MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

5.7.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 262/1

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

EU-retningslinjer for en sikker genoptagelse af aktiviteter i de kulturelle og kreative sektorer - Covid-19

(2021/C 262/01)

I. EU’S KULTURELLE SEKTORER OG COVID-19-PANDEMIEN

De kulturelle og kreative sektorer og industrier, også kaldet det industrielle økosystem, har spillet en afgørende rolle under de hidtil usete omstændigheder som følge af covid-19-pandemien. Krisen har understreget kulturens betydning for menneskers trivsel (1) og mentale sundhed. Kultur har hjulpet folk med at håndtere konsekvenserne af nedlukning og af at skulle holde afstand og er takket være de kulturelle og kreative sektorers og industriers engagement og kreativitet nået ud til publikum i innovative virtuelle miljøer. De omfattende restriktioner, der har været gældende, siden pandemien brød ud, har ramt de kulturelle og kreative sektorer og industrier særlig hårdt: Mange aktiviteter er sat i stå, idet der er foretaget lukninger af kultursteder og -områder, samt aflysninger af arrangementer, festivaler og turnéer. Desuden er kulturarbejderes mulighed for at rejse rundt blevet voldsomt reduceret, og det samme gør sig gældende for udbredelsen af kulturelle værker.

I den årlige rapport for 2021 om det indre marked (2) blev det bekræftet, at økosystemet var blandt de hårdest ramte industrielle økosystemer i EU. I rapporten forklares det, at "dette især er tilfældet for aktiviteter, der er baseret på fysisk tilstedeværelse: udøvende kunst- og kulturarvssektorer (f.eks. levende musik, teatre, cirkus, festivaler, biografer, museer og kulturarvssteder). F.eks. melder biografaktører i EU om et fald på 70 % i billetsalget i 2020, musiksteder melder, at antallet af koncertgæster er faldet med 76 % (64 % i indtægter), og museerne mistede indtægter på op til 75-80 % (i populære turistregioner). Denne indvirkning illustreres yderligere af et fald på ca. 35 % i de royalties, der opkræves af kollektive forvaltningsorganisationer for ophavsmænd og udøvende kunstnere, hvis indtægter forventes fortsat at falde i 2021 og 2022 (3).

På et mere aggregeret sektorniveau viser Eurostats værditilvækstdata, at kunst, forlystelser og fritidsaktiviteter oplevede det største procentvise fald i 2020 i forhold til 2019 (se figur 1). Indvirkningerne var særlig store i andet og fjerde kvartal, hvor de falder sammen med de mest betydelige bølger af pandemien (4). En stor del af disse aktiviteter er en del af økosystemet.

Procentvis ændring i forhold til samme periode i det foregående år.

Kilde: Eurostat

I betragtning af deres stærke aktiver er kultur og de kulturelle og kreative sektorer og industrier vigtige for EU’s bæredygtige genopretning, vores samfunds øgede robusthed og mere generelt vores europæiske levevis. Der er behov for en mere koordineret og skræddersyet indsats på tværs af medlemsstaterne for at give sektoren mulighed for sikkert og gradvist at genoptage sine aktiviteter og blive mere robust og forberedt på fremtidige kriser. Samtidig har de kulturelle og kreative sektorer og industrier brug for et klart perspektiv.

Kommissionen har truffet en række foranstaltninger, der supplerer og støtter medlemsstaternes indsats, for at imødegå pandemiens konsekvenser for sektoren. De kulturelle og kreative sektorer og industrier har nydt godt af EU’s tværgående og øjeblikkelige reaktion og målrettet støtte fra EU’s finansieringsinstrumenter. De vil også modtage støtte til inklusiv og bæredygtig genopretning og resiliens under den nye flerårige finansielle ramme (2021-2027) og NextGeneration EU (5), (6).

Med den øgede vaccinationstilslutning, der giver anledning til optimisme om, at vaccination vil hjælpe os med i væsentlig grad at reducere spredningen af covid-19, er medlemsstaterne gradvist begyndt at overveje og gennemføre en ophævelse af restriktioner, herunder på kulturområdet, ved at tillade genåbning af kultursteder samt kulturelle aktiviteter og arrangementer. I betragtning af pandemiens dynamiske udvikling kræver disse skridt, at der træffes vanskelige beslutninger. Der er også store forskelle mellem de forskellige foranstaltninger, der træffes på nationalt plan.

Med henblik på at støtte medlemsstaterne i deres beslutningstagning blev der i meddelelsen »Coronavirus: en fælles vej mod en sikker genåbning af Europa« (7) bebudet EU-retningslinjer for en sikker genåbning af den kulturelle sektor inden for musik, audiovisuelle værker, udøvende kunstarter, udstillingsområder som f.eks. museer eller gallerier, biblioteker og kulturarv. Formålet med disse retningslinjer er at lette medlemsstaternes valg og fremme koordineringen af deres foranstaltninger på EU-plan. De omfatter to centrale dimensioner: en sikker genåbning af kultursektoren og en bæredygtig genopretning heraf.

Retningslinjerne fremlægges, samtidig med at der ses en gradvis forbedring af folkesundhedssituationen i EU (8) baseret på den seneste stigning i udbuddet af vacciner og vaccinationsniveauet og kombineret med færre nye smittetilfælde og dødsfald, flere befolkningsgrupper, der er beskyttet mod sygdommen, og eksisterende smitteforebyggende tiltag i alle medlemsstater (9). Selv om der helt sikkert er plads til optimisme, er smitte med sars-CoV-2 stadig udbredt i en stor del af EU/EØS, hvortil der skal lægges den yderligere trussel fra varianter, der giver anledning til bekymring, hvilket kræver fortsat overvågning, årvågenhed og omhyggelig risikovurdering.

II. EU-RETNINGSLINJER FOR EN SIKKER GENÅBNING AF DE KULTURELLE OG KREATIVE SEKTORER

Det er vigtigt at bemærke, at forsøgsarrangementer, der er organiseret i forskellige miljøer i de kulturelle og kreative sektorer og industrier i hele EU, har vist, at få covid-19-smittetilfælde har været forbundet med smitteoverførsel ved eller omkring kulturarrangementer. Specifikke krav til deltagelse og overvågning af data i opfølgningen af disse forsøg har været afgørende for en sikker organisering.

Disse EU-retningslinjer fastlægger en fælles EU-tilgang til koordineret og sikker genoptagelse af aktiviteter i de kulturelle og kreative sektorer og industrier. De har til formål at give den nødvendige fleksibilitet til at tage hensyn til de forskellige epidemiologiske situationer i medlemsstaterne, tilpasse sig fremskridtene med hensyn til at afbøde pandemien og sikre interoperabilitet med andre værktøjer og standarder på EU-plan og internationalt plan. De er baseret på input fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og udvekslinger med Udvalget for Sundhedssikkerhed (HSC) i maj 2021.

EU-retningslinjerne præsenteres i det følgende i form af:

—	generelle principper og indikatorer samt

—	anbefalinger.

Medlemsstaterne opfordres til at anvende retningslinjerne, som under fuld overholdelse af nærhedsprincippet forbliver frivillige.

1. Generelle principper og indikatorer for en sikker genåbning af kultursektoren

a) Vaccinationsdækning

Tilstrækkelig vaccinationsdækning i befolkningen er af afgørende betydning for en omfattende og sikker genåbning af samfundet, herunder kulturinstitutioner. Vi bevæger os gradvist hen imod målet om at vaccinere mindst 70 % af den voksne befolkning inden udgangen af denne sommer (10), men et betydeligt antal mennesker er endnu ikke blevet vaccineret. Det er derfor vigtigt at planlægge genindførelsen af sociale aktiviteter ved hjælp af en trinvis tilgang, der er baseret på erfaringer på hvert trin med hensyn til, hvordan smitterisikoen effektivt kan nedbringes, og på den underliggende epidemiologiske situation.

b) Miljøer og sammenhænge

Kulturinstitutioner omfatter en række forskellige miljøer (f.eks. indendørs kontra udendørs, gæster, der bevæger sig rundt kontra sidder på tildelte eller ledige pladser), hvor folk samles i forskellig grad. Det er vigtigt at være opmærksom på, i hvilket omfang man kan styre, hvordan folk bevæger sig rundt, og hvordan de interagerer. Foranstaltninger som f.eks. smitteforebyggende tiltag mindsker risikoen for smitteoverførsel, men kan ikke helt eliminere den. Beslutningen om at tillade en bestemt type arrangement bør derfor træffes på grundlag af en omhyggelig risikovurdering (11). Når medlemsstaterne åbner op for kulturelle aktiviteter, der tidligere har været lukket, bør de tage hensyn til indikatorerne i tabel 1 (befolkningsniveau) (12), 2 (individuelt niveau) og 3 (kulturinstitutionsniveau) (13).

Tabel 1

Indikatorer på befolkningsniveau

Indikator	Beskrivelse
Bagvedliggende epidemiologisk situation	Forekomsten af virus i samfundet har en direkte indvirkning på risikoen for potentiel smitteoverførsel alle steder, herunder hos kulturinstitutioner.
Vaccinationsdækning på befolkningsniveau	Sikring af en høj vaccinationsdækning på befolkningsniveau begyndende med dem, der har øget risiko for alvorlige tilfælde af covid-19, anses for at være den eneste bæredygtige tilgang til ophævelse af foranstaltninger og genåbning af samfundet, herunder kulturinstitutioner.
Forekomst af varianter, der kan omgå immunforsvaret, og som giver anledning til bekymring	Risikoen for smitteoverførsel fra vaccinerede eller tidligere smittede personer kan være større i områder med samfundsspredning af varianter, der kan omgå immunforsvaret, og som giver anledning til bekymring.

Tabel 2

Indikatorer på individuelt niveau

Indikator	Beskrivelse
Alderssammensætning og allerede eksisterende sygdomstilstande	At være ældre end 60 år og have en allerede eksisterende sygdomstilstand er risikofaktorer for alvorlige tilfælde af covid-19. De indberettede eksempler på sidstnævnte omfatter forhøjet blodtryk, diabetes, hjerte-kar-sygdomme, kronisk luftvejssygdom, kronisk nyresygdom, svækket immunforsvar, kræft og fedme.
Testning, vaccinationsstatus og tidligere smittede personer	En negativ hurtig antigentest ved indgangen til et kultursted kan mindske risikoen for, at smittede personer kommer ind. Der er en begrænset risiko for, at personer, der er blevet vaccineret, overfører covid-19 til andre besøgende og deltagere. Personer med tegn på tidligere infektion udgør ligeledes en lavere risiko for smitteoverførsel. Der er uvished omkring varigheden af denne beskyttende virkning fra infektionstidspunktet. Positive antistoftest betragtes ikke som tilstrækkeligt bevis for, at de testede personer ikke kan overføre smitte, og bør derfor ikke anvendes som kriterier for adgang til og deltagelse i kulturelle aktiviteter (14).
Gennemførelse af smitteforebyggende tiltag	At undgå fysisk kontakt og holde en fysisk afstand på 1-2 m anses for at være en vigtig forebyggende foranstaltning. Det at holde afstand er blevet fremmet bredt i Europa og resten af verden. Brugen af mundbind er forbundet med et lille til moderat fald i smitteoverførslen og kan anvendes som en supplerende foranstaltning til at mindske smitteoverførslen i indendørs rum og udendørsområder med mange mennesker. Det anbefales kraftigt at overholde foranstaltninger for åndedrætshygiejne under hele pandemien og som god praksis for forebyggelse af alle sygdomme, der kan overføres ved direkte kontakt som følge af luftvejssekreter. Det anbefales kraftigt at overholde foranstaltninger for håndhygiejne under hele pandemien og som god praksis for forebyggelse af alle sygdomme, der kan overføres ved direkte kontakt via luftvejssekreter eller fækalt/oralt.

