ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions
Tidende
C 362
Dansk udgave
Meddelelser og oplysninger
64. årgang
8. september 2021
|
ISSN 1977-0871 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362 |
|
|
|
||
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
64. årgang |
|
Indhold |
Side |
|
|
|
||
|
|
EUROPA-PARLAMENTET
|
|
|
I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser |
|
|
|
BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER |
|
|
|
Europa-Parlamentet |
|
|
|
Torsdag den 18. juni 2020 |
|
|
2021/C 362/01 |
||
|
2021/C 362/02 |
||
|
2021/C 362/03 |
||
|
2021/C 362/04 |
||
|
|
Fredag den 19. juni 2020 |
|
|
2021/C 362/05 |
||
|
2021/C 362/06 |
Europa-Parlamentets beslutning af 19. juni 2020 om Bankunionen — Årsberetning 2019 (2019/2130(INI)) |
|
|
2021/C 362/07 |
||
|
2021/C 362/08 |
||
|
2021/C 362/09 |
||
|
2021/C 362/10 |
||
|
2021/C 362/11 |
||
|
|
HENSTILLINGER |
|
|
|
Europa-Parlamentet |
|
|
|
Torsdag den 18. juni 2020 |
|
|
2021/C 362/12 |
||
|
|
Fredag den 19. juni 2020 |
|
|
2021/C 362/13 |
||
|
2021/C 362/14 |
|
|
II Meddelelser |
|
|
|
MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER |
|
|
|
Europa-Parlamentet |
|
|
|
Onsdag den 17. juni 2020 |
|
|
2021/C 362/15 |
||
|
2021/C 362/16 |
|
|
III Forberedende retsakter |
|
|
|
Europa-Parlamentet |
|
|
|
Onsdag den 17. juni 2020 |
|
|
2021/C 362/17 |
||
|
2021/C 362/18 |
||
|
|
Torsdag den 18. juni 2020 |
|
|
2021/C 362/19 |
||
|
2021/C 362/20 |
||
|
2021/C 362/21 |
||
|
2021/C 362/22 |
||
|
2021/C 362/23 |
||
|
2021/C 362/24 |
||
|
2021/C 362/25 |
||
|
2021/C 362/26 |
||
|
2021/C 362/27 |
||
|
2021/C 362/28 |
||
|
2021/C 362/29 |
||
|
2021/C 362/30 |
||
|
2021/C 362/31 |
||
|
2021/C 362/32 |
||
|
2021/C 362/33 |
||
|
2021/C 362/34 |
||
|
2021/C 362/35 |
||
|
2021/C 362/36 |
||
|
2021/C 362/37 |
||
|
2021/C 362/38 |
||
|
2021/C 362/39 |
||
|
2021/C 362/40 |
||
|
2021/C 362/41 |
||
|
2021/C 362/42 |
||
|
|
Fredag den 19. juni 2020 |
|
|
2021/C 362/43 |
||
|
2021/C 362/44 |
||
|
2021/C 362/45 |
||
|
2021/C 362/46 |
||
|
2021/C 362/47 |
|
Tegnforklaring
(Den angivne procedure beror på retsgrundlaget i den foreslåede retsakt) Parlamentets ændringer: Ny tekst markeres med fede typer og kursiv . Udeladelser markeres med symbolet ▌eller ved udstregning. Erstatning af tekst angives ved markering af den nye tekst i fede typer og kursiv og ved udeladelse eller udstregning af den tekst, der er erstattet af en ny. |
|
DA |
|
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/1 |
EUROPA-PARLAMENTET
SESSIONEN 2020-2021
Mødeperioden fra den 17. til den 19. juni 2020
VEDTAGNE TEKSTER
I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
Europa-Parlamentet
Torsdag den 18. juni 2020
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/2 |
P9_TA(2020)0140
Anmodning om finansiering til biomedicinsk forskning i myalgisk encephalomyelitis
Europa-Parlamentets beslutning af 18. juni 2020 om supplerende finansiering til biomedicinsk forskning i myalgisk encephalomyelitis (2020/2580(RSP))
(2021/C 362/01)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til artikel 168 og artikel 179 til 181 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), |
|
— |
der henviser til artikel 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, |
|
— |
der henviser til forespørgsel til skriftlig besvarelse til Kommissionen af 2. september 2019 om »forskning i myalgisk encephalomyelitis (ME)« (E-002599/19) og Kommissionens svar af 28. oktober 2019, |
|
— |
der henviser til forespørgsel til skriftlig besvarelse til Kommissionen af 4. december 2018 om »kronisk træthedssyndrom« (E-006124/2018) og Kommissionens svar af 30. januar 2019, |
|
— |
der henviser til forespørgsel til skriftlig besvarelse til Kommissionen af 28. august 2018 om »Myalgisk encephalomyelitis: Verdenssundhedsorganisationens anerkendelse og Kommissionens støtte til forskning og uddannelse« (E-004360/2018) og Kommissionens svar af 1. november 2018, |
|
— |
der henviser til forespørgsel til skriftlig besvarelse til Kommissionen af 9. november 2017 (E-006901/17) om finansiering af forskning i ME/CFS og Kommissionens svar af 18. december 2017, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 227, stk. 2, |
|
A. |
der henviser til, at Udvalget for Andragender har modtaget adskillige andragender, hvori der gives udtryk for bekymring over manglen på behandling og den nuværende underfinansiering af biomedicinsk forskning i myalgisk encephalomyelitis/kronisk træthedssyndrom (ME/CFS) i EU; |
|
B. |
der henviser til, at artikel 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fastsætter, at enhver har ret »til at modtage lægehjælp på de betingelser, der er fastsat ved national lovgivning og praksis«, mens andre internationale menneskerettighedsinstrumenter, herunder verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og konventionen om rettigheder for personer med handicap, anerkender eller henviser til retten til sundhed eller elementer heraf, som f.eks. retten til lægebehandling; |
|
C. |
der henviser til, at medlemsstaternes og EU's tiltag skal rettes mod at forbedre folkesundheden; der henviser til, at dette mål bør opfyldes gennem støtte fra Unionen til medlemsstaterne, ved at fremme samarbejde og ved at tilskynde til, at der forskes i årsager til samt overførsel og forebyggelse af sygdomme; |
|
D. |
der henviser til, at ME/CFS er en invaliderende kronisk multisystemsygdom af ukendt ætiologi, hvis symptomer, sværhedsgrad og udvikling varierer i meget høj grad; |
|
E. |
der henviser til, at Verdenssundhedsorganisationen har klassificeret ME/CFS som en sygdom i nervesystemet, jf. Den Internationale Sygdomsklassifikation (ICD-11), kode 8E49 (postviralt træthedssyndrom); |
|
F. |
der henviser til, at ME/CFS er en kompleks og stærkt invaliderende sygdom, eftersom ekstrem træthed og andre fysiske symptomer kan gøre det umuligt at udføre hverdagsaktiviteter; der henviser til, at livskvaliteten kan blive påvirket i alvorlig grad, og at patienter med ME/CFS kan ende med at være sengeliggende eller bundet til hjemmet, hvilket kan medføre alvorlig lidelse, få negative følger for de sociale og familiære relationer og føre til betydelige omkostninger for samfundet i form af tabt arbejdsevne; |
|
G. |
der henviser til, at der skal lægges særlig vægt på den store risiko for social udstødelse af personer med ME/CFS; der henviser til, at det i denne henseende er af afgørende betydning, at beskæftigede, der lider af denne sygdom, er i stand til at beholde deres arbejde, så de ikke isoleres; |
|
H. |
der henviser til, at der bør træffes enhver mulig foranstaltning for at tilpasse arbejdsforholdene og -miljøet til beskæftigede med ME/CFS; der henviser til, at de bør have ret til, at også arbejdspladsen og arbejdstiden tilpasses deres situation; |
|
I. |
der henviser til, at der stadig ikke findes nogen veletablerede biomedicinske diagnostiske tests for ME/CFS, og at der heller ikke findes nogen behandlinger, der er godkendt af EU/EMA; |
|
J. |
der henviser til, at manglen på en samordnet og omfattende dataindsamling på EU-plan gør, at incidensen og prævalensen af ME/CFS i EU er ukendt, og at det forholder sig ligeledes med den samlede sociale og økonomiske byrde, der følger heraf; |
|
K. |
der henviser til, at det af Kommissionens svar af 30. august 2019 på andragende nr. 0204/2019 fremgår, at ME/CFS er diagnosticeret hos ca. 24 millioner mennesker på verdensplan, men at dette kun anses for at være 10 % af hele populationen af ME/CFS-ramte; |
|
L. |
der henviser til, at American Myalgic Encephalomyelitis and Chronic Fatigue Syndrome Society skønner, at ca. 17-24 millioner mennesker på verdensplan lider af ME/CFS; |
|
M. |
der henviser til, at omkring to millioner mennesker i EU af forskellig etnisk oprindelse, alder og køn menes at være ramt af ME/CFS; der henviser til, at det blandt voksne er kvinder, der er hårdest ramt; |
|
N. |
der henviser til, at kendskabet til ME/CFS indtil videre er ringe, og at sygdommen derfor er underdiagnosticeret som følge af sundhedstjenesteyderes utilstrækkelige viden eller af vanskelighederne med at opdage symptomerne og manglen på passende diagnostiske tests; der henviser til, at det manglende kendskab til ME/CFS i betydelig grad kan hæmme anerkendelsen af patienters uarbejdsdygtighed; |
|
O. |
der henviser til, at patienterne føler sig dårligt stillede og ignoreret af de offentlige myndigheder og samfundet som helhed, og at de med rette anmoder om øget bevidsthed og supplerende finansiering til støtte for fremskridt i forskningen; der henviser til, at patienterne klager over at blive udsat for stigmatisering på grund af ringe viden om denne sygdom; der henviser til, at stigmatiseringen omkring rettighederne for personer med ME/CFS og de psykologiske lidelser, som er forbundet hermed, og som har en dramatisk indvirkning på enkeltpersoner, familier og samfundet og på alle aspekter af borgernes liv, alt for ofte er utilstrækkeligt anerkendt; |
|
P. |
der henviser til, at børn og unge med ME/CFS potentielt kan få svært ved at få adgang til uddannelse; |
|
Q. |
der henviser til, at det er indlysende, at der er behov for en bedre anerkendelse af denne type sygdomme på medlemsstatsniveau; der henviser til, at der specifikt bør tilbydes målrettet uddannelse, som generelt kan øge bevidstheden blandt offentlige myndigheder, sundhedstjenesteydere og offentligt ansatte i almindelighed; |
|
R. |
der henviser til, at andragende nr. 0204/2019 har modtaget og fortsat modtager et betydeligt antal støtteunderskrifter fra patienter og deres familier og også fra det videnskabelige samfund, som opfordrer til, at der investeres flere ressourcer i biomedicinsk forskning i ME/CFS og i patientstøtte; |
|
S. |
der henviser til, at der gennem årene er adskillige medlemmer af Europa-Parlamentet, der har stillet spørgsmål til Kommissionen vedrørende tilgængeligheden af EU-midler til forskning i ME/CFS; |
|
T. |
der henviser til, at forskningen i ME/CFS fortsat er temmelig fragmenteret, og at der mangler samordning af forskningen på EU-plan; der henviser til, at der ganske vist er ydet støtte under Horisont 2020, som er EU's rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020), til en række forskningsprojekter vedrørende neurologiske forstyrrelser af forskellig ætiologi samt til forskning i smerte (f.eks. Help4Me, GLORIA og RTCure), men at Kommissionen i sit svar af 30. januar 2019 på forespørgsel til skriftlig besvarelse E-006124/2018 erkendte, at EU's rammeprogrammer for forskning og innovation til dato ikke havde ydet støtte til nogen specifikke projekter vedrørende diagnosticering/behandling af ME/CFS; |
|
1. |
udtrykker sin bekymring over den høje forekomst i EU af ME/CFS, som 2 millioner borgere skønnes at være ramt af; |
|
2. |
påskønner Kommissionens støtte til organisationen for det europæiske samarbejde om videnskab og teknologi (COST), som for nylig har skabt et integreret netværk af forskere, der arbejder på ME/CFS (EUROMENE); mener, at EUROMENE kan »tilføre merværdi« til aktiviteter, der ikke ville være lige så effektive, hvis de kun blev gennemført på nationalt plan; |
|
3. |
påskønner det arbejde, som i øjeblikket udføres af EUROMENE-netværket, og som har til formål at etablere en fælles europæisk tilgang til håndteringen af de alvorlige huller i vores viden om denne komplekse sygdom og tilvejebringe oplysninger til sundhedstjenesteydere, patienter og andre interessenter om sygdomsbyrden i Europa og om klinisk diagnose og mulig behandling; |
|
4. |
bifalder, at Kommissionen i sit svar af 28. oktober 2019 på forespørgsel E-002599/2019 gav tilsagn om at skabe flere muligheder for at forske i ME/CFS gennem det kommende rammeprogram for forskning og innovation, dvs. Horisont Europa, der skal efterfølge Horisont 2020; |
|
5. |
beklager imidlertid, at de finansieringsinitiativer, som Kommissionen hidtil har vedtaget, ikke er tilstrækkelige; er bekymret over den nuværende underfinansiering af forskning i ME/CFS, som kan betragtes som et skjult folkesundhedsproblem i EU; understreger, at der er et stadig mere presserende behov for at håndtere de menneskelige og socioøkonomiske konsekvenser af det stigende antal personer, der lever og arbejder med disse langsigtede invaliderende og kroniske lidelser, som påvirker bæredygtigheden af og kontinuiteten i deres arbejde og beskæftigelse; |
|
6. |
opfordrer Kommissionen til at tildele supplerende midler og prioritere projektindkaldelser, der specifikt fokuserer på biomedicinsk forskning i ME/CFS, med henblik på at udvikle og validere en biomedicinsk diagnostisk test og effektiv biomedicinsk behandling, der kan helbrede sygdommen eller afbøde dens virkninger; |
|
7. |
mener, at den nuværende underfinansiering af biomedicinsk forskning i ME/CFS er uberettiget i betragtning af det anslåede store antal patienter og den deraf følgende økonomiske og sociale indvirkning af denne sygdom; |
|
8. |
understreger, at der er behov for at gennemføre innovative projekter, der kan sikre en samordnet og omfattende dataindsamling om denne sygdom i medlemsstaterne, og opfordrer til obligatorisk indberetning i alle medlemsstater, der er berørt af ME/CFS; |
|
9. |
opfordrer alle medlemsstater til beslutsomt at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre behørig anerkendelse af ME/CFS; |
|
10. |
opfordrer Kommissionen til at fremme samarbejde og udveksling af bedste praksis blandt medlemsstaterne for så vidt angår screeningsmetoder, diagnose og behandling og til at oprette et europæisk prævalensregister over patienter med ME/CFS; |
|
11. |
anmoder Kommissionen om at tilvejebringe finansiering, der kan sikre passende og bedre medicinsk uddannelse og træning for sundheds- og plejepersonale, der arbejder med ME/CFS-patienter; opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge gennemførligheden af en EU-fond til forebyggelse og behandling af ME/CFS; |
|
12. |
opfordrer Kommissionen til at sikre finansieringen af den nødvendige logistiske støtte til forskere med henblik på at fremme samordningen af forskningsaktiviteterne på dette område i EU og afdække den kompleksitet, der kendetegner diagnosticeringen af ME/CFS og udfordringerne vedrørende patientplejen, og frigøre det fulde potentiale af adgang til innovation og sundhedsdata, der indsamles ved hjælp af eksperters input og alle interessenternes engagement, så den rette politik kan prioriteres; |
|
13. |
opfordrer til øget internationalt samarbejde om forskning i ME/CFS med henblik på at fremskynde udviklingen af objektive diagnostiske standarder og effektive behandlingsformer; |
|
14. |
opfordrer Kommissionen til at bestille en undersøgelse, der vurderer de samlede sociale og økonomiske omkostninger, der kan henføres til ME/CFS i EU; |
|
15. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte oplysnings- og bevidstgørelseskampagner blandt sundhedspersonale og offentligheden for at gøre befolkningen opmærksom på eksistensen af og symptomerne på ME/CFS; |
|
16. |
opfordrer Rådet til i forbindelse med de igangværende forhandlinger om EU's næste flerårige finansielle ramme at imødekomme Parlamentets anmodning om et øget budget til Horisont Europa og en hurtig vedtagelse af dette budget, således at arbejdet kan begynde til tiden med henblik på at sikre forskning i ME/CFS; |
|
17. |
opfordrer Kommissionen til at anerkende de særlige udfordringer, som de forskere, der arbejder med sygdomme, hvis årsag er ukendt, herunder ME/CFS, står over for, og til at sikre, at biomedicinsk forskning i sådanne sygdomme — på trods af disse vanskeligheder — gives lige adgang til finansiering fra Horisont Europa; |
|
18. |
understreger vigtigheden af at øge bevidstheden om emnet ved yderligere at fremme aktiviteter på EU- og medlemsstatsplan i forbindelse med den internationale dag for sjældne sygdomme, der afholdes hvert år den sidste dag i februar; |
|
19. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/6 |
P9_TA(2020)0153
Konference om Europas fremtid
Europa-Parlamentets beslutning af 18. juni 2020 om Europa-Parlamentets holdning til konferencen om Europas fremtid (2020/2657(RSP))
(2021/C 362/02)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om forbedring af Den Europæiske Unions funktionsmåde ved at drage fordel af Lissabontraktatens potentiale (1), af 16. februar 2017 om mulige udviklingstendenser og justeringer i Den Europæiske Unions nuværende institutionelle struktur (2), af 16. februar 2017 om budgetmæssig kapacitet for euroområdet (3) og af 13. februar 2019 om status for debatten om Europas fremtid (4), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 19. januar 2017 om en europæisk søjle for sociale rettigheder (5), |
|
— |
der henviser til forslaget af 16. juli 2019 fra Kommissionens på daværende tidspunkt indstillede formand Ursula von der Leyen inden for rammerne af de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2019-2024 om afholdelsen af en konference om Europas fremtid (»konferencen«), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. januar 2020 med titlen »Konferencen om Europas fremtid tager form« (COM(2020)0027), |
|
— |
der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 12. december 2019 om den generelle indstilling til konferencen om Europas fremtid, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om Europa-Parlamentets holdning til konferencen om Europas fremtid (6), |
|
— |
der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 12. februar 2020 om konferencen om Europas fremtid, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser (7), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 15. maj 2020 om en ny flerårig finansiel ramme, egne indtægter og genopretningsplanen (8), |
|
— |
der henviser til Formandskonferencens erklæring om 70-året for Schumanerklæringen, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2, |
|
A. |
der henviser til, at der både er behov for at håndtere de interne og eksterne udfordringer, som Europa står over for, og de nye samfundsmæssige og tværnationale udfordringer, som ikke var fuldt ud forudset, da Lissabontraktaten blev vedtaget; der henviser til, at antallet af omfattende kriser, som Unionen har gennemgået, viser, at der er behov for institutionelle og politiske reformer inden for flere forvaltningsområder; |
|
B. |
der henviser til, at den nuværende covid-19-krise har været en dyrekøbt demonstration af, at EU stadig er et uafsluttet projekt, og at den omstændighed, at det ikke er lykkedes at skabe solidaritet og samordning, de økonomiske, sundhedsmæssige og sociale chok og de igangværende angreb på grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet er emner, som skal behandles nærmere af konferencen; der henviser til, at den aktuelle krise derfor gør det endnu mere påkrævet, at Den Europæiske Union indleder bestræbelserne på at finde ud af, hvordan den skal blive mere effektiv, demokratisk og borgernær; |
|
C. |
der henviser til, at Parlamentet, Kommissionen og Rådet alle har udtrykt ønske om afholdelse af en konference om Europas fremtid, og at denne konferenceproces bør være en mulighed for at inddrage EU's borgere i en bottom up-tilgang, hvor der lyttes til dem, og hvor deres stemme bidrager til debatten om Europas fremtid; |
|
D. |
der henviser til, at konferencen bør muliggøre et åbent diskussionsforum mellem de forskellige deltagere uden et forudbestemt resultat; der henviser til, at den fælles aftale mellem de tre institutioner derfor kun bør dreje sig om konferencens form og organisering; |
|
1. |
mener, at tiden — ti år efter Lissabontraktatens ikrafttræden, 70 år efter Schumanerklæringen og under indtryk af covid-19-pandemien — er moden til at foretage en fornyet vurdering af Unionen; er af den opfattelse, at covid-19-krisen har gjort behovet for konferencen endnu mere påtrængende; |
|
2. |
er af den opfattelse, at covid-19-krisen har tydeliggjort behovet for at reformere EU endnu mere og samtidig fremhævet, at der er et stærkt behov for en effektiv og virkningsfuld Union; er derfor af den opfattelse, at konferencen bør tage hensyn til EU's eksisterende genopretningsinstrumenter og den solidaritet, der allerede er etableret, og samtidig sikre økologisk bæredygtighed, økonomisk udvikling, socialt fremskridt, sikkerhed og demokrati; |
|
3. |
bekræfter den holdning, som det gav udtryk for i sin beslutning af 15. januar 2020 i alle dens dimensioner og gentager sin opfordring til Rådet og Kommissionen om at indlede forhandlinger med henblik på at nå til fælles enighed om oprettelsen af konferencen om Europas fremtid inden sommerferien; |
|
4. |
beklager, at Rådet endnu ikke har vedtaget en holdning til konferencen, og opfordrer derfor indtrængende Rådet til at overvinde sine meningsforskelle og snarest fremsætte en holdning til konferencens form og organisering; |
|
5. |
glæder sig over, at Kommissionen har vedtaget sin holdning til konferencen og er rede til hurtigt at gå videre; |
|
6. |
opfordrer indtrængende Rådet til i sit mandat at medtage en forpligtelse til meningsfuld opfølgning og meningsfuld direkte inddragelse af borgerne samt til at holde konferencen åben for alle tænkelige udfald, herunder lovgivningsmæssige forslag, indledning af traktatændringer eller andet; |
|
7. |
understreger, at direkte inddragelse af borgere, civilsamfundsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og valgte repræsentanter til trods for pandemien fortsat skal være en prioritet for konferencen; ser derfor frem til at starte konferencen for sammen med alle EU's borgere at opbygge en mere demokratisk, effektiv og modstandsdygtig Union; |
|
8. |
erkender, at konferencens start måtte udskydes som følge af pandemien; bemærker imidlertid, at pandemien har fremhævet visse svagheder ved vores Union; er derfor fast besluttet på at indlede konferencen så tidligt som muligt i efteråret 2020; |
|
9. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. |
(1) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 215.
(2) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 201.
(3) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 235.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0098.
(5) EUT C 242 af 10.7.2018, s. 24.
(6) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0010.
(7) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.
(8) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0124.
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/8 |
P9_TA(2020)0156
EU's handicapstrategi efter 2020
Europa-Parlamentets beslutning af 18. juni 2020 om europæisk handicapstrategi efter 2020 (2019/2975(RSP))
(2021/C 362/03)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 2, 9, 10, 19 og artikel 216, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), |
|
— |
der henviser til EU's charter om grundlæggende rettigheder (chartret), særlig artikel 3, 15, 20, 21, 23, 25, 26 og 47, |
|
— |
der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig til det 17. princip om inklusion af personer med handicap, det 3. princip om lige muligheder og det 10. princip om et sundt, sikkert og veltilpasset arbejdsmiljø og databeskyttelse, |
|
— |
der henviser til FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) og dennes ikrafttræden den 21. januar 2011 i henhold til Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder (1), |
|
— |
der henviser til de generelle kommentarer til UNCRPD som de autoritative retningslinjer for gennemførelsen af UNCRPD, |
|
— |
der henviser til Adfærdskodeks mellem Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen om interne arrangementer for Den Europæiske Unions gennemførelse af og repræsentation i forbindelse med De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder (2), |
|
— |
der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's Komité for Rettigheder for Personer med Handicap (FN’s Handicapkomité) af 2. oktober 2015 om Den Europæiske Unions indledende rapport, |
|
— |
der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, konventionen til beskyttelse af menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder (den europæiske menneskerettighedskonvention), den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og den internationale konvention om civile og politiske rettigheder, |
|
— |
der henviser til FN-konventionen om barnets rettigheder (CRC) og FN-konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Ombudsmands strategiske undersøgelser af, hvordan Kommissionen sikrer, at personer med handicap kan få adgang til dens websteder (OI/6/2017/EA), hvordan Kommissionen behandler personer med handicap under den fælles sygesikringsordning for EU's personale (OI/4/2016/EA), og hendes beslutning om fælles undersøgelse i sagerne 1337/2017/EA og 1338/2017/EA om tilgængelighed for synshæmmede deltagere i udvælgelsesprøver afholdt af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor, |
|
— |
der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og dens mål for bæredygtig udvikling (SDG'er), som EU har forpligtet sig til at gennemføre, |
|
— |
der henviser til de eksplicitte handicapreferencer i målene for bæredygtig udvikling vedrørende uddannelse (SDG 4), vækst og beskæftigelse (SDG 8), ulighed (SDG 10), tilgængelighed for boligbyggeri (SDG 11) og dataindsamling (SDG 17), |
|
— |
der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), |
|
— |
der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs sonderende udtalelse om handicappede kvinders situation udarbejdet på anmodning af Europa-Parlamentet, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (3), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (4), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold (5), |
|
— |
der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (6), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 15. september 2016 om anvendelsen af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet) (7), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) (8), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. november 2010 med titlen »Den europæiske handicapstrategi 2010-2020: et nyt tilsagn om et Europa uden barrierer« (COM(2010)0636), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. januar 2020 med titlen »Et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling« (COM(2020)0014), |
|
— |
der henviser til arbejdsdokument af 2. februar 2017 fra Kommissionens tjenestegrene med titlen »Progress Report on the implementation of the European Disability Strategy 2010-2020« (status over fremskridtene med hensyn til gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi 2010-2020) (SWD(2017)0029), |
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426) og Parlamentets holdning hertil af 2. april 2009 (9), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 16. januar 2019 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2017 (10), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 30. november 2017 om gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi (11), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 7. juli 2016 om gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap med særligt henblik på de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap (12),, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 20. maj 2015 om den liste over problemområder, som FN's komité for rettigheder for personer med handicap har vedtaget i forbindelse med Den Europæiske Unions indledende rapport (13), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om mobilitet og integrering af personer med handicap og den europæiske handicapstrategi for 2010-2020 (14), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 6. maj 2009 om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet (15), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 17. juni 1988 om tegnsprog for døve (16), af 18. november 1998 om tegnsprog (17) og af 23. november 2016 om tegnsprog og professionelle tegnsprogstolke (18), |
|
— |
der henviser til undersøgelsen fra 2016 fra Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker, Temaafdeling C, med titlen »European structural and investment funds and persons with disabilities in the European Union« (Europæiske struktur- og investeringsfonde og handicappede i Den Europæiske Union), |
|
— |
der henviser til briefing fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste med titlen: »The European Disability Strategy 2010-2020« (den europæiske handicapstrategi 2010-2020), |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2018, |
|
— |
der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse med titlen »Shaping the EU agenda for disability rights 2020-2030« (udformning af EU's dagsorden for rettigheder for personer med handicap 2020-2030), |
|
— |
der henviser til 2019-rapporten om grundlæggende rettigheder fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), |
|
— |
der henviser til FRA's tematiske rapporter, |
|
— |
der henviser til Kommissionens redegørelse af 17. december 2019 om EU's handicapstrategi efter 2020, |
|
— |
der henviser til statistikken fra Eurostat vedrørende handicap på arbejdsmarkedet, adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse og fattigdom og indkomstuligheder, |
|
— |
der henviser til rapporter og henstillinger fra organisationer, der repræsenterer personer med handicap, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (19), særlig artikel 4, 6 og 7, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006 (20), særlig artikel 5, stk. 9, litra a), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 (21), særlig artikel 2, stk. 3, og 8, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (22), |
|
— |
der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2, |
|
A. |
der henviser til, at alle personer med handicap som fuldgyldige borgere har lige rettigheder i alle livets aspekter (herunder med hensyn til adgang til et åbent arbejdsmarked og uddannelse) og ret til umistelig værdighed, ligebehandling, en uafhængig tilværelse, autonomi og fuld deltagelse i samfundet, hvor deres bidrag til den sociale og økonomiske udvikling i EU respekteres og værdsættes; der henviser til, at mere end halvdelen af medlemsstaterne fratager mennesker, der lider af mentale sundhedsproblemer eller et intellektuelt handicap, deres ret til at stemme; |
|
B. |
der henviser til, at det anslås, at 100 mio. personer med handicap i Den Europæiske Union (23) stadig fratages deres grundlæggende menneskerettigheder og dagligt bliver forhindret i at føre et selvstændigt liv; der henviser til, at kvinder tegner sig for over 60 % af personer med handicap og for langt de fleste omsorgspersoner for personer med handicap; der henviser til, at antallet af børn med handicap er ukendt på grund af manglende statistikker, men at det kan udgøre omkring 15 % af det samlede antal børn i EU; der henviser til, at med en stadig mere aldrende befolkning vil vi se flere mennesker med handicap og med behov for et mere tilgængeligt og støttende miljø, herunder passende tilpassede tjenester; |
|
C. |
der henviser til, at TEUF pålægger Unionen at bekæmpe forskelsbehandling på grund af handicap ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter (artikel 10), og bemærker, at traktaten giver Unionen beføjelser til at vedtage lovgivning om bekæmpelse af en sådan forskelsbehandling (artikel 19); |
|
D. |
der henviser til, at artikel 21 og 26 i chartret udtrykkeligt forbyder forskelsbehandling på grund af handicap og fastsætter, at personer med handicap skal sikres lige deltagelse i samfundet; |
|
E. |
der henviser til, at UNCRPD er den første internationale menneskerettighedstraktat, der skal ratificeres af EU og alle dets medlemsstater; |
|
F. |
der henviser til, at retspraksis ved Den Europæiske Unions Domstol understøtter, at UNCRPD er bindende for EU og dets medlemsstater ved gennemførelse af EU-lovgivningen, da den er et afledt retsinstrument (24); |
|
G. |
der henviser til, at den valgfri protokol til UNCRPD ikke er ratificeret af EU og flere medlemsstater; |
|
H. |
der henviser til, at børn med handicap fuldt ud bør nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre børn, herunder retten til at vokse op i et familiemæssigt miljø i overensstemmelse med deres bedste interesser som fastsat i konventionen om barnets rettigheder; der henviser til, at familiemedlemmer ofte er nødt til at indskrænke eller helt indstille deres erhvervsaktivitet og tage sig af deres handicappede pårørende; der henviser til, at det i en gennemførlighedsundersøgelse af en børnegaranti fra Europa-Kommissionen fremhæves, at de største hindringer, der er konstateret for børn med handicap, er problemer med fysisk adgang, manglende tilpasning af tjenester og faciliteter til børns behov og i mange tilfælde simpelthen manglende tilgængelighed; der henviser til, at der ofte nævnes forskelsbehandling som et problem i forbindelse med uddannelse, og i forbindelse med boliger nævnes ofte, at det er svært at finde bolig til en overkommelig pris; |
|
I. |
der henviser til, at principperne i UNCRPD går langt videre end forskelsbehandling og baner vejen for fuld udøvelse af menneskerettighederne for alle personer med handicap og deres familier i et inklusivt samfund; |
|
J. |
der henviser til, at ifølge EU-Domstolens retspraksis kan en politik anses for at være indirekte diskriminerende, hvis den anfægtede bestemmelse i praksis har en negativ indvirkning på en væsentligt højere andel af personer med handicap; der henviser til, at hvis en bestemmelse derimod menes at være diskriminerende i sig selv og kan have en tilsvarende negativ virkning, vil den blive anset for at være direkte diskriminerende; |
|
K. |
der henviser til, at artikel 1 i UNCRPD fastsætter, at personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre; der henviser til, at artikel 9 i UNCRPD er særlig vigtig i den henseende; |
|
L. |
der henviser til, at 37 % af befolkningen i EU-28 i alderen 15 år og derover har rapporteret om moderate eller alvorlige fysiske eller sensoriske funktionsvanskeligheder i 2018; der henviser til, at 24,7 % af befolkningen på 16 år og derover i EU-28 har rapporteret om nogle eller alvorlige langvarige begrænsninger i deres sædvanlige aktiviteter på grund af sundhedsproblemer i 2018; der henviser til, at 17,7 % rapporterede om visse langvarige funktionsvanskeligheder, og at 7 % rapporterede om alvorlige langvarige funktionsvanskeligheder (25); |
|
M. |
der henviser til, at byrden ved store kroniske sygdomme beregnes på grundlag af sygdomsjusterede leveår (DALY); der henviser til, at rammerne for kroniske sygdomme varierer i hele EU og kan være en del af bredere handicapordninger i visse medlemsstater; |
|
N. |
der henviser til, at Eurofound har påpeget, at der mangler klarhed med hensyn til indarbejdelsen af begrebet (kronisk) »sygdom« i definitionen af handicap (26); der henviser til, at agenturet anbefaler, at en revision af Den Europæiske Handicapstrategi bør søge at imødegå dette problem; |
|
O. |
der henviser til, at EU's handicapstrategi for 2010-2020 ikke integrerer ligestilling og ikke medtager og håndterer den specifikke situation for kvinder og piger med handicap, der udsættes for mange former for forskelsbehandling og andre krænkelser af deres rettigheder; der henviser til, at virkningerne af flere forskellige former for forskelsbehandling er fattigdom, social udstødelse, udelukkelse fra uddannelse og arbejdsmarkedet (de er mere tilbøjelige til at arbejde i lavtlønnede, midlertidige eller usikre job), hvilket forårsager yderligere stress og psykologisk belastning for personer med handicap og deres familier og omsorgspersoner; der henviser til, at ligebehandling kan sikres ved at anvende positive foranstaltninger og politikker rettet mod kvinder med handicap, mødre/fædre til børn med handicap, enlige forældre med handicap og/eller enlige forældre til børn med handicap; der henviser til, at indførelse af en kønsdimension i den forventede europæiske handicapstrategi for perioden efter 2020 vil bidrage til en tværgående indsats for at udrydde forskelsbehandling af kvinder og piger med handicap; |
|
P. |
der henviser til, at i 2018 var 28,7 % af alle personer med handicap (i aldersgruppen fra 16 år og opefter) i risiko for at havne i fattigdom eller opleve social udstødelse (27); |
|
Q. |
der henviser til, at på trods af, at artikel 19 i UNCRPD fastsætter, at »Deltagerstaterne anerkender, at alle personer med handicap har lige ret til at leve i samfundet med samme valgmuligheder som andre, og skal træffe effektive og passende foranstaltninger til at gøre det lettere for personer med handicap fuldt ud at nyde denne rettighed samt fuldt ud at blive inkluderet og deltage i samfundet (..)«, er der stadig 800 000 personer med handicap, som har fået frataget deres stemmeret i EU; |
|
R. |
der henviser til at døvblinde personer lider af unikke, dobbelte handicap, der kombinerer to sensoriske svækkelser (syns- og hørenedsættelse), som begrænser deres fulde deltagelse og skaber specifikke problemer, f.eks. med hensyn til adgang til kommunikation, information, mobilitet og sociale interaktioner; |
|
S. |
der henviser til, at handicapydelser bør betragtes som statsstøtte, der har til formål at hjælpe mennesker med at fjerne hindringer, der stammer fra deres handicap og/eller sygdom, for dermed at give dem mulighed for at deltage fuldt ud i samfundet, suppleret med overførselsindkomst, hvor det er nødvendigt; |
|
T. |
der henviser til, at artikel 9 i UNCRPD anerkender, at der skal træffes passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap, navnlig kvinder og piger, har reel adgang til de fysiske omgivelser og transportmuligheder, den information og kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologier og -systemer, og de øvrige faciliteter og tilbud, der er åbne for eller gives til offentligheden, både i byområder og i landdistrikter; |
|
U. |
der henviser til direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner vedtaget i juni 2019 (28) for første gang på EU-plan fastsætter en ret for enhver arbejdstager til en omsorgsorlov på fem dage om året; |
|
V. |
der henviser til, at den europæiske handicapstrategi for 2010-2020 (strategien) har fungeret som en ramme for politiske forslag til gennemførelse af UNCRPD både inden for og uden for EU; |
|
W. |
der henviser til, at personer med handicap stadig ikke fuldt ud deltager i samfundet og nyder deres rettigheder; der henviser til, at ifølge artikel 29 i UNCRPD kan deltagelsen i samfundet af personer med handicap kun opnås, hvis de inddrages i det politiske og offentlige liv, hvor de ofte er underrepræsenteret; |
|
X. |
der henviser til, at strategien ikke er blevet tilpasset nye politikområder, f.eks. er den hverken tilpasset 2030-dagsordenen, som EU og alle dets medlemsstater er forpligtede til at gennemføre, eller den europæiske søjle for sociale rettigheder; |
|
Y. |
der henviser til, at personer med handicap under covid-19-krisen har oplevet alvorlige udfordringer og krænkelser af rettigheder, såsom afbrydelser i den personlige bistand, pleje- og støttetjenester, ulige adgang til og/eller fuldstændig udelukkelse fra sundhedsrelaterede oplysninger og sundhedspleje, herunder akut behandling, mangel på generelle og sikkerhedsrelaterede oplysninger præsentere på en klar og enkel måde, herunder i tilgængelige, barrierefri og anvendelige formater, manglende sikkerhedsforanstaltninger i døgninstitutioner, ulige adgang til de alternativer, der tilbydes af uddannelsesinstitutioner, nemlig fjern- og onlinelæring, og en stigning i antallet af tilfælde af vold i hjemmet; der henviser til, at der er en mulighed for, at pandemien og de ovennævnte udfordringer kan komme igen i de kommende måneder; |
|
Z. |
der henviser til, at strategien ikke dækker alle bestemmelserne i UNCRPD; |
|
AA. |
der henviser til, at Kommissionen indtil videre ikke har foretaget en tværgående, omfattende gennemgang af sin lovgivning for at sikre fuld harmonisering med bestemmelserne i UNCRPD; |
|
AB. |
der henviser til, at der er gjort begrænset fremskridt med strategien; |
|
AC. |
der henviser til, at der har manglet integrering af rettigheder for personer med handicap på en stor del af EU's politikområder; |
|
AD. |
der henviser til, at der fortsat laves ny og revideret lovgivning uden henvisninger til UNCRPD eller til tilgængelighed; der henviser til, at tilgængelighed er en forudsætning for en uafhængig tilværelse og deltagelse i samfundet; der henviser til, at EU som part i UNCRPD har pligt til at sikre, at personer med handicap og de organisationer, der repræsenterer dem, inddrages tæt og deltager aktivt i udformningen og gennemførelsen af lovgivning og politikker, idet der tages hensyn til forskellige tilgange til spørgsmål om handicap; |
|
AE. |
der henviser til, at det er bydende nødvendigt for personer med handicap at have fuld og lige adgang til arbejdsmarkedet, hvilket fortsat er problematisk i betragtning af den nuværende beskæftigelsesfrekvens, som er på 50,6 % (53,3 % for mænd og 48,3 % for kvinder med handicap), sammenlignet med 74,8 % blandt personer uden handicap (29), og arbejdsløsheden for personer i alderen 20-64 år med handicap er på 17 %, sammenlignet med 10 % for personer uden handicap, og dermed forhindres mange personer med handicap i at leve et uafhængigt og aktivt liv; der henviser til, at en betydelig andel af de 4 millioner mennesker, der hvert år kommer i en situation, hvor de er hjemløse, har handicap; der henviser til, at data varierer markant mellem forskellige typer af handicap og støttebehov; |
|
AF. |
der henviser til, at arbejdsgiverne skal støttes og opfordres til at sikre, at personer med handicap støttes i hele processen fra uddannelse til beskæftigelse; der henviser til, at oplysning til arbejdsgivere i denne forbindelse er et middel til at afskaffe forskelsbehandling af personer med handicap i ansættelsesprocesserne; |
|
AG. |
der henviser til, at tiltag på arbejdspladserne er afgørende for at fremme et positivt psykisk arbejdsmiljø og forebygge psykisk mistrivsel og psykosociale handicap; |
|
AH. |
der henviser til, at tiltag målrettet mod udfordringerne i forbindelse med den demografiske udvikling også skal omfatte passende tiltag til at fastholde personer med handicap i aktivitet og på arbejdsmarkedet; der henviser til, at dette ikke kun gælder forebyggende tiltag vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen men også tiltag til rehabilitering og deltagelse efter et sygdomsforløb eller en ulykke; |
|
AI. |
der henviser til, at deltagelse kun fuldt ud kan opnås, hvis et bredt udsnit af personer med handicap samt de organisationer, der repræsenterer dem, inkluderes, og hvis alle typer interessenter høres i tilstrækkeligt omfang med respekt for forskellige opfattelser af handicap; |
|
1. |
anerkender de fremskridt i gennemførelsen af UNCRPD, som blev gjort med den europæiske handicapstrategi 2010-2020; opfordrer Kommissionen til at bygge videre på det, der er opnået, ved at opskalere sin forpligtelse vedrørende rettigheder for personer med handicap gennem en ambitiøs europæisk dagsorden for handicappedes rettigheder efter 2020; |
|
2. |
minder om, at FN's komité for rettigheder for personer med handicap i sine afsluttende bemærkninger kritisk noterede, at de økonomiske stramninger, som EU og medlemsstaterne har gennemført, har forværret levestandarden for personer med handicap, idet de har ført til større fattigdom og social eksklusion og til beskæringer i sociale ydelser, støtte til familier og lokalsamfundsbaserede tjenester; |
|
3. |
minder om, at FN's komité for rettigheder for personer med handicap har udtrykt sin dybe bekymring om den usikre situation for personer med handicap i den aktuelle migrationskrise i EU, især fordi flygtninge, migranter og asylsøgere med handicap bliver tilbageholdt i EU under forhold, som ikke giver tilstrækkelig støtte og rimelige tilpasninger; opfordrer derfor Kommissionen til at rette op på situationen ved at udgive retningslinjer til sine agenturer og medlemsstater, der siger, at restriktiv frihedsberøvelse af personer med handicap i forbindelse med migration og asylsøgning ikke er på linje med UNCRPD; |
|
4. |
er især bekymret for unge mennesker med handicap og for dem, der har været arbejdsløse i en længere periode; opfordrer medlemsstaterne til at gøre en indsats for at prioritere integreringen af dem på arbejdsmarkedet, f.eks. som del af ungdomsgarantiordningen; |
|
5. |
opfordrer Kommissionen til at fremlægge en omfattende, ambitiøs og langsigtet europæisk handicapstrategi for perioden efter 2020, som:
|
|
6. |
understreger behovet for sammenhæng mellem strategien for tiden efter 2020 og rammerne målrettet mod personer med kroniske sygdomme, herunder med hensyn til jobaktivering, da strategier målrettet mod handicappede personer ikke nødvendigvis imødekommer deres behov; |
|
7. |
fremhæver betydningen af en holistisk definition og anvendelse af tilgængelighed, ud over anerkendelse af dets værdi, således at personer med handicap har lige muligheder, som anerkendt i UNCRPD og i overensstemmelse med generel kommentar nr. 2 hertil; understreger betydningen af at tage hensyn til mangfoldigheden af handicappedes behov og fremme universelt design som et princip i EU; |
|
8. |
opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre og kontinuerligt overvåge al tilgængelighedsrelateret lovgivning, herunder den europæiske lov om tilgængelighed (30), direktivet om audiovisuelle medietjenester, direktivet om telekommunikationspakken, direktivet om nettilgængelighed (31) samt relevante forordninger om transport og passagerrettigheder; insisterer på, at overvågningen ikke bør gennemføres ved hjælp af selvvurderinger, men af en uafhængig enhed, der omfatter personer med handicap; opfordrer Kommissionen til at lette gennemførelsen og nedsætte et europæisk tilgængelighedsudvalg, der skal overvåge gennemførelsen af EU's lovgivning om tilgængelighed; |
|
9. |
opfordrer Kommissionen til at bruge den europæiske lov om tilgængelighed som et grundlag for at vedtage en stærk EU-ramme for et tilgængeligt og inklusivt miljø med fuldt tilgængelige offentlige rum og tjenester, herunder offentlig transport, kommunikation og finansielle tjenesteydelser og det bebyggede miljø; opfordrer Kommissionen til at styrke passagerernes rettigheder for at undgå yderligere forskelsbehandling; |
|
10. |
opfordrer Kommissionen til at revidere bestemmelserne for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) og Den Internationale Luftfartssammenslutning (IATA) for at beskytte rettighederne for passagerer med handicap med henblik på at sikre integriteten af både deres krop og udstyr under transporten og anerkende behovet for ekstra sæder til en personlig hjælper eller for de personer, der ligger ned; |
|
11. |
påpeger, at gennemførelsen af alle forpligtelser i tilknytning til tilgængelighed kræver tilstrækkelig finansiering på EU-, nationalt og lokalt niveau; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at booste de offentlige investeringer for at sikre tilgængelighed for personer med handicap til såvel det fysiske som det digitale miljø; |
|
12. |
er bekymret over det forhold, at forhåndsbetingelsen ved offentlige indkøb om at sikre tilgængelighed, før offentlige indkøbskontrakter indgås, ikke i tilstrækkelig grad er gennemført på nationalt niveau; anbefaler derfor etablering af en portal, der indeholder alle retningslinjerne vedrørende tilgængelighed, på samme måde som der eksisterer en portal for grønne offentlige indkøb; |
|
13. |
opfordrer Kommissionen til at samarbejde med EU-Domstolen om kommunikationsstrategier og strategier for tilgængelighed for at sikre, at handicappede bedre kan gøre brug af EU's retssystem; |
|
14. |
understreger, at strategien for perioden efter 2020 bør baseres på en tværgående, omfattende gennemgang af al EU-lovgivning og -politik for at sikre fuld harmonisering med bestemmelserne i CRPD; insisterer på, at den bør omfatte en revideret kompetenceerklæring, der omfatter alle politikområder, på hvilke EU har lovgivet eller vedtaget bløde lovgivningsforanstaltninger, der har indvirkning på personer med handicap, og at den bør foreslå konkrete lovgivningsforslag med gennemførelses- og tilsynsforanstaltninger; |
|
15. |
opfordrer Kommissionen til at sikre, at der inddrages en kønsbaseret og tværgående tilgang til bekæmpelse af de forskellige former for forskelsbehandling, som handicappede kvinder og piger udsættes for; understreger nødvendigheden af at indsamle kønsopdelte data med henblik på at klarlægge de forskellige former for tværgående forskelsbehandling, som handicappede kvinder og piger udsættes for på alle de områder, der er omfattet af Istanbulkonventionen, og hvor det i øvrigt er relevant; opfordrer indtrængende Kommissionen til at stille et konsolideret forslag inden for EU's handicapstrategi efter 2020 og til at vedtage effektive foranstaltninger til at forebygge vold mod kvinder og børn med handicap, herunder seksuel chikane og misbrug, som rettes mod familier, lokalsamfund, professionelle og institutioner; opfordrer indtrængende Den Europæiske Union og alle dens medlemsstater til at ratificere Istanbulkonventionen; |
|
16. |
opfordrer til, at der i strategien for perioden efter 2020 udvikles en interinstitutionel struktur til overvågning af dens gennemførelse med anvendelse af de procedurer, der er fastsat i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (32); understreger, at der bør være handicapkontaktpunkter i alle EU's institutioner og agenturer, og at det centrale kontaktpunkt bør være i Kommissionens Generalsekretariat; understreger, at handicap- og sårbarhedskontaktpunkter bør understøttes af en passende interinstitutionel mekanisme med henblik på at koordinere gennemførelsen af CRPD i EU's institutioner og agenturer; understreger, at bør oprettes en interinstitutionel mekanisme for at lette samarbejdet mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet, der omfatter, at de respektive formænd mødes ved begyndelsen af deres mandatperioder; understreger i denne henseende, at EU-institutionerne som offentlige administrationer i alle henseender skal overholde UNCRPD; |
|
17. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde strategien for perioden efter 2020 med en tæt, meningsfuld og systematisk inddragelse af personer med handicap og deres repræsentative familiemedlemmer og organisationer og til at sikre, at Kommissionen sammen med medlemsstaterne arbejder tæt sammen med dem for at gennemføre, overvåge og evaluere strategien efter 2020 også gennem tilstrækkelig finansiering; |
|
18. |
opfordrer Kommissionen til at inkludere en revision af strategien hvert tredje år med en klart defineret rolle for EU's ramme for overvågning af CRPD og til systematisk og aktiv at inddrage personer med handicap og deres repræsentative organisationer (på både EU-plan og nationalt plan); |
|
19. |
understreger, at der er behov for løbende overvågning af gennemførelsen af CRPD i denne sammenhæng:
|
|
20. |
opfordrer Kommissionen til at sikre, at strategien efter 2020 vil fremme garanteret adgang til beskæftigelse og faglig samt erhvervsmæssig uddannelse, herunder overkommelige sundhedsydelser af god kvalitet, digitale tjenester og sportsaktiviteter for personer med handicap; opfordrer Kommissionen til at sikre, at strategien omfatter foranstaltninger til sikring af rimelige tilpasninger på arbejdspladsen; understreger, at strategien bør indeholde bestemmelser om, at personer med handicap skal aflønnes på samme niveau som ansatte uden handicap, ud over andre foranstaltninger, der har til formål at fjerne alle former for forskelsbehandling; opfordrer medlemsstaterne til yderligere at udvikle og/eller forbedre gennemførelsen af foranstaltninger, der fremmer handicappedes deltagelse på arbejdsmarkedet, og til at anerkende personer med handicap, der arbejder i beskyttede værksteder, som arbejdstagere i henhold til loven, og til at sikre, at de har ret til samme sociale beskyttelse som andre arbejdstagere; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til udvikling af kvalitetsrammer for praktikophold og til at fremme og udvikle uddannelsesmuligheder gennem lærlingeuddannelser for personer med handicap; opfordrer til, at Kommissionen inkluderer gode praksisser i fremtidige rapporter for at gøre det muligt for arbejdsgivere effektivt at implementere lovgivningen om handicap; opfordrer Kommissionen til at anerkende, fremme og beskytte en europæisk retlig ramme for inklusive virksomheder for at skabe permanent beskæftigelse på arbejdsmarkedet for personer med handicap; understreger socialøkonomiske virksomheders og organisationers potentiale til at fremme integration af personer med handicap på arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen til at yde målrettet støtte fra Den Europæiske Socialfond til den sociale økonomi; |
|
21. |
understreger, at det er af afgørende betydning at sikre et højt serviceniveau og et højt niveau af hjælp til personer med handicap; mener derfor, at det er nødvendigt at fastsætte minimumsstandarder på EU-plan for at sikre, at alle handicappedes behov opfyldes; |
|
22. |
opfordrer Kommissionen til at gennemgå direktivet om sundhedspleje på tværs af landegrænser, så det er på linje med UNCRPD, for at der kan garanteres adgang til prisoverkommelig kvalitetssundhedspleje på tværs af landegrænser for personer med handicap; |
|
23. |
opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at personer med handicap har adgang til sundhedsydelser, som er kønssensitive, herunder sundhedsrelateret rehabilitering og evt. langtidsomsorg; |
|
24. |
er af den opfattelse, at kvinder og piger med handicap skal have fuld adgang til sundhedsydelser, som imødekommer deres særlige behov, herunder gynækologisk konsultation, lægeundersøgelser, familieplanlægning og tilpasset støtte under graviditet; opfordrer indtrængende EU til at tage disse ydelser i betragtning i forbindelse med gennemførelsen af strategien for tiden efter 2020; |
|
25. |
understreger, at døvblinde personer har behov for yderligere pleje leveret af fagfolk med specialiseret og kvalificeret viden samt døvblinde tolke; opfordrer medlemsstaterne til at anerkende den rød-hvide stok som symbol på den døvblinde fodgænger for at gøre døvblinde personer mere synlige i trafikken; |
|
26. |
opfordrer Kommissionen til at sikre, at personer, der er frataget deres retlige handleevne, kan udøve alle de rettigheder, der er indeholdt i den Europæiske Unions traktater og lovgivning; |
|
27. |
noterer sig med beklagelse, at EU's nuværende politikker vedrørende børns rettigheder ikke i tilstrækkelig grad omfatter en omfattende rettighedsbaseret strategi for drenge og piger med handicap, og at politikkerne heller ikke indeholder garantier for at beskytte deres rettigheder eller integrere dem; |
|
28. |
opfordrer Kommissionen til at forbedre udsatte børns adgang til væsentlige tjenester og sociale rettigheder (navnlig sundhedsydelser, uddannelse, førskolepædagogik og pleje, ernæring og boliger); |
|
29. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre EU førende med hensyn til at fremme handicappedes rettigheder og fremme ratificeringen af CRPD på verdensplan; opfordrer Kommissionens ekspertgruppe under tilsyn af kommissæren for ligestilling til systematisk at integrere rettigheder for personer med handicap i alle EU-love, -beslutninger, -politikker og -programmer; tilskynder til fuld integration af perspektivet om rettigheder for personer med handicap i alle aspekter af den europæiske søjle for sociale rettigheder, i ligestillingsstrategien med særlig fokus på bekæmpelse af vold, i Erasmus- og ungdomsgarantien, i mekanismen for retfærdig omstilling, i børnegarantien, i den kommende grønbog om aldring, i det europæiske semester og i EU's udenrigspolitik og fremhæver nødvendigheden af at en garanti for personer med handicap for at hjælpe dem til beskæftigelse, praktikophold, jobpladser og videreuddannelse; minder Kommissionen om også at overvåge dette inden for EU-institutionerne; |
|
30. |
opfordrer Kommissionen til at udarbejde en evaluering af de udfordringer og rettighedskrænkelser, som personer med handicap har oplevet under covid-19-pandemien, de foranstaltninger, som medlemsstaterne har vedtaget som reaktion på pandemien, samt hullerne og manglerne i lovgivningen; opfordrer Kommissionen til at foreslå relevante og specifikke genopretningsforanstaltninger og afbødende foranstaltninger i handicapstrategien efter 2020 for at afhjælpe sådanne mangler og forhindre dem i fremtiden; minder om, at sådanne foranstaltninger skal udvikles på grundlag af høringer af personer med handicap og de familiemedlemmer eller organisationer, der repræsenterer dem, samt Europa-Parlamentets netværk vedrørende konventionen om rettigheder for personer med handicap; |
|
31. |
opfodrer Kommissionens ekspertgruppe til at etablere og opretholde systematiske konsultationer med handicappede personer og deres repræsentative organisationer; |
|
32. |
fremhæver retten til at leve uafhængigt og være inkluderet i samfundet som en integreret del af gennemførelsen af mange af de andre rettigheder, der er fastlagt i UNCRPD, herunder lighed og ikke-forskelsbehandling, autonomi og frihed, rets- og handleevne og fri bevægelighed; |
|
33. |
opfordrer Kommissionen til aktivt at fremme overgangen fra institutions- og/eller adskillende pleje til lokalt forankrede tjenester, herunder personlig hjælp, og inklusive tjenester (både almindelige tjenester og skræddersyede tjenester) i alle EU's politiske initiativer; opfordrer endvidere Kommissionen til at sikre, at samlet fremskridt med hensyn til afinstitutionalisering indgår som en indikator i EU's sociale resultattavle; |
|
34. |
opfordrer medlemsstaterne til at fremme deltagelse ved at fremskynde afinstitutionaliseringsprocessen inden for en bestemt tidsramme og ved at erstatte beslutninger ved værge med støttet beslutningstagning; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at afinstitutionalisering aldrig fører til hjemløshed for personer med handicap på grund af manglende passende og/eller tilgængelige boliger; |
|
35. |
opfordrer Kommissionen til at indtage et stærkt standpunkt med hensyn til det forhold, at det er afgørende for overgangen fra institutionspleje til en bolig i samfundet, at der er generel adgang til almene lokalt forankrede tjenester; |
|
36. |
opfordrer Kommissionen til at fremme retten til fri bevægelighed for personer med handicap; |
|
37. |
opfordrer Kommissionen til at udvikle konkrete aktioner på EU-plan for at sikre, at alle personer med handicap er i stand til at udøve deres ret til fri bevægelighed og nyde godt af fri bevægelighed og arbejde i udlandet på lige fod med andre; |
|
38. |
opfordrer Kommissionen til at sikre, at anvendelsen af EU-midler er i overensstemmelse med UNCRPD, og til at sikre, at EU's midler ikke bidrager til opførelse eller istandsættelse af institutionsmiljøer eller andre former for miljøer, der nemt kan blive til institutioner, eller til projekter, som ikke på en meningsfuld måde involverer personer med handicap, deres repræsentative familiemedlemmer og deres organisationer; opfordrer Kommissionen til ikke at investere i strukturer, der er utilgængelige for personer med handicap; |
|
39. |
opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU's midler ikke bidrager til uetisk forskning, ufrivillig sterilisering eller krænkelse af handicappede personers ret til reproduktion; |
|
40. |
opfordrer Kommissionen til at anerkende, at personer med mentale og psykosociale handicap er særlig sårbare over for eksperimentelle tilgange og behandlinger, der ikke har en solidt videnskabeligt evidensbaseret grundlag, og som kan forårsage betydelig skade; |
|
41. |
fastholder, at EU-midler bør sigte mod at fremme inklusive, tilgængelige miljøer, tjenester, praksisser og anordninger efter en universel designtilgang og fremme afinstitutionalisering, og omfatte stærk støtte til personlig bistand og en uafhængig tilværelse; opfordrer Kommissionen til at fremme initiativer, der sikrer, at de støttetjenester, der finansieres med EU-midler, imødekommer behovene hos personer med handicap; understreger, at der aktivt bør investeres midler i forskning til udvikling af bedre og mere overkommelige hjælpemidler til handicappede personer; opfordrer til aktivt opsøgende arbejde over for personer med handicap, deres repræsentative familiemedlemmer og organisationer i alle EU-finansierede programmer; |
|
42. |
opfordrer Revisionsretten til at undersøge, om EU-finansierede muligheder når ud til personer med handicap; |
|
43. |
opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle projekter og al infrastruktur, som støttes med EU-midler i tredjelande, er tilgængelige for inklusion af personer med handicap, og at der investeres EU-midler til gennemførelse og overvågning af UNCRPD og kapacitetsopbygning af organisationer for personer med handicap; |
|
44. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at EU's strategi og de nationale tiltag er helt i overensstemmelse med SDG'erne og FN's 2030-dagsorden, som udgør en stor global ramme for handling bæredygtighed, lighed og inklusion, der omfatter handicap som et horisontalt tema i SDG 4, 8, 10, 11 og 17; |
|
45. |
opfordrer Kommissionen til at være førende inden for handicapinkluderende gennemførelse af SDG'erne som led i indsatsen udadtil, uafhængigt af en ny europæisk handicapstrategi, ved at vedtage en tydelig, transparent og inklusiv køreplan til at opnå målene; |
|
46. |
glæder sig over det nyligt vedtagne direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og navnlig indførelsen af en omsorgsorlov på fem arbejdsdage om året; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre direktivet hurtigt og opfordrer dem til at gå videre end de minimumskrav, der er fastsat heri, herunder ved at indføre retten til betalt fædreorlov, forældreorlov og omsorgsorlov; tilskynder medlemsstaterne til at indføre ordninger for omsorgspersoners orlov, forældreorlov og fleksible arbejdsordninger, der er tilpasset behovene for forældre, der befinder sig i særligt ugunstige situationer, såsom forældre med handicap eller forældre til børn med handicap eller forældre til langtidssyge børn; opfordrer alle medlemsstater til at sikre tilstrækkelig støtte, finansiel såvel som professionel, til mennesker, som passer deres familiemedlemmer med handicap, som bor i samme hjem; understreger den omstændighed, at de er nødt til at passe deres slægtninge, hvilket har ofte en negativ indvirkning på deres familieliv og professionelle liv, og kan føre til, at de udsættes for eksklusion og forskelsbehandling; |
|
47. |
opfordrer Kommissionen til at skabe mekanismer til at koordinere mulighederne for overførsel og tilpasning af ydelser og tjenesteydelser for personer med handicap mellem medlemsstaterne og udvide pilotprojektet om EU-handicapkortet til alle medlemsstater, så det ikke kun omfatter kultur og sport, og sikre, at EU-parkeringskortet for personer med handicap overholdes fuldt ud i alle medlemsstater; understreger, at sådanne foranstaltninger er afgørende for at sikre, at personer med handicap i hele EU kan få adgang til handicapstøtte, uden at der er behov for at foretage særskilte vurderinger i hver enkelt medlemsstat; opfordrer medlemsstaterne til i deres lovgivning at indarbejde anerkendelse af specifikke handicap med henblik på at håndtere og dække deres specifikke behov (f.eks. døvblindhed); |
|
48. |
opfordrer Kommissionen til at fremme strukturel inddragelse af personer med handicap og deres repræsentative familiemedlemmer og organisationer i alle beslutningsfaser, både nationalt og på EU-niveau, og at finansiere kapacitetsopbygning i organisationer for personer med handicap, så de bliver i stand til at deltage på en struktureret måde i alle beslutninger, som vedrører dem; opfordrer Kommissionen til at udvikle initiativer, der fremmer selvhjælp og politisk deltagelse af personer med handicap, og opfordrer medlemsstaterne til at styrke de nationale initiativer i denne henseende; |
|
49. |
opfordrer Kommissionen til at fremme en bedre koordinering af støttetjenester mellem landene og oprettelse af kontaktpunkter i alle medlemsstater, så EU-borgere med handicap kan få oplysning om deres sociale rettigheder, og de støttetjenester de kan modtage; |
|
50. |
opfordrer Kommissionen til i samarbejde med den private sektor at oprette en portal, som indeholder alle de tilgængelige instrumenter til at sikre, at personer med handicap kan deltage optimalt i samfundslivet; |
|
51. |
minder om, at personer med handicap har ret til en ordentlig levestandard og social beskyttelse, især for så vidt angår finansiel hjælp og aflastningspleje; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den europæiske handicapstrategi 2030 omfatter specifikke foranstaltninger til at fremme inklusive, sociale beskyttelsessystemer på tværs af EU, som kan garantere adgang til ydelser og tjenester for personer med handicap igennem hele deres livscyklus; opfordrer medlemsstaterne til at fastsætte en social mindstebeskyttelse for personer med handicap, som kan garantere, at de får en passende levestandard; |
|
52. |
opfordrer Kommissionen og Rådet til at arbejde videre med Rådets henstilling om adgang til social beskyttelse (33) og forslaget til en forordning om koordinering af de sociale sikringssystemer (COM(2016)0815) med henblik på at give alle EU-borgere adgang til sociale støttetjenester i hele EU; bemærker, at dette er i overensstemmelse med en henstilling fra FN’s komité for rettigheder for personer med handicap; |
|
53. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en omfattende kampagne, der involverer handicappede, deres repræsentative familiemedlemmer og organisationer, og som bør tilbydes i tilgængelige formater, herunder en letlæselig udgave, og i nationale tegnsprog; understreger, at formålet med denne kampagne bør være at øge bevidstheden om UNCRPD og om rettighederne for personer med handicap, deres behov og de hindringer, de støder på; opfordrer de ansvarshavende til at beskytte og realisere rettighederne for personer med handicap i samfundet generelt og til at fremme, koordinere og skabe undervisningsmateriale, der kan anvendes i medlemsstaterne, med henblik på at bidrage til positive holdninger til personer med handicap og forbedre deres inklusion; |
|
54. |
opfordrer EU og medlemsstaterne til at finansiere uddannelse for og af personer med handicap og også rettet mod deres organisationer, fagforeninger, arbejdsgiversammenslutninger, ligestillingsorganer og tjenestemænd om princippet om ikke-forskelsbehandling, herunder mangfoldig og intersektionel forskelsbehandling og rimelig tilpasning; |
|
55. |
opfordrer alle medlemsstater til at støtte og højne profileringen af socialt arbejde, dvs. socialarbejdere og mennesker, som er aktive inden for de sociale tjenester; |
|
56. |
opfordrer Kommissionen til at skabe en klar mekanisme for ansvar, kontrol og sanktioner for sine strategier; |
|
57. |
opfordrer alle medlemsstater til hurtigst muligt at løse problemet med hjemløshed ved at vedtage langsigtede boligbaserede strategier for hjemløshed på nationalt, regionalt og lokalt plan og anerkende de særlige risici, som personer med handicap oplever, herunder personer med autismespektrumforstyrrelser; |
|
58. |
opfordrer medlemsstaterne til at bekræfte deres tilsagn om at fremme, beskytte og sikre fuld og lige udøvelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle personer med handicap, herunder retten til fri bevægelighed og ophold og retten til at stemme ved valg i overensstemmelse med artikel 12 i UNCRPD, og til at sikre respekt for deres iboende værdighed ved at gennemføre og føre nøje tilsyn med gennemførelsen af strategien for perioden efter 2020 med en meningsfuld inddragelse af personer med handicap og deres repræsentative familiemedlemmer eller organisationer i samarbejde med myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet på EU-, nationalt, regionalt og lokalt plan og til at afsætte tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til gennemførelsen heraf; |
|
59. |
opfordrer alle medlemsstaterne til at udvikle deres egne nationale handicapstrategier for at fremme ligestillingen af personer med handicap og håndtere gennemførelsen af UNCRPD; |
|
60. |
opfordrer medlemsstaterne til at udvikle nationale strategier, der tager hensyn til bedste praksis fra andre medlemsstater med henblik på at sikre korrekt gennemførelse af FN's handicapkonvention; |
|
61. |
opfordrer EU og medlemsstaterne til at ratificere den valgfrie protokol til UNCRPD; |
|
62. |
opfordrer alle medlemsstaterne til at rapportere om gennemførelsen af EU's handicapstrategi; |
|
63. |
opfordrer medlemsstaterne til at rapportere om opfølgningen på de nationale henstillinger, som udvalget om handicappedes rettigheder efter evalueringen af gennemførelsen af UNCRPD i de enkelte lande har udarbejdet; |
|
64. |
understreger vigtigheden af at nå frem til en aftale så hurtigt som muligt; opfordrer Rådet til at bryde dødvandet og komme videre i retning af en pragmatisk løsning og uden yderligere forsinkelse at vedtage det horisontale EU-direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling, som blev foreslået af Kommissionen i 2008 og efterfølgende vedtaget af Parlamentet; mener, at det er en forudsætning for at sikre en konsolideret og sammenhængende EU-rammelovgivning, som beskytter mod forskelsbehandling på grund af religion og tro, handicap, alder og seksuel orientering uden for arbejdspladsen; bemærker, at ingen ubegrundet begrænsning af direktivets anvendelsesområde bør accepteres; mener, at konsolideringen af EU’s lovgivningsmæssige ramme om håndtering af hadforbrydelser også er et afgørende element, da lignende forbrydelser også er udbredte i arbejdsmiljøet; |
|
65. |
anbefaler, at EU strukturelt integrerer den europæiske handicapstrategi i processen for det europæiske semester; |
|
66. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Revisionsretten, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med henblik på videredistribution til subnationale parlamenter og råd, Europarådet og De Forenede Nationer. |
(1) EUT L 23 af 27.1.2010, s. 35.
(2) EUT C 340 af 15.12.2010, s. 11.
(3) EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70.
(4) EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1.
(5) EUT L 303 af 28.11.2018, s. 69.
(6) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
(7) EUT C 204 af 13.6.2018, s. 179.
(8) EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36.
(9) EUT C 137 E af 27.5.2010, s. 68.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0032.
(11) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 110.
(12) EUT C 101 af 16.3. 2018, s. 138.
(13) EUT C 353 af 27.9.2016, s. 41.
(14) EUT C 131 E af 8.5.2013, s. 9.
(15) EUT C 212 E af 5.8.2010, s. 23.
(16) EFT C 187 af 18.7. 1988, s. 236.
(17) EFT C 379 af 7.12. 1998 s. 66.
(18) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 68.
(19) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(20) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.
(21) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.
(22) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487.
(23) Dette tal omfatter 99 mio. mennesker ifølge EU-SILC-undersøgelsen fra 2016 og 1 mio. mennesker, der skønnes at være adskilt i døgninstitutioner og derfor ikke er repræsenteret i undersøgelsen.
(24) Domme af 11. april 2013 i de forenede sager C-335/11 og C-337/11, præmis 29-30; af 18. marts 2014, sag C-363/12, præmis 73; og af 22. maj 2014 i sag C-356/12.
(25) https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Functional_and_activity_limitations_statistics
(26) Eurofound (2019), How to respond to chronic health problems in the workplace? Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg
(27) https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/-/DDN-20191029-2
(28) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU (EUT L 188 af 12.7.2019, s. 79).
(29) Kommissionens forslag af 17. december 2019 til en fælles rapport om beskæftigelsen fra Kommissionen og Rådet (COM(2019)0653).
(30) EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70.
(31) EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1.
