OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/2

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 1. juli 2021 — CB mod Tribunal Económico Administrativo Regional de Galicia (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Galicia — Spanien)

(Sag C-521/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - skatte- og afgiftskontrol - tjenesteydelser i forbindelse med virksomhed som kunstnerisk agent - momspligtige transaktioner - transaktioner, der ikke er indberettet til afgiftsmyndigheden, og som ikke har givet anledning til udstedelse af en faktura - svig - berigtigelse af beskatningsgrundlaget for indkomstskatten - princippet om momsens neutralitet - medtagelse af moms i det berigtigede afgiftsgrundlag)

(2021/C 329/02)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Superior de Justicia de Galicia

Parter i hovedsagen

Sagsøger: CB

Sagsøgt: Tribunal Económico Administrativo Regional de Galicia

Konklusion

Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, navnlig dets artikel 73 og 78, sammenholdt med princippet om momsens neutralitet, skal fortolkes således, at når momspligtige personer ved svig hverken har indberettet eksistensen af en transaktion over for skatte- og afgiftsmyndigheden eller har udstedt en faktura, og indtægterne ved denne transaktion heller ikke fremgår af den ordinære selvangivelse, skal indtægterne fastsat ved en berigtigelse i forbindelse med en skattekontrol af en sådan selvangivelse anses for at inkludere moms, medmindre afgiftspligtige personer i henhold til national lov har mulighed for at overvælte og fradrage den pågældende moms på trods af den begåede svig.

(1) EUT C 363 af 28.10.2019.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/3

Domstolens dom (Store Afdeling) af 22. juni 2021 — Ordre des barreaux francophones et germanophone, Association pour le droit des Étrangers ASBL, Coordination et Initiatives pour et avec les Réfugiés et Étrangers ASBL, Ligue des Droits de l’Homme ASBL og Vluchtelingenwerk Vlaanderen ASBL mod Conseil des ministres (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour constitutionnelle– Belgien)

(Sag C-718/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - unionsborgerskab - artikel 20 TEUF og 21 TEUF - direktiv 2004/38/EF - unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område - afgørelse om at bringe den pågældendes ophold til ophør af hensyn til den offentlige orden - forebyggende foranstaltninger for at undgå enhver risiko for, at den pågældende vil forsvinde inden for den frist, der er fastsat for denne til at forlade værtsmedlemsstatens område - nationale bestemmelser, der svarer til dem, der finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere i henhold til artikel 7, stk. 3, i direktiv 2008/115/EF - maksimale varighed af frihedsberøvelsen med henblik på udsendelse - national bestemmelse, som er identisk med den, der finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere)

(2021/C 329/03)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour constitutionnelle

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Ordre des barreaux francophones et germanophone, Association pour le droit des Étrangers ASBL, Coordination et Initiatives pour et avec les Réfugiés et Étrangers ASBL, Ligue des Droits de l’Homme ASBL og Vluchtelingenwerk Vlaanderen ASBL

Sagsøgt: Conseil des ministres

Konklusion

Artikel 20 TEUF og 21 TEUF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF skal fortolkes således, at

—

de ikke er til hinder for en national lovgivning, som på unionsborgere og deres familiemedlemmer, inden for den frist, som de er givet til at forlade værtsmedlemsstatens område, efter at der er truffet en afgørelse om udsendelse over for dem af hensyn til den offentlige orden, eller under forlængelsen af denne frist, anvender bestemmelser, der har til formål at undgå, at de pågældende forsvinder, og som svarer til dem, der for så vidt angår tredjelandsstatsborgere har til formål at gennemføre artikel 7, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i national ret, forudsat at de førstnævnte bestemmelser overholder de generelle principper, der er fastsat i artikel 27 i direktiv 2004/38, og at de ikke er mindre fordelagtige end de sidstnævnte bestemmelser

—

de er til hinder for en national lovgivning, som på unionsborgere og deres familiemedlemmer, der efter udløbet af den fastsatte frist eller under forlængelsen af denne frist ikke har efterkommet en udsendelsesafgørelse, der er truffet over for dem af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed, anvender en frihedsberøvende foranstaltning i en periode på højst otte måneder med henblik på udsendelse, idet denne varighed er identisk med den, der i national ret finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der ikke har efterkommet en afgørelse om tilbagesendelse, der er truffet af sådanne grunde i henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 2008/115.

(1) EUT C 413 af 9.12.2019.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/4

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 1. juli 2021 — UE og HC mod Vorarlberger Landes- und Hypotheken-Bank AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig)

(Sag C-301/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i civile sager - forordning (EU) nr. 650/2012 - europæisk arvebevis - gyldigheden af en bekræftet genpart af beviset, der ikke indeholder nogen udløbsdato - artikel 65, stk. 1 - artikel 69 - retsvirkningerne af beviset for så vidt angår de personer, der er nævnt deri, men som ikke har anmodet om udstedelse heraf - artikel 70, stk. 3 - dato, som skal tages i betragtning i forbindelse med vurderingen af genpartens gyldighed - genpartens bevismæssige retsvirkninger)

(2021/C 329/04)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: UE og HC

Sagsøgt: Vorarlberger Landes- und Hypotheken-Bank AG

Procesdeltager: boet efter VJ

Konklusion

Artikel 70, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 af 4. juli 2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis skal fortolkes således, at en bekræftet genpart af et europæisk arvebevis, der indeholder angivelsen »tidsubegrænset varighed«, er gyldig i seks måneder fra datoen for udstedelse heraf, og at den er gældende som omhandlet i forordningens artikel 69, såfremt den var gyldig, da den første gang blev fremlagt for den kompetente myndighed.

Artikel 65, stk. 1, i forordning nr. 650/2012, sammenholdt med forordningens artikel 69, stk. 3, skal fortolkes således, at et europæisk arvebevis har retsvirkninger med hensyn til alle de personer, der i beviset er nævnt ved navns nævnelse, også selv om de ikke selv har anmodet om udstedelse heraf.

(1) EUT C 313 af 21.9.2020.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/5

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy dla Łodzi-Śródmieścia w Łodzi (Polen) den 5. marts 2021 — straffesag mod D.B.

(Sag C-150/21)

(2021/C 329/07)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Rejonowy dla Łodzi-Śródmieścia w Łodzi

Parter i hovedsagen

D.B.

Præjudicielle spørgsmål

Opfylder en afgørelse om at pålægge en bødestraf, der er udstedt af den nederlandske centrale administrative myndighed, som er udpeget i henhold til artikel 2 i rammeafgørelse 2005/214/RIA af 24. februar 2005 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse af bødestraffe (1), der kan anfægtes ved appel til anklagemyndigheden, der organisatorisk er underlagt Justitsministeriet, kriteriet om en afgørelse, der kan prøves ved »en domstol med kompetence i navnlig straffesager« som omhandlet i rammeafgørelsens artikel 1, litra a), nr. ii)?

Kan kriteriet om, at en afgørelse, der pålægger en bødestraf, kan anfægtes ved appel til en »domstol med kompetence i navnlig straffesager«, betragtes som opfyldt, hvis appel til en ret i første instans kun er mulig på et senere tidspunkt under sagens behandling, dvs. efter anklagemyndighedens afvisning, og det i nogle tilfælde nødvendigt at betale et gebyr svarende til den pålagte bøde?

(1) Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA af 24.2.2005 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe (EUT 2005, L 76, s. 16).

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/6

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 21. april 2021 — Reti Televisive Italiane SpA (RTI) mod Autorità per le Garanzie nelle Comunicazioni — AGCOM

(Sag C-255/21)

(2021/C 329/08)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Appellant: Reti Televisive Italiane SpA (RTI)

Indstævnt: Autorità per le Garanzie nelle Comunicazioni — AGCOM

Præjudicielle spørgsmål

Kan en fortolkning af national ret — under hensyn til EU-rettens regler om begrænsning af reklamesendetiden og under hensyn til den betydning, som [EU-retten] generelt tillægger begrebet koncern eller en enkelt økonomisk enhed, som fremgår af talrige kilder i konkurrenceretten (af relevans for dette tilfælde er 43. betragtning til direktiv 2018/1808/EU (1) og den nye affattelse af artikel 23 i direktiv 2010/13/[EU] (2)) — på trods af den sondring, der følger af national italiensk lovgivning i medfør af artikel 5, stk. 1, litra b), i lovdekret 177/[2005], mellem TV- og radiostationer — anses for at være forenelig med EU-retten, når denne fortolkning bevirker, at det af artikel 1, stk. 1, litra a), i lovdekret 177/[2005], som ændret i den nuværende affattelse med virkning fra den 30. marts 2010 (til gennemførelse af direktiv 2007/65/EF (3)), udledes, at konvergensprocessen mellem de forskellige former for kommunikation (elektronisk kommunikation, skriftlige udgivelser, herunder digitale, og internet i alle afskygninger) navnlig gælder mellem udbydere af TV- og radiomedier, især når de allerede indgår i indbyrdes forbundne virksomhedssammenslutninger, og at [denne proces] generelt finder anvendelse med de deraf følgende konsekvenser for fortolkningen af [lovdekretets] artikel 38, stk. 6, således, at spredningsforetagendet også kan være koncernen som økonomisk enhed, eller kan der, efter de nævnte EU-retlige principper, og under hensyn til, at området for forbud mod reklamesendetid er selvstændigt i forhold til konkurrenceretten, ikke — i perioden før 2018 — tillægges koncerner og nævnte konvergensproces og den såkaldte tværmedialitet nogen betydning, idet alene det enkelte spredningsforetagende skal tages i betragtning ved beregningen af reklametidsindekset, selv om den pågældende enhed er tilknyttet en koncern (også fordi denne omstændighed alene nævnes i den konsoliderede udgave af artikel 23 i direktiv 2010/13/[EU], som følger af vedtagelsen af direktiv 2018/1808/EU)?

Kan det af begrebet »medietjenesteudbyder i en koncern« (eller med appellantens ordvalg: forlagskoncern) — henset til ovennævnte EU-retlige principper om koncerner og virksomheder som en enkelt økonomisk enhed, når henses til forbuddet mod at overskride grænserne for reklamesendetiden og i betragtning af den senere affattelse af nævnte artikel 23 — på trods af den nævnte sondring [org. s. 20] for så vidt angår tilladelser, også udledes af den konkurrenceretlige ramme om [det integrerede kommunikationssystem], som fremgår af artikel 43 i lovdekret 177/[2005], at koncerninterne, tværmediale reklamebeskeder ikke medregnes i grænserne for reklamesendetiden i medfør af artikel 38, stk. 6, i lovdekret [177/2005], eller er en sådan fortolkning udelukket for perioden før 2018, eftersom konkurrenceretten på TV-området er selvstændig i forhold til reglerne om begrænsning af reklamesendetiden?

