OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

10.6.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/3

Rådets konklusioner om lighed og inklusion på uddannelsesområdet for at fremme gode uddannelsesresultater for alle

(2021/C 221/02)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM

I FORBINDELSE MED

den europæiske søjle for sociale rettigheder, som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bekendtgjorde i fællesskab på det sociale topmøde i 2017 i Göteborg, navnlig det første, tredje og ellevte princip heri

Rådets resolution om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030), hvori forbedret kvalitet, lighed, inklusion og gode uddannelsesresultater for alle er fastsat som første strategiske prioritet

MINDER OM den politiske baggrund, jf. bilaget,

I BETRAGTNING AF

resultaterne fra uddannelsesovervågningsrapporten fra 2020, som bl.a. viser:

at der er en høj deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning (ECEC) fra en alder af fire år, hvilket er lige under målet for strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) takket være medlemsstaternes vedholdende indsats, men ulige adgang og kvalitet er fortsat en udfordring

at tallet for unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, lå på 10,2 % i 2019, hvilket næsten opfylder målet for ET 2020. For unge med handicap er andelen imidlertid 20,3 %, og elever født i udlandet har en større sandsynlighed for at forlade uddannelsen for tidligt end deres indfødte jævnaldrende (henholdsvis 22,2 % og 8,9 %). Flere unge mænd end unge kvinder forlader uddannelsen tidligt (henholdsvis 11,9 % og 8,4 %), og denne kløft har stort set været konstant gennem det seneste årti

at resultaterne fra PISA-undersøgelsen fra 2018 viser, at EU ikke har indfriet sit mål for ET 2020 om at nedbringe de dårlige resultater i grundlæggende færdigheder til under 15 %. Gennem det seneste årti er de dårlige resultater faktisk steget i EU som helhed i naturvidenskab og læsning og er forblevet på et stabilt niveau i matematik (22,5 % i læsning, 22,9 % i matematik og 22,3 % i naturvidenskab for EU-27). For så vidt angår dårlige resultater er det kun i læsning, at der stadig er markante forskelle mellem kønnene, idet drengene udgør en højere andel af dem, der klarer sig dårligt. Resultaterne fremhæver desuden skolemiljøets betydning for elevernes trivsel og resultater

at EU og de fleste medlemsstater har nået ET 2020-målet for gennemførelse af en videregående uddannelse på 40 %. Der er imidlertid stadig forskelle mellem kønnene i hele EU, og studerende med færre muligheder har lavere forventninger om at afslutte en videregående uddannelse (43,4 %) end deres jævnaldrende (82,3 %)

at der har været langsomme fremskridt med at øge voksnes deltagelse i læring gennem det seneste årti, og at deltagelsen på tværs af medlemsstaterne fortsat er meget ujævn. Andelen af voksne, der deltog i læring, lå i 2019 på 10,8 % i EU-27, hvilket var en lille stigning i forhold til 7,8 % i 2010 og stadig langt fra målet på 15 %

f)	at den socioøkonomiske baggrund fortsat er den vigtigste faktor for uddannelsesresultater i EU og forhindrer en betydelig andel af unge i at opnå et passende niveau af grundlæggende færdigheder samt forhindrer opadgående social mobilitet,

fællesskabsundersøgelsen af husstandes og enkeltpersoners IKT-brug (informations- og kommunikationsteknologier), som viser, at en femtedel af unge (i alderen 16-24) i EU fortsat manglede grundlæggende digitale færdigheder i 2019

Eurydicerapporten fra 2020 om »Equity in school education in Europe: Structures, policies and student performance« (lighed inden for skoleuddannelse i Europa: strukturer, politikker og de studerendes resultater), hvori der fastsættes politikker og strukturer, der er forbundet med større lighed i de studerendes resultater, og som viser, at der er stor variation i ligheden i skolerne, både med hensyn til inklusion og retfærdighed, i Europa

covid-19-pandemien, der sammen med det omfattende skift til digital undervisning og læring har lagt betydeligt pres på uddannelsessystemerne i hele EU og sandsynligvis vil påvirke fremskridtet mod flere af EU-målene og -indikatorerne på uddannelsesområdet,

MENER FØLGENDE:

I forbindelse med den nye strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030) og i betragtning af dens overordnede politiske mål om at etablere et europæisk uddannelsesområde er tiden nu inde til at gøre status over de fremskridt, der hidtil er gjort med hensyn til at forbedre lighed og inklusion på uddannelsesområdet for at fremme gode uddannelsesresultater for alle, og til at puste nyt liv i samarbejdet på EU-niveau og det nationale arbejde på dette område.

Selv om Rådet har beskæftiget sig med spørgsmålene om lighed, inklusiv uddannelse og gode uddannelsesresultater, er de endnu ikke blevet betragtet som en helhed og som indbyrdes forbundne og afhængige punkter, der kan hjælpe med at fastslå uddannelsessystemernes evne til at levere en reel socialt inklusiv, sammenhængende, retfærdig og vellykket uddannelse af høj kvalitet for alle, herunder livslang læring.

Navnlig i kølvandet på den globale covid-19-pandemi, som berørte alle uddannelsessystemer, herunder ECEC, har EU's undervisningsministre siden 2020 i flere drøftelser fremhævet betydningen af at forbedre lighed og inklusion på uddannelsesområdet for at sikre, at ingen lades i stikken.

10.

De europæiske uddannelsessystemer bør drage fordel af, at inklusion er en af de vigtigste prioriteter i alle EU-politikker, -finansieringsprogrammer og -instrumenter som f.eks.: det nye Erasmus+-program, som omhandler særlige inklusionsforanstaltninger, Den Europæiske Socialfond Plus, som støtter fremme af lige adgang til uddannelse af høj kvalitet på alle niveauer, navnlig for dårligt stillede grupper, og EU's genopretnings- og resiliensfacilitet, som bør være fuldt ud mobiliseret til at tage hånd om uligheder på uddannelsesområdet, som blev forværret af den nuværende krise.

11.

Uddannelsers potentiale til at fremme inklusion anerkendes i høj grad i den i fællesskab proklamerede europæiske søjle for sociale rettigheder samt i handlingsplanen (1) hertil, som Kommissionen vedtog for nylig, og som understreger, at uddannelse er afgørende for at åbne op for nye muligheder for alle,

ANERKENDER FØLGENDE:

12.

Lighed i adgang og inklusion på uddannelsesområdet og gode uddannelsesresultater for alle er et grundlæggende uddannelsesprincip, men det er fortsat en udfordring for EU's uddannelsessystemer at opnå dette, idet der er betydelige forskelle mellem og i medlemsstaterne.

13.

Uddannelse spiller en vigtig rolle med hensyn til at mindske uligheder, navnlig de uligheder, der vedrører socioøkonomisk status, migrantbaggrund, race eller etnisk oprindelse (2), køn, seksuel orientering og handicap, og der er dokumentation for, at uddannelsessystemerne med de bedste resultater er dem, der lægger vægt på lighed og inklusion.

14.

Samarbejdet mellem institutioner for formel og ikkeformel uddannelse har en særlig positiv indvirkning på social inklusion, hvilket blev tydeliggjort under covid-19-pandemien.

15.

Eftersom mangfoldigheden og forskellene fortsat øges i samfundet i dag, spiller uddannelsespolitikken en afgørende rolle med hensyn til at forebygge forskelsbehandling og fremme inklusion, integration og respekt for mangfoldighed i Den Europæiske Union. Derfor skal uddannelsessystemerne udformes, således at det sikres, at alle grupper og enkeltpersoner reelt har lige adgang til læringsmuligheder af god kvalitet og mulighed for at afslutte deres uddannelsesforløb med gode resultater.

16.

Bestræbelserne skal fortsætte for at sikre, at flere lærende kan afslutte en ungdomsuddannelse (eller tilsvarende) med gode resultater og fortsætte med efter- og videreuddannelse eller en videregående uddannelse, så de kan udvikle værdifuld viden og værdifulde færdigheder og kompetencer gennem hele livet og udnytte deres fulde potentiale.

17.

I de senere år har de nationale og regionale uddannelsessystemer opnået bedre resultater med hensyn til at sørge for mere lighed i adgang og inklusion, hvilket kan understøtte gode uddannelsesresultater, men der er stadig behov for en yderligere indsats, tiltag og foranstaltninger for samtidig at forbedre lighed, inklusion og gode uddannelsesresultater. Dette omfatter behovet for at yde en mere tilgængelig livslang vejledning af høj kvalitet på alle uddannelsesniveauer og inden for alle uddannelsestyper (3).

18.

Det nye Erasmus+-program råder nu over styrkede midler, så det bedre kan fremme social inklusion og lighed og forbedre det opsøgende arbejde over for personer med særlige behov og/eller færre muligheder, herunder ved at gøre mobilitetsaktiviteter mere tilgængelige for en bredere vifte af lærende, lærere, undervisere i læreruddannelsen og andet personale,

FREMHÆVER FØLGENDE:

19.

Alle personer bør i alle livets faser have mulighed for at udvikle en bred vifte af nøglekompetencer (4) for at klare sig godt i nutidens verden, både fagligt og personligt, og være rustet til de nuværende og fremtidige forandringer i samfundet og økonomien, herunder inden for rammerne af den grønne og den digitale omstilling. Dette er i lige så høj grad et spørgsmål om social retfærdighed, som det er et spørgsmål om EU's konkurrenceevne.

20.

Uddannelse er afgørende for at forme Europas fremtid og for, at borgerne kan udfolde deres personlighed og trives, er rede til at tilpasse og klare sig på et arbejdsmarked i forandring og engagere sig i et aktivt og ansvarligt medborgerskab.

21.

Covid-19-pandemien har i den grad fremhævet behovet for at løse langvarige strukturelle udfordringer, der rækker ud over pandemiens umiddelbare virkninger, herunder for så vidt angår de lærende børns og undervisernes trivsel og mentale sundhed. Denne situation har øget behovet for at sikre inklusiv uddannelse, herunder ECEC, af høj kvalitet og gøre den tilgængelig for alle lærende uanset deres køn, specifikke socioøkonomiske, etniske, religiøse eller kulturelle baggrund, særlige undervisningsbehov eller andre personlige omstændigheder.

