Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2021/C 297/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 289 af 19.7.2021

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 278 af 12.7.2021

EUT C 263 af 5.7.2021

EUT C 252 af 28.6.2021

EUT C 242 af 21.6.2021

EUT C 228 af 14.6.2021

EUT C 217 af 7.6.2021

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Afdelingernes sammensætning og dommernes fordeling mellem afdelingerne

(2021/C 297/02)

Den 6. juli 2021 har Retten besluttet, som følge af M. Brkans tiltrædelse som dommer ved Retten, at ændre afgørelsen om afdelingernes sammensætning af 30. september 2019 (1), som ændret (2), og afgørelsen om dommernes fordeling mellem afdelingerne af 4. oktober 2019 (3), som ændret (4), for perioden fra den 6. juli 2021 til den 31. august 2022, og at dommerne skal fordeles mellem afdelingerne som følger:

Første Udvidede Afdeling med fem dommere:

Afdelingsformand H. Kanninen og dommerne M. Jaeger, N. Półtorak, O. Porchia og M. Stancu.

Første Afdeling med tre dommere:

Afdelingsformand H. Kanninen

Sammensætning A: dommerne M. Jaeger og N. Półtorak

Sammensætning B: dommerne M. Jaeger og O. Porchia

Sammensætning C: dommerne M. Jaeger og M. Stancu

Sammensætning D: dommerne N. Półtorak og O. Porchia

Sammensætning E: dommerne N. Półtorak og M. Stancu

Sammensætning F: dommerne O. Porchia og M. Stancu

Anden Udvidede Afdeling med fem dommere:

Afdelingsformand V. Tomljenović og dommerne, F. Schalin, P. Škvařilová-Pelzl, I. Nõmm og G. Steinfatt

Anden Afdeling med tre dommere:

Afdelingsformand V. Tomljenović

Sammensætning A: dommerne F. Schalin og P. Škvařilová-Pelzl

Sammensætning B: dommerne F. Schalin og I. Nõmm

Sammensætning C: dommerne P. Škvařilová-Pelzl og I. Nõmm

Tredje Udvidede Afdeling med fem dommere:

Afdelingsformand A.M. Collins og dommerne V. Kreuschitz, Z. Csehi, G. De Baere og G. Steinfatt

Tredje Afdeling med tre dommere:

Afdelingsformand A.M. Collins

Sammensætning A: dommerne V. Kreuschitz og Z. Csehi

Sammensætning B: dommerne V. Kreuschitz og G. De Baere

Sammensætning C: dommerne V. Kreuschitz og G. Steinfatt

Sammensætning D: dommerne Z. Csehi og G. De Baere

Sammensætning E: dommerne Z. Csehi og G. Steinfatt

Sammensætning F: dommerne G. De Baere og G. Steinfatt

Fjerde Udvidede Afdeling med fem dommere:

Afdelingsformand S. Gervasoni og dommerne L. Madise, P. Nihoul, R. Frendo og J. Martín y Pérez de Nanclares

Fjerde Afdeling med tre dommere:

Afdelingsformand S. Gervasoni

Sammensætning A: dommerne L. Madise og P. Nihoul

Sammensætning B: dommerne L. Madise og R. Frendo

Sammensætning C: dommerne L. Madise og J. Martín y Pérez de Nanclares

Sammensætning D: dommerne P. Nihoul og R. Frendo

Sammensætning E: dommerne P. Nihoul og J. Martín y Pérez de Nanclares

Sammensætning F: dommerne R. Frendo og J. Martín y Pérez de Nanclares

Femte Udvidede Afdeling med fem dommere:

Afdelingsformand D. Spielmann og dommerne U. Öberg, O. Spineanu-Matei, R. Mastroianni og M. Brkan

Femte Afdeling med tre dommere:

Afdelingsformand D. Spielmann

Sammensætning A: dommerne U. Öberg og O. Spineanu-Matei

Sammensætning B: dommerne U. Öberg og R. Mastroianni

Sammensætning C: dommerne U. Öberg og M. Brkan

Sammensætning D: dommerne O. Spineanu-Matei og R. Mastroianni

Sammensætning E: dommerne O. Spineanu-Matei og M. Brkan

Sammensætning F: dommerne R. Mastroianni og M.Brkan

Sjette Udvidede Afdeling med fem dommere:

Afdelingsformand A. Marcoulli og dommerne S. Frimodt Nielsen, J. Schwarcz, C. Iliopoulos og R. Norkus

Sjette Afdeling med tre dommere:

Afdelingsformand A. Marcoulli

Sammensætning A: dommerne S. Frimodt Nielsen og J. Schwarcz

Sammensætning B: dommerne S. Frimodt Nielsen og C. Iliopoulos

Sammensætning C: dommerne S. Frimodt Nielsen og R. Norkus

Sammensætning D: dommerne J. Schwarcz og C. Iliopoulos

Sammensætning E: dommerne J. Schwarcz og R. Norkus

Sammensætning F: dommerne C. Iliopoulos og R. Norkus

Syvende Udvidede Afdeling med fem dommere:

Afdelingsformand R. da Silva Passos og dommerne V. Valančius, I. Reine, L. Truchot og M. Sampol Pucurull

Syvende Afdeling med tre dommere:

Afdelingsformand R. da Silva Passos

Sammensætning A: dommerne V. Valančius og I. Reine

Sammensætning B: dommerne V. Valančius og L. Truchot

Sammensætning C: dommerne V. Valančius og M. Sampol Pucurull

Sammensætning D: dommerne I. Reine og L. Truchot

Sammensætning E: dommerne I. Reine og M. Sampol Pucurull

Sammensætning F: dommerne L. Truchot og M. Sampol Pucurull

Ottende Udvidede Afdeling med fem dommere:

Afdelingsformand J. Svenningsen og dommerne R. Barents, C. Mac Eochaidh, T.R. Pynnä og J.C. Laitenberger

Ottende Afdeling med tre dommere:

Afdelingsformand J. Svenningsen

Sammensætning A: dommerne R. Barents og C. Mac Eochaidh

Sammensætning B: dommerne R. Barents og T.R. Pynnä

Sammensætning C: dommerne R. Barents og J.C. Laitenberger

Sammensætning D: dommerne C. Mac Eochaidh og T.R. Pynnä

Sammensætning E: dommerne C. Mac Eochaidh og J.C. Laitenberger

Sammensætning F: dommerne T.R. Pynnä og J.C. Laitenberger

Niende Udvidede Afdeling med fem dommere:

Afdelingsformand M.J. Costeira og dommerne D. Gratsias, M. Kancheva, B. Berke og T. Perišin

Niende Afdeling med tre dommere:

Afdelingsformand M.J. Costeira

Sammensætning A: dommerne D. Gratsias og M. Kancheva

Sammensætning B: dommerne D. Gratsias og B. Berke

Sammensætning C: dommerne D. Gratsias og T. Perišin

Sammensætning D: dommerne M. Kancheva og B. Berke

Sammensætning E: dommerne M. Kancheva og T. Perišin

Sammensætning F: dommerne B. Berke og T. Perišin

Tiende Udvidede Afdeling med fem dommere:

Afdelingsformand A. Kornezov og dommerne E. Buttigieg, K. Kowalik-Bańczyk, G. Hesse og D. Petrlík

Tiende Afdeling med tre dommere:

Afdelingsformand A. Kornezov

Sammensætning A: dommerne E. Buttigieg og K. Kowalik-Bańczyk

Sammensætning B: dommerne E. Buttigieg og G. Hesse

Sammensætning C: dommerne E. Buttigieg og D. Petrlík

Sammensætning D: dommerne K. Kowalik-Bańczyk og G. Hesse

Sammensætning E: dommerne K. Kowalik-Bańczyk og D. Petrlík

Sammensætning F: dommerne G. Hesse og D. Petrlík.

Anden Afdeling, som er sammensat af fire dommere, vil blive udvidet ved tilføjelsen af en femte dommer fra Tredje Afdeling. Den femte dommer udpeges i den omvendte rækkefølge af den, der er fastsat i procesreglementets artikel 8, for perioden frem til den 31. august 2022.

Retten bekræfter sin afgørelse af 4. oktober 2019, hvorefter Første, Fjerde, Syvende og Ottende Afdeling skal behandle de sager, der er anlagt i medfør af artikel 270 TEUF og i givet fald i medfør af artikel 50a i protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol, og Anden, Tredje, Femte, Sjette, Niende og Tiende Afdeling skal behandle de sager, der vedrører de intellektuelle ejendomsrettigheder, og som er omhandlet i procesreglementets fjerde afsnit.

Retten bestemmer desuden følgende:

—	Præsidenten og vicepræsidenten tilknyttes ikke permanent nogen afdeling.

—

I løbet af hvert retsår skal vicepræsidenten være tilknyttet hver af de ti afdelinger med fem dommere i én sag pr. afdeling i henhold til følgende rækkefølge: — den første sag, der ved afgørelse fra Retten fordeles til et udvidet dommerkollegium på fem dommere i Første, Anden, Tredje, Fjerde og Femte Afdeling — den tredje sag, der ved afgørelse fra Retten fordeles til et udvidet dommerkollegium på fem dommere i Sjette, Syvende, Ottende, Niende og Tiende Afdeling.

Når den afdeling, som vicepræsidenten tilknyttes, er sammensat:

—

af fem dommere, sammensættes det udvidede kollegium af vicepræsidenten, dommerne i det dommerkollegium på tre dommere, for hvilket sagen oprindeligt var blevet indbragt, samt af en af de øvrige dommere i den pågældende afdeling, som udpeges i den omvendte rækkefølge af den, der er fastsat i procesreglementets artikel 8

—	af fire dommere, sammensættes det udvidede kollegium af vicepræsidenten, dommerne i det dommerkollegium på tre dommere, for hvilket sagen oprindeligt var blevet indbragt, samt af den fjerde dommer i den pågældende afdeling.

---

(1)  EUT C 372 af 4.11.2019, s. 3.

(2)  EUT C 68 af 2.3.2020, s. 2, EUT C 114 af 6.4.2020, s. 2, EUT C 371 af 4.11.2020, s. 2, og EUT C 110 af 29.3.2021, s. 2.

(3)  EUT C 372 af 4.11.2019, s. 3.

(4)  EUT C 68 af 2.3.2020, s. 2, EUT C 114 af 6.4.2020, s. 2, EUT C 371 af 4.11.2020, s. 2, og EUT C 110 af 29.3.2021, s. 2.

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 10. juni 2021 — The Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs mod WR (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-279/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - generel ordning for punktafgifter - direktiv 2008/118/EF - artikel 33, stk. 3 - varer, der er »overgået til forbrug« i en medlemsstat og oplægges til erhvervsmæssige formål i en anden medlemsstat - den person, der hæfter for betalingen af den forfaldne punktafgift for disse varer - person, der er i besiddelse af varer, som er bestemt til levering i en anden medlemsstat - transportør af varer)

(2021/C 297/03)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal

Parter i hovedsagen

Sagsøger: The Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs

Sagsøgt: WR

Konklusion

Artikel 33, stk. 3, i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF skal fortolkes således, at en person, der for fremmed regning transporterer punktafgiftspligtige varer til en anden medlemsstat, og som fysisk er i besiddelse af disse varer på det tidspunkt, hvor punktafgiften herfor forfalder, er pligtig at betale disse afgifter i henhold til denne bestemmelse, selv om vedkommende hverken har ret til eller interesse i disse varer og ikke er bekendt med, at varerne er punktafgiftspligtige, eller, såfremt vedkommende er bekendt hermed, ikke ved, at punktafgifterne er forfaldne til betaling.

---

(1)  EUT C 230 af 8.7.2019.

Domstolens dom (Første Afdeling) af 10. juni 2021 — Europa-Kommissionen mod Fernando De Esteban Alonso

(Sag C-591/19 P) (1)

(Appel - personalesag - intern undersøgelse foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) - OLAF’s fremsendelse af oplysninger til de nationale retslige myndigheder - Europa-Kommissionens indgivelse af en klage - begreberne tjenestemand, der er berørt »med navns nævnelse«, og tjenestemand, som er »personligt involveret« - ingen underretning af den berørte person - Kommissionens ret til at indgive en klage til de nationale retslige myndigheder inden afslutningen af OLAF’s undersøgelse - erstatningssøgsmål)

(2021/C 297/04)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved B. Mongin og J. Baquero Cruz, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Fernando De Esteban Alonso (ved avocat C. Huglo)

Konklusion

1)	Dommen afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 11. juni 2019, De Esteban Alonso mod Kommissionen (T-138/18, EU:T:2019:398), ophæves.

2)	Europa-Kommissionen frifindes i sag T-138/18.

3)	Hver part bærer sine egne omkostninger såvel i forbindelse med sagen i første instans som i forbindelse med appelsagen.

---

(1)  EUT C 413 af 9.12.2019.

Domstolens dom (Første Afdeling) af 10. juni 2021 — BNP Paribas Personal Finance SA mod VE (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal d‘instance de Lagny-sur-Marne — Frankrig)

(Sag C-609/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - forbrugerbeskyttelse - direktiv 93/13/EØF - urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler - aftale om lån mod sikkerhed i fast ejendom i udenlandsk valuta (schweiziske franc) - artikel 4, stk. 2 - aftalens hovedgenstand - kontraktvilkår, som pålægger låntager en kursrisiko - krav om forståelighed og gennemsigtighed - artikel 3, stk. 1 - betydelig skævhed - artikel 5 - klar og forståelig affattelse af et kontraktvilkår)

(2021/C 297/05)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal d’instance de Lagny-sur-Marne

Parter i hovedsagen

Sagsøger: BNP Paribas Personal Finance SA

Sagsøgt: VE

Konklusion

1)

Artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at de vilkår i låneaftalen, som fastsætter, at betalingen i faste afdrag fortrinsvis anvendes til betaling af renter, og som med henblik på at betale hovedstolen foreskriver en forlængelse af denne aftales varighed og en forhøjelse af de månedlige afdrag, henhører under denne bestemmelse, såfremt disse vilkår fastsætter en væsentlig bestanddel, der er kendetegnende for den nævnte aftale.

2)

Artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at i en aftale om lån i udenlandsk valuta er kravet om gennemsigtighed af de vilkår i denne aftale, som fastsætter, at betalingen i faste afdrag fortrinsvis anvendes til betaling af renter, og som med henblik på at betale hovedstolen foreskriver en forlængelse af nævnte aftales varighed og en forhøjelse af de månedlige afdrag, opfyldt, når den erhvervsdrivende har givet forbrugeren tilstrækkelige og præcise oplysninger, som gør det muligt for en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger at forstå, hvordan den pågældende finansielle mekanisme konkret fungerer, og for således at vurdere risikoen for sådanne kontraktvilkårs potentielt betydelige, negative økonomiske konsekvenser for vedkommendes finansielle forpligtelser i hele denne aftales løbetid.

3)

Artikel 3, stk. 1, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at vilkår i en låneaftale, som fastsætter, at betalingerne i faste afdrag fortrinsvis anvendes til betaling af renterne, og som med henblik på betaling af hovedstolen foreskriver en forlængelse af denne aftales løbetid og en forhøjelse af de månedlige afdrag, der kan vokse betydeligt som følge af udsving i vekselkurserne mellem regnskabs- og betalingsvalutaen, kan skabe en betydelig skævhed mellem parternes rettigheder og forpligtelser i medfør af nævnte aftale til skade for forbrugeren, eftersom den erhvervsdrivende, idet denne overholder kravet om gennemsigtighed i forhold til forbrugeren, ikke med rimelighed kan forvente, at sidstnævnte efter individuel forhandling vil acceptere en uforholdsmæssig kursrisiko, der følger af sådanne vilkår.

