MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

19.7.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/4

Offentliggørelse af meddelelse om godkendelse af en standardændring af varespecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33

(2021/C 288/04)

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1)

MEDDELELSE AF EN STANDARDÆNDRING TIL ÆNDRING AF ENHEDSDOKUMENTET

»Touraine«

PDO-FR-A0501-AM02

Meddelelsesdato: 7. maj 2021

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN VEDTAGNE ÆNDRING

1. Officiel geografisk kode

Kommunerne i det geografiske område og området i umiddelbar nærhed er blevet ajourført med den officielle geografiske kode.

Det geografiske områdes perimeter forbliver helt den samme.

Punkt 6 og 9 i enhedsdokumentet ændres.

2. Fjernelse af »primeur«-rosévine

Muligheden for at fremstille »primeur«-rosévine er fjernet fra varespecifikationen. Denne sletning foretages, fordi dette produkt ikke længere produceres. Tilknytningen til oprindelsesstedet er blevet ændret for at fjerne henvisningen til »primeur«-vine.

Denne ændring vedrører punkt 8 i enhedsdokumentet.

3. Druesort

For rødvine med betegnelsen ændres druesorten Cabernet franc fra »den primære sort« til »supplerende sort«.

For rødvine med betegnelsen Chenonceaux ændres Cabernet franc fra den »primære sort« til »supplerende sort«, og Gamay udgår.

Reglerne om forhold mellem sorter i produktionen tilpasses som følge af disse ændringer. Reglerne om forhold mellem sorter i produktionen ændres også for vine med betegnelsen Gamay.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

4. Afstand

Afstanden mellem vinstokkene i samme række sænkes til 0,90 meter.

Punkt 5 i enhedsdokumentet ændres.

5. Beskæring

Beskæringsmetoderne er blevet forenklet, og varespecifikationen angiver blot, at beskæringen er enten lang eller kort uden henvisning til beskæringstype.

Punkt 5 i enhedsdokumentet ændres.

6. Maksimal belastning på parcellen

Den maksimale belastning på parcellen harmoniseres for rødvine, rosévine, hvidvine og mousserende vine til 11 000 kg/ha for betegnelsen Touraine uden for de supplerende geografiske betegnelser.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

7. Landbrugsmiljøbestemmelser

Der er tilføjet to landbrugsmiljøbestemmelser.

—	Permanent græsdække omkring parcellerne (foragre og områder mellem parceller uden beplantning og udyrkede) er obligatorisk. Denne forpligtelse gælder ikke i tilfælde af sanering af foragre navnlig som følge af erosion eller usædvanlige vejrforhold.

—	Fuldstændig kemisk ukrudtsbekæmpelse er forbudt for parceller bestemt til fremstilling af vine, der er berettiget til en supplerende geografisk betegnelse.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

8. Sammenstikning

Reglerne for sammenstikning er blevet revideret med ændringen af reglerne andelen på bedriften.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

9. Kul til ønologisk brug

Forbuddet mod anvendelse af ønologisk trækul er fjernet for at gøre det muligt at korrigere smagen af skimmel i cuvéer, der er kontamineret med skimmelsygdomme.

Punkt 5 i enhedsdokumentet ændres.

10. Tilknytning

For betegnelsen »Chenonceaux« ændres »noter af bær« til »noter af sorte bær«.

Punkt 8 i enhedsdokumentet ændres.

11. Overgangsbestemmelser

Overgangsbestemmelser, der er udløbet, er fjernet fra varespecifikationen.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

12. Indberetningsforpligtelser

Datoen for anmeldelse af krav udsættes fra den 30. november til den 10. december.

Enhedsdokumentet er ikke blevet ændret.

13. Tilbagetrækningserklæring

Der er tilføjet en tilbagetrækningserklæring:

»9.	Tilbagetrækningserklæring Enhver erhvervsdrivende, der markedsfører en vin med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse under en mere generel betegnelse, skal indberette den til beskyttelses- og forvaltningsorganet og til den autoriserede kontrolinstans mindst femten dage før tilbagetrækningen«.

Denne ændring medfører ikke en ændring af enhedsdokumentet.

14. Henvisning til kontrolinstansen

Affattelsen af henvisningen til kontrolinstansen er blevet ændret for at harmonisere den med andre varespecifikationer. Denne ændring er alene redaktionel.

Denne ændring medfører ikke en ændring af enhedsdokumentet.

ENHEDSDOKUMENT

1. Betegnelse(r)

Touraine

2. Type geografisk betegnelse

BOB – beskyttet oprindelsesbetegnelse

3. Kategorier af vinavlsprodukter

Vin

5.	Mousserende kvalitetsvin

4. Beskrivelse af vinen(e)

1. Analysestandarder

KORT SKRIFTLIG BESKRIVELSE

Der er tale om ikke-mousserende hvidvine, rødvine og rosévine samt mousserende hvidvine og rosévine. De ikke-mousserende hvidvine, rødvine og rosévine har et naturligt alkoholindhold i volumen på mindst 10 %.

Alle vinpartier opfylder følgende analysestandarder efter aftapning: – Hvidvine og rosévine har et indhold af gæringsdygtigt sukker (glukose + fruktose) på højst 4 gram pr. liter og et totalt syreindhold på over 3,5 gram pr. liter udtrykt som vinsyre. – Rødvin har et indhold af gæringsdygtigt sukker (glukose + fruktose) på højst 2 gram pr. liter. Den malolaktiske gæring skal være afsluttet for rødvinenes vedkommende. Æblesyreindholdet er højst 0,3 gram pr. liter. – Hvidvine og rosévine, som fremstilles uden berigelse, og som har et naturligt alkoholindhold i volumen på mindst 12,5 %, skal have et indhold af gæringsdygtigt sukker (glukose + fruktose) på højst 6 gram pr. liter. I så fald er det totale syreindhold mindst 1 gram højere pr. liter udtrykt som vinsyre end indholdet af gæringsdygtigt sukker (glukose + fruktose).

Efter berigelsen må vinene ikke have et totalt alkoholindhold i volumen, som overstiger 12,5 % for hvidvine, rødvine og rosévine og 13 % for mousserende hvidvine og rosévine (i tilfælde af berigelse af mosten).

GENERELLE ANALYTISKE KENDETEGN

Generelle analytiske kendetegn
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.)
Virkeligt minimumsalkoholindhold (i % vol.)
Totalt syreindhold, minimum
Maksimalt indhold af flygtig syre (i milliækvivalenter pr. liter)
Totalt svovldioxidindhold, maksimum (i milligram pr. liter)

2. Syreindhold

KORT SKRIFTLIG BESKRIVELSE

Hvad de ikke-mousserende hvidvine og rosévine angår, svarer indholdet af flygtig syre og det totale indhold af svovldioxid til det, der er fastsat i EU-lovgivningen. Hvad de ikke-mousserende rødvine angår, svarer indholdet af flygtig syre, det totale syreindhold og det totale indhold af svovldioxid til det, der er fastsat i EU-lovgivningen.

Hvad de mousserende rosévine og hvidvine angår, svarer indholdet af flygtig syre, det totale syreindhold, det totale indhold af svovldioxid og indholdet af kuldioxid til det, der er fastsat i EU-lovgivningen.

Alle partier af uaftappet vin med benævnelsen »primeur« eller »nouveau« skal have et indhold af flygtig syre på højst 10,2 milliækvivalenter pr. liter.

GENERELLE ANALYTISKE KENDETEGN

Generelle analytiske kendetegn
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.)
Virkeligt minimumsalkoholindhold (i % vol.)
Totalt syreindhold, minimum
Maksimalt indhold af flygtig syre (i milliækvivalenter pr. liter)
Totalt svovldioxidindhold, maksimum (i milligram pr. liter)

3. Beskrivelse

KORT SKRIFTLIG BESKRIVELSE

Vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Touraine« er vine, som er runde i munden og har en frisk og velafbalanceret finale. Hvidvinene, som ofte har en svagt gylden farve, har en aromapalet, der kan gå fra frugtagtige noter, som leder tankerne hen på citrusfrugter eller eksotiske frugter, til blomsteragtige noter, som leder tankerne hen på hvide blomster. I munden giver de en frisk fornemmelse, der holder længe.

Rosévinene udfolder sig med delikate aromaer, som leder tankerne hen på solbær, eksotiske frugter eller citrusfrugter.

Rødvine, der er fremstillet med druesorten Gamay N (vine med benævnelsen »gamay« eller vine med benævnelsen »primeur« eller »nouveau«), har ofte en kirsebærrød farve og generelt varme aromaer af røde bær på silkebløde tanniner. Det er harmoniske vine, som både er lette og fine. Rødvine, der er fremstillet ved sammenstikning eller udelukkende af druesorten Cabernet franc N – vest for meridianen ved Tours – er elegante og kraftige vine med en god tanninstruktur. Deres aromatiske udtryk er en kombination af røde og sorte frugter, og deres farve går fra mørk rubinrød til dyb granatrød.

GENERELLE ANALYTISKE KENDETEGN

Generelle analytiske kendetegn
Totalt alkoholindhold, maksimum (i % vol.)
Virkeligt minimumsalkoholindhold (i % vol.)
Totalt syreindhold, minimum
Maksimalt indhold af flygtig syre (i milliækvivalenter pr. liter)
Totalt svovldioxidindhold, maksimum (i milligram pr. liter)

5. Vinfremstillingsmetoder

5.1. Specifikke ønologiske fremgangsmåder

1. Specifik ønologisk fremgangsmåde

– Til fremstilling af rosévin er det tilladt at anvende kul til ønologisk brug, alene eller blandet i præparater, til fremstilling af vinmost og ung vin, der stadig er i gæringsfasen, for op til 15 % af de rosévine, der fremstilles af den berørte vinproducent, for den pågældende høst og en maksimal dosis på 60 g pr. hektoliter.

—	Anvendelse af subtraktive berigelsesteknikker er tilladt for rødvine, og den maksimale delvise koncentration i forhold til de anvendte mængder er fastsat til 10 %.

—	Mousserende vine fremstilles udelukkende ved eftergæring på flaske.

—	Efter berigelsen må vinene ikke have et totalt alkoholindhold i volumen, som overstiger 12,5 % for hvidvine, rødvine og rosévine og 13 % for mousserende hvidvine og rosévine (i tilfælde af berigelse af mosten).

Ud over ovennævnte bestemmelser skal de ønologiske fremgangsmåder, som anvendes ved fremstillingen af disse vine, opfylde bestemmelserne i EU-lovgivningen og den franske landbrugs- og fiskerilov (»code rural et de la pêche maritime«).

2. Dyrkningsmetode

Beplantningstætheden på vinmarkerne er mindst 4 500 vinstokke pr. ha, og afstanden mellem rækkerne er højst 2,10 m. Afstanden mellem vinstokkene i samme række er mindst 0,9 m.

Vinstokkene beskæres med enten lang eller kort sporebeskæring med højst 11 skud pr. vinstok.

Uanset beskæringsmetoden kan vinstokkene beskæres med to yderligere skud pr. vinstok, såfremt årets antal af frugtbærende grene pr. vinstok i det fænologiske stadium, der svarer til 11 eller 12 blade, er højst 11.

5.2. Maksimalt udbytte

Hvidvine

72 hektoliter pr. hektar.

Rød- og rosévine

66 hektoliter pr. hektar.

Mousserende vine

78 hektoliter pr. hektar.

6. Afgrænset geografisk område

Druehøsten, vinfremstillingen og vinbehandlingen samt druehøsten, vinfremstillingen, vinbehandlingen, lagringen og aftapningen af mousserende vine finder sted i følgende kommuner (listen er udarbejdet på baggrund af den officielle geografiske kode fra 2020):

—

Departementet Indre-et-Loire: Amboise, Anché, Artannes-sur-Indre, Athée-sur-Cher, Avoine, Avon-les-Roches, Azay-le-Rideau, Azay-sur-Cher, Beaumont-en-Véron, Benais, Bléré, Bossay-sur-Claise, Bourgueil, Brizay, Candes-Saint-Martin, Cangey, Chambray-lès-Tours, Chançay, Chanceaux-sur-Choisille, La Chapelle-sur-Loire, Chargé, Cheillé, Chemillé-sur-Indrois, Chenonceaux, Chinon, Chisseaux, Chouzé-sur-Loire, Cinais, Cinq-Mars-la-Pile, Civray-de-Touraine, Coteaux-sur-Loire, Couziers, Cravant-les-Côteaux, La Croix-en-Touraine, Crouzilles, Dierre, Draché, Epeigné-les-Bois, Esvres, Fondettes, Francueil, Genillé, Huismes, L’Ile-Bouchard, Ingrandes-de-Touraine, Joué-lès-Tours, Langeais (kun det tidligere kommuneområde i Langeais, som er blevet hovedkommune), Larçay, Lémeré, Lerné, Lignières-de-Touraine, Ligré, Limeray, Lussault-sur-Loire, Luynes, Luzillé, Marçay, Montlouis-sur-Loire, Montreuil-en-Touraine, Mosnes, Nazelles-Négron, Neuillé-le-Lierre, Noizay, Panzoult, Parçay-Meslay, Pocé-sur-Cisse, Pont-de-Ruan, Razines, Restigné, Reugny, Rigny-Ussé, Rivarennes, Rivière, La Roche-Clermault, Rochecorbon, Saché, Saint-Avertin, Saint-Benoît-la-Forêt, Saint-Etienne-de-Chigny, Saint-Germain-sur-Vienne, Saint-Martin-le-Beau, Saint-Nicolas-de-Bourgueil, Saint-Ouen-les-Vignes, Saint-Règle, Sainte-Maure-de-Touraine, Savigny-en-Véron, Savonnières, Sazilly, Seuilly, Souvigny-de-Touraine, Tavant, Theneuil, Thilouze, Thizay, Tours, Vallères, Véretz, Vernou-sur-Brenne, Villaines-les-Rochers og Vouvray

—

Departementet Loir-et-Cher: Angé, Blois, Chailles, Châteauvieux, Châtillon-sur-Cher, Chaumont-sur-Loire, Chémery, Chissay-en-Touraine, Choussy, Le Controis-en-Sologne (området i de delegerede kommuner Contres og Thenay), Couddes, Couffy, Faverolles-sur-Cher, Mareuil-sur-Cher, Méhers, Mesland, Meusnes, Monteaux, Monthou-sur-Bièvre, Monthou-sur-Cher, Montrichard Val de Cher, Noyers-sur-Cher, Oisly, Pontlevoy, Pouillé, Rilly-sur-Loire, Saint-Aignan, Saint-Georges-sur-Cher, Saint-Julien-de-Chédon, Saint-Romain-sur-Cher, Sassay, Seigy, Soings-en-Sologne, Thésée, Valaire, Valencisse (området i de delegerede kommuner Chambon-sur-Cisse og Molineuf) Vallières-les-Grandes, Valloire-sur-Cisse (området i den delegerede kommune Chouzy-sur-Cisse) og Veuzain-sur-Loire (området i den delegerede kommune Onzain).