22.

Det er afgørende, at alle har lige muligheder for at få en uddannelse, men det er ikke tilstrækkeligt. Der skal lægges særlig vægt på, at problemstillingerne er indbyrdes forbundne, dvs. lærende, der står over for yderligere eller overlappende udfordringer som f.eks. lærende med særlige undervisningsbehov eller lærende, som har et handicap, lærende, som oplever vanskelige personlige omstændigheder, lærende fra socioøkonomiske dårligt stillede miljøer, lærende med migrantbaggrund og fra minoriteter, lærende fra økonomisk belastede områder, fra isolerede områder, øområder eller fjerntliggende områder såsom regionerne i EU's yderste periferi. Efter samme logik skal der tages hensyn til særligt begavede lærende for at støtte dem i og hjælpe dem med at udnytte deres fulde potentiale.

23.

En forbedring af lighed og inklusion på uddannelsesområdet kræver også, at der udvikles en kønssensitiv tilgang til undervisnings- og læringsprocesserne og på uddannelsesinstitutionerne, samtidig med at både kønsstereotyper og skævheder mellem kønnene udfordres og nedbrydes, og at forskelsbehandling på grund af køn eller seksuel orientering forhindres.

24.

Uddannelsessystemerne bør tilgodese de forskellige individuelle behov, evner og muligheder hos alle lærende og tilbyde læringsmuligheder for alle, herunder forbindelser med ikkeformelle og uformelle miljøer, såsom samarbejde med bl.a. voksenuddannelsescentre, institutioner eller centre for ungdomsarbejde og kulturelle institutioner.

25.

Der skal fortsat gøres en indsats for at ruste alle lærende med de sociale, emotionelle, medborgerlige og interkulturelle kompetencer, der er nødvendige for at bekræfte, styrke og fremme EU's demokratiske værdier, grundlæggende rettigheder, lige muligheder, social inklusion og ikkeforskelsbehandling samt for at fremme et bevidst og aktivt medborgerskab. Med henblik herpå kan uddannelse i medborgerskab spille en vigtig rolle ved at sikre, at alle lærende får en forståelse af og respekt for alle former for mangfoldighed og derved udvikler tolerance, demokratiske holdninger, kritisk tænkning og erhverver interkulturelle kompetencer og kompetencer inden for aktivt medborgerskab.

26.

Deltagelse i ECEC udgør et vigtigt fundament for fremtidig personlig, uddannelsesmæssig og jobmæssig succes, hvilket navnlig er vigtigt for børn fra dårligt stillede eller sårbare miljøer. Der er stadig behov for at øge ECEC-ordningernes kvalitet, inklusivitet, tilgængelighed og prisoverkommelighed for at sikre reelle lige muligheder for alle børn for at deltage i ECEC (5).

27.

Tidligt uddannelsesfrafald og uddannelsesmæssige nederlag giver unge færre socioøkonomiske muligheder, navnlig udsatte unge og de unge, der er mest udsatte for udstødelse. Der skal fortsat gøres en indsats for at sikre reelt inklusive systemer, hvor alle lærende får en uddannelse af høj kvalitet, og hvor deres trivsel og mentale sundhed fremmes og beskyttes. Dette kombineret med forebyggelses- og støtteforanstaltninger på grundlag af lærendes individuelle behov og forbedret livslang vejledning af god kvalitet er afgørende for at nedbringe andelen af tidligt uddannelsesfrafald og lede de lærende på vej, så de kan afslutte en ungdomsuddannelse (eller tilsvarende) med gode resultater og fortsætte med efter- og videreuddannelse eller en videregående uddannelse.

28.

Det er afgørende at fremme forbedrede uddannelsesmæssige resultater og støtte en gnidningsløs overgang til arbejdsmarkedet, herunder ved gennem livslang vejledning, livslang læring og voksenlæring og om nødvendigt i forbindelse med opkvalificerings- og omskolingsprocesser at fremme løbende personlig, akademisk og faglig udvikling samt aktivt medborgerskab.

29.

Andelen af dem, der klarer sig dårligt, er stadig for høj, og i hele Europa er lærende fra dårligt stillede miljøer, fra økonomisk belastede områder eller fra isolerede områder, øområder eller fjerntliggende områder såsom regionerne i EU's yderste periferi overrepræsenteret blandt dem, der klarer sig dårligt, og dem, der forlader skolen tidligt. Der er derfor fortsat behov for at fastlægge, hvilke uddannelsespolitiske foranstaltninger der bedre kan fremme gode uddannelsesresultater for alle lærende, herunder innovative pædagogiske tilgange.

30.

En erhvervsrettet uddannelse, herunder lærlingeuddannelser og andre former for arbejdsbaseret læring, bidrager til lighed ved at sikre, at erhvervsuddannelsesprogrammer er af høj kvalitet, inklusive og tilgængelige for alle, herunder sårbare grupper (6).

31.

Voksenlæring giver ligeledes fleksible muligheder for alle, herunder sårbare grupper, for at få adgang til læring og giver en yderligere chance eller alternativ vej til færdigheder og kvalifikationer.

32.

Samarbejde og rettidig informationsudveksling mellem uddannelsesinstitutionerne, ungdomsarbejdssektoren og sundheds- og uddannelsessektoren ville gøre det muligt tidligt at opdage de lærende, der er i fare for tidligt uddannelsesfrafald, og stille mere hensigtsmæssige støtteforanstaltninger til rådighed for sårbare unge som f.eks. unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, herunder gennem den styrkede ungdomsgaranti.

33.

En videregående uddannelse kan potentielt fremme lighed og inklusion ved at lette og støtte en gnidningsløs overgang fra en ungdomsuddannelse til en videregående uddannelse for studerende ved at støtte adgangen til en inklusiv uddannelse af høj kvalitet for alle typer af lærende og fremme underrepræsenterede gruppers deltagelse, herunder ikketraditionelle studerende. Den kan også inddrage voksne yderligere, fremme opkvalificering og omskoling og have betydning for livslang læring gennem fleksible alternativer til fuldtidsuddannelser ved at undersøge konceptet med og anvendelsen af en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser.

34.

Det arbejde, der blev udført inden for rammerne af Bolognaprocessen, er relevant for videreudviklingen af den sociale dimension inden for videregående uddannelser.

35.

Digital teknologi spiller en vigtig rolle med hensyn til at gøre læringsmiljøer, digital pædagogik, digitale værktøjer og opgaver fleksible, individualiserede og velegnede for forskellige lærende. Den kan fremme reel inklusion, forudsat at spørgsmål vedrørende digitale kløfter med hensyn til digital infrastruktur, konnektivitet og adgang til digitalt udstyr, digitale apparater, ressourcer og færdigheder samt tilgængeligheden heraf for personer med handicap behandles parallelt. Selv om digital teknologi muliggjorde fjernundervisning under covid-19-pandemien, har denne situation desuden understreget de underliggende forskelle i adgangen til digitalt udstyr, konnektivitet og andre former for digitale kløfter såsom de digitale kompetencer hos lærende, undervisere og omsorgspersoner og den tilgængelige støtte til sidstnævnte gruppe.

36.

En etisk, ansvarlig og inklusiv anvendelse af nye teknologier som f.eks. kunstig intelligens kan også bidrage til at bygge bro over den digitale kløft og fremme mere inklusiv undervisning og læring.

37.

Voksende adgang til virtuelle læringsmiljøer giver mange nye muligheder. Den hyppigere og voksende adgang til og anvendelse af virtuelle læringsmiljøer udsætter imidlertid også de lærende for en større risiko for cybermobning, andre former for chikane på internettet eller for at blive mål for desinformation, navnlig gennem de sociale netværk. Der skal gøres en indsats for at sikre, at lærende og undervisere er uddannet i sikkerhed på internettet og er bevidste om visse platformes eller internetværktøjers potentielle risici, med henblik på at fremme et sikkert virtuelt læringsmiljø. Sideløbende bør uddannelsesinstitutionerne have klare retningslinjer og procedurer som reaktion på disse problemstillinger.

38.

Lærere, fagfolk i ECEC-ordningen, andet pædagogisk personale samt ledere af uddannelsesinstitutioner og vejledere på alle niveauer er afgørende for at støtte lighed, inklusion og gode resultater på uddannelsesområdet for alle. For at kunne udføre denne funktion skal de være yderst kompetente og rustet med de færdigheder, kompetencer og den baggrundsviden, der er nødvendige for at forstå og håndtere uddannelsesmæssige handicap og undervise i stadig mere mangfoldige, flersprogede og multikulturelle miljøer.

39.