Er den nye affattelse af artikel 23, stk. 2, litra a), i direktiv 2010/13/EU en anerkendelse af et allerede eksisterende princip i konkurrenceretten om koncerners generelle betydning, eller er der tale om en fornyelse? Er der i det førstnævnte tilfælde tale om en retlig virkelighed, der allerede er taget højde for i EU-retten — som dermed ligeledes kan omfatte det foreliggende tilfælde, som tidsmæssigt ligger forud for den nye affattelse, og påvirke [den nationale tilsynsmyndigheds] fortolkning, idet denne under alle omstændigheder forpligtes til at anerkende begrebet koncernforbundet »medietjenesteudbyder« — eller er denne fornyelse i sidstnævnte tilfælde til hinder for, at der lægges vægt på virksomhedssammenslutninger i situationer, der er opstået inden indførelsen heraf, eftersom bestemmelsen ikke finder anvendelse ratione temporis, henset til, at der er tale om en ny bestemmelse?

Under alle omstændigheder og ud over tilladelsesordningen i artikel 5 i lovdekret 177/2005 og den nye affattelse af artikel 23, der blev indført i 2018, –dvs. såfremt denne nye bestemmelse ikke blot anerkender et eksisterende princip, men er udtryk for en fornyelse som omhandlet i det tredje spørgsmål — er de indbyrdes radio-TV-forhold, henset til den generelle og tværgående karakter af begreberne økonomisk enhed og koncern, generelt inden for konkurrenceretten nøglen til fortolkning af de grænser for reklamesendetiden, der i det mindste implicit er fastsat i forhold til virksomhedssammenslutninger (eller nærmere bestemt i forhold [til] kontrolforholdene mellem virksomhederne i koncernen) og til disse virksomheders funktionelle enhed, således at reklame for koncerninterne TV- og radioprogrammer [o.a.: denne sætning er ufuldstændig på italiensk], eller er disse integrationsforhold omvendt uden betydning for grænserne for reklamesendetiden [org. s. 21], og skal de »egne« programmer som omhandlet i artikel 23 (i den oprindelige affattelse) således anses for at være de programmer, som alene tilhører det spredningsforetagende, der reklamerer for disse, og ikke koncernen som helhed, for så vidt som denne regel er en selvstændig bestemmelse, som ikke giver mulighed for en systematisk fortolkning, der udvider bestemmelsen til koncerner forstået som en enkelt økonomisk enhed?

Skal artikel 23 i sin oprindelige affattelse — selv i det tilfælde, hvor denne bestemmelse ikke skal fortolkes som en bestemmelse, der henhører under konkurrenceretten — under alle omstændigheder forstås som en tilskyndelsesbestemmelse, der beskriver de særlige kendetegn ved reklamer, som udelukkende er oplysende og ikke tilsigter at overbevise nogen om at købe andre varer og tjenesteydelser end de programmer, der reklameres for, og skal denne bestemmelse dermed anses for at være udelukket fra anvendelsesområdet for bestemmelserne vedrørende reklametid, hvorved den for virksomheder i samme koncern finder anvendelse på al integreret, tværmedial reklame, eller skal denne bestemmelse forstås som en fravigelse af eller undtagelse til beregningen af reklamesendetiden og dermed fortolkes indskrænkende?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14.11.2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold (EUT 2018, L 303, s. 69).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10.3.2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EUT 2010, L 95, s. 1).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF af 11.12.2007 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed (EUT 2007, L 332, s. 27).

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/7

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 23. april 2021 — Asociación Multisectorial de Empresas de la Electrónica, las Tecnologías de la Información y la Comunicación, de las Telecomunicaciones y de los contenidos Digitales (AMETIC) mod Administración General del Estado, Entidad de Gestión de Derechos de los Productores Audiovisuales (EGEDA), Asociación para el Desarrollo de la Propiedad Intelectual (ADEPI), Artistas, Intérpretes o Ejecutantes, Sociedad de Gestión de España (AIE), Artistas Intérpretes, Sociedad de Gestión (AISGE), Ventanilla Única Digital, Derechos de Autor de Medios Audiovisuales (DAMA), Centro Español de Derechos Reprográficos (CEDRO), Asociación de Gestión de Derechos Intelectuales (AGEDI) og Sociedad General de Autores y Editores (SGAE)

(Sag C-263/21)

(2021/C 329/09)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Supremo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Asociación Multisectorial de Empresas de la Electrónica, las Tecnologías de la Información y la Comunicación, de las Telecomunicaciones y de los contenidos Digitales (AMETIC)

Sagsøgte: Administración General del Estado, Entidad de Gestión de Derechos de los Productores Audiovisuales (EGEDA), Asociación para el Desarrollo de la Propiedad Intelectual (ADEPI), Artistas, Intérpretes o Ejecutantes, Sociedad de Gestión de España (AIE), Artistas Intérpretes, Sociedad de Gestión (AISGE), Ventanilla Única Digital, Derechos de Autor de Medios Audiovisuales (DAMA), Centro Español de Derechos Reprográficos (CEDRO), Asociación de Gestión de Derechos Intelectuales (AGEDI) og Sociedad General de Autores y Editores (SGAE)

Præjudicielle spørgsmål

1)	Er sammensætningen af den juridiske person, der er reguleret i den nye artikel 25, stk. 10, i lov om intellektuel ejendomsret, forenelig med direktiv 2001/29/EF (1) eller, mere generelt, med de generelle principper i EU-retten?

Er den omstændighed, at den nationale lovgivning tillægger den nævnte juridiske person beføjelser til at indhente oplysninger, herunder regnskabsoplysninger, fra aktører, der anmoder om en attest om fritagelse for pligten til at betale kompensation for privatkopiering, forenelig med direktiv 2001/29/EF eller med de generelle principper i EU-retten?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22.5.2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT 2001, L 167, s. 10).

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/8

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 7. maj 2021 — Confederación Nacional de Autoescuelas (CNAE) m.fl. mod Asociación para la Defensa de los Intereses comunes de las Autoescuelas (AUDICA) mfl.

(Sag C-292/21)

(2021/C 329/10)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Supremo

Parter i hovedsagen

Kassationsappellanter: Administración General de Estado, Confederación Nacional de Autoescuelas (CNAE) og UTE CNAE-ITT-FORMASTER-ECT

Kassationsindstævnte: Asociación para la Defensa de los Intereses Comunes de las Autoescuelas (AUDICA) og Ministerio Fiscal

Præjudicielt spørgsmål

Er den nationale bestemmelse, hvorefter tildelingen af kurser om trafikkendskab og -genoplæring med henblik på at genvinde point til kørekørt skal ske gennem en koncessionskontrakt om offentlige tjenesteydelser, forenelig med direktiv 2006/123/EF (1) — eller eventuelt med andre bestemmelser eller principper i EU-retten?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12.12.2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT 2006, L 376, s. 36).

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/8

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Brașov (Rumænien) den 10. maj 2021 — S. C. Techno-Gaz K.F.T. PAKS mod U. A. T. Comuna Dalnic

(Sag C-298/21)

(2021/C 329/11)

Processprog: Rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Brașov

Parter i hovedsagen

Appellant, sagsøgt i første instans: S. C. Techno-Gaz K.F.T. PAKS

Indstævnt, sagsøger i første instans: U. A. T. Comuna Dalnic

Præjudicielt spørgsmål

Er det princip om fri udveksling af tjenesteydelser, der følger af artikel 56 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18 af 31. marts 2004 (1) samt det i EU-retten fastsatte princip om fri og loyal konkurrence mellem erhvervsdrivende og proportionalitetsprincip til hinder for en national lovgivning vedrørende offentlige kontrakter som den rumænske lovgivning omhandlet i artikel 96, stk. 1, i [Hotărârea Guvernului — regeringsbeslutning] nr. 925/2006, som foreskriver, at når bestemte dele af en offentlig kontrakt skal gennemføres af en eller flere underleverandører, skal de fremlagte kontrakter være i overensstemmelse med buddet og integreres i den offentlige kontrakt som bilag, hvilken lovgivning fortolkes således, at de tjenesteydelser, der er tildelt i underentreprise, skal have samme værdi eller pris som den, der er fastsat i hovedkontrakten for de pågældende tjenesteydelser?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF af 31.3.2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT 2004, L 134, s. 114).

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/9

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Oradea (Rumænien) den 11. maj 2021 — Curtea de Apel Alba Iulia, Curtea de Apel Cluj, Tribunalul Bihor, Tribunalul Satu Mare og Tribunalul Sălaj mod YF, KP, OJ, YS, SL, DB og SH

(Sag C-301/21)

(2021/C 329/12)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Oradea

Parter i hovedsagen

Appellanter: Curtea de Apel Alba Iulia, Curtea de Apel Cluj, Tribunalul Bihor, Tribunalul Satu Mare og Tribunalul Sălaj

Indstævnte: YF, KP, OJ, YS, SL, DB og SH

Procesdeltagere: Tribunalul Cluj og Consiliul Național pentru Combaterea Discriminării

Præjudicielle spørgsmål

Skal bestemmelserne i artikel 9, stk. 1, i direktiv [2000/78], hvorefter det sikres, at »enhver, der mener sig krænket, fordi princippet om ligebehandling tilsidesættes i forhold til den pågældende (1)«, kan indgive klage, og bestemmelserne i artikel 47, [stk. 1,] i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der sikrer, at enhver »skal have adgang til effektive retsmidler [og] har ret til en retfærdig […] rettergang«, fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning som den, der følger af artikel 211, litra c), i Legea dialogului social nr. 62/2011 (lov nr. 62/2011 om dialogen mellem arbejdsmarkedets parter), ifølge hvilken fristen på tre år for at anlægge erstatningssøgsmål løber »fra den dato, hvor tabet er opstået«, uafhængigt af, om sagsøgerne har haft kendskab til tabets opståen (og omfang)?

Skal bestemmelserne i artikel 2, stk. 1 og 2, og bestemmelserne i artikel 3, stk. 1, litra c), in fine, i direktiv [2000/78] fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning som den, der følger af artikel 1, stk. 2, i Legea-cadru nr. 330, din 5 noiembrie 2009, privind salarizarea unitară a personalului plătit din fonduri publice (rammelov nr. 330 af 5.11.2009 om et ensartet lønsystem for ansatte, der aflønnes med offentlige midler), som fortolket i dom nr. 7/2019 (offentliggjort i Monitorul Oficial al României — det rumænske statstidende — nr. 343 af 6.5.2019), hvorved Înalta Curte de Casație și Justiție (kassationsdomstol) afgjorde en appel i lovens interesse, under omstændigheder, hvor sagsøgerne ikke havde haft den lovbestemte mulighed for at anmode om forhøjet ansættelsesgodtgørelse, idet de var blevet ansat inden for retsvæsenet efter ikrafttræden af lov nr. 330/2009, dvs. en retsakt, der udtrykkeligt bestemte, at lønrettigheder udelukkende er og forbliver dem, der er fastsat i denne lov, med den følge, at der er skabt en lønmæssig forskelsbehandling i forhold til deres kollegaer, herunder på baggrund af alderskriteriet, hvilket i praksis er ensbetydende med, at kun de ældre dommere, som er tiltrådt tjenesten før januar 2010 (der nød godt af domme afsagt i perioden fra 2006 til 2009, hvis domskonklusion blev genstand for fortolkning i 2019 i kraft af dom nr. 7/2019 fra [Înalta Curte de Casație și Justiție (kassationsdomstol)]), opnåede betaling med tilbagevirkende kraft af lønrettigheder (som ligner dem, der udgør kravet i det søgsmål, som er genstand for den foreliggende sag), i perioden fra december 2019 til januar 2020 med hensyn til perioden fra 2010 til 2015, til trods for, at også sagsøgerne i den samme periode var beskæftigede som dommere og udførte de samme arbejdsydelser på de samme vilkår og i den samme institution?

