30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/1

EUROPA-PARLAMENTET

SESSIONEN 2019-2020

Mødeperioden fra den 15. til den 18. april 2019

Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 69 af 26.2.2021.

VEDTAGNE TEKSTER

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/2

P8_TA(2019)0422

Kina, navnlig religiøse og etniske minoriteters situation

Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2019 om Kina, navnlig de religiøse og etniske mindretals situation (2019/2690(RSP))

(2021/C 158/01)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Kina, navnlig beslutningerne af 26. november 2009 om Kina, mindretalsrettigheder og anvendelsen af dødsstraf (1), af 10. marts 2011 om situationen og kulturarven i Kashgar (Den Autonome Region Xinjiang Uyghur) (2), af 15. december 2016 om sagerne vedrørende det tibetanske buddhistakademi Larung Gar og Ilham Tohti (3), af 12. september 2018 om forholdet mellem EU og Kina (4) og af 4. oktober 2018 vilkårlig massetilbageholdelse af uighurer og kasakhere i den autonome region Xinjiang Uyghur (5),

—

der henviser til det strategiske partnerskab mellem EU og Kina, der blev lanceret i 2003, og til den fælles meddelelse af 22. juni 2016 fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen »Byggesten til en ny EU-strategi for forbindelserne med Kina« (JOIN(2016)0030),

—	der henviser til EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed, som blev vedtaget af Udenrigsrådet den 24. juni 2013,

—	der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 12. marts 2019 med titlen »Forbindelserne mellem EU og Kina i et strategisk perspektiv« (JOIN(2019)0005),

—	der henviser til den fælles erklæring fra det 21. topmøde mellem EU og Kina af 9. april 2019,

—	der henviser til dialogen mellem EU og Kina om menneskerettigheder, der blev lanceret i 1995, og til den 37. runde heraf i Bruxelles den 1. og 2. april 2019,

—	der henviser til artikel 36 i Folkerepublikken Kinas forfatning, som sikrer alle borgere retten til religionsfrihed, og til artikel 4, som værner om »mindretalsnationaliteters« rettigheder,

—	der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 16. december 1966, som Kina undertegnede i 1998, men ikke har ratificeret,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

—	der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's Racediskriminationskomités undersøgelse af Kina,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

der henviser til, at EU i sin strategiramme om menneskerettigheder og demokrati giver tilsagn om at ville fremme menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet »på alle områder af sin optræden udadtil uden undtagelse« og at ville »sætte menneskerettighederne i centrum for sit forhold til alle tredjelande, herunder sine strategiske partnere«; der understreger, at dette fortsat bør stå i centrum for det mangeårige forhold mellem EU og Kina i overensstemmelse med EU's tilsagn om at opretholde de selv samme værdier i EU's optræden udadtil, og at Kina har udtrykt interesse for at overholde internationale love og standarder vedrørende menneskerettigheder i sin egen udvikling;

der henviser til, at Kina har formået at løfte 700 millioner mennesker ud af fattigdom, men at menneskerettighedssituationen i Kina, siden præsident Xi Jinping kom til magten i marts 2013, fortsat er blevet forværret, og at regeringen har skærpet sin fjendtlige adfærd over for fredelige kritik, ytrings- og religionsfrihed og retsstatsprincippet; der henviser til, at de kinesiske myndigheder har frihedsberøvet og retsforfulgt hundredvis af menneskerettighedsforkæmpere, advokater og journalister;

der henviser til, at de nye love om religiøse anliggender, der trådte i kraft den 1. februar 2018, er mere restriktive over for religiøse grupper og aktiviteter og tvinger dem til i højere grad at følge den partipolitiske linje; der henviser til, at religions- og samvittighedsfriheden har nået et nyt lavpunkt siden begyndelsen af de økonomiske reformer og åbningen af Kina i slutningen af 1970'erne; der henviser til, at Kina er et af de lande, der har flest religiøse fanger;

der henviser til, at selv om Vatikanet og den kinesiske regering i september 2018 indgik en aftale om udnævnelse af biskopper i Kina, udsættes de kristne trossamfund i landet for en stigende undertrykkelse, hvor troende i såvel statsautoriserede som underjordiske kirker er blevet udsat for chikane og frihedsberøvelse, nedrivning af kirker, konfiskering af religiøse symboler og undertrykkelse af kristne sammenkomster; der henviser til, at de kinesiske myndigheder i visse provinser ikke tillader personer under 18 år at deltage i religiøse aktiviteter; der henviser til, at Kina i september 2018 forbød Zionkirken, som var den største husmenighed i Kina med mere end 1 500 medlemmer;

der henviser til, at situationen i Xinjiang, hvor der bor 10 millioner muslimske uighurer og etniske kasakhere, er blevet hastigt forværret, efter at de kinesiske myndigheder har gjort kontrollen med og stabiliteten af Xinjiang til topprioritet, både på grund af periodiske terrorangreb begået af uighurer i Xinjiang eller angiveligt med tilknytning til Xinjiang og den autonome region Xinjiang Uyghurs strategiske betydning for »ét bælte, én vej«-initiativet; der henviser til forlydender om, at Xinjiang-lejrsystemet har udbredt sig til andre dele af Kina;

der henviser til, at der er etableret et udenretsligt program for frihedsberøvelse, hvor »fra titusinder til op imod en million uighurer« i henhold til vurderinger citeret af FN's Racediskriminationskomité tvinges til at gennemgå en politisk »genopdragelse« uden at blive anklaget eller stillet for en dommer på ubestemt tid, hvilket udgør vilkårlig frihedsberøvelse, under påskud af at bekæmpe terrorisme og religiøs ekstremisme; der henviser til, at der i provinsen Xinjiang er udviklet en politik med strenge restriktioner for religiøs praksis og brug af uighurernes sprog og traditioner;

G.	der henviser til, at der er udviklet et avanceret netværk af invasiv digital overvågning, herunder teknologi til ansigtsgenkendelse og dataindsamling;

der henviser til, at den kinesiske regering har afvist talrige anmodninger fra FN's Arbejdsgruppe vedrørende Tvungne eller Ufrivillige Forsvindinger (WGEID), FN's højkommissær for menneskerettigheder og andre af FN's special procedures-mandatarer om tilladelse til at sende uafhængige efterforskere til Xinjiang,

der henviser til, at situationen i Tibet er blevet forværret i løbet af de seneste år trods den økonomiske vækst og infrastrukturudviklingen, idet den kinesiske regering har begrænset en lang række menneskerettigheder under påskud af sikkerheds- og stabilitetshensyn og uophørligt har angrebet den tibetanske identitet og kultur;

der henviser til, at overvågnings- og kontrolforanstaltningerne i Tibet er blevet skærpet inden for de seneste par år, og det samme gælder vilkårlige frihedsberøvelser samt tortur og mishandling; der henviser til, at den kinesiske regering har skabt et miljø i Tibet, hvor der ikke findes nogen grænser for statens myndighed, hvor frygten er fremherskende, og hvor alle aspekter af det offentlige liv og privatlivet kontrolleres og reguleres stramt; der henviser til, at ethvert udtryk for ikkevoldelig utilfredshed eller kritik af statens politikker med hensyn til etniske eller religiøse mindretal i Tibet kan betragtes som »splidskabende« og derfor kriminaliseres; der henviser til, at muligheden for at få adgang til den autonome region Tibet i dag er mere begrænset end nogensinde før;

der henviser til forlydender om, at et ekstremt højt antal tibetanere, mestendels munke og nonner, siden 2009 har sat ild til sig selv for at protestere mod Kinas restriktive politik i Tibet og kræve Dalai Lamas tilbagevenden samt for at forlange religionsfrihed i Aba/Ngawa-distriktet i Sichuan-provinsen og andre dele af den tibetanske højslette; der henviser til, at der ikke er gjort fremskridt med at finde en løsning på den tibetanske krise i de sidste 10 år;

er dybt bekymret over det stadig mere undertrykkende regime, som mange religiøse og etniske mindretal, navnlig uighurer og kasakhere, tibetanere og kristne, udsættes for, idet der lægges yderligere begrænsninger på deres forfatningsmæssige ret til frit at udøve deres kultur og religion samt deres ytringsfrihed, ret til fredelig forsamling og foreningsfrihed; kræver, at myndighederne respekterer disse grundlæggende frihedsrettigheder;

opfordrer den kinesiske regering til øjeblikkeligt at standse praksissen med vilkårlig frihedsberøvelse uden sigtelse, rettergang eller domfældelse for strafbare handlinger af medlemmer af det uighuriske og kasakhiske mindretal og tibetanere, lukke alle lejre og detentionscentre og løslade de frihedsberøvede øjeblikkeligt og betingelsesløst;

anmoder om øjeblikkelig løsladelse af vilkårligt frihedsberøvede personer, samvittighedsfanger, herunder udøvere af Falun Gong, og om stop for tvungne forsvindinger, og insisterer på, at alle personer skal have ret til at vælge deres retlige repræsentant, have adgang til deres familie og til lægehjælp samt til at få deres sag efterforsket;

opfordrer den kinesiske regering til straks at løslade: uighurer, herunder Ilham Tohti, Tashpolat Tiyip, Rahile Dawut, Eli Mamut, Hailaite Niyazi, Memetjan Abdulla, Abduhelil Zunun, og Abdukerim Abduweli; personer, der forfølges på grund af deres religiøse overbevisning, herunder Zhang Shaojie, Hu Shigen, Wang Yi og Sun Qian; tibetanske aktivister, forfattere og religiøse personer, der anklages eller er blevet fængslet for udøvelse af deres ret til ytringsfrihed, herunder Tashi Wangchuk and Lobsang Dargye;

opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af forlæggeren Gui Minhai, der er svenskstatsborger, og de to canadiske statsborgere Michael Spavor og Michael Kovrig;

opfordrer indtrængende den kinesiske regering til at frigive alle oplysninger om personer, der er forsvundet i Xinjiang, til deres familier;

opfordrer de kinesiske myndigheder til at sætte en stopper for deres kampagner mod kristne menigheder og organisationer, chikanering og frihedsberøvelse af kristne præster og tvangsnedrivning af kirker;

opfordrer de kinesiske myndigheder til at værne om tibetanernes sproglige, kulturelle, religiøse og andre grundlæggende frihedsrettigheder og til at afstå fra en bosættelsespolitik, der er til fordel for Han-kineserne og til skade for tibetanerne, samt fra at tvinge tibetanske nomader til at opgive deres traditionelle livsform;

fordømmer de kampagner, der udføres ud fra princippet om »patriotisk opdragelse«, herunder foranstaltninger til at styre tibetanske buddhistklostre; er bekymret over, at Kinas strafferet misbruges til at forfølge tibetanere og buddhister, hvis religiøse aktiviteter sidestilles med »separatisme«; beklager, at klimaet for at praktisere buddhisme i Tibet er blevet væsentligt forværret efter de tibetanske protester i marts 2008, idet den kinesiske regering har forstærket sin indsats for »patriotisk opdragelse«;

10.

opfordrer indtrængende de kinesiske myndigheder til at opretholde den forfatningssikrede ret til religionsfrihed for alle kinesiske borgere;

11.

minder om vigtigheden af, at EU og dets medlemsstater rejser spørgsmålet om menneskerettighedskrænkelser over for de kinesiske myndigheder på alle politiske niveauer i overensstemmelse med EU's tilsagn om at tale med en stærk, klar og forenet stemme i sin tilgang til landet, herunder i den årlige dialog om menneskerettigheder, den strategisk dialog, den økonomisk dialog på højt plan og topmødet samt ved det næste topmøde mellem Europa og Asien;

12.

understreger, at EU og Kina i deres fælles erklæring efter deres 21. topmøde bekræftede, at alle menneskerettigheder er universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne, og at EU derfor bør opfordre Kina til at handle i overensstemmelse hermed; beklager, at de presserende menneskerettighedsproblemer endnu en gang spillede en marginal rolle på EU-Kina-topmødet den 9. april 2019; er af den opfattelse, at hvis og når ytringerne om menneskerettigheder på topmødet mellem EU og Kina ikke er tilstrækkeligt stærke, bør Rådet, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen nægte overhovedet at medtage dem og i stedet gøre spørgsmålet til genstand for en særskilt erklæring indeholdende en meningsfuld vurdering af såvel situationen som af grundene til, at der ikke kunne opnås enighed om en stærkere sprogbrug;

13.

opfordrer EU's medlemsstater til at forhindre ethvert tiltag fra de kinesiske myndigheders side til inden for Unionens område at chikanere medlemmer af tyrkiske samfund, tibetanere og andre religiøse eller etniske grupper for at tvinge dem til at fungere som meddelere, tvinge dem tilbage til Kina eller bringe dem til tavshed;

14.

opfordrer de kinesiske myndigheder til at give fri, meningsfuld og uhindret adgang til Xinjiang-provinsen og den autonome region Tibet for journalister og internationale observatører, herunder til FN's højkommissær for menneskerettigheder og FN's menneskerettighedseksperter; opfordrer EU og medlemsstaterne til på den næste samling i FN's Menneskerettighedsråd at tage initiativ til en resolution om udsendelse af en undersøgelsesmission til Xinjiang;

15.

opfordrer den kinesiske regering til at garantere for fuldstændig respekt for borgernes rettigheder for så vidt angår artikel 4 i den kinesiske forfatning, der beskytter nationale mindretal, artikel 35, der beskytter ytrings-, presse-, forsamlings- og foreningsfrihed samt frihed til at gå i optog og demonstrere, artikel 36, som anerkender retten til religionsfrihed, og artikel 41, der garanterer retten til at kritisere og fremsætte forslag vedrørende enhver statslig myndighed eller embedsmand;

16.

opfordrer indtrængende Kina til at ratificere den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;

17.

opfordrer indtrængende Kina til at give EU's borgere, journalister og diplomater uhindret adgang til Tibet på samme måde, som kinesiske rejsende nyder godt af fri og åben adgang til hele EU-medlemsstaternes område; opfordrer indtrængende EU-institutionerne til at tage spørgsmålet om adgang til Tibet op til seriøs overvejelse i drøftelserne om visumlempelsesaftalen mellem EU og Kina;

18.

udtrykker sin skuffelse over, at den 37. runde af menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina ikke gav nogen væsentlige resultater; beklager endvidere, at den kinesiske delegation ikke deltog i fortsættelsen af dialogen den 2. april, der omfattede en drøftelse med civilsamfundsorganisationer;

19.

opfordrer indtrængende NF/HR, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at overvåge den foruroligende udvikling i menneskerettighedssituationen i Xinjiang, herunder den øgede statslige undertrykkelse og overvågning, og til såvel under private former som offentligt at tale imod krænkelserne af menneskerettighederne i Kina;

20.

opfordrer Rådet til at overveje at vedtage målrettede sanktioner mod de embedsmænd, der er ansvarlige for undertrykkelsen i den autonome region Xinjiang Uyghur;

21.

opfordrer EU, dets medlemsstater og det internationale samfund til at standse al eksport og teknologioverførsel af varer og tjenesteydelser, der af Kina kan anvendes til at udvide og forbedre dets system for cyberovervågning og prædiktive profilanalyser; finder det dybt betænkeligt, at Kina allerede eksporterer sådanne teknologier til autoritære stater rundt om i verden;

22.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt regeringen og parlamentet i Folkerepublikken Kina.

(1) EUT C 285 E af 21.10.2010, s. 80.

(2) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 185.

(3) EUT C 238 af 6.7.2018, s. 108.

(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0343.

(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0377.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/7

P8_TA(2019)0423

Cameroun

Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2019 om Cameroun (2019/2691(RSP))

(2021/C 158/02)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til erklæringen af 7. marts 2019 fra formanden for Underudvalget om Menneskerettigheder, Antonio Panzeri, om situationen i Cameroun,

—	der henviser til erklæring af 5. marts 2019 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om den forværrede politiske og sikkerhedsmæssige situation i Cameroun,

—	der henviser til de forskellige erklæringer fra talsmanden for den højtstående repræsentant om situationen i Cameroun, navnlig den af 31. januar 2019,

—	der henviser til den foreløbige erklæring af 9. oktober 2018 fra AU’s valgobservationsmission til præsidentvalget i Cameroun i 2018,

—	der henviser til den erklæring af 11. december 2018 af FN-eksperter det brutale anslag mod demonstrationerne,

—	der henviser til erklæringen af 6. marts 2019 fra Den Afrikanske Menneskerettighedskommission om menneskerettighedssituationen i Cameroun,

—	der henviser til Camerouns antiterrorlov fra 2014,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

—	der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

—	der henviser til partnerskabsaftalen AVS-EU (»Cotonouaftalen«),

—	der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder af 1981, som Cameroun har ratificeret,

—	der henviser til Republikken Camerouns forfatning,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

der henviser til, at Cameroun står over for en række samtidige politiske og sikkerhedsmæssige udfordringer, herunder trusler fra Boko Haram i dets nordligste region, grænseoverskridende trusler langs sin østlige grænse til Den Centralafrikanske Republik og et internt væbnet separatistoprør i dets engelsktalende nordvestlige og sydvestlige regioner;

der henviser til, at der blev afholdt præsidentvalg i Cameroun den 7. oktober 2018; der henviser til, at disse valg var præget af beskyldninger om svig og indberetning af uregelmæssigheder; der henviser til, at præsident Paul Biya har haft magten siden 1982; der henviser til, at Camerouns forfatning blev ændret i 2008 for at fjerne begrænsninger;

der henviser til, at tilhængere og allierede i Camerouns modstandsbevægelse (MRC) under ledelse af Maurice Kamto organiserede protester i Douala, Yaoundé, Dshang, Bafoussam og Bafang; der henviser til, at de statslige sikkerhedsstyrker har anvendt uforholdsmæssig magt, herunder tåregas og gummikugler, til at undertrykke disse protester;

der henviser til, at omkring 200 mennesker, herunder Maurice Kamto og andre oppositionsledere, blev vilkårligt anholdt i januar 2019 og tilbageholdt uden øjeblikkelig adgang til en advokat; der henviser til, at de forbrydelser, som disse oppositionstilhængere og deres leder er blevet anklaget for, omfatter oprør, fjendtligheder over for fædrelandet, modstand, ødelæggelser på offentlige bygninger og varer, foragt for republikkens præsident og forsamlinger af politisk karakter;

E.	der henviser til, at appelretten i Camerouns centrale region den 9. april 2019 bekræftede den afgørelse, der blev truffet i første instans, og afviste at løslade Maurice Kamto og seks andre; der henviser til, at retssagen i appelretten fandt sted uden Maurice Kamto og hans advokater;

F.	der henviser til, at Camerouns myndigheder har truffet uforholdsmæssige foranstaltninger til at indlede militære retssager mod nogle af oppositionsmedlemmerne, hvilket har forværret den politiske uro i Cameroun; der henviser til, at den anklagede, hvis han dømmes, risikerer dødsstraf;

G.	der henviser til, at Camerouns myndigheder gentagne gange har begrænset ytringsfriheden ved at lukke internettet, chikanere og tilbageholde journalister, nægte licenser til uafhængige medier og intensivere de politiske angreb mod den uafhængige presse;

H.	der henviser til, at der fortsat er spændinger mellem Camerouns fransksprogede flertal og det engelsktalende mindretal; der henviser til, at Camerouns nordvestlige og sydvestlige regioner fortsat overvejende er engelsktalende med forskellige uddannelses- og retssystemer;

I.	der henviser til, at i slutningen af 2016 førte forskelsbehandlingen og den relative forsømmelse af de angelsaksiske regioner og indførelsen af det franske retssystem og sproget i deres domstole og klasseværelser til fredelige strejker blandt lærere og advokater og til fredelige demonstrationer;

J.	der henviser til, at volden er eskaleret siden oktober 2018, og at de storstilede operationer, der gennemføres af sikkerhedsstyrkerne, ofte indebærer misbrug og fører til krænkelser af menneskerettighederne, herunder ulovlige drab, voldtægt, vold mod kvinder og børn og ødelæggelse af ejendom;

der henviser til, at bevæbnede separatister har udført massebortførelser, herunder af skoleelever og studerende, har gennemført målrettede drab på politi, retshåndhævende myndigheder og embedsmænd i lokale myndigheder, har været involveret i afpresning, har påtvunget ugentlige demonstrationer mod »spøgelsesbyen« og har boykottet og nedbrændt uddannelsesinstitutioner og hospitaler, hvilket har frataget tusindvis af unge adgang til uddannelse og den generelle befolkning adgang til sundhedspleje;

der henviser til, at det skønnes, at 444 000 mennesker er blevet internt fordrevet som følge af krisen, og at yderligere 32 000 er flygtet til nabolandet Nigeria; der henviser til, at den humanitære krise, som Cameroun står over for, omfatter over 600 000 internt fordrevne personer, omkring 35 000 flygtninge fra konflikter i nabolandene og 1,9 mio. mennesker, der er i risiko for fødevareusikkerhed;

der henviser til, at Camerouns regering i 2018 og 2019 gennemførte beredskabsplanen for humanitær bistand til det nordvestlige og sydvestlige område med henblik på at sikre en mangesidet beskyttelse af og hjælp til fordrevne personer som en prioritet og levering af sundhedsydelser til mennesker, der er berørt af krisen;

der henviser til, at kønsbaseret vold og forfølgelsen af mindretal fortsat er et alvorligt problem; der henviser til, at Camerouns straffelov straffer seksuelle forhold mellem personer af samme køn med op til fem års fængsel; der henviser til, at politiet og gendarmer (militærpolitiet) fortsat arresterer og chikanerer LGTBQI-mennesker;

O.	der henviser til, at Boko Haram fortsat begår alvorlige menneskerettighedskrænkelser og krænkelser af den humanitære folkeret i den nordligste region, herunder plyndringer og ødelæggelse af ejendom samt drab på og bortførelse af civile;

beklager tilfældene af tortur, tvungne forsvindinger og udenretslige drab begået af sikkerhedstjenesterne og de væbnede separatister; udtrykker særlig bekymring over regeringsstyrkers handlinger i forbindelse med volden; opfordrer sikkerhedsstyrkerne til at respektere den internationale menneskerettighedslovgivning, når de gennemfører operationer, og opfordrer regeringen til omgående at tage skridt til at bringe volden og straffriheden til ophør i landet;

fordømmer brugen af overdreven magtanvendelse mod demonstranter og politiske modstandere og krænkelser af presse-, ytrings- og forsamlingsfriheden; beklager dybt anholdelsen og tilbageholdelsen af Maurice Kato og andre fredelige demonstranter; opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af Camerouns myndigheder af Maurice Kamto og alle andre tilbageholdte, som blev tilbageholdt med politisk motiverede anklager, uanset om de blev anholdt før eller efter præsidentvalget i 2018;

opfordrer endvidere Camerouns regering til at standse al chikane og intimidering af politiske aktivister, herunder ved at ophæve forbuddet mod fredelige politiske forsamlinger, demonstrationer og protester og til at træffe foranstaltninger til at slå ned på tilfælde af hadefulde udtalelser;

minder om, at militærdomstole under ingen omstændigheder bør have jurisdiktion over civilbefolkningen; minder Cameroun om dets internationale forpligtelser til at opretholde retten til en retfærdig rettergang for alle borgere ved uafhængige domstole;

minder om, at dødsstraf ikke har været anvendt i Cameroun siden 1997; bemærker, at dette er en milepæl på landets vej mod fuld afskaffelse; gentager Den Europæiske Unions absolutte modstand mod dødsstraf og opfordrer Camerouns regering til at bekræfte, at den ikke vil søge dødsstraf for politiske aktivister og demonstranter;

udtrykker bekymring over Camerouns regerings manglende evne til at holde sine sikkerhedsstyrker ansvarlige, hvilket har forværret volden og kulturen med straffrihed; opfordrer til en uafhængig og gennemsigtig undersøgelse af politiets og sikkerhedsstyrkernes magtanvendelse over for demonstranter og politiske modstandere og til, at de ansvarlige drages til ansvar med en retfærdig rettergang;

opfordrer myndighederne i Cameroun til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, som er i overensstemmelse med landets menneskerettighedsforpligtelser, for at sætte en stopper for volden; opfordrer navnlig regeringen til at organisere en inklusiv politisk dialog med henblik på at finde en fredelig og varig løsning på krisen i den angelsaksiske region; opfordrer det internationale samfund til at hjælpe med at fremme en inklusiv national fredsdialog ved at tilbyde at spille en mæglerrolle;

beklager, at begge parter i konflikten ikke er villige til at deltage i fredsforhandlinger; opfordrer indtrængende Den Afrikanske Union og Det Centralafrikanske Økonomiske Fællesskab til at presse på for at tilrettelægge sådanne drøftelser og opfordrer EU til at være parat til at støtte denne proces; mener, at krisen i Cameroun i mangel af fremskridt bør overvejes af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd; opfordrer endvidere EU til at anvende den politiske indflydelse, som udviklingsbistand og andre bilaterale programmer giver for at fremme menneskerettighederne i Cameroun;

opfordrer Camerouns regering til at opbygge et ægte, repræsentativt og dynamisk demokrati; opfordrer derfor regeringen til at indkalde alle politiske aktører til en konsensuspræget revision af valgsystemet med henblik på at sikre en fri, gennemsigtig og troværdig valgproces; opfordrer til, at denne proces finder sted, inden der afholdes yderligere valg med henblik på at fremme fred og undgå kriser efter valget; opfordrer EU til at optrappe den tekniske bistand for at støtte Cameroun i dets bestræbelser på at styrke sine valgprocedurer og gøre dem mere demokratiske;

10.

gentager, at et levende og uafhængigt civilsamfund er afgørende for at opretholde menneskerettighederne og retsstatsprincippet; udtrykker bekymring over, at aktiviteterne i det engelsksprogede camerounske civilsamfundskonsortium er blevet forbudt; opfordrer indtrængende regeringen til at ophæve forbuddet og sikre et åbent rum, hvor civilsamfundet kan virke;

11.

udtrykker bekymring over, at antiterrorloven fra 2014 misbruges til at begrænse de grundlæggende frihedsrettigheder; støtter anmodningerne fra FN-eksperter om, at loven skal revideres for at sikre, at den ikke anvendes til at begrænse retten til ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed;

12.

noterer sig USA's afgørelse om at nedtrappe sin militære bistand til Cameroun på grund af troværdige beskyldninger om grove krænkelser af menneskerettighederne fra sikkerhedsstyrkernes side; opfordrer Kommissionen til at foretage en vurdering af EU's støtte til sikkerhedstjenester i denne henseende og til at rapportere tilbage til Europa-Parlamentet; opfordrer EU og dets medlemsstater til at sikre, at ingen støtte til Camerouns myndigheder bidrager til eller fremmer menneskerettighedskrænkelser;

13.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, AVS-EU-Ministerrådet, Den Afrikanske Unions institutioner og Camerouns regering og parlament.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/11

P8_TA(2019)0424

Brunei

Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2019 om Brunei (2019/2692(RSP))

(2021/C 158/03)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til erklæring af 3. april 2019 fra talsmanden for næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om gennemførelsen af straffelovsbekendtgørelsen i Brunei Darussalam,

—	der henviser til EU's retningslinjer for dødsstraf, tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, for menneskerettighedsforkæmpere og for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for LGBTI-personer,

—	der henviser til erklæring af 1. april 2019 fra Michelle Bachelet, FN's højkommissær for menneskerettigheder, som indtrængende opfordrer Brunei til at standse ikrafttrædelsen af den »drakoniske« nye straffelov,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

—	der henviser til FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, som Brunei undertegnede i 2015,

—	der henviser til konventionen om barnets rettigheder,

—	der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,

—	der henviser til ASEAN's menneskerettighedserklæring fra 2012,

—	der henviser til handlingsplanen 2018-2022 mellem ASEAN og EU,

—	der henviser til den politiske dialog om menneskerettigheder, der fandt sted mellem ASEAN og EU den 29. november 2017,

—	der henviser til erklæring af 2. april 2019 fra vicetalsmanden for det amerikanske udenrigsministerium om gennemførelsen af fase to og tre i shariastraffeloven i Brunei,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

der henviser til, at Brunei i 2014 indførte shariastraffeloven, som skal gennemføres i tre faser; der henviser til, at den tredje fase af gennemførelsen trådte i kraft den 3. april 2019; der henviser til, at denne tredje fase indfører bestemmelser, som omfatter henrettelse ved stening for forhold mellem samtykkende personer af samme køn, seksuelle forhold uden for ægteskab og abort og amputation af lemmer for tyveri; der henviser til, at loven også fastlægger dødsstraf for både muslimers og ikkemuslimers krænkelser eller bagvaskelse af profeten Mohammad; der henviser til, at shariastraffeloven finder anvendelse på både muslimer og ikkemuslimer, herunder udlændinge, samt på overtrædelser begået uden for landet af statsborgere eller personer med fast bopæl i landet;

B.	der henviser til, at børn, der er kommet i puberteten, og som dømmes for de pågældende overtrædelser, kan blive idømt de samme straffe som voksne; der henviser til, at visse yngre børn kan blive udsat for piskning;

C.	der henviser til, at homoseksualitet var ulovligt i Brunei inden indførelsen af shariastraffeloven og var strafbart med op til ti års fængsel;

D.	der henviser til, at det sidste valg i Brunei blev afholdt i 1962; der henviser til, at sultanen både er statschef og premierminister og har den fulde udøvende myndighed;

der henviser til, at FN's særlige rapportør om tortur har udtalt, at enhver korporlig afstraffelse er i strid med forbuddet mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og ikke kan betragtes som en lovlig sanktion i henhold til folkeretten; der henviser til, at nogle af de straffe, som er fastsat i straffeloven, udgør tortur og grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling, der er forbudt i henhold til konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, som Brunei Darussalam undertegnede i 2015;

der henviser til, at bestemmelserne i shariastraffeloven strider mod Bruneis forpligtelser i henhold til den internationale menneskerettighedslovgivning, herunder retten til liv, frihed for tortur og anden mishandling, ytringsfrihed, religionsfrihed og retten til privatlivets fred; der henviser til, at bestemmelserne i shariastraffeloven diskriminerer på grundlag af seksuel orientering og diskriminerer kvinder og religiøse mindretal i Brunei og kan tilskynde til vold;

der henviser til, at FN's fælles program for bekæmpelse af hiv/aids (UNAIDS) og FN's Befolkningsfond (UNFPA) har erklæret, at bestemmelserne i Bruneis straffelov, som kriminaliserer homoseksualitet og straffer forskellige former for reproduktiv sundhedspleje, har en uforholdsmæssig stor indvirkning på kvinder og LGBTI-personer, skaber barrierer for adgangen til sundhedsoplysninger og -ydelser, hindrer adgangen til seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder og har en negativ indvirkning på folkesundheden;

der henviser til, at tradition, religion og kultur i Brunei anvendes til at retfærdiggøre diskrimination imod kvinder og LGBTI-personer; der henviser til, at det af rapporten af 11. marts 2019 om Brunei fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder fremgår, at der er dybt rodfæstede patriarkalske holdninger og anvendelse af diskriminerende stereotyper, som afspejles i kvinders akademiske og erhvervsmæssige valg, deres ulige stilling på arbejdsmarkedet og i ægteskab og familierelationer; der henviser til, at disse stereotyper er grundlæggende årsager til vold mod kvinder;

der henviser til, at Brunei er kendt for sin multietniske befolkning med en bred vifte af religioner, bl.a. islam, kristendom, buddhisme, hinduisme og forskellige indfødte religioner, der lever i fredelig sameksistens; der henviser til, at Bruneis forfatning anerkender religionsfrihed og fastlægger, at alle religioner kan udøves i fred og harmoni af de personer, der bekender sig dertil; der henviser til, at regeringen på trods af Bruneis forfatning har forbudt missionsarbejde og undervisning i forbindelse med alle religioner, bortset fra islam, og har forbudt alle offentlige julefejringer;

der henviser til, at Brunei har et de facto-moratorium for anvendelse af dødsstraf, og at den seneste henrettelse blev gennemført i 1957; der henviser til, at shariastraffeloven, hvis den gennemføres, vil genindføre dødsstraf; der henviser til, at EU fordømmer dødsstraf, uanset hvor og hvornår dødsstraf anvendes,

der henviser til, at vedtagelsen af de nye love har givet anledning til international vrede og opfordringer til en boykot af hoteller, som ejes af Bruneis investeringsagentur; der henviser til, at dette agentur, som er en del af Bruneis finans- og økonomiministerium, ejer en række investeringsprojekter i hele verden; der henviser til, at Bruneis investeringsagentur har anført, at dets kerneværdier omfatter gensidig respekt og en positiv værdiansættelse af forskelle og mangfoldighed;

der henviser til, at Brunei kun har ratificeret to af FN's centrale internationale menneskerettighedskonventioner, nemlig konventionen om barnets rettigheder og konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder; der henviser til, at den tredje runde af den universelle regelmæssige gennemgang af Brunei vil blive iværksat den 10. maj 2019;

M.	der henviser til, at EU har indstillet forhandlingerne om en partnerskabs- og samarbejdsaftale med Brunei;

fordømmer på det kraftigste ikrafttrædelsen af shariastraffeloven, som er et tilbageskridt; opfordrer indtrængende myndighederne i Brunei til øjeblikkeligt at ophæve den og sikre, at landets love overholder folkeretten og internationale standarder i overensstemmelse med Bruneis forpligtelser i henhold til internationale menneskerettighedsinstrumenter, herunder med hensyn til seksuelle mindretal, religiøse mindretal og ikketroende;

gentager sin fordømmelse af dødsstraf; opfordrer Brunei til at videreføre dets moratorium for anvendelsen af dødsstraf som et skridt i retning af afskaffelse;

fordømmer på det kraftigste anvendelsen af tortur og grusom, nedværdigende og umenneskelig behandling under alle omstændigheder; understreger, at bestemmelserne i shariastraffeloven er i strid med Bruneis forpligtelser i henhold til den internationale menneskerettighedslovgivning, og at straffene heri overtræder de almindelige folkeretlige forbud mod tortur og anden mishandling;

er dybt bekymret over, at Brunei desværre er blevet det syvende land, der straffer homoseksuelle forhold mellem samtykkende personer med dødsstraf, selv om mange lande afkriminaliserer forhold mellem samtykkende personer af samme køn; opfordrer myndighederne i Brunei til at respektere de internationale menneskerettigheder og til at afkriminalisere homoseksualitet;

opfordrer myndighederne i Brunei til at sikre princippet om lighed for loven for alle borgere og respekten for alle borgeres grundlæggende rettigheder uden nogen form for forskelsbehandling, bl.a. på grundlag af køn, seksuel orientering, race eller religion; er stærkt bekymret over den mulige anvendelse af straffeloven på børn; opfordrer Brunei til under ingen omstændigheder at anvende dødsstraf, tortur eller fængsling, når der er tale om børn;

opfordrer myndighederne i Brunei til fuldt ud at respektere religionsfriheden i sultanatet som fastsat i landets egen forfatning og til at tillade offentlig fejring af alle religiøse festivaler, herunder jul; understreger, at lovgivningen i denne henseende nøje skal overholde menneskerettighederne;

opfordrer myndighederne i Brunei til at fremme den politiske dialog med centrale aktører i civilsamfundet, menneskerettighedsorganisationer, trosbaserede institutioner og erhvervsorganisationer, både i og uden for Brunei, med henblik på at fremme og beskytte menneskerettighederne i landet; fremhæver retten til at udtrykke kritiske eller satiriske udtalelser som en legitim udøvelse af ytringsfriheden som nedfældet i de internationale bestemmelser for menneskerettigheder;

opfordrer indtrængende Brunei til at ratificere de resterende centrale internationale FN-menneskerettighedsinstrumenter, herunder den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf; opfordrer myndighederne i Brunei til at fremsætte en stående invitation til et besøg inden for rammerne af alle særlige procedurer under FN's Menneskerettighedsråd;

opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til i tilfælde af en reel gennemførelse af shariastraffeloven at overveje vedtagelse på EU-plan af restriktive foranstaltninger vedrørende alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder indefrysning af aktiver og visumforbud;

10.

opfordrer NF/HR til at gøre genoptagelsen af forhandlingerne om en partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Brunei betinget af, at straffeloven er i overensstemmelse med folkeretten og internationale menneskerettighedsstandarder;

11.

fremhæver menneskerettighedsforkæmpernes arbejde med at fremme og beskytte LGBTI-personers rettigheder; opfordrer EU-institutionerne til at øge deres støtte til civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere i Brunei;

12.

opfordrer EU's delegation for Indonesien og Brunei Darussalam i Jakarta, EU's delegation for ASEAN og EU-Udenrigstjenesten til nøje at overvåge situationen og rådføre sig med Bruneis myndigheder, ambassadører og repræsentanter i denne henseende; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at opføre situationen i Brunei som et punkt på dagsordenen for den næste politiske dialog om menneskerettigheder mellem EU og ASEAN;

13.

opfordrer medlemsstaterne til aktivt at deltage i den kommende universelle regelmæssige gennemgang, som vil finde sted fra den 6. til den 17. maj 2019 og vil undersøge Bruneis menneskerettighedssituation;

14.

understreger, at EU-institutionerne, så længe den nuværende straffelov er i kraft, skal overveje at sortliste de hoteller, der ejes af Bruneis investeringsagentur;

15.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at respektere de internationale retlige rammer for adgang til asylprocedurer og humanitær beskyttelse for ofrene for Bruneis nuværende straffelov;

16.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU-Udenrigstjenesten, medlemsstaternes regeringer, FN's generalsekretær, FN's højkommissær for menneskerettigheder, FN's Kommission for Kvinders Status, FN's Menneskerettighedsråd, ASEAN's generalsekretariat, ASEAN's mellemstatslige menneskerettighedskommission, sultanen af Brunei, Hassanal Bolkiah, og Bruneis regering.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/15

P8_TA(2019)0440

Forhandlinger med Rådet og Kommissionen om lovforslaget om Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse: lovgivningsforslag

Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2019 om forhandlingerne med Rådet og Kommissionen om det lovgivningsmæssige forslag til forordning om Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse (2019/2536(RSP))

(2021/C 158/04)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 14, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—	der henviser til artikel 226, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets forordning om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse og om ophævelse af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF (1),

—

der henviser til de relevante punkter i sin henstilling af 13. december 2017 til Rådet og Kommissionen på baggrund af undersøgelsen vedrørende hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse (PANA-beslutningen, punkt 190-200) (2) og sin henstilling af 4. april 2017 til Rådet og Kommissionen på baggrund af undersøgelsen af emissionsmålinger i bilindustrien (EMIS-beslutningen, punkt 76-94) (3),

—	der henviser til Formandskonferencens afgørelse af 18. september 2014 i henhold til forretningsordenens artikel 229 om at fortsætte behandlingen af ovennævnte lovgivningsmæssige forslag til forordning om Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse i den nye valgperiode,

—	der henviser til de tre arbejdsdokumenter (4) fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om ovennævnte lovgivningsmæssige forslag,

—

der henviser til Rådets og Kommissionens betænkeligheder ved dette lovgivningsforslag, som er kommet til udtryk i skrivelsen af 4. april 2014 fra Rådets og Kommissionens generalsekretærer til Europa-Parlamentets generalsekretær og i skrivelserne til formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender af 28. april 2015 fra Kommissionens første næstformand, af 3. september 2015 fra det luxembourgske rådsformandskab, af 13. oktober 2016 fra det slovakiske formandskab og af 25. oktober 2018 fra det østrigske formandskab,

—

der henviser til drøftelsen på plenarmødet den 13. december 2017 og navnlig til det estiske rådsformandskabs og Kommissionens svar på de forespørgsler til mundtlig besvarelse (forretningsordenens artikel 128), som var fremsat den 29. november 2017 af Danuta Maria Hübner på vegne af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Rådet og Kommissionen om Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse,

—

der henviser til drøftelsen på plenarmødet den 17. april 2019 på grundlag af de forespørgsler til mundtlig besvarelse (forretningsordenens artikel 128), der var fremsat den 22. januar 2019 af Danuta Maria Hübner på vegne af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Rådet og Kommissionen om det lovgivningsmæssige forslag til forordning om Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse (5),

—	der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (B8-0238/2019),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

der henviser til, at det allerede i det første arbejdsdokument, der blev vedtaget af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (AFCO) den 20. januar 2015, blev anført, at de betænkeligheder, som Rådet og Kommissionen havde givet udtryk for, »ikke i sig selv[burde] udgøre en uoverstigelig forhindring«, idet AFCO anerkendte, at der var »alternative løsninger og mere fleksible formuleringer, der [kunne] føre til en løsning på den fastlåste situation omkring forordningen«, og fremlagde indikationer og forslag til formandskabet for Rådet og Kommissionen om vejen frem, med »politiske forhandlinger først« efterfulgt af tekniske møder;

B.	der henviser til, at Rådet modtog dette tilbud med velvilje og udtrykte ønske om at gå ind i en dialog med Parlamentet, dog på den betingelse, at Parlamentet først forholdt sig til de grundlæggende betænkeligheder på det juridiske og institutionelle område;

der henviser til, at AFCO i sit andet arbejdsdokument gav ordføreren mandat til at tage yderligere skridt for sammen med Rådet og Kommissionen at finde frem til en løsning på ovennævnte betænkeligheder; der henviser til, at der i overensstemmelse hermed blev vedtaget en ny forhandlingsstrategi, og et dokument i form af et nonpaper indeholdende en redegørelse, baseret på politiske argumenter, for mulige måder at komme videre på blev fremsendt til Rådet og Kommissionen den 30. juni 2016;

der henviser til, at de tre institutioner den 10. oktober 2016 besluttede at indlede en uformel drøftelse mellem deres respektive juridiske tjenester for yderligere at afklare alle juridiske og institutionelle spørgsmål; der henviser til, at dette gjorde det muligt for Parlamentet at foreslå en ny affattelse af forordningen, samtidig med at man lod de vigtigste politiske divergenser stå åbne;

der henviser til, at Kommissionens og Rådets juridiske rådgivere til trods for den bemærkelsesværdige faglige arbejde, der var gjort af de tre institutioners juridiske tjenester, ikke var i stand til formelt at godkende det dokument, der kom ud heraf, hvilket førte til, at arbejdet med dette vigtige dossier i praksis gik i stå; der henviser til, at der efterfølgende blev afholdt en debat under AFCO's ledelse på plenarmødet den 13. december 2017 på grundlag af to forespørgsler til mundtlig besvarelse, hvorefter AFCO den 3. maj 2018 fremsendte en ny formulering af forslaget i form af et nonpaper, der repræsenterer den formelle opfølgning af en aftale, som formanden for AFCO og ordføreren, Ramón Jáuregui Atondo, havde indgået med det slovakiske rådsformandskab og Kommissionen den 10. oktober 2016, og i henhold til hvilken det for at indlede officielle forhandlinger var nødvendigt at fremlægge en ny ordlyd af Europa-Parlamentets forslag;

der henviser til, at Rådet den 25. oktober 2018 fremsendte sit svar på den foreslåede nye ordlyd, som var baseret på det juridiske arbejde, der var gjort af de juridiske tjenester, erfaringerne fra de to undersøgelsesudvalg (EMIS og PANA), der var blevet nedsat i løbet af denne ottende valgperiode, og det forslag, som Parlamentet havde vedtaget i 2014; der henviser til, at Rådet i sit svar opstillede en ny liste over betænkeligheder, som gik ud over udtalelsen fra dets egen juridiske tjeneste, og hvori det stillede spørgsmålstegn ved det hidtidige arbejde og opregnede de vigtigste institutionelle problemer for Parlamentet, som er vanskelige at overvinde; mener, at Rådet ved at handle på denne måde ikke efterlader nogen plads til forhandling, selvom den nye tekst i det nævnte nonpaper faktisk var tænkt som et oplæg til forhandlinger og politiske drøftelser;

der påpeger, at det er et iboende træk ved alle lovgivende forsamlinger og en grundlæggende forudsætning for magtens tredeling i et demokrati, der ønsker at leve op til sit navn, at et parlament bør kunne stille regeringen til ansvar ved at nedsætte undersøgelsesudvalg med reelle beføjelser til at indkalde vidner og få udleveret dokumenter.

H.	der henviser til, at alle Den Europæiske Unions institutioner med jævne mellemrum har givet udtryk for deres oprigtige vilje til at samarbejde, men at en sådan er vanskelig at få øje på i sagen om forordningen;

udtrykker sin dybeste uenighed med holdningen i Rådet (og Kommissionen), som efter mere end fire år med uformelle møder og udveksling af breve og dokumenter fortsat lægger hindringer i vejen for et formelt møde på politisk niveau med henblik på at drøfte mulige løsninger på de konstaterede problemer, idet det nægter at give rådsformandskabet et politisk mandat, som kunne åbne døren for møder af politisk karakter med det formål at finde en løsning på de mest omstridte spørgsmål og sondere mulighederne for at nå frem til en aftale;

anmoder sin formand om at henlede de politiske lederes opmærksomhed på Parlamentets utilfredshed med Rådets og Kommissionens manglende overholdelse af princippet om interinstitutionelt samarbejde;

foreslår, at Retsudvalget undersøger muligheden for at forberede en sag ved Den Europæiske Unions Domstol vedrørende princippet om gensidigt loyalt samarbejde mellem institutionerne (artikel 13, stk. 2, i TEU), og at det i denne forbindelse også undersøger og rapporterer om Rådets overtrædelser af de faktiske retlige rammer for de undersøgelsesudvalg, der er nedsat i denne valgperiode (PANA og EMIS);

understreger, at den nuværende formulering af artikel 226, stk. 3, i TEUF, som taler om en »særlig lovgivningsprocedure« og kræver Rådets og Kommissionens godkendelse som forudsætning for vedtagelse af en forordning om Parlamentets undersøgelsesbeføjelse, ikke gør det nødvendigt for Rådet og Kommissionen at forhandle, eftersom de kun er forpligtet til enten at godkende eller nægte at godkende Parlamentets forslag, men ikke behøver forhandle med henblik på at nå til enighed herom;

henstiller, at den lovgivningsproces, der udspringer af den initiativret, der er tillagt Parlamentet ved traktaterne, i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (IIA) skal omfatte en anmodning om udarbejdelse af en lovgivningsmæssig tidsplan for disse initiativer i lighed med den almindelige lovgivningsprocedure; understreger endvidere, at en sådan særlig lovgivningsprocedure skal respektere bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale vedrørende den institutionelle forpligtelse til at forhandle, der påhviler alle tre institutioner;

opfordrer Rådet og Kommissionen til, hvis de ikke kan godkende forslaget, at genoptage forhandlingerne med det nyvalgte Parlament og i den forbindelse anerkende de fremskridt, der er gjort med den nye formulering af forslaget, der er fremlagt i ovennævnte nonpaper og baseret på det arbejde, der er gjort af de tre institutioners juridiske tjenester; mener, at dette er en mere velstruktureret og systematisk tekst end den, der blev vedtaget i 2014, idet den indeholder de samme undersøgelsesbeføjelser, men er blevet ajourført i lyset af erfaringerne fra de seneste år og de nuværende institutionelle forhold;

opfordrer de politiske partier til at sikre, at deres valgprogrammer udtrykker deres engagement i Parlamentets forslag til en ny og ajourført forordning om dets undersøgelsesbeføjelse, og opfordrer de forskellige Spitzenkandidaten til at tilbyde deres offentlige og politiske støtte på dette område;

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol og de nationale parlamenter.

(1) EUT C 443 af 22.12.2017, s. 39.

(2) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 132.

(3) EUT C 298 af 23.8.2018, s. 140.

(4) PE544.488v03-00, PE571.670v03-00 og PE630.750v01-00.

(5) O-000003/19 og O-000004/19.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/18

P8_TA(2019)0441

En omfattende EU-ramme for hormonforstyrrende stoffer

Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2019 om en omfattende EU-ramme for hormonforstyrrende stoffer (2019/2683(RSP))

(2021/C 158/05)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. november 2018 (COM(2018)0734) med titlen »Mod en omfattende EU-ramme for hormonforstyrrende stoffer« (i det følgende benævnt »meddelelsen«),

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 191, stk. 2,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (1),

—	der henviser til Kommissionens forordning (EU) 2018/605 af 19. april 2018 om ændring af bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009 ved at fastlægge videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (3),

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/2100 af 4. september 2017 om videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF (5),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (6),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav til legetøj (7),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (i det følgende benævnt »CLP-forordningen«) (8),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 »Et godt liv i en ressourcebegrænset verden« (i det følgende benævnt »det syvende miljøhandlingsprogram«), særlig punkt 54, nr. iv) (9),

—	der henviser til målene for bæredygtig udvikling, særlig mål 3.9 (10);

—	der henviser til rapporten fra FN's miljøprogram (UNEP) og Verdenssundhedsorganisationen med titlen »State of the science of endocrine disrupting chemicals — 2012« (11),

—	der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om beskyttelse af folkesundheden mod hormonsystemforstyrrende stoffer (12),

—	der henviser til undersøgelse af 15. januar 2019 med titlen »Endocrine Disruptors: from Scientific Evidence to Human Health Protection«, som blev bestilt af Europa-Parlamentets Temaafdeling for Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender (13),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

der henviser til, at UNEP/WHO i deres rapport fra 2012 kaldte hormonforstyrrende stoffer for en global trussel og bl.a. henviste til den høje forekomst af og den stigende tendens til mange hormonrelaterede forstyrrelser hos mennesker og samtidig bemærkede, at der var konstateret hormonrelaterede virkninger på bestande af vilde dyr;

der henviser til, at der ifølge denne rapport er tegn på negative virkninger for forplantningsevnen (barnløshed, kræft, misdannelser), som stammer fra eksponering for hormonforstyrrende stoffer, og at der også er stigende dokumentation for virkningen af disse kemikalier på skjoldbruskkirtlens funktion, hjernens funktion, fedme og metabolisme samt insulin- og glukosehomeostase;

C.	der henviser til, at der ikke længere er nogen tvivl om, at denne gruppe af kemikalier har negative virkninger for menneskers sundhed og for vilde dyr ved at gribe forstyrrende ind i hormonsystemet; der henviser til, at der følgelig ikke er nogen gyldig grund til at udsætte en effektiv regulering;

der henviser til, at man i den nyeste undersøgelse fra Institute for Risk Assessment Sciences om sundhedsmæssige omkostninger, som kan være forbundet med hormonforstyrrende kemikalier (»Health costs that may be associated with Endocrine Disrupting Chemicals«), ved vurdering af fem sundhedsvirkninger, der potentielt er relateret til hormonforstyrrende stoffer, fandt frem til, at den socioøkonomiske byrde for EU ved sundhedsvirkningerne forbundet med hormonforstyrrende stoffer ifølge den foreliggende litteratur på området kan være væsentlig og udgøre mellem 46 mia. EUR og 288 mia. EUR pr. år (14);

der henviser til, at det i UNEP/WHO's rapport er anført, at næsten 800 kemikalier er kendt eller mistænkt for at kunne forstyrre hormonreceptorer, hormonsyntese eller hormonkonvertering, men at det imidlertid kun er en lille del af disse kemikalier, som er blevet undersøgt i prøver, der kan identificere åbenlyse hormonforstyrrende virkninger i intakte organismer;

F.	der henviser til, at det i meddelelsen i forbindelse med den foreslåede EU-ramme anføres, at »den videnskabelige dokumentation, der sammenkæder eksponering for hormonforstyrrende stoffer med sygdomme hos mennesker eller negative virkninger for vilde dyr, [er] blevet stærkere« siden 1999;

der henviser til, at det syvende miljøhandlingsprogram for at beskytte Unionens borgere mod miljørelaterede belastninger og risici for deres sundhed og trivsel inden 2020 skal sikre, at sikkerhedsspørgsmålene i forbindelse med hormonforstyrrende stoffer håndteres effektivt i al relevant EU-lovgivning;

der henviser til, at dette i henhold til det syvende miljøhandlingsprogram især kræver »udarbejdelse senest i 2018 af en EU-strategi […] som bygger på de horisontale foranstaltninger, der skal træffes senest i 2015 med henblik på at sikre […] minimering af eksponeringen for hormonforstyrrende stoffer«;

I.	der henviser til, at Kommissionen endnu ikke har vedtaget en EU-strategi for et ugiftigt miljø, og at den heller ikke havde truffet horisontale foranstaltninger inden 2015 med henblik på at sikre en minimering af eksponeringen for hormonforstyrrende stoffer;

J.	der henviser til, at revisionen af EF-strategien for hormonsystemforstyrrende stoffer fra 1999 for længst burde være blevet gennemført;

der henviser til, at medlemsstater som Frankrig, Sverige, Danmark og Belgien i mangel af en revideret EU-strategi for hormonsystemforstyrrende stoffer har truffet foranstaltninger på nationalt plan med henblik på at øge beskyttelsesniveauet for deres borgere gennem en række nationale foranstaltninger;

L.	der henviser til, at det er i alles interesse at sikre, at der fastlægges en effektiv og omfattende europæisk tilgang til hormonforstyrrende stoffer for at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet;

der henviser til, at en solid EU-ramme for hormonforstyrrende stoffer og en effektiv gennemførelse heraf er afgørende for, at EU kan bidrage til at opfylde sit tilsagn om mål 3.9 for bæredygtig udvikling, nemlig »væsentligt at mindske antallet af dødsfald og sygdomme forårsaget af farlige kemikalier og luft-, vand- og jordforurening og forgiftning«;

N.	der henviser til, at en solid EU-ramme for hormonforstyrrende stoffer også er nødvendig for at skabe grundlaget for en ugiftig cirkulær økonomi, der fremmer industriel innovation gennem sikrere alternativer;

der henviser til, at det er glædeligt, at meddelelsen anerkender hormonforstyrrende stoffers negative virkninger for menneskers sundhed og miljøet, herunder blandingseffekter, fremhæver målet om at minimere den samlede eksponering og anerkender behovet for en horisontal tilgang til identifikation af hormonforstyrrende stoffer;

P.	der henviser til, at meddelelsen imidlertid både mangler en konkret handlingsplan for at minimere eksponeringen for hormonforstyrrende stoffer og en tidsplan for de næste skridt til at komme videre;

Q.	der henviser til, at central EU-lovgivning på følsomme områder fortsat mangler specifikke bestemmelser for hormonforstyrrende stoffer (f.eks. for kosmetik, legetøj og materialer i kontakt med fødevarer);

der henviser til, at Kommissionen har bebudet en kvalitetskontrol for at vurdere, om den relevante EU-lovgivning om hormonforstyrrende stoffer opfylder sit overordnede mål om at beskytte menneskers sundhed og miljøet ved at minimere eksponeringen for disse stoffer; der henviser til, at den tværgående karakter af kvalitetskontrollen og Kommissionens tilsagn om, at der vil blive lagt særlig vægt på beskyttelse af sårbare grupper, skal hilses velkommen; der henviser til, at denne vurdering imidlertid burde være blevet gennemført for flere år siden, og at det er beklageligt, at Kommissionen først nu har besluttet sig for at foretage en sådan kvalitetskontrol; der henviser til, at kvalitetskontrollen derfor ikke bør udgøre en begrundelse for at udsætte indførelsen af konkrete lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger;

der henviser til, at de videnskabelige kriterier, som er udarbejdet til at fastslå tilstedeværelsen af hormonforstyrrende stoffer i pesticider og biocider, mangler en kategori for »mistænkte hormonforstyrrende stoffer« og derfor ikke er egnede til horisontal anvendelse; der henviser til, at dette ikke er i overensstemmelse med klassificeringen af stoffer, som er kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske (CMR-stoffer), i henhold til CLP-forordningen og det 7. miljøhandlingsprogram; der henviser til, at det er yderst vigtigt at kunne identificere mistænkte hormonforstyrrende stoffer, især fordi både kosmetikforordningen og legetøjsdirektivet ikke blot begrænser kendte og formodede CMR-stoffer (kategori 1A og 1B), men også mistænkte CMR-stoffer (kategori 2);

T.	der henviser til, at der ikke er tilstrækkelige krav til test og data, som kan identificere hormonforstyrrende stoffer, i den relevante EU-lovgivning;

der henviser til, at meddelelsen fremhæver, at der er stadig flere beviser for, at hormonforstyrrende stoffer kan have blandingseffekter (dvs. eksponering for en kombination af hormonforstyrrende stoffer kan have en skadelig virkning ved koncentrationer, hvor der ikke er observeret nogen individuel virkning), men den foreslår dog ikke noget, der kan løse dette problem;

der henviser til, at projektet »EDC-MixRisk« under Horisont 2020 konkluderede, at de gældende bestemmelser for menneskeskabte kemikalier systematisk undervurderer de sundhedsmæssige risici, der er forbundet med kombinerede eksponeringer for hormonforstyrrende stoffer eller potentielle hormonforstyrrende stoffer (15);

der henviser til, at de mangler i gennemførelsen af forordningen om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (høj procentdel af registreringsdossierer, der ikke opfylder kravene, langsomme evalueringer som følge af manglende data og manglende regulering af stoffer, der efter en evaluering har vist sig at udgøre en alvorlig risiko for menneskers sundhed eller miljøet) også medfører, at eksponeringen for kendte eller formodede hormonforstyrrende stoffer ikke minimeres;

mener, at den EU-ramme for hormonforstyrrende stoffer, som Kommissionen har foreslået i meddelelsen, ikke er tilstrækkelig til at imødegå truslen mod menneskers sundhed og miljøet som følge af eksponering for hormonforstyrrende stoffer, og at den ikke leverer, hvad den er forpligtet til i henhold til det syvende miljøhandlingsprogram;

mener, at hormonforstyrrende stoffer er en gruppe kemikalier, der er lige så problematiske som stoffer, der er kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske (CMR-stoffer), og at de derfor bør behandles på samme måde i EU-lovgivningen;

opfordrer Kommissionen til hurtigt at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet mod hormonforstyrrende stoffer ved effektivt at minimere menneskers og miljøets samlede eksponering for hormonforstyrrende stoffer;

opfordrer Kommissionen til senest i juni 2020 at udvikle en horisontal definition af mistænkte hormonforstyrrende stoffer og af kendte og formodede hormonforstyrrende stoffer på grundlag af WHO's definition og i overensstemmelse med klassificeringen af CMR-stoffer i CLP-forordningen;

opfordrer Kommissionen til at sikre, at den horisontale definition ledsages af passende vejledende dokumenter;

opfordrer Kommissionen til senest i juni 2020 at fremsætte lovgivningsmæssige forslag om at indsætte særlige bestemmelser for hormonforstyrrende stoffer i forordning (EF) nr. 1223/2009, og at disse bestemmelser skal svare til bestemmelserne for CMR-stoffer;

opfordrer Kommissionen til senest i juni 2020 at fremsætte lovgivningsmæssige forslag om at indsætte særlige bestemmelser for hormonforstyrrende stoffer i direktiv 2009/48/EF, og at disse bestemmelser skal svare til bestemmelserne for CMR-stoffer, men uden henvisninger til tærskler for klassificering, eftersom sådanne tærskler ikke gælder for hormonforstyrrende stoffer;

opfordrer Kommissionen til senest i juni 2020 at revidere forordning (EF) nr. 1935/2004 med henblik på effektivt at reducere indholdet af farlige stoffer deri, med særlige bestemmelser for at erstatte anvendelsen af hormonforstyrrende stoffer;

mener, at der er et presserende behov for at fremskynde testudviklingen og -valideringen med henblik på korrekt at kunne identificere hormonforstyrrende stoffer, herunder nye tilgange;

10.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at datakravene løbende ajourføres i al relevant lovgivning med henblik på at tage højde for de seneste tekniske og videnskabelige fremskridt, således at hormonforstyrrende stoffer kan identificeres korrekt;

11.

opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til blandingseffekter og kombinerede eksponeringer i al relevant EU-lovgivning;

12.

opfordrer Det Europæiske Kemikalieagentur, Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at registreringsdossiererne overholder forordningen om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) inden udgangen af 2019, fremskynde stofvurderingen og effektivt gennemføre de endelige konklusioner af stofvurderinger under REACH som et vigtigt middel til at minimere eksponeringen for hormonforstyrrende stoffer;

13.

opfordrer Kommissionen til at sikre passende bioovervågning af hormonforstyrrende stoffer i mennesker og dyr og ligeledes sikre overvågning af hormonforstyrrende stoffer i miljøet, herunder i drikkevand;

14.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU-rammen for hormonforstyrrende stoffer bliver et effektivt bidrag til EU-strategien for et ugiftigt miljø, der skal vedtages så hurtigt som muligt;

15.

opfordrer Kommissionen til at fremme forskning i hormonforstyrrende stoffer, navnlig med hensyn til deres epigenetiske virkninger, virkninger på tværs af generationerne, virkninger på mikrobiomet, nye metoder i forbindelse med hormonforstyrrende stoffer, karakterisering af forholdet mellem koncentration og virkning og sikrere alternativer;

16.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.

(2) EUT L 101 af 20.4.2018, s. 33.

(3) EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.

(4) EUT L 301 af 17.11.2017, s. 1.

(5) EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4.

(6) EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59.

(7) EUT L 170 af 30.6.2009, s. 1.

(8) EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.

(9) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171.

(10) https://unstats.un.org/sdgs/METADATA?Text=&Goal=3&Target=3.9

(11) WHO/UNEP, »State of the Science of Endocrine Disrupting Chemicals — 2012«, Verdenssundhedsorganisationen, 2013, http://www.who.int/ceh/publications/endocrine/en/

(12) EUT C 36 af 29.1.2016, s. 85.

(13) Undersøgelse — »Endocrine Disruptors: from Scientific Evidence to Human Health Protection«, Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker, Temaafdeling for Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender, den 15. januar 2019, tilgængelig på følgende websted: http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2019/608866/IPOL_STU(2019)608866_EN.pdf

(14) Rijk, I., van Duursen, M. og van den Berg, M, Health cost that may be associated with Endocrine Disrupting Chemicals — An inventory, evaluation and way forward to assess the potential health impact of EDC-associated health effects in the EU, Institute for Risk Assessment Sciences, universitetet i Utrecht, 2016, tilgængelig på følgende websted: https://www.uu.nl/sites/default/files/rijk_et_al_2016_-_report_iras_-_health_cost_associated_with_edcs_3.pdf

(15) https://edcmixrisk.ki.se/wp-content/uploads/sites/34/2019/03/Policy-Brief-EDC-MixRisk-PRINTED-190322.pdf

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/23

P8_TA(2019)0392

Udarbejdelse eller ændring af titlen på en beslutning, der er fremsat forslag til som afslutning på en debat (fortolkning af forretningsordenens artikel 149a, stk. 2)

Europa-Parlamentets afgørelse af 17. april 2019 om udarbejdelsen eller ændring af titlen på en beslutning, der er fremsat forslag til som afslutning på en debat (fortolkning af forretningsordenens artikel 149a, stk. 2) (2019/2020(REG))

(2021/C 158/06)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til skrivelse af 3. april 2019 fra formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 226,

vedtager at vedføje følgende fortolkning til artikel 149a, stk. 2:

»Udarbejdelsen eller ændring af titlen på en beslutning, der er fremsat forslag til som afslutning på en debat i henhold til artikel 123, 128 eller 135, udgør ikke en ændring af dagsordenen, forudsat at titlen forbliver inden for det emne, der drøftes.«

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/24

P8_TA(2019)0393

Politisk erklæring om dannelse af en politisk gruppe (fortolkning af forretningsordenens artikel 32, stk. 5, første afsnit, andet led)

Europa-Parlamentets afgørelse af 17. april 2019 om den politiske erklæring om dannelse af en politisk gruppe (fortolkning af forretningsordenens artikel 32, stk. 5, første afsnit, andet led) (2019/2019(REG))

(2021/C 158/07)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til skrivelse af 3. april 2019 fra formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 226,

vedtager at vedføje følgende fortolkning til artikel 32, stk. 5, første afsnit, andet led:

»En gruppes politiske erklæring skal indeholde de værdier, som gruppen står for, og de vigtigste politiske mål, som medlemmerne har til hensigt at forfølge i fællesskab inden for rammerne af udøvelsen af deres mandat. Erklæringen skal beskrive gruppens fælles politiske orientering på en materiel, tydelig og ægte måde.«

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/25

P8_TA(2019)0359

EF-statistikker over migration og international beskyttelse ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse (COM(2018)0307 — C8-0182/2018 — 2018/0154(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/08)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0307),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 338, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0182/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkningen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og til udtalelsen i form af Ændring fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0395/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

P8_TC1-COD(2018)0154

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 338, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 (2) fastlægges der en fælles og sammenlignelig retlig ramme for europæiske statistikker over migration og international beskyttelse.

(2)

For at imødekomme nye behov i Unionen for statistikker om asyl migration og styret migration international beskyttelse og eftersom kendetegnene ved migration migrationsbevægelser undergår hurtige forandringer, er der behov for en ramme, som muliggør hurtig reaktion på ændrede behov for så vidt angår statistikker om asyl migration og styret migration international beskyttelse . [Ændring 1]

(2a)

På grund af de nuværende migrationsstrømmes konstant skiftende og forskelligartede karakter er der behov for omfattende og sammenlignelige kønsopdelte statistiske data om migrantbefolkningen for at forstå den faktiske situation, udpege sårbarheder og uligheder og give de politiske beslutningstagere pålidelige data og oplysninger til brug for udviklingen af fremtidige offentlige politikker. [Ændring 2]

(3)	For at hjælpe Unionen med at reagere effektivt på de udfordringer, som migration udgør, og udarbejde kønsorienterede og menneskerettighedsbaserede politikker er der behov for data om asyl migration og styret migration international beskyttelse , der vedrører perioder på under et år. [Ændring 3]

(4)

Statistikker om asyl migration og styret migration international beskyttelse har grundlæggende betydning for analyse, definition og evaluering af en lang række politikker, navnlig hvad angår foranstaltninger vedrørende ankomst for personer, der søger beskyttelse i Europa , med det formål at opnå de bedste løsninger . [Ændring 4]

(4a)

Statistikker om migration og international beskyttelse er væsentlige for at kunne få et overblik over migrationsbevægelserne i Unionen og for give medlemsstaterne mulighed for at anvende EU-retten korrekt i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder som fastlagt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret) og i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. [Ændring 5]

(4b)	Forfølgelse på grund af køn udgør en grund til at søge og opnå international beskyttelse. De nationale og Unionens statistiske myndigheder bør indsamle statistik om ansøgninger om international beskyttelse af kønsårsager, herunder kønsbaseret vold. [Ændring 6]

(5)	For at sikre kvaliteten og navnlig sammenligneligheden af data fra medlemsstaterne og for at kunne udarbejde pålidelige oversigter på EU-plan bør dataene være baseret på samme begreber og bør vedrøre den samme referencedato eller -periode.

(6)	Data om asyl migration og styret migration international beskyttelse bør være i overensstemmelse med de relevante oplysninger, der indsamles i henhold til forordning (EF) nr. 862/2007.

(7)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (3) fastlægges der en referenceramme for europæiske statistikker over migration og international beskyttelse. I henhold hertil skal principperne om faglig uafhængighed, upartiskhed, objektivitet, pålidelighed, statistisk fortrolighed og omkostningseffektivitet overholdes.

(8)

Ved udviklingen, udarbejdelsen og formidlingen af europæiske statistikker bør de nationale og europæiske statistiske myndigheder og eventuelle andre relevante nationale og regionale myndigheder overholde de principper, der er fastsat i adfærdskodeksen for europæiske statistikker som revideret og ajourført af Udvalget for det Europæiske Statistiske System den 28. september 2011.

(9)

Målsætningen Målet for denne forordning, dvs. nemlig at revidere og supplere de eksisterende fælles regler for indsamling og udarbejdelse af europæiske statistikker over migration og international beskyttelse, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne , men kan hver for sig. Det kan på grund af harmonisering og sammenlignelighed bedre nås på EU-plan ; Unionen kan derfor træffe passende vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(9a)

For at kunne nå målene for forordning (EF) nr. 862/2007 bør der afsættes tilstrækkelige finansielle ressourcer til indsamling, analyse og formidling af nationale statistikker og EU-statistikker af høj kvalitet om migration og international beskyttelse, navnlig ved at støtte foranstaltninger i denne henseende i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 (4) . [Ændring 7]

(10)

Denne forordning garanterer retten til respekt for privatliv og familieliv og, beskyttelse af personoplysninger, ikkeforskelsbehandling og ligestilling mellem kvinder og mænd, jf. artikel 7 , 8, 21 og 23 i chartret og i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (5) . [Ændring 8]

(10a)

Indsamling af kønsopdelte data bør gøre det muligt at udpege og analysere kvinders og mænds specifikke sårbarheder og kapaciteter og afsløre mangler og uligheder. Kønsorienterede data om migration har potentiale til at fremme større lighed og give dårligt stillede grupper muligheder. Statistikker om migration bør også tage hensyn til variabler som kønsidentitet og seksuel orientering med henblik på at indsamle data om LGBTQI+-personers erfaringer og om uligheder i migrations- og asylprocesser. [Ændring 9]

(11)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 862/2007 bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til fastlæggelse af opdelinger regler om passende formater for indberetning af data . Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (6). [Ændring 10]

(11a)

For at tilpasse forordning (EF) nr. 862/2007 til den teknologiske og økonomiske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændring af forordning (EF) nr. 862/2007 med henblik på at ajourføre visse definitioner og supplere den med henblik på at træffe bestemmelse om grupperinger af data og yderligere opdelinger og fastlægge regler for præcision og kvalitetsstandarder. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (7) . For at sikre lige deltagelse i udarbejdelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. [Ændring 11]

(11b)

En effektiv overvågning af anvendelsen af forordning (EF) nr. 862/2007 kræver, at den evalueres regelmæssigt. Kommissionen bør foretage en grundig vurdering af de statistikker, der er udarbejdet i henhold til forordning (EF) nr. 862/2007, samt af deres kvalitet og rettidighed i forhold til udarbejdelsen af rapporter til Europa-Parlamentet og Rådet. Der bør afholdes grundige høringer med alle aktører, der bidrager til indsamlingen af asyldata, herunder De Forenede Nationers agenturer og andre relevante internationale og ikkestatslige organisationer. [Ændring 12]

(12)	Forordning (EF) nr. 862/2007 bør derfor ændres.

(13)	Udvalget for det Europæiske Statistiske System er blevet hørt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 862/2007 foretages følgende ændringer:

-1)

Artikel 1, litra c), affattes således:

»c)	administrative og retslige procedurer og processer i medlemsstaterne vedrørende indvandring, meddelelse af opholdstilladelse, statsborgerskab, asyl og andre former for international beskyttelse forebyggelse af ulovlig indvandring , irregulær indrejse og ophold og tilbagesendelser .«[Ændring 13]

-1a)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

Stk. 1, litra j), affattes således:

j)	»ansøgning om international beskyttelse": en ansøgning om international beskyttelse som defineret i artikel 2, litra h ), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011 / 95 / EU (8)«[Ændring 14]

Stk. 1, litra k), affattes således:

»k)	»flygtningestatus«: flygtningestatus som defineret i artikel 2, litra d e ), i direktiv 2011 / 95 / EU «[Ændring 15]

Stk. 1, litra l), affattes således:

»l)	»subsidiær beskyttelsesstatus« : subsidiær beskyttelsesstatus som defineret i artikel 2, litra f g ), i direktiv 2011 / 95 / EU« [Ændring 16]

Stk. 1, litra m), affattes således:

»m)	»familiemedlemmer«: familiemedlemmer som defineret i artikel 2, litra i g ), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning ( EU ) nr. 604 / 2013 (9)«[Ændring 17]

Stk. 1, litra o), affattes således:

»o)	»uledsagede mindreårige« : uledsagede mindreårige som defineret i artikel 2, litra i l ), i direktiv 2011 / 95 / EU« [Ændring 18]

Stk. 1, litra p), affattes således:

»p)	»ydre grænser«: ydre grænser som defineret i artikel 2, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) (EF EU ) nr. 2016 / 399 (10)«[Ændring 19]

Stk. 1, litra q), affattes således:

» q)

»tredjelandsstatsborgere , som er nægtet indrejse« : tredjelandsstatsborgere, som er nægtet indrejse ved den ydre grænse, fordi de ikke opfylder alle de indrejsebetingelser, der er fastsat i artikel 6 , stk. 1, i forordning (EF) nr. 562/2006 ( EU ) 2016 / 399 , og ikke tilhører de personkategorier, der er omhandlet i artikel 6 , stk. 4 5 , i samme forordning«[Ændring 20]

I stk. 1 tilføjes følgende litra:

»sa)	»udsendelse«: udsendelse som defineret i artikel 3, nr. 5), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF (11) « [Ændring 21]

I stk. 1 tilføjes følgende litra:

»sb)	»frivillig udrejse«: frivillig udrejse som defineret i artikel 3, nr. 8), i direktiv 2008/115/EF« [Ændring 22]

I stk. 1 tilføjes følgende litra:

»sc)	»støttet frivillig tilbagevenden«: frivillig udrejse som defineret i artikel 3, nr. 8), i direktiv 2008/115/EF med logistisk, økonomisk eller anden materiel støtte« [Ændring 23]

k)	Stk. 3 udgår. [Ændring 24]

-1b)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

Statistikker om international migration, personer med sædvanlig bopæl og erhvervelse af statsborgerskab

1. Medlemsstaterne indberetter statistiske oplysninger til Kommissionen (Eurostat) om antallet af:

indvandrere, der flytter til den pågældende medlemsstat, opdelt på følgende måde:

i)	grupper af statsborgerskaber efter alder og køn

ii)	grupper af fødelande efter alder og køn

iii)	grupper af lande, hvor personerne tidligere havde sædvanlig bopæl, efter alder og køn

udvandrere, der flytter fra den pågældende medlemsstat, opdelt på følgende måde:

i)	efter grupper af statsborgerskaber

ii)	efter alder

iii)

efter køn

iv)	efter grupper af lande, hvor personerne får sædvanlig bopæl

personer med sædvanlig bopæl i den pågældende medlemsstat ved udgangen af referenceperioden opdelt på følgende måde:

i)	grupper af statsborgerskaber efter alder og køn

ii)	grupper af fødelande efter alder og køn

personer, som har sædvanlig bopæl i den pågældende medlemsstat og i referenceåret har erhvervet statsborgerskab i den pågældende medlemsstat, og som tidligere har haft statsborgerskab i en anden medlemsstat eller et tredjeland, eller som tidligere har været statsløse, opdelt efter alder og køn, efter den pågældendes tidligere statsborgerskab, og efter om personen tidligere var statsløs.

da)	personer med sædvanlig bopæl i den pågældende medlemsstats område, som i referenceåret har opnået en langvarig opholdstilladelse, opdelt efter alder og køn.

2. De statistiske oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, skal være baseret på referenceperioder på et kalenderår og indberettes til Kommissionen (Eurostat) inden for tolv måneder efter udløbet af referenceåret. Det første referenceår er 2008 2020 .«[Ændring 25]

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

-a)

Stk. 1, litra c), affattes således:

»c)	ansøgninger om international beskyttelse, som er blevet trukket tilbage i referenceperioden , opdelt efter type tilbagetrækning« [Ændring 26]

I stk. 1 tilføjes følgende litra:

»d)	personer, som i referenceperioden har indgivet ansøgning om international beskyttelse, eller som indgår i en sådan ansøgning som familiemedlem, og som ansøger om international beskyttelse for første gang

da)

personer, som i referenceperioden har indgivet ansøgning om international beskyttelse eller indgår i en sådan ansøgning som familiemedlem, og som har fået deres ansøgninger behandlet efter den fremskyndede procedure, der er omhandlet i artikel 31, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU (12) [Ændring 27]

db)

personer, som i referenceperioden har indgivet ansøgning om international beskyttelse eller indgår i en sådan ansøgning som familiemedlem, og som har fået deres ansøgninger behandlet efter grænseproceduren, der er omhandlet i artikel 43, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU [Ændring 28]

dc)

personer, som i referenceperioden har indgivet ansøgning om international beskyttelse eller indgår i en sådan ansøgning som familiemedlem, og som er undtaget fra den fremskyndede procedure eller grænseproceduren i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, og artikel 25, stk. 6, i direktiv 2013/32/EU [Ændring 29]

dd)	personer, der har indgivet en ansøgning om international beskyttelse uden at have været registreret i Eurodac som omhandlet i artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 (13) [Ændring 30]

de)	personer, som i referenceperioden har indgivet ansøgning om international beskyttelse eller indgår i en sådan ansøgning som familiemedlem, og som kan forevise dokumentation, der kan bidrage til at fastslå deres identitet [Ændring 31]

df)	personer, som i referenceperioden har indgivet en fornyet ansøgning om international beskyttelse som omhandlet i artikel 40 i direktiv 2013/32/EU eller indgår i en sådan ansøgning som familiemedlem [Ændring 32]

dg)

personer, som i referenceperioden har indgivet ansøgning om international beskyttelse eller indgår i en sådan ansøgning som familiemedlem i referenceperioden, og som ved udgangen af referenceperioden var frihedsberøvet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU (14) , opdelt efter den måned, hvor disse personer blev frihedsberøvet, og grundene til frihedsberøvelse [Ændring 33]

dh)

di)

personer, som i referenceperioden har indgivet ansøgning om international beskyttelse eller indgår i en sådan ansøgning som familiemedlem, og som var genstand for en administrativ eller retslig afgørelse eller retsakt, der fastsætter et alternativ til frihedsberøvelse i overensstemmelse med direktiv 2013/33/EU, opdelt efter type alternativ:

i)	meldepligt

ii)	økonomisk sikkerhedsstillelse

iii)	forpligtelse til at forblive på et bestemt sted

iv)	andet alternativ til fængsling [Ændring 35]

dj)

i)	meldepligt

ii)	økonomisk sikkerhedsstillelse

iii)	forpligtelse til at forblive på et bestemt sted

iv)	andet alternativ til fængsling [Ændring 36]

dk)	personer, som i referenceperioden har indgivet ansøgning om international beskyttelse og som blev underkastet en aldersvurdering [Ændring 37]

dl)

afgørelser om aldersvurdering af ansøgere, opdelt som følger:

i)	vurderinger, der konkluderer, at ansøgeren er mindreårig

ii)	vurderinger, der konkluderer, at ansøgeren er voksen

iii)	vurderinger, der er uden konklusion eller opgivet [Ændring 38]

dm)

personer, som i referenceperioden har indgivet en ansøgning om international beskyttelse eller indgår i en sådan ansøgning som familiemedlem, og som er blevet identificeret som ansøgere med behov for særlige proceduremæssige garantier i overensstemmelse med artikel 24 i direktiv 2013/32/EU eller som ansøgere med særlige modtagelsesbehov i den i artikel 2, litra k), i direktiv 2013/33/EU anvendte betydning [Ændring 39]

dn)	personer, som i referenceperioden har indgivet en ansøgning om international beskyttelse eller indgår i en sådan ansøgning som familiemedlem, og som har modtaget gratis juridisk bistand i henhold til artikel 20 i direktiv 2013/32/EU, opdelt efter procedurer ved første og anden instans [Ændring 40]

do)

personer, som i slutningen af referenceperioden har indgivet en ansøgning om international beskyttelse eller indgår i en sådan ansøgning som familiemedlem, og som har nydt godt af materielle modtagelsesforhold, som giver ansøgerne en passende levestandard, i overensstemmelse med artikel 17 i direktiv 2013/33/EU [Ændring 41]

dp)	personer, som i referenceperioden har indgivet en ansøgning om international beskyttelse som uledsagede mindreårige, og som får udpeget en repræsentant i overensstemmelse med artikel 25 i direktiv 2013/32/EU [Ændring 42]

dq)	personer, som i referenceperioden har indgivet en ansøgning om international beskyttelse, som er anerkendt som uledsagede mindreårige, og som har fået adgang til uddannelsessystemet i overensstemmelse med artikel 14 i direktiv 2013/33/EU [Ændring 43]

dr)	personer, som i referenceperioden har indgivet en ansøgning om international beskyttelse, som er anerkendt som uledsagede mindreårige, og som er blevet anbragt i henhold til artikel 31 i direktiv 2011/95/EU, opdelt efter årsager til anbringelse [Ændring 44]

ds)	det gennemsnitlige antal uledsagede mindreårige per værge i referenceperioden.« [Ændring 45]

Stk. 1, sidste afsnit, affattes således:

»Disse statistikker opdeles efter personernes alder og køn og statsborgerskab og efter uledsagede mindreårige. De skal være baseret på referenceperioder på en kalendermåned og indberettes til Kommissionen (Eurostat) inden for to måneder efter udløbet af referencemåneden. Den første referencemåned er januar 2020.«[Ændring 46 — Vedrører ikke den danske tekst]

ba)

Stk. 2, litra a), affattes således:

»a)

personer omfattet af afgørelser truffet i første instans af administrative eller retslige organer i referenceperioden om afslag på ansøgninger om international beskyttelse, opdelt som følger:

i)	afgørelser, hvorefter ansøgningerne afvises som uantagelige, yderligere opdelt efter begrundelse for afvisning

ii)	afgørelser, hvorefter ansøgninger afslås som grundløse

iii)	afgørelser, hvorefter ansøgninger afvises som åbenbart grundløse under den almindelige procedure, yderligere opdelt efter begrundelsen for afvisning

iv)	afgørelser, hvorefter ansøgninger afvises som åbenbart grundløse i forbindelse med den fremskyndede procedure, yderligere opdelt efter begrundelsen for anvendelse af den fremskyndede procedure og begrundelsen for afvisning

v)	afgørelser, hvorefter ansøgninger afvises med den begrundelse, at ansøgeren kan beskyttes i sit hjemland, i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2011/95/EU«. [Ændring 47]

bb)

Stk. 2, litra b), affattes således:

»b)

personer omfattet af afgørelser truffet i første instans af administrative eller retslige organer i referenceperioden om meddelelse , tilbagekaldelse eller inddragelse afslutning af eller afslag på forlængelse af flygtningestatus på grundlag af ophør, udelukkelse eller andre grunde; afgørelser om ophør eller udelukkelse opdeles yderligere efter den specifikke begrundelse for ophør eller udelukkelse«. [Ændring 48]

bc)

Stk. 2, litra c), affattes således:

»c)

personer omfattet af afgørelser truffet i første instans af administrative eller retslige organer i referenceperioden om meddelelse , tilbagekaldelse eller inddragelse afslutning af eller afslag på subsidiær beskyttelsesstatus på grundlag af ophør, udelukkelse eller andre grunde; afgørelser om ophør eller udelukkelse opdeles yderligere efter den specifikke begrundelse for ophør eller udelukkelse«. [Ændring 49]

bd)

I stk. 2 tilføjes følgende litra:

»ea)	personer omfattet af afgørelser truffet i første instans af administrative eller juridiske organer i referenceperioden om reduktion eller inddragelse af materielle modtagelsesforhold, opdelt efter type afgørelse, varigheden af reduktionen eller inddragelsen og efter årsag.« [Ændring 50]

Stk. 2, sidste afsnit, affattes således:

»Disse statistikker opdeles efter personernes alder og køn og statsborgerskab og efter uledsagede mindreårige. De skal være baseret på referenceperioder på tre kalendermåneder og indberettes til Kommissionen (Eurostat) inden for to måneder efter udløbet af referenceperioden. Den første referenceperiode er januar til marts 2020.

Disse statistikker opdeles yderligere efter afgørelser truffet efter en personlig samtale og afgørelser truffet uden personlig samtale. Statistik om afgørelser truffet efter en personlig samtale opdeles yderligere efter personlige samtaler, hvor ansøgeren benytter sig af en tolk, og personlige samtaler, hvor ansøgeren ikke benytter sig af en tolk. «[Ændring 51]

d)	Stk. 3, litra a), udgår.

da)

Stk. 3, litra b), affattes således:

»b)

personer omfattet af endelige afgørelser om afslag på ansøgninger om international beskyttelse, som f.eks. afgørelser, som er truffet i referenceperioden af administrative eller retslige organer ved påklage eller prøvelse, og hvorefter ansøgninger afvises som uantagelige eller findes grundløse, og afgørelser i prioriterede sager og hastesager, opdelt som følger:

i)	afgørelser, hvorefter ansøgningerne afvises som uantagelige, yderligere opdelt efter begrundelse for uantagelighed

ii)	afgørelser, hvorefter ansøgninger afslås som grundløse

iii)	afgørelser, hvorefter ansøgninger afvises som åbenbart grundløse under den almindelige procedure, yderligere opdelt efter begrundelsen for afvisning

iv)	afgørelser, hvorefter ansøgninger afvises som åbenbart grundløse i forbindelse med den fremskyndede procedure, yderligere opdelt efter begrundelsen for anvendelse af den fremskyndede procedure og begrundelsen for afvisning

v)	afgørelser, hvorefter ansøgninger afvises med den begrundelse, at ansøgeren kan beskyttes i sit hjemland, i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2011/95/EU« [Ændring 52]

db)

Stk. 3, litra c), affattes således:

»c)

personer omfattet af endelige afgørelser om meddelelse eller inddragelse af flygtningestatus truffet i referenceperioden af administrative eller retslige organer , som meddeler, tilbagekalder, afslutter eller afslår at forlænge flygtningestatus ved påklage eller prøvelse på grundlag af ophør, udelukkelse eller andre grunde; afgørelser om ophør eller udelukkelse opdeles yderligere efter den specifikke begrundelse for ophør eller udelukkelse« [Ændring 53]

dc)

Stk. 3, litra d), affattes således:

»d )

personer omfattet af endelige afgørelser om meddelelse eller inddragelse subsidiær beskyttelsesstatus truffet i referenceperioden af administrative eller retslige organer , som meddeler, tilbagekalder, afslutter eller afslår at forlænge subsidiær ved påklage eller prøvelse beskyttelsesstatus på grundlag af ophør, udelukkelse eller andre grunde; afgørelser om ophør eller udelukkelse opdeles yderligere efter den specifikke begrundelse for ophør eller udelukkelse« [Ændring 54]

dd)

I stk. 3 tilføjes følgende litra:

»ga)	personer omfattet af endelige afgørelser truffet i referenceperioden af administrative eller juridiske organer om reduktion eller inddragelse af materielle modtagelsesforhold, opdelt efter type afgørelse, varigheden af reduktion eller inddragelse og efter årsag.« [Ændring 55]

Stk. 3, sidste afsnit, affattes således:

»De i litra b), c), d), e), f) og g) nævnte statistikker opdeles efter personernes alder og køn og statsborgerskab og efter uledsagede mindreårige. Herudover opdeles de i litra g) nævnte statistikker efter bopælsland og type asylafgørelse. De skal være baseret på referenceperioder på et kalenderår og indberettes til Kommissionen (Eurostat) inden for tre måneder efter udløbet af referenceåret. Det første referenceår er 2020.«[Ændring 56 — Vedrører ikke den danske tekst]

ea)	Følgende stykke indsættes: »3a. Medlemsstaterne indberetter statistiske oplysninger til Kommissionen (Eurostat) om appellens varighed i kalenderdage fra det tidspunkt, hvor klagen indgives, og indtil der er truffet afgørelse i første instans om klagen.« [Ændring 57]

Stk. 4, litra d), affattes således:

»d)	antallet af overførsler, som de i litra c) og h) omhandlede afgørelser medfører«.

I stk. 4 tilføjes følgende litra:

»f)	antallet af anmodninger om genbehandling af tilbagetagelse eller overtagelse af asylansøgere

g)	de bestemmelser, som de i litra f) omhandlede anmodninger er baseret på

h)	de afgørelser, der er truffet vedrørende de i litra f) omhandlede anmodninger.«

Stk. 4, sidste afsnit, affattes således:

» Disse statistikker opdeles efter personernes alder, køn og statsborgerskab og efter uledsagede mindreårige. Disse statistikker skal være baseret på et kalenderår referenceperioder på en kalendermåned og indberettes til Kommissionen (Eurostat) inden for tre måneder efter udløbet af referenceåret. Det Den første referenceår referenceperiode er januar 2020.«[Ændring 58]

ha)	Følgende stykke tilføjes: »4a. De i stk. 1-4 omhandlede statistikker opdeles efter måneden for indgivelse af ansøgningen.« [Ændring 59]

1a)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

a)	Titlen affattes således:

Stk. 1, litra a), affattes således:

a )	»tredjelandsstatsborgere, som er nægtet indrejse i en medlemsstat ved den ydre grænse , opdelt efter alder, køn og statsborgerskab« [Ændring 61]

Stk. 1, litra b), affattes således:

b )	»tredjelandsstatsborgere, som i henhold til national lovgivning om indvandring anses for at opholde sig ulovligt irregulært i en medlemsstat".«[Ændring 62]

d)	Stk. 1, tredje afsnit, affattes således: »De statistikker, der er omhandlet i litra b) nævnte statistikker, opdeles efter personernes alder og køn og statsborgerskab og begrundelse for samt stedet for deres anholdelse .«[Ændring 63]

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

Stk. 1 affattes således:

»1. Medlemsstaterne indberetter statistiske oplysninger til Kommissionen (Eurostat) om:

-a)	antallet af ansøgninger om førstegangsopholdstilladelse fra tredjelandsstatsborgere, opdelt efter statsborgerskab, begrundelsen for ansøgningen om opholdstilladelse, alder og køn [Ændring 64]

-aa)	antallet af afslåede ansøgninger om førstegangsopholdstilladelse fra tredjelandsstatsborgere, opdelt efter statsborgerskab, begrundelsen for ansøgningen om opholdstilladelse, alder og køn [Ændring 65]

-ab)	antallet af ansøgninger om opholdstilladelse, der ændrer indvandrerstatus eller begrundelse for ophold, som der er givet afslag på i referenceperioden, opdelt efter statsborgerskab, begrundelsen for afslag på ansøgningen om opholdstilladelse, alder og køn [Ændring 66]

antallet af opholdstilladelser udstedt til tredjelandsstatsborgere opdelt på følgende måde:

i)	opholdstilladelser udstedt i referenceperioden, hvorved den pågældende person tildeles opholdstilladelse for første gang, opdelt efter statsborgerskab, begrundelse for udstedelse af opholdstilladelse, opholdstilladelsens gyldighedsperiode, alder og køn [Ændring 67 — Vedrører ikke den danske tekst]

ii)

opholdstilladelser udstedt i referenceperioden og tildelt som følge af en persons ændrede indvandrerstatus eller begrundelse for ophold, opdelt efter statsborgerskab, begrundelse for udstedelse af opholdstilladelse, opholdstilladelsens gyldighedsperiode, alder og køn [Ændring 68 — Vedrører ikke den danske tekst]

iii)

gyldige opholdstilladelser ved udgangen af referenceperioden (antal udstedte opholdstilladelser, som ikke er inddraget eller udløbet), opdelt efter statsborgerskab, begrundelse for udstedelse af opholdstilladelse, opholdstilladelsens gyldighedsperiode, alder og køn [Ændring 69 — Vedrører ikke den danske tekst]

b)	antallet af fastboende tredjelandsstatsborgere ved udgangen af referenceperioden opdelt efter statsborgerskab, type af status som fastboende, alder og køn."[Ændring 70 — Vedrører ikke den danske tekst]

For så vidt angår de statistikker, der kræves i henhold til litra -a), -aa) og a), opdeles tilladelser, der udstedes af familiemæssige hensyn, yderligere efter begrundelse og tredjelandsstatsborgerens referencepersons status.« [Ændring 71]

b)	Stk. 3 affattes således: »De statistiske oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, skal være baseret på referenceperioder på et kalenderår og indberettes til Kommissionen (Eurostat) inden for seks måneder efter udløbet af referenceåret. Det første referenceår er 2020.«

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

-a)

Stk. 1, litra a), affattes således:

»a )

antallet af tredjelandsstatsborgere, som anses for at opholde befinde sig ulovligt i en irregulær situation i en medlemsstat, og som er omfattet af en administrativ eller retslig afgørelse eller en lov, der fastslår, at deres ophold er ulovligt irregulært , og pålægger dem at forlade medlemsstaten, opdelt efter de pågældende personers statsborgerskab samt begrundelsen for afgørelsen«. [Ændring 72]

-aa)

I stk. 1 indsættes følgende litra:

»aa)	antallet af tredjelandsstatsborgere, som omhandlet i litra a), der ved afslutningen af referenceperioden er omfattet af en administrativ eller retslig afgørelse om indrejseforbud som omhandlet i artikel 11 i direktiv 2008/115/EF, opdelt efter statsborgerskab«. [Ændring 73]

-ab)

I artikel 1 indsættes følgende litra:

»ab)	antallet af tredjelandsstatsborgere, der i løbet af referenceperioden var omfattet af en administrativ eller retslig afgørelse eller retsakt om frihedsberøvelse i overensstemmelse med direktiv 2008/115/EF«. [Ændring 74]

-ac)

I artikel 1 indsættes følgende litra:

»ac)

antallet af tredjelandsstatsborgere, der ved afslutningen af referenceperioden var omfattet af en administrativ eller retslig afgørelse eller retsakt om frihedsberøvelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF, opdelt efter den måned, hvor disse tredjelandsstatsborgere blev frihedsberøvet«. [Ændring 75]

-ad)

I artikel 1 indsættes følgende litra:

»ad)

antallet af tredjelandsstatsborgere, der i løbet af referenceperioden var omfattet af en administrativ eller retslig afgørelse eller retsakt om et alternativ til frihedsberøvelse i overensstemmelse med direktiv 2008/115/EF, opdelt efter type alternativ

i)	meldepligt

ii)	økonomisk sikkerhedsstillelse

iii)	forpligtelse til at forblive på et bestemt sted

iv)	andet alternativ til frihedsberøvelse«. [Ændring 76]

-ae)

I artikel 1 indsættes følgende litra:

»ae)

antallet af tredjelandsstatsborgere, som ved afslutningen af referenceperioden var genstand for en administrativ eller retslig afgørelse eller retsakt, der fastsætter et alternativ til frihedsberøvelse i overensstemmelse med direktiv 2008/115/EF, opdelt efter den måned, hvor den administrative eller retslige afgørelse eller retsakt mod de pågældende personer blev udstedt, og desuden opdelt efter type alternativ:

i)	meldepligt

ii)	økonomisk sikkerhedsstillelse

iii)	forpligtelse til at forblive på et bestemt sted

iv)	andet alternativ til frihedsberøvelse«. [Ændring 77]

-af)

I artikel 1 indsættes følgende litra:

»af)	antallet af tredjelandsstatsborgere, hvis udsendelse i referenceperioden er blevet udsat, i henhold til artikel 9 i direktiv 2008/115/EF, opdelt efter begrundelse for udsættelsen og statsborgerskab« [Ændring 78]

-ag)

I stk. 1 indsættes følgende:

»ag)	antallet af tredjelandsstatsborgere, der i referenceperioden har været omfattet af en administrativ eller retslig afgørelse eller retsakt om frihedsberøvelse, og som har indledt en retslig procedure som omhandlet i artikel 15, stk. 2, i direktiv 2008/115/EF«. [Ændring 79]

Stk. 1, litra b), affattes således:

»b)

antallet af tredjelandsstatsborgere, som faktisk har forladt medlemsstaten i overensstemmelse med en administrativ eller retslig afgørelse eller en lov, jf. litra a), opdelt efter de tilbagevendte personers statsborgerskab, type tilbagevenden og modtaget støtte og efter bestemmelsesland og yderligere opdelt efter tilbagevendelse til tredjelandsstatsborgerens oprindelsesland .«[Ændring 80]

aa)

I stk. 1 tilføjes følgende litra:

»ba)

antallet af tredjelandsstatsborgere, som har forladt medlemsstaten i overensstemmelse med en administrativ eller retslig afgørelse eller en retsakt, opdelt efter type afgørelse eller retsakt:

i)	i overensstemmelse med en formel EU-tilbagetagelsesaftale

ii)	i overensstemmelse med en uformel EU-tilbagetagelsesaftale

iii)	i overensstemmelse med en national EU-tilbagetagelsesaftale.

Disse statistikker opdeles yderligere efter personernes bestemmelsesland og statsborgerskab.« [Ændring 81]

Stk. 2 affattes således:

»2. De statistiske oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, opdeles efter den pågældende persons alder og køn samt efter uledsagede mindreårige. De skal være baseret på referenceperioder på tre kalendermåneder en kalendermåned og indberettes til Kommissionen (Eurostat) inden for to måneder uger efter udløbet af referenceperioden. Den første referenceperiode er til marts januar 2020.«[Ændring 82]

4)	Artikel 8 udgår.

4a)

Artikel 9, stk. 2, affattes således:

»2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen (Eurostat) om, hvilke datakilder der er anvendt, af hvilke grunde disse kilder er valgt, og hvilke virkninger valget af datakilder får for statistikkernes kvalitet, hvilke mekanismer der er iværksat for at sikre beskyttelsen af personoplysninger , samt hvilke skønsmetoder der er anvendt, og underretter Kommissionen (Eurostat) om ændringer i så henseende.«[Ændring 83]

4b)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 9a

Delegerede retsakter

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a vedrørende ændringer af definitionerne i artikel 2, stk. 1.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a med henblik på at ændre denne forordning ved:

a)	fastlæggelse af kategorier af grupper af fødelande, grupper af lande for tidligere og næste sædvanlige bopæl og grupper af statsborgerskab som foreskrevet i artikel 3, stk. 1

b)	fastlæggelse af kategorier af begrundelser for udstedelse af opholdstilladelse som foreskrevet i artikel 6, stk. 1, litra a)

c)	fastlæggelse af yderligere opdelinger

d)	fastlæggelse af regler for præcision og kvalitetsstandarder.« [Ændring 84]

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

Stk. 1 affattes således:

»1. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge opdelinger i overensstemmelse med artikel 4, 5, 6 og 7 og fastsætte regler for passende formater for indberetning af data, jf. artikel 9. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 2. [Ændring 85]

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter proceduren i artikel 11, stk. 2.«

b)	Stk. 2, litra d), udgår. [Ændring 86]

5a)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 10a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9a, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra … [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden].

3. Den i artikel 9a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.« [Ændring 87]

5b)

I artikel 11 foretages følgende ændringer:

a)	Titlen affattes således: »Udvalgsprocedure«. [Ændring 88]

b)	Stk. 1 affattes således: »1. Kommissionen bistås af Udvalget for det Europæiske Statistiske System, der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.« [Ændring 89]

c)	Stk. 2 affattes således: »2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 10 i forordning (EU) nr . 182/2011 under henvisning til bestemmelserne i forordningens artikel 8 11 .«[Ændring 90]

d)	Stk. 3 udgår. [Ændring 91]

Artikel 2

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4, stk. 1 og 2, artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 862/2007 anvendes fra den 1. marts 2020.

Artikel 4, stk. 3 og 4, og artikel 6, stk. 1 og 3, i forordning (EF) nr. 862/2007 anvendes fra den 1. juli 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i …, den […].

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 af 11. juli 2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 311/76 om udarbejdelse af statistik vedrørende udenlandske arbejdstagere (EUT L 199 af 31.7.2007, s. 23).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden, om ændring af Rådets beslutning 2008/381/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF og nr. 575/2007/EF og Rådets beslutning 2007/435/EF (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 168).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(7) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 337 af 20.12.2011, s. 9).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31).

(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1).

(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).

(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60).

(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 af 26. juni 2013 om oprettelse af »Eurodac« til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EU) nr. 604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet i en af medlemsstaterne af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodacoplysninger med henblik på retshåndhævelse og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011 om oprettelse af et europæisk agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 1).

(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 96).

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/42

P8_TA(2019)0360

EU's tiltrædelse af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser ***

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om udkast til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions tiltrædelse af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser (06929/2019 — C8-0133/2019 — 2018/0214(NLE))

(Godkendelse)

(2021/C 158/09)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til udkast til Rådets afgørelse (06929/2019),

—	der henviser til Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, undertegnet i Genève den 20. maj 2015 (11510/2018),

—	der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0133/2019),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

—	der henviser til henstilling fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0187/2019),

godkender Den Europæiske Unions tiltrædelse af aftalen;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/43

P8_TA(2019)0361

Unionens indsats efter tiltrædelsen af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Unionens indsats efter tiltrædelsen af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser (COM(2018)0365 — C8-0383/2018 — 2018/0189(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/10)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0365),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0383/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 12. december 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. marts 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0036/2019),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

tager Kommissionens tre erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, og hvoraf den første og anden vil blive offentliggjort i L-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende sammen med den endelige lovgivningsmæssige retsakt, til efterretning;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 110 af 22.3.2019, s. 55.

P8_TC1-COD(2018)0189

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om Unionens indsats efter tiltrædelsen af Genèveaftalen under Lissabonaftalen om oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/1753.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Erklæring fra Kommissionen om en mulig udvidelse af beskyttelsen af geografiske betegnelser i EU til ikkelandbrugsprodukter

Kommissionen noterer sig Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2015 om en mulig udvidelse af beskyttelsen af geografiske betegnelser i Den Europæiske Union til ikkelandbrugsprodukter.

Kommissionen iværksatte en undersøgelse i november 2018 for at få yderligere økonomisk og juridisk dokumentation for beskyttelsen af geografiske betegnelser for ikkelandbrugsprodukter på det indre marked som et supplement til en undersøgelse fra 2013 og for at få yderligere svar på spørgsmål som f.eks. konkurrenceevne, illoyal konkurrence, forfalskninger, forbrugeriagttagelser, cost-benefit og effektiviteten af modeller for beskyttelse af geografiske betegnelser for ikkelandbrugsprodukter i lyset af proportionalitetsprincippet.

I overensstemmelse med principperne for bedre lovgivning og med de forpligtelser, der er fastsat i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning, vil Kommissionen gennemgå undersøgelsen samt rapporten om Unionens deltagelse i Genèveaftalen som omhandlet i artiklen om overvågning og revision af forordningen om Unionens indsats efter tiltrædelsen af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser og overveje de eventuelle næste skridt.

Erklæring fra Kommissionen om proceduren i forordningens artikel 9a, stk. 3

Kommissionen bemærker, at selv om proceduren i forordningens artikel 9a, stk. 3, er et retligt krav på grund af Unionens enekompetence, kan den ikke desto mindre fastslå, at enhver indgriben på området fra Kommissionens side inden for rammerne af gældende EU-ret ville være ekstraordinær og behørigt begrundet. Kommissionen vil under høringerne af en medlemsstat gøre alt, hvad den kan for sammen med medlemsstaten at finde en løsning på eventuelle problemer med henblik på at undgå en negativ udtalelse. Kommissionen bemærker, at en eventuel negativ udtalelse vil blive meddelt den pågældende medlemsstat skriftligt og begrundet i medfør af artikel 296 i TEUF. Kommissionen bemærker endvidere, at en negativ udtalelse ikke er til hinder for, at der kan fremsættes en ny ansøgning vedrørende den samme oprindelsesbetegnelse, hvis de problemer, der lå til grund for den negative udtalelse derefter på behørig vis er løst eller ikke længere er relevante.

Kommissionens erklæring vedrørende forslag til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions tiltrædelse af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser

Kommissionen bemærker, at Unionen har ekstern enekompetence med hensyn til geografiske betegnelser, og at den tiltræder Genèveaftalen om Lissabonaftalen som fuldgyldigt medlem. Dette følger af Domstolens dom af 25. oktober 2017 (sag C-389/15 — Kommissionen mod Rådet). Eftersom EU har ekstern enekompetence, kan medlemsstaterne ikke tiltræde Genèveaftalen i eget navn og skal ikke længere selv beskytte de geografiske betegnelser, der for nylig er registreret af Lissabonsystemets tredjelandsmedlemmer. Da der således foreligger ekstraordinære omstændigheder, eftersom syv medlemsstater længe har været part i Lissabonaftalen og råder over omfattende intellektuelle ejendomsrettigheder, der er registreret i henhold dertil, og at en gnidningsløs overgang er påkrævet, var Kommissionen undtagelsesvis indforstået med, at bemyndige Bulgarien, Tjekkiet, Slovakiet, Frankrig, Ungarn, Italien og Portugal til at tiltræde Genèveaftalen i Unionens interesse.

Kommissionen har kraftige indvendinger mod, at Rådet fortsat insisterer på muligheden for at bemyndige alle EU-medlemsstater, der måtte ønske det, til at ratificere eller tiltræde Genèveaftalen samtidig med Unionen, hvilket Rådet begrunder med fastsættelse af regler om Unionens stemmerettigheder med henblik på artikel 22, stk. 4, litra b), nr. ii, i Genèveaftalen og ikke ovennævnte ekstraordinære omstændigheder.

Kommissionen gør endvidere opmærksom på, at eftersom Unionen har udøvet sin interne kompetence med hensyn til geografiske betegnelser for landbrugsprodukter, kan EU's medlemsstater ikke have deres egne nationale systemer til beskyttelse af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter.

Kommissionen forbeholder sig derfor sine rettigheder, herunder retten til at gøre brug af retsmidler mod Rådets afgørelse, og er under alle omstændigheder af den opfattelse, at denne sag ikke kan danne præcedens for alle andre eksisterende eller fremtidige internationale aftaler eller WIPO-aftaler, navnlig, men ikke udelukkende, når EU allerede har ratificeret internationale aftaler på grundlag af sin enekompetence.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/47

P8_TA(2019)0362

Aftale mellem EU og Filippinerne om visse aspekter af lufttrafik ***

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinernes regering om visse aspekter af lufttrafik (15056/2018 — C8-0051/2019 — 2016/0156(NLE))

(Godkendelse)

(2021/C 158/11)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15056/2018),

—	der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinernes regering om visse aspekter af lufttrafik (1),

—	der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0051/2019),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

—	der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0191/2019),

godkender indgåelsen af aftalen;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Filippinernes regering og parlament.

(1) EUT L 322 af 18.12.2018, s. 3.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/48

P8_TA(2019)0363

International overenskomst om olivenolie og spiseoliven ***

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den internationale overenskomst af 2015 om olivenolie og spiseoliven (06781/2019 — C8-0134/2019 — 2017/0107(NLE))

(Godkendelse)

(2021/C 158/12)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til udkast til Rådets afgørelse (06781/2019),

—	der henviser til udkast til den internationale overenskomst af 2015 om olivenolie og spiseoliven (11178/2016),

—	der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0134/2019),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

—	der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0186/2019),

godkender indgåelsen af overenskomsten;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/49

P8_TA(2019)0364

Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten — Viorel Ștefan

Europa-Parlamentets afgørelse af 16. april 2019 om den foreslåede udnævnelse af Viorel Ştefan til medlem af Revisionsretten (C8-0049/2019 — 2019/0802(NLE))

(Høring)

(2021/C 158/13)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0049/2019),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 121,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0194/2019),

A.	der henviser til, at Rådet ved skrivelse af 14. februar 2019 hørte Parlamentet om udnævnelsen af Viorel Ştefan til medlem af Revisionsretten;

B.	der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

C.	der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 8. april 2019 hørte den af Rådet indstillede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten;

afgiver negativ udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Viorel Ştefan til medlem af Revisionsretten;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/50

P8_TA(2019)0365

Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten — Ivana Maletić

Europa-Parlamentets afgørelse af 16. april 2019 om den foreslåede udnævnelse af Ivana Maletić til medlem af Revisionsretten (C8-0116/2019 — 2019/0803(NLE))

(Høring)

(2021/C 158/14)

Europa-Parlamentet

—	der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0116/2019),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 121,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0195/2019),

A.	der henviser til, at Rådet ved skrivelse af 5. marts 2019 hørte Parlamentet om udnævnelsen af Ivana Maletić til medlem af Revisionsretten;

B.	der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

C.	der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 8. april 2019 foretog en høring af den af Rådet indstillede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten;

afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Ivana Maletić til medlem af Revisionsretten;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsorganer.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/51

P8_TA(2019)0366

Beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen (COM(2018)0218 — C8-0159/2018 — 2018/0106(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/15)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0218),

—

der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 16, 33, 43 og 50, artikel 53, stk. 1, og artikel 62, 91, 100, 103, 109, 114, 168, 169, 192 og 207 og artikel 325, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt artikel 31 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0159/2018),

—	der henviser til udtalelser fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

—

der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 16, artikel 43, stk. 2, artikel 50, artikel 53, stk. 1, artikel 91, 100 og 114, artikel 168, stk. 4, artikel 169, artikel 192, stk. 1, og artikel 325, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt artikel 31 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—	der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

—	der henviser til udtalelse af 26. september 2018 fra Revisionsretten (1),

—	der henviser til udtalelse af 18. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

—	efter høring af Regionsudvalget,

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. marts 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,

—

der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0398/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 405 af 9.11.2018, s. 1.

(2) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 155.

P8_TC1-COD(2018)0106

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/1937.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Kommissionens erklæring om direktivet om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

Når direktivet i henhold dets artikel 27 skal revideres, vil Kommissionen efter eventuel høring af arbejdsmarkedets parter i henhold til artikel 154 i TEUF, tage stilling til, om den vil foreslå en udvidelse af anvendelsesområdet til at omfatte visse retsakter, som er baseret på artikel 153 og 157 i TEUF.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/54

P8_TA(2019)0367

Distribution af kollektive investeringsfonde på tværs af grænserne (direktiv) ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU for så vidt angår distribution af kollektive investeringsfonde på tværs af grænserne (COM(2018)0092 — C8-0111/2018 — 2018/0041(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/16)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0092),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 53, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0111/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 11. juli 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 27. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0430/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 367 af 10.10.2018, s. 50.

P8_TC1-COD(2018)0041

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/1160.)

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/55

P8_TA(2019)0368

Distribution af kollektive investeringsfonde på tværs af grænserne (forordning) ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lettere distribution af kollektive investeringsfonde på tværs af grænserne og om ændring af forordning (EU) nr. 345/2013 og (EU) nr. 346/2013 (COM(2018)0110 — C8-0110/2018 — 2018/0045(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/17)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0110),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0110/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 11. juli 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 27. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0431/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 367 af 10.10.2018, s. 50.

P8_TC1-COD(2018)0045

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om lettere grænseoverskridende distribution af kollektive investeringsinstitutter og om ændring af forordning (EU) nr. 345/2013, (EU) nr. 346/2013 og (EU) nr. 1286/2014

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/1156.)

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/56

P8_TA(2019)0369

Kapitalkrav (forordning) ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 med hensyn til gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsselskaber, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (COM(2016)0850 — C8-0480/2016 — 2016/0360A(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/18)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0850),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0480/2016),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

—	der henviser til udtalelse af 8. november 2017 (1) fra Den Europæiske Centralbank,

—	der henviser til udtalelse af 30. marts 2017 (2) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—	der henviser til Formandskonferencens beslutning af 18. maj 2017 om at give Økonomi- og Valutaudvalget tilladelse til at dele ovennævnte kommissionsforslag op og udarbejde to særskilte lovgivningsmæssige betænkninger på grundlag heraf,

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkningen fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0242/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 34 af 31.1.2018, s. 5.

(2) EUT C 209 af 30.6.2017, s. 36.

P8_TC1-COD(2016)0360

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav, og forordning (EU) nr. 648/2012

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/876.)

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/58

P8_TA(2019)0370

Kapitalkrav (direktiv) ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2013/36/EU med hensyn til fritagne enheder, finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, aflønning, tilsynsforanstaltninger og -beføjelser og kapitalbevaringsforanstaltninger (COM(2016)0854 — C8-0474/2016 — 2016/0364(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/19)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0854),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 53, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0474/2016),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

—	der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af 8. november 2017 (1),

—	der henviser til udtalelse af 30. marts 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0243/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 34 af 31.1.2018, s. 5.

(2) EUT C 209 af 30.6.2017, s. 36.

P8_TC1-COD(2016)0364

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om ændring af direktiv 2013/36/EU, for så vidt angår fritagne enheder, finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, aflønning, tilsynsforanstaltninger og -beføjelser og kapitalbevaringsforanstaltninger

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/878.)

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/60

P8_TA(2019)0371

Kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberende evne og rekapitaliseringsevne (forordning) ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet (COM(2016)0851 — C8-0478/2016 — 2016/0361(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/20)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0851),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0478/2016),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 8. november 2017 fra Den Europæiske Centralbank (1),

—	der henviser til udtalelse af 30. marts 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0216/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 34 af 31.1.2018, s. 17.

(2) EUT C 209 af 30.6.2017, s. 36.

P8_TC1-COD(2016)0361

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om ændring af forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/877.)

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/62

P8_TA(2019)0372

Kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberende evne og rekapitaliseringsevne (direktiv) ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet og om ændring af direktiv 98/26/EF, 2002/47/EF, 2012/30/EU, 2011/35/EU, 2005/56/EF, 2004/25/EF og 2007/36/EF (COM(2016)0852 — C8-0481/2016 — 2016/0362(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/21)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0852),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0481/2016),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 8. november 2017 fra Den Europæiske Centralbank (1),

—	der henviser til udtalelse af 30. marts 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0218/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 34 af 31.1.2018, s. 17.

(2) EUT C 209 af 30.6.2017, s. 36.

P8_TC1-COD(2016)0362

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet og af direktiv 98/26/EF

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/879.)

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/64

P8_TA(2019)0373

Værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer (COM(2018)0339 — C8-0206/2018 — 2018/0171(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/22)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0339),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0206/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	efter høring af Den Europæiske Centralbank,

—	der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0180/2019),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 113.

P8_TC1-COD(2018)0171

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer (»Sovereign Bond-Backed Securities« (»SBBS'er«)) kan gøre det muligt at adressere visse svagheder, som finanskrisen 2007-2008 blotlagde eller afstedkom. Mere specifikt kan SBBS'er muligvis gøre det lettere for banker og andre finansielle institutioner at diversificere deres statsengagementer bedre, yderligere mindske forbindelsen mellem stat og banker og øge udbuddet af euro-denominerede lavrisikoaktiver med henblik på at fremme gennemførelse af pengepolitik . SBBS'er kunne tillige gøre obligationer udstedt på små og mindre likvide markeder mere attraktive for internationale investorer, hvilket kan fremme risikodeling og risikoreduktion i den private sektor og fremme en mere effektiv fordeling af risici mellem finansielle aktører.

(2)

Med den nuværende lovramme ville SBBS'er blive behandlet som securitiseringer og dermed være omfattet af supplerende afgifter og rabatter i forhold til afgifterne og rabatterne for euroområde-statsobligationerne i den underliggende portefølje. Disse supplerende afgifter og rabatter ville hindre fremstilling og anvendelse af SBBS'er i den private sektor, til trods for at SBBS'er ▐ er forbundet med færre risici end dem, der er tilknyttet til andre former for securitiseringer . Visse risici såsom pakhusrisiko eller SPE-personalets svigagtige adfærd vil dog fortsat bestå . SBBS'er bør derfor være underlagt en lovramme, der tager bedre højde for SBBS'ernes unikke karakteristika og egenskaber, så man skaber de nødvendige forudsætninger for dette produkts fremkomst på markedet.

(2a)

Som securitiseringer udsættes SBBS'er for specifikke produktrisici i forbindelse med SPE'en, dvs. den juridisk selvstændige enhed, der blev oprettet med henblik på at udstede SBB'er. En first loss-tranche uden for banksystemet vil være afgørende for at mindske forbindelsen mellem banker og stat. Derfor bør den lovgivningsmæssige fortrinsbehandling, som indrømmes de underliggende aktiver i en SBBS, udvides til at omfatte bankers beholdninger på en SBBS-seniortranche.

(3)

At skabe de nødvendige forudsætninger for markedsbaseret udvikling af SBBS'er er et led i Kommissionens bestræbelser på at reducere risiciene for den finansielle stabilitet og gøre fremskridt hen imod fuldførelsen af bankunionen. SBBS'erne kunne understøtte yderligere porteføljediversificering i banksektoren, samtidig med at der skabes en ny kilde til sikkerhedsstillelse af høj kvalitet, som er særlig velegnet til brug i finansielle transaktioner på tværs af grænserne og til centralbankernes transaktioner i eurosystemet med de centrale modparter . Ved at skabe de nødvendige forudsætninger for SBBS'er ville man desuden kunne udvide viften af instrumenter til grænseoverskridende investeringer og privat risikodeling, der er til rådighed, hvilket indgår som en del af Kommissionens indsats for at gennemføre bankunionen og uddybe og yderligere integrere EU's kapitalmarkeder inden for rammerne af kapitalmarkedsunionen.

(4)

SBBS'er indebærer ikke nogen deling af risici og tab medlemsstaterne imellem, idet medlemsstaterne ikke gensidigt vil stille garanti for deres respektive forpligtelser inden for en SBBS' underliggende portefølje af statsobligationer. Det at skabe de nødvendige forudsætninger for SBBS'ers fremkomst indebærer heller ikke, at der ændres ved den måde, statsengagementer behandles på i lovgivningen i dag.

(5)

Med henblik på at nå målsætningerne om geografisk risikospredning i bankunionen og det indre marked bør en SBBS' underliggende portefølje bestå af statsobligationer fra medlemsstater, der har euroen som valuta. For at undgå valutarisici bør kun euro-denominerede statsobligationer udstedt af medlemsstater, der har euroen som valuta, kunne indgå i en SBBS' underliggende portefølje. For at sikre, at statsobligationerne fra hver enkelt medlemsstat i euroområdet bidrager til fremstillingen af SBBS'er i overensstemmelse den enkelte medlemsstats andel i stabiliteten i euroområdet generelt set, bør de nationale statsobligationers relative vægt i en SBBS' underliggende portefølje ligge meget tæt op ad de respektive medlemsstaters relative vægt i fordelingsnøglen for medlemsstaternes nationale centralbankers kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank.

(6)

For at sikre et lavrisikoaktiv af høj kvalitet og samtidig tage højde for investorernes forskellige niveauer af risikovillighed bør en SBBS-udstedelse være sammensat af både en seniortranche og en eller flere efterstillede trancher. Seniortranchen, svarende til 70 % af en SBBS-udstedelses nominelle værdi, bør sikre, at den forventede tabsrate for SBBS-udstedelsen holdes på niveau med raten for de sikreste euroområde-statsobligationer, under hensyntagen til risikoen og korrelationen for statsobligationerne i SBBS'ens underliggende portefølje af statsobligationer. De efterstillede trancher bør sikre beskyttelse af seniortranchen. ▌For at begrænse risikoen for juniortranchen (den tranche, der bærer tabene før enhver anden tranche) bør juniortranchens nominelle værdi dog skulle være mindst 5 % af den udestående nominelle værdi af den samlede SBBS-udstedelse. I betragtning af produktets særlige kompleksitet bør forbrugerne alene kunne anskaffe sig seniortrancher og ikke juniortrancher.

(7)

Med henblik på at sikre en SBBS-udstedelses integritet og så vidt muligt begrænse de risici, der er forbundet med at holde og forvalte den underliggende portefølje af statsobligationer, bør de underliggende statsobligationers løbetid nøje afstemmes med SBBS'ens løbetid, og sammensætningen af den underliggende portefølje af statsobligationer bør fastsættes for hele SBBS'ens levetid.

(8)

Den standardiserede sammensætning af en SBBS' underliggende portefølje kan besværliggøre eller hindre udstedelse af en SBBS-udstedelse, hvis en eller flere medlemsstaters statsobligationer ikke er tilgængelige på markedet. Det bør af samme grund være muligt at udelukke en bestemt medlemsstats statsobligationer fra fremtidige SBBS-udstedelser, hvis og så længe den pågældende medlemsstats udstedelse af statsobligationer begrænses væsentligt på grund af et reduceret behov for offentlig gæld eller forringet markedsadgang.

(9)

For at sikre, at SBBS'er er tilstrækkeligt homogene, bør statsobligationer fra en bestemt medlemsstat kun kunne udelukkes fra den underliggende portefølje af statsobligationer og tages med igen på grundlag af en afgørelse truffet af Kommissionen, således at det sikres, at alle SBBS'er udstedt på samme tidspunkt har samme underliggende portefølje af statsobligationer. SBBS'er er nye produkter og for at sikre kontinuiteten i udstedelsen af SBBS'er på markedet bør der indføres en rettidig beslutningsmekanisme med henblik på at tilpasse SBBS'ernes underliggende portefølje i situationer, hvor en medlemsstat ikke længere har adgang til markedet. Desuden har kommentatorer og interessenter har ytret bekymring over potentielle negative indvirkninger på de underliggende statsobligationsmarkeders likviditet, hvilket fortjener at blive taget alvorligt. Med henblik herpå tildeler denne forordning Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (4) (ESMA) forpligtelsen til at overvåge markederne for SBBS'er og de underliggende statsobligationer for tegn på afbrydelse.

(9a)

På grundlag af ESMA's bemærkninger og understøttet af deres rapporter bør Kommissionen tillægges beføjelser til at fastlægge en klar definition af »markedslikviditet« og en metode til beregning heraf og til at fastlægge de kriterier, i henhold til hvilke ESMA bør vurdere, om en medlemsstat ikke længere har markedsadgang i henhold til denne forordning. Kommissionen bør i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af en sådan delegeret retsakt sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af de relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(10)

Seniortranchens faste størrelse i den enkelte SBBS-udstedelse kan reduceres for fremtidige SBBS-udstedelser, hvis en mindre størrelse, på grund af ugunstige markedsudviklinger, som i alvorlig grad forstyrrer statsgældsmarkeders funktion i en medlemsstat eller i Unionen, er påkrævet for at sikre en fortsat høj kreditkvalitet og lav risiko for seniortranchen. Seniortranchens størrelse bør ved sådanne ugunstige markedsudviklingers ophør bringes tilbage til sin oprindelige værdi på 70 % for fremtidige SBBS-udstedelser. ▌

(11)

Investorer bør beskyttes bedst muligt mod risikoen for insolvens i den institution, der erhverver statsobligationerne (i det følgende benævnt »den oprindelige køber«) med henblik på at sammensætte en SBBS' underliggende portefølje. Af samme grund bør kun enheder med særligt formål (SPE'er), der udelukkende beskæftiger sig med udstedelse og forvaltning af SBBS'er og ikke påtager sig andre aktiviteter, såsom at yde kredit, kunne udstede SBBS'er. SPE'er bør derfor være omfattet af strenge krav vedrørende adskillelse af aktiver.

(12)

Med henblik på håndtering af begrænset løbetidsmismatch i perioden fra modtagelsen af provenu fra gældsbetjeningen af den underliggende portefølje til datoerne for udbetaling til SBBS-investorer bør SPE'er kun kunne investere provenuet fra gældsbetjeningen af en SBBS' underliggende portefølje af statsobligationer i likvider og højlikvide finansielle instrumenter med lav markeds- og kreditrisiko.

(12a)

Medlemsstaterne bør sikre, at SPE'ers beholdninger af statsobligationer behandles på samme måde som alle andre beholdninger af samme statsobligation eller andre statsobligationer, der er udstedt på samme vilkår.

(13)

Kun produkter, der opfylder kravene vedrørende sammensætning og løbetid for den underliggende portefølje samt størrelsen af seniortranchen og de efterstillede trancher, som fastsat ved denne forordning, og hvis udstedelse er i overensstemmelse med tilsynsordningen, bør indrømmes den ▌reguleringsmæssige behandling , der er fastlagt i denne forordning .

(14)

Et system med ESMA-certificering bør sikre, at en SBBS-udstedelse opfylder kravene i denne forordning. ESMA bør derfor føre en liste over certificerede SBBS'er, således at investorerne kan kontrollere, om et produkt, der udbydes til salg som en SBBS, reelt også er en SBBS. Af samme grund bør ESMA på nævnte liste angive, hvorvidt der er pålagt en sanktion i relation til en SBBS, og fjerne produkter, der er fundet i strid med denne forordning, fra listen over de pågældende produkter.

(15)

Investorer bør kunne forlade sig på ESMA-certificeringen af SBBS'er og på de oplysninger, SPE'erne fremlægger. Oplysningerne om en SBBS og statsobligationerne i SBBS'ens underliggende portefølje bør gøre det muligt for investorerne at forstå, vurdere og sammenligne SBBS-transaktioner frem for udelukkende at måtte forlade sig på tredjeparter, f.eks. kreditvurderingsbureauer. Denne mulighed bør sætte investorerne i stand til at udvise forsigtighed og på effektiv vis udvise due diligence. Oplysninger om SBBS'er bør derfor, ved hjælp af standardskemaer, være frit tilgængelige for investorer på et websted, der sikrer tilgængelighed til enhver tid.

(16)	For at forebygge misbrug og for at sikre, at tilliden til SBBS'er bevares, bør ESMA fastlægge passende administrative sanktioner og afhjælpende foranstaltninger til brug i tilfælde af uagtsomme eller forsætlige overtrædelser af anmeldelses- eller produktkravene for SBBS'er.

(17)

Investorer i diverse finansielle sektorer bør kunne investere i SBBS'er på de samme betingelser, som de investerer i de underliggende euroområde-statsobligationer på , med undtagelse af bankers investeringer i beholdninger af efterstillede trancher af en SBBS . Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (5), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (6), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF (7) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 (8) bør derfor ændres med henblik på at sikre, at SBBS'er indrømmes samme reguleringsmæssige behandling som deres underliggende aktiver på tværs af de forskellige regulerede finansielle sektorer.

(18)

For at sikre finansiel stabilitet, sikre investorernes tillid og fremme likviditeten er det vigtigt at have et korrekt og effektivt tilsyn med SBBS-markeder. Med henblik herpå bør ESMA underrettes om udstedelse af SBBS'er og bør fra SPE'er modtage alle relevante oplysninger, der er nødvendige for, at myndigheden kan varetage sine tilsynsopgaver. Tilsynet med overholdelsen af denne forordning bør primært have til formål at sikre beskyttelse af investorerne og, i det omfang det er relevant, omfatte aspekter, der kan være knyttet til regulerede finansielle enheders udstedelse eller besiddelse af SBBS'er.

(19)	De nationale kompetente myndigheder for de enheder, der deltager i sammensætningen af SBBS'er eller på SBBS-markedet, bør nøje koordinere deres tilsyn og sikre, at deres afgørelser er konsekvente. ▌

(20)

Eftersom SBBS'er er nye produkter, hvis indvirkning på markedet for de underliggende statsgældsinstrumenter er ukendt, bør Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) samt de nationale kompetente og udpegede myndigheder for makrotilsynsinstrumenter føre tilsyn med SBBS-markedet. I den henseende bør ESRB gøre brug af de beføjelser, det har fået tillagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 (9) og, hvor relevant, udstede advarsler og fremsætte forslag til afhjælpende foranstaltninger til de kompetente myndigheder.

(21)

ESMA bør, som et organ med højt specialiseret viden, betros opgaven med at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende de typer investeringer, SPE'en kan foretage med provenuet fra tilbagebetaling af hovedstol eller renter for SBBS'ens underliggende portefølje, de oplysninger, SPE'en skal fremlægge i forbindelse med anmeldelse og certificering til ESMA af en udstedelse af SBBS-udstedelser, de oplysninger, der skal fremlægges forud for overførsel af en SBBS, samt forpligtelserne vedrørende samarbejde og informationsudveksling mellem de kompetente myndigheder. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage disse standarder i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

(22)

Kommissionen bør tillige tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010 vedrørende krav til SPE'er vedrørende anmeldelse forud for udstedelse af en SBBS-udstedelse.

(23)

For at sikre ensartede vilkår for implementeringen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at afgøre, hvorvidt en medlemsstats statsobligationer skal tages ud af eller medtages i en SBBS' underliggende portefølje, og hvorvidt størrelsen af seniortranchen af de fremtidige SBBS-udstedelser, der skal foretages, skal ændres. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (10).

(24)

Målet med denne forordning, nemlig at fastlægge en ramme for SBBS'er, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, fordi fremkomsten af et marked for SBBS'er forudsætter, at hindringer, der følger af anvendelsen af EU-lovgivningen, ryddes af vejen, og at der sikres lige vilkår på det indre marked for alle institutionelle investorer og enheder, der er involveret i forvaltningen af SBBS'er, og kan kun nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel 1

Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Artikel 1

Genstand

Der fastlægges ved denne forordning en generel ramme for værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer (SBBS'er).

Artikel 2

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på oprindelige købere, enheder med særligt formål, investorer og enhver anden enhed, der er involveret i udstedelse eller besiddelse af SBBS'er.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)	»kompetent myndighed«: en offentlig myndighed eller et organ, der er officielt anerkendt i henhold til national ret, som i henhold til national ret eller EU-retten er bemyndiget til at udføre de ved denne forordning fastsatte opgaver

2)	»statsobligation«: et gældsinstrument udstedt af en medlemsstats centralregering, som er denomineret og finansieret i den pågældende medlemsstats nationale valuta og har en oprindelig løbetid på mindst ét år

3)	»værdipapir med sikkerhed i statsobligationer« eller »SBBS«: et finansielt instrument denomineret i euro, for hvilket kreditrisikoen er forbundet med eksponeringerne mod en portefølje af statsobligationer, og som er i overensstemmelse med denne forordning

4)	»enhed med særligt formål« eller »SPE«: en juridisk person, bortset fra den oprindelige køber, som udsteder SBBS'er og varetager aktiviteterne i relation til den underliggende portefølje af statsobligationer, jf. denne forordnings artikel 7 og 8

5)	»oprindelig køber«: en juridisk person, som køber statsobligationer for egen regning og efterfølgende overdrager de pågældende statsobligationer til en SPE med henblik på udstedelse af SBBS'er

6)	»investor«: en fysisk eller juridisk person, der besidder en SBBS

7)	»tranche«: et ved aftale fastlagt segment af den kreditrisiko, der er forbundet med en SBBS' underliggende portefølje af statsobligationer, som bærer risikoen for et større eller mindre kredittab end en position af samme værdi i et andet segment af denne kreditrisiko

8)	»seniortranche«: den tranche i en SBBS-udstedelse, som bærer tab, efter at alle de efterstillede trancher af den pågældende SBBS-udstedelse har gjort det

9)	»efterstillet tranche«: en tranche i en SBBS-udstedelse, som bærer tab før seniortranchen

10)	»juniortranche«: den tranche i en SBBS-udstedelse, som bærer tab før alle andre trancher.

Kapitel 2

SBBS'ers sammensætning, løbetid og struktur

Artikel 4

Den underliggende porteføljes sammensætning

1. En SBBS-udstedelses underliggende portefølje må kun bestå af følgende:

a)	statsobligationer fra medlemsstater, der har euroen som valuta

b)	provenuet fra indfrielsen af disse statsobligationer.

2. Vægten af hver enkelt medlemsstats statsobligationer i en SBBS' underliggende portefølje (»baseline-vægten«) skal være lig med den relative vægt af den pågældende medlemsstats bidrag til Den Europæiske Centralbank (ECB) i overensstemmelse med fordelingsnøglen for medlemsstaternes nationale centralbankers kapitalindskud i ECB, jf. artikel 29 i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

SPE'er kan dog afvige fra den nominelle værdi af den enkelte medlemsstats statsobligationer, som fastlagt ved anvendelse af baseline-vægten, med højst 10 procent.

3. ESMA skal, efter den første SBBS-certificering nogensinde, uden unødig forsinkelse iværksætte en løbende overvågning og vurdering af, hvorvidt en eller flere af følgende situationer foreligger:

Medlemsstaten har i løbet af de foregående tolv måneder (»referenceperioden«) udstedt statsobligationer for mindre end halvdelen af den værdi, der resulterer af landets relative vægt som fastlagt i overensstemmelse med stk. 2 , multipliceret med den samlede værdi af SBBS'er udstedt inden for de sidste tolv måneder forud for referenceperioden.

aa)	SBBS-udstedelser har haft en markant negativ indvirkning på markedslikviditeten for en medlemsstats statsobligationer, der er inkluderet i den underliggende portefølje.

Medlemsstaten har i løbet af de foregående tolv måneder finansieret mindst halvdelen af sit årlige finansieringsbehov gennem offentlig finansiel bistand til støtte for gennemførelsen af et makroøkonomisk tilpasningsprogram, jf. artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 (11) , eller af en hvilken som helst årsag, der gør, at medlemsstaten ikke længere har adgang til markedet .

Med henblik på første afsnit, litra aa), bestemmes »markedslikviditet« under hensyntagen til — som minimumskriterier — de tre foregående måneders bevis for markedets bredde og dybde, som påvist ved lave kursspænd, et stort handelsvolumen og et stort og forskelligartet antal markedsdeltagere.

Med henblik på første afsnit, litra aa), vedtager Kommissionen senest … [6 måneder efter denne forordnings ikrafttræden] en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 24a for at fastlægge en klar definition og beregningsmetode for »markedslikviditet« i forbindelse med denne forordning.

Med henblik på første afsnit, litra b), skal Kommissionen senest … [6 måneder efter denne forordnings ikrafttræden] vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge kriterierne for ESMA's vurdering af, om en medlemsstat ikke længere har adgang til markedet.

3a. ESMA overvåger og vurderer løbende, hvorvidt en medlemsstat, hvis statsobligationer indgår i en SBBS' underliggende portefølje, ikke længere har adgang til markedet eller har indført et makroøkonomisk tilpasningsprogram, hvis SBBS-udstedelsen havde en betydelig negativ indvirkning på markedslikviditeten, og om baseline-vægten for medlemsstater med begrænset udbud af statsobligationer hindrer udstedelsen af nye SBBS'er, eller hvis nogen af disse situationer er ophørt med at eksistere.

Hvis ESMA i samråd med ESRB finder, at en situation som omhandlet i stk. 3, første afsnit, litra a) eller aa), finder anvendelse, kan ESMA anmode Kommissionen om at tilpasse baseline-vægten for de obligationer i medlemsstaterne, der indgår i den underliggende portefølje.

Hvis ESMA i samråd med ESRB finder, at en situation som omhandlet i stk. 3, første afsnit, litra b), finder anvendelse, kan ESMA anmode Kommissionen om enten at udelukke medlemsstaten fra en SBBS's underliggende portefølje eller at tilpasse baseline-vægten for de obligationer i medlemsstaterne, der indgår i den underliggende portefølje.

Hvis ESMA i samråd med ESRB finder, at en situation som omhandlet i stk. 3, første afsnit, litra a)-b), ikke længere er til stede, kan ESMA anmode Kommissionen om at genindføre medlemsstatens obligationer i en SBBS's underliggende portefølje og tilpasse baseline-vægten for de obligationer i medlemsstaterne, der indgår i den underliggende portefølje.

Kommissionen træffer inden for 48 timer efter den anmodning, der er omhandlet i andet, tredje og fjerde afsnit, og baseret på de begrundelser og den dokumentation, som ESMA har fremlagt, en af følgende foranstaltninger:

a)	vedtage en gennemførelsesretsakt, der enten udelukker medlemsstatens statsobligationer fra en SBBS's underliggende portefølje eller justerer de relevante medlemsstaters baseline-vægt

b)	vedtage en gennemførelsesretsakt, der afviser den begærede udelukkelse eller justering af baseline-vægten i relevante medlemsstater, eller

c)	vedtage en gennemførelsesretsakt, der genindfører medlemsstaternes obligationer i en SBBS "underliggende portefølje og justerer basisvægtene af medlemsstaternes obligationer, der indgår i den underliggende portefølje, hvis det er relevant.

3b. Enhver gennemførelsesretsakt, der vedtages i henhold til stk. 3a, skal vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 26, stk. 2.

Når en medlemsstat, som følge af en gennemførelsesretsakt i henhold til stk. 3a, udelukkes fra en SBBS' underliggende portefølje, skal baseline-vægtene for statsobligationer fra de resterende medlemsstater fastsættes ved at udelukke statsobligationerne fra den medlemsstat, der er omhandlet i stk. 3a, og anvende beregningsmetoden i stk. 2. Når en gennemførelsesretsakt i henhold til stk. 3a finder anvendelse, og baseline-vægtene tilpasses, anvendes baseline-vægtene i overensstemmelse med gennemførelsesretsakten.

Udelukkelsen eller justeringen gælder i første omgang for en periode på én måned. Kommissionen kan, efter høring af ESMA, på grundlag af en gennemførelsesretsakt forlænge udelukkelsen eller justeringen af baseline-vægtene, som omhandlet i denne artikel, med yderligere perioder af én måned. Såfremt udelukkelsen eller justeringen ikke forlænges inden udløb af den oprindelige periode eller enhver efterfølgende forlængelsesperiode, udløber den automatisk.

3c. ECB underrettes rettidigt om enhver afgørelse, der træffes i henhold til stk. 3a og 3b.

Artikel 5

Løbetid for de underliggende aktiver

1. SBBS-trancher, der er en del af samme udstedelse, skal have én enkelt oprindelig udløbsdato. Denne udløbsdato skal være lig med eller op til én dag længere end restløbetiden for den statsobligation i den underliggende portefølje, der har den længste restløbetid.

2. Den resterende løbetid må ikke for nogen statsobligation i en SBBS' underliggende portefølje være mere end seks måneder kortere end restløbetiden for den statsobligation i den pågældende portefølje, der har den længste restløbetid.

Artikel 6

Tranchestruktur, betaling og tab

1. En SBBS-udstedelse skal bestå af én seniortranche samt en eller flere efterstillede trancher. Seniortranchen skal have en udestående nominel værdi på 70 % af hele SBBS-udstedelsens udestående nominelle værdi. Antallet og den udestående nominelle værdi af de efterstillede trancher fastsættes af SPE'en, med den begrænsning, at juniortranchens nominelle værdi skal være mindst 5 % af hele SBBS-udstedelsens udestående nominelle værdi.

2. Hvis ugunstige udviklinger i alvorlig grad forstyrrer statsgældsmarkeders funktion i en medlemsstat eller i Unionen, og Kommissionen i overensstemmelse med stk. 4 har bekræftet, at disse forstyrrelser gør sig gældende, nedsætter SPE'en seniortranchens udestående nominelle værdi til 60 % for alle SBBS-udstedelser udstedt efter denne bekræftelse.

Har Kommissionen i overensstemmelse med stk. 4 bekræftet, at de pågældende forstyrrelser ikke længere gør sig gældende, finder stk. 1 anvendelse på alle SBBS-udstedelser udstedt efter denne bekræftelse.

3. ESMA overvåger og vurderer, om en situation som omhandlet i stk. 2 gør sig gældende eller ikke længere gør sig gældende, og underretter Kommissionen herom.

4. Kommissionen kan vedtage en gennemførelsesretsakt, hvorved det fastslås, at de i stk. 2 omhandlede forstyrrelser gør sig gældende eller ikke længere gør sig gældende. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 26, stk. 2.

5. Betalinger i relation til en SBBS forudsætter betaling af den underliggende portefølje af statsobligationer.

6. Fordelingen af tab og betalingsrækkefølgen fastlægges på grundlag af den pågældende tranche af SBBS-udstedelsen og forbliver den samme i hele SBBS-udstedelsens levetid.

Tab anerkendes og placeres, efterhånden som de opstår.

Artikel 7

Udstedelse af SBBS'er og SPE'ers forpligtelser

1. En SPE skal opfylde samtlige nedenstående krav:

a)	Den er etableret i Unionen.

b)	Dens aktiviteter begrænser sig til udstedelse og servicering af SBBS-udstedelser og forvaltning af de pågældende SBBS-udstedelsers underliggende porteføljer i overensstemmelse med artikel 4, 5, 6 og 8.

c)	SPE'en er eneansvarlig for leveringen af de i litra b) omhandlede tjenesteydelser og aktiviteter.

2. En SPE har den fulde ejendomsret til en SBBS-udstedelses underliggende portefølje.

En SBBS-udstedelses underliggende portefølje skal udgøre en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning som defineret i artikel 2, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF (12), således at SPE'ens finansielle forpligtelser over for investorerne i den pågældende SBBS-udstedelse er sikret.

Besiddelse af en SBBS fra en bestemt SBBS-udstedelse giver ikke rettigheder eller fordringer på aktiverne hos den SPE, der udsteder SBBS-udstedelsen, som går ud over den pågældende udstedelses underliggende portefølje og indtægter hidrørende fra besiddelse af den pågældende SBBS.

Et eventuelt fald i værdien af eller provenuet fra den underliggende portefølje af statsobligationer kan ikke danne grundlag for erstatningskrav fra investorerne.

3. En SPE skal føre registre og regnskaber på en sådan måde, at den:

a)	holder sine egne aktiver og finansielle ressourcer adskilt fra SBBS-udstedelsens underliggende portefølje og provenuet herfra

b)	holder de underliggende porteføljer og provenuer fra forskellige SBBS-udstedelser adskilt fra hinanden

c)	holder positioner, der besiddes af forskellige investorer eller mellemmænd, adskilt fra hinanden

d)	verificerer, at antallet af SBBS'er omfattet af én enkelt udstedelse til enhver tid er lig det samlede antal SBBS'er, der besiddes af samtlige investorer eller mellemmænd i den pågældende udstedelse

e)	verificerer, at den udestående nominelle værdi af SBBS'erne i én enkelt udstedelse er lig den udestående nominelle værdi af den underliggende portefølje af statsobligationer, der er omfattet af den pågældende udstedelse.

4. En SPE må kun opbevare de i artikel 4, stk. 1, litra a), omhandlede statsobligationer, som hjemlet ved afsnit B, nr. 1), i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (13) og afsnit A, pkt. 2, i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 (14), i centralbanker, værdipapircentraler, kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse, eller investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse.

4a. Medlemsstaterne sikrer, at SPE'ers beholdninger af statsobligationer behandles på samme måde som alle andre beholdninger af samme statsobligation eller andre statsobligationer, der er udstedt på samme vilkår.

Artikel 8

Investeringspolitik

1. For så vidt angår investering af tilbagebetalt hovedstol eller renter fra statsobligationer som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), som forfalder inden tilbagebetalingen af hovedstol eller renter i henhold til SBBS'en, må en SPE kun investere i likvider eller tilsvarende likvider denomineret i euro , der kan realiseres inden for én dag med en minimal negativ indvirkning på prisen til følge.

En SPE må kun opbevare de i første afsnit omhandlede betalinger, som hjemlet ved afsnit B, nr. 1), i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU og afsnit A, pkt. 2, i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014, i centralbanker, værdipapircentraler, kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse, eller investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse.

2. En SPE må ikke ændre en SBBS' underliggende portefølje før udløbsdatoen for den pågældende SBBS.

3. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på nærmere at præcisere, hvilke finansielle instrumenter der kan betragtes som højlikvide med minimal markeds- og kreditrisiko som omhandlet i stk. 1. ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Kapitel 3

Brug af SBBS-betegnelsen samt krav vedrørende anmeldelse, gennemsigtighed og information

Artikel 9

Anvendelse af betegnelsen »værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer«

Betegnelsen »værdipapir med sikkerhed i statsobligationer« eller »SBBS« må kun anvendes for finansielle produkter, der opfylder alle følgende betingelser:

a)	Det finansielle produkt overholder til enhver tid artikel 4, 5 og 6.

aa)	SPE'en efterlever til stadig bestemmelserne i artikel 7 og 8.

b)	Det pågældende finansielle produkt er blevet certificeret af ESMA i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, og det finansielle produkt er optaget på den i artikel 10, stk. 2, omhandlede liste.

Artikel 10

SBBS-anmeldelseskrav

1. En SPE indgiver en ansøgning om certificering af en SBBS-udstedelse ved mindst én uge før udstedelsen af en SBBS-udstedelse — ved hjælp af det i denne Artikel stk. 5 omhandlede standardskema — at meddele ESMA, at en SBBS-udstedelse opfylder kravene i artikel 4, 5 og 6. ESMA underretter SPE'ens kompetente myndighed herom uden unødigt ophold.

1a. Den i stk. 1 omhandlede meddelelse skal indeholde en redegørelse fra SPE'en om, hvordan den har opfyldt hvert enkelt af de krav, der er fastsat i artikel 4, 5, 6, 7 og 8.

1b. ESMA certificerer kun en SBBS-udstedelse, hvis den fuldt ud finder det godtgjort, at den ansøgende SPE og SBBS-udstedelsen opfylder alle kravene i denne forordning. ESMA underretter hurtigst muligt den ansøgende SPE om, hvorvidt certificeringen godkendes eller afslås.

2. ESMA fører på sit officielle websted en liste over alle SBBS-udstedelser, der er certificeret af ESMA . ESMA ajourfører øjeblikkeligt denne liste og fjerner enhver SBBS-udstedelse, der på grundlag af en afgørelse truffet af ESMA i overensstemmelse med artikel 15 ikke længere anses for at være en SBBS-udstedelse.

3. Når ESMA ▌har pålagt administrative sanktioner, jf. artikel 16, for hvilke der ikke længere er klageadgang, vedrørende den pågældende SBBS , angiver ESMA omgående dette på den i stk. 2 omhandlede liste .

3a. ESMA inddrager certificeringen af en SBBS-udstedelse, hvis en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:

a)	SPE'en har udtrykkeligt givet afkald på certificeringen eller har ikke gjort brug af den inden for seks måneder efter udstedelsen.

b)	SPE'en har opnået certificeringen ved hjælp af urigtige oplysninger eller på anden uretmæssig vis.

c)	SBBS-udstedelsen opfylder ikke længere betingelserne, i henhold til hvilke certificeringen blev udstedt.

Inddragelsen af certificeringen har øjeblikkelig virkning i hele Unionen.

4. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de i stk. 1 omhandlede oplysninger.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i dette stykke omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

5. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge de standardskemaer, der skal anvendes i forbindelse med afgivelsen af oplysninger som omhandlet i stk. 1.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i dette stykke omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 11

Gennemsigtighedskrav

1. En SPE skal uden unødigt ophold give investorer og ESMA følgende oplysninger:

a)	oplysninger om den underliggende portefølje, som er afgørende for at kunne vurdere, om det finansielle produkt er i overensstemmelse med artikel 4, 5 og 6

b)	en detaljeret beskrivelse af betalingsrækkefølgen for SBBS-udstedelsens forskellige trancher

hvis der ikke er udarbejdet et prospekt i de i artikel 1, stk. 4, artikel 1, stk. 5, eller artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 (15) omhandlede tilfælde, en oversigt over SBBS'ens vigtigste karakteristika, herunder, hvis det er relevant, oplysninger om eksponeringens karakteristika, betalingsstrømme og tab efter vandfaldsmodellen

d)	den i artikel 10, stk. 1, omhandlede anmeldelse og den i artikel 10, stk. 1b, omhandlede certificering .

De i dette stykke, litra a), omhandlede oplysninger skal stilles til rådighed senest en måned efter forfaldsdatoen for betaling af renter for SBBS'en.

2. En SPE skal gøre de i stk. 1 omhandlede oplysninger tilgængelige på et websted, som:

a)	har et velfungerende system til kontrol af datakvaliteten

b)	er underlagt passende governance-standarder og vedligeholdes og drives i overensstemmelse med en hensigtsmæssig organisatorisk struktur, som sikrer webstedets kontinuitet og regelmæssighed

c)	er underlagt systemer, kontroller og procedurer, som identificerer alle relevante kilder til operationelle risici

d)	indeholder systemer, som sikrer beskyttelsen og integriteten af de modtagne oplysninger samt en hurtig registrering af disse

e)	gør det muligt at føre fortegnelser over oplysningerne i mindst fem år efter den enkelte SBBS-udstedelses udløbsdato.

SPE'en fremlægger de i stk. 1 omhandlede oplysninger og oplyser, hvor oplysningerne er tilgængelige, i den dokumentation vedrørende SBBS'erne, der stilles til rådighed for investorerne.

Artikel 12

Informationskrav

1. Inden en SBBS overføres, skal den overdragende part oplyse den modtagende part om følgende:

a)	proceduren for fordeling af provenuet fra den underliggende portefølje af statsobligationer på SBBS-udstedelsens forskellige trancher, herunder efter eller ved forventning om manglende betaling for de underliggende aktiver

hvordan investorer tildeles stemmerettigheder i forbindelse med et ombytningstilbud efter eller i forventning om manglende betaling for en eller flere statsobligationer i den underliggende portefølje, og hvordan eventuelle tab som følge af manglende betaling af gæld fordeles mellem SBBS-udstedelsens forskellige trancher.

2. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de i stk. 1 omhandlede oplysninger.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Kapitel 4

Produkttilsyn

Artikel 13

ESMA's tilsyn

1. ESMA er den kompetente myndighed til at føre tilsyn med, at SPE'er overholder ▌kravene i denne forordning.

2. ESMA har de tilsyns-, undersøgelses- og sanktionsbeføjelser, der er nødvendige for, at den kan varetage sine opgaver i henhold til denne forordning.

ESMA skal som minimum have beføjelser til at:

a)	udbede sig adgang til alle dokumenter i enhver form, i det omfang de vedrører SBBS'er, samt anmode om at få dem udleveret eller kopieret

b)	kræve, at SPE'en udleverer oplysninger uden ophold

c)	kræve oplysninger vedrørende SPE'ens aktiviteter fra enhver person

d)	aflægge såvel anmeldte som uanmeldte kontrolbesøg på stedet

e)	træffe passende foranstaltninger til at sikre, at en SPE fortsat overholder denne forordning

f)	udstede et påbud for at sikre, at en SPE overholder denne forordning og afholder sig fra at gentage enhver handlemåde, der er i strid med denne forordning.

▌

Artikel 14

Samarbejde mellem de kompetente myndigheder og ESMA

1. De kompetente myndigheder med ansvar for tilsynet med enheder, der sammensætter SBBS'er eller på anden måde er aktive på SBBS-markedet, og ESMA samarbejder tæt og udveksler oplysninger med henblik på at varetage deres opgaver. Først og fremmest koordinerer de nøje deres tilsyn for at identificere og afhjælpe overtrædelser af denne forordning, udvikle og fremme bedste praksis, lette samarbejde, fremme en konsekvent fortolkning og tilvejebringe tværjuridiske vurderinger i tilfælde af eventuelle tvister.

For at gøre det lettere for de kompetente myndigheder at udøve deres beføjelser og for at sikre en konsekvent anvendelse og håndhævelse af de forpligtelser, der fastsættes ved denne forordning, handler ESMA inden for rammerne af de ved forordning (EU) nr. 1095/2010 fastsatte beføjelser.

2. En kompetent myndighed, der har klare og påviselige grunde til at tro, at en SPE handler i strid med denne forordning, underretter straks og med detaljerede oplysninger ESMA . ESMA træffer passende foranstaltninger, herunder den i artikel 15 omhandlede afgørelse.

3. Fortsætter SPE'en med at handle på en måde, der klart er i strid med denne forordning, trods foranstaltninger truffet af ESMA , kan ESMA træffe alle passende foranstaltninger for at beskytte investorerne, herunder nedlægge forbud mod, at SPE'en foretager yderligere markedsføring af SBBS'er på dens område, og træffe den i artikel 15 omhandlede afgørelse.

Artikel 15

Misbrug af SBBS-betegnelsen

1. Hvis der er grund til at tro, at en SPE i strid med artikel 9 har anvendt betegnelsen »SBBS« til markedsføring af et produkt, der ikke opfylder kravene i samme artikel, følger ESMA proceduren i stk. 2.

2. Senest 15 dage efter at have fået kendskab til den mulige overtrædelse som omhandlet i stk. 1 afgør ESMA , hvorvidt der er sket en overtrædelse af artikel 9, og underretter de øvrige relevante kompetente myndigheder herom, herunder investorernes kompetente myndigheder, hvis disse er kendt. ▌

▌

Hvis ESMA finder , at den overtrædelse, SPE'en har begået, vedrører manglende overholdelse af artikel 9 i god tro, kan ESMA beslutte at give SPE'en en frist på højst en måned til at afhjælpe den konstaterede overtrædelse, regnet fra den dag, hvor ESMA har underrettet SPE'en om overtrædelsen. I denne periode betragtes en SBBS, der figurerer på den liste, som føres af ESMA i henhold til artikel 10, stk. 2, fortsat som en SBBS og forbliver på denne liste.

3. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere samarbejdsforpligtelserne og de oplysninger, der skal udveksles i henhold til stk. 1 og 2.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den … [seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i dette afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 16

Afhjælpende foranstaltninger og administrative sanktioner

1. Uden at det berører medlemsstaternes ret til at fastsætte strafferetlige sanktioner i henhold til artikel 17, pålægger ESMA SPE'en eller den fysiske person, der forvalter SPE'en, passende afhjælpende foranstaltninger, herunder den i artikel 15 omhandlede afgørelse, og de i stk. 3 omhandlede passende administrative sanktioner, hvis SPE'en:

a)	ikke har overholdt de i artikel 7 og 8 fastsatte forpligtelser

b)	ikke har opfyldt kravene i artikel 9, herunder hvis de har undladt at give ESMA meddelelse i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, eller har givet en vildledende meddelelse

c)	ikke har opfyldt gennemsigtighedskravene i artikel 11.

2. De i stk. 1 omhandlede administrative sanktioner skal som minimum omfatte følgende:

a)	en offentlig meddelelse med angivelse af identiteten på den fysiske eller juridiske person, der har begået overtrædelsen, og overtrædelsens art

b)	et påbud om, at den fysiske eller juridiske person, der har begået overtrædelsen, skal bringe den udviste handlemåde til ophør og afholde sig fra at gentage denne handlemåde

c)	et midlertidigt forbud mod, at medlemmer af SPE'ens ledelsesorgan eller en hvilken som helst anden fysisk person, der holdes ansvarlig for overtrædelsen, varetager ledelsesfunktioner i SPE'er

d)	hvis der er tale om en overtrædelse som omhandlet i stk. 1, litra b), et midlertidigt forbud mod, at SPE'en indgiver en anmeldelse som omhandlet i artikel 10, stk. 1

en administrativ bøde på højst 5 000 000 EUR eller, i medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, den tilsvarende værdi i den nationale valuta pr. … [datoen for denne forordnings ikrafttræden] eller højst 10 % af SPE'ens samlede årlige nettoomsætning, jf. det seneste foreliggende regnskab, der er godkendt af SPE'ens ledelsesorgan

f)	en administrativ bøde på højst det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået som følge af overtrædelsen, såfremt fortjenesten kan beregnes, også selv om denne fortjeneste overstiger maksimumsbeløbene i litra e).

3. ESMA tager, når den fastlægger typen og størrelsen af administrative sanktioner, hensyn til, i hvilken udstrækning overtrædelsen var forsætlig eller skyldtes uagtsomhed, og alle andre relevante omstændigheder, herunder, i det omfang det er relevant:

a)	overtrædelsens væsentlighed, alvorlighed og varighed

b)	graden af ansvar hos den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen

c)	den ansvarlige fysiske eller juridiske persons finansielle styrke

d)	størrelsen af den ansvarlige fysiske eller juridiske persons fortjeneste eller undgåede tab, såfremt den pågældende fortjeneste eller de pågældende tab kan beregnes

e)	tabene for tredjepart som følge af overtrædelsen

f)	den ansvarlige fysiske eller juridiske persons vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed

g)	overtrædelser, som den ansvarlige fysiske eller juridiske person tidligere har begået.

4. ESMA sikrer, at enhver afgørelse om pålæggelse af afhjælpende foranstaltninger eller administrative sanktioner er behørigt begrundet og kan påklages.

Artikel 17

Interaktion med strafferetlige sanktioner

Medlemsstater, der har fastsat strafferetlige sanktioner for overtrædelser som omhandlet i artikel 16, stk. 1, tillader ESMA at holde kontakt til judicielle, retsforfølgende eller strafferetlige myndigheder inden for deres jurisdiktion med henblik på udveksling af konkrete oplysninger om strafferetlig efterforskning af eller påbegyndte retssager om overtrædelser som omhandlet i artikel 16, stk. 1, med relevante myndigheder ▌.

Artikel 18

Offentliggørelse af administrative sanktioner

1. ESMA offentliggør på sit websted, uden unødigt ophold og efter at have underrettet den berørte person, enhver afgørelse om pålæggelse af en administrativ sanktion, som ikke længere kan påklages, og som pålægges for en overtrædelse som omhandlet i artikel 16, stk. 1.

Den i første afsnit omhandlede offentliggørelse skal omfatte oplysninger om overtrædelsens type og art og om identiteten på den fysiske eller juridiske person, som er blevet pålagt den administrative sanktion.

2. I følgende tilfælde offentliggør ESMA de administrative sanktioner i anonymiseret form ▌:

a)	Den administrative sanktion pålægges en fysisk person, og offentliggørelse af personoplysninger anses, på grundlag af en forhåndsvurdering, for at være uforholdsmæssig.

b)	Offentliggørelse ville bringe stabiliteten på de finansielle markeder eller en igangværende strafferetlig efterforskning i fare.

c)	Offentliggørelse ville forvolde SPE'en eller de involverede fysiske personer uforholdsmæssigt stor skade.

Alternativt kan offentliggørelse i henhold til stk. 1, hvis de i første afsnit omhandlede omstændigheder forventes at ville ophøre inden for et rimeligt tidsrum, udsættes i et sådant rimeligt tidsrum.

3. ESMA sikrer, at oplysninger, der offentliggøres i henhold til stk. 1 eller 2, forbliver på dens officielle websted i fem år. Personoplysninger må kun opbevares på ESMA's officielle websted, så længe det er nødvendigt.

Artikel 18a

Tilsynsgebyrer

1. ESMA pålægger SPE'en gebyrer i overensstemmelse med denne forordning og i overensstemmelse med de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til denne artikels stk. 2. Disse gebyrer skal stå i forhold til den pågældende SPE's omsætning og skal fuldt ud dække ESMA's nødvendige udgifter vedrørende licensudstedelse til SBBS'er og tilsynet med SPE'er.

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning ved yderligere at præcisere gebyrernes art, de tjenester, for hvilke de skal erlægges, og gebyrernes størrelse og betalingsmåde.

Artikel 19

Makrotilsyn med SBBS-markedet

ESRB er, inden for rammerne af sit mandat som fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010, ansvarlig for makrotilsynet med Unionens SBBS-marked og handler i overensstemmelse med de ved nævnte forordning fastsatte beføjelser. Såfremt ESRB finder, at SBBS-markedet udgør en alvorlig risiko for markedet for statsgældsinstrumenter i de medlemsstater, der har euroen som valuta, skal ESRB efter omstændighederne gøre brug af sine tillagte beføjelser i henhold til artikel 16, 17 og 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010.

▌

Kapitel 4

Gennemførelsesbeføjelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 21

Ændring af direktiv 2009/65/EF

I direktiv 2009/65/EF indsættes som artikel 54a:

»Artikel 54a

1. Hvis en medlemsstat indrømmer en undtagelse i henhold til artikel 54 eller en fravigelse i henhold til artikel 56, stk. 3, skal de kompetente myndigheder i investeringsinstituttets hjemland:

indrømme den samme undtagelse eller fravigelse for investeringsinstitutter, så disse i henhold til princippet om risikospredning kan investere op til 100 % af deres aktiver i SBBS'er som defineret i artikel 3, stk. 3, i forordning [henvisning til SBBS-forordningen], såfremt de pågældende kompetente myndigheder finder, at deltagerne i investeringsinstituttet opnår den samme beskyttelse som deltagerne i et investeringsinstitut, der overholder grænserne i artikel 52

b)	afstå fra at anvende artikel 56, stk. 1 og 2.

2. Medlemsstaterne vedtager, offentliggør og meddeler Kommissionen og ESMA de foranstaltninger, der er nødvendige for at overholde stk. 1, senest den … [6 måneder efter datoen for SBBS-forordningens ikrafttræden].«

Artikel 22

Ændring af direktiv 2009/138/EF

I artikel 104 i direktiv 2009/138/EF indsættes som stk. 8:

»8. Med henblik på beregning af det primære solvenskapitalkrav behandles eksponeringer mod værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer som defineret i artikel 3, stk. 3, i forordning [henvisning til SBBS-forordningen] på samme måde som eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer eller centralbanker, som lyder på og er finansieret i deres nationale valuta.

Medlemsstaterne vedtager, offentliggør og meddeler Kommissionen og ESMA de foranstaltninger, der er nødvendige for at overholde første afsnit, senest den … [6 måneder efter datoen for SBBS-forordningens ikrafttræden].«

Artikel 23

Ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013

Forordning (EU) nr. 575/2013 ændres således:

1)	I artikel 268 indsættes som stk. 5: »5. Som en undtagelse fra første afsnit kan seniortranchen af værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer som defineret i artikel 3, stk. 8 , i forordning [henvisning til SBBS-forordningen] altid behandles i henhold til nærværende artikel, stk. 1.«

I artikel 325 indsættes som stk. 4:

»4. Ved anvendelsen af dette afsnit behandler institutterne eksponeringer i form af seniortranchen af værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer som defineret i artikel 3, stk. 8 , i forordning [henvisning til SBBS-forordningen] som eksponeringer mod centralregeringen i en medlemsstat.«

3)	I artikel 390, stk. 7, tilføjes følgende afsnit: »Første afsnit finder anvendelse på eksponeringer mod værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer som defineret i artikel 3, stk. 3, i forordning [henvisning til SBBS-forordningen].«

Artikel 24

Ændring af direktiv (EU) 2016/2341

I direktiv (EU) 2016/2341 indsættes som artikel 18a:

»Artikel 18a

Værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

1. Medlemsstaterne behandler i deres nationale regler om værdiansættelse af IORP'ers aktiver, beregning af IORP's egenkapital og beregning af IORP'ers solvensmargen værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer som defineret i artikel 3, stk. 3, i forordning [henvisning til SBBS-forordningen] på samme måde som euroområdets statsgældsinstrumenter.

Artikel 24a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 3, tredje og fjerde afsnit, og artikel 18a, stk. 2, tillægges Kommissionen … […] for en periode på fem år fra den [datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 4, stk. 3, tredje og fjerde afsnit, og i artikel 18a, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 3, tredje og fjerde afsnit, eller artikel 18a, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Denne frist forlænges med [to måneder] på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 25

Evalueringsbestemmelse

Tidligst fem år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden, og når der foreligger tilstrækkelige data, foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning, hvor den vurderer, hvorvidt forordningens mål om at fjerne unødige lovgivningsmæssige hindringer for fremkomsten af SBBS'er er nået.

Artikel 26

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirudvalg, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2001/528/EF (16). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 27

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i, den […].

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) EUT C , , s. .

(2) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 113.

(3) Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019.

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (CRR) (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1),

(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 af 14. december 2016 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IORP'ers) aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L 354 af 23.12.2016, s. 37).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).

(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet, EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1.

(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse (EFT L 168 af 27.6.2002, s. 43).

(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).

(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).

(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF (EUT L 168 af 30.6.2017, s. 12).

(16) Kommissionens afgørelse 2001/528/EF af 6. juni 2001 om oprettelse af Det Europæiske Værdipapirudvalg (EUT L 191 af 13.7.2001, s. 45).

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/83

P8_TA(2019)0374

Europæiske tilsynsmyndigheder og finansielle markeder ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 1094/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde, forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske sociale iværksætterfonde, forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter, forordning (EU) 2015/760 om europæiske langsigtede investeringsfonde, forordning (EU) 2016/1011 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, forordning (EU) 2017/1129 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (COM(2018)0646 — C8-0409/2018 — 2017/0230(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/23)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0646),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0409/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

—	der henviser til udtalelse af 11. april 2018 (1) og 7. december 2018 (2) fra Den Europæiske Centralbank,

—	der henviser til udtalelse af 15. februar 2018 (3) og 12. december 2018 (4) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 1. april 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0013/2019),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 255 af 20.7.2018, s. 2.

(2) EUT C 37 af 30.1.2019, s. 1.

(3) EUT C 227 af 28.6.2018, s. 63.

(4) EUT C 110 af 22.3.2019, s. 58.

P8_TC1-COD(2017)0230

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 1094/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter, forordning (EU) 2016/1011 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater og forordning (EU) 2015/847 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/2175.)

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/85

P8_TA(2019)0375

Makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1092/2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (COM(2017)0538 — C8-0317/2017 — 2017/0232(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/24)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0538),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0317/2017),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 2. marts 2018 fra Den Europæiske Centralbank (1),

—	der henviser til udtalelse af 15. februar 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 1. april 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Retsudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0011/2019),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 120 af 6.4.2018, s. 2.

(2) EUT C 227 af 28.6.2018, s. 63.

P8_TC1-COD(2017)0232

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om ændring af forordning (EU) nr. 1092/2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/2176.)

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/87

P8_TA(2019)0376

Markeder for finansielle instrumenter og adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter og af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (COM(2017)0537 — C8-0318/2017 — 2017/0231(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/25)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0537),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 53, stk. 1, og artikel 62 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0318/2017),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 11. maj 2018 fra Den Europæiske Centralbank (1),

—	der henviser til udtalelse af 15. februar 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 1. april 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0012/2019),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 251 af 18.7.2018, s. 2.

(2) EUT C 227 af 28.6.2018, s. 63.

P8_TC1-COD(2017)0231

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter og af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/2177.)

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/89

P8_TA(2019)0377

Tilsyn med investeringsselskaber (direktiv) ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2013/36/EU og 2014/65/EU (COM(2017)0791 — C8-0452/2017 — 2017/0358(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/26)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0791),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 53 stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0452/2017),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af 22. august 2018 (1),

—	der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 19. april 2018 (2),

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Retsudvalget (A8-0295/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 378 af 19.10.2018, s. 5.

(2) EUT C 262 af 25.7.2018, s. 35.

P8_TC1-COD(2017)0358

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/2034.)

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/91

P8_TA(2019)0378

Forsigtighedskrav til investeringsselskaber (forordning) ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 1093/2010 (COM(2017)0790 — C8-0453/2017 — 2017/0359(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/27)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0790),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0453/2017),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 22. august 2018 fra Den Europæiske Centralbank (1),

—	der henviser til udtalelse af 19. april 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0296/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 378 af 19.10.2018, s. 5.

(2) EUT C 262 af 25.7.2018, s. 35.

P8_TC1-COD(2017)0359

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/2033.)

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/93

P8_TA(2019)0379

Gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union (COM(2017)0797 — C8-0006/2018 — 2017/0355(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/28)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0797),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 153, stk. 1, litra b), og stk. 2, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0006/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

—	der henviser til udtalelse af 23. maj 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

—	der henviser til udtalelse af 5. juli 2018 fra Regionsudvalget (2),

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 18. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Retsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0355/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 283 af 10.8.2018, s. 39.

(2) EUT C 387 af 25.10.2018, s. 53.

P8_TC1-COD(2017)0355

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/1152.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Kommissionens erklæring

Kommissionen vil i overensstemmelse med direktivets artikel 23 foretage en gennemgang af anvendelsen af dette direktiv senest ved dets ikrafttræden plus otte år med henblik på i givet fald at foreslå de nødvendige ændringer. Kommissionen giver tilsagn om i sin rapport at lægge særlig vægt på medlemsstaternes anvendelse af artikel 1 og 14. Kommissionen vil også kontrollere overholdelsen af artikel 14, når den vurderer, om medlemsstaterne har foretaget en fuldstændig og korrekt gennemførelse af direktivet i deres nationale retssystemer.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/96

P8_TA(2019)0380

En europæisk arbejdsmarkedsmyndighed ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed (COM(2018)0131 — C8-0118/2018 — 2018/0064(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/29)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0131),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 46, artikel 48, artikel 53, stk. 1, artikel 62 og artikel 91, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0118/2018),

—	der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 46 og 48 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

—	der henviser til udtalelse af 20. september 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—	der henviser til udtalelse af 9. oktober 2018 (2) fra Regionsudvalget,

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 21. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,

—	der henviser til betænkningen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelserne fra Budgetudvalget, Transport- og Turismeudvalget, Retsudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0391/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

godkender Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, og som vil blive offentliggjort i L-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, i den udgave, der følger efter den, i hvilken den endelige lovgivningsmæssige retsakt udgives;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 128.

(2) EUT C 461 af 21.12.2018, s. 16.

P8_TC1-COD(2018)0064

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om oprettelse af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed, om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004, (EU) nr. 492/2011 og (EU) 2016/589 og om ophævelse af afgørelse (EU) 2016/344

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/1149.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bemærker, at proceduren for valg af hjemsted for Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed ikke var afsluttet på tidspunktet for vedtagelsen af forordningen om dens oprettelse.

Under henvisning til forpligtelsen til loyalt og gennemsigtigt samarbejde og under henvisning til traktaterne anerkender de tre institutioner værdien af udveksling af oplysninger fra de indledende faser af proceduren for udvælgelse af hjemsted for Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed.

En sådan tidlig udveksling af oplysninger vil gøre det lettere for de tre institutioner at udøve deres rettigheder i henhold til traktaterne gennem de tilknyttede procedurer.

Europa-Parlamentet og Rådet noterer, at Kommissionen har til hensigt at træffe de nødvendige foranstaltninger til, at der i forordningen om oprettelse af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed fastsættes en bestemmelse om myndighedens hjemsted, og til at sikre, at myndigheden fungerer selvstændigt i overensstemmelse med den nævnte forordning.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/99

P8_TA(2019)0381

Bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af havets økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af havets økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 og (EU) nr. 1380/2013 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004og (EF) nr. 2187/2005 (COM(2016)0134 — C8-0117/2016 — 2016/0074(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/30)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0134),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0117/2016),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 13. juli 2016 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—	der henviser til udtalelse af 7. december 2016 (2) fra Regionsudvalget,

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 22. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0381/2017),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (3);

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 389 af 21.10.2016, s. 67.

(2) EUT C 185 af 9.6.2017, s. 82.

(3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 16. januar 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0003).

P8_TC1-COD(2016)0074

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013, (EU) 2016/1139, (EU) 2018/973, (EU) 2019/472 og (EU) 2019/1022 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004 og (EF) nr. 2187/2005

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/1241.)

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/101

P8_TA(2019)0382

Forordning om europæisk erhvervsstatistik ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæisk erhvervsstatistik, om ændring af forordning (EF) nr. 184/2005 og om ophævelse af 10 retsakter på området erhvervsstatistik (COM(2017)0114 — C8-0099/2017 — 2017/0048(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/31)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0114),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 338, stk. 1 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0099/2017),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 2. januar 2018 fra Den Europæiske Centralbank (1),

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0094/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 77 af 1.3.2018, s. 2.

P8_TC1-COD(2017)0048

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om europæisk erhvervsstatistik og om ophævelse af ti retsakter på området erhvervsstatistik

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/2152.)

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/102

P8_TA(2019)0383

OLAF's undersøgelser og samarbejdet med Den Europæiske Anklagemyndighed ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), for så vidt angår samarbejdet med Den Europæiske Anklagemyndighed og effektiviteten af OLAF's undersøgelser (COM(2018)0338 — C8-0214/2018 — 2018/0170(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/32)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0338),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, sammenholdt med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0214/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse 8/2018 fra Revisionsretten (1),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra Retsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0179/2019),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) Revisionsrettens udtalelse nr. 8/2018.

P8_TC1-COD(2018)0170

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), for så vidt angår samarbejdet med Den Europæiske Anklagemyndighed og effektiviteten af OLAF's undersøgelser

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 325, sammenholdt med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (3) og Rådets forordning (EU) 2017/1939 (4) har Unionen i væsentlig grad styrket de harmoniserede juridiske rammebestemmelser vedrørende de midler, der er tilgængelige for strafferetligt at beskytte Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) vil få er en central prioritet inden for strafferet og politikken for bekæmpelse af svig, da den har beføjelse til at foretage strafferetlig efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med strafbare handlinger, der skader Unionens budget, jf. direktiv (EU) 2017/1371, i de deltagende medlemsstater. [Ændring 1]

(2)

For at beskytte Unionens finansielle interesser foretager Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (»kontoret«) foretager administrative undersøgelser af administrative uregelmæssigheder og kriminel adfærd. Det kan ved afslutningen af sine undersøgelser fremsætte retlige henstillinger til de nationale retsforfølgende myndigheder med henblik på at rejse tiltale og foretage retsforfølgning i medlemsstaterne. Fremover vil det i de medlemsstater, der deltager i EPPO, indberette sådanne formodede strafbare handlinger til EPPO og samarbejde med den i forbindelse med sine undersøgelser. [Ændring 2]

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (5) bør derfor ændres og tilpasses tilsvarende som følge af vedtagelsen af forordning (EU) nr. 2017/1939. Bestemmelserne om forholdet mellem EPPO og kontoret i forordning (EU) 2017/1939 bør afspejles og suppleres af bestemmelserne i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 for at sikre det højeste niveau for beskyttelse af Unionens finansielle interesser ved hjælp af synergier mellem de to organer , hvilket betyder gennemførelse af principperne om tæt samarbejde, udveksling af oplysninger, komplementaritet og undgåelse af overlapning . [Ændring 3]

(4)

Kontoret og EPPO bør i betragtning af deres fælles mål om at bevare EU-budgettets integritet etablere og opretholde et nært forhold baseret på princippet om loyalt samarbejde og med henblik på at sikre deres respektive mandaters komplementaritet og koordineringen af deres indsats, navnlig for så vidt angår anvendelsesområdet for det forstærkede samarbejde om oprettelsen af EPPO. I sidste ende bør forholdet bidrage til at sikre, at alle midler anvendes til at beskytte Unionens finansielle interesser, og undgå unødvendigt dobbeltarbejde.

(5)

I henhold til forordning (EU) 2017/1939 skal kontoret samt alle Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og de kompetente nationale myndigheder uden unødig forsinkelse underrette EPPO om mistanke om strafbar adfærd, i forbindelse med hvilken EPPO kan udøve sin kompetence. Da OLAF har mandat til at foretage administrative undersøgelser af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, er det bedst egnet og udstyret til at fungere som en naturlig partner og privilegeret informationskilde for EPPO. [Ændring 4]

(6)

Oplysninger, der tyder på en mulig strafbar adfærd, som henhører under EPPO's kompetence, kan i praksis findes i de oprindelige påstande, som kontoret har modtaget, eller først opstå i forbindelse med en administrativ undersøgelse, som kontoret har indledt på grund af mistanke om administrative uregelmæssigheder. Kontoret bør for at overholde sin indberetningspligt over for EPPO derfor i givet fald indberette kriminel adfærd på et hvilket som helst tidspunkt før eller under en undersøgelse.

(7)

Forordning (EU) 2017/1939 fastlægger de minimumselementer, indberetninger som hovedregel skal indeholde. Det kan være nødvendigt for kontoret at foretage en foreløbig vurdering af påstandene for at fastslå disse elementer og indsamle de nødvendige oplysninger. Kontoret bør foretage denne vurdering hurtigst muligt og ved hjælp af midler, der ikke risikerer at bringe en eventuel fremtidig strafferetlig efterforskning i fare. Når vurderingen er afsluttet, bør det foretage indberetning til EPPO, hvis der identificeres en mistanke om en strafbar handling, der henhører under dets kompetenceområde.

(8)	I betragtning af kontorets ekspertise bør Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer have mulighed for at trække på kontoret med henblik på at foretage en sådan foreløbig vurdering af påstande, som er blevet indberettet til dem.

(9)

I overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 bør kontoret i princippet ikke indlede en administrativ undersøgelse parallelt med en efterforskning, der udføres af EPPO vedrørende de samme faktiske omstændigheder. I visse tilfælde kan beskyttelsen af Unionens finansielle interesser imidlertid kræve, at kontoret foretager en supplerende administrativ undersøgelse før afslutningen af en straffesag, som er indledt af EPPO, med henblik på at fastslå, om der er behov for forebyggende foranstaltninger, eller om der bør træffes finansielle, disciplinære eller administrative foranstaltninger. Disse supplerende undersøgelser kan bl.a. være relevante, når det er nødvendigt at tilbagesøge skyldige beløb til Unionens budget, der er omfattet af særlige regler om forældelse, når de beløb, der står på spil, er meget høje, eller når der er behov for at undgå yderligere udgifter i risikosituationer gennem administrative foranstaltninger.

(10)

I henhold til forordning (EU) 2017/1939 kan EPPO anmode kontoret om sådanne supplerende undersøgelser. I tilfælde, hvor EPPO ikke anmoder om det, bør en sådan supplerende undersøgelse på bestemte betingelser og efter høring af EPPO også kunne foretages på kontorets initiativ. EPPO bør navnlig have mulighed for at gøre indsigelse mod indledningen eller fortsættelsen af en undersøgelse foretaget af kontoret eller mod dets gennemførelse af specifikke efterforskningsaktiviteter. Begrundelserne for denne indsigelse bør være baseret på nødvendigheden af at beskytte effektiviteten af EPPO's efterforskning og stå i et rimeligt forhold til dette mål. Kontoret bør afholde sig fra at udføre den handling, som EPPO har gjort indsigelse mod. Hvis EPPO ikke gør indsigelse imødekommer anmodningen , bør kontorets undersøgelse gennemføres i tæt samarbejde med EPPO. [Ændring 6]

(11)

Kontoret bør aktivt støtte EPPO i dens undersøgelser. I den forbindelse kan EPPO anmode kontoret om at støtte eller supplere dens strafferetlige efterforskninger ved at udøve de beføjelser, der er omhandlet i denne forordning. I disse tilfælde bør kontoret udføre disse aktiviteter inden for rammerne af sine beføjelser og inden for de rammer, der er fastsat i denne forordning.

(12)

For at sikre en effektiv koordinering , samarbejde og åbenhed mellem kontoret og EPPO bør der løbende udveksles oplysninger mellem dem. Udvekslingen af oplysninger i de faser, der går forud for kontorets og EPPO's indledning af undersøgelser, er særlig relevant for at sikre en god koordinering mellem de forskellige foranstaltninger for at sikre komplementaritet og undgå overlapning. Kontoret og EPPO bør med henblik herpå gøre brug af de hit/no hit-funktioner, der findes i deres respektive sagsstyringssystemer. Kontoret og EPPO bør fastsætte de nærmere regler og betingelser for denne udveksling af oplysninger i deres samarbejdsordninger. [Ændring 7]

(13)

Kommissionens rapport om evaluering af anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (6), der blev vedtaget den 2. oktober 2017, konkluderede, at ændringerne i 2013 har betydet klare forbedringer med hensyn til gennemførelsen af undersøgelser, samarbejde med partnere og berørte personers rettigheder. Samtidig har evalueringen kastet lys over mangler, som påvirker effektiviteten af undersøgelserne.

(14)

Det er nødvendigt at tackle de mest entydige konklusioner af Kommissionens evaluering ved at ændre forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013. Der er tale om væsentlige ændringer, der er nødvendige på kort sigt for at styrke rammen om kontorets undersøgelser med henblik at opretholde et stærkt og velfungerende kontor, der supplerer EPPO's strafferetlige tilgang med administrative undersøgelser, uden at de indebærer en ændring af EPPO's mandat eller beføjelser. De vedrører primært områder, hvor manglen på klarhed i forordningen på nuværende tidspunkt hindrer kontorets effektive gennemførelse af undersøgelser såsom gennemførelsen af kontrol på stedet, muligheden for at få adgang til bankkontooplysninger eller anerkendelsen af de sagsrapporter, der er udarbejdet af kontoret, som gyldige bevismidler. Kommissionen bør forelægge et nyt, omfattende forslag senest to år efter evalueringen af både EPPO og kontoret og af deres samarbejde. [Ændring 8]

(15)

Disse ændringer berører ikke de processuelle garantier, der gælder i forbindelse med undersøgelser. Kontoret er forpligtet til at anvende de processuelle garantier i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (7) og dem, der er indeholdt i chartret om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder. Denne ramme kræver, at kontoret udfører sine undersøgelser objektivt, upartisk og fortroligt, fremskaffer såvel belastende som diskulperende oplysninger om den berørte person og gennemfører efterforskningsforanstaltninger på grundlag af en skriftlig bemyndigelse og efter en legalitetskontrol. Kontoret skal sikre overholdelsen af rettighederne de for personer, der er berørt af dets undersøgelser, herunder uskyldsformodningen og retten til ikke at inkriminere sig selv. Når de berørte personer høres, har de bl.a. ret til at blive bistået af en person efter eget valg, til at godkende referatet af samtalen og til at benytte et hvilket som helst af de officielle EU-sprog. De berørte personer har også ret til at fremsætte bemærkninger om sagens faktiske omstændigheder, inden der drages konklusioner.

(16)

Kontoret udfører kontrol og inspektion på stedet, så det kan få adgang til økonomiske beslutningstageres lokaler og dokumenter som led i sin efterforskning af mistanke om svig, korruption eller anden ulovlig adfærd, der skader Unionens finansielle interesser. Den gennemføres i overensstemmelse med nærværende forordning og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, ifølge hvilke disse beføjelser i visse tilfælde er underlagt betingelserne i national lovgivning. Det blev ved Kommissionens evaluering fastslået, at det ikke altid er angivet, om national lovgivning bør finde anvendelse, hvilket hindrer effektiviteten af kontorets undersøgelsesaktiviteter.

(17)

Det er derfor hensigtsmæssigt at præcisere de tilfælde, hvor national lovgivning bør finde anvendelse i forbindelse med kontorets undersøgelser, uden dog at ændre de beføjelser, som kontoret har til rådighed, eller den måde, hvorpå forordningen fungerer i forhold til medlemsstaterne. Denne præcisering afspejler Rettens nylige dom i sag T-48/16, Sigma Orionis mod Kommissionen.

(18)

Kontorets gennemførelse af kontrol og inspektion på stedet i situationer, hvor den pågældende økonomiske beslutningstager underkaster sig kontrol, bør være underlagt EU-retten alene. Dette burde gøre det muligt for den at udøve sine undersøgelsesbeføjelser på en effektiv og sammenhængende måde i alle medlemsstaterne med henblik på at bidrage til et højt niveau for beskyttelse af Unionens finansielle interesser i hele Unionen som krævet i artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(19)

I situationer, hvor kontoret skal basere sig på bistand fra de nationale kompetente myndigheder, især i sager, hvor en økonomisk beslutningstager modsætter sig kontrol og inspektion på stedet, bør medlemsstaterne sikre, at kontorets indsats er effektiv, og yde den nødvendige bistand i overensstemmelse med de relevante nationale retsplejeregler.

(20)

Der bør i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 indføres en forpligtelse for de økonomiske beslutningstagere til at samarbejde med kontoret. Dette er i overensstemmelse med deres forpligtelse i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 til at give adgang til udførelse af kontrol og inspektion på stedet og til lokaler, udendørsarealer, transportmidler og andre faciliteter, der anvendes i erhvervsmæssigt øjemed, og med kravet i artikel 129 (8) i finansforordningen om, at enhver person eller enhed, der modtager EU-midler, fuldt ud skal samarbejde om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, herunder i forbindelse med undersøgelser, der foretages af kontoret.

(21)

Som en del af denne samarbejdsforpligtelse bør kontoret kunne kræve, at økonomiske beslutningstagere, der kan have været involveret i det forhold, der undersøges, eller som kan ligge inde med relevante oplysninger, giver disse oplysninger. Ved imødekommelsen af sådanne anmodninger er de økonomiske beslutningstagere ikke forpligtet til at indrømme, at de har begået en ulovlig aktivitet, men er forpligtet til at besvare faktuelle spørgsmål og fremlægge dokumenter, selv om disse oplysninger kan blive brugt imod dem eller imod en anden beslutningstager til at bevise, at der foreligger en ulovlig aktivitet.

(22)

Økonomiske beslutningstagere bør have mulighed for at benytte et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor kontrollen finder sted, og ret til at blive bistået af en person efter eget valg, herunder af en ekstern juridisk rådgiver, i forbindelse med kontrol og inspektion på stedet. Tilstedeværelsen af en juridisk rådgiver er imidlertid ikke en retlig forudsætning for gyldigheden af kontrollen og inspektionen på stedet. For at sikre effektiviteten af kontrollen og inspektionen på stedet, navnlig med hensyn til risikoen for, at bevismateriale kan forsvinde, bør kontoret kunne få adgang til lokaler, udendørsarealer, transportmidler eller andre områder, der anvendes i erhvervsmæssigt øjemed, uden at afvente, at beslutningstageren har rådført sig med sin juridiske rådgiver. Det bør kun acceptere en kort, rimelig udsættelse, for at beslutningstageren kan rådføre sig med sin juridiske rådgiver, inden det påbegynder udførelsen af kontrollen. Enhver sådan udsættelse skal begrænses til det strengt nødvendige.

(23)

For at sikre gennemsigtighed ved gennemførelsen af kontrol og inspektion på stedet bør kontoret give økonomiske beslutningstagere passende oplysninger om deres pligt til at samarbejde og konsekvenserne af at nægte at gøre dette og om den procedure, der finder anvendelse på kontrollen, herunder de gældende processuelle garantier.

(24)

I forbindelse med interne undersøgelser og i givet fald eksterne undersøgelser har kontoret adgang til alle relevante oplysninger, som institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne ligger inde med. Som det fremgår af Kommissionens evaluering, er det nødvendigt at præcisere, at denne adgang bør være mulig, uanset på hvilken typen af databærer, disse oplysninger eller data er lagret på , for at tage højde for den løbende teknologiske udvikling. [Ændring 9]

(25)

Af hensyn til en mere sammenhængende ramme for kontorets undersøgelser bør reglerne vedrørende interne og eksterne undersøgelser tilpasses yderligere for at afhjælpe visse uoverensstemmelser, der er blevet identificeret ved Kommissionens evaluering, når divergerende regler ikke er begrundet. Dette bør f.eks. være tilfældet, når der skal fastsættes bestemmelser om, at rapporter og henstillinger, der udarbejdes efter en ekstern undersøgelse, kan sendes til den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur, for at den/det kan træffe passende foranstaltninger, sådan som det er tilfældet med interne undersøgelser. Kontoret bør, når dets mandat giver mulighed for det, støtte den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur i forbindelse med opfølgningen af sine henstillinger. For yderligere at sikre samarbejdet mellem kontoret og institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne bør kontoret om nødvendigt orientere den berørte EU-institution eller det berørte EU-organ, -kontor eller -agentur, når det beslutter ikke at indlede en ekstern undersøgelse, f.eks. når en EU-institution eller et EU-organ, -kontor eller -agentur var kilden til de oprindelige oplysninger.

(26)

Kontoret bør råde over de nødvendige midler til at følge »pengesporet« med henblik på at afdække den modus operandi, der er typisk for mange former for svigagtige adfærd. Det kan i dag indhente bankoplysninger af betydning for dets undersøgelsesaktivitet, som kreditinstitutter besidder i en række medlemsstater, gennem samarbejde med og bistand fra de nationale myndigheder. For at sikre en effektiv tilgang i hele Unionen bør forordningen præcisere de kompetente nationale myndigheders pligt til at meddele kontoret oplysninger om bank- og betalingskonti som led i deres generelle pligt til at bistå det. Dette samarbejde bør som hovedregel finde sted gennem de finansielle efterretningsenheder i medlemsstaterne. Når de nationale myndigheder yder denne bistand til kontoret, bør de handle i overensstemmelse med de relevante retsplejeregler, der er fastsat i den nationale lovgivning i den pågældende medlemsstat.

(26a)

For at kunne holde øje med beskyttelsen af og respekten for processuelle rettigheder og garantier bør kontoret oprette en intern funktion i form af den kontrolansvarlige for processuelle garantier og udstyre vedkommende med tilstrækkelige ressourcer. Den kontrolansvarlige for processuelle garantier bør have adgang til alle oplysninger, der er nødvendige for, at vedkommende kan udføre sine opgaver. [Ændring 10]

(26b)

Ved denne forordning bør der etableres en klagemekanisme for kontoret i samarbejde med den kontrolansvarlige for processuelle garantier for at sikre overholdelsen af processuelle rettigheder og garantier i forbindelse med alle kontorets aktiviteter. Det bør være en administrativ mekanisme, hvor den kontrolansvarlige bør være ansvarlig for behandlingen af de klager, kontoret modtager, i overensstemmelse med retten til god forvaltning. Mekanismen bør være effektiv og sikre behørig opfølgning på klager. Kontorets årsrapport bør med henblik på at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden omfatte oplysninger om klagemekanismen. Den bør navnlig omfatte angivelse af antallet af klager, kontoret har modtaget, typer af tilsidesættelse af processuelle rettigheder og garantier, de aktiviteter, det drejer sig om, og så vidt muligt de opfølgende foranstaltninger, som kontoret har truffet. [Ændring 11]

(27)

Tidlig fremsendelse af oplysninger fra kontoret med henblik på vedtagelse af forebyggende foranstaltninger er et vigtigt redskab til beskyttelse af Unionens finansielle interesser. For at sikre et tæt samarbejde på dette område mellem kontoret og Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer er det hensigtsmæssigt, at sidstnævnte har mulighed for til enhver tid at rådføre sig med kontoret med henblik på at træffe beslutning om alle hensigtsmæssige forebyggende foranstaltninger, herunder foranstaltninger til sikring af bevismateriale.

(28)

Rapporter, der er udarbejdet af kontoret, udgør i dag gyldige bevismidler i administrative eller retslige procedurer på samme måde og på samme vilkår som administrative rapporter, der er udarbejdet af de nationale administrative inspektører. Kommissionens evaluering slog fast, at denne regel i visse medlemsstater ikke i tilstrækkelig grad sikrer effektiviteten af kontorets aktiviteter. For at øge effektiviteten og den konsekvente anvendelse af kontorets indberetninger bør det fastsættes i forordningen, at sådanne indberetninger er retsgyldige i civilretlige procedurer ved de nationale domstole samt i administrative procedurer i medlemsstaterne. Reglen om ækvivalens med rapporterne fra de nationale administrative inspektører bør fortsat finde anvendelse i tilfælde af nationale strafferetlige procedurer. Det bør også fastsættes i forordningen, at de rapporter, som kontoret udarbejder i administrative og retslige procedurer på EU-plan, er gyldige bevismidler.

(29)

Kontorets mandat omfatter beskyttelse af indtægter for Unionens budget hidrørende fra egne momsindtægter. På dette område bør kontoret kunne støtte og supplere medlemsstaternes aktiviteter gennem undersøgelser, der foretages i overensstemmelse med dets mandat, koordinering af de nationale kompetente myndigheder i komplekse, tværnationale sager samt støtte og bistand til medlemsstaterne og EPPO. Med henblik herpå bør kontoret kunne udveksle oplysninger gennem Eurofiscnetværket, der er oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 (9), under hensyntagen til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (10), for at fremme og lette samarbejdet i kampen mod momssvig. [Ændring 12]

(30)

Koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig i medlemsstaterne blev indført ved forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 for at skabe et effektivt samarbejde og en effektiv udveksling af oplysninger, herunder oplysninger af operationel karakter, mellem kontoret og medlemsstaterne. Evalueringen konkluderede, at de havde bidraget positivt til OLAF's arbejde. Det fremgik også af evalueringen, at der var behov for yderligere at præcisere deres rolle for at sikre, at kontoret får den nødvendige bistand til at sikre, at dets undersøgelser er effektive, mens det overlades til den enkelte medlemsstat, hvordan koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig skal organiseres, og hvilke beføjelser de skal have. I den forbindelse bør koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig kunne yde, opnå eller koordinere den nødvendige bistand til OLAF, for at det kan udføre sine opgaver effektivt, før, under eller ved afslutningen af en ekstern eller intern undersøgelse.

(31)

Kontorets forpligtelse til at bistå medlemsstaterne med at koordinere deres foranstaltninger til beskyttelse af Unionens finansielle interesser er et centralt element i dets mandat med henblik på at støtte grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaterne. Der bør fastsættes mere detaljerede regler for at lette koordineringen af kontorets virksomhed og dets samarbejde på dette område med medlemsstaternes myndigheder, tredjelande og internationale organisationer. Disse regler bør ikke berøre kontorets udøvelse af de beføjelser, der er tillagt Kommissionen i særlige bestemmelser om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og samarbejde mellem disse myndigheder og Kommissionen, navnlig Rådets forordning (EF) nr. 515/97 (11).

(32)

Det bør endvidere være muligt for kontoret at anmode om bistand fra koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig i forbindelse med koordineringsaktiviteter samt for koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig at samarbejde indbyrdes med henblik på yderligere at styrke de eksisterende mekanismer for samarbejde om bekæmpelse af svig.

(32a)

Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør yde kontoret den bistand, som det behøver for at udføre sine opgaver. Når kontoret fremsætter retlige henstillinger til de nationale anklagemyndigheder i en medlemsstat, og der ikke følges op herpå, bør medlemsstaten begrunde sin beslutning over for kontoret. Kontoret bør en gang om året udarbejde en rapport med en redegørelse for den bistand, som medlemsstaterne yder, og for opfølgningen af de retlige henstillinger. [Ændring 13]

(32b)

Med henblik på at supplere procedurereglerne for gennemførelsen af de undersøgelser, der er fastsat i denne forordning, bør kontoret fastlægge den procedurekodeks for undersøgelser, som skal følges af kontorets ansatte. Beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF bør derfor delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastlæggelsen af denne procedurekodeks, uden at dette berører kontorets uafhængighed i udøvelsen af dets kompetencer. Disse delegerede retsakter bør navnlig omfatte den praksis, der skal iagttages ved gennemførelsen af kontorets mandat og vedtægter, detaljerede regler for undersøgelsesprocedurer samt for de tilladte undersøgelsesaktiviteter, de berørte personers legitime rettigheder, processuelle garantier, bestemmelser vedrørende databeskyttelse, kommunikationspolitik og aktindsigt, bestemmelser om legalitetskontrol og de berørte personers juridiske klagemuligheder og forbindelserne med EPPO. Det er navnlig vigtigt, at kontoret gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 14]

(32c)

Senest fem år efter den dato, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 120, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) 2017/1939, bør Kommissionen evaluere anvendelsen af denne forordning, navnlig for så vidt angår effektiviteten af samarbejdet mellem kontoret og EPPO. [Ændring 15]

(33)

Da denne forordnings mål om at styrke beskyttelsen af Unionens finansielle interesser ved at tilpasse kontorets arbejdsgang til oprettelsen af EPPO og ved at øge effektiviteten af de undersøgelser, der foretages af kontoret, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men bedre kan nås på EU-plan gennem vedtagelse af regler om forholdet mellem kontoret og EPPO og gennem forbedring af effektiviteten af gennemførelsen af de undersøgelser, som kontoret foretager overalt i Unionen, kan Unionen derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, der er omhandlet i denne artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at styrke bekæmpelsen af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser.

(34)	Denne forordning ændrer ikke medlemsstaternes beføjelser til og ansvar for at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser.

(35)	Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 (12) og afgav udtalelse den … (13).

(36)	Forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 foretages følgende ændringer:

-1)

Artikel 1, stk. 1, indledningen, affattes således:

»1. Med henblik på at styrke bekæmpelsen af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, der skader Den Europæiske Unions og Det Europæiske Atomenergifællesskabs (i det følgende samlet, når konteksten kræver det, benævnt »Unionen«) finansielle interesser, udøver Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, der er oprettet ved afgørelse 1999/352/EF, EKSF, Euratom, (»kontoret«) de undersøgelsesbeføjelser, der er tillagt Kommissionen ved:« [Ændring 16]

-1a)

Artikel 1, stk. 2, affattes således:

»2. Kontoret formidler Kommissionens bistand til medlemsstaterne med henblik på at tilrettelægge et snævert, løbende samarbejde mellem deres kompetente myndigheder for at samordne den indsats, der skal beskytte Unionens finansielle interesser mod svig. Kontoret bidrager til udformning og udvikling af metoder til forebyggelse og bekæmpelse af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, der skader Unionens finansielle interesser. Kontoret fremmer og samordner med og mellem medlemsstaterne udvekslingen af praktiske erfaringer og bedste proceduremæssige praksis på området beskyttelse af Unionens finansielle interesser og støtter den fælles indsats til bekæmpelse af svig, som medlemsstaterne har iværksat på frivillig basis.« [Ændring 17]

-1b)

Artikel 1, stk. 3, litra d), affattes således:

»d)	Forordning (EU) 2018/1725« [Ændring 18]

-1c)

I artikel 1, stk. 3, tilføjes følgende som litra da):

»da)	Forordning (EU) 2016/679.« [Ændring 19]

-1d)

Artikel 1, stk. 4, affattes således:

»4. Inden for de forskellige institutioner, organer, kontorer og agenturer, der er oprettet ved eller på grundlag af traktaterne (»institutioner, organer, kontorer og agenturer«), foretager kontoret med forbehold af artikel 12d administrative undersøgelser, der har til formål at bekæmpe svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, der skader Unionens finansielle interesser. Med henblik herpå undersøger det alvorlige forhold i forbindelse med udøvelse af arbejdet, der indebærer manglende opfyldelse af tjenestemænds eller øvrige ansattes forpligtelser, der kan medføre en disciplinærsag eller i givet fald en straffesag, eller en tilsvarende manglende opfyldelse af forpligtelser hos medlemmer af institutioner og organer, ledere af kontorer og agenturer eller ansatte i institutioner, organer, kontorer eller agenturer, der ikke er omfattet af tjenestemandsvedtægten (samlet benævnt »tjenestemænd, øvrige ansatte, medlemmer af institutioner eller organer, ledere af kontorer eller agenturer eller personalemedlemmer«).« [Ændring 20]

I artikel 1 indsættes følgende:

»4a. Kontoret etablerer og opretholder et tæt samarbejde med Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«), der er oprettet som led i et forstærket samarbejde ved Rådets forordning (EU) 2017/1939 (14). Dette forhold skal baseres på gensidigt samarbejde , komplementaritet, undgåelse af overlapninger og udveksling af oplysninger. Det skal navnlig sikre, at alle disponible midler anvendes til at beskytte Unionens finansielle interesser gennem deres respektive mandaters komplementaritet og den støtte, som kontoret yder EPPO. [Ændring 21]

Samarbejdet mellem kontoret og EPPO reguleres ved artikel 12c-12f.«

1a)

Artikel 1, stk. 5, affattes således:

»5. Med henblik på anvendelsen af denne forordning kan medlemsstaternes kompetente myndigheder og institutioner, organer, kontorer og agenturer indgå administrative aftaler med kontoret. Disse administrative aftaler kan navnlig vedrøre fremsendelsen af oplysninger samt gennemførelsen af og opfølgningen på undersøgelser.« [Ændring 22]

1b)	Artikel 2, nr. 2), affattes således: »2) »uregelmæssighed«: uregelmæssighed som defineret i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95, herunder overtrædelser, der påvirker momsindtægterne«. [Ændring 23]

1c)

Artikel 2, nr. 3), affattes således:

»3) »svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, der skader Unionens finansielle interesser«: svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, der skader Unionens finansielle interesser, som defineret i de relevante EU-retsakter«. [Ændring 24]

Artikel 2 affattes således:

»4) »administrative undersøgelser« (»undersøgelser«): alle former for kontrol, inspektion eller andre foranstaltninger, som gennemføres af kontoret i henhold til stk. 3 og 4, med henblik på at nå de mål, der er fastsat i artikel 1, og i givet fald fastslå de kontrollerede aktiviteters uregelmæssige karakter. Disse undersøgelser berører ikke EPPO's eller medlemsstaternes kompetente myndigheders beføjelser til at indlede straffesager.«

2a)

Artikel 2, nr. 5), affattes således:

»5) »berørt person«: enhver person eller økonomisk beslutningstager, der er mistænkt for at have begået svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, der skader Unionens finansielle interesser, og som derfor er genstand for kontorets undersøgelse«. [Ændring 25]

2b)

I artikel 2 indsættes følgende:

»7a) »medlem af en institution«: et medlem af Europa-Parlamentet, et medlem af Det Europæiske Råd, en repræsentant for en medlemsstat på ministerniveau i Rådet, et medlem af Kommissionen, et medlem af Den Europæiske Unions Domstol, et medlem af Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd eller et medlem af Revisionsretten, alt efter hvad der er relevant«. [Ændring 26]

2c)

I artikel 2 indsættes følgende:

»7b) »de samme faktiske omstændigheder«: de materielle kendsgerninger er identiske, idet materielle kendsgerninger forstås således, at der foreligger en række konkrete omstændigheder, som er indbyrdes uløseligt forbundne, og som i deres helhed kan indgå i en undersøgelse af forhold uden for kontrakt, som henhører under kontorets eller EPPO's kompetence« [Ændring 27]

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

Eksterne undersøgelser Kontrol og inspektion på stedet i medlemsstaterne og i tredjelande [Ændring 28]

1. Inden for det anvendelsesområde, der er omhandlet i artikel 1 og artikel 2, nr. 1) og 3), foretager kontoret kontrol og inspektion på stedet i medlemsstaterne og — i medfør af gældende aftaler om samarbejde og gensidig bistand og enhver anden gældende retsakt — i tredjelande og internationale organisationers lokaler. [Ændring 29]

2. Kontrol og inspektion på stedet foretages i overensstemmelse med nærværende forordning og, i det omfang et forhold ikke er omfattet heraf, med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96.

3. Økonomiske beslutningstagere samarbejder med kontoret i forbindelse med dets undersøgelser. Kontoret kan anmode om mundtlige oplysninger, herunder gennem samtaler, og skriftlige oplysninger fra økonomiske beslutningstagere i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, litra b) . [Ændring 30]

4. Kontoret foretager kontrol og inspektion på stedet ved fremlæggelse af en skriftlig bemyndigelse, jf. artikel 7, stk. 2, i nærværende forordning og artikel 6, stk. 1, i forordning (EF, Euratom) nr. 2185/1996. Det underretter den pågældende økonomiske beslutningstager om den procedure, der gælder for kontrollen, herunder de gældende processuelle garantier, og om den pågældende økonomiske beslutningstagers pligt til at samarbejde.