7. Primær(e) druesort(er)

Cabernet franc N

Cabernet-Sauvignon N

Chardonnay B

Chenin B

Cot N – Malbec

Gamay N

Grolleau N

Grolleau gris G

Meunier N

Orbois B

Pineau d’Aunis N

Pinot gris G

Pinot noir N

Sauvignon B – Sauvignon blanc

Sauvignon gris G – Fié gris

8. Tilknytning til det geografiske område

Det geografiske område fremstår som et plateau med bløde bakker i den sydvestlige del af Parisbækkenet og ligger i det område, hvor floderne Cher, Indre og Vienne løber sammen med Loirefloden. Vindyrkningsarealet, som er ca. 100 km2 stort, ligger langs med dalene med undtagelse af vinområdet Sologne i øst, hvor vinmarkerne ligger på plateauet mellem Cher og Loire.

Det geografiske område for de supplerende geografiske betegnelser »Amboise« og »Mesland« ligger i hjertet af dalene, som strækker sig fra vest mod øst langs med Loiredalen, mens det geografiske område for den supplerende geografiske betegnelse »Azay-le-Rideau« grænser op til Indredalen. Den nederste del af Cherdalen er hjemsted for den supplerende geografiske betegnelse »Chenonceaux«, mens »Oisly« dækker det østlige plateau mellem Loire og Cher.

Den generelle højde over havet overstiger sjældent 100 m eller 120 m i de 143 kommuner, der udgør det geografiske område.

Vinene stammer fra parceller, der har været genstand for en nøje og præcis afgrænsning, som er inspireret af de historiske produktionsområder. Blandt disse parceller skelner man mellem: – parceller med jord, som stammer fra moræneler blandet med sand fra Miocæn, og som lokalt kaldes »bournais perrucheux«, – parceller med jord, der er dannet på moræneler eller »perruches«, eller ler- og kalkholdig, stenet jord, som stammer fra kalkaflejringer, og som lokalt kaldes »aubuis«, hvor det drejer sig om varm og gennemtrængelig jord på de første skråninger eller skrænter i dalene, – parceller med daljord, som ligger på terrasser af gamle flodaflejringer, og som lokalt kaldes »graviers«.

Det geografiske område har et kystklima, hvis indflydelse bliver mærkbart mindre, lige så snart man når længere ind i den østlige del af det geografiske område omkring meridianlinjen ved Tours. Temperaturerne og nedbøren vidner om, at denne indflydelse bliver mindre, idet der falder ca. 550 mm nedbør i den vestlige del og op til 650 mm i den østlige del. Der er desuden større temperaturudsving i den østlige del, hvilket er et tegn på en markant mindre påvirkning fra havet.

Resterne af en gammel vinpresse, der blev fundet i Cheillé tæt ved Azay-le-Rideau, viser, at man har dyrket vin i Touraine lige siden det andet århundrede. Under kirkens indflydelse fik vindyrkningen et stort opsving mellem det ottende og det tolvte århundrede.

Hoffets tilstedeværelse i Loiredalen i det sekstende århundrede (slottene i Chambord, Chenonceau osv.) var medvirkende til en betydelig udvikling i produktionen af kvalitetsvine og til visse »cru«-vines omdømme. Produktionen blev mere omfattende efter udstedelsen af ediktet om de 20 mil, som forbød vinfremstilling i området omkring hovedstaden, og »Gamay«-druesorterne fra Lyonregionen gjorde deres entré.

Loire- og Cherfloden, som var naturlige transportveje, udgjorde et spontant incitament til handel, udvikling og eksport af produkter fra det geografiske område. Handelen med de bedste vine fandt navnlig sted med Holland og England via toldgrænsen ved Ingrandes-sur-Loire i nærheden af Nantes. Disse kvalitetsvine blev således kaldt »havvine«, fordi de var transportegnede.

I det attende århundrede blev der anlagt vinmarker i den nedre dal ved Cher omkring byerne Bléré, Thésée, Montrichard og Chenonceaux. I anledning af landbrugsundersøgelsen i år XII (1804) blev der foretaget en beskrivelse af sektorens vinstoksorter. I oversigten over de mest udbredte vinstoksorter ved Cherflodens skråninger, »Tableau du plan de vigne le plus propagé sur les côtes du Cher«, angives »Côt« som den primære druesort, der er »mest udbredt på Cherflodens sydvendte skråninger, og som giver vin af bedste kvalitet«.

I 1845 nævnte grev Odart ligeledes i sin oversigt over druesorter, at druesorten Côt N var »den mest dyrkede druesort ved Cher- og Lotflodens bredder«. Jules Guyot, som altid var meget præcis i sine beskrivelser, skrev i 1860 følgende: »Bretondruen (Cabernet franc N) finder man først og fremmest i Bourgueil mellem Chinon og Saumur, hvor den giver fremragende vine. Den forsvinder dog, efterhånden som man bevæger sig mod den østlige del af regionen, hvor Chardenet, Pinot noir, Beurot og Meunier […] er de dominerende sorter i Loir-et-Cher«.

Efter phylloxera-krisen blev »Touraine«-vinmarkerne genskabt med vinstoksorter, der navnlig bestod af nye podede sorter såsom Gamay N og Sauvignon B. Det geografiske område blev således opbygget lidt efter lidt ved at integrere vinsektorer med et godt kvalitetspotentiale, og den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Coteaux de Touraine« blev anerkendt kort før Anden Verdenskrigs start i 1939.

I 1953 blev betegnelsen »Touraine« endeligt vedtaget.

Vinmarkerne dækkede på dette tidspunkt et areal på 8 000 ha, og producenterne, der var samlet i fem vinkooperativer, udviklede produktionen af vine fremstillet af druesorterne Sauvignon B og Gamay N, som fik et solidt omdømme i restauranter under fællesbetegnelserne »Sauvignon de Touraine« og »Gamay de Touraine«.

Producenterne i Cherdalen, som var bevidste om deres områdes og druesorters potentiale, plantede fra 1985 druesorterne Côt N og Sauvignon B på parcellerne på de første skråninger, mens producenterne i vinområdet Sologne udelukkende anvendte druesorten Sauvignon B på parceller med sandjord.

Denne stræben efter autenticitet førte til anerkendelsen af den supplerende geografiske betegnelse »Chenonceaux« for hvidvin og rødvin fra skråningerne ved Cher og den supplerende geografiske betegnelse »Oisly« for hvidvin fra vinområdet Sologne.

I 2009 dækkede vinmarkerne et areal på 4 500 ha, der blev dyrket af ca. 800 producenter. Der blev fremstillet ca. 260 000 hektoliter, hvoraf over 60 % var hvidvin. Vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Touraine« er vine, som er runde i munden og har en frisk og velafbalanceret finale.

Hvidvinene, som ofte har en svagt gylden farve, har en aromapalet, der kan gå fra frugtagtige noter, som leder tankerne hen på citrusfrugter eller eksotiske frugter, til blomsteragtige noter, som leder tankerne hen på hvide blomster. I munden giver de en frisk fornemmelse, der holder længe.

Rosévinene udfolder sig med delikate aromaer, som leder tankerne hen på solbær, eksotiske frugter eller citrusfrugter.

Rødvine, der er fremstillet med druesorten Gamay N (vine med benævnelsen »gamay« eller vine med benævnelsen »primeur«), har ofte en kirsebærrød farve og generelt varme aromaer af røde bær på silkebløde tanniner. Det er harmoniske vine, som både er lette og fine. Rødvine, der er fremstillet ved sammenstikning eller udelukkende af druesorten Cabernet franc N er elegante og kraftige vine med en god tanninstruktur. Deres aromatiske udtryk er en kombination af røde og sorte frugter, og deres farve går fra mørk rubinrød til dyb granatrød.

De mousserende hvidvine og rosévine har en struktur baseret på en dominerende syrlighed, som giver vinene deres friskhed og fine karakter. Denne syrlighed ledsages af frugtagtige noter, og med tiden kan der opstå en briocheagtig note. Ikke-mousserende vine: Det omfattende net af vandløb, som Loire udgør sammen med sine bifloder Vienne, Cher og Indre, har med tiden formet et bakket plateau af bløde klipper fra Tertiær og Sekundær. Under kirkens indflydelse blev der i Middelalderen plantet vinmarker langs de skråninger, der var opstået på denne måde, og ved plateauets kanter.

Allerede i Renæssancen var denne beliggenhed tæt på floderne en stor fordel, som fremmede eksporten af »Touraine«-vine. Den permanente toldgrænse ved Ingrandes-sur-Loire, hvorfra vinen blev eksporteret til Holland, og udstedelsen af ediktet om de 20 mil i 1577 udviklede således Loirevinmarkerne og fremmede en produktion af høj kvalitet. Under indflydelse fra klimaet blev der udviklet en vinstokbestand, som var baseret på druesorterne Chenin B og Cabernet franc N i den vestlige del af det geografiske område, mens de foretrukne druesorter i den østlige del af det geografiske område var Sauvignon B, Côt N og Gamay N. Meridianlinjen ved Tours markerer denne naturlige klimagrænse. Med de mange forskellige placeringer af vinmarkerne har valget af druesorter givet sig selv for producenterne.

I tråd med traditionerne omfatter det afgrænsede parcelområde, hvor druerne høstes, udelukkende parceller med veldrænet jord, der hovedsagelig er dannet i Turon og Senon. Jorden i de mellemliggende dale består primært af moræneler med et stort indhold af kiselholdige sten. Denne kisel, som er omfattende i overfladejorden, spiller således en vigtig rolle for modenheden, da den øger udvekslingen af varme fra jorden. Disse betingelser bidrager i høj grad til hvidvinenes og rødvinenes kvalitet. Druesorten Sauvignon B trives navnlig på parceller med »perruches«-jord (moræneler) og »aubuis«-jord (ler- og kalkholdig jord). Disse forhold giver sorten det nødvendige grundlag for en konstant modenhed fra år til år. De vine, der fremstilles af denne druesort, får med disse jordbundsforhold og dette klima en frisk og original karakter. I 2009 udgjorde de to tredjedele af produktionen af vin med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse. Druesorten Gamay N, som er den sorte druesort, der blev anvendt til at genskabe vinmarkerne efter phylloxera-krisen, dyrkes hovedsagelig på parceller med jord, der består af moræneler, og den vin, der fremstilles af denne sort, er frugtagtig og livlig. De rødvine, der dyrkes øst for meridianlinjen ved Tours, er primært baseret på druesorten Côt N, mens Cabernet franc N anvendes vest for meridianlinjen. De giver en god tanninstruktur.

I BOB’en »Touraine« anerkendes yderligere fem geografiske betegnelser.

Amboise

Plateauet af blødt kridt har et relativt kuperet relief og en højde på mellem 80 m og 100 m. Mangfoldigheden med hensyn til geologi og jordbundsforhold har givet producenterne mulighed for at finde de betingelser, hvor hver af de fremherskende druesorter kommer optimalt til udtryk. Rosévinene er frugtagtige og friske, rødvinene, der har en god tanninstruktur, har et ret intenst aromatisk udtryk, der hovedsagelig omfatter noter af røde bær, og hvidvinene er generelt tørre, men kan undertiden indeholde gæringsdygtigt sukker og betegnes som »demi-sec« (halvtørre), »moelleux« (halvsøde) eller »doux« (søde). Rødvinenes lagring gør det muligt at blødgøre deres tanninstruktur. Hvad hvidvinene angår, forstærker lagringen deres aromatiske kompleksitet.

Azay-le-Rideau

Takket være sin placering mellem Loiredalen og Indredalen har vindyrkningsarealet et tempereret klima. Druesorterne Grolleau N og Chenin B har indtaget bakkerne og sand- og grusfladerne og anvendes til fremstilling af elegante og friske hvidvine og frugtagtige rosévine. I overensstemmelse med skik og brug er det obligatorisk at fremstille rosévinene ved hjælp af teknikken med direkte presning inden gæringen, så man opnår denne frugtagtige karakter. Hvidvinene, som undertiden kan indeholde gæringsdygtigt sukker, er elegante og mineralske.

Chenonceaux

Det geografiske område omfatter skråningerne på begge sider af Cherfloden. Druerne er plantet på parceller, hvor jordbunden er kendetegnet ved et stort indhold af kisel. Hvidvinene har et generelt intenst aromatisk udtryk med blomsteragtige aromaer (såsom hvidtjørn og akacie) og mere frugtagtige noter (såsom citrusfrugter og tørret frugt). Lagringen, der som minimum varer indtil den 30. april i året efter høståret, giver vinen en rund og fin karakter. Rødvinene har en god tanninstruktur. De har et ret intenst aromatisk udtryk, der hovedsagelig omfatter noter af sorte bær. En lagring, der som minimum varer indtil den 31. august i året efter høståret, gør det muligt at opnå en vin med komplekse aromaer og runde og silkebløde tanniner.

Mesland

Det geografiske område, der er beliggende i den nordøstlige del af det geografiske område for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Touraine«, svarer til udkanten af et plateau, der vender ud mod Loire. Her indeholder jorden både kisel og sand fra Miocæn. De store temperaturudsving og den geografiske beliggenhed giver optimale betingelser for de tidlige druesorter. Rødvinene og rosévinene, som hovedsagelig fremstilles af druesorten Gamay N, har koncentrerede aromaer af røde bær. Hvidvinene, som undertiden kan indeholde gæringsdygtigt sukker, har et komplekst aromatisk udtryk med blomsteragtige aromaer (såsom hvidtjørn, lind og verbena) samt mere frugtagtige noter (såsom citrusfrugter og pære). De efterlader ofte en frisk fornemmelse i munden.