---

(1)  EUT C 348 af 14.10.2019.

Domstolens dom (Første Afdeling) af 10. juni 2021 — VB og WA (sag C-776/19), XZ og YY (sag C-777/19), ZX (sag C-778/19), DY og EX (sag C-781/19) mod BNP Paribas Personal Finance SA og AV (sag C-779/19), BW og CX (C-780/19) og FA (sag C-782/19) mod BNP Paribas Personal Finance SA og Procureur de la République (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de grande instance de Paris — Frankrig)

(Forenede Sager C-776/19 — C-782/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - forbrugerbeskyttelse - direktiv 93/13/EØF - urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler - aftaler om lån med pant i fast ejendom i udenlandsk valuta (schweiziske franc) - forældelse - artikel 4, stk. 2 - aftalens hovedgenstand - vilkår, der udsætter låntageren for en kursrisiko - krav om forståelighed og gennemsigtighed - bevisbyrde - artikel 3, stk. 1 - betydelig skævhed - artikel 5 - krav om, at et kontraktvilkår formuleres klart og forståeligt - effektivitetsprincippet)

(2021/C 297/06)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de grande instance de Paris

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: VB og WA (sag C-776/19), XZ og YY (sag C-777/19), ZX (sag C-778/19), DY og EX (sag C-781/19), AV (sag C-779/19), BW og CX (sag C-780/19) og FA (sag C-782/19)

Sagsøgt: BNP Paribas Personal Finance SA og Procureur de la République

Konklusion

1)

Artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, sammenholdt med effektivitetsprincippet, skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, hvorefter en forbrugers nedlæggelse af en påstand om, — at det fastslås, at et vilkår i en aftale, der er indgået mellem en erhvervsdrivende og denne forbruger, er urimeligt, er undergivet en forældelsesfrist — at tilbagebetaling af beløb, der på grundlag af sådanne urimelige vilkår er blevet betalt med urette, er undergivet en forældelsesfrist på fem år, eftersom denne frist begynder at løbe på datoen for accept af tilbuddet om lån, således at forbrugeren på dette tidspunkt kunne være uden kendskab til alle sine rettigheder i henhold til dette direktiv.

2)

Artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at de vilkår i låneaftalen, som fastsætter, at den udenlandske valuta er regnskabsvaluta, og at euro er betalingsvaluta, og som indebærer, at det er låntageren, der bærer kursrisikoen, er omfattet af denne bestemmelse i det tilfælde, hvor disse vilkår fastsætter et væsentligt element, der kendetegner den nævnte aftale.

3)

Artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at inden for rammerne af en låneaftale i udenlandsk valuta er kravet om, at vilkårene i denne aftale, som fastsætter, at den udenlandske valuta er regnskabsvaluta, og euro er betalingsvaluta, og som indebærer, at kursrisikoen bæres af låntageren, skal være gennemsigtige, opfyldt, når den erhvervsdrivende har givet tilstrækkelige og korrekte oplysninger, der gør det muligt for en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger forbruger at forstå, hvordan den omhandlede finansielle mekanisme konkret fungerer, og at vurdere risikoen for sådanne vilkårs potentielt betydelige negative økonomiske følger for dennes finansielle forpligtelser i hele aftalens løbetid.

4)	Direktiv 93/13 skal fortolkes således, at det er til hinder for, at bevisbyrden for, at et kontraktvilkår er klart og forståeligt som omhandlet i dette direktivs artikel 4, stk. 2, påhviler forbrugeren.

5)

Artikel 3, stk. 1, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at vilkår i en låneaftale, som fastsætter, at den udenlandske valuta er regnskabsvaluta, og at euro er betalingsvaluta, og som indebærer, at det er låntager, der bærer kursrisikoen, uden at der er fastsat et loft herfor, kan bevirke en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser ifølge aftalen til skade for forbrugeren, idet den erhvervsdrivende under overholdelse af kravet om gennemsigtighed i forhold til forbrugeren ikke med rimelighed kunne forvente, at denne sidstnævnte ville acceptere en uforholdsmæssig risiko, der følger af sådanne vilkår, efter individuel forhandling.

---

(1)  EUT C 19 af 20.1.2020.

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 10. juni 2021 — CF og DN mod Forbundsrepublikken Tyskland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof Baden-Württemberg — Tyskland)

(Sag C-901/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - fælles politik for asyl og subsidiær beskyttelse - direktiv 2011/95/EU - betingelser for tildeling af subsidiær beskyttelse - artikel 15, litra c) - begrebet »alvorlig og individuel trussel« mod en civilpersons liv eller fysiske integritet som følge af vilkårlig vold i forbindelse med international eller intern væbnet konflikt - national lovgivning, der fastsætter et minimum af civile ofre (døde og sårede) i det pågældende område)

(2021/C 297/07)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof Baden-Württemberg

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: CF og DN

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Konklusion

1)

Artikel 15, litra c), i Europa-Parlamentets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse, skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for fortolkningen af en national lovgivning, hvorefter det i den situation, hvor en civilperson ikke er specifikt berørt på grund af specielle omstændigheder ved den pågældendes situation, forholder sig således, at konstateringen af, at der foreligger en alvorlig og individuel trussel mod denne civilpersons liv eller fysiske integritet som følge af »vilkårlig vold i forbindelse med […] væbnet konflikt« i denne bestemmelses forstand, er betinget af, at antallet af ofre i det berørte område set i forhold til den samlede befolkning i dette område når en bestemt tærskel.

2)

Artikel 15, litra c), i direktiv 2011/95 skal fortolkes således, at det med henblik på fastlæggelsen af, at der foreligger en »alvorlig og individuel trussel« i denne bestemmelses forstand, er påkrævet at foretage en helhedsvurdering af samtlige omstændigheder i den konkrete sag, herunder dem, der kendetegner situationen i ansøgerens hjemland.

---

(1)  EUT C 87 af 16.3.2020.

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 10. juni 2021 — LH mod Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Den Haag, zittingsplaats’s-Hertogenbosch — Nederlandene)

(Sag C-921/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - grænsekontrol, asyl og indvandring - asylpolitik - fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse - direktiv 2013/32/EU - artikel 40, stk. 2 - fornyet ansøgning - nye elementer eller oplysninger - begreb - dokumenter, hvis ægthed ikke kan fastslås, eller hvis kilde ikke kan efterprøves objektivt - direktiv 2011/95/EU - artikel 4, stk. 1 og 2 - vurdering af beviserne - den pågældende medlemsstats pligt til samarbejde)

(2021/C 297/08)

Processprog: nederlansk

Den forelæggende ret

Rechtbank Den Haag, zittingsplaats’s-Hertogenbosch

Parter i hovedsagen

Sagsøger: LH

Sagsøgt: Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Konklusion

1)

Artikel 40, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse, sammenholdt med artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse, skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning, hvorefter ethvert dokument, som en ansøger om international beskyttelse fremlægger til støtte for en fornyet ansøgning, automatisk anses for ikke at udgøre »nye elementer eller oplysninger« i denne bestemmelses forstand, når dokumentets ægthed ikke kan fastslås, eller når kilden til et sådant dokument ikke kan efterprøves objektivt.

2)

Artikel 40 i direktiv 2013/32, sammenholdt med artikel 4, stk. 1 og 2, i direktiv 2011/95, skal fortolkes således, at vurderingen af de beviser, der fremlægges til støtte for en ansøgning om international beskyttelse, for det første ikke må variere, alt efter om der er tale om en første ansøgning eller en fornyet ansøgning, og at en medlemsstat for det andet er forpligtet til at samarbejde med en ansøger med henblik på at vurdere de relevante elementer i den pågældendes fornyede ansøgning, når vedkommende til støtte for denne ansøgning fremlægger dokumenter, hvis ægthed ikke kan fastslås.

---

(1)  EUT C 103 af 30.3.2020.

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 10. juni 2021 — Van Ameyde España SA mod GES, Seguros y Reaseguros SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo — Spanien)

(Sag C-923/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer - direktiv 2009/103/EF - artikel 1, nr. 1) og 2) - artikel 3, stk. 1, stk. 2 og stk. 4 - begrebet »køretøj« - forpligtelse til at dække tingsskade - rækkevidde - trafikulykke, der involverer et sammenkoblet vogntog, hvis dele er omfattet af særskilte lovpligtige forsikringer - skade på sættevognen forårsaget af det trækkende køretøj, som sidstnævnte var tilkoblet, da ulykken skete - fortolkning af national lovgivning, der undtager den lovpligtige ansvarsforsikring for denne motorforvogns dækning af denne skade)

(2021/C 297/09)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Supremo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Van Ameyde España SA

Sagsøgt: GES, Seguros y Reaseguros SA

Konklusion

Artikel 3, stk. 1, 2 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF af 16. september 2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse, sammenholdt med dette direktivs artikel 1, nr. 1) og 2), skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for en fortolkning af den nationale lovgivning, hvorefter dækning af og som følge heraf erstatning for de tingsskader, som en motorforvogn forvolder på en sættevogn, som var tilkoblet, da ulykken skete, udelukkes af den lovpligtige ansvarsforsikring for en motorforvogn.

---

(1)  EUT C 103 af 30.3.2020.

Domstolens dom (Første Afdeling) af 10. juni 2021 — VI mod KRONE — Verlag Gesellschaft mbH & Co KG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof– Østrig)

(Sag C-65/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - forbrugerbeskyttelse - produktansvar - direktiv 85/374/EØF - artikel 2 - begrebet »defekt produkt« - eksemplar af en trykt avis, der indeholder et urigtigt sundhedsråd - udelukkelse fra anvendelsesområdet)

(2021/C 297/10)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: VI

Sagsøgt: KRONE — Verlag Gesellschaft mbH & Co KG

Konklusion

Artikel 2 i Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/34/EF af 10. maj 1999, sammenholdt med direktivets artikel 1 og 6, som ændret ved direktiv 1999/34, skal fortolkes således, at et eksemplar af en trykt avis, som ved omtale af et paramedicinsk emne giver et urigtigt sundhedsråd vedrørende anvendelsen af en plante, hvis efterlevelse har forårsaget skade på helbredet hos en læser af denne avis, ikke udgør et »defekt produkt« som omhandlet i disse bestemmelser.

---

(1)  EUT C 209 af 22.6.2020.

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 10. juni 2021 — Land Oberösterreich mod KV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesgericht Linz — Østrig)

(Sag C-94/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2003/109/EF - tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding - artikel 11 - ret til ligebehandling med hensyn til social sikring, social bistand og social beskyttelse - undtagelse til princippet om ligebehandling på området for social bistand og social beskyttelse - begrebet »centrale ydelser« - direktiv 2000/43/EF - princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse - artikel 2 - begrebet forskelsbehandling - artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - en medlemsstats lovgivning, hvorefter tildeling af boligstøtte til fastboende tredjelandsstatsborgere er betinget af, at disse på en i denne lovgivning fastsat måde dokumenterer, at de har grundlæggende kundskaber i denne medlemsstats sprog)

(2021/C 297/11)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landesgericht Linz

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Land Oberösterreich

Sagsøgt: KV

Konklusion

1)

Artikel 11, stk. 1, litra d), i Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding skal fortolkes således, at bestemmelsen — selv når der er gjort brug af muligheden for at anvende den undtagelse, der er fastsat i dette direktivs artikel 11, stk. 4 — er til hinder for en medlemsstats lovgivning, i henhold til hvilken boligstøtte til fastboende tredjelandsstatsborgere er betinget af, at disse dokumenterer på en i denne lovgivning fastlagt måde, at de har grundlæggende kundskaber i denne medlemsstats sprog, såfremt denne boligstøtte udgør »en central ydelse« som omhandlet i sidstnævnte bestemmelse, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at bedømme.

2)

En medlemsstats lovgivning, der finder anvendelse på alle tredjelandsstatsborgere uden forskel, og i henhold til hvilken boligstøtte til fastboende tredjelandsstatsborgere er betinget af, at disse dokumenterer på en i denne lovgivning fastlagt måde, at de har grundlæggende kundskaber i denne medlemsstats sprog, er ikke omfattet af anvendelsesområdet for Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse.

3)

Når der er gjort brug af muligheden for at anvende undtagelsen i artikel 11, stk. 4, i direktiv 2003/109, finder artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ikke anvendelse på en medlemsstats lovgivning, i henhold til hvilken boligstøtte til fastboende tredjelandsstatsborgere er betinget af, at disse dokumenterer på en i denne lovgivning fastlagt måde, at de har grundlæggende kundskaber i denne medlemsstats sprog, såfremt denne boligstøtte ikke udgør »en central ydelse« som omhandlet i nævnte artikel 11, stk. 4. Såfremt nævnte boligstøtte udgør en sådan »central ydelse«, er artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, for så vidt som den forbyder enhver forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, ikke til hinder for en sådan lovgivning.

---

(1)  EUT C 201 af 15.6.2020.

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 10. juni 2021 — Prima banka Slovensko a.s. mod HD (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Krajský súd v Preš– Slovakiet)

(Sag C-192/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - forbrugerbeskyttelse - direktiv 93/13/EØF - urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler - anvendelsesområde - artikel 1, stk. 2 - bindende nationale lovbestemmelser - førtidig ophævelse af låneaftalen - kumulation af renterne af lånet og morarenterne)

(2021/C 297/12)

Processprog: slovakisk

Den forelæggende ret

Krajský súd v Prešove

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Prima banka Slovensko a.s.

Sagsøgt: HD

Konklusion

Med forbehold for den efterprøvelse, der skal foretages af den forelæggende ret, skal Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler fortolkes således, at det ikke finder anvendelse på nationale bestemmelser, hvorefter en forbruger, som har indgået en låneaftale med en erhvervsdrivende, ikke i henhold til vilkår i denne aftale kan være forpligtet til i tilfælde af førtidig ophævelse af låneaftalen at betale den erhvervsdrivende ordinære renter for perioden fra erklæringen om denne ophævelse indtil den faktiske tilbagebetaling af det lånte beløb, når betalingen af morarenter og de andre kontraktmæssige sanktioner, der skal betales i medfør af den nævnte aftale, giver mulighed for, at den erhvervsdrivende ydes erstatning for sit reelle tab.

---

(1)  EUT C 329 af 5.10.2020.

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 10. juni 2021 — Ultimo Portfolio Investment (Luxembourg) S.A. mod KM (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Rejonowy w Opatowie — Polen)

(Sag C-303/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - forbrugerkreditaftaler - direktiv 2008/48/EF - risiko for overdreven gældsættelse - artikel 8 - forpligtelse for kreditgiveren til at vurdere forbrugerens kreditværdighed - artikel 23 - sanktionens effektive, forholdsmæssige og afskrækkende karakter i tilfælde af tilsidesættelse af denne forpligtelse)

(2021/C 297/13)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Rejonowy w Opatowie

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ultimo Portfolio Investment (Luxembourg) S.A.

Sagsøgt: KM

Konklusion

Artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF skal fortolkes således, at undersøgelsen af, hvorvidt de i denne bestemmelse fastsatte sanktioner er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning — navnlig i tilfælde af tilsidesættelse af den forpligtelse til at undersøge forbrugerens kreditværdighed, der er fastsat i dette direktivs artikel 8 — skal gennemføres ved i overensstemmelse med artikel 288, stk. 3, TEUF at tage hensyn til ikke blot den bestemmelse, der er specifikt vedtaget i national ret for at gennemføre det nævnte direktiv, men ligeledes til samtlige de nationale retsregler, idet disse i videst muligt omfang skal fortolkes i lyset af ordlyden af og formålene med samme direktiv, således at de nævnte sanktioner opfylder de krav, der er fastsat i dette direktivs artikel 23.