5. Ved udøvelsen af disse beføjelser skal kontoret overholde de processuelle garantier, der er fastsat i nærværende forordning og i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96. I forbindelse med gennemførelsen af en kontrol og inspektion på stedet har den berørte økonomiske beslutningstager ret til ikke at fremsætte selvinkriminerende erklæringer og til at blive bistået af en person efter eget valg. Ved fremsættelsen af erklæringer under en kontrol på stedet skal den økonomiske beslutningstager have mulighed for at anvende et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor han befinder sig. Retten til at blive bistået af en person efter eget valg må ikke hindre kontorets adgang til den økonomiske beslutningstagers lokaler eller unødigt forsinke påbegyndelsen af kontrollen.

6. Efter anmodning fra kontoret yder den berørte medlemsstats kompetente myndighed uden unødig forsinkelse kontorets ansatte den nødvendige bistand, så de kan udføre deres opgaver effektivt som angivet i den skriftlige bemyndigelse, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2. [Ændring 31]

Den berørte medlemsstat skal i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 sørge for, at kontorets ansatte har adgang til alle de oplysninger og , al den dokumentation og alle de data vedrørende de forhold, der undersøges, som viser sig at være nødvendige for at foretage en effektiv kontrol og inspektion på stedet, og at de er i stand til at sikre sig disse dokumenter eller oplysninger for at undgå enhver risiko for, at de forsvinder. Hvor privatejet udstyr anvendes i arbejdsøjemed, må det pågældende udstyr kun gøres til genstand for kontorets undersøgelser, hvis kontoret har begrundet mistanke om, at dets indhold kan være relevant for undersøgelsen. [Ændring 32]

7. Hvis den berørte økonomiske beslutningstager underkaster sig en kontrol og inspektion på stedet, som er tilladt i henhold til nærværende forordning, finder artikel 2, stk. 4, i forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 og artikel 6, stk. 1, tredje afsnit, og artikel 7, stk. 1, i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 ikke anvendelse, for så vidt disse bestemmelser kræver overholdelse af national lovgivning og kan begrænse kontorets adgang til oplysninger og dokumentation på de betingelser, der gælder for nationale administrative inspektører.

Hvis kontorets ansatte konstaterer, at en økonomisk beslutningstager modsætter sig en kontrol eller inspektion på stedet, som er tilladt i henhold til denne forordning, yder den pågældende medlemsstat dem den nødvendige bistand fra de retshåndhævende myndigheder, så kontoret får mulighed for at foretage kontrollen eller inspektionen på stedet effektivt og uden unødig forsinkelse.

Når de kompetente nationale myndigheder yder bistand i overensstemmelse med dette afsnit eller sjette afsnit, handler de i overensstemmelse med de nationale procedureregler vedrørende den berørte kompetente nationale myndighed. Hvis denne bistand kræver bemyndigelse fra en retsmyndighed i henhold til national ret, skal der anmodes om en sådan bemyndigelse.

7a. Hvor det påvises, at en medlemsstat ikke overholder sin pligt til at samarbejde i henhold til stk. 6 og 7, har Unionen ret til at inddrive det beløb, der er knyttet til den pågældende kontrol og inspektion på stedet. [Ændring 33]

8. Som led i sin undersøgelsesfunktion foretager kontoret kontrol og inspektion i medfør af artikel 9, stk. 1, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 og de regler for de enkelte sektorer, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, i samme forordning i medlemsstaterne og, i overensstemmelse med aftaler om samarbejde og gensidig bistand og enhver anden gældende retsakt, i tredjelande og i internationale organisationers lokaler.

9. Under en ekstern undersøgelse kan kontoret få adgang til alle relevante oplysninger og data, uanset på hvilken databærer de er lagret, som institutioner, organer, kontorer og agenturer, der har tilknytning til det forhold, der undersøges, er i besiddelse af, hvis det er nødvendigt for at fastslå, om der har været tale om svig, bestikkelse eller anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Med henblik herpå finder artikel 4, stk. 2 og 4, anvendelse. [Ændring 34]

10. Når kontoret, inden der træffes beslutning om eventuelt at indlede en ekstern undersøgelse, råder over oplysninger, der skaber formodning om, at der foreligger svig, korruption eller anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, kan det underrette de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater og om nødvendigt de berørte institutioner, organer, kontorer og agenturer, jf. dog artikel 12c, stk. 1.

Uden at det berører reglerne for de enkelte sektorer som omhandlet i artikel 9, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95, sikrer de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater, at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger, som kontoret kan deltage i, i overensstemmelse med national lovgivning. De kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater underretter efter anmodning kontoret om de foranstaltninger, der er truffet, og de resultater, der er opnået på grundlag af de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit i dette stykke.« [Ændring 35]

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

-a)	Artikel 4, overskriften, affattes således: » Yderligere bestemmelser om undersøgelser«. [Ændring 36]

-aa)

Artikel 4, stk. 1, affattes således:

»1. Administrative undersøgelser inden for institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne på de områder, der er omhandlet i artikel 1, foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning og i de afgørelser, der er vedtaget af de respektive institutioner, organer, kontorer eller agenturer« [Ændring 37]

Stk. 2 affattes således:

»2. I forbindelse med interne undersøgelser: [Ændring 38]

skal kontoret , hvor det er nødvendigt for at fastslå, om der har været tale om svig, korruption eller anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, der skader Unionens finansielle interesser, omgående og uden varsel have adgang til alle relevante oplysninger og data vedrørende de forhold, der undersøges , uanset på hvilken type af databærer de er lagret, som institutioner, organer, kontorer og agenturer er i besiddelse af, og til disses lokaler. Hvor privatejet udstyr anvendes i arbejdsøjemed, må det pågældende udstyr kun gøres til genstand for kontorets undersøgelser, hvis kontoret har begrundet mistanke om, at dets indhold kan være relevant for undersøgelsen. Kontoret skal have beføjelse til at kontrollere institutionernes, organernes, kontorernes og agenturernes regnskaber. Kontoret skal kunne tage kopi og få udskrifter af alle dokumenter og af indholdet af enhver databærer, som institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne er i besiddelse af, og om nødvendigt sikre sig disse dokumenter eller oplysninger for at undgå enhver risiko for, at de forsvinder [Ændring 39]

kan kontoret anmode om mundtlige oplysninger, herunder gennem samtaler, og skriftlige oplysninger fra økonomiske beslutningstagere, tjenestemænd, øvrige ansatte, medlemmer af institutioner eller organer, ledere af kontorer eller agenturer eller personalemedlemmer , som dokumenteres nøje i henhold til almindelige fortroligheds — og EU-databeskyttelsesstandarder . De økonomiske beslutningstagere samarbejder med kontoret.« [Ændring 40]

b)	Stk. 3 affattes således udgår : »3. I overensstemmelse med artikel 3 kan kontoret foretage kontrol og inspektion på stedet hos økonomiske beslutningstagere for at få adgang til oplysninger af relevans for de forhold, som er genstand for den interne undersøgelse.« [Ændring 41]

ba)

Artikel 4, stk. 4, affattes således:

»4. Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne underrettes, når kontorets ansatte foretager en undersøgelse i deres lokaler, og når de får adgang til dokumenter eller data eller anmoder om oplysninger, som de er i besiddelse af. Uden at det berører artikel 10 og 11 kan kontoret når som helst fremsende oplysninger, som det har indhentet under undersøgelser, til den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur.« [Ændring 42]

bb)	Artikel 4, stk. 5, affattes således: »5. Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne indfører passende procedurer og træffer de nødvendige foranstaltninger for på ethvert stadium at sikre tavshedspligt i forbindelse med undersøgelser.« [Ændring 43]

bc)

Artikel 4, stk. 6, første afsnit, affattes således:

»Hvis undersøgelser viser, at der er mulighed for, at en tjenestemand, øvrig ansat, et medlem af en institution eller et organ, en leder af et kontor eller agentur eller et personalemedlem er personligt berørt, underrettes den institution eller det organ, kontor eller agentur, som vedkommende tilhører.« [Ændring 44]

bd)	Artikel 4, stk. 6, andet afsnit, affattes således: »I tilfælde, hvor tavshedspligten i forbindelse med undersøgelsen ikke kan sikres ved anvendelse af de sædvanlige kommunikationskanaler, anvender kontoret alternative hensigtsmæssige kanaler til fremsendelse af oplysninger.« [Ændring 45]

be)

Artikel 4, stk. 7, affattes således:

»7. Den afgørelse, som den enkelte institution eller det enkelte organ, kontor eller agentur skal vedtage, jf. stk. 1, skal især omfatte en regel om en forpligtelse for tjenestemænd, øvrige ansatte, medlemmer af institutioner eller organer, ledere af kontorer eller agenturer eller personalemedlemmer til at samarbejde med kontoret og afgive oplysninger og samtidig sikre tavshedspligten i forbindelse med undersøgelsen.« [Ændring 46]

Stk. 8, første afsnit, affattes således:

»Når kontoret, inden der træffes en beslutning om eventuelt at indlede en intern undersøgelse, råder over oplysninger, der skaber formodning om, at der foreligger svig, korruption eller anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed , der skader Unionens finansielle interesser, kan det underrette den berørte institution eller det de kompetente myndigheder i de berørte organ, kontor eller agentur medlemsstater og de berørte institutioner, organer, kontorer eller agenturer, alt efter hvad der er relevant, jf. dog artikel 12c, stk. 1.

Den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur underretter på anmodning kontoret om de foranstaltninger, der er truffet, og de resultater, der er opnået på grundlag af disse oplysninger.«[Ændring 47]

ca)

Stk. 8, andet afsnit, affattes således:

»Hvad angår undersøgelser inden for institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne, hvor kontoret underretter de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater, gælder de procedurekrav, der er fastlagt i artikel 9, stk. 4, andet og tredje afsnit. Hvis de kompetente myndigheder beslutter at træffe foranstaltninger på foranledning af de oplysninger, de har fået tilsendt, i overensstemmelse med national ret, skal de efter anmodning underrette kontoret herom.« [Ændring 48]

cb)

I stk. 8 tilføjes følgende afsnit:

»Hvad angår kontrol og inspektion på stedet i henhold til artikel 3 sikrer de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater, at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger, som kontoret kan deltage i, i overensstemmelse med national ret, uden at dette berører sektorbestemmelserne i artikel 9, stk. 2, i forordning (EF, Euratom). De kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater underretter efter anmodning kontoret om de foranstaltninger, der er truffet, og de resultater, der er opnået på grundlag af de oplysninger, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit.« [Ændring 49]

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

Stk. 1, første punktum, affattes således:

»Generaldirektøren kan indlede en undersøgelse, når der er en tilstrækkeligt begrundet mistanke, som også kan være baseret på oplysninger fra en tredjepart eller på anonyme oplysninger, om, at der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, jf. dog artikel 12d.« [Ændring 50]

aa)

Stk. 1 affattes således:

»1. Uden at det berører artikel 12d, kan generaldirektøren indlede en undersøgelse, når der er en tilstrækkeligt begrundet mistanke, som også kan være baseret på oplysninger fra en tredjepart eller på anonyme oplysninger, om, at der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, der skader Unionens finansielle interesser. Vurderingsperioden forud for beslutningen må ikke overstige to måneder. Hvis den informant, der har givet de underliggende oplysninger, er kendt, underrettes vedkommende om resultatet af evalueringen.« [Ændring 51]

ab)	Stk. 2, første afsnit, affattes således: »Undersøgelser indledes på grundlag af en beslutning truffet af generaldirektøren, som handler på eget initiativ eller efter anmodning fra en EU-institution eller et EU-organ, -kontor eller -agentur eller fra en medlemsstat.« [Ændring 52]

ac)	I stk. 2 udgår afsnit 2. [Ændring 53]

ad)

Stk. 3 affattes således:

»3. Så længe generaldirektøren overvejer, hvorvidt der skal indledes en undersøgelse efter anmodning som omhandlet i stk. 2, og/eller så længe kontoret foretager en sådan undersøgelse, kan de berørte institutioner, organer, kontorer og agenturer ikke indlede en parallel administrativ undersøgelse af de samme forhold, medmindre andet er aftalt med kontoret. Dette stykke finder ikke anvendelse på efterforskning, der foretages af EPPO i henhold til forordning (EU) 2017/1939.« [Ændring 54]

b)	I stk. 3 tilføjes følgende punktum: »Dette stykke finder ikke anvendelse på efterforskning, der foretages af EPPO i henhold til forordning (EU) 2017/1939.« [Ændring 55]

ba)

Artikel 5, stk. 5, affattes således:

»5. Hvis generaldirektøren beslutter ikke at indlede en undersøgelse inden for institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne til trods for, at der er tilstrækkelig mistanke om, at der er foregået svig, korruption eller en anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, som har påvirket Unionens finansielle interesser, sender vedkommende straks eventuelle relevante oplysninger til den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur, således at de rette foranstaltninger kan træffes i henhold til de regler, der gælder for den institution eller det organ, kontor eller agentur. Kontoret træffer om fornødent aftale med institutionen, organet, det pågældende kontor eller agenturet om egnede foranstaltninger til beskyttelse af informationskilden og anmoder, hvis det er nødvendigt, om at blive underrettet om, hvilke foranstaltninger der er truffet.« [Ændring 56]

Stk. 6 affattes således:

»6. Hvis generaldirektøren beslutter ikke at indlede en ekstern undersøgelse, kan foretage en kontrol eller inspektion på stedet i henhold til artikel 3 til trods for, at der er tilstrækkelig mistanke om, at der er foregået svig, korruption eller en anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, som har påvirket Unionens finansielle interesser, sender vedkommende han straks sende eventuelle relevante oplysninger til de kompetente myndigheder i den berørte medlemsstat, således at der kan træffes foranstaltninger i relevant omfang i henhold til EU-retten og national lovgivning. Hvis det er nødvendigt, underretter kontoret også den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur.«[Ændring 57]

ca)	Som stk. 6a indsættes: »6a. Generaldirektøren underretter regelmæssigt Overvågningsudvalget i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, om de tilfælde, hvor vedkommende har besluttet ikke at indlede en undersøgelse, med angivelse af begrundelsen for denne beslutning.« [Ændring 58]

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

-a)

Artikel 7, stk. 1, affattes således:

»1. Generaldirektøren leder gennemførelsen af undersøgelserne på grundlag af skriftlige instrukser, hvor det er hensigtsmæssigt. Undersøgelserne gennemføres under generaldirektørens ledelse af de af kontorets ansatte, som vedkommende har udpeget hertil. Generaldirektøren gennemfører ikke selv undersøgelser.« [Ændring 59]

a)	Stk. 3, første afsnit, affattes således: »Medlemsstaternes kompetente myndigheder yder den bistand til kontorets ansatte, der er nødvendig, for at de kan udføre deres opgaver effektivt og uden unødig forsinkelse.«

I stk. 3 indsættes følgende som andet afsnit:

»I forbindelse med forhold, der er genstand for undersøgelse, giver de finansielle efterretningsenheder, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (15), og andre relevante kompetente myndigheder i medlemsstaterne på anmodning kontoret følgende oplysninger:

a)	de oplysninger, der er omhandlet i [artikel 32a, stk. 3, i] direktiv (EU) 2015/849 (16)

b)	når det er strengt nødvendigt af hensyn til undersøgelsen, dokumentationen for transaktionerne.«

c)	I stk. 3 tilføjes følgende som tredje afsnit: »Når de nationale kompetente myndigheder yder bistand i overensstemmelse med ovenstående afsnit, handler de i overensstemmelse med eventuelle nationale procedureregler vedrørende den berørte kompetente nationale myndighed.«

ca)

Stk. 3, andet afsnit, affattes således:

» Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne sørger for, at deres tjenestemænd, øvrige ansatte, medlemmer, ledere og personalemedlemmer yder den bistand til kontorets ansatte, der er nødvendig, for at de kan udføre deres opgaver i overensstemmelse med denne forordning, effektivt og uden unødig forsinkelse.« [Ændring 60]

cb)	Stk. 4 udgår. [Ændring 61]

cc)

Stk. 6, indledningen, affattes således:

»6. Hvor undersøgelserne viser, at det kan være hensigtsmæssigt at træffe forebyggende administrative foranstaltninger for at beskytte Unionens finansielle interesser, informerer kontoret straks den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur om den igangværende undersøgelse og foreslår foranstaltninger, der skal træffes. Der skal herunder gives følgende oplysninger:« [Ændring 62]

cd)

Stk. 6, første afsnit, litra b), affattes således:

»b)	alle oplysninger, der vil kunne hjælpe den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur med at beslutte, hvilke hensigtsmæssige forebyggende administrative foranstaltninger, der skal træffes for at beskytte Unionens finansielle interesser«. [Ændring 63]

ce)

Stk. 6, første afsnit, litra c), affattes således:

»c)

eventuelle særlige forholdsregler vedrørende fortrolig behandling, som især anbefales i sager, der medfører brug af undersøgelsesmæssige foranstaltninger, der falder ind under en national retsmyndigheds eller en anden national myndigheds kompetence, i overensstemmelse med de nationale regler, der finder anvendelse på undersøgelser.« [Ændring 64]

Stk. 6, andet afsnit, affattes således:

»Ud over bestemmelsen i første afsnit kan underetter den pågældende institution eller det pågældende organ, kontor eller agentur på et hvilket som helst tidspunkt rådføre sig med straks kontoret med henblik på i tæt samarbejde med dette at træffe med alle hensigtsmæssige om enhver afvigelse fra de foreslåede forebyggende foranstaltninger, herunder foranstaltninger til sikring af bevismateriale, og underretter straks kontoret om en sådan beslutning og årsagerne til afvigelsen .«[Ændring 65]

Stk. 8 affattes således:

»8. »Hvis en undersøgelse ikke kan afsluttes inden 12 måneder, efter at den er blevet indledt, aflægger generaldirektøren ved udløbet af denne 12-måneders periode og hver sjette måned derefter rapport til Overvågningsudvalget, hvori årsagerne hertil og, hvis det er relevant, de planlagte til forsinkelsen og de afhjælpende foranstaltninger , der er truffet med henblik på at fremskynde undersøgelsen, angives nærmere .««[Ændring 66]

ea)

Som stk. 8a indsættes:

»8a. Rapporten skal som minimum indeholde en kort beskrivelse af de faktiske omstændigheder, den retlige kvalifikation heraf, en vurdering af den skade, der er forårsaget eller sandsynligvis vil blive forårsaget, datoen for udløbet af den lovbestemte forældelsesfrist, årsagerne til, at fristen på tolv måneder ikke kunne overholdes, og de planlagte afhjælpende foranstaltninger med henblik på at fremskynde undersøgelsen, hvor det er relevant.« [Ændring 67]

I artikel 8 foretages følgende ændringer:

-a)

Stk. 1 affattes således:

»1. Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne fremsender straks alle oplysninger om eventuelle tilfælde af svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, der påvirker Unionens finansielle interesser, til kontoret. Denne pligt påhviler ikke EPPO, når de pågældende sager ikke hører ind under dens kompetence i overensstemmelse med kapitel IV i forordning (EU) 2017/1939.« [Ændring 68]

I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:

»Når institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne foretager indberetning til EPPO i overensstemmelse med artikel 24 i forordning (EU) 2017/1939, kan de i stedet overholde forpligtelsen i første afsnit ved at sende kontoret en kopi af den indberetning, der blev sendt til EPPO.«[Ændring 69]

Stk. 2 affattes således:

»2. Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne og, medmindre den nationale lovgivning er til hinder herfor, medlemsstaternes kompetente myndigheder sender på anmodning eller på eget initiativ straks kontoret alle de dokumenter og oplysninger, som de er i besiddelse af, om en igangværende undersøgelse, der foretages af OLAF.

Inden indledningen af en undersøgelse fremsender de på anmodning af kontoret alle dokumenter eller oplysninger, som de er i besiddelse af, og som er nødvendige for at vurdere påstandene eller anvende kriterierne for indledning af en undersøgelse, der er fastsat i artikel 5, stk. 1.«

Stk. 3 affattes således:

»3. Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne og, medmindre den nationale ret er til hinder herfor, medlemsstaternes kompetente myndigheder sender straks på anmodning af kontoret eller på eget initiativ kontoret alle andre dokumenter og oplysninger, der anses for at være relevante, og som de er i besiddelse af, om bekæmpelse af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed , der skader Unionens finansielle interesser.«[Ændring 71]

Som stk. 4 tilføjes:

»4. Denne artikel finder ikke anvendelse på EPPO for så vidt angår strafbare handlinger, med hensyn til hvilke den kunne udøve sin kompetence i overensstemmelse med artikel 22 og 25 kapitel IV i forordning (EU) 2017/1939. [Ændring 72]

Dette berører ikke EPPO's mulighed for at give OLAF relevante oplysninger om sager i overensstemmelse med artikel 34, stk. 8, artikel 36, stk. 6, artikel 39, stk. 4, og artikel 101, stk. 3 og 4, i forordning (EU) 2017/1939.«

I artikel 9 foretages følgende ændringer:

-a)

Stk. 2, fjerde afsnit, affattes således:

»De krav, der er omhandlet i andet og tredje afsnit, finder ikke anvendelse på indhentning af erklæringer i forbindelse med kontrol og inspektion på stedet. Den berørte person skal imidlertid oplyses om sine rettigheder, inden der indhentes en erklæring, navnlig om retten til at blive bistået af en person efter eget valg.« [Ændring 73]

-aa)

Stk. 4, andet afsnit, affattes således:

»Med henblik herpå sender kontoret den berørte person en opfordring til at fremkomme med bemærkninger enten skriftligt eller under en samtale med ansatte, der er udpeget af kontoret. Denne opfordring skal omfatte et referat af de forhold, der berører den berørte person, og de oplysninger, der kræves i medfør af artikel 15 og 16 i forordning (EU) 2018/1725, og angive fristen for indgivelse af bemærkninger, som ikke må være mindre end ti arbejdsdage fra modtagelsen af opfordringen til at fremsætte bemærkninger. Denne varselsfrist kan afkortes med udtrykkeligt samtykke fra den berørte person eller af behørigt begrundede årsager, fordi undersøgelsen haster. I den endelige rapport skal der henvises til sådanne bemærkninger.« [Ændring 74]

Stk. 4, tredje afsnit, affattes således:

»I behørigt begrundede tilfælde, hvor det er nødvendigt at holde undersøgelsen fortrolig, og/eller som medfører brug af undersøgelsesprocedurer, der henhører under EPPO eller en national retsmyndighed, kan generaldirektøren beslutte at udsætte opfyldelsen af forpligtelsen til at opfordre den berørte person til at fremsætte bemærkninger.«

aa)

Som stk. 5a tilføjes:

»5a. I de tilfælde, hvor kontoret anbefaler en retslig opfølgning, og uden at det berører whistlebloweres og informanters ret til fortrolighed, skal den berørte person have adgang til den rapport, som kontoret har udarbejdet i henhold til artikel 11 efter sin undersøgelse, og til alle relevante dokumenter, i det omfang de vedrører den pågældende person, og hvis hverken EPPO eller de nationale retsmyndigheder i givet fald gør indsigelse inden for en frist på seks måneder. Der kan også udstedes en tilladelse fra den kompetente retsmyndighed inden udløbet af denne frist.« [Ændring 75]

8a)

Som artikel 9a indsættes:

»Artikel 9a

Den kontrolansvarlige for processuelle garantier

1. Kommissionen udpeger en kontrolansvarlig for processuelle garantier (»den kontrolansvarlige«) i overensstemmelse med proceduren i stk. 2 for en periode på fem år, som ikke kan forlænges. Ved udløbet af mandatperioden varetager den pågældende fortsat sit hverv, indtil der er udpeget en efterfølger.

2. Efter en indkaldelse af ansøgninger i Den Europæiske Unions Tidende udarbejder Kommissionen en liste over passende kvalificerede kandidater til hvervet som kontrolansvarlig. Efter samråd med Europa-Parlamentet og Rådet udpeger Kommissionen den kontrolansvarlige.

3. Den kontrolansvarlige skal have de nødvendige kvalifikationer og den nødvendige erfaring inden for området processuelle rettigheder og garantier.

4. Den kontrolansvarlige udøver sine funktioner i fuld uafhængighed og må hverken søge eller modtage instrukser fra nogen i forbindelse med udøvelsen af sit hverv.

5. Den kontrolansvarlige overvåger kontorets overholdelse af processuelle rettigheder og garantier. Vedkommende er ansvarlig for behandlingen af klager, som kontoret modtager.

6. Den kontrolansvarlige aflægger årligt rapport om udøvelsen af denne funktion til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og kontorets Overvågningsudvalg. Vedkommende må ikke henvise til enkeltsager, der er genstand for undersøgelse, og skal sikre, at undersøgelser er fortrolige, også efter at de er afsluttet.« [Ændring 76]

8b)

Som artikel 9b indsættes:

»Artikel 9b

Klagemekanisme

1. Kontoret træffer i samarbejde med den kontrolansvarlige de nødvendige foranstaltninger til at oprette en klagemekanisme, som skal overvåge og sikre overholdelsen af de processuelle garantier i alle kontorets aktiviteter.

2. Enhver, der er berørt af en undersøgelse, som kontoret gennemfører, har ret til at indgive en klage til den kontrolansvarlige med hensyn til kontorets overholdelse af de processuelle garantier i artikel 9. Indgivelsen af en klage har ikke opsættende virkning for gennemførelsen af den igangværende undersøgelse.

3. Klager kan indgives senest en måned efter, at klageren bliver bekendt med de relevante faktiske omstændigheder, der udgør den påståede tilsidesættelse af vedkommendes processuelle garantier. Der kan ikke indgives klager senere end en måned efter undersøgelsens afslutning. Klager vedrørende den i artikel 9, stk. 2, og artikel 9, stk. 4, omhandlede varselsfrist skal indgives inden udløbet af den varselsfrist, der er fastsat i de pågældende bestemmelser.

4. Efter at have modtaget en klage underretter den kontrolansvarlige straks kontorets generaldirektør og giver kontoret mulighed for at løse det problem, som klageren har påpeget, inden for 15 arbejdsdage.

5. Uden at det berører denne forordnings artikel 10, sender kontoret den kontrolansvarlige alle de oplysninger, der kan være nødvendige for, at den kontrolansvarlige kan fremsætte en henstilling.

6. Den kontrolansvarlige fremsætter en henstilling vedrørende klagen hurtigst muligt, dog senest to måneder efter, at kontoret har underrettet den kontrolansvarlige om de foranstaltninger, det har truffet for at afhjælpe problemet, eller efter udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 3. Henstillingen forelægges kontoret og videresendes til klageren. I ekstraordinære tilfælde kan den kontrolansvarlige beslutte at forlænge fristen for fremsættelse af en henstilling med yderligere 15 dage. Den kontrolansvarlige underretter i en skrivelse generaldirektøren om årsagerne til forlængelsen. Hvis den kontrolansvarlige ikke har fremsat en henstilling inden for tidsfristen i dette stykke, anses den kontrolansvarlige for at have afvist klagen uden fremsættelse af en henstilling.

7. Den kontrolansvarlige behandler klagen i en kontradiktorisk procedure uden at blande sig i gennemførelsen af den igangværende undersøgelse. Med vidnernes samtykke kan den kontrolansvarlige anmode dem om at afgive skriftlige eller mundtlige forklaringer, som vedkommende anser for relevante for fastlæggelsen af de faktiske omstændigheder.

8. Generaldirektøren følger den kontrolansvarliges henstilling om spørgsmålet, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, hvor vedkommende kan afvige fra den. Hvis generaldirektøren afviger fra den kontrolansvarliges henstilling, meddeler vedkommende klageren og den kontrolansvarlige de vigtigste grunde til denne beslutning, for så vidt som dette ikke berører den igangværende undersøgelse. Generaldirektøren angiver begrundelsen for ikke at følge den kontrolansvarliges henstilling i et notat, der vedlægges den endelige undersøgelsesrapport.

9. Generaldirektøren kan anmode om en udtalelse fra den kontrolansvarlige om alle spørgsmål i forbindelse med overholdelsen af de processuelle garantier i forbindelse med den kontrolansvarliges mandat, herunder beslutningen om at udsætte underretningen af den berørte person, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3. Generaldirektøren angiver i enhver sådan anmodning den frist, inden for hvilken den kontrolansvarlige skal svare.

10. Hvor en tjenestemand eller en anden EU-ansat i overensstemmelse med tjenestemandsvedtægtens artikel 90a, har indgivet klage til generaldirektøren, og den pågældende tjenestemand eller ansatte har indgivet en klage til den kontrolansvarlige vedrørende samme spørgsmål, skal generaldirektøren afvente henstillingen fra den kontrolansvarlige, inden der tages stilling til klagen, uden at dette dog berører tidsfristerne i tjenestemandsvedtægtens artikel 90a.«

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

-a)	Stk. 1 affattes således: »1. Alle oplysninger, der fremsendes eller indhentes i forbindelse med undersøgelser uden for institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne, uanset i hvilken form det måtte være, er beskyttet af de relevante regler i national ret og i EU-retten.« [Ændring 78]

-aa)

Stk. 2 affattes således:

»2. De oplysninger, der fremsendes eller indhentes i forbindelse med undersøgelser inden for institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne, uanset i hvilken form det måtte være, er omfattet af tavshedspligt og beskyttet i henhold til de regler, der gælder for Unionens institutioner.« [Ændring 79]

-ab)

Som stk. 3a tilføjes:

»3a. Kontoret offentliggør sine rapporter og henstillinger, når alle relaterede nationale procedurer og EU-procedurer er blevet afsluttet af de ansvarlige organer, og offentliggørelsen ikke længere påvirker undersøgelserne. Offentliggørelsen skal ske i overensstemmelse med de databeskyttelsesregler og -principper, der er fastsat i denne artikel og i artikel 1.« [Ændring 80]

a)	Stk. 4, første afsnit, affattes således: »Kontoret udpeger en databeskyttelsesansvarlig, jf. artikel 24 43 , i forordning (EF) nr. 45/2001 ( EU ) 2018/1725 .«[Ændring 81]

aa)	Som stk. 5a indsættes: »5a. Personer, der indberetter forbrydelser og andre overtrædelser i relation til Unionens finansielle interesser til kontoret, beskyttes fuldt ud, navnlig gennem EU-lovgivningen om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten.« [Ændring 82]

10)

I artikel 11 foretages følgende ændringer:

Stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Rapporten kan ledsages af henstillinger fra generaldirektøren om de foranstaltninger, der skal træffes. Disse henstillinger skal i relevant omfang angive eventuelle disciplinære, administrative, finansielle og/eller juridiske foranstaltninger, som den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur eller de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder har truffet, og de skal navnlig angive de anslåede beløb, der skal tilbagesøges, og den foreløbige juridiske vurdering af de konstaterede faktiske forhold.«[Ændring 83]

Stk. 2 affattes således:

»2. Disse rapporter og henstillinger udarbejdes under hensyntagen til de relevante bestemmelser i EU-retten og, i det omfang, det er relevant, den berørte medlemsstats nationale ret lovgivning.

Kontoret træffer passende interne foranstaltninger med henblik på at sikre en ensartet kvalitet af endelige rapporter og henstillinger og vurderer, om der er behov for at revidere retningslinjerne vedrørende undersøgelsesprocedurerne for at rette op på eventuelle uoverensstemmelser. [Ændring 84]

Efter en simpel kontrol af deres ægthed udgør således udarbejdede rapporter , inklusive alle bevismidler, som understøtter og er vedføjet disse rapporter, gyldige bevismidler i civilretlige retslige procedurer ved de nationale domstole samt i administrative procedurer i medlemsstaterne. De nationale domstoles beføjelse til frit at vurdere bevismidlerne berøres ikke af denne forordning. [Ændring 85]

Rapporter, der er udarbejdet af kontoret, udgør på lige fod med og på samme vilkår som de administrative rapporter, som de nationale administrative inspektører udarbejder, gyldige bevismidler i administrative eller strafferetlige procedurer i den medlemsstat, hvor dette måtte være påkrævet. De bedømmes efter samme regler som dem, der gælder for de administrative rapporter, som de nationale administrative inspektører udarbejder, og har samme beviskraft som sådanne rapporter. [Ændring 86]

Medlemsstaterne meddeler kontoret alle bestemmelser i national ret lovgivning, der er relevante for tredje første afsnit. [Ændring 87]

De nationale domstole underretter kontoret om eventuel afvisning af bevismidler i henhold til dette stykke. Underretningen skal indeholde retsgrundlaget og en detaljeret begrundelse for afvisningen. Generaldirektøren skal i sine årsrapporter i henhold til artikel 17, stk. 4, evaluere antageligheden af bevismidler i medlemsstaterne. [Ændring 88]

Rapporter, der er udarbejdet af kontoret, udgør gyldige bevismidler i retslige procedurer ved Unionens retsinstanser og i administrative procedurer i Unionen.«

Stk. 3 affattes således:

»3. De rapporter og henstillinger, der udarbejdes efter en ekstern undersøgelse, og alle relevante dokumenter vedrørende undersøgelsen sendes i relevant omfang til de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder i overensstemmelse med reglerne for eksterne undersøgelser og om nødvendigt til den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur. Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne træffer de foranstaltninger, især af disciplinær eller retlig karakter, som resultaterne af de eksterne undersøgelser undersøgelsen måtte kræve, og underretter kontoret herom inden for en tidsfrist, der er fastsat i de henstillinger, der ledsager rapporten, og desuden på kontorets anmodning. Medlemsstaternes kompetente myndigheder aflægger inden for en frist på ni måneder rapport til kontoret om de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på sagsrapporten. «[Ændring 89]

ca)	Stk. 4 udgår. [Ændring 90]

cb)

Artikel 11, stk. 5, affattes således:

»5. Hvor en rapport, der udarbejdes efter en undersøgelse, viser, at der findes forhold, der kunne give grundlag for en strafferetssag, sendes disse oplysninger straks til den berørte medlemsstats retsmyndigheder,. uden at det berører artikel 12c og 12d.« [Ændring 91]

cc)

Som stk. 6a indsættes:

»6a. Medlemsstaternes kompetente myndigheder og institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne sikrer, at de disciplinære, administrative, finansielle og retslige henstillinger, som generaldirektøren fremsætter i henhold til stk. 1 og 3, følges op, og sender kontoret en detaljeret rapport om de foranstaltninger, der er truffet, inden den 31. marts hvert år, herunder, hvor det er relevant, begrundelserne for manglende gennemførelse af henstillinger fremsat af kontoret.« [Ændring 92]

cd)

Artikel 11, stk. 8, affattes således:

»8. Såfremt en informant har givet kontoret oplysninger, der har ført til en undersøgelse, underretter kontoret informanten om, at undersøgelsen er blevet afsluttet. Kontoret kan dog afslå en sådan anmodning, hvis det finder, at anmodningen vil kunne være til skade for den berørte persons legitime interesser, undersøgelsens effektivitet og de videre skridt, der træffes på foranledning heraf, eller hensynet til tavshedspligt.« [Ændring 93]

10a)

Efter artikel 11 indsættes som ny artikel:

»Artikel 11a

Søgsmål ved Retten

Enhver berørt person kan anlægge sag mod Kommissionen med påstand om annullation af den undersøgelsesrapport, der er sendt til de nationale myndigheder eller institutionerne i henhold til artikel 11, stk. 3, på grund af manglende kompetence, væsentlige formmangler, tilsidesættelse af traktaterne, herunder tilsidesættelse af chartret, eller magtfordrejning.« [Ændring 94]

11)

I artikel 12 foretages følgende ændringer:

-a)

Stk. 1 affattes således:

»1. Uden at det berører artikel 10 og 11 i denne forordning og bestemmelserne i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, kan kontoret fremsende oplysninger, det har indhentet under kontrol eller inspektion på stedet i henhold til artikel 3, til de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder i tilstrækkelig god tid til, at de kan træffe passende foranstaltninger i overensstemmelse med deres nationale ret. Det kan også fremsende oplysninger til den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur.« [Ændring 95]

a)	I stk. 1 tilføjes følgende punktum: »Det kan også videresende oplysninger til den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur.« [Ændring 96]

aa)

Stk. 2, første afsnit, affattes således:

»Uden at det brører artikel 10 og 11 sender generaldirektøren retsmyndighederne i den berørte medlemsstat oplysninger, som kontoret har indhentet under igangværende undersøgelser inden for institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne, om forhold, som kræver, at der anvendes undersøgelsesprocedurer, som henhører under en national retsmyndigheds kompetence.« [Ændring 97]

Stk. 3 affattes således:

»3. Medmindre den nationale ret er til hinder herfor, underretter de kompetente myndigheder i tide, på eget initiativ eller på kontorets anmodning inden for en måned kontoret om, hvilke videre skridt der er blevet taget på grundlag af de oplysninger, de har fået tilsendt i henhold til denne artikel.«[Ændring 98]

c)	Som stk. 5 tilføjes følgende: »5. Kontoret kan på eget initiativ eller på anmodning udveksle relevante oplysninger med Eurofiscnetværket, der er oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 (17).«

12)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 12a

Koordineringstjenester for bekæmpelse af svig i medlemsstaterne

1. Med henblik på denne forordning udpeger medlemsstaterne en tjeneste (»koordineringstjenesten for bekæmpelse af svig«) for at fremme et effektivt samarbejde og en effektiv udveksling af oplysninger, herunder oplysninger af operationel karakter, med kontoret. Hvor det er relevant, kan koordineringstjenesten for bekæmpelse af svig i overensstemmelse med den nationale lovgivning betragtes som en kompetent myndighed med henblik på denne forordning.

2. Inden der træffes beslutning om, hvorvidt der skal indledes en undersøgelse, yder, opnår eller koordinerer koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig på anmodning af kontoret såvel under som efter en undersøgelse den nødvendige bistand, således at kontoret kan udføre sine opgaver effektivt. Denne bistand omfatter navnlig bistand fra de nationale kompetente myndigheder, der ydes i henhold til artikel 3, stk. 6 og 7, artikel 7, stk. 3, og artikel 8, stk. 2 og 3.

3. Kontoret kan anmode om bistand fra koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig, når det udfører koordineringsaktiviteter i overensstemmelse med artikel 12b, herunder, når det er relevant, horisontalt samarbejde og udveksling af oplysninger mellem koordineringsmyndighederne for bekæmpelse af svig.

Artikel 12b

Koordineringsaktiviteter

1. I henhold til artikel 1, stk. 2, kan kontoret tilrettelægge og lette samarbejdet mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder, institutioner, organer, kontorer og agenturer samt, i overensstemmelse med aftaler om samarbejde og gensidig bistand og enhver anden gældende retsakt, tredjelandes myndigheder og internationale organisationer. Med henblik herpå kan de deltagende myndigheder og kontoret indsamle, analysere og udveksle oplysninger, herunder operationelle oplysninger. Kontorets ansatte kan ledsage de kompetente myndigheder, der udfører undersøgelsesaktiviteter, på anmodning af disse myndigheder. Artikel 6, artikel 7, stk. 6 og 7, artikel 8, stk. 3, og artikel 10 finder anvendelse.

2. Kontoret kan udarbejde en rapport om de koordineringsaktiviteter, der er gennemført, og, hvis det er relevant, videresende den til de kompetente nationale myndigheder og de berørte institutioner, organer, kontorer og agenturer.

3. Denne artikel berører ikke kontorets udøvelse af de beføjelser, der er tillagt Kommissionen i særlige bestemmelser om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og samarbejde mellem disse myndigheder og Kommissionen.

3a. Forpligtelserne til gensidig administrativ bistand i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 515/97 (18) og forordning (EU) nr. 608/2013 (19) gælder også koordineringsaktiviteter i relation til de europæiske struktur- og investeringsfonde i overensstemmelse med denne artikel. [Ændring 99]

4. Kontoret kan deltage i fælles efterforskningshold, der er oprettet i overensstemmelse med gældende EU-ret, og inden for denne ramme udveksle operationelle oplysninger, der er opnået i medfør af denne forordning.

Artikel 12c

Indberetning til EPPO af enhver strafbar adfærd, i forbindelse med hvilken den kunne udøve sin kompetence

1. Kontoret foretager uden unødig forsinkelse indberetning til EPPO om enhver strafbar adfærd, i forbindelse med hvilken EPPO kan udøve sin kompetence i overensstemmelse med artikel 22 og artikel 25, stk. 2, kapitel IV i forordning (EU) 2017/1939. Indberetningen sendes på et hvilket som helst tidspunkt så tidligt som muligt før eller under en undersøgelse, der foretages af kontoret. [Ændring 100]

2. Indberetningen skal som minimum indeholde en beskrivelse af de faktiske omstændigheder og oplysninger, som kontoret er bekendt med , herunder en vurdering af den skade, der er forårsaget eller sandsynligvis vil blive forårsaget, såfremt kontoret råder over sådanne oplysninger, den eventuelle retlige kvalifikation og alle tilgængelige oplysninger om potentielle ofre, mistænkte og eventuelle andre involverede personer. Sammen med indberetningen sender kontoret EPPO alle andre relevante oplysninger om sagen, som det ligger inde med. [Ændring 101]

3. Kontoret er ikke forpligtet til at indberette åbenbart ubegrundede påstande til EPPO.

I tilfælde, hvor de oplysninger, som kontoret modtager, ikke omfatter de elementer, der er anført i stk. 2, og kontoret ikke har nogen undersøgelse i gang, kan det foretage en foreløbig vurdering af påstandene. Vurderingen foretages hurtigst muligt straks og under alle omstændigheder inden to måneder efter modtagelsen af oplysningerne. Artikel 6 og artikel 8, stk. 2, finder anvendelse på denne vurdering. Kontoret skal afholde sig fra at træffe foranstaltninger, der kan bringe EPPO's eventuelle fremtidige undersøgelser i fare. [Ændring 102]

Efter denne foreløbige vurdering foretager kontoret indberetning til EPPO, hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

4. Hvis den i stk. 1 omhandlede adfærd kommer frem i forbindelse med en undersøgelse, der foretages af kontoret, og EPPO indleder en efterforskning på grundlag af rapporten, fortsætter kontoret ikke sin undersøgelse af de samme faktiske omstændigheder, medmindre det er i overensstemmelse med artikel 12e eller 12f.

5. Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne kan anmode kontoret om at foretage en foreløbig vurdering af de påstande, som de modtager. Artikel 3 Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse med henblik på disse anmodninger. Kontoret informerer den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur om resultaterne af den foreløbige vurdering, medmindre dette kan bringe en undersøgelse, der foretages af kontoret eller EPPO, i fare. [Ændring 103]

6. Hvis kontoret afslutter sin undersøgelse som følge af den indberetning, der sendes til EPPO i overensstemmelse med denne artikel, finder artikel 9, stk. 4, og artikel 11 ikke anvendelse.

Artikel 12d

Ikkeoverlappende undersøgelser

1. Generaldirektøren indleder ikke en undersøgelse i overensstemmelse med artikel 5 og afbryder en igangværende undersøgelse , hvis EPPO foretager en efterforskning af de samme faktiske omstændigheder, medmindre det er i overensstemmelse med artikel 12e eller 12f. Generaldirektøren underretter EPPO om enhver beslutning om undladelse af at indlede eller afbrydelse af en undersøgelse truffet på dette grundlag. [Ændring 104]

Med henblik på anvendelsen af første afsnit kontrollerer kontoret i overensstemmelse med artikel 12 g, stk. 2, via EPPO's sagsstyringssystem, om EPPO foretager en efterforskning. Kontoret kan anmode om yderligere oplysninger fra EPPO. EPPO besvarer en sådan anmodning inden ti arbejdsdage. Denne frist kan i særlige tilfælde forlænges på grundlag af forhold, der fastsættes i de samarbejdsordninger, som er omhandlet i artikel 12 g, stk. 1. [Ændring 105]

Hvor kontoret afslutter sin undersøgelse i overensstemmelse med første afsnit, finder artikel 9, stk. 4, og artikel 11 ikke anvendelse. [Ændring 106]

1a. Efter anmodning fra EPPO undlader kontoret at udføre bestemte handlinger eller træffe bestemte foranstaltninger, som kan bringe en efterforskning eller retsforfølgning, der foretages af EPPO, i fare. EPPO underretter kontoret uden unødig forsinkelse, når grundene til en sådan anmodning ikke længere gør sig gældende. [Ændring 107]

1b. Hvor EPPO afslutter eller indstiller en efterforskning, som den havde modtaget oplysninger om fra generaldirektøren i henhold til stk. 1, og som er relevant for udøvelsen af kontorets mandat, underretter den uden unødig forsinkelse kontoret og kan fremsætte henstillinger vedrørende opfølgende administrative undersøgelser. [Ændring 108]

Artikel 12e

Kontorets støtte til EPPO

1. I forbindelse med en efterforskning, der foretages af EPPO, og på anmodning af EPPO, jf. artikel 101, stk. 3, i forordning (EU) 2017/1939, støtter eller supplerer kontoret i overensstemmelse med sit mandat EPPO's virksomhed, navnlig ved at:

a)	tilvejebringe oplysninger, udarbejde analyser (herunder kriminaltekniske analyser) og yde ekspertise og operationel støtte

b)	lette koordineringen af de kompetente nationale administrative myndigheders og EU-organers specifikke tiltag

c)	udføre administrative undersøgelser.

2. En anmodning i henhold til stk. 1 skal en anmodning fremsendes skriftligt og som minimum indeholde:

a)	oplysninger om EPPO's efterforskning, for så vidt som den er relevant for formålet med anmodningen

b)	en beskrivelse af de foranstaltninger, som EPPO anmoder støttekontoret om at udføre, og,

c)	hvis det er relevant, den planlagte tidsplan for deres gennemførelse.

d)	Den skal indeholde oplysninger om EPPO's efterforskning, for så vidt det er relevant for formålet med anmodningen. eventuelle instrukser i henhold til stk. 2a.

Kontoret kan om nødvendigt anmode om yderligere oplysninger. [Ændring 109]

2a. For at beskytte gyldigheden af bevismidler samt grundlæggende rettigheder og processuelle garantier kan EPPO i tilfælde, hvor kontoret gennemfører understøttende eller supplerende foranstaltninger efter anmodning fra EPPO i medfør af denne artikel, instruere kontoret om at anvende højere standarder for grundlæggende rettigheder, processuelle garantier og databeskyttelse end fastsat i denne forordning. Den skal i denne forbindelse specificere de formelle krav og procedurer, der skal anvendes.

I mangel af sådanne specifikke instrukser fra EPPO finder kapitel VI (proceduremæssige garantier) og kapitel VIII (databeskyttelse) i forordning (EU) 2017/1939 tilsvarende anvendelse på foranstaltninger, der gennemføres af kontoret i henhold til denne artikel. [Ændring 110]

Artikel 12f

Supplerende undersøgelser

1. Hvis EPPO foretager en efterforskning i behørigt begrundede tilfælde, og hvis generaldirektøren mener, at der bør indledes eller fortsættes med en efterforskning i overensstemmelse med kontorets mandat med henblik på at fremme vedtagelsen af forebyggende foranstaltninger eller finansielle, disciplinære eller administrative foranstaltninger, underretter kontoret EPPO skriftligt med angivelse af undersøgelsens art og formål og anmodning om EPPO's skriftlige samtykke til, at der indledes en supplerende undersøgelse . [Ændring 111]

Inden 30 dage 20 arbejdsdage fra modtagelsen af disse oplysninger kan skal EPPO enten godkende eller gøre indsigelse mod indledningen af eller fortsættelsen med en undersøgelse eller udførelsen af bestemte handlinger en bestemt handling i relation til undersøgelsen, hvis det er nødvendigt for at undgå at bringe EPPO's egen efterforskning eller retsforfølgning i fare, så længe disse grunde foreligger. I behørigt begrundede tilfælde kan EPPO forlænge fristen med yderligere 10 arbejdsdage. EPPO informerer kontoret herom.

I tilfælde af, at EPPO gør indsigelse, åbner kontoret ikke en supplerende undersøgelse. EPPO underretter i så fald kontoret uden unødig forsinkelse, når grundene til indsigelsen ikke længere gør sig gældende. [Ændring 112]

I tilfælde af, at EPPO giver samtykke, kan kontoret indlede eller fortsætte med en undersøgelse, som det skal gennemføre i tæt samråd med EPPO. [Ændring 113]

Hvis EPPO ikke svarer inden for fristen i andet afsnit, kan kontoret indlede drøftelser med EPPO med henblik på at få truffet en afgørelse inden for 10 dage. [Ændring 114]

Kontoret suspenderer eller afbryder sin undersøgelse eller undlader at udføre bestemte handlinger i relation til undersøgelsen, hvis EPPO efterfølgende gør indsigelse mod det af de samme grunde som dem, der er nævnt i andet afsnit.

2. Hvis EPPO meddeler kontoret, at den ikke foretager en efterforskning som svar på en anmodning om oplysninger i henhold til artikel 12d, og efterfølgende indleder en efterforskning af de samme forhold, underretter den straks kontoret herom. Hvis generaldirektøren efter modtagelsen af disse oplysninger finder, at den undersøgelse, som kontoret har indledt, bør fortsættes med henblik på at lette vedtagelsen af forebyggende foranstaltninger eller finansielle, disciplinære eller administrative foranstaltninger, finder stk. 1 anvendelse.

Artikel 12 g

Samarbejdsordninger og udveksling af oplysninger med EPPO

1. Hvis det er nødvendigt for at lette samarbejdet med EPPO som omhandlet i artikel 1, stk. 4a, aftaler kontoret administrative ordninger med EPPO. Sådanne samarbejdsordninger kan omfatte praktiske detaljer vedrørende udveksling af oplysninger, herunder personoplysninger, operative, strategiske eller tekniske oplysninger og klassificerede oplysninger , samt etablering af informationsteknologiske platforme, herunder en fælles tilgang til opgraderinger og kompatibiliteten af software . De skal omfatte detaljerede ordninger om løbende udveksling af oplysninger i forbindelse med modtagelse og kontrol af påstande med henblik på at fastlægge kompetencerne i forbindelse med undersøgelser, der foretages af såvel kontoret som EPPO . De skal også omfatte ordninger vedrørende overførsel af bevismidler mellem kontoret og EPPO og ordninger vedrørende fordelingen af udgifter.

Forud for vedtagelsen af samarbejdsordningerne med EPPO sender generaldirektøren udkastet til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, Overvågningsudvalget og til Europa-Parlamentet til orientering. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Overvågningsudvalget afgiver straks deres udtalelser. [Ændring 115]

2. Kontoret har indirekte adgang til oplysninger i EPPO's sagsstyringssystem på grundlag af et hit/no hit-system. Når der konstateres et match mellem data, som kontoret har indlæst i sagsstyringssystemet, og data, som EPPO er i besiddelse af, skal dette meddeles både EPPO og kontoret. Kontoret træffer passende foranstaltninger til at give EPPO adgang til oplysninger i sit sagsstyringssystem på grundlag af et hit/no hit-system."

Indirekte adgang til oplysninger i EPPO's sagsstyringssystem skal kun gives af kontoret i det omfang, det er nødvendigt for, at kontoret kan udføre sine opgaver som defineret i denne forordning, og det skal være behørigt begrundet og valideret via en intern procedure fastsat af kontoret. Kontoret fører en logbog over alle tilfælde, hvor der gives adgang til EPPO's sagsstyringssystem. [Ændring 116]

2a. Kontorets generaldirektør og den europæiske chefanklager mødes mindst én gang om året for at drøfte anliggender af fælles interesse.« [Ændring 117]

12a)

I artikel 15 foretages følgende ændringer:

a)	Stk. 1, andet afsnit, affattes således: »Overvågningsudvalget har navnlig til opgave at holde øje med udviklingen i anvendelsen af de processuelle garantier og undersøgelsernes varighed.« [Ændring 118]

Stk. 1, femte afsnit, affattes således:

»Overvågningsudvalget gives adgang til alle de oplysninger og dokumenter, som det anser for nødvendige for udførelsen af sine opgaver, herunder rapporter og henstillinger om afsluttede undersøgelser og afviste sager, uden at det dog griber ind i gennemførelsen af igangværende undersøgelser og under behørig hensyntagen til kravene om fortrolighed og databeskyttelse.« [Ændring 119]

Stk. 8, første afsnit, affattes således:

»Overvågningsudvalget udpeger selv sin formand. Det fastsætter selv sin forretningsorden, der inden vedtagelse forelægges Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse til orientering. Der indkaldes til møde i Overvågningsudvalget på initiativ af udvalgets formand eller generaldirektøren. Det afholder mindst ti møder om året. Overvågningsudvalget træffer sine beslutninger med et flertal blandt sine medlemmer. Dets sekretariatsopgaver varetages af Kommissionen og i tæt samarbejde med Overvågningsudvalget. Inden der udpeges personale til sekretariatet, høres Overvågningsudvalget, og dets synspunkter tages i betragtning. Sekretariatet handler efter Overvågningsudvalgets instrukser og uafhængigt af Kommissionen. Med forbehold af Kommissionens kontrol med Overvågningsudvalgets og dets sekretariats budget afstår Kommissionen fra at gribe ind i udvalgets overvågningsfunktioner.« [Ændring 120]

13)

I artikel 16 foretages følgende ændringer:

-a)

Stk. 1 affattes således:

»1. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen mødes en gang om året med generaldirektøren med henblik på udveksling af synspunkter på politisk plan for at drøfte kontorets politik med hensyn til metoder til forebyggelse og bekæmpelse af svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet eller uregelmæssighed, der skader Unionens finansielle interesser. Overvågningsudvalget deltager i udvekslingen af synspunkter. Den europæiske chefanklager opfordres til at deltage i udvekslingen af synspunkter. Repræsentanter fra Revisionsretten, Eurojust og/eller Europol kan opfordres til at deltage på ad hoc-basis på anmodning af Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, generaldirektøren eller Overvågningsudvalget.« [Ændring 121]

a)	Stk. 1, tredje punktum, affattes således: »Repræsentanter fra Revisionsretten, EPPO, Eurojust og/eller Europol kan opfordres til at deltage på ad hoc-basis på anmodning af Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, generaldirektøren eller Overvågningsudvalget.« [Ændring 122]

aa)	Stk. 2, indledningen, affattes således: »2. Udvekslingen af synspunkter kan vedrøre ethvert emne, som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er enige om. Udvekslingen af synspunkter kan nærmere bestemt vedrøre: «[Ændring 123]

Stk. 2, litra d), affattes således:

»d)	rammerne for forbindelserne mellem kontoret og institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne, navnlig EPPO , og de foranstaltninger, der er truffet i kontorets endelige undersøgelsesrapporter og andre oplysninger fremsendt af kontoret .«[Ændring 124]

ba)

Stk. 2, litra e), erstattes af følgende:

»e)	rammerne for forbindelserne mellem kontoret og medlemsstaternes kompetente myndigheder, samt de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaternes kompetente myndigheder i forbindelse med kontorets endelige undersøgelsesrapporter og andre oplysninger fremsendt af kontoret«. [Ændring 125]

bb)	Følgende artikel tilføjes: »4a. Formandskabet for udvekslingen af synspunkter går på skift mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.« [Ændring 126]

14)

I artikel 17 foretages følgende ændringer:

-a)

Stk. 1 affattes således:

»1. Kontoret ledes af en generaldirektør. Generaldirektøren udpeges af Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i stk. 2. Generaldirektøren udpeges for syv år, og mandatet kan ikke forlænges. Generaldirektøren ansættes som midlertidigt ansat i henhold til tjenestemandsvedtægten.« [Ændring 127]

-aa)

Stk. 2 affattes således:

»2. Med henblik på at udpege en ny generaldirektør offentliggør Kommissionen en indkaldelse af ansøgninger i Den Europæiske Unions Tidende. En sådan offentliggørelse finder sted senest seks måneder inden udløbet af den siddende generaldirektørs mandatperiode. Når Overvågningsudvalget har afgivet positiv udtalelse om Kommissionens udvælgelsesprocedure, udarbejder Kommissionen en liste over tilstrækkeligt kvalificerede kandidater. Generaldirektøren indstilles efter fælles aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og udpeges derefter af sidstnævnte.« [Ændring 128]

Stk. 3 affattes således:

»3. Generaldirektøren hverken søger eller modtager instrukser fra nogen regering eller nogen institution, noget organ, kontor eller agentur ved udførelsen af sine opgaver i forbindelse med indledning og gennemførelse af eksterne og interne undersøgelser eller koordineringsaktiviteter eller i forbindelse med udarbejdelsen af rapporter vedrørende undersøgelserne eller koordineringsaktiviteterne. Hvis generaldirektøren finder, at en foranstaltning truffet af Kommissionen skaber tvivl om hans uafhængighed, underretter han straks Overvågningsudvalget og træffer beslutning om, hvorvidt der skal anlægges en sag mod Kommissionen ved Den Europæiske Unions Domstol.«[Ændring 129]

aa)

Stk. 4 affattes således:

»4. Generaldirektøren aflægger regelmæssigt og mindst én gang om året rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten om resultaterne af kontorets undersøgelser, de foranstaltninger, der er truffet, de problemer, man er stødt på, og kontorets opfølgning på de henstillinger, som Overvågningsudvalget har fremsat i overensstemmelse med artikel 15, under overholdelse af tavshedspligten i forbindelse med undersøgelserne, de berørte personers og informanters legitime rettigheder samt, hvor det er relevant, den nationale ret vedrørende retsprocedurer.

Årsrapporten skal også indeholde en vurdering af graden af samarbejde med medlemsstaternes kompetente myndigheder og institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne, navnlig med hensyn til gennemførelsen af artikel 11, stk. 2 og 6a.« [Ændring 130]

ab)

Som stk. 4a tilføjes:

»4a. På anmodning af Europa-Parlamentet inden for rammerne af dets budgetkontrolbeføjelser kan generaldirektøren give oplysninger om kontorets aktiviteter under overholdelse af tavshedspligten i forbindelse med undersøgelser og opfølgningsprocedurer. Europa-Parlamentet sikrer fortroligheden af de oplysninger, der stilles til rådighed i overensstemmelse med dette stykke.« [Ændring 131]

ac)	Stk. 5, første afsnit, udgår: [Ændring 132]

Stk. 5, andet afsnit, litra b), affattes således:

»b)	tilfælde, hvor der er fremsendt oplysninger til medlemsstaternes retsmyndigheder og eller til EPPO.«[Ændring 133]

ba)

I stk. 5, tredje afsnit, indsættes følgende litra:

»ba)	afviste sager« [Ændring 134]

bb)

Stk. 7 affattes således:

»7. Generaldirektøren indfører en intern rådgivnings- og kontrolprocedure, herunder legalitetskontrol af blandt andet overholdelsen af de processuelle garantier og de berørte personers og vidners grundlæggende rettigheder og af den nationale ret i de berørte medlemsstater, med særlig henvisning til artikel 11, stk. 2. Legalitetskontrollen udføres af de af kontorets eksperter i jura og undersøgelsesprocedurer, som er kvalificerede til at bestride et dommerembede i en medlemsstat. Deres udtalelse vedlægges den endelige undersøgelsesrapport.« [Ændring 135]

bc)

Stk. 8 affattes således:

»8. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19a med det formål at fastsætte en procedurekodeks for undersøgelser, der skal følges af kontorets ansatte. Disse delegerede retsakter skal navnlig omfatte følgende:

a)	de praksisser, der skal iagttages ved varetagelsen af kontorets mandat og vedtægter

b)	detaljerede regler for undersøgelsesprocedurer samt for de tilladte undersøgelsesaktiviteter

c)	de berørte personers legitime rettigheder

d)	processuelle garantier

da)	bestemmelser vedrørende databeskyttelse, kommunikationspolitik og aktindsigt

db)	bestemmelser om legalitetskontrol og de berørte personers klagemuligheder

dc)	forbindelserne med EPPO.

Kommissionen hører under sit forberedende arbejde Overvågningsudvalget og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

Enhver delegeret retsakt, der vedtages i overensstemmelse med dette stykke, offentliggøres til orientering på kontorets websted på alle Unionens officielle sprog.« [Ændring 136]

I stk. 8, første afsnit, tilføjes følgende litra e):

»e)	forbindelserne med EPPO.« [Ændring 137]

ca)	Stk. 9, første afsnit, affattes således: »Kommissionen hører Overvågningsudvalget, inden den træffer afgørelse om en disciplinærsag mod generaldirektøren eller ophæver dennes immunitet.« [Ændring 138]

14a)

Artikel 19 affattes således:

»Artikel 19

Evalueringsrapport og revision

Senest fem år efter den dato, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 120, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) 2017/1939, sender Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om anvendelsen og virkningerne af denne forordning, navnlig for så vidt angår effektiviteten af samarbejdet mellem kontoret og EPPO. Rapporten vedlægges en udtalelse fra Overvågningsudvalget.

Senest to år efter forelæggelsen af evalueringsrapporten i henhold til første afsnit forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til retsakt med henblik på at modernisere rammerne for kontoret, herunder yderligere eller mere detaljerede regler om oprettelsen af kontoret, dets funktioner eller de procedurer, der finder anvendelse på dets aktiviteter, navnlig med hensyn til dets samarbejde med EPPO, grænseoverskridende efterforskninger og efterforskninger i medlemsstater, der ikke deltager i EPPO.« [Ændring 139]

14b)

Som artikel 19a indsættes følgende:

»Artikel 19a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 17, stk. 8, tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra den … [datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af fireårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 17, stk. 8, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17, stk. 8, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.« [Ændring 140]

Artikel 2

1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2. Artikel 12c-12f, der er omhandlet i artikel 1, nr. 12), finder anvendelse fra den dato, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 120, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) 2017/1939.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i, den […].

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) EUT C 42 af 1.2.2019, s. 1.

(2) Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(4) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(6) COM(2017)0589. Rapporten blev ledsaget af et evalueringsarbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, SWD(2017)0332, og en udtalelse fra kontorets Overvågningsudvalg, udtalelse 2/2017.

(7) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(8) Artikel 129 vil blive indsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/XX (den nye finansforordning), som der er opnået politisk enighed om, og som forventes vedtaget i de kommende måneder.

(9) Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift (EUT L 268 af 12.10.2010, s. 1).

(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(11) Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1).

(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(13) EUT C ….

(14) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).

(16) Artikel 32a, stk. 3, vil blive indsat i direktiv (EU) 2015/849 ved Europa-Parlamentets og Rådets ændringsdirektiv (EU) 2018/XX, som der blev opnået politisk enighed om den 19. december 2017, og som forventes at blive vedtaget i de kommende måneder.

(17) Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift (EUT L 268 af 12.10.2010, s. 1).

(18) Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (EFT L 082 af 22.3.1997, s. 1).

(19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 (EUT L 181 af 29.6.2013, s. 15).

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/133

P8_TA(2019)0384

Etablering af instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (COM(2018)0474 — C8-0273/2018 — 2018/0258(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/33)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0474),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 33, artikel 114 og artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0273/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0460/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (2);

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 67.

(2) Denne holdning svarer til de ændringer, der blev vedtaget den 15. januar 2019 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0001).

P8_TC1-COD(2018)0258

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 33, 114 og 207,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

De 2 140 toldsteder (3), der findes ved Den Europæiske Unions ydre grænser, skal være tilstrækkelig rustet til at sikre driften af , at toldunionen fungerer på effektiv og virkningsfuld vis . Behovet for tilstrækkelig og ækvivalent toldkontrol er ikke blot stadig mere presserende som følge af toldmyndighedernes traditionelle funktion med opkrævning af indtægter, men også i stigende grad, fordi det af sikkerhedshensyn er nødvendigt at styrke kontrollen væsentligt med de varer, der føres ind i og ud af Unionen via de ydre grænser. Samtidig bør denne kontrol med varebevægelser på tværs af de ydre grænser dog ikke forringe, men snarere fremme lovlig handel med tredjelande i overensstemmelse med sikkerheds- og sikringshensynene . [Ændring 1]

(1a)

Toldunionen er en hjørnesten i Den Europæiske Union, som er en af de største handelsblokke i verden, og er af afgørende betydning for et velfungerende indre marked til gavn for både erhvervslivet og borgerne. Europa-Parlamentet gav i sin beslutning af 14. marts 2018 (4) udtryk for særlig bekymring over toldsvig, som har medført et betydeligt tab af indtægter for Unionens budget. Europa-Parlamentet gentog, at et stærkere og mere ambitiøst Europa kun kan opnås, hvis det udstyres med øgede finansielle midler, og opfordrede derfor til, at der løbende ydes støtte til eksisterende politikker, at der afsættes flere ressourcer til Unionens flagskibsprogrammer, og at yderligere ansvarsområder modsvares af supplerende finansielle midler. [Ændring 2]

(2)

Der er i øjeblikket en ubalance i medlemsstaternes udførelse af toldkontrol. Denne ubalance skyldes både de geografiske forskelle mellem medlemsstaterne og uligheder i deres respektive kapacitet og ressourcer samt mangel på harmoniseret og standardiseret toldkontrol . Medlemsstaternes mulighed for at reagere på udfordringer, der udspringer af de stadigt skiftende globale forretningsmodeller og forsyningskæder, afhænger ikke blot af det menneskelige aspekt, men også af adgangen til moderne og pålideligt toldkontroludstyr , som fungerer korrekt . Andre udfordringer såsom stigningen i e-handel, digitaliseringen af kontrol- og inspektionsprotokoller, modstandsdygtighed over for cyberangreb, sabotage, industrispionage og datamisbrug vil også øge behovet for mere velfungerende toldprocedurer. Tilvejebringelsen af ækvivalent toldkontroludstyr er derfor et vigtigt element i afhjælpningen af den eksisterende ubalance. Det vil gøre udførelsen af toldkontrol i medlemsstaterne mere ensartet, så det undgås, at varestrømmene omledes mod de svageste punkter. Alle varer, der indføres i Unionens toldområde, bør underkastes en grundig kontrol, således at toldsvindlere ikke anspores til opportunistisk valg af indførselshavn (»havne-shopping«). Det er med henblik på at sikre en højnelse af den samlede styrke og for at øge konvergensen i udførelsen af medlemsstaternes toldkontrol nødvendigt med en klar definition af og strategi i relation til de svageste punkter. [Ændring 3]

(3)

En række af medlemsstaterne har gentagne gange givet udtryk for behovet for finansiel støtte og anmodet om en indgående analyse af det nødvendige udstyr. I sine konklusioner af 23. marts 2017 om finansiering af toldvæsenet (5) opfordrede Rådet Kommissionen til at »evaluere muligheden for at finansiere behov for teknisk udstyr gennem fremtidige finansielle programmer fra Kommissionen« og at »forbedre koordineringen og (…) samarbejdet mellem toldmyndighederne og andre retshåndhævende myndigheder med henblik på finansiering«. [Ændring 4]

(4)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (6) skal toldkontrol både forstås som tilsyn med toldlovgivningen og anden lovgivning vedrørende indpassage, udpassage, transit, bevægelser, oplagring og særlige anvendelsesformål for så vidt angår varer, som forsendes mellem Unionens toldområde og lande eller områder uden for dette område, samt tilstedeværelse og bevægelser inden for Unionens toldområde af ikke-EU-varer og varer med særligt anvendelsesformål. En sådan anden lovgivning, der udstyrer toldmyndighederne med særlige kontrolopgaver, omfatter bestemmelser om beskatning, navnlig hvad angår punktafgifter og moms, om de eksterne aspekter af det indre marked, om den fælles handelspolitik og andre fælles EU-politikker med relevans for handel, om den generelle sikkerhed i forsyningskæden og om beskyttelsen af Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser.

(5)

Ved at støtte etableringen af et tilstrækkeligt og ækvivalent toldkontrolniveau ved Unionens ydre grænser er det muligt at maksimere fordelene ved toldunionen. En særlig EU-intervention for toldkontroludstyr, der har til formål at korrigere de nuværende ubalancer, vil desuden bidrage til den overordnede samhørighed mellem medlemsstaterne. I betragtning af de udfordringer, som verden står over for, navnlig det fortsatte behov for at beskytte Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser og samtidig fremme den lovlige samhandel, er adgangen til moderne og pålideligt kontroludstyr ved de ydre grænser en absolut nødvendighed.

(6)	Det er derfor hensigtsmæssigt at oprette et nyt instrument for finansiel støtte til toldkontroludstyr , der skal kunne sikre afsløring af illegale handelspraksisser såsom varemærkeforfalskning . Allerede eksisterende formler for finansiel støtte bør overvejes . [Ændring 5]

(7)

Da medlemsstaternes toldmyndigheder har påtaget sig et stigende antal ansvarsområder ved den ydre grænse, som ofte går ind på sikkerhedsområdet, er det nødvendigt at sikre ækvivalens i den måde, hvorpå grænsekontrollen og toldkontrollen ved de ydre grænser foretages, ved at ydre passende EU-støtte til medlemsstaterne. Det er lige så vigtigt at fremme et tværfagligt samarbejde, under samtidig hensyntagen til cybersikkerhed, for så vidt angår vare- og personkontrol ved Unionens grænser, blandt de nationale myndigheder i hver medlemsstat, der er ansvarlige for grænsekontrol eller for andre opgaver, som udføres ved grænsen. [Ændring 6]

(8)	Det er derfor nødvendigt at oprette en fond for integreret grænseforvaltning (»fonden«).

(9)	Som følge af de særlige forhold, der gør sig gældende for afsnit V i TEUF og de forskellige retsgrundlag, der finder anvendelse for så vidt angår politikkerne vedrørende de ydre grænser og toldkontrol, er det ikke retligt muligt at oprette fonden som et enkelt instrument.

(10)

Fonden bør derfor oprettes som en overordnet ramme for Unionens finansielle støtte på området grænseforvaltning, der omfatter instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr (»instrumentet«), som oprettes ved denne forordning, og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa, som oprettes ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… (7).

(11)

Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for instrumentet, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (8), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure. For at sikre budgetdisciplin bør betingelserne for, hvordan tilskuddene vil blive prioriteret, være klare, definerede og baseret på de behov, der er blevet indkredset for de opgaver, der udføres af toldstederne. [Ændring 7]

(12)	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) [2018/XXX] (9) (»finansforordningen«) finder anvendelse på dette instrument. Heri fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder regler for tilskud.

(13)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [2018/XXX] (10) fastsættes »toldprogrammet« for samarbejde på toldområdet med det formål at støtte toldunionen og toldmyndighederne. For at sikre sammenhæng mellem samarbejdsforanstaltninger og horisontal koordinering heraf er det hensigtsmæssigt at gennemføre alle foranstaltninger i henhold til en enkelt retsakt og et enkelt sæt regler. Derfor bør kun indkøb, vedligeholdelse og opgradering af det støtteberettigede toldkontroludstyr støttes under dette instrument, mens toldprogrammet for samarbejde på toldområdet bør støtte lignende foranstaltninger såsom samarbejdsforanstaltninger til vurdering af behov eller uddannelse i forbindelse med det pågældende udstyr.

(13a)

Toldkontroludstyr, der finansieres under dette instrument, bør opfylde optimale sikkerhedsstandarder, herunder cybersikkerheds-, miljø- og sundhedsstandarder. [Ændring 8]

(13b)

Data, som indsamles ved hjælp af toldkontroludstyr, der finansieres under dette instrument, bør kun kunne tilgås og behandles af myndighedernes behørigt bemyndigede personale og bør sikres forsvarligt mod uautoriseret adgang eller videregivelse. Medlemsstaterne bør have fuld kontrol over disse data. [Ændring 9]

(13c)

Toldkontroludstyr, der finansieres under dette instrument, bør bidrage til at yde optimal toldrisikostyring. [Ændring 10]

(13d)

Ved udskiftning af gammelt toldkontroludstyr ved hjælp af dette instrument bør medlemsstaterne være ansvarlige for miljøvenlig bortskaffelse af gammelt toldkontroludstyr. [Ændring 11]

(14)

Desuden bør instrumentet, hvis det er relevant, også støtte indkøb eller opgradering af toldkontroludstyr til afprøvning af nyt udstyr eller nye funktioner under driftsmæssige betingelser, inden medlemsstaterne begynder at foretage storstilede indkøb af det nye udstyr. Afprøvning under driftsmæssige betingelser bør navnlig følge op på resultaterne af forskning i toldkontroludstyr inden for rammerne af forordning (EU) [2018/XXX] (11).

(15)

Det meste toldkontroludstyr kan på samme måde eller tilfældigvis anvendes til kontrol af overholdelsen af anden lovgivning såsom bestemmelser om grænseforvaltning, visa eller politisamarbejde. Fonden for Integreret Grænseforvaltning er derfor udformet som to indbyrdes komplementære instrumenter med særskilte, men sammenhængende anvendelsesområder for så vidt angår køb af udstyr. På den ene side omfatter instrumentet for grænseforvaltning og visa, der oprettes ved forordning [2018/XXX] (12), ikke udstyr, der kan anvendes til både grænseforvaltning og toldkontrol. På den anden side vil der via instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr, der oprettes ved nærværende forordning, ikke blot blive ydet finansiel støtte til udstyr, hvis hovedformål er toldkontrol, men også til udstyr, som vil kunne anvendes til andre , relaterede formål såsom grænsekontrol , sikring og sikkerhed. Denne fordeling af rollerne vil fremme et tværfagligt samarbejde som en del af tilgangen for europæisk integreret grænseforvaltning som omhandlet i artikel 4, litra e), i forordning (EU) 2016/1624 (13), hvilket sætter toldmyndighederne og grænsemyndighederne i stand til at arbejde sammen og maksimere virkningerne af Unionens budget gennem deling af kontroludstyr og sikring af dette udstyrs interoperabilitet. For at sikre, at ethvert instrument eller al udstyr finansieret af fonden er i permanent forvaring hos det udpegede toldsted, der ejer udstyret, bør fælles deling og interoperabilitet mellem told- og grænsemyndigheder defineres som ikke-systematiske og uregelmæssige. [Ændring 12]

(16)

Uanset finansforordningen bør en foranstaltning kunne finansieres ved hjælp af flere EU-programmer eller -instrumenter for at muliggøre og, hvis det er relevant, støtte samarbejde og interoperabilitet på tværs af områder. I sådanne tilfælde må bidragene dog ikke dække de samme omkostninger i overensstemmelse med princippet om forbud mod dobbeltfinansiering, der er fastsat i finansforordningen. Hvis en medlemsstat allerede har fået tildelt eller har modtaget bidrag fra et andet EU-program eller støtte fra en EU-fond til køb af det samme udstyr, bør dette bidrag eller denne støtte anføres i ansøgningen. [Ændring 13]

(16a)

Kommissionen bør tilskynde til fælles indkøb og afprøvning af toldkontroludstyr mellem medlemsstaterne. [Ændring 14]

(17)

I betragtning af den hurtige udvikling af prioriteter, trusler og teknologier på toldområdet bør arbejdsprogrammer ikke strække sig over længere tid. Samtidig øger behovet for at fastlægge årlige arbejdsprogrammer den administrative byrde for både Kommissionen og medlemsstaterne, uden at det er nødvendigt for gennemførelsen af instrumentet. På denne baggrund bør arbejdsprogrammer i princippet dække mere end ét regnskabsår. Medlemsstaterne tilskyndes til med henblik på at værne om integriteten af Unionens strategiske interesser til foretage nøje overvejelser om cybersikkerhedsforhold og risikoen for potentiel lækage af følsomme data uden for Unionen, når nyt toldkontroludstyr sendes i udbud. [Ændring 15]

(18)	For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af arbejdsprogrammet under denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (14). [Ændring 16]

(19)

Selv om gennemførelse på centralt plan er afgørende for at opfylde den specifikke målsætning om at sikre ækvivalent toldkontrol, er der på grund af den tekniske karakter af dette instrument behov for forberedende arbejde på teknisk plan. Derfor bør gennemførelsen understøttes af individuelle behovsvurderinger, der er afhængige af national ekspertise og erfaringer, gennem inddragelsen af medlemsstaternes toldadministrationer. Disse behovsvurderinger bør være baseret på en klar metode, herunder et mindste antal skridt til at sikre indsamlingen af de nødvendige relevante oplysninger. [Ændring 17]

(20)

For at sikre regelmæssig overvågning og rapportering bør der etableres en passende ramme for overvågning af de resultater, der er opnået gennem instrumentet og foranstaltningerne herunder. Denne overvågning og rapportering bør baseres på kvantitative og kvalitative indikatorer, der måler virkningerne af instrumentets foranstaltninger. Medlemsstaterne bør drage omsorg for, at udbudsproceduren er klar og gennemskuelig. Rapporteringskravene bør indeholde visse detaljerede oplysninger om toldkontroludstyr og udbudsprocedurer , der ligger over en vis omkostningstærskel , samt dokumentation for udgifterne . [Ændring 18]

(21)

Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (15) er der behov for at evaluere dette instrument på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan, når det er hensigtsmæssigt, omfatte målbare indikatorer, som et grundlag for at vurdere virkningerne af instrumentet i marken.

(22)

For at kunne reagere hensigtsmæssigt på nye politiske prioriteter, trusler og teknologier bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår ændring af denne forordning med henblik på at opstille arbejdsprogrammer , ændring af toldkontrolformålene for foranstaltninger, der er støtteberettigede under instrumentet, og listen over indikatorer til måling af, hvorvidt de specifikke målsætninger er nået. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante og fuldstændig gennemsigtige høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. [Ændring 19]

(23)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (16), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 (17), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (18) og Rådets forordning (EU) 2017/1939 (19). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (20). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(24)

Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen, de regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering. Finansiering under dette instrument bør ske under overholdelse af principperne om gennemsigtighed, proportionalitet, ligebehandling og ikke-forskelsbehandling. [Ændring 20]

(25)

Finansieringstyper og gennemførelsesmetoder i medfør af denne forordning bør vælges på grundlag af, om de giver mulighed for at nå den specifikke målsætning for foranstaltningerne og give resultater, idet der navnlig tages hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser vedrørende anvendelsen af faste beløb, faste satser og enhedsomkostninger samt finansiering, der ikke er direkte knyttet til omkostningerne, som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1. En forbedring af gennemførelsen og kvaliteten af støtten bør være de styrende principper for opfyldelsen af instrumentets målsætninger, samtidig med at der sikres optimal udnyttelse af finansielle ressourcer. [Ændring 21]

(26)

Da målsætningen for denne forordning, nemlig at oprette et instrument til støtte for toldunionen og toldmyndighederne, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene som følge af indbyrdes objektive ubalancer på geografisk plan, men bedre kan opfyldes på EU-plan på grund af den niveau- og kvalitetsmæssigt ækvivalente toldkontrol, som en koordineret tilgang og central finansiering vil bidrage til at sikre, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

1. Ved denne forordning oprettes instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr (»instrumentet«) som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (»fonden«) med det formål at yde finansiel støtte til indkøb, vedligeholdelse og opgradering af toldkontroludstyr.

2. Ved denne forordning og forordning (EU) [2018/XXX] om instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa (21) oprettes Fonden for Integreret Grænseforvaltning.

3. Der fastsættes målsætninger for instrumentet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)	»toldmyndigheder«: de myndigheder, der er defineret i artikel 5, nr. 1, i forordning (EU) nr. 952/2013

2)	»toldkontrol«: de specifikke handlinger, der er defineret i artikel 5, nr. 3, i forordning (EU) nr. 952/2013

3)	»toldkontroludstyr«: udstyr, der primært er beregnet til udførelsen af toldkontrol

4)	»mobilt toldkontroludstyr«: ethvert transportmiddel, der ud over sin mobile kapacitet selv er beregnet til at være et stykke toldkontroludstyr, eller som er fuldt udstyret med toldkontroludstyr

»vedligeholdelse«: forebyggende, korrigerende og prædiktive interventioner, der omfatter operationelle og funktionelle kontroller, servicering, reparation og eftersyn, men ikke opgradering, og som er nødvendige for at holde eller bringe et stykke toldkontroludstyr i specificeret driftsklar stand, så dets levetid maksimeres

6)	»opgradering«: evolutive interventioner, der er nødvendige for at bringe et eksisterende stykke toldkontroludstyr fra forældet til avanceret specificeret driftsklar stand.

Artikel 3

Målsætninger for instrumentet

1. Som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning og med henblik på det langsigtede mål om, at alle toldmyndigheder i Unionen standardiseres, er instrumentets overordnede målsætning at støtte toldunionen og toldmyndighederne for at beskytte Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser for at fremme grænsesamarbejde mellem agenturer for så vidt angår kontrol af varer og personer , for at skabe sikkerhed internt i Unionen og for at beskytte Unionen mod unfair og ulovlig handel, samtidig med at det gøres lettere at udføre lovlige handelsaktiviteter. [Ændring 22]

2. Den specifikke målsætning for instrumentet er at bidrage til hensigtsmæssig og ækvivalent toldkontrol ved fuldstændigt gennemsigtige indkøb, vedligeholdelse og opgradering af relevant, højmoderne , sikkert, cyberrobust, ufarligt, miljøvenligt og pålideligt toldkontroludstyr. Et yderligere formål er at forbedre kvaliteten af toldkontrollen overalt i medlemsstaterne for at undgå, at varer med vilje søges indført ved svagere kontrolsteder i Unionen. [Ændring 23]

2a. Instrumentet skal bidrage til gennemførelsen af den europæiske integrerede grænseforvaltning ved at støtte samarbejde mellem agenturer og fælles deling af og interoperabilitet for nyt udstyr, der købes gennem instrumentet. [Ændring 24]

Artikel 4

Budget

1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af instrumentet for perioden 2021-2027 fastsættes til 1 149 175 000 EUR i 2018-priser ( 1 300 000 000 EUR i løbende priser). [Ændring 25]

2. Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan også omfatte legitime og verificerede udgifter til forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter samt til andre aktiviteter til forvaltning af instrumentet og evaluering af dets performance og opfyldelsen af dets målsætninger. Det kan desuden omfatte tilsvarende legitime og verificerede udgifter til undersøgelser, møder mellem eksperter, informations- og kommunikationstiltag, dataudveksling mellem de involverede medlemsstater for så vidt som de vedrører instrumentets specifikke målsætninger til støtte af den generelle målsætning , og udgifter i forbindelse med informationsteknologinet med henblik på behandling og udveksling af oplysninger, eksempelvis informationsteknologiværktøjer i virksomheder og anden teknisk og administrativ bistand, som er påkrævet i forbindelse med forvaltningen af instrumentet. [Ændring 26]

Artikel 5

Gennemførelse af og former for EU-finansiering

1. Instrumentet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen.

1a. Hvis den støttede foranstaltning indebærer indkøb eller opgradering af udstyr, etablerer Kommissionen passende sikkerheds- og beredskabsforanstaltninger til at sikre, at alt udstyr, der er indkøbt med støtte fra Unionens programmer og instrumenter, anvendes af de relevante toldmyndigheder i alle relevante tilfælde. [Ændring 27]

2. Instrumentet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særlig ved hjælp af tilskud.

3. Hvis den støttede foranstaltning indebærer indkøb eller opgradering af udstyr, etablerer Kommissionen en koordineringsmekanisme til sikring af effektiviteten af og interoperabiliteten mellem alt udstyr, der er indkøbt med støtte fra Unionens programmer og instrumenter , og som giver mulighed for høring og deltagelse af relevante EU-agenturer, navnlig Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning . I koordineringsmekanismen indgår deltagelse og høring af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning for at maksimere EU-merværdien inden for grænseforvaltning. [Ændring 28].

3a. Hvis den støttede foranstaltning indebærer indkøb eller opgradering af udstyr, etablerer Kommissionen passende sikkerheds- og beredskabsforanstaltninger til at sikre, at alt udstyr, der er indkøbt med støtte fra Unionens programmer og instrumenter, opfylder aftalte standarder for regelmæssig vedligeholdelse. [Ændring 29]

KAPITEL II

STØTTEBERETTIGELSE

Artikel 6

Støtteberettigede foranstaltninger

1. Foranstaltninger er kun berettigede til finansiering under dette instrument, hvis de lever op til følgende krav:

a)	gennemførelse af målsætningerne i artikel 3

støtte til indkøb, vedligeholdelse og opgradering af toldkontroludstyr med et eller flere af følgende toldkontrolformål:

1)	ikkeinvasiv inspektion

2)	påvisning af skjulte genstande på mennesker

3)	strålingsdetektion og nuklididentifikation

4)	laboratorieanalyse af prøver

5)	prøveudtagning og feltanalyse af prøver

6)	håndholdt søgning

Bilag 1 indeholder en vejledende liste over toldkontroludstyr, der kan anvendes til de toldkontrolformål, som er angivet i nr. 1)-6).

2. Uanset stk. 1 kan foranstaltninger i behørigt begrundede tilfælde også dække fuldt gennemsigtige indkøb, vedligeholdelse og opgradering af toldkontroludstyr til afprøvning af nyt udstyr eller nye funktioner under driftsmæssige betingelser. [Ændring 30]

3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 14 med henblik på at ændre de toldkontrolformål, der er fastsat i stk. 1, litra b), og bilag 1, hvis en sådan revision anses for nødvendig , for at holde sig ajour med den teknologiske udvikling, ændrede mønstre inden for smugling af varer og med nye, intelligente og innovative løsninger til toldkontrolformål . [Ændring 31]

4. Toldkontroludstyr, der finansieres under dette instrument, bør primært anvendes til toldkontrol, men kan anvendes til formål ud over toldkontrol, herunder til kontrol af personer til støtte for de nationale grænseforvaltningsmyndigheder og efterforskning , hvis det er nødvendigt for at opfylde instrumentets overordnede og specifikke målsætninger som fastsat i artikel 3 . [Ændring 32]

4a. Kommissionen tilskynder til fælles indkøb og afprøvning af toldkontroludstyr mellem medlemsstaterne. [Ændring 33]

Artikel 7

Støtteberettigede enheder

Uanset finansforordningens artikel 197 skal de støtteberettigede enheder være medlemsstaternes toldmyndigheder, såfremt de fremlægger de oplysninger, der kræves til behovsvurdering, jf. artikel 11, stk. 3.

Artikel 8

Medfinansieringssats

1. Instrumentet kan finansiere op til 80 % af de samlede støtteberettigede omkostninger ved en foranstaltning.

2. Finansiering ud over dette loft kan kun ydes i behørigt begrundede undtagelsestilfælde.

2a. Der kan ydes finansiering ud over dette loft i forbindelse med fælles indkøb og afprøvning af toldkontroludstyr mellem medlemsstaterne. [Ændring 34]

2b. De særlige tilfælde, der er omhandlet i stk. 2, kan omfatte indkøb af nyt toldkontroludstyr og overdragelse heraf til den europæiske grænse- og kystvagts pulje af teknisk udstyr. Godkendelse af tilføjelse af toldkontroludstyret til puljen af teknisk udstyr fastslås i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3. [Ændring 35]

Artikel 9

Støtteberettigede omkostninger

Følgende Alle omkostninger i forbindelse med de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 6, er ikke berettigede til finansiering i henhold til instrumentet , med undtagelse af : [Ændring 36]

a)	omkostninger i forbindelse med køb af jord

aa)	omkostninger i forbindelse med oplæring eller opgradering af færdigheder, der er nødvendige for at kunne bruge udstyret [Ændring 37]

b)	omkostninger i forbindelse med infrastruktur, f.eks. bygninger og udendørsfaciliteter, eller møbler

omkostninger i forbindelse med elektroniske systemer, undtagen software og softwareopdateringer , der er direkte nødvendig for at anvende toldkontroludstyret og med undtagelse af elektronisk software og programmering, som er nødvendig for at forbinde eksisterende software med toldmyndighedernes kontroludstyr [Ændring 38]

d)	omkostninger i forbindelse med netværk, f.eks. sikre og usikre kommunikationskanaler, eller abonnementer , med undtagelse af netværk eller abonnementer, som er direkte nødvendige for at bruge toldmyndighedernes kontroludstyr [Ændring 39]

e)	omkostninger i forbindelse med transportmidler, f.eks. køretøjer, luftfartøjer og skibe, undtagen mobilt toldkontroludstyr

f)	omkostninger i forbindelse med hjælpematerialer, herunder reference- og kalibreringsmaterialer, til toldkontroludstyr

g)	omkostninger vedrørende personlige værnemidler.

KAPITEL III

TILSKUD

Artikel 10

Tildeling, komplementaritet og kombineret finansiering

1. Tilskud under instrumentet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII.

2. I henhold til finansforordningens artikel 195, litra f), tildeles tilskud de støtteberettigede enheder omhandlet i artikel 7 uden indkaldelse af forslag.

3. Uanset finansforordningens artikel 191 kan en foranstaltning, der har modtaget et bidrag fra toldprogrammet for samarbejde på toldområdet, der oprettes ved forordning (EU) [2018/XXX] (22), eller fra et andet EU-program, også modtage et bidrag under instrumentet, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for hvert bidragende EU-program finder anvendelse på dets respektive bidrag til foranstaltningen. Den sammenlagte finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger til foranstaltningen, og støtte fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et pro rata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat.

KAPITEL IV

PROGRAMMERING, OVERVÅGNING OG EVALUERING

Artikel 11

Arbejdsprogram

1. Instrumentet gennemføres ved hjælp af de arbejdsprogrammer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 110, stk. 2.

2. Arbejdsprogrammerne vedtages af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter den undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 15. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 om ændring af bilag 2a for at opstille arbejdsprogrammer. [Ændring 40]

3. Udarbejdelsen af de i stk. 1 omhandlede arbejdsprogrammer understøttes af en individuel behovsvurdering, der mindst består af følgende: [Ændring 41]

a)	en fælles klassificering af grænseovergangssteder

b)	en udtømmende opgørelse over det disponible og funktionsdygtige toldkontroludstyr [Ændring 42]

c)	en fælles definition af en teknisk minimumsstandard og en optimal standard for toldkontroludstyr ved henvisning til kategorien af grænseovergangssteder [Ændring 43]

ca)	en vurdering af et optimalt niveau for toldkontroludstyr ved henvisning til kategorien af grænseovergangssteder og [Ændring 44]

d)	et detaljeret overslag over de finansielle behov afhængigt af toldtransaktionernes størrelse og den relative arbejdsbyrde . [Ændring 45]

Behovsvurderingen følger af foranstaltninger gennemført under Told 2020-programmet, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1294/2013 (23), eller under toldprogrammet for samarbejde på toldområdet, der oprettes ved forordning (EU) [2018/XXX] (24), og ajourføres regelmæssigt og mindst hvert 3. år.

Artikel 12

Overvågning og rapportering

1. Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende instrumentets udvikling hen imod opfyldelsen af de generelle og specifikke målsætninger i artikel 3, findes i bilag 2. I overensstemmelse med rapporteringskravene i henhold til artikel 38, stk. 3, litra e), nr. i), i finansforordningen forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet oplysninger om programmets resultatopnåelse. Rapporteringen om performance omfatter oplysninger om både fremskridt og mangler. [Ændring 46]

2. Indikatorer for rapportering om instrumentets udvikling hen imod opfyldelsen af de generelle og specifikke målsætninger i artikel 3, er opstillet i bilag 2. For at sikre en effektiv vurdering af instrumentets fremskridt med hensyn til at opfylde målsætningerne tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 14 med henblik på at ændre bilag 2 for om nødvendigt at gennemgå eller supplere indikatorerne og med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser vedrørende oprettelsen af en overvågnings- og evalueringsramme med henblik på at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet ajourførte kvalitative og kvantitative oplysninger om programmets resultatopnåelse . [Ændring 47]

3. Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af instrumentets gennemførelse og resultater er sammenlignelige og fuldstændige og indsamles effektivt, produktivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet pålidelige oplysninger om kvaliteten af de anvendte performancedata. [Ændring 48]

4. Rapporteringskravene i stk. 3 skal mindst omfatte, at følgende oplysninger årligt meddeles Kommissionen for hvert stykke toldkontroludstyr, der overstiger 10 000 EUR eksklusive skatter og afgifter:

a)	datoerne for ibrugtagning og nedlukning af toldkontroludstyret

b)	statistik om anvendelsen af toldkontroludstyret

c)	oplysninger om resultater som følge af anvendelsen af toldkontroludstyret

ca)	forekomst og tilstand fem år efter ibrugtagningen af udstyret, der er finansieret over Unionens budget [Ændring 49]

cb)	oplysninger om tilfælde af vedligeholdelse af toldkontroludstyret [Ændring 50]

cc)	oplysninger om udbudsproceduren [Ændring 51]

cd)	dokumentation for udgifterne [Ændring 52].

Artikel 13

Evaluering

1. Evalueringer af foranstaltninger, der finansieres inden for rammerne af instrumentet, og som er omhandlet i artikel 6, omhandler resultater, indvirkning og virkningskraft og gennemføres så betids, at det sikres, at de kan tages effektivt i brug i resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen. [Ændring 53]

2. Midtvejsevalueringen af instrumentet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om instrumentets gennemførelse, dog senest fire år tre år efter at gennemførelsen af instrumentet er påbegyndt. [Ændring 54]

Midtvejsevalueringen indeholder de resultater, der er nødvendige for at træffe afgørelse om en opfølgning af programmet efter 2027 og dets mål. [Ændring 55]

3. Ved afslutningen af instrumentets gennemførelse, dog senest fire år tre år efter udgangen af den periode, der er omhandlet i artikel 1, foretager Kommissionen en endelig evaluering af instrumentet. [Ændring 56]

4. Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget konklusionen på evalueringerne og sine bemærkninger hertil samt de opnåede erfaringer . [Ændring 57]

4a. Kommissionen vedlægger årlige delevalueringer til sin rapport »Beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser — Bekæmpelse af svig«. [Ændring 58]

KAPITEL V

UDØVELSE AF DE DELEGEREDE BEFØJELSER OG UDVALGSPROCEDURE

Artikel 14

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastsatte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 3, artikel 11, stk. 2, og artikel 12, stk. 2, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028. [Ændring 59]

3. Den i artikel 6, stk. 3, artikel 11, stk. 2, og artikel 12, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. [Ændring 60]

4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen sagkyndige, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 3, artikel 11, stk. 2, og artikel 12, stk. 2, træder i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 61]

Artikel 15

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af det toldprogramudvalg, der er omhandlet i artikel 18 i forordning (EU) [2018/XXX] (25).

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. [Ændring 62]

KAPITEL VI

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 16

Information, kommunikation og offentlig omtale

1. Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden , hvilket viser EU-merværdien og hjælper Kommissionen med at indsamle data med henblik på at øge den budgetmæssige gennemsigtighed . [Ændring 63]

2. Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag fremlægger med henblik på at sikre gennemsigtighed regelmæssigt oplysninger for offentligheden vedrørende instrumentet, dets foranstaltninger og resultater , herunder med henvisning til de arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 11 . De finansielle midler, der er afsat til instrumentet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 3. [Ændring 64]

Artikel 17

Overgangsbestemmelser

Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter i medfør af artikel 4, stk. 2, til forvaltning af foranstaltninger, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.

Artikel 18

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i …, den […].

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 67.

(2) Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019.

(3) Bilag til den årlige aktivitetsrapport for 2016 om toldunionens performance, der findes på: https://ec.europa.eu/info/publications/annual-activity-report-2016-taxation-and-customs-union_da.

(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0075: Den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020.

(5) https://www.consilium.europa.eu/media/22301/st09581en17-vf.pdf og http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-7586-2017-INIT/da/pdf.

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

(7) COM(2018)0473.

(8) Interinstitutionel aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1).

(9) COM(2016)0605.

(10) COM(2018)0442.

(11) COM(2018)0435.

(12) COM(2018)0473.

(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007 Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, og Rådets beslutning 2005/267/EF (EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1).

(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(15) Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(17) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(18) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(19) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(21) COM(2018)0473.

(22) COM(2018)0442.

(23) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1294/2013 af 11. december 2013 om fastlæggelse af et handlingsprogram for toldvæsenet i Den Europæiske Union for perioden 2014-2020 (Told 2020) og om ophævelse af beslutning nr. 624/2007/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 209).

(24) COM(2018)0442.

(25) COM(2018)0442.

BILAG 1

Vejledende liste over toldkontroludstyr vedrørende toldkontrolformål, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra b)

TOLDKONTROLFORMÅL	TOLDKONTROLUDSTYR
	KATEGORI	ANVENDELSE
Ikkeinvasiv inspektion	Røntgenscanner — høj energi	Containere, lastbiler, jernbanevogne og køretøjer
	Røntgenscanner — lav energi	Paller, kasser og pakker
		Passagerbagage
		Køretøjer
	Backscatter-røntgen	Containere
		Lastbiler
		Køretøjer
	Andet	System til automatisk nummerplade-/containergenkendelse
		Køretøjsvægte
		Gaffeltrucks og lignende mobilt toldkontroludstyr
Påvisning af skjulte genstande på mennesker (1)	Portal, der anvender baseret på anvendelse af backscatter-røntgen	Anvendes hovedsagelig i lufthavne til at påvise skjulte genstande på mennesker (narkotika, sprængstoffer, kontanter)
	Kropsscanner
	Millimeterbølgebaseret sikkerhedsscanner
Strålingsdetektion og nuklididentifikation	Radiologisk og nuklear detektion	Personlig strålingsmonitor/-detektor (PRM)
		Håndholdt strålingsdetektor
		Isotopidentifikationsanordning (RIID)
		Strålingsportalmonitor (RPM)
		Spektrometrisk portalmonitor til isotopidentifikation (SPM)
Laboratorieanalyse af prøver	Identifikation, kvantificering og verifikation af alle varer	Gas- og væskekromatografi (GC, LC, HPLC m.m.)
		Spektrometri og teknikker kombineret med spektrometri (IR, Raman, UV-VIS, fluorescens, GC-MS m.m.)
		Røntgenudstyr (XRF m.m.)
		NMR-spektrometrisk analyse og analyse af stabile isotoper
		Andet laboratorieudstyr (AAS, destillationsanalysator, DSC, elektroforese, mikroskop, LSC, røgmaskine m.m.)

[Ændring 65, 66, 67 og 68]

TOLDKONTROLFORMÅL	TOLDKONTROLUDSTYR
TOLDKONTROLFORMÅL	KATEGORI	ANVENDELSE
Prøveudtagning og feltanalyse af prøver	Spordetektion baseret på ionmobilitetsspektrometri (IMS)	Bærbart udstyr til screening af spor af specifikke materialer, der kan udgøre en trussel
	Spordetektion med hunde	Anvendes til en lang række risici på små og større genstande
	Prøveudtagning	Værktøj til at udtage prøver, stinkskab, handskerum
	Mobile laboratorier	Køretøj, der rummer alt det nødvendige udstyr til feltanalyse af prøver
	[Analyse af organiske materialer, metaller og legeringer] Håndholdte detektorer	Kemiske kolorimetriske test
		Raman-spektroskopi
		Infrarød spektroskopi
		Røntgenfluorescens
		Gasdetektorer til containere
Håndholdt søgning	Personligt håndværktøj	Lommeværktøj
		Værktøjskasse til mekanikere
		Teleskopspejl
	Udstyr	Endoskop
		Stationær eller håndholdt metaldetektor
		Kameraer til at kontrollere undersiden af køretøjer
		Ultralydsanordning
		Densitetsmåler
	Andet	Undervandssøgning

(1) Med forbehold af gældende retsforskrifter og andre henstillinger for så vidt angår sundhedsbeskyttelse og respekt for privatlivets fred.

BILAG 2

Indikatorer

Specifik målsætning: At bidrage til ækvivalent og hensigtsmæssig toldkontrol ved indkøb, vedligeholdelse og opgradering af relevant, højmoderne og pålideligt toldkontroludstyr

1. Udstyr til rådighed

a)	Toldkontroludstyr, der opfylder de aftalte standarder (efter type af udstyr), er til rådighed ved grænseovergangssteder for landtransport

b)	Toldkontroludstyr, der opfylder de aftalte standarder (efter type af udstyr), er til rådighed ved grænseovergangssteder for søtransport

c)	Toldkontroludstyr, der opfylder de aftalte standarder (efter type af udstyr), er til rådighed ved grænseovergangssteder for lufttransport

d)	Toldkontroludstyr, der opfylder de aftalte standarder (efter type af udstyr), er til rådighed ved grænseovergangssteder for posttransport

e)	Toldkontroludstyr, der opfylder de aftalte standarder (efter type af udstyr), er til rådighed ved grænseovergangssteder for jernbanetransport

1a. Sikkerhed og sikring

a)	Grad af overholdelse af sikkerhedsstandarder for toldkontroludstyr ved alle grænseovergangssteder, herunder cybersikkerhed

b)	Grad af overholdelse af sikringsstandarder for toldkontroludstyr ved alle grænseovergangssteder [Ændring 69]

1b. Sundhed og miljø

a)	Grad af overholdelse af sundhedsstandarder for toldkontroludstyr ved alle grænseovergangssteder

b)	Grad af overholdelse af miljøstandarder for toldkontroludstyr ved alle grænseovergangssteder [Ændring 70]

Bilag 2a

Arbejdsprogrammer [Ændring 71]

Bilag 2b

Ekstraordinære omstændigheder for overstigende finansiering [Ændring 72]

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/153

P8_TA(2019)0385

Fastlæggelse af toldprogrammet for samarbejde på toldområdet ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af toldprogrammet for samarbejde på toldområdet (COM(2018)0442 — C8-0261/2018 — 2018/0232(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/34)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0442),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 33, 114 og 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0261/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget (A8-0464/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (2);

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 45.

(2) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 15. januar 2019 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0008).

P8_TC1-COD(2018)0232

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om fastlæggelse af toldprogrammet for samarbejde på toldområdet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 33, 114 og 207,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Told 2020-programmet, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 1294/2013 (3), og de forudgående programmer har ydet et væsentligt bidrag til at fremme og styrke samarbejdet på toldområdet toldsamarbejdet . Mange aktiviteter på toldområdet toldaktiviteter er grænseoverskridende, involverer og påvirker alle 27 medlemsstater og kan derfor ikke gennemføres effektivt af de enkelte medlemsstater. Et EU-toldprogram EU-dækkende toldprogram , som gennemføres af Kommissionen, giver medlemsstaterne en EU-ramme ramme på EU-plan til at udvikle disse sådanne samarbejdsaktiviteter der med , som er mere omkostningseffektiv, end hvis hver enkelt medlemsstat skulle opstille egne samarbejdsrammer opstiller en individuel samarbejdsramme på bilateralt eller multilateralt grundlag plan. Toldprogrammet spiller også en afgørende rolle med hensyn til at beskytte Unionens og medlemsstaternes finansielle interesser ved at sikre en effektiv opkrævning af toldafgifter og dermed udgøre en vigtig indtægtskilde for Unionens og de nationale budgetter, bl.a. ved at fokusere på kapacitetsopbygning på it-området og øget samarbejde på toldområdet. Desuden er harmoniserede og standardiserede kontroller nødvendige for at kunne spore ulovlige grænseoverskridende strømme af varer og bekæmpe svig . Det er derfor hensigtsmæssigt og interessant af hensyn til effektivitet at sikre videreførelsen EU-finansieringen af Unionens finansiering på toldområdet ved at fastlægge et nyt program inden for samme område, toldprogrammet (programmet) . [Ændring 1]

(1a)

Toldunionen, der gennemføres af nationale toldmyndigheder, har i 50 år været en hjørnesten i Unionen, som er en af de største handelsblokke i verden. Toldunionen er et vigtigt eksempel på vellykket integration i Unionen og af afgørende betydning for et velfungerende indre marked til gavn for både erhvervslivet og borgerne. Europa-Parlamentet gav i sin beslutning af 14. marts 2018 om den næste flerårige finansielle ramme: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020 udtryk for særlig bekymring med hensyn til toldsvig. En stærkere og mere ambitiøs Union kan kun opnås, hvis den ydes med styrkede finansielle midler, løbende støtte til eksisterende politikker og øgede ressourcer. [Ændring 2]

(2)

Toldunionen har udviklet sig væsentligt i løbet af de seneste 50 år, og toldmyndighederne udfører nu med succes en lang række opgaver ved grænserne. De arbejder i fællesskab for at fremme etisk og retfærdig handel og mindske bureaukratiet og, indsamle indtægter til de nationale budgetter og EU-budgettet og beskytte offentligheden mod trusler med tilknytning til terrorisme, sundhed og miljø samt andre trusler. Med indførelsen af en fælles ramme (4) for risikoforvaltning i hele Unionen og toldkontrol kontrol af bevægelser af store kontantbeløb med henblik på bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme udgør tager toldmyndighederne spydspidsen en førende rolle i kampen mod terrorisme , organiseret kriminalitet og organiseret kriminalitet illoyal konkurrence . På grundlag af det brede omfattende mandat er toldmyndighederne nu reelt den førende myndighed med hensyn til kontrol af varer ved EU's Unionens ydre grænser. På I denne baggrund forbindelse bør programmet ikke kun omfatte toldsamarbejde, men også udvide sin støtte til toldmyndighedernes opgave som helhed i bredere forstand , som fastsat i artikel 3 i forordning (EU) nr. 952/2013, dvs. navnlig overvågning af Unionens internationale handel, gennemførelse af de eksterne aspekter af det indre marked, af den fælles handelspolitik og af andre fælles EU-politikker med relevans for indflydelse på handel samt og sikring af forsyningskæden. Retsgrundlaget vil for denne forordning bør derfor dække toldsamarbejde (artikel 33 i TEUF), det indre marked (artikel 114 i TEUF) og handelspolitik (artikel 207 i TEUF). [Ændring 3]

(3)

Ved Programmet bør som et generelt mål bistå medlemsstaterne og Kommissionen ved at skabe tilvejebringe en ramme for foranstaltninger, der har til formål at støtte toldunionen og toldmyndighederne bør programmet med det langsigtede mål , at alle toldadministrationer i Unionen arbejder så tæt sammen som muligt, bidrage til at beskytte EU's Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser, beskytte Unionen mod unfair og ulovlig handel handelspraksis og samtidig støtte lovlig erhvervsaktivitet, sørge for sikkerhed fremme lovlige erhvervsaktiviteter , garantere sikkerheden for Unionen og dens borgere indbyggere, og derved styrke forbrugerbeskyttelsen , og fremme lovlig handel, så virksomheder og borgere kan få gavn af det indre markeds og den globale handels verdenshandelens fulde potentiale. [Ændring 4]

(3a)

Da det er blevet klart, at nogle af de systemer, der er omhandlet i artikel 278 i EU-toldkodeksen, kun kan anvendes delvist inden den 31. december 2020, hvilket indebærer, at ikke-elektroniske systemer fortsat vil være i brug efter denne dato, og da der ikke er nogen lovgivningsmæssige ændringer, der forlænger denne frist, vil virksomheder og toldmyndigheder være ude af stand til at udføre deres opgaver og opfylde deres retlige forpligtelser for så vidt angår toldaktioner, og et af programmets primære specifikke mål bør være at bistå medlemsstaterne og Kommissionen med at oprette sådanne elektroniske systemer. [Ændring 5]

(3b)

Toldforvaltning og -kontrol er et dynamisk politikområde, der står over for nye udfordringer, der opstår som følge af konstant skiftende globale forretningsmodeller og forsyningskæder, samt ændrede forbrugsmønstre og digitalisering, såsom e-handel, herunder tingenes internet, dataanalyse, kunstig intelligens og blockchain-teknologi. Programmet bør støtte toldforvaltningen i sådanne situationer og gøre det muligt at anvende innovative løsninger. Disse udfordringer understreger yderligere behovet for at styrke samarbejdet mellem toldmyndighederne og behovet for en ensartet fortolkning og gennemførelse af toldlovgivningen. Når de offentlige finanser er under pres, øges omfanget af verdenshandelen, og svig og smugling giver anledning til stigende bekymring. Programmet bør bidrage til at tackle disse udfordringer. [Ændring 6]

(3c)

For at sikre den størst mulige effektivitet og undgå overlapninger bør Kommissionen koordinere gennemførelsen af programmet med tilknyttede EU-programmer og fonde. Dette omfatter navnlig Fiscalis-programmet, Unionens program for bekæmpelse af svig og programmet for det indre marked samt Fonden for Intern Sikkerhed og den integrerede grænseforvaltningsfond, støtteprogrammet for strukturreformer, programmet for det digitale Europa, Connecting Europe-faciliteten og Rådets afgørelse om Unionens ordning for egne indtægter samt gennemførelsesforordninger og -foranstaltninger. [Ændring 7]

(3d)

For så vidt angår Det Forenede Kongeriges mulige udtræden af Unionen er der i finansieringsrammen for dette program ikke taget hensyn til de omkostninger, der er forbundet med undertegnelsen af udtrædelsesaftalen, og det fremtidige forhold mellem Unionen og Det Forenede Kongerige. Undertegnelsen af aftalen, Det Forenede Kongeriges udtræden af alle eksisterende toldsystemer og alt eksisterende samarbejde samt udløbet af dets retlige forpligtelser på dette område risikerer at medføre yderligere omkostninger, som ikke kan anslås nøjagtigt på tidspunktet for udarbejdelsen af dette program. Kommissionen bør derfor overveje at afsætte tilstrækkelige midler til at forberede sig på disse potentielle omkostninger. Disse omkostninger bør imidlertid ikke dækkes over programmets bevillingsramme, da det budget, der er planlagt i programmet, kun vil være tilstrækkeligt til at dække de omkostninger, der realistisk set kunne forudses på tidspunktet for programmets oprettelse. [Ændring 8]

(4)

Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for programmet, som skal udgøre det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (5).

(5)

Med henblik på at støtte tredjelandes tiltrædelses- og associeringsproces bør såvel tiltrædelseslande og kandidatlande som potentielle kandidater kandidat- og partnerlande i den europæiske naboskabspolitik kunne deltage i programmet, forudsat at visse alle betingelser er opfyldt. Andre tredjelande vil også kunne deltage i programmet i henhold til betingelserne i de særlige aftaler, der er indgået mellem Unionen og de pågældende tredjelande, og som dækker om deres deltagelse i Unionens programmer , hvis denne deltagelse er af interesse for Unionen, og hvis den har en positiv indvirkning på det indre marked uden at påvirke forbrugerbeskyttelsen . [Ændring 9]

(6)

Programmet bør være dækket af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/XXX 1046 (6) (i det følgende benævnt »finansforordningen«) finder anvendelse på dette program. Heri fastsættes der. Finansforordningen fastsætter regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud og godtgørelse af eksterne eksperter. [Ændring 10]

(7)

De foranstaltninger, der er blevet anvendt under Told 2020-programmet, og som har vist sig at være passende og, bør derfor bibeholdes , mens andre, som har vist sig at være utilstrækkelige, bør bringes til ophør . For at skabe større enkelhed og fleksibilitet i gennemførelsen af programmet og i højere grad opfylde dets målsætninger bør foranstaltningerne kun fastlægges i form af overordnede kategorier med en liste over illustrative eksempler på konkrete aktiviteter. For yderligere at forbedre kapaciteten til at skabe resultater inden for de vigtigste prioriteter på toldområdet vil toldprogrammet programmet gennem samarbejde og kapacitetsopbygning også kunne fremme og støtte udbredelsen af innovation og dennes indflydelse. [Ændring 11]

(8)

I forordning [2018/XXX] fastsættes som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning et instrument for toldkontroludstyr (7). For at bevare sammenhængen og den horisontale samordning af alle samarbejdsforanstaltninger vedrørende told og toldkontroludstyr er det hensigtsmæssigt at gennemføre dem alle på grundlag af én enkelt retsakt og ét enkelt regelsæt i , hvor denne retsakt og dette regelsæt har form af denne forordning. Instrumentet for toldkontroludstyr skal derfor kun støtte indkøb, vedligeholdelse og opgradering af det støtteberettigede udstyr, hvorimod dette program skal støtte alle andre tilknyttede foranstaltninger såsom samarbejdsforanstaltninger i forbindelse med vurderingen af behovet for udstyr eller eventuelt uddannelse i relation til det indkøbte udstyr. [Ændring 12]

(9)

Udveksling af oplysninger på toldområdet og relaterede oplysninger er afgørende for at toldmyndighederne kan fungere ordentligt, og de når langt ud over omfanget af den udveksling af oplysninger, som finder sted inden for rammerne af toldunionen. Tilpasninger eller udvidelser af europæiske elektroniske systemer til tredjelande uden tilknytning til programmet og internationale organisationer kan være af interesse for Unionen eller medlemsstaterne. Derfor bør tilpasninger og udvidelser af europæiske elektroniske systemer til samarbejde med tredjelande og internationale organisationer udgøre en støtteberettiget omkostning i henhold til programmet, hvis det er behørigt begrundet af en sådan interesse.

(10)

I betragtning af globaliseringens betydning bør programmet fortsat give mulighed for at inddrage eksterne eksperter, jf. artikel 238 i finansforordningen. Disse eksterne eksperter bør hovedsageligt være repræsentanter for offentlige myndigheder, herunder fra ikkeassocierede tredjelande, samt akademikere og repræsentanter for internationale organisationer, økonomiske aktører eller civilsamfundet. [Ændring 13]

(11)

I overensstemmelse med Kommissionens forpligtelse til sammenhængende og forenklede finansieringsprogrammer, som fremgår af dens meddelelse af 19. oktober 2010 med titlen »Gennemgang af EU's budget« (8), bør ressourcerne anvendes sammen med andre EU-støtteinstrumenter, hvis de planlagte foranstaltninger i henhold til programmet forfølger mål, som er fælles for forskellige finansieringsinstrumenter , idet der tages hensyn til, at beløbet, der er afsat til programmet, er beregnet uden hensyntagen til, at der kan være uforudsete udgifter , dog med undtagelse af dobbeltfinansiering. Foranstaltninger i henhold til programmet bør sikre en sammenhængende anvendelse af Unionens ressourcer til støtte for toldunionen og toldmyndighederne. [Ændring 14]

(11a)

De indkøb af software, der er nødvendig for at gennemføre kontrol ved de ydre grænser, bør være støtteberettiget under programmet. Desuden bør indkøb af software, der kan anvendes i alle medlemsstater, fremmes for at lette udvekslingen af data. [Ændring 15]

(12)

Foranstaltninger til opbygning af IT-kapacitet vil optage størstedelen en større del af programmets budget. De særlige bestemmelser bør omfatte en beskrivelse af henholdsvis de fælles og nationale komponenter i de europæiske elektroniske systemer. Desuden bør anvendelsesområdet for foranstaltningerne og Kommissionens og medlemsstaternes ansvar tydeligt defineres. For at sikre sammenhæng og koordinering af it-kapacitetsopbygningsaktioner bør programmet fastsætte, at Kommissionen skal udarbejde og ajourføre en flerårig strategisk toldplan (»MASP-C«) med det formål at skabe et elektronisk miljø, der sikrer sammenhæng og interoperabilitet mellem Unionens toldsystemer. [Ændring 16]

(13)

I Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 70/2008/EF (9) anmodes Kommissionen om at udarbejde en flerårig strategisk plan for toldområdet med henblik på skabelsen af et sammenhængende og interoperabelt elektronisk toldmiljø til Unionen. Udvikling og drift af de elektroniske toldsystemer i den flerårige strategiske plan finansieres hovedsagligt af programmet. For at sikre sammenhæng og samordning mellem programmet og den flerårige strategiske plan bør de relevante bestemmelser fra beslutningen inkluderes i denne forordning. Da alle relevante bestemmelser i afgørelse nr. 70/2008/EF nu er overtaget af enten forordning (EU) nr. 952/2013 eller af nærværende forordning, bør afgørelse 70/2008/EF ophæves.

(14)

Denne forordning Kommissionen bør gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer vedtage arbejdsprogrammer med henblik på denne forordning . I betragtning af den mellem- til langsigtede karakter af de målsætninger, der forfølges, og på grundlag af de erfaringer, der gøres over tid, skal arbejdsprogrammerne kunne dække flere år. Overgangen fra årlige til flerårige arbejdsprogrammer vil mindske den administrative byrde for både Kommissionen og medlemsstaterne. [Ændring 62]

(14a)

På linje med resultaterne fra de to særberetninger, der for nylig er vedtaget af Revisionsretten vedrørende told, nemlig særberetning nr. 19/2017 af 5. december 2017 med titlen »Importprocedurer: Mangler i lovgrundlaget og en ineffektiv gennemførelse påvirker EU's finansielle interesser« og særberetning nr. 26/2018 af 10. oktober 2018 med titlen »A series of delays in Customs IT systems: what went wrong?« (En række forsinkelser i IT-systemerne på toldområdet: Hvad gik der galt?) bør de foranstaltninger, der gennemføres som led i toldprogrammet for samarbejde på toldområdet tage sigte på at afhjælpe de påpegede mangler. [Ændring 17]

(14b)

Europa-Parlamentet vedtog den 4. oktober 2018 en beslutning om bekæmpelse af toldsvig og beskyttelse af Unionens egne indtægter. Konklusionerne i denne beslutning bør tages i betragtning i forbindelse med de foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af programmet. [Ændring 18]

(15)	For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (10). [Ændring 63]

(16)

Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (11) er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, som kan tjene som grundlag for evaluering af programmets praktiske virkninger.

(17)

For at kunne reagere hensigtsmæssigt på ændringer i de politiske prioriteter bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændring af listen over indikatorer til måling af, hvorvidt de programmets specifikke målsætninger er nået , for så vidt angår udarbejdelse og ajourføring af den flerårige strategiplan for toldområdet og for så vidt angår fastlæggelsen af de flerårige arbejdsprogrammer . Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (12). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. [Ændring 64]

(18)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (13), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 (14), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (15) og Rådets forordning (EU) 2017/1939 (16). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (17). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(19)

Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen, de regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generelle mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelse heraf er en væsentlig forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(20)

Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra deres evne til at opfylde foranstaltningernes aktionernes specifikke målsætninger og levere de bedste resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger som omhandlet i artikel 125, stk. 1, i finansforordningen. Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan. [Ændring 19]

(21)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(22)	Denne forordning erstatter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1294/2013, som derfor bør ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

1. Ved denne forordning fastlægges toldprogrammet for samarbejde inden for told (»program«).

2. Heri fastsættes programmets mål, budgettet for perioden 2021-2027, de forskellige former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1.	»toldmyndigheder«: de myndigheder, som er defineret i artikel 5, nr. 1, i forordning (EU) nr. 952/2013

2.	»europæiske elektroniske systemer«: de elektroniske systemer, der er nødvendige for toldunionen og for udførelsen af toldmyndighedernes opgaver

3.	»tredjeland«: et land, der ikke er en EU-medlemsstat.

Artikel 3

Programmets målsætninger

1. Programmets overordnede formål er Med henblik på at understøtte toldunionen og toldmyndighederne nå det langsigtede mål, at alle toldadministrationer i beskyttelsen af Unionens Unionen arbejder så tæt sammen som muligt, og for at garantere medlemsstaternes finansielle sikkerhed og økonomiske interesser, sikre sikkerhed beskytte Unionen mod svig , unfair og ulovlig handelspraksis og tryghed i Unionen samtidig fremme lovlige forretningsaktiviteter og beskytte Unionen fra urimelig et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, er programmets overordnede mål at understøtte toldunionen og ulovlig handel toldmyndighederne i beskyttelsen af Unionens og samtidig fremme lovlig erhvervsaktivitet medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser . [Ændring 20]

2. Programmet har navnlig til formål at understøtte udarbejdelse og ensartet gennemførelse af toldlovgivning og -politik samt toldsamarbejde og opbygning af administrativ kapacitet, herunder menneskelige kompetencer og udvikling og drift at europæiske elektroniske systemer. følgende specifikke målsætninger:

1)	at understøtte udarbejdelse og ensartet gennemførelse af toldlovgivning og -politik samt toldsamarbejde

2)	at bistå med it-kapacitetsopbygning, der består i at udvikle, vedligeholde og drive de elektroniske systemer, der er omhandlet i artikel 278 i EU-toldkodeksen, og muliggøre en gnidningsløs overgang til et papirløst miljø og papirløs handel i overensstemmelse med artikel 12 i denne forordning

3)	at finansiere fælles aktioner, som består af samarbejdsmekanismer, der sætter embedsmændene i stand til at udføre fælles operationelle aktiviteter under deres centrale ansvarsområder, udveksle erfaringer fra toldområdet og deltage i bestræbelserne på at gennemføre toldpolitikken

4)	at styrke de menneskelige kompetencer, støtte toldembedsmænds faglige kompetencer og sætte dem i stand til at varetage deres opgaver på et ensartet grundlag

5)	at støtte innovation på det toldpolitiske område. [Ændring 21]

2a. Programmet skal være i overensstemmelse med og udnytte enhver synergi med andre EU-handlingsprogrammer og fonde med lignende målsætninger på beslægtede områder. [Ændring 22]

2b. Gennemførelsen af dette program bør ske under overholdelse af principperne om gennemsigtighed, proportionalitet, ligebehandling og ikke-forskelsbehandling. [Ændring 23]

2c. Programmet støtter også løbende evaluering og overvågning af samarbejdet mellem toldmyndighederne med henblik på at identificere svagheder og mulige forbedringer. [Ændring 24]

Artikel 4

Budget

1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 842 844 000 EUR i 2018-priser ( 950 000 000 EUR i løbende priser). [Ændring 25]

2. Det Når det er nødvendigt og behørig begrundet kan det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan også dække udgifter til forberedelse, overvågning, kontrol, revision, evaluering og andre aktiviteter til forvaltning af programmet og evaluering af resultaterne og af , om programmets mål opfyldes. Det kan desuden omfatte udgifter til undersøgelser, møder mellem eksperter og informations- og kommunikationsforanstaltninger kommunikationstiltag fra Kommissionens side til medlemsstaterne og de økonomiske aktører, for så vidt som de vedrører målene for programmet, samt udgifter i forbindelse med informationsteknologinet med henblik på behandling og udveksling af oplysninger, eksempelvis informationsteknologiværktøjer i virksomheder og anden teknisk og administrativ bistand, som er påkrævet i forbindelse med forvaltningen af programmet, for så vidt som de vedrører opfyldelsen af målene for programmet. [Ændring 26]

2a. Programmet anvendes ikke til at dække omkostninger i forbindelse med Det Forenede Kongeriges potentielle udtræden af Unionen. Kommissionen forbeholder sig ret til på egne vurderingsressourcer at dække omkostningerne i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtrædelse af alle EU-toldsystemer og -toldsamarbejde og bortfald af sine retlige forpligtelser på dette område.

Inden Kommissionen afsætter disse midler, foretager den et skøn over de potentielle omkostninger og underretter Europa-Parlamentet, når de data, der er relevante for det pågældende skøn, foreligger. [Ændring 27]

Artikel 5

Tredjelande, der er associeret til programmet

Programmet er åbent for følgende tredjelande:

tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidater i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande

lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande, forudsat at disse lande i tilstrækkelig grad har tilnærmet den relevante lovgivning og de relevante administrative metoder til de i Unionen gældende

andre tredjelande i overensstemmelse med henhold til de betingelser, der er fastsat i en konkret aftale om tredjelandets et tredjelands deltagelse i EU-programmer, forudsat at der i aftalen: [Ændring 28]

—	sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag fra og fordele for det tredjeland, som deltager i EU-programmerne

—

fastsættes betingelser for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel [21, stk. 5,] i forordning [2018/XXX] [den nye finansforordning] [Ændring 29]

—	ikke indrømmes tredjelandet beslutningskompetence over programmet

—	fastsættes garantier vedrørende Unionens ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.

Artikel 6

Gennemførelse og former for EU-finansiering

1. Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen.

2. Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særlig tilskud, priser, udbud og godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter afholdt af eksterne eksperter.

KAPITEL II

STØTTEBERETTIGELSE

Artikel 7

Støtteberettigede foranstaltninger

1. Der kan kun ydes finansiering til foranstaltninger, som gennemfører de i artikel 3 omhandlede mål.

2. Der kan også inden for programmet ydes finansiering til foranstaltninger, der supplerer eller understøtter foranstaltninger i forbindelse med gennemførelsen af målene, jf. artikel 3 i forordning (EU) [2018/XXX] [CCE instrument] , og/eller som supplerer eller støtter foranstaltninger til gennemførelse af de mål, der er omhandlet i artikel 2 i forordning (EU) [2018/XXX] [programmet for bekæmpelse af svig] . [Ændring 30]

3. Foranstaltninger som omhandlet i stk. 1 og 2 omfatter bl.a. følgende:

a)	møder og lignende ad hoc-arrangementer

b)	projektbaseret struktureret samarbejde , såsom en gruppe medlemsstaters samarbejde om IT-udvikling [Ændring 31]

c)	foranstaltninger i forbindelse med opbygning af IT-kapacitet, navnlig udvikling og drift af europæiske elektroniske systemer

d)	foranstaltninger i forbindelse med opbygning af menneskelige kompetencer og menneskelig kapacitet , herunder uddannelse og udveksling af bedste praksis [Ændring 32]

støtte og andre foranstaltninger, herunder:

1)	undersøgelser

2)	innovationsaktiviteter, særlig konceptbeviser, pilotprojekter og prototypeinitiativer

3)	fælles udviklede kommunikationsforanstaltninger

3a)	overvågningsaktiviteter [Ændring 33]

4)	ethvert andet foranstaltninger, der er fastsat i de i artikel 13 omhandlede arbejdsprogrammer, og som er nødvendige for at opfylde eller støtte målene i artikel 3.

De mulige former for foranstaltninger, jf. litra a), b) og d), findes i en ikkeudtømmende liste i bilag 1.

4. Foranstaltninger, der omfatter udvikling , indførelse, vedligeholdelse og drift af tilpasninger eller udvidelser af de fælles komponenter i de europæiske elektroniske systemer for samarbejde med tredjelande, der ikke er associeret til programmet eller internationale organisationer, er berettiget til finansiering, hvis de er i Unionens interesse. Kommissionen træffer de nødvendige administrative foranstaltninger, der gør det muligt for de tredjeparter, som tiltagene vedrører, at yde finansielle bidrag. [Ændring 34]

5. Såfremt en foranstaltning til opbygning af It-kapacitet, jf. stk. 3, litra c), vedrører udvikling og drift af et europæisk elektronisk system, er kun udgifterne i forbindelse med de ansvarsområder, som i henhold til artikel 11, stk. 2, er overdraget til Kommissionen, berettiget til finansiering under programmet. Medlemsstaterne afholder alle udgifter i forbindelse med de ansvarsområder, som i henhold til artikel 11, stk. 3, er overdraget til dem.

Artikel 8

Eksterne eksperter

1. Når det gavner gennemførelsen af foranstaltningerne til gennemførelse af målene i artikel 3, kan repræsentanter for offentlige myndigheder, herunder fra tredjelande, der ikke er associeret til programmet i henhold til artikel 5, akademikere og repræsentanter for internationale eller andre relevante organisationer, for erhvervsdrivende og organisationer, der repræsenterer erhvervsdrivende og for civilsamfundet deltage i foranstaltningerne under programmet som eksterne eksperter. [Ændring 35]

2. Udgifter afholdt af de eksterne eksperter, der er omhandlet i stk. 1 er berettiget til godtgørelse under programmet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 238 i finansforordningen.

3. De eksterne Eksterne eksperter udvælges af Kommissionen på baggrund af deres færdigheder kompetence , erfaring inden for denne forordnings anvendelsesområde og viden med relevans for de deres relevante viden om aktuelle specifikke foranstaltninger, hvorved potentielle interessekonflikter undgås. Udvælgelsen skal være afbalanceret mellem repræsentanter for erhvervslivet og andre eksperter fra civilsamfundet og tage hensyn til princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder. Listen over eksterne eksperter ajourføres og offentliggøres regelmæssigt. [Ændring 36]

KAPITEL III

TILSKUD

Artikel 9

Tildeling, komplementaritet og kombineret finansiering

1. Tilskud under programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII og navnlig med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, gennemsigtighed, proportionalitet, ikkeforskelsbehandling og ligebehandling . [Ændring 37]

2. En foranstaltning, som har modtaget et bidrag under et andet EU-program, må også modtage et bidrag fra programmet, forudsat at bidraget ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for hvert bidragende EU-program skal gælde for dets respektive bidrag til foranstaltningen. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved foranstaltningen, og støtte fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et pro rata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat.

3. I henhold til artikel 198, litra f), i finansforordningen tildeles tilskuddene uden indkaldelse af forslag, såfremt de støtteberettigede enheder er toldmyndigheder i medlemsstaterne og tredjelande, der er associeret til programmet, jf. artikel 5 i nærværende forordning, forudsat at betingelserne i denne artikel er opfyldt.

Artikel 10

Samfinansieringssats

1. Uanset artikel 190 i finansforordningen kan programmet finansiere op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger ved en foranstaltning afhængig af dens relevans og vurderede indvirkning . [Ændring 38]

2. Den gældende medfinansieringssats fastlægges i de flerårlige arbejdsprogrammer omhandlet i artikel 13, når foranstaltninger gør det nødvendigt med tildeling af tilskud.

KAPITEL IV

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR TILTAG TIL OPBYGNING AF IT-KAPACITET

Artikel 11

Ansvarsområder

1. Kommissionen og medlemsstaterne sikrer i fællesskab udviklingen og driften, herunder udformning, specifikationer, overensstemmelsesafprøvning, anvendelse, vedligeholdelse, videreudvikling, sikkerhed, kvalitetssikring og kvalitetskontrol, af de europæiske elektroniske systemer, som er opført på listen i den flerårige strategiske plan for toldområdet, jf. artikel 12 , herunder deres udformning, specifikationer, overensstemmelsesafprøvning, anvendelse, vedligeholdelse, videreudvikling, modernisering, sikkerhed, kvalitetssikring og kvalitetskontrol . [Ændring 39]

2. Kommissionen varetager navnlig følgende opgaver:

a)	udviklingen og driften af fælles komponenter som fastsat i den flerårige strategiske plan for toldområdet, jf. artikel 12

b)	den overordnede samordning af udviklingen og driften af europæiske elektroniske systemer med henblik på at sikre, at de er funktionsdygtige, er modstandsdygtige over for cyberangreb, kan sammenkobles og hele tiden forbedres, samt at de gennemføres samtidig [Ændring 40]

c)	samordningen af europæiske elektroniske systemer på EU-plan med henblik på fremme og indførelse af dem på nationalt plan

d)	samordningen af udviklingen og driften af europæiske elektroniske systemer hvad angår deres interaktion med tredjeparter, undtagen foranstaltninger til opfyldelse af nationale krav

e)	samordningen af europæiske elektroniske systemer med andre relevante foranstaltninger med tilknytning til e-forvaltning på EU-plan

ea)	en effektiv og hurtig kommunikation med og mellem medlemsstaterne med henblik på at strømline forvaltningen af de europæiske elektroniske systemer [Ændring 41]

eb)	en rettidig og gennemsigtig kommunikation med interessenter, der beskæftiger sig med gennemførelse af IT-systemer på EU-plan og i medlemsstaterne, navnlig om forsinkelser i gennemførelsen og anvendelsen af Unionens og nationale komponenter . [Ændring 42]

3. Medlemsstaterne varetager navnlig følgende opgaver:

a)	udviklingen og driften af nationale komponenter som fastsat i den flerårige strategiske plan for toldområdet, jf. artikel 12

b)	samordningen af udviklingen og driften af de nationale komponenter i de europæiske elektroniske systemer på nationalt plan

c)	samordningen af europæiske elektroniske systemer med andre relevante foranstaltninger med tilknytning til e-forvaltning på nationalt plan

d)	den løbende underretning af Kommissionen med regelmæssige oplysninger om de foranstaltninger, som de har truffet for at sætte deres respektive de relevante myndigheder eller erhvervsdrivende i stand til at gøre fuld og effektiv brug af de europæiske elektroniske systemer [Ændring 43]

e)	indførelsen af europæiske elektroniske systemer på nationalt plan.

Artikel 12

Flerårig strategisk plan for toldområdet

1. Kommissionen udarbejder vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge og ajourfører ajourføre en flerårig strategisk plan for toldområdet og opstiller en liste over alle de opgaver, der er relevante for udviklingen og driften af europæiske elektroniske systemer og klassificerer hvert enkelt system eller del heraf af et system som: [Ændring 65]

a)	en fælles komponent: en komponent i de på EU-plan udviklede europæiske elektroniske systemer, som er tilgængelig for alle medlemsstater eller som Kommissionen af effektivitets-, sikkerheds- , rationaliserings- og rationaliseringshensyn pålidelighedshensyn har identificeret som fælles [Ændring 45]

en national komponent: en komponent i de på nationalt plan udviklede europæiske elektroniske systemer, som er tilgængelig i den medlemsstat, der udviklede en sådan komponent eller bidrog til en fælles udvikling af den , som f.eks. i et projekt til IT-udvikling i et samarbejde mellem en gruppe af medlemsstater [Ændring 46]

c)	eller en kombination af begge.

2. Den flerårige strategiske plan for toldområdet skal også omfatte innovations- og pilotforanstaltninger samt de understøttende metodologier og redskaber, der er knyttet til de europæiske elektroniske systemer.

3. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om færdiggørelsen af hver af de opgaver, som de har fået overdraget som led i den flerårige strategiske plan for toldområdet, jf. stk. 1. De aflægger også regelmæssigt rapport til Kommissionen om fremskridt i forbindelse med deres opgaver , og hvor det er relevant, om forventede forsinkelser i gennemførelsen . [Ændring 47]

4. Senest den 31. marts hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissionen årlige statusrapporter vedrørende gennemførelsen af den i stk. 1 omhandlede flerårige strategiske plan for toldområdet, der dækker perioden fra den 1. januar til den 31. december i det foregående år. Disse årlige rapporter udarbejdes i et forud fastsat format.

5. Senest den 31. oktober hvert år udarbejder og offentliggør Kommissionen på grundlag af de i stk. 4 omhandlede årlige rapporter en samlet rapport med en vurdering af de fremskridt, som medlemsstaterne og Kommissionen har gjort med hensyn til gennemførelsen af den i stk. 1 omhandlede plan , herunder oplysninger om nødvendige tilpasninger til eller forsinkelser af planen . [Ændring 48]

KAPITEL V

PROGRAMMERING, OVERVÅGNING, EVALUERING OG KONTROL

Artikel 13

Arbejdsprogram

1. Programmet gennemføres ved hjælp af flerårige arbejdsprogrammer, jf. artikel 108 i finansforordningen. Flerårige arbejdsprogrammer, jf. finansforordningens artikel 110, vedtages med henblik på programmet. Arbejdsprogrammerne skal navnlig fastlægge de mål, der skal forfølges, de forventede resultater , gennemførelsesmetoden og finansieringsplanens samlede beløb . De skal endvidere indeholde en detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, der skal finansieres, en angivelse af det beløb, der afsættes til hver enkelt foranstaltning, og en vejledende tidsplan for gennemførelsen. [Ændring 66]

2. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17 med henblik på at supplere denne forordning gennem fastlæggelse af de flerårige arbejdsprogrammer vedtages af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 18, stk. 2.". [Ændring 67]

2a. Det flerårige arbejdsprogram skal bygge på erfaringerne fra tidligere programmer. [Ændring 51]

Artikel 14

Overvågning og rapportering

1. Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende programmets udvikling hen imod opfyldelsen af de specifikke målsætninger, jf. artikel 3, findes i bilag 2. I overensstemmelse med rapporteringskravene i henhold til artikel 41 , stk. 3, litra h), i finansforordningen forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet oplysninger om programmets resultatopnåelse . Rapportering om resultatopnåelse skal omfatte oplysninger om både fremskridt og mangler . [Ændring 52]

2. Indikatorer for rapportering om programmets resultatopnåelse hen imod opfyldelsen af de specifikke målsætninger, jf. artikel 3, findes i bilag 2. For at sikre en effektiv vurdering af programmets udvikling hen imod opfyldelsen af dets mål har Kommissionen i henhold til artikel 17 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at ændre bilag 2 med henblik på at gennemgå eller supplere indikatorerne, hvis det anses for at være nødvendigt, og supplere denne forordning med bestemmelser vedrørende etablering af en ramme for overvågning og evaluering med henblik på at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet ajourførte kvalitative og kvantitative performanceoplysninger vedrørende programmet . [Ændring 53]

3. Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater er sammenlignelige og fuldstændige samt indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere modtagerne af EU-midler forholdsmæssige og relevante rapporteringskrav. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet pålidelige oplysninger om kvaliteten af de anvendte resultatopnåelsesdata. [Ændring 54]

Artikel 15

Evaluering

1. Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

2. Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når så snart der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets dets gennemførelse og , dog senest fire tre år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse. [Ændring 55]

2a. Midtvejsevalueringen indeholder de resultater, der er nødvendige for at træffe afgørelse om en opfølgning af programmet efter 2027 og dets mål. [Ændring 56]

3. Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest fire tre år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet henvist til i artikel 1, gennemfører foretager Kommissionen en endelig evaluering af programmet. [Ændring 57]

4. Kommissionen forelægger og meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil samt de opnåede erfaringer . [Ændring 58]

Artikel 16

Revisioner og undersøgelser

I tilfælde, hvor et tredjeland deltager i programmet på grundlag af en afgørelse i henhold til en international aftale eller med hjemmel i et andet retligt instrument, giver tredjelandet den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret og Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til i fuld udstrækning at udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF og EPPO , omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) , og Rådets forordning (EU) 2017/1939 (18). [Ændring 59]

KAPITEL VI

UDØVELSE AF DE DELEGEREDE BEFØJELSER OG UDVALGSPROCEDUREN

Artikel 17

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastsatte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 2, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028. [Ændring 68]

3. Den i artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. [Ændring 69]

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 12, stk. 1, artikel 13 , stk. 2, og artikel 14, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 70]

Artikel 18

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af et udvalg benævnt »Toldprogramsudvalget«. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse. [Ændring 71]

KAPITEL VII

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 19

Information, kommunikation og offentliggørelse

1. Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden maksimal synlighed af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden. [Ændring 60]

2. Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationsforanstaltninger vedrørende programmet, dets de foranstaltninger , der finansieres under programmet, og de resultater , der er opnået med de finansierede foranstaltninger . De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene er forbundet til målsætningerne i artikel 3. [Ændring 61]

Artikel 20

Ophævelse

1. Forordning (EU) nr. 1294/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

2. Afgørelse nr. 70/2008/EF ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

Artikel 21

Overgangsbestemmelser

1. Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende foranstaltninger frem til deres afslutning, jf. forordning (EU) nr. 1294/2013, som fortsat finder anvendelse på de pågældende foranstaltninger, indtil de afsluttes.

2. Finansieringsrammen for programmet kan også omfatte udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendige for at sikre overgangen mellem programmet og de foranstaltninger, der blev vedtaget under det foregående program, dvs. forordning (EU) nr. 1294/2013.

3. Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter i medfør af artikel 4, stk. 2, til forvaltning af foranstaltninger, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.

Artikel 22

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i …, den […].

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 45.

(2) Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1294/2013 af 11. december 2013 om fastlæggelse af et handlingsprogram for toldvæsenet i Den Europæiske Union for perioden 2014-2020 (Told 2020) og om ophævelse af beslutning nr. 624/2007/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 209).

(4) https://ec.europa.eu/taxation_customs/general-information-customs/customs-risk-management/measures-customs-risk-management-framework-crmf_en

(5) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(6) COM(2016)0605 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(7) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning.

(8) COM(2010)0700.

(9) Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 70/2008/EF af 15. januar 2008 om papirløse rammer for told og handel (EUT L 23 af 26.1.2008, s. 21).

(11) Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(12) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(14) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(15) Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(16) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(18) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

BILAG 1

Ikkeudtømmende liste over mulige former for foranstaltninger omhandlet i artikel 7, stk. 3, første afsnit, litra a), b) og d).

Foranstaltningerne omhandlet i artikel 7, stk. 3, første afsnit, litra a), b) og d), kan bl.a. være i form af:

Hvad angår møder og lignende ad hoc-arrangementer:

—	Seminarer og workshops, som alle lande generelt deltager i, og hvor der gives præsentationer og deltagerne deltager i intensive drøftelser og aktiviteter vedrørende et bestemt emne.

—	Arbejdsbesøg, der arrangeres for at give tjenestemænd mulighed for at tilegne sig eller øge deres ekspertise inden for eller viden om toldområdet.

Hvad angår projektbaseret struktureret samarbejde:

—	Projektgrupper, normalt med deltagelse af et begrænset antal lande, der nedsættes for en begrænset periode for at nå et på forhånd defineret mål med et præcist defineret resultat, herunder samarbejde eller benchmarking.

—

Taskforce, dvs. strukturerede former for samarbejde af midlertidig eller permanent karakter, som samler ekspertise til at udføre opgaver inden for særlige områder eller til at udføre operationelle aktiviteter, eventuelt med støtte fra onlinesamarbejdstjenester, administrativ bistand samt infrastruktur og udstyr.

—

Overvågningsaktiviteter udført af fælles hold bestående af tjenestemænd fra Kommissionen og embedsmænd fra de berettigede myndigheder, som skal analysere toldpraksis, identificere eventuelle vanskeligheder med gennemførelsen af regler og i givet fald stille forslag om ændring af EU-regler og arbejdsmetoder.

Hvad angår menneskelige kompetencer og kapacitetsopbyggende foranstaltninger:

—	Fælles uddannelse eller udvikling af e-læring for at understøtte opbygningen af nødvendige professionelle færdigheder og viden inden for toldområdet.

—	Teknisk støtte, der har til formål at forbedre de administrative procedurer, den administrative kapacitet og toldmyndighedernes funktion og drift ved at indføre og dele god praksis.

BILAG 2

Indikatorer

Specifikt mål: Understøtte udarbejdelse og ensartet gennemførelse af toldlovgivning og -politik samt toldsamarbejde og opbygning af administrativ kapacitet, herunder menneskelige kompetencer og drift af de europæiske elektroniske systemer på toldområdet.

1. Opbygning af kapacitet (administrativ, menneskelig og IT-mæssig):

1.	Indekset for anvendelse og gennemførelse af EU-lovgivning og -politik (antallet af foranstaltninger under programmet, som organiseres inden for dette område, samt udstedte henstillinger efter disse foranstaltninger).

2.	Læringsindeks (anvendte læringsmoduler, antal uddannede tjenestemænd, deltagernes kvalitetsresultat).

3.	Europæiske elektroniske systemers tilgængelighed (som procentdel af tiden).

4.	Det fælles kommunikationsnets tilgængelighed (som procentdel af tiden).

5.	Anvendelse af vigtige europæiske elektroniske systemer, der har til formål at øge den indbyrdes forbindelighed og fremme overgangen til en papirfri toldunion (antal udvekslede meddelelser og gennemførte høringer).

6.	EU-toldkodeksens gennemførelsesprocent (procentdel milepæle opnået i gennemførelsen af EU-toldkodekssystemerne).

2. Vidensdeling og netværkssamarbejde:

1.	Indeks for samarbejdets robusthed (graden af genereret netværkssamarbejde, antallet af fysiske møder, antallet af aktive samarbejdsgrupper).

2.	Indeks for bedste praksis og retningslinjer (antal foranstaltninger under programmet, som organiseres inden for dette område, antal deltagere, som har gjort brug af en arbejdspraksis/retningslinje, der er udviklet med støtte fra programmet).

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/170

P8_TA(2019)0386

Markedsføring og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsføring og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer, ændring af bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 og ophævelse af forordning (EU) nr. 98/2013 om markedsføring og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer (COM(2018)0209 — C8-0151/2018 — 2018/0103(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/35)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0209),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0151/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 11. juli 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 14. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0473/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 367 af 10.10.2018, s. 35.

P8_TC1-COD(2018)0103

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om markedsføring og anvendelse af udgangsstoffer til eksplosivstoffer, om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 98/2013

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/1148.)

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/171

P8_TA(2019)0387

Fælles ramme for europæiske statistikker vedrørende personer og husholdninger ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles ramme for europæiske statistikker vedrørende personer og husholdninger baseret på data på individniveau indsamlet ved hjælp af stikprøver (COM(2016)0551 — C8-0345/2016 — 2016/0264(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/36)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0551),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 338, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0345/2016),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 29. marts 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0247/2017),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

P8_TC1-COD(2016)0264

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om oprettelse af en fælles ramme for europæiske statistikker vedrørende personer og husstande baseret på data på individniveau indsamlet ved hjælp af stikprøver, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004, (EF) nr. 452/2008 og (EF) nr. 1338/2008 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 og Rådets forordning (EF) nr. 577/98

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/1700.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Erklæring fra Kommissionen for så vidt angår artikel 14, stk. 2, vedrørende samarbejdet med EU-agenturer

For at sikre kohærens og sammenlignelighed af de europæiske sociale statistikker vil Kommissionen styrke samarbejdet med EU-agenturer i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, og de tilhørende betragtninger (12 og 33). Dette omfatter et styrket samarbejde om statistiske teknikker, metoder, kvalitet, nye instrumenter og datakilder.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/174

P8_TA(2019)0388

Interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer (grænser og visum) og om ændring af Rådets afgørelse 2004/512/EF, forordning (EF) nr. 767/2008, Rådets afgørelse 2008/633/RIA, forordning (EU) 2016/399, forordning (EU) 2017/2226, forordning (EU) 2018/XX [forordningen om ETIAS], forordning (EU) 2018/XX [forordningen om SIS på området ind- og udrejsekontrol] og forordning (EU) 2018/XX [forordningen om eu-LISA] (COM(2018)0478 — C8-0294/2018 — 2017/0351(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/37)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0793) og det ændrede forslag (COM(2018)0478),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 16, stk. 2, artikel 74 og artikel 77, stk. 2, litra a), b), d) og e), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0294/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 23. maj 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

—	efter høring af Regionsudvalget,

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 13. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0347/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 283 af 10.8.2018, s. 48.

P8_TC1-COD(2017)0351

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1726 og (EU) 2018/1861, Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/817.)

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/176

P8_TA(2019)0389

Interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mellem EU's informationssystemer (politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration) og om ændring af [forordning (EU) 2018/XX [Eurodac-forordningen], forordning (EU) 2018/XX [forordningen om SIS på retshåndhævelsesområdet], forordning (EU) 2018/XX [ECRIS-TCN-forordningen] og forordning (EU) 2018/XX [eu-LISA forordningen] (COM(2018)0480 — C8-0293/2018 — 2017/0352(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/38)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0794) og det ændrede forslag (COM(2018)0480),

—

der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 16, stk. 2, artikel 74, artikel 78, stk. 2, litra e), artikel 79, stk. 2, litra c), artikel 82, stk. 1, litra d), artikel 85, stk. 1, artikel 87, stk. 2, litra a), og artikel 88, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0293/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 23. maj 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—	efter høring af Regionsudvalget,

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 13. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0348/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 283 af 10.8.2018, s. 48.

P8_TC1-COD(2017)0352

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration og om ændring af forordning (EU) 2018/1726, (EU) 2018/1862 og (EU) 2019/816

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/818.)

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/178

P8_TA(2019)0390

Netværk af indvandringsforbindelsesofficerer ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk netværk af indvandringsforbindelsesofficerer (omarbejdning) (COM(2018)0303 — C8-0184/2018 — 2018/0153(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure — omarbejdning)

(2021/C 158/39)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0303),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 74 og artikel 79, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0184/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter (1),

—	der henviser til skrivelse af 28. november 2018 fra Retsudvalget til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, jf. forretningsordenens artikel 104, stk. 3,

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 27. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 104 og 59,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0040/2019),

der henviser til, at forslaget ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer;

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.

P8_TC1-COD(2018)0153

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/1240.)

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/180

P8_TA(2019)0391

Krav til typegodkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår deres generelle sikkerhed ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om krav til typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer for så vidt angår deres generelle sikkerhed og beskyttelsen af køretøjspassagerer og bløde trafikanter og om ændring af forordning (EU) 2018/… og ophævelse af forordning (EF) nr. 78/2009, (EF) nr. 79/2009 og (EF) nr. 661/2009 (COM(2018)0286 — C8-0194/2018 — 2018/0145(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/40)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0286),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0194/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 19. september 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—	der henviser til høring af Regionsudvalget,

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 29. marts 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Transport- og Turismeudvalget (A8-0151/2019),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, og som vil blive offentliggjort i L-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende sammen med den endelige lovgivningsmæssige retsakt, til efterretning;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 90.

P8_TC1-COD(2018)0145

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om krav til typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer for så vidt angår deres generelle sikkerhed og beskyttelsen af køretøjspassagerer og bløde trafikanter og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 78/2009, forordning (EF) nr. 79/2009 og forordning (EF) nr. 661/2009 og Kommissionens forordning (EF) nr. 631/2009, (EU) nr. 406/2010, (EU) nr. 672/2010, (EU) nr. 1003/2010, (EU) nr. 1005/2010, (EU) nr. 1008/2010, (EU) nr. 1009/2010, (EU) nr. 19/2011, (EU) nr. 109/2011, (EU) nr. 458/2011, (EU) nr. 65/2012, (EU) nr. 130/2012, (EU) nr. 347/2012, (EU) nr. 351/2012, (EU) nr. 1230/2012 og (EU) 2015/166

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/2144.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Kommissionens erklæring om slidte dæk

Kommissionen er med hensyn til trafiksikkerhed, forbrugerbeskyttelse, affaldsreduktion og den cirkulære økonomi af den opfattelse, at det er vigtigt, at dæk ikke kun prøves i ny, men også i slidt tilstand. Med henblik herpå vil Kommissionen støtte udviklingen af passende prøvningsprotokoller i forbindelse med De Forenedes Nationers verdensforum for harmonisering af køretøjsforskrifter. Såfremt denne proces ikke er afsluttet i juli 2023, agter Kommissionen at foreslå EU-lovgivning, der specifikt omfatter prøvning af dæk i slidt tilstand.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/183

P8_TA(2019)0394

Protokol til aftalen mellem EF og Danmark om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, og om Eurodac ***

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i Danmark eller en anden EU-medlemsstat, og om Eurodac til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen vedrørende adgang til Eurodac med henblik på retshåndhævelse (15822/2018 — C8-0151/2019 — 2018/0423(NLE))

(Godkendelse)

(2021/C 158/41)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15822/2018),

—

der henviser til udkast til protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i Danmark eller en anden EU-medlemsstat, og om Eurodac til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen vedrørende adgang til Eurodac med henblik på retshåndhævelse (15823/2018),

—	der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 87, stk. 2, litra a), artikel 88, stk. 2, første afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0151/2019),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

—	der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0196/2019),

godkender indgåelsen af protokollen;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til Kongeriget Danmarks og de øvrige medlemsstaters regeringer og parlamenter.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/184

P8_TA(2019)0395

Oprettelse af Horisont Europa — om reglerne for deltagelse og formidling ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation og om reglerne for deltagelse og formidling (COM(2018)0435 — C8-0252/2018 — 2018/0224(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/42)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0435),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 173, stk. 3, artikel 182, stk. 1, samt artikel 183 og 188, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0252/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til skrivelse af 25. januar 2019 fra sin formand til udvalgsformændene, hvori Parlamentets tilgang til den flerårige finansielle rammes (FFR's) sektorspecifikke programmer efter 2020 angives,

—	der henviser til skrivelse af 1. april 2019 fra Rådet til formanden for Europa-Parlamentet, hvori den fælles forståelse, som medlovgiverne er nået frem til under forhandlingerne, bekræftes,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0401/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (1);

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 12. december 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0509).

P8_TC1-COD(2018)0224

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation og om reglerne for deltagelse og formidling

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 173, stk. 3, artikel 182, stk. 1, artikel 183 og artikel 188, andet afsnit,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det er Unionens målsætning at styrke sin videnskabelige topkvalitet og sit teknologiske grundlag , inden for hvilken ramme der hersker fri bevægelighed for forskere, videnskabelig viden og teknologi, og fremme sin konkurrenceevne, herunder industriens konkurrenceevne, med henblik på at styrke det europæiske forskningsrum, samtidig med at alle forsknings- og innovationsaktiviteter fremmes med henblik på at levere på Unionens strategiske prioriteter og forpligtelser , som i sidste instans har til formål at fremme fred, Unionens værdier og dens befolkningers velfærd.

(2)

Med henblik på at tilvejebringe en videnskabs-, økonomi- og samfundsrelateret virkning som led i opfyldelsen af denne generelle målsætning og maksimere Unionens merværdi af FUI-investeringerne bør Unionen investere i forskning og innovation via Horisont Europa — et rammeprogram for forskning og innovation (2021-2027) (»programmet«), med det sigte at støtte skabelse, formidling og overførsel af viden og teknologier af høj kvalitet i Unionen, øge virkningen af forskning og innovation med hensyn til at tackle globale udfordringer , herunder målene for bæredygtig udvikling og klimaændringerne, og med hensyn til at udvikle, støtte og gennemføre Unionens politikker, støtte indførelsen af innovative og bæredygtige løsninger i Unionens industri og samfund for at skabe beskæftigelse og sætte skub i den økonomiske vækst og industriens konkurrenceevne. Programmet bør fremme alle former for innovation ▌, styrke udbredelsen på markedet af innovative løsninger og optimere tilvejebringelsen af ▌investeringer.

(2a)

Programmet bør bidrage til at øge offentlige og private investeringer i forskning og innovation (FoI) i medlemsstaterne, hvorved det bidrager til at nå en samlet investering i forskning og udvikling på mindst 3 % af Unionens BNP. Opnåelsen af målet vil kræve, at medlemsstaterne og den private sektor supplerer programmet med deres egne og øgede investeringer i forskning, udvikling og innovation.

(2b)	Programmet bør med henblik på at opfylde målsætningerne for dette program og under overholdelse af princippet om topkvalitet sigte mod bl.a. at styrke samarbejdsforbindelser i Europa og derved bidrage til at mindske FoI-kløften.

(3)

I bestræbelserne på at fremme forsknings- og innovationsaktiviteter, der skønnes nødvendige for at bidrage til at virkeliggøre Unionens politikmål, bør der tages hensyn til innovationsprincippet ▌ som en hoveddrivkraft til at sikre, at Unionens betydelige vidensaktiver omsættes til innovationer på en hurtigere og mere intensiv måde .

(4)

Videreførelsen af principperne » Åben videnskab, åben innovation og åbenhed over for verden «, samtidig med at Unionens videnskabelige og socioøkonomiske interesser beskyttes, bør sikre, at Unionens investeringer i forskning og innovation udmønter sig i topkvalitet og virkning, og styrke alle medlemsstaternes FoI-kapacitet. Dette bør ▌ føre til en afbalanceret gennemførelse af programmet ▌.

(5)

Åben videnskab ▌kan potentielt øge kvaliteten, virkningen og udbyttet af videnskab og fremskynde udviklingen af viden ved at gøre den mere pålidelig, mere effektiv og nøjagtig, lettere forståelig for samfundet og mere lydhør over for samfundsmæssige udfordringer. Der bør fastsættes bestemmelser for at sikre, at støttemodtagerne giver fri brugsret til fagfællebedømte videnskabelige publikationer, forskningsdata og andre forskningsresultater på en åben og ikke-diskriminerende måde, vederlagsfrit og så tidligt som muligt i formidlingsprocessen, for derigennem at muliggøre den bredest mulige anvendelse og videreanvendelse heraf. Med hensyn til forskningsdata bør princippet være »så åbent som muligt, så lukket som nødvendigt«, således at der sikres mulighed for undtagelser under hensyntagen til Unionens socioøkonomiske interesser, intellektuelle ejendomsrettigheder, beskyttelse af personoplysninger og fortrolighed, sikkerhedsmæssige spørgsmål og andre berettigede interesser. Der bør ▌lægges større vægt på den ansvarlige forvaltning af forskningsdata, som bør overholde FAIR-princippet om, at data skal kunne findes, være tilgængelige, være interoperable og kunne videreanvendes, navnlig gennem mainstreaming af dataforvaltningsplaner. Hvis det er relevant, bør støttemodtagerne udnytte de muligheder, der tilbydes i den åbne europæiske forskningscloud og den europæiske datainfrastruktur , og indvillige i at fremme principperne om åben videnskab og praksis yderligere. Der bør tilskyndes til gensidig fri brugsret i internationale samarbejdsaftaler inden for videnskab og teknologi og i relevante associeringsaftaler.

(5a)

SMV-støttemodtagere tilskyndes til at anvende de eksisterende instrumenter såsom SMV-helpdesken vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder, der støtter små og mellemstore virksomheder i Unionen i både at beskytte og håndhæve deres intellektuelle ejendomsrettigheder (IP-rettigheder) ved at tilbyde gratis oplysninger og tjenester i form af fortrolig rådgivning i forbindelse med intellektuel ejendom og dermed forbundne spørgsmål samt i forbindelse med uddannelse, materialer og onlineressourcer.

(6)

Programmets udformning og design bør imødekomme behovet for at etablere en kritisk masse af støttede aktiviteter i hele Unionen og gennem internationalt samarbejde og samtidig tilskynde alle medlemsstater til at deltage i programmet i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling og Parisaftalen . Dette sigte bør efterstræbes i forbindelse med programmets gennemførelse.

(7)

Aktiviteter, der støttes inden for rammerne af programmet, bør bidrage til at opfylde Unionens og programmets målsætninger, ▌prioriteter og forpligtelser og til at overvåge og vurdere fremskridt i forhold til disse målsætninger, ▌prioriteter og forpligtelser samt til at udvikle reviderede eller nye prioriteter.

( 7a )

Det bør tilstræbes at sikre, at programmet tilpasses allerede eksisterende europæiske køreplaner og strategier for forskning og innovation.

(8)

Angående finansieringen bør der i programmet opretholdes en afbalanceret tilgang mellem bottom-up-finansiering (forsker- eller innovatorinitieret) og top-down-finansiering (bestemt ved strategisk fastlagte prioriteter), der afpasses efter arten af de medvirkende forsknings- og innovationsmiljøer i hele Unionen, succesraten pr. interventionsområde , typen af og formålet med de gennemførte aktiviteter , nærhedsprincippet og de tilsigtede virkninger. Kombinationen af disse faktorer bør være bestemmende for valget af tilgang til de respektive dele af programmet, som allesammen bidrager til alle programmets generelle og specifikke målsætninger.

(8-a)

Det samlede budget til indsatsområdet »Udvidelse af deltagerkredsen og udbredelse af topkvalitet« i den del af Horisont Europa, der vedrører »Udvidelse af deltagerkredsen og styrkelse af det europæiske forskningsrum«, bør udgøre mindst 3,3 % af det samlede budget for Horisont Europa. Dette budget bør først og fremmest være til gavn for juridiske enheder i lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen.

(8-b)

Initiativer inden for topkvalitet bør have til formål at styrke forskning og innovation i de støtteberettigede lande, herunder f.eks. støtte til uddannelse for at forbedre FoI-lederevner, priser, styrkelse af innovationsøkosystemer samt etablering af FoI-netværk, herunder på grundlag af forskningsinfrastrukturer, der finansieres af EU. Ansøgerne skal klart vise, at projekterne er forbundet med nationale og/eller regionale FoI-strategier, for at de kan ansøge om finansiering under indsatsområdet »Udvidelse af deltagerkredsen og udbredelse af topkvalitet« i den del af Horisont Europa, der vedrører »Udvidelse af deltagerkredsen og styrkelse af det europæiske forskningsrum«.

(8 a )

En række forsknings- og innovationsaktioner bør anvende en »hurtig vej til forskning og innovation«, hvor sagsbehandlingstiden frem til bevilling ikke bør overstige seks måneder. Dette bør sikre en hurtigere bottom-up-adgang til midler for små samarbejdende konsortier og dække aktioner fra grundforskning til markedsanvendelse.

(8b)

Programmet bør støtte alle stadier i forbindelse med forskning og innovation, navnlig hvad samarbejdsprojekter angår. Grundforskning er et vigtigt aktiv og en vigtig forudsætning for at øge Unionens evne til at tiltrække de bedste videnskabsfolk med henblik på at blive et globalt kraftcenter for topkvalitet. Balancen mellem grundforskning og anvendt forskning bør sikres. Kombineret med innovation vil dette støtte Unionens økonomiske konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse.

(8c)	For at maksimere virkningerne af Horisont Europa bør der tages særligt hensyn til multidisciplinære, interdisciplinære og tværfaglige tilgange som nødvendige elementer i at sikre betydelige videnskabelige fremskridt.

(8d)

Inddragelsen af samfundet skal fremmes gennem ansvarlig forskning og innovation som et tværgående element med henblik på at opbygge et effektivt samarbejde mellem videnskaben og samfundet. Det vil gøre det muligt for alle samfundsaktører (forskere, borgere, politiske beslutningstagere, erhvervslivet, frivillige organisationer osv.) at samarbejde under hele forsknings- og innovationsprocessen for bedre at kunne tilpasse såvel processen som resultaterne til det europæiske samfunds værdier, behov og forventninger.

(9)

Forskningsaktiviteter, der gennemføres i henhold til søjlen » Videnskabelig topkvalitet og åben videnskab«, bør fastlægges i overensstemmelse med de videnskabelige behov og muligheder. Forskningsdagsordenen bør fastlægges i tæt samarbejde med det videnskabelige samfund og lægge vægt på at tiltrække nye FoI-talenter og unge forskere, samtidig med at det europæiske forskningsrum styrkes, og hjerneflugt undgås . Forskning bør finansieres på grundlag af topkvalitet.

(10)

Søjlen »Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne« bør etableres med klynger af forsknings- og innovationsaktiviteter for at maksimere integrationen på tværs af de respektive arbejdsområder og samtidig sikre en høj og bæredygtig virkning for Unionen i forhold til de anvendte ressourcer. Den vil tilskynde til et tværfagligt, tværsektorielt, tværpolitisk og grænseoverskridende samarbejde om at opfylde FN's mål for bæredygtig udvikling og Unionens forpligtelser i henhold til Parisaftalen og, hvor det er nødvendigt, til at tackle samfundsmæssige udfordringer og vil i den forbindelse styrke Unionens industrielle konkurrenceevne. Aktiviteterne i denne søjle bør dække hele spektret af forsknings- og innovationsaktiviteter, herunder FoI, pilotforsøg, demonstration og støtte til offentlige indkøb, etablering af prænormativ forskning og fastsættelse af standarder samt markedsudbredelse af innovationer, for at sikre, at Europa forbliver i forreste række, når det gælder forskning inden for strategisk definerede prioriteter.

(11)	Fuld og rettidig inddragelse af industrien i programmet på alle niveauer fra individuelle iværksættere og små og mellemstore virksomheder til store virksomheder bør fortsætte ▌, nærmere bestemt med henblik på skabelse af bæredygtig vækst og beskæftigelse. ▌

(12)

Det er vigtigt at støtte Unionens industri i at forblive eller blive verdens førende inden for innovation, digitalisering og dekarbonisering, navnlig med investeringer i centrale støtteteknologier, der kan danne grundlag for fremtidens virksomheder. Centrale støtteteknologier forventes at spille en central rolle i søjle II »Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne« og bør knyttes yderligere til flagskibsinitiativerne vedrørende fremtidige og opdukkende teknologier (FET) for at gøre det muligt for forskningsprojekter at dække hele innovationskæden. Programmets aktioner bør afspejle strategien for Unionens industripolitik med henblik på at imødekomme markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold og sætte skub i investeringerne på en forholdsmæssigt afpasset og gennemsigtig måde, uden at dette medfører overlapning med eller fortrænger privat finansiering, samtidig med at der sikres en klar europæisk merværdi og et offentligt investeringsafkast . Dermed sikres overensstemmelse mellem aktionerne inden for rammerne af programmet og EU's FUI-statsstøtteregler, som bør revideres med henblik på at fremme innovation .

(13)

Programmet bør støtte forskning og innovation på en integreret måde under overholdelse af alle Verdenshandelsorganisationens relevante bestemmelser. Begrebet forskning, herunder eksperimentel udvikling, bør anvendes i overensstemmelse med Frascatimanualen, der er udarbejdet af OECD, mens begrebet innovation bør anvendes i overensstemmelse med Oslomanualen, der er udarbejdet af OECD og Eurostat, efter en bred tilgang, der omfatter social innovation , design og kreativitet . OECD's definitioner angående teknologisk modenhedsniveau bør tages i betragtning på samme måde som i det tidligere Horisont 2020-rammeprogram ▌. Arbejdsprogrammet for en given indkaldelse inden for rammerne af søjlen »Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne« kan yde tilskud til produktvalidering og markedsreproduktion i stor målestok.

(14)

Kommissionens meddelelse om midtvejsevalueringen af Horisont 2020 (COM(2018)0002) og Europa-Parlamentets betænkning om vurdering af gennemførelsen af Horisont 2020 med henblik på midtvejsevalueringen og forslaget til det 9. rammeprogram (2016/2147(INI)) rummer et sæt anbefalinger til dette program, herunder regler for deltagelse og formidling, og bygger på erfaringerne fra det tidligere program samt input fra EU-institutioner og interesserede parter. Det anbefales bl.a. at investere mere ambitiøst med henblik på at nå en kritisk masse og maksimere virkningen, at støtte banebrydende innovation, at prioritere Unionens investeringer i forskning og innovation (FoI) på områder med høj merværdi, navnlig gennem missionsorientering, fuld, velinformeret og rettidig inddragelse af borgerne og bredt anlagt kommunikation, at rationalisere EU-finansieringen med henblik på at udnytte alle medlemsstaternes FoI-potentiale fuldt ud , bl.a. ved at strømline viften af partnerskabsinitiativer og samfinansieringsordninger, at udvikle flere og mere konkrete synergier mellem Unionens forskellige finansieringsinstrumenter, navnlig med sigte på at mobilisere underudnyttet FoI-potentiale i hele Unionen, at inddrage forskningsinfrastrukturer, der finansieres af Unionen, især fra EFRU, på en bedre måde i programmets projekter, at styrke internationalt samarbejde og styrke åbenhed over for tredjelandes deltagelse , samtidig med at Unionens interesser og en udvidet deltagelse af alle medlemsstater i programmet sikres , samt at fortsætte forenklingen baseret på erfaringer med gennemførelsen af Horisont 2020.

(15)

Samhørighedspolitikken bør fortsætte med at bidrage til forskning og innovation. Der skal derfor lægges særlig vægt på koordineringen og komplementariteten mellem de to EU-politikker. Programmet bør som omhandlet i bilag IV til nærværende forordning tilstræbe tilpasning af regler til og synergier med andre EU-programmer fra deres udformning og strategiske planlægning til projektudvælgelse, forvaltning, kommunikation, formidling og udnyttelse af resultater samt overvågning, revision og styring. For at undgå overlapninger og dobbeltarbejde og tillige øge EU-finansieringens løftestangseffekt og reducere den administrative byrde for ansøgerne og støttemodtagerne bør alle typer af synergier følge princippet om, at »én aktion følger ét sæt regler«:

—

Overførsler fra andre EU-programmer , herunder Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), til Horisont Europa-aktiviteter kan finde sted på frivillig basis . I sådanne tilfælde følger disse reglerne i Horisont Europa , men de vil kun blive anvendt til fordel for den medlemsstat eller forvaltningsmyndighed — alt efter hvad der er relevant — der beslutter at foretage overførslen.

—	Samfinansiering af en aktion under Horisont Europa og et andet EU-program kan også planlægges, dog uden at det overstiger aktionens samlede støtteberettigede omkostninger. I sådanne tilfælde er det kun reglerne for Horisont Europa, der gælder, og dobbelte revisioner bør undgås.

—

Seals of Excellence bør tildeles alle de forslag, som ligger over tærsklen for »topkvalitet« i Horisont Europa, men som ikke kan finansieres som følge af budgetmæssige begrænsninger. I sådanne tilfælde bør reglerne for den fond, der yder støtte, finde anvendelse, med forbehold af statsstøttereglerne.

(16)

For at opnå den størst mulige virkning af Unionens finansiering og det mest effektive bidrag til opfyldelsen af Unionens politiske målsætninger og forpligtelser kan programmet indgå europæiske partnerskaber med private og/eller offentlige partnere på grundlag af resultatet af den strategiske planlægning . Sådanne partnere omfatter offentlige og private forsknings- og innovationsaktører, kompetencecentre, væksthuse for nye virksomheder, videnskabs- og teknologiparker , organer, der yder offentlige tjenester , fonde og civilsamfundsorganisationer samt regionale innovationsøkosystemer, hvor det er relevant , der støtter og/eller udfører forskning og innovation, forudsat at de ønskede virkninger kan opnås mere effektivt i et partnerskab end af Unionen alene.

(17)

Programmet bør styrke samarbejdet mellem europæiske partnerskaber og private og/eller offentlige partnere på internationalt niveau ved bl.a. at forbinde forsknings- og innovationsprogrammer og grænseoverskridende investeringer i forskning og innovation til gensidig fordel for mennesker og virksomheder og samtidig fastholde Unionens interesser.

(17a)

»FET-flagskibsinitiativerne« har vist sig at være et effektivt instrument, der giver fordele for samfundet gennem en fælles, koordineret indsats fra EU og medlemsstaterne. Aktiviteter, der udføres inden for rammerne af FET-flagskibsinitiativerne Graphene, Human Brain Project og Quantum Technology, som støttes under Horisont 2020, vil fortsat blive støttet under Horisont Europa gennem de indkaldelser af forslag, der er indeholdt i arbejdsprogrammet. Forberedende foranstaltninger, der støttes under FET-flagskibsdelen i Horisont 2020, vil indgå i den strategiske planlægningsproces under Horisont Europa og bidrage til arbejdet med missioner, samfinansierede partnerskaber/partnerskaber med fælles programlægning og sædvanlige indkaldelser af forslag.

(18)

Det Fælles Forskningscenter (JRC) bør fortsat levere uafhængig, kundeorienteret videnskabelig dokumentation og teknisk støtte til Unionens politikker gennem hele den politiske proces. JRC's direkte aktioner bør gennemføres på en fleksibel, effektiv og gennemsigtig måde, der tager hensyn til de relevante behov hos JRC's brugere , budgetbegrænsningerne og EU-politikkernes behov, og som sikrer beskyttelsen af Unionens finansielle interesser. JRC bør vedblive med at generere ekstra ressourcer.

(19)

Søjlen » Et innovativt Europa « bør fastlægge en række foranstaltninger for integreret støtte for at opfylde behovene hos iværksættere og forskningsbaseret iværksætteri, hvormed det tilsigtes at virkeliggøre og fremskynde banebrydende innovation med henblik på hastig markedsvækst og at fremme Unionens teknologiske selvstændighed på strategiske områder . Den bør tiltrække innovative virksomheder , herunder SMV'er og nystartede virksomheder, med potentiale for opskalering på internationalt plan og på EU-plan og frembyde hurtige og fleksible tilskud og medinvesteringer, herunder med private investorer. Disse målsætninger bør søges opfyldt gennem oprettelsen af et europæisk Innovationsråd (EIC). Denne søjle bør også støtte Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) , EIT's regionale innovationsordning og de europæiske innovationsøkosystemer i hele Unionen i bred forstand, navnlig gennem samfinansiering af partnerskaber med såvel offentlige som private nationale og regionale innovationsstøtteorganer.

(20)

For at håndtere behovet for at støtte investeringer i højrisiko- og ikkelineære aktiviteter såsom forskning og innovation er det afgørende, at Horisont Europa, navnlig EIC samt EIT og dets videns- og innovationsfællesskaber, arbejder i synergi med de finansielle produkter, som skal anvendes under InvestEU. I den henseende bør erfaringerne fra de finansielle instrumenter anvendt under Horisont 2020, f.eks. InnovFin og lånegarantien til SMV'er, fungere som et solidt grundlag for at levere denne målrettede støtte , og EIC bør udvikle aktiviteter for strategisk efterretning og realtidsevaluering med henblik på rettidig forvaltning og samordning af de forskellige aktioner .

(21)

EIC bør sammen med andre dele af Horisont Europa stimulere alle former for innovation spændende fra inkrementel til banebrydende og disruptiv innovation, som især er rettet mod markedsskabende innovation. EIC bør i kraft af sine instrumenter — Pathfinder og Accelerator — tilsigte at udpege, udvikle og ibrugtage højrisikoinnovationer af enhver art, herunder inkrementel innovation med hovedfokus på banebrydende, disruptive og højteknologiske innovationer, der har potentiale til at blive markedsskabende innovationer . Med kohærent og strømlinet støtte til banebrydende innovation bør EIC udfylde det nuværende tomrum for så vidt angår offentlig støtte til og private investeringer i banebrydende innovation. EIC's instrumenter kræver særlige juridiske og forvaltningsmæssige ordninger for at afspejle dets målsætninger, navnlig markedsudrulningsaktiviteter.

(21a)

I denne forordning, og navnlig for så vidt angår de aktiviteter, der udføres under EIC, er en nystartet virksomhed en SMV i en tidlig fase af sin livscyklus (herunder spinoffvirksomheder fra universiteterne), der sigter mod innovative løsninger og en skalerbar forretningsmodel, og som er »uafhængig« i den betydning, der anvendes i artikel 3 i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF (4) , og et »midcapselskab« er en virksomhed, som hverken er en mikrovirksomhed eller en lille eller mellemstor virksomhed som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF, og som har mellem 250 og 3 000 ansatte, idet antallet af beskæftigede beregnes i henhold til afsnit I, artikel 3, 4, 5 og 6, i bilaget til nævnte henstilling, mens et lille midcapselskab er et midcapselskab, som har op til 499 ansatte.

(22)

EIC's Accelerator bør i kraft af EIC's blandede finansiering slå bro over »dødens dal« mellem forskning, fasen før massekommercialisering og opskalering af virksomheder. Accelerator bør navnlig yde støtte til operationer, der indebærer sådanne teknologiske eller markedsmæssige risici, at de ikke betragtes som bankacceptable og ikke via en løftestangseffekt kan tiltrække betydelige investeringer fra markedet og derigennem supplere InvestEU-programmet oprettet ved forordning … (5).

(22a)

SMV'er er en vigtig kilde til innovation og vækst i Europa. Derfor er der behov for massiv deltagelse af SMV'er, som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF, i Horisont Europa. På baggrund af bedste praksis fra Horisont 2020 bør Horisont Europa fortsætte med at tilskynde SMV'er til at deltage i rammeprogrammet på en integreret måde.

(22b)

Selv om hovedanvendelsen af budgettet for EIC's Accelerator bør udgøres af blandet finansiering, bør EIC's Accelerators støtte udelukkende i form af tilskud til SMV'er, herunder nystartede virksomheder, med henblik på artikel 43 svare til den støtte, der ydes i henhold til SMV-instrumentets budget i det tidligere Horisont 2020-rammeprogram, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 (6).

(22c)

EIC's Accelerator bør i tæt synergi med InvestEU gennem sine blandede finansierings- og egenkapitalstøtteformer finansiere SMV'er, herunder nystartede virksomheder, og i særlige tilfælde projekter, der gennemføres af små midcapselskaber, der enten endnu ikke er i stand til at generere indtægter, endnu ikke er rentable eller endnu ikke er i stand til at tiltrække tilstrækkelige investeringer til fuldt ud at gennemføre deres projektplaner. Sådanne støtteberettigede enheder vil blive betragtet som ikkebankacceptable, selv om en del af deres investeringsbehov kunne være blevet eller kunne blive dækket af en eller flere investorer som f.eks. en privat eller offentlig bank, et family office, en venturekapitalfond, en business angel osv. På denne måde vil EIC's Accelerator overvinde et markedssvigt og finansiere lovende, men endnu ikke bankacceptable enheder, der udfører banebrydende markedsskabende innovationsprojekter. Når først de bliver bankacceptable, kan disse projekter i en senere fase af deres udvikling finansieres under InvestEU.

(23)

EIT bør primært via sine videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er) og EIT's regionale innovationsordning tage sigte på at styrke innovationsøkosystemer med henblik på at udvikle en overordnet EU-innovationskapacitet, som skal imødegå globale udfordringer ved at fremme integrationen af erhvervsliv, forskning, videregående uddannelse og iværksætterkultur. EIT bør i overensstemmelse med sin grundlæggende retsakt, EIT-forordningen (7) , og EIT's strategiske innovationsdagsorden (8) fremme innovation i sine aktiviteter og bør støtte integrationen af videregående uddannelse inden for innovationsøkosystemer, navnlig ved at fremme iværksætteruddannelse, fremme stærkt ikke-fagspecifikt samarbejde mellem industrien og den akademiske verden og afdække potentielle færdigheder for kommende innovatorer til at imødegå globale udfordringer, som omfatter højtudviklede IT- og innovationsfærdigheder. EIT's støtteordninger bør være til gavn for EIC's støttemodtagere, samtidig med at nystartede virksomheder fra EIT's VIF'er bør have hurtig adgang til EIC-aktioner. Selv om EIT's fokus på innovationsøkosystemer bør indebære, at det passer naturligt ind under Horisont Europas søjle » Et innovativt Europa «, bør det også støtte alle andre søjler, alt efter hvad der er relevant, og planlægningen af dets VIF'er via den strategiske planlægningsproces bør tilpasses søjlen »Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne«. Overlapning mellem VIF'er og andre instrumenter inden for samme område, navnlig andre partnerskaber, bør undgås.

(24)

Det bør være et centralt krav at sikre og bevare lige vilkår for virksomheder, der konkurrerer på et givet marked, for at banebrydende eller disruptiv innovation kan trives, hvilket især sætter små og mellemstore innovatorer i stand til at høste udbyttet af deres investering og erobre en andel af markedet. På samme måde kan en vis grad af åbenhed i innovationsgraden af finansierede aktioner — som retter sig mod et stort netværk af modtagere — i høj grad bidrage til SMV'ernes kapacitetsopbygning, idet det giver dem de nødvendige midler til at tiltrække investeringer og skabe fremgang.

(25)

Programmet bør fremme og integrere samarbejde med tredjelande og internationale organisationer samt initiativer på basis af Unionens interesse, fælles fordele og globale tilsagn om at gennemføre FN's mål for bæredygtig udvikling. Det internationale samarbejde bør sigte mod at styrke Unionens topkvalitet inden for forskning og innovation ▌, tiltrækningskraft og økonomiske og industrielle konkurrenceevne, imødegå globale udfordringer som nedfældet i FN's mål for bæredygtig udvikling og støtte Unionens eksterne politikker. En tilgang med en generel åbning for topkvalitet hvad angår international deltagelse og målrettede internationale samarbejdsaktioner bør følges, ▌ og der skal anvendes hensigtsmæssige kriterier for adgang til finansiering under hensyntagen til forskellige niveauer af FoI-kapacitet for enheder, der er etableret i lav- og mellemindkomstlande. Samtidig bør tredjelandes deltagelse i programmet fremmes , hvor der forventes gensidighed, hvor Unionens interesser er sikret, og hvor en øget deltagelse i programmet fra alle medlemsstaternes side fremmes .

(26)

Med et tættere forhold mellem videnskab og samfund og optimering af fordelene ved deres samspil for øje bør programmet inddrage og involvere borgerne og civilsamfundets organisationer i en fælles udarbejdelse og medskabelse af ansvarlige dagsordener og indhold i relation til ansvarlig forskning og innovation (RRI), som imødekommer borgernes og civilsamfundets bekymringer, behov og forventninger, ved at fremme videnskabelig uddannelse, gøre videnskabelig viden lettere tilgængelig og lette borgernes og civilsamfundsorganisationers deltagelse i sine aktiviteter. De foranstaltninger, som træffes med henblik på at forbedre inddragelsen af borgere og civilsamfund, bør overvåges.

(26a)

Horisont Europa bør støtte nye teknologier, der bidrager til at overvinde de hindringer, som forhindrer adgangen for og den fulde deltagelse af personer med handicap, og som i sidste ende hæmmer udviklingen af et virkeligt inklusivt samfund.

(27)

I henhold til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er Unionens regioner i den yderste periferi berettiget til særlige foranstaltninger (under hensyntagen til deres strukturelle, sociale og økonomiske situation) for så vidt angår deres adgang til Unionens horisontale programmer. I programmet bør der derfor tages hensyn til disse regioners særlige karakteristika i tråd med Kommissionens meddelelse om »Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi« (COM(2017)0623), som Rådet tilsluttede sig den 12. april 2018 , og deres deltagelse i programmet bør fremmes, hvor det er muligt .

(28)

De aktiviteter, der udvikles under programmet, bør tage sigte på at fjerne uligheder mellem kønnene , undgå kønsbaserede skævheder, sikre en passende integration af kønsdimensionen i forsknings- og innovationsindhold, sigte mod at forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv, fremme ligestilling mellem kvinder og mænd , herunder principperne om ligeløn som omhandlet i artikel 141, stk. 3, i TEUF og i direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, samt sikre forskere med handicap adgang til forskning og innovation. ▌

(29)

I lyset af de særlige forhold i forsvarsindustrien bør de nærmere bestemmelser for EU-finansiering af forsvarsrelaterede forskningsprojekter fastsættes i forordning … om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond (9), hvori reglerne for deltagelse i forskning på forsvarsområdet fastlægges. Selv om det er muligt at tilskynde til synergier mellem Horisont Europa og Den Europæiske Forsvarsfond , samtidig med at man undgår overlapning, bør aktioner under Horisont Europa udelukkende anvendes til civile formål .

(30)

Der fastsættes ved denne forordning en finansieringsramme for programmet. Det angivne beløb for det særprogram, der omhandles i artikel 1, stk. 3, litra a), skal udgøre det primære referencebeløb, jf. [henvisning opdateres om nødvendigt i overensstemmelse med den nye interinstitutionelle aftale: punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (10)], for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(31)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (»finansforordningen«) (11) finder anvendelse på dette program, medmindre andet er angivet. Deri fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier.

(31a)

Der bør gennem hele programmet fortsat tilstræbes administrativ forenkling, navnlig reduktion af den administrative byrde for støttemodtagerne. Kommissionen bør endvidere forenkle sine værktøjer og retningslinjer på en sådan måde, at de udgør en minimal byrde for støttemodtagerne. Kommissionen bør navnlig overveje at udarbejde en forkortet udgave af vejledningen.

(31b)

For at sikre, at Europa forbliver førende inden for global forskning og innovation på det digitale område og for at tage højde for nødvendigheden af at optrappe investeringer for at kunne udnytte de stadig flere muligheder i forbindelse med digitale teknologier bør centrale digitale prioriteter tildeles tilstrækkelige budgetmidler.

(32)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, inddrivelse af tabte, uretmæssigt udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (12), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 (13), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (14) og Rådets forordning (EU) 2017/1939 (15). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (16). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(33)

I henhold til [henvisningen skal om nødvendigt ajourføres i henhold til en ny afgørelse om OLT'er: artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU (17)], kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. Programmet bør tage behørigt højde for disse territoriers særpræg med henblik på at sikre deres effektive deltagelse og støtte samarbejdet og synergierne, navnlig med regionerne i den yderste periferi og med tredjelandene i deres naboskabsområde.

(34)

Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne og for programmets støttemodtagere . Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, som kan tjene som grundlag for evaluering af programmets praktiske virkninger på stedet.

(35)

Med henblik på at supplere eller ændre indikatorer for virkningsvejene, når dette anses for nødvendigt, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(36)

Kohærens og synergier mellem Horisont Europa og EU's rumprogram vil fremme en globalt konkurrencedygtig og innovativ europæisk rumsektor, styrke Europas uafhængighed i forbindelse med adgang til og anvendelse af rummet i et sikkert og sikret miljø og styrke Europas rolle som en global aktør. Banebrydende løsninger i Horisont Europa vil blive støttet af data og tjenester, som stilles til rådighed via rumprogrammet.

(36a)

I arbejdsprogrammet bør der med henblik på at finansiere en bestemt aktion tages hensyn til resultatet af specifikke tidligere projekter og til det videnskabelige, teknologiske og innovative niveau på nationalt, EU- og internationalt plan og til relevante politiske, markedsmæssige og samfundsmæssige tendenser.

(37)	Reglerne for deltagelse og formidling bør i tilstrækkelig grad afspejle programmets behov, idet der tages hensyn til de forskellige interesserede parters betænkeligheder og anbefalinger.

(38)

Med fælles regler og krav for hele programmet bør der sikres forenklede og fælles gennemførelsesværktøjer, herunder til overvågning og rapportering, og en kohærent ramme, som letter deltagelsen i programmer, som støttes finansielt af programmets budget, herunder deltagelse i programmer, der forvaltes af finansieringsorganer såsom EIT, fællesforetagender eller enhver anden struktur i henhold til artikel 187 i TEUF, og deltagelse i programmer, der iværksættes af medlemsstaterne i henhold til artikel 185 i TEUF. Det bør være muligt at vedtage særlige regler , men undtagelser bør kun anvendes, når dette er strengt nødvendigt og behørigt begrundet.

(39)

Aktioner, der hører under dette programs anvendelsesområde, bør overholde grundlæggende rettigheder og respektere de principper, som bl.a. anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Sådanne aktioner bør overholde alle retlige forpligtelser, herunder international ret, og enhver relevant afgørelse vedtaget af Kommissionen, herunder Kommissionens meddelelse af 28. juni 2013 (18), og alle etiske principper, hvilket indbefatter at undgå at krænke forskningsintegriteten. Der bør tages hensyn til udtalelser fra Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Der bør også tages hensyn til artikel 13 i TEUF i forbindelse med forskningsaktiviteter, og anvendelsen af dyr til forskning og forsøg bør mindskes med henblik på i sidste instans at erstatte anvendelsen af dem med andre metoder.

(40)

I overensstemmelse med målsætningerne for internationalt samarbejde som beskrevet i artikel 180 og 186 i TEUF bør retlige enheder, der er etableret i tredjelande, og internationale organisationer tilskyndes til at deltage i Unionens bedste videnskabelige, samfundsmæssige, økonomiske og teknologiske interesse . Gennemførelsen af programmet bør ske i overensstemmelse med de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til artikel 75 og 215 i TEUF, og de bør overholde international ret. Det kan for foranstaltninger vedrørende Unionens strategiske aktiver, interesser, uafhængighed eller sikkerhed fastsættes, at deltagelse i programmets specifikke aktioner kan begrænses til støttemodtagere, som er etableret i medlemsstaterne, eller foruden medlemsstaterne til enheder, som er etableret i specificerede associerede lande eller andre tredjelande.

(41)

I anerkendelse af klimændringer som en af de største globale og samfundsmæssige udfordringer og for at understrege betydningen af at imødegå klimaændringer i overensstemmelse med Unionens tilsagn om at gennemføre Parisaftalen og nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil programmet bidrage til at mainstreame klimaindsatsen og til at opfylde et overordnet mål om, at mindst 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal bidrage til at opfylde klimamålene i hele perioden for den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, og et årligt mål på 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027 . Klimamainstreaming integreres på passende vis i forsknings- og innovationsindhold og anvendes på alle stadier i forskningskredsløbet.

(41a)

I forbindelse med den klimarelaterede virkningsvej vil Kommissionen aflægge rapport om resultater, innovationer og aggregerede anslåede virkninger af projekter, der er klimarelevante, herunder via programdelen og gennemførelsesmetoden. Kommissionen bør i sin analyse tage hensyn til de langsigtede økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige omkostninger og fordele for EU-borgerne som følge af programmets aktiviteter, herunder udbredelse af innovative løsninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, anslåede virkninger for beskæftigelsen og virksomhedsoprettelser, økonomisk vækst og konkurrenceevne, ren energi, sundhed og trivsel (herunder luft-, jord- og vandkvalitet). Resultaterne af denne konsekvensanalyse bør offentliggøres, vurderes i forbindelse med EU's klima- og energimål og benyttes som input til den efterfølgende strategiske planlægningsproces og de fremtidige arbejdsprogrammer.

(42)

Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen, de regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af EU's budget i tilfælde af generelle mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(43)

Brug af følsomme baggrundsoplysninger eller uautoriserede personers adgang til følsomme resultater og forskningsdata kan skade Unionens eller en eller flere af medlemsstaternes interesser. Behandlingen af fortrolige data og klassificerede informationer bør derfor være omfattet af al relevant EU-ret, herunder institutionernes interne bestemmelser såsom Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 (19), hvori der fastsættes bestemmelser om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer.

▌

(45)

Det er nødvendigt at fastsætte vilkår og betingelser for EU-finansiering til deltagerne i aktioner inden for rammerne af programmet. Under programmet vil tilskud udgøre den primære form for finansiering. Andre former for finansiering bør vælges ud fra deres evne til at opfylde aktionernes specifikke målsætninger og til at levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Med henblik på yderligere forenkling bør dette for så vidt angår tilskud omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste satser og satser for enhedsomkostninger som fastsat i finansforordningen . Før et nyt system til godtgørelse af omkostninger kan anses for at udgøre en reel forenkling for støttemodtagerne, bør der foretages en forudgående omfattende evaluering heraf, som afsluttes med et positivt resultat.

▌

(47)

Programmet bør i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (» finansforordningen«) (20) skabe grundlaget for en mere udbredt accept af støttemodtagernes normale regnskabspraksis for omkostningsberegning for så vidt angår personaleomkostninger og enhedsomkostninger for internt fakturerede varer og tjenesteydelser (herunder for store forskningsinfrastrukturer, som de opfattes i Horisont 2020) . Brugen af enhedsomkostninger for internt fakturerede varer og tjenesteydelser, der beregnes i overensstemmelse med støttemodtagernes sædvanlige regnskabspraksis, og som kombinerer faktiske direkte omkostninger og indirekte omkostninger, bør være en mulighed, der kan vælges af alle støttemodtagere. I denne forbindelse bør støttemodtagerne kunne medtage faktiske indirekte omkostninger, der beregnes på grundlag af fordelingsnøgler for disse enhedsomkostninger for internt fakturerede varer og tjenesteydelser.

(48)

Den nuværende ordning for godtgørelse af de faktiske personaleomkostninger bør forenkles yderligere med afsæt i den projektorienterede aflønning, som er udviklet inden for rammerne af Horisont 2020, og yderligere tilpasses til finansforordningen med henblik på at reducere løngabet mellem de EU-forskere, der er involveret i programmet .

(49)

Den deltagergarantifond, der er oprettet inden for rammerne af Horisont 2020 og forvaltes af Kommissionen, har vist sig at være en vigtig beskyttelsesmekanisme, der mindsker risiciene i forbindelse med skyldige beløb, som misligholdende deltagere ikke tilbagebetaler. Derfor bør deltagergarantifonden, som omdøbes til den gensidige forsikringsmekanisme (»mekanismen«), videreføres og udvides til andre finansieringsorganer, navnlig til initiativer i medfør af artikel 185 i TEUF. Direkte forvaltede EU-programmers støttemodtagere bør have adgang til mekanismen.

(50)

Regler for udnyttelse og formidling af resultater bør fastsættes for at sikre, at støttemodtagerne beskytter, udnytter, formidler og giver adgang til disse resultater på behørig vis. Der bør lægges større vægt på at udnytte resultaterne , og Kommissionen bør udpege og bidrage til at maksimere støttemodtagernes muligheder for at udnytte resultaterne , især i Unionen. Udnyttelsen bør ske under hensyntagen til dette programs principper, herunder fremme af innovation i Unionen og styrkelse af det europæiske forskningsrum.

(51)

De centrale elementer i det foregående program Horisont 2020's system til evaluering og udvælgelse af forslag med dets særlige fokus på kriterierne »topkvalitet«, »virkning« og »kvalitet og gennemførelseseffektivitet« bør opretholdes. Forslagene bør fortsat udvælges på grundlag af en evaluering foretaget af uafhængige eksperter fra så mange medlemsstater som muligt . Kommissionen bør foretage en anonym evaluering, hvor det er relevant, og analysere resultaterne med henblik på at undgå partiskhed i forbindelse med udvælgelsen. Hvor det er relevant, bør nødvendigheden af at sikre den overordnede sammenhæng i porteføljen af projekter tages i betragtning af uafhængige eksperter .

(52)

For at mindske den administrative byrde for modtagere af EU-midler bør principperne om gensidig tillid til revisioner og vurderinger — ▌i sammenhæng med andre EU-programmer – systematisk finde anvendelse på alle dele af programmet i overensstemmelse med finansforordningens artikel 127 . Gensidig tillid bør udtrykkeligt udvirkes ved også at inddrage andre elementer, såsom revision af systemer og processer.

(53)

De særlige udfordringer på forsknings- og innovationsområdet bør imødegås ved hjælp af priser, herunder gennem fælles eller forbundne priser, når det er relevant, tilrettelagt af Kommissionen eller finansieringsorganet med andre EU-organer, tredjelande, internationale organisationer eller almennyttige retlige enheder. Der bør navnlig tildeles priser til projekter, der tiltrækker forskere til lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen, samt til vellykkede projekter med henblik på at øge deres synlighed og gøre det muligt at øge indsatsen for at fremme EU-finansierede aktioner.

(54)

Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå aktionernes specifikke målsætninger og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og satser for enhedsomkostninger –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

1. Ved denne forordning fastsættes Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation (»programmet«) og reglerne for deltagelse i og formidling af resultater fra indirekte aktioner i henhold til dette program samt rammerne for Unionens støtte til forsknings- og innovationsaktiviteter .

2. Der fastsættes målsætninger for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

3. Programmet gennemføres via:

a)	det særprogram, som er fastsat ved afgørelse …/…/EU (21) ▌,

aa)	et finansielt bidrag til EIT, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 294/2008

b)	det særprogram om forsvarsforskning, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning …/…/EU om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond .

4. Benævnelserne »Horisont Europa«, »programmet« og »særprogrammet«, der anvendes i nærværende forordning, vedrører kun spørgsmål, der er relevante for det særprogram, som er beskrevet i stk. 3, litra a), medmindre andet udtrykkeligt fremgår.

EIT gennemfører programmet i overensstemmelse med dets strategiske målsætninger for perioden 2021-2027 som fastsat i EIT's strategiske innovationsdagsorden, idet der tages hensyn til den strategiske planlægning.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

»forskningsinfrastrukturer«: faciliteter, som tilvejebringer ressourcer og tjenester, som anvendes af forskersamfundene til at udføre forskning og fremme innovation inden for deres områder. Denne definition omfatter dertil hørende menneskelige ressourcer, ligesom den dækker stort materiel og instrumenter, videnrelaterede faciliteter såsom samlinger, arkiver eller videnskabelige datainfrastrukturer, IT-systemer samt kommunikationsnetværk og en hvilken som helst anden infrastruktur af enestående art og tilgængelig for eksterne brugere, der er væsentlig for at opnå høj kvalitet i forskning og innovation. Disse kan eventuelt anvendes i en ikke-forskningsmæssig sammenhæng, f.eks. inden for uddannelse eller offentlige tjenesteydelser, og de kan være samlet på ét sted eller være virtuelle eller distribuerede

2)	»strategi for intelligent specialisering«: har samme betydning som en strategi for intelligent specialisering som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (22) og opfylder grundforudsætningerne i forordning (EU) XX [forordningen om fælles bestemmelser]

»europæisk partnerskab«: et initiativ, der udarbejdes gennem tidlig inddragelse af medlemsstaterne og/eller associerede lande, og hvor Unionen sammen med private og/eller offentlige partnere (såsom industrien , universiteter , forskningsorganisationer, offentlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt plan, eller civilsamfundsorganisationer, herunder fonde og NGO'er ) forpligter sig til i fællesskab at støtte udvikling og gennemførelse af et forskningsprogram og innovationsaktiviteter blandt andet i relation til markedet, lovgivning eller indførelse af politikker

4)	»fri brugsret«: praksis med at stille onlineadgang til forskningsoutput fra aktioner, der er finansieret under programmet, ▌vederlagsfrit til rådighed for slutbrugeren i overensstemmelse med denne forordnings artikel 10 og artikel 35, stk. 3

4a)	»åben videnskab«: en tilgang til den videnskabelige proces, der er baseret på åbent samarbejde, værktøjer og formidling af viden, herunder elementerne i artikel 10

»mission«: en portefølje af tværfaglige og tværsektorielle FoI-aktioner, der er baseret på topkvalitet og er konsekvensorienterede, og som har til formål:

—	inden for en fastsat frist at opnå et målbart mål ▌, som ikke ville kunne opnås gennem individuelle aktioner

—	at have indvirkning på samfundet og den politiske beslutningstagning gennem videnskab og teknologi

—	at være relevant for en betydelig del af den europæiske befolkning og et stort antal EU-borgere

»prækommercielle offentlige indkøb«: offentlige indkøb inden for forsknings- og udviklingstjenester, der omfatter risiko- og resultatdeling på markedsvilkår og konkurrencepræget udvikling i faser, hvor indkøbte forsknings- og udviklingstjenester adskiller sig klart fra den kommercielle indførsel af slutprodukter

7)	»offentlige indkøb af innovationsløsninger«: indkøb, hvor den ordregivende myndighed fungerer som første kunde for innovative varer eller tjenester, der endnu ikke er kommercielt tilgængelige i stor skala, og som kan omfatte overensstemmelsesprøvning

8)	»brugsret«: ret til anvende resultater eller baggrundsviden i henhold til vilkårene og betingelserne i denne forordning

»baggrundsviden«: alle data, al knowhow eller alle oplysninger, uanset form eller type, både materielle og immaterielle, herunder rettigheder såsom intellektuelle ejendomsrettigheder, som: i) modtagerne besidder, før de tiltræder aktionen, og som ii) modtagerne i en skriftlig aftale har udpeget som værende nødvendige for gennemførelsen af aktionen eller for udnyttelse af dens resultater

10)	»formidling«: offentliggørelse af resultater på en hvilken som helst hensigtsmæssig måde (undtagen som følge af beskyttelse eller udnyttelse af resultaterne), herunder videnskabelige publikationer uanset medie

11)

»udnyttelse«: anvendelse af resultaterne i videre forsknings- og innovationsaktiviteter ud over dem, der er omfattet af den pågældende aktion, herunder blandt andet kommerciel udnyttelse såsom udvikling, skabelse, fremstilling og markedsføring af et produkt eller en proces samt skabelse og levering af en tjeneste, eller i standardiseringsaktiviteter

12)

»rimelige vilkår«: passende vilkår, herunder eventuelle finansielle betingelser eller royaltyfrie betingelser, der tager hensyn til de særlige forhold i forbindelse med anmodningen om brug, såsom den faktiske eller potentielle værdi af de resultater eller den baggrundsviden, der anmodes om adgang til, og/eller omfanget, varigheden eller andre forhold vedrørende den påtænkte udnyttelse

13)	»finansieringsorgan«: et organ eller en myndighed bortset fra Kommissionen, jf. artikel 62, stk. 1, litra c), i finansforordningen, som Kommissionen har overdraget opgaver til vedrørende budgetgennemførelsen i henhold til programmet

14)	»international europæisk forskningsorganisation«: en international organisation, hvor flertallet af medlemmerne er medlemsstater eller associerede lande, og hvis hovedformål er at bidrage til at styrke det videnskabelige og teknologiske samarbejde i Europa

15)

»retlig enhed«: en fysisk person eller en efter national ret, EU-retten eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter, eller en enhed, der ikke er en juridisk person, jf. finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c)

15a)

»lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen«/»lande med lav FoI-performance«: de lande, hvor der skal oprettes retlige enheder, for at de kan være kvalificerede som koordinatorer i forbindelse med indsatsområdet »Udvidelse af deltagerkredsen og udbredelse af topkvalitet« i den del af Horisont Europa, der vedrører »Udvidelse af deltagerkredsen og styrkelse af det europæiske forskningsrum«. Blandt EU's medlemsstater udgøres disse lande af Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Grækenland, Kroatien, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien og Slovakiet i hele programmets varighed. For associerede lande fastlægges listen over kvalificerede lande på grundlag af en indikator og offentliggøres i arbejdsprogrammet. Retlige enheder fra regioner i den yderste periferi vil på grundlag af artikel 349 i TEUF ligeledes være fuldt ud kvalificerede som koordinatorer i forbindelse med dette indsatsområde.