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/22 |
P9_TA(2020)0158
Konkurrencepolitik — årlig beretning 2019
Europa-Parlamentets beslutning af 18. juni 2020 om konkurrencepolitik — årlig beretning 2019 (2019/2131(INI))
(2021/C 362/04)
Europa-Parlamentet
|
— |
der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 101-109, |
|
— |
der henviser til de relevante regler, retningslinjer, beslutninger, offentlige høringer, meddelelser og arbejdsdokumenter om konkurrence fra Kommissionen, |
|
— |
der henviser til Kommissionens beretning af 15. juli 2019 om konkurrencepolitikken 2018 (COM(2019)0339) og til det ledsagende arbejdsdokument af samme dato fra Kommissionens tjenestegrene, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 31. januar 2019 om den årlige beretning om EU's konkurrencepolitik (1), |
|
— |
der henviser til opgavebeskrivelsen af 10. september 2019 fra den valgte formand Ursula von der Leyen til Margrethe Vestager, |
|
— |
der henviser til den indstillede kommissær Margrethe Vestagers skriftlige og mundtlige svar i forbindelse med høringen i Europa-Parlamentet den 8. oktober 2019, |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse — Kommissionens meddelelse om tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte (2), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1 af 11. december 2018 om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked (3), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester (4); |
|
— |
der henviser til udtalelse af 11. december 2019 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om Kommissionens beretning af 15. juli 2019 om konkurrencepolitikken 2018, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 5. december 2019 fra Regionsudvalget om Kommissionens beretning af 15. juli 2019 om konkurrencepolitikken 2018, |
|
— |
der henviser til rapport af 4. april 2019 med titlen »Competition policy for the digital era« udarbejdet af Kommissionens eksperter på højt plan, |
|
— |
der henviser til foreløbig udtalelse af 26. marts 2014 fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse med titlen »Privacy and competitiveness in the age of big data: The interplay between data protection, competition law and consumer protection in the Digital Economy« og udtalelse 8/2016 af 23. september 2016 fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse med titlen »Coherent enforcement of fundamental rights in the age of big data«, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 29. august 2018 fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd om virkningerne af økonomisk koncentration for databeskyttelsen, |
|
— |
der henviser til skrivelse af 4. februar 2020 til kommissær Margrethe Vestager fra Frankrigs, Tysklands, Italiens og Polens økonomi- og finansministre samt det fælles bidrag fra Østrig, Tjekkiet, Estland, Finland, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien og Sverige udarbejdet med henblik på det kommende møde i Det Europæiske Råd i marts 2020, |
|
— |
der henviser til forslag af 4. juli 2019 fra Frankrig, Tyskland og Polen med titlen »For a modernised European Competition Policy«, |
|
— |
der henviser til rapport fra Den Europæiske Forbrugerorganisation (BEUC) med titlen »The Role of Competition Policy in Protecting Consumers' Well-being in the Digital Era« fra 2019, |
|
— |
der henviser til Kommissionens afgørelse af 7. januar 2019 om at forlænge syv EU-statsstøtteregelsæt (initiativet til modernisering af statsstøttereglerne for 2014-2020) indtil udgangen af 2022 og om at iværksætte evalueringer i mellemtiden, |
|
— |
der henviser til Rådets konklusioner af 22. marts og 27. maj 2019, |
|
— |
der henviser til erklæring af 18. december 2018 fra 18 medlemsstater på det 6. ministermøde mellem »Industriens Venner«, |
|
— |
der henviser til rapport fra det strategiske forum for vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse med titlen »Strengthening strategic value chains for a future-ready EU industry«, |
|
— |
der henviser til den igangværende revision af retningslinjerne for horisontalt samarbejde, |
|
— |
der henviser til den offentlige høring om de horisontale gruppefritagelsesforordninger, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 19. juni 2019 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med titlen »En europæisk retlig ramme, der er tilpasset virksomhederne i den sociale økonomi«, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 54, |
|
— |
der henviser til udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, |
|
— |
der henviser til skrivelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0022/2020), |
|
A. |
der henviser til, at konkurrence og effektiv håndhævelse af konkurrencepolitikken skal være til gavn for alle EU-borgere, navnlig dem, der befinder sig i en svag forbrugersituation, og samtidig fremme innovation og loyal konkurrence mellem virksomheder på det indre marked, navnlig ved at sikre, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) får mulighed for at konkurrere på fair vilkår; |
|
B. |
der henviser til, at konkurrencepolitikken skal tilpasses til at kunne håndtere de digitale, økologiske, geopolitiske, industrielle og sociale udfordringer og skal være i overensstemmelse med de prioriteringer, der er skitseret i den europæiske grønne pagt og målene i Parisaftalen, for at sikre lige vilkår i alle sektorer som en hjørnesten i EU's sociale markedsøkonomi, samtidig med at der tages hensyn til socialøkonomiske virksomheder; |
|
C. |
der henviser til, at et globalt samarbejde om håndhævelse af konkurrencelovgivningen bidrager til at forhindre inkonsekvens i metoder og resultater i forbindelse med håndhævelsesforanstaltninger og hjælper virksomhederne med at nedbringe deres opfyldelsesomkostninger; |
|
D. |
der henviser til, at konkurrencepolitikken på digitale markeder i hastig udvikling i nogle tilfælde kan være alt for langsom og derfor risikere at miste sin effektivitet, når det drejer sig om at afhjælpe systemiske markedssvigt og genoprette konkurrencen; der henviser til, at supplerende forudgående regulering og overvågning kan vise sig at være til gavn for at sikre et mere effektivt tilsyn; |
|
E. |
der henviser til, at EU's konkurrencemyndigheder bør være lige så opmærksomme på at undgå underhåndhævelse på de digitale markeder, som de er på at undgå overhåndhævelse; |
|
F. |
der henviser til, at det primære formål med EU's konkurrencepolitik er at forhindre konkurrenceforvridning for at bevare det indre markeds integritet og beskytte forbrugerne; |
|
G. |
der henviser til, at de seneste dataskandaler, -undersøgelser og -dokumentation har vist, hvordan personoplysninger indsamles, anvendes og sælges til tredjeparter af platforme, og hvordan dominerende teknologiaktører og -platforme systematisk har overvåget forbrugerne online; |
Konkurrencepolitikkens rolle på de globaliserede markeder
|
1. |
påpeger, at internationalt samarbejde i en globaliseret verden er afgørende for at sikre effektiv håndhævelse af konkurrencelovgivningen; opfordrer Kommissionen til at videreudvikle EU-konkurrencepolitikkens indflydelse i verden, navnlig ved at fortsætte den relevante dialog og styrke samarbejdet med USA, Kina og Japan og andre tredjelande, om muligt via andengenerationssamarbejdsaftaler, der muliggør en mere effektiv informationsudveksling mellem konkurrencemyndighederne; støtter Kommissionens og de nationale konkurrencemyndigheders aktive deltagelse i Det Internationale Konkurrencenetværk; opfordrer Kommissionen til altid at søge at få medtaget konkurrenceregler (som også omfatter statsstøtte) i EU's frihandelsaftaler (FTA'er) og i Verdenshandelsorganisationen (WTO) for at sikre gensidig respekt for fair konkurrence; noterer sig med beklagelse den negative indvirkning, som lammelsen inden for WTO's tvistbilæggelsesorgan har på Kommissionen; |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til at udvikle værktøjer til at lette en bedre overvågning af udenlandske direkte investeringer (FDI'er) i alle medlemsstaterne, til at sikre en hurtig gennemførelse af screeningmekanismen for FDI'er og til at fremsætte forslag om et værktøj, der kan styrke den nuværende mekanisme, og samtidig sikre, at Den Europæiske Union forbliver åben og attraktiv for FDI'er; henleder Kommissionens opmærksomhed på, at virksomheder i tredjelande får en favorabel behandling på deres hjemmemarkeder, hvilket kan forvride konkurrencen, når der investeres i det indre marked; |
|
3. |
anmoder Kommissionen om at sikre gensidighed med tredjelande i forbindelse med offentlige udbud, statsstøtte og investeringspolitikken og også at tage højde for social og miljømæssig dumping; minder om behovet for at åbne markeder for offentlige udbud i tredjelande, hvortil der endnu ikke er adgang; opfordrer indtrængende Kommissionen til at arbejde hen imod at få vigtige tredjelande som f.eks. Kina til at tiltræde WTO's aftale om offentlige udbud med et acceptabelt første udbud; understreger, at ethvert instrument, der har til formål at forbedre åbningen af det internationale marked, som f.eks. EU's instrument for internationale offentlige udbud, der skal færdiggøres i 2021, skal undgå yderligere bureaukrati og nye markedsforvridninger, der har negative konsekvenser for EU's virksomheder; |
|
4. |
opfordrer Kommissionen til at sikre fair konkurrence mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige efter dets udtræden af EU for at sikre lige vilkår og undgå dumping; |
|
5. |
støtter fuldt ud gennemførelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse såsom den europæiske batterialliance; opfordrer Kommissionen til yderligere at fremme vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse inden for disruptive teknologier, forenkle reglerne herom og lempe kravene hertil, så mindre industrielle forskningsprojekter også bliver godkendt; |
|
6. |
minder om, at Kommissionen skal anvende statsstøttekontrollen på både aktører fra EU og fra tredjelande for at undgå asymmetrier i forhold til udenlandske konkurrenter og lægge større vægt på statsejede virksomheder i udlandet, som subsidieres af deres regeringer på en måde, som EU's regler for det indre marked forbyder for enheder fra EU; anmoder Kommissionen om at se på det nylige forslag fra den nederlandske regering og undersøge muligheden for at tilføje en søjle til EU's konkurrencelovgivning, der giver Kommissionen passende undersøgelsesværktøjer i sager, hvor en virksomhed anses for at udvise forvridende adfærd som følge af statsstøtte eller for at opnå en overdrevent stor fortjeneste på baggrund af en dominerende markedsstilling i sit hjemland (f.eks. ved at indføre en statsstøttekontrol med virksomheder fra tredjelande i EU's regler for offentlige udbud); |
|
7. |
gentager sin anmodning til Kommissionen om at undersøge, om programmet til opkøb af virksomhedsobligationer giver anledning til mulige konkurrenceforvridninger, navnlig mellem SMV'er og multinationale selskaber; |
|
8. |
opfordrer Kommissionen til at anlægge en mere positiv tilgang til en stærk EU-industripolitik for at sikre og opretholde en høj konkurrenceevne på de globale markeder; understreger, at Kommissionen og medlemsstaterne bør fremme og støtte EU-projekter af strategisk interesse og fjerne barrierer og hindringer for, at der kan skabes innovative EU-frontløbere inden for specifikke prioriterede sektorer for EU, samtidig med at der tages hensyn til den uafhængige anvendelse af de konkurrenceregler, som sikrer lige konkurrencevilkår; præciserer, at denne tilgang ikke bør være til skade for SMV'er og forbrugernes interesser og bør fokusere på overgangen til en mere bæredygtig økonomi og en konkurrencedygtig EU-dataindustri og digital infrastruktur såsom udviklingen af 5G; |
|
9. |
opfordrer Kommissionen til at gribe muligheden for at revidere retningslinjerne for horisontale samarbejdsaftaler for at skabe en mere fleksibel ramme og øge retssikkerheden for virksomhederne; opfordrer Kommissionen til på en mere rettidig og effektiv måde at informere indehaverne af samarbejdsprojekter af en vis størrelsesorden og give mulighed for, at der kan stilles nye spørgsmål som led i en frivillig hurtig notifikationsprocedure; |
|
10. |
glæder sig over Kommissionens forpligtelse som fastsat i dens meddelelse af 9. december 1997 (5) til at revidere sin definition af det relevante marked for at tage hensyn til en mere langsigtet vision, der omfatter den globale dimension, digitaliseringen og den potentielle fremtidige konkurrence; opfordrer Kommissionen til fortsat at tage udgangspunkt i sunde økonomiske og juridiske principper i sine undersøgelser under overholdelse af proportionalitetsprincippet og princippet om en retfærdig rettergang, når den undersøger nye markedsformer; |
|
11. |
understreger, at lige vilkår på internationalt plan inden for et regelbaseret multilateralt handelssystem, der sikrer staternes politiske handlerum, er af afgørende betydning for Europa, herunder europæiske virksomheder og navnlig SMV'er, samt for arbejdstagere og forbrugere; mener, at det bidrager til at fremme en bæredygtig økonomisk udvikling, sikre et stabilt og forudsigeligt miljø, forbedre konkurrenceevnen og gensidighed, sikre og skabe anstændige job i EU og tredjelande og sikre høje arbejds- og miljøstandarder, eftersom et stigende antal job er afhængige af globale værdikæder; understreger i denne henseende behovet for øget gennemsigtighed, bæredygtighed og virksomhedsansvar i de globale værdikæder og opfordrer EU til blandt andre foranstaltninger at overveje at etablere en retlig ramme for obligatorisk fornøden omhu i de globale værdikæder som et nødvendigt skridt til at opnå dette; |
|
12. |
opfordrer Kommissionen til i lyset af den tiltagende debat at forene EU's konkurrenceregler, industripolitik og internationale handel, som skal gå hånd i hånd med bæredygtighed og respekt for miljøet; understreger det specifikke behov for finansiering af forskning som grundlaget for innovation og udvikling af europæiske virksomheder og et centralt element til styrkelse af handel og konkurrenceevne; |
|
13. |
understreger, at SMV'er spiller en afgørende rolle i den internationale handel og tegner sig for ca. 30 % af EU's eksport af varer til resten af verden (6); mener, at det indre marked fortsat er langt det vigtigste marked for SMV'er; minder om, at EU's handels- og konkurrencepolitik bør bidrage til økonomisk diversitet og et SMV-venligt handelsmiljø for at hjælpe SMV'erne med at klare de store udfordringer, der er forbundet med at komme ind på nye markeder og sætte dem i stand til at konkurrere på egen hånd, og at det i denne forbindelse bør overvejes at modernisere EU's definition af SMV'er, navnlig ved at tilføje kvalitative kriterier; |
|
14. |
støtter fuldt ud Kommissionens bestræbelser i forbindelse med den igangværende reform af WTO, herunder dens appelorgan, på at ajourføre de multilaterale regler om subsidier eller sektorspecifikke initiativer og sikre, at de faktisk kan håndhæves, med henblik på at behandle subsidier på passende vis på internationalt plan, navnlig for så vidt angår industrisubsidier, statsejede virksomheder og tvungen teknologioverførsel, og rette op på ikkemarkedsorienterede politikker og praksisser i tredjelande; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at inddrage Parlamentet og medlemsstaterne på dette område; |
|
15. |
understreger, at en effektiv håndhævelse af bestemmelserne om bæredygtig udvikling i handelsaftaler er vigtig for at sikre fair konkurrence og miljømæssige og sociale standarder; glæder sig i dette lys over indførelsen af miljømæssige og sociale kriterier i reformen af antisubsidie- og antidumpingforanstaltninger; mener, at det i forbindelse med den igangværende WTO-reform også bør undersøges, om det er muligt at medtage præcise, grundlæggende standarder fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), der kan lægges til grund for retslig prøvning, under WTO's regelsæt med det formål at bidrage til lige konkurrencevilkår på globalt plan; |
|
16. |
glæder sig i denne forbindelse over de igangværende plurilaterale WTO-forhandlinger om e-handel og opfordrer til et omfattende og ambitiøst regelsæt, der kan fjerne digitale handelshindringer, sikre, at virksomheder kan konkurrere på verdensplan på lige vilkår og øge forbrugernes tillid til onlinemiljøet, uden at det forringer de europæiske databeskyttelsesstandarder; understreger, at EU bør indtage en førende rolle i disse internationale forhandlinger i tæt samråd med Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og interessenter, herunder civilsamfundet; |
|
17. |
mener, at adgangen til EU's indre marked bør være betinget af overholdelsen af sundheds-, plantesundheds- og miljøstandarder; opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU's handels- og konkurrencepolitik ikke undergraver respekten for EU's social- og økologistandarder eller undergraver udviklingen af mere ambitiøse standarder; |
|
18. |
opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig analyse og undersøgelse af markederne for offentlige udbud i de tredjelande, som den har eller forhandler en frihandelsaftale med, med henblik på at forhandle de bedst mulige adgangsbetingelser for europæiske virksomheder; |
|
19. |
opfordrer Kommissionen til at koordinere den nødvendige indsats i de berørte generaldirektorater, Generaldirektoratet for Handel og Generaldirektoratet for Konkurrence, for at sikre, at konkurrencereglerne og gennemførelsen heraf sikrer fair konkurrence for europæiske virksomheder på tredjelandes markeder og omvendt; |
|
20. |
opfordrer Kommissionen til at være særligt opmærksom på den rolle, som internationale standarder for fair konkurrence spiller; fastholder, at EU bør styrke sin multilaterale tilgang til fastsættelse af standarder, navnlig i forbindelse med Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) og Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC); advarer mod nationalisering af fastsættelse af standarder, navnlig i forbindelse med Kinas »ét bælte, én vej«-initiativ og andre strategier for bedre konnektivitet; opfordrer Kommissionen til at udpege en højtstående koordinator for standardiseringspolitik i denne forbindelse; |
|
21. |
fremhæver betydningen af at indarbejde et kønsperspektiv på både multilateralt og bilateralt plan, herunder i form af kapitler om kønsspørgsmål i handelsaftaler og udformning af kønssensitive foranstaltninger (dvs. i forudgående og efterfølgende konsekvensanalyser at sikre, at der medtages en kønsspecifik konsekvensanalyse af EU's handelspolitik og -aftaler) for at øge konkurrencen og fremme inklusiv økonomisk vækst; |
Tilpasning af konkurrencen til den digitale tidsalder
|
22. |
opfordrer Kommissionen til at revidere reglerne om fusioner og overtagelser og styrke indsatsen over for karteller og tage hensyn til de markedsstyrke- og netværkseffekter, der er forbundet med både persondata og finansielle data; opfordrer navnlig Kommissionen til at vurdere kontrollen med sådanne data som en indikator for markedsstyrke i henhold til dens vejledning om artikel 102 i TEUF; opfordrer Kommissionen til at tage ved lære af fusionen mellem Facebook og WhatsApp og tilpasse sine kriterier i overensstemmelse hermed; foreslår følgelig, at enhver fusion på markedet for sådanne data underkastes et forudgående uformelt tilsagn; |
|
23. |
opfordrer Kommissionen til at revidere begrebet »misbrug af dominerende stilling« og doktrinen om »væsentlige faciliteter« med henblik på at sikre, at de er tilpasset den digitale tidsalder; foreslår en mere overordnet analyse af markedsstyrke i forbindelse med konglomerat- og gatekeepereffekterne for at bekæmpe store operatørers misbrug af deres dominerende stilling og manglende interoperabilitet; opfordrer Kommissionen til at afholde en høring af interessenter med henblik på at afspejle den digitale økonomis udvikling, herunder dens flersidede natur; |
|
24. |
opfordrer Kommissionen til at overveje at revidere tærsklerne for en undersøgelse af fusioner med henblik på at medtage faktorer såsom antallet af forbrugere, der påvirkes, og værdien af de relaterede transaktioner som led i sin igangværende evaluering af fusionsforordningen (7); |
|
25. |
opfordrer Kommissionen til at vurdere højere koncentrationsniveauer på grund af porteføljeadministrationsselskabers horisontale ejerskab i sin løbende evaluering af fusionsforordningen og at overveje at opstille retningslinjer for anvendelsen af artikel 101 og 102 i TEUF i denne henseende; |
|
26. |
bemærker, at oligopolistisk koncentration på adskillige specifikke markeder for finansielle data (f.eks. aktiehandel, vurderinger, benchmarks) kan føre til leverandørers misbrug af dominerende stillinger over for investorer og forbrugere af finansielle data; opfordrer Kommissionen til at føre en målrettet kamp mod et sådant misbrug af dominerende stillinger, som er skadeligt for finansielle markeders fleksibilitet og er i modstrid med den bæredygtige udvikling; |
|
27. |
understreger, at en række nystartede virksomheder skabes i håb om at blive overtaget af en større virksomhed, men at det kan hæmme innovation og true suveræniteten, at nystartede virksomheder opkøbes af dominerende aktører, herunder store teknologivirksomheder og -platforme; opfordrer Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder til at undersøge praksis i forbindelse med sådanne opkøb og deres indvirkning på konkurrencen, navnlig med hensyn til såkaldte »killer acquisitions« som defineret i Kommissionens rapport af 4. april 2019 fra eksperter på højt plan med titlen »Competition policy for the digital era«; opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse af omvendt bevisbyrde, jf. loven om digitalisering af den tyske konkurrencelov (»GWB-Digitalisierungsgesetz«), der blev offentliggjort i oktober 2019; |
|
28. |
anmoder Kommissionen om at vurdere, hvordan der kan indføres mere krævende ordninger for dataadgang, herunder datainteroperabilitet, navnlig hvor dataadgang åbner for sekundære markeder for supplerende tjenester, eller hvor data begrænses til dominerende virksomheder; |
|
29. |
understreger, at visse enheder, der har status som både platform og leverandør, misbruger deres stilling til at påtvinge konkurrenter urimelige vilkår og betingelser, uanset om de er aktive online eller offline; opfordrer Kommissionen til at undersøge spørgsmålet om virksomheder, der giver fortrinsret til sig selv, og håndhæve de nødvendige love og anvende de instrumenter, som er nødvendige over for de enheder, der giver fortrinsret til sig selv; anmoder Kommissionen om at vurdere muligheden for at indføre regulerende forhåndsforpligtelser, hvor konkurrencelovgivningen ikke er tilstrækkelig til at sikre konkurrencen på de digitale markeder, og således undgå, at konkurrenterne afskærmes, og sikre, at nye flaskehalse ikke fortsætter på grund af monopolisering af fremtidig innovation; |
|
30. |
noterer sig, at Kommissionen overvejer behovet for målrettet forhåndsregulering af specifikke systemiske spørgsmål, der kan opstå på digitale markeder; opfordrer derfor Kommissionen til at indføre et centraliseret forudgående markedsovervågningssystem (samtidig med at der tages hensyn til resultaterne af en konsekvensanalyse), til at give EU's og de nationale konkurrence- og tilsynsmyndigheder de nødvendige midler til at indsamle data anonymt, således at de bedre kan opdage markedssvigt i rette tid, og til — hvor det er relevant — at indføre målrettet regulering, når praksis bliver systemisk; |
|
31. |
opfordrer derfor Kommissionen til at identificere vigtige digitale aktører og etablere et sæt indikatorer til at definere deres systemiske natur; understreger, at følgende indikatorer kan overvejes: visse omfattende netværks misbrug af praksis, kontrol med en betydelig mængde data, der ikke kan kopieres, en uundgåelig situation på et mangesidet marked eller aktørens evne til selv at definere markedsreglerne; |
|
32. |
henleder Kommissionens opmærksomhed på opkøb foretaget af udenlandske monopoler af digitale dataoperatører, herunder sundhedsmæssige, finansielle og uddannelsesmæssige data, og på de hermed forbundne risici for privatlivets fred, som rækker langt ud over denne form for transaktioners allerede skadelige indvirkning på konkurrence; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til disse aspekter i forbindelse med den kommende europæiske datastrategi og til at undersøge krydsanvendelse af data, hvor data, der stammer fra én tjeneste, anvendes til at udvide platformenes tilbud til ligeledes at omfatte nye tjenester; |
|
33. |
glæder sig over Kommissionens europæiske datastrategi, der blev fremlagt den 19. februar 2020, og som har til formål at forbedre anvendelsen af data til gavn for forbrugere og virksomheder; støtter Kommissionens hensigt om at lovgive om anvendelse af og adgang til data; understreger vigtigheden af at beskytte forbrugernes personoplysninger og af, hvordan de deles, med henblik på at øge forbrugernes sikkerhed og tillid; understreger, at forbrugerne skal forsikres om, at deres data opbevares sikkert, og at samarbejde generelt om datasikkerhed derfor skal prioriteres; fremhæver, at en klausul om ikke at sælge personoplysninger til tredjeparter uden den berørte registreredes samtykke ligeledes bør være et centralt element i strategien; |
|
34. |
understreger, at formidlingsplatformene ganske vist spiller en vigtig rolle med hensyn til at give forbrugerne adgang til onlinetjenester, men at nogle af dem misbruger deres privilegerede stilling ved at optræde som gatekeepere, bl.a. i lukkede økosystemer og på elektroniske markedspladser; anmoder Kommissionen om i sin konkurrencepolitik udtrykkeligt at være opmærksom på disse gatekeepere og afslutte sine igangværende undersøgelser hurtigst muligt; |
|
35. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at øge forbrugernes valgfrihed og styrke Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre og til at gennemføre en undersøgelse af, om der er behov for en egentlig EU-forbrugermyndighed; bemærker i denne forbindelse, at konkurrencepolitikken ikke kun handler om at sikre rimelige priser for forbrugerne, men også om kvalitet, variation og innovation; |
|
36. |
understreger, at det er i Den Europæiske Unions interesse at have paneuropæiske betalingssystemer; opfordrer Kommissionen til at støtte initiativer, der opfylder dette mål, og anerkende, at deres succes afhænger af både systemets innovative karakter for forbrugere og virksomheder og af levedygtigheden af dets økonomiske model; |
Effektiviteten af de konkurrencepolitiske instrumenter
|
37. |
understreger den rolle, som bøder kan spille for de straffede virksomheders omdømme; minder dog om, at selv når der pålægges store bøder, er de ofte ikke tilstrækkeligt afskrækkende og kan i sidste ende væltes over på forbrugerne; opfordrer Kommissionen til også at gøre brug af alternative adfærdsmæssige og om nødvendigt strukturelle foranstaltninger for fuldt ud at sikre effektiviteten af EU's konkurrencepolitik; understreger, at forbud bør være mere præskriptive i kommende foranstaltninger; |
|
38. |
minder om, at misbrug af markedsstyrke kan finde sted, selv om produkter eller tjenester leveres gratis; mener, at videregivelse af private data til tredjeparter til markedsføring eller i kommercielt øjemed ofte finder sted uden forbrugerens reelle samtykke, da der ofte ikke tilbydes nogen alternativer til at dele oplysninger; mener, at koncentrationen af data i en mindre række virksomheder i den digitale økonomi fører til markedssvigt, overdrevent lejeudbytte og blokering for nye deltagere; |
|
39. |
minder om, at markedet for onlinesøgning er af særlig betydning i forbindelse med at sikre konkurrencevilkår på det digitale indre marked; beklager, at én søgemaskine med en markedsandel på over 92 % inden for onlinesøgning i de fleste medlemsstater er blevet internettets gatekeeper; opfordrer alle aktører til at bidrage med input om de sidste ni års kartelhistorik, som kan anvendes til omgående at vurdere, om de foreslåede foranstaltninger reelt er til forbrugernes, internetbrugernes og onlinevirksomhedernes fordel på den lange bane; opfordrer Kommissionen til at overveje et forslag om adskillelse af søgemaskiner — som skitseret i Parlamentets beslutning af 27. november 2014 om støtte til forbrugerrettigheder på det digitale indre marked (8) — fra deres kommercielle tjenester med henblik på at bringe status quo til ophør, hvilket kan være et potentielt langsigtet middel til at opnå fair og effektiv konkurrence på det europæiske digitale marked; |
|
40. |
fremhæver de langsommelige kartelundersøgelser, som f.eks. sagen om Google Shopping, i forhold til de digitale markeder i hastig udvikling; understreger den skadelige virkning af denne situation og de finansielle og strukturelle risici, som nogle aktører udsættes for, hvis de indleder langvarige og dyre procedurer; understreger, at en retfærdig rettergang skal respekteres, men opfordrer Kommissionen til at gøre brug af hurtige kartelprocedurer og finde nye incitamenter, som f.eks. samarbejdsordningen, for at gøre virksomhederne mere samarbejdsvillige, når det drejer sig om at spore karteller i hele EU; |
|
41. |
understreger behovet for regelmæssigt at undersøge muligheden for at anvende midlertidige foranstaltninger til at standse enhver praksis, der er til alvorlig skade for konkurrencen; opfordrer Kommissionen til at lette kriterierne i forbindelse med disse foranstaltninger under iagttagelse af retsstatsprincippet for at undgå uoprettelige skader; opfordrer Kommissionen til at revidere meddelelsen om løsningsforslag (9) ved at tage højde for udviklingen i den digitale sektor i de seneste år; |
|
42. |
glæder sig over Kommissionens fortsatte bestræbelser på at imødegå store platformes misbrug; opfordrer Kommissionen til at tage sager op, hvor de tilbudte foranstaltninger tydeligvis har været ineffektive med hensyn til at genoprette konkurrencen på markedet, sådan som det har været tilfældet med Google Shopping; understreger, at det i mangel af målrettede og effektive adfærdsregulerende foranstaltninger, der er afprøvet på forhånd sammen med den berørte virksomhed, kan være nødvendigt med en fuldstændig strukturel adskillelse mellem de almindelige og specialiserede søgetjenester, herunder lokale søgninger; understreger, at adfærdsmæssige foranstaltninger sammenlignet med strukturelle foranstaltninger kan være tidseffektive og reducere muligheden for, at konkurrenterne tvinges ud af markedet under langvarige drøftelser om afhændelse; |
|
43. |
påpeger, at Kommissionen skal bevilge tilstrækkelige ressourcer til effektivt at håndhæve EU's konkurrenceregler; bemærker behovet for at sikre konkret ekspertise, navnlig med hensyn til voksende problemer som onlineplatformes dominerende stilling eller kunstig intelligens; |
|
44. |
opfordrer Kommissionen til at udarbejde vejledning i fortolkningen af »en væsentlig hindring for effektiv konkurrence« som fastsat i fusionsforordningen, så Kommissionen i tilfælde af en fusion ikke kun ser på priser, produktion og innovation, men også er opmærksom på de sociale og miljømæssige omkostninger ved sådanne transaktioner i lyset af principperne i TEUF, og til at være særlig opmærksom på miljøbeskyttelse; |
|
45. |
opfordrer Kommissionen til at forhøre sig om den nye kontotjeneste, som vil blive udbudt til forbrugerne af nogle af verdens største teknologivirksomheder i de kommende år; opfordrer indtrængende Kommissionen til at være særlig opmærksom på deres adgang til dette nye digitale finansielle marked og de enorme datamængder, som de vil indsamle fra deres forbrugere, og hvordan de potentielt kan bruge dem; |
Konkurrenceregler, der støtter den europæiske grønne pagt
|
46. |
glæder sig over Kommissionens meddelelse om den europæiske grønne pagt og de deri fastsatte mål om at bidrage til en omkostningseffektiv omstilling til klimaneutralitet senest i 2050 og udfase fossile brændstoffer; støtter tilsagnet om at revidere EU's retningslinjer for statsstøtte senest i 2021 for at afspejle disse mål; |
|
47. |
støtter Kommissionens revision af retningslinjerne for statsstøtte i alle relevante sektorer, f.eks. inden for transport, herunder luft- og søfart, i overensstemmelse med målene for den europæiske grønne pagt ved at anvende princippet om retfærdig overgang og anerkende, at medlemsstaternes regeringer spiller en supplerende rolle med hensyn til at støtte investeringer i dekarbonisering og ren energi, samtidig med at der sikres lige konkurrencevilkår, og at der ikke er nogen markedsforvridning; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med revisionen af energibeskatningsdirektivet (10) at undersøge, om de nuværende skattefritagelser giver mulighed for ulige konkurrencevilkår på tværs af sektorer; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om afgiftsfritagelsen for petroleum fører til en konkurrenceforvridning, der er til gavn for luftfartssektoren; |
|
48. |
opfordrer Kommissionen til som led i sin kommende revision af retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi at skabe større fleksibilitet med hensyn til støtte til vedvarende energi genereret af borgerne, i overensstemmelse med EU's klimaforpligtelser; |
|
49. |
understreger, at det er nødvendigt, at Kommissionen hindrer eventuelle negative bivirkninger i tilfælde, hvor store virksomheder anvender offentlig støtte til at gøre deres forretningsmodeller »grønne« med andre formål for øje såsom at styrke deres dominerende stilling i en given sektor; |
|
50. |
opfordrer derfor Kommissionen til at tilvejebringe yderligere vejledning og en befordrende ramme for yderligere investeringer i energieffektivitet og bygningsrenovering samt repowering, hybride projekter og oplagring af elektricitet; |
|
51. |
understreger i denne forbindelse, at de europæiske producenter af bæredygtige produkter og tjenester skal kunne se fordelene ved den europæiske grønne pagt, hvis denne pagt skal blive vellykket, og ikke opleve illoyal konkurrence fra virksomheder i tredjelande; |
|
52. |
bemærker, at den europæiske grønne pagt skal sikre politikkohærens mellem landbrug, klimaindsats, miljø og handel; |
Sektorpolitikker
|
53. |
opfordrer Kommissionen til at gøre mere systematisk brug af undersøgelser i de sektorer, der er afgørende for borgernes dagligdag, såsom sundhed, mobilitet, onlinereklamer, energi, turisme, herunder overvågning af prisgrænser i forbindelse med onlineplatforme for indkvartering, kultur, finansielle tjenester og betalingstjenester og medier i den digitale tidsalder, samtidig med at EU's høje standarder opretholdes; |
|
54. |
opfordrer Kommissionen til at bemærke tilstedeværelsen af nationale monopoler og oligopoler som et potentielt signal om svagheder på det indre marked eller barrierer for loyal konkurrence; |
|
55. |
anmoder Kommissionen om at gennemføre en indledende undersøgelse af koncentrationen af medieejerskab i Europa, også i forbindelse med multinationale selskabers opkøb af europæiske medieleverandører; |
|
56. |
gentager, at skattesystemet undertiden bliver brugt til at yde indirekte statsstøtte, hvilket skaber ulige vilkår på det indre marked; opfordrer Kommissionen til at ajourføre sine eksisterende retningslinjer for begrebet statsstøtte for at sikre, at medlemsstaterne ikke yder statsstøtte i form af skattefordele; beklager misbruget af skatteafgørelser og glæder sig over Rettens nylige domme, der bekræfter, at Kommissionens undersøgelse af en skatteafgørelse ud fra et statsstøtteperspektiv ikke udgør skatteharmonisering; bemærker, at Kommissionens afgørelser ofte indbringes for retten og derfor bør være grundigt udarbejdet; insisterer på, at Kommissionen skal have adgang til de oplysninger, der udveksles mellem medlemsstaternes skattemyndigheder for bedre at kunne afsløre overtrædelser af konkurrencereglerne; opfordrer til vedtagelse af forslaget om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) og offentlig landeopdelt rapportering; |
|
57. |
opfordrer Kommissionen til at se på muligheden for at udstede bøder til lande, som overtræder reglerne for statsstøtte; |
|
58. |
opfordrer Kommissionen til hurtigt at undersøge forskellene mellem reglerne for statsstøtte i forbindelse med afviklingsstøtte og afviklingsordningen i direktivet om genopretning og afvikling (11) og revidere sin bankmeddelelse af 30. juli 2013 (12) i overensstemmelse hermed, bl.a. i lyset af de seneste sager og under hensyntagen til behovet for at beskytte skatteyderne; |
|
59. |
opfordrer Kommissionen til at se nærmere på sager i banksektoren med potentiel konkurrencemæssig relevans i visse medlemsstater, hvor forbrugerne i øjeblikket står over for høje rentesatser (13) og manglende gennemsigtighed, når det drejer sig om lån, hvilket kan skyldes koncentration af ejerskab i banksektoren, der kan føre til vildledende salgsmetoder for realkredit; |
|
60. |
opfordrer Kommissionen til på årlig basis at vurdere, om kravene for anvendelse af artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF, i finanssektoren fortsat er opfyldt; |
|
61. |
opfordrer endvidere Kommissionen til at foretage grundige undersøgelser af og foreslå yderligere foranstaltninger med henblik på at sætte ind over for det kvasimonopol, som de »fire store« revisionsfirmaer har med hensyn til at revidere de største børsnoterede selskaber, såsom adskillelse af revisions- og rådgivningstjenester og indførelse af obligatoriske fælles revisioner, så andre virksomheder end de »fire store« får mulighed for at udvikle den nødvendige kapacitet til at revidere de største virksomheder; |
|
62. |
opfordrer Kommissionen til at sikre fair konkurrence og større gennemsigtighed i handelspraksisser hos offlineplatforme, bl.a. supermarkeder og hypermarkeder, for at sikre, at EU-producenter får rimelige betingelser og priser for deres produkter; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin tilbundsgående analyse af omfanget og virkningen af indkøbsalliancer, der vedrører både prissætnings- og ikkeprissætningsstrategier, på den økonomiske funktion af landbrugs- og fødevareforsyningskæden og tage særligt hensyn til virkningerne på små leverandører og landbrugere; beklager, at tabsgivende salg ikke er en del af listen over former for praksis, der er forbudt på EU-plan; understreger, at »fra jord til bord«-strategien og EU's konkurrencelovgivning skal anerkende det vigtige bidrag, som primærproducenter yder i form af levering af fødevarer af høj kvalitet og levering af offentlige goder til samfundet; |
|
63. |
opfordrer til en klarere, mere fleksibel og mere forudsigelig anvendelse af konkurrencereglerne på producenter og producentorganisationer med henblik på at øge retssikkerheden; opfordrer derfor Kommissionen til at vurdere gennemførelsen og præcisere bestemmelserne i fusionsmarkedsordningen (14), navnlig for så vidt angår de undtagelser fra konkurrencereglerne, der er indrømmet visse aftaler og praksisser mellem landbrugere i forening; opfordrer til, at der oprettes flere producentorganisationer som en måde, hvorpå landbrugerne kan styrke deres position og effektivt forhandle om priser og håndtere de ubalancer i magtforholdet, der findes i fødevareforsyningskæden; |
|
64. |
opfordrer Kommissionen til fra statsstøtteordningen at fritage de særlige skatteordninger, som medlemsstaterne specifikt indførte for at tilskynde landbrugerne til frivilligt at foretage forebyggende opsparinger for bedre at kunne håndtere de øgede klima- og sundhedsrisici og økonomiske kriser; glæder sig over gennemførelsen af revisionen af de minimis-forordningen (15), som vil hjælpe landbrugerne med at tackle klimaudfordringerne og samtidig forhindre markedsforvridninger; fremhæver det særlige behov for klare retningslinjer for landbrugssektoren på grund af de miljømæssige og bæredygtighedsmæssige krav; glæder sig over den igangværende kvalitetskontrol med pakken om modernisering af statsstøtte fra 2012 og den igangværende revision af gruppefritagelsesforordningen for landbruget (16); |
|
65. |
opfordrer Kommissionen til at foretage en evaluering af anvendelsen af og præcisere anvendelsesområdet for artikel 209 i forordningen om fusionsmarkedsordningen, navnlig for så vidt angår undtagelser fra konkurrencereglerne for visse aftaler og praksisser hos landbrugere i sammenslutninger, med henblik på at skabe større klarhed og retssikkerhed for de berørte landbrugere, når denne artikel anvendes, og for at give Kommissionen større fleksibilitet i gennemførelsen af denne artikel; |
|
66. |
anerkender brancheorganisationernes rolle i kæden, idet de fungerer som en platform for dialog, forskning og udvikling, bedste praksis og markedsgennemsigtighed; |
|
67. |
opfordrer til, at brancheorganisationernes rolle styrkes med henblik på at fremme mere afbalancerede forbindelser i fødevarekæden, og støtter udvidelsen af bestemmelsen om værdideling til at gælde for alle aktører og ikke kun den første køber i overensstemmelse med det udkast til betænkning, som Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter vedtog i april 2019 om den nye fælles markedsordning for landbrugsprodukter i forbindelse med den næste reform af den fælles landbrugspolitik; |
|
68. |
opfordrer til, at en automatisk udtrykkelig undtagelse fra artikel 101 i TEUF medtages i artikel 210 i forordningen om fusionsmarkedsordningen, forudsat at den er underkastet principperne om nødvendighed og forholdsmæssighed, for at give brancheorganisationer inden for landbruget mulighed for at udføre de opgaver, der pålægges dem ved forordningen om fusionsmarkedsordningen med henblik på at fremme målsætningerne i artikel 39 i TEUF; |
|
69. |
opfordrer Kommissionen til at sikre, at bestemmelserne i artikel 222 i forordningen om fusionsmarkedsordningen aktiveres hurtigt i tilfælde af alvorlige ubalancer på markedet; |
|
70. |
glæder sig over de vellykkede udbudsstyringsforanstaltninger, der er indført for ost og skinke af høj kvalitet på anmodning af producentorganisationer, brancheorganisationer og sammenslutninger af erhvervsdrivende; opfordrer til, at bestemmelserne i forordningen om fusionsmarkedsordningen, der muliggør indførelsen af kontrolforanstaltninger, udvides til omfatte alle produkter, der er omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) eller en beskyttet geografisk betegnelse (BGB), for at opnå en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel; |
|
71. |
anmoder Kommissionen om at indgå i en dialog med alle relevante interessenter om den måde, landbrugs- og fødevareforsyningskæden fungerer på, og til at tilpasse EU's konkurrencepolitik til de seneste udviklinger i handelsmiljøet; |
|
72. |
glæder sig over vedtagelsen af direktiv (EU) 2019/633 af 17. april 2019 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden (17), som udgør et vigtigt første skridt i retning af at sikre retfærdighed mellem aktørerne og at rette op på ubalancen i forhandlingspositionerne i fødevareforsyningskæden; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre direktivet hurtigst muligt og opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge fremskridtene med gennemførelsen og fremme udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne til at opføre yderligere former for urimelig praksis på forbudslisten og fastsætte højere standarder; |
|
73. |
minder om, at der har fundet en betydelig horisontal og vertikal omstrukturering sted, hvilket har ført til yderligere konsolidering i de allerede koncentrerede sektorer for frø, landbrugskemikalier, kunstgødning, dyregenetik og landbrugsmaskiner samt inden for forarbejdning og detailhandel; opfordrer Kommissionen til ved vurderingen af fusioner i disse sektorer at overveje virkningerne ud over forbrugerpriserne; understreger, at EU's landbrugeres, borgeres og miljøers interesser skal beskyttes ved en omfattende og holistisk vurdering af virkningerne på bedriftsniveau af fusioner og overtagelser blandt leverandører af landbrugsinput, herunder producenter af plantebeskyttelsesmidler; |
|
74. |
mener, at det er af afgørende betydning, at Kommissionen fortsætter sin detaljerede overvågning af EU's marked for pesticider, frø og agronomiske egenskaber og at overvåge digitaliseringens indvirkning på landbrugssektoren; |
|
75. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at oprette en permanent informationsplatform på EU-plan om risikostyringsværktøjer for at hjælpe landbrugerne med at håndtere klimausikkerheden, markedsvolatilitet og andre risici, hvor aktører kan udveksle bedste praksis, som der er lagt op til i Kommissionens meddelelse om fremtiden for fødevarer og landbrug fra november 2017; |
|
76. |
påpeger, at de store forskelle i direkte betalinger hæmmer bæredygtige landbrugsinitiativer for klimaet og miljøet og forvrider konkurrencen i EU; minder om tilsagnet af 7. og 8. februar 2013 fra Det Europæiske Råd om at harmonisere betalinger i hele EU senest 2020; |
|
77. |
henleder opmærksomheden på det stigende antal protester fra landbrugere og bemærker, at den kumulative virkning af FTA'er på EU's landbrugsfødevaresektor er en af deres bekymringer; sætter spørgsmålstegn ved, om FTA'erne giver landbrugsfødevareproducenterne i EU en konkurrencemæssig ulempe i betragtning af forskellene inden for sociale, sundhedsmæssige, arbejdsmarkedsrelaterede, miljømæssige og dyrevelfærdsmæssige standarder i tredjelande; opfordrer derfor Kommissionen til snarest muligt at forelægge den seneste rapport om den samlede virkning af igangværende og fremtidige handelsaftaler og opfordrer til anvendelse af principperne om gensidighed og overholdelse af reglerne for landbrugsprodukter og beskyttelse af sårbare sektorer i fremtidige og igangværende handelsforhandlinger og således sikre, at alle nødvendige inspektioner gennemføres; |
|
78. |
glæder sig over forslaget til forordning om programmet for det indre marked og mere specifikt de foranstaltninger i fødevarekæden, der støttes deri, som f.eks. veterinær- og plantesundhedsforanstaltninger til håndtering af dyre- og plantesundhedskriser; opfordrer indtrængende Rådet og Parlamentet til hurtigt at afslutte forhandlingerne og vedtage forordningen; |
|
79. |
understreger betydningen af rettidige konklusioner om Kommissionens to forslag til overgangsforordninger for at undgå forsinkelser og komplikationer, der kan føre til ustabilitet på markedet; |
|
80. |
finder det absolut nødvendigt, at GD AGRI bevarer alle de beføjelser, der er knyttet til anvendelsen af artikel 209 og 210 i forordningen om fusionsmarkedsordningen og til statsstøtten til udviklingen af landbrug, skovbrug og landdistrikter, således at der sikres den ekspertise, der er nødvendig for at håndtere og koordinere spørgsmål på dette område, hvilket er nødvendigt i betragtning af disse sektorers særlige karakter og er i fuld overensstemmelse med de mål og den støtte, der er fastsat inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. |
|
81. |
opfordrer Kommissionen til fortsat at være særlig opmærksom på tjenesteydelser af almen økonomisk interesse ved anvendelsen af statsstøttereglerne, navnlig i forbindelse med isolerede, fjerntliggende eller perifere regioner og øer i Unionen; bemærker visse vanskeligheder med at anvende reglerne i Almuniapakken for visse tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse såsom postsektoren, hvis offentlige serviceopgave i overensstemmelse med EU-lovgivningen kan defineres og tilrettelægges på nationalt niveau; |
|
82. |
minder om behovet for en køreplan for mere målrettet statsstøtte, navnlig med hensyn til leveringen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, herunder på områder som energi, transport eller telekommunikation; |
|
83. |
gentager sin opfordring til at identificere kulregioner som støtteberettigede områder, således at EU's støtteregler kan blive tilpasset, så der kan vedtages foranstaltninger, der håndterer de nødvendige strukturændringer, indtil der er afgivet klare tilsagn fra de virksomheder, der opererer i de pågældende regioner, om at træffe konkrete foranstaltninger i retning af kulstofneutralitet og EU's klimamål; minder om, at de aktiviteter, som traditionelt indgår i virksomhedernes sociale ansvar, ikke bør modtage privilegeret statsstøttebehandling; |
|
84. |
glæder sig over, at Kommissionen i sin målrettede revision af den generelle gruppefritagelsesforordning (18) har medtaget udvidelsen af denne ordning til ligeledes at omfatte projekter om europæisk territorialt samarbejde (også kaldet Interreg); |
|
85. |
er bekymret over den asymmetriske behandling af EU-finansierede operationer, afhængigt af om de på EU-siden støttes med ressourcer fra samhørighedspolitikken eller andre EU-fonde eller -programmer såsom Horisont 2020/Horisont Europa eller EFSI 2.0/InvestEU som foreslået af Kommissionen i sin revision af den generelle gruppefritagelsesforordning; mener, at der bør sikres lige vilkår for projekter, som minder om hinanden, men som har forskellige finansieringskilder, eftersom dette ville give bestemte finansieringsordninger forrang, mens andre ville blive presset ud; |
Bedre hensyntagen til borgerne gennem Parlamentet
|
86. |
opfordrer til, at man uden traktatændringer regelmæssigt anvender den almindelige lovgivningsprocedure i forbindelse med konkurrencepolitikken, som det var tilfældet med direktivet om erstatning i konkurrencesager (19) og ECN+-direktivet; |
|
87. |
opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge rapport til Parlamentet om gennemførelsen og overvågningen af samarbejdsaftaler på konkurrenceområdet og om screening af udenlandske direkte investeringer; opfordrer Kommissionen til at opretholde høje standarder for gennemsigtighed; |
|
88. |
understreger sit ønske om at spille en større rolle i fastlæggelsen og udviklingen af de generelle rammer for konkurrencepolitikken; bemærker, at Parlamentet bør inddrages mere i arbejdet i arbejdsgrupper og ekspertgrupper, som f.eks. Det Internationale Konkurrencenetværk (ICN), som observatør for at få et bedre kendskab til sagen og holde det opdateret om udviklingen, således at det kan være bedre forberedt på sin rolle som medlovgiver; opfordrer Kommissionen til især at inddrage Parlamentet i udformningen af bløde lovgivningsinstrumenter såsom meddelelser og retningslinjer; |
|
89. |
opfordrer Kommissionen til at tilrettelægge tværfaglige og interinstitutionelle fora med deltagelse af industrien, nationale lovgivere, herunder databeskyttelsesmyndigheder, forbrugersammenslutninger og andre relevante aktører for at undgå opdeling af konkurrencepolitikken; |
|
90. |
understreger, at den nuværende klageformular for statsstøttesager kræver mange specifikke oplysninger om, hvornår statsstøtten er blevet tildelt, hvilket almindelige borgere ikke har mulighed for at vide; opfordrer derfor Kommissionen til at forenkle klageformularen for at give almindelige borgere mulighed for at indgive klager; |
|
91. |
beklager den manglende information under Kommissionens undersøgelse af indkomne klager; opfordrer Kommissionen til at give klageren en bekræftelse af modtagelsen og til at sende en meddelelse, når undersøgelsen går i gang, herunder oplysninger om, hvor længe man forventer, at undersøgelsen vil vare; |
|
92. |
minder om vigtigheden af koordinering med de nationale konkurrencemyndigheder og opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet en evaluering af gennemførelsen af ECN+-direktivet; minder om, at Kommissionen i bilaget til ECN+-direktivet fastlagde, at »foreløbige forholdsregler« var »et vigtigt redskab for konkurrencemyndighederne til at sikre, at konkurrencen ikke skades under en igangværende undersøgelse«; minder om behovet for at vurdere, om der er mulighed for at forenkle vedtagelsen af foreløbige forholdsregler inden for Det Europæiske Konkurrencenetværk senest to år efter datoen for gennemførelsen af dette direktiv for at give konkurrencemyndighederne mulighed for at håndtere udviklingen på markeder i hastig udvikling mere effektivt; |
|
93. |
påpeger, at konkurrencemyndighedernes politiske uafhængighed er af yderste vigtighed for at sikre en upartisk og troværdig konkurrencepolitik; erkender, at forebyggelse af konkurrenceforvridning kræver offentlig kontrol med lobbyarbejdet i alle EU-institutionerne; gentager derfor sin opfordring til et forbedret EU-åbenhedsregister; insisterer på, at der skal være en mere regelmæssig udveksling med Kommissionen i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale med Parlamentet; opfordrer den ledende næstformand med ansvar for konkurrence til at holde sig i tæt kontakt med Økonomi- og Valutaudvalget og med dets arbejdsgruppe for konkurrence, som er et passende sted for etablering af en mere regelmæssig dialog; |
|
94. |
minder om, at den ledende næstformand for Kommissionen med ansvar for et Europa klar til den digitale tidsalder under sin godkendelseshøring den 8. oktober 2019 forpligtede til at holde sin digitalpolitiske portefølje og konkurrenceporteføljen skarpt adskilt; |
Konkurrencepolitiske reaktioner på covid-19
|
95. |
glæder sig over Kommissionens hurtige reaktion i form af vedtagelsen af midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte og de to ændringer heraf samt over de betingelser, den giver for at hjælpe virksomheder, der er berørt af krisen; støtter Kommissionen og medlemsstaterne i at anvende den fulde fleksibilitet, som de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte under covid-19-krisen giver mulighed for; |
|
96. |
støtter anvendelsen af de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte så længe det er nødvendigt i løbet af genoprettelsesperioden; opfordrer Kommissionen til rettidigt at evaluere, om denne midlertidige ramme bør forlænges ud over udgangen af 2020, hvis det er nødvendigt; |
|
97. |
glæder sig over de vilkår, der er fastsat med den anden ændring af de midlertidige rammebestemmelser, i forbindelse med rekapitalisering af hjælp til virksomheder, navnlig for så vidt angår forbud mod udbyttebetalinger, aktietilbagekøb og uddeling af bonusser til banker og andre virksomheder samt beskyttelsesforanstaltninger mod aggressiv adfærd fra virksomheder, der har modtaget statsstøtte over for andre EU-virksomheder; |
|
98. |
glæder sig over, at statsstøtte, der ydes til banker inden for rammerne af de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte, sikrer finansiering af økonomien og bidrager til at sikre finansiel stabilitet, samtidig med at den opererer inden for den stærke eksisterende lovramme, der er fastsat i direktivet om genopretning og afvikling og afviklingsreglerne; |
|
99. |
fremhæver, at der er risiko for markedsforvridninger og for, at der opstår ulige vilkår på grund af stadig større forskelle i niveauerne af statsstøtte, der ydes af medlemsstaterne; noterer sig det solvensstøtteinstrument, der er en del af genopretningsplanen Next Generation EU, til at imødegå de risici, som disse forskelle udgør for det indre markeds integritet; |
|
100. |
glæder sig over de ekstraordinære finansielle midler og den statsstøtte, der ydes for at hjælpe virksomheder og arbejdstagere med at modstå de økonomiske konsekvenser af pandemien; opfordrer Kommissionen til at fastsætte fælles minimumsstandarder med henblik på at præcisere kravet om, at virksomheder, der modtager finansiel støtte, skal efterleve ESG-kriterierne og udvise gennemsigtighed på skatteområdet for at undgå, at forskellige nationale kriterier giver anledning til yderligere forskelle, og at de skal påvise, hvordan den modtagne offentlige støtte anvendes til at tilpasse deres aktiviteter til EU's klima- og miljømål og Parisaftalen; minder om, at der kun bør ydes støtte til dækning af tab, som skyldes covid-19; understreger, at der kun bør ydes statsstøtte til virksomheder, der står over for de umiddelbare virkninger af covid-19, og ikke til virksomheder, der allerede var i finansielle vanskeligheder før krisen; opfordrer indtrængende til, at virksomheder, der er registreret i skattely, får forbud mod at få adgang til statsstøtte eller finansielle hjælpepakker, hvis de ikke forpligter sig til at ændre deres adfærd; |
|
101. |
glæder sig over Kommissionens meddelelse om midlertidige rammebestemmelser for konkurrencevurderingen i forbindelse med virksomhedssamarbejde som reaktion på nødsituationer under det nuværende covid-19-udbrud; understreger, at Kommissionen har udsendt sin første administrative skrivelse siden 2003; understreger, at denne krise har sat fokus på behovet for hurtige og effektive reaktioner i et miljø i hurtig forandring, og understreger fordelene ved deltagelsesbaserede kartelregler og ved at skabe retssikkerhed for virksomheder, når de indgår erhvervsmæssigt samarbejde i centrale strategiske sektorer; |
|
102. |
fremhæver med hensyn til konsekvenserne af pandemien behovet for at styrke den økonomiske modstandsdygtighed i centrale europæiske sektorer ved at fremme vores økonomiske genopretning gennem forskning og innovation; opfordrer Kommissionen til at anlægge en mere dynamisk tilgang i forbindelse med revisionen af meddelelsen fra 1997 om markedsafgrænsning og gøre innovationskriterierne til et centralt element i den relevante markedsanalyse, når det gælder europæisk fusionskontrol; opfordrer Kommissionen til som led i sin formålstjenlighedsanalyse at vurdere muligheden for at anlægge en mere fordelagtig tilgang til samarbejds- og forsknings- og udviklingsaftaler; |
|
103. |
understreger, at pandemien har gjort virksomheder sårbare over for udenlandske overtagelser; noterer sig, at covid-19-krisen afslørede, at EU har mangelfulde forsyningskæder og savner strategisk suverænitet inden for områder som medicinske produkter og fødevarer, og at det er påkrævet at beskytte kritisk vigtige EU-virksomheder og -aktiver mod fjendtlige overtagelser fra store dominerende aktørers side; |
|
104. |
understreger, at det er yderst vigtigt at intensivere EU's bestræbelser på effektivt at bekæmpe udenlandske statsejede enheders eller regeringstilknyttede virksomheders illoyale konkurrence og fjendtlige adfærd over for sårbare europæiske virksomheder, som kæmper for at overleve den økonomiske tilbagegang som følge af covid-19-pandemien, eftersom en sådan adfærd har til formål at sikre kontrol med vigtige europæiske teknologier samt europæisk infrastruktur og ekspertise; opfordrer derfor Kommissionen til omgående at foreslå et midlertidigt forbud mod, at statsejede enheder eller regeringstilknyttede virksomheder i tredjelande overtager europæiske virksomheder; |
|
105. |
glæder sig over initiativer fra sociale medieplatforme, der har til formål at bekæmpe falske nyheder og formidle officielle oplysninger fra Verdenssundhedsorganisationen om covid-19 via deres platforme; advarer dog mod disse platforme, som allerede havde en meget stærk markedsposition før krisen; støtter Kommissionens ønske om en undersøgelse af platforme med betydelige netværkseffekter, der fungerer som »gatekeepere«, som skal gennemføres som led i det kommende forslag om en ramme for forudgående regulering, forudsat at den ikke fører til yderligere forsinkelser; opfordrer Kommissionen til at forbyde platforme at vise mikromålrettede reklamer og til at øge gennemsigtigheden for brugerne; støtter samarbejdet om udvikling af kontaktopsporingsapplikationer mellem vigtige ikke-europæiske aktører på markedet for operativsystemer til smartphones; opfordrer Kommissionen til at sikre, at dataindsamling ikke yderligere styrker nogle få dominerende aktørers markedsposition; |
|
106. |
understreger, at covid-19-krisen udgør en eksistentiel risiko for et hidtil uset antal virksomheder i hele EU og har medført en enorm stigning i arbejdsløsheden; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om det konkurskriterium, der finder anvendelse i øjeblikket, er formålstjenligt i den nuværende krise; er af den faste overbevisning, at konkurrencepolitikken og industripolitikken tilsammen kan bidrage til at opbygge den europæiske suverænitet på en bæredygtig måde; glæder sig over Kommissionens industripolitiske strategi; |
|
107. |
udtrykker sig anerkendende om Kommissionens effektive indsats under covid-19-krisen; understreger, at det var nødvendigt at omfordele menneskelige ressourcer i væsentligt omfang for at føre kontrol med statsstøtte under disse ekstraordinære omstændigheder; efterlyser flere oplysninger om personalesituationen i Generaldirektoratet for Konkurrence og udviklingen i så henseende i denne mandatperiode; |
|
108. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at informere Parlamentet bedre om sit igangværende arbejde, navnlig revisionen af definitionen af det relevante marked og revisionen af retningslinjerne for statsstøtte; opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet en detaljeret evaluering af fordelingen af det samlede statsstøttebeløb, der er godkendt inden for rammerne af de midlertidige statsstøtteregler, pr. medlemsstat, sektor og type godkendt støtte (tilskud, garantier osv.) samt eventuelle yderligere betingelser, der anvendes af medlemsstaterne; mener, at en samlet og detaljeret evaluering ville give medlemmerne af Europa-Parlamentet et overblik over de økonomiske foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan, samt specifikke oplysninger om typen af støtte, typen af støttemodtagere og eventuelle godkendelsesmetoder; understreger, at resultattavlen for statsstøtte, som omfatter adskillige tabeller og grafer om statsstøtte og konsekvenserne for det indre marked, bør ajourføres rettidigt; |
|
109. |
opfordrer Kommissionen til efter krisen at forelægge Parlamentet og Rådet en meddelelse om covid-19-pandemiens konsekvenser for konkurrencen på markedet og håndhævelsen af konkurrencereglerne, det indre markeds integritet og den fremtidige konkurrencepolitik; |
|
110. |
opfordrer Kommissionen til at gøre det obligatorisk for banker, der modtager statsstøtte, at bevare alle deres detailbanktjenester/forbrugerorienterede banktjenester og sikre, at det ikke tillades, at bankerne anvender covid-19-krisen som påskud for at reducere sådanne tjenester permanent; |
o
o o
|
111. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, de nationale parlamenter og de nationale konkurrencemyndigheder. |
(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0062.
(2) EUT C 247 af 23.7.2019, s. 1.
(3) EUT L 11 af 14.1.2019, s. 3.
(4) EUT L 186 af 11.7.2019, s. 57.
(5) EFT C 372 af 9.12.1997, s. 5.
(6) https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/International_trade_in_goods_by_enterprise_size
(7) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.
(8) EUT C 289 af 9.8.2016, s. 65.
(9) EUT C 267 af 22.10.2008, s. 1.
(10) EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51.
(11) EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190.
(12) EUT C 216 af 30.7.2013, s. 1.
(13) https://data.worldbank.org/indicator/FR.INR.LNDP?locations=RO&most_ recent_value_desc=false
(14) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
(15) EUT L 352 af 24.12.2013, s. 1.
(16) EUT C 213 af 8.9.2009, s. 9.
(17) EUT L 111 af 25.4.2019, s. 59.
Fredag den 19. juni 2020
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/37 |
P9_TA(2020)0164
Genåbning af undersøgelsen af Tjekkiets premierminister for misbrug af EU-midler og mulige interessekonflikter
Europa-Parlamentets beslutning af 19. juni 2020 om genåbning af undersøgelsen af Tjekkiets premierminister for misbrug af EU-midler og mulige interessekonflikter (2019/2987(RSP))
(2021/C 362/05)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til artikel 13, stk. 2, og artikel 17, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), |
|
— |
der henviser til sine tidligere afgørelser og beslutninger om decharge til Kommissionen for årene 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018, |
|
— |
der henviser til de administrative undersøgelser, som er foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) af det projekt i Tjekkiet, der er kendt som »Stork Nest« (storkereden), og hvor der blev konstateret »alvorlige uregelmæssigheder«, |
|
— |
der henviser til den undersøgelsesrejse til Tjekkiet, som Budgetkontroludvalget foretog den 26. og 27. marts 2014, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 13. december 2018 om interessekonflikter og beskyttelse af EU's budget i Den Tjekkiske Republik (1), |
|
— |
der henviser til den tjekkiske lov nr. 159/2006 af 16. marts 2006 om interessekonflikter, hvis artikel 4, litra c), trådte i kraft i februar 2017, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (2) (den nye finansforordning), som trådte i kraft den 2. august 2018, særlig artikel 61, |
|
— |
der henviser til artikel 144 og 145 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (3), |
|
— |
der henviser til de forespørgsler og den klage, der er sendt til Kommissionen vedrørende den potentielle interessekonflikt i Tjekkiet (4), |
|
— |
der henviser til udtalelse af 19. november 2018 fra Kommissionens Juridiske Tjeneste om virkningen af artikel 61 i den nye finansforordning (interessekonflikter) på betalinger fra de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde), |
|
— |
der henviser til den pressekonference, som den offentlige chefanklager holdt den 4. december 2019, om genåbning af undersøgelsen af Tjekkiets premierminister vedrørende misbrug af EU-midler, |
|
— |
der henviser til sin forhandling på plenarmødet den 18. december 2019 om interessekonflikter og korruption med indvirkning på beskyttelsen af EU's finansielle interesser i medlemsstaterne, |
|
— |
der henviser til sin drøftelse på plenarmødet den 15. januar 2020 om genåbningen af retsforfølgningen af Tjekkiets premierminister for misbrug af EU-midler og mulige interessekonflikter, |
|
— |
der henviser til den undersøgelsesrejse til Tjekkiet, som Budgetkontroludvalget foretog fra den 26. til den 28. februar 2020, |
|
— |
der henviser til afgørelse Pl. ÚS 4/17 fra den tjekkiske forfatningsdomstol af 18. februar 2020, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2, |
|
A. |
der henviser til, at den strafferetlige undersøgelse af den tjekkiske premierminister, Andrej Babiš, som fulgte i kølvandet på OLAF's rapport om uregelmæssig anvendelse af EU-støtte beregnet til små virksomheder, og som blev suspenderet to år senere, for nylig er blevet genåbnet af den tjekkiske offentlige chefanklager; minder om, at Agrofert som led i »Stork Nest«-projektet kunstigt oprettede en mellemstor virksomhed, som forblev under Agroferts kontrol, med henblik på at opnå midler, der var tiltænkt små og mellemstore virksomheder, som i alt beløb sig til ca. 2 mio. EUR; |
|
B. |
der henviser til, at den tjekkiske offentlige chefanklager fordømte opgivelsen af den strafferetlige undersøgelse som »ulovlig og forhastet«, eftersom EU-retten ikke var taget i betragtning, og tilføjede, at processen med tildeling af støtte ikke havde været genstand for tilstrækkelig kontrol; |
|
C. |
der henviser til, at artikel 61, stk. 1, i finansforordningen (sammenholdt med artikel 61, stk. 3) fastsætter:
|
|
D. |
der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til artikel 63 i finansforordningen skal indføre forvaltnings- og kontrolsystemer, der som krævet i artikel 36, stk. 3, skal være i stand til at forhindre interessekonflikter; |
|
E. |
der henviser til, at den tjekkiske lov nr. 159/2006 om interessekonflikter i februar 2017 blev ændret med en udvidet liste over forbudte aktiviteter, herunder bestemmelser, der forhindrer visse virksomheder i at deltage i offentlige udbud, også som underleverandører, eller i at modtage tilskud; der henviser til, at loven har til formål at forebygge alle former for interessekonflikter; |
|
F. |
der henviser til, at reglerne for offentlige udbud forpligter medlemsstaterne til at undgå interessekonflikter (artikel 24 i direktiv 2014/24/EU (5)), herunder direkte eller indirekte personlige interesser, og der er fastsat regler med henblik på at håndtere situationer, der kan opfattes som en interessekonflikt, såvel som specifikke forpligtelser inden for delt forvaltning (f.eks. forordning (EU) nr. 1303/2013); |
|
G. |
der henviser til, at det fremgår af EU-Domstolens retspraksis (6), at »sammenblandingen af interesser objektivt set i sig selv [nemlig udgør] en så alvorlig mangel, at det ikke er nødvendigt ved bedømmelsen heraf at tage hensyn til de impliceredes hensigter og til, om de var i god eller ond tro«; |
|
H. |
der henviser til, at Kommissionen er forpligtet til at suspendere udbetalingen af EU-midler i tilfælde, hvor der er alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemernes funktion, og hvor der er konstateret uopdagede, urapporterede og ukorrigerede alvorlige uregelmæssigheder vedrørende en interessekonflikt; |
|
I. |
der henviser til, at Agrofert er et konglomerat, som er oprettet af den tjekkiske premierminister, bestående af over 230 virksomheder og mere end 34 000 ansatte (2017); der henviser til, at det er blevet afsløret, at Andrej Babiš også er den reelle ejer af Agrofert, det kontrollerende selskab i Agrofert-koncernen, herunder blandt andet et stort antal tjekkiske medieforetagender, via trustfondene AB I og AB II, hvor han både er stifter og den eneste begunstigede; der henviser til, at Babiš, i det øjeblik han beslutter at opløse disse trustfonde, genvinder fuldt ejerskab over alle de aktiver, de råder over; |
|
J. |
der henviser til, at flere af Kommissionens tjenestegrene (GD REGIO/GD EMPL, GD AGRI (associeret GD)) i januar og februar 2019 gennemførte en koordineret og omfattende revision af anvendelsen af EU-retten og den nationale lovgivning; der henviser til, at en igangværende AGRI-revision undersøger påståede interessekonflikter for så vidt angår den tjekkiske landbrugsminister; |
|
K. |
der henviser til, at Kommissionen i november 2019 sendte den endelige revisionsrapport fra GD REGIO og GD EMPL til de tjekkiske myndigheder som opfølgning på påstande om interessekonflikter i Tjekkiet på grundlag af artikel 61 i finansforordningen, og at rapporten blev lækket til de tjekkiske medier; |
|
L. |
der henviser til, at Budgetkontroludvalget holdt et møde for lukkede døre med kommissæren for budget og administration, Johannes Hahn, den 16. december 2019; |
|
M. |
der henviser til, at kommissær Hahn oplyste Budgetkontroludvalget om, at Kommissionen først ville offentliggøre sine konklusioner på revisionen, når alle beviser på behørig vis var blevet taget i betragtning og grundigt analyseret; der henviser til, at de tjekkiske myndigheder fremsendte deres svar på den endelige revisionsrapport fra GD REGIO den 29. maj 2020; |
|
N. |
der henviser til, at Kommissionens revision stadig er i gang, og at der som en sikkerhedsmæssig foranstaltning, og indtil situationen er afklaret, ikke foretages nogen udbetalinger fra EU-budgettet under ESI-fondene til virksomheder, der direkte eller indirekte er ejet af Babiš, som potentielt kan være impliceret i den påståede interessekonflikt; |
|
O. |
der henviser til, at Kommissionen ikke godtgør de tjekkiske myndigheder for betalinger foretaget under Fonden for Udvikling af Landdistrikterne til projekter, der vedrører Agrofert-koncernen, som potentielt kan være berørt af den påståede interessekonflikt; |
|
P. |
der henviser til, at det tjekkiske parlament ikke har noget tilsyn med eventuelle offentlige udbud, den nationale tjekkiske statsstøtte eller statsstøttede offentlige investeringer, som Agrofert-koncernen muligvis stadig kan drage fordel af; |
|
Q. |
der henviser til, at Agrofert-koncernen ejer to af de største tjekkiske dagblade, Mladá fronta Dnes og Lidové Noviny, og kontrollerer tv-stationen Óčko og radiostationerne Impuls og RockZone; der henviser til, at Babiš ifølge en rapport fra Det Europæiske Journalistforbund er den reelle ejer af 30 % af de private medier i Tjekkiet (7); |
|
R. |
der henviser til, at Agrofert-koncernens indtægter er vokset betydeligt i Babiš' periode i offentlige hverv, samtidig med at Agrofert-koncernen har nydt godt af EU's landbrugsstøtte, som i alt beløb sig til 970 414 000 CZK i 2016, 1 048 685 000 CZK i 2017 og 973 284 000 CZK i 2018, alene i Tjekkiet; der henviser til, at Agrofert-koncernen angiveligt har modtaget tilskud fra EU's Samhørighedsfond på 427 385 000 CZK for perioden 2014-2020 i Tjekkiet; der henviser til, at Agrofert-koncernen sandsynligvis har modtaget yderligere støtte i andre medlemsstater, såsom Slovakiet og Tyskland; |
|
S. |
der henviser til, at den tjekkiske forfatningsdomstol i afgørelse Pl. ÚS 4/17 fra februar 2020 afviste det søgsmål, som Tjekkiets præsident og medlemmer af det tjekkiske parlament havde anlagt over ophævelsen af den tjekkiske lov, der definerer interessekonflikter blandt embedsmænd; der henviser til, at forfatningsdomstolen i samme afgørelse præciserede, at valg ikke skal benyttes som et middel til at bemægtige sig kontrollen over staten med henblik på at bruge eller sågar misbruge dens kapaciteter og ressourcer; |
|
1. |
glæder sig over den genåbnede strafferetlige undersøgelse af den tjekkiske premierminister angående hans involvering i »Stork Nest«-projektet; har tillid til, at det nationale retssystem vil gå videre med denne proces uafhængigt og uden mulig politisk indflydelse; |
|
2. |
fordømmer alle potentielle tilfælde af interessekonflikter, der kan bringe gennemførelsen af EU-budgettet i fare og undergrave EU-borgernes tillid til en korrekt forvaltning af EU-skatteydernes penge; |
|
3. |
anmoder Kommissionen om i dens egenskab af traktaternes vogter at bekæmpe alle former for interessekonflikter og foretage en evaluering af de forebyggende foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet for at undgå dem; |
|
4. |
opfordrer Kommissionen til som en af sine prioriteter at oprette en kontrolmekanisme til håndtering af spørgsmålet om interessekonflikter i medlemsstaterne og til at grundfæste aktiv undgåelse af interessekonflikter, herunder identifikation af de endelige modtagere af EU-støtte; |
|
5. |
opfordrer Kommissionen til at tilsikre en nultolerancepolitik over for interessekonflikter, til at sikre en hurtig inddrivelse af potentielt uretmæssigt udbetalt støtte under overholdelse af retsstatsprincippet og de proceduremæssige krav og til at gribe håndfast ind, især når nationale myndigheder undlader at tage affære for at forhindre interessekonflikter blandt deres højest rangerende repræsentanter; |
|
6. |
understreger, at national lovgivning om forebyggelse af interessekonflikter skal være forenelig med den nye finansforordnings ånd og bogstav; opfordrer Kommissionen til at foreslå fælles retningslinjer for at bistå medlemsstaterne med at undgå interessekonflikter blandt højtstående politikere; |
|
7. |
opfordrer indtrængende Rådet og Det Europæiske Råd til at vedtage fælles standarder for alle spørgsmål vedrørende interessekonflikter og tilstræbe en fælles forståelse i alle medlemsstater; |
|
8. |
opfordrer Kommissionen til i tilfælde af manglende overholdelse af reglerne at træffe passende foranstaltninger med henblik på at beskytte EU-budgettet, herunder korrigerende foranstaltninger for at inddrive alle midler, der er udbetalt ulovligt eller uregelmæssigt, når dette er muligt; |
|
9. |
opfordrer alle medlemsstater til at intensivere deres bestræbelser på at øge den budgetmæssige gennemsigtighed ved at sikre, at relevante data vedrørende offentlige udbudsprocedurer og tildelingen af offentligt finansierede kontrakter er nemt og frit tilgængelige for offentligheden; |
|
10. |
er bekymret over beretninger fra forskellige dele af EU om voksende politisk indflydelse fra politikere med personlige interesser, tæt på eller i regeringen, på lovgivningen og anvendelsen af offentlige midler, som potentielt har til formål at tjene specifikke personers egen interesse frem for den brede befolkning; |
|
11. |
beklager, at den tjekkiske premierminister var og fortsat er aktivt involveret i gennemførelsen af EU's budget i Tjekkiet i hans stilling som premierminister (og tidligere formand for Rådet for de Europæiske Struktur- og Investeringsfonde), samtidig med at han stadig kontrollerer Agrofert-koncernen som stifter og eneste begunstigede af to trustfonde i strid med artikel 61, stk. 1, i finansforordningen, og sætter derfor spørgsmålstegn ved den upartiske og objektive udøvelse af hans funktioner; er dybt bekymret over de nylige medieberetninger (8) om, at premierministeren fortsat udøver kontrol over de forretningsmæssige beslutninger, der træffes i Agrofert; |
|
12. |
noterer sig, at nylige medieberetninger tilsyneladende har afsløret, at Babiš og hans kone stadig står opført på listen over de seks aktive personer med betydelig indflydelse på eller kontrol over forvalterne af en trustfond med tilknytning til Agroferts datterselskab GreenChem Solutions Ltd. i Det Forenede Kongerige; |
|
13. |
insisterer på, at en interessekonflikt på højeste regeringsniveau i en medlemsstat — hvis den bekræftes — ikke kan tolereres og skal løses af den eller de berørte person(er) enten ved at:
|
|
14. |
opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge processen med tildeling af betalinger i Tjekkiet, navnlig betalinger fra EU-fonde til virksomheder, der direkte og indirekte ejes af premierministeren, eller ethvert andet medlem af regeringen, der er involveret i budgetgennemførelsen; |
|
15. |
opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at vurdere, hvorvidt de tilfælde, hvor virksomheder, der er en del af Agrofert-koncernen, fortsat modtager støtte fra det nationale budget, er i overensstemmelse med statsstøttereglerne; bemærker den potentielle risiko for finansiel skade, som disse tilfælde kan udgøre, og opfordrer de nationale myndigheder til at vurdere disse tilfælde; mener, at de tjekkiske skatteydere og EU's skatteydere bør informeres behørigt om en sådan situation; |
|
16. |
er dybt bekymret over beretninger (9) om, at Agrofert-koncernens selskaber er i stand til kunstigt at flytte aktiver rundt mellem datterselskaber, således at kriterierne for støtte til små og mellemstore virksomheder opfyldes, eller omvendt at sammenlægge deres aktiviteter for at præsentere sig som en stor virksomhed og dermed vinde offentlige udbud; |
|
17. |
beklager dybt rapporterne om, at revisorerne konstaterede alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemernes funktion i forbindelse med regional- og samhørighedsfondsmidler i Tjekkiet og derfor foreslog en finansiel korrektion på næsten 20 %; opfordrer Kommissionen til at foretage en kritisk vurdering af, om disse sager udgør tilfælde af systemisk misbrug af EU-midler; |
|
18. |
er bekymret over det økonomiske tab som følge af mangler i de nationale betalings- og kontrolorganer; opfordrer på denne baggrund Rådet til hurtigst muligt at vedtage forslaget til forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet; |
|
19. |
er dybt bekymret over de retlige rammer i Tjekkiet, som nægter den øverste nationale revisionsinstans ret til at kontrollere den formelle rigtighed og resultaterne af de offentlige udgifter på regionalt og lokalt plan og således forhindrer instansen i at få indsigt i, hvem de reelle ejere af de komplekse virksomhedsstrukturer er; beklager beretningerne (10) om, at den øverste revisionsmyndighed ikke foretager systematisk kontrol på stedet af de endelige modtagere; er bekymret over den tjekkiske premierministers nedsættende bemærkninger om det arbejde, der udføres af Tjekkiets øverste revisionsmyndighed; |
|
20. |
understreger, at en politisk skæv sammensætning af tilsynsrådet for den statslige landbrugsinterventionsfond (SZIF) indebærer en risiko for politisk påvirkning og dermed undergraver evnen til at gennemføre uafhængige revisioner; |
|
21. |
er bekymret over beretninger (11) om, at embedsmænd modtog instrukser om og blev presset til ikke at undersøge påstande om potentielle interessekonflikter i forbindelse med Agrofert-koncernen og angiveligt blev pålagt at vurdere kommercielle tilbud modtaget af Agrofert; er dybt bekymret over beretninger om, at embedsmænd har oplevet negative konsekvenser, såsom afskedigelser under påskud af systematisering, efter at have afvist at efterkomme sådanne ordrer; understreger, at disse foranstaltninger sår tvivl om den statslige forvaltnings upartiskhed og den uafhængige udøvelse af offentlig tjeneste; |
|
22. |
beklager, at der er tegn på systemiske svagheder med hensyn til påvisning af interessekonflikter; beklager, at der ikke er nogen krydskontroller, og at forskellige ansvarsområder skaber uigennemsigtige strukturer, der hindrer en effektiv forebyggelse og påvisning af interessekonflikter i Tjekkiet; minder om, at en positivistisk tilgang, hvor embedsmænd skal afgive deres egne erklæringer om fravær af interessekonflikter, ikke er tilstrækkelig til effektivt at forhindre interessekonflikter; opfordrer de tjekkiske myndigheder til omgående at afhjælpe disse systemiske mangler, navnlig ved at kræve en verificerbar erklæring om interessekonflikter, hvori embedsmænd opstiller en liste over deres respektive økonomiske interesser; |
|
23. |
beklager, at EU-midler, der er berørt af finansielle korrektioner i forbindelse med uregelmæssigheder, kan anvendes på ny uden yderligere konsekvenser eller begrænsninger; er af den opfattelse, at et sådant system bringer EU's finansielle interesser i fare; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge genanvendelsen af EU-midler og til at overveje at udvikle et system, i hvilket korrektionerne også vil være ledsaget af begrænsninger på den yderligere anvendelse af midlerne; |
|
24. |
noterer sig Kommissionens beslutning af 28. november 2019 om at suspendere de relevante beløb, som de tjekkiske myndigheder havde medtaget i deres foreløbige udgiftsanmeldelser for det tjekkiske program for udvikling af landdistrikter for 4. kvartal 2018 og 1. kvartal 2019; |
|
25. |
noterer sig, at Kommissionen har bekræftet, at den har foretaget betalinger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik for 2018 til selskaber tilhørende Agrofert-koncernen og også til selskaber med samme reelle ejer i flere andre medlemsstater uden for Tjekkiet; insisterer på, at Kommissionen bør give dechargemyndigheden et fuldstændigt og pålideligt overblik over alle betalinger til Agrofert-koncernen og til selskaber med samme reelle ejer i alle medlemsstater for regnskabsårene 2018 og 2019; |
|
26. |
opfordrer de tjekkiske myndigheder til at sikre en retfærdig og afbalanceret fordeling af EU-midlerne, således at EU-skatteydernes penge kommer det store flertal af befolkningen til gavn, både økonomisk og socialt; |
|
27. |
er bekymret over den utilstrækkelige gennemførelse af direktiv (EU) 2015/849 (12) og (EU) 2018/843 (13) om forebyggelse af anvendelsen af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (fjerde og femte direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge); understreger forpligtelsen til at sikre fuldstændig og korrekt gennemførelse af begge direktiver og sikre, at alle bestemmelser, herunder bestemmelserne om gennemsigtighed med hensyn til reelt ejerskab, gennemføres fuldt ud; |
|
28. |
opfordrer indtrængende den tjekkiske finansielle analyseenhed til at anlægge en mere proaktiv tilgang til bekæmpelse af skattekriminalitet, svig og korruption og til at sikre en effektiv kontrol af de reelle ejere af de enheder, der er ansvarlige i henhold til reglerne om bekæmpelse af hvidvask af penge; |
|
29. |
beklager, at godkendelse, fordeling og revision af EU-midler ved delt forvaltning er komplekse og uigennemsigtige processer, hvor kun medlemsstaterne har fuld adgang til dataene, hvilket betyder, at Kommissionen er ude af stand til at give Parlamentet en rettidig og udtømmende oversigt, når den anmodes om oplysninger om betalinger til bestemte støttemodtagere i flere medlemsstater; understreger, at dette udgør en alvorlig hindring for Budgetkontroludvalgets og Den Europæiske Revisionsrets effektivitet og evne til at udføre deres funktioner som kontrolinstanser; |
|
30. |
opfordrer Kommissionen til under fuld anerkendelse af princippet om delt forvaltning at indføre ensartede og standardiserede midler, som medlemsstaterne kan benytte til at indberette oplysninger om de endelige modtagere af EU-midler; understreger, at oplysningerne om de endelige modtagere bør omfatte nærmere angivelse af de reelle ejere af selskaber (fysiske og juridiske personer); opfordrer Kommissionen til at foreslå en forordning om indførelse af et IT-system, der giver medlemsstaternes myndigheder mulighed for ensartet og standardiseret indberetning i realtid og sikrer interoperabilitet med systemerne i medlemsstaterne med henblik på at sikre større gennemsigtighed og samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne, at forbedre ansvarliggørelsen med hensyn til betalinger yderligere og navnlig at bidrage til tidligere afsløring af systemiske fejl og misbrug; |
|
31. |
beklager, at ingen af de forordninger, der regulerer anvendelsen af landbrugs- eller samhørighedsfondene, pålægger de nationale myndigheder en forpligtelse til at offentliggøre den endelige reelle ejer af en individuel juridisk person eller en trust, der drager fordel af midlerne; opfordrer den lovgivende myndigheds to parter til at være særligt opmærksomme på dette problem og til at behandle det indgående, når der træffes beslutning om fremtidige regler for gennemsigtigheden af EU's støtte; |
|
32. |
insisterer på, at registret over reelt ejerskab kun skal indeholde fuldt ud verificerede oplysninger om den eller de kontrollerende person(er), og at det skal være helt åbent for offentligheden; |
|
33. |
er stærkt utilfreds med skabelsen og etableringen af oligarkiske strukturer, der trækker på EU's landbrugs- og samhørighedsfonde, således at et lille mindretal af modtagerne modtager langt størstedelen af EU-midlerne; opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at udvikle effektive retlige instrumenter til at sikre overholdelse af retsstatsprincippet og forhindre, at sådanne strukturer fremhjælpes; |
|
34. |
gentager sin bekymring over, at sager om interessekonflikter skader målene for samhørighedspolitikken og den fælles landbrugspolitik, som har betydelige økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner, og skaber et negativt image for disse politikker; |
|
35. |
opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag om ændring af reglerne for den fælles landbrugspolitik med henblik på en mere retfærdig fordeling af EU-midlerne for at sikre, at midlerne under den fælles landbrugspolitik fordeles rimeligt til aktive landbrugere, der dyrker jorden, og ikke resulterer i jordhandeler, der gavner en udvalgt gruppe af politiske insidere eller tilskynder til misbrug under auktioner, der privatiserer statsejede arealer; anerkender Kommissionens forslag om en ny gennemførelsesmodel, herunder et loft kombineret med en nedtrapningsmekanisme; er imidlertid af den opfattelse, at et loft med indførelse af en modregning af arbejdskraftomkostningerne inden loftet nås, ikke er tilstrækkeligt til at sikre en mere retfærdig fordeling af de direkte betalinger; støtter idéen om en obligatorisk omfordelingsmekanisme; |
|
36. |
noterer sig, at ejendomsretten til jord ofte ikke var klart defineret, og at jord stadig var klassificeret som statsejet jord under tilsyn af statsforvaltningen for statsejede arealer, som havde en tendens til at leje den ud til store landbrugskoncerner; anerkender de tjekkiske myndigheders indsats for at identificere de reelle ejere før 2023; insisterer på, at bortauktionering af jord, hvis retmæssige ejere ikke kan fastslås, skal foregå på en retfærdig måde, der giver små og mellemstore landbrugere og unge landbrugere lige så gode muligheder for at erhverve jorden; |
|
37. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at stille forslag om et maksimumbeløb i direkte betalinger pr. fysisk person, der er endelig ejer af en eller flere virksomheder, samtidig med at der anvendes en nultolerancepolitik over for personer med en interessekonflikt; understreger, at det ikke bør være muligt at modtage hundreder af millioner i EU-støtte inden for én flerårig finansiel ramme (FFR); |
|
38. |
insisterer på, at de ansvarlige for misbrug af EU-midler bør få konsekvenserne at føle, og at byrden i tilfælde af finansielle korrektioner ikke bør væltes over på de nationale skatteydere; opfordrer de tjekkiske nationale myndigheder til at kræve uretmæssigt udbetalt støtte tilbage fra dem, der ulovligt har nydt godt af den; er af den opfattelse, at der i den næste programmeringsperiode bør indføres en understøttende betingelse for anvendelsen af EU-midler med krav om, at den nationale lovgivning skal indeholde bestemmelser, der forpligter den ansvarlige støttemodtager til at inddrive de midler, der uretmæssigt er ansøgt om; |
|
39. |
fordømmer på det kraftigste den offentlige anvendelse af ærekrænkende sprogbrug og hadefuld tale fra premierministerens side mod deltagerne i undersøgelsesrejsen den 26.-28. februar 2020 under premierministerens pressekonference; finder det uacceptabelt, at medlemmer af Europa-Parlamentet, som deltog i Budgetkontroludvalgets undersøgelsesrejse til Tjekkiet, modtog dødstrusler og blev udsat for andre verbale angreb, mens de opfyldte deres forpligtelser som medlemmer af Europa-Parlamentet; |
|
40. |
opfordrer Budgetkontroludvalget til at rapportere tilbage til Parlamentet om al relevant viden, der er opnået i forbindelse med undersøgelsesrejsen, og underrette Kommissionen og relevante myndigheder herom; |
|
41. |
opfordrer Kommissionen til at gøre sit yderste for at få afsluttet de igangværende revisionsprocedurer uden unødig forsinkelse og offentliggøre sine resultater, så snart alle beviser er blevet behørigt evalueret; tilskynder Rådet og Det Europæiske Råd til at tage resultaterne af disse revisioner i betragtning og tage finansforordningens artikel 61 under behørig overvejelse med henblik på forhandlingerne om den næste FFR; |
|
42. |
opfordrer Kommissionen til at følge op på påstande om uløste interessekonflikter i andre medlemsstater; |
|
43. |
gentager sin beklagelse over, at land for land-rapporten ikke blev videreført i Kommissionens anden rapport om bekæmpelse af korruption i EU (ARES (2017)455202); opfordrer endnu en gang Kommissionen til separat fra det økonomiske semester at genoptage rapporteringen om status med hensyn til korruption i medlemsstaterne, herunder en evaluering af effektiviteten af den EU-støttede indsats for at bekæmpe korruption; gentager sin opfordring til Kommissionen om ikke kun at evaluere indsatsen for at bekæmpe korruption udtrykt i økonomiske tab; |
|
44. |
understreger betydningen af at værne om retsstaten, magtens tredeling, retsvæsenets uafhængighed og mediernes uafhængighed og pluralisme som en forudsætning for en vellykket anvendelse af EU-midler; |
|
45. |
fremhæver betydningen af uafhængige offentlige medier og af undersøgende journalister og ikkestatslige organisationer, der arbejder for at styrke retsstaten; understreger i den forbindelse, at EU's støtte til uafhængige journalister og civilsamfundsorganisationer er af afgørende betydning, herunder i forbindelse med den næste FFR; er bekymret over den høje koncentration af private medier i hænderne på få personer i Tjekkiet; |
|
46. |
opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de bekymringer, der er givet udtryk for i denne beslutning, når den overvåger situationen i forbindelse med retsstatsmekanismen; |
|
47. |
opfordrer de tjekkiske myndigheder til snarest muligt at underrette EU-institutionerne om resultatet af den genåbnede »Stork Nest«-undersøgelse; |
|
48. |
opfordrer Rådet og Det Europæiske Råd til at træffe alle nødvendige og passende foranstaltninger til at forebygge interessekonflikter i forbindelse med forhandlingerne om det kommende EU-budget og den næste FFR i overensstemmelse med finansforordningens artikel 61, stk. 1; |
|
49. |
udtrykker solidaritet med det tjekkiske folk, der kræver rimelighed, retfærdighed og en løsning på uforeneligheden af den tjekkiske premierministers forretningsmæssige interesser med hans politiske rolle og beføjelser; |
|
50. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet samt til Den Tjekkiske Republiks regering og parlament. |
(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0530.
(2) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(4) https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/P-8-2019-001656_EN.html
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
(6) Ismeri Europa Srl mod Revisionsretten, dom af 15.6.1999, sag T-277/97, ECLI:EU:T:1999:124.
(7) https://europeanjournalists.org/wp-content/uploads/2019/10/Czech-Republic-fact-finding-mission.pdf
(8) https://www.seznamzpravy.cz/clanek/babis-mu-zadal-praci-pro-agrofert-ja-jen-splnil-pokyn-rika-exnamestek-90945; https://www.seznamzpravy.cz/clanek/soukromy-obchod-agrofertu-na-stole-premiera-poslete-odpoved-napsal-babis-90494; https://www.seznamzpravy.cz/clanek/dukazy-z-e-mailu-babis-kvuli-agrofertu-ukoluje-vladou-placene-experty-90815
(9) Information modtaget fra Sammenslutningen af Private Landbrugere i Tjekkiet i forbindelse med undersøgelsesrejsen den 26.-28. februar 2020.
(10) Information modtaget fra Tjekkiets øverste revisionsinstans i forbindelse med undersøgelsesrejsen den 26.-28. februar 2020.
(11) Beretninger fra embedsmænd og repræsentanter for NGO'er, som medlemmerne af undersøgelsesmissionen til Tjekkiet den 26.-28. februar 2020 blev gjort opmærksomme på.
(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 43).
