foranstaltning i forhold til PSG. — Afgørelsen fra den professionelle fodboldliga — ikke offentliggjort — hvorved denne godkendte den kontrakt, der blev undertegnet mellem Lionel Messi og Paris Saint-Germain.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har til støtte for deres søgsmål til prøvelse af Europa-Kommissionens afgørelse COMP.C.4/AH/mdr 2021(092342) af 1. september 2021 om afvisning af sagsøgernes status som interesserede parter som omhandlet i artikel 24, stk. 2, i forordning 2015/1589 (1) fremsat fem anbringender.

1.

Første anbringende om sagsøgernes søgsmålsinteresse i nærværende sag. Sagsøgerne har foreholdt Kommissionen ikke at have taget hensyn til den omstændighed, at den første sagsøger er medlem (»socio«) af Futbol Club Barcelona (herefter »FC Barcelona«) og at sagsøgeren i denne egenskab er beføjet til at indgive en klage over en påstået ulovlig støtte.

2.

Andet anbringende om samrådet i henhold til artikel 116 TEUF. Sagsøgerne har navnlig gjort gældende, at der i det foreliggende tilfælde foreligger forskelle i bestemmelserne i medlemsstaterne, som fordrejer konkurrencebetingelserne på det indre marked. Ifølge sagsøgerne udgør den omstændighed, at la Liga de futbol profesional i modsætning til den franske professionelle fodboldliga kræver, at en ratio mellem lønninger og indtægter på 70 % overholdes, en sådan konkurrencefordrejning, som i praksis er bebyrdende for FC Barcelona.

3.

Tredje anbringende om artikel 13 i forordning 2015/1589. Sagsøgerne har med dette anbringende påberåbt sig et behov for at pålægge Frankrig at suspendere støtten og foranstaltninger, der kan udgøre en statsstøtte, som er ulovlig og ikke er anmeldt til de professionelle klubber med hjemsted i landet.

4.	Fjerde anbringende om det kriterium, som Europa-Kommissionen og EU-Domstolen vedtog med henblik på at definere statsstøtte og anvendeligheden i det foreliggende tilfælde af artikel 108 TEUF.

5.	Femte anbringende om den presserende karakter ved situationen, der begrunder sagsøgernes indgivelse af en anmodning om en fremskyndet procedure og en begæring om foreløbige forholdsregler.

---

(1)  Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13.7.2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT 2015, L 248, s. 9).

Sag anlagt den 2. september 2021 — Vivostore mod EUIPO — Linda (VIVO LIFE)

(Sag T-540/21)

(2021/C 431/58)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Vivostore Ltd (Winscombe, Det Forenede Kongerige) (ved advokat T. Urek)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Linda AG (Köln, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Linda AG

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket VIVO LIFE — registreringsansøgning nr. 18 049 468

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 6. juli 2021 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1587/2020-2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres eller ændres, og den afgørelse, der blev truffet af indsigelsesafdelingen ved EUIPO i sag B 3 090 390 af 16. juli 2020, tiltrædes.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 2. september 2021 — Tinnus Enterprises mod EUIPO — Mystic Products (Væskedistributionsudstyr)

(Sag T-545/21)

(2021/C 431/59)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Tinnus Enterprises LLC (Plano, Texas, De Forenede Stater) (ved advokat T. Wuttke)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Mystic Products Import & Export, SL (Badalona, Spanien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede design: Tinnus Enterprises LLC

Det omtvistede design: EF-design nr. 1 431 829-0004

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 16. juni 2021 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 1011/2018-3)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Den anfægtede afgørelse omgøres således, at — sagsøgerens klage tages til følge, — indgiveren af ugyldighedsbegæringens begæring ICD 10 306 om at erklære det anfægtede design ugyldigt forkastes i sin helhed, — indgiveren af ugyldighedsbegæringen tilpligtes af betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger i forbindelse med sagen for appelkammeret og ugyldighedsafdelingen.

—	Indgiveren af ugyldighedsbegæringen tilpligtes at betale de af sagsøgeren afholdte udgifter og omkostninger.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af de principper, der er fastsat i Rettens dom af 24. marts 2021, Lego mod EUIPO — Delta Sport Handelskontor (Byggeklods fra et legetøjsbyggesæt) (T-515/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2021:155)

—	Tilsidesættelse af de principper, der er fastsat i Domstolens dom af 8. marts 2018, DOCERAM (C-395/16, EU:C:2018:172)

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002

—	Fejlagtig fortolkning af patentansøgning EP 3 005 948 A2 og sagsøgerens ansøgning om flere design nr. 1 431 829-0001-0010.