16)	»almennyttig retlig enhed«: en retlig enhed, der i kraft af sin retlige form er almennyttig, eller som er retligt eller lovmæssigt forpligtet til ikke at udlodde overskud til aktionærer eller enkelte medlemmer

16a)	»SMV«: en mikrovirksomhed eller en lille eller mellemstor virksomhed som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF

17)

» lille midcapselskab«: en enhed , som hverken er en mikrovirksomhed eller en lille eller mellemstor virksomhed (SMV) som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF, og som har op til 499 ansatte, idet antallet af beskæftigede beregnes i henhold til afsnit I, artikel 3, 4, 5 og 6, i bilaget til nævnte henstilling

18)	»resultater«: enhver materiel eller immateriel effekt af aktionen såsom data, knowhow eller oplysninger, uanset form eller type, og uanset om den kan beskyttes eller ej, samt alle rettigheder knyttet hertil, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder

18a)	»forskningsoutput«: resultater, som er frembragt ved hjælp af aktionen, og som der kan gives adgang til i form af videnskabelige publikationer, data eller andre færdigudviklede resultater og processer såsom software, algoritmer, protokoller og elektroniske notesbøger

19)

»Seal of Excellence«: et certificeret mærke, som viser, at et forslag, der er indgivet under en indkaldelse af forslag, ligger over alle de evalueringstærskler , der er fastsat i arbejdsprogrammet, men ikke kunne finansieres på grund af et utilstrækkeligt budget til den pågældende indkaldelse under arbejdsprogrammet , men som eventuelt kan modtage støtte fra andre EU-finansieringskilder eller nationale finansieringskilder

19a)

»strategisk FoI-plan«: en gennemførelsesretsakt, der fastlægger en strategi for gennemførelse af indholdet i arbejdsprogrammet for en periode på højst fire år efter en bred obligatorisk høringsproces med flere interessenter. Den fastlægger de prioriteter og passende aktionstyper og gennemførelsesformer, der skal anvendes.

20)	»arbejdsprogram«: det dokument, som Kommissionen har vedtaget til gennemførelse af særprogrammet (23), jf. artikel 12, eller et dokument med tilsvarende indhold og struktur vedtaget af et finansieringsorgan

21)

»tilbagebetalingspligtigt forskud«: den del af den blandede finansiering under Horisont Europa eller EIC, der svarer til et lån. jf. afsnit X i finansforordningen, men som tildeles direkte af Unionen på nonprofitbasis for at dække omkostningerne til aktiviteter, der svarer til en innovationsaktion, og som modtageren skal betale tilbage til Unionen på de i kontrakten fastsatte betingelser

22)	»kontrakt«: aftale indgået mellem Kommissionen eller et finansieringsorgan med en retlig enhed, der gennemfører en innovations- og markedsudrulningsaktion, og som støttes af blandet finansiering under Horisont Europa eller EIC

23)

»klassificerede informationer«: EU-klassificerede informationer som defineret i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 såvel som klassificerede informationer fra medlemsstater, klassificerede informationer fra tredjelande, med hvilke Unionen har indgået en sikkerhedsaftale, og klassificerede informationer fra internationale organisationer, med hvilke Unionen har indgået en sikkerhedsaftale

24)

»blandingsoperation«: aktioner, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer

25)

»blandet finansiering under Horisont Europa ▌«: ▌finansiel støtte til et program med henblik på at yde støtte til innovations- og markedsudrulningsaktiviteter, der består af en særlig kombination af et tilskud eller et tilbagebetalingspligtigt forskud og en egenkapitalinvestering eller enhver anden form for tilbagebetalingspligtig støtte

25-a)

»blandet finansiering under ▌EIC«: direkte finansiel støtte, der ydes under EIC til en innovations- og markedsudrulningsaktion, der består af en særlig kombination af et tilskud eller et tilbagebetalingspligtigt forskud og en egenkapitalinvestering eller enhver anden form for tilbagebetalingspligtig støtte"

25a)

»forsknings- og innovationsaktion«: en aktion, som primært består af aktiviteter, der er rettet mod at etablere ny viden og/eller udforske muligheden for nye eller bedre teknologier, produkter, processer, tjenester eller løsninger. Dette kan omfatte grundforskning og anvendt forskning, teknologiudvikling og -integration, afprøvning, demonstration og validering af prototyper i lille målestok i et laboratorium eller et simuleret miljø

25b)

»innovationsaktion«: en aktion, der primært består af aktiviteter, der er rettet direkte mod at udarbejde planer, projekter eller tegninger for nye, ændrede eller forbedrede produkter, processer eller tjenester, herunder eventuelt udformning af prototyper, afprøvning, demonstration, pilotprojekter, produktvalidering i stor målestok og markedsintroduktion

25c)	»EFR's frontlinjeforskning (herunder EFR's »proof of concept«)«: væsentlige forskerledede forskningsaktioner, der afholdes af en eller flere støttemodtagere (udelukkende under EFR)

25d)	»uddannelses- og mobilitetsaktion«: en aktion rettet mod at forbedre færdigheder, viden og karrieremuligheder for forskere baseret på mobilitet mellem lande og, hvor det er relevant, mellem sektorer eller fagområder

25e)

»programsamfinansieringsaktion«: en aktion, hvormed der tilvejebringes flerårig samfinansiering til et aktivitetsprogram, som etableres og/eller gennemføres af enheder, der forvalter og/eller finansierer forsknings- og innovationsprogrammer, dog undtagen Unionens finansieringsorganer. Et sådant aktivitetsprogram kan støtte netværkssamarbejde og -koordinering, forskning, innovation, pilotprojekter samt innovations- og markedsføringsaktioner, uddannelses- og mobilitetsaktioner, oplysnings- og kommunikationsforanstaltninger, formidling og udnyttelse, al relevant finansiel støtte såsom tilskud, priser og indkøb samt blandet finansiering via Horisont Europa eller en kombination heraf. Programsamfinansieringsaktionen kan gennemføres direkte af disse enheder eller af tredjeparter på deres vegne

25f)	»aktion vedrørende prækommercielle indkøb«: en aktion med det primære sigte at foretage prækommercielle indkøb, der gennemføres af støttemodtagere, der er ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder

25 g)

»aktion vedrørende offentlige indkøb af innovative løsninger«: en aktion med det primære sigte at foretage fælles eller koordinerede offentlige indkøb af innovative løsninger, der gennemføres af støttemodtagere, der er ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder

25h)

»samordnings- og støtteaktion«: en aktion, der bidrager til programmets målsætninger, bortset fra forsknings- og innovationsaktiviteter, undtagen når de gennemføres under komponenten »Udvidelse af deltagerkredsen og udbredelse af topkvalitet« i delen »Udvidelse af deltagerkredsen og styrkelse af det europæiske forskningsrum«, og bottom-up-samordning uden samfinansiering af forskningsaktiviteter fra EU's side, som giver mulighed for samarbejde mellem retlige enheder fra medlemsstaterne og associerede lande med henblik på at styrke det europæiske forskningsrum

25i)	»incitamentspris«: en pris, der skal tilskynde til investeringer i en bestemt retning ved at angive et mål forud for arbejdets udførelse

25j)	» anerkendelsespris«: en pris, hvormed opnåede resultater og fremragende arbejde belønnes, efter at det er blevet udført

25k)

»innovations- og markedsudrulningsaktion«: en aktion, der omfatter en innovationsaktion og andre aktiviteter, som er nødvendige for at ibrugtage en innovation på markedet, herunder opskalering af virksomheder med tilførsel af blandet finansiering under Horisont Europa (en blanding af tilskudslignende finansiering og privat finansiering)

25l)	»indirekte aktioner«: forsknings- og innovationsaktiviteter, som Unionen yder finansiel støtte til, og som gennemføres af deltagerne

25m)	»direkte aktioner«: forsknings- og innovationsaktiviteter, der gennemføres af Kommissionen gennem Det Fælles Forskningscenter (JRC)

27)	»udbud«: udbud som defineret i artikel 2, nr. 49), i finansforordningen

28)	»tilknyttet enhed«: en retlig enhed som defineret i artikel 187, stk. 1, i finansforordningen

30)

»innovationsøkosystem«: et økosystem, der på EU-plan samler aktører eller enheder, hvis funktionelle mål er at muliggøre teknologisk udvikling og innovation. Det omfatter forbindelser mellem materielle ressourcer (såsom midler, udstyr og faciliteter), institutionelle enheder (såsom videregående uddannelsesinstitutioner og støttetjenester, forsknings- og teknologiorganisationer, virksomheder, venturekapitaludbydere og finansielle formidlere) samt nationale, regionale og lokale politikudformnings- og finansieringsenheder.

▌

Artikel 3

Programmets målsætninger

1. Programmets overordnede målsætning er at sørge for, at Unionens investeringer i forskning og innovation skaber videnskabelige , teknologiske , økonomiske og samfundsmæssige virkninger for derigennem at styrke Unionens videnskabelige og teknologiske grundlag, fremme dens konkurrenceevne i alle medlemsstater , herunder industriens konkurrenceevne, opfylde Unionens strategiske prioriteter og bidrage til opfyldelsen af EU's målsætninger og politikker, bidrage til håndtering af de globale udfordringer, heriblandt målene for bæredygtig udvikling , ved at følge principperne i 2030-dagsordenen og Parisaftalen og styrke det europæiske forskningsrum . Programmet skal derfor opnå størst mulig merværdi på EU-plan ved at lægge vægt på målsætninger og aktiviteter, der ikke kan gennemføres effektivt, hvis medlemsstaterne handler hver for sig, men kun hvis de samarbejder.

2. Programmet har følgende specifikke målsætninger:

at udvikle, fremme og begunstige videnskabelig topkvalitet, støtte skabelse og udbredelse af ny grundlæggende og anvendt højkvalitetsviden, færdigheder, teknologier og løsninger , uddannelse af og mobilitet for forskere, tiltrække talent på alle niveauer og bidrage til fuld udnyttelse af Unionens talentmasse i forbindelse med aktioner, der støttes i medfør af dette program

at generere viden, styrke virkningen af forskning og innovation, hvad angår udvikling af, støtte til og gennemførelse af EU-politikker tillige med støtte til adgang til og indførelse af innovative løsninger i europæisk industri, navnlig SMV'er, og samfundet med henblik på at imødegå globale udfordringer , herunder klimændringerne og målene for bæredygtig udvikling

c)	at fremme alle former for innovation , lette teknologisk udvikling, demonstration og viden- og teknologioverførsel og styrke udbredelsen ▌ og udnyttelsen af innovative løsninger

at optimere programmets bidrag for at styrke og øge det europæiske forskningsrums virkning og tiltrækningskraft og fremme ekspertisebaseret deltagelse fra alle medlemsstater, herunder medlemsstater med lav FoI-performance, i Horisont Europa samt lette samarbejdsforbindelser inden for europæisk forskning og innovation .

Artikel 4

Programstruktur

1. Programmet består af følgende dele, som bidrager til de generelle og specifikke målsætninger fastsat i artikel 3:

Søjle I » Videnskabelig topkvalitet « ▌med følgende komponenter:

a)	Det Europæiske Forskningsråd (EFR)

b)	Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter (MSCA)

c)	forskningsinfrastrukturer.

Søjle II »Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne« med følgende komponenter , under hensyntagen til at samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber spiller en vigtig rolle i alle klynger :

a)	klyngen »Sundhed«

b)	klyngen »Kultur, kreativitet og inklusivt samfund«

ba)	klyngen »Civilsikkerhed for samfundet«

c)	klyngen »Det digitale område, ▌industri og rummet «

d)	klyngen »Klima, energi og mobilitet«

f)	klyngen »Fødevarer , bioøkonomi , naturressourcer , landbrug og miljø «

g)	Det Fælles Forskningscenters (JRC) ikkenukleare direkte aktioner.

Søjle III » Et innovativt Europa « ▌med følgende komponenter:

a)	Det Europæiske Innovationsråd (EIC)

b)	Europæiske innovationsøkosystemer

c)	Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) , der er oprettet ved forordning (EF) nr. 294/2008 .

Delen » Udvidelse af deltagerkredsen og styrkelse af det europæiske forskningsrum« ▌med følgende komponenter:

a)	udvidelse af deltagerkredsen og udbredelse af topkvalitet

b)	reform og styrkelse af det europæiske FoI-system.

2. Hovedlinjerne i aktiviteterne er beskrevet i bilag I.

Artikel 5 (24)

Forsvarsforskning og -udvikling

1. Aktiviteter, som udføres under særprogrammet som omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra b), og fastsat i forordning … om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond, skal udelukkende fokusere på forsvarsforskning og -udvikling , med de følgende målsætninger for og hovedlinjer i aktiviteterne:

—	aktiviteter, der har til formål at fremme den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle bases konkurrenceevne, effektivitet og innovationskapacitet.

2. Denne forordning finder ikke anvendelse på det særprogram, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra b), med undtagelse af nærværende artikel▌, artikel 1 ▌og artikel 9, stk. 1.

Artikel 6 (25)

Strategisk planlægning og gennemførelse samt former for EU-finansiering

1. Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med finansieringsorganer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c).

2. Programmet kan yde finansiering til indirekte aktioner i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, især tilskud , som er den vigtigste form for støtte under programmet . Det kan også yde finansiering i form af priser, offentlige indkøb og finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer og egenkapitalstøtte fra EIC's Accelerator .

3. Reglerne for deltagelse og formidling af resultater som fastsat i denne forordning finder anvendelse på indirekte aktioner.

4. De vigtigste typer af aktioner, der skal anvendes under programmet, er fastsat og defineret i artikel 2 . De former for finansiering , der er angivet i stk. 2, anvendes fleksibelt i alle programmets generelle og specifikke målsætninger, idet de afhænger af de enkelte specifikke målsætningers behov og karakteristika.

5. Programmet støtter også direkte aktioner, der gennemføres af JRC. Hvor disse aktioner bidrager til initiativer, der er fastlagt i henhold til artikel 185 eller artikel 187 i TEUF, anses dette bidrag ikke for at være en del af det finansielle bidrag, der er afsat til disse initiativer.

6. Gennemførelsen af særprogrammet og EIT's VIF'er understøttes af en gennemsigtig og strategisk ▌ planlægning af forsknings- og innovationsaktiviteter som fastlagt i særprogrammet , navnlig for søjlen »Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne«, ▌ og omfatter også relevante aktiviteter i de andre søjler og delen »Udvidelse af deltagerkredsen og styrkelse af det europæiske forskningsrum«.

Kommissionen sikrer tidlig inddragelse af medlemsstaterne og omfattende udveksling med Europa-Parlamentet, suppleret med høring af interessenter og den brede offentlighed.

Den strategiske planlægning sikrer overensstemmelse med andre relevante EU-programmer og sammenhæng med EU's prioriteter og forpligtelser og øger komplementariteten og synergien med nationale og regionale finansieringsprogrammer og -prioriteter, hvorved det europæiske forskningsrum styrkes. Områder for mulige missioner og områder for mulige institutionaliserede europæiske partnerskaber fastsættes i bilag Va.

6a. Hvor det er relevant, kan der, for at give mulighed for hurtigere adgang til midler for små samarbejdende konsortier, foreslås en procedure for en hurtig vej til forskning og innovation i forbindelse med nogle af de indkaldelser af forslag, der har til formål at udvælge forsknings- og/eller innovationsaktioner under de dele af rammeprogrammet, der vedrører »Globale udfordringer og europæisk industris konkurrenceevne« og »Det Europæiske Innovationsråds Pathfinder«.

En indkaldelse i forbindelse med proceduren for en hurtig vej til forskning og innovation skal have følgende kumulerede karakteristika:

—	bottom-up-indkaldelser af forslag

—	en kortere sagsbehandlingstid frem til bevilling af støtten, som ikke overstiger 6 måneder

—	en støtte, der kun ydes til små samarbejdende konsortier, der består af højst 6 forskellige og uafhængige støtteberettigede juridiske enheder

—	en maksimal finansiel støtte pr. konsortium, der ikke overstiger 2,5 mio. EUR.

Arbejdsprogrammet skal angive de indkaldelser, der anvender proceduren for en hurtig vej til forskning og innovation.

7. Aktiviteter under Horisont Europa gennemføres via åbne, konkurrenceprægede indkaldelser af forslag, herunder som led i missioner og europæiske partnerskaber med undtagelse af de aktiviteter, som er nævnt i artikel 39 om priser .

▌

Artikel 6a

Programmets principper

1. Forsknings- og innovationsaktiviteter, der gennemføres som led i det i artikel 1, stk. 3, litra a), omhandlede særprogram og inden for rammerne af EIT, har udelukkende fokus på civile anvendelsesformål. Budgetoverførsler mellem det beløb, der er tildelt særprogrammet, jf. artikel 1, stk. 3, litra a), og EIT, og det beløb, der er tildelt særprogrammet, jf. artikel 1, stk. 3, litra b), er ikke tilladt, og unødvendig overlapning mellem de to programmer bør undgås.

2. Horisont Europa sikrer en tværfaglig tilgang og indeholder, hvor det er relevant, bestemmelser om integrationen af samfundsvidenskab og de humanistiske videnskaber på tværs af alle de klynger og aktiviteter, der udvikles under programmet, herunder specifikke indkaldelser om emner inden for samfundsvidenskab og de humanistiske videnskaber.

3. Programmets samarbejdsdele sikrer en balance mellem lavere og højere niveauer af teknologisk modenhed og dækker derved hele værdikæden.

3a. Programmet sikrer effektiv fremme og integration af samarbejde med tredjelande og internationale organisationer og initiativer på grundlag af gensidige fordele, EU's interesser, internationale forpligtelser og, hvor det er relevant, gensidighed.

4. Programmet bistår lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen, med at øge deltagelsen i Horisont Europa og fremme bred geografisk dækning i samarbejdsprojekter, herunder ved at udbrede videnskabelig topkvalitet, fremme nye samarbejdsforbindelser, stimulere hjernecirkulation og gennemføre artikel 20, stk. 3, og artikel 45, stk. 4. Disse bestræbelser modsvares af forholdsmæssige foranstaltninger fra medlemsstaternes side, herunder fastsættelse af attraktive lønninger for forskere, og støtte i form af EU-, nationale og regionale midler. Der lægges særlig vægt på geografisk balance, med forbehold af situationen på det pågældende forsknings- og innovationsområde, i evalueringspaneler og i organer såsom råd og ekspertgrupper, uden at kriterierne for topkvalitet undergraves.

5. Programmet sikrer effektiv fremme af lige muligheder for alle, integration af kønsaspektet og indførelse af kønsdimensionen i forsknings- og innovationsindhold og sigter mod at imødegå årsagerne til uligevægt mellem kønnene. Der lægges særlig vægt på så vidt muligt at sikre ligevægt mellem kønnene i evalueringspaneler og andre relevante rådgivningsorganer såsom råd og ekspertgrupper.

5a. Horisont Europa gennemføres i synergi med andre af Unionens finansieringsprogrammer, samtidig med at der stræbes efter størst mulig administrativ forenkling. En ikkeudtømmende liste over synergier med andre EU-finansieringsprogrammer fremgår af bilag IV.

5b. Programmet bidrager til at øge offentlige og private investeringer i FoI i medlemsstaterne og bidrager dermed til at nå en samlet investering i forskning og udvikling på mindst 3 % af Unionens bruttonationalprodukt (BNP).

6. Når Kommissionen gennemfører programmet, bestræber den sig på at sikre løbende administrativ forenkling og reduktion af byrden for ansøgere og støttemodtagere.

7. Som led i Unionens generelle målsætning om at integrere klimaindsatsen i EU's sektorpolitikker og midler skal aktionerne under programmet bidrage med mindst 35 % af udgifterne forbundet med klimamålene, hvor det er relevant. Klimamainstreaming integreres på passende vis i forsknings- og innovationsindhold.

8. Programmet fremmer fælles skabelse og fælles udformning gennem inddragelse af borgerne og civilsamfundet.

9. Programmet sikrer gennemsigtighed og ansvarlighed for så vidt angår den offentlige finansiering af forsknings- og innovationsprojekter og sikrer således den offentlige interesse.

10. Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan sikrer, at der stilles tilstrækkelig vejledning og information til rådighed for alle potentielle deltagere på tidspunktet for offentliggørelsen af indkaldelsen af forslag, navnlig den gældende standardtilskudsaftale.

Artikel 7

Missioner

1. Missioner programmeres inden for søjlen »Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne«, men kan ligeledes drage fordel af de aktioner, der udføres inden for andre dele af programmet , samt af supplerende aktioner, der udføres under andre af Unionens finansieringsprogrammer . Missioner skal åbne mulighed for konkurrerende løsninger, hvilket resulterer i en paneuropæisk merværdi og virkning.

2. Missionerne fastlægges og gennemføres i overensstemmelse med forordningen og særprogrammet , hvorved der sikres aktiv og tidlig inddragelse af medlemsstaterne og omfattende udvekslinger med Europa-Parlamentet . Missionerne, deres målsætninger, budget, mål, anvendelsesområde, indikatorer og milepæle fastlægges i de strategiske FoI-planer eller i arbejdsprogrammerne, alt efter hvad der er relevant. Evalueringer af forslag i forbindelse med missionerne foretages i overensstemmelse med artikel 26.

2a. I de første tre år af programmet programmeres højst 10 % af det årlige budget for søjle II gennem specifikke indkaldelser til gennemførelse af missionerne. I den sidste del af programmet og først efter en positiv bedømmelse af missionens udvælgelses- og forvaltningsproces kan denne andel øges. Kommissionen meddeler den samlede andel af hvert arbejdsprograms budget, der afsættes til missioner.

3. Missioner skal:

a)	anvende målene for bæredygtig udvikling som kilder til missionernes udvikling og gennemførelse og have et klart forsknings- og innovationsindhold og EU-merværdi og bidrage til at nå Unionens prioriteter og forpligtelser samt Horisont Europa-programmets målsætninger som fastlagt i artikel 3

aa)	dække områder af fælles europæisk relevans, være inklusive, tilskynde til bred inddragelse og aktiv deltagelse af forskellige typer af interessenter fra den offentlige og private sektor, herunder borgere og slutbrugere, og levere FoI-resultater, der kan være til gavn for alle medlemsstater

b)	være dristige og inspirerende og derfor have stor videnskabelig, teknologisk , samfundsmæssig, økonomisk , miljømæssig eller politisk relevans og virkning

c)	angive en klar retning og klare målsætninger og være målrettede, målbare og tidsbestemte og have en klar budgetramme

d)	være udvalgt på en gennemsigtig måde og være centreret om ambitiøse , topkvalitetsbaserede og virkningsorienterede , men realistiske mål og forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter

da)	have det nødvendige anvendelsesområde og omfang og den nødvendige mobilisering af ressourcerne og den nødvendige løftestangseffekt for de supplerende offentlige og private midler, der er påkrævet for at levere missionens resultater

e)	stimulere aktiviteten på tværs af fagområder (herunder samfundsvidenskab og de humanistiske videnskaber) og omfatte aktiviteter fra en bred vifte af teknologiske modenhedsniveauer, herunder lavere teknologiske modenhedsniveauer

f)	være åbne over for flere forskellige bottom-up-tilgange og -løsninger under hensyntagen til menneskelige og samfundsmæssige behov og fordele og i anerkendelse af betydningen af forskelligartede bidrag til at gennemføre disse missioner

fa)	drage fordel af synergier på en gennemsigtig måde med andre EU-programmer samt med nationale og, hvor det er relevant, regionale innovationsøkosystemer.

4. Kommissionen overvåger og evaluerer hver mission i overensstemmelse med artikel 45 og 47 i og bilag V til denne forordning, herunder fremskridt hen imod kort-, mellem- og langsigtede mål, og dækker i den forbindelse gennemførelse, overvågning og udfasning af missionerne. Senest i 2023, og inden der træffes afgørelse om at etablere nye missioner eller om at fortsætte, afslutte eller omlægge igangværende missioner, foretages der en evaluering af de første missioner, der er etableret inden for rammerne af Horisont Europa. Resultaterne af denne evaluering gøres offentligt tilgængelige og skal omfatte, men er ikke begrænset til, en analyse af deres udvælgelsesproces og af deres styring, budget, fokus og hidtidige fremskridt.

Artikel 7a

Det Europæiske Innovationsråd

1. Kommissionen etablerer Det Europæiske Innovationsråd (EIC) som en centralt forvaltet »one-stop-shop« til gennemførelse af aktioner under søjle III »Et innovativt Europa«, som er knyttet til EIC. EIC fokuserer hovedsageligt på banebrydende og disruptiv innovation, som især er rettet mod markedsskabende innovation, samtidig med at det støtter alle former for innovation, herunder inkrementel innovation. Grundlaget for EIC's arbejde er følgende principper: klar EU-merværdi, autonomi, evne til at løbe en risiko, produktivitet, effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed.

2. EIC skal være åben for alle typer af innovatorer, herunder spændende fra enkeltpersoner til universiteter, forskningsorganisationer og virksomheder (SMV'er, herunder opstartsvirksomheder og i særlige tilfælde små midcapselskaber) og fra enkelte støttemodtagere til tværfaglige konsortier. Mindst 70 % af EIC's budget afsættes til SMV'er, herunder opstartsvirksomheder.

3. EIC's bestyrelse og ledelsesfunktioner er defineret i afgørelse (EU)… [specifikt program] og bilagene hertil.

Artikel 8

Europæiske partnerskaber

1. Dele af Horisont Europa kan gennemføres ved hjælp af europæiske partnerskaber. Unionens deltagelse i europæiske partnerskaber kan antage enhver af følgende former:

deltagelse i partnerskaber, der oprettes på grundlag af aftalememoranda og/eller kontrakter mellem Kommissionen og de partnere, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, med angivelse af partnerskabets målsætninger og de tilknyttede forpligtelser fra alle involveredes side angående partnernes finansielle bidrag og/eller bidrag i naturalier og de centrale indikatorer for performance og virkninger, output, der skal leveres , og nærmere retningslinjer for rapporteringen . De omfatter udpegning af komplementære forsknings- og innovationsaktiviteter, der gennemføres af partnerne og i programmet (europæiske partnerskaber med fælles programlægning)

deltagelse i og finansielle bidrag til et program for forsknings- og innovationsaktiviteter med beskrivelse af målsætningerne, de centrale indikatorer for performance og virkninger samt de output, der skal leveres, på grundlag af partnernes tilsagn om finansielle bidrag og/eller bidrag i naturalier og integration af deres relevante aktiviteter ved hjælp af en programsamfinansieringsaktion (samfinansierede europæiske partnerskaber)

deltagelse i og finansielt bidrag til forsknings- og innovationsprogrammer, som iværksættes af adskillige medlemsstater, jf. artikel 185 i TEUF, eller af organer, der er oprettet i henhold til artikel 187 i TEUF (såsom fællesforetagender), eller af EIT's videns- og innovationsfællesskaber i overensstemmelse med EIT-forordningen (institutionaliserede europæiske partnerskaber) . Sådanne partnerskaber gennemføres udelukkende , hvis andre dele af Horisont Europa-programmet, herunder andre former for europæiske partnerskaber, ikke ville kunne nå målene eller ikke ville kunne skabe de nødvendige og forventede virkninger, og hvis det er begrundet i et langsigtet perspektiv og en høj grad af integrering. Partnerskaber i henhold til artikel 185 eller 187 i TEUF indfører en central forvaltning af alle finansielle bidrag, undtagen i behørigt begrundede tilfælde. I tilfælde af central finansiel forvaltning vil bidrag på projektniveau fra en deltagende stat blive ydet på grundlag af den finansiering, der anmodes om i forslagene fra de enheder, der er etableret i den pågældende deltagende stat, medmindre andet er aftalt mellem alle de berørte deltagende stater.

Reglerne for sådanne partnerskaber fastsætter bl.a. de målsætninger, de centrale indikatorer for performance og virkninger og de output, der skal leveres, samt de dertil knyttede forpligtelser vedrørende partnernes finansielle bidrag og/eller bidrag i form af naturalier.

2. Europæiske partnerskaber skal:

kun oprettes for at løse europæiske og globale udfordringer i de tilfælde, hvor de mere effektivt vil opfylde Horisont Europas målsætninger, end det er muligt for Unionen på egen hånd , og i forhold til andre former for støtte i rammeprogrammet. Disse dele skal have en passende andel af budgettet for Horisont Europa. Størstedelen af budgettet i søjle II tildeles aktioner uden for europæiske partnerskaber

efterleve principperne om EU-merværdi, gennemsigtighed, åbenhed, virkning i og for Europa , kraftig løftestangseffekt i et tilstrækkeligt omfang , langsigtede tilsagn fra alle de involverede parter, fleksibilitet i gennemførelsen , kohærens , samordning og komplementaritet med EU-, lokale, regionale, nationale og , hvis det er relevant, internationale initiativer eller andre partnerskaber og missioner

c)	have en klar livscyklustilgang, være tidsbegrænsede og omfatte betingelser for udfasning af programmets finansiering.

2a. Europæiske partnerskaber i henhold til artikel 8, stk. 1, litra a) og b), i denne forordning fastlægges i strategiske FoI-planer, før de gennemføres i arbejdsprogrammerne.

Bestemmelser og kriterier for deres udvælgelse, gennemførelse, overvågning, evaluering og udfasning er anført i bilag III.

Artikel 8a

Gennemgang af missioner og partnerskabsområder

Senest i 2023 foretager Kommissionen en gennemgang af bilag Va som led i den overordnede overvågning af programmet, herunder missionerne og de institutionaliserede europæiske partnerskaber på grundlag af artikel 185 eller 187 i TEUF, og fremlægger en rapport om de vigtigste resultater for Rådet og Europa-Parlamentet.

Artikel 9

Budget

1. Budgettet for gennemførelsen af rammeprogrammet for perioden 2021-2027 udgør 120 000 000 000 EUR i 2018-priser for det særprogram, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra a), og omfatter derudover beløbet for det særprogram, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra b), som fastsat ved forordningen om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond.

2. Den vejledende fordeling af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, første halvdel, er som følger:

27,42 % til søjle I » Videnskabelig topkvalitet og åben videnskab« for perioden 2021-2027, heraf:

1)	17,64 % til Det Europæiske Forskningsråd

2)	7,23 % til Marie Skłodowska-Curie-aktioner

3)	2,55 % til forskningsinfrastrukturer

55,48 % til søjle II »Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne« for perioden 2021-2027, heraf:

1)	8,16 % til klyngen »Sundhed«

2)	2,50 % til klyngen »Inklusive og kreative samfund«

2a)	2,00 % til klyngen »Sikre samfund«

3)	15,94 % til klyngen »Det digitale område, industri og rummet «

4)	15,84 % til klyngen »Klima, energi og mobilitet«

5)	9,00 % til klyngen »Fødevarer, naturressourcer og landbrug «

6)	2,04 % til Det Fælles Forskningscenters (JRC) ikkenukleare direkte aktioner

12,71 % til søjle III » Et innovativt Europa « for perioden 2021-2027, heraf:

1)	8,71 % til Det Europæiske Innovationsråd (EIC) , herunder op til 0,53 % til europæiske innovationsøkosystemer

2)	4,00 % til Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)

4,39 % til delen »Styrkelse af det europæiske forskningsrum« med følgende komponenter:

1)	4,00 % til udbredelse af topkvalitet og udvidelse af deltagerkredsen i hele Unionen

2)	0,39 % til reform og styrkelse af det europæiske FoI-system.

3. For at kunne reagere på uforudsete situationer eller på nye tendenser og behov kan Kommissionen som led i den årlige budgetprocedure afvige fra de i stk. 2 omhandlede beløb med op til maksimalt 10 % , inklusive tildelingen af bidragene fra associerede lande .

3c. 45 % af budgettet for klyngen »Inklusive og kreative samfund« skal støtte forskning i kulturelle og kreative sektorer, herunder Unionens kulturarv, og skal indeholde et øremærket beløb på 300 mio. EUR til dannelsen af en europæisk kulturarvssky som anført i bilag I til særprogrammet efter en konsekvensanalyse, der forelægges for Europa-Parlamentet.

3d. Der sigtes mod at øremærke mindst 1 mia. EUR til kvanteforskning under klyngen »Det digitale område, industri og rummet« i søjle II.

4. Beløbet i stk. 1 til det særprogram, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra a), og til EIT kan også dække udgifter til forberedelse, overvågning, kontrol, revision, evaluering og andre aktiviteter samt udgifter, der er nødvendige for at forvalte og gennemføre programmet, herunder alle administrationsudgifter, og evaluere opfyldelsen af dets målsætninger. Administrationsudgifter med relation til indirekte aktioner må ikke overstige 5 % af det samlede beløb for programmet. Det kan desuden omfatte udgifter til undersøgelser, møder mellem eksperter og informations- og kommunikationstiltag, for så vidt som de vedrører programmets målsætninger, samt udgifter i forbindelse med informationsteknologinet med henblik på behandling og udveksling af oplysninger, eksempelvis institutionelle IT-værktøjer og anden teknisk og administrativ bistand, som er påkrævet i forbindelse med forvaltningen af programmet.

5. Bevillinger kan om nødvendigt opføres i budgettet efter 2027 til dækning af udgifterne i stk. 4, således at aktioner, der ikke er afsluttet senest den 31. december 2027, fortsat kan forvaltes.

6. Budgetforpligtelser for aktioner, der løber over mere end et regnskabsår, kan opdeles på flere år i årlige trancher.

7. For så vidt andet ikke er fastsat i finansforordningen, kan udgifter til aktioner under projekter, som er omfattet af det første arbejdsprogram, være støtteberettigede fra og med den 1. januar 2021.

▌

Artikel 10

Åben videnskab

1. Programmet tilskynder til åben videnskab som en tilgang til den videnskabelige proces, der baserer sig på samarbejde og formidling af viden, navnlig i overensstemmelse med følgende elementer:

—	fri brugsret til videnskabelige publikationer, der udspringer af forskning finansieret under programmet

—	fri brugsret til forskningsdata, herunder dem, der ligger til grund for videnskabelige publikationer.

Disse elementer sikres i overensstemmelse med artikel 35, stk. 3, i nærværende forordning. Sidstnævnte skal også være i overensstemmelse med princippet »så åbent som muligt, så lukket som nødvendigt«.

1a. Princippet om gensidighed inden for åben videnskab fremmes og støttes i alle associerings- og samarbejdsaftaler med tredjelande, herunder aftaler, der er underskrevet af finansieringsorganer, som står for den indirekte forvaltning af programmet.

2. Ansvarlig forvaltning af forskningsdata sikres i overensstemmelse med FAIR-principperne (søgbarhed, tilgængelighed, interoperabilitet og anvendelighed). Opmærksomheden skal også rettes mod langsigtet opbevaring af data.

3. Andre former for åben videnskabspraksis ▌fremmes og støttes, herunder til fordel for SMV'er .

Artikel 11

Supplerende, ▌kombineret og kumuleret finansiering

1. Horisont Europa gennemføres i synergi med andre af Unionens finansieringsprogrammer, samtidig med at der stræbes efter størst mulig administrativ forenkling. En ikkeudtømmende liste over synergier med andre finansieringsprogrammer findes i bilag IV. Der gælder ét enkelt Horisont Europa-regelsæt for en FUI-samfinansieret aktion.

2. Seal of Excellence tildeles i alle dele af programmet. Aktioner, der tildeles mærket »Seal of Excellence«, eller som opfylder følgende kumulerede, sammenlignelige betingelser –

a)	de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet

b)	de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag

c)	de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger

kan modtage støtte fra nationale eller regionale fonde, herunder fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i henhold til artikel [67], stk. 5, i forordning (EU) XX [forordningen om fælles bestemmelser] og artikel [8] i forordning (EU) XX [finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik], uden at der stilles krav om yderligere ansøgning og evaluering, og forudsat at sådanne aktioner er i overensstemmelse med det pågældende programs målsætninger. Med forbehold af statsstøttereglerne anvendes reglerne for den fond, der yder støtte.

2a. I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) XX [… forordningen om fælles bestemmelser] kan forvaltningsmyndigheden frivilligt anmode om at få overført dele af sine finansielle tildelinger til Horisont Europa. Overførte ressourcer gennemføres i overensstemmelse med reglerne i Horisont Europa. Derudover sikrer Kommissionen, at sådanne overførte midler øremærkes i deres helhed til programmer og/eller projekter, som gennemføres i den medlemsstat eller region, hvor midlerne stammer fra, alt efter hvad der er relevant.

2b. Med forudgående godkendelse fra ansøgerne medtager Kommissionen de i denne artikel omhandlede tildelinger i informationssystemet om udvalgte projekter med henblik på at tillade en hurtig udveksling af oplysninger og give finansieringsmyndighederne mulighed for at yde finansiering til de udvalgte aktioner.

En aktion, som har modtaget et bidrag under et andet EU-program, kan også modtage et bidrag under programmet, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger.

Artikel 12

Tredjelande, der er associeret til programmet

1. Følgende tredjelande kan komme i betragtning til associering til programmet:

a)	medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA-medlemmer), som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen

tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande

tredjelande og områder, der opfylder alle følgende kriterier:

i.	de har en god kapacitet inden for videnskab, teknologi og innovation

ii.	de tilslutter sig princippet om en regelbaseret og åben markedsøkonomi, herunder en retfærdig og rimelig behandling af intellektuelle ejendomsrettigheder , overholder menneskerettighederne og understøttes af demokratiske institutioner

iii.	de fremmer aktivt politikker med henblik på at forbedre borgernes økonomiske og sociale velfærd.

Fuld eller delvis associering til programmet for hvert af de tredjelande, der er omhandlet i litra d), baseres på en vurdering af fordelene for Unionen. Associeringen skal navnlig være i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en særlig aftale om tredjelandets deltagelse i Unionens programmer, forudsat at der i aftalen:

—	sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag og fordele for det tredjeland, som deltager i Unionens programmer

—	gives ret til at koordinere en aktion under programmet, for så vidt som det gavner Unionen, og beskyttelsen af Unionens finansielle interesser sikres

—	fastsættes betingelser for deltagelse i programmet , herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og delprogrammer og deres administrative omkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel 21, stk. 5

—	ikke indrømmes et tredjeland beslutningskompetence over programmet

—	garanteres Unionen ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og til at beskytte Unionens finansielle interesser.

2. Anvendelsesområdet for hvert tredjelands associering til programmet skal tage hensyn til målsætningen om at fremme økonomisk vækst i Unionen gennem innovation og skal forhindre hjerneflugt fra Unionen . Med undtagelse af EØS-medlemmer, tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande kan de dele af programmet , som omfatter enkeltmodtagere, dermed udelukkes fra et konkret lands associeringsaftale , navnlig dem der er øremærket til private enheder .

3. Associeringsaftalen fastsætter, hvor det er relevant, bestemmelser om, at retlige enheder, der er etableret i Unionen, må deltage i associerede landes ækvivalente programmer på de deri fastlagte betingelser , og tilstræber, at en sådan deltagelse er gensidig .

4. I betingelserne i associeringsaftalen for fastlæggelse af den finansielle støttes omfang sikres det, at enhver eventuel uligevægt hver andet år automatisk korrigeres i forhold til det beløb, som enheder etableret i associerede lande modtager i kraft af deres deltagelse i programmet, idet der tages hensyn til omkostningerne i forbindelse med programmets forvaltning, gennemførelse og drift.

4a. Bidragene fra alle de associerede lande indgår i de relevante dele af programmet, forudsat at budgetfordelingen af disse dele, jf. artikel 9, stk. 2, respekteres. Kommissionen aflægger under den årlige budgetprocedure beretning til Rådet og Parlamentet om det samlede budget for hver del af programmet med angivelse af hvert af de associerede lande, individuelle bidrag og deres finansielle balance.

AFSNIT II

REGLER FOR DELTAGELSE OG FORMIDLING

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser

Artikel 13

Finansieringsorganer og JRC's direkte aktioner

1. Finansieringsorganer må ▌ i behørigt begrundede tilfælde afvige fra de regler, som er fastsat i dette afsnit , bortset fra artikel 14, 15 og 16, og kun hvis der gives mulighed herfor i den basisretsakt, hvorved finansieringsorganet oprettes, eller hvorved det overlades budgetgennemførelsesopgaver eller, for fínansieringsorganer under finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c), nr. ii), iii) eller v), hvis muligheden fremgår af bidragsaftalen, og finansieringsorganernes særlige driftsmæssige behov eller tiltagenes særlige karakter nødvendiggør dette.

2. De regler, som er fastsat i dette afsnit, finder ikke anvendelse på JRC's direkte aktioner.

Artikel 14

Støtteberettigede aktioner og etiske principper

1. Uanset stk. 2 ▌kan der kun ydes finansiering til aktioner, som gennemfører de i artikel 3 omhandlede mål.

Til følgende forskningsområder ydes der ikke støtte:

a)	aktiviteter, der har reproduktiv kloning af mennesker som formål

b)	aktiviteter, der sigter mod at ændre menneskers arvemasse på en måde, der gør ændringerne arvelige (26)

c)	aktiviteter, der sigter mod at udvikle menneskelige embryoner udelukkende for at anvende dem til forskning eller med stamcelleproduktion for øje f.eks. ved hjælp af somatisk cellekerneoverførsel.

2. Der kan eventuelt ydes finansiering til forskning i menneskelige stamceller, både voksne og embryonale, afhængigt af både de videnskabelige forslags indhold og retsgrundlaget i de berørte medlemsstater. Der ydes hverken i eller uden for EU tilskud til forskningsaktiviteter, der er forbudt i samtlige medlemsstater. Der ydes ikke støtte til forskning, der foregår i en medlemsstat, hvor denne forskning er forbudt.

▌

Artikel 15

Etik (27)

1. Aktiviteter under programmet gennemføres under overholdelse af etiske principper og den relevante nationale lovgivning, EU-lovgivning samt international lovgivning, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention, inklusive tillægsprotokoller.

Der lægges særlig vægt på proportionalitetsprincippet, retten til privatlivets fred, retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til personlig fysisk og psykisk integritet, retten til ikkediskrimination og behovet for at sikre miljøbeskyttelse og et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.

2. Enheder, der deltager i aktionen, fremviser:

en selvevaluering vedrørende etik, der indkredser og præciserer alle forventelige etiske spørgsmål vedrørende målsætningen, gennemførelsen og de sandsynlige virkninger ved de aktiviteter, der skal finansieres, herunder en bekræftelse af overensstemmelsen med stk. 1, og en beskrivelse af, hvordan denne vil blive sikret

b)	en bekræftelse af, at alle aktiviteter vil være i overensstemmelse med den europæiske kodeks for forskningsintegritet som offentliggjort af All European Academies, og at der ikke vil blive udført aktiviteter, som er udelukket fra finansieringen

c)	for så vidt angår aktiviteter uden for Unionen en bekræftelse af, at de samme aktiviteter ville være tilladt i en medlemsstat og

for så vidt angår aktiviteter, hvor der anvendes menneskelige embryonale stamceller, nærmere oplysninger — efter forholdene — om, hvilke foranstaltninger de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder vil træffe med hensyn til tilladelse og kontrol, og om, hvilke etiske godkendelser der vil blive givet, før de pågældende aktiviteter påbegyndes.

3. Forslagene bliver systematisk undersøgt med henblik på at indkredse de aktioner, som rejser komplekse eller alvorlige etiske spørgsmål, og underkaste dem en etisk vurdering. Den etiske vurdering foretages af Kommissionen, medmindre opgaven er uddelegeret til finansieringsorganet. For aktioner, der involverer anvendelse af menneskelige embryonale stamceller eller menneskelige embryoner, er en etisk vurdering obligatorisk. Den etiske screening og vurdering foretages med bistand fra eksperter inden for etik. Kommissionen og finansieringsorganerne sikrer gennemsigtighed i de etiske procedurer , uden at dette berører fortroligheden af procedurernes indhold .

4. Enheder, som deltager i aktionen, skal indhente alle godkendelser eller andre obligatoriske dokumenter fra de relevante nationale eller lokale etiske råd eller andre organer såsom databeskyttelsesmyndigheder, inden de pågældende aktiviteter påbegyndes. Disse dokumenter arkiveres og fremlægges efter anmodning fra Kommissionen eller finansieringsorganet.

5. Hvis det er hensigtsmæssigt, udfører Kommissionen eller finansieringsorganet en etisk kontrol. Hvad angår alvorlige eller komplekse etiske spørgsmål foretages kontrollen af Kommissionen, medmindre opgaven er uddelegeret til finansieringsorganet.

Den etiske kontrol foretages med bistand fra eksperter inden for etik.

6. Aktioner, der ikke opfylder de etiske krav, der er omhandlet i stk. 1-4, og som derfor ikke er etisk forsvarlige, ▌afvises eller afsluttes som følge heraf, når den etiske uforsvarlighed er blevet konstateret .

Artikel 16

Sikkerhed

1. Aktioner gennemført i forbindelse med programmet skal overholde de gældende sikkerhedsregler og navnlig regler om beskyttelse af klassificerede informationer mod uautoriseret videregivelse, herunder også overholdelse af relevant national ret og EU-ret. Hvis der foretages forskning uden for Unionen, hvor der anvendes og/eller genereres klassificerede informationer, er det — tillige med overholdelse af ovenstående krav — nødvendigt, at der er indgået en sikkerhedsaftale mellem Unionen og det tredjeland, hvori aktiviteten gennemføres.

2. Forslag skal, hvor det er relevant, omfatte en selvevaluering af sikkerheden, som skal bidrage til at identificere eventuelle sikkerhedsproblemer og redegøre for, hvordan disse problemer løses, så nationale regler og EU-regler overholdes.

3. Kommissionen eller finansieringsorganet skal, hvor det er relevant, gennemføre en sikkerhedskontrol for forslag, der kan give anledning til sikkerhedsproblemer.

4. Aktioner skal, hvor det er relevant, leve op til reglerne i afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 og dens gennemførelsesbestemmelser.

5. Enheder, som deltager i aktionen, sørger for beskyttelse mod uautoriseret videregivelse af klassificerede informationer, som anvendes og/eller genereres i forbindelse med aktionen. De fremlægger bevis på personel- og/eller facilitetssikkerhedsgodkendelse fra de relevante nationale sikkerhedsmyndigheder, før de påbegynder de pågældende aktiviteter.

6. Hvis eksterne eksperter skal behandle klassificerede informationer, kræves den fornødne sikkerhedsgodkendelse inden udnævnelsen af disse eksperter.

7. Kommissionen eller finansieringsorganet kan, hvor det er relevant, foretage sikkerhedskontrol.

▌Aktioner, der ikke overholder sikkerhedsreglerne i denne artikel , kan til enhver tid afvises eller afsluttes.

KAPITEL II

Tilskud

Artikel 17

Tilskud

Tilskud under programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i nærværende kapitel.

Artikel 18

Enheder, som er berettigede til at deltage

1. Enhver retlig enhed, uanset etableringssted , herunder retlige enheder fra ikkeassocierede tredjelande , eller international organisation kan deltage i aktioner under programmet, forudsat at betingelserne i denne forordning er opfyldt, og eventuelle betingelser i arbejdsprogrammet eller indkaldelsen er opfyldt.

2. Enheder skal være del af et konsortium bestående af mindst tre uafhængige retlige enheder, som hver især er etableret i forskellige medlemsstater eller associerede lande, og hvor mindst én af dem er etableret i en medlemsstat, medmindre:

a)	andet er behørigt begrundet og fastsat i arbejdsprogrammet

3. Det Europæiske Forskningsråds (EFR) frontlinjeforskning, Det Europæiske Innovationsråds (EIC) aktioner, uddannelses- og mobilitetsaktioner eller programsamfinansieringsaktioner kan gennemføres af en eller flere retlige enheder, hvoraf en skal være etableret i en medlemsstat eller et associeret land på grundlag af en aftale, der er indgået i overensstemmelse med artikel 12 .

4. Koordinerings- og støtteaktioner kan gennemføres af en eller flere enheder, hvoraf en skal være etableret i en medlemsstat eller et associeret land eller i et andet tredjeland.

5. For aktioner vedrørende Unionens strategiske aktiver, interesser, uafhængighed eller sikkerhed kan det fastsættes i arbejdsprogrammet, at deltagelse i programmets specifikke aktioner kan begrænses til de retlige enheder, som er etableret i medlemsstaterne, eller foruden medlemsstaterne til retlige enheder, som er etableret i specificerede associerede lande eller andre tredjelande.

6. Arbejdsprogrammet kan , hvis det er hensigtsmæssigt og behørigt begrundet, fastsætte kriterier for støtteberettigelse ud over dem, der er fastsat i stk. 2, 3, 4 og 5, i overensstemmelse med specifikke politiske krav eller aktionens type eller målsætninger, herunder antallet af retlige enheder, typen af retlig enhed og etableringssted.

7. Hvad angår aktioner, der modtager beløb i henhold til artikel 11 , er deltagelsen begrænset til én enkelt retlig enhed, som er etableret i den delegerende forvaltningsmyndigheds jurisdiktion, medmindre andet er aftalt med forvaltningsmyndigheden og fastsat i arbejdsprogrammet.

8. Hvis det fremgår af arbejdsprogrammet, kan JRC deltage i aktionerne.

9. JRC , internationale europæiske forskningsorganisationer og retlige enheder etableret i henhold til EU-retten anses for at være etableret i en anden medlemsstat end dem, hvor de andre retlige enheder, der deltager i aktionen, er etableret.

10. Med hensyn til Det Europæiske Forskningsråds (EFR) frontlinjeforskning og uddannelses- og mobilitetsaktioner , og når det er fastsat i arbejdsprogrammet, anses internationale organisationer med hovedsæde i en medlemsstat eller et associeret land for at være etableret i denne medlemsstat eller dette associerede land.

Med hensyn til andre dele af programmet anses internationale organisationer, bortset fra internationale europæiske forskningsorganisationer, for at være etableret i et ikkeassocieret tredjeland.

Artikel 19

Enheder, som er berettigede til at modtage finansiering

1. Enheder er berettigede til at modtage finansiering, hvis de er etableret i en medlemsstat eller et associeret land som omhandlet i artikel 12 .

For så vidt angår aktioner, der modtager beløb i henhold til artikel 11, stk. 3 , er det kun enheder, som er etableret i den delegerende forvaltningsmyndigheds jurisdiktion, der er berettigede til at blive finansieret via disse beløb.

1b. For lav- og mellemindkomstlande og undtagelsesvist for andre ikkeassocierede tredjelande gælder det, at de kan være berettigede til at modtage finansiering i forbindelse med en aktion, hvis:

a)	tredjelandet er udpeget i arbejdsprogrammet, og

b)	Kommissionen eller finansieringsorganet er af den opfattelse, at dets deltagelse er afgørende for gennemførelsen af aktionen.

2. Enheder, der er etableret i andre ikkeassocierede tredjelande, bør ▌selv afholde omkostningerne ved deres deltagelse. FoU-aftaler mellem sådanne ikkeassocierede tredjelande og Unionen kan indgås, når det skønnes hensigtsmæssigt, og der kan oprettes samfinansieringsordninger svarende til dem, der er aftalt inden for rammerne af Horisont 2020. Disse lande sikrer gensidig adgang for Unionens retlige enheder til disse landes FUI-finansieringsprogrammer samt gensidighed i den frie brugsret til videnskabelige resultater og data og til rimelige og ligelige betingelser for intellektuelle ejendomsrettigheder.

▌

3. Tilknyttede enheder er berettigede til finansiering i forbindelse med en aktion, hvis de er etableret i en medlemsstat eller et associeret land ▌.

3a. Kommissionen rapporterer for så vidt angår hvert ikkeassocieret tredjeland til Europa-Parlamentet og Rådet størrelsen af Unionens finansielle bidrag, som ydes til de deltagende enheder, og størrelsen af de finansielle bidrag, som det samme land yder til enheder i Unionen, som deltager i deres aktiviteter.

Artikel 20

Indkaldelser af forslag

1. ▌Indholdet af indkaldelserne af forslag til alle aktioner skal være omfattet af arbejdsprogrammet.

▌

3. Hvis det er nødvendigt for at nå målsætningerne, kan indkaldelserne af forslag i undtagelsestilfælde begrænses til udvikling af yderligere aktiviteter eller til tilføjelse af yderligere partnere til eksisterende aktioner. Desuden kan arbejdsprogrammet give retlige enheder fra medlemsstater med lav FoI-performance mulighed for at deltage i allerede udvalgte FoI-samarbejdsaktioner med forbehold af det respektive konsortiums samtykke, og forudsat at retlige enheder fra sådanne medlemsstater endnu ikke deltager i det.

4. En indkaldelse af forslag er ikke påkrævet for samordnings- og støtteaktioner og programsamfinansieringsaktioner, som:

a)	skal udføres af JRC eller retlige enheder, som er udpeget i arbejdsprogrammet, og

b)	ikke falder under anvendelsesområdet for indkaldelsen af forslag , jf. finansforordningens artikel 195, litra e) .

5. I arbejdsprogrammet præciseres de indkaldelser, i forbindelse med hvilke der vil blive tildelt »Seal of Excellence«. Oplysninger vedrørende ansøgningen og evalueringen kan med ansøgerens forhåndstilladelse deles med interesserede finansieringsmyndigheder med forbehold af indgåelse af fortrolighedsaftaler.

Artikel 21

Fælles indkaldelser

Kommissionen eller finansieringsorganet kan fremsætte fælles indkaldelser af forslag sammen med:

a)	tredjelande eller deres videnskabelige og teknologiske organisationer og agenturer

b)	internationale organisationer

c)	almennyttige retlige enheder.

I tilfælde af en fælles indkaldelse skal ansøgere opfylde kravene i denne forordnings artikel 18, og der skal fastsættes fælles procedurer for udvælgelse og evaluering af forslagene. Procedurerne skal involvere en afbalanceret gruppe af uafhængige eksperter, som udpeges af begge parter.

Artikel 22

Prækommercielle offentlige indkøb og offentlige indkøb af innovative løsninger

1. Aktioner kan involvere eller som primær målsætning have prækommercielle eller offentlige indkøb af innovative løsninger, der skal foretages af modtagere, som er ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder som fastsat i direktiv 2014/24/EU (28), 2014/25/EU (29) og 2009/81/EF (30).

2. Under procedurerne for offentlige indkøb:

a)	skal principperne om åbenhed, ikke-forskelsbehandling, ligebehandling, forsvarlig økonomisk forvaltning, proportionalitet og konkurrenceregler overholdes

kan der for prækommercielle offentlige indkøb , hvis det er relevant og med forbehold af de principper, der er angivet i litra a), anvendes en forenklet og/eller fremskyndet procedure og fastsættes særlige betingelser — f.eks. at de indkøbte aktiviteter skal finde sted på medlemsstaternes og associerede landes territorium

c)	kan flere kontrakttildelinger tillades inden for samme procedure (valg af flere leverandører), og

d)	skal ordren tildeles den eller de tilbudsgivere, der har afgivet det bud, der giver mest værdi for pengene, idet det sikres, at der ikke er interessekonflikter.

3. Den kontrahent, der frembringer resultater under prækommercielle offentlige udbud, ejer som minimum de medfølgende intellektuelle ejendomsrettigheder. De ordregivende myndigheder har som minimum royaltyfri brugsret til resultaterne til eget brug og ret til at udstede eller kræve, at de deltagende kontrahenter udsteder, ikkeeksklusive licenser til tredjeparter for at udnytte resultaterne for de ordregivende myndigheder under rimelige forhold uden ret til at give underlicenser. Hvis en kontrahent ikke udnytter resultaterne kommercielt inden for en vis periode efter den prækommercielle offentlige udbudsrunde fastsat i kontrakten, kan de ordregivende myndigheder efter at have hørt kontrahenten om årsagerne til den manglende udnyttelse kræve, at kontrahenten overdrager ejerskabet til resultaterne til dem.

▌

Artikel 24

Ansøgernes finansielle formåen

1. Ud over de undtagelser, der er nævnt i finansforordningens artikel 198 , stk. 5, kontrolleres den økonomiske formåen kun hos koordinatoren og kun, hvis den finansiering, der er anmodet om fra Unionen til aktionen, er lig med eller større end 500 000 EUR.

2. Hvis der imidlertid er grund til at tvivle på den økonomiske formåen, eller hvis der er en højere risiko pga. deltagelse i flere forskellige igangværende aktioner, som finansieres under Unionens forsknings- og innovationsprogrammer, kontrollerer Kommissionen eller finansieringsorganet ligeledes den økonomiske formåen hos andre ansøgere eller koordinatorer ved beløb under den tærskel, der er fastsat i stk. 1.

3. Hvis den økonomiske formåen er strukturelt garanteret af en anden retlig enhed, kontrolleres sidstnævntes økonomiske formåen.

4. I tilfælde af en utilstrækkelig økonomisk formåen kan Kommissionen eller finansieringsorganet gøre ansøgerens deltagelse betinget af, at en tilknyttet enhed afgiver en erklæring om solidarisk hæftelse.

5. Bidraget til den gensidige forsikringsmekanisme som fastsat i artikel 33 anses for at være en tilstrækkelig garanti, jf. finansforordningens artikel 152. Ingen yderligere garanti eller sikkerhedsstillelse må godkendes fra deltagerne eller pålægges dem.

Artikel 25

Tildelings- og udvælgelseskriterier

1. Et forslag evalueres på grundlag af følgende tildelingskriterier:

a)	topkvalitet

virkning

c)	gennemførelsens kvalitet og effektivitet.

2. Forslag om EFR's frontlinjeforskningsaktioner evalueres alene ud fra det i stk. 1, litra a), omhandlede kriterium.

3. Arbejdsprogrammet fastsætter yderligere bestemmelser om anvendelsen af tildelingskriterierne i stk. 1 , herunder en eventuel vægtning, tærskler og, hvor det er relevant, regler for behandling af lignende forslag, idet der tages hensyn til målene med indkaldelserne af forslag . Betingelserne for behandling af de lignende forslag kan omfatte, men er ikke begrænset til, følgende kriterier: SMV'er, køn, geografisk mangfoldighed.

3a. Kommissionen og andre finansieringsorganer tager hensyn til muligheden for en indgivelsesprocedure i to trin, og anonymiserede forslag kan, om nødvendigt, evalueres i første evalueringsfase på grundlag af et eller flere af de i stk. 1 omhandlede tildelingskriterier.

Artikel 26

Evaluering

1. Forslag evalueres af evalueringsudvalget, som sammensættes af eksterne, uafhængige eksperter.

For EIC-aktiviteter, missioner og i behørigt begrundede tilfælde som omhandlet i det arbejdsprogram, som Kommissionen har vedtaget, kan evalueringsudvalget delvis eller, i forbindelse med koordinerings- og støtteaktioner, helt eller delvis sammensættes af repræsentanter for Unionens institutioner eller organer som omhandlet i artikel 150 i finansforordningen.

▌

Evalueringsprocessen kan følges af uafhængige observatører .

2. Hvis det er relevant , rangordner evalueringsudvalget de forslag, som er nået over de gældende tærskler, efter:

a)	evalueringsscorer

b)	deres bidrag til at nå specifikke politiske målsætninger, herunder etableringen af en sammenhængende projektportefølje , navnlig for aktiviteter under EIC's Pathfinder, missioner og i andre behørigt begrundede tilfælde som nærmere omhandlet i det arbejdsprogram, som Kommissionen har vedtaget .

For EIC-aktiviteter, missioner og i andre behørigt begrundede tilfælde som nærmere omhandlet i det detaljerede arbejdsprogram, som Kommissionen har vedtaget, kan Evalueringsudvalget ligeledes foreslå ▌tilpasninger af forslagene, i det omfang det er nødvendigt for at sikre sammenhæng i porteføljetilgangen . Disse tilpasninger skal være i overensstemmelse med betingelserne for deltagelse og overholde princippet om ligebehandling. Programudvalget underrettes om sådanne tilfælde.

2a. Evalueringsprocessen tilrettelægges, således at enhver form for interessekonflikt og forudindtagethed undgås. Der skal sikres gennemsigtighed i evalueringskriterierne og i metoden til fastsættelse af evalueringsscorer for forslagene.

3. I overensstemmelse med finansforordningens artikel 200, stk. 7, modtager ansøgere feedback i alle faser af evalueringen og, hvis det er relevant, om årsagen til afvisning.

4. Retlige enheder, der er etableret i medlemsstater med lav FoI-performance, og som med tilfredsstillende resultater har deltaget i komponenten »Udvidelse af deltagerkredsen og deling af topkvalitet«, modtager efter anmodning et bevis på denne deltagelse, der kan ledsage de forslag til samarbejdsdele i programmet, som de koordinerer.

Artikel 27

Procedure for fornyet gennemgang af evalueringen , forespørgsler og klager

1. En ansøger kan anmode om fornyet gennemgang af evalueringen, hvis ansøgeren mener, at den gældende evalueringsprocedure ikke er blevet fulgt korrekt for så vidt angår vedkommendes forslag (31).

2. En fornyet gennemgang vedrører kun de formelle aspekter af evalueringen og ikke evalueringen af forslagets kvaliteter.

2a. En anmodning om en fornyet gennemgang skal vedrøre et bestemt forslag og skal indgives senest 30 dage efter formidlingen af evalueringsresultaterne.

Et udvalg for fornyet gennemgang forelægger en udtalelse om de formelle aspekter; udvalget har en formand fra og omfatter embedsmænd fra Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan, der ikke var involveret i evalueringen af forslagene. Udvalget kan anbefale et af følgende:

a)	forslaget bedømmes på ny, hovedsagelig af evaluatorer, der ikke har deltaget i den foregående bedømmelse

b)	den oprindelige bedømmelse bekræftes.

▌

3. En fornyet gennemgang må ikke forsinke udvælgelsen af forslag, som ikke er genstand for anmodningen om fornyet gennemgang.

3a. Kommissionen sikrer, at der findes en procedure, der gør det muligt for deltagere direkte at fremsætte forespørgsler og indgive klager vedrørende deres deltagelse i Horisont Europa. Oplysninger om, hvordan forespørgsler eller klager indgives, gøres tilgængelige online.

Artikel 28

Frister for underretning om og indgåelse af tilskudsaftaler

1. Uanset finansforordningens artikel 194, stk. 2, første afsnit, finder følgende perioder anvendelse:

a)	for underrettelse af alle ansøgerne om resultatet af evalueringen af deres ansøgning: en periode på maksimalt fem måneder fra fristen for indgivelse af fuldstændige forslag

b)	for indgåelse af tilskudsaftaler med ansøgerne: en periode på maksimalt otte måneder fra fristen for indgivelse af fuldstændige forslag.

▌

2. Der kan være fastsat kortere frister i arbejdsprogrammet ▌.

3. Ud over undtagelserne i finansforordningens artikel 194, stk. 2, andet afsnit, kan de i stk. 1 nævnte perioder være længere i forbindelse med EFR-aktioner og missioner, samt når aktionerne bliver underkastet en etisk vurdering eller en sikkerhedsvurdering.

Artikel 29

Gennemførelse af tilskudsaftalen

1. Hvis en modtager ikke opfylder sine forpligtelser for så vidt angår den tekniske gennemførelse af aktionen, skal de andre deltagere opfylde forpligtelserne uden supplerende tilskud fra Unionen, medmindre de bliver udtrykkeligt fritaget for den forpligtelse. Hver modtagers finansielle ansvar er begrænset til vedkommendes egen gæld, jf. bestemmelserne om den gensidige forsikringsmekanisme.

2. I tilskudsaftalen kan der fastsættes milepæle og dertil hørende forfinansieringsbetalinger. Hvis milepælene ikke nås, kan aktionen suspenderes, ændres eller i behørigt begrundede tilfælde afsluttes.

3. Aktionen kan ligeledes afsluttes, hvis de forventede resultater af videnskabelige eller teknologiske årsager eller, i forbindelse med EIC's Accelerator, også af økonomiske årsager har mistet deres relevans for Unionen , eller, når det drejer sig om EIC og missioner, fordi de ikke længere er relevante som del af en portefølje af aktioner. Kommissionen gennemgår en procedure med aktionskoordinatoren og, hvis det er relevant, med eksterne eksperter, inden den beslutter at afslutte en aktion i overensstemmelse med finansforordningens artikel 133.

Artikel 29a

Standardtilskudsaftale

1. Kommissionen udarbejder i tæt samarbejde med medlemsstaterne standardtilskudsaftaler mellem Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan og modtagerne i overensstemmelse med denne forordning. Hvis en betydelig ændring af en standardtilskudsaftale er påkrævet, bl.a. med henblik på yderligere forenkling for modtagerne, reviderer Kommissionen den, hvor det er relevant, i nært samarbejde med medlemsstaterne.

2. Tilskudsaftalen fastsætter modtagernes og enten Kommissionens eller det relevante finansieringsorgans rettigheder og forpligtelser i henhold til denne forordning. Den fastsætter også rettigheder og forpligtelser for de retlige enheder, der indtræder som nye modtagere under gennemførelsen af aktionen, samt en konsortiekoordinators rolle og opgaver.

Artikel 30

Finansieringssatser

1. En enkelt finansieringssats pr. aktion finder anvendelse for alle de aktiviteter, der finansieres. Maksimumssatsen pr. aktion fastsættes i arbejdsprogrammet.

2. Programmet kan finansiere op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger ved en aktion med undtagelse af:

a)	innovationsaktioner: op til 70 % af de samlede støtteberettigede omkostninger undtagen for almennyttige retlige enheder, hvor programmet kan refundere op til 100 % af de samlede støtteberettigede omkostninger

b)	programsamfinansieringsaktioner: mindst 30 % af de samlede støtteberettigede omkostninger og i nærmere bestemte og behørigt begrundede tilfælde op til 70 %.

3. Finansieringssatserne fastsat i denne artikel finder også anvendelse på aktioner, hvor finansiering efter fast takst, enhedsomkostninger eller faste beløb anvendes for hele eller dele af aktionen.

Artikel 31

Indirekte omkostninger

1. Indirekte støtteberettigede omkostninger fastsættes ved at anvende en fast takst på 25 % af de samlede direkte støtteberettigede omkostninger, eksklusive underleverandørers direkte støtteberettigede omkostninger, finansiel støtte til tredjeparter og enhedsomkostninger eller faste beløb, som omfatter indirekte omkostninger.

Indirekte omkostninger, som er omfattet af enhedsomkostninger eller faste beløb, beregnes, hvor det er passende, ved at anvende den faste takst, der er fastsat i stk. 1, undtagen enhedsomkostninger vedrørende internt fakturerede varer og tjenesteydelser, som beregnes på grundlag af de faktiske omkostninger i overensstemmelse med modtagernes sædvanlige praksis for omkostningsberegning.

2. Hvis det er fastsat i arbejdsprogrammet, kan indirekte omkostninger angives i form af faste beløb eller enhedsomkostninger.

Artikel 32

Støtteberettigede omkostninger

1. Ud over kriterierne i finansforordningens artikel 186 er personaleomkostningerne — for modtagere med projektbaseret aflønning — støtteberettigede op til den aflønning, som personen ville modtage for at arbejde med FoI-projekter finansieret under nationale ordninger , herunder udgifter til sociale sikringsordninger og andre omkostninger forbundet med aflønning af personale, der er knyttet til aktionen, i henhold til national ret eller ansættelseskontrakten .

Projektbaseret aflønning betyder aflønning, som er knyttet til en persons deltagelse i projekter, er del af modtagerens sædvanlige aflønningspraksis og udbetales konsekvent.

2. Uanset artikel 190, stk. 1, i finansforordningen er omkostningerne ved ressourcer, der stilles til rådighed af tredjeparter som bidrag i form af naturalier, støtteberettigede op til tredjepartens direkte støtteberettigede omkostninger.

3. Uanset artikel 192 i finansforordningen betragtes indtægter fra udnyttelse af aktionens resultater ikke som aktionens indtægter.

3a. Modtagerne kan anvende deres sædvanlige regnskabspraksis til at udpege og angive de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med en aktion, under overholdelse af alle de vilkår og betingelser, der er fastsat i tilskudsaftalen, og i overensstemmelse med denne forordning og artikel 186 i finansforordningen.

4. Uanset artikel 203, stk. 4, i finansforordningen er en attest vedrørende udgiftsopgørelserne obligatorisk i forbindelse med udligning af saldoen, hvis det beløb, der hævdes at være faktiske omkostninger og enhedsomkostninger beregnet i overensstemmelse med den sædvanlige praksis for omkostningsberegning, er lig med eller større end 325 000 EUR.

Attester vedrørende udgiftsopgørelser kan udfærdiges af en autoriseret ekstern revisor eller, hvis der er tale om offentlige organer, af en kompetent og uafhængig offentligt ansat i overensstemmelse med artikel 203, stk. 4, i finansforordningen.

4a. Når det er relevant, tages der i forbindelse med EU's bidrag til uddannelses- og mobilitetsstipendier som led i Marie Skłodowska-Curie-aktioner behørigt hensyn til eventuelle yderligere udgifter for modtageren for så vidt angår barsels- eller forældreorlov, sygeorlov, særlig orlov eller ændring af den rekrutterende værtsorganisation eller forskerens familiestatus i tilskudsaftalens løbetid.

4b. Udgifter forbundet med fri brugsret, herunder dataforvaltningsplaner, er berettiget til godtgørelse som nærmere fastsat i tilskudsaftalen.

Artikel 33

Den gensidige forsikringsmekanisme

1. Der oprettes hermed en gensidig forsikringsmekanisme (»mekanismen«), som skal erstatte og efterfølge den fond, som blev etableret ved artikel 38 i forordning (EU) nr. 1290/2013. Mekanismen dækker den risiko, der er forbundet med de skyldige beløb, som ikke kan inddrives fra modtagere:

a)	til Kommissionen i henhold til afgørelse 1982/2006/EF

b)	til Kommissionen og EU-organer under »Horisont 2020«

til Kommissionen og finansieringsorganer under programmet.

Dækningen af risici vedrørende finansieringsorganer som omhandlet i første afsnit, litra c), kan foretages ved hjælp af et indirekte dækningssystem, der er fastsat i den gældende aftale, og som tager højde for finansieringsorganets beskaffenhed.

2. Mekanismen forvaltes af Unionen ved Kommissionen, der optræder som eksekutivorgan. Kommissionen fastsætter specifikke regler for mekanismens drift.

3. Støttemodtagerne yder et bidrag på 5 % af Unionens finansiering af aktionen. Dette bidrag kan på grundlag af gennemsigtige evalueringer hæves af Kommissionen til op til 8 % eller reduceres til under 5 %. Støttemodtagernes bidrag til mekanismen ▌modregnes det første forfinansieringsbeløb og betales til mekanismen på støttemodtagernes vegne og må under ingen omstændigheder overstige det første forfinansieringsbeløb .

4. Modtagernes bidrag betales tilbage i forbindelse med udligning af saldoen.

5. Ethvert finansielt afkast, som mekanismen genererer, lægges til mekanismen. Hvis afkastet er utilstrækkeligt, griber mekanismen ikke ind, og Kommissionen eller finansieringsorganet inddriver ethvert skyldigt beløb direkte hos modtagerne eller tredjeparterne.

6. De beløb, der inddrives, udgør for mekanismen de formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i artikel 21 , stk. 5, i finansforordningen. Når alle tilskudsaftaler, hvis risiko bliver dækket direkte eller indirekte af mekanismen, er afsluttet, vil alle udestående beløb blive inddrevet af Kommissionen og opført på Unionens budget med forbehold af lovgivningsmyndighedens afgørelser.

7. Mekanismen kan udvides til direkte forvaltede EU-programmers støttemodtagere. Kommissionen vedtager bestemmelser vedrørende modtagernes deltagelse i andre programmer.

Artikel 34

Ejerskab og beskyttelse

1. Modtagerne ejer de resultater, de genererer. De sikrer, at deres ansattes eller andre parters rettigheder med hensyn til resultaterne kan udøves på en måde, der er forenelig med deltagernes forpligtelser i medfør af de i tilskudsaftalen fastsatte vilkår og betingelser.

To eller flere modtagere har fælles ejendomsret til resultater, hvis:

a)	de har skabt dem i fællesskab og

det ikke er muligt:

i)	at fastslå, hvad den enkelte modtager har bidraget med eller

ii)	adskille dem med henblik på at søge om, erhverve eller bevare deres beskyttelse.

Medejerne indgår en skriftlig aftale om, hvordan den fælles ejendomsret skal fordeles og forvaltes. Medmindre andet er aftalt i konsortieaftalen eller aftalen om fælles ejerskab, kan hver medejer udstede ikke-eksklusive licenser til tredjeparter til at udnytte de fællesejede resultater (uden ret til at give underlicenser), hvis de andre medejere på forhånd bliver underrettet herom og får en rimelig kompensation. Medejerne kan indgå en skriftlig aftale om at anvende en alternativ ordning til fælles ejerskab.

2. Støttemodtagere, som modtager EU-finansiering, beskytter deres resultater i tilstrækkelig grad, hvis beskyttelse er mulig og begrundet, under hensyntagen til alle relevante omstændigheder, herunder mulighederne for kommerciel udnyttelse , og alle øvrige berettigede interesser . Når støttemodtagere træffer afgørelse om, hvorvidt de vil beskytte deres resultater, skal de ligeledes tage hensyn til de berettigede interesser hos aktionens øvrige støttemodtagere.

Artikel 35

Udnyttelse og formidling

1. Alle deltagere, der har modtaget EU-finansiering, skal gøre deres bedste for at udnytte de resultater, de ejer, eller få en anden retlig enhed til at udnytte dem. Udnyttelsen kan ske direkte af støttemodtagerne selv eller indirekte, navnlig gennem overførsel og licensudstedelse i henhold til artikel 36.

Der kan fastsættes yderligere udnyttelsesforpligtelser i arbejdsprogrammet.

Hvis resultaterne — til trods for, at støttemodtageren gør sit bedste for at udnytte resultaterne direkte eller indirekte — ikke udnyttes inden for en given periode som fastsat i tilskudsaftalen, anvender støttemodtageren en passende onlineplatform som fastsat i tilskudsaftalen til at finde interesserede parter, der kan udnytte resultaterne. Denne forpligtelse kan fraviges, hvis det er begrundet i støttemodtagerens anmodning.

2. Modtagerne formidler deres resultater så hurtigt som muligt i et offentligt tilgængeligt format, med forbehold af restriktionerne som følge af beskyttelse af intellektuel ejendom, sikkerhedsregler eller berettigede interesser ▌.

Der kan fastsættes yderligere formidlingsforpligtelser i arbejdsprogrammet under hensyntagen til Unionens økonomiske og videnskabelige interesser .

3. Modtagerne sikrer, at den frie brugsret til videnskabelige publikationer er fastsat i henhold til tilskudsaftalens vilkår og betingelser. Modtagerne sikrer navnlig, at de eller ophavsmændene bevarer tilstrækkelige intellektuelle ejendomsrettigheder til at kunne opfylde kravet om fri brugsret.

Fri brugsret til forskningsdata skal være hovedreglen på de vilkår og betingelser, som er fastsat i tilskudsaftalen, og sikre mulighed for undtagelser ifølge princippet »så åbent som muligt, så lukket som nødvendigt« under hensyntagen til støttemodtagernes berettigede interesser , herunder kommerciel udnyttelse, og andre begrænsninger såsom databeskyttelsesregler , privatlivets fred, fortrolighed, forretningshemmeligheder, Unionens konkurrenceinteresser , sikkerhedsregler eller regler vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder.

Arbejdsprogrammet kan indeholde yderligere incitamenter eller forpligtelser til at overholde regler for åben videnskabelig praksis.

4. Støttemodtagerne forvalter alle forskningsdata , der er frembragt i forbindelse med en Horisont Europa-aktion, i tråd med FAIR-principperne og i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i tilskudsaftalen, og udarbejder en dataforvaltningsplan.

Arbejdsprogrammet kan , hvis det er begrundet, indeholde yderligere forpligtelser om anvendelse af den europæiske åbne videnskabscloud (EOSC) til lagring af og adgang til forskningsdata.

5. Støttemodtagere, som har til hensigt at formidle deres resultater, underretter på forhånd de øvrige støttemodtagere i aktionen herom. Andre støttemodtagere kan gøre indsigelse, hvis de kan påvise, at deres berettigede interesser med hensyn til resultater eller baggrundsviden kan blive påført skade af den planlagte formidling. I så fald må formidlingen først finde sted, når der er taget passende skridt til at beskytte disse berettigede interesser.

6. Medmindre andet er fastsat i arbejdsprogrammet, skal forslagene indeholde en plan for udnyttelse og formidling af resultaterne. Hvis den forventede udnyttelse indebærer, at der udvikles, skabes, fremstilles eller markedsføres et produkt eller en proces, eller at der udvikles og leveres en tjeneste, skal planen omfatte en strategi for en sådan udnyttelse. Hvis planen fastsætter, at udnyttelsen primært skal finde sted i ikke-associerede tredjelande, forklarer de retlige enheder, hvorfor udnyttelsen fortsat er i Unionens interesse.

Støttemodtagerne ajourfører i overensstemmelse med tilskudsaftalen planen under aktionen og efter dens afslutning.

7. Med henblik på den overvågning og formidling, der foretages af Kommissionen eller finansieringsorganet, fremlægger støttemodtagerne alle de ønskede oplysninger om udnyttelse og formidling af deres resultater i overensstemmelse med betingelserne i tilskudsaftalen . Disse oplysninger gøres offentligt tilgængelige med forbehold af støttemodtagernes berettigede interesser.

Artikel 36

Overdragelse og licensudstedelse

1. Støttemodtagerne kan overdrage ejendomsretten til deres resultater. De sikrer, at deres forpligtelser også finder anvendelse på den nye ejer, og at denne er forpligtet til at videregive disse forpligtelser i forbindelse med efterfølgende overdragelser.

2. Medmindre andet aftales skriftligt for særligt identificerede tredjeparter , herunder associerede enheder , eller det er umuligt i henhold til gældende lovgivning, skal modtagere, som har til hensigt at overdrage ejerskabet over resultater, på forhånd underrette alle andre støttemodtagere, som fortsat har brugsret til resultaterne. Meddelelsen skal indeholde tilstrækkelige oplysninger om den nye indehaver, så en modtager kan vurdere, hvordan overdragelsen vil påvirke vedkommendes brugsret.

Medmindre andet aftales skriftligt for særligt identificerede tredjeparter , herunder associerede enheder , kan en støttemodtager gøre indsigelse mod overdragelsen, hvis støttemodtageren kan påvise, at overdragelsen vil være til skade for vedkommendes brugsret. Fremsættes en sådan indsigelse, må den påtænkte overdragelse ikke finde sted, før der er opnået enighed mellem de berørte modtagere. Fristerne herfor fastsættes i tilskudsaftalen.

3. Støttemodtagere kan udstede licenser til deres resultater eller på anden vis give ret til at udnytte dem , herunder eksklusivlicenser , hvis dette ikke påvirker overholdelsen af deres forpligtelser. Eksklusivlicenser til resultater kan udstedes, med forbehold af at alle øvrige berørte støttemodtagere giver deres samtykke til, at de giver afkald på deres brugsret hertil.

4. Når det er berettiget, kan Kommissionens eller finansieringsorganets ret til at modsætte sig overdragelse af ejerskabet over resultaterne eller udstedelse af en eksklusivlicens fastsættes i tilskudsaftalen, hvis:

a)	de støttemodtagere, som skaber resultater, har modtaget EU-finansiering

b)	overdragelsen eller licensudstedelsen sker til en retlig enhed, der er etableret i et ikkeassocieret tredjeland og

c)	overdragelsen eller licensudstedelsen ikke er forenelig med Unionens interesser.

Hvis retten til at gøre indsigelse finder anvendelse, giver støttemodtageren på forhånd meddelelse herom. Retten til at gøre indsigelse kan frasiges skriftligt for så vidt angår overdragelser eller tilskud til specifikt udpegede retlige enheder, hvis der er truffet foranstaltninger til at beskytte Unionens interesser.

Artikel 37

Brugsret

1. Følgende principper for brugsret er gældende:

a)	En anmodning om at udøve eller give afkald på brugsret skal ske skriftligt.

b)	Medmindre andet er aftalt med støtteyderen, omfatter brugsretten ikke retten til at udstede underlicenser.

c)	Støttemodtagerne skal underrette hinanden, før de tilslutter sig tilskudsaftalen, om eventuelle begrænsninger for at give brugsret til deres baggrundsviden.

d)	Hvis en støttemodtager ikke længere deltager i en aktion, påvirker det ikke forpligtelsen til at give adgang.

e)	Hvis en støttemodtager misligholder sine forpligtelser, kan støttemodtagerne blive enige om, at førstnævnte ikke længere har brugsret.

2. Støttemodtagere giver adgang til:

a)	deres resultater på royaltyfri basis til andre støttemodtagere i aktionen, som har brug for resultaterne i forbindelse med deres egne opgaver

deres baggrundsviden til enhver anden støttemodtager i aktionen, som har brug for den for at kunne gennemføre sine opgaver, med forbehold af restriktionerne i stk. 1, litra c). Denne brugsret gives på royaltyfri basis, medmindre støttemodtagerne har aftalt andet før deres tiltrædelse af tilskudsaftalen

c)	deres resultater og, med forbehold af restriktionerne i stk. 1, litra c), deres baggrundsviden til enhver anden støttemodtager i aktionen, som har brug herfor for at kunne udnytte egne resultater. Denne brugsret gives på rimelige aftalte vilkår.

3. Medmindre støttemodtagerne aftaler andet, giver de ligeledes brugsret til deres resultater og, med forbehold af restriktionerne i stk. 1, litra c), deres baggrundsviden til en retlig enhed, som:

a)	er etableret i en medlemsstat eller et associeret land

b)	er underlagt en anden støttemodtagers direkte eller indirekte kontrol, eller er underlagt den samme direkte eller indirekte kontrol som støttemodtageren, eller som udøver direkte eller indirekte kontrol over denne støttemodtager, og

c)	har behov for brugsret for at kunne udnytte denne støttemodtagers resultater i overensstemmelse med støttemodtagerens udnyttelsesforpligtelser .

Brugsretten gives på rimelige aftalte vilkår.

4. Anmodninger om brugsret kan fremsættes i indtil et år efter aktionens ophør, medmindre støttemodtagerne fastsætter en anden tidsfrist.

5. Støttemodtagere, som har modtaget EU-finansiering, giver på royaltyfri basis Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer brugsret til deres resultater med henblik på udvikling, gennemførelse og overvågning af Unionens politikker eller programmer. Brugsret begrænses til ikke-kommerciel og ikke-konkurrencemæssig brug.

Denne brugsret omfatter ikke støttemodtagernes baggrundsviden.

Med hensyn til aktioner under klyngen » Civilsikkerhed for samfundet« giver støttemodtagere, som har modtaget EU-finansiering, ligeledes brugsret til deres resultater på royaltyfri basis til medlemsstaternes nationale myndigheder med henblik på udvikling, gennemførelse og overvågning af deres politikker eller programmer på dette område. Brugsretten begrænses til ikke-kommerciel og ikke-konkurrencemæssig brug og gives efter bilateral aftale om fastsættelse af særlige betingelser, der har til formål at sikre, at denne ret kun bruges til det tilsigtede formål, og at der fastsættes relevante fortrolighedsbestemmelser. Den medlemsstat, den EU-institution eller det EU-organ, -kontor eller -agentur, der anmoder herom, underretter alle medlemsstaterne om sådanne anmodninger.

6. Der kan i givet fald fastsættes yderligere brugsret i arbejdsprogrammet.

Artikel 38

Særlige bestemmelser ▌

Særlige bestemmelser om ejerskab, udnyttelse og formidling, overdragelse og licensudstedelse samt brugsret kan finde anvendelse på EFR-aktioner, uddannelses- og mobilitetsaktioner, prækommercielle offentlige indkøb, offentlige indkøb af innovative løsninger, programsamfinansieringsaktioner samt koordinerings- og støtteaktioner.

Disse særlige bestemmelser fastsættes i tilskudsaftalen og ændrer ikke principperne og forpligtelsen vedrørende fri brugsret.

▌

Artikel 39

Priser

1. Priser under programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit IX, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i nærværende kapitel.

2. Enhver retlig enhed, uanset etableringssted, kan deltage i en konkurrence, medmindre andet er fastsat i arbejdsprogrammet eller konkurrencereglerne.

3. Kommissionen eller finansieringsorganet kan , når det er hensigtsmæssigt, organisere tildeling af priser i samarbejde med:

a)	andre EU-organer

b)	tredjelande eller deres videnskabelige og teknologiske organisationer og agenturer

c)	internationale organisationer eller

d)	almennyttige retlige enheder.

4. Arbejdsprogrammet eller konkurrencereglerne skal indeholde særskilte forpligtelser vedrørende kommunikation og, hvis det er relevant , udnyttelse og formidling , ejerskab og brugsret, herunder bestemmelser om licensudstedelse .

KAPITEL IV

Offentligt indkøb

Artikel 40

Offentligt indkøb

1. Offentligt indkøb under programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VII, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i nærværende kapitel.

2. Offentlige indkøb kan også tage form af prækommercielle offentlige indkøb og offentlige indkøb af innovative løsninger, der gennemføres af Kommissionen eller finansieringsorganet på egne vegne eller sammen med medlemsstaternes og de associerede landes ordregivende myndigheder. I så tilfælde finder reglerne i artikel 22 anvendelse.

KAPITEL V

Blandingsoperationer og blandet finansiering

Artikel 41

Blandingsoperationer

Blandingsoperationer under dette program gennemføres i overensstemmelse med InvestEU-programmet og finansforordningens afsnit X.

Artikel 42

Blandet finansiering under Horisont Europa og EIC

1. Tilskuddet og de tilbagebetalingspligtige forskud i forbindelse med blandet finansiering under Horisont Europa og EIC er omfattet af artikel 30-33.

2. Blandet finansiering under EIC skal gennemføres i overensstemmelse med artikel 43. Støtten under EIC's blandede finansiering kan ydes, indtil aktionen kan finansieres som en blandingsoperation eller som en finansierings- og investeringsaktion, der fuldt ud er omfattet af EU-garantien under InvestEU. Uanset artikel 209 i finansforordningen finder betingelserne i stk. 2 og navnlig litra a) og d), ikke anvendelse på tidspunktet for tildelingen af EIC's blandede finansiering.

3. Blandet finansiering under Horisont Europa kan tildeles en programstøtteaktion, hvis anvendelse af finansielle instrumenter til støtte for udvalgte aktioner er fastsat i medlemsstaternes og de associerede landes fælles programmer. Evaluering og udvælgelse af sådanne aktioner foretages i overensstemmelse med artikel 11, 19, 20, ▌24, 25 og 26. Gennemførelsesbestemmelserne for blandet finansiering under Horisont Europa skal være i overensstemmelse med artikel 29, analogt artikel 43, stk. 9, og med de yderligere og berettigede betingelser, der er fastsat i arbejdsprogrammet.

4. Tilbagebetalinger, herunder tilbagebetalingspligtigt forskud og indtægter under Horisont Europa samt blandet finansiering under EIC betragtes som formålsbestemte indtægter, jf. artikel 21, stk. 3, litra f), og artikel 21, stk. 4, i finansforordningen.

5. Blandet finansiering under Horisont Europa og EIC ydes på en sådan måde, at den fremmer Unionens konkurrenceevne uden at forvride konkurrencen i det indre marked .

Artikel 42a

Pathfinder

1. Pathfinder yder tilskud til avancerede højrisikoprojekter, som gennemføres af konsortier eller individuelle støttemodtagere, og som har til formål at udvikle radikale innovationer og nye markedsmuligheder. Pathfinder støtter de tidligste trin i videnskabelig, teknologisk eller højteknologisk forskning og udvikling, herunder proof of concept og prototyper til teknologivalidering.

Pathfinder gennemføres primært gennem en åben indkaldelse af bottom-up-forslag med regelmæssige tidsfrister hvert år og giver endvidere konkurrencemæssige udfordringer med henblik på at udvikle strategiske nøglemål, der kræver højteknologisk og radikal tankegang.

2. Pathfinders overgangsaktiviteter hjælper alle typer forskere og innovatorer med at udvikle vejen til kommerciel udvikling i Unionen, herunder demonstrationsaktiviteter og gennemførlighedsundersøgelser med henblik på at vurdere potentielle forretningsgrundlag og støtte oprettelsen af spinoff- og opstartsvirksomheder.

a)	Iværksættelsen og indholdet af indkaldelserne af forslag fastsættes under hensyntagen til de målsætninger og det budget, der er fastsat i arbejdsprogrammet i forbindelse med den pågældende portefølje af aktioner.

Der kan ydes yderligere tilskud i form af et fast beløb, som ikke overstiger 50 000 EUR, til alle forslag, der på forhånd er udvalgt under EIC's Pathfinder via en indkaldelse af forslag, med henblik på at udføre supplerende aktiviteter, herunder presserende koordinerings- og støtteaktioner, der har til formål at styrke porteføljens gruppe af støttemodtagere, som f.eks. vurdering af mulige spinoffvirksomheder, potentielle markedsskabende innovationer eller udvikling af en forretningsplan. Programudvalget, der er nedsat i henhold til særprogrammet, underrettes om sådanne tilfælde.

3. Tildelingskriterierne som defineret i artikel 25 finder anvendelse på EIC's Pathfinder.

Artikel 43

▌Accelerator

1. EIC's Accelerator har til formål hovedsagelig at støtte markedsskabende innovation . Den støtter kun individuelle støttemodtagere og yder hovedsagelig blandet finansiering. På visse betingelser kan den også yde støtte udelukkende i form af tilskud eller udelukkende i form af egenkapitalfinansiering.

EIC's Accelerator tilbyder to typer støtte:

—	blandet finansieringsstøtte til SMV'er, herunder opstartsvirksomheder og i særlige tilfælde små midcapselskaber, der skaber banebrydende og disruptiv innovation, og som ikke er bankacceptable

—	støtte udelukkende i form af tilskud til SMV'er, herunder opstartsvirksomheder, der udfører enhver form for innovation lige fra inkrementel til banebrydende og disruptiv innovation, og som sigter mod efterfølgende opskalering.

Der kan endvidere ydes støtte udelukkende i form af egenkapitalfinansiering til SMV'er, herunder opstartsvirksomheder, der ikke er bankacceptable, og som allerede har modtaget støtte udelukkende i form af tilskud.

EIC's Accelerators støtte udelukkende i form af tilskud ydes kun på følgende kumulerede betingelser:

a)	Projektet indeholder oplysninger om ansøgerens kapacitet og vilje til at opskalere.

b)	Støttemodtageren må kun være en opstartsvirksomhed eller en SMV.

c)	EIC's Accelerators støtte udelukkende i form af tilskud må kun ydes én gang til en støttemodtager under Horisont Europa og må højst udgøre 2,5 mio. EUR.

1a. Støttemodtagere under EIC's Accelerator skal være retlige enheder, der kan karakteriseres som opstartsvirksomheder, SMV'er eller , i ekstraordinære tilfælde, små midcapselskaber , der er ivrige efter at opskalere , og som er etableret i en medlemsstat eller et associeret land. Forslaget kan indgives enten af støttemodtageren eller , med forbehold af støttemodtagerens forudgående samtykke, af en eller flere fysiske personer eller retlige enheder, der har til hensigt at etablere eller støtte den pågældende støttemodtager. I sidstnævnte tilfælde vil finansieringsaftalen kun blive indgået med støttemodtageren.

2. En samlet afgørelse om tildeling af støtte skal dække og yde finansiering til alle former for EU-bidrag under EIC's blandede finansiering.

3. Forslagene evalueres på basis af egen fortjeneste af eksterne uafhængige eksperter og udvælges i forbindelse med en løbende åben indkaldelse med tidsfrister baseret på artikel 24-26, med forbehold af stk. 4.

4. Tildelingskriterierne er:

a)	topkvalitet

virkning

c)	aktionens risikoniveau , der vil kunne hindre investeringer, gennemførelsens kvalitet og effektivitet, og behovet for EU-støtte.

5. Kommissionen eller finansieringsorganerne, der gennemfører Horisont Europa (herunder EIT og dets VIF'er) , kan med de berørte ansøgeres samtykke indgive et forslag om en innovations- og markedsudrulningsaktion, som allerede opfylder de to første kriterier, direkte til evaluering under det sidste tildelingskriterium , forudsat at følgende kumulerede betingelser er opfyldt:

Forslaget stammer fra en anden aktion finansieret under Horisont 2020 , fra dette program eller , med forbehold af et pilotprojekt i det første Horisont Europa-arbejdsprogram, fra nationale og/eller regionale programmer, begyndende med kortlægning af efterspørgslen efter en sådan ordning. Nærmere bestemmelser fastsættes i særprogrammet .

b)	Forslaget er baseret på en tidligere projektgennemgang inden for de seneste to år , hvor topkvaliteten og virkningen ved forslaget er blevet vurderet, og det er underlagt betingelser og processer, der er nærmere præciseret i arbejdsprogrammet.

6. Seal of Excellence kan tildeles på følgende betingelser:

a)	Støttemodtageren er en opstartsvirksomhed, en SMV eller et lille midcapselskab .

b)	Forslaget er støtteberettiget og ligger over de gældende tærskler for de første to tildelingskriterier som omhandlet i stk. 4.

c)	Aktiviteterne ville være støtteberettigede under en innovationsaktion.

7. Til forslag, som har gennemgået en evaluering, foreslår eksterne uafhængige eksperter tilsvarende støtte fra EIC's Accelerator baseret på de opståede risici og de ressourcer og den tid, der er nødvendig for at bringe innovationen på markedet og udrulle den.

Kommissionen kan afvise et forslag, som de eksterne uafhængige eksperter har udvalgt, af behørigt begrundede årsager, herunder manglende overensstemmelse med målsætningerne for Unionens politikker. Programudvalget underrettes om årsagerne til sådanne afvisninger.

8. Den del af støtten fra EIC's Accelerator , der udgøres af tilskuddet og det tilbagebetalingspligtige forskud, må ikke overstige 70 % af de samlede støtteberettigede omkostninger ved den valgte innovationsaktion.

9. Gennemførelsesbestemmelserne for den del af støtten fra EIC's Accelerator , der udgøres af egenkapital og tilbagebetalingspligtig støtte, præciseres i afgørelse [afgørelsen om særprogrammet].

10. I kontrakten om den udvalgte aktion fastsættes der særlige målbare milepæle og tilsvarende forfinansiering og ratebetalinger for støtten fra EIC's Accelerator .

I forbindelse med EIC's blandede finansiering kan aktiviteter i tilknytning til en innovationsaktion iværksættes, og den første forfinansieringsbetaling af tilskuddet eller det tilbagebetalingspligtige forskud kan udbetales før gennemførelsen af andre dele af den tildelte blandede finansiering under EIC. Gennemførelsen af disse dele sker på grundlag af opnåelsen af de særlige milepæle, der er fastsat i kontrakten.

11. Aktionen suspenderes, ændres eller , i behørigt begrundede tilfælde, afsluttes, hvis de målbare milepæle ikke nås, jf. kontrakten. Den kan ligeledes afsluttes, hvis den forventede markedsudrulning , navnlig i Unionen, ikke kan finde sted.

I ekstraordinære tilfælde og efter rådgivning fra EIC's bestyrelse kan Kommissionen beslutte at øge støtten fra EIC's Accelerator på grundlag af en projektgennemgang foretaget af eksterne uafhængige eksperter. Programudvalget underrettes om sådanne tilfælde.

Kapitel VI

Eksperter

Artikel 44

Udnævnelse af uafhængige eksterne eksperter

1. Uafhængige eksterne eksperter findes og udvælges på grundlag af indkaldelser af ansøgninger fra enkeltpersoner og indkaldelser henvendt til relevante organisationer såsom forskningsorganer, forskningsinstitutioner, universiteter, standardiseringsorganisationer, civilsamfundsorganisationer eller virksomheder med henblik på at oprette en database over kandidater.

Uanset finansforordningens artikel 237, stk. 3, kan Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan undtagelsesvist og i behørigt begrundede tilfælde på en gennemsigtig måde udvælge enhver ekspert med de fornødne færdigheder, som ikke er registreret i databasen, forudsat at der i forbindelse med en indkaldelse af interessetilkendegivelser ikke er fundet passende uafhængige eksterne eksperter.

Sådanne eksperter afgiver erklæring om deres uafhængighed og kapacitet til at støtte Horisont Europas målsætninger.

2. I overensstemmelse med finansforordningens artikel 237, stk. 2 og 3, aflønnes uafhængige eksterne eksperter på grundlag af standardbetingelser. Hvis det er berettiget, kan der i undtagelsestilfælde fastsættes et andet passende lønningsniveau, der ligger ud over standardbetingelserne, baseret på relevante markedsstandarder, navnlig for specifikke eksperter på højt niveau.

3. Ud over artikel 38, stk. 2 og 3, i finansforordningen offentliggøres navnene på de uafhængige eksterne eksperter, som evaluerer ansøgningerne om tilskud, og som udnævnes i deres personlige egenskab, sammen med deres ekspertiseområde mindst en gang om året på Kommissionens eller det relevante finansieringsorgans websted. Sådanne oplysninger indsamles, behandles og offentliggøres i overensstemmelse med EU's databeskyttelsesregler.

3a. Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan træffer passende foranstaltninger til at forebygge interessekonflikter i forbindelse med inddragelsen af uafhængige eksterne eksperter i overensstemmelse med finansforordningens artikel 61 og artikel 150, stk. 5.

Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan sikrer, at en ekspert, der står over for en interessekonflikt i forbindelse med et spørgsmål, som vedkommende skal udtale sig om, ikke bedømmer, rådgiver om eller yder bistand vedrørende det pågældende spørgsmål.

3-b. Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan træffer i forbindelse med deres udnævnelse af uafhængige eksterne eksperter passende foranstaltninger til at søge at opnå en afbalanceret sammensætning af ekspertgrupperne og evalueringspanelerne for så vidt angår færdigheder, erfaring, viden, herunder specialviden, navnlig inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber, geografisk spredning og køn, og tager i den forbindelse også hensyn til situationen på aktionens område.

3b. Hvor det er relevant, sikres der for hvert forslag et passende antal uafhængige eksperter for at garantere kvaliteten af evalueringen.

3c. Oplysninger om alle uafhængige og eksterne eksperters lønningsniveau stilles til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet. Det dækkes af programmets omkostninger.

AFSNIT III

PROGRAMOVERVÅGNING, KOMMUNIKATION, EVALUERING OG KONTROL

Artikel 45

Overvågning og rapportering

1. Kommissionen overvåger løbende forvaltningen og gennemførelsen af Horisont Europa, dets særprogram og EIT's aktiviteter. For at øge gennemsigtigheden offentliggøres den seneste ajourføring af disse data også på en lettilgængelig måde på Kommissionens websted.

Navnlig medtages data for projekter, der finansieres inden for rammerne af EFR, europæiske partnerskaber, missioner, EIC og EIT, i samme database.

Dette omfatter:

i)	tidsbestemte indikatorer, som skal benyttes i en årlig rapport om programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af målsætningerne i artikel 3 og i bilag V sammen med virkningsveje

ii)

oplysninger om graden af mainstreaming af samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber, forholdet mellem lavere og højere teknologisk modenhedsniveau i forskningssamarbejdet, fremskridtene med hensyn til at udvide deltagerkredsen af lande, den geografiske sammensætning af konsortier i samarbejdsprojekter, udviklingen i forskeres lønninger, anvendelsen af en indgivelses- og evalueringsprocedure i to trin, foranstaltningerne til fremme af samarbejdsforbindelser inden for europæisk forskning og innovation, anvendelsen af muligheden for en gennemgang af evalueringen og antallet og typen af klager, graden af klimamainstreaming og dertil knyttede udgifter, SMV'ers deltagelse, den private sektors deltagelse, deltagelse af de forskellige køn i finansierede aktioner, evalueringspaneler, bestyrelser og rådgivende grupper, Seals of Excellence, de europæiske partnerskaber samt medfinansieringssatsen, den supplerende og kumulative finansiering fra andre EU-fonde, forskningsinfrastrukturer, tidsrum frem til bevilling, graden af internationalt samarbejde, inddragelse af borgerne og civilsamfundets deltagelse

iii)	udgiftsniveauerne opdelt på projektniveau, så der kan foretages specifikke analyser, herunder pr. interventionsområde.

iv)	graden af overtegning, navnlig antallet af forslag og pr. indkaldelse af forslag, deres gennemsnitlige score og andelen af forslag over og under kvalitetstærsklerne.

2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50 vedrørende ændringer af bilag V for om nødvendigt at supplere eller ændre indikatorerne for virkningsveje og for at fastsætte referencescenarier og mål.

3. Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt , uden at den administrative byrde øges for modtagerne . Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav , herunder de forskere, der er inddraget i aktionerne, således at deres karriere og mobilitet kan følges, og (hvis det er relevant) medlemsstaterne (32).

3a. Kvalitative analyser fra Kommissionen og Unionens eller nationale finansieringsorganer skal så vidt muligt supplere de kvantitative data.

4. De foranstaltninger, der har til formål at lette samarbejdsforbindelser i europæisk forskning og innovation, overvåges og gennemgås inden for rammerne af arbejdsprogrammerne.

Artikel 46

Oplysning, kommunikation, reklame, formidling og udnyttelse

1. Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af dem (navnlig i forbindelse med fremstød for aktionerne og resultaterne heraf , herunder for så vidt angår priser ) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som afpasses forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2. Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets aktioner og resultater. Desuden giver den medlemsstaterne og modtagerne rettidige og udtømmende oplysninger. Evidensbaserede matchingtjenester, der er baseret på analyser og netværksforbindelser, leveres til interesserede enheder med henblik på dannelse af konsortier til samarbejdsprojekter, idet der lægges særlig vægt på afdækning af netværksmuligheder for retlige enheder fra medlemsstater med lav FoI-performance. På grundlag af sådanne analyser kan der tilrettelægges målrettede matchingarrangementer for specifikke indkaldelser af forslag. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 3.

3. Kommissionen udformer ligeledes en strategi for formidling og udnyttelse med henblik på at øge tilgængeligheden og formidlingen af programmets forsknings- og innovationsrelaterede resultater og viden med henblik på at fremskynde udnyttelsen på markedet og øge virkningen af programmet. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal ligeledes bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter tillige med aktiviteter med henblik på oplysning, kommunikation, reklame, formidling og udnyttelse, for så vidt som de vedrører målsætningerne i artikel 3.

Artikel 47

Evaluering af programmet

1. Evalueringer af programmet gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen vedrørende programmet, dets efterfølger og andre initiativer af relevans for forskning og innovation.

2. Med bistand fra uafhængige eksperter, der udvælges på grundlag af en gennemsigtig proces , foretages den foreløbige evaluering af programmet, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse, dog senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse. Den skal omfatte en porteføljeanalyse og en vurdering af de langsigtede virkninger af tidligere rammeprogrammer og danne grundlag for at tilpasse gennemførelsen af programmet og/eller gennemgå programmet , hvis dette er relevant. Den skal vurdere programmets virkning, effektivitet, relevans, sammenhæng og merværdi for Unionen.

3. Ved afslutningen af programmets gennemførelse, dog senest fire år efter afslutningen af den i artikel 1 omhandlede periode, foretager Kommissionen en endelig evaluering af programmet. Den skal omfatte en vurdering af de langsigtede virkninger af tidligere rammeprogrammer.

4. Kommissionen offentliggør og videreformidler resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger dertil og forelægger dem for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

Artikel 48

Revision

1. Kontrolsystemet for programmet skal sikre en passende balance mellem tillid og kontrol under hensyntagen til administrative og andre omkostninger til kontrol på alle niveauer, navnlig for støttemodtagere. Revisionsreglerne skal være klare, konsekvente og sammenhængende i hele programmet.

2. Revisionsstrategien for programmet skal være baseret på en finansiel revision af en repræsentativ stikprøve af udgifter fra programmet som helhed. Denne repræsentative stikprøve suppleres af en udvælgelse baseret på en vurdering af risiciene i forbindelse med udgifterne. Aktioner, der modtager fælles finansiering fra forskellige EU-programmer, skal kun underkastes én revision, der dækker alle involverede programmer og deres respektive gældende regler.

3. Kommissionen eller finansieringsorganet kan derudover basere sig på kombinerede systemgennemgange på støttemodtagerniveau. Disse kombinerede gennemgange skal være frivillige for visse typer af modtagere og skal bestå af en revision af systemer og processer suppleret med en revision af transaktioner, som foretages af en kompetent uafhængig revisor, der er kvalificeret til at udføre lovpligtig revision af regnskabsdokumenter i overensstemmelse med direktiv 2006/43/EF (33). Kommissionen eller finansieringsorganet kan anvende disse til at fastslå, om udgifterne overordnet set er forvaltet økonomisk forsvarligt, og til at genoverveje niveauet for efterfølgende revisioner og attester vedrørende udgiftsopgørelser.

4. I overensstemmelse med finansforordningens artikel 127 kan Kommissionen eller finansieringsorganet basere sig på revisioner af anvendelsen af EU-midler, der gennemføres af andre uafhængige og kompetente personer eller enheder — herunder af andre end dem, som er pålagt denne opgave af Unionens institutioner eller organer.

5. Revisioner kan udføres op til to år efter udligning af saldoen.

5a. Kommissionen offentliggør revisionsretningslinjer med henblik på at sikre en pålidelig og ensartet anvendelse og fortolkning af revisionsprocedurerne og -reglerne i hele programmets løbetid.

Artikel 49

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1. Kommissionen eller dens repræsentanter og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at revidere eller, hvis der er tale om internationale organisationer, beføjelse til efter aftaler indgået med dem at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler i henhold til denne forordning.

2. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med EU-finansiering eller budgetgarantier i medfør af denne forordning.

3. Kompetente myndigheder i tredjelande og internationale organisationer kan ligeledes pålægges at samarbejde med Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) i medfør af gældende aftaler om gensidig retshjælp, når EPPO efterforsker strafbare handlinger, som henhører under dens kompetence, jf. forordning (EU) 2017/1939.

4. Med forbehold af stk. 1 og 2 skal samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, kontrakter, aftaler om tilskud og andre retlige forpligtelser såvel som aftaler om budgetgarantier, som følger af gennemførelsen af denne forordning, indeholde bestemmelser, der udtrykkeligt giver Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage sådanne revisioner, kontroller og inspektioner på stedet i overensstemmelse med deres respektive kompetencer. De skal indeholde bestemmelser, der sikrer, at tredjeparter, der deltager i gennemførelsen af EU-midlerne eller i en finansieringsforanstaltning, som helt eller delvist støttes af en budgetgaranti, giver tilsvarende rettigheder.

Artikel 50

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 45, stk. 2, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028.

3. Delegationen af beføjelser, jf. artikel 45, stk. 2, kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt konsulterer Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 45, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

AFSNIT IV

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 51

Ophævelse

Forordning (EU) nr. 1291/2013 og forordning (EU) nr. 1290/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

Artikel 52

Overgangsbestemmelser

1. Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende aktioner, indtil de afsluttes i henhold til forordning (EU) nr. 1291/2013 og forordning (EU) nr. 1290/2013, som fortsat finder anvendelse på aktionerne frem til deres afslutning. Arbejdsplanerne og de aktioner, der er fastsat i arbejdsplaner, som er vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 1290/2013 og i henhold til de dertil hørende basisretsakter vedrørende finansieringsorganerne, er fortsat underlagt forordning (EU) nr. 1290/2013 og disse basisretsakter, indtil de er afsluttet.

Artikel 53

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i …

På Europa-Parlamentets vegne P

Formand

å Rådets vegne

Formand

(1) EUT C […] af […], s. […].

(2) EUT C […] af […], s. […].

(3) Europa-Parlamentets holdning af 17.4.2019. Den understregede tekst er der ikke opnået enighed om inden for rammerne af interinstitutionelle forhandlinger.

(4) Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

(5)

(6) Følgende erklæring fra Kommissionen forventes offentliggjort i EUT C-serien, når forordningens endelige tekst er vedtaget:

»Kommissionen har til hensigt at gennemføre budgettet for EIC's Accelerator på en måde, der sikrer, at støtten udelukkende i form af tilskud til SMV'er, herunder nystartede virksomheder, svarer til den støtte, der ydes i henhold til SMV-instrumentets budget i Horisont 2020-programmet, i overensstemmelse med betingelserne i artikel 43, stk. 1, og betragtning X i Horisont Europa-forordningen«.

(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 294/2008 af 11. marts 2008 (EUT L 97 af 9.4.2008, s. 1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1292/2013 af 11. december 2013 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 174).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU).

(9)

(10) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(13) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(14) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(15) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(17) Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union (»associeringsafgørelse«) (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).

(18) EUT C 205 af 19.7.2013, s. 9.

(19) Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53).

(20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(21)

(22) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006.

(23) EUT …

(24) Følgende erklæring fra Kommissionen forventes offentliggjort i EUT C-serien, når nærværende forordnings endelige tekst er vedtaget:

»Kommissionen noterer sig Parlamentets og Rådets kompromis om ordlyden af artikel 5. Efter Kommissionens opfattelse er det særprogram om forsvarsforskning, der er nævnt i artikel 1, stk. 3, litra b), udelukkende begrænset til forskningsaktioner under den fremtidige europæiske forsvarsfond, mens udviklingsaktionerne ikke anses for at være omfattet af denne forordning«.

(25) En erklæring fra Kommissionen forventes offentliggjort i EUT C-serien, når forordningens endelige tekst er vedtaget, sammen med følgende bemærkning: »Kommissionen agter efter anmodning at udveksle synspunkter med det ansvarlige udvalg i Europa-Parlamentet om: i) listen over potentielle partnerskabskandidater på grundlag af artikel 185 og 187 i TEUF, som vil være omfattet af (indledende) konsekvensanalyser, ii) listen over de foreløbige missioner, der er fastlagt af missionsudvalgene, iii) resultaterne af strategiplanen, inden den formelt vedtages, og iv) hvorvidt Kommissionen vil fremlægge og dele dokumenter vedrørende arbejdsprogrammerne.«

(26) Der kan ydes støtte til forskning vedrørende behandling af kønskirtelkræft.

(27) Med forbehold af den endelige retsakt vil Kommissionen udsende en erklæring om forskning i menneskelige embryonale stamceller på samme vis som under Horisont 2020 (erklæring 2013/C 373/02).

(28) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).

(29) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).

(30) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76).

(31) Der vil blive redegjort for proceduren i et dokument, der offentliggøres inden indledningen af evalueringsprocessen.

(32) Bestemmelser om overvågning af de europæiske partnerskaber findes i forordningens bilag III.

(33) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87).

BILAG I

HOVEDLINJERNE I AKTIVITETERNE

De overordnede og specifikke målsætninger, der er anført i artikel 3, skal forfølges i hele programmet gennem de interventionsområder og de aktiviteter, der beskrives i hovedlinjer i dette bilag samt i bilag I til særprogrammet.

1) Søjle I — » Videnskabelig topkvalitet «

Gennem følgende aktiviteter skal denne søjle i tråd med artikel 4 fremme videnskabelig topkvalitet, tiltrække de bedste talenter til Europa, yde passende støtte til forskere, der befinder sig i starten af deres karriere, og støtte skabelsen og formidlingen af videnskabelig topkvalitet, viden, metoder og færdigheder af høj kvalitet samt teknologier og løsninger i relation til globale sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer. Den skal også bidrage til opfyldelsen af programmets øvrige specifikke målsætninger, som er beskrevet i artikel 3.

Det Europæiske Forskningsråd: tilbyder attraktive og fleksible finansieringsmuligheder for at sætte talentfulde og kreative individuelle forskere , navnlig forskere, der befinder sig i starten af deres karriere, og deres forskerhold i stand til at udforske de mest lovende områder i forskningens grænseland , uanset deres nationalitet og oprindelsesland og på grundlag af EU-dækkende konkurrence, der udelukkende er baseret på kriteriet topkvalitet.

Interventionsområde: frontlinjeforskning.

Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter: giver forskere ny viden og nye færdigheder gennem mobilitet og engagement på tværs af grænser, sektorer og fagområder, styrker uddannelses- og karriereudviklingssystemer og strukturerer og forbedrer institutionel og national ansættelse , idet der tages hensyn til det europæiske charter for forskere og adfærdskodeksen for ansættelse af forskere. I den forbindelse bidrager Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne til at danne grundlaget for Europas fremragende forskningslandskab i hele Europa og medvirker til at fremme beskæftigelse, vækst og investeringer og til at finde løsninger på aktuelle og fremtidige samfundsrelaterede udfordringer.

Interventionsområder: fremme af topkvalitet via forskermobilitet på tværs af grænser, sektorer og fagområder; fremme af nye færdigheder gennem fremragende uddannelse af forskere; styrkelse af de menneskelige ressourcer og udvikling af færdigheder i det europæiske forskningsrum; forbedring og fremme af synergier; øget oplysning af offentligheden.

Forskningsinfrastruktur: udruster Europa med bæredygtige forskningsinfrastrukturer i verdensklasse, der er åbne og tilgængelige for de bedste forskere fra Europa og andre dele af verden , og fremmer anvendelsen af eksisterende forskningsinfrastrukturer, herunder dem, der finansieres af ESI-fonde. I den forbindelse vil forskningsinfrastrukturens potentiale til at støtte videnskabelige fremskridt og innovation og til at skabe grundlaget for åben videnskab og videnskabelig topkvalitet efter FAIR-principperne blive fremmet sideløbende med aktiviteter inden for dermed forbundet EU-politik og internationalt samarbejde.

Interventionsområder: konsolidering og udvikling af det europæiske forskningsinfrastrukturlandskab; åbning, integrering og sammenkobling af forskningsinfrastrukturer ; europæiske forskningsinfrastrukturers innovationspotentiale og aktiviteter med henblik på innovation og uddannelse; styrkelse af politikken for europæisk forskningsinfrastruktur og internationalt samarbejde.

2) Søjle II — »Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne«

Gennem følgende aktiviteter skal denne søjle i tråd med artikel 4 støtte skabelse og bedre formidling af ny viden, nye teknologier og nye bæredygtige løsninger af høj kvalitet, styrke den europæiske industris konkurrenceevne , styrke virkningerne af forskning og innovation i forbindelse med udvikling af, støtte til og gennemførelse af EU-politikker og understøtte udbredelsen af innovative løsninger i industrien , navnlig i SMV'er og opstartsvirksomheder, og i samfundet med det formål at imødegå globale udfordringer. Den skal også bidrage til opfyldelsen af programmets øvrige specifikke målsætninger, som er beskrevet i artikel 3.

Samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber skal integreres fuldt ud i alle klynger, herunder specifikke og særskilte aktiviteter.

For at maksimere virkning, fleksibilitet og synergi opdeles forsknings- og innovationsaktiviteterne i seks klynger, som er forbundet gennem tværeuropæiske forskningsinfrastrukturer, og som hver for sig og sammen vil fremme tværfagligt, tværsektorielt, tværpolitisk, grænseoverskridende og internationalt samarbejde. Aktiviteter med en bred vifte af teknologisk modenhedsniveau, herunder lavere teknologisk modenhedsniveau, vil være omfattet af denne søjle i Horisont Europa.

Hver klynge bidrager til flere af målene for bæredygtig udvikling, og mange af målene for bæredygtig udvikling støttes af mere end én klynge.

FoI-aktiviteter skal gennemføres i og på tværs af følgende klynger:

Klyngen »Sundhed«: forbedring og beskyttelse af sundheden og trivslen for borgere i alle aldre gennem skabelse af ny viden, gennem udvikling af innovative løsninger og gennem sikring af, at der, hvor det er relevant, integreres et kønsaspekt , så sygdomme forebygges, diagnosticeres, overvåges, behandles og helbredes, og gennem udvikling af sundhedsteknologier ; afbødning af sundhedsrisici, beskyttelse af befolkningen og fremme af sundhed og trivsel, også på arbejdspladsen ; forbedring af de offentlige sundhedssystemer, så de bliver mere omkostningseffektive, rimelige og bæredygtige ; forebyggelse og bekæmpelse af fattigdomsrelaterede sygdomme; støtte til og muliggørelse af patienters deltagelse og selvforvaltning.

Interventionsområder: sundhed gennem hele livet; miljømæssige og sociale sundhedsdeterminanter; ikkeoverførbare og sjældne sygdomme; smitsomme sygdomme , herunder fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme ; værktøjer, teknologier og digitale løsninger inden for sundhed og pleje, herunder skræddersyet medicin; sundhedssystemer.

Klyngen » Kultur, kreativitet og inklusive samfund«: styrkelse af de ▌demokratiske værdier, herunder retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, beskyttelse af vores kulturarv, udforskning af potentialet i kulturelle og kreative sektorer og fremme af socioøkonomiske forandringer, som bidrager til inklusion og vækst, ▌herunder migrationsforvaltning og integration af migranter.

Interventionsområder: demokrati og regeringsførelse ; kultur, kulturarv og kreativitet; sociale og økonomiske forandringer ▌.

Klyngen »Civilsikkerhed for samfundet«: imødegåelse af de udfordringer, der udspringer af vedvarende sikkerhedstrusler, herunder cyberkriminalitet, såvel som naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.

Interventionsområder: samfund, der er modstandsdygtige over for katastrofer; beskyttelse og sikkerhed; cybersikkerhed.

Klyngen »Det digitale område, industri og rummet «: styrkelse af kapaciteter og sikring af Europas suverænitet inden for centrale støtteteknologier for digitalisering og produktion samt inden for rumteknologi i hele værdikæden for at opbygge en konkurrencedygtig, digital, kulstoffattig og cirkulær industri; sikring af en bæredygtig råstofforsyning; udvikling af avancerede materialer og tilvejebringelse af grundlaget for fremskridt og innovation med hensyn til ▌globale samfundsrelaterede udfordringer.

Interventionsområder: produktionsteknologier; centrale digitale teknologier , herunder kvanteteknologier; fremspirende støtteteknologier; avancerede materialer; kunstig intelligens og robotteknologi; næste generation af internettet; avanceret databehandling og big data; cirkulære industrier; kulstoffattige og rene industrier; rummet, herunder jordobservation.

Klyngen »Klima, energi og mobilitet«: bekæmpelse af klimaændringerne ved bedre at forstå deres årsager, udvikling, risici, konsekvenser og muligheder, gøre energi- og transportsektorerne mere klima- og miljøvenlige, mere effektive og konkurrencedygtige samt mere intelligente, sikrere og mere modstandsdygtige , fremme anvendelsen af vedvarende energikilder og energieffektivitet , forbedre Unionens modstandsdygtighed over for eksterne chok og tilpasse den sociale adfærd til målene for bæredygtig udvikling.

Interventionsområder: klimaforskning og -løsninger; energiforsyning; energisystemer og -net; bygninger og industrianlæg i energiomstillingen; lokalsamfund og byer; industriel konkurrenceevne inden for transport; ren , sikker og tilgængelig transport og mobilitet; intelligent mobilitet; energilagring.

Klyngen »Fødevarer , bioøkonomi, naturressourcer , landbrug og miljø «: beskyttelse af miljøet , genoprettelse, bæredygtig forvaltning og udnyttelse af naturressourcer og biologiske ressourcer fra land, de indre farvande og havet for at standse nedbrydningen af biodiversiteten , tilgodese fødevare- og ernæringssikkerhed for alle samt omstilling til en kulstoffattig, ressourceeffektiv og cirkulær økonomi og bæredygtig bioøkonomi.

Interventionsområder: miljøobservation; biodiversitet og naturressourcer ; landbrug, skovbrug og landdistrikter; have, oceaner og indre farvande ; fødevaresystemer; biobaserede innovationssystemer i EU's bioøkonomi; cirkulære systemer.

»Det Fælles Forskningscenters ikke-nukleare direkte aktioner«: genererer videnskabelig dokumentation af høj kvalitet med henblik på effektive og økonomisk overkommelige gode offentlige politikker. Nye initiativer og forslag til EU-lovgivning forudsætter gennemsigtig, omfattende og afbalanceret dokumentation, der skal udformes hensigtsmæssigt, alt imens der i forbindelse med gennemførelsen af politikkerne er brug for dokumentation, der kan måles og overvåges . Det Fælles Forskningscenter vil levere uafhængig videnskabelig dokumentation og teknisk støtte til Unionens politikker gennem hele den politiske cyklus. Det Fælles Forskningscenter vil målrette sin forskning mod EU's politiske prioriteter.

Interventionsområder: sundhed; kultur, kreativitet og inklusive samfund; civilsikkerhed for samfundet; det digitale område, industrien og rummet; klima, energi og mobilitet; fødevarer , bioøkonomi, naturressourcer , landbrug og miljø; støtte til det indre markeds funktion og den økonomiske styring af Unionen; støtte til medlemsstaterne med hensyn til gennemførelse af lovgivning og udvikling af strategier for intelligent specialisering; analytiske værktøjer og metoder til politikudformning; videnforvaltning; overførsel af viden og teknologi; støtte til videnskab med henblik på politikplatforme.

3) Søjle III — » Det innovative Europa «

Gennem følgende aktiviteter skal denne søjle i tråd med artikel 4 fremme alle former for innovation, herunder ikke-teknologisk innovation, primært i SMV'er, herunder opstartsvirksomheder, ved at lette teknologisk udvikling, demonstration og videnoverførsel og styrke ibrugtagningen ▌af innovative løsninger. Den skal også bidrage til opfyldelsen af programmets øvrige specifikke målsætninger, som er beskrevet i artikel 3. EIC vil primært blive gennemført ved hjælp af to instrumenter: Pathfinder, der primært gennemføres ved hjælp af forskningssamarbejde, og Accelerator.

Det Europæiske Innovationsråd: fokuserer hovedsageligt på banebrydende og disruptiv innovation og er især rettet mod markedsskabende innovation, samtidig med at det også støtter alle former for innovation, herunder inkrementel innovation.

Interventionsområder: Pathfinder: til avanceret forskning , støtte til fremtidige og nye banebrydende , markedsskabende og/eller avancerede teknologier; Accelerator: brobygning over finansieringskløften mellem de sene faser af forsknings- og innovationsaktiviteter og markedsudbredelsesfasen for effektivt at ibrugtage banebrydende, markedsskabende innovation og opskalere virksomheder i tilfælde, hvor markedet ikke tilvejebringer holdbar finansiering; ▌yderligere EIT-aktiviteter som f.eks. priser og stipendier samt værdiforøgende erhvervstjenester.

De europæiske innovationsøkosystemer

Interventionsområder: aktiviteterne vil navnlig omfatte etablering (hvor det er relevant i samarbejde med EIT) af forbindelser med ▌nationale og regionale innovationsaktører og støtte til medlemsstaternes , regionernes og associerede landes gennemførelse af fælles tværnationale innovationsprogrammer, fra udveksling af praksis og viden om innovationsregulering til fremme af bløde færdigheder med henblik på innovation til forsknings- og innovationsaktioner , herunder åben eller brugerstyret innovation, med henblik på at øge det europæiske innovationssystems effektivitet. Dette bør gennemføres i synergi med bl.a. EFRU-støtten til innovationsøkosystemer og interregionale partnerskaber vedrørende intelligent specialisering.

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi

Interventionsområder: ▌bæredygtige innovationsøkosystemer i hele Europa; innovations- og iværksætterfærdigheder i et livslangt læringsperspektiv, herunder forøgelse af videregående uddannelsesinstitutioners kapacitet i hele Europa; ▌nye markedsløsninger for at imødegå globale ▌udfordringer ▌; synergier og merværdi inden for rammerne af Horisont Europa.

4) Del » Udvidelse af deltagelsen i og styrkelse af det europæiske forskningsrum«

Gennem følgende aktiviteter skal denne søjle forfølge de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 3, stk. 2), litra d). Den skal også bidrage til opfyldelsen af programmets øvrige specifikke målsætninger, som er beskrevet i artikel 3. Samtidig med at hele programmet understøttes, vil denne del støtte aktiviteter, som bidrager til at tiltrække talenter, fremme hjernemobilitet og forebygge hjerneflugt , og som bidrager til et mere videnbaseret og innovativt Europa med ligestilling mellem kønnene på forkant af den globale konkurrence , hvilket vil fremme tværnationalt samarbejde og derved optimere de nationale styrker og det nationale potentiale i hele Europa i et velfungerende europæisk forskningsrum (ERA), hvor viden og en højt kvalificeret arbejdsstyrke har fri bevægelighed på en afbalanceret måde , hvor FoI-resultaterne formidles bredt til velinformerede borgere, der forstår og har tillid til dem, til gavn for samfundet som helhed, og hvor EU's politik, navnlig FoI-politikken, bygger på videnskabelig dokumentation af høj kvalitet.

Den skal også støtte aktiviteter, der sigter mod at forbedre kvaliteten af forslag fra retlige enheder fra medlemsstater med lav FoI-performance, herunder forudgående faglig gennemgang af og rådgivning om forslag, og fremme de nationale kontaktpunkters aktiviteter for at støtte internationalt netværkssamarbejde samt aktiviteter, der har til formål at støtte retlige enheder fra medlemsstater med lav FoI-performance, som tilslutter sig allerede udvalgte samarbejdsprojekter, hvori retlige enheder fra sådanne medlemsstater ikke deltager.

Interventionsområder: udvidelse af deltagerkredsen og udbredelse af topkvalitet , herunder gennem samarbejdsprojekter, parvist samarbejde, ERA-professorater, COST, topkvalitetsinitiativer og aktiviteter til fremme af hjernemobilitet ; reform og styrkelse af det europæiske FoI-system, f.eks. ved at støtte reformer af nationale forsknings- og innovationspolitikker, tilbyde attraktive karrieremiljøer og støtte køns- og borgervidenskab.

BILAG Ia

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR INNOVATION OG TEKNOLOGI (EIT)

Følgende gælder i forbindelse med gennemførelsen af EIT's programaktiviteter:

1. Baggrund

Som det tydeligt fremgår af rapporten fra Gruppen på Højt Plan om maksimering af virkningen af EU's forsknings- og innovationsprogrammer (Lamy-Gruppen på Højt Plan), er vejen frem »at uddanne for fremtiden og investere i mennesker, der vil skabe forandring«. Især de europæiske videregående uddannelsesinstitutioner opfordres til at fremme iværksætteri, fjerne faggrænser og institutionalisere et stærkt tværfagligt samarbejde mellem den akademiske verden og industrien. Ifølge de seneste undersøgelser er adgangen til talentfulde personer den faktor, som har langt den største betydning for, hvor de europæiske opstartsvirksomheder etableres. Iværksætteruddannelse, uddannelsesmuligheder og udvikling af kreative færdigheder spiller en afgørende rolle for at skabe fremtidige innovatorer og udvikle de eksisterende innovatorers evne til at udvide deres virksomheder og opnå større succes. Adgang til iværksættertalent er sammen med adgangen til professionelle tjenester, kapital og markeder på EU-plan og samling af de vigtigste innovationsaktører om et fælles mål de vigtigste forudsætninger, når det handler om at pleje et innovationsøkosystem. Det er nødvendigt at koordinere indsatsen i EU for at skabe en kritisk masse af indbyrdes forbundne iværksætterklynger og -økosystemer.

I dagens Europa er EIT det største integrerede innovationsøkosystem, der bringer partnere fra erhvervslivet, forskning, uddannelse osv. sammen. EIT vil fortsat støtte sine videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er), som er omfattende europæiske partnerskaber, der beskæftiger sig med specifikke globale udfordringer, og styrke innovationsøkosystemerne omkring dem. Det vil den gøre ved at fremme integrationen af uddannelse, forskning og innovation af højeste standard, således at der skabes nye miljøer, som bidrager til innovation, og ved at fremme og støtte en ny generation af iværksættere og stimulere etableringen af innovative virksomheder i tæt synergi og komplementaritet med EIC.

Det er fortsat nødvendigt at gøre en indsats i hele Europa for at udvikle økosystemer, hvor forskere, innovatorer, industrier og regeringer nemt kan interagere med hinanden. Innovationsøkosystemer virker faktisk stadig ikke optimalt grundet en række årsager, bl.a. at:

—	interaktion mellem innovationsaktører stadig hæmmes af organisatoriske, lovgivningsmæssige og kulturelle barrierer

—	bestræbelserne på at styrke innovationsøkosystemerne skal drage fordel af koordinering og et klart fokus på specifikke målsætninger og virkninger.

For at håndtere fremtidige samfundsmæssige udfordringer, udnytte mulighederne ved nye teknologier og bidrage til miljøvenlig og bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse, konkurrenceevne og europæernes velfærd er der brug for yderligere at styrke Europas evne til at innovere ved at: styrke eksisterende og fremme skabelsen af nye miljøer, der er fremmende for samarbejde og innovation; styrke den akademiske verdens og forskningssektorens innovationskapaciteter; støtte en ny generation af mennesker med iværksætterånd; stimulere skabelse og udvikling af innovative projekter og styrke synligheden og anerkendelsen blandt den brede offentlighed af EU-finansierede forsknings- og innovationsaktiviteter, navnlig EIT's finansiering.

Innovationsudfordringernes karakter og omfang kræver etablering af forbindelser og mobilisering af aktører og ressourcer på europæisk plan gennem fremme af grænseoverskridende samarbejde. Der er brug for at nedbryde siloerne mellem fagområder og langs værdikæder og fremme etableringen af et gunstigt miljø med det formål at skabe en effektiv udveksling af viden og ekspertise og udvikle og tiltrække iværksættertalenter. Den strategiske innovationsdagsorden for EIT skal sikre sammenhæng med de udfordringer, som Horisont Europa står over for, og komplementaritet med EIC.

2. Interventionsområder

2.1. Bæredygtige innovationsøkosystemer i Europa

I overensstemmelse med EIT-forordningen og den strategiske innovationsdagsorden for EIT vil EIT spille en større rolle med hensyn til at styrke bæredygtige udfordringsbaserede innovationsøkosystemer i hele Europa. Navnlig vil EIT fortsat primært fungere gennem sine videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er), som er omfattende europæiske partnerskaber, der imødegår specifikke samfundsudfordringer. Det vil fortsat styrke de omkringliggende innovationsøkosystemer ved at åbne dem og fremme integrering af forskning, innovation og uddannelse. EIT vil desuden styrke innovationsøkosystemerne i hele Europa ved at udvide sin regionale innovationsordning (EIT RIS). EIT vil arbejde med innovationsøkosystemer, som udviser et stort innovationspotentiale, baseret på strategi, tematisk forbindelse og forventede virkninger i tæt synergi med strategier og platforme for intelligent specialisering.

—

Styrkelse af de eksisterende VIF'ers effektivitet og åbenhed over for nye partnere , hvilket vil muliggøre omstilling til bæredygtighed på lang sigt, og analyse af behovet for at oprette nye VIF'er, der kan imødegå globale udfordringer. De specifikke tematiske områder vil blive defineret inden for rammerne af den strategiske innovationsdagsorden under hensyntagen til den strategiske planlægning

—	Fremskyndelse af regioners stræben efter topkvalitet i lande, der er defineret i den strategiske innovationsdagsorden, i tæt samarbejde med strukturfondene og, hvor det er hensigtsmæssigt, andre relevante EU-finansieringsprogrammer.

2.2. Innovations- og iværksætterfærdigheder i et livslangt læringsperspektiv , herunder forøgelse af videregående uddannelsesinstitutioners kapacitet i hele Europa

EIT's uddannelsesaktiviteter vil blive styrket med henblik på at fremme innovation og iværksætteri gennem målrettet uddannelse. Et stærkere fokus på udvikling af menneskelig kapital vil være baseret på udvidelsen af EIT's eksisterende VIF-uddannelsesprogrammer med henblik på fortsat at tilbyde studerende og professionelle læseplaner af højt kvalitet, der er baseret på innovation , kreativitet og iværksætteri i overensstemmelse med især EU's strategi for industri og færdigheder. Dette kan omfatte forskere og innovatorer, der støttes under andre dele af Horisont Europa, især MSCA. EIT vil ligeledes støtte moderniseringen af videregående uddannelsesinstitutioner i hele Europa og deres integrering i innovationsøkosystemerne ved at stimulere og øge deres iværksætterpotentiale og -evner og tilskynde dem til bedre at foregribe efterspørgslen efter nye færdigheder.

—

Udvikling af innovative læseplaner under hensyntagen til samfundets og industriens fremtidige behov og udvikling af tværgående programmer, som skal tilbydes til studerende, iværksættere og professionelle i og uden for Europa, hvor specialviden og sektorspecifik viden kombineres med innovationsorienterede færdigheder og iværksætterfærdigheder såsom ▌højteknologiske færdigheder knyttet til digitale og centrale støtteteknologier

—

Styrkelse og udvidelse af EIT-mærket med henblik på at forbedre EIT's synlighed og anerkendelse i forbindelse med uddannelsesprogrammer baseret på partnerskaber mellem forskellige videregående uddannelsesinstitutioner, forskningscentre og virksomheder, samtidig med at dets overordnede kvalitet styrkes ved at tilbyde learning by doing-læseplaner og målrettet uddannelse inden for iværksætteri såvel som international, interorganisatorisk og tværfaglig mobilitet

—	Udvikling og udbredelse af innovation og iværksætterkapacitet i de videregående uddannelsesinstitutioner ved at udnytte og fremme EIT-samfundets ekspertise inden for brobygning mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv

—	Styrkelse af den rolle, som EIT's alumnefællesskab spiller som rollemodel for nye studerende og som et stærkt instrument til formidling af EIT's virkninger.

2.3. Nye markedsløsninger til imødegåelse af globale udfordringer

EIT vil – samtidig med, at kønsmainstreaming sikres — fremme, styrke og belønne iværksættere, innovatorer, forskere, undervisere, studerende og andre innovationsaktører, så de arbejder sammen i tværfaglige teams om at udvikle idéer og omsætte dem til både inkrementale og disruptive innovationer. Aktiviteterne vil være karakteriseret ved åben innovation og en grænseoverskridende tilgang med fokus på at inddrage de relevante videntrekantaktiviteter, der er vigtige for at gøre dem til en succes (f.eks. kan projektledere forbedre deres adgang til særligt kvalificerede kandidater, ledende brugere, opstartsvirksomheder med innovative idéer, udenlandske virksomheder med relevante komplementære aktiver etc.).

—	Støtte til udvikling af nye produkter, tjenester og markedsmuligheder , hvor videntrekantens aktører vil samarbejde om at finde løsninger på globale udfordringer

—	Fuld integration af hele innovationsværdikæden: fra studerende til iværksætter, fra idé til produkt, fra laboratorium til kunde. Dette omfatter støtte til opstartsvirksomheder og opskaleringsvirksomheder

—	Levering af tjenester og støtte på højt niveau til innovative virksomheder, herunder teknisk bistand til finjustering af produkter eller tjenester, omfattende mentorordninger og støtte til at sikre målkunder og rejse kapital for hurtigt at kunne nå markedet og sætte skub i deres vækst.

2.4. Synergier og merværdi inden for rammerne af Horisont Europa

EIT vil øge sine bestræbelser for at udnytte synergier og komplementariteter mellem eksisterende VIF'er og forskellige aktører og initiativer på både EU-niveau og globalt niveau og udvide sit netværk af samarbejdsorganisationer på både strategisk og operationelt plan og samtidig undgå overlapninger .

—

Tæt samarbejde med EIC og InvestEU om at ensrette den støtte (dvs. finansiering og tjenester), der tilbydes til ▌innovative foretagender i både opstarts- og opskaleringsfasen, navnlig via VIF'er.

Planlægning og gennemførelse af EIT-aktiviteter med henblik på at maksimere synergier og komplementariteter med andre dele af programmet

—

Samarbejde med EU's medlemsstater på både nationalt og regionalt niveau og indledning af en struktureret dialog og koordineringsindsats for at skabe synergier med ▌nationale og regionale initiativer , herunder strategier for intelligent specialisering , og evt. gennem gennemførelsen af »de europæiske innovationsøkosystemer«, med det formål at indkredse, dele og formidle bedste praksis og erfaringer

—	Deling og formidling af innovative praksisser og erfaringer i hele Europa og andre steder i verden for derved at bidrage til innovationspolitikken i Europa i koordinering med andre dele af Horisont Europa

—

Tilvejebringelse af input til innovationspolitiske drøftelser og bidrag til udformningen og gennemførelsen af EU's poliske prioriteter ved fortsat at arbejde sammen med alle relevante tjenestegrene inden for Europa-Kommissionen, andre EU-programmer og deres interessenter og yderligere udforske mulighederne inden for initiativer til gennemførelse af politikker

—	Udnyttelse af synergier med andre EU-programmer, herunder dem, der støtter udviklingen af menneskelig kapital og innovation (f.eks. COST, ESF+, EFRU, Erasmus+, Et Kreativt Europa, COSME Plus/det indre marked, InvestEU)

—

Opbygning af strategiske alliancer med centrale innovationsaktører på EU-plan og internationalt plan samt støtte til VIF'erne, så de kan udvikle samarbejde og forbindelser med vigtige videntrekantpartnere fra tredjelande med det mål at åbne nye markeder for VIF-støttede løsninger og tiltrække finansiering og talenter fra udlandet. Tredjelandes deltagelse skal fremmes med hensyn til principperne om gensidighed og gensidige fordele.

▌

BILAG III

PARTNERSKABER

Europæiske partnerskaber skal udvælges og gennemføres, overvåges, evalueres, udfases eller fornyes efter følgende kriterier:

Udvælgelse

Påvisning af , at det europæiske partnerskab er mere effektivt til at opfylde programmets tilknyttede målsætninger gennem inddragelse af og engagement fra partnere , navnlig med hensyn til at skabe tydelige virkninger for EU og dets borgere og navnlig med henblik på at skabe resultater i henseende til de globale udfordringer og forsknings- og innovationsmålsætningerne, sikre EU's konkurrenceevne og bæredygtighed og bidrage til at styrke det europæiske rum for forskning og innovation og , hvor det er relevant, de internationale forpligtelser.

Deltagelse af mindst 40 % af EU-medlemsstaterne er obligatorisk for at oprette institutionaliserede europæiske partnerskaber i henhold til artikel 185 i TEUF.

b)	Det europæiske partnerskabs kohærens og synergier inden for EU's forsknings- og innovationslandskab , i videst muligt omfang i henhold til reglerne i Horisont Europa.

Det europæiske partnerskabs gennemsigtighed og åbenhed angående fastsættelse af prioriteter og målsætninger for forventede resultater og virkninger og angående inddragelse af partnere og interessenter fra hele værdikæden fra forskellige sektorer , baggrunde og fagområder , også internationale partnere og interessenter, hvor dette er relevant og ikke påvirker den europæiske konkurrenceevne; klare bestemmelser om fremme af SMV'ers deltagelse og om formidling og udnyttelse af resultater, navnlig fra SMV'ernes side, herunder gennem formidlingsorganisationer.

Forudgående påvisning af det europæiske partnerskabs additionalitet og retningsvirkning, herunder en fælles strategisk vision for formålet med det europæiske partnerskab. Denne vision vil navnlig omfatte:

—	fastsættelse af målbare forventede resultater, udfald og virkninger inden for bestemte tidsrammer, herunder den væsentlige økonomiske og/eller samfundsmæssige værdi for Unionen

—	påvisning af ▌forventede kvalitative og betydelige kvantitative løftestangseffekter , herunder en metode til måling af centrale performanceindikatorer

—	tilgange, der sikrer fleksibel gennemførelse og tilpasning til skiftende politiske, samfundsmæssige og/eller markedsmæssige behov eller videnskabelige fremskridt, for at øge politikkohærensen mellem regionalt plan, nationalt plan og EU-plan

—	en exitstrategi og foranstaltninger til udfasning fra programmet .

Forudgående påvisning af partnernes langsigtede engagement, herunder en minimumsandel af offentlige og/eller private investeringer.

For institutionaliserede europæiske partnerskaber , der er oprettet i overensstemmelse med artikel 185 eller 187 i TEUF, udgør de finansielle bidrag og/eller bidrag i naturalier fra andre partnere end Unionen mindst 50 % og kan udgøre op til 75 % af det europæiske partnerskabs aggregerede budgetforpligtelser. For hvert af sådanne institutionaliserede europæiske partnerskaber udgør en andel af bidragene fra andre partnere end Unionen finansielle bidrag. For andre partnere end Unionen og deltagende stater bør finansielle bidrag primært sigte mod at dække administrative omkostninger samt koordinering, støtte og andre ikke-konkurrencemæssige aktiviteter.

ea)	EFRU accepteres efter aftale med de regionale myndigheder som et delvist nationalt bidrag til programmets samfinansiering af aktioner, der omfatter medlemsstater.

Gennemførelse:

En systemisk tilgang, der sikrer, at medlemsstaterne inddrages aktivt og tidligt, og at det europæiske partnerskabs forventede virkninger opnås via en fleksibel gennemførelse af fælles aktioner med en høj europæisk merværdi , der også rækker videre end fælles indkaldelser angående forsknings- og innovationsaktiviteter, blandt andet i relation til markedet, lovgivning eller indførelse af politikker.

Passende foranstaltninger, der sikrer fortsat åbenhed og gennemsigtighed i forbindelse med gennemførelsen, navnlig hvad angår fastsættelse af prioriteter og deltagelse i indkaldelser af forslag, oplysninger om, hvordan forvaltningen fungerer, Unionens synlighed, kommunikation og opsøgende foranstaltninger, formidling og udnyttelse af resultater, herunder en tydelig åben adgang/brugerorienteret strategi i værdikæden; passende foranstaltninger til oplysning af SMV'er og fremme af deres deltagelse.

Samordning og/eller fælles aktiviteter med andre relevante forsknings- og innovationsinitiativer med henblik på at sikre det bedst mulige niveau af sammenkoblinger og sikre effektive synergier, bl.a. for at overvinde potentielle hindringer for gennemførelse på nationalt plan og øge omkostningseffektiviteten.

d)	▌ Forpligtelser ▌ med hensyn til finansielle bidrag og/eller bidrag i naturalier fra hver enkelt partner i overensstemmelse med nationale bestemmelser i hele initiativets levetid.

e)	For institutionaliserede europæiske partnerskabers vedkommende: Kommissionens adgang til resultaterne og andre oplysninger vedrørende aktionen med henblik på at udvikle, gennemføre og overvåge EU's politikker eller programmer.

Overvågning:

Et overvågningssystem i overensstemmelse med kravene i artikel 45 til at spore fremskridt i retning af opfyldelsen af specifikke politiske ▌målsætninger, resultater og centrale performanceindikatorer, og som gør det muligt at foretage en vurdering over tid af resultater, virkninger og eventuelle behov for korrigerende foranstaltninger.

Periodisk særskilt rapportering om kvantitative og kvalitative løftestangseffekter, herunder om forpligtede og faktisk ydede finansielle bidrag og bidrag i naturalier, synlighed og positionering i den internationale kontekst samt privatsektorinvesteringers indvirkning på forsknings- og innovationsrelaterede risici.

c)	Detaljerede oplysninger om evalueringsprocessen og resultaterne fra alle indkaldelser af forslag inden for partnerskaber, som skal stilles rettidigt til rådighed og gøres tilgængelige i en fælles e-database.

Evaluering, udfasning og fornyelse:

Evaluering af opnåede virkninger på EU-niveau og nationalt niveau i forhold til fastsatte mål og centrale performanceindikatorer, som indgår i den programevaluering, der er fastsat i artikel 47, herunder en vurdering af de mest effektive politiske interventionsmåder for eventuelle fremtidige aktioner, og positioneringen af en eventuel fornyelse af et europæisk partnerskab i det samlede europæiske partnerskabslandskab og dets politiske prioriteter.

I mangel af fornyelse: passende foranstaltninger, der sikrer, at rammeprogrammets finansiering udfases i henhold til de ▌betingelser og den frist, der på forhånd er aftalt med de retligt forpligtede partnere, uden at dette berører en eventuel fortsat tværnational finansiering fra nationale programmer eller andre EU-programmer , og uden at dette berører private investeringer og igangværende projekter .

BILAG IV

SYNERGIER MED ANDRE PROGRAMMER

Med synergier med Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (den fælles landbrugspolitik) sikres det, at:

landbrugssektorens og landdistrikternes forsknings- og innovationsbehov i EU klarlægges, navnlig inden for rammerne af det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed (1), og de tages i betragtning i programmets strategiske planlægningsproces for forskning og innovation samt i arbejdsprogrammerne

den fælles landbrugspolitik udnytter forsknings- og innovationsresultater bedst muligt og fremmer anvendelsen, gennemførelsen og ibrugtagningen af innovative løsninger, herunder dem fra projekter finansieret af rammeprogrammerne for forskning og innovation, fra det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed og fra relevante EIT-videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er)

c)	ELFUL yder støtte til anvendelse og formidling af viden og løsninger fra programmets resultater, hvilket fører til en mere dynamisk landbrugssektor og nye muligheder for udvikling af landdistrikterne.

Med synergier med Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) sikres det, at:

a)	programmet og EHFF i vid udstrækning er indbyrdes forbundne, da EU's forsknings- og innovationsbehov inden for marin og maritim politik vil blive udmøntet gennem programmets strategiske planlægningsproces for forskning og innovation

EHFF støtter udrulning af nye teknologier og innovative produkter, processer og tjenester, særlig dem, der følger af programmet på området marin og maritim politik; EHFF fremmer også indsamling af jordbundsdata og databehandling og formidler relevante aktioner, der støttes under programmet, hvilket til gengæld bidrager til at gennemføre den fælles fiskeripolitik, EU's havpolitik, den internationale havforvaltning og internationale forpligtelser.

Med synergier med Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) sikres det, at:

ordninger for kombineret finansiering fra EFRU og Horisont Europa anvendes til støtte for aktiviteter, der kan slå bro mellem regionale operationelle programmer , strategier for intelligent specialisering og international topkvalitet inden for forskning og innovation, herunder fælles tværregionale/tværnationale programmer og paneuropæiske forskningsinfrastrukturer med henblik på at styrke det europæiske forskningsrum

aa)	EFRU-midler kan overføres på frivillig basis til at støtte aktiviteter inden for rammerne af programmet, navnlig kvalitetsmærket »Seal of Excellence«

b)	EFRU bl.a. fokuserer på at udvikle og styrke regionale og lokale forsknings- og innovationsøkosystemer og industriel omstilling, herunder støtte til udbredelse af resultater og udrulning af nye teknologier og innovative løsninger fra rammeprogrammerne for forskning og innovation via EFRU

ba)	eksisterende regionale økosystemer, netværksplatforme og regionale strategier styrkes.

Med synergier med Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) sikres det, at:

a)	ESF+ kan mainstreame og opskalere innovative læseplaner med støtte fra programmet via nationale eller regionale programmer for at udstyre borgerne med de færdigheder og kompetencer, der er behov for i fremtidens job

b)	ordninger for supplerende finansiering fra ESF+ frivilligt kan bruges til at støtte aktiviteter i programmet, der fremmer udvikling af den menneskelige kapital inden for forskning og innovation for derigennem at styrke det europæiske forskningsrum [Am. 148]

interventionsområdet vedrørende sundhed i ESF+ mainstreamer innovative teknologier og nye forretningsmodeller og løsninger, navnlig dem, som følger af programmerne, for således at bidrage til innovative, effektive og bæredygtige sundhedssystemer i medlemsstaterne og lette EU's borgernes adgang til bedre og mere sikker sundhedspleje.

Med synergier med Connecting Europe-faciliteten (CEF) sikres det, at:

a)	forsknings- og innovationsrelaterede behov inden for transport, energi og den digitale sektor i EU udpeges og fastlægges i løbet af programmets strategiske planlægningsproces for forskning og innovation

b)	CEF støtter en storstilet udrulning og ibrugtagning af innovative nye teknologier og løsninger inden for transport, energi og digitale fysiske infrastrukturer, især fra rammeprogrammerne for forskning og innovation

c)	der tilskyndes til at udveksle information og data mellem rammeprogrammet og CEF-projekter, f.eks. ved at sætte fokus på teknologier fra rammeprogrammet med en betydelig markedsmodenhed, som vil kunne ibrugtages yderligere via CEF.

Med synergier med programmet for det digitale Europa (DEP) sikres det, at:

a)	typen af støttede aktioner, deres forventede output og deres interventionslogik er forskellige og komplementære, selvom flere af de tematiske områder, der behandles i såvel programmet som DEP, konvergerer

forsknings- og innovationsrelaterede behov i relation til digitale aspekter udpeges og fastlægges i programmets strategiske forsknings- og innovationsplaner; dette omfatter forskning og innovation med henblik på højtydende databehandling, kunstig intelligens, cybersikkerhed, distributed ledger-teknologier og kvanteteknologier , hvori digitale og andre støtteteknologier kombineres med ikke-teknologiske innovationer; støtte til opskalering af virksomheder, der introducerer banebrydende innovationer, idet mange af disse kombinerer digitale og fysiske teknologier; integrering af digitale aspekter i hele søjlen »Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne«; støtte til digitale forskningsinfrastrukturer

DEP fokuserer på storstilet digital kapacitets- og infrastrukturopbygning på områderne højtydende databehandling, kunstig intelligens, cybersikkerhed, distributed ledger-teknologier, kvanteteknologier og højtudviklede IT-færdigheder med henblik på bred indførelse og ibrugtagning i Europa af kritiske eksisterende eller afprøvede innovative digitale løsninger inden for en EU-ramme på områder af almen interesse (såsom sundhed, offentlig forvaltning, retsvæsen og uddannelse) eller markedssvigt (såsom digitalisering af virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder); DEP gennemføres først og fremmest gennem koordinerede og strategiske investeringer med medlemsstaterne, navnlig gennem fælles offentlige indkøb, i digitale kapaciteter, der skal deles i hele Europa, og i EU-dækkende aktioner, der støtter interoperabilitet og standardisering som led i udviklingen af et digitalt indre marked

d)	DEP-kapacitet og -infrastruktur stilles til rådighed for forsknings- og innovationsfællesskabet, herunder til aktiviteter, som støttes via programmet, bl.a. afprøvning, forsøg og demonstration på tværs af alle sektorer og fagområder

e)	nye digitale teknologier, der er udviklet gennem programmet, udbredes og ibrugtages gradvist af DEP

programmets initiativer med henblik på at udvikle færdigheder og kompetencer, herunder på samplaceringscentrene under Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologis videns- og innovationsfællesskaber , suppleres af støtte fra programmet for det digitale Europa til kapacitetsopbygning i højtudviklede IT-færdigheder

g)	solide koordineringsmekanismer for strategisk programmering og operationelle procedurer for begge programmer ensrettes, og deres forvaltningsstrukturer inddrager Kommissionens respektive tjenestegrene og andre, der berøres af de respektive programmers forskellige dele.

Med synergier med programmet for det indre marked sikres det, at:

programmet for det indre marked tager fat på de markedssvigt, der påvirker alle SMV'er, og at det vil fremme iværksætteri samt virksomhedsetablering og -vækst. Der hersker fuld komplementaritet mellem programmet for det indre marked og aktionerne fra både EIT og det fremtidige Europæiske Innovationsråd for innovative virksomheder samt inden for støttetjenester for SMV'er, navnlig når markedet ikke tilvejebringer holdbar finansiering

Enterprise Europe-netværket i lighed med andre eksisterende støtteforanstaltningerne for SMV'er (f.eks. nationale kontaktpunkter, agenturer for innovation , digitale innovationsknudepunkter, kompetencecentre, certificerede væksthuse ) kan levere støttetjenester inden for rammerne af Horisont Europa-programmet, herunder Det Europæiske Innovationsråd.

Med synergier med LIFE-programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) sikres det, at:

Forsknings- og innovationsbehov med henblik på at imødegå miljø-, klima- og energirelaterede udfordringer inden for EU udpeges og fastlægges i forbindelse med programmets strategiske planlægningsproces for forskning og innovation. LIFE vil fortsat fungere som en katalysator for gennemførelsen af EU's politik og lovgivning på områderne miljø, klima og relevant energi, bl.a. ved at udbrede og anvende forsknings- og innovationsresultater fra programmet og bidrage til, at de tages i brug i national og (inter)regional skala, hvor dette kan medvirke til at imødegå problemer på områderne miljø, klima eller omstilling til ren energi. LIFE vil navnlig fortsat tilskynde til synergier med programmet gennem tildelingen af bonuspoint i forbindelse med evalueringen af forslag, som omhandler udbredelsen af programmets resultater. LIFE's standard indsatsprojekter vil støtte udvikling, test eller demonstration af egnede teknologier eller metoder til gennemførelse af EU's miljø- og klimapolitik, som efterfølgende kan ibrugtages i stor skala med finansiering fra andre kilder, bl.a. fra programmet. Programmets EIT såvel som det fremtidige Europæiske Innovationsråd kan yde støtte til at opskalere og kommercialisere nye banebrydende idéer, der kan opstå ved gennemførelsen af LIFE-projekter.

Med synergier med Erasmus-programmet sikres det, at:

de kombinerede ressourcer fra programmet og Erasmus-programmet anvendes til at støtte aktiviteter, der skal styrke og modernisere de videregående uddannelsesinstitutioner i Europa. Programmet vil supplere Erasmus-programmets støtte til initiativet om europæiske universiteter, især dets forskningsdimension som led i udviklingen af nye fælles og integrerede langsigtede og bæredygtige strategier for uddannelse, forskning og innovation, der er baseret på tværfaglige og tværsektorielle tilgange, med henblik på at virkeliggøre videnstrekanten for derigennem at sætte skub i den økonomiske vækst; EIT's uddannelsesaktiviteter kan både tjene som inspiration til og være forbundet med initiativet om europæiske universiteter

programmet og Erasmus-programmet fremmer integrationen af uddannelse og forskning ved at lette de videregående uddannelsesinstitutioners bestræbelser på at udarbejde og fastlægge fælles uddannelses-, forsknings- og innovationsstrategier, supplere undervisningsgrundlaget med de seneste forskningsresultater og -praksisser, tilbyde en aktiv forskningserfaring til alle studerende og ansatte inden for videregående uddannelser, særligt forskere, og støtte andre aktiviteter, som integrerer videregående uddannelse, forskning og innovation.

10.

Med synergier med det europæiske rumprogram sikres det, at:

forsknings- og innovationsbehov i rumsektorens leverandør- og aftagerled inden for EU udpeges og fastlægges som en del af programmets strategiske planlægningsproces for forskning og innovation; rumforskningsaktioner, der gennemføres via Horisont Europa, vil med hensyn til indkøb og enheders støtteberettigelse blive gennemført i henhold til bestemmelserne i rumprogrammet, hvor det er relevant

rumdata og -tjenester, som det europæiske rumprogram stiller til rådighed som et offentligt gode, anvendes til at udvikle banebrydende løsninger gennem forskning og innovation, herunder i rammeprogrammet, navnlig med henblik på bæredygtige fødevarer og naturressourcer, klimaovervågning, intelligente byer, automatiserede køretøjer, sikring og katastrofehåndtering

Copernicus' data- og informationsadgangstjenester bidrager til den europæiske åbne videnskabscloud og letter dermed forskeres og videnskabsfolks adgang til Copernicus-data; forskningsinfrastrukturer, navnlig in situ-observationsnet, vil udgøre væsentlige elementer af den in situ-observationsinfrastruktur, som danner grundlag for Copernicustjenester, og disse vil med tiden drage nytte af oplysninger, som produceres af Copernicustjenesterne.

11.

Med synergier med instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (»det eksterne instrument«) sikres det, at programmets forsknings- og innovationsaktiviteter med deltagelse af tredjelande og målrettede internationale samarbejdsaktioner tilstræber tilpasning til og kohærens med sideløbende markedsintroduktions- og kapacitetsopbygningsaktioner inden for rammerne af det eksterne instrument, baseret på en fælles definition af behov og i fællesskab fastsatte interventionsområder i forbindelse med programmets strategiske planlægningsproces for forskning og innovation.

12.

Med synergier med Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning som led i Fonden for Integreret Grænseforvaltning sikres det, at:

a)	forsknings- og innovationsrelaterede behov inden for sikkerhed og integreret grænseforvaltning udpeges og fastlægges i løbet af programmets strategiske planlægningsproces for forskning og innovation

b)	Fonden for Intern Sikkerhed og Fonden for Integreret Grænseforvaltning støtter ibrugtagningen af innovative nye teknologier og løsninger, navnlig dem, der følger af rammeprogrammerne for forskning og innovation på området sikkerhedsforskning.

13.

Med synergier med InvestEU-fonden sikres det, at:

programmet af eget budget yder blandet finansiering under Horisont Europa og EIC til innovatorer med et højt risikoniveau, hvor markedet ikke tilvejebringer en levedygtig og holdbar finansiering, når det er relevant, og programmet vil samtidig sørge for tilstrækkelig koordination til støtte for en effektiv gennemførelse og forvaltning af den privatfinansierede del af den blandede finansiering gennem fonde og formidlere, der støttes af InvestEU

finansielle instrumenter til forskning og innovation samt SMV'er grupperes sammen under InvestEU-fonden, navnlig gennem et særskilt tematisk FoI-vindue og gennem produkter, som ibrugtages inden for rammerne af SMV-vinduet, og som er målrettet innovative virksomheder, for på denne måde også at bidrage til at opfylde programmets målsætninger. Der vil blive etableret stærke komplementære forbindelser mellem InvestEU og Horisont Europa.

14.

Med synergier med Innovationsfonden i EU's emissionshandelssystem (»Innovationsfonden«) sikres det, at:

Innovationsfonden specifikt vil være målrettet innovation inden for lavemissionsteknologier og -processer, herunder miljømæssigt sikker CO2-opsamling og -anvendelse, som bidrager væsentligt til at modvirke klimaændringer, samt produkter, der erstatter kulstofintensive produkter, og som ligeledes bidrager til at fremme opførelsen og driften af projekter, der sigter mod en miljømæssigt forsvarlig opsamling og geologisk lagring af CO2 samt innovative vedvarende energi- og energioplagringsteknologier. Der vil blive etableret en passende ramme for at skabe mulighed for og tilskynde til »grønnere« produkter med en bæredygtig merværdi for kunder/slutbrugere

programmet vil finansiere udvikling, demonstration og implementering af teknologier, herunder banebrydende løsninger, der kan skabe resultater med hensyn til en kulsstoffattig økonomi og Unionens målsætninger angående dekarbonisering, energi og industriel omstilling, navnlig i programmets søjle 2 og gennem EIT

Innovationsfonden, forudsat at dets udvælgelses- og tildelingskriterier er opfyldt, kan støtte demonstrationsfasen af støtteberettigede projekter. Projekter, der modtager støtte fra Innovationsfonden, kan være berettigede til støtte fra rammeprogrammerne for forskning og innovation og omvendt . Innovationsfonden kan med henblik på at supplere Horisont Europa fokusere på markedsnær innovation, der bidrager til en betydelig og hurtig reduktion af CO2-emissioner. Der vil blive etableret stærke supplerende forbindelser mellem Innovationsfonden og Horisont Europa.

15.

Med synergier med Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram sikres det, at:

a)	programmet og Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram udvikler omfattende aktioner til støtte for undervisning og uddannelse (herunder Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter) med henblik på at opretholde og udvikle relevante kvalifikationer i Europa

programmet og Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram udvikler fælles forskningsaktioner, der fokuserer på tværgående aspekter af sikker og sikret udnyttelse af andre anvendelser end elproduktion af ioniserende stråling i sektorer såsom medicin, industri, landbrug, rumfart, klimaændringer, sikkerhed, nødberedskab og bidrag til den nukleare videnskab.

16.	Potentielle synergier med Den Europæiske Forsvarsfond vil bidrage til at undgå overlapning.

16a.	Synergier med Et Kreativt Europa vil støtte konkurrenceevne og innovation, bidrage til økonomisk og social vækst og fremme en effektiv anvendelse af offentlige midler.

16b.	Der kan planlægges synergier med vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse.

(1) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed (COM(2012)0079).

BILAG V

CENTRALE INDIKATORER FOR VIRKNINGSVEJE

Overvågningen af rammeprogrammets fremskridt i retning af opfyldelsen af dets målsætninger, som er beskrevet i artikel 3, struktureres med virkningsveje og tilknyttede centrale indikatorer for virkningsveje. Virkningsvejene er følsomme over for tidsfaktoren og afspejler tre supplerende kategorier af virkninger, der afspejler den ikkelineære karakter af FoI-investeringer: den videnskabsrelaterede virkning, den samfundsrelaterede virkning og den teknologiske/økonomiske virkning. For hver af disse kategorier af virkninger vil der blive anvendt referenceindikatorer til at spore fremskridt, idet der skelnes mellem kort, mellemlang og lang sigt, herunder efter udløbet af programmets varighed, med mulighed for opdeling, herunder opdeling efter medlemsstater og associerede lande. Disse indikatorer udarbejdes ved hjælp af kvantitative og kvalitative metoder. Programmets enkelte dele vil bidrage til disse indikatorer i forskelligt omfang og via forskellige mekanismer. Yderligere indikatorer kan anvendes til at overvåge de enkelte dele af programmet, hvor det er relevant.

Mikrodataene bag de centrale indikatorer for virkningsveje vil blive indsamlet for alle dele af programmet og alle gennemførelsesmekanismer på en centralt styret og ensartet måde og med en tilstrækkelig detaljeringsgrad, idet rapporteringsbyrden for støttemodtagerne minimeres.

Ud over de centrale indikatorer for virkningsveje vil der — næsten i realtid og som en del af de gennemførelses- og forvaltningsdata, der er omhandlet i artikel 45 — blive indsamlet og indberettet data om den optimerede gennemførelse af programmet for styrkelse af det europæiske forskningsrum, hvilket vil fremme ekspertisebaseret deltagelse fra alle medlemsstater i programmet og fremme samarbejdsforbindelser i europæisk forskning og innovation. Dette vil bl.a. omfatte overvågning af samarbejdsforbindelser, netværksanalyse, data om forslag, ansøgninger, deltagelse og projekter, ansøgere og deltagere (herunder organisationstype såsom civilsamfundsorganisationer, SMV'er og den private sektor), lande (såsom en specifik klassifikation for landegrupper som f.eks. medlemsstater, associerede lande og tredjelande), køn, rolle i projektet, fagområde/sektor (herunder samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber) og graden af klimamainstreaming og de dermed forbundne udgifter.

Indikatorer for videnskabsrelaterede virkningsveje

Programmet forventes at få en videnskabsrelateret virkning ved at skabe ny viden af høj kvalitet, styrke den menneskelige kapital inden for forskning og innovation og fremme formidling af viden og åben videnskab. Fremskridt på dette område vil blive overvåget via referenceindikatorer fastsat for de følgende tre centrale virkningsveje.

Indikatorer for samfundsrelaterede virkningsveje

Programmet forventes at få en samfundsrelateret virkning ved at tackle EU's politiske prioriteter og globale udfordringer, herunder FN's mål for bæredygtig udvikling, ud fra principperne i 2030-dagsordenen og Parisaftalens mål og gennem FoI, skabe fordele og virkninger gennem FoI-missioner og europæiske partnerskaber samt styrke udnyttelsen af innovation i samfundet , hvilket i sidste ende vil bidrage til borgernes trivsel. Fremskridt på dette område vil blive overvåget via tre referenceindikatorer fastsat for de følgende tre centrale virkningsveje.

Indikatorer for teknologiske/økonomiske virkningsveje

Programmet forventes at få en teknologisk/økonomisk virkning , navnlig i Unionen, ved at påvirke virksomhedsetablering og -vækst, især hvad angår SMV'er, herunder opstartsvirksomheder , skabe direkte og indirekte beskæftigelse, navnlig i Unionen, og opnå en løftestangseffekt for investeringer inden for forskning og innovation. Fremskridt på dette område vil blive overvåget via referenceindikatorer fastsat for de følgende tre centrale virkningsveje.

Bilag V — tabel

På vej mod videnskabsrelaterede

virkninger

På kort sigt

På mellemlang sigt

På lang sigt

Skabelse af ny viden af høj kvalitet

Publikationer –

antal rammeprogram-relaterede fagfællebedømte videnskabelige publikationer

Citationer –

fagområdeopdelt citationsdatabase over rammeprogram-relaterede fagfællebedømte videnskabelige

publikationer

Forskning i verdensklasse –

antal og andel af fagfællebedømte publikationer fra

rammeprogram-projekter, som udgør centrale bidrag til videnskabelige områder

Styrkelse af menneskelig kapital inden for FoI

Færdigheder –

antal forskere, der er involveret i rammeprogram-projekters opkvalificeringsaktiviteter (uddannelse, mentorordninger/coaching, mobilitet og adgang til FoI-infrastrukturer)

Karriere –

antal og andel af

opkvalificerede rammeprogram-forskere med øget individuel indflydelse inden for deres FoI-felt

Arbejdsvilkår –

antal og andel af opkvalificerede rammeprogram-forskere med forbedrede arbejdsvilkår, herunder forskeres lønninger

Fremme af formidling af viden og åben videnskab

Delt viden –

andel af rammeprogram-forskningsoutput (åbne data/åben publikation/software osv.), som deles via åben

videninfrastruktur

Formidling af viden –

andel af rammeprogram-forskningsresultater, hvortil der gives åben adgang, som aktivt anvendes/citeres

Nye samarbejdsforbindelser –

andel af rammeprogram-støttemodtagere, som har udviklet nye tværfaglige/tværsektorielle samarbejdsforbindelser med brugere af deres åbne rammeprogram-FoI-output

Bilag V — tabel

På vej mod samfundsrelaterede

virkninger

På kort sigt

På mellemlang sigt

På lang sigt

Håndtering af EU's politiske prioriteter og globale udfordringer gennem FoI

Output –

antal og andel af output, der har til formål at tage hånd om EU's fastsatte politiske prioriteter og globale udfordringer (herunder målene for bæredygtig udvikling) (flerdimensionelle: for hver fastsat prioritet)

herunder: antal og andel af klimarelevant output, der har til formål at opfylde EU's forpligtelser i henhold til Parisaftalen

Løsninger –

antal og andel af innovationer og videnskabelige resultater, der tager hånd om EU's fastsatte politiske prioriteter og globale udfordringer (herunder målene for bæredygtig udvikling) (flerdimensionelle: for hver fastsat prioritet)

herunder: antal og andel af klimarelevante innovationer og videnskabelige resultater, der opfylder EU's forpligtelser i henhold til Parisaftalen

Fordele –

aggregerede anslåede virkninger af anvendelsen/udnyttelsen af rammeprogram-finansierede resultater til at tage hånd om EU's fastsatte politiske prioriteter og globale udfordringer (herunder målene for bæredygtig udvikling), herunder bidrag til den politiske og lovgivningsmæssige cyklus (f.eks. normer og standarder) (flerdimensionelle: for hver fastsat prioritet)

herunder: aggregerede anslåede virkninger af anvendelsen/udnyttelsen af klimarelevante rammeprogram-finansierede resultater til at opfylde EU's forpligtelser i henhold til Parisaftalen, herunder bidrag til den politiske og lovgivningsmæssige cyklus (f.eks. normer og standarder)

Opnåelse af fordele og virkninger gennem FoI-missioner

FoI-missioners output –

output i specifikke FoI-

missioner

(flerdimensionelle: for hver fastsat mission)

FoI-missioners resultater –

resultater af specifikke FoI-

missioner

(flerdimensionelle: for hver fastsat mission)

FoI-missioners målopfyldelse –

opfyldte mål i specifikke FoI-missioner

(flerdimensionelle: for hver fastsat mission)

Styrkelse af udbredelsen af forskning og innovation i samfundet

Medskabelse –

antal og andel af rammeprogram-projekter, hvor EU-borgere og slutbrugere bidrager til medskabelse af FoI-indhold

Inddragelse –

antal og andel af rammeprogram-støttemodtagende enheder med

mekanismer til inddragelse af borgerne og slutbrugerne efter rammeprogram-projekter

Indførelse af samfundsrelateret R&I –

udbredelse af og opsøgende aktiviteter med hensyn til rammeprogrammets medskabte videnskabelige resultater og innovative løsninger

Bilag V — tabel

På vej mod teknologiske/økonomiske virkninger	På kort sigt	På mellemlang sigt	På lang sigt
Skabelse af innovationsbaseret vækst	Innovative output – antal innovative produkter, processer eller metoder fra rammeprogrammet (opdelt efter type af innovation) og anvendelser relateret til intellektuelle ejendomsrettigheder	Innovationer – antal innovationer fra rammeprogram-projekter (opdelt efter type af innovation), herunder fra tildelte intellektuelle ejendomsrettigheder	Økonomisk vækst – etablering, vækst og markedsandele for virksomheder, som har udviklet innovationer inden for rammeprogrammet
Skabelse af flere og bedre job	Beskæftigelsesstøtte – antal skabte job og bevarede job (fuldtidsækvivalenter) i rammeprogram-projektets støttemodtagende enheder (opdelt efter type af job)	Varig beskæftigelse – tilvækst i antallet af job (fuldtidsækvivalenter) i støttemodtagende enheder efter rammeprogram-projekter (opdelt efter type af job)	Samlet beskæftigelse – antal skabte eller bevarede direkte og indirekte job som følge af formidlingen af rammeprogrammets resultater (opdelt efter type af job)
Løftestangseffekt af investeringer i FoI	Saminvestering – omfanget af offentlige og private investeringer mobiliseret via rammeprogrammets oprindelige investering	Opskalering – omfanget af offentlige og private investeringer mobiliseret med henblik på at udnytte eller opskalere rammeprogrammets resultater (herunder udenlandske direkte investeringer)	Bidrag til »3 %-målet« – rammeprogrammets bidrag til EU's fremskridt hen imod målet om 3 % af BNP

BILAG Va

Områder for mulige missioner og områder for mulige institutionaliserede europæiske partnerskaber, der etableres i henhold til artikel 185 eller 187 i TEUF

I overensstemmelse med artikel 7 og 8 i denne forordning er områderne for mulige missioner og mulige europæiske partnerskaber, der skal etableres i henhold til artikel 185 eller 187 i TEUF, fastsat i nærværende bilag.

I. Områder for mulige missioner

Missionsområde 1: Tilpasning til klimaændringer, herunder samfundsmæssig omstilling

Missionsområde 2: Kræft

Missionsområde 3: Sunde oceaner, have og kystfarvande og indre farvande

Missionsområde 4: Klimaneutrale og intelligente byer

Missionsområde 5: Jordens sundhed og fødevarer

Hver mission vil følge de principper, der er fastsat i artikel 7, stk. 3 i denne forordning.

II. Områder for mulige institutionaliserede europæiske partnerskaber på grundlag af artikel 185 eller 187 i TEUF

Partnerskabsområde 1: Hurtigere udvikling og sikrere brug af sundhedsinnovationer til europæiske patienter samt global sundhed.

Partnerskabsområde 2: Fremme af centrale digitale teknologier og støtteteknologier og brugen heraf, herunder, men ikke begrænset til, nye teknologier såsom kunstig intelligens og kvanteteknologier.

Partnerskabsområde 3: Europæisk lederskab inden for metrologi, herunder et integreret metrologisystem.

Partnerskabsområde 4: Fremme af konkurrenceevnen, sikkerheden og miljøresultaterne for EU's lufttrafik, luftfart og jernbaner.

Partnerskabsområde 5: Bæredygtige, inklusive og cirkulære biobaserede løsninger.

Partnerskabsområde 6: Hydrogenteknologier og teknologier til lagring af bæredygtig energi, som har lavere miljøaftryk og mindre energiintensiv produktion.

Partnerskabsområde 7: Rene, sammenkoblede, samarbejdsorienterede, autonome og automatiserede løsninger på fremtidige mobilitetsbehov for mennesker og varer.

Partnerskabsområde 8: Innovative og FoU-intensive små og mellemstore virksomheder.

Processen med at vurdere behovet for et institutionaliseret europæisk partnerskab inden for et af de ovennævnte partnerskabsområder kan resultere i et forslag på grundlag af artikel 185 eller artikel 187 i TEUF i overensstemmelse med Europa-Kommissionens initiativret. Derudover kan det pågældende partnerskabsområde også være underlagt et partnerskab i henhold til artikel 8, stk. 1, litra a) eller b), i rammeprogrammet eller blive gennemført ved indkaldelser til forslag inden for rammerne af Horisont Europa.

Da de mulige områder for institutionaliserede europæiske partnerskaber dækker brede tematiske områder, kan de på grundlag af de anslåede behov gennemføres ved hjælp af flere end et partnerskab.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/253

P8_TA(2019)0396

Særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation (COM(2018)0436 — C8-0253/2018 — 2018/0225(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/43)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0436),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 173, stk. 3, og artikel 182, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0253/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til skrivelse af 25. januar 2019 fra sin formand til udvalgsformændene, hvori Parlamentets tilgang til den flerårige finansielle rammes (FFR's) sektorspecifikke programmer efter 2020 angives,

—	der henviser til skrivelse af 1. april 2019 fra Rådet til formanden for Europa-Parlamentet, hvori den fælles forståelse, som medlovgiverne er nået frem til under forhandlingerne, bekræftes,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0410/2018),

der henviser til, at der blev indgået en politisk delaftale om særprogrammet til gennemførelse af rammeprogrammet Horisont Europa; der henviser til, at denne aftale er baseret på en væsentligt ændret tekst i forhold til Kommissionens forslag; der henviser til, at dette indvirker på retsgrundlaget; der henviser til, at institutionerne udvekslede synspunkter i denne henseende i henhold til den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (1); der henviser til, at spørgsmålet om retsgrundlag derfor bør tilpasses på et senere tidpunkt i proceduren for denne sag;

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (2);

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(2) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 12. december 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0510).

P8_TC1-COD(2018)0225

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) …/… om oprettelse af særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 173, stk. 3, og artikel 182, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

under henvisning til Europa-Parlamentets betænkning om vurdering af gennemførelsen af Horisont 2020 med henblik på midtvejsevalueringen og forslaget til det 9. rammeprogram,

efter den almindelig lovgivningsprocedure (3) , og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 182, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) gennemføres rammeprogrammet for forskning og innovation (»Horisont Europa«), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) … [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse] af … (4), ved hjælp af særprogrammer, som fastsætter deres specifikke gennemførelsesbestemmelser, deres varighed og de midler, der skønnes nødvendige hertil.

(2)

Forordning (EU) … [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse] fastsætter Horisont Europas generelle og specifikke målsætninger, strukturen og hovedlinjerne for de aktiviteter, der skal gennemføres, mens dette særprogram til gennemførelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation (»særprogrammet«) bør fastsætte de operationelle målsætninger og de aktiviteter, som er specifikke for dele af Horisont Europa. Gennemførelsesbestemmelserne i forordning (EU) … [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse] gælder fuldt ud for særprogrammet, herunder også bestemmelserne om etiske principper.

(3)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af særprogrammet bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage arbejdsprogrammer for gennemførelsen af særprogrammet. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (5).

(4)	Styrelsesrådet for Det Fælles Forskningscenter (JRC) oprettet ved Kommissionens afgørelse 96/282/Euratom (6) er blevet hørt om det videnskabelige og teknologiske indhold af særprogrammet for JRC's ikkenukleare direkte aktioner.

(5)

For at afspejle betydningen af at tage hånd om klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling vil dette særprogram bidrage til at mainstreame klimaindsatsen og til at nå det overordnede mål om, at mindst 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal bidrage til at opfylde klimamålene i hele perioden for den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, og et årligt mål på 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027 . Aktionerne under dette særprogram vil bidrage med mindst 35 % af særprogrammets samlede finansieringsramme til klimamålene. Relevante aktioner vil blive indkredset i løbet af særprogrammets forberedelse og gennemførelse og revurderet i forbindelse med relevante evaluerings- og revisionsprocesser. Der vil blive lagt vægt på kul- og kulstofintensive områder i Unionen, der er under omstilling.

(6)	Særprogrammets aktioner bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold, på en forholdsmæssigt afpasset måde, uden at dette medfører overlapning eller fortrænger privat finansiering, og en klar europæisk merværdi sikres.

(7)

For at afspejle det vigtige bidrag, som forskning og innovation bør yde til at tackle udfordringerne inden for fødevareområdet, landbrug, udvikling af landdistrikterne og bioøkonomi, og for at gribe de tilsvarende forsknings- og innovationsmuligheder i tæt synergi med den fælles landbrugspolitik, vil de relevante aktioner under særprogrammet blive støttet ▌i den særlige klynge»Fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer , landbrug og miljø « i perioden 2021-2027.

(8)

Fuldførelsen af det digitale indre marked og de stadig større muligheder som følge af konvergensen mellem digitale og fysiske teknologier kræver øgede investeringer. Horisont Europa vil bidrage til denne indsats med en ▌ (7) særlig klynge for at sikre, at Europa forbliver i front, når det drejer sig om forskning og innovation på det digitale område.

(9)

Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne afgørelse bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå aktionernes specifikke målsætninger og levere resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. For tilskud bør dette omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste satser og standardsatser for enhedsomkostninger ▌ .

(10)	Medlemsstaterne bør inddrages tidligt i processen med at fastlægge missioner —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne afgørelse oprettes særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation (»særprogrammet«) som fastsat i artikel 1, stk. 3, litra a), i forordning … [forordningen om rammeprogrammet/om reglerne for deltagelse].

Den fastsætter de operationelle målsætninger for særprogrammet, budgettet for perioden 2021-2027, reglerne for gennemførelsen af særprogrammet samt de aktiviteter, der skal udføres i henhold til særprogrammet.

Artikel 2

Operationelle målsætninger

1. Særprogrammet skal bidrage til de generelle og specifikke målsætninger, som er fastsat i artikel 3 i forordning … [forordningen om rammeprogrammet/om reglerne for deltagelse].

2. Særprogrammet har følgende operationelle målsætninger:

a)	styrke grundforskning og frontlinjeforskning i topklasse; styrke og udbrede topkvalitet , herunder ved at fremme bredere deltagelse i hele Unionen

b)	styrke forbindelsen mellem forskning, innovation og, hvor det er relevant, uddannelse og andre politikker, herunder komplementariteten med nationale, regionale og EU-forsknings- og innovationspolitikker og -aktiviteter

ba)	støtte gennemførelsen af Unionens politiske prioriteter, herunder navnlig målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen

c)	fremme ansvarlig forskning og innovation under hensyntagen til forsigtighedsprincippet

ca)	styrke kønsdimensionen i hele programmet

cb)	øge samarbejdsforbindelserne inden for europæisk forskning og innovation og på tværs af sektorer og fagområder , herunder samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber

d)	styrke internationalt samarbejde

da)	forbinde og udvikle forskningsinfrastrukturer i hele det europæiske forskningsrum og skabe tværnational adgang dertil

e)	tiltrække talenter , uddanne og fastholde forskere og innovatorer i det europæiske forskningsrum, herunder via mobilitet ▌

f)	fremme åben videnskab og sikre synlighed over for offentligheden samt fri adgang til videnskabelige publikationer og forskningsdata, herunder passende undtagelser

g)	tilskynde til udnyttelse af FoI-resultater og aktivt formidle og udnytte resultater, navnlig med henblik på mobilisering af private investeringer og politikudvikling

▌

j)	via FoI-missioner at opfylde ambitiøse mål inden for en fastsat frist

k)	forbedre forbindelserne og samspillet mellem videnskab og samfund, herunder videnskabens synlighed i samfundet og den videnskabelige kommunikation, og fremme inddragelsen af borgere og slutbrugere i fælles udformnings- og skabelsesprocesser

▌

m)	fremme industriel omstilling , herunder gennem forbedrede innovationsfærdigheder og -kompetencer

▌

o)	stimulere FoI-aktiviteter i SMV'er samt oprettelse og opskalering af innovative virksomheder, navnlig opstartsvirksomheder, SMV'er og i særlige tilfælde små midcapselskaber

p)	forbedre adgangen til risikofinansiering, herunder via synergier med InvestEU, især der, hvor markedet ikke tilvejebringer holdbar finansiering.

3. Inden for målsætningerne i stk. 2 kan nye og uventede behov, der opstår under gennemførelsen af særprogrammet, inddrages. Dette kan, hvis det er behørigt begrundet, omfatte reaktion på nye muligheder, kriser og trusler, såvel som på behov i forbindelse med udvikling af nye EU-politikker.

Artikel 3

Struktur

1. I overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning … [forordningen om rammeprogrammet/om reglerne for deltagelse] består særprogrammet af følgende dele:

Søjle I »Videnskabelig topkvalitet« med følgende komponenter:

a)	Det Europæiske Forskningsråd (EFR) som beskrevet i bilag I, søjle I, afsnit 1

b)	Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter (MSCA) som beskrevet i bilag I, søjle I, afsnit 2

c)	forskningsinfrastrukturer som beskrevet i bilag I, søjle I, afsnit 3

Søjle II »Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne« med følgende komponenter:

a)	klyngen »Sundhed« som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 1

b)	klyngen » Kultur, kreativitet og inklusive ▌samfund« som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 2

c)	klyngen »Civilsikkerhed for samfundet« som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 3

d)	klyngen »Det digitale område, industri og rummet « som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 4

e)	klyngen »Klima, energi og mobilitet« som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 5

f)	klyngen »Fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer , landbrug og miljø « som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 6

g)	Det Fælles Forskningscenters (JRC) ikkenukleare direkte aktioner som beskrevet i bilag I, søjle II, afsnit 7

Søjle III »Et innovativt Europa« med følgende komponenter:

a)	Det Europæiske Innovationsråd (EIC) som beskrevet i bilag I, søjle III, afsnit 1

b)	de europæiske innovationsøkosystemer som beskrevet i bilag I, søjle III, afsnit 2

▌

Del » Udvidelse af deltagelsen i og styrkelse af det europæiske forskningsrum« med følgende komponenter:

a)	udvidelse af deltagelse og udbredelse af topkvalitet som beskrevet i bilag I, del »Styrkelse af det europæiske forskningsrum«, afsnit 1

b)	reform og forbedring af det europæiske FoI-system som beskrevet i bilag I, del »Styrkelse af det europæiske forskningsrum«, afsnit 2.

2. De aktiviteter, som skal udføres under de i stk. 1 omhandlede dele, er beskrevet i bilag I.

Artikel 4

Budget

1. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i forordning … [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse] udgør budgettet for gennemførelsen af særprogrammet for perioden 2021-2027 120 000 000 000 EUR i 2018-priser .

2. Beløbet i stk. 1 i nærværende artikel fordeles mellem de komponenter, der er beskrevet i artikel 3, stk. 1, i nærværende afgørelse, i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i forordning … [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse]. Ordningerne i artikel 9, stk. 3-8, i forordning … [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse] finder anvendelse.

KAPITEL II

GENNEMFØRELSE OG PROGRAMMERING

Artikel 4a

Strategisk plan

1. I overensstemmelse med artikel 6, stk. 6, i [forordningen om rammeprogrammet] fremmes gennemførelsen af særprogrammet med en flerårig strategisk plan for forsknings- og innovationsaktiviteterne, som også fremmer sammenhængen mellem arbejdsprogrammerne, EU's prioriteter og nationale prioriteter. Resultatet af den strategiske planlægningsproces fastlægges i en flerårig strategisk plan med henblik på udarbejdelse af indholdet i arbejdsprogrammerne (som fastsat i artikel 11), som dækker en periode på højst fire år, samtidig med at der sikres tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne reagere hurtigt på nye udfordringer samt uventede muligheder og kriser.

2. Den strategiske planlægningsproces skal især fokusere på søjlen »Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne« og også omfatte relevante aktiviteter i andre søjler og delen »Udvidelse af deltagelsen i og styrkelse af det europæiske forskningsrum«.

Kommissionen sikrer tidlig inddragelse og omfattende udveksling med medlemsstaterne og omfattende udveksling med Europa-Parlamentet, suppleret med høring af interessenter og den brede offentlighed. Det vil bidrage til et stærkere engagement med borgerne og civilsamfundet.

Medlemsstaterne kan støtte den strategiske planlægningsproces ved blandt andet at levere en oversigt over nationale høringer/bidrag fra borgere, der indgår i den strategiske plan.

3. Den strategiske plan vedtages af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 4. Den strategiske plan skal stemme overens med de målsætninger og aktiviteter, der er beskrevet i bilag 1. Gennemførelsesretsakten skal indeholde følgende elementer vedrørende den periode, der dækkes:

a)	centrale strategiske retningslinjer for FoI-støtte, herunder en beskrivelse af den forventede virkning, spørgsmål på tværs af klynger og omfattede interventionsområder

b)	identificering af europæiske partnerskaber i henhold til artikel 8, stk. 1, litra a) og b), i [forordningen om rammeprogrammet]

ba)	identificering af missioner i henhold til artikel 5 i særprogrammet og artikel 7 og bilag Va i forordningen om oprettelse af Horisont Europa

c)	områder for internationalt samarbejde, aktioner, der skal tilpasses forskning og innovation i andre nationer og regioner i verden i større skala, eller aktioner, der skal gennemføres i samarbejde med organisationer i tredjelande

særlige spørgsmål som f.eks. balancen mellem forskning og innovation, integrering af samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber, centrale støtteteknologiers og strategiske værdikæders rolle, ligestilling mellem kønnene, herunder integrering af kønsdimensionen i FoI-indholdet, overholdelse af de højeste etiske standarder og integritetsstandarder, prioriteter for formidling og udnyttelse.

4. Den strategiske plan skal tage hensyn til en analyse, der omfatter mindst følgende elementer:

a)	politiske, socioøkonomiske og miljømæssige faktorer, der er relevante for EU's og medlemsstaternes politiske prioriteter

forskningens og innovationens bidrag til opnåelsen af EU's politiske målsætninger under udnyttelse af undersøgelser og anden videnskabelig dokumentation og relevante initiativer på EU-niveau og nationalt niveau, herunder institutionaliserede partnerskaber i henhold til artikel 8, stk. 1, litra c) i [forordningen om rammeprogrammet]

evidensgrundlag fra fremsynsaktiviteter, indikatorer for videnskab og teknologi samt innovation, den internationale udvikling som f.eks. gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling og feedback fra gennemførelsen, herunder overvågning af gennemførelsen af specifikke foranstaltninger med hensyn til udvidelse af deltagelse og udbredelse af topkvalitet og SMV'ers deltagelse

d)	prioriteter med potentiale til at blive gennemført i synergi med andre EU-programmer

e)	en beskrivelse af de forskellige tilgange til høring af interessenter og inddragelse af borgerne som led i arbejdet med at udarbejde arbejdsprogrammer

f)	komplementaritet og synergier med planlægningen af EIT's videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er) i henhold til forordning (EF) nr. 294/2008.

5. Den strategiske planlægningsproces suppleres af en strategisk koordinationsproces for europæiske partnerskaber, hvor medlemsstaterne og Kommissionen deltager på lige fod. Den skal fungere som indgang til fremtidsanalyser, analyser og rådgivning om udvikling af porteføljen, eventuel etablering, gennemførelse, overvågning og udfasning af FoI-partnerskaber og styres af en omfattende ramme af kriterier på grundlag af bilag III til forordningen om Horisont Europa.

Artikel 5

Missioner

1. Der kan oprettes forsknings- og innovationsmissioner inden for de missionsområder, der er anført i bilag Va til forordningen om oprettelse af Horisont Europa.

2. For hver mission ▌oprettes der et missionsudvalg , medmindre eksisterende rådgivningsstrukturer kan anvendes, i hvilket tilfælde programudvalget underrettes på forhånd . Missionsudvalget består af højst 15 uafhængige personer på højt niveau med bred ekspertise , herunder i relevant omfang eksperter inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber, fra hele Europa og lande uden for Europa, herunder relevante repræsentanter for slutbrugerne. Medlemmerne af missionsudvalgene udnævnes af Kommissionen efter en gennemsigtig indstillingsprocedure, herunder en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser. Programudvalget høres rettidigt om indstillings- og udvælgelsesprocedurerne, herunder de anvendte kriterier. Missionsudvalgets medlemmer udnævnes for en periode på op til fem år, som kan forlænges én gang.

3. Missionsudvalget rådgiver , uden at have beslutningsbeføjelse, Kommissionen om følgende :

a)	identificering og udformning af en eller flere missioner inden for det pågældende missionsområde i overensstemmelse med de bestemmelser og kriterier, der er fastsat i artikel 7 i [forordningen om rammeprogrammet]

b)	indholdet af arbejdsprogrammerne og deres revision, hvor det er nødvendigt for at nå målsætningerne med missionen, ▌med input fra interessenter og eventuelt offentligheden

c)	karakteristikaene for projektporteføljer for missionerne

d)	tilpasningsforanstaltninger eller, hvis det er nødvendigt, afslutning, på grundlag af en vurdering af gennemførelsen i overensstemmelse med de fastsatte målsætninger for missionen

e)	udvælgelse af uafhængige ekspertevaluatorer ifølge bestemmelserne i artikel 44 i [forordningen om rammeprogrammet], orientering af disse samt evalueringskriterier og deres vægtning

f)	rammebetingelser, som bidrager til at opfylde missionens målsætninger

g)	kommunikation , herunder om missionens præstation og resultater

h)	politikkoordinering mellem relevante aktører på forskellige niveauer, navnlig med hensyn til synergier med andre EU-politikker

i)	centrale resultatindikatorer.

Missionsudvalgets rådgivning offentliggøres.

▌

4. For hvert missionsområde deltager programudvalget i forberedelsen af missioner og deres livscyklus under hensyntagen til relevante spørgsmål vedrørende nationale forhold og muligheder for at fremme tilpasningen til aktiviteter på nationalt plan. Interaktionen med missionsudvalgene finder sted rettidigt og på en sammenhængende måde.

5. Arbejdsprogrammet, jf. artikel 11, omfatter for hver mission, der er indkredset i den strategiske plan, designet, karakteristikaene ved deres projektporteføljer og særlige bestemmelser, som muliggør en effektiv porteføljetilgang.

Artikel 6

Det Europæiske Forskningsråd

1. Kommissionen opretter et europæisk forskningsråd (»EFR«), som gennemfører de aktioner under søjle I, Videnskabelig topkvalitet , som vedrører EFR. EFR skal efterfølge det EFR, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse C(2013)-1895 (8).

2. EFR består af det uafhængige Videnskabelige Råd i henhold til artikel 7 og den specifikke gennemførelsesstruktur i henhold til artikel 8.

3. EFR's formand vælges blandt internationalt velrenommerede seniorforskere.

Formanden udnævnes af Kommissionen efter en gennemsigtig ansættelsesprocedure, som bl.a. omfatter et uafhængigt indstillingsudvalg, for en periode på fire år, som kan fornys én gang. Ansættelsesproceduren og den valgte kandidat skal godkendes af Det Videnskabelige Råd.

Formanden leder Det Videnskabelige Råd, varetager forbindelserne til den specifikke gennemførelsesstruktur og repræsenterer Det Videnskabelige Råd i forskningsverdenen.

4. Grundlaget for EFR's arbejde er dets kerneprincipper om videnskabelig topkvalitet, åben videnskab, uafhængighed, effektivitet, gennemsigtighed, ansvarlighed og forskningsintegritet . Det sikrer kontinuiteten af de aktioner, som blev varetaget af EFR i henhold til afgørelse …

5. EFR's aktiviteter skal med en bottom-up-tilgang understøtte frontlinjeforskning inden for alle områder, som udføres af hovedforskere og deres hold , som konkurrerer på EU-niveau , herunder forskere, som er i starten af deres karriere .

6. Kommissionen står som garant for EFR's uafhængighed og integritet og sikrer, at det udfører sine opgaver korrekt.

Kommissionen sikrer, at gennemførelsen af EFR's aktioner udføres i overensstemmelse med principperne i stk. 4 såvel som den overordnede strategi for EFR, jf. artikel 7, stk. 2, litra a), som fastsat af Det Videnskabelige Råd.

Artikel 7

EFR's Videnskabelige Råd

1. Det Videnskabelige Råd består af uafhængige forskere, ingeniører og videnskabsfolk af begge køn i forskellige aldersgrupper, som nyder den højeste grad af anseelse og har relevant sagkundskab, og som dækker et bredt spektrum af forskningsområder og mange forskellige geografiske oprindelser og handler i deres egenskab som personer, uafhængigt af uvedkommende interesser.

Medlemmer af Det Videnskabelige Råd udnævnes af Kommissionen efter en uafhængig og gennemsigtig indstillingsprocedure, der er aftalt med Det Videnskabelige Råd, og som omfatter en åben høring af forskersamfundet og en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet.

Medlemmerne udnævnes for en periode på fire år, der kan fornys én gang, i et rotationssystem, der skal sikre kontinuiteten i Det Videnskabelige Råds arbejde.

2. Det Videnskabelige Råd fastlægger:

a)	EFR's overordnede strategi

b)	arbejdsprogrammet for gennemførelsen af EFR's aktiviteter

c)	metoderne til og proceduren for peer review-processen og den bedømmelse af indkomne forslag, der danner grundlag for udvælgelsen af, hvilke forslag der skal have støtte

d)	sin holdning til ethvert forhold, som fra et videnskabeligt synspunkt kan forbedre resultaterne og virkningerne af EFR's arbejde samt kvaliteten af den udførte forskning

e)	en adfærdskodeks, bl.a. for, hvordan potentielle interessekonflikter imødegås.

Kommissionen afviger kun fra holdninger, som Det Videnskabelige Råd har fastlagt i henhold til litra a), c), d) og e), hvis den er af den opfattelse, at de ikke overholder bestemmelserne i denne afgørelse. I så fald vedtager Kommissionen foranstaltninger for at bevare kontinuiteten i gennemførelsen af særprogrammet og for at nå dets målsætninger, ligesom den beskriver de punkter, hvor der afviges fra Det Videnskabelige Råds holdninger, og begrunder afvigelserne behørigt.

3. Det Videnskabelige Råd handler i overensstemmelse med det mandat, der er fastlagt i bilag I, søjle I, afsnit 1.

4. Det Videnskabelige Råd handler udelukkende i EFR's interesse , jf. principperne i artikel 6. Det skal handle hæderligt og ubestikkeligt og varetage sine opgaver effektivt og i størst mulig åbenhed.

Artikel 8

Specifik EFR-gennemførelsesstruktur

1. Den specifikke gennemførelsesstruktur er ansvarlig for den administrative gennemførelse og programgennemførelsen, jf. bilag I, søjle I, afsnit 1 .3.2 . Den støtter Det Videnskabelige Råd i varetagelsen af alle dets opgaver.

2. Kommissionen sikrer, at den specifikke gennemførelsesstruktur strengt, effektivt og med den nødvendige smidighed følger EFR's mål og krav og kun disse.

Artikel 9

Det Europæiske Innovationsråd

1. EIC som oprettet i henhold til artikel 7a i [forordningen om rammeprogrammet] omfatter det udvalg på højt niveau (»EIC-udvalget«), som er fastsat i artikel 10.

2. Kommissionen sikrer, at gennemførelsen af EIC:

a)	er i overensstemmelse med principperne i stk. 1 under behørig hensyntagen til EIC-udvalgets udtalelse om EIC's overordnede strategi, jf. artikel 10, stk. 1, litra a), og

b)	ikke medfører konkurrenceforvridning, som er i modstrid med den fælles interesse.

3. Med henblik på forvaltningen af EIC's blandede finansiering anvender Kommissionen indirekte forvaltning, eller, hvor dette ikke er muligt, opretter den et SPV-selskab , der forvaltes i henhold til de gældende regler om ansvarlighed . Kommissionen sørger for at sikre, at andre offentlige og private investorer deltager. Hvis dette indledningsvist ikke er muligt, vil SPV-selskabet blive struktureret på en sådan måde, at det kan tiltrække andre offentlige og private investorer med henblik på at øge løftestangseffekten ved Unionens bidrag.

4. Kommissionen sikrer effektiv komplementaritet mellem EIC, EIT og InvestEU.

Artikel 10

EIC-udvalget

1. EIC-udvalget rådgiver Kommissionen om:

a)	den overordnede strategi for EIC-komponenten under søjle III, »Et innovativt Europa«

b)	arbejdsprogrammet for gennemførelsen af EIC's aktioner

c)	kriterierne for evaluering af forslagenes innovative karakter og risikoprofil og den passende balance mellem tilskud, egenkapital og andre former for finansiering i forbindelse med EIC's accelerator

d)	udpegning af strategiske projektporteføljer

e)	programforvalternes profil.

2. EIC-udvalget kan på anmodning rette henstillinger til Kommissionen om:

a)	ethvert emne, der — set fra et innovationsperspektiv — kan øge og fremme innovationsøkosystemer i hele Europa, resultaterne og virkningerne af EIC-komponentens målsætninger og innovative virksomheders evne til at udrulle deres løsninger

indkredsning i samarbejde med de relevante tjenestegrene inden for Kommissionen og, hvor det er relevant, nationale og regionale myndigheder og andre relevante enheder, som f.eks. EIT's bestyrelse, af eventuelle lovgivningsmæssige hindringer, som iværksættere støder på, herunder navnlig dem, som modtager støtte under EIC-komponenten

c)	fremspirende teknologitrends fra EIC's portefølje, som skal understøtte de andre dele af særprogrammet

d)	afdækkede særlige problemer, hvor EIC's rådgivning er nødvendig.

EIC-udvalget handler med henblik på at nå målsætningerne for EIC-komponenten. Det skal handle hæderligt og ubestikkeligt og varetage sine opgaver effektivt og åbent.

EIC-udvalget handler i overensstemmelse med det mandat, der er fastlagt i bilag I, søjle III, afsnit 1.

3. EIC-udvalget sammensættes af 15-20 uafhængige personer på højt niveau fra forskellige dele af Europas innovationsøkosystem, herunder iværksættere, virksomhedsledere, investorer , eksperter i offentlig administration og forskere , herunder akademiske innovationseksperter . Det bidrager til offentlige oplysningsaktiviteter, hvor EIC-udvalgets medlemmer stræber efter at øge EIC-brandets prestige.

Medlemmerne af EIC-udvalget udnævnes af Kommissionen efter en åben indkaldelse af ansøgninger, interessetilkendegivelser eller begge dele, alt efter hvad Kommissionen finder mest hensigtsmæssigt, under hensyntagen til behovet for balance med hensyn til ekspertise, køn, alder og geografisk fordeling.

Medlemmerne udnævnes for en periode på to år, der kan fornys to gange, i et rotationssystem (medlemmer udnævnes hvert andet år).

4. EIC-udvalget har en formand, som udnævnes af Kommissionen efter en gennemsigtig ansættelsesprocedure. Formanden skal være en højtprofileret offentlig person, som er knyttet til innovationsverdenen , og som har et solidt kendskab til FoU .

Formanden udnævnes for en periode på fire år, som kan fornys én gang.

Formanden leder EIC-udvalget, forbereder dets møder, tildeler opgaver til medlemmerne og kan oprette særlige undergrupper, som især skal indkredse de fremspirende teknologitendenser i EIC's portefølje. Han/hun repræsenterer EIC i innovationsverdenen. Han/hun promoverer også EIC og fungerer som samtalepartner med Kommissionen og, gennem de relevante programudvalg, med medlemsstaterne . Kommissionen yder administrativ bistand til formanden i forbindelse med, at han/hun varetager sit hverv.

5. Kommissionen fastsætter en adfærdskodeks, bl.a. for, hvordan potentielle interessekonflikter og brud på tavshedspligten undgås. EIC-udvalgets medlemmer skal efterleve adfærdskodeksen, når de tiltræder deres hverv.

Artikel 11

Arbejdsprogrammer

1. Programmet gennemføres ved hjælp af de i stk. 2 omhandlede arbejdsprogrammer i overensstemmelse med artikel 110 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (» finansforordningen«) (9). De fastlægger den forventede virkning og udarbejdes efter en strategisk planlægningsproces som beskrevet i bilag I til denne afgørelse. Kommissionen orienterer regelmæssigt og fra et tidligt tidspunkt det i artikel 12 omhandlede udvalg om de samlede fremskridt med gennemførelsen af særprogrammets indirekte aktioner, herunder missioner, bl.a. for at give udvalget mulighed for at komme med relevant input tidligt i forløbet af den strategiske planlægningsproces og vedrørende udarbejdelsen af arbejdsprogrammerne, navnlig missionerne.

Arbejdsprogrammerne skal, hvor det er relevant, fastsætte det overordnede beløb, der er afsat til blandingsoperationer.

2. Kommissionen vedtager ved hjælp af en gennemførelsesretsakt særskilte arbejdsprogrammer til gennemførelse af aktioner under følgende komponenter som fastsat i artikel 3, stk. 1:

EFR, hvor arbejdsprogrammet fastsættes af Det Videnskabelige Råd i henhold til artikel 7, stk. 2, litra b), i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 12, stk. 3. Kommissionen afviger kun fra det arbejdsprogram, der er fastlagt af Det Videnskabelige Råd, hvis den er af den opfattelse, at det ikke er i overensstemmelse med denne afgørelses bestemmelser. I så fald vedtager Kommissionen arbejdsprogrammet ved hjælp af en gennemførelsesretsakt i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 4. Kommissionen skal på behørig vis begrunde en sådan foranstaltning

alle klynger under søjlen »Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne«, MSCA, forskningsinfrastrukturer, støtte til innovationsøkosystemer, udvidelse af deltagelse og udbredelse af topkvalitet, og reform og forbedring af det europæiske FoI-system i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 4

c)	EIC, hvor arbejdsprogrammet fastsættes af EIC-udvalget i henhold til artikel 10, stk. 1, litra b), i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 12, stk. 4

d)	JRC, hvor der i det flerårige arbejdsprogram skal tages hensyn til udtalelsen fra JRC's Styrelsesråd i overensstemmelse med afgørelse 96/282/Euratom.