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/45 |
P9_TA(2020)0165
Bankunionen — årsberetning 2019
Europa-Parlamentets beslutning af 19. juni 2020 om Bankunionen — Årsberetning 2019 (2019/2130(INI))
(2021/C 362/06)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til sin beslutning af 16. januar 2019 on Bankunionen — Årsberetning 2018 (1), |
|
— |
der henviser til feedback fra Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) om Parlamentets beslutning af 16. januar 2019 om Bankunionen — Årsberetning 2018, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets godkendelse af bankpakken, |
|
— |
der henviser til de fem formænds rapport af 22. juni 2015 med titlen »Completing Europe’s Economic and Monetary Union«, |
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag af 24. november 2015 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 806/2014 med henblik på oprettelsen af en europæisk indskudsforsikringsordning (COM(2015)0586), |
|
— |
der henviser til rammeaftalen fra 2010 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen, |
|
— |
der henviser til de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission (2019-2024) — »En mere ambitiøs Union: Min dagsorden for Europa«, som blev fremlagt af Ursula von der Leyen den 16. juli 2019, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 23. november 2016 om færdiggørelse af Basel III (2), og til Økofinrådets konklusioner af 12. juli 2016, |
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag af 24. maj 2018 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer (COM(2018)0339), |
|
— |
der henviser til årsrapporten om ECB's tilsynsvirksomhed 2018, der blev offentliggjort i marts 2019 (3), |
|
— |
der henviser til rapport fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) fra september 2019 med titlen »EU Non-bank Financial Intermediation Risk Monitor 2019« (4), |
|
— |
der henviser til den europæiske bankmyndigheds (EBA's) konklusioner om fintechkøreplanen fra høringen om EBA's tilgang til finansiel teknologi (fintech) fra marts 2018, |
|
— |
der henviser til EBA's rapport fra november 2019 med titlen »Risk Assessment of the European Banking System« (5), |
|
— |
der henviser til EBA's rapport af 18. juli 2019 om lovgivningsmæssige rammer, lovgivningsmæssig status og godkendelsesordninger i forbindelse med fintech-aktiviteter, |
|
— |
der henviser til De Europæiske Tilsynsmyndigheders (ESA'ers) rapport fra januar 2019 med titlen »FinTech: Regulatory sandboxes and innovation hubs« (6), |
|
— |
der henviser til den interinstitutionelle aftale af 7. november 2013 mellem Europa-Parlamentet og Den Europæiske Centralbank om de praktiske betingelser for udøvelsen af demokratisk ansvarlighed og tilsyn i forbindelse med udførelsen af de opgaver, som overdrages til ECB inden for rammerne af den fælles tilsynsmekanisme (7), |
|
— |
der henviser til aftalememorandummet af 9. oktober 2019 mellem ECB og Den Europæiske Revisionsret om revision af ECB's tilsynsopgaver (8), |
|
— |
der henviser til Eurotopmødets godkendelse den 14. december 2018 af rapporten fra Eurogruppen i inklusivt format om at nedsætte en højniveauarbejdsgruppe, |
|
— |
der henviser til godkendelsen fra det samme eurotopmøde af referencerammen for den fælles bagstopperordning for Den Fælles Afviklingsfond, |
|
— |
der henviser til Kommissionens rapport af 30. april 2019 om anvendelse og revision af direktiv 2014/59/EU (direktiv om genopretning og afvikling (BRRD)) og forordning (EU) nr. 806/2014 (forordning om den fælles afviklingsmekanisme (SRMR)) (COM(2019)0213), |
|
— |
der henviser til den erklæring, som blev vedtaget på eurotopmødet den 21. juni 2019, |
|
— |
der henviser til Revisionsrettens særberetning af 10. juli 2019 om stresstest af banker på EU-plan (9), |
|
— |
der henviser til ECB's meddelelse af 22. august 2019 om revision af de tilsynsmæssige forventninger til hensættelser for nye misligholdte lån for at tage højde for den nye EU-forordning om tilsynsmæssige forventninger til hensættelser (10), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. juni 2019 med titlen »Fjerde statusrapport om nedbringelsen af misligholdte lån og yderligere risikoreduktion i bankunionen« (COM(2019)0278), |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds tekniske rådgivning af 18. juli 2019 til Europa-Kommissionen om overvejelser vedrørende bæredygtighed på kreditvurderingsmarkedet (11), |
|
— |
der henviser til oplægget af oktober 2019 fra den europæiske stabilitetsmekanisme om fuldførelse af bankunionen til støtte for Den Økonomiske og Monetære Union (12), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst« (COM(2018)0097), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om kreditvurderingsbureauernes fremtidsperspektiver (13), |
|
— |
der henviser til Kommissionens undersøgelse fra november 2019 om forskellene mellem love om bankers insolvens og en potentiel harmonisering heraf, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 19. september 2019 om status for gennemførelsen af Unionens lovgivning om bekæmpelse af hvidvaskning af penge (14), |
|
— |
der henviser til EBA's udtalelser af 8. august 2019 om berettigede indskud, dækningsniveau og samarbejde mellem indskudsgarantiordninger, af 30. oktober 2019 om udbetalinger fra indskudsgarantiordninger og af 23. januar 2020 om finansiering af indskudsgarantiordninger og anvendelse af midler fra indskudsgarantiordninger, |
|
— |
der henviser til den fælles udtalelse fra ESA'erne af 4. oktober 2019 om de risici for hvidvask og finansiering af terrorisme, der påvirker EU's finansielle sektor (15), |
|
— |
der henviser til Kommissionens undersøgelse fra november 2019 om valgmuligheder og nationale skøn i henhold til direktivet om indskudsgarantiordninger og deres behandling i forbindelse med en europæisk indskudsforsikringsordning, |
|
— |
der henviser til aftalen om udveksling af oplysninger mellem ECB og de kompetente myndigheder med ansvar for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (AML/CFT), |
|
— |
der henviser til Kommissionens tilbagetrækning af forslaget om strukturelle foranstaltninger til forbedring af modstandsdygtigheden i kreditinstitutter i EU (COM(2014)0043), |
|
— |
der henviser til EBA's rapport fra november 2019 om »Nabs: Progress made and challenges ahead« (16), |
|
— |
der henviser til ECB's Financial Stability Review fra november 2019, |
|
— |
der henviser til den fælles rådgivning fra ESA'erne til Europa-Kommissionen af 10. april 2019 om behovet for forbedringer vedrørende IKT-risikostyringskravene i EU's finansielle sektor (17), |
|
— |
der henviser til Den Internationale Betalingsbanks (BIS) årlige økonomiske rapport for 2018, |
|
— |
der henviser til EBA's rapport af 29. oktober 2019 om »potential impediments to the cross-border provision of banking and payment services« (18), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 54, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0026/2020), |
|
A. |
der henviser til, at en mere stabil, konkurrencedygtig og konvergerende økonomisk og monetær union kræver en solid bankunion og en mere udviklet og sikker kapitalmarkedsunion samt oprettelsen af et budgetinstrument; |
|
B. |
der henviser til, at fuldførelsen af bankunionen bidrager centralt til den internationale opfattelse af euroen og dens øgede rolle på de globale markeder; |
|
C. |
der henviser til, at risikoen for fald i den økonomiske vækst globalt og i euroområdet er steget, navnlig siden det globale udbrud af covid-19 pandemien, og fortsat skaber udfordringer for den finansielle stabilitet; |
|
D. |
der henviser til, at bankunionen fortsat er ufuldstændig, så længe den mangler en bagstopperordning for Den Fælles Afviklingsfond (SRF) og en europæisk indskudsforsikringsordning (EDIS) som den tredje søjle i bankunionen; |
|
E. |
der henviser til, at et velfungerende marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet er af stor betydning for både økonomien og borgerne i EU; |
|
F. |
der henviser til, at bankunionen stadig mangler effektive værktøjer til at tackle de problemer, som forbrugerne står over for: kunstig kompleksitet, urimelig handelspraksis, udelukkelse af sårbare grupper fra basale tjenester samt begrænset inddragelse af offentlige myndigheder; |
|
G. |
der henviser til, at omfanget af misligholdte lån i visse finansielle institutioner stadig er højt på trods af den samlede nedgang i omfanget af misligholdte lån i de seneste år; |
|
H. |
der henviser til, at overdragelse af beføjelser til ECB vedrørende tilsyn med systemisk vigtige finansielle institutioner har vist sig at være en succes; der henviser til, at ECB i nødvendigt omfang kan udføre tilsynsopgaver i forbindelse med alle kreditinstitutter, der er godkendt i, og filialer, der er etableret i de deltagende medlemsstater. |
|
I. |
der henviser til, udviklingen af den fælles afviklingsmekanisme (SRM), der har til formål at sikre ensartede regler og procedurer og en fælles beslutningsprocedure for en velordnet afvikling af nødlidende banker med minimale konsekvenser for realøkonomien, har været effektiv; der henviser til, at der dog stadig er et arbejde, der skal gøres for effektivt at forhindre skatteyderfinansierede indgreb i nødlidende banker; |
|
J. |
der henviser til, at de seneste omfattende skandaler om hvidvaskning af penge, der involverer finansielle institutioner i EU, viser, at det prudentielle tilsyn og tilsynet med bekæmpelse af hvidvaskning af penge ikke kan behandles separat, og at der mangler en egentlig ordning for tilsyn med og håndhævelse af EU-lovgivningen; |
|
K. |
der henviser til, at den europæiske banksektor stadig er langt den største leverandør af finansiering til virksomheder i modsætning til andre jurisdiktioner, hvor kapitalmarkederne tegner sig for en betydelig andel af finansieringen til virksomheder; |
|
L. |
der henviser til, at der mere end ti år efter finanskrisen stadig ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til problemerne med »for store til at krakke« og »for indbyrdes forbundne til at krakke«, hvilket er under gennemgang af Rådet for Finansiel Stabilitet; |
Generelle betragtninger
|
1. |
minder om de fremskridt, der er gjort for så vidt angår gennemførelsen af bankunionen, navnlig hvad angår risikoreduktion; understreger imidlertid, at der skal gøres yderligere fremskridt, både med hensyn til risikodeling og risikoreduktion med henblik på at tackle de udfordringer, der fortsat findes i specifikke institutioner; |
|
2. |
minder om, at alle medlemsstater, der ønsker det, har adgang til bankunionen; |
|
3. |
glæder sig over støtten fra formanden for Europa-Kommissionen og formanden for ECB til fuldførelsen af bankunionen og, mere bredt set, Den Økonomiske og Monetære Union, gennem f.eks. oprettelsen af et budgetinstrument for at sikre en mere stabil, konkurrencedygtig og konvergent Union; |
|
4. |
understreger, at Eurogruppen hverken er en institution, et organ eller et EU-agentur, men et uformelt mellemstatsligt diskussionsforum; beklager, at medlemsstaterne fortsat agerer uden for Fællesskabets rammer, hvilket bringer Parlamentets rolle som medlovgiver og dets ret til at udøve demokratisk kontrol i fare; |
|
5. |
fremhæver den manglende effektivitet af de mellemstatslige forhandlinger, der er ført indtil nu, navnlig dem, der involverer budgetinstrumentet for konvergens og konkurrenceevne og Eurogruppens arbejdsgruppe på højt plan vedrørende bankunionen; opfordrer indtrængende til, at forhandlingerne fortsættes i et åbent miljø, der sikrer en aktiv inddragelse af Parlamentet i EU's retsorden; understreger den øgede retsbeskyttelse, som disse ændringer i givet fald vil medføre, sammen med strengere krav til gennemsigtighed og adgang til dokumenter; |
|
6. |
glæder sig over, at det europæiske banksystem generelt er blevet mere modstandsdygtigt, hvilket bekræftes af EBA's risikovurdering af det europæiske banksystem fra 2019; glæder sig især over, at bankerne har holdt deres kapitalprocenter stabile, og at kvaliteten af aktiverne er blevet forbedret, hvilket afspejles i et yderligere fald i antallet af misligholdte lån; |
|
7. |
understreger imidlertid, at rentabilitetsniveauet fortsat er lavt, og at den makroøkonomiske situation forværres, navnlig i lyset af covid-19-pandemien, som har givet anledning til hidtil usete udfordringer for den globale økonomi, som påvirker aktivernes kvalitet og dermed bankernes rentabilitet; bemærker endvidere, at en høj grad af konkurrence, navnlig inden for finansiel teknologi (fintech), samt større operationelle risici som følge af digitalisering og innovation og den manglende integration af markederne som følge af den resterende fragmentering medlemsstaterne imellem forventes at skabe yderligere udfordringer for bankernes rentabilitet; |
|
8. |
noterer sig den nuværende udsigt til en lav risiko og lav rentabilitet i banksektoren; fremhæver, at der fortsat er lave rentesatser som et middel til at tackle den nuværende makroøkonomiske situation; understreger endvidere, at økonomisk afmatning og geopolitiske spændinger, herunder virkningerne af brexit, samt cyberrisici og datasikkerhed er blandt de store udfordringer, som EU's banksektor står over for, ud over klimaforandringer og risikoen for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme; |
|
9. |
bemærker, at bankernes rentabilitet er steget støt siden 2012 med en egenkapitalforrentning på over 6 % siden 2017; understreger imidlertid, at denne udvikling i de fleste banker stadig ikke svarer til de anslåede kapitalomkostninger; understreger, at den lave risiko og lave rente har medført lavere omkostninger til hensættelser og tab; påpeger, at dette dog ikke er en strukturel forbedring, og at udfordringerne for rentabiliteten ikke forventes at blive mindre på kort sigt; minder om behovet for løbende at vurdere finansieringsniveauet for økonomien og navnlig for SMV'er fra det finansielle system som helhed; opfordrer til, at der foretages en egentlig vurdering af virkningerne af tidligere og fremtidige reguleringer med henblik på at nå målet om finansiering af økonomien; |
|
10. |
understreger, at bankernes långivning og likviditetstilførsel spiller en afgørende rolle med hensyn til at afbøde de alvorligste økonomiske konsekvenser af covid-19-udbruddet for befolkningen i EU; bemærker i denne forbindelse de lovgivnings- og tilsynsmæssige foranstaltninger, der er blevet foreslået eller vedtaget for at sikre, at bankerne bliver ved med at låne ud under denne krise; glæder sig over den fleksibilitet, der gives til bankerne i forbindelse med den tilsynsmæssige behandling af lån, anvendelsen af regnskabsregler og frigørelsen af kapitalbuffere; understreger, at enhver lempelse, der gives, bør gøres fuldt tilgængelig til støtte for bankkunder, -familier og -virksomheder; støtter de foranstaltninger, der træffes af banktilsynsmyndighederne med henblik på at indføre stærke midlertidige begrænsninger på udbetalingen af udbytter og bonusser og bankernes tilbagekøb af egne aktier; |
|
11. |
understreger banksektorens afgørende rolle med hensyn til at kanalisere finansiering ind i realøkonomien og navnlig til bæredygtige og socialt ansvarlige investeringer og dermed fremme vækst og beskæftigelse og muliggøre omstillingen til en klimaneutral økonomi uden at sætte den finansielle stabilitet på spil; |
|
12. |
glæder sig i denne forbindelse over den politiske aftale, der er indgået om forordningen om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer; opfordrer til en revision af direktivet om ikkefinansiel rapportering med henblik på bedre at afspejle de ESG-relaterede rapporterings- og oplysningsforpligtelser; |
|
13. |
er bekymret over, at man ikke helt forstår, hvor sårbare bankerne er over for klimarelaterede risici, og glæder sig over EBA's tilsagn om at medtage klimarisikobetragtninger i sin årlige risikovurdering og indføre stresstests vedrørende klimaændringer; understreger i denne forbindelse betydningen af passende oplysninger og risikovurdering; |
|
14. |
opfordrer endvidere alle europæiske banker til at tilslutte sig de FN-ledede principper for ansvarlig bankvirksomhed og til i overensstemmelse hermed årligt at rapportere om deres bestræbelser på at gennemføre bæredygtig finansiering og på at reducere risici i forbindelse med klimaændringer i deres balancer; opfordrer EU's og de nationale kompetente myndigheder med ansvar for banksektoren til at følge og, hvor det er muligt, at implementere henstillingerne i »Principles for Responsible Banking«, »Sustainable Banking Network« og »Network of Central Banks and Supervisors for Greening the Financial System«; |
|
15. |
opfordrer til, at der indføres en EU-dækkende standard for grønne obligationer og fastlægges en ramme, der er gunstig for udvikling af disse obligationer med henblik på at øge gennemsigtigheden, effektiviteten og troværdigheden af bæredygtige investeringer; |
|
16. |
noterer sig arbejdet i Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) for så vidt angår risici forbundet med statslige låntagere; understreger, at EU's lovgivningsmæssige rammer om rettidig omhu i forbindelse med statsgæld bør være i overensstemmelse med internationale standarder; opfordrer til yderligere drøftelser om oprettelsen af et europæisk sikkert aktiv, der er baseret på en evaluering, som Kommissionen skal foretage af forslaget om værdipapir med sikkerhed i statsobligationer (SBBS) og den mulige udvikling heraf, med henblik på at styrke euroens internationale rolle, stabilisere de finansielle markeder og give bankerne mulighed for at diversificere deres porteføljer; |
|
17. |
understreger, at de finansielle markeder er indbyrdes tæt forbundne; fremhæver betydningen af, at banktilsynsmyndighederne er forberedt på alle mulige resultater af brexit, dog med det for øje, at dette er et supplement til, at de private aktører selv er forberedt; glæder sig over alle væsentlige foranstaltninger og samarbejdet indtil videre; noterer sig britiske virksomheders praksis med at etablere filialer i EU for fortsat at kunne levere tjenesteydelser; fremhæver i denne forbindelse risikoen for regelarbitrage som følge af en uensartet anvendelse af reglerne i de enkelte medlemsstater; mener derfor, at der er behov for yderligere harmonisering for at undgå regelarbitrage og sikre, at der tages behørigt hensyn til risiciene; understreger betydningen af lige konkurrencevilkår i de finansielle regler mellem EU og Det Forenede Kongerige efter brexit samt behovet for at forhindre et reguleringsmæssigt kapløb mod bunden; |
|
18. |
gentager de tilsagn, som EU sammen med Det Forenede Kongerige har givet i henhold til den reviderede politiske erklæring; forpligter sig til at opretholde et tæt og struktureret samarbejde om regulerings- og tilsynsspørgsmål på både politisk og teknisk plan; |
|
19. |
beklager, at Kommissionen og størstedelen af EU's regeringer indtil videre ikke har sikret fuldstændig kønsbalance i EU's institutioner og organer, navnlig med hensyn til udnævnelser på højt niveau inden for økonomiske, finansielle og monetære anliggender; opfordrer regeringerne i medlemsstaterne, Det Europæiske Råd, Eurogruppen og Kommissionen til aktivt at arbejde hen imod en ligelig kønsfordeling i deres kommende forslag om endelige lister og udnævnelser, idet det tilstræbes at medtage mindst én kvindelig og én mandlig kandidat pr. udnævnelsesprocedure; gentager sin beslutsomhed hvad angår princippet om kønsbalance på fremtidige kandidatlister; |
|
20. |
understreger, at det er vigtigt at fuldføre kapitalmarkedsunionen, som komplementerer bankunionen i finansieringen af realøkonomien; understreger endvidere, at en fuldt integreret kapitalmarkedsunion sammen med en fuldt udbygget bankunion vil give mulighed for offentlig og privat risikodeling og desuden vil styrke euroens internationale rolle og yderligere styrke de europæiske markeders konkurrenceevne og fremme bæredygtige private investeringer; fremhæver i denne forbindelse behovet for lige konkurrencevilkår, som undgår ulemper for SMV'er med hensyn til adgang til finansiering, og behovet for nøje at overvåge udstedelsen af securitiserede produkter; |
Tilsyn
|
21. |
glæder sig over de fremskridt, der er gjort i banksektoren for at mindske risici og øge den finansielle stabilitet; bemærker imidlertid, at der fortsat er svagheder i visse institutioner, og at der er behov for yderligere fremskridt; minder om, at bankunionen har til formål at sikre finansiel stabilitet og fremme et ægte indre marked, lige vilkår og forudsigelighed for markedsaktørerne; |
|
22. |
mener ikke desto mindre, at de aktuelle tilsynsrammer primært har fokuseret på kreditrisikoeksponeringer på bekostning af markedsrisikoeksponeringer i forbindelse med illikvide værdipapirer, herunder derivater; opfordrer indtrængende til, at der indføres passende foranstaltninger til at fremme en gennemgang af aktivernes kvalitet, og glæder sig i den forbindelse over, at niveau 2- og niveau 3-instrumenter er blevet medtaget i 2018-stresstestens anvendelsesområde; gentager sin opfordring til, at FTM i forbindelse med sit tilsyn gør en reduktion af disse komplekse og illikvide finansielle instrumenter, herunder derivater, til en hovedprioritet; |
|
23. |
glæder sig over bestræbelserne på at styrke finanssektoren og reducere omfanget af misligholdte lån på europæisk plan og over de risikobegrænsende foranstaltninger, der er gennemført i den nylige bankpakke; bemærker, at andelen af misligholdte lån hos signifikante kreditinstitutter faldt med mere end halvdelen fra starten af ECB's banktilsyn i november 2014 til juni 2019; fremhæver, at den gennemsnitlige andel af misligholdte lån i euroområdet i september 2019 lå på 2,9 %, hvilket er et fald fra 6,5 % i december 2014; glæder sig over disse betydelige fremskridt; påpeger, at omfanget af misligholdte lån stadig er højt i visse institutioner, og at der er behov for en yderligere indsats for at løse dette problem; noterer sig det igangværende lovgivningsarbejde vedrørende direktivet om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere og understreger behovet for at sikre, at udviklingen af sekundære markeder for lån og indførelsen af en udenretslig håndhævelsesmekanisme omfatter passende forbrugerbeskyttelse; |
|
24. |
understreger behovet for at beskytte kundernes rettigheder i forbindelse med transaktioner med misligholdte lån; noterer sig betydningen af en fuldstændig gennemførelse af realkreditdirektivet (2014/17/EU); opfordrer medlemsstaterne til at indføre foranstaltninger for at sikre, at låntagere, som måske allerede er i sårbare finansielle situationer, ikke udsættes for en aggressiv og uretfærdig behandling og adfærd fra dårligt regulerede gældskøberes og inkassatorers side; opfordrer indtrængende Kommissionen til i den kommende revision af forbrugerkreditdirektivet at fastsætte mere ambitiøse bestemmelser om beskyttelse af låntagere mod misbrug og sikre, at disse rettigheder gælder både for eksisterende og fremtidige lån; |
|
25. |
understreger betydningen af at beskytte forbrugernes rettigheder, navnlig hvad angår bankgebyrer og gennemsigtigheden i produktomkostninger, rentabilitet og risici; opfordrer i denne forbindelse EBA til at fokusere mere på at opfylde sit mandat med hensyn til korrekt indsamling og analyse af og rapportering om forbrugertendenser samt på gennemgang og koordinering af initiativer fra de kompetente myndigheders side vedrørende finansiel forståelse og uddannelse; |
|
26. |
bemærker, at de seneste bankkriser har vist, at kreditinstitutter har foretaget uhensigtsmæssige salg af obligationer og andre finansielle produkter til detailkunder; opfordrer tilsyns- og afviklingsmyndighederne til strengt at håndhæve de nyligt indførte BRRD-bestemmelser om forbrugerbeskyttelse, navnlig for så vidt angår minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede forpligtelser (MREL); opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage en yderligere vurdering af spørgsmålet om bankinstitutters uhensigtsmæssige salg af finansielle produkter; |
|
27. |
opfordrer ESA'erne til at gøre fuld brug af deres beføjelser for at sikre en høj grad af forbrugerbeskyttelse, herunder, hvor det er relevant, produktinterventionsbeføjelser, når finansielle produkter og kreditprodukter har været eller sandsynligvis vil være til skade for forbrugerne; |
|
28. |
bemærker, at arbejdet med gennemførelsen af de endelige Basel III-standarder allerede er påbegyndt; understreger, at BCBS's standarder bør gennemføres i europæisk lovgivning rettidigt og under behørig hensyntagen til deres mål, samtidig med at der tages behørigt hensyn til det europæiske banksystems særlige kendetegn, hvor det er relevant, og til proportionalitetsprincippet; advarer om, at anvendelsen af en universalløsning på grund af de mange forskellige bankmodeller i EU kan være uhensigtsmæssig på det europæiske marked; understreger, at der bør sikres konkurrenceevne og finansiel stabilitet i EU's banksektor, og at dens evne til at finansiere økonomien, navnlig SMV'er, ikke bør skades; er overbevist om, at der er behov for levedygtige og velkapitaliserede finansielle institutioner for at sikre en forsvarlig finansiering af EU's økonomi og en stabil bankunion; minder om sin beslutning af 23. november 2016 om færdiggørelsen af Basel III og opfordrer Kommissionen til at tage anbefalingerne heri i betragtning i forbindelse med udarbejdelsen af de nye lovgivningsforslag; |
|
29. |
bemærker, at det er vigtigt at vurdere de interne modellers egnethed og løbende evaluere dem for at sikre, at de er pålidelige og robuste; noterer sig resultaterne af den målrettede gennemgang af de interne modeller (TRIM), som ECB har foretaget; opfordrer bankerne til at forbedre deres anvendelse og gennemførelse af deres interne modeller i overensstemmelse hermed; |
|
30. |
er bekymret over, at EBA har advaret om, at den ikke vil være i stand til at indsende sine forslag til reduktion af den administrative byrde for små institutioner inden for den frist, som lovgiverne har fastsat i bankpakken; |
|
31. |
minder om, at standarder, der fastlægges i internationale fora, bør sikre ensartethed i reglerne og medvirke til at fremme ens spilleregler for alle internationalt aktive banker; |
|
32. |
bemærker, at EBA i sin rapport om vurdering af risici og sårbarheder i EU's banksektor peger på forskelle mellem medlemsstaterne i anvendelsen og fastsættelsen af O-SII-bufferen; opfordrer derfor til yderligere harmonisering af anvendelsen af kapitalbuffere i hele EU for at skabe lige konkurrencevilkår; |
|
33. |
glæder sig over, at der er opnået enighed om et aftalememorandum mellem Den Europæiske Centralbank og Den Europæiske Revisionsret om fastlæggelse af de praktiske foranstaltninger med hensyn til informationsudveksling mellem institutionerne med hensyn til deres respektive mandater; |
|
34. |
anmoder om øget gennemsigtighed i banktilsynet, f.eks. hvad angår resultaterne af tilsynskontrol- og vurderingsprocessen, for at styrke kapitalmarkedernes og de finansielle markeders samt virksomhedernes og borgernes tillid såvel som for at sikre ensartet behandling i alle medlemsstater; glæder sig over en forbedret og finpudset informationsudveksling mellem tilsyns- og afviklingsinstitutioner; |
|
35. |
bemærker, at innovative finansielle teknologier er i gang med grundlæggende at forandre den finansielle sektor, herunder bank- og betalingstjenester, og glæder sig over den effektivitet og det større udvalg af valgmuligheder, som disse teknologier giver forbrugerne; støtter teknologineutralitet som et vejledende princip og tilskynder til investeringer i finansiel teknologi; |
|
36. |
fremhæver behovet for at tage de udfordringer, som disse nye teknologier udgør, op, såsom sikring af bæredygtige forretningsmodeller, der er interoperable på tværs af grænserne, lige vilkår med hensyn til regulering og tilsyn samt cybersikkerhed; understreger de finansielle institutioners ansvar for at sikre beskyttelsen af kundernes data og deres sikkerhed i overensstemmelse med EU-retten; bemærker endvidere, at banksektoren i stigende grad er afhængige af cloud computing, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at reagere på den fælles rådgivning fra ESA'erne om behovet for lovgivningsmæssige forbedringer vedrørende IKT-risikostyringskravene i EU's finansielle sektor; gentager, at en afbalanceret lovgivningsmæssig ramme og retssikkerhed kan forbedre et miljø, der er sårbart over for innovation, uden at underminere den finansielle stabilitet; |
|
37. |
anerkender det bidrag, som den ikkebankmæssige finansielle formidling, tidligere kaldet skyggebankvirksomhed, kan yde til yderligere at diversificere finansieringskilderne til økonomien; understreger imidlertid, at der er en betydelig indbyrdes afhængighed mellem den ikkebankmæssige finansielle formidling og den traditionelle banksektor, hvilket giver anledning til bekymring for så vidt angår systemiske risici på grund af manglen på passende regulering af og tilsyn med førstnævnte; |
|
38. |
opfordrer i denne forbindelse til en koordineret indsats for at imødegå disse risici, herunder at der etableres en makroprudentiel værktøjskasse og yderligere ibrugtagning af eksisterende værktøjer til imødegåelse af trusler mod den finansielle stabilitet som følge af den stadig større rolle, ikkebankmæssige finansielle formidling spiller; mener, at det er nødvendigt at vurdere, om de tilsynsmæssige krav til store eksponeringer, navnlig i forbindelse med ikkebankmæssig finansiel formidling, er tilstrækkelige til at sikre finansiel stabilitet; understreger endvidere de risici, der er fremhævet i Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis (ESRB) rapport »EU Non-bank Financial Intermediation Risk Monitor 2019«, f.eks. de forbundne risici, der skylde omdannelse af likviditet, risikotagning og gearing, der i bredere forstand påvirker sektoren; |
|
39. |
glæder sig over aftalen om udveksling af oplysninger mellem ECB og de kompetente myndigheder med ansvar for bekæmpelse af hvidvask af penge (AML) og finansiering af terrorisme (CFT); minder om sin beslutning af 19. september 2019 om status for gennemførelsen af Unionens lovgivning om bekæmpelse af hvidvaskning af penge; glæder sig over det fælles oplæg af 8. november 2019, der er udarbejdet af flere finansministre i euroområdet, og som opfordrer til en harmonisering af de lovgivningsmæssige rammer for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme; |
|
40. |
minder om, at for at AML/CFT's bestræbelser kan være effektive, skal de kompetente myndigheder og de finansielle institutioner handle koordineret; understreger, at det prudentielle tilsyn og tilsynet med bekæmpelsen af hvidvaskning af penge i højere grad skal tilpasses hinanden; minder om sin alvorlige bekymring over den lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige opsplitning på AML/CFT-området, som har medført, at de ikke har formået at levere passende tilsyn og svar på de nationale tilsynsmyndigheders mangler, og som undergraver deres mulighed for at føre tilsyn med den stigende grænseoverskridende aktivitet i EU; |
|
41. |
er overbevist om, at FTM også har en rolle at spille i bekæmpelsen af hvidvaskning af penge, og glæder sig over oprettelsen af en særlig enhed til bekæmpelse af hvidvaskning af penge; bemærker navnlig kompleksiteten ved at foretage den vigtige egnethedsvurdering af bankers øverste ledelse som følge af den meget forskelligartede gennemførelse af kapitalkravsdirektivet; opfordrer derfor til, at »egnetheds- og hæderligheds«-kravene integreres i kapitalkravsforordningen; |
|
42. |
glæder sig over Rådets konklusioner af 5. december 2019, der giver Kommissionen mandat til at undersøge, hvordan man kan sikre et bedre samarbejde mellem myndigheder og overdrage AML-opgaver til et EU-organ, og til at omdanne visse dele af direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge til en forordning for at sikre et fælles regelsæt; glæder sig over Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for en omfattende EU-politik om forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som skitserer forslag til yderligere at harmonisere AML/CFT-regelsættet og effektivt imødegå de risici, som grænseoverskridende ulovlig aktivitet udgør for EU's finansielle systems integritet og EU-borgernes sikkerhed, herunder gennem oprettelsen af et nyt EU-organ; |
|
43. |
erkender, at det er nødvendigt at træffe retlige og tilsynsmæssige foranstaltninger for at imødegå de risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der er forbundet med kryptoaktiver; opfordrer Kommissionen til at foretage yderligere konsekvensanalyser af de risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der kan opstå som følge af sårbarheder skabt af kredit- og finansieringsinstitutternes øgede brug af nye teknologier, og den hurtige spredning af kryptoaktiver på grund af manglen på en fælles reguleringsordning og den anonymitet, der er forbundet med disse aktiver; |
|
44. |
opfordrer Kommissionen til i 2020 at evaluere det nuværende marked for kreditvurderingsbureauer med henblik på at vurdere det med hensyn til konkurrence, informationsasymmetrier og gennemsigtighed på markederne; bemærker, at bæredygtighedsvurderinger baseret på miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) kriterier kan komme til at udgøre et vigtigt supplement til kreditrisikovurderinger; understreger betydningen af en standardisering af kriterierne for bæredygtighedsvurderinger og af at sikre, at udviklingen af et marked for udarbejdelse af bæredygtighedsvurderinger er konkurrencepræget og ikke koncentreret med et begrænset antal udbydere; |
|
45. |
konstaterer behovet for en indsats for i højere grad at gøre aktiviteterne på det finansielle marked overensstemmende med bæredygtighedsmålene og ESG-kriterierne, idet den centrale rolle, som de europæiske tilsynsmyndigheder spiller i disse mål understreges; opfordrer i denne forbindelse EBA til i samarbejde med ESRB tage skridt hen imod udviklingen af en fælles metode til måling af intensiteten af de klimarisici, som de finansielle institutioner udsættes for, herunder risici i forbindelse med nedskrivning af aktiver i tilfælde af ændringer i den lovgivningsmæssige behandling som følge af afbødning af og tilpasning til klimaforandringer, makroøkonomiske virkninger af pludselige ændringer i energiforbruget og en stigning i forekomsten af naturkatastrofer; |
Afvikling
|
46. |
glæder sig over, at Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) ikke har skullet træffe afviklingsforanstaltninger i 2019; opfordrer Kommissionen til at overveje en passende opfølgning af sin egen rapport om gennemførelsen af BRRD og SRMR fra april 2019; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge, om lovgivningen er tilstrækkelig til at sikre, at alle banker vil kunne afvikles uden brug af skatteydernes penge, hvis det skulle blive nødvendigt; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til Rådet for Finansiel Stabilitets gennemgang af lovgivningen om »for stor til at krakke« og til at afhjælpe potentielle mangler, navnlig med hensyn til beskyttelse af detailindskud; |
|
47. |
opfordrer SRB til at fuldføre processen med at udarbejde afviklingsplaner og analysere, om alle relevante banker opfylder kravet til MREL; bemærker, at SRB ikke regelmæssigt oplyser, i hvilket omfang bankerne opfylder MREL-målene; |
|
48. |
opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden for yderligere harmonisering af specifikke aspekter af eksisterende nationale konkurslovgivninger og til at vurdere, i hvilket omfang en sådan yderligere harmonisering er nødvendig for at sikre en konsekvent og effektiv anvendelse af krisestyringsrammen; opfordrer Kommissionen til, inden for rammerne af revisionen af direktivet om indskudsgarantiordninger, at skabe større klarhed om princippet om den laveste værdi i direktivet om indskudsgarantiordninger; |
|
49. |
opfordrer til yderligere overvejelser om rammerne for den fælles afviklingsmekanisme og behovet for at vurdere anvendeligheden af bankmeddelelsen af 2013 (19); bemærker, at det er nødvendigt at sikre lige konkurrencevilkår og en konsekvent anvendelse af kriteriet om offentlig interesse; |
|
50. |
bemærker, at foranstaltninger til tidlig indgriben kan spille en vigtig rolle med hensyn til at forhindre bankkrak og -kriser; bemærker imidlertid, at kravene til brug af tidlig indgriben overlapper nogle af ECB's standardinterventionsforanstaltninger; understreger, at standardinterventionsforanstaltninger i sådanne tilfælde favoriseres; mener derfor, at denne overlapning bør fjernes ved i tilstrækkelig grad at præcisere retsgrundlaget for hvert instrument med henblik på at sikre en gradvis gennemførelse af foranstaltningerne; |
|
51. |
noterer sig Eurogruppens afgørelse om, at der hersker »principiel enighed« om reformen af den europæiske stabilitetsmekanisme og dens opgaver; opfordrer til, at der skabes en bagstopperordning for Afviklingsfonden og at det hurtigt tages i brug; er bekymret over manglen på mekanismer i bankunionen til at sikre, at der kan stilles likviditetsstøtte til rådighed til en bank i tilfælde af en afvikling for at sikre kontinuiteten af tjenester og stabiliteten på de finansielle markeder, og opfordrer Kommissionen til omgående at forsøge at afhjælpe denne mangel; |
|
52. |
understreger, at bankerne skal kunne operere på tværs af grænserne og samtidig forvalte deres kapital og likviditet på konsolideret niveau for at sprede deres risici og afhjælpe en eventuel manglende rentabilitet; fremhæver, at reglerne bør give moderselskabet større fleksibilitet i denne henseende, samtidig med at der indføres troværdige og retskraftige mekanismer, der i tilfælde af en krise kræver, at moderselskabet (afviklingsenheden) tilvejebringer kapital, MREL og likviditet til det datterselskab, som ligger i et værtsland inden for bankunionen; |
Indskudsforsiking
|
53. |
fremfører, at bankunionen stadig mangler sin tredje søjle; opfordrer indtrængende til, at bankunionen fuldføres gennem oprettelsen af en fuldt ud gennemført europæisk indskudsforsikringsordning med henblik for at beskytte indskydere mod bankforstyrrelser, sikre tilliden blandt indskydere og investorer i hele bankunionen og styrke stabiliteten i euroområdet som helhed; anerkender fordelene ved risikodeling og yderligere risikoreduktion i visse institutioner; |
|
54. |
opfordrer indtrængende Rådet til snarest muligt at genoptage forhandlingerne om EDIS og til samtidig at sikre en sammenhængende ramme med indskudsgarantiordningsdirektivet med henblik på at opfylde målet om at øge den finansielle stabilitet; |
|
55. |
opfordrer Kommissionen til at analysere rammerne for fungerende institutsikringsordninger i forbindelse med EDIS; |
|
56. |
noterer sig de fortsatte drøftelser om fuldførelsen af bankunionen i Gruppen på Højt Plan vedrørende EDIS, der blev nedsat i januar 2019 med henblik på at aflægge rapport til Eurogruppen, herunder om yderligere forbedringer af rammerne for krisestyring for banker; er bekymret over, at Parlamentet ikke er blevet holdt underrettet om drøftelserne i Gruppen på Højt Plan om EDIS, som rapporterer til Eurogruppen; bemærker, at Kommissionen deltager i arbejdsgruppen på højt plan, og minder om artikel 9 i rammeaftalen fra 2010, som indeholder en forpligtelse for Kommissionen til at sikre ligebehandling, navnlig i lovgivningsmæssige spørgsmål, mellem Parlamentet og Rådet; |
o
o o
|
57. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Centralbank (ECB), Den Fælles Afviklingsinstans (SRB), medlemsstaternes regeringer og parlamenter og de kompetente myndigheder som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 40 i forordning (EU) nr. 575/2013. |
(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0030.
(2) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 45.
(3) https://www.bankingsupervision.europa.eu/press/publications/annual-report/pdf/ssm.ar2018~927cb99de4.en.pdf?eacb68897aba01af07abf90319758ded
(4) https://www.esrb.europa.eu/pub/pdf/reports/nbfi_monitor/esrb.report190717_NBFImonitor2019~ba7c155135.en.pdf?aad1f4a011a6d589537645242475aa89
(5) https://eba.europa.eu/sites/default/documents/files/document_library/Risk%20Analysis%20and%20Data/Risk%20Assessment%20Reports/2019/Risk%20Assessment%20Report_November%202019.PDF
(6) JC 2018 74.
(7) EUT L 320 af 30.11.2013, s. 1.
(8) https://www.bankingsupervision.europa.eu/ecb/legal/pdf/memorandum_of_understanding_between_the_eca_and_the_ecb_regarding_the_ecbs_s upervisory_tasks.pdf
(9) »Særberetning nr. 10/2019: Stresstest af banker på EU-plan: Der gives oplysninger om banker i et hidtil uset omfang, men der er brug for bedre koordinering og større fokus på risici«, Den Europæiske Revisionsret, 10. juli 2019, https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR19_10/SR_EBA_STRESS_TEST_DA.pdf
(10) Pressemeddelelse, »ECB revises supervisory expectations for prudential provisioning for new non-performing loans to account for new EU regulation«, 22. august 2019, https://www.bankingsupervision.europa.eu/press/pr/date/2019/html/ssm.pr190822~f3dd1be8a4.en.html
(11) ESMA 33-9-321.
(12) Discussion Paper Series/7, Den europæiske stabilitetsmekanisme, oktober 2019.
(13) EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 24.
(14) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0022.
(15) JC 2019 59.
(16) https://eba.europa.eu/file/233465/download?token=xH5hxq39
(17) JC 2019 26, https://eba.europa.eu/file/102634/download?token=ZR98JZp8
(18) https://eba.europa.eu/file/178124/download?token=7fFsD9og
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/55 |
P9_TA(2020)0169
Turisme og transport i 2020 og derefter
Europa-Parlamentets beslutning af 19. juni 2020 om transport og turisme i 2020 og derefter (2020/2649(RSP))
(2021/C 362/07)
Europa-Parlamentet
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4, |
|
A. |
der henviser til, at turisme er en tværgående økonomisk aktivitet med vidtrækkende konsekvenser for økonomisk vækst, beskæftigelse og social og bæredygtig udvikling; |
|
B. |
der henviser til, at turistsektoren beskæftiger 22,6 millioner mennesker, svarende til 11,2 % af den samlede beskæftigelse i EU, bidrog med 9,5 % til EU's BNP i 2019, hjælper med at fremme en afbalanceret regional struktur og har en positiv indvirkning på den regionale udvikling; noterer sig, at mindst 6,4 mio. arbejdspladser er i farezonen i EU; |
|
C. |
der henviser til, at turisme, og navnlig overturisme, som alle menneskelige aktiviteter, har en indvirkning på klimaændringer samt miljømæssige og økonomiske virkninger såsom øget forurening, tab af biodiversitet, trafikbelastning, udgifter til vedligeholdelse af infrastruktur og stigende priser; der henviser til, at sektoren imidlertid er indstillet på at fremskynde udviklingen hen imod bæredygtig turisme og sikre, at den bidrager til de europæiske og internationale klimamål gennem initiativer, der tager sigte på at nedbringe emissionerne; |
|
D. |
der henviser til, at turisme består af en kompleks værdikæde af mange aktører med en direkte forbindelse til passagertransport; |
|
E. |
der henviser til, at transport, kultur og turisme blandt alle de større økonomiske sektorer er dem, der er blevet hårdest ramt af coronaviruskrisen, idet udbredt ledighed især har ramt sæsonarbejdere og personer i udsatte situationer; |
|
F. |
der henviser til, at kultursteder, festivaler og museer er blevet særlig hårdt ramt af sundhedskrisen, idet fire ud af ti turister vælger deres rejsedestination ud fra kulturtilbuddene på stedet; |
|
G. |
der henviser til, at Kommissionen vedtog meddelelsen om turisme og transport i 2020 og derefter (COM(2020)0550) og pakken om turisme og transport den 13. maj 2020 og dermed tog det første nødvendige skridt til at støtte genoprettelsen af vores værdifulde transport- og turistsektorer i kølvandet på covid-19-udbruddet; |
|
H. |
der henviser til, at der er gået ti år siden Kommissionens meddelelse »En ny turismepolitik for Europa — verdens førende rejsemål« (COM(2010)0352) fra juni 2010, som indeholder en strategi og handlingsplan for turisme i EU; |
|
I. |
der henviser til, at EU siden Lissabontraktatens ikrafttræden i 2009 har haft understøttende kompetencer med henblik på at koordinere og supplere medlemsstaternes indsats på dette område (1); |
Europæiske genopretningsplaner for turisme og transport efter covid-19-udbruddet
|
1. |
mener, at det er nødvendigt at yde både hurtig kortsigtet støtte og langsigtet støtte til transport- og turistsektorerne for at sikre deres overlevelse og konkurrenceevne, mens der er et presserende behov for at iværksætte foranstaltninger, som kan give turister tillid til at rejse til og inden for Europa igen, for at mindske yderligere tab i sektoren mest muligt og for at sikre sektorens overlevelse på længere sigt; understreger, at den nuværende krise også udgør en historisk mulighed for at modernisere turismen i EU og gøre den mere bæredygtig og bedre tilgængelig for personer med handicap og begynde at betragte den som et industrielt økosystem med investeringsmål, menneskelig kapital, teknologiske innovationsbehov og resultatindikatorer og som en større sektor, der kan bidrage til at opnå målene om klimaneutralitet senest i 2050; |
|
2. |
understreger, at det i den nuværende krise, hvor mange transportvirksomheder kæmper for at overleve, er af største betydning at investere yderligere i strategisk transportinfrastruktur på EU-plan; understreger endvidere, at genopretningsplaner for transport sammen med støtte til at redde eksisterende transportsektorer bør fokusere på innovative vækstmuligheder; |
|
3. |
glæder sig over meddelelsen med titlen »Hen imod en faseinddelt og koordineret tilgang til genoprettelse af den frie bevægelighed og ophævelse af kontrollen ved de indre grænser — covid-19«, som Kommissionen vedtog som en del af pakken, og forslaget om en faseinddelt og koordineret tilgang med det formål at vende tilbage til ubegrænset fri bevægelighed for personer; anmoder om, at der indføres en mekanisme på EU-plan for at definere en tilstrækkeligt lav smittesats, og at der sikres en ensartet anvendelse af denne sats i hele EU; opfordrer Kommissionen til at støtte »genstarten af turisme« med en anbefaling om at fremhæve »bæredygtig turisme« og gøre troværdige certificerede virksomheder og destinationer førende inden for miljøvenlig, socialt ansvarlige og økonomisk bæredygtige rejser og turisme; glæder sig over Kommissionens initiativ, der har til formål at sikre en fortsat strøm af varer, navnlig fødevarer og medicinsk udstyr, i hele EU og alle initiativer, der har til formål at sikre, at EU's indre marked fungerer fuldt ud uden uberettiget kontrol og forsinkelse; |
|
4. |
gentager betydningen af princippet om ikke-forskelsbehandling i den gradvise ophævelse af nationale og grænseoverskridende restriktioner samt den gensidige anerkendelse af de aftalte foranstaltninger på EU-plan og understreger, at det er vigtigt at undgå aftaler mellem enkelte medlemsstater (såkaldte korridorer), som yderligere vil påvirke økonomien i de medlemsstater, der er blevet særligt ramt af sundhedskrisen, og navnlig deres turistsektor; er bekymret over, at flere medlemsstater for nylig har indført ensidige foranstaltninger, som ikke blot kan undergrave det indre markeds funktionsevne og have en negativ indvirkning på millioner af EU-borgeres liv, men også tilføje turismen og tilliden et yderligere slag; opfordrer indtrængende Kommissionen til at modsætte sig implementeringen af enhver form for diskriminerende og ikke-epidemiologisk foranstaltning i medlemsstaterne, som vil kunne så tvivl om Schengenområdets integritet og være til hinder for en hurtig genrejsning af EU's rejse- og turistsektor; |
|
5. |
understreger behovet for støtte til og fremme af turistområder i EU, bl.a. gennem attraktive tilbud for besøgende, forudsat at de epidemiologiske, sociale og sundhedsmæssige forhold på de respektive områder giver mulighed herfor; mener, at det er afgørende, at alle sundheds-, hygiejne- og sanitetskrav såsom foranstaltninger til at holde fysisk afstand, respekteres fuldt ud og gennemføres af både virksomheder og deres kunder med henblik på at garantere sikre forhold for de besøgende; opfordrer til, at der indføres ensartede vurderingskriterier i hele EU for at fremhæve de områder, der repræsenterer sikre miljøer for ind- og udrejsende turiststrømme; er indforstået med, at det er nødvendigt at håndhæve og opretholde det højest mulige sikkerhedsniveau, hvortil der kan anvendes interoperable digitale teknologier (f.eks. et særligt informationswebsted i Kommissionens regi eller ved brug af digitale innovationsknudepunkter) med henblik på at hjælpe rejse- og turistsektoren og turisterne selv, samtidig med at privatlivets fred og databeskyttelsesrettighederne respekteres; understreger, at der bør udvikles et tidligt varslingssystem, som effektivt advarer turister om potentielle sundhedstrusler på deres bestemmelsessted, således at protokoller vedrørende karantæne og evakuering fungerer omgående og effektivt; |
|
6. |
anerkender betydningen af internationale rejsende for vores turistsektor; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere, om restriktionerne på ikke-essentielle rejser kan ophæves ved EU's ydre grænser, uden at den offentlige sundhed og sikkerheden hæmmes, idet der tages hensyn til den epidemiologiske situation i de respektive tredjelande og arbejdes hen imod gensidig anerkendelse af covid-19-forholdsregler, navnlig inden for luftfart, i henhold til standarderne fastsat af Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) og det fælles dokument fra Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) om sundhedssikkerhed inden for luftfart med titlen »COVID-19 Aviation Health Safety Protocol: Operational Guidelines for the management of air passengers and aviation personnel in relation to the COVID-19 pandemic« med henblik på en sikker genstart af lufttransport i Europa, og opfordrer indtrængende til, at de gennemføres hurtigt; |
|
7. |
understreger betydningen af udenlandske arbejdstagere og sæsonarbejdere for levering af tjenesteydelser i turistsektoren som et centralt element i de økonomiske genopretningsbestræbelser, og opfordrer til at træffe foranstaltninger til at fremme deres mobilitet og beskytte deres rettigheder, herunder forbedret gennemførelse af eksisterende lovgivning; |
|
8. |
glæder sig over Kommissionens meddelelse med titlen »Retningslinjer for gradvis genindførelse af transporttjenester og transportforbindelser — COVID-19« så vel som retningslinjerne baseret på principielle rammer og en fælles værktøjskasse, der vil bidrage til genopretningen af transporttjenester af enhver art i hele EU ved at træffe koordinerede, ikke-diskriminerende og forholdsmæssige foranstaltninger; |
|
9. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at nå til enighed om midlertidige, forholdsmæssige og ikke-diskriminerende foranstaltninger, der er i tråd med de videnskabelige kendsgerninger, til at befordre ufarlig transitrejse og bevægelse over landegrænser baseret på en velunderbygget risikovurdering og i overensstemmelse med internationale standarder som defineret af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) eller Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC); fremhæver betydningen af at sikre gensidig anerkendelse af de foranstaltninger, der aftales på EU-plan vedrørende genoptagelse af EU-intern og international rejseaktivitet; understreger endvidere, at gennemførelsen af restriktionsforanstaltninger og lempelsen af disse på intet tidspunkt må føre til en forringelse af EU's høje niveau af sikkerhed og standarder på transportområdet; |
|
10. |
understreger, at screening er et effektivt middel til at mindske spredningen af virusset og opbygge tillid i tilfælde, hvor det ikke er muligt at holde fysisk afstand, forudsat at der findes hurtige, pålidelige og prisoverkommelige screeningsmetoder; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med ECDC og medlemsstaterne regelmæssigt at vurdere, om der findes test, der opfylder disse betingelser, og til at gennemføre koordinerede indkøb, når de er tilgængelige, for at sikre de bedst mulige vilkår og priser; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende alle tilgængelige finansieringsredskaber til at sikre, at borgerne kan testes gratis; |
|
11. |
fastslår, at rejserestriktioner og grænsekontrol bør ophæves for de regioner, områder og medlemsstater, hvor den epidemiologiske situation forbedres og er tilstrækkeligt ensartet, når der er fastlagt fælles kriterier til vurdering heraf; understreger, at forbedringer i den epidemiologiske situation er afgørende for at genoprette sikre rejse- og transportforhold og for at genoptage turistydelser; opfordrer endvidere Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at undersøge gennemførligheden og merværdien af sundhedsscreeningtiltag såsom diagnostiske test (f.eks. serologiske tests eller udstrygning) og temperaturkontrol af passagerer, der afrejser fra transportknudepunkter; opfordrer til, at der udarbejdes standarder og detaljerede protokoller for fælles hygiejneforanstaltninger for de forskellige transportformer; mener, at hver enkelt transportvirksomhed bør anvende ensartede foranstaltninger på en harmoniseret måde for at skabe forudsigelighed og klarhed; mener, at tekniske driftsprotokoller bør være en forudsætning for sikker transport; |
|
12. |
glæder sig over Kommissionens meddelelse med titlen »EU-retningslinjer for gradvis genoptagelse af turisttjenester og for sundhedsprotokoller for virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen — covid-19« og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at dele disse retningslinjer med de kompetente myndigheder på regionalt og lokalt plan; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at yde finansiel støtte til rejse- og turistsektoren til gennemførelsen af disse foranstaltninger, i fuldt samarbejde med turist- og rejsebranchen og i tråd med ambitionerne for den europæiske grønne pagt og digitaliseringen; |
|
13. |
opfordrer Kommissionen til at oprette et EU-mærke for sikkerhedscertificering og klare og effektive sundhedsprotokoller, der garanterer, at turisme- og rejseselskaber og -operatører i EU lever op til de højeste hygiejne- og sikkerhedsstandarder, i samarbejde med medlemsstaternes offentlige myndigheder, turismeinteressenter og internationale organisationer med henblik på at lette gennemførelsen af specifikke foranstaltninger baseret på EU's retningslinjer, øge tilliden, sikkerheden og trygheden for rejsende, der besøger EU's medlemsstater, og fremme sektorens genopretning; |
|
14. |
opfordrer Kommissionen til at foreslå fælles EU-regler om vilkår og betingelser for de vouchers, der udstedes i forbindelse med covid-19, idet der bevares et højt niveau af forbrugerbeskyttelse, altid betinget af forbrugernes frivillige accept, og uden at det berører virksomhedernes forpligtelse til at refundere deres rejsende inden for den tidsramme, der er fastsat i EU-retten, for at gøre vouchers mere fleksible og dermed mere attraktive og levedygtige og for at forhindre anden, mere spraglet gennemførelse, der resulterer i uens behandling af forbrugerne og konkurrenceforvridning på transport- og turistmarkedet; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen til at anvende alle de midler, den har til rådighed, for at sikre korrekt håndhævelse og ensartet anvendelse af EU-retten og til at fremme anvendelsen af harmoniserede regler om frivillige vouchers; |
|
15. |
opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for på grundlag af erfaringerne fra covid-19-krisen og lignende ordninger i medlemsstaterne at udarbejde en europæisk rejsegarantiordning for virksomheder med henblik på at sikre finansiel likviditet for at garantere refusion til de rejsende såvel som udgifter til hjemsendelse, sammen med en rimelig kompensation for eventuelle skader i tilfælde af konkurs; er endvidere af den opfattelse, at turister bør anspores til at tegne rejseforsikringer; |
|
16. |
opfordrer Kommissionen til at iværksætte en særlig EU-kommunikationskampagne om rejser og turisme, der omfatter en EU-dækkende informationsapp, med henblik på at fremme rejser inden for EU, genoprette borgernes tillid til rejser og turisme under covid-19, uddanne turister i de gældende sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger og udvikle bæredygtigheds- og samhørighedsstandarder gennem et »EU-turismemærke«; opfordrer til, at begrebet »sikker og intelligent destination« gøres til omdrejningspunktet i at sikre udviklingen af en bæredygtig, ansvarlig og tilgængelig turisme; |
|
17. |
anmoder om, at der indføres en mekanisme på EU-plan for fastsættelse af en sikkerhedstærskel på grundlag af videnskabelige kendsgerninger og pålidelige og ensartede data, når det drejer sig om at ophæve eller indføre rejserestriktioner, og at der udarbejdes et passende niveau for overvågning og en handlingsplan for enhver negativ udvikling vedrørende det epidemiologiske landskab; understreger i denne forbindelse, at der er behov for en mere konkret og detaljeret handlingsplan for overvågning og evaluering af den foreslåede trinvise exitstrategi for at komme videre efter covid-19-krisen; |
|
18. |
opfordrer Kommissionen, medlemsstaternes offentlige myndigheder og interessenter til at samarbejde om at udarbejde klare retningslinjer og beredskabshandlingsplaner for en potentiel anden bølge af pandemien så hurtigt som muligt og håndtere foranstaltninger til forebyggelse og kontrol af infektioner i forbindelse med rejser og turisme, i betragtning af at udvidede nedlukningsforanstaltninger kan føre til et fald i BNP på 16 % i år ifølge fremskrivningerne; |
|
19. |
glæder sig over SURE-programmet, som hjælper medlemsstaterne med at dække omkostningerne til nationale ordninger for korttidsarbejde og lignende foranstaltninger, der giver virksomhederne mulighed for at bevare arbejdspladser i turistbranchen; fremhæver endvidere betydningen af at investere i omskoling, uddannelse i digitale færdigheder og jobstøtteinitiativer, hvilket vil forhindre fortsat tab af arbejdspladser og sociale uligheder som følge af pandemien; |
Øget solidaritet og koordinering i EU's turistsektor
|
20. |
fremhæver betydningen af at bevæge sig i retning af en egentlig europæisk turismepolitik, som i væsentlig grad vil bidrage til at øge Unionens konkurrenceevne i denne sektor, fremme samarbejdet mellem medlemsstater og regioner og skabe muligheder for yderligere bæredygtige investeringer og innovationer i sektoren; minder om vigtigheden af at undgå overregulering inden for det indre marked for turisttjenester med det formål at fjerne og forhindre lovgivningsmæssige modsigelser og dobbeltarbejde ved at sikre en bedre koordinering af politikker og lovgivning med indvirkning på turistsektoren; |
|
21. |
glæder sig over Kommissionens forslag om at afholde et europæisk turismetopmøde med deltagelse af EU-institutioner, branchen, regioner, byer og interessenter med henblik på overvejelser om den europæiske turisme fremover og støtter udviklingen af en 2050-køreplan hen imod et bæredygtigt, innovativt og modstandsdygtigt europæisk turistøkosystem (»den europæiske dagsorden for turisme 2050«); opfordrer derfor Kommissionen til at vedtage en ny strategi og handlingsplan for turisme i EU i 2021 på grundlag af resultatet af denne dialog for at bevare Europas position som en førende destination gennem et »EU Tourism Brand«; understreger, at denne langsigtede strategi skal omfatte en digitaliseringsplan for branchen og ordninger, der har til formål at regenerere turistområderne; understreger, at strategien skal støtte den grønne overgang i branchen ved at tilpasse processer og forny infrastrukturer og faciliteter; understreger, at Kommissionen nøje bør overvåge, at den gennemføres korrekt; |
|
22. |
glæder sig over Kommissionens initiativ om fleksibilitet i henhold til statsstøttereglerne; fastholder imidlertid, at der er behov for levedygtige projekter og konkurrenceevne og sociale og økologiske standarder samt klar og sektorspecifik vejledning inden for transport- og turismesektoren for at muliggøre effektiv samordning mellem alle medlemsstater og for at sikre, at de nationale godtgørelsesordninger implementeres på rimelig, rettidig og proportionel vis og kun i en begrænset periode, med henblik på at imødegå tab forårsaget af covid-19-udbruddet og uden at fordreje konkurrencen unødigt; |
|
23. |
fremhæver betydningen af et øget samarbejde mellem EU, nationale, regionale og lokale myndigheder og alle relevante interessenter med henblik på at tackle tværgående turismerelaterede spørgsmål; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse at udarbejde en EU-strategi for turisme, der indeholder en mere konkret og detaljeret handlingsplan med kort-, mellem- og langsigtede mål, herunder FN's mål for bæredygtig udvikling, og som foreslår, at medlemsstaterne fastsætter klare, strategiske og resultatorienterede mål; kræver, at der vedtages en egentlig strategi for bæredygtig turisme i samråd med Parlamentet og medlemsstaterne, som omfatter foranstaltninger, der skal anvendes og overholdes af samtlige medlemsstater, industrier og turister; |
|
24. |
understreger, at forslaget om en EU-genopretningsplan, som Kommissionen forelagde den 27. maj 2020, og som omfatter et styrket langsigtet EU-budget (FFR 2021-2027) og et nyt genopretningsinstrument på 750 mia. EUR, som bør være betinget af gennemførelse af strukturreformer og overholdelse af økologiske og sociale standarder, udgør et godt grundlag for yderligere forhandlinger; glæder sig over anerkendelsen af turisme som en af de økonomiske aktiviteter, der er hårdest ramt af covid-19-krisen; noterer sig, at det nye genopretningsinstrument, Next Generation EU, skitserer, at turistsektoren kan opleve et fald på over 70 % i omsætningen i andet kvartal af 2020, mens de grundlæggende investeringsbehov i forhold til turisme tegner sig for 161 mia. EUR og dermed indtager førstepladsen blandt de forskellige økonomiske systemer; opfordrer Kommissionen til at lægge behørig vægt på turistsektoren i genopretningspakken og udstede retningslinjer for at sikre hurtig og fair adgang, uden besværliggørelse i form af uforholdsmæssige administrative byrder, til finansiering under de igangværende og kommende programmer; fremhæver i denne forbindelse betydningen af investeringer i denne sektor gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten, som vil gøre det muligt at udvikle en strategi for en bæredygtig, fleksibel og konkurrencedygtig turistsektor i hele EU; mener, at EU's genopretningsplan skal omfatte muligheden for at yde yderligere finansiel støtte til turistsektoren på grundlag af den andel, rejse- og turistsektoren bidrager med til en medlemsstats BNP; |
|
25. |
beklager manglen på en særlig budgetpost for bæredygtig turisme i den næste flerårige finansielle ramme (FFR 2021-2027) og beklager, at der på nuværende tidspunkt ikke findes noget konkret, målrettet finansielt instrument på kort sigt til at hjælpe sektorens genopretning; understreger, at der bør overvejes særbehandling og særlige foranstaltninger for regionerne i den yderste periferi og øregioner; |
|
26. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at støtte virksomheder og arbejdstagere, herunder selvstændige erhvervsdrivende, i transport-, kultur- og turistsektoren, navnlig SMV'er, herunder makrovirksomheder og familiedrevne virksomheder, med at forvalte deres likviditet, hjælpe dem med at bevare arbejdspladser og mindske unødvendige administrative byrder; opfordrer endvidere til, at der udvikles en europæisk ramme for arbejdstagere i hele turistindustriens værdikæde i tæt dialog med arbejdsmarkedets parter og omfattende alle typer af arbejdstagere; |
|
27. |
opfordrer til en revideret europæisk strategi for SMV'er, der ville tage højde for indvirkningerne af covid-19 på SMV'er og foreslår konkrete genopretningsinitiativer med en køreplan, der kan hjælpe dem med at komme på fode igen ved at mindske de bureaukratiske procedurer, nedbringe omkostningerne ved adgang til finansiering og ved at fremme investeringer i strategiske værdikæder i overensstemmelse med den europæiske industripolitik baseret på økosystemer, den grønne pagt og digital omstilling; minder om, at det er nødvendigt at foretage de nødvendige tilpasninger for at overholde de nye sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger, sikre betydelige investeringer for at garantere sikkerheden for forbrugerne og respekten for den sociale distancering og andre relevante forebyggende foranstaltninger; understreger betydningen af at oprette netværk og klynger i hele EU, som har potentiale til at føre til en harmonisering af bedste praksis, strategier og synergier inden for SMV-sektoren; |
|
28. |
understreger, at tusindvis af virksomheder, navnlig SMV'er, kæmper for deres overlevelse, og at mange af dem er insolvente; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge udviklingen og vurdere muligheden for øget nødhjælp i forbindelse med de instrumenter, der allerede er bebudet, ved at træffe passende foranstaltninger for at undgå konkurs; |
Mod en fremtidssikret, bæredygtig EU-turistsektor
|
29. |
understreger, at turistsektoren i høj grad afhænger af transportsektoren, og at forbedringen af tilgængeligheden, bæredygtigheden og konnektiviteten ved alle former for transport, samtidig med at det højeste sikkerhedsniveau i alle transportsektorer (vej, jernbane, luftfart, søfart og indre vandveje) opretholdes, derfor vil have en betydelig indvirkning på styrkelsen af EU's turistsektor; understreger i denne forbindelse, at Kommissionen i forbindelse med det europæiske år for jernbanetransport i 2021 og behovet for at reducere transportemissionerne bør fremme alle bæredygtige alternative transportformer; |
|
30. |
understreger behovet for at fremme bæredygtige rejsemuligheder såsom øget støtte til infrastruktur for cykelturisme og nattog; understreger de økonomiske og miljømæssige fordele, som bæredygtige transportformer såsom cykling kan have for turisme, og opfordrer Kommissionen til at fremme og investere i cykelinfrastruktur for at fremme denne turisme; |
|
31. |
understreger nødvendigheden af, at alle medlemsstater har et net af udviklet, moderne, sikker og bæredygtig infrastruktur med henblik på at gøre det lettere at rejse i hele EU og gøre de perifere medlemsstater mere tilgængelige for turisme inden for Europa og international turisme; opfordrer derfor Kommissionen til at støtte genindførelsen af grænseoverskridende manglende forbindelser, til at udføre kvalitetskontrol på det eksisterende infrastrukturnet og til at foreslå øjeblikkelige yderligere foranstaltninger for de mindst udviklede områder og fjerntliggende områder, som ofte har de mindst veludviklede net, og som kræver særlig opmærksomhed; bemærker, at grænseregioner i hele EU udgør 40 % af EU's territorium og en tredjedel af EU's befolkning; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne har en passende planlægning med henblik på at gennemføre hele TEN-T-kernen i 2030 og de samlede net senest i 2050 med angivelse af tidsplan og budgetmæssigt råderum og navnlig fokusere på grænseoverskridende strækninger, navnlig i de medlemsstater, som ikke gør fremskridt på disse områder; påpeger, at dette omfatter det stærkt tiltrængte projekt om det fælles europæiske luftrum, som, selv om det har stået stille på EU-plan i mange år, vil skabe sikkerhed, effektivitet og bæredygtighed for europæisk luftfart på én gang; |
|
32. |
opfordrer Kommissionen til at undersøge gennemførligheden og de potentielle fordele ved en krisestyringsmekanisme for EU's turismesektor til hensigtsmæssig og hurtig reaktion ikke blot på det nuværende covid-19-udbrud, men også til at opstille beredskab for fremtidige problemer af tilsvarende art eller omfang; understreger betydningen af at inkludere finansieringsløsninger i forbindelse med kortvarig mangel på finansielle midler og også at fastlægge rammer og strategier på mellemlang og lang sigt; opfordrer Kommissionen til at udstede retningslinjer baseret på bedste praksis i turismesektoren i tilfælde af en omfattende krise som den aktuelle pandemi og for at fremme udviklingen og samordningen af passende onlineplatforme, hvor aktører kan udveksle bedste praksis og dele oplysninger; |
|
33. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en ny europæisk ordning for inklusiv turisme efter Calypso-initiativets model, der gør det muligt for sårbare sociale grupper at bruge nationale turistvouchers i tilknyttede virksomheder i andre medlemsstater, som også tilbyder deres egne borgere et program for social turisme; bemærker, at mange medlemsstater gennemfører sådanne programmer med meget gode resultater, og mener, at det vil være meget positivt at gøre disse ordninger interoperable på EU-plan; |
|
34. |
understreger betydningen af en fælles EU-tilgang til beskyttelse af sektorens konkurrenceevne ved at forbedre dens kommunikationsstrategi over for borgerne; understreger endvidere EU's koordinerende rolle for turistsektoren, som bør forbedres ved at iværksætte tiltag med merværdi på EU-plan og yderligere lette udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne; opfordrer til reduktion af uberettigede administrative og skattemæssige byrder, støtte til virksomhedsetablering og fremme af salg og tjenesteydelser på tværs af grænserne; |
|
35. |
fremhæver betydningen af internationalt samarbejde inden for rejse- og turistsektoren og tilskynder EU-institutionerne til fortsat at fremme dialog og samarbejde med FN's Verdensturistorganisation (UNWTO); |
|
36. |
mener, at fremkomsten af nye teknologier og yderligere digitalisering vil gøre rejse- og turistsektoren betydelig mere attraktiv, og at brugervenlige platforme og nye forretningsmodeller vil øge sektorens vækst, konkurrenceevne og velstand; mener derfor, at regelmæssig uddannelse og omskoling af den eksisterende arbejdsstyrke i sektoren er af afgørende betydning, med særligt fokus på digitale færdigheder og innovative teknologier; |
|
37. |
opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at etablere en onlinevisumansøgningsproces og samtidig opretholde den stærke beskyttelse af de europæiske grænser som et middel til at tiltrække en øget strøm af internationale turister til Europa; bemærker, at der i forbindelse med udbruddet af covid-19 har vist sig at være behov for innovation og gentænkning af leveringen af tjenesteydelser, herunder dem, der giver mulighed for øgede mellemfolkelige kontakter; opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge mulighederne for fjernbaseret, billig og tidsbesparende e-visumadgang til Europas turistmål for tredjelandsstatsborgere i oprigtigt ærinde, der har brug for visum, og hvis biometriske data ville blive indsamlet under alle omstændigheder, når ind- og udrejsesystemet er blevet fuldt operationelt; |
|
38. |
understreger betydningen af at fremme bæredygtig turisme, bidrage til jobskabelse, beskyttelse og genopretning af naturlige økosystemer og biodiversitet og til vækst og konkurrenceevne ved at bygge på nye forretningsmodeller; opfordrer Kommissionen til at lette adgangen til EU-finansiering for turismeinteressenter, navnlig små tjenesteydere i hotel- og restaurationsbranchen, inden for alle segmenter af markedet, som skal have særlig opmærksomhed og støtte; bekræfter, at en sådan finansiering bør støtte omstillingen til mere bæredygtige, innovative og modstandsdygtige turisttilbud og -tjenesteydelser af høj kvalitet og yderligere bidrage til bæredygtighed, rejser uden for sæsonen og geografisk spredning af turiststrømmene; mener, at der skal ydes støtte til og koordinering på EU-plan for at forbedre turistforvaltningen på nationalt, regionalt og lokalt plan, bl.a. ved at indføre certificering af turismebæredygtighed; understreger betydningen af at fremme et skift fra overturisme til andre former for kulturel og bæredygtig turisme, der respekterer miljøet og vores kulturarv; |
|
39. |
fremhæver turismens betydning for bestemte lande og geografiske områder i EU, hvor turismerelaterede tjenesteydelser ofte er en vigtig faktor for at sikre beskæftigelsen og er en af de vigtigste indtægtskilder for lokalbefolkningen; opfordrer Kommissionen til at udarbejde skræddersyede foranstaltninger, når den frie bevægelighed og transportforbindelserne mellem regionerne i den yderste periferi og øerne og det europæiske fastland genoprettes; påpeger, at særlige forbindelseslinjer og supplerende finansiel og administrativ støtte er af afgørende betydning for disse regioner; understreger betydningen af at sætte fokus på kyst- og havområder i EU's turismestrategi og -initiativer, herunder finansieringsmuligheder og promoverings- og kommunikationsredskaber såvel som styrkelsen af de relevante markeders funktionsevne, ved at udforme skræddersyede politikker i samarbejde med interessenter og myndigheder på de pågældende destinationer; minder om, at det er vigtigt at støtte familieforetagender, der udvikler lokale eller regionale markeder og fremmer lokal turisme, da de tegner sig for en betydelig del af beskæftigelsen i den private sektor og udgør de naturlige væksthuse for iværksætterånden; |
|
40. |
minder om, at kulturturisme tegner sig for 40 % af al europæisk turisme, og at 68 % af europæerne mener, at tilstedeværelsen af kulturarv, hvilket indbefatter kulturruter, bl.a. Jakobsvejen (»Camino de Santiago«) der i 2021 vil fejre jubilæum eller »Skt. Jakobsår«, påvirker deres valg af feriedestination (2); opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå, at medlemsstaterne fastsætter klare strategiske og operationelle resultatorienterede mål i den næste arbejdsplan for kultur og forbedrer den nuværende strategiske ramme for kultur; understreger, at investeringer i kultursteder bør ses og behandles som en ressource, der kan forbedre konkurrenceevnen og væksten på lokalt plan, uden at glemme deres iboende værdi som en del af vores kulturarv, der skal beskyttes, navnlig mod klimaændringer og overturisme; opfordrer Kommissionen til at styrke den finansielle bæredygtighed af kulturmindesmærker, der finansieres af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), og til at fremme udviklingen af finansieringsordninger, der bygger på private midler; efterlyser endvidere en forhøjelse af budgettet til DiscoverEU, et program, der har potentialet til at styrke ungdomsturismen i væsentlig grad; fremhæver de særlige behov hos de kulturinstitutioner, der modtager offentlig støtte i denne genopretningsperiode, eftersom de er nødt til at garantere sikkerheden for de besøgende og opretholde deres økonomiske model; anmoder Kommissionen om at finde alternative støttemekanismer for arbejdstagere på kulturområdet, som er stærkt afhængige af funktionel turisme; |
|
41. |
fremhæver fordelene ved turisme i landdistrikterne og agro-økologisk turisme og opfordrer Kommissionen til yderligere at fremme og støtte initiativer, der vil kunne skabe yderligere indtægtskilder for landdistrikterne, jobmuligheder, forhindre affolkning og øge de sociale fordele; understreger den rolle, som Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), især Leader-programmet, kan spille med at støtte turismeinitiativer på lokalt plan og i landdistrikter, og opfordrer til, at dette program tildeles tilstrækkelige midler til programmeringsperioden 2021-2027; mener, at det er nødvendigt at styrke landboturisme i landdistrikterne for at diversificere landbrugernes indtægtskilder, navnlig for små bedrifter, og dermed forhindre nedlæggelse af landbrug, affolkning og støtte til økonomien i landdistrikterne; understreger i denne forbindelse behovet for at afsætte en urørlig, specifik bevilling til landboturisme, som spiller en væsentlig rolle for diversificeringen af landbrugernes indtægter og for udviklingen af landdistrikterne; |
|
42. |
påpeger betydningen af sundhedsturisme, der omfatter medicinsk turisme, wellness- og kurstedsturisme; opfordrer Kommissionen til, når det er relevant, at fremme europæisk sygdomsforebyggelse, balneologi, bæredygtig turisme og medicinsk turisme i bjergområder; understreger behovet for yderligere investeringer i forbedringer af infrastrukturen for bæredygtig turisme og betydningen af øget synlighed for europæiske kursteder og wellnessturisme; opfordrer Kommissionen til at sørge for yderligere videnskabeligt baserede finansieringsmuligheder, eftersom medicinsk turisme kan bidrage til at reducere sundhedsomkostningerne gennem forebyggende foranstaltninger og lavere forbrug af lægemidler og yderligere vil kunne forbedre bæredygtigheden og arbejdskraftens kvalitet; |
|
43. |
understreger betydningen af tilgængelighed af rejse- og turisttjenester for den aldrende befolkning samt personer med handicap og personer med funktionelle begrænsninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at fremme den igangværende udvikling af Den Internationale Standardiseringsorganisations standard for tilgængelige turisttjenester og sikre, at denne standard gennemføres hurtigt og korrekt, når den er vedtaget, og at tjenesteudbyderne respekterer de relevante standarder for tilgængelighed, der allerede er indført eller er ved at blive gennemført; opfordrer endvidere Kommissionen til at gøre en indsats for at lette den mulige bredere gennemførelse og anerkendelse af EU's handicapkort; |
|
44. |
understreger, at sport spiller en fremtrædende rolle i turistsektoren, og at sportsbegivenheder og sportslige aktiviteter i høj grad medvirker til at gøre Europas regioner attraktive for turister; fremhæver de muligheder, som opstår, når idrætsudøvere og tilskuere rejser til sportsbegivenheder, som kan tiltrække turister til selv de fjernest beliggende områder; fremhæver betydningen af Europas gastronomi, gastronomiske ruter og HORECA-sektoren for turistbranchen og samfundsøkonomien som helhed; understreger, at disse elementer derfor skal integreres i den overordnede strategi for turisme; |
o
o o
|
45. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Kommissionen, formanden for Det Europæiske Råd og formandskabet for Rådet. |
(1) Artikel 195, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
(2) Special Eurobarometer 466 — Cultural Heritage, 12/2017
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/63 |
P9_TA(2020)0173
Protesterne mod racisme efter George Floyds død
Europa-Parlamentets beslutning af 19. juni 2020 om protesterne mod racisme efter George Floyds død (2020/2685(RSP))
(2021/C 362/08)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig anden henvisning, fjerde til syvende henvisning, præamblen i artikel 2, artikel 3, stk. 3, andet afsnit, og artikel 6, |
|
— |
der henviser til artikel 10 og 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 2, 3, 4, 5 og 21, |
|
— |
der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (1), |
|
— |
der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen (2), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA (3), |
|
— |
der henviser til rapport af 2020 om grundlæggende rettigheder fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), 2. undersøgelse om mindretal og forskelsbehandling (EU-MIDIS II) fremlagt i december 2017 af FRA, FRA-undersøgelserne »Being black in the EU« af 23. november 2018 og 15. november 2019 og til FRA-rapporten om erfaringer med racediskrimination og racistisk vold blandt mennesker af afrikansk afstamning i EU, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 16. januar 2019 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2017 (4), |
|
— |
der henviser til sine tidligere beslutninger om racisme og had vendt mod mindretal rundt om i verden, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 26. marts 2019 om grundlæggende rettigheder for mennesker af afrikansk afstamning i Europa (5), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 14. februar 2019 om retten til fredelig protest og forholdsmæssig magtanvendelse (6), |
|
— |
der henviser til nedsættelsen i juni 2016 af EU-gruppen på højt plan om bekæmpelse af racisme, fremmedhad og andre former for intolerance, |
|
— |
der henviser til de generelle politiske henstillinger fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI), |
|
— |
der henviser til videopressekonferencen med næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik den 2. juni 2020 efter George Floyds død, |
|
— |
der henviser til sin drøftelse den 5. juni 2020 i Underudvalget om Menneskerettigheder om George Floyd-sagen, |
|
— |
der henviser til FRA-publikationen af 5. december 2018 med vejledning i at forebygge retsstridig profilopbygning nu og i fremtiden (»Preventing unlawful profiling today and in the future: a guide«), |
|
— |
der henviser til protokol nr. 12 om ikkeforskelsbehandling til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, der forbyder diskrimination, |
|
— |
der henviser til henstillingen fra Europarådets Ministerkomité af 19. september 2001 om det europæiske etiske kodeks for politi, |
|
— |
der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948, |
|
— |
der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) fra 1966, |
|
— |
der henviser til den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination og til de generelle henstillinger fra FN's Racediskriminationskomité (CERD), |
|
— |
der henviser til erklæringen af 28. maj 2020 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, med fordømmelse af drabet på George Floyd, |
|
— |
der henviser til udtalelsen om demonstrationerne mod systemisk racisme i USA af 5. juni 2020 fra FN's Menneskerettighedsråds mandatindehavere vedrørende særlige procedurer, |
|
— |
der henviser til Durban-erklæringen og handlingsprogrammet af 2002 og opfølgninger herpå, og til rapporten fra FN's særlige rapportør om nutidige former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance om bekæmpelse af racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed forbundet intolerance, |
|
— |
der henviser til det internationale tiår for folk af afrikansk afstamning, |
|
— |
der henviser til den amerikanske forfatning, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2, |
|
A. |
der henviser til, at George Floyd, en 46-årig ubevæbnet afroamerikansk mand den 25. maj 2020 blev anholdt for angiveligt at have benyttet en forfalsket pengeseddel i Minneapolis i delstaten Minnesota, og blev dræbt ved, at en hvid politibetjent knælede på hans hals i 8 minutter og 46 sekunder; der henviser til, at George Floyd gentagne gange sagde, at han ikke kunne trække vejret; |
|
B. |
der henviser til, at George Floyds død, der føjer sig til en hel liste af eksempler på politifolks overdrevne magtanvendelse, udløste massive demonstrationer og protester mod racisme og politibrutalitet over hele USA såvel som i resten af verden; |
|
C. |
der henviser til, at politibetjenten Derek Chauvin, der oprindeligt var blevet sigtet for uagtsomt manddrab af 3. grad (Minnesota-ret), efter de massive protestdemonstrationer i stedet blev sigtet for mord og manddrab af 2. grad, sigtelser med en samlet øvre strafferamme på 35 års fængsel; der henviser til, at tre andre betjente, som var involveret i anholdelsen af George Floyd, er blevet afskediget og sigtet for medvirken; |
|
D. |
der henviser til, at vold og ødelæggelse af ejendom ikke vil løse problemet med den rodfæstede forskelsbehandling og skal fordømmes kraftigt; der henviser til, at demonstranterne skal udtrykke deres krav om retfærdighed på en fredelig måde, og at politiet og andre sikkerhedsstyrker skal afholde sig fra at forværre den nuværende anspændte situation gennem overdreven magtanvendelse; |
|
E. |
der henviser til, at demonstrationerne efter George Floyds død blot er de seneste i en lang historie af protester mod politibrutalitet og racisme i USA; der henviser til, at sorte og farvede i USA udgør op mod 40 % af indsatte i fængsler, men kun 13 % af den samlede befolkning; der henviser til, at raten for dødsfald i politiets varetægt i USA er seks gange højere for sorte end for hvide og tre gange højere end for latinamerikanske personer (7), og det samme er tilfældet med anvendelse af overdrevne eller dødelige magtmidler, der i uforholdsmæssig grad berører farvede personer; |
|
F. |
der henviser til, at der fandt enkelte voldelige episoder sted under demonstrationerne, herunder i Minneapolis; |
|
G. |
der henviser til, at præsident Trump udkommanderede Nationalgarden; |
|
H. |
der henviser til, at den amerikanske præsidents reaktion og provokerende retorik, inklusive trusler om at indsætte den amerikanske hær, hvis demonstrationerne ikke holdt op, kun havde til virkning at styrke demonstrationerne; |
|
I. |
der henviser til, at Omar Jimenez, en CNN-reporter, og hans kolleger blev anholdt, mens de dækkede demonstrationen i Minneapolis, og at de senere blev løsladt, efter at det blev bekræftet, at de var medierepræsentanter; der henviser til, at en lang række journalister blev hindret i frit at rapportere om demonstrationerne, selv om de tydeligt viste deres pressekort, og at flere blev angrebet af politistyrker, der tilføjede nogle af dem alvorlige kvæstelser; |
|
J. |
der henviser til, at EU er forpligtet til at respektere ytrings- og informationsfriheden samt forsamlings- og foreningsfriheden; der henviser til, at i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols og Den Europæiske Unions Domstols retspraksis skal alle indskrænkninger i de grundlæggende rettigheder og de borgerlige frihedsrettigheder overholde principperne om lovlighed, nødvendighed og proportionalitet; |
|
K. |
der henviser til, at udøvelsen af disse frihedsrettigheder, eftersom de også medfører pligter og ansvar, kan være underlagt de formaliteter, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov, og som er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed, som fastsat i artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention; |
|
L. |
der henviser til, at EU i henhold til artikel 4, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union skal respektere medlemsstaternes »centrale statslige funktioner, herunder sikring af statens territoriale integritet, opretholdelse af lov og orden samt beskyttelse af den nationale sikkerhed«; der henviser til, at »navnlig forbliver den nationale sikkerhed den enkelte medlemsstats eneansvar«; |
|
M. |
der henviser til, at tusinder af mennesker i europæiske og andre byer i verden efter George Floyds død gik i demonstration til støtte for de amerikanske demonstrationer og for at opponere mod racisme med Black Lives Matter-bevægelsen; der henviser til, at Black Lives Matter-bevægelsen ikke er opstået her og nu; |
|
N. |
der henviser til, at demonstrationerne i nogle EU- medlemsstater styrkede bevægelsen mod racisme rettet mod sorte og farvede personer og endvidere fremkaldte en ihukommelse af Europas kolonihistorie og rolle i den transatlantiske slavehandel; der henviser til, at disse uretfærdigheder og forbrydelser mod menneskeheden bør anerkendes på EU- og medlemsstatsniveau og tages hånd om i institutionelt regi og gennem undervisning; |
|
O. |
der henviser til, at dele af det internationale samfund har taget skarpt afstand fra den overdrevne magtanvendelse, fordømt vold og racisme af enhver art og opfordret til, at alle sådanne hændelser skal håndteres hurtigt, effektivt og under fuld overholdelse af retsstatsprincippet og menneskerettighederne; der henviser til, at EU-institutionernes ledere offentligt og uden forbehold bør fordømme den racisme og politivold, der har ført til George Floyds og andres død; |
|
P. |
der henviser til, at demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder er centrale principper fastsat i EU-retten; der henviser til, at disse fælles principper og værdier bør forene os i kampen mod uretfærdighed, racisme og enhver form for diskrimination; |
|
Q. |
der henviser til, at retten til ligebehandling og ikkeforskelsbehandling er en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i traktaterne og i chartret for grundlæggende rettigheder, og bør respekteres fuldt ud; |
|
R. |
der henviser til artikel 21, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder, ifølge hvilken enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering er forbudt; |
|
S. |
der henviser til, at EU's valgsprog »forenet i mangfoldighed« ikke kun sigter til nationalitet, men også til de ovennævnte forhold; |
|
T. |
der henviser til, at racisme er en kilde til bekymring overalt på kloden, og til at racistiske og fremmedhadske holdninger stadig trives rundt om i verden; |
|
U. |
der henviser til, at strukturel racisme også afspejles i socioøkonomisk ulighed og fattigdom, og at disse faktorer interagerer og styrker hinanden; der henviser til, at dette er særlig synligt på arbejdsmarkedet, hvor arbejdstagerne i de mest usikre job er farvede, men også i forbindelse med boliger og i uddannelse; der henviser til, at foranstaltninger for ligestilling og imod strukturel racisme nødvendigvis må følges ad og adresseres systematisk; |
|
V. |
der henviser til, at racediskrimination og -forfølgelse ifølge FRA fortsat er udbredt i hele den Europæiske Union (8); der henviser til, at racemæssige og etniske mindretal er genstand for forfølgelse, vold og hadtale, både på og uden for internettet; der henviser til, at racemæssige og etniske mindretal står over for strukturel diskrimination i EU på alle områder, herunder bolig, sundhedsydelser, beskæftigelse og uddannelse; |
|
W. |
der henviser til, at FRA-undersøgelsen rapporterede, at de raceanskuede grupper, der er mest berørt af racisme og diskrimination i EU, baseret på etnisk eller immigrationsmæssig baggrund, er romaer og personer fra Nordafrika eller Afrika syd for Sahara (9); der henviser til, at FRA-undersøgelser også rapporterer om et højt niveau af diskrimination og racisme mod muslimer (10) og jøder (11); |
|
X. |
der henviser til, at racistiske og fremmedfjendske holdninger er blevet taget op af visse opinionsdannere og politikere i hele EU, hvilket fremmer et socialt klima, der giver grobund for racisme, diskrimination og hadforbrydelser; der henviser til, at dette klima yderligere næres af populister og ekstremistiske bevægelser, der søger at skabe splid i vore samfund; der henviser til, at disse handlinger strider mod de fælles europæiske værdier, som alle medlemsstaterne har tilsluttet sig; |
|
Y. |
der henviser til, at det arbejde, der udføres af politi og retshåndhævende myndigheder har til formål at værne om sikkerheden for mennesker i EU og beskytte dem mod kriminalitet, terrorisme og illegale aktiviteter eller handlinger, og til at sikre retssamfundet, sommetider under vanskelige forhold; der henviser til, at politifolk ofte bringer deres liv i fare for at beskytte andre; |
|
Z. |
der henviser til, at racisme, diskrimination og overdreven magtanvendelse fra politiets side også forekommer inden for EU; der henviser til, at ordensmagten i adskillige medlemsstater er blevet kritiseret for overdreven magtanvendelse; der henviser til, at når en person konfronteres med politiet eller andre repræsentanter for statsmagten, er brug af fysiske tvangsmidler, når dette ikke er strengt nødvendiggjort af personens egen adfærd, en forringelse af den menneskelige værdighed og principielt en overtrædelse af rettigheden fastsat i artikel 3 i den europæiske menneskerettighedskonvention (12); der henviser til, at uforholdsmæssig voldsanvendelse bør fordømmes på det kraftigste; |
|
AA. |
der henviser til, at FRA har rapporteret, at sorte og farvede personer i EU oplever racebaseret og diskriminerende profilering; der henviser til, at en fjerdedel af alle personer af afrikansk oprindelse i FRA-undersøgelsen var blevet standset af politiet inden for fire år forud for undersøgelsen, og af disse karakteriserede de 41 % den seneste standsning som racebaseret profilering (13); |
|
AB. |
der henviser til, at et flertal (63 %) af ofre for racistiske fysiske overgreb fra politiets side ikke anmeldte episoden, enten fordi de mente, at det ikke ville gøre nogen forskel (34 %) eller fordi de ikke har tillid til eller de er bange for politiet (28 %) (14); der henviser til, at der er behov for at sikre beskyttelse af og adgang til prøvelse ved domstol for ofre for politivold; |
|
AC. |
der henviser til, at det i den årlige rapport om hadforbrydelser fra OSCE-Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODHIR) konstateres, at sorte og farvede personer ofte er mål for racistisk vold, men at der i mange lande mangler juridisk bistand og finansiel støtte til ofre, mens de kommer sig oven på voldelige angreb; |
|
AD. |
der henviser til, at EU-institutionerne er nødt til at tage konkrete skridt til at imødegå strukturel racisme, diskrimination og underrepræsentation af racemæssige og etniske mindretal inden for sine strukturer; |
|
AE. |
der henviser til, at kampen mod racisme og diskrimination i vore samfund bør intensiveres og er et fælles ansvar; der henviser til, at der er presserende behov for, at EU gør sig overvejelser og giver tilsagn om at tage hånd om den strukturelle racisme og diskrimination, som mange mindretalsgrupper står over for; |
|
1. |
erklærer, at sortes liv har betydning (Black Lives Matter); |
|
2. |
fordømmer på det kraftigste det rystende drab på George Floyd i USA såvel som lignende drab andre steder i verden; udtrykker sin medfølelse med hans pårørende og venner, og ligeledes med andre ofres; opfordrer indtrængende myndighederne til at undersøge dette og lignende sager grundigt og retsforfølge de ansvarlige; |
|
3. |
fordømmer på det kraftigste alle former for racisme, had og vold såvel som fysiske eller verbale overgreb rettet mod mennesker af specifik racemæssig eller etnisk oprindelse, religion eller tro, og nationalitet, både i det offentlige rum og i privatsfæren; minder om, at der er ikke skal være plads til racisme eller diskrimination i vore samfund; opfordrer Kommissionen, Det Europæiske Råd og Rådet til at træde fast og beslutsomt op mod racisme, vold og retskrænkelser i EU; |
|
4. |
opfordrer USA's regering og myndigheder til at tage beslutsomme skridt til at løse op for den strukturelle racisme og ulighederne i landet, som politibrutalitet vidner om; fordømmer politiets voldelige fremfærd mod fredelige amerikanske demonstranter og journalister og finder den amerikanske præsidents trussel om at indsætte hæren dybt beklagelig; |
|
5. |
tilslutter sig de nylige, massive demonstrationer i de europæiske hovedstæder og byer over hele verden mod racisme og diskrimination efter George Floyds død; fremhæver demonstranternes opfordringer til at træde op imod undertrykkelse og strukturel racisme i Europa; udtrykker sin solidaritet med, respekt for og støtte til de fredelige demonstrationer og er af den opfattelse, at vore samfund er nødt til at sætte en stopper for strukturel racisme og uligheder; minder om den enkeltes ret til fredeligt at demonstrere som nedfældet i internationale traktater; fordømmer de isolerede voldelige episoder, der fandt sted; |
|
6. |
fordømmer ideologien om hvidt overherredømme i alle dens former, herunder brugen af slagord, der har til formål at undergrave eller nedgøre Black Lives Matter-bevægelsen og svække dens betydning; |
|
7. |
fordømmer de tilfælde af plyndring, brandstiftelse, hærværk og ødelæggelse af offentlig og privat ejendom, som er forårsaget af visse voldelige demonstranter; fordømmer de ekstremistiske og antidemokratiske kræfter, som bevidst misbruger de fredelige protester til at forværre konflikterne for at sprede uorden og anarki; |
|
8. |
opfordrer ledere og borgere til at afstå fra at give køb på værdier og til at styrke bestræbelserne på at fremme menneskerettigheder, demokrati, lighed for loven og frie, uafhængige medier; fordømmer udtalelser og handlinger fra ledere, hvormed de risikerer at undergrave disse værdier og skærpe splittelserne i vores samfund; bemærker, at disse værdier udgår det fælles grundlag for både EU og USA og vores transatlantiske samarbejde; understreger betydningen af tættere tværparlamentarisk samarbejde gennem Den Transatlantiske Dialog mellem Lovgivere med henblik på at udveksle synspunkter og bedste praksis på kommende møder og til at indkredse juridiske midler til at bekæmpe strukturel racisme og stå vagt om menneskerettighederne; |
|
9. |
opfordrer til tættere multilateralt samarbejde om bekæmpelse af racisme og diskrimination; opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med internationale aktører såsom Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), FN, Den Afrikanske Union og Europarådet samt andre internationale partnere med henblik på at bekæmpe racisme på internationalt plan; glæder sig over anmodningen fra 54 afrikanske lande om en hastedebat i FN's Menneskerettighedsråd til afholdelse den 17. juni 2020 om »de aktuelle, racistisk motiverede menneskerettighedskrænkelser, systemisk racisme, politibrutalitet og vold mod fredelige demonstranter«; |
|
10. |
opfordrer EU's institutioner, organer og agenturer og medlemsstaterne til offentligt og på det kraftigste at fordømme uforholdsmæssige magtanvendelse og racistiske tendenser inden for ordenshåndhævelse, hvad enten det finder sted i EU, USA eller resten af verden; |
|
11. |
mener, at kampen mod racisme er et horisontalt anliggende, og at der bør tages hensyn hertil inden for alle EU-politiske områder; minder om, at alle borgere bør være berettiget til beskyttelse mod urimelig behandling, både som individer og som gruppe, inklusive positive foranstaltninger til fremme og fuldstændig og lige oppebæring af deres rettigheder; |
|
12. |
minder om vedtagelsen af sin beslutning af 26. marts 2019 om grundlæggende rettigheder for mennesker af afrikansk afstamning og opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at implementere den; |
|
13. |
er dybt bekymret over de rapporterede tilfælde af højreekstremisme inden for sikkerhedsstyrker, der i de seneste år er kommet til offentlighedens kendskab i EU (15); |
|
14. |
opfordrer EU-institutionerne og medlemsstater til officielt at anerkende fortidige uretfærdigheder og forbrydelser mod menneskeheden begået mod sorte og farvede mennesker samt romaer; erklærer, at slaveriet var en forbrydelse mod menneskeheden, og opfordrer til, at den 2. december udråbes til europæisk mindedag for ophævelsen af slavehandlen; opfordrer medlemsstater til at indføje sorte og farvede menneskers samt romaers historie i skolernes læseplaner; |
|
15. |
gentager, at undervisning spiller en central rolle i at afkræfte fordomme og stereotype forestillinger, fremme tolerance, forståelse og mangfoldighed, og fremhæver, at undervisning er et central redskab til at gøre en ende på strukturel diskrimination og racisme i vore samfund; |
|
16. |
opfordrer medlemsstaterne til at fordømme og afholde sig fra racistiske og afrofobiske traditioner, såsom »black face«-praksis; |
|
17. |
opfordrer EU's ledere til inden for en overskuelig fremtid at organisere et europæisk topmøde for antiracisme til drøftelse af bekæmpelsen af strukturel diskrimination i Europa; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en altomfattende strategi mod racisme og diskrimination og EU-rammer for nationale handlingsplaner mod racisme med en specifik komponent til bekæmpelse af disse fænomener inden for retshåndhævelse, idet der anlægges en intersektionel tilgang; opfordrer indtrængende Rådet til at oprette en Rådskonfiguration specifikt for ressortområdet lighed; opfordrer EU-institutionerne til at oprette en tværinstitutionel arbejdsgruppe for bekæmpelse af racisme og diskrimination på EU-niveau; |
|
18. |
opfordrer medlemsstaterne til at fremme anti-diskriminationspolitik inden for alle områder og til at udarbejde nationale handlingsplaner mod racisme, der omhandler områder som undervisning, bolig, sundhed, beskæftigelse, politi, sociale forhold, retsvæsenet og politisk deltagelse og repræsentation i tæt samarbejde med civilsamfundet og de berørte samfundsgrupper; |
|
19. |
anmoder om, at alle politikker til bekæmpelse af forskelsbehandling har en intersektionel og kønsspecifik tilgang med henblik på at tackle multipel forskelsbehandling; |
|
20. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at intensivere indsatsen for at øge mangfoldigheden i politistyrkerne og etablere rammer for dialog og samarbejde mellem politi og samfund; |
|
21. |
opfordrer indtrængende til bekæmpelse af diskrimination af enhver årsag i EU og opfordrer derfor Rådet til straks at indstille sin blokering af og færdiggøre forhandlingerne om det horisontale direktiv om ikke-forskelsbehandling, der har været blokeret, siden det blev fremlagt af Kommissionen i 2008; |
|
22. |
fordømmer alle former for tilfælde af hadforbrydelser og hadtale, både på og uden for internettet, der finder sted i EU hver dag, og minder om, at racistisk og fremmedfjendsk tale ikke er omfattet af ytringsfriheden; |
|
23. |
fastholder, at medlemsstaterne skal gennemføre og på behørig vis håndhæve Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen, navnlig ved at efterforske fordomsrelaterede bevæggrunde til forbrydelser baseret på racemæssig, national eller etnisk oprindelse og ved at drage omsorg for, at racistiske hadforbrydelser registreres, efterforskes, retsforfølges og straffes; opfordrer endvidere Kommissionen til, hvor det er hensigtsmæssigt, at gennemgå og revidere rammeafgørelsen og implementeringen heraf og til at tage skridt over for medlemsstater, der ikke til fulde efterlever den; |
|
24. |
minder medlemsstaterne om, at der bør oprettes uafhængige politiklagemekanismer til at lede efterforskningen af sager om politifolks embedsmisbrug og overgreb; understreger, at politiarbejde i et demokrati kræver, at politifolk står til ansvar for deres handlinger over for loven, de offentlige myndigheder og hele den befolkning, de tjener; mener, at det centrale krav med hensyn til ansvarlighed er opretholdelse af virkningsfulde og effektive tilsynsinstrumenter; |
|
25. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstater til at arbejde på indsamling af yderligere date opdelt på race og etnisk oprindelse (som defineret i EU-direktivet om racelighed) på frivillig og anonym basis; mener, at hvis der skal indsamles data om etnisk forskelsbehandling og hadforbrydelser, bør det alene ske med det formål at indkredse årsagerne til og bekæmpe racisme og diskriminerende tale og handlinger i overensstemmelse med de relevante nationale retlige rammer og EU's databeskyttelseslovgivning; |
|
26. |
bemærker, at Kommissionen vil fremlægge den første af sine årlige retsstatsberetninger, med begrænset emneområde; gentager sin opfordring til en altomfattende mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, der bør indbefatte tilsyn med situationen vedrørende racisme og diskrimination i alle EU-medlemsstaterne; |
|
27. |
fordømmer politi og retshåndhævende myndigheders brug af racebaseret og etnisk profilering, og mener, at politis og retshåndhævende myndigheders adfærd skal være mønstereksempler på anti-racisme og anti-diskrimination; opfordrer EU og medlemsstaterne til at formulere politikker og tiltag til at imødegå diskrimination og til at bringe racebaseret og etnisk profilering af enhver art til ophør inden for retshåndhævelse, terrorbekæmpelse og immigrationskontrol; betoner i særdeleshed, at de nye teknologier, som de retshåndhævende myndigheder vil gøre brug af, skal udformes og benyttes på en sådan måde, at de ikke skaber risiko for forskelsbehandling af racemæssige eller etniske mindretal; foreslår tiltag til at styrke uddannelsen af medlemmer af politikorps og andre retshåndhævende myndigheder om strategier til at bekæmpe racisme og diskrimination og til at forebygge, indkredse og reagere på racebaseret profilering; opfordrer medlemsstaterne til ikke at lade sager om politibrutalitet og -magtmisbrug gå ustraffet hen, men til at sørge for behørig efterforskning, retsforfølgelse og straf; |
|
28. |
fordømmer statsmagtens brug af voldelige og uforholdsmæssige indgreb; opfordrer de relevante myndigheder til at sikre en gennemsigtig, upartisk, uafhængig og reel efterforskning, når der er mistanke eller fremsat påstand om overdreven magtanvendelse; minder om, at retshåndhævende myndigheder altid skal drages til ansvar for varetagelsen af deres hverv og efterlevelse af de relevante retlige og udførelsesmæssige rammer, navnlig FN's grundprincipper for retshåndhævelsespersonales magtanvendelse og brug af skydevåben; |
|
29. |
opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de retshåndhævende myndigheders magtanvendelse altid er lovlig, forholdsmæssig, nødvendig og anvendt som sidste udvej, og at den bevarer menneskers liv og fysiske integritet; bemærker, at overdreven magtanvendelse mod menneskemængder er i strid med proportionalitetsprincippet; |
|
30. |
minder om borgernes ret til at optage episoder med politivold, der kan bruges som bevismateriale, og at politiet eller den ansvarlige myndighed aldrig må true folk, når de optager, eller tvinge dem til at destruere bevismateriale eller fratage dem deres objekter for at forhindre dem i at afgive vidneudsagn; |
|
31. |
opfordrer Kommissionen til at nedsætte en uafhængig ekspertgruppe med det opdrag at udarbejde en europæisk etisk kodeks for politi, der opstiller en række principper og retningslinjer for politiets formål og præstationer samt for tilsyn og kontrol med politiet i demokratiske samfund, som er styret af reststatsprincippet, der også kan bistå aktører inden for politietaten i deres daglige arbejde med at sikre ordentlig håndhævelse af forbud mod racisme, diskrimination og etnisk profilering; |
|
32. |
understreger, at en fri presse er et bærende element i ethvert demokrati; bemærker den vigtige rolle, som journalister og fotojournalister spiller i forbindelse med indberetning af sager om uforholdsmæssig vold, og fordømmer alle tilfælde, hvor de bevidst er blevet udsat herfor; |
|
33. |
opfordrer de relevante EU-agenturer, herunder FRA, Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) og Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) til, inden for deres respektive mandater, at intensivere bestræbelserne på at bekæmpe racisme og diskrimination; |
|
34. |
opfordrer til et seriøst finansieringstilsagn i den næste FFR til at bekæmpe racisme og forskelsbehandling i hele EU; beklager dybt, at det foreslåede beløb under udgiftsområdet »Retfærdighed, Rettigheder og Værdier« blev beskåret betydeligt i Kommissionens forslag til den reviderede flerårige finansielle ramme; opfordrer Kommissionen til reelt at reagere på bekymringerne om det stadig snævrere råderum for det uafhængige civilsamfund i visse medlemsstater; minder om, at det er vigtigt at sikre tilstrækkelig finansiering til at støtte civilsamfundsaktører, der arbejder med antiracisme og diskrimination, i deres aktiviteter; |
|
35. |
understreger, at enheder, der tager del i diskriminerende aktiviteter mod samfundsgrupper, som udsættes for racistisk diskrimination, eller træffer beslutninger eller gennemfører foranstaltninger med henblik herpå, ikke bør være berettiget til finansiering via Unionens budget; |
|
36. |
fordømmer, at ekstremistiske og fremmedfjendske politiske kræfter i hele verden i stigende grad tyer til forvanskning af historiske, statistiske og videnskabelige kendsgerninger, og at de anvender en symbolik og retorik, der genspejler aspekter af totalitær propaganda, herunder racisme, antisemitisme og had rettet mod mindretal; |
|
37. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, De Forenede Nationer, den amerikanske præsident Donald Trump og hans regering samt den amerikanske kongres. |
(1) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.