---

(1)  EUT C 329 af 5.10.2020.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sofiyski gradski sad (Bulgarien) den 21. december 2020 — »PONS HOLDING« AG

(Sag C-703/20)

(2021/C 297/14)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Sofiyski gradski sad

Parter i hovedsagen

»PONS HOLDING« AG

Ved kendelse af 6. maj 2021 har Domstolen (Niende Afdeling) fastslået følgende:

Det er åbenbart, at Den Europæiske Unions Domstol ikke har kompetence til at besvare det spørgsmål, som Sofiyski gradski sad (byretten i Sofia, Bulgarien) har forelagt ved afgørelse af 9. december 2020.

Appel iværksat den 28. januar 2021 af Topcart GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 18. november 2020 i sag T-377/19 — Topcart GmbH mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

(Sag C-48/21 P)

(2021/C 297/15)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Topcart GmbH (ved Rechtsanwalt M. Hoffmann)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret og Carl International

Den Europæiske Unions Domstol (Afdelingen for bevilling af appel) har ved kendelse af 12. maj 2021 besluttet, at appellen ikke admitteres, og bestemt, at appellanten bærer sine egne omkostninger.

Appel iværksat den 28. januar 2021 af Topcart GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 18. november 2020 i sag T-378/19 — Topcart GmbH mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

(Sag C-49/21 P)

(2021/C 297/16)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Topcart GmbH (ved Rechtsanwalt M. Hoffmann)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret og Carl International

Den Europæiske Unions Domstol (Afdelingen for bevilling af appel) har ved kendelse af 12. maj 2021 besluttet, at appellen ikke admitteres, og bestemt, at appellanten bærer sine egne omkostninger.

Appel iværksat den 2. marts 2021 af Production Christian Gallimard til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 16. december 2020 i sag T-863/19, Production Christian Gallimard mod EUIPO — Éditions Gallimard

(Sag C-143/21 P)

(2021/C 297/17)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Production Christian Gallimard (ved avocate L. Dreyfuss-Bechmann)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret og Éditions Gallimard la nouvelle revue française éditions de la nouvelle revue française SA

Domstolen (Afdelingen for bevilling af appel) har ved kendelse af 5. maj 2021 besluttet, at appellen ikke admitteres, og bestemt, at Production Christian Gallimard bærer sine egne omkostninger.

Appel iværksat den 1. april 2021 af Ryanair DAC til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tiende Udvidede Afdeling) den 17. februar 2021 i sag T-238/20, Ryanair mod Kommissionen

(Sag C-209/21 P)

(2021/C 297/18)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Ryanair DAC (ved avocats E. Vahida og F.C. Laprévote, abogado S. Rating, dikigoros I.-G. Metaxas-Maranghidis og avocate V. Blanc)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Den Franske Republik og Kongeriget Sverige

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves.

—	Det fastslås, at Kommissionens afgørelse C(2020) 2366 final af 11. april 2020 om statsstøtte SA.56812 (2020/N) — Sverige — Covid-19: lånegarantiordning for luftfartsselskaberne er ugyldig i henhold til artikel 263 TEUF og 264 TEUF.

—	Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale Ryanairs omkostninger, og intervenienterne i første instans og (eventuelt) i denne appelsag tilpligtes at bære deres egne omkostninger.

Subsidiært:

—	Den appellerede dom ophæves.

—	Sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling.

—	Afgørelsen om sagsomkostningerne i første instans og i appelsagen udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for appellen fremsat fem anbringender.

For det første tilsidesatte Retten EU-retten, da den forkastede appellantens anbringende om, at princippet om forbud mod forskelsbehandling er blevet uberettiget tilsidesat.

For det andet begik Retten en retlig fejl og fordrejede de faktiske omstændigheder med hensyn til appellantens argument om fri udveksling af tjenesteydelser.

For det tredje begik Retten en retlig fejl, da den afslog at anvende afvejningstesten.

For det fjerde begik Retten en retlig fejl og fordrejede de faktiske omstændigheder med hensyn til Kommissionens manglende begrundelse.

For det femte begik Retten en retlig fejl og fordrejede de faktiske omstændigheder med hensyn til Kommissionens undladelse af at indlede en formel undersøgelsesprocedure.

Appel iværksat den 2. april 2021 af Ryanair DAC til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tiende Udvidede Afdeling) den 17. februar 2021 i sag T-259/20, Ryanair mod Kommissionen

(Sag C-210/21 P)

(2021/C 297/19)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Ryanair DAC (ved avocats E. Vahida og F.C. Laprévote, abogado S. Rating, dikigoros I.-G. Metaxas-Maranghidis og avocate V. Blanc)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Den Franske Republik

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves.

—	Det fastslås, at Kommissionens afgørelse C(2020) 2097 final af 31. marts 2020 om statsstøtte SA.56765 (2020/N) — Frankrig — Covid-19 — betalingsmoratorium for luftfartsafgifter til fordel for offentlige lufttransportvirksomheder er ugyldig i henhold til artikel 263 TEUF og 264 TEUF.

—	Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale Ryanairs omkostninger, og intervenienterne i første instans og (eventuelt) i denne appelsag tilpligtes at bære deres egne omkostninger.

Subsidiært:

—	Den appellerede dom ophæves.

—	Sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling.

—	Afgørelsen om sagsomkostningerne i første instans og i appelsagen udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for appellen fremsat fem anbringender.

For det første tilsidesatte Retten EU-retten, da den forkastede appellantens anbringende om, at princippet om forbud mod forskelsbehandling er blevet uberettiget tilsidesat.

For det andet begik Retten en retlig fejl og fordrejede de faktiske omstændigheder med hensyn til appellantens anbringende om fri udveksling af tjenesteydelser.

For det tredje begik Retten en retlig fejl ved sin vurdering af støttens forholdsmæssighed i forhold til skadens omfang i henhold til artikel 107, stk. 2, litra b), TEUF.

For det fjerde begik Retten en retlig fejl og fordrejede de faktiske omstændigheder med hensyn til Kommissionens manglende begrundelse.

For det femte begik Retten en retlig fejl og fordrejede de faktiske omstændigheder med hensyn til Kommissionens undladelse af at indlede en formel undersøgelsesprocedure.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgerichts Ravensburg (Tyskland) den 12. april 2021 — CR, AY, ML og BQ mod Volkswagen Bank GmbH og Audi Bank

(Sag C-232/21)

(2021/C 297/20)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Ravensburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: CR, AY, ML og BQ

Sagsøgt: Volkswagen Bank GmbH og Audi Bank

Præjudicielle spørgsmål

1.

Vedrørende lovmæssighedsfiktionen i henhold til artikel 247, § 6, stk. 2, tredje punktum, og artikel 247, § 12, stk. 1, tredje punktum, i Einführungsgesetz zum Bürgerlichen Gesetzbuch (lov om ikrafttræden af den borgerlige lovbog, herefter »EGBGB«): a) Er EGBGB’s artikel 247, § 6, stk. 2, tredje punktum, og artikel 247, § 12, stk. 1, tredje punktum, uforenelige med artikel 10, stk. 2, litra p), og artikel 14, stk. 1, i direktiv 2008/48/EF (1), for så vidt som disse bestemmelser fastslår, at aftalevilkår, der er i strid med betingelserne i artikel 10, stk. 2, litra p), i direktiv 2008/48/EF, alligevel opfylder kravene i EGBGB’s artikel 247, § 6, stk. 2, første og andet punktum, og artikel 247, § 12, stk. 1, andet punktum, nr. 2), litra b)? Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende: b) Følger det af EU-retten, navnlig af artikel 10, stk. 2, litra p), og artikel 14, stk. 1, i direktiv 2008/48/EF, at EGBGB’s artikel 247, § 6, stk. 2, tredje punktum, og artikel 247, § 12, stk. 1, tredje punktum, ikke skal anvendes, for så vidt som disse bestemmelser i EGBGB fastslår, at aftalevilkår, der er i strid med betingelserne i artikel 10, stk. 2, litra p), i direktiv 2008/48/EF, alligevel opfylder kravene i EGBGB’s artikel 247, § 6, stk. 2, første og andet punktum, og artikel 247, § 12, stk. 1, andet punktum, nr. 2), litra b)? Uafhængigt af besvarelsen af det første spørgsmål, litra a) og b):

2.

Vedrørende de obligatoriske oplysninger i henhold til artikel 10, stk. 2, i direktiv 2008/48/EF: a) Skal artikel 10, stk. 2, litra p, i direktiv 2008/48/EF fortolkes således, at det rentebeløb, der påløber pr. dag, og som skal angives i kreditaftalen, skal beregnes i henhold til den kontraktlige debitorrente, der er anført i aftalen? b) Vedrørende artikel 10, stk. 2, litra r), i direktiv 2008/48/EF: aa) Skal denne bestemmelse fortolkes således, at oplysningerne i kreditaftalen om den kompensation for førtidig tilbagebetaling, der skal betales ved førtidig tilbagebetaling af lånet, skal være så præcise, at forbrugeren som minimum tilnærmelsesvis kan beregne, hvor meget den kompensation, der skal betales, andrager? såfremt spørgsmålet under litra b), aa), ovenfor besvares bekræftende bb) Er artikel 10, stk. 2, litra r), og artikel 14, stk. 1, andet punktum, i direktiv 2008/48/EF til hinder for en national ordning, hvorefter fristen for udøvelse af fortrydelsesretten i henhold til artikel 10, stk. 2, litra r), i direktiv 2008/48/EF i tilfælde af ufuldstændige angivelser i kreditaftalen alligevel begynder at løbe ved kontraktens indgåelse, og den eneste retsfølge, der indtræder, er bortfald af kreditgiverens ret til kompensation for den førtidige tilbagebetaling af kreditten? Såfremt mindst et af de spørgsmål, der fremgår af det andet spørgsmåls litra a) eller b) besvares bekræftende: c) Skal artikel 14, stk. 1, andet punktum, litra b), i direktiv 2008/48/EF fortolkes således, at fristen for udøvelse af fortrydelsesretten kun begynder at løbe, såfremt oplysningerne i henhold til artikel 10, stk. 2, i direktiv 2008/48/EF er angivet fuldstændigt og korrekt? Såfremt spørgsmålet besvares benægtende: d) Hvilke kriterier er relevante for, at fortrydelsesfristen begynder at løbe på trods af ufuldstændige eller ukorrekte oplysninger? Såfremt det ovenstående første spørgsmåls litra a) og/eller et af spørgsmålene i det andet spørgsmåls litra a) eller b) besvares bekræftende:

3.

Vedrørende fortabelsen (»Verwirkung«) af den fortrydelsesret, der består i henhold til artikel 14, stk. 1, første punktum, i direktiv 2008/48/EF: a) Kan fortrydelsesretten i henhold til artikel 14, stk. 1, første punktum, i direktiv 2008/48/EF fortabes? Såfremt dette er tilfældet: b) Udgør fortabelsen en tidsbegrænsning af fortrydelsesretten, der skal være reguleret i en parlamentslov? Såfremt dette ikke er tilfældet: c) Forudsætter en fortabelse i subjektiv henseende, at forbrugeren vidste, at dennes fortrydelsesret fortsat bestod, eller at denne i det mindste var ansvarlig for sit manglende kendskab, idet dette skyldtes grov uagtsomhed? Gælder dette også for afsluttede aftaler? Såfremt dette ikke er tilfældet: d) Er kreditgiverens mulighed for at meddele kredittageren oplysningerne efterfølgende som omhandlet i artikel 14, stk. 1, andet punktum, litra b), i direktiv 2008/48/EF og dermed sætte fristen i gang til hinder for at anvende reglerne om fortabelse i god tro (»Treu und Glauben«)? Gælder dette også for afsluttede aftaler? Såfremt dette ikke er tilfældet: e) Er dette foreneligt med de faste folkeretlige principper, som de tyske domstole er bundet af i henhold til Grundgesetz (den tyske grundlov, herefter »forfatningen«)? Såfremt dette er tilfældet: f) Hvorledes skal de tyske retsanvendende myndigheder i givet fald løse en konflikt mellem bindende folkeretlige regler og krav fra Den Europæiske Unions Domstol?

4.

Vedrørende den antagelse, at der i forbindelse med forbrugerens udøvelse af fortrydelsesretten i henhold til artikel 14, stk. 1, første punktum, i direktiv 2008/48/EF foreligger misbrug af rettigheder: a) Kan udøvelsen af fortrydelsesretten i henhold til artikel 14, stk. 1, første punktum, i direktiv 2008/48/EF udgøre et misbrug af rettigheder? Såfremt dette er tilfældet: b) Såfremt det antages, at der foreligger et misbrug af rettigheder i forbindelse med udøvelsen af fortrydelsesretten, foreligger der da en begrænsning af fortrydelsesretten, der skal være reguleret i en parlamentslov? Såfremt dette ikke er tilfældet: c) Forudsætter antagelsen om, at der foreligger misbrug af rettigheder i forbindelse med udøvelsen af fortrydelsesretten i subjektiv henseende, at forbrugeren vidste, at dennes fortrydelsesret fortsat bestod, eller at denne i det mindste var ansvarlig for sit manglende kendskab, idet dette skyldtes grov uagtsomhed? Gælder dette også for afsluttede aftaler? Såfremt dette ikke er tilfældet: d) Er kreditgiverens mulighed for at meddele kredittageren oplysningerne efterfølgende som omhandlet i artikel 14, stk. 1, andet punktum, litra b), i direktiv 2008/48/EF og dermed sætte fristen i gang til hinder for den antagelse, at der foreligger misbrug af rettigheder i forbindelse med udøvelsen af fortrydelsesretten i henhold til princippet om god tro? Gælder dette også for afsluttede aftaler? Såfremt dette ikke er tilfældet: e) Er dette foreneligt med de faste folkeretlige principper, som de tyske domstole er bundet af i henhold til forfatningen? Såfremt dette er tilfældet: f) Hvorledes skal de tyske retsanvendende myndigheder i givet fald løse en konflikt mellem bindende folkeretlige regler og krav fra Den Europæiske Unions Domstol? Uanset hvorledes det første til det fjerde spørgsmål besvares:

5.

a) Er det foreneligt med EU-retten, når det i forbindelse med en kreditaftale, der er knyttet til en købsaftale, efter forbrugerens gyldige udøvelse af fortrydelsesretten i henhold til artikel 14, stk. 1, i direktiv 2008/48/EF ifølge national ret forholder sig således, at aa) forbrugerens krav over for kreditgiveren på tilbagebetaling af de betalte afdrag først forfalder til betaling, når forbrugeren har tilbageleveret den købte genstand til kreditgiveren eller har dokumenteret, at han har sendt genstanden til kreditgiveren? bb) forbrugeren ikke kan gives medhold i et søgsmål vedrørende tilbagebetaling af de afdrag, som forbrugeren har betalt, efter tilbageleveringen af købsgenstanden, såfremt kreditgiveren ikke er kommet i fordringshavermora med modtagelsen af købsgenstanden? Såfremt dette ikke er tilfældet: b) Følger det af EU-retten, at de regler, der er beskrevet under litra a), aa) og/eller litra a), bb), ikke finder anvendelse? Uanset hvorledes det første til det femte spørgsmål besvares:

6.