Tabel 3

Indikatorer på kulturinstitutionsniveau

Indikator	Beskrivelse
Type arrangement	Udendørs arrangementer er forbundet med lavere risiko end indendørs arrangementer og bør foretrækkes, hvor det er muligt. I indendørs rum bør der sikres optimal udluftning i overensstemmelse med de gældende byggeforskrifter, idet der tages hensyn til stedets størrelse og antallet af besøgende/deltagere.
Fordeling af mennesker	Sars-CoV-2 er særlig overførbar i store menneskemængder. I situationer, hvor deltagerne bevæger sig rundt (sammenlignet med arrangementer, hvor folk sidder ned), er det desuden vanskeligere at sikre, at folk holder passende afstand. Tildeling af pladser udgør en merværdi, hvis der er behov for kontaktopsporing.
Arrangementets størrelse	Arrangementets størrelse hænger direkte sammen med kompleksiteten af potentiel kontaktopsporing, hvis positive tilfælde efterfølgende opdages. Kontaktopsporing efter store arrangementer med deltagere kan være vanskeligere at håndtere.

c) Koordinerings- og kommunikationsforanstaltninger

Det er vigtigt, at der findes mekanismer til at sikre koordinering og kommunikation mellem myndigheder og aktører i kultursektoren og mellem lokale og nationale/regionale myndigheder. Risikokommunikation, blandt andet ved hjælp af digitale midler, er også afgørende for at sikre, at offentligheden er velinformeret om den lokale kontekst, foranstaltninger, der skal følges i tilfælde af mistanke om covid-19, hvordan man får adgang til sundhedspleje osv., navnlig fordi publikum til større arrangementer eller i større institutioner kan komme fra andre regioner eller andre lande. Klare retningslinjer og klarhed om, hvornår foranstaltninger træder i kraft eller bliver lempet, er afgørende for at støtte sektoren.

d) Solid og løbende overvågning

På grundlag af arrangementer, der organiseres på tværs af EU, er kravene til deltagelse og opfølgning af deltagere med henblik på kontaktopsporing med det formål at undersøge, om sådanne arrangementer kan organiseres på en sikker måde, blevet afprøvet (15). Disse forsøg viser, at medlemsstaterne fortsat bør overveje muligheden for at give deltagere i kulturarrangementer og ved kultursteder adgang på visse betingelser, samtidig med at der tages højde for ovennævnte risikovurdering. Solid overvågning bør forblive en integreret del af alle masseforsamlinger for at forhindre, at sådanne arrangementer bliver »superspreder-begivenheder«.

2. Anbefalinger med hensyn til sundhedsprotokoller for kulturinstitutioner

Ud over ECDC’s risikovurderinger og anbefalinger fra relevante sundhedsmyndigheder, navnlig Verdenssundhedsorganisationen, bør nedenstående anbefalinger være retningsgivende for udformningen og gennemførelsen af foranstaltninger og protokoller i medlemsstaterne med henblik på genoptagelse af kulturelle tjenester og arrangementer. De har til formål at støtte en koordineret tilgang i overensstemmelse med specifikke nationale/regionale/lokale forhold og at garantere mere sikre vilkår for publikum, fagfolk inden for den kulturelle sektor og kulturarbejdere gennem anvendelse af sundhedsprotokoller i de kulturelle og kreative sektorer og industrier.

Medlemsstaterne opfordres i deres udarbejdelse af foranstaltninger og protokoller for kulturinstitutioner til

—	at arbejde tæt sammen med interesserede parter og sikre, at foranstaltningerne er skræddersyede og står i et rimeligt forhold til tjenestens størrelse og karakter. Medlemsstaterne bør overveje at støtte deres gennemførelse

—	regelmæssigt at revurdere og tilpasse foranstaltningerne med henblik på at beskytte befolkningens og arbejdstagernes sundhed under hensyntagen til al relevant ekspertise og alle relevante overvejelser i lyset af det aktuelle folkesundhedsbehov

—	at sikre en tæt tværsektoriel koordinering mellem lokale og/eller nationale offentlige sundhedsmyndigheder og kulturinstitutioner for at sikre, at de seneste regler og forskrifter i et givet geografisk område deles og anvendes, og at gennemførelsen af dem overvåges, samt

—	at anvende de foreslåede foranstaltninger og protokoller ens for alle kulturinstitutioner, uanset om de er statslige, private, selvstyrende eller af anden karakter.

Følgende foranstaltninger anbefales (16):

Medlemsstaterne bør fortsætte med at anvende en strategisk, trinvis tilgang, der begynder med en gradvis åbning og et begrænset antal deltagere. Antallet kan øges, hvis den epidemiologiske situation ikke forværres (f.eks. som følge af en øget forekomst af varianter, der giver anledning til bekymring), og vaccinationsdækningen skrider tilstrækkeligt frem.

Kulturinstitutioner bør have en beredskabsplan, der beskriver de foranstaltninger, der skal træffes for at forhindre overførsel af sars-CoV-2 under et arrangement/i institutionen. Der bør til enhver tid stilles en specifik handlingsplan med en udførlig beskrivelse af personalets roller og ansvarsområder til rådighed for alt personale. Dette bør omfatte indsatsprotokoller i tilfælde af, at der opdages tilfælde af covid-19.

Arbejdsgivere i kulturinstitutioner bør også sikre, at personalet kan følge så mange anbefalinger om smitteforebyggende tiltag, som det er praktisk muligt. Dette kan omfatte tilstrækkelige bestemmelser om passende beskyttelse, reduktion af antallet af medarbejdere på stedet, minimering af antallet og varigheden af fysiske kontakter med andre mennesker, mulighed for hjemmearbejde, forskudte pauser, maksimering af brugen af elektronisk kommunikation og passende uddannelse af alt personale (17).

4)	Arbejdsgiverne bør lette og fremme deres ansattes adgang til covid-19-vaccination i henhold til de nationale planer, da kulturarbejdere kommer i kontakt med offentligheden og med andet personale.

5)	Offentligheden bør modtage alle nødvendige oplysninger på en lettilgængelig måde, blandt andet ved hjælp af digitale midler, inden ankomsten og på stedet, om alle gældende retningslinjer fra lokale offentlige sundhedsmyndigheder og specifikke foranstaltninger på kulturstedet.

Adgang til kulturinstitutioner kan gøres betinget af dokumentation for en negativ covid-19-test (RT-PCR-test eller hurtig antigentest) og/eller vaccination og/eller dokumentation for en covid-19-diagnose inden for visse tidsperioder, dvs. svarende til EU’s digitale covidcertifikat. Institutionerne kan også overveje at tilbyde hurtige antigentest ved indgangen, hvis dette er muligt. Afhængigt af den lokale epidemiologiske situation (f.eks. forekomst af varianter, der kan omgå immunforsvaret) kan dette krav udvides til at omfatte fuldt vaccinerede personer.

Institutionerne bør sikre, at de har adgang til publikums kontaktoplysninger, i tilfælde af at disse er nødvendige for kontaktopsporing. Kontaktopsporingsforanstaltninger bør være strengt begrænset til at håndtere covid-19-udbruddet. Institutionerne bør gøre deltagerne opmærksomme på muligheden for at anvende mobile kontaktopsporingsapps, da de er nyttige til at underrette om tæt kontakt med personer, der bliver syge efter arrangementerne. Mange medlemsstater udbyder sådanne apps, som er oprettet i overensstemmelse med den fælles EU-værktøjskasse fra e-sundhedsnetværket om mobilapplikationer til støtte for kontaktopsporing i forbindelse med EU’s bekæmpelse af covid-19, og nogle arbejder på at forbedre dem med yderligere funktioner, f.eks. med digital kontaktopsporing ved tilstedeværelse med henblik på at underrette store forsamlinger om covid-19-hotspots.

8)	Deltagere i store arrangementer bør overvåges, og udbrud bør indkredses og undersøges med henblik på at forbedre forståelsen af tilgange til at tilrettelægge en sikker genåbning af kulturelle aktiviteter.

Institutionerne bør iværksætte målrettede foranstaltninger for at sikre, at der holdes afstand på fællesarealer, hvor folk kan forventes at samles i længere tid (dvs. i mere end 15 minutter), f.eks. ved at begrænse antallet af gæster i hver fælles facilitet (dvs. restauranter, caféer, beværtninger, lobbyer, køer i og omkring kultursteder). Hvis der ikke kan holdes tilstrækkelig afstand, bør det overvejes nøje, om deltagerne skal bære mundbind, selv hvis kulturstedet ligger i et åbent rum.

10)	Ud over at holde afstand bør der gennemføres specifikke personlige beskyttelsesforanstaltninger (f.eks. håndhygiejne og åndedrætshygiejne) samt rengørings- og desinfektionsprotokoller (18).

11)	Håndhygiejne er et vigtigt smitteforebyggende tiltag, og betydningen heraf bør kommunikeres klart. Institutionerne bør sikre nem adgang til faciliteter for håndvask med flydende sæbe, engangshåndklæder eller automatiske tørreapparater og håndsprit.

12)

Både personalets og offentlighedens brug af mundbind bør betragtes som en supplerende foranstaltning (hvis en afstand på 1-2 m ikke kan garanteres) og ikke som en erstatning for centrale forebyggelsesforanstaltninger. Hensigtsmæssig brug af mundbind er vigtig og bør forklares for aktører og publikum, navnlig hvor/når der ikke kan holdes afstand (19).

13)	I lukkede rum anbefales det at øge hyppigheden af udluftninger og at få så meget udeluft ind som muligt ved naturlig eller mekanisk udluftning afhængigt af institutionen (20).

14)	Det er af afgørende betydning, at overflader, der hyppigt berøres, rengøres så ofte som muligt (mindst én gang dagligt og om muligt oftere) (21).

15)	Overvågning af gennemførelsen af kravene bør støttes nøje.

III. TILTAG TIL STØTTE FOR EN BÆREDYGTIG GENOPRETNING AF DE KULTURELLE SEKTORER

Genåbningen af kulturstederne bør ledsages af en række tiltag, som skal sikre bæredygtig genopretning og robusthed i hele sektoren i overensstemmelse med den seneste opdatering af EU’s industristrategi (22) og i overensstemmelse med statsstøttereglerne. Medlemsstaterne kan anvende disse tiltag i tæt samarbejde med de kulturelle sektorer og delsektorer med henblik på at støtte deres genopretning og gøre dem mere robuste.

a) EU-værktøjer til at lette genåbningen

På Kommissionens anmodning har Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) fremlagt sundheds- og sikkerhedsprotokoller for at forebygge spredningen af covid-19 i turismeøkosystemet. Disse vedrører specifikt visse kulturelle sektorer. Initiativet omfatter også et særligt mærke, det europæiske covid-19-Safety Seal-mærke for turisme (European Tourism COVID-19 safety seal), som medlemsstaterne kan stille til rådighed. Medlemsstaterne kan også hjælpe kulturorganisationer, der ønsker at drage fordel af Safety Seal-mærket, med at gøre brug af de forskellige EU-finansieringsmuligheder, der er til rådighed for turisme og kultur, med henblik på at dække de potentielle omkostninger i forbindelse med gennemførelsen heraf (23).

Som led i deres nationale løsninger kan medlemsstaterne beslutte og opfordres til at anvende EU’s digitale covidcertifikat (24) til sikker adgang til og deltagelse i kulturelle aktiviteter (25). Anvendelse af EU’s digitale covidcertifikat vil forenkle de formaliteter, der berører borgerne i forbindelse med rejser til andre medlemsstater og deltagelse i kulturarrangementer.

Medlemsstaterne bør udnytte mulighederne i Genåbne EU-webplatformen (26), som indeholder vigtige oplysninger, blandt andet om åbningen af kultursteder, der giver europæerne mulighed for trygt at planlægge deres rejse. Medlemsstaterne bør fortsat levere rettidige og validerede oplysninger om kultursteder til denne platform.

Medlemsstaternes lokale forvaltninger opfordres til at anvende »Cultural gems« (27) — en åben kortlægningsplatform for kulturelle og kreative steder i Europa — til at give besøgende oplysninger om kultur i byer for derved at støtte kulturturismen. Lokale myndigheder kan inddrage lokale beboere i kortlægningsprocessen.

b) Genopbygning af tilliden ved at nå ud til mistede publikumsgrupper

Medlemsstaterne bør hjælpe med at udforme og fremme nye forretningsmodeller og innovative ordninger, der imødekommer behovet for at øge sektorernes kapacitet til at komme ud af krisen.

Sektorerne har også eksperimenteret med nye former for kontakt med deres publikum gennem digitale teknologier, f.eks. på det audiovisuelle område, hvor biografer samarbejdede med onlineplatforme, eller inden for udøvende kunstarter og musik. På tværs af sektorer er festivaler også gået i gang med innovative onlinemodeller for at nå ud til publikum.