(2) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55.
(3) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0032.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0239.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0127.
(7) https://www.ncbi.nih.gov/pmc/articles/PMC5559881/
(8) https:// fra.europa.eu/en/news/2019/rising-inequalities-and-harassment-fundamental-rights-protection-falters
(9) https://fra.europa.eu/en/publication/2017/second-european-union-minorities-and-discrimination-survey-main-results/
(10) https://fra.europa.eu/en/publication/2017/second-european-union-minorities-and-discrimination-survey-muslims-selected
(11) https://fra.europa.eu/en/publication/2018/experiences-and-perceptions-antisemitism-second-survey-discrimination-and-hate
(12) ECHR's dom af 17. april 2012, Rizvanov mod Aserbajdsjan, præmis 49.
(13) EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, »Second European Union Minorities and Discrimination Survey: Being black in the EU« https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/c046fe4f-388-11e8-9982-01aa75ed71a1/language-en
(14) EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, »Second European Union Minorities and Discrimination Survey: Being black in the EU«, https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/c046fe4f-f388-11e8-9982-01aa75ed71a1/language-en
(15) https://www.dw.com/en/germany-over-500-right-wing-extremists-suspected-in-bundeswehr/a-52152558
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/71 |
P9_TA(2020)0174
Kinas nationale sikkerhedslov for Hongkong og nødvendigheden af, at EU forsvarer Hongkongs høje grad af autonomi
Europa-Parlamentets beslutning af 19. juni 2020 om Kinas nationale sikkerhedslov for Hongkong og nødvendigheden af, at EU forsvarer Hongkongs høje grad af autonomi (2020/2665(RSP))
(2021/C 362/09)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til sine beslutninger af 18. juli 2019 om situationen i Hongkong (1), af 24. november 2016 om sagen om Gui Minha, den fængslede forlægger i Kina (2) og af 4. februar 2016 om sagen om de forsvundne forlæggere i Hongkong (3) og til sine tidligere henstillinger vedrørende Hongkong, navnlig henstillingen af 13. december 2017 om Hongkong, 20 år efter overdragelsen (4), |
|
— |
der henviser til sine tidligere beslutninger om Kina, navnlig beslutningen af 12. september 2018 (5) og af 16. december 2015 (6) om forbindelserne mellem EU og Kina, |
|
— |
der henviser til Kinas Nationale Folkekongres' vedtagelse den 28. maj 2020 af en resolution om den nationale sikkerhedslov for Hongkong, |
|
— |
der henviser til erklæringer afgivet af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) på vegne af Den Europæiske Union den 22. og 29. maj 2020, |
|
— |
der henviser til den fælles erklæring af 9. april 2019 fra det 21. topmøde mellem EU og Kina, |
|
— |
der henviser til forfatningen for Det Særlige Administrative Område Hongkong (HKSAR), der blev vedtaget den 4. april 1990 og trådte i kraft den 1. juli 1997, |
|
— |
der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og NF/HR af 22. juni 2016 om elementer til en ny EU-strategi for Kina (JOIN(2016) 0030), den fælles meddelelse fra Kommissionen og NF/HR af 12. marts 2019 med titlen »Forbindelserne mellem EU og Kina — Et strategisk perspektiv« (JOIN (2019)0005) og Rådets konklusioner af 18. juli 2016 om EU's strategi over for Kina, |
|
— |
der henviser til de fælles rapporter fra Kommissionen og NF/HR af 8. maj 2019 (JOIN(2019)008), af 26. april 2017 (JOIN (2016) 0016) og af 25. april 2016 (JOIN (2016) 0010) om Det Særlige Administrative Område Hongkong — Årsrapport og de øvrige 20 lignende rapporter, der ligger forud, |
|
— |
der henviser til den 13. årlige strukturerede dialog, der fandt sted den 28. november 2019 i Hongkong, og den 37. dialog om menneskerettigheder mellem EU og Kina, der fandt sted i Bruxelles den 1. og 2. april 2019, |
|
— |
der henviser til fælles erklæring af 19. december 1984 fra Det Forenede Kongeriges regering og Folkerepublikken Kinas regering om spørgsmålet vedrørende Hongkong, også kaldet den kinesisk-britiske fælleserklæring, |
|
— |
der henviser til EU's »ét Kina«-politik, |
|
— |
der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948, |
|
— |
der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 16. december 1966, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4, |
|
A. |
der henviser til, at den kinesisk-britiske fælleserklæring fra 1984 og forfatningen for Det Særlige Administrative Område Hongkong (HKSAR) fra 1990 fastslår, at Hongkong bevarer autonomi og uafhængighed for den udøvende, lovgivende og dømmende magt samt grundlæggende rettigheder og friheder, herunder ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfrihed og pressefrihed, i 50 år efter suverænitetsoverdragelsen; der henviser til, at forfatningen for HKSAR fastsætter bestemmelser, der sikrer dets autonomi i forbindelse med opretholdelse af sikkerhed og orden og vedtagelse af lovgivning om enhver form for forræderi, løsrivelse, oprør eller undergravende virksomhed mod den centrale folkeregering; der henviser til, at både fælleserklæringen og forfatningen sikrer princippet om »ét land, to systemer« som aftalt mellem Kina og Det Forenede Kongerige; der henviser til, at Folkerepublikken Kina også har undertegnet og ratificeret internationale aftaler, som sikrer disse rettigheder, og således har anerkendt menneskerettighedernes betydning og universalitet; der henviser til, at Hongkong er part i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; |
|
B. |
der henviser til, at EU går ind for fremme af og respekt for menneskerettighederne, demokrati og retsstatsprincippet som centrale værdier, der styrer vores mangeårige forbindelser med Folkerepublikken Kina, i overensstemmelse med EU's tilsagn om at opretholde disse værdier i sin optræden udadtil; der henviser til, at Den Europæiske Union fremdeles er en kraftig tilhænger af Hongkongs fortsatte stabilitet og velstand inden for rammerne af princippet om »ét land, to systemer« og lægger stor vægt på opretholdelsen af Hongkongs høje grad af autonomi i overensstemmelse med forfatningen og med internationale forpligtelser samt på respekten for dette princip; der henviser til, at navnlig siden Occupy-protesten er princippet om »ét land, to systemer« blevet undermineret ved indblanding fra de kinesiske myndigheders side, politiske ledere er blevet fængslet, ytringsfriheden er blevet udhulet, antallet af tvungne forsvindinger er steget, og boghandlere og medier er blevet opkøbt af ejere, der er venligt stemt over for Beijing; |
|
C. |
der henviser til, at Kinas Nationale Folkekongres' den 28. maj 2020 vedtog en resolution, der bemyndiger Folkekongressens stående udvalg til at vedtage lovgivning rettet mod separatisme, underminering af statsmagten, terrorisme og udenlandsk indblanding i Hongkong og nævner andre foranstaltninger, der skal træffes, herunder uddannelse i national sikkerhed, oprettelse af nationale sikkerhedsorganer under den centrale folkeregering i Hongkong og regelmæssige indberetninger fra regeringslederen til den centrale folkeregering om Hongkongs opfyldelse af sin pligt til at beskytte den nationale sikkerhed; |
|
D. |
der henviser til, at det internationale samfund ser denne beslutning som en trussel mod princippet om »ét land, to systemer«, og mener, at den ser bort fra bestemmelserne i forfatningen og den fælles kinesisk-britiske erklæring, går imod Hongkongs forpligtelser med hensyn til menneskerettigheder, fuldstændigt tilsidesætter Hongkongs egen lovgivningsproces og udgør det seneste og mest iøjnefaldende af Beijings vedvarende og årelange forsøg på at begrænse Hongkongs frihed og autonomi og dets borgeres frihedsrettigheder; |
|
E. |
der henviser til, at Hongkongs befolkning i de seneste år er gået på gaden i hidtil uset omfang og har udøvet deres grundlæggende ret til at forsamles og protestere; der henviser til, at denne lov i stedet for at mindske de vedvarende spændinger i Hongkongs politik og samfund forstærker den eksisterende uro yderligere; der henviser til, at regeringen i HKSAR i februar 2019 forelagde et forslag til ændring af loven om gerningsmænd på flugt og om gensidig bistand i straffesager med henblik på at ændre bekendtgørelsen om gerningsmænd på flugt, som mødte massiv modstand blandt Hongkongs borgere og udløste massive protester i Hongkong i 2019 og 2020, men senere blev trukket tilbage efter 20 uger med protester; |
|
F. |
der henviser til, at Beijing i april og maj 2020 fordoblede sine bestræbelser på at påtvinge Hongkong sit styre ved at lukke munden på, anholde og retsforfølge hundredvis af prodemokratiske aktivister og medlemmer af oppositionsgrupper; der henviser til, at Hongkongs politi har undgået straf for sine brutale overgreb mod demonstranter i 2019 og 2020; der henviser til, at mere end 360 af Hongkongs demokratiske aktivister blev arresteret den 27. maj 2020 under demonstrationer mod den kinesiske lov om tilskyndelse til oprør; der henviser til, at Hongkongs politi påberåbte sig covid-19-relaterede foranstaltninger for social afstand som påskud for at anvende unødvendig og overdreven magt mod det store fredelige flertal, herunder tåregas, gummikugler, »beanbags« og peberspray; |
|
G. |
der henviser til, at medlemmer af Europa-Parlamentet den 20. april 2020 indtrængende opfordrede regeringslederen til at sikre, at anklagerne mod 15 prodemokratiske aktivister, som deltog i fredelige protester i Hongkong i 2019, blev frafaldet; der henviser til, at menneskerettighedseksperter fra FN den 13. maj 2020 indtrængende opfordrede myndighederne i Det Særlige Administrative Område Hongkong til øjeblikkeligt at indstille den strafferetlige forfølgning af de 15 prodemokratiske aktivister; |
|
H. |
der henviser til, at aktivistgrupper under den foreslåede nationale sikkerhedsplan kan forbydes og retsforfølges, at domstolene kan pålægge langvarige fængselsstraffe for brud på den nationale sikkerhed, at Kinas sikkerhedsmyndigheder kan operere åbent i byen, og at et nyt forbud mod terrorisme vil give de kinesiske myndigheder, sikkerheds- og militærstyrker omfattende og ukontrolleret beføjelse til at operere i Hongkong; der henviser til, at Kinas retshåndhævende myndigheder angiveligt allerede har opereret ulovligt i Hongkong; der henviser til, at enhver handling fra Folkerepublikken Kinas retshåndhævende myndigheders side i Hongkong er en alvorlig overtrædelse af princippet om »ét land, to systemer«; |
|
I. |
der henviser til, at Hongkongs leder, Carrie Lam, har forsvaret den lovgivning, som blev foreslået af Beijing, idet hun har indrømmet, at der ikke vil blive afholdt nogen offentlig høring om sikkerhedsplanen i Hongkong, og har hævdet, at rettigheder og friheder ikke er absolutte; der henviser til, at regeringslederen i et brev, der blev offentliggjort i aviserne den 29. maj 2020, appellerede til Hongkongs borgere om deres fulde forståelse af og solid støtte til den beslutning, som Folkekongressen havde truffet; |
|
J. |
der henviser til, at Kinas statsråd den 10. juni 2014 udsendte en hvidbog om praksis med hensyn til »ét land, to systemer«-politikken i Hongkong og understregede, at HKSAR's selvstyre i sidste instans er underlagt den kinesiske regering; der henviser til, at den kinesiske regering har opfordret regeringen i HKSAR til at indføre en ny nultolerancepolitik over for enhver omtale af »selvbestemmelse« eller »uafhængighed« af hensyn til den nationale sikkerhed og i strid med forfatningen; |
|
K. |
der henviser til, at retsvæsenet på Kinas fastland ikke er uafhængigt af regeringen og det kinesiske kommunistparti og er karakteriseret ved vilkårlige tilbageholdelser, tortur og anden mishandling, alvorlige krænkelser af retten til en retfærdig rettergang, tvungne forsvindinger og forskellige systemer med isolationsfængsling uden rettergang; |
|
L. |
der henviser til, at en international tværpolitisk koalition ledet af den tidligere guvernør i Hongkong, Lord Patten, som indtil videre har fået opbakning fra omkring 900 parlamentarikere og politiske beslutningstagere fra mere end 40 lande, har udstedt en erklæring, der fordømmer Beijings »ensidige indførelse af national sikkerhedslovgivning i Hongkong« og opfordrer til, at ligesindede regeringer i fællesskab træder op mod denne »åbenlyse overtrædelse af den kinesisk-britiske fælleserklæring«; |
|
M. |
der henviser til, at den pandemokratiske lejr vandt en overvældende sejr ved Hongkongs distriktsvalg den 24. november 2019; der henviser til, at der er planlagt valg til Hongkongs lovgivende råd i september 2020; |
|
N. |
der henviser til, at den britiske udenrigsminister, Dominic Raab, den 2. juni 2020 erklærede i Underhuset, at regeringen — hvis Kina går videre med den foreslåede lovgivning — vil indføre nye ordninger, som vil gøre det muligt for personer med britisk oversøisk pas i Hongkong at komme til Det Forenede Kongerige uden den nuværende seksmånedersbegrænsning, således at de kan bo og ansøge om tilladelse til at studere og arbejde der i perioder a 12 måneder, som kan forlænges, hvorved der også åbnes en mulighed for statsborgerskab på sigt; |
|
O. |
der henviser til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), hvori det hedder: »Unionens optræden på den internationale scene bygger på de principper, der har ligget til grund for dens egen oprettelse, udvikling og udvidelse, og som den tilstræber at fremme i den øvrige verden«, |
|
1. |
fordømmer Beijings ensidige indførelse af national sikkerhedslovgivning i Hongkong, da dette er et omfattende angreb på byens autonomi, retsstatsprincippet og de grundlæggende frihedsrettigheder; understreger, at integriteten af »ét land, to systemer« er alvorligt truet; understreger, at indførelsen af den planlagte nationale sikkerhedslovgivning vil blive betragtet som en overtrædelse af Folkerepublikken Kinas tilsagn og forpligtelser i henhold til folkeretten, navnlig den kinesisk-britiske fælleserklæring, truer med at gøre alvorlig skade på tillidsforholdet mellem Kina og EU og påvirker det fremtidige samarbejde samt virksomhedernes tillid til Hong Kong som et vigtigt globalt finanscentrum; |
|
2. |
fordømmer på det kraftigste Kinas konstante og stigende indblanding i Hongkongs indre anliggender og Kinas nylige påstand om, at den kinesisk-britiske fælleserklæring fra 1984 er et historisk dokument og derfor ikke længere er gyldigt; understreger, at den kinesiske regering i medfør af fælleserklæringen, der blev registreret i FN som en juridisk bindende traktat, er forpligtet til at opretholde Hongkongs høje grad af autonomi og dets rettigheder og frihedsrettigheder; udtrykker dyb bekymring over, at en permanent krænkelse af rammerne for Hongkongs autonome ledelse vil lægge en alvorlig dæmper på landets økonomi; opfordrer den kinesiske centralregering til at afstå fra at presse erhvervslivet til at støtte den nationale sikkerhedslovgivning og fra at betragte international støtte til Hongkongs autonomi og Hongkongs frihedsrettigheder som »indblanding i indre anliggender« og som undergravende og separatistisk virksomhed, da disse bekymringer vedrører Folkerepublikken Kinas bindende internationale forpligtelser; |
|
3. |
opfordrer de kinesiske myndigheder til at overholde Kinas internationale forpligtelser i henhold til den kinesisk-britiske fælleserklæring; understreger, at Kina fuldt ud bør respektere forfatningen og princippet om »ét land, to systemer«, bl.a. ved omsider at gennemføre almindelige valg; understreger, at Kina ikke bør undergrave Det Særlige Administrative Område Hongkongs høje grad af autonomi; |
|
4. |
støtter NF/HR's vurdering af, at der er behov for en ny og mere robust strategi til at håndtere et mere assertivt Kina samt en åben og ærlig dialog; opfordrer indtrængende Rådet og EU-Udenrigstjenesten til at indtage en stærkere holdning, der støtter Hongkongs fortsatte retlige autonomi; understreger, at dette er af afgørende betydning for at lade demokratiforkæmpere i Hongkong og det internationale samfund generelt vide, at EU vil stå vagt om de grundlæggende værdier frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet; |
|
5. |
opfordrer indtrængende Rådet og NF/HR til at sikre, at alle aspekter af EU's forbindelser med Folkerepublikken Kina ledes af de principper og værdier, der er fastsat i artikel 21 i TEU, og til at behandle spørgsmålet om den nationale sikkerhedslov for Hongkong som en absolut prioritet på det kommende topmøde mellem EU og Kina og på det planlagte møde for EU's og Kinas ledere samt andre menneskerettighedsspørgsmål såsom uygurernes situation; |
|
6. |
understreger, at EU er Kinas største eksportmarked; mener, at EU bør bruge sin økonomiske indflydelse til at udfordre Kinas undertrykkelse af menneskerettighederne gennem økonomiske midler; understreger, at den nuværende situation bestyrker Parlamentet i dets overbevisning om, at respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder skal være et vigtigt element i forhandlingerne om en investeringsaftale mellem EU og Kina; opfordrer Kommissionen til at gøre brug af alle dens til rådighed værende midler — sammen med de igangværende forhandlinger om en bilateral investeringsaftale — til at lægge pres på de kinesiske myndigheder for at bevare Hongkongs høje grad af autonomi samt dets borgeres og uafhængige civilsamfundsorganisationers grundlæggende rettigheder og friheder og til at forbedre menneskerettighedssituationen på fastlandet og i Hongkong; gentager sin opfordring til at medtage et bindende kapitel, der kan håndhæves, om bæredygtig udvikling i aftalen; opfordrer indtrængende EU til i overensstemmelse med artikel 21 i TEU at indføje en menneskerettighedsklausul i enhver fremtidig handelsaftale med Folkerepublikken Kina; pålægger Kommissionen at underrette de kinesiske myndigheder om, at Parlamentet vil tage menneskerettighedssituationen i Kina, herunder i Hongkong, i betragtning, når det anmodes om at godkende en omfattende investeringsaftale eller fremtidige handelsaftaler med Kina; |
|
7. |
understreger, at det internationale samfund skal arbejde tæt sammen for at lægge pres på Beijing for at sikre, at Kinas handlinger er i overensstemmelse med dets internationale forpligtelser i henhold til den kinesisk-britiske fælleserklæring fra 1984; |
|
8. |
bemærker, at Kinas politik, som bevæger sig væk fra princippet om »ét land, to systemer«, vækker store bekymringer blandt befolkningen i Taiwan, og understreger sin vilje til at samarbejde med internationale partnere om at bidrage til at styrke demokratiet i Taiwan; |
|
9. |
opfordrer EU og dets medlemsstater til, såfremt den nye sikkerhedslov bliver taget i anvendelse, at overveje at indbringe en sag for Den Internationale Domstol med påstand om, at Kinas beslutning om at pålægge Hongkong den nationale sikkerhedslov krænker den kinesisk-britiske fælleserklæring og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; |
|
10. |
opfordrer indtrængende de EU-medlemsstater, der er medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, til at indkalde til et »Arria-møde« for at drøfte situationen i Hongkong med aktivister, repræsentanter for NGO'er og FN's særlige rapportører; opfordrer i denne forbindelse EU til at presse på for, at FN's generalsekretær eller FN's højkommissær for menneskerettigheder udnævner en særlige FN-udsending eller særlig FN-rapportør om situationen i Hongkong, og til at tilslutte sig det initiativ, der udgår fra formændene for Det Forenede Kongeriges, Canadas, Australiens og New Zealands udenrigsudvalg; |
|
11. |
opfordrer Rådet og NF/HR til at samarbejde med det internationale samfund om at oprette en international kontaktgruppe om Hongkong og koordinere indsatsen med internationale partnere, navnlig Det Forenede Kongerige; |
|
12. |
opfordrer Rådet og navnlig det kommende formandskab for Rådet til i 2020 at færdiggøre arbejdet med en global EU-sanktionsmekanisme for menneskerettigheder, således som Europa-Parlamentet udtrykte støtte til i sin beslutning af 14. marts 2019 (7), og opfordrer Rådet til at vedtage målrettede sanktioner og indefrysning af aktiver over for kinesiske embedsmænd, der er ansvarlige for udformningen og gennemførelsen af politikker, der krænker menneskerettighederne; mener, at denne menneskerettighedsramme vil kunne bruges til at pålægge Magnitsky-lignende sanktioner mod de ledere, der er ansvarlige for undertrykkelsen af Hongkong og dets befolkning og for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne; understreger, at sådanne sanktioner bør drøftes og om muligt koordineres med demokratiske partnere såsom Australien, Canada, USA, Japan og Sydkorea; |
|
13. |
opfordrer EU, dets medlemsstater og det internationale samfund til at arbejde hen imod indførelse af passende eksportkontrolmekanismer, herunder cyberovervågningsudstyr, med henblik på at nægte Kina, og navnlig Hongkong, adgang til teknologier, der anvendes til at krænke grundlæggende rettigheder; opfordrer i denne forbindelse medlovgiverne til at vedtage en fælles holdning om ændring af forordningen om produkter med dobbelt anvendelse; understreger, at Parlamentet har videreudviklet og skærpet Kommissionens forslag om at indføre streng eksportkontrol for cyberovervågningsteknologi, uanset om den er opført på listerne eller ej; |
|
14. |
opfordrer EU's medlemsstater til nøje at overveje, hvordan man kan undgå økonomisk og navnlig teknologisk afhængighed af Folkerepublikken Kina, herunder i deres beslutninger om udvikling af deres 5G-net; |
|
15. |
opfordrer Rådet og Kommissionen til at overveje at skabe en »redningsbådsordning« for Hongkongs borgere i tilfælde af en yderligere forringelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; |
|
16. |
fordømmer på det kraftigste alle tilfælde af menneskerettighedskrænkelser, navnlig vilkårlige anholdelser, personers forsvinden, tvungne tilståelser, isolationsvaretægt og krænkelser af trykkefriheden og ytringsfriheden; opfordrer til, at menneskerettighedskrænkelser og politisk intimidering bringes til ophør øjeblikkeligt; udtrykker dyb bekymring over de rapporterede praksisser med hemmelig tilbageholdelse, tortur og mishandling og tvungne tilståelser; opfordrer EU's medlemsstater til fuldt ud at anvende de relevante EU-retningslinjer for menneskerettigheder, mobilisere alt diplomatisk personale til resolut at reagere på anholdelser og domfældelser af aktivister, herunder ved at sikre overvågning af retssager, anmode om fængselsbesøg og række ud til de relevante myndigheder for at opfordre dem til at løslade dem, der er tilbageholdt eller dømt for fredeligt at have udøvet deres ytringsfrihed; |
|
17. |
opfordrer til, at der straks iværksættes en uafhængig, upartisk og effektiv undersøgelse af Hongkongs politis magtanvendelse mod demonstranter; opfordrer myndighederne i Det Særlige Administrative Område Hongkong til at sikre, at sigtelserne mod de 15 prodemokratiske aktivister og politikere og fredelige demonstranter frafaldes, bl.a. Martin Lee, Margaret Ng, Lee Cheuk-yan, Benny Tai, Jimmy Lai, Albert Ho og Leung Kwok-hung; |
|
18. |
udtrykker stor bekymring over den stadige forringelse af borgerlige rettigheder, politiske rettigheder og pressefrihed; er dybt bekymret over ophævelsen af journalisters rettigheder, det hidtil usete pres på journalister og deres stigende selvcensur, navnlig med hensyn til dækningen af følsomme spørgsmål på det kinesiske fastland eller spørgsmål, der vedrører regeringen i HKSAR; |
|
19. |
udtrykker stigende bekymring over den øgede risiko, som ikrafttrædelsen af den nationale sikkerhedslov indebærer for hundredtusinder af EU-borgere i Hongkong; |
|
20. |
opfordrer indtrængende NF/HR og medlemsstaternes delegationer til nøje at overvåge og regelmæssigt at aflægge rapport om forberedelserne til valget af det lovgivende råd, der for øjeblikket er berammet til september, til at være særlig opmærksomme på, om kandidater uden rimelig grund bliver forhindret i at stille op enten gennem proceduremæssige hindringer eller grundløse retssager, og til samtidig at undersøge, om alle har adgang til at deltage i forsamlinger i forbindelse med valgkampen, og om vælgerne kan stemme frit; opfordrer regeringen i HKSAR til at sikre et frit og retfærdigt valg til det lovgivende råd i september 2020; opfordrer indtrængende Kina til at afholde sig fra indblanding i valghandlingerne i HKSAR; gentager sin opfordring til en strukturel reform, der kan føre til indførelse af direkte valg til posten som regeringsleder og til det lovgivende råd, således som det er fastsat i forfatningen, og opfordrer til, at der indgås en aftale om et valgsystem, som er fuldt ud demokratisk, retfærdigt, åbent og gennemsigtigt, og som giver befolkningen i HKSAR ret til at vælge kandidater og til at stille op til valg i udvælgelsesprocessen til alle ledende embeder; |
|
21. |
opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af den svenske boghandler Gui Minhai, der er fængslet i Folkerepublikken Kina; |
|
22. |
opfordrer NF/HR, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at rejse alle disse bekymringer og til sikre en dialog med regeringerne i HKSAR og Kina; gentager, at det er vigtigt, at EU rejser spørgsmålet om menneskerettighedskrænkelser i Kina, navnlig i forbindelse med mindretal i Tibet og Xinjiang, i hver eneste politiske og menneskerettighedsrelaterede dialog med de kinesiske myndigheder i overensstemmelse med EU's forpligtelse til at udtrykke sig med en stærk, klar og fælles stemme over for landet; erindrer endvidere om, at Kina i forbindelse med landets igangværende reformproces og stigende globale engagement har valgt at tilslutte sig folkeretten om menneskerettigheder ved at undertegne en lang række vifte af internationale menneskerettighedsaftaler; opfordrer derfor til, at dialogen med Kina fortsættes for at sikre, at det lever op til disse forpligtelser; |
|
23. |
giver udtryk for sin respekt for de modige mennesker i Kina, som i juni 1989 samledes på Den Himmelske Freds Plads i Beijing med krav om udryddelse af korruptionen og om politiske reformer og borgerlige frihedsrettigheder; opfordrer indtrængende de kinesiske myndigheder til at tillade arrangementer til minde om massakren på Den Himmelske Freds Plads, ikke blot i Hongkong, men også på hele Folkerepublikken Kinas territorium; |
|
24. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Folkerepublikken Kinas regering og parlament samt Det Særlige Administrative Område Hongkongs regeringsleder og lovgivende forsamling. |
(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0004.
(2) EUT C 244 af 27.6.2018, s. 78.
(3) EUT C 35 af 31.1.2018, s. 46.
(4) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 156.
(5) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 103.
(6) EUT C 399 af 24.11.2017, s. 92.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0215.
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/77 |
P9_TA(2020)0175
Situationen i Schengenområdet efter covid-19-udbruddet
Europa-Parlamentets beslutning af 19. juni 2020 om situationen i Schengenområdet efter covid-19-udbruddet (2020/2640(RSP))
(2021/C 362/10)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til 35-året for den Schengenaftale, der blev undertegnet den 14. juni 1985 (1), 30-årsdagen for konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen undertegnet den 19. juni 1990 (2), og 25-året for Schengenaftalens ikrafttræden den 26. marts 1995, |
|
— |
der henviser til artikel 67, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvori det hedder, at Unionen udgør et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som »sikrer, at der ikke foretages personkontrol ved de indre grænser«, |
|
— |
der henviser til artikel 21, stk. 1, i TEUF, ifølge hvilken enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder artikel 45, ifølge hvilken enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om indførelse af en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (3), der kodificerede Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 (4) af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks), som var den første retsakt vedtaget i henhold til den fælles beslutningsprocedure på området for retlige og indre anliggender, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (direktivet om fri bevægelighed) (5) og det deri fastsatte princip om ikkeforskelsbehandling, |
|
— |
der henviser til Kommissionens retningslinjer (»Covid-19: Retningslinjer for grænseforvaltningsforanstaltninger for at beskytte sundheden og sikre adgangen til varer og vigtige tjenesteydelser«) af 16. marts 2020 (C(2020)1753), godkendt af regeringscheferne den 17. marts 2020, |
|
— |
der henviser til konklusionerne fra formanden for Det Europæiske Råd efter videokonferencen den 17. marts 2020 med medlemmer af Det Europæiske Råd om covid-19, der støttede opfordringen om at styrke de ydre grænser ved at anvende en koordineret midlertidig begrænsning af ikkevæsentlige rejser til EU i en periode på 30 dage baseret på Kommissionens meddelelse »Covid19: midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU« (COM(2020)0115) og den efterfølgende forlængelse heraf, |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Covid-19: Vejledning om gennemførelsen af de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU, om lettelsen af transitordningerne for hjemsendelse af EU-borgere og om virkningerne for visumpolitikken« af 30. marts 2020 (C(2020)2050), |
|
— |
der henviser til den fælles europæiske køreplan for ophævelse af covid-19-inddæmningsforanstaltningerne, forelagt af formanden for Kommissionen og formanden for Det Europæiske Råd, |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. april 2020 om en vurdering af anvendelsen af de midlertidige rejserestriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU (COM(2020)0148), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2020 med titlen »Hen imod en faseinddelt og koordineret tilgang til genoprettelse af den frie bevægelighed og ophævelse af kontrollen ved de indre grænser — Covid-19« (C(2020)3250), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 30. maj 2018 om den årlige rapport om, hvordan Schengenområdet fungerer (6), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 11. december 2018 om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien: afskaffelse af kontrol ved de indre land-, sø- og luftgrænser (7), |
|
— |
der henviser til det forberedende arbejde med henblik på denne beslutning, der er udarbejdet af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggenders arbejdsgruppe om kontrol med Schengensamarbejdet, |
|
— |
der henviser til forespørgslerne til Rådet og Kommissionen om situationen i Schengenområdet efter covid-19-udbruddet (O-000037/2020 — B9-0010/2020 og O-000038/2020 — B9-0011/2020), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2, |
|
A. |
der henviser til, at de fleste medlemsstater som reaktion på covid-19-pandemien, hvilket i betragtning af emnet for denne beslutning også omfatter de associerede Schengenlande, har genindført grænsekontrol ved de indre grænser eller lukket sådanne grænser enten helt eller delvist eller har lukket dem for visse typer rejsende, herunder EU-borgere og deres familiemedlemmer og tredjelandsstatsborgere bosiddende på deres område eller i en anden medlemsstat; der henviser til, at der var en klar mangel på samordning mellem medlemsstaterne og med EU-institutionerne, da disse foranstaltninger blev indført; |
|
B. |
der henviser til, at kontroller ved de indre grænser påvirker borgernes rettigheder og frihedsrettigheder som fastsat i EU-retten; der henviser til, at rejserestriktioner ved de ydre grænser ikke må berøre retten til at søge asyl; |
|
C. |
der henviser til, at den fri bevægelighed for personer i henhold til Schengenaftalen og konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen ledsages af kompensationsforanstaltninger, der har til formål at garantere sikkerheden på Schengenstaternes område (8); der henviser til, at disse kompenserende foranstaltninger omfatter instrumenter såsom Schengeninformationssystemet (SIS) og andre store IT-systemer, som findes med henblik på at sikre udveksling af oplysninger mellem myndighederne i Schengenstaterne og fælles regler for beskyttelsen af de ydre grænser; |
|
D. |
der henviser til, at gensidig tillid mellem medlemsstaterne er den afgørende forudsætning for et velfungerende område uden kontrol ved de indre grænser; |
|
E. |
der henviser til, at sådanne kontroller kun sjældent er blevet genindført, efter at den oprindelige kontrol ved de indre grænser blev ophævet; der henviser til, at flere medlemsstater siden 2015 imidlertid har opretholdt kontrol ved de indre grænser under henvisning til en øget migrationstrussel og/eller øgede sikkerhedstrusler; der henviser til, at Parlamentet har rejst spørgsmål om lovligheden og proportionaliteten af disse kontroller ved de indre grænser; |
|
F. |
der henviser til, at en tilbagevenden til et fuldt funktionelt Schengenområde er af helt afgørende betydning for at sikre princippet om fri bevægelighed som et af de vigtigste resultater af europæisk integration og som en vigtig forudsætning for EU's økonomiske genopretning efter covid-19-pandemien; |
|
1. |
minder om, at Schengenområdet er et håndgribeligt og værdsat resultat, som udgør selve kernen i EU-projektet, og som gør det muligt for mere end 400 millioner mennesker at rejse uden begrænsninger, hvilket er af uvurderlig betydning for såvel borgere som virksomheder og fuldstændig enestående i både historisk forstand og i resten af verden; |
|
2. |
udtrykker bekymring over den nuværende situation for så vidt angår kontrol ved de indre grænser, som er indført af så mange medlemsstater, og over de forskellige andre foranstaltninger, der er truffet, herunder hel eller delvis lukning af grænser eller lukning af grænser for visse typer rejsende, herunder EU-borgere eller tredjelandsstatsborgere, der er bosiddende på medlemsstaternes område, og den meget alvorlige indvirkning, som disse foranstaltninger har på mennesker og virksomheder, herunder på turisme og sæsonarbejde; |
|
3. |
påpeger, at medlemsstaterne, selv om de fuldt ud støtter de folkesundhedsmæssige foranstaltninger, der er indført for at begrænse udbredelsen af covid-19, i form af fysisk afstandtagen, herunder påtvungne indeslutningsforanstaltninger, som medlemsstaterne har besluttet at indføre på deres områder, i deres formelle meddelelser i medfør af Schengengrænsekodeksen kun har givet meget begrænsede begrundelser for, på hvilken måde grænsekontrol udgør et passende middel til at begrænse udbredelsen af covid-19; minder i denne forbindelse om, at grænsekontrol i Schengengrænsekodeksen er defineret som »den aktivitet, som […] foretages ved en grænse udelukkende på grund af den planlagte eller faktiske grænsepassage uagtet andre hensyn […]«; mener, at mere målrettede begrænsninger gældende på regionalt plan, herunder i grænseoverskridende regioner, ville have været mere passende og mindre indgribende; |
|
4. |
påpeger, at reglerne for Unionens indre grænser er fastlagt i Schengengrænsekodeksen, og at medlemsstaterne, når de vedtager foranstaltninger, der har en indvirkning på passagen af de indre grænser, skal overholde såvel kodeksens ånd som bogstav; |
|
5. |
minder om, at terminologien i Schengengrænsekodeksen er utvetydig: Kontrol ved de indre grænser bør kun ske undtagelsesvis og bør kun gennemføres som en sidste udvej i et strengt begrænset tidsrum og ske på grundlag af specifikke objektive kriterier og en vurdering af nødvendigheden heraf, såfremt det vurderes, at en sådan foranstaltning udgør en passende reaktion på truslen mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed; mener, at mange af de meddelelser, som medlemsstaterne har indgivet, ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at kontrollere, hvorvidt disse principper er blevet overholdt; |
|
6. |
påpeger, at begrebet »sidste udvej« kræver en kontrol af, hvorvidt andre foranstaltninger kan være lige så egnede eller bedre egnede til at nå målet; opfordrer medlemsstaterne til at anerkende muligheden for at indføre minimumskontrol på sundhedsområdet som et overordnet alternativ til indførelse af kontrol ved de indre grænser; minder i denne forbindelse om de sundhedsrelaterede foranstaltninger, der er beskrevet i Kommissionens retningslinjer (9); minder endvidere om Kommissionens henstilling om forholdsmæssigt afpasset politikontrol (10), af hvilken det fremgår, at »hvis en medlemsstat i tilfælde af en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed overvejer at anvende kapitel II i afsnit III i forordning (EU) 2016/399 (indførelse af kontrol ved de indre grænser), først bør undersøge, om situationen kan løses tilfredsstillende gennem en intensivering af politikontrollen på medlemsstatens område, herunder i grænseområder.«; |
|
7. |
anerkender, at Schengenområdet aldrig har oplevet et udbrud af en så alvorlig pandemi på sit område; minder om, at det af bestemmelserne i Schengengrænsekodeksen udtrykkeligt fremgår, at en trussel mod den offentlige sundhed kan udgøre en grund til nægtelse af indrejse ved de ydre grænser, og minder endvidere om, at kodeksen — og konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen — ikke anfører den offentlige sundhed som en grund til at genindføre kontrol ved de indre grænser, men derimod indeholder bestemmelser om, at kun en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed kan begrunde genindførelsen af kontrol ved de indre grænser; |
|
8. |
beklager, at visse medlemsstater har indført grænsekontrol og andre grænserestriktioner med kort varsel uden forinden at have forsynet deres egne befolkninger og andre medlemsstater med tilstrækkelige oplysninger herom; beklager endvidere de sikkerhedsmæssige konsekvenser af grænsekontroller, der er observeret ved visse indre grænser, såsom uforholdsmæssigt lange ventetider uden passende hygiejnefaciliteter og passende fysisk afstandtagen, hvorved der opstår sundhedsrisici både for de personer, der underkastes ind- og udrejsekontrol, samt for grænsevagterne, og den ekstra byrde, der pålægges grænsevagter og politifolk, der allerede er overbebyrdede, og som ikke er uddannede sundhedsprofessionelle; udtrykker endvidere bekymring over de mange hindringer, som mange grænsependlere i Schengenområdet har haft siden udbruddet af pandemien, herunder manglen på klare og tilgængelige oplysninger om de begrænsninger, der gælder for dem, når de krydser grænserne; |
|
9. |
bemærker, at medlemsstaterne i henhold til direktivet om fri bevægelighed kan begrænse retten til fri bevægelighed og ophold for unionsborgere og deres familiemedlemmer uanset nationalitet af hensyn til folkesundheden; insisterer ikke desto mindre på, at de garantier, der er fastsat i dette direktiv, skal sikres af alle medlemsstater, og at der fremfor alt skal sikres ikkediskrimination mellem medlemsstaternes egne borgere og bosiddende EU-borgere; |
|
10. |
mener, at en hurtig tilbagevenden til et fuldt funktionelt Schengenområde er af afgørende betydning og både afhænger af medlemsstaternes politiske vilje og af deres tilsagn om at koordinere foranstaltninger inden for rammerne af Schengenreglerne; opfordrer Kommissionen til at gå forrest med at koordinere indsatsen på europæisk plan med det formål at tackle den udfordring, som covid-19 udgør for de europæiske borgeres sundhed, samtidig med at Schengenområdet bevares som et område uden kontrol ved de indre grænser under fuld overholdelse af principperne om solidaritet og gensidig tillid; mener, at bestræbelserne på at finde europæiske løsninger vil munde ud i gensidige fordele; beklager dybt og afviser enhver ukoordineret, bilateral eller multilateral indsats fra de enkelte medlemsstaters side, som drøftes uden for Unionens rammer; kræver, at enhver aftale skal overholde princippet om ikkeforskelsbehandling; |
|
11. |
opfordrer medlemsstaterne til at lempe begrænsningerne for den frie bevægelighed i samme udstrækning som covid-19-indeslutningsforanstaltningerne er lempet; mener, at en mere regional tilgang med den rette koordinering på EU-plan eventuelt ville være mere forholdsmæssig end national grænsekontrol og muligvis kunne gøre det muligt at ophæve begrænsningerne af den frie bevægelighed de steder, hvor den folkesundhedsmæssige situation i naboregioner har forbedret sig; |
|
12. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til sammen med Parlamentet, Rådet og Kommissionen så hurtigt som muligt at drøfte en genopretningsplan for Schengen, herunder måder og midler til at vende tilbage til et fuldt fungerende Schengenområde uden kontrol ved de indre grænser samt beredskabsplaner, i tilfælde af at situationen endnu engang topper, med henblik på at forhindre, at midlertidig grænsekontrol bliver halvpermanent på mellemlang sigt; |
|
13. |
minder om, at Schengengrænsekodeksen fastsætter, at vurderingen af nødvendigheden af kontrol ved de indre grænser og enhver forlængelse heraf, når en sådan er blevet genindført som en øjeblikkelig handling, overvåges på EU-plan; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse at foretage en passende kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og navnlig vurdere de foranstaltninger, som medlemsstaterne allerede har truffet, samt rettidigheden og kvaliteten af medlemsstaternes meddelelser, til nøje at overvåge udviklingen og om nødvendigt minde medlemsstaterne om deres retlige forpligtelser samt til at vedtage udtalelser; opfordrer Kommissionen til at gøre brug af sine beføjelser til at anmode medlemsstaterne om yderligere oplysninger; opfordrer Kommissionen til at forbedre sin rapportering til Parlamentet om, hvordan den udøver sine beføjelser i henhold til traktaterne; |
|
14. |
beklager, at bestemmelsen i Schengengrænsekodeksen, i henhold til hvilken medlemsstaterne senest fire uger efter ophævelsen af grænsekontrollen skal forelægge Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport, har mistet sit formål, hvilket førte til, at Parlamentet ikke blev informeret; opfordrer derfor de medlemsstater, der har indført kontrol ved de indre grænser, til rettidigt og mindst hver sjette måned at rapportere til Parlamentet ved at give præcise og detaljerede oplysninger om grundene til genindførelsen af kontrol ved de indre grænser; beklager dybt, at Kommissionen siden 2015 ikke har offentliggjort den årlige rapport om funktionen af området uden kontrol ved de indre grænser, hvilket den er forpligtet til i henhold til Schengengrænsekodeksen; |
|
15. |
minder om, at der er indført midlertidige restriktioner for alle ikkevæsentlige rejser fra tredjelande ind i Schengenområdet; understreger, at alle afgørelser om nægtelse af indrejse ved de ydre grænser skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i Schengengrænsekodeksen, herunder navnlig de grundlæggende rettigheder, jf. artikel 4 heri; |
|
16. |
opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at fuldføre integrationen af Schengenreglerne i alle EU's medlemsstater; gentager sin opfordring til Rådet om snarest muligt at fremlægge et nyt udkast til afgørelse om den fulde anvendelse af bestemmelserne i Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien; er rede til efter høring af Rådet i overensstemmelse med artikel 4 i tiltrædelsesakten at afgive sin udtalelse om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Kroatien; mener, at solidaritet og ansvar gælder for alle, og at fremtiden for Schengenområdet kun kan være en fremtid uden opsplitning; |
|
17. |
mener, at det på mellemlang sigt er nødvendigt at overveje, hvordan den gensidige tillid mellem medlemsstaterne kan styrkes, og at det er nødvendigt at sikre, at EU's lovgivningsmæssige redskaber gør en ægte europæisk forvaltning af Schengenområdet mulig, hvilket vil åbne mulighed for at sikre en effektiv europæisk koordineret reaktion på udfordringer som covid-19-pandemien, samtidig med at såvel retten til fri bevægelighed som princippet om, at der ikke foretages kontrol ved de indre grænser, fortsat sikres, hvilket er en central del af Schengenprojektet, som EU-borgerne værdsætter højt; opfordrer Kommissionen til i lyset af de nye udfordringer at fremsætte et forslag herom med henblik på at reformere forvaltningen af Schengensamarbejdet; |
|
18. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) Schengenaftalen — aftale mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 13).
(2) Schengenreglerne — konvention om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19).
(3) EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1.
(4) EUT L 105 af 13.4.2006, s. 1.
(5) EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77.
(6) EUT C 76 af 9.3.2020, s. 106.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0497.
(8) Eksekutivkomitéens erklæring af 26. juni 1996 (SCH/Com-ex (96) decl. 6 rev. 2) (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 435).
(9) Kommissionens henstilling C(2020)1753 af 16. marts 2020 om retningslinjer for grænseforvaltningsforanstaltninger for at beskytte sundheden og sikre adgangen til varer og vigtige tjenesteydelser.
(10) Kommissionens henstilling C(2017)3349 af 12. maj 2017 om forholdsmæssigt afpasset politikontrol og politisamarbejde i Schengenområdet.
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/82 |
P9_TA(2020)0176
Europæisk beskyttelse af grænsearbejdere og sæsonarbejdere i forbindelse med covid-19-krisen
Europa-Parlamentets beslutning af 19. juni 2020 om europæisk beskyttelse af grænsearbejdere og sæsonarbejdere i forbindelse med covid-19-krisen (2020/2664(RSP))
(2021/C 362/11)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), |
|
— |
der henviser til artikel 4, 9, 26, stk. 2, 45, 46, 48, 151, 153 og 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), |
|
— |
der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig princip nr. 5, 6, 10, 12 og 16, |
|
— |
der henviser til fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/54/EU af 16. april 2014 om foranstaltninger til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed (1), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen (2) , |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/36/EU af 26. februar 2014 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på arbejde som sæsonarbejdere (3), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde (4), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1149 af 20. juni 2019 om oprettelse af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed (5), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (6), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (7), |
|
— |
der henviser til Rådets direktiv 89/654/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdsstedet (første særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (8), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (9), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/957 af 28. juni 2018 om ændring af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (10), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«) (11), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF af 18. september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (12), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (13), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/52/EF af 18. juni 2009 om minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (14), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2020 med titlen »Hen imod en faseinddelt og koordineret tilgang til genoprettelse af den frie bevægelighed og ophævelse af kontrollen ved de indre grænser — Covid-19« (C(2020)3250), |
|
— |
der henviser til den fælles erklæring fra de europæiske arbejdsmarkedsparter på landbrugsområdet — sammenslutningen af landbrugsforeninger i EU (GEOPA-COPA) og den europæiske sammenslutning af fagforeninger inden for fødevarer, landbrug og turisme (EFFAT) — af 15. maj 2020 om udstationering af sæsonarbejdere fra europæiske lande i EU, |
|
— |
der henviser til fælleserklæringerne fra arbejdsmarkedets parter i den europæiske hotel- og restaurationssektoren — EFFAT og paraplyorganisationen af hoteller, restauranter og caféer (HOTEC) af 11. marts 2020 og 27. april 2020, |
|
— |
der henviser til retningslinjerne fra arbejdsmarkedets parter i fødevarefremstillingsindustrien EFFAT og FoodDrinkEurope af 9. april 2020 om at beskytte sundheden og sikkerheden for arbejdstagere i fødevarevirksomheder under covid-19-pandemien, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1152 af 20. juni 2019 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union (15), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/98/EU af 13. december 2011 om én enkelt ansøgningsprocedure for en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at opholde sig og arbejde på en medlemsstats område og om et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat (16), |
|
— |
der henviser til den globale aftale om sikker, velordnet og regulær migration fra 2018, navnlig mål 5 og 22, |
|
— |
der henviser til den fælles europæiske køreplan for ophævelse af covid-19-inddæmningsforanstaltningerne, |
|
— |
der henviser til fælles erklæring af 26. marts 2020 fra medlemmerne af Det Europæiske Råd, |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. marts 2020 om en koordineret økonomisk reaktion på covid-19-udbruddet (COM(2020)0112), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. marts 2020 om retningslinjer for udøvelse af arbejdskraftens frie bevægelighed under covid-19-udbruddet, |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. marts 2020 med titlen »Covid-19: Vejledning om gennemførelsen af de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU, om lettelsen af transitordningerne for hjemsendelse af EU-borgere og om virkningerne for visumpolitikken« (C(2020)2050), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser (17), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 4. juli 2017 om arbejdsvilkår og usikre ansættelsesforhold (18), |
|
— |
der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til målene for bæredygtig udvikling, navnlig mål 3 og 8, |
|
— |
der henviser til de grundlæggende arbejdsstandarder, som er fastlagt af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), og til dens konventioner og henstillinger om arbejdsvilkår, |
|
— |
der henviser til ILO-konvention nr. 184 (sikkerhed og sundhed i landbruget), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2020 om turisme og transport i 2020 og derefter (COM(2020)0550), |
|
— |
der henviser til retningslinjerne fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) af 24. april 2020 med titlen »COVID-19: back to the workplace — adapting workplaces and protecting workers« (Covid-19: tilbage til arbejdspladsen — tilpasning af arbejdspladser og beskyttelse af arbejdstagerne), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2, |
|
A. |
der henviser til, at arbejdstagernes frie bevægelighed er en ret for arbejdstagerne og et grundlæggende princip i Den Europæiske Union og afgørende for et velfungerende indre marked; der henviser til, at arbejdskraftens mobilitet ikke kun bør være fri, men også retfærdig; der henviser til, at princippet om ligebehandling er knæsat i artikel 45, stk. 2, i TEUF der forbyder enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår; der henviser til, at dette princip også gælder for grænsearbejdere og sæsonarbejdere, som skal sikres ligebehandling med arbejdstagere, der er statsborgere i deres værtsland, i overensstemmelse med EU-lovgivningen, hvad enten det er lige rettigheder, lige arbejdsvilkår eller lige beskyttelse; |
|
B. |
der henviser til, at grænsearbejdere omfatter personer, der udøver deres ret til fri bevægelighed til at arbejde i én EU-medlemsstat og samtidig forblive bosiddende i en anden, og udstationerede arbejdstagere; der henviser til, at en grænsearbejder er en arbejdstager, der er beskæftiget i en medlemsstats grænseområde, men som vender tilbage hver dag eller mindst en gang om ugen i grænseområdet i et naboland, hvori han/hun er bosat og er statsborgere i; der henviser til, at en udstationeret arbejdstager er en ansat, som af deres arbejdsgiver midlertidigt udsendes for at udføre en tjenesteydelse i en anden EU-medlemsstat i forbindelse med en tjenesteydelsesaftale, en koncernintern udstationering eller en ansættelse gennem et vikarbureau; der henviser til, at sæsonarbejdere omfatter EU-borgere og tredjelandsstatsborgere med en rejse til en medlemsstat for midlertidigt at leve der og udøve en sæsonbestemt aktivitet; |
|
C. |
der henviser til, at der er over 17 millioner EU-borgere, som bor og arbejder i et andet EU-land end det, hvor de er statsborgere (3,9 % af den samlede arbejdsstyrke i 2018); der henviser til, at i 2014 var der 1,5 mio. grænsearbejdere i EU; der henviser til, at der er over 2,3 mio. udstationeringer, hvor tjenesteydelser udføres i en anden medlemsstat; |
|
D. |
der henviser til, at covid-19-pandemien er en alvorlig trussel mod folkesundheden, som påvirker sundheden og livet for alle, der bor i EU, og sundheds- og plejesystemerne i medlemsstaterne; der henviser til, at krisen desuden har påvirket det europæiske samfund og den europæiske økonomi, navnlig de arbejdstagere og sektorer, der befinder sig i forreste række; der henviser til, at alle arbejdstagere er berørt, uanset deres status; der henviser til, at udbruddet af pandemien har kastet lys over den iboende forbindelse mellem retfærdig og sikker mobilitet; |
|
E. |
der henviser til, at mange grænsearbejdere og sæsonarbejdere har en afgørende betydning med hensyn til levering af kritiske varer og tjenesteydelser inden for vigtige økonomiske sektorer såsom landbrug og fødevareproduktion, transport, logistik, byggeri, sociale tjenesteydelser, herunder pleje, socialt arbejde og turisme, men også forarbejdning og emballering af fødevarer, fiskeri, skovbrug, sundhedspleje og forskning, IT og lægemiddelindustrien, kritiske infrastrukturindustrier og andre sektorer, og som er af afgørende betydning for enhver økonomisk genopretning; der henviser til, at visse midlertidige agenturers og arbejdsgiveres forretningsmodeller kan være baseret på en reduktion af arbejdskraftomkostningerne og usikre arbejdsvilkår; der henviser til, at arbejdstilsyn gentagne gange indberetter overtrædelser af arbejdstagerrettigheder for grænsearbejdere og sæsonarbejdere i disse sektorer; |
|
F. |
der henviser til, at grænsearbejdere og sæsonarbejdere er blevet hårdt ramt af både krisen og medlemsstaternes foranstaltninger til at begrænse og forhindre spredning af virus, navnlig grænselukninger, midlertidige restriktioner og kontrol ved de indre grænser; der henviser til, at covid-19-pandemien førte til lukning af grænserne og ophør med eller suspension af en lang række økonomiske aktiviteter, hvilket igen førte til øget arbejdsløshed og alvorlige problemer med at vende tilbage for grænsearbejdere og sæsonarbejdere, som befandt sig i en medlemsstat, hvor de tidligere var ansat, uden indkomst, beskyttelse eller transport og til tider uden tag over hovedet og uden adgang til sundhedspleje og fødevarer; der henviser til, at unge og kvindelige grænsearbejdere og sæsonarbejdere kan være særligt sårbare; |
|
G. |
der henviser til, at mange grænsearbejdere og sæsonarbejdere er ansat under kortvarige arbejdskontrakter, som giver dem ringe eller ingen jobsikkerhed og utilstrækkelige eller ingen socialsikringsdækning, og at de ofte ligger under de nationale kvalifikationstærskler for modtagelse af sociale ydelser; der henviser til, at mange grænsearbejdere og sæsonarbejdere, der ofte kommer fra fattige og sårbare regioner, mindretal og sociale grupper, ofte risikerer at blive ramt af fattigdom og social udstødelse og kan blive udsat for mulige krænkelser af deres rettigheder af rekrutteringsvirksomheder, agenturer eller arbejdsgivere, hvilket alle er forhold, som alle er blevet forværret af pandemien; der henviser til, at arbejdstagere, der arbejder på kortfristede kontrakter, ofte bor i grupper, hvilket vanskeliggør en social afstandtagen og øger deres infektionsrisiko; der henviser til, at der er forekommet store udbrud af covid-19-infektioner i industrier såsom fødevareproduktion, og at de sandsynligvis vil fortsætte i sektorer og på arbejdspladser, hvor det kan være vanskeligt at overholde social afstandtagen, medmindre der træffes passende foranstaltninger; |
|
H. |
der henviser til, at mange grænsearbejdere og sæsonarbejdere er i en særlig sårbar situation med hensyn til arbejdsvilkår og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i forbindelse med covid-19-krisen; der henviser til, at der er kommet foruroligende meldinger om overtrædelser af grænsearbejderes og sæsonarbejderes rettigheder med hensyn til arbejds- og levevilkår under krisen, navnlig om arbejdstid, mindsteløn, urimelige afskedigelser, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, såsom manglende skriftlige instrukser og opslag på arbejdspladsen, mangel på sikker transport og anstændige boliger, der opfylder de sundhedsmæssige krav, og hvor foranstaltninger til begrænsning af den sociale afstand kan opretholdes, højt pres og uhensigtsmæssige arbejdsmønstre, udstationeringsordninger og praksis med hensyn til underleverancer, manglende overholdelse af karantænerestriktioner og repatrieringsstøtte samt utilstrækkelig ydelse af personlige værnemidler; der henviser til, at disse meldinger og krisen generelt har blotlagt og forværret den sociale dumping og eksisterende usikkerhed i situationen for mange grænsearbejdere og sæsonarbejdere og huller i gennemførelsen og håndhævelsen af eksisterende lovgivning til beskyttelse heraf; der henviser til, at mange grænsearbejdere og sæsonarbejdere i praksis er afhængige af deres arbejdsgiver eller midlertidige agentur ikke blot for deres indkomst, men også for deres bolig; der henviser til, at mange grænsearbejdere og sæsonarbejdere er endt på gaden efter at være blevet fyret; der henviser til, at disse arbejdstagere på grund af deres sårbare situation også har svært ved at indberette misbrug eller blive væk fra arbejde, hvis de er syge, på grund af manglende oplysninger eller frygt for at miste deres indkomst, bolig eller opholdsstatus; |
|
I. |
der henviser til, at grænseoverskridende selvstændige erhvervsdrivende og iværksættere også er blevet hårdt ramt af krisen; der henviser til, at tiltag og foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne under covid-19-pandemien med henblik på at yde økonomisk kompensation til arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og iværksættere, hovedsageligt er baseret på det nationale arbejdsmarked og ofte mangler passende bestemmelser for grænseoverskridende og selvstændige erhvervsdrivende; |
|
J. |
der henviser til, at en række arbejdstagere er blevet smittet med covid-19, der har haft dødelig udgang, i flere medlemsstater; der henviser til, at nogle af disse arbejdstageres adgang til ordentlig pleje, lægehjælp og -faciliteter samt sundheds- og socialforsikringer var problematiske eller i nogle tilfælde ikke eksisterede før krisen; der henviser til, at fremme af og adgang til sygeorlov blandt disse arbejdstagere også er et problem; |
|
K. |
der henviser til, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed blev oprettet i juli 2019 med det formål at støtte medlemsstaterne og Kommissionen i en effektiv gennemførelse og håndhævelse af EU-retten vedrørende arbejdskraftmobilitet og koordinering af de sociale sikringsordninger; der henviser til, at arbejdsmarkedsmyndigheden forventes at nå sin fulde operationelle kapacitet inden 2024; |
|
L. |
der henviser til, at civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter har medvirket til at yde hjælp til arbejdstagere under krisen, både i deres hjemlande og i deres beskæftigelsesmedlemsstater; |
|
M. |
der henviser til, at langt størstedelen af de grænsearbejdere og sæsonarbejdere, der er berørt af de økonomiske virkninger af covid-19-pandemien, endnu ikke har været i stand til at få adgang til passende sociale beskyttelses- og sikkerhedsrettigheder på grund af den begrænsede koordinering mellem de sociale sikringsinstitutioner i medlemsstaterne, hvilket covid-19 har forværret; der henviser til, at grænsearbejdere og sæsonarbejdere har befundet sig i situationer, hvor de ikke nødvendigvis er berettigede til midlertidige støtteforanstaltninger, såsom ordninger med nedsat arbejdstid, tilpassede arbejdsløshedsydelser og foranstaltninger til at fremme hjemmearbejde; |
|
N. |
der henviser til, at nogle medlemsstater under krisen har truffet foranstaltninger til at afhjælpe de sårbarheder, som grænsearbejdere og vandrende sæsonarbejdere står over for i forbindelse med covid-19-krisen, og noterer sig deres rolle i vores samfund; |
|
O. |
der henviser til, at grænsearbejdere og EU's grænseregioner også er blevet hårdt ramt af krisen med hensyn til beskæftigelse, adgang til arbejdspladsen og fjernarbejde og juridisk usikkerhed med hensyn til gældende socialsikrings- og skatteordninger; |
|
P. |
der henviser til, at der i den europæiske landbrugssektor undertiden kan konstateres lavere gennemsnitsindkomster sammen med en høj arbejdstid, høj frekvens af ulykker og sygdomme og lav deltagelse i uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer, navnlig for grænsearbejdere og sæsonarbejdere; der henviser til, at dårlige arbejdsvilkår i landbrugssektoren er en af hovedårsagerne til mangel på arbejdskraft i nogle medlemsstater; |
|
Q. |
der henviser til, at der ikke findes et EU-system for systematisk dataindsamling eller digital overvågning i hele EU for at tilvejebringe tilstrækkelige data om det samlede antal af grænsearbejdere og sæsonarbejdere, der er berørt, eller for at give arbejdstagerne mulighed for let og hurtigt at få fastlagt status af deres socialsikringsdækning og gøre krav på forskellige rettigheder, der er optjent, inden krisen begyndte; der henviser til, at kommunerne alt for ofte mangler oplysninger om de grænsearbejdere og sæsonarbejdere, der bor og arbejder der; |
|
R. |
der henviser til, at der er risiko for, at krisen fortsat forværrer de eksisterende problemer i forbindelse med visse rekrutteringsvirksomheders og lokale arbejdsgiveres behandling af grænsearbejdere og sæsonarbejdere; |
Beskyttelse af rettigheder, sikring af håndhævelse af eksisterende lovgivning
|
1. |
glæder sig over Kommissionens fortsatte vejledning som led i den løbende koordinering af en fælles EU-reaktion på covid-19-udbruddet, navnlig med hensyn til gennemførelsen af princippet om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling og udøvelsen af den frie og fair bevægelighed for arbejdstagere; understreger, at grænsekontrol, sundhedsscreening og restriktioner for bevægeligheden skal stå i et rimeligt forhold til målet og være en undtagelse, og at al bevægelsesfrihed bør genetableres, så snart det anses for at være sikker med hensyn til nationale situationer vedrørende covid-19; minder om, at princippet om ligebehandling ikke er begrænset til grænsearbejdere og sæsonarbejdere i væsentlige sektorer og erhverv, men omfatter alle sådanne arbejdstagere, der har behov for at krydse de indre grænser, da de pågældende sektorer også er åbne for lokale arbejdstagere i værtsmedlemsstaten; opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til hurtigst muligt at ophæve alle rejserestriktioner og diskriminerende inddæmnings- og karantæneforanstaltninger for grænsearbejdere og sæsonarbejdere for at undgå mangel på arbejdskraft i nøglesektorer og til gavn for arbejdstagerne, samtidig med at deres sundhed og sikkerhed skal sikres; |
|
2. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger, der sikrer, at grænsearbejdere og sæsonarbejdere og grænseoverskridende iværksættere og selvstændige erhvervsdrivende sikres en passende beskyttelse mod covid-19 og virkningerne heraf, herunder let adgang til testning, og informeres om risiciene og de sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes, på et sprog, de forstår; understreger, at unge og kvindelige grænsearbejdere og sæsonarbejdere er særligt udsatte; opfordrer endvidere til, at der træffes foranstaltninger til at sikre, at deres sundhed og sikkerhed beskyttes under deres rejse og ordentlige boligforhold, som sikrer social afstandtagen på deres tjenestesteder uden for deres bopæl, og at der stilles repatrieringsløsninger, som ikke sker på bekostning af arbejdstageren, til rådighed, hvis det er nødvendigt; understreger, at den eksisterende lovgivning om adgang til sociale rettigheder, herunder deres eksport, skal overholdes; understreger, at grænsearbejdere og sæsonarbejdere ikke må lades i stikken for at have udøvet deres ret til fri bevægelighed som EU-borgere; |
|
3. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte det arbejde, der udføres af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, der arbejder aktivt på dette område, for at sikre, at alle arbejdstagere, der er strandet på deres område som følge af krisen eller på anden måde, kan få passende og hurtig adgang til offentlige tjenester, faglig bistand, anstændige boligforhold, beskyttelsesudstyr, måltider og sundhedspleje; glæder sig over, at arbejdsmarkedets parter har forpligtet sig til at tage fat på sektorspecifikke spørgsmål med hensyn til mobilitet og rettigheder for grænsearbejdere og sæsonarbejdere; |
|
4. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i forbindelse med covid-19 at sikre ligebehandling af sæsonarbejdere fra tredjelande med EU-borgere, som anført i direktiv 2014/36/EU, og minder om, at sådanne arbejdstagere har samme arbejdsmæssige og sociale rettigheder som EU-borgere; |
|
5. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at sikre en korrekt gennemførelse og håndhævelse af gældende EU-lovgivning for så vidt angår grænsearbejderes og sæsonarbejderes rettigheder, navnlig hvad angår retten til lige løn for lige arbejde på samme sted, herunder gennem nationale og grænseoverskridende samordnede og fælles arbejdstilsyn; insisterer på, at der skal tages klare skridt til at sikre, at arbejdstagerne har en klar forståelse af, fuldstændige oplysninger om og uhindret adgang til deres kontrakter, rettigheder og forpligtelser inden afrejse, og at disse kontrakter stilles til rådighed for arbejdsbeskyttelsesenheder inden for deres arbejdsområde; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre arbejdstilsynenes kapacitet og prioritere de sektorer, hvor arbejdstagerne er i fare; |
|
6. |
opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af sine retningslinjer for arbejdskraftens frie bevægelighed under covid-19-udbruddet og navnlig udstede nye, specifikke retningslinjer for grænsearbejdere og sæsonarbejdere og grænseoverskridende iværksættere og selvstændige erhvervsdrivende, arbejdsgivere og medlemsstater i forbindelse med covid-19, navnlig hvad angår udøvelse af fri og fair bevægelighed, anstændige boligforhold, de gældende arbejds- og ansættelsesvilkår samt sundheds- og sikkerhedskrav, herunder behovet for at sikre social afstandtagen under transport, i boliger og på arbejdspladsen, social sikring og koordinering, adgang til og levering af sundhedsydelser, tilvejebringelse af information, såsom skriftlige instrukser og notitser på arbejdspladsen til arbejdstagere på et sprog, de forstår, og udveksling af bedste praksis herom; understreger, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages fuldt ud i udarbejdelsen af disse retningslinjer; |
|
7. |
opfordrer medlemsstaterne til at sikre ordentlige boligforhold for grænsearbejdere og sæsonarbejdere, som bør være afkoblet fra deres løn og sikre ordentlige faciliteter, respekt for privatlivets fred og skriftlige lejekontrakter, der håndhæves af arbejdstilsyn, og til at indføre standarder i denne henseende; |
|
8. |
opfordrer Kommissionen til at sikre, at arbejdsmarkedsmyndigheden bliver fuldt operationel som en prioritet og arbejder for at tilvejebringe relevante oplysninger om enkeltpersoners rettigheder og pligter i forbindelse med arbejdskraftmobilitet på tværs af grænserne, herunder gennem et fælles websted for hele EU, som bør fungere som en portal for adgang til informationskilder og tjenester på EU-plan og nationalt plan; konstaterer, at der ikke findes en harmoniseret proces for at signalere misbrug og problemer; opfordrer derfor Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed til i samarbejde med de relevante myndigheder i medlemsstaterne at oprette en europæisk ordning for grænsearbejdere med henblik på anonym indberetning af misbrug og gennemføre artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1149 med henblik på at foretage fælles eller samordnede inspektioner i de tilfælde, hvor den har fået kendskab til et eventuelt misbrug; |
|
9. |
opfordrer Kommissionen til at foreslå langsigtede løsninger til at håndtere urimelig underleverandørpraksis og sikre sæsonarbejdere og grænsearbejdere, der er beskæftiget i underleverandør- og forsyningskæden; |
Fremme af fair mobilitet og styrkelse af det indre marked
|
10. |
opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at forberede eventuelle fremtidige bølger af covid-19 og opfordrer endnu en gang til koordinering af nationale grænseforanstaltninger og udvikling af sikkerhedsforanstaltninger for mobile arbejdstagere, herunder sikker beskyttelse; bemærker, at der bør indføres stående nødmobilitetsforanstaltninger med fastlægges og vedligeholdelse af »grønne korridorer«, der skal suppleres med sikkerhedsforanstaltninger og veletablerede og velinformerede betingelser for rejse; fremhæver i denne forbindelse den centrale rolle, som regionale og lokale myndigheder og eksisterende grænseoverskridende institutioner spiller, herunder med hensyn til at vedligeholde og regelmæssigt ajourføre registre over alle grænsearbejdere og sæsonarbejdere, der er registreret i de kommuner, hvor de har deres bolig; understreger, at de vejledende principper for enhver foranstaltning, der træffes i lyset af krisen og vejen mod genopretning, bør være alle arbejdstageres sundhed og sikkerhed og respekten for og en effektiv håndhævelse af alle gældende arbejdsvilkår med anerkendelse af den særligt sårbare situation for grænsearbejdere og mobile arbejdstagere under covid-19-udbruddet og eftervirkningerne heraf; |
|
11. |
minder om betydningen af og behovet for godt samarbejde med tredjelande, hvor der er et stort antal grænsearbejdere, såsom dem i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), Schweiz og Det Forenede Kongerige; |
|
12. |
understreger behovet for et godt samarbejde mellem medlemsstaterne om indsamling af data om grænsearbejdere og sæsonarbejdere for at lukke huller i national praksis, få bedre adgang til tilgængelige oplysninger og skabe et forudsigeligt og tilgængeligt indre arbejdsmarked; opfordrer Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed til at spille en aktiv rolle med hensyn til indsamling og koordinering af data med henblik på at foretage analyser af arbejdskraftens mobilitet og risikovurderinger i overensstemmelse med dens oprettelsesforordning; |
|
13. |
mener, at arbejdsgiverne med henblik på at beskytte grænsearbejdere og sæsonarbejdere også har brug for klare regler og juridisk klarhed; opfordrer medlemsstaterne til på deres relevante nationale institutioners websteder at indsamle og ajourføre ajourførte oplysninger om alle sådanne regler, herunder om covid-19 og rejsebegrænsninger; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at oprette en portal eller en mobilapplikation, der kan indsamle data fra medlemsstaterne med henblik på at give EU-borgerne nøjagtige oplysninger om rejsebegrænsninger i realtid, og suppleret med rejsemuligheder og tilgængelige ruter, hvis nødforanstaltningerne helt eller delvis genindføres; |
|
14. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at grænsearbejdere, navnlig grænsearbejdere og selvstændige erhvervsdrivende, der er berørt af krisen, herunder dem, der udfører telearbejde fra deres bopælsland, har adgang til gældende social sikring, arbejdstagerrettigheder og skatteordninger og har sikkerhed omkring, hvad der er den kompetente myndighed, og at de kan drage fordel af ordninger med nedsat arbejdstid på samme vilkår som andre arbejdstagere, og at de ikke påvirkes negativt på deres skattemæssige eller sociale sikringsrettigheder på grund af varigheden af deres ophold i deres bopælsland som følge af pandemien; anmoder om, at den tid, der er arbejdet som telearbejde i udlandet, klassificeres som om den blev udført i arbejdslandet; |
Modstandsdygtighed, digital omstilling og garanti for gennemsigtighed
|
15. |
opfordrer Kommissionen til at foretage en hurtig undersøgelse af den generelle situation med hensyn til beskæftigelses- og sundheds- og sikkerhedsforholdene for grænsearbejdere og sæsonarbejdere, herunder den rolle, som vikarbureauer, rekrutteringsbureauer, andre formidlere og underleverandører spiller, med henblik på at afdække mangler i beskyttelsen af dem og et eventuelt behov for at revidere de eksisterende lovgivningsmæssige rammer, såsom den lovgivningsmæssige ramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, direktiv 2014/36/EU om sæsonarbejdere og direktiv 2008/104/EF om vikararbejde samt relevansen heraf i forbindelse med pandemier; understreger, at de erfaringer, der er gjort med hensyn til covid-19-krisen, også bør styrke evidensbaseret politikudformning med henblik på at afhjælpe manglerne i EU's og medlemsstaternes lovgivning i krisetider og under normale forhold; |
|
16. |
understreger, at medlemsstaterne er ansvarlige for at sikre, at deres sociale sikringsordninger er stabile, pålidelige og krisesikrede, og at EU fastsætter fælles regler for beskyttelse af sociale sikringsrettigheder i forbindelse med flytninger inden for EU: opfordrer de nuværende og fremtidige rådsformandskaber og medlemsstaterne til at samarbejde med Parlamentet om at nå frem til en hurtig og afbalanceret aftale om den foreslåede revision af forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 om koordinering af de sociale sikringsordninger med henblik på at skabe moderniserede og formålstjenlige regler, der fremmer fair mobilitet og social beskyttelse for alle EU-borgere, samtidig med at man effektivt bekæmper social svig og misbrug af mobile arbejdstageres sociale rettigheder; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre alle komponenter i den elektroniske udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring (EESSI) for at sikre et mere effektivt samarbejde mellem de sociale sikringsinstitutioner og en hurtigere digital behandling af individuelle sager til gavn for personer i grænseoverskridende situationer; |
|
17. |
opfordrer Kommissionen til at ajourføre sine websider i lyset af covid-19 og fremme dem i overensstemmelse hermed, tilbyde oplysninger om arbejdstagernes rettigheder og den relevante nationale lovgivning for grænsearbejdere og sæsonarbejdere samt nærmere oplysninger om nationale og regionale arbejdsbeskyttelsesmyndigheder og til i samarbejde med medlemsstaterne at oprette tilgængelige oplysningskampagner rettet mod grænsearbejdere og sæsonarbejdere med inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer med henblik på at udbrede oplysningerne yderligere; |
|
18. |
minder om, at det er vigtigt at sikre en passende beskyttelse af whistleblowere i medlemsstaterne, herunder for grænsearbejdere og sæsonarbejdere; opfordrer medlemsstaterne til at gå videre end de minimumskrav, der er fastsat i direktiv 2019/1937 for alle arbejdstagere, uanset deres status, og til at undersøge, hvordan den nationale lovgivning om beskyttelse af whistleblowere kan anvendes på grænsearbejdere og sæsonarbejdere, der signalerer misbrug; understreger behovet for gennemsigtig medtagelse af tilgængelige muligheder for at signalere misbrug og modtage støtte i ansættelseskontrakter uden frygt for repressalier; understreger, at adgangen til fagforeninger og civilsamfundsorganisationer, herunder i værtslandet, skal sikres for disse arbejdstagere; |
|
19. |
mener, at indførelsen af et digitalt og dynamisk system til identifikation og udveksling af data mellem medlemsstaterne kunne bidrage til at lette bekæmpelsen af misbrug og problemer med grænsearbejdere og sæsonarbejderrettigheder og sort arbejde og bidrage til at fastlægge det ansvarlige sociale sikringssystems dækning; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at udarbejde en udtømmende konsekvensanalyse af indførelsen af et digitalt europæisk socialsikringsnummer med henblik på at fremsætte et forslag; understreger, at alle personoplysninger kun må bruges til det specifikke formål, der er tiltænkt, og kun af de kompetente myndigheder for social sikring i overensstemmelse med den generelle forordning om databeskyttelse (19); |
|
20. |
opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre det reviderede direktiv om udstationering af arbejdstagere på en korrekt, rettidig og ambitiøs måde, der sikrer fuld ligebehandling og beskyttelse af udstationerede arbejdstagere, navnlig for at overholde forpligtelsen i henhold til artikel 3, stk. 7, i direktivet om, at arbejdsgivere skal tilbagebetale udstationerede arbejdstagere de godtgørelser, der faktisk er afholdt i forbindelse med udstationering, såsom udgifter til rejse, kost og logi, i overensstemmelse med den nationale lovgivning og/eller praksis, der finder anvendelse på ansættelsesforholdet; |
|
21. |
peger på behovet for, at Kommissionen sammen med medlemsstaterne afhjælper manglen på klare bestemmelser for oprettelse af vikarbureauer og rekrutteringsbureauer, der er rettet mod grænsearbejdere og sæsonarbejdere i EU; minder om eksisterende god praksis, hvor sådanne virksomheder er underlagt klare gennemsigtighedslicenser af specifikke administrative organer; |
|
22. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at strategien »fra jord til bord« og den kommende revision af den fælles landbrugspolitik gavner landbrugsarbejder i EU, herunder sæsonarbejdere, vandrende arbejdstagere og andre mobile arbejdstagere; |
|
23. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe sæsonarbejderes og grænsearbejderes negative image, hvor dette er tilfældet; bemærker, at bopælsmedlemsstaten har et ansvar for at sikre tilstrækkelig adgang til arbejds- og socialsikringsoplysninger for grænsearbejdere og sæsonarbejdere; fremhæver betydningen af støtte til grænsearbejdere og sæsonarbejdere i tilfælde af arbejdsrelaterede ulykker og bistand til hjemsendelse og reintegration og samtidig sikre, at deres rettigheder respekteres af rekrutteringsbureauer, underleverandører og andre mellemmænd, der opererer på deres område; |
o
o o
|
24. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Det Europæiske Råd og Kommissionen. |
(1) EUT L 128 af 30.4.2014, s. 8.