Skal bestemmelserne i direktiv [2000/78] fortolkes således, at de kun er til hinder for en forskelsbehandling, såfremt den er knyttet til et af de i direktivets artikel 1 fastsatte kriterier, eller er disse bestemmelser, eventuelt sammenholdt med andre EU-retlige bestemmelser, omvendt generelt til hinder for, at en ansat behandles lønmæssigt forskelligt fra en anden ansat, hvis den pågældende udfører det samme arbejde for den samme arbejdsgiver i den samme periode og på de samme vilkår?

(1) EUT 2000 L 303, s. 16.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/10

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Varhoven administrativen sad (Bulgarien) den 12. maj 2021 — Komisia za zashtita na lichnite danni og Tsentralna isbiratelna komisia mod Koalitsia »Demokratichna Bulgaria — Оbedinenie«

(Sag C-306/21)

(2021/C 329/13)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Varhoven administrativen sad

Parter i hovedsagen

Kassationsappellanter: Komisia za zashtita na lichnite danni og Tsentralna isbiratelna komisia

Kassationsindstævnt: Koalitsia »Demokratichna Bulgaria — Оbedinenie«

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 2, stk. 2, litra a), i den generelle forordning om databeskyttelse (1) fortolkes således, at den er til hinder for, at denne forordning anvendes på et tilsyneladende internt anliggende såsom gennemførelsen af valg til nationalforsamlingen, hvis genstanden for beskyttelsen er personoplysninger om personer — borgere i Den Europæiske Union — og behandlingen af oplysningerne ikke er begrænset til indsamling af oplysninger i forbindelse med den pågældende aktivitet?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Fritager afslutningen af gennemførelsen af valgene til nationalforsamlingen, som tilsyneladende ikke er omfattet af EU-rettens anvendelsesområde, de ansvarlige, registerførerne og de personer, der opbevarer personoplysninger, fra deres forpligtelser i henhold til forordningen, som er det eneste middel til beskyttelse af EU-borgernes personoplysninger på EU-niveau? Afhænger forordningens anvendelighed alene af den aktivitet, hvortil personoplysningerne er blevet tilvejebragt eller indsamlet, idet dette også fører til den konklusion, at den ikke finder anvendelse senere?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Er artikel 6, stk. 1, litra e), i den generelle forordning om databeskyttelse og proportionalitetsprincippet, som er forankret i 4. og 129. betragtning til forordningen, til hinder for en national lovgivning om gennemførelsen af forordningen som den omhandlede, der på forhånd udelukker og begrænser muligheden for, at der foretages nogen form for videooptagelser ved registreringen af valgresultaterne i valglokalerne, ikke tillader nogen differentiering mellem og regulering af enkelte bestanddele af registreringsprocessen og udelukker muligheden for at opfylde forordningens formål — beskyttelsen af personers personoplysninger — med andre midler?

Alternativt og i forbindelse med EU-rettens anvendelsesområde — ved gennemførelsen af kommunalvalg og valg til Europa-Parlamentet: Er artikel 6, stk. 1, litra e), i den generelle forordning om databeskyttelse og proportionalitetsprincippet, som er forankret i 4. og 129. betragtning til forordningen, til hinder for en national lovgivning om gennemførelsen af forordningen som den omhandlede, der på forhånd udelukker og begrænser muligheden for, at der foretages nogen form for videooptagelser ved registreringen af valgresultaterne i valglokalerne, hverken foretager eller blot tillader nogen differentiering mellem og regulering af enkelte bestanddele af registreringsprocessen og udelukker muligheden for at opfylde forordningens formål — beskyttelsen af personers personoplysninger — med andre midler?

Er artikel 6, stk. 1, litra e), i den generelle forordning om databeskyttelse til hinder for, at aktiviteter vedrørende kontrol af den retmæssige gennemførelse af afholdte valg og registreringen af resultaterne heraf kvalificeres som udførelse af en opgave i samfundets interesse, der berettiger et specifikt indgreb, som er underlagt proportionalitetsprincippet, vedrørende personoplysningerne om de personer, der er tilstede i valglokalerne, såfremt disse personer udfører en officiel, offentlig og lovfastsat opgave?

Såfremt det femte spørgsmål besvares bekræftende: Er beskyttelsen af personoplysninger til hinder for indførelsen af et nationalt retligt forbud mod indsamling og behandling af personoplysninger, som begrænser muligheden for at foretage sideløbende aktiviteter vedrørende videooptagelse af materialer, objekter eller genstande, der ikke indeholder personoplysninger, hvis registreringsprocessen potentielt indebærer en mulighed for, at der også indsamles personoplysninger ved videooptagelsen af personer, der er tilstede i valglokalet og på det pågældende tidspunkt udfører en aktivitet i samfundets interesse?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27.4.2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT 2016, L 119, s. 1).

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/11

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Judicial da Comarca dos Açores (Portugal) den 14. maj 2021 — KU m.fl. mod SATA International — Azores Airlines SA

(Sag C-308/21)

(2021/C 329/14)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Judicial da Comarca dos Açores

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: KU, OP og GC

Sagsøgt: SATA International — Azores Airlines SA

Præjudicielt spørgsmål

Udgør en forsinkelse på tre timer eller mere eller en aflysning af en flyafgang på grund af en fejl i brændstofforsyningen i afgangslufthavnen, når denne lufthavn er ansvarlig for forvaltningen af brændstofsystemet, en »usædvanlig omstændighed« som omhandlet i og med henblik på artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 (1)?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EØS-relevant tekst) — Erklæring fra Kommissionen (EUT 2004, L 46, s. 1).

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/12

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 31. maj 2021 — Colt Technology Services SpA, Wind Tre SpA, Telecom Italia SpA, Ministero dello Sviluppo economico, Ministero della Giustizia, Procura della Repubblica presso il Tribunale di Roma, Procura della Repubblica presso il Tribunale di Cagliari, Procura generale della Repubblica presso la Corte d’appello di Reggio Calabria og Vodafone Italia SpA mod Ministero della Giustizia, Ministero dello Sviluppo economico, Ministero dell’Economia e delle Finanze, Wind Tre SpA, Procura generale della Repubblica presso il Tribunale di Cagliari, Procura della Repubblica presso il Tribunale di Roma, Procura generale della Repubblica presso la Corte d’appello di Reggio Calabria og Procura della Repubblica presso il Tribunale di Locri

(Sag C-339/21)

(2021/C 329/15)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Appellanter: Colt Technology Services SpA, Wind Tre SpA, Telecom Italia SpA, Ministero dello Sviluppo economico, Ministero della Giustizia, Procura della Repubblica presso il Tribunale di Roma, Procura della Repubblica presso il Tribunale di Cagliari, Procura generale della Repubblica presso la Corte d’appello di Reggio Calabria og Vodafone Italia SpA

Indstævnte: Ministero della Giustizia, Ministero dello Sviluppo economico, Ministero dell’Economia e delle Finanze, Wind Tre SpA, Procura generale della Repubblica presso il Tribunale di Cagliari, Procura della Repubblica presso il Tribunale di Roma, Procura generale della Repubblica presso la Corte d’appello di Reggio Calabria og Procura della Repubblica presso il Tribunale di Locri

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 18 TEUF, 26 TEUF, 49 TEUF, 54 TEUF og 55 TEUF, artikel 3 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 (1) samt artikel 16 og 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder til hinder for en national lovgivning, der i forbindelse med, at de administrative myndigheder bemyndiges til at fastsætte telekommunikationsoperatørernes godtgørelse for aflytning af telekommunikation, som under forsyningspligt udføres efter anmodning fra de judicielle myndigheder, ikke bestemmer, at princippet om fuldstændig refusion af de omkostninger, som operatørerne konkret har afholdt og på behørig vis har dokumenteret i relation til disse aktiviteter, skal overholdes, og endvidere pålægger de administrative myndigheder at opnå en omkostningsbesparelse i forhold til de tidligere kriterier for fastsættelse af godtgørelsen?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11.12.2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) (EUT 2018, L 321, s. 36).

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/12

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Varhoven administrativen sad (Bulgarien) den 2. juni 2021 — VB mod Natsionalna agentsia za prihodite

(Sag C-340/21)

(2021/C 329/16)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Varhoven administrativen sad

Parter i hovedsagen

Kassationsappellant: VB

Kassationsindstævnt: Natsionalna agentsia za prihodite

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 24 og 32 i forordning (EU) nr. 2016/579 (1) fortolkes således, at det forhold, at en uautoriseret videregivelse eller en uautoriseret adgang til personoplysninger som omhandlet i artikel 4, nr. 12), i forordning (EU) nr. 2016/679 er blevet foretaget af personer, som ikke er ansatte i den dataansvarliges administration og ikke er undergivet dennes kontrol, er tilstrækkeligt til at lægge til grund, at de iværksatte tekniske og organisatoriske foranstaltninger ikke er passende?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, hvilken genstand og hvilket omfang skal rettens legalitetskontrol da have ved vurderingen af, om de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som den dataansvarlige har truffet som omhandlet i artikel 32 i forordning (EU) nr. 2016/679, er passende?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, skal ansvarlighedsprincippet som omhandlet i artikel 5, stk. 2, og artikel 24 i forordning (EU) nr. 2016/679, sammenholdt med 74. betragtning hertil, da fortolkes således, at bevisbyrden for, at de iværksatte tekniske og organisatoriske foranstaltninger som omhandlet i artikel 32 i forordning (EU) nr. 2016/679 er passende, påhviler den dataansvarlige i forbindelse med et søgsmål i henhold til forordningens artikel 82, stk. 1? Kan indhentningen af en sagkyndig udtalelse anses for et bevismiddel, der er nødvendigt for og tilstrækkeligt til at fastslå, om de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som den dataansvarlige har truffet, i en sag som den foreliggende var passende, hvis den uautoriserede adgang til og den uautoriserede videregivelse af personoplysninger skyldtes et »hackerangreb«?

Skal artikel 82, stk. 3, i forordning (EU) nr. 2016/679 fortolkes således, at den uautoriserede videregivelse af eller den uautoriserede adgang til personoplysninger som omhandlet i artikel 4, nr. 12), i forordning (EU) nr. 2016/679 som i den foreliggende sag gennem et »hackerangreb« udført af personer, der ikke er ansatte i den dataansvarliges administration og ikke er undergivet dennes kontrol, udgør en omstændighed, som den dataansvarlige ikke er skyld i, og som kan begrunde en fritagelse for erstatningsansvar?