Under programmet Et Kreativt Europa er der iværksat et nyt værktøj, »Perform Europe«, som skal støtte innovative, inklusive og bæredygtige distributionsmodeller og turnémodeller i sektoren for udøvende kunstarter (28). En innovativ ordning til støtte for en bæredygtig genopretning af Europas musiksektor vil også blive gjort tilgængelig i 2021 (29).

c) Forsøg med nye måder, hvorpå man kan fremme kulturelt indhold og reagere på ændringer i publikums adfærd

Medlemsstaterne bør hjælpe sektoren med at tilpasse sig nye samfundsmæssige behov efter pandemien ved at kombinere tiltag rettet mod det digitale og det fysiske miljø. Foranstaltninger til fremme af inddragelse og forståelse af det digitale publikum bør fremmes.

I andet halvår af 2021 vil Kommissionen nedsætte en ekspertgruppe om forståelse af det digitale publikum, der skal fokusere på erfaringerne fra covid-relaterede praksisser og innovative løsninger til at fastholde publikum og opbygge et nyt publikum online. Medlemsstaterne opfordres til at stille ekspertise til rådighed for denne gruppe og til at gennemføre relevant god praksis, der følger af dens arbejde.

d) Tilpasning af kulturtilbuddet til specifikke mål og forskellige miljøer og styrkelse af forbindelsen mellem kultur og trivsel

Medlemsstaterne opfordres til at fremme en stærkere forbindelse mellem kultur, uddannelse og trivsel. De bør støtte sektoren i dens bestræbelser på at imødekomme behovene hos de grupper, der er særlig berørt af pandemien, og sikre, at sårbare gruppers adgang til kultur forbliver en prioritet. Kommissionen har iværksat en forslagsindkaldelse med henblik på at støtte bottom up-politikudvikling for kultur og trivsel (30).

e) Lettere adgang til investeringer i strategier, der fremmer bæredygtighed og robusthed i sektoren

Det er afgørende, at medlemsstaterne drager fuld fordel af genopretnings- og resiliensfaciliteten (31) for at gøre det muligt at komme på fode igen efter at have lidt under pandemiens negative indvirkninger og for at gøre de kulturelle og kreative sektorer og industrier mere robuste over for fremtidige kriser ved at imødegå de strukturelle udfordringer, de står over for.

Medlemsstaterne bør også arbejde tæt sammen med regioner og lokale myndigheder for bedst muligt at udnytte de kulturmuligheder, der er knyttet til samhørighedspolitikken i programmeringsperioden 2021-2027 (32).

Medlemsstaterne bør fortsætte med at undersøge mulighederne for supplerende finansiering af kulturarven. Sammen med kulturinstitutioner bør de overveje, hvordan man kan fremme og gennemføre de resultater af bedste praksis på tværs af EU, som Kommissionen for nylig har kortlagt (33).

Medlemsstaterne bør også undersøge mulighederne for at anvende blandede kilder til at hjælpe med at lette den ekstra finansielle byrde, der er forbundet med genåbning (f.eks. omkostningerne ved at anvende sundhedsprotokoller og gennemførelsesforanstaltninger, som f.eks. uddannelse af personale og kommunikation til publikum).

f) Investering i færdigheder, digital uddannelse og digital kapacitetsopbygning

Medlemsstaterne og de kulturelle og kreative sektorer og industrier opfordres til at fremme nye uddannelsesmodeller, peerlæring og opkvalificering for at give kulturarbejdere og fagfolk inden for den kulturelle sektor de nye færdigheder, der er nødvendige for den digitale genopretning.

På EU-plan vil »pagten for færdigheder« (34) lette interesserede parters adgang til oplysninger. Med dagsordenen for færdigheder i Europa (35) støttes digitale færdigheder, herunder digitale intensivkurser for SMV’er og programmet for »digitale frivillige« til opkvalificering af den nuværende SMV-arbejdsstyrke på digitale områder.

Programmet Et Kreativt Europa vil fortsat støtte fagfolk ved at udstyre dem med de færdigheder, der er nødvendige for fuldt ud at udnytte de muligheder, der ligger i digitale teknologier, både til kreative og forretningsmæssige formål. I 2021 blev støtte til udvikling af digitale værktøjer til fremme af omstilling og forbedring af konkurrenceevnen på programområdet Kultur markeret som en mulig prioritet for alle sektorer og som en del af relevant kapacitetsopbygning specifikt for fagfolk inden for musik og kulturarv. Gennem tiltaget vedrørende færdigheder og talentudvikling under programmet Et Kreativt Europa vil der fortsat blive ydet støtte til branchefolk på det audiovisuelle område.

Det nye program for et digitalt Europa (36) vil udgøre en væsentlig ressource i forbindelse med at sætte medlemsstaterne og de kulturelle og kreative sektorer og industrier i stand til at skabe synergier på tværs af digitale forvaltere og styrke den digitale kapacitetsopbygning.

Medlemsstaterne opfordres til at overvåge udviklingen og resultaterne af CHARTER-projektet, den igangværende alliance under Erasmus+ vedrørende sektorspecifikke færdigheder på kulturarvsområdet (37).

g) Formidling af data og opfølgning på forsøgsarrangementer

Medlemsstaterne opfordres til at indsamle og formidle data om resultaterne af og sikkerheden ved kulturelle forsøgsarrangementer for at støtte udvekslingen af oplysninger på tværs af de kulturelle og kreative sektorer og industrier og, hvor det er relevant, med forskersamfundet.

h) Flere midler under nye EU-programmer

Medlemsstaterne bør formidle oplysninger til de kulturelle og kreative sektorer og industrier om nye finansieringsmuligheder under den nye (2021-2027) generation af EU-programmer. Kulturmyndigheder og -organisationer bør tilskyndes til at udnytte det potentiale, der ligger i programmer som f.eks. Et Kreativt Europa og Horisont Europa, som har øremærket en væsentlig større del af deres budget til de kulturelle og kreative sektorer og industrier. For at imødekomme sektorernes mest presserende behov vil det supplerende program Et Kreativt Europa fremskynde sin støtte ved at stille 728 mio. EUR til rådighed i 2021 og 2022.

I efteråret 2021 vil Kommissionen med udgangspunkt i det interaktive onlineværktøj, der blev udviklet i foråret 2021 for den audiovisuelle sektor og mediesektoren, offentliggøre en særlig onlinevejledning om EU-finansiering til kultur, der omfatter over 15 EU-fonde, og som medlemsstaterne og interesserede parter opfordres til at anvende.

i) Momssatser og andre foranstaltninger

Medlemsstaterne opfordres til at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for arbejdstagere i de kulturelle sektorer, navnlig for så vidt angår kunstnere, samt for de fagfolk inden for den kulturelle sektor, hvis job er ekstremt usikre. For at fremme omstillingen til et mere digitalt og bæredygtigt kulturelt økosystem kan medlemsstaterne ønske at anvende en række foranstaltninger, lige fra investeringer til tilskud, i overensstemmelse med statsstøttereglerne for at hjælpe med at bevare job og arbejdstagerrettigheder i de kulturelle og kreative sektorer og industrier. Medlemsstaterne har allerede adgang til lavere momssatser på tjenesteydelser, der leveres af den kulturelle sektor, hvilket giver dem mulighed for at anvende, hvad de anser for at være de mest hensigtsmæssige momssatser, med henblik på at støtte denne sektor.

Med hensyn til statsstøtte dækker de midlertidige rammebestemmelser til støtte for økonomien som reaktion på covid-krisen (38) alle sektorer, herunder de kulturelle og kreative sektorer og industrier. De fleste anmeldte ordninger har dækket en række sektorer, så det er umuligt at angive det nøjagtige støttebeløb, der er ydet til de kulturelle og kreative sektorer og industrier inden for disse rammebestemmelser. Ved udgangen af maj 2021 beløb de anmeldte specifikke statsstøtteordninger til støtte for de kulturelle og kreative sektorer og industrier sig imidlertid til ca. 268 mio. EUR (39).

j) Kunstnernes arbejdsvilkår

Kunstnernes status og arbejdsvilkår vil være et vigtigt emne for EU-samarbejdet om kultur. I april 2021 indkaldte Kommissionen til en Voices of Culture-dialog med 47 organisationer i den kulturelle og kreative sektor (40), og en ny gruppe af eksperter fra medlemsstaterne vil påbegynde sit arbejde i efteråret 2021. Kommissionen fører fortsat en sektorspecifik social dialog med organisationer for udøvende kunstarter gennem udvalget om live optræden (Committee on Live Performance) (41). Kommissionen har også iværksat en EU-undersøgelse om musikskaberes sundhed og trivsel (42).

IV. NÆSTE SKRIDT

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af retningslinjerne i denne meddelelse. Det vil lette rettidig udveksling af oplysninger om gennemførelsen af foranstaltninger vedrørende en sikker genåbning af de kulturelle sektorer i Europa mellem ECDC og medlemsstaternes repræsentanter. På EU-plan vil der blive organiseret en fokuseret drøftelse med de kulturelle og kreative sektorer og industrier om anvendelsen af nærværende anbefalinger og om resultaterne af forsøgene og deres relevans for en sikker og vedvarende genåbning af de berørte sektorer. Resultaterne af disse drøftelser bør også danne grundlag for EU’s fremtidige politiksamarbejde om kultur.

(1) Covid-19-pandemiens betydning for den mentale sundhed blev behandlet på en konference den 10. maj 2021, https://ec.europa.eu/health/non_communicable_diseases/events/ev_20210510_en.

(2) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene »Annual Single Market Report 2021«, der ledsager meddelelsen »Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020: Opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning« (SWD(2021) 351) af 5. maj 2021.

(3) Rebuilding Europe – the cultural and creative economy before and after the COVID-19 crisis, EY (januar 2021).

(4) Annual Single Market Report 2021 (Årlig rapport om det indre marked 2021).

(5) https://ec.europa.eu/culture/resources/coronavirus-response

https://ec.europa.eu/info/strategy/recovery-plan-europe_da

(6) For at styrke udvekslingen af god praksis i sektorerne og blandt EU-medlemsstaterne lancerede Kommissionen to nye platforme i foråret 2020: Creatives Unite, en platform for og af de kulturelle og kreative sektorer og industrier og en platform for EU’s medlemsstater, der giver repræsentanter for kulturministerierne mulighed for at udveksle god praksis.

(7) https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/communication-safe-sustained-reopening_en.pdf

(8) ECDC’s side for ugentlige landeoversigter vedrørende covid-19: https://www.ecdc.europa.eu/en/covid-19/country-overviews

(9) »ECDC Rapid Risk Assessment: Assessing SARS-CoV-2 circulation, variants of concern, non-pharmaceutical interventions and vaccine rollout in the EU/EEA 15th Update« af 10. juni 2021, https://www.ecdc.europa.eu/en/publications-data/rapid-risk-assessment-sars-cov-2-circulation-variants-concern

(10) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52021DC0035

(11) Der er udviklet et risikovurderingsværktøj for planlæggere af arrangementer, der involverer store menneskemængder: https://www.who.int/publications/i/item/10665-333185. Det europæiske covid-19-prognosecenter kan også bidrage til planlægningen af større arrangementer ved at udarbejde prognoser for udbrud.

(12) Data om den bagvedliggende epidemiologiske situation findes i ECDC’s ugentlige landeoversigt vedrørende covid-19. Data om vaccinationsdækning kan findes i ECDC’s covid-19-vaccinetracker-oversigt, og oplysninger om udbredelsen af varianter kan findes i ECDC’s oversigt over sars-CoV-2-varianter.

(13) Andre oplysninger og indikatorer, der kan understøtte risikovurderingen, omfatter: a) resultatdata om overførsel af sars-CoV-2 fra kulturelle forsøgsarrangementer, b) data om risikoen for overførsel af sars-CoV-2 for fuldt vaccinerede personer i mellemstore til store forsamlinger af personer med blandet eller ukendt vaccinationsstatus i fuld overensstemmelse med EU’s regler om privatlivets fred og databeskyttelse og c) data om sars-CoV-2-smitterisikoen for uvaccinerede og tidligere smittede personer i mellemstore til store forsamlinger af personer med blandet eller ukendt vaccinationsstatus i fuld overensstemmelse med EU’s regler om privatlivets fred og databeskyttelse.