(2) EUT L 141 af 27.5.2011, s. 1.
(3) EUT L 94 af 28.3.2014, s. 375.
(4) EUT L 327 af 5.12.2008, s. 9.
(5) EUT L 186 af 11.7.2019, s. 21.
(6) EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1.
(7) EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1.
(8) EFT L 393 af 30.12.1989, s. 1.
(9) EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1.
(10) EUT L 173 af 9.7.2018, s. 16.
(11) EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11.
(12) EFT L 262 af 17.10.2000, s. 21.
(13) EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17.
(14) EUT L 168 af 30.6.2009, s. 24.
(15) EUT L 186 af 11.7.2019, s. 105.
(16) EUT L 343 af 23.12.2011, s. 1.
(17) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.
(18) EUT C 334 af 19.9.2018, s. 88.
(19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
HENSTILLINGER
Europa-Parlamentet
Torsdag den 18. juni 2020
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/90 |
P9_TA(2020)0152
Henstillinger om forhandlingerne om et nyt partnerskab med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
Europa-Parlamentets henstilling af 18. juni 2020 om forhandlingerne om et nyt partnerskab med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (2020/2023(INI))
(2021/C 362/12)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 218 i TEUF, |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, |
|
— |
der henviser til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/266 af 25. februar 2020 om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om en ny partnerskabsaftale (1) og de direktiver, der er fastsat i addendummet hertil med henblik på forhandling af et nyt partnerskab med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, og som er blevet offentliggjort, |
|
— |
der henviser til sine beslutninger af henholdsvis 5. april 2017 om forhandlingerne med Det Forenede Kongerige efter meddelelsen om, at det har til hensigt at træde ud af Den Europæiske Union (2), af 3. oktober 2017 om status i forhandlingerne med Det Forenede Kongerige (3), af 13. december 2017 om status i forhandlingerne med Det Forenede Kongerige (4), af 14. marts 2018 om rammerne for de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige (5), af 18. september 2019 om situationen vedrørende Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (6), af 15. januar 2020 om gennemførelse og overvågning af bestemmelserne om borgernes rettigheder i udtrædelsesaftalen (7) og af 12. februar 2020 om det foreslåede forhandlingsmandat med henblik på et nyt partnerskab med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (8), |
|
— |
der henviser til udkast til aftale af 18. marts 2020 om det nye partnerskab med Det Forenede Kongerige (9), |
|
— |
der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 29. januar 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (10), |
|
— |
der henviser til aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (11) (»udtrædelsesaftalen«) og til den ledsagende politiske erklæring, der fastlægger rammen for de fremtidige forbindelser mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (12) (»den politiske erklæring«), |
|
— |
der henviser til udtalelserne fra Budgetudvalget, Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Fiskeriudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget for Andragender, |
|
— |
der henviser til skrivelserne fra Udviklingsudvalget, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Retsudvalget, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 114, stk. 4, og artikel 54, |
|
— |
der henviser til de fælles drøftelser mellem Udenrigsudvalget og Udvalget om International Handel, jf. forretningsordenens artikel 58, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og Udvalget om International Handel (A9-0117/2020), |
|
A. |
der henviser til, at den politiske erklæring er målestokken for forhandlingerne og fastlægger parametrene for et ambitiøst, bredt, dybt og fleksibelt partnerskab, der inkluderer handel og økonomisk samarbejde med en omfattende og afbalanceret frihandelsaftale som kernen i aftalen, retshåndhævelse og strafferetspleje, udenrigspolitik, sikkerhed og forsvar og andre samarbejdsområder; der henviser til, at Den Europæiske Unions (EU's) mandat, der blev vedtaget af Rådet den 25. februar 2020 på det grundlag, udgør den forhandlingsramme, der er forudsætningen for et stærkt og omfattende partnerskab mellem EU og Det Forenede Kongerige og udgør en sammenhængende struktur og en overordnet forvaltningsramme; der henviser til, at EU ikke vil acceptere Det Forenede Kongeriges à la carte-tilgang, der sigter mod at forhandle en række separate, selvstændige aftaler; |
|
B. |
der henviser til, at EU's mandat er baseret på Det Europæiske Råds retningslinjer af 23. marts 2018 og den politiske erklæring; |
|
C. |
der henviser til, at forhandlingerne om det fremtidige partnerskab med Det Forenede Kongerige kun kan baseres på en effektiv og fuld gennemførelse af udtrædelsesaftalen og af dens tre protokoller; |
|
D. |
der henviser til, at EU bør fortsætte sine bestræbelser på og fastholde sin beslutsomhed om at forhandle en ambitiøs aftale som klart fastsat i den politiske erklæring, som de to parter, herunder Det Forenede Kongeriges premierminister, undertegnede den 17. oktober 2019, og i EU's mandat; der henviser til, at Det Forenede Kongerige ophørte med at være en EU-medlemsstat den 31. januar 2020; |
|
E. |
der henviser til, at det nuværende tidspres i forhandlingerne alene er et resultat af Det Forenede Kongeriges valg; |
|
F. |
der henviser til, at den fremtidige aftale bør forankres i en overordnet forvaltningsramme, og til, at Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) bør være det eneste organ, der er ansvarligt for fortolkningen af EU-retten; |
|
G. |
der henviser til, at EU-lovgivningen i overgangsperioden stadig er gældende på alle politikområder for og i Det Forenede Kongerige, med undtagelse af de bestemmelser i traktaterne og retsakterne, der ikke var bindende for og i det Forenede Kongerige, før udtrædelsesaftalen trådte i kraft; der henviser til, at Europa-Kommissionen den 14. maj 2020 indledte traktatbrudsprocedurer mod Det Forenede Kongerige for manglende overholdelse af EU's regler om fri bevægelighed; |
|
H. |
der henviser til, at Det Forenede Kongeriges udtræden af EU berører millioner af borgere, borgere fra Det Forenede Kongerige, der bor, rejser eller arbejder i EU, EU-borgere, der bor, rejser eller arbejder i Det Forenede Kongerige; og andre borgere end EU-borgere og borgere fra Det Forenede Kongerige; |
|
I. |
der henviser til, at Det Forenede Kongerige som tredjeland ikke kan have de samme rettigheder og nyde godt af de samme fordele og ikke kan være underlagt de samme forpligtelser som en medlemsstat, og at situationen i både EU og Det Forenede Kongerige derfor vil ændre sig markant ved udgangen af overgangsperioden; der henviser til, at EU og Det Forenede Kongerige deler grundlæggende principper og værdier; der henviser til, at der i den kommende partnerskabsaftale bør tages hensyn til Det Forenede Kongeriges geografiske nærhed, graden af indbyrdes forbundethed og den nuværende høje grad af tilpasning til og indbyrdes afhængighed i forhold til EU's regler; og der henviser til, at EU fra starten har gjort det klart, at jo flere privilegier og rettigheder, Det Forenede Kongerige ønsker, desto flere forpligtelser vil der blev tilknyttet; |
|
J. |
der henviser til, at EU og Det Forenede Kongerige i den politiske erklæring enedes om at mødes på højt plan i juni 2020 for at gøre status over fremskridtene med henblik på at nå til enighed om de videre skridt i forhandlingerne om de fremtidige forbindelser; der henviser til, at begge parter ved afslutningen af mødet på højt plan den 15. juni 2020 udsendte en fælles erklæring, hvori det bl.a. blev bemærket, at der var behov for ny fremdrift; |
|
K. |
der henviser til, at EU's og dets medlemsstaters enhed under hele forhandlingsforløbet er væsentlig for bedst muligt at forsvare EU's, herunder dets borgeres, interesser; der henviser til, at EU og dets medlemsstater har stået sammen under forhandlingerne om og vedtagelsen af udtrædelsesaftalen og har gjort det lige siden; der henviser til, at denne enhed har vist sig i vedtagelsen af det forhandlingsmandat, der blev betroet EU's forhandler og chefen for EU's taskforce, Michel Barnier, der nyder stor opbakning fra EU og dets medlemsstater; |
|
L. |
der henviser til, at EU og Det Forenede Kongerige i den politiske erklæring er nået til enighed om, at de fremtidige forbindelser bør understøttes af fælles værdier såsom respekt for og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, de demokratiske principper, retsstaten, en international regelbaseret orden, herunder FN-pagten, og støtte til ikke-spredning, principperne om nedrustning, fred og sikkerhed samt bæredygtig udvikling og beskyttelse af miljøet, og at disse værdier er en væsentlig forudsætning for samarbejde inden for rammerne af den politiske erklæring, som bør formuleres i bindende politiske bestemmelser og samtidig bygge på gensidig tillid; der henviser til, at selv om EU fortsat vil være bundet af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal aftalen om de fremtidige forbindelser være betinget af Det Forenede Kongeriges fortsatte tilsagn om at respektere den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK); |
|
M. |
der henviser til, at covid-19-pandemien har skabt en helt uventet og ny situation uden fortilfælde, som har betydelige konsekvenser for rytmen i og effektiviteten af forhandlingerne mellem EU og Det Forenede Kongerige; der henviser til, at hvis der ikke kan opnås enighed om en aftale, så må begge parter forberede sig på meget dramatiske ændringer i deres økonomier, som vil blive forværret af covid-19-pandemien og dens forventede økonomiske konsekvenser; der henviser til, at det at stå over for en global pandemi og dens forudsigelige geopolitiske, økonomiske og sociale konsekvenser forstærker behovet for at forbedre samarbejdsmekanismerne mellem partnere og allierede; |
Generelle principper
|
1. |
beklager, at der efter fire forhandlingsrunder ikke er gjort reelle fremskridt med undtagelse af meget små åbninger på nogle få områder; bemærker de betydelige forskelle mellem EU og Det Forenede Kongerige, bl.a. hvad angår omfanget og den retlige opbygning af den tekst, der skal forhandles; udtrykker dyb bekymring over det begrænsede omfang af det fremtidige partnerskab, som Det Forenede Kongeriges regering påtænker, og dens à la carte-tilgang til forhandlingerne med fokus udelukkende på de områder, som er i Det Forenede Kongeriges interesse; gentager, at en sådan tilgang, hvor der vælges og vrages, er uacceptabel for EU; påpeger, at Det Forenede Kongeriges forslag ikke lever op til dets forpligtelser i henhold til udtrædelsesaftalen og den politiske erklæring, som Det Forenede Kongerige har tilsluttet sig, herunder dets afvisning af at forhandle en aftale om sikkerheds- og forsvarsspørgsmål; |
|
2. |
gentager, at EU står ved sin holdning om, at der skal gøres konkrete fremskridt på alle forhandlingsområder sideløbende, herunder hvad angår lige vilkår, fiskeri, indre sikkerhed og forvaltning, som beskrevet i den politiske erklæring; understreger, at alle forhandlinger er udelelige, og at EU ikke vil acceptere en aftale for enhver pris, navnlig ikke en frihandelsaftale (FTA), uden at have solide garantier for lige vilkår og en tilfredsstillende aftale om fiskeri; støtter derfor fuldt ud Kommissionen i forsvaret af behovet for et omfattende udkast til traktat, som EU foreslog fra begyndelsen, i stedet for indgåelsen af særskilte aftaler, som Det Forenede Kongerige foreslår; |
|
3. |
fastholder, at enhver aftale om et nyt forhold mellem EU og Det Forenede Kongerige skal være sammenhængende og tilpasset dels de to parters geografiske nærhed og dels den store indbyrdes forbundethed mellem de to parters økonomier; |
|
4. |
glæder sig over offentliggørelsen, selvom den har ladet vente på sig, af Det Forenede Kongeriges forslag til lovgivning; konstaterer, at mange af disse forslag, på trods af Det Forenede Kongerige påstande om at basere sig på eksisterende fortilfælde, går langt ud over, hvad EU har forhandlet sig frem til i andre frihandelsaftaler med tredjelande i de seneste år; minder om, at en endelig aftale skal baseres på en balance mellem rettigheder og forpligtelser; |
|
5. |
glæder sig over, at der er en høj grad af konvergens mellem de forhandlingsmål, der kom til udtryk i Parlamentets beslutning af 12. februar 2020 og Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/266 af 25. februar 2020 om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om en ny partnerskabsaftale (13) (»forhandlingsdirektiverne«); understreger, at Kommissionen har fuld opbakning fra Parlamentet i forhandlingerne med Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med forhandlingsdirektiverne, da alle tre institutioner i vid udstrækning deler de mål, som disse forhandlinger bør nå; |
|
6. |
glæder sig over EU's udkast til aftalen om det nye partnerskab med Det Forenede Kongerige, der blev offentliggjort den 18. marts 2020, og som foreslår en omfattende aftale om et indgående og tæt partnerskab, der ikke blot omfatter fri handel med varer og tjenesteydelser, men også metoder til at hindre forvridninger og urimelige konkurrencefordele, herunder dem, der vedrører landbrugssektoren, sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (SPS-foranstaltninger) og statsstøtte, og til at skabe et gunstigt klima for udviklingen af handel og investeringer; |
|
7. |
opfordrer Kommissionen til fortsat at føre forhandlingerne på gennemsigtig vis, da det er til gavn for forhandlingsprocessen og også til gavn for borgerne og virksomhederne, da det giver dem mulighed for bedre at forberede sig på fasen efter overgangen; opfordrer indtrængende Kommissionen til i denne forbindelse at sikre, at der gennemføres offentlige høringer, og at der er en konstant dialog med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet samt med de nationale parlamenter; glæder sig over Kommissionens praksis med at give Parlamentet regelmæssige og rettidige oplysninger om forhandlingerne og forventer, at denne praksis fortsætter, i overensstemmelse med de oplysninger, der deles med medlemsstaterne; |
|
8. |
minder om, at enhver fremtidig associeringsaftale, der måtte indgås mellem EU og Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 217 i TEUF (»aftalen«), skal være i nøje overensstemmelse med følgende principper:
|
|
9. |
understreger, at EU's chefforhandler har Parlamentets fulde og urokkelige støtte til at insistere på, at garantier for lige vilkår er et afgørende element i enhver aftale med Det Forenede Kongerige, da dette ikke er et spørgsmål om dogmatisme eller ideologi fra EU's side, men en forudsætning for at etablere et ambitiøst og afbalanceret partnerskab med Det Forenede Kongerige og for at bevare det indre markeds og EU-virksomhedernes konkurrenceevne samt for at opretholde og udvikle et højt social-, miljø- og forbrugerbeskyttelsesniveau i fremtiden; |
|
10. |
respekterer i denne forbindelse fuldt ud Det Forenede Kongeriges suverænitet, som EU ikke har til hensigt at underminere under de igangværende forhandlinger; minder imidlertid om, at Det Forenede Kongerige aldrig vil blive betragtet som andre tredjelande på grund af sin status som tidligere EU-medlemsstat, den nuværende fuldstændige lovgivningsmæssige tilpasning og den betydelige samhandel mellem de to parter samt dets geografiske nærhed til EU, som alle er forhold, der forklarer behovet for stærke og robuste lige vilkår i aftalen; |
|
11. |
understreger, at EU bør fortsætte sine bestræbelser på og sit engagement med hensyn til at forhandle en aftale, som det altid har anført i den politiske erklæring og i forhandlingsmandaterne, om følgende områder: handel og økonomisk samarbejde, retshåndhævelse og retligt samarbejde i straffesager, udenrigspolitik, sikkerhed og forsvar samt tematiske samarbejdsområder som samarbejde om bæredygtig udvikling; opfordrer til en pragmatisk og rimelig tilgang fra begge sider; |
|
12. |
understreger betydningen af at være helt forberedt på Det Forenede Kongeriges udtræden af det indre marked og toldunionen ved overgangsperiodens udløb, uanset resultatet af forhandlingerne; understreger, at konsekvenserne vil blive endnu større, hvis der ikke opnås enighed; påpeger imidlertid, at EU er klar til begge scenarier; |
|
13. |
glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens sektorspecifikke meddelelser om brexitforberedelser, som skal sikre, at EU's industri er klar til det uundgåelige chok, som Det Forenede Kongeriges udtræden af det indre marked vil medføre; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på fuldt ud at informere EU's borgere og virksomheder om risikoen for, at overgangsperioden kunne udløbe, før der er indgået en aftale, så der er mulighed for passende forberedelser; |
|
14. |
understreger, at det er vigtigt at optrappe og sørge for passende finansiering af de forberedende foranstaltninger og beredskabsforanstaltningerne i god tid inden overgangsperiodens udløb, navnlig i tilfælde af at forhandlingerne går i stå; understreger, at sådanne beredskabsforanstaltninger bør være midlertidige og ensidige; |
|
15. |
gentager sin støtte til forhandlingsdirektiverne, hvori det fastslås, at Gibraltar ikke indgår i det territoriale anvendelsesområde for de aftaler, som indgås mellem EU og Det Forenede Kongerige, og at enhver særskilt aftale vil kræve en forudgående aftale med Kongeriget Spanien; |
|
16. |
understreger betydningen af at gennemføre bestemmelserne i protokollen om Gibraltar vedrørende grænsearbejdere, beskatning, miljø og fiskeri; opfordrer Spaniens og Det Forenede Kongeriges regering til at sikre, at der etableres det nødvendige samarbejde for at behandle disse spørgsmål; |
|
17. |
minder om, at artikel 132 i udtrædelsesaftalen giver mulighed for, at Det Blandede Udvalg senest den 30. juni 2020 kan vedtage en afgørelse om forlængelse af overgangsperioden ud over den 31. december 2020; anerkender efter mødet i Det Blandede Udvalg den 12. juni 2020 Det Forenede Kongeriges beslutning om ikke at overveje en forlængelse af overgangsperioden; understreger, at EU fortsat er åbent for en sådan forlængelse; |
Gennemførelse af udtrædelsesaftalen
|
18. |
minder om, at den retligt bindende udtrædelsesaftale er instrumentet til gennemførelse af ordningerne for Det Forenede Kongeriges velordnede udtræden af EU, at den ikke kan være genstand for nogen form for genforhandling, og at Det Blandede Udvalg mellem EU og Det Forenede Kongerige kun har til formål at føre tilsyn med gennemførelsen heraf; understreger, at en effektiv gennemførelse af udtrædelsesaftalen er en forudsætning for og et grundlæggende element i at sikre den tillid, der er nødvendig for en vellykket indgåelse af en aftale med Det Forenede Kongerige, og er en lakmusprøve på den gode tro, som Det Forenede Kongerige har forpligtet sig til at bringe til forhandlingsprocessen; |
|
19. |
insisterer på at se konkrete fremskridt så tidligt som muligt og opnå solide garantier for, at Det Forenede Kongerige vil gennemføre udtrædelsesaftalen effektivt og i sin helhed inden overgangsperiodens udløb, understreger, at overvågningen af dets gennemførelse er en integreret del af Parlamentets arbejde, og gentager, at Parlamentet i overensstemmelse med artikel 218, stk. 10, i TEUF straks skal underrettes fuldt ud om alle de drøftelser, der er afholdt, og de afgørelser, der træffes af Det Blandede Udvalg, og fortsat vil være på vagt og fuldt ud udøve sine beføjelser; minder i den forbindelse om det tilsagn, der blev afgivet af formanden for Europa-Kommissionen på plenarmødet den 16. april 2019, samt de forpligtelser, der følger af Rådets afgørelse (EU) 2020/135 af 30. januar 2020; opfordrer Det Blandede Udvalgs formænd til aktivt at inddrage borgere og civilsamfundsorganisationer i deres drøftelser; |
|
20. |
minder om, at udtrædelsesaftalen indeholder bestemmelser om gensidig beskyttelse af EU-borgere og Det Forenede Kongeriges statsborgere, inklusive deres familiemedlemmer, som bør få alle de nødvendige oplysninger med hensyn til deres rettigheder og til de procedurer, der skal følges for at fortsætte med at bo, arbejde og rejse i eller til deres bopælsland; minder om, at borgere, der er berørt af Det Forenede Kongeriges udtræden, er afhængige af rettidige og pålidelige oplysninger om deres rettigheder og status, og opfordrer indtrængende både medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige til at prioritere dette spørgsmål; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at respektere og beskytte de rettigheder, som britiske statsborgere, der bor i EU, har i henhold til udtrædelsesaftalen, og til at give dem alle de oplysninger, de har behov for, og retssikkerhed med hensyn til deres situation og rettigheder, uanset om de anvender en ansøgningsbaseret registreringsordning eller en automatisk registreringsordning; |
|
21. |
gentager, at borgernes rettigheder fortsat vil være en absolut prioritet, og er fast besluttet på at sørge for, at borgernes rettigheder sikres under udtrædelsesaftalen både for EU's og Det Forenede Kongeriges borgere og for deres familier; opfordrer indtrængende EU og Det Forenede Kongerige til at stræbe efter et højt niveau af mobilitetsrettigheder i den fremtidige aftale; beklager den omstændighed, at Det Forenede Kongerige hidtil har udvist ringe ambitioner med hensyn til borgernes mobilitet, hvilket landet og dets borgere ellers tidligere har nydt godt af; |
|
22. |
udtrykker bekymring over forlydender om, at EU-borgere, der har fået foreløbig opholdsret, er blevet nægtet sociale ydelser i Det Forenede Kongerige på grund af bureaukratiske hindringer; understreger, at sådanne situationer er uretmæssig forskelsbehandling og har betydelige konsekvenser, navnlig i en tid med alvorlig økonomisk og social usikkerhed; |
|
23. |
understreger, at EU-borgere i Det Forenede Kongerige oplever betydelige problemer med at opnå tidsubegrænset opholdsret, blandt andet som følge af covid-19-pandemien; mener, at antallet af ansøgere, der er blevet tildelt foreløbig opholdsret, er uforholdsmæssigt højt sammenlignet med antallet af ansøgere, der er tildelt tidsubegrænset opholdsret; opfordrer indtrængende Det Forenede Kongeriges indenrigsministerium til at være fleksibelt i godtagelsen af ansøgeres dokumentation for ophold i landet i de foreskrevne fem år; er desuden bekymret over, at ansøgerne ikke får udstedt noget fysisk bevis for den status, de har fået tildelt; |
|
24. |
opfordrer parterne til at sikre en nøje gennemførelse af protokollen om Irland/Nordirland, da dette er en forudsætning for en vellykket indgåelse af den fremtidige aftale; minder om, at denne protokol blev udformet og vedtaget med henblik på at respektere fredsprocessen og opretholde Langfredagsaftalen med henblik på at undgå en hård grænse på øen Irland, samtidig med at det indre markeds integritet beskyttes, og er af afgørende betydning for virksomheder, navnlig for landbrugsfødevaresektoren, beskyttelse af borgere, miljø og biodiversitet; understeger, at det er vigtigt, at der er fri bevægelighed for EU-borgere og fri bevægelighed for tjenesteydelser på øen Irland for at begrænse skaderne på øens samlede økonomi, og at en fremtidig aftale bør omfatte dette spørgsmål; opfordrer indtrængende Det Forenede Kongeriges myndigheder til at sikre, at der ikke sker nogen forringelse af rettighederne for borgere i Nordirland; |
|
25. |
udtrykker bekymring over offentlige udtalelser fra Det Forenede Kongeriges regering, der giver udtryk for en manglende politisk vilje til fuldt ud at overholde de retlige forpligtelser i henhold til udtrædelsesaftalen, navnlig vedrørende kontrol af varer i Det Irske Hav; |
|
26. |
minder om, at Det Blandede Udvalg mellem EU og Det Forenede Kongerige skal træffe vigtige afgørelser om gennemførelsen af protokollen om Irland/Nordirland inden overgangsperiodens udløb; |
|
27. |
håber, at der kan indgås en aftale mellem EU og Det Forenede Kongerige om alle institutionelle ordninger, såsom oprettelsen af Europa-Kommissionens tekniske kontor i Belfast, trods Det Forenede Kongeriges gentagne afvisning af at give tilladelse til at åbne et sådant kontor; understreger, at Det Forenede Kongerige skal forelægge en detaljeret tidsplan og gå videre med de nødvendige foranstaltninger, såsom forberedelse til gennemførelse af EU-toldkodeksen og indførelse af toldprocedurer for varer, der indføres i Nordirland fra Storbritannien, og sikre, at alle nødvendige SPS-kontroller samt andre forskriftsmæssige kontroller kan foretages for varer, der indføres til Nordirland fra lande uden for EU, hvilket også er nødvendigt for at skabe klarhed for virksomhederne; |
|
28. |
understreger betydningen af klare retlige regler, gennemsigtig gennemførelse og effektive kontrolmekanismer for at undgå systemiske risici for moms og toldsvig, ulovlig handel (smugling) eller andre former for svigagtig misbrug af en potentielt uklar retlig ramme, herunder af den øgede risiko for ulovlige oprindelsesbetegnelser og produkter, der ikke er bestemt til det indre marked; opfordrer Kommissionen til at gennemføre regelmæssig og effektiv kontrol og regelmæssigt at aflægge rapport til Parlamentet om situationen vedrørende grænsekontrol; |
|
29. |
bemærker, at begrebet varer, for hvilke »der er risiko for, at den pågældende vare efterfølgende indføres i Unionen«, som anvendes i artikel 5 i protokollen om Irland/Nordirland, afhænger af senere afgørelser fra Det Blandede Udvalg, og insisterer på, at sådanne afgørelser underlægges kontrol fra Europa-Parlamentets side; anmoder om at blive holdt fuldt underrettet om anvendelsen af denne artikel og om eventuelle forslag til afgørelser fra Det Blandede Udvalg med hensyn til anvendelsen af denne artikel, såsom fastlæggelse af de specifikke kriterier for, at en vare kan anses at udgøre en »risiko« eller om ændring af nogle af dets foregående afgørelser; |
|
30. |
minder om, at Det Forenede Kongerige ved udgangen af overgangsperioden blandt andet er forpligtet til at bidrage til finansieringen af Det Europæiske Forsvarsagentur, Den Europæiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier og EU-Satellitcentret og til omkostningerne i forbindelse med de operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), som det deltager i; |
|
31. |
understreger, at Det Forenede Kongerige skal gennemføre alle EU's restriktive foranstaltninger og sanktioner, som allerede er indført, eller der er truffet afgørelse om i overgangsperioden, støtte EU's erklæringer og holdninger i tredjelande og internationale organisationer og efter en konkret og individuel vurdering deltage i EU's militære operationer og civile missioner, der er oprettet under FSFP, dog uden en ledende rolle inden for en ny rammeaftale om deltagelse, og samtidig respektere EU's beslutningsautonomi og EU's relevante afgørelser og lovgivning, herunder om udbud og overførsler på forsvarsområdet; gør gældende, at et sådant samarbejde er betinget af fuldstændig overholdelse af den internationale menneskerettighedslovgivning, den humanitære folkeret og EU's grundlæggende rettigheder; |
Økonomisk partnerskab
Handel
|
32. |
noterer sig, at Det Forenede Kongerige har valgt at etablere sit fremtidige økonomiske og handelsmæssige partnerskab med EU på grundlag af en »omfattende frihandelsaftale« som fastlagt i det dokument, som Det Forenede Kongeriges regering offentliggjorde den 27. februar 2020 med titlen »The Future Relationship with the EU — The UK’s Approach to Negotiations« (De fremtidige forbindelser med EU — Det Forenede Kongeriges tilgang til forhandlingerne); understreger, at selv om Parlamentet går ind for, at EU skal indgå i konstruktive forhandlinger om en afbalanceret, ambitiøs og omfattende frihandelsaftale med Det Forenede Kongerige, vil en frihandelsaftale i sagens natur aldrig kunne sidestilles med »gnidningsløs« samhandel; deler den holdning, der er fastlagt i forhandlingsdirektiverne, som de 27 medlemsstater har vedtaget i fællesskab, ifølge hvilken anvendelsesområdet og ambitionen for en frihandelsaftale, som EU ville indvillige i, afhænger af og skal være direkte knyttet til, at Det Forenede Kongerige tilslutter sig omfattende og bindende bestemmelser, der kan håndhæves, vedrørende lige vilkår, i betragtning af den geografiske nærhed, den indbyrdes økonomiske afhængighed og forbundethed og markedernes integration, samt af indgåelsen af en bilateral fiskeriaftale som en integrerende del af partnerskabet; bekræfter på ny, at der ikke kan indgås en handelsaftale mellem EU og Det Forenede Kongerige, hvis den ikke indeholder en fuldstændig, bæredygtig, afbalanceret og langsigtet fiskeriaftale, der giver mulighed for fortsat adgang under optimale betingelser til farvande, ressourcer og markeder, og som er i overensstemmelse med principperne i den fælles fiskeripolitik og vedtages inden udgangen af overgangsperioden; |
|
33. |
bemærker, at i modsætning til Det Forenede Kongeriges påstand om, at de bygger på eksisterende fortilfælde, går mange forslag i Det Forenede Kongeriges forslag til lovgivning langt ud over, hvad EU har forhandlet sig frem til i andre frihandelsaftaler med tredjelande i de seneste år, f.eks. på områder som finansielle tjenesteydelser, gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og overensstemmelsesvurdering, ækvivalens i SPS-ordningen eller kumulation af oprindelsesreglerne; støtter ordningen med bilateral kumulation, som er den mest hensigtsmæssige, da den indebærer støtte til integrationen mellem EU og Det Forenede Kongerige og ikke med de tredjelande, som EU har indgået frihandelsaftaler med, og der bør indføres en ad hoc-mekanisme mod »swap«-risici (14); |
|
34. |
beklager i denne henseende dybt, at Det Forenede Kongerige hidtil har nægtet at forpligte sig, selv om det i den politiske erklæring har givet tilsagn om f.eks. offentlige udbud, søtransport og beskyttelse af fremtidige geografiske betegnelser, navnlig fordi Det Forenede Kongerige medtog nogle af disse emner i sine forhandlingsmandater med USA og Japan; beklager endvidere, at Det Forenede Kongerige endnu ikke har forelagt et forslag om små og mellemstore virksomheder (SMV'er); |
|
35. |
minder om, at det fortsatte fælles tilsagn til fordel for et mål om handelsforbindelser uden kvoter og told fortsat er en væsentlig betingelse for den rettidige indgåelse af en aftale inden for den meget snævre tidsramme, som Det Forenede Kongerige selv har pålagt disse forhandlinger, navnlig da tidligere erfaringer tydeligt har vist, at forhandlinger, der gennemføres toldposition for toldposition, kan tage flere år; udtrykker bekymring over, at Det Forenede Kongeriges regering agter at bevæge sig væk fra dette mål; fremhæver, at landbrugsprodukter sandsynligvis vil blive hårdest ramt, idet de tilbageværende toldpositioner, hvor der ikke er toldfritagelse i frihandelsaftaler, sædvanligvis berører denne sektor; gentager i denne henseende, at uanset om samtlige eller færre toldpositioner skrottes, vil dette ikke ændre EU's krav om solide lige vilkår; gentager, at bestemmelserne om lige vilkår skal opretholde miljø-, social- og beskæftigelsesstandarder på høje ækvivalente niveauer over tid, som er baseret på passende og relevante EU-standarder og internationale standarder og omfatter passende mekanismer til at sikre en effektiv gennemførelse på nationalt plan og ligeledes omfatter en robust og omfattende ramme for konkurrence- og statsstøttekontrol, som forhindrer utilbørlig fordrejning af samhandelen og konkurrencen, og ikke blot henvise til støtte, således som Det Forenede Kongerige beklageligvis gør; |
|
36. |
opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at udnytte det momentum, der er skabt af disse forhandlinger, til at øge europæiske virksomheders og SMV'ers konkurrenceevne; understreger, at aftalen bør tage sigte på tættest mulig markedsadgang og handelslettelser for at minimere forstyrrelser af handelen; opfordrer parterne til at oprette kontaktpunkter for SMV'er og opfordrer generelt til en stabil, gennemsigtig og forudsigelig retlig ramme, som ikke pålægger SMV'erne en uforholdsmæssig stor byrde; |
|
37. |
understreger, at for at en frihandelsaftale reelt kan fremme EU's interesser, bør forhandlingerne sigte mod at nå følgende mål som fastsat i Parlamentets beslutning af 12. februar 2020, navnlig punkt 14, hvis bestemmelser fortsat er fuldt gyldige; understreger endvidere, at følgende bør dækkes:
|
Lige vilkår
|
38. |
beklager Det Forenede Kongeriges forhandlingsposition over for EU, som hidtil ikke har omhandlet detaljerede forhandlinger om lige vilkår; påpeger, at denne position ikke afspejler punkt 77 i den politiske erklæring, der er undertegnet af EU og Det Forende Kongerige; opfordrer derfor indtrængende Det Forenede Kongeriges regering til snarest muligt at revidere sin forhandlingsposition og deltage konstruktivt i forhandlingerne om lige vilkår, da det er en nødvendig betingelse for, at Parlamentet kan give sit samtykke til en handelsaftale med Det Forenede Kongerige; |
|
39. |
gentager, at bredden og dybden af aftalen for så vidt angår lige vilkår i betragtning af Det Forenede Kongeriges geografiske nærhed og den indbyrdes økonomiske afhængighed mellem Det Forenede Kongerige og EU vil være afgørende for at fastlægge omfanget af de overordnede fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige; mener derfor, at der skal sikres lige vilkår, der svarer til aftalens ambitionsniveau og liberaliseringsniveau for så vidt angår forskriftsmæssig konvergens i overensstemmelse med den politiske erklæring, og at EU's standarder skal beskyttes for at undgå et »kapløb mod bunden« såvel som foranstaltninger med en uberettiget og uforholdsmæssig skadelig virkning på handelsstrømmene, med henblik på dynamisk tilpasning; herunder for så vidt angår statsstøtte; understreger behovet for at sikre, at Det Forenede Kongerige ikke opnår en urimelig konkurrencefordel ved at undergrave beskyttelsesniveauerne, og for at forhindre regelarbitrage fra markedsaktørernes side; |
|
40. |
minder om, at det er fast besluttet på at forhindre enhver form for dumping inden for rammerne af de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige; påpeger, at et af de vigtigste resultater af forhandlingerne er at sikre lige vilkår for at bevare konkurrenceevnen, høje sociale standarder og bæredygtighedsstandarder, herunder bekæmpelse af klimaændringer og borgernes og arbejdstagernes rettigheder, i fremtiden ved hjælp af solide forpligtelser, bestemmelser, der kan håndhæves, og klausuler om ikkeforringelse med henblik på dynamisk tilpasning til:
|
|
41. |
påpeger, at disse bestemmelser bør sikre, at standarderne ikke sænkes, samtidig med at EU og Det Forenede Kongerige sættes i stand til at ændre deres forpligtelser over tid med henblik på at fastsætte højere standarder eller medtage yderligere områder under fuld overholdelse af proportionalitetsprincippet og nødvendighedsprincippet; understreger endvidere, at forpligtelser og bestemmelser skal kunne håndhæves ved hjælp af selvstændige midlertidige foranstaltninger, en solid tvistbilæggelsesordning, der dækker alle områder og afhjælpende foranstaltninger, herunder retligt tilsyn, for at give EU mulighed for at vedtage sanktioner som en sidste udvej, herunder i forbindelse med bæredygtig udvikling, med henblik på dynamisk tilpasning; understreger, at lige vilkår kræver en horisontal mekanisme, såsom en overordnet styringsramme, der dækker alle samarbejdsområder; |
|
42. |
understreger navnlig klausulerne om ikkeforringelse på følgende områder: i) grundlæggende rettigheder på arbejdspladsen, ii) standarder for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, iii) retfærdige arbejdsvilkår og beskæftigelsesstandarder, iv) ret til information og høring i virksomheden, og v) omstrukturering; |
|
43. |
mener, at bekæmpelse af klimaændringer, stop for og udligning af tab af biodiversitet, fremme af bæredygtig udvikling, miljøet og vigtige sundhedsspørgsmål bør udgøre afgørende elementer i det påtænkte partnerskab; bemærker, at Kommissionen i sin meddelelse om den europæiske grønne pagt forpligtede sig til at gøre overholdelse af Parisaftalen til et afgørende element i alle fremtidige omfattende handelsaftaler; |
|
44. |
understreger, at en »spærreklausul« for fremtidige beskyttelsesniveauer ikke er tilstrækkelig, eftersom den ikke giver mulighed for lige vilkår eller incitamenter til at hæve ambitionsniveauet, og mener, at hvis en EU eller Det Forenede Kongerige øger sit klima- eller miljøbeskyttelsesniveau, bør den anden part sikre, at dens standarder og mål som minimum har et tilsvarende klima- eller miljøbeskyttelsesniveau; |
|
45. |
er af den klare opfattelse, at Det Forenede Kongerige bør overholde de til enhver tid gældende standarder vedrørende beskatning og lovgivningen om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme i den gældende EU-ret og på verdensplan, herunder gennemsigtighed på skatteområdet, udveksling af oplysninger om skattespørgsmål og foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse, for sikre et frugtbart og tillidsbaseret gensidigt samarbejde og bør rette op på de respektive situationer i dets oversøiske territorier, dets suveræne baseområder og dets kronbesiddelser og deres overholdelse af EU's kriterier for god regeringsførelse og krav om gennemsigtighed, navnlig om udveksling af skatteoplysninger, gennemsigtighed på skatteområdet, fair beskatning, foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse og OECD's standarder mod udhuling af skattegrundlaget og overførsel af fortjeneste; opfordrer endvidere EU og Det Forenede Kongerige til at overholde Den Finansielle Aktionsgruppes standarder; minder med hensyn til Gibraltar om forhandlingsdirektiverne og de bestemmelser, der er fastsat i EU's udkast til retsakt; |
|
46. |
gentager, at det er nødvendigt at opretholde høje standarder, klar sporbarhed, inspektionstjenester af høj kvalitet og lige vilkår inden for lægemidler, medicinsk udstyr, fødevaresikkerhed og -mærkning, dyrs og planters sundhed, dyrevelfærd samt veterinære standarder, SPS og miljøpolitik og -standarder; |
|
47. |
anmoder Kommissionen om at garantere, at eksisterende og fremtidige principper og redskaber inden for rammerne af EU's social-, miljø- og klimapolitik (f.eks. antidumpingforanstaltninger, europæisk industripolitik, obligatorisk due diligence-lovgivning, EU's klassificeringssystem for bæredygtige investeringer, princippet om ikke at gøre væsentlig skade, CO2-grænsetilpasningsmekanismen, bæredygtighedsrelaterede oplysninger i finanssektoren) ikke kan anfægtes rent juridisk inden for rammerne af frihandelsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige og i fremtidige handelsaftaler; |
Sektorspecifikke spørgsmål og tematisk samarbejde
Det indre marked
|
48. |
understreger, at adgang til EU's indre marked som en forudsætning kræver fuld overholdelse af EU-lovgivningen vedrørende det indre marked; |
|
49. |
understreger, at dynamisk lovgivningsmæssig tilpasning og bestemmelser, der sikrer en solid markedsovervågning, der bidrager til at håndhæve produktreglerne, herunder produktsikkerheds- og sporbarhedsregler, og sikre retssikkerhed for EU-virksomheder kombineret med et højt beskyttelsesniveau for EU's forbrugere, bør være en afgørende og uerstattelig del af enhver fremtidig aftale, der har til formål at sikre lige vilkår; |
|
50. |
minder om, at en ny aftale under alle omstændigheder vil medføre toldkontrol og verifikation, inden varer kan komme ind i det indre marked, og insisterer på, at det er af største betydning at sikre, at varerne er i overensstemmelse med reglerne for det indre marked; |
|
51. |
understreger betydningen af at opretholde et tæt og struktureret samarbejde om regulerings- og tilsynsspørgsmål på både politisk og teknisk plan, samtidig med at EU's reguleringssystem og beslutningsautonomi respekteres; |
|
52. |
fremhæver betydningen af at sikre gensidige ordninger for anerkendelse af kvalifikationer og eksamensbeviser og opfordrer begge parter og navnlig professionelle organer og myndigheder til at udarbejde og fremlægge yderligere fælles henstillinger om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, navnlig i forbindelse med Partnerskabsrådet; |
Finansielle tjenester
|
53. |
er af den opfattelse, at den fremtidige aftale bør indeholde specifikke bestemmelser om samarbejde mellem de europæiske tilsynsmyndigheder og Det Forenede Kongeriges finansielle tilsynsmyndigheder med henblik på at fremme lovgivningsmæssig tilpasning, dele tilsynsspørgsmål og bedste praksis samt sikre et gnidningsløst samarbejde og bevare integrerede kapitalmarkeder; |
|
54. |
minder om, at pasrettigheder, der er baseret på gensidig anerkendelse, harmoniserede tilsynsregler og tilsynskonvergens på det indre marked, vil ophøre mellem EU og Det Forenede Kongerige ved udgangen af overgangsperioden, når Det Forenede Kongerige bliver til et tredjeland; understreger, at adgangen til det europæiske finansielle marked derefter skal baseres på EU's selvstændige ækvivalensramme; minder imidlertid om den begrænsede rækkevidde af afgørelser om ækvivalens; |
|
55. |
fremhæver, at Kommissionen vil foretage en vurdering af ækvivalensen af Det Forenede Kongeriges finanselle bestemmelser, og at der kun kan indrømmes ækvivalens med fuld respekt for beslutningstagningens autonomi, og hvis Det Forenede Kongeriges regulerings- og tilsynsordninger og -standarder er fuldt ud ækvivalente med EU's; opfordrer til, at denne vurdering foretages så hurtigt som muligt for at opfylde forpligtelsen i den politiske erklæring; minder om, at EU ensidigt kan ophæve denne status på et hvilket som helst tidspunkt; |
|
56. |
minder om, at en betydelig mængde derivater denomineret i euro cleares i Det Forenede Kongerige, hvilket potentielt kan få konsekvenser for EU for så vidt angår finansiel stabilitet; |
Told
|
57. |
noterer sig Det Forenede Kongeriges hensigt om ikke at anmode om en fortsættelse af dets nuværende status for så vidt angår det indre marked og toldunionen; fremhæver betydningen af at bevare toldunionens og dens procedurers integritet, da de er garanter for forbrugernes sikkerhed og beskyttelse og for EU's og EU-baserede virksomheders økonomiske interesser; understreger behovet for, at der foretages flere investeringer i toldkontrolfaciliteter ved fælles transitpunkter på de fælles grænser, og, hvor det er relevant og hensigtsmæssigt, for yderligere koordination og udveksling af information med hinanden og medtagelse af muligheden for et permanent EU-kontor i Nordirland, der beskæftiger sig med overholdelse af toldbestemmelserne; |
|
58. |
fremhæver, at enhver fremtidig aftale bør indeholde bestemmelser om omfattende mekanismer for toldsamarbejdet for at lette den grænseoverskridende handel og om samarbejdsmekanismer mellem toldmyndighederne og markedstilsynsmyndighederne; opfordrer endvidere EU og Det Forenede Kongerige til, hvor det er relevant og hensigtsmæssigt, at arbejde hen imod en forenkling af toldprocedurekrav og -formaliteter for erhvervsdrivende og økonomiske aktører, herunder for SMV'er; |
|
59. |
understreger, at EU og Det Forende Kongerige bør bestræbe sig på at opretholde en høj grad af konvergens mellem deres toldlovgivning og -praksis med henblik på at sikre effektiv toldkontrol og -behandling, håndhævelse af toldlovgivningen og beskyttelse af parternes økonomiske interesser med kapacitet til at inddrive uretmæssigt opkrævede skatter og afgifter samt beskyttelsesforanstaltninger til brug ved systematiske overtrædelser af den gældende toldlovgivning; |
|
60. |
fremhæver, at det for Det Forenede Kongerige vil være særdeles ønskeligt at fastholde den nuværende produktklassifikation, der er baseret på De Europæiske Fællesskabers integrerede toldtarif (Taric), således at procedurerne kan forblive enkle og regelbyrden mindskes; |
Forbrugerpolitik
|
61. |
understreger, at EU's nuværende standarder for forbrugerbeskyttelse og borgernes rettigheder i henhold til gældende EU-ret skal opretholdes af begge parter i enhver fremtidig aftale; mener, at aftalen bør sikre merværdi for EU's forbrugere ved at tilvejebringe de bedste rammer for beskyttelse af forbrugernes rettigheder og for håndhævelse af de erhvervsdrivendes forpligtelser; |
|
62. |
anser det for afgørende vigtigt at opretholde sikkerheden ved varer importeret fra Det Forenede Kongerige på en sådan måde, at de vil svare til EU's standarder; |
|
63. |
understreger betydningen af et reguleringssamarbejde og administrativt samarbejde, der i relevant og hensigtsmæssigt omfang ledsages af parlamentarisk kontrol og ikke-forringende forpligtelser, for at kunne tackle ikketoldmæssige hindringer og forfølge mål af offentlig interesse med det formål at beskytte EU-forbrugernes interesser, herunder et sikkert og pålideligt miljø for forbrugere og virksomheder på internettet, såvel som at bekæmpe urimelig handelspraksis. |
Fiskeri
|
64. |
gentager, at der ikke kan indgås en samlet aftale mellem EU og Det Forenede Kongerige, hvis den ikke indeholder en fuldstændig, afbalanceret og langsigtet aftale om fiskeri og fiskerirelaterede spørgsmål, der opretholder fortsat adgang under optimale betingelser til de berørte parters farvande, ressourcer og markeder samt eksisterende fiskeriaktiviteter; |
|
65. |
minder om, at den største gensidige fordel vil blive opnået ved at beskytte de delte økosystemer og sikre en bæredygtig forvaltning af deres udnyttelse, ved at opretholde den eksisterende gensidige adgang til farvande og fiskeriressourcer med henblik på at opretholde eksisterende fiskeriaktiviteter såvel som ved at fastlægge fælles, sammenhængende, klare og stabile principper og regler, der muliggør gensidig åben adgang til markeder for fiskeri- og akvakulturprodukter uden at skabe økonomiske eller sociale spændinger gennem ulige konkurrence; insisterer på, at der er behov for en overordnet forvaltningsramme til at sikre, at enhver overtrædelse af bestemmelserne om den gensidige adgang til farvande og ressourcer kan underlægges sanktioner, herunder suspension af britiske varers toldpræferencer på EU's marked; |
|
66. |
understreger, at det er nødvendigt at lade aftalen indeholde den procentfordeling, der i øjeblikket gælder for de bestande, som skal deles mellem de to parter, i bilag FISH-2 (fordeling af fiskerimuligheder) i overensstemmelse med det gældende princip om relativ stabilitet; |
|
67. |
opfordrer parterne til at opretholde de nuværende kvoteandele og den stabile og konstante fordeling af fiskerirettigheder; understreger betydningen af en langsigtet forvaltning af ressourcerne baseret på overholdelse af principperne i den fælles fiskeripolitik såsom maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) og tekniske foranstaltninger, dets regionale forvaltningsværktøjer såsom de flerårige planer for Nordsøen og de vestlige farvande samt havstrategirammedirektivet, der hidtil alle har bidraget til at forbedre fiskebestandenes tilstand til gavn for både EU-medlemsstaternes og Det Forenede Kongeriges flåder; |
|
68. |
understreger, at aftalen skal sikre, at tekniske foranstaltninger eller beskyttede havområder er gensidige, ikkediskriminerende og forholdsmæssige og ikke udgør en reel mulighed for at udelukke EU-fartøjer fra Det Forenede Kongeriges farvande; insisterer på, at aftalen ikke må føre til, at EU's miljømæssige og sociale standarder nedjusteres; |
|
69. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at medtage bestemmelser om forebyggelse og bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) i EU's og Det Forenede Kongeriges farvande; |
|
70. |
understreger behovet for passende samarbejds- og høringsmekanismer, en fælles videnskabelig tilgang og garantier for, at Det Forenede Kongerige fortsat vil bidrage til dataindsamling og til den videnskabelige vurdering af bestande som grundlag for fremtidige afgørelser om fælles fiskeriforvaltning i alle delte havområder; opfordrer indtrængende EU og Det Forenede Kongerige til at fortsætte deres aktive og loyale samarbejde om fiskerikontrol og bekæmpelse af IUU-fiskeri; |
Borgernes rettigheder og den frie bevægelighed for personer
|
71. |
noterer sig med beklagelse, at Det Forenede Kongerige har besluttet, at princippet om fri bevægelighed for personer mellem Unionen og Det Forenede Kongerige ikke længere vil finde anvendelse efter overgangsperioden; fastholder nødvendigheden af, at det fremtidige partnerskab omfatter ambitiøse bestemmelser om bevægeligheden for personer på grundlag af fuld gensidighed og ikkeforskelsbehandling blandt medlemsstaterne; gentager, at Det Forenede Kongeriges adgang til det indre marked skal stå i et rimeligt forhold til de tilsagn, der er givet om at fremme borgernes mobilitet; understreger, at ordningen for grænsepassage ikke bør skabe besværlige administrative eller økonomiske hindringer; |
|
72. |
understreger, at det er nødvendigt at være særlig opmærksom på behovene hos børn fra blandede familier, hvor kun én af forældrene er EU-borger, og at stille passende retlige mekanismer til rådighed med henblik på at løse tvister mellem forældre, f.eks. i tilfælde af skilsmisse; |
|
73. |
er af den opfattelse, at mobilitetsaftaler, herunder visumfrihed i forbindelse med kortvarige ophold, bør baseres på ikkeforskelsbehandling blandt Unionens medlemsstater og på fuld gensidighed og bør omfatte EU-retten om mobilitet samt reglerne om udstationering af arbejdstagere og om samordning af sociale sikringsordninger; |
|
74. |
mener endvidere, at en yderligere kodificering af borgernes rettigheder gennem juridisk bindende bestemmelser skal udgøre en integrerende del af en fremtidig aftale mellem EU og Det Forenede Kongerige; mener, at dette skal indbefatte situationen for grænsependlere, hvis bevægelsesfrihed bør sikres, baseret på ikkeforskelsbehandling og gensidighed; opfordrer til, at der tages hensyn til bedre regulering af betingelserne for indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, praktik, volontørtjeneste, elevudvekslingsprogrammer eller uddannelsesprojekter, au pair-ansættelse og volontørtjeneste i det europæiske solidaritetskorps, som bør være en del af den fremtidige aftale og ikke overlades til national lovgivning; minder om, at covid-19-krisen har vist, at vitale britiske erhvervssektorer såsom folkesundhed og landbrug er dybt afhængige af EU-arbejdstagere, herunder sæsonarbejdere; |
Arbejdskraft, mobilitet og koordinering af social sikring
|
75. |
beklager, at den britiske regering endnu ikke har opfyldt sin forpligtelse til at give et nyt lovforslag om beskæftigelse lovkraft, og opfordrer indtrængende Det Forenede Kongerige til at gøre dette inden overgangsperiodens udløb; henviser i denne forbindelse navnlig til nyligt vedtagne EU-retsakter, hvis gennemførelsesfrist ligger i overgangsperioden; understreger, at det er af yderst vigtighed at undgå enhver form for huller, hvor arbejdstagernes rettigheder hverken beskyttes af eksisterende EU-ret eller Det Forenede Kongeriges lovforslag om beskæftigelse; |
|
76. |
minder om betydningen af at bevare de eksisterende og fremtidige sociale sikringsrettigheder for berørte personer i alle dimensioner; opfordrer aftalens forhandlingsparter til at prioritere disse borgeres rettigheder for så vidt angår koordinering af social sikring med alle midler og til at sikre fortsat anvendelse af reglerne om koordinering af social sikring i alle kapitler; |
|
77. |
beklager imidlertid, at der ikke findes nogen særlige bestemmelser om arbejdsløshedsydelser for grænsegængere og arbejdstagere i grænseområder, og tilskynder derfor EU og Det Forenede Kongerige til at se på passende bestemmelser om arbejdsløshedsydelser for grænsegængere og arbejdstagere i grænseområder, |
|
78. |
understreger betydningen af en dynamisk aftale om koordinering af de sociale sikringsordninger; understreger, at bestemmelserne i den endelige aftale om mobilitet for personer skal omfatte forholdsmæssige og solide rettigheder med hensyn til koordineringen af social sikring i overensstemmelse med den politiske erklæring; |
Databeskyttelse
|
79. |
understreger vigtigheden af databeskyttelse både som en grundlæggende rettighed og som en vigtig katalysator for den digitale økonomi; bemærker, at Kommissionen ifølge EU-Domstolens retspraksis for at kunne erklære Det Forenede Kongeriges databeskyttelsesramme for tilstrækkelig skal kunne påvise, at Det Forenede Kongerige yder et beskyttelsesniveau, som i det væsentlige svarer til beskyttelsesniveauet i EU's retlige ramme, herunder i forbindelse med videregivelse til tredjelande; |
|
80. |
minder om, at den britiske databeskyttelseslov indeholder bestemmelser om en generel og bred undtagelse fra databeskyttelsesprincipperne og de registreredes rettigheder ved behandling af personoplysninger i forbindelse med immigration; finder det betænkeligt, at ikke-britiske borgere, hvis data behandles under denne undtagelse, ikke er beskyttet på samme måde som britiske statsborgere, og at dette vil være i strid med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (15); er af den opfattelse, at de britiske retlige rammer for lagring af elektroniske telekommunikationsdata ikke opfylder betingelserne i den relevante gældende EU-ret som fortolket af EU-Domstolen og derfor ikke på nuværende tidspunkt opfylder betingelserne om tilstrækkelig overensstemmelse; |
|
81. |
understreger og støtter, at det fremtidige partnerskab skal understøttes af tilsagn om at respektere de grundlæggende rettigheder, herunder tilstrækkelig beskyttelse af personoplysninger, som er en nødvendig forudsætning for det påtænkte samarbejde, og automatisk suspension af retshåndhævelsesaftalen, hvis Det Forenede Kongerige ophæver den nationale lovgivning, der gennemfører EMRK; opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på Det Forenede Kongeriges retlige rammer, når den vurderer, om der er tilstrækkelig overensstemmelse med EU-retten; slår til lyd for, at der tages hensyn til EU-Domstolens retspraksis på dette område, såsom Schrems-sagen, samt Menneskerettighedsdomstolens retspraksis; |
|
82. |
indtager den holdning, at hvis Det Forenede Kongerige ikke udtrykkeligt forpligter sig til at håndhæve EMRK og ikke vil acceptere EU-Domstolens rolle, vil det ikke være muligt at nå til enighed om retligt og politimæssigt samarbejde i straffesager; beklager, at Det Forenede Kongerige hidtil har nægtet at give solide garantier for grundlæggende rettigheder og individuelle frihedsrettigheder og insisteret på at sænke de nuværende standarder og fravige de aftalte databeskyttelsesmekanismer, herunder ved anvendelse af masseovervågning; |
|
83. |
opfordrer Kommissionen til at tage ovennævnte elementer i betragtning, når den vurderer tilstrækkeligheden af de britiske retlige rammer for niveauet af persondatabeskyttelse, og til at sikre, at Det Forenede Kongerige har løst de problemer, der er fremhævet i denne beslutning, inden britisk databeskyttelseslovgivning eventuelt godkendes som værende tilstrækkeligt i overensstemmelse med EU-retten som fortolket af EU-Domstolen; opfordrer Kommissionen til også at søge rådgivning fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse; |
Sikkerhed, retshåndhævelse og retligt samarbejde i straffesager
|
84. |
gentager, at der bør gøres mærkbare fremskridt inden for sikkerhed, retshåndhævelse og retligt samarbejde i straffesager for at sikre, at der kan opnås enighed om et omfattende og effektivt samarbejde, som vil være til gensidig gavn for EU-borgernes og de britiske borgeres sikkerhed; |
|
85. |
opponerer kraftigt imod den britiske anmodning om at få direkte adgang til EU's datainformationssystemer inden for retlige og indre anliggender; understreger endnu en gang i denne forbindelse, at Det Forenede Kongerige som et ikke-Schengenland ikke kan få direkte adgang til oplysninger i EU's informationssystemer; advarer om, at enhver udveksling af oplysninger, herunder personoplysninger, med Det Forenede Kongerige bør være underlagt strenge beskyttelses-, revisions- og tilsynsbetingelser, herunder et beskyttelsesniveau for personoplysninger, der svarer til det, der er fastsat i EU-retten; |
|
86. |
påpeger, at lovgivningen om Schengeninformationssystemet (SIS) udtrykkeligt forbyder tredjelandes adgang til systemet, og at Det Forenede Kongerige som et tredjeland ikke må have adgang til SIS; minder om, at Rådet den 5. marts 2020 fremsatte en række henstillinger vedrørende alvorlige krænkelser i forbindelse med Det Forenede Kongeriges anvendelse af SIS, og at der i det britiske svar kun er begrænset vilje til at anvende disse henstillinger, i strid med EU-retten; mener, at det fremtidige EU-britiske samarbejde om retshåndhævelse og retsligt samarbejde bør være baseret på gensidig tillid; understreger, at et sådant samarbejde kun kan aftales, hvis der er fastsat solide regler om databeskyttelse og indført strenge håndhævelsesmekanismer; |
|
87. |
påpeger, at den automatiserede udveksling af DNA-oplysninger med Det Forenede Kongerige i henhold til Prüm-rammen først blev iværksat i 2019, og at Rådet er ved at træffe afgørelse om vedtagelsen af en gennemførelsesafgørelse, som vil åbne mulighed for britisk deltagelse i automatiseret udveksling af fingeraftryksdata; påpeger i den forbindelse, at Parlamentet i forbindelse med den særlige høringsprocedure for retsakter under den tidligere tredje søjle den 13. maj 2020 afviste Rådets udkast til afgørelse som følge af usikkerhed om den fulde gensidighed med hensyn til udveksling af fingeraftryksoplysninger, databeskyttelsesgarantier samt den meget korte anvendelsestid; opfordrer Rådet til nøje at overveje Parlamentets argumenter for afvisning; minder forhandlerne om, at Rådets afgørelser om bemyndigelse til disse automatiske dataudvekslinger, såfremt de vedtages, udløber ved overgangsperiodens ophør; understreger behovet for en rettidig aftale om nye ordninger for de fremtidige forbindelser i betragtning af betydningen af informationsudveksling for kampen mod grov og organiseret kriminalitet og terrorisme på tværs af grænserne; |
|
88. |
er bekymret over, at det britiske forhandlingsmandat mangler ambitioner inden for vigtige områder af det retslige samarbejde i straffesager; mener, at det vil være muligt for EU og Det Forenede Kongerige at finde frem til en løsning, der giver mulighed for et mere ambitiøst samarbejde end det, der gælder i henhold til den europæisk konvention om udlevering; |
Migration, asyl og grænseforvaltning
|
89. |
understreger, at der er behov for at nå til enighed om betingelserne for samarbejde om andre statsborgeres migration end de to parters, under samtidig iagttagelse af respekten for de grundlæggende rettigheder og den menneskelige værdighed og anerkendelse af nødvendigheden af at beskytte særligt sårbare personer; gentager sin opfordring til, at et sådant samarbejde i det mindste bør indeholde ordninger, der udbygger sikrede og lovlige adgangsveje til international beskyttelse, herunder gennem familiesammenføring; |
|
90. |
understreger behovet for et solidt samarbejde mellem parterne for at bekæmpe menneskesmugling og menneskehandel i overensstemmelse med folkeretten, som fortsat vil gælde for grænsen mellem EU og Det Forenede Kongerige; |
|
91. |
fastholder, at Det Forenede Kongerige ikke kan vælge og vrage blandt elementerne i de gældende EU-asyl- og migrationsregler; |
|
92. |
understreger endnu en gang, at der er behov for at vedtage en plan for familiesammenføring, der er klar til at træde i kraft ved overgangsperiodens udløb; |
|
93. |
som en del af en sådan plan og mere generelt minder Parlamentet forhandlerne om både EU's og Det Forenede Kongeriges forpligtelse til at beskytte alle børn på deres område og i overensstemmelse med FN's konvention om barnets rettigheder fra 1989 (UNCRC opfordrer medlemsstaterne til, når Det Forenede Kongerige har fremsat konkrete forslag, at give Kommissionen mandat til at forhandle en plan om familiesammenføring for asylansøgere); |
|
94. |
understreger betydningen af en koordineret tilgang fra EU's side med hensyn til alle disse spørgsmål, idet bilaterale ordninger mellem Det Forenede Kongerige og de enkelte medlemsstater om spørgsmål som familiesammenføring for asylansøgere eller flygtninge, omfordelings- eller tilbagetagelsesordninger risikerer at få negative konsekvenser for sammenhængen i EU's asyl- og migrationspolitik; opfordrer både EU og Det Forenede Kongerige til at stræbe efter en afbalanceret og konstruktiv tilgang i alle disse spørgsmål; |
Bekæmpelse af hvidvaskning af penge og af finansiering af terrorisme
|
95. |
opfordrer EU og Det Forenede Kongerige til at medtage bestemmelser om en politik til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (AML/CFT) i den fremtidige partnerskabsaftale, herunder en mekanisme til udveksling af oplysninger; minder om, at EU og Det Forenede Kongerige i den politiske erklæring forpligtede sig til at gå videre end Den Finansielle Aktionsgruppes standarder for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme med hensyn til gennemsigtighed vedrørende reelt ejerskab og at sætte en stopper for den anonymitet, der er forbundet med brugen af virtuelle valutaer, herunder gennem rettidig omhu ved kontrol af kundelegitimation; |
|
96. |
opfordrer EU og Det Forenede Kongerige til at indføje specifikke bestemmelser i den nye partnerskabsaftale om tilsyn med finansielle og ikke-finansielle forpligtede enheder i forbindelse med rammerne for bekæmpelse af hvidvask af penge; |
Skattespørgsmål
|
97. |
opfordrer EU og Det Forenede Kongerige til at prioritere en koordineret bekæmpelse af skatteunddragelse og skatteundgåelse; opfordrer parterne til at gribe ind over for skadelig skattepraksis ved at tilstræbe samarbejdsmomenter inden for rammerne af EU's adfærdskodeks for erhvervsbeskatning; bemærker, at Det Forenede Kongerige ifølge Kommissionen rangerer højt på indikatorer, der identificerer et land som havende kendetegn, der kan anvendes af selskaber til skatteunddragelse; opfordrer til, at den fremtidige aftale specifikt behandler dette spørgsmål; bemærker, at Det Forenede Kongerige ved overgangsperiodens udløb vil blive betragtet som et tredjeland og skal bedømmes af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) i overensstemmelse med de kriterier, der er opstillet for EU-listen over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner; opfordrer EU og Det Forenede Kongerige til at sikre fuldt administrativt samarbejde om at sikre overholdelse af momslovgivningen og af beskyttelsen og inddrivelsen af momsindtægter; |
Bekæmpelse af klimaændringer og miljøbeskyttelse
|
98. |
mener, at Det Forenede Kongerige fuldt ud bør tilpasse sig EU's nuværende og fremtidige klimapolitikramme, herunder reviderede 2030-mål og 2040-mål og den kurs, der vil blive fulgt for at opnå klimaneutralitet inden 2050; |
|
99. |
mener, at Det Forenede Kongerige bør indføre et system med CO2-prissætning med mindst samme omfang og effektivitet som det, der er fastsat i EU's emissionshandelssystem (EU ETS), og bør anvende de samme principper for anvendelsen af eksterne kreditter inden udgangen af overgangsperioden; mener endvidere, at de følgende to betingelser bør gælde, hvis Det Forenede Kongerige anmoder om, at dets eget emissionshandelssystem knyttes til EU ETS: Det Forenede Kongeriges emissionshandelssystem bør ikke undergrave integriteten af EU ETS, navnlig dets balance mellem rettigheder og forpligtelser, og bør afspejle den fortsatte stigning i omfanget og effektiviteten af EU ETS; understreger, at der allerede bør være oprettet og indført et system med CO2-prissætning inden afstemningen i Parlamentet om, hvorvidt det skal godkende udkastet til aftale; |
|
100. |
understreger betydningen af at sikre en passende overvågning og vurdering i Det Forenede Kongerige af luft- og vandkvaliteten ud over vedtagelsen af fælles standarder og mål; understreger endvidere vigtigheden af, at Det Forenede Kongerige gennemfører og håndhæver de emissionsgrænseværdier og andre bestemmelser, der er vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 (16), og tilpasser sig dynamisk til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (17), herunder ajourføringerne af referencedokumenterne om den bedste tilgængelige teknik; |
Folkesundhed
|
101. |
understreger, at Det Forenede Kongerige, hvis det ønsker at blive opført på listen over lande, der har tilladelse til at eksportere varer, som er omfattet af SPS-foranstaltninger, til EU, fuldt ud skal opfylde EU's krav til disse varer, herunder krav vedrørende produktionsprocesser; understreger endvidere, at oprindelsesreglerne for fødevarer i særdeleshed bør respekteres fuldt ud, og at der bør fastsættes klare regler for forarbejdningen af fødevarer i Det Forenede Kongerige for at forebygge omgåelse af EU's krav, navnlig i forbindelse med eventuelle frihandelsaftaler mellem Det Forenede Kongerige og andre lande; |
|
102. |
understreger, at Det Forenede Kongerige skal være på linje med EU's lovgivning vedrørende genetisk modificerede organismer og plantebeskyttelsesmidler; mener, at parterne bør sigte mod at mindske anvendelsen af og risiciene ved pesticider; understreger nødvendigheden af, at begge parter bestræber sig på at reducere brugen af antibiotika i animalsk produktion og fortsat forbyder anvendelsen heraf som vækstfremmer og mindsker upassende eller unødvendig menneskelig brug; |
|
103. |
understreger vigtigheden af at forhindre mangel på lægemidler og medicinsk udstyr; opfordrer indtrængende de nationale myndigheder og interesseparterne til at sikre, at processen med at omfordele de nationalt godkendte lægemidler afsluttes inden overgangsperiodens udløb; opfordrer EU og Det Forenede Kongerige til at indlede et langsigtet samarbejde om at forebygge, opdage, forberede sig på og reagere på anerkendte og nye trusler mod sundhedssikkerheden; opfordrer i den forbindelse til et fortsat samarbejde mellem EU og Det Forenede Kongerige med henblik på effektivt at bekæmpe covid-19-pandemien; mener, at hvis en af parterne ikke træffer passende foranstaltninger til at imødegå en sundhedstrussel, kan den anden part træffe ensidige foranstaltninger til at beskytte folkesundheden; |
|
104. |
understreger betydningen af at opretholde EU-lovgivningen om lægemidler, medicinsk udstyr, kemikaliesikkerhed, herunder hormonforstyrrende kemiske stoffer, og samtidig sikre fortsat adgang til lægemidler og medicinsk udstyr, og understreger, at britiske virksomheder under alle omstændigheder vil være underlagt de samme forpligtelser, som gælder for virksomheder uden for EØS: understreger desuden behovet for at fastsætte stærke betingelser for SPS-foranstaltninger, der går videre end WTO-aftalen, med henblik på at beskytte EU's indre marked, og navnlig forbrugerne, mod eventuelle risici i forbindelse med import eller eksport af produkter fra og til Det Forenede Kongerige; |
Transport
|
105. |
understreger, at det planlagte partnerskab baseret på tætte økonomiske forbindelser og fælles interesser bør tilbyde fortsatte og uhindrede forbindelsesmuligheder for alle transportformer ud fra et princip om gensidighed og bør sikre lige konkurrencevilkår, navnlig hvad angår sociale standarder samt beskæftigelses- og miljømæssige standarder og passagerrettigheder; understreger, at det også bør omfatte den særlige situation for Kanaltunnelen, navnlig hvad angår aspekter af ordningen vedrørende sikkerhed og tilladelser; |
|
106. |
mener, at det fremtidige samarbejde med Det Forenede Kongerige bør omfatte transportprojekter af fælles interesse og fremme gode grænseoverskridende handels- og erhvervsvilkår, navnlig ved at lette og bistå SMV'er med at undgå enhver yderligere administrativ byrde; |
|
107. |
mener, at det bør planlægges at lade Det Forenede Kongerige deltage i EU's grænseoverskridende forsknings- og udviklingsprogrammer inden for transport på grundlag af fælles interesser; |
|
108. |
minder om, at det er vigtigt, at Kommissionen er alene om at forhandle på vegne af EU, og at medlemsstaterne ikke må indlade sig på bilaterale forhandlinger; opfordrer imidlertid indtrængende Kommissionen til at repræsentere hver enkelt medlemsstats interesser i den endelige samlede aftale; |
|
109. |
understreger, at rettigheder og privilegier er forbundet med forpligtelser, og at niveauet for adgang til det indre marked i EU fuldt ud bør svare til graden af regelkonvergens og indgåede forpligtelser med hensyn til at respektere lige vilkår for åben og fair konkurrence baseret på de fælles minimumsstandarder, der finder anvendelse i EU; |
|
110. |
minder om, at luftfart er den eneste transportform, der ikke har noget retligt alternativ fra WTO at falde tilbage på, i tilfælde af at der ikke opnås enighed inden overgangsperiodens udløb; |
|
111. |
mener, at det påtænkte partnerskab bør omfatte et ambitiøst og omfattende kapitel om lufttransport, der sikrer EU's strategiske interesser og indeholder passende bestemmelser om markedsadgang, investeringer og operationel og kommerciel fleksibilitet (f.eks. fælles rutenumre), idet der tages hensyn til afbalancerede rettigheder og forpligtelser, og bør omfatte et tæt samarbejde inden for luftfartssikkerhed og lufttrafikstyring; |
|
112. |
understreger, at enhver eventuel bevilling af visse elementer, der indgår i den såkaldte femte frihedsrettighed (frihed i luften), bør være af begrænset omfang og skal omfatte afbalancerede og tilsvarende forpligtelser i EU's interesse; |
|
113. |
noterer sig, at den nuværende ramme for Det Internationale Transportforum, der er baseret på et begrænset antal tilladelser, ikke egner sig til at blive anvendt på forbindelserne mellem EU og Det Forenede Kongerige i betragtning af den store mængde gods, der transporteres ad landevejen mellem EU og Det Forenede Kongerige; understreger i den forbindelse, at der bør træffes tilstrækkelige foranstaltninger til at undgå trusler mod den offentlige orden og forhindre forstyrrelser af trafikstrømmene for vejgodstransportvirksomheder og busselskaber; understreger i denne forbindelse betydningen af at forbedre de direkte søruter fra Irland til kontinentet og dermed mindske afhængigheden af den britiske »landbro«; |
|
114. |
understreger, at Det Forenede Kongeriges godstransportvirksomheder ikke kan opnå rettigheder og goder på samme niveau som EU's egne godstransportvirksomheder med hensyn til vejgodstransport; |
|
115. |
mener, at det påtænkte partnerskab bør omfatte retten til transit i forbindelse med ture med læs og tomture fra én parts område til den samme parts område gennem den anden parts område; |
|
116. |
mener, at det påtænkte partnerskab bør omfatte lige vilkår, navnlig inden for arbejde og køre- og hviletider, udstationering af førere, fartskrivere, køretøjers vægt og dimensioner, kombineret transport og uddannelse af personale, såvel som særlige bestemmelser til at sikre et sammenligneligt beskyttelsesniveau for operatørers og føreres vedkommende; |
|
117. |
opfordrer indtrængende til, at der sker en prioritering af fleksibilitet i søhandelen mellem EU og Det Forenede Kongerige og den frie bevægelighed for passagerer, søfolk og personale til søs og på land; understreger i den forbindelse, at EU og Det Forenede Kongerige bør sikre, at der findes ordentlige grænse- og toldsystemer for at undgå forsinkelser og forstyrrelser; |
Kultur og uddannelse
|
118. |
mener, at aftalen bør gøre det klart, at den vil opretholde kulturel og sproglig mangfoldighed i overensstemmelse med UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed; |
|
119. |
glæder sig over den klare erklæring i forhandlingsdirektiverne om, at de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige også bør omfatte dialog og udveksling på uddannelses- og kulturområdet; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til den kulturelle sektors særlige karakter ved forhandlingerne om relevante mobilitetsbestemmelser; er endvidere bekymret over, at bestemmelserne om fysiske personers indrejse og midlertidige ophold i forretningsøjemed i det udkast til aftale, som Kommissionen har offentliggjort, ikke opfylder den kulturelle og kreative sektors behov og risikerer at hæmme den fortsatte kulturelle udveksling; |
|
120. |
bifalder uforbeholdent den klare tilkendegivelse i forhandlingsdirektiverne af, at audiovisuelle tjenester bør udelukkes fra anvendelsesområdet for det økonomiske partnerskab, og opfordrer indtrængende Kommissionen til ufravigeligt at fastholde denne holdning; |
|
121. |
understreger, at adgang til EU's marked for audiovisuelle tjenester kun kan garanteres, hvis Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU (18) gennemføres fuldt ud, således at begge parter får samme rettigheder til re-transmission; minder om, at audiovisuelt indhold af britisk oprindelse fortsat vil blive klassificeret som »europæiske programmer« efter overgangsperiodens udløb, så længe programmer med oprindelse i ikke-medlemsstater og i stater uden for EØS, som er parter til Europarådets konvention om grænseoverskridende fjernsyn, er omfattet af indholdskvoten for »europæiske programmer«; |
|
122. |
glæder sig over, at spørgsmål vedrørende tilbagelevering eller tilbagegivelse af ulovligt fjernede kulturgoder til deres oprindelsesland er blevet inkluderet; og understreger betydningen af et fortsat samarbejde med Det Forenede Kongerige på det område; |
Ramme for økonomisk forvaltning og kontrol
|
123. |
opfordrer til at sikre og respektere den ret til indsigt, som indehaves af Kommissionens tjenestegrene, Den Europæiske Revisionsret, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) og Den Europæiske Revisionsret, såvel som Europa-Parlamentets kontrolbeføjelser; minder om, at EU-Domstolen skal accepteres som den kompetente domstol i sager, hvor overholdelsen og fortolkningen af EU-retten er berørt; |
Deltagelse i EU-programmer
|
124. |
opfordrer Kommissionen til at lægge særlig vægt på de følgende gældende principper og betingelser i forbindelse med både »Deltagelse i EU-programmer« og »Horisontale ordninger og styring«:
|
|
125. |
mener navnlig, at det er vigtigt med Det Forenede Kongeriges deltagelse på linje med de generelle principper for tredjelandes deltagelse i grænseoverskridende, kulturelle, udviklings-, uddannelses- og forskningsprogrammer som Erasmus+, Creative Europe, Horisont, Det Europæiske Forskningsråd, LIFE-programmet, det transeuropæiske transportnet (TEN-T), Connecting Europe-faciliteten (CEF), det fælles europæiske luftrum (SES), Interreg, fælles teknologiske initiativer som f.eks. Clean Sky I og II, forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum (SESAR), ERIC, Galileo, Copernicus, den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (EGNOS), støtterammen for overvågning og sporing i rummet (SST) og offentlige-private partnerskaber; |
|
126. |
forventer, at aftalen omfatter Det Forenede Kongeriges forhold til Euratom og ITER-projektet og konsekvensen af en tilbagetrækning for aktiver og passiver; forventer desuden, at Det Forenede Kongerige efterlever de højeste standarder for nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse; |
|
127. |
mener, at Det Forenede Kongerige, hvis landet alligevel skulle ønske at deltage i det indre marked, bør bidrage til samhørighedsfondene for perioden 2021-2027 i overensstemmelse med den model, der anvendes for EØS-landene; |
|
128. |
mener, at den nye aftale bør tage hensyn til behovene i de EU-regioner, der er berørt af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU; |
|
129. |
understreger, at det er af største betydning, at Peace-programmet fortsætter med at operere i Nordirland og i Irlands grænseområder, og at det forvaltes selvstændigt af Organet for Særlige EU-Programmer; |
|
130. |
mener, at samarbejdet om emner af gensidig interesse mellem regionerne i EU's yderste periferi og oversøiske lande og territorier på den ene side og Det Forenede Kongeriges oversøiske territorier på den anden side, navnlig i Caribien og Stillehavet, bør fortsætte; opfordrer til, at der fastsættes særlige bestemmelser, der i påkommende tilfælde kan muliggøre fremtidige fælles projekter inden for rammerne af Den Europæiske Udviklingsfond og samhørighedsfondene; og påpeger, at der er behov for at opretholde en passende støtte til de resterende OLT'er; |
|
131. |
understreger, at Den Europæiske Unions Solidaritetsfond ved at stille finansielle midler til rådighed over EU-budgettet er et konkret udtryk for solidaritet, når f.eks. én eller flere regioner i EU eller et land, der ansøger om tiltrædelse, rammes af alvorlige økonomiske virkninger; |
|
132. |
understreger, at der er behov for at knytte deltagelsen i programmer til tilpasning til relaterede politikker, såsom klima- og cyberpolitikker; |
|
133. |
mener, at en aftale om energisamarbejde i overensstemmelse med den overordnede aftale om de fremtidige forbindelser og baseret på en solid forvaltning og lige vilkår vil være i begge parters interesse; |
|
134. |
understreger, at det for at sikre kontinuitet i det indre marked for elektricitet på øen Irland efter Det Forenede Kongeriges udtræden er nødvendigt fortsat at anvende EU's energilovgivning i Nordirland; |
|
135. |