Skal artikel 82, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 2016/679, sammenholdt med 85. og 146. betragtning hertil, fortolkes således, at det i en sag som den foreliggende, hvor tilsidesættelsen af beskyttelsen af personoplysninger kommer til udtryk ved en uautoriseret adgang til og formidling af personoplysninger gennem et »hackerangreb«, kun er den berørte persons bekymringer, frygt og angst for et muligt fremtidigt misbrug af personoplysninger, der er omfattet af begrebet immateriel skade, som skal fortolkes bredt, og dermed berettiger til erstatning, hvis der ikke er blevet konstateret et sådant misbrug og/eller den berørte person ikke er blevet påført nogen yderligere skade?

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/13

Appel iværksat den 24. juni 2021 af Enrico Falqui til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Udvidede Afdeling) den 5. maj 2021 i sag T-695/19, Enrico Falqui mod Europa-Parlamentet

(Sag C-391/21 P)

(2021/C 329/17)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Enrico Falqui (ved avvocati F. Sorrentino og A. Sandulli)

Den anden part i appelsagen: Europa-Parlamentet

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Ophævelse af dom nr. 1000680 afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 5. maj 2021 og følgelig annullation af meddelelse af 8. juli 2019 (og i givet fald af udkastet til afgørelse og den udtalelse fra Parlamentets Juridiske Tjeneste, der ligger til grund for afgørelsen) samt tilbagebetaling af de beløb, der er ulovligt tilbageholdt fra pensionen.

—	Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne i begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet fremsat fem anbringender:

Første anbringende: Tilsidesættelse af Europa-Parlamentets præsidiums afgørelse af 19. maj og 9. juli 2008 om »Gennemførelsesbestemmelser til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer«.

Appellanten har foreholdt Retten, at den tilsidesatte artikel 75 i den ovennævnte afgørelse. Denne artikel fastsætter ikke, således som Retten fastslog, at den såkaldte regel om overensstemmende pension i bilag III til omkostningsregulativet skal anvendes med virkning for fremtiden på pension, der allerede er udbetalt eller optjent inden datoen for statuttens ikrafttræden, og derfor at en eventuel negativ ændring af nationale pensioner skal afspejles i den af Parlamentet tildelte pension, men at pension, som allerede er tildelt i henhold til denne bestemmelse, derimod ikke kan røres med hensyn til dens bestående og dens størrelse.

Andet anbringende: Tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og proportionalitetsprincippet.

Retten lagde med urette til grund, at princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og proportionalitetsprincippet ikke er blevet tilsidesat. For så vidt angår den berettigede forventning er denne blevet tilsidesat som følge af Parlamentets og Rettens fortolkning af reglen om overensstemmende pension, som allerede er blevet anfægtet i forbindelse med det første anbringende, mens Retten med hensyn til proportionalitetsprincippet med urette lagde vægt på det af Camera dei deputati italiana (det italienske deputeretkammer) forfulgte formål i forbindelse med vedtagelsen af afgørelse nr. 14/2018 (faldende pensionsudgifter over budgettet) og anså det for at være lovligt uden at være klar over, at et sådant formål i den foreliggende sag er irrelevant i mangel af en forbindelse mellem samme formål og den indskrænkning, der er pålagt appellanten.

Tredje anbringende: Tilsidesættelse af princippet om, at EU-institutionerne ikke kan gennemføre en ugyldig national lovgivning ved hjælp af en automatisk henvisning.

Retten fastslog med urette, at den nationale lovgivning finder automatisk anvendelse, uanset at den er ulovlig i henhold til national ret, og uden at EU-institutionerne kan undersøge dette aspekt. Når en EU-institution derimod gennem en henvisning anvender en national lovgivning, finder det generelle princip om forholdet mellem retsordener anvendelse, hvorefter den lovgivning, der henviser til en anden lovgivning, udelukkende kan henvise til de lovlige regler, som er genstand for henvisningen, i den retlige sammenhæng, hvori disse regler indgår i den retsorden, de udspringer af: Regler kan ikke anvendes, hvis de er ugyldige. Ellers foreligger der ingen beskyttelse for appellantens stilling.

Fjerde anbringende: Fejlagtig manglende hensyntagen til den senere nationale retsorden i form af dom nr. 2/20 fra det italienske deputeretkammerets jurisdiktionsråd.

Retten tog ikke hensyn til, at den nationale ordning — som Parlamentet har til hensigt at anvende — på nuværende tidspunkt er opdelt i to faser: den første fase går ud på en fornyet fastsættelse af pensionen efter de generelle kriterier, som er fastsat i afgørelse 14/18; den anden fase går ud på, at kontorerne i kammeret (Uffici della Camera) anvender procentvise stigninger i pensionen på partens anmodning og på grundlag af den pågældendes økonomiske situation og helbredstilstand. En sådan ordning synes ikke at kunne overføres til europæisk plan.

Femte anbringende om de påstande, som blev forkastet eller afvist i første instans, og sagsomkostningerne.

Appellanten opretholder sin påstand om annullation af udkastet til afgørelse, for så vidt det er nødvendigt, og af udtalelsen fra Parlamentets Juridiske Tjeneste, som Parlamentet har handlet på grundlag af, samt påstanden om tilbagebetaling af de beløb, som i mellemtiden er blevet ulovligt tilbageholdt fra pensionen, og om at Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne i begge instanser.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/15

Appel iværksat den 29. juni 2021 af Rumænien til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tiende Udvidede Afdeling) den 14. april 2021 i sag T-543/19, Rumænien mod Kommissionen

(Sag C-401/21 P)

(2021/C 329/18)

Processprog: rumænsk

Parter

Appellant: Rumænien (ved E. Gane og L.-E. Bațagoi, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Appellen tages til følge, den appellerede dom, som er afsagt af Den Europæiske Unions Ret i sag T-543/19, ophæves i sin helhed, der træffes fornyet afgørelse i sag T-543/19, og påstanden om delvis annullation af Kommissionens afgørelse C(2019)4027 final tages til følge, for så vidt som Kommissionen har anvendt en medfinansieringssats på 75 %, og ikke på 85 %, for den første og den anden prioritetsakse i det operationelle program,

eller

—

appellen tages til følge, den appellerede dom, som er afsagt af Den Europæiske Unions Ret i sag T-543/19, ophæves i sin helhed, og sagen hjemvises til Retten, som, idet den træffer fornyet afgørelse, tager påstanden om annullation til følge og annullerer delvist Kommissionens afgørelse C(2019)4027 final, for så vidt som Kommissionen har anvendt en medfinansieringssats på 75 %, og ikke på 85 %, for den første og den anden prioritetsakse i det operationelle program.

—	Kommissionen betaler sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har Rumænien fremsat tre anbringender:

Urigtig fortolkning og anvendelse af artikel 139, stk. 6, litra a), i forordning nr. 1303/2013, sammenholdt med artikel 137, stk. 1, litra a) og d), og samme forordnings artikel 137, stk. 2, artikel 131, artikel 135, stk. 2, samt artikel 139, stk. 1, 2 og 7

Rumænien har anført, at Retten har begået en række retlige fejl med hensyn til sondringen mellem den endelige mellemliggende betalingsanmodning og godkendelsen af regnskaber, idet den uberettiget så bort fra den rolle, som denne sidste etape har, og ved at finde, at den medfinansieringssats, der fandt anvendelse ved beregningen af det udestående beløb var den, som var gældende på tidspunktet for forelæggelsen af den endelige mellemliggende betalingsanmodning.

Urigtig fortolkning og anvendelse af princippet om regnskabsmæssig etårighed

Rumænien har anført, at Retten foretog en urigtig fortolkning og anvendelse af princippet om regnskabsmæssig etårighed, da den fastslog, at en anvendelse af en medfinansieringssats, der er vedtaget efter den endelige mellemliggende betalingsanmodning, på udgifter, der er afholdt i et regnskabsår, og som er angivet i regnskabssystemet, ville indebære en tilsidesættelse af dette princip.

Urigtig fortolkning og anvendelse af det principielle forbud mod retsakters tilbagevirkende kraft

Rumænien har anført, at Retten foretog en urigtig fortolkning og anvendelse af det principielle forbud mod retsakters tilbagevirkende kraft, da den fastslog, at den medfinansieringssats, der er fastsat i gennemførelsesafgørelse C(2018)8890 final af 12. december 2018 ikke fandt anvendelse på udgifter, der var afholdt i regnskabsåret 2017/2018, med den begrundelse, at Rumæniens retlige situation allerede var endeligt fastlagt på det tidspunkt, hvor denne sats trådte i kraft — dvs. den 12. december 2018 — således at regnskabsåret var afsluttet den 30. juni 2018, og den endelige mellemliggende betalingsanmodning var blevet forelagt den 6. juli 2018.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/16

Rettens dom af 30. juni 2021 — Global Silicones Council m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-226/18) (1)

(REACH - ajourføring af bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 om begrænsninger vedrørende fremstilling, markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer, kemiske produkter og artikler - begrænsninger vedrørende octamethylcyclotetrasiloxan (D4) og decamethylcyclopentasiloxan (D5) - åbenbart urigtigt skøn - bilag XIII til forordning nr. 1907/2006 - vægtning af oplysninger - artikel 68 i forordning nr. 1907/2006 - uacceptabel risiko - proportionalitet - væsentlige formkrav)

(2021/C 329/19)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Global Silicones Council (Washington, DC, De Forenede Stater), Wacker Chemie AG (München, Tyskland), Momentive Performance Materials GmbH (Leverkusen, Tyskland), Shin-Etsu Silicones Europe BV (Almere, Nederlandene) og Elkem Silicones France SAS (Lyon, Frankrig) (ved advokaterne A. Kołtunowska og R. Semail)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved R. Lindenthal og K. Mifsud-Bonnici, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgerne: American Chemistry Council, Inc. (ACC) (Washington) (ved advokaterne K. Nordlander og C. Grobecker)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Forbundsrepublikken Tyskland (ved J. Möller, D. Klebs, S. Eisenberg, S. Heimerl og S. Costanzo, som befuldmægtigede), Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved S. Brandon, som befuldmægtiget, bistået af barristers C. Banner og A. Parkinson), Europa-Parlamentet (ved L. Darie og A. Tamás, som befuldmægtigede), Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Moore og A. Maceroni, som befuldmægtigede) og Det Europæiske Kemikalieagentur (ved M. Heikkilä, W. Broere og A. Hautamäki, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens forordning (EU) 2018/35 af 10. januar 2018 om ændring af bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår octamethylcyclotetrasiloxan (D4) og decamethylcyclopentasiloxan (D5) (EUT 2018, L 6, s. 45).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Global Silicones Council, Wacker Chemie AG, Momentive Performance Materials GmbH, Shin-Etsu Silicones Europe BV og Elkem Silicones France SAS bærer deres egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

