Euroens vekselkurs (1)

27. september 2021

(2021/C 392/01)

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,1698
JPY	japanske yen	129,74
DKK	danske kroner	7,4360
GBP	pund sterling	0,85420
SEK	svenske kroner	10,1738
CHF	schweiziske franc	1,0850
ISK	islandske kroner	150,10
NOK	norske kroner	10,0655
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,443
HUF	ungarske forint	358,13
PLN	polske zloty	4,5955
RON	rumænske leu	4,9495
TRY	tyrkiske lira	10,3471
AUD	australske dollar	1,6129
CAD	canadiske dollar	1,4812
HKD	hongkongske dollar	9,1054
NZD	newzealandske dollar	1,6711
SGD	singaporeanske dollar	1,5840
KRW	sydkoreanske won	1 382,04
ZAR	sydafrikanske rand	17,6179
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,5609
HRK	kroatiske kuna	7,5028
IDR	indonesiske rupiah	16 673,16
MYR	malaysiske ringgit	4,8991
PHP	filippinske pesos	59,881
RUB	russiske rubler	84,9955
THB	thailandske bath	39,276
BRL	brasilianske real	6,2187
MXN	mexicanske pesos	23,5043
INR	indiske rupee	86,4025

---

(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

Kommissionens meddelelse om de tilbagebetalingsrenter og referencesatser/kalkulationsrenter for statsstøtte, der gælder pr. 1. oktober 2021

(Offentliggjort i overensstemmelse med artikel 10 i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 (1))

(2021/C 392/02)

Basissatser beregnet i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (EUT C 14 af 19.1.2008, s. 6). Afhængig af brugen af referencesatsen skal margenerne som defineret i denne meddelelse stadigvæk lægges til. For kalkulationsrenten betyder det, at der skal lægges en margen på 100 basispoint til. Kommissionens forordning (EF) nr. 271/2008 af 30. januar 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 794/2004 foreskriver, at medmindre andet er fastlagt i en specifik beslutning, vil tilbagebetalingsrenten også blive beregnet ved at lægge 100 basispoint til basissatsen.

De ændrede satser er angivet med fed skrift.

De tidligere satser er offentliggjort i EUT C 340 af 24.8.2021, s. 3.

Fra	Til	AT	BE	BG	CY	CZ	DE	DK	EE	EL	ES	FI	FR	HR	HU	IE	IT	LT	LU	LV	MT	NL	PL	PT	RO	SE	SI	SK	UK
1.10.2021	…	-0,45	-0,45	0,00	-0,45	1,03	-0,45	0,03	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	0,22	1,46	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	0,18	-0,45	1,75	-0,01	-0,45	-0,45	0,17
1.9.2021	30.9.2021	-0,45	-0,45	0,00	-0,45	0,82	-0,45	0,04	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	0,22	1,22	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	0,15	-0,45	1,75	-0,01	-0,45	-0,45	0,17
1.7.2021	31.8.2021	-0,45	-0,45	0,00	-0,45	0,60	-0,45	0,04	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	0,22	0,93	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	0,15	-0,45	1,75	0,01	-0,45	-0,45	0,15
1.6.2021	30.6.2021	-0,45	-0,45	0,00	-0,45	0,50	-0,45	0,04	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	0,22	0,80	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	0,15	-0,45	1,75	0,01	-0,45	-0,45	0,15
1.5.2021	31.5.2021	-0,45	-0,45	0,00	-0,45	0,50	-0,45	0,04	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	0,22	0,80	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	0,15	-0,45	1,75	0,01	-0,45	-0,45	0,11
1.4.2021	30.4.2021	-0,45	-0,45	0,00	-0,45	0,50	-0,45	0,04	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	0,22	0,80	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	0,15	-0,45	1,75	-0,02	-0,45	-0,45	0,11
1.3.2021	31.3.2021	-0,45	-0,45	0,00	-0,45	0,44	-0,45	0,04	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	0,22	0,80	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	0,15	-0,45	2,07	-0,02	-0,45	-0,45	0,11
1.2.2021	28.2.2021	-0,45	-0,45	0,00	-0,45	0,44	-0,45	0,05	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	0,22	0,80	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	0,19	-0,45	2,07	-0,02	-0,45	-0,45	0,12
1.1.2021	31.1.2021	-0,45	-0,45	0,00	-0,45	0,44	-0,45	0,06	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	0,22	0,80	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	-0,45	0,23	-0,45	2,07	0,00	-0,45	-0,45	0,15

---

(1)  EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1.