er af den opfattelse, at Det Forenede Kongerige fortsat kan være en vigtig partner i EU's rumpolitik, og understreger, at Det Forenede Kongeriges fremtidige adgang til EU's rumprogram skal behandles under forhandlingerne, samtidig med at Unionens interesser sikres og i overensstemmelse med den gældende retlige ramme for tredjelandes deltagelse i EU's rumprogram; |
Intellektuel ejendomsret
|
136. |
fremhæver, at den påtænkte aftale bør indeholde stærke og håndhævelige bestemmelser om anerkendelse og en høj grad af beskyttelse af geografiske betegnelser samt intellektuelle ejendomsrettigheder såsom ophavsret og beslægtede rettigheder, varemærker og industrielle design, patenter og forretningshemmeligheder baseret på de nuværende og fremtidige EU-retlige rammer, uden at bringe adgang til økonomisk overkommelige lægemidler såsom generisk medicin i fare; mener, at den også bør sikre muligheden for et tæt bilateralt samarbejde mellem Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) og de britiske instanser for intellektuel ejendomsret; |
Selskabsret
|
137. |
bemærker, at det for at undgå en sænkning af standarderne og sikre søgsmålskompetence i Det Forenede Kongerige og EU er ønskeligt, at den påtænkte aftale indeholder fælles minimumsstandarder for etablering og gennemførelse af aktiviteter, beskyttelse af aktionærer, kreditorer og ansatte, virksomheders regnskabsaflæggelse og revision og regler om gennemsigtighed samt gensidig anerkendelse af retsafgørelser vedrørende rekonstruktion og konkurs eller insolvens; |
Civilretligt samarbejde, herunder i familiesager
|
138. |
understreger, at civilretligt samarbejde er af altafgørende betydning for at sikre den fremtidige samhandel og forretningsmæssige interaktion mellem borgere og virksomheder og for at skabe sikkerhed og tilstrækkelig beskyttelse af parterne ved tværnationale transaktioner og andre aktiviteter; er af den opfattelse, at det derfor bør overvejes nøje, hvorvidt Luganokonventionen kunne være en passende løsning, der ville gøre det muligt for EU at opretholde den overordnede balance i dets forbindelser med tredjelande og internationale organisationer, eller hvorvidt en ny løsning, der kan sikre en »dynamisk tilpasning« mellem de to parter, ville være mere passende; |
|
139. |
understreger, at den påtænkte aftale bør finde en meningsfuld og omfattende løsning med hensyn til navnlig ægteskabssager, forældreansvar og andre familiesager; noterer sig i den forbindelse, at enhver bestemmelse om gensidig håndhævelse i familieretlige sager i den påtænkte aftale ikke kun bør baseres på princippet om gensidig tillid mellem retssystemerne, men også på eksistensen af visse forfatningsmæssige garantier og fælles standarder for grundlæggende rettigheder; |
Udviklingssamarbejde og humanitær bistand
|
140. |
bemærker, at Det Forenede Kongerige fortsat er en af de største bilaterale donorer i verden, og påpeger, at EU skal gribe mulighederne for at samarbejde med Det Forenede Kongerige i en ånd af partnerskab; beklager, at Det Forenede Kongeriges udtræden af EU vil efterlade huller i EU's overordnede politik for udviklingssamarbejde og humanitær bistand; |
|
141. |
understreger EU's og Det Forenede Kongeriges centrale rolle i forbindelse med håndteringen af de fælles udfordringer gennem udviklingspolitik og humanitær bistand; understreger betydningen af at forfølge udviklingsvenlig politikkohærens i denne henseende; |
|
142. |
understreger betydningen af et stærkt partnerskab, der værner om den rettighedsbaserede tilgang og samtidig sikrer en fortsat forpligtelse til — og et fortsat samarbejde om — dels at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling, menneskerettigheder og fattigdomsudryddelse og dels at gennemføre Parisaftalen; understreger endvidere vigtigheden af en harmoniseret indsats i forbindelse med humanitære kriser og af de grundlæggende principper for humanitær bistand; |
|
143. |
er overbevist om, at det er muligt at styrke partnerskabet efter Cotonou og EU-Afrika-strategien ved effektivt at samarbejde med Det Forenede Kongerige og bygge videre på landets stærke tilstedeværelse i Afrika, Vestindien og Stillehavet; understreger, at EU, Det Forenede Kongerige og AVS-landene bør samarbejde på alle niveauer i overensstemmelse med principperne om partnerskab, solidaritet og komplementaritet; |
Sikkerheds- og udenrigspolitik
|
144. |
noterer sig, at de britiske forhandlingsmål, der blev offentliggjort den 27. februar 2020, fastslog, at udenrigspolitikken kun vil blive fastlagt inden for rammerne af en bredere venskabelig dialog og et bredere samarbejde mellem Det Forenede Kongerige og EU, hvilket degraderer dette vigtige område til en ikkeinstitutionaliseret forbindelse, der skal træffes aftale om på et senere tidspunkt; |
|
145. |
beklager, at dette er i modstrid med bestemmelserne i den politiske erklæring, som lægger op til et ambitiøst, bredt, dybtgående og fleksibelt partnerskab på det udenrigspolitiske område og på sikkerheds- og forsvarsområdet, og opfordrer til, at der oprettes et fremtidigt bredt, omfattende og afbalanceret sikkerhedspartnerskab mellem EU og Det Forenede Kongerige, som Det Forenede Kongerige har tilsluttet sig; |
|
146. |
minder om EU's holdning om, at udenrigspolitik, sikkerhed og forsvar bør være en del af en omfattende aftale om de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige; |
|
147. |
beklager, at Det Forenede Kongerige ikke udviser nogen ambitioner om forbindelser med EU inden for udenrigspolitik, sikkerhed og forsvar, og at disse områder udtrykkeligt ikke er omfattet af Det Forenede Kongeriges mandat og derfor ikke er en del af de 11 forhandlingsborde; |
|
148. |
minder om, at EU og Det Forenede Kongerige deler principper, værdier og interesser; understreger, at det er i begge parters interesse at opretholde et ambitiøst, tæt og varigt samarbejde med respekt for EU's autonomi i form af en fælles ramme for udenrigs- og sikkerhedspolitikken, der er baseret på artikel 21 i TEU og tager hensyn til FN-pagten og NATO på følgende områder:
|
|
149. |
bemærker, at et dybt integreret og koordineret internationalt samarbejde mellem EU og Det Forenede Kongerige ville være til stor fordel for begge parter og for den globale verdensorden generelt, da parterne har ensartede tilgange til effektiv multilateralisme, bevarelse af fred, sikkerhed og bæredygtighed samt sikring og gennemførelse af menneskerettigheder; foreslår, at en sådan koordinering bør styres af en systemisk platform for høringer på højt plan og koordinering af udenrigspolitiske spørgsmål; understreger betydningen og merværdien af interparlamentarisk samarbejde om globale problemer; |
|
150. |
understreger, at fælles løsninger på udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske udfordringer såsom terrorisme, cyberkrig, naboskabskriser, respekt for menneskerettighederne, desinformationskampagner og hybride trusler er nødvendige for begge parter; tilskynder til en effektiv, rettidig og gensidig dialog, høring, koordinering og udveksling af oplysninger og efterretninger; mener, at de skal være underlagt demokratisk kontrol fra Det Forenede Kongeriges og EU-institutionernes side; minder om, at udvekslinger af klassificerede oplysninger skal organiseres inden for en specifik ramme; |
|
151. |
understreger, at Det Forenede Kongerige fra afslutningen af overgangsperioden vil blive et tredjeland uden nogen særlig ramme for forbindelserne, hvilket vil få væsentlig indflydelse på det eksisterende samarbejde inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik; |
|
152. |
opfordrer både EU og Det Forenede Kongerige til at styrke international fred og stabilitet, herunder ved at udvikle fælles strategier for en styrkelse af FN's fredsbevarende indsats; opfordrer begge parter til at fremme en kultur af fred og dialog som et middel til konfliktforebyggelse, konfliktstyring og konfliktløsning og til at opretholde rettigheder for kvinder og ligestilling; støtter en fortsættelse af det eksisterende samarbejde på disse områder; opfordrer til systematisk præferentielt samarbejde med hensyn til fredsbevarende operationer; opfordrer til øget samarbejde mellem EU og Det Forenede Kongerige om spørgsmål vedrørende demokratisk udvikling, reformprocesser og demokratisk parlamentarisk praksis i tredjelande, herunder valgobservation; |
|
153. |
erklærer, at EU har en stærk interesse i et sådant partnerskab vedrørende udenrigspolitik og sikkerhed i betragtning af de gensidige fordele som følge af Det Forenede Kongeriges og Frankrigs permanente medlemskab af Sikkerhedsrådet, Det Forenende Kongeriges og EU-medlemmers effektive diplomatiske tjeneste og den omstændighed, at Det Forenede Kongerige har Europas stærkeste væbnede styrker; |
|
154. |
foreslår at basere det fremtidige partnerskab på et meget tæt og regelmæssigt samarbejde og koordinering i FN, navnlig i FN's Sikkerhedsråd og i Menneskerettighedsrådet; |
|
155. |
understreger den gensidige betydning af sikkerhed og udvikling; tilskynder både EU og Det Forenede Kongerige til at arbejde tæt sammen om bæredygtig udvikling og humanitær bistand; minder begge parter om betydningen af at nå ODA-målet på 0,7 % af BNI og at støtte princippet om udviklingsvenlig politikkohærens; mener, at partnerskabet efter Cotonou og EU's strategi for Afrika kan drage nytte af et effektivt samarbejde med Det Forenede Kongerige, som tager sigte på høje sociale standarder for menneskerettigheder og miljøbeskyttelse for at opnå verdensmålene for bæredygtig udvikling og målene i Parisaftalen; |
|
156. |
understreger, at det er i Det Forenede Kongeriges og EU's fælles interesse, forstærket ved deres geografiske nærhed, at samarbejde om udviklingen af effektive og reelt interoperable forsvarskapaciteter, herunder inden for Det Europæiske Forsvarsagentur, som der bør indgås en administrativ ordning med, og at fortsætte de meget værdifulde partnerskaber inden for NATO's og EU's programmer om forsvar og ekstern sikkerhed, Galileo, programmer for cybersikkerhed, og bekæmpelse af målrettede desinformationskampagner og cyberangreb, hvilket den nuværende covid-19-pandemi har illustreret; minder om, at en specifik aftale med hensyn til deltagelse i den statsregulerede tjeneste Galileo er både mulig og nødvendig; bemærker også, at Det Forenede Kongerige for den kommende Europæiske Forsvarsfonds vedkommende kunne tilknyttes på de vilkår, der gælder for tredjelande; opfordrer både EU og Det Forenede Kongerige til at udvikle en fælles tilgang til standardisering af forsvarsteknologi; |
|
157. |
forventer, at Det Forenede Kongerige vil kunne fortsætte det etablerede samarbejde og udvekslingen af oplysninger mellem nationale myndigheder på cybersikkerhedsområdet; |
|
158. |
minder om, at en række restriktive foranstaltninger (sanktionsordninger) i øjeblikket er i kraft i Det Forenede Kongerige i henhold til EU-lovgivningen; anerkender den effektive anvendelse af sanktioner i forbindelse med menneskerettigheder, demokrati og retsstat i overensstemmelse med FN-pagten; understreger, at Det Forenede Kongerige stadig vil være forpligtet til at anvende FN's sanktionsordninger efter udtrædelsen, og opfordrer Det Forenede Kongerige til fortsat at tilpasse sin sanktionspolitik til EU; opfordrer til, at der etableres en passende koordineringsmekanisme for sanktioner mellem de to parter, og et tæt samarbejde om sanktioner i globale fora, med henblik på at maksimere deres virkning og sikre konvergens, og at gensidige interesser forfølges og opfyldes med det formål at fremme fælles værdier; |
|
159. |
opfordrer Det Forenede Kongerige til at deltage i de relevante EU-agenturer og indtage en fremtrædende rolle i EU's krisestyringsoperationer og i FSFP-missioner og -operationer, herunder i humanitære missioner og redningsmissioner, konfliktforebyggelse og fredsbevarelse, militær rådgivning og bistand samt postkonfliktstabilisering samt i projekter inden for rammerne af det permanente strukturerede samarbejde (PESCO), hvor landet opfordres til at deltage, og understreger, at en sådan deltagelse bør være underlagt strenge betingelser, der respekterer EU's beslutningsautonomi og Det Forenede Kongeriges suverænitet, princippet om afbalancerede rettigheder og forpligtelser og er baseret på reel gensidighed, herunder et rimeligt og passende finansielt bidrag; opfordrer Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til regelmæssigt at informere Europa-Parlamentet om processen med den politiske dialog med Det Forenede Kongerige og om de vigtigste aspekter af udvekslingen af oplysninger om FSFP og krisestyring; |
|
160. |
minder om, at effektive internationale våbenkontrol-, nedrustnings- og ikkespredningsordninger er en hjørnesten i den globale og europæiske sikkerhed; minder om vigtigheden af en sammenhængende og troværdig europæisk strategi for multilaterale forhandlinger på globalt plan og om foranstaltninger til regional deeskalering og tillidsopbygning; minder om den vigtige rolle, som Det Forenende Kongerige spillede med hensyn til udvikling og etablering af disse normer, institutioner og organisationer; opfordrer Det Forenede Kongerige til at udvikle en fælles strategi med EU vedrørende dette politikområde, særligt i overensstemmelse med FN's nedrustningsdagsorden; opfordrer Det Forenede Kongerige til at forpligte sig til fortsat at være bundet af kriterier, der svarer til de kriterier, der er opstillet i fælles holdning 2008/944/FUSP (19) og sammen med EU at fremme den universelle anvendelse og strenge gennemførelse af våbenhandelstraktaten, ikkespredningstraktaten (NPT) og fornyelsen af den nye START-traktat; |
|
161. |
understreger den store vigtighed af konsulært og diplomatisk samarbejde mellem EU og Det Forenede Kongerige, da dette vil sikre effektiv bistand til den anden parts borgere og gøre det muligt for både Det Forenede Kongerige og EU at give sine borgere mulighed for at drage fordel af konsulær beskyttelse i tredjelande, hvor en af parterne ikke har nogen diplomatisk repræsentation i overensstemmelse med artikel 20 , litra c), i TEUF; |
|
162. |
fremhæver, at covid-19-pandemien har illustreret betydningen af militær kapacitet og militære aktiver, idet europæiske væbnede styrker har spillet en afgørende rolle med hensyn til at understøtte den civile indsats for at komme pandemien til livs, samtidig med at de varetager deres centrale missioner; understreger, at denne pandemi har vist betydningen af strategisk uafhængighed for EU og europæisk forsvarssamarbejde for så vidt angår at beskytte europæiske befolkninger i nødsituationer og fremme medlemsstaternes modstandskraft; mener, at der bør indføres mekanismer til at muliggøre hurtigt samarbejde mellem EU og Det Forenede Kongerige i tilfælde af fremtidige kriser af lignende art og omfang; er af den opfattelse, at europæisk militærs lægetjenester baseret på erfaringerne med covid-19-pandemien bør oprette et informationsudvekslings- og støttenetværk til fremme af bred europæiske modstandskraft i perioder med nødsituationer og kriser; mener, at Det Forenede Kongeriges deltagelse i sådanne fremtidige europæiske militærmedicinske netværk vil være til gensidig fordel; |
Institutionelle bestemmelser og forvaltning
|
163. |
påpeger, at hele aftalen med Det Forenede Kongerige som tredjeland, herunder bestemmelser om lige vilkår, sektorspecifikke spørgsmål og tematiske samarbejdsområder og fiskeri, bør omfatte etableringen af et fælles, sammenhængende og solidt forvaltningssystem som en overordnet ramme, der dækker det fælles løbende tilsyn og forvaltningen af aftalen samt gennemsigtige tvistbilæggelses-, overholdelses- og håndhævelsesmekanismer med sanktioner og foreløbige foranstaltninger, hvor det er nødvendigt, for så vidt angår fortolkningen og anvendelsen af aftalens bestemmelser; |
|
164. |
er af den opfattelse, at en fælles, omfattende og horisontal forvaltningsmekanisme bør finde anvendelse i de fremtidige forbindelse med Det Forenede Kongerige som helhed, omfattende eventuelle supplerende aftaler, der måtte blive indgået på et senere tidspunkt, samtidig med at der sikres overensstemmelse med bestemmelserne i udtrædelsesaftalen, og ineffektivitet undgås; påpeger, at tvistbilæggelsesmekanismen skal være robust og indeholde bestemmelser om gradvise sanktioner såvel som retsmidler, når det fastslås, at en af parterne er i strid med aftalen, og at en sådan mekanisme skal sikre effektive, hurtigt anvendelige og afskrækkende retsmidler; understreger, at Parlamentet fortsat vil være på vagt med hensyn til gennemførelsen af alle bestemmelser; minder om, at Det Forenede Kongerige som tidligere medlemsstat har udviklet vigtige institutionelle samarbejds- og dialogstrukturer med EU, som bør lette operationaliseringen af sådanne horisontale ordninger; gentager, at EU forventer et højere ambitionsniveau af Det Forenede Kongerige med hensyn til forvaltning med henblik på at opbygge et solidt fremtidigt partnerskab med Det Forenede Kongerige; |
|
165. |
fastholder, at det er absolut nødvendigt, at dette forvaltningssystem respekterer autonomien på begge sider for fuldt ud at opretholde autonomien i EU's beslutningstagning og retsorden, herunder Parlamentets og Rådets rolle som medlovgivere af EU-retten, og herunder EU-Domstolens rolle som den eneste fortolker af EU-retten og EU's charter om grundlæggende rettigheder; mener, at forvaltningsordningerne skal give mulighed for forelæggelse for EU-Domstolen, når det drejer sig om bestemmelser, der er baseret på EU-retlige aspekter; |
|
166. |
glæder sig over forslaget om at oprette et Parlamentarisk Partnerskabsudvalg for medlemmer af Europa-Parlamentet og medlemmer af det britiske parlament med ret til at modtage information fra Partnerskabsrådet og fremsætte anbefalinger til det og understreger, at aftalen bør udgøre retsgrundlaget for bestemmelser, der muliggør institutionel oprettelse af dette organ; |
|
167. |
kræver, at Parlamentets rolle respekteres i forbindelse med gennemførelsen af bestemmelserne om lovgivningsmæssigt samarbejde for at sikre, at det er i stand til at udøve korrekt politisk kontrol, og at dets rettigheder og beføjelser som lovgivende part sikres; minder om, at Parlamentet har ret til at blive informeret om ordningerne for revision af aftalen; |
|
168. |
understreger, at aftalen i sin helhed bør være omfattet af bestemmelserne om dialog med civilsamfundet, inddragelse af interessenter og høring af begge parter i overensstemmelse med punkt 125 i den politiske erklæring, hvilket navnlig bør omfatte arbejdsmarkedets parter, herunder organisationer og arbejdstagersammenslutninger, der repræsenterer både EU-borgere, der bor og arbejder i Det Forenede Kongerige, og britiske statsborgere i EU; insisterer på, at der oprettes interne rådgivende grupper, der kan føre tilsyn med gennemførelsen af aftalen; |
|
169. |
støtter Det Forenede Kongeriges fortsatte deltagelse som tredjelandsobservatør uden nogen beslutningstagende rolle i ikkelovgivningsmæssige EU-agenturer, f.eks. på transport-, miljø- eller beskæftigelsesområdet, samt eventuelle samarbejdsaftaler mellem organer i Det Forenede Kongerige og tilsvarende reguleringsorganer, såsom Det Europæiske Kemikalieagentur, Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed med henblik på at udveksle data, bedste praksis og videnskabelig viden; gentager sin opfordring til Kommissionen om under hensyntagen til Det Forenede Kongeriges status som et ikke-Schengenland og som en central partner i bekæmpelsen af terrorisme og organiseret kriminalitet at overveje et muligt fremtidigt praktisk samarbejde mellem de britiske myndigheder og EU-agenturerne på området retlige og indre anliggender; |
o
o o
|
170. |
pålægger sin formand at sende denne henstilling til Kommissionen og til orientering til Rådet samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering og parlament. |
(1) EUT L 58 af 27.2.2020, s. 53.
(2) EUT C 298 af 23.8.2018, s. 24.
(3) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 2.
(4) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 32.
(5) EUT C 162 af 10.5.2019, s. 40.
(6) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0016.
(7) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0006.
(8) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0033.
(9) UKTF(2020)14.
(10) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0018.
(11) EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7.
(12) EUT C 34 af 31.1.2020, s. 1.
(13) EUT L 58 af 27.2.2020, s. 53.
(14) Det er nødvendigt i den kommende aftale at medtage en ad hoc-mekanisme mod »swap«-risici for at beskytte det indre marked mod en situation, hvor Det Forenede Kongerige vælger at importere varer til lave priser fra tredjelande (for at tilfredsstille sit indenlandske forbrug) og eksportere sin indenlandske produktion toldfrit til det mere lukrative EU-marked. Dette fænomen, der gavner både Det Forenede Kongerige og tredjelande, og som oprindelsesreglerne ikke kan forhindre, vil destabilisere EU's landbrugssektorer og kræver derfor specifikke operative mekanismer.
(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).
(17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
(18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1).
Fredag den 19. juni 2020
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/114 |
P9_TA(2020)0167
Europa-Parlamentets henstilling til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om Det Østlige Partnerskab forud for topmødet i juni 2020
Europa-Parlamentets henstilling af 19. juni 2020 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om Det Østlige Partnerskab forud for topmødet i juni 2020 (2019/2209(INI))
(2021/C 362/13)
Europa-Parlamentet
|
— |
der henviser til artikel 2, 3 og 8 og afsnit V, særlig artikel 21, 22, 36 og 37, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) samt til del V i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), |
|
— |
der henviser til lanceringen af Det Østlige Partnerskab i Prag den 7. maj 2009 som et fælles projekt mellem EU og dets seks østlige partnerlande, Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Republikken Moldova og Ukraine, |
|
— |
der henviser til de fælles erklæringer fra topmøderne i Det Østlige Partnerskab i 2009 i Prag, i 2011 i Warszawa, i 2013 i Vilnius, i 2015 i Riga og i 2017 i Bruxelles, |
|
— |
der henviser til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (1), til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side (2), til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side (3), herunder vidtgående og brede frihandelsområder (DCFTA'er), samt til den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side (4), |
|
— |
der henviser til de prioriteter for partnerskabet mellem EU og Aserbajdsjan, der blev godkendt af samarbejdsrådet den 28. september 2018 (5), |
|
— |
der henviser til sluterklæringerne og henstillingerne fra møderne i de parlamentariske associeringsudvalg EU-Ukraine og EU-Moldova, som blev afholdt den 19. december 2019, |
|
— |
der henviser til Parlamentets årlige betænkning om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik af 18. december 2019 (6), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806 (7) om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav, |
|
— |
der henviser til aftalerne mellem Den Europæiske Union og hhv. Republikken Armenien (8) og Republikken Aserbajdsjan (9) om lempelse af reglerne for udstedelse af visa og til undertegnelsen den 8. januar 2020 af en aftale mellem Den Europæiske Unions og Republikken Hviderusland (10) om lempelse af reglerne for udstedelse af visa, |
|
— |
der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 18. marts 2020 til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en politik for Det Østlige Partnerskab efter 2020 med titlen »Styrkelse af robustheden — resultater for alle gennem Det Østlige Partnerskab«, |
|
— |
der henviser til Udenrigsrådets konklusioner om den europæiske naboskabspolitik og Det Østlige Partnerskab, |
|
— |
der henviser til henstillingerne fra og aktiviteterne i Den Parlamentariske Forsamling Euronest, Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Det Østlige Partnerskabs civilsamfundsforum, Regionsudvalget og Konferencen af Regionale og Lokale Myndigheder i Østpartnerskabet (CORLEAP), |
|
— |
der henviser til Den Parlamentariske Forsamling Euronests beslutning af 9. december 2019 om »Fremtiden for Trio Plus-strategien 2030: opbygning af en fremtid for Det Østlige Partnerskab«, |
|
— |
der henviser til EU's globale strategi og den reviderede europæiske naboskabspolitik, |
|
— |
der henviser til Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal og den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog, |
|
— |
der henviser til sine beslutninger af 20. maj 2010 om behovet for en EU-strategi for Sydkaukasus (11), af 23. oktober 2013 om den europæiske naboskabspolitik (12), af 18. september 2014 om situationen i Ukraine og forholdet mellem EU og Rusland (13), af 15. januar 2015 om situationen i Ukraine (14), af 15. april 2015 om hundredåret for det armenske folkedrab (15), af 9. juli 2015 om revision af den europæiske naboskabspolitik (16), af 21. januar 2016 om associeringsaftaler/vidtgående og brede frihandelsområder med Georgien, Republikken Moldova og Ukraine (17), af 23. november 2016 om EU’s strategiske kommunikation til bekæmpelse af tredjemands propaganda mod EU (18), af 13. december 2016 om kvinders rettigheder i de østlige partnerskabslande (19), af 16. marts 2017 om ukrainske politiske fanger i Rusland og situationen på Krim (20), af 19. april 2018 om Hviderusland (21), af 14. juni 2018 om georgiske besatte områder ti år efter den russiske invasion (22), af 4. juli 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af en omfattende og udvidet partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side (23), af 4. oktober 2018 om forringelse af mediefriheden i Hviderusland, navnlig sagen om Charter 97 (24), af 14. november 2018 om gennemførelse af EU's associeringsaftale med Moldova (25), af 14. november 2018 om gennemførelsen af EU's associeringsaftale med Georgien (26) og af 12. december 2018 om gennemførelsen af EU's associeringsaftale med Ukraine (27), |
|
— |
der henviser til sine tidligere beslutninger om Rusland, navnlig dem, der vedrører Ruslands handlinger i territorier tilhørende landene i Det Østlige Partnerskab, krænkelser af krimtatarernes rettigheder, besættelsen af dele af Georgiens territorium og grænsedragningsaktiviteter i forbindelse hermed samt fjendtlig propaganda og desinformation rettet mod EU og landene i Det Østlige Partnerskab, |
|
— |
der henviser til sin henstilling af 15. november 2017 til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil om Det Østlige Partnerskab forud for topmødet i november 2017 (28) og til sin henstilling af 4. juli 2018 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om forhandlingerne om en samlet aftale mellem EU og Aserbajdsjan (29), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 118, |
|
— |
der henviser til skrivelse fra Udvalget om International Handel, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0112/2020), |
|
A. |
der henviser til, at EU i en overskuelig fremtid fortsat vil være Europas dominerende politiske og økonomiske magt, og at dette afføder ansvar over for dets nabolande; |
|
B. |
der henviser til, at EU's globale strategi fra juni 2016 fastslår, at EU's prioritet er at fremme modstandsdygtige, velforvaltede, velstående og tilpassede stater i nabolandene; |
|
C. |
der henviser til, at Det Østlige Partnerskab er inkluderende af karakter, er baseret på gensidige interesser og gensidig forståelse, fælles ejerskab og ansvar, differentiering og konditionalitet og sigter mod et fælles tilsagn fra Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Republikken Moldova, Ukraine og Den Europæiske Union om at uddybe deres forbindelser og overholde folkeretten og grundlæggende værdier, såsom demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, retsstatsprincippet, retsvæsenets uafhængighed og upartiskhed, en social markedsøkonomi, bæredygtig udvikling og god regeringsførelse, med øget stabilitet og velstand som mål; |
|
D. |
der henviser til, at øget samarbejde mellem EU og landene i Det Østlige Partnerskab ikke er en lineær proces, og at et fuldt udbygget samarbejde kun kan opnås og opretholdes, hvis de grundlæggende europæiske værdier og principper overholdes i den forfatningsmæssige og lovgivningsmæssige proces, og hvis bekæmpelsen af korruption, organiseret kriminalitet, hvidvask af penge, oligarkiske strukturer og nepotisme garanteres; understreger dog, at samarbejdet kan ændres radikalt, hvis der sker alvorlige tilbageskridt; |
|
E. |
der henviser til, at visse lande i Det Østlige Partnerskab har valgt at tilstræbe en tættere politisk, menneskelig og økonomisk integration med EU baseret på princippet om differentiering og i overensstemmelse med deres performanceresultater og ambitioner og har indgået ambitiøse associeringsaftaler (AA'er), herunder vidtgående og brede frihandelsområder (DCFTA'er), samt visumfrie ordninger og aftaler om et fælles luftfartsområde; desuden har de tilkendegivet det strategiske mål om medlemskab af EU og har allerede vist sig i stand til at sikre større stabilitet, sikkerhed, velstand og modstandsdygtighed i det østlige naboskabsområde; der henviser til, at befolkningens støtte i deres samfund til europæisk integration fortsat ligger på et meget højt niveau; |
|
F. |
der henviser til, at andre lande i Det Østlige Partnerskab har et mere nuanceret ambitionsniveau i forhold til EU; der henviser til, at Armenien er med i de russiskledede økonomiske og militære regionale integrationsstrukturer (Den Eurasiske Økonomiske Union og Collective Security Treaty Organisation) og har indgået den omfattende og udvidede partnerskabsaftale med EU; der henviser til, at Aserbajdsjan siden 2017 har forhandlet om en ny omfattende aftale med EU, som skal erstatte partnerskabs- og samarbejdsaftalen fra 1999; der henviser til, at Hviderusland ikke har nogen traktatbaserede forbindelser med EU, men at der for nylig er undertegnet aftaler om visumlempelse og tilbagetagelse; |
|
G. |
der henviser til, at partnerlandene siden oprettelsen af Det Østlige Partnerskab har udvist et forskelligartet tempo i deres politiske og økonomiske reformer grundet både interne og eksterne faktorer og endnu ikke er nået til et punkt, hvor disse reformer ikke står til at ændre; |
|
H. |
der henviser til, at fastholdelse af et langsigtet europæisk perspektiv for de interesserede lande i Det Østlige Partnerskab er en katalysator for demokratisering og yderligere reformer i landene i Det Østlige Partnerskab; |
|
I. |
der henviser til, at der er behov for at tilskynde til udvikling af skræddersyede strategier med alle landene i Det Østlige Partnerskab og for at fremme mere ambitiøse former for samarbejde og integration, hvis partnerlandene ønsker det, samt for at støtte og opretholde et ambitiøst tempo i gennemførelsen af reformer med henblik på europæisk integration; |
|
J. |
der henviser til, at dette mål kan nås, hvis der opnås fremskridt med hensyn til respekt for retsstatsprincippet og styrkelse af demokratiet, og der gennemføres omfattende reformer på en rettidig, pålidelig, holdbar og effektiv måde med støtte fra fleksible EU-instrumenter og i overensstemmelse med internationale tilsagn og forpligtelser, som også sker under hensyntagen til de grundlæggende rettigheder, menneskerettighederne og mindretals rettigheder; |
|
K. |
der henviser til, at resultaterne og den øgede differentiering i de bilaterale forbindelser mellem EU og de lande i Det Østlige Partnerskab, som det har undertegnet en associeringsaftale med, hilses velkommen, og til, at tiden nu er inde til at give disse lande klarere retningslinjer vedrørende specifikke reformprioriteter, tilpasningskriterier og de næste skridt i EU-integrationsprocessen; |
|
L. |
der henviser til, at det primære formål med AA'erne/DCFTA'erne er at skabe de nødvendige betingelser for at fremskynde politisk associering og yderligere økonomisk integration mellem EU og interesserede partnerlande; |
|
M. |
der henviser til, at østpartnerskabslandenes uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet fortsat krænkes af uløste regionale konflikter, angreb udefra og den vedvarende besættelse af territorier i nogle af disse lande, hvilket underminerer menneskerettighedssituationen, udgør en hindring for at øge velstanden, stabiliteten og væksten i Det Østlige Partnerskab og bringer EU's indsats og dermed hele projektet med Det Østlige Partnerskab i fare; der henviser til, at Rusland spiller en aktiv rolle som aggressor i størstedelen af disse konflikter gennem dets hybride krigsførelse, ulovlige besættelses- og annekteringspolitik, cyberangreb, propaganda og desinformation, der truer den europæiske sikkerhed som helhed; |
|
N. |
der henviser til, at europæisk velstand og sikkerhed er tæt forbundet med situationen i nabolandene, og navnlig i landene i Det Østlige Partnerskab; der henviser til, at Det Østlige Partnerskab efterstræber de fælles mål om gode naboskabsforbindelser og regionalt samarbejde, og den reviderede europæiske naboskabspolitik bør fremme og styrke kapaciteten til at løse bilaterale tvister og tilstræbe forsoning mellem samfundene i det østlige naboskabsområde; |
|
O. |
der henviser til, at Europa-Parlamentet fordømmer krænkelsen af østpartnerskabslandenes suverænitet og territoriale integritet, ikke anerkender tvungne ændringer af deres grænser og forsøg på annektering af deres territorier, og afviser magtanvendelse eller trusler om magtanvendelse, tilslutter sig EU's tilsagn om at støtte fredelig konfliktløsning med diplomatiske midler og i overensstemmelse med normerne og principperne i folkeretten, FN-pagten og Helsingforsslutakten, det vil sige i de konflikter, som Rusland er part i; |
|
P. |
der henviser til, at EU siden oprettelsen af Det Østlige Partnerskab har udvidet og opretholdt sin politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige tilstedeværelse i partnerlandene og dermed har opnået øget indflydelse og mulighed for at fremme sine værdier og principper og øge den indbyrdes afhængighed mellem EU og landene i Det Østlige Partnerskab; |
|
Q. |
der henviser til, at landene i Det Østlige Partnerskab kan spille en væsentlig rolle for direkte adgang til Centralasien og bidrage til EU's strategi for Centralasien som pålidelige østeuropæiske partnere; |
|
R. |
der henviser til, at EU gennem Det Østlige Partnerskab har været med til at kickstarte strukturreformer, herunder af institutioner og forvaltningsstrukturer, og til at skabe grundlaget for en dybtgående socioøkonomisk og politisk omstilling i hele det østlige naboskabsområde; der henviser til, at der er gjort fremskridt med østpartnerskabslandenes tilnærmelse til EU's regelværk og dets normer, standarder og praksis; |
|
S. |
der henviser til, at en direkte konsekvens af Det Østlige Partnerskab har været styrkelsen af civilsamfundet og dets øgede forventninger og krav om ansvarlighed og gennemsigtighed til regeringerne i landene i Det Østlige Partnerskab, hvilket har vist sig at være en stor indre drivkraft for reformer; der henviser til, at en vellykket omstilling i landene i Det Østlige Partnerskab, og navnlig i de tre associerede partnerlande, kan give et positivt eksempel for andre lande; |
|
T. |
der henviser til, at uafhængige anklagere og dommere, frie domstole og institutioner, et stærkt civilsamfund og uafhængige medier, der alle fungerer som vagthunde, er centrale elementer, som EU bør fortsætte med aktivt at støtte i sit østlige naboskabsområde; |
|
U. |
der henviser til, at stærke og modstandsdygtige institutioner, retsstatens udbredelse, gennemførelsen af reformer af retsvæsenet og bekæmpelsen af korruption og hvidvask af penge er afgørende elementer i opbygningen af et retfærdigt, stabilt og pålideligt miljø, som derefter kan tiltrække og fastholde langsigtede investeringer og vækst i landene i Det Østlige Partnerskab; |
|
V. |
der henviser til, at Det Europæiske Råd i anledning af 10-året for Det Østlige Partnerskab understregede betydningen af det strategiske partnerskab med landene i Det Østlige Partnerskab og opfordrede Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at fremsætte langsigtede politikforslag med henblik på at forberede topmødet i juni 2020; |
|
W. |
der henviser til, at Europa-Parlamentet er fast besluttet på at vedtage årlige beslutninger om de associerede landes gennemførelse af AA'er/DCFTA'er og mindst halvårlige henstillinger om forbindelserne med de resterende lande i Det Østlige Partnerskab og østpartnerskabspolitikken som helhed; |
|
1. |
henstiller til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik:
|
Struktureret dialog, statsopbygning og demokratisk ansvarlighed
|
q) |
samtidig med at partnerskabets inkluderende karakter fastholdes, og dialogen med alle landene i Det Østlige Partnerskab fortsættes, at anerkende den associerede partnerskabsstatus for videreudviklede lande i Det Østlige Partnerskab, navnlig signatarerne af associeringsaftaler med DCFTA'er, og etablere flere fora for en styrket politisk dialog med dem med henblik på at fremme yderligere økonomisk integration og lovgivningsmæssig harmonisering, f.eks. at medtage de associerede lande som observatører i arbejdet i de udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 291 i TEUF og forordning (EU) nr. 182/2011, som en måde at vise EU's engagement i yderligere integration og styrke landenes reformorientering og administrative knowhow på |
|
r) |
at gå i dialog med landene i Det Østlige Partnerskab om yderligere bistand til statsopbygning og styrkelse af institutionerne og deres ansvarlighed ved at stille instrumenter af samme slags som støttegruppen for Ukraine til rådighed for alle landene i Det Østlige Partnerskab, idet de associerede partnere har prioritet; at udvikle eksisterende og nye EU-værktøjer inden for retsstatsområdet og god regeringsførelse med henblik på at overvåge og vurdere de associerede partneres fremskridt, navnlig EU's resultattavle for retlige anliggender og retsstatsmekanismen; at yde effektiv vejledning og komme med benchmarks for reformer, bl.a. ved at vedtage køreplaner, der skal udspecificere associeringforpligtelserne; at udarbejde detaljerede arbejdsdokumenter med en klar metode og et komparativt perspektiv, der bygger på praksis i forbindelse med handlingsplanen for visumliberalisering og tiltrædelsesprocessen, og med henblik på at supplere de nuværende fremskridtsrapporter og associeringsdagsordener |
|
s) |
at medtage overvågning, der inddrager mange forskellige interessenter, i vurderingen af reformer i landene i Det Østlige Partnerskab, og — i overensstemmelse med den praksis, der allerede er etableret i Ukraine — gøre det obligatorisk for regeringerne i Det Østlige Partnerskab; at sikre, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten fortsætter med de årlige associeringsgennemførelsesrapporter om de fremskridt, der gøres af de tre associerede partnere, og anvender en ensartet evalueringsmetode, navnlig i forbindelse med analyser af reformer inden for de samme områder og sektorer; at udgive regelmæssige, mindst halvårlige, rapporter om forbindelserne med lande i Det Østlige Partnerskab, der ikke er associeret; at forelægge en gennemførelsesrapport om handels- og associeringsaftalerne mellem Unionen og landene i Det Østlige Partnerskab med fokus på social, miljømæssig og økonomisk udvikling i samfundene i østpartnerskabslandene, herunder inden for rammerne af Parisaftalen |
|
t) |
at anerkende, at stærke, uafhængige og effektive institutioner på centralt og lokalt plan er afgørende for demokratisk ansvarlighed, fjernelse af oligarki og bekæmpelse af korruption og state capture; derfor at anmode om et fornyet tilsagn fra landene i Det Østlige Partnerskab om at gennemføre omfattende reformer af retsvæsenet og den offentlige forvaltning med henblik på at sikre uafhængighed, kompetence og meritbaseret rekruttering af dommere og embedsmænd samt prioritering af bekæmpelsen af korruption, bl.a. ved at reducere muligheden for korruption gennem øget gennemsigtighed, ansvarliggørelse og fremme af renfærdig adfærd i befolkningen som helhed, styrkelse af retsstaten og fremme af god regeringsførelse; at anerkende, at det vil være praktisk talt umuligt at opnå bæredygtig vækst, fremme økonomisk aktivitet og udvikling, mindske fattigdommen, øge de direkte udenlandske investeringer og øge tilliden i samfundet og den politiske stabilitet, uden at nå ovennævnte mål |
|
u) |
at gå videre med en bredere vifte af retlige og økonomiske reformer med overførsel af erfaringer fra EU's medlemsstater gennem twinning-projekter, navnlig ved at udvide Twinning-programmet til også at omfatte lokale og regionale myndigheder |
|
v) |
at udvikle en offentlig forvaltning af europæisk kvalitet i de associerede østpartnerskabslande ved at åbne for jobskyggeordninger og tilbyde offentligt ansatte fra østpartnerskabslandene midlertidige ophold i de relevante tjenestegrene i EU-institutionerne og medlemsstaterne inden for specifikke områder |
|
w) |
at fremme arbejdet i politiske fonde med at skabe den næste generation af politiske ledere i landene i Det Østlige Partnerskab |
|
x) |
at anerkende initiativerne fra de associerede landes regeringer med henblik på at styrke deres indbyrdes samarbejde og et fælles standpunkt i Det Østlige Partnerskab og tilskynde til, at de udbreder dette på tværs af de forskellige sektorer, navnlig inden for områderne energi, transport, digitale spørgsmål, cybersikkerhed, miljøbeskyttelse, den maritime økonomi, grænsekontrol, toldsamarbejde, handelslettelser og retlige og indre anliggender; en lignende tilgang bør anvendes på samarbejdet mellem alle landene i Det Østlige Partnerskab om forskellige spørgsmål |
|
y) |
at fremme den intraregionale handel mellem landene i Det Østlige Partnerskab, da øget handel med flere partnere bidrager til at gøre landene og deres økonomier mere modstandsdygtige; at tilskynde til en øget inddragelse af landene i Det Østlige Partnerskab i gennemførelsen af EU's makroregionale strategier og en effektiv dialog om interregionalt og grænseoverskridende samarbejde med henblik på at styrke partnerlandenes nationale og regionale kapaciteter og fremme deres sociale og økonomiske udvikling |
|
z) |
at fremme valgreformer med henblik på at sikre frie, retfærdige, konkurrenceprægede og gennemsigtige valg og at tilskynde til, at valgprocesserne, navnlig i forbindelse med vedtagelsen af lovgivningsmæssige ændringer af valglove og partifinansiering, er fuldt ud i overensstemmelse med internationale standarder, henstillingerne fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Venedigkommissionens udtalelser; indtrængende at opfordre landene i Det Østlige Partnerskab til at sikre, at politiske aktører, der ikke er på linje med den siddende regering, ikke chikaneres, hverken retligt, fysisk eller institutionelt, og til at sikre ytrings-, forenings- og forsamlingsfriheden, herunder retten til fredelig demonstration; at rose de lande i Det Østlige Partnerskab, der er gået ind på at gennemføre demokratiserende politiske reformer og støtte en styrkelse af valglovgivningen gennem inkluderende politiske dialoger |
|
aa) |
at sikre, at landene i Det Østlige Partnerskab under processen med at ændre deres valglovgivning skaber lige muligheder for repræsentation af alle etniske og nationale mindretal |
|
ab) |
at sikre regelmæssige europæiske valgobservationsmissioner til landene i Det Østlige Partnerskab for at støtte processen med at styrke institutioner, valgprocesser og demokratisk ansvarlighed |
|
ac) |
at bidrage til at forhindre tredjeparters indblanding i de politiske, valgmæssige og andre demokratiske processer i landene i Det Østlige Partnerskab, hvad enten de har til formål at påvirke et valg til fordel for en foretrukken kandidat eller et foretrukkent parti eller at undergrave tilliden til det demokratiske system, navnlig gennem desinformation, ulovlig politisk finansiering, cyberangreb på politiske aktører og medieaktører eller andre ulovlige midler |
|
ad) |
at vedtage en EU-sanktionsordning for krænkelser af menneskerettighederne eller EU's »Magnitskij-lov«, som skal finde anvendelse på enkeltpersoner eller enheder, der tilsidesætter menneskerettighederne eller de grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig ved at deltage i anholdelser, kidnapninger eller prygl af civilsamfunds- eller oppositionsaktivister og journalister og i voldelig undertrykkelse af fredelige protester samt de personer, der er involveret i korruptionssager på højt niveau i landene i Det Østlige Partnerskab |
Sektorsamarbejde hen imod et fælles økonomisk område
|
ae) |
at fremme en løbende og effektiv gennemførelse af DCFTA'erne med henblik på gradvist at skabe betingelserne for åbning af EU's indre marked; at overveje at oprette en særlig mekanisme for tilnærmelse af lovgivningen med henblik på at hjælpe associerede partnere med at harmonisere deres lovgivning med gældende EU-ret og bistå dem i deres bestræbelser på at gennemføre den; at anerkende, at gennemførelsen af DCFTA'erne har givet mange positive resultater, men at der stadig er nogle problemer, der skal håndteres på passende vis |
|
af) |
at notere sig betydningen af at uddybe det økonomiske samarbejde og markedsintegrationen med landene i Det Østlige Partnerskab gennem en gradvis åbning af EU's indre marked, herunder en fuldstændig gennemførelse af DCFTA'erne og overholdelse af retlige, økonomiske og tekniske forskrifter og standarder samt etablering af et fælles økonomisk område |
|
ag) |
at sigte mod at undersøge og sikre samarbejdet og en gradvis, differentieret sektormæssig integration af kvalificerede og villige østpartnerskabslande i bl.a. energiunionen, transportfællesskabet og det digitale indre marked; at fokusere på telekommunikation og prioritere etableringen af en ordning uden roamingtakster mellem EU og landene Det Østlige Partnerskab og en intern ordning i Det Østlige Partnerskab så hurtigt som muligt; at opbygge tillidstjenester, herunder cyberkapacitet til at beskytte kritisk infrastruktur og persondata, og opnå et bedre samarbejde om told, banktjenester og finansielle tjenester, som kan hjælpe landene i Det Østlige Partnerskab med at bekæmpe hvidvask af penge og styrke den finansielle overvågning, samtidig med at det kan føre frem til en mulig udvidelse af det fælles eurobetalingsområde (SEPA) til landene i Det Østlige Partnerskab |
|
ah) |
at indføre instrumenter såsom screening af lovgivningen og sektorspecifikke køreplaner for at fastslå, om landene i Det Østlige Partnerskab er rede til at overholde gældende EU-ret, og bekræfte, at de er klar til en differentieret integration af de enkelte sektorer |
|
ai) |
at fremme udviklingen af e-tjenester, både kommercielle og offentlige, og e-økonomien samt en bred vifte af telearbejdskapaciteter med henblik på at styrke modstandsdygtigheden og modstandskraften i tilfælde af kriser, som man har oplevet med pandemier |
|
aj) |
at sikre, at landene i Det Østlige Partnerskab er stærkt involveret i og bidrager til bekæmpelsen af klimaforandringer, herunder gennem deltagelse i den nye europæiske grønne pagt, og ved at sikre, at DCFTA'erne ikke er i modstrid med de klimamål og -initiativer, der er fastsat heri; et sådant engagement bør ske gennem EU's investeringsstøtte, herunder fra EBRD og EIB, og bør være betinget af en grundig vurdering af den miljømæssige indvirkning og af virkningerne for lokalsamfundene, med særligt fokus på de sektorer, der kan blive berørt, og som vil have behov for ekstra støtte |
|
ak) |
at sikre, at der øremærkes passende foranstaltninger og finansiering til at forbedre spildevandsforvaltningen i overensstemmelse med partnerlandenes absorptionsevne og til at forbedre energisikkerhed og -sammenkobling, navnlig gaslinjer med reverse flow-kapacitet, energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energikilder i landene i Det Østlige Partnerskab; at anerkende Aserbajdsjans vigtige rolle i diversificeringen af energiforsyningen til EU og Ukraines succes med opsplitning af gastransmissionssystemet og støtte indsatsen for at opnå energiuafhængighed og diversificering af forsyningen i andre lande i Det Østlige Partnerskab; at tilskynde landene i Det Østlige Partnerskab til at fuldføre deres reformer i energisektoren i overensstemmelse med EU-retten, herunder miljø- og sikkerhedspolitikken |
|
al) |
at yde løbende støtte til opgradering af østpartnerskabslandenes systemer til håndtering af fast affald til EU's standarder ved at opstille genanvendelsesmål og etablere genanvendelsessystemer for at nå målene; at imødegå den negative indvirkning af forældede og uautoriserede anlæg til fast affald på miljøet og folkesundheden; at identificere finansielle instrumenter til støtte for EU's og nationale/lokale fondes finansiering af affaldshåndteringsprojekter |
|
am) |
at sikre, at eksisterende og nye nukleare anlæg i landene i Det Østlige Partnerskab overholder de højeste miljøstandarder og standarder for nuklear sikkerhed i overensstemmelse med de internationale konventioner; at sikre, at usikre energiprojekter, som f.eks. atomkraftværket i Ostrovets, ikke indgår i det europæiske elektricitetsnet |
|
an) |
at vedtage en omfattende plan for opførelse af infrastruktur, herunder grænseovergange, og støtte gennemførelsen af de prioriterede projekter, der er identificeret i den vejledende TEN-T-plan og andre investeringshandlingsplaner, med henblik på at forbedre transport, energi og digital konnektivitet mellem EU og landene i Det Østlige Partnerskab og mellem landene i Det Østlige Partnerskab indbyrdes, samtidig med at der sikres miljømæssig bæredygtighed under gennemførelsen; at tilskynde til reguleringsmæssig konvergens i transportsektoren |
|
ao) |
at opfordre landene i Det Østlige Partnerskab til i samarbejde med Kommissionen fuldt ud at udnytte de muligheder, der ligger i handlingsplanen for investeringer i det transeuropæiske transportnet (TEN-T); fremhæver behovet for en bedre udnyttelse af konnektivitetspotentialet i Sortehavet og for at støtte infrastrukturprojekter, som er afgørende for at øge konnektiviteten med regionen og med Centralasien; anerkender i denne forbindelse østpartnerskabslandenes strategiske geografiske beliggenhed som en forbindelse mellem Den Europæiske Union, Asien og det bredere naboskabsområde, der kan bringe øget værdi til EU's udenrigspolitiske engagementer |
|
ap) |
at gennemføre EU's ambitiøse strategi for Centralasien med aktiv deltagelse af landene i Det Østlige Partnerskab som pålidelige partnere med direkte adgang til denne region |
|
aq) |
at sikre, at den flerårige finansielle ramme (FFR) bekræfter EU's finansielle støtte til infrastruktur- og investeringsprojekter i landene i Det Østlige Partnerskab, som øger deres modstandsdygtighed over for cybertrusler og forbedrer og moderniserer deres uddannelsessystemer; at træffe aktive foranstaltninger for at forbedre østpartnerskabslandenes absorptionskapacitet; at anvende erfaringerne fra investeringsrammen for Vestbalkan med henblik på at tiltrække og koordinere finansiel og teknisk bistand og øge infrastrukturprojekternes effektivitet |
|
ar) |
at prioritere behovet for bæredygtige og troværdige investeringer i landene i Det Østlige Partnerskab ved at udtænke en strategi for et langsigtet engagement, som ikke kun fokuserer på stabilisering, men også på demokratisering |
|
as) |
at udvide den tilgang, som EU anvender i sine bestræbelser på at støtte genopretningen af den ukrainske økonomi, bl.a. ved hjælp af skræddersyet og fleksibel makrofinansiel bistand og tilhørende instrumenter samt dialog med og koordinering af internationale finansielle institutioner og donorer og ved at forbedre miljøet for direkte udenlandske investeringer, til andre associerede partnere, idet der tages hensyn til sociale, arbejdsmæssige og miljømæssige rettigheder; at gøre fremme af direkte udenlandske investeringer fra EU til et centralt aspekt af østpartnerskabspolitikken og udvikle en handlingsplan til dette formål med henblik på yderligere at forbedre erhvervsklimaet og garantere retssikkerheden |
|
at) |
at støtte øget diversificering af og konkurrenceevne i østpartnerskabslandenes økonomier gennem forstærket støtte til SMV'er og til afmonopolisering, fjernelse af oligarki og privatisering ved at styrke og udvide anvendelsesområdet for, den geografiske dækning af og relevansen for modtagernes behov af programmer som EU4Business; navnlig at yde lån til SMV'er i lokale valutaer, udvikle nye initiativer med henblik på at tiltrække risikovillig kapital til landene i Det Østlige Partnerskab og yde løbende støtte til udviklingen af eksportorienterede industrier |
|
au) |
at gøre noget ved kløften mellem land og by i landene i Det Østlige Partnerskab gennem effektive finansielle og tekniske incitamenter for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (MSMV'er), smålandbrugere og familievirksomheder i landdistrikter og bynære områder og gennem forbedring af den menneskelige konnektivitet og infrastrukturen mellem storbyer og landområder med henblik på at fremme social samhørighed |
Styrkelse af den menneskelige kapital
|
av) |
at støtte øget arbejdskraftmobilitet mellem EU og landene i Det Østlige Partnerskab samt mellem landene i Det Østlige Partnerskab indbyrdes, med et kraftigt fokus på processens lovlighed og holdbarhed, således at man giver mulighed for udveksling af færdigheder og erfaring og undgår hjerneflugt og lokal mangel på arbejdskraft; i denne forbindelse at gøre status over den vellykkede gennemførelse af visumfrie ordninger med de tre associerede lande |
|
aw) |
at tage hensyn til de udfordringer, som hjerneflugt giver landene i Det Østlige Partnerskab, og imødegå dem ved at fremme inkluderende uddannelse af høj kvalitet, erhvervsuddannelse og andre uddannelsesprogrammer og skabe jobmuligheder med henblik på at skabe socioøkonomiske perspektiver for unge mennesker og familier i deres lokalsamfund |
|
ax) |
at håndtere de alvorlige konsekvenser af affolkning og migration i landene i Det Østlige Partnerskab ved at inddrage dem i den europæiske dagsorden for migration |
|
ay) |
at støtte og iværksætte landebaserede handlingsplaner til bekæmpelse af arbejdsløshed og tackle sociale og regionale uligheder; at investere i unge, fremme iværksætteri og skabe nye programmer og incitamenter for unge erhvervsdrivende til at vende tilbage til arbejdsmarkederne i landene i Det Østlige Partnerskab |
|
az) |
at tilskynde landene i Det Østlige Partnerskab til at stræbe efter omfattende arbejdspolitiske reformer med henblik på at forbedre arbejdsvilkårene og arbejdstagernes rettigheder; at udarbejde en handlingsplan til bekæmpelse af sort arbejde, støtte oprettelsen af fuldt udviklede fagforeninger og opfordre til, at ILO's konventioner gennemføres i national ret og implementeres |
|
ba) |
at afhjælpe manglerne i gennemførelsen af tilsagnene vedrørende socialpolitik og arbejdstagerrettigheder og beskytte EU's arbejdsmarked mod social dumping; at kontrollere ikke bare gennemførelsen af relevante EU-direktiver og -normer i national ret, men også gennemførelsen heraf i praksis; sammen med landene i Det Østlige Partnerskab at oprette en overvågningsordning for grundlæggende arbejdstagerrettigheder, der involverer fagforeninger og civilsamfundsorganisationer; at benytte udbetalingen af makrofinansiel bistand som en løftestang eller konditionalitet for at tvinge landene i Det Østlige Partnerskab til at forbedre arbejdsvilkårene |
|
bb) |
at støtte uddannelsesreformer i de østpartnerskabslande, der er villige, da dette er afgørende for deres fremtid, med henblik på at afhjælpe manglerne mellem reformen af uddannelsessystemerne og efterspørgslen på arbejdsmarkedet og fremme erhvervsuddannelse, blandt andre foranstaltninger; at anerkende betydningen af mobilitet på tværs af grænserne for at styrke de mellemfolkelige kontakter, øge finansieringen til og deltagelsen af østpartnerskabslandene i programmer, der fremmer uddannelse og styrkelse af erhvervskompetencer, og udvekslingsprogrammer såsom Erasmus+ og Et Kreativt Europa, og styrke østpartnerskabslandenes evne til at deltage i Horisont Europa |
|
bc) |
at styrke det akademiske og uddannelsesmæssige samarbejde mellem EU og landene i Det Østlige Partnerskab, herunder samarbejdet inden for Det Østlige Partnerskab, ved at: i) iværksætte et regionalt program til støtte for akademiske og forskningsmæssige ekspertisecentre i regionen, ii) oprette Det Østlige Partnerskabs Universitet i Ukraine, iii) oprette målrettede østpartnerskabsprogrammer på specialiserede universiteter og en elektronisk uddannelsesplatform for onlinekurser med fokus på europæiske værdier og retsstaten, god regeringsførelse, offentlig forvaltning og udryddelse af korruption i landene i Det Østlige Partnerskab og iv) tilvejebringe et forum for fælles uddannelse af østpartnerskabslandenes offentligt ansatte, herunder dem, der arbejder for lokale og regionale myndigheder |
|
bd) |
at iværksætte et pilotprojekt, der har til formål at oprette Det Østlige Partnerskabs åbne videnskabs- og innovationscenter, et netværk af tematiske kompetencecentre, der er beliggende i hvert enkelt af landene i Det Østlige Partnerskab, og som leverer support og tjenester til forskning og innovation |
|
be) |
at sikre, at alle EU's støtteprogrammer omfatter en konsekvent kønsligestillings- og menneskerettighedsdimension, henvender sig til og er målrettet mod de dårligst stillede og mest udsatte grupper i samfundet, herunder etniske og andre mindretal, såsom romaer, flygtninge og internt fordrevne personer fra områder, der er ramt af voldelige konflikter; at styrke initiativer til styrkelse af disse gruppers politiske og socioøkonomiske indflydelse og forbedring af deres adgang til uddannelse, sundhedspleje og anstændige boliger |
|
bf) |
at sikre, at EU's bistand og programmer når ned på det lokale niveau, også i de fjerntliggende dele af landene i Det Østlige Partnerskab, navnlig i landdistrikterne, for at sætte indbyggerne i stand til at presse på for positive forandringer i deres lokalsamfund, navnlig dem, der er mere sårbare over for postsovjetiske anskuelser og russisk manipulation |
|
bg) |
at insistere kraftigt på ikkeforskelsbehandling for så vidt angår alle LGBTI+-personer, beskyttelse af dem mod forskelsbehandling i lovgivningen samt retsforfølgning af alle former for mishandling af, hadefulde ytringer og fysisk vold mod dem; at anerkende de associerede lande i Det Østlige Partnerskab, der har tilpasset deres retlige rammer i overensstemmelse hermed |
|
bh) |
at støtte tros-, menings- og ytringsfrihed og retten til information på alle borgeres modersmål; at fordømme og bekæmpe hadefulde ytringer og forskelsbehandling på grundlag af etnicitet eller sprog samt falske nyheder og desinformation rettet mod etniske og nationale mindretal |
|
bi) |
at sikre den grundlæggende ret til religions- og trosfrihed ved at beskytte og fremme rettighederne for alle religiøse elementer i regionen på grundlag af konceptet om fuldt og ligeværdigt medborgerskab |
|
bj) |
at styrke dialogen og samarbejdet med kirker og religiøse samfund og organisationer inden for områder som fredsopbygning og forsoning og derved styrke tilliden til et retfærdigt og frit samfund samt inden for uddannelse, sundhedspleje og grundlæggende sociale tjenester |
Sikkerhed, stabilitet, territorial integritet og konfliktløsning
|
bk) |
at anerkende, at EU via dets politiske, kulturelle og økonomiske investeringer i landene i Det Østlige Partnerskab investerer i regionens sikkerhed og stabilitet |
|
bl) |
at anerkende den øgede gensidige afhængighed mellem EU og landene i Det Østlige Partnerskab samt betydningen af sikkerhed, stabilitet og fred for den fremtidige udvikling i landene i Det Østlige Partnerskab i betragtning af, at de i de seneste år har været genstand for interesser og ambitioner i tredjelande, som f.eks. Kina, Tyrkiet eller visse Golfstater, som ikke nødvendigvis deler EU's værdier og interesser; på denne baggrund at styrke samarbejdet mellem EU og Det Østlige Partnerskab om sikkerhed og forsvar ved at lægge særlig vægt på en fredelig løsning af regionale konflikter og på forebyggelse og løsning af de nye typer af udfordringer, såsom hybride trusler, cyberangreb, herunder utidig indblanding i valg ved brug af internettet, desinformation og propagandakampagner og tredjeparters indblanding i politiske, valgmæssige og andre demokratiske processer; at styrke samarbejdet og støtten for så vidt angår østpartnerskabslandenes modstandsdygtighed over for korruption, hvidvask af penge, terrorisme og organiseret kriminalitet generelt og understrege behovet for at styrke modstandsdygtigheden hos enkeltpersoner såvel som i samfund og statslige institutioner |
|
bm) |
at gentage EU's engagement i østpartnerskabslandenes suverænitet, territoriale integritet og politiske uafhængighed inden for deres internationalt anerkendte grænser og støtte deres bestræbelser på at håndhæve disse principper fuldt ud; at understrege betydningen af sammenhold og solidaritet mellem medlemsstaterne i denne henseende |
|
bn) |
på det kraftigste at fordømme de fortsatte krænkelser af folkerettens grundlæggende principper og normer i den region, der omfatter Det Østlige Partnerskab, navnlig destabiliseringen, invasionen, besættelsen og annekteringen af områder i flere af landene i Det Østlige Partnerskab fra Den Russiske Føderations side og dets afvisning af at følge de afgørelser, der træffes af internationale retter og domstole; at fastlægge en mere samordnet politik over for Den Russiske Føderation blandt EU's medlemsstater, navnlig hvad angår engagementet i anliggender, der vedrører landene i Det Østlige Partnerskab |
|
bo) |
at opfordre til øjeblikkelig tilbagetrækning af udenlandske tropper fra alle besatte områder og til at standse de militære fjendtligheder, som unødigt koster civile og soldater livet og samtidig hæmmer den socioøkonomiske udvikling, og dermed at gøre det muligt for hundredtusindvis af internt fordrevne at vende tilbage til deres hjemlande |
|
bp) |
at udvikle en mere aktiv rolle for EU, repræsenteret ved næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, i en fredelig løsning af de igangværende konflikter og i forebyggelsen af eventuelle fremtidige konflikter i EU's østlige naboskabsområde, samtidig med at de aftalte forhandlingsformater og -processer, såsom de internationale drøftelser i Genève, OSCE's Minskgruppe, Normandietkvartetten og 5+2-forhandlingerne anerkendes; at udpege en særlig EU-udsending for Krim og Donbas-området |
|
bq) |
fortsat at fremme et klima, der er gunstigt for konfliktløsning, og støtte aktiviteter, som fremmer tillid og mellemfolkelige kontakter på tværs af konfliktsplittede samfund; at prioritere bestræbelserne på og forhøje finansieringen af forebyggende fredsopbygning, herunder forebyggende diplomati, samt tidlige varslings- og indsatsmekanismer |
|
br) |
på ny at bekræfte sin støtte til de bestræbelser, som formændene for OSCE's Minskgruppe har gjort for at løse Nagorno-Karabakh-konflikten, og til deres grundlæggende principper fra 2009 med henblik på at finde en løsning baseret på normerne og principperne i folkeretten, FN-pagten og OSCE's Helsingforsslutakt fra 1975; at tilskynde alle parter til at intensivere dialogen og afholde sig fra opildnende retorik, der vil bringe mulighederne for tvistbilæggelse yderligere i fare |
|
bs) |
at træffe foranstaltninger til at sikre effektive aktiviteter og gennemførelsen af et fuldt mandat for følgende eksisterende EU-missioner i østpartnerskabsregionen, herunder koordinering af deres aktiviteter: EU's observatørmission i Georgien, EU's rådgivende mission i Ukraine, EU's grænsebistandsmission i Moldova og Ukraine og missionen for EU's særlige repræsentant for Sydkaukasus og krisen i Georgien |
|
bt) |
at tage de opfordringer under overvejelse, som den ukrainske regering er kommet med, om en udvidet international fredsbevarende styrke, der skal placeres langs grænsen mellem Ukraine og Rusland og i distrikterne Lugansk og Donetsk; når situationen tillader det, og som en del af den fulde gennemførelse af Minskaftalerne, bør parterne i konflikten tilbydes en EU-ledet FSFP-mission til at hjælpe med opgaver som f.eks. minerydning, forberedelse af lokalvalg og sikring af fri adgang for humanitære hjælpeorganisationer |
|
bu) |
at støtte retten til fri sejlads og kraftigt modsætte sig blokaden af Det Asovske Hav og Ruslands fortsatte gradvise annektering af Sortehavet |
|
bv) |
at anerkende den enestående erfaring og ekspertise i landene i Det Østlige Partnerskab; at anerkende østpartnerskabslandenes bidrag til missioner, kampgrupper og operationer under EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP); fortsat at støtte sikkerhedssektorreformen (SSR); at uddybe samarbejdet om EU-relaterede forsvarspolitikker, herunder deltagelse i PESCO, når spørgsmålet om tredjelandes deltagelse er løst |
|
bw) |
at anerkende, at cybersikkerhed er et af de områder, hvor EU og landene i Det Østlige Partnerskab kan samarbejde mere effektivt, og EU kan drage fordel af erfaringerne fra landene i Det Østlige Partnerskab i bekæmpelsen af hybride trusler og trusler mod cybersikkerheden; at oprette en formel cyberdialog med de interesserede lande i Det Østlige Partnerskab og fremme samarbejdsplatforme mellem landene i østpartnerskabsregionen for at imødegå hybride trusler mere effektivt med henblik på at styrke disse landes modstandsdygtighed, navnlig efter Den Russiske Føderations storstilede cyberangreb mod Georgien i oktober 2019 |
|
bx) |
at fordømme tredjelandes indflydelse på undermineringen af den demokratiske orden i landene i Det Østlige Partnerskab og deres påvirkning af valg, udbredelse af desinformation og gennemførelse af målrettede desinformationskampagner |
|
by) |
at styrke samarbejdet om opbygningen af samfundsmæssig og institutionel modstandsdygtighed i landene i Det Østlige Partnerskab med et stærkere fokus på bekæmpelse af desinformation, propaganda, manipulation og fjendtlig indflydelse, som udføres af eksterne kræfter med henblik på at splitte og destabilisere landene i Det Østlige Partnerskab og undergrave integriteten af deres politiske processer og deres forbindelser med EU; at bistå interesserede lande i Det Østlige Partnerskab i de aktiviteter, der gennemføres på EU-plan for at tackle ovennævnte fjendtligheder, herunder gennemførelsen af god praksis og løsninger, såsom handlingsplanen for bekæmpelse af desinformation og EU's adfærdskodeks om desinformation, og ved at anvende ekspertisen fra Det Europæiske Center for Imødegåelse af Hybride Trusler, NATO's StratCom Centre of Excellence i Riga og EU's East StratCom-taskforce |
|
bz) |
at fremme integreret grænseforvaltning og samarbejde mellem EU og associerede lande og fremme samarbejdet om retshåndhævelse |
|
ca) |
at bifalde yderligere samarbejde mellem EU og landene i Det Østlige Partnerskab med det formål at fremme international stabilitet og sikkerhed i overensstemmelse med EU's globale strategi og foreslå nye former for frivilligt samarbejde på sikkerheds- og forsvarsområdet, idet dette betragtes som et ambitiøst mål i den kommende fremtid, da EU gradvist vil sigte mod at skabe den europæiske forsvarsunion |
|
cb) |
at fremme FoU og industrielt samarbejde om udvikling af udrustning og militære teknologier og kapaciteter blandt EU-medlemsstaterne og landene i Det Østlige Partnerskab |
|
cc) |
at anerkende, at enhver mangel på EU-tilstedeværelse eller manglende handling i forhold til dets partnere i Det Østlige Partnerskab vil skabe plads til, at andre globale aktører kan gribe ind; at øge samarbejdet eller skabe et forum med ligesindede demokratiske allierede og internationale aktører for at afbøde og modvirke de negative virkninger af tredjelandsmagter i østpartnerskabsregionen |
Lokale og regionale myndigheder og civilsamfundet
|
cd) |
at anerkende bidraget fra civilsamfundsaktører og -organisationer i Det Østlige Partnerskab til demokratiserings- og reformprocessen i deres lande og i hele østpartnerskabsregionen og opfordre regeringerne i landene i Det Østlige Partnerskab til større åbenhed over for dem og dialog med dem, og navnlig en mere meningsfuld og effektiv inddragelse af dem i den politiske beslutningsproces |
|
ce) |
at fortsætte en bred dialog med civilsamfundsaktører i Det Østlige Partnerskab og øge EU's støtte til demokratisk orienterede civilsamfundsorganisationers aktiviteter ved at støtte deres aktiviteter og sikkerhed og sikre deres arbejdsmiljø |
|
cf) |
at øge EU's indsats for at styrke dets engagement i og støtte til græsrodsinitiativer i regioner og landdistrikter med henblik på at udvikle civilsamfundets organisatoriske og kontrolmæssige kapaciteter og lokale demokratiske praksisser |
|
cg) |
at styrke evnen i civilsamfundene i Det Østlige Partnerskab til at fungere som vagthunde for reformer og holde de respektive statslige institutioner op på deres ansvar ved at mindske bureaukratiet og sikre civilsamfundets tilstedeværelse på trepartsmøder, bl.a. i forbindelse med alle menneskerettighedsdialoger og møder i associerings- og samarbejdsrådene |
|
ch) |
at fremme samarbejdet mellem civilsamfundene i østpartnerskabslandene ved at oprette et regionalt center for at øge kompetencerne og udveksle bedste praksis og arbejdsmetoder som en del af det nye projekt med Det Østlige Partnerskabs Universitet i Ukraine |
|
ci) |
at fortsætte med at yde strukturel og finansiel støtte og kapacitetsudviklingsstøtte til organisationer, der bistår uafhængige prodemokratiske civilsamfundsaktører; at insistere på, at EU, medlemsstaterne og uafhængige programmer til støtte for demokrati, menneskerettigheder og retsstat, herunder Den Europæiske Demokratifond, fortsat skal kunne arbejde frit og uden chikane eller retlige begrænsninger; at træffe alle mulige foranstaltninger for at forhindre, at uafhængige NGO'er fortrænges gennem indførelse af retslige begrænsninger og økonomiske hindringer, selektiv anvendelse af lovbestemmelser eller øget tilstedeværelse af statsligt organiserede NGO'er (GONGO'er) |
|
cj) |
at skabe opmærksomhed om yderligtgående kræfters og også statslige myndigheders angreb på civile aktivister i landene i Det Østlige Partnerskab, som underminerer EU's værdier, internationale menneskerettighedsstandarder og fælles forpligtelser i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention |
|
ck) |
at optrappe EU's støtte til og initiativer for at styrke lokale myndigheder og deres sammenslutninger og sætte dem i stand til at gennemføre nationale reformer på lokalt plan; at fremme lokale myndigheders rolle som taktikplanlæggere og beslutningstagere og tilskynde til regelmæssige udvekslinger mellem statslige og lokale myndigheder om reformdagsordener med en aktiv og inkluderende deltagelse af civilsamfundet og andre relevante interessenter |
|
cl) |
at udvikle køreplaner og indikatorer på landeniveau for samarbejde med lokale og regionale myndigheder efter samme model som eksemplerne på et tilsvarende engagement i civilsamfundet |
|
cm) |
at udvide repræsentationen af Konferencen af Regionale og Lokale Myndigheder i Østpartnerskabet (CORLEAP) i udformningen og gennemførelsen af politikken for Det Østlige Partnerskab og øge dens kapacitet til at støtte de lokale og regionale myndigheder i væsentlige foranstaltninger; i samarbejde med CORLEAP og Det Europæiske Regionsudvalg at udvikle et kapacitetsopbygningsprogram for lokal og regional forvaltning i landene i Det Østlige Partnerskab, som skal indbefatte en systematisk indsats for at styrke de lokale og regionale myndigheders rolle |
|
cn) |
at tilskynde til, at borgere i Det Østlige Partnerskab deltager i betydeligt omfang i EU-finansierede projekter og tager ejerskab over dem, i overensstemmelse med en bottom-up-tilgang baseret på EU's værdier og standarder |
Bedre medier, kommunikation og politikforvaltning
|
co) |
at anerkende, at fraværet af en ordentlig kommunikations- og informationskampagne midt i den desinformationbølge, som landene i Det Østlige Partnerskab udsættes for, kan resultere i, at partnerskabets ti år lange indsats, investeringer og resultater går tabt; derfor at optrappe den strategiske kommunikationsindsats og i en åben dialog med borgerne øge synligheden af den støtte, som EU yder i landene i Det Østlige Partnerskab, både på nationalt og lokalt plan; med henblik herpå at henvende sig til folk i små lokalsamfund og landdistrikter, erhvervslivet og samfundsledere, diasporaer og nationale mindretal, ud over de grupper, der allerede er positivt indstillet over for EU |
|
cp) |
at modarbejde desinformation og propaganda mod EU ved at styrke borgernes (både EU- og østpartnerskabsborgeres) modstandsdygtighed over for falsk og vildledende information og deres viden om Det Østlige Partnerskab og de muligheder og fordele, det giver — navnlig dem, der følger af et tæt politisk og økonomisk samarbejde mellem EU og landene i Det Østlige Partnerskab og af gennemførelsen af AA'er/DCFTA'er, som forbinder dem med økonomisk vækst og øget handel |
|
cq) |
at anvende de eksisterende EU-strukturer, såsom EU-Udenrigstjenestens East StratCom-taskforce, mere effektivt til at identificere og reagere på desinformations- og propagandakampagner, der underminerer forholdet mellem EU og landene i Det Østlige Partnerskab og dets mål |
|
cr) |
at styrke EU-delegationerne i landene i Det Østlige Partnerskab og sætte dem i stand til at bistå landene i Det Østlige Partnerskab med at fuldføre reformerne og kommunikere mere effektivt om, hvordan EU hjælper borgerne dér; at udvikle mere horisontale forbindelser og fremme samarbejdet mellem EU-delegationerne og tilskynde til regelmæssig udveksling af information og ekspertise og andre vellykkede arbejdsmetoder |
|
cs) |
at sikre, at EU's forbindelseskontorer i medlemsstaterne spiller en mere aktiv rolle med hensyn til at promovere østpartnerskabslandenes betydning for det europæiske projekt |
|
ct) |
at forbedre informationsudvekslingen mellem EU-institutionerne, navnlig Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten, og sikre den institutionelle hukommelse, navnlig om den ydede støtte og de projekter, der er gennemført inden for teknisk bistand, med henblik på at bygge videre på resultaterne heraf, når der iværksættes nye projekter og programmer |
|
cu) |
at få mest muligt ud af programmet »unge ambassadører« og stipendierne til civilsamfundet under Det Østlige Partnerskab ved at etablere et aktivt netværk af tidligere deltagere/modtagere på grundlag af eksisterende vellykkede modeller |
|
cv) |
at fremme frie medier og ytringsfrihed som et grundlæggende princip og derfor støtte et demokratisk, uafhængigt, pluralistisk og afbalanceret medielandskab i landene i Det Østlige Partnerskab, som sikrer beskyttelse af lokale journalister, opinionsdannere og systemkritikere mod chikane og intimidering, giver ikkediskriminerende adgang til information online og offline og meningsfuld deltagelse i samfundslivet samt beskytter og sikrer menneskerettighederne og de borgerlige rettigheder |
|
cw) |
at optrappe støtten til den lokale kamp mod falske nyheder, hybrid krigsførelse på kommunikationsområdet og forringelse af medieprogrammer, som kan undergrave bekæmpelsen af korruption og af udbredelsen af falske oplysninger med henblik på at opnå økonomiske eller politiske fordele; at støtte udviklingen af foranstaltninger til at sikre fuld gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab; løbende at bistå og overvåge det lokale officielle reguleringsorgan i alle landene i Det Østlige Partnerskab |
|
cx) |
at støtte programmer og reformer vedrørende medie- og IT-kendskab for at afspejle den nuværende digitale tidsalder |
|
cy) |
at fremme udsendelsen af europæiske medieproduktioner i landene i Det Østlige Partnerskab og østpartnerskabslandenes produktioner i EU for at bygge bro over de forskelle, der er fremprovokeret af historien og af den falske information, der er givet i de seneste årtier; at støtte lokale medieforetagender i at få adgang til europæiske medieprogrammer og -initiativer med henblik på et tæt samarbejde mellem medieforetagender fra EU og Det Østlige Partnerskab |
|
cz) |
at fordømme myndighedernes misbrug af pandemirelaterede foranstaltninger som et middel til at bringe den politiske opposition, civilsamfundet og medierne til tavshed ved at begrænse deres legitime rettigheder |
|
da) |
at styrke og om muligt øge EU's og østpartnerskabslandenes fælles indsats med hensyn til mellemfolkelige kontakter og udvekslinger med henblik på at opbygge gensidigt positive billeder i befolkningen og gøre god brug af den pro-europæiske stemning blandt borgerne i Det Østlige Partnerskab |
|
db) |
at fremme inkluderende og deltagelsesorienterede platforme for dialog og samarbejde, der samler interessenter på tværs af forskellige sektorer og niveauer, herunder politiske beslutningstagere, økonomiske aktører, akademiske kredse og civilsamfundet såvel som kirker, religiøse samfund og ugunstigt stillede borgere, med det formål at bekæmpe polariserende og ekstremistiske tendenser inden for politik og i samfundet samt virkningerne af desinformation og propagandakampagner; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. |
(1) EUT L 261 af 30.8.2014, s. 4.