Læreres og andre underviseres grunduddannelse, indføring i faget og løbende faglige udvikling bør tilpasses de relevante nationale og regionale standarder, hvor det er hensigtsmæssigt, og uddannelsesinstitutionernes udviklingsprocesser. Dette er af afgørende betydning for at anlægge nye tilgange med henblik på bedre at kunne reagere på nye og udfordrende realiteter som f.eks. dem, der vedrører den digitale og den grønne omstilling. Der skal gøres en indsats for at støtte lærere, ledere af uddannelsesinstitutioner og vejledere med hensyn til at fremme lighed, undervisningens kvalitet og livslang vejledning. Der skal desuden gøres en indsats for at tiltrække de bedste kandidater til faget og løse manglen på lærere, når det er nødvendigt, gennem bedre og mere fleksible ansættelsesstrategier. Dette vil sideløbende bidrage til at øge uddannelsesinstitutionernes kvalitet og inklusivitet og derved forbedre uddannelsessystemernes forvaltning,

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL I OVERENSSTEMMELSE MED NATIONALE FORHOLD OG NÆRHEDSPRINCIPPET

40.

at gennemføre uddannelsespolitiske foranstaltninger og, hvor det er hensigtsmæssigt, tilstræbe reformer inden for uddannelsessystemerne, hvor der ses på hele uddannelsesspektret i en samlet institutionel tilgang for at styrke lige muligheder og inklusion og fremme gode uddannelsesresultater på alle uddannelsesniveauer og inden for alle uddannelsestyper, navnlig ved:

at imødekomme en stadig mere mangfoldig gruppe af lærende og styrke adgangen til inklusiv uddannelse af høj kvalitet for alle lærende, herunder dårligt stillede og sårbare grupper såsom lærende, der er i risiko for fattigdom og social udstødelse, og lærende med særlige læringsbehov, personer med handicap, personer med et lavere kvalifikationsniveau, personer med migrantbaggrund, personer fra minoriteter og lærende med færre muligheder som følge af deres geografiske placering og/eller deres socioøkonomisk ugunstige situation

at fremme omfattende strategier for gode uddannelsesresultater på nationalt og regionalt plan på grundlag af et stærkt tværsektorielt samarbejde på alle niveauer med henblik på at fremme en vellykket færdiggørelse af ungdomsuddannelser (eller tilsvarende) og vellykkede uddannelsesforløb og mindske tidligt uddannelsesfrafald og dårlige resultater, herunder ved at støtte en samlet institutionel tilgang og tværfagligt samarbejde i og uden for skolerne med en overordnet inklusiv uddannelsesvision med de lærende i centrum, fremme tidlig opdagelse af tegn på manglende engagement, styrke personlig vejledning og støtterammer for udsatte lærende og fremme og støtte inddragelsen af forældre, omsorgspersoner, familier og lokalsamfund

at arbejde hen imod, at alle lærende når et grundlæggende kompetenceniveau inden for grundlæggende færdigheder, herunder digitale færdigheder, med særligt fokus på grupper med risiko for dårlige resultater og uddannelsesfrafald, herunder fastlæggelse af effektive politiske reformer til støtte for bedre resultater inden for grundlæggende færdigheder, navnlig hvad angår læseplaner og/eller bedømmelser og livslang vejledning, samt institutionernes og personalets evne til at tænke innovativt og udvikle læringsmetoder og -miljøer med de studerende i centrum

d)	at arbejde hen imod at sikre, at alle lærende, herunder særligt begavede lærende, støttes i tilstrækkelig grad og udfordres intellektuelt i overensstemmelse med deres evner og kapacitet, samtidig med at deres fysiske, emotionelle og mentale trivsel beskyttes

e)	at bevare uddannelsesinstitutioner som sikre miljøer uden vold, racisme, mobning, cybermobning, seksuel chikane, sexisme, skadelig tale, desinformation, misinformation og nogen form for forskelsbehandling

at fremme et sikkert, imødekommende og støttende læringsmiljø, herunder på internettet, hvor alle lærende kan vokse og udvikle sig som personer og medlemmer af lokalsamfundet og føle sig respekteret, værdsat og anerkendt på grund af deres særlige talent og behov, samtidig med at der stilles tilstrækkeligt høje forventninger til alle lærende og drages omsorg om deres individuelle trivsel

g)	at sikre, at interne og eksterne kvalitetssikringsprocedurer i uddannelsesinstitutionerne tager hensyn til spørgsmål om lighed i adgang og inklusion og gode uddannelsesresultater for alle lærende

i overensstemmelse med nationale og regionale forhold at overveje at gennemføre reelle politikker for livslang vejledning, som sikrer erhvervsvejledning og muligheder for udvikling af erhvervsmæssige færdigheder på alle uddannelsesniveauer og inden for alle uddannelsestyper, herunder for at støtte borgernes omstillinger i arbejdslivet gennem hele livet

i)	at fremme flersprogethed i uddannelsesinstitutionerne ved at værdsætte og mobilisere de lærendes sproglige baggrund og derved både styrke sprogkundskaberne i skolen og støtte tilegnelsen af yderligere sprogfærdigheder

j)	at sikre adgang til læringsmuligheder og inklusive miljøer og stille individuelle støtteforanstaltninger i læringsmiljøer til rådighed, som maksimerer den akademiske og sociale udvikling for personer med handicap med henblik på at lette deres uddannelse (7)

k)	at arbejde på at forebygge psykologiske problemer blandt lærende og støtte lærende med psykologiske problemer, herunder om nødvendigt gennem adgang til professionel støtte

41.

at tilskynde til en bred dialog, et bredt samarbejde og brede innovative tilgange mellem de offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutionerne og vigtige interessenter såsom lokalsamfundene, lokale og regionale forvaltninger, forældre og omsorgspersoner, familien i bred forstand, aktører på ungdomsområdet, sociale mæglere og kulturmæglere, frivillige, arbejdsmarkedets parter, arbejdsgivere og civilsamfundet med henblik på at sikre, at der fastsættes inklusive uddannelsesstrategier, som fremmer lighed og inklusion og opfylder det brede samfunds behov

42.

at opfordre til, at der tilbydes læringsmuligheder til alle lærende, så de kan deltage i fleksible uddannelsesforløb gennem hele livet, herunder gennem validering af realkompetencer, herunder i ikkeformelle og uformelle miljøer og gennem fleksible tilgange, blandt andet ved at undersøge mulighederne for et koncept for og anvendelse af en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser, samtidig med at det centrale princip om komplette uddannelsesprogrammer inden for grunduddannelse, ikke undergraves

43.

at tilskynde til og lette adgangen til ECEC af høj kvalitet for alle børn uanset deres personlige, familiemæssige eller sociale omstændigheder og tilstræbe yderligere gennemførelse af den europæiske kvalitetsramme for ECEC-ordninger af høj kvalitet, herunder ved fortsat at investere i ECEC for at give adgang til flere børn og styrke kvalitetsstandarderne

44.

at tilbyde muligheder for en yderligere chance, herunder fleksible opkvalificerings- og omskolingsforløb, til de voksne, der har forladt grunduddannelsen med ingen eller et lavt kvalifikationsniveau

45.

at undersøge mulighederne for at udvikle og styrke indsamling og overvågning af nationale data samt systemer til evaluering heraf, der er opdelt efter køn og andre relevante parametre, hvilket ville gøre det muligt for medlemsstaterne at vurdere de enkelte politiske initiativers virkning og således hjælpe med at måle fremskridt med fremme af lighed, inklusion og gode resultater i uddannelsessystemerne

46.

fortsat at gøre brug af Det Europæiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning, hvis det er relevant, med henblik på at gennemføre, overvåge, dokumentere og udbrede vellykkede inklusive tilgange i uddannelsessystemerne

47.

at anvende europæiske samarbejdsværktøjer til uddannelsesinstitutionerne fuldt ud som f.eks. eTwinning-platformen, School Education Gateway og EPALE (elektronisk platform for voksenuddannelse i Europa) for at styrke samarbejdet og udvekslingen af oplysninger, bedste praksis og ressourcer med hensyn til fremme af lighed, inklusion og gode uddannelsesresultater i uddannelsesinstitutionerne

48.

at øge rådigheden af, tilgængeligheden af, adgangen til og kvaliteten af digitalt udstyr og digital infrastruktur, konnektivitet, åbne og digitale uddannelsesressourcer og pædagogiske metoder på alle uddannelsesniveauer med målrettet støtte for at sikre reel adgang for lærende, der er dårligt stillet, og lærende med handicap i alle aldre og samtidig imødekomme behovet for at udvikle grundlæggende og avancerede digitale færdigheder og kompetencer på alle uddannelsesniveauer og inden for alle uddannelsestyper med henblik på fuldt ud at udnytte potentialet ved digital uddannelse i retning af at skabe mere inklusive og resultatskabende undervisnings- og læringsmiljøer

49.

at sikre, at lærere, fagfolk i ECEC-ordningen, pædagogisk personale og andre undervisere samt ledere af uddannelsesinstitutioner på alle niveauer modtager al den støtte, som de har behov for, herunder den nødvendige grunduddannelse, indføring i faget og løbende faglig udvikling, for at forstå og håndtere uddannelsesmæssige handicap og imødegå personlige fordomme og forudindtagethed med henblik på i samarbejde med andre interessenter at fremme reel inklusion og gode resultater, håndtere mangfoldighed, fremme en reel motivation til at lære og levere læringsresultater af høj kvalitet for en forskelligartet målgruppe. Dette omfatter støtte til udviklingen af grundlæggende og avancerede digitale kompetencer og innovativ pædagogik og udviklingen af sociale og emotionelle færdigheder, samtidig med at undervisernes trivsel og mentale sundhed fremmes

50.

at løse manglen på lærere, hvor den forekommer, navnlig i forbindelse med specialundervisning og i multikulturelle og flersprogede miljøer

51.

at fortsætte med gennemførelsen af forpligtelserne i henhold til Pariserklæringen fra 2015, navnlig gennem uddannelse i medborgerskab, med henblik på at fremme aktivt medborgerskab, tolerance og demokratiske holdninger, interkulturelle kompetencer, digitale færdigheder og mediekendskab og kritisk tænkning

52.

i overensstemmelse med nationale eller regionale behov at gøre fuld brug af alle tilgængelige regionale og nationale finansieringsmekanismer og -programmer og EU-finansieringsmekanismer og -programmer såsom Erasmus+, Den Europæiske Socialfond Plus sammen med andre europæiske struktur- og investeringsfonde, InvestEU og de nye muligheder under genopretnings- og resiliensfaciliteten med henblik på at fremme bæredygtige investeringer i retfærdig og inklusiv uddannelse for at fremme gode uddannelsesresultater for alle,

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL I OVERENSSTEMMELSE MED DERES KOMPETENCER OG UNDER BEHØRIG HENSYNTAGEN TIL NÆRHEDSPRINCPPET

53.

at anvende mulighederne maksimalt under den nye strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030) gennem den åbne koordinationsmetode for at fremme udveksling af god praksis og innovative tilgange til, hvordan der kan opnås mere retfærdig og inklusiv uddannelse, som fremmer gode resultater, navnlig ved at styrke gensidig læring og peerlæring og om nødvendigt gennemføre forskning og undersøgelser for at fremme evidensbaseret politikudformning og for at udvikle og udbrede vellykket politisk praksis om lighed, inklusion og gode uddannelsesresultater for alle,