Er § 348a, stk. 2, nr. 1, i Zivilprozessordnung (den tyske retsplejelov), for så vidt som denne bestemmelse også vedrører afsigelse af forelæggelseskendelser i henhold til artikel 267, stk. 2, TEUF, uforenelig med de nationale domstoles forelæggelseskompetence i henhold til artikel 267, stk. 2, TEUF, således at den ikke kan anvendes på spørgsmålet om afsigelse af forelæggelseskendelser?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23.4.2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT 2008, L 133, s. 66).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour constitutionnelle (Belgien) den 12. april 2021 — Défense Active des Amateurs d’Armes ASBL, NG og WL mod Conseil des ministres

(Sag C-234/21)

(2021/C 297/21)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour constitutionnelle

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Défense Active des Amateurs d’Armes ASBL, NG og WL

Sagsøgt: Conseil des ministres

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 7, stk. 4a, i direktiv 91/477/EØF (1), sammenholdt med afsnit II, kategori A, punkt 6-9, i bilag I til samme direktiv, fortolkes således, at denne bestemmelse tilsidesætter artikel 17, stk. 1, artikel 20 og artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, for så vidt som den ikke tillader medlemsstaterne at indføre en overgangsordning for skydevåben klassificeret i kategori A, punkt 9, som på lovlig vis er blevet erhvervet og registreret inden den 13. juni 2017, mens den tillader dem at indføre en overgangsordning for skydevåben i kategori A, punkt 6-8, som ligeledes på lovlig vis er blevet erhvervet og registreret inden den 13. juni 2017?

---

(1)  Rådets direktiv 91/477/EØF af 18.6.1991 om erhvervelse og besiddelse af våben (EFT 1991, L 256, s. 51).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht München (Tyskland) den 13. april 2021 — S.M.

(Sag C-237/21)

(2021/C 297/22)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht München

Parter i hovedsagen

Eftersøgt: S.M.

Den anden part: Generalstaatsanwaltschaft München

Præjudicielt spørgsmål

Indebærer de principper, der blev fastslået ved Den Europæiske Unions Domstols dom af 13. november 2018 i Raugevicius-sagen (C-247/17, ECLI:EU:C:2018:898) vedrørende anvendelsen af artikel 18 TEUF og 21 TEUF, at et tredjelands anmodning om udlevering af en unionsborger med henblik på straffuldbyrdelse på grundlag af den europæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering af lovovertrædere skal afslås, selv når den anmodede medlemsstat i henhold til denne konvention er folkeretligt forpligtet til at udlevere unionsborgeren, eftersom den har defineret begrebet »statsborgere« som omhandlet i konventionens artikel 6, stk. 1, litra b), således, at kun statens egne statsborgere og ikke andre unionsborgere er omfattet heraf?

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgerichts Bottrop (Tyskland) den 21. april 2021 — Fuhrmann-2-GmbH mod B.

(Sag C-249/21)

(2021/C 297/23)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Bottrop

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Fuhrmann-2-GmbH

Sagsøgt: B.

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 8, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2011/83/EU (1) fortolkes således, at det ved en besvarelse af spørgsmålet om, hvorvidt en knap eller en tilsvarende funktion, som skal aktiveres ved ordreafgivelsen i forbindelse med en fjernsalgsaftale, der indgås ved hjælp af elektroniske midler som omhandlet i afsnittets første led, og som ikke er mærket »ordre med betalingsforpligtelse«, er mærket med en tilsvarende utvetydig formulering som omhandlet i bestemmelsen, som angiver, at afgivelsen af ordren medfører en forpligtelse til at betale den erhvervsdrivende, alene kommer an på mærkningen af knappen eller den tilsvarende funktion?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25.10.2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF EØS (EUT L 304, s. 64).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesarbeitsgericht (Tyskland) den 22. april 2021 — Coca-Cola European Partners Deutschland GmbH mod L.B.

(Sag C-257/21)

(2021/C 297/24)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesarbeitsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Coca-Cola European Partners Deutschland GmbH

Sagsøgt: L.B.

Præjudicielle spørgsmål

1.

Gennemfører bestemmelser i en kollektiv overenskomst direktiv 2003/88/EF (1) om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden som omhandlet i artikel 51, stk. 1, første punktum, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, når bestemmelserne i den kollektive overenskomst fastsætter en højere kompensation for uregelmæssigt natarbejde end for regelmæssigt natarbejde?

2.

Såfremt første spørgsmål besvares bekræftende: Er bestemmelser i en kollektiv overenskomst, der fastsætter en højere kompensation for uregelmæssigt natarbejde end for regelmæssigt natarbejde, forenelige med artikel 20 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, når der herved ud over at kompensere for de sundhedsmæssige problemer ved natarbejdet også skal kompenseres for belastninger, som skyldes, at planlægning af uregelmæssigt natarbejde er vanskeligere?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4.11.2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT 2003, L 299, s. 9).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesarbeitsgerichts (Tyskland) den 22. april 2021 — Coca-Cola European Partners Deutschland GmbH mod R.G.

(Sag C-258/21)

(2021/C 297/25)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesarbeitsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Coca-Cola European Partners Deutschland GmbH

Sagsøgt: R.G.

Præjudicielle spørgsmål

1.

Gennemfører bestemmelser i en kollektiv overenskomst direktiv 2003/88/EF (1) om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden som omhandlet i artikel 51, stk. 1, første punktum, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, når bestemmelserne i den kollektive overenskomst fastsætter en højere kompensation for uregelmæssigt natarbejde end for regelmæssigt natarbejde?

2.

Såfremt første spørgsmål besvares bekræftende: Er bestemmelser i en kollektiv overenskomst, der fastsætter en højere kompensation for uregelmæssigt natarbejde end for regelmæssigt natarbejde, forenelige med artikel 20 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, når der herved ud over at kompensere for de sundhedsmæssige problemer ved natarbejdet også skal kompenseres for belastninger, som skyldes, at planlægning af uregelmæssigt natarbejde er vanskeligere?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4.11.2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT 2003, L 299, s. 9).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation du Grand-Duché de Luxembourg (Luxembourg) den 10. maj 2021 — État du Grand-duché de Luxembourg og Administration de l’enregistrement, des domaines et de la TVA mod Navitours SARL

(Sag C-294/21)

(2021/C 297/26)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation du Grand-Duché de Luxembourg

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: État du Grand-duché de Luxembourg og Administration de l’enregistrement et des domaines

Sagsøgt: Navitours SARL

Præjudicielle spørgsmål

Finder artikel 2, stk. 1, i direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (1), hvorefter »merværdiafgift pålægges: 1. Levering af goder og tjenesteydelser, som mod vederlag foretages i indlandet af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab«

og/eller artikel 9, stk. 2, litra b), i direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, hvorefter »leveringsstedet for transportydelser er det sted, hvor transporten finder sted, idet der tages hensyn til tilbagelagte strækninger«

anvendelse og fører denne/disse bestemmelse(r) til, at ydelser bestående i personbefordring levereret af en tjenesteyder etableret i Luxembourg pålægges moms i Luxembourg, når disse ydelser leveres inden for et kondominium, således som dette kondominium er defineret i traktaten mellem Storhertugdømmet Luxembourg og Forbundsrepublikken Tyskland om den fælles grænse mellem de to stater og brevvekslingen, undertegnet i Luxembourg den 19. december 1984, som et fælles område under Storhertugdømmet Luxembourgs og Forbundsrepublikken Tysklands fælles suverænitet, og med hensyn til hvilket der ikke er nogen aftale mellem de to stater angående opkrævning af moms på transporttjenesteydelser, således som fastsat i artikel 5, stk. , i traktaten af 19. december 1984 mellem Storhertugdømmet Luxembourg og Forbundsrepublikken Tyskland om den fælles grænse mellem de to stater, hvorefter »De kontraherende stater ved en tillægsaftale skal fastsætte de nærmere regler for, hvilken lov der finder anvendelse på det fælles område under fælles suverænitet«?

---

(1)  EFT 1977, L 145, s. 1.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 12. maj 2021 — VT mod Ministero dell’Interno og Ministero dell’Interno — Dipartimento della Pubblica Sicurezza — Direzione centrale per le risorse umane

(Sag C-304/21)

(2021/C 297/27)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Appellant: VT

Indstævnte: Ministero dell’Interno og Ministero dell’Interno — Dipartimento della Pubblica Sicurezza — Direzione centrale per le risorse umane

Præjudicielt spørgsmål

Skal Rådets direktiv 2000/78/EF (1) af 27. november 2000, artikel 3 TEU, artikel 10 TEUF og artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at de er til hinder for de nationale bestemmelser i lovdekret nr. 334/2000, med senere ændringer og tilføjelser, og i de sekundærretlige retskilder vedtaget af Ministero dell’Interno, der fastsætter en aldersgrænse på 30 år for deltagelse i en udvælgelsesprøve med henblik på besættelse af stillinger som kommissær med tjenestemandsstatus i statspolitiet?

---

(1)  Rådets direktiv 2000/78/EF af 27.11. 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT 2000, L 303, s. 16).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Milano (Italien) den 17. maj 2021 — PP mod Ministero dell’Interno, Dipartimento per le Libertà civili e l’Immigrazione — Unità Dublino

(Sag C-315/21)

(2021/C 297/28)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Milano

Parter i hovedsagen

Sagsøger: PP

Sagsøgt: Ministero dell’Interno, Dipartimento per le Libertà civili e l’Immigrazione — Unità Dublino

Præjudicielle spørgsmål

1.

Sind Skal artikel 4 og 5 i forordning (EU) nr. 604/2013 (1) fortolkes således, at tilsidesættelsen heraf i sig selv bevirker, at en foranstaltning, som påklages eller indbringes for en domstol i henhold til artikel 27 i forordning (EU) nr. 604/2013, er retsstridig uafhængigt af tilsidesættelsens konkrete konsekvenser for foranstaltningens indhold og for fastlæggelsen af den ansvarlige medlemsstat?

2.

Skal artikel 27 i forordning (EU) nr. 604/2013, sammenholdt med Dublin III-forordningens artikel 18, stk. 1, litra a), eller med artikel 18, stk. [1], litra b)–d), og med artikel 20, stk. 5, fortolkes således, at bestemmelsen fastsætter forskellige genstande for søgsmål, forskellige klagepunkter, som kan fremsættes inden for rammerne af et søgsmål, og forskellige aspekter af tilsidesættelsen af oplysningsforpligtelserne og af pligten til at gennemføre den personlige samtale i medfør af artikel 4 og 5 i forordning (EU) nr. 604/2013? Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende: Skal artikel 4 og 5 i forordning (EU) nr. 604/2013 fortolkes således, at de heri fastsatte oplysningsgarantier kun skal sikres i det i artikel 18, stk. 1, litra a), fastsatte tilfælde, og ikke også inden for rammerne af tilbagetagelsesproceduren, eller skal de omhandlede artikler fortolkes således, at der inden for den sidstnævnte procedure i det mindste foreligger oplysningsforpligtelser med hensyn til ansvarets ophør som omhandlet i artikel 19 eller til systemfejl i asylproceduren og i modtagelsesforholdene for ansøgere som omhandlet i artikel 3, stk. 2, som medfører en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som defineret i artikel 4 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?

3.

Skal artikel 3, stk. 2, fortolkes således, at »systemfejl i asylproceduren« også omfatter de eventuelle konsekvenser af en endelig afgørelse om afslag på en ansøgning om international beskyttelse truffet af en domstol i den medlemsstat, som varetager tilbagetagelsen, såfremt en domstol, der behandler et søgsmål i henhold til artikel 27 i forordning (EU) nr. 604/2013, mener, at sagsøgeren løber en reel risiko for at blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling, hvis medlemsstaten sender den pågældende tilbage til hjemlandet, herunder henset til formodningen om en udbredt væbnet konflikt som omhandlet i artikel 15, litra c), i direktiv 2011/95/EU (2) af 13. december 2011?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26.6.2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT 2013, L 180, s. 31).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13.12.2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (omarbejdning) (EUT 2011, L 337, s. 9).

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal d’arrondissement (Luxembourg) den 21. maj 2021 — G-Finance SARL og DV mod / Luxembourg Business Registers

(Sag C-317/21)

(2021/C 297/29)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal d’arrondissement

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: G-Finance SARL og DV

Sagsøgt: Luxembourg Business Registers

Præjudicielle spørgsmål

Er bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU (1), og navnlig artikel 1, stk. 15, litra c), heri om ændring af artikel 30, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, som ændret ved førnævnte direktiv (EU) 2018/843, for så vidt som disse bestemmelser tildeler »ethvert medlem af offentligheden« adgang til oplysningerne om de reelle ejere af selskaber og andre juridiske enheder,

ugyldige, fordi de:

a)	tilsidesætter proportionalitetsprincippet, således som det er fastsat i artikel 5, stk. 4, TEU og/eller

b)	tilsidesætter artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (frihed til at oprette og drive egen virksomhed) og/eller

c)	tilsidesætter artikel 20 (lighed for loven) og 21 (forbud mod forskelsbehandling) i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og/eller

d)	tilsidesætter det almindelige EU-retlige princip om beskyttelse af forretningshemmeligheder?

---

(1)  EUT 2018, L 156, s. 43.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administratīvā apgabaltiesa (Letland) den 21. maj 2021 — SIA STOCKHOLM SCHOOL OF ECONOMICS IN RIGA mod Latvijas Zinātnes padome

(Sag C-318/21)

(2021/C 297/30)

Processprog: lettisk

Den forelæggende ret

Administratīvā apgabaltiesa

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SIA STOCKHOLM SCHOOL OF ECONOMICS IN RIGA

Sagsøgt: Latvijas Zinātnes padome

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 2, nr. 83), i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 fortolkes således, at en enhed (f.eks. en højere læreanstalt eller et forskningsinstitut, et teknologioverførselsagentur, en innovationsformidler, en forskningsorienteret fysisk eller virtuel samarbejdsenhed), hvis operationelle mål bl.a. er uafhængigt af andre interesser at bedrive grundforskning, industriel forskning eller eksperimentel udvikling eller formidle resultaterne heraf til en bredere kreds gennem undervisning, udgivelsesaktivitet eller vidensoverførsel, men hvis egen finansiering hovedsageligt består af indtægter fra økonomiske aktiviteter, kan anses for en forsknings- og videnformidlingsorganisation?

2)

Er det berettiget at anvende betingelsen vedrørende andelen af finansieringen (indtægter og udgifter) af økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter med henblik på at afgøre, om enheden opfylder den betingelse, der er fastsat i artikel 2, nr. 83), i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, hvorefter det primære mål med enhedens aktiviteter er uafhængigt af andre interesser at bedrive grundforskning, industriel forskning eller eksperimentel udviklingsaktivitet eller formidle resultaterne heraf til en bredere kreds gennem undervisning, udgivelsesaktivitet eller vidensoverførsel (1)?

3)

Såfremt det andet præjudicielle spørgsmål besvares bekræftende, hvad skal da være finansieringssatsen for økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter for at afgøre, om enhedens primære mål er uafhængigt af andre interesser at bedrive grundforskning, industriel forskning eller eksperimentel udviklingsaktivitet eller formidle resultaterne heraf til en bredere kreds gennem undervisning, udgivelsesaktivitet eller vidensoverførsel?