3)	Forbundsrepublikken Tyskland, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union, Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) og American Chemistry Council, Inc. (ACC) bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 200 af 11.6.2018.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/17

Rettens dom af 30. juni 2021 — Global Silicones Council m.fl. mod ECHA

(Sag T-519/18) (1)

(REACH - udarbejdelse af en liste over stoffer, der er identificeret med henblik på senere at blive optaget i bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006 - opførelse af octamethylcyclotetrasiloxan (D4), af decamethylcyclopentasiloxan (D5) og af dodecamethylcyclohexasiloxan (D6) på denne liste - artikel 57 og 59 i forordning nr. 1907/2006 - bilag XIII til forordning nr. 1907/2006 - vægtning af oplysninger - åbenbart urigtigt skøn - proportionalitet)

(2021/C 329/20)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Global Silicones Council (Washington, DC, De Forenede Stater) og de seks andre sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget til dommen (ved advokaterne R. Cana og D. Abrahams)

Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (ved M. Heikkilä, W. Broere og A. Hautamäki, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgerne: American Chemistry Council, Inc. (ACC) (Washington) (ved advokaterne K. Nordlander og C. Grobecker)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Forbundsrepublikken Tyskland (ved J. Möller, D. Klebs, S. Heimerl og S. Costanzo, som befuldmægtigede) og Europa-Kommissionen (ved L. Haasbeek og R. Lindenthal, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om hel eller delvis annullation af ECHA’s afgørelse af 27. juni 2018, som opførte octamethylcyclotetrasiloxan (D4), decamethylcyclopentasiloxan (D5) og dodecamethylcyclohexasiloxan (D6) på listen over stoffer, der er identificeret med henblik på senere at blive optaget i bilag XIV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT 2006, L 396, s. 1, berigtiget i EUT 2007, L 136, s. 3).

Konklusion

1)	Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) frifindes.

2)	Global Silicones Council og de andre sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget til dommen, bærer deres egne omkostninger og betaler de af ECHA afholdte omkostninger.

3)	Forbundsrepublikken Tyskland, Europa-Kommissionen og American Chemistry Council, Inc. (ACC) bærer hver deres egne omkostninger.

(1) EUT C 399 af 5.11.2018.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/18

Rettens dom af 3. februar 2021 — Moi mod Palamentet

(Sag T-17/19) (1)

(Regler for institutionerne - Parlamentet - psykisk chikane - Parlamentets formands afgørelser om, at der forelå chikane over for to akkrediterede parlamentariske assistenter, og om som sanktion at pålægge et medlem tab af retten til dagpenge i 12 dage - artikel 11 og 166 i Parlamentets forretningsorden - intern klage - Parlamentets Præsidiums afgørelse om at stadfæste sanktionen - artikel 167 i Parlamentets forretningsorden - annullationssøgsmål - søgsmålsfrist - antagelse til realitetsbehandling - ret til forsvar - ansvar uden for kontrakt)

(2021/C 329/21)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Giulia Moi (Italien) (ved advokaterne M. Pisano og P. Setzu)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved T. Lazian, S. Seyr og M. Windisch, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Angående dels principalt et søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af forskellige retsakter vedtaget inden for rammerne af en procedure, der er indledt mod sagsøgeren, med henblik på konstatering af og fastsættelse af sanktion for chikane og subsidiært et søgsmål med påstand om, at det fastslås, at den sanktion, som sagsøgeren er blevet pålagt, er urimelig og/eller uforholdsmæssig, og at sanktionen erstattes med den, der er fastsat i artikel 166, litra a), i Parlamentets forretningsorden, dels et søgsmål med påstand om, at Parlamentet tilpligtes at betale sagsøgeren en erstatning, og at formanden pålægges at bekendtgøre oplysningen på Parlamentets plenarforsamling.

Konklusion

Europa-Parlamentets formands afgørelse af 2. oktober 2018, hvorved Giulia Mois adfærd over for to akkrediterede parlamentariske assistenter blev kvalificeret som psykisk chikane, Parlamentets formands afgørelse af 2. oktober 2018, hvorved Giulia Moi som sanktion for sin adfærd over for to af sine parlamentariske assistenter, der blev kvalificeret som psykisk chikane, mistede sine dagpenge i en periode på 12 dage og Parlamentets Præsidiums afgørelse af 12. november 2018 angående klagen indgivet af Giulia Moi den 16. oktober 2018 i henhold til artikel 167 i parlamentets forretningsorden annulleres.

2)	I øvrigt frifindes Europa-Parlamentet.

3)	Parlamentet betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 93 af 11.3.2019.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/18

Rettens dom af 30. juni 2021 — Italien mod Kommissionen

(Sag T-265/19) (1)

(EGFL og ELFUL - udgifter udelukket fra finansiering - udgifter, der er afholdt af Italien - regnskabsafslutning - efterprøvende regnskabsafslutning - finansielle korrektioner - forordning (EU) nr. 1306/2013 - risiko for finansiel skade - forordning (EF) nr. 1290/2005 - forordning (EF) nr. 885/2006 - første administrative eller retslige konstatering - tilstedeværelse af en uregelmæssighed)

(2021/C 329/22)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocati dello Stato R. Guizzi, A. Giordano og L. Vignato)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved D. Bianchi, J. Aquilina og F. Moro, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Et søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om delvis annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/265 af 12. februar 2019 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT 2019, L 44, s. 14), for så vidt som den vedrører visse udgifter, som Den Italienske Republik har afholdt.

Konklusion

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/265 af 12. februar 2019 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), annulleres, for så vidt som den udelukker EU-finansiering af visse udgifter for et beløb på 305 122,74 EUR, som Den Italienske Republik har afholdt.

2)	I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)	Den Italienske Republik og Europa-Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger.

(1) EUT C 206 af 17.6.2019.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/19

Rettens dom af 30. juni 2021 — Welter’s mod EUIPO (Formen på et skaft med børster)

(Sag T-624/19) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om et tredimensionalt EU-varemærke - formen på et skaft med et børster - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2021/C 329/23)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Welter’s Co. Ltd (Touliu, Taiwan) (ved advokat T. Meinke)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Söder, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 11. juli 2019 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2428/2018-5) vedrørende en ansøgning om registrering af et tredimensionalt tegn, der består af formen på et skaft med børster, som EU-varemærke.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Welter’s Co. Ltd betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 399 af 25.11.2019.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/20

Rettens dom af 30. juni 2021 — Fondazione Cassa di Risparmio di Pesaro m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-635/19) (1)

(Ansvar uden for kontraktforhold - statsstøtte - banksektoren - påtænkt rekapitalisering ved et privatretligt bankkonsortium til fordel for et af dets medlemmer - medlemsstatens centralbanks tilladelse til interventionen - afslag på at foretage redning og indlede en afviklingsprocedure - direktiv 2014/49/EU og 2014/59/EU - beslutning om ikke at gøre indsigelser - Kommissionens anmodninger om oplysninger og stillingtagen under den foreløbige undersøgelse - manglende årsagsforbindelse)

(2021/C 329/24)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Fondazione Cassa di Risparmio di Pesaro (Pesaro, Italien), Montani Antaldi Srl (Pesaro), Fondazione Cassa di Risparmio di Fano (Fano, Italien), Fondazione Cassa di Risparmio di Jesi (Jesi, Italien) og Fondazione Cassa di Risparmio della Provincia di Macerata (Macerata, Italien) (ved advokaterne A. Sandulli og B. Cimino)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved P. Stancanelli, I. Barcew, A. Bouchagiar og D. Recchia, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for den økonomiske skade, som sagsøgerne angiveligt havde lidt som følge af Kommissionens ulovlige adfærd, som hindrede redningen af Banca delle Marche.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Fondazione Cassa di Risparmio di Pesaro, Montani Antaldi Srl, Fondazione Cassa di Risparmio di Fano, Fondazione Cassa di Risparmio di Jesi og Fondazione Cassa di Risparmio della Provincia di Macerata betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 383 af 11.11.2019.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/20

Rettens dom af 7. juli 2021 — Ardagh Metal Beverage Holdings mod EUIPO (Sammensætning af lyde ved åbningen af en dåse med en kulsyreholdig drikkevare)

(Sag T-668/19) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om EU-varemærke bestående af en sammensætning af lyde ved åbningen af en dåse med en kulsyreholdig drikkevare - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001 - artikel 95, stk. 1, i forordning 2017/1001)

(2021/C 329/25)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Ardagh Metal Beverage Holdings GmbH & Co. KG (Bonn, Tyskland) (ved advokat S. Abrar)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Fischer, D. Hanf og D. Walicka, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 24. juli 2019 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 530/2019-2) vedrørende en ansøgning om registrering af en sammensætning af lyde ved åbningen af en dåse med en kulsyreholdig drikkevare som EU-varemærke.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	EUIPO bærer sine egne omkostninger i forbindelse med sagens behandling for Den Europæiske Unions Ret.

3)	Ardagh Metal Beverage Holdings GmbH & Co. KG bærer sine egne omkostninger i forbindelse med sagens behandling for Retten og betaler de nødvendige udgifter afholdt i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret ved EUIPO.

(1) EUT C 399 af 25.11.2019.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/21

Rettens dom af 30. juni 2021 — Skyliners mod EUIPO — Sky (SKYLINERS)

(Sag T-15/20) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket SKYLINERS - de ældre EU-ordmærker SKY - relativ registreringshindring - artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 41, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 46, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2017/1001] - berettigelse til at rejse indsigelse)

(2021/C 329/26)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Skyliners GmbH (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved advokaterne A. Renck og C. Stöber)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Folliard-Monguiral og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Sky Ltd (Isleworth, Det Forenede Kongerige) (ved advokat A. Zalewska og solicitor A. Brackenbury)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 29. oktober 2019 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 798/2018-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Sky og Skyliners.

Konklusion

1)	Afgørelsen truffet den 29. oktober 2019 af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 798/2018-4) annulleres.

2)	EUIPO og Sky Ltd bærer deres egne omkostninger og betaler i fællesskab de af Skyliners GmbH afholdte omkostninger.