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL I OVERENSSTEMMELSE MED TRAKTATERNE OG MED FULD RESPEKT FOR NÆRHEDSPRINCIPPET

54.

at samarbejde med medlemsstaterne om de initiativer, som Kommissionen har bebudet i forbindelse med den europæiske dagsorden for færdigheder, det europæiske uddannelsesområde og handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027, som vil forbedre lighed, inklusion og gode resultater på uddannelsesområdet, samt strategien for børns rettigheder, strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 og handlingsplanen om gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder børnegarantien

55.

at arbejde med et initiativ, der har til formål i samarbejde med medlemsstaterne at udarbejde politiske retningslinjer om at mindske dårlige resultater og øge gennemførelsen af ungdomsuddannelser (eller tilsvarende), bidrage til at øge kompetenceniveauerne, fjerne forbindelsen mellem gennemførelse af en uddannelse og socioøkonomisk baggrund samt forebygge ungdomsarbejdsløshed

56.

at gennemføre den strategiske dialog med medlemsstaterne med fokus på at udvikle et velfungerende digitalt økosystem og styrke de digitale færdigheder og kompetencer i forbindelse med den digitale omstilling på uddannelsesområdet

57.

at opstille politiske retningslinjer for medlemsstaterne om onlinelæring og fjernlæring i primæruddannelsen og uddannelsen på sekundærtrinnet for at øge skoleuddannelsers inklusivitet og fleksibilitet og øge udviklingen af almene kompetencer hos alle lærende

58.

at støtte samarbejdet mellem relevante interesseorganisationer på europæisk, nationalt og regionalt plan og myndighederne i medlemsstaterne med ansvar for uddannelse, så de i fællesskab kan give input til politikanbefalinger om innovative og tværfaglige undervisnings- og læringstilgange for grundlæggende færdigheder

59.

at styrke samarbejdet om lighed i adgang og inklusion på uddannelsesområdet og gode uddannelsesresultater for alle med de relevante europæiske institutioner og agenturer som f.eks. Det Europæiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning og med de relevante internationale organisationer såsom Europarådet, OECD, FN og UNESCO, i samarbejde med medlemsstaterne

60.

på grundlag af ekspertudtalelsen fra Den Stående Arbejdsgruppe om Indikatorer og Benchmarks at arbejde med forslag til mulige indikatorer eller mål på EU-niveau på områderne lighed og inklusion

61.

at undersøge mulighederne for at udvikle og styrke den europæiske dataindsamling, navnlig i Eurostat, for at lette vurderingen af politiske initiativer og foranstaltninger til fremme af lighed, inklusion og gode resultater i uddannelsessystemerne i hele EU, uden at medlemsstaterne samtidig pålægges yderligere byrder

62.

i tæt samarbejde med medlemsstaterne at anvende ekspertgruppen om kvalitetsinvesteringer i uddannelse til at undersøge, hvordan effektive investeringer i personers kompetencer og i infrastruktur kan hjælpe med at fremme lighed og inklusion på uddannelsesområdet

63.

at nedsætte en ekspertgruppe til at udarbejde forslag til strategier til at skabe støttende læringsmiljøer for grupper med risiko for dårlige resultater og til at støtte trivsel i skolen

64.

at nedsætte en ekspertgruppe, der skal fokusere på fremme af digitale færdigheder og bekæmpelse af desinformation, hvilket er afgørende for at skabe en sikker, bestyrkende og inklusiv internetoplevelse for alle.

(1) COM(2021) 102 final.

(2) Der henvises til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse.

(3) I overensstemmelse med Rådets resolution af 21. november 2008 om bedre integration af livslang vejledning i strategierne for livslang læring.

(4) Rådets henstilling af 22. maj 2018 om nøglekompetencer for livslang læring (EUT C 189 af 4.6.2018, s. 1).

(5) I overensstemmelse med Rådets henstilling af 22. maj 2019 om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet.

(6) I overensstemmelse med Rådets henstilling af 24. november 2020 om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed.

(7) I overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030.

BILAG

Politisk baggrund

Rådets konklusioner om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) (12. maj 2009)

Rådets henstilling om politikker, som skal mindske skolefrafald (28. juni 2011)

Rådets resolution om en ny dagsorden for voksenuddannelse (20. december 2011)

Rådets henstilling om validering af ikkeformel og uformel læring (20. december 2012)

Erklæring om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse (17. marts 2015 i Paris)

Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) — Nye prioritetsområder for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (23.-24. november 2015)

Rådets konklusioner om mindskelse af skolefrafald og fremme af succes i skolen (15. december 2015)

Rådets henstilling om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne (19. december 2016)

Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om inklusion i mangfoldighed for at sikre uddannelse af høj kvalitet for alle (17. februar 2017)

10.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: »Skoleudvikling og fremragende undervisning for en god begyndelse i livet« (30. maj 2017)

11.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: »Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur: Europa-Kommissionens bidrag til stats- og regeringschefernes møde i Göteborg« (17. november 2017)

12.

Rådets henstilling om fremme af fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen (22. maj 2018)

13.

Rådets konklusioner om at arbejde hen imod en vision om et europæisk uddannelsesområde (22. maj 2018)

14.

Rådets henstilling om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer på videregående uddannelsesniveau og ungdomsuddannelsesniveau samt resultater af læringsophold i udlandet (26. november 2018)

15.

Rådets henstilling om en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring (22. maj 2019)

16.

Rådets henstilling om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet (22. maj 2019)

17.

Rådets resolution om videreudvikling af det europæiske uddannelsesområde for at støtte fremtidsorienterede uddannelsessystemer (8. november 2019)

18.

Rådets konklusioner om fremtidens europæiske lærere og undervisere (9. juni 2020)

19.

Rådets konklusioner om imødegåelse af covid-19-krisen på uddannelsesområdet (16. juni 2020)

20.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: »Den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed« (1. juli 2020)

21.

En Union med lighed: EU-handlingsplan mod racisme 2020-2025 (18. september 2020)

22.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: »Etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025« (30. september 2020)

23.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: »Handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027 — Omstilling af uddannelsessystemerne med henblik på den digitale tidsalder« (30. september 2020)

24.

Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (24. november 2020)

25.

Rådets konklusioner om digital uddannelse i Europas vidensamfund (24. november 2020)

26.

Osnabrückerklæringen om erhvervsrettet uddannelse som katalysator for genopretning og retfærdig omstilling til digitale og grønne økonomier (30. november 2020)

27.

Rådets resolution om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030) (18. februar 2021)

28.

Strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 (3. marts 2021)

29.

EU-strategi for børns rettigheder (24. marts 2021).

10.6.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/14

Rådets konklusioner

om initiativet Europauniversiteter — Brobygning mellem videregående uddannelse, forskning, innovation og samfund: at bane vej for en ny dimension i europæisk videregående uddannelse

(2021/C 221/03)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM MINDER OM den politiske baggrund for dette spørgsmål, jf. bilaget til disse konklusioner,

SOM FREMHÆVER FØLGENDE:

Det Europæiske Råds konklusioner af 14. december 2017 opfordrede medlemsstaterne, Rådet og Europa-Kommissionen til at fremme arbejdet med henblik på at styrke strategiske partnerskaber mellem videregående uddannelsesinstitutioner i hele EU og tilskynde til oprettelse senest i 2024 af en snes »Europauniversiteter« bestående af bottom-up-netværk af videregående uddannelsesinstitutioner over hele EU, hvilket vil give studerende mulighed for at opnå en grad ved at kombinere studier i flere EU-lande og bidrage til europæiske universiteters internationale konkurrenceevne.

I konklusionerne af 28. juni 2018 tilskyndede Det Europæiske Råd til samarbejde mellem forskning, innovation og uddannelse, herunder gennem initiativet Europauniversiteter.

Rådets konklusioner af 22. maj 2018 om at arbejde hen imod en vision om et europæisk uddannelsesområde anerkendte endvidere den flagskibsrolle, som »Europauniversiteter« kan spille i etableringen af det europæiske uddannelsesområde som helhed.

Rådets resolution af 8. november 2019 om videreudvikling af det europæiske uddannelsesområde for at støtte fremtidsorienterede uddannelsessystemer gav sin tilslutning til videreudviklingen af initiativet Europauniversiteter, da dette kunne være et revolutionerende fremskridt i det tværinstitutionelle samarbejde ved at tilbyde forskellige inspirerende visioner, modeller og temaer vedrørende interaktion til støtte for den fremtidige udvikling af det europæiske uddannelsesområde i overensstemmelse med samfundets skiftende behov.

I den første fælles orienterende debat nogensinde, der fandt sted den 8. november 2019, understregede finans- og uddannelsesministrene behovet for at øge effektive og virkningsfulde investeringer i uddannelse, færdigheder og kompetencer med hensyn til kvalitet, kvantitet, inklusion og lighed (1).

Rådets resolution af 27. februar 2020 om uddannelse i det europæiske semester anerkendte desuden investering i uddannelse som den mest slagkraftige investering, der kan foretages i mennesker og i fremtiden, og dets sociale og økonomiske udbytte for enkeltpersoner, arbejdsgivere og samfundet som helhed.

I den europæiske dagsorden for færdigheder, der blev vedtaget af Kommissionen den 30. juni 2020, skal »Europauniversiteterne« fastsætte standarder for omstillingen af de videregående uddannelsesinstitutioner i hele det europæiske uddannelsesområde og det europæiske forskningsrum, hvilket også gør det muligt at virkeliggøre livslang læring og talentmobilitet. Dette vil navnlig blive opnået i forbindelse med en fuld gennemførelse af initiativet Europauniversiteter inden for rammerne af Erasmus+-programmet 2021-2027 og Horisont Europa samt udviklingen af en europæisk kompetenceramme for forskere.

I Rådets konklusioner af 1. december 2020 om det nye europæiske forskningsrum understregede Rådet behovet for stærkere synergier og sammenkoblinger mellem det europæiske forskningsrum og de elementer i det europæiske uddannelsesområde, der vedrører videregående uddannelse, og pegede på institutionelle omstillinger, forskerkarrierer, videnskabelig uddannelse, internationalt samarbejde og videnscirkulation som mulige områder for et mere målbevidst samarbejde samt støttede den videre udvikling af europæiske universitetsalliancer som et flagskibseksempel på fremtidens moderne og inklusive videregående uddannelsesinstitutioner i Europa.