4)

Skal reglen i artikel 2, nr. 83), i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, hvorefter virksomheder, som kan øve afgørende indflydelse på en enhed, der foreslår projektet, i deres egenskab af f.eks. aktionærer eller medlemmer, ikke må have privilegeret adgang til de resultater, enheden opnår, fortolkes således, at enhedens medlemmer eller aktionærer kan være enten fysiske personer eller juridiske personer, som arbejder med gevinst for øje (herunder levering af uddannelsesmæssige tjenesteydelser mod vederlag), eller personer, der er etableret uden gevinst for øje (f.eks. en forening eller en fond)?

---

(1)  EUT 2014, L 187, s. 1.

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Trieste (Italien) den 26. maj 2021 — GE mod Ministero dell’Interno, Dipartimento per le Libertà civili e l’Immigrazione — Unità Dublino

(Sag C-328/21)

(2021/C 297/31)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Trieste

Parter i hovedsagen

Sagsøger: GE

Sagsøgt: Ministero dell’Interno, Dipartimento per le Libertà civili e l’Immigrazione — Unità Dublino

Præjudicielle spørgsmål

1.

Skal artikel 27 i forordning (EU) nr. 604/2013 (1) fortolkes således, — at den manglende udlevering af den i artikel 4, stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 604/2013 fastsatte informationsfolder til en person, der befinder sig i en af artikel 23, stk. 1, i forordning (EU) nr. 604/2013 omfattet situation, i sig selv bevirker, at foranstaltningen om overførsel er uafhjælpeligt ugyldig (og eventuelt også, at den medlemsstat, hvori personen har indgivet en ny ansøgning om international beskyttelse, er ansvarlig for behandlingen heraf), — eller at sagsøgeren under retssagen har pligt til at godtgøre, at procedurens udfald ville have været anderledes, hvis informationsfolderen var blevet udleveret til vedkommende?

2.

Skal artikel 27 i forordning (EU) nr. 604/2013 fortolkes således, — at den manglende udlevering af den i artikel 29 i forordning (EU) nr. 603/2013 fastsatte informationsfolder til en person, der befinder sig i en af artikel 24, stk. 1, i forordning (EU) nr. 604/2013 omfattet situation, i sig selv bevirker, at foranstaltningen om overførsel er uafhjælpeligt ugyldig (og eventuelt også, at personen følgelig skal gives mulighed for at indgive en ny ansøgning om international beskyttelse), — eller at sagsøgeren under retssagen har pligt til at godtgøre, at procedurens udfald ville have været anderledes, hvis informationsfolderen var blevet udleveret til vedkommende?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26.6.2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT 2013, L 180, s. 31).

Rettens dom af 9. juni 2021 — Uniwersytet Wrocławski mod REA

(Sag T-137/16 RENV) (1)

(Voldgiftsbestemmelse - syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) - støtteberettigede omkostninger - tilbagebetaling af udbetalte beløb)

(2021/C 297/32)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Uniwersytet Wrocławski (Wrocław, Polen) (ved advokaterne A. Krawczyk-Giehsmann og K. Szarek)

Sagsøgt: Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning (ved S. Payan-Lagrou og V. Canetti, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne M. Le Berre og G. Materna)

Sagens genstand

Søgsmålet støttet på artikel 272 TEUF med påstand dels om annullation af afgørelser truffet af REA, der handler på vegne af Europa-Kommissionen, om at opsige tilskudsaftalen Cossar (nr. 252908) og pålægge sagsøgeren at tilbagebetale beløb på 36 508,37 EUR, 58 031,38 EUR og 6 286,68 EUR samt at betale erstatning på 5 803,14 EUR, dels om, at REA tilpligtes at refundere tilsvarende beløb med tillæg af renter beregnet fra betalingsdatoen og indtil datoen for refusionen.

Konklusion

1)	Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning frifindes.

2)	Uniwersytet Wrocławski betaler sagsomkostningerne i forbindelse med dels sagen for Retten, dels appelsagen for Domstolen.

---

(1)  EUT C 200 af 6.6.2016.

Rettens dom af 9. juni 2021 — Puma m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-781/16) (1)

(Dumping - importen af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Vietnam - gennemførelse af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14 - genindførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told - genoptagelse af den procedure, som var indledt, før forordningerne blev erklæret ugyldige - status som virksomhed, der opererer under markedsøkonomiske vilkår - individuel behandling - dokumentanalyse - manglende anmodning om supplerende oplysninger og kontrolbesøg - ikke-tilbagebetaling af antidumpingtold - hjemmel - retssikkerhed - berettiget forventning - forbud mod tilbagevirkende kraft - proportionalitet - magtfordrejning - forbud mod forskelsbehandling - tidligere beslutningspraksis)

(2021/C 297/33)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Puma SE (Herzogenaurach, Tyskland) og de otte andre sagsøgere, hvis navne er anført i bilaget til dommen (ved advokaterne E. Vermulst og J. Cornelis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Armati og T. Maxian Rusche, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation for det første af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1395 af 18. august 2016 om genindførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina, produceret af Buckinghan Shoe Mfg Co., Ltd., Buildyet Shoes Mfg., DongGuan Elegant Top Shoes Co. Ltd, Dongguan Stella Footwear Co Ltd, Dongguan Taiway Sports Goods Limited, Foshan City Nanhai Qun Rui Footwear Co., Jianle Footwear Industrial, Sihui Kingo Rubber Shoes Factory, Synfort Shoes Co. Ltd., Taicang Kotoni Shoes Co. Ltd., Wei Hao Shoe Co. Ltd., Wei Hua Shoe Co. Ltd., Win Profile Industries Ltd, og om gennemførelse af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14 (EUT 2016, L 225, s. 52), for det andet af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1647 af 13. september 2016 om genindførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Vietnam, produceret af Best Royal Co. Ltd, Lac Cuong Footwear Co., Ltd, Lac Ty Co., Ltd, Saoviet Joint Stock Company (Megastar Joint Stock Company), VMC Royal Co Ltd, Freetrend Industrial Ltd. og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed Freetrend Industrial A (Vietnam) Co, Ltd., Fulgent Sun Footwear Co., Ltd, General Shoes Ltd, Golden Star Co, Ltd, Golden Top Company Co., Ltd, Kingmaker Footwear Co. Ltd., Tripos Enterprise Inc. og Vietnam Shoe Majesty Co., Ltd, og om gennemførelse af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14 (EUT 2016, L 245, s. 16) og for det tredje af Kommissionens gennemførelsesforordning 2016/1731 af 28. september 2016 om genindførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Vietnam og produceret af General Footwear Ltd (China), Diamond Vietnam Co Ltd og Ty Hung Footgearmex/Footwear Co. Ltd og om gennemførelse af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14 (EUT 2016, L 262, s. 4).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Puma SE og de øvrige sagsøgere, hvis navne er anført i bilaget til dommen, betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 14 af 16.1.2017.

Rettens dom af 9. juni 2021 — Calhau Correia de Paiva mod Kommissionen

(Sag T-202/17) (1)

(Sprogordning - udvælgelsesprøve EPSO/AD/293/14 med henblik på ansættelse af administratorer inden for områderne for konkurrenceret, virksomhedsfinansiering, finansøkonomi, erhvervsøkonomi og makroøkonomi (AD 7) - ikke opført på reservelisten - ulovlighedsindsigelse - begrænsning af valget af andet sprog ved udvælgelsesprøven til engelsk, fransk eller tysk - forordning nr. 1 - vedtægtens artikel 1d, stk. 1 - forskelsbehandling på grund af sprog - begrundelse - tjenestens interesse)

(2021/C 297/34)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ana Calhau Correia de Paiva (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne V. Villante, G. Pandey og D. Rovetta)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved Radu Bouyon, I. Melo Sampaio og L. Vernier, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 270 TEUF med påstand om annullation, for det første af afgørelsen truffet af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøven EPSO/AD/293/14 — Administratorer (AD 7) inden for områderne for konkurrenceret, virksomhedsfinansiering, finansøkonomi, erhvervsøkonomi og makroøkonomi af 9. november 2015 om ikke at opføre sagsøgerens navn på den reserveliste, der blev oprettet ved afslutningen af udvælgelsesproceduren, for det andet af afgørelsen af 23. juni 2016 om fornyet prøvelse af den første afgørelse, for det tredje af afgørelsen af 22. december 2016 om afslag på den klage, som sagsøgeren havde indgivet over den første afgørelse, og for det fjerde af reservelisten, der blev oprettet ved afslutningen af ovennævnte udvælgelsesprocedure for så vidt som den vedrører området for konkurrenceret.

Konklusion

1)

Afgørelsen truffet af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AD/293/14 af 23. juni 2016, fremsendt af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor, hvorved Ana Calhau Correia de Paivas fik afslag på sin anmodning om fornyet prøvelse som følge af, at hun ved afgørelse af 9. november 2015 blev udelukket fra udvælgelsesprøvens reserveliste, annulleres.

2)	I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)	Ana Calhau Correia de Paiva bærer en tredjedel af sine egne omkostninger.

4)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af Ana Calhau Correia de Paivas omkostninger.

---

(1)  EUT C 195 af 19.6.2017.

Rettens dom af 9. juni 2021 — Roland mod Kommissionen

(Sag T-132/18) (1)

(Dumping - import af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Kina og Vietnam - gennemførelse af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14 - genindførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told - genoptagelse af den procedure, som var indledt, før forordningerne blev erklæret ugyldige - status som virksomhed, der opererer under markedsøkonomiske vilkår - individuel behandling - dokumentanalyse - manglende anmodning om supplerende oplysninger og kontrolbesøg - ikke-tilbagebetaling af antidumpingtold - hjemmel - retssikkerhed - berettiget forventning - forbud mod tilbagevirkende kraft - proportionalitet - forbud mod forskelsbehandling - artikel 1 i forordning (EF) nr. 384/96 (nu artikel 1 i forordning (EF) 2016/1036) - tidligere afgørelsespraksis - nationale myndigheders og domstoles kompetence)

(2021/C 297/35)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Roland SE (Essen, Tyskland) (ved advokaterne S. De Knop, A. Willems og B. Natens)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Armati og T. Maxian Rusche, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2232 af 4. december 2017 om genindførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Vietnam og produceret af en række eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina og Vietnam og om gennemførelse af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14 (EUT 2017, L 319, s. 30).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Roland SE betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 152 af 30.4.2018.

Rettens dom af 9. juni 2021 — Dansk Erhverv mod Kommissionen

(Sag T-47/19) (1)

(Statsstøtte - salg af drikkevarer i dåser i grænsebutikker i Tyskland til personer bosat i udlandet - pantfritagelse betinget af, at de købte drikkevarer indtages uden for Tyskland - klage - Kommissionens afgørelse om ikke at gøre indsigelse - annullationssøgsmål - søgsmålskompetence - formaliteten - betingelser for indledning af en formel undersøgelsesprocedure - retlig fejl - alvorlige vanskeligheder - begrebet »statsstøtte« - statsmidler - ingen pålæggelse af bøde)

(2021/C 297/36)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Dansk Erhverv (København, Danmark) (ved advokaterne: T. Mygind og H. Peytz)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved B. Stromsky og T. Maxian Rusche, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Danmarks Naturfredningsforening (København) (ved advokaterne: T. Mygind og H. Peytz)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Forbundsrepublikken Tyskland (ved J. Möller, R. Kanitz, S. Heimerl og S. Costanzo, som befuldmægtigede) og Interessengemeinschaft der Grenzhändler (IGG) (Flensborg, Tyskland) (ved advokaterne M. Bauer og F. von Hammerstein)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2018) 6315 final af 4. oktober 2018 vedrørende statsstøtte SA.44865 (2016/FC) — Tyskland — Angivelig støtte til fordel for grænsenære tyske drikkevareforhandlere.

Konklusion

1)	Kommissionens afgørelse C(2018) 6315 final af 4. oktober 2018 vedrørende statsstøtte SA.44865 (2016/FC) — Tyskland — Angivelig støtte til fordel for grænsenære tyske drikkevareforhandlere annulleres.

2)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Dansk Erhverv og Danmarks Naturfredningsforening afholdte omkostninger.

3)	Forbundsrepublikken Tyskland og Interessengemeinschaft der Grenzhändler (IGG) bærer hver deres egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 103 af 18.3.2019.

Rettens dom af 9. juni 2021 — Exxonmobil Petroleum & Chemical mod ECHA

(Sag T-177/19) (1)

(REACH - udarbejdelse af en liste over stoffer, der er identificeret med henblik på senere at blive optaget i bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006 - optagelse af phenanthren på denne liste - artikel 57 og 59 i forordning nr. 1907/2006 - åbenbart urigtigt skøn - vægtning af oplysninger - proportionalitet - begrundelsespligt - ret til kontradiktion)

(2021/C 297/37)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Exxonmobil Petroleum & Chemical BVBA (Antwerpen, Belgien) (ved advokaterne A. Kołtunowska og A. Bartl)

Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) (ved W. Broere, C. Buchanan og M. Heikkilä, som befuldmægtigede, bistået af advokat S. Raes)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: European Petroleum Refiners Association (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne J.-P. Montfort og T. Delille)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Den Franske Republik (A.-L. Desjonquères, E. Leclerc, T. Stehelin og W. Zemamta, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af ECHA’s afgørelse ED/88/2018 af 19. december 2018, for så vidt som phenanthren herved optages på listen over stoffer, der er identificeret som særligt problematiske, som fastsat i artikel 59 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT 2006, L 396, s. 1, berigtiget i EUT 2007, L 136, s. 3).

Konklusion

1)	Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) frifindes.

2)	Exxonmobil Petroleum & Chemical BVBA bærer deres egne omkostninger og betaler de af Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) afholdte omkostninger.

3)	Den Franske Republik og European Petroleum Refiners Association bærer hver deres egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 187 af 3.6.2019.

Rettens dom af 9. juni 2021 — HIM mod Kommissionen

(Sag T-235/19) (1)

(Voldgiftsbestemmelse - tilskudsaftaler indgået som led i det strategiske støtteprogram inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) - revisionsrapport - debetnotaer udstedt af Kommissionen - OLAF-undersøgelse - annullationssøgsmål - modpåstand - fuld tilbagebetaling af tilskuddene - erstatning)

(2021/C 297/38)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Health Information Management (HIM) (Bruxelles, Belgien) (ved advokat P. Zeegers)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Estrada de Solà og M. Ilkova, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

For det første en hovedpåstand støttet på artikel 272 TEUF om, at det fastslås, at debetnotaerne nr. 3241901815 og nr. 3241901886 af 4. februar 2019, der tager sigte på tilbagebetaling af beløb på henholdsvis 94 445 EUR og 121 517 EUR på grundlag af tilskudsaftalerne nr. 225023, der vedrører projektet »ElDeRly-friEndly Alarm handling and monitorING (Dreaming)«, og nr. 250449, der vedrører projektet »Health monitoring and sOcial integration environMEnt for Supporting WidE ExTension of independent life at HOME (HOME SWEET HOME)«, der blev indgået som led i det strategiske støtteprogram inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT), som blev fastsat ved det rammeprogram, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF af 24. oktober 2006 om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013), blev udstedt af Kommissionen under tilsidesættelse af dennes kontraktlige forpligtelser, og at de nævnte beløb følgelig ikke skal betales, samt, om fornødent, en påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af disse debetnotaer, for det andet en modpåstand fra Kommissionen om, at HIM tilpligtes at foretage en fuld tilbagebetaling af de tilskud, der er modtaget i medfør af de ovennævnte aftaler, og en betaling af et beløb på 58 876,50 EUR i erstatning.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes i hovedsøgsmålet.