3. Ud over kravet i finansforordningens artikel 110 skal det i stk. 2 omhandlede arbejdsprogram, når det er relevant, indeholde:

a)	en angivelse af det beløb, der er afsat til hver aktion og mission, og en foreløbig tidsplan for gennemførelsen

b)	for så vidt angår tilskud prioriteterne, udvælgelses- og tildelingskriterierne og de forskellige tildelingskriteriers relative vægt samt den maksimale sats for finansiering af de samlede støtteberettigede omkostninger

c)	det beløb, der er tildelt til blandet finansiering i henhold til artikel 41-43 i forordning … [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse]

d)	eventuelle yderligere forpligtelser for støttemodtagerne, jf. artikel 35 og 37 i [forordningen om rammeprogrammet/reglerne for deltagelse].

4. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 12 følgende foranstaltninger:

afgørelsen om godkendelse af finansiering af indirekte aktioner, hvor det estimerede EU-bidrag vedrørende særprogrammet er lig med eller over 2,5 mio. EUR, med undtagelse af aktioner vedrørende den specifikke målsætning »et europæisk forskningsråd (EFR)«; for så vidt angår finansiering af indirekte aktioner under klynge 2, afgørelsen om godkendelse af finansiering af indirekte aktioner, hvor det estimerede EU-bidrag vedrørende særprogrammet er lig med eller over 1 mio. EUR

b)	afgørelsen om godkendelse af finansiering af aktioner, der omfatter anvendelse af humane embryoner og humane embryonale stamceller, og aktioner under klyngen »Civilsikkerhed for samfundet«, der er nævnt i artikel 3, stk. 1, nr. 2, litra c).

Artikel 12

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af et udvalg (10). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Udvalget holder møde i forskellige sammensætninger, jf. bilag II, alt efter hvilket emne der skal drøftes.

3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

4. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

5. Hvis udtalelsen fra udvalget skal indhentes ved skriftlig procedure, afsluttes den skriftlige procedure uden noget resultat, hvis formanden træffer beslutning herom, eller et simpelt flertal af udvalgets medlemmer anmoder herom inden for tidsfristen for afgivelse af udtalelsen.

6. I forbindelse med gennemførelsesretsakter, der skal vedtages i henhold til artikel 4a, stk. 3, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, hvis ikke udvalget afgiver udtalelse, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

7 . Kommissionen underretter regelmæssigt udvalget om gennemførelsen af særprogrammet som helhed og oplyser rettidigt om alle aktiviteter og komponenter , som foreslås eller finansieres under Horisont Europa og dets eksterne dele , jf. bilag III , herunder detaljerede oplysninger/analyser af statistikkerne for de enkelte indkaldelser af forslag .

KAPITEL III

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 13

Ophævelse

Afgørelse nr. 2013/743/EU ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

Artikel 14

Overgangsbestemmelser

1. Denne afgørelse berører ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende aktioner, indtil de afsluttes i henhold til afgørelse 2013/743/EU, som fortsat finder anvendelse på aktionerne frem til deres afslutning.

Hvis det er nødvendigt, varetages eventuelle tilbageværende opgaver for det udvalg, der er nedsat ved afgørelse 2013/743/EU, af det udvalg, der er omhandlet i artikel 12 i nærværende afgørelse.

2. Finansieringsrammen for særprogrammet kan også dække udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendig for at sikre overgangen mellem særprogrammet og foranstaltninger vedtaget i henhold til den forudgående afgørelse 2013/743/EU.

Artikel 15

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) EUT C […] af […], s. […].

(2) EUT C […] af […], s. […].

(3) Europa-Parlamentets holdning af 17.4.2019. Den understregede tekst er der ikke opnået enighed om inden for rammerne af interinstitutionelle forhandlinger.

(4) EUT C […] af […], s. […].

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(6) Kommissionens afgørelse 96/282/Euratom af 10. april 1996 om reorganisering af Det Fælles Forskningscenter (EFT L 107 af 30.4.1996, s. 12).

(7) ▌

(8) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 23.

(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(10) Med henblik på at lette gennemførelsen af programmet godtgør Kommissionen i forbindelse med hvert møde i programudvalget som fastlagt på dagsordenen i overensstemmelse med sine retningslinjer udgifterne til én repræsentant per medlemsstat og én ekspert/rådgiver per medlemsstat for de dagsordenspunkter, hvor en medlemsstat har behov for særlig ekspertise.

BILAG I

STRATEGISK PLANLÆGNING OG PROGRAMAKTIVITETER

Følgende finder anvendelse ved gennemførelsen af programmet.

STRATEGISK PLANLÆGNING

Som fastsat i artikel 4a fremmes gennemførelsen af særprogrammet med en flerårig strategisk plan for forsknings- og innovationsaktiviteterne . Den strategiske planlægningsproces skal navnlig sætte fokus på søjlen »Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne«, herunder relevante aktiviteter i andre søjler og delen »Udvidelse af deltagelsen i og styrkelse af det europæiske forskningsrum«, også i tæt samordning og synergi med planlægningen af EIT's videns- og innovationsfællesskaber, der blev indført ved forordning (EF) nr. 294/2008 .

Resultatet af den strategiske planlægningsproces fastlægges i en strategisk plan til gennemførelse af arbejdsprogrammets indhold.

▌

Formålet med den strategiske planlægningsproces er at:

—	gennemføre Horisont Europas målsætninger på programniveau på integreret vis og sætte fokus på programmets overordnede virkning og sammenhængen mellem dets forskellige søjler

—	▌fremme synergier mellem Horisont Europa og andre EU-programmer, herunder [samhørighedsfonde] og Euratomprogrammet, og ▌således fungere som referencepunkt for forskning og innovation i alle relaterede programmer på tværs af EU-budgettet og ikkefinansieringsinstrumenter ▌

—	hjælpe med at udvikle og gennemføre EU-politikken på de berørte områder og supplere politikudviklingen og gennemførelsen i medlemsstaterne

—	reducere fragmenteringen af indsatsen og forebygge dobbeltarbejde og overlapninger mellem finansieringsmulighederne

—	udgøre en ramme, hvor Det Fælles Forskningscenters direkte forskningsaktioner og andre aktioner, der støttes under programmet, knyttes sammen, herunder anvendelse af resultater og data til støtte for politikken

—

sikre en afbalanceret og bred tilgang til forskning og innovation i alle udviklingsfaser, som ikke kun er begrænset til fremme af frontlinjeforskning, udvikling af nye produkter, processer og tjenester på grundlag af videnskabelig og teknologisk viden og gennembrud, men som også omfatter anvendelse af eksisterende teknologier på nye anvendelsesområder og løbende forbedringer samt ikketeknologisk og samfundsmæssig innovation

—

sikre en systemisk, tværfaglig, tværsektoriel og tværpolitisk tilgang til forskning og innovation med henblik på at tackle udfordringer og bane vej for nye konkurrencedygtige virksomheder og industrier, fremme konkurrencen, stimulere private investeringer og bibeholde lige vilkår i det indre marked.

▌

ANDRE PROGRAMAKTIVITETER

Under søjlerne »Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne« og »Et innovativt Europa« suppleres forskning og innovation med aktiviteter, som finder sted tæt på slutbrugerne og markedet såsom demonstration, pilotprojekter eller proof of concept, hvorimod markedsføringsaktiviteter, som går videre end forsknings- og innovationsfasen, er udelukket. Der ydes også støtte til aktiviteter på efterspørgselssiden for at fremskynde ibrugtagning og udbredelse af en bred vifte af innovationer. Der lægges vægt på ikkebindende indkaldelser af forslag.

Under søjlen »Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne«, som bygger på erfaringerne fra Horisont 2020, integreres samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber fuldt ud i alle klynger, herunder i de særlige aktiviteter. Marine og maritime forsknings- og innovationsaktiviteter gennemføres ligeledes på strategisk og integreret vis i overensstemmelse med EU's integrerede havpolitik, den fælles fiskeripolitik og internationale forpligtelser.

Aktiviteter, der udføres inden for rammerne af FET-flagskibsinitiativerne vedrørende grafen, projektet om menneskehjernen og kvanteteknologi , som støttes under Horisont 2020, vil fortsat blive støttet under Horisont Europa gennem indkaldelser af forslag, der er indeholdt i arbejdsprogrammet . Forberedende foranstaltninger, der støttes under FET-flagskibsdelen i Horisont 2020, vil indgå i den strategiske planlægningsproces under Horisont Europa og bidrage til arbejdet med missioner, samfinansierede partnerskaber med fælles programlægning og sædvanlige indkaldelser af forslag.

Dialogerne om videnskabeligt og teknologisk samarbejde med EU's internationale partnere og de politiske dialoger med de vigtigste regioner i verden bliver et vigtigt bidrag til den systematiske indkredsning af muligheder for samarbejde, som kombineret med differentiering efter land/region skal støtte fastsættelsen af prioriteter. Der vil fortsat blive indhentet tidlig rådgivning fra den EFR-relaterede rådgivningsstruktur.

▌

FORMIDLING OG KOMMUNIKATION

Under Horisont Europa vil der blive ydet særlig støtte til fri brugsret til videnskabelige publikationer, videnbanker og andre datakilder. Aktioner vedrørende formidling og spredning af viden vil blive støttet, også via samarbejdet med andre EU-programmer, herunder gruppering af resultater og data på sprog og i formater tilpasset målgrupper og netværk blandt borgerne, industrien, de offentlige forvaltninger, den akademiske verden, civilsamfundsorganisationerne og de politiske beslutningstagere. Horisont Europa kan i den forbindelse gøre brug af avancerede teknologier og intelligente værktøjer.

Der vil blive ydet passende støtte til mekanismer, der formidler programmet til potentielle ansøgere (f.eks. nationale kontaktpunkter).

Kommissionen vil ligeledes gennemføre informations- og kommunikationsaktiviteter i forbindelse med Horisont Europa for at promovere det forhold, at resultaterne er opnået med støtte fra EU. Den vil også øge offentlighedens bevidsthed om vigtigheden af forskning og innovation og om den bredere indvirkning og relevans af EU-finansieret forskning og innovation ved hjælp af publikationer, medierelationer, arrangementer, videnbanker, databaser, platforme med mange kanaler, websteder eller målrettet brug af sociale medier. Horisont Europa vil også yde støtte, så støttemodtagerne kan formidle deres arbejde og resultater til samfundet som helhed.

UDNYTTELSE OG MARKEDSUDBREDELSE

Kommissionen vil fastsætte omfattende foranstaltninger for udnyttelse af de resultater og den viden, der genereres med Horisont Europa. Det vil sætte skub i udnyttelsen hen mod omfattende markedsudbredelse og øge programmets virkning.

Kommissionen vil systematisk identificere og registrere resultaterne af programmets forsknings- og innovationsaktiviteter og overføre eller formidle disse resultater og den genererede viden på ikke-diskriminerende vis til industrier og virksomheder uanset størrelse, offentlige forvaltninger, den akademiske verden, civilsamfundsorganisationer og politiske beslutningstagere med henblik på at maksimere programmets EU-merværdi.

INTERNATIONALT SAMARBEJDE

Ved at tilpasse aktionerne til andre lande og regioner i verden inden for rammerne af en styrket international samarbejdsindsats vil der blive opnået større virkninger. Partnere fra hele verden vil blive inviteret til at tage del i EU's indsats som en integreret del af initiativerne til støtte for EU's tiltag for bæredygtighed, styrket forskning og innovation af topkvalitet samt konkurrenceevne.

En international fælles indsats vil sikre effektiv håndtering af globale samfundsmæssige udfordringer og målene for bæredygtig udvikling, adgang til verdens bedste talenter, ekspertise og ressourcer samt øget udbud og efterspørgsel efter innovative løsninger.

ARBEJDSMETODER I FORBINDELSE MED EVALUERING

Brugen af uafhængig ekspertise af høj kvalitet i evalueringsprocessen underbygger programmets fokus på alle interessenter, samfund og interesser og er en forudsætning for at bevare de finansierede aktiviteters topkvalitet og relevans.

Kommissionen eller finansieringsorganet vil sørge for objektivitet i processen og undgå interessekonflikter, jf. artikel 61 i finansforordningen. Den tilstræber også geografisk spredning i sammensætningen af evalueringsudvalg, ekspertgrupper og rådgivende grupper.

Uafhængige eksperter, som bistår eller er medlem af evalueringsudvalget, kan undtagelsesvist, og når det er begrundet i kravet om at udpege de bedste disponible eksperter og/eller i den begrænsede gruppe af kvalificerede eksperter, evaluere specifikke forslag, for hvilke de har indberettet en eventuel interesse. Kommissionen eller finansieringsorganet træffer i så tilfælde alle de fornødne afbødende foranstaltninger for at sikre evalueringsprocessens integritet. Evalueringsprocessen vil blive foretaget i overensstemmelse hermed, herunder en fase, hvor diverse eksperter træder sammen. Evalueringsudvalget vil tage højde for de særlige omstændigheder, når det udvælger forslag til finansiering.

SØJLE I

VIDENSKABELIG TOPKVALITET

Alle former for videnskabelige, økonomiske, sociale og kulturelle fremskridt afhænger af, at massen af fremragende forskere er tilstrækkelig, at der tilstræbes gennembrud inden for forståelse og opnåelse af viden på alle niveauer, og at der forefindes de faciliteter i verdensklasse, der er nødvendige for at nå dette mål, herunder fysisk infrastruktur og videninfrastruktur for forskning og innovation, såvel som midlerne til åbent at formidle og dele viden (åben videnskab), metoder og færdigheder ▌.

Opnåelse af verdensførende innovation er forbundet med fremskridt inden for åben og fremragende videnskab ▌. Videnskabelige og teknologiske paradigmeskift kan være de vigtigste drivkræfter for produktivitetsvækst, konkurrenceevne, velstand, bæredygtig udvikling og sociale fremskridt. Sådanne paradigmeskift er historisk set i hovedreglen udsprunget af den offentlige sektors videnskabsgrundlag og har derefter skabt fundament for helt nye industrier og sektorer og omfattende samfundsmæssige fremskridt .

Offentlige investeringer i forskning, navnlig via universiteter og offentlige forskningsinstitutioner og forskningsfaciliteter, går ofte til mere langsigtet, mere risikobetonet forskning og supplerer den private sektors aktiviteter. Derudover skaber de højt kvalificerede menneskelige ressourcer , knowhow og erfaring, nye videnskabelige instrumenter og metoder samt netværk, gennem hvilke den nyeste viden overføres.

Europæisk videnskab og europæisk baserede forskere har været og er fortsat på forkant på mange områder. Men det er ikke noget, vi kan tage for givet. ▌ USA, der traditionelt set har været en konkurrent, får nu følgeskab af økonomiske giganter såsom Kina og Indien og især nye industrialiserede dele af verden samt alle øvrige lande, hvor regeringerne har erkendt det mangeartede og rigelige udbytte, som investeringer i forskning giver.

1. DET EUROPÆISKE FORSKNINGSRÅD (EFR)

1.1. Baggrund

Om end EU fortsat udgiver det største antal videnskabelige publikationer i verden, har det ▌i forhold til sin størrelse relativt få ekspertisecentre, der skiller sig ud på verdensplan, og store områder med gennemsnitlige og dårlige resultater. Sammenlignet med USA, og nu også i en vis grad Kina, følger EU en model, der går ud på at »distribuere topkvaliteten«, hvilket vil sige, at ressourcerne fordeles på et stort antal forskere og forskningsinstitutioner. At tilbyde de bedste forskere ▌attraktive forhold ▌ vil bidrage til, at Europa bliver mere attraktiv i den globale konkurrence om videnskabeligt talent.

Det globale forskningslandskab er under en dramatisk udvikling og bliver mere og mere multipolært som et resultat af det voksende antal vækstlande, særligt Kina, som udvider deres videnskabelige produktion. Hvor EU og USA i 2000 stod for næsten to tredjedele af verdens udgifter til forskning og udvikling, var denne andel faldet til mindre end halvdelen i 2013.

EFR støtter de bedste forskere , herunder talentfulde forskere, der befinder sig tidligt i karrieren, med fleksibel, langsigtet finansiering af banebrydende forskning med høj risiko og høj gevinst , primært i Europa . EFR fungerer selvstændigt og består af forskellige forskere, ingeniører og akademikere, som nyder den højeste grad af anseelse, har relevant sagkundskab og repræsenterer et passende spektrum. EFR kan trække på et større udvalg af talenter og idéer end nogen national ordning ville kunne, og kan styrke topkvaliteten gennem måden, hvorpå de bedste forskere og de bedste idéer konkurrerer mod hinanden.

Frontlinjeforskning, der støttes af EFR, har en dokumenteret væsentlig direkte virkning i form af fremskridt i forskningens grænseland, idet den baner vej for nye og ofte uforudsete videnskabelige og teknologiske resultater og nye forskningsområder. Det frembringer til gengæld radikalt nye idéer, som er drivkraft for innovation og forretningsmæssig opfindsomhed og for håndtering af samfundsmæssige udfordringer. EFR har også stor strukturel betydning, idet det er med til at sikre en forbedring af kvaliteten af det europæiske forskningssystem, der rækker ud over de forskere og projekter, som finansieres direkte af EFR. Aktioner og forskere, der finansieres af EFR, sætter et inspirerende mål for frontlinjeforskningen i Europa, højner dens profil og gør den mere attraktiv over for de bedste forskere på verdensplan som et sted at arbejde og arbejde sammen med. Prestigen ved at være vært for EFR's stipendiater skærper konkurrencen mellem de europæiske universiteter og andre forskningsorganisationer om at tilbyde de mest attraktive vilkår for topforskere og kan indirekte hjælpe dem med at vurdere deres relative styrker og svagheder og gennemføre reformer.

▌EFR finansierer en relativt lille procentdel af al europæisk forskning, men det har alligevel ▌stor videnskabelig virkning. Den gennemsnitlige citationshyppighed for forskning, der støttes af EFR, kan sammenlignes med den for verdens mest prestigefyldte forskningsuniversiteter. EFR's forskningsresultater er enormt store sammenlignet med verdens største forskningsfinansierende aktører. EFR finansierer en stor mængde frontlinjeforskning på mange forskningsområder, som har det højeste antal citeringer, herunder de områder, der vokser hurtigt. Om end EFR-finansiering er målrettet frontlinjeforskning, har den resulteret i et betydeligt antal patenter.

Der er ergo klare beviser for, at EFR tiltrækker og finansierer forskere i topklasse via sine indkaldelser, og at EFR's aktioner skaber et væsentligt antal af de mest betydnings- og virkningsfulde forskningsresultater i verden på nye områder, som fører til gennembrud og store fremskridt. Det arbejde, som EFR's støttemodtagere udfører, er ligeledes i høj grad tværfagligt, og de samarbejder internationalt og offentliggør deres resultater åbent på tværs af alle forskningsområder, herunder samfundsvidenskab , kunst og de humanistiske videnskaber.

Der er også allerede dokumentation for de langsigtede virkninger af EFR's tilskud på karrierer, uddannelse af højtkvalificerede , anerkendte forskere og indehavere af doktorgrader ▌ , europæisk forsknings øgede globale synlighed og prestige og på de nationale forskningssystemer via den stærke benchmarkeffekt. Denne virkning er især værdifuld, når det drejer sig om EU's model for distribuering af topkvalitet, fordi det at være finansieret under EFR kan erstatte og fungere som en mere præcis indikator for forskningskvalitet end anerkendelse baseret på institutionernes status. Det gør det muligt for ambitiøse enkeltpersoner, institutioner, regioner og lande at gribe initiativet og styrke særligt fremtrædende forskningsprofiler.

1.2. Interventionsområder

1.2.1. Frontlinjeforskning

Forskning støttet af EFR forventes at føre til fremskridt ved vidensgrænsen med videnskabelige publikationer af højeste kvalitet med henblik på at opnå forskningsresultater med store samfundsmæssige og økonomiske virkninger, og hvor EFR sætter et klart og inspirerende mål for frontlinjeforskning i hele EU og Europa og på internationalt plan. Idet det sigter på at gøre EU til et mere attraktivt miljø for verdens bedste videnskabsfolk vil EFR stile mod en målbar forbedring af EU's andel af den øverste procent af de mest citerede publikationer i verden og sigte mod at øge det antal fremragende forskere ▌, som det støtter , herunder forskere fra lande uden for Europa .

Støtten fra EFR tildeles i overensstemmelse med følgende veletablerede principper. Videnskabelig topkvalitet er det eneste kriterium for tildeling af støtte fra EFR. EFR følger »bottom-up«-princippet og fastlægger ikke på forhånd sine prioriteter.

Hovedlinjer

—	Langsigtet finansiering for at støtte fremragende ideer fra forskere , uanset alder og køn og fra alle lande i verden, og deres forskningshold, så de kan udføre banebrydende forskning med høj risiko og høj gevinst

—	Bistå fremragende forskere i starten af eller tidligt i deres karriere, med at tage skridtet til at blive uafhængige forskningsledere i eget regi ved at yde tilstrækkelig støtte i den kritiske fase, når de er ved at etablere eller konsolidere deres eget forskerhold eller forskningsprogram

—	Nye arbejdsmetoder i den videnskabelige verden , herunder tilgangen med åben videnskab, med potentiale til at skabe banebrydende resultater og fremme det kommercielle og sociale innovationspotentiale ved finansieret forskning

—	Udveksling af erfaringer og bedste praksis med regionale og nationale organer, som finansierer forskning, og etablering af forbindelser til andre dele af rammeprogrammet, navnlig MSCA, med henblik på at støtte fremragende forskere

—	Styrke frontlinjeforskningens profil i Europa og øge EFR-programmernes synlighed for forskere på tværs af Europa og internationalt .

1.3. Gennemførelse

1.3.1. Det Videnskabelige Råd

Det Videnskabelige Råd er garant for kvaliteten af aktiviteter set fra et videnskabeligt perspektiv og har fuld bemyndigelse over beslutningerne om, hvilken type forskning der skal finansieres.

I forbindelse med gennemførelse af rammeprogrammet og med henblik på at udføre sine opgaver i henhold til artikel 7 vil Det Videnskabelige Råd:

(1)

Videnskabelig strategi:

—	fastlægge den overordnede videnskabelige strategi for EFR på baggrund af de videnskabelige muligheder og de europæiske videnskabelige behov

—	fastlægge arbejdsprogrammet og udvikle EFR's blanding af støtteforanstaltninger i tråd med dets videnskabelige strategi

—	fastlægge de nødvendige internationale samarbejdsinitiativer i overensstemmelse med den videnskabelige strategi, herunder outreachaktiviteter, for at gøre EFR mere synlig for de bedste forskere fra resten af verden.

(2)

Videnskabelig forvaltning, tilsyn og kvalitetskontrol:

—

sikre et peerevalueringssystem i verdensklasse, der bygger på videnskabelig topkvalitet og på en fuldt ud transparent, retfærdig og objektiv behandling af forslag ved fastlæggelse af holdninger til gennemførelsen og forvaltningen af forslagsindkaldelser, evalueringskriterier, peerevalueringsprocesser, herunder udvælgelse af eksperter, metoder til peerevaluering og evaluering af forslag samt de nødvendige gennemførelsesregler og retningslinjer, på grundlag af hvilke de forslag, der skal finansieres, vil blive fastlagt under Det Videnskabelige Råds tilsyn

—	fremsætte forslag om udpegelse af eksperter, når det drejer sig om EFR's frontlinjeforskningsaktioner

—	sikre, at EFR's tilskud forvaltes efter enkle, gennemsigtige procedurer, som bevarer fokus på topkvalitet, støtter initiativ og kombinerer fleksibilitet med ansvarlighed ved konstant at overvåge kvaliteten af aktiviteterne og deres gennemførelse

—	revidere og vurdere EFR's resultater og kvaliteten og virkningen af den forskning, som finansieres af EFR, samt i overensstemmelse hermed fremsætte anbefalinger og udstede retningslinjer om korrigerende indgreb eller fremtidige tiltag

—	afgive indstillinger om ethvert andet forhold, der påvirker resultaterne og virkningerne af EFR's arbejde samt kvaliteten af den udførte forskning.

(3)

Kommunikation og formidling:

—

højne EFR's globale profil og synlighed ved at udføre kommunikations- og oplysningsaktiviteter, herunder videnskabelige konferencer, med henblik på at fremme EFR's aktiviteter og fremskridt og resultaterne af de projekter, der finansieres af EFR, hos forskersamfundet, centrale interessenter og den brede offentlighed

—	om nødvendigt konsultere det videnskabelige, tekniske og akademiske forskermiljø, regionale og nationale organer, som finansierer forskning, samt andre interessenter

—	regelmæssigt aflægge beretning til Kommissionen om dets egne aktiviteter.

Det Videnskabelige Råds medlemmer godtgøres for de opgaver, de udfører, i form af et honorar og, hvis det er relevant, godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter.

EFR's formand bor i Bruxelles i embedsperioden og bruger det meste af sin arbejdstid (1) på EFR-anliggender. Han/hun aflønnes på niveau med Kommissionens topembedsmænd, og den specifikke gennemførelsesstruktur yder den bistand, som er nødvendig for, at han/hun kan varetage sine opgaver.

Det Videnskabelige Råd vælger blandt sine medlemmer tre næstformænd, som bistår formanden med dennes repræsentative og organisatoriske opgaver. De kan også føre titlen næstformand for EFR.

Der stilles støtte til rådighed, som sikrer, at de tre næstformænd har tilstrækkelig lokal administrativ bistand på deres egne institutter.

1.3.2. Specifik gennemførelsesstruktur

Den specifikke gennemførelsesstruktur får ansvaret for alle aspekter af den administrative iværksættelse og gennemførelse af programmet, således som fastlagt i EFR's arbejdsprogram. Den skal navnlig gennemføre evalueringsprocedurerne samt peerevaluerings- og udvælgelsesprocessen efter de principper, som Det Videnskabelige Råd fastlægger, og varetage den økonomiske og videnskabelige forvaltning af støtten. Den specifikke gennemførelsesstruktur vil støtte Det Videnskabelige Råd i udførelsen af alle dets opgaver i henhold til ovenstående, herunder udviklingen af dets videnskabelige strategi, dets overvågning af operationerne og dets revision og vurdering af EFR's resultater såvel som dets oplysnings- og kommunikationsaktiviteter, give det adgang til de nødvendige dokumenter og data, som den råder over, samt underrette Det Videnskabelige Råd om sine aktiviteter.

For at sikre en effektiv kontakt med den specifikke gennemførelsesstruktur om strategi- og driftsspørgsmål holder ledelsen i Det Videnskabelige Råd og direktøren for den specifikke gennemførelsesstruktur regelmæssige samordningsmøder.

Ledelsen af EFR vil blive varetaget af personale, der ansættes til formålet, herunder om nødvendigt tjenestemænd fra EU-institutionerne, og dækker kun det faktiske administrationsbehov med henblik på at sikre den stabilitet og kontinuitet, der er nødvendig for en effektiv administration.

1.3.3. Kommissionens rolle

For at opfylde sine forpligtelser, jf. artikel 6, 7 og 8, skal Kommissionen i overensstemmelse med sine budgetgennemførelsesforpligtelser:

—	sikre kontinuiteten i og fornyelsen af Det Videnskabelige Råd og understøtte et stående indstillingsudvalg, som indstiller kommende medlemmer til Det Videnskabelige Råd

—	sikre kontinuiteten i den specifikke gennemførelsesstruktur og uddelegere opgaver og ansvarsområder til denne under hensyntagen til Det Videnskabelige Råds holdninger

—	sikre, at den specifikke gennemførelsesstruktur varetager alle sine opgaver og ansvarsområder

—	udpege direktøren og medlemmerne af ledelsen i den specifikke gennemførelsesstruktur under hensyntagen til Det Videnskabelige Råds holdninger

—	sikre rettidig vedtagelse af arbejdsprogrammet, holdningerne til gennemførelsesmetoderne og de nødvendige gennemførelsesregler, herunder EFR's udbudsbetingelser og standardtilskudsaftale under hensyntagen til Det Videnskabelige Råds holdninger

—	jævnligt og rettidigt underrette og rådføre sig med programudvalget om gennemførelsen af EFR's aktiviteter

—	som ansvarlig for den overordnede gennemførelse af rammeprogrammet for forskning overvåge den specifikke gennemførelsesstruktur og evaluere dets resultater .

2. MARIE SKŁODOWSKA-CURIE-AKTIVITETER (MSCA)

2.1. Baggrund

Europa har brug for højt kvalificeret og modstandsdygtig menneskelig kapital inden for forskning og innovation, som nemt kan tilpasse sig og finde passende løsninger på aktuelle og fremtidige udfordringer f. eks. de betydelige demografiske ændringer i Europa. For at sikre topkvalitet skal forskerne være mobile, samarbejde og formidle viden på tværs af landegrænser, sektorer og fagområder med den rette kombination af færdigheder og kompetencer, så de kan tackle samfundsmæssige udfordringer og støtte innovationen.

Europa er et kraftcenter for videnskab med omkring 1,8 mio. forskere, som arbejder på tusindvis af universiteter og forskningscentre og i ▌virksomheder. Det anslås imidlertid, at EU vil få brug for at uddanne og ansætte næsten en million nye forskere inden 2027 for at nå de mål, der er sat for øgede investeringer i forskning og innovation. Behovet er særlig akut uden for den akademiske sektor (som f.eks. inden for industri og erhvervsliv, herunder SMV'er, den offentlige forvaltning, civilsamfundsorganisationer, kulturinstitutioner, hospitaler mv.) og kræver samarbejde mellem de forskellige sektorer for at frembringe tilstrækkeligt uddannede nye forskere . EU skal øge indsatsen for at tiltrække flere unge kvinder og mænd til at forfølge en forskerkarriere, være mere inkluderende og fremme en bedre balance mellem arbejde og familieliv, tiltrække forskere fra tredjelande, fastholde sine egne forskere og sørge for, at europæiske forskere, som arbejder andetsteds, kommer tilbage til Europa. For at udbrede ekspertise i bredere forstand skal de betingelser, under hvilke forskerne arbejder, desuden forbedres yderligere i hele det europæiske forskningsrum. Der er i den forbindelse brug for at knytte stærkere bånd til især det europæiske uddannelsesområde, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Socialfond (ESF+).

Disse udfordringer kan bedst håndteres på EU-niveau grundet deres systemiske karakter og den tværnationale tilgang, der kræves for at løse problemerne.

Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne (MSCA) fokuserer på forskning i topklasse, som er fuldt ud »bottom-up« og åben over for alle forsknings- og innovationsområder fra grundforskning til markedsføring og innovationstjenester. Det omfatter forskningsområder, der er dækket af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom). Hvis der opstår særlige behov, og yderligere finansieringskilder bliver tilgængelige, kan MSCA søge tilknytning til visse aktiviteter knyttet til specifikke udfordringer (herunder indkredsede missioner), typer af forsknings- og innovationsinstitutioner eller geografiske områder som reaktion på udviklingen i de europæiske krav til færdigheder og kompetencer, forskeruddannelse, karriereudvikling og vidensudveksling.

MSCA er det primære instrument på EU-niveau til tiltrækning af forskere fra tredjelande til Europa og yder som sådan et stort bidrag til det globale forsknings- og innovationssamarbejde. Det er dokumenteret, at MSCA ikke kun har en positiv virkning på enkeltpersoner og organisationer og på systemniveau, men at de også skaber banebrydende forskningsresultater med stor gennemslagskraft og bidrager betydeligt til håndteringen af samfundsmæssige og strategiske udfordringer. Langsigtede investeringer i mennesker betaler sig, hvilket ses i det antal Nobelprisvindere, som enten er tidligere MSCA-stipendiater eller -vejledere.

Gennem global forskningskonkurrence mellem videnskabsfolk og mellem værtsorganisationer fra både den akademiske og ikke-akademiske sektor og gennem skabelse og deling af højkvalitetsviden på tværs af landegrænser, sektorer og fagområder bidrager MSCA især til opnåelse af målene for dagsordenen for beskæftigelse, vækst og investeringer, EU's globale strategi og FN's mål for bæredygtig udvikling.

MSCA er med til at gøre det europæiske forskningsrum mere effektivt, konkurrencedygtigt og attraktivt på globalt plan. Dette ▌nås ved at fokusere på en ny generation af højt kvalificerede forskere og yde støtte til fremspirende talenter i og uden for EU , herunder støtte deres overgang til andre elementer af programmet såsom EFR og EIT , fremme udbredelsen og anvendelsen af ny viden og idéer i europæiske politikker, økonomien og samfundet, bl.a. via forbedret videnskabelig kommunikation og offentlige oplysningsforanstaltninger, ved at lette samarbejdet mellem forskningsorganisationer og ved at offentliggøre og følge principperne for åben videnskab og FAIR data og ved at have en klart strukturerende effekt på det europæiske forskningsrum, forfægte et åbent arbejdsmarked og sætte standarder for kvalitetsuddannelse, attraktive ansættelsesvilkår og åben , gennemsigtig og meritbaseret rekruttering for alle forskere i overensstemmelse med det europæiske charter for forskere og adfærdskodeksen for ansættelse af forskere .

2.2. Interventionsområder

2.2.1. Fremme topkvalitet via forskermobilitet på tværs af landegrænser og sektorer

EU skal forblive et referencepunkt for forskning i topklasse og således attraktiv for de mest lovende forskere, europæere såvel som ikkeeuropæere, på alle stadier af deres karrierer. Dette kan nås ved at gøre det muligt for forskere og forskningspersonale at flytte og samarbejde mellem lande, sektorer og fagområder for således at drage fordel af uddannelse og karrieremuligheder af høj kvalitet. Det vil lette karriereskift mellem den akademiske verden og andre sektorer og stimulere iværksættervirksomhed.

Hovedlinjer

—

Mobilitetserfaringer inden og uden for Europa for de bedste eller mest lovende forskere uanset nationalitet, så de kan foretage forskning i topklasse og udvikle deres færdigheder og kompetencer såvel som gøre karriere og udvide deres netværk i den akademiske verden og andre sektorer (herunder forskningsinfrastrukturer) .

2.2.2. Fremme nye kvalifikationer gennem fremragende uddannelse af forskere

EU har brug for et stærkt, modstandsdygtigt og kreativt grundlag af menneskelige ressourcer, som har den rigtige kombination af kvalifikationer, der kan imødekomme arbejdsmarkedets fremtidige behov, og som kan være innovative og omdanne viden og idéer til produkter og tjenester med økonomiske og samfundsmæssige fordele. Dette kan nås ved at uddanne forskerne, så de kan videreudvikle deres centrale forskningskompetencer og øge deres overførbare færdigheder og kompetencer som eksempelvis et kreativt , ansvarligt, samfundsåbent og foretagsomt tankesæt og bevidsthed om bæredygtig udvikling . De vil således være rustet til at håndtere eksisterende og fremtidige globale udfordringer samt forbedre deres karrieremuligheder og innovationspotentiale.

Hovedlinjer

—	Uddannelsesprogrammer, som giver forskerne forskellige færdigheder og kompetencer til håndtering af eksisterende og fremtidige globale udfordringer.

2.2.3. Styrkelse af de menneskelige ressourcer og udvikling af færdigheder og kompetencer i det europæiske forskningsrum

For at fremme topkvalitet, øge samarbejdet mellem forskningsorganisationer og skabe en positiv strukturerende virkning skal der indføres uddannelses- og mentorstandarder af høj kvalitet, gode arbejdsbetingelser og effektiv karriereudvikling for forskerne ▌i hele det europæiske forskningsrum. Hvis det er relevant og begrundet i en undersøgelse, skal der ydes støtte til, at forskere kan vende tilbage til deres oprindelsesland inden for Unionen eller til Unionen i forbindelse med de eksisterende hovedlinjer. Dette vil bidrage til at modernisere eller forbedre forskningsuddannelsesprogrammer og -systemer såvel som øge institutionernes tiltrækningskraft på verdensplan.

Hovedlinjer

—	Uddannelsesprogrammer, som skal fremme topkvalitet og udbrede bedste praksis på tværs af institutioner , forskningsinfrastrukturer og forsknings- og innovationssystemer

—	Tværfagligt samarbejde, og tværfaglig produktion og formidling af viden inden for EU og med tredjelande.

2.2.4. Forbedre og fremme synergier

Der er brug for at videreudvikle synergierne mellem forsknings- og innovationssystemer og -programmer på EU-niveau, regionalt og nationalt niveau. Dette kan især nås gennem synergier ▌, komplementaritet med andre dele af Horisont Europa såsom Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) og andre EU-programmer, navnlig Erasmus og ESF+, herunder via kvalitetsmærket »Seal of Excellence«.

Hovedlinjer

—	Uddannelsesprogrammer og lignende initiativer til udvikling af forskerkarrierer støttes af supplerende offentlige eller private finansieringskilder på regionalt, nationalt eller EU-niveau.

2.2.5. Øget oplysning af offentligheden

Kendskabet til programmets aktiviteter og offentlighedens anerkendelse af forskerne skal øges i og uden for EU for at styrke MSCA's globale profil og udvikle en bedre forståelse for den betydning, forskernes arbejde har for borgernes dagligdag, ligesom det skal tilskynde unge til at forfølge en forskerkarriere. Dette kan nås ved at arbejde i henhold til princippet om åben videnskab, der fører til bedre formidling, udnyttelse og spredning viden og praksis. Borgervidenskab kan også spille en værdifuld rolle.

Hovedlinjer

—	Offentlige oplysningsinitiativer, som øger interessen i forskningskarrierer, særlig blandt de unge uanset baggrund

—	Bevidsthedsskabende aktiviteter, som skal øge kendskabet til MSCA og deres globale profil og synlighed.

—	Spredning og samling af viden gennem samarbejde på tværs af projekter , projekter for nationale kontaktpunkter og andre netværksaktiviteter såsom alumneorganisationer.

3. FORSKNINGSINFRASTRUKTURER

3.1. Baggrund

De eksisterende forskningsinfrastrukturer yder centrale tjenester til forsknings- og innovationssamfundene, idet de spiller en afgørende rolle med hensyn til at udvide vidensgrænserne og danne grundlag for forsknings- og innovationsbidrag til tackling af de globale udfordringer og den industrielle konkurrenceevne . Støtte til forskningsinfrastrukturer på EU-niveau hjælper med at afhjælpe problemerne i en virkelighed, hvor de nationale og regionale forskningsinfrastrukturer og den videnskabelige topkvalitet i mange tilfælde er spredt, og dermed med at styrke EFR og øge formidlingen af viden på tværs af siloer. Videnskabelige fremskridt afhænger i stigende grad af et samarbejde mellem forskningsinfrastrukturer og industri, som udvikler de nødvendige instrumenter på grundlag af nye centrale støtteteknologier og andre nye teknologier.

Det overordnede mål er at udruste Europa med varige forskningsinfrastrukturer i verdensklasse, der er tilgængelige for alle forskere i og uden for Europa, så deres potentiale for videnskabelige fremskridt og innovation kan udnyttes fuldt ud. Centrale målsætninger er at reducere fragmenteringen af forsknings- og innovationsøkosystemerne, forhindre dobbeltarbejde og sørge for bedre koordinering af udformning, udvikling , tilgængelighed og anvendelse af forskningsinfrastrukturer , herunder de infrastrukturer, der er finansieret af EFRU . Det er ligeledes afgørende at sørge for, at alle europæiske forskere har fri brugsret til forskningsinfrastrukturer samt, bl.a. gennem den europæiske åbne videnskabscloud, øget adgang til digitale forskningsressourcer, og således specifikt at fremme anvendelsen af åben forskning og åben datapraksis.

Det er også vigtigt at forbedre forskningsinfrastrukturernes langsigtede holdbarhed, da de typisk er operationelle i flere årtier og derfor bør udarbejde planer til at sikre kontinuerlig og stabil støtte.

EU er også nødt til at tage hånd om den hastigt voksende globale konkurrence om talenter ved at tiltrække forskere fra tredjelande til at komme og arbejde med europæiske forskningsinfrastrukturer i verdensklasse. Dertil kommer, at det er en væsentlig målsætning at øge den europæiske industris konkurrenceevne og innovationskapacitet , støtte centrale teknologier og tjenester, som er relevante for forskningsinfrastrukturerne og deres brugere, og således forbedre forudsætningerne for levering af innovative løsninger.

Tidligere rammeprogrammer har ydet et betydeligt bidrag til en mere effektiv brug af nationale forskningsinfrastrukturer , ligesom de med Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer (ESFRI) har været med til at udvikle en sammenhængende og strategistyret tilgang til den politiske beslutningsproces vedrørende de paneuropæiske forskningsinfrastrukturer. Denne strategiske tilgang har skabt klare fordele, herunder reducering af dobbeltarbejde med en generelt mere effektiv brug af ressourcer såvel som standardiseringsprocesser og -procedurer. Forskningsmobilitet spiller en vigtig rolle i at fremme anvendelsen af forskningsinfrastrukturer, hvorfor der skal tages hensyn til synergier med nationale og europæiske mobilitetsordninger.

EU-støttede aktiviteter vil skabe merværdi gennem konsolidering og optimering af det eksisterende forskningsinfrastrukturlandskab i Europa sideløbende med indsatsen for at udvikle nye forskningsinfrastrukturer med paneuropæisk betydning og virkning , sikring af, at ensartede sæt af forskningsinfrastrukturer arbejder sammen om at løse de strategiske spørgsmål, der påvirker brugerfællesskaber, etablering af den europæiske åbne videnskabscloud som et effektivt skalerbart og bæredygtigt miljø for datadreven forskning, sammenkobling af nationale og regionale forsknings- og uddannelsesnetværk, udbygning og sikring af netværksinfrastrukturer af høj kapacitet til enorme mængder data og adgang til digitale ressourcer på tværs af grænser og domæner, fremme af paneuropæisk dækning af distribuerede forskningsinfrastrukturer, også med henblik på at muliggøre tværnational sammenligning af forskningsdata, f.eks. inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber og på miljøområdet, fremme af interoperabilitet mellem forskningsinfrastrukturer, forøgelse og styrkelse af vidensoverførsel og uddannelse af højt kvalificerede menneskelige ressourcer, fremme af anvendelsen og, hvor det er relevant, opgradering af eksisterende paneuropæiske forskningsinfrastrukturer i verdensklasse på tværs af Horisont Europa, overvinding af barrierer, der forhindrer de bedste forskerhold i at anvende de bedste forskningsinfrastrukturtjenester i Europa, fremme af innovationspotentialet ved forskningsinfrastrukturer, hvor der er fokus på teknologisk udvikling og fælles innovation såvel som øget brug af forskningsinfrastrukturer i industrien.

Den internationale dimension af EU's forskningsinfrastrukturer skal styrkes for at øge samarbejdet med internationale kollegaer og den internationale deltagelse i europæiske forskningsinfrastrukturer til gensidig gavn.

Aktiviteterne vil bidrage til forskellige mål for bæredygtig udvikling (SDG) såsom: SDG 3 — Sundhed og trivsel, SDG 7 — Bæredygtig energi, SDG 9 — Industri, innovation og infrastruktur og SDG 13 — Klimaindsats.

3.2. Interventionsområder

3.2.1. Konsolidering og udvikling af landskabet for europæiske forskningsinfrastrukturer

Etableringen, driften og den langsigtede bæredygtighed ved de forskningsinfrastrukturer, som ESFRI og andre forskningsinfrastrukturer i verdensklasse og med paneuropæisk relevans har indkredset, er afgørende for, at EU kan sikre en førerposition inden for frontlinjeforskning, uddannelse og opkvalificering af forskere, skabelse og brug af viden og de europæiske industriers konkurrenceevne.

Den europæiske åbne videnskabscloud bør blive en effektiv og omfattende leveringskanal for forskningsinfrastrukturtjenester og bør stille næste generation af datatjenester til indsamling, lagring, behandling (f.eks. analyse, simulering, visualiseringstjenester) og deling af store mængder videnskabelige data i overensstemmelse med FAIR-principperne til rådighed for Europas forskersamfund. Den europæiske åbne videnskabscloud kan ligeledes give forskere i Europa adgang til størstedelen af de data, der er genereret og indsamlet af forskningsinfrastrukturer, og til højtydende databehandling og exaskala-ressourcer, herunder dem, der anvendes i den europæiske datainfrastruktur (EDI) (2).

Det paneuropæiske forsknings- og uddannelsesnetværk vil forbinde og muliggøre fjernadgang til forskningsinfrastrukturer og forskningsressourcer ved at etablere forbindelser mellem universiteter, forskningsinstitutter og forsknings- og innovationssamfund på EU-niveau og internationale forbindelser til partnernetværk på verdensplan.

Hovedlinjer

—

De paneuropæiske forskningsinfrastrukturers livscyklus gennem udformning af nye forskningsinfrastrukturer, deres forberedelses- og gennemførelsesfase, deres drift i den tidlige fase i komplementaritet med andre finansieringskilder for så vidt angår forskningsinfrastrukturer, som støttes af strukturfonde, såvel som konsolidering og optimering af økosystemet af forskningsinfrastrukturer ved at ensrette overvågningspraksis for ESFRI's milepæle og andre paneuropæiske forskningsinfrastrukturer og fremme aftaler om levering af tjenesteydelser, udviklinger, fusioner , paneuropæisk dækning eller afvikling af paneuropæiske forskningsinfrastrukturer

—

Den europæiske åbne videnskabscloud, herunder: leveringskanalens skalerbarhed og bæredygtighed, effektiv sammenlægning af europæiske, nationale, regionale og institutionelle ressourcer i samarbejde med medlemsstaterne og de associerede lande , dens tekniske og politiske udvikling med henblik på håndtering af nye forskningsbehov og -krav (f.eks. brug af følsomme datasæt, indbygget privatlivsbeskyttelse), datainteroperabilitet og overholdelse af FAIR-principperne samt et bredere brugergrundlag.

—

Det paneuropæiske forsknings- og uddannelsesnetværk, som understøtter den europæiske åbne videnskabscloud og den europæiske datainfrastruktur og muliggør levering af højtydende databehandling/datatjenester i et cloudbaseret miljø, der er i stand til at håndtere enormt store datamængder og databehandlingsprocesser.

3.2.2. Åbning, integrering og sammenkobling af forskningsinfrastrukturer

Forskningslandskabet vil blive ▌forbedret ved at sikre, at vigtige internationale, nationale og regionale forskningsinfrastrukturer er åbne for alle europæiske forskere, og ved om nødvendigt at integrere deres tjenester for at harmonisere adgangsbetingelserne, forbedre og øge leveringen af tjenesteydelser og tilskynde til en fælles udviklingsstrategi for højteknologiske komponenter og avancerede tjenester gennem innovationstiltag.

Hovedlinjer

—	Netværk, som samler nationale og regionale finansieringskilder til forskningsinfrastrukturer om samfinansiering af forskeres tværnationale adgang

—	Netværk af paneuropæiske, nationale og regionale forskningsinfrastrukturer, som tager hånd om globale udfordringer vedrørende forskeradgang og harmonisering og forbedring af forskningsinfrastrukturernes tjenester.

3.2.2a Europæiske forskningsinfrastrukturers innovationspotentiale og aktiviteter med henblik på innovation og uddannelse

Med henblik på at stimulere innovation både i selve forskningsinfrastrukturerne og i industrien fremmes FoU-samarbejdet med industrien for at udvikle Unionens kapacitet og efterspørgslen efter leverancer fra industrien inden for højteknologiske ▌områder som videnskabelig instrumentering ▌. Derudover vil industrien blive tilskyndet til brug af forskningsinfrastrukturer, f.eks. som eksperimenterende testfaciliteter eller videnbaserede centre . Udvikling og udnyttelse af forskningsinfrastrukturer vil kræve tilstrækkelige færdigheder og kompetencer hos både ledere, forskere, ingeniører, teknikere og brugere. Til dette formål vil Unionens finansiering støtte uddannelse af medarbejdere, som forvalter og driver forskningsinfrastrukturer af paneuropæisk interesse, udveksling af medarbejdere og bedste praksis mellem faciliteter samt en tilstrækkelig forsyning af menneskelige ressourcer inden for vigtige fagområder, herunder nye specifikke uddannelseslæseplaner. Synergien med Marie Skłodowska-Curie-aktionerne vil blive fremmet.

Hovedlinjer

—	Integrerede netværk af forskningsinfrastrukturer til udarbejdelse og gennemførelse af en fælles strategi/køreplan for teknologisk udvikling og instrumentering

—	Uddannelse af medarbejdere, som forvalter og driver forskningsinfrastrukturer af paneuropæisk interesse.

3.2.2b Styrkelse af politikken for europæisk forskningsinfrastruktur og internationalt samarbejde

Der er brug for støtte, så de politiske beslutningstagere, finansieringsorganerne eller de rådgivende grupper som eksempelvis ESFRI er på samme linje, når det drejer sig om udvikle og gennemføre en sammenhængende og holdbar langsigtet europæisk strategi for forskningsinfrastrukturer.

Fremme af strategisk internationalt samarbejde vil ligeledes styrke de europæiske forskningsinfrastrukturers stilling på internationalt niveau og sikre deres globale netværksdannelse, interoperabilitet og rækkevidde.

Hovedlinjer

—

Tilsyn med, overvågning og vurdering af forskningsinfrastrukturer på EU-niveau såvel som politiske undersøgelser og kommunikations- og uddannelsestiltag, strategiske internationale samarbejdsopgaver vedrørende forskningsinfrastrukturer og relevante politiske og rådgivende organers særlige aktiviteter.

SØJLE II

GLOBALE UDFORDRINGER OG EUROPÆISK INDUSTRIEL KONKURRENCEEVNE

▌EU står over for mange udfordringer, hvoraf nogle også er globale. Omfanget og kompleksiteten af problemerne er omfattende, og de skal behandles samlet og matches med tilstrækkelige menneskelige ressourcer , der har de fornødne uddannelser og færdigheder og kompetencer, med tilstrækkelige finansielle midler og med en passende indsats for at finde løsninger. Det er præcis de områder, hvor EU skal arbejde sammen — på intelligent, fleksibel og fælles vis til gavn for alle borgerne og deres trivsel.

Der kan inden for rammerne af et internationalt samarbejde ▌i tråd med det, der er angivet i FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen om klimaændringer, opnås større virkninger ved at tilpasse aktionerne til andre nationer og regioner i verden. Partnere fra hele verden vil til gensidig gavn blive inviteret til at tage del i EU's indsats som en integreret del af forskningen og innovationen inden for bæredygtig udvikling .

Forskning og innovation er centrale drivkræfter for bæredygtig og inklusiv vækst og teknologisk og industriel konkurrenceevne. De vil bidrage til at finde løsninger på de eksisterende problemer og morgendagens problemer for så hurtigt som muligt at vende den negative og farlige tendens, der i øjeblikket forbinder økonomisk udvikling med den øgede brug af naturressourcer og voksende samfundsmæssige udfordringer . Dette vil forvandle udfordringerne til nye forretningsmuligheder og til hurtige fordele for samfundet .

EU vil drage fordel som bruger og producent af viden, teknologier og industrier, som viser, hvordan moderne, industrialiserede, bæredygtige, inklusive, kreative, modstandsdygtige, åbne og demokratiske samfund og økonomier kan fungere og udvikle sig. Det voksende antal eksempler på forbindelsen mellem økonomi, miljø og samfund i fremtidens bæredygtige ▌økonomi vil blive fremmet, hvad enten det drejer sig om sundhed og velvære for alle, modstandsdygtige, kreative og inklusive ▌samfund, samfund styrket af civil sikkerhed, tilgængelig ren energi og mobilitet, en digitaliseret økonomi og et digitalt samfund, en tværfaglig og kreativ industri, rum-, hav- eller landbaserede løsninger, en velfungerende bioøkonomi, herunder fødevare- og ernæringsløsninger, eller bæredygtig brug af naturressourcer, miljøbeskyttelse, modvirkning af og tilpasning til klimaændringer , som alle genererer velfærd i Europa og skaber beskæftigelse af højere kvalitet. Den industrielle omstilling vil være afgørende , ligesom udviklingen af innovative industrielle værdikæder i EU vil være det .

Nye teknologier påvirker stort set alle politikområder. For hver enkelt teknologi er der ofte en kombination af sociale og økonomiske muligheder, muligheder for effektivitet og kvalitet og forbedring af det offentlige, konsekvenser for beskæftigelse og uddannelse, men også mulige risici for sikkerheden, privatlivets fred og etik. Teknologipolitik kræver derfor nødvendigvis en indbygget afvejning af interesser og samarbejde og strategiudformning på tværs af sektorer.

Forskning og innovation under denne søjle af Horisont Europa er inddelt i integrerede , ikkeisolerede brede aktivitetsklynger. Frem for at fokusere på sektorer sigter investeringerne på systemiske forandringer for vores samfund og økonomi langs en bæredygtighedsvektor. Forandringerne kan dog kun nås, hvis alle aktører, både private og offentlige, går sammen om at udforme og skabe forskning og innovation, idet de samler slutbrugere, forskere, teknologer, producenter, innovatorer, virksomheder, undervisere, politiske beslutningstagere, borgere og civilsamfundsorganisationer. Der er derfor ikke nogen af klyngerne , som kun er tiltænkt ét sæt aktører , og alle aktiviteter vil blive gennemført primært ved samarbejdsprojekter inden for forskning og innovation, der udvælges på grundlag af konkurrenceprægede indkaldelser af forslag .

Ud over at tackle globale udfordringer vil aktiviteter i klyngerne også udvikle ▌og anvende ▌centrale støtteteknologier og fremspirende teknologier (digitalt baserede eller ej) som led i en fælles strategi, der skal styrke EU's industrielle og sociale førerposition. Der vil, hvis det er hensigtsmæssigt, blive brugt EU-rumunderstøttede data og tjenester. Alle TRL-niveauer op til 8 vil være omfattet af denne søjle i Horisont Europa, uden at det berører EU-konkurrenceretten.

Aktioner vil skabe ny viden og udvikle teknologiske og ikketeknologiske løsninger, bringe teknologier fra laboratoriet ud på markedet og udvikle applikationer, herunder pilotlinjer og demonstratorer, og omfatte foranstaltninger, der skal stimulere markedsudbredelse og sætte skub i den private sektors engagement , og incitamenter til standardiseringsaktiviteter i Unionen . Teknologier kræver en kritisk masse af europæiske forskere og virksomheder for at skabe verdensførende økosystemer, der omfatter de mest avancerede teknologiinfrastrukturer, f.eks. til afprøvning. Synergier med andre dele af Horisont Europa og EIT samt andre programmer skal udnyttes maksimalt.

Klyngerne vil booste hurtig indførelse af helt ny innovation i EU via en bred vifte af indlejrede aktiviteter, herunder kommunikation, formidling, udnyttelse og standardisering samt støtte til ikke-teknologisk innovation og innovative leveringsmekanismer, og således bidrage til at skabe innovationsvenlige samfundsmæssige og lovgivningsmæssige vilkår og markedsvilkår som eksempelvis innovationsaftaler. Pipelines af innovative løsninger, som stammer fra forsknings- og innovationsaktiviteter, vil blive iværksat og målrettet offentlige og private investorer såvel som andre relevante EU-programmer og nationale eller regionale programmer. Der vil i denne henseende blive udviklet synergier med tredje søjle af Horisont Europa.

Ligestilling mellem kønnene er en afgørende faktor for at opnå bæredygtig økonomisk vækst. Det er derfor vigtigt at integrere et kønsperspektiv i alle globale udfordringer.

1. KLYNGEN »SUNDHED«

1.1. Baggrund

Den europæiske søjle for sociale rettigheder slår fast, at alle har ret til rettidig adgang til prismæssigt overkommelige, forebyggende og helbredende sundhedsydelser , der er sikre og af god kvalitet. Dette understreger EU's engagement med hensyn til FN's mål for bæredygtig udvikling om inden 2030 at opnå universel sundhedsdækning for alle og uanset alder, så ingen lades i stikken, og der sættes en stopper for dødsfald, der kan forebygges.

En sund befolkning er af stor vigtighed for et stabilt, bæredygtigt og inklusivt samfund, og forbedringer på sundhedsområdet er afgørende for at nedbringe fattigdommen, håndtere et aldrende europæisk samfund, skabe social fremgang og velstand og øge den økonomiske vækst. Ifølge OECD er en forbedring på 10 % i den forventede levetid forbundet med en stigning i den økonomiske vækst på 0,3-0,4 % om året. Den forventede levetid i EU er steget med 12 år, siden den for første gang blev fastsat, takket være de gevaldige forbedringer, der er opnået med hensyn til livskvalitet, miljø, uddannelse og befolkningens sundhed og pleje. I 2015 var den overordnede forventede levetid ved fødslen 80,6 år i EU mod 71,4 år på verdensplan. I de senere år er den steget i EU med gennemsnitligt tre måneder om året. Ud over disse forbedringer ses der sociale og kønsspecifikke forskelle i den forventede levetid mellem specifikke grupper og på tværs af de europæiske lande.

Forskning ▌og innovation inden for sundhed har spillet en betydelig rolle med hensyn til opnåelsen af disse resultater, og også med hensyn til forbedring af produktiviteten og kvaliteten inden for sundheds- og plejesektoren. EU står dog fortsat over for nye, fremvoksende eller vedvarende udfordringer, som truer borgerne og den offentlige sundhed, sundhedssystemernes og de sociale beskyttelsessystemers bæredygtighed såvel som sundhedsindustriens konkurrenceevne. Store sundhedsudfordringer i EU omfatter adgang til sundhedsydelser og pleje og spørgsmålet om økonomisk overkommelighed i denne forbindelse, mangel på effektiv sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, opståen af ikkeoverførbare sygdomme, stigningen i antallet af kræfttilfælde, stigningen i antallet af psykisk syge, spredning af antimikrobiel resistens over for lægemidler og opståen af smitsomme epidemier, øget miljøforurening, vedvarende uligheder på sundhedsområdet blandt og inden for lande, der i uforholdsmæssig grad rammer mennesker, som er dårligt stillet eller befinder sig i sårbare faser af livet, opdagelse, forståelse, kontrol, forebyggelse og afbødning af sundhedsrisici, herunder fattigdomsrelaterede aspekter, i et hurtigt skiftende socialt, urbant, landligt og naturligt miljø, demografiske ændringer, herunder aldersrelaterede spørgsmål, samt de voksende omkostninger for Europas sundhedssystemer ▌og det voksende pres på Europas sundheds- og plejesektor for at forblive konkurrencedygtig inden for sundhedsinnovation og udvikling heraf i forhold til nye globale spillere. Desuden kan vaccinationsmodstand få vaccinationsdækningen i visse befolkningsgrupper til at falde.

Disse sundhedsudfordringer er komplekse, indbyrdes forbundne og af global karakter, og de kræver tværfagligt, teknisk og ikketeknisk, tværsektorielt og tværnationalt samarbejde. Forsknings- og innovationsaktiviteter vil skabe tætte forbindelser mellem opdagelsesorienteret, klinisk, translationel, epidemiologisk, etisk, miljørelateret og socioøkonomisk forskning samt til den regulatoriske videnskab. De vil tage fat på uopfyldte kliniske behov som f.eks. sygdomme, som er sjældne eller vanskelige at behandle (kræftformer såsom pædiatrisk kræft og lungekræft). De vil udnytte den akademiske verdens, praktiserende lægers, regulerende myndigheders og industriens kombinerede færdigheder og kompetencer og fremme deres samarbejde med sundhedstjenester, sociale tjenester, patienter, politiske beslutningstagere og borgere med henblik på at udnytte den offentlige finansiering og sikre, at resultaterne bliver anvendt i klinisk praksis og i sundhedssystemerne , under hensyntagen til medlemsstaternes kompetencer vedrørende tilrettelæggelsen og finansieringen af deres sundhedssystemer . Der vil blive draget fuld nytte af frontlinjeforskning i genomik og anden multiomik samt af den gradvise indførelse af tilgange med personaliseret medicin, der er relevant for håndteringen af forskellige ikkeoverførbare sygdomme og digitaliseringen af sundhed og pleje.

Forskning og innovation vil fremme strategisk samarbejde på EU-plan og internationalt plan med henblik på at samle den ekspertise, de kapaciteter og de ressourcer, som er nødvendige for at skabe muligheder, hurtighed og stordriftsfordele, ▌og udnytte synergier, undgå dobbeltarbejde og dele de forventede fordele og finansielle risici i forbindelse hermed. Synergier i sundhedsforskning og -innovation i Horisont Europa skal fremmes, navnlig indsatsområdet sundhed i Den Europæiske Socialfond Plus.

Digitale sundhedsløsninger har skabt mange muligheder for at løse spørgsmål i forbindelse med plejeydelser og tage andre nyligt opståede spørgsmål op vedrørende det aldrende samfund. Der bør drages fuld fordel af de muligheder, som digitalisering inden for sundhed og pleje kan give, uden at det bringer retten til privatlivets fred og databeskyttelse i fare. Der er udviklet digitalt udstyr og software til at diagnosticere, behandle og lette patienters selvforvaltning i forbindelse med sygdom, herunder kroniske sygdomme. Digitale teknologier anvendes også i stigende grad inden for medicinsk uddannelse og til at give patienter og andre forbrugere af sundhedsydelser mulighed for at tilgå, dele og oprette sundhedsoplysninger.

Forsknings- og innovationsaktiviteterne i forbindelse med denne globale udfordring vil udvikle den videnbase, udnytte den eksisterende viden og de eksisterende teknologier, konsolidere og skabe den forsknings- og innovationskapacitet og udvikle de løsninger, der er brug for til på mere effektiv vis at fremme sundhed og integreret forebyggelse, diagnosticering, overvågning, behandling, rehabilitering og helbredelse af sygdomme og (langfristet og palliativ) pleje . Forskningsresultaterne vil blive omsat til henstillinger til handling og meddelt de relevante interessenter. Forbedrede sundhedsresultater vil til gengæld betyde øget trivsel og forventet levetid, sunde aktive liv, forbedret livskvalitet og produktivitet, sundere leveår og bæredygtige sundheds- og plejesystemer. I overensstemmelse med artikel 14 og 15 i forordningen og chartret om grundlæggende rettigheder vil etik, beskyttelse af den menneskelige værdighed, kønsaspekter og etniske aspekter samt behovene hos ugunstigt stillede og sårbare personer få særlig opmærksomhed.

Håndtering af store sundhedsudfordringer vil støtte EU's forpligtelser i henhold til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og forpligtelserne inden for rammerne af andre af FN's organisationer og internationale initiativer, herunder de globale strategier og handlingsplaner under Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Det vil bidrage til EU's politiske mål og strategier, navnlig den europæiske søjle for sociale rettigheder, EU's digitale indre marked, EU-direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser og den europæiske One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens, og til gennemførelsen af EU's relevante lovgivningsmæssige rammer. ▌

Aktiviteterne vil især bidrage direkte til følgende mål for bæredygtig udvikling (SDG): SDG 3 — Sundhed og trivsel, SDG 13 — Klimaindsats.

1.2. Interventionsområder

1.2.1. Sundhed gennem hele livet

Mennesker, som befinder sig i sårbare faser af livet ( perinatal periode, fødsel, spæd barndom, barndom, ungdom, graviditet og moden og sen voksenalder), herunder mennesker med handicap eller skader, har særlige sundhedsbehov, der kræver bedre forståelse og skræddersyede løsninger under hensyntagen til kønsaspekter og etiske aspekter . Det vil gøre det muligt at reducere ulighederne på sundhedsområdet og forbedre sundhedsresultaterne til gavn for aktiv og sund aldring i løbet af livet, herunder gennem en sund start på livet og en sund kost , der kan reducere risikoen for psykiske eller fysiske sygdomme senere i livet. Der skal i forbindelse med forebyggelse og kommunikation tages hensyn til særlige kendetegn ved specifikke målgrupper.

Hovedlinjer

—	Forståelse af tidlig udvikling og aldringsprocessen i løbet af livet

—	Sundhed før fødslen og for nyfødte, mødre, fædre, spædbørn og børn samt forældrenes , familiens og pædagogers og læreres rolle

—	Teenageres sundhedsbehov , herunder faktorer, der påvirker den psykiske sundhedstilstand

—	Sundhedskonsekvenser ved handicap og skader

—	Forskning i foranstaltninger til planlægning, gennemførelse og overvågning af rehabilitering gennem hele livet og navnlig et tidligt individuelt rehabiliteringsprogram for børn, der rammes af invaliderende sygdomme

—	Sund aldring, uafhængig og aktiv tilværelse, herunder social deltagelse, for ældre og/eller personer med handicap

—	(Digital) sundhedsuddannelse og sundhedskompetence .

1.2.2. Miljømæssige og sociale sundhedsdeterminanter

Bedre forståelse af sundhedsmæssige drivkræfter og risikofaktorer, der er bestemt af det sociale, kulturelle, økonomiske og fysiske miljø i menneskers dagligdag og på arbejdspladsen, herunder den indvirkning, som digitalisering, menneskelig mobilitet (såsom migration og rejser), forurening, ernæring, klimaændringer og andre miljøudfordringer har på sundheden, vil bidrage til at indkredse , forebygge og afbøde sundhedsrisici og -trusler, reducere antallet af folk, der bliver syge og dør efter kemikalieeksponering og miljøforurening, støtte sikre, miljøvenlige, sunde, modstandsdygtige og bæredygtige leve- og arbejdsvilkår, fremme sund livsstil og sunde forbrugervaner og skabe et retfærdigt, inklusivt og pålideligt samfund. Dette vil også tage udgangspunkt i befolkningsbaserede kohorter, biomonitorering af mennesker og epidemiologiske undersøgelser.

Hovedlinjer

—

Teknologier og metoder til vurdering af farer ved, eksponering for og sundhedsmæssige konsekvenser af kemikalier, indendørs og udendørs forurenende stoffer og andre stressfaktorer i forbindelse med klimaændringer, arbejdspladsen, livsstil eller miljøet og de kombinerede virkninger af forskellige stressfaktorer

—

Miljømæssige, erhvervsmæssige, socioøkonomiske, kulturelle, genetiske og adfærdsmæssige faktorer med indvirkning på menneskers fysiske og psykiske sundhed og trivsel og deres interaktion med særligt fokus på sårbare og ugunstigt stillede personer , aldersspecifikke og kønsspecifikke spørgsmål, hvor det er relevant, og indvirkningen af bygningers, produkters og tjenesteydelsers udformning på sundheden

—	Risikovurdering og -styring og kommunikation, understøttet af tværfaglige tilgange, hvor det er relevant, og forbedrede værktøjer til evidensbaseret beslutningstagning, herunder erstatning for og alternativer til dyreforsøg

—

Kapacitet og infrastrukturer til sikkert at indsamle, dele, bruge, genbruge og kombinere data om alle sundhedsdeterminanter, herunder menneskers eksponering , og sikre deres forbindelse til databaser om miljømæssige parametre, livsstilsformer, sundhedsstatus og sygdomme på EU-plan og internationalt plan

—	Sundhedsfremme og primære forebyggelsesforanstaltninger , herunder erhvervsmæssige aspekter .

1.2.3. Ikkeoverførbare og sjældne sygdomme

Ikkeoverførbare sygdomme, herunder kræft og sjældne sygdomme, udgør en stor sundheds- og samfundsmæssig udfordring og kræver bedre forståelse og taksonomi samt mere effektive tilgange, ▌herunder tilgange med personaliseret medicin (også kaldet »præcisionsmedicin«) inden for forebyggelse, diagnose, overvågning, behandling, rehabilitering og helbredelse samt forståelse af multimorbiditet .

Hovedlinjer

—	Forståelse af de mekanismer, der ligger til grund for udvikling af ikkeoverførbare sygdomme, herunder hjerte-kar-sygdomme

—	Langtidsundersøgelser af befolkningen for at støtte forståelsen af sundheds- og sygdomsparametre og hjælpe med at lagdele befolkningsgrupper til støtte for udviklingen af præventiv medicin

—	Diagnosticeringsredskaber og -teknikker til tidligere og mere nøjagtige diagnoser og til rettidig patienttilpasset behandling for at gøre det muligt at forsinke og/eller stoppe sygdomsudvikling

—	Forebyggelses- og screeningsprogrammer , der er i overensstemmelse med eller går videre end henstillinger fra WHO, FN og EU

—	Integrerede løsninger til selvovervågning, sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og håndtering af kroniske lidelser og multimorbiditet , herunder neurodegenerative sygdomme og hjerte-kar-sygdomme

—	Behandlinger, kure eller andre terapeutiske indgreb , herunder både farmakologiske og ikkefarmakologiske behandlinger

—	Palliativ behandling

—	Områder med stærkt uopfyldte kliniske behov såsom sjældne sygdomme, herunder pædiatrisk kræft

—	Vurdering af interventioners og løsningers relative effektivitet , herunder på grundlag af data fra den virkelige verden (RWD)

—	Gennemførelse af forskning for at opskalere sundhedsinterventioner og støtte deres udbredelse i sundhedspolitikker og -systemer

—	Udvikling af forskning og bedre information om og pleje og behandling af sjældne sygdomme, herunder personaliseret medicin.

1.2.4. Smitsomme sygdomme , herunder fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme

Beskyttelse af mennesker mod grænseoverskridende sundhedstrusler er en enorm udfordring for folkesundheden og den globale sundhed og kræver internationalt samarbejde på både EU-plan og globalt plan. Dette vil omfatte forståelse og forebyggelse af, beredskab med henblik på, tidlig påvisning af og forskningsmæssig reaktion på udbrud , behandling og helbredelse af smitsomme sygdomme , herunder fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme, og også håndtering af antimikrobiel resistens (AMR) efter en »One Health«-tilgang.

Hovedlinjer

—	Forståelse af infektionsrelaterede mekanismer

—

Grunde til, at smitsomme sygdomme dukker op eller dukker op igen, og til deres spredning, herunder overførsel fra dyr til mennesker (zoonose) eller fra andre dele af miljøet (vand, jord, planter, fødevarer) til mennesker , samt virkningen af klimaændringer og udvikling i økosystemer på dynamikken i smitsomme sygdomme

—	Forudsigelse, tidlig og hurtig påvisning, kontrol og overvågning af smitsomme sygdomme, ▌ infektioner erhvervet gennem kontakt med sundhedsvæsenet og miljørelaterede faktorer

—	Bekæmpelse af antimikrobiel resistens, herunder epidemiologi, forebyggelse, diagnosticering samt udvikling af nye antimikrobielle stoffer og vacciner

—	Vacciner, herunder teknologier til vaccineplatforme, diagnostik, behandling af og kure mod smitsomme sygdomme, herunder ledsagesygdomme og coinfektioner

—	Håndtering af lav vaccinationsdækning, forståelse af vaccinationsmodstand og opbygning af tilliden til vaccinationer

—	Effektivt sundhedsberedskab, foranstaltninger og strategier til reaktion og genopretning, der inddrager samfundene , og deres samordning på regionalt og nationalt plan og på EU-plan

—	Hindringer for gennemførelse og udbredelse af medicinske interventioner i klinisk praksis og i sundhedssystemet

—	Grænseoverskridende aspekter af smitsomme sygdomme og specifikke udfordringer i lav- og mellemindkomstlande (LMIC'er), f.eks. aids, tuberkulose og tropesygdomme , herunder malaria, også i forbindelse med migrationsstrømme og, generelt, i forbindelse med øget menneskelig mobilitet .

1.2.5. Værktøjer, teknologier og digitale løsninger inden for sundhed og pleje , herunder personaliseret medicin

Sundhedsteknologier og -værktøjer er afgørende for den offentlige sundhed og har i vid udstrækning bidraget til vigtige forbedringer med hensyn til livskvalitet, sundhed og pleje af mennesker i EU. Det er følgelig en central strategisk udfordring at udforme, udvikle, levere ▌ , gennemføre og evaluere egnede, pålidelige, sikre, brugervenlige og omkostningseffektive værktøjer og teknologier til sundhed og pleje under behørig hensyntagen til behovene hos personer med handicap og det aldrende samfund. Dette omfatter centrale støtteteknologier fra nye biomaterialer til bioteknologi samt encellemetoder, multiomik og systemmedicintilgange, kunstig intelligens og andre digitale teknologier, som tilbyder væsentlige forbedringer i forhold til tidligere, og som stimulerer en konkurrencedygtig og bæredygtig sundhedsrelateret industri, der skaber beskæftigelse af høj værdi. Den europæiske sundhedsrelaterede industri er en af EU's vigtigste økonomiske sektorer og tegner sig for 3 % af BNP og 1,5 millioner medarbejdere. Relevante interessenter skal inddrages så tidligt som muligt, og den ikketeknologiske dimension vil blive taget i betragtning for at sikre accept af nye teknologier, metoder og værktøjer. Dette omfatter borgere, sundhedstjenesteydere og fagfolk.

Hovedlinjer

—	Værktøjer og teknologier til applikationer på tværs af sundhedsspektret og medicinske indikationer, herunder funktionel svækkelse

—

Integrerede værktøjer og teknologier, medicinsk udstyr, medicinsk billeddannelse, bioteknologi, nanomedicin og avancerede terapier (herunder celle- og genterapi) og digitale løsninger til menneskelig sundhed og pleje , herunder kunstig intelligens, mobile løsninger og telesundhed , under samtidig hensyntagen, hvor det er relevant, til omkostningseffektive produktionsaspekter på et tidligt tidspunkt (for at optimere det industrielle stadium og innovationens potentiale til at blive et prismæssigt overkommeligt lægemiddel)

—	Pilotprojekter, anvendelse i stor skala, optimering og indkøb af innovation inden for sundheds- og plejeteknologier og -værktøjer i virkelige rammer, herunder kliniske forsøg, gennemførelsesforskning , herunder diagnostik baseret på personaliseret medicin

—	Innovative processer og tjenester for udvikling, fremstilling og hurtig levering af værktøjer og teknologier til sundhed og pleje

—	Sikkerhed, effektivitet , omkostningseffektivitet, interoperabilitet og kvalitet af værktøjer og teknologier til sundhed og pleje såvel som deres etiske, retlige og sociale virkninger , herunder spørgsmål om social accept

—	Regulatorisk videnskab og standarder for teknologier og værktøjer til sundhed og pleje

—

Forvaltning af sundhedsdata, herunder datainteroperabilitet, integration, analyse- og visualiseringsmetoder samt beslutningsprocesser, der bygger på kunstig intelligens, datamining, big data-teknologier, bioinformatik og højtydende databehandlingsteknologier til at fremme personaliseret medicin, herunder forebyggelse, og optimere sundhedsforløbet.

1.2.6. Sundhedssystemer

Sundhedssystemerne er et vigtigt aktiv for EU's sociale systemer og står i 2017 for 24 millioner ansatte i social- og sundhedssektoren. Det er en af medlemsstaternes vigtigste prioriteter at gøre sundhedssystemerne sikre, tilgængelige for alle , integrerede, omkostningseffektive, modstandsdygtige, bæredygtige og pålidelige med rettidige og relevante tjenester samt at mindske ulighederne, herunder ved at udnytte potentialet ved datadreven og digital innovation for bedre sundhed og personfokuseret pleje, som bygger på åbne og sikre europæiske datainfrastrukturer. Nye muligheder som f.eks. udrulning af 5G, konceptet »digitale tvillinger« og tingenes internet vil sætte skub i den digitale omstilling af sundheds- og plejeområdet.

Hovedlinjer

—	Støtte til videnbasen for reformer af ▌ sundhedssystemer og -politikker i og uden for Europa

—	Nye modeller og tilgange til sundhed og pleje , herunder tilgange med personaliseret medicin, forvaltning og organisatoriske aspekter, og hvorvidt disse kan overføres eller tilpasses fra et land til et andet/en region til en anden

—	Forbedring af medicinsk teknologivurdering

—	Udvikling af uligheder på sundhedsområdet og effektiv politisk reaktion herpå

—	Fremtidig arbejdsstyrke inden for sundhedssektoren og dens behov , herunder digitale færdigheder og kompetencer

—

Forbedret rettidig , troværdig, sikker og pålidelig sundhedsoplysning og brug /genbrug af sundhedsdata, herunder elektroniske sundhedsregistre, under behørig hensyntagen til databeskyttelse, herunder misbrug af personlige oplysninger om livsstil og sundhed, sikkerhed, tilgængelighed, interoperabilitet, standarder, sammenlignelighed og integritet

—	Sundhedssystemernes modstandsdygtighed, når det drejer sig om krisers konsekvenser, og plads til disruptiv innovation

—	Løsninger til styrkelse af borgeres og patienters indflydelse, selvovervågning og interaktion med sundheds- og plejepersonale med henblik på mere integreret pleje og en brugercentreret tilgang under samtidig hensyntagen til lige adgang

—	Data, information, viden og bedste praksis fra forskningen i sundhedssystemer på EU-plan og globalt plan på baggrund af eksisterende viden og databaser .

2. KLYNGEN »KULTUR, KREATIVITET OG ▌ INKLUSIVT SAMFUND«

2.1. Baggrund

EU kombinerer på enestående vis økonomisk vækst med målene for bæredygtig udvikling og socialpolitikker med et højt niveau af social inklusion, fælles værdier, tilslutning til demokratiet, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene og mangfoldighed. Denne model er under konstant forandring, og der skal tages hånd om de udfordringer, som bl.a. stammer fra globalisering og teknologisk udvikling samt voksende uligheder . ▌

EU skal fremme en model for inklusiv og bæredygtig vækst og samtidig udnytte fordelene ved de teknologiske fremskridt, øge tilliden til og fremme innovation inden for demokratisk regeringsførelse, fremme uddannelse, bekæmpe uligheder, arbejdsløshed, marginalisering, forskelsbehandling og radikalisering, sikre menneskerettighederne, fremme kulturel mangfoldighed og den europæiske kulturarv og styrke borgernes indflydelse gennem social innovation. Migrationsforvaltning og integration af migranter vil også fortsat være prioriterede emner. Forskning og innovation inden for samfundsvidenskab, humanistiske videnskaber og kunst såvel som i den kulturelle og kreative sektor spiller en afgørende rolle med hensyn til at tackle disse udfordringer og nå EU's mål. Navnlig er samfundsvidenskabelige og humanistiske aspekter medtaget i alle interventionsområder i denne klynge.

▌

Udfordringernes omfang, kompleksitet og tværnationale karakter samt det forhold, at de går på tværs af generationer, kræver EU-handling på flere fronter. Hvis sådanne alvorlige sociale, politiske, kulturelle og økonomiske spørgsmål ▌ udelukkende håndteres på nationalt plan, vil det indebære en fare for ineffektiv brug af ressourcer, fragmenterede tilgange og uensartede standarder for viden og kapacitet.

▌

Forsknings- og innovationsaktiviteter vedrørende denne globale udfordring vil overordnet set blive tilpasset EU's prioriteter for demokratisk forandring, beskæftigelse, vækst og investeringer, retfærdighed og grundlæggende rettigheder, migration, en dybere og mere retfærdig økonomisk og monetær Union og det digitale indre marked. De vil reagere på forpligtelserne i henhold til Romdagsordenen med henblik på at arbejde hen imod »et socialt Europa« og »en Union, der bevarer vores kulturarv og fremmer kulturel mangfoldighed«. De vil ligeledes støtte den europæiske søjle for sociale rettigheder og Global Compact-initiativet for sikker, velordnet og regulær migration. ▌ Synergierne med programmet for retlige anliggender og programmet for rettigheder og værdier, som støtter aktiviteter på områderne adgang til klage og domstolsprøvelse, ofres rettigheder, ligestilling mellem kønnene, ikkeforskelsbehandling, databeskyttelse og fremme af unionsborgerskabet, samt med programmet Et Kreativt Europa og programmet for et digitalt Europa, Erasmus, Erasmus+ og Den Europæiske Socialfond Plus vil blive udnyttet.

Aktiviteterne vil især bidrage direkte til følgende mål for bæredygtig udvikling (SDG): SDG 1 — Afskaf fattigdom, SDG 3 — Sundhed og trivsel, SDG 4 — Kvalitetsuddannelse, SDG 5 — Ligestilling mellem kønnene, SDG 8 — Anstændige jobs og økonomisk vækst, SDG 9 — Industri, innovation og infrastruktur, SDG 10 — Mindre ulighed, SDG 11 — Bæredygtige byer og lokalsamfund og SDG 16 — Fred, retfærdighed og stærke institutioner

2.2. Interventionsområder

2.2.1. Demokrati og styreformer

Tilliden til demokratiet og de etablerede politiske institutioner er aftagende. Den politiske utilfredshed kommer til udtryk i antiautoritære og populistiske partier og en fornyet nativisme. Dette forværres af bl.a. socioøkonomiske uligheder, store migrationsstrømme og sikkerhedsproblemer. For at reagere på eksisterende og fremtidige udfordringer kræver det nytænkning af, hvordan demokratiske institutioner på alle niveauer skal tilpasse sig i en kontekst med større mangfoldighed, global økonomisk konkurrence, hurtige teknologiske fremskridt og digitalisering, og hvor borgernes oplevelse af den demokratiske diskurs og praksis og de demokratiske institutioner er altafgørende.

Hovedlinjer

—	Demokratiernes historie, udvikling og effektivitet på forskellige niveauer og under forskellige former, ▌ den rolle, som uddannelses- , kultur- og ungdomspolitikkerne spiller som hjørnesten i det demokratiske medborgerskab

—	Den rolle, som social kapital og adgang til kultur spiller i styrkelsen af den demokratiske dialog og aktivt medborgerskab samt åbne og tillidsfulde samfund

—

Innovative og ansvarlige tilgange til støtte for den demokratiske regeringsførelses gennemsigtighed, tilgængelighed, reaktionsevne, ansvarlighed, troværdighed, robusthed, effektivitet og legitimitet i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og menneskerettighederne samt retsstatsprincippet

—	Strategier for at bekæmpe populisme, racisme, polarisering, korruption, ekstremisme, radikalisering og terrorisme og for at inkludere og engagere ▌ borgerne og styrke deres indflydelse

—	Analyse og udvikling af social, økonomisk og politisk inklusion og interkulturel dynamik i og uden for Europa

—	Bedre forståelse af de journalistiske standarders rolle og brugergenereret indhold i et hyperforbundet samfund og udvikling af redskaber til bekæmpelse af desinformation

—	Den rolle, som multikulturelle identiteter , herunder åndelige identiteter, spiller for demokrati, medborgerskab og politisk engagement , samt EU's grundlæggende værdier, f.eks. respekt, tolerance, ligestilling mellem kønnene, samarbejde og dialog

—	Støtte til forskning med henblik på at opnå større indsigt i identitet og tilhørsforhold i samfundene, regionerne og nationerne

—	Virkningen af teknologiske og videnskabelige fremskridt, herunder big data, sociale onlinenetværk og kunstig intelligens på demokratiet , privatlivets fred og ytringsfriheden

—	Samtaledemokrati, deltagelsesdemokrati og direkte demokrati og regeringsførelse samt aktivt og inklusivt medborgerskab, herunder den digitale dimension

—	Virkningen af økonomisk og social ulighed på politisk deltagelse og på demokratisk regeringsførelse og forskning i, i hvilket omfang der kan bidrages til at vende ulighederne og bekæmpe alle former for forskelsbehandling, herunder ulighed mellem kønnene , og skabe et mere robust demokrati

—	De menneskelige, sociale og politiske dimensioner af kriminalitet, dogmatisme og radikalisering for så vidt angår personer, som udviser eller potentielt kan udvise en sådan adfærd, såvel som personer, der er eller potentielt kan blive berørt heraf

—	Bekæmpelse af desinformation, falske nyheder og hadefuld tale og disses indvirkning på udformningen af det offentlige rum

—	EU som en international og regional aktør inden for multilateral regeringsførelse, herunder nye tilgange til forskningsdiplomati

—	Retsvæsenets effektivitet og forbedret adgang til klage og domstolsprøvelse baseret på juridisk uafhængighed og juridiske principper og menneskerettigheder med rimelige, effektive og gennemsigtige procedurer i både civil- og kriminalsager.

2.2.2. Kulturarv

De kulturelle og kreative sektorer i Europa bygger bro mellem kunst, kultur, åndelige overbevisninger og erfaringer samt kulturarv, erhvervsliv og teknologi. Endvidere spiller de kulturelle og kreative industrier (KKI'er) en central rolle i reindustrialiseringen af Europa, er en drivkraft for vækst og er i en strategisk position til at skabe innovative afsmittende virkninger for andre industrisektorer såsom turisme, detailhandel, medier og digitale teknologier og ingeniørvirksomhed. Kulturarv udgør en integrerende del af de kulturelle og kreative sektorer og er grundlaget for vores liv. Den giver vores lokalsamfund, befolkningsgrupper og samfund mening og en følelse af at høre til. Den bygger bro mellem vores samfunds fortid og fremtid. En bedre forståelse af vores kulturarv, og hvordan den opfattes og fortolkes, er afgørende for at skabe et inklusivt samfund i Europa og i hele verden. Den er også en drivkraft for de europæiske, nationale, regionale og lokale økonomier og en stærk kilde til inspiration for de kreative og kulturelle industrier. Adgang til, bevarelse, beskyttelse, genskabelse, fortolkning og udnyttelse af det fulde potentiale ved vores kulturarv er afgørende udfordringer for nuværende og kommende generationer. Materiel og immateriel kulturarv udgør et væsentligt input til og inspiration for kunsten og de traditionelle håndværk samt de kulturelle og kreative sektorer og iværksættersektoren, der er drivkræfter for økonomisk vækst, jobskabelse og ekstern handel. I den forbindelse skal både innovation og modstandsdygtighed i kulturarven drøftes i samarbejde med lokalsamfund og relevante interessenter. Den kan også tjene som agent for kulturelt diplomati og som en faktor i identitetsopbygning og kulturel og social sammenhængskraft.

Hovedlinjer

—	Kulturarvsstudier og -videnskaber med banebrydende teknologier og innovative metoder , herunder digitale teknologier og metoder

—	Adgang til og deling af kulturarv med innovative mønstre og anvendelser og participatoriske forvaltningsmodeller.

—

Forskning i kulturarvens tilgængelighed gennem nye teknologier såsom cloudtjenester, herunder, men ikke begrænset til en europæisk samarbejdsplatform inden for kulturarv, samt tilskyndelse til og fremme af overførsel af knowhow samt færdigheder og kompetencer; forud for dette vil der blive foretaget en konsekvensanalyse

—	Bæredygtige forretningsmodeller til styrkelse af det finansielle fundament for kulturarvssektoren

—	Forbindelse mellem kulturarven og fremspirende kreative sektorer , herunder interaktive medier og social innovation

—	Kulturarvens bidrag til bæredygtig udvikling gennem bevarelse, beskyttelse , udvikling og genskabelse af kulturlandskaber med EU som laboratorium for kulturarvsbaseret innovation og bæredygtig kulturturisme

—	Bevarelse, beskyttelse, forbedring , ▌ genoprettelse og bæredygtig forvaltning af kulturarv og sprog , herunder gennem brug af traditionelle færdigheder og kompetencer og håndværk eller avancerede teknologier, herunder digitale teknologier

—	Indflydelse fra kulturelle erindringer, traditioner, adfærdsmønstre, opfattelser, overbevisninger, værdier, følelsen af tilhørsforhold og identiteter . Kulturens og kulturarvens rolle i multikulturelle samfund og mønstre af kulturel inklusion og eksklusion.

2.2.3. Sociale og økonomiske forandringer

De europæiske samfund er i færd med at undergå gennemgribende socioøkonomiske og kulturelle forandringer, navnlig som resultat af globaliseringen og teknologiske innovationer. Samtidig er indkomstuligheden vokset i de fleste europæiske lande (3). Der er brug for fremadskuende politikker med henblik på at fremme bæredygtig og inklusiv vækst , ligestilling mellem kønnene og trivsel og vende ulighederne, sætte skub i produktiviteten (herunder fremskridt i målingen heraf), socio-rumlige uligheder og menneskelig kapital, forstå og håndtere migrations- og integrationsudfordringer og støtte op om solidaritet mellem generationerne , interkulturel dialog og social mobilitet. En mere lige og blomstrende fremtid kræver tilgængelige og inklusive uddannelsessystemer af høj kvalitet .

Hovedlinjer

—

Videnbase for rådgivning om investeringer og politikker, navnlig om uddannelse, færdigheder og kompetencer med høj merværdi, produktivitet, social mobilitet, vækst, social innovation og jobskabelse. Den rolle, som uddannelse spiller med hensyn til at tackle uligheder og understøtte inklusion, herunder forebyggelse af skolenederlag

—	Social bæredygtighed, der ligger ud over indikatorer, som kun viser BNP, især nye økonomiske modeller og forretningsmodeller og nye finansielle teknologier

—	Statistiske og andre økonomiske værktøjer til bedre forståelse af vækst og innovation i en kontekst med svage produktivitetsgevinster og/eller strukturelle økonomiske forandringer

—	Nye forvaltningsmodeller i fremspirende økonomiske områder og markedsinstitutioner

—

Nye former for arbejde, arbejdets rolle, opkvalificering, tendenser og ændringer inden for arbejdsmarkederne og indkomst i de moderne samfund og deres virkninger på indkomstfordeling, balance mellem arbejde og privatliv, arbejdsmiljø, ikkeforskelsbehandling, herunder ligestilling mellem kønnene, og social inklusion

—	Større forståelse af de samfundsmæssige forandringer i Europa og deres indvirkning

—	Virkningerne af sociale, teknologiske og økonomiske forandringer i adgangen til sikre, sunde, prismæssigt overkommelige og bæredygtige boliger

—	Skatte- og socialsikringssystemer sammen med politikker for social sikring og sociale investeringer med henblik på at vende uligheder på en retfærdig og holdbar måde og tackle virkningerne af teknologi, demografi og mangfoldighed

—	Inklusive og bæredygtige udviklings- og vækstmodeller for byområder, områder med spredt bebyggelse og landområder

—

Forståelse af menneskelig mobilitet og dens virkning i forbindelse med sociale og økonomiske forandringer betragtet i global og lokal målestok med henblik på bedre migrationsforvaltning, respekt for forskelle, langtidsintegration af migranter , herunder flygtninge, og indvirkning af tilknyttede politiske indgreb , respekt for internationale forpligtelser og menneskerettigheder og spørgsmål om udviklingsbistand og -samarbejde, øget og bedre adgang til kvalitetsuddannelse, arbejdsmarked, kultur, støttetjenester, aktivt og inklusivt medborgerskab, især for sårbare personer , herunder migranter

—	Tackling af de store udfordringer, der er forbundet med de europæiske modeller for social samhørighed, indvandring, integration, demografiske ændringer, aldring, handicap, uddannelse, fattigdom og social udstødelse

—	Avancerede strategier og innovative metoder med henblik på ligestilling mellem kønnene på alle sociale, økonomiske og kulturelle områder og håndtering af skævheder mellem kønnene og kønsbaseret vold

—	Uddannelsessystemer, som fremmer og gør bedst mulig brug af EU's digitale omstilling, også med henblik på at styre risiciene ved den globale forbundethed og teknologiske innovationer, navnlig fremvoksende onlinerisici, etiske betænkeligheder, socioøkonomiske uligheder og radikale markedsændringer

—	Modernisering af de offentlige myndigheders styrings- og forvaltningssystemer , så de engagerer borgerne og lever op til deres forventninger, hvad angår levering af tjenester, gennemsigtighed, tilgængelighed, åbenhed, ansvarlighed og brugerfokus.

▌

3. KLYNGEN »CIVILSIKKERHED FOR SAMFUNDET«

3.1. Baggrund

Europæisk samarbejde har bidraget til en æra med hidtil uset fred, stabilitet og velstand på det europæiske kontinent. Imidlertid må Europa reagere på de udfordringer, der stammer fra de vedvarende trusler mod sikkerheden i vores stadigt mere komplekse og digitaliserede samfund. Terrorangreb og radikalisering såvel som cyberangreb og hybride trusler giver anledning til store sikkerhedsproblemer og sætter samfundene under stort pres. Nye fremspirende sikkerhedstrusler forårsaget af nye teknologier i den nærmeste fremtid kræver også opmærksomhed. Den fremtidige sikkerhed og velstand afhænger af forbedring af evnen til at beskytte Europa mod sådanne trusler. Disse kan ikke håndteres udelukkende med teknologiske midler, men kræver viden om mennesker, deres historie, kultur og adfærd og omfatter etiske overvejelser vedrørende balancen mellem sikkerhed og frihed. Endvidere skal Europa sikre sin uafhængighed af sikkerhedskritiske teknologier og støtte udviklingen af banebrydende sikkerhedsteknologier.

Europas borgere, statslige institutioner, EU-organer og økonomien skal beskyttes mod de vedvarende trusler fra terrorisme og organiseret kriminalitet, herunder ulovlig handel med skydevåben, ulovlig narkotikahandel og menneskehandel samt ulovlig handel med kulturgoder. Menneskelige og sociale aspekter af kriminalitet og voldelig radikalisering kræver bedre forståelse, således at offentlige politikker kan forbedres sikkerhedsmæssigt. Det er ligeledes vigtigt at styrke beskyttelsen og sikkerheden gennem bedre grænseforvaltning, herunder sø- og landgrænser. Cyberkriminaliteten vokser, og de dermed forbundne risici vokser i takt med digitaliseringen af økonomien og samfundet. Europa skal fortsætte sin indsats for at forbedre cybersikkerheden, beskyttelsen af personlige data i den digitale verden og af personoplysninger generelt og bekæmpe udbredelsen af falsk og skadelig information for at opretholde den demokratiske, sociale og økonomiske stabilitet. Der er brug for en yderligere indsats for at begrænse de konsekvenser, ekstreme vejrforhold har på menneskers liv og leveforhold, og som bliver værre grundet klimaforandringer, såsom oversvømmelser, storme, hedebølger eller tørke, der fører til skovbrande, jordforringelse samt andre naturkatastrofer som f.eks. jordskælv. Katastrofer kan, hvad enten de er menneskeskabte eller ej, bringe samfundsmæssige funktioner og kritiske infrastrukturer som f.eks. kommunikation, sundhed, fødevarer, drikkevand, energiforsyning, transport, sikkerhed og forvaltning i fare.

Dette fordrer både teknisk forskning og forskning i de menneskelige faktorer, der er involveret, for at forbedre modstandsdygtigheden over for katastrofer, herunder, hvor det er relevant, testapplikationer, efteruddannelse og cyberhygiejne og -uddannelse. Der er brug for en større indsats for at evaluere resultaterne af forskningen i sikkerhed og fremme deres udbredelse.

Denne klynge vil søge synergier, navnlig med følgende programmer: Fonden for Intern Sikkerhed, Fonden for Integreret Grænseforvaltning og Det digitale Europa samt et forbedret forsknings- og innovationssamarbejde mellem mellemstatslige agenturer og organisationer, herunder gennem udvekslings- og høringsmekanismer, f.eks. på interventionsområdet »Beskyttelse og sikkerhed«.

Sikkerhedsforskning er del af en mere omfattende EU-reaktion på sikkerhedstruslerne. Den bidrager til kapacitetsudviklingsprocessen ved at gøre fremtidige teknologier, teknikker og applikationer tilgængelige med henblik på at udfylde de huller, der konstateres af de politiske beslutningstagere, dem, der fører beslutningerne ud i livet, og af civilsamfundsorganisationerne. Finansiering af forskning under EU's rammeprogram udgør allerede ca. 50 % af den samlede offentlige finansiering til sikkerhedsforskning i EU. Der vil blive gjort fuld brug af de tilgængelige instrumenter, herunder de europæiske rumprogrammer (Galileo og EGNOS, Copernicus, kendskab til situationen i rummet og de statslige satellitkommunikationsprogrammer). Forsknings- og innovationsaktiviteterne under dette program vil udelukkende være rettet mod civile anvendelsesformål, men der tilstræbes samordning med EU-finansieret forsvarsforskning for at styrke synergier, i erkendelse af at visse teknologier har dobbelt anvendelsesformål. Dobbeltfinansiering undgås. Grænseoverskridende samarbejde bidrager til at udvikle et europæisk indre sikkerhedsmarked og forbedrer industriens resultater, hvilket underbygger EU's selvstændighed. Der vil i passende omfang blive taget hensyn til den menneskelige forståelse og opfattelse af sikkerhed.

Sikkerhedsforskning opfylder Romdagsordenens tilsagn om at arbejde hen imod »et trygt og sikkert Europa« og bidrager til en ægte og effektiv sikkerhedsunion.

Aktiviteterne vil især bidrage direkte til følgende mål for bæredygtig udvikling (SDG): SDG 16 — Fred, retfærdighed og stærke institutioner

3.1.1. Samfund, der er modstandsdygtige over for katastrofer

Katastrofer kan — uanset om der er tale om naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer — have mange årsager, bl.a. terror, klimarelaterede vejrfænomener og andre ekstreme hændelser (herunder fra stormflod), skovbrande, hedebølger, oversvømmelser, tørke, ørkendannelse, jordskælv, tsunamier og vulkanudbrud, vandkriser, rumvejrshændelser, industri- og transportkatastrofer, CBRN-hændelser og kaskaderisici. Målet er at forebygge og mindske tab af liv, sundhedsskader og miljømæssige skader, traumer samt økonomiske og materielle skader fra katastrofer, sørge for fødevaresikkerhed og sikkerhed for medicinforsyning, lægebehandling og vandforsyning samt skabe øget forståelse af og nedbringe risikoen for katastrofer og nedbringe den og forbedre genopbygningen efter katastrofer. Dette indebærer dækning af hele spektret af krisestyring: fra forebyggelse og uddannelse til krisestyring, styring efter en krisesituation og modstandsdygtighed.

Hovedlinjer

—	Teknologi, kapacitet og forvaltning til de første respons-enheder i forbindelse med nødhjælpsoperationer i og efter krise- og katastrofesituationer og i den første fase af genopbygningen

—

Samfundenes kapacitet til bedre forebyggelse, styring og nedbringelse af katastroferisici, herunder via naturbaserede løsninger, ved forbedring af forudsigelseskapaciteter, forebyggelse, beredskab og respons på eksisterende og nye risici og dominoeffekter, konsekvensanalyse og bedre forståelse af den menneskelige faktor i risikostyring og risikokommunikationsstrategier

—	Mere effektiv støtte til Sendairammens »build-back-better«-filosofi gennem en bedre forståelse af genopbygningen efter katastrofer og forskning i mere effektiv risikovurdering efter krisesituationer

—	Interoperabilitet for udstyr og procedurer for at fremme grænseoverskridende operationelt samarbejde og et integreret EU-marked.

3.1.2. Beskyttelse og sikkerhed

Der er brug for at beskytte borgerne mod og reagere på sikkerhedstrusler fra kriminelle, herunder terroraktiviteter og hybride trusler, beskytte mennesker, offentlige steder og kritisk infrastruktur mod både fysiske angreb (herunder med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare stoffer og sprængstoffer) og cyberangreb, bekæmpe terrorisme og voldelig radikalisering, herunder forstå og tackle terroristers idéer og overbevisninger, forebygge og bekæmpe alvorlig kriminalitet, herunder cyberkriminalitet, og organiseret kriminalitet (som f.eks. piratkopiering og forfalskning af varer) , støtte ofrene, spore kriminelle pengestrømme, udvikle nye kriminaltekniske kapaciteter, støtte brugen af data inden for retshåndhævelse og sikre beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med retshåndhævelsesaktiviteter, styrke grænsebeskyttelseskapaciteter, støtte EU's forvaltning af luft-, land- og søgrænser for så vidt angår strømme af mennesker og varer og forstå den menneskelige faktor i alle disse sikkerhedstrusler og i forebyggelsen og modvirkningen heraf . Det er væsentligt at bevare fleksibiliteten, så der hurtigt kan reageres på nye og uforudsete sikkerhedsproblemer, der måtte opstå.

Hovedlinjer

—

Innovative tilgange og teknologier for sikkerhedsaktører (f.eks. politistyrker, brandvæsen, lægetjenester, grænse- og kystvagter, toldsteder), navnlig i forbindelse med digital omstilling og interoperabilitet for sikkerhedsstyrker, infrastrukturoperatører, civilsamfundsorganisationer og de, som forvalter åbne områder

—	Analyse af grænseoverskridende kriminalitetsfænomener, avancerede metoder til hurtig, pålidelig, standardiseret og privatlivsbeskyttet dataudveksling og -indsamling samt bedste praksis

—

De menneskelige og socioøkonomiske aspekter af kriminalitet og voldelig radikalisering i relation til personer, som har eller potentielt kan udvise en sådan adfærd, såvel som dem, der er eller potentielt kan blive påvirket heraf , herunder forståelse og håndtering af terroristers idéer og overbevisninger og kriminalitet baseret på køn, seksuel orientering eller racediskrimination

—

Analyse af sikkerhedsaspekter af nye teknologier, f.eks. DNA-sekventering, genomredigering, nanomaterialer og funktionelle materialer, kunstig intelligens, autonome systemer, droner, robotteknologi, kvantedatabehandling, kryptovalutaer, tre-d-printning og wearables, blockchain samt øget bevidsthed blandt borgere, offentlige myndigheder og industrien med henblik på at forhindre, at der opstår nye sikkerhedsrisici, og nedbringe de eksisterende risici, herunder risici forbundet med disse nye teknologier ▌

—	Forbedrede fremsyns- og analysekapaciteter til politikudformning og på strategisk plan vedrørende sikkerhedstrusler

—	Beskyttelse af kritiske infrastrukturer samt åbne og offentlige arealer mod fysiske, digitale og hybride trusler, herunder virkninger af klimaændringerne

—	Overvågning og bekæmpelse af desinformation og falske nyheder, der har konsekvenser for sikkerheden , herunder udvikling af kapaciteter til afdækning af kilder til manipulation

—	Teknologisk udvikling med civile anvendelsesformål med henblik på om nødvendigt at forbedre interoperabiliteten mellem civilbeskyttelsesenheder og militære styrker

—	Interoperabilitet for udstyr og procedurer for at fremme operationelt samarbejde på tværs af grænser , stater og agenturer og skabe et integreret EU-marked

—	Udvikling af værktøjer og metoder til effektiv integreret grænseforvaltning, navnlig for at øge reaktionsevnen og forbedre kapaciteten til at overvåge bevægelser på tværs af eksterne grænser med henblik på at styrke afdækning af risici, reaktion på hændelser og forebyggelse af kriminalitet

—	Afdækning af svigagtige aktiviteter ved grænseovergangssteder og i hele forsyningskæden, herunder opdagelse af forfalskede dokumenter eller på anden måde manipulerede dokumenter og opdagelse af menneskehandel og handel med ulovlige varer

—	Sikre beskyttelsen af personoplysninger i forbindelse med retshåndhævelsesaktiviteter, navnlig set i lyset af den hurtige teknologiske udvikling, herunder oplysningers fortrolighed og integritet samt sporbarhed ved alle transaktioner og processer

—	Udvikle teknikker til identificering af forfalskede varer, forbedring af beskyttelsen af oprindelige dele og varer og kontrol af transporterede varer.

3.1.3. Cybersikkerhed

Ondsindede cyberaktiviteter truer ikke kun vores økonomier, men også selve den måde, vores demokratier, friheder og værdier fungerer på. Cybertrusler er ofte kriminelle, og motivet er penge, men kan også have politiske og strategiske mål. Vores fremtidige sikkerhed , frihed, demokrati og velfærd afhænger af, at vi forbedrer vores evne til at beskytte EU mod cybertrusler. Den digitale omstilling kræver en markant forbedring af cybersikkerheden for at sikre beskyttelsen af det enorme antal IoT-apparater, som forventes at blive koblet på internettet , og sikker drift af net- og informationssystemer , herunder til elnet, drikkevandsforsyning og -distribution, køretøjer og transportsystemer , sygehuse, finanser, offentlige institutioner, fabrikker og private hjem , og sideløbende sikre, at der sker en styrkelse af databeskyttelsen og borgernes frihed . Det er i Unionens interesse at sikre, at det udvikler og bevarer afgørende strategiske cybersikkerhedskapaciteter for at sikre det digitale indre marked og navnlig for at sikre beskyttelse af kritiske netværks- og informationssystemer og tilvejebringe vigtige cybersikkerhedstjenester. Unionen skal være i stand til på egen hånd at sikre sine digitale aktiver og konkurrere på det globale marked for cybersikkerhed.

Hovedlinjer

—	Teknologier på tværs af den digitale værdikæde (fra sikre komponenter og kvanteresistent kryptografi til selvreparerende software og net)

—	Teknologier , metoder, standarder og bedste praksis , som håndterer ▌ cybersikkerhedstrusler, foregriber fremtidige behov og opretholder en konkurrencedygtig europæisk industri , herunder værktøjer til elektronisk identifikation, detektion af trusler, cyberhygiejne samt ressourcer til uddannelse

—	Et åbent samarbejde om et europæisk kompetencenetværk og kompetencecenter for cybersikkerhed.

4. KLYNGEN »DET DIGITALE OMRÅDE, INDUSTRI OG RUMMET«

4.1. Baggrund

For at sikre den industrielle konkurrenceevne og evnen til at håndtere fremtidens globale udfordringer må EU øge sin teknologiske uafhængighed og sin videnskabelige, teknologiske og industrielle kapacitet på nøgleområder, som understøtter omstillingen af vores økonomi , arbejdspladsen og samfund.

EU's industri tegner sig for hver femte arbejdsplads og to tredjedele af den private sektors F&U-investeringer, ligesom den genererer 80 % af EU's eksport. En ny innovationsbølge, der indebærer en sammensmeltning af fysiske og digitale teknologier, vil medføre enorme muligheder for EU's industri og forbedre livskvaliteten for EU's borgere.

Digitaliseringen er en kæmpe drivkraft. I takt med at den fortsætter med hastige skridt på tværs af alle sektorer, bliver investeringer på prioriterede områder, der spænder fra troværdig kunstig intelligens til næste generation af internet, højtydende databehandling, fotonik , kvanteteknologier, robotteknologi og mikro-/ nanoelektronik, afgørende for styrken i vores økonomi og vores samfunds bæredygtighed. Investeringer i samt produktion og anvendelse af digitale teknologier sætter gevaldigt skub i EU's økonomiske vækst og tegnede sig alene i årene fra 2001 til 2011 for en forøgelse på 30 %. I denne sammenhæng er SMV'ers rolle fundamental i EU, både med hensyn til vækst og job. Anvendelsen af digital teknologi blandt SMV'er fremmer konkurrenceevne og bæredygtighed.

Centrale støtteteknologier (4) underbygger blandingen af den digitale og den fysiske verden, som er central for denne nye globale innovationsbølge. Ved at investere i forskning, udvikling, demonstration og ibrugtagning af centrale støtteteknologier og sørge for en sikker, bæredygtig og prismæssigt overkommelig forsyning af råstoffer og avancerede materialer vil EU sikre strategisk uafhængighed og hjælpe EU's industri med betydeligt at reducere dens CO2- og miljøaftryk.

Særlige fremtidige og fremspirende teknologier vil også blive forfulgt , hvis det er hensigtsmæssigt.

Rummet er af strategisk betydning: Ca. 10 % af EU's BNP er afhængig af brugen af rumbaserede tjenester. EU har en rumsektor i verdensklasse med en stærk satellitfremstillingsindustri og en dynamisk downstream-tjenesteydelsessektor. Rummet leverer vigtige redskaber til overvågning, kommunikation, navigation og overvågning og åbner mange forretningsmuligheder, særligt i kombination med digitale teknologier og andre datakilder. EU skal gøre størst mulig brug af disse muligheder ved fuldt ud at udnytte potentialet ved sine rumprogrammer Copernicus, EGNOS og Galileo og ved at beskytte rum- og jordinfrastrukturer mod trusler fra rummet.

EU har en enestående mulighed for at blive verdensførende og øge sin andel af verdensmarkedet ved at vise, hvordan digital omstilling, lederskab inden for centrale støtteteknologier og rumteknologier, omstilling til en kulstoffattig cirkulær økonomi og konkurrenceevne kan styrke hinanden indbyrdes via videnskabelig og teknologisk topkvalitet.

For at gøre den digitale, cirkulære og kulstoffattige økonomi til virkelighed er der behov for tiltag på EU-niveau grundet værdikædernes kompleksitet, teknologiernes systemiske og tværfaglige karakter og deres høje udviklingsomkostninger og problemernes tværfaglige natur. EU skal sikre, at alle industriens spillere og samfundet som helhed kan drage fordel af avancerede og rene teknologier og digitalisering. Udvikling af teknologier er ikke i sig selv nok. Samfundets forståelse af disse teknologier og denne udvikling er afgørende med henblik på at involvere slutbrugerne og skabe adfærdsændringer .

Industriorienterede infrastrukturer, heriblandt pilotlinjer, vil hjælpe EU-virksomheder og navnlig SMV'erne med at udrulle disse teknologier og forbedre deres innovationsresultater, og de kan også fremmes ved hjælp af andre EU-programmer.

Et stærkt engagement fra industriens og civilsamfundets side er afgørende for at fastsætte prioriteter og udarbejde forsknings- og innovationsdagsordener, øge den offentlige finansierings løftestangseffekt gennem offentlige og private investeringer og sikre bedre anvendelse af resultater. Samfundets forståelse og accept , herunder overvejelser angående produkters, varers og tjenesteydelsers udformning, er afgørende for succes, ligesom der er brug for en ny dagsorden for industrirelevante færdigheder og kompetencer samt standardisering.

Samling af aktiviteter vedrørende digitale teknologier, centrale støtteteknologier og rumteknologier samt en bæredygtig råstofforsyning vil muliggøre en mere systemisk tilgang og en hurtigere og mere omfattende digital og industriel omstilling. Det vil sikre, at forskning og innovation inden for disse områder bidrager til gennemførelsen af EU's politikker for industri, digitalisering, miljø, energi og klima, den cirkulære økonomi, råstoffer og avancerede materialer og rummet.

Der vil blive sikret komplementaritet med aktiviteter navnlig under programmet for et digitalt Europa og rumprogrammet , samtidig med at afgrænsningen mellem programmerne respekteres, og overlapninger undgås .

Aktiviteterne vil især bidrage direkte til følgende mål for bæredygtig udvikling (SDG): SDG 8 — Anstændige jobs og økonomisk vækst, SDG 9 — Industri, innovation og infrastruktur, SDG 12 — Ansvarligt forbrug og produktion og SDG 13 — Klimaindsats.

4.2. Interventionsområder

4.2.1. Produktionsteknologier

Produktion er en central drivkraft for beskæftigelse og velstand i EU, hvor den står for tre fjerdele af EU's globale eksport og mere end 100 millioner direkte og indirekte job. Den primære udfordring for EU's produktion er at forblive konkurrencedygtig på globalt plan med mere intelligente og skræddersyede produkter med høj merværdi, som fremstilles med meget lavere energi- og materialeomkostninger og med et mindre kulstof- og miljøaftryk . Kreative og kulturelle input samt perspektiver fra samfundsvidenskaberne og de humanistiske videnskaber vedrørende forholdet mellem teknologi og mennesker i produktionen vil være afgørende for at bistå med at generere merværdi. Indvirkningen på arbejdsliv og beskæftigelse vil også blive undersøgt.

Hovedlinjer

—

Banebrydende produktionsteknologier som eksempelvis bioteknologisk produktion, additiv fremstilling, industriel , kollaborativ, fleksibel og intelligent robotteknologi, human integrated manufacturing systems, som også fremmes via et EU-netværk af industriorienterede infrastrukturer , som leverer tjenesteydelser, der fremmer den teknologiske omstilling og udbredelse i EU's industri

—

Banebrydende innovation der bruger forskellige støtteteknologier i hele værdikæden. Eksempler herpå er konvergerende teknologier, kunstig intelligens, digitale tvillinger, dataanalyse, teknologier til kontrol, sensorteknologi, industriel , kollaborativ og intelligent robotteknologi, menneskecentrerede systemer, bioteknologisk produktion, avancerede batteri- og brintteknologier, herunder brintteknologier, der er baseret på vedvarende energi, og brændselscelleteknologier, avancerede plasma- og laserteknologier

—	Færdigheder og kompetencer, arbejdspladser og virksomheder , som er fuldt ud tilpasset til de nye teknologier i overensstemmelse med de europæiske sociale værdier

—	Fleksible , lavforurenende og affaldsminimerende, bæredygtige og klimaneutrale kognitive højpræcisionsanlæg uden fejl , der er i overensstemmelse med tilgangen til den cirkulære økonomi, intelligente og energieffektive produktionssystemer, der opfylder kundernes behov

—	Banebrydende innovation inden for teknikker til undersøgelse af byggepladser og til fuld automatisering af montering på stedet og af præfabrikerede komponenter.

4.2.2. Centrale digitale teknologier

Bevaring og udarbejdelse af egne stærke design- og produktionskapaciteter inden for essentielle digitale teknologier, såsom mikro- og nanoelektronik, mikrosystemer, fotonik og software- og cyber-fysiske systemer og deres integrering såvel som avancerede materialer til disse applikationer vil være afgørende for et konkurrencedygtigt , borgercentreret og socialt EU.

Hovedlinjer

—	Mikro- og nanoelektronik, herunder design- og proceskoncepter , komponenter og produktionsudstyr , som imødekommer de specifikke krav i forbindelse med den digitale omstilling og de globale udfordringer, for så vidt angår resultater, funktionalitet, energi- og materialeforbrug og integrering

—	Effektive og sikre sensor- og udløsningsteknologier og deres samintegrering med computerenheder, som åbner muligheder for industrien og muliggør tingenes internet, herunder innovative løsninger vedrørende fleksible og overensstemmende materialer til menneskevenlige interagerende objekter

—	Teknologier som supplement eller alternativ til nanoelektronik såsom ▌integreret kvantedatabehandling , transmission og måling samt neuromorfiske databehandlingskomponenter og spintronik

—

Databehandlingsarkitekturer og acceleratorer, laveffektprocessorer til en lang række applikationer, inklusive neuromorfisk databehandling, der driver applikationer med kunstig intelligens, edge computing, digitalisering af industrien, big data og cloudcomputing , intelligent energi og opkoblet og automatiseret mobilitet

—	Design af computerhardware med stærke garantier og pålidelig udførelse med indbyggede foranstaltninger til beskyttelse af sikkerheden og privatlivets fred for input-/outputdata , kvantedatabehandling såvel som behandlingsinstruktioner og hensigtsmæssige grænseflader mellem menneske og maskine

—	Fotonikteknologier, der sørger for applikationer med banebrydende fremskridt for så vidt angår funktionalitet , integration og resultater

—	Systemudviklings- og kontrolsystemteknologier til støtte for fleksible og fuldt ud autonome systemer , der kan udvikles, til pålidelige applikationer, der interagerer med den fysiske verden og mennesker , herunder inden for industrielle og sikkerhedskritiske områder

—	Softwareteknologier, som øger softwarekvaliteten, cybersikkerheden og pålideligheden, med forbedret driftslevetid, som øger udviklingsproduktiviteten og indfører indbygget kunstig intelligens og modstandsdygtighed i software og deres arkitektur

—	Fremspirende teknologier, som udvider de digitale teknologier ▌ .

4.2.3. Fremspirende støtteteknologier

Centrale støtteteknologier har vist deres potentiale for at stimulere innovation i og på tværs af mange sektorer (5) . For at lette udviklingen af nye støtteteknologier og bidrage til innovationsporteføljen skal temaer inden for transformativ forskning identificeres og støttes fra det tidlige undersøgelsesstadie til demonstrationer i pilotapplikationer. Endvidere kan fremspirende, ofte tværfaglige, miljøer have behov for bistand til at nå den kritiske masse, der gør det muligt for dem systematisk at udvikle og modne lovende teknologier. Målet er at bringe fremspirende støtteteknologier til modenhedsniveauer, der muliggør, at de medtages i industrielle forsknings- og innovationskøreplaner.

Hovedlinjer

—	– støtte til fremtidige og nye tendenser inden for centrale støtteteknologier

—	– støtte til nye miljøer, der tager udgangspunkt i en menneskecentreret tilgang

—	– vurdering af nye fremspirende industriteknologiers disruptionspotentiale og deres indvirkning på mennesker, industri, samfund og miljøet og opbygning af grænseflader med handlingsplaner for industrien

—	– udvidelse af industrigrundlaget for at indføre teknologier og innovation med banebrydende potentiale, herunder udvikling af menneskelige ressourcer og i en global sammenhæng.

4.2.4. Avancerede materialer

EU er verdensførende inden for avancerede materialer og tilknyttede processer, som udgør op mod 20 % af dets industrigrundlag og udgør basen for næsten samtlige værdikæder under forarbejdningen af råstoffer. For at forblive konkurrencedygtig og opfylde borgernes behov for bæredygtige, sikre og avancerede materialer skal EU investere i forskning efter nye materialer, herunder biobaserede materialer og ressourceeffektive innovative byggematerialer, og forbedre materialernes holdbarhed og genanvendelighed, reducere kulstof- og miljøaftrykket og sætte skub i tværsektoriel industriel innovation ved at støtte nye applikationer inden for alle industrisektorer. Endvidere har avancerede materialer en kolossal indvirkning i forhold til borgernes behov.

Hovedlinjer

—

Materialer (herunder polymerer, bio- og nanomaterialer, todimensionelle materialer, intelligente og sammensatte materialer (herunder træcellulose), kompositmaterialer, metaller og legeringer) og avancerede materialer (f.eks. kvantematerialer, intelligente, fotoniske og superledende materialer), der er designet med nye egenskaber og funktioner, og som opfylder lovkravene (men ikke medfører et øget pres på miljøet i løbet af hele deres livscyklus fra produktion til brug og bortskaffelse)

—

Integrerede materialeprocesser og -produktion, der følger en kundeorienteret og etisk tilgang, herunder prænormative aktiviteter og livscyklusvurdering, udvinding og forvaltning af råstoffer, holdbarhed, genbrugelighed og genanvendelighed, sikkerhed, sundheds- og miljømæssig risikovurdering og risikostyring

—	Udvikling af avancerede materialer ved hjælp af f.eks. karakterisering (f.eks. til kvalitetssikring), modellering og simulering , pilotprojekter og opskalering

—

Et EU-innovationsøkosystem af teknologiinfrastrukturer (6), som er netværksbaseret og tilgængeligt for alle relevante interessenter, og som er indkredset og prioriteret efter aftale med medlemsstaterne, og som yder tjenesteydelser, der fremmer den teknologiske omstilling og udbredelse i EU's industri, navnlig SMV'erne. Dette vil omfatte alle de centrale teknologier, som er nødvendige for at skabe innovation på materialeområdet

—	Løsninger baseret på avancerede materialer til kulturarv, design, udformning og generel kreativitet med en stærkere brugerorientering, som skal tilføje værdi til industrisektorerne og de kreative industrier.

4.2.5. Kunstig intelligens og robotteknologi

Det er en af de helt store tendenser at gøre objekter og apparater intelligente og forbundne . Forskere og innovatorer, som udvikler kunstig intelligens og tilbyder applikationer inden for robotteknologi og andre områder, vil være en af de centrale drivkræfter for fremtidig vækst inden for økonomi og produktion. Mange sektorer, heriblandt sundheds-, fremstillings-, skibsbygnings-, bygge- , service- og landbrugssektoren, vil anvende og videreudvikle denne centrale støtteteknologi i andre dele af rammeprogrammet. Under udviklingen af kunstig intelligens, der skal gennemføres åbent i hele EU, skal der sørges for sikkerheden og den samfunds- og miljømæssige fornuft i de applikationer, der er baseret på kunstig intelligens , og der skal tages højde for etiske aspekter fra starten , ligesom risikoen skal vurderes, og ondsindet brug og utilsigtet forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller handicap skal afbødes. Det skal ligeledes sikres, at kunstig intelligens udvikles inden for en velkoordineret ramme, som respekterer EU's værdier , etiske principper og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Dette program suppleres af aktiviteter under programmet for et digitalt Europa.

Hovedlinjer

—	Støtteteknologier vedrørende kunstig intelligens som eksempelvis forklarbar kunstig intelligens, etisk kunstig intelligens, menneskekontrolleret kunstig intelligens, ikkeovervåget maskinindlæring og dataeffektivitet samt avanceret interaktion mellem menneske og maskine og mellem maskine og maskine

—	Sikker, intelligent , kollaborativ og effektiv robotteknologi og komplekse indlejrede og autonome systemer

—	Menneskecentrerede AI-teknologier til løsninger baseret på kunstig intelligens

—	Udvikling af og netværksaktivitet vedrørende forskningskompetencer på området kunstig intelligens i hele Europa fra et åbent samarbejdsmæssigt perspektiv, samtidig med at der også udvikles kapacitet til closed testing

—	Anvendelse af kunstig intelligens og robotteknologi for at støtte personer berørt af handicap og inklusion af marginaliserede personer

—	Teknologier for åbne platforme for kunstig intelligens, herunder softwarealgoritmer, datalagre, agentbaserede systemer, robotteknologi og platforme for autonome systemer.

4.2.6. Næste generation af internet

Internettet er blevet en vigtig katalysator for den digitale omstilling af alle sektorer i vores økonomi og samfund. EU skal stå i spidsen, når det gælder om at gelejde næste generation af internet i retning af et menneskecentreret økosystem i tråd med vores sociale og etiske værdier. Investeringer i teknologier og software til næste generation af internet vil forbedre EU's industrielle konkurrenceevne i den globale økonomi. Det vil kræve et omfattende samarbejde blandt interessenterne at optimere udbredelsen i EU. Etiske normer, der regulerer den næste generation af internet, bør også overvejes.

Hovedlinjer

—

Teknologier og systemer til pålidelige og energieffektive intelligente netværk og tjenesteinfrastrukturer (konnektivitet ud over 5G, softwaredefinerede infrastrukturer, tingenes internet, systemer i systemer, cloudinfrastrukturer, den næste generation af optiske net, kvanteteknologi, kognitive clouds, kvanteinternet og integration af satellitkommunikation ), støttekapaciteter i realtid, virtualisering og decentraliseret forvaltning (ultrahurtig og fleksibel radio, edge computing, delt kontekst og viden) for at sikre en justerbar, effektiv, pålidelig og troværdig netydelse, der er egnet til en vid udbredelse af tjenesterne

—

Næste generations internetapplikationer og -tjenester til forbrugerne, industrien og samfundet bygger på tillid, rimelighed, interoperabilitet, bedre brugerkontrol med data, gennemsigtig sprogadgang, nye multimodale interaktionskoncepter, inklusiv og stærkt personaliseret adgang til objekter, informationer og indhold, herunder fordybende og troværdige medier, sociale medier og sociale netværksaktiviteter samt forretningsmodeller for transaktioner og tjenester over delte infrastrukturer

—

Softwarebaseret middleware, herunder distributed ledger-teknologier , såsom blockchains , arbejde i stærkt distribuerede miljøer, facilitere kortlægning af data og dataoverførsel på tværs af hybride infrastrukturer med indbygget databeskyttelse, indbygget kunstig intelligens, dataanalyse, sikkerhed og kontrol i internetapplikationer og -tjenester baseret på frie data- og videnstrømme.

4.2.7. Avanceret databehandling og big data

Højtydende databehandling og big data er blevet uundværlig i den nye globale dataøkonomi, hvor den med den bedste databehandlingskapacitet vinder. Højtydende databehandling og big data-analyse skal fremmes i hele EU og er afgørende for at understøtte den politiske beslutningstagning, det videnskabelige lederskab, innovation og industriel konkurrenceevne, og for at bevare den nationale suverænitet , samtidig med at etiske spørgsmål respekteres . Disse aktiviteter suppleres af aktiviteter under programmet for et digitalt Europa.

Hovedlinjer

—

Højtydende databehandling (HPC): næste generation af centrale exaskala- og post-exaskalateknologier og -systemer (f.eks. lavtydende mikroprocessorer, software, systemintegration), algoritmer, koder og applikationer samt analytiske værktøjer og prøvebænke, industrielle pilotprøvebænke og -tjenester, støtte til forskning og innovation , helst med deltagelse af alle medlemsstaterne , med henblik på en HPC-infrastruktur i verdensklasse, herunder de første HPC-hybrid-/kvantecomputerinfrastrukturer, og fælles tjenester i EU

—

Big data: højtydende dataanalyse, »indbygget privatlivsbeskyttelse« i analysen af personlige og fortrolige big data, teknologier til dataplatforme i fuld skala til genbrug af industrielle, personlige og åbne data, dataforvaltning, interoperabilitet og sammenkobling af værktøjer, dataapplikationer vedrørende globale udfordringer, metoder til datavidenskab

—	Reduceret CO2-aftryk ved IKT-processer, der omfatter hardware, arkitektur, kommunikationsprotokoller, sensorer, netværk, lagring og datacentre samt standardiserede vurderinger.

4.2.8. Cirkulære industrier

Europa går forrest i den globale omstilling til en cirkulær økonomi. Europas industri bør blive til en cirkulær industri. Ressourcer, materialer og produkters værdi bør bevares meget længere, end det er tilfældet i dag, og der bør skabes nye værdikæder. Borgernes engagement er afgørende.

Primære råstoffer vil fortsat spille en vigtig rolle i den cirkulære økonomi, og der skal fortsat lægges vægt på bæredygtig udvinding, brug og produktion heraf. Der skal sikres sikre og bæredygtige materialekredsløb. Helt nye materialer, herunder biobaserede materialer, produkter og processer bør desuden udformes med henblik på cirkularitet. Det vil medføre adskillige fordele for Europa at opbygge en cirkulær industri: Det vil føre til en sikker, bæredygtig og prismæssigt overkommelig forsyning af råstoffer, hvilket til gengæld vil beskytte industrien mod ressourcemangel og prisvolatilitet. Det vil også skabe nye forretningsmuligheder og innovative og mere ressource- og energieffektive produktionsmåder . Forskning og udvikling med fokus på udvikling af mindre farlige stoffer vil blive befordret og stimuleret.

Målsætningen er at udvikle overkommelige banebrydende innovationer og udrulle en kombination af avancerede teknologier og processer med henblik på at få maksimal værdi ud af alle ressourcer.

Hovedlinjer

—	Industriel symbiose med ressourcestrømme mellem anlæg på tværs af sektorer og bysamfund; processer og materialer til at transportere, omforme, genanvende og lagre ressourcer, hvor værdsættelsen af biprodukter, affald , spildevand og CO2 kombineres

—	Valorisering og livscyklusvurdering af materialer og produktstrømme med brug af nye alternative råstoffer, ressourcekontrol, materialesporing og -sortering (herunder validerede afprøvningsmetoder og værktøjer til vurdering af risikoen for menneskers sundhed og miljøet)

—	Produkter , tjenesteydelser og nye forretningsmodeller med miljøvenligt design , som har bedre præstationer i løbet af deres livscyklus, og som er holdbare, nemme at reparere, demontere , genbruge og genanvende

—	Effektiv genbrugsindustri, maksimere potentialet og sikkerheden af sekundære materialer og minimere forurening (ikkegiftige materialekredsløb), kvalitetsforringelser og faldende kvantitet efter behandling

—	Eliminering eller, i mangel af alternativer, sikker håndtering, af problematiske stoffer i produktions- og bortskaffelsesfasen, sikre erstatninger samt sikre og omkostningseffektive produktionsteknologier

—	Bæredygtig forsyning og substitution af råstoffer, herunder råstoffer af kritisk betydning, som omfatter hele værdikæden.

4.2.9. Rene og kulstoffattige industrier

Industrisektorerne, herunder de energiintensive industrier såsom stålindustrien , bidrager med millioner af arbejdspladser, og deres konkurrenceevne er afgørende for vores samfunds velstand. De tegner sig imidlertid for 20 % af de globale drivhusgasemissioner og har en stor indvirkning på miljøet (særligt hvad angår luft-, vand- og jordforurenende stoffer).

Banebrydende teknologier, som i væsentlig grad skal nedbringe drivhusgasemissionerne og mængden af forurenende stoffer samt EU's energiefterspørgsel , ofte kombineret med teknologierne for ovennævnte cirkulære industri vil føre til stærke industriværdikæder, revolutionere produktionskapaciteten og forbedre industriens overordnede konkurrenceevne og samtidig yde vigtige bidrag til vores mål for klimatiltag og miljøkvalitet.

Hovedlinjer

—

Procesteknologier, herunder opvarmning og køling, digitale værktøjer , automatisering og demonstrationsaktiviteter i stor skala vedrørende processers ydeevne og ressource- og energieffektivitet , væsentlige reduktioner eller undgåelse af industrielle drivhusgasemissioner og forurenende stoffer, herunder partikler

—	▌ CO2-udnyttelse fra industrien og andre sektorer

—	Omdannelsesteknologier til bæredygtig udnyttelse af kulstofkilder for at øge ressourceeffektiviteten og reducere emissionerne, herunder hybride energisystemer til industri- og energisektoren med et dekarboniseringspotentiale

—	Elektrificering og anvendelse af ukonventionelle energikilder på industrianlæg og energi- og ressourceudveksling mellem industrianlæg (f.eks. via industriel symbiose)

—	Industrielle produkter, som kræver kulstoffattige eller -frie produktionsprocesser i løbet af livscyklussen.

4.2.10. Rummet , herunder jordobservation

EU's rumsystemer og -tjenester nedbringer omkostningerne og forbedrer effektiviteten, tilbyder løsninger på samfundsmæssige problemer, øger samfundenes modstandsdygtighed , hjælper med overvågning og bekæmpelse af klimaændringer og fremmer en konkurrencedygtig og bæredygtig økonomi. EU-støtte har været afgørende med hensyn til at gøre disse fordele og virkninger til virkelighed. Forsknings- og innovationsaktiviteter bør også støtte udviklingen af Unionens rumprogram, som skal forblive i front.

EU vil støtte synergier mellem rummet og centrale støtteteknologier ( ▌ avanceret fremstilling, tingenes internet, big data, fotonik, kvanteteknologi, robotteknologi og kunstig intelligens), fremme en blomstrende, innovationsorienteret og konkurrencedygtig rumsektor i såvel leverandør- som aftagerleddet, herunder industrien og SMV'erne, fremme anvendelsen af rumteknologier, data og tjenester i andre sektorer og bidrage til at sikre teknologisk uafhængighed i adgangen til og anvendelsen af rummet på strategisk og sikker vis og vil fremme foranstaltninger til kapacitetsopbygning . Aktiviteterne vil generelt være køreplansbaserede, tage hensyn til ESA's harmoniseringsproces og relevante initiativer i medlemsstaterne og vil blive gennemført sammen med ESA og EU's Agentur for Rumprogrammet i overensstemmelse med forordningen om oprettelse af Den Europæiske Unions rumprogram . Rumdelen vil dog også understøtte bottom-up-indkaldelser for at muliggøre nye fremtidige rumteknologier.

Der er brug for større ibrugtagning, udnyttelse og ajourføring af nye teknologier og fortsat forskning og innovation for at lukke hullerne inden for jordobservation på land og til havs og i atmosfæren (f.eks. sunde oceaner og have, økosystembeskyttelse), som modtager midler fra Copernicus og andre relevante europæiske programmer som afgørende kilder, og som koordineres inden for rammerne af det globale system af jordobservationssystemer (GEOSS) og dens europæiske komponent EuroGEOSS.

Hovedlinjer

—

Europæiske globale satellitbaserede navigationssystemer (Galileo og EGNOS): innovative applikationer, global udbredelse med inddragelse af internationale partnere, løsninger til forbedring af robusthed, autentificering, tjenesternes integritet, udvikling af grundlæggende elementer såsom chipsæt, modtagere og antenner, værdikæders bæredygtighed på omkostningseffektive og overkommelige vilkår , nye teknologier (f.eks. kvanteteknologier, lyslederforbindelser og omprogrammerbar payload) med henblik på bæredygtig udnyttelse af tjenester, der kan medføre samfundsmæssige forandringer. Udvikling af næste generation af systemer til håndtering af nye udfordringer som eksempelvis sikkerhed eller selvkørende biler

—

Det europæiske jordovervågningssystem (Copernicus): udnyttelse af den fuldstændige, frie og åbne datapolitik, udvikle innovative applikationer, europæisk og global udbredelse , herunder ikkerumaktører og internationale partnerskaber, nødvendig forskning for at opretholde, forbedre og udvide kerneydelser og forskning vedrørende rumdataassimilering og -udnyttelse, tjenesters robusthed og udvikling af tjenester, bæredygtighed i forsyningskæderne, sensorer, systemer og missionskoncepter (platforme i stor højde, droner, lette satellitter), kalibrering og validering, vedvarende udnyttelse af tjenester og virkninger på samfundsmæssige forandringer, databehandlingsteknikker vedrørende jordobservation, herunder big data, computerressourcer og algoritmeværktøjer, udvikling af næste generation af systemer til håndtering af udfordringer som eksempelvis klimaændringer , polarforhold og sikkerhed, udvidelse af Copernicus' produkt- og tjenesteportefølje

—

Kendskab til situationen i rummet: udvikling for at støtte solid EU-kapacitet til at overvåge og forudsige rummiljøets tilstand, f.eks. rumvejr , herunder strålingsfarer , rumaffald og jordnære objekter, udvikling af sensorteknologi og nye servicekoncepter som eksempelvis rumtrafikstyring, applikationer og tjenester til at sikre kritisk infrastruktur i rummet og på jorden

—	Sikker satellitkommunikation for statslige aktører i EU: løsninger , der støtter EU-autonomien for statslige brugere , inklusive dertil hørende brugerudstyr og strukturelle, teknologiske og systembaserede løsninger til rum- og jordinfrastruktur

—

▌ Satellitkommunikation for borgere og erhvervsliv : integration af omkostningseffektiv, avanceret satellitkommunikation i jordnet , som forbinder aktiver og mennesker i underbetjente områder, som del af 5G-betinget allestedsnærværende konnektivitet, ▌ tingenes internet (IoT) samt bidrag til infrastrukturen til næste generations internet. Forbedring af jordsegment- og brugerudstyr, standardisering og interoperabilitet og forberedelse af central kvantekommunikation via satellit for at sikre EU det industrielle lederskab

—

Uafhængighed og bæredygtighed i forsyningskæden: øget teknologisk modenhedsgrad i satellitter og affyringsanordninger, dertil hørende rum- og jordsegmenter, produktions- og testfaciliteter i komplementaritet med ESA , sikring af EU's teknologiske lederskab og selvstændighed ved øget bæredygtighed i forsyningskæden på omkostningseffektive og overkommelige vilkår , reduceret afhængighed af kritiske rumteknologier uden for EU og forbedret viden om, hvordan rumteknologier kan tilbyde løsninger til andre industrisektorer og omvendt

—

Rumsystemer: kredsløbsvalidering og demonstrationstjenester, herunder deling af tjenester for lette satellitter, demonstration i rummet inden for områder som hybride, intelligente eller rekonfigurable satellitter, kredsløbstjenester, fremstilling og montering i kredsløb, energiforsyning ved hjælp af diversificerede kilder , nye industriprocesser og produktionsværktøjer, jordnet, banebrydende innovationer og teknologioverførsel på områder som genanvendelse, forgrønnelse af rummet, bæredygtig og fredelig brug af rumressourcer, kunstig intelligens, robotteknologi, digitalisering, omkostningseffektivitet og miniaturisering

—

Adgang til rummet: innovative teknologier med henblik på at øge den tekniske forenelighed og økonomiske effektivitet af europæiske løftesystemer, med hensyn til opsendelsen af EU-satellitter, billige produktionsprocesser, teknologier til genanvendelse af bæreraketter og koncepter til omkostningsreduktion, koncepter til fremtidige jordsegmenter til bæreraketter og tilpasninger af eksisterende jordinfrastrukturer (f.eks. digitalisering, avanceret dataforvaltning), innovative rumtransporttjenester/koncepter, herunder løftesystemer, der er beregnet til lette satellitter (f.eks. mikrobæreraketter) i komplementaritet med ESA

—	Rumvidenskab: udnyttelse af forskningsdata fra videnskabelige missioner og udforskningsmissioner, kombineret med udvikling af innovative instrumenter i et internationalt og tværfagligt miljø, bidrag til tidligere videnskabelige missioner for udviklingen af rumprogrammet.

5. KLYNGEN »KLIMA, ENERGI OG MOBILITET«

5.1. Baggrund

Skæringspunktet for forskning og innovation for så vidt angår klima, energi og mobilitet vil på meget integreret og effektiv vis tackle en af de vigtigste samfundsmæssige globale udfordringer for vores miljøs , økonomis og levemådes bæredygtighed og fremtid.

For at opfylde målsætningerne i henhold til Parisaftalen skal EU omstille sig til klimaneutrale, ressourceeffektive og modstandsdygtige økonomier og samfund. Dette vil indebære omfattende ændringer i teknologier , processer, produkter og tjenester og i virksomheders og forbrugeres adfærd. Omstillingen på energimarkedet vil ske gennem samspil mellem teknologi, infrastruktur, markedet og politiske og lovgivningsmæssige rammer, herunder nye forvaltningsformer. Det kræver hurtige fremskridt inden for dekarbonisering af ▌energi-, transport-, bygge-, industri- og landbrugssektoren at fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 oC. Der vil ▌være brug for ny fremdrift for at fremskynde udviklingen af næste generations gennembrud og demonstrationen og udrulningen af omkostningseffektive innovative teknologier og løsninger, under samtidig anvendelse af de muligheder, som digitale teknologier og bioteknologier og rumbaserede teknologier samt centrale støtteteknologier og avancerede materialer tilbyder. Dette vil blive søgt opnået ved en integreret tilgang, som omfatter dekarbonisering, ressourceeffektivitet, forbedret nyttiggørelse, genbrug og genvinding, reduktion af luftforurening, adgang til råstoffer og cirkulær økonomi i Horisont Europa.

Fremskridt inden for disse sektorer — men også inden for hele spektret af EU-industrien, herunder energiinfrastrukturer, transport , landbrug og skovbrug, turisme , bygninger, industriprocesser og produktanvendelse, ▌ affaldshåndtering og genanvendelse (7)– vil kræve en fortsat indsats for bedre at forstå mekanismerne og dynamikkerne i klimaændringerne og de dermed forbundne virkninger på økonomien og samfundet, under udnyttelse af synergierne med regionale og nationale aktiviteter og internationalt samarbejde, herunder gennem Mission Innovation.

I løbet af de seneste årtier er der gjort betydelige fremskridt inden for klimaforskningen, navnlig hvad angår observationer, dataassimilering og klimamodellering. Klimasystemets kompleksitet og behovet for at støtte gennemførelsen af Parisaftalen, målene for bæredygtig udvikling og EU's politikker nødvendiggør en styrket indsats for at lukke de resterende videnskløfter og yderligere forbedre klimaforskningens rumlige og tidsmæssige detaljeringsgrad, samtidig med at der sikres tilstrækkelig interaktion med borgere og andre interessenter.

EU har med strategien for energiunionen fastsat en omfattende politikramme med bindende mål, retsakter og forsknings- og innovationsaktiviteter, der har til formål at føre til en lederposition inden for udvikling og anvendelse af effektive energiproduktionssystemer baseret på vedvarende og alternativ energi (8).

Transport, herunder køretøjer , sikrer mobilitet for mennesker og varer, hvilket er nødvendigt for et integreret, europæisk indre marked, territorial samhørighed og et åbent og inklusivt samfund. Samtidig kan transport have betydelige ▌ konsekvenser for den menneskelige sundhed, trafikbelastningen, land, vand, klima og luftkvalitet og støj samt sikkerhed, hvilket resulterer i et stort antal for tidlige dødsfald og øgede socioøkonomiske omkostninger. Efterspørgslen efter varer og mobilitet vil fortsat stige. Innovation vil derfor skulle forene en stigende efterspørgsel med renere og mere effektive mobilitets- og transportsystemer, der også skal være sikre, intelligente, støjsvage, pålidelige, tilgængelige, inklusive og prismæssigt overkommelige og yde problemfri integrerede dør-til-dør-tjenester til alle .

Begge sektorer er blandt hoveddrivkræfterne for Europas økonomiske konkurrenceevne og vækst. Transport er en grundlæggende sektor for og i økonomien, og EU er førende i verden inden for udformning og fremstilling af køretøjer, jernbaner, luftfarttøjer og fartøjer. Den omfatter et komplekst net af ca. 1,2 mio. private og offentlige virksomheder i EU, der beskæftiger ca. 10,5 mio. mennesker. Sektoren er også vigtig for EU's internationale handel: I 2016 var 17,2 % af EU's samlede eksport af tjenesteydelser transportrelateret. Samtidig har EU over 2 millioner mennesker, der arbejder inden for vedvarende energi og energieffektivitet, mens patentering af innovative rene energiteknologier sætter EU på andenpladsen på verdensplan.

De problemer, som energi- og transportsektorerne står over for, er derfor større end blot behovet for en reduktion af emissionerne. Der er behov for effektive løsninger for at imødegå en ændret forbrugeradfærd og mobilitetsmønstre ▌ , globalisering, skærpet international konkurrence og en ældre, mere urban og i stigende grad forskelligartet befolkning. Samtidig afstedkommer den voksende udbredelse af digitale og rumbaserede teknologier, automatiserede køretøjer, kunstig intelligens, robotteknologi, nye markedsdeltagere og disruptive forretningsmodeller og behovet for at øge systemernes modstandsdygtighed imod mangefacetterede risici (herunder cybertrusler) dybtgående ændringer og skaber udfordringer og muligheder for den europæiske transportsektors og energisektors konkurrenceevne.

▌

Byers evne til at fungere vil komme til at afhænge af teknologi, og et godt bymiljø vil udvikle sig omkring mobilitet, energi- og ressourceeffektivitet, fysisk planlægning og konkurrence i forbindelse med udnyttelse af rummet. Udviklingen vil også udgøre en udfordring for bæredygtigheden af eksisterende sociale modeller og deltagelse i samfundslivet samt aspekter vedrørende inklusion, tilgængelighed og prisoverkommelighed.

At finde nye veje til at sætte skub i ibrugtagningen af energieffektive teknologier, der er baseret på vedvarende energi (herunder ved hjælp af mellemtransportører såsom el-til-gas og hydrogen), og andre ikketeknologiske løsninger til dekarbonisering af den europæiske økonomi kræver også øget efterspørgsel efter innovation. Den kan stimuleres gennem styrkelse af borgernes indflydelse, flere grønne offentlige udbud og innovation i den socioøkonomiske og den offentlige sektor og vil resultere i tilgange, der er bredere end teknologidreven innovation. Socioøkonomisk forskning, der bl.a. dækker brugerbehov og -mønstre, fremsynsaktiviteter, miljømæssige, reguleringsmæssige , økonomiske, sociale, kulturelle og adfærdsmæssige aspekter, business cases og forretningsmodeller og prænormativ forskning med henblik på standardisering og udbredelse af innovation på markedet , vil ligeledes fremme tiltag, der skaber lovgivningsmæssig, finansiel og social innovation, færdigheder og kompetencer og mere engagerede og stærkere markedsspillere, forbrugere og borgere . En bedre koordinering, komplementaritet og synergi mellem nationale og europæiske forsknings- og innovationsbestræbelser gennem fremme af udveksling af oplysninger og samarbejde mellem EU-lande, -industrier og -forskningsinstitutioner vil bygge på resultaterne af f.eks. SET-planen og den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden for transportområdet (STRIA). Der vil blive sikret komplementaritet mellem denne klynge og innovationsfonden i EU's emissionshandelssystem.

Aktiviteterne i denne klynge bidrager især til målene for energiunionen, forpligtelserne i henhold til Parisaftalen samt målene for det digitale indre marked og dagsordenen for beskæftigelse, vækst og investeringer, styrkelsen af EU som global aktør, den nye strategi for EU's industripolitik, den bioøkonomiske strategi, handlingsplanen for den cirkulære økonomi, initiativet den europæiske batterialliance, råstofinitiativet, sikkerhedsunionen samt dagsordenen for byerne såvel som til EU's fælles landbrugspolitik og EU's bestemmelser om reduktion af støj- og luftforurening.

Aktiviteterne vil især bidrage direkte til følgende mål for bæredygtig udvikling (SDG): SDG 6 — Rent vand og sanitet , SDG 7 — Prisoverkommelig og bæredygtig energi, SDG 9 — Industri, innovation og infrastruktur og SDG 11 — Bæredygtige byer og lokalsamfund og SDG 12 — Ansvarligt forbrug og ansvarlig produktion SDG 13 — Klimaindsats.

5.2. Interventionsområder

5.2.1. Klimaforskning og -løsninger

Effektiv gennemførelse af Parisaftalen skal være videnskabeligt baseret, idet dette kræver løbende forbedring af vores viden om jord-klima-systemet såvel som tilgængelige modvirknings- og tilpasningsløsninger, der tegner et systemisk og omfattende billede af de udfordringer og klimaansvarlige muligheder, som EU's økonomi og samfund står over for. Der vil på dette grundlag blive udviklet videnskabeligt baserede løsninger til en omkostningseffektiv omstilling til et klimaneutralt, klimarobust og ressourceeffektivt samfund under hensyntagen til adfærdsmæssige, reguleringsmæssige, socioøkonomiske og forvaltningsmæssige aspekter.

Hovedlinjer

—	Videnbase om jord-klima-systemets og det levende systems nuværende funktion og fremtidige udvikling såvel som tilknyttede virkninger, risici og klimaansvarlige muligheder; effektiviteten af forskellige løsninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

—	Integrerede klimaneutrale scenarier , modvirkningsforanstaltninger og politikker, der omfatter alle økonomiens sektorer og er forenelige med analyser af Jordens system, Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling

—	Klimamodeller , -prognoser, og -teknikker til forbedring af prognosekapaciteten og klimatjenester til virksomheder, offentlige myndigheder og borgere , herunder tværgående aspekter vedrørende forbedring af luftkvaliteten

—	Tilpasningsscenarier og støttepolitikker vedrørende sårbare økosystemer, byområder , vigtige økonomiske sektorer og infrastrukturer i EU (lokalt/regionalt/nationalt), herunder forbedrede risikovurderingsværktøjer; vandkredsløb og tilpasning til klimaændringer såsom oversvømmelser og vandknaphed .

5.2.2. Energiforsyning

EU stiler mod at blive verdensførende inden for overkommelige, sikre og bæredygtige energiteknologier, som forbedrer konkurrenceevnen i de globale værdikæder og positionen på vækstmarkederne. Diverse klimatiske, geografiske, miljømæssige og socioøkonomiske forhold i EU såvel som behovet for at sikre modstandsdygtighed over for klimaændringer , energisikkerhed og adgang til råstoffer kræver en bred vifte af energiløsninger, herunder løsninger af ikketeknisk karakter. Med hensyn til vedvarende energiteknologier skal omkostningerne bringes yderligere ned, resultaterne skal forbedres, integrationen i energisystemet skal forbedres, der skal udvikles banebrydende teknologier, idet der også drages fordel af fremskridt inden for fotonik, og hybride løsninger (til f.eks. afsaltning) bør udforskes . Hvad angår fossile brændstoffer, er dekarbonisering af deres brug afgørende for at opfylde klimamålene.

Hovedlinjer

—

Vedvarende energi- og energispareteknologier samt løsninger vedrørende elproduktion, opvarmning og køling, transportbrændstoffer og mellemtransportører, i varierende omfang og på forskellige udviklingsstadier, tilpasset geografiske og socioøkonomiske forhold og markeder, både inden for EU og globalt

—	Disruptive teknologier vedrørende vedvarende energi til både eksisterende og nye applikationer og til banebrydende løsninger, herunder deres miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger

—

Teknologier og løsninger til nedbringelse af drivhusgasemissioner fra tilgange, der er baseret på fossilt brændstof, biobaserede tilgange samt tilgange, der er baseret på energiudnyttelse, til elproduktion, opvarmning, køling eller biobrændstoffer, herunder ved hjælp af CO2-opsamling, -anvendelse og -lagring, og undersøgelser af den socioøkonomiske og økologiske gennemførlighed .

5.2.3. Energisystemer og -net

Den forventede vækst inden for alsidig elektricitetsproduktion og omstillingen til øget brug af elektrisk opvarmning, køling og transport, betyder, at der er brug for nye tilgange til forvaltningen af energinettene. Udover dekarbonisering er målet at sikre energi til overkommelige priser, energisikkerhed, modstandsdygtighed over for klimaændringer og stabilitet i forsyningen, der kan nås ved investeringer i innovative netinfrastrukturteknologier, øget fleksibilitet med hensyn til regulerbar elproduktion, navnlig fra vedvarende energikilder, og innovativ systemforvaltning samt ved fremme af tiltag, der skaber lovgivningsmæssig og social innovation og færdigheder og kompetencer samt involverer og styrker markedsspillere, forbrugere og lokalsamfund . Forskellige former for energilagring vil spille en central rolle i leveringen af tjenester til nettet og forbedre og styrke netkapaciteten og systemernes fleksibilitet. Udnyttelse af synergier mellem forskellige net (f.eks. elektricitetsnet, varme- og kølenet, gasnet, infrastruktur til opladning og optankning, hydrogenet, herunder deres infrastruktur, og telekommunikationsnet) og aktører (f.eks. industrianlæg, netværksoperatører , datacentre, producent-forbrugere, forbrugere, energifællesskaber inden for vedvarende energi ) samt øget efterspørgselsreaktion og udvikling og integration af europæiske og internationale standarder vil være afgørende for den intelligente, integrerede drift af relevante infrastrukturer.

Hovedlinjer

—	Teknologier og værktøjer til ▌ net med henblik på integrering af vedvarende energikilder , lagringsløsninger og nye belastninger såsom elektromobilitet og varmepumper samt elektrificeringen af industriprocesser

—	Tværfaglige tilgange til regionalt afhængige klimarelaterede konsekvenser for energisikkerheden, herunder tilpasning af eksisterende teknologier samt overgang til de nye energiforsyningsparadigmer

—	Paneuropæiske tilgange vedrørende energinet til pålidelig energiforsyning, -overførsel og -distribution

—	Integrerede tilgange, som skal matche vedvarende energiproduktion og -forbrug på lokalt niveau, herunder på øer eller i afsidesliggende regioner , baseret på nye tjenester og fællesskabsinitiativer

—	Produktions- og netfleksibilitet, interoperabilitet og synergier mellem forskellige energikilder, net, infrastrukturer og aktører , der også udnytter specifikke teknologier ;

—	teknologier, tjenester og løsninger, der styrker forbrugerens rolle som aktiv markedsspiller.

5.2.4. Bygninger og industrielle faciliteter i energiomstillingen

Bygninger og industrianlæg spiller i stigende grad en aktiv rolle i interaktionen med energisystemet. De er derfor afgørende elementer i omstillingen til et kulstofneutralt samfund baseret på vedvarende energi og øget energieffektivitet .

Bygninger er en væsentlig faktor for borgernes livskvalitet. Integrering af forskellige teknologier, applikationer og systemer og sammenkobling af forskellige former for energianvendelse, bygninger og deres beboere og brugere udgør et meget stort potentiale for modvirkning af klimaændringer , energiproduktion, energibesparelser og -lagring , systemfleksibilitet og effektivitetsforbedringer.

Industrier, og særligt de energiintensive industrier, kan forbedre deres energieffektivitet yderligere , reducere deres energiforbrug og prioritere integration af vedvarende energikilder. På grund af behovet for at reducere emissioner sker der ændringer i de industrielle faciliteters rolle i energisystemet baseret på direkte eller indirekte elektrificering — også en kilde til materialer til produktionsprocesser (f.eks. hydrogen). Industri- og fremstillingsanlæg kan, hvor der foregår mange forskellige processer i nærheden af hinanden, optimere udvekslingen af energistrømme og andre ressourcer (råstoffer) mellem dem.

Hovedlinjer

—	Forbedring af sammenkoblingen af sektorer: Processer, systemer og forretningsmodeller, der støtter fleksibiliteten i og effektiviteten af elektricitets- og varmestrømme mellem et industrianlæg eller industrielle klynger og energi- og transportsystemet ▌

—	Værktøjer og infrastruktur til processtyring af produktionsanlæg til optimering af energistrømme og materialer i interaktion med energisystemet

—	Relevante processer, design og materialer, herunder industrielle lav- og nulemissionsprocesser

—	Fleksibilitet og effektivitet af elektricitet, råstoffer og varme i industrianlæg og energisystemet

—	Forbedrede eller nye processer, design og materialer til effektiv anvendelse, produktion eller lagring af energi (herunder varme og kulde) i sektorer, der ikke er omfattet af klyngen »Det digitale område, industri og rummet«

—	Strategier og lavemissionsteknologier til at sætte skub i kul- og kulstofintensive områder under omstilling

—	Intelligente bygninger og store mobilitetscentre (havne, lufthavne, logistikcentre) som aktive dele af de bredere energinet og innovative mobilitetsløsninger

—

Bygningers livscyklusbaserede udformning, konstruktion, drift , herunder opvarmning og køling, og demontering under hensyntagen til cirkularitet , energi- og miljøpræstationer samt indendørs miljøkvalitet , med henblik på energi- og ressourceeffektivitet, påvirkning af beboernes velfærd og sundhed, modstandsdygtighed over for klimaændringer , CO2-aftryk og genanvendelse; udvikling og optimering af nye avancerede materialer til at øge bygningers energi-, kulstof- og miljøpræstationer over hele livscyklussen

—	Nye forretningsmodeller, tilgange og tjenester vedrørende energifattigdom og prænormative aktiviteter med henblik på renovationsfinansiering, forbedring af byggefærdigheder og inddragelse af bygningers beboere og brugere og andre markedsaktører

—	Teknologier til overvågning og kontrol af bygningers energimæssige ydeevne med henblik på optimering af bygningers energiforbrug og -produktion samt deres samspil med det overordnede energisystem

—	Værktøjer og intelligente apparater til øget energieffektivitet i bygninger

—	Renoveringsprocesser for eksisterende bygninger med henblik på at gøre dem næsten energineutrale samt innovative teknologier, herunder sociale aspekter såsom styrkelse af borgernes indflydelse samt forbrugerbevidsthed og -engagement.

5.2.5. Samfund og byer

Det anslås, at mere end 80 % af EU's befolkning inden 2050 vil bo i byerne, der således vil forbruge størstedelen af de tilgængelige ressourcer, herunder energi. Det er områder, som allerede er særligt sårbare over for ugunstige meteorologiske ændringer, og konsekvenserne bliver større grundet klimaforandringer og naturkatastrofer, både nu og særligt i fremtiden. En vigtig udfordring er væsentligt at forøge den overordnede energi- og ressourceeffektivitet og de europæiske samfunds og byers modstandsdygtighed over for klimaændringer ved hjælp af en systematisk og helhedsorienteret tilgang , der fokuserer på bygningsmasse, energisystemer, mobilitet, klimaændringer , migration samt vand-, jord- og luftkvalitet, affald og støj , under hensyntagen til Europas kulturarv, bæredygtig forvaltning af turisme, samfundsvidenskabelige og humanistiske aspekter, aspekter vedrørende kunst og livsstil . Synergier med EFRU-finansierede bypolitiske tiltag bør undersøges og udforskes.

Hovedlinjer

—	Byernes/byområdernes energi- og mobilitetssystemer i relation til ibrugtagning i hele EU af kulstofneutrale , positive energiområder og nulemissionsmobilitet og -logistik inden 2050 med henblik på at sætte skub i integrerede EU-løsningers globale konkurrenceevne

—

Systemisk byplanlægning, infrastrukturer, systemer og tjenester , herunder gensidige grænseflader og interoperabilitet, standardisering, naturbaserede løsninger og anvendelse af digitale teknologier og rumbaserede tjenester og data under hensyntagen til virkningerne af de forventede klimaændringer og integrering af modstandsdygtighed over for klimaændringer samt indflydelsen på luft- og vandkvalitet

—	Borgernes livskvalitet, sikker , fleksibel, tilgængelig og prisoverkommelig energi og multimodal mobilitet, urban social innovation og inddragelse af borgerne , byernes cirkulære kapacitet og regenereringskapacitet, bymæssig metabolisme samt et mindre miljøaftryk og mindre forurening

—	Forskningsdagsorden for metropoler; udvikling af strategier vedrørende modvirkning, tilpasning og modstandsdygtighed, fysisk planlægning og andre relevante planlægningsprocesser.

5.2.6. Industriel konkurrenceevne inden for transport

Omstillingen til rene teknologier, konnektivitet og automatisering vil afhænge af den rettidige udformning og fremstilling af luftfarttøjer, køretøjer og skibe samt udvikling af nye banebrydende teknologier og koncepter , som integrerer forskellige teknologier og fremskynder deres indførelse og salgbarhed . Øget komfort, effektivitet, overkommelighed sideløbende med minimering af livscyklusindvirkningen på miljøet, den menneskelige sundhed og energiforbruget er fortsat målsætninger af allerstørste betydning. Innovativ, yderst duelig transportinfrastruktur er afgørende for, at alle transportformer kan fungere korrekt, så de kan imødekomme den øgede mobilitetsefterspørgsel og de hurtigt skiftende teknologier. En integreret tilgang til infrastruktur og udvikling af køretøjer/skibe/luftfarttøjer kræver særlig opmærksomhed, også med henblik på at levere mobilitetstjenester af høj kvalitet og minimere de energimæssige ▌ , miljømæssige , økonomiske og sociale virkninger.

Hovedlinjer

—	Sammenlægning af fysisk og digital udformning, udvikling og demonstration, produktion, drift, standardisering og certificering af køretøjer/skibe/luftfarttøjer samt bestemmelser herfor og integrering heraf (herunder integrering af digitalt design i digital produktion)

—

Koncepter for og design af køretøjer/skibe/luftfarttøjer, herunder reservedele samt software- og teknologiopdateringer og softwareløsninger, ved anvendelse af forbedrede materialer og strukturer, genvinding/genbrug af materialer; effektivitet, energilagring og -udnyttelse, sikkerhedselementer under hensyntagen til brugerbehov med mindre indvirkning på klima, miljø og sundhed , herunder støj og luftkvalitet

—

Indbyggede teknologier og delsystemer, herunder automatiserede funktioner, for alle transportformer under hensyntagen til efterspørgsel efter relevant infrastruktur og udforskning, teknologiske synergier mellem transportformer, multimodale transportsystemer; sikkerhedssystemer og systemer vedrørende undgåelse af uheld og øget cybersikkerhed, udnyttelse af fremskridtene inden for informationsteknologi og kunstig intelligens; udvikling af grænsefladen mellem menneske og maskine

—	Nye materialer, teknikker og konstruktionsmetoder, drift og vedligeholdelse af infrastrukturer, sikring af pålidelig netværksadgang , intermodale grænseflader og multimodal interoperabilitet, arbejdsstyrkens sikkerhed og en tilgang, der omfatter hele livscyklussen

—

Håndtering af spørgsmål om sammenlægning af fysisk og digital udformning og udvikling af infrastruktur, vedligeholdelse af infrastruktur, gendannelse og ajourføring af integrering, interoperabilitet og intermodalitet inden for transport samt modstandsdygtighed over for ekstreme vejrforhold, herunder tilpasning til klimaændringer.

5.2.7. Ren , sikker og tilgængelig transport og mobilitet

For at EU kan nå sine mål for luftkvalitet, klima og energi, herunder opnåelse af emissionsneutralitet inden 2050 samt støjreduktion, skal hele mobilitetssystemet, inklusive brugerbehov og -adfærd, køretøjer, brændstoffer, infrastrukturer og nye mobilitetsløsninger , gentænkes. Det vil også kræve udbredelse af kulstoffattige alternativ energier og markedsudbredelse af nulemissionskøretøjer/-fartøjer/-luftfarttøjer. Udover ▌ virkningerne af drivhusgasemissioner forårsager transportområdet i høj grad dårlig luftkvalitet og støj i Europa med negative konsekvenser for borgernes sundhed og økosystemerne . På grundlag af de fremskridt, der er gjort inden for elektrificering og anvendelse af batterier og brændselsceller til biler, busser og lette køretøjer, og som er ledsaget af passende standarder, er det afgørende at fremskynde lavemissionsløsninger inden for forskning og innovation for andre vejrelaterede anvendelsesområder (langdistancebusser, tunge fragtkøretøjer og lastbiler) og andre transportsektorer såsom luftfart, jernbaner, søtransport og sejlads ad indre vandveje ▌ . Forskning i transportsikkerhed tager sigte på at nedbringe antallet af uheld, dødsfald og tilskadekomne inden for hver enkelt transportform og i hele transportsystemet ved at fremme viden og kendskab og udvikle teknologier, produkter, tjenester og løsninger, der forener sikkerhed, effektivitet, brugervenlighed og klimaændringer.

Hovedlinjer

—

Elektrificering af alle transportformer ▌ , herunder nye batteri-, brændselscelle- og hybridteknologier til køretøjer/skibe/luftfarttøjers fremdrifts- og hjælpesystemer , hurtig opladning/optankning, udnyttelse af energi og brugervenlige og lettilgængelige grænseflader med infrastruktur til opladning /optankning , som sikrer interoperabilitet og problemfri levering af tjenester, udvikling og ibrugtagning af konkurrencedygtige, sikre, højtydende og bæredygtige batterier til lav- og nulemissionskøretøjer under hensyntagen til alle brugsbetingelser i de forskellige faser af deres livscyklus ; udvikling og anvendelse af konkurrencedygtige, sikre, højtydende og bæredygtige batterier til lav- og nulemissionskøretøjer

—

Anvendelse af nye og alternative bæredygtige brændstoffer , herunder avancerede biobrændstoffer, og nye sikre og intelligente køretøjer/skibe/luftfarttøjer til de eksisterende og fremtidige mobilitetsmønstre og understøttende infrastruktur med reduceret virkning på miljøet og folkesundheden; nichekomponenter og -systemer til miljøvenlige løsninger (f.eks. avancerede dataindsamlingssystemer osv.), teknologier og brugerbaserede løsninger for interoperabilitet og problemfri levering af tjenester

—

Sikker, tilgængelig, inklusiv og prisoverkommelig mobilitet, der reducerer den skadelige virkning og samtidig øger den positive virkning, som mobilitet har på den sociale samhørighed, miljøet og den menneskelige sundhed , herunder omstilling til mindre forurenende transportformer og deleordninger ; livskvalitet for borgerne, urban social innovation; interesse for at reducere antallet af eller undgå ulykker og skader inden for vejtransport

—	Klimarobuste mobilitetssystemer, herunder infrastruktur og logistik, for at sikre bedre konnektivitet for personer og varer, både på korte og lange distancer

—	Systemisk analyse af nye mobilitetsmønstre og deres virkning på transport og borgere.

5.2.8. Intelligent mobilitet

Intelligent mobilitet vil hjælpe med at sikre effektivitet, sikkerhed og modstandsdygtighed for dør-til-dør-mobiliteten og alle dens komponenter, navnlig ved hjælp af digitale teknologier, avanceret satellitnavigation (EGNOS/Galileo) og kunstig intelligens. Nye teknologier vil hjælpe med at optimere brugen og effektiviteten af transportinfrastruktur og -netværk, forbedre multimodaliteten og konnektiviteten og skabe en mere effektiv godstransport og forsyningslogistikkæde, der vil styrke EU's konkurrenceevne. Nye teknologier vil også bidrage til at styrke pålideligheden, optimere trafikstyringen og muliggøre innovative transportløsninger og -tjenester og således mindske trafikbelastningen og de negative miljøvirkninger samt yde bedre mobilitets- og logistiktjenester til borgere og virksomheder samt forbedre tilgængeligheden og den sociale inklusion . Forbundet og automatiseret mobilitet vil sammen med støtteinfrastruktur forbedre effektiviteten og sikkerheden for alle transportformer.

Hovedlinjer

—

Digitale netværk og trafikstyring, avancerede beslutningsstøttesystemer, næste generation af trafikstyring (inklusiv multimodale netværk og multimodal trafikstyring), bidrag til problemfri, multimodal og sammenkoblet mobilitet for passagerer og gods, anvendelse af og begrænsningerne ved big data, anvendelse af innovativ satellitpositionering/navigation (EGNOS/Galileo)

—	Det fælles europæiske luftrum: løsninger om bord og på jorden for en på én gang højere grad af automatisering, konnektivitet, sikkerhed, interoperabilitet, resultater, emissionsreduktion og tjenester

—	Jernbaneteknologier og -drift til et lydsvagt, interoperabelt og automatiseret højkapacitetsjernbanesystem

—	Intelligente løsninger til skibsfarten for sikrere og mere effektiv transport ad vandvejen

—	Store mobilitetscentre (f.eks. togstationer, havne, lufthavne og logistikcentre) som aktive elementer i innovative mobilitetsløsninger

—	Vandvejsbaserede teknologier og operationer til sikre og automatiserede transportsystemer, der udnytter de muligheder, som vandvejstransport tilbyder

—	Sammenkoblede, samarbejdsorienterede , interoperable og automatiserede mobilitetssystemer og -tjenester, herunder teknologiske løsninger og ikketeknologiske spørgsmål såsom ændringer i brugeradfærd og mobilitetsmønstre .

5.2.9. Energilagring

Meget omfattende, intelligente, koncentrerede og decentraliserede lagringsløsninger (der indbefatter kemiske, elektrokemiske, elektriske, mekaniske og termiske samt nye disruptive teknologier ) for energisystemet vil øge effektiviteten, fleksibiliteten, den teknologiske uafhængighed og tilgængelighed samt forsyningssikkerheden. Dekarboniseret lavemissionstransport vil kræve en voksende andel af elektriske køretøjer og/eller andre køretøjer, der bruger alternative brændstoffer, med bedre fungerende og billigere, lettere, yderst genanvendelige og genbrugelige batterier med lav indvirkning på miljøet såvel som lokal levering af alternative brændstoffer /brændstoffer fra vedvarende energikilder såsom hydrogen, herunder hydrogen, der er baseret på vedvarende energi, og innovative løsninger til lagring på stedet. Muligheder for bæredygtige og omkostningseffektive energilagringsløsninger i stor skala er afgørende for at optimere og skabe balance i energisystemet i alle produktionssektorer og al infrastruktur op til anvendelsesområderne hos slutbrugerne. Der bør rettes opmærksomhed mod risiciene og andre uønskede bivirkninger ved energilagring.

Hovedlinjer

—	Teknologier, der omfatter flydende og gasformige brændstoffer fra vedvarende energikilder, og deres tilknyttede værdikæder, samt disruptive teknologier , til dækning af både daglige og sæsonbetonede lagringsbehov , herunder deres indvirkning på miljøet og klimaet

—

Intelligente, bæredygtige og holdbare batterier og EU-værdikæden, herunder anvendelse af løsninger med avancerede materialer, design, energieffektive teknologier til battericelleproduktion i stor skala, genanvendelses- og genbrugsmetoder samt effektiv drift ved lave temperaturer og standardiseringsbehov

—	Hydrogen, navnlig lavemissionshydrogen og hydrogen, der er baseret på vedvarende energi , herunder brændselsceller, og EU-værdikæden fra design til endelig brug på tværs af forskellige anvendelsesområder.

6. KLYNGEN »FØDEVARER, BIOØKONOMI, NATURRESSOURCER, LANDBRUG OG MILJØ«

6.1. Baggrund

Menneskelige aktiviteter lægger et øget pres på jorden, havene og oceanerne, vandet, luften, biodiversiteten og andre naturressourcer. Ernæring af klodens voksende befolkning er direkte afhængig af de naturlige systemer og ressourcers sundhed. Foruden sin værdi i sig selv udgør et velfungerende og rigt økosystem selve grundlaget for al udnyttelse af ressourcer. Kombineret med klimaændringerne skaber menneskets voksende efterspørgsel efter naturressourcer imidlertid et miljømæssigt pres, som går langt ud over de bæredygtige niveauer, og som påvirker økosystemerne og deres kapacitet til at bidrage til vores velfærd. Koncepterne med den cirkulære økonomi, den bæredygtige bioøkonomi (9) og den blå økonomi (10) er en mulighed for at skabe balance mellem de miljømæssige, sociale og økonomiske mål og bringe de menneskelige aktiviteter på et bæredygtigt spor.

For at vi kan opfylde målene for bæredygtig udvikling, garantere produktion og forbrug af sikre og sunde fødevarer, fremme bæredygtig praksis inden for landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, sikre adgang til rent vand og ren jord og luft for alle, rense have, oceaner og indre farvande og bevare og genetablere klodens vitale natursystemer og miljøet, kræver det, at vi udnytter potentialet i forskning og innovation. Men der mangler klarhed om, hvordan omstillingen til bæredygtighed kan nås, og hvordan vedvarende forhindringer kan overvindes. Omstilling til bæredygtigt forbrug og produktion og genopretning af klodens sundhed kræver investeringer i forskning og teknologier, nye produkter og tjenester af høj kvalitet, nye forretningsmodeller og sociale, territoriale og miljømæssige innovationer . Det skaber nye muligheder for en bæredygtig, modstandsdygtig, innovativ og ansvarlig europæisk bioøkonomi , der kan styrke ressourceeffektiviteten, produktiviteten og konkurrenceevnen, skabe nye og grønne job samt vækst og øge den sociale inklusion .

Det er afgørende for Europa, at det udnytter sine naturressourcer mere effektivt og på en bæredygtig måde.

Aktiviteterne vil bygge på en videnbase og levere løsninger for beskyttelse, bæredygtig forvaltning og brug af naturressourcer fra land og hav (11) og en øget rolle for landbaserede og akvatiske systemer som kulstofdræn, beskyttelse af biodiversiteten, sikring af økosystemtjenester og fødevare- og ernæringssikkerhed, tilvejebringelse af sikker, sund og nærende kost, hurtigere omstilling fra en lineær økonomi baseret på fossile brændstoffer til en ressourceeffektiv, modstandsdygtig, kulstoffattig cirkulær økonomi og støtte til udviklingen af en bæredygtig bioøkonomi og den blå økonomi samt udvikling af modstandsdygtige og levende land-, bjerg-, kyst- og byområder.

Disse aktiviteter vil bidrage til at bevare og øge biodiversiteten og sikre langsigtet levering af økosystemtjenester såsom tilpasning til og modvirkning af klimaændringer og kulstofbinding (både til lands og til havs). De vil hjælpe med at reducere drivhusgasemissionerne og andre emissioner, affald og forurening fra den primære produktion (både på land og i vand), anvendelse af farlige stoffer, forarbejdning, forbrug og andre menneskelige aktiviteter . De vil udløse investeringer, støtte omstillingen til en cirkulær økonomi, bæredygtig bioøkonomi og blå økonomi, alt imens de vil beskytte miljøets sundhed og integritet.

Aktiviteterne vil ligeledes fremme deltagerorienterede tilgange til forskning og innovation, herunder en tilgang med mange aktører, og udvikle videns- og innovationssystemer på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk niveau. Social innovation koblet med engagement af borgerne og tillid til innovation vil være afgørende for at fremme nye forvaltnings-, produktions- , ▌ forbrugsmønstre og -færdigheder og -kompetencer .

Eftersom udfordringerne er komplekse, indbyrdes forbundne og af global karakter, vil aktiviteterne følge en systemisk tilgang, hvor der samarbejdes med medlemsstater og internationale partnere, og hvor der er andre finansieringskilder og andre politiske initiativer. De vil indebære brugerdrevet anvendelse af miljørelaterede big data-kilder som dem, der stammer fra Copernicus, EGNOS/Galileo, INSPIRE, EOSC, GEOSS, CEOS og EMODnet.

Forsknings- og innovationsaktiviteter under denne klynge bidrager især til gennemførelse af målene for miljøhandlingsprogrammet, den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik, fødevarelovgivningen, havpolitikken, handlingsplanen for den cirkulære økonomi, EU's bioøkonomiske strategi , ▌biodiversitetsstrategien, klima- og energirammen for 2030 og EU's langsigtede vision for klimaneutralitet for 2050 (12) , EU's politik for Arktis samt EU's retlige bestemmelser om reduktion af luftforurening. Ud over de almindelige kilder til ekstern rådgivning vil der blive gennemført særlige samråd med Den Stående Komité for Landbrugsforskning (CPRA).

Aktiviteterne vil især bidrage direkte til følgende mål for bæredygtig udvikling (SDG): SDG 2 — Stop sult, SDG 3 — Sundhed og trivsel, SDG 6 — Rent vand og sanitet, SDG 8 — Anstændige jobs og økonomisk vækst, SDG 9 — Industri, innovation og infrastruktur, SDG 11 — Bæredygtige byer og lokalsamfund, SDG 12 — Ansvarligt forbrug og produktion, SDG 13 — Klimaindsats, SDG 14 — Livet i havet og SDG 15 — Livet på land.

6.2. Interventionsområder

6.2.1. Miljøobservation

Kapaciteten til at observere miljøet (13) , herunder rumbaseret observation, in situ-observation (luft, hav, land) og borgernes observationer, underbygger forskningen og innovationen ▌ med henblik på bæredygtig brug og overvågning af fødevarer og naturressourcer , bioovervågning og miljøovervågning . Forbedret rumlig og tidsmæssig dækning og prøvetagningsintervaller med lavere omkostninger såvel som adgang til og integrering af big data fra adskillige kilder giver mulighed for nye måder at overvåge, forstå og udarbejde prognoser for Jordens system. Forskning og innovation er nødvendig for at udvikle metoder og teknologier til at forbedre kvaliteten og lette adgangen til og brugen af data.

Hovedlinjer

—	Brugerdrevne og systemiske tilgange, herunder åbne data, til miljødata og -oplysninger med henblik på komplekse modellerings- og prognosesystemer , forretningsmuligheder som følge af udnyttelse og valorisering af eksisterende og nye data

—	Videreudvikling af produkt- og tjenesteporteføljen for miljøobservationer

—

Biodiversitetsstatus, økosystembeskyttelse, modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, fødevaresikkerhed, landbrug og skovbrug, arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse, udvikling af byområder og bynære områder, forvaltning af naturressourcer, forvaltning og bevaring af havenes og oceanernes ressourcer , maritim sikkerhed, langsigtede miljøtendenser, ændringer i den årstidsbestemte variabilitet, ændringer i den omgivende luft og atmosfæren samt andre relevante områder

—	Brugerorienterede applikationer, der skal leveres gennem EuroGEOSS-initiativet, herunder deres opskalering, og deres bidrag til bevaring og forvaltning af Europas naturressourcer (herunder efterforskning efter råstoffer) og økosystemtjenester og den dermed forbundne værdikæde

—	Gennemførelse af det globale system af jordobservationssystemer under GEO-initiativet (Gruppen for Jordobservation).

6.2.2. Biodiversitet og naturressourcer

Der er brug for en bedre forståelse , bevaring og forvaltning af biodiversiteten og økosystemerne, de mange tjenester, som de yder (i forbindelse med bekæmpelse af klimaændringer og modvirkning af deres konsekvenser) og klodens begrænsninger såvel som løsninger, der udnytter naturens kraft og kompleksitet, for at håndtere de samfundsmæssige udfordringer, øge bæredygtigheden og nå EU's målsætning om »Et godt liv i en ressourcebegrænset verden« inden 2050 som fastsat i EU's syvende miljøhandlingsprogram. Der skal i værdikæderne som helhed tages behørigt hensyn til potentielle opstrømsvirkninger. Internationalt samarbejde og bidrag til internationale tiltag og initiativer såsom Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES) er afgørende for at nå målsætningerne på området. Der er behov for en bedre forståelse af, hvordan omstillingen til bæredygtighed i det økonomiske, sociale og naturlige system forvaltes fra lokalt til globalt niveau.

Hovedlinjer

—	Status over og værdien af biodiversitet, land- , ferskvands- og havøkosystemer, naturkapital og økosystemtjenester , herunder agroøkosystemer og mikrobiomer

—

Helhedsorienterede og systemiske tilgange inden for en socioøkologisk ramme for forbindelserne mellem biodiversitet, økosystemer og økosystemtjenester og deres årsagssammenhæng med drivkræfterne for forandring, på tværs af forskellige niveauer og økonomiske aktiviteter, herunder de socioøkonomiske aspekter og styring af omstillingen til bæredygtighed

—

Modellering af tendenser og integrerede scenarier for biodiversitet, økosystemtjenester og god livskvalitet på forskellige niveauer og af forskelligt omfang, biotoper og økosystemers potentielle bidrag som kulstofdræn i forskellige klimaforandringsscenarier, potentielle interessekonflikter i udnyttelsen af naturressourcer og -tjenester

—	Forbindelsers og nye forurenende stoffers økotoksikologi, deres interaktion , herunder kombinationsvirkninger, og miljømæssige adfærd og ændrede biokemiske kredsløb i et klima under forandring , retablering af forringede områder

—	Integrering af biodiversitets- og økosystemtjenester i offentlige forvaltningers og virksomheders beslutningstagning og regnskabssystemer såvel som kvantificering af økologiske, økonomiske og samfundsmæssige fordele

—

Fleksible og multifunktionelle naturbaserede løsninger til håndtering af udfordringerne i byområder og bynære områder , land- , ▌ kyst- og bjergområder i forbindelse med klimaændringer, naturkatastrofer, biodiversitetstab, forringelser af økosystemer, forurening , social samhørighed og borgernes sundhed og velfærd

—

Tilgange med levende laboratorier med mange aktører, der inddrager myndigheder, interessenter, virksomheder og civilsamfundet i fælles udformning og skabelse af systemiske løsninger til bevaring, genskabelse og bæredygtig brug af naturkapital og styring af omstillingen til bæredygtighed og bæredygtige forvaltningsmuligheder for så vidt angår økonomiske aktiviteter i løbet af hele værdikredsløbet på forskellige miljømæssige, økonomiske og sociale vilkår .

6.2.3. Landbrug, skovbrug og landdistrikter

Et modstandsdygtigt og bæredygtigt landbrug og skovbrug giver ▌ økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige fordele og er en forudsætning for fortsat fødevaresikkerhed . De bidrager til dynamiske værdikæder, forvaltning af jord- og naturressourcer og leverer en række vigtige offentlige goder, herunder kulstofbinding, bevaring af biodiversitet, bestøvning og folkesundhed. Der er brug for integrerede og stedbaserede tilgange for at fremme de mange forskellige funktioner ved land- og skovbrugets (øko)systemer, idet der tages højde for den skiftende kontekst, den primære produktion befinder sig i, navnlig i forbindelse med klimaændringer og miljø, ressourcetilgængelighed, demografi og forbrugsmønstre. Kvaliteten og sikkerheden af landbrugsprodukter sikres for at styrke forbrugernes tillid. Plantesundhed og dyresundhed og -velfærd sikres også. Det er ligeledes nødvendigt at tage hånd om landbrugs- og skovbrugsaktiviteternes rumlige, socioøkonomiske og kulturelle dimension og mobilisere land- og kystområdernes potentiale.

Hovedlinjer

—	Metoder, teknologier og værktøjer til bæredygtigt, modstandsdygtigt og produktivt landbrug og skovbrug , herunder tilpasning til klimaændringer

—

Bæredygtig forvaltning og effektiv brug af naturressourcer (f.eks. jord, vand, næringsstoffer og biodiversitet, herunder genetiske ressourcer) inden for landbrug og skovbrug, alternativer til ikkevedvarende ressourcer og tilpasning til den cirkulære økonomis principper , herunder gennem genbrug og genanvendelse af affald og biprodukter

—	Klima- og miljøkonsekvenser ved aktiviteter i den primære sektor, landbrugets og skovbrugets potentiale som kulstofdræn og evne til at modvirke drivhusgasemissioner, herunder tilgange til negative emissioner, øget tilpasningsevne til klimaændringer i den primære produktion

—

Integrerede tilgange til bekæmpelse af planteskadegørere og -sygdomme, kontrol med smitsomme og zoonotiske dyresygdomme og dyrevelfærd , strategier til forebyggelse, kontrol og diagnostik samt alternativer til brug af omstridte pesticider, antibiotika og andre stoffer , også med henblik på håndtering af resistens

—	Antimikrobiel resistens og trusler fra biologiske og agrokemiske risici , herunder pesticider, såvel som kemiske forurenende stoffer i forbindelse med håndtering af forbindelserne mellem plante-, dyre- og økosystemsundhed samt folkesundhed fra et One Health- og Global Health-perspektiv

—	Brug og levering af økosystemtjenester inden for landbrugs- og skovbrugssystemer, hvor der anvendes økologiske tilgange og afprøves naturbaserede løsninger på bedrifts- og landskabsniveau med henblik på miljøvenligt landbrug, støtte til økologisk landbrug

—	Landbrugs- og skovbrugssystemer på bedrifts- og landskabsniveau, brug og levering af økosystemtjenester inden for den primære produktion , f.eks. gennem agroøkologi eller gennem styrkelse af skovenes rolle i forebyggelsen af oversvømmelser og jorderosion

—	Innovation inden for landbrug i grænsefladerne mellem landbrug, akvakultur og skovbrug samt i byområder og bynære områder

—	Nye metoder, teknologier og værktøjer til bæredygtig skovforvaltning og bæredygtig anvendelse af skovbiomasse

—	Støtte til EU's planteproteinproduktion til fødevarer, foder og miljøtjenester

—	Bæredygtig arealanvendelse, udvikling af landdistrikter og territoriale forbindelser, udnyttelse af de sociale, kulturelle, økonomiske og miljømæssige fordele ved landområderne til nye tjenester, forretningsmodeller, værdikæder og offentlige goder

—	Digital innovation inden for landbrug, skovbrug og på tværs af værdikæder og landområder gennem anvendelse af data og udvikling af infrastruktur, teknologier (såsom kunstig intelligens, robotteknologi, præcisionsdyrkning og telemåling) og forvaltningsmodeller

—	Landbrugs- og skovbrugsviden og innovationssystemer og deres indbyrdes sammenhæng på forskellige niveauer, rådgivning, opbygning af færdigheder og kompetencer , deltagerorienterede tilgange og informationsudveksling

—	Fremme af internationale partnerskaber om bæredygtigt landbrug med henblik på fødevare- og ernæringssikkerhed.

6.2.4. Have, oceaner og indre farvande

Havenes , navnlig de delvis lukkede europæiske haves, oceanernes , de indre farvandes og de bredere kystområders naturkapital og økosystemtjenester tilbyder væsentlige socioøkonomiske fordele og velfærdsfordele. Dette potentiale er i fare på grund af det enorme pres fra menneskelige og naturlige stressfaktorer såsom forurening, overfiskeri, klimaændringer, stigende vandstand , anden anvendelse af vand og ekstreme vejrhændelser. For at undgå, at havene og oceanerne når et punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage, og for at genoprette en sund tilstand i de indre farvande, er det nødvendigt at øge vores viden og forståelse, så vi kan beskytte, genoprette og på bæredygtig vis ▌ forvalte marine, kystnære og indre farvandes økosystemer og forhindre forurening , inden for rammerne af forbedret og ansvarlig forvaltning . Dette vil også indebære forskning, som kan frigøre havenes, oceanernes og de indre farvandes enorme og uudnyttede økonomiske potentiale for at producere flere sikre fødevarer , biobaserede produkter og råvarer uden at øge presset på dem og potentialet ved alle former for akvakultur til at lette presset på ressourcerne på land og i ferskvand og oceaner. Der er brug for partnerskabstilgange, herunder havområdestrategier og makroregionale strategier, som går ud over EU's rammer (f.eks. i Atlanterhavet, Middelhavet, Østersøen, Nordsøen, Sortehavet, ▌ Det Caribiske Hav og Det Indiske Ocean), og for at bidrage til at opfylde den internationale havforvaltnings forpligtelser, initiativer som eksempelvis FN's »Decade of Ocean Science for Sustainable Development« og forpligtelserne knyttet til bevaringen af havets biodiversitet i områder, der ligger uden for national jurisdiktion.

Hovedlinjer

—	Bæredygtigt ▌ fiskeri og bæredygtig akvakultur i alle former , herunder alternative proteinkilder, med øget fødevaresikkerhed, fødevaresuverænitet og modstandsdygtighed over for klimaændringer, overvågnings- og forvaltningsværktøjer

—

Øget modstandsdygtighed i de marine og indre farvandes økosystemer, herunder koralrev, og således sikring af havenes, oceanernes og flodernes sundhed, bekæmpelse og afbødning af virkningerne af det naturlige og det menneskeskabte pres såsom forurenende stoffer og havaffald (herunder plast), eutrofiering, invasive arter, fysisk skade på havbunden, overudnyttelse, herunder overfiskeri, undervandsstøj, forsuring, opvarmning af have, oceaner og floder, stigende vandstand, under hensyntagen til krydsfeltet mellem land og hav , den kumulative virkning af disse spørgsmål og fremme af en cirkulær tilgang og en bedre forståelse af samspillet mellem oceaner og mennesker

—	Forvaltning på globalt og regionalt niveau for at sikre bevaring og bæredygtig brug af ressourcerne fra havene, oceanerne og indre farvande

—	Teknologier for det digitale ocean (havbund, vandsøjle og vandoverflade), som forbinder tjenester og samfund i landbaserede, atmosfære-, klima-, rum- og luftrelaterede aktiviteter, og som fremmes gennem Blue Cloud som del af den europæiske åbne videnskabscloud

—	Overvågning , risikobaseret vurdering og prognose-/forudsigelseskapaciteter, herunder stigende vandstand, og andre naturkatastrofer som eksempelvis stormflod og tsunamier samt den kumulative virkning af menneskelige aktiviteter

—

Bedre forståelse af vands kredsløb og hydrologiske regimer, hydromorfologi i forskellig målestok og udvikling af overvågnings- og prognosekapaciteter for tilgængeligheden af og efterspørgslen efter vand, oversvømmelser og tørke, forurening og andre pres på vandressourcerne og vandmiljøet, udnyttelse af digitale teknologier til at forbedre overvågningen og forvaltningen af vandressourcerne

—

Udvikling af innovative løsninger, herunder samfundsmæssig forvaltning, økonomiske instrumenter og finansieringsmodeller, til intelligent vandtildeling, hvor konflikter i forbindelse med vandanvendelsen håndteres, herunder udnyttelse af værdien af vand, kontrol med vandforurenende stoffer, herunder plast og mikroplast og andre nye forurenende stoffer (helst ved kilden), hvor andet pres på vandressourcerne håndteres, samt genbrug af vand og beskyttelse af vandøkosystemerne og genopretning af dem til en god økologisk tilstand

—	Bæredygtige blå værdikæder, herunder bæredygtig anvendelse af ferskvandsressourcer, alsidig brug af havområderne og vækst i sektoren for vedvarende energi fra have og oceaner, herunder bæredygtig anvendelse af mikro- og makroalger

—	Integrerede tilgange til bæredygtig forvaltning af indre farvande og kystfarvande, som vil bidrage til miljøbeskyttelse og tilpasning til klimaændringer

—

Naturbaserede løsninger opnået gennem dynamikken i de marine, kystnære og indre farvandes økosystemer, biodiversitet og flere forskellige økosystemtjenester, som vil muliggøre systemiske tilgange til bæredygtig anvendelse af ressourcer fra have , navnlig delvis lukkede europæiske have, oceaner og indre farvande , og som bidrager til miljøbeskyttelse og -genopretning , kystforvaltning og tilpasning til klimaændringer

—	Blå innovation, herunder i den blå og den digitale økonomi, i kystområder, kystbyer og -havne, for at styrke modstandsdygtigheden i kystområderne og øge fordelene for borgerne

—	Bedre forståelse af den rolle, som havene og oceanerne spiller i modvirkning af og tilpasning til klimaændringer.

6.2.5. Fødevaresystemer

De kombinerede virkninger af befolkningstilvækst, udviklingen i kosten, ressourceknaphed og overudnyttelse, miljøforringelse, klimaændringer og migration skaber hidtil usete udfordringer, som kræver en forandring af fødevaresystemet (FOOD 2030) (14). Den nuværende fødevareproduktion er i udpræget grad uholdbar, lige som forbruget er det, og vi står samtidig over for en dobbelt fejlernæringsbyrde, hvor underernæring sameksisterer med fedme og andre ubalancer i kosten og stofskifteforstyrrelser . Fremtidens fødevaresystemer skal levere fødevaresikkerhed og sørge for sikre og sunde kvalitetsfødevarer til alle, være understøttet af ressourceeffektivitet, bæredygtighed (herunder reduktion af drivhusgasemissioner, forurening , vand- og energiforbrug samt affaldsproduktion) og gennemsigtighed , forbinde land og hav, reducere fødevarespildet, øge fødevareproduktionen fra indre farvande, have og oceaner og omfatte hele fødevareværdikæden fra producenter til forbrugere og tilbage igen og samtidig sikre modstandsdygtighed . Dette skal gå hånd i hånd med udvikling af fremtidens fødevaresikkerhedssystem og udformning, udvikling og tilvejebringelse af værktøjer, teknologier og digitale løsninger, som giver forbrugerne betydelige fordele og forbedrer fødevareværdikædens konkurrenceevne og bæredygtighed. Der er desuden behov for at tilskynde til adfærdsændringer, når det handler om fødevareforbrugs- og produktionsmønstre, samtidig med at der tages hensyn til de kulturelle og sociale aspekter, og for at inddrage de primære producenter, industrien (herunder SMV'er), detailhandlere, fødevareservicesektorer, forbrugere og offentlige tjenester.

▌

Hovedlinjer

—	Evidensbaserede bæredygtige og sunde kostvaner med henblik på menneskers trivsel gennem hele livet , herunder kostmønstre, fødevarers forbedrede ernæringsmæssige kvalitet og fremskridt i forståelsen af ernæringens virkninger for sundhed og trivsel

—	Individualiseret kost til især sårbare grupper for at afbøde risikoen for kostrelaterede og ikkeoverførbare sygdomme

—	Forbrugernes adfærd, livsstil og motivation, herunder sociale og kulturelle aspekter ved fødevarer, fremme af social innovation og samfundsmæssigt engagement med henblik på bedre sundhed og miljømæssig bæredygtighed i hele fødevareværdikæden , herunder mønstre på detailområdet

—	Moderne fødevaresikkerheds- og ægthedsordninger, herunder sporbarhed, som forbedrer fødevarekvaliteten og øger forbrugernes tillid til fødevaresystemet

—	Fødevaresystemernes modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, herunder udnyttelse af potentialet ved og brugen af mikrobiomer, diversitet i fødevareafgrøderne og alternativer til animalske proteinkilder

—

Miljømæssigt bæredygtige, cirkulære, ressourceeffektive og modstandsdygtige fødevaresystemer, på land og til havs, i retning af sikkert drikkevand og håndtering af maritime spørgsmål, intet fødevarespild i hele fødevaresystemet ved hjælp af genbrug af fødevarer og biomasse, genanvendelse af fødevareaffald, ny fødevareemballage og efterspørgsel efter særlige og lokale fødevarer

—

Nye tilgange, herunder digitale værktøjer og fødevaresystemer til stedbaseret innovation og styrkelse af lokalsamfundene, fremme af fair handel og prissætning i hele værdikæden , inklusion og bæredygtighed gennem partnerskaber mellem industrien (herunder SMV'er og mindre landbrugere) , de lokale myndigheder, forskerne og samfundet.

6.2.6. Biobaserede innovationssystemer i EU's bioøkonomi

Innovation i bioøkonomien danner grundlaget for omstillingen væk fra en økonomi baseret på fossile brændstoffer ▌ . Biobaseret innovation er et vigtigt segment og en vigtig katalysator i den samlede bioøkonomi og omfatter bæredygtig udvinding, industriel forarbejdning og omdannelse af biomasse fra land og hav til biobaserede materialer og produkter. Bæredygtighed omfatter alle dens dimensioner: økologiske, sociale, økonomiske og kulturelle aspekter. Den udnytter ligeledes potentialet ved levende ressourcer, biovidenskaber , digitalisering og bioteknologier til nye opdagelser, produkter, tjenester og processer. Biobaseret innovation, herunder (bio)processer og -teknologier , kan skabe nye økonomiske aktiviteter og beskæftigelse i regioner og byer, bidrage til at sætte nyt skub i land- og kystområdernes økonomier og lokalsamfund og styrke bioøkonomiens cirkularitet.

Hovedlinjer

—	Bæredygtig udvinding af biomasse , bæredygtig logistik og bæredygtige produktionssystemer, der fokuserer på anvendelsesformål af høj værdi, social og miljømæssig bæredygtighed, virkningen på klima og biodiversitet , cirkularitet og overordnet ressourceeffektivitet , herunder vand

—	Biovidenskaber og deres konvergens med digitale teknologier med henblik på ▌ forståelse , efterforskning og bæredygtig brug af biologiske ressourcer

—

Biobaserede værdikæder, biobaserede materialer, herunder bioinspirerede materialer, kemikalier, produkter , tjenesteydelser og processer med nye egenskaber, funktionaliteter og øget bæredygtighed (herunder reduktion af drivhusgasemissioner), som fremmer udviklingen af (små og store) avancerede bioraffinaderier, hvor der anvendes flere forskellige former for biomasse, erstatning af den nuværende produktion af ikkebæredygtige produkter med biobaserede løsninger, der giver bedre resultater, til innovative markedsanvendelser

—	Bioteknologi, herunder tværsektoriel banebrydende bioteknologi, til anvendelse i konkurrencedygtige, bæredygtige og nye industriprocesser, miljøtjenester og forbrugerprodukter (15)

—

Cirkularitet af den biobaserede sektor af bioøkonomien gennem teknologisk, systemisk og social innovation og innovation inden for forretningsmodeller med henblik på radikalt at øge den værdi, der skabes pr. enhed biologisk ressource, idet værdien af sådanne ressourcer bevares i økonomien i længere tid , naturkapital bevares og forbedres, affald og forurening forebygges i udformningsfasen, princippet om kaskadeanvendelse af bæredygtig biomasse gennem forskning og innovation understøttes , og der tages hensyn til affaldshierarkiet

—	Inklusive bioøkonomiske mønstre med forskellige aktører, der deltager i værdiskabelsen, til maksimering af de samfundsmæssige virkninger og inddragelse af borgerne

—	Øget forståelse af grænserne , parametrene og indikatorerne for bioøkonomien og dens synergier og kompromiser med et sundt miljø samt kompromiser mellem fødevarer og andre anvendelser .

6.2.7. Cirkulære systemer

Cirkulære produktions- og forbrugssystemer vil gavne den europæiske økonomi og det globale miljø ved at reducere brugen og afhængigheden af ressourcer, reducere drivhusgasemissioner og andre negative påvirkninger af miljøet og øge virksomhedernes konkurrenceevne såvel som de europæiske borgere ved at skabe nye beskæftigelsesmuligheder og mindske presset på miljøet og klimaet. Ud over industrielle forandringer vil omstillingen til en kulstoffattig, ressourceeffektiv , biobaseret og cirkulær økonomi , hvor brugen af farlige stoffer undgås, også kræve et mere omfattende systemskift, der nødvendiggør systemiske økoinnovative løsninger, nye forretningsmodeller, markeder og investeringer, støtteinfrastruktur, sociale innovationsændringer af forbrugeradfærden og forvaltningsmodeller, der stimulerer samarbejdet mellem flere forskellige interessenter gennem hele værdikæden , med henblik på at sikre, at der med den planlagte systemændring opnås bedre økonomiske, miljømæssige og sociale resultater (16). Åbning over for internationalt samarbejde vil være vigtigt for at kunne sammenligne, skabe og dele viden og undgå dobbeltarbejde, f.eks. via internationale initiativer såsom det internationale ressourcepanel. Der vil også blive lagt vægt på den sociale kontekst af ny viden og teknologi på dette område og dens anvendelse og accept i samfundet.

Hovedlinjer

—

Systemisk omstilling til en ressourceeffektiv , biobaseret og cirkulær økonomi med nye paradigmer for forbrugerinteraktion, nye forretningsmodeller for ressourceeffektivitet og miljøpræstationer, produkter og tjenester, som stimulerer ressourceeffektiviteten , og fjernelse eller erstatning af farlige stoffer gennem hele livscyklussen, systemer til deling, genbrug, reparation, genfremstilling, genanvendelse og kompostering, økonomiske, sociale, adfærdsmæssige, reguleringsmæssige og finansielle betingelser og incitamenter til denne omstilling

—

Parametre og indikatorer , baseret på en systemisk tilgang, for måling af den cirkulære økonomi og livscyklusydeevnen og styrkelse af det sociale ansvar , forvaltningssystemer, som fremskynder udvidelsen af den cirkulære økonomi , bioøkonomien og ressourceeffektiviteten, alt imens der skabes markeder for sekundære materialer, samarbejde mellem flere forskellige interessenter og på tværs af værdikæderne, instrumenter til investering i den cirkulære økonomi og bioøkonomien

—	Løsninger for bæredygtig og regenerativ udvikling af byer, byområder og regioner, hvor omstillingen til den cirkulære økonomi integreres med naturbaserede løsninger, teknologiske, digitale, sociale og kulturelle innovationer og innovationer vedrørende territorial forvaltning

—

Økoinnovation til forebyggelse og oprydning af miljøforurening fra og eksponering for farlige stoffer og kemikalier, som giver anledning til voksende bekymring, samtidig fokus på samspillet mellem kemikalier, produkter og affald og på bæredygtige løsninger til produktion af primære og sekundære råstoffer

—

Cirkulær brug af vandressourcer, herunder nedbringelse af efterspørgslen efter vand, forebyggelse af tab, genbrug af vand, genanvendelse og udnyttelse af spildevand ▌ , innovative løsninger på udfordringerne i forbindelse med sammenhængen mellem vand, fødevarer og energi , hvor virkningerne af anvendelsen af vand i landbrugs- og energiøjemed håndteres , og der åbnes mulighed for synergistiske løsninger

—

Bæredygtig underjordisk forvaltning, der integrerer geo-ressourcer (energi, vand, råstoffer) og miljømæssige forhold (naturkatastrofer, menneskeskabte påvirkninger) i alle relevante klynger, strømlining af det positive bidrag til en cirkulær økonomi gennem tværeuropæisk geologisk viden og bidrag til en tilrettelagt videnskabeligt baseret respons på Parisaftalen og flere af FN's mål for bæredygtig udvikling

—	Udvikling og forbedring af løsninger og infrastrukturer, der skal lette adgangen til drikke-, vandings- og sanitetsvand, og som bl.a. omfatter afsaltning, med henblik på at muliggøre en mere effektiv, energi- og CO2-venlig samt cirkulær brug af vand.

7. DET FÆLLES FORSKNINGSCENTERS IKKE-NUKLEARE DIREKTE AKTIONER

7.1. Baggrund

Pålidelige videnskabelige beviser af høj kvalitet er afgørende for gode offentlige politikker. Nye initiativer og forslag til EU-lovgivning har brug for gennemsigtige, omfattende og afbalancerede beviser, alt imens der i forbindelse medgennemførelsen af politikkerne er brug for beviser, der kan måle og overvåge deres virkninger og fremskridt.

JRC tilføjer merværdi til EU's politikker, fordi dets forskning er fremragende, tværfaglig og uafhængig af nationale, private og andre eksterne interesser. Idet det dækker alle EU's politikområder, yder det den tværsektorielle støtte, som de politiske beslutningstagere har brug for for at håndtere de stadigt mere komplekse samfundsmæssige udfordringer. JRC's uafhængighed af særinteresser kombineret med dets videnskabeligt-tekniske referencerolle sætter det i stand til at lette arbejdet med at skabe konsensus mellem interessenter og andre aktører som f.eks. borgerne og de politiske beslutningstagere ▌ . Med dets evne til at reagere hurtigt på de politiske behov supplerer JRC's aktiviteter de indirekte aktioner, som har til formål at støtte de mere langsigtede politiske målsætninger.

JRC foretager sin egen forskning og forvalter viden, information, data og kompetencer på strategisk vis med henblik på at levere relevante beviser af høj kvalitet til brug for mere intelligente politikker. For at nå dette mål arbejder JRC sammen med de bedste organisationer i verden og internationale, nationale og regionale eksperter og interessenter. Dets forskning bidrager til Horisont Europas generelle målsætninger og prioriteter, leverer uafhængig videnskabelig viden, rådgivning og teknisk støtte til EU's politikker gennem hele politikcyklussen, er fokuseret på de europæiske politiske prioriteter og støtter et Europa, som er sikkert, fremgangsrigt og bæredygtigt, socialt og stærkere på den globale scene.

7.2. Interventionsområder

7.2.1. En styrket basis for politikudformning

Viden og data vokser ekspotentielt. Hvis de politiske beslutningstagere skal forstå og gøre brug af dem , skal der foretages en gennemgang og sortering. Der er ligeledes brug for tværgående, videnskabelige og analytiske metoder, som alle Kommissionens tjenestegrene kan bruge, navnlig for at foregribe kommende samfundsmæssige udfordringer og støtte bedre regulering. Dette omfatter innovative processer, der inddrager interessenter og borgere i den politiske beslutningstagning, og forskellige værktøjer til at vurdere virkningerne og gennemførelsen.