(14) https://www.ecdc.europa.eu/en/publications-data/use-antibody-tests-sars-cov-2-context-digital-green-certificates

(15) Resultater af undersøgelser, som f.eks. undersøgelsen fra det tekniske universitet i Berlin om smitte gennem aerosolpartikler ved kultursteder (GCF 2/2021 — officielt link: http://dx.doi.org/10.14279/depositonce-11401), giver et videnskabeligt grundlag for at tilskynde til genoptagelse af kulturelle aktiviteter. Forskning offentliggjort i december 2020 af Institut Pasteur fremhævede, at kulturarrangementer spillede en minimal rolle i spredningen af virusset, idet kun 2,2 % af de positive tilfælde, der var mistanke om (ikke-dokumenterede tilfælde), stammede fra et kulturarrangement. Se citat på side 7, næstsidste afsnit i dette dokument, som kun findes på fransk. To centrale eksempler på sikre forsøg i forbindelse med kulturarrangementer: pilotarrangement i Barcelona den 27. marts: https://www.thelancet.com/journals/laninf/article/PIIS1473-3099(21)00268-1/fulltext; koncert i Accor Arena, Paris, den 29. maj (https://www.culturematin.com/publics/securite-accueil/live-le-concert-test-de-l-accor-hotel-arena-s-est-il-bien-passe.html?nl=103306&utm_source=email&utm_id=219248&utm_campaign=newsletter-2021-06-03).

Yderligere eksempler kan findes her: https://creativesunite.eu

(16) I lyset af den epidemiologiske situation, ECDC’s seneste hurtige risikovurdering (10. juni 2021): https://www.ecdc.europa.eu/en/publications-data/rapid-risk-assessment-sars-cov-2-circulation-variants-concern

(17) https://osha.europa.eu/da/themes/covid-19-resources-workplace

(18) Guidelines for the implementation of non-pharmaceutical interventions against COVID-19 https://www.ecdc.europa.eu/en/publications-data/covid-19-guidelines-non-pharmaceutical-interventions

(19) Using face masks in the community: first update - Effectiveness in reducing transmission of COVID-19, ECDC: https://www.ecdc.europa.eu/en/publications-data/using-face-masks-community-reducing-covid-19-transmission

(20) Heating, ventilation and air-conditioning systems in the context of COVID-19: first update, ECDC: https://www.ecdc.europa.eu/en/publications-data/heating-ventilation-air-conditioning-systems-covid-19

(21) https://www.ecdc.europa.eu/en/publications-data/disinfection-environments-covid-19.

(22) https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/europe-fit-digital-age/european-industrial-strategy_da I EU’s industristrategi er sektoren udpeget som et af de 14 industrielle økosystemer for inklusiv og bæredygtig genopretning og den dobbelte (grønne og digitale) omstilling af EU’s økonomi.

(23) https://ec.europa.eu/growth/content/new-european-tourism-covid-19-safety-seal-available_en Den nye CEN-workshopaftale for turistbranchen indeholder også protokoller for museer, kulturarvssteder, nattelivsøkonomien, udøvende kunstarter og udstillinger.

(24) EU’s digitale covidcertifikat — Consilium (europa.eu).

(25) Ved at fastsætte det nødvendige retsgrundlag for behandling af personoplysninger i national ret, som skal være i overensstemmelse med EU’s databeskyttelseslovgivning.

(26) Genåbning af EU (europa.eu)

(27) https://culturalgems.jrc.ec.europa.eu

(28) Perform Europe.

(29) Forberedende foranstaltning for 2020 "Music Moves Europe:Innovative support scheme for a sustainable music ecosystem.

(30) Forberedende foranstaltning — bottom-up-politikudvikling for kultur og trivsel i Unionen |Kultur og kreativitet (europa.eu).

(31) Genopretnings- og resiliensfaciliteten |Europa-Kommissionen (europa.eu).

(32) Samhørighedspolitik 2021-2027 — Regionalpolitik — Europa-Kommissionen (europa.eu).

(33) Kommissionen hjalp med at kortlægge metoder til at øge finansieringen af kultur og kulturarv ud over offentlige tilskud på en workshop om supplerende finansiering af kulturarv i januar 2021. Over 100 eksempler på god praksis blev kortlagt og offentliggjort. To EU-finansierede projekter giver yderligere indsigt: Circular models leveraging investments in cultural heritage adaptive reuse (CLIC) — finansieret gennem Horisont 2020; og Financing impact on regional development of cultural heritage valorisation (FINCH) — finansieret gennem Interreg Europe. Se også: https://ec.europa.eu/culture/cultural-heritage/funding-opportunities-cultural-heritage

(34) En pagt for færdigheder — Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion — Europa-Kommissionen (europa.eu)

(35) EUR-Lex — 52016DC0381 — DA — EUR-Lex (europa.eu)

(36) DIGITALEUROPE - The voice of digitally transforming industries in Europe.

(37) Home - CHARTER (charter-alliance.eu).

(38) EUR-Lex — 52020XC0320(03) — DA — EUR-Lex (europa.eu)

(39) Listen over vedtagne afgørelser i henhold til de midlertidige rammebestemmelser findes på: Competition - State aid - State aid rules and coronavirus - European Commission (europa.eu).

(40) Status and Working Conditions of Artists and Cultural and Creative Professionals – Voices of Culture.

(41) Sectoral social dialogue - Employment, Social Affairs & Inclusion - European Commission (europa.eu)

(42) https://ec.europa.eu/culture/sectors/music/music-moves-europe

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

5.7.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 262/24

Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33

(2021/C 262/11)

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1)

MEDDELELSE AF EN STANDARDÆNDRING TIL ÆNDRING AF ENHEDSDOKUMENTET

»Bordeaux«

PDO-FR-A0821-AM06

Meddelelsesdato: 7. maj 2021

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN VEDTAGNE ÆNDRING

1. Henvisning til den officielle geografiske kode

Listen over kommuner er blevet ajourført på grundlag af den officielle geografiske kode 2020.

Denne ændring er alene redaktionel, det geografiske område er ikke blevet ændret.

Punkt 6 og 9 i enhedsdokumentet ændres som følge af denne ændring.

2. Indførelse af tilpasningsegnede sorter

Vinstokbestanden til rødvin omfatter nu også de tilpasningsegnede sorter Arinarnoa, Castets, Marselan og Touriga nacional. Disse druesorter er sene sorter, hvilket kan være en fordel i forbindelse med klimaforandringerne. Desuden er disse sorter mere modstandsdygtige over for skimmel og meldug. Disse fire sorter er egnede til fremstilling af komplekse og kraftige vine med en god struktur og en intens farve, hvilket stemmer overens med de typiske kendetegn for rødvin med betegnelsen Bordeaux.

Vinstokbestanden til hvidvin omfatter nu også de tilpasningsegnede sorter Alvarinho og Liliorila. Disse sorter er ligeledes sene sorter, der har en god resistens over for skimmel og har organoleptiske egenskaber, der stemmer overens med de egenskaber, der er kendetegnende for betegnelsen Bordeaux.

Vinstokbestanden til rosévin omfatter nu også de tilpasningsegnede sorter Arinarnoa, Castets, Marselan, Touriga nacional, Alvarinho og Liliorila.

Andelen af disse sorter er begrænset til 5 % af vinstokbestanden og 10 % af sammenstikningen af den pågældende farve.

Enhedsdokumentet berøres ikke af disse ændringer.

3. Ændring af unge vines farveintensitet

Farveintensiteten er blevet tilpasset for clairet-vine og ændres fra højst 2,5 til højst 3 (dette svarer til summen af målingerne af vinens optiske tæthed ved 420 nm, 520 nm og 620 nm) for bedre at tage højde for virkeligheden, som den ser ud for vine med betegnelsen Bordeaux.

Enhedsdokumentet berøres ikke af disse ændringer.

4. Afgrænset parcelområde

Datoen den 11. februar 2021 er blevet tilføjet i bilaget, der indeholder en liste over møderne i det kompetente nationale udvalg, der har godkendt det afgrænsede parcelområde.

Formålet med denne ændring er at indføje tidspunktet for den kompetente nationale myndigheds godkendelse af en ændring af det afgrænsede parcelområde inden for det geografiske produktionsområde. Med afgrænsningen af parcelområdet inden for det geografiske produktionsområde kan de parceller, der egner sig til produktion af vin med den beskyttede oprindelsesbetegnelse, udpeges.

Enhedsdokumentet berøres ikke af disse ændringer.

5. Tilknytning til oprindelsesstedet

På grund af kommunesammenlægningen er tilknytningen til oprindelsesstedet gennemgået med henblik på en ajourføring af antallet af kommuner.

Punkt 8 i enhedsdokumentet ændres.

6. Henvisning til kontrolstrukturen

Affattelsen af henvisningen til kontrolstrukturen er blevet gennemgået for at harmonisere affattelsen med andre produktspecifikationer. Denne ændring er alene redaktionel. Denne ændring medfører ikke en ændring af enhedsdokumentet.

ENHEDSDOKUMENT

1. Betegnelse(r)

»Bordeaux«

2. Type geografisk betegnelse

BOB – beskyttet oprindelsesbetegnelse

3. Kategorier af vinavlsprodukter

Vin

4. Beskrivelse af vinen/vinene

Tørre, stille hvidvine

KORT TEKSTBESKRIVELSE

De tørre, stille hvidvine har:

—	et minimalt naturligt alkoholindhold på 10 % vol.

—	et indhold af gæringsdygtigt sukker ≤ 3 g/l. Dette indhold kan øges til 5 g/l, hvis det totale syreindhold er ≥ 2,7 g/l H2SO4.

Efter berigelse er det totale alkoholindhold ≤ 13 % vol.

Inden aftapningen har de:

—	et indhold af flygtig syre på ≤13,26 meq/l

—	et totalt svovldioxidindhold på ≤180 mg/l

De øvrige analysestandarder er i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

Hvidvine fremstillet af druesorten Sauvignon B er meget aromatiske, friske og frugtagtige med blomster- og citrusnoter. Semillon B tilfører volumen og fedme, mens tilføjelsen af Muscadelle B giver blomsteragtige aromaer. I sammenstikninger tilfører de sekundære druesorter syre og citrusnoter. Disse friske vine er velegnede til at blive drukket unge (et eller to år).

GENERELLE ANALYTISKE KARAKTERISTIKA

Generelle analytiske karakteristika
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.):
Minimalt virkeligt alkoholindhold (% vol.)
Minimalt totalt syreindhold:
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq pr. liter):	18
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i milligram pr. liter):	200

Stille hvidvine med restsukker

KORT TEKSTBESKRIVELSE

De tørre, stille hvidvine med gæringsdygtigt sukker har:

—	et minimalt naturligt alkoholindhold på 10,5 % vol.

—	et indhold af gæringsdygtigt sukker på > 5 g/l og ≤ 60g/l.

Efter berigelse er det totale alkoholindhold ≤ 13,5 % vol.

Inden aftapningen har de:

—	et indhold af flygtig syre på ≤13,26 meq/l

—	et totalt svovldioxidindhold på ≤250 mg/l

De øvrige analysestandarder er i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

Hvidvine med gæringsdygtigt sukker er bygget op omkring Semillon B, der giver runde, fyldige vine med en intens farve, en aroma af syltede frugter, der kan sammenstikkes med Sauvignon B, som dermed tilfører friskhed. De kan gemmes i nogle år, men kan også drikkes unge.

GENERELLE ANALYTISKE KARAKTERISTIKA

Generelle analytiske karakteristika
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.):
Minimalt virkeligt alkoholindhold (% vol.)	10
Minimalt totalt syreindhold:
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq pr. liter):	18
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i milligram pr. liter):	250

Stille rosévine

KORT TEKSTBESKRIVELSE

Stille rosévine har:

—	et minimalt naturligt alkoholindhold på 10 % vol.

—	et indhold af gæringsdygtigt sukker på ≤ 3 g/l. Dette indhold kan øges til 5 g/l, hvis det totale syreindhold er på ≥ 2,7 g/l H2SO4

—	en ændret farveintensitet (DO420 + DO520 + DO620) ≤ 1,1.

Efter berigelse er det totale alkoholindhold ≤ 13 % vol.