Oisly

Disse vinmarker, som er centralt beliggende i vinområdet Sologne, giver tørre hvidvine, der udelukkende fremstilles af druesorten Sauvignon B. Denne druesort udfolder hele sit potentiale på den kontinentale sand- og grusjord og de såkaldte »Sologne«-formationer, der består af sand, ler og skaldyrsaflejringer. Klimaet i det geografiske område omfatter en svagt tør sæson, som er den mest markante i Touraineregionen. Dette naturlige miljø giver vine med en friskhed, der er præget af fine og delikate aromaer, som leder tankerne hen på citrusfrugter og hvide blomster. Lagringen, der som minimum varer indtil den 30. april i året efter høståret, udvikler deres kompleksitet.

»Touraine«, hvor man viderefører traditionerne på de af kongerne højt besungne vinmarker og dale, er stadig en af perlerne blandt de nordlige vinmarker, og de levende kulturlandskaber, som den århundredgamle vindyrkning har bevaret, har været medvirkende til Loiredalens optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Mousserende vine

Fremstillingen af mousserende vine finder sted i den kontekst, der er beskrevet ovenfor. Da Touraines producenter konstaterede, at vin, der var aftappet i vinkældrene, undertiden havde en tendens til at gære igen, ønskede de at kontrollere dette fænomen med »naturligt mousserende vine« og drage fordel af det. På denne måde opstod de vine, der fra det nittende århundrede blev markedsført til forbrugerne som »perlevine«. Tilstedeværelsen af huler udgravet i kalkstenslagene har således været en gunstig faktor i udviklingen af fremstillingen af denne vin, som kræver store tempererede lokaler til lagring og håndtering.

Producenterne af mousserende vine benytter sig nu af erfaringer, der er indhøstet over en periode på mere end et århundrede, og de er derfor i besiddelse af en perfekt knowhow med hensyn til sammensætningen af deres cuvéer. Hvidvinenes geografiske originalitet kommer til udtryk i kravet om, at 60 % af de anvendte druer skal være af sorten Chenin B eller Orbois B. Den lange, vandrette lagring bidrager til udviklingen af de briocheagtige aromaer og vinenes kompleksitet.

9. Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning, supplerende krav)

Område i umiddelbar nærhed

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Undtagelse vedrørende produktion i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

Det område i umiddelbar nærhed, som er genstand for undtagelsen vedrørende fremstilling og forarbejdning af vin samt fremstilling, lagring og aftapning af mousserende vin, består af området i følgende kommuner (listen er udarbejdet på baggrund af den officielle geografiske kode fra 2020):

—	Departementet Indre: Faverolles-en-Berry, Fontguenand, Lye, La Vernelle, Veuil og Villentrois

—	Departementet Indre-et-Loire: Bréhémont, La Chapelle-aux-Naux, Chaveignes, Chezelles og Crissay-sur-Manse

—	Departementet Loir-et-Cher: Candé-sur-Beuvron, Cheverny, Cormeray, Fresnes, Le Controis-en-Sologne (området i de delegerede kommuner Feings, Fougères-sur-Bièvre og Ouchamps), Les Montils, Mont-près-Chambord, Sambin og Selles-sur-Cher

—	Departementet Maine-et-Loire: Brain-sur-Allonnes og Montsoreau.

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser om mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

—	Det er obligatorisk, at navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse efterfølges af benævnelsen »gamay« i henhold til de i varespecifikationen fastsatte bestemmelser.

—	Navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse kan suppleres med en af følgende supplerende geografiske betegnelser i henhold til de i varespecifikationen fastsatte bestemmelser: »Amboise«, »Azay-le-Rideau«, »Chenonceaux«, »Mesland« eller »Oisly«.

—	Navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse kan suppleres med benævnelsen »primeur« eller »nouveau« i henhold til de i varespecifikationen fastsatte bestemmelser.

—	Alle valgfrie angivelser, hvis anvendelse i henhold til EU-lovgivningen kan reguleres af medlemsstaterne, må hverken i højden eller bredden være større end det dobbelte af størrelsen på de skrifttegn, som udgør navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse.

—	Bogstaverne i den geografiske betegnelse »Val de Loire« må hverken i højden eller bredden være større end to tredjedele af bogstaverne i navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse.

Supplerende geografiske betegnelser

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser om mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

—

Det er obligatorisk, at de supplerende geografiske betegnelser »Amboise«, »Azay-le-Rideau« og »Mesland« er angivet efter navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse med skrifttegn, der hverken i højden eller bredden er større end de skrifttegn, som udgør navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse.

—	Det er obligatorisk, at de supplerende geografiske betegnelser »Chenonceaux« og »Oisly« er angivet under navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse med skrifttegn, der hverken i højden eller bredden er større end de skrifttegn, som udgør navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse.

—

På etiketten for hvidvine med de supplerende geografiske betegnelser »Amboise«, »Mesland« og »Azay-le-Rideau« er det obligatorisk at angive »demi-sec« (halvtør) i overensstemmelse med de analysestandarder, der er fastlagt for denne benævnelse i nærværende varespecifikation, og »moelleux« (halvsød) eller »doux« (sød) alt efter vinens indhold af gæringsdygtigt sukker (glukose og fruktose), sådan som det er fastsat i EU-lovgivningen.

Mærkning

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser om mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

—

På etiketten for hvidvine med den supplerende geografiske betegnelse »Mesland« er det obligatorisk at angive »demi-sec« (halvtør) i overensstemmelse med de analysestandarder, der er fastlagt for denne benævnelse i nærværende varespecifikation, og »moelleux« (halvsød) eller »doux« (sød) alt efter vinens indhold af gæringsdygtigt sukker (glukose og fruktose), sådan som det er fastsat i EU-lovgivningen

—	Det er obligatorisk, at vine med benævnelsen »primeur« eller »nouveau« præsenteres med angivelse af årgangen.

—

På etiketten for vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse er det tilladt at angive navnet på en mindre geografisk enhed, under forudsætning af at:

—	det drejer sig om en navngiven matrikelregistreret lokalitet

—	navnet fremgår af høstanmeldelsen.

—

Benævnelsen »gamay« skal være angivet umiddelbart under navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse og trykt med skrifttegn, der i højden eller bredden er større end eller lige så store som to tredjedele af de skrifttegn, som udgør navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse, og som højst er lige så store som disse.

Link til varespecifikationen

http://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-3cc0de2e-abb5-4e4c-a927-b9edf3c0b4b5

(1) EFT L 9 af 11.1.2019, s. 2.

19.7.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/15

Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2021/C 288/05)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ENHEDSDOKUMENT

»Vänerlöjrom«

EU-nr.: PDO-SE-02412 –– 6. marts 2018

(X) BOB ( ) BGB

1. Betegnelse

»Vänerlöjrom«

2. Medlemsstat eller tredjeland

Sverige

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1 Produkttype

1.7.	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf

3.2 Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Vänerlöjrom« er et naturligt produkt, der udelukkende fremstilles af rogn fra heltling (Coregonus albula) og salt (NaCl). »Vänerlöjrom« sælges i fersk, frossen eller optøet form. Egenskaberne ved »Vänerlöjrom« er de samme, uanset i hvilken form det sælges.

»Vänerlöjrom« har følgende egenskaber:

Udseende: naturligt skær med funklen som småsten. Hele æg fra rognen skal være synlige.

Konsistens: »Vänerlöjrom« er kendetegnet ved hele æg, der giver et karakteristisk »smæld«, hvis de presses mod ganen under smagningen.

Størrelse: Æggenes størrelse varierer mellem 0,8 mm og 2,0 mm afhængigt af, hvornår i fangstsæsonen, og i hvilken del af Vänern, de er fanget.

Farve: klar og skinnende, varierende fra lys orange til noget mørkere orange i løbet af fangstsæsonen (S1060-Y30R to 080-Y40R i Natural Colour System).

Saltindhold: 4,0-4,5 % NaCl

Vandindhold: må ikke være så højt, at »Vänerlöjrom« falder af en omvendt ske. Rognen skal også beholde sin form, når den placeres på en flad overflade.

Smag: mild og ren fiskesmag af laks og umami med afbalanceret saltningsgrad. Smagen forstærkes, når de små æg knuses i munden.

3.3 Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Heltling lever udelukkende af plankton (Bythothrepes cederstroemi, Daphnia (sp), Bosmina (sp), Eurytemora (sp), Heterokope (sp.) og Diaptomus (sp.)), der forekommer naturligt i ferskvandet i Vänern.

Råvarer:

Råvaren til »Vänerlöjrom« er rogn fra heltling (Coregonus albula), der fanges i Vänern.

Andre ingredienser: ikkejoderet salt (NaCl)

3.4 Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

»Vänerlöjrom« fremstilles af rogn fra heltling (Coregonus albula), der fanges i Vänern. Alle etaper i produktionsprocessen lige fra fiskeri til tilberedning af »Vänerlöjrom« (presning, omrøring, forskylning, filtrering, finrensning, tørring og saltning) skal finde sted i det afgrænsede geografiske område, der er beskrevet i punkt 4.

3.5 Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

—

3.6 Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

Ud over de generelle mærkningsregler skal alle producenter af »Vänerlöjrom« mærke produktet med nedenstående logo.

4. Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Produktionsområdet for »Vänerlöjrom« omfatter Vänern og de omkringliggende sogne:

Väse og Östra Fågelvik i Väse herred

Ölme og i Ölme herred

Visnum og Visnums Kil i Visnum herred

Karlstad land- og bysogne og Hammarö i Karlstad herred.

Segerstad, Grums og Ed i Grums herred:

Millesvik, Eskilsäter, Ölserud, Botilsäter, By, Bro, Södra Ny og Tveta i Näs herred

(alle beliggende i Värmland len).

Leksberg, Björsäter, Torsö, Hassle, Berga, Lyrestad, Amnehärad og byen Mariestad i Vadsbro herred

Källby, Skeby, Husaby og Sävare i Kinnefjärding herred

Medelplana, Västerplana, Österplana og Forshem i Kinne herred

Tådene, Norra Kedum, Örslösa, Söne, Rackeby, Skalunda, Sunnersberg, Gösslunda, Strö, Otterstad og byen Lidköping i Kålland herred

Flo, Ås, Sal, Västernäs, Tun, Karaby og Frie i Åse herred

Västra Tunhem, Vassända-Naglum og byen Vänersborg in Väne herred

Bolstad, Grinstad, Gestad og Frändefors i Sundal herred

Skållerud, Holm og Järn i Nordal herred

Åmåls land- og bysogne, Tössö med Tydie og Ånimskog i Tössbo herred

(alle beliggende i Västra Götaland len)

5. Tilknytning til det geografiske område

Det geografiske områdes egenart

Vänern er Sveriges største sø og Europas tredjestørste sø. Den ligger i det sydvestlige Sverige og har et areal på ca. 5 650 km2. Dens gennemsnitlige dybde er 27 meter, og dens største dybde er 106 meter. Vänern kan på grund af sin størrelse sidestilles med et indhav med en omfattende øgruppe på over 12 000 øer. Til trods for denne omfattende øgruppe er søen fortrinsvis pelagisk.

I midten af Vänern strækker Lurö-øgruppen i nord sig mod Kålland-øgruppen i syd. Disse to øgrupper deler mere eller mindre søen i to store vandområder, hvoraf den sydvestlige del er kendt som Dalbosøen, og den nordøstlige del som Värmlandsøen. Dalbosøen er mindre dyb og har af en mindre vandmængde end Värmlandsøen. Dette betyder, at de to vandområder har lidt forskellige årlige temperaturcyklusser.

Vänern blev dannet for ca. 10 000 år siden, hvor den gradvist blev adskilt fra de vandmasser, der blev til Østersøen, som følge den landhævning, der fandt sted efter den sidste istid. I dag er middelvandstanden i søen 44,3 meter over havets overflade. Da Vänern er adskilt fra Østersøen, er den hjemsted for en række krebsdyr, der har overlevet siden istiden (reliktkrebs).

Den har et vidtrækkende afvandingsområde, der strækker sig ind i Norge. Klarälven med dens vandområde på 11 847,6 km2 og en gennemsnitlig gennemstrømning på 162,5 m3/s (gennemstrømningen ved høj vandstand er 690 m3/s) udgør den største biflod.

Den gennemsnitlige årlige nedbørsmængde er på ca. 600 mm ved Vänern og ca. 1 000 mm i området langs den norske grænse mod vest og nordvest. Om vinteren falder nedbøren hovedsagelig som sne. Snedækket kan være betydeligt (60-65 cm), især i de nordvestlige dele af afvandingsområdet. Der ligger normalt stadig sne i april, og den spiller en rolle i forbindelse med de betydelige vårflommer i mange af de floder, der løber ud i Vänern.

Den svenske del af afvandingsområdet udgør ca. 10 % af landets areal og består primært af skovområder, hvilket betyder, at søen tilføres noget organisk materiale (den samlede mængde organiske materiale i Vänern (TOC) udgør ca. 5-6 mg/l). Overfladevandtemperaturen er ca. -5-0 °C fra december til februar og ca. 10-16 °C fra maj til september. Da Vänern blev dannet, blev Vänern-heltlingen adskilt fra sine artsfæller i Østersøen, hvilket betyder, at den i dag er genetisk forskellig fra andre heltlinger og har tilpasset sig de naturlige forhold i Vänern.

Vänern-heltlingen er en pelagisk fisk, der lever i store stimer, som bevæger sig mellem Dalbosøen og Värmlandsøen, afhængigt af faktorer som vandtemperatur og undervandsstrømme. Den opholder sig for det meste i det koldere vand under termoklinen.

Vänern-heltlingen er almindeligt udbredt og omfatter ca. 30 % af biomassen i de åbne farvande. Den er kønsmoden, når den er ca. et år gammel. Dens reproduktionscyklus påvirkes af klimaet. Rigelige nedbørsmængder om vinteren med kraftige vårflommer og en god tilstrømning af organisk materiale bidrager til at sikre et højere niveau af plankton, der er heltlingens primære fødekilde.

Beskrivelse af de menneskelige faktorer

»Vänerlöjrom« fremstilles af rogn fra heltling (Coregonus albula), der fanges i Vänern.

De særlige karakteristika ved »Vänerlöjrom« er resultatet af de færdigheder og den ekspertise, som de personer, der er involveret i fiskeriet efter den kønsmodne, ægbærende Vänern-heltling og i den efterfølgende tilberedelsesproces, har.