I Romkommunikéet 2020, der blev vedtaget den 19. november 2020 på ministerkonferencen om det europæiske område for videregående uddannelse, erklærede ministrene med ansvar for videregående uddannelse, at de alliancer, der blev oprettet i forbindelse med initiativet Europauniversiteter, er en vigtig måde at udforske et dybere og mere omfattende systemisk samarbejde på, hvilket kan være nyttigt for at opdage og overvinde hindringerne for et tættere tværnationalt samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner i fremtiden.

10.

Rådets resolution om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030) opstillede styrkelse af europæisk videregående uddannelse som sin fjerde strategiske prioritet, idet det anerkendes, at de videregående uddannelsesinstitutioner i løbet af det næste årti vil blive tilskyndet til at finde nye og dybere samarbejdsformer, navnlig ved at skabe tværnationale alliancer, herunder gennem fuld gennemførelse af initiativet Europauniversiteter.

11.

I sine konklusioner af 28. maj 2021 om Det europæiske forskningsrum: Uddybning af det europæiske forskningsrum ved at give forskerne attraktive og bæredygtige forskningskarrierer og arbejdsvilkår.

SOM ER BEVIDST OM FØLGENDE:

12.

Politikkerne for videregående uddannelse fastlægges af de enkelte medlemsstater på nationalt eller regionalt plan i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

13.

De videregående uddannelsesinstitutioner er uafhængige. Akademisk og videnskabelig frihed er et centralt princip i deres mission og aktiviteter (2).

14.

De europæiske videregående uddannelsesinstitutioner er kendetegnet ved stor mangfoldighed med hensyn til historie, organisationsstruktur, studieretning og de regioner, hvor de er beliggende, og som de er knyttet til.

15.

»Europauniversiteter« befinder sig stadig i en tidlig fase, og der er behov for flere evaluerings- og evidensbaserede oplysninger om de udvalgte 41 pilotprojekter og deres resultater til støtte for sammenhængende og fremadrettede politikker.

16.

»Europauniversiteter« er åbne for partnere fra alle typer videregående uddannelsesinstitutioner, der forbinder akademiske og ikkeakademiske partnere og arbejdsmarkedet, idet de generelt omfatter et meget varieret samarbejde over et bredt geografisk område i hele Europa.

17.

»Europauniversiteter« vil bidrage afgørende til at nå den ambitiøse vision om et innovativt, globalt konkurrencedygtigt og attraktivt europæisk uddannelsesområde og europæisk forskningsrum i fuld synergi med det europæiske område for videregående uddannelse ved at bidrage til at styrke ekspertisedimensionen inden for videregående uddannelse, forskning og innovation og samtidig fremme ligestilling mellem kønnene, inklusion og lighed, muliggøre et gnidningsløst og ambitiøst tværnationalt samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner i Europa og inspirere til omstillingen af videregående uddannelse.

18.

»Europauniversiteter« kan potentielt være afgørende i forbindelse med tilpasning af uddannelse og forskning med henblik på den digitale tidsalder i overensstemmelse med handlingsplanen for digital uddannelse (2021-2027), det europæiske uddannelsesområde og det europæiske forskningsrum ved at udvikle europæiske interuniversitære campusser. Dette initiativ vil fremme synergierne mellem videregående uddannelse og forskning ved at gennemføre innovative modeller for digital læring og undervisning gennem praksis inden for åben videnskab, åben uddannelse og åben data (3).

NOTERER SIG FØLGENDE:

19.

Efter to indkaldelser af forslag under Erasmus+, suppleret med støtte fra Horisont 2020, arbejder 41 pilotalliancer inden for »Europauniversiteter«, der involverer over 280 videregående uddannelsesinstitutioner svarende til 5 % af alle videregående uddannelsesinstitutioner i hele Europa og som potentielt kan omfatte 20 % af europæiske studerende, nu på at nå deres fælles vision og institutionelle ændringer, der sigter mod en strukturel, systemisk og bæredygtig indvirkning på uddannelse, forskning og innovation og samfundsservice.

20.

De to første indkaldelsesrunder tilstræbte den rette balance mellem kvalitet og ekspertise på den ene side og inklusiv og retfærdig geografisk dækning på den anden side til støtte for innovativ uddannelse, vidensoverførsel, forskning og innovation med henblik på at nå initiativets mål, såsom europæisk samhørighed og konkurrenceevne og samtidig fremme europæiske værdier og styrke den europæiske identitet.

21.

De videregående uddannelsesinstitutioner har vist sig modstandsdygtige i håndteringen af covid-19-pandemiens konsekvenser, men pandemien har også afsløret svagheder med hensyn til lige adgang til og støtte til studerende, personale og forskere, navnlig dem med færre muligheder og ringere digitale kompetencer, samt mobile yngre forskere. Ifølge en undersøgelse (4) mente medlemmer af de første 17 »Europauniversiteter«, at deltagelse i en alliance hjalp dem med at håndtere krisen og sandsynligvis vil gøre det muligt for dem at komme hurtigere videre ved at samle deres ressourcer og styrker.

22.

De europæiske arbejdsmarkeder ændrer sig hurtigt som følge af den teknologiske udvikling, den digitale og grønne omstilling og omstruktureringen af økonomien, men bliver også påvirket af covid-19-pandemien. Fleksible læringsmuligheder og -formater er nødvendige i alle livets faser og på tværs af fagområder og sektorer. Dette giver de videregående uddannelsesinstitutioner mulighed for at udvikle innovative studieplaner, studieprogrammer samt fleksible læringstilbud og alternative læringsforløb med henblik på at forbedre kvalitet, inklusion og kønsligestilling inden for videregående uddannelse samt udvikle uddannelses- og forskningsdagsordener, der tager den digitale og grønne omstilling og centrale socioøkonomiske udfordringer i betragtning, samtidig med at de fortsat tilstræber topkvalitet.

23.

»Europauniversiteter« kan potentielt fremme iværksætteri og tværgående færdigheder og sætte skub i innovation gennem en strøm af kreative talenter for at støtte oprettelse og opskalering af nystartede virksomheder og SMV'er i Europa, navnlig ved at etablere og styrke teknologioverførsel eller dele viden og teknologioverførselskapacitet og dermed potentielt støtte udviklingen af nye koncepter, der kan føre til epokegørende gennembrud eller markedsskabende innovation.

24.

»Europauniversiteter« er i gang med at udvikle udfordringsbaserede tilgange til fælles uddannelse, forskning og innovation for at øge den tværfaglige kritiske masse, de deler kapacitet og samler ressourcer, gør akademiske karrierer og forskningskarrierer mere tiltrækkende, støtter institutionelle ændringer, f.eks. gennem inklusive planer for kønsligestilling, og styrker samarbejdet med omgivende økosystemaktører; de arbejder hen imod åben videnskab og åben uddannelse, samarbejder med borgerne om at løse samfundsudfordringer og styrker ekspertisen inden for uddannelse og forskning med henblik på global konkurrenceevne.

SER MED TILFREDSHED PÅ FØLGENDE:

25.

Det faktum, at mange medlemmer af det europæiske videregående uddannelsesfællesskab og mange af dets interessenter har reageret positivt på initiativet og dermed har muliggjort hidtidige fremskridt.

26.

Fuld gennemførelse af initiativet Europauniversiteter inden for rammerne af Erasmus+-programmet 2021-2027 og Horisont Europa og de planlagte synergier med andre programmer som led i udviklingen af nye fælles og integrerede og langsigtede bæredygtige strategier for uddannelse, forskning, innovation og samfundsservice samt styrkelse af videnfirkanten (5).

27.

Initiativet Europauniversiteter tilstræber øget kvalitet og et ambitiøst niveau for udvidet samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner i hele Europa og udnytter samtidig synergier med f.eks. de fælles kandidatuddannelser under Erasmus Mundus, samarbejdspartnerskaber og alliancer for innovation under Erasmus+-programmet, videns- og innovationsfællesskaberne under Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (VIF-EIT), Det Europæiske Innovationsråd (EIC), Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne (MSCA) under Horisont Europa eller de strategiske partnerskaber inden for nationale, regionale og europæiske programmer og andre eksisterende vellykkede europæiske samarbejdsmodeller.

ANERKENDER FØLGENDE:

28.

Initiativet Europauniversiteter har til formål at bidrage til et mere forenet, innovativt, digitalt, forbundet og grønt Europa, som er åbent over for hele verden, ved at øge europæiske videregående uddannelsesinstitutioners modstandsdygtighed, ekspertise, geografiske og sociale inklusion, kønsligestilling, tiltrækningskraft og internationale konkurrenceevne.

29.

Målet med »Europauniversiteter« er at bidrage til kvaliteten af tværnationalt samarbejde gennem interinstitutionelle strategier, der kombinerer læring og undervisning, forskning, innovation og vidensoverførsel til økonomien og samfundet, og bidrage til politik- og samfundsforandringer.

30.

»Europauniversiteter« kan være vigtige acceleratorer til at omforme og innovere lærings- og undervisningsmetoder. De er også vigtige platforme for videreudvikling af forsknings- og innovationsdimensionerne inden for videregående uddannelsesinstitutioner, der har behov for at udøve forskningsbaseret læring, samt langsigtede fleksible og attraktive forsknings- og undervisningskarrierer.

31.