Inden aftapningen har de

—	et indhold af flygtig syre på ≤13,26 meq/l

—	et totalt svovldioxidindhold på ≤180 mg/l

De øvrige analysestandarder er i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

Rosévinenes farve går fra svagt rosa til en lidt stærkere rosa alt efter den anvendte teknik (direkte presning, let udblødning eller »saignée«) og har en frugt- eller blomsteragtig aromapalet, som underbygges af en harmonisk balance mellem fyldighed og livlighed. De er generøse i munden. Disse vine er velegnede til at blive drukket unge (et eller to år).

GENERELLE ANALYTISKE KARAKTERISTIKA

Generelle analytiske karakteristika
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.):
Minimalt virkeligt alkoholindhold (% vol.)
Minimalt totalt syreindhold:
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq pr. liter):	18
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i milligram pr. liter):	200

Stille rødvine

KORT TEKSTBESKRIVELSE

Stille rødvine har:

—	et minimalt naturligt alkoholindhold på 10,5 % vol.

—	et indhold af gæringsdygtigt sukker på ≤ 3 g/l

—	et indhold af æblesyre på ≤ 0,3 g/l.

Efter berigelse er det totale alkoholindhold ≤ 13,5 % vol.

Inden aftapningen har de:

—	et indhold af flygtig syre på ≤13,26 meq/l

—	et totalt svovldioxidindhold på ≤140 mg/l

De øvrige analysestandarder er i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

Rødvinene, hvor druesorten Merlot N ofte er dominerende, er bløde, frugtagtige og let syrlige. I år med stærk modning kan de gøres friskere ved hjælp af syrligheden fra druesorterne Petit Verdot N og Cot N. Den mest anvendte sammensætning er dog Merlot N i kombination med Cabernet Sauvignon N og i mindre omfang med Cabernet Franc N. Sidstnævnte druesorter giver vinene en aromatisk kompleksitet og en tanninstyrke, som bevirker, at de bevarer og udvikler deres bouquet.

GENERELLE ANALYTISKE KARAKTERISTIKA

Generelle analytiske karakteristika
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.):
Minimalt virkeligt alkoholindhold (% vol.)
Minimalt totalt syreindhold:
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq pr. liter):	20
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i milligram pr. liter):	150

5. Vinfremstillingsmetoder

5.1. Særlige ønologiske fremgangsmåder

1. Beplantningstæthed - Afstand

Dyrkningspraksis

På parceller, der er beplantet fra 1. august 2008, skal beplantningstætheden være på mindst 4 000 vinstokke pr. hektar. På disse vinmarker må afstanden mellem rækkerne ikke overstige 2,50 meter, og afstanden mellem vinstokkene i en planterække må ikke være under 0,85 meter. - Denne tæthed kan reduceres til 3 300 vinstokke pr. hektar. På disse vinmarker må afstanden mellem rækkerne i så fald ikke overstige 3 meter, og afstanden mellem vinstokkene i en planterække må ikke være under 0,85 meter.

2. Regler for beskæring

Dyrkningspraksis

Det er udelukkende tilladt at anvende kort sporebeskæring (korte grene) eller lang sporebeskæring (lange grene). For druesorterne Merlot N, Sémillon B og Muscadelle B må antallet af skud ved beskæring ikke overstige 45 000 skud pr. hektar og 18 skud pr. vinstok. For andre druesorter, herunder druesorterne Cabernet Franc N, Cabernet Sauvignon N, Sauvignon B og Sauvignon Gris G, må antallet af skud ved beskæring ikke overstige 50 000 skud pr. hektar og 20 skud pr. vinstok. Efter skudfjernelse må antallet af frugtbærende grene pr. stok ikke overstige: - For druesorterne Merlot N, Sémillon B og Muscadelle B: 12 grene pr. vinstok på vinmarker med en beplantningstæthed på mindst 4 000 vinstokke pr. hektar og 15 grene pr. vinstok på vinmarker med en beplantningstæthed på under 4 000 vinstokke pr. hektar - For andre druesorter, herunder Cabernet Franc N, Cabernet Sauvignon N, Sauvignon B og Sauvignon Gris G: 14 grene pr. vinstok på vinmarker med en beplantningstæthed på mindst 4 000 vinstokke pr. hektar og 17 grene pr. vinstok på vinmarker med en beplantningstæthed på under 4 000 vinstokke pr. hektar. Beskæringen foretages senest på det udviklingsstadium, hvor bladene er udfoldede (Lorenz-stadium 9). Skudfjernelse foretages inden kernesætning.

3. Særlig ønologisk fremgangsmåde

Ved fremstilling af andre rosévine end dem, der kan anvendes med benævnelsen »clairet«, er det tilladt at bruge kul til ønologisk brug i forbindelse med mosten, med en begrænsning på 20 % af mængden af rosévin fremstillet af den pågældende vinproducent for den pågældende høsts vedkommende.

4. Berigelse

Særlig ønologisk fremgangsmåde

Berigelse ved hjælp af delvis koncentration er tilladt for rødvine indtil en koncentrationsgrad på højst 15 % af den således berigede mængde. Efter berigelse må vinene ikke have et totalt alkoholindhold, som overstiger følgende: - Efter berigelse må rødvine og hvidvine med gæringsdygtigt sukker ikke have et totalt alkoholindhold på over 13,5 % vol. - Efter berigelse må rosévine og tørre hvidvine ikke have et totalt alkoholindhold på over 13 % vol.

5.2. Maksimumsudbytte

Stille hvidvine (tørre og med gæringsdygtigt sukker)

77 hektoliter pr. hektar

Stille rosévine

72 hektoliter pr. hektar

Stille rødvine - vinmarker med en beplantningstæthed ≥ 4 000 vinstokke pr. ha

68 hektoliter pr. hektar

Stille rødvine - vinmarker med en beplantningstæthed < 4 000 vinstokke pr. ha

64 hektoliter pr. hektar

6. Afgrænset geografisk område

Druehøsten, fremstillingen, vinbehandlingen og lagringen af vinen finder sted i følgende kommuner i departementet Gironde på grundlag af den officielle geografiske kode af 26. februar 2020:

Abzac, Aillas, Ambarès-et-Lagrave, Ambès, Anglade, Arbanats, Arcins, Arsac, Artigues-près-Bordeaux, Arveyres, Asques, Aubiac, Auriolles, Auros, Avensan, Ayguemorte-les-Graves, Bagas, Baigneaux, Barie, Baron, Barsac, Bassanne, Bassens, Baurech, Bayas, Bayon-sur-Gironde, Bazas, Beautiran, Bégadan, Bègles, Béguey, Bellebat, Bellefond, Belvès-de-Castillon, Bernos-Beaulac, Berson, Berthez, Beychac-et-Caillau, Bieujac, Birac, Blaignac, Blaignan-Prignac, Blanquefort, Blasimon, Blaye, Blésignac, Bommes, Bonnetan, Bonzac, Bordeaux, Bossugan, Bouliac, Bourdelles, Bourg, Branne, Brannens, Braud-et-Saint-Louis, Brouqueyran, Bruges, Budos, Cabanac-et-Villagrains, Cabara, Cadarsac, Cadaujac, Cadillac, Cadillac-en-Fronsadais, Camarsac, Cambes, Camblanes-et-Meynac, Camiac-et-Saint-Denis, Camiran, Camps-sur-l’Isle, Campugnan, Canéjan, Capian, Caplong, Carbon-Blanc, Cardan, Carignan-de-Bordeaux, Cars, Cartelègue, Casseuil, Castelmoron-d’Albret, Castelnau-de-Médoc, Castelviel, Castets et Castillon, Castillon-la-Bataille, Castres-Gironde, Caudrot, Caumont, Cauvignac, Cavignac, Cazats, Cazaugitat, Cénac, Cenon, Cérons, Cessac, Cestas, Cézac, Chamadelle, Cissac-Médoc, Civrac-de-Blaye, Civrac-sur-Dordogne, Civrac-en-Médoc, Cleyrac, Coimères, Coirac, Comps, Coubeyrac, Couquèques, Courpiac, Cours-de-Monségur, Cours-les-Bains, Coutras, Coutures, Créon, Croignon, Cubnezais, Cubzac-les-Ponts, Cudos, Cursan, Cussac-Fort-Médoc, Daignac, Dardenac, Daubèze, Dieulivol, Donnezac, Donzac, Doulezon, Escoussans, Espiet, Etauliers, Eynesse, Eyrans, Eysines, Faleyras, Fargues, Fargues-Saint-Hilaire, Flaujagues, Floirac, Floudès, Fontet, Fossés-et-Baleyssac, Fours, Francs, Fronsac, Frontenac, Gabarnac, Gaillan-en-Médoc, Gajac, Galgon, Gans, Gardegan-et-Tourtirac, Gauriac, Gauriaguet, Générac, Génissac, Gensac, Gironde-sur-Dropt, Gornac, Gours, Gradignan, Grayan-et-l’Hôpital, Grézillac, Grignols, Guillac, Guillos, Guîtres, Haux, Hure, Illats, Isle-Saint-Georges, Izon, Jau-Dignac-et-Loirac, Jugazan, Juillac, La Brède, La Lande-de-Fronsac, La Réole, La Rivière, La Roquille, La Sauve, Labarde, Labescau, Ladaux, Lados, Lagorce, Lalande-de-Pomerol, Lamarque, Lamothe-Landerron, Landerrouat, Landerrouet-sur-Ségur, Landiras, Langoiran, Langon, Lansac, Lapouyade, Laroque, Laruscade, Latresne, Lavazan, Le Bouscat, Le Fieu, Le Haillan, Le Nizan, Le Pian-Médoc, Le Pian-sur-Garonne, Le Pout, Le Puy, Le Taillan-Médoc, Le Tourne, Le Verdon-sur-Mer, Léogeats, Léognan, Les Artigues-de-Lussac, Les Billaux, Les Eglisottes-et-Chalaures, Les Esseintes, Les Lèves-et-Thoumeyragues, Les Peintures, Les Salles, Lesparre-Médoc, Lestiac-sur-Garonne, Libourne, Lignan-de-Bazas, Lignan-de-Bordeaux, Ligueux, Listrac-de-Durèze, Listrac-Médoc, Lormont, Loubens, Loupes, Loupiac, Loupiac-de-la-Réole, Ludon-Médoc, Lugaignac, Lugasson, Lugon-et-l’Ile-du-Carnay, Lussac, Macau, Madirac, Maransin, Marcenais, Margaux-Cantenac, Margueron, Marimbault, Marions, Marsas, Martignas-sur-Jalle, Martillac, Martres, Masseilles, Massugas, Mauriac, Mazères, Mazion, Mérignac, Mérignas, Mesterrieux, Mombrier, Mongauzy, Monprimblanc, Monségur, Montagne, Montagoudin, Montignac, Montussan, Morizès, Mouillac, Mouliets-et-Villemartin, Moulis-en-Médoc, Moulon, Mourens, Naujac-sur-Mer, Naujan-et-Postiac, Néac, Nérigean, Neuffons, Noaillac, Noaillan, Omet, Ordonnac, Paillet, Parempuyre, Pauillac, Pellegrue, Périssac, Pessac, Pessac-sur-Dordogne, Petit-Palais-et-Cornemps, Peujard, Pineuilh, Plassac, Pleine-Selve, Podensac, Pomerol, Pompéjac, Pompignac, Pondaurat, Porchères, Porte-de-Benauge, Portets, Préchac, Preignac, Prignac-et-Marcamps, Pugnac, Puisseguin, Pujols, Pujols-sur-Ciron, Puybarban, Puynormand, Queyrac, Quinsac, Rauzan, Reignac, Rimons, Riocaud, Rions, Roaillan, Romagne, Roquebrune, Ruch, Sablons, Sadirac, Saillans, Saint-Aignan, Saint-André-de-Cubzac, Saint-André-du-Bois, Saint-André-et-Appelles, Saint-Androny, Saint-Antoine-du-Queyret, Saint-Antoine-sur-l’Isle, Saint-Aubin-de-Blaye, Saint-Aubin-de-Branne, Saint-Aubin-de-Médoc, Saint-Avit-de-Soulège, Saint-Avit-Saint-Nazaire, Saint-Brice, Saint-Caprais-de-Bordeaux, Saint-Christoly-de-Blaye, Saint-Christoly-Médoc, Saint-Christophe-de-Double, Saint-Christophe-des-Bardes, Saint-Cibard, Saint-Ciers-d’Abzac, Saint-Ciers-de-Canesse, Saint-Ciers-sur-Gironde, Sainte-Colombe, Saint-Côme, Sainte-Croix-du-Mont, Saint-Denis-de-Pile, Saint-Emilion, Saint-Estèphe, Saint-Etienne-de-Lisse, Sainte-Eulalie, Saint-Exupéry, Saint-Félix-de-Foncaude, Saint-Ferme, Sainte-Florence, Sainte-Foy-la-Grande, Sainte-Foy-la-Longue, Sainte-Gemme, Saint-Genès-de-Blaye, Saint-Genès-de-Castillon, Saint-Genès-de-Fronsac, Saint-Genès-de-Lombaud, Saint-Genis-du-Bois, Saint-Germain-de-Grave, Saint-Germain-de-la-Rivière, Saint-Germain-d’Esteuil, Saint-Germain-du-Puch, Saint-Gervais, Saint-Girons-d’Aiguevives, Sainte-Hélène, Saint-Hilaire-de-la-Noaille, Saint-Hilaire-du-Bois, Saint-Hippolyte, Saint-Jean-de-Blaignac, Saint-Jean-d’Illac, Saint-Julien-Beychevelle, Saint-Laurent-d’Arce, Saint-Laurent-des-Combes, Saint-Laurent-du-Bois, Saint-Laurent-du-Plan, Saint-Laurent-Médoc, Saint-Léon, Saint-Loubert, Saint-Loubès, Saint-Louis-de-Montferrand, Saint-Macaire, Saint-Magne-de-Castillon, Saint-Maixant, Saint-Mariens, Saint-Martial, Saint-Martin-de-Laye, Saint-Martin-de-Lerm, Saint-Martin-de-Sescas, Saint-Martin-du-Bois, Saint-Martin-du-Puy, Saint-Martin-Lacaussade, Saint-Médard-de-Guizières, Saint-Médard-d’Eyrans, Saint-Médard-en-Jalles, Saint-Michel-de-Fronsac, Saint-Michel-de-Lapujade, Saint-Michel-de-Rieufret, Saint-Morillon, Saint-Palais, Saint-Pardon-de-Conques, Saint-Paul, Saint-Pey-d’Armens, Saint-Pey-de-Castets, Saint-Philippe-d’Aiguille, Saint-Philippe-du-Seignal, Saint-Pierre-d’Aurillac, Saint-Pierre-de-Bat, Saint-Pierre-de-Mons, Saint-Quentin-de-Baron, Saint-Quentin-de-Caplong, Sainte-Radegonde, Saint-Romain-la-Virvée, Saint-Sauveur, Saint-Sauveur-de-Puynormand, Saint-Savin, Saint-Selve, Saint-Seurin-de-Bourg, Saint-Seurin-de-Cadourne, Saint-Seurin-de-Cursac, Saint-Seurin-sur-l’Isle, Saint-Sève, Saint-Sulpice-de-Faleyrens, Saint-Sulpice-de-Guilleragues, Saint-Sulpice-de-Pommiers, Saint-Sulpice-et-Cameyrac, Sainte-Terre, Saint-Trojan, Saint-Vincent-de-Paul, Saint-Vincent-de-Pertignas, Saint-Vivien-de-Blaye, Saint-Vivien-de-Médoc, Saint-Vivien-de-Monségur, Saint-Yzan-de-Soudiac, Saint-Yzans-de-Médoc, Salaunes, Salleboeuf, Samonac, Saucats, Saugon, Sauternes, Sauveterre-de-Guyenne, Sauviac, Savignac, Savignac-de-l’Isle, Semens, Sendets, Sigalens, Sillas, Soulac-sur-Mer, Soulignac, Soussac, Soussans, Tabanac, Taillecavat, Talais, Talence, Targon, Tarnès, Tauriac, Tayac, Teuillac, Tizac-de-Curton, Tizac-de-Lapouyade, Toulenne, Tresses, Uzeste, Val-de-Livenne, Val de Virvée, Valeyrac, Vayres, Vendays-Montalivet, Vensac, Vérac, Verdelais, Vertheuil, Vignonet, Villandraut, Villegouge, Villenave-de-Rions, Villenave-d’Ornon, Villeneuve, Virelade, Virsac, Yvrac.