Hovedlinjer

—

Modellering, mikroøkonomisk evaluering, risikovurderingsmetoder, kvalitetssikringsværktøjer til måling, udformning af overvågningsordninger, indikatorer og resultattavler, følsomhedsanalyser og revision, livscyklusvurdering, tekst- og dataudvinding, (big) dataanalyse og applikationer, designtænkning, horisontafsøgning, fremsynsanalyser, adfærdsforskning samt interessenternes og borgernes engagement

—	Videns- og kompetencecentre

—	Praksisrelaterede fællesskaber og videndelingsplatforme

—	Dataforvaltning, -deling og -sammenhæng.

—	Analyse af EU's og de nationale forsknings- og innovationspolitikker, herunder ERA

7.2.2. Globale udfordringer

JRC vil bidrage til de specifikke EU-politikker og -forpligtelser, der er omfattet af de syv klynger under globale udfordringer, navnlig EU's engagement i at opfylde målene for bæredygtig udvikling.

Hovedlinjer

Sundhed

—	Videnskabelig og teknisk støtte til politikker med henblik på forbedring af folkesundheden og de offentlige sundhedssystemer, herunder medicinsk udstyr og medicinske teknologivurderinger, databaser og digitalisering, herunder til fremskyndelse af interoperabiliteten

—	Metoder til sikkerhedsvurdering af potentielle sundheds- og miljørisici, som skyldes kemiske stoffer og forurenende stoffer

—	EU-referencelaboratorium for alternativer til dyreforsøg

—	Kvalitetssikringsværktøjer som eksempelvis certificeret referencemateriale for sundhedsmæssige biomarkører

—	Forskning inden for nyligt opståede sundhedsproblemer og -trusler.

2. Kultur, kreativitet og inklusivt samfund

—	Forskning inden for ulighed, fattigdom og eksklusion, social mobilitet, kulturel diversitet og færdigheder, migration , vurdering af sociale, demografiske og teknologiske forandringers indvirkning på økonomien og samfundet

—	Forskning i god forvaltning og demokrati

—	Støtte til sikring, bevaring og forvaltning af kulturarv

—	Videnscenter for migration og demografi.

3. Civilsikkerhed for samfundet

—	Videnscenter for katastroferisikostyring

—

Støtte til sikkerhedspolitikker inden for beskyttelse af kritiske infrastrukturer og offentlige steder, CBRNE-trusler (kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare stoffer og sprængstoffer) og hybride trusler, grænsebeskyttelse og dokumentsikkerhed samt oplysninger og efterretningsaktiviteter i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme

—	Teknologier til sporing af CBRNE-materialer, biometriske systemer og teknikker til indsamling af efterretninger

—	Støtte til EU's sikkerhedsposition i verden, vurdering af Unionens sikkerhedsindustris konkurrence- og innovationsevne; udnyttelse af synergier mellem sikkerhed og forsvar

—	Forskning vedrørende styrkede cybersikkerhedskapaciteter, cybermodstandsdygtighed og cyberforsvar.

4. Det digitale område, industri og rummet

—	Digitaliseringens konsekvenser med fokus på nye og fremspirende teknologier såsom maskinindlæring og intelligent databehandling, distributed ledgers, tingenes internet og højtydende databehandling

—	Digitalisering i individuelle sektorer såsom energi, transport, byggeri, serviceindustri, sundhed og pleje og forvaltning

—	Industriel metrologi og kvalitetssikringsredskaber til intelligent produktion

—	Forskning i ▌ centrale støtteteknologier

—

Forskning i de bedste tilgængelige teknikker og miljøforvaltningspraksis, teknisk-økonomisk analyse og livscyklusvurdering af industriprocesser , kemikalieforvaltning , affaldshåndtering, genbrug af vand, råstoffer, kritiske råstoffer og kvalitetskriterier for nyttiggjorte materialer, der alle støtter den cirkulære økonomi

—	Analyse af forsyningssikkerheden for råstoffer, herunder de kritiske råmaterialer, i forbindelse med information om primære og sekundære ressourcer og dataopdateringer af råstofinformationssystemet

—	Gennemførelse af Copernicus-aktioner

—	Teknisk og videnskabelig støtte til applikationer vedrørende EU's globale satellitbaserede navigationssystemer.

5. Klima, energi og mobilitet

—

Støtte til gennemførelsen af EU's klima-, energi- og transportpolitikker, omstillingen til en kulstoffattig økonomi og strategier for dekarbonisering for perioden frem til 2050, analyse af integrerede nationale klima- og energiplaner vurdering af dekarboniseringsstien i alle sektorer, herunder landbruget, og arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug

—	Vurdering af risiciene i sårbare økosystemer og vigtige økonomiske sektorer og infrastrukturer med fokus på tilpasningsstrategier

—	Analyse af energiunionens FoI-dimension, vurdering af EU's konkurrenceevne på det globale marked for ren energi

—	Vurdering af anvendelsespotentialet ved intelligente energiteknologier og løsninger til sammenkobling af sektorer for at muliggøre en gnidningsløs og omkostningseffektiv energiomstilling

—	Vurdering af udrulningen af energi fra vedvarende energikilder og rene energiproduktionsteknologier

—	Analyse af energibrugen i bygninger, intelligente og bæredygtige byer og industrier

—	Teknisk og socioøkonomisk analyse af energilagring, navnlig sammenkobling af sektorer og batterier

—	Analyse af EU's energiforsyningssikkerhed, herunder energiinfrastruktur og energimarkeder

—	Støtte til energiomstillingen, herunder borgmesterpagten, initiativet om ren energi for EU's øer, følsomme regioner og Afrika

—	Integreret analyse vedrørende udrulningen af kooperativ, sammenbundet og automatiseret mobilitet

—	Integreret analyse med henblik på udvikling og anvendelse af elkørsel, herunder næste generation af batteriteknologier

—	Harmoniserede testprocedurer og markedsovervågning af CO2- og luftforurenende emissioner fra køretøjer, vurdering af innovative teknologier

—	Vurdering af intelligent transport, trafikstyringssystemer og trafikbelastningsindikatorer

—	Analyse af alternative brændstoffer og de dertil knyttede infrastrukturbehov.

6. Fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug og miljø

—	Forskning i landområder, jord, skove, luft, vand, havressourcer, råstoffer og biodiversitet med henblik på at støtte effektiv bevarelse, genopretning og bæredygtig anvendelse af naturkapital, herunder bæredygtig ressourceforvaltning i Afrika

—	Videnscentre for global fødevare- og ernæringssikkerhed

—	Vurdering af klimaforandringer og potentielle foranstaltninger til modvirkning og tilpasning inden for landbrugs- og fiskeripolitikkerne, herunder fødevaresikkerhed

—	Overvågning af og prognoser for landbrugsressourcerne i EU- , udvidelses- og naboskabslandene

—	Forskning inden for bæredygtig og økonomisk givtig akvakultur og fiskeri og inden for blå vækst og den blå økonomi

—	Validerede metoder, præstationsprøvninger af laboratorier og nye analytiske værktøjer til gennemførelse af fødevaresikkerhedspolitikker

—	EU-referencelaboratorier for fodertilsætningsstoffer, genetisk modificerede organismer og materialer i kontakt med fødevarer

—	Videnscenter for fødevaresvindel og -kvalitet

—	Videnscenter for bioøkonomi.

7.2.3. Innovation, økonomisk udvikling og konkurrenceevne

JRC vil bidrage til videnbaseret innovation og teknologioverførsel. Det vil støtte det indre markeds funktion og Unionens økonomiske styring. Det vil bidrage til udvikling og overvågning af politikker, som er målrettet et mere socialt og bæredygtigt Europa. Det vil støtte EU's eksterne dimension og internationale mål og bidrage til at fremme god forvaltning. Et velfungerende indre marked med en stærk økonomisk forvaltning og et retfærdigt socialt system vil fremme videnbaseret innovation og konkurrenceevne.

Hovedlinjer

▌

—	Økonomisk, handelsmæssig, finansiel og skattemæssig analyse

—	Prænormativ forskning og afprøvning for harmonisering og standardisering

—	Frembringelse af certificerede referencematerialer

—	Markedsovervågningsaktiviteter

—	Forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder

—	Fremme af samarbejde om teknologioverførsel.

7.2.4. Videnskabelig topkvalitet

JRC skal tilstræbe topkvalitet og integritet inden for forskning og omfattende samarbejde med forskningsinstitutioner i topklasse over hele verden. Det vil foretage forskning på nye videnskabelige og teknologiske områder og fremme åben videnskab og åbne data såvel som vidensoverførsel.

Hovedlinjer

—	Sonderende forskningsprogrammer

—	Særlige samarbejds- og udvekslingsprogrammer med forskningsinstitutioner og forskere

—	Adgang til JRC's forskningsinfrastrukturer

—	Uddannelse af forskere og nationale eksperter

—	Åben videnskab og åbne data.

7.2.5. Territorial udvikling og støtte til medlemsstater og regioner

JRC vil bidrage til regionale og urbane politikker med fokus på innovationsstyret territorial udvikling og med henblik på at reducere ulighederne mellem regionerne. Det vil ligeledes yde teknisk bistand til medlemsstater og tredjelande og støtte gennemførelsen af europæisk lovgivning og tiltag.

Hovedlinjer

—	Gennemførelse af regionale og urbane politikker, intelligente specialiseringsstrategier, strategier for økonomisk forandring af regioner under omstilling, integrerede urbane udviklingsstrategier og data

—	Kapacitetsopbygning hos lokale og regionale aktører til gennemførelse af makroregionale strategier

—	Videnscenter for territoriale politikker

—	Rådgivning på opfordring og skræddersyet støtte til medlemsstater, regioner og byer, herunder via et virtuelt netværk af Science4Policy-platforme.

SØJLE III

Det Innovative Europa

Innovation i enhver form er en vigtig drivkraft for, at EU fortsat kan skabe velfærd for sine borgere og håndtere fremtidens udfordringer. Gennemførelsen kræver en systemisk, tværgående og flersidet tilgang. Europas økonomiske fremskridt, sociale velfærd og livskvalitet er afhængig af evnen til at fremme produktivitet og vækst, som til gengæld er dybt afhængig af innovationsevnen. Innovation er ligeledes vigtig for at tackle de enorme udfordringer, som EU står over for. Innovation skal være ansvarlig, etisk og bæredygtig.

Horisont Europa har ligesom sin forgænger innovation i centrum . Søgen efter en hurtigere vidensoverførsel og nye idéer, produkter og processer er drivkraften for Horisont Europas målsætninger og gennemførelsesbestemmelser — fra strategisk programmering til indkaldelser af forslag — og er til stede fra start til slut af alle de projekter, der støttes, fra grundforskning til industrielle eller teknologiske køreplaner og missioner.

Innovation fortjener dog særlige foranstaltninger, og EU er nødt til på afgørende vis at forbedre betingelserne og miljøet, for at den europæiske innovation kan trives, så idéer hurtigt kan deles mellem innovationsøkosystemets aktører, og nye idéer og teknologier hurtigt kan omsættes til de produkter og tjenester, som EU behøver for at skabe resultater.

I de seneste årtier er der opstået store, globale nye markeder inden for sundhedspleje, medier , underholdning, kommunikation og detailhandel, som er baseret på banebrydende innovationer inden for informationsteknologi, bioteknologi, grøn teknologi , internet og platformsøkonomi. Disse markedsskabende innovationer, som påvirker EU's økonomi som helhed, anvendes længere nede i innovationsprocessen af hurtigt voksende og ofte nye virksomheder , som dog sjældent stammer fra og opskalerer i EU.

En ny global bølge af banebrydende innovation er på vej. Den er baseret på mere avancerede teknologier såsom blockchain, kunstig intelligens, genomik/ multiomik og robotteknologi og andre teknologier, som ligeledes kan komme fra individuelle innovatorer og grupper af borgere. De har det til fælles, at de tager form i krydsfeltet mellem forskellige ▌ videnskabelige fagområder, teknologiske løsninger og økonomiske sektorer og tilbyder radikalt nye kombinationer af produkter, processer, tjenester og forretningsmodeller, ligesom de har potentiale til at åbne nye markeder på verdensplan. Yderligere kritiske sektorer såsom fremstilling, finansielle tjenester, transport og energi vil ligeledes blive påvirket.

Europa skal ride med på den bølge Det er godt placeret, da den nye bølge rammer områderne for avanceret teknologi, hvor Europa allerede har investeret betydeligt, navnlig i de centrale støtteteknologier, og har derfor visse konkurrencemæssige fordele med hensyn til videnskab og viden , herunder med hensyn til menneskelige ressourcer, og kan bygge på det tætte offentlig-private samarbejde (f.eks. inden for sundhedspleje eller energi).

For at Europa kan ride på toppen af denne nye bølge af banebrydende innovation, er der brug for at tage hånd om følgende underliggende udfordringer:

▌

—

Øge risikofinansieringen for at lukke finansieringshuller: Europas innovatorer lider under ringe muligheder for risikofinansiering. Privat venturekapital er afgørende for at omdanne banebrydende innovationer til verdensførende virksomheder, men i Europa udgør den under en fjerdedel af de beløb, som stables på benene i USA og Asien. Europa skal slå bro over »dødens dal«, hvor idéer og innovationer ikke når markedet pga. forskellen mellem offentlig støtte og private investeringer, navnlig når det drejer sig om banebrydende højrisikoinnovationer , der skal understøttes af langsigtede investeringer

—	Lette adgangen til forskningsresultater, forbedre omsætningen af videnskab til innovation og sætte skub i overførslen af idéer, teknologier og talent fra forskningsgrundlaget til opstartsvirksomheder og industrien

—	Yderligere støtte udviklingen af alle former for innovation, herunder brugerdrevne og forbrugerdrevne tjenester og inklusiv social innovation

—	Fremskynde erhvervslivets omstilling: Europas økonomi sakker bagud, når det handler om at anvende ny teknologi og opskalere: Således ligger 77 % af de store, nye FoI-virksomheder i USA og Asien, og blot 16 % i Europa

—

Øge og forenkle det europæiske finansieringslandskab og støtte forskning og innovation: Den lange række af finansieringskilder tilbyder innovatorerne et komplekst landskab. EU's intervention skal koordineres og ske i samarbejde med andre offentlige og private initiativer på europæisk, nationalt og regionalt niveau for bedre at kunne øge og tilpasse støttekapaciteterne , undgå overlapning af aktiviteter og sikre et landskab, som alle europæiske innovatorer har let ved at navigere i

—

Afhjælpe fragmenteringen i innovationsøkosystemerne: Om end Europa er hjemsted for et voksende antal hotspots, er disse ikke særligt godt forbundet. Virksomheder med internationalt potentiale for vækst skal håndtere fragmenteringen af nationale markeder med forskellige sprog, forretningskulturer og regler. EU har en rolle at spille med hensyn til at støtte et effektivt samarbejde mellem nationale og regionale økosystemer, så virksomhederne, især SMV'er, har adgang til den bedste viden og sagkundskab og de bedste infrastrukturer og tjenester i Europa. EU skal understøtte samarbejde mellem økosystemerne, herunder gennem regulering, så interoperabiliteten mellem forskellige teknologier og praktiske løsninger forbedres.

For at kunne håndtere den nye globale bølge af banebrydende innovation kræver EU-støtte til ▌ innovatorer en fleksibel, enkel, problemfri og skræddersyet tilgang. Politikker vedrørende udvikling og anvendelse af banebrydende innovationer og opskalering af virksomheder skal være ambitiøse, når det handler om at løbe risici, og skal tage højde for ovennævnte udfordringer og tilføje merværdi til relaterede innovationsaktiviteter, der gennemføres i de enkelte medlemsstater eller regioner .

Horisont Europas søjle »Et innovativt Europa« er — sammen med andre EU-politikker og navnlig InvestEU-programmet — udviklet til at levere sådanne håndgribelige resultater. Den bygger på de erfaringer, som er høstet i forbindelse med de tidligere rammeprogrammer, især fra aktiviteter ▌ som eksempelvis fremtidige og nye teknologier (FET), »Den hurtige vej til innovation« (FTI) og SMV-instrumentet ▌ , men også privat finansiering og virksomhedsfinansiering (som eksempelvis RSFF (finansieringsfacilitet med risikodeling) under RP7 og Horisont 2020's InnovFin), der er samlet og strømlinet inden for rammerne af EIC-pilotaktiviteter iværksat for perioden 2018-2020.

På grundlag af disse erfaringer oprettes Det Europæiske Innovationsråd (EIC) under denne søjle for hovedsageligt at fremme banebrydende og disruptive teknologier og innovation, der navnlig er målrettet markedsskabende innovationer, og samtidig støtter alle former for innovation, herunder trinvis innovation, navnlig i SMV'er, herunder opstartsvirksomheder og i særlige tilfælde små midcapselskaber med potentiale til hurtig opskalering på EU-niveau og globalt niveau og med særlige former for aktioner og aktiviteter:

—	Yde støtte til udvikling af fremtidige og nye banebrydende innovationer , herunder avancerede teknologiske innovationer såvel som ikketeknologiske innovationer

—	slå bro over finansieringskløfter for så vidt angår udvikling, udrulning og opskalering af markedsskabende innovationer

—	Geare privat kapital og private investeringer

—	øge virkningen og synligheden af EU's innovationsstøtte.

Denne søjle skal også omfatte de aktiviteter, der udvikles under Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT), særlig via videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er). Desuden skal der sikres systematiske synergier mellem EIC og EITInnovative virksomheder, der udspringer af et VIF under EIT, kan blive formidlet videre til EIC for at etablere en pipeline af innovationer, der endnu ikke er finansielt solide, samtidig med at innovative virksomheder med stort potentiale, som finansieres af EIC, og som ikke allerede indgår i et VIF under EIT, kan få tilbudt adgang til denne supplerende støtte.

Mens EIC og EIT's VIF'er kan støtte ▌ innovationer direkte i hele EU , er der behov for en videreudvikling og forbedring af det overordnede miljø, hvor europæiske innovationer næres og skabes: Resultater inden for grundforskning er kimen til markedsskabende innovationer. Det skal være en fælles europæisk indsats at støtte innovation i hele Europa, i alle dimensioner og former, herunder for så vidt muligt gennem supplerende EU-politikker og nationale og regionale politikker (herunder gennem effektive synergier med EFRU og strategier for intelligent specialisering) og ressourcer. Søjlen fastsætter derfor også:

—	fornyede og styrkede samordnings- og samarbejdsmekanismer med medlemsstaterne og de associerede lande, men også med private initiativer med henblik på at støtte alle aktører i de europæiske innovationsøkosystemer , herunder på regionalt og lokalt niveau

—

▌

—

Søjlen vil derudover — som led i en fortsat indsats for at øge risikofinansieringskapaciteterne til forskning og innovation i Europa ▌ – være tæt knyttet til InvestEU-programmet. InvestEU-programmet vil ved at bygge på succeserne og de erfaringer, der er gjort i forbindelse med Horisont 2020 og under EFSI, øge adgangen til risikofinansiering for finansielt solide enheder , såvel som for investorer.

1. DET EUROPÆISKE INNOVATIONSRÅD (EIC)

1.1. Interventionsområder

Grundlaget for EIC's arbejde er følgende principper: klar EU-merværdi, autonomi, evne til at løbe en risiko, effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed. EIC vil fungere som kontaktpunkt for alle typer af innovatorer, herunder fra enkeltpersoner til universiteter, forskningsorganisationer og virksomheder (SMV'er, herunder opstartsvirksomheder og i særlige tilfælde små midcapselskaber). Den vil, afhængigt af dens ordninger, yde støtte til enkeltmodtagere og tværfaglige konsortier.

EIC's målsætninger er følgende :

—	at indkredse, udvikle og udbrede alle former for højrisikoinnovationer, herunder trinvise, med et stærkt fokus på banebrydende, disruptive ▌ og avancerede teknologiske innovationer, der har potentiale til at blive markedsskabende innovationer, og

—	at støtte hurtig opskalering af innovative virksomheder , hovedsagelig SMV'er, herunder opstartsvirksomheder og i særlige tilfælde små midcapselskaber i EU og internationalt hele vejen fra idé til markedsføring.

Hvor det er relevant, skal EIC bidrage til de aktiviteter, der støttes under andre dele af Horisont Europa, særlig under søjle II.

EIC vil primært blive gennemført via to indbyrdes supplerende aktioner, nemlig Pathfinder for advanced research til de tidlige faser af den teknologiske udvikling og Accelerator, som omfatter innovations- og markedsføringsaktioner, herunder faserne før massekommercialisering og virksomhedsvækst. Med idéen om at tilbyde et enkelt kontaktpunkt og en samlet støtteproces for højrisikoinnovationer, der gennemføres af opstartsvirksomheder, SMV'er og i særlige tilfælde små midcapselskaber , vil Accelerator navnlig yde to typer støtte : hovedsagelig blandet finansiering (hvor tilskud kombineres med egenkapitalinvesteringer ) ▌samt tilskud, eventuelt efterfulgt af egenkapitalstøtte. Derudover vil det også formidle adgang til lån og garantier, især dem, der ydes under InvestEU-programmet.

De to supplerende aktioner har fælles karakteristika. De vil:

—	støtte højrisikoinnovationer, hvor risikoen, hvad enten den er finansiel, teknologisk/videnskabelig, markedsrelateret og/eller reguleringsmæssig, ikke kan bæres af markedet alene eller endnu støttes af instrumenter under InvestEU

—	Hovedsagelig fokusere på banebrydende ▌ højrisikoinnovationer og/ eller avancerede teknologiske innovationer og samtidigstøtte andre former for innovation, herunder trinvis , som har potentiale til at skabe nye markeder eller bidrage til løsningen af globale udfordringer

—

primært være bottom-up, åbne for innovationer fra alle forskningsområder, teknologi og anvendelsesområder i enhver sektor og samtidig muliggøre målrettet støtte til nye banebrydende, markedsskabende og /eller avancerede teknologier af potentiel strategisk betydning i henseende til de økonomiske og/eller sociale virkninger . Kommissionens tjenestegrene vil evaluere disse potentielle strategiske virkninger på grundlag af henstillingerne fra de uafhængige eksperter fra EIC-programforvalterne og i givet fald fra EIC's rådgivende udvalg

—	fremme innovationer, som går på tværs af forskellige videnskabelige og teknologiske områder og sektorer (der f.eks. kombinerer det fysiske og det digitale område) ▌

—	være koncentreret om innovatorer, forenkle procedurer og administrative krav, gøre brug af interviews for at hjælpe med at vurdere ansøgninger og sikre hurtig beslutningstagning

▌

—	blive gennemført med henblik på i væsentlig grad at styrke det europæiske innovationsøkosystem

—

blive forvaltet proaktivt med milepæle eller andre forud definerede kriterier , som skal bruges til måle fremskridt, og muligheden for efter en grundig vurdering, med eventuel brug af uafhængige eksperter, at omlægge eller afslutte projekter eller ændre tidsplanen for dem , hvis det bliver nødvendigt.

Innovatorerne vil ud over finansiel støtte få adgang til EIC's forretningsrådgivningstjenester, der tilbyder projektcoaching, mentorbistand og teknisk bistand, og matcher innovatorer med ligemænd, industrielle partnere og investorer. Innovatorerne vil desuden have lettere adgang til ekspertise, faciliteter (herunder innovationscentre (17) og åbne afprøvningsfaciliteter ) og partnere fra hele EU, støttede aktiviteter (herunder EIT's aktiviteter, navnlig via dets videns- og innovationsfællesskaber). Kommissionen vil sikre problemfri kontinuitet mellem EIT, EIC og InvestEU for at opnå komplementaritet og synergier.

For at gøre det muligt at styrke det europæiske innovationsøkosystem vil der blive lagt særlig vægt på at sikre korrekt og effektiv komplementaritet med individuelle eller netværksbaserede initiativer på medlemsstatsniveau eller tværregionalt niveau , herunder i form af et europæisk partnerskab.

1.1.1. Pathfinder for Advanced Research

Pathfinder vil yde tilskud til banebrydende højrisikoprojekter, der udforsker nye og avancerede områder, og som sigter mod at udvikle fremtidige potentielt radikale innovative teknologier og skabe nye markedsmuligheder. De skal samles i en enkelt model med et unikt sæt kriterier. Den vil bygge på erfaringerne fra ordningen Fremtidige og nye teknologier (FET) under det syvende rammeprogram og Horisont 2020, herunder Horisont 2020's innovationsspringbræt FET-Innovation Launchpad og SMV-instrumentets fase 1 ligeledes under Horisont 2020.

Pathfinder's overordnede målsætning vil være at give næring til potentielt markedsskabende innovationer ud fra banebrydende ▌idéer og bringe dem til demonstrationsfasen eller udvikle business cases eller strategier, der kan anvendes yderligere gennem Accelerator eller andre markedsudbredelsesløsninger. I den forbindelse vil Pathfinder ▌støtte de tidligste faser af den videnskabelige og teknologiske forskning og udvikling, herunder proof of concept og prototyper til teknologivalidering.

For at være fuldstændig åben for omfattende sonderinger, muligheder affødt af tilfældigheder og pludselige idéer, koncepter og opdagelser vil Pathfinder primært blive gennemført ved hjælp af en løbende og konkurrencepræget åben indkaldelse med tidsfrister af bottom-up-forslag. Pathfinder bevarer sin primære bottom-up-karakter, men vil ligeledes sørge for konkurrencemæssige udfordringer med henblik på at udvikle vigtige strategiske målsætninger (18), som kræver avanceret teknologi og radikal tænkning. Emnerne for disse udfordringer fastlægges i arbejdsprogrammerne. Gruppering af udvalgte projekter i tematiske eller målsætningsbaserede porteføljer vil gøre det muligt at mobilisere en kritisk masse af indsats og strukturere nye tværfaglige forskersamfund.

Disse porteføljer af udvalgte projekter vil blive videreudviklet og styrket, hver især ud fra en vision, der er udviklet af deres innovatorer, men også delt med forsknings- og innovationssamfundet som helhed. Overgangsaktiviteterne under Pathfinder vil blive gennemført for at hjælpe forskere og innovatorer med at finde vejen til kommerciel udvikling, såsom demonstrationsaktiviteter og feasibilityundersøgelser, der har til formål at vurdere mulige business cases og understøtte skabelsen af spin offs og opstartsvirksomheder. Disse overgangsaktiviteter kan også bestå af supplerende tilskud, som skal supplere eller forøge anvendelsesområdet for tidligere og igangværende aktioner, inkludere nye partnere, muliggøre samarbejde inden for porteføljen og udvikle dets tværfaglige samfund.

Pathfinder vil være åben for alle typer af innovatorer, fra enkeltpersoner til universiteter, forskningsorganisationer og virksomheder, navnlig opstartsvirksomheder og SMV'er, og med fokus på tværfaglige konsortier. I tilfælde af projekter med en enkelt støttemodtager vil midcapselskaber og større virksomheder ikke have adgang. Pathfinder vil primært blive gennemført ved hjælp af forskningssamarbejde og i tæt samordning med andre dele af Horisont Europa, især med aktiviteter under Det Europæiske Forskningsråd (EFR), Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne (MSCA) og aktiviteter under delen vedrørende det europæiske økosystem under søjle III samt Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologis (EIT) videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er), med henblik på at finde radikale nye idéer og koncepter med banebrydende potentiale .

1.1.2. Accelerator

Tilgængelig privat finansiering og virksomhedsfinansiering er fortsat begrænset mellem forsknings- og innovationsaktiviteternes sene fase og markedsføring, hvad angår banebrydende og markedsskabende innovationer med høj risiko (19) og derfor ikke »finansielt stabile« eller attraktive for investorer. For at slå bro over »dødens dal« for enhver form for højrisikoinnovationer, herunder navnlig med hensyn til banebrydende og avancerede teknologiske innovationer, som er afgørende for Europas fremtidige vækst, er det nødvendigt, at der udvikles radikalt nye tilgange til offentlig støtte. Hvis markedet ikke tilvejebringer levedygtige finansieringsløsninger, bør offentlig støtte sørge for en særlig risikodelingsmekanisme, der påtager sig flere eller alle indledende risici ved potentielt banebrydende markedsskabende innovationer med henblik på at tiltrække alternative private investorer i anden fase, når tiltagene løber af stablen, og risikoen reduceres, indtil den virksomhed, der står for det innovative projekt, bliver finansielt stabil.

Accelerator vil følgelig yde finansiel støtte til SMV'er, herunder opstartsvirksomheder og ▌i særlige tilfælde små midcapselskaber , der har ambitioner om at udvikle og udrulle deres banebrydende innovationer i EU og på de internationale markeder og hurtigt opskalere. Den vil til det formål bygge på de erfaringer, der er gjort med Horisont 2020's SMV-instrument fase 2 og 3 og Horisont 2020's InnovFin-initiativ, herunder ved at tilføje ikketilskudskomponenter, og evnen til at støtte større og længerevarende investeringer.

Accelerator yder hovedsagelig støtte i form af EIC's blandede finansiering samt tilskud og egenkapital . EIC's blandede finansiering skal være en blanding af:

—	tilskud eller tilbagebetalingspligtige forskud (20), som skal dække innovationsaktiviteter

—

Støtte til egenkapitalinvesteringer (21) eller andre støttetyper med tilbagebetalingspligt ( lån, garantier, osv. ) med henblik på at knytte innovationsaktiviteter sammen med effektiv markedsføring, herunder opskalering, på en måde, som ikke fortrænger private investeringer eller forstyrrer konkurrencen på det indre marked. Hvis et projekt skønnes at være finansielt stabilt fra dets indledende udvælgelse (due diligence), eller hvis risikoniveauet er blevet tilstrækkeligt reduceret , vil den udvalgte/støttede virksomhed blive opfordret til at benytte lånefinansiering (f.eks. lån eller garantier ) og finansiering af egenkapital ydet under InvestEU-programmet.

Blandet finansiel støtte vil blive tildelt gennem en enkelt proces og via en enkelt afgørelse, hvor den støttede innovator får et samlet tilsagn om finansielle ressourcer, der skal dække de forskellige innovationsstadier frem til markedsføringen, herunder fasen før massekommercialisering. Den fulde gennemførelse af den tildelte støtte vil blive målt ved hjælp af milepæle og revision. Kombinationen og omfanget af finansieringen vil være tilpasset virksomhedens behov, størrelse og fase, karakteren af teknologien/innovationen og innovationscyklussens varighed. Den vil dække finansieringsbehovet, indtil alternative investeringskilder tager over.

EIC-acceleratoren vil også yde støtte i form af tilskud til SMV'er, herunder opstartsvirksomheder, til at udføre en række innovationstyper, fra trinvis til banebrydende og disruptiv innovation, med henblik på efterfølgende opskalering .

Støtten vil blive ydet gennem den samme løbende åbne og bottom-up-indkaldelse som den, der anvendes til støtte med blandet finansiering. En opstartsvirksomhed eller en SMV kan kun en gang under Horisont Europa få støtte i form udelukkende af tilskud fra EIC, og den vil ikke overstige 2,5 mio. EUR. Forslag skal inkludere detaljerede oplysninger om ansøgerens kapacitet til at opskalere .

Med hensyn til projekter, der har fået støtte udelukkende i form af tilskud, kan Accelerator efterfølgende efter anmodning fra støttemodtagerne yde dem finansiering (f.eks. »udelukkende egenkapitalstøtte«) gennem sit »SPV-selskab«, med forbehold af sidstnævntes due diligence-resultater.

Når udvalgte projekter modtager støtte i form at en tilskudskomponent til deres forsknings- og innovationsaktiviteter, gennemføres disse aktiviteter i samarbejde med offentlige eller private forskningsorganisationer, for eksempel gennem underleverandører, for at sikre, at støttemodtagerne har optimal adgang til teknisk og forretningsmæssig ekspertise. Dette vil give støttemodtageren mulighed for at udvikle sig med et solidt fundament i de eksisterende videns-, ekspertise- og økosystemer i hele Europa.

I tilfælde, hvor de forskellige risici ( finansielle, videnskabelige /teknologiske, markedsrelaterede, forvaltningsmæssige , lovgivningsmæssige) er mindsket, forventes den relative betydning af komponenten med de tilbagebetalingspligtige forskud at blive større.

Om end EU kan bære den indledende risiko ved udvalgte innovations- og markedsføringsaktioner alene, vil målet være at fjerne risikoen og lige fra begyndelsen stimulere aktionens udvikling, medinvesteringer fra alternative kilder og sågar substitutionsinvestorer. I sådanne tilfælde vil målsætninger for medinvestering ▌ og tidsplan blive aftalt med medinvestoren/medinvestorerne og støttemodtagerne/de støttede virksomheder.

Accelerator vil primært operere gennem en løbende åben og bottom-up-indkaldelse af forslag med fastlagte frister , der har SMV'er, herunder opstartsvirksomheder ▌ og i særlige tilfælde små midcapselskaber som målgruppe, herunder unge og kvindelige innovatorer , der forvalter eller har nøglefærdigheder og -kompetencer i disse virksomheder . Denne åbne, bottom-up-indkaldelse kan blive suppleret med målrettet støtte til fremspirende banebrydende ▌, markedsskabende og/eller avancerede innovationer af potentiel strategisk betydning med hensyn til økonomiske og/eller sociale virkninger og samtidig bevare Accelerators grundlæggende bottom-up-karakter. Emnerne for denne målrettede støtte beskrives i arbejdsprogrammerne. Investorer, herunder offentlige innovationsagenturer, kan ligeledes indsende forslag; men støtten tildeles direkte til den virksomhed, som har de innovative projekter, som de er interesseret i .

Accelerator vil også gøre det muligt ▌ at tage innovationer i betragtning, der stammer fra projekter, der er støttet under Pathfinder ▌ , og fra andre søjler under EU's rammeprogrammer (22) med det formål at støtte dem, så de når ud på markedet. Denne indkredsning af projekter, som støttes under andre søjler af Horisont Europa tillige med tidligere rammeprogrammer, vil være baseret på relevante metoder såsom Innovation Radar.

For at kunne opskalere og i overensstemmelse med artikel 43, stk. 5, litra a), i forordningen [rammeprogrammet] vil vellykkede forslag fra berettigede nationale eller regionale programmer med forbehold af en indledende kortlægning desuden også have adgang til Accelerators evalueringsfase på følgende kumulerede og sekventielle betingelser:

a)	I tæt samarbejde med medlemsstaterne vil Kommissionen gennemføre en grundig kortlægning af berettigede nationale eller regionale programmer for at undersøge efterspørgslen efter en sådan ordning. Resultaterne af denne kortlægning offentliggøres på deltagerportalen og ajourføres regelmæssigt.

Et pilotprojekt baseret på denne kortlægning iværksættes i Horisont Europas første arbejdsprogram. I dette pilotprojekt skal følgende betingelser opfyldes:

—	de nationale eller regionale evalueringsprocedurer skal certificeres af Kommissionen i overensstemmelse med kriterierne i Horisont Europa-arbejdsprogrammet

—

Kommissionen skal sikre lige behandling med andre forslag ved evalueringen af forslag indsendt under EIC's Accelerator. Navnlig skal alle berettigede forslag overholde en udvælgelsestest, der er fuldstændig lige for alle, består af et personligt interview med et bedømmelsesudvalg bestående af eksterne, uafhængige eksperter.

1.1.3. Yderligere EIC-aktiviteter

EIC vil ligeledes gennemføre:

—

EIC-virksomhedsaccelerationstjenester til støtte for aktiviteter og aktioner under Pathfinder og Accelerator, som anbefales kraftigt til alle udvalgte opstartsvirksomheder og SMV'er og i særlige tilfælde små midcapselskaber, selv om det ikke er obligatorisk . Målet vil være at forbinde EIC-samfundet af støttede innovatorer, herunder finansieret Seal of Excellence, med investorer, partnere og offentlige indkøbere. Den vil ligeledes tilvejebringe en række coaching- og mentortjenester til EIC's aktioner. Den vil give innovatorerne adgang til internationale netværk af potentielle partnere, herunder fra industrien, med det formål at supplere en værdikæde eller udvikle markedsmulighederne samt finde investorer og andre kilder til privat finansiering eller virksomhedsfinansiering. Aktiviteterne vil omfatte livearrangementer (f.eks. formidlingsarrangementer og salgsarrangementer), men også udvikling eller anvendelse af eksisterende platforme til matchning af interessenter i tæt samarbejde med finansielle mellemled støttet af InvestEU og med EIB-gruppen. Disse aktiviteter vil ligeledes tilskynde til peerudvekslinger som kilde til læring inden for innovationsøkosystemer, hvor der især vil blive gjort god brug af medlemmerne af EIC-udvalget ▌og EIC-stipendiater

—	EIC-stipendiet tildeles EU's førende innovatorer. Det vil blive tildelt af Kommissionen på råd fra udvalget på højt niveau for at anerkende disse innovatorer som ambassadører for innovation.

—

EIC-udfordringer, dvs. motivationspriser, der skal bidrage til at udvikle nye løsninger på globale udfordringer, involvere nye aktører og skabe nye fællesskaber. Andre EIC-priser ▌vil omfatte prisen som europæisk innovationshovedstad, iCapital, klimainnovationsprisen, motivationsprisen for social innovation og prisen til kvindelige innovatorer (23). Udformningen af priserne vil være knyttet til EIC og andre dele af EU- rammeprogrammet, herunder missioner og andre relevante finansieringsorganer. Mulighederne for samarbejde med organisationer, der kan yde supplerende støtte (såsom virksomheder, universiteter, forskningsorganisationer, virksomhedsacceleratorer, velgørenhedsorganisationer og fonde) vil blive undersøgt

—	EIC's innovative offentlige indkøb med henblik på at indkøbe prototyper eller udvikle et program for første indkøb, der gør det lettere for nationale, regionale eller lokale offentlige enheder, så vidt muligt samlet, at teste og anskaffe innovative teknologier, før disse kommer på markedet.

1.2. Gennemførelse

For at afspejle dets innovationscentrerede tilgang og nye typer af aktioner kræver gennemførelsen af EIC anvendelse af en forvaltningsmæssig særordning ▌.

1.2.1. EIC-udvalget

EIC's rådgivende udvalg på højt niveau (»EIC-udvalget«) bistår Kommissionen med gennemførelsen af EIC. EIC-udvalget har udover at rådgive om EIC's arbejdsprogram en aktiv rolle med hensyn til at rådgive om projektudvælgelsesprocessen , forvaltningen og opfølgning af aktioner. Det vil have en kommunikerende funktion, hvor medlemmerne fungerer som ambassadører, der hjælper med at stimulere innovationen i hele EU. Kommunikationskanalerne vil omfatte tilstedeværelse ved vigtige innovationsarrangementer og på sociale medier, oprettelse af et EIC-innovatorsamfund, interaktion med vigtige medier med fokus på innovation, fælles arrangementer med væksthuse samt accelerationsknudepunkter.

EIC-udvalget yder rådgivning til Kommissionen vedrørende innovationstendenser eller initiativer, som er nødvendige for at øge og støtte EU's innovationsøkosystemer, herunder potentielle lovgivningsmæssige barrierer. EIC- udvalgets anbefalinger skal ligeledes identificere fremspirende innovationsområder, som der i passende grad skal tages højde for i aktiviteterne under søjlen »Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne« og dens missioner. EIC -udvalget forventes således i samarbejde med det relevante programudvalgs sammensætning at bidrage til den overordnede sammenhæng i Horisont Europa-programmet.

Baseret på EIC-udvalgets rådgivning vil Kommissionen:

—

give potentielle ansøgere detaljerede oplysninger forud for forslagsindkaldelser, herunder om

—	kravene i de forskellige støtteordninger

—	hvordan de foreslåede former for finansiel støtte (blandet finansiering, tilskud, egenkapital, lån og garanti) vil blive ydet og gennemført

—	en klar skelnen mellem målgrupperne og deres særlige behov i overensstemmelse med EIC-ordninger

—	en definition af innovationsmålene med hensyn til produkter, processer, afsætning og tjenester

—

fastlægge en solid overvågning af gennemførelsen af EIC-ordningerne med det formål at sikre hurtig policylæring og at udvikle innovationsmønstre. Med henblik herpå vil der blive udvalgt og gennemført indikatorer for at måle den forventede og opnåede innovation med hensyn til produkter, processer, afsætning og tjenester

—	sikre komplementaritet og samarbejde mellem EIG og EIT med det formål at undgå dobbeltarbejde

—	udbrede detaljerede oplysninger om eksisterende redskaber til at tiltrække risikokapitalinvestorer i tilfælde af meget risikable projekter.

1.2.2. EIC-programforvaltere

Kommissionen vil anlægge en proaktiv tilgang til forvaltning af højrisikoprojekter via adgang til den nødvendige ekspertise.

Kommissionen vil på midlertidig basis udpege en række EIC-programforvaltere, som skal bistå den med en forretnings- og teknologibaseret vision og operationel vejledning. Programudvalget underrettes om udnævnelserne.

Programforvalterne vil komme fra forskellige sfærer, herunder virksomheder, universiteter, nationale laboratorier og forskningscentre. De vil bidrage med omfattende ekspertise i kraft af deres personlige erfaringer og årelange erfaring inden for deres respektive felt. De er alle anerkendte ledere, idet de enten har ledet tværfaglige forskerteams eller store institutionelle programmer, og de er bevidst om vigtigheden af utrætteligt, kreativt og bredt at formidle deres visioner. Endelig vil de have erfaring med at forvalte vigtige budgetter, hvilket kræver ansvarlighed.

Programforvalterne forventes at øge virkningerne af EIC's støtte ved at fremme en »aktiv ledelseskultur«, ved at forene solid teknologisk viden med en praktisk tilgang, der omfatter udvikling af visionsbaserede budgetter på portefølje- og projektniveau og fastsættelse af de frister og milepæle, som EIC-projekterne skal overholde, hvis de fortsat skal modtage støtte.

Programforvalterne fører navnlig tilsyn med gennemførelsen af indkaldelser af forslag under Pathfinder og Accelerator og afgive udtalelse til ekspertevalueringsudvalgene baseret på klare og retfærdige kriterier og med henblik på en sammenhængende strategisk projektportefølje, der forventes at bidrage betydeligt til fremkomsten af potentielle samfundsmæssige eller økonomiske markedsskabende innovationer.

Programforvalterne vil have til opgave at varetage Pathfinder-porteføljer ved sammen med støttemodtagerne at udvikle en fælles vision og en fælles strategi, der fører til en kritisk masse af tiltag. Dette indebærer en forøgelse af nye nyligt udviklede forskningsområder og opbygning og strukturering af nye fællesskaber med det formål at omsætte avancerede banebrydende idéer til ægte og modne markedsskabende innovationer. Programforvalterne vil gennemføre overgangsaktiviteter, videreudvikle porteføljerne med relevante yderligere aktiviteter og partnere og følge potentielle spin-off-virksomheder og opstartsvirksomheder tæt.

For at give mulighed for større fleksibilitet vil programforvalterne ud fra fastlagte metoder og procedurer for projektforvaltning revidere projekterne under Pathfinder og Accelerator ud fra hver milepæl eller forud definerede kriterier med regelmæssige mellemrum i overensstemmelse med projektets udvikling for at vurdere, hvorvidt projekterne skal fortsættes, omlægges eller afsluttes. Hvis det er relevant, kan sådanne evalueringer involvere uafhængige eksterne eksperter. I overensstemmelse med personalevedtægten vil Kommissionen sikre, at programforvalterne udfører deres opgaver uden interessekonflikter eller brud på fortroligheden.

På grund af den høje risiko ved aktionerne forventes det, at et væsentligt antal projekter ikke vil blive fuldført. Budgetmidler, som frigøres pga. sådanne afslutninger, vil blive brugt til at støtte andre EIC-aktioner og skal formidles rettidigt til programudvalget.

1.2.3. Gennemførelse af EIC's blandede finansiering

Kommissionen vil forvalte alle operationelle dele af Accelerator-projekterne, herunder tilskuddet og andre ikke-tilbagebetalingspligtige former for støtte.

Kommissionen skal med henblik på forvaltning af EIC's blandede finansiering oprette et SPV-selskab (EIC SPV).

Kommissionen sørger for at sikre, at andre offentlige og private investorer deltager. Hvis dette indledningsvist ikke er muligt, vil SPV-selskabet blive struktureret på en sådan måde, at det kan tiltrække andre offentlige og private investorer med henblik på at øge løftestangseffekten ved Unionens bidrag.

EIC SPV -investeringsstrategien godkendes af Kommissionen . EIC SPV fastsætter og gennemfører en exitstrategi for sine egenkapitalinvesteringer , som indebærer mulighed for at foreslå gennemførelsespartnerne overførsel af (en del) af en investeringstransaktion støttet inden for rammerne af InvestEU- programmet , når det er hensigtsmæssigt og vedrører foranstaltninger, hvis risici er tilstrækkeligt bragt ned til, at de overholder kriterierne i finansforordningens artikel 209, stk. 2. Programudvalget vil blive underrettet herom.

EIC SPV vil foretage due diligence og forhandle de tekniske betingelser for hver investering i overensstemmelse med principperne om additionalitet og forebyggelse af interessekonflikter med andre af de investerende parters og andre modparters aktiviteter. EIC SPV vil proaktivt mobilisere offentlige og/eller private investeringer til gavn for Accelerators foranstaltninger.

2. DE EUROPÆISKE INNOVATIONSØKOSYSTEMER

2.1. Baggrund

For at udnytte innovationspotentialet fuldt ud og involvere forskere, iværksættere, industrien og samfundet som helhed skal EU sammen med medlemsstaterne forbedre det miljø, hvor innovation kan udfolde sig på alle niveauer. Det betyder, at der skal bidrages til udviklingen af et effektivt innovationsøkosystem på EU-niveau, og at der skal opfordres til samarbejde, netværksaktivitet og udveksling af idéer og viden, udvikling af åbne innovationsprocesser i organisationer, finansiering og færdigheder og kompetencer blandt nationale , regionale og lokale innovationsøkosystemer med henblik på at støtte alle former for innovation, række ud til alle innovatorer i hele EU og tilbyde dem tilstrækkelig støtte.

EU og medlemsstaterne skal ligeledes stile mod at udvikle økosystemer, som støtter social innovation og innovation inden for den offentlige sektor, ud over innovation i private virksomheder. Den offentlige sektor skal ganske vist innovere og forny sig selv for at være i stand til at foretage de ændringer af bestemmelser og forvaltning, der kræves for at støtte en storstilet ibrugtagning af innovationer, herunder nye teknologier og en voksende offentlig efterspørgsel efter mere effektive tjenester. Social innovation er afgørende for at øge vores samfunds velfærd.

For at opnå disse mål vil aktiviteter blive gennemført for at supplere og sikre synergier med EIC's typer af aktioner samt med EIT's aktiviteter, med aktiviteter gennemført under andre af Horisont Europas søjler og med aktiviteter gennemført af medlemsstaterne og associerede lande, men også af private initiativer.

2.2. Interventionsområder

Som et første skridt vil Kommissionen organisere et EIC-forum for medlemsstaternes og de associerede landes offentlige myndigheder og organer med ansvar for ▌innovationspolitikker og -programmer med det formål at fremme koordination og dialog om udviklingen af EU's innovationsøkosystem. EIC-udvalget og EIT-udvalget vil også blive associeret. Inden for rammerne af dette EIC-forum vil Kommissionen:

—

drøfte udviklingen af innovationsvenlig regulering gennem fortsat anvendelse af innovationsprincippet (24) og udvikling af innovative tilgange til offentlige indkøb, herunder udvikling og forbedring af instrumentet for offentlige indkøb af innovationsløsninger med henblik på at øge innovationen. Observatoriet for innovation i den offentlige sektor vil ligeledes fortsat støtte regeringernes innovationsbestræbelser sideløbende med den moderniserede politiske støttefacilitet

—	fremme ensretningen af forsknings- og innovationsdagsordener med EU's bestræbelser med henblik på at konsolidere et åbent marked for kapitalstrømme og investeringer såsom udviklingen af vigtige rammebetingelser til fordel for innovation under kapitalmarkedsunionen

—

øge samarbejdet mellem nationale og regionale innovationsprogrammer og innovationsaktiviteter under Horisont Europa, herunder især EIC og EIT , for at fremme operationelle synergier og undgå overlapninger ved at dele oplysninger om programmer og deres gennemførelse, ressourcer og ekspertise, analysere og overvåge teknologi- og innovationstendenser og sammenkæde de respektive innovatorfællesskaber

—

Fastsætte en fælles kommunikationsstrategi for innovation i EU. Den vil stile mod at stimulere EU's mest talentfulde innovatorer, iværksættere, navnlig de unge, SMV'er og opstartsvirksomheder, i hele EU. Den vil fremhæve den EU-merværdi, som tekniske, ikke-tekniske og samfundsmæssige innovatorer kan tilbyde EU's borgere ved at omsætte deres idé/vision til en blomstrende virksomhed (social værdi/virkning, beskæftigelse og vækst, samfundsudvikling).

▌

I synergi med andre Horisont Europa-aktiviteter, herunder EIC's og EIT's, og med de regionale intelligente specialiseringsstrategier vil EU også :

—

Fremme og samfinansiere fælles innovationsprogrammer, der forvaltes af myndigheder med ansvar for offentlige nationale, regionale eller lokale innovationspolitikker og -programmer, og hvor der kan tilknyttes private enheder, som støtter innovation og innovatorer. Sådanne efterspørgselsstyrede fælles programmer kan bl.a. være målrettet støtte i de tidligere faser og støtte til feasibilityundersøgelser, samarbejde mellem den akademiske verden og erhvervslivet, støtte til højteknologiske SMV'ers forskningssamarbejde, teknologi- og videnoverførsel, SMV'ernes internationalisering, markedsanalyse og udvikling, digitalisering af lavteknologiske SMV'er, støtte til udviklingen og sammenkoblingen af åbne innovationsinfrastrukturer som f. eks pilotprojekter, demonstratorer, innovationslaboratorier og afprøvningsfaciliteter, finansielle instrumenter for markedsnære innovationsaktiviteter eller markedsføring samt social innovation. De kan også omfatte fælles offentlige indkøbsinitiativer, som muliggør markedsføring af innovationer i den offentlige sektor, navnlig til støtte af udviklingen af nye politikker. Dette kan være særligt effektivt til at stimulere innovation inden for den offentlige tjenester og give de europæiske innovatorer markedsmuligheder

—

støtte også programmer vedrørende mentorordninger, coaching, teknisk bistand og andre tjenester, som leveres tæt på innovatorerne, af netværk som f.eks. nationale kontaktpunkter, Enterprise Europe-netværket, klynger, paneuropæiske platforme såsom Startup Europe, regionale eller lokale innovationsaktører, offentlige såvel som private, navnlig væksthuse og innovationsknudepunkter, som desuden kan forbindes med hinanden til fordel for partnerskaber mellem innovatorer. Der kan ligeledes ydes støtte for at fremme bløde færdigheder og kompetencer for innovation, herunder netværk af erhvervsrettede institutioner, i tæt samarbejde med Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi og dets VIF'er

—	forbedring af data og viden om innovationsstøtte, herunder kortlægning af støtteordninger, etablering af datadelingsplatform, benchmarking og evaluering af støtteordninger.

EU vil ligeledes iværksætte aktioner, som er nødvendige for at yderligere at overvåge og pleje det overordnede innovationslandskab og innovationsforvaltningskapaciteten i Europa.

Økosystemets støtteaktiviteter vil blive gennemført af Kommissionen og støttet i evalueringsprocessen af et forvaltningsorgan.

▌

DEL »UDVIDELSE AF DELTAGELSEN I OG STYRKELSE AF DET EUROPÆISKE FORSKNINGSRUM«

Denne del af programmet gennemfører konkrete foranstaltninger til støtte for udvidelse af deltagelsen i og styrkelse af det europæiske forskningsrum. Det har til formål at styrke samarbejdsforbindelser på tværs af Europa og åbne FoI-netværk, bidrage til at forbedre kapaciteten til at styre forskningen i de lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagelsen, støtte nationale politiske reformer samt udnytte potentialet i Unionens talentmasse ved målrettede aktioner.

EU har rent historisk skabt videnskabelige og teknologiske resultater i verdensklasse, men vores forsknings- og innovationspotentiale bliver ikke udnyttet fuldt ud. På trods af store fremskridt i udviklingen af det europæiske forskningsrum (ERF), herunder køreplanen for ERF og nationale ERF-handlingsplaner , er Europa fortsat præget af et fragmenteret forsknings- og innovationslandskab, og alle medlemsstater oplever flaskehalse i deres forsknings- og innovationssystemer, som kræver politiske reformer. På visse områder sker fremskridtene så langsomt, at de ikke kan indhente et stadigt mere dynamisk forsknings- og innovationsøkosystem (25).

Niveauet af forsknings- og innovationsinvesteringer i Europa ligger stadig langt under det politiske mål på 3 % af BNP og vokser fortsat langt mindre end vores primære konkurrenter såsom USA, Japan, Kina og Sydkorea.

Sideløbende er der et voksende misforhold i Europa mellem de lande og regioner, som er førende inden for FoI , og dem, som sakker bagud. Der er brug for forandring, for eksempel gennem flere og bedre forbindelser mellem forsknings- og innovationsaktører på tværs af Europa , hvis Europa som helhed skal drage fordel af topkvalitet fra hele kontinentet, maksimere værdien af offentlige og private investeringer og deres virkninger på produktiviteten, den økonomiske vækst, jobskabelsen og velfærden. Derudover er der behov for strukturelle reformer af FoI-politikken og bedre nationalt og regionalt samt institutionelt samarbejde i produktionen og udbredelsen af højkvalitetsviden.

Dertil kommer, at forskning og innovation af nogle ses som noget fjernt og elitært uden klare fordele for borgerne, hvilket indgyder en holdning, der skader skabelsen og udbredelsen af innovative løsninger og skaber skepsis om evidensbaserede offentlige politikker. Det kræver både bedre forbindelser mellem videnskabsfolk, forskere, innovatorer, iværksættere , borgere og politiske beslutningstagere og mere robuste tilgange til samling af selve den videnskabelige dokumentation i et skiftende samfund .

EU er nødt til at hæve standarden for kvaliteten og virkningen af dets forsknings- og innovationssystem nu, hvilket kræver et revitaliseret europæisk forskningsrum (ERF) (26) på tværs af Europa og associerede lande, som understøttes bedre af EU's rammeprogram for forskning og innovation og nationale og regionale programmer . Der er navnlig brug for en velintegreret, men skræddersyet række af EU-foranstaltninger (27) kombineret med reformer og forbedrede resultater på nationalt niveau (som strategier for intelligent specialisering støttet under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling samt den politiske støttefacilitet kan bidrage til) og igen effektive institutionelle forandringer inden for forskningsfinansierende organisationer og forskningsorganisationer, herunder universiteter, der står for produktion af omfattende viden . Ved at forene indsatsen på EU-niveau kan synergierne udnyttes på tværs af Europa , og der kan findes den rigtige balance, så støtten til nationale politikreformer gøres mere effektiv og virkningsfuld.

De aktiviteter, der støttes under denne del, fokuserer især på politiske prioriteter vedrørende det europæiske forskningsrum, alt imens de generelt underbygger alle dele af Horisont Europa. Der kan ligeledes iværksættes aktiviteter for at fremme hjernemobilitet i det europæiske forskningsrum gennem mobilitet blandt forskere og innovatorer , idet der i fuldt omfang tages hensyn til nuværende ubalancer, og for at skabe og udvikle netværk af videnskabsfolk, forskere og innovatorer med henblik på at stille deres (immaterielle) aktiver til rådighed for ERF og ved at støtte udviklingen af områdespecifikke videnskabskøreplaner .

Målet er et EU, hvor viden og en højkvalificeret arbejdsstyrke bevæger sig frit, forskningsoutput deles hurtigt og effektivt, forskere nyder godt af attraktive karrierer, ligestillingen mellem kønnene sikres, hvor medlemsstaterne og associerede lande udvikler fælles strategiske forskningsdagsordener, bringer nationale planer i overensstemmelse med hinanden, fastsætter og gennemfører fælles programmer, og hvor forsknings- og innovationsresultaterne bliver modtaget med forståelse og tillid blandt oplyste borgere og gavner samfundet som helhed.

Denne del vil reelt bidrage til samtlige mål for bæredygtig udvikling, men direkte til følgende: SDG 4 — Kvalitetsuddannelse, SDG 5 — Ligestilling mellem kønnene, SDG 9 — Industri, innovation og infrastruktur og SDG 17 — Partnerskaber for handling.

1. UDVIDELSE AF DELTAGERKREDSEN OG DELING AF TOPKVALITET

Deling af viden og ekspertise i hele EU vil mindske ulighederne og det eksisterende skel inden for forsknings- og innovationsresultater og hjælpe de lande ▌, der er omfattet af initiativet om bredere deltagelse, og regioner i EU's yderste periferi, så de opnår en konkurrencedygtig position i de globale værdikæder, og Unionen med at drage fuld gavn af alle medlemsstaters F&U-potentiale .

Der er derfor brug for yderligere handling, for eksempel gennem fremme af åbenhed og mangfoldighed i projektkonsortier , for at modvirke tendensen til lukket samarbejde, som kan udelukke et stort antal lovende institutioner og personer, herunder nytilkomne , og udnytte potentialet i EU's talentmasse ved at maksimere og dele fordelene ved forskning og innovation i hele EU.

Inden for den brede vifte af aktiviteter vil midlerne gøre det lettere at skræddersy specifikke forskningselementer til aktionernes særlige behov.

Hovedlinjer

—	Samarbejde om at skabe nye eller opgradere eksisterende knudepunkter for topkvalitet i støtteberettigede lande, som bygger på partnerskaber mellem førende videnskabelige institutioner og partnerorganisationer

—	Etablere venskabsprojekter for at styrke universiteter eller forskningsorganisationer fra ▌berettigede lande inden for et fastsat område ved at knytte dem til internationalt førende forskningsinstitutioner fra andre medlemsstater eller associerede lande

—

Professorater for det europæiske forskningsrum, der skal hjælpe universiteter eller forskningsorganisationer fra berettigede lande med at tiltrække og fastholde højt kvalificerede menneskelige ressourcer, under ledelse af en fremragende forsker og forskningsleder (»professorat for det europæiske forskningsrum«) og gennemføre strukturelle ændringer for at skabe topkvalitet på varig basis

—

Det europæiske samarbejde om videnskab og teknologi (COST), der har ambitiøse forudsætninger med hensyn til inklusion af berettigede lande og andre foranstaltninger vedrørende videnskabelige netværksaktiviteter og støtte til kapacitetsopbygning og karriereudvikling for unge og avancerede forskere fra disse lande gennem aktioner med høj videnskabelig kvalitet og relevans . 80 % af det samlede budget til COST vil være målrettet aktioner, som er fuldt ud tilpasset målsætningerne for dette interventionsområde, herunder finansiering til nye aktiviteter og ydelser

▌

—

Aktiviteter, der sigter mod at forbedre kvaliteten af forslag fra retlige enheder fra medlemsstater med lav FoI-performance, såsom forudgående faglig gennemgang af og rådgivning om forslag, og fremme de nationale kontaktpunkters aktiviteter for at støtte internationalt netværkssamarbejde samt aktiviteter i overensstemmelse med artikel 20, stk. 3, i [forordningen] og evidensbaserede matchingtjenester i overensstemmelse med artikel 46, stk. 2, i [forordningen]

—

Der kan iværksættes aktiviteter, som skal fremme hjernemobiliteten blandt forskere i alle aldre og på alle niveauer i det europæiske forskningsrum (for eksempel tilskud til at sætte forskere uanset nationalitet i stand til at erhverve og overføre ny viden og til at arbejde med forskning og innovation i lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen) og bedre udnyttelse af eksisterende (og muligvis fælles forvaltede) forskningsinfrastrukturer i målgruppen af lande via mobilitet blandt forskere og innovatorer. Der kan ligeledes iværksættes aktiviteter, som fremmer topkvalitet.

Dette interventionsområde vil støtte Horisont Europas særlige målsætninger: Muliggøre fuld udnyttelse af EU's talentmasse i forbindelse med støttede aktioner, udbrede og forbinde topkvalitet i EU styrke skabelsen af højkvalitetsviden øge det tværsektorielle, tværfaglige og grænseoverskridende samarbejde.

2. REFORM OG FORBEDRING AF EU'S FORSKNINGS- OG INNOVATIONSSYSTEM

Politiske reformer på nationalt niveau vil blive gensidigt styrket og komplementeret gennem udviklingen af politiske initiativer på EU-niveau, forskning, netværksaktivitet, partnerskaber, koordinering og dataindsamling samt overvågning og evaluering.

Hovedlinjer

—	Styrke evidensgrundlaget for forsknings- og innovationspolitikker og for bedre forståelse af de forskellige dimensioner og komponenter af nationale og regionale forsknings- og innovationsøkosystemer , herunder drivkræfter, virkninger og de dertil hørende politikker

—

Fremsynsaktiviteter for at foregribe nye behov og tendenser , i koordinering og fælles udformning med nationale agenturer og fremtidsorienterede interessenter og borgere på en måde, der giver mulighed for medbestemmelse, bygger på fremskridtene inden for forudsigelsesmetoder, således at resultaterne bliver mere politikrelevante, og idet synergier på tværs og uden for programmet bliver udforsket

—

Støtte til politiske beslutningstagere, finansieringsorganer, forskningsorganisationer (herunder universiteter) eller rådgivende grupper, der arbejder med det europæiske forskningsrum og ERF-relaterede politikker eller gennemfører koordinerings- og støtteforanstaltninger til støtte for EFR for at sikre, at disse er godt tilpasset til udvikling og gennemførelse af et ERF, der er sammenhængende og støttende på længere sigt En sådan støtte kan være i form af koordinations- og støtteforanstaltninger med en bottom-up-tilgang og på en konkurrencedygtig måde for at støtte samarbejdet på programniveau mellem forsknings- og innovationsprogrammer i medlemsstater, associerede lande og civilsamfundsorganisationer som f.eks. fonde, om deres valgte prioriteter med klart fokus på gennemførelsen af tværnationale fælles aktiviteter, herunder indkaldelser af forslag. Det vil være baseret på klare forpligtelser fra de deltagende programmer til at samle ressourcer og sikre komplementaritet mellem aktiviteter og politikker med de tilsvarende i rammeprogrammet og relevante europæiske partnerskabsinitiativer.

—

Sætte skub i omstillingen til åben videnskab ved at overvåge, analysere og støtte udviklingen og udbredelsen af politikker og praksis (28), herunder FAIR-principperne , inden for åben videnskab på medlemsstats-, regions-, institutions- og forskerniveau på en måde, der maksimerer synergierne og sammenhængen på EU-niveau

—

Støtte til reformer af nationale forsknings- og innovationspolitikker, herunder via et forbedret sæt af tjenester under den politiske støttefacilitet (29) (herunder peer evalueringer, særlige støtteaktiviteter, gensidig læring og videnscentret) til medlemsstater og associerede lande, som fungerer i synergi med Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Strukturreformtjenesten og instrumentet til gennemførelse af reformer

—

Tilbyde forskerne de attraktive karrieremiljøer, færdigheder og kompetencer, der er brug for i en moderne vidensøkonomi (30). Forbinde det europæiske forskningsrum og det europæiske rum for videregående uddannelse ved at støtte moderniseringen af universiteterne og andre forsknings- og innovationsorganisationer, gennem anerkendelses- og belønningsmekanismer, der skal anspore til tiltag på nationalt niveau, såvel som incitamenter til at indføre åben forskningspraksis , ansvarlig FoI , iværksætteri (og forbindelser til innovationsøkosystemer), tværfaglighed, borgerengagement, international og intersektoriel mobilitet, planer for ligestilling mellem kønnene, mangfoldigheds- og inklusionsstrategier og omfattende tilgange til institutionelle ændringer. I den forbindelse vil Horisont Europa som en opfølgning af de pilotaktioner, der blev iværksat under Erasmus ▌ + 2014-20 om de europæiske universiteter , hvis det er relevant, så der skabes synergier, komplementere Erasmusprogrammets støtte til de europæiske universiteter og yde støtte til deres forsknings- og innovationsdimension ▌. Det vil bidrage til udviklingen af nye fælles og integrerede langsigtede og bæredygtige strategier for uddannelse, forskning og innovation, der er baseret på tværfaglige og tværsektorielle tilgange, med henblik på at virkeliggøre videntrekanten for derigennem at højne en bæredygtig økonomisk vækst og samtidig undgå overlapninger med EIT's VIF'er

—

Borgervidenskab, som støtter alle former for formel, ikkeformel og uformel videnskabelig uddannelse, sikrer en mere effektiv og ansvarlig borgerinddragelse, uanset alder, baggrund eller evner , i den fælles udformning af forsknings- og innovationsdagsordener og politikker, i den fælles udformning af videnskabeligt indhold og innovation gennem tværfaglige aktiviteter

—	Fremme og overvågning af ligestilling mellem kønnene såvel som andre former for mangfoldighed, når det drejer sig om videnskabelige karrierer og beslutningstagning, herunder i rådgivende organer , og integration af kønsdimensionen i forsknings- og innovationsindholdet

—

Etik og integritet med henblik på yderligere udvikling af en EU-ramme i overensstemmelse med de højeste etiske standarder og den europæiske adfærdskodeks for forskningsintegritet, det europæiske charter for forskere og adfærdskodeksen for ansættelse af forskere, med uddannelsesmuligheder inden for disse områder

—	Støtte internationalt samarbejde gennem bilaterale, multilaterale og biregionale politiske dialoger med tredjelande, regioner og internationale fora vil fremme gensidig læring og opstilling af prioriteter, fremme gensidig adgang og overvåge samarbejdets virkninger

—	Videnskabeligt input til andre politikker gennem skabelse og opretholdelse af rådgivnings- og overvågningsstrukturer og -processer , som sikrer, at EU's politiske beslutningsproces er baseret på den bedste foreliggende videnskabelige dokumentation og videnskabelig rådgivning på højt plan

—	Gennemførelse af EU's forsknings- og innovationsprogram, herunder indsamling og analyse af dokumentation til brug for overvågning, evaluering og udformning samt og konsekvensanalyse af rammeprogrammerne

—

Kommissionen vil sikre støtte til NCP'er, bl.a. gennem regelmæssige møder inden indkaldelser af forslag, uddannelse, coaching, styrkelse af særlige støttestrukturer og fremme af tværnationalt samarbejde mellem dem (f.eks. ved at bygge på de nationale kontaktpunkters aktiviteter i tidligere rammeprogrammer); Kommissionen vil udvikle minimumsstandarder efter aftale med medlemsstaternes repræsentanter vedrørende disse støttestrukturers funktion, herunder deres rolle, struktur, betingelser, informationsstrømmen fra Kommissionen før indkaldelse af forslag og undgåelse af interessekonflikter

—

Formidling og udnyttelse af forsknings- og innovationsresultater, data og viden, herunder via særlig støtte til støttemodtagerne; skabe synergier med andre EU-programmer, målrettede kommunikationsaktiviteter, der skal øge bevidstheden om den bredere indvirkning og relevans af EU-finansieret forskning og innovation samt videnskabelig kommunikation .

(1) I princippet mindst 80 %.

(2) Den europæiske datainfrastruktur (EDI) vil underbygge den europæiske åbne videnskabscloud ved at tilvejebringe højtydende computerkapacitet i verdensklasse og konnektivitet ved meget høj hastighed samt avancerede data- og softwaretjenester.

(3) OECD »Understanding The Socio-Economic Divide in Europe« af 26. januar 2017.

(4) Fremtidens centrale støtteteknologier omfatter bl.a. avancerede materialer og nanoteknologi, fotonik og mikro- og nanoelektronik, biovidenskabsteknologi, avanceret produktions- og forarbejdningsteknologi, kunstig intelligens samt digital sikkerhed og konnektivitet.

(5) »Re-finding industry — defining innovation«, rapport fra Strategigruppen på Højt Niveau vedrørende Industrielle Teknologier, Bruxelles, april 2018.

(6) Dette er offentlige eller private faciliteter, som tilvejebringer ressourcer og tjenester til primært den europæiske industri, så den kan teste og validere centrale støtteteknologier og produkter. Sådanne infrastrukturer omfatter både enkeltanlæg, virtuelle anlæg og distribuerede anlæg, og de skal være registrerede i en medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret med programmet.

(7) Væsentlig reduktion af drivhusgasemissioner i andre sektorer behandles under andre dele af søjle II og Horisont Europa generelt.

(8) Begrebet »alternativ energi« omfatter ikke energi, som er produceret fra nukleare energikilder.

(9) Bioøkonomien omfatter alle sektorer og systemer, der er afhængige af biologiske ressourcer (dyr, planter, mikroorganismer og biomasse, der er afledt heraf, herunder organisk affald), samt disses funktioner og principper. Den omfatter og forbinder: landøkosystemer og marine økosystemer og deres tilknyttede tjenester, alle primære produktionssektorer, hvor der anvendes og frembringes biologiske ressourcer (landbrug, skovbrug, fiskeri og akvakultur), og alle økonomiske og industrielle sektorer, der gør brug af biologiske ressourcer og processer til at fremstille fødevarer, foder, biobaserede produkter og energi samt levere tjenesteydelser. Biomedicin og sundhedsrelateret bioteknologi er ikke omfattet.

(10) Ved »bæredygtig blå økonomi« forstås alle sektorielle og tværsektorielle økonomiske aktiviteter i det indre marked, der har med have, kyster og indre farvande at gøre, herunder regionerne i Unionens yderste periferi og indlandsstater, hvilket omfatter nye sektorer og ikkemarkedsmæssige varer og tjenester, og som er i overensstemmelse med Unionens miljølovgivning.

(11) Udtrykket »land og hav« omfatter indre farvande i hele teksten vedrørende klynge 6.

(12) COM(2018)0773: En ren planet for alle — En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi.

(13) Miljøobservation, der er tilgængelig f.eks. gennem Copernicuskomponenten i Unionens rumprogram og andre relevante europæiske programmer samt GEO-initiativet, vil støtte forskning og innovation på andre interventionsområder inden for denne globale udfordring samt andre relevante dele af Horisont Europa.

(14) SWD(2016)0319: European Research and Innovation for Food and Nutrition Security.

(15) Anvendelsesområder inden for sundhedsrelateret bioteknologi vil være omfattet af klyngen »Sundhed« under denne søjle.

(16) Aktiviteterne inden for det cirkulære systems interventionsområder supplerer aktiviteterne under området Ren og kulstoffattig industri i klyngen Det digitale område og industri.

(17) Innovationscenter er en paraplybetegnelse for en bred vifte af færdigheder og kompetencer. Det kan fungere som en aktiv partner, et fællesskab, et videnscenter, en facilitator eller en kontaktformidler, som tilbyder adgang til den nyeste viden og ekspertise om digitale og relaterede centrale støtteteknologier, som virksomhederne har brug for for at blive mere konkurrencedygtige for så vidt angår produktion, tjenester og forretningsprocesser.

(18) Relevante emner kan indkredses inden for rammerne af Horisont Europas strategiske planlægning.

(19) Typisk en kombination af videnskabelige/teknologiske risici, forvaltningsrelaterede/finansielle risici, markedsrelaterede/økonomiske risici og lovgivningsmæssige risici. Uforudsete yderligere risici skal også tages i betragtning.

(20) Som et alternativ til et tilskud, når risikoen skønnes lavere end gennemsnittet, skal et tilbagebetalingspligtigt forskud betales tilbage til EU i henhold til en aftalt tidsplan og bliver så et rentefrit lån. Hvis støttemodtageren ikke kan betale tilbage men fortsætter sine aktiviteter, skal det tilbagebetalingspligtige forskud omdannes til egenkapital. I tilfælde af konkurs bliver det tilbagebetalingspligtige forskud blot et tilskud.

(21) I princippet forventes EU kun at have et mindretal af stemmerne i støttede virksomheder. I ekstraordinære tilfælde kan EU sikre et blokerende mindretal for at beskytte europæiske interesser på vigtige områder som eksempelvis cybersikkerhed.

(22) F.eks. EFR's proof of concept, fra projekter støttet under søjlen »Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne«, opstartsvirksomheder, der stammer fra Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologis VIF'er. Ansøgninger skal også komme fra Horisont 2020's aktiviteter, især projekter udvalgt under Horisont 2020's SMV fase 2 og relateret Seal of Excellence finansieret af medlemsstaterne eller fra (eksisterende og fremtidige) europæiske partnerskaber.

(23) For at sikre en gnidningsløs kontinuitet vil EIC's priser overtage forvaltningen af de priser, der blev indført under Horisont 2020. Derudover vil EIC-udvalget sørge for udformning og gennemførelse af de nye motivationspriser og anerkendelsespriser.

(24) Kommissionens meddelelse af 15. maj 2018»En ny europæisk dagsorden for forskning og innovation — Europas chance for at forme sin fremtid« (COM(2018)0306, Rådets afgørelse af 27. maj 2016 (8675/16 RECH 127 COMPET 212 MI 300 POGEN 34).

(25) Statusrapport for det europæiske forskningsrum 2018.

(26) Rådets konklusioner om køreplanen for ERF af 19. maj 2015 [ajourføres efter behov].

(27) Artikel 181, stk. 2, i TEUF.

(28) Disse politikker og den praksis, der skal fokuseres på, spænder fra deling af forskningsoutput så tidligt og så bredt som muligt ved hjælp af fælles aftalte formater og delt infrastruktur (f.eks. den europæiske åbne videnskabscloud) over borgervidenskab og til udvikling og anvendelse af nye, bredere tilgange og indikatorer for evaluering af forskning og belønning af forskere.

(29) Den politiske støttefacilitet, som blev lanceret under Horisont 2020. Den politiske støttefacilitet fungerer på et efterspørgselsdrevet grundlag og tilbyder — på frivillig basis — ekspertise på højt plan og skræddersyet rådgivning til nationale offentlige myndigheder. Den har via sine tjenester allerede medvirket til at udløse politiske forandringer i lande som Polen, Bulgarien, Moldava og Ukraine, og til at fremskynde politiske forandringer, drevet af udveksling af god praksis på områder såsom FoI-skatteincitamenter, åben videnskab, performancebaseret finansiering af offentlige forskningsorganisationer og nationale forsknings- og innovationsprogrammers interoperabilitet.

(30) Herunder det europæiske charter for forskere, adfærdskodeksen for ansættelse af forskere, EURAXESS og pensionsfonden RESAVER.

BILAG II

Programudvalgets sammensætninger

Liste over programudvalgets sammensætninger i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2:

1.	Strategisk sammensætning: Strategisk overblik over gennemførelsen af hele programmet, sammenhæng mellem de individuelle arbejdsprogrammer i programmets forskellige dele, herunder missioner ▌

2.	Det Europæiske Forskningsråd (EFR) ▌

2a.	Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter (MSCA)

3.	Forskningsinfrastrukturer

Sundhed

5.	kultur, kreativitet og inklusivt samfund;

5a.	Civilsikkerhed for samfundet

6.	Det digitale område, industri og rummet

7.	Klima, energi og mobilitet

8.	Fødevarer , bioøkonomi, naturressourcer , landbrug og miljø

9.	Det Europæiske Innovationsråd (EIC) og europæiske innovationsøkosystemer

9a.	Udvidelse af deltagelsen i og styrkelse af det europæiske forskningsrum

Ad hoc-møder kan tilrettelægges inden for klyngerne og/eller med forskellige sammensætninger af programudvalget og/eller med udvalg oprettet ved andre retsakter om horisontale og/eller tværgående spørgsmål såsom rummet og mobilitet.

BILAG III

Oplysninger, der skal forelægges af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 12, stk. 6

Oplysninger om individuelle projekter, som muliggør overvågning af det enkelte forslags fuldstændige forløb, og som navnlig omfatter:

—	indgivne forslag

—	evalueringsresultater for det enkelte forslag

—	tilskudsaftaler

—	afsluttede projekter i overensstemmelse med artikel 29, stk. 2 og 3, og artikel 43, stk. 11, i forordningen (Horisont Europa)

—	gennemførte projekter.

Oplysninger om resultaterne af den enkelte indkaldelse af forslag og gennemførelse af projekterne, der navnlig omfatter:

—	resultaterne af den enkelte indkaldelse af forslag

—

forslagenes evalueringsresultater og afvigelser fra disse i deres rangordningslister baseret på deres bidrag til opnåelse af særlige politiske målsætninger, herunder etableringen af en sammenhængende projektportefølje for aktiviteter i henhold til artikel 26, stk. 2, i forordningen (Horisont Europa)

—	krævede tilpasninger til forslagene i henhold til artikel 26, stk. 2, i forordningen (Horisont Europa)

—	udfaldet af forhandlingerne om tilskudsaftaler

—	gennemførelse af projekterne, herunder betalingsoplysninger og resultatet af projekterne.

—	forslag udvalgt ved evaluering af uafhængige eksperter men afvist af Kommissionen i henhold til artikel 43, stk. 7, i forordningen (Horisont Europa).

Oplysninger om programmets gennemførelse, herunder relevante oplysninger om rammeprogrammet, særprogrammet, hvert specifikke mål og lignende emner og JRC, som del af den årlige overvågning med virkningsveje defineret i bilag V til forordningen samt synergier med andre relevante EU-programmer.

Oplysninger om gennemførelsen af budgettet for Horisont Europa, herunder oplysninger om COST og om forpligtelser og betalinger vedrørende alle europæiske partnerskaber, herunder VIF'er samt finansielle balancer mellem EU og alle associerede lande.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/339

P8_TA(2019)0397

Markedsovervågning og produkters overholdelse ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler og procedurer for overholdelse og håndhævelse af EU's harmoniseringslovgivning for produkter og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011, (EU) nr. 528/2012, (EU) 2016/424, (EU) 2016/425, (EU) 2016/426 og (EU) 2017/1369 og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF, 2009/48/EF, 2010/35/EU, 2013/29/EU, 2013/53/EU, 2014/28/EU, 2014/29/EU, 2014/30/EU, 2014/31/EU, 2014/32/EU, 2014/33/EU, 2014/34/EU, 2014/35/EU, 2014/53/EU, 2014/68/EU og 2014/90/EU (COM(2017)0795 — C8-0004/2018 — 2017/0353(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/44)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0795),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 33, 114 og 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0004/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

—	der henviser til udtalelse af 23. maj 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse samt udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0277/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 283 af 10.8.2018, s. 19.

P8_TC1-COD(2017)0353

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/1020.)

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/341

P8_TA(2019)0398

Fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for erhvervsbrugere af onlineformidlingstjenester ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester (COM(2018)0238 — C8-0165/2018 — 2018/0112(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/45)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0238),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0165/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 19. september 2018 (1),

—	efter høring af Regionsudvalget,

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Retsudvalget, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Transport- og Turismeudvalget (A8-0444/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 177.

P8_TC1-COD(2018)0112

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/1150.)

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/343

P8_TA(2019)0399

Bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU for så vidt angår bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler (COM(2018)0185 — C8-0143/2018 — 2018/0090(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/46)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0185),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0143/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det østrigske Forbundsråd og den svenske Riksdag, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

—	der henviser til udtalelse af 20. september 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 29. marts 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0029/2019),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 66.

P8_TC1-COD(2018)0090

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF, 2005/29/EF og 2011/83/EU for så vidt angår bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/2161.)

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/345

P8_TA(2019)0400

Åbenhed og bæredygtighed af EU's risikovurdering i fødevarekæden ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om åbenhed og bæredygtighed i EU's risikovurdering i fødevarekæden og om ændring af forordning (EF) nr. 178/2002 [om generel fødevarelovgivning], direktiv 2001/18/EF [om udsætning i miljøet af GMO'er], forordning (EF) nr. 1829/2003 [om GM-fødevarer og -foderstoffer], forordning (EF) nr. 1831/2003 [om fodertilsætningsstoffer], forordning (EF) nr. 2065/2003 [om røgaromaer], forordning (EF) nr. 1935/2004 om materialer i kontakt med fødevarer], forordning (EF) nr. 1331/2008 [om den fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer], forordning (EF) nr. 1107/2009 [om plantebeskyttelsesmidler] og forordning (EU) 2015/2283 [om nye fødevarer]** (COM(2018)0179 — C8-0144/2018 — 2018/0088(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/47)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0179),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 43 og 114 samt artikel 168, stk. 4, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0144/2018),

—	der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 19. september 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

—	der henviser til udtalelse af 10. oktober 2018 fra Regionsudvalget (2),

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Fiskeriudvalget og Retsudvalget (A8-0417/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (3);

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 158.

(2) EUT C 461 af 21.12.2018, s. 225.

(3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 11. december 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0489).

P8_TC1-COD(2018)0088

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om åbenhed og bæredygtighed i EU's risikovurdering i fødevarekæden og om ændring af forordning (EF) nr. 178/2002, (EF) nr. 1829/2003, (EF) nr. 1831/2003, (EF) nr. 2065/2003, (EF) nr. 1935/2004, (EF) nr. 1331/2008, (EF) nr. 1107/2009, (EU) 2015/2283 og direktiv 2001/18/EF

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/1381.)

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/347

P8_TA(2019)0401

Supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 469/2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler (COM(2018)0317 — C8-0217/2018 — 2018/0161(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/48)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0317),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0217/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 19. september 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0039/2019),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 100.

P8_TC1-COD(2018)0161

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om ændring af forordning (EF) nr. 469/2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/933.)

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/348

P8_TA(2019)0402

Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013, (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU (COM(2018)0447 — C8-0258/2018 — 2018/0236(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/49)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0447),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 189, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0258/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

—	der henviser til udtalelse af 6. december 2018 fra Regionsudvalget (2),

—	der henviser til skrivelse af 25. januar 2019 fra sin formand til udvalgsformændene, hvori Parlamentets tilgang til den flerårige finansielle rammes (FFR's) sektorspecifikke programmer efter 2020 angives,

—	der henviser til skrivelse af 1. april 2019 fra Rådet til formanden for Europa-Parlamentet, hvori den fælles forståelse, som medlovgiverne er nået frem til under forhandlingerne, bekræftes,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0405/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (3);

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 51.

(2) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 365.

(3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 13. december 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0520).

P8_TC1-COD(2018)0236

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013, (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 189, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rumteknologi, -data og -tjenester er blevet uundværlige i europæernes hverdag og spiller en afgørende rolle, når det gælder om at bevare mange strategiske interesser. Unionens rumindustri er allerede en af de mest konkurrencedygtige i verden. Nye aktører og udviklingen af nye teknologier revolutionerer imidlertid de traditionelle industrimodeller. Det er derfor afgørende, at Unionen forbliver en førende international spiller med stor handlefrihed på rumområdet, at den stimulerer den videnskabelige og tekniske udvikling og fremmer rumsektorindustriens konkurrencedygtighed og innovationskapacitet inden for Unionen, navnlig små og mellemstore virksomheder, nyetablerede virksomheder og innovative virksomheder.

(2)

De muligheder, som rummet giver, når det gælder sikkerheden for Unionen og dens medlemsstater, bør udnyttes, således som det navnlig fremgår af den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik fra juni 2016, samtidig med at programmets civile karakter bevares, og de eventuelle bestemmelser om neutralitet og alliancefrihed, der er fastsat i medlemsstaternes forfatningsret, respekteres. Udviklingen i rumsektoren har historisk set været forbundet med sikkerhed. I mange tilfælde tjener det udstyr og de komponenter og instrumenter, der anvendes i rumsektoren, samt rumdata og -tjenester et dobbelt formål. Unionens sikkerheds- og forsvarspolitik fastlægges imidlertid inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i overensstemmelse med afsnit V i TEU.

(3)

Unionen har udviklet sine egne ruminitiativer og -programmer siden slutningen af 1990'erne, nemlig den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (EGNOS) og efterfølgende Galileo og Copernicus, der imødekommer EU-borgernes behov og kravene som følge af offentlige politikker. ▌Videreførelsen af disse initiativer bør sikres, og de tjenester, som de leverer, bør forbedres, således at de opfylder brugernes nye behov, forbliver førende, når det gælder udviklingen af ny teknologi og omstillinger inden for digital teknologi og informations- og kommunikationsteknologi ▌og er i stand til at opfylde politiske prioriteter som klimaændringer, herunder kontrol med udviklingen i polarområdet samt inden for transport, sikkerhed og forsvar.

(3a)

Det er nødvendigt at undersøge synergier mellem transport- og rumsektoren samt den digitale sektor med henblik på at fremme en bredere anvendelse af nye teknologier (såsom e-opkald, digitale fartskrivere, trafikovervågning og -styring, selvkørende og ubemandede køretøjer og droner) og tilgodese behovene for sikker og gnidningsløs konnektivitet, robust positionering, intermodalitet og interoperabilitet, og derved forbedre transportydelsernes og industriens konkurrenceevne.

(3b)

For at alle medlemsstater og alle borgere kan høste fordelene ved programmet fuldt ud, er det ligeledes af afgørende betydning, at anvendelsen og udbredelsen af de data, informationer og tjenester, som programmet tilvejebringer, fremmes, og at udviklingen af downstreamapplikationer baseret på disse data, informationer og tjenester støttes. Medlemsstaterne, Kommissionen og de ansvarlige enheder kunne med dette formål for øje f.eks. navnlig gennemføre periodiske informationskampagner om fordelene ved programmet.

(4)

Med henblik på at nå målene om handlefrihed, uafhængighed og sikkerhed er det en forudsætning, at Unionen har selvstændig adgang til rummet og kan anvende det på en sikker måde. Det er derfor af afgørende betydning, at Unionen støtter selvstændig, pålidelig og omkostningseffektiv adgang til rummet, navnlig for så vidt angår kritisk infrastruktur og teknologi, offentlig sikkerhed og sikkerheden for Unionen og dens medlemsstater. Kommissionen bør derfor have mulighed for at samle opsendelsestjenester på europæisk plan, både af hensyn til egne og, efter anmodning, andre enheders behov, herunder medlemsstaterne, i overensstemmelse med bestemmelserne i traktatens artikel 189, stk. 2. Med henblik på at forblive konkurrencedygtig på et marked i hurtig udvikling er det også afgørende, at Unionen fortsat har adgang til moderne, effektive og fleksible opsendelsesinfrastrukturfaciliteter og kan drage fordel af hensigtsmæssige opsendelsessystemer . Uden at det berører de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne og Den Europæiske Rumorganisation, kan programmet derfor støtte tilpasninger til den jordbaserede infrastruktur, herunder ny udvikling, som er nødvendig for gennemførelsen af programmet, og tilpasninger, herunder teknologisk udvikling, til de opsendelsessystemer, som er nødvendige i forbindelse med opsendelse af satellitter, herunder alternative teknologier og innovative systemer, til gennemførelse af programmets komponenter. Disse aktiviteter bør gennemføres i overensstemmelse med finansforordningen ▌og med henblik på at forbedre programmets omkostningseffektivitet. I betragtning af at der ikke er noget særskilt budget, vil foranstaltningerne til støtte for adgang til rummet ikke berøre gennemførelsen af programkomponenterne.

(5)

For at styrke konkurrenceevnen inden for Unionens rumindustri og opbygge kapacitet til at udforme, bygge og drive sine egne systemer bør Unionen støtte etablering, vækst og udvikling i hele rumindustrien. Skabelsen af en forretnings- og innovationsvenlig model bør støttes på europæisk, regionalt og nationalt plan gennem initiativer som rumcentre, der samler rumsektoren, den digitale sektor og andre sektorer samt brugere . Sådanne rumcentre bør stræbe efter at fremme iværksætterånd og færdigheder og samtidig tilstræbe synergi med de digitale innovationsknudepunkter. Unionen bør fremme skabelsen af EU-baserede rumvirksomheder og deres muligheder for at ekspandere og få succes, bl.a. ved at hjælpe dem med at få adgang til risikovillig kapital som følge af at manglen i Unionen på passende adgang til privatkapital for nystartede virksomheder inden for rumsektoren, og ved at skabe efterspørgsel (modellen med første kontrakt).

(5xx)

Rumværdikæden opdeles generelt i: i) forudgående led (upstream), hvilket omfatter aktiviteter, der fører til et operationelt rumsystem, herunder udvikling, fremstilling, opsendelsesaktiviteter og driften af et sådant system, og ii) efterfølgende led (downstream), som dækker levering af rumrelaterede tjenester og produkter til brugerne. Digitale platforme udgør også et vigtigt element, der støtter udviklingen af rumsektoren og giver adgang til data og produkter samt til værktøjer og lagrings- og databehandlingsfaciliteter.

(5x)	Unionen udøver sine beføjelser på rumområdet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i TEUF. Kommissionen bør sikre sammenhæng i de aktiviteter, som udøves inden for rammerne af programmet.

(5a)

Eftersom en række medlemsstater har en tradition for aktive rumrelaterede industrier, bør behovet for at udvikle og modne rumindustrier i medlemsstater med fremspirende kapaciteter og behovet for at reagere på de traditionelle rumindustriers udfordringer, som er forbundet med »New Space«-programmet, anerkendes. Foranstaltninger til udvikling af rumindustriens kapacitet i hele EU og samarbejdet på tværs af rumindustrien i alle medlemsstater bør fremmes.

(5b)	Foranstaltninger under programmet bør bygge på og drage fordel af eksisterende national og europæisk kapacitet (dvs. kapacitet, der eksisterer på det tidspunkt, hvor foranstaltningen gennemføres).

(6)

Rumaktiviteter har på grund af deres dækning og deres potentiale for at bidrage til løsning af de globale udfordringer en stærk international dimension. I tæt samarbejde med medlemsstaterne og med disses samtykke kan de relevante organer i EU's rumprogram eventuelt deltage i anliggender, der vedrører rumprogrammet, i et internationalt samarbejde og i samarbejde med relevante FN-organer. For så vidt angår anliggender, der vedrører Unionens rumprogram (»programmet«), kan Kommissionen på Unionens vegne og inden for rammerne af sine beføjelser eventuelt koordinere aktiviteter på den internationale scene, især med henblik på at forsvare Unionens og medlemsstaternes interesser i internationale fora, bl.a. inden for frekvenser i relation til programmet, uden at dette berører medlemsstaternes kompetence på dette område . Det er især vigtigt, at Unionen — repræsenteret ved Kommissionen — samarbejder som observatør i organerne under det internationale Cospas-Sarsat-program.

(6a)

Det internationale samarbejde er af afgørende betydning for at fremme Unionens rolle som global aktør i rumsektoren samt dens teknologi og industri, idet det fremmer fair konkurrence på internationalt plan, samtidig med at der tages hensyn til behovet for at sikre gensidighed i parternes rettigheder og forpligtelser og tilskynde til samarbejde på uddannelsesområdet. Internationalt samarbejde er et centralt element i rumstrategien for Europa. Kommissionen vil bruge EU's rumprogram til at bidrage til og drage nytte af den internationale indsats gennem initiativer til fremme af europæisk teknologi og europæisk industri på internationalt plan (f.eks. gennem bilaterale dialoger og industriworkshops og ved at yde støtte til internationaliseringen af SMV'er) samt til fremme af adgangen til internationale markeder og fair konkurrence, bl.a. ved at anvende initiativer vedrørende økonomisk diplomati som løftestang. Europæiske initiativer vedrørende rumdiplomati bør være i fuld overensstemmelse og komplementaritet med EU's eksisterende politikker, prioriteter og instrumenter, samtidig med at Unionen skal spille en central rolle sammen med EU-medlemsstaterne, hvis den skal forblive i forreste række på den internationale scene.

(7)

Uden at det berører medlemsstaternes kompetence bør Kommissionen sammen med ▌den højtstående repræsentant og i tæt samarbejde med medlemsstaterne fremme ansvarlig adfærd i rummet i forbindelse med gennemførelsen af programmet, herunder med hensyn til at mindske spredningen af rumaffald, undersøge Den Europæiske Unions mulighed for at tiltræde de relevante FN-traktater og -konventioner og, hvor det er relevant, fremsætte passende forslag .

(8)

Programmets målsætninger minder om målsætningerne for andre EU-programmer, navnlig Horisont Europa, InvestEU-fonden, Den Europæiske Forsvarsfond og fonde omfattet af forordning (EU) [forordningen om fælles bestemmelser]. Derfor bør der regnes med kumuleret finansiering fra disse programmer, forudsat at de dækker samme omkostninger , navnlig via ordninger med supplerende finansiering fra EU's programmer, hvis forvaltningsmetoderne tillader det — enten i rækkefølge, skiftevis eller ved kombination af midler, herunder til fælles finansiering af foranstaltninger, der om muligt giver mulighed for innovationspartnerskaber og blandede operationer. Under gennemførelsen af programmet bør Kommissionen derfor fremme synergier med andre relaterede EU-programmer og finansielle instrumenter , der om muligt vil skabe adgang til risikovillig kapital, innovationspartnerskaber og kumuleret eller blandet finansiering. Den bør ligeledes sikre synergier og sammenhæng mellem de løsninger, der er udviklet under disse programmer, navnlig Horisont Europa, og de løsninger, der er udviklet under rumprogrammet.

(8a)	I overensstemmelse med artikel 191, stk. 3, i finansforordningen, kan de samme omkostninger under ingen omstændigheder finansieres to gange over Unionens budget, f.eks. af både Horisont Europa og rumprogrammet.

(9)

De politiske målsætninger for dette program vil også blive behandlet som områder, der kan støttes med finansierings- og investeringsforanstaltninger ved hjælp af finansielle instrumenter og budgetgaranti under InvestEU-fonden, navnlig inden for politikområderne bæredygtig infrastruktur og forskning samt innovation og digitalisering. Den finansielle støtte bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, og foranstaltninger bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Foranstaltningerne bør have en tydelig merværdi på EU-plan.

(10)

Kohærens og synergier mellem Horisont Europa og programmet vil fremme en konkurrencedygtig og innovativ europæisk rumsektor, styrke Europas selvstændighed i forbindelse med adgang til og anvendelse af rummet i et sikkert miljø og styrke Europas rolle som en global aktør. Banebrydende løsninger i Horisont Europa vil blive støttet af data og tjenester, som via programmet stilles til rådighed for forsknings- og innovationssamfundet.

(10a)

Med henblik på at maksimere det socioøkonomiske udbytte af programmet er det afgørende at opretholde state-of-the-art-systemer, og at disse opgraderes for at opfylde brugernes behov, samt at sikre, at der sker ny udvikling inden for sektoren for rumunderstøttede downstreamapplikationer. Unionen bør støtte aktiviteter i forbindelse med forskning og teknologi eller de tidlige videreudviklingsfaser i forbindelse med de infrastrukturer, der er etableret under programmet, samt de forsknings- og udviklingsaktiviteter, der er forbundet med applikationer og tjenester baseret på de systemer, der er etableret under programmet, og derved stimulere økonomiske aktiviteter i såvel forudgående (upstream) som i efterfølgende (downstream) led. Det passende instrument på EU-plan til at finansiere sådanne forsknings- og innovationsaktiviteter er Horisont Europa, der er oprettet ved forordning (EU) nr. XXX/XXXX. Et meget specifikt led i forsknings- og udviklingsaktiviteterne bør imidlertid finansieres over det budget, der er tildelt Galileo- og EGNOS-komponenterne under denne forordning, navnlig hvis sådanne aktiviteter vedrører grundlæggende elementer som f.eks. Galileokompatible chipsæt og modtagere, som vil gøre det lettere at udvikle applikationer på tværs af forskellige sektorer i økonomien. En sådan finansiering bør dog ikke bringe etableringen eller ibrugtagningen samt driften af de infrastrukturer, der er etableret under programmerne, i fare.

(10x)

For at sikre den europæiske rumindustris konkurrenceevne i fremtiden bør programmet støtte udviklingen af avancerede færdigheder på rumrelaterede områder, støtte uddannelsesaktiviteter og fremme lige muligheder, herunder kønsligestilling, med henblik på at udnytte EU-borgernes fulde potentiale på dette område.

(10b)

Den infrastruktur, der anvendes i forbindelse med programmet, kan kræve yderligere forskning og udvikling, som kan støttes under Horisont Europa, idet der skal tilstræbes overensstemmelse med Den Europæiske Rumorganisations aktiviteter på dette område. Synergier med Horisont Europa bør sikre, at forsknings- og innovationsbehov inden for rumsektoren afdækkes og fastlægges i forbindelse med den strategiske planlægningsproces for forskning og innovation. Rumdata og -tjenester, der gøres frit tilgængelige inden for rammerne af programmet, vil blive anvendt til at udvikle banebrydende løsninger gennem forskning og innovation, herunder inden for rammerne af Horisont Europa, til støtte for Unionens politiske prioriteringer. Den strategiske planlægning under Horisont Europa vil identificere, hvilke forsknings- og innovationsaktiviteter der bør gøre brug af EU-ejede infrastrukturer såsom Galileo, EGNOS og Copernicus. Forskningsinfrastrukturer, navnlig in situ-observationsnet, vil udgøre væsentlige elementer i den in situ-observationsinfrastruktur, der ligger til grund for Copernicustjenesterne.

(11)

Det er vigtigt, at Unionen ejer alle materielle og immaterielle aktiver, som skabes eller udvikles gennem offentlige udbud, som den finansierer som en del af rumprogrammet. For at sikre, at alle grundlæggende rettigheder vedrørende ejendomsret respekteres fuldt ud, bør der indgås de nødvendige aftaler med alle nuværende ejere. Sådan EU-ejendomsret bør ikke udelukke, at Unionen i overensstemmelse med denne forordning, og hvor det skønnes hensigtsmæssigt på grundlag af en konkret vurdering, stiller disse aktiver til rådighed for tredjeparter eller råder over dem.

(11a)

For at fremme bredest mulig anvendelse af de tjenester, som programmet tilbyder, bør det understreges, at data, informationer og tjenester — med forbehold af forpligtelser, der følger af retligt bindende bestemmelser — stilles til rådighed uden en garanti.

(11b)

Kommissionen kan ved udførelsen af visse ikkelovgivningsmæssige opgaver, i det omfang det er nødvendigt, gøre brug af faglig bistand fra en række eksterne parter. Andre enheder, som er involveret i den offentlige forvaltning af programmet, kan gøre brug af den samme faglige bistand i forbindelse med udførelsen af de opgaver, som de har fået overdraget i henhold til denne forordning.

(12)

I denne forordning fastlægges der en finansieringsramme for programmet, som skal udgøre det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning.

(13)

For at understrege betydningen af at imødegå klimaændringerne i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og realisere FN's mål for bæredygtig udvikling vil programmet bidrage til at integrere klimaindsatsen og realisere det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal gå til finansiering af støtte til klimamål. Relevante foranstaltninger vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser.

(14)

▌Indtægter fra programmets komponenter bør tilfalde Unionen for delvis at kompensere for de investeringer, der allerede er foretaget, og disse indtægter bør anvendes til at støtte opnåelsen af målsætningerne for programmet. Af samme årsag bør der kunne fastsættes en ordning for fordeling af indtægterne i kontrakter, der indgås med den private sektor.

(15)

Da programmet i princippet er finansieret af Unionen, bør de offentlige kontrakter, der indgås under dette program for så vidt angår aktiviteter, der finansieres af programmet , være i overensstemmelse med Unionens regler. I den forbindelse bør Unionen også være ansvarlig for at definere de mål, der bør forfølges med hensyn til offentlige udbud. Det skal bemærkes, at det i finansforordningen fastsættes, at Kommissionen på grundlag af resultaterne af en forudgående vurdering kan sætte sin lid til de systemer og procedurer, der anvendes af de personer eller enheder, som gennemfører EU-midler. Særlige nødvendige tilpasninger til disse systemer og procedurer samt ordninger om forlængelse af eksisterende kontrakter bør defineres i den tilsvarende finansielle partnerskabsrammeaftale eller bidragsaftale.

(16)

Programmet bygger på kompleks teknologi, som er under konstant udvikling. Brugen af sådanne teknologier medfører usikkerhed og risici for offentlige kontrakter, der indgås i forbindelse med dette program, især hvis disse kontrakter vedrører udstyr eller tjenester på lang sigt. Derfor bør der fastsættes specifikke foranstaltninger vedrørende offentlige kontrakter ud over bestemmelserne i finansforordningen. Det bør således være muligt at tildele en kontrakt i form af en kontrakt med betingede ordrer, indgå en tillægsaftale på særlige vilkår under gennemførelsen af kontrakten eller foreskrive et minimum af underentreprise , navnlig med henblik på at gøre det muligt for små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder at deltage . På grund af de tekniske usikkerheder, som kendetegner de forskellige komponenter i programmet, kan priserne på offentlige kontrakter ikke altid vurderes præcist, hvorfor det bør være muligt at indgå kontrakter uden at angive nogen fast og endelig pris og at fastsætte klausuler til beskyttelse af Unionens finansielle interesser.

(16a)

For at fremme offentlig efterspørgsel og innovation i den offentlige sektor bør programmet fremme anvendelsen af programmets data, oplysninger og tjenester med henblik på at støtte udviklingen af skræddersyede løsninger fra industriens og SMV'ernes side på lokalt og regionalt plan gennem rumrelaterede innovationspartnerskaber, jf. punkt 7 i bilag 1 til finansforordningen, således at det bliver muligt at dække alle stadier fra udvikling frem til ibrugtagning og indkøb af skræddersyede interoperable rumløsninger til offentlige tjenester.

(17)

For at opfylde målene for programmet er det vigtigt eventuelt at kunne trække på de kapaciteter, der tilbydes af offentlige og private enheder i EU, som er aktive på rumområdet, og at være i stand til at arbejde på internationalt plan med tredjelande eller internationale organisationer. Derfor bør der fastsættes bestemmelser, som giver mulighed for at anvende alle de relevante værktøjer og forvaltningsmetoder i traktaten og finansforordningen ▌og fælles udbudsprocedurer.

(18)

Navnlig når det gælder tilskud, har erfaringen vist, at bruger- og markedsudbredelse og generelle outreachaktiviteter, som foregår decentralt, fungerer bedre end topstyrede tiltag fra Kommissionen. Vouchere, som er en form for finansiel støtte ydet af støttemodtagere til tredjeparter, er blandt de foranstaltninger, som har haft størst succes i forhold til nye markedsaktører og små og mellemstore virksomheder. De hæmmes dog af det loft over finansiel støtte, der er fastsat i finansforordningen. Derfor bør dette loft sættes op i forbindelse med EU's rumprogram for at holde trit med det voksende potentiale inden for markedsapplikationer i rumsektoren.

(19)

Finansieringstyper og gennemførelsesmetoder i medfør af denne forordning bør vælges på grundlag af, om de giver mulighed for at nå de specifikke målsætninger for aktionerne og give resultater, idet der navnlig tages hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser vedrørende anvendelsen af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger, samt finansiering, der ikke er direkte knyttet til omkostningerne, som omhandlet i finansforordningens [artikel 125, stk. 1].

(20)

Forordning (EU, Euratom) nr. [den nye finansforordning] (»finansforordningen«) finder anvendelse på dette program. Deri fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier.

(21)

I henhold til [henvisningen skal om nødvendigt ajourføres i henhold til en ny afgørelse om OLT'er: artikel 88 i Rådets afgørelse …/… /EU] bør personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), kunne modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(22)

Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen og regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse og sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler for så vidt angår retsstatsprincippet i medlemsstaterne, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(23)

I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2018/1046 (2) (finansforordningen), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 (3) og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (4) bør Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, inddrivelse af tabte, uretmæssigt udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner. Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (5). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(24)

Tredjelande, der indgår i ▌EØS, kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage på grundlag af andre retlige instrumenter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele den ansvarlige anvisningsberettigede, ▌OLAF, og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.

(25)

En forsvarlig offentlig forvaltning af programmet kræver en klar fordeling af ansvarsområder og opgaver mellem de forskellige involverede enheder med henblik på at undgå unødvendig overlapning og reducere omkostningsoverskridelser og forsinkelser. Alle de forskellige aktører i forvaltningen bør inden for deres kompetenceområde og i overensstemmelse med deres ansvarsområder støtte opnåelsen af programmålene.

(26)

Medlemsstaterne har længe været aktive på rumområdet. De har systemer, infrastruktur, nationale agenturer og organer med tilknytning til rummet. De kan derfor yde et stort bidrag til programmet, navnlig dets gennemførelse ▌. De kan samarbejde ▌med Unionen for at fremme programmets tjenester og applikationer. Kommissionen kan eventuelt mobilisere de midler, som medlemsstaterne råder over, få gavn af deres bistand og, betinget af gensidigt aftalte vilkår , overdrage ikkelovgivningsmæssige opgaver i forbindelse med gennemførelsen af programmet ▌. Derudover bør de pågældende medlemsstater træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af jordstationer placeret på deres områder. Medlemsstaterne og Kommissionen bør desuden samarbejde indbyrdes og med relevante internationale organer og lovgivningsmyndigheder for at sikre, at de frekvenser, der er nødvendige for programmet, er tilgængelige og tilstrækkeligt beskyttede , for at muliggøre den fulde udvikling og gennemførelse af applikationer, der er baseret på de tjenester, der tilbydes, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU af 14. marts 2012 om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram (6).

(26a)

I visse behørigt begrundede tilfælde kan agenturet overdrage specifikke opgaver til medlemsstater eller grupper af medlemsstater. Denne overdragelse bør begrænses til aktiviteter, som agenturet ikke er i stand til selv at udføre, og bør ikke berøre forvaltningen af programmet og tildelingen af opgaver som defineret i denne forordning.

(27)

Som fortaler for Unionens overordnede interesser påhviler det Kommissionen at overvåge gennemførelsen af programmet, påtage sig det overordnede ansvar og fremme anvendelsen heraf. Med henblik på at optimere de interesserede parters ressourcer og kompetencer bør Kommissionen kunne uddelegere visse opgaver. Endvidere er Kommissionen bedst egnet til at fastlægge de vigtigste krav , der er nødvendige for at kunne gennemføre videreudviklingen af systemer og tjenester.

(28)

Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet (agenturet), der erstatter og afløser Det Europæiske GNSS-Agentur, oprettet ved forordning (EU) nr. 912/2010, har til opgave at bidrage til programmet, navnlig for så vidt angår sikkerhedsgodkendelse samt markedsudvikling og udvikling af downstreamapplikationer . Visse af de opgaver, som er knyttet til disse områder , bør derfor overgå til agenturet. Agenturet bør, navnlig hvad angår sikkerhed, på grund af sin erfaring på området være ansvarlig for sikkerhedsgodkendelsesopgaverne i forbindelse med alle EU-foranstaltninger inden for rumsektoren. På grundlag af sine positive resultater med hensyn til at fremme bruger- og markedsudbredelsen af Galileo og EGNOS bør agenturet også betros ibrugtagningsaktiviteter i forbindelse med andre programkomponenter, som ikke er knyttet til Galileo og EGNOS, samt aktiviteter til udvikling af downstreamapplikationer til alle programmets komponenter. Dette vil gøre det muligt at drage fordel af stordriftsfordele og give mulighed for udvikling af applikationer, der er baseret på flere af programmets komponenter (integrerede applikationer). Disse aktiviteter bør imidlertid ikke berøre de tjeneste- og ibrugtagningsaktiviteter, som Kommissionen har betroet de bemyndigede enheder under Copernicus. Overdragelsen af udviklingen af downstreamapplikationer til agenturet forhindrer ikke andre bemyndigede enheder i at udvikle downstreamapplikationer. Endvidere bør det varetage opgaver, som Kommissionen tillægger det ved hjælp af én eller flere bidragsaftaler under en finansiel partnerskabsrammeaftale , som omfatter ▌andre specifikke opgaver i forbindelse med programmet. Ved overdragelsen af opgaver til agenturet bør der stilles tilstrækkelige menneskelige, administrative og finansielle ressourcer til rådighed.

(28a)

Galileo og EGNOS er komplekse systemer, som kræver intensiv samordning. Eftersom Galileo og EGNOS er EU-komponenter, bør denne samordning gennemføres af en EU-institution eller et EU-organ. Med udgangspunkt i den ekspertise, der er udviklet i de seneste år, er agenturet det bedst egnede organ til at samordne alle de operationelle opgaver i forbindelse med udnyttelsen af disse systemer med undtagelse af det internationale samarbejde. Derfor bør agenturet betros forvaltningen af udnyttelsen af EGNOS og Galileo. Dette betyder dog ikke, at agenturet bør udføre alle opgaver, der vedrører udnyttelsen af systemerne, på egen hånd. Det kan trække på ekspertise fra andre enheder, navnlig fra Den Europæiske Rumorganisation. Dette bør omfatte de aktiviteter, som er knyttet til videreudvikling af systemer, udformning samt udvikling af dele af jordsegmentet og satellitter, der bør overdrages til Den Europæiske Rumorganisation. Tildelingen af opgaver til andre enheder baseres på sådanne enheders kompetence, således at dobbeltarbejde undgås.

(29)

Den Europæiske Rumorganisation er en international organisation med omfattende ekspertise på rumområdet, som indgik en rammeaftale med Det Europæiske Fællesskab i 2004. Den er derfor en vigtig partner i gennemførelsen af programmet, som der bør etableres passende forbindelser med. I den forbindelse er det vigtigt, at Kommissionen i overensstemmelse med finansforordningen indgår en partnerskabsrammeaftale med Den Europæiske Rumorganisation og agenturet , som fastsætter alle finansielle forbindelser mellem Kommissionen, agenturet og Den Europæiske Rumorganisation og sikrer sammenhæng og overensstemmelse med den rammeaftale , der er indgået mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Europæiske Rumorganisation, særlig artikel 2 og artikel 5. Eftersom Den Europæiske Rumorganisation ikke er et EU-organ og ikke er omfattet af EU-retten, er det afgørende , at Den Europæiske Rumorganisation træffer passende foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af Unionens og medlemsstaternes interesser , og, hvad budgetgennemførelsen angår, at de opgaver, den har fået pålagt, er i overensstemmelse med Kommissionens beslutninger . Aftalen bør også indeholde alle de bestemmelser, der er nødvendige for at beskytte Unionens finansielle interesser.

(30)	EU-Satellitcentret (SATCEN), der fungerer som en europæisk selvstændig kapacitet og sørger for adgang til information og tjenesteydelser hidrørende fra udnyttelsen af relevante rumaktiver og supplerende data , blev allerede anerkendt i forbindelse med gennemførelsen af afgørelse nr. 541/2014/EU .

(31)

Med henblik på en strukturel integrering af brugerrepræsentationen i forvaltningen af GOVSATCOM og en aggregering af brugernes behov og krav på tværs af nationale og civil-militære grænser kan de relevante EU-enheder, som er tæt på brugerne, såsom Det Europæiske Forsvarsagentur, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, EU-Fiskerikontrolagenturet, Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde, Den Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapabilitet/Den Civile Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet og Det Europæiske Beredskabskoordineringscenter, have koordinerende funktioner for så vidt angår specifikke brugergrupper. På et aggregeret plan bør agenturet samordne brugerrelaterede aspekter for de civile ▌brugersamfund og kan overvåge operationel brug, efterspørgsel, kravsoverholdelse og nye behov og krav.

(32)

På grund af vigtigheden af rumrelaterede aktiviteter for Unionens økonomi og europæernes hverdag, den dobbelte anvendelse, der kendetegner systemerne, og de applikationer, der er baseret på disse systemer, bør det være en hovedprioritet for programmet at opnå og fastholde en høj grad af sikkerhed, navnlig for at beskytte Unionens og medlemsstaternes interesser, herunder i forbindelse med klassificerede og andre følsomme ikkeklassificerede informationer.

(33)

Uden at det berører medlemsstaternes beføjelser på området national sikkerhed bør Kommissionen og den højtstående repræsentant i overensstemmelse med deres respektive beføjelser garantere programmets sikkerhed i overensstemmelse med denne forordning og, hvor det er relevant, Rådets afgørelse 201x/xxx/FUSP (7).

(33a)

Som følge af den særlige ekspertise, som EU-Udenrigstjenesten råder over, og dens regelmæssige kontakt med tredjelandes og internationale organisationers administrationer, kan EU-Udenrigstjenesten i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/427/EU bistå Kommissionen med gennemførelsen af en række opgaver, der vedrører programmernes sikkerhed på området for eksterne forbindelser.

(34)

Uden at det berører medlemsstaternes eneansvar på området national sikkerhed som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i TEU og medlemsstaternes ret til at beskytte deres væsentlige sikkerhedsinteresser i overensstemmelse med artikel 346 i TEUF, bør der indføres specifik sikkerhedsforvaltning med henblik på at sikre en gnidningsløs gennemførelse af programmet. Denne forvaltning bør bygge på tre centrale principper. For det første er det bydende nødvendigt, at medlemsstaternes omfattende og enestående erfaring i sikkerhedsspørgsmål tages i betragtning i videst muligt omfang. For det andet skal de operationelle funktioner være adskilt fra sikkerhedsgodkendelsesfunktionerne for at forhindre interessekonflikter og eventuelle mangler ved anvendelsen af sikkerhedsreglerne. For det tredje er den enhed, som er ansvarlig for at forvalte alle eller nogle af programmets komponenter, også bedst placeret til at forvalte sikkerheden i forbindelse med de opgaver, den har fået overdraget. Programmets sikkerhed vil bygge på de erfaringer, der er indhøstet i forbindelse med gennemførelsen af Galileo, EGNOS og Copernicus i de seneste år. En forsvarlig sikkerhedsforvaltning kræver også, at rollerne er fordelt hensigtsmæssigt mellem de forskellige aktører. Som ansvarlig for programmet bør Kommissionen , uden at det berører medlemsstaternes beføjelser på området for national sikkerhed, fastlægge de generelle sikkerhedskrav, som er gældende for hver af programmets komponenter.

(34x)

Den europæiske ruminfrastrukturs cybersikkerhed, både på jorden og i rummet, er afgørende for at sikre kontinuiteten i systemernes drift og i tjenesterne. Nødvendigheden af at beskytte systemerne og deres tjenester mod cyberangreb, herunder ved at gøre brug af nye teknologier, bør derfor tages behørigt i betragtning ved fastsættelsen af sikkerhedskrav.

(34a)

Kommissionen bør i kølvandet på risiko- og trusselsanalysen identificere en struktur for sikkerhedsovervågning, hvor det er relevant. Dette sikkerhedsovervågningsorgan bør være den enhed, der reagerer på de instrukser, der er udarbejdet i henhold til anvendelsesområdet for afgørelse 201x/xxx/FUSP. For Galileos vedkommende bør dette organ være Galileo-sikkerhedsovervågningscentret. Med hensyn til gennemførelsen af afgørelse 20xx/xxx/FUSP vil Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses rolle være begrænset til at give Rådet og/eller den højtstående repræsentant input i forbindelse med sikkerhedsgodkendelsen af systemet.

(35)

På baggrund af programmets unikke karakter og kompleksitet og dets tilknytning til sikkerhedsområdet bør anerkendte og veletablerede principper følges med henblik på sikkerhedsgodkendelse. Det er derfor absolut nødvendigt, at sikkerhedsgodkendelsesaktiviteterne gennemføres med kollektivt ansvar for sikkerheden i Unionen og dens medlemsstater, idet man forsøger at skabe konsensus og inddrage alle aktører i forbindelse med sikkerhedsspørgsmål, og at der indføres en procedure for permanent risikoovervågning. Det er også nødvendigt, at de tekniske sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter varetages af fagfolk, der er behørigt kvalificerede med hensyn til godkendelse af komplekse systemer, og som har en passende sikkerhedsgodkendelse.

(35x)

EU's klassificerede informationer (EUCI) skal behandles i overensstemmelse med de sikkerhedsregler, der er fastsat i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 og i Rådets afgørelse 2013/488/EU. I overensstemmelse med Rådets afgørelse skal medlemsstaterne overholde de principper og minimumsstandarder, der er fastsat deri, for at sikre, at der gælder et ækvivalent beskyttelsesniveau for EUCI.

(36)	For at garantere sikker udveksling af informationer bør der indgås passende aftaler, der sikrer, at EU-klassificerede informationer, som videregives til tredjelande og internationale organisationer i forbindelse med programmet, er beskyttet .

(37)

Et af programmets vigtigste mål består i at garantere dets sikkerhed og strategiske selvstændighed og styrke dets evne til at handle inden for en lang række sektorer, navnlig sikkerhedsområdet, og at udnytte de muligheder, som rummet tilbyder, når det gælder sikkerheden i Unionen og dens medlemsstater. Denne målsætning kræver strenge regler for, hvilke enheder der er berettigede til at deltage i aktiviteter finansieret under programmet, hvor der kræves adgang til EU's klassificerede informationer (EUCI) eller til følsomme ikkeklassificerede informationer.

(37a)

I forbindelse med programmet er der visse oplysninger, der — selv om de ikke er klassificerede — skal håndteres i henhold til allerede gældende retsakter eller nationale love, regler og bestemmelser, herunder ved at begrænse deres udbredelse.

(38)

Et stigende antal vigtige økonomiske sektorer, navnlig inden for transport, telekommunikation, landbrug og energi, anvender i stadig højere grad satellitnavigationssystemer og jordobservationssystemer . Programmet bør udnytte synergierne mellem disse sektorer under hensyntagen til de fordele, som rumteknologier bibringer disse sektorer, støtte udviklingen af kompatibelt udstyr og fremme udviklingen af relevante standarder og certificeringer. Der bliver også flere og flere synergier mellem rumaktiviteter og aktiviteter, som er tilknyttet sikkerheds- og forsvarsområdet i Unionen og dens medlemsstater. Ved at sikre fuld kontrol over den satellitbaserede navigation bør Unionens teknologiske uafhængighed således kunne sikres, også på længere sigt for de enkelte dele af infrastrukturen, på samme måde som dens strategiske selvstændighed.

(39)

Galileo har til formål at etablere og drive den første globale infrastruktur for satellitbaseret navigation og positionsbestemmelse, der er rettet specifikt mod civile formål, som kan bruges af en række offentlige og private aktører i Europa og på verdensplan. Galileo fungerer uafhængigt af andre eksisterende eller eventuelle fremtidige systemer og bidrager dermed bl.a. til Unionens strategiske selvstændighed. Anden generation af systemet bør lanceres gradvist inden 2030, i første omgang med reduceret operationel kapacitet.

(40)

EGNOS har til formål at forbedre kvaliteten af åbne signaler fra eksisterende globale satellitnavigationssystemer, navnlig dem, der udsendes af Galileosystemet. De tjenester, som EGNOS leverer, bør som en prioritet dække de medlemsstatsterritorier, der geografisk er beliggende i Europa, herunder Cypern, Azorerne, De Kanariske Øer og Madeira senest ved udgangen af 2026 På luftfartsområdet bør alle disse territorier drage fordel af EGNOS's luftfartstjenester på alle de ydeevneniveauer, der støttes af EGNOS. EGNOS-tjenesternes geografiske dækning kan, såfremt det er teknisk gennemførligt og, for så vidt angår livskritiske tjenester, på grundlag af internationale aftaler udvides til andre dele af verden. Uden at dette berører forordning (EU) 2018/1139 og den nødvendige overvågning af Galileo-tjenesternes kvalitet for så vidt angår flyvekontrolformål, bør det bemærkes, at selv om de signaler, der udsendes af Galileo, effektivt kan anvendes til at lette positioneringen af luftfartøjer i alle flyvefaser ved hjælp af de nødvendige forstærkende systemer (lokale, regionale eller luftfartselektronik om bord på et fly) kan kun lokale eller regionale forstærkende systemer som f.eks. EGNOS i Europa udgøre lufttrafikstyringstjenester (ATM) og luftfartstjenester (ANS). EGNOS' »safety-of-life«-tjeneste bør stilles til rådighed i overensstemmelse med gældende ICAO-standarder.

(41)

Det er bydende nødvendigt at sikre ▌bæredygtigheden ▌af Galileo- og EGNOS-systemerne samt kontinuiteten, tilgængeligheden, nøjagtigheden, pålideligheden og sikkerheden i forbindelse med deres tjenester . I et miljø under forandring og på et marked i hastig udvikling bør de fortsat udvikles, og der skal forberedes nye generationer af disse systemer , herunder videreudvikling af dermed forbundne rum- og jordsegmenter .

▌

(43)

Udtrykket »forretningsmæssig tjeneste«, som anvendes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1285/2013 af 11. december 2013 om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 (8), er ikke længere relevant på baggrund af udviklingen i denne tjeneste. I stedet er der blevet identificeret to særskilte tjenester, nemlig højpræcisionstjenesten og autentificeringstjenesten (9).

(44)

Med henblik på at optimere anvendelsen af de leverede tjenester bør tjenester fra Galileo og EGNOS være indbyrdes kompatible og interoperable , herunder på brugerniveau, og så vidt muligt med andre satellitnavigationssystemer samt med traditionelle radionavigationsmetoder, såfremt sådan kompatibilitet og interoperabilitet er fastsat i en international aftale, uden at dette berører Unionens målsætning om strategisk selvstændighed.

(45)

I betragtning af betydningen for Galileo og EGNOS af deres jordbaserede infrastruktur og dens indvirkning på deres sikkerhed bør fastlæggelsen af placeringen af denne infrastruktur afgøres af Kommissionen. Ibrugtagningen af systemernes jordinfrastruktur bør fortsat følge en åben og gennemsigtig proces , hvilket kunne involvere agenturet, når dette er relevant i forhold til dets kompetenceområder .

(46)

For at udnytte de socioøkonomiske fordele ved Galileo og EGNOS bedst muligt og samtidig bidrage til at øge EU's strategiske selvstændighed , navnlig inden for følsomme sektorer og på sikkerhedsområdet, bør anvendelsen af tjenester fra EGNOS og Galileo også fremmes gennem regulering i forbindelse med andre EU-politikker, hvor det er berettiget og gavnligt. Det er ligeledes et vigtigt led i processen at tilskynde til anvendelse af disse tjenester i alle medlemsstaterne.

(47)

Copernicus bør sikre selvstændig adgang til miljøviden og nøgleteknologier i forbindelse med jordobservations- og geoinformationstjenester og dermed støtte Unionens indsats for at opnå uafhængig beslutningstagning og handling inden for bl.a. miljø, klimaændringer , skibsfart, søtransport, landbrug, udvikling af landdistrikter, bevarelse af kulturarv, civilbeskyttelse, land- og infrastrukturovervågning, sikkerhed samt den digitale økonomi.

(47b)

Programmets komponenter bør fremme anvendelsen af digital teknologi i rumsystemer, distribution af data og tjenester samt downstreamudvikling. I den forbindelse bør der lægges særlig vægt på de initiativer og foranstaltninger, som Kommissionen foreslog i sin meddelelse af 14. september 2016 med titlen »Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked — På vej mod et europæisk gigabitsamfund« og i meddelelse af 14. september 2016 med titlen »5G for Europa: En handlingsplan«.

(48)

Copernicus bør bygge på, sikre kontinuitet med og fremme aktiviteterne og resultaterne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 377/2014 om oprettelse af Unionens jordobservations- og overvågningsprogram (Copernicus) (10) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 911/2010 om det europæiske jordovervågningsprogram (GMES) og dets første operationelle aktiviteter (11), som oprettede forgængerprogrammet for global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) og fastsatte reglerne for gennemførelse af dets første operationelle aktiviteter, under hensyntagen til den seneste udvikling inden for forskning, teknologiske fremskridt og innovationer med indvirkning på jordobservationsområdet samt udviklingen inden for big data-analyse og kunstig intelligens og relaterede strategier og initiativer på EU-plan (12). Med henblik på udviklingen af nye aktiver bør Kommissionen arbejde tæt sammen med medlemsstaterne og Den Europæiske Rumorganisation samt, hvor det er relevant, andre enheder, der ejer relevante rum- og in situ-aktiver. Copernicus bør så vidt muligt udnytte kapaciteten vedrørende rumbaserede observationer i medlemsstaterne, Den Europæiske Rumorganisation, EUMETSAT (13) samt andre enheder, herunder kommercielle initiativer i Europa, og dermed bidrage til udviklingen af en levedygtig kommerciel rumfartssektor i Europa. Hvis det er relevant og muligt, bør det også udnytte de tilgængelige in situ- og hjælpedata, som hovedsageligt leveres af medlemsstaterne i overensstemmelse med direktiv 2007/2/EF (14). Kommissionen bør samarbejde med medlemsstaterne og Det Europæiske Miljøagentur for at sikre effektiv adgang til og anvendelse af in situ-datasættene for Copernicus.

(49)

Copernicus bør gennemføres i overensstemmelse med målsætningerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/37/EU af 26. juni 2013 om ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (15), navnlig gennemsigtighed, at skabe betingelser, der fremmer udviklingen af tjenesteydelser, og at bidrage til økonomisk vækst og jobskabelse i Unionen. Copernicusdata og Copernicusinformationer bør være gratis og frit tilgængelige.

(49a)

Copernicus' fulde potentiale for samfundet og økonomien i Unionen bør frigives fuldt ud til andre end blot til de direkte støttemodtagere ved at intensivere brugerudbredelsesforanstaltningerne, hvilket kræver yderligere handling med henblik på at gøre dataene brugbare for ikkespecialister og dermed stimulere vækst, jobskabelse og videnoverførsel.

(50)

Copernicus er et brugerdrevet program. Videreudviklingen af programmet bør derfor være baseret på Copernicuskernebrugernes skiftende krav, idet det samtidig erkendes, at der er dukket nye brugergrupper op, både private og offentlige. Copernicus bør tage udgangspunkt i en analyse af mulighederne for at imødekomme nye brugerbehov, herunder behovene i forbindelse med gennemførelsen og overvågningen af EU's politikker, som kræver en vedvarende og effektiv inddragelse af brugerne, navnlig hvad angår definitionen og valideringen af kravene.

(51)

Copernicus er allerede operationel. Derfor er det vigtigt at sikre kontinuitet i de infrastrukturer og tjenester, der allerede er etableret, og samtidig tilpasse sig brugernes skiftende behov , navnlig fremkomsten af private aktører i rummet (»New Space«) og den samfundspolitiske udvikling, hvor der er behov for en hurtig indsats. Dette kræver en videreudvikling af den funktionelle struktur i Copernicus for bedre at afspejle overgangen fra første fase af de operationelle tjenester til leveringen af avancerede og mere målrettede tjenester til nye brugergrupper og skabelse af merværdi i efterfølgende markedsled. Til dette formål bør der i forbindelse med den videre gennemførelse anvendes en tilgang, der følger dataværdikæden, dvs. dataindsamling, data- og informationsbehandling, datadistribution og -udnyttelse, ibrugtagnings-, markedsføring- og kapacitetsopbygningsaktiviteter , mens der i den strategiske planlægningsproces under Horisont Europa vil blive peget på forsknings- og innovationsaktiviteter, der bør gøre brug af Copernicus.

(52)

Med hensyn til dataindsamling bør aktiviteterne under Copernicus tage sigte på at fuldende og opretholde den eksisterende ruminfrastruktur, forberede den langsigtede udskiftning af satellitter, når de er udtjent, samt iværksætte nye missioner , navnlig vedrørende nye observationssystemer, der skal bidrage til at imødegå udfordringen med globale klimaændringer (f.eks. overvågning af antropogene CO2-emissioner og andre drivhusgasemissioner). I forbindelse med aktiviteterne under Copernicus bør den globale overvågning udvides over polarområderne, og man bør støtte sikring af overholdelse af miljøbestemmelser, lovbestemt miljøovervågning og -rapportering og innovative miljøapplikationer inden for landbrug og skovbrug og i forbindelse med forvaltning af vandressourcer og marine ressourcer (f.eks. til afgrødeovervågning, vandforvaltning og forbedret brandovervågning). I den forbindelse bør Copernicus mobilisere og drage størst mulig fordel af de investeringer, der er foretaget i løbet af den foregående finansieringsperiode (2014-2020), herunder de investeringer, som medlemsstaterne, ESA og EUMETSAT har foretaget, og samtidig udforske nye operationelle og forretningsmæssige modeller, som kan supplere Copernicuskapaciteterne yderligere. Copernicus kan også bygge videre på vellykkede partnerskaber med medlemsstaterne med henblik på at videreudvikle sin sikkerhedsdimension under passende styringsforanstaltninger for at imødekomme udviklingen i brugerbehovene på sikkerhedsområdet.

(53)

Som en del af data- og informationsbehandlingsfunktionen bør Copernicus sikre langsigtet bæredygtighed og yderligere udvikling af ▌ Copernicustjenester, formidle information for at opfylde den offentlige sektors behov og Unionens internationale forpligtelser og optimere mulighederne for kommerciel udnyttelse. Copernicus bør navnlig levere informationer om sammensætningen af atmosfæren og luftkvaliteten på lokalt, nationalt, europæisk og globalt niveau, informationer om oceanernes tilstand og dynamik , informationer til støtte for land- og havisovervågning for at støtte gennemførelsen af lokale, nationale og EU-politikker, informationer til støtte for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, geospatiale informationer til støtte for beredskabsstyring, herunder gennem forebyggende aktiviteter, sikring af overholdelse af miljøbestemmelser samt civilsikkerhed, herunder støtte til Unionens optræden udadtil. Kommissionen bør fastlægge passende aftalemæssige arrangementer, der fremmer bæredygtig levering af tjenester.

(54)

I forbindelse med gennemførelsen af Copernicustjenesterne bør Kommissionen drage nytte af kompetente enheder, relevante EU-agenturer, grupperinger eller konsortier af nationale organer eller ethvert andet relevant organ, der kunne være berettiget til en bidragsaftale. Ved udvælgelsen af disse enheder bør Kommissionen sikre, at der ikke er nogen forstyrrelser i operationerne og leveringen af tjenester, og at de pågældende enheder for så vidt angår sikkerhedsfølsomme data har kapacitet til tidlig varsling og kriseovervågning inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og navnlig den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP). I overensstemmelse med finansforordningens artikel 154 er personer og enheder, der er blevet betroet gennemførelsen af EU-midler, forpligtet til at overholde princippet om ikkeforskelsbehandling over for alle medlemsstater. Dette princip bør sikres gennem de relevante bidragsaftaler vedrørende leveringen af Copernicustjenesterne.

(55)

Gennemførelsen af Copernicustjenesterne bør fremme offentlighedens anvendelse af tjenesterne, da brugerne vil kunne forudse tjenesternes tilgængelighed og videreudvikling, og samarbejdet med medlemsstater og andre parter. Til dette formål bør Kommissionen og dens betroede enheder, der leverer tjenester, arbejde tæt sammen med kernebrugersamfund i hele Europa om at videreudvikle Copernicustjeneste- og -informationsporteføljen for at sikre, at nye behov i den offentlige sektor og nye politiske behov tilgodeses, hvorved anvendelsen af jordobservationsdata kan optimeres. Kommissionen og medlemsstaterne bør samarbejde om at udvikle in situ-komponenten i Copernicus og fremme sammenlægningen af in situ-datasæt med rumdatasæt for at opnå forbedrede Copernicustjenester.

(55a)

Copernicus' gratis, fuldstændige og åbne datapolitik er blevet vurderet som et af de mest vellykkede elementer i forbindelse med gennemførelsen af Copernicus og har spillet en afgørende rolle i at skabe en stærk efterspørgsel efter de data og oplysninger, som programmet leverer, hvilket har sikret Copernicus en position som én af verdens største udbydere af jordobservationsdata. Der er et klart behov for at garantere langsigtet og sikker kontinuitet i de gratis, fuldstændige og åbne data, og adgangen bør beskyttes med henblik på at realisere de ambitiøse mål, der er fastsat i rumstrategien for Europa (2016). Copernicusdata frembringes primært til gavn for de europæiske borgere, og ved at gøre disse data frit tilgængelige på globalt plan, maksimeres samarbejdsmulighederne for europæiske virksomheder og forskere, hvilket bidrager til et effektivt europæisk rumøkosystem. Hvis der indføres begrænsninger for adgangen til Copernicusdata og Copernicusinformationer, bør det ske i overensstemmelse med Copernicusdatapolitikken som defineret i denne forordning og i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1159/2013.

(56)

De data og informationer, der produceres i forbindelse med Copernicus, bør stilles til rådighed på et fuldstændigt, åbent og gratis grundlag, med forbehold af passende betingelser og begrænsninger, for at fremme anvendelse og deling heraf og for at styrke europæiske markeder for jordobservation, navnlig i aftagerleddet, og dermed skabe vækst og beskæftigelse i Unionen. Herigennem bør der fortsat leveres data og informationer med høj sammenhæng, kontinuitet, pålidelighed og kvalitet. Dette kræver en omfattende og brugervenlig adgang til behandling og udnyttelse af Copernicusdata og -informationer med forskellig relevans, hvor Kommissionen fortsat bør følge en integreret tilgang på både EU- og medlemsstatsplan, hvilket også giver mulighed for integration med andre data- og informationskilder. Derfor bør Kommissionen træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at Copernicusdata og Copernicusinformationer er let tilgængelige og brugbare, navnlig ved at fremme data- og informationsadgangstjenester (DIAS) i medlemsstaterne og , når det er muligt, fremme interoperabiliteten mellem de eksisterende europæiske jordobservationsdatainfrastrukturer for at skabe synergier med disse aktiver for at maksimere og styrke udbredelsen på markedet af Copernicusdata og Copernicusinformationer.

(57)

Kommissionen bør arbejde sammen med dataleverandører for at aftale licensbetingelser for tredjepartsdata med henblik på at lette anvendelsen heraf i Copernicus i overensstemmelse med denne forordning og de gældende tredjepartsrettigheder. Da visse Copernicusdata og Copernicusinformationer, herunder billeder i høj opløsning, kan påvirke Unionens eller dens medlemsstaters sikkerhed, kan der i behørigt begrundede tilfælde vedtages foranstaltninger til at håndtere risici og trusler i forbindelse med Unionens eller dens medlemsstaters sikkerhed.

(58)

Bestemmelser i retsakter, vedtaget i henhold til tidligere forordninger uden slutdato, bør fortsat være gyldige, medmindre de er i modstrid med den nye forordning. Dette vedrører navnlig Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1159/2013 vedrørende etablering af registrerings- og -licensbetingelser for GMES-brugere og fastsættelse af kriterier for begrænsning af adgang til specialiserede GMES-data og informationer fra GMES-tjenesterne (16).

(59)

Med henblik på at fremme og lette både lokale, regionale og nationale myndigheders, små og mellemstore virksomheders, videnskabsfolks og forskeres anvendelse af jordobservationsdata og -teknologier bør særlige netværk til distribution af Copernicusdata, herunder nationale og regionale organer, såsom Copernicus Relays og Copernicus Academy, fremmes gennem ibrugtagningsaktiviteter. I den forbindelse bør Kommissionen og medlemsstaterne søge at skabe tættere forbindelser mellem Copernicus og Unionens og de nationale politikker for at sætte gang i efterspørgslen efter kommercielle applikationer og tjenester og give virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder og nyetablerede virksomheder, mulighed for at udvikle applikationer, der er baseret på Copernicusdata og -informationer, med henblik på at udvikle et konkurrencedygtigt jordobservationsdataøkosystem i Europa.

(60)

På internationalt plan bør Copernicus levere nøjagtige og pålidelige oplysninger med henblik på samarbejde med tredjelande og internationale organisationer og til støtte for Unionens eksterne politikker og udviklingssamarbejdspolitikker. Copernicus bør betragtes som et europæisk bidrag til det globale system af jordobservationssystemer (GEOSS), udvalget for jordobservationssatellitter (CEOS), partskonferencen (COP) under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer i 1992 (UNFCCC) , opnåelsen af De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling (SDG) og Sendairammen for katastrofeforebyggelse. Det bør etablere eller opretholde et passende samarbejde med relevante sektorspecifikke FN-organer og Den Meteorologiske Verdensorganisation.

(61)

I forbindelse med gennemførelsen af Copernicus bør Kommissionen, hvor det er relevant, drage nytte af de europæiske internationale organisationer, som den allerede har etableret partnerskaber med, navnlig Den Europæiske Rumorganisation, med henblik på udvikling , samordning, gennemførelse og videreudvikling af rumkomponenterne, adgang til tredjeparters data og, hvor det er relevant og ikke gennemført af andre enheder, gennemførelse af særlige missioner. Derudover bør Kommissionen drage nytte af EUMETSAT med henblik på gennemførelse af særlige missioner eller dele heraf og, hvor det er relevant, adgang til bidragende missionsdata i overensstemmelse med sin ekspertise og sit mandat.

(61a)

På tjenesteområdet bør Kommissionen drage passende fordel af den særlige kapacitet, der leveres af EU-agenturerne, såsom Det Europæiske Miljøagentur, Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, EU-Satellitcentret (Satcen) og de europæiske investeringer, der allerede er foretaget i havovervågningstjenesterne gennem Mercator Ocean. På sikkerhedsområdet søges en samlet tilgang på EU-plan med den højtstående repræsentant. Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) har deltaget aktivt fra starten af GMES-initiativet og har støttet udviklingen for så vidt angår Galileo og rumvejr. I henhold til forordning (EU) nr. 377/2014 forvalter JRC beredskabsstyringstjenesten i Copernicus og den globale komponent i landovervågningstjenesten under Copernicus, og det bidrager til kontrollen med kvaliteten og formålstjenligheden af data og informationer og til den fremtidige udvikling. Kommissionen bør fortsat drage nytte af JRC's videnskabelige og tekniske støtte med henblik på gennemførelsen af Copernicus.

(62)

Efter anmodning fra Europa-Parlamentet og Rådet oprettede Unionen en støtteramme for overvågning og sporing i rummet (SST) ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 541/2014/EU af 16. april 2014 om oprettelse af en støtteramme for overvågning og sporing i rummet. Rumaffald er blevet en alvorlig trussel mod rumaktiviteters sikkerhed og bæredygtighed. SST er derfor af afgørende betydning for at sikre kontinuiteten i programmets komponenter og deres bidrag til Unionens politikker. Ved at søge at forhindre spredning af rumaffald bidrager SST til at sikre en bæredygtig og garanteret adgang til og brug af rummet, som er et globalt mål . I denne forbindelse kunne SST støtte forberedelsen af EU-projekter for »oprydning« i rummet.

(63)

SST bør videreudvikle SST-kapaciteternes ydeevne og selvstændighed. Med henblik herpå bør der oprettes et selvstændigt europæisk katalog over rumobjekter, der bygger på data fra nettet af SST-sensorer. Unionen kunne, hvor det er relevant, overveje at stille nogle af sine data til rådighed for kommercielle, ikkekommercielle og forskningsmæssige formål. SST bør også fortsat støtte driften og leveringen af SST-tjenester. Da SST -tjenester er brugerdrevne , bør der indføres passende mekanismer til at indsamle brugerkrav, herunder krav vedrørende sikkerhed og transmission af relevante oplysninger til og fra offentlige institutioner for at gøre systemet mere effektivt, samtidig med at nationale sikkerhedspolitikker overholdes .

(64)

Leveringen af SST-tjenester bør være baseret på et samarbejde mellem Unionen og medlemsstaterne og på anvendelsen af eksisterende såvel som fremtidig national ekspertise og fremtidige nationale aktiver, herunder dem, der udvikles gennem Den Europæiske Rumorganisation eller af Unionen. Det bør være muligt at yde finansiel støtte til udviklingen af nye SST-sensorer. I erkendelse af den følsomme karakter af SST bør kontrollen med nationale sensorer og disses drift, vedligeholdelse og fornyelse og behandlingen af data forud for leveringen af SST-tjenester forblive hos de deltagende medlemsstater.

(65)

Medlemsstater med passende ejerskab eller adgang til SST-kapaciteter bør kunne deltage i leveringen af SST-tjenester. Medlemsstater, der deltager i SST-konsortiet, etableret i overensstemmelse med afgørelse nr. 541/2014/EU, bør anses for at overholde disse kriterier. Disse medlemsstater bør fremsende et enkelt fælles forslag og dokumentere overensstemmelse med yderligere krav, der vedrører den operationelle opbygning. ▌Der bør fastsættes passende regler vedrørende udvælgelsen og organiseringen af deltagende medlemsstater.

(65a)

Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til at definere de detaljerede procedurer og elementer for medlemsstaternes deltagelse. Hvis der ikke er indsendt et fælles forslag, eller hvis Kommissionen finder, at et sådant forslag ikke opfylder de fastsatte kriterier, kan Kommissionen indlede et andet trin med henblik på medlemsstaternes deltagelse. Procedurerne og elementerne for dette andet trin bør definere de kredsløb, der skal dækkes, og tage hensyn til behovet for at maksimere medlemsstaternes deltagelse i leveringen af SST-tjenester. Hvis disse procedurer og elementer giver Kommissionen mulighed for at udvælge flere forslag for at dække alle kredsløb, bør der også være passende samordningsmekanismer mellem grupperne af medlemsstater og en effektiv løsning til at dække alle SST-tjenester.

(66)

Når SST er oprettet, bør det følge principperne om komplementaritet og kontinuitet for brugerdrevne SST-tjenester af høj kvalitet på grundlag af den bedste ekspertise. SST bør derfor undgå unødige overlapninger. Enhver overskydende kapacitet bør ▌sikre SST-tjenesternes kontinuitet, kvalitet og robusthed . Aktiviteterne i ekspertgrupperne bør medvirke til at undgå sådanne unødige overlapninger.

(67)

Derudover bør SST bidrage til de eksisterende afbødningsforanstaltninger, såsom COPUOS' retningslinjer for nedbringelse af mængden af rumskrot ▌og udarbejde forslag til retningslinjer for den langsigtede bæredygtighed af aktiviteter i det ydre rum, eller andre initiativer, for at garantere sikkerhed og bæredygtighed i forbindelse med aktiviteter i det ydre rum. For at mindske risikoen for kollisioner bør SST også søge synergier med initiativer til aktiv fjernelse og uskadeliggørelse af rumaffald. SST bør bidrage til at sikre fredelig anvendelse og udforskning af det ydre rum. Stigningen i rumaktiviteter kan have indvirkning på de internationale initiativer inden for styring af trafikken i rummet. Unionen bør følge denne udvikling og kan tage den i betragtning i forbindelse med midtvejsgennemgangen af den nuværende flerårige finansielle ramme .

(68)

I forbindelse med SST-, rumvejrs- og NEO-aktiviteter bør der tages hensyn til samarbejdet med internationale partnere, navnlig Amerikas Forende Stater, internationale organisationer og andre tredjeparter, især for at undgå kollisioner i rummet, forhindre spredning af rumaffald og øge beredskabet over for virkningerne af ekstremt rumvejr og jordnære objekter.

(69)

Rådets Sikkerhedsudvalg har anbefalet, at der oprettes en risikostyringsstruktur for at sikre, at der tages behørigt hensyn til datasikkerhedsspørgsmål ved gennemførelsen af afgørelse nr. 541/2014/EU. Til dette formål og i betragtning af det arbejde, der allerede er udført, bør der indføres passende risikostyringsstrukturer og -procedurer af de deltagende medlemsstater.

(70)

Ekstreme vejrforhold i rummet kan true sikkerheden for borgerne og forstyrre driften af rum- og jordbaseret infrastruktur. Derfor bør der oprettes en rumvejrsdelkomponent som led i programmet med det formål at vurdere risiciene vedrørende vejret i rummet og tilsvarende brugerbehov, øge kendskabet til risici vedrørende vejret i rummet, sikre leveringen af brugerdrevne rumvejrstjenester og forbedre medlemsstaternes kapacitet til at producere rumvejrstjenester. Kommissionen bør prioritere de sektorer, som de operationelle rumvejrstjenester skal leveres til, under hensyntagen til brugerbehov, risici og teknologisk parathed. På lang sigt kan behovene i andre sektorer tilgodeses. Leveringen af tjenester på EU-plan i henhold til brugernes behov vil kræve målrettede, koordinerede og fortsatte forsknings- og udviklingsaktiviteter for at støtte udviklingen af rumvejrstjenester. Leveringen af rumvejrstjenester bør bygge på eksisterende national kapacitet og EU-kapacitet og sikre bred deltagelse af medlemsstaterne og af europæiske og internationale organisationer samt inddragelse af den private sektor.

(71)

I Kommissionens hvidbog om Europas fremtid (17), i Rom-erklæringen undertegnet af stats- og regeringscheferne for EU's 27 medlemsstater (18) og i en række beslutninger fra Europa-Parlamentet erindres der om, at EU spiller en stor rolle, når det gælder om at garantere et trygt, sikkert og modstandsdygtigt Europa, der er i stand til at tackle udfordringer såsom regionale konflikter, terrorisme, cybertrusler og et voksende migrationspres. Sikker og garanteret adgang til satellitkommunikation er et uundværligt redskab for sikkerhedsaktørerne, og at samle og dele denne vigtige ressource på EU-plan styrker en Union, der beskytter sine borgere.

(72)

Det Europæiske Råd udtrykte i sine konklusioner af 19.-20. december 2013 (19) inden for satellitkommunikation tilfredshed med forberedelserne til næste generation af statslig satellitkommunikation (GOVSATCOM) gennem et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne, Kommissionen og Den Europæiske Rumorganisation. GOVSATCOM er også blevet fremhævet som et af elementerne i den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik i juni 2016. GOVSATCOM bør bidrage til EU's respons over for hybride trusler, yde støtte til EU's havstrategi og EU's politik for Arktis.

(73)

GOVSATCOM er et brugercentreret program med en stærk sikkerhedsdimension. Brugsscenarierne kan af de relevante aktører inddeles i tre hovedgrupper: i) krisestyring, som kan omfatte civile og militære missioner og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, humanitære kriser og maritime nødsituationer; ii) overvågning, som kan omfatte grænseovervågning, overvågning af området før grænsen, overvågning af søgrænser, havovervågning, overvågning af ulovlig handel, og iii) og centrale infrastrukturer, som kan omfatte diplomatiske netværk, politikommunikation, digital infrastruktur (f.eks. datacentre og servere) , kritiske infrastrukturer (f.eks. energi, transport og vandbarrierer som f.eks. dæmninger ), og ruminfrastrukturer.

(73a)

GOVSATCOM's kapacitet og tjenester vil blive anvendt af EU- og medlemsstatsaktører i forbindelse med kritiske sikkerhedsmissioner og -operationer. Der er derfor behov for et passende niveau af uafhængighed af tredjeparter (tredjelande og enheder fra tredjelande), som dækker alle GOVSATCOM-elementer, såsom rum- og jordbaserede teknologier på komponent-, delsystem- og systemniveau, fremstillingsindustrier, ejere og operatører af rumsystemer og fysisk placering af komponenter på jorden.

(74)

Satellitkommunikation er en begrænset ressource, som begrænses af satellitkapacitet, frekvenser og geografisk dækning. For at være omkostningseffektiv og udnytte stordriftsfordele er det derfor nødvendigt, at GOVSATCOM optimerer overensstemmelsen mellem efterspørgslen efter GOVSATCOM fra autoriserede brugere og udbuddet i henhold til GOVSATCOM's kontrakter vedrørende satellitkapacitet og -tjenester. Eftersom både efterspørgsel og udbud ændrer sig med tiden, kræves der konstant overvågning og fleksibilitet med henblik på at tilpasse GOVSATCOM-tjenesterne. ▌

(75)

De operationelle krav vil blive udarbejdet på grundlag af analysen af brugsscenarierne. Tjenesteporteføljen bør udvikles ud fra disse operationelle krav i kombination med sikkerhedskravene. Tjenesteporteføljen bør indeholde udgangspunktet for de tjenester, som skal leveres af GOVSATCOM. For at sikre den bedst mulige overensstemmelse mellem efterspørgslen og de leverede tjenester kan det være nødvendigt at opdatere GOVSATCOM's tjenesteportefølje regelmæssigt.

(76)

I første fase af GOVSATCOM (ca. frem til 2025) vil den nuværende kapacitet blive anvendt. I den forbindelse bør Kommissionen sikre EU GOVSATCOM-kapaciteter fra medlemsstater med nationale systemer og rumkapaciteter og fra kommercielle satellitkommunikationstjenester eller tjenesteudbydere under hensyntagen til Unionens væsentlige sikkerhedsinteresser. I denne første fase vil tjenesterne blive indført trinvist ▌. Hvis det i løbet af første fase på baggrund af en nærmere analyse af det fremtidige udbud og den fremtidige efterspørgsel viser sig, at denne tilgang ikke er tilstrækkelig til at dække udviklingen i efterspørgslen, kan der træffes beslutning om at overgå til anden fase og udvikle yderligere skræddersyede ruminfrastrukturer eller -kapaciteter via en eller flere offentlig-private partnerskaber, f.eks. med Unionens satellitoperatører.

(77)

For at optimere de tilgængelige satellitkommunikationsressourcer, garantere adgangen i uforudsigelige situationer, såsom naturkatastrofer, og sikre operationel effektivitet og korte turnaround-tider er det nødvendige jordsegment (rumcentre og andre potentielle jordelementer) påkrævet. Sidstnævnte bør udformes på grundlag af operationelle og sikkerhedsmæssige krav. For at mindske risiciene kan centret bestå af flere fysiske lokaliteter. Der kan være behov for andre elementer i jordsegmentet som f.eks. forankringsstationer.

(78)	For brugere af satellitkommunikation er brugerudstyret den absolut vigtigste operationelle grænseflade. Unionens model for GOVSATCOM bør gøre det muligt for brugere at fortsætte med at anvende deres eksisterende brugerudstyr til GOVSATCOM's tjenester ▌.

(79)	For så vidt angår den operationelle effektivitet har brugerne angivet, at det er vigtigt at tilstræbe interoperabilitet for forbrugerudstyret, og brugerudstyr, som kan anvende flere forskellige satellitsystemer. Forskning og udvikling på dette område kan være påkrævet.

(80)

For så vidt angår gennemførelsen bør opgaver og ansvarsområder fordeles mellem specialiserede enheder som f.eks. Det Europæiske Forsvarsagentur, EU-Udenrigstjenesten, Den Europæiske Rumorganisation, agenturet og andre EU-agenturer på en sådan måde, at de er i overensstemmelse med deres primære rolle, navnlig for brugerrelaterede aspekter.

(81)

Den kompetente GOVSATCOM-myndighed har en vigtig rolle med hensyn til at overvåge, at brugere og andre nationale enheder, der spiller en rolle i GOVSATCOM, følger reglerne for deling og prioritering og sikkerhedsprocedurerne, i overensstemmelse med sikkerhedskravene. En medlemsstat, som ikke har udpeget en kompetent GOVSATCOM-myndighed, bør under alle omstændigheder udpege et kontaktpunkt med henblik på at håndtere eventuelle støjsendinger, der påvirker GOVSATCOM.

(81a)

Medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten kan deltage i GOVSATCOM, for så vidt som de vælger at godkende GOVSATCOM-brugere eller stiller kapaciteter, lokaliteter eller faciliteter til rådighed. I betragtning af at det er en medlemsstats valg, om den godkender GOVSATCOM-brugere eller stiller kapacitet, lokaliteter eller faciliteter til rådighed, kan en medlemsstat ikke forpligtes til at blive GOVSATCOM-deltager eller være vært for GOVSATCOM-infrastruktur. GOVSATCOM-komponenten i programmet berører derfor ikke medlemsstaternes ret til at undlade at deltage i GOVSATCOM, herunder i overensstemmelse med deres nationale lovgivning eller forfatningsmæssige krav i forbindelse med politikker vedrørende manglende overensstemmelse og ikkedeltagelse i militære alliancer.

(82)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår operationelle krav for tjenester inden for rammerne af GOVSATCOM. Det vil gøre det muligt for Kommissionen at fastlægge tekniske specifikationer for brugsscenarier, der vedrører krisehåndtering, overvågning og forvaltning af centrale infrastrukturer, herunder diplomatiske kommunikationsnet. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.

(83)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår tjenesteporteføljen inden for rammerne af GOVSATCOM. Det vil give Kommissionen mulighed for at definere egenskaber, herunder geografisk dækning, frekvens, båndvidde, brugerudstyr og sikkerhedselementer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(84)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår reglerne for deling og prioritering af samlede GOVSATCOM-satellitkommunikationskapaciteter. Ved fastsættelsen af reglerne for deling og prioritering bør Kommissionen tage hensyn til operationelle krav og sikkerhedskrav og analysere risici og forventet efterspørgsel fra GOVSATCOM's deltagere. Selv om GOVSATCOM-tjenester i princippet bør leveres gratis til GOVSATCOM-brugere, hvis denne analyse konkluderer en mangel på kapacitet, og for at undgå en forvridning af markedet, kan der udvikles en prispolitik som en del af disse detaljerede regler for deling og prioritering. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(85)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår den jordbaserede infrastrukturs beliggenhed inden for rammerne af GOVSATCOM. Det vil give Kommissionen mulighed for at tage hensyn til operationelle krav og sikkerhedskrav såvel som til eksisterende infrastruktur ved udvælgelsen af den pågældende beliggenhed. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.

▌

(87)

Ved forordning (EU) nr. 912/2010 blev der oprettet et EU-agentur benævnt Det Europæiske GNSS-Agentur med henblik på at forvalte visse aspekter af de satellitbaserede navigationsprogrammer Galileo og EGNOS. I denne forordning fastsættes navnlig, at Det Europæiske GNSS-Agentur vil få overdraget nye opgaver, ikke kun hvad angår Galileo og EGNOS, men også for andre af programmets komponenter, særligt sikkerhedsgodkendelse. Navn, opgaver og organisatoriske aspekter af Det Europæiske GNSS-Agentur skal derfor tilpasses i overensstemmelse hermed.

(87a)

Agenturets hjemsted er Prag i overensstemmelse med afgørelse 2010/803/EU. Agenturets personale kan med henblik på gennemførelsen af agenturets opgaver være placeret i et af de i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/413 omhandlede Galileo- eller EGNOS-jordcentre med henblik på at gennemføre de programaktiviteter, der er fastsat i den relevante aftale. For at agenturet kan fungere så effektivt som muligt, vil et begrænset antal medarbejdere desuden kunne placeres i lokale kontorer i én eller flere medlemsstater. Placeringen af personalet uden for agenturets hjemsted og uden for Galileo- og EGNOS-lokaliteter bør ikke føre til, at agenturets kerneaktiviteter overføres til sådanne lokale kontorer.

(88)

I betragtning af dets udvidede anvendelsesområde, som ikke længere vil være begrænset til Galileo og EGNOS, bør navnet på Det Europæiske GNSS-Agentur ændres. Agenturet bør dog sikre kontinuiteten i Det Europæiske GNSS-Agenturs aktiviteter, herunder kontinuiteten med hensyn til rettigheder og forpligtelser, personale og gyldigheden af alle de beslutninger, der er truffet.

(89)	Som følge af agenturets mandat og Kommissionens rolle i forbindelse med gennemførelsen af programmet bør en række af de beslutninger, som træffes af bestyrelsen, ikke vedtages uden tilslutning fra Kommissionens repræsentanter.

(90)	Uden at dette berører Kommissionens beføjelser, er bestyrelsen, Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og den administrerende direktør uafhængige ved udførelsen af deres opgaver og handler ud fra almene samfundshensyn.

(91)

Det er muligt, og endog sandsynligt, at nogle af programmets komponenter vil være baseret på anvendelsen af følsom eller sikkerhedsrelateret national infrastruktur. I dette tilfælde er det af hensyn til den nationale sikkerhed nødvendigt at fastsætte, at ▌repræsentanter for medlemsstater og repræsentanter for Kommissionen deltager i møder i bestyrelsen og i Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse på »need-to-know«-basis . I bestyrelsen må kun de repræsentanter for medlemsstater , der råder over en sådan infrastruktur , og en repræsentant for Kommissionen deltage i afstemninger . Bestyrelsens forretningsorden og forretningsordenen for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse bør fastsætte de situationer, hvor denne procedure finder anvendelse.

▌

(94)

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 bør programmet evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet gennem specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for en evaluering af programmets virkninger.

(94a)

Anvendelsen af Copernicus- og Galileo-baserede tjenester forventes generelt at få stor betydning for den europæiske økonomi. Imidlertid synes ad hoc-målinger og case studies at dominere billedet i dag. Kommissionen bør gennem Eurostat fastlægge relevante statistiske målinger og indikatorer, som kan danne grundlag for overvågning af virkningen af EU's rumaktiviteter på en systematisk og autoritativ måde.

(95)	For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. Kommissionen bør bistås af et udvalg, der bør mødes i en bestemt sammensætning.

(95a)

Eftersom programmets komponenter er brugerdrevne, kræver anvendelsen og udviklingen af disse vedvarende og effektiv inddragelse af brugerne, navnlig hvad angår definitionen og valideringen af kravene til tjenester. For at øge brugerværdien bør bidrag fra brugerne aktivt søges indhentet gennem regelmæssige høringer af slutbrugerne i EU-medlemsstaternes offentlige og private sektorer samt, hvor det er relevant, af internationale organisationer. Med henblik herpå bør der nedsættes en arbejdsgruppe (»brugerforum«), der skal bistå programudvalget med at identificere brugernes krav, verificere, hvorvidt tjenesterne opfylder kravene samt identificere mangler i forbindelse med de leverede tjenester. Udvalgets forretningsorden bør indeholde bestemmelser om organiseringen af denne arbejdsgruppe med henblik på at tage højde for de særlige forhold, der gør sig gældende for hver enkelt komponent og hver tjeneste inden for komponenterne. Når det er muligt, bør medlemsstaterne bidrage til brugerforummet på grundlag af en systematisk og koordineret høring af brugerne på nationalt plan.

(96)

Eftersom god offentlig styring kræver en ensartet forvaltning af programmet, en hurtigere beslutningsproces samt lige adgang til oplysninger, kan repræsentanter for enheder, der har fået overdraget opgaver i tilknytning til dette program, eventuelt deltage som observatører i arbejdet i det udvalg, der er nedsat i medfør af forordning (EU) nr. 182/2011. Af samme årsager kan repræsentanter for tredjelande og internationale organisationer, der har indgået en international aftale med Unionen i relation til programmet eller dets komponenter eller delkomponenter, eventuelt deltage i udvalgets arbejde med forbehold af sikkerhedsbegrænsninger og som foreskrevet i aftalen. Repræsentanterne for enheder, der har fået tildelt opgaver i forbindelse med programmet, tredjelande og internationale organisationer deltager i udvalgets arbejde, men har ikke stemmeret. Betingelserne for deltagelse af observatører og ad hoc-deltagere bør fastsættes i udvalgenes forretningsordener.

(97)

For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af dets målsætninger bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilag X for at gennemgå eller supplere indikatorerne, hvis det anses for nødvendigt, og for at supplere denne forordning med bestemmelser om fastsættelse af en overvågnings- og evalueringsramme. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(98)

Målet med denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, eftersom det overstiger hvad en enkelt medlemsstat økonomisk og teknisk kan klare alene, og kan derfor på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(99)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af programmets sikkerhedskrav bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011. Medlemsstaterne bør kunne udøve maksimal kontrol over programmets sikkerhedskrav. Når Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om programmets sikkerhed, bør den bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne i en særlig sikkerhedskonfigurering. Disse gennemførelsesretsakter bør vedtages efter undersøgelsesproceduren i forordning (EU) nr. 182/2011. I betragtning af den følsomme karakter af sikkerhedsanliggender bør formanden bestræbe sig på at finde løsninger, der kan opnå den bredest mulige tilslutning i udvalget. Kommissionen bør ikke vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger de generelle sikkerhedskrav for programmet i de tilfælde, hvor udvalget ikke har afgivet en udtalelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

1. Ved denne forordning oprettes Unionens rumprogram (»programmet«). Der fastsættes mål for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering og regler for ydelsen heraf samt regler for programmets gennemførelse.

2. Ved denne forordning oprettes Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet (»agenturet«), der erstatter og afløser Det Europæiske GNSS-Agentur, oprettet ved forordning (EU) nr. 912/2010, og der fastsættes regler for driften af dette agentur.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

0)	"system til overvågning og sporing i rummet (SST): et net af jordbaserede og rumbaserede sensorer, der er i stand til at overvåge og spore rumobjekter sammen med behandlingskapaciteter, der tilsigter at levere data, informationer og tjenester om rumobjekter, der befinder sig i kredsløb om jorden

»rumfartøj«: ethvert rumobjekt, der er i kredsløb om jorden, og som er designet til at udføre en specifik funktion eller mission (f.eks. kommunikation, navigation eller jordobservationer, herunder ▌ satellitløfteraketters øverste trin og reentrykapsler). Et rumfartøj, som ikke længere kan opfylde sin planlagte mission, anses for at være ikkefunktionsdygtigt. Reserve- eller standbyrumfartøjer, som afventer en mulig reaktivering, anses for at være funktionsdygtige

»rumvejr«: naturligt forekommende variationer i rummiljøet ved solen og omkring jorden . Rumvejrseffekter omfatter soleruptioner, solprotoner, variationer i solvinden, udstødelse af koronamasse, ▌geomagnetiske storme og dynamikker , solstrålingsstorme og ionosfæriske forstyrrelser, som potentielt kan indvirke på jorden og på rumbaserede infrastrukturer

3)	»jordnære objekter« (near earth objects — NEO) : naturskabte objekter i solsystemet, der nærmer sig jorden

4)	»rumobjekt«: ethvert menneskeskabt objekt i det ydre rum

»kendskab til situationen i rummet« (space situational awareness — SSA): en holistisk tilgang , herunder omfattende viden om og forståelse af de vigtigste risici i rummet, der omfatter kollisioner mellem rumobjekter, fragmentering og genindtrængen af rumobjekter i atmosfæren , rumvejrsfænomener og jordnære objekter

»blandingsoperation«: foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, stk. 6, og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, og/eller budgetgarantier fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer

8)	»tredjeland«: et land, der ikke er medlem af Unionen

9)	»SST-informationer«: behandlede SST-data, som er umiddelbart forståelige for modtageren

10)	»SST-data«: rumobjekters , herunder rumaffalds, fysiske parametre indhentet af SST-sensorer eller rumobjekters kredsløbsparametre, som er udledt af SST-sensorers observationer inden for rammerne af SST-komponenten (overvågning og sporing i rummet)

11)	»returlink«: en tjeneste, der bidrager til den globale overvågning af luftfartøjer som defineret af Organisationen for International Civil Luftfart »Copernicussentineller«:

12)	»Copernicussentineller«: særlige Copernicussatellitter, rumfartøjer eller rumfartøjers nyttelast til rumbåren jordobservation

13)	»Copernicusdata«: data leveret af sentineller, herunder de tilhørende metadata

14)	»Copernicustredjepartsdata og informationsdata «: geodata og geoinformation , der licenseres til brug for eller gøres tilgængelige inden for rammerne af Copernicus, og som stammer fra andre kilder end sentineller

14a)

»Copernicustjenester«: værdiforøgende tjenester af generel og fælles interesse for Unionen og medlemsstaterne, som finansieres af programmet, og som omdanner jordobservationsdata, in situ-data og andre supplerende data til behandlet, aggregeret og fortolket information, der er skræddersyet til Copernicusbrugernes behov

15)	»Copernicus-in situ-data«: observationsdata fra jord-, sø- eller luftbårne sensorer samt reference- og hjælpedata, der licenseres eller leveres til brug i Copernicus

16)	»Copernicusinformationer«: informationer, der genereres af Copernicustjenesterne efter behandling eller modellering, herunder de tilhørende metadata

17)	»betroet administrator«: en juridisk enhed, der er uafhængig af Kommissionen eller en tredjepart, og som modtager data fra Kommissionen eller den pågældende tredjepart med henblik på sikker opbevaring og behandling af disse data

18)

»rumaffald«: ethvert rumobjekt, herunder rumfartøjer eller fragmenter og elementer heraf, der er i kredsløb om jorden, eller som trænger ind i jordens atmosfære igen, og som ikke fungerer eller ikke længere tjener noget specifikt formål, herunder dele af raketter eller kunstige satellitter eller inaktive kunstige satellitter

19)	»SST-sensor«: en anordning eller en kombination af anordninger, jordbaserede eller rumbaserede radarer, lasere og teleskoper, som er i stand til udføre rumovervågning eller rumsporing og kan måle de fysiske parametre i relation til rumobjekter, såsom størrelse, position og hastighed

19a)	»GOVSATCOM-deltager«: en medlemsstat, Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten samt EU-agenturer, tredjelande og internationale organisationer, i det omfang disse agenturer, tredjelande og organisationer er blevet behørigt autoriseret

20)

»GOVSATCOM-bruger«: en offentlig EU- eller medlemsstatsmyndighed, et organ med ansvar for udøvelse af offentlig myndighed eller en fysisk eller juridisk person, der er behørigt autoriseret og har fået overdraget opgaver vedrørende tilsyn med og forvaltning af sikkerhedskritiske missioner, operationer og infrastrukturer

20a)	»GOVSATCOM-hub«: et operationelt center, hvis hovedfunktion er at linke GOVSATCOM-brugerne til udbyderne af GOVSATCOM's kapacitet og tjenester på en sikker måde og dermed optimere udbuddet og efterspørgslen på ethvert givet tidspunkt

21)	»GOVSATCOM-brugsscenarie«: en operationel situation i et bestemt miljø, hvor ▌GOVSATCOM-tjenester er påkrævede

21a)	»EU's klassificerede informationer (EUCI)«: informationer eller materiale mærket med en EU-sikkerhedsklassifikation, hvis uautoriserede videregivelse kunne forvolde Den Europæiske Unions eller en eller flere af medlemsstaternes interesser skade i forskellig grad

22)

»følsomme ikkeklassificerede informationer«: ikke-klassificerede følsomme oplysninger som omhandlet i artikel 9 i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443, som skaber en forpligtelse til at beskytte følsomme ikkeklassificerede oplysninger, og som udelukkende finder anvendelse på Europa-Kommissionen og på EU-agenturer og -organer, der i henhold til lovgivningen er forpligtede til at anvende Kommissionens sikkerhedsregler

23)

»Copernicusbruger«: »Copernicuskernebrugere«, der har gavn af Copernicusdata og -informationer og har en yderligere rolle som drivkraft for udviklingen af Copernicus, som omfatter EU-institutioner og -organer og de europæiske nationale eller regionale offentlige organer i Unionen, eller deltagende stater i Copernicus , der har fået overdraget offentlige serviceopgaver med henblik på at fastlægge, gennemføre, håndhæve eller overvåge civile offentlige politikker, bl.a. miljø-, civilbeskyttelses- eller sikkerhedspolitikker , herunder sikkerhed med hensyn til infrastruktur

»andre Copernicusbrugere«, der har gavn af Copernicusdata og Copernicusinformationer, og som navnlig omfatter forsknings- og uddannelsesorganisationer, kommercielle og private organer, velgørende organisationer, ikkestatslige organisationer og internationale organisationer.

24)	»deltagende stater i Copernicus«: tredjelande, der bidrager finansielt og deltager i Copernicus i henhold til en international aftale, der er indgået med Unionen.

Artikel 3

Programmets komponenter

Programmet består af følgende komponenter:

et selvstændigt civilt system for global satellitbaseret navigation (GNSS) under civil kontrol, som omfatter en konstellation af satellitter, centre og et globalt net af stationer på jorden, som leverer positionsbestemmelses-, navigations- og tidsbestemmelsestjenester og ▌integrerer sikkerhedsbehov og -krav (»Galileo«)

et civilt regionalt satellitnavigationssystem under civil kontrol , der består af centre og stationer på jorden og en række transpondere, der er installeret i geostationære satellitter, og som forstærker og korrigerer åbne signaler udsendt af Galileo og andre GNSS-systemer, bl.a. med henblik på lufttrafikstyringstjenester, luftfartstjenester og andre transportsystemer (»European Geostationary Navigation Overlay Service« (den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste) eller »EGNOS«)

et operationelt , selvstændigt, brugerdrevet civilt jordobservationssystem under civil kontrol, der bygger på de eksisterende nationale og europæiske kapaciteter, og som tilbyder geoinformationsdata og -tjenester, bestående af satellitter, jordinfrastruktur, data- og informationsbehandlingsfaciliteter og distributionsinfrastruktur baseret på en fuldstændig, gratis og åben datapolitik , og som , hvor det er relevant, fuldt ud integrerer sikkerhedsbehov og -krav (»Copernicus«)

et system til overvågning og sporing i rummet, hvis formål er at forbedre, forvalte og levere data, informationer og tjenester i forbindelse med overvågning og sporing af rumobjekter , der befinder sig i kredsløb om Jorden (SST-delkomponent) , og som suppleres af observationsbaserede parametre med relation til rumvejr (SWE-delkomponent) og overvågning af risikoen for, at jordnære objekter i rummet ( NEO-delkomponent ) nærmer sig jorden (kendskab til situationen i rummet, SSA)

e)	en ▌satellitkommunikationstjeneste, der under civil og statslig kontrol muliggør levering af satellitkommunikationskapaciteter og -tjenester til Unionens og medlemsstaternes myndigheder, som forvalter kritiske sikkerhedsmissioner og infrastrukturer (»GOVSATCOM«).

▌Programmet omfatter yderligere foranstaltninger til sikring af effektiv og selvstændig adgang til rummet for programmet og fremme af en innovativ og konkurrencedygtig europæisk rumsektor , såvel opstrøms som nedstrøms, styrkelse af Unionens rumøkosystem og styrkelse af Unionen som en global aktør .

Artikel 4

Målsætninger

1. Programmet har følgende generelle målsætninger:

at tilvejebringe eller bidrage til tilvejebringelsen af ajourførte og, hvis det er relevant, sikre rumrelaterede data, informationer og tjenester af høj kvalitet uden afbrydelse og om muligt på globalt niveau, der opfylder nuværende og fremtidige behov og er i stand til at støtte Unionens politiske prioriteter og anden evidensbaseret og uafhængig beslutningstagning , bl.a. i forbindelse med klimaændringer , transport og sikkerhed ▌

at maksimere de socioøkonomiske fordele, navnlig ved at fremme udviklingen af et innovativ og konkurrencedygtig europæisk sektor, såvel opstrøms som nedstrøms, herunder små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder, og derved muliggøre vækst og jobskabelse i Unionen og fremme den bredest mulige udbredelse og anvendelse af de data, informationer og tjenester, der leveres gennem programmets komponenter , både i og uden for Unionen, samtidig med at synergier og komplementaritet med EU's aktiviteter inden for forskning og teknologisk udvikling, som gennemføres i henhold til Horisont Europa-forordningen, sikres

c)	at øge beskyttelsen af og sikkerheden for Unionen og dens medlemsstater, ▌og styrke dens selvstændighed, navnlig i teknologisk ▌henseende

at fremme Unionens rolle som global aktør i rumsektoren, fremme internationalt samarbejde, styrke det europæiske rumdiplomati, herunder ved at fremme principperne om gensidighed og fair konkurrence, styrke dens rolle, når det gælder håndtering af globale udfordringer og yde støtte til globale initiativer, bl.a. med hensyn til ▌bæredygtig udvikling, samt øge bevidstheden om rummet som menneskehedens fælles arv

at øge beskyttelsen, sikkerheden og bæredygtigheden af alle aktiviteter i rummet, som vedrører rumobjekter og spredning af rumaffald, samt rummiljøet ved at gennemføre passende foranstaltninger, herunder udvikling og anvendelse af teknologier til bortskaffelse af rumfartøjer ved afslutningen af driftslevetid og til bortskaffelse af rumaffald.

6a) Det internationale samarbejde er af helt afgørende betydning og et centralt element i rumstrategien for Europa og for at fremme EU's rolle som global aktør i rumsektoren. Kommissionen vil bruge programmet til at bidrage til og drage nytte af den internationale indsats gennem rumdiplomati-initiativer med henblik på at fremme europæisk teknologi og europæisk industri på internationalt plan (f.eks. gennem bilaterale dialoger, industriworkshops og ved at yde støtte til internationaliseringen af SMV'er) samt til at fremme adgangen til internationale markeder og fair konkurrence, bl.a. ved at anvende initiativer vedrørende økonomisk diplomati som løftestang. Europæiske rumdiplomati-initiativer bør være i fuld overensstemmelse og komplementaritet med EU's eksisterende politikker, prioriteter og instrumenter, samtidig med at Unionen skal spille en central rolle sammen med EU-medlemsstaterne, hvis den skal forblive i forreste række på den internationale scene.

2. Programmet har følgende specifikke målsætninger:

a)	for Galileo og EGNOS: på lang sigt at levere avancerede og ▌sikre positionerings-, navigations- og tidsbestemmelsestjenester , samtidig med at tjenesternes kontinuitet og robusthed sikres

for Copernicus: at levere nøjagtige og pålidelige jordobservationsdata , informationer og tjenester, der integrerer andre datakilder , der tilvejebringes på et langsigtet og bæredygtigt grundlag, med henblik på at understøtte formuleringen, gennemførelsen og overvågningen af Unionens og medlemsstaternes politikker og foranstaltninger baseret på brugernes krav

for kendskab til situationen i rummet (»SSA«): at forbedre SST-kapaciteter med henblik på at overvåge, spore og identificere rumobjekter og rumaffald med henblik på at øge SST-kapaciteternes ydeevne og selvstændighed på EU-niveau, for at levere rumvejrstjenester og for at kortlægge og skabe netværk for medlemsstaternes NEO-kapaciteter

d)	for GOVSATCOM: at sikre den langsigtede tilgængelighed af pålidelige, sikre og omkostningseffektive satellitkommunikationstjenester for GOVSATCOM-brugere

e)	at støtte en selvstændig, sikker og omkostningseffektiv adgangskapacitet til rummet under hensyntagen til Unionens væsentlige sikkerhedsinteresser

at fremme udviklingen af en stærk EU-rumøkonomi, herunder ved at støtte rumøkosystemet og ved at styrke konkurrenceevne, innovation, iværksætterånd, færdigheder og kapacitetsopbygning i alle medlemsstater og i Unionens regioner, navnlig med hensyn til små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder eller juridiske og fysiske personer i Unionen, som er aktive eller ønsker at være aktive inden for denne sektor ▌.

Artikel 5

Adgang til rummet

1. Programmet støtter indkøb og sammenlægning af opsendelsestjenester til dækning af programmets behov og, efter anmodning, sammenlægningen for medlemsstater og internationale organisationer .

2. I synergi med andre EU-programmer og finansieringsordninger, og uden at det berører Den Europæiske Rumorganisations aktiviteter i forbindelse med adgang til rummet, kan programmet støtte:

a)	tilpasninger, herunder teknologisk udvikling, til opsendelsessystemer, som er nødvendige i forbindelse med opsendelse af satellitter, herunder alternative teknologier og innovative systemer til at få adgang til rummet, med henblik på at gennemføre programkomponenterne.

b)	tilpasninger af jordbaseret infrastruktur , herunder ny udvikling, som er nødvendig for gennemførelsen af programmet .

Artikel 6

Foranstaltninger til støtte for en innovativ og konkurrencedygtig EU-rumsektor

1. Programmet skal fremme kapacitetsopbygning i hele Unionen og således støtte :

innovationsaktiviteter til optimal udnyttelse af rumteknologier, -infrastrukturer eller -tjenester samt foranstaltninger til at fremme udbredelsen af innovative løsninger, der stammer fra forsknings- og innovationsaktiviteter, og som støtter udviklingen af downstreamsektoren, navnlig gennem synergier med andre EU-programmer og finansielle instrumenter, herunder InvestEU

b)	aktiviteter, der sigter mod at fremme offentlig efterspørgsel og innovation i den offentlige sektor, med henblik på at realisere det fulde potentiale af offentlige tjenester for borgere og virksomheder

c)	iværksætteri, herunder fra indledningsfasen til ekspansion, i overensstemmelse med artikel 21 ved at anvende andre bestemmelser om adgang til finansiering som fastsat i artikel 18 og i kapitel I i afsnit III samt ved at anvende en strategi baseret på »modellen med første kontrakt«

fremkomsten af et erhvervsvenligt rumøkosystem gennem samarbejde mellem foretagender i form af et netværk af rumcentre, der på regionalt og nationalt plan samler aktører fra rumsektoren, den digitale sektor og fra andre sektorer samt brugere, og som har til formål at stille støtte, faciliteter og tjenester til rådighed for borgere og virksomheder for at fremme iværksætteri og færdigheder og for at fremme synergier i downstreamsektoren og styrke samarbejdet med de digitale innovationsknudepunkter, der er etableret under programmet for et digitalt Europa

e)	formidling af uddannelses- og videreuddannelsesaktiviteter , herunder for fagfolk, iværksættere, nyuddannede og studerende, navnlig ved hjælp af synergier med nationale og regionale initiativer, med henblik på udvikling af avancerede færdigheder

f)	adgang til behandlings- og testfaciliteter for fagfolk i den private og offentlige sektor, studerende og iværksættere

g)	certificerings- og standardiseringsfaciliteter

styrkelse af de europæiske forsyningskæder i hele Unionen gennem bred deltagelse af virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder, i alle programmets komponenter, navnlig ved hjælp af bestemmelserne i artikel 14, samt foranstaltninger til støtte for deres konkurrenceevne på globalt plan.

2. I forbindelse med gennemførelsen af de i stk. 1 omhandlede aktiviteter skal behovet for at udvikle kapacitet i medlemsstater med en fremspirende rumindustri støttes med henblik på at give alle medlemsstater lige mulighed for at deltage i rumprogrammet.

Artikel 7

Tredjelande og internationale organisationer, der er associeret til programmet

1. Programmets komponenter, med undtagelse af SST og GOVSATCOM, er åbne for følgende tredjelande:

a)	medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA-medlemmer), som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen

tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidater i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for deres deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og de pågældende lande

2. Programmets komponenter, med undtagelse af SST, er også åbne for tredjelande eller internationale organisationer i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i den konkrete aftale om tredjelandets eller den internationale organisations deltagelse i Unionens programmer, forudsat at der i aftalen:

a)	sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag og fordele for det tredjeland eller den internationale organisation, som deltager i Unionens programmer

b)	fastsættes betingelser for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til [den nye finansforordnings] artikel [21, stk. 5]

c)	ikke indrømmes et tredjeland eller en international organisation beslutningskompetence over programmet eller, hvis det er relevant, adgang til følsomme eller klassificerede informationer

d)	fastsættes garantier vedrørende Unionens ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.

da)	tages højde for at opretholde Unionens strategiske interesser og suverænitet på alle berørte områder, herunder europæisk teknologisk eller industriel strategisk selvstændighed, hvor det er relevant

3. Programmets komponenter er kun åbne for de i stk. 1 og 2 omhandlede tredjelande og internationale organisationer, såfremt de væsentlige sikkerhedsinteresser for Unionen og dens medlemsstater beskyttes.

Artikel 8

Tredjelandes og internationale organisationers adgang til SST, GOVSATCOM og PRS

1. Tredjelande eller internationale organisationer kan kun deltage i GOVSATCOM, jf. artikel 67, eller opnå adgang til de tjenester, som leveres af SST, såfremt de i overensstemmelse med proceduren i artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde indgår en aftale, der fastsætter vilkår og betingelser for de nærmere regler om adgangen til sådanne data, informationer, kapaciteter og tjenester, samt rammerne for udveksling og beskyttelse af klassificerede informationer.

2. Adgangen for tredjelande og internationale organisationer til den statsregulerede tjeneste, der leveres af Galileo, er omfattet af artikel 3, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1104/2011/EU (20).

Artikel 9

Ejerskab og brugsret til aktiver

1. Unionen er ejer af alle materielle og immaterielle aktiver, som skabes eller udvikles under programmets komponenter. I den forbindelse træffer Kommissionen de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at kontrakter, aftaler og øvrige ordninger i forbindelse med disse aktiviteter, som kan medføre, at der skabes sådanne aktiver, indeholder bestemmelser, der garanterer en sådan ejerskabsordning vedrørende disse aktiver.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på de materielle og immaterielle aktiver, som skabes eller udvikles under programmets komponenter, såfremt de aktiviteter, som kan medføre skabelse eller udvikling sådanne aktiver:

a)	udføres i overensstemmelse med tilskud eller priser, som finansieres fuldt ud af Unionen

b)	ikke er fuldt finansieret af Unionen eller

c)	vedrører udvikling, fremstilling eller anvendelse af PRS-modtagere, der indeholder EUCI, eller dele til sådanne modtagere.

3. Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at kontrakter, aftaler og andre ordninger i forbindelse med de aktiviteter, der er nævnt i stk. 2, indeholder bestemmelser om en passende ejerskabs- og brugsordning for disse aktiver og, for så vidt angår litra c), at Unionen frit kan anvende og give tilladelse til brugen af PRS-modtagerne i overensstemmelse med afgørelse nr. 1104/2011/EU.

4. Kommissionen bestræber sig på at indgå kontrakter eller andre ordninger med tredjeparter for så vidt angår:

a)	allerede eksisterende ejendomsrettigheder i forbindelse med materielle og immaterielle aktiver, som skabes eller udvikles under programmets komponenter

b)	erhvervelse af ejerskab eller licensrettigheder i forbindelse med andre materielle og immaterielle aktiver, som er nødvendige for programmets gennemførelse.

5. Kommissionen sikrer ved hjælp af en hensigtsmæssig ramme optimal udnyttelse af de materielle eller immaterielle aktiver, der er nævnt i stk. 1 og 2, og som ejes af Unionen.

6. Navnlig skal Kommissionen, såfremt disse aktiver omfatter intellektuelle ejendomsrettigheder, forvalte disse rettigheder så effektivt som muligt under hensyntagen til behovet for at beskytte dem og give dem værdi og til samtlige berørte parters interesser samt behovet for en harmonisk udvikling af markeder og nye teknologier og for kontinuitet i tjenesterne, der leveres af programmets komponenter. Med henblik herpå sikrer den navnlig, at de relevante kontrakter, aftaler og andre ordninger indeholder mulighed for at overdrage disse rettigheder til tredjeparter eller udstede licenser til tredjeparter til udnyttelse af disse rettigheder, herunder til skaberen af sådanne intellektuelle rettigheder, og at agenturet ved behov frit kan gøre brug af disse rettigheder ved udførelsen af sine opgaver i overensstemmelse med denne forordning. Den finansielle partnerskabsrammeaftale, der er omhandlet i artikel 29, stk. 3a, eller de bidragsaftaler, der er omhandlet i artikel 32, stk. 1, skal indeholde relevante bestemmelser, der gør det muligt for Den Europæiske Rumorganisation og andre bemyndigede enheder at anvende disse rettigheder, hvis det er nødvendigt for at udføre deres opgaver i henhold til denne forordning og for at opfylde betingelserne for denne anvendelse.

Artikel 10

Garanti

Uden at det berører de forpligtelser, som følger af retligt bindende bestemmelser , leveres de tjenester, data og informationer, som leveres af programmets komponenter, uden nogen udtrykkelig eller underforstået garanti for så vidt angår deres kvalitet, nøjagtighed, tilgængelighed, pålidelighed, hastighed og egnethed til ethvert formål. ▌Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at brugere af disse tjenester, data og informationer informeres på passende vis ▌.

AFSNIT II

BIDRAG OG BUDGETORDNINGER

Artikel 11

Budget

1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 , herunder for så vidt angår dermed forbundne risici, er på 16,9 mia. EUR i løbende priser.

Det i første afsnit omhandlede beløb inddeles i følgende udgiftskategorier :

a)	for Galileo og EGNOS: 9,7 mia. EUR

b)	for Copernicus: 6 mia. EUR

c)	for SSA/GOVSATCOM: 1,2 mia. EUR.

2. Yderligere foranstaltninger i henhold til artikel 3 , nemlig de i artikel 5 og 6 omhandlede aktiviteter, finansieres inden for rammerne af programmets komponenter.

3. De budgetbevillinger, som Unionen afsætter til programmet, skal dække alle de aktiviteter, som er nødvendige for at opfylde målsætningerne i artikel 4. Disse udgifter kan dække:

a)	undersøgelser og ekspertmøder, navnlig i overensstemmelse med omkostnings- og tidsmæssige begrænsninger

b)	informations- og kommunikationstiltag, herunder intern kommunikation om den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteringer, forudsat at de vedrører de overordnede målsætninger i denne forordning direkte, navnlig med henblik på at skabe synergi med andre EU-politikker

c)	informationsteknologinet, hvis funktion er at behandle eller udveksle informationer, og administrative foranstaltninger, herunder på sikkerhedsområdet, som gennemføres af Kommissionen

d)	teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder.

4. Foranstaltninger, der modtager kumuleret finansiering fra forskellige EU-programmer, skal kun revideres én gang, idet alle involverede programmer og de respektive regler herfor vil være omfattet.

5. Budgetforpligtelserne vedrørende programmet, som omfatter aktiviteter, der løber over mere end ét regnskabsår, kan opdeles på flere år i årlige trancher.

6. Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), eller indirekte i overensstemmelse med nævnte artikels litra c). De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.

Artikel 12

Formålsbestemte indtægter

1. Indtægterne fra programmets komponenter skal betales til Unionens budget og anvendes til at af finansiere den komponent, der genererede indtægterne.

2. Medlemsstaterne kan bidrage med yderligere finansiering til et af programmets komponenter, under betingelse af at sådanne supplerende elementer ikke skaber finansielle eller tekniske byrder eller forsinkelser med hensyn til den pågældende komponent. Kommissionen træffer i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 3, afgørelse om, hvorvidt disse betingelser er opfyldt.

3. Den i denne artikel omhandlede yderligere finansiering behandles som eksterne formålsbestemte indtægter, jf. finansforordningens [artikel 21, stk. 2].

Artikel 13

Gennemførelse og former for EU-finansiering

1. Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med de i finansforordningens artikel [62, stk. 1, litra c)], omhandlede organer.

2. Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særligt tilskud, priser og udbud. Det kan også yde finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.

3. Hvis Copernicusbudgettet gennemføres ved indirekte forvaltning, kan udbudsreglerne for de enheder, der har ansvaret for opgaver i forbindelse med budgetgennemførelse finde anvendelse, i det omfang det er tilladt i henhold til artikel 62 og 154 i finansforordningen. De specifikke tilpasninger, der er nødvendige i forbindelse med disse regler, fastlægges i de relevante bidragsaftaler.

AFSNIT III

FINANSIELLE BESTEMMELSER

KAPITEL I

Udbud

Artikel 14

Udbudsprincipper

1. Den ordregivende myndighed handler i overensstemmelse med følgende principper for så vidt angår udbudsprocedurer i forbindelse med programmet:

med henblik på i alle medlemsstater, i hele Unionen og via forsyningskæden at fremme en så bred og åben deltagelse som muligt af alle økonomiske aktører, navnlig nystartede virksomheder, nytilkomne og små og mellemstore virksomheder ▌, heriblandt kravet om at pålægge tilbudsgiverne at give en del af kontrakten i underentreprise

b)	med henblik på at sikre effektiv konkurrence og så vidt muligt undgå alt for stor afhængighed af en enkelt leverandør, navnlig hvad angår kritisk udstyr og kritiske tjenester, under hensyntagen til målsætningen om teknologisk uafhængighed og kontinuitet i tjenesterne

c)	med henblik på, som en undtagelse fra artikel 167 i finansforordningen, og hvor det er relevant, at anvende flere forsyningskilder for at sikre en bedre overordnet kontrol med alle programmets komponenter og deres omkostninger og tidsplan

cc)

med henblik på at følge principperne om åben adgang og loyal konkurrence i hele den industrielle forsyningskæde, udbud på baggrund af gennemsigtig og rettidig information, klar meddelelse om de gældende regler og procedurer for offentlige indkøb, udvælgelses- og tildelingskriterier samt andre relevante oplysninger, der sikrer lige vilkår for alle potentielle tilbudsgivere, herunder SMV'er og nystartede virksomheder

d)	med henblik på at styrke Unionens selvstændighed, navnlig i teknologisk henseende

e)	med henblik på at overholde sikkerhedskravene for programmets komponenter og bidrage til beskyttelsen af Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser

ee)	med henblik på at fremme kontinuitet og pålidelighed i forbindelse med tjenesterne

f)	med henblik på at tilgodese passende sociale og miljømæssige kriterier.

2. Kommissionens udbudsbestyrelse skal kontrollere udbudsproceduren for så vidt angår alle programmets komponenter og overvåge den kontraktmæssige gennemførelse af de EU-midler, der er betroet de bemyndigede enheder. Repræsentanter for de bemyndigede enheder skal indbydes, hvis det er relevant.

Artikel 15

Kontrakter med betingede ordrer

1. Hvad operationelle og infrastrukturmæssige aktiviteter angår kan den ordregivende myndighed indgå en kontrakt med betingede ordrer i overensstemmelse med denne artikel.

2. En kontrakt med betingede ordrer består af en fast ordre, som resulterer i et fast tilsagn om udførelse af de arbejder, leverancer eller tjenesteydelser, der gælder for denne ordre, og en eller flere ordrer, der både budgetmæssigt og gennemførelsesmæssigt er betingede. I udbudsbetingelserne redegøres for de elementer, der gælder for kontrakter med betingede ordrer. Heri defineres navnlig kontraktens genstand, pris eller grundlag for beregning heraf og bestemmelser vedrørende levering af arbejder, leverancer og tjenesteydelser for hver ordre.

3. Ydelserne i den faste del af kontrakten skal udgøre et samlet hele; det samme gælder for ydelserne i forbindelse med hver betinget ordre, idet der tages hensyn til ydelserne i alle foregående ordrer.

4. Hver betinget ordre gennemføres på grundlag af en afgørelse truffet af den ordregivende myndighed, som meddeles kontrahenten i overensstemmelse med kontrakten.

Artikel 16

Kontrakter på regningsbasis

1. Den ordregivende myndighed kan vælge en kontrakt, der helt eller delvist indgås på regningsbasis, på de betingelser, der er fastsat i stk. 3.

Den pris, som skal betales, består af en godtgørelse af de samlede faktiske udgifter, som kontrahenten har afholdt i henhold til kontrakten, såsom udgifter til arbejdsløn, materialer, forbrugsmaterialer og anvendelse af udstyr og infrastrukturer, som er nødvendige for at opfylde kontrakten, indirekte omkostninger , en fast avance og ▌en passende kontraktpræmie på basis af opfyldelse af mål med hensyn til resultater og overholdelse af tidsplanen.

2. Kontrakter, der indgås på regningsbasis, skal indeholde et maksimalt prisloft.

3. Den ordregivende myndighed kan vælge en kontrakt, der helt eller delvist indgås efter regning, i tilfælde, hvor det er vanskeligt eller uhensigtsmæssigt at give en fast pris på grund af usikkerhed i forbindelse med kontraktens gennemførelse af følgende årsager:

a)	kontrakten indeholder meget komplekse elementer eller omfatter anvendelse af ny teknologi, hvilket medfører betydelig teknisk usikkerhed, eller

de aktiviteter, som aftalen vedrører, skal af operationelle årsager indledes uden forsinkelse, selv om det endnu ikke er muligt at fastsætte en fast og endelig pris, eftersom der foreligger betydelige usikkerhedsmomenter, eller kontraktens gennemførelse delvist afhænger af gennemførelsen af andre kontrakter.

4. Prisloftet i kontrakter, der helt eller delvist indgås på regningsbasis, er det maksimale beløb, der kan udbetales. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens [artikel 172].

Artikel 17

Underleverancer

1. For at opmuntre nye aktører, små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder til grænseoverskridende deltagelse og for at tilbyde den bredest mulige geografiske dækning, samtidig med at Unionens ▌selvstændighed beskyttes, skal den ordregivende myndighed kræve, at tilbudsgiveren giver en del af kontrakten i underentreprise, ved hjælp af konkurrencebaserede udbud på de relevante niveauer for underentreprise, til andre virksomheder end dem, der tilhører tilbudsgiverens koncern.

▌

3. Enhver fravigelse fra et krav i overensstemmelse med stk. 1 skal begrundes af tilbudsgiveren.

4. For kontrakter over 10 mio. EUR skal den ordregivende myndighed sigte mod at sikre, at mindst 30 % af kontraktens værdi gives i underentreprise ved hjælp af konkurrencebaserede udbud på forskellige niveauer til andre virksomheder end dem, der tilhører hovedkontrahentens koncern, navnlig med henblik på at muliggøre SMV'ers deltagelse på tværs af grænserne. Kommissionen underretter det i artikel 107, stk. 1, omhandlede udvalg om opfyldelsen af dette mål for så vidt angår kontrakter, der undertegnes efter denne forordnings ikrafttræden.

KAPITEL II

Tilskud, priser og blandingsoperationer

Artikel 18

Tilskud og priser

1. Unionen kan dække op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger, uden at dette berører medfinansieringsprincippet.

2. Uanset finansforordningens [artikel 181, stk. 6] kan den kompetente anvisningsberettigede ved anvendelsen af faste takster tillade eller kræve finansiering af modtagerens indirekte omkostninger med op til højst 25 % af de samlede støtteberettigede direkte ▌omkostninger i forbindelse med foranstaltningen.

3. Uanset stk. 2 kan de indirekte omkostninger angives i form af faste beløb eller enhedsomkostninger, forudsat at dette anføres i arbejdsprogrammet, jf. artikel 100.

4. Uanset finansforordningens [artikel 204] må det maksimale støttebeløb, som kan betales til tredjemand, ikke overstige 200 000 EUR.

Artikel 19

Fælles indkaldelser af ansøgninger om støtte

Kommissionen eller en bemyndiget enhed kan inden for rammerne af programmet offentliggøre fælles indkaldelser af forslag sammen med enheder, organer eller personer som omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c).

▌

I tilfælde af en fælles indkaldelse finder de i finansforordningens afsnit VIII omhandlede regler anvendelse. Evalueringsprocedurerne skal ▌ involvere en afbalanceret gruppe af uafhængige eksperter, som udpeges af begge parter. Evalueringsudvalget skal overholde artikel 150 i finansforordningen.

Tilskudsaftalen skal præcisere de ordninger, der finder anvendelse på intellektuelle ejendomsrettigheder.

Artikel 20

Tilskud i forbindelse med prækommercielle udbud og udbud vedrørende innovative løsninger

1. Aktioner kan involvere eller som primær målsætning have prækommercielle udbud og offentlige indkøb vedrørende innovative løsninger, der skal foretages af støttemodtagere, som er ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU, 2014/25/EU og 2009/81/EF.

2. Under procedurerne for offentlige udbud:

a)	skal principperne om åbenhed, ikkeforskelsbehandling, ligebehandling, forsvarlig økonomisk forvaltning, proportionalitet samt konkurrencereglerne overholdes

b)	kan der for prækommercielle offentlige udbud fastsættes særlige betingelser — f.eks. for, hvor de indkøbte aktiviteter skal finde sted, hvilket dog er begrænset til at omfatte medlemsstaternes og de associerede landes territorium

c)	kan tillade flere kontrakttildelinger inden for samme procedure (valg af flere leverandører) og

d)	skal ordren tildeles den eller de bydende, der har afgivet det bud, der giver mest værdi for pengene, idet det sikres, at der ikke opstår interessekonflikter.

3. Den kontrahent, der frembringer resultater under prækommercielle offentlige udbud, ejer som minimum de medfølgende intellektuelle ejendomsrettigheder. De ordregivende myndigheder har som minimum royaltyfri brugsret til resultaterne til eget brug og ret til at udstede eller kræve, at de deltagende kontrahenter udsteder, ikkeeksklusive licenser til tredjeparter for at udnytte resultaterne for de ordregivende myndigheder under rimelige forhold uden ret til at give underlicenser. Hvis en kontrahent ikke udnytter resultaterne kommercielt inden for en vis periode efter den prækommercielle offentlige udbudsrunde fastsat i kontrakten, kan de ordregivende myndigheder kræve, at kontrahenten overdrage ejerskabet til resultaterne til dem.

Artikel 21

Blandingsoperationer

Blandingsoperationer vedtaget under dette program gennemføres i overensstemmelse med [InvestEU-forordningen] og finansforordningens afsnit X.

KAPITEL IV

Andre finansielle bestemmelser

Artikel 22

Kumuleret, supplerende og kombineret finansiering

1. En foranstaltning, som har modtaget et bidrag under et andet EU-program, kan også modtage et bidrag fra programmet, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for hvert af de bidragende EU-programmer skal gælde for dets respektive bidrag til foranstaltningen. Den kumulerede finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger til foranstaltningen, og støtte fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et pro-rata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat.

2. Foranstaltninger, som tildeles kvalitetsmærket Seal of Excellence, eller som skal opfylde følgende kumulative komparative betingelser:

a)	de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet

b)	de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag

c)	de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger

kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond+ eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i henhold til artikel [67], stk. 5, i forordning (EU) XX [forordningen om fælles bestemmelser] og artikel [8] i forordning (EU) XX [finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik], forudsat at sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med det pågældende programs målsætninger. Reglerne for den fond, der yder støtte, anvendes.

▌

Artikel 24

Fælles udbudsprocedurer

1. Ud over bestemmelserne i finansforordningens [artikel 165] kan Kommissionen og/eller agenturet gennemføre fælles udbudsprocedurer med Den Europæiske Rumorganisation eller andre internationale organisationer, som er involveret i gennemførelsen af komponenterne i programmet.

2. Udbudsreglerne i finansforordningens [artikel 165] finder tilsvarende anvendelse, forudsat at de procedureregler, der gælder for EU-institutionerne, anvendes.

Artikel 25

Beskyttelse af væsentlige sikkerhedsinteresser

Når det kræves for at beskytte Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser, navnlig behovet for at bevare EU-systemernes integritet og modstandsdygtighed, samt det selvstændige industrielle grundlag, som de er afhængige af, fastsætter Kommissionen de betingelser, der kræves opfyldt ved deltagelse i udbud, tilskud eller priser omfattet af dette afsnit. I den forbindelse skal der tages særligt hensyn til behovet for, at støtteberettigede virksomheder skal være etableret i en medlemsstat, og at de skal forpligte sig til at udføre alle relevante aktiviteter inden for Unionen ▌. Disse betingelser skal angives i dokumentationen vedrørende udbuddet, tilskuddet eller prisen, alt efter hvad der er relevant. I forbindelse med udbud gælder betingelserne for hele løbetiden af den efterfølgende kontrakt.

Artikel 26

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvis et tredjeland deltager i programmet i kraft af en afgørelse, der træffes i henhold til en international aftale, eller med hjemmel i enhver anden retsforskrift, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, ▌OLAF og Den Europæiske Revisionsret de nødvendige rettigheder og den nødvendige adgang, således at de kan udøve deres respektive beføjelser fuldt ud. Hvad angår OLAF, omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig ▌.

AFSNIT IV

FORVALTNING AF PROGRAMMET

Artikel 27

Forvaltningsprincipper

Forvaltningen af programmet skal bygge på følgende principper:

en klar fordeling af opgaver og ansvar mellem de enheder, der er involveret i gennemførelsen af hver enkelt af programmets komponenter og foranstaltninger , navnlig mellem medlemsstaterne, Kommissionen, agenturet, Den Europæiske Rumorganisation og Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter på grundlag af deres respektive kompetencer, med henblik på at undgå overlapning af aktiviteter

aa)	relevansen af forvaltningsstrukturen for de specifikke behov i forbindelse med de enkelte komponenter og foranstaltninger i programmet, alt efter hvad der er relevant

b)	stærk kontrol med programmet, herunder at alle enheder strengt overholder omkostninger, tidsplaner og performance inden for deres respektive roller og arbejdsopgaver i overensstemmelse med denne forordning

c)	gennemsigtig og omkostningseffektiv forvaltning

cc)	kontinuitet i tjenesterne og den nødvendige kontinuitet i infrastrukturen, herunder beskyttelse mod relevante trusler

d)	systematisk og struktureret hensyntagen til behovene hos brugerne af de data, informationer og tjenester, der leveres af programmets komponenter, samt til den dermed forbundne videnskabelige og tekniske udvikling ▌

e)	en konstant indsats for at styre og mindske risici.

Artikel 28

Medlemsstaternes rolle

1. Medlemsstaterne kan deltage i programmet . Medlemsstater, der deltager i programmet, bidrager med deres tekniske kompetence, knowhow og bistand, navnlig inden for sikkerhed, og/eller , hvor det er nødvendigt og muligt , ved at stille data, informationer , tjenester og infrastruktur, som er i deres besiddelse eller befinder sig på deres område, til rådighed for Unionen, bl.a. ved at sikre effektiv og uhindret adgang til og anvendelse af in situ-data og samarbejde med Kommissionen for at forbedre tilgængeligheden af in situ-data, som programmet har brug for , under hensyntagen til gældende licenser og forpligtelser .

2. Kommissionen kan ved hjælp af bidragsaftaler overdrage specifikke opgaver til organisationer i medlemsstaterne, hvis den pågældende medlemsstat har udpeget sådanne organisationer. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 107, stk. 2, de bidragsafgørelser, der vedrører bidragsaftalerne.

2a. I visse behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen for så vidt angår de i artikel 30 omhandlede opgaver ved hjælp af bidragsaftaler overdrage særlige opgaver til organisationer i medlemsstaterne , hvis den pågældende medlemsstat har udpeget sådanne organisationer .

2aa. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre driften af programmet ▌, herunder ved på det passende niveau at bistå med beskyttelsen af de frekvenser, der er nødvendige for programmet.