(1) EUT C 61 af 24.2.2020.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/22

Rettens dom af 30. juni 2021 — Zoom KK mod EUIPO — Facetec (ZOOM)

(Sag T-204/20) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret - ordmærket ZOOM - det ældre EU-figur- og ordmærke ZOOM - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001])

(2021/C 329/27)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Zoom KK (Tokyo, Japan) (ved advokat M. de Arpe Tejero)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved K. Zajfert, J. Crespo Carrillo og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Facetec, Inc. (Las Vegas, Nevada, De Forenede Stater) (ved advokat P. Wilhelm)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 7. februar 2020 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 507/2019-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Zoom KK og Facetec.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Zoom KK betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 201 af 15.6.2020.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/22

Rettens dom af 30. juni 2021 — Biovene Cosmetics mod EUIPO — Eugène Perma France (BIOVÈNE BARCELONA)

(Sag T-227/20) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket BIOVÈNE BARCELONA - det ældre EU-ordmærke BIORENE - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2021/C 329/28)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Biovene Cosmetics, SL (Barcelona, Spanien) (ved advokat E. Estella Garbayo)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved L. Rampini og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Eugène Perma France (Saint-Denis, Frankrig) (ved advokat S. Havard Duclos)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 12. februar 2020 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1661/2019-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Eugène Perma France og Biovene Cosmetics.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Biovene Cosmetics, SL betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 201 af 15.6.2020.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/23

Rettens dom af 30. juni 2021 — Biovene Cosmetics mod EUIPO — Eugène Perma France (BIOVÈNE)

(Sag T-232/20) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-ordmærket BIOVÈNE - det ældre EU-ordmærke BIORENE - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2021/C 329/29)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Biovene Cosmetics, SL (Barcelona, Spanien) (ved advokat E. Estella Garbayo)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved L. Rampini og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Eugène Perma France (Saint Denis, Frankrig) (ved advokat S. Havard Duclos)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 12. februar 2020 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 739/2019-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Eugène Perma France og Biovene Cosmetics.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Biovene Cosmetics, SL betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 201 af 15.6.2020.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/23

Rettens dom af 7. juli 2021 — Arbuzov mod Rådet

(Sag T-267/20) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine - indefrysning af midler - liste over personer, enheder og organer, der er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer - opretholdelse af sagsøgerens navn på listen - Rådets forpligtelse til at kontrollere, at afgørelsen fra et tredjelands myndighed er blevet truffet under iagttagelse af retten til forsvar og retten til en effektiv domstolsbeskyttelse)

(2021/C 329/30)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Sergej Arbuzov (Kiev, Ukraine) (ved advokat V. Rytikov)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (R. Pekař og P. Mahnič, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt på grundlag af artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Rådets afgørelse (FUSP) 2020/373 af 5. marts 2020 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2020, L 71, s. 10) og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/370 af 5. marts 2020 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2020, L 71, s. 1), for så vidt som disse retsakter opretholder sagsøgerens navn på listen over de personer, enheder og organer, der er omfattet af disse restriktive foranstaltninger.

Konklusion

Rådets afgørelse (FUSP) 2020/373 af 5. marts 2020 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/370 af 5. marts 2020 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine annulleres, for så vidt som disse retsakter opretholder Sergej Arbuzovs navn på listen over de personer, enheder og organer, der er omfattet af disse restriktive foranstaltninger.

2)	Rådet for Den Europæiske Union betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 222 af 6.7.2020.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/24

Rettens dom af 7. juli 2021 — Pshonka mod Rådet

(Sag T-268/20) (1)

(2021/C 329/31)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Artem Viktorovych Pshonka (Kramatorsk, Ukraine) (ved advokat M. Mleziva)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved R. Pekař og P. Mahnič, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Konklusion

Rådets afgørelse (FUSP) 2020/373 af 5. marts 2020 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/370 af 5. marts 2020 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine annulleres, for så vidt som disse retsakter opretholder Artem Viktorovych Pshonkas navn på listen over de personer, enheder og organer, der er omfattet af disse restriktive foranstaltninger.

2)	Rådet for Den Europæiske Union betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 222 af 6.7.2020.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/25

Rettens dom af 7. juli 2021 — Pshonka mod Rådet

(Sag T-269/20) (1)

(2021/C 329/32)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Viktor Pavlovych Pshonka (Kiev, Ukraine) (ved advokat M. Mleziva)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved R. Pekař og P. Mahnič, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Konklusion

Rådets afgørelse (FUSP) 2020/373 af 5. marts 2020 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/370 af 5. marts 2020 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine annulleres, for så vidt som disse retsakter opretholder Viktor Pavlovych Pshonkas navn på listen over de personer, enheder og organer, der er omfattet af disse restriktive foranstaltninger.

2)	Rådet for Den Europæiske Union betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 222 af 6.7.2020.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/26

Rettens dom af 30. juni 2021 — MCM Products AG mod EUIPO — The Nomad Company (NOMAD)

(Sag T-285/20) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-ordmærket NOMAD - absolutte registreringshindringer - fornødent særpræg - ingen beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EU) 2017/1001])

(2021/C 329/33)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: MCM Products AG (Zürich, Schweiz) (ved advokat S. Eichhammer)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Kondás og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: The Nomad Company BV (Zevenaar, Nederlandene) (ved advokat S. Tigu)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 13. marts 2020 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 854/2019-4) vedrørende en ugyldighedssag mellem MCM Products og The Nomad Company.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	MCM Products AG betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 222 af 6.7.2020.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/26

Rettens dom af 30. juni 2021 — Ceramica Flaminia mod EUIPO — Ceramica Cielo (goclean)

(Sag T-290/20) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-figurmærket goclean - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 52, stk. 1, litra a), og artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 59, stk. 1, litra a), og artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] - prøvelse ex officio af de faktiske omstændigheder - artikel 95, stk. 1, i forordning 2017/1001 - fornødent særpræg ikke opnået ved brug - artikel 52, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 (nu artikel 59, stk. 2, i forordning 2017/1001))

(2021/C 329/34)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Ceramica Flaminia SpA (Civita Castellana, Italien) (ved advokaterne A. Improda og R. Arista)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Capostagno, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Ceramica Cielo SpA (Fabrica di Roma, Italien) (ved advokaterne L. Ghedina, L. Gyulai og E. Fassina)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 16. marts 2020 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 991/2018-2) vedrørende en ugyldighedssag mellem Ceramica Cielo og Ceramica Flaminia.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Ceramica Flaminia SpA betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 222 af 6.7.2020.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/27

Rettens dom af 30. juni 2021 — Acciona mod EUIPO — Agencia Negociadora PB (REACCIONA)

(Sag T-362/20) (1)

(EU-varemærker - fortabelsessag - EU-ordmærket REACCIONA - reel brug af varemærket - artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 58, stk.1, litra a), i forordning (EU) 2017/1001] - national retslig procedure - manglende rimelig grund til, at brug ikke har fundet sted)

(2021/C 329/35)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Acciona SA (Alcobendas, Spanien) (ved advokat J. Erdozain López)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Agencia Negociadora PB SL (Las Rozas de Madrid, Spanien) (ved advokaterne I. Temiño Ceniceros og F. Ortega Sánchez)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 2. april 2020 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 652/2019-4) vedrørende en fortabelsessag mellem Agencia Negociadora PB og Acciona.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Acciona SA bærer sine egne omkostninger og betaler de af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) og Agencia Negociadora PB SL afholdte omkostninger.

(1) EUT C 255 af 3.8.2020.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/28

Rettens dom af 30. juni 2021 — Framery mod EUIPO — Smartblock (transportabel bygning)

(Sag T-373/20) (1)

(EF-design - ugyldighedssag - registreret EF-design, der gengiver en transportabel bygning - tidligere design - bevis for offentliggørelse - artikel 7 i forordning (EF) nr. 6/2002 - ugyldighedsgrund - manglende individuel karakter - andet helhedsindtryk foreligger ikke - artikel 6, stk. 1, litra b), og artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002 - begrundelsespligt)

(2021/C 329/36)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Framery Oy (Tampere, Finland) (ved advokaterne A. Renck og C. Stöber)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Ivanauskas og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Smartblock Oy (Helsinki, Finland)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 8. april 2020 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 616/2019-3) vedrørende en ugyldighedssag mellem Smartblock og Framery.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Framery Oy betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 271 af 17.8.2020.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/28

Rettens dom af 7. juli 2021 — Eggy Food mod EUIPO (YOUR DAILY PROTEIN)

(Sag T-464/20) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om EU-figurmærket YOUR DAILY PROTEIN - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001)

(2021/C 329/37)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Eggy Food GmbH & Co. KG (Osnabrück, Tyskland) (ved advokat J. Eberhardt)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved E. Markakis, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 8. maj 2020 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2235/2019-5) vedrørende en ansøgning om registrering af figurtegnet YOUR DAILY PROTEIN som EU-varemærke.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Eggy Food GmbH & Co. KG betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 297 af 7.9.2020.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/29

Rettens dom af 30. juni 2021 — Makk mod EUIPO — Ubati Luxury Cosmetics (PANTA RHEI)

(Sag T-501/20) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret - ordmærket PANTA RHEI - det ældre EU-ordmærke PANTA RHEI - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - varer af lignende art - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2021/C 329/38)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Stefan Makk (Graz, Østrig) (ved advokat I. Hödl)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved V. Ruzek og L. Lapinskaite, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Ubati Luxury Cosmetics, SL (Alcobendas, Spanien) (ved advokat C. Vendrell)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 9. juni 2020 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2337/2019-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Ubati Luxury Cosmetics og Stefan Makk.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Stefan Makk betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 320 af 28.9.2020.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/29

Rettens dom af 30. juni 2021 — Wolf Oil mod EUIPO — Rolf Lubricants (ROLF)

(Sag T-531/20) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret - figurmærket ROLF - det ældre internationale varemærke Wolf - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk.1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] - begyndelsespligt - ret til kontradiktion)

(2021/C 329/39)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Wolf Oil Corporation NV (Hemiksem, Belgien) (ved advokaterne T. Heremans og L. Depypere)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved K. Kompari og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Rolf Lubricants GmbH (Leverkusen, Tyskland) (ved advokaterne D. Terheggen og S. Sullivan)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 4. juni 2020 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1958/2019-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Wolf Oil Corporation og Rolf Lubricants.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Wolf Oil Corporation NV betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 339 af 12.10.2020.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/30

Sag anlagt den 1. juni 2021 — SV mod EIB

(Sag T-311/21)

(2021/C 329/40)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: SV (ved advokaterne L. Levi og M. Vandenbussche)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank

Sagsøgerens påstande

—	Sagsøgerens bedømmelsesrapport for 2019 annulleres.

—

Chefjuristens afgørelse af 26. juni 2020 om godkendelse af bedømmelsesrapporten for 2019 i forbindelse med bedømmelsen ved generaldirektoratet for medarbejdere såvel som afgørelsen fra generaldirektoratet for personale af 22. februar 2021 om afslag på sagsøgernes anmodning om administrativ prøvelse annulleres.

—	Den Europæiske Investeringsbank tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for det økonomiske tab, som han har lidt, som beskrevet i stævningen.

—	Den Europæiske Investeringsbank tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for det ikke-økonomiske tab, der efter ret og billighed er opgjort til 5 000 EUR.

—	Den Europæiske Investeringsbank tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat seks anbringender.

Første anbringende om, at der ikke blev foretaget en fuldstændig prøvelse af bedømmelsen — tilsidesættelse af EIB’s gennemførelsesbestemmelser

—

Sagsøgeren har anført, at chefjuristen ikke foretog en fuldstændig prøvelse af præstationsbedømmelsen, som der er pligt til i henhold til EIB’s gennemførelsesbestemmelser, men begrænsede vurderingen til en marginal prøvelse begrænset til at undersøge, om rapporten var behæftet med et åbenbart urigtigt skøn. På samme måde har sagsøgeren anført, at generaldirektoratet for personale heller ikke foretog en fuldstændig prøvelse af præstationsbedømmelsen, i strid med kravene i EIB’s gennemførelsesbestemmelser.

Andet anbringende om en urigtig vurdering af den absolutte præstationsbedømmelse af sagsøgerens mål og kompetencer — tilsidesættelse af retningslinjerne for evaluering af præstationer

—

Sagsøgerens chefs absolutte vurdering af mål og kompetencer tilsidesætter retningslinjerne for evaluering af præstationer, da den er foretaget på baggrund af en relativ vurdering i forhold til kontoret, afdelingen og direktoratet i stedet for en vurdering af sagsøgerens absolutte resultater og udviste kompetencer. En sådan urigtig vurdering blev herefter støttet og anvendt af chefjuristen og generaldirektoratet for personale, hvorved deres afgørelse også blev ulovlig.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten og af afsnit 3.4 i retningslinjerne for evaluering af præstationer

—	Sagsøgeren har anført, at EIB undlod at begrunde bedømmelsesrapporten, da den samtale, som fandt sted mellem sagsøgeren og dennes chef, ikke fremgår af rapporten, og da begrundelserne er utilstrækkelige til at forklare den lavere vurdering i forhold til det foregående år.

Fjerde anbringende om et åbenbart urigtigt skøn og manglende retfærdig, objektiv og omfattende vurdering af sagsøgerens absolutte præstation –tilsidesættelse af pligten til at udøve god forvaltning og af omsorgspligten — tilsidesættelse af retningslinjerne for evaluering af præstationer

—	Sagsøgeren har gjort gældende, at vurderingen fra dennes chef, støttet af chefjuristen og generaldirektoratet for personale, ikke på behørig vis tog stilling til alle faktorerne og er behæftet med åbenbare fejl.

Femte anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten og et åbenbart urigtigt skøn i forbindelse med ledelsesevalueringen og navnlig manglende forfremmelse til en stilling på D-niveau

—

Sagsøgeren har anført, at han opfyldte alle kriterierne for forfremmelse, særligt da han har præsteret godt i sin nuværende stilling, har evne og potentiale til at præstere på et højere niveau, hvilket er blevet bekræftet flere gange af hans chef, og har udvist motivation til at arbejde på et højere niveau, særligt fordi han løbende har påtaget sig ansvar svarende til et højere niveau. Sagsøgeren har anført, at EIB ikke har begrundet sin afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren. En sådan begrundelse fremgår hverken af chefjuristens afgørelse eller generaldirektoratet for personales afgørelse.

Sjette anbringende om tilsidesættelse af retten til at blive hørt

—	Præstationsresultaterne for 2019 afspejler ikke den personlige samtale om præstationer og var meget overraskende.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/31

Sag anlagt den 9. juni 2021 — TB mod ENISA

(Sag T-322/21)

(2021/C 329/41)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: TB (ved advokaterne L. Levi og N. Flandin)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA)

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af den stiltiende afgørelse truffet af den administrerende direktør for ENISA om ikke at udpege stillingen som kontorchef for »Policy Office« (politikkontoret) og stillingen som kontorchef for »Finance and Procurement« (kontoret for økonomi og indkøb) til intern mobilitet (den »stiltiende afgørelse«).

—

Den stiltiende afgørelse fremgår ved:

—

Den administrative meddelelse 2020-11 med konklusionerne af dialogerne om intern mobilitet af 1. september 2020, som blev offentliggjort den 3. september 2020 (»konklusionerne«), og i henhold til hvilke tre stillinger som kontorchefer for »Secured Infrastructure and Service Unit« (enheden for sikker infrastruktur og bistand) (COD1), »Data Security and Standardisation Unit« (datasikkerheds- og standardiseringsenheden) (COD2) og »Operational Security Unit« (den operationelle sikkerhedsenhed) (COD3) blev udpeget til intern mobilitet.

—	Afgørelserne af 5. august 2020, som blev offentliggjort på ENISA’s websted, vedrørende to ledige stillinger til besættelse efter udvælgelsesprøve som kontorchef i »Executive Director Office« (den administrerende direktørs kontor) og i »Corporate Support Services« (støttetjenester).

—	Om fornødent, annullation af konklusionerne og afgørelserne af 5. august 2020.

—	Om fornødent, annullation af ENISA’s afgørelse af 3. marts 2021 om afslag på sagsøgerens klage over den stiltiende afgørelse, konklusionerne og afgørelserne af 5. august 2020.

—	ENISA tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

1.	Første anbringende om manglende klarhed og gennemsigtighed, tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet, et åbenbart urigtigt skøn og tilsidesættelse af princip 6 i bestyrelsens afgørelse 2020/5.

2.	Andet anbringende om manglende begrundelse.

3.	Tredje anbringende om tilsidesættelse af bilag 1 til den administrative meddelelse.

4.	Fjerde anbringende om tilsidesættelse af princip 7 og princip 8 i bestyrelsens afgørelse 2020/5, tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik og af artikel 41 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder og tilsidesættelse af omsorgspligten.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/32

Sag anlagt den 19. juni 2021 — Ryanair mod Kommissionen

(Sag T-340/21)

(2021/C 329/42)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ryanair DAC (Swords, Irland) (ved advokaterne E. Vahida, F.-C. Laprévote, V. Blanc, S. Rating og I.-G. Metaxas-Maranghidis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens afgørelse af 23. december 2020 om Statsstøtte SA.59462 (2020/N) — Grækenland — Covid-19: Kompensation til Aegean Airlines (1) annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

1.	Første anbringende om, at Kommissionen tilsidesatte artikel 107, stk. 2, litra b), TEUF og anlagde et åbenbart urigtigt skøn, da den undersøgte, om kompensationen for skaden forvoldt af covid-19-krisen var forholdsmæssig.

Andet anbringende om, at den anfægtede afgørelse er i strid med konkrete bestemmelser i EUF-traktaten, de almindelige EU-retlige principper, der har dannet grundlag for liberaliseringen af lufttransporten i EU siden slutningen af 1980’erne (dvs. forbuddet mod forskelsbehandling, den frie udveksling af tjenesteydelser og etableringsfriheden), og forordning (EF) nr. 1008/2008 (2).

3.	Tredje anbringende om, at Kommissionen ikke indledte en formel undersøgelsesprocedure, selv om der forelå alvorlige vanskeligheder, og tilsidesatte sagsøgerens proceduremæssige rettigheder.

4.	Fjerde anbringende om, at Kommissionen tilsidesatte sin begrundelsespligt.

(1) EFT 2021 C 122, s. 15 og 16.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24.9.2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet (omarbejdning) (EØS-relevant tekst) (EUT 2008, L 293, s. 3-20).

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/33

Sag anlagt den 19. juni 2021 — Bambu Sales mod EUIPO (BAMBU)

(Sag T-342/21)

(2021/C 329/43)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Bambu Sales, Inc. (Secaucus, New Jersey, De Forenede Stater) (ved advokat T. Stein)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket BAMBU –registreringsansøgning nr. 18 105 815

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 20. april 2021 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1702/2020-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres i sin helhed.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/33

Sag anlagt den 21. juni 2021 — Hewlett Packard Enterprise Development mod EUIPO — Aruba (ARUBA)

(Sag T-343/21)

(2021/C 329/44)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Hewlett Packard Enterprise Development LP (Houston, Texas, De Forenede Stater) (ved advokaterne P. Roncaglia og N. Parrotta)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Aruba SpA (Bibbiena, Italien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Hewlett Packard Enterprise Development LP

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket ARUBA — EU-varemærke nr. 14 421 598

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 25. marts 2021 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 259/2020-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger.

—	Aruba SpA tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 for så vidt angår vurderingen af lighederne mellem de omtvistede tegn.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/34

Sag anlagt den 23. juni 2021 — Plusmusic mod EUIPO — Groupe Canal + (+music)

(Sag T-344/21)

(2021/C 329/45)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Plusmusic AG (Dietikon, Schweiz) (ved advokaterne M. Maier og A. Spieß)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Groupe Canal + (Issy-les-Moulineaux, Frankrig)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Plusmusic AG

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærket +music — registreringsansøgning nr. 17 482 571

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 16. april 2021 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1236/2020-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres delvist, for så vidt som indsigelsen fra Groupe Canal + på grundlag af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001 herved blev taget til følge.

—	EUIPO og Groupe Canal + tilpligtes at bære egne omkostningerne og betale sagsøgerens omkostninger.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001, idet der er anlagt en forkert vurdering af den visuelle sammenligning af tegnene.

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001, idet der er anlagt en forkert vurdering af de ældre krydsfigurmærkers særpræg.

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001, idet der er anlagt en forkert vurdering af risikoen for forveksling.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/35

Sag anlagt den 23. juni 2021 — Hewlett Packard Enterprise Development mod EUIPO — Aruba (ARUBA NETWORKS)

(Sag T-345/21)

(2021/C 329/46)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Hewlett Packard Enterprise Development LP (Houston, Texas, De Forenede Stater) (ved advokaterne P. Roncaglia og N. Parrotta)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Aruba SpA (Bibbione, Italien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Hewlett Packard Enterprise Development LP

Det omtvistede varemærke: International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af ordmærket ARUBA NETWORKS — International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, nr. 1 198 196

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 29. marts 2021 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1473/2020-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

—	Aruba SpA tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 for så vidt angår bedømmelsen af lighederne mellem de omtvistede tegn.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/36

Sag anlagt den 23. juni 2021 — Hecht Pharma mod EUIPO — Gufic Biosciences (Gufic)

(Sag T-346/21)

(2021/C 329/47)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Hecht Pharma GmbH (Bremervörde, Tyskland) (ved advokaterne C. Sachs og J. Sachs)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Gufic Biosciences Ltd. (Mumbai, Indien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Gufic Biosciences Ltd.

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket Gufic — EU-varemærke nr. 8 613 044

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 3. juni 2021 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 2738/2019-2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres og EU-varemærke nr. 8 613 044 »Gufic« erklæres for fortabt også for »lægemidler« i klasse 5.

—	Gufic Biosciences Ltd. tilpligtes at betale omkostningerne forbundet med sagens behandling for Retten og ved EUIPO.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 58, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/36

Sag anlagt den 17. juni 2021 — ClientEarth mod Kommissionen

(Sag T-354/21)

(2021/C 329/48)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ClientEarth AISBL (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne O. Brouwer, B. Verheijen og T. van Helfteren)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens afgørelse af 7. april 2021 om afslag på aktindsigt i de ønskede dokumenter i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 (1) og forordning (EF) nr. 1367/2006 (2) vedrørende status for gennemførelsen af fiskerikontrol i Frankrig og Danmark og eksistensen af pilotprojekter og traktatbrudssøgsmål i Den Europæiske Union vedrørende gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1224/2009 (3), annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

Første anbringende dels om, at Kommissionen begik retlige fejl og anlagde åbenbare urigtige skøn, hvilket førte til fejlagtig anvendelse af undtagelsen for inspektioner, undersøgelser og revision i henhold til artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordningen om aktindsigt (og artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1367/2006, dels om, at begrundelsespligten blev tilsidesat.