Kvaliteten af »Vänerlöjrom« afhænger i sidste ende af det stadium af heltlingens gydeperiode, hvori den befinder sig, når den fanges. Vänern-heltlingen gyder mellem oktober og december. Den nøjagtige gydeperiode påvirkes af vandtemperaturen, hvilket betyder, at gydetidspunktet varierer mellem de forskellige dele af Vänern. I gydeperioden foretrækker heltlingen de områder, hvor bundvandet presses op mod overfladen af vandstrømme og søbundens topografi. I forbindelse med gydningen findes stimerne primært i en dybde på 10-20 meter. Til trods for moderne hjælpemidler er fiskernes viden om heltlingens adfærd i forbindelse med strømforhold, søbundens topografi, vejr og vindretning nøglen til at fange de ægbærende fisk på det rette stadium af gydeperioden, således at råvaren –– rognen –– er af den højest mulige kvalitet.

Heltlingen fanges udelukkende med garn med en maskestørrelse på mindst 16,5 mm. Hver fisker må højst anvende 1 400 meter garn pr. fiskedræt. Fiskeri efter heltling er reguleret og finder sted i heltlingens gydeperiode i det sene efterår. Fangstperioden fastsættes af det svenske hav- og vandforvaltningsorgan.

Råvarens kvalitet skal derefter opretholdes under tilberedningsprocessen for at sikre, at »Vänerlöjrom« har sine karakteristiske egenskaber. Tilberedningen finder sted manuelt, og arbejdet skal udføres hurtigt. Tilberedningen af »Vänerlöjrom« påbegyndes, så snart fangsten er landet. Da en hurtig tilberedningsproces er nødvendig for at bevare rognens kvalitet, tilberedes produktet i umiddelbar nærhed af søen (højst 5 km fra vandlinjen ved normal vandstand).

Med henblik på at tilberede »Vänerlöjrom« presses rognen af fisken manuelt og renses derefter for blod, hinder og ubrugelige æg ved omrøring. Hos en kønsmoden hunheltling kan rognen udgøre 5-10 % af kropsvægten (ca. 30 gram). Rognen presses ud af den ægbærende fisk af fingernemme og meget erfarne medarbejdere. Under processen kontrolleres råvarens renhed og kvalitet ved visuel kontrol.

Efter omrøringen skylles rognen straks i rent koldt vand tre til fem gange. Eventuelle resterende urenheder fjernes, og rognen opsamles i filterduge, der hænges op, så vandet kan løbe fra. For at rognen ikke skal miste sin farve eller svulme op til bristepunktet, skal tidsrummet mellem grovskylningen og filtreringen være så kort som muligt (ca. 10 minutter).

Efter filtreringen tørres rognen i et kølerum ved 3-6 °C i ca. 48 timer. Tørringsprocessen reducerer vægten med ca. 8-10 %. Den tørrede rogn saltes med ikkejoderet salt (NaCl).

Det færdige produkts egenskaber vurderes gennem prøveudtagning og blindprøve i fangstperioden. Vurderingerne foretages af uafhængige eksperter. Kun rogn, der opfylder specifikationerne, emballeres og markedsføres som »Vänerlöjrom«.

»Vänerlöjrom« er nært knyttet til lokalområdet. Hvert år tiltrækker forskellige arrangementer i tilknytning til Vänern og fiskeri efter rogn, herunder »Heltlingrogndagen«, et stort antal besøgende.

Produktets egenart

»Vänerlöjrom« fremstilles af rogn fra Vänern-heltling, en ferskvandsfisk, der har været genetisk adskilt fra heltlingen i Den Botniske Bugt i 8 000-9 000 år.

»Vänerlöjrom« er et naturligt produkt uden andre tilsætningsstoffer end kogsalt (NaCl). Dette adskiller den fra de fleste andre fiskerognsprodukter på markedet.

»Vänerlöjrom« får sine særlige egenskaber fra mineraler og næringsstoffer i Vänern. Æggene er noget mindre end æg fra heltling i Den Botniske Bugt. Rognen har en blegere farve med en klar orange tone.

»Vänerlöjrom« har en afbalanceret saltningsgrad, der gør det muligt at få rognens milde, afrundede smag frem.

Æggenes ringe størrelse betyder, at »Vänerlöjrom« føles mindre »kornet«, hvilket kombineret med en afbalanceret saltningsgrad og en naturlig elegant smag bidrager til en behagelig spiseoplevelse.

»Vänerlöjrom« er et veldrænet produkt (tørret), der frigiver mindre vand end andre lignende produkter på markedet.

Årsagssammenhæng

Vänern er et meget specielt miljø. Søen blev adskilt fra Østersøen for ca. 10 000 år siden. Dens økosystem har siden udviklet sig uden kontakt med Østersøen, hvilket betyder, at dens bestand af heltling i dag er genetisk forskellig fra den population, der lever i Østersøen. Vänern har også en population af dyreplankton, der har overlevet siden istiden.

Vandet i Vänern kommer fra en række store og små vandløb, der hovedsagelig løber gennem træbevoksede morænelandskaber og gennem mere humusrige moser og søer. Søen er forholdsvis næringsfattig, så tilførslen af næringsrigt vand efter kraftig nedbør stimulerer væksten af plankton, som igen giver føde til søens unikke population af heltling, kendt som Vänern-heltling.

Vandkvaliteten i Vänern og den omstændighed, at fødekilderne udelukkende består af ferskvandsorganismer, bidrager til den særlige karakter, som Vänern-heltlingens rogn har. Æggene er noget mindre end æggene hos heltling fra Den Botniske Bugt og har også en karakteristisk orange farve.

Med henblik på fremstilling af »Vänerlöjrom« skal heltlingen fanges på det rette stadium af gydeperioden for at sikre, at råvaren er af den højeste kvalitet. På grund af Vänerns størrelse påvirkes forholdene i søen let af vejr- og vindforhold. I løbet af gydesæsonen om efteråret kan forholdene blive meget vanskelige, hvilket er noget, fiskerne skal tage højde for. Vänern-heltlingens gydeadfærd påvirkes af vandtemperaturen, vandstrømmene og søbundens topografi. For at fange de ægbærende hunner på det rette stadium af den periode, hvor de er med rogn, skal fiskeren have kendskab til heltlingens adfærd og på grundlag af sin erfaring kunne forudsige, hvor heltlingen vil gyde under de fremherskende vejrforhold.

Når den ægbærende heltling er fanget, skal rognens kvalitet opretholdes under tilberedningsprocessen for at opnå den særlige karakter, der kendetegner »Vänerlöjrom«. Tilberedningen foretages manuelt af personer, der har lang erfaring med og sans for det håndværk, der kræves for at fremstille heltlingrogn af høj kvalitet, og som behersker den særlige teknik, der kræves for at presse rognen fra fisken med håndkraft.

De særlige kendetegn, der definerer »Vänerlöjrom«, skyldes udelukkende de naturlige forhold i det geografiske område og befolkningens evne til at anvende og håndtere den råvare, der er resultatet af de naturlige forhold.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014)

https://www.livsmedelsverket.se/globalassets/produktion-handel-kontroll/livsmedelsinformation-markning-halsopastaenden/skyddade-beteckningar/produktspecifikation-vanerlojrom_2020_05_11-002.pdf

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

19.7.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/20

Offentliggørelse af en ansøgning om ændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 105 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013

(2021/C 288/06)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 98 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (1), senest to måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

ANSØGNING OM ÆNDRING AF PRODUKTSPECIFIKATION

»ARDÈCHE«

PGI-FR-A1198-AM03

Ansøgningsdato: 23. september 2016

1. Regler, der finder anvendelse på ændringen

Artikel 105 i forordning (EU) nr. 1308/2013 — væsentlig ændring

2. Beskrivelse af og begrundelse for ændringen

2.1. Tilladte druesorter

Listen over tilladte druesorter suppleres med følgende druesorter:

—

Couston N. Denne druesort, der blev opført på den officielle liste over tilladte druesorter i 2010, har nogle interessante kvaliteter, navnlig for rosévine. Den er produktiv, tilpasset den magre jord i produktionsområdet for den beskyttede geografiske betegnelse »Ardèche«, hvorfra den stammer, og er resistent over for gråskimmel.

—	Floréal B, Muscaris B, Solaris B, Soreli B, Souvignier Gris B, Voltis B, Artaban N, Monarch N, Prior N og Vidoc N.

Der er tale om sorter, som menes at være resistente over for svampe- og skimmelsygdomme. Disse sorter gør det muligt at anvende færre plantebeskyttelsesmidler, samtidig med at de svarer til de sorter, der anvendes til fremstilling af vin med den beskyttede geografiske betegnelse. De ændrer ikke egenskaberne for vine med den beskyttede geografiske betegnelse.

2.2. Mærkning

Den udtømmende liste over druesorter, hvis navn kan supplere betegnelsen »Ardèche« på etiketten, ændres. Den ansøgende sammenslutning ønsker at kunne udnytte den samlede vinstokbestand i det geografiske produktionsområde.

Følgende sætning udgår »De sorter, hvis navn kan supplere betegnelsen for den beskyttede geografiske betegnelse »Ardèche« eventuelt suppleret med »Coteaux de l’Ardèche«, er udelukkende de sorter, der er opført på følgende liste:

—	for rosévin: cabernet franc N, cabernet-sauvignon N, caladoc N, carignan N, chatus N, cinsault N, gamaret N, gamay N, grenache N, marselan N, merlot N, pinot N og syrah N

—	for hvidvin: chardonnay B, clairette B, grenache B, marsanne B, muscat petits grains B, roussanne B, sauvignon B, ugni B og viognier B«.

2.3. Udbytte

Det maksimale produktionsudbytte for rosévin øges fra 90 hl/ha til 110 hl/ha.

Denne lille stigning i udbyttet påvirker ikke de typiske egenskaber ved rosévine, der fremstilles under betegnelsen »Ardèche«.

2.4. Kategorier af vinavlsprodukter

Det følger af den afgørelse, som Conseil d’Etat traf den 2. marts 2015 om annullation af bekendtgørelsen af 28. oktober 2011 om den beskyttede geografiske betegnelse (BGB) »Ardèche«, eftersom den anerkender bestemmelserne i produktspecifikationen for mousserende kvalitetsrosévin og -hvidvin", at bestemmelserne vedrørende produktion af mousserende kvalitetsvine udgår.

2.5. Nationale krav og eu-krav — de vigtigste punkter, der skal kontrolleres

Bestemmelserne om kontrol af produkterne præciseres: Den organoleptiske kontrol af produkterne foretages i tilfælde af, at en anomali påvises i forbindelse med den interne kontrol (organoleptisk kontrol af vin på fad og aftappet vin).

2.6. Tilknytning til det geografiske område

Påvisningen af tilknytningen til oprindelsesstedet suppleres for at forbedre påvisningen af tilknytningen for den beskyttede geografiske betegnelse.

Der indsættes en indledende sætning i starten af afsnittet om årsagssammenhængen for at præcisere, at: »Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og vinene med BGB »Ardèche« er baseret på det omdømme, som vine fra Ardèche har, og som de har opnået takket væres deres kvalitet«. Årsagssammenhængen suppleres også med følgende sætning »I vindyrkningsområdet Ardèche findes der omkring hundrede turistmål af naturmæssig og kulturel art, hvorfra turisterne kan gå på opdagelse i områdets righoldige vinproduktions- og vindyrkningstradition. Ardèche er et attraktivt turistmål på grund af dets landskab og de mange muligheder for friluftsaktiviteter. Takket være det omdømme, som vindyrkningsområdet Ardèche har, er det blevet tildelt betegnelsen »Vignobles et Découvertes« af Agence de Développement touristique (Atout France), der anerkender områdets omfattende vinturisme«.

Formuleringen af tilknytningen er ligeledes blevet suppleret med henblik på at præcisere vinenes egenskaber: »Rød-, rosé- og hvidvinene er kendetegnet ved en konstant frugtagtig aroma med en intensitet og fremherskende træk, der afhænger af druesorterne og de anvendte teknologier«.

Naturmiljøets kendetegn er ligeledes præciseret:

—	»Sandstensjordbunden i Cevennerne, der er meget gammel og stammer fra erosion af klipper i den geologiske periode trias, er sur, veldrænet og fattig på organisk materiale. Disse kendetegn giver rødvinene en meget udtalt frugtagtig aroma«.

—

Området Bas-Vivarais »har en kalkholdig jordbund af ringe dybde med et lavt udbytte, der giver mulighed for at fremstille vin af høj kvalitet på grundlag af grenachedruen. De mange småsten gør det muligt for vinstokkene at nyde godt af jordopvarmningen om foråret og udnytte den varme, der er lagres i løbet af dagen, om natten« og »Rødvine fra dette område har en frugtagtig aroma og har samtidig strejf af krydderier og en mere udpræget struktur«.

—	På grænsen til Bas-Vivarais, er Coiron en »Veritabel basaltsokkel, det er en enklave i Massif Central i middelhavsområdet. Basalten, der er meget rig på mikronæringsstoffer og kiseljord, tilfører rødvinene frugtagtighed og friskhed, og hvidvinene finesse«.

—

Syd for Rhône-dalen »er vinmarkerne beliggende på skråninger med rullesten, der har en stor soleksponering. Denne placering gør det muligt at fremstille frugtagtige og komplekse rødvine med en god struktur, mens der på den okkerfarvede løssjordbund fremstilles friske og frugtagtige hvidvine og rosévine og frugtagtige rødvine med en blød struktur«.

2.7. Organoleptisk beskrivelse af vinene

Den organoleptiske beskrivelse af vinene er blevet omformuleret for at præcisere vinenes farve og organoleptiske egenskaber.

For rødvinene præciseres følgende: »udblødningen foretages for generelt at opnå bløde strukturer med modne og bløde tanniner, men der findes også kraftigere vine. Rødvinenes aromapalet går fra rød frugt til en krydret aroma. De har en farve, der går fra hindbærrød til granatæblerød«.

Hvidvinene »har en farve, der går fra lysegul med grønne reflekser til gyldengul. Den intense aroma har en friskhed som frugter med hvidt kød med strejf af citrusfrugter eller blomster«.

Endelig udvikler rosévinene »en intens aroma af fiske røde frugter og trøfler, blomster og citrusfrugter. De har en farvepalet, der går fra sart laksefarvet eller endog lys grålig rosa til kraftigere rosa farver«.