7. Primære druesorter

Cabernet franc N

Cabernet-Sauvignon N

Carmenère N

Cot N - Malbec

Merlot N

Muscadelle B

Petit Verdot N

Sauvignon B - Sauvignon blanc

Sauvignon gris G - Fié gris

Semillon B

8. Tilknytning til det geografiske område

Det geografiske område nyder godt af relativt ensartede klimaforhold, der er gunstige for vinproduktion: en beliggenhed tæt på store vandområder (Atlanterhavet, Gironde-mundingen, Garonne- og Dordogne-dalene) spiller en vigtig temperaturregulerende rolle. Kystklimaets modererende indflydelse på forårsfrosten bliver imidlertid mindre, efterhånden som man bevæger sig væk fra havet og de store dale og nærmer sig de store skovområder i Landes, Saintonge og Double Périgourdine. Disse særlige forhold forklarer den ringe udbredelse af vingårde i den nordlige og den syd-sydvestlige del af det geografiske område. Det omfatter 497 af de 538 kommuner i departementet Gironde med undtagelse af den sydvestlige del af departementet, hvor der ikke dyrkes vin, men fokuseres på skovbrug.

Druesorterne i Bordeaux, der dyrkes i et kystklima, har siden det 17. og 18. århundrede skullet støttes ved opbinding på stolper, og espaliering er blevet almindeligt udbredt for at sikre en god fordeling af høsten og et tilstrækkeligt bladareal til at sikre en korrekt klorofylsyntese for at opnå en optimal modenhed. De forskellige jordbundstyper og placeringer førte til udvælgelsen og tilpasningen af forskellige druesorter afhængigt af miljøets karakteristika. Det er således muligt at identificere fire forskellige typer:

—	ler- og kalkholdig jord samt kalkholdig mergeljord, som er meget udbredt på

—	bakkeskråningerne, hvor Merlot N trives særdeles godt

—	kiselholdig jord blandet med ler og kalkholdige elementer, der f.eks. er perfekt til Merlot N og Sauvignon B

—

sandblandet ler med fine kiselelementer, som giver en lettere jord, der er egnet til fremstilling af tørre hvidvine grusjord, som består af grus, kvartsholdige rullesten og mere eller mindre groft sand, der giver veldrænede og varme terrasser, som er perfekte til vinstokke og særlig til Cabernet Sauvignon N.

Samspillet mellem druesorterne, det biofysiske miljøs mangfoldighed samt vindyrkningsarealernes og vinfremstillingens tilrettelæggelse giver vinene en særlig karakter, der er kendetegnet ved en stor aromatisk rigdom. I kraft af havnen i Bordeaux og byens tætte historiske bånd med andre lande, der meget tidligt gav anledning til en struktureret og omfattende handel, har Bordeaux’s vinsektor altid været åben mod resten af verden og har nydt godt af eller udbredt tekniske innovationer, hvilket har fremmet bedrifternes dynamik, således at de har kunnet bibeholde, udvikle og eksportere deres knowhow, men altid med respekt for århundredgamle traditioner.

Med ægteskabet i 1152 mellem Eleanor, hertuginde af Aquitanien, og Henrik Plantagenet, Englands kommende konge, sker der en udvikling i handelen, hvor englænderne importerer vin fra Bordeaux, som de kalder »Claret« på grund af dens lyse farve. Denne tradition er fortsat op gennem tiden og kommer nu til udtryk i benævnelserne »clairet« og »claret«.

I det 17. århundrede begynder en ny handelsæra med fremkomsten af nye forbrugere. Eksporten er stadig et af de stærke punkter, når det gælder distribution af vine fra Bordeaux. En tredjedel af den producerede mængde eksporteres til over 150 lande. Fremstillingen af vin med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse, som er en vigtig indtægtskilde for departementet Gironde, har i høj grad bidraget til at forme landskabet i byerne og på landet og til den lokale arkitekturs udformning (vinslotte og vingårde).

Hovedbyerne i departementet er havnebyer ved floderne, som har udviklet sig omkring vinhandelen.

9. Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning, andre krav)

Område i umiddelbar nærhed

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Undtagelse vedrørende produktion i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

Det område i umiddelbar nærhed, som er genstand for undtagelsen vedrørende fremstilling, vinbehandling og lagring af vin, der kan opnå den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Bordeaux« med eller uden den supplerende benævnelse »clairet« eller »claret«, består af følgende kommuners område på grundlag af den officielle geografiske kode af 26. februar 2020:

—	Departementet Dordogne: Le Fleix, Fougueyrolles, Gageac-et-Rouillac, Gardonne, Minzac, Pomport, Port-Sainte-Foy-et-Ponchapt, Razac-de-Saussignac, Saint-Antoine-de-Breuilh, Saint-Seurin-de-Prats, Saussignac, Thénac, Villefranche-de-Lonchat.

—	Departementet Lot-et-Garonne: Baleyssagues, Beaupuy, Cocumont, Duras, Esclottes, Lagupie, Loubès-Bernac, Sainte-Colombe-de-Duras, Savignac-de-Duras, Villeneuve-de-Duras.

Geografiske betegnelser - Supplerende betegnelser

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning

Beskrivelse af betingelsen:

Den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Bordeaux« kan suppleres med benævnelsen »claret« for rødvine og »clairet« for mørke rosévine i henhold til bestemmelserne for denne type vin, navnlig hvad analysestandarderne angår.

Den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Bordeaux« kan suppleres med den geografiske betegnelse »Haut-Benauge« for hvidvine i henhold til bestemmelserne for denne supplerende geografiske betegnelse, navnlig hvad angår det geografiske område, druesorterne, udbyttet og analysestandarderne.

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning

Beskrivelse af betingelsen:

Den geografiske betegnelse »Haut-Benauge« skal være angivet umiddelbart efter navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Bordeaux«, som skal være skrevet med bogstaver, hvis størrelse – både i højden og bredden – ikke må være større end bogstaverne for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse.

Retsgrundlag:

EU-lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning

Beskrivelse af betingelsen:

Hvidvine med et indhold af gæringsdygtigt sukker på over 5 g/l og under 60 g/l præsenteres med den benævnelse, der svarer til indholdet i vinen, som fastlagt i EU-lovgivningen.

Større geografisk enhed

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning

Beskrivelse af betingelsen:

På etiketten for vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse er det tilladt at angive »Vin de Bordeaux«. De skrifttyper, der angiver betegnelsen for den større geografiske enhed, må hverken i højde eller bredde være større end to tredjedele af de skrifttyper, der angiver navnet på den beskyttede oprindelsesbetegnelse.

Link til produktpecifikationen

http://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-f63da9a1-2281-41d3-9e85-431aa741ffa5

(1) EFT L 9 af 11.1.2019, s. 2.

5.7.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 262/33

(2021/C 262/12)

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1)

MEDDELELSE AF EN STANDARDÆNDRING TIL ÆNDRING AF ENHEDSDOKUMENTET

»Bordeaux Supérieur«

PDO-FR-A0306-AM05

Meddelelsesdato: 7. maj 2021

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING

1. Henvisning til den officielle geografiske kode

Listen over kommuner er blevet ajourført på grundlag af den officielle geografiske kode 2020.

Denne ændring er alene redaktionel, det geografiske område er ikke blevet ændret.

Punkt 6 og 9 i enhedsdokumentet ændres som følge af denne ændring.

2. Indførelse af tilpasningsegnede sorter

Vinstokbestanden til rødvin omfatter nu også de tilpasningsegnede sorter arinarnoa, castets, marselan og touriga nacional. Disse druesorter er sene sorter, hvilket kan være en fordel i forbindelse med klimaforandringerne. Desuden er disse sorter mere modstandsdygtige over for skimmel og meldug. Disse fire sorter er egnede til fremstilling af komplekse og kraftige vine med en god struktur og en intens farve, hvilket stemmer overens med de typiske kendetegn ved rødvin med betegnelsen Bordeaux supérieur.

Vinstokbestanden til hvidvin omfatter nu også den tilpasningsegnede sort liliorila. Denne sort er ligeledes en sen sort, der har en god resistens over for skimmel og organoleptiske egenskaber, der stemmer overens med de egenskaber, der er kendetegnende for betegnelsen Bordeaux supérieur.

Andelen af disse sorter er begrænset til 5 % af vinstokbestanden og 10 % af sammenstikningen af den pågældende farve.