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.10375 — ArcelorMittal/Condesa Tubos)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2021/C 392/03)

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag: M.10247 — CVC/ Cooper)

(EØS-relevant tekst)

(2021/C 392/04)

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.10379 — HDT Automotive Solutions/Veritas)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2021/C 392/05)

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.

Offentliggørelse af en ansøgning om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen i henhold til artikel 50, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2021/C 392/06)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), senest tre måneder efter datoen for denne offentliggørelse

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF EN VÆSENTLIG ÆNDRING AF VARESPECIFIKATIONEN FOR EN GARANTERET TRADITIONEL SPECIALITET

Ansøgning om godkendelse af en ændring i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012

»HEUMILCH«/»HAYMILK«/»LATTE FIENO«/»LAIT DE FOIN«/»LECHE DE HENO«

EU-nr.: TSG-AT-1035-AM01 — 25. februar 2021

1.   Ansøgende sammenslutning og legitim interesse

Sammenslutningens navn	ARGE Heumilch Österreich
Adresse	Grabenweg 68
	6020 Innsbruck
	ÖSTERREICH
Telefon	+43 512345245
E-mailadresse	office@heumilch.at

Erklæring om sammenslutningens legitime interesse:

Ansøgningen om ændring er indgivet af den producentsammenslutning, der indgav ansøgningen om registrering af »Haymilk«.

Angivelsen af betegnelsen »Haymilk« på sprogene i lande med tradition for produktion af »Haymilk« udgør en forpligtelse med henblik på den traditionelle produktionsmetode og den garanterede traditionelle specialitet. Herved bidrager den til at styrke den beskyttede betegnelse »Haymilk«, hvilket også er til gavn for den ansøgende sammenslutning.

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Østrig

3.   Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen

☒ Produktets betegnelse

☐ Beskrivelse af produktet

☐ Produktionsmetode

☐ Andet [angives nærmere]

4.   Type ændringer

☒	Ændring af varespecifikationen for en registreret GTS, som ikke betegnes som mindre i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2, fjerde afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012

5.   Ændringer

Tilføjelse af den slovenske betegnelse for »Haymilk«

Under punkt »3.1. Betegnelse(r), der skal registreres« (i varespecifikationen efter modellen i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014, nu punkt 1, »Betegnelse(r), der skal registreres«), tilføjes den slovenske betegnelse for »Haymilk« (hømælk):

»Heumilch« (de)/»Haymilk« (en)/»Latte fieno« (it)/»Lait de foin« (fr)/»Leche de heno« (es)/»Seneno mleko« (sl)

Begrundelse Da »Haymilk« fremstilles i Slovenien efter den traditionelle produktionsmetode, der er fastlagt i varespecifikationen, bør den slovenske betegnelse også beskyttes.

VARESPECIFIKATION FOR EN GARANTERET TRADITIONEL SPECIALITET

»Heumilch«/»Haymilk«/»Latte fieno«/»Lait de foin«/»Leche de heno«/»Seneno mleko«

EU-nr. TSG-AT-1035-AM01 — 25. februar 2021

»Østrig«

1.   Betegnelse(r)

»Heumilch«/»Haymilk«/»Latte fieno«/»Lait de foin«/»Leche de heno«/»Seneno mleko«

2.   Produkttype

Kategori 1.4 — Andre animalske produkter (æg, honning, forskellige mejeriprodukter undtagen smør m.m.)

3.   Begrundelse for registrering

3.1.   Produktet:

☒	er resultatet af en produktionsmåde, forarbejdning eller sammensætning, som svarer til den traditionelle praksis for det pågældende produkt eller den pågældende fødevare

☐	er fremstillet af de råvarer eller ingredienser, der traditionelt har været anvendt.

Produktion af hømælk er den mest naturlige form for produktion af mælk. Mælken produceres af dyr på traditionelle bæredygtige malkekvægbrug. Den væsentligste forskel mellem almindelig mælk og hømælk og sidstnævntes traditionelle karakter består i, at der ved produktion af hømælk, lige som det var tilfældet i den oprindelige mælkeproduktion, ikke fodres med fermenteret foder. På grund af industrialiseringen og mekaniseringen har landbruget siden 1960’erne i stigende grad fokuseret på produktion af ensilage (fermenteret foder), hvorved produktionen af hø er faldet. Desuden indeholder retningslinjerne for produktion af hømælk et forbud mod brug af dyr og fodermidler, som i henhold til gældende lov skal betegnes som genetisk modificerede Fodringen er tilpasset årstiderne: i grønfoderperioden fodres dyrene med frisk græs, løv og visse former for hø og tilladte fodermidler, jf. punkt 4.2 og i vinterperioden fodres med hø eller andre former for tilladte fodermidler, jf. punkt 4.2.

3.2.   Betegnelsen:

☐	har traditionelt været brugt til at betegne det bestemte produkt

☒	udtrykker produktets traditionelle eller særlige karakter.

4.   Beskrivelse

4.1.   Beskrivelse af det produkt, som betegnelsen i punkt 1 henviser til, herunder dets vigtigste fysiske, kemiske, mikrobiologiske eller organoleptiske kendetegn, som viser produktets særlige egenart (artikel 7, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014)

Komælk i overensstemmelse med gældende lovgivning.

4.2.   Beskrivelse af den fremstillingsmetode for det produkt, som betegnelsen under punkt 1 henviser til, som producenterne skal følge, herunder eventuelt arten og beskaffenheden af de råvarer eller ingredienser, der anvendes, og metoden til fremstilling af produktet (artikel 7, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014).

Hømælk produceres i henhold til traditionelle produktionsbetingelser, som er i overensstemmelse med det såkaldte »Heumilchregulativ« (regler for hømælksproduktion). Denne form for mælk adskiller sig fra andre mælketyper ved regler, der forbyder anvendelse af fermenteret foder, f.eks. ensilage, og regler, der forbyder anvendelse af dyr og fodermidler, som i henhold til gældende lov skal klassificeres som genetisk modificeret.

»Heumilchregulativ« (regler for hømælksproduktion)

»Haymilk« er en type komælk, der produceres af lakterende køer på mælkeproducerende brug, der har forpligtet sig til at efterleve følgende kriterier. Brugen af dyr og fodermidler, som i henhold til gældende lov skal betegnes som genetisk modificerede, er forbudt.

Hele landbrugsbedriften skal drives i overensstemmelse med reglerne for produktion af hømælk.

a)	En bedrift kan dog inddeles i tydeligt adskilte produktionsenheder, som ikke alle nødvendigvis skal drives efter disse regler. Det skal i så fald dreje sig om forskellige produktionssektorer, som klart kan lade sig adskille fra hinanden.

b)	Hvis ikke alle enheder på bedriften drives efter reglerne for produktion af hømælk, jf. litra a), skal landbrugeren holde de dyr, der anvendes i den enhed, hvor der produceres hømælk, adskilt fra de dyr, der anvendes i de øvrige enheder, og dokumentere adskillelsen på passende vis.

Tilladte fodermidler

—	Der fodres hovedsagelig med frisk græs, bælgplanter og urter i grønfoderperioden og med hø i vinterperioden.

—	Følgende fodermidler regnes og er tilladt som supplerende grovfoder: grønraps, grønmajs, grønrug og foderroer samt hø-, lucerne- og majspiller og lignende typer foder.

—	Grovfoderet skal udgøre minimum 75 % af tørstoffet i den årlige foderration.

—	Følgende korntyper er tilladt som foderafgrøder, enten i den form, de normalt markedsføres i, eller i blandinger med klid, foderpiller osv.: hvede, byg, havre, triticale, rug og majs.

—	Følgende produkter kan også anvendes som foder: bønner, hesteærter, lupiner, olieholdige frugter og ekstraktionsmel eller kager.

Forbudte fodermidler

—	Anvendelse af følgende typer foder er forbudt: ensilage (fermenteret foder), fugtigt hø og fermenteret hø.

—

Fodring med biprodukter fra bryggerier, brænderier, mosterier og andre biprodukter fra fødevareindustrien som for eksempel våd mask eller vådt afskåret materiale er forbudt, Undtagelse: tørt foder i udskårne stykker, melasse som biprodukt fra sukkerproduktion og tørt proteinfoder fra restprodukter fra kornforarbejdning.

—	Lakterende dyr må ikke fodres med vådfoder.

—	Der må ikke fodres med foder af animalsk oprindelse (mælk, valle, kød- og benmel osv.) med undtagelse af ungkvæg, som må fodres med mælk og valle.

—	Fodring med haveaffald, nedfaldsfrugt, kartofler eller urea er forbudt.

Gødningsbestemmelser

—	Spildevandsslam, produkter af spildevandsslam og kompost fra kommunale rensningsanlæg, med undtagelse af grøn kompost, må ikke tilføres på arealer, som mælkeproducenten udnytter i jordbrugsmæssig henseende.

—	Mindst tre uger skal forløbe mellem spredning af staldgødning på husdyrbedrifternes jordbrugsareal og anvendelse heraf til afgræsning

Anvendelse af kemiske hjælpestoffer

—	Kun selektiv anvendelse af kemisk-syntetiske plantebeskyttelsesmidler under faglig vejledning fra landbrugskonsulenter og punktbekæmpelse på alle mælkeproducentens grønfoderarealer er tilladt.

—	Anvendelse af tilladte sprøjtemidler til bekæmpelse af fluer i stalde til malkekvæg må kun foregå, når de lakterende køer ikke er til stede.

Leveringsforbud

—	Levering af mælk som hømælk må tidligst ske ti dage efter kælvning.

—	Hvad angår køer, som fodres med ensilage (fermenteret foder), skal en ventetid på mindst 14 dage overholdes.

—

Hvad angår dyr på alpebrug, som på bedriften normalt fodres med ensilage (fermenteret foder), skal omstilles til ensilagefri fodring 14 dage, før de drives op i alpegræsgangene. I modsat fald kan mælken først anvendes som hømælk efter 14 dages græsning på alpegræsgange (som tilhører hømælksleverandøren). På alpegræsgangene må der hverken produceres eller fodres med ensilage.

Forbud mod genetisk modificerede fødevarer og fodermidler

—	For at sikre at hømælkens traditionelle karakter bibeholdes, må der ikke anvendes dyr eller fodermidler, som i henhold til gældende lovgivning skal klassificeres som genetisk modificeret.

Andre forskrifter

—	Produktion og lagring af ensilage (fermenteret foder) er forbudt.

—	Produktion og opbevaring af rundballer indpakket i plastfolie er forbudt.

—	Produktion af fugtigt hø eller fermenteret hø er forbudt.

4.3.   Beskrivelse af de centrale elementer til dokumentation for produktets traditionelle egenart (artikel 7, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014).

Særlige egenskaber

Hømælk adskiller sig fra almindelig komælk på grund af de specielle produktionsbetingelser, som er fastlagt i det såkaldte »Heumilchregulativ«, jf. punkt 4.2.

Ved undersøgelser foretaget af Dr. Ginzinger m.fl. fra Bundesanstalt für alpenländische Milchwirtschaft i Rotholz i 1995 og 2001 kunne det konstateres, at der i 65 % af ensilagemælksprøverne var 1 000 Clostridium-sporer pr. liter. Ved en analyse af mælk leveret til en stor ostefabrik viste det sig, at 52 % af prøverne indeholdt over 10 000 Clostridium-sporer pr. liter. Det fremgik af analyser, at for 85 % af de ensilagefri hømælksprøver lå værdien for sporer pr. liter under 200, og for 15 % af prøverne lå værdien for sporer på mellem 200 og 300 pr. liter. Hømælk har på grund den særlige fodringsmetode et betydeligt lavere indhold af Clostridium-sporer. Produktion af hårde oste fremstillet af rå hømælk fører dermed til færre alvorlige defekter, hvad angår huldannelse og smag.

I forbindelse med forskningsprojektet »Einfluss der Silage auf die Milchqualität« (ensilages indvirkning på mælkekvaliteten) blev smagen af mælk fra dyr, som blev produceret med og uden fodring med ensilage, undersøgt (Ginzinger og Tschager, BAM Rotholz, 1993). I 77 % af mælkeprøverne fra køer fodret med høfoder blev der ikke konstateret problemer med smagen. Selv ved mælkeprøverne fra køer fodret med ensilagefoder (almindelig mælk) var andelen uden smagsdefekter kun 29 % af den undersøgte mælk. Også i mælkeprøver fra mælketankbiler blev der konstateret en betydelig forskel. I 94 % af prøverne af den ensilagefri hømælk blev der ikke konstateret smagsdefekter. Ved mælk produceret med fodring med ensilage var andelen uden smagsdefekter derimod kun 45 %.

I en afhandling fra universitetet i Wien (Schreiner, Seiz, Ginzinger, 2011) kunne det påvises, at hømælk takket være fodring med grovfoder og grønfoder har et indhold af omega-3-fedtsyrer og konjugerede linolsyrer, der er cirka dobbelt så højt som almindelig mælk.

Traditionel karakter:

Produktionen af hømælk og den videre forarbejdning er lige så gammel som traditionen med hold af malkekøer inden for jordbruget (ca. 5. årh. f. Kr.). Allerede i Middelalderen blev der i Foralperne og i bjergene i Tyrol fremstillet ost af hømælk på de såkaldte Schwaighöfe (små alpebrug med mælkeproduktion). Ordet »Schwaig« stammer fra middelhøjtysk og betegner en speciel form for bebyggelse og navnlig en særlig driftsform i alpeområdet. I Tyrol har disse Schwaighof-alpebrug eksisteret siden det 12. århundrede. I Tyrol og Salzburg har de eksisteret siden det 12. århundrede. I bjergområderne var hømælk oprindelig knyttet til produktionen af hårde oste fremstillet af rå mælk. Allerede omkring 1900 blev der indført love (forordninger om mælk) for ensilagefri mælk, dvs. mælk fra køer, der ikke fodres med ensilage, og som egner sig til fremstilling af hårde oste. På baggrund af disse love blev der i Østrig omkring 1950 udarbejdet »Milchregulative« (forordninger om mælk) i delstaterne Vorarlberg, Tyrol og Salzburg. I 1975 blev disse »Milchregulative« harmoniseret og vedtaget af det østrigske organ for mælkesektoren i form af regler for mælk, der egner sig til fremstilling af hård ost (jf. »Bestimmungen über die Übernahme von hartkäsetauglicher Milch«, Österreichische Milchwirtschaft (regler om mælk, der egner sig til fremstilling af hårde oste, det østrigske organ for mælkesektoren), vol. 14, bilag 6, nr. 23c, af 21. juli 1975). Den tidligere myndighed for mælkesektoren i Østrig fastlagde frem til 1993 såkaldte »ensilagefri« områder for bestemte produktionsområder for at sikre forsyningen af råvaren »hømælk« (også kendt som »ensilagefri mælk« eller »mælk, der egner sig til fremstilling af hårde oste«) for de osteproducenter, der anvender rå mælk. I 1995 blev det ensilagefri område til hømælk yderligere beskyttet, da forbundsministeriet for jord- og skovbrug, vand og miljøforvaltning indførte særlige områder med ensilageforbud i retningslinjerne for fremme af et miljøvenligt og ekstensivt landbrug, der beskytter det naturlige miljø (Österreichisches Programm für umweltgerechte Landwirtschaft, ÖPUL).

Fodringen af dyrene i Alperegionerne er traditionelt altid foregået i overensstemmelse med hømælkskriterierne. At der længe har fundet osteproduktion sted i alpeområdet fremgår af dokumenter og attester fra 1544 fra alpegræsgangene Wildschönauer Holzalm i Tyrol.

Siden begyndelsen af 1980’erne har et antal producenter af hømælk også drevet deres brug i overensstemmelse med biologiske/økologiske principper.

---

(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

Offentliggørelse af en ansøgning om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen i henhold til artikel 50, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2021/C 392/07)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen om ændring, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF EN VÆSENTLIG ÆNDRING AF VARESPECIFIKATIONEN FOR EN GARANTERET TRADITIONEL SPECIALITET

Ansøgning om godkendelse af en ændring, jf. artikel 53, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012

»SCHAF-HEUMILCH«/»SHEEP’S HAYMILK«/»LATTE FIENO DI PECORA«/»LAIT DE FOIN DE BREBIS«/»LECHE DE HENO DE OVEJA«

EU-nr.: TSG-AT-2289-AM01 — 25. februar 2021

1.   Ansøgende sammenslutning og legitim interesse

Sammenslutningens navn:	ARGE Heumilch Österreich
Adresse:	Grabenweg 68
	6020 Innsbruck
	AUSTRIA
Telefon:	+43 512345245
Email adresse:	office@heumilch.at

Erklæring om sammenslutningens legitime interesser

Ansøgningen om ændring er indgivet af den producentsammenslutning, der indgav ansøgningen om registrering af »Sheep’s Haymilk«.

Angivelsen af betegnelsen »Sheep’s Haymilk« på sprogene i lande med tradition for produktion af »Sheep’s Haymilk« udgør en forpligtelse med henblik på den traditionelle produktionsmetode og den garanterede traditionelle specialitet. Herved bidrager den til at styrke den beskyttede betegnelse »Sheep’s Haymilk«, hvilket også er til gavn for den ansøgende sammenslutning.

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Østrig

3.   Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen

☒	Produktets betegnelse

☐	Beskrivelse af produktet

☒	Produktionsmetode

☐	Andet. [angives nærmere]

4.   Type ændring

☒	Ændring af varespecifikationen for en registreret GTS, som ikke betegnes som mindre i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2, fjerde afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012.

5.   Ændringer

5.1.   Tilføjelse af den slovenske betegnelse for »Sheep’s Haymilk«

Under punkt »1. Betegnelse(r), der skal registreres« tilføjes den slovenske betegnelse for »Haymilk« (hømælk), ligesom de respektive sprog (de, en, it, fr, es, sl) angives

»Schaf-Heumilch« (de)/»Sheep’s Haymilk« (en)/»Latte fieno di pecora« (it)/»Lait de foin de brebis« (fr)/»Leche de heno de oveja« (es)/»Ovčje seneno mleko« (sl)

Begrundelse: Da »Sheep’s Haymilk« fremstilles i Slovenien efter den traditionelle produktionsmetode, der er fastlagt i varespecifikationen, bør den slovenske betegnelse også beskyttes. Med angivelsen af de respektive sprog tydeliggøres det, på hvilke sprog betegnelsen er beskyttet som garanteret traditionel specialitet (GTS).

5.2.   Medtagelse af kartofler på listen over forbudte fodermidler

Under punkt »4.2. Beskrivelse af den fremstillingsmetode for det produkt, som betegnelsen under punkt 1 henviser til, som producenterne skal følge« tilføjes ordet »kartofler« under punktet »Forbudte fodermidler«, femte led.

I stedet for »Fodring med haveaffald, frugtaffald eller urea er forbudt« affattes »Forbudte fodermidler«, femte led, nu således:

»	— Fodring med haveaffald, frugtaffald, kartofler eller urea er forbudt.«

Begrundelse: Kartofler har aldrig været almindeligt anvendt — og heller ikke tilladt — som foder i produktionen af »Sheep’s Haymilk«. At de ikke var udtrykkelig nævnt i varespecifikationen var blot en forglemmelse fra ophavsmandens side, som nu skal berigtiges.

VARESPECIFIKATION FOR EN GARANTERET TRADITIONEL SPECIALITET

»SCHAF-HEUMILCH«/»SHEEP’S HAYMILK«/»LATTE FIENO DI PECORA«/»LAIT DE FOIN DE BREBIS«/»LECHE DE HENO DE OVEJA«/»OVČJE SENENO MLEKO«

EU-nr.: TSG-AT-2289-AM01 — 25. februar 2021

»Østrig«

1.   Betegnelse

»Schaf-Heumilch«/»Sheep’s Haymilk«/»Latte fieno di pecora«/»Lait de foin de brebis«/»Leche de heno de oveja«/»Ovčje seneno mleko«

2.   Produkttype

Kategori 1.4 — Andre animalske produkter (æg, honning, forskellige mejeriprodukter undtagen smør m.m.)

3.   Begrundelse for registrering

3.1.   Produktet

☒	er resultatet af en produktionsmåde, forarbejdning eller sammensætning, som svarer til den traditionelle praksis for det pågældende produkt eller den pågældende fødevare

☐	er fremstillet af de råvarer eller ingredienser, der traditionelt har været anvendt

Produktion af hømælk er den mest naturlige form for produktion af mælk. Mælken produceres af dyr i traditionelle bæredygtige mælkebedrifter. Den væsentligste forskel mellem almindelig mælk og hømælk og sidstnævntes traditionelle egenart består i, at der ved produktion af hømælk, lige som det var tilfældet i den oprindelige mælkeproduktion, ikke fodres med fermenteret foder. På grund af industrialiseringen og mekaniseringen har landbruget siden 1960’erne i stigende grad fokuseret på produktion af ensilage (fermenteret foder), hvorved produktion af hø er faldet. Desuden indeholder retningslinjerne for produktion af hømælk et forbud mod brug af dyr og fodermidler, som i henhold til gældende lov skal betegnes som genetisk modificerede. Fodringen er tilpasset årstiderne: I grøntfoder-perioden fodres dyrene med frisk græs og løv samt hø og tilladte fodermidler, jf. punkt 4.2, og i vinterperioden fodres de med hø eller andre former for tilladte fodermidler, jf. punkt 4.2.

3.2.   Betegnelsen

☐	har traditionelt været brugt til at betegne det bestemte produkt

☒	udtrykker produktets traditionelle eller særlige karakter

Fåret er et af verdens ældste husdyr. Lige siden den tidlige stenalder har mennesket haft glæde af fårets kød, mælk, skind og uld. Fåreavlen opstod formentlig på de sydøstasiatiske stepper og kom til Europa via Persien og Balkan. Alperegionerne har historisk set været egnet til fåreavl. I Tyrol har en særlig form for intensiv husdyravl, nemlig den såkaldte »Schwaigen«, været udbredt siden midten af det 12. århundrede. Ordet »Schwaig« stammer fra middelhøjtysk og betegner en speciel form for bebyggelse og særlig bedriftsform i alpeområdet. Jordejerne opførte ofte »Schwaighof«-gårde som permanent bebyggelse til kvæg- og fåreavl. Der er dokumentation for, at de allerede fandtes i Tyrol i det 12. århundrede. Senere blev begrebet »Schwaige« til tider anvendt som betegnelse for bjerggræsgange, der kun blev benyttet i sommermånederne. Mælkeproducenterne i Alperegionen kaldes også »Schwaiger« eller »Schwaigerin«. Indtil slutningen af det 14. århundrede beskæftigede de tyrolske »Schwaighof«-gårde sig primært med fåreavl. Fåreopdræt på alpegræsgange er derfor en tradition i Tyrol, der går flere hundrede år tilbage.

Fra det 14. til det 19. århundrede svandt fåreavlen i Østrig dog betydeligt ind og blev gradvist erstattet af svineavl. I dag er fåreavlen igen ved at få stigende betydning i mælke- og kødproduktionen.

4.   Beskrivelse

4.1.   Beskrivelse af det produkt, som betegnelsen i punkt 1 henviser til, herunder dets vigtigste fysiske, kemiske, mikrobiologiske eller organoleptiske kendetegn, som viser produktets særlige egenart (artikel 7, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014)

Fåremælk i overensstemmelse med gældende lovgivning.

4.2.   Beskrivelse af den fremstillingsmetode for det produkt, som betegnelsen under punkt 1 henviser til, som producenterne skal følge, herunder eventuelt arten og beskaffenheden af de råvarer eller ingredienser, der anvendes, og metoden til fremstilling af produktet (artikel 7, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 668/2014)

»Sheep’s Haymilk« produceres i henhold til traditionelle produktionsbetingelser, som er i overensstemmelse med det såkaldte »Heumilchregulativ« (regler for hømælksproduktion). Denne form for mælk adskiller sig fra andre mælketyper ved regler, der forbyder anvendelse af fermenteret foder, f.eks. ensilage, og regler, der forbyder anvendelse af dyr og fodermidler, som i henhold til gældende lov skal klassificeres som genetisk modificeret.

»Heumilchregulativ« (regler for hømælksproduktion)

»Sheep’s Haymilk« er en form for fåremælk, der produceres af lakterende får på mælkeproducerende brug, der har forpligtet sig til at efterleve følgende kriterier. Der må ikke anvendes dyr eller fodermidler, som i henhold til gældende lovgivning skal klassificeres som genetisk modificeret.

Hele husdyrbedriften skal drives i overensstemmelse med reglerne for produktion af hømælk.

Tilladte fodermidler

—	Der fodres hovedsagelig med frisk græs, bælgplanter og urter i grønfoderperioden og med hø i vinterperioden.

—	Følgende fodermidler regnes og er tilladt som supplerende grovfoder: grønraps, grønmajs, grønrug og foderroer samt hø-, lucerne- og majspiller.

—	Grovfoderet skal udgøre minimum 75 % af tørstoffet i den årlige foderration.

—	Korntyper som hvede, byg, havre, triticale, rug og majs er ligeledes tilladt, enten i den form, de normalt markedsføres i, eller i blandinger med mineraler (f.eks. klid eller foderpiller).

—	Følgende produkter kan også anvendes som foder: hestebønner, markærter, olieholdige frugter, ekstraheret skrå og ekstraherede foderkager.

Forbudte fodermidler

—	Anvendelse af følgende typer foder er forbudt: ensilage (fermenteret foder), fugtigt hø og fermenteret hø.

—

Fodring med biprodukter fra bryggerier, brænderier, mosterier og andre biprodukter fra fødevareindustrien som for eksempel våd mask eller vådt afskåret materiale er forbudt, med undtagelse af tørt foder i udskårne stykker, melasse som biprodukt fra sukkerproduktion og tørt proteinfoder fra restprodukter fra kornforarbejdning.

—	Køer, som er i malkeperioden, må ikke fodres med vådfoder.

—	Der må ikke fodres med foder af animalsk oprindelse, med undtagelse af unge dyr, som må fodres med mælk og valle.

—	Fodring med haveaffald, frugtaffald, kartofler eller urea er forbudt.

Gødningsbestemmelser

—	Spildevandsslam, produkter af spildevandsslam og kompost fra kommunale rensningsanlæg, med undtagelse af grøn kompost (kompostblandinger af vegetabilsk materiale), må ikke tilføres på arealer, som husdyrbedriften udnytter i jordbrugsmæssig henseende.

—	Mindst tre uger skal forløbe mellem spredning af staldgødning på husdyrbedrifternes jordbrugsareal og anvendelse heraf til afgræsning.

Anvendelse af kemiske hjælpestoffer

—	Kun selektiv anvendelse af kemisk-syntetiske plantebeskyttelsesmidler under faglig vejledning fra landbrugskonsulenter og punktbekæmpelse på alle husdyrbedriftens grøntfoderarealer er tilladt.

—	Anvendelse af tilladte sprøjtemidler til bekæmpelse af fluer i stalde til lakterende dyr må kun foregå, når de lakterende dyr ikke er til stede.

Leveringsforbud

—	Levering af »Sheep’s Haymilk« må tidligst ske ti dage efter læmning.

—	Hvad angår får, som fodres med ensilage (fermenteret foder), skal en ventetid på mindst 14 dage overholdes.

—

Hvad angår dyr på alpebrug, som på bedriften normalt fodres med ensilage (fermenteret foder), skal omstilles til ensilagefri fodring 14 dage, før de drives op i alpegræsgangene. I modsat fald kan mælken først anvendes som »Sheep’s Haymilk« efter 14 dages græsning på alpegræsgange (som tilhører leverandøren af »Sheep’s Haymilk«). På alpegræsgangene må der hverken produceres eller fodres med ensilage.

Forbud mod genetisk modificerede fødevarer og fodermidler

—	For at sikre at den traditionelle karakter af »Sheep’s Haymilk« bibeholdes, må der ikke anvendes dyr eller fodermidler, som i henhold til gældende lovgivning skal klassificeres som genetisk modificeret.

Andre forskrifter

—	Produktion og lagring af ensilage (fermenteret foder) er forbudt på husdyrbedriften.

—	Produktion og opbevaring af rundballer indpakket i plastfolie er forbudt på husdyrbedriften.

—	Produktion af fugtigt hø eller fermenteret hø er forbudt på husdyrbedriften.

4.3.   Beskrivelse af de centrale elementer til dokumentation for produktets traditionelle egenart (artikel 7, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014)

Hømælks traditionelle egenart består i, at der ved produktion af hømælk, lige som det var tilfældet i den oprindelige mælkeproduktion, ikke fodres med fermenteret foder. På grund af industrialiseringen og mekaniseringen har landbruget siden 1960’erne i stigende grad fokuseret på produktion af ensilage (fermenteret foder), hvorved produktion af hø er faldet.

Husdyravl var den ene side baseret på græsning og på den anden side græs- og høproduktion på græsgange. Ifølge skriftlige fortegnelser har høstning af hø — eller hø og »grummet« (grøntfoder) — mindst to gange om året (fenum primum et secundum) været almindelig praksis i Tyrol siden det 13. århundrede (Stolz, O., Rechtsgeschichte des Bauernstandes und der Landwirtschaft in Tirol und Vorarlberg (landmænd og landbrug i Tyrol og Vorarlberg gennem tiden), 1949).

Tingbogen fra ærkebiskoppen af Salzburg indeholder yderst detaljerede oplysninger om antallet af husdyr på »Schwaig«-bebyggelser og alle andre ejendomme i Ziller-dalen, der tilhørte ærkebiskoppen i 1607. Navnlig er der i slutningen af hver enkelt detaljerede beskrivelse af de enkelte parceller en erklæring, hvoraf det fremgår, at der »i løbet af vinteren var så og så mange heste, køer, får eller geder«. Alpelandbrugerne havde en lavere husdyrbestand om vinteren end om sommeren, hvor græsarealerne var tilgængelige. Der er ingen tvivl om, at græsning på landsbyens græsarealer var vidt udbredt i »Schwaig«-bebyggelserne og tjente som primær kilde til foder for husdyrbestanden. Der er fra en endnu tidligere periode, nærmere bestemt det 13. og 14. århundrede, dokumentation for, at »Schwaighof«-gårdene omfattede enge og marker samt græsarealer og alpegræsgange. Dette betyder, at der fra de tidligste perioder fandt græs- og høproduktionen sted på »Schwaighof«-gårde. Et stykke væk fra gårdene er der bjergrygge, som også tilhører »Schwaig«-bebyggelserne. Disse bjergrygge består traditionelt af græsarealer, som husdyrbestanden sendes til græsning på i et nogle få uger i løbet af foråret og efteråret, og som resten af året anvendes til fremstilling af hø. Disse bjergområder eller højtliggende enge er blandt de forskellige typer græsningsarealer særligt karakteristiske for Alperne. Disse enge slås højst en gang om året og visse steder kun hvert andet til fjerde år. Den producerede hømængde er beskeden, men meget velsmagende og nærende. (Stolz, O., Die Schwaighöfe in Tirol (»Schwaighof«-gårde i Tyrol), 1930).

Der skal være en lade til høet. Høet skal opbevares indtil det efterfølgende forår, fordi der ofte falder sne, kort efter at husdyrbestanden er kommet ud på alpegræsgangene (Trientl, A., Die Landwirtschaft in den Gebirgsländern (landbrug i bjergrige lande), 1892).

---

(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.