2b. Medlemsstaterne og Kommissionen kan samarbejde om at øge udbredelsen af de data, informationer og tjenester, som programmet leverer.

2c. Medlemsstaternes bidrag til det i artikel 107 omhandlede brugerforum, skal så vidt muligt baseres på en systematisk og koordineret høring af slutbrugerfællesskaber på nationalt plan, navnlig for så vidt angår Galileo, EGNOS og Copernicus.

3. Medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder med henblik på at udvikle den in situ-komponent og de jordkalibreringstjenester , som er nødvendige for at anvende rumsystemerne og for at fremme anvendelsen af det fulde potentiale af in situ- og referencedatasættene baseret på eksisterende kapaciteter .

4. På sikkerhedsområdet udfører medlemsstaterne de opgaver, der er omhandlet i artikel 34, stk. 4.

Artikel 29

Kommissionens rolle

1. Kommissionen har det overordnede ansvar for gennemførelsen af programmet, herunder på sikkerhedsområdet , uden at det berører medlemsstaternes beføjelser på området for national sikkerhed. Den skal i overensstemmelse med nærværende forordning fastsætte programmets prioriteter og udvikling på lang sigt på linje med brugernes krav og overvåge gennemførelsen heraf, uden at det berører andre EU-politikker.

2. Kommissionen forvalter alle programmets komponenter eller delkomponenter, som ikke er overdraget til en anden enhed , navnlig GOVSATCOM, NEO, rumvejr og de i artikel 54, litra d), omhandlede aktiviteter .

3. Kommissionen sikrer en klar fordeling af opgaver og ansvar mellem de forskellige enheder, der er involveret i programmet, og koordinerer aktiviteterne i disse enheder. Kommissionen sikrer også, at alle de bemyndigede enheder, der er involveret i gennemførelsen af programmet, beskytter Unionens interesser, sikrer forsvarlig forvaltning af Unionens midler og overholder finansforordningen og nærværende forordning.

3a. Kommissionen indgår under hensyntagen til 2004-rammeaftalen en finansiel partnerskabsrammeaftale med agenturet og Den Europæiske Rumorganisation, jf. finansforordningens [artikel 130] og som omhandlet i artikel 31a.

4. Hvis det er nødvendigt for, at programmet og de tjenester, der leveres af programmets komponenter, kan fungere gnidningsløst, fastsætter Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter de krav på højt niveau, som kræves til gennemførelse og udvikling af disse komponenter og af de tjenester, de leverer, efter samråd med brugerne og alle andre berørte aktører , herunder downstreamsektoren . Ved fastsættelsen af disse krav på højt niveau skal Kommissionen undgå at sænke det generelle sikkerhedsniveau og støtte behovet for bagudkompatibilitet.

Disse delegerede retsakter vedtages i overensstemmelse med artikel 21.

5. Kommissionen ▌sikrer, at ibrugtagningen og anvendelsen af de data og tjenester, der leveres af programmets komponenter inden for offentlige og private sektorer, fremmes og maksimeres, uden at det berører agenturets og andre bemyndigede enheders opgaver, herunder ved at støtte passende udvikling af disse tjenester og brugervenlige grænseflader samt ved at fremme et stabilt og langsigtet miljø. Den udvikler passende synergier mellem applikationerne i programmets forskellige komponenter. Den sørger for sammenhæng, konsistens, synergier og forbindelser mellem programmet og andre EU-foranstaltninger og -programmer.

6. Kommissionen sikrer om nødvendigt sammenhæng mellem de aktiviteter, som gennemføres inden for rammerne af programmet, og de aktiviteter, der udføres på rumområdet på EU-plan, nationalt eller internationalt plan. Den støtter samarbejdet mellem medlemsstaterne og letter, når det er relevant i forhold til programmet, konvergens mellem deres teknologiske kapacitet og udvikling på rumområdet. Med henblik herpå samarbejder Kommissionen, når det er relevant og vedrører dens kompetenceområde, med agenturet og Den Europæiske Rumorganisation.

7. Kommissionen underretter det i artikel 107 omhandlede udvalg om de foreløbige og endelige resultater af evalueringen af alle indkøbsudbud og af alle kontrakter med offentlige og private enheder, herunder underleverandørkontrakter.

Artikel 30

Agenturets rolle

1. Agenturet varetager følgende egne opgaver:

a)	gennem Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse garantere sikkerhedsgodkendelse af alle programmets komponenter i overensstemmelse med kapitel II i afsnit V

b)	udføre de øvrige i artikel 34, stk. 2 og 3, omhandlede opgaver

c)	gennemføre kommunikations- , markedsudviklings- og PR-aktiviteter, der tilbydes af Galileo og EGNOS , navnlig aktiviteter forbundet med markedsudbredelsen og samordning af brugernes behov

ca)	gennemføre kommunikations-, PR- og markedsudviklingsaktiviteter i forbindelse med data, informationer og tjenester, der tilbydes af Copernicus, uden at dette berører de aktiviteter, der udføres af andre bemyndigede enheder og Kommissionen

d)	bistå Kommissionen med ▌ekspertise , herunder med henblik på forberedelsen af downstream rumrelaterede forskningsprioriteter.

2. Kommissionen pålægger agenturet følgende opgaver:

a)	forvalte driften af EGNOS og Galileo og dække de i artikel 43 omhandlede foranstaltninger

b)	på et overordnet plan koordinere brugerrelaterede aspekter af GOVSATCOM i tæt samarbejde med medlemsstaterne, andre enheder, de relevante EU-agenturer og EU-Udenrigstjenesten med henblik på krisestyringsmissioner og -operationer

gennemføre aktiviteter, der vedrører udviklingen af downstreamapplikationer baseret på programmets komponenter , bl.a. grundlæggende elementer og integrerede applikationer baseret på data og tjenester leveret af Galileo, EGNOS og Copernicus, herunder hvor der er stillet finansiering til rådighed for sådanne aktiviteter inden for rammerne af Horisont Europa-programmet, der er oprettet i henhold til forordning xx, eller hvor det er nødvendigt for at opfylde målene i artikel 4, stk. 1, litra b)

d)	gennemføre aktiviteter med tilknytning til brugerspredning af data, informationer og tjenester, der leveres af andre af programmets komponenter end Galileo og EGNOS, uden at det berører de Copernicusaktiviteter og -tjenester, som er betroet andre enheder

e)	specifikke foranstaltninger som omhandlet i artikel 6.

3. Kommissionen kan på grundlag af de i artikel 102, stk. 6, omhandlede vurderinger overdrage andre opgaver til agenturet, forudsat at de ikke duplikerer aktiviteter, der udøves af en anden bemyndiget enhed inden for rammerne af programmet, og under forudsætning af at de tilsigter at forbedre effektiviteten for så vidt angår gennemførelsen af programmets målsætninger.

3a. Når aktiviteter overdrages til agenturet, skal der sikres passende finansielle, menneskelige og administrative ressourcer til gennemførelsen af disse aktiviteter.

▌

5. Uanset finansforordningens artikel 62, stk. 1, og med forbehold af Kommissionens vurdering af beskyttelsen af Unionens interesser kan agenturet ved hjælp af bidragsaftaler overdrage specifikke aktiviteter til andre enheder inden for deres respektive kompetenceområder på de betingelser for indirekte forvaltning, der gælder for Kommissionen.

Artikel 31

Den Europæiske Rumorganisations rolle

1. Den Europæiske Rumorganisation pålægges, under forudsætning af at Unionens interesser er beskyttede, følgende opgaver:

for så vidt angår Copernicus: koordinering af rumkomponenten og gennemførelsen for Copernicusrumkomponenten samt videreudvikling heraf , konstruktion, udvikling og fremstilling af Copernicusruminfrastrukturen, herunder driften af denne infrastruktur og hermed forbundne indkøb, bortset fra når disse foretages af andre enheder, og, hvor det er relevant, adgang til tredjepartsdata

b)	for så vidt angår Galileo og EGNOS: systemudvikling, konstruktion og udvikling af dele af jordsegmenter ▌og af satellitter , herunder test og validering

c)	for så vidt angår alle de komponenter i programmet, der indebærer upstream-forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for dens ekspertiseområder.

1a. Den Europæiske Rumorganisation kan på grundlag af en af Kommissionen foretaget vurdering overdrages andre opgaver baseret på programmets behov, forudsat at det ikke duplikerer aktiviteter, der udøves af andre bemyndigede enheder inden for rammerne af programmet, og under forudsætning af at det tilsigter at forbedre effektiviteten for så vidt angår gennemførelsen af programmets målsætninger.

▌

4. Uden at det berører den i stk. 31a omhandlede finansielle partnerskabsrammeaftale, kan Kommissionen eller agenturet på gensidigt fastsatte betingelser anmode Den Europæiske Rumorganisation om at bistå med teknisk ekspertise og de informationer, der er nødvendige for at udføre de opgaver, der pålægges dem ved denne forordning.

Artikel 31a

Den finansielle partnerskabsrammeaftale

1. Den i artikel 29, stk. 3a, omhandlede finansielle partnerskabsrammeaftale skal:

a)	klart definere roller, ansvarsområder og forpligtelser for Kommissionen, agenturet og Den Europæiske Rumorganisation for så vidt angår hver enkelt komponent i programmet og de nødvendige samordnings- og kontrolmekanismer

b)	fastsætte, at Den Europæiske Rumorganisation skal overholde de EU-sikkerhedsregler, som er defineret i de sikkerhedsaftaler, som Unionen, dens institutioner og agenturer har indgået med ESA, navnlig med hensyn til behandling af klassificerede informationer

fastsætte betingelserne for forvaltningen af de midler, der er tildelt Den Europæiske Rumorganisation, navnlig hvad angår offentlige udbud, herunder anvendelsen af EU's regler for offentlige udbud i forbindelse med udbud i Unionens navn og på dennes vegne samt i forbindelse med den bemyndigede enheds anvendelse af reglerne i overensstemmelse med finansforordningens artikel 154, forvaltningsprocedurer, de forventede resultater målt ved hjælp af resultatindikatorer, gældende foranstaltninger i tilfælde af mangelfuld eller svigagtig gennemførelse af kontrakterne for så vidt angår omkostninger, tidsplan og resultater samt kommunikationsstrategien og bestemmelserne vedrørende ejendomsretten til alle materielle og immaterielle aktiver. Disse betingelser skal være i overensstemmelse med afsnit III og V i nærværende forordning og med finansforordningen

fastsætte, at eksperter fra Kommissionen og, hvor det er relevant, fra den anden bemyndigede enhed, skal deltage som medlem i møderne i udbudsbestyrelsen, hver gang Den Europæiske Rumorganisation opretter et udbudsevalueringsråd i forbindelse med en indkøbsforanstaltning foretaget i henhold til den finansielle partnerskabsrammeaftale. En sådan deltagelse må ikke berøre den tekniske uafhængighed af udbudsevalueringsrådet ▌

fastlægge overvågnings- og kontrolforanstaltninger, som navnlig omfatter en oversigt over forventede omkostninger, systematiske oplysninger til Kommissionen eller, hvis det er relevant, til agenturet vedrørende omkostninger og tidsplaner, og i tilfælde af uoverensstemmelse mellem de planlagte budgetter, performance og tidsplaner, korrigerende foranstaltninger til at sikre udførelsen af ▌opgaverne inden for rammerne af de tildelte bevillinger ▌

fastlægge principperne for vederlag til Den Europæiske Rumorganisation for hver enkelt komponent i programmet , som skal stå i et rimeligt forhold til de vilkår, hvorunder foranstaltningerne gennemføres, under behørig hensyntagen til krisesituationer og skrøbelige situationer og, hvor det er relevant, være resultatbaseret. Vederlaget skal udelukkende dække generalomkostninger, der ikke er forbundet med de aktiviteter, der overdrages til Den Europæiske Rumorganisation

g)	sørge for, at Den Europæiske Rumorganisation træffer passende foranstaltninger til at sikre beskyttelsen af Unionens interesser og til at efterleve de afgørelser , som Kommissionen har truffet for hver enkelt komponent i forbindelse med anvendelsen af denne forordning .

2. Uden at det berører den i stk. 31a omhandlede finansielle partnerskabsrammeaftale, kan Kommissionen eller agenturet anmode Den Europæiske Rumorganisation om at bistå med teknisk ekspertise og de informationer, der er nødvendige for at udføre de opgaver, der pålægges den ved denne forordning. Betingelserne for sådanne anmodninger og gennemførelsen heraf aftales i fællesskab.

Artikel 32

EUMETSAT's og andre enheders rolle

1. Kommissionen kan, helt eller delvist, ved hjælp af bidragsaftaler overdrage gennemførelsen af følgende opgaver til andre enheder end dem, der er nævnt i artikel 30 og 31, herunder:

a)	opgraderingen, forberedelsen og driften af Copernicusruminfrastrukturen eller dele heraf og, hvor det er relevant, forvaltningen af adgang til bidragende missionsdata , som kan overdrages til EUMETSAT

b)	gennemførelsen af Copernicustjenesterne eller dele heraf til relevante agenturer, organer eller organisationer , som også forvalter de relevante tredjeparters erhvervelse af information .

2. Kriterierne for udvælgelsen af sådanne betroede enheder skal navnlig afspejle deres evne til at sikre kontinuiteten og, hvor det er relevant, sikkerheden i forbindelse med operationerne, uden eller med minimale forstyrrelser af programaktiviteterne .

2a. Når det er muligt, skal betingelserne i de i stk. 1 omhandlede bidragsaftaler være i overensstemmelse med betingelserne i den i artikel 31a, stk. 1, omhandlede finansielle partnerskabsrammeaftale.

3. Programudvalget høres om de bidragsafgørelser, der vedrører de i denne artikels stk. 1 omhandlede bidragsaftale, i overensstemmelse med den i artikel 107, stk. 2, omhandlede rådgivningsprocedure. Programudvalget underrettes på forhånd om de bidragsaftaler, der skal indgås af Unionen repræsenteret ved Kommissionen, og om de i stk. 1 omhandlede enheder.

AFSNIT V

PROGRAMMETS SIKKERHED

KAPITEL I

Programmets sikkerhed

Artikel 33

Sikkerhedsprincipper

1. Programmets sikkerhed baseres på følgende principper:

a)	tage hensyn til medlemsstaternes erfaringer inden for sikkerhed og lade sig inspirere af bedste praksis

b)	anvende Rådets og Kommissionens sikkerhedsregler, som bl.a. indeholder en adskillelse mellem operationelle funktioner og funktioner i forbindelse med godkendelse.

2. Denne forordning berører ikke medlemsstaternes eneansvar for den nationale sikkerhed som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i TEU og medlemsstaternes ret til at beskytte deres væsentlige sikkerhedsinteresser i overensstemmelse med artikel 346 i TEUF.

Artikel 34

Forvaltning af sikkerhedsanliggender

1. Kommissionen garanterer inden for sit kompetenceområde med støtte fra agenturet et højt sikkerhedsniveau, navnlig for så vidt angår:

a)	beskyttelse af infrastruktur, både på jorden og i rummet, levering af tjenesteydelser, navnlig mod fysiske og cyberrelaterede angreb , herunder forstyrrelser i datastrømme

b)	kontrol og forvaltning af overførsel af teknologi

c)	udvikling og bevarelse inden for Unionen af den nødvendige kompetence og knowhow

d)	beskyttelse af følsomme ikkeklassificerede og klassificerede informationer.

Til dette formål sikrer Kommissionen, at der foretages en risiko- og trusselsanalyse for hvert af programmets komponenter. Ud fra denne risiko- og trusselsanalyse fastlægger den senest ved udgangen af 2023 ved hjælp af gennemførelsesretsakter de generelle sikkerhedskrav for hver af programmets komponenter. På denne måde tager Kommissionen hensyn til disse kravs betydning for den pågældende komponents funktion, navnlig for så vidt angår omkostninger, risikostyring og tidsplan, sørger for ikke at sænke det generelle sikkerhedsniveau eller undergrave funktionen af det eksisterende udstyr baseret på denne komponent samt tager hensyn til cybersikkerhedsrisici . Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 3.

Efter denne forordnings ikrafttræden fremsender Kommissionen en vejledende liste over gennemførelsesretsakter, der skal forelægges for og drøftes af programudvalget i en sikkerhedskonfiguration. Denne liste ledsages af en vejledende tidsplan for forelæggelse.

2. Den enhed, som er ansvarlig for forvaltningen af en af programmets komponenter, er ansvarlig for den operative sikkerhed for denne komponent og skal i den forbindelse udføre risiko- og trusselsanalyser og alle nødvendige aktiviteter med henblik på at sikre og overvåge sikkerheden i forbindelse med den pågældende komponent, navnlig fastlæggelse af tekniske specifikationer og operationelle procedurer, og overvåge disses overensstemmelse med de generelle sikkerhedskrav i stk. 1. For Galileos og EGNOS' vedkommende er dette organ i medfør af artikel 30 agenturet.

2a. På grundlag af risiko- og trusselsanalysen fastlægger Kommissionen, hvor det er relevant, en struktur til at overvåge sikkerheden og til at følge de instrukser, der er udarbejdet i henhold til anvendelsesområdet for afgørelse 201x/xxx/FUSP (21) . Strukturen skal fungere i overensstemmelse med de i stk. 1 omhandlede sikkerhedskrav. For Galileos vedkommende er denne struktur Galileo-sikkerhedsovervågningscentret.

3. Agenturet skal:

a)	sørge for sikkerhedsgodkendelse af alle programmets komponenter i overensstemmelse med dette afsnits kapitel II , uden at det berører medlemsstaternes kompetencer

b)	sikre driften af Galileo-sikkerhedsovervågningscentret (GSMC) i overensstemmelse med de krav, der er omhandlet i stk. 2, og den vejledning, der er udarbejdet i henhold til afgørelse 2014/496/FUSP

c)	udføre de opgaver, som det er tildelt i henhold til afgørelse nr. 1104/2011/EU

d)	bistå Kommissionen med teknisk ekspertise og formidle de oplysninger, som er nødvendige for udførelsen af dens opgaver i henhold til denne forordning.

4. Medlemsstaterne skal:

træffe foranstaltninger, som mindst svarer til dem, der kræves til beskyttelse af europæiske kritiske infrastrukturer, som omhandlet i Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre (22), og til dem, der er nødvendige for beskyttelsen af deres egne nationale kritiske infrastrukturer for at sikre beskyttelse af jordbaseret infrastruktur, der udgør en integreret del af programmet, og som er etableret på deres område

b)	udføre de sikkerhedsgodkendelsesopgaver, som er nævnt i artikel 41.

5 . De enheder, der er involveret i programmet, skal træffe de nødvendige foranstaltninger , herunder på grundlag af de i risikoanalysen identificerede spørgsmål, for at garantere programmets sikkerhed.

Artikel 34a

Sikkerheden ved de anvendte systemer og tjenester

I de tilfælde, hvor systemernes drift vil kunne berøre Unionens eller medlemsstaternes sikkerhed, anvendes de i Rådets afgørelse XXXX/XXX/FUSP fastlagte procedurer.

KAPITEL II

Sikkerhedsgodkendelse

Artikel 35

Sikkerhedsgodkendelsesmyndighed

Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, der etableres under agenturet, er sikkerhedsgodkendelsesmyndighed for alle programmets komponenter.

Artikel 36

Generelle principper for sikkerhedsgodkendelse

Sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter for hver enkelt af programmets komponenter foretages i overensstemmelse med følgende principper:

a)	sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter og -beslutninger udføres i en kontekst af kollektivt ansvar for Unionens og medlemsstaternes sikkerhed

b)	det tilstræbes, at beslutninger i Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse træffes ved konsensus

sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter udføres ved hjælp af en risikovurderings- og risikoforvaltningstilgang i betragtning af både sikkerhedsrisiciene ved komponenten og konsekvenserne for så vidt angår omkostninger og tidsplan i forbindelse med enhver foranstaltning til at mindske risiciene og under hensyntagen til målsætningen om ikke at sænke det generelle sikkerhedsniveau for denne komponent

d)	Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses beslutninger om sikkerhedsgodkendelse forberedes og træffes af fagfolk, der er behørigt kvalificerede med hensyn til godkendelse af komplekse systemer, er sikkerhedsgodkendt på et passende niveau og handler på en objektiv måde

e)	det tilstræbes at høre alle relevante parter, som har interesse i sikkerhedsanliggender for den pågældende komponent

f)	sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter udføres af alle relevante interesserede parter i forbindelse med komponenten i overensstemmelse med en sikkerhedsgodkendelsesstrategi, uden at dette berører Europa-Kommissionens rolle

ifølge den proces, der er fastlagt i den relevante sikkerhedsgodkendelsesstrategi som defineret af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, baseres komitéens beslutninger om sikkerhedsgodkendelse på lokale beslutninger om sikkerhedsgodkendelse, der er truffet af medlemsstaternes behørige nationale myndigheder for sikkerhedsgodkendelse

en permanent, gennemsigtig og fuldt forståelig overvågningsproces sikrer, at sikkerhedsrisiciene ved komponenten er kendte, at sikkerhedsforanstaltningerne fastlægges således, at disse risici begrænses til et acceptabelt niveau, i betragtning af sikkerhedsbehovene i Unionen og dens medlemsstater og med henblik på komponentens smidige gennemførelse, og at disse foranstaltninger anvendes i overensstemmelse med begrebet forsvar i dybden. Sådanne foranstaltningers effektivitet skal løbende evalueres. Processen i forbindelse med vurdering og forvaltning af sikkerhedsrisici foregår som en gentagelsesproces, der gennemføres i fællesskab af komponentens interesserede parter

beslutninger om sikkerhedsgodkendelse træffes fuldstændig uafhængigt af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, herunder i forhold til Kommissionen og de andre organer, der er ansvarlige for gennemførelsen af komponenten og for leveringen af relaterede tjenester, og i forhold til den administrerende direktør og agenturets bestyrelse

j)	sikkerhedsgodkendelsesaktiviteterne udføres under behørig hensyntagen til nødvendigheden af en passende koordinering mellem Kommissionen og de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af sikkerhedsbestemmelserne

k)	sikkerhedsgodkendelsen for EGNOS, som foretages af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, må ikke berøre de godkendelsesaktiviteter inden for luftfart, der foretages af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur.

Artikel 37

Opgaver, der udføres af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse

1. Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse udfører sine opgaver, uden at dette griber ind i Kommissionens ansvarsområder eller de ansvarsområder, som agenturets andre organer har fået overdraget, navnlig på sikkerhedsområdet, og uden at dette griber ind i medlemsstaternes kompetencer for så vidt angår sikkerhedsgodkendelse.

2. Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse har følgende opgaver:

at fastlægge og godkende en sikkerhedsgodkendelsesstrategi, der omfatter:

i)	omfanget af de aktiviteter, der er nødvendige for at foretage og opretholde godkendelsen af programmets komponenter eller dele af disse komponenter og eventuelle sammenkoblinger mellem disse og andre systemer eller komponenter

ii)	en sikkerhedsgodkendelsesproces for programmets komponenter eller dele af disse komponenter med en detaljeringsgrad, der svarer til det krævede sikringsniveau, og som klart angiver betingelserne for godkendelse

iii)	en tidsplan for godkendelse, der er i overensstemmelse med faserne for programmets komponenter, navnlig med hensyn til etablering og ibrugtagning af infrastruktur, levering af tjenester og udvikling

iv)

principperne for den sikkerhedsgodkendelse af net forbundet til systemerne, som er etableret under programmets komponenter, eller af dele af disse komponenter og af udstyr forbundet til systemer etableret af disse komponenter, og som skal foretages af de nationale enheder i medlemsstaterne, der har kompetence på sikkerhedsområdet

at træffe beslutninger om sikkerhedsgodkendelse, navnlig om godkendelse af opsendelse af satellitter, bemyndigelse til at drive de systemer, der er etableret under programmets komponenter, eller disse komponenters elementer i deres forskellige konfigurationer og for de forskellige tjenester, de leverer, op til og med signaler i rummet og bemyndigelse til at drive de jordbaserede anlæg. Med hensyn til de net og det udstyr, der er tilsluttet PRS-tjenesten som omhandlet i artikel 44, eller til enhver anden sikker tjeneste, der stammer fra programmets komponenter, træffer Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse kun beslutninger om bemyndigelse af organer til at udvikle eller fremstille følsomme PRS-teknologier, PRS-modtagere eller PRS-sikkerhedsmoduler eller enhver anden teknologi eller udstyr, der skal kontrolleres i henhold til de generelle sikkerhedskrav, der er omhandlet i artikel 34, stk. 1, idet der tages hensyn til den rådgivning, der ydes af nationale enheder med kompetence på sikkerhedsområdet, og de overordnede sikkerhedsrisici

c)	at undersøge og, med undtagelse af de dokumenter, som Kommissionen skal vedtage i henhold til artikel 34, stk. 1, i nærværende forordning, og artikel 8 i afgørelse nr. 1104/2011/EU, at godkende al dokumentation i forbindelse med sikkerhedsgodkendelse

at rådgive Kommissionen inden for sit kompetenceområde om udarbejdelsen af tekstudkast til de retsakter, der er omhandlet i artikel 34, stk. 1, i nærværende forordning, og artikel 8 i afgørelse nr. 1104/2011/EU, herunder med hensyn til etableringen af sikkerhedsdriftsprocedurer (SecOPs), og afgive en erklæring med sin endelige holdning

at undersøge og godkende den vurdering af sikkerhedsrisici, der er udarbejdet i overensstemmelse med den i artikel 36, litra h), omhandlede overvågningsproces, idet der tages hensyn til, om der er overensstemmelse med de i litra c) i dette stykke omhandlede dokumenter og de dokumenter, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 34, stk. 1, i nærværende forordning og artikel 8 i afgørelse nr. 1104/2011/EU og at samarbejde med Kommissionen om at definere risikobegrænsende foranstaltninger

f)	at kontrollere gennemførelsen af sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med sikkerhedsgodkendelsen af programmets komponenter ved at foretage eller få foretaget sikkerhedsvurderinger, -inspektioner eller -revisioner i henhold til artikel 41, litra b), i nærværende forordning

g)	at godkende udvalget af godkendte produkter og foranstaltninger, som beskytter mod elektronisk aflytning (Tempest), og af godkendte kryptografiske produkter, der anvendes til sikring af programmets komponenter

h)	at godkende eller, hvor det er relevant, deltage i den fælles godkendelse, sammen med den relevante enheder med kompetence på sikkerhedsområdet, af sammenkoblingen mellem de systemer, der oprettes under programmets komponenter eller dele af disse komponenter og andre systemer

i)	at blive enige med den relevante medlemsstat om modellen for adgangskontrol som omhandlet i artikel 41, litra c)

j)	at udarbejde rapporter om risici og informere Kommissionen, bestyrelsen og den administrerende direktør om sin risikovurdering og rådgive dem om mulighederne for håndtering af restrisici ved en given beslutning om sikkerhedsgodkendelse

k)	at bistå, i tæt kontakt med Kommissionen, Rådet og den højtstående repræsentant, ved gennemførelsen af afgørelse 2014/496/FUSP efter specifik anmodning fra Rådet og/eller den højtstående repræsentant

l)	at foretage de høringer, der er nødvendige for at udføre sine opgaver

m)	at vedtage og offentliggøre sin forretningsorden.

3. Uden at dette berører de beføjelser og de ansvarsområder , der er tillagt medlemsstaterne, nedsættes der under tilsyn af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse et særligt underordnet organ, som repræsenterer medlemsstaterne, navnlig med henblik på at udføre følgende opgaver:

a)	forvaltningen af flynøgler og andre nøgler, der er nødvendige for, at Galileo kan fungere

b)	kontrollen med fastlæggelsen og håndhævelsen af procedurer med henblik på at kunne stå til regnskab for PRS-nøglerne til Galileo og sikre deres håndtering, opbevaring og distribution.

Artikel 38

Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses sammensætning

1. Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse består af en repræsentant fra hver medlemsstat, en repræsentant for Kommissionen og en repræsentant for Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«). Mandatperioden for medlemmerne af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse er fire år og kan fornyes.

2. Deltagelse i møderne i Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse finder sted på grundlag af »need-to-know«-princippet. Hvor det er relevant, kan repræsentanter for Den Europæiske Rumorganisation og repræsentanter for agenturet, som ikke er involveret i sikkerhedsgodkendelse, indbydes til at deltage i Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses møder som observatører . Repræsentanter for Unionens agenturer, tredjelande eller internationale organisationer kan undtagelsesvis også indbydes til at deltage i møderne som observatører i spørgsmål, der direkte vedrører disse tredjelande eller internationale organisationer, navnlig vedrørende den infrastruktur, der tilhører dem, eller som er beliggende på deres territorium. Ordninger for sådan deltagelse af repræsentanter for tredjelande eller internationale organisationer og betingelserne herfor fastsættes i de relevante aftaler og skal være i overensstemmelse med Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses forretningsorden.

Artikel 39

Afstemningsregler for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse

Kan der ikke opnås konsensus i overensstemmelse med de almindelige principper, der er omhandlet i artikel 36, træffer Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse sine beslutninger på grundlag af kvalificeret flertal i overensstemmelse med artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Union. Repræsentanten for Kommissionen og repræsentanten for den højtstående repræsentant stemmer ikke. Formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse undertegner på komitéens vegne de beslutninger, som komitéen har truffet.

Artikel 40

Kommunikation og virkningerne af beslutninger truffet af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse

1. Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses beslutninger rettes til Kommissionen.

2. Kommissionen holder løbende Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse underrettet om konsekvenserne af komitéens påtænkte beslutninger for den korrekte gennemførelse af programmets komponenter og for gennemførelsen af planerne for håndtering af restrisici. Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse tager hensyn til Kommissionens eventuelle oplysninger.

3. Kommissionen informerer uden unødigt ophold Europa-Parlamentet og Rådet om sikkerhedsgodkendelsernes indvirkning på den korrekte gennemførelse af programmets komponenter. Finder Kommissionen, at en beslutning truffet af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse kan have en betydelig indvirkning på den korrekte gennemførelse af disse komponenter, for eksempel med hensyn til omkostninger, tidsplan og udførelse, underretter den omgående Europa-Parlamentet og Rådet herom.

4. Bestyrelsen holdes løbende orienteret om udviklingen i Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses arbejde.

5. Tidsplanen for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses arbejde må ikke påvirke tidsplanen for aktiviteterne i arbejdsprogrammet, jf. artikel 100.

Artikel 41

Medlemsstaternes rolle i forbindelse med sikkerhedsgodkendelse

Medlemsstaterne:

a)	sender Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse alle oplysninger, som de finder relevante med henblik på sikkerhedsgodkendelse

tillader, at behørigt bemyndigede personer udpeget af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, efter aftale med og under tilsyn af de nationale enheder, der har kompetence på sikkerhedsområdet, får adgang til oplysninger og til alle områder og/eller anlæg af relevans for systemers sikkerhed, der hører under deres jurisdiktion, i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser og uden diskrimination af medlemsstaternes statsborgere på grund af nationalitet, herunder med henblik på sikkerhedskontroller og -tests på Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses foranledning og på den i artikel 36, litra h), omhandlede proces til overvågning af sikkerhedsrisici. Disse kontroller og test foretages i overensstemmelse med følgende principper:

i)	betydningen af sikkerhed og effektiv risikostyring i de inspicerede enheder understreges

ii)	modforanstaltninger til afbødning af de specifikke virkninger i tilfælde af tab af klassificerede informationers fortrolighed, integritet eller tilgængelighed anbefales

være ansvarlig hver især for udarbejdelse af en model for adgangskontrol, dvs. en skitse eller liste over de områder/anlæg, som skal godkendes; medlemsstaterne og Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse skal på forhånd nå til enighed om denne model, hvormed det sikres, at alle medlemsstater leverer samme grad af adgangskontrol

d)	være ansvarlig på lokalt plan for sikkerhedsgodkendelse af de områder, der befinder sig på deres territorium, og som er en del af sikkerhedsgodkendelsesarealet for programmets komponenter; medlemsstaterne aflægger med henblik herpå rapport til Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse.

KAPITEL III

Beskyttelse af klassificerede informationer

Artikel 42

Beskyttelse af klassificerede informationer

Inden for denne forordnings anvendelsesområde:

er udvekslingen af klassificerede informationer i relation til programmet betinget af, at der er indgået en international aftale mellem Unionen og et tredjeland eller en international organisation om udvekslingen af klassificerede oplysninger eller, hvor det er relevant, en ordning, der er indgået af den kompetente EU-institution eller det kompetente -organ og de relevante myndigheder i et tredjeland eller en international organisation vedrørende udvekslingen af klassificerede oplysninger, og de deri fastsatte betingelser

▌

må fysiske personer, der har bopæl i tredjelande, og juridiske personer, der er etableret i tredjelande, kun behandle klassificerede EU-informationer vedrørende programmet, såfremt de i disse lande er omfattet af sikkerhedsforskrifter, der sikrer en grad af beskyttelse, der mindst svarer til den, der er garanteret ved Kommissionens sikkerhedsforskrifter som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 og ved Rådets sikkerhedsforskrifter som fastsat i bilagene til Rådets afgørelse 2013/488/EU. Ækvivalensen af sikkerhedsforskrifter, der anvendes i et tredjeland eller en international organisation, fastslås i en informationssikkerhedsaftale, herunder spørgsmål vedrørende industrisikkerhed, der indgås mellem Unionen og det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation i overensstemmelse med den i artikel 218 i TEUF fastsatte procedure og under hensyn til artikel 13 i afgørelse 2013/488/EU

kan en fysisk person eller en juridisk person, et tredjeland eller en international organisation med forbehold af artikel 13 i Rådets afgørelse 2013/488/EU og forskrifterne for industriel sikkerhed som anført i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 få adgang til EU-klassificerede informationer, når det skønnes nødvendigt efter en konkret vurdering afhængigt af disse oplysningers art og indhold, modtagerens need-to-know og Unionens interesse i videregivelsen.

AFSNIT VI

Galileo og EGNOS

Artikel 43

Støtteberettigede foranstaltninger

Udnyttelsen af Galileo og EGNOS omfatter følgende støtteberettigede foranstaltninger :

a)	forvaltning, drift, vedligeholdelse, løbende forbedring, udvikling og beskyttelse af ruminfrastrukturen, herunder forvaltning af opgraderings- og forældelsesprocessen

forvaltning, drift, vedligeholdelse, løbende forbedring, udvikling og beskyttelse af jordinfrastrukturen, navnlig i jordbaserede centre og stationer, jf. gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/413 eller gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1406, og net, herunder forvaltning af opgraderings- og forældelsesprocessen

c)	udvikling af fremtidige generationer af systemerne og udvikling af de tjenester, der leveres af Galileo og EGNOS, med forbehold af fremtidige afgørelser om Unionens finansielle overslag , herunder ved at tage hensyn til relevante aktørers behov

ca)	støtte udviklingen af Galileo- og EGNOS-downstreamapplikationer og udviklingen og videreudviklingen af grundlæggende teknologiske elementer som f.eks. Galileokompatible chipsæt og modtagere

d)	støtte certificerings- og standardiseringsaktiviteter i relation til Galileo og EGNOS, navnlig inden for transportsektoren

e)	fortsat formidling ▌af de tjenester, der leveres af Galileo og EGNOS, og i komplementaritet med medlemsstaterne og privatsektorinitiativer markedsudvikling af disse tjenester, navnlig med henblik på at maksimere de i artikel 4, stk. 1, omhandlede socioøkonomiske fordele

f)	samarbejde med andre regionale eller globale satellitnavigationssystemer , herunder lette kompatibilitet og interoperabilitet

g)	▌elementer til overvågning af systemernes pålidelighed og drift samt resultatet af tjenesterne

h)	▌aktiviteter i relation til levering af tjenester og til samordning i forbindelse med udvidelsen af deres dækning.

Artikel 44

Tjenester leveret af Galileo

1. De tjenester, der leveres af Galileo, omfatter:

a)	Galileos åbne tjeneste (GOS), der er vederlagsfri for brugere, og som leverer positions- og synkroniseringsdata, der fortrinsvis er bestemt til anvendelser af satellitnavigation til massemarkedet for forbrugerne

en højpræcisionstjeneste (High Accuracy Service, HAS), som er vederlagsfri for brugerne, og som gennem supplerende data sendt via et yderligere frekvensbånd leverer positions- og synkroniseringsdata med høj præcision, som hovedsageligt er rettet mod satellitnavigationsapplikationer til erhvervs- eller forretningsmæssige formål

c)	en signalautentificeringstjeneste (Signal Authentication Service, SAS), baseret på krypterede koder i signalerne, som hovedsageligt er beregnet til satellitnavigationsapplikationer til erhvervs- eller forretningsmæssige formål

en statsreguleret tjeneste (Public Regulated Service, PRS), som er forbeholdt statsligt autoriserede brugere ▌, til følsomme applikationer, som kræver en høj grad af tjenestekontinuitet, herunder på sikkerheds- og forsvarsområdet, og som anvender robuste, krypterede signaler. Den skal være vederlagsfri for medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og, hvor det er relevant, for behørigt autoriserede EU-agenturer. Spørgsmålet om hvorvidt der skal opkræves betaling fra andre PRS-deltagere, der er nævnt i artikel 2 i afgørelse nr. 1104/2011/EU, vurderes i hvert enkelt tilfælde, og der fastsættes relevante bestemmelser i de aftaler, som indgås i henhold til artikel 3, stk. 5, i nævnte afgørelse Adgang til PRS reguleres i overensstemmelse med afgørelse 1104/2011/EU, som finder anvendelse på medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og EU-agenturerne

en beredskabstjeneste (Emergency Service, ES), som skal være vederlagsfri for brugere, og som via radiofoni udsender signaler med advarsler om naturkatastrofer eller andre nødsituationer inden for særlige områder. Den skal, hvor det er relevant, ydes i samarbejde med medlemsstaternes nationale civilbeskyttelsesmyndigheder

f)	en tidsbestemmelsestjeneste (Timing Service, TS), som er vederlagsfri for brugerne og leverer en præcis og pålidelig referencetid samt gennemfører koordineret verdenstid for at fremme udviklingen af tidsbestemmelsesapplikationer, som bygger på Galileo, og anvendelse i kritiske applikationer.

2. Galileo bidrager også til:

a)	eftersøgnings- og redningstjenesten (Search and Rescue Support Service — SAR) i COSPAS-SARSAT-systemet ved at opfange nødsignaler fra radiosendere og formidle meddelelser til dem via et »returlink«

b)	integritetsovervågningstjenester, som er standardiserede på unionsniveau eller internationalt niveau til anvendelse inden for livskritiske tjenester på basis af signaler fra Galileos åbne tjeneste og i kombination med EGNOS og andre satellitnavigationssystemer

rumvejrsinformationstjenester via GNSS-tjenestecentret (23) og varslingstjenester leveret via Galileos jordbaserede infrastruktur, som primært har til formål at mindske de potentielle risici for brugerne af de tjenester, der leveres af Galileo og andre globale satellitnavigationssystemer, i forbindelse med rummet .

Artikel 45

Tjenester leveret af EGNOS

1. De tjenester, der leveres af EGNOS, omfatter:

a)	en åben EGNOS-tjeneste (EGNOS Open Service — OS), der er vederlagsfri for brugerne, og som leverer positions- og synkroniseringsdata, der fortrinsvis er bestemt til anvendelser af satellitnavigation til massemarkedet for forbrugerne

EGNOS-dataadgangstjeneste (EGNOS Data Access Service — EDAS), som skal være vederlagsfri for brugerne og levere positions- og synkroniseringsdata, der hovedsageligt er beregnet til satellitnavigationsapplikationer til erhvervs- eller forretningsmæssige formål, og som tilbyder forbedret ydeevne og data med større merværdi end dem, der fås gennem EOS

en livskritisk tjeneste (Safety of Life Service — SoL), som er fri for direkte brugerafgifter og leverer positions- og tidssynkroniseringsdata med en høj grad af kontinuitet, tilgængelighed og nøjagtighed, og som omfatter en integritetsfunktion, der gør det muligt at advare brugeren i tilfælde af fejl eller advarselssignaler udsendt Galileo og andre globale satellitnavigationssystemer, som den forstærker på det dækkede område, først og fremmest rettet mod brugere, for hvem sikkerhed er afgørende, navnlig inden for den civile luftfartssektor med henblik på luftfartstjenester — i overensstemmelse med ICAO-standarder — eller andre transportsektorer .

2. De i stk. 1 nævnte tjenester skal som en prioritet dække de medlemsstatsterritorier, der geografisk er beliggende i Europa , herunder i denne forbindelse Cypern, Azorerne, De Kanariske Øer og Madeira senest ved udgangen af 2026 .

EGNOS-systemets geografiske dækning kan udvides til andre dele af verden, navnlig territorier i kandidatlande, tredjelande, som er tilknyttet det fælles europæiske luftrum, og tredjelande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, hvis det er teknisk gennemførligt og i overensstemmelse med de i artikel 34 omhandlede sikkerhedskrav, og for så vidt angår SoL-tjenesten, på grundlag af internationale aftaler.

3. Omkostningerne til en sådan udvidelse, herunder de relaterede driftsomkostninger, der hører sammen med disse regioner, dækkes ikke over budgettet som omhandlet i artikel 11. Kommissionen skal overveje andre programmer eller instrumenter til at finansiere sådanne aktiviteter. En sådan udvidelse må ikke forsinke leveringen af de tjenester, som er nævnt i stk. 1, inden for samtlige dele af medlemsstaternes territorier, som er geografisk beliggende i Europa.

Artikel 46

Gennemførelsesforanstaltninger for Galileo og EGNOS

Hvis det er nødvendigt for et velfungerende Galileo og EGNOS og med henblik på, at de udbredes på markedet, fastsætter Kommissionen om nødvendigt foranstaltninger til at:

a)	styre og nedsætte risiciene i forbindelse driften af Galileo og EGNOS , navnlig for at sikre tjenestekontinuitet

b)	fastsætte tidspunktet for væsentlige afgørelser med henblik på overvågning og evaluering af gennemførelsen af Galileo og EGNOS

c)	fastlægge placeringen af de centre, der tilhører Galileos og EGNOS' jordbaserede infrastruktur, i overensstemmelse med sikkerhedskrav efter en åben og gennemsigtig proces og sikre driften heraf

d)	fastsætte de tekniske og operationelle specifikationer i relation til de i artikel 44, stk. 1, litra c), e) og f), og stk. 2, litra c).

Disse gennemførelsesforanstaltninger vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 3.

Artikel 47

Forenelighed, interoperabilitet og standardisering

1. Galileo og EGNOS og de tjenester, de leverer, skal være fuldt kompatible og interoperable fra et teknisk synspunkt , herunder på brugerniveau.

2. Galileo og EGNOS og de tjenester, de leverer, skal være kompatible og interoperable med andre satellitnavigationssystemer og med traditionelle radionavigationsmetoder, hvis sådanne kompatibilitets- og interoperabilitetskrav samt betingelserne herfor er fastsat i internationale aftaler.

AFSNIT VII

Copernicus

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser

Artikel 48

Copernicus' anvendelsesområde

1. Copernicus skal gennemføres med udgangspunkt i tidligere investeringer ▌ , herunder fra aktører som Den Europæiske Rumorganisation og EUMETSAT og, hvor det er nødvendigt og omkostningseffektivt, i nationale eller regionale kapaciteter i medlemsstaterne, under hensyntagen til kapaciteten hos kommercielle leverandører af sammenlignelige data og informationer og behovet for at fremme konkurrencen og markedsudviklingen , samtidig med at mulighederne for de europæiske brugere maksimeres .

2. Copernicus skal levere data og informationer på grundlag af Copernicusbrugeres behov og baseret på en fuldstændig, gratis og åben datapolitik.

2a. Copernicus skal understøtte udformningen, gennemførelsen og overvågningen af Unionens og medlemsstaternes politikker, navnlig på områderne miljø, klimaændringer, skibsfart, søtransport, atmosfære, landbrug og udvikling af landdistrikter, bevarelse af kulturarven, civilbeskyttelse, infrastrukturovervågning, sikkerhed og sikring samt den digitale økonomi med det formål yderligere at mindske den administrative byrde.

3. Copernicus skal bestå af fire elementer , nemlig:

dataindsamling ▌, der omfatter:

—	udvikling og drift af Copernicussentineller

—	adgang til rumbårne jordobservationsdata fra tredjeparter

—	adgang til in situ- og hjælpedata

b)	data- og informationsbehandling gennem Copernicustjenester , som omfatter aktiviteter til generering af informationer med merværdi til støtte for miljøovervågning, -indberetning og sikring af efterlevelse, civilbeskyttelse og civil sikkerhed ▌

c)	dataadgangs og -formidlingskomponenten, som omfatter infrastruktur og tjenester for at sikre spredning, adgang til, formidling, udnyttelse og langtidsarkivering af Copernicusdata og Copernicusinformationer på en brugervenlig måde

brugerspredning, markedsudvikling og kapacitetsopbygning i overensstemmelse med artikel 29, stk. 5, som omfatter relevante aktiviteter, ressourcer og tjenester med henblik på at fremme Copernicus, dets data og tjenester og relaterede downstreamapplikationer og udviklingen af disse på alle niveauer for at maksimere de socioøkonomiske fordele som omhandlet i artikel 4, stk. 1 , samt indsamling og analyse af brugerbehov .

4. Copernicus skal fremme den internationale koordinering af observationssystemer og dermed forbundne dataudvekslinger for at styrke sin globale dimension og komplementaritet, under hensyn til ▌internationale aftaler og koordineringsprocesser.

KAPITEL II

Støtteberettigede foranstaltninger

Artikel 49

Støtteberettigede foranstaltninger til dataindsamling

Støtteberettigede foranstaltninger under Copernicus omfatter:

foranstaltninger med henblik på at forbedre kontinuiteten i de eksisterende sentinelmissioner og udvikle, opsende, opretholde og drive flere sentineller for at udvide observationsområdet, idet der navnlig gives prioritet til ▌observationskapacitet til overvågning af antropogene CO2-emissioner og andre drivhusgasemissioner, som muliggør overvågning af polarområder og innovative miljøapplikationer inden for landbrug, skovbrug og i forbindelse med forvaltning af vandressourcer og marine ressourcer samt kulturarv

b)	foranstaltninger med henblik på at give adgang til tredjepartsdata, som er nødvendige for Copernicustjenester eller for EU's institutioner, agenturer, decentraliserede tjenester og, hvor det er relevant og omkostningseffektivt, nationale eller regionale offentlige organer

foranstaltninger med henblik på at levere og koordinere adgangen til in situ-data og andre hjælpedata, som er nødvendige for frembringelsen, kalibreringen og valideringen af Copernicusdata og Copernicusinformationer , herunder, hvor det er relevant og omkostningseffektivt, brugen af eksisterende nationale kapaciteter og undgåelse af dobbeltarbejde .

Artikel 50

Støtteberettigede foranstaltninger til Copernicusinformationer

1. Copernicus skal omfatte foranstaltninger til støtte for følgende tjenester:

miljøovervågning, indberetning og sikring af efterlevelse inden for:

—	atmosfæreovervågning for at levere informationer om luftkvaliteten med en global dækning og med særligt fokus på europæisk plan samt sammensætningen af atmosfæren

—	havmiljøovervågning for at levere informationer om tilstande og dynamikker i ocean- og havøkosystemer samt kystnære havøkosystemer, deres ressourcer og anvendelse

—	landovervågning og landbrug for at levere informationer om arealdækning, arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse, kulturarvssteder, bevægelser i jordoverfladen, byområder, vandkvantitet og vandkvalitet i indre farvande, skove, landbrug og andre naturressourcer, biodiversitet og kryosfære

—

klimaændringsovervågning for at levere informationer om antropogene CO2-emissioner og andre drivhusgasemissioner og absorptioner , væsentlige klimavariabler, nye klimaanalyser, sæsonmæssige prognoser, klimaprognoser og årsager samt , informationer om polære og arktiske forandringer samt indikatorer i relevante tidsmæssige og rumlige skalaer

beredskabsstyringstjeneste for at levere informationer til støtte for og i samordning med offentlige myndigheder med ansvar for civilbeskyttelse ▌, for at støtte civilbeskyttelse og katastrofeindsatsforanstaltninger (forbedrede systemer til tidlig varsling og krisehåndtering) samt forebyggende foranstaltninger og beredskabsforanstaltninger (risiko- og genopretningsanalyser) i forbindelse med forskellige typer katastrofer

c)	sikkerhedstjeneste til støtte for overvågningen af Unionens og dens ydre grænser, havovervågning samt Unionens eksterne foranstaltninger som svar på Unionens sikkerhedsudfordringer og de fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske målsætninger og foranstaltninger.

2. Kommissionen, som, hvor det er relevant, understøttes af ekstern uafhængig ekspertise, sikrer, at tjenesterne er relevante gennem:

a)	validering af den tekniske gennemførlighed og egnethed med henblik på de behov, som brugersamfundene giver udtryk for

b)	vurdering af de midler og løsninger, som foreslås eller gennemføres, for at opfylde brugersamfundenes behov og programmets mål.

Artikel 51

Støtteberettigede foranstaltninger i forbindelse med adgang til og distribution af data og informationer

1. Copernicus skal omfatte foranstaltninger med henblik på at give forbedret adgang til alle Copernicusdata og -Copernicusinformationer og, hvis det er relevant, formidle yderligere infrastrukturer og tjenester for at fremme distributionen af, adgangen til og anvendelsen af disse data og informationer.

2. Hvis Copernicusdata eller Copernicusinformationer er sikkerhedsfølsomme, jf. artikel 12 til 16 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1159/2013 (24), kan Kommissionen lade en eller flere betroede administratorer tage sig af offentlige udbud, tilsyn med erhvervelsen, adgangen til og distributionen af disse data og informationer. Sådanne administratorer skal oprette og føre et register over godkendte brugere og bevilge adgang til fortrolige data ved hjælp af et separat workflow.

KAPITEL III

Copernicusdatapolitik

Artikel 52

Copernicusdata- og Copernicusinformationspolitik

1. Copernicusdata og Copernicusinformationer skal leveres til brugerne efter den gratis, fuldstændige og åbne datapolitik:

a)	Copernicusbrugere kan på et frit og globalt grundlag gengive, distribuere, formidle til offentligheden, tilpasse og ændre alle Copernicusdata og -informationer og kombinere dem med andre data og informationer

den gratis, fuldstændige og åbne datapolitik omfatter følgende begrænsninger:

i)	formater, tidsfrister og spredningsegenskaber for Copernicusdata og Copernicusinformationer skal være foruddefinerede

ii)	licensbetingelserne for tredjepartsdata og -informationer, der bruges i produktionen af informationer fra Copernicustjenesterne, skal være overholdt, hvor det er relevant

iii)	sikkerhedsbegrænsningerne er gældende i overensstemmelse med de generelle sikkerhedskrav i artikel 34, stk. 1

iv)	beskyttelsen mod risikoen for afbrydelse af det system, der producerer eller stiller Copernicusdata og -informationer til rådighed, og beskyttelse af selve dataene skal sikres

v)	beskyttelsen af pålidelig adgang til Copernicusdata og Copernicusinformationer for europæiske brugere skal sikres.

2. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 105 vedrørende de specifikke bestemmelser, der supplerer stk. 1, for så vidt angår specifikationer, betingelser og procedurer for adgang til og anvendelse af Copernicusdata og Copernicusinformationer.

3. Kommissionen udsteder licenser og meddelelser vedrørende adgang til og anvendelse af Copernicusdata og Copernicusinformationer, herunder klausuler om kildeangivelse, i overensstemmelse med Copernicusdatapolitikken som omhandlet i denne forordning og gældende delegerede retsakter i henhold til stk. 2.

AFSNIT VIII

PROGRAMMETS ØVRIGE KOMPONENTER

KAPITEL I

SSA

AFDELING I

SST

Artikel 53

Anvendelsesområdet for SST

1. SST-delkomponenter støtter følgende aktiviteter:

oprettelse, udvikling og drift af et net af medlemsstaternes jord- og/eller rumbaserede SST- sensorer, herunder sensorer udviklet gennem Den Europæiske Rumorganisation eller den private sektor i Unionen og nationalt drevne EU-sensorer, til at overvåge og spore objekter og udarbejde et europæisk katalog over rumobjekter, der er tilpasset behovene hos brugerne ▌

b)	behandling og analyse af SST-data på nationalt niveau med henblik på at udarbejde SST-informationer og -tjenester som omhandlet i artikel 54

c)	levering af de i artikel 54 omhandlede SST-tjenester til de i artikel 55 omhandlede brugere

cc)

overvågning af og søgen efter synergier med initiativer, der fremmer udvikling og anvendelse af teknologier til bortskaffelse af rumfartøjer ved afslutningen af driftslevetid, af teknologiske systemer til forebyggelse og fjernelse af rumaffald samt med internationale initiativer inden for rumtrafikstyring.

2. SST-komponenten skal ligeledes levere teknisk og administrativ bistand for at sikre overgangen mellem EU's rumprogram og SST-støtterammen, der er oprettet ved afgørelse nr. 541/2014/EU.

Artikel 54

SST-tjenester

1. SST-tjenester skal omfatte:

a)	vurdering af risikoen for kollision mellem rumfartøjer eller mellem rumfartøjer og rumaffald og potentiel generering af kollisionsforebyggende varsler i opsendelsesfaserne, den tidlige kredsløbsfase, forøgelse af kredsløbsbane, kredsløbsoperationer og bortskaffelsesfasen af rumfartøjers missioner

b)	detektering og karakterisering af fragmenteringer, desintegreringer eller kollisioner i kredsløb

c)	risikovurdering af rumobjekters og rumaffalds ukontrollerede genindtrængen i jordens atmosfære og generering af beslægtede oplysninger, herunder et skøn over tidsrammen og sandsynlig position for et eventuelt nedslag

udvikling af aktiviteter i forbindelse med forberedelse af:

i)	afbødning af rumaffald med henblik på at reducere generering heraf, og

ii)	nedbringelse af rumaffald gennem forvaltning af det eksisterende rumaffald.

2. SST-tjenester skal være gratis og til enhver tid være til rådighed uden afbrydelser samt være tilpasset de i artikel 55 omhandlede brugerbehov.

3. De deltagende medlemsstater, Kommissionen og, hvis det er relevant, kontaktpunktet, holdes ikke ansvarlige for:

a)	skader, der skyldes mangel på eller afbrydelse af SST-tjenester

b)	forsinkelse i leveringen af SST-tjenester

c)	unøjagtige oplysninger leveret gennem SST-tjenesterne, eller

d)	eventuelle foranstaltninger, der iværksættes som reaktion på leveringen af SST-tjenester.

Artikel 55

SST-brugere

1. EU-brugere omfatter:

a)	SST-kernebrugere: medlemsstaterne, EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen, Rådet, agenturet samt offentlige og private ejere og operatører af rumfartøjer ▌, der er etableret i Unionen

b)	SST-brugere, der ikke er kernebrugere: andre offentlige og private enheder ▌, som er etableret i Unionen.

SST-kernebrugere har adgang til alle de i artikel 54, stk. 1, omhandlede SST-tjenester.

SST-brugere, der ikke er kernebrugere, kan få adgang til alle de i artikel 54, stk. 1, litra b) til d) omhandlede SST-tjenester.

2. Internationale brugere omfatter tredjelande, internationale organisationer, der ikke har deres hovedsæde i Unionen, og private enheder, der ikke er etableret i Unionen, på følgende betingelser:

a)	tredjelande og internationale organisationer, der ikke har deres hovedsæde i Unionen, kan få adgang til SST-tjenester i henhold til artikel 8, stk. 1a

b)	private enheder, der ikke er etableret i Unionen, kan få adgang til SST-tjenester, der er omfattet af en international aftale, som er indgået i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1a, sammen med det tredjeland, hvor de er etableret, og som giver dem denne adgang.

3. Uanset denne artikels stk. 2 kræves der ingen international aftale, når en SST-tjeneste som omhandlet i artikel 54, stk. 1, er offentligt tilgængelig.

4. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage nærmere bestemmelser vedrørende adgangen til SST-tjenester og relevante procedurer. Disse bestemmelser vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 3.

Artikel 56

Medlemsstaternes deltagelse

1. Medlemsstater, der ønsker at deltage i leveringen af SST-tjenester som omhandlet i artikel 54, og som dækker alle kredsløb indsender et enkelt fælles forslag til Kommissionen, der påviser overholdelse af følgende kriterier:

a)	ejerskab af eller adgang til passende SST-sensorer, som er til rådighed for EU's SST, og menneskelige ressourcer til at drive disse eller tilstrækkelige operationelle kapaciteter til analyse og databehandling, som er specielt beregnet til SST og er tilgængelige for EU's SST

b)	en indledende sikkerhedsrisikovurdering af alle SST-aktiver er udført og valideret af den pågældende medlemsstat

c)	en handlingsplan, der tager hensyn til koordineringsplanen vedtaget i henhold til artikel 6 i afgørelse nr. 541/2014/EU, med henblik på gennemførelse af de aktiviteter, der er beskrevet i artikel 53 i denne forordning

d)	fordeling af de forskellige aktiviteter mellem de udpegede ekspertgrupper i henhold til artikel 57

e)	der findes bestemmelser om den deling af data, som er nødvendig for at nå målsætningerne i artikel 4.

For så vidt angår kriterierne i litra a) og b), skal de medlemsstater, som ønsker at deltage i leveringen af SST-tjenester, påvise overensstemmelse med disse kriterier hver for sig.

For så vidt angår kriterierne i litra c) til b), skal de medlemsstater, som ønsker at deltage i leveringen af SST-tjenester, påvise overensstemmelse med disse kriterier i fællesskab.

2. Kriterierne i stk. 1, litra a) og b), anses for at opfyldt af de deltagende medlemsstater, hvis de udpegede nationale enheder er medlemmer af det konsortium, der er oprettet i henhold til artikel 7 i afgørelse nr. 541/2014/EU, på datoen for denne forordnings ikrafttræden.

3. Hvis der ikke er indsendt et fælles forslag i overensstemmelse med stk. 1, eller hvis Kommissionen finder, at det indsendte forslag ikke opfylder kriterierne i stk. 1, kan mindst fem medlemsstater ▌indsende et nyt fælles forslag til Kommissionen med henblik på at dokumentere overensstemmelsen med de i stk. 1 omhandlede kriterier .

4. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage de nærmere bestemmelser om procedurerne og de elementer, der er omhandlet i stk. 1-3. Disse gennemførelsesforanstaltninger vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 3.

Artikel 57

Organisatorisk ramme for medlemsstaternes deltagelse

1. Alle medlemsstater, som har indsendt et forslag, der af Kommissionen er fundet i overensstemmelse med artikel 56, stk. 1, eller som er blevet udvalgt af Kommissionen i henhold til den i artikel 56, stk. 3, nævnte procedure, udpeger en ansvarlig national enhed, som er etableret på deres territorium, til at repræsentere dem. Den ansvarlige nationale enhed skal være en offentlig myndighed i en medlemsstat eller et organ, som er blevet betroet udøvelsen af en sådan offentlig myndighed.

2. De ansvarlige nationale enheder, der er udpeget af medlemsstaterne i overensstemmelse med stk. 1, indgår en aftale om oprettelse af et SST-partnerskab, hvori der fastsættes regler og mekanismer for deres samarbejde om gennemførelsen af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 53. Aftalen skal især indeholde de elementer, der er omhandlet i artikel 56, stk. 1, litra c)-e), og etableringen af en risikoforvaltningsstruktur til sikring af gennemførelsen af bestemmelserne om anvendelse og sikker udveksling af SST-data og SST-informationer.

3. De ansvarlige nationale enheder skal udvikle Unionens SST-tjenester af høj kvalitet i overensstemmelse med en flerårig plan, relevante nøgleperformanceindikatorer og brugernes krav på grundlag af ekspertgruppernes aktiviteter som omhandlet i stk. 6. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage den flerårige plan og nøgleperformanceindikatorerne efter undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 3.

4. De ansvarlige nationale enheder skal opbygge et net af eksisterende og eventuelle fremtidige sensorer, så de kan drives på en koordineret og optimeret måde, med henblik på at oprette et ajourført fælles europæisk katalog , uden at det berører medlemsstaternes beføjelser på området for national sikkerhed .

5. De deltagende medlemsstater varetager sikkerhedsgodkendelsen på grundlag af de generelle sikkerhedskrav, som er nævnt i artikel 34, stk. 1.

6. Der udpeges ekspertgrupper af de medlemsstater, der deltager i SST, som skal være ansvarlige for specifikke spørgsmål vedrørende de forskellige SST-aktiviteter. Ekspertgrupperne er permanente og ledes og bemandes af medlemsstaternes ansvarlige nationale enheder, som har oprettet dem, og kan inddrage eksperter fra alle ansvarlige nationale enheder.

7. De ansvarlige nationale enheder og ekspertgrupperne sikrer beskyttelsen af SST-data, SST-informationer og SST-tjenester.

8. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 105 for så vidt angår den specifikke bestemmelse og de nærmere bestemmelser vedrørende den organisatoriske ramme for medlemsstaternes deltagelse i SST. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 3.

Artikel 58

SST's kontaktpunkt

1. Kommissionen udvælger under hensyntagen til henstillingen fra de ansvarlige nationale enheder SST-knudepunktet på grundlag af den bedste ekspertise inden for sikkerhedsspørgsmål og levering af tjenester . Kontaktpunktet skal:

a)	levere de nødvendige sikre grænseflader for at centralisere, lagre og tilgængeliggøre SST-informationer for SST-brugerne og sikre korrekt håndtering og sporbarhed af disse informationer

b)	rapportere ▌om SST-tjenesternes performance til SST-partnerskabet og Kommissionen

c)	indsamle den nødvendige feedback til SST-partnerskabet for at sikre den krævede tilpasning af tjenesterne i forhold til brugernes forventninger

d)	støtte, fremme og tilskynde til anvendelsen af tjenesterne.

2. De ansvarlige nationale enheder indgår de nødvendige gennemførelsesaftaler med SST-kontaktpunktet.

AFDELING II

Rumvejr og NEO

Artikel 59

Rumvejrsaktiviteter

1. Rumvejrsdelkomponenter kan støtte følgende aktiviteter:

a)	vurdering og identificering af behovene hos brugerne i de sektorer, der er nævnt i stk. 2, litra b), med henblik på at fastlægge de rumvejrstjenester, der skal leveres

b)	levering af rumvejrstjenester til rumvejrstjenesternes brugere i overensstemmelse med de identificerede brugerbehov og tekniske krav. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 107, stk. 2.

2. Rumvejrstjenesterne skal være tilgængelige til enhver tid og uden afbrydelse . Kommissionen udvælger disse tjenester ved hjælp af gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med følgende regler:

a)	Kommissionen prioriterer de rumvejrstjenester, der skal leveres på EU-plan i henhold til brugernes behov, tjenesternes teknologiske parathed og resultatet af en risikovurdering

b)	rumvejrstjenesterne kan bidrage til civilbeskyttelsesaktiviteter og til beskyttelsen af en lang række sektorer, såsom rummet, transport, GNSS-systemer, elnet og kommunikation.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 107, stk. 2.

3. De offentlige eller private enheder, der skal levere rumvejrstjenester, udvælges ved hjælp af en udbudsprocedure.

Artikel 60

NEO-aktiviteter

1. NEO-delkomponenterne kan støtte følgende aktiviteter:

a)	kortlægning af medlemsstaternes kapacitet til opdagelse og overvågning af jordnære objekter

b)	fremme af netværkssamarbejde mellem medlemsstaternes faciliteter og forskningscentre

c)	udvikling af den tjeneste, der er nævnt i stk. 2

d)	udvikling af en rutinemæssig »hurtig indsats«-funktion, som er i stand til at karakterisere nyligt opdagede NEO'er

e)	oprettelse af et europæisk katalog over NEO.

2. Kommissionen kan inden for sit kompetenceområde under inddragelse af de relevante FN-organer indføre procedurer til at koordinere Unionens og de nationale offentlige myndigheders foranstaltninger, i tilfælde af at jordnære objekter nærmer sig jorden.

KAPITEL II

GOVSATCOM

Artikel 61

Anvendelsesområde for GOVSATCOM

Under GOVSATCOM-komponenten samles satellitkommunikationskapaciteter og -tjenester i en fælles EU-pulje af satellitkommunikationskapaciteter og -tjenester med passende sikkerhedskrav . Denne komponent omfatter:

a)	udvikling, konstruktion og drift af den jordbaserede infrastruktur , jf. artikel 66, og eventuel ruminfrastruktur som omhandlet i artikel 69

b)	indkøb af statslig og kommerciel satellitkommunikationskapacitet, -tjenester og -brugerudstyr, som kræves til levering af GOVSATCOM-tjenester

c)	nødvendige foranstaltninger for at fremme driftskompatibilitet og standardisering af GOVSATCOM-brugerudstyr.

Artikel 62

Kapaciteter og tjenester, der leveres af GOVSATCOM

1. Leveringen af GOVSATCOM-kapaciteter og -tjenester ▌skal sikres som fastlagt i tjenesteporteføljen, jf. stk. 3, i overensstemmelse med de operationelle krav som omhandlet i stk. 2, de særlige sikkerhedskrav for GOVSATCOM, jf. artikel 34, stk. 1, og inden for rammerne af de delings- og prioriteringsbestemmelser, der er nævnt i artikel 65. Adgang til GOVSATCOM-kapaciteter og -tjenester skal være gratis for institutionelle og statslige brugere, medmindre Kommissionen træffer afgørelse om en politik for udnyttelse af GOVSATCOM i overensstemmelse med artikel 65, stk. 2.

2. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de operationelle krav til tjenester, der leveres under GOVSATCOM, i form af tekniske specifikationer for brugsscenarier, der navnlig vedrører krisestyring, overvågning og forvaltning af centrale infrastrukturer, herunder diplomatiske kommunikationsnet. Disse operationelle krav skal bygge på en detaljeret analyse af brugerkravene, og der skal tages hensyn til krav, som er baseret på eksisterende brugerudstyr og -net. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 3.

3. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter porteføljen af tjenester, der leveres under GOVSATCOM, i form af en fortegnelse over kategorier af satellitkommunikationskapaciteter og -tjenester og deres egenskaber, herunder geografisk dækning, frekvens, båndvidde, brugerudstyr og sikkerhedsegenskaber. Disse foranstaltninger skal regelmæssigt ajourføres og baseres på de operationelle og sikkerhedsmæssige krav, som er nævnt i stk. 1, og skal prioritere tjenester, der leveres til brugere i henhold til deres relevans og kritiske værdi . Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 3.

3a. Den i stk. 3 omhandlede tjenesteportefølje skal tage hensyn til eksisterende kommercielt tilgængelige tjenesteydelser for ikke at fordreje konkurrencen på det indre marked.

4. GOVSATCOM-brugere skal have adgang til de kapaciteter og tjenester, der er opført i den tjenesteporteføljen . Denne adgang skal stilles til rådighed gennem GOVSATCOM-hubs som omhandlet i artikel 66.

Artikel 63

Leverandører af satellitkommunikationskapaciteter og -tjenester

Satellitkommunikationskapaciteter og -tjenester under denne komponent kan leveres af følgende enheder:

a)	GOVSATCOM-deltagere som omhandlet i artikel 67 og

juridiske personer, der er behørigt bemyndiget til at levere satellitbaserede kapaciteter eller tjenester i overensstemmelse med proceduren for sikkerhedsgodkendelse, jf. artikel 36, som skal baseres på de i artikel 34, stk. 1, omhandlede generelle sikkerhedskrav, som er defineret for GOVSATCOM-komponenten.

Artikel 64

GOVSATCOM -brugere

1. Følgende enheder kan blive GOVSATCOM-brugere, forudsat at de har fået tildelt opgaver vedrørende kontrol og forvaltning af nød- og sikkerhedskritiske missioner, operationer og infrastrukturer:

a)	Unionens eller en medlemsstats myndighed eller et organ, der udøver offentlig myndighed

b)	en fysisk eller juridisk person , der handler på vegne af og under kontrol af en enhed som omhandlet i litra a) .

2. GOVSATCOM-brugere skal være behørigt bemyndiget af en deltager, jf. artikel 67, til at anvende GOVSATCOM's kapacitet og tjenester og skal opfylde de generelle sikkerhedskrav, der er omhandlet i artikel 34, stk. 1, og som er defineret for GOVSATCOM-komponenten .

Artikel 65

Deling og prioritering

1. Puljen af satellitkommunikationskapaciteter, -tjenester og -brugerudstyr skal deles og prioriteres mellem GOVSATCOM-deltagerne på grundlag af en analyse af sikkerheds- og sikringsrelaterede risici for brugerne. En sådan analyse skal tage hensyn til eksisterende kommunikationsinfrastruktur og tilgængeligheden af eksisterende kapaciteter samt til deres geografiske dækning på EU-plan og medlemsstatsplan. Ved denne deling og prioritering gives forrang til brugere i henhold til deres relevans og kritiske værdi .

2. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nærmere bestemmelser vedrørende deling og prioritering af kapaciteter, tjenester og brugerudstyr, idet der tages hensyn til forventet efterspørgsel efter de forskellige anvendelser og analysen af sikkerhedsrisici for disse anvendelser og, hvor det er relevant, omkostningseffektivitet .

Ved at fastsætte en prispolitik i disse regler sikrer Kommissionen, at udbuddet af GOVSATCOM-kapaciteter og -tjenester ikke forvrider markedet, og at der ikke er mangel på GOVSATCOM-kapaciteter.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 3.

3. Delingen og prioriteringen af satellitkommunikationskapaciteter og -tjenester mellem GOVSATCOM-brugere, som er godkendt af den samme GOVSATCOM-deltager, skal fastlægges og gennemføres af denne deltager.

Artikel 66

Jordbaseret infrastruktur og drift

1. Jordsegmentet skal omfatte den nødvendige infrastruktur til levering af tjenester til brugerne i overensstemmelse med artikel 65, navnlig GOVSACOM-hubs, som skal anskaffes inden for denne komponent for at forbinde GOVSATCOM-brugerne med leverandørerne af satellitkommunikationskapaciteter og -tjenester. Jordsegmentet og dets drift skal være i overensstemmelse med det i artikel 34, stk. 1, omhandlede generelle sikkerhedskrav, som er defineret for GOVSATCOM-komponenten.

2. Kommissionen afgør ved hjælp af gennemførelsesretsakter, hvor den jordbaserede infrastruktur skal være beliggende. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 3, og berører ikke en medlemsstats ret til at beslutte ikke at være vært for nogen som helst form for infrastruktur af denne art .

Artikel 67

GOVSATCOM-deltagere og kompetente myndigheder

1. Medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten deltager i GOVSATCOM, for så vidt som de godkender GOVSATCOM-brugere eller leverer satellitkommunikationskapaciteter eller jordbaserede segmenter eller dele af jordbaserede segmenter.

Hvis Rådet, Kommissionen eller EU-Udenrigstjenesten godkender GOVSATCOM-brugere eller leverer satellitkommunikationskapaciteter eller jordsegmenter eller dele af jordsegmenter på en medlemsstats område, må en sådan tilladelse eller en sådan bestemmelse ikke være i strid med eventuelle bestemmelser om neutralitet og alliancefrihed, der er fastsat i den pågældende medlemsstats forfatningsret.

2. EU-agenturer kan kun blive GOVSATCOM-deltagere , i det omfang det er nødvendigt for at udføre deres opgaver og i overensstemmelse med nærmere bestemmelser, som er fastlagt i en administrativ aftale indgået mellem det berørte agentur og den EU-institution, som fører tilsyn med agenturet .

3. Hver deltager skal udpege én kompetent GOVSATCOM-myndighed.

4. En kompetent GOVSATCOM-myndighed sikrer, at

a)	anvendelsen af tjenester er i overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav

b)	adgangsrettighederne for GOVSATCOM-brugere fastlægges og forvaltes

c)	brugerudstyr og tilhørende elektroniske kommunikationsforbindelser og informationer anvendes og forvaltes i overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav

d)	der oprettes et centralt kontaktpunkt til at bistå, hvis det er nødvendigt, med indberetningen af sikkerhedsmæssige risici og trusler, navnlig påvisning af potentielt skadelig elektromagnetisk interferens, der påvirker tjenesterne under denne komponent.

Artikel 68

Overvågning af udbud og efterspørgsel i forbindelse med GOVSATCOM

Kommissionen overvåger løbende udviklingen i udbud , herunder eksisterende GOVSATCOM-kapaciteter i kredsløb med henblik på sammenlægning og deling, og efterspørgsel for så vidt angår GOVSATCOM-kapaciteter og -tjenester, under hensyntagen til nye risici og trusler samt ny teknologisk udvikling, med henblik på at optimere balancen mellem udbud og efterspørgsel i forbindelse med GOVSATCOM-tjenester.

▌

AFSNIT IX

DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR RUMPROGRAMMET

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser for agenturet

Artikel 70

Agenturets retlige status

1. Agenturet er et EU-organ. Det har status som juridisk person.

2. Agenturet har i hver medlemsstat den mest vidtgående rets- og handleevne, som den pågældende stats lovgivning tillægger juridiske personer. Den kan navnlig erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager.

3. Agenturet repræsenteres af sin administrerende direktør.

Artikel 71

Agenturets hjemsted og lokale kontorer

1. Agenturet har hjemsted i Prag (Tjekkiet).

2. Agenturets personale kan med henblik på gennemførelsen af agenturets opgaver placeres i et af de i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/413 eller i (EU) 2017/1406 omhandlede Galileo- eller EGNOS-jordcentre med henblik på at gennemføre de programaktiviteter, der er fastsat i den relevante aftale.

3. Afhængig af programmets behov kan der oprettes lokale kontorer i medlemsstaterne i overensstemmelse med den i artikel 79, stk. 2, omhandlede procedure.

KAPITEL II

Agenturets organisation

Artikel 72

Forvaltnings- og ledelsesstruktur

1. Agenturets forvaltnings- og ledelsesstruktur består af:

a)	bestyrelsen

b)	den administrerende direktør

c)	Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse.

2. Bestyrelsen, den administrerende direktør, Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse ▌samarbejder for at sørge for agenturets drift og koordinering i henhold til procedurerne fastsat i agenturets interne regler, såsom bestyrelsens forretningsorden, Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses forretningsorden, de finansielle bestemmelser for agenturet, gennemførelsesbestemmelserne til personalevedtægten og reglerne om aktindsigt.

Artikel 73

Bestyrelsen

1. Bestyrelsen består af en repræsentant for hver medlemsstat og tre repræsentanter for Kommissionen, der alle har stemmeret. Bestyrelsen omfatter også et medlem, som udpeges af Europa-Parlamentet, men uden stemmeret.

2. Formanden eller næstformanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, en repræsentant for Rådet, en repræsentant for den højtstående repræsentant og en repræsentant for Den Europæiske Rumorganisation indbydes til at deltage i bestyrelsesmøderne som observatører i forbindelse med spørgsmål, som vedrører dem direkte, på de betingelser, der er fastsat i bestyrelsens forretningsorden.

3. Hvert medlem af bestyrelsen har en suppleant. Suppleanten er medlemmets stedfortræder i vedkommendes fravær.

4. Hver medlemsstat udpeger et medlem og en suppleant til bestyrelsen under hensyntagen til deres viden vedrørende agenturets ▌opgaver samt under hensyntagen til relevante ledelsesmæssige, administrative og budgetmæssige kompetencer. Europa-Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne tilstræber at begrænse udskiftningen af deres repræsentanter i bestyrelsen for at sikre kontinuiteten i bestyrelsens aktiviteter. Alle parter tilstræber at opnå en ligelig repræsentation af mænd og kvinder i bestyrelsen.

5. Bestyrelsesmedlemmernes og deres suppleanters mandatperiode er fire år og kan fornyes ▌.

6. Deltagelse af repræsentanter for tredjelande eller internationale organisationer og betingelserne herfor fastsættes, hvor det er relevant, i forbindelse med de i artikel 98 omhandlede aftaler, og skal være i overensstemmelse med bestyrelsens forretningsorden. Sådanne repræsentanter har ikke stemmeret.

Artikel 74

Bestyrelsens formandskab

1. Bestyrelsen vælger blandt sine stemmeberettigede medlemmer en formand og en næstformand. Næstformanden afløser automatisk formanden, når denne er forhindret i at udføre sit hverv.

2. Mandatperioden for formanden og næstformanden er to år, og mandatet kan fornyes én gang. Den ophører, hvis den pågældende person ikke længere er medlem af bestyrelsen.

3. Bestyrelsen har beføjelse til at afsætte formanden, næstformanden eller dem begge.

Artikel 75

Bestyrelsens møder

1. Det påhviler bestyrelsens formand at indkalde til bestyrelsesmøder.

2. Den administrerende direktør deltager i drøftelserne, medmindre formanden bestemmer andet. Han/hun deltager uden stemmeret.

3. Bestyrelsen afholder regelmæssigt ordinære bestyrelsesmøder , dog mindst to gange om året. Bestyrelsen mødes desuden på initiativ af bestyrelsesformanden eller på anmodning af mindst en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne.

4. Bestyrelsen kan indbyde enhver, hvis synspunkt kan være af interesse, til at deltage i dens møder som observatør. Bestyrelsesmedlemmerne kan, såfremt forretningsordenen tillader det, bistås af rådgivere og eksperter.

5. Når drøftelser vedrører anvendelse af følsom national infrastruktur, kan ▌medlemsstaternes repræsentanter og Kommissionens repræsentanter deltage i møder og drøftelser i bestyrelsen på »need to know«-basis, men kun repræsentanter for de medlemsstater, der råder over sådan infrastruktur, og en repræsentant for Kommissionen deltager i afstemningen. Hvis formanden for bestyrelsen ikke repræsenterer en af de medlemsstater, der råder over en sådan infrastruktur, skal han/hun erstattes af repræsentanterne for de medlemsstater, der råder over en sådan infrastruktur. Bestyrelsens forretningsorden skal angive de situationer, hvor denne procedure kan finde anvendelse.

6. Agenturet varetager sekretariatsopgaverne for bestyrelsen.

Artikel 76

Bestyrelsens afstemningsregler

1. Medmindre andet følger af denne forordning, træffer bestyrelsen sine beslutninger med et absolut flertal blandt sine stemmeberettigede medlemmer.

Der kræves et flertal på to tredjedele af alle stemmeberettigede medlemmer til valg og afsættelse af formanden og næstformanden for bestyrelsen og til vedtagelse af budgettet, til vedtagelse af arbejdsprogrammer , godkendelse af de i artikel 98, stk. 2, omhandlede ordninger, godkendelse af agenturets sikkerhedsregler, vedtagelse af forretningsordenen, oprettelse af lokale kontorer samt til godkendelse af de i artikel 92 omhandlede værtsaftaler .

2. Medlemmer, der repræsenterer medlemsstaterne og Kommissionen, har hver én stemme. Hvis et stemmeberettiget medlem ikke er til stede, har suppleanten stemmeret. ▌Beslutninger baseret på artikel 77, stk. 2, litra a), ▌bortset fra spørgsmål, der er omfattet af afsnit V, kapitel II, eller artikel 77, stk. 5 , kan kun vedtages med tilslutning fra Kommissionens repræsentanter.

3. Bestyrelsens forretningsorden fastlægger de nærmere afstemningsregler, især betingelserne for, hvornår et medlem kan handle på et andet medlems vegne , og eventuelle krav om beslutningsdygtighed, hvor dette er relevant .

Artikel 77

Bestyrelsens opgaver

1. Bestyrelsen sørger for, at agenturet varetager de opgaver, det er blevet pålagt, på de i denne forordning fastsatte betingelser og træffer de nødvendige beslutninger med henblik herpå, uden at dette griber ind i de kompetencer, der er tildelt Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse for så vidt angår de aktiviteter, der henhører under afsnit V, kapitel II.

2. Endvidere skal bestyrelsen:

a)	senest den 15. november hvert år vedtage agenturets arbejdsprogram for det følgende år efter uden ændringer at have integreret den del, der er udarbejdet af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse i overensstemmelse med artikel 80, litra b), og efter at have indhentet udtalelse fra Kommissionen

senest den 30. juni i det første år i den flerårige finansielle ramme i henhold til artikel 312 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedtage agenturets flerårige arbejdsprogram for den periode, der er omfattet af denne flerårige finansielle ramme, efter uden ændringer at have integreret den del, der er udarbejdet af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse i henhold til artikel 80, litra a), og efter at have indhentet udtalelse fra Kommissionen. Europa-Parlamentet høres om det flerårige arbejdsprogram, forudsat at formålet med høringen er at udveksle synspunkter, og at resultatet er ikke bindende for agenturet

b)	varetage sine budgetmæssige opgaver i henhold til artikel 84, stk. 5, 6, 10 og 11

c)	føre tilsyn med driften af Galileos sikkerhedsovervågningscenter, der er omhandlet i artikel 34, stk. 3, litra b)

d)	vedtage retningslinjerne for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (25) i overensstemmelse med artikel 94

e)	godkende de ordninger, der er omhandlet i artikel 98 efter høring af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse om de bestemmelser i disse ordninger, der vedrører sikkerhedsgodkendelse

f)	vedtage de nødvendige tekniske procedurer for udførelsen af sine opgaver

vedtage årsrapporten om agenturets aktiviteter og fremtidsplaner og senest den 1. juli videresende den til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten efter uden ændringer at have integreret den del, der er udarbejdet af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse i overensstemmelse med artikel 80, litra c)

sikre en fyldestgørende opfølgning af resultaterne og anbefalingerne, der følger af de i artikel 102 omhandlede evalueringer og revisioner, såvel som af dem, der følger af undersøgelser foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og alle interne eller eksterne revisionsberetninger, og videregive alle relevante oplysninger om evalueringsprocedurerne til budgetmyndigheden

i)	høres af den administrerende direktør om de finansielle partnerskabsrammeaftaler, der er omhandlet i artikel 31, stk. 2, og om de i artikel 28, stk. 2a, og artikel 30, stk. 5, omhandlede bidragsaftaler, inden disse undertegnes

j)	vedtage agenturets sikkerhedsregler som omhandlet i artikel 96

k)	på baggrund af et forslag fra den administrerende direktør, godkende en strategi til bekæmpelse af svig

l)	godkende, om nødvendigt og på grundlag af forslag fra den administrerende direktør, de organisatoriske strukturer som omhandlet i artikel 77, stk. 1, litra n)

▌

n)	udnævne en regnskabsfører, der kan være Kommissionens regnskabsfører, og som personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte skal finde anvendelse på, og som skal være fuldstændig uafhængig i udøvelsen af sit hverv

o)	vedtage og offentliggøre sin forretningsorden.

3. Med hensyn til agenturets personale udøver bestyrelsen de beføjelser, der i henhold til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (»personalevedtægten«) gælder for ansættelsesmyndigheden og i henhold til ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte gælder for den myndighed, der har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter (»ansættelsesmyndighedens beføjelser«).

Efter proceduren i personalevedtægtens artikel 110 træffer bestyrelsen en beslutning i henhold til artikel 2, stk. 1, i personalevedtægten og artikel 6 i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte, hvorved ansættelsesmyndighedens beføjelser, uddelegeres til den administrerende direktør, og fastsætter de betingelser, hvorved denne uddelegering kan ophæves. Den administrerende direktør aflægger rapport til bestyrelsen om udøvelsen af disse delegerede beføjelser. Den administrerende direktør bemyndiges til at subdelegere disse beføjelser.

I medfør af andet afsnit i dette stykke, og når ekstraordinære hensyn kræver dette, kan bestyrelsen beslutte midlertidigt at ophæve delegeringen af ansættelsesmyndighedens beføjelser til den administrerende direktør og de af denne subdelegerede beføjelser og selv udøve disse eller uddelegere dem til sine medlemmer eller til en anden medarbejder end den administrerende direktør.

Uanset andet afsnit uddelegerer bestyrelsen til formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse de i første afsnit nævnte beføjelser vedrørende rekrutteringen, evalueringen og omklassificeringen af det personale, der er beskæftiget med de aktiviteter, der er omfattet af afsnit V, kapitel II, samt de disciplinære foranstaltninger, der træffes over for sådant personale.

Bestyrelsen vedtager gennemførelsesbestemmelserne til personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte i overensstemmelse med artikel 110 i personalevedtægten. I forbindelse med rekruttering, evaluering og omklassificering af det personale, der er beskæftiget med aktiviteterne i afsnit V, kapitel II, og disciplinære foranstaltninger, der skal træffes over for dette, hører bestyrelsen forinden Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og tager behørigt hensyn til dennes bemærkninger.

Bestyrelsen vedtager også en afgørelse om fastsættelse af bestemmelser for udstationering af nationale eksperter til agenturet. Inden afgørelsen vedtages, hører bestyrelsen Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse med hensyn til udstationeringen af nationale eksperter i forbindelse med de sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter, der er omhandlet i afsnit V, kapitel II, og tager behørigt hensyn til dennes bemærkninger.

4. Bestyrelsen udnævner den administrerende direktør og kan forlænge eller afslutte dennes mandat i henhold til artikel 89.

5. Bestyrelsen udøver disciplinærmyndighed over for den administrerende direktør for så vidt angår dennes embedsførelse, navnlig vedrørende sikkerhedsanliggender, der henhører under agenturets kompetence, undtagen i forbindelse med aktiviteter, der iværksættes i overensstemmelse med afsnit V, kapitel II.

Artikel 78

Den administrerende direktør

1. Ledelsen af agenturet varetages af dets administrerende direktør. Den administrerende direktør står til ansvar over for bestyrelsen.

Dette stykke berører ikke Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses selvstændighed og uafhængighed eller selvstændigheden og uafhængigheden for så vidt angår personalet i det agentur, som Komitéen fører tilsyn med i overensstemmelse med artikel 82, og det berører ej heller de beføjelser, der er tillagt Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse i henhold til henholdsvis artikel 37 og artikel 81.

2. Med forbehold af Kommissionens og bestyrelsens beføjelser skal den administrerende direktør være uafhængig i udførelsen af sit hverv og må hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ.

Artikel 79

Den administrerende direktørs opgaver

1. Den administrerende direktør udfører følgende opgaver:

a)	repræsentere agenturet og undertegne den i artikel 31, stk. 2, artikel 28, stk. 2a, og artikel 30, stk. 5, omhandlede aftale

b)	forberede bestyrelsens arbejde og deltage uden stemmeret i bestyrelsens arbejde med forbehold af artikel 76, andet afsnit

c)	gennemføre de afgørelser, der træffes af bestyrelsen

d)	udarbejde agenturets flerårige og årlige arbejdsprogrammer og forelægge dem for bestyrelsen til godkendelse med undtagelse af de dele, der udarbejdes og vedtages af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse i overensstemmelse med artikel 80, litra a) og b)

e)	gennemføre de flerårige og årlige arbejdsprogrammer med undtagelse af de dele, der gennemføres af formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse

f)	udarbejde en statusrapport om gennemførelsen af det årlige arbejdsprogram og eventuelt det flerårige arbejdsprogram til hvert bestyrelsesmøde og medtage uden ændringer den del, som formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse har udarbejdet

udarbejde årsrapporten om agenturets aktiviteter og fremtidsplaner med undtagelse af den del, der udarbejdes og godkendes af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse i overensstemmelse med artikel 80, litra c), vedrørende aktiviteter, der er omfattet af afsnit V, og forelægge denne for bestyrelsen til godkendelse

h)	varetage agenturets daglige administration og træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder vedtagelse af interne administrative instrukser og offentliggørelse af meddelelser, for at sikre, at agenturet fungerer i overensstemmelse med denne forordning

i)	udarbejde overslag over agenturets indtægter og udgifter i henhold til artikel 84 og gennemføre budgettet i henhold til artikel 85

j)	sikre, at agenturet som ansvarlig for driften af Galileos sikkerhedsovervågningscenter er i stand til at efterkomme instrukser i henhold til afgørelse 2014/496/FUSP og udfylde sin rolle som omhandlet i artikel 6 i afgørelse nr. 1104/2011/EU

k)	sikre videregivelsen af alle relevante oplysninger, navnlig hvad angår sikkerhedsanliggender, inden for agenturets struktur som omhandlet i artikel 72, stk. 1

udarbejde i tæt samarbejde med formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse med hensyn til spørgsmål vedrørende sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter, der er omfattet af afsnit V, kapitel II, agenturets organisationsstrukturer og forelægge dem for bestyrelsen til godkendelse. Disse strukturer skal afspejle de særlige karakteristika, der kendetegner programmets forskellige komponenter

m)	udøve de i artikel 37, stk. 3, første afsnit, nævnte beføjelser over for agenturets personale, i det omfang disse beføjelser tillægges den administrerende direktør i henhold til artikel 37, stk. 3, andet afsnit

n)	sørge for, at Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, de organer, som er omhandlet i artikel 37, stk. 3, og formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse råder over sekretariatsbistand og alle nødvendige ressourcer, så de kan fungere efter hensigten

udarbejde en handlingsplan med henblik på at sikre opfølgningen af resultaterne og anbefalingerne i de evalueringer, der er omhandlet i artikel 102, med undtagelse af den del i handlingsplanen, som vedrører de aktiviteter, der er omfattet af afsnit V, kapitel II, og forelægge en halvårlig statusrapport efter uden ændringer at have medtaget den del, som formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse har udarbejdet, for Kommissionen, og den forelægges også for bestyrelsen til orientering

træffe følgende foranstaltninger til beskyttelse af Unionens finansielle interesser:

i)	forebyggende foranstaltninger over for svig, bestikkelse og alle andre ulovlige aktiviteter og gør brug af effektive kontrolforanstaltninger

ii)	inddrive uberettiget udbetalte beløb og gennemføre i givet fald effektive, afskrækkende administrative og finansielle sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen

udarbejde en strategi til bekæmpelse af svig for agenturet, som står i forhold til risikoen for svig, under henvisning til en cost-benefit-analyse af de foranstaltninger, der skal gennemføres, og tage hensyn til resultaterne og anbefalingerne fra undersøgelser, der er foretaget af OLAF, og forelægge denne for bestyrelsen med henblik på godkendelse

r)	aflægge rapport til Europa-Parlamentet om udførelsen af sit hverv, når denne anmodes herom. Rådet kan anmode den administrerende direktør om at aflægge rapport om udførelsen af sit hverv.

2. Den administrerende direktør beslutter, om det er nødvendigt at placere en eller flere medarbejdere i en eller flere medlemsstater med henblik på at udføre agenturets opgaver på effektiv og virkningsfuld vis. Inden den administrerende direktør beslutter at oprette et lokalt kontor, indhenter han forudgående samtykke fra Kommissionen, bestyrelsen og den eller de berørte medlemsstater. I beslutningen fastsættes omfanget af de aktiviteter, der skal udføres af det lokale kontor, således at der undgås unødige omkostninger og overlapning af agenturets administrative funktioner. En værtsaftale med den eller de berørte medlemsstater kan være påkrævet. Hvor det er muligt indarbejdes konsekvenser i form af personaletildeling og budget i udkastet til det samlede programmeringsdokument, der er omhandlet i artikel 84, stk. 6.

Artikel 80

Ledelsesopgaver, der udføres af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse

Ud over de opgaver, der er omhandlet i artikel 37, skal Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse som led i ledelsen af agenturet:

udarbejde og godkende den del af det flerårige arbejdsprogram, der vedrører operationelle aktiviteter, der er omfattet af afsnit V. kapitel II, og de finansielle og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for disse aktiviteters gennemførelse, og fremsende denne til bestyrelsen i god tid, således at den kan blive integreret i det flerårige arbejdsprogram

udarbejde og godkende den del af det årlige arbejdsprogram, der vedrører operationelle aktiviteter, der er omfattet af afsnit V, kapitel II, og de finansielle og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for disse aktiviteters gennemførelse, og fremsende denne til bestyrelsen i god tid, således at den kan blive integreret i det årlige arbejdsprogram

udarbejde og godkende den del af årsrapporten, der vedrører agenturets aktiviteter og fremtidsperspektiver, der er omfattet af afsnit V, kapitel II, og de finansielle og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for disse aktiviteters og fremtidsperspektivers gennemførelse, og fremsende denne til bestyrelsen i god tid, således at den kan blive integreret i årsrapporten.

Artikel 81

Formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse

1. Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse vælger en formand og en næstformand blandt sine medlemmer med et flertal på to tredjedele af alle stemmeberettigede medlemmer. Hvis der ikke er opnået et flertal på to tredjedele efter to møder i Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, kræves der simpelt flertal.

2. Næstformanden træder automatisk i stedet for formanden, hvis denne er forhindret i at udøve sit hverv.

3. Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse har beføjelse til at afsætte formanden, næstformanden eller dem begge. Den træffer beslutningen om afsættelse med to tredjedeles flertal.

4. Mandatperioden for formanden og næstformanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse er to år og kan fornyes én gang. Formandens og næstformandens mandatperioder udløber, når den pågældende person ophører med at være medlem af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse.

Artikel 82

Organisatoriske aspekter af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse

1. Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse skal have adgang til alle de nødvendige menneskelige og materielle ressourcer med henblik på at udføre sine opgaver uafhængigt. Den skal have adgang til alle oplysninger, der har betydning for gennemførelsen af dens arbejdsopgaver, og som agenturets andre organer råder over, idet dette dog ikke berører principperne vedrørende komitéens selvstændighed og uafhængighed, jf. artikel 36, litra i).

2. Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og de af agenturets medarbejdere, der er under dennes kontrol, arbejder på en måde, der sikrer dens selvstændighed og uafhængighed i forhold til agenturets andre aktiviteter, navnlig de operationelle aktiviteter, der er forbundet med driften af systemerne, i overensstemmelse med målsætningerne for programmets forskellige komponenter. Ingen af agenturets medarbejdere, der er under tilsyn af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, kan på samme tid være afsat til andre opgaver i agenturet.

Der fastlægges med henblik herpå en effektiv organisatorisk opdeling i agenturet af personale involveret i de aktiviteter, der er omfattet af afsnit V, kapitel II, og andet personale i agenturet. Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse underretter omgående den administrerende direktør, bestyrelsen og Kommissionen om eventuelle forhold, der kan hindre dens selvstændighed eller uafhængighed. Findes der i agenturet ikke en måde at afhjælpe situationen på, undersøger Kommissionen situationen i samråd med de relevante parter. På baggrund af resultatet af denne undersøgelse træffer Kommissionen de passende afbødende foranstaltninger, som agenturet skal gennemføre, og underretter Europa-Parlamentet og Rådet herom.

3. Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse opretter under sin myndighed særlige underorganer, som handler i overensstemmelse med dens instrukser, til varetagelse af specifikke opgaver. Under hensyntagen til den nødvendige kontinuitet i arbejdet opretter den navnlig et panel til at foretage sikkerhedsanalysevurderinger og -tests med henblik på udarbejdelse af de risikorapporter, der er relevante for, at komitéen kan træffe sine beslutninger. Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse kan nedsætte ekspertgrupper, som kan bidrage til arbejdet i dette panel, og nedlægge disse grupper.

Artikel 83

Opgaver, der udføres af formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse

1. Formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse sikrer, at komitéen udfører sine sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter helt uafhængigt, og skal udføre følgende opgaver:

a)	forvalte sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter under tilsyn af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse

b)	gennemføre den del af agenturets flerårige og årlige arbejdsprogrammer, der er omfattet af afsnit V, kapitel II, under tilsyn af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse

c)	samarbejde med den administrerende direktør med henblik på at hjælpe denne med at udarbejde den i artikel 84, stk. 4, omhandlede stillingsfortegnelse og agenturets organisationsstrukturer

d)	udarbejde den del af statusrapporten, der vedrører de operationelle aktiviteter, der er omfattet af afsnit V, kapitel II, og fremsende denne til Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og den administrerende direktør i god tid, således at den kan blive integreret i statusrapporten

e)	udarbejde den del af årsrapporten og handlingsplanen, der vedrører de operationelle aktiviteter, der er omfattet af afsnit V, kapitel II, og fremsende denne til den administrerende direktør i god tid

f)	repræsentere agenturet for så vidt angår de aktiviteter og beslutninger, der er omfattet af afsnit V, kapitel II

g)	udøve de i artikel 77, stk. 3, første afsnit, nævnte beføjelser over for det personale ved agenturet, der er beskæftiget med aktiviteter, der er omfattet af afsnit V. kapitel II, i det omfang disse beføjelser tillægges formanden i henhold til 77, stk. 3, fjerde afsnit.

2. For aktiviteter, der er omfattet af afsnit V, kapitel II, kan Europa-Parlamentet og Rådet anmode formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse om en udveksling af synspunkter over for disse institutioner om agenturets arbejde og fremtidsudsigter, herunder med hensyn til de flerårige og årlige arbejdsprogrammer.

KAPITEL III

Finansielle bestemmelser for agenturet

Artikel 84

Agenturets budget

1. Uden at det berører andre ressourcer og gebyrer ▌, omfatter agenturets indtægter et EU-bidrag opført på Den Europæiske Unions almindelige budget til sikring af, at der er balance mellem indtægter og udgifter. Agenturet kan modtage ad hoc-tilskud fra Unionens budget.

2. Agenturets udgifter omfatter bl.a. udgifter til personale, administration og infrastruktur samt driftsomkostninger og udgifter i forbindelse med Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses virksomhed, herunder de i artikel 37, stk. 3, og artikel 82, stk. 3, omhandlede organer, samt kontrakter og aftaler, der indgås af agenturet med henblik på udførelse af de opgaver, det har fået pålagt.

3. Indtægter og udgifter skal balancere.

4. Den administrerende direktør udarbejder i tæt samarbejde med formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse et udkast til overslag over agenturets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår i forbindelse med aktiviteter, der er omfattet af afsnit V, kapitel II, som klart skelner mellem de elementer i udkastet til overslag, som vedrører sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter, og dem, der vedrører agenturets andre aktiviteter. Formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse kan udarbejde en forklaring til dette udkast, og den administrerende direktør fremsender både udkastet til overslag og forklaringen til bestyrelsen og til Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse sammen med et udkast til stillingsfortegnelse.

5. Bestyrelsen udarbejder hvert år i tæt samarbejde med Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse et overslag over agenturets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår i forbindelse med aktiviteter, der er omfattet af afsnit V, kapitel II, på grundlag af udkastet til overslag over indtægter og udgifter.

6. Bestyrelsen fremsender senest den 31. januar et udkast til enhedsprogrammeringsdokument, herunder et udkast til overslag, en foreløbig stillingsfortegnelse og et foreløbigt årligt arbejdsprogram til Kommissionen og til de tredjelande eller internationale organisationer, med hvilke agenturet har indgået aftaler i henhold til artikel 98.

7. Kommissionen fremsender overslaget over indtægter og udgifter til Europa-Parlamentet og Rådet (»budgetmyndigheden«) sammen med forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget.

8. På grundlag af overslaget opfører Kommissionen de overslag, som den finder nødvendige for stillingsfortegnelsen, og det tilskud, der skal ydes over det almindelige budget, i forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget og forelægger dette for budgetmyndigheden i overensstemmelse med artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

9. Budgetmyndigheden godkender bevillingerne til bidrag til agenturet og vedtager agenturets stillingsfortegnelse.

10. Budgettet vedtages af bestyrelsen. Budgettet bliver endeligt efter den endelige vedtagelse af Den Europæiske Unions almindelige budget. Det justeres om nødvendigt i overensstemmelse hermed.

11. Bestyrelsen meddeler hurtigst muligt budgetmyndigheden alle påtænkte projekter, som får betydelige økonomiske følger for finansieringen af budgettet, navnlig projekter vedrørende fast ejendom, som f.eks. leje eller erhvervelse af ejendomme. Den underretter Kommissionen herom.

12. Når en af budgetmyndighedens parter har meddelt, at den agter at fremsætte en udtalelse, sender den udtalelsen til bestyrelsen inden for en frist på seks uger regnet fra underretningen om projektet.

Artikel 85

Gennemførelse af agenturets budget

1. Den administrerende direktør gennemfører agenturets budget.

2. Hvert år meddeler den administrerende direktør budgetmyndigheden alle de oplysninger, som er nødvendige for udførelsen af deres evalueringsopgaver.

Artikel 86

Regnskabsaflæggelse og decharge for agenturet

Aflæggelsen af agenturets foreløbige og endelige regnskab og decharge foregår i overensstemmelse med bestemmelserne og tidsplanen i finansforordningen og rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i finansforordningens [artikel 70].

Artikel 87

Finansielle bestemmelser for agenturet

De for agenturet gældende finansielle bestemmelser vedtages af bestyrelsen efter høring af Kommissionen. Disse bestemmelser kan kun afvige fra rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i finansforordningens [artikel 70], medmindre dette er strengt nødvendigt for agenturets drift, og Kommissionen på forhånd har givet sit samtykke.

KAPITEL V

Agenturets menneskelige ressourcer

Artikel 88

Agenturets personale

1. Agenturets personale er omfattet af personalevedtægten, ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte og de gennemførelsesbestemmelser, som Den Europæiske Unions institutioner i fællesskab har vedtaget med henblik på anvendelse af denne personalevedtægt og disse ansættelsesvilkår for øvrige ansatte på agenturets personale.

2. Agenturets personale består af de medarbejdere, som agenturet har ansat for at kunne udføre sine opgaver. De skal have den fornødne sikkerhedsgodkendelse til klassifikationen af de informationer, som de håndterer.

3. Agenturets interne regler, såsom bestyrelsens forretningsorden, forretningsordenen for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, de finansielle bestemmelser for agenturet, gennemførelsesbestemmelserne til personalevedtægten og reglerne om aktindsigt, sikrer selvstændigheden og uafhængigheden af det personale, der udfører sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter, over for det personale, der varetager agenturets andre aktiviteter, i overensstemmelse med artikel 36, litra i).

Artikel 89

Udnævnelse af den administrerende direktør og dennes mandatperiode

1. Den administrerende direktør ansættes som midlertidigt ansat ved agenturet i henhold til artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte.

Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen på grundlag af fortjeneste og dokumenterede administrative og ledelsesmæssige færdigheder samt relevante kvalifikationer og erfaring ud fra en liste over mindst tre kandidater, som Kommissionen opstiller på grundlag af en almindelig, åben udvælgelsesprøve efter offentliggørelse af en indkaldelse af interessetilkendegivelser i Den Europæiske Unions Tidende eller andetsteds.

Den kandidat, som bestyrelsen vælger til stillingen som administrerende direktør, kan opfordres til ved førstkommende lejlighed at afgive en erklæring over for Europa-Parlamentet og besvare spørgsmål fra dets medlemmer.

Ved indgåelsen af kontrakten med den administrerende direktør repræsenterer bestyrelsesformanden agenturet.

Bestyrelsen træffer beslutning om at udnævne den administrerende direktør med et flertal på to tredjedele af sine medlemmer.

2. Den administrerende direktørs embedsperiode er fem år. Ved udgangen af denne mandatperiode foretager Kommissionen en evaluering af den administrerende direktørs resultater under hensyntagen til agenturets fremtidige opgaver og udfordringer.

På grundlag af en indstilling fra Kommissionen og under hensyntagen til evalueringen, jf. første afsnit, kan bestyrelsen forlænge den administrerende direktørs mandatperiode én gang med op til fem år.

En beslutning om forlængelse af den administrerende direktørs mandatperiode træffes med et flertal på to tredjedele af bestyrelsens medlemmer.

En administrerende direktør, hvis mandatperiode er blevet forlænget, kan ikke derefter deltage i en udvælgelsesprocedure til samme stilling.

Bestyrelsen underretter Europa-Parlamentet, hvis den har til hensigt at forlænge den administrerende direktørs embedsperiode. Inden forlængelsen kan den administrerende direktør opfordres til at afgive en erklæring over for Europa-Parlamentets relevante udvalg og besvare spørgsmål fra medlemmerne.

3. Bestyrelsen kan efter forslag fra Kommissionen eller fra en tredjedel af sine medlemmer afskedige den administrerende direktør ved beslutning vedtaget med et flertal på to tredjedele af sine medlemmer.

4. Europa-Parlamentet og Rådet kan anmode den administrerende direktør om en udveksling af synspunkter over for disse institutioner om agenturets arbejde og fremtidsudsigter, herunder med hensyn til de flerårige og årlige arbejdsprogrammer. Denne udveksling af synspunkter må ikke berøre spørgsmål vedrørende de sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter, der er omfattet af afsnit V, kapitel II.

Artikel 90

Udstationering af nationale eksperter i agenturet

Agenturet kan ansætte nationale eksperter fra medlemsstaterne samt i medfør af artikel 98, stk. 2, nationale eksperter fra deltagende tredjelande og internationale organisationer. Disse eksperter skal have den fornødne sikkerhedsgodkendelse til klassifikationen af de informationer, som de håndterer i henhold til artikel 42, litra c) . Personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte gælder ikke for dette personale.

KAPITEL VI

Andre bestemmelser

Artikel 91

Privilegier og immuniteter

Protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på agenturet og dets personale.

Artikel 92

Hjemstedsaftale og værtsaftaler om lokale kontorer

1. De nødvendige bestemmelser vedrørende de lokaler og faciliteter, der skal stilles til rådighed for agenturet i værtsmedlemsstaten, samt de særlige regler i værtsmedlemsstaten, der finder anvendelse på agenturets administrerende direktør, bestyrelsesmedlemmerne, agenturets personale og deres familiemedlemmer fastsættes i en hjemstedsaftale mellem agenturet og den berørte medlemsstat, hvor hjemstedet er beliggende, der indgås, efter at bestyrelsen har godkendt den. Såfremt det er nødvendigt for driften af det lokale kontor, indgås en værtsaftale mellem agenturet og den pågældende medlemsstat, hvor kontoret er beliggende, efter bestyrelsen har givet sin godkendelse.

2. Agenturets værtsmedlemsstater sikrer de bedst mulige vilkår for, at agenturet kan fungere smidigt og effektivt, herunder tilbud om skoleundervisning på flere sprog med et europæisk indhold og hensigtsmæssige transportforbindelser.

Artikel 93

Agenturets sprogordning

1. Bestemmelserne i forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der gælder for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område (26), gælder for agenturet.

2. De oversættelsesopgaver, der er påkrævet i forbindelse med agenturets virksomhed, udføres af Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer.

Artikel 94

Politik vedrørende adgang til agenturets dokumenter

1. Forordning (EF) nr. 1049/2001 finder anvendelse på agenturets dokumenter.

2. Bestyrelsen vedtager de praktiske bestemmelser til gennemførelse af forordning (EF) nr. 1049/2001.

3. De afgørelser, som agenturet træffer i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001, kan i henhold til artikel 228 eller artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde indklages for Ombudsmanden eller for Den Europæiske Unions Domstol.

Artikel 95

Agenturets foranstaltninger til forebyggelse af svig

1. For at fremme bekæmpelsen af svig, korruption og andre retsstridige handlinger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 tiltræder agenturet, senest seks måneder fra den dag, det bliver operationelt, den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (27), og vedtager de nødvendige bestemmelser, som skal finde anvendelse på agenturets medarbejdere, ved anvendelse af den model, der findes i bilaget til nævnte aftale.

2. Den Europæiske Revisionsret har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, der har modtaget EU-midler gennem agenturet.

3. OLAF kan efter bestemmelserne og procedurerne i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at klarlægge, om der er begået svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med tilskud eller kontrakter, der finansieres af agenturet.

4. Agenturets samarbejdsaftaler med tredjelande og med internationale organisationer, kontrakter, aftaler om tilskud og afgørelser om ydelse af tilskud skal indeholde bestemmelser, som udtrykkeligt giver Den Europæiske Revisionsret og OLAF beføjelse til at gennemføre sådanne revisioner og undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive beføjelser, jf. dog stk. 1, 2 og 3.

Artikel 96

Agenturets beskyttelse af klassificerede eller følsomme ikkeklassificerede informationer

Agenturet vedtager, under forudsætning af forudgående høring af Kommissionen, sine egne sikkerhedsregler, der svarer til Kommissionens sikkerhedsforskrifter til beskyttelse af EUCI og følsomme ikkeklassificerede informationer, bl.a. bestemmelser om udveksling, behandling og opbevaring af sådanne informationer, jf. Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 af 13. marts 2015 om sikkerhedsbeskyttelse i Kommissionen (28) og 2015/444 (29).

Artikel 97

Agenturets ansvar

1. Agenturets ansvar i kontraktforhold bestemmes efter den lovgivning, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

2. Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse i en kontrakt, som agenturet har indgået.

3. For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold skal agenturet i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader forvoldt af sine tjenestegrene eller af sine ansatte under udførelsen af deres hverv.

4. Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at afgøre tvister vedrørende erstatning for de i stk. 3 omhandlede skader.

5. De ansattes personlige ansvar over for agenturet bestemmes efter den personalevedtægt eller de ansættelsesvilkår for de øvrige ansatte, der gælder for dem.

Artikel 98

Samarbejde med tredjelande og internationale organisationer

1. Tredjelande og internationale organisationer , som har indgået internationale aftaler med Unionen herom, kan deltage i agenturets arbejde.

2. I henhold til de relevante bestemmelser i aftalerne som nævnt i stk. 1 og artikel 42 udarbejdes der ordninger, hvori det navnlig fastsættes, hvilken art og hvilket omfang de pågældende tredjelandes deltagelse i agenturets arbejde skal have, samt på hvilken måde deltagelsen skal ske, herunder bestemmelser om deltagelse i initiativer taget af agenturet, økonomiske bidrag og personale. For så vidt angår personaleanliggender, skal disse ordninger under alle omstændigheder være i overensstemmelse med personalevedtægten. Hvor det er relevant, skal de også indeholde bestemmelser om udveksling og beskyttelse af klassificerede oplysninger med tredjelande og internationale organisationer. Disse bestemmelser skal forhåndsgodkendes af Kommissionen.

3. Bestyrelsen vedtager en strategi for forbindelser med tredjelande og internationale organisationer inden for rammerne af de i stk. 1 omhandlede internationale aftaler for så vidt angår spørgsmål, der hører under agenturets kompetenceområde.

4. Ved indgåelse af en passende samarbejdsaftale med den administrerende direktør sikrer Kommissionen, at agenturet i sine forbindelser med tredjelande og internationale organisationer handler i overensstemmelse med sit mandat og den gældende institutionelle ramme.

Artikel 99

Interessekonflikter

1. Medlemmer af bestyrelsen og af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, den administrerende direktør, udstationerede nationale eksperter og observatører afgiver en loyalitetserklæring og en interesseerklæring, hvori de anfører, om de har nogen direkte eller indirekte interesser, der kan anses for at være til skade for deres uafhængighed. Disse erklæringer skal være præcise og fuldstændige. De afgives skriftligt ved de pågældende personers tiltræden og fornyes årligt. De ajourføres, når det er nødvendigt, navnlig ved relevante ændringer af de omhandlede personers personlige forhold.

2. Medlemmer af bestyrelsen og af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, den administrerende direktør, udstationerede nationale eksperter, observatører og eksterne eksperter, der deltager i ad hoc-arbejdsgrupper, erklærer forud for hvert møde, som de deltager i, præcist og fuldstændigt, om de har interesser, som kan anses for at være til skade for deres uafhængighed med hensyn til et hvilket som helst punkt på dagsordenen, og undlader at deltage i drøftelserne af og afstemningen om sådanne punkter.

3. Bestyrelsen og Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse fastlægger i deres forretningsorden praktiske bestemmelser om den i stk. 1 og 2 nævnte regel om erklæring om interesser og om forebyggelse og håndtering af interessekonflikter.

AFSNIT X

PROGRAMMERING, OVERVÅGNING, EVALUERING OG KONTROL

Artikel 100

Arbejdsprogram

Programmet gennemføres ved hjælp af de arbejdsprogrammer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 110, som kan være specifikke for hver af programmets komponenter. Arbejdsprogrammerne skal, hvor det er relevant, fastsætte det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer.

Artikel 101

Overvågning og rapportering

1. Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende programmets udvikling hen imod opfyldelsen af de generelle og specifikke målsætninger, jf. artikel 4, findes i bilaget.

2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 105 vedrørende ændringer af bilaget med henblik på at revidere og/eller supplere indikatorerne, hvis det anses for nødvendigt.

3. Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og, hvis det er relevant, medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.

4. Med henblik på stk. 1 er modtagere af EU-midler forpligtet til at fremlægge relevante oplysninger. De data, der er nødvendige med henblik på verifikation af performance, skal indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt.

Artikel 102

Evaluering

1. Kommissionen foretager evalueringer af programmet så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

2. Senest den 30. juni 2024 og derefter hvert fjerde år evaluerer Kommissionen gennemførelsen af programmet.

Denne evaluering skal omfatte alle programmets komponenter og foranstaltninger. Den skal vurdere udførelsen af de leverede tjenester, udviklingen i brugernes behov og udviklingen i den tilgængelige kapacitet med hensyn til deling og sammenlægning, når den evaluerer gennemførelsen af SSA og GOVSATCOM, eller af data og tjenester, som tilbydes af konkurrenter i forbindelse med evalueringen af gennemførelsen af Galileo, Copernicus og EGNOS. For hver komponent skal evalueringen på grundlag af en cost-benefit-analyse også vurdere virkningen af den pågældende udvikling, herunder behovet for at ændre prisfastsættelsespolitikken eller behovet for yderligere rum- eller jordbaseret infrastruktur.

Om nødvendigt ledsages evalueringen af et passende forslag.

▌

4. Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

5. De enheder, der deltager i gennemførelsen af denne forordning, meddeler Kommissionen de data og informationer, der er nødvendige for evalueringen som omhandlet i stk. 1.

6. Senest den 30. juni 2024, og herefter hvert fjerde år, vurderer Kommissionen agenturets resultater i forhold til dets målsætninger, mandat og opgaver ▌i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer. Der skal ved evalueringen navnlig ses på et eventuelt behov for at ændre agenturets mandat og de finansielle konsekvenser af en sådan ændring, og den skal baseres på en cost-benefit-analyse . Der skal også ses på agenturets politik vedrørende interessekonflikter og Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses uafhængighed og selvstændighed. Kommissionen kan også evaluere agenturets resultater med henblik på at vurdere muligheden for at betro det yderligere opgaver i overensstemmelse med artikel 30, stk. 3. Om nødvendigt ledsages evalueringen af et passende forslag.

Hvis Kommissionen finder, at der ikke længere er grund til, agenturet fortsætter sine aktiviteter i betragtning af dets mål, mandat og opgaver, kan den foreslå at ændre denne forordning i overensstemmelse hermed.

Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, agenturets bestyrelse og Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse en rapport om evalueringen af agenturet og dens konklusioner. Resultaterne af evalueringen offentliggøres.

Artikel 103

Revision

Revision af anvendelsen af EU-bidrag, bl.a. ved andre personer eller enheder end dem, som er pålagt denne opgave af EU's institutioner eller organer, udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. finansforordningens artikel 127.

Artikel 104

Beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred

Enhver behandling af personoplysninger inden for rammerne af udførelsen af de opgaver og aktiviteter, der er omfattet af nærværende forordning, herunder af Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet, foregår i overensstemmelse med den relevante lovgivning om beskyttelse af personoplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679. Bestyrelsen fastlægger foranstaltninger med henblik på agenturets anvendelse af forordning (EF) nr. 45/2001, herunder foranstaltninger vedrørende udpegelse af en databeskyttelsesansvarlig for agenturet. Disse foranstaltninger fastsættes efter høring af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

AFSNIT XI

DELEGATION AF BEFØJELSER OG GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER

Artikel 105

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 52 og 101, ▌indtil den 31. december 2028.

3. Den i artikel 52 og 101 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 52 og 101 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 106

Hasteprocedure

1. ▌Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og finder anvendelse, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 105, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

Artikel 107

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

Udvalget mødes i særlige forskellige sammensætninger på følgende måde:

a)	Galileo og EGNOS

b)	Copernicus

SSA

GOVSATCOM

e)	Sikkerhedskonfiguration: alle sikkerhedsaspekter i forbindelse med programmet, uden at dette berører SAB's rolle. Repræsentanter for ESA og agenturet kan indbydes til at deltage som observatører. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal ligeledes indbydes til at bistå (30).

f)	Horisontal konfiguration: Strategisk oversigt over programmets gennemførelse, sammenhæng mellem programmets forskellige komponenter, tværgående foranstaltninger og budgetomfordeling som omhandlet i artikel 11.

1a. Programudvalget opretter i overensstemmelse med dets forretningsorden »brugerforummet« som en arbejdsgruppe, der skal rådgive Copernicusudvalget om aspekter vedrørende brugerbehov, udvikling af tjenesterne og brugerspredning. Brugerforummet skal tilsigte at sikre en kontinuerlig og effektiv inddragelse af brugere og mødes i specifikke konfigurationer for hver enkelt komponent i programmet.

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

4. I overensstemmelse med internationale aftaler, der er indgået af Unionen, kan repræsentanter for tredjelande eller internationale organisationer indbydes som observatører på udvalgets møder på de betingelser, der er fastsat i udvalgets forretningsorden, under hensyntagen til Unionens sikkerhed.

AFSNIT XII

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 108

Information, kommunikation og PR-virksomhed

2. Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 4.

3. Agenturet kan selv tage initiativ til kommunikationsaktiviteter inden for sit kompetenceområde. Tildelingen af ressourcer til kommunikationsaktiviteter må ikke skade den effektive udførelse af de opgaver, der er omhandlet i artikel 30. Sådanne kommunikationsaktiviteter skal udføres i overensstemmelse med de relevante kommunikations- og formidlingsplaner, som bestyrelsen har vedtaget.

Artikel 109

Ophævelse

1. Forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013 og (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

2. Henvisninger til de ophævede retsakter gælder som henvisninger til denne forordning.

Artikel 110

Overgangsbestemmelser og kontinuitet i tjenesterne efter 2027

1. Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende foranstaltninger frem til deres afslutning, jf. forordning (EU) nr. 377/2014, (EU) nr. 1285/2013 og (EU) nr. 912/2010, og på grundlag af afgørelse nr. 541/2014/EU, som fortsat finder anvendelse på de pågældende tiltag, indtil de afsluttes.Navnlig skal det konsortium, der er nedsat i henhold til artikel 7, stk. 3, i afgørelse nr. 541/2014/EU, levere SST-tjenester indtil 3 måneder efter, at de ansvarlige nationale enheder har undertegnet aftalen om oprettelse af det SST-partnerskab, der er omhandlet i artikel 57.

2. Finansieringsrammen for programmet kan også dække de tekniske og administrative bistandsudgifter, der er nødvendige for at sikre overgangen mellem programmet og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 377/2014 og (EU) nr. 1285/2013 og på grundlag af afgørelse nr. 541/2014/EU.

3. Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af de udgifter, som er nødvendige for at nå de i artikel 4 omhandlede mål, til forvaltning af tiltag, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.

Artikel 111

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

[Den anvendes fra den 1. januar 2021.]

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i …, den .

For Europa-Parlamentet

Formand

For Rådet

Formand

(1) Europa-Parlamentets holdning af 17.4.2019. Den understregede tekst er der ikke opnået enighed om inden for rammerne af interinstitutionelle forhandlinger.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(3) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(4) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU af 14. marts 2012 om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram (EUT L 81 af 21.3.2012, s. 7).

(7) Denne afgørelse fra Rådet vil bero på den højtstående repræsentants forslag om udvidelse af anvendelsesområdet for Rådets afgørelse 2014/496/FUSP af 22. juli 2014, der i øjeblikket er genstand for forhandling.

(8) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 1.

(9) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/224 af 8. februar 2017 om fastsættelse af tekniske og operationelle specifikationer, som gør det muligt for den forretningsmæssige tjeneste, der leveres af systemet etableret under Galileoprogrammet, at opfylde funktionen som omhandlet i artikel 2, stk. 4, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1285/2013, EUT L 34 af 9.2.2017, s. 36.

(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 377/2014 af 3. april 2014 om oprettelse af Copernicusprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 911/2010 (EUT L 122 af 24.4.2014, s. 44).

(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 911/2010 af 22. september 2010 om det europæiske jordovervågningsprogram (GMES) og dets første operationelle aktiviteter (2011-2013) (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 1).

(12) Meddelelse om »Kunstig intelligens for Europa« (COM(2018)0237), meddelelse »Om et fælles europæisk dataområde« (COM(2018)0232), forslag til Rådets forordning om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for højtydende databehandling (COM(2018)0008).

(13) Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter.

(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire).

(15) EUT L 175 af 27.6.2013, s. 1.

(16) EUT L 309 af 19.11.2013, s. 1.

(17) https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/white_paper_on_the_future_of_europe_en.pdf

(18) http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/intm/146072.pdf

(19) EUCO 217/13.

(20) EUT L 287 af 4.11.2011, s. 1.

(21) Denne afgørelse fra Rådet vil bero på den højtstående repræsentants forslag om udvidelse af anvendelsesområdet for Rådets afgørelse 2014/496/FUSP af 22. juli 2014, der i øjeblikket er genstand for forhandling.

(22) EUT L 345 af 23.12.2008, s. 75.

(23) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/413 af 18. marts 2016 om placeringen af den jordbaserede infrastruktur for det system, der er etableret under Galileoprogrammet, og de foranstaltninger, der er nødvendige for dens drift, og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse nr. 2012/117/EU (EUT L 74 af 19.3.2016, s. 45).

(24) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1159/2013 af 12. juli 2013 om indføjelse af bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 911/2010 om det europæiske jordovervågningsprogram (GMES) vedrørende etablering af registrerings- og -licensbetingelser for GMES-brugere og fastsættelse af kriterier for begrænsning af adgang til specialiserede GMES-data og informationer fra GMES-tjenesterne (EUT L 309 af 19.11.2013, s. 1).

(25) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(26) EFT 17 af 6.10.1958, s. 385.

(27) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 15.

(28) Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 af 13. marts 2015 om sikkerhedsbeskyttelse i Kommissionen (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 41).

(29) Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) nr. 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53).

(30) Der bør i forordningen tilføjes en erklæring fra Rådet og Kommissionen om gennemførelsen af artikel 107 for så vidt angår de sikkerhedsmæssige aspekter af programmet, som kan affattes således: »Rådet og Kommissionen understreger, at det på grund af de sikkerhedsmæssige aspekter af programmet og i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, og artikel 6, stk. 2, i forordning (EU) nr. 182/2011 er særlig vigtigt, at formanden for programudvalget i sikkerhedskonfigurationen gør sit yderste for at finde løsninger, der er bredest mulig tilslutning til i udvalget eller appeludvalget, når der skal vedtages udkast til gennemførelsesretsakter vedrørende de sikkerhedsmæssige aspekter af programmet.«.

NØGLEINDIKATORER

Nøgleindikatorer skal strukturere overvågningen af programresultaterne i forhold til de mål, der er omhandlet i artikel 4, med henblik på at minimere de administrative byrder og omkostninger.

Med dette for øje og med henblik på den årlige indberetning vil der blive indsamlet data for så vidt angår følgende nøgleindikatorer, for hvilke der i de aftaler, der er indgået med de bemyndigede enheder, skal fastsættes gennemførelsesdetaljer, f.eks. parametre, tal og tilknyttede nominelle værdier og tærskelværdier (herunder kvantitative og kvalitative tilfælde) i henhold til de gældende missionskrav og de forventede resultater:

Specifik målsætning nr. 1 som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a):

Indikator 1: Nøjagtighed i forbindelse med navigations- og tidsbestemmelsestjenester leveret af Galileo og EGNOS separat

Indikator 2: Tilgængelighed og kontinuitet i forbindelse med tjenester leveret af Galileo og EGNOS separat

Indikator 3: Den geografiske dækning af EGNOS-tjenester og antallet af offentliggjorte EGNOS-procedurer (både APV-I og LPV-200)

Indikator 4: EU-brugertilfredshed med hensyn til Galileo- og EGNOS-tjenester

Indikator 5: Andel af Galileo- og EGNOS-kompatible modtagere på markedet for GNSS/SBAS-modtagere (globalt satellitnavigationssystem/satellitbaserede forstærkningssystemer) på verdensplan og i EU

Specifik målsætning som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra b):

Indikator 1: Antal EU-brugere af Copernicustjenester, Copernicusdata og data- og informationsadgangstjenester (DIAS), der, hvor det er muligt, indeholder oplysninger om f.eks. brugertype, geografisk fordeling og aktivitetssektor

Indikator 1a: Hvor det er relevant, antallet af aktiveringer af Copernicustjenester, der er ansøgt om og/eller leveret

Indikator 1b: EU-brugertilfredshed med hensyn til Copernicustjenester og DIAS

Indikator 1c: Pålidelighed, tilgængelighed og kontinuitet af Copernicustjenesterne og Copernicusdatastrømmen

Indikator 2: Antal nye informationsprodukter i hver Copernicustjenestes portefølje

Indikator 3: Mængden af data genereret af Sentinels

Specifik målsætning som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra c):

Indikator 1: Antal brugere af SSA-komponenter, der, hvor det er muligt, indeholder oplysninger om f.eks. brugertype, geografisk fordeling og aktivitetssektor

Indikator 2: Tjenesternes tilgængelighed

Specifik målsætning som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra d):

Indikator 1: Antal EU-brugere af GOVSATCOM, der, hvor det er muligt, indeholder oplysninger om f.eks. brugertype, geografisk fordeling og aktivitetssektor

Indikator 2: Tjenesternes tilgængelighed

Specifik målsætning som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra e):

Indikator 1: Antal opsendelser i forbindelse med programmet (inklusive antal pr. type affyringsrampe)

Specifik målsætning som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra f):

Indikator 1: Antal og placering af rumcentre i Unionen

Indikator 2: Andel af SMV'er, der er etableret i EU, som en andel af den samlede værdi af de kontrakter, der vedrører programmet

Den i artikel 102 omhandlede evaluering skal tage hensyn til yderligere elementer som:

a)	Konkurrenters præstationer på området for navigation og jordobservation

b)	Brugerspredning af Galileo- og EGNOS-tjenester

c)	Integritet af EGNOS-tjenester

d)	Udbredelse af Copernicustjenester gennem Copernicuskernebrugere

e)	Antal EU- eller medlemsstatspolitikker, der udnytter eller drager fordel af Copernicus

f)	Analyse af SST-komponentens autonomi og EU's grad af uafhængighed på dette område

g)	Den aktuelle situation for så vidt angår netværkssamarbejde vedrørende NEO-aktiviteter

h)	Vurdering af GOVSATCOM-kapaciteter for så vidt angår de i artikel 68 og 69 omhandlede brugerbehov

i)	Brugertilfredshed for så vidt angår SSA-tjenester og GOVSATCOM-tjenester

j)	Andel af Ariane- og Vegaopsendelser på det samlede marked baseret på offentligt tilgængelige data

k)	Udvikling af downstreamsektoren målt, når oplysningerne foreligger, i antallet af nye virksomheder, der anvender EU's rumdata, informationer og tjenester, antal skabte arbejdspladser samt omsætning pr. medlemsstat ved hjælp af Eurostats undersøgelser, når de foreligger

l)	Udvikling af EU's opstrømssektor målt, når oplysningerne foreligger, i antallet af skabte arbejdspladser og omsætning pr. medlemsstat samt den europæiske rumindustris globale markedsandel ved hjælp af Eurostats undersøgelser, når de foreligger.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/424

P8_TA(2019)0403

Programmet for et digitalt Europa for perioden 2021-2027 ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om programmet for et digitalt Europa for perioden 2021-2027 (COM(2018)0434 — C8-0256/2018 — 2018/0227(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/50)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0434),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 172 og artikel 173, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0256/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 18. oktober 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—	der henviser til udtalelse af 5. december 2018 (2) fra Regionsudvalget,

—	der henviser til skrivelse af 25. januar 2019 fra sin formand til udvalgsformændene, hvori Parlamentets tilgang til den flerårige finansielle rammes (FFR's) sektorspecifikke programmer efter 2020 angives,

—	der henviser til skrivelse af 1. april 2019 fra Rådet til formanden for Europa-Parlamentet, hvori den fælles forståelse, som medlovgiverne er nået frem til under forhandlingerne, bekræftes,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og til udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget samt til udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Transport- og Turismeudvalget, Retsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0408/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (3);

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 292.

(2) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 272.

(3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 13. december 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0521).

P8_TC1-COD(2018)0227

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om programmet for et digitalt Europa for perioden 2021-2027

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172 og artikel 173, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for programmet for et digitalt Europa for perioden 2021-2027, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. [referencen ajourføres efter behov i henhold til den nye interinstitutionelle aftale: punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (4)], for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/ 1046 (5) ▌(»finansforordningen«) finder anvendelse på dette program. Den fastsætter regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier.

(3)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (6), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 (7), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (8) og forordning (EU) 2017/1939 (9). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. bestemmelserne og procedurerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (10). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(4)

I henhold til {henvisning opdateres om nødvendigt i overensstemmelse med en ny afgørelse om OLT'er: artikel 88 i Rådets afgørelse / /EU13 (11)} bør personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), kunne modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. Deres effektive deltagelse i programmet bør overvåges og regelmæssigt evalueres af Europa-Kommissionen.

(5)

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 (12) er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der indsamles ved hjælp af specifikke overvågningskrav, sammenholdt med eksisterende behov og i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (13), samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne , og under hensyntagen til eksisterende måle- og benchmarkrammer på det digitale område . Disse krav kan, når det er hensigtsmæssigt, omfatte målbare kvantitative og kvalitative indikatorer, hvormed programmets praktiske virkninger kan evalueres.

(5a)

Programmet bør sikre størst mulig gennemsigtighed og ansvarlighed hos innovative finansielle instrumenter og mekanismer, der involverer EU-budgettet, navnlig for så vidt angår deres bidrag, både hvad angår de oprindelige forventninger og de slutresultater, der er opnået i retning af at nå Unionens mål.

(6)

Det digitale topmøde i Tallinn (14) i september 2017 og Det Europæiske Råds konklusioner (15) af 19. oktober 2017 viste, at der er behov for, at Europa investerer i ▌vores økonomier og slår bro over kvalifikationskløften for at opretholde og forbedre europæisk konkurrenceevne og innovation , vores livskvalitet og sociale struktur. Det Europæiske Råd konkluderede, at den digitale omstilling giver enorme muligheder for innovation, vækst og beskæftigelse, som vil bidrage til vores globale konkurrenceevne og fremme kreativ og kulturel mangfoldighed. Udnyttelse af disse muligheder kræver, at ▌udfordringerne ved den digitale omstilling tackles i fællesskab, og at politikker, der er berørt af den digitale omstilling, tages op til revision.

(6a)	Opbygningen af en stærk europæisk digital økonomi og et stærkt europæisk digitalt samfund vil få gavn af en vellykket gennemførelse af Connecting Europe-faciliteten, Wifi4EU og den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation.

(7)

Det Europæiske Råd konkluderede navnlig, at Unionen straks bør forholde sig til følgende begyndende tendenser, der bl.a. omfatter kunstig intelligens (AI) ▌, samtidig med at der sikres et højt niveau af databeskyttelse i fuld overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 , digitale rettigheder , grundlæggende rettigheder og etiske standarder. Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til at fremsætte forslag om en europæisk tilgang til kunstig intelligens i begyndelsen af 2018, og det opfordrede Kommissionen til at fremsætte forslag til de initiativer, der er nødvendige for at styrke rammebetingelserne med henblik på at gøre EU i stand til at undersøge nye markeder via risikobaserede gennemgribende innovationer og understrege sine industriers ledende rolle.

(7c)

Europa skal foretage afgørende investeringer i fremtiden og opbygge strategisk digital kapacitet for at kunne udnytte den digitale revolution. Der skal sikres et solidt budget (på mindst 9,2 mia. EUR) på EU-plan til dette formål, og dette skal suppleres med en betydelig investeringsindsats på nationalt og regionalt plan, navnlig et sammenhængende og komplementært forhold til struktur- og samhørighedsfonde.

(8)

I Kommissionens meddelelse om »En ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der effektivt lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020« (16) skitseres blandt mulighederne for en fremtidig finansiel ramme et program for Europas digitale omstilling, som kan afstedkomme »store fremskridt hen mod intelligent vækst på områder som infrastruktur for data af høj kvalitet, konnektivitet og cybersikkerhed«. Meningen med programmet er, at det skal sikre europæisk lederskab indenfor supercomputere, den næste generation af internettet, kunstig intelligens, robotteknologi og big data. Det vil styrke den europæiske industris og de europæiske virksomheders konkurrenceposition på tværs af hele den digitale økonomi, og det vil i høj grad kunne bidrage til at slå bro over og lukke kvalifikationskløften i Unionen , så europæiske borgere kan få de fornødne færdigheder og kompetencer og den rette viden til at kunne håndtere den digitale omstilling .

(9)

I meddelelsen »Mod et fælles europæisk dataområde« (17) omhandles de nye foranstaltninger, der skal træffes på de vigtigste områder for at opnå et fælles dataområde i EU, altså et sammenhængende digitalt område med et omfang, der gør det muligt at udvikle og innovere nye produkter og tjenester baseret på data.

(10)

Det generelle mål med programmet bør være at understøtte industriens digitale omstilling og fremme en bedre udnyttelse af det industrielle potentiale, der ligger i politikker for innovation, forskning og teknologisk udvikling til gavn for virksomheder og borgere i hele Unionen , herunder i regioner i den yderste periferi og økonomisk ugunstigt stillede regioner . Programmet bør bygges op omkring fem specifikke mål, der afspejler de vigtigste politikområder, nemlig højtydende databehandling, ▌kunstig intelligens, cybersikkerhed, højtudviklede IT-færdigheder og udrulning, bedste brug af den digitale kapacitet og interoperabilitet. Programmet bør for alle disse områder også sigte mod en højere grad af ensretning af Unionens, medlemsstaternes og regionernes politikker og mod at samle private og industrielle ressourcer med henblik på at øge investeringerne og udvikle yderligere synergier. Desuden bør programmet styrke Unionens konkurrenceevne og økonomiske modstandsdygtighed.

(10a)

De fem specifikke mål adskiller sig fra hinanden, men er indbyrdes afhængige. For eksempel er cybersikkerhed en forudsætning for, at der er tillid til kunstig intelligens, højtydende databehandlingskapacitet vil være afgørende for at støtte læring inden for kunstig intelligens, og alle tre kapaciteter kræver avancerede digitale færdigheder. Selv om individuelle foranstaltninger i medfør af dette program måtte vedrøre et enkelt specifikt mål, bør målene ikke ses isoleret, men som udgørende kernen i en sammenhængende pakke.

(10b)

Det er nødvendigt at støtte de SMV'er, der har til hensigt at benytte sig af digital omstilling i deres produktionsprocesser. Dette vil gøre det muligt for SMV'er at bidrage til den europæiske økonomis vækst gennem en effektiv anvendelse af ressourcerne.

(11)

Europæiske digitale innovationsknudepunkter bør spille en central rolle i forbindelse med gennemførelsen af programmet, og de bør stimulere en vid udbredelse af avancerede digitale teknologier i industrien , navnlig SMV'er og enheder med op til 3 000 ansatte, som ikke er SMV'er (midcapselskaber), offentlige organisationer og den akademiske verden. For at præcisere sondringen mellem digitale innovationsknudepunkter, der opfylder kriterierne for støtteberettigelse under dette program, og digitale innovationsknudepunkter, som oprettes i henhold til meddelelsen om digitalisering af EU's industri (COM(2016)0180) og finansieres af andre kilder, bør digitale innovationsknudepunkter, der finansieres i henhold til dette program, benævnes europæiske digitale innovationsknudepunkter. De europæiske digitale innovationsknudepunkter bør samarbejde som et decentraliseret netværk. De tjener som adgangspunkt til de nyeste digitale kapaciteter, herunder højtydende databehandling (»HPC«), kunstig intelligens, cybersikkerhed og andre eksisterende innovative teknologier som f.eks. centrale støtteteknologier, der også kan tilgås i fablabs eller citylabs. De skal fungere som det centrale kontaktpunkt, når man skal have adgang til testede og validerede teknologier, og fremme åben innovation. De skal også yde støtte inden for højtudviklede IT-færdigheder (f.eks. ved at koordinere med uddannelsesudbydere med henblik på kortsigtede uddannelsesforløb for arbejdstagere og praktikophold for studerende). Nettet af europæiske digitale innovationsknudepunkter bør sikre en bred geografisk dækning på tværs af Europa (18) og bør også bidrage til, at regionerne i den yderste periferi lettere kan deltage i det digitale indre marked.

(11a)

I løbet af programmets første år bør der etableres et første net af europæiske digitale innovationsknudepunkter ved hjælp af en åben udbudsprocedure fra enheder, der udpeges af medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør med henblik herpå frit kunne opstille kandidater i overensstemmelse med deres nationale procedurer, administrative og institutionelle strukturer, og Kommissionen bør tage størst muligt hensyn til hver enkelt medlemsstats holdning inden udvælgelsen af et europæisk digitalt innovationsknudepunkt på medlemsstatens område. Enheder, der i forvejen varetager funktioner som europæiske digitale innovationsknudepunkter inden for rammerne af initiativet til digitalisering af EU's industri, kan som resultat af den åbne udbudsprocedure udpeges som kandidater af medlemsstaterne. Kommissionen kan inddrage uafhængige eksterne eksperter i udvælgelsesprocessen. Kommissionen og medlemsstaterne bør undgå unødvendig overlapning af kompetencer og opgaver på nationalt plan og EU-plan. Der bør derfor være tilstrækkelig fleksibilitet i forbindelse med udpegningen af knudepunkter og fastlæggelsen af deres aktiviteter og sammensætning. For at sikre både en bred geografisk dækning på tværs af Europa og balance med hensyn til den teknologi- og sektormæssige dækning kan nettet udvides yderligere gennem en åben udbudsprocedure.

(11b)

De europæiske digitale innovationsknudepunkter bør udvikle passende synergier med digitale innovationsknudepunkter finansieret af Horisont Europa eller andre FoI-programmer, Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, særlig EIT Digital, og også med etablerede netværk som European Enterprise Network eller investeringsknudepunkter i EU.

(11c)

De europæiske digitale innovationsknudepunkter bør fungere som formidlere, der kan bringe industri, erhvervsliv og administration, som på den ene side har behov for nye teknologiske løsninger, sammen med virksomheder, navnlig nystartede virksomheder og SMV'er, som på den anden side har markedsparate løsninger.

(11d)

Der kan udvælges et konsortium af juridiske enheder som europæiske digitale innovationsknudepunkter i henhold til bestemmelsen i finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c), hvorefter enheder, der ikke er juridiske personer i henhold til gældende national ret, kan deltage i indkaldelser af forslag, forudsat at deres repræsentanter har kapacitet til at indgå retlige forpligtelser på enhedernes vegne, og at enhederne frembyder garanti for beskyttelsen af Unionens finansielle interesser svarende til den garanti, som juridiske personer frembyder.

(11e)

Europæiske digitale innovationsknudepunkter bør have mulighed for at modtage bidrag fra medlemsstaterne, deltagende tredjelande eller disses offentlige myndigheder, bidrag fra internationale organer eller institutioner, bidrag fra den private sektor, navnlig fra medlemmer, aktionærer eller partnere i de europæiske digitale innovationsknudepunkter, indtægter fra de europæiske digitale innovationsknudepunkters egne aktiver og aktiviteter, testamentariske gaver, donationer og bidrag fra enkeltpersoner eller finansiering, herunder i form af tilskud fra programmet og andre EU-programmer.

(12)

Programmet bør gennemføres via projekter, der styrker væsentlige digitale kapaciteter og deres udbredelse. Dette bør omfatte samfinansiering med medlemsstaterne og den private sektor, når det er nødvendigt. Samfinansieringsandelen bør fastsættes i arbejdsprogrammet. Kun undtagelsesvis vil EU-finansiering kunne dække op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger. Dette ville især kræve at man inden for offentlige indkøb når den kritiske masse, der skal til for at opnå mere værdi for pengene og for at garantere, at leverandører i Europa forbliver på forkant med den teknologiske udvikling.

(13)	De politiske målsætninger for dette program vil også blive taget op via finansielle instrumenter og en budgetgaranti inden for rammerne af InvestEU-fonden .

(14)

Programmets foranstaltninger bør anvendes til yderligere at forbedre Unionens digitale kapaciteter samt at imødekomme markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssigt afpasset måde, uden at dette medfører overlapning eller fortrænger privat finansiering, og sikre en klar europæisk merværdi.

(15)

For at opnå størst mulig fleksibilitet i hele programmets levetid og fremme synergierne mellem dets bestanddele kan de enkelte specifikke mål gennemføres ved hjælp af alle de instrumenter, der er tilgængelige i henhold til finansforordningen. De gennemførelsesmekanismer, der skal anvendes, er direkte forvaltning og indirekte forvaltning, når EU-finansieringen bør kombineres med andre finansieringskilder, eller når gennemførelsen kræver, at der oprettes strukturer, der forvaltes i fællesskab. Navnlig for at kunne reagere på nye udviklinger og behov, f.eks. nye teknologier, kan Kommissionen desuden som led i den årlige budgetprocedure og i overensstemmelse med finansforordningen foreslå at afvige fra de vejledende beløb, der er fastsat i denne forordning.

(15a)

For at sikre en effektiv tildeling af midler fra Unionens almindelige budget er det nødvendigt at sikre europæisk merværdi af alle foranstaltninger og aktiviteter, der gennemføres ved programmet, og komplementaritet mellem disse og medlemsstaternes aktiviteter, samtidig med at der bør tilstræbes sammenhæng, komplementaritet og synergier med finansieringsprogrammer, der støtter politikområder med tæt tilknytning til hinanden. De relevante arbejdsprogrammer fungerer som redskab, der sikrer sammenhæng for så vidt angår direkte eller indirekte forvaltede foranstaltninger, men der bør etableres et samarbejde mellem Kommissionen og de relevante myndigheder i medlemsstaterne for også at sikre sammenhæng og komplementaritet mellem direkte eller indirekte forvaltede midler og midler omfattet af delt forvaltning.

(16)

Højtydende databehandling og de dertil hørende databehandlingskapaciteter i Unionen bør gøre det muligt at sikre stor udbredelse af højtydende databehandling i industrien og mere generelt på områder af offentlig interesse, således at vi griber den unikke mulighed, som supercomputere giver samfundet inden for sundhed, miljø og sikkerhed, og bidrager til industriens konkurrenceevne, navnlig blandt små og mellemstore virksomheder. Køb af supercomputere i verdensklasse vil sikre Unionens forsyningssystem og hjælpe med at implementere tjenester til simulering, visualisering og prototypeudarbejdelse, samtidig med at det sikres, at HPC-systemet er i overensstemmelse med Unionens værdier og principper.

(17)

Både Rådet (19) og Europa-Parlamentet (20) har udtrykt støtte til EU's indsats på området. Endvidere underskrev nitten medlemsstater i 2017 -2018 Euro-HPC-erklæringen (21), som er en mellemstatslig aftale, hvor parterne forpligter sig til at samarbejde med Kommissionen om at opbygge og udrulle topmoderne HPC- og datainfrastrukturer i Europa, som vil være tilgængelige for forskersamfund og offentlige og private partnere på tværs af EU.

(18)

For de mål, der er specifikke for højtydende databehandling, forventes et fællesforetagende at være den mest velegnede gennemførelsesmekanisme, navnlig med henblik på at koordinere medlemsstaternes og EU's strategier og investeringer i højtydende databehandlingsinfrastruktur og forskning og udvikling, samle ressourcer fra offentlige og private midler og sikre Unionens økonomiske og strategiske interesser (22). Endvidere vil kompetencecentre for højtydende databehandling , jf. artikel 2, nr. 4, i Rådets forordning (EU) 2018/1488, i medlemsstaterne give mulighed for at tilbyde industrien, herunder SMV'er og nystartede virksomheder, den akademiske verden og de offentlige forvaltninger højtydende databehandlingstjenester.

(19)

Udvikling af kapacitet inden for kunstig intelligens er en afgørende faktor for industriens , servicesektorens og den offentlige sektors digitale omstilling. Stadig flere autonome robotter bruges på fabrikker, i havets dyb, i hjem, byer og på hospitaler. Kommercielle platforme med kunstig intelligens er gået fra at blive testet til rent faktisk at blive anvendt inden for sundhed og miljø; alle større bilproducenter er ved at udvikle selvkørende biler, og maskinlæringsteknikker er centrale for alle de primære webplatforme og anvendelse af big data. Det er afgørende for Europa at forene kræfterne på alle niveauer for at være konkurrencedygtig på internationalt plan. Medlemsstaterne har anerkendt dette gennem konkrete samarbejdsforpligtelser i en koordineret handlingsplan.

(19a)

Algoritmebiblioteker kan omfatte en lang række algoritmer, herunder simple løsninger såsom klassificeringsalgoritmer, neurale netværksalgoritmer eller planlægningsalgoritmer og ræsonnerende algoritmer, eller de kan omfatte mere udbyggede løsninger, som f.eks. talegenkendelsesalgoritmer, navigationsalgoritmer indbygget i autonome anordninger som droner eller selvkørende biler, eller AI-algoritmer, der er indbygget i robotter, og som sætter disse i stand til at interagere med og tilpasse sig til omgivelserne. Algoritmebiblioteker bør være lettilgængelige for alle på retfærdige, rimelige og ikkediskriminerende vilkår.

(19b)

I sin beslutning af 1. juni 2017 om digitalisering af EU's industri påpegede Europa-Parlamentet sprogbarrierers indvirkning på industrien og dens digitalisering. I denne sammenhæng er udviklingen af omfattende sprogteknologier baseret på kunstig intelligens, såsom automatisk oversættelse, talegenkendelse, big data-tekstanalyse, dialog og spørgsmål og svar-systemer central med henblik på at bevare den sproglige mangfoldighed, sikre rummeligheden og fremme kommunikationen mellem mennesker og mellem menneske og maskine.

(19c)

Produkter og tjenesteydelser, der er baseret på kunstig intelligens, bør være brugervenlige, overholde lovgivningen pr. definition og give forbrugerne flere valgmuligheder og flere oplysninger, især om kvaliteten af produkter og tjenesteydelser.

(20)	Det er af allerstørste vigtighed for udviklingen af kunstig intelligens, at der er adgang til meget store datasæt samt test- og forsøgsfaciliteter , herunder sprogteknologier .

(21)

Europa-Parlamentet understregede i sin beslutning af 1. juni 2017 om digitalisering af EU's industri (23) vigtigheden af en fælles europæisk tilgang til cybersikkerhed, der anerkender behovet for at udbrede kendskab til cybersikkerhed, og anser cyberrobusthed for at være et væsentligt ansvar, der påhviler virksomhedsledere og nationale og europæiske beslutningstagere inden for industriel sikkerhed , samt gennemførelsen af indbygget sikkerhed og indbygget privatlivsbeskyttelse som standard .

(22)

Cybersikkerhed er en udfordring for hele Unionen, som ▌ikke kun kan håndteres med fragmenterede nationale initiativer. Europas kapacitet inden for cybersikkerhed bør styrkes, så Europa kan beskytte ▌borgere , offentlige forvaltninger og virksomheder mod cybertrusler. Derudover bør forbrugerne være beskyttede, når de anvender netforbundne produkter, der kan hackes eller bringe deres sikkerhed i fare. Dette bør opnås i samarbejde med medlemsstaterne og den private sektor ved at udvikle og sikre koordinering mellem projekter, der styrker Europas kapacitet inden for cybersikkerhed og sikrer en bred udrulning af de seneste cybersikkerhedsløsninger på tværs af økonomien, samt ved at samle kompetencerne på området for at sikre kritisk masse og bedst mulig kvalitet.

(23)

I september 2017 fremlagde Kommissionen en række initiativer (24), som indeholdt en omfattende EU-tilgang til cybersikkerhed med henblik på at styrke Europas evne til at håndtere cyberangreb og -trusler og styrke den industrielle og teknologiske kapacitet på området. Dette omfatter forordning om Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) og cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi (»forordningen om cybersikkerhed«).

(24)

Tillid er en forudsætning for, at det digitale indre marked kan fungere. Cybersikkerhedsteknologier som digitale identiteter, kryptografi og »Intrusion Detection« samt deres anvendelse inden for områder som finansverdenen, industri 4.0, energi, transport, sundhedspleje eller e-forvaltning er væsentlig for at kunne sørge for sikkerhed og tillid i forbindelse med onlineaktiviteter og -transaktioner, der foretages af både borgere, offentlige forvaltninger og virksomheder.

(25)

Det Europæiske Råd understregede i sine konklusioner af 19. oktober 2017, at Unionen med henblik på at opbygge et succesrigt digitalt Europa navnlig har behov for arbejdsmarkeder og uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer, der passer til den digitale tidsalder, og at der er behov for at investere i IT-færdigheder for at styrke og kvalificere alle europæere.

(26)

Det Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner af 14. december 2017 medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at videreføre dagsordenen fra det sociale topmøde i Göteborg i november 2017, som omfatter den europæiske søjle for sociale rettigheder, uddannelse og erhvervsuddannelse og gennemførelse af den nye dagsorden for færdigheder i Europa. Det Europæiske Råd har også opfordret Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at undersøge, hvilke foranstaltninger der kan træffes til at afhjælpe problemet med utilstrækkelige færdigheder inden for digitalisering, cybersikkerhed, mediekendskab og kunstig intelligens samt til at opfylde behovet for en tilgang til uddannelse, der på én gang er inklusiv, baseret på et livslangt læringsperspektiv og innovationsdrevet. Som svar herpå fremlagde Kommissionen den 17. januar 2018 den første pakke af foranstaltninger, som behandlede nøglekompetencer, IT-færdigheder (25) samt fælles værdier og inkluderende uddannelse. I maj 2018 blev endnu en pakke med foranstaltninger lanceret for at fremskynde arbejdet med at opbygge et europæisk uddannelsesområde inden 2025, som også lægger vægt på vigtigheden af IT-færdigheder.

(26a)

Mediekendskab betyder de væsentlige kompetencer (viden, færdigheder og holdninger), der giver borgerne mulighed for at være i effektiv dialog med medier og andre informationsudbydere og udvikle kritisk tænkning og kompetencer inden for livslang læring med henblik på at socialisere og blive aktive borgere.

(26b)

I betragtning af behovet for en holistisk tilgang bør der i programmet også tages hensyn til områder som inklusion, kvalifikationer, uddannelse og specialisering, som sammen med højtudviklede digitale kompetencer er afgørende for at kunne skabe merværdi i vidensamfundet.

(27)

I sin beslutning af 1. juni 2017 om digitalisering af EU's industri (26) erklærede Europa-Parlamentet, at uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring er selve grundlaget for social samhørighed i et digitalt samfund. Det forlangte endvidere, at ligestillingsperspektivet skulle indarbejdes i alle digitale initiativer, og fremhævede behovet for at imødegå den alvorlige kønsskævhed i IKT-sektoren, eftersom dette er afgørende for Europas langsigtede vækst og velstand.

(28)

De avancerede digitale teknologier, der støttes af programmet, som f.eks. højtydende databehandling, cybersikkerhed og kunstig intelligens, er nu tilstrækkelig modne til, at de kan flyttes ud af forskningsområdet med henblik på udrulning, gennemførelse og opskalering på EU-niveau. Ligesom udrulningen af teknologierne kræver en indsats på EU-niveau, gør udviklingen af færdigheder det også. Uddannelsesmulighederne inden for højtudviklede IT-færdigheder , herunder databeskyttelseskompetencer, skal opskaleres, udbredes og gøres tilgængelige i hele EU. Hvis dette ikke sker, kan det forhindre en gnidningsløs udrulning af de avancerede digitale teknologier og skade den overordnede konkurrenceevne i EU's økonomi. De foranstaltninger, der støttes med programmet, supplerer de tiltag, der støttes gennem ESF, EFRU samt programmerne ERASMUS+ og Horisont Europa . De vil være målrettet mod arbejdsstyrken i den private og den offentlige sektor, navnlig IKT-fagfolk og andre relevante fagfolk, og studerende. Disse kategorier omfatter praktikanter og undervisere. Ved arbejdsstyrke forstås den del af befolkningen, som er i den erhvervsaktive alder, dvs. både beskæftigede (lønmodtagere og selvstændige) og arbejdsløse.

(29)

Modernisering af de offentlige forvaltninger og tjenester ved hjælp af digitale midler er af afgørende betydning for at kunne nedbringe den administrative byrde for ▌borgerne ▌ved at gøre deres interaktioner med de offentlige myndigheder hurtigere, mindre besværlige og billigere samt ved at øge effektiviteten , gennemsigtigheden og kvaliteten af de tjenester, der ydes borgere og virksomheder , og samtidig øge effektiviteten af de offentlige udgifter . Eftersom en række tjenester af offentlig interesse allerede har en EU-dimension, bør støtten til deres gennemførelse og udrulning på EU-niveau sikre, at borgere og virksomheder kan drage fordel af adgangen til flersprogede digitale tjenester af høj kvalitet i hele Europa. Desuden forventes EU-støtten på dette område at fremme videreanvendelsen af den offentlige sektors informationer.

(29a)

Digitalisering kan lette og forbedre uhindret tilgængelighed for alle, herunder ældre, personer med nedsat mobilitet eller et handicap og personer, der bor i fjerntliggende områder eller landdistrikter.

30)

Den digitale omstilling af områder af offentlig interesse, som f.eks. sundhedspleje (27), mobilitet, retsvæsen, overvågning af jorden/miljøet, sikkerhed, nedbringelse af kulstofemissioner, energiinfrastruktur , uddannelse og erhvervsuddannelse og kultur, kræver, at digitaltjenesteinfrastrukturerne videreføres og udbygges, idet de muliggør sikker udveksling af data på tværs af grænserne og fremmer den nationale udvikling. En koordinering af dem i henhold til denne forordning når bedst målet om at udnytte potentielle synergier.

(30a)

Udrulning af de nødvendige digitale teknologier, navnlig dem der er led i de specifikke mål for højtydende databehandling, kunstig intelligens og cybersikkerhed og tillid, er afgørende for at kunne udnytte fordelene ved den digitale omstilling, og de kan eventuelt suppleres med andre særligt avancerede og fremtidige teknologier såsom distributed ledgers (f.eks. blockchain).

(30b)

Den digitale omstilling bør give EU-borgerne mulighed for at få adgang til, benytte og forvalte deres personoplysninger sikkert på tværs af grænserne, uanset borgernes og dataenes fysiske lokalitet.

(31)

Det Europæiske Råd konkluderede i Tallinnerklæringen af 6. oktober 2017, at digitale fremskridt ændrer vores samfund og økonomier fuldstændig, de stiller spørgsmålstegn ved, om tidligere politikker har været effektive på en lang række områder, og ved den offentlige forvaltnings overordnede rolle og funktion. Det er vores pligt at foregribe og håndtere disse udfordringer med henblik på at opfylde de behov og forventninger, som borgerne og virksomhederne har.

(32)

Moderniseringen af de europæiske offentlige forvaltninger er en af de centrale forudsætninger for en vellykket gennemførelse af strategien for et digitalt indre marked. I midtvejsevalueringen af strategien blev det understreget, at der er behov for at styrke omstillingen af de offentlige forvaltninger og sikre, at borgerne har nem, pålidelig og problemfri adgang til de offentlige tjenester.

(33)

Kommissionens årlige vækstundersøgelse fra 2017 (28) viser, at kvaliteten af de europæiske offentlige forvaltninger har direkte indflydelse på det økonomiske miljø og derfor er afgørende for at stimulere produktivitet, konkurrenceevne, økonomisk samarbejde, bæredygtig vækst, beskæftigelse og arbejdspladser af høj kvalitet . Navnlig er det nødvendigt med en effektiv og gennemsigtig offentlig forvaltning og effektive retssystemer for at understøtte økonomisk vækst og levere tjenester af høj kvalitet til virksomheder og borgere.

(34)

Interoperabiliteten mellem de europæiske offentlige tjenester vedrører alle forvaltningsniveauer: EU-plan og nationalt, regionalt og lokalt plan. Ud over at fjerne hindringerne for et velfungerende indre marked letter interoperabilitet samarbejde på tværs af grænser, fremme af europæiske standarder, vellykket gennemførelse af politikker og rummer et stort potentiale med hensyn til at undgå elektroniske barrierer i forbindelse med overskridelse af grænserne og fremme opkomsten af nye, eller konsolidere udviklingen af eksisterende, fælles offentlige tjenester på EU-plan. For at afhjælpe fragmenteringen af de europæiske tjenester, understøtte de grundlæggende frihedsrettigheder og gennemførelsen af gensidig anerkendelse i EU bør en helhedsorienteret, tværsektoriel og grænseoverskridende tilgang til interoperabilitet fremmes på den mest effektive måde og på en måde, som bedst opfylder brugernes behov. Dette indebærer, at interoperabilitet forstås i bred forstand, så termen dækker alt fra tekniske til juridiske lag og omfatter alle politikelementer på området. Følgelig bør viften af aktiviteter gå ud over løsningernes almindelige livscyklus for at inkludere alle de interventionselementer, der vil understøtte de nødvendige rammebetingelser for vedvarende interoperabilitet i almindelighed. Programmet bør også fremme gensidig inspiration mellem de forskellige nationale initiativer, hvilket fører til udvikling af det digitale samfund.

(34a)

Programmet bør derfor fremme open source-løsninger for at muliggøre genanvendelse, øge tilliden og sikre gennemsigtighed. Dette vil have en positiv indvirkning på bæredygtigheden af finansierede projekter.

(35)	Det budget, der er tildelt specifikke aktiviteter til gennemførelse af interoperabilitetsrammen og interoperabiliteten mellem udviklede løsninger, er 194 mio. EUR.

(36)	I Europa-Parlamentets beslutning af 1. juni 2017 om digitalisering af EU's industri (29) understreges vigtigheden af at frigøre tilstrækkelig offentlig og privat finansiering til digitaliseringen af EU's industri.

(37)

I april 2016 vedtog Kommissionen initiativet til digitalisering af EU's industri for at sikre, at alle industrier i Europa, store som små, kan få adgang til fordelene ved digitale innovationer, uanset hvor de ligger og i hvilken sektor de befinder sig. Dette er især relevant for SMV'er i de kulturelle og kreative sektorer.

(38)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg var begejstret over meddelelsen om »Digitalisering af EU's industri« og fandt, at den sammen med de ledsagende dokumenter udgjorde »det første skridt i et meget omfattende europæisk arbejdsprogram, der skal udføres i tæt, gensidigt samarbejde mellem alle interesserede offentlige og private parter« (30).

(39)

For at nå målene kan det blive nødvendigt at udnytte de komplementære teknologier inden for netværk og databehandling, som det fremgår af meddelelsen »Digitalisering af EU's industri« (31), hvori »adgang til netværk og cloudinfrastruktur i verdensklasse« betragtes som en væsentlig komponent i forbindelse med digitalisering af industrien.

(40)

Forordning (EU) 2016/679 , som indeholder et fælles sæt regler, der finder direkte anvendelse i medlemsstaternes retssystemer, sikrer fri udveksling af personoplysninger mellem EU's medlemsstater og styrker forbrugernes tillid og sikkerhed, der er to uundværlige elementer i et reelt digitalt indre marked. Alle foranstaltninger, der er omfattet af nærværende program, bør, når de vedrører behandling af personoplysninger, derfor understøtte anvendelsen af forordning (EU) 2016/679 , f.eks. inden for kunstig intelligens og blockchain-teknologi. De bør støtte udviklingen af digitale teknologier, der er i overensstemmelse med forpligtelsen til »databeskyttelse gennem design og standardindstillinger«.

(41)

Programmet bør gennemføres under fuldstændig overholdelse af de internationale retsregler og EU-retsreglerne for beskyttelse og håndhævelse af intellektuel ejendomsret. Effektiv beskyttelse af intellektuel ejendomsret spiller en afgørende rolle for innovation og er derfor nødvendig for en effektiv gennemførelse af programmet.

(42)

De organer, der gennemfører programmet, bør overholde de bestemmelser, der gælder for EU-institutionerne samt national lovgivning vedrørende behandling af oplysninger, herunder navnlig følsomme ikkeklassificerede oplysninger og EU-klassificerede oplysninger. For specifikt mål nr. 3 kan det af sikkerhedsmæssige årsager kræves, at enheder, der kontrolleres fra tredjelande, udelukkes fra indkaldelser af forslag og tilbud under dette program. I undtagelsestilfælde kan en sådan udelukkelse også kræves for specifikt mål nr. 1 og 2. De sikkerhedsmæssige årsager til en sådan udelukkelse bør være forholdsmæssigt afpassede og behørigt begrundede med henvisning til de risici, medtagelsen af disse enheder ville udgøre.

(43)

For at understrege betydningen af at imødegå klimaændringerne i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og realisere FN's mål for bæredygtig udvikling vil programmet bidrage til at integrere klimaindsatsen og realisere det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal gå til finansiering af støtte til klimamål (32). Relevante aktiviteter bør identificeres under forberedelserne og gennemførelsen af programmet og revurderes i forbindelse med de relevante evalueringer og revisionsprocesser.

▌

(45)

Der bør vedtages arbejdsprogrammer, så programmets mål kan realiseres i overensstemmelse med Unionens og medlemsstaternes prioriteter, alt imens det sikres at Unionens og medlemsstaternes fælles indsats er sammenhængende, gennemsigtig og kontinuerlig. Arbejdsprogrammerne bør i princippet vedtages hvert andet år, eller, hvis det er berettiget af hensyn til gennemførelsen af programmet, på årsbasis . Finansieringstyper og gennemførelsesmetoder i medfør af denne forordning bør vælges på grundlag af, om de giver mulighed for at nå de specifikke mål for foranstaltningerne og giver resultater, idet der navnlig tages hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelsen af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne, som omhandlet i artikel 125, stk. 1, i finansforordningen.

(46)

Beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør delegeres til Kommissionen for så vidt angår ændringer til bilag I og II med henblik på at revidere og/eller supplere indikatorerne. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(47)

Bestemmelserne i denne forordning er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig bestemmelserne i artikel 8, 11, 16, 21, 35, 38 og 47 vedrørende beskyttelse af personoplysninger, ytrings- og informationsfrihed, retten til at drive egen virksomhed, forbuddet mod forskelsbehandling, retten til sundhedsydelser, forbrugerbeskyttelse og retten til adgang til effektive retsmidler og til upartisk domstolsprøvelse. Medlemsstaterne skal anvende forordningen i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

▌

(49)

Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen, og de fastsætter navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Der kan også vedtages bestemmelser i medfør af artikel 322 i TEUF med henblik på at beskytte EU-budgettet i tilfælde af generelle mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for en sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes programmet for et digitalt Europa (»programmet«).

Der fastsættes målsætninger for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

»blandingsoperation«: foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet med støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer

c)	»tredjeland«: et land, der ikke er en EU-medlemsstat

d)	»associeret land«: et tredjeland, der er part i en aftale med Unionen, som giver mulighed for deltagelse i programmet, jf. artikel 10

da)	»international organisation af europæisk interesse«: en international organisation, hvis medlemmer overvejende er EU-medlemsstater, eller som har hovedkvarter i en EU-medlemsstat

» europæisk digitalt innovationsknudepunkt«: en retlig enhed, der er ▌valgt i overensstemmelse med artikel 16 til at udføre opgaverne i programmet, herunder give direkte adgang eller sikre adgang til teknologisk ekspertise og forsøgsfaciliteter, som f.eks. udstyr og software, der understøtter industriens digitale omstilling , samt lette adgangen til finansiering. Det europæiske digitale innovationsknudepunkt er åbent for virksomheder i alle former og størrelser, især SMV'er, midcapselskaber, vækstvirksomheder og offentlige forvaltninger på tværs af hele Unionen.

»højtudviklede IT-færdigheder«: de færdigheder og erhvervskompetencer , der kræver den nødvendige viden og erfaring for at kunne forstå, udforme, udvikle, forvalte, afprøve, udrulle , anvende og vedligeholde de teknologier, produkter og tjenester, der er omfattet af denne forordning , jf. artikel 3, stk. 2, litra a), b), c) og e)

fa)	»europæisk partnerskab«: et initiativ som defineret i [indsæt henvisning til forordningen om oprettelse af rammeprogrammet Horisont Europa"]

fb)	»små og mellemstore virksomheder« eller »SMV'er«: mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder som defineret i artikel 2 i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF

g)	»cybersikkerhed«: alle aktiviteter, der er nødvendige for at beskytte net- og informationssystemer, deres brugere og berørte personer mod cybertrusler

h)	»digitaltjenesteinfrastrukturer«: infrastrukturer, der gør det muligt at levere netbaserede tjenester elektronisk, typisk over internettet

i)	»Seal of Excellence«: et certificeret mærke, som defineret i [indsæt henvisning til forordningen om oprettelse af rammeprogrammet Horisont Europa]

Artikel 3

Programmets mål

1. Programmet har følgende generelle mål: at understøtte og fremskynde den europæiske økonomis, industris og det europæiske samfunds digitale omstilling, viderebringe fordelene herved til de europæiske borgere , offentlige forvaltninger og virksomheder i hele Unionen og at forbedre Europas konkurrenceevne i den globale digitale økonomi og samtidig bidrage til at slå bro over den digitale kløft i Unionen og styrke Unionens strategiske autonomi. Dette kræver en helhedsorienteret, tværsektoriel og grænseoverskridende støtte og et stærkere EU-bidrag. Programmet , som gennemføres i tæt samordning med andre EU-finansieringsprogrammer, når det er relevant, skal:

a)	styrke og fremme Europas kapacitet inden for væsentlige områder af den digitale teknologi via storstilet udrulning

b)	udbrede dens formidling og anvendelse i den private sektor og på områder af offentlig interesse og dermed fremme dens digitale omstilling og adgang til digitale teknologier

2. Programmet har fem indbyrdes forbundne specifikke mål:

a)	Specifikt mål nr. 1: højtydende databehandling

b)	Specifikt mål nr. 2: kunstig intelligens

c)	Specifikt mål nr. 3: cybersikkerhed og tillid

d)	Specifikt mål nr. 4: højtudviklede IT-færdigheder

e)	Specifikt mål nr. 5: udrulning, bedste brug af den digitale kapacitet og interoperabilitet

Artikel 4

Højtydende databehandling

1. Med Unionens finansielle tiltag i forbindelse med specifikt mål nr. 1. højtydende databehandling, søges følgende operationelle mål opfyldt:

udrulle, koordinere på EU-niveau og drive en integreret efterspørgselsorienteret og anvendelsesdrevet supercomputer- og datainfrastruktur i exaskala ▌ i Unionen, der er i verdensklasse, og som er let tilgængelig ▌for offentlige og private brugere , navnlig SMV'er, uanset i hvilken medlemsstat de befinder sig, og til forskningsformål i overensstemmelse med [forordningen om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for højtydende databehandling]

udrulle brugsklare/operationelle teknologier, som er baseret på forskning og innovation, med henblik på at opbygge et integreret, højtydende databehandlingsøkosystem i Unionen, der omfatter forskellige aspekter i videnskabelige og industrielle segmenter i værdikæden, herunder hardware, software, applikationer, tjenester, sammenkoblinger og IT-færdigheder , og samtidig sikre et højt sikkerheds- og beskyttelsesniveau for dataene

c)	udrulle og drive en postexaskala ▌ -infrastruktur, hvilket bl.a. omfatter integrering med kvantecomputerteknologier og ▌datalogiforskningsinfrastrukturer , og fremme udviklingen inden for Unionen af hardware og software, som er nødvendig for en sådan udrulning.

2. Foranstaltninger under specifikt mål nr. 1 gennemføres primært via det fællesforetagende, der er oprettet ved Rådets forordning (EU) 2018/1488 af 28. september 2018 om oprettelse af et fællesforetagende for europæisk højtydende databehandling (33).

Artikel 5

Kunstig intelligens

1. Med Unionens finansielle tiltag i forbindelse med specifikt mål nr. 2, kunstig intelligens søges følgende operationelle mål opfyldt:

opbygge og styrke den grundlæggende kapacitet og viden inden for kunstig intelligens i Unionen, herunder kvalitetsdataressourcer og tilhørende udvekslingsmekanismer og algoritmebiblioteker , samtidig med at der sikres en menneskecentreret og inklusiv tilgang, som respekterer europæiske værdier .

I fuld overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen skal løsninger på grundlag af kunstig intelligens og data, der gøres tilgængelige, overholde princippet om indbygget privatlivsbeskyttelse og sikkerhed

b)	gøre denne kapacitet tilgængelig for alle virksomheder , især SMV'er og nystartede virksomheder, civilsamfundet, almennyttige organisationer, forskningsinstitutioner, universiteter og offentlige forvaltninger for at maksimere deres fordele for det europæiske samfund og den europæiske økonomi

c)	styrke og fremme netværksdannelse inden for ▌test- og forsøgsfaciliteter til kunstig intelligens i medlemsstaterne.

ca)

udvikle og styrke kommercielle anvendelses- og produktionssystemer ved at lette integrationen af teknologier i værdikæder og udviklingen af innovative forretningsmodeller og reducere tiden fra innovation til industrialisering samt fremme udbredelsen af løsninger på grundlag af kunstig intelligens på områder af offentlig interesse og i samfundet

1b. Kommissionen fastsætter i overensstemmelse med den relevante EU-ret og folkeretten, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og under hensyntagen til blandt andet anbefalingerne fra ekspertgruppen på højt plan om kunstig intelligens betingelser relateret til etiske spørgsmål i arbejdsprogrammerne under specifikt mål nr. 2. Indkaldelserne eller tilskudsaftalerne skal indeholde relevante betingelser som fastsat i arbejdsprogrammerne.

Hvor det er nødvendigt, foretager Kommissionen etiske kontroller. Finansiering af foranstaltninger, der ikke opfylder betingelserne relateret til etiske spørgsmål, kan til enhver tid suspenderes, indstilles eller reduceres i overensstemmelse med finansforordningen.

1c. Foranstaltningerne under dette specifikke mål gennemføres primært ved direkte forvaltning.

De etiske og retlige krav, der fastsættes i denne artikel, finder anvendelse på alle foranstaltningerne under specifikt mål nr. 2, uanset gennemførelsesmetoden.

Artikel 6

Cybersikkerhed og tillid

1. Med Unionens finansielle tiltag i forbindelse med specifikt mål nr. 3. cybersikkerhed søges følgende operationelle mål opfyldt:

sammen med medlemsstaterne understøtte opbygningen og anskaffelsen af avanceret cybersikkerhedsudstyr, værktøj og datainfrastruktur for at opnå et fælles højt cybersikkerhedsniveau på europæisk plan i fuld overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen og de grundlæggende rettigheder, samtidig med at Unionens strategiske autonomi beskyttes

b)	støtte opbygning og den bedste anvendelse af europæisk viden, kapacitet og færdighed i forbindelse med cybersikkerhed samt deling og udbredelse af bedste praksis

c)	sikre en bred udrulning af de seneste cybersikkerhedsløsninger på tværs af økonomien med særlig opmærksomhed på offentlige tjenesteydelser og væsentlige økonomiske aktører som SMV'er

styrke medlemsstaternes og den private sektors kapacitet med henblik på at hjælpe dem til at overholde Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen , blandt andet gennem foranstaltninger, der tager sigte på at udvikle en cybersikkerhedskultur i organisationer

da)

forbedre modstandsdygtigheden over for cyberangreb, øge kendskabet til og viden om risici i forbindelse med grundlæggende sikkerhedsprocesser blandt brugere, navnlig offentlige tjenester, SMV'er og nystartede virksomheder, med henblik på at sikre, at virksomhederne har et grundlæggende sikkerhedsniveau, såsom ende-til-ende-kryptering af data og kommunikation og softwareopdatering, samt tilskynde til anvendelse af indbygget sikkerhed og sikkerhed som standard, kendskab til grundlæggende sikkerhedsprocesser samt cyberhygiejne

1a. Foranstaltningerne under specifikt mål nr. 3, cybersikkerhed og tillid, gennemføres primært via Det Europæiske Kompetencecenter for Cybersikkerhed inden for Industri, Teknologi og Forskning samt kompetencenetværket for cybersikkerhed i overensstemmelse med [Europa-Parlamentets og Rådets forordning… (34)].

Artikel 7

Højtudviklede IT-færdigheder

1. Unionens finansielle tiltag i forbindelse med specifikt mål nr. 4, højtudviklede IT-færdigheder understøtter udviklingen af højtudviklede IT-færdigheder på områder, der støttes af dette program, hvilket bidrager til at udvikle Unionens talentmasse, slå bro over den digitale kløft, fremme større professionalisme under hensyntagen til balance mellem kønnene , især inden for højtydende databehandling og cloudcomputing , analyse af big data, cybersikkerhed, distributed ledger-teknologi (f.eks. blockchain ), kvanteteknologi, robotteknologi og kunstig intelligens. For at afhjælpe misforholdet mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer og tilskynde til specialisering i digitale teknologier og applikationer søges med de finansielle tiltag følgende operationelle mål opfyldt:

a)	støtte tilrettelæggelse og afholdelse af langsigtede uddannelses- og kursusforløb af høj kvalitet, herunder blandet læring, for studerende ▌og arbejdsstyrken

b)	støtte tilrettelæggelse og afholdelse af kortsigtede uddannelses- og kursusforløb af høj kvalitet for ▌ arbejdsstyrken , særlig i SMV'er og i den offentlige sektor

c)	støtte oplæring på arbejdspladsen og praktikophold af høj kvalitet for studerende ▌og arbejdsstyrken , særlig i SMV'er og i den offentlige sektor .

2. Foranstaltningerne under dette specifikke mål, højtudviklede IT-færdigheder, gennemføres primært ved direkte forvaltning.

Artikel 8

Udrulning, bedste brug af den digitale kapacitet og interoperabilitet

1. Unionens finansielle tiltag i forbindelse med specifikt mål nr. 5, udrulning, bedste brug af den digitale kapacitet og interoperabilitet, bør opnå følgende operationelle mål og samtidig slå bro over den digitale kløft :

støtte den offentlige sektor og områder af offentlig interesse, som f.eks. sundhed og pleje, uddannelse, retsvæsen, told, transport, mobilitet, energi, miljø, kulturelle og kreative sektorer, herunder relevante virksomheder, som er etableret i Unionen, med henblik på effektivt at udrulle og tilgå de mest avancerede effektive digitale teknologier som f.eks. højtydende databehandling, kunstig intelligens og cybersikkerhed

b)	udrulle, drive og vedligeholde topmoderne transeuropæiske interoperable digitaltjenesteinfrastrukturer i hele Unionen (og tilknyttede tjenester) i tillæg til nationale og regionale foranstaltninger

ba)	støtte integration og anvendelse af transeuropæiske digitaltjenesteinfrastrukturer og aftalte europæiske digitale standarder i den offentlige sektor og på områder af offentlig interesse for at lette omkostningseffektiv gennemførelse og interoperabilitet

c)	lette europæiske offentlige forvaltningers, virksomheders og borgeres udvikling, opdatering og brug af løsninger og rammer, herunder open source og genbrug af interoperabilitetsløsninger og -rammer

d)	tilbyde den offentlige sektor og Unionens erhvervsliv , navnlig SMV'er, let adgang til test af og pilotforsøg med digitale teknologier samt opskalering af deres anvendelse , herunder deres anvendelse på tværs af grænser

støtte den offentlige sektors og Unionens erhvervslivs, navnlig SMV'ers og nystartede virksomheders, anvendelse af avancerede digitale og dertil knyttede teknologier, herunder især højtydende databehandling, kunstig intelligens, cybersikkerhed samt andre særligt avancerede og fremspirende teknologier såsom distributed ledgers (f.eks. blockchain)

støtte udarbejdelse, test, implementering og udrulning samt vedligeholdelse af interoperable digitale løsninger , herunder løsninger til digital forvaltning, til offentlige forvaltninger på EU-niveau, der leveres gennem en datadrevet genanvendelig løsningsplatform, og som fremmer innovation og skaber en fælles ramme med henblik på at udnytte de offentlige forvaltningers tjenester fuldt ud til fordel for europæiske borgere og virksomheder

g)	sikre fortsat kapacitet på EU-niveau til at bane vejen for den digitale udvikling og desuden at observere, analysere og tilpasse sig de digitale tendenser i rivende udvikling, samt dele og udbrede bedste praksis

understøtte et samarbejde med henblik på at opnå et europæisk økosystem for betroet datadeling og digital infrastruktur, der bl.a. anvender distributed ledger-tjenester og -applikationer, herunder støtte interoperabilitet og standardisering og fremme udrulning af grænseoverskridende applikationer i hele Unionen baseret på indbygget sikkerhed og privatlivsbeskyttelse, der er i overensstemmelse med forbruger- og databeskyttelseslovgivningen

i)	opbygge og styrke de europæiske digitale innovationsknudepunkter og deres net .

2. Foranstaltningerne under dette specifikke mål gennemføres primært ved direkte forvaltning.

Artikel 9

Budget

1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 8 192 391 000 EUR i 2018-priser ( 9 194 000 000 EUR i løbende priser).

2. Den vejledende fordeling af det nævnte beløb er:

a)	op til 2 404 289 438 EUR i 2018-priser ( 2 698 240 000 EUR i løbende priser) til specifikt mål nr. 1, højtydende databehandling

b)	op til 2 226 192 703 EUR i 2018-priser ( 2 498 369 000 EUR i løbende priser) til specifikt mål nr. 2, kunstig intelligens

c)	op til 1 780 954 875 EUR i 2018-priser ( 1 998 696 000 EUR i løbende priser) til specifikt mål nr. 3, cybersikkerhed og tillid

d)	op til 623 333 672 EUR i 2018-priser ( 699 543 000 EUR i løbende priser) til specifikt mål nr. 4, højtudviklede IT-færdigheder

e)	op til 1 157 620 312 EUR i 2018-priser ( 1 299 152 000 EUR i løbende priser) til specifikt mål nr. 5, udrulning, bedste brug af den digitale kapacitet og interoperabilitet

3. Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan også anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder IT-systemer i virksomheder.

4. Budgetforpligtelser til foranstaltninger, der løber over mere end et regnskabsår, kan opdeles på flere år i årlige trancher.

5. Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet, bl.a. for at supplere tilskud til foranstaltningen med op til 100 % af de samlede støtteberettigede omkostninger, hvor det er muligt, uden at dette berører samfinansieringsprincippet i finansforordningens artikel 190 og reglerne for statsstøtte . Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), eller indirekte i overensstemmelse med nævnte artikels litra c). Disse midler anvendes udelukkende til fordel for den pågældende medlemsstat.

6. For så vidt andet ikke er fastsat i finansforordningen, kan udgifter til foranstaltninger vedrørende projekter, som er omfattet af det første arbejdsprogram, være støtteberettigede fra og med den 1. januar 2021.

Artikel 10

Tredjelande, der er associeret til programmet

▌

1.	Programmet er åbent for medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområder, jf. betingelserne i EØS-aftalen.

Fuld eller delvis tilknytning til programmet for tredjelande, som ikke er nævnt i stk. 1, baseres på individuel vurdering af de specifikke mål i overensstemmelse med de ▌betingelser , som er fastsat i en særlig aftale, der omfatter deltagelse af det pågældende tredjeland i et EU-program, forudsat at denne særlige aftale fuldt ud overholder følgende kriterier:

—	det pågældende tredjelands deltagelse er i Unionens interesse

—	deltagelsen bidrager til at nå de i artikel 3 fastsatte mål

—	deltagelsen giver ikke anledning til sikkerhedsproblemer og respekterer fuldt ud de relevante sikkerhedskrav i artikel 12

—	aftalen sikrer en rimelig balance, for så vidt angår bidrag og fordele for det tredjeland, som deltager i Unionens programmer

—	aftalen fastsætter betingelser for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og dets administrationsomkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til [den nye finansforordnings] artikel [21, stk. 5]

—	aftalen indrømmer ikke tredjelandet beslutningskompetence over programmet

—	aftalen garanterer Unionens ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.

2a.	I forbindelse med udarbejdelsen af arbejdsprogrammer vurderer Kommissionen eller andre relevante gennemførelsesorganer fra gang til gang, om betingelserne i aftalen som omhandlet i stk. 2 er opfyldt for de foranstaltninger, der indgår i arbejdsprogrammerne.

▌

Artikel 11

Internationalt samarbejde

1. Unionen kan samarbejde med de tredjelande, der er nævnt i artikel 10, med andre tredjelande og med internationale organisationer eller organer i disse lande, navnlig inden for rammerne af Euro-Middelhavs-partnerskaberne og de østlige partnerskaber, og med nabolande, navnlig landene på Vestbalkan og i Sortehavsregionen. Med forbehold af artikel 18 dækkes de dermed forbundne omkostninger ikke af programmet.

2. Samarbejdet med de tredjelande og organisationer, der er nævnt i stk. 1 under specifikt mål nr. 1 , højtydende databehandling, specifikt mål nr. 2, kunstig intelligens og specifikt mål nr. 3, cybersikkerhed og tillid, er omfattet af artikel 12.

Artikel 12

Sikkerhed

1. Tiltag gennemført i forbindelse med programmet skal overholde de gældende sikkerhedsregler og navnlig beskytte fortrolige oplysninger mod uautoriseret videregivelse, herunder også relevant national ret og EU-ret. Hvis der gennemføres foranstaltninger uden for Unionen , hvor der anvendes og/eller genereres klassificerede informationer, skal der foruden overholdelse af ovenstående krav indgås en sikkerhedsaftale mellem Unionen og det tredjeland, hvor aktiviteten gennemføres.

2. Forslag og tilbud skal, hvis det er relevant, omfatte en selvvurdering af sikkerheden, som skal bidrage til at identificere eventuelle sikkerhedsproblemer og redegøre for, hvordan disse problemer løses, så relevante nationale regler og EU-regler overholdes.

3. Kommissionen eller finansieringsorganet skal, hvor det er relevant, gennemføre en sikkerhedskontrol for forslag, der kan give anledning til sikkerhedsproblemer.

4. Foranstaltninger skal, hvor det er relevant, leve op til reglerne i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 (35) og dens gennemførelsesbestemmelser.

5. I arbejdsprogrammet kan det også fastsættes, at retlige enheder etableret i associerede lande og retlige enheder etableret i Unionen, som kontrolleres fra tredjelande, ikke kan deltage i alle eller nogle af foranstaltningerne under specifikt mål nr. 3 af behørigt begrundede sikkerhedsmæssige årsager. I disse tilfælde er indkaldelser af forslag og bud begrænset til enheder, der er etableret eller anses for etableret i en medlemsstat og kontrolleres af en medlemsstat og/eller statsborgere i en medlemsstat.

Af behørigt begrundede sikkerhedsmæssige årsager kan det i arbejdsprogrammet også fastsættes, at retlige enheder etableret i associerede lande og retlige enheder etableret i Unionen, som kontrolleres fra tredjelande, kun kan deltage i alle eller nogle af foranstaltningerne under specifikt mål nr. 1 og 2, hvis de opfylder betingelser, der vedrører de krav, der skal opfyldes af disse retlige enheder, for at garantere beskyttelsen af Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser og for at sikre beskyttelsen af klassificerede dokumenter og informationer. Disse betingelser fremgår af arbejdsprogrammet.

5a. Hvor det er nødvendigt foretager Kommissionen sikkerhedskontroller. Finansiering af foranstaltninger, der ikke opfylder betingelserne relateret til sikkerhedsspørgsmål, kan til enhver tid suspenderes, indstilles eller reduceres i overensstemmelse med finansforordningen.

Artikel 13

Synergier med andre EU-programmer

1. Programmet er udformet, så dets gennemførelse muliggør synergier med andre af Unionens finansieringsprogrammer, hvilket er beskrevet nærmere i bilag III, navnlig via ordninger med supplerende finansiering fra EU's programmer, hvis forvaltningsmetoderne tillader det, enten i rækkefølge, skiftevis eller ved kombination af midler, herunder til fælles finansiering af foranstaltninger. Kommissionen sikrer, at der ikke skabes hindringer for opnåelsen af de specifikke mål 1-5, når programmets supplerende karakter i forhold til andre europæiske programmer realiseres.

2. Kommissionen sikrer i samarbejde med medlemsstaterne programmets overordnede sammenhæng og komplementaritet med de relevante politikker og EU-programmer. Med henblik herpå letter Kommissionen oprettelsen af passende mekanismer til koordinering mellem de relevante myndigheder og mellem myndighederne og Kommissionen og indfører passende overvågningsværktøjer for systematisk at sikre synergier mellem programmet og eventuelle relevante EU-finansieringsinstrumenter. Disse ordninger bidrager til at modvirke overlapninger og maksimere investeringernes virkning.

Artikel 14

Gennemførelse og former for finansiering

1. Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med de i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c), ▌omhandlede organer , i overensstemmelse med artikel 4-8 . Finansieringsorganerne må kun afvige fra reglerne for deltagelse og formidling som fastsat i nærværende forordning, hvis der gives mulighed herfor i den basisretsakt, hvorved finansieringsorganet oprettes og/eller hvorved det overlades budgetgennemførelsesopgaver eller, for finansieringsorganer som omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c), nr. ii), iii) eller v), hvis muligheden fremgår af bidragsaftalen, og finansieringsorganernes særlige driftsmæssige behov eller foranstaltningernes særlige karakter nødvendiggør dette.

2. Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særlig udbud som den primære form samt tilskud og priser.

Hvor opfyldelsen af foranstaltningens mål kræver erhvervelse af innovative varer og tjenesteydelser, kan der kun gives tilskud til støttemodtagere, der er ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder som defineret i direktiv 2014/24/EU (36) , 2014/25/EU (37) og 2009/81/EF (38).

Hvor leveringen af innovative digitale varer eller tjenesteydelser, som endnu ikke er kommercielt tilgængelige i stor skala, er nødvendig for opfyldelsen af foranstaltningens mål, kan der i udbudsproceduren gives tilladelse til tildeling af flere kontrakter inden for samme procedure.

Den ordregivende myndighed kan af behørigt begrundet hensyn til den offentlige sikkerhed fastsætte den betingelse, at udførelsen af kontrakten skal foregå inden for Unionens område.

Programmet kan også yde finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.

3. Bidrag til en gensidig forsikring kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og den betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Bestemmelserne i [artikel ▌X▌i forordning XXX ▌efterfølger til forordningen om garantifonden] finder anvendelse].

Artikel 15

Europæiske partnerskaber

Programmet kan gennemføres ved hjælp af europæiske partnerskaber , der er oprettet i henhold til Horisont Europa-forordningen og inden for den strategiske planlægningsproces mellem Kommissionen og medlemsstaterne . Dette kan navnlig omfatte bidrag til eksisterende eller nyoprettede offentlig-private partnerskaber i form af fælles foretagender oprettet i henhold til artikel 187 i TEUF. Bestemmelserne vedrørende Europæiske partnerskaber i henhold til [Horisont Europa-forordningen, ref. tilføjes] finder anvendelse på disse bidrag.

Artikel 16

Digitale innovationsknudepunkter

1. I løbet af det første år af programmets gennemførelse etableres det første net af europæiske digitale innovationsknudepunkter , der består af mindst ét knudepunkt pr. medlemsstat, jf. dog stk. 2 og 3 .

2. Med henblik på det i stk. 1 nævnte net udpeger hver medlemsstat i overensstemmelse med sine nationale procedurer, administrative og institutionelle strukturer, kandidatenheder ved hjælp af en åben udbudsprocedure på grundlag af følgende kriterier:

a)	tilstrækkelige kompetencer til varetagelse af de europæiske digitale innovationsknudepunkters funktioner , som fastsat i artikel 16, stk. 5, og kompetencer på et eller flere områder, der er anført i artikel 3, stk. 2

b)	tilstrækkelig kapacitet med hensyn til forvaltning, personale og infrastruktur , som er nødvendig til at varetage de funktioner, der er anført i artikel 16, stk. 5

c)	operationelle og retlige beføjelser til at anvende de administrative og kontraktlige bestemmelser samt bestemmelser om økonomisk forvaltning, som er fastlagt på EU-plan

d)	tilstrækkelig økonomisk levedygtighed svarende til det niveau af EU-midler, det får til opgave at forvalte, der om nødvendigt dokumenteres gennem garanti, helst udstedt af en offentlig myndighed. ▌

3. Kommissionen vedtager en afgørelse om udvælgelse af de enheder, der udgør det første net efter den procedure, som er omhandlet i artikel 27a, stk. 2, under videst mulig hensyntagen til hver medlemsstats holdning inden udvælgelsen af et europæisk digitalt innovationsknudepunkt på dens område . Enhederne udvælges af Kommissionen blandt de kandidatenheder, som medlemsstaterne har udpeget, på grundlag af de kriterier, der fremgår af stk. 2, samt følgende supplerende kriterier:

a)	det budget, der er afsat til finansiering af det første net

nødvendigheden af, at det første net sikrer dækning af industriens behov og behovene på områder af offentlig interesse, og at det sikrer en omfattende og velafbalanceret geografisk dækning , som forbedrer konvergensen mellem samhørighedslande og de øvrige medlemsstater, f.eks. ved at slå bro over den digitale kløft i geografisk henseende .

4. Efter en åben og konkurrencebaseret udbudsprocedure udvælger Kommissionen, hvis det er nødvendigt, under videst mulig hensyntagen til hver medlemsstats holdning inden udvælgelsen af et europæisk digitalt innovationsknudepunkt på dens område, supplerende europæiske digitale innovationsknudepunkter efter den procedure, som er omhandlet i artikel 27a, stk. 2, så der sikres en bred geografisk dækning på tværs af Europa. Antallet af enheder i nettet skal opfylde efterspørgslen efter knudepunktets tjenester i en given medlemsstat. For at afhjælpe de specifikke begrænsninger, som EU's regioner i den yderste periferi står over for, kan specifikke enheder udnævnes til at dække deres behov.

4a. Europæiske digitale innovationsknudepunkter har betydelig overordnet autonomi til at fastlægge deres organisation, sammensætning og arbejdsmetoder.

5 . De europæiske digitale innovationsknudepunkter ▌inddrages i gennemførelsen af programmet ved at udføre følgende opgaver til gavn for Unionens erhvervsliv, navnlig SMV'er og midcapselskaber, samt den offentlige sektor :

a)	øge bevidstheden og levere eller sikre adgang til ekspertise, knowhow og tjenester vedrørende den digitale omstilling, herunder test- og forsøgsfaciliteter ▌

aa)	hjælpe virksomheder, navnlig SMV'er og nystartede virksomheder, og organisationer med at blive mere konkurrencedygtige og forbedre deres forretningsmodeller gennem brug af nye teknologier, der er omfattet af programmet

lette overførsel af ekspertise og knowhow mellem regioner, navnlig via et netværkssamarbejde mellem SMV'er og midcapselskaber, som er etableret i én region, og et europæisk digitalt innovationsknudepunkt i en anden region, som er bedst egnet til at levere den pågældende tjeneste, samt tilskynde til udveksling af færdigheder, fælles initiativer og god praksis

levere eller sikre adgang til tematiske tjenester, herunder særlig tjenester inden for kunstig intelligens, højtydende databehandling og cybersikkerhed og tillid, til offentlige forvaltninger, organisationer i den offentlige sektor, SMV'er eller midcapselskaber. Europæiske digitale innovationsknudepunkter kan specialisere sig i specifikke tematiske tjenester og skal ikke levere alle de tematiske tjenester eller levere disse tjenester til alle kategorier af enheder , der fremgår af nærværende stykke

d)	yde finansiel støtte til tredjeparter, jf. specifikt mål nr. 4, højtudviklede IT-færdigheder.

6. Når et europæisk digitalt innovationsknudepunkt finansieres under dette program, sker dette i form af tilskud.

KAPITEL II

STØTTEBERETTIGELSE

Artikel 17

Støtteberettigede foranstaltninger

1. Der kan kun ydes finansiering til foranstaltninger, som bidrager til opnåelse af de mål, der fremgår af artikel 3 og artikel 4-8.

2. Kriterierne for foranstaltningernes støtteberettigelse vil fremgå af arbejdsprogrammerne.

Artikel 18

Støtteberettigede enheder

▌

Følgende retlige enheder er støtteberettigede:

retlige enheder etableret i:

i)	en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under denne

ii)	tredjelande , der er associeret med programmet i overensstemmelse med artikel 10 og 12

b)	en efter EU-retten oprettet retlig enhed eller en international organisation.

Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, som ikke er associeret med programmet, er undtagelsesvis berettigede til at deltage i specifikke foranstaltninger, hvis dette er nødvendigt for at nå programmets mål. Sådanne enheder afholder omkostningerne ved deres deltagelse, medmindre andet er angivet i arbejdsprogrammerne.

3.	Fysiske personer er ikke støtteberettigede, bortset fra hvis der ydes tilskud i henhold til specifikt mål nr. 4, højtudviklede IT-færdigheder.

Det kan i arbejdsprogrammet, jf . artikel 23, fastsættes, at deltagelse af sikkerhedsgrunde eller i foranstaltninger, som direkte vedrører EU's strategiske autonomi, er begrænset til støttemodtagere, der udelukkende er etableret i medlemsstaterne, eller til støttemodtagere, der er etableret i medlemsstaterne og i udpegede associerede lande eller andre tredjelande. Enhver begrænsning af deltagelse af retlige enheder etableret i associerede lande skal være i overensstemmelse med denne forordning og principperne og betingelserne i den relevante aftale.

▌

KAPITEL III

TILSKUD

Artikel 19

Tilskud

Tilskud i henhold til programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII og kan dække op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger, jf. dog samfinansieringsprincippet som fastsat i artikel 190 i finansforordningen, samt i overensstemmelse med de nærmere angivelser under det enkelte mål.

Artikel 20

Tildelingskriterier

1. Tildelingskriterierne defineres i arbejdsprogrammet og indkaldelser af forslag, hvor der mindst tages højde for følgende:

a)	foranstaltningens modenhed med henblik på projektets udvikling

b)	om den foreslåede iværksættelsesplan er velfunderet

▌

c)	behovet for at overvinde finansielle hindringer, såsom mangel på markedsfinansiering.

2. Der tages højde for følgende, hvis det er relevant:

a)	EU-støttens stimulerende effekt på offentlige og private investeringer

b)	▌de forventede økonomiske, sociale, klimamæssige og miljømæssige virkninger

c)	▌tilgængelighed og let adgang til de respektive tjenester

d)	▌en transeuropæisk dimension

e)	▌en velafbalanceret geografisk fordeling på tværs af Unionen, som bl.a. reducerer de geografiske forskelle og inkluderer regionerne i den yderste periferi

f)	▌om foranstaltningerne omfatter en langsigtet plan for bæredygtighed

g)	friheden til at genanvende og tilpasse projektets resultater

h)	synergi og komplementaritet med andre EU-programmer.

Artikel 20a

Evaluering

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 150 evalueres ansøgninger om tilskud af et evalueringsudvalg, som kan være helt eller delvis sammensat af uafhængige eksterne eksperter.

KAPITEL IV

BLANDINGSOPERATIONER OG ANDRE FORMER FOR KOMBINERET FINANSIERING

Artikel 21

Blandingsoperationer

Blandingsoperationer vedtaget i henhold til dette program gennemføres i overensstemmelse med InvestEU-forordningen og finansforordningens afsnit X.

Artikel 22

Kumuleret, supplerende og kombineret finansiering

1. En foranstaltning, som har modtaget et bidrag fra et andet EU-program, herunder midler under delt forvaltning, kan også modtage et bidrag fra programmet, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for hvert af de bidragende EU-programmer finder anvendelse på deres respektive bidrag til foranstaltningen. Den kumulerede finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger til foranstaltningen, og støtten fra de forskellige EU-programmer kan beregnes på et pro-rata grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttebetingelserne er fastsat.

2. Foranstaltninger, som er blevet certificeret med »Seal of Excellence«, eller som lever op til følgende kumulative, sammenlignelige betingelser:

a)	de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet.

b)	de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag

c)	de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger

kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond+ eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, jf. artikel 67, stk. 5, i forordning (EU) XX [forordningen om fælles bestemmelser] og artikel [8] i forordning (EU) XX [om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik], forudsat at foranstaltningerne hænger sammen med de pågældende programmers mål. Det er reglerne i den fond, der yder støtten, som finder anvendelse.

2a. Hvor et tiltag allerede har fået tildelt eller har modtaget bidrag fra andre EU-programmer eller støtte fra en EU-fond, anføres dette bidrag eller denne støtte i ansøgningen om et bidrag under programmet.

KAPITEL V

PROGRAMMERING, OVERVÅGNING, EVALUERING OG KONTROL

Artikel 23

Arbejdsprogrammer

1 . Programmet gennemføres ved hjælp af de i finansforordningens artikel 110 omhandlede arbejdsprogrammer.

2. Disse arbejdsprogrammer vedtages som flerårlige programmer for hele programmet. De kan også vedtages som årlige programmer, der dækker et eller flere specifikke mål, hvis dette er begrundet i specifikke gennemførelsesbehov.

3. Arbejdsprogrammerne skal være rettet mod aktiviteterne i bilag I og sikre, at de foranstaltninger, der modtager støtte, ikke fortrænger private investeringer.

3a. Kommissionen har beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27 med henblik på at ændre bilag I for at revidere eller supplere de aktiviteter, der er fastsat heri, på en måde, der er i overensstemmelse med målene i nærværende forordning i henhold til artikel ▌4-8▌.

4. Hvis det er relevant, angives det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer, i arbejdsprogrammerne.

Artikel 24

Overvågning og rapportering

1. Målbare indikatorer til overvågning af programmets gennemførelse og fremskridt med hensyn til opfyldelsen af de generelle og specifikke mål, jf. artikel 3, fremgår af bilag II.

1a. Kommissionen fastlægger en metode med indikatorer for en præcis vurdering af de fremskridt, som er gjort i retning af at opfylde de generelle målsætninger, der er opstillet i artikel 3, stk. 1.

2. For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt hen imod målene tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27 med henblik på at ændre bilag II for om nødvendigt at evaluere eller supplere de målbare indikatorer og med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser vedrørende oprettelsen af regler om overvågning og evaluering.

3. Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse ▌indsamles effektivt og rettidigt , så resultaterne er egnede til en dybdegående analyse af de fremskridt, der er gjort, og de vanskeligheder, der er konstateret . Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.

4. Officielle EU-statistikker, som f.eks. regelmæssige statistiske IKT-undersøgelser, udnyttes fuldt ud som kontekstindikatorer . Nationale statistikkontorer høres og inddrages sammen med Eurostat i den indledende udformning og efterfølgende udvikling af de statistiske indikatorer, der anvendes til at overvåge programmets gennemførelse og fremskridt med hensyn til den digitale omstilling.

Artikel 25

Evaluering af programmet

1. Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen. De skal omfatte en kvalitativ vurdering af de fremskridt, der er gjort i retning af at opfylde de generelle målsætninger for programmet.

2. Ud over regelmæssig overvågning af programmet skal Kommissionen foretage en midtvejsevaluering af programmet ▌, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse, dog senest fire år efter programmets iværksættelse. Midtvejsevalueringen danner grundlag for tilpasning af programgennemførelsen, hvis det er nødvendigt, også under hensyntagen til ny relevant teknologisk udvikling.

Midtvejsevalueringen forelægges for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

3. Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest fire år efter afslutningen af den i artikel ▌1▌ nævnte periode foretager Kommissionen en endelig evaluering af programmet.

I den endelige evaluering vurderes programmets langsigtede virkninger og dets bæredygtighed.

4. Rapporteringssystemet for evalueringen skal sikre, at data til evaluering af programmet indsamles effektivt og rettidigt og med en passende detaljeringsgrad af modtagerne af EU-midler

4a. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget den i stk. 3 nævnte endelige evalueringsrapport.

▌

Artikel 26

Revision

1. Den revision af anvendelsen af EU-bidrag, de udføres såvel af personer eller enheder, som har fået pålagt denne opgave af EU's institutioner eller organer, som af andre personer eller enheder, udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. finansforordningens artikel 127.

2. Kontrolsystemet skal sikre en passende balance mellem tillid og kontrol under hensyntagen til de administrative og andre omkostninger ved kontrol på alle niveauer.

3. Revision af udgifter skal foretages på en konsekvent måde i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

4. Revisionsstrategien kan som led i kontrolsystemet være baseret på finansiel revision af et repræsentativt udsnit af udgifter. Denne repræsentative stikprøve suppleres af yderligere udgifter, der udvælges på grundlag af en vurdering af de risici, der er forbundet med udgifterne.

5. Foranstaltninger, der modtager kumuleret finansiering fra forskellige EU-programmer, skal kun revideres en gang, idet alle involverede programmer og de respektive regler herfor vil være omfattet.

Artikel 27

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 23 og 24, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028.