2.8. Geografisk område og område i umiddelbar nærhed

Det geografiske område og området i umiddelbar nærhed er blevet ændret, for så vidt angår listen over kommuner i overensstemmelse med den officielle geografiske kode for 2019, der er den nationale reference. Denne ændring af listen over kommuner medfører ikke en ændring af det geografiske område eller området i umiddelbar nærhed.

2.9. Oplysninger om kontrolorganet

Oplysningerne om den myndighed, der foretager kontrol, og om kontrolorganet CERTIPAQ er blevet ajourført.

ENHEDSDOKUMENT

1. Betegnelse(r)

Ardèche

2. Type geografisk betegnelse

BGB — beskyttet geografisk betegnelse

3. Kategorier af vinavlsprodukter

Vin

4. Beskrivelse af vinen/vinene

BGB Ardèche

Den beskyttede geografiske betegnelse »Ardèche« er forbeholdt stille rød-, rosé- og hvidvine.

Rød-, rosé- og hvidvinene er kendetegnet ved en konstant frugtagtig aroma, selv om deres intensitet og karakter afhænger af druesorten og de anvendte teknologier.

For rødvinenes vedkommende foretages der udblødning for generelt at opnå bløde strukturer med modne og bløde tanniner, men der findes også kraftigere vine. Rødvinene har en duftpalet, der går fra rød frugt til en krydret aroma. De har en farve, der går fra hindbærrød til granatæblerød.

For rosévinenes vedkommende gør de anvendte vinfremstillingsmetoder det muligt at opnå en fremragende balance og at bevare vinenes friskhed og frugtagtighed. Rosévinene udvikler en intens aroma af friske røde frugter og trøfler, blomster og citrusfrugter. De har en farvepalet, der går fra sart laksefarvet eller endog lys grålig rosa til kraftigere rosa farver.

For hvidvinenes vedkommende gør de anvendte vinfremstillingsmetoder det muligt at opnå en fremragende balance og at bevare vinenes friskhed og frugtagtighed. De har en farve, der går fra lysegul med grønne reflekser til gyldengul. Den intense aroma har en friskhed som frugter med hvidt kød med strejf af citrusfrugter eller blomster".

Vinene overholder de analytiske kriterier i de EU-retlige forskrifter.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)	9
Minimalt totalt syreindhold
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

5. Vinfremstillingsmetoder

a. Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

Hvad angår de ønologiske fremgangsmåder, skal vinene opfylde de krav, der er fastsat i EU-lovgivningen og den franske landbrugs- og fiskerilov (»code rural et de la pêche maritime«).

b. Maksimale udbytter

Hvid- og rødvine med BGB »Ardèche«

90 hektoliter pr. hektar.

Rosevine med BGB »Ardèche«

110 hektoliter pr. hektar.

6. Afgrænset geografisk område

Høsten af druer, fremstillingen og lagringen af vin med en beskyttede geografiske betegnelse »Ardèche« sker i nedenstående departementer i de angivne kommuner i henhold til den officielle geografiske kode fra april 2019:

—	Departementet Ardèche: alle kommuner

—	Departementet Gard: Barjac, Le Garn, Issirac, Laval-Saint-Roman, Montclus, Rivières, Rochegude, Saint-André-de-Roquepertuis, Saint-Denis, Saint-Jean-de-Maruéjols-et-Avéjan og Saint-Privat-de-Champclos.

7. Primære druesorter

Alicante Henri Bouschet N

Aligoté B

Alphonse Lavallée N

Aléatico N

Aramon N

Aramon blanc B

Aramon gris G

Aranel B

Arinarnoa N

Artaban N

Aubun N - Murescola

Barbaroux Rs

Biancu Gentile B

Bourboulenc B - Doucillon blanc

Brun argenté N - Vaccarèse

Cabernet franc N

Cabernet-Sauvignon N

Caladoc N

Calitor N

Cardinal Rg

Carignan N

Carignan blanc B

Chambourcin N

Chardonnay B

Chasan B

Chasselas B

Chasselas rose Rs

Chatus N

Chenanson N

Chenin B

Cinsaut N - Cinsault

Clairette B

Clairette rose Rs

Clarin B

Colombard B

Cot N - Malbec

Couderc noir N

Counoise N

Couston N

Danlas B

Egiodola N

Floreal B

Gamaret

Gamay Fréaux N

Gamay N

Gamay de Bouze N

Gamay de Chaudenay N

Ganson N

Gewurztraminer Rs

Gramon N

Grenache N

Grenache blanc B

Grenache gris G

Gros Manseng B

Gros vert B

Jurançon noir N - Dame noire

Listan B - Palomino

Lival N

Lledoner pelut N

Macabeu B - Macabeo

Marsanne B

Marselan N

Mauzac rose Rs

Melon B

Merlot N

Merlot blanc B

Meunier N

Mollard N

Monarch N

Mondeuse N

Mondeuse blanche B

Monerac N

Montils B

Morrastel N - Minustellu, Graciano

Mourvaison N

Mourvèdre N - Monastrell

Mouyssaguès

Muresconu N - Morescono

Muscadelle B

Muscardin N

Muscaris B

Muscat Ottonel B - Muscat, Moscato

Muscat cendré B - Muscat, Moscato

Muscat d’Alexandrie B - Muscat, Moscato

Muscat de Hambourg N - Muscat, Moscato

Muscat à petits grains blancs B - Muscat, Moscato

Muscat à petits grains roses Rs - Muscat, Moscato

Muscat à petits grains rouges Rg - Muscat, Moscato

Müller-Thurgau B

Nielluccio N - Nielluciu

Noir Fleurien N

Négret de Banhars N

Négrette N

Oberlin noir N

Ondenc B

Orbois B

Pagadebiti B

Pascal B

Perdea B

Persan N

Petit Courbu B

Petit Manseng B

Petit Meslier B

Petit Verdot N

Picardan B - Araignan

Pineau d’Aunis N

Pinot blanc B

Pinot gris G

Pinot noir N

Piquepoul blanc B

Piquepoul gris G

Piquepoul noir N

Plant de Brunel N

Plant droit N - Espanenc

Plantet N

Portan N

Portugais bleu N

Poulsard N - Ploussard

Prior N

Prunelard N

Précoce Bousquet B

Précoce de Malingre B

Raffiat de Moncade B

Ravat blanc B

Rayon d’or B

Riesling B

Riminèse B

Rivairenc N - Aspiran noir

Rivairenc blanc B - Aspiran blanc

Rivairenc gris G - Aspiran gris

Romorantin B - Danery

Rosé du Var Rs

Roublot B

Roussanne B

Rubilande Rs

Sacy B

Saint Côme B

Saint-Macaire N

Saint-Pierre doré B

Sauvignon B - Sauvignon blanc

Sauvignon gris G - Fié gris

Savagnin blanc B

Savagnin rose Rs

Sciaccarello N

Segalin N

Seinoir N

Select B

Semebat N

Semillon B

Servanin N

Seyval B

Solaris B

Soreli B

Souvignier gris Rs

Sylvaner B

Syrah N - Shiraz

Tannat N

Tempranillo N

Terret blanc B

Terret gris G

Terret noir N

Tibouren N

Tourbat B

Tressot N

Trousseau N

Téoulier N

Ugni blanc B

Valdiguié N

Valérien B

Varousset N

Velteliner rouge précoce Rs

Verdesse B

Vermentino B - Rolle

Vidoc N

Villard blanc B

Villard noir N

Viognier B

Voltis B

8. Tilknytning til det geografiske område

Det geografiske områdes og produkternes karakteristika

Ardèche, der er et departement i det sydøstlige Frankrig, som svarer til det tidligere Vivarais, har et landskab med store kontraster, hvilket fremgår af højdeforskellen mellem sammenstrømningen af Rhône-floden og Ardèche-floden (40 m over havoverfladen) i departementets sydøstlige del og toppen af Mont Mézenc, der ligger i 1 754 meters højde (den midtvestlige del). Rhône-dalen udgør dets naturlige afgrænsning mod øst over en strækning på 140 km, mens højsletten i Massif Central afgrænser det mod vest.

Gennem tiden har dette vinområde fremstillet vine, hvis anseelse og omdømme går langt tilbage. Vindyrkningen i Ardèche er sammen med turismen et afgørende element i dette områdes økonomiske udvikling. Vindyrkning er den vigtigste landbrugsproduktion i departementet, og vindyrkningsområdet, der hovedsageligt er beliggende i den sydlige halvdel af Ardèche, er det tredjestørste vindyrkningsområde i regionen Rhône Alpes. Det skal bemærkes, at der i den del af Cevennerne, der er beliggende i Ardèche, (i 1990’erne) blev genopdaget en hjemmehørende druesort, chatus N, men dyrkningen af denne ophørte i 1880’erne på grund af phylloxera. Dyrkningen blev genoptaget i denne del af Cevennerne, og det var heldigt, for denne druesort gør det muligt at fremstille karakteristiske kraftige og tanninholdige vine.

»Rød-, rosé- og hvidvinene er kendetegnet ved en konstant frugtagtig aroma med en intensitet og fremherskende træk, der afhænger af druesorterne og de anvendte teknologier.

Cevennerne: Vinstokkene er veltilpassede: Druesorten gamay dyrkes i den lave del af den sydlige del af Cevennerne, mens druesorterne syrah, cinsault, grenache og chatus dyrkes på de solbeskinnede skråninger. I hele denne landbrugsregion, der er beliggende i en højde på 200-900 m, er vindyrkningsområdet hovedsageligt beliggende på terrasser (»faïsses«) — der understøttes af stenbelægninger — som vindyrkerne vedligeholder omhyggeligt. Disse omgivelser giver druerne gode betingelser for at opnå phenolmodenhed. Sandstensjordbunden i Cevennerne, der er meget gammel og stammer fra erosion af klipper i den geologiske periode trias, er sur, veldrænet og fattig på organisk materiale. Disse kendetegn giver rødvinene en meget udtalt frugtagtig aroma.

Bas Vivarais: Disse vine dyrkes på tørre og golde skråninger og sletter. Druesorten grenache dyrkes fortrinsvis på skråningerne, mens syrah N foretrækker en lidt mere næringsrig jord. I dette område lider vegetationen under sommertørken, og den dyrkes på en kalkholdig jordbund af ringe dybde med et lavt udbytte, der giver mulighed for at fremstille vin af høj kvalitet på grundlag af grenachedruen. De mange småsten gør det muligt for vinstokkene at nyde godt af jordopvarmningen om foråret og udnytte den varme, der er lagres i løbet af dagen, om natten«. Her findes store områder med timian, sar og lavendel. Rødvine fra dette område har en frugtagtig aroma, samtidig med at de har noter af krydderier og en mere markant struktur.

Coiron: I dette område, der grænser op til Bas Vivarais, gror der spiselige rørhatte. På grund af højden og temperatursvingningerne er de tidlige druesorter velegnede til at optimere metoderne til fremstilling af vin med stor personlighed, herunder rosévine. Som en veritabel basaltsokkel er den en enklave i Massif Central i middelhavsområdet. Basalten, der er meget rig på mikronæringsstoffer og kiseljord, tilfører rødvinene frugtagtighed og friskhed, og hvidvinene finesse.

Rhône-dalen: Mod nord på terrasserne og skråningerne er parceller, der er tilplantet med vinstokke af god kvalitet (merlot N, cabernet-sauvignon N, syrah N, caladoc N osv.), helliget fremstillingen af vine med den beskyttede geografiske betegnelse. Mod syd er vinmarkerne beliggende på skråninger med rullesten, der har en stor soleksponering. Denne placering gør det muligt at fremstille frugtagtige og komplekse rødvine med en god struktur, mens der på den okkerfarvede løssjordbund fremstilles friske og frugtagtige hvidvine og rosévine og frugtagtige rødvine med en blød struktur.

Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets egenskaber

Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og vine med BGB »Ardèche« er baseret på det omdømme, som vine fra Ardèche har, og som de har opnået takket være deres kvalitet.

I Ardèche spiller vindyrkningen en afgørende rolle i arealplanlægningen, idet den tilpasser sig de naturgivne betingelser (beliggende på »vanskelige« arealer, opførelse af terrasser eller »faïsses«), og den præger dermed landskabet. Denne landskabsmæssige tilgang er ikke neutral, eftersom vindyrkningsarealet er beliggende i næsten 350 kommuner.

Områderne med småsten, kratbevoksede kalkplateauer eller terrasser med rullesten, der er tilplantet med vinstokke, er sammen med mesoklimaet påvirket af såvel Middelhavet som kontinentet og er velegnede til fremstilling af vine med det frugtagtige aromatiske udtryk, der er kendetegnende for vine med BGB »Ardèche«.

I de seneste tiår har vindyrkningsområdet i Ardèche gennemgået en kraftig udvikling, der er præget af sortsomstillingen i 1970’erne.

Parallelt hermed er værktøjerne til vinfremstilling blevet moderniseret (1980) hos både private producenter og i kooperativerne.

Distributionskanalernes dynamik er afhængig af talrige aktører: 12 andelsvinkældre (under Union des Vignerons des Coteaux de l’Ardèche), 4 uafhængige andelsvinkældre og 60 private vinkældre i et område med omkring 7 500 ha vinmarker.

Disse vines omdømme har udviklet sig på lokalt niveau takket være det meget attraktive turistmål i regionen, »Gorges de l’Ardèche«, og departementet Ardèche generelt, udviklingen i salg fra vinkældre, på markeder og ved lokale begivenheder (markedet i Ruoms, vinmessen i Serrières osv.). I vindyrkningsområdet Ardèche findes der omkring hundrede turistmål af naturmæssig og kulturel art, hvorfra turisterne kan gå på opdagelse i områdets righoldige vinproduktions- og vindyrkningstradition. Ardèche er et attraktivt turistmål på grund af dets landskab og de mange muligheder for friluftsaktiviteter. Takket være det omdømme, som vindyrkningsområdet Ardèche har, er det blevet tildelt betegnelsen »Vignobles et Découvertes« af Agence de Développement touristique (Atout France), der anerkender områdets omfattende vinturisme.