I overensstemmelse med visionen for et europæisk uddannelsesområde og dets gennemførelse inden udgangen af 2025 samt EFR og under hensyntagen til Romministerkommunikéet bør »Europauniversiteter« — med fuld respekt for medlemsstaternes kompetencer, med hensyn til nærhedsprincippet, institutionel autonomi og akademisk frihed, i overensstemmelse med nationale og regionale forhold og i tæt samarbejde med medlemsstaternes myndigheder for videregående uddannelse — vejledes til at:

fremme en fælles europæisk vision, herunder grundlæggende akademiske værdier, som bidrager til en styrket europæisk identitet for alle lærende, lærere, forskere og ansatte, og derved udruste dem med de fornødne kundskaber, færdigheder og kompetencer, så omstillingen styres hen imod et mere bæredygtigt, modstandsdygtigt og inklusivt Europa, samt samarbejde og være med til at skabe viden inden for forskellige europæiske og globale kulturer på forskellige sprog og på tværs af grænser, sektorer og akademiske fagområder

b)	oprette europæiske interuniversitære campusser på grundlag af inklusion, lighed, kønsligestilling og ekspertise inden for læring, undervisning, forskning og innovation, som dækker et bredt geografisk område i hele Europa

bidrage til fælles, integrerede langsigtede uddannelses-, forsknings- og innovationsstrategier samt samfundsservice med henblik på at øge europæiske videregående uddannelsesinstitutioners kvalitet, tiltrækningskraft, konkurrenceevne og relevans og styrke videnfirkanten. Videregående uddannelsesinstitutioner samler online og fysiske ressourcer, kurser, ekspertise, personale, data og infrastruktur for at udnytte deres styrker og blive mere modstandsdygtige

undersøge nye og attraktive metoder til rekruttering, belønning, vurdering og professionalisering af lærere, personale og forskere for at opnå en bedre anerkendelse af og balance mellem uddannelses-, forsknings-, ledelses- og iværksætterresultater og dermed fremme bedste praksis for rekruttering og karriereudvikling, samtidig med at balancen mellem arbejdsliv og privatliv respekteres, og for at udvikle en fornyet påskønnelse og værdiansættelse af arbejdsindsats

etablere stadig stærkere alliancer ved at undersøge muligheden for fælles indskrivning af studerende og fælles rekruttering af akademikere og forskere inden for de forskellige nationale systemer for at gøre deres uddannelses- og forskningskarrierer mere attraktive, bæredygtige og fleksible inden for alliancerne

tage hensyn til samfundsmæssige udfordringer og færdighedsbehov i Europa ved at arbejde i partnerskab og opbygge europæiske videnskabende, tværfaglige og tværnationale hold af studerende og akademikere sammen med forskere samt forskere fra erhvervslivet, inden for innovation og fra det bredere samfund. Videregående uddannelsesinstitutioner forbereder i samarbejde med deres omgivende innovationsøkosystemer studerende, færdiguddannede og yngre forskere på at maksimere deres beskæftigelsesegnethed og på at udnytte de muligheder, der tilbydes, og blive forandringsagenter for den grønne og digitale omstilling samt udvide og styrke doktorale og postdoktorale uddannelsesprogrammer ud over akademisk uddannelse til også at omfatte tværgående færdigheder, som er værdifulde for andre sektorer, hvor det er relevant

g)	integrere uddannelse for bæredygtig udvikling på alle niveauer og fagområder med udgangspunkt i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, fremme en STEAM (6)-tilgang og gøre STEM-områder og akademiske karrierer og forskningskarrierer mere attraktive, også for kvinder

indarbejde kombinerede former for mobilitet, dvs. fysisk mobilitet (fortsat den vigtigste form), blandet mobilitet (7) og/eller virtuel mobilitet (8) i studieplaner, for gøre studerende og færdiguddannede på alle niveauer mere mobile og virkeliggøre internationalisering hjemme i overensstemmelse med kvalitetsstandarderne i Europa og i medlemsstaterne (9)

gøre livslang læring til en realitet inden for videregående uddannelse gennem forskellige uddannelsestilbud og indføre innovativ og studenterorienteret pædagogik, som udbydes i fællesskab på europæiske interuniversitære campusser, hvor en mangfoldig studentergruppe kan opbygge fleksible læringsforløb på alle studie- og karriereniveauer. Selv om mikroeksamensbeviser (10) ikke afviger fra eller undergraver det centrale princip om komplette uddannelsesprogrammer, kan de bidrage til at udvide læringsmulighederne for at tage hensyn til ikketraditionelle lærende og efterspørgslen efter nye færdigheder på arbejdsmarkedet, gøre læringserfaringer mere fleksible og modulære, støtte adgang til videregående uddannelse og engagere lærende, uanset deres tidligere kvalifikationer eller baggrund, samt fremme omskolings- og opkvalificeringsmuligheder og samtidig sikre uddannelse af høj kvalitet

j)	fremme praktisk og/eller arbejdsbaseret erfaring med støtte fra eksterne mentorer for at fremme en iværksættertankegang og udvikle aktivt medborgerskab

k)	stræbe efter afbalanceret mobilitet for studerende, personalemobilitet og hjernemobilitet inden for alliancerne

l)	skabe nye, mere inklusive og innovative læringsmiljøer, der når ud til alle lærende, herunder dårligt stillede og ikketraditionelle lærende, og bidrage til at styrke kvaliteten og den sociale dimension i europæiske videregående uddannelsessystemer

bidrage til at styrke forsknings- og innovationsdimensionen i Europas videregående uddannelsesinstitutioner ved at udarbejde en fælles dagsorden, udvikle fælles infrastrukturer og ressourcer, fremme kritisk masse, styrke den menneskelige kapital og inddrage ikkeakademiske aktører i undervisning og forskning samt skabe kontakt til omgivende innovationsøkosystemer og til borgerne og samfundet

fremme »Europauniversiteter« som »testbænke« for innovativ undervisning og for forskning, herunder systemer for at vurdere og belønne akademiske karrierer, som blandt andet tager hensyn til åben videnskabspraksis, undervisningskvalitet, vidensoverførsel og outreach, forbedrede fastansættelsessystemer og styrket karrierestyring og -diversificering samt indførelse af principper og praksis for åben videnskab, herunder den europæiske åbne videnskabscloud og infrastruktur for frit tilgængelige publikationer, videns- og datadeling såvel som åbent samarbejde

fremme godkendelse af »det europæiske charter for forskere« og »adfærdskodeksen for ansættelse af forskere« (11) og deres gennemførelsesmekanismer, herunder strategien for menneskelige ressourcer for forskere (HRS4R) og EURAXESS Rådets konklusioner om uddybning af det europæiske forskningsrum henholdsvis den fremtidige EFR-talentplatform, hvis mål er at fremme europæisk praksis for forskningskarriereudvikling, der anvendes på mange forskellige karriereforløb

tilskynde til fuld udnyttelse af EU's fremragende forsknings- og innovationskapacitet i sektorerne for videregående uddannelse og forskning og støtte højtkvalificerede og konkurrencedygtige europæiske forskere, øget topforskning og styrket vidensoverførsel og innovationskapacitet i Europa gennem tættere forbindelser med Horisont Europa samt ved at støtte karriereudvikling på tværs af grænser, fagområder og sektorer

q)	bidrage til at identificere hindringerne for fuld udnyttelse af potentialet i initiativet Europauniversiteter og i videst muligt omfang foreslå løsninger, der kan gavne hele det videregående uddannelsessystem, og som skal træffes på det juridisk ansvarlige beslutningstagningsniveau

foregå med et godt eksempel i omstillingen af europæiske videregående uddannelser med henblik på den videre gennemførelse af Bolognanøgletilsagnene, herunder automatisk anerkendelse af kvalifikationer og mobilitetsperioder i udlandet, og som bro mellem det europæiske uddannelsesområde og EFR i fuld synergi med det europæiske område for videregående uddannelse

bidrage til at øge forskningsekspertisen og uddannelseskvaliteten, herunder i international sammenhæng, og derved bidrage til konkurrenceevnen i den europæiske sektor for videregående uddannelse midt i det globale kapløb om talenter, bl.a. gennem internationalisering af videregående uddannelsesinstitutioner, samarbejde om at løse globale udfordringer, fremme af grundlæggende akademiske værdier såvel som fælles europæiske værdier, samarbejde om håndtering af udenlandsk indblanding, reform af forskningsvurderingssystemer og -karrierer samt beskyttelse af forskningsresultater og intellektuelle aktiver i overensstemmelse med principperne om fri adgang og åbne data på EU-plan;

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL FØLGENDE UNDER FULD HENSYNTAGEN TIL NÆRHEDSPRINCIPPET, INSTITUTIONEL AUTONOMI OG AKADEMISK FRIHED OG I OVERENSSTEMMELSE MED NATIONALE FORHOLD:

32.

udnytte det fulde potentiale i alle tilgængelige regionale og nationale finansieringsmekanismer og EU-finansieringsmekanismer, herunder de nye muligheder inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten, de europæiske struktur- og investeringsfonde, Horisont Europa og InvestEU, til at styrke forbindelserne mellem uddannelse, forskning og innovation til støtte for initiativet Europauniversiteter

33.

tilstræbe — hvor det er muligt — at finde samfinansieringsmekanismer for videregående uddannelsesinstitutioner, der deltager i initiativet Europauniversiteter, på grundlag af deres grundlæggende og resultatbaserede finansierings- eller specifikke finansieringsprogrammer eller strategiske fonde

34.

støtte kapacitetsopbygning i regioner med lavere forsknings- og innovationsintensitet og dermed i sidste ende bidrage til at mindske forsknings- og innovationskløften samt regionale forskelle i adgangen til videregående uddannelse, styrke ekspertisen og fremme en bedre fordeling af videregående uddannelsesinstitutioner, også i fremtidige alliancer

35.

samarbejde på internationalt, nationalt og regionalt plan samt mellem regeringer og institutioner for om nødvendigt at identificere og fjerne hindringerne for mere kompatible videregående uddannelsessystemer og tættere strategiske alliancer mellem videregående uddannelsesinstitutioner på grundlag af det omfattende arbejde, der allerede er udført via det europæiske uddannelsesområde, det europæiske område for videregående uddannelse og EFR

36.

gøre fuld brug af støtteforanstaltninger såsom initiativet det europæiske studiekort og automatisk gensidig anerkendelse (12) af kvalifikationer og mobilitetsperioder inden for studie- og uddannelsesprogrammer, herunder ved hjælp af digitale midler, med henblik på at fjerne hindringer for mobilitet og karriereudvikling