Enhedsdokumentet berøres ikke af disse ændringer.

3. Afgrænset parcelområde

Datoen den 11. februar 2021 er blevet tilføjet i bilaget, der indeholder en liste over møderne i det kompetente nationale udvalg, der har godkendt det afgrænsede parcelområde.

Enhedsdokumentet berøres ikke af disse ændringer.

4. Tilknytning til oprindelsesstedet

På grund af kommunesammenlægningen er tilknytningen til oprindelsesstedet gennemgået med henblik på en ajourføring af antallet af kommuner.

Enhedsdokumentet berøres ikke af disse ændringer.

5. Henvisning til kontrolstrukturen

ENHEDSDOKUMENT

1. Betegnelse(r)

Bordeaux supérieur

2. Type geografisk betegnelse

BOB – beskyttet oprindelsesbetegnelse

3. Kategorier af vinavlsprodukter

Vin

4. Beskrivelse af vinen/vinene

Stille hvidvine med gæringsdygtigt sukker

KORT TEKSTBESKRIVELSE

Stille hvidvine har:

—	et naturligt alkoholindhold ≥ 12 %

—	et indhold af gæringsdygtigt sukker > 17 g/l

Inden aftapningen har de:

—	et indhold af flygtig syre ≤ 13,26 milliækvivalenter/l

—	et totalt svovldioxidindhold ≤ 260 mg/l

Efter berigelse er det totale alkoholindhold ≤ 15 % vol.

Hvidvine med gæringsdygtigt sukker er struktureret omkring Semillon B, der giver runde, fyldige vine med en intens farve, en aroma af syltede frugter, der kan sammenstikkes med Sauvignon B og Muscadelle B, som dermed tilfører friskhed. Disse gemmevine (4-8 år) har ofte blomsteragtige aromaer med noter af krydderier og honning.

GENERELLE ANALYTISKE KENDETEGN

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (% vol.)	11
Minimalt totalt syreindhold
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)	18
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)	300

Stille rødvine

KORT TEKSTBESKRIVELSE

Stille rødvine har:

—	et naturligt alkoholindhold ≥ 11 %

—	et indhold af gæringsdygtigt sukker ≤ 3 g/l

—	et indhold af æblesyre ≤ 0,3 g/l

Inden aftapningen har de:

—	et indhold af flygtig syre ≤ 13,26 milliækvivalenter/l

—	et totalt svovldioxidindhold ≤ 140 mg/l

Efter berigelse er det totale alkoholindhold ≤ 13,5 % vol.

Rødvinene, der hovedsageligt fremstilles af Merlot N i kombination med Cabernet Sauvignon N og i mindre omfang Cabernet Franc N, er runde, fyldige og med en god struktur. Når de er unge, har de almindeligvis aromaer af friske og syltede røde frugter, som ved lagring udvikler sig i retning af noter af krydderier og kogte frugter.

GENERELLE ANALYTISKE KENDETEGN

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (% vol.)
Minimalt totalt syreindhold
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)	20
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)	150

5. Vinfremstillingsmetoder

5.1. Særlige ønologiske fremgangsmåder

1. Beplantningstæthed - Afstand

Dyrkningspraksis

På parceller, der er beplantet fra 1. august 2008, skal beplantningstætheden være på mindst 4 500 vinstokke pr. hektar. På disse vinmarker må afstanden mellem rækkerne ikke overstige 2,20 meter, og afstanden mellem vinstokkene i en planterække må ikke være under 0,85 meter.

Denne tæthed kan reduceres til 3 300 vinstokke/ha. På disse vinmarker må afstanden mellem rækkerne i så fald ikke overstige 3 meter, og afstanden mellem vinstokkene i en planterække må ikke være under 1 meter.

2. Regler for beskæring

Dyrkningspraksis

Det er udelukkende tilladt at anvende kort sporebeskæring (korte grene) eller lang sporebeskæring (lange grene). For druesorterne Merlot N, Sémillon og Semillon B, må der ved beskæring højst være 40 000 skud pr. ha og 17 pr. vinstok. For andre druesorter, herunder Cabernet Franc N, Cabernet Sauvignon N, Sauvignon B, Sauvignon Gris G, må antallet af skud ved beskæring højst være 45 000 skud pr. ha og 19 pr. vinstok. Efter skudfjernelse må antallet af frugtbærende grene pr. stok ikke overstige: - For druesorterne Merlot N, Sémillon B og Muscadelle B: 11 grene pr. vinstok på vinmarker med en beplantningstæthed på mindst 4 500 vinstokke pr. hektar og 14 grene pr. vinstok på vinmarker med en beplantningstæthed på under 4 500 vinstokke pr. hektar - For de øvrige druesorter, herunder Cabernet Franc N, Cabernet Sauvignon N, Sauvignon B, Sauvignon Gris G: 13 frugtbærende grene pr. vinstok på vinmarker med en beplantningstæthed på 4 500 vinstokke pr. hektar eller derover og 16 frugtbærende grene pr. vinstok på vinmarker med en beplantningstæthed på under 4 500 vinstokke pr. hektar. Beskæringen foretages senest på det udviklingsstadium, hvor bladene er udfoldede (Lorenz-stadium 9).

Skudfjernelse foretages inden kernesætning.

3. Berigelse

Særlig ønologisk fremgangsmåde

Efter berigelse må rødvine ikke have et totalt alkoholindhold på over 13,5 % vol., hvidvine må efter berigelse ikke have et totalt alkoholindhold på over 15 % vol.

Berigelse ved hjælp af delvis koncentration er tilladt for rødvine indtil en koncentrationsgrad på højst 15 % af den således berigede mængde.

5.2. Maksimale udbytter

Stille hvidvine med gæringsdygtigt sukker

60 hektoliter pr. hektar

Stille rødvine - vinmarker med en beplantningstæthed ≥ 4 500 vinstokke pr. ha

66 hektoliter pr. hektar

Stille rødvine - vinmarker med en beplantningstæthed < 4 000 vinstokke pr. ha

55 hektoliter pr. hektar

Stille rødvine - vinmarker med en beplantningstæthed ≥ 3 300 vinstokke pr. ha < 4 000 vinstokke pr. ha

50 hektoliter pr. hektar

6. Afgrænset geografisk område

Druehøsten, fremstillingen, vinbehandlingen og lagringen af vinen finder sted i følgende kommuner i departementet Gironde på grundlag af den officielle geografiske kode af 26. februar 2020: Abzac, Aillas, Ambarès-et-Lagrave, Ambès, Anglade, Arbanats, Arcins, Arsac, Artigues-près-Bordeaux, Arveyres, Asques, Aubiac, Auriolles, Auros, Avensan, Ayguemorte-les-Graves, Bagas, Baigneaux, Barie, Baron, Barsac, Bassanne, Bassens, Baurech, Bayas, Bayon-sur-Gironde, Bazas, Beautiran, Bégadan, Bègles, Béguey, Bellebat, Bellefond, Belvès-de-Castillon, Bernos-Beaulac, Berson, Berthez, Beychac-et-Caillau, Bieujac, Birac, Blaignac, Blaignan-Prignac, Blanquefort, Blasimon, Blaye, Blésignac, Bommes, Bonnetan, Bonzac, Bordeaux, Bossugan, Bouliac, Bourdelles, Bourg, Branne, Brannens, Braud-et-Saint-Louis, Brouqueyran, Bruges, Budos, Cabanac-et-Villagrains, Cabara, Cadarsac, Cadaujac, Cadillac, Cadillac-en-Fronsadais, Camarsac, Cambes, Camblanes-et-Meynac, Camiac-et-Saint-Denis, Camiran, Camps-sur-l’Isle, Campugnan, Canéjan, Capian, Caplong, Carbon-Blanc, Cardan, Carignan-de-Bordeaux, Cars, Cartelègue, Casseuil, Castelmoron-d’Albret, Castelnau-de-Médoc, Castelviel, Castets et Castillon, Castillon-la-Bataille, Castres-Gironde, Caudrot, Caumont, Cauvignac, Cavignac, Cazats, Cazaugitat, Cénac, Cenon, Cérons, Cessac, Cestas, Cézac, Chamadelle, Cissac-Médoc, Civrac-de-Blaye, Civrac-sur-Dordogne, Civrac-en-Médoc, Cleyrac, Coimères, Coirac, Comps, Coubeyrac, Couquèques, Courpiac, Cours-de-Monségur, Cours-les-Bains, Coutras, Coutures, Créon, Croignon, Cubnezais, Cubzac-les-Ponts, Cudos, Cursan, Cussac-Fort-Médoc, Daignac, Dardenac, Daubèze, Dieulivol, Donnezac, Donzac, Doulezon, Escoussans, Espiet, Etauliers, Eynesse, Eyrans, Eysines, Faleyras, Fargues, Fargues-Saint-Hilaire, Flaujagues, Floirac, Floudès, Fontet, Fossés-et-Baleyssac, Fours, Francs, Fronsac, Frontenac, Gabarnac, Gaillan-en-Médoc, Gajac, Galgon, Gans, Gardegan-et-Tourtirac, Gauriac, Gauriaguet, Générac, Génissac, Gensac, Gironde-sur-Dropt, Gornac, Gours, Gradignan, Grayan-et-l’Hôpital, Grézillac, Grignols, Guillac, Guillos, Guîtres, Haux, Hure, Illats, Isle-Saint-Georges, Izon, Jau-Dignac-et-Loirac, Jugazan, Juillac, La Brède, La Lande-de-Fronsac, La Réole, La Rivière, La Roquille, La Sauve, Labarde, Labescau, Ladaux, Lados, Lagorce, Lalande-de-Pomerol, Lamarque, Lamothe-Landerron, Landerrouat, Landerrouet-sur-Ségur, Landiras, Langoiran, Langon, Lansac, Lapouyade, Laroque, Laruscade, Latresne, Lavazan, Le Bouscat, Le Fieu, Le Haillan, Le Nizan, Le Pian-Médoc, Le Pian-sur-Garonne, Le Pout, Le Puy, Le Taillan-Médoc, Le Tourne, Le Verdon-sur-Mer, Léogeats, Léognan, Les Artigues-de-Lussac, Les Billaux, Les Eglisottes-et-Chalaures, Les Esseintes, Les Lèves-et-Thoumeyragues, Les Peintures, Les Salles, Lesparre-Médoc, Lestiac-sur-Garonne, Libourne, Lignan-de-Bazas, Lignan-de-Bordeaux, Ligueux, Listrac-de-Durèze, Listrac-Médoc, Lormont, Loubens, Loupes, Loupiac, Loupiac-de-la-Réole, Ludon-Médoc, Lugaignac, Lugasson, Lugon-et-l’Ile-du-Carnay, Lussac, Macau, Madirac, Maransin, Marcenais, Margaux-Cantenac, Margueron, Marimbault, Marions, Marsas, Martignas-sur-Jalle, Martillac, Martres, Masseilles, Massugas, Mauriac, Mazères, Mazion, Mérignac, Mérignas, Mesterrieux, Mombrier, Mongauzy, Monprimblanc, Monségur, Montagne, Montagoudin, Montignac, Montussan, Morizès, Mouillac, Mouliets-et-Villemartin, Moulis-en-Médoc, Moulon, Mourens, Naujac-sur-Mer, Naujan-et-Postiac, Néac, Nérigean, Neuffons, Noaillac, Noaillan, Omet, Ordonnac, Paillet, Parempuyre, Pauillac, Pellegrue, Périssac, Pessac, Pessac-sur-Dordogne, Petit-Palais-et-Cornemps, Peujard, Pineuilh, Plassac, Pleine-Selve, Podensac, Pomerol, Pompéjac, Pompignac, Pondaurat, Porchères, Porte-de-Benauge, Portets, Préchac, Preignac, Prignac-et-Marcamps, Pugnac, Puisseguin, Pujols, Pujols-sur-Ciron, Puybarban, Puynormand, Queyrac, Quinsac, Rauzan, Reignac, Rimons, Riocaud, Rions, Roaillan, Romagne, Roquebrune, Ruch, Sablons, Sadirac, Saillans, Saint-Aignan, Saint-André-de-Cubzac, Saint-André-du-Bois, Saint-André-et-Appelles, Saint-Androny, Saint-Antoine-du-Queyret, Saint-Antoine-sur-l’Isle, Saint-Aubin-de-Blaye, Saint-Aubin-de-Branne, Saint-Aubin-de-Médoc, Saint-Avit-de-Soulège, Saint-Avit-Saint-Nazaire, Saint-Brice, Saint-Caprais-de-Bordeaux, Saint-Christoly-de-Blaye, Saint-Christoly-Médoc, Saint-Christophe-de-Double, Saint-Christophe-des-Bardes, Saint-Cibard, Saint-Ciers-d’Abzac, Saint-Ciers-de-Canesse, Saint-Ciers-sur-Gironde, Sainte-Colombe, Saint-Côme, Sainte-Croix-du-Mont, Saint-Denis-de-Pile, Saint-Emilion, Saint-Estèphe, Saint-Etienne-de-Lisse, Sainte-Eulalie, Saint-Exupéry, Saint-Félix-de-Foncaude, Saint-Ferme, Sainte-Florence, Sainte-Foy-la-Grande, Sainte-Foy-la-Longue, Sainte-Gemme, Saint-Genès-de-Blaye, Saint-Genès-de-Castillon, Saint-Genès-de-Fronsac, Saint-Genès-de-Lombaud, Saint-Genis-du-Bois, Saint-Germain-de-Grave, Saint-Germain-de-la-Rivière, Saint-Germain-d’Esteuil, Saint-Germain-du-Puch, Saint-Gervais, Saint-Girons-d’Aiguevives, Sainte-Hélène, Saint-Hilaire-de-la-Noaille, Saint-Hilaire-du-Bois, Saint-Hippolyte, Saint-Jean-de-Blaignac, Saint-Jean-d’Illac, Saint-Julien-Beychevelle, Saint-Laurent-d’Arce, Saint-Laurent-des-Combes, Saint-Laurent-du-Bois, Saint-Laurent-du-Plan, Saint-Laurent-Médoc, Saint-Léon, Saint-Loubert, Saint-Loubès, Saint-Louis-de-Montferrand, Saint-Macaire, Saint-Magne-de-Castillon, Saint-Maixant, Saint-Mariens, Saint-Martial, Saint-Martin-de-Laye, Saint-Martin-de-Lerm, Saint-Martin-de-Sescas, Saint-Martin-du-Bois, Saint-Martin-du-Puy, Saint-Martin-Lacaussade, Saint-Médard-de-Guizières, Saint-Médard-d’Eyrans, Saint-Médard-en-Jalles, Saint-Michel-de-Fronsac, Saint-Michel-de-Lapujade, Saint-Michel-de-Rieufret, Saint-Morillon, Saint-Palais, Saint-Pardon-de-Conques, Saint-Paul, Saint-Pey-d’Armens, Saint-Pey-de-Castets, Saint-Philippe-d’Aiguille, Saint-Philippe-du-Seignal, Saint-Pierre-d’Aurillac, Saint-Pierre-de-Bat, Saint-Pierre-de-Mons, Saint-Quentin-de-Baron, Saint-Quentin-de-Caplong, Sainte-Radegonde, Saint-Romain-la-Virvée, Saint-Sauveur, Saint-Sauveur-de-Puynormand, Saint-Savin, Saint-Selve, Saint-Seurin-de-Bourg, Saint-Seurin-de-Cadourne, Saint-Seurin-de-Cursac, Saint-Seurin-sur-l’Isle, Saint-Sève, Saint-Sulpice-de-Faleyrens, Saint-Sulpice-de-Guilleragues, Saint-Sulpice-de-Pommiers, Saint-Sulpice-et-Cameyrac, Sainte-Terre, Saint-Trojan, Saint-Vincent-de-Paul, Saint-Vincent-de-Pertignas, Saint-Vivien-de-Blaye, Saint-Vivien-de-Médoc, Saint-Vivien-de-Monségur, Saint-Yzan-de-Soudiac, Saint-Yzans-de-Médoc, Salaunes, Salleboeuf, Samonac, Saucats, Saugon, Sauternes, Sauveterre-de-Guyenne, Sauviac, Savignac, Savignac-de-l’Isle, Semens, Sendets, Sigalens, Sillas, Soulac-sur-Mer, Soulignac, Soussac, Soussans, Tabanac, Taillecavat, Talais, Talence, Targon, Tarnès, Tauriac, Tayac, Teuillac, Tizac-de-Curton, Tizac-de-Lapouyade, Toulenne, Tresses, Uzeste, Val-de-Livenne, Val de Virvée, Valeyrac, Vayres, Vendays-Montalivet, Vensac, Vérac, Verdelais, Vertheuil, Vignonet, Villandraut, Villegouge, Villenave-de-Rions, Villenave-d’Ornon, Villeneuve, Virelade, Virsac, Yvrac.