Takket være vinenes kvalitet er BGB »Ardèche« ligeledes anerkendt på nationalt og endog internationalt plan. Siden 1970’erne har vine fra Ardèche således deltaget i Concours Général Agricole de Paris og har vundet talrige priser. De nævnes desuden mange gange i velrenommerede rejseguider som f.eks. Guide Hachette des Vins. De udmærker sig desuden i konkurrencer med et internationalt præg som f.eks. »Concours International des vins« i Lyon.

Takket været dets vines omdømme har departementet Ardèche i dag den største produktion af vine med en beskyttet geografisk betegnelse i regionen Rhône-Alpes med en afsat mængde på 350 000 hl, hvoraf 20 % eksporteres, hvilket betyder, at vinene kan købes i over 20 lande (navnlig USA, Storbritannien osv.).

9. Andre vigtige betingelser

Mærkning

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser om mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

Den beskyttede geografiske betegnelse »Ardèche« kan suppleres med navnet på en eller flere druesorter og med betegnelserne »primeur« eller »nouveau«.

Den beskyttede geografiske betegnelse »Ardèche« kan suppleres med navnet på den mindre geografiske enhed »Coteaux de l’Ardèche«.

Den Europæiske Unions BGB-logo skal påføres etiketten, hvis benævnelsen »Indication géographique protégée« (beskyttet geografisk betegnelse) erstattes af den traditionelle benævnelse »Vin de pays«.

Område i umiddelbar nærhed

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Undtagelse vedrørende produktion i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

Området i umiddelbar nærhed, der udgør en undtagelse i forbindelse med fremstilling og forarbejdning af vin med den beskyttede geografiske betegnelse »Ardèche« består af følgende kommuner i henhold til den officielle geografiske kode af april 2019:

Departementet Drôme (26): 75 kommuner

—

Albon, Allan, Ambonil, Ancône, Andancette, Anneyron, La Bâtie-Rolland, Beaumont-lès-Valence, Beaumont-Monteux, Beausemblant, Beauvallon, Bonlieu-sur-Roubion, Bourg-lès-Valence, Chanos-Curson, Chantemerle-les-Blés, Charols, Châteauneuf-de-Galaure, Châteauneuf-du-Rhône, Claveyson, Cléon-d’Andran, Cliousclat, Condillac, La Coucourde, Crozes-Hermitage, Donzère, Érôme, Espeluche, Étoile-sur-Rhône, Fay-le-Clos, La Garde-Adhémar, Gervans, Les Granges-Gontardes, Granges-les-Beaumont, Larnage, La Laupie, Laveyron, Livron-sur-Drôme, Loriol-sur-Drôme, Malataverne, Manas, Marsanne, Mercurol-Veaunes, Mirmande, Montboucher-sur-Jabron, Montéléger, Montélimar, La Motte-de-Galaure, Mureils, Pierrelatte, Ponsas, Pont-de-l’Isère, Portes-en-Valdaine, Portes-lès-Valence, Puygiron, Ratières, La Roche-de-Glun, Rochefort-en-Valdaine, Roynac, Saint-Avit, Saint-Barthélemy-de-Vals, Saint-Gervais-sur-Roubion, Saint-Marcel-lès-Sauzet, Saint-Marcel-lès-Valence, Saint-Martin-d’Août, Saint-Rambert-d’Albon, Saint-Uze, Saint-Vallier, Saulce-sur-Rhône, Sauzet, Savasse, Serves-sur-Rhône, Tain-l’Hermitage, La Touche, Les Tourrettes og Valence.

Departementet Isère (38): 21 kommuner

—

Agnin, Anjou, Assieu, Auberives-sur-Varèze, Bougé-Chambalud, Chanas, La Chapelle-de-Surieu, Cheyssieu, Clonas-sur-Varèze, Le Péage-de-Roussillon, Roussillon, Sablons, Saint-Alban-du-Rhône, Saint-Clair-du-Rhône, Saint-Maurice-l’Exil, Saint-Prim, Saint-Romain-de-Surieu, Salaise-sur-Sanne, Sonnay, Vernioz og Ville-sous-Anjou.

Departementet Gard (30): 44 kommuner

—

Aiguèze, Allègre-les-Fumades, Aujac, Bessèges, Bonnevaux, Bordezac, Bouquet, Carsan, Chambon, Chamborigaud, Concoules, Cornillon, Courry, Gagnières, Génolhac, Goudargues, Les Mages, Malons-et-Elze, Le Martinet, Méjannes-le-Clap, Meyrannes, Molières-sur-Cèze, Navacelles, Peyremale, Pont-Saint-Esprit, Ponteils-et-Brésis, Portes, Potelières, Robiac-Rochessadoule, Saint-Alexandre, Saint-Ambroix, Saint-Brès, Saint-Christol-de-Rodières, Saint-Florent-sur-Auzonnet, Saint-Jean-de-Valériscle, Saint-Julien-de-Cassagnas, Saint-Julien-de-Peyrolas, Saint-Laurent-de-Carnols, Saint-Paulet-de-Caisson, Saint-Victor-de-Malcap, Salazac, Sénéchas, Tharaux og La Vernarède.

Departementet Loire (42): 22 kommuner

—	Bessey, Bourg-Argental, Burdignes, La Chapelle-Villars, Chavanay, Chuyer, Colombier, Graix, Lupé, Maclas, Malleval, Pélussin, Roisey, Saint-Appolinard, Saint-Julien-Molin-Molette, Saint-Michel-sur-Rhône, Saint-Pierre-de-Boeuf, Saint-Sauveur-en-Rue, Thélis-la-Combe, Véranne, Vérin og La Versanne.

Departementet Haute-Loire (43): 41 kommuner

—

Alleyrac, Arlempdes, Barges, Chadron, Le Chambon-sur-Lignon, Champclause, Chaudeyrolles, Chenereilles, Dunières, Les Estables, Fay-sur-Lignon, Freycenet-la-Cuche, Freycenet-la-Tour, Goudet, Lafarre, Landos, Laussonne, Le Mas-de-Tence, Mazet-Saint-Voy, Le Monastier-sur-Gazeille, Montfaucon-en-Velay, Montregard, Moudeyres, Pradelles, Présailles, Raucoules, Rauret, Riotord, Saint-Arcons-de-Barges, Saint-Bonnet-le-Froid, Saint-Étienne-du-Vigan, Saint-Front, Saint-Haon, Saint-Jeures, Saint-Julien-Molhesabate, Saint-Martin-de-Fugères, Saint-Paul-de-Tartas, Salettes, Tence, Les Vastres og Vielprat.

Departementet Lozère (48): 15 kommuner

—	Altier, Auroux, La Bastide-Puylaurent, Chastanier, Cheylard-l’Évêque, Langogne, Luc, Naussac-Fontanes, Pied-de-Borne, Pourcharesses, Prévenchères, Rocles, Saint-André-Capcèze, Saint-Flour-de-Mercoire og Villefort.

Departementet Vaucluse (84): 7 kommuner

—	Bollène, Lagarde-Paréol, Lamotte-du-Rhône, Lapalud, Mondragon, Mornas og Sainte-Cécile-les-Vignes.

Link til produktspecifikationen

http://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-606d5181-139d-4c39-b7c0-ae4daaf8de55

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

19.7.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/31

Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33

(2021/C 288/07)

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1)

MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING

»BARDOLINO«

PDO-IT-A0436-AM03

Meddelelsesdato: 26. april 2021

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING

1. Betegnelse og vine

BESKRIVELSE:

a)	Der findes nu underområder benævnt »Montebaldo«, »La Rocca« og »Sommacampagna«. Reglerne for underområderne er fastsat i bilag 1, som findes i slutningen af produktspecifikationen og udgør en integrerende del heraf.

BEGRUNDELSE:

Med ændringen suppleres det traditionelle produkt — let rød hverdagsvin, der serveres afkølet, primært til det lokale marked og Centraleuropa — med tre nærmere angivne, historiske underområder, hvor man producerer vine med større elegance, finesse og længere lagringstid, som dog stadig har de kendetegn, der er typiske for »Bardolino«, som for første gang blev godkendt som denominazione di origine controllata (»kontrolleret oprindelsesbetegnelse« eller DOC) i 1968. Målet er at erstatte den nuværende produktspecifikation, der ikke beskriver forskellene. Dermed bliver det muligt at formidle en beskrivelse af vine, der i højere grad udtrykker områdets særlige kendetegn, og som kan gemmes længere. Det opnås ved fuldt ud at udnytte de kvaliteter, som vinene i de tre underområder historisk har været kendt for. Det kan give adgang til nye markedssegmenter, der ønsker rødvine med større elegance og længere lagring, hvilket igen giver mulighed for højere priser.

I produktspecifikationen: Denne ændring berører artikel 1 og bilag 1.

I enhedsdokumentet Med ændringen tilføjes omtale af underområderne i afsnittene Beskrivelse af vinen/vinene, Vinfremstillingsmetoder og Tilknytning til det geografiske område.

2. Anvendte druesorter

BESKRIVELSE:

a)	Andelen af Corvina-druer i sortssammensætningen er nu fastsat til højst 95 % i stedet for 80 %, og Rondinella-druen skal nu udgøre mindst 5 % i stedet for 10 %.

BEGRUNDELSE:

Ved at forhøje loftet for Corvina til 95 % bliver det muligt at udnytte denne sort bedre i områder, der er særligt velegnede til at dyrke den. Det gælder især for underområderne: Resultaterne af en kortlægning af jordbunden viser, at druesorten Corvina på grund af sortens store tilpasningsevne gennemsnitligt er den druesort, der giver den bedste kvalitetsstandard og samtidig sikrer, at vinenes særlige kendetegn bevares i fuldt omfang.

Målet med den foreslåede ændring, som omhandler de følgende betingelser og har det ovennævnte formål at styrke »Bardolino«-betegnelsen gennem bedre udnyttelse af jordbundsforholdene, er, at når forholdene berettiger det — dvs. i henhold til resultaterne af kortlægningen af jordbunden — skal »Bardolino«-vinene fremstilles af en blanding af de to oprindelige sorter Corvina (Corvinone) og Rondinella. Alternativt kan sortsblandingen suppleres med mange forskellige sorter, der traditionelt anvendes i området, når omstændighederne betinger eller taler for det, hvor målet altid er at lade jordbundens særlige egenskaber komme til udtryk i vinene.

For at Corvina-druen kan udgøre op til 95 % af sammensætningen, må mindstekravet for Rondinella tilsvarende sættes ned til 5 % af sammensætningen.

I produktspecifikationen: Ændringen berører artikel 2.

3. Dyrkningsområde

BESKRIVELSE:

Dyrkningsområder er fastsat for de druer, der anvendes til fremstilling af vinene »Montebaldo«, »La Rocca« og »Sommacampagna« i underområderne.

BEGRUNDELSE:

Ud fra resultaterne af kortlægningen af jordbunden er de administrative grænser for de tre underområder — »Montebaldo«, »La Rocca« og »Sommacampagna« — blevet fastsat på baggrund af historiske og agronomiske faktorer.

I produktspecifikationen: Denne ændring berører artikel 1 og bilag 1.

4. Regler for vindyrkning

BESKRIVELSE:

a)	Reglerne vedrørende opbindingssystemer er blevet ændret.

b)	Høstudbytte pr. hektar er sat ned til 12 ton.

Der er tilføjet fire afsnit, hvoraf det fremgår, at de regionale myndigheder efter anmodning fra beskyttelseskonsortiet og efter høring af brancheorganisationerne kan: træffe afgørelse om, hvor druerne skal sendes hen, og hvad de må anvendes til, samt om den maksimale mængde druer pr. hektar, der må anvendes sætte det tilladte druehøstudbytte og vinudvindingsgraden ned øge det maksimale overskudsudbytte pr. hektar, der kan gemmes til fremtidig brug, med op til 20 %.

BEGRUNDELSE:

Ændringsforslaget gør det muligt at anvende tosidet opbinding af vinranker (pergola) med hældning på oversiden som supplement til ensidig opbinding, også kaldet pergoletta. Takket være områdets jordbunds- og klimaforhold kan druer af høj kvalitet og passende modning også opnås — inden for rammerne af produktspecifikationen — med dette opbindingssystem, som er typisk for området omkring Gardasøen.

I løbet af de seneste fem år har DOC-beskyttelseskonsortiet for betegnelsen »Bardolino« gennemført en politik vedrørende markedsregulering for at stabilisere priserne og forhindre et prisfald. Da myndighederne i regionen Veneto konsulterede brancheorganisationerne under forberedelserne til vedtagelse af foranstaltninger til begrænsning af høstudbyttet i 2016 for »Bardolino« DOC — for femte år i træk — opfordrede organisationerne kraftigt beskyttelseskonsortiet for betegnelsen »Bardolino« til at træffe mere hensigtsmæssige foranstaltninger i form af en revision af produktspecifikationen. Høringen af erhvervsorganisationerne er omhandlet i dekretet om vedtagelse af foranstaltningerne, der blev udstedt af myndighederne i Veneto-regionen den 8. september 2016.

Forslaget om at nedsætte grænsen for høstudbytte pr. hektar fra 13 til 12 ton indfrier derfor de ønsker, som branchen, vinsektorens erhvervsorganisationer og myndighederne i Veneto-regionen havde fremsat.

Høstudbyttet pr. hektar skal nedsættes for at øge den økonomiske værdi og kvalitet, som vinbetegnelsen står for. Ændringen bringer under alle omstændigheder blot produktionen i overensstemmelse med den nuværende metode til dyrkning af vinmarker, hvor det tidligere beplantningssystem er fuldt erstattet med plantning i rækker. Analyser viser, at den aftappede vinmængde har ligget mere eller mindre stabilt i seneste fem år, og at markedet kun kan optage en del af vinproduktionen. Kun en lille andel sælges til priser, der sikrer en indtjening til vinproducenterne og anerkendelse af vinenes kvalitet på de nationale og internationale markeder. Branchen ønsker derfor en generel nedsættelse af den mængde vin, der er berettiget til at bære betegnelsen »Bardolino« DOC.

c)	Teksten omfatter nu en række regler for vindyrkning, som gælder under særlige konkrete betingelser. I produktspecifikationen: Ændringen berører artikel 4. I enhedsdokumentet: Ændringen vedrører overskriften Maksimalt høstudbytte i afsnittet Vinfremstillingsmetoder.