(2) EUT L 260 af 30.8.2014, s. 4.
(3) EUT L 161 af 29.5.2014, s. 3.
(4) EUT L 23 af 26.1.2018, s. 4.
(5) Henstilling nr. 1/2018 fra Samarbejdsrådet EU-Aserbajdsjan af 28. september 2018 om prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Aserbajdsjan, EUT L 265 af 24.10.2018, s. 18.
(6) Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — årsberetning. Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0008.
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806 af 14. november 2018 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EUT L 303 af 28.11.2018, s. 39).
(8) EUT L 289 af 31.10.2013, s. 2.
(9) EUT L 128 af 30.4.2014, s. 49.
(10) 12363/19 VISA 191 COEST 210.
(11) EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 136.
(12) EUT C 208 af 10.6.2016, s. 119.
(13) EUT C 234 af 28.6.2016, s. 14.
(14) EUT C 300 af 18.8.2016, s. 27.
(15) EUT C 328 af 6.9.2016, s. 2.
(16) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 110.
(17) EUT C 11 af 12.1.2018, s. 82.
(18) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 58.
(19) EUT C 238 af 6.7.2018, s. 42.
(20) EUT C 263 af 25.7.2018, s. 109.
(21) EUT C 390 af 18.11.2019, s. 100.
(22) EUT C 28 af 27.1.2020, s. 97.
(23) EUT C 118 af 8.4.2020, s. 43.
(24) EUT C 11 af 13.1.2020, s. 18.
(25) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0458.
(26) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0457.
(27) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0518.
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/129 |
P9_TA(2020)0168
Vestbalkan efter topmødet i 2020
Europa-Parlamentets henstilling af 19. juni 2020 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om Vestbalkan efter topmødet i 2020 (2019/2210(INI))
(2021/C 362/14)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 28. juni 2018, Rådets konklusioner af 18. juni 2019 og Det Europæiske Råds konklusioner af 17.-18. oktober 2019 om udsættelse af afgørelserne om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien, |
|
— |
der henviser til Zagreberklæringen af 6. maj 2020, |
|
— |
der henviser til den endelige aftale om løsning af uoverensstemmelserne som beskrevet i FN's Sikkerhedsråds resolution 817 (1993) og 845 (1993), ophævelsen af interimsaftalen af 1995 og etableringen af et strategisk partnerskab mellem Grækenland og Nordmakedonien den 17. juni 2018, også kaldet Prespa-aftalen, |
|
— |
der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 26. marts 2020 om indledning af tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien, som godkendte Rådets konklusioner af 25. marts 2020 om udvidelsen og stabiliserings- og associeringsprocessen, |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. februar 2020 med titlen »Styrkelse af tiltrædelsesprocessen — Et troværdigt EU-perspektiv for landene på Vestbalkan« (COM(2020)0057), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. maj 2019 om EU's udvidelsespolitik (COM(2019)0260), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. februar 2018 med titlen »Et troværdigt udvidelsesperspektiv for landene på Vestbalkan og et øget engagement heri fra Den Europæiske Unions side« (COM(2018)0065), |
|
— |
der henviser til EU's globale strategi fra 2016, hvori det præciseres, at en troværdig udvidelsespolitik udgør en strategisk investering i Europas sikkerhed og velstand og allerede i høj grad har bidraget til fred i tidligere krigshærgede områder, |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. oktober 2013 med titlen »Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2013-2014« (COM(2013)0700), |
|
— |
der henviser til den fornyede konsensus om udvidelse, som blev godkendt af Det Europæiske Råd i december 2006 og efterfølgende godkendt i Det Europæiske Råds konklusioner fra juni 2019, |
|
— |
der henviser til den endelige erklæring af 24. november 2000 fra topmødet i Zagreb, |
|
— |
der henviser til Thessaloniki-erklæringen af 21. juni 2003 fra topmødet mellem EU og Vestbalkan om muligheden for, at landene på Vestbalkan kan tiltræde Den Europæiske Union, |
|
— |
der henviser til Sofia-erklæringen af 17. maj 2018 fra topmødet mellem EU og Vestbalkan og den prioriterede Sofiadagsorden, der var vedføjet denne erklæring, |
|
— |
der henviser til Berlinprocessen, som blev igangsat den 28. august 2014, og navnlig til erklæringen fra udenrigsministrene fra Vestbalkan om regionalt samarbejde og bilaterale tvister af 27. august 2015 samt oprettelsen af det regionale kontor for ungdomssamarbejde, og de yderligere topmøder, der blev afholdt i Wien (2015), Paris (2016), Trieste (2017), London (2018) og Poznan (2019), |
|
— |
der henviser til konklusionerne fra samlingen i Rådet for Almindelige Anliggender den 29.-30. april 1997 om anvendelse af konditionalitet med henblik på at udvikle en sammenhængende EU-strategi for forbindelserne med landene i regionen, |
|
— |
der henviser til den fælles erklæring af 11. juni 2019 fra udenrigsministrene fra 13 EU-medlemsstater om EU's engagement i Vestbalkans integration i EU, |
|
— |
der henviser til den fælles erklæring fra topmødet mellem Europa-Parlamentet og formændene for parlamenterne på Vestbalkan, som Europa-Parlamentets formand sammenkaldte med ledelsen af parlamenterne på Vestbalkan den 28. januar 2020, |
|
— |
der henviser til det uformelle møde den 16. februar 2020, som samlede lederne af landene på Vestbalkan, formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Europa-Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Republikken Kroatiens premierminister, som er formand for Rådet for Den Europæiske Union, |
|
— |
der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs resolution af 31. oktober 2019 om indledning af tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien: EU's troværdighed og geostrategiske interesser bør opretholdes (1), |
|
— |
der henviser til Regionsudvalgets udtalelse om udvidelsespakken fra 2019, som blev vedtaget den 13. februar 2020 (2), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om Srebrenica-mindedagen (3), |
|
— |
der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 27. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III) (4), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2019 om indledning af tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien (5), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om Europa-Parlamentets holdning til konferencen om Europas fremtid (6), |
|
— |
der henviser til Rådets konklusioner af 5. juni 2020 om styrkelse af samarbejdet med partnerne på Vestbalkan på migrations- og sikkerhedsområdet, |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. april 2020 med titlen »Støtte til Vestbalkan til bekæmpelsen af covid-19 og genopretningen efter pandemien« (COM(2020)0315), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 118, |
|
— |
der henviser til skrivelse fra Udvalget om International Handel, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0091/2020), |
|
A. |
der henviser til, at udvidelse er en af EU's mest vellykkede og strategiske politikker og det mest effektive udenrigspolitiske instrument, der bidrager til at udvide rækkevidden af Unionens kerneværdier: respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, fremme af fred og velstand, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, i hele Europa; |
|
B. |
der henviser til, at udvidelsesprocessen er en fast bestanddel af den europæiske integration og fortsat er strategisk vigtig for Den Europæiske Union; |
|
C. |
der henviser til, at det er i Unionens egen politiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske interesse, at landene på Vestbalkan har denne resultatbaserede udsigt til fuldgyldigt medlemskab af EU; |
|
D. |
der henviser til, at udsigten til EU-medlemskab er en anerkendelse af en stor geopolitisk udfordring med at forene det europæiske kontinent og et grundlæggende incitament til reformer i landene på Vestbalkan; |
|
E. |
der henviser til, at landene på Vestbalkan geografisk, historisk og kulturelt er en del af Europa, og at processen med at integrere dem i Den Europæiske Union er af afgørende betydning for, at hele kontinentet er stabilt, sikkert, frit og fredeligt; |
|
F. |
der henviser til, at EU's udvidelsesproces bygger på gensidighed — dvs. at begge parter skal fastholde deres engagement — og på forudsætningen om, at både Den Europæiske Union og kandidatlandene skal overholde deres forpligtelser; |
|
G. |
der henviser til, at den forbedrede metode, som Kommissionen har foreslået, har til formål at tilføre udvidelsesprocessen ny dynamik og giver tiltrædelseslandenes omstilling ny fremdrift; |
|
H. |
der henviser til, at EU er den største investor, handelspartner og donor i regionen; |
|
I. |
der henviser til, at Europa-Parlamentet i sine beslutninger har hilst de fremskridt, som Nordmakedonien og Albanien har gjort, velkommen; der henviser til, at Parlamentet i betragtning af disse fremskridt har indvilliget i at give en resultatbelønning under instrumentet til førtiltrædelsesbistand til Nordmakedonien og Albanien; |
|
J. |
der henviser til, at topmødet i Zagreb i 2020 anerkendte, at demokrati og retsstatsprincippet kommer i første række, og opfordrede EU til yderligere at intensivere sit samarbejde med regionen; |
|
K. |
der henviser til, at Parlamentet beklagede, at Det Europæiske Råd i 2019 ikke nåede til enighed om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien; der henviser til, at denne fiasko i kølvandet på Kommissionens henstillinger fra 2018 og 2019, som Parlamentet tilsluttede sig, har svækket Den Europæiske Unions troværdighed, bidraget til den stigende populisme, nationalisme og EU-skepsis, undermineret den indsats, der gøres af kandidatlandene, risikerer at skabe et politisk tomrum og har opildnet tredjeparter, der forsøger at opnå politisk indflydelse i regionen til skade for EU-integrationsprocessen; |
|
L. |
der henviser til, at udvidelsesprocessen fremmer og styrker kapaciteten til at løse bilaterale tvister og tilstræber forsoning mellem samfundene i regionen; |
|
M. |
der henviser til, at landene på Vestbalkan bør øge deres bestræbelser på at overvinde politisk polarisering og langvarige boykotter af det parlamentariske arbejde med henblik på at styrke den parlamentariske kontrol; |
|
N. |
der henviser til, at Europa-Parlamentet fortsat er en pålidelig partner for landene i EU-tiltrædelsesprocessen og er fortaler for udvidelsesprocessen som en positiv mekanisme, hvormed Den Europæiske Union kan stimulere reformer, der sigter mod institutionel og socioøkonomisk styrkelse af disse lande til gavn for deres borgere; |
|
O. |
der henviser til, at Thessalonikidagsordenen og Sofia-erklæringen fremhævede, at der vil blive lagt særlig vægt på at skabe flere muligheder for unge, samtidig med at det sikres, at dette bidrager til den socioøkonomiske udvikling på Vestbalkan; |
|
P. |
der henviser til, at Parlamentet er fast besluttet på at intensivere den politiske og institutionelle støtte til demokratiske og økonomiske reformer i regionen og bistå landene på Vestbalkan i EU-tiltrædelsesprocessen; |
|
Q. |
der henviser til, at Kommissionens politiske retningslinjer for 2019-2024 på ny bekræfter det europæiske perspektiv for Vestbalkan; |
|
R. |
der henviser til, at både næstformanden/den højtstående repræsentant, Borrell, og kommissær Várhelyi under deres høringer i Europa-Parlamentet gav tilsagn om at prioritere udvidelsesprocessen og forpligtede sig til at fremskynde strukturelle og institutionelle reformer og integrationsprocesser på Vestbalkan; |
|
S. |
der henviser til, at en ambitiøs udvidelsespolitik kræver et passende budget; der henviser til, at Rådet bør sikre tilstrækkelige budgetmidler til støtte for udvidelsespolitikken; |
|
T. |
der henviser til, at EU også er nødt til at styrke retsstatsmekanismerne inden for Unionen og fastlægge en ambitiøs dagsorden for konferencen om Europas fremtid; |
|
U. |
der henviser til, at Europas velstand og sikkerhed er nært knyttet til integrationsprocessen og til fremme af fred, demokrati, respekt for menneskerettighederne og retsstaten i Vestbalkanregionen og til dens landes fremtid i et stærkt og reformeret EU; |
|
V. |
der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse af 5. februar 2020 forpligtede sig til at forelægge en meddelelse om foranstaltninger til at fremme grundlæggende reformer, herunder om retsstatsprincippet; |
|
W. |
der henviser til, at EU har mobiliseret 3,3 mia. EUR til håndtering af coronaviruspandemien på Vestbalkan, herunder 38 mio. EUR i umiddelbar støtte til sundhedssektoren, 389 mio. til den sociale og økonomiske genopretning, 750 mio. EUR til makrofinansiel bistand, 455 mio. EUR til økonomisk reaktivering og 1,7 mia. EUR i præferencelån fra Den Europæiske Investeringsbank; |
|
X. |
der henviser til, at landene på Vestbalkan har draget fordel af EU's civilbeskyttelsesmekanisme, fælles indkøb af medicinsk udstyr, fritagelse fra EU's ordning for udførselstilladelser for personlige værnemidler og »grønne baner« for nødvendighedsvarer; |
|
1. |
henstiller til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik:
|
|
2. |
pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt tiltrædelseslandenes regeringer og parlamenter. |
(1) EUT C 47 af 11.2.2020, s. 15.
(2) Regionsudvalget 2727/2019.
(3) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 142.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0299.
(5) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0050.
(6) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0010.
II Meddelelser
MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Europa-Parlamentet
Onsdag den 17. juni 2020
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/141 |
P9_TA(2020)0132
Anmodning om ophævelse af Gunnar Becks immunitet
Europa-Parlamentets afgørelse af 17. juni 2020 om anmodning om ophævelse af Gunnar Becks immunitet (2019/2154(IMM))
(2021/C 362/15)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til anmodning af 29. oktober 2019 om ophævelse af Gunnar Becks immunitet, som er fremsendt af det tyske justits- og -forbrugerbeskyttelsesforbundsministerium i forbindelse med sag nr. 80 AR 137/19, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 25. november 2019, |
|
— |
der har hørt Gunnar Beck, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6, |
|
— |
der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet, |
|
— |
der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011, 17. januar 2013 og 30. april 2019 (1), |
|
— |
der henviser til artikel 46 i Forbundsrepublikken Tysklands forfatning, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9-0036/2020), |
|
A. |
der henviser til, at anklagemyndigheden i Düsseldorf har anmodet om ophævelse af medlem af Europa-Parlamentet Gunnar Becks immunitet i forbindelse med en eventuel undersøgelse af et påstået misbrug af titler, som er en strafbar handling i henhold til den tyske straffelovs § 132a, stk. 1, nr. 1; |
|
B. |
der henviser til, at undersøgelsen ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser fra Gunnar Beck under udøvelsen af hans hverv, jf. artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter; |
|
C. |
der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling; |
|
D. |
der henviser til, at Gunnar Beck på stemmesedlen til valget af medlemmerne af Europa-Parlamentet den 26. maj 2019 stod opført som »Prof. Dr. Gunnar Beck, Hochschuldozent [universitetslærer], Barrister-at-Law für EU-Recht [EU-retsadvokat], Neuss (NW)«; der henviser til, at Gunnar Beck i 1996 tog en ph.d.-grad i filosofi i Oxford, Storbritannien, mens han i Tyskland hverken har opnået titlen professor eller doktor; der henviser til, at anklagemyndigheden i Düsseldorf før det konstituerende møde i Europa-Parlamentet på grundlag af pressedækningen og politianmeldelser indledte en undersøgelse om påstået misbrug af en titel, jf. den tyske straffelovs § 132a, stk. 1, nr. 1; der henviser til, at undersøgelsen kort efter den 5. juli 2019 og formentlig den 9. juli 2019 blev suspenderet som følge af valget af Gunnar Beck til Europa-Parlamentet; der henviser til, at anklagemyndigheden i Düsseldorf den 4. september 2019 sendte en anmodning om ophævelse af Gunnar Becks immunitet til det tyske forbundsjustits- og -forbrugerbeskyttelsesministerium med henblik på at genoptage undersøgelsen om påstået misbrug af en titel, jf. den tyske straffelovs § 132a, stk. 1, nr. 1; |
|
E. |
der henviser til, at Retsudvalget ifølge forretningsordenens artikel 9, stk. 8, »under ingen omstændigheder [udtaler sig] om skyldsspørgsmålet eller om det hensigtsmæssige i en strafferetlig forfølgelse på grundlag af de udtalelser eller handlinger, som medlemmet tillægges, selv ikke i tilfælde, hvor udvalget gennem prøvelsen af anmodningen opnår grundigt kendskab til selve sagen«; |
|
F. |
der henviser til, at parlamentarisk immunitet i henhold til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, ikke er et medlems personlige privilegium, men derimod en garanti for Parlamentets uafhængighed som helhed og for dets medlemmers uafhængighed; |
|
G. |
der henviser til, at formålet med parlamentarisk immunitet er at beskytte Parlamentet og dets medlemmer mod retsforfølgning i relation til aktiviteter, der udføres under udøvelsen af det parlamentariske hverv, og som ikke kan adskilles fra dette hverv; |
|
H. |
der henviser til, at Parlamentet i denne sag ikke har fundet noget bevis på fumus persecutionis, dvs. faktiske omstændigheder, der tyder på, at hensigten bag retssagen kan være at skade et medlems politiske virksomhed og dermed Europa-Parlamentet; |
|
1. |
vedtager at ophæve Gunnar Becks immunitet; |
|
2. |
pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til de tyske myndigheder og Gunnar Beck. |
(1) Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23; Rettens dom af 30. april 2019, Briois mod Parlamentet, T-214/18, ECLI:EU:T:2019:266.
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/143 |
P9_TA(2020)0133
Anmodning om ophævelse af Guy Verhofstadts immunitet
Europa-Parlamentets afgørelse af 17. juni 2020 om anmodning om ophævelse af Guy Verhofstadts immunitet (2019/2149(IMM))
(2021/C 362/16)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til anmodning af 15. oktober 2019 om ophævelse af Guy Verhofstadts immunitet, som er fremsendt af distriktsdomstolen for Warszawa-Śródmieście, afdeling V for straffesager, i forbindelse med en straffesag, der verserer efter anlæggelsen af et privat søgsmål ved samme domstol (ref. X K 7/18), og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 13. november 2019, |
|
— |
der har hørt Guy Verhofstadt, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6, |
|
— |
der henviser til artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet, |
|
— |
der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011, 17. januar 2013 og 30. april 2019 (1), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9-0037/2020), |
|
A. |
der henviser til, at den polske distriktsdomstol for Warszawa-Śródmieście, afdeling V for straffesager, har indgivet en anmodning om ophævelse af Guy Verhofstadts parlamentariske immunitet angående visse udtalelser, som han fremsatte den 15. november 2017 under en debat på plenarmødet i Europa-Parlamentet i Strasbourg; der henviser til begrundelserne for distriktsdomstolens kendelse, hvori det anføres, at eftersom det er sagsøger, der skal indhente tilladelse til at anlægge sag, er det »i det foreliggende tilfælde, anklagemyndigheden, der skal betragtes som den relevante myndighed«, at »såfremt anklagemyndigheden ikke indtræder i den foreliggende sag og domstolen afslår at anmode ophævelse af den parlamentariske immunitet«, er den civile sagsøger »frataget muligheden for at gøre sine rettigheder gældende over for personer, der er beskyttet af immunitet som medlemmer af Europa-Parlamentet«, og at den relevante bestemmelse [artikel 9, stk. 12, i Parlamentets forretningsorden] »ikke kræver, at domstolen skal udarbejde en sådan anmodning, men blot at den skal fremsende den. Anmodning om ophævelse af parlamentarisk immunitet består således i en rent formel fremsendelse af anmodningen« fra den civile sagsøger; bemærker således, at den pågældende anmodning om ophævelse af den parlamentariske immunitet er blevet fremsendt af den dømmende myndighed i overensstemmelse med artikel 9, stk. 12, i Parlamentets forretningsordenen, men gør opmærksom på, at det i forretningsordenens artikel 9, stk. 1, kræves, at enhver anmodning om ophævelse af immunitet forelægges af en »kompetent myndighed i en medlemsstat«, idet de to begreber ikke er identiske; |
|
B. |
der henviser til, at Guy Verhofstadt er blevet anklaget ved et civilt søgsmål indgivet af den bemyndigede repræsentant for den civile sagsøger ved den pågældende domstol for skødesløst at have fornærmet den civile sagsøger; der henviser til, at Guy Verhofstadt under en debat på plenarmødet om situationen for retsstatsprincipperne og demokratiet i Polen, der efterfølgende blev transmitteret i medierne, kaldte deltagerne i uafhængighedsmarchen i Warszawa i 2017 for »fascister, nynazister og tilhængere af hvidt overherredømme«, og at sagsøgeren var blandt deltagerne i denne march; |
|
C. |
der henviser til, at de omtalte udtalelser fremsat af Guy Verhofstadt angiveligt skal have udgjort en offentlig fornærmelse af sagsøgeren i dennes fravær og angiveligt har beskyldt ham for handlinger, hvorved hans offentlige omdømme kan tage skade, hvilket ifølge sagsøgeren vil kunne medføre tab af den tillid, der er nødvendig for, at vedkommende kan udøve en funktion, et erhverv eller en type aktivitet, jf. den polske straffelovs § 216, stk. 2, sammenholdt med § 212, stk. 2, i tilknytning til § 11, stk. 2; |
|
D. |
der henviser til, at parlamentarisk immunitet ikke er et medlems personlige privilegium, men derimod en garanti for Parlamentets uafhængighed som helhed og for dets medlemmers uafhængighed; |
|
E. |
der henviser til, at Parlamentet på den ene side ikke kan sidestilles med en domstol, og at parlamentsmedlemmet på den anden side i forbindelse med en procedure for ophævelse af immunitet ikke kan betragtes som »tiltalt« (2); |
|
F. |
der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter hverken kan eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv; |
|
G. |
der henviser til, at Guy Verhofstadt fremførte sine udtalelser under et plenarmøde i Europa-Parlamentet, i selve plenarsalen, under udøvelse af sit hverv som medlem af Europa-Parlamentet; |
|
H. |
der henviser til, at Guy Verhofstadts udtalelser således indgår som led i udøvelsen af hans hverv som medlem og i hans virksomhed i Europa-Parlamentet; |
|
1. |
vedtager ikke at ophæve Guy Verhofstadts immunitet; |
|
2. |
pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Republikken Polens kompetente myndighed og Guy Verhofstadt. |
(1) Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23; Rettens dom af 30. april 2019, Briois mod Parlamentet, T-214/18, ECLI:EU:T:2019:266.
(2) Domstolens dom (Store Afdeling) af 19. december 2019, Oriol Junqueras Vies, C-502/19, ECLI:EU:C:2019:1115.
III Forberedende retsakter
Europa-Parlamentet
Onsdag den 17. juni 2020
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/145 |
P9_TA(2020)0130
Fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer ***II
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. juni 2020 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (05639/2/2020 — C9-0132/2020 — 2018/0178(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)
(2021/C 362/17)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (05639/2/2020 — C9-0132/2020), |
|
— |
der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 5. december 2018 (2) fra Regionsudvalget, |
|
— |
der henviser til sin holdning ved førstebehandling (3) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0353), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til, at de kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67, |
|
— |
der henviser til de fælles drøftelser mellem Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, jf. forretningsordenens artikel 58, |
|
— |
der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9-0107/2020), |
|
1. |
godkender Rådets førstebehandlingsholdning; |
|
2. |
konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning; |
|
3. |
pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; |
|
4. |
pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 103.
(2) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 24.
(3) Vedtagne tekster af 28.3.2019, P8_TA(2019)0325.
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/146 |
P9_TA(2020)0131
EF-statistikker over migration og international beskyttelse ***II
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. juni 2020 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 862/2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse (15300/1/2019 — C9-0102/2020 — 2018/0154(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)
(2021/C 362/18)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (15300/1/2019 — C9-0102/2020), |
|
— |
der henviser til sin holdning ved førstebehandling (1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0307), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67, |
|
— |
der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0108/2020), |
|
1. |
godkender Rådets førstebehandlingsholdning; |
|
2. |
konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning; |
|
3. |
pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; |
|
4. |
pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) Vedtagne tekster af 16.4.2019, P8_TA(2019)0359.
Torsdag den 18. juni 2020
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/147 |
P9_TA(2020)0134
Protokol til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde (2019-2024) ***
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde (2019-2024) (08662/1/2019 — C9-0004/2019 — 2019/0078(NLE))
(Godkendelse)
(2021/C 362/19)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til udkast til Rådets afgørelse (08662/1/2019), |
|
— |
der henviser til protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde (2019-2024) (08668/2019), |
|
— |
der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0004/2019), |
|
— |
der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020 (1) om udkastet til afgørelse, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7, |
|
— |
der henviser til udtalelser fra Udviklingsudvalget og Budgetudvalget, |
|
— |
der henviser til henstilling fra Fiskeriudvalget (A9-0024/2020), |
|
1. |
godkender indgåelsen af protokollen; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Kap Verdes regering og parlament. |
(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0135.
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/148 |
P9_TA(2020)0135
Protokol til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde (2019-2024) (beslutning)
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde (2019-2024) (08662/2019 — C9-0004/2019 — 2019/0078M(NLE))
(2021/C 362/20)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til udkast til Rådets afgørelse (08662/2019), |
|
— |
der henviser til protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde (2019-2024) (08668/2019), |
|
— |
der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) (C9-0004/2019), |
|
— |
der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020 (1) om udkastet til afgørelse, |
|
— |
der henviser til artikel 31, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik (2), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 12. april 2016 om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler (3), |
|
— |
der henviser til den endelige rapport fra februar 2018 med titlen »Ex-post and Ex-ante evaluation study of the Sustainable Fisheries Partnership Agreement between the European Union and the Republic of Cabo Verde« (Efterfølgende og forudgående evaluering af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 2, |
|
— |
der henviser til udtalelse fra Udviklingsudvalget, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A9-0023/2020), |
|
A. |
der henviser til, at Kommissionen og Kap Verdes regering har ført forhandlinger om en ny partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri og en gennemførelsesprotokol for en periode på fem år; |
|
B. |
der henviser til, at det overordnede mål med partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Kap Verde er at øge fiskerisamarbejdet mellem EU og Kap Verde til gavn for begge parter ved at fremme en bæredygtig fiskeripolitik og en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Kap Verdes eksklusive økonomiske zone; |
|
C. |
der henviser til, at udnyttelsen af fiskerimulighederne i henhold til den tidligere partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Kap Verde har ligget mellem 58 % og 68 % med god anvendelse for not- og vodfartøjer og en moderat anvendelse for langline- og stangfiskerfartøjer; |
|
D. |
der henviser til, at hajer udgør 20 % af fangsterne, men at manglen på videnskabelige data betyder, at det samlede tal måske ikke er nøjagtigt og kan være meget højere; |
|
E. |
der henviser til, at partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Kap Verde bør fremme en mere effektiv bæredygtig udvikling af Kap Verdes fiskersamfund og de dermed forbundne industrier og aktiviteter, herunder fiskerividenskab; der henviser til, at den støtte, der skal ydes i henhold til protokollen, skal være i overensstemmelse med de nationale udviklingsplaner og handlingsplanen for blå vækst for udvikling inden for miljømæssige grænser, som er udarbejdet sammen med FN for at øge produktionen i og professionalisere sektoren med henblik på at opfylde befolkningens fødevare- og beskæftigelsesbehov; |
|
F. |
der henviser til, at EU's forpligtelser i henhold til internationale aftaler også bør støttes via partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri, dvs. FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG), navnlig SDG 14, og til, at alle EU-tiltag, herunder partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri, skal bidrage til disse mål; |
|
G. |
der henviser til, at EU via Den Europæiske Udviklingsfond bidrager med et flerårigt budget på 55 mio. EUR til Kap Verde med fokus på én hovedsektor, nemlig kontrakten om god regeringsførelse og udvikling; |
|
H. |
der henviser til, at partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri bør bidrage til fremme og udvikling af Kap Verdes fiskerisektor, og til, at det er nødvendigt at bygge eller renovere grundlæggende infrastruktur såsom havne, landingssteder, opbevaringsfaciliteter og fabrikker til forarbejdning; |
|
I. |
der henviser til, at Parlamentet skal informeres omgående og fuldstændigt på alle stadier i de procedurer, der knytter sig til protokollen og fornyelse af den; |
|
1. |
mener, at partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Kap Verde bør forfølge to lige vigtige mål, nemlig: 1) at skabe fiskerimuligheder for EU-fartøjer i Kap Verdes eksklusive økonomiske zone på grundlag af den bedste foreliggende videnskabelige viden og rådgivning og uden at gribe ind i bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger iværksat af de regionale organisationer, som Kap Verde er medlem af — navnlig Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) — eller at overskride det disponible overskud og 2) at fremme yderligere økonomisk, finansielt, teknisk og videnskabeligt samarbejde mellem EU og Kap Verde inden for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Kap Verdes eksklusive økonomiske zone, samtidig med at Kap Verdes uafhængige valgmuligheder og strategier for så vidt angår dets egen udvikling ikke undermineres; mener samtidig og i lyset af den store værdi af havets biodiversitet i Kap Verdes farvande, at aftalen bør sikre, at der indføres foranstaltninger til at mindske EU-fartøjers utilsigtede fiskeri i Kap Verdes eksklusive økonomiske zone; |
|
2. |
mener, at der bør træffes foranstaltninger for at sikre, at den referencemængde, der er fastsat i aftalen, ikke overskrides; |
|
3. |
henleder opmærksomheden på konklusionerne på de efterfølgende og forudgående vurderinger af protokollen til partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Kap Verde for 2014-2018, som blev udarbejdet i maj 2018, hvoraf det fremgik, at protokollen samlet set havde vist sig at være virkningsfuld, effektiv, hensigtsmæssig for de involverede interesser, i overensstemmelse med Kap Verdes sektorpolitik og i høj grad accepteret af interessenterne, og hvori det blev anbefalet at indgå en ny protokol; understreger, at der er mulighed for mere effektive fremskridt i fiskerisamarbejdet mellem EU og Kap Verde, og mener, at den nye protokol derfor bør gå videre end tidligere protokoller i forbindelse med gennemførelsen af denne aftale, navnlig for så vidt angår udviklingsstøtte til Kap Verdes fiskerisektor; |
|
4. |
understreger, at der er behov for betydelige fremskridt i udviklingen af Kap Verdes fiskerisektor, herunder i fiskeindustrien og de dertil knyttede aktiviteter, og opfordrer Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder en eventuel revision og styrkelse af den del af aftalen, der vedrører sektorstøtte, samtidig med at man skaber betingelserne for at øge udnyttelsesgraden af denne støtte; |
|
5. |
mener, at partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Kap Verde ikke opfylder sine målsætninger, hvis den ikke bidrager til at øge merværdien i Kap Verde som følge af udnyttelsen af dets fiskeressourcer; |
|
6. |
fastholder, at partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Kap Verde og protokollen hertil skal være i overensstemmelse med de nationale udviklingsplaner og handlingsplanen for blå vækst for udviklingen af Kap Verdes fiskerisektor inden for miljømæssige grænser, som er prioriterede områder for EU-støtten, hvortil der skal mobiliseres den nødvendige tekniske og finansielle bistand, og navnlig bør:
|
|
7. |
glæder sig over, at aftalen ikke vedrører små pelagiske fisk, som har stor betydning for den lokale befolkning, og som der ikke er overskud fra; |
|
8. |
udtrykker sin bekymring over fiskeriaktiviteternes potentielt skadelige indvirkning på hajbestanden i Kap Verdes eksklusive økonomiske zone; |
|
9. |
mener, at der er behov for en mere detaljeret evaluering af de fordele, som gennemførelsen af protokollen medfører for de lokale økonomier (inden for beskæftigelse, infrastruktur og det sociale område); |
|
10. |
mener, at det er ønskeligt at forbedre mængden og nøjagtigheden af data om alle fangster (målarter og bifangster), om fiskeressourcernes bevaringsstatus og om fiskeriets indvirkning på havmiljøet, og at forbedre gennemførelsen af sektorstøttemidlerne for at muliggøre en mere nøjagtig vurdering af aftalens indvirkning på det marine økosystem, fiskeressourcerne og lokalsamfundene, herunder dens sociale og økonomiske indvirkning; |
|
11. |
mener i lyset af en eventuel nedlukning af eller indførelse af begrænsninger på fiskeriet, at de lokale behov for fiskeri bør tilgodeses først på grundlag af solid videnskabelig rådgivning for at sikre, at ressourcerne er bæredygtige; |
|
12. |
opfordrer Kommissionen og Kap Verdes myndigheder til at forbedre indsamlingen af data om og overvågningen af bestandene i forbindelse med overfiskning, med særligt fokus på hajer; |
|
13. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i deres politikker for samarbejde og officiel udviklingsbistand med fokus på Kap Verde at huske på, at Den Europæiske Udviklingsfond og den sektorstøtte, der er fastsat i denne partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri, bør supplere hinanden med henblik på at bidrage til styrkelsen af den lokale fiskerisektor og til at sikre, at landet har fuldstændig suverænitet over sine egne ressourcer; opfordrer Kommissionen til gennem Den Europæiske Udviklingsfond og andre relevante instrumenter at fremme de nødvendige foranstaltninger til tilvejebringelse af infrastruktur, som på grund af størrelsen og omkostningerne ikke kan bygges udelukkende ved hjælp af sektorstøtte inden for rammerne af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri, f.eks. fiskerihavne (til både industrielt og ikkeindustrielt fiskeri); |
|
14. |
bakker op om behovet for at øge bidraget fra partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri til lokal skabelse af direkte og indirekte job — enten på fartøjer, der fisker i henhold til partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri, eller inden for fiskerirelaterede aktiviteter, både i tidligere og senere led; mener, at medlemsstaterne kan spille en central rolle og deltage aktivt i kapacitetsopbygnings- og uddannelsesindsatsen for at opnå dette; |
|
15. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at styrke deres samarbejde med Kap Verde med henblik på at evaluere mulighederne for at forbedre den fremtidige udviklingsbistand, primært under det nye instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI), der er foreslået som en del af EU's budget for 2021-2027, og navnlig tage hensyn til den gode anvendelse af EU-midlerne i Kap Verde og landets politiske stabilitet i en kompleks geopolitisk kontekst, som skal støttes og belønnes; |
|
16. |
opfordrer Kommissionen til indtrængende at opfordre Kap Verde til at anvende den finansielle modydelse, der er fastsat i protokollen, til at styrke landets nationale fiskeindustri på lang sigt, fremme efterspørgslen efter lokale investerings- og industriprojekter og tilskynde til vækst i en bæredygtig blå økonomi, således at der skabes lokale arbejdspladser, og fiskeriets tiltrækningskraft over for de unge generationer styrkes; |
|
17. |
opfordrer Kommissionen til at tilsende Parlamentet og offentliggøre referaterne og konklusionerne fra møderne i det blandede udvalg, der er omhandlet i aftalens artikel 9, såvel som konklusionerne fra de årlige evalueringer; opfordrer Kommissionen til at gøre det muligt for repræsentanter for Parlamentet at deltage som observatører i møderne i det blandede udvalg og til at fremme inddragelse af Kap Verdes fiskersamfund og dermed forbundne interessenter; |
|
18. |
mener, at der bør indsamles oplysninger om de fordele, som gennemførelsen af protokollen medfører for de lokale økonomier (inden for beskæftigelse, infrastruktur og det sociale område); |
|
19. |
opfordrer Kommissionen og Rådet til inden for rammerne af deres beføjelser straks at underrette Parlamentet fuldt ud i alle faser af procedurerne vedrørende protokollen og, hvis det er relevant, dens fornyelse, jf. artikel 13, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 218, stk. 10, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; |
|
20. |
henleder Kommissionens og især Rådets opmærksomhed på, at en fortsat fremgangsmåde med midlertidig anvendelse af internationale aftaler, før Parlamentet har godkendt dem, ikke er forenelig med de vejledende principper i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, at denne praksis i høj grad underkender Parlamentets status som den eneste direkte demokratisk valgte EU-institution, og at det også skader hele EU's demokratiske legitimitet; |
|
21. |
opfordrer Kommissionen til i højere grad at integrere de henstillinger, der er fremsat i partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Kap Verde, og til at tage dem i betragtning, f.eks. i forbindelse med procedurerne for fornyelse af protokollen; |
|
22. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Kap Verdes regering og parlament. |
(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0134.
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/152 |
P9_TA(2020)0136
Protokol til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Guinea-Bissau (2019-2024) ***
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau (2019-2024) (08928/2019 — C9-0011/2019 — 2019/0090(NLE))
(Godkendelse)
(2021/C 362/21)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til udkast til Rådets afgørelse (08928/2019), |
|
— |
der henviser til protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau (08894/2019), |
|
— |
der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0011/2019), |
|
— |
der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020 (1) om udkastet til afgørelse, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7, |
|
— |
der henviser til udtalelser fra Udviklingsudvalget og Budgetudvalget, |
|
— |
der henviser til henstilling fra Fiskeriudvalget (A9-0012/2020), |
|
1. |
godkender indgåelsen af protokollen; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Guinea-Bissaus regering og parlament. |
(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0137.
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/153 |
P9_TA(2020)0137
Protokol til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Guinea-Bissau (2019-2024) (beslutning)
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau (2019-2024) (08928/2019 — C9-0011/2019 — 2019/0090M(NLE))
(2021/C 362/22)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til udkast til Rådets afgørelse (08928/2019), |
|
— |
der henviser til protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau (08894/2019) (»protokollen«), |
|
— |
der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0011/2019), |
|
— |
der henviser til artikel 31, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (forordningen om den fælles fiskeripolitik) (1), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 12. april 2016 om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler (2), |
|
— |
der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020 (3) om udkast til afgørelse, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 2, |
|
— |
der henviser til udtalelse fra Udviklingsudvalget, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A9-0013/2020), |
|
A. |
der henviser til, at det overordnede mål for partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Guinea-Bissau er at styrke fiskerisamarbejdet mellem EU og Guinea-Bissau i begge parters interesse ved at fremme en bæredygtig fiskeripolitik og en ansvarlig og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Guinea-Bissaus fiskerizone ud over udviklingen af Guinea-Bissaus fiskerisektor og blå økonomi; |
|
B. |
der henviser til, at udnyttelsen af fiskerimuligheder i henhold til den tidligere partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri generelt anses for at være tilfredsstillende; |
|
C. |
der henviser til, at partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Guinea-Bissau har fået stor betydning i forbindelse med de forskellige fiskeripartnerskabsaftaler, som EU har indgået med tredjelande, idet den for øjeblikket er den tredjevigtigste, hvad angår de involverede beløb, hvortil kommer det faktum, at den er én ud af kun tre aftaler, som tillader adgang til blandet fiskeri; |
|
D. |
der henviser til, at Guinea-Bissaus fiskeris bidrag til landets velstand er meget lavt (3,5 % af BNP i 2015), selv om de midler, der overføres gennem partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri som finansiel kompensation for adgangen til ressourcer, udgør et relevant bidrag til de nationale offentlige finanser; |
|
E. |
der henviser til, at EU's finansielle bidrag i forhold til den foregående protokol er steget fra 9 mio. EUR til 11,6 mio. EUR pr. år for så vidt angår det årlige beløb for adgang til fiskeressourcer og fra 3 mio. EUR til 4 mio. EUR pr. år for så vidt angår EU-støtte til Guinea-Bissaus sektorpolitik for fiskeriet; |
|
F. |
der henviser til, at fiskerimulighederne i den periode, der er omfattet af protokollen, vil blive defineret på to forskellige måder: i de to første år af fiskeriindsatsen (målt i bruttoregistertonnage, BRT) og de sidste tre år i samlede tilladte fangstmængder (TAC, målt i ton); der henviser til, at denne overgang bør ledsages af en elektronisk fangst- og fangstdatabehandlingsordning i de første to år af protokollen; |
|
G. |
der henviser til, at de fiskerimuligheder, som tildeles EU-flåder i den første periode, der er omfattet af protokollen, er følgende: 3 700 BRT for frysetrawlere til rejefiskeri, 3 500 BRT for frysetrawlere til fiskeri efter fisk og blæksprutte og 15 000 BRT for trawlere til fiskeri efter små pelagiske arter, 28 notfartøjer med fryseanlæg til tunfiskeri og langlinefartøjer og 13 stangfiskerfartøj til tunfiskeri; der henviser til, at de fiskerimuligheder, som tildeles EU-flåder i den anden periode, er følgende: 2 500 ton for frysetrawlere til rejefiskeri, 11 000 ton for frysetrawlere til fiskeri efter fisk, 1 500 ton for frysetrawlere til blæksprutte og 18 000 ton for trawlere til fiskeri efter små pelagiske arter, 28 notfartøjer med fryseanlæg til tunfiskeri og langlinefartøjer og 13 stangfiskerfartøjer til tunfiskeri; |
|
H. |
der henviser til, at den første fiskeriaftale mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Guinea-Bissau går tilbage til 1980; der henviser til, at den foregående protokol til aftalen udløb den 23. november 2017; der henviser til, at resultaterne af komponenten vedrørende udviklingssamarbejde i disse aftaler (dvs. sektorstøtte) samlet set ikke har været tilfredsstillende; der henviser til, at der ikke desto mindre er gjort fremskridt inden for fiskeritilsyn, -kontrol og -overvågning, sundhedskontrol og Guinea-Bissaus deltagelse i regionale fiskeriorganer; der henviser til, at det sektorspecifikke samarbejde skal styrkes for bedre at fremme udviklingen af den lokale fiskerisektor og dertil knyttede industrier og aktiviteter for at sikre, at en større del af den merværdi, der skabes ved udnyttelsen af landets naturressourcer, forbliver i Guinea-Bissau; |
|
I. |
der henviser til, at der for at fremme udviklingen af Guinea-Bissaus fiskerisektor er behov for grundlæggende infrastrukturer, der stadig mangler, såsom havne, landingssteder, lageranlæg og forarbejdningsanlæg, i bestræbelserne på at tiltrække landinger af fisk, der er fanget i Guinea-Bissaus farvande; |
|
J. |
der henviser til, at FN's »Decade of Ocean Science for Sustainable Development« (2021-2030) vil blive indledt i 2021; der henviser til, at tredjelande skal opfordres til at spille en central rolle i erhvervelsen af viden; |
|
K. |
der henviser til, at handel med fiskevarer fra Guinea-Bissau i mange år har været forbudt i EU, fordi landet ikke har været i stand til at overholde de sundhedsforanstaltninger, som EU kræver; der henviser til, at forsinkelsen i analyselaboratoriets certificeringsproces (CIPA) udgør den største hindring for eksport af fiskevarer fra Guinea-Bissau til EU; der henviser til, at de guineanske myndigheder og Kommissionen samarbejder i certificeringsprocessen med henblik på at få ophævet forbuddet; |
|
L. |
der henviser til, at der er behov for at sikre, at en større del af den merværdi, der skabes ved udnyttelsen af fiskeressourcerne i den guineanske fiskerizone, forbliver i landet; |
|
M. |
der henviser til, at der kun i begrænset omfang er skabt direkte beskæftigelse i fiskerisektoren i Guinea-Bissau, selv hvis der tages hensyn til de tilfælde, hvor der har været lokale besætningsmedlemmer om bord (pt arbejder et lavere antal på disse fartøjer end i den foregående protokols gyldighedsperiode), eller til kvinder, hvis arbejde eller indkomstmuligheder afhænger af fiskerisektoren; |
|
N. |
der henviser til, at antallet af søfolk, der skal påmønstre EU-flåden, er steget betydeligt i forhold til den foregående protokol; der henviser til, at EU-fartøjernes redere skal bestræbe sig på at påmønstre flere guineanske søfolk; der henviser til, at Guinea-Bissaus myndigheder udarbejder og ajourfører en vejledende liste over kvalificerede søfolk med henblik på påmønstring på EU-fartøjer; |
|
O. |
der henviser til, at der er sket fremskridt i bekæmpelsen af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri i Guinea-Bissaus territorialfarvande takket være en styrkelse af overvågningsmetoderne i Guineas eksklusive økonomiske zone (EEZ), navnlig dem, der er tildelt FISCAP (inspektion og kontrol af fiskeri), herunder et korps af observatører og hurtigtgående patruljeskibe; der henviser til, at der stadig er utilstrækkeligheder og mangler, som skal afhjælpes, herunder med hensyn til fartøjsovervågningssystemet (FOS); |
|
P. |
der henviser til, at der er gjort fremskridt i karakteristikken af de demersale bestande i Guinea-Bissaus EEZ, og navnlig rapporten om evalueringen af demersale bestande i Guinea-Bissaus eksklusive økonomiske zone fra januar 2019; |
|
Q. |
der henviser til, at Guinea-Bissau er et af de 13 lande, der er omfattet af projektet »Forbedret regional fiskeriforvaltning i Vestafrika« (PESCAO), der blev vedtaget ved Kommissionens afgørelse C(2017)2951 af 28. april 2017, som blandt andre mål sigter mod at styrke forebyggelsen af og indsatsen mod IUU-fiskeri ved at forbedre overvågningen, kontrollen og overvågningen på nationalt og regionalt plan; |
|
R. |
der henviser til, at indarbejdelsen af de henstillinger, som Parlamentet tidligere har fremsat, i den nuværende protokol, ikke har været fuldt tilfredsstillende; |
|
S. |
der henviser til, at Parlamentet på alle stadier bør informeres i god tid om procedurerne i forbindelse med protokollen eller fornyelsen af den; |
|
1. |
fremhæver betydningen af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Guinea-Bissau, både for Guinea-Bissau og for EU-flåder, der fisker i Guinea-Bissaus fiskerizone; understreger, at der er mulighed for mere effektive fremskridt i fiskerisamarbejdet mellem EU og Guinea-Bissau, og gentager sin opfordring til Kommissionen om at tage alle nødvendige skridt til at gøre den nye protokol mere ambitiøs end de foregående for så vidt angår gennemførelsen af denne aftale for at sikre, at denne partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri samlet set fører til et tilfredsstillende udviklingsniveau i den lokale fiskerisektor, og understreger, at den bør være i overensstemmelse med de nævnte målsætninger i FN's bæredygtige udviklingsmål (SDG) nr. 14, som opfordrer til at bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer med henblik på bæredygtig udvikling; |
|
2. |
er af den opfattelse, at målene for partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Guinea-Bissau er nået i varierende grad: mens aftalen har givet og giver vigtige fiskerimuligheder for EU-fartøjer i Guinea-Bissaus fiskerizone, og europæiske rederier har udnyttet disse muligheder i betydelig grad, er de resultater, der er opnået med hensyn til udviklingen af den lokale fiskerisektor, generelt utilstrækkelige og utilfredsstillende; |
|
3. |
understreger, at artikel 3 i denne protokol indeholder en klausul om ikke-forskelsbehandling, ifølge hvilken Guinea-Bissau forpligter sig til ikke at give mere gunstige tekniske vilkår til andre udenlandske flåder, som fisker i Guinea-Bissaus fiskerizone, og som har samme karakteristika og fisker efter de samme arter; opfordrer Kommissionen til nøje at følge EU-fiskeriaftaler med tredjelande i Guinea-Bissaus fiskerizone; |
|
4. |
glæder sig over, at EU-fartøjer har bidraget til fødevaresikkerheden i Guinea-Bissau gennem direkte landinger, som omhandlet i kapitel 5 i bilaget til protokollen, til gavn for lokalsamfundene og til fremme af intern fiskehandel og forbrug af fisk; |
|
5. |
mener, at en overgang fra én metode til forvaltning af fiskerimuligheder til en anden (fra forvaltning af fiskeriindsatsen til forvaltning af den samlede tilladte fangstmængde) udgør en udfordring for denne protokol; opfordrer Kommissionen og Guinea-Bissau til hurtigst muligt at fremme en passende og effektiv overgang, der sikrer den nødvendige troværdighed og effektivitet i det elektroniske fangstindberetningssystem (ERS) og behandlingen af fangstdata; |
|
6. |
understreger, at der er behov for betydelige fremskridt i udviklingen af Guinea-Bissaus fiskerisektor, herunder i fiskeindustrien og de dertil knyttede aktiviteter, og opfordrer Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger — herunder en eventuel revision og udvidelse af den del af aftalen, der vedrører sektorstøtte, sammen med foranstaltninger til at øge udnyttelsesgraden af det finansielle bidrag — for at nå dette mål; |
|
7. |
mener, at partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Guinea-Bissau ikke når sine mål, hvis den ikke bidrager til oprettelsen af et bæredygtigt forvaltningssystem, der på lang sigt kan udnytte landets fiskeressourcer; finder det yderst vigtigt, at de bestemmelser, der er fastsat i protokollen om sektorstøtte, overholdes, således at den bidrager til den fulde gennemførelse af den nationale fiskeristrategi og den blå økonomi; påpeger i den forbindelse, at EU bør prioritere at mobilisere den nødvendige tekniske og finansielle bistand med henblik på at:
|
|
8. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i deres politik vedrørende samarbejde og officiel udviklingsbistand at tage hensyn til, at Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) og den sektorstøtte, der er fastsat i partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Guinea-Bissau, bør supplere hinanden og samordnes fuldt ud med henblik på at bidrage til en styrkelse af den lokale fiskerisektor; |
|
9. |
udtrykker sin bekymring over den stigende mængde fiskemel og fiskeolieplanter på den vestafrikanske kyst, som også får leveret fisk fra Guinea-Bissaus farvande; understreger, at industrifiskeri er i strid med princippet om bæredygtighed og tilvejebringelse af værdifulde proteinressourcer til lokalsamfundet; glæder sig over udvidelsen af havnen og landingsfaciliteterne i Guinea-Bissau, men udtrykker samtidig sin bekymring over, at dette kunne blive efterfulgt af opførelsen af nye fiskemelsfabrikker; |
|
10. |
opfordrer Kommissionen og Guinea-Bissaus myndigheder til at styrke deres samarbejde med henblik på at fastsætte betingelserne for eksport af Guinea-Bissaus fiskevarer til EU, navnlig for så vidt angår kontrol af de påkrævede sanitære forhold og certificering af analyselaboratoriet (CIPA), for at ophæve det nuværende forbud, sætte skub i udviklingen af den lokale fiskerisektor og dermed gøre fremskridt i retning af at opfylde målene for partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri; |
|
11. |
støtter behovet for at øge bidraget fra partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri til lokal skabelse af direkte og indirekte job enten på fartøjer, der fisker i henhold til partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri, eller inden for fiskerirelaterede aktiviteter, både i tidligere og senere led; mener, at medlemsstaterne kan spille en relevant rolle og deltage aktivt i indsatsen for kapacitetsopbygning og uddannelse for at opnå dette; |
|
12. |
minder om Guinea-Bissaus marine og kystnære økosystemers unikke karakter, f.eks. mangroveskovene, som fungerer som planteskoler for fiskeressourcer, og som kræver, at der iværksættes målrettede foranstaltninger for at beskytte og genoprette biodiversiteten; |
|
13. |
mener, at der bør indsamles oplysninger om de fordele, som gennemførelsen af protokollen medfører for de lokale økonomier (inden for f.eks. beskæftigelse, infrastruktur og det sociale område); |
|
14. |
anser det for nødvendigt at forbedre mængden og kvaliteten af data om alle fangster (mål- og bifangster), om fiskeressourcernes bevaringsstatus i Guinea-Bissaus fiskerizone og om betydningen af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri for økosystemer generelt, idet der bør gøres en indsats for at udvikle Guinea-Bissaus egen kapacitet til at indsamle sådanne data; opfordrer Kommissionen til at bidrage til at sikre, at de organer, der har til opgave at føre tilsyn med gennemførelsen af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri, navnlig Den Blandede Komité og Den Fælles Videnskabelige Komité samtidig med inddragelse af foreninger for ikkeindustrielle fiskere, kvindeorganisationer, der arbejder i fiskerisektoren, fagforeninger, repræsentanter for kystsamfund og civilsamfundsorganisationer i Guinea-Bissau; |
|
15. |
mener, at det er absolut nødvendigt at forbedre indsamlingen af data om fangster i Guinea-Bissau; opfordrer endvidere til en forbedring af overførslen af data, der genereres af EU-fartøjernes FOS-systemer via flagstaten til de afrikanske myndigheder; opfordrer til bedre datasysteminteroperabilitet; |
|
16. |
opfordrer indtrængende til, at der offentliggøres rapporter om de foranstaltninger, der har fået støtte inden for rammerne af sektorstøtten, med henblik på større gennemsigtighed; |
|
17. |
mener, at der i tilfælde af lukning af fiskeriet eller indførelse af fiskerirestriktioner for at sikre ressourcernes bæredygtighed, som fastlagt i protokollen, først skal tages hensyn til det lokale fiskeris behov på grundlag af forsvarlig videnskabelig rådgivning; |
|
18. |
understreger vigtigheden af kravet vedrørende overskydende bestande for EU-fartøjer, der fisker i tredjelandsfarvande; |
|
19. |
slår til lyd for nødvendigheden af at forbedre forvaltningen, kontrollen og overvågningen af Guinea-Bissaus fiskerizone og bekæmpe IUU-fiskeri, bl.a. ved at styrke overvågningen af fartøjer (via FOS) med henblik på at forbedre fiskeriets bæredygtighed; |
|
20. |
opfordrer indtrængende til, at der medtages gennemsigtighedsbestemmelser, som vil medføre offentliggørelse af alle aftaler med stater eller private enheder, der giver udenlandske fartøjer adgang til Guinea-Bissaus eksklusive økonomiske zone; |
|
21. |
understreger vigtigheden af, at de fiskerimuligheder, som partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri giver, fordeles på grundlag af principperne om lighed, balance og gennemsigtighed; |
|
22. |
understreger vigtigheden af, at landinger af fisk i havne i Guinea-Bissau bidrager til lokale forarbejdningsaktiviteter og fødevaresikkerhed, både hvad angår art og kvalitet; |
|
23. |
opfordrer Kommissionen til at sende Parlamentet protokollen og konklusionerne fra Den Blandede Komités møder, det i artikel 5 i protokollen nævnte flerårige sektorprogram og resultaterne af de enkelte årlige evalueringer, oplysninger om koordineringen af dette program med den strategiske plan for udvikling af Guinea-Bissaus fiskeri (2015-2020) samt referater og konklusioner fra Den Fælles Videnskabelige Komités møder samt oplysninger om IUU-fiskeri i Guineas fiskerizone, integration af EU's erhvervsdrivende i Guinea-Bissaus fiskerisektor (artikel 10 i protokollen) og kontrol af redernes overholdelse af deres forpligtelser (f.eks. i forbindelse med det bidrag, der er fastsat i kapitel V i bilaget til protokollen); opfordrer Kommissionen til i protokollens sidste gyldighedsår, og før der indledes forhandlinger om fornyelse af protokollen, at forelægge Parlamentet en fuldstændig rapport om gennemførelsen heraf; |
|
24. |
opfordrer Kommissionen og Guinea-Bissaus myndigheder til at fremlægge mere detaljerede oplysninger om udviklingen af aktiviteter relateret til industrifiskeri i regionen; |
|
25. |
opfordrer Kommissionen til i højere grad at integrere Parlamentets henstillinger i partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Guinea-Bissau og tage hensyn til dem i forbindelse med procedurerne for fornyelse af protokollen; |
|
26. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Guinea-Bissaus regering og parlament. |
(1) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22.
(2) EUT C 58 af 15.2.2018, s. 93.
(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0136.
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/158 |
P9_TA(2020)0138
Protokol til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab ***
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab (12199/2019 — C9-0001/2020 — 2019/0173(NLE))
(Godkendelse)
(2021/C 362/23)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12199/2019), |
|
— |
der henviser til protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab (12202/2019), |
|
— |
der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0001/2020), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7, |
|
— |
der henviser til udtalelser fra Udviklingsudvalget og Budgetudvalget, |
|
— |
der henviser til henstilling fra Fiskeriudvalget (A9-0001/2020), |
|
1. |
godkender indgåelsen af protokollen; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipes regering og parlament. |
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/159 |
P9_TA(2020)0139
Aftale EU-Schweiz om ændring af Schweiz’ WTO-indrømmelser (artikel XXVIII i GATT 1994) for krydret kød ***
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af den aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Schweiz, der følger af forhandlingerne i henhold til artikel XXVIII i GATT 1994 om ændring af Schweiz' WTO-indrømmelser for krydret kød (12482/2019 — C9-0194/2019 — 2019/0196(NLE))
(Godkendelse)
(2021/C 362/24)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12482/2019), |
|
— |
der henviser til udkast til aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund i forbindelse med forhandlingerne i henhold til artikel XXVIII i GATT 1994 om ændring af Schweiz' WTO-indrømmelser for krydret kød (12483/2019), |
|
— |
der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0194/2019), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7, |
|
— |
der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A9-0092/2020), |
|
1. |
godkender indgåelsen af aftalen; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Det Schweiziske Forbunds regering og parlament. |
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/160 |
P9_TA(2020)0141
Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: teknisk bistand på Kommissionens initiativ
Europa-Parlamentets beslutning af 18. juni 2020 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF/2020/000 TA 2020 — teknisk bistand på Kommissionens initiativ) (COM(2020)0146 — C9-0112/2020 — 2020/2062(BUD))
(2021/C 362/25)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0146 — C9-0112/2020), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006 (1), |
|
— |
der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (2), særlig artikel 12, |
|
— |
der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (3), særlig punkt 13, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 18. september 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF/2019/000 TA 2019 — teknisk bistand på Kommissionens initiativ) (4), |
|
— |
der henviser til sin førstebehandling af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) (5), |
|
— |
der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 13 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0109/2020), |
|
A. |
der henviser til, at Unionen har oprettet lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter, der skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den globale finansielle og økonomiske krise, og bidrage til deres nødvendige og hurtige tilbagevenden til arbejdsmarkedet; |
|
B. |
der henviser til, at Unionens støtte til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med den fælleserklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der blev vedtaget under samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF); |
|
C. |
der henviser til, at vedtagelsen af forordning (EU) nr. 1309/2013 afspejler den aftale, der er indgået mellem Parlamentet og Rådet om at genindføre kriseanvendelseskriteriet, øge Unionens økonomiske støtte til 60 % af de samlede omkostninger ved de foreslåede foranstaltninger, øge effektiviteten af behandlingen af EGF-ansøgninger i Kommissionen og af Parlamentet og Rådet ved at forkorte perioden for vurdering og godkendelse, udvide omfanget af støtteberettigede foranstaltninger og modtagere ved at inkludere selvstændige erhvervsdrivende og unge og yde støtte til incitamenter til virksomhedsetablering; |
|
D. |
der henviser til, at det maksimale årlige budget for EGF er på 150 mio. EUR i 2011-priser, og til, at op til 0,5 % af dette beløb, dvs. 179 264 000 EUR i 2020-priser, ifølge artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1309/2013 kan stilles til rådighed til teknisk bistand på Kommissionens initiativ til at finansiere forberedelse, overvågning, dataindsamling og oprettelse af en vidensbase, administrativ og teknisk støtte, oplysnings- og kommunikationsaktiviteter samt aktiviteter vedrørende revision, kontrol og evaluering, der er nødvendige for at gennemføre forordning (EU) nr. 1309/2013; |
|
E. |
der henviser til, at det foreslåede beløb på 345 000 EUR svarer til ca. 0,19 % af det maksimale årlige budget for EGF i 2020; |
|
1. |
støtter de foranstaltninger, som Kommissionen foreslår finansieret som teknisk bistand i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1 og 4, og artikel 12, stk. 2, 3 og 4, i forordning (EU) nr. 1309/2013; |
|
2. |
anerkender betydningen af overvågning og dataindsamling; minder om betydningen af solide statistiske serier, der er indsamlet i passende form, således at de er lettilgængelige og forståelige; gentager, at der er behov for opdateret forskning og analyse af de aktuelle udfordringer, som covid-19 skaber på det globale marked; |
|
3. |
gentager, at der er behov for et særligt websted, der er tilgængeligt for alle unionsborgere, og som indeholder detaljerede oplysninger om EGF; |
|
4. |
glæder sig over det fortsatte arbejde med standardprocedurer for EGF-ansøgninger og -forvaltning ved hjælp af funktionerne i det elektroniske dataudvekslingssystem (SFC), som giver mulighed for forenkling og hurtigere behandling af ansøgninger samt bedre tilbagemelding; |
|
5. |
noterer sig, at Kommissionen vil anvende det disponible budget til at afholde to møder i EGF's ekspertgruppe af kontaktpersoner (ét medlem fra hver medlemsstat) og højst sandsynligt samtidig hermed to seminarer med deltagelse af EGF's gennemførelsesorganer og arbejdsmarkedets parter for at fremme netværkssamarbejde mellem medlemsstaterne; |
|
6. |
opfordrer Kommissionen til fortsat systematisk at indbyde Parlamentet til alle sådanne møder og seminarer i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i rammeaftalen om forbindelserne mellem Parlamentet og Kommissionen; |
|
7. |
fremhæver behovet for yderligere at forbedre samarbejdet og kommunikationen mellem alle dem, der er involveret i EGF-ansøgninger, herunder især arbejdsmarkedets parter og interessenter på regionalt og lokalt plan, for at skabe så mange synergier som muligt; understreger, at samspillet mellem den nationale kontaktperson og de regionale eller lokale partnere, der er omhandlet i sagen, bør styrkes, og at kommunikation og støtteordninger og informationsstrømme (intern opdeling, opgaver og ansvar) bør fastlægges udtrykkeligt og gøres til genstand for aftaler mellem alle berørte parter; |
|
8. |
minder de ansøgende medlemsstater om deres centrale rolle med hensyn til at skabe bred offentlig omtale af de tiltag, der finansieres af EGF, over for de personer, der er tiltænkt støtte, lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, medierne og den brede offentlighed, som fastsat i artikel 12 i forordning (EU) nr. 1309/2013; |
|
9. |
minder om, at EGF i henhold til de nuværende regler kan mobiliseres for at støtte permanent afskedigede arbejdstagere og selvstændige i forbindelse med den globale krise forårsaget af covid-19 uden ændring af forordning (EU) nr. 1309/2013; |
|
10. |
anmoder derfor Kommissionen om på enhver mulig måde at bistå de medlemsstater, der agter at udarbejde en ansøgning, i de kommende uger og måneder; |
|
11. |
anmoder endvidere Kommissionen om at gøre sit yderste for at udvise fleksibilitet og afkorte bedømmelsesperioden i det omfang, det er muligt, ved vurderingen af, om en ansøgning opfylder betingelserne for at yde økonomisk støtte; |
|
12. |
godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning; |
|
13. |
pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; |
|
14. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen. |
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0015.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0019.
BILAG
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF/2020/000 TA 2020 — teknisk bistand på Kommissionens initiativ)
(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2020/986.)
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/164 |
P9_TA(2020)0142
Anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Portugal, Spanien, Italien og Østrig
Europa-Parlamentets beslutning af 18. juni 2020 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Portugal, Spanien, Italien og Østrig (COM(2020)0200 — C9-0127/2020 — 2020/2068(BUD))
(2021/C 362/26)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0200 — C9-0127/2020), |
|
— |
der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (1), |
|
— |
der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (2), særlig artikel 10, |
|
— |
der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (3), særlig punkt 11, |
|
— |
der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0105/2020), |
|
1. |
hilser afgørelsen velkommen som et udtryk for Unionens solidaritet med unionsborgerne og med de regioner, der er ramt af naturkatastrofer; |
|
2. |
fremhæver det presserende behov for at yde finansiel bistand gennem Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (»fonden«) til de regioner, der var ramt af naturkatastrofer i Unionen i 2019; |
|
3. |
mener, at den finansielle støtte, der frigøres til medlemsstaterne, skal gøres til genstand for en retfærdig fordeling til de hårdest ramte regioner og områder; |
|
4. |
påpeger, at naturkatastrofer vil blive mere voldsomme og hyppige som følge af klimaændringer; opfordrer til en reform af fonden i den kommende flerårige finansielle ramme for at tage hensyn til de fremtidige konsekvenser af klimaændringer, samtidig med at det understreges, at fonden kun er et afhjælpende instrument, og at klimaændringer primært kræver en forebyggende politik i overensstemmelse med Parisaftalen og den europæiske grønne pagt; |
|
5. |
minder om, at Den Europæiske Union i henhold til artikel 174 og 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal fortsætte indsatsen for at styrke sin territoriale samhørighed under hensyn til de særlige karakteristika og begrænsninger i forbindelse med regionerne i den yderste periferi; påpeger, at den samme naturkatastrofe i en region i den yderste periferi har større sociale og økonomiske konsekvenser end i nogen anden europæisk region, og at genopretningen derfor er langsommere; mener derfor, at midlerne til regionerne i den yderste periferi bør forhøjes inden for rammerne af fondens anvendelsesområde; |
|
6. |
godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning; |
|
7. |
pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; |
|
8. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen. |
(1) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.
BILAG
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Portugal, Spanien, Italien og Østrig
(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2020/1076.)
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/166 |
P9_TA(2020)0143
Forslag til ændringsbudget nr. 3/2020: opførelse af overskuddet fra regnskabsåret 2019
Europa-Parlamentets beslutning af 18. juni 2020 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 3/2020 for regnskabsåret 2020 — opførelse af overskuddet fra regnskabsåret 2019 (07764/2020 — C9-0131/2020 — 2020/2061(BUD))
(2021/C 362/27)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (1), særlig artikel 44, |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020, endeligt vedtaget den 27. november 2019 (2), |
|
— |
der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (3), |
|
— |
der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (4), |
|
— |
der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (5), |
|
— |
der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 3/ 2020, vedtaget af Kommissionen den 15. april 2020 (COM(2020)0180), |
|
— |
der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 3/2020, vedtaget af Rådet den 6. maj 2020 og fremsendt til Europa-Parlamentet den følgende dag (07764/2020 — C9-0131/2020), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser (6), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 94 og 96, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0104/2020), |
|
A. |
der henviser til, at formålet med forslaget til ændringsbudget nr. 3/2020 er at opføre overskuddet fra regnskabsåret 2019 på i alt 3 218,4 mio. EUR på 2020-budgettet; |
|
B. |
der henviser til, at dette overskud hovedsageligt skyldes større indtægter end forventet på 2 414,8 mio. EUR og en underudnyttelse på udgiftssiden på 803,6 mio. EUR; |
|
C. |
der henviser til, at på indtægtssiden skyldes den største forskel morarenter og bøder (2 510,5 mio. EUR), som består af bøder i konkurrencesager og morarenter, andre tvangsbøder og renter i forbindelse med bøder og tvangsbøder; |
|
D. |
der henviser til, at på udgiftssiden når Kommissionens underudnyttelse af betalinger op på 592,3 mio. EUR for 2019 (heraf 351,5 mio. EUR fra nødhjælpsreserven og 94,5 mio. EUR af reserven under udgiftsområde 3 »Sikkerhed og medborgerskab«) og 86,3 mio. EUR i fremførsler fra 2018, samt at de øvrige institutioners underudnyttelse når op på 82,4 mio. EUR for 2019 og 39 mio. EUR i fremførsler fra 2017; |
|
1. |
noterer sig, at forslaget til ændringsbudget nr. 3/2020 som forelagt af Kommissionen udelukkende har til formål at opføre overskuddet fra regnskabsåret 2019 med et beløb på 3 218,4 mio. EUR på budgettet i overensstemmelse med finansforordningens artikel 18 og Rådets holdning hertil; |
|
2. |
gentager sin holdning om, at alle tilgængelige midler og uudnyttede midler i EU-budgettet, herunder overskuddet, skal anvendes til hurtigt at yde finansiel bistand til de regioner og virksomheder, der er mest berørt af covid-19-pandemien; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til fuldt ud at øremærke de forventede reduktioner i deres BNI-baserede bidrag, der hidrører fra 2019-overskuddet, til budgettering af covid-19-relaterede tiltag, helst på EU-plan med henblik på at sikre en optimal tildeling af midler; |
|
3. |
bemærker, at bøderne i konkurrencesager ifølge Kommissionen udgjorde 2 510,5 mio. EUR i 2019; påpeger atter engang, at der bør åbnes mulighed for, at eventuelle indtægter, der stammer fra bøder eller er forbundet med for sen betaling, kan genanvendes i EU-budgettet uden en tilsvarende mindskning af BNI-bidragene; minder om, at det fortsat er af den opfattelse, at den foreslåede EU-reserve (den samlede margen for forpligtelser) i den næste flerårige finansielle ramme bør forhøjes med et beløb svarende til indtægterne fra bøder og sanktioner; |
|
4. |
godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 3/2020; |
|
5. |
pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 3/2020 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; |
|
6. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(5) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.