3. Den i artikel 23 og 24 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 23 og 24 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 27a

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af koordinationsudvalget for programmet for et digitalt Europa. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 28

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvis et tredjeland deltager i programmet i kraft af en afgørelse, der træffes i henhold til en international overenskomst, eller med hjemmel i enhver anden retsforskrift, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og, Den Europæiske Revisionsret de nødvendige rettigheder, således at de kan udøve deres respektive beføjelser fuldt ud. Hvad angår OLAF, omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

KAPITEL VI

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 29

Oplysning, kommunikation, reklame, politisk støtte og formidling

2. Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets foranstaltninger og resultater. Den sikrer desuden, at potentielle ansøgere har integreret information og adgang til EU-finansiering i den digitale sektor. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel ▌3▌.

3. Programmet yder støtte til politikudvikling, opsøgende, oplysende og formidlende aktiviteter og fremme af samarbejde samt erfaringsudveksling inden for de områder, der er nævnt i artikel 4-8.

Artikel 30

Ophævelse

▌Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/2240 af 25. november 2015 om indførelse af et program om interoperabilitetsløsninger og fælles rammer for europæiske offentlige forvaltninger, virksomheder og borgere (ISA2-programmet) som et middel til at modernisere den offentlige sektor ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

Artikel 31

Overgangsbestemmelser

1. Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende foranstaltninger frem til deres afslutning, jf. Europa-Parlamentets eller Rådets forordning (EU) nr. 283/2014 (39) og afgørelse (EU) nr. 2015/2240 (40), som fortsat finder anvendelse på de pågældende tiltag, indtil de afsluttes.

2. Den finansielle bevilling kan også dække de tekniske og administrative bistandsudgifter, der er nødvendige for at sikre overgangen mellem programmet og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 283/2014 og afgørelse (EU) nr. 2015/2240.

3. Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter som nævnt i artikel 9, stk. 4, til forvaltning af foranstaltninger, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.

Artikel 32

Ikrafttrædelse

▌Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i …, den […].

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 292.

(2) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 272.

(3) Europa-Parlamentets holdning af 17.4.2019. Den understregede tekst er der ikke opnået enighed om inden for rammerne af interinstitutionelle forhandlinger.

(4) Henvisningen skal ajourføres: EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. Aftalen kan findes her: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=uriserv:OJ.C_.2013.373.01.0001.01.ENG&toc=OJ:C:2013:373:TOC

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(6) EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1-22. Forordningen kan findes her: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32013R0883&rid=1

(7) EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1-4. Forordningen kan findes her: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:31995R2988&rid=1.

(8) EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2-5. Forordningen kan findes her: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:31996R2185&rid=1.

(9) EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1-71. Forordningen kan findes her: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32017R1939&rid=1.

(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser ved hjælp af straffelovgivningen (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(11) Rådets afgørelse / /EU.

(12) Interinstitutionel aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(14) https://www.eu2017.ee/news/insights/conclusions-after-tallinn-digital-summit

(15) http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-14-2017-INIT/da/pdf

(16) COM(2018)0098.

(17) COM(2018)0125.

(18) Som anført i meddelelsen om digitalisering af EU's industri (COM(2016)0180).

(19)

(20)

(21)

(22) Konsekvensanalysen, der ledsager dokumentet »Forslag til Rådets forordning om oprettelse af Euro-HPC-fællesforetagendet« (https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/proposal-council-regulation-establishing-eurohpc-joint-undertaking-impact-assessment).

(23) Dokumentreference: A8-0183/2017 kan findes på: http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&language=DA&reference=P8-TA-2017-0240

(24) https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/policies/cybersecurity

(25) I denne pakke, handlingsplanen for digital uddannelse (COM(2018)0022), fastsættes en række foranstaltninger, der skal hjælpe medlemsstaterne med at udvikle IT-færdigheder og -kompetencer i forbindelse med det formelle uddannelsessystem.

(26) Dokumentreference: A8-0183/2017 kan findes på: http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&language=DA&reference=P8-TA-2017-0240

(27) http://ec.europa.eu/newsroom/dae/document.cfm?doc_id=51628

(28) COM(2016)0725.

(29)

(30)

(31) COM(2016)0180. Digitalisering af EU's industri — Fuldt udbytte af det digitale indre marked.

(32) COM(2018)0321, s. 1.

(33) Forordning om oprettelse af et fællesforetagende for europæisk højtydende databehandling. 10594/18. Bruxelles, den 18. september 2018 (OR. en). http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-10594-2018-INIT/da/pdf

(34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning… om oprettelse af Det Europæiske Kompetencecenter for Cybersikkerhed inden for Industri, Teknologi og Forskning og Netværket af Nationale Koordinationscentre.

(35) Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53).

(36) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EØS-relevant tekst).

(37) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EØS-relevant tekst).

(38) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (EØS-relevant tekst).

(39) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 283/2014 af 11. marts 2014 om retningslinjer for transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1336/97/EF (EUT L 86 af 21.3.2014, s. 14).

(40) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/2240 af 25. november 2015 om indførelse af et program om interoperabilitetsløsninger og fælles rammer for europæiske offentlige forvaltninger, virksomheder og borgere (ISA2-programmet) som et middel til at modernisere den offentlige sektor.

BILAG 1

AKTIVITETER

Teknisk beskrivelse af programmet: Det indledende aktivitetsområde

Programmets indledende aktiviteter gennemføres i henhold til følgende tekniske beskrivelse:

Specifikt mål nr. 1, højtydende databehandling

Med programmet gennemføres den europæiske strategi for højtydende databehandling (HPC) ved at støtte et helt EU-økosystem, som tilvejebringer den nødvendige HPC- og datakapacitet, så Europa er konkurrencedygtig på verdensplan. Strategien tager sigte på at udrulle en HPC- og datastruktur i verdensklasse med exascala-kapacitet inden 2022/2023 og post-exascala-faciliteter inden 2026/27, hvilket vil give EU sin egen uafhængige og konkurrencedygtige HPC-teknologiforsyning og hermed give EU forudsætningerne for at oparbejde ekspertise i HPC-applikationer og udvide adgangen til og anvendelsen af HPC.

De indledende aktiviteter omfatter:

En fælles udbudsramme , der muliggør en tilgang med fokus på design i fællesskab med henblik på erhvervelse af et integreret netværk af HPC i verdensklasse, herunder supercomputer- og datainfrastruktur i exaskala (der udfører 1018 operationer per sekund). Den vil være lettilgængelig for offentlige og private brugere , navnlig SMV'er, uanset i hvilken medlemsstat de befinder sig, og til ▌forskningsmål i overensstemmelse med [forordningen om oprettelse af et fællesforetagende for europæisk højtydende databehandling] .

2.	En fælles udbudsramme for en supercomputerinfrastruktur i post-exaskala (der udfører 1021 operationer per sekund) , herunder integration med kvantecomputerteknologier.

3.	Koordinering på EU-plan og tilstrækkelige finansielle ressourcer til at støtte udvikling, indkøb og drift af en sådan infrastruktur.

4.	Netværk for medlemsstaternes HPC- og datakapaciteter og støtte til medlemsstater, som ønsker at opgradere eller erhverve ny HPC-kapacitet.

5.	Netværk for HPC-kompetencecentrene, mindst ét pr. medlemsstat og tilknyttet deres nationale supercomputercentre for at tilvejebringe HPC-tjenester til industrien (især SMV'er), den akademiske verden og de offentlige myndigheder.

Udrulning af operationel teknologi, som er klar til brug: Supercomputere som en tjeneste, der er et resultat af F&I til opbygning af et integreret europæisk HPC-økosystem, som dækker alle videnskabelige og industrielle værdikædesegmenter (hardware, software, applikationer, tjenester, sammenkoblinger og højtudviklede IT-færdigheder).

Specifikt mål nr. 2, kunstig intelligens

Programmet skal opbygge og styrke grundlæggende kapacitet inden for kunstig intelligens (AI) i Europa, herunder dataressourcer og algoritmeregistre, og gøre dem tilgængelige for alle virksomheder og offentlige forvaltninger samt styrke og fremme forbindelserne mellem eksisterende og nyoprettede AI-test- og forsøgsfaciliteter i medlemsstaterne.

De indledende aktiviteter omfatter:

Oprettelsen af fælles europæiske dataområder, som samler offentlige informationer i Europa , herunder fra videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, og bliver en datainputkilde til AI-løsninger. Områderne vil ▌være åbne for den offentlige og private sektor. For at øge anvendelsen bør data inden for et givet område gøres ▌interoperable , navnlig gennem dataformater, der er åbne, maskinlæsbare, standardiserede og dokumenterede , både i interaktionen mellem offentlige og private sektorer, inden for de enkelte sektorer og på tværs af sektorerne (semantisk interoperabilitet).

Udvikling af fælles europæiske algoritmebiblioteker eller grænseflader til algoritmebiblioteker , som vil være lettilgængelige for alle på retfærdige, rimelige og ikkediskriminerende vilkår . Virksomheder og den offentlige sektor vil blive i stand til at identificere og erhverve den løsning, som er den bedste til deres behov.

Investeringer i fællesskab med medlemsstaterne i referencefaciliteter i verdensklasse for forsøg og test under faktiske rammer med fokus på anvendelse af AI i vigtige sektorer som sundhed, jord- og miljøovervågning, transport og mobilitet, sikkerhed, fremstilling eller finansiering samt på andre områder af offentlig interesse. Stederne skal være åbne for alle aktører i Europa og knyttet til netværket af digitale innovationsknudepunkter. De bør være udstyret med eller forbundet med store IT- og databehandlingsfaciliteter samt den seneste AI-teknologi, herunder på områder med tiltagende betydning , blandt andet neuromorfisk databehandling, dyb læring og robotteknologi.

Specifikt mål nr. 3, cybersikkerhed og tillid

Programmet skal fremme styrkelse, opbygning og erhvervelse af vigtig kapacitet for at sikre EU's digitale økonomi, samfund og demokrati ved at styrke EU's industrielle potentiale og konkurrenceevne inden for cybersikkerhed samt forbedre både private og offentlige sektorers kapacitet til beskytte europæiske borgere og virksomheder mod cybertrusler, herunder støtte til gennemførelsen af direktivet om net- og informationssikkerhed.

De indledende aktiviteter under dette mål omfatter:

Investeringer i fællesskab med medlemsstaterne i højtudviklet cybersikkerhedsudstyr, -infrastruktur og -knowhow, som er afgørende for beskyttelsen af kritiske infrastrukturer og et digitalt indre marked generelt. Det kunne omfatte investeringer i kvantefaciliteter og dataressourcer til cybersikkerhed, situationsbevidsthed i cyberspace samt andre værktøjer, som vil blive gjort tilgængelige for offentlige og private sektorer i hele Europa.

Opskalering af eksisterende teknologisk kapacitet og netværkssamarbejde med kompetencecentrene i medlemsstaterne, idet det sikres, at denne kapacitet opfylder den offentlige sektors og industriens behov, herunder produkter og tjenester, som styrker cybersikkerhed og tillid inden for det digitale indre marked.

3.	Sikre en bred udrulning af de mest avancerede effektive cybersikkerheds- og tillidsløsninger i alle medlemsstaterne. Dette omfatter styrkelse af produkters tryghed og sikkerhed fra design til kommercialisering af dem .

4.	Støtte til at slå bro over færdighedskløften inden for cybersikkerhed ved f.eks. at justere programmerne for cybersikkerhedsfærdigheder, tilpasse dem til specifikke sektorbehov og lette adgangen til målrettede specialiserede kurser

Specifikt mål nr. 4, højtudviklede IT-færdigheder

Programmet skal støtte mulighed for uddannelse i højtudviklede IT-færdigheder, især HPC, analyse af big data, AI, distributed ledger-teknologi (f.eks. blockchain) og cybersikkerhed for den nuværende og kommende arbejdsstyrke ved at give blandt andre studerende, nyuddannede eller borgere i alle aldre med behov for opkvalificering og nuværende arbejdstagere, hvor de end bor, mulighed for at erhverve og udvikle disse færdigheder.

De indledende aktiviteter omfatter:

1.	Adgang til oplæring på arbejdspladsen ved at deltage i praktikophold i kompetencecentre og virksomheder og andre organisationer , som anvender avancerede digitale teknologier.

Adgang til kurser inden for avancerede digitale teknologier, som vil blive udbudt af videregående uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner og erhvervslivets faglige certificeringsorganer i samarbejde med de organer, som er involveret i programmet (emnerne forventes at omfatte AI, cybersikkerhed, distributed ledger-teknologi (f.eks. blockchain), HPC og kvanteteknologier).

3.	Deltagelse i kortfristede specialiserede faglige uddannelser, som er godkendt på forhånd, f.eks. på området cybersikkerhed.

Tiltagene skal fokusere på højtudviklede IT-færdigheder i forbindelse med specifikke teknologier.

De europæiske digitale innovationsknudepunkter, jf. artikel 16, fungerer som formidlere af uddannelsesmuligheder ved at skabe forbindelser med udbydere af uddannelse og erhvervsuddannelse .

Specifikt mål nr. 5, udrulning, bedste brug af den digitale kapacitet og interoperabilitet

I. De indledende aktiviteter i forbindelse med digital omstilling af områder af offentlig interesse omfatter:

Projekter, der tager sigte på udrulning, den bedste anvendelse af digital kapacitet og interoperabilitet, udgør projekter af fælles interesse.

1. Modernisering af offentlige forvaltninger

1.1.

Støtte medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af principperne i Tallinnerklæringen om digital forvaltning på alle politikområder, og hvor det er nødvendigt oprettelse af de registre, som der er brug for, og sammenkobling af disse i fuld overensstemmelse med den generelle forordning om databeskyttelse.

1.2.

Støtte udformning, afprøvning, udrulning, vedligeholdelse , videreudvikling og fremme af et sammenhængende økosystem for grænseoverskridende infrastruktur inden for digitale tjenester og lettelse af gnidningsfrie »end-to-end«, sikre, interoperable, flersprogede, grænseoverskridende eller tværsektorielle løsninger og fælles rammer inden for offentlig forvaltning. Metodologier til vurdering af indvirkning og nytte omfattes også.

1.3.

Støtte evaluering, ajourføring og fremme af gældende fælles specifikationer og standarder samt udvikling, etablering og fremme af nye fælles specifikationer, åbne specifikationer og standarder gennem EU's standardiseringsplatforme og i samarbejde med europæiske eller internationale standardiseringsorganisationer, hvor det er hensigtsmæssigt.

1.4.

Samarbejde med henblik på at opbygge et europæisk økosystem for betroet infrastruktur, der eventuelt anvender distributed ledger-tjenester (f.eks. blockchain) og -applikationer, herunder støtte til interoperabilitet og standardisering og fremme af udrulning af grænseoverskridende applikationer i hele EU.

2. Sundhed (1)

2.1.

Sikre, at EU-borgerne har kontrol over deres personoplysninger og kan få adgang til, dele, anvende og forvalte deres personlige sundhedsdata ▌på tværs af grænserne sikkert og på en måde, der garanterer privatlivets fred, uanset deres opholdssted eller datas lokalisering i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning . Færdiggøre digitaltjenesteinfrastrukturen for e-sundhed og udvide den med nye digitale tjenester vedrørende sygdomsforebyggelse, sundhed og pleje , støtte udrulning heraf på grundlag af bred støtte fra EU-aktiviteter og medlemsstaterne, navnlig i e-sundhedsnetværket i henhold til artikel 14 i direktiv 2011/24/EU .

2.2.

Stille bedre data til rådighed med henblik på at fremme forskning, forebygge sygdomme og skræddersy sundhedspleje. Sikre, at europæiske sundhedsforskere og kliniske behandlere har adgang til de nødvendige ressourcer (delte dataområder , herunder datalagring og -behandling , ekspertise og analysekapacitet) for at skabe gennembrud inden for større såvel som sjældne sygdomme. Målet er at sikre en befolkningsbaseret kohorte på mindst 10 millioner borgere. ▌

2.3.	Gøre digitale værktøjer tilgængelige med henblik på at give borgerne større indflydelse og patientorienteret pleje ved at støtte udvekslingen af innovativ og bedste praksis inden for digital sundhed, kapacitetsopbygning og teknisk bistand, især for cybersikkerhed, AI og HPC.

Retsvæsenet: Muliggøre gnidningsløs og sikker grænseoverskridende elektronisk kommunikation inden for retsvæsenet og mellem retsvæsenet og andre kompetente organer på civil- og strafferetsområdet. Forbedre adgangen til retlig prøvelse og retlige informationer og procedurer for borgere, virksomheder, advokater og andre ansatte i retsvæsenet ved hjælp af semantisk interoperable sammenkoblinger til ▌databaser og registre samt lette udenretslige online-tvistbilæggelser. Fremme udviklingen og gennemførelsen af innovative teknologier til domstole og den juridiske stand , bl.a. baseret på AI-løsninger, som sandsynligvis vil kunne strømline og fremskynde procedurer (f.eks. retlige teknologi-applikationer).

Transport, mobilitet, energi og miljø: Udrulle decentraliserede løsninger og infrastrukturer, som kræves til større digitale applikationer, såsom opkoblet automatiseret kørsel, ubemandede luftfartøjer, koncepter vedrørende intelligent mobilitet, intelligente byer, intelligente landdistrikter eller intelligente regioner i den yderste periferi til støtte for transport-, energi- og miljøpolitikkerne , i samordning med foranstaltningerne til digitalisering af transport- og energisektoren under Connecting Europe-faciliteten .

Uddannelse, kultur og medier : Give iværksættere, den kreative industri og kulturelle sektorer i Europa adgang til de seneste digitale teknologier lige fra AI til avanceret databehandling. Udnytte den europæiske kulturarv , herunder Europeana, til at støtte uddannelse og forskning og til at fremme kulturel diversitet, social sammenhæng og det europæiske samfund . Støtte anvendelsen af digitale teknologier inden for uddannelse samt privat og offentligt finansierede kulturinstitutioner .

▌

Andre aktiviteter til støtte for det digitale indre marked , for eksempel at fremme digitale færdigheder og mediekendskab og at skabe bevidsthed blandt mindreårige, forældre og lærere om de risici, som mindreårige kan blive udsat for online, og måder at beskytte dem på, og at håndtere cybermobning og udbredelsen af materiale online om seksuelt misbrug af børn ved at støtte et paneuropæisk netværk af centre for sikkert internet, at fremme foranstaltninger, som tager sigte på at afsløre og bekæmpe bevidst udbredelse af desinformation og herved øge Unionens overordnede robusthed, at støtte et EU-observatorium for den digitale platformsøkonomi samt undersøgelser og outreachaktiviteter.

Aktiviteter nævnt i punkt 1-6 kan støttes delvist af europæiske digitale innovationsknudepunkter gennem den samme kapacitet, som er udviklet til at hjælpe industrien med dens digitale omstilling (se punkt II).

II. Indledende aktiviteter i forbindelse med digitalisering af industrien:

Bidrag til opskaleringen af ▌nettet af europæiske digitale innovationsknudepunkter for at sikre adgang til digital kapacitet for alle virksomheder, navnlig SMV'er i enhver region i EU. Dette omfatter navnlig:

1.1.	Adgang til det fælles europæiske dataområde og europæiske HPC-faciliteter til dataanalyse og applikationer med stor regnekraft.

1.2.	Adgang til storskalatestfaciliteter og til højtudviklede cybersikkerhedsværktøjer.

1.3.	Adgang til højtudviklede IT- færdigheder .

Aktiviteterne vil blive koordineret med og skal supplere innovationstiltagene inden for digitale teknologier, som navnlig støttes under Horisont Europa-programmet, samt investeringer i europæiske digitale innovationsknudepunkter, som støttes under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Tilskud til markedsreproduktion kan også tilvejebringes fra programmet om et digitalt Europa i overensstemmelse med reglerne om statsstøtte. Støtte til adgang til finansiering af yderligere skridt i deres digitale omstilling vil blive opnået ved hjælp af finansielle instrumenter, som gør brug af InvestEU-ordningen.

(1) COM(2018)0233 om at sætte gang i den digitale omstilling af sundhed og pleje i det digitale indre marked, som bemyndiger borgerne og skaber et sundere samfund.

BILAG 2

Resultatindikatorer

Specifikt mål nr. 1 — højtydende databehandling

1.1

Antal HPC-infrastrukturer indkøbt i fællesskab

1.2

Den samlede anvendelse af exaskala- og post-exaskala-computere og anvendelsens fordeling på de forskellige interessentgrupper (universiteter, SMV'er m.m.)

Specifikt mål nr. 2 — kunstig intelligens

2.1

Samlet beløb investeret i fællesskab i forsøgs- og testfaciliteter

2.2

Anvendelse af fælles europæiske algoritmebiblioteker eller grænseflader til algoritmebiblioteker, anvendelse af fælles europæiske dataområder og anvendelse af forsøgs- og testfaciliteter vedrørende aktiviteter under denne forordning

2.2a

Antal tilfælde, i hvilke organisationer beslutter at integrere kunstig intelligens i deres produkter, processer eller tjenesteydelser som et resultat af programmet

Specifikt mål nr. 3 — cybersikkerhed og tillid

3.1

Antal cybersikkerhedsinfrastrukturer og/eller værktøjer, som er indkøbt i fællesskab

3.2

Antal brugere og brugersamfund, som får adgang til europæiske cybersikkerhedsfaciliteter

Specifikt mål nr. 4 — højtudviklede IT-færdigheder

4.1

Antal personer, som har gennemgået en uddannelse for at erhverve højtudviklede IT-færdigheder, der er støttet af programmet

4.2

Antal virksomheder, navnlig SMV'er, som har svært ved at rekruttere IKT-specialister

4.2b

Antal personer, der beretter om en forbedret beskæftigelsessituation efter afslutningen af den uddannelse, der støttes af programmet

Specifik mål nr. 5 — udrulning, bedste brug af den digitale kapacitet og interoperabilitet

5.1

Udnyttelse af digitale offentlige tjenester

5.2

Virksomheder, der scorer højt med hensyn til digital intensitet

5.3

Omfanget af tilpasningen af den nationale interoperabilitetsramme til den europæiske interoperabilitetsramme

5.4

Antal virksomheder og offentlige enheder, som har anvendt de europæiske digitale innovationsknudepunkters tjenester.

BILAG 3

Synergier med andre EU-programmer

1 .

Synergierne med Horisont Europa skal sikre, at:

a)	selv om der er konvergens mellem flere af de tematiske områder, der er omfattet af såvel programmet om et digitalt Europa som Horisont Europa, skal den type tiltag, der skal støttes, deres forventede output og interventionslogikken bag dem være forskellig og komplementær

Horisont Europa vil tilvejebringe omfattende støtte til forskning, teknologisk udvikling, demonstration, afprøvning, proof of concept, test og innovation, herunder prækommerciel anvendelse af innovative digitale teknologier, især ved hjælp af i) den særlige budgetpost for »Det digitale område og industri« under søjlen for globale udfordringer med henblik på at udvikle støtteteknologier (kunstig intelligens og robotteknologi, den næste generation af internet, højtydende databehandling og big data, centrale digitale teknologier og kombination af det digitale område med andre teknologier), ii) støtte til e-infrastrukturer under søjlen for åben videnskab, iii) integration af det digitale område i alle de globale udfordringer (sundhed, sikkerhed, energi og mobilitet, klima osv.) og iv) støtte til opskalering af banebrydende innovationer under søjlen for åben innovation (hvoraf mange vil kombinere digitale og fysiske teknologier)

programmet for et digitalt Europa vil investere i i) digital kapacitetsopbygning inden for højtydende databehandling, kunstig intelligens, distributed ledger-teknologi, cybersikkerhed og højtudviklede IT-færdigheder, og ii) national, regional og lokal udrulning inden for en EU-ramme for digital kapacitet og de seneste digitale teknologier på områder af offentlig interesse (som sundhed, offentlig forvaltning, retsvæsen og uddannelse) eller områder med markedssvigt (som f.eks. digitalisering af virksomheder, navnlig SMV'er)

d)	kapaciteten og infrastrukturerne i programmet for et digitalt Europa stilles til rådighed for forsknings- og innovationssamfundet, herunder aktiviteter, som støttes via programmet Horisont Europa, herunder test, forsøg og demonstration på tværs af alle sektorer og fagområder

e)	som udviklingen af nye teknologier modnes gennem Horisont Europa, vil disse gradvist blive indført og udrullet gennem programmet for et digitalt Europa

Horisont Europas initiativer med henblik på at udvikle færdigheds- og kompetenceudviklingslæseplaner, herunder dem, som gennemføres af samlokaliseringscentrene under Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi' KIC-Digital, suppleres af støtte fra programmet for et digitalt Europa til kapacitetsopbygning inden for højtudviklede IT-færdigheder

g)	der indføres stærke koordineringsmekanismer til programmering og gennemførelse for at ensrette alle procedurer for begge programmer i videst muligt omfang. Deres forvaltningsstruktur vil involvere alle Kommissionens respektive tjenestegrene.

2 .

Synergier med EU-programmer under delt forvaltning, herunder Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) skal sikre følgende:

a)	ordninger for supplerende finansiering fra EU-programmer under delt forvaltning og programmet for et digitalt Europa anvendes til at støtte aktiviteter, der kan slå bro mellem intelligent specialisering og støtte til den digitale omstilling af den europæiske økonomi og det europæiske samfund

EFRU bidrager til udviklingen og styrkelsen af regionale og lokale innovationsøkosystemer, industriel omstilling samt digital omstilling af samfundet og den offentlige forvaltning og stimulerer derved også gennemførelsen af Tallinnerklæringen om digital forvaltning . Dette omfatter digitalisering af industrien og anvendelsen af resultaterne samt udrulning af nye teknologier og innovative løsninger. Programmet for et digitalt Europa skal supplere og støtte det tværnationale netværkssamarbejde og kortlægning af den digitale kapacitet for at gøre den tilgængelig for SMV'er og gøre interoperable IT-løsninger tilgængelige for alle EU-regioner.

3 .

Med synergier med Connecting Europe-faciliteten (CEF) sikres det, at:

det kommende program for et digitalt Europa fokuserer på storstilet digital kapacitets- og infrastrukturopbygning på områderne højtydende databehandling, kunstig intelligens, cybersikkerhed og højtudviklede IT-færdigheder med henblik på bred indførelse og udrulning i Europa af kritiske eksisterende eller afprøvede innovative digitale løsninger inden for en EU-ramme på områder af offentlig interesse eller på områder med markedssvigt. Programmet for et digitalt Europa gennemføres først og fremmest gennem koordinerede og strategiske investeringer, der foretages i fællesskab med medlemsstaterne, navnlig gennem fælles offentlige indkøb, i digital kapacitet, som deles i hele Europa, og i EU-dækkende foranstaltninger, der støtter interoperabilitet og standardisering som led i udviklingen af et digitalt indre marked

b)	kapacitet og infrastruktur i programmet for et digitalt Europa gøres tilgængelig med henblik på udrulning af innovative nye teknologier og løsninger inden for mobilitet og transport. CEF støtter levering og udrulning af innovative nye teknologier og løsninger på området mobilitet og transport

c)	der vil blive oprettet koordineringsmekanismer, især gennem passende forvaltningsstrukturer.

4 .

Synergier med InvestEU skal sikre følgende:

a)	støtte gennem markedsbaseret finansiering, herunder politikmålsætninger under programmet, vil blive tilvejebragt i henhold til forordningen om InvestEU. Sådan markedsbaseret finansiering kan kombineres med støtte i form af tilskud

b)	virksomheders adgang til finansielle instrumenter vil blive fremmet med støtte fra digitale innovationsknudepunkter.

Synergier med Erasmus+ skal sikre følgende:

a)	programmet vil støtte udviklingen og tilegnelsen af de højtudviklede IT-færdigheder, der er nødvendige i forbindelse med udbredelsen af banebrydende teknologier, som f.eks. kunstig intelligens eller højtydende databehandling, i samarbejde med de relevante industrier

b)	den del af Erasmus, der vedrører de højtudviklede færdigheder skal supplere tiltag i henhold til programmet for et digitalt Europaved at fremme tilegnelsen af færdigheder på alle områder og niveauer gennem mobilitetserfaring.

5a.

Synergier med Et Kreativt Europa skal sikre, at:

a)	delprogrammet Media under Et Kreativt Europa støtter initiativer, der kan skabe reel virkning for kulturelle og kreative sektorer i hele Europa og bidrage til deres tilpasning til den digitale omstilling

b)	programmet for et digitalt Europa giver bl.a. iværksættere, den kreative industri og den kulturelle sektor i Europa adgang til de seneste digitale teknologier lige fra AI til avanceret databehandling.

Synergier med andre EU-programmer og -initiativer vedrørende kompetencer/færdigheder skal sikres.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/459

P8_TA(2019)0404

Fiscalisprogrammet for samarbejde på beskatningsområdet ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af »Fiscalisprogrammet« for samarbejde på beskatningsområdet (COM(2018)0443 — C8-0260/2018 — 2018/0233(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/51)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0443),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 og 197 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0260/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

—	der henviser til skrivelse af 25. januar 2019 fra sin formand til udvalgsformændene, hvori Parlamentets tilgang til den flerårige finansielle rammes (FFR's) sektorspecifikke programmer efter 2020 angives,

—	der henviser til skrivelse af 1. april 2019 fra Rådet til formanden for Europa-Parlamentet, hvori den fælles forståelse, som medlovgiverne er nået frem til under forhandlingerne, bekræftes,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0421/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (2);

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 118.

(2) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 17. januar 2019 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0039).

P8_TC1-COD(2018)0233

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om fastlæggelse af »Fiscalisprogrammet« for samarbejde på beskatningsområdet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 og 197,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Fiscalis 2020-programmet, der er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2013 (3) og gennemføres af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne og associerede lande, har sammen med sine forgængere ydet et væsentligt bidrag til fremme og styrkelse af samarbejdet mellem skattemyndighederne inden for Unionen. Merværdien af disse programmer, herunder for beskyttelsen af medlemsstaternes, Unionens og skatteydernes finansielle og økonomiske interesser, anerkendes af de deltagende landes skattemyndigheder. De næste ti års udfordringer kan ikke håndteres, hvis medlemsstaterne ikke ser ud over deres egne administrative territorier og samarbejder intensivt med deres modparter.

(2)

Fiscalis 2020-programmet giver medlemsstaterne en EU-ramme, inden for hvilken de kan udvikle disse samarbejdsaktiviteter, og som er mere omkostningseffektiv, end hvis hver enkelt medlemsstat skulle opstille individuelle samarbejdsrammer på bilateralt eller multilateralt grundlag. Det er derfor hensigtsmæssigt at sikre videreførelsen af dette program ved at fastlægge et nyt program inden for samme område, nemlig Fiscalisprogrammet (i det følgende benævnt »programmet«).

(3)

Ved at skabe en ramme for tiltag, der støtter det indre marked, fremmer Unionens konkurrenceevne og beskytter Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser bør programmet kunne bidrage til at : støtte skattepolitik og gennemførelsen af EU-retten på beskatningsområdet, forebygge og bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning og dobbelt ikkebeskatning , forebygge og mindske unødige administrative byrder for borgere og virksomheder i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner, støtte mere retfærdige og mere effektive skattesystemer, realisere det indre markeds fulde potentiale og fremme fair konkurrence i Unionen, støtte en fælles EU-tilgang i internationale fora og støtte opbygningen af administrativ kapacitet hos skattemyndighederne, herunder ved at modernisere rapporterings- og revisionsteknikker, samt støtte uddannelse af skattemyndighedernes personale i denne henseende.

(4)

(5)

Med henblik på at støtte tredjelandes tiltrædelses- og associeringsproces bør såvel tiltrædelseslande og kandidatlande som potentielle kandidatlande og partnerlande i den europæiske naboskabspolitik kunne deltage i programmet, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Andre tredjelande vil også kunne deltage i programmet i henhold til betingelserne i de særlige aftaler, som er indgået mellem Unionen og de pågældende tredjelande, og som dækker deres deltagelse i ethvert af Unionens programmer.

(6)	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (5) (»finansforordningen«) finder anvendelse på dette program. Heri fastsættes der regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud og refundering af eksterne eksperter.

(7)

De tiltag, der er blevet anvendt under Fiscalis 2020-programmet, har vist sig at være passende og bør derfor bibeholdes. For at skabe større enkelhed og fleksibilitet i gennemførelsen af programmet og derved i højere grad opfylde dets mål bør tiltagene kun fastlægges i form af overordnede kategorier med en liste over illustrative eksempler på konkrete aktiviteter , såsom møder og lignende ad hoc-arrangementer, herunder, hvor det er relevant, tilstedeværelse i administrative kontorer og deltagelse i administrative undersøgelser, projektbaseret struktureret samarbejde, herunder, hvor det er relevant, fælles revisioner og IT-kapacitetsopbygning, samt herunder, hvor det er relevant, skattemyndighedernes adgang til sammenkoblede registre . Hvor det er hensigtsmæssigt, bør tiltagene også sigte mod at behandle prioriterede emner med henblik på at opfylde programmets mål. Med henblik på yderligere at forbedre kapaciteten til at skabe resultater inden for de vigtigste prioriteter på beskatningsområdet bør Fiscalisprogrammet gennem samarbejde og kapacitetsopbygning også fremme og støtte udbredelsen af innovation og dennes indflydelse.

(8)

I betragtning af skatteydernes stigende mobilitet, antallet af grænseoverskridende transaktioner, internationaliseringen af de finansielle instrumenter og den deraf følgende øgede risiko for skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning , som rækker langt ud over Unionens grænser, vil tilpasninger eller udvidelser af europæiske elektroniske systemer til tredjelande, der ikke er associeret til programmet, og internationale organisationer kunne være af interesse for Unionen eller medlemsstaterne. De vil navnlig kunne undgå den administrative byrde og de omkostninger, der er forbundet med udvikling og drift af to ensartede elektroniske systemer til udveksling af oplysninger på henholdsvis EU-plan og internationalt plan. Derfor bør tilpasninger og udvidelser af europæiske elektroniske systemer til samarbejde med tredjelande og internationale organisationer udgøre en støtteberettiget omkostning i henhold til programmet, hvis det er behørigt begrundet af en sådan interesse.

(9)

I betragtning af globaliseringens betydning og betydningen af at bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning bør programmet fortsat give mulighed for at inddrage eksterne eksperter, jf. artikel 238 i finansforordningen. Disse eksterne eksperter bør hovedsageligt være repræsentanter for offentlige myndigheder, herunder fra ikkeassocierede tredjelande, som også omfatter de mindst udviklede lande, samt repræsentanter for internationale organisationer, erhvervsdrivende, skatteydere og civilsamfundet. Ved de mindst udviklede lande forstås ikke-EU-lande eller et område uden for EU, der er berettiget til at modtage officiel udviklingsbistand i overensstemmelse med den relevante liste, som Komiteen for Udviklingsbistand under Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling har offentliggjort, og som er baseret på FN's definition. Udvælgelsen af eksperter til ekspertgrupper bør baseres på Kommissionens afgørelse af 30. maj 2016 om fastlæggelse af horisontale regler om oprettelse af Kommissionens ekspertgrupper og deres funktion. Med hensyn til eksperter, der er udpeget personligt til at handle uafhængigt i offentlighedens interesse, bør det sikres, at de er upartiske, at der ikke er nogen risiko for interessekonflikter i forhold til deres professionelle rolle, og at oplysninger om deres udvælgelse og deltagelse er offentligt tilgængelige.

(10)

I overensstemmelse med Kommissionens forpligtelse til at sikre sammenhængende og forenklede finansieringsprogrammer, som fremgår af dens meddelelse af 19. oktober 2010 med titlen »Gennemgang af EU's budget« (6), bør ressourcerne anvendes sammen med andre EU-finansieringsinstrumenter, hvis de planlagte tiltag under programmet forfølger mål, som er fælles for forskellige finansieringsinstrumenter, dog med undtagelse af dobbeltfinansiering Tiltag i henhold til programmet bør sikre en sammenhængende anvendelse af Unionens ressourcer til støtte for skattepolitikken og skattemyndighederne.

(10a)

Af hensyn til omkostningseffektivitet bør Fiscalisprogrammet udnytte eventuelle synergier med andre EU-foranstaltninger på beslægtede områder som f.eks. toldprogrammet, EU-programmet for bekæmpelse af svig, programmet for det indre marked og reformstøtteprogrammet.

(11)

Tiltag til opbygning af IT-kapacitet vil optage størstedelen af programmets budget. Derfor bør der indføres specifikke bestemmelser, som beskriver henholdsvis de fælles og de nationale komponenter i de europæiske elektroniske systemer. Desuden bør anvendelsesområdet for tiltagene og Kommissionens og medlemsstaternes ansvar tydeligt defineres. Der bør i videst muligt omfang være gnidningsløs interoperabilitet mellem de fælles og de nationale komponenter i de europæiske elektroniske systemer og synergier med andre elektroniske systemer i relevante EU-programmer.

(12)

I øjeblikket er der intet krav om, at der skal udarbejde en flerårig strategisk plan for beskatning med henblik på oprettelse af et sammenhængende og interoperabelt elektronisk skattemiljø i Unionen. For at sikre sammenhængende og koordinerede tiltag til opbygning af IT-kapacitet bør der i programmet tages højde for oprettelsen af en sådan flerårig strategisk plan for skatteområdet — et planlægningsværktøj, som bør være i overensstemmelse med og ikke bør gå ud over de forpligtelser, der følger af de relevante juridisk bindende EU-retsakter .

(13)

Denne forordning bør gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer. I betragtning af den mellem- til langsigtede karakter af de mål, der forfølges, og på grundlag af de erfaringer, der gøres over tid, bør arbejdsprogrammerne kunne dække flere år. Overgangen fra årlige til flerårige arbejdsprogrammer , som hver dækker højst tre år, vil mindske den administrative byrde for både Kommissionen og medlemsstaterne.

(14)	For at supplere denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) delegeres til Kommissionen, for så vidt angår vedtagelsen af årlige arbejdsprogrammer .

(15)

Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 (7) om bedre lovgivning er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer, der kan tjene som grundlag for evaluering af programmets praktiske virkninger. De foreløbige og endelige evalueringer, som bør foretages senest fire år efter henholdsvis påbegyndelsen af gennemførelsen eller afslutningen af programmet, bør bidrage til beslutningsprocessen i forbindelse med de næste flerårige finansielle rammer. De tilbageværende hindringer for at realisere programmets mål bør ligeledes behandles inden for rammerne af de foreløbige og endelige evalueringer, ligesom disse bør indeholde forslag til bedste praksis. Ud over de foreløbige og endelige evalueringer bør der som led i performancerapporteringssystemet udarbejdes årlige statusrapporter med henblik på at overvåge de fremskridt, der er gjort. Disse rapporter bør indeholde en sammenfatning af de indhøstede erfaringer og, hvor det er relevant, af de hindringer, der er opstået i forbindelse med de programaktiviteter, som har fundet sted i det pågældende år.

(15a)

Kommissionen bør regelmæssigt afholde seminarer med skatteadministrationer med repræsentanter fra de støttemodtagende medlemsstater med henblik på at drøfte problemstillinger og foreslå mulige forbedringer i relation til programmets mål, herunder udveksling af oplysninger mellem skattemyndigheder.

(16)

For at kunne reagere hensigtsmæssigt på ændringer i de skattepolitiske prioriteter bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår listen over indikatorer til måling af, hvorvidt de specifikke mål i programmet er nået. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(17)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (finansforordningen), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (8), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 (9), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (10) og Rådets forordning (EU) 2017/1939 (11). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (12). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939 , samt Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(17a)

Tredjelande, som deltager i EØS, kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage på grundlag af andre retlige instrumenter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele den ansvarlige anvisningsberettigede (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.

(18)

Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen, og de regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser, indirekte gennemførelse, og sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(19)

Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i denne forordning bør vælges ud fra deres evne til at opfylde tiltagenes specifikke mål og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger som omhandlet i artikel 125, stk. 1, i finansforordningen. De støtteberettigede omkostninger vil blive fastsat ud fra arten af de støtteberettigede tiltag. Det er af afgørende betydning, at rejse- og opholdsudgifterne for deltagere i aktiviteter af typen møder og omkostninger i forbindelse med afholdelse af arrangementer dækkes med henblik på at sikre deltagelsen af nationale eksperter og administrationen i fælles aktioner.

(20)

(21)	Denne forordning erstatter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2013, som derfor bør ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

1. Ved denne forordning fastlægges Fiscalisprogrammet for samarbejde på beskatningsområdet (»programmet«).

2. Der fastsættes mål for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

»beskatning«: spørgsmål vedrørende bl.a. udformning, forvaltning, håndhævelse og overholdelse af følgende skatter og afgifter:

a)	merværdiafgifter i henhold til Rådets direktiv 2006/112/EF (13)

b)	punktafgifter på alkohol i henhold til Rådets direktiv 92/83/EØF (14)

c)	punktafgifter på tobak i henhold til Rådets direktiv 2011/64/EU (15)

d)	afgifter på energiprodukter og elektricitet i henhold til Rådets direktiv 2003/96/EF (16)

e)	alle andre former for skatter og afgifter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2010/24/EU (17), for så vidt de er relevante for det indre marked og for det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne

2)	»skattemyndigheder«: de offentlige myndigheder og andre organer, som er ansvarlige for beskatning eller aktiviteter i forbindelse med beskatning

3)	»europæiske elektroniske systemer«: elektroniske systemer, som er nødvendige for beskatning og for udførelsen af skattemyndighedernes opgaver

4)	»tredjeland«: et land, der ikke er en EU-medlemsstat.

Artikel 3

Programmets mål

1. Programmets generelle mål er at støtte skattemyndigheder og beskatning for at forbedre det indre markeds funktion, fremme Unionens konkurrenceevne og fair konkurrence i Unionen, beskytte Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser , herunder mod skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning, samt at forbedre skatteopkrævningen .

2. Programmet har som specifikt mål at støtte skattepolitik og gennemføre EU-retten på beskatningsområdet , fremme samarbejdet på skatteområdet, herunder udveksling af skatteoplysninger, og støtte administrativ kapacitetsopbygning, herunder menneskelige kompetencer samt udvikling og drift af europæiske elektroniske systemer.

Artikel 4

Budget

1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 300 mio. EUR i 2018-priser eller 339 mio. EUR i løbende priser.

2. Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan blandt andet dække udgifter til forberedelse, overvågning, kontrol, revision, evaluering og andre aktiviteter til forvaltning af programmet og evaluering af, om programmets mål opfyldes. Det kan desuden dække udgifter til undersøgelser og andet relevant skriftligt materiale , møder mellem eksperter og informations- og kommunikationstiltag for så vidt som de vedrører målene for programmet, samt udgifter i forbindelse med informationsteknologinet med henblik på behandling og udveksling af oplysninger, eksempelvis informationsteknologiværktøjer i virksomheder og anden teknisk og administrativ bistand, som er påkrævet i forbindelse med forvaltningen af programmet.

Artikel 5

Tredjelande, der er associeret til programmet

Programmet er åbent for følgende tredjelande:

tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og generelle betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande

lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og generelle betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem EU og disse lande, forudsat at disse lande i tilstrækkelig grad har tilnærmet den relevante lovgivning og de relevante administrative metoder til de i Unionen gældende

andre tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en konkret aftale om tredjelandets deltagelse i EU-programmer, forudsat at der i aftalen:

—	sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag fra og fordele for det tredjeland, som deltager i EU-programmerne

—	fastsættes betingelser for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel 21, stk. 5

—	ikke indrømmes tredjelandet beslutningskompetence over programmet

—	fastsættes garantier vedrørende Unionens ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.

Artikel 6

Gennemførelse og former for EU-finansiering

1. Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen.

KAPITEL II

STØTTEBERETTIGELSE

Artikel 7

Støtteberettigede tiltag

1. Der kan kun ydes finansiering til tiltag, som gennemfører de i artikel 3 omhandlede mål.

2. Tiltag som omhandlet i stk. 1 omfatter bl.a. følgende:

a)	møder og lignende ad hoc-arrangementer

b)	projektbaseret struktureret samarbejde

c)	tiltag til opbygning af IT-kapacitet, navnlig udvikling og drift af europæiske elektroniske systemer

d)	tiltag til opbygning af menneskelige kompetencer og menneskelig kapacitet

støtte og andre tiltag, herunder:

1)	undersøgelser og andet relevant skriftligt materiale

2)	innovationsaktiviteter, særlig konceptbeviser, pilotprojekter og prototypeinitiativer

3)	fælles udviklede kommunikationstiltag

4)	ethvert andet relevant tiltag, der er fastsat i de i artikel 13 omhandlede arbejdsprogrammer, og som er nødvendige for at opfylde eller støtte målene i artikel 3.

De mulige former for relevante tiltag, jf. litra a), b) og d), fremgår af en ikkeudtømmende liste i bilag I .

Prioriterede emner for tiltag fremgår af en ikkeudtømmende liste i bilag III.

3. Tiltag, der omfatter udvikling og drift af tilpasninger eller udvidelser af de fælles komponenter i de europæiske elektroniske systemer for samarbejde med tredjelande, der ikke er associeret til programmet, eller internationale organisationer, er berettiget til finansiering, hvis de er i Unionens interesse. Kommissionen træffer de nødvendige administrative foranstaltninger, der gør det muligt for de tredjeparter, som tiltagene vedrører, at yde finansielle bidrag.

4. Såfremt et tiltag til opbygning af IT-kapacitet, jf. stk. 2, litra c), vedrører udvikling og drift af et europæisk elektronisk system, er kun omkostninger forbundet med de ansvarsområder, som Kommissionen i henhold til artikel 11, stk. 2, har fået overdraget, berettiget til finansiering under programmet. Medlemsstaterne afholder alle omkostninger forbundet med de ansvarsområder, som de i henhold til artikel 11, stk. 3, har fået overdraget.

Artikel 8

Deltagelse af eksterne eksperter

1. Når det gavner gennemførelsen af tiltagene til gennemførelse af målene i artikel 3, kan repræsentanter for offentlige myndigheder, herunder fra tredjelande, der ikke er associeret til programmet i henhold til artikel 5, og fra de mindst udviklede lande, samt, hvor det er relevant, repræsentanter for internationale eller andre relevante organisationer, for erhvervsdrivende og organisationer, der repræsenterer erhvervsdrivende, og for civilsamfundet deltage i tiltagene under programmet som eksterne eksperter.

2. Omkostninger afholdt af de eksterne eksperter, der er omhandlet i stk. 1, er berettiget til godtgørelse under programmet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 238 i finansforordningen.

3. De eksterne eksperter udvælges af Kommissionen på ad hoc-basis afhængigt af behov, herunder blandt eksperter forslået af medlemsstaterne, på baggrund af deres færdigheder, erfaring og viden med relevans for de specifikke tiltag.

Kommissionen vurderer bl.a. disse eksterne eksperters upartiskhed, samt hvorvidt der foreligger interessekonflikter med deres faglige ansvar.

KAPITEL III

TILSKUD

Artikel 9

Tildeling, komplementaritet og kombineret finansiering

1. Tilskud under programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII.

2. Et tiltag, som har modtaget et bidrag under et andet EU-program, må også modtage et bidrag fra programmet, forudsat at bidraget ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for hvert EU-program skal gælde for dets respektive bidrag til tiltaget. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved tiltaget, og støtten fra de forskellige EU-programmer kan beregnes på et prorata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat.

3. I henhold til artikel 198, litra f), i finansforordningen tildeles tilskuddene uden indkaldelse af forslag, såfremt de støtteberettigede enheder er skattemyndigheder i medlemsstaterne og i de tredjelande, der er associeret til programmet, jf. artikel 5 i nærværende forordning, forudsat at betingelserne i denne artikel er opfyldt.

Artikel 10

Medfinansieringssats

1. Uanset artikel 190 i finansforordningen kan programmet finansiere op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger ved et tiltag.

2. Den gældende medfinansieringssats for tiltag, hvor det er nødvendigt med tildeling af tilskud, fastlægges i de flerårlige arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 13.

KAPITEL IV

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR TILTAG TIL OPBYGNING AF IT-KAPACITET

Artikel 11

Ansvarsområder

2. Kommissionen varetager navnlig følgende opgaver:

a)	udviklingen og driften af fælles komponenter som fastsat i den flerårige strategiske plan for beskatning, jf. artikel 12

b)	den overordnede samordning af udviklingen og driften af europæiske elektroniske systemer med henblik på at sikre, at de er funktionsdygtige, kan sammenkobles og hele tiden forbedres, samt at de gennemføres samtidigt

c)	samordningen af europæiske elektroniske systemer på EU-plan med henblik på fremme og indføre dem på nationalt plan

d)	samordningen af udviklingen og driften af europæiske elektroniske systemer hvad angår deres interaktion med tredjeparter, undtagen tiltag til opfyldelse af nationale krav

e)	samordningen af europæiske elektroniske systemer med andre relevante tiltag med tilknytning til e-forvaltning på EU-plan.

3. Medlemsstaterne varetager navnlig følgende opgaver:

a)	udviklingen og driften af nationale komponenter som fastsat i den flerårige strategiske plan for beskatning, jf. artikel 12

b)	samordningen af udviklingen og driften af de nationale komponenter i de europæiske elektroniske systemer på nationalt plan

c)	samordningen af europæiske elektroniske systemer med andre relevante tiltag med tilknytning til e-forvaltning på nationalt plan

d)	den løbende underretning af Kommissionen om de foranstaltninger, som de har truffet for at sætte deres respektive myndigheder eller erhvervsdrivende i stand til at gøre fuld brug af europæiske elektroniske systemer

e)	indførelsen på nationalt plan af europæiske elektroniske systemer.

Artikel 12

Flerårig strategisk plan for beskatning

1. Kommissionen og medlemsstaterne udarbejder og ajourfører en flerårig strategisk plan for beskatning , der er i overensstemmelse med relevante retligt bindende EU-retsakter, og opstiller en liste over alle de opgaver, der er relevante for udviklingen og driften af europæiske elektroniske systemer, og klassificerer hvert enkelt system eller del heraf som:

a)	en fælles komponent: en komponent i de på EU-plan udviklede europæiske elektroniske systemer, som er tilgængelig for alle medlemsstater, eller som Kommissionen af effektivitets-, sikkerheds- og rationaliseringshensyn har identificeret som fælles

b)	en national komponent: en komponent i de på nationalt plan udviklede europæiske elektroniske systemer, som er tilgængelig i den medlemsstat, der udviklede en sådan komponent eller bidrog til en fælles udvikling af den

c)	eller en kombination af begge.

2. Den flerårige strategiske plan for beskatning skal også omfatte innovations- og pilottiltag samt de understøttende metodologier og værktøjer forbundet med de europæiske elektroniske systemer.

3. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om færdiggørelsen af hver af de opgaver, som de har fået overdraget som led i den flerårige strategiske plan for beskatning, jf. stk. 1. De aflægger også regelmæssigt rapport til Kommissionen om fremskridt i forbindelse med deres opgaver.

4. Senest den 31. marts hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissionen årlige statusrapporter, der vedrører gennemførelsen af den i stk. 1 omhandlede flerårige strategiske plan for beskatning, og som dækker perioden fra den 1. januar til den 31. december i det foregående år. Disse årlige rapporter udarbejdes i et forud fastsat format.

KAPITEL V

PROGRAMMERING, OVERVÅGNING, EVALUERING OG KONTROL

Artikel 13

Arbejdsprogram

1. Programmet gennemføres ved hjælp af et flerårigt arbejdsprogram, jf. Artikel 110 i finansforordningen.

2. De flerårige arbejdsprogrammer vedtages af Kommissionen ved delegerede retsakter . De delegerede retsakter vedtages efter proceduren i artikel 17.

Artikel 14

Overvågning og rapportering

1. Indikatorer til brug for rapportering om de fremskridt, der gøres inden for rammerne af programmet med hensyn til opfyldelsen af de specifikke mål, jf. artikel 3, er opført i bilag II .

2. For at sikre en effektiv vurdering af programmets udvikling hen imod opfyldelsen af dets mål har Kommissionen i henhold til artikel 17 beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for at ændre bilag II med henblik på at gennemgå eller supplere indikatorerne, hvis det anses for at være nødvendigt, og supplere denne forordning med bestemmelser for etablering af en ramme for overvågning og evaluering.

3. Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav.

Artikel 15

Evaluering

1. Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen. Evalueringerne offentliggøres af Kommissionen.

2. Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse og senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse.

3. Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest fire år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 1, gennemfører Kommissionen en endelig evaluering af programmet.

4. Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

Artikel 16

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvis et tredjeland deltager i programmet i kraft af en beslutning, der træffes i henhold til en international overenskomst, eller med hjemmel i andre retsforskrifter, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, de nødvendige rettigheder og adgang til i fuld udstrækning at udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

KAPITEL VI

UDØVELSE AF DE DELEGEREDE BEFØJELSER OG UDVALGSPROCEDUREN

Artikel 17

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 2, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028.

3. Den i artikel 13, stk. 2, og artikel 14 , stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 18

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af et udvalg benævnt »Udvalget for Fiscalisprogrammet«. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

KAPITEL VII

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 19

Information, kommunikation og publicity

1. Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for tiltagene og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2. Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets tiltag og resultater. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 3.

Artikel 20

Ophævelse

Forordning (EU) nr. 1286/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

Artikel 21

Overgangsbestemmelser

1. Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende tiltag frem til deres afslutning, jf. forordning (EU) nr. 1286/2013, som fortsat finder anvendelse på de pågældende tiltag, indtil de afsluttes.

2. Finansieringsrammen for programmet kan også omfatte udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendige for at sikre overgangen mellem programmet og de tiltag, der blev vedtaget under det foregående program, dvs. forordning (EU) nr. 1286/2013.

3. Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af de i artikel 4, stk. 2, omhandlede udgifter til forvaltning af tiltag, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.

Artikel 22

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i …, den […].

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) EUT C […] af […], s. […].

(2) Europa-Parlamentets holdning af 17.4.2019. Den understregede tekst er der ikke opnået enighed om inden for rammerne af interinstitutionelle forhandlinger.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2013 af 11. december 2013 om fastlæggelse af et handlingsprogram til forbedring af virkemåden for beskatningssystemer i Den Europæiske Union for perioden 2014-2020 (Fiscalis 2020) og om ophævelse af beslutning nr. 1482/2007/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 25).

(4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(6) COM(2010)0700.

(7) Den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(9) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(10) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(11) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(13) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).

(14) Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (EFT L 316 af 31.10.1992, s. 21).

(15) Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. juni 2011 om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak (EUT L 176 af 5.7.2011, s. 24).

(16) Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51).

(17) Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger (EUT L 84 af 31.3.2010, s. 1).

BILAG I

Ikkeudtømmende liste over mulige former for tiltag, jf. artikel 7, stk. 2), litra a), b) og d), første afsnit

De tiltag, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2), litra a), b) og d), første afsnit, kan antage form af bl.a.:

hvad angår møder og lignende ad hoc-arrangementer:

—	seminarer og workshopper, som alle lande normalt deltager i, og på hvilke der foretages præsentationer, og hvor deltagerne inddrages i intensive drøftelser og aktiviteter om et særligt emne

—	arbejdsbesøg, som giver medarbejdere mulighed for at opnå eller øge deres ekspertise eller viden på det skattepolitiske område

—	tilstedeværelse i administrative kontorer og deltagelse i administrative undersøgelser

hvad angår struktureret samarbejde:

—	projektgrupper, normalt med deltagelse af et begrænset antal lande, der nedsættes for en begrænset periode for at nå et på forhånd defineret mål med et præcist defineret resultat, herunder samarbejde eller benchmarking

—

eksperthold, dvs. strukturerede former for samarbejde af midlertidig eller permanent karakter, som samler ekspertise til at udføre opgaver inden for særlige områder eller til at udføre operationelle aktiviteter, eventuelt med støtte fra onlinesamarbejdstjenester, administrativ bistand og infrastruktur og udstyr

—	multilateral eller samtidig kontrol, der omfatter koordineret kontrol af en eller flere indbyrdes forbundne personers skattetilsvar tilrettelagt af et eller flere lande, herunder mindst to medlemsstater, i fælles eller komplementær interesse

—	fælles revisioner, der omfatter fælles kontrol af en eller flere indbyrdes forbundne personers skattetilsvar foretaget af et samlet revisionshold bestående af et eller to lande, herunder mindst to medlemsstater, i fælles eller komplementær interesse

—	alle andre former for administrativt samarbejde som fastlagt i direktiv 2011/16/EU, forordning (EU) nr. 904/2010, forordning (EU) nr. 389/2012 eller direktiv 2010/24/EU

hvad angår tiltag til opbygning af menneskelige kompetencer og menneskelig kapacitet:

—	fælles uddannelse eller udvikling af e-læring til fremme af de nødvendige faglige færdigheder og kundskaber på skatteområdet

—	teknisk støtte til forbedring af administrative procedurer, styrkelse af administrativ kapacitet og forbedring af skattemyndighedernes funktion og arbejde ved at indføre og udveksle god praksis.

BILAG II

Indikatorer

Specifikt mål: støtte til skattepolitik, skattesamarbejde og administrativ kapacitetsopbygning, herunder menneskelige kompetencer og udvikling og drift af europæiske elektroniske systemer.

1. Kapacitetsopbygning (administrativ, menneskelig og informationsteknologisk kapacitet):

1.	Indeks for anvendelse og gennemførelse af EU-lovgivning og -politik (antal tiltag under programmet, der er tilrettelagt på dette område, og anbefalinger, der er udstedt som opfølgning på disse tiltag)

2.	Læringsindeks (anvendte læringsmoduler, antal uddannede medarbejdere, deltagernes kvalitetspoint)

3.	De europæiske elektroniske systemers tilgængelighed (som procentdel af tid)

4.	Det fælles kommunikationsnets tilgængelighed (som procentdel af tid)

5.	Forenklede IT-procedurer for de nationale forvaltninger og erhvervsdrivende (antal registrerede erhvervsdrivende, antal ansøgninger og antal søgninger i de forskellige af programmet finansierede elektroniske systemer).

2. Videndeling og netværkssamarbejde:

6.	Indeks for samarbejdets robusthed (omfanget af netværksdannelse, antal personlige møder, antal onlinesamarbejdsgrupper)

7.	Indeks for bedste praksis og retningslinjer (antal tiltag under programmet, der er tilrettelagt på dette område, procentdel af skattemyndigheder, der har gjort brug af en med støtte fra programmet udviklet arbejdspraksis/retningslinje).

BILAG III

I overensstemmelse med programmets specifikke og generelle mål kan de i artikel 7 omhandlede tiltag bl.a. fokusere på følgende prioriterede emner:

a)	støtte til gennemførelsen af EU-retten på beskatningsområdet, herunder uddannelse af personale i denne henseende, og bidrage til at identificere mulige metoder til at forbedre det administrative samarbejde, herunder inddrivelsesbistand, mellem skattemyndigheder

b)	støtte den effektive udveksling af oplysninger, herunder gruppeanmodninger, udvikling af standardiserede IT-formater, skattemyndighedernes adgang til oplysninger om reelt ejerskab og forbedring af anvendelsen af de modtagne oplysninger

c)	støtte den effektive gennemførelse af mekanismer for administrativt samarbejde og udveksling af bedste praksis mellem skattemyndigheder, herunder bedste praksis for inddrivelse af skatter

d)	støtte digitalisering og opdatering af metoder i skatteforvaltningerne

e)	støtte til udveksling af bedste praksis for bekæmpelse af momssvig.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/475

P8_TA(2019)0405

Programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1293/2013 (COM(2018)0385 — C8-0249/2018 — 2018/0209(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/52)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0385),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0249/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 18. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

—	der henviser til udtalelse af 9. oktober 2018 fra Regionsudvalget (2),

—	der henviser til skrivelse af 25. januar 2019 fra sin formand til udvalgsformændene, hvori Parlamentets tilgang til den flerårige finansielle rammes (FFR's) sektorspecifikke programmer efter 2020 angives,

—	der henviser til skrivelse af 1. april 2019 fra Rådet til formanden for Europa-Parlamentet, hvori den fælles forståelse, som medlovgiverne er nået frem til under forhandlingerne, bekræftes,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra budgetudvalget, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0397/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (3);

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 226.

(2) EUT C 461 af 21.12.2018, s. 156.

(3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 11. december 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0487).

P8_TC1-COD(2018)0209

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1293/2013

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192 , stk. 1 ,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Unionens politikker og lovgivning inden for miljø og klima og i relevant omfang ▌energi har sikret betydelige miljøforbedringer. Der er dog stadig store miljø- og klimaudfordringer, som vil få alvorlige negative konsekvenser for Unionen og for borgernes velbefindende, hvis de ikke imødegås.

(2)

Programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE), som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1293/2013 (4) for perioden 2014-2020, er det seneste i en række EU-programmer, der i de seneste 25 år har støttet gennemførelsen af miljø- og klimapolitik og politiske prioriteter. Det fik en positiv vurdering i en nylig midtvejsevaluering (5), hvor det blev beskrevet som værende på rette vej til at blive effektivt, virkningsfuldt og relevant. LIFE-programmet for 2014-2020 bør derfor videreføres med visse ændringer som påpeget i midtvejsevalueringen og de efterfølgende vurderinger. Et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) (» LIFE- programmet«) bør derfor oprettes for en periode, som indledes i 2021.

(3)

I bestræbelserne på at opfylde Unionens målsætninger og mål, som er fastsat i lovgivning, politikker, planer og internationale forpligtelser på områderne miljø, klima og i relevant omfang energi, bør LIFE- programmet inden for rammerne af en retfærdig overgang bidrage til omstillingen til en bæredygtig , cirkulær, energieffektiv og klimaneutral og klimaresistent økonomi baseret på vedvarende energi , til beskyttelsen , genoprettelsen og forbedringen af miljøet , herunder luft, vand og jord, og sundheden og til at standse og vende biodiversitetstab, herunder gennem støtte til gennemførelse og forvaltning af Natura 2000-netværket og afhjælpning af økosystemforringelse, enten ved hjælp af direkte interventioner eller ved at integrere disse målsætninger i andre politikker. LIFE-programmet bør desuden støtte gennemførelsen af de generelle handlingsprogrammer, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 192, stk. 3, i TEUF, såsom det 7. miljøhandlingsprogram (6).

(4)

Unionen er fast besluttet på at udvikle en helhedstilgang til målene for bæredygtig udvikling under De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, som fremhæver den tætte forbindelse mellem forvaltning af naturressourcer, der skal sikre, at de er tilgængelige i lang tid fremover, økosystemtjenester, deres sammenhæng med folkesundheden samt bæredygtig og socialt inklusiv økonomisk vækst. LIFE- programmet bør i denne ånd afspejle principperne om solidaritet og samtidig yde et væsentligt bidrag til både den økonomiske udvikling og den sociale samhørighed.

(4a)

For at fremme bæredygtig udvikling bør miljø- og klimabeskyttelseskrav indgå i udformningen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter. Synergier og komplementaritet med andre af Unionens finansieringsprogrammer bør derfor fremmes, herunder ved at understøtte finansiering af aktiviteter, der supplerer strategiske integrerede projekter og strategiske naturprojekter og støtter udnyttelsen og udbredelsen af de løsninger, der udvikles under LIFE-programmet. Der er behov for koordinering for at forhindre dobbelt finansiering. Kommissionen og medlemsstaterne bør tage skridt til at undgå administrative overlapninger og byrder for projektstøttemodtagere i form af rapporteringskrav under forskellige finansielle instrumenter.

(5)

LIFE- programmet bør bidrage til bæredygtig udvikling og til at opfylde Unionens målsætninger og mål, som er fastsat i lovgivning, strategier, planer og internationale forpligtelser på områderne miljø, klima og i relevant omfang energi, herunder FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling (7), konventionen om den biologiske mangfoldighed (8), Parisaftalen, som blev vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (9) ("Parisaftalen om klimaændringer) , samt blandt andet FN/ECE's konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (»Århuskonventionen«), FN/ECE's konvention om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, FN's Baselkonvention om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf, FN's Rotterdamkonvention om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel og FN's Stockholmkonvention om persistente organiske miljøgifte.

▌

(6a)	Unionen lægger stor vægt på den langsigtede bæredygtighed af resultaterne af LIFE-projekter og på kapaciteten til at sikre og opretholde disse resultater efter projektets gennemførelse, bl.a. ved hjælp af fortsættelse, udbredelse og/eller overførsel af projektet.

(7)

Hvis Unionen skal opfylde sine forpligtelser i henhold til Parisaftalen om klimaændringer, kræver det, at Unionen omstiller sig til et bæredygtigt, cirkulært, energieffektivt klimaneutralt og klimaresistent samfund baseret på vedvarende energi. Dette forudsætter foranstaltninger med særlig fokus på de sektorer, der bidrager mest til de aktuelle niveauer for drivhusgasudledning og forurening, fremmer energieffektivitet og vedvarende energi og bidrager til gennemførelsen af 2030-rammen for klima- og energipolitikken og medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimaplaner samt til gennemførelsen af Unionens langsigtede klima- og energistrategi frem til midten af århundredet i overensstemmelse med Parisaftalens langsigtede mål. LIFE-programmet bør også omfatte foranstaltninger, som bidrager til gennemførelsen af Unionens klimatilpasningspolitik for at mindske sårbarheden over for klimaændringernes negative virkninger.

(7a)

Projekter i henhold til det nye delprogram Omstilling til Ren Energi i LIFE-programmet bør fokusere på skabelse af kapacitetsopbygning og udbredelse af viden, færdigheder og kompetencer, innovative teknikker, metoder og løsninger til at opfylde målsætningerne for EU-lovgivning og -politik vedrørende omstillingen til vedvarende energi og øget energieffektivitet. Dette er typisk koordinerings- og støtteaktioner med høj EU-merværdi, der har til formål at nedbryde markedsbarrierer, der hæmmer den socioøkonomiske overgang til bæredygtig energi, typisk ved at inddrage små og mellemstore interessenter, flere aktører, herunder lokale og regionale offentlige myndigheder og nonprofitorganisationer. Disse foranstaltninger giver flere sidegevinster, som f.eks. bekæmpelse af energifattigdom, forbedret indendørs luftkvalitet, nedbringelse af lokale forurenende stoffer takket være energieffektivitetsforbedringer og en forøgelse af den distribuerede vedvarende energi, og de bidrager til positive lokale økonomiske virkninger og en mere inklusiv social vækst.

(8)

Omstillingen af energisektoren skal fremskyndes for at bidrage til at afbøde klimaændringerne og til Unionens internationale forpligtelser for så vidt angår dekarbonisering . Foranstaltninger til kapacitetsopbygning, som støtter energieffektiviteten og vedvarende energi , og som er finansieret under Horisont 2020 (10) indtil 2020, bør integreres i det nye delprogram Omstilling til Ren Energi i LIFE- programmet, eftersom målsætningen hermed ikke er at yde støtte til topkvalitet og generere innovation, men at fremme udnyttelsen af allerede tilgængelig teknologi til vedvarende energi og energieffektivitet, der bidrager til modvirkning af klimaforandringer. LIFE-programmet bør inddrage alle interessenter og sektorer, der er involveret i omstillingen til ren energi. Medtagelsen af disse kapacitetsopbyggende aktiviteter i LIFE- programmet åbner mulighed for synergier mellem delprogrammerne og øger den overordnede sammenhæng i EU-finansieringen. Derfor bør der indsamles og formidles data om udnyttelsen af eksisterende forsknings- og innovationsløsninger i LIFE-projekter, bl.a. fra Horisont Europa-programmet og dets forgængere.

(9)

I konsekvensanalysen for ændringen af direktivet om energieffektivitet (11) vurderes det, at opfyldelse af Unionens energimål for 2030 vil kræve yderligere investeringer på 177 mia. EUR årligt i perioden 2021-2030. De største mangler vedrører investeringer i dekarbonisering af bygninger (energieffektivitet og vedvarende energikilder i lille målestok), hvor der er behov for at tilføre kapital til projekter af meget decentral karakter. En af målsætningerne i delprogrammet Omstilling til Ren Energi , der omfatter hurtig ibrugtagning af vedvarende energi og energieffektivitet, går ud på at opbygge kapacitet til udvikling og aggregering af sådanne projekter for derved også at øge absorberingen af midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde og katalysere investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet, idet der også trækkes på de finansielle instrumenter, som tilvejebringes inden for rammerne af InvestEU.

( 9a)

LIFE-programmet er det eneste program, der specifikt er dedikeret til miljø- og klimaindsatsen, og spiller derfor en afgørende rolle i at støtte gennemførelsen af Unionens lovgivning og politikker på disse områder.

(10)

Synergier med Horisont Europa bør gøre det lettere at afdække og fastlægge forsknings- og innovationsbehov med henblik på at imødegå miljø-, klima- og energirelaterede udfordringer inden for Unionen i forbindelse med Horisont Europas strategiske planlægningsproces for forskning og innovation. LIFE -programmet bør fortsat fungere som en katalysator for gennemførelsen af Unionens politik og lovgivning på områderne miljø og klima og i relevant omfang energi, bl.a. ved at udnytte og anvende forsknings- og innovationsresultater fra Horisont Europa og bidrage til, at de tages i brug i større skala, hvor dette kan medvirke til at imødegå problemer på områderne miljø, klima eller ▌energiomstilling. Horisont Europas Europæiske Innovationsråd kan yde støtte til opskaleringen og kommercialisere nye banebrydende idéer, der kan opstå ved gennemførelsen af LIFE-projekter. Tilsvarende bør synergier med Innovationsfonden i emissionshandelssystemet også tages i betragtning.

(11)

En foranstaltning, som har modtaget et bidrag inden for rammerne af LIFE- programmet, kan også modtage et bidrag fra et andet EU-program, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Foranstaltninger, der modtager kumuleret finansiering fra forskellige EU-programmer, bør kun revideres én gang, idet alle involverede programmer og de respektive regler herfor vil være omfattet.

(12)

Den ▌seneste meddelelse fra Kommissionen om revision af gennemførelsen af miljøreglerne (EIR) (12) viser, at der er brug for betydelige fremskridt for at fremskynde gennemførelsen af Unionens gældende miljølovgivning og i højere grad integrere og mainstreame miljø- og klimamålsætninger i andre politikker. LIFE- programmet bør derfor fungere som katalysator med henblik på at imødegå horisontale, systemiske udfordringer samt de grundlæggende årsager til mangler i gennemførelsen, som er konstateret i EIR, og på at virkeliggøre de fornødne fremskridt gennem udvikling, afprøvning og udbredelse af nye tilgange, idet det støtter udviklingen af politikker, overvågning og revision; forbedrer forvaltningen inden for miljø, klimaændringer og relaterede anliggender vedrørende energiomstilling, blandt andet ved at øge interessenternes engagement på alle niveauer, kapacitetsopbygning, kommunikation og bevidsthed ; mobiliserer investeringer på tværs af Unionens investeringsprogrammer eller andre finansieringskilder og støtter foranstaltninger, der har til formål at overvinde de forskellige forhindringer for en effektiv gennemførelse af centrale planer fastsat i miljølovgivningen.

(13)

Hvis biodiversitetstabet, forringelsen af økosystemer, herunder i havets økosystemer, skal standses og vendes, kræver det støtte til udvikling, gennemførelse, håndhævelse og vurdering af relevant EU-lovgivning og -politik, bl.a. Unionens biodiversitetsstrategi frem til 2020 (13), Rådets direktiv 92/43/EØF (14) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (15) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 (16), navnlig ved at udvikle videnbasen for politikudvikling og -gennemførelse og ved at udvikle, teste, demonstrere og anvende bedste praksis og løsninger såsom effektiv forvaltning, i lille målestok, eller som er tilpasset særlige lokale, regionale eller nationale forhold, heriblandt integrerede tilgange til gennemførelse af de prioriterede aktionsplaner, der er opstillet på grundlag af direktiv 92/43/EØF. Unionen og medlemsstaterne bør spore deres biodiversitetsrelaterede udgifter for at opfylde deres rapporteringsforpligtelser i henhold til konventionen om den biologiske mangfoldighed. Krav om sporing i anden relevant EU-lovgivning bør også opfyldes. Unionens biodiversitetsrelaterede udgifter vil blive sporet ved anvendelse af et særligt sæt af markører (17).

(14)

Det fremgår af nylige evalueringer og vurderinger, herunder midtvejsevalueringen af Unionens biodiversitetsstrategi frem til 2020 og kvalitetskontrollen af naturlovgivningen, at en af de væsentligste underliggende årsager til en mangelfuld gennemførelse af Unionens naturlovgivning og biodiversitetsstrategien er utilstrækkelig finansiering. Unionens primære finansielle instrumenter, herunder [Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond], kan yde et betydeligt supplerende bidrag til at opfylde disse behov. LIFE- programmet kan bidrage yderligere til at forbedre effektiviteten af denne mainstreaming gennem strategiske naturprojekter, som har til formål at katalysere gennemførelsen af Unionens lovgivning og politik om natur og biodiversitet, herunder de foranstaltninger, der er fastsat i de prioriterede aktionsplaner, der er udviklet i overensstemmelse med direktiv 92/43/EØF. De strategiske naturprojekter bør støtte programmer af foranstaltninger i medlemsstaterne med henblik på mainstreaming af relevante natur- og biodiversitetsmålsætninger i andre politikker og finansieringsprogrammer for derigennem at sikre, at tilstrækkelige midler mobiliseres til gennemførelsen af disse politikker. Medlemsstaterne kan vælge inden for deres strategiske plan for den fælles landbrugspolitik at anvende en vis andel af tildelingen til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne til at fungere som løftestang for foranstaltninger, der supplerer de strategiske naturprojekter, som er defineret i denne forordning.

(15)

Den frivillige ordning for biodiversitet og økosystemtjenester i de europæiske oversøiske territorier (BEST) fremmer bevarelsen af biodiversiteten, herunder havets biodiversitet, og bæredygtig brug af økosystemtjenester, heriblandt økosystembaserede tilgange til tilpasning til og modvirkning af klimaændringer, i områderne i Unionens yderste periferi og oversøiske lande og territorier. Med den forberedende BEST-foranstaltning, som blev vedtaget i 2011, og BEST 2.0-programmet og BEST RUP-projektet, som fulgte efter, har den frivillige ordning bidraget til at øge bevidstheden om de oversøiske lande og territoriers økologiske betydning og centrale rolle for bevarelsen af den globale biodiversitet. Kommissionen vurderer, at behovet for finansiel støtte til projekter på stedet i disse områder er 8 mio. EUR om året. De oversøiske lande og territorier har i deres ministererklæringer i 2017 og 2018 udtrykt deres påskønnelse af denne ordning for små tilskud til biodiversitet. Derfor bør LIFE- programmet fortsat finansiere små tilskud til biodiversitet , herunder kapacitetsopbygning og katalyserende foranstaltninger, i områderne i den yderste periferi og i de oversøiske lande og territorier.

(16)

Fremme af den cirkulære økonomi og ressourceeffektivitet kræver en ▌ændring i den måde, hvorpå materialer og produkter, herunder plast, designes, produceres, forbruges , repareres, genbruges, genanvendes og bortskaffes med fokus på produkternes samlede livscyklus . LIFE- programmet bør bidrage til omstillingen til en cirkulær økonomimodel gennem finansiel støtte, som er målrettet en bred vifte af aktører (virksomheder, offentlige myndigheder og forbrugere), navnlig ved at anvende, udvikle og udbrede den bedste teknologi, praksis og de bedste løsninger, som er tilpasset særlige lokale, regionale eller nationale forhold, herunder via integrerede tilgange til anvendelsen af affaldshierarkiet og gennemførelsen af planer for affaldshåndtering og -forebyggelse. Ved at støtte gennemførelsen af Kommissionens meddelelse af 16. januar 2018 om en EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi kan der navnlig træffes foranstaltninger til at imødegå problemet med havaffald.

(16a)

Et højt miljøbeskyttelsesniveau er afgørende for EU-borgernes sundhed og trivsel. Programmet bør støtte Unionens mål om at fremstille og anvende kemikalier på en måde, der minimerer de væsentlige negative indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet, med henblik på at nå målet om et ugiftigt miljø i EU. Programmet bør også støtte aktiviteter, der fremmer gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2002/49/EF (18) med henblik på at opnå støjniveauer, som ikke giver anledning til væsentlige negative indvirkninger på og risici for menneskers sundhed.

(17)

Unionens langsigtede målsætning for politikken om ren luft er at opnå luftkvalitetsniveauer, som ikke medfører væsentlige negative virkninger på og risici for den menneskelige sundhed og miljøet, samtidig med at synergierne mellem forbedringer af luftkvaliteten og reduktionen af drivhusgasemissioner styrkes . Offentligheden er meget opmærksom på luftforureningen, og borgerne forventer handling fra myndighedernes side , især i områder, hvor befolkningen og økosystemerne er udsat for et højt niveau af luftforurenende stoffer . I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 (19) understreges den rolle, som EU-finansieringen kan spille i bestræbelserne på at opfyldt målsætningerne for ren luft. LIFE- programmet bør derfor støtte projekter, herunder strategiske integrerede projekter, som har potentiale til at mobilisere offentlige og private midler samt fungere som eksempler på god praksis og katalysatorer for gennemførelsen af luftkvalitetsplaner og lovgivning på lokalt, regionalt, multiregionalt, nationalt og tværnationalt niveau.

(18)

Ved direktiv 2000/60/EF (20) blev der fastsat en ramme for beskyttelse af Unionens vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Dette direktivs målsætninger støttes af ▌bedre gennemførelse og integrering af målsætningerne for vandpolitik i andre politikker. LIFE- programmet bør derfor støtte projekter, som bidrager til en effektiv gennemførelse af direktiv 2000/60/EF og anden relevant EU-lovgivning om vand, der medvirker til at opnå en god tilstand i Unionens vandområder gennem anvendelse, udvikling og udbredelse af bedste praksis såvel som gennem mobilisering af supplerende foranstaltninger under andre EU-programmer eller -finansieringskilder.

(19)

Beskyttelse og genopretning af havmiljøet er et af Unionens miljøpolitiks overordnede mål. LIFE- programmet bør støtte følgende: forvaltning, bevaring, genopretning og overvågning af biodiversiteten og havets økosystemer — især i havområder, der er udpeget som Natura 2000-lokaliteter, og beskyttelse af arter i overensstemmelse med de prioriterede aktionsplaner, der er udarbejdet i henhold til direktiv 92/43/EØF, opnåelse af en god miljøtilstand i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF (21), fremme af rene og sunde have, gennemførelsen af Kommissionens meddelelse om den europæiske strategi for plast i en cirkulær økonomi, navnlig for at tage hånd om problemet med tabte fiskeredskaber og havaffald, samt fremme af Unionens engagement i international havforvaltning, som er afgørende for at opfylde målene for FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og garantere sunde have til gavn for fremtidige generationer. LIFE- programmets strategiske integrerede projekter og strategiske naturprojekter bør omfatte relevante foranstaltninger, der sigter mod at beskytte havmiljøet.

(20)

Forbedret forvaltning inden for miljø, klimaændringer og relateret energiomstilling ▌kræver deltagelse fra civilsamfundet, hvilket kan ske med opmærksomhedsskabende foranstaltninger , bl.a. ved brug af en kommunikationsstrategi, der tager højde for nye medier og sociale netværk , forbrugerengagement, øget inddragelse af offentligheden og interessenterne på alle niveauer , herunder ikke-statslige organisationer samt igennem høringer om og gennemførelse af relaterede politikker. Det er derfor hensigtsmæssigt, at programmet støtter en bred vifte af NGO'er samt netværk af almennyttige foretagender, der forfølger mål af generel interesse for Unionen, og som primært er aktive inden for miljø eller klimaindsats, ved på en konkurrencepræget og gennemsigtig måde at tildele driftstilskud for at hjælpe sådanne NGO'er, netværk og enheder til at yde effektive bidrag til Unionens politik og til at opbygge og styrke deres kapacitet til at blive mere effektive partnere.

(21)

Om end bedre forvaltning på alle niveauer bør være en tværgående målsætning for alle LIFE- programmets delprogrammer, bør LIFE- programmet støtte udvikling, gennemførelse samt overholdelse og håndhævelse af miljø- og klimalovgivningen, navnlig af horisontal lovgivning vedrørende miljøforvaltning, herunder lovgivning til gennemførelse af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (22).

(22)

LIFE- programmet bør forberede og lette markedsaktørernes omstilling til en bæredygtig , cirkulær, energieffektiv, klimaneutral og klimaresistent økonomi baseret på vedvarende energi ved at afprøve nye forretningsmuligheder, opgradere faglige kvalifikationer, lette forbrugernes adgang til bæredygtige produkter og tjenester, involvere og styrke aktører med indflydelse og afprøve nye metoder, hvormed de eksisterende processer og erhvervslandskabet tilpasses. For at støtte en større markedsudnyttelse af bæredygtige løsninger bør offentlighedens accept og forbrugerengagementet fremmes.

(22a)

Programmet er udformet med henblik på at støtte demonstration af teknikker, tilgange og bedste praksisser, som kan udbredes og opskaleres. Innovative løsninger vil bidrage til en forbedring af de miljømæssige resultater og den miljømæssige bæredygtighed, navnlig hvad angår udvikling af bæredygtige landbrugsmetoder på områder, der vedrører klima, vand, jord, biodiversitet og affald. Synergier med andre programmer og politikker såsom det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed og EU's ordning for miljøledelse og miljørevision bør fremhæves i den forbindelse.

(23)

På EU-plan finansieres store investeringer i miljø- og klimaindsats primært af de større EU-støtteprogrammer (mainstreaming). Det er derfor helt afgørende at optrappe mainstreamingindsatsen og sikre bæredygtighed, biodiversitet og klimasikring i Unionens andre finansieringsprogrammer og indbygge foranstaltninger til sikring af bæredygtighed i alle EU-instrumenter. Strategiske integrerede projekter og strategiske naturprojekter, der skal udvikles under LIFE- programmet, bør i kraft af deres rolle som katalysator fungere som løftestang for finansiering under disse støtteprogrammer og andre finansieringskilder såsom nationale fonde og skabe synergier.

(23a)

Strategiske naturprojekters og strategiske integrerede projekters succes er afhængig af et nært samarbejde mellem nationale, regionale og lokale myndigheder og de ikkestatslige aktører, der er berørt af programmets målsætninger. Principperne om gennemsigtighed og offentliggørelse i forbindelse med afgørelser om udvikling, gennemførelse, vurdering og overvågning af projekter bør derfor anvendes, navnlig i forbindelse med mainstreaming, eller når der er tale om flere finansieringskilder.

(24)

For at understrege betydningen af, at klimaændringer imødegås på en koordineret og ambitiøs måde i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og nå FN's mål for bæredygtig udvikling, vil LIFE- programmet bidrage til at integrere klimaindsatsen og til at opnå det overordnede mål, nemlig at mindst 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal afsættes til finansiering af støtte til klimamål i FFR-perioden 2021-2027, samt et årligt mål på 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027. Aktioner i medfør af LIFE-programmet forventes at bidrage med 61 % af LIFE-programmets samlede bidrag til klimamålsætningerne. Relevante foranstaltninger vil blive udpeget under forberedelserne og gennemførelsen af LIFE- programmet og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser.

(25)

Ved gennemførelsen af LIFE- programmet bør der tages behørigt hensyn til strategien for regionerne i den yderste periferi (23) med henblik på artikel 349 i TEUF og til disse regioners særlige behov og sårbarhed. Der bør også tages hensyn til EU-politikker, som ikke vedrører miljø og klima og i relevant omfang ▌ energi.

(26)

For at støtte LIFE- programmets gennemførelse bør Kommissionen samarbejde med LIFE- programmets netværk af nationale kontaktpunkter med henblik på at fremme samarbejde med det formål at forbedre og gøre de nationale kontaktpunkters tjenester i hele EU mere effektive samt at øge den overordnede kvalitet af de forslag, der indgives, arrangere seminarer og workshopper, offentliggøre lister over projekter finansieret via LIFE- programmet eller træffe foranstaltninger såsom mediekampagner for bedre at formidle projektresultater og fremme udveksling af erfaring, viden og bedste praksis om projekter og udbredelse af projektresultater i Unionen , hvorved samarbejde og kommunikation fremmes . Sådanne aktiviteter bør navnlig være målrettet medlemsstater med en lav udnyttelse af finansieringen og bør fremme kommunikation og samarbejde mellem støttemodtagere, ansøgere eller interessenter inden for afsluttede og igangværende projekter på samme område. Det er afgørende, at denne kommunikation og disse samarbejdsaktiviteter henvender sig til regionale og lokale myndigheder og interessenter.

(26a)

Kvalitet er det overordnede kriterium for projektevaluerings- og tildelingsprocessen i LIFE-programmet. For at lette gennemførelsen af målsætningerne i LIFE-programmet i hele Unionen og fremme høj kvalitet i projektforslagene bør der stilles finansiering til rådighed for projekter vedrørende teknisk bistand med henblik på effektiv deltagelse i LIFE-programmet. Kommissionen bør tilstræbe en effektiv, kvalitetsbaseret geografisk dækning i hele Unionen, herunder ved at støtte medlemsstaterne i at øge projekternes kvalitet gennem kapacitetsopbygning. Specificering af lav effektiv deltagelse i og støtteberettigede aktiviteter og tildelingskriterier for LIFE-programmet fastsættes i det flerårige arbejdsprogram ud fra deltagelse og succesrate blandt ansøgerne fra de respektive medlemsstater, idet der bl.a. tages højde for befolkning og befolkningstæthed, det samlede areal for Natura 2000-områder for hver enkelt medlemsstat udtrykt som en andel af det samlede Natura 2000-areal og andelen af en medlemsstats område, der er dækket af Natura 2000-områder. Støtteberettigede aktiviteter bør være af en sådan karakter, at de sigter mod at forbedre kvaliteten af projektansøgningerne.

(27)

Den Europæiske Unions netværk for gennemførelse og håndhævelse af miljølovgivning (IMPEL), Det Europæiske Netværk af Miljøanklagere (ENPE) og Den Europæiske Unions forum for miljødommere (EUFJE (24)) er blevet oprettet for at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne og spiller en enestående rolle i forbindelse med håndhævelsen af Unionens miljølovgivning. De yder et betydeligt bidrag dels med henblik på at styrke sammenhængen i gennemførelsen og håndhævelsen af Unionens miljølovgivning i hele Unionen og undgå konkurrenceforvridning, forbedre kvaliteten af miljøinspektion og retshåndhævelsesmekanismerne via et netværkssystem på EU-plan og i medlemsstaterne og sikre udveksling af information og erfaringer på forskellige forvaltningsniveauer og dels gennem uddannelse og indgående drøftelser om miljøspørgsmål og håndhævelsesaspekter, herunder overvågnings- og godkendelsesprocedurer. I lyset af deres bidrag til gennemførelsen af LIFE- programmets målsætninger bør tildelingen af tilskud til IMPEL, EUFJE og ENPE tillades uden en indkaldelse af forslag med henblik på fortsat at understøtte disse sammenslutningers aktiviteter. Derudover kan en forslagsindkaldelse i andre tilfælde være overflødig i henhold til de generelle krav i finansforordningen, f.eks. for organer, som medlemsstaterne udpeger, og som handler på medlemsstaternes ansvar, når disse medlemsstater er udpeget som modtagere af et tilskud i en EU-retsakt.

(28)

Der bør fastsættes en finansieringsramme for LIFE- programmet, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (25), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(28a)

De maksimale medfinansieringssatser bør fastlægges på de niveauer, der er nødvendige for at opretholde det effektive støtteniveau, som programmet tilbyder. For at tage hensyn til den tilpasningsevne, der er nødvendig for at kunne reagere på den eksisterende række af foranstaltninger og enheder, vil specifikke medfinansieringssatser fremme sikkerhed, samtidig med at der opretholdes en grad af fleksibilitet med hensyn til specifikke behov eller krav. De specifikke medfinansieringssatser bør altid være underlagt de fastsatte relevante maksimale medfinansieringssatser.

(29)

Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen, og de regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(30)

Den Europæiske Anklagemyndighed ( »EPPO« ) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge lovovertrædelser mod Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (31). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, ▌ EPPO med hensyn til de medlemsstater, der deltager i forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(31)

Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne vælges ud fra deres evne til at opfylde foranstaltningernes specifikke målsætninger og levere resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. For tilskud bør dette omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste satser og satser for enhedsomkostninger. Kommissionen bør sikre, at gennemførelsen er let forståelig, og bør fremme regulær forenkling for projektudviklere.

(32)	Hvor det er relevant, bør de politiske målsætninger for LIFE- programmet også tages op via finansielle instrumenter og budgetgaranti inden for rammerne af ▌InvestEU , herunder med det tildelte beløb fra LIFE-programmet som angivet i de flerårige arbejdsprogrammer i henhold til LIFE-programmet .

(33)

I henhold til artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU (32) kan enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier, modtage finansiering under overholdelse af de regler og målsætninger, der gælder for LIFE- programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. Disse enheders deltagelse i LIFE- programmet bør først og fremmest målrettes projekter inden for rammerne af delprogrammet Natur og Biodiversitet.

(34)	Programmet bør være åbent for tredjelande i overensstemmelse med aftaler mellem Unionen og disse tredjelande, hvori de specifikke betingelser for deres deltagelse fastsættes.

(35)

Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), må deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved en beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage med hjemmel i andre retsforskrifter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.

(36)

Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning er der behov for at evaluere LIFE- programmet på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for en evaluering af LIFE- programmets virkninger i praksis. Den fulde virkning af LIFE- programmet opstår ved indirekte, langsigtede og vanskeligt målbare bidrag til opfyldelsen af hele spektret af Unionens miljø- og klimamålsætninger. Med henblik på overvågning af LIFE- programmet bør kravene om direkte outputindikatorer og sporing, der fastsættes i denne forordning, suppleres ved at aggregere specifikke indikatorer på projektniveau, som vil skulle beskrives i flerårige arbejdsprogrammer eller forslagsindkaldelser, bl.a. med hensyn til Natura 2000, og emissioner af visse luftforurenende stoffer.

(36a)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning vedrørende vedtagelsen af de flerårige arbejdsprogrammer bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (33) . Afgiver Udvalget for LIFE-programmet ikke nogen udtalelse om et udkast til gennemførelsesretsakt, bør Kommissionen i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 ikke vedtage udkastet til gennemførelsesretsakt.

(37)

For at sikre, at støtten fra og gennemførelsen af programmet er i overensstemmelse med Unionens politikker og prioriteter, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre de indikatorer eller supplere denne forordning med hensyn til indikatorerne og oprette overvågnings- og evalueringsrammen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(38)

Målene for denne forordning, nemlig at bidrage til et højt niveau af miljøbeskyttelse og en ambitiøs klimaindsats med god forvaltning og en tilgang, der involverer flere interessenter, til bæredygtig udvikling og til opfyldelsen af målsætningerne og målene for Unionens politikker, strategier, planer eller internationale forpligtelser vedrørende miljø , biodiversitet , klima , cirkulær økonomi og relevant vedvarende energi og energieffektivitet , kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af denne forordnings omfang og virkninger bedre opfyldes på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(39)	Forordning (EU) nr. 1293/2013 bør derfor ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) (» LIFE- programmet«).

Der fastsættes målsætninger for LIFE- programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

»strategiske naturprojekter«: projekter, der støtter opfyldelsen af Unionens natur- og biodiversitetsmålsætninger ved at gennemføre sammenhængende handlingsprogrammer i medlemsstaterne med henblik på at mainstreame disse målsætninger og prioriteter i andre politikker og finansielle instrumenter, herunder via koordineret gennemførelse af de prioriterede aktionsplaner, der er fastsat i henhold til direktiv 92/43/EØF

»strategiske integrerede projekter«: projekter, der regionalt, multiregionalt, nationalt eller tværnationalt gennemfører miljø- eller klimastrategier eller miljø- eller klimahandlingsplaner, som er udviklet af medlemsstaternes myndigheder, og som kræves i henhold til specifik EU-lovgivning eller -politik vedrørende miljø og klima eller i relevant omfang ▌energi med inddragelse af interessenter og med fremme af koordinering med og mobilisering af mindst en anden EU-finansieringskilde eller national eller privat finansieringskilde

»projekter vedrørende teknisk bistand«: projekter til støtte for opbygningen af kapacitet med henblik på at deltage i standardindsatsprojekter, forberedelsen af strategiske naturprojekter og strategisk integrerede projekter og forberedelsen af adgangen til andre finansielle EU-instrumenter eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at forberede opskalering eller udbredelse af resultater fra andre projekter, som er finansieret af LIFE- programmet, forudgående programmer eller andre EU-programmer, med henblik på at forfølge de målsætninger, som er fastsat i artikel 3 . Sådanne projekter kan også omfatte kapacitetsopbygning i forbindelse med aktiviteter, der udføres af medlemsstaternes myndigheder med henblik på effektiv deltagelse i LIFE-programmet

4)	»standard indsatsprojekter«: andre projekter end strategiske integrerede projekter, strategiske naturprojekter eller projekter vedrørende teknisk bistand, som tilsigter at opfylde programmets specifikke målsætninger som fastsat i artikel 3, stk. 2

»blandingsoperationer«: foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. artikel 2, nr. 6), i forordning (EU, Euratom) 2018/… (»finansforordningen«), og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer

Artikel 3

Programmets målsætninger

1. LIFE- programmets overordnede målsætning er at bidrage til omstillingen til en bæredygtig , cirkulær, energieffektiv , klimaneutral og klimaresistent økonomi baseret på vedvarende energi, at beskytte, genoprette og forbedre miljøkvaliteten , herunder i luften, vandet og jorden, og at standse og vende biodiversitetstab og tackle forringelser af økosystemer, herunder ved at støtte gennemførelsen og forvaltningen af Natura 2000-nettet og derigennem bidrage til bæredygtig udvikling. LIFE-programmet skal også støtte gennemførelsen af de generelle handlingsprogrammer, der vedtages i henhold til artikel 192, stk. 3, i TEUF.

2. LIFE- programmet har følgende specifikke målsætninger:

innovative teknikker , metoder og tilgange udvikles, demonstreres og fremmes med henblik på at opfylde målsætningerne i Unionens lovgivning og politik vedrørende miljø , herunder natur og biodiversitet, og vedrørende klimaindsatsen, herunder omstillingen til vedvarende energi og øget energieffektivitet , og bidrage til videnbasen og til anvendelse af bedste praksis , navnlig i forbindelse med natur og biodiversitet , herunder gennem støtte til Natura 2000-nettet

udviklingen, gennemførelsen, overvågningen og håndhævelsen af relevant EU-lovgivning og -politik om miljø, herunder natur og biodiversitet, og om klimaindsatsen og omstillingen til vedvarende energi eller øget energieffektivitet støttes, herunder ved at forbedre forvaltning på alle niveauer, navnlig gennem opbygning af kapaciteten hos offentlige og private aktører og civilsamfundets engagement

en storstilet ibrugtagning af succesrige tekniske og politikrelaterede løsninger katalyseres med henblik på at gennemføre relevant EU-lovgivning og -politik om miljø, herunder natur og biodiversitet, og om klimaindsatsen og omstillingen til vedvarende energi eller øget energieffektivitet ved at udbrede resultater og integrere relaterede målsætninger i andre politikker og i den offentlige og private sektors praksis, mobilisere investeringer og forbedre adgangen til finansiering.

Artikel 4

▌Struktur

LIFE- programmet er struktureret således:

(1)

området Miljø, der omfatter:

a)	delprogrammet Natur og Biodiversitet

b)	delprogrammet Cirkulær Økonomi og Livskvalitet

(2)

området Klimaindsats, der omfatter:

a)	delprogrammet Modvirkning af og Tilpasning til Klimaændringer

b)	delprogrammet Omstilling til Ren Energi.

Artikel 5

Budget

1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 6 442 000 000 EUR i 2018-priser (7 272 000 000 EUR i løbende priser).

2. Den vejledende fordeling af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, er som følger:

4 715 000 000 EUR i 2018-priser (5 322 000 000 EUR i løbende priser, hvilket svarer til 73,2 % af programmets samlede finansieringsramme) for området Miljø, heraf

1)	2 829 000 000 EUR i 2018-priser (3 261 420 000 EUR i løbende priser, hvilket svarer til 44,9 % af programmets samlede finansieringsramme) for delprogrammet Natur og Biodiversitet og

2)	1 886 000 000 EUR i 2018-priser (2 060 580 000 EUR i løbende priser, hvilket svarer til 28,3 % af programmets samlede finansieringsramme) for delprogrammet Cirkulær Økonomi og Livskvalitet

1 950 000 000 EUR for området Klimaindsats, heraf

1)	950 000 000 EUR for delprogrammet Modvirkning af og Tilpasning til Klimaændringer og

2)	1 000 000 000 EUR for delprogrammet Omstilling til Ren Energi.

3. De beløb, der er omhandlet i stk. 1 og 2, berører ikke bestemmelser om fleksibilitet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) (34) [den nye flerårige finansielle ramme] og finansforordningen.

3a. Uanset stk. 2 skal mindst 60 % af de budgetmidler, der er afsat til projekter, som støttes gennem tilskud under området Miljø, jf. stk. 2, litra a), afsættes til tilskud til projekter, som støtter delprogrammet Natur og Biodiversitet som omhandlet i stk. 2, litra a), nr. i).

4. LIFE-programmet kan finansiere Kommissionens tekniske og administrative bistandsaktiviteter i forbindelse med LIFE- programmets gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder og netværksaktiviteter, der støtter LIFE-programmets nationale kontaktpunkter, herunder uddannelse, gensidige læringsaktiviteter og arrangementer for at udveksle erfaringer.

5. Programmet kan finansiere aktiviteter, der gennemføres af Kommissionen til støtte for forberedelse, gennemførelse og mainstreaming af Unionens lovgivning og politikker vedrørende miljø, klima og relevant ▌energi med henblik på at opfylde de målsætninger, der er fastsat i artikel 3. Sådanne aktiviteter kan omfatte:

information og kommunikation, herunder oplysningskampagner. Finansielle ressourcer, der er afsat til kommunikationsaktiviteter i henhold til denne forordning, skal også omfatte kommunikation vedrørende Unionens politiske prioriteter tillige med gennemførelses- og omsætningsstatus for EU-lovgivning vedrørende miljø, klima og relevant ▌energi

b)	studier, undersøgelser, modellering og opbygning af scenarier

c)	forberedelse, gennemførelse, overvågning, kontrol og evaluering af ▌politikker, programmer og lovgivning samt vurdering og analyse af projekter, der ikke finansieres af LIFE-programmet, hvis de bidrager til at opfylde målsætningerne i artikel 3

d)	workshopper, konferencer og møder

e)	netværkssamarbejde og platforme for bedste praksis

f)	andre aktiviteter , f.eks. priser .

Artikel 6

Tredjelande, der er associeret til programmet

1. Programmet er åbent for følgende tredjelande , forudsat at alle dets regler og bestemmelser overholdes fuldt ud :

a)	medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA-medlemmer), som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen

andre tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i den konkrete aftale om tredjelandets deltagelse i Unionens programmer, forudsat at der i aftalen:

—	sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag og fordele for det tredjeland, som deltager i Unionens programmer

—	fastsættes betingelser for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger; disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel [21, stk. 5]

—	ikke indrømmes et tredjeland beslutningskompetence over programmet

—	garanteres Unionen ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.

2. Hvis et tredjeland deltager i programmet i kraft af en beslutning, der træffes i henhold til en international overenskomst, eller med hjemmel i andre retsforskrifter, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), Den Europæiske Revisionsret de nødvendige rettigheder og adgang til i fuld udstrækning at udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

Artikel 6a

Internationalt samarbejde

Under gennemførelsen af LIFE-programmet skal det være muligt at samarbejde med relevante internationale organisationer og med deres institutioner og organer, når det er nødvendigt for at opfylde de overordnede målsætninger, der er fastsat i artikel 3.

Artikel 7

Synergier med andre EU-programmer

Kommissionen letter en konsekvent gennemførelse af LIFE-programmet, og Kommissionen og medlemsstaterne fremmer sammenhæng og koordinering med Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond+, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, Horisont Europa, Connecting Europe-faciliteten og InvestEU for at skabe synergier, navnlig i forbindelse med strategiske naturprojekter og strategiske integrerede projekter, og for at støtte udnyttelsen og udbredelsen af løsninger, som er udviklet inden for LIFE- programmet. Kommissionen og medlemsstaterne stræber efter komplementaritet på alle niveauer.

Artikel 8

Gennemførelse og former for EU-finansiering

1. Kommissionen gennemfører LIFE- programmet ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel [61, stk. 1, litra c)].

2. LIFE- programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særlig tilskud, priser og udbud. Det kan også yde finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.

2a. Mindst 85 % af LIFE-programmets budget skal anvendes som tilskud, jf. artikel 10, stk. 2, og artikel 10, stk. 5, til projekter, der finansieres via andre former for finansiering i det omfang, det er specificeret i det flerårige arbejdsprogram, eller, hvor det er relevant, i det omfang, det er specificeret i det flerårige arbejdsprogram for finansielle instrumenter, jf. artikel 17, i form af blandingsoperationer, jf. artikel 8, stk. 2. Kommissionen sikrer, at projekter, der finansieres ved hjælp af andre former for finansiering, er i fuld overensstemmelse med de mål, der er fastsat i denne forordnings artikel 3. Det beløb, der maksimalt tildeles til tilskud som omhandlet i artikel 10, stk. 3b, er 15 mio. EUR.

2b. Den højeste grænse for medfinansieringssatser for de i artikel 10, stk. 2, litra a), b), c) og d), omhandlede støtteberettigede foranstaltninger er op til 60 % af de støtteberettigede omkostninger og op til 75 % for projekter, der finansieres under delprogrammet Natur og Biodiversitet, og navnlig dem, der er rettet mod prioriterede levesteder eller arter med henblik på gennemførelsen af direktiv 92/43/EØF eller fuglearter, der betragtes som prioriterede med hensyn til finansiering af Udvalget for Tilpasning til den Tekniske og Videnskabelige Udvikling, der er nedsat i henhold til artikel 16 i direktiv 2009/147/EF, når dette er nødvendigt for at nå bevaringsmålet. For foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 10, stk. 5, er den maksimale medfinansieringssats på 70 % af de støtteberettigede omkostninger. Med forbehold af de relevante og fastsatte maksimale medfinansieringssatser specificeres specifikke satser yderligere i det flerårige arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 17. De kan tilpasses i overensstemmelse med kravene for hvert delprogram, hver projekttype eller tilskudsform.

For projekter som beskrevet i artikel 10, stk. 3b, kan de maksimale medfinansieringssatser ikke overstige 95 % af de støtteberettigede omkostninger til projekter i den periode, der er omfattet af det første flerårige arbejdsprogram. I forbindelse med det andet flerårige arbejdsprogram og med forbehold af en bekræftelse i dette arbejdsprogram er medfinansieringssatsen 75 % af de støtteberettigede omkostninger.

2c. Kvalitet er det overordnede kriterium for projektevaluerings- og tildelingsprocessen i LIFE-programmet. Kommissionen tilstræber en effektiv, kvalitetsbaseret geografisk dækning i hele Unionen, herunder ved at støtte medlemsstaterne i at øge projekternes kvalitet gennem kapacitetsopbygning.

KAPITEL II

STØTTEBERETTIGELSE

Artikel 9

Tilskud

Tilskud under LIFE- programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII.

Artikel 10

Støtteberettigede foranstaltninger

1. Der kan kun ydes finansiering til foranstaltninger, som gennemfører de i artikel 3 omhandlede mål.

2. Der kan ydes tilskud til følgende typer af foranstaltninger:

a)	strategiske naturprojekter under det i artikel 4, stk. 1, litra a), nævnte delprogram

b)	strategiske integrerede projekter under de i artikel 4, stk. 1, litra b), stk. 2, litra a), og stk. 2, litra b), nævnte delprogrammer

c)	projekter vedrørende teknisk bistand

d)	standard indsatsprojekter

andre foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde den overordnede målsætning, som er fastsat i artikel 3, stk. 1 , herunder koordinerings- og støtteforanstaltninger, der tager sigte på at støtte kapacitetsopbygning, formidling af oplysninger og viden samt foranstaltninger, der styrker bevidstgørelse til støtte for omstillingen til vedvarende energi og øget energieffektivitet .

3. Projekter under delprogrammet Natur og Biodiversitet vedrørende forvaltning, genopretning og overvågning af Natura 2000-lokaliteter, jf. direktiv 92/43/EØF og 2009/147/EF, skal tage hensyn til prioriteterne i nationale og regionale planer, strategier og politikker om bevarelse af naturen og biodiversiteten, herunder i de prioriterede handlingsplaner, der er fastlagt jf. direktiv 92/43/EØF.

3a. Projekter vedrørende teknisk bistand til kapacitetsopbygning i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af medlemsstaternes myndigheder med henblik på at forbedre den effektive deltagelse i LIFE-programmet, støtter aktiviteter i de medlemsstater, der har en lav effektiv deltagelse, med henblik på at forbedre de nationale kontaktpunkters tjenester i hele EU og øge den samlede kvalitet af de indgivne forslag.

4. Tilskud kan finansiere aktiviteter uden for en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under denne, forudsat at projektet tilstræber at opfylde Unionens miljø- og klimamålsætninger, og at aktiviteterne uden for Unionen er nødvendige for at sikre effektiviteten af interventioner, der gennemføres på medlemsstaternes område eller i et oversøisk land eller territorium, eller for at understøtte internationale aftaler, som Unionen er part i.

5. Driftstilskud gives til driften af almennyttige enheder, som deltager i udviklingen, gennemførelsen og håndhævelsen af EU-lovgivning og -politik, og som primært beskæftiger sig med miljøområdet eller klimaindsatsen, herunder energiomstilling i overensstemmelse med målsætningerne i LIFE-programmet, jf. artikel 3 .

Artikel 11

Støtteberettigede enheder

1. Kriterierne for støtteberettigelse i stk. 2 og 3 finder anvendelse i tillæg til kriterierne i finansforordningens artikel [197].

2. Følgende enheder er støtteberettigede:

retlige enheder, der er etableret i et af de følgende lande eller områder:

(1)	en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under denne

(2)	et tredjeland, der er associeret til LIFE- programmet

(3)	andre tredjelande, der er opført i det flerårige arbejdsprogram , jf. artikel 17, i henhold til betingelserne i stk. 4-6 i nærværende artikel

b)	en efter EU-retten oprettet retlig enhed eller en international organisation.

3. Fysiske personer kan ikke modtage støtte.

4. Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er associeret til programmet, er undtagelsesvis berettigede til at deltage, hvis dette er nødvendigt for at opfylde en given foranstaltnings målsætninger og dermed sikre effektiviteten af interventioner, der gennemføres i Unionen.

5. Retlige enheder, som indgår i konsortier med mindst tre uafhængige enheder, som er etableret i forskellige medlemsstater eller oversøiske lande eller territorier, som er knyttet til de pågældende stater eller tredjelande, der er associeret til programmet, eller andre tredjelande, er støtteberettigede.

6. Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er associeret til programmet, bør i princippet afholde omkostningerne ved deres deltagelse.

6a. For at sikre en effektiv anvendelse af programmets midler og en effektiv deltagelse af de retlige enheder omhandlet i stk. 4 tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21 med henblik på at supplere nærværende artikel ved at fastlægge betingelserne for, hvornår disse enheder bidrager tilstrækkeligt til EU's miljø- og klimapolitik til at blive betragtet som berettigede til at deltage i programmet.

Artikel 12

Direkte tildeling

Uden at det berører artikel [188] i finansforordningen, kan der ydes tilskud uden indkaldelse af forslag til de organer, der er anført i bilag I.

Artikel 13

Specifikation af tildelingskriterier

Kommissionen fastsætter tildelingskriterier i det i artikel 17 omhandlede flerårige arbejdsprogram og i indkaldelser af forslag, idet der tages højde for følgende principper :

projekter, der finansieres via LIFE- programmet, skal være af interesse for Unionen ved at yde et betydeligt bidrag til virkeliggørelsen af LIFE-programmets generelle og specifikke målsætninger uden at underminere dem, jf. artikel 3, og skal , når det er muligt, fremme brugen af grønne offentlige udbud

aa)	projekter skal sikre en omkostningseffektiv tilgang og være teknisk og finansielt sammenhængende

ab)	projekter med det største potentielle bidrag til opfyldelsen af de i artikel 3 fastsatte målsætninger gives forrang

b)	projekter, som giver sidegevinster og fremmer synergier mellem delprogrammerne, jf. artikel 4, tildeles en bonus i forbindelse med deres evaluering

c)	projekter med det største potentiale til at blive udbredt og udnyttet af den offentlige eller private sektor eller til at mobilisere de største investeringer eller finansielle ressourcer (katalysatorpotentiale) tildeles en bonus i forbindelse med deres evaluering

d)	det sikres, at resultaterne af standard indsatsprojekter kan udbredes

e)	projekter, som bygger på eller opskalerer resultaterne af andre projekter finansieret under LIFE- programmet, forudgående programmer eller andre EU-midler, tildeles en bonus i forbindelse med deres evaluering

hvor det er hensigtsmæssigt, rettes der især opmærksomhed mod projekter i geografiske områder, som har særlige behov eller er særligt sårbare, såsom områder med særlige miljømæssige udfordringer eller naturbetingede begrænsninger, grænseområder , områder med høj naturværdi eller regioner i den yderste periferi.

Artikel 14

Støtteberettigede udgifter til køb af jord

Ud over kriterierne i artikel [186] i finansforordningen er udgifter til køb af jord berettiget til EU-støtte, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)	købet bidrager til at forbedre, vedligeholde og retablere integriteten af det Natura 2000-net, der er oprettet ved artikel 3 i direktiv 92/43/EØF, herunder ved forbedring af forbindelsesmuligheder ved oprettelsen af korridorer, trædesten eller andre elementer af grøn infrastruktur

b)	købet af jord er den eneste eller den mest omkostningseffektive metode til at nå det ønskede bevaringsresultat

c)	den købte jord forbeholdes på lang sigt anvendelser, der er i overensstemmelse med LIFE- programmets særlige målsætninger

d)	den berørte medlemsstat sikrer ved overførsel eller på anden måde, at sådan jord på lang sigt forbeholdes naturbevaringsformål.

Artikel 15

Kumulativ, supplerende og kombineret finansiering

1. En foranstaltning, som har modtaget et bidrag under et andet EU-program, kan også modtage et bidrag fra LIFE- programmet, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger , og at foranstaltningen forfølger de miljø- eller klimamål, der er fastsat i artikel 3, og ikke undergraver nogen af dem . Reglerne for hvert EU-program skal gælde for dets respektive bidrag til foranstaltningen. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved foranstaltningen, og støtte fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et prorata-grundlag i overensstemmelse med det dokument, hvori støttevilkårene er fastsat.

2. Foranstaltninger, som tildeles kvalitetsmærket Seal of Excellence, eller som opfylder følgende kumulative komparative betingelser:

a)	de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af LIFE- programmet

b)	de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag

c)	de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger

kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond+ eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i henhold til artikel 67, stk. 5, i forordning (EU) XX [forordningen om fælles bestemmelser] og artikel 8 i forordning (EU) XX [finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik], forudsat at sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med det pågældende programs målsætninger og kriterier for støtteberettigelse. Reglerne for den fond, der yder støtte, anvendes.

KAPITEL III

BLANDINGSOPERATIONER

Artikel 16

Blandingsoperationer

Blandingsoperationer under LIFE- programmet gennemføres i overensstemmelse med InvestEU-forordningen og finansforordningens afsnit X under behørig hensyntagen til krav om bæredygtighed og gennemsigtighed .

KAPITEL IV

PROGRAMMERING, OVERVÅGNING, RAPPORTERING OG EVALUERING

Artikel 17

Flerårigt arbejdsprogram

1. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter flerårige arbejdsprogrammer for LIFE-programmet . De pågældende gennemførelsesretsakter skal vedtages i overensstemmelse med den i artikel 20a, stk. 2, nævnte undersøgelsesprocedure .

2. Hvert flerårigt arbejdsprogram præciserer i overensstemmelse med målsætningerne fastsat i artikel 3 følgende:

a)	tildelingen af midler inden for hvert delprogram mellem behov for støtte herunder og mellem forskellige former for finansiering samt det samlede maksimumsbeløb, der tildeles tilskud som omhandlet i artikel 10, stk. 2, litra a) og litra b)

aa)	hvor det er relevant, det samlede maksimumsbeløb for finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer under LIFE-programmet

ab)	det samlede maksimumsbeløb for tilskud, der ydes til de organer, som er anført i bilag I i overensstemmelse med artikel 12

b)	projektemnerne eller de særlige finansieringsbehov, for hvilke der er foretaget en forhåndstildeling af midlerne til de projekter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, litra c) og d)

c)	de strategier og planer, som de strategiske integrerede projekter er rettet imod, og for hvilke der kan ansøges om finansiering af de projekter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, litra b)

d)	den maksimale støtteberettigelsesperiode for gennemførelsen af projektet

da)	vejledende tidsplaner for indkaldelse af forslag for den periode, der er omfattet af det flerårige arbejdsprogram

db)	den tekniske metodologi for projektindgivelses- og udvælgelsesproceduren og kriterier for tildeling i overensstemmelse med de elementer, der er omhandlet i artikel 13

dc)	specifikationen af medfinansieringssatserne i artikel 8, stk. 2b

dd)	den højeste medfinansieringssats for de støtteberettigede foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, litra e)

de)	hvor det er relevant, de nærmere regler vedrørende anvendelsen af kumulativ, supplerende og kombineret finansiering

df)	specifikationen af lav effektiv deltagelse og støtteberettigede aktiviteter og tildelingskriterier for projekter vedrørende teknisk bistand til kapacitetsopbygning i forbindelse med aktiviteter udført af medlemsstaternes myndigheder med henblik på effektiv deltagelse i LIFE-programmet.

2a. Varigheden af det første flerårige arbejdsprogram er fire år, og varigheden af det andet flerårige arbejdsprogram er tre år.

2b. Kommissionen offentliggør inden for rammerne af de flerårige arbejdsprogrammer indkaldelser af forslag for den dækkede periode. Kommissionen sikrer, at uudnyttede midler under en given indkaldelse af forslag omfordeles mellem de forskellige typer af foranstaltninger, som er omhandlet i artikel 10, stk. 2, inden for samme område.

2c. Kommissionen sikrer, at de interesserede parter høres i forbindelse med udarbejdelsen af de flerårige arbejdsprogrammer.

Artikel 18

Overvågning og rapportering

1. Kommissionen rapporterer om LIFE- programmets fremskridt med hensyn til opfyldelsen af målsætningerne i artikel 3, baseret på indikatorerne i bilag II.

2. For at sikre en effektiv vurdering af LIFE- programmets fremskridt med hensyn til at opfylde målsætningerne tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21 med henblik på at ændre bilag II for om nødvendigt at gennemgå eller supplere indikatorerne , herunder i lyset af deres overensstemmelse med de indikatorer, der er fastsat for andre EU-programmer , og med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser vedrørende oprettelsen af en overvågnings- og evalueringsramme.

2a. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21 for på grundlag af bilag II at definere specifikke indikatorer for hvert delprogram og hver projekttype.

3. Kommissionen sikrer, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål og ifølge relevante metodologier pålægges modtagere af EU-midler forholdsmæssigt afpassede rapporteringskrav, hvormed der åbnes mulighed for at indsamle aggregerbare output- og effektindikatorer på projektniveau for alle relevante specifikke miljø- og klimapolitiske målsætninger, herunder i relation til Natura 2000, og for emissioner af visse luftforurenende stoffer, herunder CO2.

4. Kommissionen overvåger og rapporterer regelmæssigt om mainstreaming af klima- og biodiversitetsmålsætninger, herunder udgiftsbeløbet. Denne forordnings bidrag til målet om, at mindst 25 % af Unionens samlede budgetudgifter bidrager til klimamålsætningerne, skal spores gennem Unionens klimamarkørsystem. Biodiversitetsrelaterede udgifter skal spores ved anvendelse af et særligt sæt af markører. Disse sporingsmetoder skal anvendes til at kvantificere de forpligtelsesbevillinger, der forventes at bidrage til henholdsvis klima- og biodiversitetsmålsætninger i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 på det relevante opdelingsniveau. Der redegøres for udgifterne hvert år i programerklæringen for budgettet. Programmets bidrag til opfyldelsen af Unionens klima- og biodiversitetsmålsætninger bør rapporteres regelmæssigt i forbindelse med evalueringer og i årsberetningen.

5. Kommissionen skal vurdere synergier mellem LIFE- programmet og andre komplementære EU-programmer og mellem dets delprogrammer.

Artikel 19

Evaluering

1. Kommissionen udfører evalueringer ▌ så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen , under behørig hensyntagen til sammenhæng, synergier, EU-merværdi og langsigtet bæredygtighed og under anvendelse af Unionens klima- og miljøprioriteter .

2. Kommissionen gennemfører midtvejsevalueringen af LIFE- programmet ▌, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse, dog senest 42 måneder efter påbegyndelsen af LIFE- programmets gennemførelse , og der gøres brug af de output- og resultatindikatorer, der er fastsat i bilag II .

Evalueringen skal mindst omfatte følgende:

a)	de kvalitative og kvantitative aspekter af programmets gennemførelse

b)	effektiviteten af anvendelsen af ressourcer

c)	i hvilken grad målsætningerne for alle foranstaltningerne er blevet opfyldt, om muligt med angivelse af resultater og virkninger

d)	projekternes faktiske eller forventede succes med at udnytte andre EU-midler, navnlig under hensyntagen til de fordele, der kommer af øget sammenhæng med andre EU-finansieringsinstrumenter

e)	i hvilket omfang der er opnået synergier mellem målsætningerne, og programmets komplementaritet med andre relevante EU-programmer

f)	EU-merværdien og de langsigtede virkninger af LIFE-programmet med henblik på at træffe en afgørelse om videreførelse, ændring eller afbrydelse af foranstaltningerne

g)	i hvilket omfang de interesserede parter har været inddraget

h)	en kvantitativ og kvalitativ analyse af LIFE-programmets bidrag til naturtypers og arters bevaringsstatus, jf. direktiv 92/43/EØF og 2009/147/EF

i)	en analyse af den geografiske dækning i Unionen, jf. artikel 8, stk. 2c, og hvis der ikke er opnået en sådan dækning, en analyse af de underliggende årsager.

3. Ved afslutningen af LIFE- programmets gennemførelse, dog senest fire år efter udløbet af den periode, der er omhandlet i artikel 1, andet afsnit, gennemfører Kommissionen en endelig evaluering af LIFE- programmet.

4. Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil , og Kommissionen offentliggør resultaterne af evalueringerne.

KAPITEL V

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 20

Information, kommunikation og offentliggørelse

1. Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for projekterne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden. Til dette formål anvender modtagerne LIFE-programmets logo, som er afbildet i bilag IIa, eller, hvor dette ikke er muligt, nævner LIFE-programmet i forbindelse med alle kommunikationsaktiviteter og sørger for, at logoet vises på opslagstavler på strategiske steder, som er synlige for offentligheden. Alle varige forbrugsgoder, der er erhvervet inden for rammerne af LIFE-programmet, skal bære LIFE-programmets logo, medmindre Kommissionen har angivet andet.

2. Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende LIFE- programmet, dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til LIFE- programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målsætningerne i artikel 3.

Artikel 20a

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af Udvalget for LIFE-programmet. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3. Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

4. Kommissionen underretter hvert år udvalget om de generelle fremskridt i gennemførelsen af delprogrammerne og om særlige foranstaltninger, bl.a. om blandingsoperationer gennemført ved hjælp af budgetmidler fra LIFE-programmet.

Artikel 21

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 18, stk. 2 og 2a , tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028.

3. Delegationen af beføjelser i artikel 18, stk. 2 og 2a , kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 18, stk. 2 og 2a , træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 22

Ophævelse

Forordning (EU) nr. 1293/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

Artikel 23

Overgangsbestemmelser

1. Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende foranstaltninger frem til deres afslutning, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 614/2007 (35) og forordning (EU) nr. 1293/2013, som fortsat finder anvendelse på de pågældende foranstaltninger, indtil de afsluttes.

2. LIFE-programmets finansieringsramme kan også dække de tekniske og administrative bistandsudgifter, der er nødvendige for at sikre overgangen mellem LIFE- programmet og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til forordning (EF) nr. 614/2007 og (EU) nr. 1293/2013.

3. Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over den 31. december 2027 til dækning af udgifter i medfør af artikel 5, stk. 4, til forvaltning af foranstaltninger, som ikke er afsluttet inden denne dato.

4. Tilbageførsler fra finansielle instrumenter, som er oprettet i henhold til forordning (EU) nr. 1293/2013, kan investeres i finansielle instrumenter, som oprettes i henhold til [InvestEU Fund].

5. Som angivet i artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (36) anvendes bevillingerne svarende til de formålsbestemte indtægter, der stammer fra tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb i henhold til forordning (EF) nr. 614/2007 eller forordning (EU) nr. 1293/2013, til at finansiere LIFE- programmet.

Artikel 24

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i …, den .

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 226.

(2) EUT C 461 af 21.12.2018, s. 156.

(3) Europa-Parlamentets holdning af 17.4.2019. Den understregede tekst er der ikke opnået enighed om inden for rammerne af interinstitutionelle forhandlinger.

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1293/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 614/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 185).

(5) Rapport om midtvejsevalueringen af programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) (SWD(2017)0355).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 »Et godt liv i en ressourcebegrænset verden« (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171).

(7) Agenda 2030, resolution vedtaget af FN's Generalforsamling den 25.9.2015.

(8) 93/626/EØF: Rådets afgørelse af 25. oktober 1993 om indgåelse af konventionen om den biologiske mangfoldighed (EFT L 309 af 13.12.1993, s. 1).

(9) EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.

(10) Horisont 2020 del III, »Sikker, ren og effektiv energi« (Samfundsmæssige udfordringer) (Rådets afgørelse 2013/743/EU af 3. december 2013 om særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse 2006/971/EF, 2006/972/EF, 2006/973/EF, 2006/974/EF og 2006/975/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 965)).

(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2002 af 11. december 2018 om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 210).

(12) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — EU's revision af gennemførelsen af miljøreglerne: Fælles udfordringer og en samlet indsats for at levere bedre resultater" (COM(2017)0063).

(13) COM(2011)0244.

(14) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).

(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 35).

(17) SEC(2017)0250.

(18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj — Kommissionens erklæring i Forligsudvalget vedrørende direktivet om vurdering og styring af ekstern støj (EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12).

(19) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).

(20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

(21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).

(22) EUT L 124 af 17.5.2005, s. 4.

(23) Doc. 13715/17 - COM(2017)0623.

(24) Doc. 5485/18 — COM(2018)0010, s. 5.

(25) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(26) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(28) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(29) Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(30) [Full title + OJ L info].

(31) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(32) Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union (»associeringsafgørelse«) (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).

(33) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(34) [Please insert full title and OJ info].

(35) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 614/2007 af 23. maj 2007 om det finansielle instrument for miljøet (Life+) (EUT L 149 af 9.6.2007, s. 1).

(36) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

BILAG I

Organer, som kan få tildelt tilskud uden en indkaldelse af forslag

Den Europæiske Unions Netværk for Gennemførelse og Håndhævelse af Miljølovgivning (IMPEL)

Det Europæiske Netværk af Miljøanklagere (ENPE)

Den Europæiske Unions Forum for Miljødommere (EUFJE).

BILAG II

Indikatorer

1. Outputindikatorer

1.1.

Antal projekter, der udvikler, tester, demonstrerer og fremmer innovative teknikker og tilgange.

1.2.

Antal projekter, der anvender bedste praksis i relation til natur og biodiversitet.

1.3.

Antal projekter, der omhandler udviklingen, gennemførelsen, overvågningen eller håndhævelsen af relevant EU-lovgivning og -politik.

1.4.

Antal projekter, der forbedrer forvaltningen ved at opbygge offentlige og private aktørers kapacitet og civilsamfundets engagement.

1.5.

Antal projekter , herunder strategiske integrerede projekter og strategiske naturprojekter, som gennemfører:

—	centrale planer eller strategier

—	handlingsprogrammer til mainstreaming af Natur og Biodiversitet.

2. Resultatindikatorer

2.1.

Nettoændring for miljøet og klimaet baseret på sammenlægning af indikatorer på projektniveau, som vil skulle specificeres i forslagsindkaldelser under delprogrammerne for:

—	Natur og Biodiversitet

—	Cirkulær Økonomi og Livskvalitet, der mindst omfatter

—	luftkvalitet

—

jord

—

vand

—

affald

—	kemikalier

—

støj

—	ressourceanvendelse og -effektivitet

—	Modvirkning af og Tilpasning til Klimaforandringer

—	Omstilling til Ren Energi.

2.2.

Kumulative investeringer, der udløses af projekterne eller adgangen til finansiering (mio. EUR).

2.3.

Antal organisationer, der er involveret i projekter eller modtager driftstilskud.

2.4.

Andel af projekter, der har haft en katalysatoreffekt efter projektets slutdato.

BILAG IIa

Programmets logo

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/501

P8_TA(2019)0406

Programmet for retlige anliggender ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet for retlige anliggender (COM(2018)0384 — C8-0235/2018 — 2018/0208(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/53)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0384),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 81, stk. 1 og 2, og artikel 82, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0235/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 18. oktober 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—	efter høring af Regionsudvalget,

—	der henviser til skrivelse af 25. januar 2019 fra sin formand til udvalgsformændene, hvori Parlamentets tilgang til den flerårige finansielle rammes (FFR's) sektorspecifikke programmer efter 2020 angives,

—	der henviser til skrivelse af 1. april 2019 fra Rådet til formanden for Europa-Parlamentet, hvori den fælles forståelse, som medlovgiverne er nået frem til under forhandlingerne, bekræftes,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til de fælles drøftelser i Retsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, jf. forretningsordenens artikel 55,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og til udtalelser fra Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0068/2019),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (2);

minder om sin beslutning af 14. marts 2018 om den næste FFR: Forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020 (3); gentager sin støtte til programmer på områderne kultur, uddannelse, medier, ungdom, sport, demokrati, medborgerskab og civilsamfund, som klart har vist deres merværdi på europæisk plan og nyder vedvarende popularitet blandt modtagerne; gentager, at der kun kan opnås en stærkere og mere ambitiøs Union, hvis den tildeles flere bevillinger; opfordrer derfor til, at der fortsat ydes støtte til de eksisterende politikker, at der afsættes flere midler til Unionens flagskibsprogrammer, og at yderligere ansvarsområder modsvares af supplerende finansielle midler;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 178.

(2) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 13. februar 2019 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0097).

(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0075.

P8_TC1-COD(2018)0208

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om oprettelse af programmet for retlige anliggender

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 81, stk. 1 og stk. 2, og artikel 82, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union er det fastsat, at »Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd«. I artikel 3 præciseres det yderligere, at »Unionens mål er at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd«, og den skal bl.a. respektere »medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikre, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles«. Disse værdier bekræftes og udmøntes i de rettigheder, friheder og principper, der er forankret i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder (»chartret«).

(2)

Disse rettigheder og værdier må fortsat aktivt dyrkes, beskyttes, fremmes og styrkes og udbredes blandt borgere og folk ▌og udgøre fundamentet for EU-projektet, eftersom forværringen af beskyttelsen af disse rettigheder og værdier i en hvilken som helst medlemsstat kan have skadelige virkninger for Unionen som helhed. En ny fond for retfærdighed, rettigheder og værdier, der omfatter programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier samt programmet for retlige anliggender, skal derfor oprettes inden for rammerne af EU-budgettet . I en tid, hvor de europæiske samfund konfronteres med ekstremisme, radikalisme og splid og stadig mindre plads til et uafhængigt civilsamfund , er det vigtigere end nogensinde før at fremme, styrke og forsvare retfærdighed, rettigheder og EU-værdier såsom menneskerettigheder, respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, lighed og retsstatsprincippet. Dette vil have omfattende og direkte virkninger for det politiske, sociale, kulturelle og økonomiske liv i EU. Som en del af den nye fond vil programmet for retlige anliggender fortsat støtte den videre udbygning af Unionens område med retfærdighed på grundlag af retsstatsprincippet, retsvæsenets uafhængighed og upartiskhed, gensidig anerkendelse og gensidig tillid, adgang til klage og domstolsprøvelse og grænseoverskridende samarbejde. Programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier vil koble programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab for 2014-2020 , der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/2013 (3), sammen med programmet Europa for borgerne, der blev oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 ▌ (4) (herefter » de foregående programmer «).

(3)

Fonden for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier og de to underliggende finansieringsprogrammer vil ▌være rettet mod personer og enheder, der bidrager til at gøre vore fælles værdier, ligestilling, rettigheder og mangfoldighed levende og vibrerende. Slutmålet er at pleje og støtte vores rettighedsbaserede, lige, åbne, pluralistiske, inkluderende og demokratiske samfund. Dette indebærer et vibrerende og styrket civilt samfund som en central aktør , hvor borgernes demokratiske, civile og sociale deltagelse opmuntres, og den rige mangfoldighed i det europæiske samfund dyrkes , idet den ▌støttes på vores fælles værdier, historie og minder. I ▌ artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union kræves det, at EU-institutionerne skal føre en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med civilsamfundet og på passende måder skal give borgere og repræsentative sammenslutninger mulighed for at give udtryk for deres opfattelser angående alle Unionens arbejdsområder og for at diskutere dem offentligt.

(4)

I traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bestemmes det, at der skal indføres et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor de grundlæggende rettigheder og medlemsstaternes forskellige retssystemer og retstraditioner respekteres. Respekt for og fremme af retsstatsprincippet, grundlæggende rettigheder og demokrati i Unionen er forudsætninger for at opretholde alle rettigheder og forpligtelser, der er nedfældet i traktaterne, og for at opbygge borgernes tillid til Unionen. Den måde, hvorpå retsstatsprincippet gennemføres på nationalt plan, spiller en afgørende rolle i forhold til at sikre gensidig tillid blandt medlemsstaterne og mellem deres respektive retssystemer. Unionen kan i dette øjemed vedtage foranstaltninger med henblik på at udvikle det retslige samarbejde i civil- og strafferetlige spørgsmål ▌. I den videre udvikling af et europæisk retsområde bør ▌respekt for grundlæggende rettigheder og for fælles principper og værdier, såsom principperne om forbud mod forskelsbehandling og ligebehandling med hensyn til alle de grunde, der er anført i artikel 21 i chartret, solidaritet, effektiv adgang til klage og domstolsprøvelse for alle, retsstatsprincippet , demokrati samt et velfungerende uafhængigt retssystem, sikres og fremmes på alle niveauer .

(5)

Finansieringen bør fortsat være et af de vigtige redskaber til en vellykket virkeliggørelse af de ambitiøse mål, der er opstillet i traktaterne. De bør bl.a. nås ved oprettelse af et fleksibelt og effektivt program for retlige anliggender, der bør gøre planlægningen og gennemførelsen af disse mål lettere. Programmet bør gennemføres på en brugervenlig måde (dvs. en brugervenlig ansøgnings- og rapporteringsprocedure) og bør sigte mod en afbalanceret geografisk dækning. Der bør lægges særlig vægt på programmets tilgængelighed for alle typer støttemodtagere.

(6)

Med henblik på gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed for alle skal Unionen træffe foranstaltninger vedrørende samarbejde om civilretlige spørgsmål og retligt samarbejde i straffesager, der er støttet på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser, der har udgjort hjørnestenen i det retlige samarbejde i Unionen siden Det Europæiske Råds møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999. Gensidig anerkendelse af retsafgørelser forudsætter en høj grad af gensidig tillid blandt medlemsstaterne. Foranstaltninger til indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning på flere områder er blevet truffet for at lette den gensidige anerkendelse og fremme gensidig tillid. Et velfungerende retsområde, hvor de problemer, der kan opstå i forbindelse med retssager på tværs af grænserne og adgang til klage og domstolsprøvelse i grænseoverskridende anliggender, er udryddet, er også afgørende for at sikre økonomisk vækst og yderligere integration . Samtidig er et velfungerende europæisk område med retfærdighed og effektive og uafhængige nationale retssystemer af høj kvalitet samt større gensidig tillid nødvendige for et velfungerende indre marked og for at opretholde de fælles værdier i Unionen.

(6a)	Adgang til klage og domstolsprøvelse bør især omfatte adgang til domstolene, til alternative metoder til tvistbilæggelse og til indehavere af offentlige embeder, der ved lov er forpligtet til at give parterne uafhængig og upartisk juridisk rådgivning.

(7)

Fuld overholdelse og fremme af retsstatsprincippet er afgørende for en høj grad af gensidig tillid på området retlige og indre anliggender, navnlig hvad angår et effektivt civil- og strafferetligt samarbejde, som er baseret på gensidig anerkendelse. Retsstatsprincippet er en af de fælles værdier, der er forankret i artikel 2 i TEU, og princippet om effektiv retsbeskyttelse i artikel 19, stk. 1, i TEU og i artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder er et konkret udtryk for retsstatsprincippet. At fremme retsstatsprincippet ved at støtte bestræbelserne på at forbedre de nationale retssystemers uafhængighed, gennemsigtighed, ansvarlighed, kvalitet og effektivitet øger den gensidige tillid, der er absolut nødvendig for det civil- og strafferetlige samarbejde. Domstolenes uafhængighed og upartiskhed udgør en del af kernen i retten til en retfærdig rettergang og er afgørende for beskyttelsen af de europæiske værdier. Desuden giver effektive retssystemer med rimelige frister i forbindelse med retssager alle berørte parter en tilstrækkelig retssikkerhed.

(8)

Det fremgår af artikel 81, stk. 2, litra h), og 82, stk. 1, litra c), i TEUF, at Unionen skal støtte uddannelse af dommere og anklagere og andet personale i retsvæsenet som et redskab til at forbedre det civil- og strafferetlige samarbejde, der er støttet på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser. Uddannelse af retsvæsenets aktører er et vigtigt redskab til at udvikle en fælles forståelse af, hvordan retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder bedst gennemføres og opretholdes. En sådan uddannelse bidrager til at opbygge et europæisk retsområde ved at udvikle en fælles retskultur mellem retsvæsenets aktører i medlemsstaterne. Det er af afgørende vigtighed at sikre en ikkeforskelsbehandlende, korrekt og sammenhængende retsanvendelse i Unionen og gensidig tillid og forståelse mellem retsvæsenets aktører i grænseoverskridende sager. De undervisningsaktiviteter, der støttes af midler, der hidrører fra programmet, bør baseres på en vurdering af de relevante undervisningsbehov, specifikke undervisningsmetoder bør anvendes, de bør inkludere grænseoverskridende begivenheder, hvor retsvæsenets aktører fra forskellige medlemsstater mødes, omfatte aktiv læring og netværkselementer og være bæredygtige. Sådanne aktiviteter bør omfatte uddannelse i juridisk terminologi, civilret og strafferet, grundlæggende rettigheder og gensidig anerkendelse og proceduremæssig sikring. De bør omfatte uddannelseskurser for dommere, advokater og anklagere om de udfordringer og hindringer, som personer, der ofte udsættes for forskelsbehandling eller befinder sig i en sårbar situation, oplever, f.eks. kvinder, børn, minoriteter, LGBTQI-personer, personer med handicap og ofre for kønsbaseret vold, vold i hjemmet eller vold i nære forhold og andre former for vold mellem mennesker. Disse uddannelseskurser bør tilrettelægges med direkte inddragelse af organisationer, der repræsenterer eller støtter disse personer, og, hvis det er muligt, med inddragelse af disse personer. I betragtning af at kvindelige dommere er underrepræsenteret i topstillinger, bør kvindelige dommere og anklagere samt kvinder i andre juridiske erhverv tilskyndes til at deltage i uddannelsesaktiviteterne.

(8a)

I denne forordning bør begrebet »dommere og anklagere og andet personale i retsvæsenet« fortolkes bredt, således at det omfatter dommere, anklagere og personale ved domstolene og anklagemyndigheden samt andre af retsvæsenets aktører, som på anden måde deltager i retsplejen, uanset deres nationale definition, retlige status og interne organisation, såsom advokater, notarer, fogeder eller retshåndhævende embedsmænd, kuratorer, mæglere, tolke og oversættere, sagkyndige, fængselspersonale og tilsynsværger.

(9)

Uddannelse af dommere og anklagere kan omfatte forskellige aktører, såsom de retlige, retslige og administrative myndigheder i medlemsstaterne, akademiske institutter, nationale organer med ansvar for juridisk uddannelse, uddannelsesorganisationer eller netværk på EU-plan eller netværk af retskoordinatorer for EU-ret. Organer og enheder, der forfølger et mål af almindelig europæisk interesse inden for uddannelse af retsvæsenets aktører — såsom Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN), Det Europæiske Retsakademi (ERA), Det Europæiske Netværk af Domstolsadministrationer (ENCJ), Sammenslutningen af Statsråd og Forvaltningsdomstole i Den Europæiske Union (ACA-Europa), Netværket af Præsidenterne for Den Europæiske Unions Øverste Domstole (RPCSJUE) og Det Europæiske Institut for Offentlig Administration (EIPA) — bør fortsat spille en rolle ved at fremme uddannelsesprogrammer med en ægte europæisk dimension for dommere og anklagere og andet personale i retsvæsenet og kan derfor tildeles tilstrækkelig finansiel støtte i overensstemmelse med de procedurer og kriterier, der er fastsat i de ▌ arbejdsprogrammer, der vedtages af Kommissionen i henhold til denne forordning.

(10)

Programmet bør støtte EJTN's årlige arbejdsprogram, som er en væsentlig aktør i forbindelse med undervisningen af retsvæsenets aktører. EJTN er i en særlig situation, for så vidt som det er det eneste netværk på EU-niveau, der forbinder de retlige uddannelsesorganer i medlemsstaterne. Det er i en unik position med hensyn til at tilrettelægge udvekslingsophold for nye og erfarne dommere og anklagere i alle medlemsstater og med hensyn til at koordinere arbejdet i de nationale retlige uddannelsesorganer med hensyn til tilrettelæggelsen af uddannelsesaktiviteter vedrørende EU-retten og fremme af god uddannelsespraksis. EJTN er også en udbyder af undervisning af høj kvalitet leveret på en omkostningseffektiv måde på EU-plan. Netværket omfatter desuden kandidatlandenes retlige uddannelsesorganer, idet de har status som observatører. EJTN's årlige rapport bør indeholde oplysninger om uddannelse, der ligeledes er opdelt efter personalekategori.

(11)

Foranstaltninger, der er led i programmet, bør støtte en øget gensidig anerkendelse af retsafgørelser og domme på det civil- og strafferetlige område, gensidig tillid mellem medlemsstaterne og den nødvendige indbyrdes tilnærmelse af lovgivningen, som vil lette samarbejdet mellem alle relevante myndigheder, herunder via elektroniske midler. Det bør ligeledes støtte den retlige beskyttelse af den enkeltes rettigheder på det civil- og handelsretlige område. Programmet bør også fremme ▌større konvergens på det civilretlige område, hvilket vil bidrage til at fjerne hindringerne for gode og effektivt fungerende retslige og udenretslige procedurer til fordel for alle parter i en tvist på det civilretlige område. Endelig, med henblik på at støtte den effektive gennemførelse og praktiske anvendelse af EU-lovgivningen om retligt samarbejde i civilretlige spørgsmål, bør programmet støtte det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område, der blev oprettet ved Rådets afgørelse 2001/470/EF. Programmet bør på det strafferetlige område bidrage til at fremme og gennemføre regler og procedurer for at sikre anerkendelse af domme og afgørelser i hele Unionen. Det bør lette samarbejdet og bidrage til at fjerne hindringer for et godt samarbejde og gensidig tillid. Programmet bør også bidrage til at forbedre adgangen til klage og domstolsprøvelse ved at fremme og støtte såvel ofres rettigheder som mistænktes og tiltaltes processuelle rettigheder i straffesager.

(12)

I henhold til artikel 3, stk. 3, i TEU, chartrets artikel 24 og De Forenede Nationers konvention af 1989 om barnets rettigheder bør programmet støtte beskyttelsen af børns rettigheder, og det bør ensrette varetagelsen af barnets rettigheder i forbindelse med gennemførelsen af alle dets aktiviteter. Med henblik herpå bør der lægges særlig vægt på tiltag, som tager sigte på at beskytte børns rettigheder i civil- og strafferetlige spørgsmål, herunder beskyttelse af børn, der ledsager tilbageholdte forældre, børn af fængslede forældre og børn, som er mistænkte eller tiltalte i straffesager.

(13)

Programmet for 2014-2020 har gjort det muligt at gennemføre uddannelsesaktiviteter vedrørende EU-retten, navnlig om chartrets rækkevidde og anvendelse, der er målrettet dommere og andre aktører i retsvæsenet. I sine konklusioner af 12. oktober 2017 vedrørende anvendelsen af chartret i 2016 fremhævede Rådet vigtigheden af at øge bevidstheden om anvendelsen af chartret, herunder blandt politiske beslutningstagere, retsvæsenets aktører og rettighedshaverne selv, på nationalt såvel som på EU-plan. For at kunne ensrette de grundlæggende rettigheder på en ensartet måde er det derfor nødvendigt at udstrække den økonomiske støtte til oplysningsaktiviteter rettet mod andre offentlige myndigheder end retsmyndigheder og retsvæsenets aktører.

(14)

Ifølge artikel 67 i TEUF bør Unionen udgøre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed med respekt for de grundlæggende rettigheder, og herved er ikkediskriminerende adgang til klage og domstolsprøvelse for alle af stor betydning. For at lette en effektiv adgang til retsvæsenet og med henblik på at fremme den gensidige tillid, der er en forudsætning for, at området med frihed, sikkerhed og retfærdighed fungerer godt, er det nødvendigt også at yde finansiel støtte til aktiviteter, som udføres af andre myndigheder end retsmyndigheder på nationalt, regionalt, og lokalt plan og retsvæsenets aktører samt af de af civilsamfundets organisationer, som bidrager til at nå disse mål. Der bør navnlig ydes støtte til aktiviteter, der fremmer en effektiv og lige adgang til klage og domstolsprøvelse for personer, som ofte udsættes for forskelsbehandling eller befinder sig i en sårbar situation. Det er vigtigt at støtte civilsamfundsorganisationernes fortaleraktiviteter såsom netværksaktiviteter, procesførelsesaktiviteter, kampagneaktiviteter, kommunikationsaktiviteter og andre overvågningsaktiviteter. I denne forbindelse spiller retsvæsenets aktører, som arbejder for civilsamfundsorganisationer, også en vigtig rolle.

(15)

Programmet bør ▌støtte, at hensynet til ligestilling mellem kvinder og mænd og målsætningerne om forbud mod forskelsbehandling integreres i alle programmets aktiviteter, jf. artikel 8 og 10 i TEUF. FN's konvention om rettigheder for personer med handicap bekræfter også retten til fuld rets- og handleevne og adgang til klage og domstolsprøvelse for personer med handicap. Ved den foreløbige og den endelige evaluering af programmet bør der ses på indvirkningerne på kønsaspektet med henblik på at vurdere, i hvilket omfang programmet bidrager til kønsligestilling, og hvorvidt programmet har utilsigtede negative indvirkninger på kønsligestillingen. I denne forbindelse og under hensyntagen til aktiviteternes forskellige karakter og omfang under programmets specifikke mål vil det være vigtigt, at indsamlede individuelle data opdeles efter køn, når det er muligt. Det er også vigtigt at informere ansøgere om tilskud om, hvordan de skal tage hensyn til kønsligestilling, herunder om anvendelsen af værktøjer til integrering af kønsaspektet såsom kønsbudgettering og kønsspecifikke konsekvensanalyser, hvor det er nødvendigt. Der bør tages hensyn til balancen mellem kønnene, når eksperter og aktører høres.

(15a)

Programmet bør i alle sine aktiviteter, hvor det måtte være relevant, også støtte og beskytte ofres rettigheder i både civil- og strafferetlige spørgsmål. Med henblik herpå bør der lægges særlig vægt på en bedre gennemførelse af og koordinering mellem de forskellige EU-instrumenter til beskyttelse af ofre og på tiltag, der tager sigte på udveksling af bedste praksis mellem domstole og retlige aktører, som beskæftiger sig med voldssager. Programmet bør også støtte en forbedring af kendskabet til og anvendelsen af kollektive klagemuligheder.

(16)

De tiltag, der er omfattet af denne forordning, bør bidrage til at skabe et europæisk retsområde, fremme retssystemets uafhængighed og effektivitet, øge samarbejdet, herunder netværkssamarbejdet, over landegrænserne , fremme den gensidige tillid mellem medlemsstaternes retsvæsener og opnå en rigtig, ensartet og konsekvent anvendelse af gældende EU-ret. Finansieringen af aktiviteterne bør også bidrage til at skabe en fælles forståelse af Unionens værdier, retsstatsprincippet, bedre viden om EU-ret og -politikker med henblik på at udveksle knowhow og bedste praksis i forbindelse med alle berørte parters anvendelse af redskaberne til retligt samarbejde, samt til en spredning og fremme af interoperable digitale løsninger, der understøtter uhindret og effektivt grænseoverskridende samarbejde, og bør sikre, at der opnås et solidt analytisk grundlag til støtte for udvikling, håndhævelse og korrekt forståelse og gennemførelse af EU-retten og EU's politikker. Unionens inddragelse giver mulighed for, at disse tiltag kan udføres konsekvent overalt i Unionen, og sikrer stordriftsfordele. Unionen har endvidere bedre forudsætninger end medlemsstaterne for at tackle situationer over landegrænserne og for at skabe et europæisk forum for gensidig læring og udveksling af bedste praksis .

(16a)

Programmet bør også bidrage til at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaterne, når EU-retten har en ekstern dimension, samtidig med at der tages hensyn til de eksterne konsekvenser, for at forbedre adgangen til klage og domstolsprøvelse og lette håndteringen af retlige og proceduremæssige udfordringer.

(17)

Kommissionen bør sikre overordnet sammenhæng og komplementaritet og synergivirkninger med arbejdet i EU-organer, -kontorer og -agenturer, som f.eks. EUROJUST, FRA, eu-LISA og den europæiske anklagemyndighed, og bør gøre status over andre nationale og internationale aktørers arbejde på områder, som er omfattet af programmet.

(18)

Det er nødvendigt at sikre gennemførligheden og synligheden af samt det centrale princip om europæisk merværdi og forsvarlig økonomisk forvaltning i forbindelse med gennemførelsen af alle tiltag og aktiviteter, der gennemføres inden for programmet for retlige anliggender , deres komplementaritet med medlemsstaternes aktiviteter og deres sammenhæng med EU's øvrige aktiviteter. Med henblik på at sikre en effektiv og resultatorienteret tildeling af midler fra Unionens almindelige budget bør det tilstræbes at opnå sammenhæng, komplementaritet og synergivirkninger mellem finansieringsprogrammernes politikområder med tæt tilknytning til hinanden, især med hensyn til fonden for retlige anliggender, rettigheder og værdier, og dermed med programmet for rettigheder og værdier og mellem nærværende program og programmet for det indre marked, grænseforvaltning og sikkerhed, navnlig Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (»AMIF«) og Fonden for Intern Sikkerhed, programmet for strategisk infrastruktur, navnlig i det digitale Europa, Den Europæiske Socialfond Plus, Erasmus+-programmet, rammeprogrammet for forskning og innovation, instrumentet til førtiltrædelsesbistand, og i LIFE-forordningen (5). Gennemførelsen af programmet for retlige anliggender bør ikke berøre og bør suppleres med EU's lovgivning og politikker vedrørende beskyttelsen af EU-budgettet i tilfælde af generaliserede mangler for så vidt angår retsstatsprincippet i medlemsstaterne.

(19)

Ved denne forordning fastlægges der en finansieringsramme for programmet for retlige anliggender, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. [point 17 of the Interinstitutional Agreement of 2 December 2013 between the European Parliament, the Council and the Commission on budgetary discipline, on cooperation in budgetary matters and on sound financial management (6)], for Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af den årlige budgetprocedure.

(19a)

Mekanismer, der sikrer en sammenhæng mellem Unionens finansieringspolitikker og Unionens værdier, bør justeres yderligere og gøre det muligt for Kommissionen at fremsætte et forslag til Rådet om at overføre midler, der er tildelt en medlemsstat ved delt forvaltning, til programmet, hvis den pågældende medlemsstat er underlagt procedurer vedrørende Unionens værdier. En omfattende EU-mekanisme om demokrati, retsstaten og grundlæggende rettigheder bør garantere en regelmæssig og lige gennemgang af alle medlemsstater, som giver de nødvendige oplysninger til at aktivere de foranstaltninger, der vedrører generelle mangler i Unionens værdier i medlemsstaterne. For at sikre en ensartet gennemførelse og i betragtning af betydningen af de finansielle virkninger af de foranstaltninger, der træffes, bør Rådet tillægges gennemførelsesbeføjelser og handle efter forslag fremsat af Kommissionen. For at lette vedtagelsen af afgørelser, der er nødvendige for at sikre effektive tiltag, bør der gøres brug af omvendt kvalificeret flertal.

(20)	Forordning (EU, Euratom) nr. [the new FR] (»finansforordningen«) finder anvendelse på dette program. Der fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, offentlige indkøb, indirekte gennemførelse, finansielle instrumenter og budgetgarantier.

(21)

Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå de specifikke mål med tiltagene og levere resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde , de relevante aktørers og tiltænkte modtageres kapacitet og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1.

(22)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved fuldstændig gennemsigtighed i programmets finansierings- og udvælgelsesprocedurer, forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (7), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 (8), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (9) og Rådets forordning (EU) 2017/1939 (10). Navnlig bør Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Ifølge forordning (EU) 2017/1939 bør Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (11). Det fremgår af finansforordningen, at personer eller enheder, som modtager EU-midler, skal samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(23)

Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage med hjemmel i andre retsforskrifter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, menneskerettighedsorganer og -netværk, herunder nationale institutioner med ansvar for beskyttelse af menneskerettigheder i den enkelte medlemsstat, organer og netværk med ansvar for ikkeforskelsbehandling og ligestillingspolitik, ombudsmænd, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser og styrke deres synergier og samarbejde . Det bør være muligt for tredjelande at deltage, især når deres deltagelse fremmer programmets mål, i overensstemmelse med de generelle principper og generelle betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler.

(24)

Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen, og de regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, offentlige indkøb, priser, indirekte gennemførelse, og sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(24a)

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generelle mangler med hensyn til retsstatsprincippet i medlemsstaterne har til formål at give Unionen mulighed for at beskytte sit budget bedre, når svagheder på retsstatsområdet forringer eller truer med at svække den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens finansielle interesser. Det bør supplere programmet for retlige anliggender, hvis rolle er en anden, nemlig yderligere at støtte udviklingen af et europæisk retsområde, der er baseret på retsstatsprincippet og gensidig tillid, og sikre, at borgerne kan nyde godt af deres rettigheder.

(25)

I henhold til [henvisningen skal om nødvendigt ajourføres i henhold til en ny afgørelse om OLT'er: artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU (12)] kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. Det er af afgørende betydning, at programmet sikrer, at sådanne personer og enheder er tilstrækkeligt informeret om deres berettigelse til finansiering.

(25a)

På grundlag af betydningen og relevansen af målene for bæredygtig udvikling bør programmet bidrage til at opfylde Unionens og dens medlemsstaters forpligtelser til at opnå disse mål.

(26)

For at understrege betydningen af at tage hånd om klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil programmet bidrage til at integrere klimaindsatsen og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal gå til finansiering af støtte til klimamål. Relevante tiltag vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i midtvejsevalueringen.

(27)

Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, hvormed der kan samles dokumentation om programmets praktiske virkninger.

(28)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med hensyn til indikatorer som nævnt i artikel 12, i artikel 14 og i bilag II. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(29)	For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (13).

(30)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(31)

[I medfør af artikel 3 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har Irland (ved skrivelse af …) meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.] ELLER

I medfør af artikel 1 og 2 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes programmet for retlige anliggender (»programmet«).

Der fastsættes mål for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

Artikel 2

Definition

I denne forordning forstås ved:

1.	»Dommere og anklagere og andet personale i retsvæsenet«: dommere, anklagere og personale ved domstolene og anklagemyndigheden såvel som alle andre af retsvæsenets aktører ▌.

Artikel 3

Programmets mål

1. Programmet har som overordnet mål at bidrage til yderligere udvikling af et europæisk retsområde, der bygger på retsstatsprincippet, herunder retsvæsenets uafhængighed og upartiskhed , gensidig anerkendelse, gensidig tillid og retligt samarbejde, idet det også styrker demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder .

2. Programmet har følgende specifikke mål ▌:

a)	at fremme og støtte det retlige samarbejde i civil- og strafferetlige spørgsmål og fremme retsstatsprincippet og retsvæsenets uafhængighed og upartiskhed, herunder ved at støtte bestræbelserne på at forbedre de nationale retssystemers effektivitet og en effektiv retshåndhævelse

b)	at støtte og fremme uddannelse af retsvæsenets aktører med henblik på at fremme en fælles retslig og juridisk kultur samt retsstatsprincippet og en konsekvent og effektiv gennemførelse af de af EU's retlige instrumenter, som er relevante i forbindelse med dette program

at lette en effektiv og ikkediskriminerende adgang til retsvæsenet for alle og til effektive retsmidler, herunder via elektroniske midler (e-justice) , ved at fremme effektive civil- og strafferetlige procedurer og ved at fremme og støtte såvel alle forurettedes rettigheder som mistænktes og tiltaltes processuelle rettigheder i straffesager.

Artikel 3a

Mainstreaming

Programmet søger ved gennemførelsen af alle dets tiltag at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, barnets rettigheder, bl.a. gennem børnevenlig retspleje, beskyttelse af ofre og en effektiv anvendelse af princippet om lige rettigheder og forbud mod forskelsbehandling af de grunde, der er anført i artikel 21 i chartret, i overensstemmelse med og inden for de grænser, som er fastsat i artikel 51 i chartret.

Artikel 4

Budget

1. I henhold til [henvisning opdateres om nødvendigt i overensstemmelse med den nye interinstitutionelle aftale] punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning er finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 , der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure, på 316 000 000 EUR i 2018-priser (356 000 000 EUR i løbende priser).

2. Det i stk. 1 nævnte beløb kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder interne IT-systemer.

2a. Det budget, der afsættes til tiltag i forbindelse med fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder, skal angives årligt.

3. For så vidt andet ikke er fastsat i finansforordningen, kan udgifter til tiltag vedrørende projekter, som er omfattet af det første arbejdsprogram, være støtteberettigede fra og med den 1. januar 2021.

4. Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses eller Kommissionens anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a) ▌. De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.

Artikel 5

Tredjelande, der er associeret til programmet

Følgende tredjelande kan tage del i programmet:

a)	medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA-medlemmer), som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen

andre tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i den konkrete aftale om tredjelandets deltagelse i Unionens programmer, forudsat at der i aftalen

—	sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag og fordele for det tredjeland, som deltager i Unionens programmer,

—	fastsættes betingelser for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til [den nye finansforordnings] artikel [21, stk. 5],

—	ikke indrømmes et tredjeland beslutningskompetence over programmet,

—	garanteres Unionen ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.

Artikel 6

Gennemførelse og former for EU-finansiering

2. Der kan ydes finansiering inden for rammerne af programmet i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen.

3. [Bidrag til en gensidig forsikring kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og den betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Bestemmelserne i artikel [X] i forordning XXX [efterfølger til forordningen om garantifonden] finder anvendelse].

Artikel 7

Mulige tiltag

Tiltag, der bidrager til opfyldelsen af et specifikt mål som omhandlet i artikel 3, kan modtage støtte efter denne forordning. Der kan navnlig ydes støtte til aktiviteter, der er opregnet i bilag I.

KAPITEL II

TILSKUD

Artikel 8

Tilskud

Tilskud inden for rammerne af programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII.

Artikel 9

Sammenlagt [, supplerende] og kombineret finansiering

1. Et tiltag, som der er ydet støtte til inden for rammerne af programmet, kan også opnå støtte fra andre EU-programmer, herunder midler under delt forvaltning, forudsat at støtten ikke ydes for at dække de samme omkostninger. [Den samlede finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger til tiltaget og støtten fra forskellige EU-programmer kan blive beregnet på et pro rata-grundlag].

2. Hvis det program og de fonde under delt forvaltning, der er nævnt i artikel 1 i forordning (EU) XX [CPR], tilsammen yder finansiel støtte til et enkelt tiltag, gennemføres tiltaget i overensstemmelse med reglerne i denne forordning, herunder reglerne om tilbagesøgning af uretmæssigt udbetalte beløb.

3. Tiltag, der er støtteberettigede inden for rammerne af programmet, og som opfylder de betingelser, der er fastsat i andet afsnit, kan udvælges med henblik på finansiering af fondene under delt forvaltning. I givet fald finder medfinansieringssatserne og reglerne om støtteberettigelse i denne forordning anvendelse.

De tiltag, der er nævnt i første afsnit, skal opfylde følgende kumulative betingelser:

a)	de er blevet vurderet i forbindelse med en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet

b)	de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag.

c)	de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger.

Tiltagene gennemføres af den i artikel [65] i forordning (EU) nr. XX [CPR] nævnte forvaltningsmyndighed i overensstemmelse med reglerne i denne forordning og de fondsspecifikke forordninger, herunder reglerne om finansielle korrektioner.

Artikel 10

Støtteberettigede enheder

1. Kriterierne for støtteberettigelse i stk. 2 og 3 finder anvendelse i tillæg til kriterierne i finansforordningens [artikel 197].

2. Følgende enheder er støtteberettigede:

retlige enheder, der er etableret i et af de følgende lande:

—	en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under denne,

—	tredjelande, der er associeret til programmet,

b)	en i medfør af EU-retten oprettet retlig enhed eller en international organisation.

3. Programmet yder støtte til de udgifter, som Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere har, og som er forbundet med dets permanente arbejdsprogram , og alle driftstilskud hertil tildeles uden indkaldelse af forslag i overensstemmelse med finansforordningen .

KAPITEL III

PROGRAMMERING, OVERVÅGNING, EVALUERING OG KONTROL

Artikel 11

Arbejdsprogram

1. Programmet gennemføres ved hjælp af de i finansforordningens artikel 110 omhandlede arbejdsprogrammer.

2. Arbejdsprogrammet vedtages af Kommissionen ved en delegeret retsakt . Denne delegerede retsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 17.

Artikel 12

Overvågning og rapportering

1. Indikatorer til brug for rapportering om de fremskridt, der gøres inden for rammerne af programmet med hensyn til opfyldelsen af de specifikke målsætninger, jf. artikel 3, findes i bilag II.

2. For at sikre en effektiv vurdering af de fremskridt, der gøres med hensyn til at opfylde programmets mål, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 med henblik på at udarbejde bestemmelser for en overvågnings- og evalueringsramme, herunder ved hjælp af ændringer af bilag II med henblik på om nødvendigt at revidere og supplere indikatorerne.

Artikel 13

Evaluering

1. Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

2. Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse, dog senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse.

3. Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest fire år efter afslutningen af den i artikel 1 nævnte periode foretager Kommissionen en endelig evaluering af programmet.

4. Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

Artikel 14

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 12, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2027.

3. Den i artikel 12 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 12 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 15

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvis et tredjeland deltager i programmet i kraft af en beslutning, der træffes i henhold til en international overenskomst, eller med hjemmel i andre retsforskrifter, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret de nødvendige rettigheder og adgang til i fuld udstrækning at udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

KAPITEL IV

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 16

Information, kommunikation og offentliggørelse

1. Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for tiltagene og disses resultater) ved hjælp af sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2. Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets tiltag og resultater. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den interne kommunikation om Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 3.

Artikel 17

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011 og bistås af relevante civilsamfunds- og menneskerettighedsorganisationer . Der skal sikres ligevægt mellem kønnene og en passende repræsentation af minoriteter og andre udstødte grupper i udvalget.

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 18

Ophævelse

Forordning (EU) nr. 1382/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

Artikel 19

Overgangsbestemmelser

1. Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller ændringer af foranstaltninger, der er truffet inden for rammerne af forordning (EU) nr. 1382/2013, som fortsat finder anvendelse på de pågældende tiltag, indtil de afsluttes.

2. Den finansielle bevilling kan også dække de tekniske og administrative bistandsudgifter, der er nødvendige for at sikre overgangen mellem programmet og de foranstaltninger, der er truffet inden for rammerne af forgængeren, dvs. forordning (EU) nr. 1382/2013.

3. Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter som nævnt i artikel 4, stk. 2, til varetagelse af tiltag, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.

Artikel 20

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i …, den

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) EUT C 62 af 15.2 2019, s. 178.

(2) Europa-Parlamentets holdning af 17.4.2019. Den understregede tekst er der ikke opnået enighed om inden for rammerne af interinstitutionelle forhandlinger.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/2013 af 17. december 2013 om oprettelse af et program for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab for perioden 2014 til 2020 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 62).

(4) Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 af 14. april 2014 om oprettelse af programmet »Europa for Borgerne« for perioden 2014-2020 (EUT L 115 af 17.4.2014, s. 3).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1293/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (Life) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 614/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 185).

(6) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(8) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(9) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(10) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(12) Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union (»associeringsafgørelse«) (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).

(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

BILAG I

Programmets aktiviteter

Programmets generelle og specifikke mål som fastsat i artikel 3 ▌vil blive videreført, navnlig ved at støtte følgende aktiviteter:

bevidstgørelseskampagner og formidling af oplysninger med henblik på at forbedre kendskabet til EU's politikker og EU-retten, herunder materielle og processuelle regler, til instrumenter til retsligt samarbejde, til Den Europæiske Unions Domstols praksis og til komparativ ret samt til europæiske og internationale standarder , herunder forståelse af samspillet mellem de forskellige retlige områder

gensidig læring gennem udveksling af god praksis mellem interessenterne med henblik på at forbedre kendskabet til og den gensidige forståelse af medlemsstaternes civil- og strafferet samt deres retsorden og retssystemer, herunder retsstatsprincippet og adgang til klage og domstolsprøvelse , og gennem forøgelse af den gensidige tillid

3.	analytiske og tilsynsrelaterede aktiviteter (1) for at forbedre kendskabet til og forståelsen af mulige hindringer for et velfungerende europæisk retsområde og for at forbedre gennemførelsen af EU-retten og EU's politik i medlemsstaterne

undervisning af relevante interessenter med henblik på at forbedre kendskabet til EU-retten og EU's politikker, herunder bl.a. materielle og processuelle regler, grundlæggende rettigheder, anvendelse af EU's instrumenter til retsligt samarbejde, Den Europæiske Unions Domstols relevante praksis samt til juridisk sprogbrug og komparativ ret

udvikling og opdatering af informations- og kommunikationsteknologiske værktøjer samt e-justice-værktøjer, under hensyntagen til beskyttelsen af privatlivets fred og databeskyttelse, med henblik på at forbedre retssystemernes effektivitet og samarbejdet mellem dem ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi, herunder systemers og applikationers grænseoverskridende interoperabilitet

udvikling af kapaciteten af centrale netværk på europæisk plan og de europæiske retlige netværk, herunder netværk, der er oprettet i medfør af EU-retten for at sikre en effektiv anvendelse og håndhævelse af EU-retten, for at fremme og videreudvikle Unionens politiske mål og strategier på programmets forskellige områder ▌

6a.

støtte til civilsamfundsorganisationer og almennyttige aktører, som er aktive inden for programmets områder, for at øge deres kapacitet til at reagere og optræde som forkæmpere og for at sikre alle borgere passende adgang til deres tjenester og rådgivnings- og støtteaktiviteter, hvilket dermed også bidrager til demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder

7.	fremme af kendskabet til programmet og formidling og overførsel af samt gennemsigtighed i de resultater, der opnås hermed, og fremme af borgernes kontaktflader, bl.a. gennem tilrettelæggelse af debatfora for interesserede parter .

(1) Disse aktiviteter omfatter f.eks. indsamling af data og statistikker, udvikling af fælles metoder og, når det skønnes hensigtsmæssigt, af indikatorer eller benchmarks, undersøgelser, forskning, analyser og rundspørger, evalueringer, konsekvensanalyse, udarbejdelse og offentliggørelse af vejledninger, rapporter og uddannelsesmateriale.

BILAG II

Indikatorer

Programmet vil blive fulgt på grundlag af et sæt indikatorer, der er beregnet til at måle, i hvilket omfang de generelle og specifikke mål for programmet er nået, og med henblik på at minimere de administrative byrder og omkostninger. Med henblik herpå og under respekt for rettighederne vedrørende privatlivets fred og databeskyttelse vil der blive indsamlet data for så vidt angår følgende sæt af nøgleindikatorer:

Antal og procentdel af dommere, anklagere og andet personale i retsvæsenet, der har deltaget i uddannelsesaktiviteter (herunder personaleudveksling, studieture, workshops og seminarer), som er blevet finansieret inden for rammerne af programmet, herunder ved driftstilskud til EJTN

Antal civilsamfundsorganisationer, der har modtaget støtte fra programmet

Antal udvekslinger af oplysninger i det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS)

Antallet af hits på e-justice-portalen/-siderne for at imødekomme behovet for oplysninger om grænseoverskridende civil- og strafferetlige sager

Antal personer pr. specifikt mål , som har været inddraget i forbindelse med:

i)	gensidig læring og udveksling af god praksis,

ii)	bevidstgørelses-, oplysnings- og formidlingsaktiviteter.

Alle individuelle data skal opdeles efter køn, når det er muligt. Midtvejsevalueringen og den endelige evaluering af programmet skal fokusere på hvert enkelt specifikt mål og omfatte et ligestillingsperspektiv og en evaluering af konsekvenserne for ligestillingen mellem mænd og kvinder.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/517

P8_TA(2019)0407

Programmet for rettigheder og værdier ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet for rettigheder og værdier (COM(2018)0383 — C8-0234/2018 — 2018/0207(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/54)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0383),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 16, stk. 2, artikel 19, stk. 2, artikel 21, stk. 2, artikel 24, 167 og 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C8-0234/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 18. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

—	der henviser til udtalelse af 10. oktober 2018 fra Regionsudvalget (2),

—	der henviser til skrivelse af 25. januar 2019 fra sin formand til udvalgsformændene, hvori Parlamentets tilgang til den flerårige finansielle rammes (FFR's) sektorspecifikke programmer efter 2020 angives,

—	der henviser til skrivelse af 1. april 2019 fra Rådet til formanden for Europa-Parlamentet, hvori den fælles forståelse, som medlovgiverne er nået frem til under forhandlingerne, bekræftes,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, Budgetudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Retsudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0468/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (3);

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 178.

(2) EUT C 461 af 21.12.2018, s. 196.

(3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 17. januar 2019 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0040).

P8_TC1-COD(2018)0207

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 16, stk. 2, artikel 19, stk. 2, artikel 21, stk. 2, og artikel 24, 167 og 168,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union er det fastsat, at »Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd«. I artikel 3 præciseres det yderligere, at »Unionens mål er at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd«, og bl.a. at den »respekterer medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikrer, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles«. Disse værdier bekræftes og udmøntes endvidere i de rettigheder, friheder og principper, der er forankret i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder (»chartret«) .

(2)

Disse rettigheder og værdier bør fortsat aktivt dyrkes, beskyttes, fremmes og håndhæves, de bør være fælles for borgerne og befolkningerne, og de bør være kernen i det europæiske projekt, da en forværring af beskyttelsen af disse rettigheder og værdier i en hvilken som helst medlemsstat kan have skadelige virkninger for Unionen som helhed . Derfor oprettes der i EU-budgettet en ny Fond for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier, som omfatter programmet for borgere, lighed, rettigheder og værdier og programmet for retlige anliggender. I en tid, hvor de europæiske samfund konfronteres med ekstremisme, radikalisme og splid og stadig mindre plads til et uafhængigt civilsamfund , er det vigtigere end nogensinde før at fremme, styrke og forsvare retfærdighed, rettigheder og EU-værdier såsom menneskerettigheder, respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, lighed og retsstaten. Dette vil have omfattende og direkte virkninger for det politiske, sociale, kulturelle og økonomiske liv i EU. Som en del af den nye fond vil programmet for retlige anliggender fortsat støtte den videre udbygning af Unionens område med retfærdighed baseret på retsstatsprincippet, retsvæsenets uafhængighed og upartiskhed, gensidig anerkendelse og gensidig tillid, adgang til domstolsprøvelse og grænseoverskridende samarbejde. Programmet for borgere, lighed, rettigheder og værdier vil koble programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab for perioden 2014-2020, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/2013 (4), sammen med programmet Europa for Borgerne, der blev oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 (5) (herefter »de foregående programmer«).

(3)

Fonden for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier og de to underliggende finansieringsprogrammer vil ▌være rettet mod personer og enheder, der bidrager til at gøre vore fælles værdier, rettigheder , lighed og rige mangfoldighed levende og dynamiske. Slutmålet er at nære og støtte rettighedsbaserede, lige, åbne, pluralistiske, inkluderende og demokratiske samfund. Dette indebærer et dynamisk og stærkt civilsamfund, der på grundlag af vores fælles værdier, historie og kollektive erindring fremmer borgernes demokratiske, civile og sociale deltagelse og dyrker den rige mangfoldighed i det europæiske samfund. I artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union kræves det , at EU-institutionerne skal føre en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med civilsamfundet og på passende måder give borgere og repræsentative sammenslutninger mulighed for at give udtryk for deres opfattelser angående alle Unionens arbejdsområder og for at diskutere dem offentligt.

(3a)

Der bør etableres en regelmæssig, åben og gennemsigtig dialog med programmets støttemodtagere og andre relevante interessenter gennem oprettelse af en gruppe for civil dialog. Gruppen for civil dialog bør være et åbent og uformelt forum for drøftelser og bør bidrage til udveksling af erfaringer og god praksis og til drøftelse af den politiske udvikling inden for de områder og mål, der er omfattet af programmet, og relaterede områder. Gruppen for civil dialog bør ikke have noget ansvar med hensyn til forvaltning af programmet.

(4)

Programmet ▌bør give mulighed for at udvikle synergier med henblik på at imødegå de fælles udfordringer i forbindelse med at fremme og beskytte Unionens værdier og nå den kritiske størrelse, der kan give konkrete praktiske resultater. Dette bør opnås ved at bygge på og videreudvikle de positive erfaringer med de foregående programmer. Dette vil gøre det muligt at udnytte potentialet for synergier fuldt ud, understøtte de omfattede politikområder mere effektivt og øge deres potentiale til at nå ud til borgerne og civilsamfundet, i hvilken forbindelse der også sigtes mod at opnå en afbalanceret geografisk fordeling . For at være effektivt bør programmet tage hensyn til de forskellige politikkers særlige karakter, deres forskellige målgrupper og deres særlige behov gennem skræddersyede og målrettede tilgange.

(4a)

Fuld respekt for og fremme af retsstatsprincippet og demokratiet er af afgørende betydning for opbygningen af borgernes tillid til Unionen og sikringen af gensidig tillid mellem medlemsstaterne. Ved at fremme rettigheder og værdier vil programmet bidrage til at skabe en mere demokratisk Union, respekt for retsstatsprincippet og demokratisk dialog, gennemsigtighed og god forvaltningspraksis, herunder i de tilfælde, hvor der bliver stadig mindre plads til civilsamfundet.

(5)

For at bringe Den Europæiske Union tættere på sine borgere og fremme demokratisk deltagelse er der behov for en række forskellige tiltag og samordnede bestræbelser. Europæisk borgerskab og europæisk identitet bør udvikles og fremskyndes ved at fremme borgernes forståelse af den politiske beslutningsproces og ved at fremme borgernes engagement i Unionens tiltag. Også ved at bringe borgerne sammen via venskabsbyprojekter eller netværk af byer og støtte civilsamfundsorganisationer på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan inden for de områder, der er omfattet af programmet, bidrages der til borgernes samfundsengagement og i sidste ende deres aktive deltagelse i Unionens demokratiske liv. Samtidig skaber støtte til aktiviteter, som fremmer gensidig forståelse, interkulturel dialog, kulturel og sproglig mangfoldighed, social inklusion og respekt for andre, en følelse af at høre til Unionen og af et fælles medborgerskab under en europæisk identitet, som bygger på en fælles forståelse af vores fælles europæiske værdier, kultur, historie og arv. Fremme af et stærkere tilhørsforhold til Unionen og dens værdier er navnlig vigtig for borgerne i Unionens regioner i den yderste periferi som følge af deres afsides beliggenhed og afstanden til det europæiske fastland.

(6)

Aktiviteter vedrørende historiebevidsthed og kritisk refleksion over Europas historiske erindring er nødvendige for at gøre borgerne , især unge, bevidste om deres fælles historie og værdier , som er fundamentet for en fælles fremtid ▌. Aktiviteter vedrørende historiebevidsthed bør reflektere over årsagerne til totalitære regimer i Europas nyere historie — navnlig nazisme, der førte til Holocaust, fascisme, stalinisme og totalitære kommunistiske regimer — og minde borgerne om ofrene for disses forbrydelser. De bør også omfatte aktiviteter vedrørende andre skelsættende øjeblikke og referencepunkter i Europas nyere historie . Der bør også tages hensyn til relevansen af historiske , sociale, kulturelle og interkulturelle aspekter med henblik på skabelsen af en europæisk identitet baseret på fælles værdier og følelsen af samhørighed.

(7)

Borgerne bør også være mere bevidste om deres rettigheder som følge af unionsborgerskabet og kunne føle sig godt tilpas ved at bo, rejse, studere, arbejde og udføre frivilligt arbejde i en anden medlemsstat, og de bør kunne nyde og udøve alle deres borgerrettigheder og have tillid til at have lige adgang til og at kunne nyde godt af den fulde håndhævelse og beskyttelse af deres rettigheder uden forskelsbehandling, uanset hvor i Unionen de befinder sig. Civilsamfundet bør støttes med henblik på at fremme, beskytte og øge bevidstheden om Unionens ▌værdier som omhandlet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og med henblik på at bidrage til den effektive udøvelse af rettigheder i henhold til EU-retten.

(8)

Kønsligestilling ▌er en grundlæggende værdi og en af Den Europæiske Unions målsætninger. Alligevel har de generelle fremskridt på området kønsligestilling været stagnerende. Diskrimination og forskelsbehandling af kvinder og piger samt forskellige former for vold mod kvinder og piger krænker deres grundlæggende rettigheder og forhindrer deres fulde politiske, sociale og økonomiske samfundsdeltagelse. Derudover hindrer politiske, strukturelle og kulturelle barrierer opnåelsen af reel ligestilling mellem kønnene. Fremme af ligestilling mellem kønnene og integrering af kønsaspektet i alle Unionens aktiviteter er en central opgave for Unionen og en drivkraft for økonomisk vækst og social udvikling og bør støttes af programmet. Det er særlig vigtigt aktivt at håndtere stereotyper og gøre noget ved stiltiende og intersektionelle former for forskelsbehandling. Lige adgang til arbejde, lige deltagelse på arbejdsmarkedet og fjernelse af hindringerne for karriereudvikling inden for alle sektorer, f.eks. retsvæsenet og sektorer med tilknytning til naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik, er grundpiller i kønsligestilling. Der bør også fokuseres på balancen mellem arbejdsliv og privatliv og på en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder af ubetalt husarbejde og pasning af børn, ældre og andre pasningskrævende personer, hvilket fortsat er grundpiller i en ligelig økonomisk uafhængighed og deltagelse og hænger uløseligt sammen med opnåelsen af ligestilling mellem kvinder og mænd.

(9)

Kønsbaseret vold og vold mod risikogrupper ( børn, unge og andre risikogrupper såsom LGBTQI og personer med handicap) udgør en alvorlig krænkelse af grundlæggende rettigheder og findes fortsat på tværs af Unionen, i alle sociale og økonomiske sammenhænge, og den har alvorlige følger for ofrenes fysiske , mentale og psykiske sundhed og for samfundet som helhed. Kvinder er mest udsat for kønsbaseret vold og chikane både i hjemmet og i den offentlige sfære; derfor er bekæmpelse af denne form for vold af central betydning for fremme af kønsligestilling. Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) definerer vold mod kvinder som »alle former for kønsbetinget vold, som medfører, eller som sandsynligvis medfører, fysisk, seksuel, psykisk eller økonomisk overlast eller lidelse for kvinder, herunder trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse, hvad enten dette sker i den offentlige eller den private sfære«. Bekæmpelse af kønsbaseret vold kræver en indsats på mange områder, herunder håndtering af dens juridiske, økonomiske, uddannelsesmæssige og sundhedsmæssige aspekter. Der er også behov for aktivt at bekæmpe kønsstereotyper fra en tidlig alder samt alle former for hadefuld tale og onlinevold. I denne forbindelse er det fortsat vigtigt at støtte kvinderettighedsorganisationer og andre aktører på dette område. Børn, unge og andre risikogrupper såsom LGBTQI og personer med handicap har også en øget risiko for at blive udsat for vold, navnlig i familien og i nære forhold. Der bør gøres en indsats for at fremme risikopersoners rettigheder – navnlig børns (herunder forældreløse børn, børn, som har mistet deres forældre som følge af forbrydelser i hjemmet, og andre særligt sårbare grupper af børn) – og bidrage til at beskytte dem ▌og sikre deres ret til udvikling ▌og værdighed. Bekæmpelse af alle former for vold, navnlig kønsbaseret vold, fremme af forebyggelse heraf og beskyttelse af ofrene er blandt Unionens prioriteter og bidrager til at sikre den enkeltes grundlæggende rettigheder og til kønsligestilling ▌ . Disse prioriteter bør støttes af programmet.

(10)

Der er behov for en stærk politisk vilje og en koordineret indsats, som bygger på metoderne i de foregående Daphne-programmer, programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab og programmet for retlige anliggender, for at kunne forebygge og bekæmpe alle former for vold og beskytte ofrene. Siden lanceringen i 1997 har finansieringen fra Daphne til støtte for voldsofre og bekæmpelse af vold mod kvinder, børn og unge navnlig været en stor succes, både med hensyn til populariteten blandt de interesserede parter (offentlige myndigheder, akademiske institutioner og ikkestatslige organisationer (NGO'er)) og med hensyn til effektiviteten af de finansierede projekter. Daphne har finansieret projekter for at øge bevidstheden, tilvejebringe støttetjenester til ofrene og yde støtte til civilsamfundsorganisationers arbejde på stedet. Det har adresseret alle former for vold såsom vold i hjemmet, seksuel vold, menneskehandel, stalking og traditionelle skadelige skikke som f.eks. kvindelig kønslemlæstelse såvel som nye former for vold som f.eks. cybermobning og onlinechikane .

Det er derfor vigtigt at fortsætte alle disse tiltag med en uafhængig budgetbevilling til Daphne , og at der tages behørigt hensyn til resultaterne og erfaringerne i forbindelse med gennemførelsen af programmet.

(11)

Ikkeforskelsbehandling er et af Unionens grundlæggende principper. Artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver mulighed for at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Forbuddet mod forskelsbehandling er også forankret i artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder. Der bør tages hensyn til de særlige kendetegn ved de forskellige former for forskelsbehandling , herunder direkte, indirekte og strukturel forskelsbehandling, og der bør sideløbende udvikles hensigtsmæssige aktiviteter for at forebygge og bekæmpe forskelsbehandling af en eller flere grunde. Programmet bør støtte tiltag til at forebygge og bekæmpe alle former for forskelsbehandling, racisme, fremmedhad, afrofobi, antisemitisme , sigøjnerfjendtlighed , had mod muslimer og andre former for intolerance , herunder homofobi, bifobi, transfobi og interfobi og andre former for intolerance baseret på kønsidentitet, både online og offline, mod personer tilhørende minoriteter, og samtidig tage hensyn til multidiskrimination . I den forbindelse bør der også rettes særlig opmærksomhed mod at forebygge og bekæmpe alle former for vold, had, segregation og stigmatisering samt at bekæmpe intimidering, chikane og intolerant behandling. Programmet bør gennemføres på en sådan måde, at det og andre EU-aktiviteter med samme mål gensidigt styrker hinanden, navnlig de aktiviteter, som er omhandlet i Kommissionens meddelelse af 5. april 2011 med titlen »En EU-ramme for de nationale strategier for romaers integration frem til 2020« og i Rådets henstilling af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne (6).

(12)

Sociale og omgivelsesmæssige barrierer samt manglende tilgængelighed hindrer personer med handicap i fuld og effektiv deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre. Personer med handicap støder på hindringer i forhold til bl.a. at få adgang til arbejdsmarkedet, få en inklusiv kvalitetsuddannelse, undgå fattigdom og social eksklusion, få adgang til kulturelle initiativer og medier eller gøre brug af deres politiske rettigheder. Som part i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) har Unionen og alle medlemsstaterne forpligtet sig til at fremme, beskytte og sikre fuld og lige udøvelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder for alle personer med handicap. Bestemmelserne i UNCRPD er blevet en integrerende del af Unionens retsorden.

(13)

Retten til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin kommunikation (retten til privatlivets fred) er en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Beskyttelse af personoplysninger er en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Overholdelse af reglerne for beskyttelse af personoplysninger er underlagt uafhængige tilsynsmyndigheders kontrol. I Unionens retlige rammer, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (7) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (8), fastsættes der bestemmelser med henblik på at sikre, at retten til beskyttelse af personoplysninger beskyttes effektivt. Ved disse retsakter har de nationale datatilsynsmyndigheder fået til opgave at fremme offentlighedens kendskab til og forståelse af risici, regler, garantier og rettigheder i forbindelse med behandling af personoplysninger. I betragtning af betydningen af retten til beskyttelse af personoplysninger i en tid med en hastig teknologisk udvikling bør Unionen være i stand til at gennemføre såvel oplysningskampagner, herunder gennem støtte til civilsamfundsorganisationer, der kæmper for beskyttelse af personoplysninger i overensstemmelse med Unionens standarder, som undersøgelser og andre relevante aktiviteter.

(14)

Ved artikel 24 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde forpligtes Europa-Parlamentet og Rådet til at fastlægge bestemmelser om de procedurer og betingelser, der er nødvendige for fremsættelsen af et borgerinitiativ som omhandlet i artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union. Dette er sket gennem vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning [(EU) nr. 211/2011 (9)]. Programmet bør støtte finansieringen af teknisk og organisatorisk støtte til gennemførelse af forordning [(EU) nr. 211/2011], således at borgernes mulighed for at udøve deres ret til at iværksætte og støtte europæiske borgerinitiativer understøttes.

(15)

I overensstemmelse med artikel 8 og 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør programmet støtte, at hensynet til kønsligestilling og målsætningerne om ikkeforskelsbehandling integreres i alle programmets aktiviteter. Den foreløbige og den endelige evaluering af programmet bør undersøge indvirkningerne på kønsaspektet med henblik på at vurdere, i hvilket omfang programmet bidrager til kønsligestilling, og hvorvidt programmet har utilsigtede negative indvirkninger på kønsligestillingen. I denne forbindelse og under hensyntagen til aktiviteternes forskellige karakter og omfang under programmets forskellige indsatsområder vil det være vigtigt, at individuelle data, som projektinitiativtagerne indsamler, opdeles på køn, når det er muligt. Det er også vigtigt at informere ansøgere om, hvordan de skal tage hensyn til kønsligestilling, herunder om anvendelsen af værktøjer til integrering af kønsaspektet såsom kønsbudgettering og kønsspecifikke konsekvensanalyser, hvor det er nødvendigt. Der bør tages hensyn til balancen mellem kønnene, når eksperter og aktører høres.

(16)	I henhold til artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union skal Unionen fremme beskyttelsen af barnets rettigheder, hvilket også er i overensstemmelse med chartrets artikel 24 og FN's konvention om barnets rettigheder.

(17)

I overensstemmelse med EU's retsakter om ligebehandling skal medlemsstaterne oprette uafhængige organer til fremme af ligebehandling, almindelig kendt som »ligestillingsorganer«, med henblik på at bekæmpe forskelsbehandling på grund af race, etnisk oprindelse og køn. Mange medlemsstater er imidlertid gået længere end disse krav og har sikret, at ligestillingsorganer også kan tage sig af andre typer forskelsbehandling, f.eks. på grund af sprog , alder, kønsegenskaber, kønsidentitet og kønsdiversitet, seksuel orientering, religion og tro, handicap ▌. Ligestillingsorganer spiller en central rolle i at fremme ligestilling og sikre en effektiv anvendelse af lovgivningen om ligebehandling ved navnlig at give uafhængig bistand til ofre for forskelsbehandling, foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling, offentliggøre uvildige rapporter og fremsætte henstillinger om ethvert spørgsmål vedrørende forskelsbehandling i deres respektive lande. Det er afgørende, at ligestillingsorganernes arbejde koordineres på EU-plan på dette område. Equinet blev oprettet i 2007. Dets medlemmer er de nationale organer til fremme af ligebehandling, som er oprettet ved Rådets direktiv 2000/43/EF (10) og 2004/113/EF (11) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF (12) og 2010/41/EU (13). Den 22. juni 2018 vedtog Kommissionen sin henstilling om standarder for ligestillingsorganer omhandlende deres mandat, uafhængighed, effektivitet samt samordning og samarbejde. Equinet befinder sig i en ekstraordinær situation, idet det er den eneste enhed, der sikrer koordinering af aktiviteter mellem ligestillingsorganer. Equinets koordinering er afgørende for en ordentlig gennemførelse af EU's lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling i medlemsstaterne og bør støttes af programmet.

(17a)

Med henblik på at øge brugervenlig tilgængelighed og yde upartisk vejledning og give praktiske oplysninger i forbindelse med alle aspekter af programmet kan der oprettes kontaktpunkter i medlemsstaterne til at yde bistand til både støttemodtagere og -ansøgere. Programkontaktpunkterne bør være i stand til at udføre deres hverv uafhængigt, uden indblanding i deres beslutningstagning fra offentlige myndigheders side. Medlemsstaterne bør kunne vælge den mest hensigtsmæssige forvaltning af programkontaktpunkter, herunder bl.a. via offentlige myndigheder, civilsamfundsorganisationer eller sammenslutninger af disse. Programkontaktpunkter skal ikke have noget ansvar for så vidt angår programforvaltning.

(18)

Civilsamfundsorganisationer og uafhængige menneskerettighedsorganisationer spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme, beskytte og skabe større bevidsthed om Unionens fælles værdier i henhold til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og med hensyn til at bidrage til effektiv udøvelse af rettigheder i henhold til EU-retten, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 19. april 2018 er øget finansiering og passende finansiel støtte vigtig for udviklingen af et gunstigt og bæredygtigt miljø for civilsamfundsorganisationer, således at de kan styrke deres rolle og udøve deres funktioner uafhængigt og effektivt. For at komplementere indsatsen på nationalt niveau bør EU-finansieringen derfor bidrage til at støtte, styrke og opbygge kapaciteten i uafhængige civilsamfundsorganisationer, der arbejder for at fremme værdier og rettigheder , og hvis aktiviteter bidrager til at støtte håndhævelsen af rettigheder i henhold til EU-retten og EU-chartret om grundlæggende rettigheder, herunder via fortalervirksomhed , f.eks. ved strategiske sagsanlæg, kampagner, kommunikation og andre aktiviteter i rollen som vagthund, og finansieringen bør desuden bidrage til at fremme, sikre og øge bevidstheden om Unionens ▌værdier på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan. Programmet bør gennemføres på en brugervenlig måde, f.eks. ved hjælp af en brugervenlig ansøgnings- og rapporteringsprocedure. Der bør rettes særlig opmærksomhed mod dets tilgængelighed for civilsamfundsorganisationer på tværnationalt, nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder civilsamfundsorganisationer på græsrodsniveau, såvel som mod støttemodtageres kapacitet. Dette bør omfatte overvejelser omkring brugen af finansiel støtte til tredjeparter, hvor det er relevant.

(19)

Kommissionen bør sikre overordnet sammenhæng, komplementaritet og synergivirkninger med arbejdet i EU-organer, -kontorer og -agenturer, navnlig Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, og bør gøre status over andre nationale og internationale aktørers arbejde på de af programmet omfattede områder.

(20)

Programmet bør på visse betingelser være åbent for deltagelse af de medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og de af EFTA's medlemmer, som ikke er medlem af EØS, og andre europæiske lande. Tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, bør også kunne deltage i programmet.

(21)

Med henblik på at sikre en effektiv tildeling af midler fra Unionens almindelige budget er det nødvendigt at sikre EU-merværdi ved alle gennemførte foranstaltninger og deres komplementaritet med medlemsstaternes foranstaltninger, og det bør samtidig tilstræbes at skabe sammenhæng, komplementaritet og synergier med finansieringsprogrammer, som understøtter politikområder med tætte indbyrdes forbindelser, navnlig inden for Fonden for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier — og følgelig med programmet for retlige anliggender — samt med programmerne Et Kreativt Europa og Erasmus+, således at potentialet for kulturelle krydsninger inden for områder som f.eks. kultur, medier, kunst, uddannelse og kreativitet kan realiseres. Det er nødvendigt at skabe synergier med andre europæiske finansieringsprogrammer, navnlig på områderne beskæftigelse og bekæmpelse af social udstødelse, især Den Europæiske Socialfond Plus , det indre marked, iværksætteri, ungdomsområdet, sundhed, medborgerskab, retfærdighed, migration, sikkerhed, forskning, innovation, teknologi, erhvervsliv, samhørighed, turisme, eksterne forbindelser, handel og bæredygtig udvikling.

(22)

Ved denne forordning fastlægges der en finansieringsramme for programmet for borgere, lighed, rettigheder og værdier, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. [referencen skal opdateres, om nødvendigt, i overensstemmelse med den nye interinstitutionelle aftale: punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (14)], for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(23)

(24)

Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå de specifikke mål med foranstaltningerne og levere resultater, under hensyntagen til især kontrolomkostningerne, den administrative byrde , de relevante aktørers og tiltænkte modtageres kapacitet og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger som omhandlet i artikel 125, stk. 1, i finansforordningen. ▌

(24a)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (15) , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 (16) , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (17) og Rådets forordning (EU) 2017/1939 (18) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner . Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (19) . I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(25)

I forbindelse med gennemførelsen af de specifikke mål om at fremme ligestilling mellem kønnene, rettigheder, borgernes engagement og deltagelse i det demokratiske liv i Unionen på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan og at bekæmpe vold kan tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage på andre retsgrundlag. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.

(26)

Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen, og de regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(26a)

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet har til formål at give Unionen mulighed for at beskytte sit budget bedre, når svagheder i retsstatsprincippet svækker eller truer med at svække den forsvarlige økonomiske forvaltning eller Unionens finansielle interesser. Det bør supplere programmet for rettigheder og værdier, hvis rolle er en anden, nemlig at finansiere politikker, der er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og de europæiske værdier og er centreret om borgernes liv og deltagelse.

(27)

Det er fastsat ved [henvisningen skal om nødvendigt ajourføres i henhold til en ny afgørelse om OLT'er: artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU (20)], at personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), kan modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. De begrænsninger, der følger af disse oversøiske landes og territoriers afsides beliggenhed, skal tages i betragtning ved programmets gennemførelse, og deres faktiske deltagelse i programmet skal overvåges og evalueres regelmæssigt.

(28)

For at understrege betydningen af at tackle klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil programmet bidrage til klimamainstreaming og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet går til at støtte klimamål i FFR-perioden 2021-2027, og opnåelsen af et årligt mål på 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027 . Relevante foranstaltninger vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i midtvejsevalueringen.

(29)

Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, som kan tjene som grundlag for evaluering af programmets praktiske virkninger.

(30)

For at supplere denne forordning med henblik på at gennemføre programmet og sikre en effektiv vurdering af dets fremskridt hen imod opfyldelsen af målsætningerne for det bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår arbejdsprogrammer i henhold til artikel 13 og indikatorer som nævnt i artikel 14 og 16 og i bilag II. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

▌

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes et program for borgere, lighed, rettigheder og værdier (herefter »programmet«).

Der fastsættes mål for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

Artikel 2

Programmets mål

1. Det overordnede mål med programmet er at beskytte og fremme de rettigheder og værdier, der er forankret i traktaterne, chartret og gældende internationale menneskerettighedskonventioner, navnlig ved at støtte civilsamfundsorganisationer og andre aktører, der er aktive på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan, og ved at tilskynde til aktivt medborgerskab og demokratisk deltagelse med henblik på at bevare og videreudvikle åbne, rettighedsbaserede, demokratiske , lige og inklusive samfund baseret på retsstatsprincippet .

2. Inden for det overordnede mål som fastlagt i stk. 1 har programmet følgende specifikke mål, som svarer til følgende indsatsområder:

-a)	at beskytte og fremme Unionens værdier (indsatsområdet Unionens værdier)

a)	at fremme rettigheder, ikkeforskelsbehandling, lighed , herunder kønsligestilling, og fremskynde kønsmainstreaming og mainstreaming af ikkeforskelsbehandling (indsatsområdet lighed, rettigheder og kønsligestilling )

b)	at fremme borgernes engagement og deltagelse i Unionens demokratiske liv samt kommunikation mellem borgere fra forskellige medlemsstater og at øge bevidstheden om den fælles europæiske historie (indsatsområdet borgernes engagement og deltagelse) og

c)	at bekæmpe vold , herunder kønsbaseret vold (indsatsområdet Daphne).

Artikel 2a

Indsatsområdet Unionens værdier

Inden for det overordnede mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, og inden for det specifikke mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, litra -a), skal programmet have fokus på at beskytte, fremme og øge bevidstheden om rettigheder ved at yde civilsamfundsorganisationer, der er aktive på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan, finansiel støtte til at fremme og dyrke disse rettigheder, hvorved man også styrker beskyttelse og fremme af Unionens værdier og respekten for retsstatsprincippet og bidrager til opbygningen af en mere demokratisk Union, demokratisk dialog, gennemsigtighed og god regeringsførelse.

Artikel 3

Indsatsområdet lighed, rettigheder og kønsligestilling

Inden for det overordnede mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, og inden for det specifikke mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, litra a), skal programmets fokus være på at:

a)	fremme lighed og forebygge og bekæmpe ulighed og forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og respektere princippet om ikkeforskelsbehandling af de i artikel 21 i charteret anførte grunde

støtte, fremskynde og gennemføre omfattende politikker til

i)	fremme af kvinders fulde udøvelse af rettigheder, kønsligestilling , herunder balance mellem arbejdsliv og privatliv, styrkelse af kvinders indflydelse og status samt kønsmainstreaming

ii)	fremme af ikkeforskelsbehandling og integration heraf

iii)	bekæmpelse af racisme , fremmedhad og alle former for intolerance , herunder homofobi, bifobi, transfobi og interfobi og intolerance baseret på kønsidentitet, både online og offline

iv)	beskyttelse og fremme af børns rettigheder

v)	beskyttelse og fremme af de rettigheder, som personer med handicap har

ba)	beskytte og fremme de rettigheder, som følger med Unionsborgerskabet, og retten til beskyttelse af personoplysninger.

Artikel 4

Indsatsområdet borgernes engagement og deltagelse

Inden for det overordnede mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, og inden for det specifikke mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, litra b), skal programmets fokus være på at:

støtte projekter, der tager sigte på at mindes skelsættende begivenheder i moderne europæisk historie, herunder årsager til og konsekvenser af autoritære og totalitære regimer, og øge bevidstheden blandt de europæiske borgere om deres fælles historie, kultur, kulturarv og værdier og derved øge deres forståelse af Unionen, dens oprindelse, formål, mangfoldighed og resultater og af betydningen af gensidig forståelse og tolerance

b)	fremme borgernes og repræsentative sammenslutningers deltagelse i og bidrag til det demokratiske liv og samfundslivet i Unionen, ved at de giver udtryk for og offentligt udveksler deres opfattelser om Unionens tiltag på alle områder

ba)	fremme interaktion mellem borgere i forskellige lande, navnlig gennem venskabsbysamarbejde og netværk af byer, for at give dem praktisk erfaring med rigdommen og mangfoldigheden i Unionens fælles arv og at gøre dem opmærksom på, at dette er fundamentet for en fælles fremtid.

Artikel 5

Indsatsområdet Daphne

Inden for det overordnede mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, og inden for det specifikke mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, litra c), skal programmets fokus være på at:

-a)	forebygge og bekæmpe på alle niveauer alle former for kønsbaseret vold mod kvinder og piger og vold i hjemmet, også ved at fremme de standarder, der er fastlagt i Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen)

(a)	forebygge og bekæmpe alle former for vold mod børn og unge ▌samt vold mod andre risikogrupper såsom LGBTQI-personer og personer med handicap

(b)

støtte og beskytte alle direkte og indirekte ofre for denne vold, såsom vold i hjemmet udøvet inden for familien eller vold i nære forhold, herunder børn, som er blevet forældreløse som følge af forbrydelser i hjemmet, og støtte og sikre det samme beskyttelsesniveau i hele Unionen for ofre for kønsbaseret vold .

Artikel 6

Budget

1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 1 627 000 000 EUR i 2018-priser [1 834 000 000 EUR i løbende priser].

2. Inden for det beløb, der er omhandlet i stk. 1, tildeles følgende vejledende beløb til følgende formål:

-a)	754 062 000 EUR i 2018-priser [850 000 000 EUR i løbende priser] (dvs. 46,34 % af den samlede finansieringsramme) til de specifikke mål, som er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra -a)

a)	429 372 000 EUR i 2018-priser [484 000 000 EUR] (dvs. 26,39 % af den samlede finansieringsramme) til de specifikke mål, som er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a) og c)

b)	443 566 000 EUR i 2018-priser [500 000 000 EUR] (dvs. 27,26 % af den samlede finansieringsramme) til de specifikke mål, som er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b).

Kommissionen afsætter mindst 50 % af de i første afsnit, litra -a) og a), omhandlede beløb til støtte for aktiviteter, der udføres af civilsamfundsorganisationer, hvoraf mindst 65 % bør afsættes til lokale og regionale civilsamfundsorganisationer.

Kommissionen fraviger ikke de i finansieringsrammen afsatte procentsatser som anført i bilag -I med mere end fem procentpoint. Skulle det vise sig nødvendigt at overskride denne grænse, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 med henblik på at ændre bilag -I ved at ændre de afsatte procentsatser af programmidlerne med mellem fem og ti procentpoint.

3. Det i stk. 1 anførte beløb kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder interne IT-systemer, undersøgelser, ekspertmøder og kommunikation om prioriteter og områder, der vedrører programmets overordnede mål.

4. For så vidt andet ikke er fastsat i finansforordningen, kan udgifter til foranstaltninger vedrørende projekter, som er omfattet af det første arbejdsprogram, være støtteberettigede fra og med den 1. januar 2021.

5. Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses eller Kommissionens anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a) ▌. De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for ▌medlemsstaten.

Artikel 7

Tredjelande, der er associeret til programmet

1. Programmet er åbent for deltagelse af følgende lande, under forudsætning af at betingelserne er opfyldt:

(a)	medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA-medlemmer), som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen

(b)

tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande

(c)

(d)

Andre tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i den konkrete aftale om tredjelandets deltagelse i Unionens programmer, forudsat at der i aftalen:

—	sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag og fordele for det tredjeland, som deltager i Unionens programmer

—	fastsættes betingelser for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til [den nye finansforordnings] artikel [21, stk. 5]

—	ikke indrømmes et tredjeland beslutningskompetence over programmet

—	garanteres Unionen ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.

Artikel 8

Gennemførelse og former for EU-finansiering

1. Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62 , stk. 1, litra c).

2. Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen.

3. [Bidrag til en form for gensidig forsikring kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og den betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Bestemmelserne i artikel [X] i forordning XXX [efterfølger til forordningen om garantifonden] finder anvendelse].

Artikel 9

Typer af foranstaltninger

Foranstaltninger, der bidrager til opfyldelsen af et specifikt mål som omhandlet i artikel 2, kan modtage støtte efter denne forordning. Der kan navnlig ydes støtte til aktiviteter, der er opregnet i bilag I.

Artikel 9a

Gruppen for civil dialog

Kommissionen nedsætter en »gruppe for civil dialog«, der har til formål at sikre en regelmæssig, åben og gennemsigtig dialog med programmets støttemodtagere og andre relevante interessenter med henblik på at udveksle erfaringer og god praksis og drøfte den politiske udvikling inden for de områder og mål, der er omfattet af programmet, og relaterede områder.

KAPITEL II

TILSKUD

Artikel 10

Tilskud

1. Tilskud inden for rammerne af programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII.

2. Evalueringsudvalget kan sammensættes af eksterne eksperter.

Artikel 11

Sammenlagt [, supplerende] og kombineret finansiering

1. En foranstaltning, hvortil der er ydet støtte inden for rammerne af programmet, kan også opnå støtte fra alle andre EU-programmer, herunder fonde under delt forvaltning, forudsat at støtten ikke ydes for at dække de samme omkostninger. [Den samlede finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger til foranstaltningen, og støtten fra forskellige EU-programmer kan blive beregnet på et pro-rata grundlag].