5. Vinfremstillingsregler

BESKRIVELSE:

a)	De mousserende vine (»Bardolino«Chiaretto Spumante) er ikke længere begrænset til kategorierne brut, extra dry og dry for produkttypen.

b)	Området, hvor processen til omdannelse af basisvin til mousserende vin skal udføres (ved fremstilling af »Bardolino«Chiaretto Spumante), er blevet revideret.

c)	For at en vin må have betegnelsen »Bardolino«Novello, er kravet til andelen af druer, der udblødes under kulsyretryk, øget fra 85 % til 100 %.

d)	Det er nu tilladt at blande vin fra forskellige årgange, dog begrænset til vine, der er to år ældre eller et år yngre end den årgang, som vinene skal mærkes med.

e)	Det fremgår nu af produktspecifikationen, at »Bardolino«- og »Bardolino«Classico-vinene må bringes på markedet fra den 15. januar i det år, hvor druerne, der er anvendt til fremstillingen, er plukket.

Der er tilføjet tre afsnit, hvoraf det fremgår, at de regionale myndigheder efter anmodning fra beskyttelseskonsortiet og efter høring af brancheorganisationerne kan fastsætte et loft over den mængde vin, der må klassificeres, som er lavere end den grænse, der er fastsat i produktspecifikationen, hvilket betyder, at druemost og vin, der er fremstillet af overskydende druer, skal opbevares i bulk og kan klassificeres, hvis beskyttelseskonsortiet ønsker det.

BEGRUNDELSE:

Ændringen gør det muligt at fremstille »Bardolino«Chiaretto Spumante i en af de kategorier af mousserende vin, der er tilladt ved lov, dog undtaget sweet, og det betyder, at producenterne kan dække efterspørgslen efter forskellige typer.

Da »Bardolino«Chiaretto Spumante er en mousserende rosévin, der typisk er mild og blød, kan forskellige årgange være bedst egnet til de forskellige kategorier af mousserende vin.

b)	Processen med at omdanne basisvin til mousserende vin kan nu udføres overalt i regionen Veneto og i provinserne Mantua, Brescia og Trento.

»Bardolino«Novello var den første italienske vino novello (nouveau vin) der opnåede betegnelsen DOC (i 1987). Områdets vinproducenter fremstiller udelukkende vinene ved udblødning under kulsyretryk. Andelen af udblødning under kulsyretryk, der kræves, for at en vin må benytte betegnelsen »Bardolino«Novello, er forhøjet for at forbedre kvaliteten.

d)	Begrænsningen vedrørende blanding af årgange til at omfatte vine, der er to år ældre og et år yngre end den årgang, der skal anvendes i mærkningen, skal sikre, at »Bardolino« BOB-vinene altid er friske og drikkevenlige, sådan som »Bardolino«-vinene altid har været kendt for.

e)	Indførelsen af reglen om, at vinene »Bardolino« og »Bardolino«Classico ikke må markedsføres før den 15. januar, skyldes ønsket om at forbedre kvaliteten og markedsværdien.

f)	Denne ændring er en ajourføring af lovgivningen. I produktspecifikationen: Ændringen berører artikel 5. I enhedsdokumentet Ændringen berører afsnittet Særlige ønologiske fremgangsmåder i afsnittet Vinfremstillingsmetoder.

6. Egenskaber ved forbrug

BESKRIVELSE:

a)	Beskrivelsen af farven på »Bardolino«Chiaretto og »Bardolino«Chiaretto Classico er ændret til »lys pink over mod orange«.

b)	Beskrivelsen af skummet for »Bardolino«Chiaretto Spumante er ændret til »fint og vedvarende«.

c)	Beskrivelsen af farven for »Bardolino«Chiaretto Spumante er ændret til »lys pink over mod orange«.

d)	Beskrivelsen af duften for »Bardolino«Chiaretto Spumante er ændret til »markant duft og frugtnoter, når de mousserende vine er fremstillet på tank; fin bouquet af flaskegæring, når den traditionelle metode er blevet anvendt«.

e)	Beskrivelsen af smagen for »Bardolino«Chiaretto Spumante er ændret til »fra zéro dosage til demi-sec, frisk, smagsrig, langvarig«.

BEGRUNDELSE:

a)	Ændringen er lavet, så farven på »Bardolino«Chiaretto er beskrevet korrekt.

b)	Ændringen er lavet, så skummets særlige egenskaber er beskrevet korrekt.

c)	Ændringen er lavet, så farven på »Bardolino«Chiaretto Spumante er beskrevet korrekt.

d)	Ændringen er lavet, så duften på »Bardolino«Chiaretto Spumante er beskrevet korrekt for hver produktionsmetode.

e)	Ændringen er lavet, så smagen på »Bardolino«Chiaretto Spumante er beskrevet korrekt med korrekt angivelse af sukkerindhold. I produktspecifikationen: Ændringen berører artikel 6. I enhedsdokumentet Ændringen berører afsnittet Beskrivelse af vinen/vinene.

7. Mærkning, betegnelse og præsentation

BESKRIVELSE:

a)	Betegnelsen »Chiaretto di Bardolino« kan nu anvendes på mærkningen for typen Chiaretto.

BEGRUNDELSE:

I lokalområdet er der tradition for, at betegnelsen »Chiaretto di Bardolino« bruges synonymt med den historiske betegnelse »Chiaretto del Garda«, som blev brugt i området, inden de forskellige vine fra Gardasøen blev tildelt oprindelsesbetegnelser. Med tiden og især inden for de seneste fem år har betegnelsen »Chiaretto di Bardolino« taget over frem for den tidligere betegnelse for »Bardolino«Chiaretto både i Italien og i udlandet. Betegnelsen anvendes nu så udbredt — både i pressen og blandt indkøbere, restauranter og større detailhandlere — at den stort set har erstattet betegnelsen »Bardolino«Chiaretto hos distributører, restauranter og de større detailhandlere samt i de mest kendte brancheguider og i fagpressen og de almindelige medier, og det betyder, at den nu også anvendes i det daglige af mange forbrugere. Derfor er der nu også manglende sammenhæng mellem den betegnelse, der skal anvendes på vinetiketter (»Bardolino« DOC Chiaretto), og det navn, der har vundet indpas på markedet og i pressen (»Chiaretto di Bardolino«). Det kan have stor indvirkning på producenternes handels- og markedsføringsmuligheder. Ændringen er derfor nødvendig for at bringe beskrivelsen af det produkt, som branchen leverer, i overensstemmelse med de betegnelser, der bruges på efterspørgselssiden.

I produktspecifikationen: Ændringen berører artikel 7.

8. Emballering

BESKRIVELSE:

a)	Ændringer af lovgivningen om vinemballage skal nu vedtages automatisk.

BEGRUNDELSE:

Størstedelen af »Bardolino« DOC-vinene er kendt for deres friskhed, og de er primært beregnet til at blive solgt og drukket inden for et år. For at producenterne kan reagere hurtigt på ændringer i markedsefterspørgslen og konkurrere internationalt er det derfor nødvendigt, at de kan få tilladelse til at anvende ny teknologi, så snart loven tillader det. Det er derfor et udtrykkeligt ønske fra producenternes side, at ny lovgivning, der indføres om vinemballage, automatisk vedtages for denne betegnelse. Det gælder især for emballage til bag-in-box-vin: Der er en konstant og hastigt stigende international efterspørgsel efter bag-in-box-rosévin med oprindelsesbetegnelse, men lovgivningen tillader aktuelt ikke brug af denne emballagetype til Chiaretto vine. Det stiller »Bardolino« DOC ringere end de største udenlandske konkurrenter. Hvis reglerne om anvendelse af bag-in-box-emballage bliver ændret som ønsket, så de udvides til også at omfatte Chiaretto-vine, ønsker producenterne derfor at kunne anvende ændringerne omgående.

I produktspecifikationen: Ændringen berører artikel 8.

ENHEDSDOKUMENT

1. Produktets betegnelse

Bardolino

2. Type geografisk betegnelse

BOB — Beskyttet oprindelsesbetegnelse

3. Kategorier af vinavlsprodukter

Vine

Mousserende vin

Mousserende kvalitetsvin

4. Beskrivelse af vinen/vinene

1. »Bardolino«

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

—	Farve: rubinrød over mod kirsebærrød, som ved modning udvikler sig til granatrød

—	Duft: karakteristisk, vinøs

—	Smag: meget tør, smagsrig, harmonisk

—	Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.): 10,50 % vol.

—	Minimalt indhold af sukkerfrit ekstrakt: 17,0 g/l

Alle analytiske parametre, som ikke fremgår af tabellen nedenfor, er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

GENERELLE ANALYTISKE KENDETEGN

Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.):

–

Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.):

–

Minimalt totalt syreindhold:

4,5 g/l udtrykt som vinsyre

Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l):

—

Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l):

—

2. »Bardolino« Classico

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

—	Farve: rubinrød over mod kirsebærrød, som ved modning udvikler sig til granatrød

—	Duft: karakteristisk, vinøs

—	Smag: meget tør, smagsrig, harmonisk

—	Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.): 10,50 % vol.

—	Minimalt indhold af sukkerfrit ekstrakt: 17,0 g/l

Alle analytiske parametre, som ikke fremgår af tabellen nedenfor, er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

GENERELLE ANALYTISKE KENDETEGN

Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.):

—

Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.):

—

Minimalt totalt syreindhold:

4,5 g/l udtrykt som vinsyre

Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l):

—

Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l):

—

3. »Bardolino« Chiaretto

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

—	Farve: lys pink over mod orange

—	Duft: karakteristisk, frugtig, delikat

—	Smag: smagsrig, harmonisk

—	Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.): 10,50 % vol.

—	Minimalt indhold af sukkerfrit ekstrakt: 16,0 g/l

—	Reducerende restsukker: maks. 9 g/l

Alle analytiske parametre, som ikke fremgår af tabellen nedenfor, er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

GENERELLE ANALYTISKE KENDETEGN

Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.):

—

Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.):

—

Minimalt totalt syreindhold:

5 g/l udtrykt i vinsyre

Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l):

—

Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l):

—

4. »Bardolino« Chiaretto Classico

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

—	Farve: lys pink over mod orange

—	Duft: karakteristisk, frugtig, delikat

—	Smag: smagsrig, harmonisk

—	Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.): 10,50 % vol.

—	Minimalt indhold af sukkerfrit ekstrakt: 16,0 g/l

—	Reducerende restsukker: maks. 9 g/l

Alle analytiske parametre, som ikke fremgår af tabellen nedenfor, er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

GENERELLE ANALYTISKE KENDETEGN

Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.):

—

Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.):

—

Minimalt totalt syreindhold:

5 g/l udtrykt i vinsyre

Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l):

—

Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l):

—

5. »Bardolino« Chiaretto Spumante

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

—	Skum: fint og vedvarende

—	Farve: lys pink over mod orange

—	Duft: markant duft og frugtnoter, når de mousserende vine er fremstillet på tank; fin bouquet af flaskegæring, når den traditionelle metode er anvendt

—	Smag: fra zéro dosage til demi-sec, frisk, smagsrig, langvarig

—	Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.): 10,50 % vol.

—	Minimalt indhold af sukkerfrit ekstrakt: 17,0 g/l

Alle analytiske parametre, som ikke fremgår af tabellen nedenfor, er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

GENERELLE ANALYTISKE KENDETEGN

Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.):

—

Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.):

—

Minimalt totalt syreindhold:

5 g/l udtrykt i vinsyre

Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l):

—

Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l):

—

6. »Bardolino« Novello

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

—	Farve: lys rubinrød

—	Duft: karakteristisk, intens, frugtig

—	Smag: meget tør, blød, smagsrig, let syrlig, frisk, sommetider lette bobler

—	Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.): 11,00% vol.

—	Minimalt indhold af sukkerfrit ekstrakt: 17,0 g/l

—	Reducerende restsukker: maks. 10,0 g/l

Alle analytiske parametre, som ikke fremgår af tabellen nedenfor, er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

GENERELLE ANALYTISKE KENDETEGN

Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.):

—

Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.):

—

Minimalt totalt syreindhold:

5 g/l udtrykt i vinsyre

Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l):

—

Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l):

—

7. »Bardolino« Classico Novello

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

—	Farve: lys rubinrød

—	Duft: karakteristisk, intens, frugtig

—	Smag: meget tør, blød, smagsrig, let syrlig, frisk, sommetider lette bobler

—	Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.): 11,00% vol.

—	Minimalt indhold af sukkerfrit ekstrakt: 17,0 g/l

—	Reducerende restsukker: maks. 10,0 g/l

Alle analytiske parametre, som ikke fremgår af tabellen nedenfor, er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

GENERELLE ANALYTISKE KENDETEGN

Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.):

—

Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.):

—

Minimalt totalt syreindhold:

5 g/l udtrykt i vinsyre

Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l):

—

Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l):

—

8. »Bardolino« – underområdet Montebaldo

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

—	Farve: lys rubinrød, klar

—	Duft: karakteristisk, noter af friske bær, krydderier, muligvis med antydning af urter og blomster

—	Smag: meget tør, fin, smagsrig, harmonisk

—	Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.): 11,00% vol.

—	Minimalt indhold af sukkerfrit ekstrakt: 20,00 g/l

Alle analytiske parametre, som ikke fremgår af tabellen nedenfor, er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

GENERELLE ANALYTISKE KENDETEGN

Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.):

—

Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.):

—

Minimalt totalt syreindhold:

4,5 g/l udtrykt som vinsyre

Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l):

—

Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l):

—

9. »Bardolino« – underområdet La Rocca

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

—	Farve: lys rubinrød, klar

—	Duft: karakteristisk, noter af friske bær, krydderier, måske med antydning af urter og blomster

—	Smag: meget tør, fin, smagsrig, harmonisk

—	Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.): 11,00% vol.

—	Minimalt indhold af sukkerfrit ekstrakt: 20,00 g/l

Alle analytiske parametre, som ikke fremgår af tabellen nedenfor, er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

GENERELLE ANALYTISKE KENDETEGN

Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.):

—

Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.):

—

Minimalt totalt syreindhold:

4,5 g/l udtrykt som vinsyre

Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l):

—

Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l):

—

10. »Bardolino« – underområdet Sommacampagna

KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE

—	Farve: lys rubinrød, klar

—	Duft: karakteristisk, noter af friske bær, krydderier, måske med antydning af urter og blomster

—	Smag: meget tør, fin, smagsrig, harmonisk

—	Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.): 11,00% vol.