7. Primære druesorter

Cabernet franc N

Cabernet-Sauvignon N

Carmenère N

Cot N - Malbec

Merlot N

Muscadelle B

Petit Verdot N

Sauvignon B - Sauvignon blanc

Sauvignon gris G - Fié gris

Semillon B

8. Tilknytning til det geografiske område

Druesorterne i Bordeaux, der dyrkes i et kystklima, har siden det 17. og 18. århundrede skullet støttes ved opbinding på stolper, og espaliering er blevet almindeligt udbredt for at sikre en god fordeling af høsten og et tilstrækkeligt bladareal til at sikre en korrekt klorofylsyntese for at opnå en optimal modenhed. De forskellige jordbundstyper og de forskellige eksponeringer har ført til udvælgelse og tilpasning af forskellige druesorter afhængigt af miljøegenskaberne, hvilket forklarer den historiske udvikling i retning af blandingsvine. Der kan identificeres fire særskilte typer:

—	ler- og kalkholdige jordarter og kalkholdig mergeljord, der er meget udbredt på bakkeskråningerne, hvor Merlot N trives særdeles godt

—	kiselholdig jord blandet med ler og kalkholdige bestanddele, der f.eks. er perfekt til Merlot N og Sauvignon B

—	sandblandet ler med fine kiselelementer, som giver en lettere jord, der er egnet til fremstilling af hvidvine

—	grusjord, som består af grus, kvartsholdige rullesten og mere eller mindre groft sand, der giver veldrænede og varme terrasser, som er perfekte til vinstokke og særlig til Cabernet Sauvignon N.

Den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Bordeaux supérieur« lever op til de krav, der i tidens løb er blevet stillet til producenterne i forhold til den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Bordeaux«, med hensyn til beplantningstæthed (højere), regler for beskæring (lavere antal skud), den maksimale belastning på parcellen (lavere). Disse produktionsbetingelser gør det muligt at opnå mere koncentrerede vine, hvis minimumssukkerindhold og naturlige minimale alkoholindhold udtrykt i volumenprocent er højere end for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Bordeaux«. Rød- og hvidvine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Bordeaux supérieur« har en særlig stil. De adskiller sig ved deres harmoni, en vis elegance, en god balance og en rig aroma, kvaliteter, der bl.a. kan tilskrives det biofysiske miljøs mangfoldighed og druesorterne, men ligeledes forvaltningen af vindyrkningsområdet og vinfremstillingen, der bevirker, at vinene kan gemmes. I kraft af havnen i Bordeaux og byens tætte historiske bånd med andre lande, der meget tidligt gav anledning til en struktureret og omfattende handel, har Bordeaux’s vinsektor altid været åben mod resten af verden og har nydt godt af eller udbredt tekniske innovationer, hvilket har fremmet bedrifternes dynamik, således at de har kunnet bibeholde, udvikle og eksportere deres knowhow, men altid med respekt for århundredgamle traditioner. Med ægteskabet mellem Elinor, hertuginde af Aquitanien, og Henrik Plantagenet, Englands kommende konge, sker der en kraftig udvikling i handelen. Englænderne eksporterer fødevarer, tekstiler og metaller og importerer vine fra Bordeaux. I det 17. århundrede begynder en ny handelsæra med fremkomsten af nye forbrugere. Eksporten er stadig et af de stærke punkter, når det gælder distribution af vine fra Bordeaux, og dermed udbredes knowhow og den kontrollerede oprindelsesbetegnelse Bordeaux supérieurs image og omdømme i hele verden, og i dag tegner produktionen sig for to tredjedele af den vin, der tappes på flaske på ejendommen. De har en mere kompleks struktur og kan gemmes længere end vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse Bordeaux, idet de kan gemmes i 5-6 år.

9. Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning, andre krav)

Område i umiddelbar nærhed

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Emballering i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen

Området i umiddelbar nærhed, som er genstand for undtagelsen vedrørende fremstilling, vinbehandling og lagring omfatter følgende kommuner på grundlag af den officielle geografiske kode af 26. februar 2020:

—	Departementet Dordogne: Le Fleix, Fougueyrolles, Gageac-et-Rouillac, Gardonne, Minzac, Pomport, Port-Sainte-Foy-et-Ponchapt, Razac-de-Saussignac, Saint-Antoine-de-Breuilh, Saint-Seurin-de-Prats, Saussignac, Thénac, Villefranche-de-Lonchat.

—	Departementet Lot-et-Garonne: Baleyssagues, Cocumont, Duras, Esclottes, Loubès-Bernac, Sainte-Colombe-de-Duras, Savignac-de-Duras, Villeneuve-de-Duras.

Større geografisk enhed

Retsgrundlag:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning

Beskrivelse af betingelsen

Den større geografiske enhed »Vin de Bordeaux« eller »Grand Vin de Bordeaux« kan fremgå af etiketten på vin med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse. De skrifttyper, der angiver betegnelsen for den større geografiske enhed, må hverken i højde eller bredde være større end to tredjedele af de skrifttyper, der angiver navnet på den beskyttede oprindelsesbetegnelse.

Link til produktspecifikationen

https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-acf2cbea-d0b8-4acf-b65b-40814c3030e0

(1) EFT L 9 af 11.1.2019, s. 2.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 262

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	64. årgang 5. juli 2021

Indhold		Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2021/C 262/01	Meddelelse fra Kommissionen — EU-retningslinjer for en sikker genoptagelse af aktiviteter i de kulturelle og kreative sektorer - Covid-19	1
2021/C 262/02	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.10289 — PSP/Aviva/10 Station Road) ( 1 )	11

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2021/C 262/03	Euroens vekselkurs — 2. juli 2021	12
	Revisionsretten
2021/C 262/04	Særberetning nr. 14/2021 — Interreg-samarbejde: Potentialet i Den Europæiske Unions grænseregioner er endnu ikke blevet frigjort fuldt ud	13

	V Øvrige meddelelser
	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Europa-Kommissionen
2021/C 262/05	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag: M.10342 — Leonard Green & Partners/Goldman Sachs Group/AEA Investors/Visual Comfort) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	14
2021/C 262/06	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag: M.10373 — Primonial/Samsung/ Target) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	16
2021/C 262/07	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag: M.10305 — CDPQ/DWS/Ermewa) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	18
2021/C 262/08	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag: M.10232 — Brose/Sitech) ( 1 )	20
2021/C 262/09	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag: M.10255 — Triton/Bergman Clinics) ( 1 )	21
2021/C 262/10	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag: M.10321 — DSV/Agility) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	22
	ANDET
	Europa-Kommissionen
2021/C 262/11	Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33	24
2021/C 262/12	Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33	33

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,1823
JPY	japanske yen	131,74
DKK	danske kroner	7,4360
GBP	pund sterling	0,86003
SEK	svenske kroner	10,1583
CHF	schweiziske franc	1,0945
ISK	islandske kroner	147,30
NOK	norske kroner	10,2375
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,606
HUF	ungarske forint	352,10
PLN	polske zloty	4,5264
RON	rumænske leu	4,9283
TRY	tyrkiske lira	10,2780
AUD	australske dollar	1,5836
CAD	canadiske dollar	1,4677
HKD	hongkongske dollar	9,1838
NZD	newzealandske dollar	1,6988
SGD	singaporeanske dollar	1,5969
KRW	sydkoreanske won	1 343,49
ZAR	sydafrikanske rand	17,0787
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,6594
HRK	kroatiske kuna	7,4887
IDR	indonesiske rupiah	17 191,94
MYR	malaysiske ringgit	4,9225
PHP	filippinske pesos	58,423
RUB	russiske rubler	87,1200
THB	thailandske bath	38,052
BRL	brasilianske real	5,9421
MXN	mexicanske pesos	23,5936
INR	indiske rupee	88,3055


	(1) EØS-relevant tekst.