2)

De overtrædelser af tilskudsaftalerne nr. 225023, der vedrører gennemførelsen af projektet med titlen »ElDeRly-friEndly Alarm handling and monitorING (Dreaming)«, og nr. 250449, der vedrører gennemførelsen af projektet med titlen »Health monitoring and sOcial integration environMEnt for Supporting WidE ExTension of independent life at HOME (HOME SWEET HOME)«, som Health Information Management (HIM) har begået, udgør uregelmæssigheder som omhandlet i punkt II.1 i de almindelige betingelser i de nævnte aftaler.

3)	HIM tilbagebetaler et beløb på 512 799 EUR til Kommissionen.

4)	I øvrigt forkastes Kommissionens modpåstand.

5)	HIM bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af Kommissionens omkostninger.

---

(1)  EUT C 206 af 17.6.2019.

Rettens dom af 9. juni 2021 — Yanukovych mod Rådet

(Sag T-302/19) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine - indefrysning af midler - liste over personer, enheder og organer, der er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer - opretholdelse af sagsøgerens navn på listen - Rådets forpligtelse til at kontrollere, at afgørelsen fra et tredjelands myndighed er blevet truffet under iagttagelse af retten til forsvar og retten til en effektiv domstolsbeskyttelse)

(2021/C 297/39)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Oleksandr Viktorovych Yanukovych (Sankt Petersborg, Rusland) (ved solicitors M. Anderson og R. Kiddell og barristers E. Dean og J. Marjason Stamp)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved P. Mahnič, A. Vitro og T. Haas, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Angående et søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Rådets afgørelse (FUSP) 2019/354 af 4. marts 2019 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2019, L 64, s. 7) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/352 af 4. marts 2019 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2019, L 64, s. 1), for så vidt som sagsøgerens navn ved disse retsakter er blevet opretholdt på listen over personer, enheder og organer, der er omfattet af disse restriktive foranstaltninger.

Konklusion

1)

Rådets afgørelse (FUSP) 2019/354 af 4. marts 2019 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine, og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/352 af 4. marts 2019 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine annulleres, for så vidt som Oleksandr Viktorovych Yanukovychs navn er blevet opretholdt på listen over personer, enheder og organer, som er omfattet af disse restriktive foranstaltninger.

2)	Rådet for Den Europæiske Union betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 238 af 15.7.2019.

Rettens dom af 9. juni 2021 — Yanukovych mod Rådet

(Sag T-303/19) (1)

(Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine - indefrysningen af pengemidler - liste over personer, enheder og organer, der er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer - opretholdelse af sagsøgerens navn på listen - Rådets forpligtelse til at kontrollere, at afgørelsen fra et tredjelands myndighed er blevet truffet under iagttagelse af retten til forsvar og retten til en effektiv domstolsbeskyttelse)

(2021/C 297/40)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Viktor Fedorovych Yanukovych (Rostov ved Don, Rusland) (ved solicitors M. Anderson og R. Kiddell samt barristers E. Dean og J. Marjason-Stamp)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved P. Mahnič, A. Vitro og T. Haas, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Angående et søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Rådets afgørelse (FUSP) 2019/354 af 4. marts 2019 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2019, L 64, s. 7) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/352 af 4. marts 2019 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2019, L 64, s. 1), for så vidt som sagsøgerens navn ved disse retsakter er blevet opretholdt på listen over personer, enheder og organer, der er omfattet af disse restriktive foranstaltninger.

Konklusion

1)

Rådets afgørelse (FUSP) 2019/354 af 4. marts 2019 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine, og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/352 af 4. marts 2019 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine annulleres, for så vidt som Oleksandr Viktorovych Yanukovychs navn er blevet opretholdt på listen over personer, enheder og organer, som er omfattet af disse restriktive foranstaltninger.

2)	Rådet for Den Europæiske Union betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 238 af 15.7.2019.

Rettens dom af 9. juni 2021 — DI mod ECB

(Sag T-514/19) (1)

(Personalesag - ansatte i ECB - godtgørelse af lægeudgifter og skoleudgifter - forfalskning - disciplinærsag - afskedigelse - straffesag - henlæggelse af sagen - frifindelse - direktionens kompetence - retssikkerhed - forældelse af disciplinærsagen - grundsætningen om, at straffedommen er afgørende for den pågældendes retsstilling under disciplinærsagen - uskyldsformodning - disciplinærudvalgets upartiskhed - retlig fejl - beviskraften af bevismidler - rimelig frist - sanktionens forholdsmæssighed - den retslige prøvelses intensitet - ansvar)

(2021/C 297/41)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: DI (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ved F. Malfrère og F. von Lindeiner, som befuldmægtigede, bistået af advokat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF og på artikel 50a i statutten for Den Europæiske Unions Domstol med påstand for det første om annullation af ECB’s afgørelser af 7. maj 2019 om afskedigelse af sagsøgeren uden varsel af disciplinære grunde og af 25. juni 2019 om afslag på at genåbne sagen, for det andet om pålæg om sagsøgerens genansættelse fra den 11. maj 2019, og for det tredje om erstatning af det ikke-økonomiske tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af disse afgørelser og på grund af den langvarige disciplinærsag.

Konklusion

1)	Den Europæiske Centralbank frifindes.

2)	DI bærer sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af de omkostninger, der er afholdt af ECB, som bærer resten af sine omkostninger.

---

(1)  EUT C 363 af 28.10.2019.

Rettens dom af 9. juni 2021 — Hill Mansilla mod Kommissionen

(Sag T-575/19) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - forfremmelse - forfremmelsesåret 2018 - afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren - sammenligning af fortjenester - vurderingskriterier - åbenbart urigtigt skøn - ligebehandling - ikke-forskelsbehandling)

(2021/C 297/42)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Élise Hill Mansilla (Rodemack, Frankrig) (ved advokat R. Mbonyumutwa)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved M. Brauhoff og L. Vernier, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af Kommissionens afgørelse af 13. november 2018 om ikke at opføre sagsøgerens navn på den endelige liste over de tjenestemænd, der blev forfremmet i forfremmelsesåret 2018, dels om erstatning for den ikke-økonomiske og økonomiske skade, som sidstnævnte angiveligt har lidt som følge af denne afgørelse.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Élise Hill Mansilla betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 357 af 21.10.2019.

Rettens dom af 9. juni 2021 — Borborudi mod Rådet

(Sag T-580/19) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Iran med henblik på at forhindre nuklear spredning - indefrysning af midler - liste over personer, enheder og organer, som er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer - opretholdelse af sagsøgerens navn på listen - urigtigt skøn - artikel 266 TEUF)

(2021/C 297/43)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Sayed Shamsuddin Borborudi (Teheran, Iran) (ved advokat L. Vidal)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved V. Piessevaux og D. Mykolaitis, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Angående et søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/855 af 27. maj 2019 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT 2019, L 140, s. 1), idet sagsøgerens navn er opført på listen i bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT 2012, L 88, s. 1).

Konklusion

1)	Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/855 af 27. maj 2019 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres, for så vidt som den angår Sayed Shamsuddin Borborudi.

2)	Rådet for Den Europæiske Union betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 357 af 21.10.2019.

Rettens dom af 9. juni 2021 — Iniciativa »Derecho de la UE, derechos de las minorías y democratización de las instituciones españolas« mod Kommissionen

(Sag T-611/19) (1)

(Regler for institutionerne - europæisk borgerinitiativ - »EU-lovgivning, minoritetsrettigheder og demokratisering af spanske institutioner« - ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet - afslag på registrering - åbenbart uden for Kommissionens beføjelser - ingen opfordring til at fremsætte et forslag til EU-retsakt - artikel 4, stk. 2, og artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) nr. 211/2011 - begrundelsespligt - artikel 296 TEUF)

(2021/C 297/44)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Borgerkomitéen i initiativet »Derecho de la UE, derechos de las minorías y democratización de las instituciones españolas« (ved advokaterne G. Boye, I. Elbal Sánchez, E. Valcuende Sillero og I. González Martínez)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved I. Martínez del Peral, som befuldmægtiget)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Kongeriget Spanien (ved S. Centeno Huerta, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse (EU) 2019/1182 af 3. juli 2019 om forslaget til borgerinitiativ »EU-lovgivning, minoritetsrettigheder og demokratisering af spanske institutioner« (EUT 2019, L 185, s. 46).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Borgerkomitéen i initiativet »Derecho de la UE, derechos de las minorías y democratización de las instituciones españolas« bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

3)	Kongeriget Spanien bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 363 af 28.10.2019.

Rettens dom af 9. juni 2021 — FJ m.fl. mod EU-Udenrigstjenesten

(Sag T-698/19) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - løn - ansatte ved EU-Udenrigstjenesten, der gør tjeneste i et tredjeland - ajourføring af justeringskoefficienter - åbenbart urigtigt skøn - tilbagevirkende kraft - retssikkerhed - omsorgspligt)

(2021/C 297/45)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: FJ og 8 andre sagsøgere, hvis navne er opført i bilaget til dommen (ved advokat J.-N. Louis)

Sagsøgt: EU-Udenrigstjenesten (ved S. Marquardt og R. Spáč, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om annullation af afgørelsen om udfærdigelse af sagsøgerenes lønsedler for december 2018, for så vidt som der heri for første gang sker anvendelse af de nye justeringskoefficienter, som finder anvendelse på deres løn, med tilbagevirkende kraft fra den 1. februar 2018.

Konklusion

1)	EU-Udenrigstjenesten frifindes.

2)	FJ og de andre sagsøgere, hvis navne er opført i bilaget, betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 406 af 2.12.2019.

Rettens dom af 9. juni 2021 — FT m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-699/19) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - løn - ansatte ved Kommissionen, der gør tjeneste i et tredjeland - ajourføring af justeringskoefficienter - åbenbart urigtigt skøn - tilbagevirkende gyldighed - retssikkerhed - omsorgspligt)

(2021/C 297/46)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: FT og de 24 andre sagsøgere, hvis navne er anført i bilaget til dommen (ved advokat J.-N. Louis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved B. Mongin og I. Melo Sampaio, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om annullation af afgørelsen om udfærdigelse af sagsøgernes lønsedler for december 2018, for så vidt som der heri for første gang sker anvendelse af de nye justeringskoefficienter, som finder anvendelse på deres løn, med tilbagevirkende kraft fra den 1. februar 2018.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	FT og de andre sagsøgere, hvis navne er anført i bilaget til dommen, betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 406 af 2.12.2019.

Rettens dom af 9. juni 2021 — Lianopoulou mod Kommissionen

(Sag T-880/19) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - afgørelse om overgang til invaliditetsydelse - invaliditetsudvalgets udtalelse - vedtægtens artikel 78 - begrundelsespligt)

(2021/C 297/47)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Anastasia Lianopoulou (Luxembourg, Luxembourg) (ved advokat F. Quraishi)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Bohr og L. Vernier, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 27. februar 2019 om at bringe sagsøgerens tjeneste til ophør den 28 februar 2019 på grund af invaliditet og om at tildele hende invaliditetsydelse fra den 1. marts 2019.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionens afgørelse af 27. februar 2019 om at bringe Anastasia Lianopoulous tjeneste til ophør den 28. februar 2019 på grund af invaliditet og om at tildele hende invaliditetsydelse fra den 1. marts 2019 annulleres.

2)	I øvrigt frifindes Kommissionen.

3)	Kommissionen betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 68 af 2.3.2020.

Rettens dom af 9. juni 2021 — Philip Morris Products mod EUIPO (SIENNA SELECTION)

(Sag T-130/20) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket SIENNA SELECTION - absolutte registreringshindringer - beskrivende karakter - mangel på fornødent særpræg - en farves navn - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EU) 2017/1001)

(2021/C 297/48)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Philip Morris Products SA (Neuchâtel, Schweiz) (ved advokat L. Alonso Domingo)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved M. Capostagno og V. Ruzek, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 18. december 2019 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1675/2019-5) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærket SIENNA SELECTION som EU-varemærke.

Konklusion

1)	Afgørelse truffet den 18. december 2019 af Femte Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1675/2019-5) annulleres.

2)	EUIPO bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Philip Morris Products SA.

---

(1)  EUT C 175 af 25.5.2020.

Rettens kendelse af 9. juni 2021 — Global Chartered Controller Institute mod EUIPO — CFA Institute (CCA CHARTERED CONTROLLER ANALYST CERTIFICATE)

(Sag T-266/20) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket CCA CHARTERED CONTROLLER ANALYST CERTIFICATE - det ældre EU-ordmærke CFA og det ældre EU-figurmærke CFA CHARTERED FINANCIAL ANALYST - relativ registreringshindring - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] - relevant kundekreds - opmærksomhedsniveau)

(2021/C 297/49)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Global Chartered Controller Institute SL (Alicante, Spanien) (ved advokater M. Pomares Caballero og T. Barber Giner)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved P. Villani og A. Folliard Monguiral, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: CFA Institute (Charlottesville, Virginia, De Forenede Stater) (ved advokater G. Engels og W. May)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 25. februar af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 235/2019-5) vedrørende en indsigelsessag mellem CFA Institute og Global Chartered Controller Institute.

Konklusion

1)	Afgørelsen truffet den 25. februar af Femte Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret EUIPO (sag R 235/2019-5) annulleres.

2)	EUIPO bærer sine egne omkostninger og betaler de af Global Chartered Controller Institute SL afholdte omkostninger med undtagelse af omkostningerne afholdt af sidstnævnte i forbindelse med sagens behandling ved appelkammeret, idet afgørelsen om disse udsættes.

3)	CFA Institute bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 209 af 22.6.2020.

Rettens dom af 9. juni 2021 — Riviera-Airport mod EUIPO — Aéroports de la Côte d’Azur (RIVIERA AIRPORTS)

(Sag T-396/20) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-figurmærket RIVIERA AIRPORTS - ond tro - artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 59, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001])

(2021/C 297/50)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Aeroporto di Villanova d’Albenga SpA (Riviera-Airport) (Villanova d’Albenga, Italien) (ved advokat G. Casucci)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Capostagno, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Aéroports de la Côte d’Azur (Nice, Frankrig) (ved advokat Y. Bizollon)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 24. april 2020 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2172/2019-4) vedrørende en ugyldighedssag mellem Riviera-Airport og Aéroports de la Côte d’Azur.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Aeroporto di Villanova d’Albenga SpA (Riviera-Airport) betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 271 af 17.8.2020.

Rettens dom af 9. juni 2021 — Riviera-Airport mod EUIPO — Aéroports de la Côte d’Azur (RIVIERA AIRPORT)

(Sag T-398/20) (1)

(EU-varemærker - ugyldighedssag - EU figurmærket RIVIERA AIRPORT - i ond tro - Artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 59, stk.1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001])

(2021/C 297/51)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Aeroporto di Villanova d’Albenga SpA (Riviera Airport) (Villanova d’Albenga, Italien) (ved advokat G. Casucci)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved M. Capostagno, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Aéroports de la Côte d’Azur (Nice, Frankrig) (ved advokat Y. Bizollon)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 28. april 2020 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2174/2019-4) vedrørende en ugyldighedssag mellem Riviera-Airport og Aéroports de la Côte d’Azur.

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Aeroporto di Villanova d’Albenga SpA (Riviera-Airport) betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 271 af 17.8.2020.

Rettens dom af 9. juni 2021 — KZ mod Kommissionen

(Sag T-453/20) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - forfremmelsesåret 2019 - afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren - almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 45 - ulovlighedsindsigelse - tjenestefrihed af personlige årsager - betingelserne for forfremmelse ikke opfyldt)

(2021/C 297/52)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: KZ (ved advokat N. de Montigny)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved M. Brauhoff og L. Radu Bouyon, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse, der blev offentliggjort i Meddelelser fra Administrationen nr. 32-2019 af 14. november 2019, om ikke at opføre sagsøgerens navn på listen over forfremmede tjenestemænd i forfremmelsesåret 2019.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	KZ betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 287 af 31.8.2020.