2.	Andet anbringende om, at Kommissionen med urette fandt, at der ikke forelå en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelse af de ønskede dokumenter.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 43).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6.9.2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT 2006, L 264, s. 13).

(3) Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20.11.2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT 2009, L 343, s. 1).

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/37

Sag anlagt den 24. juni 2021 — Polo Club Düsseldorf mod EUIPO — Company Bridge and Life (POLO CLUB DÜSSELDORF EST. 1976)

(Sag T-355/21)

(2021/C 329/49)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Polo Club Düsseldorf GmbH & Co. KG (Düsseldorf, Tyskland) (ved advokat C. Weil)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Company Bridge og Life, SL (Elche, Spanien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Polo Club Düsseldorf GmbH & Co. KG

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket POLO CLUB DÜSSELDORF EST. 1976 — registreringsansøgning nr. 17 984 671

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 26. april 2021 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1667/2020-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse ændres.

—	Indsigelsen forkastes.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/38

Sag anlagt den 24. juni 2021 — Future Motion mod EUIPO — El Corte Inglés (HYPERCORE)

(Sag T-356/21)

(2021/C 329/50)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Future Motion, Inc. (Santa Cruz, Californien, De Forenede Stater) (ved advokat F.-M. Orou)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: El Corte Inglés, SA (Madrid, Spanien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Future Motion, Inc.

Det omtvistede varemærke: International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af varemærket HYPERCORE — international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, nr. 1 360 694

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 26. april 2021 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1229/2020-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

—	Subsidiært, hvis den anden part i sagen for appelkammeret intervenerer, tilpligtes EUIPO og intervenienten at betale sagsomkostningerne in solidum.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/38

Sag anlagt den 25. juni 2021 — Jose A. Alfonso Arpon mod EUIPO — Puma (PLUMAflex by Roal)

(Sag T-357/21)

(2021/C 329/51)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Jose A. Alfonso Arpon SL (Arnedo, Spanien) (ved advokat M. Escudero Pérez)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Puma SE (Herzogenaurach, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Jose A. Alfonso Arpon SL

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket PLUMAflex by Roal — registreringsansøgning nr. 17 880 571

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 6. april 2021 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 2991/2019-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne og de af Jose A. Alfonso Arpon SL afholdte omkostninger.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/39

Sag anlagt den 29. juni 2021 — Sushi&Food Factor mod EUIPO (READY 4YOU)

(Sag T-367/21)

(2021/C 329/52)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Sushi&Food Factor sp. z o.o. (Robakowo, Polen) (ved advokat J. Gwiazdowska)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket READY 4YOU –registreringsansøgning nr. 18 210 977

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 20. april 2021 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2273/2020-5)

Påstande

—	Den anfægtende afgørelse annulleres i sin helhed, og der træffes endelig afgørelse ved at fremme EU-varemærkeansøgning nr. 18 210 977 til registrering.

—	Subsidiært annulleres afgørelse truffet den 20. april 2021 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2273/2020-5), og sagen hjemvises.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret og ved EUIPO’s afdeling »Operations« (driftsmæssige anliggender).

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

—	Tilsidesættelse af artikel 94, stk. 1, og artikel 95, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

—

Tilsidesættelse af artikel 20, artikel 41, stk. 1, og artikel 41, stk. 2, litra a) og c), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særligt for så vidt angår retten til at blive hørt, begrundelsespligten, princippet om god forvaltning, retssikkerhedsprincippet og ligebehandlingsprincippet.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/40

Sag anlagt den 30. juni 2021 — Biogena mod EUIPO — Alter Farmacia (NUTRIFEN AGNUBALANCE)

(Sag T-370/21)

(2021/C 329/53)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Biogena GmbH & Co KG (Salzburg, Østrig) (ved advokat I. Schiffer)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Alter Farmacia, SA (Madrid, Spanien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Biogena GmbH & Co KG

Det omtvistede varemærke: International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af ordmærket NUTRIFEN AGNUBALANCE — International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, nr.1 430 349

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 22. april 2021 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1208/2020-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	International registrering nr. IR 1 430 349 registreres for alle de ansøgte varer.

—	EUIPO og Alter Farmacia, S. A. tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 94 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/41

Sag anlagt den 1. juli 2021 — Sympatex Technologies mod EUIPO — Liwe Española (Sympathy Inside)

(Sag T-372/21)

(2021/C 329/54)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Sympatex Technologies GmbH (Unterföhring, Tyskland) (ved advokat E. Strauß)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Liwe Española, SA (Puente Tocinos, Spanien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Sympatex Technologies GmbH

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket Sympathy Inside — registreringsansøgning nr. 16 286 106

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 26. april 2021 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1777/2018-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Indsigelsen mod EU-varemærkeansøgning nr. 16 286 106 »Sympathy Inside« (ordmærke) forkastes i sin helhed.

—	EUIPO tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med sagen for Retten, og Liwe Española, SA tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med sagen for appelkammeret og indsigelsesafdelingen.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 18, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/41

Sag anlagt den 2. juli 2021 — documentus Deutschland mod EUIPO — Reisswolf (REISSWOLF)

(Sag T-374/21)

(2021/C 329/55)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: documentus Deutschland GmbH (Hamburg, Tyskland) (ved advokaterne D. Weller, V. Wolf og A. Wulff)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Reisswolf Akten- und Datenvernichtung GmbH & Co. KG (Hamburg)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Reisswolf Akten- und Datenvernichtung GmbH & Co. KG

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket REISSWOLF — EU-varemærkeregistrering nr. 5 791 751

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 25. marts 2021 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 2354/2019-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres, og afgørelsen truffet den 9. september 2019 af annullationsafdelingen ved EUIPO i ugyldighedssag nr. 17 081 C vedrørende EU-varemærket REISSWOLF nr. 5791751 stadfæstes.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 59, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 7, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 59, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 7, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 59, stk. 2, sammenholdt med artikel 7, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/42

Sag anlagt den 2. juli 2021 — Leinfelder Uhren München mod EUIPO — Schafft (Gengivelse af en geometrisk figur)

(Sag T-375/21)

(2021/C 329/56)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Leinfelder Uhren München GmbH & Co. KG (München, Tyskland) (ved advokat S. Lüft)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Thomas Schafft (München)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Leinfelder Uhren München GmbH & Co. KG

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærke (Gengivelse af en geometrisk figur) — EU-varemærkeregistrering nr. 13 975 453

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 29. marts 2021 af Andet Appelkammer ved EUIPO (forenede sager R 1931/2018-2 og R 1936/2018-2)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som det anfægtede EU-varemærke nr. 13 975 453 også blev erklæret fortabt for varer i klasse 14 (armbåndsure) og i klasse 18 (remme til armbåndsure).

—	Klagen indgivet af Thomas Schafft i sag R 1931/2018-2 forkastes.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

—	Såfremt den anden part i sagen for appelkammeret intervenerer i sagen, tilpligtes denne at bære sine egne omkostninger.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 58, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/43

Sag anlagt den 5. juli 2021 — D&A Pharma mod EMA

(Sag T-381/21)

(2021/C 329/57)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Debregeas et associés Pharma (D&A Pharma) (Paris, Frankrig) (ved advokaterne N. Viguié og D. Krzisch)

Sagsøgt: Det Europæiske Lægemiddelagentur

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelsen, hvorved det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) nedlagde den videnskabelige rådgivende gruppe »Scientific Advisory Group on Psychiatry« under Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP), som det kom frem ved den offentlige indkaldelse af interessetilkendegivelser for eksperter til at blive medlem af EMA’s stående videnskabelige rådgivende grupper (SAG’er) den 5. maj 2021 og ved pressemeddelelsen fra EMA den 5. maj 2021, annulleres, og

—	EMA tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

Det første anbringende vedrører en tilsidesættelse af princippet om ligebehandling mellem ansøgere om en markedsføringstilladelse, princippet om kohærens mellem institutionernes udtalelser og bestemmelserne i artikel 56, stk. 2, i forordning nr. 726/2004 (1). Sagsøgeren har tilføjet, at nedlæggelsen af den videnskabelige rådgivende gruppe »Scientific Advisory Group on Psychiatry« mere generelt er ulovlig med den begrundelse, at den fratager ansøgere til en markedsføringstilladelse en garanti for kohærens i de udtalelser, der afgives inden for det specifikke terapeutiske område psykiatrien, men også fordi den kan føre til inkohærens og ulighed i behandlingen af ansøgere til en markedsføringstilladelse i forbindelse med proceduren om fornyet overvejelse, som er fastsat i artikel 9 i forordning nr. 726/2004, og som en ansøger til en markedsføringstilladelse kan anmode om i tilfælde af en ugunstig udtalelse fra Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (herefter »CHMP«) i den indledende procedure.

Det andet anbringende vedrører en tilsidesættelse af princippet om upartiskhed, som skal være vejledende for procedurerne for ansøgning om en markedsføringstilladelse for EMA, og af artikel 56, stk. 2, i forordning nr. 726/2004. Sagsøgeren har i denne henseende anført, at nedlæggelsen af den førnævnte videnskabelige rådgivende gruppe nødvendigvis — for en ansøger til en markedsføringstilladelse for psykiatriske lægemidler, som har anmodet om en procedure om fornyet overvejelse — skaber en legitim tvivl om, hvorvidt denne procedure er upartisk, for så vidt som medlemmerne af ad hoc-ekspertgrupperne vælges af CHMP i anledning af den fornyede overvejelse og for hver ansøger.

Det tredje anbringende vedrører en ulovlighedsindsigelse med hensyn til artikel 56, stk. 2, i forordning nr. 726/2004, såfremt Retten måtte finde, at denne artikel bemyndiger CHMP og EMA til efter eget skøn af oprette og nedlægge videnskabelige rådgivende grupper, da dette vil være i strid med princippet om lighed, princippet om upartiskhed og kohærensprincippet.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31.3.2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (EUT 2004, L 136, s. 1).

16.8.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 329/44

Sag anlagt den 6. juli 2021 — the airscreen company mod EUIPO — Moviescreens Rental (airscreen)

(Sag T-382/21)

(2021/C 329/58)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: the airscreen company GmbH & Co. KG (Münster, Tyskland) (ved advokaterne O. Spieker, A. Schönfleisch og N. Willich)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Moviescreens Rental GmbH (Damme, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Moviescreens Rental GmbH

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket airscreen — registreringsansøgning nr. 16 926 735

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 5. maj 2021 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1990/2020-4)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 329

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	64. årgang 16. august 2021

Indhold		Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2021/C 329/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende	1