(6) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/168 |
P9_TA(2020)0144
Forslag til ændringsbudget nr. 4/2020: forslag om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Portugal, Spanien, Italien og Østrig
Europa-Parlamentets beslutning af 18. juni 2020 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 4/2020 for regnskabsåret 2020, der ledsager forslaget om at anvende Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til at yde bistand til Portugal, Spanien, Italien og Østrig (08097/2020 — C9-0146/2020 — 2020/2069(BUD))
(2021/C 362/28)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (1), særlig artikel 44, |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020, endeligt vedtaget den 27. november 2019 (2), |
|
— |
der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (3) (»FFR-forordningen«), |
|
— |
der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (4), |
|
— |
der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (5), |
|
— |
der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 4/2020, vedtaget af Kommissionen den 30. april 2020 (COM(2020)0190), |
|
— |
der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 4/2020, vedtaget af Rådet den 25. maj 2020 og fremsendt til Europa-Parlamentet den samme dag (08097/2020 — C9-0146/2020), |
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Portugal, Spanien, Italien og Østrig (COM(2020)0200), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 94 og 96, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0106/2020), |
|
A. |
der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 4/2020 omfatter den foreslåede anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til at yde bistand til Portugal, Spanien, Italien og Østrig i forbindelse med de naturkatastrofer, som fandt sted i disse medlemsstater i løbet af 2019; |
|
B. |
der henviser til, at Kommissionen derfor foreslår at ændre budgettet for 2020 og at forhøje budgetpost 13 06 01 »Bistand til medlemsstaterne i forbindelse med en større naturkatastrofe, som har en alvorlig indvirkning på borgernes livsvilkår, det naturlige miljø eller økonomien« med 272 498 208 EUR i både forpligtelses- og betalingsbevillinger; |
|
C. |
der henviser til, at Den Europæiske Unions Solidaritetsfond som defineret i FFR-forordningen er et særligt instrument, og at de tilsvarende forpligtelses- og betalingsbevillinger skal opføres på budgettet ud over lofterne i den flerårige finansielle ramme; |
|
1. |
godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 4/2020; |
|
2. |
pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 4/2020 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/170 |
P9_TA(2020)0145
Indgåelse af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem EU og Moldova ***
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Republikken Moldova (14205/2019 — C9-0192/2019 — 2012/0006(NLE))
(Godkendelse)
(2021/C 362/29)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til udkast til Rådets afgørelse (14205/2019), |
|
— |
der henviser til udkast til aftale om oprettelse af et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Republikken Moldova (08185/2012), |
|
— |
der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0192/2019), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7, |
|
— |
der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A9-0084/2020), |
|
1. |
godkender indgåelsen af aftalen; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Moldovas regering og parlament. |
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/171 |
P9_TA(2020)0146
Ændring af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem EU og Moldova (Kroatiens tiltrædelse) ***
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens og dens medlemsstaters vegne af en protokol om ændring af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Republikken Moldova for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (07048/2015 — C9-0195/2019 — 2015/0035(NLE))
(Godkendelse)
(2021/C 362/30)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07048/2015), |
|
— |
der henviser til udkast til protokol om ændring af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Republikken Moldova for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (07047/2015), |
|
— |
der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0195/2019), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7, |
|
— |
der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A9-0083/2020), |
|
1. |
godkender indgåelsen af protokollen; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Moldovas regering og parlament. |
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/172 |
P9_TA(2020)0147
Ændring af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem EU og Marokko (Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse) ***
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol om ændring af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side for at tage højde for Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse til Den Europæiske Union (06198/2013 — C9-0006/2019 — 2007/0181(NLE))
(Godkendelse)
(2021/C 362/31)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til udkast til Rådets afgørelse (06198/2013), |
|
— |
der henviser til udkast til protokol om ændring af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side for at tage højde for Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse til Den Europæiske Union (1), |
|
— |
der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a) og artikel 218, stk. 8, første afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0006/2019), |
|
— |
der henviser til sin holdning af 12. december 2007 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol om ændring af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side for at tage højde for Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse til Den Europæiske Union (2), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7, |
|
— |
der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A9-0005/2020), |
|
1. |
godkender indgåelsen af protokollen; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Kongeriget Marokkos regering og parlament. |
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/173 |
P9_TA(2020)0148
Indgåelse af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem EU og Jordan ***
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side (14209/2019 — C9-0193/2019 — 2010/0180(NLE))
(Godkendelse)
(2021/C 362/32)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til udkast til Rådets afgørelse (14209/2019), |
|
— |
der henviser til udkast til Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Det Europæiske Fællesskab og dens medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden (14366/2010), |
|
— |
der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0193/2019), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7, |
|
— |
der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A9-0086/2020), |
|
1. |
godkender indgåelsen af aftalen; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Det Hashemitiske Kongerige Jordans regering og parlament. |
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/174 |
P9_TA(2020)0149
Indgåelse af aftalen mellem EU og Kina om civilluftfartens sikkerhed ***
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om civilluftfartens sikkerhed mellem Den Europæiske Union og Folkerepublikken Kinas regering (14185/2019 — C9-0191/2019 — 2018/0155(NLE))
(Godkendelse)
(2021/C 362/33)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til udkast til Rådets afgørelse (14185/2019), |
|
— |
der henviser til udkast til aftale om civilluftfartens sikkerhed mellem Den Europæiske Union og Folkerepublikken Kinas regering (09702/2018), |
|
— |
der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0191/2019), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7, |
|
— |
der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A9-0087/2020), |
|
1. |
godkender indgåelsen af aftalen; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Folkerepublikken Kinas regering og parlament. |
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/175 |
P9_TA(2020)0150
Indgåelse af aftalen om fælles luftfartsområde mellem EU og Georgien ***
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (09556/2019 — C9-0013/2019 — 2010/0186(NLE))
(Godkendelse)
(2021/C 362/34)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til udkast til Rådets afgørelse (09556/2019), |
|
— |
der henviser til udkast til aftale om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Georgien (14370/2010), |
|
— |
der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0013/2019), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7, |
|
— |
der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A9-0082/2020), |
|
1. |
godkender indgåelsen af aftalen; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Georgiens regering og parlament. |
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/176 |
P9_TA(2020)0151
Indgåelse af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem EU og Israel ***
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Staten Israels regering på den anden side (14207/2019 — C9-0196/2019 — 2012/0324(NLE))
(Godkendelse)
(2021/C 362/35)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til udkast til Rådets afgørelse (14207/2019), |
|
— |
der henviser til udkast til Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Staten Israels regering på den anden side (16828/2012), |
|
— |
der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0196/2019), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7, |
|
— |
der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A9-0085/2020), |
|
1. |
godkender indgåelsen af aftalen; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Israels regering og parlament. |
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/177 |
P9_TA(2020)0154
Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: støtte til frugt-, grøntsags- og vinsektoren i forbindelse med covid-19-pandemien
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 4. maj 2020 om fravigelse i 2020 fra Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/891 for så vidt angår frugt- og grøntsagssektoren og fra Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1149 for så vidt angår vinsektoren i forbindelse med covid-19-pandemien (C(2020)02908 — 2020/2636(DEA))
(2021/C 362/36)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2020)02908), |
|
— |
der henviser til Kommissionens skrivelse af 27. maj 2020, hvori Parlamentet anmodes om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning, |
|
— |
der henviser til skrivelse af 2. juni 2020 fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Udvalgsformandskonferencens formand, |
|
— |
der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (1), særlig artikel 62, stk. 1, artikel 64, stk. 6, og artikel 115, stk. 5, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (2), særlig artikel 37, 53, 173 og artikel 227, stk. 5, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 111, stk. 6, |
|
— |
der henviser til henstilling til afgørelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, |
|
A. |
der henviser til, at alle medlemsstater og landbrugere i alle medlemsstater som følge af den nuværende covid-19-pandemi og de deraf følgende omfattende begrænsninger af bevægelsesfriheden er stødt på ekstraordinære vanskeligheder med hensyn til planlægningen og gennemførelsen af de støtteordninger, der er fastsat i artikel 32-38 i forordning (EU) nr. 1308/2013 for frugt- og grøntsagssektoren og i artikel 39-54 i samme forordning for vinsektoren; |
|
B. |
der henviser til, at situationen har medført økonomiske vanskeligheder, likviditetsproblemer, markedsforstyrrelser og alvorlige forstyrrelser i forsyningskæden i såvel frugt- og grøntsagssektoren som i vinsektoren; |
|
C. |
der henviser til, at producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren i samtlige medlemsstater ligeledes er stødt på ekstraordinære vanskeligheder i forbindelse med planlægningen, forvaltningen og gennemførelsen af operationelle programmer, og at der i vinsektoren i vinproducerende medlemsstater er opstået vanskeligheder i forbindelse med planlægningen, forvaltningen og gennemførelsen af operationer under støtteprogrammer; |
|
D. |
der henviser til, at Kommissionen i betragtning af den hidtil usete karakter af denne kombination af omstændigheder har vedtaget bestemmelser, som skal tilsikre fleksibilitet og tillade, at der kan gøres undtagelser fra de delegerede forordninger, der finder anvendelse i såvel frugt- og grøntsagssektoren som i vinsektoren; |
|
E. |
der henviser til, at en hurtig gennemførelse af disse fleksibilitets- og undtagelsesforanstaltninger er af afgørende betydning for, at de kan fungere ordentligt og effektivt, når det drejer sig om dels at afhjælpe de vanskeligheder, der er forbundet med gennemførelsen af støtteordningerne i begge sektorer, dels at forhindre yderligere økonomiske tab, vurdere markedssituationen og tage hånd om forstyrrelserne i forsyningskæden i såvel frugt- og grøntsagssektoren som i vinsektoren; |
|
1. |
erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen. |
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/179 |
P9_TA(2020)0155
Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: reguleringsmæssige tekniske standarder for forsigtig værdiansættelse
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 28. maj 2020 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/101 af 26. oktober 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for forsigtig værdiansættelse i henhold til artikel 105, stk. 14, i forordning (EU) nr. 575/2013 (C(2020)03428 — 2020/2668(DEA))
(2021/C 362/37)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2020)03428), |
|
— |
der henviser til Kommissionens skrivelse af 29. maj 2020, hvori Parlamentet anmodes om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning, |
|
— |
der henviser til skrivelse af 9. juni 2020 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand, |
|
— |
der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (1), særlig artikel 105, stk. 14, |
|
— |
der henviser til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (2), |
|
— |
der henviser til det udkast til reguleringsmæssig teknisk standard, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA/RTS/2020/04) forelagde den 22. april 2020 i henhold til artikel 105, stk. 14, i forordning (EU) nr. 575/2013, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 111, stk. 6, |
|
— |
der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget, |
|
A. |
der henviser til, at den delegerede retsakt midlertidigt ændrer tilsynsrammen for banksektoren som reaktion på covid-19-udbruddet; med den delegerede retsakt — og navnlig for at afbøde virkningerne af den ekstreme markedsvolatilitet for reglerne for forsigtig værdiansættelse — øges den aggregeringsfaktor, der anvendes ved beregning af de samlede AVA-værdier (yderligere værdijusteringer) efter »kernemetoden«, fra 50 % til 66 % frem til og med den 31. december 2020, hvilket skal give institutter mulighed for at klare sig igennem den nuværende ekstreme markedsvolatilitet; dette vil mindske de samlede AVA-værdier og dermed mindske det beløb, der fratrækkes institutternes egentlige kernekapital; |
|
B. |
der henviser til, at denne delegerede retsakt bør træde i kraft snarest muligt for hurtigt at mindske de kapitalkrav, institutterne stadig er underlagt i dette kvartal og indtil årets udgang; |
|
1. |
erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen. |
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/180 |
P9_TA(2020)0157
Ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 og (EU) 2019/876 for så vidt angår justeringer som reaktion på covid-19-pandemien ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. juni 2020 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 og (EU) 2019/876 for så vidt angår justeringer som reaktion på covid-19-pandemien (COM(2020)0310 — C9-0122/2020 — 2020/0066(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 362/38)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0310), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0122/2020), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse af 20. maj 2020 fra Den Europæiske Centralbank (1), |
|
— |
der henviser til udtalelse af 10. juni 2020 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2), |
|
— |
der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 10. juni 2020 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0113/2020), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) EUT C 180 af 29.5.2020, s. 4.
(2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P9_TC1-COD(2020)0066
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. juni 2020 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/… om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 og (EU) 2019/876, for så vidt angår visse justeringer som reaktion på covid-19-pandemien
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2020/873.)
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/181 |
P9_TA(2020)0159
Nedsættelse af et underudvalg om skatteanliggender
Europa-Parlamentets afgørelse af 18. juni 2020 om nedsættelse af et underudvalg om skatteanliggender (2020/2681(RSO))
(2021/C 362/39)
|
— |
der henviser til Formandskonferencens forslag, |
|
— |
der henviser til sin afgørelse af 15. januar 2014 om de stående udvalgs sagsområder (1), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 206 og 212, |
|
1. |
vedtager at nedsætte et underudvalg til Økonomi- og Valutaudvalget; |
|
2. |
vedtager, at det pågældende underudvalg skal være ansvarligt for skatterelaterede spørgsmål, navnlig bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse samt finansiel gennemsigtighed i skattespørgsmål; |
|
3. |
vedtager, at følgende stykke tilføjes i forretningsordenens bilag VI, del VI:
»Udvalget bistås af et underudvalg om skatteanliggender, der er ansvarligt for skatterelaterede spørgsmål, navnlig bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse samt finansiel gennemsigtighed i skattespørgsmål«; |
|
4. |
vedtager, at underudvalget skal bestå af 30 medlemmer; |
|
5. |
vedtager under henvisning til Formandskonferencens afgørelse af 30. juni 2019 og 9. januar 2020 om sammensætningen af et underudvalgs formandskab, at udvalgets formandskab kan udgøres af op til fire næstformænd; |
|
6. |
pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering. |
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/182 |
P9_TA(2020)0160
Nedsættelse af et særligt udvalg om kræftbekæmpelse, dets sagsområder, medlemstal og mandatets varighed
Europa-Parlamentets afgørelse af 18. juni 2020 om nedsættelse af et særligt udvalg om kræftbekæmpelse og fastsættelse af dets ansvarsområder, medlemstal og funktionsperiode (2020/2682(RSO))
(2021/C 362/40)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Formandskonferencens forslag, |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen »Den europæiske grønne pagt« (COM(2019)0640), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (1), |
|
— |
der henviser til EU's finansiering af forskning og innovation 2021-2027 (Horisont Europa), |
|
— |
der henviser til Horisont Europas særlige kræftmission, |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. juni 2009 med titlen »Europæisk partnerskab om en indsats mod kræft« (COM(2009)0291), |
|
— |
der henviser til Rådets henstilling 2003/878/EF af 2. december 2003 om kræftscreening (2), |
|
— |
der henviser til Rådets konklusioner af 22. maj 2008 om nedbringelse af forekomsten af kræft, |
|
— |
der henviser til rapporten fra maj 2017 om gennemførelsen af Rådets henstilling om kræftscreening, |
|
— |
der henviser til de europæiske retningslinjer for screening for brystkræft, livmoderhalskræft og tarmkræft, |
|
— |
der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 10. april 2008 om bekæmpelse af kræft i den udvidede Europæiske Union (3), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 6. maj 2010 om Kommissionens meddelelse »Europæisk partnerskab om en indsats mod kræft« (4), |
|
— |
der henviser til den europæiske kodeks mod kræft (fjerde udgave), |
|
— |
der henviser til arbejdet i og konklusionerne fra den tværpolitiske interessegruppe »MEPs Agains Cancer (MAC)«, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 207, |
|
A. |
der henviser til, at europæisk samarbejde inden for forebyggelse, diagnose, behandling, forskning og andre områder klart gavner kampen mod kræft; |
|
B. |
der henviser til, at traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) indeholder en række retsgrundlag for EU's indsats på sundhedsområdet, herunder artikel 114, hvor der sikres det højeste beskyttelsesniveau inden for sundhed, sikkerhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse i det indre marked, navnlig under hensyntagen til enhver ny udvikling på grundlag af videnskabelige kendsgerninger, artikel 168, hvorefter der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter, og Unionens indsats, der skal være et supplement til de nationale politikker, skal være rettet mod at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for den fysiske og mentale sundhed, artikel 181, som pålægger EU og medlemsstaterne at samordne deres indsats inden for forskning og teknologisk udvikling for at sikre den indbyrdes sammenhæng mellem de nationale politikker og støtter initiativer, der tager sigte på at opstille retningslinjer og indikatorer og udveksling af bedste praksis, og artikel 191, hvorefter Unionens politik på miljøområdet skal bidrage til at beskytte menneskers sundhed på grundlag af forsigtighedsprincippet, uden at dette berører medlemsstaternes kompetence på sundhedsområdet; |
|
C. |
der henviser til, at kræft er den næststørste dødsårsag i medlemsstaterne efter hjerte-kar-sygdomme; der henviser til, at 1,3 millioner mennesker i 2015 døde af kræft i EU-28, hvilket svarede til mere end en fjerdedel (25,4 %) af det samlede antal dødsfald; der henviser til, at kræft påvirker mennesker forskelligt afhængigt af alder, køn, socioøkonomisk status, genetik og andre faktorer; der henviser til, at demografiske ændringer vil øge forekomsten af kræft i de kommende årtier; |
|
D. |
der henviser til, at kræft ikke kun berører den enkelte patient, men også patientens kære, deres familier, venner, lokalsamfund og omsorgspersoner; der henviser til, at disse gruppers udfordringer, psykosociale behov og krav, navnlig indvirkningen på den mentale sundhed, også kræver opmærksomhed; |
|
E. |
der henviser til, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) identificerer en række centrale risikofaktorer, der kan forebygges, nemlig tobak, fysisk inaktivitet, usund kost og fedme, alkoholforbrug, HPV og hepatitis B og C og Helicobacter (H. pylori), miljøforurening, herunder kemisk eksponering og luftforurening, arbejdskræftfremkaldende stoffer og stråling; der henviser til, at 30-50 % af alle kræfttilfælde ifølge WHO kan forebygges; der henviser til, at forebyggelse er den mest omkostningseffektive, langsigtede strategi for kræftbekæmpelse; der henviser til, at forebyggelse af virusrelaterede kræftformer kan være afhængig af vaccination; der henviser til, at kræftforebyggelsesprogrammer bør gennemføres inden for rammerne af et integreret program for forebyggelse af kroniske sygdomme, da de fleste individuelle determinanter er risikofaktorer, der er fælles for andre kroniske sygdomme; der henviser til, at bekæmpelse af miljøforurening vil være en del af den målsætning om nul forurening, som Kommissionen har foreslået i sin politiske dagsorden; |
|
F. |
der henviser til, at genetisk prædisposition for kræft som følge af mutationer af specifikke gener er blevet påvist; der henviser til, at det er muligt at opdage disse mutationer, og at personlig screening giver mulighed for at mindske risikoen for visse former for kræft; |
|
G. |
der henviser til, at kræftscreeningsprogrammerne, hvis de gennemføres på rette måde, kan medføre enorme fordele og spille en rolle i forbindelse med kræftbekæmpelse; |
|
H. |
der henviser til, at medlemsstaterne kæmper med kræftforebyggelse og -behandling, da de økonomiske konsekvenser af kræft er betydelige og stiger; |
|
I. |
der henviser til, at offentligt finansieret forskning er en vigtig kilde til videnskabelige fremskridt; der henviser til, at en robust biovidenskabelig industri, der er førende på verdensplan, også er vigtig for at sikre privat forskning og udvikling, hvilket er afgørende i kampen mod kræft, men at det er afgørende, at de politiske beslutningstagere sætter de rette rammer, så innovation kommer alle patienter til gode og beskytter befolkningen som helhed; der henviser til, at den offentlige og private sektor bør samarbejde om dette; |
|
J. |
der henviser til, at kræft fortsat er en af de største udfordringer, som de europæiske borgere vil stå overfor i fremtiden, da det forventes, at mere end 100 millioner europæere vil blive diagnosticeret med kræft i løbet af de næste 25 år; der henviser til, at det er yderst vigtigt, at både nationale og europæiske politiske beslutningstagere tager skridt i retning af en stærkere kræftbekæmpelse og bidrager til alle europæeres trivsel; |
|
K. |
der henviser til, at der er betydelige uligheder mellem og internt i medlemsstaterne med hensyn til kræftforebyggelse, screeningbehandlingsfaciliteter, indførelse af evidensbaserede retningslinjer for bedste praksis og rehabilitering; |
|
L. |
der henviser til, at priserne på lægemidler kan være uoverkommelige for nogle enkeltpersoner og sundhedssystemer, idet kræftlægemidler ofte er særlig dyre; der henviser til, at det af en undersøgelse fremgår, at de samlede kræftudgifter i perioden 2010-2020 skønnes at være steget med 26 %, mens udgifterne til kræftlægemidler vil være steget med 50 % (5); |
|
1. |
vedtager at nedsætte et særligt udvalg om kræftbekæmpelse med følgende ansvarsområder:
|
|
2. |
understreger, at enhver henstilling fra det særlige udvalg skal forelægges for og om nødvendigt følges op på af Parlamentets kompetente stående udvalg; |
|
3. |
vedtager, at beføjelserne, personalet og de tilgængelige ressourcer i Parlamentets stående udvalg med ansvar for spørgsmål i forbindelse med vedtagelse, overvågning og gennemførelse af Unionens lovgivning med relation til det særlige udvalgs ansvarsområde ikke vil blive påvirket eller kopieret, og at de således forbliver uændrede; |
|
4. |
vedtager, at møderne afholdes for lukkede døre, når det særlige udvalgs arbejde omfatter vidneafhøring af fortrolig karakter, vidneudsagn, der involverer personoplysninger, eller udvekslinger af synspunkter eller høringer med myndigheder og organer om fortrolige oplysninger, herunder videnskabelige undersøgelser eller dele deraf, der er blevet tildelt fortrolighedsstatus i henhold til artikel 63 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (6); vedtager endvidere, at vidner og sagkyndige har ret til at afgive forklaring eller at vidne for lukkede døre; |
|
5. |
vedtager, at listen over personer, der indbydes til offentlige møder, listen over mødedeltagerne og protokollerne fra sådanne møder vil blive offentliggjort; |
|
6. |
vedtager, at fortrolige dokumenter, der er modtaget af det særlige udvalg, vurderes i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i artikel 221 i dets forretningsorden, og at sådanne oplysninger udelukkende skal anvendes med henblik på udarbejdelse af den endelige betænkning i det særlige udvalg; |
|
7. |
vedtager, at det særlige udvalg skal bestå af 33 medlemmer; |
|
8. |
vedtager, at det særlige udvalgs funktionsperiode er på 12 måneder, medmindre Parlamentet forlænger den periode, inden den udløber, og at udvalgets funktionsperiode starter på datoen for dets konstituerende møde; |
(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.
(2) EUT L 327 af 16.12.2003, s. 34.
(3) EUT C 247 E af 15.10.2009, s. 11.
(4) EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 95.
(5) Prasad, V., Jesús, de K., Mailankody, S., »The high price of anti cancer drugs: origins, implications, barriers, solutions,« Nature Reviews Clinical Oncology, bind 14 (2017), s. 381–390.
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/186 |
P9_TA(2020)0161
Nedsættelse af et særligt udvalg om udenlandsk indblanding i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union, herunder desinformation, dets ansvarsområder, talmæssige sammensætning og funktionsperiode
Europa-Parlamentets afgørelse af 18. juni 2020 om nedsættelse af et særligt udvalg om udenlandsk indblanding, herunder spredning af desinformation, i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union og om fastlæggelse af dets ansvarsområder, medlemstal og mandatperiode (2020/2683(RSO))
(2021/C 362/41)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Formandskonferencens forslag til afgørelse, |
|
— |
der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), |
|
— |
der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 7, 8, 11, 12, 39, 40, 47 og 52, |
|
— |
der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, særlig artikel 8, 9, 10, 11, 13, 16 og 17, samt protokollen til denne konvention, særlig artikel 3, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 207, |
|
A. |
der henviser til, at formålet med det særlige udvalg, der nedsættes ved denne afgørelse, bør være en fælles, holistisk og langsigtet tilgang til behandling af dokumentation for udenlandsk indblanding i EU's og dets medlemsstaters demokratiske processer og institutioner, ikke blot indblanding i tiden op til alle større nationale og europæiske valg, men på en vedvarende måde i hele EU og i et utal af former, herunder gennem desinformationskampagner på traditionelle og sociale medier med sigte på at påvirke den offentlige mening, cyberangreb rettet mod kritisk infrastruktur, direkte og indirekte finansiel støtte, økonomisk tvang over for politiske aktører og undergravning af civilsamfundet; |
|
B. |
der henviser til, at der i de senere år har været tale om et genkommende systematisk mønster i de rapporterede tilfælde af udenlandsk indblanding i demokratiske processer og institutioner; |
|
C. |
der henviser til, at forsøg fra statslige aktører fra tredjelande og ikkestatslige aktører på gennem ondsindet indblanding dels at øve indflydelse på demokratiets funktion i EU og i dets medlemsstater og dels at sætte de værdier, der er forankret i artikel 2 i TEU, under pres er en del af en bredere tendens, som demokratier verden over konfronteres med; |
|
D. |
der henviser til, at udenlandsk indblanding går hånd i hånd med økonomisk og militært pres for at skade den europæiske enhed; |
|
1. |
beslutter at nedsætte et særligt udvalg om udenlandsk indblanding, herunder desinformation, i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union med følgende ansvarsområder:
|
|
2. |
understreger, at det særlige udvalgs henstilling skal tages i betragtning af de kompetente stående udvalg i forbindelse med disses arbejde; |
|
3. |
vedtager, at beføjelserne, personalet og de tilgængelige ressourcer i Parlamentets stående udvalg med ansvar for spørgsmål i forbindelse med vedtagelse, overvågning og gennemførelse af Unionens lovgivning med relation til det særlige udvalgs ansvarsområde ikke vil blive påvirket eller kopieret, og at de således forbliver uændrede; |
|
4. |
vedtager, at møderne afholdes for lukkede døre, når det særlige udvalgs arbejde omfatter vidneafhøring af fortrolig karakter, vidneudsagn, der involverer personoplysninger, eller udvekslinger af synspunkter eller høringer med myndigheder og organer om fortrolige oplysninger, herunder videnskabelige undersøgelser eller dele deraf, der er blevet tildelt fortrolighedsstatus i henhold til artikel 63 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (1); vedtager endvidere, at vidner og sagkyndige har ret til at afgive forklaring eller at vidne for lukkede døre; |
|
5. |
vedtager, at listen over personer, der indbydes til offentlige møder, listen over mødedeltagerne og protokollerne fra sådanne møder vil blive offentliggjort; |
|
6. |
beslutter, at fortrolige dokumenter, der er modtaget af det særlige udvalg, vurderes i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i forretningsordenens artikel 221; fastslår desuden, at sådanne oplysninger udelukkende anvendes med henblik på udarbejdelse af det særlige udvalgs endelige rapport; |
|
7. |
vedtager, at det særlige udvalg skal bestå af 33 medlemmer; |
|
8. |
vedtager, at det særlige udvalgs mandatperiode skal være på 12 måneder, og at dette mandat starter på datoen for dets konstituerende møde; |
|
9. |
vedtager, at det særlige udvalg kan forelægge en midtvejsbetænkning for Parlamentet, og at det skal forelægge en endelig betænkning med faktiske resultater og henstillinger vedrørende de foranstaltninger og initiativer, der skal iværksættes, uden at dette berører de stående udvalgs beføjelser i overensstemmelse med bilag VI til forretningsordenen. |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/189 |
P9_TA(2020)0162
Nedsættelse af et særligt udvalg om kunstig intelligens i en digital tidsalder, dets sagsområder, medlemstal og funktionsperiode
Europa-Parlamentets afgørelse af 18. juni 2020 om nedsættelse af et særligt udvalg om kunstig intelligens i en digital tidsalder og fastsættelse af dets ansvarsområder, medlemstal og funktionsperiode (2020/2684(RSO))
(2021/C 362/42)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Formandskonferencens forslag til afgørelse, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 207, |
|
A. |
der henviser til, at Den Europæiske Union har klare beføjelser inden for den digitale dagsorden og kunstig intelligens, jf. artikel 4, 13, 16, 26, 173, 179, 180, 181, 182, 186 og 187 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; |
|
B. |
der henviser til, at resultatet af det særlige udvalg, der nedsættes herved, bør være en holistisk tilgang, der giver en fælles langsigtet holdning, som fremhæver EU's centrale værdier og mål vedrørende kunstig intelligens i den digitale tidsalder; |
|
C. |
der henviser til, at det er vigtigt at sikre, at den digitale overgang er menneskecentreret og i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; |
|
D. |
der henviser til, at anvendelsen af kunstig intelligens medfører væsentlige udfordringer med hensyn til de grundlæggende rettigheder, som f.eks., men ikke begrænset til, beskyttelse af personoplysninger og retten til privatlivets fred, og ligeledes betydelig teknologisk udvikling og udbredelse af innovative løsninger; |
|
E. |
der henviser til, at den digitale overgang vil påvirke alle aspekter af økonomien og samfundet; |
|
F. |
der henviser til, at digitaliseringen vil ændre vores industri og markeder, og at den eksisterende lovgivning derfor bør tilpasses; |
|
G. |
der henviser til, at det er vigtigt, at Den Europæiske Union taler med én stemme for at undgå en opsplitning af det indre marked som følge af forskelle i national lovgivning; |
|
1. |
vedtager at nedsætte et særligt udvalg om kunstig intelligens i en digital tidsalder med følgende ansvarsområder:
|
|
2. |
understreger, at enhver henstilling fra det særlige udvalg skal forelægges for og om nødvendigt følges op på af Parlamentets kompetente stående udvalg; |
|
3. |
vedtager, at beføjelserne, personalet og de tilgængelige ressourcer i Parlamentets stående udvalg med ansvar for spørgsmål i forbindelse med vedtagelse, opfølgning og gennemførelse af Unionens lovgivning med relation til ansvarsområdet for det særlige udvalg ikke vil blive påvirket eller flerdoblet og vil således forblive uændrede; |
|
4. |
vedtager, at møderne afholdes for lukkede døre, når det særlige udvalgs arbejde omfatter vidneafhøring af fortrolig karakter, vidneudsagn, der involverer personoplysninger, eller udvekslinger af synspunkter eller høringer med myndigheder og organer om fortrolige oplysninger, herunder videnskabelige undersøgelser eller dele deraf, der er blevet tildelt fortrolighedsstatus i henhold til artikel 63 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (1); vedtager endvidere, at vidner og sagkyndige har ret til at afgive forklaring eller at vidne for lukkede døre; |
|
5. |
vedtager, at listen over personer, der inviteres til offentlige møder, listen over dem, der deltager i dem, og referaterne af sådanne møder offentliggøres; |
|
6. |
vedtager, at fortrolige dokumenter, der er modtaget af det særlige udvalg, vurderes i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i artikel 221 i dets forretningsorden; vedtager, at sådanne oplysninger udelukkende skal anvendes med henblik på udarbejdelse af den endelige betænkning i det særlige udvalg; |
|
7. |
vedtager, at det særlige udvalg skal bestå af 33 medlemmer; |
|
8. |
vedtager, at det særlige udvalgs funktionsperiode er på 12 måneder, og at dets funktionsperiode starter på datoen for dets konstituerende møde; |
|
9. |
vedtager, at det særlige udvalg kan forelægge en midtvejsbetænkning for Parlamentet, og at det skal forelægge en endelig betænkning med faktiske resultater og henstillinger vedrørende de foranstaltninger og initiativer, der skal iværksættes, uden at dette berører de stående udvalgs sagsområder i overensstemmelse med bilag VI til forretningsordenen. |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).
Fredag den 19. juni 2020
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/191 |
P9_TA(2020)0163
Nedsættelse af et undersøgelsesudvalg til undersøgelse af påstande om overtrædelser af og fejl og forsømmelser i forbindelse med anvendelsen af EU-retten for så vidt angår beskyttelsen af dyr under transport i og uden for Unionen og fastlæggelse af dets sagsområder, talmæssige sammensætning og funktionsperiode
Europa-Parlamentets afgørelse af 19. juni 2020 om nedsættelse af et undersøgelsesudvalg, der skal undersøge påstande om overtrædelser og om fejl og forsømmelser i forbindelse med anvendelsen af EU-retten for så vidt angår beskyttelsen af dyr under transport i og uden for Unionen, og fastsættelse af dets ansvarsområder, talmæssige sammensætning og funktionsperiode (2020/2690(RSO))
(2021/C 362/43)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til anmodning fra 183 medlemmer om, at der nedsættes et undersøgelsesudvalg, som skal undersøge påstande om overtrædelser i forbindelse med anvendelsen af EU-retten om transport af levende dyr både i og uden for Unionen, |
|
— |
der henviser til Formandskonferencens forslag, |
|
— |
der henviser til artikel 226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF af 19. april 1995 om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse (1), |
|
— |
der henviser til artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, |
|
— |
der henviser til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, |
|
— |
der henviser til artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97 (2), |
|
— |
der henviser til EU-Domstolens dom af 23. april 2015 i sag C-424/13 (3), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 208, |
|
1. |
vedtager at nedsætte et undersøgelsesudvalg, som skal undersøge påstande om overtrædelser i forbindelse med anvendelsen af EU-retten for så vidt angår medlemsstaternes gennemførelse og Kommissionens håndhævelse af forordning (EF) nr. 1/2005; |
|
2. |
vedtager, at undersøgelsesudvalget skal have til opgave at:
|
|
3. |
vedtager, at undersøgelsesudvalget skal forelægge sin endelige beretning senest 12 måneder efter vedtagelsen af denne afgørelse; |
|
4. |
vedtager, at undersøgelsesudvalget i forbindelse med sit arbejde bør tage højde for enhver relevant udvikling inden for udvalgets ansvarsområde, som måtte opstå i løbet af dets funktionsperiode; |
|
5. |
vedtager, at alle henstillinger, der udarbejdes af undersøgelsesudvalget, bør behandles af de relevante stående udvalg; |
|
6. |
vedtager, at undersøgelsesudvalget skal have 30 medlemmer; |
|
7. |
pålægger sin formand at drage omsorg for, at denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. |
(1) EFT L 113 af 19.5.1995, s. 1.
(2) EUT L 3 af 5.1.2005, s. 1.
(3) Domstolens dom af 23. april 2015, Zuchtvieh-Export GmbH v Stadt Kempten, C-424/13, ECLI:EU:C:2015:259.
(4) (CHAP(2016) 01703-01707-01708-01709-01710-01711-01712-01713-01714-01715-0171601717-01718). I oktober 2016 sendte advokatfirmaet Conte & Giacomini en sammenfatning af klagen til Kommissionen.
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/195 |
P9_TA(2020)0166
Retningslinjer for budgettet for 2021 — Sektion III
Europa-Parlamentets beslutning af 19. juni 2020 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2021, Sektion III — Kommissionen (2019/2213(BUD))
(2021/C 362/44)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) af 8. oktober 2018 med titlen »Global Warming of 1,5 oC« (1), |
|
— |
der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), |
|
— |
der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (2), |
|
— |
der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (3), |
|
— |
der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (4), |
|
— |
der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (5), |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020 (6) og til de tilknyttede fælles erklæringer fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen, |
|
— |
der henviser til sin interimsbetænkning af 14. november 2018 om FFR 2021-2027 — Parlamentets holdning med henblik på en aftale (7) og til sin beslutning af 10. oktober 2019 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og egne indtægter: Det er tid til at opfylde borgernes forventninger (8), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser (9), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 13. maj 2020 om et sikkerhedsnet til beskyttelse af modtagerne af EU-programmer: udarbejdelse af en FFR-nødplan (10), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 15. maj 2020 om den nye flerårige finansiel ramme, egne indtægter og genopretningsplanen (11), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om det 15. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP15) (12), |
|
— |
der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder og til sin beslutning herom af 19. januar 2017 (13), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (14), |
|
— |
der henviser til Rådets konklusioner af 18. februar 2020 om de budgetmæssige retningslinjer for 2021 (06092/2020), |
|
— |
der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 93, |
|
— |
der henviser til udtalelse fra Udenrigsudvalget, |
|
— |
der henviser til holdning i form af ændringsforslag fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, |
|
— |
der henviser til skrivelse fra Udviklingsudvalget, Budgetkontroludvalget Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0110/2020), |
|
A. |
der henviser til, at Den Europæiske Union står over for en uventet og hidtil uset sundhedsmæssig, økonomisk, social og miljømæssig krise som følge af pandemien med coronavirus covid-19; |
|
B. |
der henviser til, at disse usædvanlige omstændigheder ikke kan håndteres med et budget, der er udformet til »business as usual«; |
|
C. |
der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 311 i TEUF skal tilvejebringe de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik, og at budgettet skal finansieres fuldt ud af egne indtægter; |
|
D. |
der henviser til, at Rådet i henhold til artikel 312 i TEUF med enstemmighed skal vedtage en forordning, der fastlægger den flerårige finansielle ramme (FFR), når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer; |
|
E. |
der henviser til, at den nuværende FFR udløber ved udgangen af 2020 og til, at 2021 bør være det første gennemførelsesår i den næste FFR i en revideret og ændret form; |
|
F. |
der henviser til, at Parlamentet har været klar til at forhandle om FFR'en siden november 2018, men at Rådet hidtil ikke har deltaget i én eneste meningsfuld drøftelse med Parlamentet ud over den minimale kontakt, der har været i tilknytning til samlinger i Rådet for Almindelige Anliggender; der henviser til, at tidsrammen for at nå frem til en aftale i Det Europæiske Råd er blevet forlænget gentagne gange; |
|
G. |
der henviser til, at Kommissionen den 27. maj 2020 fremlagde et ajourført forslag til den næste FFR; |
|
H. |
der henviser til, at IPCC-videnskabsfolk i deres seneste rapport opfordrer til en radikal indsats for at komme på niveau med den økologiske omstilling, idet de advarer om, at CO2-koncentrationen steg tre gange hurtigere i 2018-2019 end i 1960'erne, hvilket understreger, at der kun er få år tilbage til at forhindre, at klimaændringerne og deres miljøvirkninger kommer uigenkaldeligt ud af kontrol; |
|
I. |
der henviser til, at ofre for kønsbaseret vold i forbindelse med covid-19-udbruddet kan være udsat for den skyldige i overgrebet i lange perioder og være afskåret fra social og institutionel støtte, som det fremgår af data i flere EU-lande, og at kvinder udgør en uforholdsmæssig stor andel af de ansatte i erhverv, hvor risikoen for at blive smittet er høj; |
Håndtering af covid-19-krisen: et budget til beskyttelse og innovation…
|
1. |
insisterer på, at EU-budgettet er af afgørende betydning i forhold til at kunne reagere på de udfordringer, som Unionen står over for, og som er blevet endnu mere synlige og akutte som følge af covid-19-krisen, og på at det skal afspejle medlemsstaternes og institutionernes ambitionsniveau; understreger derfor, at det primære fokus i 2021-budgettet bør være at afbøde virkningerne af covid-19-udbruddet og støtte genopretningen, der bygger på den europæiske grønne pagt og den digitale omstilling; |
|
2. |
understreger, at Unionen og alle dens medlemsstater skal vise fuld solidaritet med dem, der har størst behov, ved at stå sammen som et fællesskab og sikre, at intet land står alene i bekæmpelsen af denne pandemi og dens følger, blandt andet gennem et budget for 2021, der står i et rimeligt forhold til denne historiske udfordring; |
|
3. |
fremhæver i denne forbindelse, at 2021-budgettet bør være det første i en ajourført, tilpasset og meget ambitiøs FFR 2021-2027; |
|
4. |
gentager i overensstemmelse med sin beslutning af 13. maj 2020 sin anmodning til Kommissionen om senest den 15. juni 2020 at fremsætte forslag til en FFR-nødplan på grundlag af den automatiske forlængelse af lofterne for 2020 med henblik på at beskytte modtagerne af EU-programmer og sikre kontinuitet i finansieringen; understreger, at denne FFR-nødplan bør give mulighed for en forlængelse af eksisterende EU-programmer og disse programmers fornyede fokus på at tackle konsekvenserne af krisen samt for at etablere de mest presserende nye instrumenter og initiativer; understreger behovet for at undgå enhver risiko for diskontinuitet eller en ukontrolleret forlængelse af den nuværende FFR og de nuværende programmer i 2021 og for at sikre, at Unionen vil være i stand til at udføre sine aktiviteter og fremlægge en ambitiøs kriseberedskabs- og genopretningsstrategi; |
|
5. |
understreger, at ingen medlemsstat i sig selv vil kunne finansiere en omfattende genopretningsplan, så længe det er nødvendigt for at imødegå covid-19-krisen, og at de nationale genopretningsplaner, hvis de udelukkende finansieres med gæld, vil være meget begrænsede i omfang og varighed; insisterer på, at genopretningsplanen skal omfatte en massiv investeringskomponent, der finansieres over Unionens budget fra 2021, og opfordrer derfor til, at budgettet for 2021 bliver en vigtig del af denne genopretningsplan; |
|
6. |
mener, at genopretningsplanen skal bygge på den europæiske grønne pagt og den digitale omstilling af vores samfund med henblik på at genopbygge vores økonomi, sikre modstandsdygtighed og inklusion under hensyntagen til klodens begrænsninger, beskytte folks trivsel og sundhed mod yderligere risici og miljøvirkninger, skabe arbejdspladser af høj kvalitet og sikre social, økonomisk og territorial samhørighed og konvergens, navnlig gennem investeringer i SMV'er og de sektorer, der er mest berørt af krisen, såsom turisme, og i udviklingen af bæredygtige offentlige infrastrukturer og tjenester og af de strategiske sektorer, såsom sundhedssektoren, der tackler krisen på frontlinjen; opfordrer Kommissionen til at forelægge et budgetforslag for 2021, som er i overensstemmelse med disse prioriteter; |
|
7. |
mener, at EU-budgettets indtægtsside skal ses som et redskab til gennemførelse af EU's politikker; understreger, at nye supplerende egne indtægter, der overføres direkte til EU-budgettet som ordinære indtægter, vil skulle spille en central rolle fra og med 2021 med henblik på at dække de ekstra udgifter, der er afholdt som følge af krisen, og mindske overvægten af BNI-bidrag i EU-budgettet; mener, at manglen på nye egne indtægter vil få negative politiske konsekvenser for Unionens budget for 2021 og bringe Kommissionens nye politiske dagsorden i fare; mener i denne forbindelse, at Kommissionens forslag om egne indtægter fra maj 2018 er et godt udgangspunkt, der generelt skal uddybes i lyset af de aktuelle udfordringer og kriser; minder som anført i sin interimsbetænkning af 14. november 2018 og sin beslutning af 10. oktober 2019 om, at Europa-Parlamentet ikke vil give sit samtykke til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 uden en aftale om reformen af EU's ordning for egne indtægter, herunder indførelsen af en kurv af nye egne indtægter; |
|
8. |
er overbevist om, at den nuværende krise ikke bør undergrave ambitionen om at bevæge sig i retning af målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050, hvilket kræver en reduktion af drivhusgasemissionerne på 55 % i forhold til 1990-niveauet senest i 2030; minder om, at der i FN's miljøprograms (UNEP's) 2019-rapport om emissionskløften (2019 Emissions Gap Report) opfordres til en samlet reduktion af drivhusgasemissionerne på 7,6 % hvert år for at begrænse temperaturstigningen til under 1,5 oC, hvilket vil sige en reduktion på ca. 6,8 % hvert år på EU-plan; fremhæver, at det er en enorm udfordring, navnlig med hensyn til den stærkt tiltrængte bæredygtige, socialt retfærdige omstilling, som bør tage hensyn til de forskellige udgangspunkter i EU's regioner og medlemsstater og ledsages af jobskabelse i massivt omfang; insisterer på, at det for at klare denne udfordring, som er uden sidestykke, på kun ti år er nødvendigt, at der træffes hasteforanstaltninger, som bakkes op af et stærkt EU-budget fra og med 2021; |
|
9. |
er bekymret over yderligere økonomiske, sociale og politiske konsekvenser af krisen, hvis EU ikke hurtigt får nye og effektive redskaber til at beskytte den sociale samhørighed, bevare arbejdspladser og forhindre omfattende afskedigelser; glæder sig i denne forbindelse over forslaget om et program for støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) og tilsagnet fra Kommissionens formand om at forelægge et forslag til retsakt om en europæisk arbejdsløshedsgenforsikringsordning med henblik på at gennemføre det snarest muligt; |
… med henblik på at løse de sociale, miljømæssige, økonomiske og finansielle udfordringer, der er blevet endnu større
|
10. |
glæder sig over Kommissionens forslag om den europæiske grønne pagt og investeringsplanen for et bæredygtigt Europa; |
|
11. |
bemærker imidlertid, at Kommissionen for at nå målet om at reducere drivhusgasemissionerne med 40 % senest i 2030 og den forestående hævelse af dette ambitionsniveau har skønnet, at det vil være nødvendigt at dække et finansieringsunderskud på mindst 260 mia. EUR hvert år, samt yderligere omkostninger til miljøbeskyttelse, ressourceforvaltning og sociale tilpasningsforanstaltninger; mener, at en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, EU's emissionshandelssystem (ETS) og EU's klimalovgivning fuldt ud bør bidrage til et kvantespring i den politiske og finansielle indsats for at bidrage til at reducere EU's drivhusgasemissioner og det samlede CO2-fodaftryk; mener, at en retfærdig omstilling som en naturlig del af svaret på krisen kræver retfærdig og tilstrækkelig finansiering; |
|
12. |
gentager, at Parlamentets mandat til FFR'en blev fastsat i dets interimsbetænkning af 14. november 2018 om lofter, programtildelinger, egne indtægter og fleksibilitetsbestemmelser, midtvejsrevisionen og horisontale principper som mainstreaming af FN's mål for bæredygtig udvikling, klima og ligestilling mellem kønnene; bemærker, at resultatet af FFR-forhandlingerne i vid udstrækning vil bestemme finansieringsniveauet for EU-programmerne for den næste periode, og gentager sin holdning om, at forpligtelsesbevillingerne for perioden 2021-2027 bør fastsættes til 1 324,1 mia. EUR i 2018-priser, hvilket svarer til 1,3 % af EU-27's bruttonationalindkomst (BNI); er med henblik på at afspejle denne holdning fast besluttet på at bakke op om et budget for 2021 på 192,1 mia. EUR i løbende priser i forpligtelsesbevillinger; understreger, at der er behov for betydelige yderligere bevillinger ud over dette for at reagere på den aktuelle krise; |
|
13. |
minder om sin holdning om, at målene for mainstreaming af klima og biodiversitet i FFR 2021-2027 skal gå ud over de niveauer for målrettede investeringer, der er fastsat i dets interimsbetænkning; sigter derfor mod at opnå et udgiftsniveau til biodiversitet på 10 % og et udgiftsniveau til klimamainstreaming på 30 % for 2021; gentager sin opfordring til Kommissionen om at fastsætte klare støtteberettigelseskriterier for en ny stringent og omfattende metodologi i form af en rammeforordning til fastlæggelse og sporing af relevante klima- og biodiversitetsudgifter i overensstemmelse med princippet om ikke at forvolde skade, sammen med de tilsvarende korrigerende foranstaltninger, hvor det er relevant, og proofing-mekanismen til identificering af potentielle skadelige virkninger af EU's tiltag vedrørende biodiversitet og klima i overensstemmelse med Unionens forpligtelser i henhold til Parisaftalen og sin opfordring til en gradvis udfasning af direkte og indirekte subsidier til fossile brændstoffer; |
|
14. |
støtter anvendelsen af midler og fleksibiliteten til at mobilisere midler til forskning og udvikling (FoU) til covid-19-relaterede foranstaltninger såsom udvikling af vacciner, nye behandlinger, diagnostiske prøver og medicinske systemer for at forhindre spredningen af coronavirus og redde liv; |
|
15. |
understreger kraftigt, at Unionens klimamål kræver bæredygtige og langsigtede løsninger; fremhæver den afgørende rolle, som FoU spiller med hensyn til at finde effektive, realistiske og gennemførlige løsninger for borgere, virksomheder og samfundet; understreger, at Horisont Europa vil være det vigtigste program til udvikling af nye klimaløsninger; anmoder om øget finansiering til alle bidragende FoU-programmer med henblik på at etablere Unionen som global leder inden for grønne teknologier og styrke dens globale konkurrenceevne i større målestok, mindske dens afhængighed af udenlandske nøgleteknologier, blive førende inden for informations- og kommunikationsteknologier (IKT), kunstig intelligens (AI) og cybersikkerhed, udvikle nye behandlingsformer for alvorlige sygdomme såsom kræft og opbygge kapacitet inden for supercomputing og databehandling; |
|
16. |
bemærker med stor bekymring, at mange fremragende forslag til forskning ikke kan gennemføres, ikke på grund af dårlig kvalitet, men som følge af betydelig underfinansiering af de relevante programmer; understreger, at forskning og innovation er meget konkurrenceprægede markeder, og at forskere drages mod andre regioner i verden som følge af manglende finansieringsmuligheder i Europa; understreger, at Det Forenede Kongerige vil gå fra at være hovedmodtageren under mange af Unionens FoU-programmer til at være en stærk konkurrent; opfordrer Rådet til at tage hensyn til, at ethvert hul på 10 mia. EUR i Horisont Europa vil medføre et BNP-tab på 110 mia. EUR over de næste 25 år; konkluderer, at lave budgetmæssige ambitioner for FoU vil være i strid med ethvert tilsagn, der er gunstigt for konkurrenceevne eller bekæmpelse af klimaændringer, navnlig hvad angår den indsats, der stadig ligger forude med hensyn til at opfylde Europa 2020-målet på 3 % af BNP; |
|
17. |
understreger, at investeringer i transportinfrastruktur kan opfylde såvel målene om at støtte EU's økonomi i den nuværende kontekst og indsatsen for at bekæmpe klimaændringer som overgangen til bæredygtig mobilitet, idet der navnlig bygges på færdiggørelsen af det transeuropæiske transportnet (TEN-T), Shift2Rail og Connecting Europe-faciliteten (CEF); opfordrer Kommissionen til at bringe alle CEF-projekter i overensstemmelse med Parisaftalens mål; |
|
18. |
gentager, at en konkurrencedygtig rumindustri er af afgørende betydning for Europas erhvervslandskab, idet den leverer job af høj kvalitet, giver mulighed for betydelige FoU-aktiviteter og siker europæisk satellitinfrastrukturs autonomi; fremhæver fordelene ved data, der genereres i rummet som et vigtigt redskab til land- og miljøovervågning; |
|
19. |
understreger, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør 99 % af alle virksomheder i medlemsstaterne og i væsentlig grad bidrager til skabelse af arbejdspladser, økonomisk stabilitet og i stigende grad til indsatsen for bæredygtighed, og at disse virksomheder er mest tilbøjelige til at blive hårdest ramt af den økonomiske nedgang som følge af covid-19-udbruddet; understreger, at SMV'er har vanskeligt ved at finde finansieringsmuligheder, og minder om den rolle, som EU-programmet for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er (COSME) spiller i denne henseende; minder om Parlamentets holdning til en fordobling af finansieringsrammen for dets efterfølgers budgetposter inden for rammerne af programmet for det indre marked i den næste FFR, som forventes at give mulighed for en succesrate for forslag af høj kvalitet på mindst 80 %; understreger, at finansiel støtte til SMV'er også bør kanaliseres gennem InvestEU's SMV-vindue for at gøre markedet for produkter og tjenester tilgængeligt og muliggøre en hurtig opskalering af dem på de globale markeder; gentager, at det er nødvendigt yderligere at udvide mulighederne for at skabe og opskalere nystartede virksomheder og lægge særlig vægt på den digitale omstilling af SMV'er, også støttet af portalen for det indre marked som erhvervsfacilitator af e-forvaltning, i overensstemmelse med ambitiøse forbrugerbeskyttelsespolitikker samt deres økologiske omstilling; glæder sig i denne forbindelse endvidere over de forskellige initiativer fra Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe (EIB-Gruppen), nemlig mobiliseringen af 40 mia. EUR til de berørte SMV'er, de 5 mia. EUR, der er til rådighed for virksomheder i sundhedssektoren, og den garantifond på 25 mia. EUR, der skal finansieres af dens aktionærer; |
|
20. |
understreger, at den aktuelle krise vil påvirke mange regioner og sektorer betydeligt; er i denne forbindelse overbevist om, at samhørighedspolitikken vil spille en central rolle og mere end nogensinde før vil blive afgørende med hensyn til at stimulere den økonomiske genopretning i alle EU's områder, styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Unionen og kræve yderligere finansiering og mere fleksibilitet til at reagere på de komplekse miljømæssige, sociale, økonomiske og demografiske udfordringer, der ligger forude; understreger, at en overgangsperiode mellem de to programmeringsperioder vil være absolut nødvendig, hvis vedtagelsen af FFR 2021-2027 og det relevante retsgrundlag forsinkes; |
|
21. |
Mener, at der for turismesektoren, som er en af de sektorer, der er hårdest ramt af krisen, er behov for en omfattende strategi, der støttes med en specifik tildeling gennem et særskilt EU-program i den næste FFR; fastholder, at der bør være særlig fokus på og ydes særlig støtte til små og familiedrevne virksomheder, navnlig i forbindelse med landboturisme og små tjenesteydere i hotel- og restaurationsbranchen, som vil få vanskeligere ved at overholde de nye sikkerhedsstandarder, ligesom øregioner og meget afsides beliggende regioner; |
|
22. |
understreger i lyset af de umiddelbare og langsigtede store negative sociale virkninger af den nuværende situation betydningen af fuldt ud at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder i EU's budget for 2021 og den afgørende rolle, som styrkede sociale foranstaltninger fra EU's side, navnlig Den Europæiske Socialfond+, spiller for den økonomiske genopretning, og navnlig for at tackle arbejdsløsheden blandt unge og ældre, børnefattigdom, risikoen for fattigdom og social udstødelse, forskelsbehandling, sikre en styrket social dialog, tackle den langsigtede strukturelle demografiske forandring og sikre adgang for alle, og især for den aldrende befolkning, til vitale og centrale tjenester såsom sundhedspleje, mobilitet, tilstrækkelig ernæring og anstændige boligforhold; |
|
23. |
opfordrer til, at der i budgettet for 2021 lægges særlig vægt på behovene i og forbindelserne med de oversøiske lande og territorier (OLT'er), da de kan være særligt sårbare over for de negative virkninger af klimaforandringerne; understreger endvidere, at OLT'ernes adgang til finansiering skal forbedres, da de har begrænsede administrative ressourcer og begrænset ekspertise på grund af deres særlige status og størrelse; |
|
24. |
understreger, at intern sikkerhed er en integreret del af EU-borgernes forventninger til en Union, der beskytter; understreger, at trusler mod sikkerheden, såsom terrorangreb, grænseoverskridende organiseret kriminalitet og nye typer af kriminel aktivitet såsom cyberkriminalitet, udgør en vedvarende trussel mod Den Europæiske Unions samhørighed og kræver en stærk, koordineret europæisk indsats; mener, at dette kræver et intensiveret grænseoverskridende samarbejde mellem de kompetente myndigheder; understreger, at en styrkelse og modernisering af IT-systemerne med fokus på bedre interoperabilitet mellem systemer, lettere adgang og læsbarhed af data er obligatorisk for at sikre et effektivt og hurtigt samarbejde mellem politi, retsvæsen og andre kompetente myndigheder; noterer sig, at Kommissionen forventes at iværksætte en ny sikkerhedsstrategi i 2021, som vil omfatte en række initiativer på centrale områder i relation til disse trusler; |
|
25. |
opfordrer Kommissionen til at tildele de nødvendige budgetmidler til at sikre, at EU's civilbeskyttelsesmekanisme har en større kapacitet, således at EU bliver bedre forberedt og i stand til at reagere på alle former for naturkatastrofer, pandemier og nødsituationer, såsom kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare nødsituationer; gentager betydningen af EU's civilbeskyttelsesmekanisme med henblik på bedre at beskytte borgerne mod katastrofer; |
|
26. |
fremhæver Erasmus+ programmets succes med at fremme unges mobilitet, uddannelse og færdigheder; understreger behovet for at yde tilstrækkelig finansiering til programmet, bl.a. for at gøre det tilgængeligt for personer fra alle baggrunde og aldersgrupper; |
|
27. |
minder om, at fremme af europæiske værdier og kulturer spiller en aktiv rolle med hensyn til at støtte demokrati, ikke-forskelsbehandling og ligestilling mellem kønnene og bekæmpe desinformation og falske nyheder; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at tilvejebringe tilstrækkelige midler til programmer for retfærdighed, rettigheder og værdier og at styrke de midler, der afsættes til at støtte ofre for kønsbaseret vold under dette program; understreger, at de kulturelle og kreative sektorer samt turisme er og vil være blandt de vigtigste sektorer, der er rammes af den krise, som EU oplever; opfordrer til nødforanstaltninger for disse sektorer og til en styrkelse af programmet Et Kreativt Europa; |
|
28. |
forventer, at en stærk EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder vil være på plads senest i 2021; understreger, at FFR 2021-2027 bør indeholde en betingelsesklausul vedrørende beskyttelsen af demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, som vil sikre, at medlemsstaterne for at kunne drage fordel af EU-finansiering skal overholde artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union fuldt ud; |
|
29. |
mener, at det europæiske solidaritetskorps er et grundlæggende redskab til at fremme aktivt medborgerskab i hele Unionen og til at styrke unionsborgerskabet; insisterer på, at 2021-budgettet for det europæiske solidaritetskorps skal stå mål med de mange forventninger, som det har skabt blandt unge i hele Europa, navnlig inden for den del af programmet, der omfatter frivilligt arbejde; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige midler til at dække den store efterspørgsel efter ophold med henblik på frivilligt arbejde; |
|
30. |
opfordrer til, at der tildeles tilstrækkelige midler som en prioritet til at støtte aktiviteter, der gennemføres af civilsamfundsorganisationer og andre aktører, der er aktive inden for fremme af rettigheder og styrkelse og fremme af Unionens værdier og retsstatsprincippet, herunder gennem det fremtidige program for borgere, lighed, rettigheder og værdier, i en tid, hvor der i flere medlemsstater har kunnet konstateres en indskrænkning af råderummet for civilsamfundet; |
|
31. |
understreger den bekymrende og stigende modreaktion mod ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder og betydningen af EU's instrumenter, herunder instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI), med henblik på at tackle denne situation; beklager, at Kommissionen ikke medtog et specifikt program om ligestilling mellem kønnene i sit forslag, og opfordrer til, at der afsættes ambitiøse og særlige budgetmidler til støtte for kvindelige menneskerettighedsforkæmpere og for beskyttelse og fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder; understreger derfor behovet for at styrke de budgetbevillinger, der støtter universel respekt for og adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder; |
|
32. |
påpeger, at den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik er hjørnestenene i den europæiske integration, der har til formål at garantere en sikker fødevareforsyning af høj kvalitet og fødevaresuverænitet for europæerne, velfungerende fødevaremarkeder, bæredygtig udvikling af landdistrikterne, generationsskifte og bæredygtig forvaltning af naturressourcer og bevarelse af biodiversiteten; minder om den centrale rolle, som disse politikker spiller med hensyn til at bidrage til en stabil og acceptabel indtægt for landbrugere og fiskere, navnlig i den nuværende vanskelige situation; minder om sin holdning ved forhandlingerne om FFR 2021-2027 om at bevare budgetterne for den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik; anmoder om, at disse politikker styrkes, og at der lægges særlig vægt på mindre landbrug og ikkeindustrielt fiskeri; noterer sig, at den fælles landbrugspolitik sammen med andre EU-politikker vil have en vigtig rolle at spille med hensyn til at opfylde ambitionerne i den grønne pagt; |
|
33. |
opfordrer Kommissionen til i sit forslag og i sin efterfølgende ændringsretsakt til budgetforslaget for 2021 at tage hensyn til resultatet af den politiske aftale, der skal indgås om overgangsforanstaltningerne for 2021 (som anført i Kommissionens forslag af 31. oktober 2019 (COM(2019)0581)); opfordrer endvidere medlemsstaterne til at sikre, at der rettidigt afsættes tilstrækkelige midler til den fortsatte forbedring af kvaliteten af de data og indikatorer, der indberettes til Unionen, med henblik på fuldt ud at efterleve initiativet »EU-budget med fokus på resultater«, insisterer på, at det med henblik på at foretage en korrekt vurdering af den fælles landbrugspolitik er nødvendigt, at dataene og indikatorerne er af høj kvalitet; |
|
34. |
noterer sig den seneste udvikling med hensyn til migrationssituationen ved EU's ydre grænse til Tyrkiet, som førte til vedtagelsen for nylig af et ændringsbudget 1/2020 med henblik på at reagere på det øgede migrationspres; understreger, at der skal sikres et passende niveau af ressourcer i budgettet for 2021 med henblik på en mulig fortsættelse eller endog forværring af denne situation; minder om behovet for solidaritet og samarbejde mellem alle medlemsstaterne på dette område og for en fælles asylpolitik; understreger de yderligere behov, der følger af covid-19-udbruddet, med hensyn til at vedtage særlige foranstaltninger for migranter som særligt sårbare personer, herunder forebyggende evakuering og omfordeling; minder om, at der regelmæssigt har været behov for at styrke Asyl- og Migrationsfonden i den seneste tid for at hjælpe medlemsstaterne med at håndtere flygtningekrisen og at mobilisere de særlige instrumenter til dette formål, fordi loftet under udgiftsområde 3 var for lavt, eller gennem ændringsbudgetter; forventer, at medlemsstaterne forstår deres egne interesser og kompenserer for virkningen af den forsinkede vedtagelse af Dublin IV-forordningen ved at støtte de nødvendige bevillinger og gennemføre solidaritetsprincippet på dette område; minder om behovet for tilstrækkelige midler til at forbedre migranters og flygtninges levevilkår i EU's flygtningelejre, til retshåndhævelse, uddannelse af grænsevagter og kystvagter og til effektive foranstaltninger til integration af migranter og flygtninge; |
|
35. |
påpeger, at en velforvaltet lovlig migration er vigtig for at sikre en passende reaktion på et arbejdsmarked i stadig udvikling; |
|
36. |
bemærker, at Tyrkiet fortsat huser den største flygtningebefolkning i verden, og at der i øjeblikket føres drøftelser om, hvordan EU bør fortsætte sin støtte til Tyrkiet efter udløbet af EU's forpligtelser i henhold til EU's facilitet for flygtninge i Tyrkiet; |
|
37. |
understreger, at der bør indføres øjeblikkelige solidaritetsforanstaltninger, navnlig et omfordelingsprogram, mens man afventer gennemførelsen af en meningsfuld reform af EU's asylregler; anmoder endvidere om, at der fortsat afsættes midler i EU's budget til støtte til flygtninge i Tyrkiet; |
|
38. |
opfordrer til et ambitiøst 2021-budget til EU's eksterne politikker, som vil sætte Unionen i stand til at løfte de udfordringer, den står over for; minder om, at fred og solidaritet er centrale værdier, der konsekvent bør støttes af EU-budgettet; understreger behovet for at øge finansieringen til landene på det vestlige Balkan og til det østlige og sydlige naboskabsområde med henblik på at støtte politiske og økonomiske reformer, samt til andre regioner, der har behov for finansiel støtte til deres udvikling; |
|
39. |
mener, at instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III) bør målrette sin finansiering på de områder, der vedrører demokratiske institutioners funktionsmåde, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og offentlig forvaltning; glæder sig over, at der er givet grønt lys til at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien, og opfordrer til, at der afsættes passende finansielle midler til at støtte politiske reformer og tilpasning til gældende EU-ret; |
|
40. |
understreger, at de finansielle tildelinger under IPA III bør være betinget af respekt for europæiske værdier såsom retsstatsprincippet, domstolenes uafhængighed, den demokratiske proces, respekt for grundlæggende værdier og gode naboskabsforbindelser; opfordrer Kommissionen til at føre tilsyn med gennemførelsen af konditionalitet; anmoder Kommissionen om at anvende de midler, der i øjeblikket tildeles under IPA III, til gennem direkte forvaltning af EU at støtte Tyrkiets civilsamfund, menneskerettighedsforkæmpere og journalister og til at øge mulighederne for mellemfolkelige kontakter, den akademiske dialog, adgangen for tyrkiske studerende til europæiske universiteter og medieplatforme for journalister med det formål at beskytte og fremme de demokratiske værdier og principper, menneskerettighederne og retsstatsprincippet; |
|
41. |
understreger, at Parlamentets førstebehandlingsholdning til NDICI blev vedtaget den 4. marts 2019, og at dets mandat vedrørende NDICI blev bekræftet den 8. oktober 2019; minder om sin holdning til fordel for et bidrag på 45 % af NDICI's samlede finansielle ramme til klimamålsætninger, miljøforvaltning og -beskyttelse, biodiversitet og bekæmpelse af ørkendannelse samt til at tackle de grundlæggende årsager til migration og tvangsfordrivelse, og lægger stor vægt på fremme af demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, herunder rettighederne for kvinder, børn, flygtninge, fordrevne, LGBTI-personer, personer med handicap, oprindelige folk og etniske og religiøse mindretal; |
|
42. |
minder om, at den langsigtede løsning på det aktuelle migrationsfænomen ligger i den politiske, økonomiske og sociale udvikling i de lande, hvorfra migrationsstrømmene stammer; opfordrer til, at de respektive eksterne politikprogrammer tildeles tilstrækkelige finansielle midler til at støtte retfærdige og gensidigt fordelagtige partnerskaber mellem EU og oprindelseslande og transitlande, herunder dem på det afrikanske kontinent; opfordrer i samme forbindelse i betragtning af den vanskelige finansielle situation for De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA) EU til at øge sin økonomiske støtte til organisationen i 2021 for at bevare den uafbrudte levering af livsvigtige tjenesteydelser til millioner af palæstinensiske flygtninge; |
|
43. |
er bekymret over den hurtige udbredelse af covid-19-pandemien på verdensplan og dens indvirkning på de berørte lande; er overbevist om, at internationalt samarbejde er afgørende for at overvinde denne globale krise; mener, at EU bør gå i spidsen for den globale indsats for at inddæmme pandemien og afbøde dens virkninger; mener, at Unionen bør udvise solidaritet med de berørte tredjelande, herunder ved at mobilisere yderligere ressourcer for at hjælpe dem med at genopbygge deres økonomier, afbøde de socioøkonomiske konsekvenser af denne krise og styrke kapaciteten i de offentlige sundhedssystemer på verdensplan; |
|
44. |
minder om, at menneskerettighederne er en integreret del af EU's politik udadtil; gentager behovet for flere midler til støtte til menneskerettighederne i hele verden med særlig fokus på beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, navnlig de mest udsatte; understreger i denne forbindelse behovet for at opretholde mekanismen for menneskerettighedsforkæmpere (ProtectDefenders.eu) og øge finansieringen hertil; mener, at EU fuldstændig bør afholde sig fra at anvende budgetstøtte som en metode til at yde bistand i lande, der klart ikke lever op til de internationale standarder på menneskerettigheds- og demokratiområdet, eller som ikke viser deres vilje til at bekæmpe korruption; fremhæver betydningen af valgobservationsmissioner, navnlig dem, der gennemføres af lokale civilsamfundsgrupper, og opfordrer til et passende finansieringsniveau; |
|
45. |
opfordrer til yderligere finansiering af strategiske kommunikationstiltag til bekæmpelse af desinformationskampagner, som i stigende grad anvendes til at undergrave den demokratiske orden i Unionen og i EU's nærmeste nabolande; fremhæver betydningen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtils flagskibsprojekt »East StratCom-taskforce — EUvs Disinfo« i kampen mod desinformation, propaganda og fremmed indflydelse; |
|
46. |
understreger betydningen af at yde tilstrækkelig finansiel støtte til udformningen af en egentlig europæisk forsvarsunion, fremme strategisk autonomi og styrke EU's rolle på globalt plan; understreger navnlig betydningen af at fastholde Parlamentets holdning for så vidt angår beløbene til Den Europæiske Forsvarsfond og militær mobilitet; understreger, at fortsat støtte til og øget koordinering af forsvarsrelaterede politikker og aktioner under Det Europæiske Forsvarsagentur, det permanente strukturerede samarbejde (PESCO), Den Europæiske Forsvarsfond og andre initiativer bør sikres; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilvejebringe finansieringen af administrations- og aktionsudgifterne til Det Europæiske Forsvarsagentur og PESCO fra Unionens budget og derved genetablere Parlamentets budgetfunktion som fastsat i artikel 41 i TEU; |
|
47. |
gentager, at den nye arkitektur for eksterne finansieringsinstrumenter (EFI) bør styrke sammenhæng, ansvarlighed, effektivitet og demokratisk kontrol; understreger behovet for, at Parlamentet spiller en større rolle i den strategiske styring af de nye instrumenter; forventer at blive inddraget fra et tidligt tidspunkt i (præ)programmeringen af de nye instrumenter; |
|
48. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at vurdere og forberede sig på alle mulige scenarier for at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af Unionens budget, definere klare forpligtelser og skitsere mekanismer og beskytte EU-budgettet; opfordrer Kommissionen til at sikre, at Det Forenede Kongeriges fremtidige deltagelse i EU-programmer respekterer en rimelig balance med hensyn til bidrag og fordele; |
|
49. |
udtrykker sin hensigt om, at Det Forenede Kongerige fortsat vil være en tæt partner i så mange EU-programmer som muligt, navnlig Erasmus+ og Horisont Europa; |
|
50. |
minder om den centrale rolle, som EU-agenturerne spiller i forbindelse med gennemførelsen af EU's politikmål, og bekræfter på ny betydningen af, at disse organer får tilstrækkelig og forudsigelig finansiering og personale til, at de kan udføre deres opgaver effektivt, og afviser samtidig uberettigede og vilkårlige nedskæringer i deres budgetter i faste priser; fremhæver den centrale rolle, som Det Europæiske Miljøagentur spiller med hensyn til at skabe bevidsthed om klimaændringer, som Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed spiller med hensyn til at fremme arbejdskraftens mobilitet, og som Det Europæiske Asylstøttekontor og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder spiller hensyn til at støtte asylansøgere, der søger beskyttelse i Europa; |
|
51. |
understreger samtidig det stærke behov for at bekæmpe menneskehandel og -smugling samt støtte EU's agenturer for retlige og indre anliggender, som yder bistand til medlemsstaterne ved de ydre grænser, såsom Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex); noterer sig den rolle, som Frontex opfordres til at spille i forbindelse med den aktuelle migrationskrise, der udspiller sig ved EU's ydre grænser med Tyrkiet; opfordrer til passende finansieringsniveauer for grænseforvaltning i budgettet for 2021; |
|
52. |
noterer sig, at agenturer, der arbejder inden for sikkerhed, retshåndhævelse og strafferetligt samarbejde, pålægges et stigende antal opgaver; anmoder om øgede finansielle ressourcer og flere stillinger til disse agenturer, navnlig for så vidt angår Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), Den Europæiske Politienhed (Europol), Det Europæiske Politiakademi (Cepol), Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) og Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA), samt tilstrækkelige midler og ansatte til dem, der kommer til at arbejde med bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme; |
|
53. |
er bekymret over den utilstrækkelige finansiering og det utilstrækkelige antal ansatte, der er stillet til rådighed for Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) i løbet af budgetproceduren for 2020, og opfordrer med henblik på 2021 Kommissionen til at øge personalet og ressourcerne til dette institutionelle organ og beskytte dets budgetmæssige autonomi; understreger, at oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed ikke må føre til en forringelse af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs (OLAF's) kapacitet til at fungere korrekt; |
|
54. |
opfordrer som følge af det nylige udbrud af covid-19-udbrud i Europa og behovet for en hurtig, koordineret og sammenhængende EU-indsats indtrængende Kommissionen til at yde passende og nødvendig finansiering til de relevante EU-agenturer, der er nødt til at arbejde og støtte Kommissionen og medlemsstaterne i indsatsen for at tackle denne pandemi, navnlig Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA); insisterer på, at Kommissionen og Rådet afstår fra at reducere midlerne til Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA); |
|
55. |
understreger behovet for i væsentlig grad at styrke Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) under hensyntagen til de yderligere opgaver, det er blevet tildelt gennem den seneste lovgivning, herunder pakken om ren energi; minder endvidere om behovet for yderligere ressourcer til Agenturet for Støtte til BEREC (BEREC-kontoret) til gennemførelsen af de opgaver, der er fastsat i BEREC-forordningen og i den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation; |
|
56. |
minder om, at ingen EU-politik, hvad enten det drejer sig om at håndtere covid-19-krisen eller gennemføre den europæiske grønne pagt, kan gennemføres korrekt uden støtte fra et specifik EU-embedsværk og tilstrækkelig finansiering; |
|
57. |
mener i den aktuelle politiske og økonomiske kontekst, at konferencen om Europas fremtid bør støttes på passende vis, også i budgetmæssig henseende, og at Kommissionen samt de andre institutioner, der er involveret i dette projekt, bør udstyres med de nødvendige midler til at gøre den til en succes; |
|
58. |
anmoder Kommissionen om at gå foran med et godt eksempel med hensyn til at sikre udbud af høj kvalitet, der er socialt ansvarlige, således at kontrakter tildeles virksomheder, der overholder miljøstandarderne og de grundlæggende arbejdstagerrettigheder og til at håndhæve strengere kriterier for at forhindre interessekonflikter; |
|
59. |
opfordrer til en kønsspecifik evaluering af den foregående budgetperiode og gennemførelse af kønsbudgettering i EU's budget for 2021; forventer derfor, at Kommissionen i sit budgetforslag medtager et bilag, der indeholder kønsspecifikke oplysninger om mål, input, output og resultater, og som præsenterer finansieringsforpligtelserne for ligestilling mellem kønnene og de tilknyttede sporingsforanstaltninger; |
Et tilstrækkeligt og realistisk betalingsniveau
|
60. |
er fast besluttet på at undgå en ny betalingskrise, navnlig i forbindelse med covid-19-pandemien; gentager, at det samlede betalingsloft nødvendigvis også skal tage højde for det hidtil usete omfang af uindfriede forpligtelser ved udgangen af 2020, der skal indfries under den næste FFR; bemærker endvidere, at betalingsbevillingerne i 2021 i stor udstrækning vil have fokus på at afslutte programmerne fra perioden 2014-2020; insisterer imidlertid på, at dette ikke bør hindre igangsættelsen af nye programmer; |
|
61. |
insisterer derfor i overensstemmelse med foranstaltningerne for 2020 på, at det er nødvendigt at sikre et højt likviditetsniveau for medlemsstaterne som led i indsatsen mod covid-19-pandemien; |
|
62. |
understreger, at et samarbejde mellem medlemsstaterne inden for indkomstbeskatning vil føre langt mere tilbage til deres nationale budgetter end en nedskæring i EU's årlige budgetter; |
|
63. |
opfordrer Kommissionen til at sikre, at der ikke ydes EU-finansiering til parter, der er omfattet af EU's restriktive foranstaltninger (herunder kontrahenter eller underkontrahenter, deltagere i workshopper og/eller uddannelseskurser og modtagere af finansiel støtte til tredjeparter); |
|
64. |
er overbevist om, at enhver juridisk person, der er retmæssig ejer af juridiske enheder, der modtager midler fra EU-budgettet, skal have forbud mod at modtage midler fra det eksisterende samt det fremtidige EU-budget i henhold til reglerne i forordningen om den flerårige finansielle ramme for 2021-2017, herunder direkte betalinger til landbruget og udbetalinger, udgifter, garantier eller andre ydelser, der er omhandlet heri, hvis de er i klar interessekonflikt som defineret i artikel 61 i finansforordningen (EU, Euratom) 2018/1046; |
|
65. |
gentager sit mangeårige synspunkt om, at nye politiske prioriteter og kommende udfordringer for EU bør finansieres med nye bevillinger og ikke gennem nedskæring af bevillingerne til eksisterende programmer; mener, at dette princip også bør gælde for ændringsbudgetter; |
|
66. |
bemærker, at 2021 vil være det første år i den næste flerårige finansielle ramme, der eventuelt vedtages, og at budgettet for det år derfor vil være det første, der afspejler en ny kontoplan; opfordrer Kommissionen til på passende vis at inddrage budgetmyndigheden i sine forberedelser; mener, at den nye kontoplan ud over at være bedre tilpasset til politikprioriteterne også skal være tilstrækkelig detaljeret til, at budgetmyndigheden kan opfylde sin rolle som beslutningstager på en effektiv måde, og navnlig til at Parlamentet kan varetage sine beføjelser med hensyn til demokratisk tilsyn og kontrol; |
|
67. |
bemærker, at Parlamentet som den af budgetmyndighedens parter, der er direkte valgt af borgerne, vil udfylde sin politiske rolle og fremsætte forslag til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som giver udtryk for dets politiske vision for fremtiden; forpligter sig i denne forbindelse til at foreslå en pakke af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som er udviklet i tæt samarbejde med hvert af Parlamentets udvalg med henblik på at finde den rette balance mellem politisk vilje og teknisk gennemførlighed efter Kommissionens vurdering; o |
o
o o
|
68. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten. |
(1) https://www.ipcc.ch/sr15/
(2) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(5) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.
(6) EUT L 57 af 27.2.2020, s. 1.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0449.
(8) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0032.
(9) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.
(10) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0065.
(11) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0124.
(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0015.
(13) EUT C 242 af 10.7.2018, s. 24.
(14) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/205 |
P9_TA(2020)0170
Administrativt samarbejde på beskatningsområdet: udsættelse af visse frister som følge af covid-19-pandemien *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. juni 2020 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU for at imødekomme det akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og udveksling af oplysninger på beskatningsområdet som følge af covid-19-pandemien (COM(2020)0197 — C9-0134/2020 — 2020/0081(CNS))
(Særlig lovgivningsprocedure: høring)
(2021/C 362/45)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2020)0197), |
|
— |
der henviser til artikel 113 og 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9-0134/2020), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 82 og 163, |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; |
|
3. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
4. |
anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
Ændring 2
Forslag til direktiv
Betragtning 5
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 3
Forslag til direktiv
Betragtning 6
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||
|
udgår |
Ændring 4
Forslag til direktiv
Artikel 1 — nr. 2
2011/16/EU
Artikel 27b
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
Artikel 27b udgår |
Forlængelse af udsættelsesperioden |
|
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 27c for at forlænge udsættelsesperioden for indgivelse og udveksling af oplysninger, jf. artikel 8ab, stk. 12 og 18, og artikel 27a, med op til yderligere 3 måneder. |
|
|
Kommissionen må kun vedtage den i stk. 1 nævnte delegerede retsakt, hvis de ekstraordinære omstændigheder med alvorlige risici for folkesundheden forårsaget af covid-19-pandemien fortsat består under en del af eller hele udsættelsesperioden, og medlemsstaterne må gennemføre nedlukningsforanstaltninger. |
|
Ændring 5
Forslag til direktiv
Artikel 1 — nr. 2
Direktiv 2011/16/EU
Artikel 27c
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
Artikel 27c Udøvelse af de delegerede beføjelser |
udgår |
|
1. Beføjelsen til at vedtage den delegerede retsakt, jf. artikel 27b, tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser. |
|
|
2. Beføjelsen til at vedtage den i artikel 27b omhandlede delegerede retsakt tillægges kun Kommissionen for perioden for udsættelse af fristerne for indgivelse og udveksling af oplysninger, jf. artikel 8ab, stk. 12 og 18, og artikel 27a. |
|
|
3. Den i artikel 27b omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af den delegerede retsakt, der allerede er i kraft. |
|
|
4. Inden vedtagelsen af den delegerede retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. |
|
|
5. Så snart Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, giver den Rådet meddelelse herom. I meddelelsen til Rådet af den delegerede retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren. |
|
|
6. Den delegerede retsakt, som vedtages i henhold til artikel 27b, træder i kraft straks og finder anvendelse, så længe Rådet ikke gør indsigelse. Rådet kan gøre indsigelse mod den delegerede retsakt senest fem arbejdsdage efter meddelelsen af den pågældende retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse. |
|
|
7. Europa-Parlamentet underrettes om Kommissionens vedtagelse af en delegeret retsakt, om enhver indsigelse mod den og om Rådets tilbagekaldelse af delegationen af beføjelser. |
|
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/208 |
P9_TA(2020)0171
Ekstraordinær, midlertidig støtte fra ELFUL som reaktion på covid-19-udbruddet (ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013) ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. juni 2020 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013 for så vidt angår særlige foranstaltninger med henblik på at yde ekstraordinær, midlertidig støtte fra ELFUL som reaktion på covid-19-udbruddet (COM(2020)0186 — C9-0128/2020 — 2020/0075(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 362/46)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0186), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 42, og 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0128/2020), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 4. juni 2020 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 163, |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) Udtalelse af 11.6.2020.
P9_TC1-COD(2020)0075
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 19. juni 2020 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/… om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013 for så vidt angår en særlig foranstaltning med henblik på at yde ekstraordinær, midlertidig støtte fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) som reaktion på covid-19-udbruddet
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2020/872.)
|
8.9.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 362/209 |
P9_TA(2020)0172
Det europæiske borgerinitiativ: midlertidige foranstaltninger med hensyn til fristerne for indsamling, kontrol og undersøgelse i lyset af covid-19-udbruddet ***I
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 19. juni 2020 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om midlertidige foranstaltninger med hensyn til fristerne for indsamling, kontrol og undersøgelse, der er fastsat i forordning (EU) 2019/788 om det europæiske borgerinitiativ, i lyset af covid-19-udbruddet (COM(2020)0221 — C9-0142/2020 — 2020/0099(COD)) (1)
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2021/C 362/47)
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 1
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 6
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 7
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 9
Forslag til forordning
Artikel 2 — stk. 1 — afsnit 2 a (nyt)
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
|
Kommissionen underretter initiativtagerne og medlemsstaterne om forlængelsen af hvert enkelt initiativ og offentliggør sin afgørelse i det onlineregister, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2019/788. Den offentliggør også listen over alle sådanne initiativer og den nye indsamlingsperiode for hvert initiativ i Den Europæiske Unions Tidende. |
Ændring 10
Forslag til forordning
Artikel 2 — stk. 2 — afsnit 1
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
||||
|
|
Ændring 11
Forslag til forordning
Artikel 2 — stk. 2 — afsnit 2
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at forlænge indsamlingsfristen for initiativer med en igangværende indsamling ved et nyt udbrud af covid-19, såfremt et flertal af medlemsstaterne eller en række medlemsstater, der repræsenterer mere end 35 % af Unionens befolkning, som følge heraf har truffet foranstaltninger, der påvirker initiativtagerne til disse initiativer i tilsvarende omfang. |
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at forlænge indsamlingsfristen for initiativer med en igangværende indsamling ved et nyt udbrud af covid-19, såfremt mindst en fjerdedel af medlemsstaterne eller en række medlemsstater, der repræsenterer mere end 35 % af Unionens befolkning, som følge heraf har truffet foranstaltninger, der påvirker initiativtagerne til disse initiativer i tilsvarende omfang. |
Ændring 12
Forslag til forordning
Artikel 2 — stk. 2 — afsnit 3
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren , jf. artikel 6, stk. 2, og deri fastlægges , hvilke initiativer der er berørt , og den nye slutdato for deres indsamlingsperiode . |
De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i første og andet afsnit , skal fastlægge de initiativer , for hvilke indsamlingsperioden forlænges , samt den nye slutdato for indsamlingsperioden og resultaterne af den vurdering, der er omhandlet i femte afsnit . |
|
|
De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i dette stykke, vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 6, stk. 2. |
Ændring 13
Forslag til forordning
Artikel 2 — stk. 2 — afsnit 5
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
Med henblik på at vurdere om kravet i første og andet afsnit er opfyldt, giver medlemsstaterne efter anmodning Kommissionen oplysninger om de foranstaltninger, de har truffet eller agter at træffe som reaktion på covid-19-pandemien. |
Medlemsstaterne giver efter anmodning Kommissionen oplysninger om de foranstaltninger, de har truffet eller agter at træffe som reaktion på covid-19-pandemien eller som reaktion på et nyt udbrud af covid-19. |
|
|
Med henblik på at vurdere, om kravene i første og andet afsnit er opfyldt, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastsætter de nærmere kriterier for en sådan vurdering. |
Ændring 14
Forslag til forordning
Artikel 4, stk. 1
|
Kommissionens forslag |
Ændring |
|
(1) Har Europa-Parlamentet og Kommissionen siden den 11. marts 2020 haft vanskeligt ved henholdsvis at arrangere en offentlig høring og afholde et møde med initiativtagere som følge af de foranstaltninger, der er blevet truffet som reaktion på covid-19-pandemien i den medlemsstat, hvor disse institutioner har til hensigt at afholde høringen eller mødet, afholder de høringen eller mødet, så snart den folkesundhedsmæssige situation i den pågældende medlemsstat tillader det, uanset artikel 14, stk. 2, og artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2019/788. |
(1) Har Europa-Parlamentet og Kommissionen siden den 11. marts 2020 haft vanskeligt ved henholdsvis at arrangere en offentlig høring og afholde et møde med initiativtagere som følge af de foranstaltninger, der er blevet truffet som reaktion på covid-19-pandemien i den medlemsstat, hvor disse institutioner har til hensigt at afholde høringen eller mødet, afholder de høringen eller mødet, så snart den folkesundhedsmæssige situation i den pågældende medlemsstat tillader det, uanset artikel 14, stk. 2, og artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2019/788 , eller, hvis arrangørerne er enige om at deltage i høringen eller mødet på afstand, så snart de er i stand til at nå til enighed med institutionerne om datoen herfor. |
(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit.