Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om intermodal transport og multimodal logistik — bestræbelser på at gøre forskellige transportformer komplementære for at sikre en grønnere transport

(initiativudtalelse)

(2021/C 374/01)

Ordfører: Stefan BACK

Plenarforsamlingens beslutning	25.3.2021
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 32, stk. 2
	Initiativudtalelse
Kompetence	Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet
Vedtaget i sektionen	24.6.2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	7.7.2021
Plenarforsamling nr.	562
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	230/0/6

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

En langsigtet holdbar løsning med hensyn til udvikling af effektiv og bæredygtig multimodal transport og logistik kan kun opnås ved at håndtere de problemer, der gør multimodal transport dyrere, langsommere og mindre pålidelig end navnlig unimodal vejtransport. Den kan ikke bygge på finansielle incitamenter eller reguleringsmæssig støtte.

1.2.

En sådan tilgang vil også være ressourceeffektiv set ud fra et lovgivningsmæssigt synspunkt, da der ikke er behov for særlige lovgivningsmæssige rammer.

1.3.

Med henblik på at forbedre den multimodale trafik anbefaler EØSU ud over teknisk innovation og løsning af konkurrenceproblemer en fuldstændig internalisering af eksterne omkostninger for alle transportformer for at opnå lige konkurrencevilkår. EØSU opfordrer til, at der træffes helhjertede foranstaltninger til at sikre og/eller relancere et fælles europæisk vognladningssystem, tilknytning af strategisk infrastruktur (f.eks. havne) til jernbaneløsninger, investeringer i industrielle skinneanlæg og inddragelse af store logistikvirksomheder i en modal omlægning af deres transportstrømme.

1.4.

For at sikre fair konkurrence mellem transportformerne anbefaler EØSU socialt eksemplarisk adfærd inden for alle transportformer, så der sikres transporttjenester og job af høj kvalitet og gode sociale forhold med henblik på at opnå lige vilkår for alle markedsaktører.

1.5.

De nuværende problemer i relation til multimodal transport er — bortset fra ekstraomkostninger som følge af omladning og ekstra transaktionsomkostninger — ulemper såsom lange leveringstider, kompleksitet, højere risiko og lavere pålidelighed, hvilket gør det vanskeligere at få multimodalitet til at slå igennem.

1.6.

Der er derfor behov for foranstaltninger for at gøre multimodal godstransport i sig selv konkurrencedygtig og opnå effektive og problemfrie multimodale godstransportstrømme til samme pris som unimodal transport.

1.7.

Der er også behov for, at jernbanerne tilpasser sig bedre til et åbent marked og afhjælper problemer som følge af manglende punktlighed, pålidelighed, forudsigelighed og fleksibilitet, som har en negativ indvirkning på multimodale løsninger, der involverer jernbaner.

1.8.

Hvad angår transport ad indre vandveje, synes der at være behov for forbedringer med hensyn til grænseoverskridende transportkapacitet.

1.9.

Tilstrækkelig terminalinfrastruktur er nøglen til vellykket intermodalitet. Hvad angår ressourceeffektivitet, vil det også være nyttigt for medlemsstaterne at blive enige om at samarbejde om planlægningen af terminalinfrastrukturen i grænseregionerne. Afstanden mellem terminalerne bør tilpasses efterspørgslen, nettets tæthed og andre lokale forhold.

1.10.

Med hensyn til den offentlige gæld anbefaler EØSU, at offentlige investeringer i intermodal infrastruktur undtages fra bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten efter covid-19-krisen.

1.11.

Det er vigtigt for en velfungerende multimodalitet, at bestemmelserne om f.eks. håndtering af farligt gods mellem forskellige transportformer er konsekvente, og at andre lovgivningsmæssige og praktiske spørgsmål, der kan forårsage vanskeligheder i grænsefladen mellem transportformer eller i transporten mellem medlemsstaterne, løses.

1.12.

En række af de problemer, der hæmmer intermodal transport, kunne løses ved hjælp af intelligente digitale løsninger såsom følge- og sporingsmuligheder og andre digitale løsninger, der letter en effektiv forvaltning af multimodale transportstrømme.

1.13.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1056 (1) om elektronisk godstransportinformation vil fra august 2024 lette udvekslingen af lovgivningsmæssige oplysninger mellem operatører og myndigheder på digitale platforme og forbedre strømmen af intermodal transport.

1.14.

EØSU opfordrer Kommissionen til at tage ovennævnte forslag i betragtning, når den udarbejder sin kommende revision af regelsættet for intermodal transport, og til at gøre det muligt for multimodal transport at spille sin fulde rolle i transportsystemet uden særlige støtteforanstaltninger.

2.   Baggrund

2.1.

I Kommissionens meddelelse om Strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet (COM(2020) 789 final) påpeges det, at de eksisterende rammer for intermodal transport skal moderniseres betydeligt og gøres til et effektivt redskab for at støtte en grønnere godstransport i Europa. Særligt præciseres behovet for at revidere regelsættet, herunder Rådets direktiv 92/106/EØF (2) om kombineret transport (i det følgende benævnt »direktivet«) og muligheden for at indføre økonomiske incitamenter både for drift og infrastruktur. Incitamenter bør baseres på emissionsovervågning.

2.2.

Det centrale element i strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet er en reduktion på 90 % af drivhusgasemissionerne inden 2050. Multimodal transport spiller en vigtig rolle i strategien, som har til formål at sikre et miljømæssigt optimeret samspil mellem transportformer, herunder mindskelse af vejgodstransportens dominans.

2.3.

Strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet fremhæver også betydningen af multimodal logistik, herunder i byområder, understreger behovet for effektiv planlægning for at undgå tomme kørsler og påpeger behovet for at inddrage godstransport i mobilitetsplanlægningen i byer.

2.4.

Strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet peger også på problemet med mangel på omladningsinfrastruktur, herunder multimodale indlandsterminaler, og behovet for at forbedre omladningsteknologierne, herunder multimodal udveksling af data og intelligente trafikstyringssystemer inden for alle transportformer. Kommissionen har til hensigt at stille midler til rådighed og tilpasse politikkerne, herunder vedrørende forskning og innovation, til at tage fat på disse problemer. Statsstøttereglerne for jernbaner kan også være nyttige i denne henseende.

2.5.

I den handlingsplan, der ledsager strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet, planlægger Kommissionen i 2022 at foretage en revision af regelsættet for intermodal transport, herunder direktivet.

2.6.

I et forslag fra 2017 (COM(2017) 648) foreslog Kommissionen ændringer til direktivet, der fremhævede behovet for bedre koordinering mellem medlemsstaterne med hensyn til opførelse af intermodale terminaler og forskellige administrative forenklinger, men også fastholdt behovet for en tilgang, hvor multimodalitet fremmes, herunder med særlige regler om markedsadgang, navnlig med hensyn til vejtransportdelen. Under lovgivningsprocessen blev der foretaget betydelige ændringer i forslaget, og Kommissionen valgte derfor at trække det tilbage.

2.7.

Gennem Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1055 (3), som ændrede Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 (4), fik medlemsstaterne dog mulighed for at afvige fra de særlige regler om markedsadgang til vejtransportdelen og anvende almindelige cabotageregler.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

En holdbar langsigtet løsning med hensyn til udvikling af effektiv og bæredygtig multimodal transport og logistik kan kun opnås ved at håndtere de problemer, der gør multimodal transport dyrere, langsommere og mindre pålidelig end navnlig unimodal vejtransport. Den kan ikke bygge på finansielle incitamenter eller reguleringsmæssig støtte.

3.2.

En sådan tilgang vil også gøre det muligt at se bort fra komplekse regler, der definerer kombineret eller multimodal transport og sikrer, at operatørerne er berettiget til finansiel støtte og særlige regler om markedsadgang. Det vil derfor også være ressourceeffektivt set ud fra et lovgivningsmæssigt synspunkt.

3.3.

Med henblik på at forbedre den multimodale trafik anbefaler EØSU ud over teknisk innovation og løsninger med hensyn til konkurrenceevne en fuldstændig internalisering af eksterne omkostninger for alle transportformer for at opnå lige konkurrencevilkår. EØSU opfordrer til, at der træffes helhjertede foranstaltninger til at sikre og/eller relancere et fælles europæisk vognladningssystem, tilknytning af strategisk infrastruktur (f.eks. havne) til jernbaneløsninger, investeringer i industrielle skinneanlæg og inddragelse af store logistikvirksomheder i en modal omlægning af deres transportstrømme.

3.4.

For at sikre fair konkurrence mellem transportformerne anbefaler EØSU socialt eksemplarisk adfærd inden for alle transportformer, så der sikres transporttjenester og job af høj kvalitet og gode sociale forhold med henblik på at opnå lige vilkår for alle markedsaktører.

3.5.

EØSU understreger, at kvalificerede og motiverede arbejdstagere og gode arbejdsforhold er en vigtig forudsætning for en vellykket udvikling af multimodal transport. EØSU anmoder om en revision af udstationeringsreglerne for at tage hensyn til situationen for meget mobilt jernbanepersonale. EØSU anbefaler desuden enkle, klare og kontrollerbare regler og et passende system til overvågning af overholdelsen for at sikre rimelige arbejdsvilkår (uddannelse, arbejdstid og hvileperioder, sprogniveau, løn, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, moderne sanitære faciliteter, passende overnatningsmuligheder osv.) for alle transportarbejdere for at sikre sundhed og fair konkurrence.

3.6.

Problemer i relation til multimodal transport er — bortset fra ekstraomkostninger som følge af omladning og ekstra transaktionsomkostninger — ulemper såsom lange leveringstider, kompleksitet, højere risiko og lavere pålidelighed. De gør det vanskeligt at få multimodalitet til at slå igennem.

3.7.

En nylig undersøgelse (5) viser en betydelig omkostningsforskel mellem unimodale (kun veje) og intermodale løsninger. De yderligere omkostninger skyldes det ekstra arbejde forbundet med tilrettelæggelsen af multimodal transport (50-100 EUR pr. forsendelse), længere transittider (fra fire til 120 timer) med et gennemsnit på 25 timer, hvilket medfører yderligere omkostninger på 75-100 EUR pr. forsendelse og manglende harmoniserede dokumentprocedurer, hvilket medfører et tab pr. forsendelse på 5.150 EUR.

3.8.

Undersøgelsen konkluderer ikke desto mindre, at der kan findes et økonomisk break-even-punkt for lange afstande, og angiver — eksklusive støtteforanstaltninger — 595 km for jernbane/vej, 266 km for indre vandveje/vej og 736 km for nærskibsfart/vej.

3.9.

I undersøgelsen beklages især den hyppige mangel på følge- og sporingsfaciliteter og de dermed forbundne problemer samt det faktum, at det ikke er muligt at anvende elektroniske dokumenter.

3.10.

En konsekvensanalyse af lovgivningsforslaget fra 2017 vedrørende direktivet viser en samlet meromkostning for intermodale transportløsninger på næsten 60 %, hovedsageligt på grund af gennemførelse, forsinkelser, transaktionsomkostninger osv (6).

3.11.

Derfor er der tydeligvis behov for foranstaltninger for at gøre multimodal godstransport konkurrencedygtig i sig selv og løse ovennævnte problemer med henblik på at opnå effektive og problemfrie multimodale godstransportstrømme til samme pris som unimodal transport.

3.12.

I den forbindelse kan det også påpeges, at jernbanerne skal tilpasse sig bedre til et åbent marked og afhjælpe problemer som følge af manglende punktlighed, pålidelighed, forudsigelighed og fleksibilitet, hvilket har en åbenlys negativ effekt på multimodale løsninger, der involverer jernbaner.

3.13.

Hvad angår transport ad indre vandveje, synes der at være behov for forbedringer med hensyn til grænseoverskridende transportkapacitet.

3.14.

Flaskehalse på grund af manglende kapacitet i multimodale terminaler og logistikknudepunkter skaber yderligere problemer. I det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet (7), skønnes det, at afstande på over 300 km mellem terminaler som f.eks. i Finland og i dele af Sverige, er for lange, da de begrænser muligheden for korte vejstrækninger på ca. 150 km. Samtidig med at man anerkender den afgørende betydning af tilstrækkelig terminalkapacitet, navnlig langs TEN-T-hovednettets korridorer, skal man ikke desto mindre huske på, at afstanden mellem terminalerne også skal ses i lyset af transportmængderne i en region og forskelle i nettets tæthed i forskellige dele af Europa.

3.15.

Hvad angår ressourceeffektivitet, er koordinering af terminalplanlægningen mellem tilstødende medlemsstater i grænseregionerne på den anden side afgørende.

3.16.

Det kan i den forbindelse bemærkes, at det i en nylig undersøgelse (8), som analyserede virkningerne af cabotagerestriktioner for vejstrækninger inden for kombineret vejtransport, blev konkluderet, at brugen af »combi-cabotage« er ret hyppig på grund af problemer med chaufførernes tilgængelighed og fleksibilitet og forskelle i omkostningsniveauet, og at restriktioner for denne type cabotage derfor kan forårsage visse umiddelbare negative virkninger for de berørte parter, herunder en omvendt overgang til unimodal vejtransport og en reduktion af jernbanefragt, mens terminaloperatørerne på lang sigt mener, at forbedret terminalproduktivitet og -tjenester vil kompensere for mulige stigninger i transportomkostningerne.

3.17.

Det er også vigtigt at overveje sammenhængen i bestemmelserne om f.eks. håndtering af farligt gods mellem forskellige transportformer, og at andre praktiske og lovgivningsmæssige spørgsmål, der kan forårsage vanskeligheder i kontaktfladen mellem transportformer eller i transporten mellem medlemsstaterne, løses.

3.18.

En række af de ovennævnte problemer kan løses ved hjælp af intelligente digitale løsninger. Eksempler på dette er følge- og sporingsmuligheder og andre digitale løsninger, der letter en effektiv forvaltning af multimodale transportstrømme.

3.19.

Forordning (EU) 20020/1056 om elektronisk godstransportinformation vil fra august 2024 lette udvekslingen af lovgivningsmæssige oplysninger mellem operatører og myndigheder på digitale platforme og i det mindste løse en del af det problem med standarddokumentation og elektronisk udveksling af dokumenter, der er beskrevet ovenfor.

3.20.

Der synes derfor at være muligheder for at løse de fleste af de ovennævnte problemer, som gør det vanskeligt at få multimodal godstransport til at blomstre.

3.21.

For at dette kan ske, er det imidlertid nødvendigt at stille passende terminalinfrastruktur til rådighed. Hvad angår ressourceeffektivitet, vil det også være nyttigt for medlemsstaterne at blive enige om at samarbejde om planlægningen af terminalinfrastrukturen i grænseregionerne.

3.22.

EØSU anbefaler med hensyn til den offentlige gæld, at offentlige investeringer i multimodal infrastruktur undtages fra bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten (SVP) efter covid-19-krisen.

3.23.

Som allerede nævnt er der behov for en mere markedsorienteret indstilling fra navnlig jernbanernes og de indre vandvejes side.

3.24.

Hvis ovennævnte problemer løses på passende vis, vil multimodal transport kunne spille sin fulde rolle i transportsystemet uden særlige støtteforanstaltninger.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1056 af 15. juli 2020 om elektronisk godstransportinformation (EUT L 249 af 31.7.2020, s. 33).

(2)  Rådets direktiv 92/106/EØF af 7. december 1992 om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne (EFT L 368 af 17.12.1992, s. 38).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1055 af 15. juli 2020 om ændring af forordning (EF) nr. 1071/2009, (EF) nr. 1072/2009 og (EU) nr. 1024/2012 med henblik på at tilpasse dem til udviklingen i vejtransportsektoren (EUT L 249 af 31.7.2020, s. 17).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 72).

(5)  TRT (2017), Gathering additional data on EU combined transport, Final report.

(6)  Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, konsekvensanalyse (SWD(2017) 362).

(7)  Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene SWD(2020) 331, der ledsager strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet.

(8)  Mobility Package 1 — Data gathering an analysis of the impacts of cabotage restrictions on combined transport road legs TRT Transporti e Territorio SRL.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om udnyttelse af de økonomiske og sociale muligheder i forbindelse med digitaliseringen og forbedring af den digitale omstilling af økonomien, navnlig for så vidt angår SMV'er, med fokus på menneskecentreret kunstig intelligens og data

(sonderende udtalelse)

(2021/C 374/02)

Ordfører:

Antje GERSTEIN

Anmodning om udtalelse	Det slovenske formandskab, 19.3.2021
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	15.6.2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	7.7.2021
Plenarforsamling nr.	562
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	217/0/1

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Under den nuværende pandemi har vi lært, at fjernarbejde, hjemmekontor og fleksible arbejdsordninger fremover — i hvert fald i et vist omfang — vil være den »nye normal«, men samtidig skal vi også forstå, at digitale forretningsmodeller i stigende grad kommer til at forme vores arbejdsliv. Disse modeller skal udformes, således at mennesker og værdier er i centrum. For samfundet i bredere forstand er udfordringen at sikre, at den digitale inklusion også omfatter de særligt sårbare grupper.

1.2.

Et fuldført digitalt indre marked i EU anslås at ville bidrage med 415 mia. EUR om året til EU's økonomiske output. Den digitale omstilling indebærer på den ene side betydelige muligheder for virksomheder over alt i EU, men på den anden side står mange virksomheder dels over for en betydelig grad af juridisk usikkerhed, når det gælder deres grænseoverskridende aktiviteter, dels en betydelig risiko for ikke at kunne følge med på grund af manglende adgang, manglende investeringsressourcer og manglende færdigheder. Dette er generelt situationen for mange SMV'er og navnlig mikrovirksomheder.

1.3.

En af nøglerne til succes for et europæisk digitalt indre marked vil være åbenhed over for teknologi i reguleringen af nye digitale forretningsmodeller og -applikationer såsom kunstig intelligens og adgang til innovationsfinansiering, således at SMV'er kan udnytte fordelene ved sådanne nye digitale applikationer. EØSU har gennemført en undersøgelse vedrørende kunstig intelligens i SMV'er, som kan levere nyttig viden. (1)

1.4.

EØSU har stået forrest i debatten om kunstig intelligens lige siden dets første udtalelse om kunstig intelligens i 2017 og har i løbet af de sidste par år offentliggjort en række udtalelser om emnet. EØSU er på nuværende tidspunkt i gang med at udarbejde sin formelle udtalelse vedrørende Kommissionens forslag til en forordning om kunstig intelligens. Denne udtalelse vil blive fremlagt på EØSU's plenarforsamling i september og vil bl.a. navnlig omhandle definitionen af kunstig intelligens, da dette er et vigtigt element i forslaget til forordning.

2.   Baggrund

2.1.

Med udgangspunkt i formandskabets prioriteter har det kommende slovenske formandskab for Det Europæiske Råd udarbejdet forslag, og udvalget er ved brev af 18. marts 2021 blevet anmodet om at udarbejde sonderende udtalelser vedrørende disse. Disse områder af EU-politikken er særlig vigtige for formandskabet.

2.2.

Denne udtalelse er således et svar på anmodningen fra det slovenske rådsformandskab om at udarbejde en sonderende udtalelse om digitaliseringens økonomiske og sociale muligheder.

2.3.

Denne sonderende udtalelse opsummerer adskillige emner med relation til digitalisering, der har været behandlet i udtalelser, som EØSU for nylig har vedtaget eller er ved at udarbejde. Den besvarer fire spørgsmål, der blev stillet af formandskabet, og som vedrører datastyringsforordningen, retsakten om digitale tjenester samt forordningen om kunstig intelligens. Al anden relevant information om disse emner kan findes i de respektive EØSU-udtalelser derom (2).

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

Covid-19-krisen har både afdækket, at EU digitalt halter bagefter, og at der er et enormt potentiale på området. Mere end nogensinde før er vi nødt til at forstå, at EU har brug for et robust digitalt indre marked. Dette indebærer, at kapaciteten inden for områder såsom cloudcomputing, 5G samt sikker anvendelse af data skal styrkes. For at holde trit med de globale aktører USA og Kina er det nødvendigt at investere i et stærkt digitalt Europa.

3.2.

Et fuldført digitalt indre marked i EU anslås at ville bidrage med 415 mia. EUR om året til EU's økonomiske output. Prediktiv vedligeholdelse, digitale platforme og kvantecomputing er blot tre eksempler på, hvordan digitale teknologier vil få en væsentlig indvirkning på digitaliseringen af den europæiske økonomi. Den digitale omstilling indebærer på den ene side betydelige muligheder for virksomheder over alt i EU, men på den anden side står mange virksomheder dels over for en betydelig grad af juridisk usikkerhed, når det gælder deres grænseoverskridende aktiviteter, dels en betydelig risiko for ikke at kunne følge med på grund af manglende adgang, manglende investeringsressourcer og manglende færdigheder. Dette er generelt situationen for mange SMV'er og navnlig mikrovirksomheder.

3.3.

Under den nuværende pandemi har vi lært, at fjernarbejde, hjemmekontor og fleksible arbejdsordninger fremover — i hvert fald i et vist omfang — vil være den »nye normal«, men samtidig skal vi også forstå, at digitale forretningsmodeller i stigende grad kommer til at forme vores arbejdsliv. Disse modeller skal udformes, således at mennesker og værdier er i centrum.

3.4.

I økonomien efter pandemien er vi nødt til sikre, at små og mellemstore virksomheder inden for bestemte særligt hårdt ramte sektorer (servicesektorer såsom detailhandel og turisme) ikke taber terræn, fordi investeringsbehovene er for store (og opsparingerne er opbrugt efter mere end et år med pandemi). Disse virksomheder har brug for særlig støtte til den digitale omstilling samt yderligere udvikling af forretningsmodeller, hvilket skal afspejles i de nationale programmer for genopretning, der knytter sig til EU's genopretningsfond. Kommissionen skal påtage sig en koordinerende rolle med henblik på at undgå fragmentering mellem forskellige europæiske fonde samt sikre, at aktiviteterne og projekterne inden for dette særlige område (digital omstilling for SMV'er) strømlines.

3.5.

Den politiske ramme skal være den rette til at sikre, at SMV'er kan udnytte digitaliseringens muligheder. Der bør kun reguleres i de tilfælde, hvor man tydeligt kan forudse en uønsket udvikling. Innovation og nye forretningsmodeller har brug for plads til at udvikle sig. Forhastet eller for streng EU-regulering skaber ulemper for de europæiske virksomheder, navnlig SMV'er, sammenlignet med internationalt aktive virksomheder i resten af verden.

3.6.

I visse brancher, navnlig servicesektoren (dvs. detailhandel, turisme, catering) er der imidlertid et presserende behov for et regelsæt, der kan bidrage til at bekæmpe desinformation i den digitale verden og gøre det muligt at gribe ind over for eksempelvis falske anmeldelser, der kan være ekstremt skadelige for virksomheder. EØSU har udtalt sig mere dybdegående om disse problemer, der især forekommer på digitale platforme, i sin helt nylige udtalelse om retsakten om digitale tjenester (3).

3.7.

Den tiltagende teknologiske udvikling og økonomiens digitale omstilling indebærer også bestemte risici, som der skal tages højde for, hvis potentialet skal udnyttes fuldt ud. Det er derfor nødvendigt at sikre, at der parallelt med den teknologiske udvikling og digitaliseringen er mekanismer, der modvirker digital eksklusion af særligt sårbare grupper.

3.8.

EØSU har stået forrest i debatten om kunstig intelligens lige siden dets første udtalelse om kunstig intelligens i 2017 (4) og har i løbet af de sidste par år offentliggjort en række udtalelser om emnet (5). EØSU har gjort sig til fortaler for en tilgang til kunstig intelligens, hvor mennesket både bevarer kontrollen over kunstig intelligens rent teknisk og bevarer muligheden for at bestemme, om, hvornår og hvordan den skal bruges i vores samfund generelt. EØSU bifaldt den europæiske strategi for kunstig intelligens, der blev offentliggjort i 2018, Kommissionens meddelelse om etiske retningslinjer for pålidelig kunstig intelligens samt dens støtte til de syv krav til pålidelig kunstig intelligens. EØSU har desuden bl.a. gjort opmærksom på konsekvenserne af kunstig intelligens for arbejdspladser, vigtigheden af at finde den rigtige balance mellem regulering, selvregulering og etiske retningslinjer og konsekvenserne af kunstig intelligens for forbrugere.

3.9.

EØSU er på nuværende tidspunkt i gang med at udarbejde sin formelle udtalelse til Kommissionens forslag til en forordning om kunstig intelligens (6). Denne udtalelse vil blive fremlagt på EØSU's plenarforsamling i september. EØSU kan ikke endnu formulere sin formelle holdning til forordningen om kunstig intelligens, men det kan fremlægge nogle overvejelser om det slovenske formandskabs konkrete spørgsmål vedrørende definitionen af kunstig intelligens som fastlagt i forordningen om kunstig intelligens.

3.10.

Når det gælder arbejde, skal der som et grundlæggende princip i digitaliseringens tidsalder være garanti for anstændigt arbejde til alle arbejdstagere. I virksomheder skal arbejdstagere og deres repræsentanter involveres på et tidligt stadium i anvendelsen af kunstig intelligens, der har direkte konsekvenser for arbejdstagerne, og være med til at bestemme, hvordan den specifikke kunstige intelligens skal anvendes. Arbejdstagerne skal i god tid og gennem fremsynethed uddannes til de nye jobs på den digitale arbejdsplads.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.

Formandskabet anser kunstig intelligens for at være digitaliseringens vigtigste aspekt. Andre særligt vigtige spørgsmål er integrering af avancerede teknologier i samfundet og omstillingen til et gigabitsamfund. Med de nye teknologier såsom kunstig intelligens og dataøkonomi kan EU hurtigt rejse sig igen efter krisen og blive verdens førende digitale samfund.

4.2.

Formandskabet har anmodet EØSU om at svare på fire konkrete spørgsmål: — Med datastyringsforordningen indføres nye forretningsmodeller såsom udbydere af datadelingstjenester, hvilket vil fremme anvendelsen af data. Hvilke økonomiske konsekvenser ser EØSU som forbundet med disse tjenester? — Med datastyringsforordningen indføres dataaltruistiske organisationer, hvilket vil gøre det lettere at genanvende data, der stilles til rådighed af fysiske og juridiske personer. Dette vil også muliggøre leveringen af nye tjenester, herunder indsamling af data, der produceres af fysiske personer med henblik på almennyttige formål. Hvad er EØSU's holdning til dette? — Hvad er EØSU's holdning til forslaget om en passende definition af kunstig intelligens (inkluderet i forordningen om kunstig intelligens, der blev vedtaget i april 2021)? — Hvad er EØSU's holdning til retsakten om digitale tjenester?

4.3.

Med datastyringsforordningen indføres nye forretningsmodeller såsom udbydere af datadelingstjenester, hvilket vil fremme anvendelsen af data. Hvilke økonomiske konsekvenser ser EØSU som forbundet med disse tjenester (7)?

4.3.1.

EØSU mener, at datastyringsforordningen er hensigtsmæssig og nødvendig, eftersom behandling, lagring og deling af digitale data får stadig større betydning for økonomien, samfundet og borgerne, idet der gælder et komplekst og detaljeret regelsæt for privatpersoner, myndigheder og virksomheder.

4.3.2.

EØSU mener, at en kooperativ model bør anerkendes som nyttig til etablering af dataforvaltning og dataudveksling og som et særligt godt instrument til neutral delt dataforvaltning. Det opfordrer i den henseende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte SMV'er med henblik på at træffe skridt til at udvikle gensidige organisationer til dataforvaltning og dataudveksling.

4.3.3.

Kooperativer og andre samarbejdsmodeller forekommer særligt velegnede til at varetage formidlingsaktiviteter og dataudveksling og -deling mellem borgerne (arbejdstagere, forbrugere og iværksættere) og virksomhederne. Især kooperativer ville sikre, at der ved dataforvaltningen er et sammenfald mellem interesserne hos de registrerede personer og den kooperative dataindehaver, der i dette tilfælde er ejet af de registrerede personer. Disse strukturer kan således sikre en deltagerorienteret og delt styring mellem borgerne, virksomheder og iværksættere, der alle kan fungere som såvel leverandører som brugere af de pågældende data. Denne mekanisme kunne understøtte det klima af tillid og åbenhed, der er en forudsætning for god datastyring i EU's digitale indre marked.

4.4.

Med datastyringsforordningen indføres dataaltruistiske organisationer, hvilket vil gøre det lettere at genanvende data, der stilles til rådighed af fysiske og juridiske personer. Dette vil også muliggøre leveringen af nye tjenester, herunder indsamling af data, der produceres af fysiske personer med henblik på almennyttige formål. Hvad er EØSU's holdning til dette (8)?

4.4.1.

EØSU bifalder forslaget om at indføre bestemmelser for de organisationer, der beskæftiger sig med »altruistisk dataforvaltning«. Det er enig i betingelsen om, at disse organisationer skal være juridiske enheder uden fortjeneste for øje og tjene almennyttige formål, og at de frem for alt skal være uafhængige og selvstændige i forhold til især andre organisationer, som forvalter data til kommercielle formål eller med fortjeneste for øje.

4.4.2.

Disse betingelser — såvel som indførelsen af et offentligt register over dataaltruistiske organisationer — opfylder behovet for gennemsigtighed og beskyttelse af borgernes og virksomhedernes rettigheder og interesser, hvis data udveksles til altruistiske formål. På denne måde øger man alle interessenternes tillid.

4.5.

Hvad er EØSU's holdning til forslaget om en passende definition af kunstig intelligens (inkluderet i forordningen om kunstig intelligens, der blev vedtaget i april 2021)?

4.5.1.

EØSU glæder sig over Kommissionens tydelige budskab i det seneste lovforslag vedrørende kunstig intelligens om, at de grundlæggende rettigheder og europæiske værdier er kernen i Europas tilgang til kunstig intelligens. Mange af EØSU's anbefalinger fra de seneste år er blevet integreret i dette forslag.

4.5.2.

EØSU arbejder på nuværende tidspunkt på en særskilt udtalelse som svar på forslaget, hvori det navnlig vil behandle definitionen af kunstig intelligens, som fastsat i forslaget, eftersom det er et vigtigt element i forslaget til forordning om kunstig intelligens.

4.5.3.

Som en indledende bemærkning understreger EØSU, at kunstig intelligens fortsat i det væsentlige er et omstridt koncept, eftersom der ikke er nogen universelt accepteret definition. En komplicerende faktor er, at juridiske definitioner adskiller sig fra rent videnskabelige definitioner, da de skal opfylde en række krav, herunder inklusion, præcision, fuldstændighed, gennemførlighed og bestandighed, og nogle af disse er juridisk bindende, mens andre anses for at være god lovgivningsmæssig praksis.

4.5.4.

På den ene side behandler forslaget til forordning om kunstig intelligens ikke kun selve teknologien, men også hvad den anvendes til, og hvordan den anvendes. På den anden side indeholder det en specifik definition af kunstig intelligens, herunder en liste over teknikker til kunstig intelligens, der er omfattet af forordningen. Forordningsforslaget synes således at bygge på to tanker. Om denne lettere ambivalente tilgang vil være hensigtsmæssig i forhold til at tackle de specifikke udfordringer forbundet med kunstig intelligens på passende vis og fremme mulighederne ved samme, vil blive behandlet nærmere i EØSU's kommende udtalelse om forslaget til forordning om kunstig intelligens.

4.6.

Hvad er EØSU's holdning til retsakten om digitale tjenester (9)?

4.6.1.

EØSU bifalder forslaget om et indre marked for digitale tjenester på et tidspunkt, hvor der er opstået nye og innovative digitale informationssamfundstjenester, der ændrer EU-borgernes dagligdag og former og forandrer den måde, hvorpå de kommunikerer, tager kontakt, forbruger og driver forretning.

4.6.2.

EØSU støtter Kommissionens bestræbelser på at forhindre fragmentering af det indre marked på grund af alt for mange nationale regler og bestemmelser og efterlyser en klar udmelding om, at retsakten om digitale tjenester er udtømmende. Dette er en anledning til at fastlægge globale standarder for de digitale markeder, som kan føre Europa ind i denne nye tidsalder og dermed sikre et højt niveau af forbrugersikkerhed og -beskyttelse online.

4.6.3.

EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge en rimelig tidsplan for etablering af drøftelser og en inkluderende offentlig høring og for gennemførelse af forordningen og strategien. Det er afgørende, at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne spiller en rolle i denne proces med henblik på at opnå lige vilkår for alle aktører.

4.6.4.

EØSU bifalder den større gennemsigtighed i anbefalingssystemer og reklamer, der sikrer, at forbrugerne kun får den reklame, de ønsker.

4.6.5.

EØSU bemærker, at der er mange mangler forbundet med princippet om oprindelsesland, og opfordrer til, at man nøje overvejer alternative metoder som f.eks. princippet om bestemmelsesland, navnlig når det gælder spørgsmål vedrørende beskatning, arbejdskraft og forbrugere, medmindre reguleringen på EU-niveau er skrappere, således at der sikres en retfærdig konkurrence og det højest mulige forbrugerbeskyttelsesniveau.

4.6.6.

EØSU opfordrer til, at der udvikles en passende ramme, der gør det muligt for virksomhederne at godtgøre, at deres systemer for kunstig intelligens er retfærdige, pålidelige og sikre under hensyntagen til det højest mulige forbruger- og arbejdstagerbeskyttelsesniveau.

4.6.7.

Fritagelsen for ansvar for hosting bør kun ophøre med at gælde, når det drejer sig om indhold, der klart er ulovligt, eller som ved en domstolsafgørelse er blevet fastslået som ulovligt. EØSU anbefaler, at der under visse omstændigheder indføres en positiv ansvarsordning for onlinemarkedspladser.

4.6.8.

EØSU henleder opmærksomheden på den enorme opgave, det er at opnå en ordentlig koordinering mellem alle de relevante instrumenter og initiativer inden for rammerne af en bredere lovgivningsmæssig tilgang til platformsøkonomien. Der er behov for et ordentligt overblik over, hvordan disse forskellige perspektiver, der påvirker retsakten om digitale tjenester, kan integreres.

4.6.9.

For EØSU er beskatning (10), datastyring, beskæftigelsesstatus, arbejdsvilkår og forbrugerbeskyttelse væsentlige årsager til den til tider uretfærdige konkurrence inden for de digitale økonomier, som der bør være særligt fokus på.

---

(1)  Undersøgelsen »Fremme af brugen af kunstig intelligens i Europas mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder«.

(2)  Retsakt om datastyring (EUT C 286, 16.7.2021, s. 38); Retsakt om digitale tjenester (EUT C 286, 16.7.2021, s. 70); Forordning om kunstig intelligens.

(3)  Retsakt om digitale tjenester.

(4)  EUT C 288 af 31.8.2017, s. 1.

(5)  EUT C 440 af 6.12.2018, s. 1; EUT C 440 af 6.12.2018, s. 51; EUT C 240 af 16.7.2019, s. 51; EUT C 47 af 11.2.2020, s. 64; EUT C 364 af 28.10.2020, s. 87.

(6)  Forordning om kunstig intelligens.

(7)  Retsakt om datastyring.

(8)  Retsakt om datastyring.

(9)  Retsakt om digitale tjenester.

(10)  EUT C 367 af 10.10.2018, s. 73.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om opgradering af inklusiv, sikker og troværdig digitalisering for alle

(sonderende udtalelse)

(2021/C 374/03)

Ordfører:	Philip VON BROCKDORFF
Medordfører:	Violeta JELIĆ

Anmodning om udtalelse	Det slovenske formandskab, 19.3.2021
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	15.6.2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	7.7.2021
Plenarforsamling nr.	562
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	221/0/3

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU anbefaler, at der hurtigt vedtages en inklusiv EU-politik for digital forvaltning, der bygger på handlingsplanen for e-forvaltning 2016-2020, Tallinnerklæringen om e-forvaltning, Berlinerklæringen om det digitale samfund og en værdibaseret digital forvaltning (1). Rådet erkender, at offentlige forvaltninger har et yderligere ansvar for at sikre, at borgerne behandles ens og har samme ret til adgang til digital forvaltning;

1.2.

EØSU anbefaler, at regeringerne i bestræbelserne på at sikre inklusivitet indfører omfattende strategier, støtteforanstaltninger og love, der er hensigtsmæssige og forholdsmæssige, for at sikre interoperabilitet, kvalitet, princippet om mennesket i centrum, gennemsigtighed, tryghed, sikkerhed og tilgængelighed i digitale offentlige tjenester og produkter samt optimal adgang til sundhed, uddannelse og økonomiske og kulturelle muligheder. De nationale, regionale og lokale myndigheder skal digitalisere så hurtigt som muligt og fremskynde indførelsen af nye digitale infrastrukturer, herunder 5G.

1.3.

EØSU erkender, at der er behov for enorme investeringer fra regeringernes side for at opnå inklusivitet. Desuden formodes det, at inklusivitet i medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner vil spille en meget fremtrædende rolle i den planlagte digitale omstilling ved at udnytte EU's, om end begrænsede, Fond for Retfærdig Omstilling som en del af Next Generation EU samt programmet for et digitalt Europa og de europæiske struktur- og investeringsfonde (navnlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)).

1.4.

EØSU erkender, at digitalisering både kan medføre muligheder og trusler for virksomhederne. Derfor er det nødvendigt, at regeringerne yder tilstrækkelig finansiel støtte, herunder gennem EU-midler, til virksomheder af alle størrelser, især SMV'er. Dette vil hjælpe dem med at tilpasse sig omstillingen.

1.5.

EØSU anbefaler også, at arbejdspraksis som hjemmearbejde gennemføres under fuld hensyntagen til balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Social dialog, støtte til SMV'er og virksomheder i den sociale økonomi og respekt for arbejdstagernes rettigheder, herunder kollektive forhandlinger, er af afgørende betydning for at sikre en gnidningsløs omstilling.

1.6.

EØSU anbefaler, at medlemsstaterne arbejder tættere sammen om udvikling og validering af digitale løsninger, der kan føre til et netværk for udveksling af bedste praksis.

1.7.

EØSU anbefaler også, at regeringspolitikker og -foranstaltninger gennemgås på EU-plan for at engagere relevante interessenter i at foreslå effektive foranstaltninger baseret på social retfærdighed. Dette bør omfatte politikker og finansielle ressourcer med henblik på at lette den digitale omstilling. EØSU fremhæver også behovet for betydeligt at øge indskrivningsantallet inden for STEM-relaterede uddannelsesområder i de kommende år.

1.8.

EØSU anbefaler, at forordningen om et indre marked for digitale tjenester og retsakten om digitale markeder styrkes som en forudsætning for en digital omstilling, der er troværdig, og hvor forbrugerne kan træffe valg på et reelt åbent og konkurrencebaseret marked. I forordningen om et indre marked for digitale tjenester bør platformenes ansvar og pligter gøres tydeligere og lettere at håndhæve, end det i øjeblikket foreslås. I retsakten om digitale markeder bør brugen af »skjulte mønstre« og anden »ikkeneutral« valgarkitektur, som i det skjulte påvirker forbrugernes adfærd, forbydes.

1.9.

Endelig erkender EØSU, at digitalisering og arbejdet med at gøre EU's økonomier mere miljøvenlige og især EU's mål om kulstofneutralitet går hånd i hånd. Det er af afgørende betydning at blive »digital og grøn«, men EØSU understreger igen, at rimelighed og social dialog altid bør være de styrende principper for gennemførelsen af digitale og grønne teknologier.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.

De europæiske samfund bliver mere online. Covid-19-pandemien har fremskyndet samfundets behov for at digitalisere, da digitale kanaler under nedlukningerne ofte var de eneste tilgængelige kanaler for borgerne og virksomhederne.

2.2.

Mange virksomhedsejere erkender, at det er nødvendigt at bevæge sig i retning af den digitale verden for at sikre deres virksomheders succes på lang sigt. Ligeledes er arbejdstagere og offentligheden nødt til at forstå, hvad digitalisering handler om, hvordan den påvirker deres arbejdsliv og hverdag som medlemmer af en erhvervsorganisation eller en enhed i den offentlige sektor eller blot som medlemmer af samfundet. Som det er fastsat i den nye forbrugerdagsorden, bør de europæiske forbrugere stå i centrum for digitale omstillinger, og forbrugerne bør sikres tilstrækkelig beskyttelse og indflydelse i forandringsprocessen.

2.3.

Hvad angår regeringer i hele EU, er hurtig digitalisering uundgåelig, og dette kan kun gøres muligt gennem offentlige udgifter til digital infrastruktur. De offentlige myndigheder på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan er nødt til at udvikle sig til fleksible, modstandsdygtige og innovative organisationer, der udnytter fordelene ved den digitale omstilling og nye teknologier og avancerede muligheder for at levere inklusive, problemfrie, bekvemme, gennemsigtige, sikre og pålidelige menneskecentrerede digitale tjenester til borgere og virksomheder.

2.4.

De offentlige forvaltninger, virksomhederne, arbejdstagerne og den brede offentlighed er nødt til at tilpasse sig (samtidig med at de får støtte og om nødvendigt analoge løsninger som et alternativ) til den teknologicentrerede verden, vi lever i, og det er vigtigt at forstå forskellen mellem digital konvertering, digitalisering og digital omstilling.

2.5.

Digital konvertering henviser til den digitale version af fysiske eller analoge produkter, og den spiller en vigtig rolle i forbindelse med virksomheder og regeringer og antallet af arbejdstimer. Den digitale konvertering udløser en kæde af hændelser, der drastisk kan optimere arbejdsgangen for enhver virksomhed og regering og resultere i automatiserede forretningsprocesser og offentlige processer. Dette er en udfordring for både arbejdstagere og tjenestemænd.

2.6.

De fleste virksomheder og regeringer anvender grundlæggende metoder til digital konvertering i deres daglige processer, men der kan gøres meget mere for at anvende digital konvertering mere effektivt. Udfordringen her er at opbygge tillid blandt arbejdstagere, tjenestemænd og den brede offentlighed for at kunne tilpasse sig nye digitale arbejdsgange og processer. På arbejdspladser kræver denne omstilling social dialog samt respekt for kollektive forhandlinger. Overgangen kan påvirke arbejdstagernes liv hårdt, og det er derfor nødvendigt at informere og afholde høringer på et tidligt stadium af processen. Ligeledes skal offentligheden gøres opmærksom på omstillingens utilsigtede konsekvenser.

2.7.

Digital konvertering synes at øge effektiviteten i virksomhederne og regeringerne (de potentielle fordele er altid blevet overvurderet), men det er altid forbundet med en omkostning, som når arbejdstagere eller tjenestemænd afskediges, eller når offentligheden, især ældre og personer med handicap, ikke tilpasser sig hurtigt nok eller overhovedet til den digitale konvertering. Derfor er det relevant at gøre digitalisering tilgængelig for alle uanset alder, køn, socioøkonomisk status og handicap. På samme måde kan SMV'er opleve en konkurrencemæssig ulempe, hvis de ikke kan holde trit med den digitale konvertering i deres branche, især hvis sådanne processer kræver høje forudbetalte startomkostninger.

2.8.

Digitalisering er det andet begreb, som virksomheder, arbejdstagere og den brede offentlighed er nødt til at forstå. Den omfatter en lang række elementer. Digitalisering bidrager til at ændre virksomhedernes funktionsmåde gennem anvendelsen af digitale teknologier. Dette påvirker forretningsmodeller, kommunikationsstrømme inden for og uden for den pågældende virksomhed og hele værdikæden.

2.9.

Digitalisering åbner nye muligheder for virksomhederne ved at skabe digitale indtægtsstrømme, der aldrig tidligere har været tilgængelige. Skræddersyede forretningsapplikationer i form af alt lige fra integration på de sociale medier til muligheden for at tilbyde abonnementsbaserede datatjenester til kunder kan være nøglen til innovation, vækst og ekspansion for virksomheder i fremtiden. Nye digitale teknologier, især dem, der betegnes med akronymet SMACIT (social, mobil, analytisk, cloud og tingenes internet), er en stor mulighed for SMV'er, fordi disse teknologier for store og gamle organisationer på samme tid repræsenterer muligheder og eksistentielle trusler.

2.10.

Årelang forskning i resultaterne af digital omstilling har vist, at succesraten for disse bestræbelser konstant er lav: mindre end 30 % af de planlagte forløb lykkes. Nylige McKinsey-resultater fra en stikprøve af 263 respondenter viser, at kun 16 % af respondenterne sagde, at den digitale omstilling af deres organisation havde forbedret produktiviteten. »Intelligente industrier« såsom højteknologi, medier og telekommunikation står ligeledes over for disse udfordringer, hvor andelen af vellykkede forløb ikke overstiger 26 %. På den anden side er der i organisationer med færre end 100 ansatte 2,7 gange større sandsynlighed for, at respondenterne kan prale af en mere vellykket digital omstilling, end det er tilfældet i store organisationer med mere end 50 000 ansatte.

2.11.

Uanset størrelse risikerer virksomheder, der stadig er rodfæstet i mere traditionelle processer, imidlertid at miste konkurrenceevne, og det er forkert på forhånd at antage, at alle virksomheder kan opnå en vellykket digitalisering. Det samme gælder for arbejdstagere, især dem, der arbejder inden for traditionel beskæftigelse.

2.12.

Omstillingen til digitalisering kan bidrage til at øge virksomhedernes effektivitet og åbne nye muligheder for, at virksomhederne kan generere indtægter, ud over at bidrage til at reducere CO2-fodaftrykket. Den kan også støtte øget mobilitet på arbejdsmarkedet, øge produktiviteten og fleksibiliteten på arbejdspladsen og skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv, når arbejdstagere arbejder hjemmefra, som det var tilfældet under covid-19-pandemien.

2.13.

Virkeligheden kan imidlertid være meget anderledes, og der er behov for at stille spørgsmål om, hvorvidt digitalisering og hjemmearbejde i særdeleshed rent faktisk har resulteret i en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv. Selv om mange arbejdstagere foretrækker hjemmearbejde, er det ofte blevet gennemført på en tilfældig måde, hvilket påvirker arbejdsvilkårene, navnlig for arbejdende mødre og arbejdstagere med utilstrækkelige digitale kompetencer. Det er derfor berettiget at spørge, om digitaliseringen har udvisket grænserne mellem privatliv og arbejdsliv. Digitaliseringen kan øge arbejdstagernes og virksomhedernes resultater, men konsekvenserne for familielivet og muligvis sundheden kan være en helt anden historie. Værktøjer til kunstig intelligens, der hurtigt blev taget i brug under pandemien, har haft en tendens til at øge stress og sundheds- og sikkerhedsrisici blandt arbejdstagerne.

2.14.

Der er også en stigende tendens til, at enkeltpersoner ikke »holder pause« fra de digitale arbejdsprocesser. I takt med at hjemmearbejde bliver normen i virksomheder og offentlige tjenester, er det afgørende, at det finder sted inden for rammerne af social dialog og kollektiv forhandling. Retten til at være offline skal også anerkendes gennem et EU-dækkende instrument.

2.15.

Det sidste aspekt af digitalisering berører ikke kun virksomhedsejerne, men samfundet som helhed. I løbet af de sidste tre årtier og mest bemærkelsesværdigt i de sidste ti år, er der sket et dramatisk skifte i retning af indførelse af digitale teknologier i alle sociale sammenhænge og menneskelige aktiviteter. Dette har grundlæggende ført til det, der kaldes »digitale kunder«, idet et stigende antal mennesker er blevet afhængige af digitalisering i praktisk taget alle aspekter af deres daglige liv. Digitalisering er langsomt ved at blive grundlaget for den måde, hvorpå alle former for organisationer i alle størrelser er i kontakt med deres kunder, men det ville være forkert at antage, at alle personer, uanset alder, er i stand til at holde trit med den nye digitale udvikling.

2.16.

Dette bringer os til sondringen mellem digitalisering og digital omstilling. Sidstnævnte handler om at forandre virksomheder og sociale aktiviteter til elementer i den digitale verden, som vi alle har oplevet på utallige måder under pandemien, f.eks. med øget hjemmearbejde.

3.   Særlige bemærkninger

3.1.

Den igangværende digitalisering af vores samfund og økonomi vil kun fortsætte og tage til, og mens digitaliseringen giver tilsagn om yderligere sociale og økonomiske fordele, er der også bekymring over dens splittende indvirkning på samfundet og om, hvorvidt et stigende antal mennesker rent faktisk er digitalt kyndige. På papiret synes de transformerende teknologier at fremme social integration snarere end at øge kløfterne mellem de digitalt kyndige og dem, der ikke er, men virkeligheden i praksis kan igen være noget anderledes. Mange mennesker er simpelthen ikke i stand til at tilpasse sig den hurtige digitale omstilling. Dette gælder især ældre, personer med handicap og borgere, der bor i landdistrikter og fjerntliggende regioner.

3.2.

Digitaliseringen for alle er nødvendig for at øge effektiviteten og produktiviteten samt fremskynde den socioøkonomiske udvikling i tiden efter pandemien, men den digitale omstilling skal gennemføres på den rette måde. Med dette mener vi, at politikken for digital omstilling, både for den offentlige og den private sektor, skal være inklusiv og for enhver pris undgå udelukkelse af grupper i samfundet såsom ældre, socioøkonomisk dårligt stillede, personer med handicap og borgere i landdistrikterne.

3.3.

For at sikre inklusivitet skal regeringerne indføre omfattende strategier og støtteforanstaltninger for at sikre interoperabilitet, kvalitet, princippet om mennesket i centrum, gennemsigtighed, tryghed, sikkerhed og tilgængelighed i digitale offentlige tjenester og produkter samt optimal adgang til sundhedspleje, uddannelse og økonomiske og kulturelle muligheder. I den forbindelse kan de offentlige myndigheder bruge digitale værktøjer til at inddrage borgerne i oprettelsen af digitale offentlige tjenester og sikre, at sådanne tjenester opfylder behovene og præferencerne hos de borgere, der bruger dem.

3.4.

Frem for alt kræver opnåelse af inklusivitet enorme investeringer fra regeringernes side, og det formodes, at inklusivitet i medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner vil spille en meget fremtrædende rolle i den planlagte digitale omstilling gennem udnyttelse af EU's Fond for Retfærdig Omstilling som en del af Next Generation EU samt programmet for et digitalt Europa og de europæiske struktur- og investeringsfonde (navnlig EFRU og ESF+). Hvad angår Fonden for Retfærdig Omstilling, er der imidlertid blevet udtrykt forbehold med hensyn til dens egnethed til at imødegå omstillingsudfordringerne i relation til både digitalisering og klimaændringerne (2). De nationale, regionale og lokale myndigheder skal også digitalisere og fremskynde indførelsen af nye digitale infrastrukturer, herunder 5G.

3.5.

Den digitale transformationsbølge er uden fortilfælde med hensyn til hastighed og omfang. Det er ikke realistisk at forvente, at alle virksomheder, SMV'er og virksomheder i den sociale økonomi hurtigt og med succes tilpasser sig denne hidtil usete bølge af forandringer. Omstillingen kan skabe lige så mange ofre som succeser, medmindre virksomhederne får tid til at tilpasse sig og støttes af relevante foranstaltninger.

3.6.

Sådanne foranstaltninger bør omfatte tilvejebringelse af den infrastruktur, der er nødvendig for at støtte den digitale omstilling og de dertil knyttede lovgivningsmæssige rammer, der er forholdsmæssige og formålstjenlige. Det er også relevant, at medlemsstaterne arbejder tæt sammen om udvikling og validering af digitale løsninger, der kan føre til et netværk for udveksling af bedste praksis. Andre foranstaltninger kunne omfatte skattefradrag for yderligere at støtte virksomhedernes investeringer i den digitale omstilling af deres aktiviteter og arbejdsprocesser.

3.7.

Markeder, som forbrugerne kan stole på, som er fri for manipulation, og som giver forbrugerne mulighed for at træffe valg i et reelt åbent og konkurrencebaseret miljø, er en forudsætning for en pålidelig digital omstilling. Dette er ofte ikke tilfældet, hvis vi ser på, hvor koncentrerede visse markeder er (sociale medier, kommunikationsapps, søgning, styresystemer osv.), og hvor ofte forbrugernes rettigheder krænkes. EØSU understregede i sin udtalelse om den nye forbrugerdagsorden (INT/922 (3)), at forbrugerbeskyttelsesreglerne også skal tilpasses den digitaliserede verden. De nye udfordringer i relation til nye digitale teknologier såsom kunstig intelligens (AI), tingenes internet (IoT) og robotteknologi kræver en styrkelse af den nuværende beskyttelse.

3.8.

En yderligere forudsætning for at opnå de ønskede resultater af den digitale omstilling er, at virksomheder af alle størrelser, herunder virksomheder i den sociale økonomi, forberedes på den digitale omstilling. Dette omfatter støtte fra relevante finansielle ressourcer og uddannelsesprogrammer for personale i og ejere af små virksomheder med henblik på at stifte bekendtskab med de nyeste teknologier og de muligheder, der følger heraf. Derudover skal alle aspekter af indførelsen af denne gennemgribende forandring formidles på alle niveauer på arbejdspladsen. Endelig er det også nødvendigt at øge bevidstheden om behovet for at indføre nye måder at arbejde på, forholde sig på og kommunikere på i overensstemmelse med den hidtil usete forandring i organisationskulturen.

3.9.

Den digitale omstilling har ført til en betydelig stigning i efterspørgslen efter digitale færdigheder i praktisk talt alle brancher, lige fra fremstillingsvirksomheder til finansielle tjenesteydelser, og efterspørgslen forventes kun at stige yderligere i nærmeste fremtid. Det er derfor afgørende, at regeringer og virksomheder fortsætter med at investere i uddannelse og erhvervsuddannelse til alle, herunder erhvervsrettet undervisning, for at sikre, at den digitale omstilling sker gnidningsløst og med de rette kompetencer på plads, så enkeltpersoner og virksomheder kan drage nytte af fordelene ved denne omstilling. Dette bør også omfatte uddannelse i at deltage i digitale platforme.

3.10.

Efterhånden som den digitale omstilling tager fart, skal den ledsages af en betydelig stigning i indskrivningsantallet inden for STEM-relaterede uddannelsesområder i de kommende år. Det er nødvendigt at udvikle STEM-færdigheder for at støtte omstillingen, slå bro over kønsskævheden og skabe den næste generation af innovatorer. STEM-uddannelse vil bidrage til at sætte skub i økonomien og skabe job.

3.11.

Den digitale omstilling har ført til øget arbejdsintensivering og jobusikkerhed, hvilket har medført alvorlige udfordringer for arbejdstagernes beskyttelse, repræsentation og retfærdige behandling. ILO's 100-årserklæring om fremtidens arbejde, der blev vedtaget i 2019, foreslog en menneskecentreret tilgang til ny teknologi på arbejdsmarkedet. Udfordringen består imidlertid i at omsætte denne til effektive politikker, foranstaltninger og effektiv lovgivning, der beskytter arbejdstagerne og giver mulighed for passende repræsentation. Derfor anses det for nødvendigt med en gennemgang på EU-plan af politikker (og muligvis lovgivning, der er forholdsmæssig og formålstjenlig) og foranstaltninger, ikke kun af hensyn til politikkohærensen, men også for at inddrage de relevante interessenter i udformningen af politikker, der er baseret på det grundlæggende mål om at opnå social retfærdighed.

3.12.

Endelig kan enhver drøftelse af digitalisering for alle ikke se bort fra sammenhængen mellem digitalisering og processen med at gøre EU's økonomier mere miljøvenlige og EU's mål om kulstofneutralitet samt den vægt, der i genopretnings- og resiliensplanerne, lægges på initiativer, der støtter disse mål.

3.13.

»Digital og grøn« bør ikke kun gå hånd i hånd; de er afgørende for at fremme innovation i hele EU. Eksempler herpå er blockchainteknologier, der kan optimere forsyningskæden og øge effektiviteten, hvilket vil bidrage til at reducere ressourceforbruget og samtidig holde styr på komponenter, produkter og materialer og dermed bidrage til den cirkulære økonomi. Desuden kan digitale teknologier bidrage til at neutralisere eller udligne emissioner, der er teknisk udfordrende eller dyre. Det er af afgørende betydning at blive »digital og grøn«, men som det er blevet understreget i denne udtalelse, bør rimelighed i samfundet altid være det styrende princip for gennemførelsen heraf. Med andre ord bør fordelene ved den digitale omstilling i forbindelse med f.eks. anvendelse af de nyeste teknologier, der benyttes til at levere intelligente, problemfrie og diskrete tjenester inden for energi, sikkerhed, mobilitet, trivsel og samfund, som bidrager til at opnå kulstofneutralitet, være tilgængelige for alle.

3.14.

Vi erkender, at dette ikke er let at opnå, men det er netop derfor, at digitaliseringsplaner i forbindelse med arbejdet på at gøre EU's økonomier mere miljøvenlige, bør omfatte en flerpartshøringsproces og -analyse baseret på social dialog og kollektive forhandlinger, hvor der fokuseres på mål på mellemlang og lang sigt, der effektivt gør en forskel for europæernes liv.

---

(1)  Dette er i overensstemmelse med Rådets konklusioner om udformningen af Europas digitale fremtid (9. juni 2020), hvori Rådet »opfordrer Kommissionen til at foreslå en styrket EU-politik for digital forvaltning under hensyntagen til e-inddragelse af alle borgere og private aktører for at sikre koordination og støtte til den digitale omstilling af offentlige forvaltninger i alle EU-medlemsstater, herunder interoperabilitet og fælles standarder for sikre og grænseløse datastrømme og tjenester fra den offentlige sektor«.

(2)  https://www.epsu.org/article/proposed-transition-fund-really-just.

(3)  EUT C 286 af 16.7.2021, s. 45.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om voksenuddannelse

(sonderende udtalelse på anmodning af det slovenske rådsformandskab)

(2021/C 374/04)

Ordfører:

Tatjana BABRAUSKIENÉ

Anmodning fra det slovenske rådsformandskab	Brev af 19.3.2021
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Præsidiets henvisning	23.3.2021
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	21.6.2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	8.7.2021
Plenarforsamling nr.	562
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	233/3/5

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU værdsætter det øgede fokus på voksenuddannelse, efteruddannelse og udvikling af færdigheder, som fremgår af Kommissionens nylige initiativer, navnlig den europæiske dagsorden for færdigheder. EØSU opfordrer til, at der med det samme udformes og gennemføres målrettede politiske foranstaltninger, der ledsages af incitamenter til støtte for medlemsstaterne, som allerede påpeget i EØSU's udtalelse Understøttende uddannelsessystemer for at undgå kvalifikationsmismatch — hvilken omstilling er nødvendig (1)?

1.2.

EØSU påpeger, at den hurtige udvikling og udbredelse af nye teknologier skal ledsages af en effektiv opkvalificering og omskoling. EØSU understreger, at covid-19-krisens indvirkning på Europas samfund og økonomi yderligere har fremhævet betydningen af effektive uddannelsespolitikker og job af høj kvalitet til støtte for en bæredygtig og retfærdig social og økonomisk genopretning og modstandsdygtighed, hvilket er afgørende for at hjælpe Europa med at overvinde pandemiens konsekvenser. Investeringer i voksenuddannelse og kompetenceudvikling kan spille en afgørende rolle for den økonomiske genopretning og et socialt Europa.

1.3.

EØSU anbefaler, at Kommissionen og medlemsstaterne styrker voksenuddannelsespolitikkerne ved at anlægge et holistisk perspektiv og forbedre voksenuddannelsernes tilgængelighed, kvalitet og rummelighed, samtidig med at de nationale kompetenceområder og nærhedsprincippet respekteres. EØSU opfordrer til, at voksenuddannelsespolitikkerne forbedres i bred forstand på grundlag af effektive strategier, der opfylder de nye krav til færdigheder tilpasset lokale behov. EØSU understreger betydningen af at forbedre pædagogik og andragogik i voksenuddannelserne med grunduddannelser af høj kvalitet, løbende faglig udvikling og forbedrede, rimelige arbejdsvilkår samt et understøttende arbejdsmiljø for undervisere på voksenuddannelsesområdet.

1.4.

EØSU understreger, at voksenuddannelse er vigtig, når det gælder om at hjælpe voksne med at forbedre og erhverve færdigheder i medborgerskab og spille en aktiv rolle i samfundet. Livslang læring bør blive en livsstil for alle, så forskelle og uligheder i samfundet kan overvindes, og den bør også blive en realitet på arbejdspladsen. I den forbindelse er det vigtigt at se på »færdigheder« i bredere forstand, hvilket omfatter arbejdspladsen samt det sociale og personlige liv med udgangspunkt i en holistisk opfattelse af kompetenceudviklingsprocessen.

1.5.

EØSU understreger betydningen af voksenuddannelse og beklager, at EU-institutionerne og flere medlemsstater ikke betragter dette område som en politisk prioritet. Voksenuddannelse er afgørende for udnyttelsen af det fulde potentiale i beskæftigelse og social inklusion og for at give voksne mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet og være demokratiske borgere. EØSU anbefaler, at medlemsstaterne styrker politik, forvaltning og finansiering på voksenuddannelsesområdet i henhold til UNESCO's fire søjler for læring (2): Lære at vide, Lære at gøre, Lære at være og Lære at leve sammen. For at gennemføre verdensmål 4 er der behov for effektiv støtte til, at civilsamfundet kan opbygge et partnerskab om udbud af voksenuddannelser i uformelle og ikkeformelle sammenhænge og sikre en effektiv opsøgende indsats over for borgerne.

1.6.

EØSU foreslår, at Kommissionen og medlemsstaterne opstiller realistiske langsigtede mål og indfører et system for løbende overvågning af deltagelsen i voksenuddannelse og adgangen til livslang læring af høj kvalitet, herunder uddannelse på arbejdspladsen, for hver medlemsstat under hensyntagen til regionale forskelle. Systemet bør have til formål at sikre, at alle har den viden, de færdigheder, de kompetencer og den indstilling, der er nødvendig, for at Europa kan skabe et retfærdigt, samhørigt, bæredygtigt, digitalt og velstående samfund. Det er også vigtigt at forbedre både forskning i og viden om det aktuelle og fremtidige behov for færdigheder på sektorniveau og nationalt plan med henblik på at modernisere voksenuddannelserne for voksne, der står over for en omstillingsproces, og forbedre datamaterialet om medlemsstaternes investeringer i voksenuddannelse samt sikre hyppig overvågning og dataindsamling vedrørende læring og uddannelseskurser som virksomhedernes medarbejdere har deltaget i. Arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet bør inddrages aktivt i opdateringen af den nationale viden om færdigheder, herunder analyser, prognoser og foregribelse af behovet for færdigheder.

1.7.

Det er nødvendigt, at medlemsstaterne sætter mere skub i implementeringen af Rådets henstilling af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne (3), så det sikres, at alle lavtuddannede og dårligt kvalificerede voksne udvikler deres grundlæggende færdigheder, modtager vejledning og motiveres til at deltage i efteruddannelse med henblik på at forbedre deres liv og beskæftigelsesegnethed. For at sikre, at 80 % af de voksne har grundlæggende digitale færdigheder, opfordrer EØSU Kommissionen og medlemsstaterne til at stille gratis tilbud til rådighed, så voksne kan tilegne sig et minimum af grundlæggende digitale færdigheder, der støtter deres erhvervelse af færdigheder til brug i arbejdslivet og i dagligdagen.

1.8.

EØSU påpeger, at alle voksne uanset kvalifikationer og socioøkonomisk baggrund har brug for støtte for at få adgang til inklusiv livslang læring af høj kvalitet og til validering af deres færdigheder og kompetencer. De offentlige arbejdsformidlinger bør øge og forbedre adgangen til fair og gratis vejledning og rådgivning, og de bør sikre, at alle voksne informeres om mulighederne for livslang læring. De bør informere arbejdstagerne om, hvorledes job vil ændre sig, og hvilke færdigheder der kræves i forbindelse med nye job og opgaver.

1.9.

EØSU anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at iværksætte oplysnings- og bevidstgørelseskampagner i samarbejde med arbejdsmarkedets parter for voksne og arbejdstagere, der er berørt af den grønne og den digitale omstilling, så arbejdsstyrken kan få hjælp til at erhverve de nødvendige færdigheder. Kommissionen bør afholde årlige arrangementer i tråd med den europæiske uge for erhvervskompetencer med det formål at informere og motivere voksne med hensyn til voksen- og efteruddannelse og støtte nationale politikker.

1.10.

EØSU understreger, at det er vigtigt at overholde nærhedsprincippet i politikkerne for voksenuddannelse og dermed respektere de nationale og sektorspecifikke arbejdsmarkedsparters rolle i kortlægningen af behovet for færdigheder og forvaltningen af de nationale systemer, der skal sikre finansiering og adgang til voksenuddannelser og uddannelse i virksomhederne. EØSU bemærker, at gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder bør sikre, at alle virksomheder har ret til og mulighed for at udvikle færdighedsstrategier, der kan imødekomme behovet for innovation, sikre en retfærdig omstilling for arbejdstagerne og lærepladser af høj kvalitet for unge og voksne i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling. I Rådets retningslinjer for beskæftigelsen (4) (2020) sondres der klart mellem det at sikre retten til uddannelse og det at tilvejebringe individuelle læringskonti som et af de mulige værktøjer, idet medlemsstaterne får mulighed for at afgøre, hvorledes de vil sikre disse rettigheder. Individuelle læringskonti er værktøjer, der kan sikre retten til uddannelse. Alle voksne og arbejdstagere bør i overensstemmelse med kollektive overenskomster og national lovgivning have ret til efter- og videreuddannelse i virksomhederne af høj kvalitet, betalt uddannelsesorlov, kvalifikationer, validering af uformel og ikke-formel læring samt kvalitetssikret og fleksibel vejledning og rådgivning. Det er nødvendigt, at EU-medlemsstaterne opretter finansielle mekanismer og værktøjer til fremme af voksnes — og især arbejdstageres — adgang til læring og uddannelse under inddragelse af arbejdsmarkedets parter.

1.11.

EØSU minder om, at det er vigtigt at sikre, at alle voksne, navnlig personer fra dårligt stillede socioøkonomiske miljøer, har lige adgang til livslang læring, der tjener deres personlige eller karriereudviklingsmæssige interesser. Der skal ydes målrettet støtte til NEET'er (personer, som ikke i beskæftigelse eller under uddannelse), migranter og flygtninge, ugunstigt stillede og sårbare grupper samt ældre for at sikre en aktiv og sund aldring. EØSU opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU's nye strategi vedrørende rettigheder for personer med handicap, der har uddannelse som en prioritet, omfatter lærende i alle aldre og fokuserer på at gøre voksenuddannelse tilgængelig og gratis for alle lærende med handicap og indlæringsvanskeligheder i fysisk tilgængelige miljøer samt sikre, at lærerne får undervisning i, hvordan de kan tilpasse deres undervisning, og hvordan onlinelæring kan indgå.

1.12.

EØSU understreger, at demokratisk styring er en vigtig forudsætning for velfungerende uddannelsessystemer, herunder en effektiv social dialog og en meningsfuld høring af civilsamfundet. Målet er at støtte udviklingen af færdigheder hos alle voksne, navnlig arbejdstagere og ledige, og opfylde EU's mål for deltagelse i voksenuddannelse som fastlagt i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder, Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse og Osnabrückerklæringen samt bidrage til den kommende resolution fra Rådet om en dagsorden for voksenuddannelse. EØSU påpeger, at social dialog og interaktion mellem fagforeninger og arbejdsgivere yder et vigtigt bidrag til at øge adgangen til voksenuddannelse for alle, fremme fleksibilitet og vejledning, tilpasse uddannelserne til arbejdsmarkedets behov, sikre uddannelsernes kvalitet og finansieringen af denne.

1.13.

EØSU fremhæver, at alle voksne, især arbejdstagere, skal have bedre adgang til ajourførte oplysninger om anerkendelses- og valideringsprocedurer. Dette kan sikres ved effektivt at gennemføre Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring (5) og ved at sikre, at valideringssystemerne modtager tilstrækkelig offentlig finansiering i alle EU-lande. Ved at sikre, at uddannelse anerkendes, kan arbejdsgivere og fagforeninger støtte forbedringen af arbejdstagernes kvalifikationsniveauer og dermed bidrage til deres karriereudvikling og til en retfærdig omstilling på arbejdsmarkedet. Det er af afgørende betydning, at arbejdsmarkedets parter inddrages i forvaltningen af voksenuddannelse, uddannelsen af medarbejdere og modeller for betalt uddannelsesorlov, herunder fremme af fælles tiltag blandt arbejdsmarkedets parter.

1.14.

EØSU understreger, at opkvalificering og omskoling er af største betydning, når det gælder om at støtte den grønne og den digitale omstilling af erhvervssektorerne. Disse tiltag skal betragtes som et socialt og økonomisk ansvar, der handler om at sikre inklusiv uddannelse med kvalitetsjob for øje samt en retfærdig omstilling for alle. Der er behov for fremadrettede industrielle strategier, herunder effektive politikker for færdigheder, der kan støtte opkvalificering og omskoling af arbejdsstyrken. Disse strategier kan bidrage til at sikre en fair og socialt retfærdig omstilling til en klimaneutral økonomi ved at skabe en balance på arbejdsmarkedet, der bidrager til inklusiv digitalisering og job af høj kvalitet. Virksomhederne har brug for effektiv støtte til at styrke og finansiere deres strategier for opkvalificering og omskoling af arbejdsstyrken, så innovationen kan styrkes. Samtidig bør de overordnede økonomiske og sociale interesser respekteres. De kollektive overenskomster bør sikre adgang til forskellige former for betalt uddannelsesorlov til opfyldelse af arbejdstagernes personlige og faglige behov. EØSU minder EU's medlemsstater om hurtigst muligt at bringe arbejdstagernes adgang til betalt uddannelsesorlov i overensstemmelse med ILO-konvention nr. 140 om betalt frihed til uddannelse gennem nationale tiltag og kollektive overenskomster og til med støtte fra arbejdsmarkedets parter at sikre, at den anvendes effektivt.

1.15.

EØSU slår til lyd for en bæredygtig national finansiering af voksenuddannelse suppleret med en effektiv anvendelse af EU-midler, herunder genopretnings- og resiliensfaciliteten, for at støtte økonomisk vækst og modstandsdygtige samfund i forbindelse med den digitale og den grønne omstilling af økonomien. Dette kan ske ved at sikre inklusiv voksenuddannelse af høj kvalitet for alle, herunder ledige og andre, der står uden for arbejdsmarkedet, med særlig vægt på at gøre uddannelse tilgængelig for alle arbejdstagere. Dette kræver en klar vilje på europæisk og nationalt plan til at afsætte en passende andel af de forhåndenværende ressourcer til fremme af systematiske og koordinerede voksenuddannelsessystemer som et centralt element i de nationale planer.

1.16.

EØSU understreger betydningen af at sikre kvalitet, relevans, effektivitet og inklusion i voksen- og efteruddannelse. EØSU foreslår, at medlemsstaterne tilskyndes til at sikre, at alle uddannelsesprogrammer og læreplaner for uddannelse, herunder i virksomheder, klart definerer læringsmål og nøglekompetencer. Kommissionen bør fortsætte arbejdet med at gennemføre Rådets henstilling af 22. maj 2018 om nøglekompetencer for livslang læring (6) og støtte fælles tiltag blandt arbejdsmarkedets parter. Det er vigtigt at forbedre kvalitetssikringssystemerne for voksenuddannelse og videreudvikle Kommissionens EQAVET-netværk, så det kan anvendes på voksenuddannelse, erhvervsrettet efter- og videreuddannelse, lærlingeuddannelser og uddannelse af medarbejdere. Det bør sikres, at økonomiens, arbejdsgivernes og arbejdstagernes behov omsættes til programmer og læseplaner for voksenuddannelse.

1.17.

EØSU opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i videst muligt omfang at inddrage virksomheder og fagforeninger i udformningen af strategier for udvikling af færdigheder med den grønne og digitale omstilling af erhvervssektorerne for øje. EØSU foreslår, at der skabes sammenhæng mellem miljøpolitikken og uddannelsespolitikken og udarbejdes nationale grønne færdigheds- og kompetencestrategier, så alle voksne gøres opmærksomme på klimaændringer, miljøansvar og bæredygtig udvikling som led i livslang læring. Der kan udpeges nationale koordinatorer til at varetage denne opgave.

1.18.

EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke voksenuddannelsespolitikkerne for at gøre inklusiv voksenuddannelse af høj kvalitet, der resulterer i livsfærdigheder, til en ret for alle voksne. Målet om en deltagelse i voksenuddannelserne på 60 % på årsbasis bør opfyldes og skærpes for at bekæmpe færdigheds- og kompetencemismatchet. Styring og finansiering af voksenuddannelserne bør forbedres, herunder uddannelsen af medarbejdere. EØSU opfordrer Kommissionen til at genindføre åbne koordinationsmetoder mellem de relevante ministerier med ansvar for voksenuddannelse i EU-medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet som led i en arbejdsgruppe og sikre, at det nyttige arbejde, der er udført af tidligere arbejdsgrupper vedrørende voksenuddannelse, fortsættes. EØSU opfordrer også til, at der uafhængigt af EPALE (7) oprettes en platform for nationale koordinatorer inden for voksenuddannelse, arbejdsmarkedets parter og interessenter, og at disse aktører mødes regelmæssigt i form af et netværk.

2.   Baggrund

2.1.

Covid-19-krisen, demografiske forandringer, digitaliseringen af arbejdsmarkedet og dekarboniseringen af økonomien udløser enorme ændringer i job og opgaver. Allerede inden pandemien blev det forudsagt, at visse opgaver for to ud af fem jobs vedkommende ville ændre sig, og at 14 % af alle job ville ændre sig som følge af digitaliseringen (Cedefop). Frem til 2030 kan der blive skabt 20 mio. job på verdensplan som følge af den grønne omstilling af erhvervssektorerne (OECD). Ca. 128 mio. voksne (8) — 46,1 % af Europas voksne befolkning — har brug for opkvalificering og omskoling. Konsekvenserne af digitalisering, robotisering, nye økonomiske modeller såsom Industri 4.0, den cirkulære økonomi og deleøkonomien og deres indvirkning på nye kvalifikationskrav kræver en samordnet indsats, der skal stimulere til yderligere voksenuddannelse i Europa.

2.2.

EU-landenes ledere mødtes på det sociale topmøde i Porto den 7. maj 2021 for at styrke den europæiske søjle for sociale rettigheder. De foranstaltninger, der er foreslået i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder, tager sigte på at skabe »flere og bedre job«, fremme »færdigheder og ligestilling« og forbedre »social beskyttelse og inklusion«. Lederne opstillede mål for 2030, for eksempel at mindst 60 % af alle voksne bør deltage i voksenuddannelse på årsbasis, og at 80 % af alle voksne som minimum bør have grundlæggende digitale færdigheder. Disse mål vedrører det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder, hvori det hedder, at »Alle har ret til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet med henblik på at bevare og tilegne sig færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og foretage vellykkede overgange til arbejdsmarkedet«, samt de rettigheder, der er nævnt i det fjerde princip, herunder støtte til uddannelse og omskoling, navnlig unges adgang til videreuddannelse, en læreplads og praktikophold.

2.3.

Gennemførelsen af Kommissionens seneste politiske initiativer (9) vedrørende livslang læring, opkvalificering og omskoling skal bidrage til at nå målene på voksenuddannelsesområdet under den europæiske søjle for sociale rettigheder gennem en effektiv social dialog med arbejdsmarkedets parter og høring af civilsamfundet. Ifølge Kommissionens henstilling (EU) 2021/402 (10) skal voksenuddannelsessystemerne suppleres med etablering af effektive vejledningssystemer for livslang læring samt rådgivnings- og oplysningsaktiviteter, der inddrager sårbare grupper og indfører effektive systemer til validering af ikkeformel og uformel læring for alle.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

En styrket demokratisk styring på europæisk og nationalt plan og udnyttelse af arbejdsmarkedsparternes potentiale til at kortlægge behovet for færdigheder og bidrage til at skabe et mere inklusivt arbejdsmarked er afgørende for udformningen og gennemførelsen af mere tilgængelige voksenuddannelsessystemer af høj kvalitet, der kan forbedre tilværelsen og de sociale færdigheder for alle voksne, herunder skabe øget bevidsthed om bæredygtig udvikling, miljøansvar, demokratisk medborgerskab, tolerance og europæiske værdier. Det er vigtigt at styrke voksenuddannelsespolitikkerne i bred forstand og overveje effektive strategier til opfyldelse af de nye krav til færdigheder.

3.2.

En effektiv social dialog med arbejdsmarkedets parter og høring af civilsamfundet er vigtige elementer til sikring af en vellykket udformning og gennemførelse af voksenuddannelsespolitikkerne. Arbejdsmarkedets parter indtager en afgørende rolle ved fastlæggelsen af færdighedsbehovene og for ajourføring af kvalifikationsprofiler, da virksomhederne og arbejdstagerne oplever udviklingen i job og opgaver på daglig basis. Virksomheder og arbejdstagere skal inddrages fuldt ud i udarbejdelsen af strategierne for udvikling af færdigheder med henblik på den digitale og den grønne omstilling af erhvervssektorerne.

3.3.

Hvis voksenuddannelsessystemerne skal gøres mere tilgængelige for alle, kræver det stærke nationale strategier og et udvidet politiksamarbejde mellem EU-landene, navnlig mellem ministerier, uddannelsessektorens arbejdsmarkedsparter og de relevante interessenter i civilsamfundet. Det er vigtigt at samordne EU's politikker med de nationale, regionale og lokale politikker for at sikre en effektiv adgang til voksenuddannelse og uddannelse i virksomhederne samt skabe sammenhæng mellem de forskellige politikområder, således at social-, miljø-, digitaliserings- og finansieringspolitikkerne kan forbedre voksenuddannelserne.

3.4.

Det ambitiøse mål for deltagelse i voksenuddannelse, der er opstillet i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder, kan nås, hvis et EU-initiativ, der bakkes op af en henstilling fra Rådet, tilskynder regeringerne til at forbedre adgangen til og afsætte tilstrækkelig finansiering til voksenuddannelse og medarbejderuddannelse gennem forskellige finansielle værktøjer. EØSU henviser til sin udtalelse om bæredygtig finansiering til livslang læring og udvikling af færdigheder i en situation, hvor der er mangel på faglært arbejdskraft (11) og understreger, at bæredygtige offentlige investeringer i voksenuddannelse og effektive private investeringer i uddannelse af medarbejdere er forudsætninger for, at politikforanstaltninger møntet på social og økonomisk inklusion af lærende i alle aldersgrupper og støtten til virksomheder skaber resultater. Derfor er det vigtigt, at genopretningsplanen, Next Generation EU og andre EU-fonde (f.eks. ESF+ og Fonden for Retfærdig Omstilling) anvendes effektivt og konsekvent til støtte for uddannelsespolitikker i forbindelse med det europæiske semester.

3.5.

EØSU gør opmærksom på (12), at det er vigtigt forbedre færdigheder og kompetencer og skabe en positiv indstilling hos alle i Europa set i relation til miljøet og indsatsen for at opnå de rette færdigheder. Det er nødvendigt, at EU-medlemsstaterne skaber sammenhæng mellem miljøpolitikken og uddannelsespolitikken og udarbejder nationale strategier for grønne færdigheder og kompetencer, så alle voksne gøres opmærksomme på klimaændringer, miljøansvar og bæredygtig udvikling som led i livslang læring. Det skal sikres, at arbejdstagerne udstyres med de grønne færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for en retfærdig omstilling af erhvervssektorerne.

3.6.

Der bør stå uddannelsesmuligheder til rådighed for dem, der har størst behov herfor, f.eks. lavtuddannede og personer i atypisk beskæftigelse. Medarbejderoplæring og -uddannelse uden for virksomhederne, men finansieret af dem, skal støtte udviklingen af færdigheder, der kan opfylde virksomhedernes og arbejdstagernes behov. For at sikre, at alle arbejdstagere uanset færdighedsniveau og ansættelsesforhold har adgang til opkvalificering og omskoling, er det nødvendigt, at der indgås sektorspecifikke og nationale aftaler samt aftaler på virksomhedsniveau, der skal fastlægge uddannelsesbehov og uddannelsestilbud. Der skal indgås kollektive overenskomster for at sikre, at arbejdstagerne gennem forskellige modeller har adgang til voksenuddannelse og betalt uddannelsesorlov.

3.7.

EØSU henviser til Rådets resolution om en ny europæisk dagsorden for voksenuddannelse (13) og fremhæver, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne gør mere for at forbedre kvaliteten af undervisningen inden for voksenuddannelsessektoren ved at styrke både den grundlæggende uddannelse og løbende faglig udvikling ved hjælp af lærernes medvirken, ved at fremme læreres, underviseres og det øvrige voksenuddannelsespersonales mobilitet og ved at sikre gode arbejdsvilkår og et støttende arbejdsmiljø for de ansatte i voksenuddannelsessystemet. Der skal føres en effektiv social dialog med dette personales fagforeninger, så der kan indgås aftaler om at gøre erhvervet mere attraktivt og forbedre rekrutteringen og fastholdelsen af medarbejdere.

3.8.

Etableringen af en europæisk platform for udveksling af digitale materialer og kurser inden for rammerne af handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027 og under overholdelse af standarderne for mikroeksamensbeviser kan være nyttig med henblik på at fremme adgangen og tilliden til voksenuddannelseskurser. Det er nødvendigt, at de lærende får fyldestgørende oplysninger om, hvorvidt et kursus fører til fuldstændige eller delvise kvalifikationer eller til et mikroeksamensbevis, hvem der validerer og kvalitetssikrer kurserne, hvorvidt de er anerkendt eller ej og hvorledes, og hvordan de eventuelt kan konverteres til fuldstændige kvalifikationer.

---

(1)  EUT C 228 af 5.7.2019, s. 16.

(2)  https://en.unesco.org/themes/education/research-foresight/revisiting-learning.

(3)  EUT C 484 af 24.12.2016, s. 1.

(4)  Retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker.

(5)  EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.

(6)  EUT C 189 af 4.6.2018, s. 1, https://ec.europa.eu/education/education-in-the-eu/council-recommendation-on-key-competences-for-lifelong-learning_da.

(7)  https://epale.ec.europa.eu/da.

(8)  Cedefop: Empowering adults through upskilling and reskilling pathways. Volume 1: adult population with potential for upskilling and reskilling, februar 2020.

(9)  Disse initiativer omfatter: meddelelse om den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed, Rådets henstilling af 24. november 2020 om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (EUT C 417 af 2.12.2020, s. 1), meddelelse om støtte til ungdomsbeskæftigelse: en bro til job for den næste generation, Forslag til Rådets henstilling om en bro til job — styrkelse af ungdomsgarantien og handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027.

(10)  Kommissionens henstilling (EU) 2021/402 af 4.3.2021 om en effektiv og aktiv støtte til beskæftigelse efter covid-19-krisen (EASE) (EUT L 80 af 8.3.2021, s. 1).

(11)  EUT C 232 af 14.7.2020, s. 8.

(12)  EUT C 56 af 16.2.2021, s. 1.

(13)  EUT C 372 af 20.12.2011, s. 1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti

(COM(2021) 118 final)

(2021/C 374/05)

Ordfører:

Gonçalo LOBO XAVIER

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 21.4.2021
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	15.6.2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	7.7.2021
Plenarforsamling nr.	562
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	207/0/3

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Kommissionens plan Det digitale kompas 2030 kommer på et kritisk tidspunkt for Unionen og for hele verden. EØSU bifalder initiativet og målet om at bruge digitale teknologier til at forbedre borgernes liv, skabe flere arbejdspladser og lette fremskridt samt styrke den europæiske konkurrenceevne. Pandemien har understreget vigtigheden af og mulighederne i digital udvikling, har sat en streg under behovet for justeringer og har ændret den måde, hvorpå vi omgås og arbejder. EU skal tage disse udfordringer op på en passende facon. At have en strategi, en plan med specifikke mål og en måde at måle fremskridt på er af afgørende betydning for at gøre intentioner til resultater.

1.2.

EØSU mener, at digital innovation altid skal sikre grundlæggende rettigheder og værne om vores allesammens sundhed, sikkerhed og privatliv (beskyttelse af personoplysninger). Det er afgørende, at borgerne opfatter udviklingen og væksten som noget, der har en positiv indvirkning på deres livskvalitet. Virkningerne af nye teknologier, der understøtter vores daglige liv, skal være gode og retfærdigt fordelt for virkelig at komme samfundet til gode, og retten til sundhed skal altid have forrang og anerkendes på listen over grundlæggende rettigheder for digitalt medborgerskab.

1.3.

EØSU opfordrer til, at offentlighedens tillid genoprettes, og at der sker en forbedring af cybersikkerheden og cyberrobustheden ved hjælp af »indbygget sikkerhed« i hele den digitale værdikæde, at mennesker får bedre valgmuligheder og kontrol over deres data (»dataetik«), og at mellemleddenes ansvar for at bekæmpe ulovligt og skadeligt indhold fastslås.

1.4.

Onlineadgang til alle centrale europæiske og nationale offentlige tjenester er et rimeligt mål. EØSU advarer imidlertid om, at ingen må lades i stikken, og at det er vigtigt at støtte dem, der ikke umiddelbart kan drage fordel af digitaliseringsprocessen. Der er stadig en betydelig gruppe borgere, som ikke har den viden og de færdigheder og heller ikke den nødvendige hardware og software til at udnytte disse faciliteter. EØSU opfordrer Kommissionen til at støtte dem, der befinder sig i en overgangsfase.

1.5.

EØSU påpeger den enorme risiko for læringsmangler, der kan opstå som følge af uafbalancerede investeringer. Lige fra børn til ældre skal man være huske på virkningerne af digital fattigdom, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på de reelle risici. Investeringer i infrastruktur skal foretages samtidig med investeringer i uddannelse for at mindske hullerne.

1.6.

EØSU understreger behovet for at bidrage til, at mennesker kan blive opkvalificeret og omskolet. Dette bør ske ved at skabe lige muligheder ved at styrke offentlig-private partnerskaber for opkvalificering og omskoling (både af den nuværende arbejdsstyrke og af voksne uddannelsessøgende) og ved at fremme en positiv indstilling til livslang læring for alle.

1.7.

EØSU mener, at der er behov for at modernisere uddannelserne med henblik på det digitale samfund. Det er vigtigt at fremme digitaliseringen af uddannelsessystemerne ved at opdatere uddannelsesindholdet til den digitale tidsalder og skabe offentlig-private økosystemer med henblik på at gennemføre nye uddannelsesmetoder, der er åbne og tilgængelige, så alle får de samme muligheder.

1.8.

Den digitale udvikling indebærer risici som f.eks. svig, krænkelse af privatlivets fred og manglende gennemsigtighed, hvilket kan underminere de mål, der er fastsat i dokumentet. EØSU mener, at der skal skabes betingelser for at forebygge sådanne risici og for at regulere ansvaret på EU-plan.

1.9.

EØSU understreger, at det er nødvendigt at overveje strategier til håndtering af de mulige flytninger af arbejdspladser som følge af den teknologiske udvikling. Som nævnt i tidligere udtalelser ligger det klart, at kunstig intelligens og robotteknologi vil flytte og forandre arbejdspladser, fjerne nogle og skabe andre. Under alle omstændigheder skal EU sikre, at alle erhvervsaktive, uanset om de er lønmodtagere, selvstændige eller proformaselvstændige, har adgang til social beskyttelse i overensstemmelse med EU's sæt af sociale rettigheder. Den sociale dialog om disse spørgsmål skal fremmes på alle niveauer, og det skal være en prioritet at bringe forpligtelser og rettigheder i overensstemmelse med den nuværende digitale og platformdrevne økonomi.

1.10.

EØSU tror på, at for at den digitale omstilling skal kunne forvaltes på en inklusiv og socialt ansvarlig måde, og for at man skal kunne klare tabet af arbejdspladser, især i perioden efter covid-19, bør en af prioriteterne være en europæisk fond, der primært finansieres gennem beskatning af de største teknologivirksomheder, og som har til formål gavne de erhvervsaktive, der mister deres arbejde og forretning som følge af digitaliseringen af økonomien, gennem god uddannelse, opkvalificering og omskoling.

1.11.

EØSU opfordrer også til en koordineret politik, der på effektiv måde møder Europas udgangspunkt og tilpasses både de teknologiske og samfundsmæssige ændringer, vi har set i de seneste år, og som er blevet fremskyndet som følge af pandemien. En industristrategi — herunder konkurrenceregler og sektorspecifik regulering — der sikrer konnektivitet — er af afgørende betydning.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.

EØSU støtter Kommissionens plan for Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti som en del af en bredere handlingsplan, der skal sætte gang i Europas økonomi og sociale genopretning.

2.2.

Covid-19-krisen har vist, at der er en høj grad af ekstern afhængighed med hensyn til teknologi og dataprocesser, hvilket der effektivt og hurtigt bør tages fat om. Europas aktiver på disse områder skal udnyttes bedre, og de europæiske borgere skal inddrages mere aktivt.

2.3.

EØSU understreger, at ingen borgere må lades i stikken. Den digitale analfabetisme er stadig høj i Europa — 35 % ifølge Kommissionen — og den manglende adgang til digitale ressourcer skal reduceres. Det skal imidlertid sikres, at man kan komme i kontakt med mennesker i økonomiske og administrative sammenhænge. Det er også vigtigt at sikre, at fordelene ved digitaliseringen ikke kun høstes af nogle få. Det digitale årti skal komme alle til gode.

2.4.

Europæiske virksomheder, især SMV'er, skal støttes i deres digitaliseringsindsats og sættes i stand til at konkurrere på globalt plan. Når EU ejer eller finansierer computerressourcer som f.eks. kvanteaccelerationscomputere, skal adgangen til dem fordeles retfærdigt på grundlag af objektive kriterier.

2.5.

Alligevel vil ambitioner og offentlige midler alene ikke give de resultater, vi ønsker. Vi har også brug for en koordineret politik, der på effektiv vis møder Europas udgangspunkt og tilpasses både de teknologiske og samfundsmæssige ændringer, vi har set i de seneste år, og som er blevet fremskyndet som følge af pandemien. En industristrategi — herunder konkurrenceregler og sektorspecifik regulering, der sikrer konnektivitet — er af afgørende betydning.

2.6.

EØSU bifalder visionen om at udvikle et digitalt økosystem for uddannelse og innovation og fremhæver behovet for at benytte de bedste europæiske videnskabelige og akademiske institutioner til at nå dette mål.

2.7.

Der er behov for at styrke det eksisterende offentlige og private samarbejde og skabe flere synergier for at sikre en ny digital aftale baseret på en forvaltningsmodel, der kombinerer sociale, miljømæssige og økonomiske aspekter, med henblik på at opnå en på retfærdig og inklusiv digital omstilling, der er bæredygtig på langt sigt.

2.8.

EØSU understreger, at det er nødvendigt at overveje strategier til håndtering af de mulige flytninger af arbejdspladser som følge af den teknologiske udvikling. Som nævnt i tidligere udtalelser (1) ligger det klart, at kunstig intelligens og robotteknologi vil flytte og forandre arbejdspladser, fjerne nogle og skabe andre. Under alle omstændigheder skal EU sikre, at alle erhvervsaktive, uanset om de er lønmodtagere, selvstændige eller proformaselvstændige, har adgang til social beskyttelse i overensstemmelse med EU's sæt af sociale rettigheder. Den sociale dialog om disse spørgsmål skal fremmes på alle niveauer. Der bør vedtages og koordineres foranstaltninger til støtte for mennesker, der er blevet skubbet ud, muligvis finansieret af en EU-skat på de virksomheder, der tjener mest på den digitale økonomi.

2.9.

Der må ikke ses bort fra den rolle, som venturekapital, aktiemarkederne og private investeringer generelt spiller. Den teknologiske udvikling i Europa vil blive drevet frem af private virksomheder, og EU vil kun være i stand til at konkurrere på globalt plan, hvis det fortsat er et indbydende sted for disse investeringer. Alt dette skal ske under behørig hensyntagen til de sociale standarder.

2.10.

Ambitiøse mål for konnektivitet bør gå hånd i hånd med en ambition om at skabe gunstigere lovgivningsmæssige rammer, der støtter private investeringer i netværksinfrastruktur. Det vil være af afgørende betydning at tilpasse EU's industristrategi og visionen om europæisk lederskab inden for digital konnektivitet til konkurrencereglerne og reguleringspraksis inden for telekommunikationssektoren.

2.11.

Køreplanen for det digitale årti indeholder planer om at udvikle Europas »egen cloud-infrastruktur og -kapacitet« for at forhindre, at data, der produceres i Europa, flyttes til andre lande, hvilket er, hvor mere end 90 % af de europæiske data i øjeblikket befinder sig. I Europa må vi ikke være naive, og vi må fortsætte kampen for at blive mere uafhængige og for at holde borgernes data, især følsomme data, inden for Europas grænser. I den henseende er målet i planen for det digitale årti om at have 10 000 meget sikre, klimaneutrale dataedge- og cloudknudepunkter et skridt i den rigtige retning. GAIA X-projektet skal fremskyndes og hurtigt gøres operationelt.

2.12.

EØSU støtter idéen om at fremme en europæisk teknologisektor for at mindske afhængigheden af de amerikanske og kinesiske teknologigiganter og at indhente disse på områder som f.eks. 5G-implementering, chipfremstilling og databehandling, men advarer mod en protektionistisk dataøkonomi i Europa. Internationale partnerskaber og internationalt samarbejde bør fremmes.

2.13.

For at nå disse mål er det nødvendigt at ansætte 20 mio. teknologieksperter inden 2030 inden for de relevante arbejdsområder — mod 7,8 mio. i dag. I 2019 var kun 18 % af de 7,8 mio. IKT-medarbejdere kvinder. Mangfoldighed i de digitale sektorer er af afgørende vigtighed og vil bidrage til at forme synet på verden og dens udfordringer, og navnlig mindske risikoen for fordomme. Målet om at opnå en mere afbalanceret kønssammensætning bør overvåges nøje, og kvinders adgang til STEM-fagene skal fremmes. Den sociale dialog bør fremmes på alle niveauer (virksomhed, branche og nationalt), idet den kan bidrage til at nå dette mål. I medlemsstaterne bør der iværksættes effektive kampagner, begyndende i grundskolerne, for at tilskynde unge piger til at vælge videnskabelige og teknologiske discipliner. Den digitale kløft er en stor udfordring. I mange landområder findes der end ikke 3G. Europa og medlemsstaterne bør skabe incitamenter til at fremme investeringer i landdistrikterne for at sikre, at ingen borgere bliver ladt i stikken.

2.14.

Disse investeringer kan fremme territorial samhørighed og regional udvikling og gøre det muligt for dem, der ønsker det, at leve et mere tilfredsstillende liv uden for de store bycentre (de »intelligente landsbyer«, der henvises til i meddelelsen). Fjernarbejde skal udvikles gennem social dialog og kollektive forhandlinger på alle niveauer, således at arbejdstagernes sundhed og trivsel sikres.

2.15.

EØSU opfordrer Kommissionen til at indføre incitamenter, der får folk til at flytte ud af de store byområder og derved fremme den økonomiske og sociale udvikling i landdistrikterne. Det kan kun lade sig gøre, hvis den rette infrastruktur, især inden for telekommunikation og transport, er på plads.

2.16.

Der er store miljømæssige udfordringer at tage fat på i det næste årti, og alle foranstaltninger, der træffes i denne forbindelse, bør også tage hensyn til miljøaspektet. Desuden bør det digitale kompas bruges som et yderligere redskab til at bidrage til at opfylde målene i den europæiske grønne pagt og reducere miljøpåvirkningerne.

2.17.

Ligeledes skal digitale teknologier være gennemsigtige, inkluderende, ikke-diskriminerende, retfærdige og upartiske. Dette bliver endnu vigtigere i takt med, at offentlige tjenester bliver mere og mere digitale. Ifølge Kommissionen har 65 % af de europæiske borgere i dag grundlæggende digitale færdigheder. Målet er, at dette skal være 80 % i 2030. Problemet med at inkludere og støtte de resterende 20 % af befolkningen (ca. 90 mio. borgere i EU) er af afgørende betydning, hvis vi vil mindske fattigdom og udstødelse. Disse borgere er almindeligvis blandt de fattigste og ældste, og de bor i landdistrikterne. De kan blive endnu mere sårbare i forbindelse med kontakten til offentlige og private tjenester, som bliver mere og mere digitaliserede. EØSU understreger, at det skal sikres, at man kan komme i kontakt med mennesker i økonomiske og administrative sammenhænge.

2.18.

EØSU støtter fuldt ud målet om at gøre alle vigtige europæiske offentlige tjenester tilgængelige online, og europæiske borgeres patientjournaler skal også være fuldt digitale, da det forventes, at 80 % af borgerne vil benytte en digital identitet. Dette vil imidlertid også kræve en koordineret indsats og politisk vilje i alle medlemsstater. EØSU opfordrer til, at civilsamfundets organisationer inddrages med henblik på opnåelsen af dette mål. Grundlæggende digitale faciliteter for offentlige tjenester bør som udgangspunkt være gratis. Under alle omstændigheder må digitaliseringen af offentlige tjenester ikke føre til større økonomiske barrierer for brugerne.

3.   Særlige bemærkninger

3.1.

Den øgede digitalisering af livet kræver særlig opmærksomhed med hensyn til cybersikkerhed og muligheden for at blive offer for svig, og det er vigtigt at uddanne borgerne i denne henseende. Reguleringen af kropsbåren teknologi er af stor vigtighed og bør have særlig opmærksomhed.

3.2.

Europæisk lovgivning om den digitale økonomi udvikler sig hurtigt. Borgere og virksomheder skal gøres bevidste om deres rettigheder og pligter i den digitale verden. Der bør gøres en løbende indsats for at konsolidere lovgivningsinitiativer og gøre lovgivningen lettere at forstå og anvende for borgere og virksomheder.

3.3.

EØSU bifalder den regelmæssige overvågning af målene og det forvaltningssystem, der foreslås i meddelelsen, og projekter med flere lande er af afgørende betydning for at nå den vision, der er beskrevet i meddelelsen.

3.4.

EØSU foreslår, at der udarbejdes casestudier af visse sektorer i medlemsstaterne og i tredjelande med henblik på at indføre eller fremme bedste praksis på europæisk plan. Regulatoriske sandkasser, der giver et sikkert rum til at afprøve nye forretningsmodeller og idéer, bør fremmes. En ambitiøs digital økonomi skal skabe fleksible og tolerante testområder.

4.   En digitalt uddannet befolkning og højt kvalificerede fagfolk på det digitale område

4.1.

EØSU støtter målsætningen om at have 20 mio. beskæftigede IKT-specialister i EU med konvergens mellem kvinder og mænd (2) (referenceniveau 2019: 7,8 mio.). Dette vil naturligvis kræve investeringer i gode uddannelsessystemer, der kan støtte dette mål.

4.2.

Digitaliseringen af de liberale erhvervs tjenesteydelser, der er tæt forbundet med offentlige interesser som sundhed, sikkerhed, lovgivning og levestandard, har stor indvirkning på samfundet og kræver nye faglige og etiske metoder (3). Dens succes afhænger både af højt kvalificerede fagfolk og af brugernes, patienternes, klienternes og forbrugernes digitale færdigheder og forståelse.

4.3.

EØSU understreger det stigende behov for at opkvalificere og omskole folk og at fremme en positiv indstilling til livslang læring for alle.

4.4.

Pandemien har sat gang i fjernundervisningen. Samtidig er det blevet klart, at dette indebærer en høj risiko for forsinkelser i indlæringen hos børn fra lavere socialklasser. I forbindelse med gennemførelsen af handlingsplanen for de digitale mål for 2030 bør digital fattigdom have særlig opmærksomhed.

5.   EU's globale rolle i det digitale årti og lige konkurrencevilkår for SMV'er

5.1.

Hvad angår SMV'er er det selvsagt vigtigt at støtte deres digitaliseringsindsats på forskellig måde, men det er også vigtigt at understrege SMV'ernes rolle som drivkræfter for innovation inden for digitale teknologier.

5.2.

Softwareudvikling er en hurtigt voksende underafdeling af den digitale proces. Støtte til innovative SMV'er fortjener særlig opmærksomhed. EØSU støtter de finansielle mekanismer, der kan sikre en ordentlig støtte til SMV'er med henblik på at garantere en gnidningsfri omstilling. Samtidig skal der sikres kontinuitet, hvilket betyder, at der skal tilbydes opgraderinger til nyere versioner, så brugerne ikke hele tiden behøver at investere i nye programmer.

5.3.

Alle virksomheder, uanset om de er SMV'er, nystartede virksomheder eller vækstvirksomheder, har brug for kapital. De mål, der er anført i dokumentet, viser tydeligt, at det haster med at nå frem til en kapitalmarkedsunion, som tager hensyn til markedsløsninger og mindsker afhængigheden af bankfinansiering og forhåndsstøtte, som letter overførsel af opsparing mellem forskellige medlemsstater, hvor der søges det bedste afkast, og behovet for at fjerne skattemæssig skævhed til fordel for gæld. Innovative virksomheder har brug for egenkapital og en skatteordning, der ikke straffer iværksættere alt for hårdt med marginale skattesatser på deres kapitalgevinster.

6.   Risici og sikkerhedsforanstaltninger

6.1.

Behovet for sikkerhed, forudsigelighed og både fysisk og mental sundhed skal også være en prioritet på denne dagsorden. Det er vigtigt at skærpe folks sikkerhedsbevidsthed sammen med teknologi for at forbedre livskvaliteten og arbejdspladserne. I henhold til dette princip mener EØSU, at Kommissionen i forbindelse med sin planlagte årlige overvågning, som har til formål at undersøge de europæiske borgeres holdninger med hensyn til respekten for deres rettigheder og værdier, bør benytte lejligheden til at sikre sig, at retten til sundhed er ordentligt beskyttet.

6.2.

EØSU mener ligeledes, at det er vigtigt, at EU sørger for, at denne nye industrielle revolution også ledsages af en særlig overvågningsstrategi med hensyn til den overordnede elektromagnetiske forurening, der skabes af alle de i øjeblikket eksisterende teknologier. Det vil gøre det muligt at måle udviklingen af den elektromagnetiske påvirkning i hele Europa og udarbejde specifik litteratur om emnet med henblik på at sikre befolkningens sundhedstilstand ved hjælp af den »sammenholdning af data«, som bliver mulig, når de europæiske digitale patientjournaler endelig er på plads En sådan overvågning bør udføres af hver enkelt medlemsstat, og resultaterne bør samles i en fælles europæisk database. Der bør udarbejdes en EU-politik, der kan øge borgernes tillid på dette område.

6.3.

De digitale teknologier bør være til gavn for de europæiske borgere, som aldrig må behandles som objekter eller alene som datakilder. Der bør tages hensyn til de eksisterende etiske og tekniske retningslinjer, f.eks. de etiske retningslinjer for troværdig kunstig intelligens (AI) fra ekspertgruppen på højt niveau om kunstig intelligens.

6.4.

EØSU anbefaler, at der under hensyn til de risici, der er forbundet med databehandling, træffes foranstaltninger til at sikre, at der ikke opbevares flere data, end en virksomhed faktisk har brug for, og at data ikke opbevares længere end nødvendigt. Samtidig er datadrevet innovation en nøglefaktor i at være konkurrencedygtig i det digitale miljø, og myndighederne bør presse på for at få indført et regelsæt for datadeling på tværs af sektorer for at muliggøre brugercentreret datadeling. De gældende regler skal fremme adgangen til data og fokusere på interoperabilitet.

6.5.

20 % af genopretnings- og resiliensfaciliteten er øremærket til digital konnektivitet og 37 % til grøn omstilling. Dette kræver en ambitiøs og sammenhængende vision for den europæiske telekommunikationsindustri og et tilsagn om at skabe gunstigere lovgivningsmæssige rammer, der støtter private investeringer i netværksinfrastruktur, samt udvikling af selvstændige integrerede telekommunikationstjenester med cloud-, edge-, data- og AI-teknologier.

6.6.

EØSU mener, at den digitale omstilling skal tilpasses omstillingen til en grønnere økonomi og tage hensyn til miljøvirkningerne. Anvendelsen af ressourcer (herunder knappe ressourcer) og deres energiforbrug skal være rimeligt. Der bør kræves gennemsigtighed om cloud-tjenesternes CO2-fodaftryk på europæisk plan, så enhver organisation kan beregne sit digitale CO2-fodaftryk og udarbejde planer for at reducere det.

6.7.

EØSU understreger, at det er nødvendigt at holde trit med den hurtige udvikling af teknologien og forretningsmodellerne, og man bør bestræbe sig på at fjerne eventuelle huller i lovgivningen, især dem, der kan skade forbrugerne og de mest sårbare borgere.

---

(1)  EUT C 440 af 6.12.2018, s. 1.

(2)  DESI-indikator »2b1«. På nuværende tidspunkt er andelen af kvinder blandt beskæftigede IKT-specialister kun 18 %.

(3)  EUT C 286 af 16.7.2021, s. 8.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (omarbejdning)

(COM(2021) 85 final — 2021/0045 (COD))

(2021/C 374/06)

Ordfører:

Christophe LEFÈVRE

Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 24.3.2021 Rådet for Den Europæiske Union, 11.3.2021
Retsgrundlag	Artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	15.6.2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	7.7.2021
Plenarforsamling nr.	562
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	204/0/1

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) bemærker, at Kommissionens forslag er et led i: — udbygningen af infrastruktur med henblik på at fjerne »hvide områder« og forbedre bredbåndsdækningen og i udrulningen af næste generation af teknologier (5G) — målet om at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og sikre konkurrence mellem operatørerne af mobilnet — skabelsen af et »Europa klar til den digitale tidsalder« for at forhindre, at der på ny opstår hindringer i det indre marked.

1.2.

Udvalget gør opmærksom på, at forslaget vil øge gennemsigtigheden på detailniveau, idet der i bl.a. kontraktvilkår vil blive oplyst om følgende: — kvaliteten af roamingtjenester i EU — tillægstjenester, hvilken type tjenester, der kan pålægges højere takster, og lignende oplysninger i den »velkomst-sms«, kunderne modtager ved indrejse i et nyt land — de forskellige muligheder for at få adgang til beredskabstjenester i forbindelse med roaming. Mere generelt vil dette forslag øge forbrugerbeskyttelsesniveauet.

1.3.

Ifølge en undersøgelse er adgangen til det lokale net i forbindelse med roaming blevet forringet, hvorfor det med forslaget tilstræbes at sikre, at roamingtjenester (roaming til hjemmetakst — RLAH) leveres på samme vilkår, som hvis de blev forbrugt på hjemmemarkedet, med ubegrænset adgang til de seneste netgenerationer og -teknologier, der er tilgængelige i forbindelse med roaming. I tilfælde af at den lokale infrastruktur er mangelfuld, anbefaler EØSU at øge investeringerne i denne infrastruktur, navnlig med henblik på at forbedre dækningen af hvide områder, men også at opstille minimumskriterier, som operatørerne gradvis skal opfylde, for at gøre det muligt for forbrugerne at udnytte disse tjenester fuldt ud.

1.4.

Sænkningen af lofterne for de priser (price caps), som operatører af besøgte net kan fakturere besøgende operatører, hilses ligeledes velkommen, men den er utilstrækkelig i betragtning af forskellen mellem de fakturerede priser og de faktiske omkostninger i forbindelse med roaming på det besøgte net. Dette fører til en stigning i forbrugernes grundabonnementspris og svækker konkurrenceevnen hos virtuelle mobilnetoperatører, som skal købe roamingtjenester fra de største mobiloperatører. Navnlig er dataforbruget stærkt stigende. For at undgå negative skaleringseffekter for virtuelle mobilnetoperatører og mindre mobilnetoperatører er engroslofterne nødt til at falde med samme takt, som forbruget stiger.

1.5.

EØSU bør tilkendegive sin støtte til forslagets foretrukne løsning »løsningsmodel 3 — bæredygtig og reel roaming til hjemmetakst« og sikre, at der opnås endnu lavere prislofter end dem, der anføres i forslaget.

1.6.

Selv om forslaget til forordning gør tillægstaksterne mere gennemsigtige gennem oprettelsen af nummerserier for tillægstjenester med en centraliseret EU-database over disse nummerserier, som operatørerne har adgang til, anbefaler udvalget, at det omfatter muligheden for at afbryde en tjeneste, som er blevet uretmæssigt oprettet (ping call), efter advarsel fra rets- eller politimyndighederne, og at operatørerne af disse tjenester skal have klagemuligheder.

1.7.

I forordningen tales der om et »rimeligt forbrug« af roamingtjenester. Udvalget beklager imidlertid, at den på ingen måde fastlægger grænser herfor og heller ikke kommer ind på regler for et rimeligt forbrug for ubegrænsede tarifplaner eller takster for internationale opkald, uanset om kunden anvender roaming eller ej. Udvalget foreslår at slette udtrykket »med forbehold af rimeligt forbrug«, medmindre dets omfang præciseres, da operatørerne i dag bruger dette argument til i væsentlig grad at begrænse anvendelsen af roamingpakker.

1.8.

For så vidt angår advarsler, når forbrugeren nærmer sig en grænse, som enten fastsættes af forbrugeren eller af operatøren, anbefaler udvalget, at operatøren forpligtes til på ny at sende forbrugeren en advarsel, hver gang den mængde, der blev fastsat for den første advarsel, er blevet forbrugt igen, navnlig under samme opkalds- eller dataforbrugssession.

1.9.

Udvalget er særligt opmærksomt på situationer, hvor der anvendes mobile enheder i grænseområder, som ligger op ad lande uden for EU, og anbefaler: — at operatører, der arbejder på EU's område, anmodes om at koble en specifik udvidet EU-RLAH-tarifplan til disse lande eller det geografiske naboområde — at der indgås internationale aftaler med henblik på at udvide EU-RLAH-roaming til at omfatte disse EU-nabolande.

1.10.

Udvalget bemærker, at såvel en del af hele undersøgelsen som alle høringer i forbindelse med revisionen af EU-forordningen blev gennemført før covid-19-krisen. Krisen har ført til drastiske begrænsninger af rejseaktiviteterne inden for EU og en omfattende brug af hjemmearbejde og streaming af universitetsundervisning, navnlig for Erasmus+-studerende.

1.11.

Udvalget gør opmærksom på, at der fortsat findes mange områder uden bredbåndsdækning på abonnentnettet i EU, og påpeger især, at hastigheden ikke er tilstrækkelig til at imødekomme den efterspørgsel, der opstår i forbindelse med sådanne dataintensive videokonferencer, uanset om der er tale om roaming eller ej.

1.12.

Udvalget anbefaler, at både strategien for bredbåndsdækning med optisk fiber og kapaciteten til bredbåndsforsyning styrkes betydeligt såvel på abonnentnettet som på mobilnettet.

1.13.

EØSU anbefaler, at EU-forordningen bliver gennemført med det mål i sidste ende at gøre EU til én og samme takstzone i form af et indre marked, hvor dataforbrug og opkald til alle mobil- og fastnettelefoner takseres efter lokal takst for de forbrugere, som har et telefonabonnement i Europa, med samme hastighed og adgang til infrastruktur, uanset hvilket land opkaldet foretages fra eller modtages i.

1.14.

Udvalget ser med bekymring på forslaget om at ændre den anvendte metode til revision af de maksimale engrostakster ved delegeret retsakt og anbefaler en omfattende lovgivningsmæssig revision med hensyn til de samfundsmæssige aspekter af udviklingen af roaming.

2.   Resumé af Kommissionens forslag

2.1.

Formålet med forslaget er at forlænge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 531/2012 (1), som udløber den 30. juni 2022. Med forslaget tilpasses de maksimale engrostakster for at sikre en bæredygtig levering af detailroamingtjenester til hjemmetakst. Endvidere indføres der nye foranstaltninger for at øge gennemsigtigheden og sikre en oplevelse af reel roaming til hjemmetakst med hensyn til tjenestekvalitet og adgang til beredskabstjenester i forbindelse med roaming. Eftersom forordning (EU) nr. 531/2012 er blevet ændret flere gange, er formålet med forslaget at omarbejde den for at gøre den klarere samt erstatte de ændringsretsakter, som den indeholder.

2.2.

De vigtigste foreslåede ændringer går ud på at sikre, at operatørerne kan tilbyde roaming til hjemmetakst og få deres omkostninger dækket på bæredygtig vis på engrosniveau. Der fastsættes EU-dækkende maksimale engrosroamingtakster for opkald, sms'er og data på et lavere niveau end det, der gælder frem til den 30. juni 2022.

2.3.

Ud over nedsættelsen af de gældende maksimale engrostakster indeholder forslaget ændringer, der skal sikre slutbrugerne en reel roaming til hjemmetakst, fremme innovation og lette adgangen til net, samtidig med at der opstilles fremtidssikrede rammebestemmelser for forbrugere og operatører.

2.4.

Kort sagt bidrager forslaget til at bane vejen for et »Europa klar til den digitale tidsalder« og til ambitionen om at udnytte den digitale omstilling optimalt med henblik på at give borgerne bedre mulighed for at skabe kontakt, kommunikere og fremme erhvervs- og handelsaktiviteter i det indre marked. Det skal sikre, at de hindringer for det indre marked, der blev fjernet med afskaffelsen af roamingtillæg, ikke dukker op igen.

3.   Retsgrundlag

3.1.

Forslagets retsgrundlag er artikel 114, der udgør rammen for den almindelige lovgivningsprocedure, som sigter mod at oprette det indre marked eller forbedre dets funktion (artikel 26 i TEUF).

4.   Generelle bemærkninger

4.1.

Udvalget hilser forslaget til EU-forordning velkommen og finder det nødvendigt, at det har som slutmål at tilbyde forbrugerne samme tjenesteniveau i udlandet som hjemme og samme forbrugerbeskyttelsesniveau. Operatørerne bør imidlertid have mulighed for at forhandle deres engrosroamingaftaler i overensstemmelse med deres kommercielle behov. Denne forordning bør ikke begrænse muligheden for at indgå aftale om engrosadgang til de operatører, der har de mest avancerede net.

4.2.

Udvalget bemærker, at Kommissionens forslag er et led i: — udbygningen af infrastruktur med henblik på at fjerne »hvide områder« og forbedre bredbåndsdækningen og i udrulningen af næste generation af teknologier (5G) — målet om at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og sikre konkurrence mellem operatørerne af mobilnet — skabelsen af et »Europa klar til den digitale tidsalder« for at forhindre, at der på ny opstår hindringer i det indre marked.

4.3.

EØSU gør opmærksom på, at Kommissionen har gennemført konsekvensanalyser siden 2018, herunder en 12 uger lang offentlig høring i 2020 om 1) detailroamingtjenester (præciseringer og foranstaltninger vedrørende tjenestekvalitet, tillægstjenester og alarmkommunikation i et roamingscenario), 2) levering af engrosroamingtjenester, 3) den administrative byrde ved forordning (EU) nr. 531/2012 og virkningen af mulige forenklingsforanstaltninger.

4.4.

Udvalget gør opmærksom på, at forslaget vil øge gennemsigtigheden på detailniveau, idet der i bl.a. kontraktvilkår vil blive oplyst om følgende: — kvaliteten af roamingtjenester i EU — tillægstjenester, hvilken type tjenester, der kan pålægges højere takster, og lignende oplysninger i den »velkomst-sms«, kunderne modtager ved indrejse i et nyt land — de forskellige muligheder for at få adgang til beredskabstjenester i forbindelse med roaming, særligt i »velkomst-sms'en«.

4.5.

Den undersøgelse, som Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) foretog i 2019, viste en forringet adgang til roamingtjenester, til trods for at der er indført en strategi for tekniske forbedringer i hele EU. Med forslaget tilstræbes det derfor at sikre, at roamingtjenester leveres på samme vilkår og med samme tjenestekvalitet, som hvis de blev forbrugt på hjemmemarkedet, og at mobilnetoperatørerne kan give adgang til alle netgenerationer og -teknologier, der er tilgængelige i forbindelse med roaming.

4.6.

De foreslåede foranstaltninger er derfor nødvendige for at imødekomme forbrugernes legitime forventninger og nå de oprindelige mål for roamingforordningen. I tilfælde af at den lokale infrastruktur er mangelfuld, anbefaler EØSU at øge investeringerne i denne infrastruktur, navnlig med henblik på at forbedre dækningen af hvide områder, men også at opstille minimumskriterier, som operatørerne gradvis skal opfylde for at gøre det muligt for forbrugerne at udnytte disse tjenester fuldt ud.

4.7.

Sænkningen af lofterne for de priser (price caps), som operatører af besøgte net kan fakturere besøgende operatører, hilses ligeledes velkommen, men den er utilstrækkelig i betragtning af forskellen mellem de fakturerede priser og de faktiske omkostninger i forbindelse med roaming på det besøgte net. Dette fører til en stigning i forbrugernes grundabonnementspris og svækker konkurrenceevnen for virtuelle mobilnetoperatører, som skal købe roamingtjenester fra de største mobiloperatører.

4.8.

EØSU bør tilkendegive sin støtte til forslagets foretrukne løsning »løsningsmodel 3 — bæredygtig og reel roaming til hjemmetakst« (RLAH) og sikre, at der opnås et kraftigere fald i prislofterne end det, der foreslås.

4.9.

Med forslaget øges gennemsigtigheden på engrosniveau med hensyn til nummerserier for tillægstjenester, idet der oprettes en centraliseret EU-database over disse nummerserier, som operatørerne har adgang til.

4.10.

Udvalget anbefaler, at forslaget omfatter muligheden for at afbryde en tjeneste, som er blevet uretmæssigt oprettet (ping call), efter advarsel fra rets- eller politimyndighederne, og at operatørerne af disse tjenester skal have klagemuligheder.

4.11.

Forslaget sikrer roamingkunder gratis adgang til beredskabstjenester gennem specifikke foranstaltninger på engrosniveau, herunder gratis opkald og geolokalisering.

4.12.

Forslaget til forordning sigter mod at fjerne de uregelmæssigheder (bl.a. forbindelseshastighed, begrænset adgang til 3G eller 4G), som kunder med abonnement i roaminglandet oplever i forbindelse med tilslutning til roamingnettet. EØSU bemærker imidlertid, at forslaget ikke sætter en stopper for visse former for praksis, som udvalget anser for at være unormale, såsom: — begrænsning af den mængde megabyte, der er inkluderet i abonnementet, og som kan forbruges i forbindelse med roaming — praksis med at fastsætte for høje takster for kunder, som ikke anvender roaming, når de kontakter nogen med et mobilabonnement i et andet land.

4.13.

I forordningen henvises der til et »rimeligt forbrug« af roamingtjenester. Udvalget beklager imidlertid, at den på ingen måde fastlægger grænser herfor og heller ikke kommer ind på regler for et rimeligt forbrug for ubegrænsede tarifplaner eller takster for internationale opkald, uanset om kunden anvender roaming eller ej. Udvalget foreslår at slette udtrykket »med forbehold af rimeligt forbrug«, medmindre dets omfang præciseres, da operatørerne i dag bruger dette argument til i væsentlig grad at begrænse anvendelsen af roamingpakker.

4.14.

Udvalget er særligt opmærksomt på situationer, hvor der anvendes mobile enheder i grænseområder, som ligger op ad lande uden for EU, og anbefaler: — at operatører, der arbejder på EU's område, anmodes om at koble en specifik udvidet EU-RLAH-tarifplan til disse lande eller det geografiske naboområde — at der indgås internationale aftaler med henblik på at udvide EU-RLAH til at omfatte disse EU-nabolande.

4.15.

Udvalget bemærker, at såvel en del af hele undersøgelsen som alle høringer i forbindelse med revisionen af EU-forordningen blev gennemført før covid-19-krisen. Krisen har ført til drastiske begrænsninger af rejseaktiviteterne inden for EU og en omfattende brug af hjemmearbejde og streaming af universitetsundervisning, navnlig for Erasmus+-studerende.

4.16.

EØSU bemærker, at der fortsat findes mange områder uden bredbåndsdækning på abonnentnettet i EU, og påpeger især, at hastigheden ikke er tilstrækkelig til at imødekomme den efterspørgsel, der opstår i forbindelse med sådanne dataintensive videokonferencer, uanset om der er tale om roaming eller ej.

4.17.

Udvalget anbefaler, at både strategien for bredbåndsdækning med optisk fiber og kapaciteten til bredbåndsforsyning styrkes betydeligt med hensyn til kvalitet såvel på abonnentnettet som på mobilnettet.

4.18.

For så vidt angår advarsler, når forbrugeren nærmer sig en grænse, som enten fastsættes af forbrugeren eller af operatøren, anbefaler udvalget, at operatøren forpligtes til på ny at sende forbrugeren en advarsel, hver gang den mængde, der blev fastsat for den første advarsel, er blevet forbrugt igen, navnlig under samme opkalds- eller dataforbrugssession. Der bør være ordninger for tilbagebetaling af urimelige gebyrer i tilfælde af, at disse advarsler ikke når frem eller ikke gennemføres.

4.19.

Hvad angår en centraliseret database over nummerserier for tillægstjenester, anbefaler udvalget, at en sådan database bliver oprettet med mulighed for at afbryde en tjeneste, som er blevet uretmæssigt oprettet (ping call), efter advarsel fra rets- eller politimyndighederne, og at operatørerne af disse tjenester skal have klagemuligheder.

4.20.

EØSU anbefaler, at EU-forordningen bliver gennemført med det mål i sidste ende at skabe et indre marked, hvor dataforbrug og opkald til alle mobil- og fastnettelefoner takseres efter lokal takst for de forbrugere, som har et telefonabonnement i Europa, med samme hastighed og adgang til infrastruktur, uanset hvilket land opkaldet foretages fra eller modtages i.

4.21.

Udvalget ser med bekymring på forslaget om at ændre den anvendte metode til revision af de maksimale engrostakster ved delegeret retsakt. Der bør foretages en omfattende lovgivningsmæssig revision med hensyn til de samfundsmæssige aspekter af udviklingen af roaming. I den sammenhæng er det vigtigt at høre Europa-Parlamentet og det organiserede civilsamfund.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 531/2012 af 13. juni 2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (EUT L 172 af 30.6.2012, s. 10).

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om en ny finansieringsstrategi til finansiering af NextGenerationEU

(COM(2021) 250 final)

(2021/C 374/07)

Ordfører:

Judith VORBACH

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 31.5.2021
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	22.6.2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	8.7.2021
Plenarforsamling nr.	562
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	186/0/4

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU glæder sig over, at alle medlemsstater har afsluttet den nationale ratificering af Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 (1) om egne indtægter, og at den nye afgørelse derfor trådte i kraft den 1. juni 2021, hvilket gør det muligt for Kommissionen at gå i gang med at låne midler til genopretningsinstrumentet. EØSU opfordrer alle interessenter til hurtigt at gå videre med de næste skridt, så midlerne kan bringes i omløb.

1.2.

Den tillidsfremmende virkning af NextGenerationEU (NGEU) har allerede bidraget til at stabilisere Unionens og medlemsstaternes økonomier og låneomkostninger. NGEU-finansieringen vil øge omfanget af EU's sikre aktiver og styrke euroens internationale rolle. EØSU bemærker, at NGEU-finansieringsstrategien bygger på kapitalmarkedslån og private investeringer.

1.3.

Sammenlignet med den brede debat om udgifterne til NGEU opfattes finansieringen som et teknisk anliggende. En velfungerende finansieringsstrategi er imidlertid afgørende for en velfungerende gennemførelse af NGEU. Forsvarlig finansiering, solid risikostyring, lave låneomkostninger og bæredygtig finansiering er i civilsamfundets interesse, da det i sidste ende bærer markedsrisiciene. Låntagning og gældsforvaltning skal være baseret på demokratisk kontrol, legitimitet og gennemsigtighed.

1.4.

NGEU's finansieringsbehov kræver en avanceret strategi for at sikre, at EU kan opfylde sine betalingsforpligtelser rettidigt og på gunstige markedsvilkår. EØSU understreger, hvor vigtigt det er, at Kommissionen forvalter finansieringsstrategien direkte og glæder sig over, at Kommissionen har afsat flere personalemæssige ressourcer til dette område. Dette bør dog ske på en kønsafbalanceret måde. Desuden bør der oprettes et rådgivende udvalg, hvor Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet, arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund er repræsenteret.

1.5.

EØSU understreger betydningen af at bevare EU's høje kreditværdighed og lave låneomkostninger for at undgå omfordelingsvirkninger fra låntagere til långivere. Dette vil desuden — i kombination med stigende økonomiske vækstrater — lette tilbagebetalingen. Kreditværdigheden vil først og fremmest afhænge af EU's økonomiske, politiske og sociale styrke og vil blive konsolideret ved en uddybning af ØMU'en. Under alle omstændigheder bør der tages højde for potentielle kriser, hvilket også kan omfatte ECB som køber i sidste instans.

1.6.

Overordnet set handler en stor del af den nye finansieringsstrategi om investorforbindelser. EØSU bifalder låneafgørelsen og finansieringsplanerne, som primært er et middel til at skabe gennemsigtighed på de finansielle markeder. Kommunikationen med borgerne og deres repræsentanter bør dog aldrig komme i anden række. Det hilses velkommen, at en af forudsætningerne for deltagelse i nettet af primary dealere er, at en kompetent myndighed i Unionen fører tilsyn. Da det er bydende nødvendigt at overholde de relevante regler, støtter EØSU OLAF's eventuelle inddragelse i dette tilsyn og glæder sig over, at der også kan udpeges andre offentlige myndigheder til at kontrollere, at medlemmerne af nettet af primary dealere overholder reglerne i afgørelsen.

1.7.

Det massive engagement på kapitalmarkederne vil blive ledsaget af en bred vifte af risici. EØSU støtter etableringen af solide risikostyringssystemer og oprettelsen af en »NGEU-konto« hos ECB. På grund af offentlighedens interesse i forsvarlig risikostyring bør risikochefen (Chief Risk Officer — CRO) høre Europa-Parlamentet og Rådet i forbindelse med udarbejdelsen af politikken på højt plan for risiko og overholdelse. Endelig opfordrer EØSU Kommissionen til at sikre ansvarlighed, gennemsigtighed og forsvarlig økonomisk forvaltning lige fra starten af NGEU-låntagningen og advarer mod overdreven låntagning hos investorer uden for EU, samtidig med at udvalget går ind for, at der indføres nye egne indtægter.

1.8.

Overordnet set bifalder EØSU NGEU's styrkede risikodelingskomponent, men understreger også betydningen af risikoreduktion for at sikre stabilitet på de finansielle markeder og beskytte Unionens finansielle interesser på passende vis. For at tage behørigt hensyn til civilsamfundets interesser bifalder EØSU den planlagte »ramme for grønne NGEU-obligationer« og foreslår, at det overvejes at udstede sociale NGEU-obligationer.

2.   Baggrund for udtalelsen

2.1.

Med NextGenerationEU (NGEU) tilføres EU's økonomi op til 806 mia. EUR — 5 % af EU's BNP — i form af tilskud og lån. Kommissionen vil låne disse beløb på EU's vegne gennem finansieringstransaktioner på de internationale kapitalmarkeder. NGEU er tænkt som et midlertidigt instrument. Lånene vil blive optaget i perioden medio 2021 til 2026. I denne periode vil Kommissionen gennemføre finansieringstransaktioner på mellem 150 og 200 mia. EUR om året. Den finansiering, som EU således tilvejebringer, skal senest i december 2058 tilbagebetales af medlemsstaterne enten direkte (for lån) eller over EU-budgettet (for støtte, der ikke skal tilbagebetales).

2.2.

Meddelelsen om en ny finansieringsstrategi til finansiering af NGEU (2) vedtages i henhold til artikel 5, stk. 3, i afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053, ifølge hvilken Kommissionen skal fastlægge de nødvendige ordninger for forvaltningen af lånoptagelsestransaktionerne og regelmæssigt orientere Europa-Parlamentet og Rådet om alle aspekter af sin gældsforvaltningsstrategi. På grundlag af alle medlemsstaters godkendelse af afgørelsen om egne indtægter vil Kommissionen gennemføre en finansieringsstrategi som skitseret i meddelelsen og specificeret i tre afgørelser (3). Instrumenterne vil omfatte EU-obligationer og EU-gældsbeviser. Teknikkerne vil bestå af syndikeringer og auktioner. Der vil blive truffet en årlig afgørelse, der fastsætter de maksimumsbeløb, der skal lånes, og udarbejdet halvårlige finansieringsplaner. Kommissionen vil styrke sine strukturer og oprette et paneuropæisk net af primary dealere.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU har lige fra begyndelsen støttet NGEU og har gentagne gange givet udtryk for sin opbakning (4). I sin udtalelse om den årlige strategi for bæredygtig vækst 2021 (5) bekræfter EØSU, at »Next Generation EU-initiativet er blevet udviklet og vedtaget i den rigtige form og på det rigtige tidspunkt«. På grund af den tillidsfremmende effekt har NGEU allerede en positiv indvirkning på EU's økonomi, og instrumentet har mindsket sandsynligheden for en dyb krise i nogle lande. På lang sigt forventes NGEU at øge EU's output betydeligt, hvilket betyder, at alle medlemsstater i sidste ende sandsynligvis vil blive nettomodtagere (6). EØSU glæder sig over, at alle medlemsstater har afsluttet den nationale ratificering af afgørelsen om egne indtægter, hvilket gør det muligt at begynde at optage lån, og opfordrer alle interessenter til hurtigt at gå videre med de næste skridt, så midlerne kan bringes i omløb.

3.2.

Der føres med rette en bred debat om anvendelsen af NGEU's midler og — i mindre omfang — om nye egne indtægter. Til sammenligning har der ikke været meget fokus på NGEU-finansieringen, der opfattes som værende af teknisk karakter frem for et politisk anliggende. NGEU-låntagningen vil dog på afgørende vis øge Unionens finansielle forpligtelser og skal gennemføres på grundlag af demokratisk kontrol, legitimitet og gennemsigtighed. EØSU understreger, at forsvarlig og bæredygtig finansiering, solid risikostyring og lave låneomkostninger er i offentlighedens interesse. Det europæiske civilsamfund vil i sidste ende stå med ansvaret for den opståede gæld, og øgede låneomkostninger vil resultere i omfordelingseffekter fra låntagere til långivere. En velfungerende finansieringsstrategi er også afgørende for en velfungerende gennemførelse af NGEU.

3.3.

EØSU bemærker, at den foreslåede strategi er baseret på finansiering via internationale kapitalmarkeder. Der er ikke indført nogen kapitalbuffere, som de indgår i den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM), og der er ingen planer om at forlænge gælden efter 2058. Andre metoder er imidlertid også blevet drøftet offentligt, f.eks. uamortisable obligationer, der udstedes af ECB og garanteres i fællesskab (7). På lang sigt, og navnlig i tilfælde af vedvarende fælles gældsudstedelse, bør det overvejes at give ECB rollen som långiver i sidste instans.

3.4.

I betragtning af NGEU's store finansieringsbehov, dets komplekse og potentielt usikre udbetalingsplan og de ikke præcist kendte budgetrammer er der behov for en avanceret finansieringsstrategi for optagelsen af lån på markederne. Udviklingen på de finansielle markeder skal foregribes for at sikre, at Unionen kan opfylde sine betalingsforpligtelser rettidigt uden at være tvunget til at rejse kapital på ugunstige markedsvilkår. Dette kræver markedsfærdigheder og fleksibilitet til at beslutte, hvornår finansieringstransaktionerne skal gennemføres, og hvilke finansieringsteknikker der skal anvendes for at tilvejebringe de lavest mulige gennemførelsesrisici og finansieringsomkostninger. EØSU understreger, hvor vigtigt det er, at Kommissionen forvalter finansieringsstrategien direkte og ikke outsourcer denne opgave. Der er behov for at oprette nye operationelle kapaciteter, og Kommissionen styrker med rette sine respektive personalemæssige ressourcer og kompetencer. EØSU opfordrer Kommissionen til at anvende en tilgang baseret på lige deltagelse af mænd og kvinder i den forbindelse.

3.5.

EØSU bemærker desuden, at NGEU-finansieringsstrategien ledsages af en udvidelse af ansvaret for Kommissionen, og glæder sig over forpligtelsen til regelmæssigt at holde Europa-Parlamentet og Rådet orienteret om alle aspekter af gældsforvaltningsstrategien i tråd med bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale (8). De årlige ajourføringer starter i tredje kvartal af 2021. I betragtning af den store offentlige interesse i en solid NGEU-finansiering synes dette at være et minimumsniveau af deltagelse. EØSU foreslår, at der oprettes et rådgivende NGEU-finansieringsudvalg. Medlemmerne af NGEU's risiko- og overholdelsesudvalg bør mødes halvårligt med udvalgte eksperter i spørgsmål vedrørende de finansielle markeder, fra Europa-Parlamentet, Rådet, arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund.

3.6.

På grund af EU's høje kreditvurdering og stabile udsigter vil Kommissionen kunne låne på fordelagtige finansielle vilkår og videregive fordelen til medlemsstaterne. EØSU understreger, at det er vigtigt at bevare de lave låneomkostninger i hele finansieringsperioden. Sammen med de forventede øgede økonomiske vækstrater vil dette i høj grad lette tilbagebetalingen. EU's kreditværdighed vil først og fremmest afhænge af Unionens økonomiske, politiske og sociale styrke og vil blive konsolideret ved en uddybning af ØMU'en. På den anden side vil den sandsynligvis blive svækket af centrifugalkræfterne og vedvarende konflikter mellem medlemsstaterne, mens garantierne (9) på visse medlemsstaters bekostning kan føre til alvorlige politiske stridigheder (10). Desuden bør kriser af økonomisk art, som vedrører det finansielle marked, sundhed eller andet, foregribes. Det er derfor afgørende at fastlægge finansieringsstrategien på et grundlag, der er så modstands- og bæredygtigt som muligt, hvilket også kan omfatte ECB som køber i sidste instans.

3.7.

Selv om NGEU-finansieringsaktiviteterne allerede er påbegyndt, er tidsplanen for indførelsen af nye egne indtægter langt mindre konkret. Kommissionen vil fremsætte forslag til nye egne indtægter baseret på en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, emissionshandelssystemet og en digital afgift medio 2021. Yderligere forslag i 2024 kan omfatte en afgift på finansielle transaktioner eller et finansielt bidrag fra erhvervslivet. Skulle nye egne indtægter stå til rådighed inden januar 2028, vil de blive anvendt til at påbegynde tilbagebetalingerne tidligere. EØSU opfordrer Kommissionen til at fremrykke de forslag, der er planlagt til 2024, og går ind for en hurtig indførelse af nye egne indtægter. Hvis de gennemføres på hensigtsmæssig vis, vil de ikke kun tjene som kompensation, når skatter ikke kan opkræves effektivt på nationalt plan på grund af skattekonkurrence, de vil også bidrage til en retfærdig tilbagebetalingsordning og bidrage til at bekæmpe klimaændringer. Dette vil også bidrage til at imødegå behovet for at øge de nationale bidrag eller reducere udgifterne i EU-budgettet.

3.8.

NGEU-lånene på ca. 800 mia. EUR vil øge mængden af sikre aktiver denomineret i euro til ca. 2 bio. EUR, inklusive SURE (11), og yderligere 800 mia. EUR i aktiver udstedt via ESM/ESFS og EIB før pandemien (12). Styrkelsen af europæiske sikre aktiver, der dækker alle løbetider op til 30 år, vil skabe nye sikre investeringsinstrumenter, hjælpe bankerne med at diversificere deres beholdninger af statsobligationer, gøre euroområdet mere attraktivt og styrke euroens internationale rolle. Desuden vil den tillidsfremmende effekt af NGEU sandsynligvis mindske statens og den private sektors låneomkostninger, navnlig i eurolande med store spænd i forhold til Tyskland. NGEU-lån vil være en mulighed for medlemsstaterne i tilfælde af uro på markedet, der påvirker nationale obligationsudstedelser. EØSU glæder sig over styrkelsen af risikodelingskomponenten, men fremhæver også betydningen af risikoreduktion ved at sikre en forsvarlig regulering af de finansielle markeder og tilsynsmæssig konvergens.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.

EØSU glæder sig over, at den årlige rammeafgørelse om låntagning vil fastsætte maksimumsgrænser for f.eks. langsigtet og kortsigtet finansiering, og at låntagningen vil blive foretaget på grundlag af halvårlige finansieringsplaner baseret på oplysninger om kommende udbetalinger. Formålet med disse er tilsyneladende at skabe gennemsigtighed for markederne ved at sikre forudsigeligheden af udstedelser for investorerne og lette koordineringen med andre udstedere, samtidig med at de danner grundlag for oplysninger til Europa-Parlamentet og Rådet. EØSU er fuldt ud klar over betydningen af forholdet mellem investor og udsteder, men understreger, at kommunikation med borgerne og dens repræsentanter aldrig må komme i anden række. Unionens finansielle interesser skal beskyttes nøje.

4.2.

En løbende likviditetsplanlægning vil sikre, at likviditeten er tilstrækkelig til at undgå likviditetsmangel, samtidig med at unødvendigt store kassebeholdninger forebygges. I betragtning af at kapitalmarkedernes absorptionskapacitet er begrænset, og at likviditetsmangel ville resultere i en afbrydelse af NGEU-implementeringen, opfordrer EØSU til, at man prioriterer solide risikobuffere frem for overdreven omkostningsminimering. Udvalget støtter udtrykkeligt, at kontantbeholdninger deponeres på en særlig konto hos ECB for at forhindre, at disse beholdninger bliver udsat for nogen modpartsrisiko.

4.3.

Deltagelse i nettet af primary dealere giver finansielle institutioner ret til at deltage i auktioner og omfatter fremme af markedslikviditet og tilvejebringelse af rimelig rådgivning og markedsinformation til Kommissionen, samtidig med at deltagelsen er forbundet med købs- og rapporteringsforpligtelser. EØSU glæder sig over, at ansøgere allerede skal være aktive medlemmer af et EU-net af primary dealere, samtidig med at de skal overvåges af en kompetent EU-myndighed. Primary dealere vil spille en central rolle for NGEU-finansieringen, og enhver form for forsømmelighed eller uregelmæssighed kan føre til højere låneomkostninger. Endvidere skal der tages hensyn til modpartsrisici samt primary dealernes markedsstyrke og systemiske relevans.

4.3.1.

På grund af det betydelige ansvar, der ligger hos medlemmerne af nettet af primary dealere er det bydende nødvendigt, at de overholder de gældende regler. Tilsynet med overholdelsen af de regler, der er fastsat i afgørelsen (13), afhænger i vid udstrækning af de rapporteringsforpligtelser, der pålægges primary dealers. EØSU støtter endvidere OLAF's eventuelle inddragelse i tilsynet og glæder sig over, at der ud over Kommissionen også kan udpeges andre offentlige myndigheder som tredjeparter med henblik på at kontrollere, om medlemmerne af nettet af primary dealers overholder bestemmelserne i afgørelsen.

4.3.2.

Kommissionen vil også udarbejde en metode til bestemmelse af, hvilke primary dealers der kommer i betragtning til at deltage i syndikerede transaktioner. De vil blive udpeget for hver enkelt lånetransaktion. Særligt aktive medlemmer bør kunne komme i betragtning til at fungere som lead og co-lead managere i syndikerede transaktioner og aflønnes i tråd hermed. Denne gruppe bør engagere sig i market making-aktiviteter, markedsføre udstedelser over for investorerne og levere yderligere rimelig rådgivning og markedsoplysninger til Kommissionen. EØSU noterer, at de finansielle institutioner spiller en central rolle for finansieringen af aktiviteter og henleder opmærksomheden på mulige interessekonflikter, navnlig i forbindelse med den rådgivende rolle. Under alle omstændigheder vil det være meget hensigtsmæssigt at sikre kapacitet og indsigt i det finansielle marked på højt niveau hos de offentlige myndigheder.

4.4.

Det massive engagement på kapitalmarkederne vil blive ledsaget af en bred vifte af risici, som i sidste ende bæres af det europæiske civilsamfund. EØSU bakker fuldt og helt op om Kommissionen, når den fastslår følgende: »I betragtning af transaktionernes hidtil usete omfang og nødvendigheden af en avanceret finansieringsstrategi er det af afgørende betydning, at transaktionerne inden for rammerne af NGEU er underlagt en solid og uafhængig ramme for risikostyring og overholdelse af reglerne«. Det skal sikres, at NGEU-transaktioner gennemføres på en måde, der er i overensstemmelse med de højeste standarder for integritet, redelighed og forsvarlig økonomisk forvaltning. EØSU støtter etableringen af solide forvaltnings- og risikostyringssystemer, herunder fastlæggelsen af principper og strukturer, der skal sikre et solidt og uafhængigt tilsyn med alle finansielle transaktioner inden for rammerne af NGEU.

4.4.1.

En central søjle i dette system vil være risikochefen (Chief Risk Officer — CRO), som vil være fuldstændig uafhængig i udførelsen af sine opgaver og bl.a. rapportere til generaldirektøren for Generaldirektoratet for Budget og til det medlem af kommissærkollegiet, der har ansvaret for budgettet. Han/hun vil være ansvarlig for at udvikle en politik på højt plan for risiko og overholdelse og sikre, at alle NGEU-transaktioner foregår i overensstemmelse hermed, samtidig med at vedkommende støttes af en compliance officer og et risiko- og overholdelsesudvalg. På grund af betydningen af en solid risikostyring og den dermed forbundne offentlige interesse bør det overvejes, om risikochefen skal høre Europa-Parlamentet og Rådet i forbindelse med udarbejdelsen af politikken på højt plan for risiko og overholdelse.

4.4.2.

Der er fortsat ubesvarede spørgsmål vedrørende risikostyringen ved begyndelsen af låntagningsaktiviteterne, navnlig i perioden forud for udpegelsen af risikochefen og den periode på tre måneder, der er afsat til udarbejdelsen af risiko- og overholdelsespolitikken på højt plan. For at udligne manglende løbetidsmatch mellem lån og underliggende finansieringsinstrumenter, navnlig i 2021, vil Kommissionen anvende en række finansielle markedsinstrumenter, herunder swaps og eventuelt commercial papers, som er særligt risikobehæftede. EØSU opfordrer Kommissionen til at sikre ansvarlighed, gennemsigtighed og forsvarlig økonomisk forvaltning lige fra starten af NGEU-låntagningen.

4.5.

Der er tilsyneladende behov for et detaljeret og omfattende regnskabssystem for at forvalte den diversificerede finansieringsstrategi på en hensigtsmæssig måde. EØSU bifalder styrkelsen af Kommissionens backoffice- og regnskabsfunktioner. Anvendelse af afprøvet og gennemtestet software bør naturligvis være standard. EØSU noterer sig den vigtige rolle, som Kommissionens regnskabsfører spiller med hensyn til at sikre et passende regnskab for alle NGEU-transaktioner og åbne »NGEU-kontoen« hos ECB.

4.6.

EØSU anerkender, at et vigtigt element i den nye finansieringsstrategi vil være udviklingen af en strategi for investorrelationer og de ledsagende værktøjer. Et element vil være et nyhedsbrev om EU-finansiering, som giver Kommissionen mulighed for at kommunikere med investorerne regelmæssigt og på en gennemsigtig måde. Kommissionen vil desuden aktivt skabe kontakt med investorer over hele verden gennem et systematisk program med strukturerede besøg. EØSU advarer imidlertid mod overdreven låntagning hos investorer uden for EU, som især i krisetider kan gå hånd i hånd med øgede risici, f.eks. en pludselig indstilling af långivningen.

4.7.

Kommissionen vil søge at rejse 30 % af NGEU-midlerne gennem udstedelse af grønne obligationer, som kan beløbe sig til i alt 250 mia. EUR, hvilket vil gøre EU til en af verdens største udstedere af grønne obligationer og styrke EU's politik og førende position inden for bæredygtig finansiering. EØSU glæder sig over den planlagte »ramme for grønne NGEU-obligationer«, som bygger på medlemsstaternes forpligtelse til at sikre, at 37 % af de udgifter, der finansieres under genopretnings- og resiliensfaciliteten øremærkes til at håndtere klimaændringerne. Desuden bør udstedelsen af sociale obligationer intensiveres inden for NGEU og dermed supplere det beløb på 100 mia. EUR, der er afsat til SURE. For at kunne modtage støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten anmodes EU-landene også om at udarbejde projekter inden for bl.a. inklusiv vækst og social samhørighed — en forudsætning for udviklingen af en ramme for udstedelse af sociale obligationer. På den måde kan der fuldt ud tages hensyn til civilsamfundets interesser i finansieringsstrategien.

---

(1)  Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom (EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1).

(2)  COM(2021) 250 final.

(3)  C(2021) 2500 final (EUT L 131 af 16.4.2021, s. 170), C(2021) 2501 final, C(2021) 2502 final.

(4)  EUT C 364 af 28.10.2020, s. 124.

(5)  EUT C 155 af 30.4.2021, s. 45.

(6)  The nonsense of Next Generation EU net balance calculations | Bruegel.

(7)  Covid Perpetual Eurobonds: Jointly guaranteed and supported by the ECB.

(8)  Interinstitutionel aftale af 16.12.2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

(9)  Som følge af vedtagelsen af afgørelsen om egne indtægter.

(10)  Jf. artikel 9, stk. 5, i afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053.

(11)  Det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation.

(12)  Klaus Regling, Webinar — Deepening EMU and the role of ESM, 5.5.2021.

(13)  C(2021) 2500 final.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder

(COM(2021)102 final)

(2021/C 374/08)

Ordførere:

Cristian PÎRVULESCU Carlos Manuel TRINDADE

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 26.3.2021
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	21.6.2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	8.7.2021
Plenarforsamling nr.	562
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	160/79/19

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU bifalder handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder (»planen«) og dens gennemførelse på EU-plan og nationalt plan, idet der tages behørigt hensyn til de respektive beføjelser. EØSU mener, at den kommer på et meget belejligt tidspunkt, navnlig i betragtning af at covid-19-pandemien har vendt op og ned på alle aspekter af folks liv, forværret eksisterende sociale problemer og lagt et enormt pres på både offentlige institutioner, samfund, organisationer og virksomheder. EØSU advarer om, at pandemien ikke slutter lige foreløbig, og derfor bør EU og medlemsstaterne anvende og udvikle den rette infrastruktur til at tackle udfordringerne inden for rammerne af planen på mellemlangt og langt sigt, eftersom en velfungerende civil og social dialog og aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter som en vigtig del af en konkurrencedygtig social markedsøkonomi spiller en afgørende rolle i den henseende.

1.2.

EØSU glæder sig over den politiske enighed, der blev opnået omkring planen på det sociale topmøde i Porto med Portotilsagnet. EØSU bifalder også Rådets Portoerklæring. I erklæringens punkt 4 står der følgende, som EØSU er helt enigt i: »Gennemførelsen heraf vil styrke Unionens indsats hen imod en digital, grøn og fair omstilling og bidrage til at opnå opadgående social og økonomisk konvergens og tackle de demografiske udfordringer. Den sociale dimension, dialogen mellem arbejdsmarkedets parter og den aktive inddragelse af arbejdsmarkedets parter har altid været kernen i en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne. Vores engagement i sammenhold og solidaritet betyder også, at der skal sikres lige muligheder for alle, og at ingen lades i stikken.«

1.3.

EØSU støtter den vision og de mål, der er opstillet i planen, og bifalder den idé, som planen bygger på, nemlig at vedtagelsen af relevante og fælles sociale mål vil bidrage til at målrette de politiske bestræbelser på at opnå resultater og udgøre et vigtigt incitament til reformer og investeringer i medlemsstaterne. EØSU understreger endvidere, at handlingsplanen skal være konkret og håndgribelig med tiltag, der kan måles, og ledsages af overvågningsrammer, der er aftalt i fællesskab af de relevante aktører, og som omfatter sociale, miljømæssige og økonomiske kriterier (1).

1.4.

EØSU anerkender mangfoldigheden af de sociale modeller og deres fælles grundlag i hele EU. De hører med til vores fælles historie og udgør byggestenene for et fælles engagement i en europæisk social model, som er en integreret del af det indre marked og alle EU's politikker. Lande med mindre robuste sociale modeller bør støttes kraftigt gennem fremme af investeringer, læring og benchmarking. Borgernes velfærd og grundlæggende rettigheder bør opbygges omkring en fælles og konsekvent social model, der er fleksibel nok til at rumme forskellige nationale traditioner og erfaringer i tråd med traktatens værdier, principper og mål, med søjlen og dens fornyede og fremadskuende konsensus.

1.5.

EØSU mener, at det er yderst vigtigt at sikre sociale minimumsstandarder for alle borgere i EU for at skabe et retfærdigt og inklusivt samfund. Ved den sociale søjles gennemførelse bør man stræbe efter en afbalanceret blanding af hård og blød lovgivning. Denne lovgivning bør være i fuldstændig overensstemmelse med chartret om grundlæggende rettigheder og principperne om bedre lovgivning samt være genstand for en omfattende høring af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne på EU-plan og nationalt plan.

1.6.

Som EØSU tidligere har udtalt, er konkurrenceevne og højere produktivitet baseret på færdigheder og viden en god opskrift på, hvordan man kan opretholde trivslen i de europæiske samfund. Vi skal yderligere styrke de stærke sider af den europæiske sociale markedsøkonomi, samtidig med at vi udbedrer dens svagheder og dermed tilpasser den til de fremtidige udfordringer (2).

1.7.

EØSU mener, at der bør opstilles specifikke mål og delmål for alle søjlens 20 principper. EØSU opfordrer ligeledes medlemsstaterne til at være ambitiøse, når de frivilligt fastsætter deres egne mål, således at alle medlemsstaterne i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet bidrager til opnåelsen af EU-målene. Kvaliteten og resultaterne af dialogen i forbindelse med søjlen og planen bør overvåges, støttes og kommunikeres ud af Kommissionen. Målene og delmålene bør medtages i rapporteringsmekanismen i forbindelse med det europæiske semester og de nationale reformplaner.

1.8.

For at gøre den planlagte midtvejsrevision mere effektiv foreslår EØSU, at medlemsstaterne i en konstruktiv dialog med arbejdsmarkedets parter kan fastlægge foreløbige mål og delmål for denne plan indtil 2025, så fremskridtene i den første halvdel af dens gennemførelsesperiode kan vurderes. Kommissionen bør prioritere at udstikke retningslinjer for medlemsstaterne med hensyn til anvendelsen af de eksisterende koordineringsmekanismer.

1.9.

EØSU foreslår, at rammen for det europæiske semester anvendes som europæisk koordineringsmekanisme for planens gennemførelse. Denne koordineringsmekanisme kunne bestå i et interinstitutionelt EU-forum om den sociale søjle, som kunne mødes jævnligt for at vurdere fremskridtene og skabe ny fremdrift i planen.

1.10.

EØSU støtter planen om alt efter behov at opdatere den sociale resultattavle og tilpasse den til FN's 2030-dagsorden og verdensmålene for bæredygtig udvikling.

1.11.

EØSU er af den opfattelse, at det europæiske semester udgør en passende ramme for planens overvågning, og at der bør være lige stor fokus på de sociale og miljømæssige mål og på makroøkonomisk stabilitet og produktivitet. EØSU deler den holdning, der gives udtryk for i planen, nemlig at de nationale genopretnings- og resiliensplaner udgør en enestående mulighed for at planlægge og finansiere investeringer og reformer, der understøtter en genopretning, som er social og fokuserer på job, samtidig med at den grønne og den digitale omstilling imødekommes, og de relevante landespecifikke henstillinger under det europæiske semester gennemføres. I planen opfordres medlemsstaterne med rette til at gøre bedst mulig brug af det europæiske semester og benytte sig af den hidtil usete mulighed, som genopretnings- og resiliensfaciliteten giver.

1.12.

EØSU bemærker, at der i planen ikke er taget klart højde for nødvendigheden af at forlænge de nuværende støtteforanstaltninger, indtil økonomien ikke længere har brug for dem, og at man dermed ikke tillægger behovet for at beskytte arbejdspladserne og virksomhederne under krisen tilstrækkelig værdi. EØSU bemærker ligeledes, at selv om NextGenerationEU er et nødinstrument, som bygger på artikel 122 i EUF-traktaten, og som fortsat vil blive behandlet som en engangsforanstaltning, danner det også præcedens for en modig og konstruktiv indsats.

1.13.

EØSU bemærker, at det i planen anerkendes, at den stærke politiske reaktion på covid-19-pandemien på nationalt plan og EU-plan har været vellykket med hensyn til at begrænse pandemiens beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser ved at støtte virksomheder og arbejdstagere. EØSU bemærker endvidere, at pandemien har skærpet de eksisterende uligheder (navnlig når det gælder arbejdstagere med lavere uddannelsesniveauer, kvinder, unge, migranter og andre sårbare grupper), og at arbejdsløsheden og ulighederne sandsynligvis vil blive større som følge heraf, hvis de sociale fremskridt ikke går hånd i hånd med bæredygtig økonomisk vækst. EØSU håber, at planen vil bidrage til at vende denne tendens, og understreger nødvendigheden af at fremme bæredygtige og konkurrencedygtige økonomier, der er baseret på kvalitetsjob og lige muligheder for alle.

1.14.

EØSU er af den opfattelse, at der kan gøres en større indsats på EU-plan og medlemsstatsplan for at bekæmpe fattigdom i tråd med det første verdensmål for bæredygtig udvikling i FN's 2030-dagsorden. EØSU mener navnlig, at EU bør opstille et mål om at reducere andelen af børn, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, fra 22,8 % i 2019 til 10 % i 2030, og at alle medlemsstater bør give et lignende frivilligt tilsagn.

1.15.

EØSU foreslår, at man i planen medtager indsatser, der kan afhjælpe indkomstulighed, i betragtning af den nøje definerede prioritering af social samhørighed, som er en vigtig del af den europæiske sociale model.

1.16.

Efter EØSU's mening bør planen ikke blot fremme jobskabelsen — hvilket er et berettiget mål — men også jobkvaliteten, herunder bekæmpelse af usikre arbejdsvilkår. Der bør findes passende juridiske og administrative kontroller på nationalt plan for at sikre, at arbejdstagerne har sikre arbejdsvilkår, en tilstrækkelig og forudsigelig løn og en organiseret stemme på arbejdspladsen. EØSU er navnlig bekymret over arbejdsvilkårene for mange sæsonarbejdere og for borgere fra EU og tredjelande, som arbejder inden for landbruget, servicesektoren og byggesektoren, og opfordrer til en effektiv gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1152 (3) om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår, som sigter mod at forbedre arbejdsvilkårene ved at fremme mere gennemsigtige og forudsigelige ansættelsesforhold og samtidig sikre arbejdsmarkedets tilpasningsevne. EØSU mener, at antallet af beskæftigede i risiko for fattigdom bør reduceres betydeligt. Målet om at udrydde fattigdom blandt erhvervsaktive bør forfølges ved at fastsætte fælles europæiske minimumsstandarder på EU-plan.

1.17.

EØSU bifalder planen om at mindske forskellene mellem mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og løn i løbet af et årti og planen om at øge indsatsen — selv om der ikke er sat tal på denne forøgelse — inden for førskoleundervisning og børnepasning. EØSU støtter med henblik herpå den europæiske børnegaranti. Ligestilling mellem kønnene bør tilstræbes i alle aspekter af det økonomiske og sociale liv.

1.18.

EØSU bemærker, at planen ikke omfatter et forslag til direktiv om en sikker mindsteindkomst, hvilket er noget, som udvalget betragter som nødvendigt for at bekæmpe de mest alvorlige former for fattigdom.

1.19.

EØSU bifalder Kommissionens opfordring til Europa-Parlamentet og Rådet om at afslutte forhandlingerne om revision af reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger med henblik på at forbedre arbejdstagernes mobilitet og sikre en passende social beskyttelse i EU uden at lægge uforholdsmæssigt store byrder på de ansatte og virksomhederne.

1.20.

EØSU deler Kommissionens holdning, hvad angår behovet for at støtte kollektive overenskomstforhandlingers dækning samt arbejdsmarkedets parters medlemstilslutning og organisationsgrad. EØSU foreslår derfor, at man overvejer at indføre og overvåge relevante indikatorer på nationalt plan og EU-plan, og at man i den forbindelse støtter målene med øremærkede midler til kapacitetsopbygning og fælles tiltag for at nå planens mål, samtidig med at arbejdsmarkedets parters uafhængighed bevares. EØSU støtter forslaget i planen om, at der forhandles yderligere aftaler på EU-plan for at bidrage til en vellykket omstilling af Europas arbejdsmarkeder, såvel som opfordringen til medlemsstaterne om at tilskynde til og skabe betingelserne for at forbedre de kollektive overenskomstforhandlingers og den sociale dialogs funktion og virkning på alle niveauer.

1.21.

EØSU er enigt i konklusionerne fra den høring, der blev afholdt til støtte for planen, og som understregede vigtigheden af en bedre gennemførelse, anvendelse og håndhævelse af EU's eksisterende arbejdsmarkeds- og sociallovgivning. Kommissionen bør samarbejde mere aktivt med medlemsstaterne for at lette en rettidig og vellykket gennemførelse af EU's retlige instrumenter og fremme overholdelsen. EØSU forventer, at Kommissionen vil gøre brug af traktatbrudsprocedurer, hvis medlemsstaterne ikke opfylder deres forpligtelser i henhold til EU-retten.

1.22.

EØSU understreger nødvendigheden af at tilpasse finansieringen af de nationale politikker til planens mål og tiltag og af at sikre, at der ikke sker en tilbagevenden til SVP-reglerne i deres oprindelige form, samt at enhver revideret udgave af dem fuldt ud letter planens gennemførelse.

1.23.

EØSU anmoder indtrængende om, at der lægges større vægt på det potentielle bidrag fra offentlige indkøb som et instrument til opnåelse af planens mål.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.   Planens udformning

2.1.1.

EØSU har lige siden søjlens proklamation i 2017 anmodet om en klar køreplan for gennemførelsen af søjlen (4) og bifalder derfor planen. Udvalget støtter opfordringen til, at alle interessenter gør en fælles indsats for at gennemføre søjlen på deres kompetenceområder. EØSU påpeger, at ud over EU-institutionernes bidrag vil planens succes i høj grad afhænge af de bestræbelser, som medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter gør sig for at gennemføre alle dens principper.

2.1.2.

På det sociale topmøde i Porto, der blev afholdt den 7. og 8. maj, blev der på højeste politiske niveau — i form af Portoerklæringen — givet tilsagn om at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder. I dette tilsagn glædede man sig over Kommissionens handlingsplan for den europæiske søjle for sociale rettigheder (»planen«) og opfordrede alle relevante aktører til at tage ved lære af pandemien og forene deres kræfter.

2.1.3.

EØSU anerkender, at planen kombinerer ikkelovgivningsmæssige og lovgivningsmæssige foranstaltninger med fastlæggelsen af fælles mål, som skal nås ved hjælp af en fælles indsats fra interessenterne, navnlig arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, som tilrettelægges på lokalt, nationalt og europæisk plan. EØSU forventer, at den lovgivning, der er angivet i planens tidslinje, er i fuldstændig overensstemmelse med chartret om grundlæggende rettigheder, og at den bliver genstand for konsekvensvurderinger. Udvalget understreger endvidere, at det er nødvendigt med omfattende høringer af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. En eventuel lovgivningsmæssig beslutning bør være evidensbaseret og blive truffet på basis af en vurdering af de relevante interessenters synspunkter.

2.1.4.

EØSU støtter planens mål og idéen om, at disse mål vil bidrage til at målrette de politiske bestræbelser mod at opnå resultater og udgøre et vigtigt incitament til reformer og investeringer i medlemsstaterne med henblik på at opnå en opadgående konvergens og velfærd. EØSU understreger endvidere, at planen skal være konkret og håndgribelig med tiltag, der kan måles, og ledsages af overvågningsrammer, der er aftalt i fællesskab blandt de relevante aktører, og som omfatter sociale, miljømæssige og økonomiske kriterier.

2.1.5.

EØSU støtter de overordnede EU-mål og bifalder Kommissionens opfordring til medlemsstaterne om frivilligt at fastsætte deres egne nationale mål. Udvalget opfordrer sidstnævnte til at være ambitiøse, når de fastsætter deres mål, således at alle medlemsstaterne — i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet — bidrager til opnåelsen af EU-målene. Udvalget understreger endvidere, at målene ikke vil kunne nås uden en stor koordineret indsats. Fastlæggelsen af de tre hovedprioriteter, nemlig jobskabelse, forbedring af kvalifikationer og social inklusion, vil udgøre en fælles indsatsramme, også når det gælder gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner.

2.1.6.

EØSU glæder sig over, at beskæftigelsesmålet er blevet suppleret med et tilsagn om at fremme inklusiv beskæftigelse og reducere forskellene i beskæftigelsesfrekvensen, navnlig ved at frigøre potentialet på arbejdsmarkedet, halvere den kønsbestemte forskel i beskæftigelsesfrekvensen, nedbringe andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), og sikre, at andre underrepræsenterede grupper deltager på arbejdsmarkedet i så stort et omfang, som de kan. Udvalget opfordrer Kommissionen til at sætte tal på alle disse tilsagn i samarbejde med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter.

2.1.7.

EØSU glæder sig ligeledes over, at der i planen lægges vægt på uddannelse, færdigheder og livslang læring, herunder løbende opkvalificering og omskoling, med det formål at forbedre beskæftigelsesegnetheden, fremme innovation, sikre social retfærdighed og lukke den digitale færdighedskløft, idet det bemærkes, at adgang til løbende og livslang læring, som EØSU tidligere har påpeget, skal være en individuel rettighed for alle for at kunne håndtere udviklingen på det digitale område og inden for kunstig intelligens og forme udviklingen, således at princippet om »humans in command« håndhæves (5).

2.1.8.

For at gøre den planlagte midtvejsrevision mere effektiv foreslår EØSU, at medlemsstaterne fører en konstruktiv dialog med arbejdsmarkedets parter og overvejer at fastlægge foreløbige delmål for 2025, hvilket vil gøre det muligt at vurdere fremskridtene i den første halvdel af dens gennemførelsesperiode.

2.2.   Jobskabelse og fremtidens arbejde

2.2.1.

EØSU glæder sig over, at der er i planen står, at arbejdsvilkårene i EU er blandt de bedste i verden, samtidig med at det anerkendes, at nye former for arbejde skaber både nye udfordringer og muligheder. Arbejdsmarkedets parter på både europæisk og nationalt niveau bør arbejde sammen i en fælles indsats for at imødekomme behovene i forbindelse med fremtidens arbejde og sikre, at der skabes en opadgående konvergens, og at arbejdstagerne opnår beskyttelse og sikkerhed, uanset hvilken sektor de arbejder i, og hvilket land de bor i. Arbejdsmarkedets parter — både på europæisk og nationalt plan — er centrale i den fælles indsats i denne retning. I planen bemærkes det med rette, at bevarelse og skabelse af nye kvalitetsjob er en prioritet for EU. Covid-19-krisen har vist, at et velfungerende samfund afhænger af vigtige arbejdstagere inden for en lang række sektorer såsom transport-, service-, sundheds- og landbrugssektoren. Det er nødvendigt, at vi skaber fremtidens nye job ved at bygge videre på de vigtige job, vi har i dag.

2.2.2.

EØSU bifalder den strategiske tilgang med en gradvis overgang fra nødforanstaltninger til foranstaltninger, som kan bidrage til opnåelsen af de beskæftigelsesmål, der er fastsat i planen.

2.2.3.

EØSU deler den bekymring, der gives udtryk for i planen, når det gælder de grupper, som er blevet hårdest ramt af pandemien, herunder kvinder, unge, lavtuddannede, lavtlønnede, midlertidigt ansatte, selvstændige og vandrende arbejdstagere.

2.2.4.

EØSU mener, at tildelingen af EU-midler til prioriteterne bør overvåges, både hvad angår de tilgængelige ressourcer fra Kommissionen, og hvad angår de ressourcer, der tildeles af medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter.

2.2.5.

EØSU bakker op omkring Kommissionens opfordring til medlemsstaterne om at gøre brug af de EU-midler, der er til rådighed til en effektiv og aktiv støtte til beskæftigelse.

2.2.6.

EØSU bifalder Kommissionens tilgang til konsekvenserne af den digitale omstilling på arbejdsmarkedet. EØSU støtter den selvstændige rammeaftale om digitalisering og er parat til at samarbejde med arbejdsmarkedets parter om en eventuel opfølgning på den.

2.2.7.

EØSU noterer sig OECD's rapport om beskæftigelsesudsigten for 2020 med titlen Worker security and the COVID-19 crisis (6). EØSU anerkender, at arbejdstagernes trivsel på arbejdspladsen bidrager positivt til de samlede resultater for de virksomheder, organisationer og institutioner, de arbejder i. Ud over at fremme arbejdstagernes sundhed og sikkerhed forventer EØSU, at der træffes foranstaltninger på et passende niveau i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet for at forbedre arbejdsmarkedernes funktion, så de bidrager til økonomisk vækst, international konkurrence og anstændige arbejdsvilkår. Udviklingen på arbejdsmarkedet skal understøttes og ikke hindres, så det sikres, at arbejdstagerne opnår beskyttelse og sikkerhed og bidrager til de samlede resultater for de virksomheder, organisationer og institutioner, de arbejder i.

2.2.8.

EØSU forventer, at der vil blive truffet foranstaltninger til fremme af en opadgående konvergens på rette niveau i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet for at forbedre arbejdsmarkedets måde at fungere på, så det bidrager til økonomisk vækst og international konkurrence og fremmer anstændige arbejdsvilkår og velfærd.

2.2.9.

EØSU understreger, at EU bør forblive fuldstændigt tro mod princippet om, at der i alle arbejdsforhold — uanset deres karakter — skal være tale om social beskyttelse. EØSU betragter alle former for sort arbejde som uacceptabelt og opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe det.

2.2.10.

EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage alle de nødvendige skridt for at sikre, at digitalisering ikke skaber usikre ansættelsesforhold og sårbarheder, og til samtidig at sikre, at mulighederne ved digitalisering udnyttes fuldt ud.

2.2.11.

EØSU så gerne, at der var en stærkere forbindelse mellem det ambitiøse mål for færdigheder, uddannelse og livslang læring og de finansielle midler, der er til rådighed til at nå det. EØSU henleder opmærksomheden på, at de offentlige udgifter til uddannelse i EU faldt fra 5 % i 2010 til 4,7 % i 2019, og understreger, at den sociale søjles mål og delmål ikke kan forfølges uden større offentlige investeringer i uddannelse. EØSU understreger ligeledes behovet for offentlige og private investeringer til at støtte uddannelse og livslang læring, og opfordrer arbejdsgiverne til at øge arbejdstagernes muligheder for at gennemføre arbejdsbaseret læring og uddannelse.

2.2.12.

EØSU anerkender Kommissionens bekymring, hvad angår den grønne omstilling og de demografiske omstillinger samt deres indvirkning på beskæftigelse og færdigheder. Planen kunne imidlertid forbedres yderligere med specifikke, aftalte tilsagn og initiativer i den forbindelse, og derfor bør der medtages yderligere detaljer i planen og i nationale dokumenter.

2.2.13.

Pandemien har ramt de unge særlig hårdt. Statistikkerne viser, at halvdelen af alle unge i EU er midlertidigt beskæftiget. Planen tager fat i de risici, der er forbundet med ufrivillig midlertidig ansættelse, og rummer et klart potentiale for at forbedre beskæftigelsens kvalitet for unge — navnlig gennem revisionen af anbefalingen om praktikophold, fokus på kvaliteten af tilbud under ungdomsgarantien og en række planlagte initiativer vedrørende arbejdsvilkår, f.eks. for platformsarbejdere.

2.2.14.

Selv om planen indeholder klare bestemmelser om styrkelse af arbejdsmarkedets parters (fagforeningers og arbejdsgiveres) rolle i initiativerne, siger den meget lidt om civilsamfundsorganisationernes rolle, f.eks. ungdomsorganisationerne, som spiller en afgørende rolle som repræsentanter for EU-borgerne.

2.3.   Færdigheder og ligestilling

2.3.1.

EØSU er enigt med Kommissionen i, at en kvalificeret arbejdsstyrke er drivkraften bag en blomstrende grøn og digital økonomi, der drives af innovative idéer og produkter og den teknologiske udvikling. Som det hedder i planen, spiller uddannelsessystemerne en central rolle med hensyn til at skabe grundlaget for livslang læring og beskæftigelsesegnethed og kan bidrage til at afhjælpe manglen på kvalifikationer, forudsat at de er tilpasset arbejdsmarkedets behov. Uddannelse og færdigheder bør have en central plads i den politiske indsats for at støtte jobskabelsen.

2.3.2.

EØSU støtter ambitionen om at forbedre den livslange læring og giver udtryk for bekymring med hensyn til adgangen til grundlæggende digitale færdigheder. Ligesom Kommissionen er EØSU af den opfattelse, at det er en forudsætning for inklusion og deltagelse i et digitalt forandret Europa.

2.3.3.

EØSU beklager, at der ikke er noget mål om ligestilling mellem kønnene i adgangen til livslang læring, og opfordrer Kommissionen til at opstille et sådant mål. EØSU påpeger, at der er behov for en tilgang, hvor kønsaspektet integreres i alle EU's politikker og strategier.

2.3.4.

EØSU er i færd med at udarbejde en særskilt udtalelse om det forslag til direktiv, der tager sigte på at styrke anvendelsen af princippet om lige løn for lige arbejde eller arbejde af samme værdi mellem mænd og kvinder, og vil fremlægge en udtalelse herom.

2.4.   Social beskyttelse og inklusion

2.4.1.

Efter EØSU's mening bør der arbejdes videre med yderligere forslag om social beskyttelse og social inklusion. Udvalget deler den opfattelse, der gives udtryk for i planen, om at Europa er hjemsted for de mest lige samfund i verden, de højeste standarder, hvad angår arbejdsforhold, og bred social beskyttelse. Fattigdomsniveauet i EU er dog fortsat alt for højt, og der er stadig behov for en betydelig indsats for at sikre ensartede forhold i alle lande.

2.4.2.

20 % af de personer, der er i risiko for fattigdom i EU, er børn, og FN's særlige rapportør om ekstrem fattigdom og menneskerettigheder har kaldt dette for »et overdrevent højt tal efter de udviklede landes standarder« (7). EØSU bifalder Kommissionens forslag om en EU-strategi for børns rettigheder og en henstilling om en børnegaranti samt målet om at løfte 5 mio. børn ud af fattigdom inden 2030. EØSU gentager sin opfordring til »en »plejepagt for Europa«, der sikrer tjenester af højere kvalitet for alle gennem hele livet« (8), og til, at medlemsstaterne investerer i tilgængelige og mangeartede pasnings- og plejetilbud af høj kvalitet og til en overkommelig pris. EØSU mener, at udryddelse af børnefattigdom ville have en yderst positiv indvirkning på reduktionen af fattigdom hos unge voksne og arbejdsløse.

2.4.3.

EØSU mener, at EU bør fastsætte sociale minimumsstandarder i fuldstændig overensstemmelse med chartret om grundlæggende rettigheder, og denne proces bør være genstand for en omfattende høring af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne på EU-plan og nationalt plan.

2.4.4.

EØSU bemærker, at planen ikke omfatter et forslag til direktiv, men i stedet en henstilling (9) om en sikker mindsteindkomst, hvilket er noget, som udvalget betragter som nødvendigt for at bekæmpe de mest alvorlige former for fattigdom.

2.4.5.

EØSU mener, at det er nødvendigt at tage betydelige skridt for at styrke de sociale sikringsordningers modstandsdygtighed og deres koordinering på EU-plan, så man sikrer almen adgang for arbejdstagerne og respekterer de nationale kompetencer med hensyn til adgangen til social beskyttelse.

2.4.6.

Udvalget deler Kommissionens synspunkt om, at reformer og investeringer i sundhedssystemer er nødvendige for bl.a. at forbedre adgangen til sundhedsydelser af høj kvalitet for alle og mindske sociale, territoriale og økonomiske uligheder på sundhedsområdet. Men hvis Kommissionen kun støtter medlemsstaterne ved at tilvejebringe evidensbaseret information og udveksle bedste praksis, er det utilstrækkeligt, og der er brug for en meget større indsats — samtidig med at kompetencefordelingen respekteres — hvor man opstiller mål og delmål, støtter investeringer i infrastruktur, uddanner arbejdsstyrken inden for sundhedssystemet, udarbejder fælles kvalitetsstandarder og finansierer sundhedsforskning.

2.4.7.

EØSU bifalder planen om en ekspertgruppe på højt niveau, som skal undersøge velfærdsstatens fremtid. Som repræsentant for Europas organiserede civilsamfund og som forum for den sociale og civile dialog har EØSU enestående forudsætninger for at gøre sig overvejelser omkring udfordringerne i medlemsstaternes velfærdsstater. Udvalget er navnlig fortaler for indførelsen af finanspolitiske modeller, som tager hensyn til den nationale økonomis karakteristika og fremmer bæredygtig vækst, og som gør det muligt at opretholde rimelige og passende sociale ydelser, støtte offentlige og sociale tjenester og fordele skattebyrden retfærdigt, samtidig med at de fremmer aktiv inklusion på arbejdsmarkedet, den digitale omstilling og de demografiske omstillinger.

2.5.   Planens gennemførelse

2.5.1.

EØSU deler den beslutsomme holdning, som stats- og regeringscheferne gav udtryk for i Portoerklæringen, nemlig at der bør arbejdes videre med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder på EU-plan og på medlemsstatsplan inden for deres respektive kompetenceområder og i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. EØSU gør også opmærksom på komplementariteten mellem den sociale dimension, den sociale dialog og den aktive inddragelse af arbejdsmarkedets parter samt en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne.

2.5.2.

EØSU understreger nødvendigheden af at tilpasse finansieringen af de nationale politikker til planens mål og tiltag. Det er endnu en grund til, at der ikke bør ske en tilbagevenden til SVP-reglerne. Desuden bør alle reviderede regler fuldt ud lette planens gennemførelse.

2.5.3.

EØSU forventer, at socialt ansvarlige offentlige indkøbspraksisser, som Kommissionen har defineret og fremmet, strømlines i forbindelse med gennemførelsen af planen. Eftersom beløbet i forbindelse hermed er over syv gange større end det beløb, der er afsat til FFR og genopretnings- og resiliensfaciliteten tilsammen (ca. 2 bio. EUR, dvs. 14 % af BNP p.a.), har det et meget stort potentiale som marked, der fremmer medarbejderorganisation, repræsentation og kollektive overenskomstforhandlinger samt bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet og miljøpraksis.

2.5.4.

EØSU gentager vigtigheden af integration mellem de forskellige politikområder for at opnå de sociale fremskridt, der finder sted i kølvandet på økonomisk genopretning og velstand. Der bør skabes synergier mellem de eksisterende og fremtidige initiativer og strategier, som falder ind under de forskellige principper i den sociale søjle. Dens mål bør integreres og medtages i EU's strategiske ramme for genopretningen efter 2020.

2.5.5.

EØSU opfordrer medlemsstaterne til at anerkende og styrke den sociale og den civile dialog, både treparts- og topartsdialogen, som hver især har deres specifikke rolle i planens gennemførelse.

2.6.   Forbindelsen mellem den sociale søjle og det europæiske semester

2.6.1.

EØSU er af den opfattelse, at det europæiske semester udgør en passende ramme for planens overvågning, og at der bør være lige stor fokus på de sociale og miljømæssige mål og på makroøkonomisk stabilitet og produktivitet. EØSU deler den holdning, der gives udtryk for i planen, nemlig at de nationale genopretnings- og resiliensplaner udgør en enestående mulighed for at planlægge og finansiere investeringer og reformer, der understøtter en genopretning, som er social og fokuserer på job, samtidig med at den grønne og den digitale omstilling imødekommes, og de relevante landespecifikke henstillinger under det europæiske semester gennemføres. I planen opfordres medlemsstaterne med rette til at gøre bedst mulig brug af det europæiske semester og benytte sig af den hidtil usete mulighed, som genopretnings- og resiliensfaciliteten giver.

2.6.2.

EØSU anbefaler, at der i forbindelse med det europæiske semester foretages en regelmæssig vurdering på højt niveau af de opnåede fremskridt — også på nationalt plan, når dette er relevant — ved hjælp af indikatorer fastlagt i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og i forbindelse med integrationen af søjlens principper og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.

2.6.3.

EØSU mener, at planen bør være et struktureringsværktøj for de sociale politikker i EU. Den bør være et centralt led i en fornyet økonomisk og social styring, tage sigte på en bæredygtig og inklusiv økonomisk genopretning og vækst og være udstyret med overvågningsindikatorer og procedurer, som fører til landespecifikke henstillinger i alle de spørgsmål, der er relateret til den.

3.   Særlige bemærkninger

3.1.

EØSU gør opmærksom på, at det er nødvendigt at tilpasse det europæiske statistiske system til behovet for at overvåge de mål og indikatorer, der er medtaget på den sociale resultattavle.

3.2.

EØSU er enigt i det, der står i planen om, at integration og ajourføring af de eksisterende indikatorer bør bidrage til at spore fremskridt hen imod søjleprincipperne på en mere omfattende måde og til at hjælpe med at overvåge gennemførelsen af de politiske tiltag, der foreslås i planen.

3.3.

EØSU er enigt i, at det er nødvendigt at revidere begrebet »befolkning i den erhvervsaktive alder«. Udvalget opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne på dette område og samtidig tage højde for integrationen af politikkerne om aldring og de rettigheder, der anerkendes og beskyttes i chartret om grundlæggende rettigheder.

3.4.

EØSU bemærker, at målet om erhvervsrettet uddannelse tager udgangspunkt i 2016, eftersom det europæiske statistiske system kun genererer denne indikator hvert femte år. Målingen af denne indikator bør ske på årsbasis, så man kan overvåge fremskridtene på en korrekt måde.

3.5.

EØSU gentager sin holdning, hvad angår platformsarbejde, og understreger, at EU og medlemsstaterne bør bevæge sig »i retning af ensartede koncepter med henblik på at opnå anstændigt arbejde i platformsøkonomien« (10).

3.6.

EØSU opfordrer Kommissionen til, at den i forbindelse med social sikring gennemfører det angivne princip om, at »beskatningen bør flyttes fra arbejde til andre kilder, der i højere grad understøtter beskæftigelsen og er i overensstemmelse med klima- og miljømålene, samtidig med at der værnes om indtægterne til passende social beskyttelse«, idet den holder sig for øje, at den vigtigste udfordring er at sikre en passende dækning af alle arbejdstagere på et arbejdsmarked i forandring, under fuld overholdelse af det princip, der er nævnt i punkt 3.2.9 ovenfor, nemlig at der i alle arbejdsforhold skal være tale om social beskyttelse.

3.7.

EØSU bifalder Kommissionens opfordring til Europa-Parlamentet og Rådet om at afslutte forhandlingerne om revision af reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger med henblik på at forbedre arbejdstagernes mobilitet og sikre en passende social beskyttelse i EU uden at lægge uforholdsmæssigt store byrder på de ansatte og virksomhederne.

3.8.

EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at resultaterne af det bebudede arbejde i en ekspertgruppe om investering i uddannelse kommer til udtryk i vedtagelsen af bestemmelser, som styrker uddannelsessystemerne væsentligt, navnlig ved at nå de mål, der er fastsat i planen.

3.9.

EØSU er af den opfattelse, at plejeområdet er en af de største udfordringer i hele EU. EØSU støtter medtagelsen i planen af et initiativ om langtidspleje, der sikrer bedre adgang til tjenester af høj kvalitet for dem, der har behov for det.

3.10.

Hvad angår EU's rolle som en ansvarlig global leder, gentager EØSU sine tidligere anbefalinger, om at Kommissionen, OECD og ILO samarbejder med arbejdsmarkedets parter på alle relevante niveauer og med civilsamfundsorganisationerne generelt for at udvikle passende bestemmelser om anstændige arbejdsvilkår og den nødvendige beskyttelse (11) samt vedrørende fremme af en progressiv, retfærdig og bæredygtig handelspolitik (12).

3.11.

EØSU håber i den forbindelse, at samarbejdet mellem Kommissionen, OECD og ILO eventuelt kunne føre til en ILO-konvention om platforme (13). I den henseende bør der også gøres en indsats for at regulere hjemmearbejde. EØSU henviser til sin anbefaling om, at »Kommissionen, ILO og OECD bør indlede en fælles proces […] med henblik på at udarbejde en ILO-konvention om hjemmearbejde. EØSU mener endvidere, at vilkårene for hjemmearbejde bør indgå i ILO's dagsorden for anstændigt arbejde og de dermed forbundne nationale programmer« (14).

3.12.

EØSU er ligeledes af den opfattelse, at EU i højere grad bør tage ansvar for at hjælpe verden med at tackle covid-19-pandemien. Man bør i planen anerkende EU's deltagelse i COVAX, hvilket er i tråd med kommissionsformand Ursula von der Leyens tale og hendes udtalelse om, at EU bør sørge for, at sikre vacciner er tilgængelige, og at »vaccinen ikke kun bliver for dem, der har råd til den — men for alle, der har brug for den« (15).

---

(1)  EØSU's resolution — EØSU's bidrag til topmødet i Porto, EUT C 286 af 16.7.2021, s. 6.

(2)  EØSU's resolution — EØSU's bidrag til det sociale topmøde i Porto, EUT C 286 af 16.7.2021, s. 6, punkt 7.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1152 af 20. juni 2019 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 105).

(4)  EUT C 81 af 2.3.2018, s. 145 og EUT C 14 af 15.1.2020, s. 1.

(5)  EUT C 14 af 15.1.2020, s. 46, punkt 1.4.

(6)  OECD's rapport om beskæftigelsesudsigten for 2020: Worker security and the COVID-19 crisis (arbejdstagernes sikkerhed og covid-19-krisen).

(7)  Indlæg ved professor Olivier De Schutter.

(8)  EUT C 220 af 9.6 2021, s. 13.

(9)  Som det skete for 30 år siden — Rådets henstilling 92/441/EØF af 24. juni 1992 om fælles kriterier i forbindelse med sikring af tilstrækkelige indtægter og ydelser fra socialbeskyttelsesordninger (EFT L 245 af 26.8.1992, s. 46).

(10)  EUT C 429 af 11.12.2020, s. 173, konklusion 1.8.

(11)  EUT C 125 af 21.4.2017, s. 10, punkt 3.9.

(12)  EUT C 47 af 11.2.2020, s. 38, punkt 1.4.

(13)  EUT C 429 af 11.12.2020, s. 173, konklusion 1.14.

(14)  EUT C 220 af 9.6 2021, s. 1, konklusion 1.14.

(15)  Tale om Unionens tilstand, 16.9.2020.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En Union med lige muligheder: Strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030

(COM(2021) 101 final)

(2021/C 374/09)

Ordfører:

Ioannis VARDAKASTANIS

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 26.3.2021
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	21.6.2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	7.7.2021
Plenarforsamling nr.	562
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	233/0/2

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU bifalder den nye EU-strategi for rettigheder for personer med handicap, der medtager mange af de forslag, som den europæiske handicapbevægelse og civilsamfundet har fremsat. Strategien afspejler desuden mange af de forslag, der blev fremsat i EØSU's udtalelse fra 2019 (1), bidrager til gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (handicapkonventionen) på EU-plan og udgør et vigtigt element i en Union med lige muligheder. EØSU er imidlertid bekymret over, at de bindende bestemmelser og den bindende lovgivning til gennemførelse af strategien udvandes, men anerkender, at den nye strategi er et klart skridt i retning af en mere ambitiøs tilgang sammenlignet med strategien for 2010-2020.

1.2.

Planen om at oprette en handicapplatform giver forhåbninger, men kan også gå hen og blive en skuffelse, hvis den ikke gennemføres korrekt. Der skal være gennemsigtighed med hensyn til dens medlemmer, mødedagsordener (med mulighed for at give input til punkterne på dagsordenen) og resultater. Platformen skal ligeledes sikre, at handicaporganisationer får en stærk stemme. Også EØSU bør spille en rolle og være med ved bordet.

1.3.

Forbindelsen mellem handicapstrategien og de betydelige investeringer, der skal foretages under genopretnings- og resiliensfaciliteten, bør styrkes. Forbindelsen med gennemførelsen og overvågningen af handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder og navnlig søjlens princip 17 bør ligeledes sikres og styrkes. EØSU efterlyser en klarere og mere slagkraftig dagsorden fra Kommissionens side for, hvordan man fremmer brugen af den nationale genopretnings- og resiliensfacilitet for at hjælpe personer med handicap med at komme sig oven på pandemien. Kommissionen skal tage fat i de medlemsstater, der ikke har været åbne omkring deres planer eller fulgt Kommissionens retningslinjer, for at sikre en meningsfuld høring af civilsamfundet. Kommissionen skal endvidere være beslutsom, når det gælder om at forkaste planer, hvori der foreslås investeringer, som er i strid med handicapkonventionen, f.eks. investeringer i plejeinstitutioner.

1.4.

EØSU glæder sig over forslaget om AccessibleEU, selv om det på nuværende tidspunkt ikke imødekommer udvalgets ønske om, at der oprettes et europæisk udvalg for tilgængelighed (EU Access Board). Kommissionen skal melde klart ud og være åben omkring, hvordan den agter at finansiere og bemande dette agentur, og hvordan den vil sikre, at personer med handicap bliver repræsenteret heri. De skal være repræsenteret internt som medarbejdere og eksperter og ikke blot eksternt som aktører, der høres.

1.5.

EØSU bakker kraftigt op omkring flagskibsinitiativet om et EU-handicapkort, da et sådant efter udvalgets mening vil kunne skabe store forandringer. EØSU beklager imidlertid, at det endnu ikke er på plads, hvordan man skal sikre, at det anerkendes af medlemsstaterne. Udvalget understreger, at det er nødvendigt at indføre handicapkortet gennem en forordning, der skal gøre det muligt at anvende og håndhæve det umiddelbart i hele EU.

1.6.

EØSU støtter planen om at udarbejde en vejledning om god valgpraksis med fokus på valgdeltagelse blandt personer med handicap, som forventes at være klar i 2023. Udvalget støtter også det planlagte samarbejde med medlemsstaterne, det europæiske valgsamarbejdsnetværk og Europa-Parlamentet om at sikre, at personer med handicap kan udøve deres politiske rettigheder på lige fod med andre. EØSU anbefaler, at gennemførelsen heraf bliver fremrykket, så de nationale og lokale myndigheder får tid til at indføre en mere tilgængelig praksis inden valget til Europa-Parlamentet i 2024.

1.7.

Der mangler tiltag, som specifikt tilgodeser behovene hos kvinder med handicap. EØSU opfordrer til, at der så vidt muligt rettes op på dette ved at sikre, at kønsaspektet indarbejdes i alle de tiltag, der allerede er medtaget i strategien. Dette skal ske med største omhu, for så vidt angår samtlige tiltag til bekæmpelse af overgreb. Fokusset på kvinder bør også udvides til at omfatte familiemedlemmer, som yder andre familiemedlemmer med handicap længerevarende og uformel pleje, da især kvinder har en tendens til at påtage sig omsorgsroller. EØSU ser gerne, at der efter midtvejsevalueringen af strategien fremsættes forslag til et specifikt flagskibsinitiativ vedrørende kvinder med handicap for anden halvdel af strategiens løbetid.

1.8.

De tiltag, der vedrører adgang til domstolsprøvelse og personer med handicap som ofre for overgreb, er uhyre vigtige. EØSU mener, at disse tiltag — navnlig dem, der vedrører uddannelse af ansatte inden for retsvæsenet og de retshåndhævende myndigheder — også bør omfatte vejledning om, hvordan man sikrer, at personer med handicap ikke nægtes adgang til domstolsprøvelse som følge af juridisk umyndiggørelse, og at de ikke oplever forsinkelser i adgangen til domstolsprøvelse som følge af problemer med tilgængelighed, mangel på støttet beslutningstagning eller mangel på kommunikationsbistand såsom tegnsprogstolkning.

1.9.

De foreslåede retningslinjer for forbedring af mulighederne for en selvstændig tilværelse og inklusion i samfundet er et spørgsmål, som Kommissionen bør tage fat på med særlig omhu. Retningslinjerne bør bygge på meget klare definitioner af, hvad der skal forstås ved institutionel pleje, tjenester i nærmiljøet og en selvstændig tilværelse. EØSU anbefaler, at Kommissionen baserer sine definitioner på dem, som den europæiske ekspertgruppe om overgangen fra institutionel pleje til pleje i nærmiljøet har fastlagt og vedtaget, samt på den generelle bemærkning nr. 5 til artikel 19 i handicapkonventionen.

1.10.

Den foreslåede pakke om bedre beskæftigelsesmuligheder samt Kommissionens løfte om i højere grad at ansætte og inkludere personer med handicap i EU-institutionerne er en klar imødekommelse af civilsamfundets opfordringer. Det kan ikke understreges tydeligt nok, hvor vigtigt det er at fokusere på at fremme beskæftigelse af høj kvalitet for personer med handicap i lyset af covid-19-pandemien (2). I den henseende kunne strategien have været mere ambitiøs. EØSU anbefaler kraftigt, at man påbegynder arbejdet med at fastsætte indikatorer for overvågning af gennemførelsen af tiltagene, og at der arbejdes for at tilpasse tiltagene til dem vedrørende civilbeskyttelse. Med hensyn til beskæftigelsen i medlemsstaterne, kunne dette delvis opnås gennem Kommissionens forslag om at medtage indikatorer for beskæftigelseskløften mellem personer med og uden handicap i den sociale søjles nye sociale resultattavle og om at medtage en opdeling efter handicap i nogle af de øvrige indikatorer. EØSU understreger, at målet ikke blot er en højere beskæftigelsesfrekvens, men også beskæftigelse af høj kvalitet, der gør det muligt for personer med handicap at forbedre deres sociale stilling gennem arbejde. EØSU foreslår derfor, at der i resultattavlen medtages indikatorer for kvaliteten af beskæftigelse, når det gælder personer med handicap — f.eks. om de har fuldtids- og langtidskontrakt, og om de er ansat på det almindelige arbejdsmarked. Kommissionen bør presse hårdt på, når det gælder de mål, der er opstillet for medlemsstaterne om, hvor meget de skal reducere beskæftigelseskløften mellem personer med og uden handicap inden 2030. Udvalget efterlyser ambitiøse mål, der sigter mod i så høj grad som muligt at fjerne forskelle i beskæftigelsen med fokus på beskæftigelsen på det almindelige arbejdsmarked.

1.11.

I strategien foreslås der en række uddannelsestiltag. EØSU understreger, at uddannelsestiltaget for speciallærere også bør fokusere på at uddanne undervisere i de almene uddannelsesinstitutioner i at tilbyde inklusiv undervisning i klasseværelset. Medlemsstaterne skal opfordres til at gøre brug af speciallærere i inklusive skolemiljøer, så børn med handicap kan få den særlige støtte, de kan have brug for, når de deltager i almen skolegang sammen med elever uden handicap.

1.12.

Forslaget om at ajourføre værktøjskassen for den »menneskerettighedsbaserede tilgang, der omfatter alle menneskerettigheder, til EU's udviklingssamarbejde«, er et positivt skridt. Dette bør ske med input fra de nationale og lokale handicaporganisationer i de lande, hvor disse investeringer finder sted.

1.13.

Tiltaget til støtte for medlemsstaternes gennemførelse af Haagerkonventionen fra 2000 ville være i strid med handicapkonventionen, hvad angår spørgsmål som tvangsbehandling og tvang. Dette problem bør håndteres med input fra handicaporganisationer, inden Kommissionen foretager sig yderligere.

1.14.

EØSU glæder sig over Kommissionens tilsagn om at foregå med et godt eksempel. Forslag som dem vedrørende tilgængeligheden af Kommissionens bygninger bør gennemføres til punkt og prikke, og de i strategien fastsatte tidsfrister for gennemførelsen må ikke fraviges.

1.15.

Den foreslåede strategi for dataindsamling er et af de vigtigste forslag. EØSU understreger nødvendigheden af at sikre en mere systematisk indsamling af opdelte data, evt. ved hjælp af Washingtongruppens »Short Set«-spørgsmål.

1.16.

En overvågningsramme for strategiens mål og tiltag forventes at stå klar i 2021. EØSU — og navnlig dets studiegruppe »Handicappedes rettigheder« — står klar til at bistå Kommissionen i udarbejdelsen af denne ramme sammen med handicaporganisationer, som bør inddrages fuldt ud og på en meningsfuld måde i hele processen.

1.17.

Ifølge strategien bør personer med handicap deltage fuldt ud i konferencen om Europas fremtid. EØSU ser gerne, at Kommissionen lever op til dette tilsagn ved at inddrage personer med handicap og deres repræsentative organisationer i alle konferencens områder og ikke blot dem, der specifikt vedrører handicap.

1.18.

EØSU opfordrer Kommissionen til at påbegynde forberedelserne til udvælgelsen af en EU-kandidat til FN's Komité for Rettigheder for Personer med Handicap og anbefaler, at kandidaten bliver en europæisk kvinde med handicap.

1.19.

Rådet skal også spille en vigtig rolle i strategiens gennemførelse, og EØSU opfordrer derfor Rådet til at tilslutte sig handicapplatformen og til hurtigt at udpege en handicapkoordinator i tråd med strategien. Handicapkoordinatoren i Rådet bør tjene som kontaktpunkt for handicapkonventionen, sådan som man foreslog EU i de konkluderende bemærkninger i gennemgangen af handicapkonventionen i 2015.

1.20.

EØSU opfordrer desuden handicapbevægelsen til at være proaktiv og presse på for, at alle tiltag i denne strategi lever op til, hvad der er blevet lovet, samt til at vise solidaritet ved at sikre, at tiltagene også kommer indvandrere og flygtninge med handicap til gode. Lanceringen af strategien for rettigheder for personer med handicap er blot et udgangspunkt. Det er ikke strategien i sig selv, der vil skabe reelle forandringer for personer med handicap, men snarere virkningen af strategiens enkelte komponenter i det kommende årti. Arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne bør understøtte den nye strategis gennemførelse fuldt ud.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.

EØSU konstaterer med tilfredshed, at EU's strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 er et klart skridt fremad sammenlignet med den tidligere strategi. EØSU bifalder desuden Kommissionens høringsproces, og at mange af de forslag, som EØSU fremsatte i sin udtalelse (3), er blevet medtaget i den endelige strategi. Dette understreger også udvalgets klare evne til at påvirke udfaldet af nye EU-politikker og -initiativer.

2.2.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen har givet tilsagn om at gennemføre syv flagskibsinitiativer med klare mål og datoer for gennemførelsen. Denne grad af åbenhed vil i stor udstrækning lette EØSU's, civilsamfundets og arbejdsmarkedsparternes arbejde med at give input til disse tiltag.

2.3.

Blandt flagskibsinitiativerne ser EØSU et særligt potentiale i AccessibleEU's ressourcecenter. Dets succes vil til dels afhænge af de ressourcer, Kommissionen tildeler det, ekspertisen hos det personale, der driver det, og dets evne til at samle eksperter, som kan give medlemsstaterne reel værdifuld viden.

2.4.

EØSU bifalder forslaget om et EU-handicapkort. Hvorvidt dette kort vil medføre forbedringer for personer med handicap, vil afhænge af, hvilke rettigheder og krav kortet giver, når det bliver indført, og hvorvidt der træffes foranstaltninger til sikring af, at det håndhæves i alle medlemsstater.

2.5.

En af strategiens stærke sider er den måde, den vil påvirke Kommissionens interne arbejdsgang og forbindelser med de øvrige EU-institutioner på. EØSU bifalder især tilsagnet om en årlig udveksling mellem Kommissionen og EØSU. Udvalget mener endvidere, at EØSU bør være repræsenteret i den nye handicapplatform sammen med handicaporganisationer.

2.6.

På nogle punkter synes strategien at være et meget tøvende skridt fremad. Strategien medtager mange af forslagene fra EØSU's udtalelse (4), men tilsagn om ny lovgivning er så godt som ikkeeksisterende. Af de fem tiltag vedrørende bindende lovgivning går de fire ud på at revidere eksisterende lovgivning, hvilket allerede er påbegyndt, og et tiltag går ud på at undersøge muligheden for lovgivning, »hvis det er relevant«. I den nye strategi foretrækkes mekanismer som retningslinjer og værktøjskasser, der — selv om de kan fremme praksis i medlemsstaterne — indebærer en meget større risiko for manglende overholdelse uden mulighed for at indbringe medlemsstaterne for EU-Domstolen.

2.7.

I strategien lover Kommissionen at tage fat på visse spørgsmål gennem andre EU-strategier og handlingsplaner, herunder EU's strategi for digital forvaltning og handlingsplanen for den sociale økonomi. Kommissionen giver ikke altid nærmere detaljer om, hvordan handicapspørgsmålene nøjagtigt vil blive behandlet i disse strategier. Der bør gives mere detaljerede oplysninger om, hvordan Kommissionen nøjagtigt har tænkt sig at gøre dette.

2.8.

EØSU har betænkeligheder med hensyn til det tiltag, der vedrører støtte til medlemsstaternes gennemførelse af Haagerkonventionen fra 2000, og som ville være i strid med handicapkonventionen, hvad angår spørgsmål som tvangsbehandling og tvang i forbindelse med medicinske indgreb. Dette problem bør håndteres med input fra handicaporganisationer, inden Kommissionen foretager sig yderligere.

2.9.

EØSU mener, at strategien har potentiale til at skabe reelle forandringer, men at dette fuldstændigt vil afhænge af, hvor godt den gennemføres, og hvor ambitiøse de enkelte tiltag er. Hvis Kommissionen og medlemsstaterne ikke er ambitiøse med at presse på for tiltag, der ændrer den nuværende situation, kunne strategien meget vel skuffe forventningerne hos de mere end 100 mio. mennesker med handicap i EU.

2.10.

EØSU opfordrer handicapbevægelsen til at være proaktiv og presse på for, at strategien lever op til, hvad der er blevet lovet. Det er ikke strategien i sig selv, der vil skabe reelle forandringer for personer med handicap, men snarere virkningen af strategiens enkelte komponenter i det kommende årti.

3.   Tilgængelighed og udøvelse af EU-rettigheder

3.1.

Kapitel to og tre i strategien omfatter de tiltag, der vedrører tilgængelighed og udøvelse af EU-rettigheder. De vigtigste tiltag er som følger:

3.1.1.

Et flagskibsinitiativ om oprettelse af ressourcecentret AccessibleEU. Det vil samle nationale myndigheder med ansvar for gennemførelse og håndhævelse af tilgængelighedsregler såvel som eksperter i tilgængelighed og fagfolk med henblik på at udveksle god praksis og udvikle værktøjer og standarder, der har til formål at lette gennemførelsen af EU-lovgivning. Dette er i tråd med EØSU's opfordring til at oprette et europæisk udvalg for tilgængelighed (EU Access Board). Kommissionen bør præcisere, hvordan dette center skal finansieres og bemandes, og hvordan det skal nå ud til eksperter i tilgængelighed, personer med erfaring med tilgængelighedsproblemer samt handicaporganisationer.

3.1.2.

Indførelse af et europæisk handicapkort senest i 2023, som skal være gyldigt i alle medlemsstater. EØSU glæder sig over denne direkte imødekommelse af opfordringen i sin udtalelse fra 2019 (5). Dette initiativs succes vil afhænge af, hvilke rettigheder kortet giver, og hvorvidt alle medlemsstater går med til at gennemføre det fuldt ud. EØSU anmoder indtrængende Kommissionen om at være ambitiøs med handicapkortet, da det vil være et af strategiens vigtigste resultater og for mange vil være et benchmark for måling af strategiens succes.

3.1.3.

Evaluering af anvendelsen af direktivet om webtilgængelighed og vurdering af, om direktivet bør revideres. En sådan evaluering giver mulighed for at analysere, hvorvidt denne lovgivning er formålstjenlig i en stadig mere digital offentlig sektor, navnlig efter covid-19-pandemien. EØSU mener, at Kommissionen bør ophæve den undtagelse fra direktivets anvendelsesområde, der gælder for visse websteder (f.eks. skoler, børnehaver og vuggestuer), da sådanne undtagelser risikerer at spænde ben for personer med handicap, som kun har adgang til disse offentlige tjenester ved hjælp af digitale værktøjer. EØSU efterlyser desuden en mere præcis redegørelse for, hvilke skridt der vil blive taget, såfremt medlemsstaterne ikke opfylder direktivets krav.

3.1.4.

Revision af en række eksisterende retsakter, nærmere bestemt de lovgivningsmæssige rammer for bygningers energimæssige ydeevne, herunder deres indvirkning på forbedringer af tilgængeligheden som følge af renoveringskrav; lovgivningen om passagerrettigheder; Europa-Parlamentets og Rådets forordningen (EU) nr. 1315/2013 (6) om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet for at styrke bestemmelsen om tilgængelighed; samt bytrafikpakken. Selv om EØSU er skuffet over, at Kommissionen ikke har været mere ambitiøs og foreslået flere tiltag baseret på bindende lovgivning, glæder udvalget sig over, at dets efterlysning af tilgængelighedstiltag i bebyggede områder og inden for transporten har sat sit præg på strategien. EØSU anmoder indtrængende Kommissionen om at foretage ambitiøse ændringer og gøre sig til fortaler for ambitiøse tilgængelighedstiltag.

3.1.5.

Udarbejdelse af en vejledning om god valgpraksis for valgdeltagelse af personer med handicap og samarbejde med medlemsstaterne, det europæiske valgsamarbejdsnetværk og Europa-Parlamentet om at sikre, at personer med handicap kan udøve deres politiske rettigheder, herunder retten til at opstille til valg og modtage tilgængelig information. Kommissionen ønsker ligeledes at tilgodese behovene hos personer med handicap i kompendiet om e-afstemning og støtte inklusiv demokratisk deltagelse. Det er vigtigt, at Kommissionen arbejder tæt sammen med Europa-Parlamentet for at sikre, at det næste europaparlamentsvalg er tilgængeligt, og at EU foregår med et godt eksempel.

4.   En menneskeværdig livskvalitet og deltagelse på lige fod

4.1.

Kapitel fire og fem i strategien omfatter de tiltag, der vedrører livskvalitet og lige muligheder. De vigtigste tiltag er som følger:

4.1.1.

Et flagskibsinitiativ om retningslinjer for en selvstændig tilværelse med henblik på medlemsstaternes forbedring af mulighederne for at føre en selvstændig tilværelse og blive inddraget i lokalsamfundet. EØSU betragter dette som et potentielt afgørende initiativ. Dets styrke vil afhænge af en klar og stringent definition af, hvad der skal forstås ved institutionel pleje, og hvorfor det bør undgås, og hvad der skal forstås ved investeringer i pleje i nærmiljøet og en selvstændig tilværelse. Retningslinjerne bør udarbejdes med input fra personer med handicap og deres interesseorganisationer.

4.1.2.

En ramme for sociale tjenester med henblik på at forbedre leveringen af tjenester til personer med handicap og gøre det mere attraktivt at arbejde inden for dette område. Efter EØSU's mening bør en sådan ramme ikke blot søge at gøre sektoren for sociale tjenester mere attraktiv med hensyn til lønnen og arbejdsforholdene, men også sikre, at tjenesteudbyderne modtager passende uddannelse i, hvordan de yder støtte med udgangspunkt i tjenestebrugernes ønsker og ud fra en menneskecentreret og menneskerettighedsbaseret tilgang.

4.1.3.

En ny pakke om beskæftigelsesmuligheder for personer med handicap. Som led i denne pakke vil Kommissionen også sikre medlemsstaternes stringente anvendelse af de rettigheder, der er omfattet af direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet, og vil fremlægge en rapport om direktivets anvendelse i 2021. Kommissionen vil endvidere overvåge udarbejdelsen af en handlingsplan for den sociale økonomi i 2021, herunder muligheder for personer med handicap og integration i det almindelige arbejdsmarked. Personer med handicap står over for en lang række hindringer for adgang til beskæftigelse. EØSU mener, at Kommissionen bør melde klart ud, hvilke hindringer der findes, og hvilke hindringer det haster med at fjerne, samt om covid-19 har forværret situationen. Udvalget anbefaler, at man — inden man går i gang med at udforme pakken — foretager en undersøgelse eller en rundspørge blandt personer med handicap og de organisationer, der repræsenter dem, for at finde ud af, hvilke tiltag de ønsker gennemført. EØSU mener desuden, at der i beskæftigelsespakken bør være fokus på muligheden for at få adgang til beskæftigelse af høj kvalitet på det almindelige arbejdsmarked, herunder i den sociale økonomi og beskæftigelsesmodeller som D-WISE, således at man undgår en yderligere udelukkelse af personer med handicap, og at pakken især bør være rettet mod jobsøgende kvinder og unge med handicap. Målet bør ikke blot være en højere beskæftigelsesfrekvens, men også at gøre det muligt for personer med handicap at forbedre deres sociale status og økonomiske situation gennem lønnet arbejde.

4.1.4.

En undersøgelse i 2022 om social beskyttelse og tjenester til personer med handicap efterfulgt af en vejledning til medlemsstaterne om gennemførelse af reformer af den sociale beskyttelse med fokus på rammer for vurdering af handicap. Undersøgelsen bør have fokus på sociale tjenester som grundlaget for at sikre personer med handicap et værdigt liv såvel som familiernes og omsorgspersonernes rolle. Det bør således understreges i vejledningen, at tjenesterne skal kunne opfylde de individuelle behov hos personer med handicap, ydes i nærmiljøet og ikke i isolerede miljøer og ledsages af passende handicapydelser. Det er yderst vigtigt, at man i vejledningen om reformer af den sociale beskyttelse tager højde for de større leveomkostninger for personer med handicap, og at medlemsstaterne indtrængende anmodes om at være mere fleksible med hensyn til at lade personer med handicap beholde deres ydelser uanset deres eller deres ægtefælles/partners indkomst. Personer med handicap bør frit kunne søge arbejde, bo sammen med eller gifte sig med deres partner uden at blive straffet økonomisk.

4.1.5.

En uddannelsesstrategi for ansatte i retsvæsenet med fokus på EU's handicaplovgivning, herunder FN's handicapkonvention. Denne vil omfatte en undersøgelse af retssikkerhedsgarantier for sårbare voksne i straffesager og en vurdering af behovet for lovgivningsforslag om støtte til og beskyttelse af sårbare voksne i tråd med strategien for ofres rettigheder. Kommissionen vil ligeledes yde vejledning til medlemsstaterne vedrørende adgang til domstolsprøvelse for personer med handicap i EU. Den vil støtte medlemsstaterne i at øge antallet af fagfolk med handicap inden for retsvæsenet. EØSU bifalder disse forslag, som afspejler de anbefalinger, udvalget har fremsat i sin udtalelse (7). EØSU glæder sig ligeledes over, at Kommissionen vil anmode Agenturet for Grundlæggende Rettigheder om at undersøge forholdene for personer med handicap, der bor på institutioner, i forbindelse med overgreb, misbrug og tortur. Disse tiltag bør også omfatte vejledning om, hvordan man sikrer, at personer med handicap ikke nægtes adgang til domstolsprøvelse, og at de ikke oplever forsinkelser i adgangen til domstolsprøvelse som følge af problemer med tilgængelighed, manglende retsevne, mangel på støttet beslutningstagning eller mangel på kommunikationsbistand såsom tegnsprogstolkning. Der bør indsamles eksempler på god praksis om støttet beslutningstagning i overensstemmelse med artikel 12 og 13 i handicapkonventionen. Det kunne ligeledes være hensigtsmæssigt at undersøge, hvordan medlemsstaterne har gennemført Kommissionens henstilling af 27. november 2013 om retssikkerhedsgarantier for sårbare personer, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager (8).

4.1.6.

Flere tiltag på uddannelsesområdet. Disse tiltag omfatter støtte til medlemsstaterne til at anskaffe tekniske hjælpemidler og tilvejebringe et tilgængeligt digitalt læringsmiljø og indhold i forbindelse med handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027. Kommissionen foreslår endvidere en værktøjskasse til inklusion i førskoleundervisning og børnepasning, med et særligt kapitel om børn med handicap. Endelig vil Kommissionen hjælpe medlemsstaterne med at videreudvikle deres læreruddannelser for at afhjælpe manglen på speciallærere og gøre alle undervisere i stand til at håndtere mangfoldighed og inklusiv undervisning. EØSU glæder sig over, at Kommissionen anerkender den rolle, som EU kan spille med hensyn til at fremme inklusiv undervisning og navnlig e-læring, eftersom studerende med handicap har stået over for en lang række tilgængelighedsproblemer under covid-19-pandemien. EØSU ønsker dog at understrege, at tiltaget vedrørende uddannelse af speciallærere også bør have fokus på at uddanne undervisere i de almene uddannelsesinstitutioner i at tilbyde inklusiv undervisning i klasseværelset. Kommissionen bør fremme almen inklusiv undervisning og opfordre medlemsstaterne til at gøre brug af speciallærere i inklusive skolemiljøer. Der bør også investeres i og foretages forbedringer af uddannelsessystemernes karrierevejledning til personer med handicap.

4.1.7.

Når det gælder inklusiv kunst og kulturliv, idræt, forlystelser og fritidsaktiviteter, herunder turisme, vil strategien styrke deltagelsen på flere fronter, nemlig gennem samarbejde med konventionelle idrætsforeninger og idrætsforeninger for personer med handicap, støtte kunstværk af kunstnere med handicap og anvende EU-midler til at gøre kulturarvssteder og kunstarrangementer mere tilgængelige for personer med handicap.

4.1.8.

EØSU beklager, at strategien mangler ambition med hensyn til vedtagelsen af det horisontale direktiv om ikke-forskelsbehandling, der har været blokeret i Rådet i det seneste årti. Der er ingen konkrete planer om at fjerne denne blokering eller foreslå alternativer, såfremt Rådet ikke når frem til en aftale.

4.1.9.

EØSU havde også gerne set, at der var større opmærksomhed på sundhedsrelaterede spørgsmål. Strategien har fokus på kræfthandlingsplanen, hvilket udvalget bifalder, men er meget vag med hensyn til mental sundhed, tilgængeligheden af sundhedsrelaterede oplysninger og ydelse af sundhedspleje til personer med handicap, som stadig bor på institution.

5.   Fremme af rettigheder for personer med handicap på verdensplan

5.1.

Kapitel seks i strategien omfatter de tiltag, der vedrører fremme af rettigheder for personer med handicap på verdensplan. De vigtigste tiltag er som følger:

5.1.1.

Styrkelse af EU's indsamling af data om personer med handicap i forbindelse med EU-finansieret humanitær bistand, f.eks. ved at fremme brugen af Washingtongruppens »Short Set«-spørgsmål. Det er tale om et glimrende forslag, som imødekommer EØSU's tidligere anmodninger. Udvalget ser gerne, at indsamlingen af opdelte data bliver forbedret på alle fronter, navnlig når det gælder personer, som bor på institution. EU bør ligeledes støtte gennemførelsen af FN's handicapkonvention og fremme dens ratificering på verdensplan.

5.1.2.

Ajourføring af værktøjskassen for »den menneskerettighedsbaserede tilgang, der omfatter alle menneskerettigheder, til EU's udviklingssamarbejde« i 2021. Dette bør ikke blot ske i samarbejde med handicaporganisationer i EU, men også i samarbejde med nationale og lokale handicaporganisationer i de lande, hvor disse investeringer finder sted.

5.1.3.

Sikring af en systematisk anvendelse af OECD's Komité for Udviklingsbistands handicapmarkør til at følge handicapvenlige investeringer med henblik på at foretage en målrettet overvågning af EU-finansiering. EØSU er meget tilfreds med, at dette forslag fra udvalgets udtalelse SOC/616 (9) er blevet indarbejdet.

6.   Gennemføre strategien og foregå med et godt eksempel

6.1.

Kapitel syv og otte i strategien omfatter de tiltag, der vedrører strategiens gennemførelse, og hvordan Kommissionen vil ændre sin struktur og måde at arbejde på for at opnå dette. De vigtigste tiltag er som følger:

6.1.1.

En årlig udveksling af synspunkter med EØSU. EØSU glæder sig over, at dets inddragelse i strategiens gennemførelse bliver formaliseret, og ser frem til et løbende, struktureret samarbejde. EØSU glæder sig endvidere over, at Kommissionen ligeledes vil arrangere regelmæssige møder på højt plan med Europa-Parlamentet, Rådet og EU-Udenrigstjenesten med deltagelse af interesseorganisationer for personer med handicap.

6.1.2.

Oprettelse af en handicapplatform som erstatning for Gruppen på Højt Plan vedrørende Handicapspørgsmål. Platformen vil støtte gennemførelsen af strategien og de nationale handicapstrategier. Den vil samle nationale kontaktpunkter for handicapkonventionen, handicaporganisationer, og Kommissionen. Den vil udgøre et forum for drøftelser om FN's vurderinger af medlemsstaternes gennemførelse af handicapkonventionen. EØSU har store forhåbninger til denne nye struktur, som lover at være mere åben og gennemsigtig end gruppen på højt plan.

6.1.3.

En fornyet strategi for menneskelige ressourcer for at fremme ansættelse af og karrieremuligheder for personer med handicap, herunder et »kontor for mangfoldighed og inklusion«, som skal føre tilsyn med udformningen og gennemførelsen af foranstaltninger til fremme af mangfoldighed og inklusion inden for alle Kommissionens tjenestegrene. EØSU betragter dette som et af strategiens mest lovende tiltag og håber, at det vil føre til en reel vækst i ansættelsen af personer med handicap i EU-institutionerne. EØSU er desuden tilfredshed med, at Kommissionen vil ajourføre EPSO's strategi for målrettet kommunikation og opsøgende aktiviteter samt styrke alle Kommissionens tjenestegrenes ledelsesrapportering om mangfoldighed og rimelige tilpasninger for medarbejdere med handicap.

6.1.4.

Forbedring af tilgængeligheden af alle Kommissionens tjenester inden for audiovisuel kommunikation og grafisk design senest i 2023. EØSU bifalder dette tiltag og opfordrer Kommissionen til at samarbejde med tilgængelighedseksperter for at sikre det højest mulige tilgængelighedsniveau.

6.1.5.

Sikring af tilgængeligheden af alle Kommissionens nyligt ibrugtagne bygninger. Kommissionen vil ligeledes sikre, at de steder, hvor Kommissionens arrangementer afholdes, er tilgængelige, og at alle Kommissionens bygninger senest i 2030 følger europæiske standarder for tilgængelighed. EØSU anmoder indtrængende Kommissionen om at nå disse mål uden undtagelser.

6.1.6.

Udvikling af en strategi for dataindsamling, som vil retlede medlemsstaterne, og analyse af nuværende datakilder og indikatorer, heriblandt administrative data. EØSU understreger nødvendigheden af at indsamle opdelte data, eventuelt ved hjælp af Washingtongruppens »Short Set«-spørgsmål, som der allerede henvises til i strategien.

6.1.7.

Offentliggørelse af en ramme for overvågning af strategiens mål og tiltag efterfulgt af en udarbejdelse af nye handicapindikatorer samt offentliggørelse af en rapport om strategien i 2024 for at vurdere fremskridtene med gennemførelsen og — om nødvendigt — ajourføre strategiens mål og tiltag. EØSU — og navnlig udvalgets studiegruppe »Handicappedes rettigheder« — er klar til at bistå Kommissionen i udarbejdelsen af denne ramme sammen med handicaporganisationer. EØSU er tilfreds med, at der er fastsat en dato for gennemførelsesrapporten, som giver Kommissionen tid til at afhjælpe eventuelle mangler i strategiens løbetid.

---

(1)  EUT C 97 af 24.3.2020, s. 41.

(2)  Disability and labour market integration: Policy trends and support.

(3)  EUT C 97 af 24.3.2020, s. 41.

(4)  EUT C 97 af 24.3.2020, s. 41.

(5)  EUT C 97 af 24.3.2020, s. 41 og EUT C 56 af 16.2.2021, s. 36.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1).

(7)  EUT C 97 af 24.3.2020, s. 41.

(8)  EUT C 378 af 24.12.2013, s. 8.

(9)  EUT C 97 af 24.3.2020, s. 41.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Forslag til Rådets henstilling om oprettelse af en europæisk børnegaranti

(COM(2021) 137 final)

og om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — EU-strategi om barnets rettigheder

(COM(2021) 142 final)

(2021/C 374/10)

Ordfører:	Kinga JOÓ
Medordfører:	Maria del Carmen BARRERA CHAMORRO

Høringsanmodning	Kommissionen, 31.5.2021
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Præsidiets henvisning	23.3.2021
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	21.6.2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	7.7.2021
Plenarforsamling nr.	562
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	231/0/2

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Et ud af fire børn i EU vokser op i risiko for fattigdom og social udstødelse, og dette uacceptable tal kræver en koordineret europæisk løsning baseret på stærke politiske og lovgivningsmæssige rammer for at vende tendensen og bryde generationers onde cirkel af udsathed. Der er behov for et ambitiøst mål, som sigter mod at løfte alle børn og ikke kun 5 mio. børn ud af fattigdom inden 2030.

1.2.

Det er afgørende at integrere børns rettigheder i den politiske beslutningstagning. Praktisk talt alle politiske områder påvirker børn, og der er derfor behov for en samlet samfundsmæssig indsats for at sikre, at forskellige politikområder (med relation til familie, uddannelse, økonomi, den digitale verden, miljøet, boliger) har styrkende og varig effekt på børns sundhed og trivsel. Der bør hurtigt vedtages en integreret model og horisontale foranstaltninger på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau for at dække alle vigtige områder, som kan have en indvirkning på børn liv både i dag og i fremtiden.

1.3.

EØSU anbefaler, at de nationale handlingsplaner for børnegarantien kommer til at omfatte foranstaltninger rettet mod to og flere generationer med henblik på at udvikle støttemekanismer til både børnene og deres forældre, da et barns sårbarhed ikke kan håndteres uden at håndtere familiens sårbarhed. Forældre og omsorgspersoner bør støttes gennem flere forskellige tiltag: passende indkomst, balance mellem arbejdsliv og privatliv, indførelse af passende betalt barselsorlov for mødre og fædre og forældreorlov, omsorgsorlov, fleksible arbejdsordninger og familievenlige arbejdspladser.

1.4.

Menneskerettigheder og børns rettigheder er bindende for alle medlemsstater som fastsat i artikel 2 i TEU. Der er behov for en stærkere politisk ramme for børns rettigheder på EU-plan, hvilket mange aktører også har efterlyst. Det organiserede civilsamfund, navnlig sociale tjenesteydelser, børneorganisationer, familieorganisationer og udbydere af formel og ikkeformel uddannelse, skal høres og inddrages behørigt i udarbejdelsen af nationale handlingsplaner og overvågningsmekanismer. Målrettede tiltag er bedst egnet til at støtte en effektiv gennemførelse af disse to EU-rammer med henblik på at udrydde fattigdom og fremme børns sundhed og trivsel.

1.5.

Kun 11 lande har øremærket specifikke ESF+-midler til at løfte børn ud af fattigdom, mens en række andre medlemsstater ligger meget tæt på EU-gennemsnittet med deres data om fattigdomsrisikoen blandt børn. EØSU anbefaler, at alle medlemsstater øremærker ESF+-midler til at hjælpe børn ud af fattigdom og betragter de fastsatte 5 % som et minimum. Der er desuden behov for at forbedre indsamlingen af opdelte data af høj kvalitet for at hjælpe med at overvåge fremskridtet i retning af udryddelse af børnefattigdom og social eksklusion.

1.6.

EØSU anbefaler, at medlemsstaterne giver fri adgang til førskoleundervisning og børnepasning, uddannelse og skolebaserede aktiviteter og sundhedspleje eller yder disse tjenester gratis. Alternativt kan de ved hjælp af passende kontantydelser sikre, at børn får adgang til disse vigtige ydelser uden at påføre familierne en ekstra økonomisk byrde.

1.7.

EØSU anbefaler, at medlemsstaterne ved udarbejdelsen af deres nationale planer under børnegarantien om nødvendigt specificerer, hvilken aldersgruppe den er rettet mod, men bemærker samtidig, at børns rettigheder gælder for alle under 18 år. Dette er navnlig vigtigt for at sikre komplementaritet mellem rammer som børnegarantien og ungdomsgarantien til gavn for støttemodtagerne.

1.8.

EØSU opfordrer indtrængende Kommissionen til at placere strategien for børns rettigheder på samme horisontale koordineringsniveau som andre nyligt vedtagne europæiske strategier, herunder strategierne for ligestilling mellem kønnene, ligestilling for LGBTIQ-personer, for romaer og for handicappedes rettigheder.

2.   Indledning

2.1.

Børns rettigheder er menneskerettigheder for alle under 18 år. Beskyttelse af børns rettigheder er et mål for Den Europæiske Union som fastsat i artikel 3, stk. 3, i TEU og artikel 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Europarådet fremmer og beskytter børns rettigheder på grundlag af den europæiske menneskerettighedskonvention og strategien for børns rettigheder (2016-2021) og andre relevante retlige standarder. I henhold til FN's konvention om barnets rettigheder har enhver person under 18 år i verden ret til de samme borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, uanset deres etnicitet, køn, religion, sprog, evner, migrationsstatus, seksuelle orientering eller anden status. FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling finder også anvendelse i den henseende.

2.2.

Den 4. juni 2007 blev der lanceret et årligt forum for børns rettigheder. Denne platform åbner mulighed for dialog mellem EU-institutionerne og andre aktører og overvåger EU's indsats vedrørende børns rettigheder hvert år. I 2010 vedtog EØSU en udtalelse om børnefattigdom og børns trivsel (1), og i 2011 vedtog udvalget en udtalelse om en EU-dagsorden for børns rettigheder (2), hvori medlemsstaterne opfordredes til at støtte børn på enhver mulig måde.

2.3.

Den 20. februar 2013 vedtog Kommissionen henstillinger om at styrke børns rettigheder, mindske børnefattigdom og forbedre børns trivsel (3). Den 24. november 2015 opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre børnegarantien og programmer, som tilbyder forældre støtte og muligheder for at komme ud af social eksklusion og ind på arbejdsmarkedet (4). Den 13. december 2017 proklamerede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den europæiske søjle for sociale rettigheder, som også fokuserer på »børnepasning og støtte til børn« (5) (princip 11). Den europæiske søjle for sociale rettigheder proklamerer desuden retten til beskyttelse mod fattigdom og retten til særlige foranstaltninger til fremme af lige muligheder. Som opfølgning igangsatte Kommissionen i juli 2020 en gennemførlighedsundersøgelse (6), og i august 2020 iværksatte den offentlige høringer om børnegarantien og om udarbejdelse af en EU-strategi for børns rettigheder.

2.4.

Den 24. marts 2021 vedtog Kommissionen med Europa-Parlamentets støtte (7) den første omfattende EU-strategi for børns rettigheder for 2021-2024 samt et forslag til Rådets henstilling om oprettelse af en europæisk børnegaranti.

3.   Generelle bemærkninger til EU-strategien for børns rettigheder og Kommissionens forslag om en europæisk børnegaranti

3.1.

EU-strategien for børns rettigheder er en rettighedsbaseret politisk ramme, som integrerer børns rettigheder som et tværgående emne i al EU's politik og lovgivning. Forslaget til Rådets henstilling om en europæisk børnegaranti er juridisk bindende med et klart sæt af handlinger, mål og foranstaltninger for gennemførelsen, som skal overvåges tæt af EU. EØSU hilser begge forslag velkommen og mener, at gennemførelsen af dem vil støtte bestræbelserne på europæisk og nationalt plan for at fremme børns trivsel og mindske børnefattigdom.

3.2.

Børn er de mest sårbare medlemmer af vores samfund, og de er ikke i stand til at håndtere risikoen for fattigdom og social eksklusion alene. Vold mod børn — i alle udformninger — er udbredt. Covid-19-pandemien har ført til en stigning i visse former for vold, hvilket fremgår af indberetninger fra politiet og andre almene tjenester såsom hotlines for børn i mange medlemsstater, som oplever et stigende antal henvendelser (8). 18 mio. børn eller 22,2 % af alle børn i EU voksede op i risiko for fattigdom og social udstødelse ifølge data fra Eurostat fra 2019, og dette tal må forventes at stige som følge af pandemiens socioøkonomiske konsekvenser (9). Et ud af fire børn i EU vokser op i udsatte familier og har brug for støtte for at bryde cirklen af fattigdom mellem generationerne.

3.3.

En række børn har udtalt sig om de rettigheder og den fremtid, de ønsker, i undersøgelsen Our Europe, Our Rights, Our Future (10), som indgik i udformningen af såvel EU-strategien for børns rettigheder som børnegarantien. I undersøgelsen blev 10 000 børns synspunkter indsamlet af fem børnerettighedsorganisationer. Resultaterne viste tydeligt, at børns synspunkter bør indgå i fastsættelsen af EU's økonomiske, sociale, juridiske og politiske rammer og prioriteter.

3.4.

EU-strategien for børns rettigheder har en holistisk tilgang, og dens overordnede mål er at opbygge et bedre liv for børn i EU og i hele verden inden for seks vigtige områder: i) børns deltagelse i EU's politiske og demokratiske liv, ii) socioøkonomisk inklusion, sundhed og uddannelse, iii) forebyggelse af og beskyttelse mod alle former for vold og diskrimination, iv) børnevenlig retspleje, v) børn i den digitale tidsalder og vi) den globale dimension af børns rettigheder. Forslaget om Rådets henstilling om oprettelse af en europæisk børnegaranti fokuserer på socioøkonomisk inklusion og på at sikre, at børn i nød har adgang til en række vigtige tjenester, nemlig førskoleundervisning og børnepasning, uddannelse og skolebaserede aktiviteter, adgang til sundhedspleje, adgang til sund ernæring og passende boligforhold. Den bidrager til EU-strategien for børns rettigheder med fokus på børn, der bor i EU.

3.5.

Strategien opfordrer til en mere inkluderende og systematisk inddragelse af børn på lokalt, nationalt og europæisk niveau. Det skal ske via en ny EU-platform for børns deltagelse, som skal oprettes i samarbejde med Europa-Parlamentet og børnerettighedsorganisationer for at sikre, at børn inddrages mere i beslutningstagningen.

3.6.

Strategien opfordrer til, at børn kan vokse op uden vold og udnyttelse. Børn kan være ofre for vold, vidner til vold og udøvere af vold. Ifølge rapporter fra ILO bliver mange børn udnyttet på arbejdsmarkedet og brugt til tvangsarbejde, herunder seksuel udnyttelse og prostitution. Strategien opfordrer også til børnevenlig retspleje og påpeger, at retssager skal tilpasses til børnenes alder og behov og sætte hensynet til barnets interesser i første række. Der skal sikres adgang til domstolsprøvelse for børn med henblik på at arbejde mod fuld anerkendelse og virkeliggørelse af børns rettigheder, samtidig med at effektiviteten i retssager opretholdes, bl.a. gennem specialuddannelse af ansatte i retsvæsenet.

3.7.

Familiemiljøet er afgørende for børns trivsel. Kommissionen peger i sin strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025 på, at lige fordeling af ansvaret for børnepasning mellem forældrene spiller en central rolle for børns sociale inklusion. Covid-19-pandemien har haft uforholdsmæssigt store socioøkonomiske konsekvenser for kvinder, og det er vigtigere end nogensinde, at forældre samarbejder som et team i barnets interesse. Gennemførelsen af såvel børnegarantien som strategien for børns rettigheder skal knyttes sammen med vigtige initiativer under den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder gennemførelsen af EU-direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv.

3.8.

Der findes en lang række familiemodeller i EU, herunder regnbuefamilier med ét eller flere LGBTIQ-medlemmer. I overensstemmelse med Kommissionens strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025 skal børn af regnbuefamilier beskyttes, navnlig i grænseoverskridende situationer, hvor familiebånd på grund af medlemsstaternes forskelle på det familieretlige område ikke længere anerkendes, når de krydser EU's indre grænser. I overensstemmelse med strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 skal børn med handicap have lige ret til at blive inkluderet i samfundet med samme valgmuligheder som andre. Som fastsat i EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse for 2020-2030 bør romabørns sociale mobilitet håndteres. Forebyggelse af diskrimination på grund af seksuel orientering, kønsidentitet/-udtryk og kønskarakteristika, handicap eller etnisk oprindelse skal fremmes fra en tidlig alder.

3.9.

Forslaget om garantien yder vejledning og ressourcer til medlemsstaterne til at støtte børn i nød, i betragtning af det stærke forhold mellem social udstødelse af børn og manglende adgang til vigtige tjenesteydelser. Sårbare børn er bl.a. i) hjemløse børn eller børn, der har meget dårlige boligforhold, ii) børn med handicap, iii) børn med migrantbaggrund, iv) børn, der har en racemæssig eller etnisk minoritetsbaggrund (især romaer), v) børn, der er i alternativ (især institutionel) pleje og vi) børn, der lever under usikre familieforhold.

3.10.

Garantien er en strategisk ramme for de 27 medlemsstaters handlinger gennem nationale handlingsplaner med fokus på at gennemføre garantien og er rettet mod husholdninger med børn i risiko for fattigdom og social eksklusion. Henstillingen skal vedtages af Det Europæiske Råd, hvorefter alle medlemsstaterne har seks måneder til at udarbejde deres nationale handlingsplaner for børnegarantien. Forslaget til garantien fremhæver, at selv om det er en vigtig del af håndteringen af social eksklusion af børn at sikre adgang til tjenesteydelserne, skal dette ske inden for en bredere tilgang og inden for en understøttende social og familiepolitisk ramme.

3.11.

Strategien formulerer anbefalinger til tiltag på europæisk og nationalt niveau inden for forskellige politikker og finansieringsprogrammer, som påvirker børns sundhed og trivsel, herunder EU-midler, migration, sundhed, bolig, uddannelse, økonomien, miljøet og den digitale omstilling.

3.12.

Kommissionen vil aflægge rapport om strategiens fremskridt på europæisk og nationalt niveau på det årlige europæiske forum for børns rettigheder. Ved udgangen af 2024 vil der blive gennemført en evaluering af strategien med deltagelse af børn. Kommissionen vil overvåge fremskridtene med garantien gennem forskellige instrumenter, herunder det europæiske semester.

3.13.

De nationale handlingsplaner bør indeholde gennemsigtige oplysninger om anvendelsen af EU-midler og nationale midler samt en tidslinje for aktiviteterne. Medlemsstaterne kan trække på EU-midler til at støtte deres tiltag, navnlig ESF+ og Next Generation EU. ESF+ har en særlig målsætning, som er relevant for dette emne, og øremærker midler til at bekæmpe børnefattigdom. I henhold til den nye forordning skal EU-medlemsstater, hvor den gennemsnitlige børnefattigdom overstiger gennemsnittet for EU i perioden 2017-2019 (23,4 %), afsætte mindst 5 % af deres finansielle midler under ESF+ til at bekæmpe fattigdom blandt børn.

4.   Særlige bemærkninger til EU-strategien for børns rettigheder

4.1.

EU-strategien for børns rettigheder er en yderst tiltrængt EU-ramme for at beskytte børns rettigheder og styrke børn. Voksne kan stemme og har adgang til retsmidler og formelle klageprocedurer, hvis deres rettigheder overtrædes, men børn er ofte udelukket fra disse mekanismer. Børn har således ingen stemme i den politiske beslutningsproces, og deres interesser kan forblive usynlige for regeringen, hvis der ikke gøres en bevidst og systematisk indsats for at beskytte dem og fremme deres sag.

4.2.

En meningsfuld inddragelse af børn kræver for at være så effektiv som muligt omfattende ændringer i de politiske og institutionelle strukturer samt i holdninger, værdier og kulturel praksis, så børn anerkendes som borgere og aktører. For at støtte børns deltagelse og gøre deres stemme og krav gældende er der behov for kapacitetsopbygning for både børn og voksne, herunder gennem ikkeformelle aktiviteter, der udføres af civilsamfundsaktører i og uden for skolemiljøer. Konferencen om Europas fremtid er en glimrende lejlighed til at gøre børns deltagelse til virkelighed, og EØSU vil også undersøge, hvordan man i højere grad kan inddrage børn.

4.3.

Barnet er et individ og et medlem af en familie og et samfund med rettigheder og ansvar svarende til dets alder og udvikling og med ret til livskvalitet. Forældre og omsorgspersoner spiller en helt afgørende rolle for barnets kognitive, fysiske og følelsesmæssige udvikling. Et varmt og støttende forhold mellem (bedste)forældre og barn er et vigtigt element i børns trivsel og modstandsdygtighed. Søskenderelationer spiller også en central rolle i børns udvikling. Denne relation bliver ekstra vigtig for børn i alternativ pleje, og søskende bør derfor kunne blive sammen, med mindre det ikke er i deres bedste interesse. Politikker bør prioritere at investere i børn og deres familier og sikre, at der ydes passende støtte af høj kvalitet gennem en systematisk tilgang, som involverer flere generationer, for at støtte familierne i at opdrage deres børn ved brug af færdigheder i konstruktiv børneopdragelse.

4.4.

Initiativet vedrørende udvikling og styrkelse af integrerede systemer til børns beskyttelse, som fremsættes i strategien, bør suppleres af foranstaltninger til forebyggelse af alle former for vold mod børn. At blive udsat for eller overvære vold i barndommen kan have langvarige konsekvenser for børns fysiske, følelsesmæssige og psykologiske udvikling. Det er nødvendigt med en plan, som omfatter alle regeringsniveauer fra EU-niveau til kommunalt niveau, for at forebygge og håndtere vold mod børn, og en sådan plan bør håndtere udsættelse for alle former for vold, misbrug og omsorgssvigt, herunder fysisk og psykisk vold, seksuel vold, onlinevold samt vold i hjemmet, på institutioner og i skoler. Indbyrdes forbundne sårbarheder bør adresseres, f.eks. den øgede risiko, som gælder for piger, børn (navnlig piger) med handicap samt børn, der lever i udsatte miljøer og i voldsramte hjem. I tilfælde, hvor mindreårige har udøvet vold, er der ud over børnevenlige retssager også behov for en børnevenlig institutionel baggrund for at understøtte en fuldstændig social reintegration. Nødlinjer og andre NGO-drevne tjenester til støtte for børn og familier bør modtage strukturstøtte for at sikre deres bæredygtighed og effektivitet.

4.5.

Børns rettigheder bør også tages op inden for vigtige interessesfærer, som påvirker børns og deres familiers trivsel. Beslutningstagerne bør systematisk integrere børns rettigheder med henblik på at vurdere indvirkningen af et initiativ, som kan påvirke børn og deres rettigheder. Det er vigtigt ved behov at handle hurtigt og effektivt, når det gælder børns rettigheder i relationer med tredjelande. Dette er strategiens overordnede tilgang, og den bør stå centralt i gennemførelses- og evalueringsprocessen. I forbindelse med gennemførelsen af strategien bør medlemsstaterne desuden kunne hente hjælp i bedste praksis, som andre lande har indsamlet, og som har vist gode resultater.

4.6.

Børn bærer det mindste ansvar for klimaforandringerne, men de bærer den største byrde med hensyn til deres effekt. Strategien henviser til miljø- og klimakrisens indvirkning på børn, men den bør gå endnu længere og sikre, at miljøpolitik og -lovgivning tager udgangspunkt i børns fysiske og mentale sundhed med henblik på at mindske børns eksponering for miljørisici. Børn er mere følsomme og sårbare over for miljørisici end voksne.

4.7.

Den næste generation kommer sandsynligvis til at opleve en total sammensmeltning af deres offline- og onlineliv. Strategiens tilgang er at integrere børns rettigheder i den digitale verden for at fremtidssikre den. I dag anvender flere og flere børn digitale enheder i en stadig yngre alder. Vi har brug for tilgængelige digitale miljøer, der som udgangspunkt fungerer for alle børn, med en stærk regulering for et mere sikkert internet suppleret med uddannelse i digitalt medborgerskab. Børn har ret til at tilgå onlineinformation fra mange forskellige kilder og ikke blive udsat for selvlærende algoritmer eller reklamebaserede forretningsmodeller, som fører til informationer af lav kvalitet.

4.8.

Børn kan allerede fra en tidlig alder blive ofre for cybermobning, som kan forårsage alvorlige eller ligefrem fatale mentale sundhedsproblemer. Børn er også ofre for seksuelt misbrug online, hvilket har været tilfældet endnu mere under nedlukningen end nogensinde før, hvor mængden af børnemisbrugsmateriale, som deles online, er steget markant (11). Forebyggelse og bekæmpelse af enhver form for onlinevold er af afgørende betydning for børns sikkerhed online.

4.9.

Børns rettigheder, særligt mindre børns rettigheder, bør respekteres af alle medier og annoncører, og børn bør beskyttes som forbrugere. Dette er særligt relevant i forbindelse med sund ernæring til en overkommelig pris og fra en miljømæssigt bæredygtig kilde. I strategien foreslås det, at der udvikles bedste praksis og en frivillig adfærdskodeks for at begrænse markedsføring af produkter med højt indhold af sukker, fedt og salt til børn. Der er behov for en sammenhængende udformning af politikker, strengere lovgivningsmæssig kontrol med produktinformation og information om fødevaresikkerhed og markedsføring med henblik på at begrænse reklamer for usunde føde- og drikkevarer.

5.   Særlige bemærkninger til den europæiske børnegaranti

5.1.

Fattigdom, afsavn, diskrimination og eksklusion blandt børn er nogle af de alvorligste hindringer for at styrke børns rettigheder. EØSU glæder sig derfor over, at der fokuseres på disse områder under den europæiske børnegaranti, sammen med 2030-fattigdomsmålet under den europæiske søjle for sociale rettigheder, som sigter mod at løfte mindst 5 mio. børn ud af fattigdom inden 2030. Dette er et væsentligt skridt fremad, men EØSU opfordrer indtrængende hver enkelt medlemsstat til at fremlægge kvalitative og kvantitative mål i deres handlingsplaner for børnegarantien, som er højere end Kommissionens mål og under hensyntagen til virkningerne af covid-19. Disse handlingsplaner bør knyttes til eksisterende juridiske og politiske dokumenter, som vedtages inden for rammerne af overvågningen af børnekonventionen.

5.2.

I gennemførlighedsundersøgelsen vedrørende børnegarantien undersøgte man fordelene ved en tosporet tilgang, hvor alle børn, også de mest udsatte, bør have adgang til tjenesteydelser (12). I de tilfælde, hvor det er nødvendigt, bør de børn, der står over for de største hindringer, modtage supplerende og målrettet støtte for at sikre, at de får adgang gennem automatiske mekanismer, som forebygger enhver form for stigmatisering. Dette bør gælde for alle de tjenesteydelsesområder, som er fremhævet i børnegarantien, gennem en omfattende og tværgående tilgang for at sikre, at alle børn har samme rettigheder og start i livet, uanset deres familieforhold eller baggrund eller særlige behov, og det bør være fuldt i tråd med omstillingen til familie- og lokalsamfundsbaseret børnepasning af god kvalitet.

5.3.

Arbejdsmarkedets parter understreger i deres fælles 2020-erklæring om børnepasning i EU, at alle børn har ret til at have adgang til inkluderende førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet for at få en god start i livet, under hensyntagen til Barcelonamålene og den forestående revision heraf. Det betyder ikke, at det er obligatorisk. Forældre bør have frihed til vurdere, hvad de mener er bedst for deres barn før den obligatoriske skolealder. Der bør dog være kontinuitet mellem familiepasningen i de første måneder og år af et barns liv og professionel førskoleundervisning og børnepasning, som er skræddersyet til individuelle behov, når børnene begynder i pasningssystemet, og forældrene vender tilbage til arbejdsmarkedet eller en uddannelse.

5.4.

For børn i ældre aldersgrupper (dvs. 15-18 år) bør der sikres sammenhæng mellem børnegarantien og ungdomsgarantien, idet man anerkender potentielle overlapninger, sikrer en klar tildeling af budgetter og udvikler alderssvarende og særlige foranstaltninger i de nationale handlingsplaner for at støtte børn og deres forældre og sikre en problemfri overgang fra uddannelse til beskæftigelse. Dette omfatter information fri for stereotyper til børn om arbejdsmarkedet for at forberede dem på arbejdslivets realiteter og tilskynde børn, navnlig piger, til studier inden for videnskab, ingeniørvidenskab og matematik (STEM-fagene) og tilskynde drenge til at gå ind i omsorgs- og undervisningsfag.

5.5.

Ulighed i adgang til sundhedsydelser er moralsk uberettiget og socialt uretfærdigt. Det er i strid med patienternes grundlæggende ret til den bedst opnåelige sundhed, herunder mental sundhed, og desuden har det ikke kun menneskelige omkostninger, det er også dyrt i forhold til den økonomiske bæredygtighed af offentlige udgifter. Foruden sundhedsrisiciene er der som en af konsekvenserne af covid-19-pandemien også konstateret et fald i børns følelsesmæssige og mentale trivsel, idet mange børn lider af angst på grund af manglende oplysning og usikkerhed om den aktuelle situation, oplever ensomhed eller har selvmordstanker. Hurtig lægehjælp og psykologisk støtte af høj kvalitet er af afgørende betydning i disse situationer.

5.6.

Gennemsnitligt 5,4 % af børnene i skolealderen (6-16 år) i Europa lever i hjem, hvor der ikke er råd til en computer eller en internetforbindelse. Håndtering af børne- og familiefattigdom under børnegarantien betyder også håndtering af digitale afsavn. EU-SILC's indikator for alvorlige materielle afsavn (13) bør omfatte mindst en variabel for digitale afsavn. En ud af fire europæere kan ikke i tilstrækkelig grad oplyse, opvarme eller afkøle deres hjem — hvilket er en medvirkende faktor til 100 000 dødsfald på årsbasis. Ifølge rapporten fra European Social Policy Network, der blev offentliggjort i efteråret 2020, påvirker energifattigdom ikke blot lavindkomsthusholdninger, men også en stor del af mellemindkomsthusholdninger i et betydeligt antal medlemsstater. Børns livskvalitet, livsvalg og helbred påvirkes af deres adgang til energi. Af hensyn til den sociale og miljømæssige retfærdighed bør børns energifattigdom tackles inden for rammerne af børnegarantien, der er knyttet til foranstaltningerne under princip 20 i den europæiske søjle for sociale rettigheder.

5.7.

Efter en hurtig vedtagelse af Rådets henstilling bør de nationale handlingsplaner for børnegarantien være i overensstemmelse med den tresporede model i Kommissionens henstilling 2013/112/EU (14) om investering i børn fra 2013 (adgang til tilstrækkelige ressourcer, adgang til kvalitetstjenesteydelser af høj kvalitet og børns ret til deltagelse), og de bør udvikles i samarbejde med børn og deres familier og civilsamfundets organisationer og dermed styrke den nationale, regionale og lokale dialog med civilsamfundet. Organisationer, som leverer støttetjenester — både offentlige og almennyttige — bør være blandt de aktører, der er involveret i processen med børnegarantien, og det samme gælder arbejdsmarkedets parter på tjenesteydelsesområderne for at sikre anstændige arbejdsforhold og børnenes adgang til tjenesteydelser af bedste kvalitet.

5.8.

EØSU glæder sig over forslaget om nationale koordinatorer for børnegarantien, som udstyres med passende midler og mandater, og som skal koordinere og overvåge gennemførelsen af henstillingen. For at organisere mellemstatslige koordineringsordninger (på nationalt og subnationalt niveau) med henblik på at udvikle, gennemføre og overvåge børns trivsel og mindske børnefattigdom og social eksklusion er det afgørende at have et effektivt system. Det bør sikres, at integrerede modeller på nationalt niveau omsættes til integrerede modeller på regionalt og lokalt niveau, og at effektive ordninger sikrer synergi mellem dem. Alle relevante indikatorer bør opdeles på lokalt niveau, hvor det er muligt, med henblik på at opnå et klarere billede af lokale forskelle og planlægge og overvåge gennemførelsen af henstillingen bedre.

5.9.

Covid-19-pandemien har fremhævet tidligere eksisterende udfordringer og akutte behov for mange familier i udsatte situationer, som sandsynligvis vil blive mest påvirket af pandemiens langsigtede konsekvenser, når det gælder økonomi, sundhed og trivsel. Hullerne i systemerne og den manglende koordinering mellem systemerne er blevet fremhævet. De forværrede økonomiske og sociale forhold har øget risikoen for omsorgssvigt. Lukningen af uddannelsesinstitutioner har ført til alvorlige vanskeligheder for mange forældre og omsorgspersoner. Fraværet øgede risikoen for at droppe ud af skolen for børn fra marginaliserede grupper og gjorde det meget svært for børn med handicap, herunder indlæringsvanskeligheder. Det er afgørende, at skolemiljøerne giver alle børn de samme muligheder og den målrettede støtte, de har brug for.

5.10.

Familietjenester kan spille en central rolle med hensyn til at hjælpe familier med at håndtere denne situation (15). Støtte til familier i deres grundlæggende rolle indebærer at udfylde hullerne inden for uddannelse, erhvervsuddannelse, social inklusion, forældreevner, psykisk trivsel, adgang til tjenesteydelser, beskæftigelse og indkomst, og samtidig at se ud over socialpolitikken. EØSU gentager derfor sin opfordring til en »plejepagt for Europa«, der sikrer tjenester af højere kvalitet for alle gennem hele livet (16). Børns sundhed og trivsel afhænger af universelle familiepolitikker i det 21. århundrede, hvor børn behandles lige uanset deres familieforhold.

5.11.

Den sociale dialog spiller en rolle med hensyn til at udvikle praktiske redskaber til at gøre børnepasning mere tilgængelig og overkommelig, f.eks. ved at oprette fælles fonde gennem kollektive aftaler til at støtte børnepasningsprojekter rettet mod udearbejdende forældres særlige behov inden for specifikke sektorer såsom pasning af børn med sygdom og handicap og pasning uden for de almindelige åbningstider. Det er derfor meget vigtigt at tage højde for den fælles erklæring fra arbejdsmarkedets parter, hvori det hedder, at mangel på pasningsmuligheder efter skole og i ferier i Europa er en stor hindring for, at forældre med børn i skolealderen kan have et lønnet fuldtidsarbejde. Samarbejdet mellem heldagsordninger og det sociokulturelle område som sportsklubber, musikskoler og kulturelle initiativer er meget vigtigt. Fysisk aktivitet og kulturel dannelse bidrager væsentligt til børns fysiske, sociale, følelsesmæssige og kulturelle udvikling.

---

(1)  EUT C 44 af 11.2.2011, s. 34.

(2)  EUT C 43 af 15.2.2012, s. 34.

(3)  EUT L 59 af 2.3.2013, s. 5.

(4)  Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2015 om begrænsning af uligheder med særligt fokus på børnefattigdom, (EUT C 366 af 27.10.2017, s. 19) punkt 46.

(5)  Interinstitutionel proklamation om den europæiske søjle for sociale rettigheder.

(6)  Feasibility study for a child guarantee, final report.

(7)  Europa-Parlamentets beslutning (2021) om børns rettigheder i lyset af EU-strategien for børns rettigheder.

(8)  WHO Europa, The rise and rise of interpersonal violence — an unintended impact of the COVID-19 response on families (2020).

(9)  UNICEF, Supporting Families and Children Beyond COVID-19 — Social protection in high-income countries (2021).

(10)  UNICEF, Children speak up about the rights and the future they want, (2021).

(11)  EUT C 10 af 11.1.2021, s. 63.

(12)  Feasibility study for a child guarantee — final report.

(13)  Denne indikator erstattes af en indikator for alvorlige materielle og sociale afsavn.

(14)  Kommissionens henstilling 2013/112/EU af 20. februar 2013 Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte (EUT L 59 af 2.3.2013, s. 5)

(15)  OECD, Looking beyond COVID-19: Strengthening family support services across the OECD.

(16)  EUT C 220 af 9.6.2021, s. 13.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Handlingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne

(COM(2021) 70 final)

(2021/C 374/11)

Ordfører:	Manuel GARCÍA SALGADO
Medordfører:	Jan PIE

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 26.3.2021
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI)
Vedtaget i sektionen	17.6.2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	8.7.2021
Plenarforsamling nr.	562
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	195/0/7

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU mener, at initiativet til fremme af synergier mellem EU-finansierede instrumenter og gensidig inspiration mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne kan styrke Europas strategiske autonomi og teknologiske suverænitet, forbedre de europæiske borgeres sikkerhed, videreudvikle det indre marked og fremme konkurrenceevnen, den økonomiske vækst og beskæftigelsen. EØSU støtter derfor fuldt ud handlingsplanens målsætninger og opfordrer til en hurtig, effektiv og ambitiøs gennemførelse af de elleve foranstaltninger.

1.2.

Det bør være en central prioritet i handlingsplanen at indføre de nye digitale og andre fremspirende teknologier på forsvars- og sikkerhedsområdet. For at lette denne indførelse bør det sikres, at relevante civile initiativer fra starten tager højde for kravene på forsvars- og sikkerhedsområdet. Dette vil også bidrage til at optimere omfanget og effektiviteten af de specifikke finansieringsinstrumenter til forsvar og sikkerhed.

1.3.

EØSU mener, at handlingsplanen ikke kun bør pege på eksisterende muligheder for synergier. Den bør også bane vejen fra en ad hoc-tilgang til en mere systematisk tilgang, der fra starten arbejder med synergier. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at indføre nye former for integreret planlægning i alle relevante programmer.

1.4.

Efter EØSU's opfattelse kan en tilgang baseret på at sammenkoble færdigheder, teknologier og værdikæder skabe en bedre sammenhæng og sikre en mere strategisk anvendelse af EU's midler. Derfor opfordrer udvalget Kommissionen til at udarbejde de pågældende EU-programmer i overensstemmelse hermed.

1.5.

EØSU mener, at det planlagte observatorium for kritiske teknologier er et væsentligt element i denne tilgang. For at fremme den gensidige udveksling mellem den civile sektor, forsvars-, sikkerheds- og rumsektoren bør observationscentret navnlig udvikle et fælles teknologisk klassificeringssystem, der gælder for alle sektorer.

1.6.

EØSU anser handlingsplanen for at være en grundpille i EU's industristrategi. I den forbindelse er det afgørende, at de teknologiske køreplaner med succes omsættes til egentlige industrielle flagskibsinitiativer. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at observationscentrets arbejde fører til konkrete resultater.

1.7.

EØSU mener, at fuld inddragelse af relevante interessenter, navnlig industrien samt forsknings- og teknologiorganisationer, er afgørende for en vellykket gennemførelse af handlingsplanen. I den forbindelse bifalder EØSU Kommissionens planer om at iværksætte specifikke foranstaltninger til støtte for nystartede virksomheder, SMV'er og forsknings- og teknologiorganisationer med henblik på at øge kendskabet til EU's programmer og instrumenter.

1.8.

Lige så vigtigt er det at øge offentlighedens bevidsthed om de økonomiske og teknologiske fordele for EU's borgere, der følger af EU's forsvars- og sikkerhedsfinansiering. Kommissionen bør derfor iværksætte specifikke informationskampagner med deltagelse af repræsentanter for civilsamfundet.

1.9.

EØSU mener, at SMV'er spiller en central rolle i gennemførelsen af handlingsplanen. Det er derfor vigtigt at sikre, at de har adgang til alle de planlagte foranstaltninger.

1.10.

Historisk set er innovationer på forsvarsområdet blevet tilpasset til brug i civile produkter. I dag er nye teknologier et resultat af store investeringer fra de kommercielle sektorers side, og den teknologiske udbredelse strømmer i højere grad i den modsatte retning, fra civile industrier til forsvarsområdet. I den forbindelse er digitaliseringen særlig vigtig. Handlingsplanen har afgørende betydning for at fremme integrationen af nye digitale og andre fremspirende teknologier i forsvars- sikkerheds- og rumøkosystemet.

1.11.

Målrettet ansættelse og fastholdelse af og karriereudvikling for kvinder i forsvars- og sikkerhedssektoren og sikring af kvalitetsjob og kvalifikationer for unge bør prioriteres for at fremme social inddragelse og ligestilling mellem kønnene i et fortsat mandsdomineret økosystem.

1.12.

Ud over retten til lige muligheder og ikke-forskelsbehandling udgør beskæftigelse af høj kvalitet en del af en ny social kontrakt med de europæiske borgere.

1.13.

Der er behov for at indarbejde sociale aspekter i investeringerne, dvs. investeringsafkast bør ikke alene betragtes ud fra en økonomisk synsvinkel, men også ud fra vigtige aspekter som f.eks. beskæftigelse, jobskabelse og beskæftigelsens kvalitet. Rumfartssektoren skal gøres tilgængelig for SMV'erne ved at lette deres adgang til genopretningsmidler, styrke synergier inden for bl.a. uddannelse og opkvalificering af SMV'ernes ansatte samt deres mobilitet, styrke økosystemerne i hele værdikæden, forhindre overlapning af ressourcer og sikre deltagelse for alle lande i EU.

1.14.

Selv ved investeringer af høj strategisk værdi bør der derfor tages højde for behovet for vurderinger og overholdelse af fastlagte standarder for virksomhedernes sociale ansvar.

1.15.

Det er nødvendigt at tage højde for disse bindende værdier ved investeringer på europæisk plan, da intet område for offentlige investeringer bør være undtaget fra disse bestemmelser.

2.   Baggrund

2.1.

Sammen med civil luftfart udgør rumfart, forsvar og sikkerhed et højteknologisk økosystem med strategisk betydning for Europa. Mange virksomheder i dette økosystem varetager både forsvarsaktiviteter og civile aktiviteter og indgår i komplekse grænseoverskridende forsyningskæder, som omfatter en lang række midcapselskaber og SMV'er. Dette økosystem har en lang tradition for synergier mellem dets sektorer og med andre civile højteknologiske industrisektorer. Fremkomsten af nye teknologier rummer et enormt potentiale for fremtidige synergier.

2.2.

Historisk set er innovationer på forsvarsområdet blevet tilpasset til brug i civile produkter. I dag er nye teknologier et resultat af store investeringer fra de kommercielle sektorers side, og den teknologiske udbredelse strømmer i højere grad i den modsatte retning, fra civile industrier til forsvarsområdet. I den forbindelse er digitaliseringen særlig vigtig. Handlingsplanen har afgørende betydning for at fremme integrationen af digitale og andre nye teknologier i forsvars- sikkerheds- og rumøkosystemet.

2.3.

EØSU mener, at EU for at komme på fode igen efter covid-19-krisen og gøre den igangværende teknologiske revolution til en succes har brug for en industriel »genstart«, der er baseret på brugen af avancerede digitale teknologier, som fremmer den økonomiske vækst og skaber en mere robust økonomisk model.

2.4.

Teknologiske fremskridt er en løbende, dynamisk proces, hvor der hele tiden sker gennembrud, men hvor disse gennembrud er svære at forudse. Det er derfor af allerstørste vigtighed at skabe incitamenter til konvergens mellem nye teknologier med dobbelt anvendelse gennem omfattende europæiske projekter til fremme af innovation, konkurrenceevne og teknologisk lederskab i strategisk vigtige sektorer.

2.5.

I oktober 2020 fastslog Det Europæiske Råd, at strategisk autonomi og samtidig bevarelse af en åben økonomi er et centralt mål for Unionen, og opfordrede til at øge EU's autonomi i rumsektoren og udvikle et mere integreret forsvarsindustrielt grundlag. Disse mål støttes af en lang række vigtige EU-initiativer som f.eks. Den Europæiske Forsvarsfond (1), det europæiske rumprogram (2), programmet for et digitalt Europa, Horisont Europa, strategien for EU's sikkerhedsunion og den nye industristrategi. Udvalget ser handlingsplanen for synergi som en forbindelse mellem disse instrumenter og strategier og opfordrer Kommissionen til at gøre den størst mulige indsats for at sikre en ambitiøs og effektiv gennemførelse af de foreslåede foranstaltninger.

2.6.

Investeringsafkastet bør ikke alene betragtes ud fra en økonomisk synsvinkel, men også ud fra vigtige aspekter som f.eks. beskæftigelse, jobskabelse og beskæftigelsens kvalitet. EØSU understreger derfor betydningen af uddannelse og færdigheder for en vellykket gennemførelse af handlingsplanen. Innovation og konkurrenceevne er ikke muligt uden en højtuddannet arbejdsstyrke, og udbredelsen af nye og fremspirende teknologier vil kræve en yderligere indsats med henblik på omskoling og opkvalificering. Initiativer til fremme af teknologiske synergier mellem sektorer bør desuden ledsages af foranstaltninger til fremme af arbejdstagernes tværsektorielle mobilitet.

2.7.

EØSU anser mangfoldighed for en væsentlig drivkraft for innovation og opfordrer Kommissionen til at bruge handlingsplanen til at fremme social inklusion og ligestilling mellem kønnene i et økosystem, der stadig er mandsdomineret. Som forskningen viser, fører diversitet til bedre beslutningstagning. Det er derfor altafgørende at have repræsentation af kvinder på alle niveauer af beslutningstagningen, og kvinders deltagelse bør fremmes gennem ansættelses-, fastholdelses- og karriereudviklingspolitikker. Udvalget opfordrer desuden til at der træffes foranstaltninger til at bekæmpe vertikal opdeling og give unge piger det første skub til at forfølge en karriere i disse sektorer, f.eks. ved at få dem til at interessere sig for STEM-sektoren tidligt i deres uddannelsesforløb.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

Kommissionens handlingsplan henviser specifikt til og fremhæver »synergier«, på baggrund af »et udfordrende internationalt miljø, hvor EU er nødt til at bevare sit teknologiske forspring og støtte sit industrigrundlag«. I den nye geopolitiske kontekst er det særlig vigtigt at støtte sektorer, der bidrager til EU's strategiske autonomi og teknologiske suverænitet.

3.2.

EU's flerårige finansielle ramme for 2021-2027 (FFR) øger i betydelig grad investeringerne i teknologier inden for strategiske sektorer såsom forsvar, sikkerhed, mobilitet, sundhed, informationsstyring, cybersikkerhed og rumteknologi. Med Den Europæiske Forsvarsfond medtager FFR for første gang nogensinde et EU-program, der specifikt er dedikeret til samarbejdsorienterede forsvarsprojekter. De relevante FFR-programmer dækker forskning, udvikling, demonstration, udvikling af prototyper og anvendelse (indkøb af innovative produkter og tjenesteydelser) på komplementær vis. Der er således et enormt potentiale for synergier mellem EU-programmerne. En fuld udnyttelse af disse synergier ville øge merværdien af de europæiske investeringer markant og bør derfor være en hovedprioritet for Kommissionen.

3.3.

De offentlige udgifter til forskning og innovation (FoI) i Europa ligger fortsat langt under niveauet i USA og Kina. Indsatsen på FoI-området er afgørende for industriens konkurrenceevne og Europas autonomi. Synergier mellem EU-programmerne skal derfor optimere investeringsafkastet, men ikke erstatte FoI-finansiering. Medlemsstaterne skal tillige intensivere deres indsats og ikke bruge EU-investeringer som en undskyldning for at reducere deres egne udgifter til strategiske sektorer. Lige så vigtig er synkroniseringen, f.eks. som et element i det europæiske semester, mellem EU's og nationale FoI-programmer som en metode til at sikre en optimal brug af ressourcer.

3.4.

Nye digitale og andre fremspirende teknologier er et resultat af enorme investeringer fra de kommercielle sektorers side. Samtidig er de uundværlige katalysatorer for forsvars- og sikkerhedskapaciteten. Udbredelsen af disse teknologier på forsvars- og sikkerhedsområdet bør derfor prioriteres i handlingsplanen. Den bør sikre, at civile programmer som f.eks. det europæiske cloudinitiativ, den europæiske alliance for ren brint og det europæiske processorinitiativ fra starten tager højde for forsvars- og sikkerhedskravene.

3.5.

Teknologiske synergier er især mulige på lave teknologiske modenhedsniveauer og for komponenter og delsystemer. På digitale områder som f.eks. kunstig intelligens, højtydende databehandling og blockchain er mange af de underliggende modeller og teorier de samme i forskellige sektorer. En fælles forskningsindsats på disse niveauer ville fremskynde udviklingen af sektorspecifikke løsninger og frigive ressourcer til anvendelsen af dem. En ny tilgang til forvaltning baseret på et partnerskab mellem industrien, de offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter bør sikre en retfærdig digital og grøn omstilling af økosystemerne. Prioriteten bør være at søge synergier mellem de økosystemer og sektorer, der står over for de største udfordringer i bestræbelserne på at opfylde målene for modstandsdygtighed og bæredygtighed set i et miljømæssigt, socialt og forvaltningsmæssigt perspektiv. Det bør prioriteres at inddrage SMV'er i transeuropæiske, tværfaglige og tværsektorielle klynger og forbinde kritiske værdikæder i luftfarts- og forsvarsøkosystemer med sektorerne mobilitet, biler og transport samt sundhed. De bør få støtte til at modstå chok og overvinde sårbarheder eller diversificere aktiviteterne gennem samarbejde med nye lokale eller tværnationale partnere inden for rammerne af praktiske handlingsplaner for en bæredygtig konkurrenceevne.

3.6.

Synergier i forskningsfasen vil ikke fjerne forskellene mellem de sektorspecifikke applikationer. Forskellige krav fra kunderne gør, at 5G til forsvarsområdet ikke vil være det samme som kommercielt 5G, og en militær cloud vil adskille sig fra en kommerciel cloud, også selv om de grundlæggende teknologiske byggesten minder om hinanden. Forsvars-, sikkerheds- og rumindustrierne er uundværlige for tilpasningen og integrationen af nye teknologier i sektorspecifikke løsninger.

3.7.

EØSU mener, at gennemførelsen af handlingsplanen også skal tage højde for forskellene mellem forsvars-, sikkerheds- og rummarkederne og de civile markeder. Eftersom forretningsmodellerne og de lovgivningsmæssige rammer ikke er de samme, skal der findes en balance med hensyn til tilgængeligheden af forskningsresultater, intellektuelle ejendomsrettigheder, garantier for højrisikoinvesteringer, sikring af økonomiske afkast osv. I den henseende vil nye teknologier også medføre nye udfordringer, f.eks. i tilknytning til standardisering og databeskyttelse.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.

EØSU mener, at handlingsplanen skal tage højde for relevante sikkerheds- og forsvarsinitiativer, der forvaltes af medlemsstaterne. Som eksempler kan nævnes det strategiske kompas, den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD), det permanente strukturerede samarbejde (PESCO) og den civile FSFP-aftale.

4.2.

EØSU mener endvidere, at det er vigtigt at tage højde for samarbejdet mellem EU og NATO, især med henblik på at garantere interoperabilitet mellem NATO's og EU's kapacitet, også hvad angår krypteret og sikker kommunikation. Kommissionens tjenestegrene bør fortsat samarbejde tæt med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA), hvis aktiviteter bør fremme synergier og gensidig inspiration.

4.3.

EØSU glæder sig over den betydning, som handlingsplanen tillægger flagskibsprojekter. Disse flagskibsprojekter fremmer det grænseoverskridende samarbejde og skaber effektive rammer for en konsekvent anvendelse af industripolitiske værktøjer ved at bringe virksomheder af alle størrelser fra forskellige sektorer og fra hele EU sammen. For at sikre en effektiv gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder i forbindelse med den digitale omstilling og klimaomstillingen og sikre en langsigtet og struktureret gennemførelse af mekanismerne for bæredygtig konkurrenceevne inden for rammerne af det europæiske semester, anbefaler udvalget, at foranstaltningerne ledsages af nye flerpartsforvaltningsstrukturer med det formål at sikre sammenhæng mellem de forskellige foranstaltninger og inddrage alle interessenter på effektiv vis.

4.4.

EØSU tilskynder Kommissionen til at gøre brug af såvel en kortsigtet som en langsigtet strategi for gennemførelsen af handlingsplanen. På kort sigt bør den fremme gensidig inspiration mellem eksisterende EU-finansierede initiativer. Handlingsplanen i sig selv nævner en bred vifte af initiativer på forskellige områder, fra rumfart til sikkerhed til søs, som synes lovende.

4.5.

Samtidig mener EØSU, at handlingsplanen ikke kun bør pege på eksisterende muligheder for synergier. Den bør også bane vejen fra en ad hoc-tilgang til en mere systematisk tilgang, der fra starten arbejder med synergier. Handlingsplanen indeholder flere elementer, der kan få dette til at ske: tværsektoriel teknologiovervågning, kapacitetsplanlægning, nøje koordinering af finansieringsprogrammer, teknologikøreplaner, vurdering af værdikæder osv. Hvis foranstaltningerne skal være effektive og have en langsigtet, strukturel effekt, anbefaler udvalget, at de foreslåede foranstaltninger ledsages af nye forvaltningsstrukturer og planlægningsprocesser i alle relevante programmer med det formål at sikre sammenhæng mellem de forskellige foranstaltninger og inddrage alle relevante interessenter på en effektiv måde.

4.6.

EØSU anser gennemsigtighed for at være lige så vigtig. Valget af de teknologier, køreplaner og flagskibsprojekter, der skal støttes, bør være logisk og baseres på objektive kriterier. Den planlagte statusrapport, der skal fremlægges hvert andet år, bør opstille centrale resultatindikatorer for at måle effekten og medtage »gate reviews« for at forbedre processen og stoppe foranstaltninger, der ikke skaber nogen værdi. Retlige og reguleringsmæssige aspekter bør også være en del af evalueringsprocessen med henblik på at afdække, om og hvor retsgrundlaget og bestemmelserne i EU-programmerne skal ændres for at fremme og udnytte synergier.

4.7.

Hvad angår de enkelte foranstaltninger er EØSU's holdning som følger:

4.7.1.

FORANSTALTNING Nr. 1: Inden udgangen af 2021 vil Kommissionen fremlægge et forslag om at styrke en fremadskuende, tidlig identifikation af behov og løsninger inden for intern sikkerhed og retshåndhævelse ved at fremme kapacitetsdrevne tilgange på tværs af sikkerhedssektorer på grundlag af bedste praksis fra forsvarssektoren og rumsektoren. Set fra EØSU's perspektiv er denne foranstaltning yderst velkommen, eftersom en kapacitetsdrevet tilgang er afgørende for at overvinde den nuværende fragmentering af Europas sikkerhedsmarked og give sikkerhedsslutbrugere mulighed for at foregribe nuværende og fremtidige sikkerhedstrusler. Den planlagte kapacitetsplanlægningsproces for en integreret grænseforvaltning er positiv, men etableringen af den skal fremskyndes betydeligt, hvis den skal nå at komme med i de relaterede udgiftsprogrammer før udløbet af den nuværende FFR. For at håndtere mangfoldigheden af sikkerhedsslutbrugere og skabe en vis stabilitet i planlægningsprocessen anbefaler EØSU, at der på EU-plan lanceres sikkerhedsmissioner, der er omfattende nok til at rumme forskelligartede og nye krav til kapaciteten. Den planlagte tilgang bør være strategisk og langsigtet, men også fleksibel nok til at dække mulige hændelser, der er meget lidt sandsynlige, men som har store konsekvenser (som f.eks. en pandemi), og reagere på en pludselig fremkomst af uventede trusler.

4.7.2.

FORANSTALTNING Nr. 2: Inden udgangen af 2021 og med henblik på arbejdsprogrammerne for 2022 vil Kommissionen yderligere styrke sin interne proces for at fremme synergier mellem rum- og forsvarsindustrierne og tilknyttede civilindustrier ved at forbedre koordineringen af EU's programmer og instrumenter og iværksætte foranstaltninger til at lette adgangen til finansiering. EØSU anser denne foranstaltning for at være en af hjørnestenene i handlingsplanen. EU bør udnytte potentielle horisontale synergier mellem FoI-programmer (f.eks. Den Europæiske Forsvarsfond og Horisont Europa) med det formål at fremme gensidig inspiration, men også vertikale synergier mellem FoI- og implementeringsprogrammer (f.eks. sikkerhedsforskning og Fonden for Intern Sikkerhed) for at fremme markedsudbredelsen af forskningsresultater. Forskelle i de regler og betingelser, der gælder for programmerne, risikerer at komme til at stå i vejen for synergier og vil kræve nøje overvejelser vedrørende retlige og tekniske spørgsmål om f.eks. intellektuel ejendomsret. Internt i Kommissionen vil det især være vigtigt at etablere nye former for integreret programmering og planlægning for at sikre, at synergierne er indbyggede og ikke opstår ved et tilfælde.

4.7.3.

FORANSTALTNING Nr. 3: Fra og med anden halvdel af 2021 vil Kommissionen give meddelelse om målrettede foranstaltninger for nystartede virksomheder, SMV'er og forsknings- og teknologiorganisationer med henblik på at øge kendskabet til EU-programmer og -instrumenter, der tilbyder finansieringsmuligheder, yder teknisk støtte og praksisorienterede kurser, tilbyder erhvervsintensive tjenester, demonstrerer innovative løsninger og letter markedsadgangen til forsvar, sikkerhed, rummet eller andre relevante civile markeder. EØSU er enig i, at nystartede virksomheder og SMV'er er vigtige drivkræfter for innovation og spiller en vigtig rolle for synergier, da de ofte udøver deres virksomhed i forskellige sektorer og på tværs af skillelinjen mellem det civile og det forsvarsmæssige område. Samtidig mangler de almindeligvis kapacitet til at gennemføre komplekse projekter og den finansielle styrke til at udøve deres virksomhed uafhængigt på rent offentlige og stærkt regulerede markeder med meget specifikke kundebehov. De har dermed brug for stærke forbindelser til systemintegratorer for at bringe innovationer ud på markedet. Handlingsplanen bør derfor støtte integrationen af nystartede virksomheder og SMV'er i grænseoverskridende forsyningskæder og fremme forbindelsen mellem forsknings- og teknologiorganisationer og industrien.

4.7.4.

FORANSTALTNING Nr. 4: Kommissionen vil udvikle teknologikøreplaner for at sætte skub i innovationen inden for kritiske teknologier til forsvar, rumfart og relaterede civile sektorer samt stimulere grænseoverskridende samarbejde ved hjælp af alle relevante EU-instrumenter på en synergiskabende måde. Disse køreplaner vil blive baseret på en vurdering, der foretages hvert andet år af et nyt observatorium for kritiske teknologier i Kommissionen. Dette kan føre til iværksættelse af nye flagskibsprojekter. EØSU støtter fuldt ud etableringen af et observatorium og dets mission om at udvikle teknologikøreplaner, der samler forsvars- og rumindustrierne og de tilknyttede civile industrier. Udvalget bifalder også intentionen om at medtage værdikæder i vurderingen, da det baner vej for en sammenhængende og kombineret brug af industripolitiske værktøjer til at støtte det teknologiske lederskab i strategiske sektorer. Samtidig afhænger en vellykket gennemførelse af denne foranstaltning af en lang række faktorer. Observatoriet skal: — udvikle stærke forbindelser til relevante kapacitetsplanlægningsprocesser — aktivt overvåge globale teknologiske tendenser og tidligst muligt opspore teknologiske gennembrud og disruptive teknologier — fastsætte de mål, regler og kriterier, der er nødvendige for at vurdere teknologier — udvikle en fælles klassificering, der gælder for alle relevante sektorer, og som skal sikre, at der tales samme »teknologiske sprog« inden for rumfart, forsvar og sikkerhed. Endelig skal det sikres, at de køreplaner, der udarbejdes af observatoriet, ikke blot ender med at være papirtigre, men rent faktisk indarbejdes i arbejdsprogrammer og flagskibsprojekter. For at opnå dette anbefaler udvalget, at observatoriet også bygger på indhøstede erfaringer fra lignende eksisterende processer som f.eks. den fælles taskforce (Det Europæiske Forsvarsagentur, Den Europæiske Rumorganisation og Kommissionen) om kritiske rumteknologier.

4.7.5.

FORANSTALTNING Nr. 5: Inden udgangen af 2022 vil Kommissionen i tæt samarbejde med andre centrale interessenter fremlægge en plan for fremme af anvendelsen af eksisterende hybride standarder for det civile område og forsvarsområdet samt udviklingen af nye standarder. EØSU anser standarder for at være et effektivt redskab til at forme markedet. Brugen af hybride standarder giver mening, hvis det er relevant, og CBRN og det europæiske sikkerhedsdataområde er uden tvivl lovende eksempler. Udfordringen er dog langsommeligheden i forbindelse med standardiseringsprocessen for tekniske standarder, som lader til i stigende grad at have svært ved at følge med udviklingen af nye innovationer. Kravene til standarderne bør også være en del af Horisont Europas opfordring til at sikre, at nye innovationer rent faktisk er anvendelige for slutbrugerne.

4.7.6.

FORANSTALTNING Nr. 6: I første halvdel af 2022 vil Kommissionen i samarbejde med Det Europæiske Innovationsråd og andre interessenter lancere et »innovationsvæksthus« for at støtte nye teknologier og forme innovation med dobbelt anvendelse. Kommissionen vil også støtte grænseoverskridende innovationsnetværk på forsvarsområdet, der skal afprøve relevansen af teknologier fra den civile sektor og støtte ansvarlig innovation i værdikæder på forsvarsområdet. Disse foranstaltninger vil også afhjælpe den nuværende opsplitning af innovationslandskabet mellem det civile område og forsvarsområdet, mangel på færdigheder samt mål for lighed og inklusion. EØSU anser oprettelsen af et væksthus for innovation med dobbelt anvendelse og innovationsnetværk på forsvarsområdet for at være interessant og værd at undersøge nærmere. Der bør i den henseende tages højde for, at mange kommercielle teknologier forældes hurtigt, hvilket ofte er en hindring for, at de kan anvendes til forsvarsmæssige formål. Udvalget tilskynder endvidere Kommissionen til aktivt at fremme tværsektoriel overførsel af teknologier gennem administrative og finansielle støtteforanstaltninger. Da dette skaber nye muligheder, anbefaler EØSU en aktiv overvågning og løbende vurdering af denne foranstaltning for at måle resultaterne.

4.7.7.

FORANSTALTNING Nr. 7: Fra og med juni 2021 vil Kommissionen sammen med medlemsstaterne oprette kompetencecentret for cybersikkerhed og tildele det de nødvendige ressourcer fra relevante EU-programmer og -instrumenter. Kommissionen vil søge at styrke synergieffekter, spin-in- og spin-off-aktiviteter mellem centrets arbejde, Den Europæiske Forsvarsfond og EU's rumprogram om cybersikkerhed og cyberforsvar med henblik på at mindske sårbarheder og skabe effektivitet. EØSU mener, at de aktiviteter, der er omfattet af foranstaltning nr. 7, er vigtige for Europas suverænitet på strategiske teknologiområder. Cybersikkerhed og cyberforsvar er indlysende valg med henblik på at søge synergier mellem sikkerhed, forsvar og rumfart og bør prioriteres højt. Et tæt samarbejde mellem offentlige myndigheder og den private sektor er særlig vigtigt her.

4.7.8.

FORANSTALTNING Nr. 8: Fra og med første halvdel af 2022 vil Kommissionen for at støtte disruptive teknologier fremlægge innovative former for finansiering for at fremme ikketraditionelle aktørers deltagelse, tiltrække nystartede virksomheder og fremme gensidig inspiration mellem løsninger på grundlag af muligheder i EU-programmer og -instrumenter, herunder programmet for et digitalt Europa og Den Europæiske Forsvarsfond. EØSU glæder sig over støtten til potentielt disruptive teknologier som et logisk supplement til en mere traditionel tilgang baseret på kapacitet og foreslår, at den kædes tæt sammen med det planlagte teknologiske observatorium. Udvalget støtter også brugen af programmet for et digitalt Europa og Den Europæiske Forsvarsfond til sådanne aktiviteter og anbefaler, at der på mellemlang sigt videreudvikles et fuldt udbygget europæisk agentur i tråd med DARPA (3).

4.7.9.

FORANSTALTNING Nr. 9: EU-droneteknologier. Droner (4) omfatter en lang række teknologier, der bruges inden for kommerciel luftfart og på rum-, sikkerheds- og forsvarsområdet. Gensidig inspiration er afgørende inden for droneteknologien, og brugen af droner til civile og militære formål inden for luft- og rumfart har også et dobbelt formål. EØSU støtter derfor fuldt ud lanceringen af et droneflagskibsprojekt som et indlysende valg og anbefaler, at det understøttes af en specifik teknologikøreplan, der prioriterer de relevante byggesten efter deres relevans for den europæiske strategiske autonomi og teknologiske suverænitet.

4.7.10.

FORANSTALTNING Nr. 10: EU's rumbaserede globale sikre kommunikationssystem. EØSU anser dette flagskibsprojekt for at være yderst vigtigt, da det omfatter vigtige elementer, der vedrører Europas autonomi og teknologiske suverænitet. Samtidig er det fortsat uklart for udvalget, hvordan dette projekt vil skabe eller drage fordel af synergier med forsvarssektoren. EØSU mener, at én mulighed for at skabe yderligere synergier ville være at medtage yderligere nyttelast om bord på satellitterne i dette system. Dette kunne f.eks. omfatte sensorer til rumovervågning, som ville skabe synergier mellem de to rumrelaterede flagskibsprojekter.

4.7.11.

FORANSTALTNING Nr. 11: Styring af rumtrafikken. Styring af trafik i rummet er vigtig for sikkerheden i forbindelse med rumbaserede aktiver og infrastrukturer, der spiller en stadig vigtigere rolle for, at moderne samfund kan fungere. EØSU støtter derfor lanceringen af et specifikt flagskibsprojekt for styring af rumtrafikken. Samtidig er udvalget bekymret for, om dette initiativ begrænses til aspekter vedrørende regulering og standardisering, hvilket er vigtigt, men ikke tilstrækkeligt. Kommissionen bør derfor overveje at skabe en markedsplads for rumovervågningsdata (ligesom det er målet i USA). For at udvikle en troværdig europæisk tilgang til styring af trafikken i rummet bør Europa forbedre sin rumovervågningskapacitet (nye sensorer, analyse- og beregningskapacitet osv.).

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/697 af 29. april 2021 om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond og om ophævelse af forordning (EU) 2018/1092 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 149).

(2)  Meddelelse om rumpolitikken (COM(2021) 208 af 21.4.2021).

(3)  The Defense Advanced Research Projects Agency (DARPA) er et forsknings- og udviklingsagentur under det amerikanske forsvarsministerium, der har ansvaret for at udvikle nyskabende teknologier.

(4)  EUT C 129 af 11.4.2018, s. 51.