Rettens dom af 9. juni 2021 — Ryanair mod Kommissionen (Condor; Covid-19)

(Sag T-665/20) (1)

(Statsstøtte - det tyske lufttransportmarked - offentligt lån garanteret af Tyskland til fordel for Condor Flugdienst i forbindelse med covid-19-pandemien - afgørelse om ikke at gøre indsigelse - støtte, hvis formål er at afhjælpe skader, der er forårsaget af en usædvanlig begivenhed - artikel 107, stk. 2, litra b), TEUF - vurdering af skaden - årsagsforbindelse - begrundelsespligt - opretholdelse af afgørelsens virkninger)

(2021/C 297/53)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ryanair DAC (Swords, Irland) (ved advokaterne E. Vahida, F.-C. Laprévote, V. Blanc, S. Rating og I.-G. Metaxas Maranghidis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Flynn, F. Tomat og V. Bottka, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Forbundsrepublikken Tyskland (ved J. Möller, R. Kanitz og P.-L. Krüger, som befuldmægtigede), Den Franske Republik (ved E. de Moustier og P. Dodeller, som befuldmægtigede) og Condor Flugdienst GmbH (Kelsterbach, Tyskland) (ved advokaterne A. Birnstiel og S. Blazek)

Sagens genstand

Et søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2020) 2795 final af 26. april 2020 om statsstøtte SA.56867 (2020/N, ex 2020/PN) — Tyskland — Kompensation til Condor Flugdienst for skade, som skyldes covid-19-pandemien.

Konklusion

1)	Kommissionens afgørelse C(2020) 2795 final af 26. april 2020 om statsstøtte SA.56867 (2020/N, ex 2020/PN) — Tyskland — Kompensation til Condor Flugdienst GmbH for skade, som skyldes covid-19-pandemien, annulleres.

2)

Retsvirkningerne af annullationen af den nævnte afgørelse suspenderes, indtil Kommissionen vedtager en ny afgørelse i medfør af artikel 108 TEUF. Disse virkninger suspenderes i en periode på højst to måneder fra datoen for afsigelsen af denne dom i tilfælde af, at Kommissionen beslutter at vedtage denne nye afgørelse med hjemmel i artikel 108, stk. 3, TEUF, og i en yderligere rimelig periode, hvis Kommissionen beslutter at indlede den i artikel 108, stk. 2, TEUF omhandlede procedure.

3)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Ryanair DAC afholdte omkostninger.

4)	Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik og Condor Flugdienst bærer hver deres egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 443 af 21.12.2020.

Rettens kendelse af 2. juni 2021 — Birkenstock Sales mod EUIPO (Placering af bølgede linjer, der krydser hinanden, på en skosål)

(Sag T-365/20) (1)

(Annullationssøgsmål - EU-varemærker - ansøgning om EU-varemærke, der består af bølgede linjer, der krydser hinanden, på en skosål - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b], i forordning (EU) 2017/1001] - åbenbart, at sagen er retligt ugrundet)

(2021/C 297/54)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Birkenstock Sales GmbH (Linz am Rhein, Tyskland) (ved advokaterne C. Menebröcker og K. Middelhoff)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved S. Hanne, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 19. marts 2020 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1706/2019-1) vedrørende en ansøgning om registrering af et tegn, der består af bølgede linjer, der krydser hinanden, på en skosål, som EU-varemærke

Konklusion

1)	Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)	Birkenstock Sales GmbH betaler sagsomkostningerne.

---

(1)  EUT C 255 af 3.8.2020.

Sag anlagt den 15. april 2021 — SMA Mineral mod Kommissionen

(Sag T-215/21)

(2021/C 297/55)

Processprog: svensk

Parter

Sagsøger: SMA Mineral AB (Filipstad, Sverige) (ved advokat E. Larsson)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens afgørelse (EU) 2021/355 af 25. februar 2021 annulleres, for så vidt angår artikel 1, stk. 2.

—

Det fastslås, at det anlæg, som Sverige har foreslået i punkt 12 (ID SE000000000000419 på listen over de nationale gennemførelsesforanstaltninger), skal medtages med henblik på tildeling af gratis drivhusgasemissionskvoter i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

1.

Første anbringende om, at artikel 16, stk. 7, i forordning (EU) 2019/331 ikke finder anvendelse, hvorfor den anfægtede afgørelses begrundelse mangler retsgrundlag — Det af Kommissionen anførte om dobbelttælling af emissioner er ikke korrekt. Der sker ikke og er ikke tidligere sket dobbelttælling angående anlægget SMA Sandarne. Kommissionens afgørelse om, at anlægget SMA Sandarne ikke skal medtages blandt de anlæg, som modtager tildeling af gratis emissionskvoter i henhold til produktbenchmarket for kalk, er således ukorrekt og savner derfor retsgrundlag.

2.

Andet anbringende om, at den anfægtede afgørelse er i strid med EU-retten, bl.a. forordning (EU) 2019/331 og direktiv 2003/87/EF — Det af Kommissionen anførte om dobbelttælling af emissioner er ikke korrekt. Afgørelsen om på grundlag af artikel 16, stk. 1 i forordning (EU) 2019/331 at give afslag på tildeling af gratis emissionskvoter til anlægget SMA Sandarne i henhold til produktbenchmarket for kalk er derfor ukorrekt.

3.

Tredje anbringende om, at den anfægtede afgørelse ikke i tilstrækkelig grad sikrer overholdelsen af sagsøgerens grundlæggende rettigheder og tilsidesætter proportionalitetsprincippet — Kommissionen har i den anfægtede afgørelse ikke taget hensyn til den økonomiske betydning som tildelingen af gratis emissionskvoter har for sagsøgeren, hvilket ligeledes påvirker beskæftigelsen inden for sagsøgerens virksomhed og den økonomiske udvikling på langt sigt, og endvidere sagsøgerens konkurrencedygtighed i forhold til de andre aktører på markedet, som udbyder samme produkt. Kommissionen har ikke i tilstrækkelig grad taget hensyn til proportionalitetsprincippet, som kræver, at der fastsættes overgangsbestemmelser, når en bestemt aktør bebyrdes af højere omkostninger end andre aktører inden for det samme marked.

4.

Fjerde anbringende om, at den anfægtede afgørelse fører til konkurrenceforvridning — Producenter af brændt kalk, der fremstilles af råmaterialet kalksten, modtager tildeling af gratis emissionskvoter i henhold til produktbenckmarket for kalk. Kraftpapirmassefabrikkens indkøb af brændt kalk fra anlægget SMA Sandarne opfylder samme funktion for den køber, som indkøber brændt kalk, der er baseret på uberørte stenråvarer. Gratis tildeling af emissionskvoter, som gives til den ene kalkproducent, men ikke den anden, indebærer at konkurrencen mellem to produkter, som opfylder samme funktion i kraftpapirmassefabrikken, ikke vil foregå på samme vilkår.

Sag anlagt den 19. maj 2021 — Arctic Paper Grycksbo mod Kommissionen

(Sag T-269/21)

(2021/C 297/56)

Processprog: svensk

Parter

Sagsøger: Arctic Paper Grycksbo AB (Grycksbo, Sverige) (ved advokaterne A. Bryngelsson og A. Johansson)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Artikel 1, stk. 1, i Kommissionens afgørelse (EU) 2021/355 af 25. februar 2021 om nationale gennemførelsesforanstaltninger vedrørende midlertidig gratistildeling af drivhusgasemissionskvoter i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og bilag I til denne afgørelse annulleres, for så vidt som der herved henvises til anlægget med identifikationsnummer SE000000000000468.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat seks anbringender.

1.

Første anbringende om, at der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn — Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn vedrørende de faktiske omstændigheder, idet den konkluderede, at Arctic Papers’ anlæg »udelukkende anvender biomasse«. Arctic Paper har haft fossile emissioner i den periode, som Kommissionen har vurderet, er relevant. Kommissionen har også accepteret at medtage et antal anlæg, hvis årlige emissioner ligger på et tilsvarende niveau.

2.

Andet anbringende om, at der er sket en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet — Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede afgørelse er i strid med ligebehandlingsprincippet. For det første har anlæg i en lignende situation som sagsøgerens haft lignende niveauer af emissioner, men er ikke blevet udelukket. For det andet fører udelukkelsen af sagsøgeren til en konkurrenceforvridning, bl.a. idet sagsøgerens mindre klimaeffektive konkurrenter får en økonomisk fordel i forhold til sagsøgeren. Der foreligger ingen saglig grund til forskelsbehandlingen.

3.

Tredje anbringende om, at væsentlige formforskrifter er blevet tilsidesat — Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede afgørelse indebærer en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter. For det første har Kommissionen tilsidesat sin omsorgspligt ved at se bort fra de væsentlige og pålidelige oplysninger, som den havde modtaget fra den svenske Naturvårdsverket (naturbeskyttelsesmyndighed), og som, hvis de var blevet taget i betragtning, burde have ført til et andet resultat af afgørelsen. For det andet har Kommissionen tilsidesat sagsøgerens ret til at blive hørt. Den anfægtede afgørelse er en individuel foranstaltning, som berører sagsøgeren negativt. Hvis Kommissionen, efter at den var blevet opmærksom på, at virksomheder i almindelighed og sagsøgerens virksomhed i særdeleshed afrunder deres emissionsdata, havde hørt sagsøgeren, ville sagsøgeren kunne have forklaret, at de data, som sagsøgeren har indleveret, netop var afrundet. For det tredje er begrundelsespligten blevet tilsidesat. Det fremgår ikke af afgørelsen, hvilke grunde der ligger til grund for sagsøgerens udelukkelse, og den mangler enhver form for begrundelse angående bl.a. ligebehandling.

4.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af princippet om den berettigede forventning — Sagsøgeren har gjort gældende, at EU-reglerne om emissionshandel og Kommissionens tidligere afgørelse om godkendelse opfordrede sagsøgeren til at nedsætte sine fossile emissioner til fordel for afbrænding af biomasse. Det har ikke været en forudsigelig konsekvens for sagsøgeren, at anlægget ikke længere ville være omfattet af emissionshandelssystemet (ETS) og således miste sin tilladelse til at anvende fossile brændstoffer og gå glip af den økonomisk fordelagtige gratistildeling af emissionskvoter, på grund af at anlægget nedsatte sin anvendelse af fossile brændstoffer. Der foreligger ingen tungtvejende offentlig interesse, som kan begrunde en tilsidesættelse af princippet.

5.

Femte anbringende om tilsidesættelse af direktiv 2003/87/EF — Sagsøgeren har gjort gældende, at direktiv 2003/87/EF er blevet tilsidesat ved Kommissionens fejlfortolkning af den såkaldte biomasseundtagelse (punkt 1 i bilag 1). For det første har Kommissionen i sin vurdering af, om sagsøgeren udelukkende anvender biomasse, lagt oplysninger til grund, som ligger mange år tilbage i tiden, i stedet for nyere eller fremtidige oplysninger. For det andet er Kommissionens fortolkning af biomasseundtagelsen åbenbart i strid med både andre bestemmelser i direktivet, navnlig artikel 10a, og med direktivets formål samt ligebehandlings- og proportionalitetsprincippet. Formålet med direktivet i almindelighed og med reglerne om gratistildeling af emissionskvoter i særdelshed er at skabe et økonomisk incitament til at nedbringe anvendelsen af fossile brændstoffer, bl.a. ved at øge anvendelsen af biomasse. Kommissionens fortolkning af biomasseundtagelsen har netop den modsatte virkning.

6.

Sjette anbringende om, at artikel 277 TEUF ikke finder anvendelse på biomasseundtagelsen, for så vidt som den angår sagsøgeren — I tilfælde af at Domstolen ikke mener, at biomasseundtagelsen kan fortolkes som anført i det femte anbringende, har sagsøgeren gjort gældende, at punkt 1 i bilag I til direktiv 2003/87/EF (biomasseundtagelsen) i henhold til artikel 277 TEUF ikke skal finde anvendelse i den foreliggende sag. Dette er tilfældet, fordi bestemmelsen — såfremt Kommissionens fortolkning heraf lægges til grund — er i strid med primærretten, herunder ligebehandlings- og proportionalitetsprincippet. Bestemmelsen forfordeler dem, der er nået længst i omstillingen til fossilfrie emissioner til fordel for de andre. Den øger også incitamentet for dem, der er nået længst, til igen at anvende fossile brændstoffer og for dem, der fortsat anvender fossile brændstoffer, til ikke at nedsætte deres emissioner mere end til en vis grænse.

Sag anlagt den 27. maj 2021 — CNH Industrial mod EUIPO (SOILXPLORER)

(Sag T-300/21)

(2021/C 297/57)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: CNH Industrial NV (Amsterdam, Nederlandene) (ved advokat L. Axel Karnøe Søndergaard)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket SOILXPLORER — registreringsansøgning nr. 18 217 454

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 26. marts 2021 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 386/2021-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres i det hele, og varemærket tillades fremmet til offentliggørelse i indsigelsesøjemed for alle de ansøgte varer; subsidiært hjemvises sagen til EUIPO, således at kontoret kan vedtage de fornødne foranstaltninger.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 ved at tillægge det ansøgte varemærke en urigtig betydning og ved at undlade at bedømme varemærket således som ansøgt

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 ved at foretage en urigtig bedømmelse af det ansøgte varemærkes beskrivende karakter

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 ved at foretage en urigtig bedømmelse af det ansøgte varemærkes fornødne særpræg.

Sag anlagt den 27. maj 2021 — CNH Industrial mod EUIPO (CROPXPLORER)

(Sag T-301/21)

(2021/C 297/58)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: CNH Industrial NV (Amsterdam, Nederlandene) (ved advokat L. Axel Karnøe Søndergaard)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket CROPXPLORER — registreringsansøgning nr. 18 217 458

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 26. marts 2021 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 387/2021-5)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres i det hele og varemærket tillades offentliggjort i indsigelsesøjemed for alle de ansøgte varer, og, subsidiært, hjemvises sagen til EUIPO, således at kontoret kan vedtage de fornødne foranstaltninger.

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 ved at tillægge det ansøgte varemærke en urigtig betydning og ved at undlade at bedømme varemærket således som ansøgt

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 ved at foretage en urigtig bedømmelse af det ansøgte varemærkes beskrivende karakter

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 ved at foretage en urigtig bedømmelse af det ansøgte varemærkes fornødne særpræg.

Sag anlagt den 8. juni 2021 — KF mod EIB

(Sag T-318/21)

(2021/C 297/59)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: KF (ved advokaterne L. Levi og A. Blot)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

Sagsøgerens påstande

—	EIB’s afgørelse af 13. oktober 2020 annulleres.

—	EIB’s afgørelse af 9. marts 2021 om afslag på sagsøgerens anmodning om fornyet administrativ prøvelse af EIB’s afgørelse af 13. oktober 2020 annulleres.

—	Der ydes erstatning for det lidte ikke-økonomiske tab.

—	EIB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

1.	Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, artikel 46, stk. 1, og artikel 51, stk. 1, i EIB’s Pension Scheme Regulations (EIB’s bestemmelser vedrørende pensionsordningen for de ansatte) og om, at der er blevet anlagt en åbenbar fejlvurdering af det juridiske begreb ugyldighed.

2.	Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 34 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og tilsidesættelse af omsorgspligten.

3.	Tredje anbringende om tilsidesættelse af princippet om god forvaltning.

4.	Fjerde anbringende om manglende upartiskhed.

5.	Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at ulovlighederne som anført i klagen udgør fejl begået af sagsøgte. Sagsøgeren har derfor nedlagt påstand om erstatning for det ikke-økonomiske tab, der følger af den anfægtede afgørelse.

Sag anlagt den 9. juni 2021 — Lietuvos geležinkeliai mod Kommissionen

(Sag T-321/21)

(2021/C 297/60)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Lietuvos geležinkeliai AB (Vilnius, Litauen) (ved advokat R. Zaščiurinskaitė)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale AB Lietuvos geležinkeliai en erstatning på 850 565,76 EUR svarende til morarenter til den rentesats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, forhøjet med 3,5 procentpoint, af beløbet på 7 804 350 EUR for perioden fra den 5. januar 2018 og indtil den 29. januar 2021.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale AB Lietuvos geležinkeliai morarenter til den rentesats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, forhøjet med 3,5 procentpoint, af beløbet på 850 565,76 EUR for perioden fra den 30. januar 2021 og indtil datoen for den faktiske betaling af hovedstolen.

—	I henhold til artikel 263 TEUF annulleres Europa-Kommissionens afgørelser af 26. april 2021 og 16. maj 2021.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

1.

Med det første anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 266, stk. 1, TEUF: Europa-Kommissionen har begået fejl i forbindelse med opfyldelsen af sin absolutte og ubetingede forpligtelse til at betale morarenter efter nedsættelsen af en af Kommissionen pålagt bøde, som blev midlertidigt betalt af sagsøgeren.

2.	Med det andet anbringende gøres det gældende, at en tilsidesættelse af artikel 266, stk. 1, TEUF har gjort Den Europæiske Union erstatningsansvarlig uden for kontraktforhold i henhold til artikel 266, stk. 2, TEUF sammenholdt med artikel 340, stk. 2, TEUF.

3.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 41, stk. 3, i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 340, stk. 2, TEUF. Sagsøgeren har anført, at en person skal have mulighed for at søge erstatning ikke blot for et faktisk tab, men også for tabt fortjeneste og renter.

4.

Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder, idet domstolsbeskyttelsen i henhold til artikel 263 TEUF ikke er effektiv, hvis den berørte virksomhed ikke kan opnå renter af en med urette betalt bøde, efter at en ret har nedsat en bøde for overtrædelse af EU-konkurrencereglerne.

5.	Med det femte anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 266 TEUF og 340 TEUF samt artikel 41, stk. 3, og artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder ved afgørelse af 26. april 2021 (1) og 16. maj 2021 (2), hvorved Kommissionen afslog at betale morarenter.

---

(1)  Email fra Kommissionen til sagsøgeren af 26.4.2021, emne: Vedr.: Sag AT.39813 — Baltic Rail.

(2)  Email fra Kommissionen til sagsøgeren af 16.5.2021, emne: Vedr.: Sag AT.39813 — Baltic Rail, som bekræfter den holdning, der kom til udtryk i emailen af 26.4.2021.

Sag anlagt den 10. juni 2021 — Harley Davidson Europe og Neovia Logistics Services International mod Kommissionen

(Sag T-324/21)

(2021/C 297/61)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Harley Davidson Europe Ltd (Oxford, Det Forenede Kongerige) og Neovia Logistics Services International (Vilvoorde, Belgien) (ved advokaterne O. van Baelen og G. Lebrun)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres i sin helhed (1).

—	Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale de omkostninger, som sagsøgerne har afholdt i forbindelse med nærværende sag.

—	Alle relevante konsekvenser af dommen drages.

—	De foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse eller bevisoptagelse, som Retten finder passende, træffes.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat seks anbringender.

1.	Første anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat væsentlige formforskrifter. Den anfægtede afgørelse er utilstrækkeligt begrundet, og Kommissionen har undladt at følge rådgivningsproceduren korrekt.

2.	Andet anbringende om, at den anfægtede afgørelse er behæftet med en åbenbart urigtig vurdering af de relevante faktiske omstændigheder.

3.

Tredje anbringende om, at Kommissionen har misbrugt sin tilbagekaldelsesbeføjelse i henhold til artikel 34, stk. 11, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (2), idet den har støttet den anfægtede afgørelse på en ukorrekt fortolkning af artikel 33 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 (3).

4.

Fjerde anbringende om, at artikel 33 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 er ugyldig, idet (i) hvis Kommissionen har fortolket denne bestemmelse korrekt, er den ugyldig, da den tilsidesætter de krav, der er fastsat i artikel 290 TEUF, og (ii) den under alle omstændigheder er ugyldig på grund af denne tilsidesættelse.

5.	Femte anbringende om, at der ved den anfægtede afgørelse er sket en tilsidesættelse af generelle principper i EU-retten og af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

6.

Sjette anbringende om, at Kommissionen har gjort sig skyldig i magtfordrejning, idet den har vedtaget den anfægtede afgørelse og har misbrugt sin beføjelse til at tilbagekalde afgørelser om bindende oprindelsesoplysninger, hvilket uundgåeligt følger af de ovenfor fremsatte anbringender og af Kommissionens misbrug af sin tilbagekaldelsesbeføjelse til politiske formål, hvorved denne beføjelses formål, dvs. at sikre medlemsstaternes korrekte og ensartede anvendelse af oprindelsesregler, er blevet undermineret.

---

(1)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/563 af 31.3.2021 om gyldigheden af visse afgørelser vedrørende bindende oprindelsesoplysninger (EUT 2021, L 119, s. 117).

(2)  EUT 2013, L 269, s. 1.

(3)  EUT 2015, L 343, s. 1.

Sag anlagt den 9. juni 2021 — Jeronimo Martins Polska mod EUIPO — Aldi Einkauf (Vitalsss plus)

(Sag T-325/21)

(2021/C 297/62)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Jeronimo Martins Polska S.A. (Kostrzyn, Polen) (ved advokaterne E. Jaroszyńska Kozłowska og R. Skubisz)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Aldi Einkauf GmbH & Co. OHG (Essen, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Jeronimo Martins Polska S.A.

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket Vitalsss plus — registreringsansøgning nr. 17 969 083

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 7. april 2021 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 503/2020-1 og R 647/2020-1)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	EUIPO og intervenienten, for så vidt som den anden part i sagen for appelkammeret intervenerer i sagen, tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 95, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001, sammenholdt med artikel 27, stk. 4, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/625

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 9. juni 2021 — Guangdong Haomei New Materials og Guangdong King Metal Light Alloy Technology mod Kommissionen

(Sag T-326/21)

(2021/C 297/63)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Guangdong Haomei New Materials Co. Ltd (Qingyuan, Kina) og Guangdong King Metal Light Alloy Technology Co. Ltd (Yuan Tan Town, Kina) (ved advokaterne M. Maresca, C. Malinconico, D. Guardamagna, M. Guardamagna, D. Maresca, A. Cerruti, A. Malinconico og G. Falla)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/546 af 29. marts 2021, som blev meddelt sagsøgerne den 30. marts 2021, om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af ekstruderet aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgerne, og, subsidiært annulleres grundforordningen (forordning nr. 1036/2016), og Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for skaden forvoldt ved anvendelsen heraf. Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat fem anbringender.

1.

Første anbringende om pligten til en specifik fastsættelse af dumpingbetingelserne, tilsidesættelse af princippet om en retfærdig procedure og kontradiktionsprincippet samt tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter og magtfordrejning som følge af klagepunkternes generiske karakter og manglende reel efterprøvelse af de oplysninger, der blev fremlagt med henblik på samarbejde. — Sagsøgerne har i denne forbindelse gjort gældende, at den anfægtede forordning er ulovlig, for så vidt som Kommissionen ikke foretog en konkret fastlæggelse af de omhandlede markedsvilkår, og sagsøgerne ikke blev givet mulighed for væsentligt at udøve deres ret til forsvar. Sammenfattende blev HaoMei og King Metal holdt ansvarlige for dumping og blev derfor underlagt udligningstold ikke som følge af deres egen adfærd ved eksporten fra Kina, men som følge af en positiv generel vurdering af den kinesiske økonomi og således på et fuldstændigt vagt grundlag. Idet Kommissionen indtog denne holdning, undlod den at foretage en konkret undersøgelse af de dokumenter, der blev fremsendt af de sagsøgende virksomheder.

2.

Andet anbringende om en tilsidesættelse af grundforordningen hvad angår fastlæggelsen af dumpingmarginen, en fejlagtig fastsættelse af »normalprisen« for den vare, der er omfattet af undersøgelsen, anvendelse af midlertidig told ikke som følge af et personligt ansvar hos eksportørerne, men som følge af en indsigelse mod den kinesiske økonomis generelle struktur. — Sagsøgerne har i denne forbindelse gjort gældende, at forordningen er ulovlig, eftersom Kommissionen foretog en ufuldstændig sagsoplysning, som under alle omstændigheder førte til et usikkert resultat, som var behæftet med en ulovlighed som følge af registreringsforordningen, som allerede er genstand for et søgsmål for Retten, for så vidt som Kommissionen inddrog varekoder (7610 90 90) i undersøgelsen, der, som den selv har medgivet, ikke burde være inddraget, for så vidt som der er tale om varer, der er forskellige fra dem, der er genstand for undersøgelsen. Denne fejl (som indebar, at forskellige varer blev inddraget) eliminerer både dumpingbetingelserne (for så vidt som denne meget lave pris uundgåeligt og kunstigt sænker gennemsnitsprisen) og den skade, der forvoldes EU-erhvervsgrenen, idet der er tale om så betydelige mængder i forhold til den samlede mængde af den omhandlede vare, at indvirkningen på den resterende del af den vare, der importeres til Den Europæiske Union, er ubetydelig. — For det andet er den omstændighed, at der ikke blev foretaget en specifik konstatering af sagsøgernes situation, uforenelig med traktaten (og de nævnte bestemmelser), for så vidt som der derved indføres en ordning med objektivt ansvar eller ansvar for tredjemand, som er i strid med grundlæggende principper om retssikkerhed og beskyttelse af den berettigede forventning som følge af markedsprisen og omkostningsstrukturen, helt klart markedsomkostningerne, som parterne har fremsendt adskillige gange til Kommissionen, som fuldstændigt så bort fra disse (akkurat som den så bort fra den kinesiske regerings standpunkter vedrørende markedsøkonomien). Dette indebar, at der forelå en åbenbar ulovlighed både af materiel karakter (vedrørende begreberne normalværdi, betydelig fordrejning, adgang til kredit, skattemæssig behandling, insolvensordning, det repræsentative land og udvælgelsen heraf) og af processuel karakter, som er omfattende fremført i nærværende anbringende, og som har haft en åbenbar diskriminerende og skadelig virkning.

3.

Tredje anbringende om en manglende skade, urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder i forbindelse med sammenligningen af markedsandelene og en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet. — Med det tredje anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at den anfægtede forordning er ulovlig, eftersom Kommissionen ikke har godtgjort, at der foreligger en skade, eller at der er årsagsforbindelse mellem skaden og dumping. — Der er heller ikke foretaget nogen teknisk analyse og lovpligtig vurdering af toldens forholdsmæssighed i forhold til erhvervsgrenens skade i en situation, som har fastslået, at der foreligger noget prisunderbud eller målprisunderbud, hvilket i henhold til retspraksis er en betingelse for, at der foreligger en skade. For så vidt angår sagsøgerne er det blevet godtgjort (blandt de forskellige dokumenter, der blev fremlagt i forbindelse med selve anbringendet) gennem Haomeis og King Metals priser ab fabrik, som er sammenlignelige med de europæiske priser (DOC.3, Bauxite-rapporten), at der ikke forelå noget prisunderbud eller målprisunderbud. — Endvidere foreligger der ingen interesse for EU i pålæggelsen af tolden, men udelukkende for klagerne, som Kommissionen blot »vedtog« som sin egen begrundelse og udvidede den til hele Unionen uden at foretage nogen analyse. I denne sammenhæng undlod Kommissionen på ny at tage hensyn til de oplysninger, som sagsøgerne fremlagde under proceduren, oplysninger, som hverken blev undersøgt i den kontradiktoriske procedure under sagen eller nævnt i forordningen.

4.

Fjerde anbringende om en tilsidesættelse af den almindelige overenskomst om told og handel (GATT) og subsidiært, at grundforordningen er ulovlig, såfremt den ikke fortolkes i overensstemmelse med internationale aftaler. — Sagsøgerne har i denne forbindelse gjort gældende, at forordning 2020/1428, som Kommissionen vedtog i henhold til artikel 207 TEUF, afviger fra begreberne i henhold til international ret på området. Såfremt dette ikke var tilfældet eller med andre ord, såfremt forordning 2020/1428 ikke var behæftet med en direkte ulovlighed, ville selve grundforordningen også være ulovlig.

5.

Femte anbringende om en tilsidesættelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for så vidt angår proceduren om pålæggelse af en sanktion, der svarer til en strafferetlig sanktion som følge af virkningerne for de eksporterende virksomheder. Anvendelsen af den omhandlede told for de sagsøgende selskaber udgør en hindring for fortsat udøvelse af deres virksomhed, hvilket indebærer en uoprettelig skade, som er sammenlignelig med en straffesanktion.

Sag anlagt den 9. juni 2021 — Scania CV mod EUIPO (V8)

(Sag T-327/21)

(2021/C 297/64)

Processprog: svensk

Parter

Sagsøger: Scania CV AB (Södertälje, Sverige) (ved advokaterne C. Langenius, P. Sundin og S. Falkner)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket V8 –registreringsansøgning nr. 18 120 085

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 20. april 2021 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1868/2020)

Påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres i henhold til EU-varemærkeforordningens artikel 72, idet afgørelsen truffet af EUIPO omgøres, således at Scanias ansøgning om registrering af figurmærket imødekommes for samtlige de varer og tjenesteydelser, for hvilke EUIPO har afslået ansøgningen.

—	Den anfægtede afgørelse annulleres i henhold til EU-varemærkeforordningens artikel 72 og sagen hjemvises til appelkamrene ved EUIPO til fornyet behandling.

—	EUIPO tilpligtes i henhold til artikel 134 i Rettens procesreglement at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—	Tilsidesættelse af artikel 7, stk.1, litra c), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

Sag anlagt den 10. juni 2021 — Puma/EUIPO mod V. Fraas (FRAAS)

(Sag T-329/21)

(2021/C 297/65)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Puma SE (Herzogenaurach, Tyskland) (ved advokat M. Schunke)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: V. Fraas GmbH (Helmbrechts/Wüstenselbitz, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: V. Fraas GmbH

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket FRAAS — EU-varemærke nr. 5 769 351

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 24. marts 2021 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2714/2019-5)

Påstande

Sagsøgte har nedlagt påstand om,

—	Den anfægtede afgørelse annulleres og der træffes bestemmelse om, at det anfægtede varemærke også erklæres ugyldigt for følgende varer:

klasse 18: håndtasker.

klasse 25: beklædningsgenstande, hovedbeklædning, halstørklæder, hoved- og skuldertørklæder, dog ikke varer af pels og imiteret pelsskind; handsker, kasketter, tilbehør af tekstil til beklædningsgenstande og hovedbeklædning (indeholdt i klasse 25).

—	EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne afholdt i forbindelse med sagens behandling ved appelkammeret.

Anbringende

—	Tilsidesættelse af artikel 58, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.