37.

identificere og om nødvendigt fjerne hindringer for en europæisk tilgang til kvalitetssikring af fælles programmer ved at styrke de institutionelle forbindelser og procedurer mellem evaluerings-, akkrediterings- og kvalitetssikringsorganer, der er registreret i det europæiske kvalitetssikringsregister for videregående uddannelser (EQAR), med henblik på at finde metoder til automatisk gensidig anerkendelse samt ved at lette gennemførelsen af kvalitetssikringsprocedurer og tilskynde til fælles evaluering og akkreditering af studieprogrammer

38.

værne om og fremme akademisk frihed og institutionel autonomi som et centralt princip i et velfungerende kvalitetsbaseret og dynamisk videregående uddannelsessystem i overensstemmelse med tilsagnene fra ministrene med ansvar for videregående uddannelse i det europæiske område for videregående uddannelse og forskningsministrene (13);

OPFORDRER KOMMISSIONEN OG MEDLEMSSTATERNE TIL FØLGENDE I OVERENSSTEMMELSE MED DERES RESPEKTIVE KOMPETENCER OG UNDER FULD HENSYNTAGEN TIL NÆRHEDSPRINCIPPET:

39.

fortsat fremme etablering af fleksible, forskelligartede, generelt geografisk afbalancerede og bæredygtige alliancemodeller af topkvalitet, der er knyttet til lokale og regionale økosystemer, tilskynde uddannelse, forskning, innovation og kreativitet og udviklingen af god praksis for samarbejde, som kan være inspirerende forbilleder for andre videregående uddannelsesinstitutioner, med henblik på ubesværet afbalanceret mobilitet for studerende, mobilitet for lærere og personale og hjernemobilitet samt åben rekruttering og mere attraktive karriere- og arbejdsvilkår for forskere og personale

40.

sikre opskalering, blandt andet ved at gøre det muligt for »Europauniversiteter« at dele deres gode praksis og erfaringer med alle videregående uddannelsesinstitutioner i hele Europa og sikre, at de reformer, resultater og innovationer, som »Europauniversiteterne« har affødt, er fuldt tilgængelige for dem, der ikke deltager i disse alliancer, samtidig med at erfaringerne fra andre internationale samarbejdsinitiativer værdsættes

41.

i fællesskab undersøge de nødvendige skridt til at afprøve anvendelsen af mikroeksamensbeviser inden for videregående uddannelse for at bidrage til at udvide læringsmulighederne og styrke videregående uddannelsesinstitutioners rolle i livslang læring

42.

støtte »Europauniversiteterne«, samtidig med at deres institutionelle autonomi respekteres, til at skabe kapacitet og passende miljøer til fremme af bæredygtige moderne infrastrukturer og karriereforløb samt attraktive arbejdsvilkår og fremme hjernemobilitet blandt alle partnere

43.

skabe stærkere synergi mellem den videregående uddannelsesdimension af det europæiske uddannelsesområde, EFR og det europæiske område for videregående uddannelse. »Europauniversiteterne« kan være med til at bygge vigtige broer med deres forsknings- og udfordringsbaserede lærings- og undervisningstilgange

44.

overveje mere bæredygtige finansieringsinstrumenter til »Europauniversiteterne«, herunder ved at udnytte synergien mellem regionale og nationale ordninger og europæiske ordninger, så de er i stand til at gennemføre deres ambitiøse strategi, som kræver strukturelle og institutionelle ændringer. For at nå initiativets ambitiøse mål vil en formålstjenlig finansiering for hver alliance være nødvendig, herunder for allerede udvalgte alliancer, samtidig med at der tages hensyn til de mange forskellige samarbejdsmodeller og nationale og regionale finansieringssystemer

45.

fremme udvikling og anvendelse af innovativ, effektiv og inklusiv praksis for læring, undervisning, åben videnskab og åben uddannelse samt forenklede administrative procedurer ved at støtte »Europauniversiteterne« i forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse af strategier for digitale infrastrukturer og IT-værktøjer

46.

støtte »Europauniversiteterne« i at nå det ambitiøse mål på 50 % mobile studerende (14) med fokus på afbalancerede fysiske, virtuelle eller blandede mobilitetsordninger og hjernemobilitet, idet det anerkendes, at fysisk mobilitet er en prioritet og ikke kan erstattes af andre former for mobilitet, som har komplementære roller

47.

sikre, at initiativet er inklusions- og ekspertisebaseret, åbent for alle typer videregående uddannelsesinstitutioner og for alle studerende, lærere, personale og forskere og fremmer anvendelse af fælles og delt infrastruktur og udstyr og fælles og delte faciliteter

48.

regelmæssigt og i fællesskab overvåge (15) status for de 41 alliancer i initiativet Europauniversiteter samt eventuelle yderligere alliancer i tæt samarbejde med »Europauniversiteterne« og alle relevante interessenter for at dokumentere de opnåede resultater og den opnåede indvirkning på uddannelses- og forskningsdimensionen samt på samfundet og for at identificere hindringer, mangler, udfordringer og mulige løsninger med henblik på at sikre, at deres tværnationale aktiviteter fungerer problemfrit og gennemføres

49.

tilrettelægge løbende udvekslinger mellem Europa-Kommissionen, medlemsstaterne, »Europauniversiteterne« og ad hoc-ekspertgruppen bestående af eksperter fra medlemsstaterne samt andre relevante interessenter med henblik på at overvåge fremskridt, drøfte og tackle eksisterende hindringer for samarbejde og udvikle løsninger og indføre dem

50.

tilskynde videregående uddannelsesinstitutioner til at omfavne kontinuerlig forandring for at få mest muligt ud af deres opgaver inden for uddannelse, forskning, innovation og samfundsservice i det europæiske uddannelsesområde og EFR i fuld synergi med det europæiske område for videregående uddannelse

51.

støtte et bæredygtigt samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner på europæisk plan, som opfylder målene for såvel det europæiske uddannelsesområde som EFR og det europæiske område for videregående uddannelse, og styrke »Europauniversiteters« konkurrenceevne i international sammenhæng og det globale kapløb om at tiltrække og fastholde talenter samt sætte dem i stand til at skabe forbindelse til lokale og regionale økosystemer

52.

støtte og tilskynde »Europauniversiteterne« til at øge inddragelsen af studerende og personale i alliancerne, hvilket er væsentligt for initiativets succes, udvikling og gennemførelse, navnlig ved at medtage dem i de respektive forvaltningsstrukturer

53.

fra og med 2022 — inden for rammerne af det europæiske uddannelsesområde og med fuld respekt for de nationale og regionale videregående uddannelsessystemer — udarbejde klare forslag sammen med de relevante nationale og regionale myndigheder for videregående uddannelse, videregående uddannelsesinstitutioner og interessenter for om nødvendigt at bidrage til at fjerne hindringerne for samarbejde på europæisk plan. Det kan for eksempel ske ved at undersøge behovet for og gennemførligheden af fælles europæiske grader inden for alliancerne af »Europauniversiteter« og ved at fremme yderligere europæisk samarbejde om kvalitetssikring og automatisk gensidig anerkendelse inden for videregående uddannelse;

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL FØLGENDE I OVERENSSTEMMELSE MED SINE KOMPETENCER OG UNDER FULD HENSYNTAGEN TIL NÆRHEDSPRINCIPPET:

54.

informere inden udgangen af 2021 om de vigtigste resultater fra midtvejsevalueringen af de første alliancer med henblik på videreudvikling af »Europauniversiteterne« og deres fulde og ambitiøse potentiale

55.

støtte udviklingen af »Europauniversiteter« som »testbænke« for interoperabilitet og fremme af samarbejde mellem medlemsstaterne om europæisk praksis for forskning, undervisning og personalets karriereudvikling, herunder gennemførligheden af en trinvis tilgang til fælles rekrutteringsordninger med henblik på at opnå en effektiv hjernemobilitet og fri udveksling af viden i hele Europa, og søge at gøre europæiske akademiske karrierer og forskningskarrierer mere attraktive under hensyntagen til nærhedsprincippet og videregående uddannelsesinstitutioners autonomi og med respekt for forskellene i nationale og regionale arbejdsmarkedssystemer

56.

udarbejde retningslinjer for, hvordan EU-programmer, -fonde og -finansieringsinstrumenter i overensstemmelse med deres mål kan supplere støtten til »Europauniversiteterne« og andre former for alliancer mellem videregående uddannelsesinstitutioner på en forenklet og strømlinet måde, med et sundt budget og i en længere fastlagt periode, samtidig med at synergi i tilknytning hertil fremmes

57.

bevare de vellykkede bottom-up-baserede, inklusive, ekspertisebaserede og geografisk afbalancerede tilgange i programmet Erasmus+ 2021-2027 med støtte fra Horisont Europa og give alle typer videregående uddannelsesinstitutioner, herunder grænseoverskridende samarbejde og andre internationale samarbejdsinitiativer, mulighed for at udvikle ambitiøse »Europauniversiteter«, afprøve forskellige samarbejdsmodeller og være tematisk åbne

58.

tilskynde »Europauniversiteterne« til at gøre bedst mulig brug af politikker og initiativer, der støtter dem i at blive mere innovative og iværksætterorienterede, som for eksempel HEInnovate og InvestEU, og fremme samarbejde med Horisont Europa for at skabe synergi og undgå dobbeltarbejde

59.

støtte aktive udvekslingsordninger mellem den akademiske verden og erhvervslivet, da direkte kontakt mellem dem vil skabe merværdi og bedre kunne imødekomme arbejdsmarkedets behov

60.

overveje brug af nuværende onlineplatforme til at fremme og støtte »Europauniversiteterne« og til at muliggøre udveksling af bedste praksis og erfaringer

61.

fortsætte det tætte samarbejde med medlemsstaterne og regelmæssigt orientere Rådet om fremskridtene med initiativet i den fælles skabelsesproces og videreudviklingen af »Europauniversiteterne«, navnlig gennem programudvalget for Erasmus+ og Horisont Europa-programudvalget, herunder sammensætningen for udvidelse af deltagerkredsen og styrkelse af EFR, samt gennem ad hoc-ekspertgruppen og EFR-forummet for omstilling.