Sag anlagt den 6. september 2021 — Kalypso Media Group mod EUIPO (COMMANDOS)

(Sag T-550/21)

(2021/C 431/60)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kalypso Media Group GmbH (Worms, Tyskland) (ved Rechtsanwalt T. Boddien)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket COMMANDOS — registreringsansøgning nr. 18 062 634

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 6. juli 2021 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1864/2020-2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 6. september 2021 — Worldwide Brands mod EUIPO — Guangyu Wan (CAMEL)

(Sag T-552/21)

(2021/C 431/61)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Worldwide Brands, Inc. Zweigniederlassung Deutschland (Köln, Tyskland) ved advokaterne R. Ahijón Lana og J. Gracia Albero

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Eric Guangyu Wan (Vancouver, British Columbia, Canada)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Eric Guangyu Wan

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket CAMEL — EU-varemærkeregistrering nr. 1 015 593

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 5. juli 2021 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1548/2020-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres delvis, for så vidt som der i denne blev givet medhold i intervenientens klage og afslag på begæringen om, at EU-ordmærket erklæredes fortabt for så vidt angår »trøjer«.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne forbundet med sagens behandling ved annullationsafdelingen og ved Første Appelkammer.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 95, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001, sammenholdt med artikel 27, stk. 4, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/625.

—	Tilsidesættelse af artikel 58, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 18, stk.1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 6. september 2021 — Tinnus Enterprises mod EUIPO — Mystic Products (Væskedistributionsudstyr)

(Sag T-555/21)

(2021/C 431/62)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Tinnus Enterprises LLC (Plano, Texas, De Forenede Stater) (ved advokat T. Wuttke)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Mystic Products Import & Export, SL (Badalona, Spanien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede design: Tinnus Enterprises LLC

Det omtvistede design: EF-design nr. 1 431 829-0003

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 16. juni 2021 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 1007/2018-3)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Den anfægtede afgørelse omgøres således, at — sagsøgerens klage tages til følge, — indgiveren af ugyldighedsbegæringens begæring ICD 10 300 om at erklære det anfægtede design ugyldigt forkastes i sin helhed, — indgiveren af ugyldighedsbegæringen tilpligtes af betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger i forbindelse med sagen for appelkammeret og ugyldighedsafdelingen.

—	Indgiveren af ugyldighedsbegæringen tilpligtes at betale de af sagsøgeren afholdte udgifter og omkostninger.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af de principper, der er fastsat i Rettens dom af 24. marts 2021, Lego mod EUIPO — Delta Sport Handelskontor (Byggeklods fra et legetøjsbyggesæt) (T-515/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2021:155)

—	Tilsidesættelse af de principper, der er fastsat i Domstolens dom af 8. marts 2018, DOCERAM (C-395/16, EU:C:2018:172)

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002

—	Fejlagtig fortolkning af patentansøgning EP 3 005 948 A2 og sagsøgerens ansøgning om flere design nr. 1 431 829-0001-0010.

Sag anlagt den 8. september 2021 — HSBC Holdings m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-561/21)

(2021/C 431/63)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: HSBC Holdings plc (London, Det Forenede Kongerige), HSBC Bank plc (London) og HSBC Continental Europe (Paris, Frankrig) (ved barristers M. Demetriou og D. Bailey, solicitor M. Simpson og advokaterne C. Angeli, M. Giner Asins og C. Chevreste)

Sagsøgt: Europa-kommissionen

Sagsøgernes påstande

—

Artikel 1 i Kommissionens afgørelse C(2021) 4600 final af 28. juni 2021, der blev meddelt den 29. juni 2021 (»den anfægtede afgørelse«), om ændring af Kommissionens afgørelse C(2016) 8530 final af 7. december 2016 (»2016-afgørelsen«) (AT.39914 — Rentederivater i euro) og 2016-afgørelsens artikel 2, litra b), annulleres.

—	Subdidiært nedsættes den bøde, som sagsøgerne er blevet pålagt, væsentligt til et beløb, som Retten måtte anse for passende.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgernes omkostninger, eller subsidiært en passende del af sagsøgernes omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat fem anbringender.

1.	Første anbringende, hvormed det gøres gældende, at den anfægtede afgørelse blev vedtaget efter forældelsesfristen på 10 år, der løb fra overtrædelsens ophør den 27. marts 2007. Sagsøgtes beføjelse til på ny at pålægge sagsøgerne en bøde var følgelig forældet.