—	Minimalt indhold af sukkerfrit ekstrakt: 20,00 g/l

Alle analytiske parametre, som ikke fremgår af tabellen nedenfor, er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

GENERELLE ANALYTISKE KENDETEGN

Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.):

—

Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.):

—

Minimalt totalt syreindhold:

4,5 g/l udtrykt som vinsyre

Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l):

—

Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l):

—

5. Vinfremstillingsmetoder

5.1. Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

1. Vino novello (nouveau vine)

Særlig ønologisk fremgangsmåde

Novello-vinene aftappes senest den 31. december det år, hvor druerne er dyrket, og skal fremstilles med 100 % udblødning under kulsyretryk.

5.2. Maksimalt udbytte

»Bardolino«, »Bardolino« Classico, »Bardolino« Chiaretto, »Bardolino« Chiaretto Classico, »Bardolino« Chiaretto Spumente

12 000 kg druer pr. hektar

»Bardolino« Novello, »Bardolino« Classico Novello

12 000 kg druer pr. hektar

»Bardolino« Montebaldo, »Bardolino« La Rocca, »Bardolino« Sommacampagna

10 000 kg druer pr. hektar

6. Afgrænset geografisk område

Det administrative område (hele området eller en del heraf) i følgende kommuner udgør det område, hvor de druer, der anvendes til fremstilling af »Bardolino« DOC, skal dyrkes: Bardolino, Garda, Lazise, Affi, Costermano, Cavaion Veronese, Torri del Benaco, Caprino Veronese, Rivoli Veronese, Pastrengo, Bussolengo, Sona, Sommacampagna, Castelnuovo del Garda, Peschiera del Garda og Valeggio sul Mincio.

Vine fra delområdet »Montebaldo« skal være fremstillet af druer, der er dyrket i den del af det afgrænsede område (jf. artikel 3, litra a), i produktspecifikationen for »Bardolino« DOC), der hører til kommunerne Affi, Cavaion Veronese, Costermano sul Garda og Rivoli Veronese.

Vine fra delområdet »La Rocca« skal være fremstillet af druer, der er dyrket i den del af det afgrænsede område (jf. artikel 3, litra a), i produktspecifikationen for »Bardolino« DOC), der hører til kommunerne Bardolino, Castelnuovo del Garda, Garda, Lazise, Peschiera del Garda og Torri del Benaco.

Vine fra delområdet »Sommacampagna« skal være fremstillet af druer, der er dyrket i den del af det afgrænsede område (jf. artikel 3, litra a), i produktspecifikationen for »Bardolino« DOC), der tilhører kommunerne Bussolengo, Pastrengo, Sommacampagna, Sona og Valeggio sul Mincio.

7. Primær(e) druesort(er)

Corvina N. - Cruina

Corvinone N.

Molinara N.

Rondinella N.

8. Tilknytning til det geografiske område

8.1. »Bardolino« — kategori 1: vin

a) Det geografiske områdes egenart

Naturlige faktorer

»Bardolino«-vinen dyrkes på moræneområderne ved Gardasøens østbred. Jorden er aflejret af de gletsjere, der har formet området og dannet en række koncentriske formationer langs søens bredder. Området er præget af forskellige jordbundstyper, og jorden er generelt dyb og grusholdig. Den bliver hurtigt varmet op efter vinteren, og det giver en tidlig spiring og jævn vækst i hele vækstsæsonen, og det er vigtigt for, at drueklaserne udvikler sig og modner optimalt, også i år med mindre gunstige vejrforhold.

Området har middelhavsklima med varme, men ikke hede somre, og milde vintre. Klimaet påvirkes af søens vandmasser samt af Monte Baldo-bjergmassivet og dalen langs Adige-floden mod nord.

En mindre del af området langs søen har særlige klima- og miljøforhold, og her går traditionen for vindyrkning endnu længere tilbage. Det er her, Classico-vinene fremstilles. Tre andre delområder kan afgrænses ud fra geografi, jordbund og klima: baglandet tæt på Monte Baldo, området langs Gardasøens østkyst, der er kendetegnet af det bjergområde, der kaldes »La Rocca«, og det sydlige bjergområde omkring Sommacampagna.

Historiske og menneskelige faktorer:

Fund fra bronzealderen og romertiden, billeder af drueklaser som udsmykning i middelalderkirkerne og optegnelser vedrørende salg af vinmarker samt beskrivelser i kendte litterære værker fra oldtiden vidner om den lange og ubrudte tradition for vindyrkning og vinfremstilling i området.

I det nittende århundrede blev »Bardolino« (rødvine) og »Chiaretto« (rosévine) anvendt for første gang som betegnelser for de lokale vine, og tre underområder blev beskrevet: I 1837 beskrev landbrugsforskeren Bernardino Angelini høsten »i distrikterne Caprino, Bardolino og Villafranca«, mens Giovanni Battista Perez i en tekst fra 1900 beskrev, hvordan »kyndige vineksperter« siden begyndelsen af århundredet havde fastsat forskellige priser for vin fra de underområder, der dengang var kendt som »Valle di Caprino« eller »distretto di Montebaldo«, »distretto di Bardolino« og »Colli Morenici Meridionali« (nu kendt som Sommacampagna).

Ifølge overleveringen blev metoden til produktion af Chiaretto-vine udviklet i området omkring Gardasøen i 1896 af den venetianske senator Pompeo Molmenti, som i Frankrig havde lært at fremstille hvidvine af røde druer. I 1970 skrev Zeffiro Bocci, at »vindyrkerne i Verona-området langs Gardasøen har altid har produceret en karakteristisk Chiaretto del Garda«.

Menneskelige faktorer

Den ekspertise, som producenterne af »Bardolino«-vinene er kendt for, er primært deres evne til at fremelske de oprindelige druesorters særlige kendetegn og andre egenskaber, nemlig Corvina Veronese og Rondinella: frugt- og krydderinoter, friskhed og fylde i smagen.

Til fremstilling af Chiaretto-vinene høstes druerne enten separat (tidlig høst), eller vinfremstillingsteknikken saignée rosé anvendes, hvor en vis mængde af druemosten, der anvendes til fremstilling af »Bardolino« vinene, tages fra. I begge tilfælde sørger vinproducenterne for, at rosévinene bevarer den rige farve, som er et af vinenes kendetegn. Teknikkerne til fremstilling af mousserende vine fra området er også blevet forfinet, så Spumante vinene har Chiaretto-vinenes særlige kendetegn.

8.2. »Bardolino« — kategori 1: vin

b) Produktets egenart

De vigtigste kendetegn ved »Bardolino«- og »Chiaretto«-vinene er, at de er friske vine med noter af bær og krydderier. Det er meget drikkevenlige vine, der er lette at sætte sammen med mad, og samtidig er det unge vine med en typisk let salinitet, som er beskrevet af forfattere i slutningen af det nittende og starten af det tyvende århundrede.

»Bardolino« er en klar, rubinrød vin med frugtnoter og elegante antydninger af krydderier. Smagen er tør, blød og afbalanceret, og vinen er frisk og meget drikkevenlig.

»Chiaretto«-vinene er typisk klare og lys pink i farven. Smag og aroma leder tankerne hen på den delikate duft af bær og krydderier. Et andet kendetegn er den særlige friskhed.

c) Sammenhæng mellem miljø og produkt

Områdets gunstige beliggenhed og Gardasøens milde og luftige klima, den begrænsede nedbørsmængde om sommeren og den omhyggelige pasning af vinmarkerne er grundlaget for, at de druer, der anvendes i fremstillingen af »Bardolino« og »Chiaretto«, opnår den rette modningsgrad. På grund af søbriserne i området er der stor forskel mellem dag- og nattemperaturer, og det øger indholdet af phenolforbindelser og de tydelige frugtnoter i de modne druer. Morænejordens struktur og kemiske sammensætning giver vine, der er kendetegnet ved en fyldig smag og friskhed, og det adskiller dem fra lignende vine fra naboområderne.

Ud over de generelle kendetegn er andre elementer typiske for mindre delområder, hvor vinene har særlige duftnoter: noter af violer fra den grusholdige jord, noter af kirsebær i vine fra det sydlige område, hvor klimaet om sommeren er varmere end gennemsnittet for området, og krydrede noter og større syreindhold fra jordbunden øverst på bjergskråningerne op mod Monte Baldo og Adige floddalen.

8.3. »Mousserende vine« (kategori 4) og »Mousserende kvalitetsvin« (kategori 5)

a) Det geografiske områdes egenart

Naturlige faktorer

I »Bardolino« DOC-området er der tradition for at fremstille mousserende vine, især Chiaretto-vinene. Basisvinene gennemgår en ekstra gæring enten ved den traditionelle metode med flaskegæring eller på tanke. De mousserende vine (Chiaretto Spumante) er i høj grad præget af de særlige geografiske forhold i produktionsområdet og af den friskhed og fylde, som jordbunden og klimaet giver vinene.

Produktionsområdet ligger på moræneområderne ved Gardasøens østbred. Jorden er aflejret af de gletsjere, der har formet området og dannet en række koncentriske formationer langs søens bredder. Området er præget af forskellige jordbundstyper, og jorden er generelt dyb og grusholdig og rig på mineralske salte. Klimaet påvirkes af søens vandmasser samt af Monte Baldo-bjergmassivet og dalen langs Adige-floden mod nord. Området har middelhavsklima med varme, men ikke hede somre, og milde vintre. Jordbunden bliver hurtigt varmet op efter vinteren, og det giver en tidlig spiring og jævn vækst i hele vækstsæsonen.

Historiske og menneskelige faktorer:

Områdets moderne vinhistorie begynder i 1968, hvor »Bardolino« og den mousserende variant Chiaretto Spumante blev kategoriseret som beskyttede oprindelsesbetegnelser.

Menneskelige faktorer

Den ekspertise, som vinproducenterne er kendt for, er deres evne til at fremelske de oprindelige druesorters særlige kendetegn ved dyrkning i det geografiske område, nemlig Corvina Veronese og Rondinella. På baggrund af deres erfaring kan de lokale producenter afgøre druernes ideelle modningsgrad til de forskellige vintyper, der fremstilles, herunder Chiaretto Spumante. De tilpasser høst- og vinfremstillingsprocesserne efter udsving i vejrforholdene og markedsefterspørgslen. Druer til fremstilling af Chiaretto-vinene, især Chiaretto Spumante, bliver høstet tidligt.

Producenterne er meget omhyggelige med at sikre, at rosévinene bevarer den rige farve, som de er kendt for, og for at sikre, at duften af skovbær, der er typisk for områdets traditionelle druesorter, træder tydeligt igennem i vinene kombineret med den markante friskhed.

8.4. »Mousserende vine« (kategori 4) og »Mousserende kvalitetsvin« (kategori 5)

b) Produktets egenart

Teknikken til fremstilling af Chiaretto-rosévine indebærer en kort udblødningstid med drueskallerne. Deraf kommer vinenes karakteristiske og klare pink farve. Den mousserende udgave (Chiaretto Spumante) fremstilles af druemost eller vin, der opfylder kravene i produktspecifikationen. Herefter sker en yderligere gæring enten på flaske (»traditionel metode«) eller på tank (»Charmat-metode«).

Chiaretto Spumantes aroma indeholder delikate noter af skovbær med antydning af krydderier. Smagen er fyldig med antydning af røde bær kombineret med en ung vins karakteristiske friskhed. Chiaretto Spumante er en let og frisk vin med frugt- og krydderinoter, der gør den nem at sætte sammen med både det lokale, traditionelle køkken og med moderne og internationale retter.

c) Sammenhæng mellem miljø og produkt

Områdets gunstige beliggenhed, morænejordens struktur og kemiske sammensætning og Gardasøens milde og luftige klima, den begrænsede nedbørsmængde om sommeren og den omhyggelige pasning af vinmarkerne er grundlaget for, at de druer, der anvendes i fremstillingen af druemost og vin til fremstilling af Chiaretto Spumante opnår den rette modningsgrad.

Morænejordens forskelligartede struktur og kemiske sammensætning giver vinene den karakteristiske fyldige smag og mineralitet samt den friske, unge og levende karakter, der er ideelle egenskaber til de mousserende vine og adskiller dem fra lignende vine fra naboområderne. På grund af søbriserne i området er der stor forskel mellem dag- og nattemperaturer, og det øger indholdet af phenolforbindelser og de tydelige frugtnoter i de modne druer.

9. Andre vigtige betingelser (aftapning, mærkning og andre krav)

—

Link til produktspecifikationen

https://www.politicheagricole.it/flex/cm/pages/ServeBLOB.php/L/IT/IDPagina/16809

(1) EFT L 9 af 11.1.2019, s. 2.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 288

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	64. årgang 19. juli 2021

Indhold		Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2021/C 288/01	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.10303 — Astorg/Bridgepoint/Fenergo) ( 1 )	1
2021/C 288/02	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.10250 — Accor/Keys/Hotel Portfolio) ( 1 )	2

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2021/C 288/03	Euroens vekselkurs — 16. juli 2021	3

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,1802
JPY	japanske yen	130,03
DKK	danske kroner	7,4381
GBP	pund sterling	0,85298
SEK	svenske kroner	10,2428
CHF	schweiziske franc	1,0853
ISK	islandske kroner	145,90
NOK	norske kroner	10,3878
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,538
HUF	ungarske forint	359,73
PLN	polske zloty	4,5867
RON	rumænske leu	4,9285
TRY	tyrkiske lira	10,0521
AUD	australske dollar	1,5907
CAD	canadiske dollar	1,4856
HKD	hongkongske dollar	9,1684
NZD	newzealandske dollar	1,6836
SGD	singaporeanske dollar	1,5993
KRW	sydkoreanske won	1 347,94
ZAR	sydafrikanske rand	16,9840
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,6373
HRK	kroatiske kuna	7,4968
IDR	indonesiske rupiah	17 083,05
MYR	malaysiske ringgit	4,9681
PHP	filippinske pesos	59,364
RUB	russiske rubler	87,5186
THB	thailandske bath	38,669
BRL	brasilianske real	6,0146
MXN	mexicanske pesos	23,4589
INR	indiske rupee	88,0310

	V Øvrige meddelelser
	ANDET
	Europa-Kommissionen
2021/C 288/04	Offentliggørelse af meddelelse om godkendelse af en standardændring af varespecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33	4
2021/C 288/05	Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer	15
2021/C 288/06	Offentliggørelse af en ansøgning om ændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 105 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013	20
2021/C 288/07	Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33	31


	(1) EØS-relevant tekst.