(1) Som fremhævet i Rådets resolution om uddannelse i det europæiske semester: sikring af kvalificerede debatter om reformer og investeringer, der findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32020G0227(01)

(2) Som understreget i erklæringen om akademisk frihed, der er vedlagt Romkommunikéet, der blev vedtaget den 19. november 2020 på ministerkonferencen om det europæiske område for videregående uddannelse, samt i Bonnerklæringen af 20. oktober 2020.

(3) Åben videnskab er en systemændring, der giver mulighed for bedre videnskab gennem åbne og samarbejdsbaserede metoder til at frembringe og dele viden og data så tidligt som muligt i forskningsprocessen og for at kommunikere og dele resultater https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/research_and_innovation/knowledge_publications_tools_and_data/documents/ec_rtd_factsheet-open-science_2019.pdf

Åben uddannelse er en måde at gennemføre uddannelse på, ofte ved hjælp af digitale teknologier. Målet er at udvide adgangen og deltagelsen til at omfatte alle ved at fjerne hindringer og gøre læring tilgængelig, udbredt og skræddersyet for alle. Den tilbyder mange forskellige metoder til at undervise og lære, opbygge og dele viden. Den giver også en række forskellige adgangsveje til og forbinder formel og ikkeformel uddannelse (Åbning af uddannelsessektoren: En støtteramme for videregående uddannelsesinstitutioner, 2016 (Opening up Education: A Support Framework for Higher Education Institutions, 2016)).

Med begrebet åbne data forstås almindeligvis data i et åbent format, som frit kan anvendes, videreanvendes og deles af alle uanset formål. (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer).

(4) Undersøgelse af konsekvenserne af covid-19 for initiativet Europauniversiteter. Se: https://ec.europa.eu/programmes/erasmus-plus/resources/documents/coronavirus-european-universities-initiative-impact-survey-results_en

(5) Et koncept, der skal forstås som en sammenføjning af fire kerneområder: uddannelse, forskning, innovation og tjenester til samfundet — meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025.

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:52020DC0625&rid=4

(6) STEAM: naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, humanistiske fag og matematik.

STEAM-tilgangen til læring og undervisning forbinder STEM og andre studieområder. Den fremmer tværgående færdigheder såsom digitale kompetencer, kritisk tænkning, problemløsning, ledelses- og iværksætterfærdigheder samt samarbejde med ikkeakademiske partnere og reagerer på økonomiske, miljømæssige, politiske og sociale udfordringer. STEAM tilskynder til at blande viden, der er nødvendig i den virkelige verden, med naturlig nysgerrighed. Definition i »Peer Learning Activity on STEAM education«, marts 2020, Wien (https://ec.europa.eu/education/sites/default/files/document-library-docs/et-2020-newsletter-may-2020.pdf).

(Jf. også arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene COM(2020) 625, s. 20).

(7) Kombination af fysisk mobilitet og en virtuel komponent, der letter samarbejdsbaseret onlinelæringsudveksling/-holdarbejde. Europa-Kommissionen: Programguide for Erasmus+ (første udgave fra 25.3.2021), se: https://ec.europa.eu/programmes/erasmus-plus/resources/programme-guide_da

(8) Virtuel mobilitet er en række aktiviteter, der støttes af informations- og kommunikationsteknologi, herunder e-læring, og som realiserer eller letter internationale samarbejdserfaringer i forbindelse med uddannelse eller læring. Europa-Kommissionen: Programguide for Erasmus+ (første udgave fra 25.3.2021), se: https://ec.europa.eu/programmes/erasmus-plus/resources/programme-guide_da

(9) Nemlig de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring.

(10) Et mikroeksamensbevis er et bevis for de læringsresultater, som en lærende har opnået efter en kort læringserfaring (foreløbig definition fra den endelige rapport fra ad hoc-høringsgruppen med eksperter inden for videregående uddannelse: »A European approach to micro-credentials — output of the micro-credentials higher education consultation group« – https://ec.europa.eu/education/sites/default/files/document-library-docs/european-approach-micro-credentials-higher-education-consultation-group-output-final-report.pdf).

(11) 2005/251/EF.

(12) I overensstemmelse med Rådets henstilling af 26. november 2018 om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer på videregående uddannelsesniveau og ungdomsuddannelsesniveau samt resultater af læringsophold i udlandet (EUT C 444 af 10.12.2018, s. 1) og i overensstemmelse med principperne i Lissabonkonventionen om anerkendelse.

(13) Erklæring om akademisk frihed, der er vedlagt Romkommunikéet, som blev vedtaget den 19. november 2020 på ministerkonferencen for det europæiske område for videregående uddannelse, samt Bonnerklæringen af 20. oktober 2020.

(14) Europa-Kommissionen: (2020). Erasmus+-programvejledning Version 3 (2020): 25.8.2020, s. 132, findes på: https://ec.europa.eu/programmes/erasmus-plus/sites/default/files/erasmus_programme_guide_2020_v3_da.pdf

(15) Medlemsstaterne og Europa-Kommissionen (GD EAC og GD RTD).

BILAG

Politisk baggrund

Rådets konklusioner om en fornyet EU-dagsorden for videregående uddannelse (20. november 2017)

Det Europæiske Råds konklusioner (14. december 2017)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om handlingsplanen for digital uddannelse (17. januar 2018)

Rådets konklusioner om at arbejde hen imod en vision om et europæisk uddannelsesområde (22. maj 2018)

Det Europæiske Råds konklusioner (28. juni 2018)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: »Koordineret plan for kunstig intelligens« (7. december 2018)

Rådets konklusioner »På vej mod en stadig mere bæredygtig Union i 2030« (9. april 2019)

Rådets konklusioner om fremtiden for et højdigitaliseret Europa efter 2020: »Styrke den digitale og økonomiske konkurrenceevne i hele Unionen og den digitale samhørighed« (7. juni 2019)

10.

Det Europæiske Råd: En ny strategisk dagsorden 2019-2024 (20. juni 2019)

11.

Rådets konklusioner om den centrale rolle, som politikker for livslang læring spiller med hensyn til at sætte samfundene i stand til at håndtere den teknologiske og grønne omstilling til støtte for inklusiv og bæredygtig vækst (8. november 2019)

12.

Rådets resolution om videreudvikling af det europæiske uddannelsesområde for at støtte fremtidsorienterede uddannelsessystemer (8. november 2019)

13.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: »Den europæiske grønne pagt« (11. december 2019)

14.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: »Et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling« (14. januar 2020)

15.

Rådets resolution om uddannelse i det europæiske semester: sikring af kvalificerede debatter om reformer og investeringer (27. februar 2020)

16.

Rådets konklusioner om imødegåelse af covid-19-krisen på uddannelsesområdet (16. juni 2020)

17.

18.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: »Handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027 — omstilling af uddannelsessystemerne med henblik på den digitale tidsalder« (30. september 2020)

19.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025 (30. september 2020)

20.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: »Et nyt EFR for forskning og innovation« (1. oktober 2020)

21.

Romkommuniké vedtaget på ministerkonferencen for det europæiske område for videregående uddannelse (19. november 2020)

22.

Rådets konklusioner om digital uddannelse i Europas vidensamfund (24. november 2020)

23.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: »Handlingsplan om integration og inklusion 2021-2027« (24. november 2020)

24.

Rådets konklusioner om det nye europæiske forskningsrum (1. december 2020)

25.

Rådets resolution om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030) (18. februar 2021)

26.

Rådets konklusioner om uddybning af det europæiske forskningsrum: sikring af attraktive og bæredygtige karrierer og arbejdsvilkår for forskere og realisering af hjernecirkulation (28. maj 2021).

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 221

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	64. årgang 10. juni 2021

Indhold		Side
	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	UDTALELSER
	Europa-Kommissionen
2021/C 221/01	Udtalelse fra Kommissionen af 3. juni 2021 om en plan for bortskaffelse af radioaktivt affald fra kernekraftværket Sizewell C (to UK EPR-reaktorer) beliggende i Suffolk i Det Forenede Kongerige	1

	V Øvrige meddelelser
	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Europa-Kommissionen
2021/C 221/05	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.9971 — P27 NPP/Bankgirot) ( 1 )	26
2021/C 221/06	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.10328 — CDPQ/ATI/ATI European Communications Infrastructure Business) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	28

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,2195
JPY	japanske yen	133,38
DKK	danske kroner	7,4366
GBP	pund sterling	0,86053
SEK	svenske kroner	10,0595
CHF	schweiziske franc	1,0913
ISK	islandske kroner	146,90
NOK	norske kroner	10,0518
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,377
HUF	ungarske forint	347,19
PLN	polske zloty	4,4560
RON	rumænske leu	4,9248
TRY	tyrkiske lira	10,4651
AUD	australske dollar	1,5731
CAD	canadiske dollar	1,4729
HKD	hongkongske dollar	9,4615
NZD	newzealandske dollar	1,6925
SGD	singaporeanske dollar	1,6133
KRW	sydkoreanske won	1 359,90
ZAR	sydafrikanske rand	16,5303
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,7879
HRK	kroatiske kuna	7,5025
IDR	indonesiske rupiah	17 375,74
MYR	malaysiske ringgit	5,0213
PHP	filippinske pesos	58,241
RUB	russiske rubler	87,9491
THB	thailandske bath	38,000
BRL	brasilianske real	6,1345
MXN	mexicanske pesos	23,9390
INR	indiske rupee	88,9600

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Rådet
2021/C 221/02	Rådets konklusioner om lighed og inklusion på uddannelsesområdet for at fremme gode uddannelsesresultater for alle	3
2021/C 221/03	Rådets konklusioner om initiativet Europauniversiteter — Brobygning mellem videregående uddannelse, forskning, innovation og samfund: at bane vej for en ny dimension i europæisk videregående uddannelse	14
	Europa-Kommissionen
2021/C 221/04	Euroens vekselkurs — 9. juni 2021	25


	(1) EØS-relevant tekst.