2.

Andet anbringende, hvormed det gøres gældende, at sagsøgte begik en retlig fejl og/eller foretog en urigtig vurdering, da denne beregnede værdien af sagsøgernes afsætning på grundlag af den diskonterede kontante indtjening. Sagsøgerne har anført, at den diskonterede kontante indtjening er en vilkårlig og uhensigtsmæssig målestok for værdien af afsætningen i sektoren for rentederivater i euro. Navnlig afspejler den diskonterede kontante indtjening hverken overtrædelsens økonomiske betydning eller omfanget af HSBC’s bidrag til denne overtrædelse.

3.	Tredje anbringende, hvormed det gøres gældende, at sagsøgte foretog en urigtig vurdering og/eller gav en utilstrækkelig begrundelse for satsen for den reduktionsfaktor, som denne anvendte til at beregne sagsøgernes diskonterede kontante indtjening.

4.	Fjerde anbringende, hvormed det gøres gældende, at sagsøgte begik en fejl ved sin vurdering af grovheden af sagsøgernes overtrædelse samt ved pålæggelsen af ekstrabeløbet og fastsættelsen af størrelsen af dette ekstrabeløb.

5.

Femte anbringende, hvormed det gøres gældende, at den bøde, som sagsøgerne er blevet pålagt, er uforholdsmæssigt høj. Sagsøgerne har især gjort gældende, at sagsøgte begik en fejl ved sin vurdering af de formildende omstændigheder omkring sagsøgernes overtrædelse. Sagsøgerne har yderligere anført, at sagsøgte tillagde det utilstrækkelig vægt, at sagsøgernes deltagelse i den samlede og vedvarende overtrædelse både var mindre omfattende og mindre alvorlig end konstateret ved 2016-afgørelsen, således som Retten fastslog i sag T-105/17 HSBC mod Kommissionen (1). Følgelig har sagsøgerne anmodet Retten om at fastsætte en langt lavere bøde, som på rimelig vis afspejler, hvad sagsøgerne gjorde.

---

(1)  Dom af 24.9.2019, HSBC Holdings m.fl. mod Kommissionen, T-105/17, EU:T:2019:675.

Sag anlagt den 10. september 2021 — Harbaoui mod EUIPO — Google (GC GOOGLE CAR)

(Sag T-568/21)

(2021/C 431/64)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Zoubier Harbaoui (Paris, Frankrig) (ved advokat R. Ciullo)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Google LLC (Mountain View, Californien, De Forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Zoubier Harbaoui

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket GC GOOGLE CAR — registreringsansøgning nr. 18 007 095

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 18. juni 2021 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 902/2020-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO og Google LLC tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 10. september 2021 — Harbaoui mod EUIPO — Google (GOOGLE CAR)

(Sag T-569/21)

(2021/C 431/65)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Zoubier Harbaoui (Paris, Frankrig) (ved advokat R. Ciullo)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Google LLC (Mountain View, Californien, De Forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Zoubier Harbaoui

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket GOOGLE CAR — registreringsansøgning nr. 17 978 453

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 29. juni 2021 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 904/2020-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO og Google LLC tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/100.

Sag anlagt den 14. september 2021 — Brand Energy Holdings mod EUIPO (RAPIDGUARD)

(Sag T-573/21)

(2021/C 431/66)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Brand Energy Holdings BV (Vlaardingen, Nederlandene) (ved Rechtsanwälte A. Hönninger og F. Dechent)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket RAPIDGUARD — registreringsansøgning nr. 18 156 550

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 30. juni 2021 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 294/2021-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 42, stk. 1 sammenholdt med artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 42, stk. 1 sammenholdt med artikel 7, stk. l, litra c), og artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Rettens kendelse af 3. september 2021 — SMCK Hair Care Products mod EUIPO — Carolina Herrera (COOL GIRL)

(Sag T-670/20) (1)

(2021/C 431/67)

Processprog: engelsk

Formanden for Anden Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 19 af 18.1.2021.

Rettens kendelse af 27. august 2021 — PJ mod EIT

(Sag T-12/21) (1)

(2021/C 431/68)

Processprog: fransk

Formanden for Ottende Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 79 af 8.3.2021.

Rettens kendelse af 27. august 2021 — PJ mod EIT

(Sag T-335/21) (1)

(2021/C 431/69)

Processprog: fransk

Formanden for Ottende Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registret.

---

(1)  EUT C 310 af 2.8.2021.