2. Hvis det program og de fonde under delt forvaltning, der er nævnt i artikel 1 i forordning (EU) [XX] [CPR], tilsammen yder finansiel støtte til en enkelt foranstaltning, gennemføres foranstaltningen i overensstemmelse med reglerne i denne forordning, herunder reglerne om tilbagesøgning af uretmæssigt udbetalte beløb.

3. Foranstaltninger, der er støtteberettigede inden for rammerne af programmet, og som opfylder de betingelser, der er fastsat i andet afsnit, kan udvælges med henblik på at blive finansieret af fondene under delt forvaltning. I givet fald finder medfinansieringssatserne og reglerne om støtteberettigelse i denne forordning anvendelse.

De foranstaltninger, der er nævnt i første afsnit, skal opfylde følgende kumulative betingelser:

a)	de er blevet vurderet som led i en forslagsindkaldelse inden for rammerne af programmet

b)	de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende forslagsindkaldelse

c)	de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende forslagsindkaldelse på grund af budgetmæssige begrænsninger.

Foranstaltningerne gennemføres af den i artikel [65] i forordning (EU) nr. [XX] [CPR] nævnte forvaltningsmyndighed i overensstemmelse med reglerne i denne forordning og de fondsspecifikke forordninger, herunder reglerne om finansielle korrektioner.

Artikel 12

Støtteberettigede enheder

1. Kriterierne for støtteberettigelse i stk. 2 og 3 finder anvendelse i tillæg til kriterierne i finansforordningens [artikel 197].

2. Følgende enheder er støtteberettigede:

retlige enheder, der er etableret i et af følgende lande:

—	en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under denne

—	et tredjeland, der er associeret til programmet , undtagen når der er tale om det specifikke mål i artikel 2, stk. 2, litra -a)

b)	en i medfør af EU-retten oprettet retlig enhed eller en international organisation.

3. Der kan ydes driftstilskud uden indkaldelse af forslag til det europæiske netværk for nationale ligestillingsorganer (Equinet) efter artikel 6, stk. 2, litra a), til at dække udgifter, der er forbundet med dets permanente arbejdsprogram.

KAPITEL III

PROGRAMMERING, OVERVÅGNING, EVALUERING OG KONTROL

Artikel 13

Arbejdsprogram og flerårige prioriteter

1. Programmet gennemføres ved hjælp af de i finansforordningens artikel 110 omhandlede arbejdsprogrammer.

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge et hensigtsmæssigt arbejdsprogram.

Artikel 14

Overvågning og rapportering

1. Indikatorer til brug ved rapportering om programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af de specifikke mål i artikel 2 findes i bilag II.

2. For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af dets mål tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 med henblik på at udarbejde bestemmelser for en overvågnings- og evalueringsramme, herunder ved hjælp af ændringer af bilag II for om nødvendigt at revidere og supplere indikatorerne.

Artikel 15

Evaluering

1. Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

2. Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse, dog senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse. Der skal i midtvejsevalueringen tages hensyn til resultaterne af evalueringerne af den langsigtede virkning af de foregående programmer (rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab og Europa for Borgerne).

3. Ved afslutningen af programmets gennemførelse, dog senest fire år efter afslutningen af den i artikel 1 nævnte periode, foretager Kommissionen en endelig evaluering af programmet.

4. Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

Artikel 16

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 13 og 14, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2027.

3. Den i artikel 13 og 14 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom. I medfør af den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning kan borgere og andre interessenter tilkendegive deres holdning til udkastet til en delegeret retsakt i løbet af en fireugers periode. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget høres om udkastet baseret på NGO'ernes og de lokale og regionale myndigheders erfaringer med hensyn til gennemførelsen af programmet.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 13 eller 14 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 17

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvis et tredjeland deltager i programmet i kraft af en beslutning, der træffes i henhold til en international overenskomst eller med hjemmel i andre retsforskrifter, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektioner på stedet, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

KAPITEL IV

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 18

Information, kommunikation og offentlig omtale

2. Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle kommunikation om Unionens politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 2.

Artikel 18a

Programkontaktpunkter

Alle medlemsstater kan oprette programkontaktpunkter. Disse er ansvarlige for at yde uvildig vejledning, praktisk information og bistand til programmets ansøgere, interessenter og støttemodtagere i henseende til alle aspekter af programmet, herunder til ansøgningsproceduren, formidling af brugervenlig information og programmets resultater, forespørgsler efter partnere, uddannelse og andre formaliteter. Programkontaktpunkterne varetager deres hverv uafhængigt.

▌

Artikel 20

Ophævelse

Forordning (EU) nr. 1381/2013 og forordning (EU) nr. 390/2014 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

Artikel 21

Overgangsbestemmelser

1. Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende foranstaltninger frem til deres afslutning, jf. forordning (EU) nr. 1381/2013 og forordning (EU) nr. 390/2014, som fortsat finder anvendelse på de pågældende foranstaltninger, indtil de afsluttes.

2. Finansieringsrammen for programmet kan også omfatte de tekniske og administrative bistandsudgifter, der er nødvendige for at sikre overgangen mellem programmet og de foranstaltninger, der er vedtaget under de forudgående programmer, som er oprettet ved forordning (EU) nr. 1381/2013 og forordning (EU) nr. 390/2014.

3. Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter som nævnt i artikel 6, stk. 3, til at muliggøre forvaltning af foranstaltninger, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.

Artikel 22

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne

Formanden

På Rådets vegne

Formanden

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 178.

(2) EUT C 461 af 21.12.2018, s. 196.

(3) Europa-Parlamentets holdning af 17. april 2019. Den understregede tekst er der ikke opnået enighed om inden for rammerne af interinstitutionelle forhandlinger.

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/2013 af 17. december 2013 om programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab for perioden 2014 til 2020 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 62).

(5) Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 af 14. april 2014 om oprettelse af programmet »Europa for Borgerne« for perioden 2014-2020 (EUT L 115 af 17.4.2014, s. 3).

(6) EUT C 378 af 24.12.2013, s. 1.

(7) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.

(8) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89.

(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011 om borgerinitiativer (EUT L 65 af 11.3.2011, s. 1).

(10) Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22).

(11) Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37).

(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23).

(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF (EUT L 180 af 15.7.2010, s. 1).

(14) [Reference, som skal opdateres: EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. Aftalen findes på: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32013Q1220(01)&from=DA].

(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(16) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(17) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(18) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(19) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(20) Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union (»associeringsafgørelse«) (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).

BILAG -I

De i artikel 6, stk. 1, omhandlede disponible programmidler fordeles således:

Ud af det i artikel 6, stk. 2, litra a), omhandlede beløb afsættes:

—	mindst 15 % til aktiviteter, der gennemfører det specifikke mål i artikel 3, litra b), nr. i)

—	mindst 40 % til aktiviteter, der gennemfører det specifikke mål i artikel 5, litra -a), og

—	mindst 45 % til aktiviteter, der gennemfører de specifikke mål i artikel 3, litra a), artikel 3, litra b), nr. ii) — v), og artikel 5, litra a) og b)

Ud af det i artikel 6, stk. 2, litra b), omhandlede beløb afsættes:

—	15 % til aktiviteter vedrørende historiebevidsthed

—	65 % til demokratisk deltagelse

—	10 % til PR-aktiviteter, og

—	10 % til administration.

BILAG I

▌Aktiviteter , der støttes af programmet

De overordnede og specifikke mål for programmet, som er fastsat i artikel 2, ▌vil blive videreført, navnlig ved at støtte følgende aktiviteter:a

a)	bevidstgørelse, fremme og udbredelse af oplysninger for at øge kendskabet til rettigheder og værdier og politikker ▌på områder og inden for mål, der er omfattet af programmet

b)	gensidig læring gennem udveksling af god praksis mellem interessenterne med henblik på at forbedre viden og gensidig forståelse

analytiske ▌overvågningsaktiviteter for at få en bedre forståelse af situationen i medlemsstaterne og på EU-plan på de områder, der er omfattet af programmet, samt for at forbedre gennemførelsen af Unionens lovgivning og politikker samt Unionens værdier i medlemsstaterne såsom aktiviteter, der bl.a. omfatter indsamling af data og statistikker; udvikling af fælles metoder og, hvor det er hensigtsmæssigt, af indikatorer eller benchmarks; undersøgelser, forskning, analyser og rundspørger; evalueringer; konsekvensanalyser; udarbejdelse og offentliggørelse af vejledninger, rapporter og undervisningsmateriale

d)	uddannelse af de relevante interessenter med henblik på at øge deres viden om politikker og rettigheder på de områder , der omfattet af programmet

e)	udvikling og vedligeholdelse af IKT-værktøjer

ea)	støtte til civilsamfundsorganisationer og almennyttige aktører, som er aktive inden for programmets områder, for at øge deres kapacitet til at reagere og for at sikre passende adgang for alle borgere til deres tjenester og rådgivnings- og støtteaktiviteter

eb)

støtte til civilsamfundsorganisationer og almennyttige aktører, som er aktive inden for programmets områder, for at de kan gennemføre fortaleraktiviteter til fremme af rettigheder, hvorved man også styrker beskyttelse og fremme af Unionens værdier og respekten for retsstatsprincippet og bidrager til demokratisk dialog, gennemsigtighed og god regeringsførelse, også i de tilfælde, hvor der bliver stadig mindre plads til civilsamfundet

styrkelse af ▌bevidstheden hos borgerne, navnlig de unge, om europæisk kultur , kulturarv, identitet og historie , herunder om autoritære og totalitære regimer og andre skelsættende øjeblikke i nyere europæisk historie, for at styrke den historiske bevidsthed og de europæiske borgeres engagement i Unionen og for at tilskynde til tolerance, gensidig forståelse, interkulturel dialog og respekt for mangfoldighed

g)	det at bringe borgere af forskellige nationaliteter og kulturer sammen ved at give dem mulighed for at deltage i venskabsbysamarbejde og civilsamfundsprojekter, og dermed skabelsen af betingelserne for en stærkere bottom-up-tilgang og fremme af aktivt medborgerskab og demokratisk engagement

h)	opmuntring til og fremme af aktiv og inkluderende deltagelse i opbygningen af en mere demokratisk Union samt bevidstgørelse om rettigheder og værdier via støtte til civilsamfundsorganisationer

i)	styrkelse af de europæiske netværks evne til at fremme og videreudvikle EU-retten og Unionens værdier, politiske mål og strategier ▌

j)	finansiering af den tekniske og organisatoriske støtte til gennemførelse af forordning [(EU) nr. 211/2011], således at borgernes mulighed for at udøve deres ret til at iværksætte og støtte europæiske borgerinitiativer understøttes

k)	fremme af kendskabet til programmet og formidling og overførbarhed af resultater samt fremme af opsøgende oplysning, bl.a. ved at oprette og støtte programkontaktpunkter .

BILAG II

Indikatorer

Programmet vil blive overvåget på grundlag af et sæt indikatorer, der er beregnet til at måle, i hvilket omfang de overordnede og specifikke mål for programmet er nået, og med sigte på at minimere de administrative byrder og omkostninger. Med henblik herpå vil der blive indsamlet data for så vidt angår følgende sæt af nøgleindikatorer:

Antal personer, der er blevet nået via:

i)	uddannelsesaktiviteter

ii)	aktiviteter til gensidig læring og udveksling af god praksis

iii)	bevidstgørelses-, oplysnings- og formidlingsaktiviteter.

Antal civilsamfundsorganisationer, der er blevet nået via støtte og kapacitetsopbyggende aktiviteter

Antal tværnationale netværk og initiativer, der fokuserer på europæisk erindring og kulturarv som følge af programmets intervention.

Alle individuelle data skal opdeles efter køn, når det er muligt. Midtvejsevalueringen og den endelige evaluering af programmet skal fokusere på hvert enkelt indsatsområde og hver enkelt aktivitet og også omfatte et ligestillingsperspektiv og en evaluering af indvirkningerne på kønsligestillingen.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/536

P8_TA(2019)0408

Antal interparlamentariske delegationer, delegationer til blandede interparlamentariske udvalg og delegationer til parlamentariske samarbejdsudvalg og multilaterale parlamentariske forsamlinger

Europa-Parlamentets afgørelse af 17. april 2019 om antallet af interparlamentariske delegationer, delegationer til de blandede parlamentariske udvalg og delegationer til de parlamentariske samarbejdsudvalg og de multilaterale parlamentariske forsamlinger (2019/2698(RSO))

(2021/C 158/55)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Formandskonferencens forslag til afgørelse,

—	der henviser til de associerings- og samarbejdsaftaler samt andre aftaler, som Den Europæiske Union har indgået med tredjelande,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 212 og 214,

A.	der ønsker at styrke det parlamentariske demokrati ved at tilstræbe kontinuerlig interparlamentarisk dialog;

vedtager at fastsætte antallet af interparlamentariske delegationer og deres regionale grupperinger som følger:

a)	Europa, Vestbalkan og Tyrkiet

Delegationer til:

—	Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Nordmakedonien

—	Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tyrkiet

Delegationen for Nordisk Samarbejde og for Forbindelserne med Schweiz og Norge, til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Island og til Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalg

Delegationen til Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg EU-Serbien

Delegationen til Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg EU-Albanien

Delegationen til Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg EU-Montenegro

Delegationen for Forbindelserne med Bosnien-Hercegovina og Kosovo

b)	Rusland og landene i Det Østlige Partnerskab

Delegationen til Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Rusland

Delegationen til Det Parlamentariske Associeringsudvalg EU-Ukraine

Delegationen til Det Parlamentariske Associeringsudvalg EU-Moldova

Delegationen for Forbindelserne med Hviderusland

Delegationen til Det Parlamentariske Partnerskabsudvalg EU-Armenien, Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Aserbajdsjan og Det Parlamentariske Associeringsudvalg EU-Georgien

c)	Maghreblandene, Mashreqlandene, Israel og Palæstina

Delegationer for forbindelserne med:

—

Israel

—

Palæstina

—	Maghreblandene og Den Arabiske Maghrebunion, herunder de blandede parlamentariske udvalg EU-Marokko, EU-Tunesien og EU-Algeriet

—	Mashreqlandene

d)	Den Arabiske Halvø, Irak og Iran

Delegationer for forbindelserne med:

—	Den Arabiske Halvø

—

Irak

—

Iran

e)	Nord-, Syd- og Mellemamerika

Delegationer for forbindelserne med:

—	De Forenede Stater

—

Canada

—	Den Føderative Republik Brasilien

—	landene i Mellemamerika

—	landene i Det Andinske Fællesskab

—

Mercosur

Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Mexico

Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Chile

Delegationen til Det Parlamentariske Udvalg Cariforum-EU

f)	Asien/Stillehavet

Delegationer for forbindelserne med:

—

Japan

—	Folkerepublikken Kina

—

Indien

—	Afghanistan

—	landene i Sydasien

—	landene i Sydøstasien og Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN)

—	Den Koreanske Halvø

—	Australien og New Zealand

Delegationen til De Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Kasakhstan, EU-Kirgisistan, EU-Usbekistan og EU-Tadsjikistan og for Forbindelserne med Turkmenistan og Mongoliet

Afrika

Delegationer for forbindelserne med:

—

Sydafrika

—	Det Panafrikanske Parlament

h)	Multilaterale forsamlinger

Delegationen til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU

Delegationen til Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen

Delegationen til Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling

Delegationen til Den Parlamentariske Forsamling Euronest

Delegationen for Forbindelserne med NATO's Parlamentariske Forsamling;

vedtager, at kun medlemmer af Udvalget om International Handel og Udviklingsudvalget kan være medlemmer af parlamentariske udvalg, der er nedsat på grundlag af økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA), idet Udvalget om International Handel fortsat sikres den førende rolle som kompetent udvalg, og at de to udvalg aktivt skal koordinere deres arbejde med Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU;

vedtager, at medlemmer af Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling og Den Parlamentariske Forsamling Euronest kun kan udpeges blandt medlemmer af de bilaterale eller subregionale delegationer under hver enkelt forsamling;

vedtager, at kun medlemmer af Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar kan være medlemmer af Delegationen for Forbindelserne med NATO's Parlamentariske Forsamling;

vedtager, at Delegationsformandskonferencen bør udarbejde et udkast til en halvårlig aktivitetskalender efter høring af Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget og Udvalget om International Handel. Aktivitetskalenderen bør udarbejdes i tæt samordning med Udvalgsformandskonferencens halvårlige aktivitetskalender for udvalgsdelegationer, idet der også tages hensyn til det årlige arbejdsprogram for Gruppen for Demokratistøtte og Valgkoordinering med henblik på at sikre en konsekvent tilgang. Denne fælles halvårlige aktivitetskalender forelægges derefter for Formandskonferencen med henblik på vedtagelse. Formandskonferencen kan ændre det foreslåede udkast til aktivitetskalender med henblik på at reagere på politiske begivenheder og sikre sammenhæng i alle Parlamentets eksterne aktiviteter;

minder om, at kun officielle delegationer, der er behørigt godkendt af Formandskonferencen, har ret til at gennemføre aktiviteter på Europa-Parlamentets vegne og til at repræsentere Parlamentets holdning;

vedtager, at de politiske grupper og løsgængerne til hver type delegation skal vælge et antal faste stedfortrædere, som ikke må overstige antallet af de ordinære medlemmer, der repræsenterer de pågældende grupper eller løsgængere;

vedtager, at ordinære medlemmer af stående interparlamentariske delegationer har ret til at deltage i interparlamentariske møder uden for Parlamentets arbejdssteder. Hvis et ordinært medlem ikke er i stand til at rejse, kan han eller hun erstattes af en af de faste stedfortrædere eller, hvis stedfortræderen ikke er til rådighed, af et medlem af den interparlamentariske forsamling, der dækker denne delegation. Dette medlem bliver udpeget af den politiske gruppe, som det ordinære medlem tilhører. Hvis et medlem af den interparlamentariske forsamling, der dækker denne delegation, ikke er til rådighed, kunne medlemmer af Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget og Udvalget om International Handel være berettigede til at deltage;

mener, at der forud for et interparlamentarisk møde med modparten (det parlamentariske stabiliserings- og associeringsudvalg, det blandede parlamentariske udvalg, det parlamentariske associeringsudvalg, det parlamentariske samarbejdsudvalg, det interparlamentariske møde osv.) eller forud for enhver delegationsrejse bør afholdes et tæt samråd med det eller de relevante udvalg om mulige politiske emner eller lovgivningsmæssige kontrolspørgsmål, som delegationen bør tage op på møder med modparterne i det pågældende land;

10.

vil bestræbe sig på i praksis at sikre, at et eller flere udvalgs ordførere eller formænd ligeledes kan deltage i arbejdet i delegationer, blandede parlamentariske udvalg, parlamentariske samarbejdsudvalg og multilaterale parlamentariske forsamlinger, og vedtager, at formanden efter fælles anmodning fra de berørte delegations- og udvalgsformænd skal godkende sådanne rejser;

11.

vedtager, at denne afgørelse træder i kraft i den første mødeperiode i den niende valgperiode;

12.

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/540

P8_TA(2019)0409

Tilpasning af en række retsakter, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsprocedure med kontrol, til artikel 290 og 291 i TEUF — Del II ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilpasning af en række retsakter, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (COM(2016)0799 — C8-0148/2019 — 2016/0400B(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/56)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0799),

—

der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 33, artikel 43, stk. 2, artikel 53, stk. 1, artikel 62, artikel 64, stk. 2, artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 114, artikel 153, stk. 2, litra b), artikel 168, stk.4, litra a) og b), artikel 172, artikel 192, stk. 1, artikel 207, artikel 214, stk.3, og artikel 338, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0148/2019),

—	der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

—

der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 43, stk. 2, artikel 53, stk. 1, artikel 62, artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 114, artikel 153, stk. 2, litra b), artikel 168, stk. 4, litra a) og b), artikel 192, stk. 1, og artikel 338, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 1. juni 2017 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—	der henviser til udtalelse af 1. december 2017 (2) fra Regionsudvalget,

—	der henviser til skrivelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse,

—	der henviser til Formandskonferencens beslutning af 7. marts 2019 om at give Retsudvalget tilladelse til at dele ovennævnte kommissionsforslag op og udarbejde to særskilte lovgivningsmæssige betænkninger på grundlag heraf,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0020/2018),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser og holdninger i form af ændringsforslag fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0190/2019),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 288 af 31.8.2017, s. 29.

(2) EUT C 164 af 8.5.2018, s. 82.

P8_TC1-COD(2016)0400B

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om tilpasning af en række retsakter, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 33, artikel 43, stk. 2, artikel 53, stk. 1, artikel 62, artikel 64, stk. 2, artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 114, artikel 153, stk. 2, litra b), artikel 168, stk. 4, litra a), artikel 172, artikel 192, stk. 1, artikel 207, artikel 214, stk. 3, og artikel 338, stk. 1, artikel 43, stk. 2, artikel 53, stk. 1, artikel 62, artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 114, artikel 153, stk. 2, litra b), artikel 168, stk. 4, litra a) og b), artikel 192, stk. 1, og artikel 338, stk. 1 , [Ændring 1]

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Lissabontraktaten indførte har i væsentlig grad ændret de retlige rammebestemmelser om de beføjelser, som Kommissionen tillægges af lovgiverne, og indfører en klar sondring mellem de beføjelser, som Kommissionen kan få delegeret til at vedtage almengyldige ikkelovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikkevæsentlige bestemmelser i en lovgivningsmæssig retsakt (delegerede retsakter), og de beføjelser, som Kommissionen kan få delegeret til at vedtage retsakter for at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af juridisk bindende EU-retsakter (gennemførelsesretsakter). [Ændring 2]

(2)

De foranstaltninger, der kan falde ind under den delegation af beføjelser, der henvises til i artikel 290, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), svarer i princippet til dem, der falder ind under forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF (4).

(3)	Tidligere forslag (5) om tilpasning af lovgivning, der henviser til forskriftsproceduren med kontrol, til den retlige ramme, der blev indført ved Lissabontraktaten, blev trukket tilbage (6), fordi de interinstitutionelle forhandlinger var gået i stå.

(4)

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen indgik efterfølgende en aftale om en ny ramme for delegerede retsakter i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 (7) og anerkendte behovet for tilpasning af al eksisterende lovgivning til den retlige ramme, der blev indført ved Lissabontraktaten. De var navnlig enige om, at det er nødvendigt at give høj prioritet til en hurtig tilpasning af alle basisretsakter, der stadig henviser til forskriftsproceduren med kontrol. Kommissionen fopligtede sig til at udarbejde et forslag om en sådan tilpasning inden udgangen af 2016.

(5)	Hovedparten af bestemmelserne om delegation af beføjelser i basisretsakter, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, opfylder kriterierne i artikel 290, stk. 1, i TEUF, og bør tilpasses i overensstemmelse med denne artikel.

(6)	Andre bestemmelser om delegation beføjelser i basisretsakter, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, opfylder kriterierne i artikel 291, stk. 2, i TEUF, og bør tilpasses i overensstemmelse med denne artikel.

(7)	Når Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser, bør disse udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (8).

(8)	I enkelte basisretsakter, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, er visse beføjelser blevet forældet og bør derfor udgå.

(8a)

Bundtning og forelæggelse af bemyndigelser, der ikke er tæt forbundet med hinanden, i en enkelt delegeret retsakt fra Kommissionen begrænser Parlamentets kontrolbeføjelse, eftersom Parlamentet bliver tvunget til enten at acceptere eller at afvise hele den delegerede retsakt, hvilket ikke giver mulighed for at afgive en udtalelse om hver enkelt delegeret beføjelse. [Ændring 3]

(9)	Denne forordning bør ikke berøre igangværende procedurer, hvor et udvalg allerede har afgivet udtalelse i overensstemmelse med artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF inden forordningens ikrafttræden.

(10)	Da de tilpasninger og ændringer, der skal foretages, kun vedrører procedurer på EU-plan, er der for så vidt angår direktiver intet krav om, at medlemsstaterne indarbejder dem i deres lovgivning.

(11)	De pågældende retsakter bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De retsakter, der er anført i bilaget, ændres som anført deri.

Artikel 2

Denne forordning berører ikke igangværende procedurer, hvor et udvalg allerede har afgivet udtalelse i overensstemmelse med artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i …, den .

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) EUT C , , s. .

(2) EUT C , , s. .

(3) Europa-Parlamentets holdning af 17.4.2019.

(4) Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23).

(5) COM(2013)0451, COM(2013)0452 og COM(2013)0751.

(6) EUT C 80 af 7.2.2015, s. 17.

(7) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

BILAG

I. KLIMAINDSATS

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (1)

For at sikre en hurtig teknisk tilpasning af direktiv 2009/31/EF bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 290, for så vidt angår de nødvendige ændringer for at ændre bilagene til nævnte direktiv. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 2009/31/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 29 affattes således:

»Artikel 29

Ændringer af bilag

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29a vedrørende ændring af bilagene med henblik på at tilpasse dette direktivs bilag til de tekniske og videnskabelige fremskridt .«[Ændring 4]

Der indsættes følgende artikel 29a:

»Artikel 29a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 29, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 5]

3. Den i artikel 29 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 29 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*1) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«;"

Artikel 30 udgår affattes således .

»Artikel 30

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af det udvalg for klimaændringer, der er nedsat ved artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (*2) . Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (*3) .

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011."

(*2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13). "

(*3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).« "

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (2)

For at sikre en korrekt bogføring af transaktioner i medfør af beslutning 406/2009/EF bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere nævnte beslutning med krav til medlemsstaternes registre og den centrale administrator for så vidt angår behandlingen af transaktioner. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af beslutning 406/2009/EF bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastsætte de årlige emissionstildelinger. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

Erfaringen har vist, at der ikke er behov for en beføjelse vedrørende vilkårene for visse overførsler.

I beslutning 406/2009/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 3 ændres således:

Stk. 2, fjerde og femte afsnit, affattes således:

»Når de relevante evaluerede og verificerede emissionsdata foreligger, fastsætter Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt de årlige emissionstildelinger for perioden fra 2013 til 2020 udtrykt i ton kuldioxidækvivalent. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 13, stk. 2.«

b)	Sjette afsnit udgår.

2)	Artikel 11, stk. 3, affattes således: »3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12a vedrørende anvendelsen af denne artikels stk. 1 og 2.«

Der indsættes følgende artikel 12a:

»Artikel 12a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 11, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 11, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 11, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*4) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

Artikel 13, stk. 2, affattes således:

»2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (*5) ."

(*5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«. [Ændring 7]"

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 af 16. september 2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (3)

For at sikre overensstemmelse med EU's forpligtelser som part i Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og for at sikre, at handelen inden for EU og den eksterne samhandel med stoffer, der nedbryder ozonlaget, og produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af disse stoffer, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at:

—	ændre forordning (EF) nr. 1005/2009 for at medtage visse stoffer i del A og del B i bilag II

—	ændre nævnte forordning for at foretage de nødvendige tekniske tilpasninger til bilag III og til den maksimale mængde af kontrollerede stoffer

—	ændre bilag V til nævnte forordning med henblik på at opfylde forpligtelserne i henhold til Montrealprotokollen

—	ændre bilag VI til nævnte forordning

—	ændre produktlisten i forbindelse med udstedelse af import- og eksporttilladelser

—	ændre bilag VII til nævnte forordning for at tage hensyn til ny teknologisk udvikling

—	ændre indberetningskravene

—	supplere nævnte forordning med en liste over produkter og udstyr, for hvilke genvinding af kontrollerede stoffer eller destruktion af produkter og udstyr uden forudgående genvinding af kontrollerede stoffer skal anses for teknisk og økonomisk muligt

—	supplere nævnte forordning med en mekanisme for tildeling af kvoter til producenter og importører

—	supplere nævnte forordning med regler om form og indhold af etiketter på beholdere til visse kontrollerede stoffer

—	supplere nævnte forordning hvad angår overvågning af ulovlig handel

—	supplere nævnte forordning hvad angår overgang til fri omsætning i Unionen af visse produkter og former for udstyr, som er importeret fra stater, der ikke er parter i protokollen

—	supplere nævnte forordning med minimumskvalifikationskrav

—	supplere nævnte forordning med en liste over teknologier eller fremgangsmåder, som virksomhederne skal benytte for at forebygge og minimere enhver udsivning og emission af kontrollerede stoffer.

Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 1005/2009 foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 7, stk. 2, andet afsnit, affattes således: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler vedrørende form og indhold for den mærkning, der skal bruges.«[Ændring 8]

Artikel 8 ændres således:

a)	Stk. 3, andet afsnit, affattes således: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler vedrørende form og indhold for den mærkning, der skal bruges.«[Ændring 9]

Stk. 5 affattes således:

»5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a med hensyn til i lyset af nye oplysninger eller den tekniske udvikling eller afgørelser truffet af parterne at ændre følgende:

bilag III

b)	ovennævnte maksimale mængde af kontrollerede stoffer, der må bruges som proceshjælpestoffer eller udledes fra proceshjælpestofanvendelser, jf. stk. 4, andet og tredje afsnit.«

Artikel 10 ændres således:

Stk. 3, andet og tredje afsnit, affattes således:

Kontrollerede stoffer, som omhandlet i første afsnit, må kun markedsføres og videredistribueres på de betingelser, der er fastsat i bilag V.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a vedrørende ændring af bilag V med henblik på at opfylde forpligtelserne i protokollen.«

Stk. 6, tredje afsnit, affattes således:

Artikel 13, stk. 2, affattes således:

»2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a vedrørende ændring af bilag VI med hensyn til ændringer og tidsplaner for afvikling af de kritiske anvendelser ved at fastsætte udløbsdatoer for nye anvendelser og slutdatoer for eksisterende anvendelser, hvis der ikke findes alternativer eller teknologier, der er teknisk og økonomisk gennemførlige og acceptable ud fra et miljø- og sundhedssynspunkt, inden for den tidsramme, der er fastsat i nævnte bilag, eller hvis det er nødvendigt for at sikre overholdelse af internationale forpligtelser.«

Artikel 18, stk. 9, affattes således:

»9. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a vedrørende ændring af listen over udstyr, der er omhandlet i stk. 3 i denne artikel og i bilag IV, for at opfylde forpligtelserne i medfør af protokollen eller for at lette anvendelsen.«

Artikel 19 affattes således:

»Artikel 19

Foranstaltninger til overvågning af ulovlig handel

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler vedrørende supplerende foranstaltninger for tilsyn med kontrollerede stoffer eller nye stoffer og med produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af kontrollerede stoffer, når disse varer er under midlertidig opbevaring, toldoplag- eller frizoneproceduren eller transitforsendelse gennem Unionens toldområde og efterfølgende reeksport, ud fra en vurdering af den potentielle risiko for illegal handel ved sådanne bevægelser og under hensyntagen til sådanne foranstaltningers miljøfordele og samfundsøkonomiske virkninger.«[Ændring 12]

Artikel 20, stk. 2, affattes således:

»2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler i overensstemmelse med de afgørelser, der træffes af parterne, for overgang til fri omsætning i Unionen af produkter og udstyr, som er importeret fra stater, der ikke er parter i protokollen, og som er fremstillet under anvendelse af kontrollerede stoffer, men som ikke indeholder stoffer, som entydigt kan identificeres som kontrollerede stoffer. Identifikationen af disse produkter og dette udstyr sker på grundlag af regelmæssig teknisk rådgivning af parterne.«[Ændring 13]

Artikel 22 ændres således:

a)	Stk. 3 affattes således: »3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a vedrørende ændring af bilag VII for at tage hensyn til nye muligheder, der skyldes den teknologiske udvikling.«

Stk. 4, andet og tredje afsnit, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler vedrørende en liste over produkter og udstyr, i overensstemmelse med de afgørelser, der træffes af parterne, for hvilke det anses for teknisk og økonomisk muligt at gennemføre genvinding af kontrollerede stoffer eller destruktion af produkter og udstyr uden forudgående genvinding af kontrollerede stoffer, og specificerer i relevante tilfælde, hvilken teknologi der skal anvendes. [Ændring 14]

Ethvert forslag til delegeret retsakt om et sådant bilag skal ledsages og understøttes af en fuld økonomisk vurdering af omkostninger og fordele, under hensyn til medlemsstaternes individuelle forhold.«

Stk. 5, andet og tredje afsnit, affattes således:

»Kommissionen evaluerer de foranstaltninger, medlemsstaterne har truffet, og har beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler vedrørende disse minimumskvalifikationskrav på baggrund af denne evaluering samt af teknisk og anden relevant information.«[Ændring 15]

Artikel 23 ændres således:

Stk. 4 ændres således:

første afsnit, andet punktum, affattes således:

»På baggrund af en evaluering af disse foranstaltninger truffet af medlemsstaterne samt af teknisk og anden relevant information tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler vedrørende harmonisering af disse minimumskvalifikationskrav.«[Ændring 16]

ii)	andet afsnit udgår.

Stk. 7 affattes således:

»7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a vedrørende udarbejdelsen af med henblik på at supplere denne forordning ved at udarbejde en fortegnelse over teknologier eller fremgangsmåder, som virksomhederne skal benytte for at forebygge og minimere enhver udsivning og emission af kontrollerede stoffer.«[Ændring 17]

10)

Artikel 24, stk. 2 og 3, affattes således:

»2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a om ændring af del A i bilag II til at omfatte stoffer, der indgår i del B i samme bilag, der eksporteres, importeres, produceres eller markedsføres i betydelige mængder, og som det videnskabelige panel under protokollen anser for at have et betydeligt ozonlagsnedbrydende potentiale, og til, hvis det er relevant, at fastsætte eventuelle undtagelser fra stk. 1.

3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a om ændring af del B i bilag II til at omfatte stoffer, der ikke er kontrollerede stoffer, men som det videnskabelige panel under protokollen eller en anden anerkendt myndighed med samme status anser for at have ozonlagsnedbrydende potentiale, i lyset af relevante videnskabelige oplysninger.«

11)

Efter titlen på kapitel VII indsættes som artikel 24a:

»Artikel 24a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 3 og 5, artikel 10, stk. 3 og 6, artikel 13, stk. 2, artikel 18, stk. 9, artikel 19, artikel 20, stk. 2, artikel 22, stk. 3, 4 og 5, artikel 23, stk. 4 og 7, artikel 24, stk. 2 og 3, artikel 26, stk. 3, og artikel 27, stk. 10, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 18]

3. Den i artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 3 og 5, artikel 10, stk. 3 og 6, artikel 13, stk. 2, artikel 18, stk. 9, artikel 19, artikel 20, stk. 2, artikel 22, stk. 3, 4 og 5, artikel 23, stk. 4 og 7, artikel 24, stk. 2 og 3, artikel 26, stk. 3, og artikel 27, stk. 10, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 3 og 5, artikel 10, stk. 3 og 6, artikel 13, stk. 2, artikel 18, stk. 9, artikel 19, artikel 20, stk. 2, artikel 22, stk. 3, 4 og 5, artikel 23, stk. 4 og 7, artikel 24, stk. 2 og 3, artikel 26, stk. 3, og artikel 27, stk. 10, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*6) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«;"

12)	Artikel 25, stk. 3, udgår.

13)

Artikel 26, stk. 3, affattes således:

»3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a vedrørende ændring af indberetningskravene i henhold til stk. 1 i denne artikel for at opfylde forpligtelserne i medfør af protokollen eller for at lette anvendelsen.«

14)

Artikel 27, stk. 10, affattes således:

»10. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a vedrørende ændringer af med henblik på at ændre indberetningskravene i henhold til stk. 1-7 i denne artikel for at opfylde forpligtelserne i medfør af protokollen eller for at lette anvendelsen.«[Ændring 19]

II. KOMMUNIKATIONSNET, INDHOLD OG TEKNOLOGI

Direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (4)

For at sikre et ensartet niveau i beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder for så vidt angår behandling af personoplysninger i den elektroniske kommunikationssektor og for at sikre fri omsætning af sådanne oplysninger og af elektronisk kommunikationsudstyr og elektroniske kommunikationstjenester i Unionen, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere direktiv 2002/58/EF om omstændighederne, formerne og procedurerne for informations- og underretningskravene. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 2002/58/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 4, stk. 5, affattes således:

»5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14b vedrørende med henblik på at supplere denne forordning med hensyn til omstændighederne, formerne og procedurerne for informations- og underretningskravene i stk. 2, 3 og 4 i nærværende artikel efter at have hørt Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA), Gruppen vedrørende Beskyttelse af Personer i forbindelse med Behandling af Personoplysninger, der er nedsat ved artikel 29 i direktiv 95/46/EF, og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.«[Ændring 20]

2)	Artikel 14a udgår.

Følgende indsættes som artikel 14b:

»Artikel 14b

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 5, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [fra datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 21]

3. Den i artikel 4, stk. 5, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 5, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*7) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 733/2002 af 22. april 2002 om implementering af topdomænet .eu (5) (*8)

Med henblik på at fastsætte betingelserne for gennemførelsen af landekode-topdomænet .eu (ccTLD), jf. forordning (EF) nr. 733/2002, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere denne forordning med kriterier og procedure for udpegelsen af topdomæneadministratoren samt generelle retningslinjer for implementeringen af topdomænet .eu (TLD) og dets funktioner samt de generelle principper for registrering. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 733/2002 foretages følgende ændringer:

Artikel 3, stk. 1, litra a), affattes således:

»a)

vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 5a, hvorved der fastlægges kriterier og procedure for udpegelsen af topdomæneadministratoren.

Hvis det i forbindelse med fastlæggelsen af kriterier og procedure for udpegelsen af topdomæneadministratoren er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 5b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikel.«

Artikel 5 ændres således:

Stk. 1, første afsnit, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til efter høring af topdomæneadministratoren at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 5a vedrørende fastlæggelsen af generelle retningslinjer for implementeringen af topdomænet .eu og dets funktioner samt de generelle principper for registrering.«

Stk. 2, tredje afsnit, affattes således:

»Hvis en medlemsstat eller Kommissionen inden 30 dage efter offentliggørelsen gør indsigelse mod et punkt i en meddelt liste, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 5a for at afhjælpe situationen.«

Følgende indsættes som artikel 5a og artikel 5b:

»Artikel 5a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 1, og artikel 5, stk. 1 og 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 3, stk. 1, og artikel 5, stk. 1 og 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 1, og artikel 5, stk. 1 og 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 5b

Hasteprocedure

1. Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og finder anvendelse, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelsen af hasteproceduren.

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 5a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

(*9) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

4)	Artikel 6, stk. 3 og 4, udgår.

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 626/2008/EF af 30. juni 2008 om udvælgelse af og udstedelse af tilladelser til systemer, som leverer mobile satellittjenester (mobile satellite services, MSS) (6) (*10)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af beslutning 626/2008/EF bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende hensigtsmæssige vilkår for samordnet anvendelse af håndhævelsesbestemmelserne. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

I beslutning 626/2008/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 9, stk. 3, affattes således:

»3. Kommissionen kan ved hjælp af en gennemførelsesretsakt vedtage foranstaltninger til fastlæggelse af alle hensigtsmæssige vilkår for samordnet anvendelse af håndhævelsesbestemmelserne som omhandlet i stk. 2 i denne artikel, herunder bestemmelserne for samordnet suspension eller ophævelse af tilladelser i forbindelse med overtrædelser af de fælles betingelser i artikel 7, stk. 2. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 10, stk. 3.«

2)	Artikel 10, stk. 4, udgår.

III. HUMANITÆR BISTAND OG CIVILBESKYTTELSE (*11)

Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand (7)

Siden forordning (EF) nr. 1257/96 blev vedtaget i 1996, har Kommissionen ikke på noget tidpunkt skulle vedtaget nogen foranstaltninger efter forskriftsproceduren med kontrol med henblik på at ændre ikke-væsentlige elementer i forordningen. Der synes heller ikke at være nogen forudsigelige behov herfor i fremtiden. Muligheden for at vedtage gennemførelsesforanstaltninger i overensstemmelse med forskriftsproceduren med kontrol bør derfor udgå af forordning (EF) nr. 1257/96, uden at det er nødvendigt at tillægge Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290.

I forordning (EF) nr. 1257/96 foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 15, stk. 1, udgår.

2)	Artikel 17, stk. 4, udgår.

IV. BESKÆFTIGELSE, SOCIALE ANLIGGENDER, ARBEJDSMARKEDSFORHOLD OG INKLUSION

Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (8)

For at tage hensyn til den tekniske harmonisering og standardisering, den tekniske udvikling, ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer samt ny viden bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilaget til direktiv 89/391/EØF. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører hensigtsmæssige høringer, herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

I direktiv 89/391/EØF foretages følgende ændringer:

Der indsættes følgende artikel 16a:

»Artikel 16a

Ændringer af bilaget

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17b med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilaget for at tage hensyn til den tekniske harmonisering og standardisering, den tekniske udvikling, ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer samt ny viden.«

2)	Artikel 17 udgår.

Følgende indsættes som artikel 17b:

»Artikel 17b

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 16a, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 22]

3. Den i artikel 16a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 16 a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*12) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

Rådets direktiv 89/654/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdsstedet (første særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (9) (*13)

For at tage hensyn til den tekniske harmonisering og standardisering af udformning, fremstilling og indretning af dele af arbejdssteder, den tekniske udvikling, ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer samt viden vedrørende arbejdssteder bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilagene til direktiv 89/654/EØF. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører hensigtsmæssige høringer, herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

I direktiv 89/654/EØF foretages følgende ændringer:

Artikel 9 affattes således:

» Artikel 9

Ændringer af bilagene

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9b med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilagene for at tage hensyn til den tekniske harmonisering og standardisering vedrørende udformning, fremstilling og indretning af dele af arbejdssteder, den tekniske udvikling, ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer samt viden vedrørende arbejdssteder."

Hvis det ved mulige umiddelbare risici for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 9b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikel.«

Følgende indsættes som artikel 9a og 9b:

» Artikel 9a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 9 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 9b

Hasteprocedure

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 9 a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

(*14) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

10.

Rådets direktiv 89/656/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet (tredje særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (10) (*15)

For at tage hensyn til den tekniske harmonisering og standardisering, den tekniske udvikling, ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer samt viden vedrørende personlige værnemidler bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilagene til direktiv 89/656/EØF. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører hensigtsmæssige høringer, herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

I direktiv 89/656/EØF foretages følgende ændringer:

Artikel 9 affattes således:

» Artikel 9

Ændringer af bilagene

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9b med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilagene for at tage hensyn til den tekniske harmonisering og standardisering vedrørende personlige værnemidler, den tekniske udvikling, ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer samt viden vedrørende personlige værnemidler.

Følgende indsættes som artikel 9a og 9b:

» Artikel 9a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

Artikel 9b

Hasteprocedure

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 9a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

(*16) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

11.

Rådets direktiv 90/269/EØF af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med manuel håndtering af byrder, som kan medføre risiko for især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne (fjerde særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (11) (*17)

For at tage hensyn til den tekniske udvikling, ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer samt viden vedrørende manuel håndtering af byrder, som kan medføre risiko for især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilagene til direktiv 90/269/EØF. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører hensigtsmæssige høringer, herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

I direktiv 90/269/EØF foretages følgende ændringer:

Artikel 8 affattes således:

» Artikel 8

Ændringer af bilagene

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8a med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilagene for at tage hensyn til den tekniske udvikling, ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer samt ny viden vedrørende manuel håndtering af byrder.

Hvis det ved mulige umiddelbare risici for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 8b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikel.«

Følgende indsættes som artikel 8a og 8b:

» Artikel 8a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 8 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 8b

Hasteprocedure

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 8a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

(*18) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

12.

Rådet direktiv 90/270/EØF af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde ved skærmterminaler (femte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (12) (*19)

For at tage hensyn til den tekniske udvikling, ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer samt viden vedrørende skærmterminaler bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilaget til direktiv 90/270/EØF. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører hensigtsmæssige høringer, herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

I direktiv 90/270/EØF foretages følgende ændringer:

Artikel 10 affattes således:

» Artikel 10

Ændringer af bilaget

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilaget for at tage hensyn til den tekniske udvikling, udviklingen i de internationale bestemmelser eller specifikationer samt ny viden vedrørende skærmterminaler.

Hvis det ved mulige umiddelbare risici for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 10b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikel.«

Følgende indsættes som artikel 10a og artikel 10b:

» Artikel 10a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 10, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 10 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 10 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 10b

Hasteprocedure

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 10a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

(*20) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

13.

Rådets direktiv 92/29/EØF af 31. marts 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed med henblik på at forbedre den lægelige bistand om bord på skibe (13) (*21)

For at tage hensyn til den tekniske udvikling, ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer samt ny viden vedrørende lægelig bistand om bord på skibe bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilagene til direktiv 92/29/EØF. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører hensigtsmæssige høringer, herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

I direktiv 92/29/EØF foretages følgende ændringer:

Artikel 8 affattes således:

» Artikel 8

Ændringer af bilagene

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8a med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilagene for at tage hensyn til den tekniske udvikling eller ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer samt ny viden vedrørende lægelig bistand om bord på skibe.

Følgende indsættes som artikel 8a og artikel 8b:

» Artikel 8a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

Artikel 8b

Hasteprocedure

(*22) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

14.

Rådets direktiv 92/57/EØF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile byggepladser (ottende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (14) (*23)

For at tage hensyn til den tekniske harmonisering og standardisering, den tekniske udvikling, ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer samt viden vedrørende midlertidige eller mobile byggepladser bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilag IV til direktiv 92/57/EØF. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører hensigtsmæssige høringer, herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

I direktiv 92/57/EØF foretages følgende ændringer:

Artikel 13 affattes således:

» Artikel 13

Ændringer af bilag IV

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilag IV for at tage hensyn til den tekniske harmonisering og standardisering vedrørende midlertidige eller mobile byggepladser, samt den tekniske udvikling, ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer eller viden vedrørende midlertidige eller mobile byggepladser.

Hvis det ved umiddelbare risici for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 13b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikel.«

Følgende indsættes som artikel 13a og 13b:

» Artikel 13a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 13, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 13 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 13 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 13b

Hasteprocedure

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 13a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

(*24) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

15.

Rådets direktiv 92/58/EØF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet (niende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (15) (*25)

For at tage hensyn til den tekniske harmonisering og standardisering, den tekniske udvikling, ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer samt viden vedrørende signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilagene til direktiv 92/58/EØF. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører hensigtsmæssige høringer, herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

I direktiv 92/58/EØF foretages følgende ændringer:

Artikel 9 affattes således:

» Artikel 9

Ændringer af bilagene

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilagene for at tage hensyn til den tekniske harmonisering og standardisering vedrørende signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet, samt den tekniske udvikling, ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer og fremskridt med viden vedrørende signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet.

Følgende indsættes som artikel 9a og 9b:

» Artikel 9a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

Artikel 9b

Hasteprocedure

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 9a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

(*26) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

16.

Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (16)

For at tage hensyn til den tekniske harmonisering og standardisering, den tekniske udvikling, ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer samt viden vedrørende den boringsrelaterede udvindingsindustri bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilaget til direktiv 92/91/EØF. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører hensigtsmæssige høringer, herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

I direktiv 92/91/EØF foretages følgende ændringer:

Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

Ændringer af bilaget

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilagene for at tage hensyn til den tekniske harmonisering og standardisering vedrørende den boringsrelaterede udvindingsindustri, samt den tekniske udvikling, ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer og viden vedrørende den boringsrelaterede udvindingsindustri.

Hvis det ved mulige umiddelbare risici for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 11b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikel.«

Følgende indsættes som artikel 11a og 11b:

»Artikel 11a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 11, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 23]

3. Den i artikel 11 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 11 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 11b

Hasteprocedure

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 11a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

(*27) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

17.

Rådets direktiv 92/104/EØF af 3. december 1992 om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i udvindingsindustrien over eller under jorden (tolvte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (17)

For at tage hensyn til den tekniske harmonisering og standardisering, den tekniske udvikling, ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer og ny viden vedrørende udvindingsindustrien over eller under jorden bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilaget til direktiv 92/104/EØF. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører hensigtsmæssige høringer, herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

I direktiv 92/104/EØF foretages følgende ændringer:

Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

Ændringer af bilaget

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilaget for at tage hensyn til den tekniske harmonisering og standardisering vedrørende udvindingsindustrien over eller under jorden, samt den tekniske udvikling, ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer og ny viden vedrørende udvindingsindustrien over eller under jorden.

Følgende indsættes som artikel 11a og 11b:

»Artikel 11a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

Artikel 11b

Hasteprocedure

(*28) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

18.

Rådets direktiv 93/103/EF af 23. november 1993 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord på fiskerfartøjer (trettende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (18)

For at tage hensyn til den tekniske harmonisering og standardisering, den tekniske udvikling, ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer og ny viden vedrørende sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord på fiskerfartøjer bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilagene til direktiv 93/103/EF. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører hensigtsmæssige høringer, herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

I direktiv 93/103/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Ændringer af bilagene

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12a med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilagene for at tage hensyn til den tekniske harmonisering og standardisering vedrørende visse aspekter af sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord på fiskerfartøjer, samt den tekniske udvikling, ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer og ny viden vedrørende sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord på fiskerfartøjer.

Hvis det ved mulige umiddelbare risici for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 12b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikel.«

Følgende indsættes som artikel 12a og 12b:

»Artikel 12a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 12, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 25]

3. Den i artikel 12 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 12 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 12b

Hasteprocedure

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 12a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

(*29) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

19.

Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen (19) (*30)

For at sikre passende beskyttelse af unge på arbejdspladsen og tage hensyn til den tekniske udvikling, ændringer i de internationale standarder eller specifikationer og ny viden bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilaget til direktiv 94/33/EF. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører hensigtsmæssige høringer, herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

I direktiv 94/33/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 15 affattes således:

»Artikel 15

Ændringer af bilaget

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15a med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilaget for at tage hensyn til den tekniske udvikling, ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer og fremskridt med viden vedrørende unge på arbejdspladsen.«

Følgende indsættes som artikel 15a:

» Artikel 15a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 15, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 15 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 15 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*31) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

20.

Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser (fjortende særdirektiv i henhold til direktiv 89/391/EØF, artikel 16, stk. 1) (20) (*32)

For at sikre passende beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici og tage hensyn til den tekniske harmonisering og standardisering, den tekniske udvikling, ændringer i de internationale standarder eller specifikationer og ny viden vedrørende kemiske agenser bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilagene til direktiv 98/24/EF og supplere nævnte direktiv ved at fastsætte eller ajourføre vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører hensigtsmæssige høringer, herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

I direktiv 98/24/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 3, stk. 2, andet afsnit, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12a vedrørende fastsættelse eller ajourføring af vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering, under hensyntagen til de til rådighed værende målemetoder.

Medlemsstaterne holder arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer orienteret om de grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering, der fastsættes på EU-plan.

Hvis det ved ekstraordinære mulige umiddelbare risici for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 12b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til dette stykke.«

Artikel 12, stk. 1, affattes således:

»1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12a med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilagene for at tage hensyn til den tekniske harmonisering og standardisering vedrørende kemiske agenser, samt den tekniske udvikling, ændringer i de internationale standarder eller specifikationer og ny viden vedrørende kemiske agenser.

(3)

Følgende indsættes som artikel 12a og 12b:

» Artikel 12a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 2, og artikel 12, stk. 1, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 3, stk. 2, og artikel 12, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 2 og artikel 12, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 12b

Hasteprocedure

(*33) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

21.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/92/EF af 16. december 1999 om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hidrørende fra eksplosiv atmosfære (femtende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (21)

For at tage hensyn til den tekniske harmonisering og standardisering vedrørende eksplosionsbeskyttelse, den tekniske udvikling, ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer og ny viden vedrørende forebyggelse af og beskyttelse mod eksplosioner bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilagene til direktiv 1999/92/EF. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører hensigtsmæssige høringer, herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

I direktiv 1999/92/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 10 affattes således:

»Artikel 10

Ændringer af bilagene

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilagene for at tage hensyn til den tekniske harmonisering og standardisering vedrørende eksplosionsbeskyttelse, den tekniske udvikling, ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer og ny viden vedrørende forebyggelse af og beskyttelse mod eksplosioner.

Følgende indsættes som artikel 10a og 10b:

»Artikel 10a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 10, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 26]

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

Artikel 10b

Hasteprocedure

1. Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og finder anvendelse, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk.

2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelsen af hasteproceduren.

(*34) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

22.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF af 18. september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (22)

For at tage hensyn til den tekniske udvikling, ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer samt ny viden vedrørende udsættelse for biologiske agenser bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilagene til direktiv 2000/54/EF. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører hensigtsmæssige høringer, herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

I direktiv 2000/54/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 19 affattes således:

»Artikel 19

Ændringer af bilagene

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19a med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilaget for at tilpasse dem til den tekniske udvikling, ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer samt ny viden vedrørende udsættelse for biologiske agenser.

Hvis det ved mulige umiddelbare risici for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 19b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikel.«

(2)

Følgende indsættes som artikel 19a og 19b:

»Artikel 19a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 19, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 27]

3. Den i artikel 19 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 19 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 19b

Hasteprocedure

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 19a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

(*35) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

23.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/44/EF af 25. juni 2002 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (vibrationer) (16. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (23) (*36)

For at tage hensyn til den tekniske harmonisering og standardisering vedrørende produktudvikling, konstruktion, fremstilling eller indretning af arbejdsudstyr eller arbejdssteder, den tekniske udvikling, ændringer i de harmoniserede europæiske standarder eller specifikationer og ny viden vedrørende mekaniske vibrationer bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilaget til direktiv 2002/44/EF. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører hensigtsmæssige høringer, herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

I direktiv 2002/44/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 11 affattes således:

» Artikel 11

Ændringer af bilaget

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilaget for at tage hensyn til den tekniske harmonisering og standardisering vedrørende produktudvikling, konstruktion, fremstilling eller indretning af arbejdsudstyr eller arbejdssteder, den tekniske udvikling, ændringer i de harmoniserede europæiske standarder eller specifikationer og ny viden vedrørende mekaniske vibrationer.

Følgende indsættes som artikel 11a og 11b:

» Artikel 11a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 11, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

Artikel 11b

Hasteprocedure

(*37) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 12 udgår.

24.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) (17. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (24) (*38)

For at tage hensyn til den tekniske harmonisering og standardisering vedrørende produktudvikling, konstruktion, fremstilling eller indretning af arbejdsudstyr eller arbejdssteder, den tekniske udvikling, ændringer i de harmoniserede europæiske standarder eller specifikationer og ny viden vedrørende støj bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilaget til direktiv 2003/10/EF. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører hensigtsmæssige høringer, herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

I direktiv 2003/10/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 12 affattes således:

» Artikel 12

Ændringer af direktivet

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12a med henblik på at foretage tekniske ændringer af dette direktiv for at tage hensyn til den tekniske harmonisering og standardisering vedrørende produktudvikling, konstruktion, fremstilling eller indretning af arbejdsudstyr eller arbejdssteder, den tekniske udvikling, ændringer i de harmoniserede europæiske standarder eller specifikationer og ny viden vedrørende støj.

(2)

Følgende indsættes som artikel 12a og 12b:

» Artikel 12a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 12, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 12 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 12 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 12b

Hasteprocedure

(*39) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 13 udgår.

25.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. l, i Rådets direktiv 89/391/EØF) (25) (*40)

For at tage hensyn til den tekniske udvikling, ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer samt ny viden vedrørende kræftfremkaldende stoffer eller mutagener bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilag II til direktiv 2004/37/EF. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører hensigtsmæssige høringer, herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

I direktiv 2004/37/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 17 affattes således:

» Artikel 17

Ændring af bilag II

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17a med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilag II for at tage hensyn til den tekniske udvikling, ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer samt ny viden vedrørende kræftfremkaldende stoffer eller mutagener.

Hvis det ved mulige umiddelbare risici for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 17b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikel.«

Følgende indsættes som artikel 17a og 17b:

» Artikel 17a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 17, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 17 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 17b

Hasteprocedure

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 17a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

(*41) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

26.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/25/EF af 5. april 2006 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (kunstig optisk stråling) (19. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (26) (*42)

For at tage hensyn til den tekniske harmonisering og standardisering vedrørende produktudvikling, konstruktion, fremstilling eller indretning af arbejdsudstyr eller arbejdssteder, den tekniske udvikling, ændringer i de harmoniserede europæiske standarder eller internationale specifikationer og ny videnskabelig viden vedrørende erhvervsmæssig eksponering for optisk stråling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilagene til direktiv 2006/25/EF. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører hensigtsmæssige høringer, herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

I direktiv 2006/25/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 10 affattes således:

» Artikel 10

Ændring af bilagene

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilagene for at tage hensyn til den tekniske harmonisering og standardisering vedrørende produktudvikling, konstruktion, fremstilling eller indretning af arbejdsudstyr eller arbejdssteder, den tekniske udvikling, ændringer i de harmoniserede europæiske standarder eller internationale specifikationer og ny videnskabelig viden vedrørende erhvervsmæssig eksponering for optisk stråling.

(2)

Følgende indsættes som artikel 10a og 10b:

» Artikel 10a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 10, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

Artikel 10b

Hasteprocedure

(*43) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 11 udgår.

27.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/104/EF af 16. september 2009 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (27)

For at tage hensyn til den tekniske harmonisering og standardisering, den tekniske udvikling, ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer og viden vedrørende arbejdsudstyr bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilag I og II til direktiv 2009/104/EF. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører hensigtsmæssige høringer, herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

I direktiv 2009/104/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

Ændring af bilagene

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilag I og II for at tage hensyn til den tekniske harmonisering og standardisering af arbejdsudstyr samt den tekniske udvikling og ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer eller viden vedrørende arbejdsudstyr.

Følgende indsættes som artikel 11a og artikel 11b:

»Artikel 11a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

Artikel 11b

Hasteprocedure

(*44) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

28.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest (28) (*45)

For at tage hensyn til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilag I til direktiv 2009/148/EF. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører hensigtsmæssige høringer, herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

I direktiv 2009/148/EF foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 9 udgår.

Artikel 18, stk. 2, affattes således:

»2. Inden en arbejdstager udsættes for støv fra asbest eller asbestholdige materialer på arbejdspladsen, skal han have adgang til en helbredsundersøgelse.

Denne undersøgelse skal omfatte en særlig undersøgelse af thorax. Bilag I indeholder praktiske retningslinjer til brug for medlemsstaterne i forbindelse med den kliniske undersøgelse. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende tekniske ændringer af bilag I for at tilpasse det til den tekniske udvikling.

Hvis det ved mulige umiddelbare risici for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed som følge af udsættelse for asbest under arbejdet er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 18b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til dette stykke.

Der skal fortsat være adgang til en sådan undersøgelse mindst én gang hver tredje år, så længe eksponeringen varer.

Der føres i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis en personlig helbredsjournal for hver enkelt arbejdstager.«

Følgende indsættes som artikel 18a og 18b:

» Artikel 18a

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 18, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 18, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 18, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 18b

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 18a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

(*46) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

V. ENERGI

29.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (29)

For at sikre et indre marked for naturgas bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere direktiv 2009/73/EF med de nødvendige retningslinjer med detaljerne for en række procedurer vedrørende reglerne for gasmarkedet. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 2009/73/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 6, stk. 4, affattes således:

»4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50a vedrørende fastlæggelsen af med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge retningslinjer for regionalt samarbejde i en solidarisk ånd.«[Ændring 29]

2)	Artikel 11, stk. 10, affattes således: »10. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50a vedrørende med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge de nærmere procedureregler for anvendelsen af denne artikel.«[Ændring 30]

Artikel 15, stk. 3, affattes således:

»3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge retningslinjer for at sikre, at transmissionssystemejeren og lagersystemoperatøren fuldt og effektivt efterlever denne artikels stk. 2.«[Ændring 31]

Artikel 36, stk. 10, affattes således:

»10. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50a vedrørende fastlæggelsen med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge af retningslinjer for anvendelsen af betingelserne i denne artikels stk. 1 og for fastlæggelsen af proceduren for anvendelse af denne artikels stk. 3, 6, 8 og 9.«[Ændring 32]

Artikel 42, stk. 5, affattes således:

»5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50a vedrørende med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge retningslinjer for omfanget af de regulerende myndigheders pligt til at samarbejde indbyrdes og med agenturet.«[Ændring 33]

Artikel 43, stk. 9, affattes således:

»9. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50a vedrørende fastlæggelsen af med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge retningslinjer med nærmere procedureregler, der skal følges af de regulerende myndigheder, agenturet og Kommissionen for så vidt angår de regulerende myndigheders afgørelsers overholdelse af de retningslinjer, der er omhandlet i denne artikel.«[Ændring 34]

Artikel 44, stk. 4, affattes således:

»4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50a vedrørende fastlæggelsen af med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge retningslinjer, der fastlægger metoder og ordninger for journalføring samt form og indhold for de data, der skal opbevares.«[Ændring 35]

Der indsættes følgende artikel 50a:

»Artikel 50a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 4, artikel 11, stk. 10, artikel 15, stk. 3, artikel 36, stk. 10, artikel 42, stk. 5, artikel 43, stk. 9, og artikel 44, stk. 4, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode [Ændring 36]

3. Den i artikel 6, stk. 4, artikel 11, stk. 10, artikel 15, stk. 3, artikel 36, stk. 10, artikel 42, stk. 5, artikel 43, stk. 9, og artikel 44, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 4, artikel 11, stk. 10, artikel 15, stk. 3, artikel 36, stk. 10, artikel 42, stk. 5, artikel 43, stk. 9, og artikel 44, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ."

(*47) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

9)	Artikel 51, stk. 3, udgår.

30.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1775/2005 (30)

For at sikre betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 bør delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere forordning (EF) nr. 715/2009 med de nødvendige retningslinjer for de nærmere proceduremæssige detaljer, foranstaltninger, som omfatter yderst komplekse tekniske ordninger, og foranstaltninger, der præciserer de nærmere detaljer for visse bestemmelser i nævnte forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 715/2009 foretages følgende ændringer:

Artikel 3, stk. 5, affattes således:

»5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge retningslinjer vedrørende de nærmere procedureregler for anvendelsen af stk. 1 og 2.«[Ændring 37]

Artikel 6, stk. 11, andet afsnit, affattes således:

»Når Kommissionen foreslår at vedtage netregler på eget initiativ, hører den agenturet, ENTSO for gas og alle relevante interessenter om udkastet til netregler i et tidsrum på mindst to måneder. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27a vedrørende vedtagelsen af med henblik på at supplere denne forordning ved at vedtage sådanne netregler.«[Ændring 38]

3)	Artikel 7, stk. 3, affattes således: »3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27a vedrørende vedtagelse af ændringer af alle netregler, der er vedtaget i henhold til artikel 6, under hensyntagen til agenturets forslag.«

Artikel 12, stk. 3, affattes således:

»3. Med henblik på at nå de i stk. 1 og 2 fastsatte mål tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27a vedrørende fastlæggelsen af med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge det geografiske område, som den enkelte regionale samarbejdsstruktur dækker, under hensyntagen til de eksisterende regionale samarbejdsstrukturer. Med henblik herpå hører Kommissionen agenturet og ENTSO for gas. [Ændring 39]

Hver medlemsstat har lov til at fremme samarbejde i mere end et geografisk område.«

Artikel 23, stk. 2, andet afsnit, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27a vedrørende fastsættelsen af med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge retningslinjer om de forhold, der er anført i stk. 1, i denne artikel, og ændring af ændre de i litra a), b) og c) omhandlede retningslinjer.«[Ændring 40]

Der indsættes følgende artikel 27a:

»Artikel 27a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 5, artikel 6, stk. 11, artikel 7, stk. 3, artikel 12, stk. 3, og artikel 23, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 41]

3. Den i artikel 3, stk. 5, artikel 6, stk. 11, artikel 7, stk. 3, artikel 12, stk. 3, og artikel 23, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 5, artikel 6, stk. 11, artikel 7, stk. 3, artikel 12, stk. 3, og artikel 23, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ."

(*48) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

7)	Artikel 28 udgår.

31.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1222/2009 af 25. november 2009 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre (31) (*49)

For at foretage de nødvendige tekniske tilpasninger af forordning (EF) nr. 1222/2009 bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at tilpasse bilagene til nævnte forordning til den tekniske udvikling. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 1222/2009 foretages følgende ændringer:

Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

Ændringer og tilpasninger til den tekniske udvikling

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12a vedrørende ændring af denne forordning med hensyn til følgende:

a)	indførelse af krav om oplysninger i forbindelse med vådgrebsklassificering af C2- og C3-dæk, forudsat at der foreligger egnede harmoniserede prøvningsmetoder

tilpasning, hvor det er relevant, af vejgrebsklassificeringen til de særlige tekniske egenskaber ved dæk, der primært er konstrueret til at opnå en bedre ydeevne end normale dæk for så vidt angår deres evne til at sætte køretøjet i gang, holde det i gang eller bringe det til standsning i sne- og/eller isglat føre

c)	tilpasning af bilag I — V til den tekniske udvikling.«

Der indsættes følgende artikel 12a:

» Artikel 12a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 11, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode [fra datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 11 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

(*50) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 13 udgår.

VI. MILJØ

32.

Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (32)

For at tilpasse direktiv 91/271/EØF til den tekniske og videnskabelige udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage ændringer af bilag I til nævnte direktiv. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 91/271/EØF foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 3, stk. 2, affattes således: »2. De i stk. 1 omhandlede kloaknet skal opfylde kravene i bilag I, litra A. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17a vedrørende ændringer af disse krav.«

Artikel 4, stk. 3, affattes således:

»3. De i stk. 1 og 2 omhandlede udledninger fra rensningsanlæg for byspildevand skal opfylde de relevante krav i bilag I, litra B.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17a vedrørende ændringer af disse krav.«

Artikel 5, stk. 3, affattes således:

»3. De i stk. 2 omhandlede udledninger fra rensningsanlæg for byspildevand skal opfylde de relevante krav i bilag I, litra B.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17a vedrørende ændringer af disse krav.«

4)	Artikel 11, stk. 2, affattes således: »2. Bestemmelserne og de særlige godkendelser skal opfylde kravene i bilag I, litra C. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17a vedrørende ændringer af disse krav.«

Artikel 12, stk. 3, affattes således:

»3. Forudgående bestemmelser om og særlige godkendelser til udledning fra rensningsanlæg for byspildevand i henhold til stk. 2, i byområder med mellem 2 000 og 10 000 PE for så vidt angår udledning til ferskvand og flodmundinger, og i byområder med 10 000 PE eller mere for alle udledninger, skal indeholde sådanne betingelser, at de relevante krav i bilag I, litra B, opfyldes.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17a vedrørende ændringer af disse krav.«

Der indsættes følgende artikel 17a:

»Artikel 17a

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 3, artikel 5, stk. 3, artikel 11, stk. 2, og artikel 12, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 42]

3. Den i artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 3, artikel 5, stk. 3, artikel 11, stk. 2, og artikel 12, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 3, artikel 5, stk. 3, artikel 11, stk. 2, og artikel 12, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*51) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

7)	Artikel 18, stk. 3, udgår.

33.

Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (33)

For at tilpasse direktiv 91/676/EØF til den videnskabelige og tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage ændringer af bilaget til nævnte direktiv. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 91/676/EØF foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 8 affattes således: »Artikel 8 Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8a vedrørende ændringer af bilagene for at tilpasse dem til den videnskabelige og tekniske udvikling.«

Der indsættes følgende artikel 8a:

»Artikel 8a

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 43]

3. Den i artikel 8 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

(*52) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 9, stk. 3, udgår.

34.

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 94/63/EF af 20. december 1994 om forebyggelse af emissioner af flygtige organiske forbindelser (VOC) ved benzinoplagring og benzindistribution fra terminaler til servicestationer (34) (*53)

For at sikre at specifikationerne for bundpåfyldningsudstyr, der er fastsat i direktiv 94/63/EF, revideres, hvis det er relevant, og tilpasse bilagene til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilagene til nævnte direktiv. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 94/63/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 4, stk. 1, sjette afsnit, affattes således:

»Alle terminaler med udstyr til påfyldning af tankbiler skal udstyres med mindst én påfyldningsanordning, som opfylder de specifikationer for bundpåfyldningsudstyr, der er fastsat i bilag IV. Kommissionen tager regelmæssigt disse specifikationer op til fornyet undersøgelse og tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 7a med henblik på at ændre bilag IV i lyset af resultatet af denne fornyede undersøgelse.«

Artikel 7 affattes således:

» Artikel 7

Tilpasning til den tekniske udvikling

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 7a vedrørende ændringer af bilagene for at tilpasse dem til den tekniske udvikling, bortset fra grænseværdierne i bilag II, punkt 2.«

Der indsættes følgende artikel 7a:

» Artikel 7a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 1, og artikel 7, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 4, stk. 1, og artikel 7 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 1, og artikel 7 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*54) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

4)	Artikel 8 udgår.

35.

Rådets direktiv 96/59/EF af 16. september 1996 om bortskaffelse af polychlorbiphenyler og polychlorterphenyler (PCB/PCT) (35)

For at fastsætte supplerende tekniske regler for bortskaffelse af PCB og PCT i henhold til direktiv 96/59/EF bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere nævnte forordning ved:

—	at fastsætte referencemålemetoderne til bestemmelse af PCB-indholdet

—	til visse formål at fastlægge andre mindre farlige PCB-erstatningsprodukter

—	til visse formål at fastsætte tekniske standarder for de andre metoder til bortskaffelse af PCB.

Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører hensigtsmæssige høringer, herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

I direktiv 96/59/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 10, stk. 2, affattes således:

»2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10b med henblik på at supplere dette direktiv med følgende mål for øje : [Ændring 44]

a)	for at fastsætte referencemålemetoderne til bestemmelse af PCB-indholdet i kontaminerede materialer

b)	for om nødvendigt og alene med henblik på artikel 9, stk. 1, litra b) og c), at fastlægge andre mindre farlige PCB-erstatningsprodukter

c)	for at fastsætte tekniske standarder for de andre metoder til bortskaffelse af PCB, der er anført i artikel 8, stk. 2, andet punktum.

Med henblik på litra a) i første afsnit er målinger, der er foretaget, inden referencemetoderne blev fastsat, fortsat gyldige.«

2)	Artikel 10a, stk. 3, udgår.

Følgende indsættes som artikel 10b:

»Artikel 10b

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 10, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.[Ændring 45]

3. Den i artikel 10, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*55) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

36.

Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (36)

For at tilpasse direktiv 98/83/EF til den videnskabelige og tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage ændringer af bilag II og III til nævnte direktiv. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

De beføjelser, der er fastsat i bilag I, del C, note 10, om overvågningshyppighed og overvågningsmetoder for radioaktivt stof, er som følge af vedtagelsen af Rådets direktiv 2013/51/Euratom (37) blevet forældede.

For så vidt angår de beføjelser, der er fastlagt i bilag III, del A, andet afsnit, er muligheden for at ændre bilag III ved hjælp af delegerede retsakter allerede er fastsat ved artikel 11, stk. 2, i direktiv 98/83/EF.

I direktiv 98/83/EF foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 11, stk. 2, affattes således: »2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a vedrørende ændringer af bilag II og III for, hvis det er nødvendigt, at tilpasse dem til den videnskabelige og tekniske udvikling.«

Der indsættes følgende artikel 11a:

»Artikel 11a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 11, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 46]

3. Den i artikel 11, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 11, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*56) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 12, stk. 3, udgår.

Bilag I, del C, ændres således:

(a)	den del af tabellen, der har overskriften »Radioaktivitet«, udgår.

(b)	note 8, 9 og 10 udgår.

5)	I bilag III, del A, udgår andet afsnit.

37.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (38)

For at sikre, at direktiv 2000/53/EF fortsat er ajourført, og fastlægge yderligere tekniske foranstaltninger med hensyn til udrangerede køretøjer bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 290 med henblik på:

—	at ændre bilagene til nævnte direktiv

—	at supplere nævnte direktiv med mindstekrav til skrotningsattesten

—	at supplere nævnte direktiv med regler, der er nødvendige for at kontrollere, at medlemsstaterne opfylder mål og standarder for komponent- og materialekodning.

I direktiv 2000/53/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 4, stk. 2, litra b), affattes således:

»b)

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende ændringer af bilag II for regelmæssigt at tilpasse det til den tekniske og videnskabelige udvikling med henblik på:

i)	om nødvendigt at fastsætte de maksimale koncentrationsværdier, op til hvilke tilstedeværelsen af de i litra a) nævnte stoffer i bestemte materialer og komponenter tolereres

ii)	at undtage visse køretøjsmaterialer og komponenter fra reglerne i litra a), hvis anvendelsen af disse stoffer er uundgåelig

iii)	at slette køretøjsmaterialer og -komponenter fra bilag II, hvis anvendelsen af disse stoffer kan undgås

iv)	at angive, hvilke materialer og komponenter der i henhold til nr. i) og ii) kan fjernes før yderligere behandling; de skal mærkes eller gøres identificerbare på anden passende måde«

Artikel 5, stk. 5, affattes således:

»5. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de kompetente myndigheder gensidigt anerkender og godtager skrotningsattester udstedt i andre medlemsstater i henhold til stk. 3.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastsætte mindstekrav til skrotningsattesten.«[Ændring 47]

3)	Artikel 6, stk. 6, affattes således: »6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende ændringer af bilag I for at tilpasse det til den videnskabelige og tekniske udvikling.«

Artikel 7, stk. 2, tredje afsnit, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge de nærmere regler, der er nødvendige for at kontrollere, at medlemsstaterne opfylder de mål, der er opstillet i første afsnit. Når Kommissionen udarbejder sådanne regler, tager den hensyn til alle relevante faktorer, bl.a. adgangen til data og spørgsmålet om eksport og import af udrangerede køretøjer.«[Ændring 48]

Artikel 8, stk. 2, affattes således:

»2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge de i stk. 1 omhandlede standarder. Når Kommissionen udarbejder sådanne standarder, tager den hensyn til det igangværende arbejde på dette område i de relevante internationale fora og bidrager i givet fald til dette arbejde.«[Ændring 49]

Der indsættes følgende artikel 9a:

»Artikel 9a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 2, litra b), artikel 5, stk. 5, artikel 6, stk. 6, artikel 7, stk. 2, og artikel 8, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 50]

3. Den i artikel 4, stk. 2, litra b), artikel 5, stk. 5, artikel 6, stk. 6, artikel 7, stk. 2, og artikel 8, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 2, litra b), artikel 5, stk. 5, artikel 6, stk. 6, artikel 7, stk. 2, og artikel 8, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*57) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

7)	Artikel 11, stk. 3, udgår.

38.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (39)

For at tilpasse direktiv 2000/60/EF til den videnskabelige og tekniske udvikling og fastlægge yderligere tekniske bestemmelser, der er nødvendige for Unionens vandpolitiske foranstaltninger, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 290, for så vidt angår:

—	at ændre bilag I og III og afsnit 1.3.6 i bilag V til nævnte direktiv

—	at supplere nævnte direktiv med tekniske specifikationer og standardiserede metoder til analyse og kontrol af vandets tilstand

—	at supplere nævnte direktiv ved at fastlægge resultaterne af interkalibreringen og værdierne for klassifikationerne i medlemsstaternes overvågningssystemer.

I direktiv 2000/60/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 8, stk. 3, affattes således:

»3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20a vedrørende fastlæggelse af med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge tekniske specifikationer og standardiserede metoder til analyse og kontrol af vandets tilstand.«[Ændring 51]

Artikel 20, stk. 1, første afsnit, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20a vedrørende ændringer af bilag I og III og bilag V, punkt 1.3.6, med henblik på tilpasning heraf til den videnskabelige og tekniske udvikling under hensyntagen til den tidsplan for revision og ajourføring af vandområdeplanerne, der er anført i artikel 13.«

Der indsættes følgende artikel 20a:

»Artikel 20a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, stk. 3, artikel 20, stk. 1, første afsnit, og bilag V, punkt 1.4.1, nr. ix), tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 52]

3. Den i artikel 8, stk. 3, artikel 20, stk. 1, første afsnit, og bilag V, punkt 1.4.1, nr. ix), omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 3, artikel 20, stk. 1, første afsnit, og bilag V, punkt 1.4.1, nr. ix), træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*58) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

4)	Artikel 21, stk. 3, udgår.

I bilag V, punkt 1.4.1, affattes nr. ix) således:

»ix)

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20a vedrørende fastlæggelse af med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge resultaterne af interkalibreringen og værdierne for klassifikationerne i medlemsstaternes overvågningssystemer i overensstemmelse med nr. i) -viii). De offentliggøres senest seks måneder efter afslutningen af interkalibreringen.«[Ændring 53]

39.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj (40) (*59)

For at tilpasse direktiv 2002/49/EF til den tekniske og videnskabelige udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage ændringer af bilagene til nævnte direktiv. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 2002/49/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 6 ændres således:

a)	Stk. 2 affattes således: »2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12a vedrørende ændringer af bilag II for at fastlægge fælles vurderingsmetoder til bestemmelse af L den og L night .«

b)	I stk. 3 indsættes følgende som andet afsnit: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12a vedrørende ændringer af bilag III for at fastlægge fælles vurderingsmetoder til bestemmelse af skadelige virkninger.«

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12a vedrørende ændringer af punkt 3 i bilag I og af bilag II og III for at tilpasse dem til den tekniske og videnskabelige udvikling.«

Der indsættes følgende artikel 12a:

» Artikel 12a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 2 og 3, og artikel 12, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 6, stk. 2 og 3, og artikel 12 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 2 og 3, og artikel 12 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*60) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

4)	Artikel 13, stk. 3, udgår.

5)	I bilag III affattes første punktum i indledningen således: »De dosis/effekt-forhold, der indføres ved fremtidige revisioner af dette bilag, vil navnlig vedrøre:«

40.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF af 21. april 2004 om begrænsning af emissioner af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse malinger og lakker samt produkter til autoreparationslakering og om ændring af direktiv 1999/13/EF (41) (*61)

For at sikre, at der anvendes tidssvarende analysemetoder til at fastslå, om grænseværdierne for indholdet af flygtige organiske forbindelser er overholdt, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 290 med henblik på at ændre bilag III til direktiv 2004/42/EF for at tilpasse det til den tekniske udvikling. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 2004/42/EF foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 11 affattes således: » Artikel 11 Tilpasning til den tekniske udvikling Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11 a vedrørende ændringer af bilag III for at tilpasse det til den tekniske udvikling.«

Der indsættes følgende artikel 11a:

» Artikel 11a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 11, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 11 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

(*62) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 12, stk. 3, udgår.

41.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/107/EF af 15. december 2004 om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften (42)

For at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre direktiv 2004/107/EF. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 2004/107/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 4, stk. 15, affattes således:

»15. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 5a vedrørende ændringer af nærværende artikel, afsnit II i henholdsvis bilag II, III, IV og V og afsnit V i bilag V for at tilpasse dem til den videnskabelige og tekniske udvikling.

Ændringerne må imidlertid ikke medføre nogen direkte eller indirekte ændringer af målværdierne.«

Der indsættes følgende artikel 5a:

»Artikel 5a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 15, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 54]

3. Den i artikel 4, stk. 15, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 15, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*63) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 6, stk. 3, udgår.

4)	I bilag V affattes afsnit V således: »Referencemodelleringsteknikker for luftkvalitet kan ikke angives på nuværende tidspunkt.«

42.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/7/EF af 15. februar 2006 om forvaltning af badevandskvalitet og om ophævelse af direktiv 76/160/EØF (43)

For at tilpasse direktiv 2006/7/EF til den videnskabelige og tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på:

—	at ændre bilag I til nævnte direktiv, for så vidt angår analysemetoder for de parametre, der er fastsat i nævnte bilag

—	at ændre bilag V til nævnte direktiv

—	at supplere nævnte direktiv ved at specificere EN/ISO-standarden om mikrobiologiske metoders ligeværdighed.

I direktiv 2006/7/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 15, stk. 2, affattes således:

»2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15a til:

a)	at supplere dette direktiv ved at specificere EN/ISO-standarden om mikrobiologiske metoders ligeværdighed med henblik på artikel 3, stk. 9 [Ændring 55]

b)	at ændre bilag I, hvis det i lyset af den videnskabelige og tekniske udvikling er nødvendigt, for så vidt angår analysemetoder for de parametre, der er fastsat i nævnte bilag [Ændring 56 — vedrører ikke den danske tekst]

c)	at ændre bilag V, hvis det i lyset af den videnskabelige og tekniske udvikling er nødvendigt.«[Ændring 57 — vedrører ikke den danske tekst]

Der indsættes følgende artikel 15a:

»Artikel 15a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 15, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 58]

3. Den i artikel 15, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 15, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*64) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 16, stk. 3, udgår.

43.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF (44)

For at udbygge bestemmelserne i direktiv 2006/21/EF og tilpasse det til til den videnskabelige og tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på:

—	at ændre bilagene til nævnte direktiv for at tilpasse dem til den videnskabelige og tekniske udvikling,

—	at supplere nævnte direktiv med tekniske krav i forbindelse med artikel 13, stk. 6,

—	at supplere nævnte direktiv for at gennemføre de tekniske krav til specificering af affald i bilag II, at supplere nævnte direktiv med en fortolkning af definitionen i artikel 3, nr. 3),

—	at supplere nævnte direktiv med kriterier for klassificering af affaldsanlæg i bilag III,

—	at supplere nævnte direktiv med harmoniserede prøveudtagningsstandarder og analysemetoder.

I direktiv 2006/21/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 22, stk. 2 og 3, affattes således:

»2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 22a, der er nødvendige med henblik på at supplere dette direktiv med følgende mål for øje : [Ændring 59]

a)	udarbejdelsen af at udarbejde de tekniske krav i forbindelse med artikel 13, stk. 6, herunder de tekniske krav vedrørende definitionen af cyanid dissocierbart med svag syre og metoden til måling heraf [Ændring 60]

b)	færdiggørelsen af at færdiggøre de tekniske krav til specificering af affald i bilag II [Ændring 61]

c)	fortolkningen at fortolke af definitionen i artikel 3, nr. 3) [Ændring 62]

d)	fastlæggelsen af at fastlægge kriterierne for klassificering af affaldsanlæg i bilag III [Ændring 63]

e)	fastlæggelsen af at fastlægge [Ændring 64] de harmoniserede prøveudtagningsstandarder og analysemetoder, som er nødvendige for den tekniske gennemførelse af direktivet.

Ved udøvelsen af delegationen af beføjelser, der er omhandlet i første afsnit, skal Kommissionen prioritere de aktiviteter, der er anført i litra b), c) og d).

3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 22 a vedrørende ændringer af bilagene for at tilpasse dem til den videnskabelige og tekniske udvikling. Disse ændringer skal have til formål at opnå et højt niveau af miljøbeskyttelse.«

Der indsættes følgende artikel 22a:

»Artikel 22a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 22, stk. 2 og 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 65]

3. Den i artikel 22, stk. 2 og 3 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 22, stk. 2 og 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*65) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 23, stk. 3, udgår.

44.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (45)

For at tilpasse direktiv 2006/118/EF til den videnskabelige og tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage ændringer af bilag II, III og IV til nævnte direktiv og tilføje nye forurenende stoffer eller indikatorer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 2006/118/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

Tekniske tilpasninger

1. "Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8a vedrørende ændringer af del A og C i bilag II og af bilag III og IV for at tilpasse dem til den videnskabelige og tekniske udvikling under hensyntagen til den tidsplan for revision og ajourføring af vandområdeplanerne, der er anført i artikel 13, stk. 7, i direktiv 2000/60/EF.

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8a vedrørende ændring af del B i bilag II for at tilføje nye forurenende stoffer eller indikatorer.«

Der indsættes følgende artikel 8a:

»Artikel 8a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

3. Den i artikel 8 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

(*66) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 9 udgår.

45.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF (46) (*67)

For at tilpasse forordning (EF) nr. 166/2006 til den tekniske udvikling og til udviklingen inden for folkeretten og sikre en bedre rapportering bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilag II og III til nævnte forordning for at tilpasse dem til den videnskabelige og tekniske udvikling eller som følge af vedtagelse af ændringer af bilagene til denne protokol af parterne i UNECE-protokollen om registre over udledning og overførsel af forurenende stoffer, såvel som for at supplere nævnte forordning ved at iværksætte rapportering om relevante forurenende stoffer fra en eller flere diffuse kilder. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 166/2006 foretages følgende ændringer:

Artikel 8, stk. 3, affattes således:

»3. I de tilfælde hvor Kommissionen konstaterer, at der ikke findes data om udledninger fra diffuse kilder, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a for at iværksætte rapportering om relevante forurenende stoffer fra en eller flere diffuse kilder, idet der, hvis det er hensigtsmæssigt, benyttes internationalt anerkendte metoder.«

Artikel 18 affattes således:

»Artikel 18

Ændringer af bilagene

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende ændringer af bilag II og III med henblik på:

a)	at tilpasse dem til den videnskabelige eller tekniske udvikling

b)	at tilpasse dem som følge af vedtagelse af ændringer af bilagene til protokollen af parterne i protokollen.«

Der indsættes følgende artikel 18a:

» Artikel 18a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, stk. 3, og artikel 18, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 8, stk. 3, og artikel 18 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 3, og artikel 18 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*68) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

4)	Artikel 19, stk. 3, udgår.

46.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (47)

For at ajourføre og videreudvikle de tekniske regler, der gælder for infrastrukturen for geografisk information i Unionen, jf. direktiv 2007/2/EF, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på:

—	at tilpasse beskrivelsen af de eksisterende datatemaer i bilag I, II og III til nævnte direktiv

—	at supplere nævnte direktiv med tekniske ordninger for interoperabilitet og, hvor det er muligt, harmonisering af datasæt og -tjenester

—	at supplere nævnte direktiv med tekniske specifikationer for visse tjenesteydelser og minimumskriterier for ydeevne for geodatatjenester

—	at supplere nævnte direktiv med visse forpligtelser

—	at supplere nævnte direktiv med harmoniserede vilkår for adgang til geodatasæt og -tjenester.

I direktiv 2007/2/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 4, stk. 7, affattes således:

»7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21a vedrørende ændring af beskrivelsen af de eksisterende datatemaer i bilag I, II og III for at tage hensyn til udviklingen i behovene for geodata til støtte for EU-politikker, der påvirker miljøet.«

Artikel 7, stk. 1, affattes således:

»1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21a vedrørende med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge tekniske ordninger for interoperabilitet og, hvor det er muligt, harmonisering af geodatasæt og -tjenester. Relevante brugerkrav, eksisterende initiativer og internationale standarder med henblik på harmonisering af geodatasæt, samt feasibility- og cost-benefit-hensyn tages i betragtning ved udformningen af disse ordninger. [Ændring 67]

Hvis organisationer, der er oprettet i henhold til international ret, har vedtaget relevante standarder med henblik på at sikre interoperabilitet eller harmonisering af geodatasæt og -tjenester, indarbejdes disse standarder, og, hvis det er relevant, henvises der til de eksisterende tekniske bestemmelser i de i første stykke omhandlede delegerede retsakter.«

Artikel 16 affattes således:

»Artikel 16

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21a vedrørende fastlæggelse af især følgende for at supplere dette kapitel med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge især følgende : [Ændring 68]

tekniske specifikationer for de tjenester, der er anført i artikel 11 og 12, samt minimumskriterier for disse tjenesters ydeevne under hensyntagen til eksisterende rapporteringskrav og anbefalinger, der er vedtaget inden for rammerne af Uniones miljølovgivning, eksisterende e-handelstjenester og den teknologiske udvikling

b)	de forpligtelser, der er anført i artikel 12.«

Artikel 17, stk. 8, affattes således:

»8. Medlemsstaterne giver Unionens institutioner og organer adgang til geodatasæt og -tjenester på harmoniserede vilkår.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21a vedrørende med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge reglerne for disse vilkår. Disse regler skal fuldt ud overholde principperne i stk. 1, 2 og 3 i denne artikel.«[Ændring 69]

Der indsættes følgende artikel 21a:

»Artikel 21a

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 7, artikel 7, stk. 1, artikel 16 og artikel 17, stk. 8, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 70]

3. Den i artikel 4, stk. 7, artikel 7, stk. 1, artikel 16 og artikel 17, stk. 8 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 7, artikel 7, stk. 1, artikel 16 og artikel 17, stk. 8, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*69) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

6)	Artikel 22, stk. 3, udgår.

47.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (48)

For at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilaget til direktiv 2007/60/EF. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 2007/60/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 11, stk. 2, affattes således:

»2. "Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a vedrørende ændringer af bilaget til den videnskabelige og tekniske udvikling under hensyntagen til fristerne for revision og ajourføring i artikel 14.«

Der indsættes følgende artikel 11a:

»Artikel 11a

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

(*70) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 12, stk. 3, udgår.

48.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (49)

For at tage hensyn til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilag I-VI og bilag VIII, IX, X og XV til direktiv 2008/50/EF for at tilpasse dem til den tekniske udvikling. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 2008/50/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 28 ændres således:

a)	Titlen affattes således: »Ændringer og gennemførelsesforanstaltninger«

b)	Stk. 1, første afsnit, affattes således: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28a vedrørende ændringer af bilag I-VI og bilag VIII, IX, X og XV for at tilpasse dem til den tekniske udvikling.«

Der indsættes følgende artikel 28a:

»Artikel 28a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 28, stk. 1, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 72]

3. Den i artikel 28, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 28, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*71) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 29, stk. 3, udgår.

49.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (50)

For at tilpasse direktiv 2008/56/EF til den tekniske og videnskabelige udvikling, sikre sammenhæng og gøre det muligt at foretage sammenligninger mellem havregioner eller subregioner bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen for at ændre bilag III, IV og V til nævnte direktiv og supplere direktivet med kriterier og metodiske standarder og specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering, der skal anvendes af medlemsstaterne. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 2008/56/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 9, stk. 3, affattes således:

»3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a vedrørende fastsættelse med henblik på at supplere dette direktiv ved senest den 15. juli 2010af at fastsætte kriterier og metodiske standarder, der skal anvendes af medlemsstaterne, og på grundlag af bilag I og III, således at der sikres sammenhæng og det gøres muligt at foretage sammenligninger mellem havregioner eller subregioner med hensyn til, i hvilket omfang der er opnået en god miljøtilstand. [Ændring 73]

Kommissionen hører alle berørte parter, inden den fremlægger forslag om sådanne kriterier og standarder, herunder regionale havkonventioner.«

Artikel 11, stk. 4, affattes således:

»4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a vedrørende med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering, der tager hensyn til eksisterende forpligtelser og sikrer sammenlignelighed mellem overvågnings- og vurderingsresultater.«[Ændring 74]

Artikel 24, stk. 1, affattes således:

»1. "Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a vedrørende ændringer af bilag III, IV og V for at tilpasse dem til den videnskabelige og tekniske udvikling under hensyntagen til fristerne for revision og ajourføring af havstrategierne, jf. artikel 17, stk. 2.«

Der indsættes følgende artikel 24a:

»Artikel 24a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9, stk. 3, artikel 11, stk. 4, og artikel 24, stk. 1, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 75]

3. Den i artikel 9, stk. 3, artikel 11, stk. 4, og artikel 24, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9, stk. 3, artikel 11, stk. 4, og artikel 24, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*72) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

5)	Artikel 25, stk. 3, udgår.

50.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (51) (*73)

For at sikre, at forordning (EF) nr. 1272/2008 ajourføres regelmæssigt, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på:

—	at ændre bilag VI til nævnte forordning for at harmonisere klassificeringen og mærkningen af stoffer

—	at ændre nævnte forordning ved at tilføje et bilag til brug for beredskab i sundhedsmæssige nødsituationer

—	at ændre visse bestemmelser i nævnte forordning og bilag I til VIII til samme forordning for at tilpasse dem til den tekniske og videnskabelige udvikling.

I forordning (EF) nr. 1272/2008 foretages følgende ændringer:

Artikel 37, stk. 5, affattes således:

»5. Kommissionen skal uden unødig forsinkelse vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 53a, hvis den finder, at harmoniseringen af klassificeringen og mærkningen af det pågældende stof er hensigtsmæssig, for at ændre bilag VI om indførelse af stoffet sammen med den relevante klassificering og de relevante mærkningselementer i tabel 3.1 i del 3 i bilag VI samt, hvis det er relevant, de specifikke koncentrationsgrænser eller M-faktorer.

Indtil den 31. maj 2015 foretages en tilsvarende indgang i tabel 3.2 i del 3 i bilag VI på samme betingelser.

Hvis det i tilfælde af harmonisering af klassificeringen og mærkningen af stoffer af særligt hastende årsager er påkrævet, anvendes proceduren i artikel 53b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til dette stykke.«

Artikel 45, stk. 4, affattes således:

»4. Senest den 20. januar 2012 foretager Kommissionen en evaluering for at vurdere muligheden for at harmonisere de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, herunder udformning af et format for importørers og downstreambrugeres forelæggelse af oplysninger for de udpegede organer. På grundlag af denne evaluering og efter høring af de relevante interessenter, f.eks. den europæiske sammenslutning af giftkontrolcentre og kliniske toksikologer (European Association of Poison Control Centres and Clinical Toxicologists (EAPCCT)), tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage en delegeret forordning i overensstemmelse med artikel 53a med henblik på ændring af denne forordning ved at tilføje et bilag.«

Artikel 53, stk. 1, affattes således:

»1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 53a vedrørender ændring af artikel 6, stk. 5, artikel 11, stk. 3, artikel 12, artikel 14, artikel 18, stk. 3, litra b), artikel 23, artikel 25-29, artikel 35, stk. 2, andet og tredje afsnit, og bilag I til VIII for at tilpasse dem til den tekniske og videnskabelige udvikling under behørig hensyntagen til den videre udvikling af GHS, navnlig FN-ændringer vedrørende anvendelsen af oplysninger om tilsvarende blandinger, og under hensyntagen til udviklingen med hensyn til internationalt anerkendte kemikalieprogrammer og oplysninger fra ulykkesdatabaser.

Hvis det er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 53b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende stykke.«

Følgende indsættes som artikel 53a og artikel 53b:

» Artikel 53a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 37, stk. 5, artikel 45, stk. 4, og artikel 53, stk. 1, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 37, stk. 5, artikel 45, stk. 4, og artikel 53, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 37, stk. 5, artikel 45, stk. 4, og artikel 53, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 53b

Hasteprocedure

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 53a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

(*74) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

5)	Artikel 54, stk. 3 og 4, udgår.

51.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/126/EF af 21. oktober 2009 om fase II-genvinding af benzindampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer på servicestationer (52) (*75)

For at sikre sikre overensstemmelse med eventuelle relevante standarder udarbejdet af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 290 med henblik på at ændre visse bestemmelser i direktiv 2009/126/EF for at tilpasse det til den tekniske udvikling. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 2009/126/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 8 affattes således:

» Artikel 8

Tekniske tilpasninger

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8a vedrørende ændringer af artikel 4 og 5 for at tilpasse dem til den tekniske udvikling, hvis det er nødvendigt for at sikre overensstemmelse med eventuelle relevante standarder udarbejdet af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN).

Den i stk. 1 omhandlede delegation af beføjelser finder ikke anvendelse på benzindampgenvindingsgraden og damp/benzin-forholdet i artikel 4 og perioderne i artikel 5.«

Følgende indsættes som artikel 8a:

» Artikel 8a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 8 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

(*76) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 9 udgår.

52.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (53)

For at tilpasse direktiv 2009/147/EF til den tekniske og videnskabelige udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage ændringer af bilag I og V til nævnte direktiv. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 2009/147/EF foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 15 affattes således: »Artikel 15 Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15a vedrørende ændringer af bilag I og V for at tilpasse dem til den tekniske og videnskabelige udvikling.«

Der indsættes følgende artikel 15a:

»Artikel 15a

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 15, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. . [Ændring 76]

3. Den i artikel 15 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

(*77) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 16 udgår.

53.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 761/2001 og Kommissionens beslutning 2001/681/EF og 2006/193/EF (54)

For at ajourføre forordning (EF) nr. 1221/2009 og indføre evalueringsprocedurer bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på ændring af bilagene til nævnte forordning og for at supplere dem med procedurer for den gensidige evaluering af de kompetente EMAS-organer samt tilvejebringe sektorreferencedokumenter og retningslinjer vedrørende registrering af organisationer og harmoniseringsprocedurer . Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 om bedre lovgivning . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter. [Ændring 77]

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1221/2009 bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende harmoniseringen af visse procedurer og sektorreferencedokumenter. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. [Ændring 78]

I forordning (EF) nr. 1221/2009 foretages følgende ændringer:

Artikel 16, stk. 4, affattes således:

»4. Et forslag til retningslinjer vedrørende de harmoniseringsprocedurer, der er godkendt af forummet af registreringsorganer, vedtages af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 49, stk. 2. [Ændring 79]

Dokumenterne offentliggøres.«

Artikel 17, stk. 3, affattes således:

»3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 48a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge procedurer for den gensidige evaluering af EMAS-kompetente organer, herunder passende procedurer for appel af afgørelser, der træffes som følge af den gensidige evaluering.«[Ændring 80]

Artikel 30, stk. 6, affattes således:

»6. Kommissionen vedtager et forslag til tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 48a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge retningslinjer vedrørende de harmoniseringsprocedurer, der er godkendt af forummet af akkrediterings- og licensudstedelsesorganer, ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 49, stk. 2. [Ændring 81]

Dokumenterne offentliggøres.«

Artikel 46, stk. 6, affattes således:

»6. Kommissionen vedtager tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 48a med henblik på at supplere denne forordning ved at vedtage de sektorreferencedokumenter, der er omhandlet i stk. 1, og den vejledning, der er omhandlet i stk. 4, ved hjælp af gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med den i artikel 49, stk. 2, omhandlede procedure.« [Ændring 82]

Artikel 48 affattes således:

»Artikel 48

Ændring af bilag

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 48a for, hvis det er hensigtsmæssigt, at ændre bilagene på grundlag af de erfaringer, der er gjort med anvendelsen af EMAS, som reaktion på konstaterede behov for retningslinjer for EMAS-krav, og hvis der sker ændringer af internationale standarder, eller der er nye standarder, som har relevans for denne forordnings effektivitet.«

Der indsættes følgende artikel 48a:

»Artikel 48a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 16, stk. 4, artikel 17, stk. 3, artikel 30, stk. 6, artikel 46, stk. 6, og artikel 48, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 16, stk. 4, artikel 17, stk. 3 , artikel 30, stk. 6, artikel 46, stk. 6 , og artikel 48 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 16, stk. 4, artikel 17, stk. 3 , artikel 30, stk. 6, artikel 46, stk. 6 , og artikel 48 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 83]

(*78) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

7)	Artikel 49, stk. 3, udgår.

54.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket (55)

For at ajourføre forordning (EF) nr. 66/2010 og fastlægge yderligere tekniske regler, der er nødvendige for EU-miljømærket, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på:

—	at ændre bilagene til nævnte forordning

—	at supplere nævnte forordning med foranstaltninger, hvorved der tillades visse undtagelser

—	at supplere nævnte forordning med foranstaltninger, hvorved der fastsættes specifikke EU-miljømærkekriterier.

For så vidt angår udarbejdelsen af EU-miljømærkekriterier for fødevarer og foder, offentliggjorde Kommissionen i 2011 en undersøgelse om gennemførligheden af udarbejdelsen af miljømærkekriterier for fødevarer og foder. På grundlag af den endelige rapport under denne gennemførlighedsundersøgelse og udtalelsen fra Den Europæiske Unions Miljømærkenævn agter Kommissionen ikke på nuværende tidspunkt at udarbejde miljømærkekriterier for fødevarer og foder. Det er derfor ikke nødvendigt at delegere beføjelser til Kommissionen til at afgøre, for hvilke grupper af fødevarer og foder det er muligt at udarbejde miljømærkekriterier.

I forordning (EF) nr. 66/2010 foretages følgende ændringer:

Artikel 6 ændres således:

a)	Stk. 5, andet afsnit, udgår.

Stk. 7 affattes således:

»7. For specifikke kategorier af varer, der indeholder de i stk. 6 omhandlede stoffer, og kun i tilfælde hvor det ikke er teknisk muligt at erstatte dem som sådan eller via anvendelse af alternative materialer eller design, eller i tilfælde af produkter, der har en væsentlig højere generel miljøpræstation sammenlignet med andre varer af samme kategori, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge foranstaltninger vedrørende indrømmelse af undtagelser fra denne artikels stk. 6. [Ændring 84]

Der indrømmes ingen undtagelser vedrørende stoffer, der opfylder kriterierne i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1907/2006, og som identificeres i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i artikel 59, stk. 1, i den nævnte forordning, og som findes i blandinger, i en artikel eller i nogen homogen del af en kompleks artikel i koncentrationer på over 0,1 % (vægt/vægt).«

Artikel 8, stk. 2, affattes således:

»2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15a vedrørende fastlæggelsen med henblik på at supplere denne forordning ved senest ni måneder efter høring af Miljømærkenævnet af at fastlægge foranstaltninger til fastsættelse af specifikke EU-miljømærkekriterier for hver produktgruppe. Sådanne foranstaltninger offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. [Ændring 85]

Ved udøvelsen af de i første afsnit omhandlede delegerede beføjelser tager Kommissionen hensyn til Miljømærkenævnets bemærkninger og fremhæver, dokumenterer og begrunder klart eventuelle ændringer i sit endelig forslag sammenlignet med forslag til udkastet til kriterier efter høringen af Miljømærkenævnet.«

Artikel 15 affattes således:

»Artikel 15

Ændring af bilag

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15a vedrørende ændring af bilagene.«

For så vidt angår ændringer af maksimumsgebyrerne i bilag III, skal Kommissionen tage hensyn til behovet for gebyrer til at dække omkostningerne ved administration af ordningen.«

Der indsættes følgende artikel 15a:

»Artikel 15a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 7, artikel 8, stk. 2, og artikel 15, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 86]

3. Den i artikel 6, stk. 7, artikel 8, stk. 2, og artikel 15 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 7, artikel 8, stk. 2, og artikel 15 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*79) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

5)	Artikel 16 udgår.

VII. EUROSTAT

55.

Rådets forordning (EØF) nr. 3924/91 af 19. december 1991 om iværksættelse af en fællesskabsundersøgelse vedrørende industriproduktionen (56)

For at tilpasse forordning (EØF) nr. 3924/91 til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere nævnte forordning ved:

—	at ajourføre Prodcom-listen og de faktisk indsamlede oplysninger om hver enkelt rubrik

—	at vedtage de nærmere regler for anvendelsen af artikel 3, stk. 3

—	at beslutte, at undersøgelsesperioden skal være en måned eller et kvartal for bestemte rubrikker på Prodcom-listen

—	at fastlægge de nærmere bestemmelser vedrørende indholdet af spørgeskemaer og de nærmere regler, i henhold til hvilke medlemsstaterne skal bearbejde de udfyldte spørgeskemaer eller oplysninger fra andre kilder.

I forordning (EØF) nr. 3924/91 foretages følgende ændringer:

Artikel 2, stk. 6, affattes således:

»6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende ajourføring af med henblik på at supplere denne forordning ved at ajourføre Prodcom-listen og de faktisk indsamlede oplysninger om hver enkelt rubrik.«[Ændring 87]

Artikel 3, stk. 5, affattes således:

»5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge de nærmere regler for anvendelsen af stk. 3 i denne artikel, herunder tilpasning til den tekniske udvikling.«[Ændring 88]

Artikel 4, stk. 2, affattes således:

»For bestemte rubrikker på Prodcom-listen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende fastsættelse af med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte , at undersøgelsesperioden skal være en måned eller et kvartal.«[Ændring 89]

Artikel 5, stk. 1, affattes således:

»1. De nødvendige oplysninger indsamles af medlemsstaterne ved hjælp af spørgeskemaer, hvis indhold skal være i overensstemmelse med de ordninger, der fastsættes af Kommissionen. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge ændringer af disse ordninger.«[Ændring 90]

Artikel 6 affattes således:

»Artikel 6

Udarbejdelse af resultater

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende fastsættelse af med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte de nærmere regler, i henhold til hvilke medlemsstaterne skal bearbejde oplysningerne i de udfyldte spørgeskemaer, jf. artikel 5, stk. 1, eller oplysninger fra de andre kilder, jf. artikel 5, stk. 3.«[Ændring 91]

Der indsættes følgende artikel 9a:

»Artikel 9a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 6, artikel 3, stk. 5, artikel 4, artikel 5, stk. 1, og artikel 6, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 92]

3. Den i artikel 2, stk. 6, artikel 3, stk. 5, artikel 4, artikel 5, stk. 1, og artikel 6 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 6, artikel 3, stk. 5, artikel 4, artikel 5, stk. 1, og artikel 6 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*80) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

7)	Artikel 10, stk. 3, udgår.

56.

Rådets forordning (EØF) nr. 696/93 af 15. marts 1993 om de statistiske enheder til observation og analyse af det produktive system i Det Europæiske Fællesskab (57)

Med henblik på at tilpasse forordning (EØF) nr. 696/93 til de økonomiske og tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre de statistiske enheder vedrørende det produktive system, de anvendte kriterier og definitionerne i bilaget til nævnte forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EØF) nr. 696/93 foretages følgende ændringer:

Artikel 6 affattes således:

»Artikel 6

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 6a vedrørende ændring af navnlig de statistiske enheder vedrørende det produktive system, de anvendte kriterier og definitionerne i bilaget med henblik på at tilpasse dem til den økonomiske og tekniske udvikling.«[Ændring 93]

Der indsættes følgende artikel 6a:

»Artikel 6a

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 94]

3. Den i artikel 6 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*81) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 7, stk. 3, udgår.

57.

Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 af 19. maj 1998 om konjunkturstatistik (58)

For at tilpasse forordning (EF) nr. 1165/98 til den videnskabelige og tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på:

—	at ændre bilagene til nævnte forordning vedrørende ajourføring af listen over variabler, definitionen og den hensigtsmæssige form af de indberettede variabler

—	at ændre listen over aktiviteter

—	at supplere nævnte forordning for så vidt angår godkendelse og anvendelse af de europæiske stikprøveprogrammer

—	at supplere nævnte forordning med kriterierne for kvalitetsmåling af variablerne [Ændring 95]

—	at supplere nævnte forordning med betingelserne for sikring af den nødvendige datakvalitet

—	at supplere nævnte forordning ved at fastlægge de nærmere retningslinjer for iværksættelse af et europæisk stikprøveprogram

—	at supplere nævnte forordning med bestemmelser om at anvende andre observationsenheder

—	at supplere nævnte forordning med listen over variabler, som indberettes i angivelser korrigeret for antal arbejdsdage

—	at supplere nævnte forordning med retningslinjer for fordelingen i det europæiske stikprøvesystem.

Flere af de beføjelser, der kun var nødvendig for midlertidige foranstaltninger, er nu blevet forældede.

I forordning (EF) nr. 1165/98 foretages følgende ændringer:

1)	I artikel 3 tilføjes som stk. 3: »3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende ændringer af bilagene for at ajourføre listen over variabler, definitionen og den hensigtsmæssige form af de indberettede variabler.«

Artikel 4, stk. 2, første afsnit, litra d), andet afsnit, affattes således: [Ændring 96]

»De stikprøveprogrammer, som er nævnt i første afsnit, er nærmere beskrevet i bilagene. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved yderligere at specificere godkendelsen og anvendelsen deraf.«[Ændring 97]

3)	I artikel 10 tilføjes som stk. 5: »5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at specificere kriterierne for kvalitetsmålingen af variablerne .«[Ændring 98]

4)	Artikel 17 udgår.

4a)	Artikel 18, stk. 3, udgår. [Ændring 99]

Der indsættes følgende artikel 18a:

»Artikel 18a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 3, artikel 4, stk. 2, første afsnit, litra d), andet afsnit, artikel 10 , stk. 5 , bilag A, litra a), litra b), nr. 3, litra c), nr. 2, litra c), nr. 10, litra d), nr. 2, litra f), nr. 8 og 9, bilag B, litra b), nr. 4, og litra d), nr. 2, bilag C, litra b), nr. 2, litra d), nr. 2, og litra g), nr. 2, og bilag D, litra b), nr. 2, og litra d), nr. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 100]

3. Den i artikel 3, stk. 3, artikel 4, stk. 2, første afsnit, litra d), andet afsnit, artikel 10 , stk. 5 , bilag A, litra a), litra b), nr. 3, litra c), nr. 2, litra c), nr. 10, litra d), nr. 2, litra f), nr. 8 og 9,bilag B, litra b), nr. 4, og litra d), nr. 2, bilag C, litra b), nr. 2, litra d), nr. 2, og litra g), nr. 2, og bilag D, litra b), nr. 2, og litra d), nr. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. [Ændring 101]

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 3, artikel 4, stk. 2, første afsnit, litra d), andet afsnit, artikel 10 , stk. 5 , bilag A, litra a), litra b), nr. 3, litra c), nr. 2, litra c), nr. 10, litra d), nr. 2, litra f), nr. 8 og 9,bilag B, litra b), nr. 4, og litra d), nr. 2, bilag C, litra b), nr. 2, litra d), nr. 2, og litra g), nr. 2, og bilag D, litra b), nr. 2, og litra d), nr. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 102]

(*82) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

I bilag A foretages følgende ændringer:

Litra a) affattes således:

»a)

Dette bilag gælder for alle aktiviteter, der er opført i hovedafdeling B til E i NACE rev. 2, eller i givet fald alle produkter, der er opført i hovedafdeling B til E i CPA. Oplysninger kræves ikke for 37, 38.1, 38.2 og 39 i NACE Rev. 2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende ændring af listen over aktiviteter.«

ii)

Litra b), nr. 3, affattes således:

»3)	Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende anvendelsen af med henblik på at supplere denne forordning ved at give mulighed for at anvende andre observationsenheder.«[Ændring 103]

iii)

Litra c), nr. 2), affattes således:

»2)

Oplysningerne om produktionspriser på andre markeder end hjemmemarkedet (nr. 312) og importpriser (nr. 340) kan beregnes ved hjælp af enhedsværdier fra udenrigshandelsstatistikken eller andre kilder, hvis der ikke sker nogen væsentlig forringelse i datakvaliteten sammenlignet med specifikke prisdata. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte betingelserne for sikring af den nødvendige datakvalitet.«[Ændring 104]

iv)

Litra c), nr. 4), affattes således:

»4)	Fra begyndelsen af første referenceperiode kan oplysninger om antal beskæftigede (nr. 210) estimeres ved hjælp af antallet af ansatte (nr. 211). Dette er tilladt i fem år fra forordningens ikrafttrædelsesdato.«

Litra c), nr. 10), affattes således:

»10)

Oplysningerne om produktionspriser og importpriser (nr. 310, 311, 312 og 340) udarbejdes ikke for følgende grupper/undergrupper i NACE rev. 2/CPA: 07.21, 24.46, 25.4, 30.1, 30.3, 30.4 og 38.3. Oplysningerne om importpriser (nr. 340) udarbejdes ej heller for hovedgruppe 09, 18, 33 og 36 i CPA. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende ændring af listen over aktiviteter.«

vi)

Litra d), nr. 2), affattes således:

»2)

Desuden indberettes produktionsvariablen (nr. 110) og variablen præsterede arbejdstimer (nr. 220) i angivelser korrigeret for antal arbejdsdage. Andre variabler, der påvirkes af antallet af arbejdsdage, kan også indberettes af medlemsstaterne i arbejdsdagskorrigeret form. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende til ændring af listen over variabler, som indberettes i angivelser korrigeret for antal arbejdsdage.«[Ændring 105]

vii)

Litra f), nr. 8), affattes således:

»8)

For variablen importpriser (nr. 340) tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende fastlæggelse af med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge de nærmere retningslinjer for iværksættelse af et europæisk stikprøveprogram som defineret i artikel 4, stk. 2, første afsnit, litra d).«[Ændring 106]

viii)

Litra f), nr. 9), affattes således:

»9)

Variablerne vedrørende andre markeder end hjemmemarkedet (nr. 122 og 312) indberettes efter euroområde og ikke-euroområde. Denne sondring skal anvendes for den samlede industri defineret som hovedafdeling B til E i NACE rev. 2, industrihovedgrupperne, hovedafdelings- (1 bogstav) og hovedgruppeniveau (2 cifre) i NACE rev. 2. Oplysningerne om D og E i NACE rev. 2 er ikke nødvendig for variabel 122. Variablen importpriser (nr. 340) indberettes også efter euroområde og ikke-euroområde. Sondringen skal anvendes for den samlede industri defineret som hovedafdeling B til E i CPA, industrihovedgrupperne, hovedafdelings- (1 bogstav) og hovedgruppeniveau (2 cifre) i CPA. For sondringen mellem euroområde og ikke-euroområde tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende fastlæggelse af med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge de nærmere retningslinjer for iværksættelse af det europæiske stikprøveprogram som defineret i artikel 4, stk. 2, første afsnit, litra d). Det europæiske stikprøveprogram kan begrænse importprisvariablens dækningsområde til import af produkter fra lande uden for euroområdet. Medlemsstater, som ikke har indført euroen, skal ikke foretage nogen sondring mellem euroområde og ikke-euroområde for variablerne 122, 312 og 340.«[Ændring 107]

I bilag B foretages følgende ændringer:

Litra b), nr. 4), affattes således:

»4)	Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende anvendelsen af med henblik på at supplere denne forordning ved at give mulighed for at anvende andre observationsenheder.«[Ændring 108]

ii)

Litra c), nr. 3), affattes således:

»3)	Fra begyndelsen af første referenceperiode kan oplysninger om antal beskæftigede (nr. 210) estimeres ved hjælp af antallet af ansatte (nr. 211). Dette er tilladt i fem år fra forordningens ikrafttrædelsesdato.«

iii)	I litra c), nr. 6), udgår fjerde afsnit.

iv)

Litra d), nr. 2), affattes således:

»2)

Desuden indberettes produktionsvariablerne (nr. 110, 115, 116) og variablen præsterede arbejdstimer (nr. 220) i angivelser korrigeret for antal arbejdsdage.

Andre variabler, der påvirkes af antallet af arbejdsdage, kan også indberettes af medlemsstaterne i arbejdsdagskorrigeret form. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende til ændring af listen over variabler, som indberettes i angivelser korrigeret for antal arbejdsdage.«[Ændring 109]

I bilag C foretages følgende ændringer:

Litra b), nr. 2), affattes således:

»2)	Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende anvendelsen af med henblik på at supplere denne forordning ved at give mulighed for at anvende andre observationsenheder.«[Ændring 110]

ii)

Litra c), nr. 3), affattes således:

»3)	Fra begyndelsen af første referenceperiode kan oplysninger om antal beskæftigede (nr. 210) estimeres ved hjælp af antallet af ansatte (nr. 211). Dette er tilladt i fem år fra forordningens ikrafttrædelsesdato.«

iii)	I litra c), nr. 4), udgår tredje afsnit. [Ændring 111 — vedrører ikke den danske tekst]

iv)

Litra d), nr. 2), affattes således:

»2)

Desuden indberettes variablerne omsætning (nr. 120) og salgsmængde (nr. 123) i angivelser korrigeret for antal arbejdsdage. Andre variabler, der påvirkes af antallet af arbejdsdage, kan også indberettes af medlemsstaterne i arbejdsdagskorrigeret form. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende til ændring af listen over variabler, som indberettes i angivelser korrigeret for antal arbejdsdage.«[Ændring 112]

Litra g), nr. 2), affattes således:

»2)

Variablerne omsætning (nr. 120) og salgsdeflator/salgsmængde (nr. 330/123) indberettes inden for en måned på de niveauer, som er specificeret i dette bilags litra f), nr. 3). Medlemsstaterne kan vælge at indberette variablerne vedrørende omsætningen (nr. 120) og salgsdeflatoren/salgsmængden (nr. 330/123) efter fordelingen i det europæiske stikprøvesystem som defineret i artikel 4, stk. 2, første afsnit, litra d). Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte retningslinjerne for fordelingen i det europæiske stikprøvesystem.«[Ændring 113]

10)

I bilag D foretages følgende ændringer:

Litra b), nr. 2), affattes således:

»2)	Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende anvendelsen af med henblik på at supplere denne forordning ved at give mulighed for at anvende andre observationsenheder.«[Ændring 114]

ii)

Litra c), nr. 2), affattes således:

»2)	Fra begyndelsen af første referenceperiode kan oplysninger om antal beskæftigede (nr. 210) estimeres ved hjælp af antallet af ansatte (nr. 211). Dette er tilladt i fem år fra forordningens ikrafttrædelsesdato.«

iii)	I litra c), nr. 4), udgår tredje afsnit.

iv)

Litra d), nr. 2), affattes således:

»2)

Omsætningsvariablen (nr. 120) indberettes også i angivelser korrigeret for antal arbejdsdage. Andre variabler, der påvirkes af antallet af arbejdsdage, kan også indberettes af medlemsstaterne i arbejdsdagskorrigeret form. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende til ændring af listen over variabler, som indberettes i angivelser korrigeret for antal arbejdsdage, kan ændres af Kommissionen.«[Ændring 115]

v)	I litra e) udgår tredje afsnit.

vi)	I litra f) udgår nr. 6).

58.

Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 af 9. marts 1999 om statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer (59)

For at tilpasse forordning (EF) nr. 530/1999 for at tage hensyn til den økonomiske og tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere nævnte forordning med definitionen og opdelingen af de oplysninger, der skal indberettes, og kriterierne for evaluering af kvaliteten statistikkernes kvalitet . Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 om bedre lovgivning . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter. [Ændring 116]

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 530/1999 vedrørende det tekniske format, der er egnet til fremsendelse af resultaterne, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

I forordning (EF) nr. 530/1999 foretages følgende ændringer:

I artikel 6 tilføjes som stk. 3:

»3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge definitionen og opdelingen af de oplysninger, der skal indberettes i henhold til denne artikels stk. 1 og 2. « Disse delegerede retsakter vedtages for hver referenceperiode mindst ni måneder før referenceperiodens begyndelse.«[Ændring 117]

Artikel 9 affattes således:

»Artikel 9

Indberetning af resultater

Resultaterne indberettes til Kommissionen (Eurostat) senest 18 måneder efter udgangen af referenceåret. Kommissionen vedtager det tekniske format, der er egnet til fremsendelse af resultaterne, ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 12, stk. 2.«

I artikel 10 tilføjes som stk. 3:

»3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at angive kriterierne for evaluering af kvaliteten statistikkernes kvalitet . Disse delegerede retsakter vedtages for hver referenceperiode mindst ni måneder før referenceperiodens begyndelse.«[Ændring 118]

Der indsættes følgende artikel 10a:

»Artikel 10a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 3, og artikel 10, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 119]

3. Den i artikel 6, stk. 3, og artikel 10, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 3, og artikel 10, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 120]

(*83) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

5)	Artikel 11 udgår.

6)	Artikel 12, stk. 3, udgår.

59.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2150/2002 af 25. november 2002 om affaldsstatistik (60)

For at ajourføre forordning (EF) nr. 2150/2002 for at tage hensyn til den økonomiske og tekniske udvikling ved indsamling og statistisk behandling af affaldsstatistik bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på:

—	at ændre nævnte forordning med henblik på at tilpasse den til den økonomiske og tekniske udvikling i forbindelse med indsamling og statistisk behandling af data

—	at ændre behandlingen og indberetningen af resultaterne og tilpasningen af de specifikationer, der er anført i bilag I, II og III til nævnte forordning

—	at supplere nævnte forordning ved fastlæggelse af minimumskravet til dækningen i henhold til bilag I og II, afdeling 7, punkt 1

—	at supplere nævnte forordning ved at udarbejde en ækvivalenstabel mellem statistiknomenklaturen i bilag III til samme forordning og affaldslisten i Kommissionens beslutning 2000/532/EF (61) og ved at definere kravene med hensyn til kvalitet og nøjagtighed.

Visse bestemmelser vedrørende overgangsforanstaltninger er blevet forældede.

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 2150/2002 vedrørende produktion af resultater, det tekniske format, der er egnet til fremsendelse af resultaterne, samt strukturen i og de nærmere retningslinjer for indholdet af kvalitetsrapporterne bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. [Ændring 121]

I forordning (EF) nr. 2150/2002 foretages følgende ændringer:

Artikel 1, stk. 5, affattes således:

»5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 5b vedrørende opstilling af med henblik på at supplere denne forordning ved at opstille en ækvivalenstabel mellem statistiknomenklaturen i bilag III til denne forordning og affaldslisten i Kommissionens beslutning 2000/532/EF (*84)«. [Ændring 122]

(*84) Kommissionens beslutning af 3. maj 2000 om afløsning af beslutning 94/3/EF om udarbejdelse af en liste over affald i henhold til artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald og af Rådets beslutning 94/904/EF om udarbejdelse af en liste over farligt affald i henhold til artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald (EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3)."

Artikel 3 ændres således:

a)	Stk. 1, andet afsnit, affattes således: »Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 5b vedrørende definitionen af med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge kravene med hensyn til kvalitet og nøjagtighed.«[Ændring 123]

I stk. 4 tilføjes følgende afsnit:

»For hver position, der er anført i afdeling 8 (aktiviteter og husholdninger) i bilag I, samt for de i afdeling 3 anførte undersøgelsesdata og for hver position blandt de i bilag II, afdeling 8, punkt 2, anførte typer af processer skal medlemsstaterne anføre, hvor stor en procentdel af affaldsuniverset under den pågældende position der er dækket af de indsamlede oplysninger. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 5b vedrørende supplering af denne forordning ved fastlæggelse af minimumskravet til dækningen.«

3)	Artikel 4 og 5 udgår.

Følgende indsættes som artikel 5a og artikel 5b:

»Artikel 5a

Tilpasning til økonomiske og tekniske forbedringer

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 5b vedrørende tilpasning med henblik på at ændre denne forordning ved at tilpasse den til den økonomiske og tekniske forbedringer af udvikling inden for indsamling og statistisk behandling af data samt behandling og fremsendelse af resultater og tilpasning af tilpasse de i bilagene anførte specifikationer. [Ændring 124]

Artikel 5b

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 1, stk. 5, artikel 3, stk. 1 og 4, og artikel 5a tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 125]

3. Den i artikel 1, stk. 5, artikel 3, stk. 1 og 4, og artikel 5a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 1, stk. 5, artikel 3, stk. 1 og 4, og artikel 5a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*85) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

Artikel 6 affattes således:

»Artikel 6

Gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen vedtager de gennemførelsesretsakter, der er nødvendige for gennemførelsen af denne forordning, navnlig vedrørende:

udarbejdelse af resultater i henhold til artikel 3, stk. 2, 3 og 4, under hensyntagen til de økonomiske strukturer og tekniske vilkår i en medlemsstat. Gennemførelsesretsakterne kan give en medlemsstat mulighed for ikke at indberette visse positioner i opdelingen, hvis indvirkningen på kvaliteten af statistikkerne godtgøres at være begrænset. I alle tilfælde, hvor der tillades undtagelser, opregnes den samlede mængde affald for hver position, der er opført i afdeling 2, punkt 1, og afdeling 8, punkt 1, i bilag I

b)	et passende format for medlemsstaternes indberetning af resultaterne inden to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden

c)	indholdet af strukturen i og de nærmere retningslinjer for de kvalitetsrapporter, der er anført i afdeling 7 i bilag I og i afdeling 7 i bilag II. [Ændring 126]

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 7, stk. 2.«

6)	Artikel 7, stk. 3, udgår.

7)	Artikel 8, stk. 2 og 3, udgår.

8)	I bilag I udgår punkt 1 i afdeling 7.

9)	I bilag II udgår punkt 1 i afdeling 7.

60.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 437/2003 af 27. februar 2003 om indberetning af statistiske oplysninger om passager-, fragt- og postflyvning (62)

For at ajourføre forordning (EF) nr. 437/2003 for at tage hensyn til den økonomiske og sociale udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre dataindsamlingens karakteristika og specifikationerne i bilagene til nævnte forordning og supplere samme forordning ved at fastlægge standarder for nøjagtighed. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 437/2003 vedrørende datafiler til indberetning, beskrivelse af datafiler og det medium, der skal anvendes til indberetningen, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

I forordning (EF) nr. 437/2003 foretages følgende ændringer:

Artikel 3, stk. 1, affattes således:

»1. Hver medlemsstat indsamler statistiske data vedrørende følgende variabler:

a)	passagerer

b)	fragt og post

c)	flyveetaper

d)	disponible passagersæder

e)	luftfartøjsoperationer.

De statistiske variabler for hvert område, nomenklaturer for deres klassificering, observationshyppigheden og definitionerne er angivet i bilagene.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a vedrørende ændringer af dataindsamlingens karakteristika og specifikationerne i bilagene.«

Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

Statistikkernes nøjagtighed

Dataindsamlingen baseres på totaltællinger.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a vedrørende fastlæggelsen af med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge andre standarder for nøjagtighed.«[Ændring 127]

Artikel 7, stk. 2, affattes således:

»2. Resultaterne indberettes i overensstemmelse med de i bilag I anførte datafiler, for hvilke beskrivelsen præciseres af Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt.

Kommissionen fastsætter også ved hjælp af gennemførelsesretsakter beskrivelsen af datafiler og det medium, der skal anvendes til indberetningen.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 11, stk. 2.«

4)	Artikel 10 udgår.

Der indsættes følgende artikel 10a:

»Artikel 10a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 1, og artikel 5, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 128]

3. Den i artikel 3, stk. 1, og artikel 5 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 1, og artikel 5 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*86) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

6)	Artikel 11, stk. 3, udgår.

61.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2003 af 27. februar 2003 om lønomkostningsindekset (63)

For at ajourføre forordning (EF) nr. 450/2003 for at tage hensyn til den økonomiske og sociale udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på:

—	at ændre nævnte forordning ved at omdefinere indeksets tekniske specifikation og revidere vægtningsstrukturen ved at medtage visse økonomiske aktiviteter

—	at supplere nævnte forordningen ved at identificere de økonomiske aktiviteter, som dataene opdeles efter, og de økonomiske aktiviteter, som indekset opdeles efter

—	at supplere nævnte forordning ved at fastlægge særskilte kvalitetskriterier og den metodologi, der skal anvendes til at kæde indekset.

—	at supplere nævnte forordning ved at vedtage foranstaltninger vedrørende levering af data i henhold til resultaterne af feasibility-undersøgelserne. [Ændring 129]

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 450/2003 vedrørende indholdet strukturen i og retningslinjerne for af datakvalitetsrapporten bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. [Ændring 130]

I forordning (EF) nr. 450/2003 foretages følgende ændringer:

Artikel 2, stk. 4, affattes således:

»4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a vedrørende ændringer til ændring af bilaget for at omdefinere indeksets tekniske specifikation og revidere vægtningsstrukturen ved at indbefatte visse økonomiske aktiviteter .«[Ændring 131]

Artikel 3, stk. 2, affattes således:

»2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a vedrørende ændringer med henblik på at ændre denne forordning for at medtage økonomiske aktiviteter som defineret i hovedafdeling O til S i NACE rev. 2, inden for anvendelsesområdet for denne forordning denne forordnings anvendelsesområde , idet der tages højde for resultaterne af feasibility-undersøgelserne i artikel 10.«[Ændring 132]

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

Opdeling af variabler

1. Under hensyntagen til bidrag til den samlede beskæftigelse og til lønomkostninger på EU-plan og nationalt plan tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a vedrørende fastlæggelse med henblik på at supplere denne forordning med hensyn til opdeling af de økonomiske aktiviteter i henhold til NACE rev. 2-hovedafdelingerne og ved yderligere underopdelinger, dog ikke ud over niveauet for NACE rev. 2 (2-cifret niveau) eller grupper af afdelinger, som dataene opdeles i, under hensyntagen til den økonomiske og sociale udvikling. [Ændring 133]

Der leveres separate lønomkostningsindekser for følgende lønomkostningskategorier:

a)	lønomkostninger i alt

b)	løn, defineret under henvisning til post D.11 i bilag II til forordning (EF) nr. 1726/1999

c)	arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger plus skatter betalt af arbejdsgiver minus tilskud modtaget af arbejdsgiver, som defineret ved summen af post D.12 og D.4 minus post D.5 i bilag II til forordning (EF) nr. 1726/1999.

2. de samlede lønomkostninger, bortset fra bonusser, når bonusser er defineret i post D.11112 i bilag II til forordning (EF) nr. 1726/1999, opdelt efter økonomiske aktiviteter som fastsat af Kommissionen og på grundlag af NACE rev. 2-klassifikationen.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a vedrørende fastlæggelsen af med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge disse økonomiske aktiviteter, idet der tages hensyn til feasibility-undersøgelserne i henhold til artikel 10.« [Ændring 134]

3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a vedrørende fastlæggelsen af med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge den metodologi, der skal anvendes til at kæde indekset.«[Ændring 135]

Artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

Kvalitet

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a vedrørende fastlæggelsen af med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge særskilte kvalitetskriterier.De fremsendte nuværende og tilbageregnede data skal opfylde disse kvalitetskriterier. [Ændring 136]

2. Medlemsstaterne udarbejder hvert år en rapport om datakvaliteten til Kommissionen, første gang i 2003. Indholdet af rapporterne Rapporternes struktur og retningslinjer fastlægges af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 12, stk. 2.«[Ændring 137]

4a)	Artikel 9 udgår. [Ændring 138]

Artikel 10 ændres således:

Stk. 5 affattes således:

»5. Kommissionen vedtager foranstaltninger på grundlag af resultaterne af feasibility-undersøgelserne ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 12, tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a med henblik på at supplere denne forordning vedrørende levering af de i denne artikels stk. 2. Disse foranstaltninger delegerede retsakter skal være i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet, jf. artikel 2 forordning (EF) nr. 223/2009, herunder minimering af byrden for respondenterne.«[Ændring 139]

b)	Stk. 6 udgår.

6)	Artikel 11 udgår.

Der indsættes følgende artikel 11a:

»Artikel 11a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 4, artikel 3, stk. 2, og artikel 4 , stk. 1, 2 og 3, artikel 8, stk. 1, og artikel 10, stk. 5 , tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. . [Ændring 140]

3. Den i artikel 2, stk. 4, artikel 3, stk. 2, artikel 4 , stk. 1, 2 og 3, artikel 8, stk. 1, og artikel 10, stk. 5, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. [Ændring 141]

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 4, artikel 3, stk. 2, og artikel 4 , stk. 1, 2 og 3, artikel 8, stk. 1, og artikel 10, stk. 5, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 142]

(*87) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

8)	Artikel 12, stk. 3, udgår.

9)	I bilaget udgår punkt 3.

62.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004 af 21. april 2004 om EF-statistikker om informationssamfundet (64)

Med henblik på at tilpasse forordning (EF) nr. 808/2004 til den økonomiske og tekniske udvikling, specielt hvad angår modulernes indhold, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere modulerne i nævnte forordning vedrørende udvælgelse og definition, tilpasning og ændring af emnerne og disses kendetegn, dækning, referenceperioder for og opdeling af kendetegn, hyppighed af og tidsplaner for dataudarbejdelsen og frister for indberetning af resultaterne.

Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016*. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 808/2004 foretages følgende ændringer:

Artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

Delegerede beføjelser

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8a med henblik på at supplere modulerne i denne forordning vedrørende udvælgelse og definition, tilpasning og ændring af emnerne og disses kendetegn, dækning, referenceperioder for og opdeling af kendetegn, hyppighed af og tidsplaner for dataudarbejdelsen og frister for indberetning af resultaterne.

I disse delegerede retsakter skal der tages hensyn til den økonomiske og tekniske udvikling og til medlemsstaternes ressourcer og den byrde, som pålægges respondenterne, den tekniske og metodologiske gennemførlighed samt resultaternes pålidelighed.

2. Delegerede retsakter vedtages mindst ni måneder før indledningen af en dataindsamlingsperiode.«

Følgende indsættes som artikel 8a:

»Artikel 8a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, stk. 1, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 143]

3. Delegationen af beføjelser i artikel 8, stk. 1, kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*88) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 9 udgår.

Punkt 3 i bilag I affattes således:

»3.	Tidsplan for og hyppighed af dataudarbejdelsen

Statistikker udarbejdes årligt for indtil 15 referenceår fra den 20. maj 2004. Ikke alle kendetegn vil nødvendigvis blive udarbejdet hvert år; hyppigheden for hvert kendetegn fastsættes som led i de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til artikel 8, stk. 1.«

Punkt 3 i bilag II affattes således:

»3.	Tidsplan for og hyppighed af dataudarbejdelsen

63.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1161/2005 af 6. juli 2005 om udarbejdelse af ikke-finansielle kvartalsregnskaber efter institutionelle sektorer (65)

For at sikre kvaliteten af de ikke-finansielle kvartalsregnskaber for Unionen og euroområdet, der udarbejdes i henhold til forordning (EF) nr. 1161/2005, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på:

—	at ændre nævnte forordning for at tilpasse fristen for indberetning af visse poster

—	at ændre nævnte forordning for at tilpasse justere andelen af EU-totalen [Ændring 144]

—	at supplere nævnte forordning med en tidsplan for indberetning af visse poster, der er anført i bilaget, med beslutninger om at kræve en opdeling af de i bilaget anførte transaktioner efter modsektor og med fælles kvalitetsstandarder.

I forordning (EF) nr. 1161/2005 foretages følgende ændringer:

Artikel 2 ændres således:

Stk. 2 affattes således:

»2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 7a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge tidsplanen for indberetning af posterne P.1, P.2, D.42, D.43, D.44, D.45 og B.4G og enhver beslutning om ved at kræve en opdeling af de i bilaget anførte transaktioner efter modsektor. En sådan beslutning delegeret retsakt må kun vedtages, efter at Kommissionen i henhold til artikel 9 har aflagt rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne forordning.«[Ændring 145]

b)	Stk. 4 affattes således: »4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 7a for at ændre stk. 3 for at justere det deri anførte indberetningsfrist med højst fem dage.«

ba)	stk. 5 udgår. [Ændring 146]

2)	Artikel 3, stk. 3, affattes således: »3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 7a vedrørende ændring af stk. 1 i denne artikel for så vidt angår at justere andelen (1 %) af EU-totalen.«; [Ændring 147]

Artikel 6, stk. 1, affattes således:

»1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 7a vedrørende vedtagelsen af med henblik på at supplere denne forordning ved at etablere fælles kvalitetsstandarder. [Ændring 148]

Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at kvaliteten af de indberettede data løbende forbedres, således at de opfylder de fælles kvalitetsstandarder.«

Der indsættes følgende artikel 7a:

»Artikel 7a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 2 og 4, artikel 3, stk. 3, og artikel 6, stk. 1, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 149]

3. Den i artikel 2, stk. 2 og 4, artikel 3, stk. 3, og artikel 6, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 2 og 4, artikel 3, stk. 3, og artikel 6, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 150]

(*89) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

5)	Artikel 8, stk. 3, udgår.

64.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1552/2005 af 7. september 2005 om statistikker over efter- og videreuddannelse i virksomheder (66)

For at ajourføre forordning (EF) nr. 1552/2005 for at tage hensyn til den økonomiske og tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere nævnte forordning:

—	ved at udvide definitionen af statistisk enhed

—	ved at fastlægge kravene til stikprøveudtagning og præcision og størrelsesordenen for de stikprøver, der er nødvendige for at opfylde disse krav, samt NACE Rev. 2-specifikationer og de størrelseskategorier, som resultaterne skal opdeles i

—	ved at fastlægge de specifikke oplysninger, der skal indsamles om henholdsvis virksomheder, der tilbyder uddannelse, og virksomheder, der ikke tilbyder uddannelse, og om de forskellige former for efter- og videreuddannelse

—	ved at specificere kvalitetskravene til de oplysninger, der skal indsamles og indberettes med henblik på opstilling af europæiske statistikker over efter- og videreuddannelse i virksomheder, og de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at vurdere eller forbedre oplysningernes kvalitet

—	ved at fastsætte det første referenceår og de nødvendige foranstaltninger vedrørende indsamling, indberetning og bearbejdning af oplysningerne.

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1552/2005 vedrørende kvalitetsrapporternes struktur bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

I forordning (EF) nr. 1552/2005 foretages følgende ændringer:

Artikel 5, stk. 2, affattes således:

»2. Medlemsstaterne kan udvide definitionen af statistisk enhed i deres respektive lande under hensyntagen til den specifikke nationale fordeling af virksomheder efter størrelse og udviklingen i politikbehovene.

Endvidere tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at vedtage udvidelsen af nævnte definition, hvis en sådan udvidelse i betydelig grad vil øge undersøgelsesresultaternes repræsentativitet og kvalitet i de pågældende medlemsstater.«[Ændring 151]

Artikel 7, stk. 3, affattes således:

»3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a vedrørende fastlæggelse af med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge kravene til stikprøveudtagning og præcision og størrelsesordenen for de stikprøver, der er nødvendige for at opfylde disse krav, samt NACE Rev. 2-specifikationer og de størrelseskategorier, som resultaterne skal opdeles i.«[Ændring 152]

Artikel 8, stk. 2, affattes således:

»2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a vedrørende de med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte, hvilke specifikke oplysninger, der skal indsamles om henholdsvis virksomheder, der tilbyder uddannelse, og virksomheder, der ikke tilbyder uddannelse, og om de forskellige former for efter- og videreuddannelse.«[Ændring 153]

Artikel 9 ændres således:

Stk. 4 affattes således:

»4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge kvalitetskravene til de oplysninger, der skal indsamles og indberettes med henblik på opstilling af europæiske statistikker over efter- og videreuddannelse i virksomheder, og ved at vedtage de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at vurdere eller forbedre oplysningernes kvalitet.«[Ændring 154]

Følgende tilføjes som stk. 5:

»5. Kommissionen fastlægger strukturen for I forbindelse med udarbejdelsen af de i stk. 2 omhandlede kvalitetsrapporter skal medlemsstaterne opfylde de kvalitetskrav og enhver anden foranstaltning, der er fastsat i henhold til stk. 4. Med henblik på at vurdere kvaliteten af de fremsendte data anvender de det format, der er fastlagt af Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt gennemførelsesretsakter . Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 14, stk. 2.«[Ændring 155]

Artikel 10, stk. 2, affattes således:

»2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a vedrørende fastlæggelsen af med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge det første referenceår, for hvilket der skal indsamles oplysninger.«[Ændring 156]

Artikel 13, stk. 1, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a med henblik på at supplere denne forordning for at tage hensyn til den økonomiske og tekniske udvikling vedrørende indsamling, fremsendelse og bearbejdning af dataene.«

Der indsættes følgende artikel 13a:

»Artikel 13a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 2, artikel 7, stk. 3, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 4, artikel 10, stk. 2, og artikel 13, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 157]

3. Den i artikel 5, stk. 2, artikel 7, stk. 3, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 4, artikel 10, stk. 2, og artikel 13 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 2, artikel 7, stk. 3, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 4, artikel 10, stk. 2, og artikel 13 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*90) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

8)	Artikel 14, stk. 3, udgår.

65.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (67) (*91)

For at tilpasse forordning (EF) nr. 1893/2006 til den teknologiske og økonomiske udvikling og bringe NACE rev. 2 i overensstemmelse med andre socioøkonomiske nomenklaturer bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilaget til nævnte forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 1893/2006 foretages følgende ændringer:

Artikel 6, stk. 2, affattes således:

»2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 6a vedrørende ændring af bilaget for at tage hensyn til den teknologiske eller økonomiske udvikling eller bringe det i overensstemmelse med andre socioøkonomiske nomenklaturer.«

Der indsættes følgende artikel 6a:

»Artikel 6a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 6, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*92) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 7, stk. 3, udgår.

66.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 458/2007 af 25. april 2007 om det europæiske system af integrerede statistikker for social beskyttelse (ESSPROS) (68)

For at tilpasse forordning (EF) nr. 458/2007 til den tekniske og økonomiske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på ændring af nævnte forordning ved at ajourføre reglerne for formidling og supplere den ved at fastlægge det første år, der indsamles komplette data for, og ved at vedtage foranstaltninger vedrørende den detaljerede klassificering af de omfattede data og de definitioner, der skal anvendes. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 458/2007 foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 5, stk. 2, udgår.

Artikel 7, stk. 3, affattes således:

»3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 7a vedrørende fastlæggelse af med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge det første år, der indsamles komplette data for, og vedtagelse af ved at vedtage foranstaltninger vedrørende den detaljerede klassificering af de omfattede data og de definitioner, der skal anvendes. [Ændring 158]

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 7a vedrørende ændring af denne forordning for at ajourføre reglerne for formidling.«

Der indsættes følgende artikel 7a:

»Artikel 7a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 3, og bilag I, punkt 1.1.2.4, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 159]

3. Den i artikel 7, stk. 3, og bilag I, punkt 1.1.2.4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 3, og bilag I, punkt 1.1.2.4 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*93) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

4)	Artikel 8, stk. 3, udgår.

5)	I bilag I, erstattes punkt 1.1.2.4. »Andre indtægter« af følgende: »Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 7a vedrørende fastlæggelsen af de omfattede data (for så vidt angår den detaljerede klassifikation).«

67.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 716/2007 af 20. juni 2007 om EF-statistikker over udenlandske datterselskabers struktur og aktiviteter (69)

For at tilpasse forordning (EF) nr. 716/2007 til den økonomiske og tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre definitionerne i bilag I og II og detaljeringsniveauet i bilag III og supplere nævnte forordning med foranstaltninger vedrørende statistikkerne over udenlandske datterselskaber i ind- og udland og fælles kvalitetsstandarder . [Ændring 160]

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 716/2007 bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastsætte kvalitetsrapporternes indhold og hyppighed. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

I forordning (EF) nr. 716/2007 foretages følgende ændringer:

I artikel 2 tilføjes følgende stykker:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende ændringer af definitionerne i bilag I og II og detaljeringsniveauet i bilag III.

Der skal tages særligt hensyn til princippet om, at fordelene ved sådanne foranstaltninger skal opveje udgifterne ved disse, og princippet om, at enhver yderligere økonomisk byrde for medlemsstater eller virksomheder skal holdes på et rimeligt niveau.«

Artikel 5, stk. 4, affattes således:

»4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte de nødvendige foranstaltninger for statistikker over udenlandske datterselskaber i ind- og udland på grundlag af konklusionerne af pilotundersøgelserne. [Ændring 161]

3)	Artikel 6, stk. 3, affattes således: »3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge fælles kvalitetsstandarder som omhandlet i stk. 1 «. [Ændring 162]

Artikel 9 ændres således:

Stk. 1 ændres således:

i)	Mellem litra a) og litra b) udgår ordet »og«.

ii)

Følgende litra c) tilføjes:

»c)	fastsættelse af kvalitetsrapporternes indhold struktur, retningslinjer og hyppighed , jf. artikel 6, stk. 2 .«[Ændring 163]

b)	Stk. 2 udgår.

Der indsættes følgende artikel 9a:

»Artikel 9a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 2, artikel 5, stk. 4, og artikel 6, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [fra datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 164]

3. Den i artikel 2, stk. 2, artikel 5, stk. 4, og artikel 6, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. [Ændring 165]

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 2, artikel 5, stk. 4, og artikel 6, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 166]

(*94) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

6)	Artikel 10, stk. 3, udgår.

68.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 af 11. juli 2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 311/76 om udarbejdelse af statistik vedrørende udenlandske arbejdstagere (70)

For at tilpasse forordning (EF) nr. 862/2007 til den tekniske og økonomiske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre nævnte forordning for at ajourføre visse definitioner og supplere den ved at fastlægge grupperinger af data og yderligere opdelinger og fastsætte regler for præcision og kvalitetsstandarder. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 862/2007 foretages følgende ændringer:

Der indsættes følgende artikel 9a:

»Artikel 9a

Delegerede retsakter

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a vedrørende ændringer af definitionerne i artikel 2, stk. 1.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at : [Ændring 167]

a)	fastlæggelse af kategorier af grupper af fødelande, grupper af lande, hvor personerne tidligere havde sædvanlig bopæl og får sædvanlig bopæl, og grupper af statsborgerskaber, jf. artikel 3, stk. 1

b)	fastlæggelse af kategorier af begrundelser for udstedelse af opholdstilladelse, jf. artikel 6, stk. 1, litra a)

c)	fastlæggelse af yderligere opdelinger og inddelingsniveauer for variablerne, jf. artikel 8

d)	fastlæggelse af regler for præcision og kvalitetsstandarder.«

2)	Artikel 10, stk. 2, udgår.

Der indsættes følgende artikel 10a:

»Artikel 10a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9 a, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 168]

3. Den i artikel 9 a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*95) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

4)	Artikel 11, stk. 3, udgår.

69.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1445/2007 af 11. december 2007 om fælles regler for indberetning af basisoplysninger om købekraftspariteter og for beregningen og offentliggørelsen heraf (71)

For at ajourføre forordning (EF) nr. 1445/2007 for at tage hensyn til den økonomiske og tekniske udvikling ved beregningen og offentliggørelsen af købekraftspariteter bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre nævnte forordning for at tilpasse definitionerne og ændre basisgrupperne i bilag II og supplere nævnte forordning med kvalitetskriterier. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1445/2007 bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastlægge kvalitetsrapporternes struktur. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

I forordning (EF) nr. 1445/2007 foretages følgende ændringer:

I artikel 3 tilføjes følgende stykke:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a vedrørende de i stk. 1 nævnte ændringer af definitionerne og ændringer af listen over basisgrupper i bilag II for at tage hensyn til den økonomiske og tekniske udvikling, for så vidt det ikke indebærer en uforholdsmæssig forøgelse af omkostningerne for medlemsstaterne.«[Ændring 169]

Artikel 7 ændres således:

Stk. 4 affattes således:

»4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte de fælles kriterier, som kvalitetskontrollen den i stk. 1 omtalte kvalitetskontrol bygger på.«[Ændring 170]

Følgende tilføjes som stk. 5:

»5. Kommissionen fastlægger strukturen og retningslinjerne for de kvalitetsrapporter, der er omhandlet i stk. 3 og anført i punkt 5.3 i bilag I, ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 11, stk. 2.«[Ændring 171]

Der indsættes følgende artikel 10a:

»Artikel 10a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3 , stk. 2, og artikel 7, stk. 4, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 172]

3. Den i artikel 3 , stk. 2, og artikel 7, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. [Ændring 173]

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3 , stk. 2, og artikel 7, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 174]

(*96) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

4)	Artikel 11, stk. 3, udgår.

5)	Artikel 12, stk. 3, udgår.

70.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 177/2008 af 20. februar 2008 om fastlæggelse af en fælles ramme for virksomhedsregistre til statistiske formål og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2186/93 (72)

For at tilpasse forordning (EF) nr. 177/2008 til den økonomiske og tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre listen over kendetegn, definitionerne heraf og kontinuitetsreglerne herfor i bilaget til nævnte forordning og supplere nævnte forordning med fælles kvalitetsstandarder standarder for kvaliteten af virksomhedsregistre og regler for ajourføring af registrene og fastlæggelse af, i hvilket omfang visse virksomheder og virksomhedsgrupper skal registreres, med angivelse af enheder i overensstemmelse med dem, der anvendes i landbrugsstatistikker. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 om bedre lovgivning . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter. [Ændring 175]

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 177/2008 bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende kvalitetsrapporternes indhold og hyppighed. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

I forordning (EF) nr. 177/2008 foretages følgende ændringer:

Artikel 3, stk. 6, affattes således:

»6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15a vedrørende fastlæggelse af med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge , i hvilket omfang foretagender med mindre end en halv ansat og residente grupper af foretagender, som er uden statistisk betydning for medlemsstaterne, skal registreres, og fastsættelse af enheder i overensstemmelse med dem, der anvendes i landbrugsstatistikker.«[Ændring 176]

Artikel 5, stk. 2, affattes således:

»2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15a vedrørende ændring af bilaget for at ajourføre listen over kendetegn, definitionerne heraf og kontinuitetsreglerne herfor under hensyntagen til princippet om, at fordelene ved opdateringen skal opveje ulemperne, og princippet om, at de ekstra omkostninger for medlemsstater eller foretagender skal være rimelige.«

Artikel 6, stk. 3, affattes således:

»3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge fælles kvalitetsstandarder standarder for kvaliteten af virksomhedsregistre som omhandlet i stk. 1 . [Ændring 177]

Kommissionen vedtager afgørelser vedrørende kvalitetsrapporternes indhold struktur, retningslinjer og hyppighed som omhandlet i stk. 2 ved hjælp af en gennemførelsesretsakt gennemførelsesretsakter . Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 16, stk. 2. [Ændring 178]

Kommissionen skal tage hensyn til de omkostninger, der er forbundet med at udarbejde dataene.«

4)	Artikel 8, stk. 3, affattes således: »3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge reglerne for ajourføring af registrene.«[Ændring 179]

5)	Artikel 15, stk. 1, udgår.

Der indsættes følgende artikel 15a:

»Artikel 15a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 6, artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 3, og artikel 8, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 180]

3. Den i artikel 3, stk. 6, artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 3, og artikel 8, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakter retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 6, artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 3, og artikel 8, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 181]

(*97) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

6)	Artikel 16, stk. 3, udgår.

71.

Europa-parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008 af 11. marts 2008 om statistik over erhvervsstrukturer (73)

For at tilpasse forordning (EF) nr. 295/2008 til den økonomiske og tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere nævnte forordning:

—	for så vidt angår anvendelsesområdet, listen over variabler, referenceperioden, de omfattede aktiviteter og kvalitetskravene til det fleksible modul;

—	med de nødvendige foranstaltninger på grundlag af vurderingen af pilotundersøgelserne;

—	med de nationale resultater fra medlemsstaterne;

—	for så vidt angår referenceperioden for visse moduler;

—	med revisionen af reglerne for CETO-mærkning og opdelingen af medlemsstaterne i grupper;

—	ved at ajourføre listerne over variabler og foreløbige resultater;

—	for så vidt angår hyppigheden af udarbejdelsen af statistikkerne;

—	for så vidt angår det første referenceår for udarbejdelse af resultater;

—	supplere nævnte forordning med hovedgruppe 66 i NACE rev. 2, fristen for indberetning af foreløbige resultater eller skøn;

—	for så vidt angår opdeling af resultaterne, navnlig hvilke klassifikationer der skal anvendes, og kombinationerne af størrelse;

—	ved ajourføring af tidsfristerne for indberetning af resultaterne;

—	ved at tilpasse opdelingen af aktiviteterne til ændringer eller revisioner af NACE og opdelingen af produkterne til ændringer eller revisioner af CPA; ændring af den nedre grænse for referencepopulationer;

—	med kriterier for kvalitetsevaluering.

I forordning (EF) nr. 295/2008 foretages følgende ændringer:

Artikel 3, stk. 4, første afsnit, affattes således:

»Brugen af det fleksible modul, der er omhandlet i stk. 2, litra j), planlægges i nært samarbejde med medlemsstaterne. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11b vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge anvendelsesområdet for det fleksible modul , listen over variabler, referenceperioden, de omfattede aktiviteter og kvalitetskravene. Den delegerede retsakt vedtages mindst 12 måneder før referenceperiodens begyndelse. Kommissionen specificerer ligeledes behovet for informationer og indvirkningen af dataindsamlingen på virksomhedernes byrde og medlemsstaternes omkostninger.«[Ændring 182]

Artikel 4, stk. 4, affattes således:

»4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a vedrørende 11 b med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge de nødvendige foranstaltninger på grundlag af vurderingen af pilotundersøgelserne.«[Ændring 183]

Artikel 7, stk. 2, affattes således:

»2. For at der kan opstilles Med henblik på opstilling af statistikker på EU-niveau, udarbejder medlemsstaterne deres nationale resultater i overensstemmelse med niveauerne i NACE rev. 2 som anført i bilagene til denne forordning eller i delegerede retsakter. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11b med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge de relevante niveauer i NACE rev. 2 .«[Ændring 184]

Artikel 8 ændres således:

Stk. 2 affattes således:

»2. Resultaterne indberettes i et hensigtsmæssigt teknisk format inden for en frist efter afslutningen af referenceperioden. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11b vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge referenceperioden for moduler som omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a)-h) og j), og denne periode må ikke overstige 18 måneder. For det i artikel 3, stk. 2, litra i), omhandlede modul, kan perioden ikke overstige 30 måneder eller 18 måneder som fastsat i bilag IX, afsnit 9. Derudover skal der indberettes nogle få foreløbige resultater, som er fremkommet ved skøn, inden for en frist efter afslutningen af referenceperioden, som fastsættes efter nævnte procedure . Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11b med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge den periode for de i artikel 3, stk. 2, litra a)-g), omhandlede moduler, og som ikke kan overstige ti måneder. [Ændring 185]

For det i artikel 3, stk. 2, litra i), omhandlede modul, kan perioden for foreløbige resultater ikke overstige 18 måneder.«

Stk. 3, andet afsnit, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11b vedrørende revision af med henblik på at supplere denne forordning ved at revidere reglerne for CETO-mærkning og opdelingen af opdele medlemsstaterne i grupper senest den 29. april 2013 og hvert femte år derefter.«[Ændring 186]

5)	Artikel 11, stk. 2, udgår.

Følgende indsættes som artikel 11a og artikel 11b:

»Artikel 11a

Delegerede retsakter

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11b med henblik på at supplere denne forordning vedrørende følgende : [Ændring 187]

ajourføring af listerne over variabler og af foreløbige resultater, forudsat at en sådan ajourføring ikke, efter en kvantitativ vurdering, indebærer en forøgelse af antallet af observerede enheder eller medfører en byrde for enhederne, som ikke står i et rimeligt forhold til de forventede resultater (artikel 4 og 8 og bilag I, afsnit 6, bilag II, afsnit 6, bilag III, afsnit 6, bilag IV, afsnit 6)

b)	hyppigheden af udarbejdelsen af statistikkerne (artikel 3)

c)	første referenceår for udarbejdelse af resultater (artikel 8 og bilag I, afsnit 5)

d)	opdeling af resultaterne, navnlig hvilke klassifikationer der skal anvendes, og kombinationerne af størrelseskategorier (artikel 7 og bilag VIII, afsnit 4, punkt 2 og 3, bilag IX, afsnit 8, punkt 2 og 3, og bilag IX, afsnit 10)

e)	ajourføring af tidsfristerne for indberetning af resultaterne (artikel 8 og bilag I, afsnit 8, punkt 1, og bilag VI, afsnit 7)

f)	tilpasningen af opdelingen af aktiviteterne til ændringer eller revisioner af NACE og af opdelingen af produkterne til ændringer eller revisioner af CPA

g)	ændring af den nedre grænse for referencepopulationer (bilag VIII, afsnit 3)

h)	og kriterier for kvalitetsevaluering (artikel 6 og bilag I, afsnit 6, bilag II, afsnit 6, bilag III, afsnit 6, og bilag IV, afsnit 6).«.

Artikel 11b

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 4, artikel 4, stk.4, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2 og 3, artikel 11a, bilag I, afsnit 5, 6, 8, punkt 1 og 2, i bilag I, afsnit 6, i bilag II, III og IV, bilag VI, afsnit 7, i bilag VIII , VI, afsnit 3, 4, punkt 2 og 3, og i bilag IX VIII , afsnit 8, punkt 2 og 3, og afsnit 10, punkt 2, i bilag IX, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 188]

3. Den i artikel 3, stk. 4, artikel 4, stk.4, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2 og 3, artikel 11a, bilag I, afsnit 5, 6, 8, punkt 1 og 2, afsnit 6, i bilag II, III og IV, bilag VI, afsnit 7, bilag VIII, afsnit 3, 4, punkt 2 og 3, og bilag IX, afsnit 8, punkt 2 og 3, og afsnit 10, punkt 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 4, artikel 4, stk.4, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2 og 3, artikel 11a, bilag I, afsnit 5, 6, 8, punkt 1 og 2, i bilag I, afsnit 6, i bilag II, III og IV, bilag VI, afsnit 7, i bilag VIII VI , afsnit 3, 4, punkt 2 og 3, og i bilag IX VIII , afsnit 8, punkt 2 og 3, og afsnit 10, punkt 2, i bilag IX, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ." [Ændring 189]

(*98) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1."

7)	Artikel 12, stk. 3, udgår.

I bilag I foretages følgende ændringer:

Afsnit 5 og 6 affattes således:

»AFSNIT 5

Første referenceår

Det første referenceår, der udarbejdes årlige statistikker for, er kalenderåret 2008. Dataene udarbejdes efter opdelingen i afsnit 9. Kommissionen tillægges dog beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11b vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge det første referenceår, for hvilket der udarbejdes statistikker over de aktivitetskategorier, der er omfattet af NACE rev. 2, gruppe 64.2, 64.3 og 64.9 og hovedgruppe 66. [Ændring 190]

AFSNIT 6

Beretning om kvaliteten af statistikkerne

For hver enkelt hovedvariabel skal medlemsstaterne opgive nøjagtigheden i form af et 95 % sikkerhedsinterval, og Kommissionen medtager denne oplysning i sin beretning, jf. artikel 13, under hensyntagen til gennemførelsen i medlemsstaterne af denne artikel. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11b vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge hovedvariablerne.«[Ændring 191]

Afsnit 8 ændres således:

Punkt 1 affattes således:

»1.

Resultaterne indberettes inden 18 måneder efter udgangen af referenceperiodens kalenderår undtagen for aktiviteterne i undergruppe 64.11 og 64.19 i NACE rev. 2. For resultaterne vedrørende undergruppe 64.11 og 64.19 i NACE rev. 2 er indberetningsfristen 10 måneder. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11b vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge indberetningsfristen for resultaterne vedrørende de aktivitetskategorier, der er omfattet af gruppe 64.2, 64.3 og 64.9 og hovedgruppe 66 i NACE rev. 2.«[Ændring 192]

ii)

I punkt 2, affattes sidste afsnit således:

»Disse foreløbige resultater eller skøn opdeles efter det trecifrede niveau (gruppe) i NACE rev. 2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11b vedrørende hovedgruppe 66 i NACE rev. 2, med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge fristen for indberetning indberetningen af foreløbige resultater eller skøn for hovedgruppe 66 i NACE rev. 2 .«[Ændring 193]

I bilag II affattes afsnit 6 således:

»AFSNIT 6

"Beretning om kvaliteten af statistikkerne

For hver enkelt hovedvariabel skal medlemsstaterne opgive nøjagtighedsgraden i form af et 95 % sikkerhedsinterval, og Kommissionen medtager denne oplysning i sin beretning, jf. artikel 13, under hensyntagen til gennemførelsen i medlemsstaterne af denne artikel. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11b vedrørende hovedvariablerne med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte sådanne hovedvariabler .«.[Ændring 194]

10)

I bilag III affattes afsnit 6 således:

»AFSNIT 6

Beretning om kvaliteten af statistikkerne

11)

I bilag IV affattes afsnit 6 således:

»AFSNIT 6

Beretning om kvaliteten af statistikkerne

12)

I bilag VI affattes afsnit 7 således:

»AFSNIT 7

Indberetning af resultaterne

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11b vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge fristen for indberetning af resultaterne, som højst må være 10 måneder regnet fra udgangen af referenceåret.«[Ændring 197]

13)

Bilag VIII ændres således:

I afsnit 3 affattes femte punktum således:

»På grundlag af denne undersøgelse tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11b vedrørende ændring med henblik på tilpasning af denne forordning ved at ændre den nedre grænse for referencepopulationen .«[Ændring 198]

I afsnit 4, punkt 2 og 3, i tabellen »Opdeling af omsætning efter produkttype«, erstattes punktummet i kolonnen »Kommentar« af følgende:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11b vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge opdelingen af produkter.«[Ændring 199]

14)

Bilag IX ændres således:

I afsnit 8 affattes punkt 2 og 3 således:

»2.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11b vedrørende visse resultater, som med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge , at visse resultater også opdeles i størrelsesklasser på det detaljeringsniveau, som er anvendt i afsnit 10, undtagen for aktiviteterne i hovedafdeling L, M og N i NACE rev. 2, hvor der kun kræves en opdeling på gruppeniveau. [Ændring 200]

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11b vedrørende visse resultater, som med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge , at visse resultater også opdeles efter retlig form på det detaljeringsniveau, som er anvendt i afsnit 10, undtagen for aktiviteterne i hovedafdeling L, M og N i NACE rev. 2, hvor der kun kræves en opdeling på gruppeniveau.«[Ændring 201]

I afsnit 10, i slutningen af punkt 2, afffattes underafsnittet »Særlige aggregater« således:

»Særlige aggregater

For at gøre det muligt at udarbejde erhvervsdemografistatistikker på EU-plan vedrørende informations- og kommunikationsteknologisektoren tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11b vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge en række særlige aggregater af kategorier i NACE rev. 2, der skal indberettes.«. [Ændring 202]

72.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 451/2008 af 23. april 2008 om oprettelse af en ny statistisk aktivitetstilknyttet produktklassifikation (CPA) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3696/93 (74) (*99)

For at tilpasse forordning (EF) nr. 451/2008 til den teknologiske eller økonomiske udvikling og bringe den i overensstemmelse med andre socioøkonomiske nomenklaturer bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilaget til nævnte forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 451/2008 foretages følgende ændringer:

Artikel 6, stk. 2, affattes således:

»2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 6a vedrørende ændring af bilaget:

a)	for at tage hensyn til den teknologiske eller økonomiske udvikling

b)	for at bringe det i overensstemmelse med andre socioøkonomiske nomenklaturer.«

Der indsættes følgende artikel 6a:

»Artikel 6a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

(*100) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 7, stk. 3, udgår.

73.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 452/2008 af 23. april 2008 om udarbejdelse og udvikling af statistikker over uddannelse og livslang læring (75)

For at tilpasse forordning (EF) nr. 452/2008 til den politiske og tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere nævnte forordning ved at udvælge og specificere emnerne for disse statistikker, deres karakteristika, opdelingen af disse karakteristika, observationsperiode og tidsplaner for overførsel af resultaterne, kvalitetskrav, herunder den krævede nøjagtighed. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 452/2008 bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastlægge rammen for kvalitetsrapportering. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

I forordning (EF) nr. 452/2008 foretages følgende ændringer:

Artikel 6, stk. 1, affattes således:

»1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 6a med henblik på at supplere denne forordning vedrørende følgende : [Ændring 203]

a)	udvælgelse og definition af de emner, der er omfattet af områderne, og disses kendetegn på grundlag af nye politikbehov eller tekniske behov

b)	opdeling af karakteristika

c)	observationsperiode og frister for indberetning af resultaterne

d)	kvalitetskrav, herunder den påkrævede præcision

Hvis disse delegerede retsakter kræver en betragtelig udvidelse af de eksisterende dataindsamlinger eller nye dataindsamlinger eller undersøgelser, baseres de delegerede retsakter på en cost-benefit-analyse som en del af en omfattende analyse af virkninger og konsekvenser, idet der tages hensyn til fordelene ved foranstaltningerne, omkostningerne for medlemsstaterne og de byrder, der pålægges respondenterne.

Kommissionen vedtager foranstaltninger vedrørende rammen for kvalitetsrapportering ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 7, stk. 2.«

Der indsættes følgende artikel 6a:

»Artikel 6a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 1, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 204]

3. Den i artikel 6, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*101) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 7, stk. 3, udgår.

74.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 453/2008 af 23. april 2008 om kvartalsstatistikker over ledige stillinger i Fællesskabet (76)

For at ajourføre forordning (EF) nr. 453/2008 med henblik på at sikre regelmæssige kvartalsvise statistikker over ledige stillinger bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen for at supplere nævnte forordning ved at definere begreberne »aktive skridt til at besætte med en egnet ansøger« og »nærmere angivet periode« ved at fastsætte visse referencedatoer, ved at fastlægge rammebetingelser for gennemførlighedsundersøgelser og ved at vedtage passende retsakter baseret på resultaterne af disse undersøgelser. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 453/2008 vedrørende formatet for indberetning af data og metadata bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

I forordning (EF) nr. 453/2008 foretages følgende ændringer:

Artikel 2 ændres således:

Nr. 1 affattes således:

»1.

Ved ledig stilling forstås en lønnet stilling, som er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren

a)	tager aktive skridt til og er parat til at tage yderligere skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed, og

b)	har til hensigt at besætte enten omgående eller inden for en nærmere angivet periode.

De fremsendte statistikker sondrer så vidt muligt mellem tidsbegrænsede stillinger og faste stillinger.«

Der tilføjes følgende afsnit:

»For så vidt angår nr. 1, første afsnit, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8a vedrørende definitionen af med henblik på at supplere denne forordning ved at definere begreberne »aktive skridt til at besætte med en egnet ansøger« og »nærmere angivet periode«.«[Ændring 205]

Artikel 3, stk. 1, affattes således:

»1. Medlemsstaterne udarbejder kvartalsdata ud fra bestemte referencedatoer. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8a vedrørende fastlæggelsen af med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge de bestemte referencedatoer.«[Ændring 206]

Artikel 5, stk. 1, affattes således:

»1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8a vedrørende fastlæggelsen af med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge datoen for det første referencekvartal samt fristerne de frister for indberetning , der finder anvendelse på medlemsstaterne .«. Eventuelle revisioner af kvartalsdata vedrørende tidligere kvartaler indberettes samtidigt.

Medlemsstaterne indberetter data og metadata til Kommissionen (Eurostat) med angivelse af deres kilde, i et teknisk format, der fastsættes af Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt gennemførelsesretsakter . Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 9, stk. 3.«[Ændring 207]

Artikel 7, stk. 1, 2 og 3, affattes således:

Disse undersøgelser foretages af de medlemsstater, som har vanskeligt ved at levere data for:

a)	enheder med færre end 10 ansatte og/eller

følgende aktiviteter:

i)	offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring

ii)	uddannelse

iii)	sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger

iv)	kultur, forlystelser og sport

v)	organisationer og foreninger, reparation af computere og varer til personlig brug og husholdningsbrug og andre personlige serviceydelser.

2. De medlemsstater, som foretager gennemførlighedsundersøgelser, fremsender hver en rapport med resultaterne af undersøgelserne inden 12 måneder efter ikrafttrædelsen af de delegerede retsakter, der er omhandlet i stk. 1.

3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8a med henblik på at supplere denne forordning ved snarest muligt efter forelæggelsen af resultaterne af gennemførlighedsundersøgelserne i samråd med medlemsstaterne og inden for en rimelig frist at vedtage de nødvendige foranstaltninger.«

Der indsættes følgende artikel 8a:

»Artikel 8a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, artikel 3, stk. 1, artikel 5, stk. 1, og artikel 7, stk. 1 og 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 209]

3. Den i artikel 2, artikel 3, stk. 1, artikel 5, stk. 1, og artikel 7, stk. 1 og 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, artikel 3, stk. 1, artikel 5, stk. 1, og artikel 7, stk. 1 og 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*102) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

6)	Artikel 9, stk. 2, udgår.

75.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 763/2008 af 9. juli 2008 om folke- og boligtællinger (77)

For at ajourføre forordning (EF) nr. 763/2008 bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere nævnte forordning ved udarbejdelse af de efterfølgende referenceår og vedtagelse af programmet for de statistiske data og metadata. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 763/2008 foretages følgende ændringer:

Artikel 5 ændres således:

Stk. 1 affattes således:

»1. Hver medlemsstat fastsætter en referencedato. Denne referencedato skal ligge inden for et på grundlag af denne forordning fastsat år (referenceår). Det første referenceår er 2011.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 7a vedrørende fastlæggelsen af med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge de efterfølgende referenceår. Referenceårene skal ligge i begyndelsen af hvert årti.«[Ændring 210]

Stk. 3 affattes således:

»3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 7a vedrørende fastlæggelsen af med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge et program for de statistiske data og metadata, der skal indberettes for at opfylde kravene i denne forordning.«[Ændring 211]

2)	Artikel 7, stk. 2, udgår.

Der indsættes følgende artikel 7a:

»Artikel 7a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 1 og 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 212]

3. Den i artikel 5, stk. 1 og 3 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 1 og 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*103) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

4)	Artikel 8, stk. 3, udgår.

76.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik (78)

For at tilpasse forordning (EF) nr. 1099/2008 til den videnskabelige og tekniske udvikling og de nye behov bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på:

—	at ændre listen over datakilder og de anvendte forklaringer og definitioner i nævnte forordning

—	at ændre de nærmere bestemmelser om indberetningen af de nationale data i nævnte forordning

—	at supplere nævnte forordning med de årlige statistikker om kernekraftanlæg

—	at supplere nævnte forordning med statistikkerne om vedvarende energi samt statistikkerne om endeligt energiforbrug.

I forordning (EF) nr. 1099/2008 foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 3, stk. 3, affattes således: »3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a vedrørende ændring af listen over datakilder.«

Artikel 4, stk. 2 og 3, affattes således:

»2. De anvendte tekniske termer er forklaret og defineret i de enkelte bilag samt i bilag A (Terminologi).

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a for yderligere med henblik på at ændre denne forordning og at præcisere terminologien ved at tilføje relevante NACE-referencer, når en revision af NACE-nomenklaturen er trådt i kraft. [Ændring 213]

3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a vedrørende ændringer afde data, der skal fremsendes, og de anvendte forklaringer og definitioner.«

3)	Artikel 5, stk. 3, affattes således: »3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a vedrørende ændringer af de nærmere bestemmelser om indberetningen af de nationale statistikker.«

4)	Artikel 8, stk. 2, affattes således: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge sættet af årlige statistikker om kernekraftanlæg.«[Ændring 214]

Artikel 9 ændres således:

Stk. 2 affattes således:

»2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge sættet af statistikker om vedvarende energi og sættet af statistikker om endeligt energiforbrug.«[Ændring 215]

b)	Stk. 3 udgår.

6)	Artikel 10, stk. 1, udgår.

Der indsættes følgende artikel 10a:

»Artikel 10a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 3, artikel 4, stk. 2 og 3, artikel 5, stk. 3, artikel 8 og artikel 9, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 216]

3. Den i artikel 3, stk. 3, artikel 4, stk. 2 og 3, artikel 5, stk. 3, artikel 8 og artikel 9, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakter vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 3, artikel 4, stk. 2 og 3, artikel 5, stk. 3, artikel 8 og artikel 9, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*104) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

8)	Artikel 11, stk. 2, udgår.

9)	I bilag A udgår afsnittet »Bemærk« under punkt 2.

77.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1338/2008 af 16. december 2008 om fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø (79)

For at fremme anvendelsen af forordning (EF) nr. 1338/2008 bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere nævnte forordning ved fastlæggelse af variabler, definitioner og klassifikationer vedrørende de emner, der er omhandlet i bilag I-V, og opdelingen deraf samt referenceperioderne, hyppigheden og tidsfristerne for levering af data og levering af metadata. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 1338/2008 foretages følgende ændringer:

Artikel 6, stk. 2, affattes således:

»2. Når det overvejes at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 9a, skal der foretages en cost-benefit-analyse, der tager hensyn til fordelene ved tilvejebringelsen af de pågældende data set i forhold til omkostningerne ved indsamlingen og den byrde, der pålægges medlemsstaterne.«

Artikel 7, stk. 2, affattes således:

»2. Medlemsstaterne fremsender de i denne forordning omhandlede data og metadata i elektronisk format i overensstemmelse med en udvekslingsstandard, der er aftalt mellem Kommissionen (Eurostat) og medlemsstaterne.

Dataene leveres inden for den fastsatte tidsfrist og med den fastsatte hyppighed under iagttagelse af referenceperioderne, der er angivet i bilagene eller i delegerede retsakter. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage sådanne delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a ved at supplere denne forordning .«[Ændring 217]

Artikel 9, stk. 1, affattes således:

»1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge følgende [Ændring 218]:

a)	karakteristika, dvs. variabler, definitioner og klassifikationer vedrørende de emner, der er omhandlet i bilag I-V

b)	opdeling af de pågældende karakteristika

c)	referenceperioderne, hyppigheden og tidsfristen for levering af data

d)	levering af metadata.

Disse retsakter skal tage især tage hensyn til bestemmelserne i artikel 5, artikel 6, stk. 2 og 3 og artikel 7, stk. 1, samt til tilgængelighed, egnethed og retlige rammer for eksisterende EU-kilder til data efter undersøgelse af alle kilder vedrørende de respektive områder og emner.«

Der indsættes følgende artikel 9a:

»Artikel 9a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, og artikel 9, stk. 1, og litra c), d) og e) i bilag I, II, III, IV og V, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 219]

3. Den i artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, og artikel 9, stk. 1, og litra c), d) og e) i bilag I, II, III, IV og V omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, og artikel 9, stk. 1, og litra c), d) og e) i bilag I, II, III, IV og V træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*105) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

5)	Artikel 10, stk. 2, udgår

I bilag I foretages følgende ændringer:

Litra c) affattes således:

»c)

Referenceperioder, hyppighed og tidsfrister for levering af data

Statistikkerne udarbejdes hvert femte år fra EHIS. Det kan være nødvendigt med hyppigere indsamlinger af andre bestemte oplysninger, f.eks. vedrørende sygelighed eller ulykker og personskader samt for specifikke undersøgelsesmoduler; Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for foranstaltninger vedrørende det første referenceår, hyppigheden og tidsfristen for levering af oplysningerne.«[Ændring 220]

Littra d), andet afsnit, affattes således:

»Det er ikke nødvendigt, at alle emner er omfattet hver gang, der leveres data. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for foranstaltninger vedrørende karakteristika, dvs. variabler, definitioner og klassifikationer af ovennævnte emner og opdelingen af karakteristika.«[Ændring 221]

Litra e) affattes således:

»e)

Metadata

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for foranstaltninger vedrørende levering af metadata, herunder metadata vedrørende karakteristika ved de anvendte undersøgelser og andre kilder, den befolkning, der er omfattet, og oplysninger om ethvert nationalt særtræk, der er væsentligt for fortolkningen og udarbejdelsen af sammenlignelige statistikker og indikatorer.«[Ændring 222]

I bilag II foretages følgende ændringer:

Litra c) affattes således:

»c)

Referenceperioder, hyppighed og tidsfrister for levering af data

Statistikkerne udarbejdes hvert år. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for foranstaltninger vedrørende det første referenceår, hyppigheden og tidsfristen for levering af oplysningerne.«[Ændring 223]

Littra d), fjerde afsnit, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for foranstaltninger vedrørende karakteristika, dvs. variabler, definitioner og klassifikationer af ovennævnte emner og opdelingen af karakteristika.«[Ændring 224]

Litra e) affattes således:

»e)

Metadata

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende foranstaltninger vedrørende levering af metadata, herunder metadata vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for karakteristika ved de anvendte kilder og samlinger, den befolkning, der er omfattet, og oplysninger om ethvert nationalt særtræk, der er væsentligt for fortolkningen og udarbejdelsen af sammenlignelige statistikker og indikatorer.«[Ændring 225]

I bilag III foretages følgende ændringer:

Litra c) affattes således:

»c)

Referenceperioder, hyppighed og tidsfrister for levering af data

Statistikkerne udarbejdes hvert år. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for foranstaltninger vedrørende første referenceår. Oplysningerne fremsendes senest 24 måneder efter referenceårets udgang. Der kan fremsendes foreløbige eller skønnede data tidligere. Hvad folkesundhed angår, kan der arrangeres yderligere særlige dataindsamlinger, enten for alle dødsfald eller for bestemte dødsårsager.«[Ændring 226]

Litra d), fjerde afsnit, affattes således:

Litra e) affattes således:

»e)

Metadata

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for foranstaltninger vedrørende levering af metadata, herunder metadata om den befolkning, der er omfattet, og oplysninger om ethvert nationalt særtræk, der er væsentligt for fortolkningen og udarbejdelsen af sammenlignelige statistikker og indikatorer.«[Ændring 228]

I bilag IV foretages følgende ændringer:

Litra c) affattes således:

»c)

Referenceperioder, hyppighed og tidsfrister for levering af data

Litra d), fjerde afsnit, affattes således:

Litra e) affattes således:

»e)

Metadata

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for foranstaltninger vedrørende levering af metadata, herunder metadata om den befolkning, der er omfattet, anmeldelsesprocenten for arbejdsulykker, og hvor det er relevant, en beskrivelse af stikprøveudsnittet samt information om eventuelle nationale særtræk, der er væsentlig for fortolkningen og udarbejdelsen af sammenlignelige statistikker og indikatorer.«[Ændring 231]

10)

I bilag V foretages følgende ændringer:

Litra c) affattes således:

»c)

Referenceperioder, hyppighed og tidsfrister for levering af data

For erhvervssygdomme skal statistikker udarbejdes årligt og fremsendes senest 15 måneder efter referenceårets udgang. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for foranstaltninger vedrørende referenceperioderne, hyppigheden og tidsfristen for levering af de øvrige datasamlinger.«[Ændring 232]

Littra d), fjerde afsnit, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge foranstaltninger vedrørende karakteristika, dvs. variabler, definitioner og klassifikationer af ovennævnte emner og opdelingen af karakteristika.«[Ændring 233]

Litra e) affattes således:

»e)

Metadata

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for foranstaltninger vedrørende levering af metadata, herunder metadata om den befolkning, der er omfattet, og oplysninger om ethvert nationalt særtræk, der er væsentligt for fortolkningen og udarbejdelsen af sammenlignelige statistikker og indikatorer.«[Ændring 234]

78.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1185/2009 af 25. november 2009 om statistik over pesticider (80)

For at ajourføre forordning (EF) nr. 1185/2009 bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre kravene vedrørende indsendelse af kvalitetsrapporter som omhandlet i afsnit 6 i bilag I og II og af listen over omfattede stoffer og klassificeringen heraf i produktgrupper og kemiske grupper som omhandlet i bilag III og på at supplere den nævnte forordning med en definition af »det område, der er behandlet« som omhandlet i afsnit 2 i bilag II. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 1185/2009 foretages følgende ændringer:

Artikel 5 ændres således:

a)	Stk. 1, andet afsnit, udgår.

b)	Følgende indsættes som stk. 1a: »1a. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 5a vedrørende ændring af kravene vedrørende indsendelse af kvalitetsrapporter som omhandlet i afsnit 6 i bilag I og II.«

Stk. 2 og 3 affattes således:

»2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 5a vedrørende supplering af afsnit 2 i bilag II, for så vidt angår definitionen af »det område, der er behandlet«-

3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 5a med henblik på regelmæssigt og mindst hvert femte år at ændre listen over omfattede stoffer og klassificeringen heraf i produktgrupper og kemiske grupper som omhandlet i bilag III.«

Følgende indsættes som artikel 5a:

»Artikel 5a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 1a, 2 og 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 235]

3. Den i artikel 5, stk. 1a, 2 og 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 1a, 2 og 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*106) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 6, stk. 3, udgår.

VIII. FINANSIEL STABILITET, FINANSIELLE TJENESTEYDELSER OG KAPITALMARKEDSUNION

79.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (81)

For at afgøre, hvorvidt de internationale regnskabsstandarder, som er udviklet af International Accounting Standards Board, skal anvendes i Unionen, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere forordning (EF) nr. 1606/2002. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 1606/2002 foretages følgende ændringer:

Artikel 3 ændres således:

Stk. 1 affattes således:

»1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 5a vedrørende anvendelse med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge anvendelsen af de insternationale internationale regnskabsstandarder i Unionen (»vedtagne internationale regnskabsstandarder«) . [Ændring 236]

Hvis det ved mulige umiddelbare risici for stabiliteten på de finansielle markeder er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 5b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til dette stykke.« [Ændring 237]

b)	Stk. 3 udgår.

1a)

Artikel 4, stk. 1, affattes således:

»For hvert regnskabsår, der starter den 1. januar 2005 eller senere, udarbejder selskaber, der reguleres af en medlemsstats lovgivning, deres koncernregnskaber i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, der vedtages i henhold til artikel 3, stk. 1, hvis deres værdipapirer på balancetidspunktet omsættes på et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 21, i direktiv 2014 / 65 / EU .« [Ændring 238]

1b)

Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

Muligheder med hensyn til årsregnskaber og ikke-børsnoterede selskaber

Medlemsstaterne kan tillade eller kræve

a)	at de selskaber, der er omhandlet i artikel 4, udarbejder deres årsregnskaber

b)	at andre selskaber end de i artikel 4 omhandlede udarbejder deres koncernregnskaber og/eller årsregnskaber i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, der vedtages i henhold til artikel 3, stk. 1.« [Ændring 239]

Følgende indsættes som artikel 5a og artikel 5b:

»Artikel 5a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 1, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 240].

3. Den i artikel 3, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 241]

Artikel 5b

Hasteprocedure

(*107) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 6 og 7 udgår. [Ændring 243]

3a)

Artikel 7 affattes således:

»Artikel 7

Rapportering og samordning

1. Kommissionen informerer løbende Europa-Parlamentet og Rådet om igangværende IASB-projekters status og de dokumenter, som IASB i denne forbindelse udarbejder, for at samordne holdningerne og fremme drøftelser vedrørende vedtagelse af standarder, der vil kunne blive resultatet af disse projekter og dokumenter.

2. Kommissionen underretter hurtigst muligt Europa-Parlamentet og Rådet, hvis den ikke agter at foreslå vedtagelse af en standard.« [Ændring 244]

80.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF (82)

For at tilpasse Direktiv 2009/110/EF for at tage hensyn til inflationen eller den teknologiske udvikling og markedsudviklingen og for at sikre en ensartet anvendelse af visse undtagelser, der er fastsat i nævnte direktiv, bør beføjelsen til at vedtage retsakter tillægger i artikel 14 Kommissionen beføjelse til at vedtage foranstaltninger, der er nødvendige for at ajourføre bestemmelserne i direktivet »under hensyntagen til inflationen eller den teknologiske udvikling og markedsudviklingen« i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen forskriftsproceduren med henblik på ændring af nævnte direktiv. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter kontrol. Hvis en sådan beføjelse er tilpasset en beføjelse til at vedtage delegerede retsakter uden yderligere ændringer, ville den ikke opfylde kravene i artikel 290 i TEUF med hensyn til den nødvendige specifikation af målsætninger, indhold og anvendelsesområde for delegationen af beføjelser. I betragtning af at Kommissionen hidtil ikke har brugt beføjelsen, bør den udgå. [Ændring 245]

I direktiv 2009/110/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 14 affattes således:

» Artikel 14

Delegerede retsakter

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 a vedrørende:

a)	ændringer af dette direktiv for at tage hensyn til inflationen eller den teknologiske udvikling og markedsudviklingen

b)	ændringer af artikel 1, stk. 4, og 5, for at sikre en ensartet anvendelse af undtagelserne i disse bestemmelser." udgår« [Ændring 246]

Der indsættes følgende artikel 14a:

» Artikel 14a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 14, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode [fra datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 14 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 14 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*108) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.« [Ændring 247]"

3)	Artikel 15 udgår.

IX. DET INDRE MARKED, INDUSTRI, IVÆRKSÆTTERI OG SMV'ER

81.

Rådets direktiv 75/324/EØF af 20. maj 1975 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler (83)

For at tage hensyn til den nye udvikling inden for aerosolteknologi og sikre et højt sikkerhedsniveau bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre direktiv 75/324/EØF for at tilpasse det til den tekniske udvikling. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 75/324/EØF foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 5 affattes således: »Artikel 5 Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a vedrørende ændringer af bilaget for at tilpasse det til den tekniske udvikling.«

2)	Artikel 6 og 7 udgår.

Artikel 10, stk. 3, første afsnit, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a vedrørende ændringer af nærværende direktiv for at sikre de nødvendige tekniske tilpasninger med hensyn til risikoanalyse, de tekniske kendetegn for aerosoler, indholdets fysiske og kemiske egenskaber, mærkning og antændelighedskrav samt prøvningsmetoder og -procedurer for aerosoler.«

Der indsættes følgende artikel 10a:

»Artikel 10a

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5 og artikel 10, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 248]

3. Den i artikel 5 og artikel 10, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5 og artikel 10, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 249]

(*109) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

82.

Rådets direktiv 76/211/EØF af 20. januar 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om emballering af visse varer efter vægt eller volumen i færdigpakninger (84) (*110)

For at tilpasse direktiv 76/211/EF til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage ændringer af bilag I og II til nævnte direktiv. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 76/211/EØF foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 6 affattes således: »Artikel 6 Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 6 a vedrørende ændringer af bilag I og II for at tilpasse dem til den tekniske udvikling.«

Der indsættes følgende artikel 6a:

»Artikel 6a

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

(*111) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

83.

Rådets direktiv 80/181/EØF af 20. december 1979 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder og om ophævelse af direktiv 71/354/EØF (85)

For at tilpasse direktiv 80/181/EØF til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage ændringer af bilaget til nævnte direktiv og supplere samme direktiv med supplerende angivelser. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 80/181/EØF foretages følgende ændringer:

Artikel 6a affattes således:

»Artikel 6a

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 6c vedrørende fastlæggelse af med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge supplerende angivelser. [Ændring 250]

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 6c vedrørende ændringer af kapitel I i bilaget for at tilpasse det til den tekniske udvikling.«

Følgende indsættes som artikel 6c:

»Artikel 6c

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6a, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 251]

3. Den i artikel 6a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 252]

(*112) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

84.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet (86)

For at sikre en hurtig teknisk tilpasning af standarderne for servicekvaliteten, navnlig den tid, der medgår til postbefordringen, samt regelmæssighed og pålidelighed ved grænseoverskridende postbefordring, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på ændring af bilagene til direktiv 97/67/EF for at tilpasse dem til den tekniske udvikling og supplere nævnte direktiv med standardiserede vilkår for kvalitetskontrol. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 97/67/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 16, stk. 3 og 4, affattes således:

»Disse standarder fastsættes af:

a)	medlemsstaterne, for så vidt angår den indenlandske postbefordring

b)	Europa-Parlamentet og Rådet, for så vidt angår grænseoverskridende postbefordring inden for Unionen (jf. bilag II).

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21a vedrørende ændringer af bilag II for at tilpasse standarderne for grænseoverskridende postbefordring inden for Unionnen til den tekniske udvikling eller markedsudviklingen.

Der bør mindst én gang om året foretages en uafhængig kvalitetskontrol, og denne kontrol bør udføres af organer, der er uafhængige af de befordringspligtige virksomheder, og på standardiserede vilkår. Resultaterne af kontrollen offentliggøres mindst én gang om året.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21a vedrørende den nærmere fastlæggelse af med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge disse standardiserede vilkår.«[Ændring 253]

2)	I kapitel 8 affattes titlen således: »Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter«

Efter titlen i kapitel 8 indsættes som artikel 20a:

»Artikel 20a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 16, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 254]

3. Den i artikel 16 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 16 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*113) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

4)	Artikel 21, stk. 2, udgår.

85.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/14/EF af 8. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om støjemission i miljøet fra maskiner til udendørs brug (87) (*114)

For at tilpasse direktiv 2000/14/EF til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage ændringer af bilag III til nævnte direktiv. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 2000/14/EF foretages følgende ændringer:

Der indsættes følgende artikel 17a:

»Artikel 17a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 18a, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 18a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 18a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*115) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

2)	Artikel 18, stk. 2, udgår.

Artikel 18a affattes således:

» Artikel 18a

Ændringer af bilag III

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17a vedrørende ændringer af bilag III for at tilpasse det til den tekniske udvikling. Disse delegerede retsakter må ikke have nogen direkte virkning på det målte lydeffektniveau, der er omhandlet i artikel 12, navnlig gennem indføjelse af henvisninger til relevante europæiske standarder.«

4)	I artikel 19 udgår litra b).

86.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2003/2003 af 13. oktober 2003 om gødninger (88)

For at vedtage de nødvendige tekniske tilpasninger af forordning (EF) nr. 2003/2003 bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen for at ændre bilag I-IV til nævnte forordning med henblik på tilpasning og modernisering af målemetoder, prøveudtagningsmetoder og analysemetoder samt specificering af kontrolforanstaltninger og ændringer af bilag I til nævnte forordning for at optage nye typer af gødninger. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 2003/2003 foretages følgende ændringer:

Artikel 29, stk. 4, affattes således:

»4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 31a vedrørende ændringer af bilag I-IV med henblik på tilpasning og modernisering af målemetoder, prøveudtagningsmetoder og analysemetoder og anvender så vidt muligt europæiske standarder.

Kommissionen tillægges endvidere beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 31a vedrørende ændringer af bilag I-IV med henblik på at specificere de kontrolforanstaltninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, 2 og 3 og i artikel 8, 26 og 27. Sådanne retsakter skal navnlig vedrøre hyppigheden for gentagelse af prøverne samt foranstaltninger, der skal sikre, at den gødning, der markedsføres, er identisk med den afprøvede gødning.«

Artikel 31 ændres således:

a)	Stk. 1 affattes således: »1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 31a vedrørende ændringer af bilag I for at optage nye typer af gødninger.«

b)	Stk. 4 udgår.

Der indsættes følgende artikel 31a:

»Artikel 31a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 29, stk. 4, og artikel 31, stk. 1, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 255]

3. Den i artikel 29, stk. 4, og artikel 31, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 29, stk. 4, og artikel 31, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*116) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

87.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/9/EF af 11. februar 2004 om inspektion og verifikation af god laboratoriepraksis (GLP) (89) (90)

For at vedtage den nødvendige tekniske tilpasning af direktiv 2004/9/EF bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på:

—	at ændre nævnte direktiv med henblik på at løse uoverenstemmelser vedrørende overholdelsen af GLP

—	at ændre attesteringsformuleringen i nævnte direktiv

—	at ændre bilag I til nævnte direktiv for at tage hensyn til den tekniske udvikling.

I direktiv 2004/9/EF foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 6, stk. 3, affattes således: »3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 6a vedrørende ændring af dette direktiv for at løse de i stk. 1 anførte problemer.«

Der indsættes følgende artikel 6a:

»Artikel 6a

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 3, og artikel 8, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 6, stk. 3, og artikel 8, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 3, og artikel 8, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*117) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 7, stk. 3, udgår.

Artikel 8, stk. 2, affattes således:

»2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 6a vedrørende ændringer af:

a)	formuleringen i artikel 2, stk. 2

b)	bilag I for at tage hensyn til den tekniske udvikling.«

88.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/10/EF af 11. februar 2004 om indbyrdes tilnærmelse af lovgivning om anvendelsen af principper for god laboratoriepraksis og om kontrol med deres anvendelse ved forsøg med kemiske stoffer (91)

For at sikre de nødvendige tekniske tilpasninger af direktiv 2004/10/EF bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilag I til nævnte direktiv for at tilpasse det til den tekniske udvikling, for så vidt angår principperne for god laboratoriepraksis, og ændre samme direktiv for at indføre de nødvendige tekniske tilpasninger. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 2004/10/EF foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 3a affattes således: »Artikel 3a Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 3b vedrørende ændringer af bilag I for at tilpasse det til den tekniske udvikling, for så vidt angår principperne for GLP.«

Følgende indsættes som artikel 3b:

»Artikel 3b

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3a og artikel 5, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 256]

3. Den i artikel 3a og artikel 5, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3a og artikel 5, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*118) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 4 udgår.

4)	Artikel 2, stk. 3 og 4, affattes således: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 3b vedrørende ændringer af dette direktiv for at indføre de nødvendige tekniske tilpasninger.«

89.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (92) (*119)

For at tage hensyn til den nyeste udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre den vejledende liste over sikkerhedskomponenter i bilag V til direktiv 2006/42/EF. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 2006/42/EF bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende de nødvendige foranstaltninger for potentielt farlige maskiner. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

I direktiv 2006/42/EF foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 8, stk. 1, affattes således: »1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21a vedrørende ændringer af bilag V for at ajourføre den vejledende liste over sikkerhedskomponenter.«

2)	Artikel 9, stk. 3, andet og tredje afsnit, affattes således: »Kommissionen vedtager under behørig hensyntagen til disse høringer de nødvendige foranstaltninger ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 22, stk. 3.«

Der indsættes følgende artikel 21a:

» Artikel 21a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, stk. 1, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 8, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

(*120) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

Artikel 22, stk. 3, affattes således:

»3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (*121).

(*121) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«"

90.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser på det indre marked (93)

For at sikre en hurtig teknisk tilpasning af direktiv 2006/123/EF bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere nævnte direktiv med fælles kriteririer og visse frister. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 2006/123/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 23, stk. 4, affattes således:

»4. Ved gennemførelsen af stk. 1 kan Kommissionen efter proceduren i artikel 40, stk. 2, udarbejde en fortegnelse over tjenesteydelser med de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede kendetegn.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 39a vedrørende fastlæggelse af med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge fælles kriterier for, hvad der i forbindelse med den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede forsikring eller garanti er passende i forhold til risikoens art og omfang.«[Ændring 257]

Artikel 36 affattes således:

»Artikel 36

Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 39a vedrørende fastlæggelsen af med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge de i artikel 28 og 35 omhandlede frister. [Ændring 258]

Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de praktiske foranstaltninger med hensyn til elektronisk informationsudveksling mellem medlemsstaterne, herunder navnlig bestemmelser om informationssystemernes interoperabilitet. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 40, stk. 2.«

Der indsættes følgende artikel 39a:

»Artikel 39a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 23, stk. 4, og artikel 36, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 259]

3. Den i artikel 23, stk. 4, og artikel 36 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 23, stk. 4, og artikel 36 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 260]

(*122) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

4)	Artikel 40, stk. 3, udgår.

91.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (94)

Beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 bør delegeres til Kommissionen med henblik på:

—	at ændre forordning (EF) nr. 1907/2006 for at ændre procentandelen af dossierer, der udvælges til overensstemmelseskontrol, og ændre eller tilføje yderligere kriterier for udvælgelsen deraf

—	at ændre bilagene til nævnte forordning i visse tilfælde [Ændring 261]

—	at supplere nævnte forordning med regler for forsøgsmetoder.

I forordning (EF) nr. 1907/2006 foretages følgende ændringer:

Artikel 13, stk. 2 og 3, affattes således:

»2. De i stk. 1 omhandlede metoder skal regelmæssigt tages op til fornyet vurdering og forbedres med det formål at begrænse forsøg med hvirveldyr og antallet af anvendte dyr. Kommissionen ændrer efter høring af de relevante interessenter hurtigst muligt Kommissionens forordning (EF) nr. 440/2008 (*123), og, hvis det er relevant, bilagene til denne forordning for derved at erstatte, begrænse eller raffinere dyreforsøg. Med henblik herpå tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 131a vedrørende ændringer af nævnte kommissionsforordning og ændringer af bilagene til denne forordning.

3. Hvis forsøg er påkrævet til fremskaffelse af oplysninger om stoffers iboende egenskaber, skal disse udføres i henhold til de forsøgsmetoder, der er fastlagt i en kommissionsforordning, eller i henhold til andre internationale forsøgsmetoder, som Kommissionen eller agenturet har anerkendt som værende hensigtsmæssige.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 131a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge fastlæggelsen af forsøgsmetoder. [Ændring 262]

Oplysninger om stoffers iboende egenskaber kan fremskaffes i henhold til andre forsøgsmetoder, forudsat at betingelserne i bilag XI er opfyldt.

(*123) Kommissionens forordning (EF) nr. 440/2008 af 30. maj 2008 om fastlæggelse af forsøgsmetoder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (EUT L 142 af 31.5.2008, s. 1)«"

Artikel 41, stk. 7, affattes således:

»7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 131a efter høring af agenturet med henblik på at ændre denne forordning ved at variere procentandelen af dossierer, der udvælges, og ændre ajourføre eller tilføje yderligere kriterier i stk. 5.«[Ændring 263]

Artikel 58 ændres således:

a)	I stk. 1 affattes indledningen således: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 131a vedrørende ændringer af bilag XIV for at optage stoffer som omhandlet i artikel 57. I retsakter herom specificeres for hvert stof:«

b)	Stk. 8 affattes således: »8. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 131a om ændring af bilag XIV for at fjerne stoffer, der efter fremkomsten af nye oplysninger ikke længere opfylder kriterierne i artikel 57.«

Artikel 68, stk. 1 og 2, affattes således:

»1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 131a vedrørende ændring af bilag XVII for at indføre nye begrænsninger eller tilpasse de gældende begrænsninger for fremstilling, anvendelse eller markedsføring af stoffer som sådan, i blandinger eller i artikler i henhold til den procedure, der er fastsat i artiklerne 69-73, når der er en uacceptabel risiko for menneskers sundhed eller miljøet som følge af fremstilling, anvendelse eller markedsføring af stoffer, som det er nødvendigt at imødegå på EU-plan. Alle sådanne retsakter tager hensyn til de socioøkonomiske konsekvenser af begrænsningen, herunder eventuelle disponible alternativer.

Første afsnit finder ikke anvendelse på et stof, der anvendes som isoleret mellemprodukt på produktionsstedet.

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 131a vedrørende ændring af bilag XVII i forbindelse med begrænsninger for forbrugernes anvendelse af et stof som sådan, i en blanding eller i en artikel, der opfylder kriterierne for klassificering i fareklasserne carcinogenicitet, kimcellemutagenicitet eller reproduktionstoksicitet i kategori 1A eller 1B og kan anvendes af forbrugerne. Artikel 69 til 73 finder ikke anvendelse.«

4a)	Artikel 73, stk. 2, affattes således: »2 . Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 131a med henblik på at supplere denne forordning med den endelige afgørelse om ændring af bilag XVII .« [Ændring 264]

5)	Artikel 131 affattes således: »Artikel 131 Ændringer af bilagene Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 131a vedrørende ændring af bilagene.«

Der indsættes følgende artikel 131a:

»Artikel 131a

Udøvelse af delegerede beføjelser

"1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 13, stk. 2 og 3, artikel 41, stk. 7, artikel 58, stk. 1 og 8, artikel 68, stk. 1 og 2, artikel 73, stk. 2, artikel 131 og artikel 138, stk. 9, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 13, stk. 2 og 3, artikel 41, stk. 7, artikel 58, stk. 1 og 8, artikel 68, stk. 1 og 2, artikel 73, stk. 2, artikel 131 og artikel 138, stk. 9, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakter retsakt vedtaget i henhold til artikel 13, stk. 2 og 3, artikel 41, stk. 7, artikel 58, stk. 1 og 8, artikel 68, stk. 1 og 2, artikel 73, stk. 2 , artikel 131 og artikel 138, stk. 9, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 265]

(*124) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

7)	Artikel 133, stk. 4, udgår.

Artikel 138 ændres således:

a)	Stk. 5 udgår.

Stk. 9, andet punktum, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 131a vedrørende ændring af disse krav til forsøg på baggrund af denne vurdering, samtidig med at der sikres et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet.«

92.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/34/EF af 23. april 2009 om fælles bestemmelser for måleinstrumenter og for måletekniske kontrolmetoder (95) (*125)

For at sikre, at der foretages de nødvendige tekniske tilpasninger af direktiv 2009/34/EF bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at tilpasse bilagene til nævnte direktiv til den tekniske udvikling. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

For så vidt angår beføjelsen i artikel 5, stk. 3, hvorefter de medlemsstater, der har meddelt en begrænset EF-typegodkendelse, skal ansøge om tilpasning til den tekniske udvikling af bilag I og II, eksisterer sådanne begrænsede EF-typegodkendelser ikke længere. Beføjelsen i artikel 5, stk. 3, bør derfor udgå.

I direktiv 2009/34/EF foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 5, stk. 3, udgår.

2)	Artikel 16 affattes således: »Artikel 16 Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 a vedrørende ændringer af bilag I og II for at tilpasse dem til den tekniske udvikling.«

Der indsættes følgende artikel 16a:

» Artikel 16a

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 16, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

(*126) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

4)	Artikel 17 udgår.

93.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet (96) (*127)

For at sikre, at listen over forsvarsrelaterede produkter, der er fastsat i bilaget til direktiv 2009/43/EF, er i nøje overensstemmelse med EU's fælles liste over militært udstyr, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre nævnte bilag og ændre nævnte direktiv for så vidt angår de omstændigheder, hvorunder medlemsstaterne kan fritage overførsler af forsvarsrelaterede produkter fra forpligtelsen til forudgående tilladelse. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016*. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 2009/43/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 4, stk. 3, affattes således:

»3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ vedrørende ændringer af stk. 2 for at inddrage tilfælde, når:

a)	overførslen finder sted på en sådan måde, at den offentlige orden eller offentlige sikkerhed ikke berøres

b)	forpligtelsen til forudgående tilladelse er blevet uforenelig med medlemsstatens internationale forpligtelser efter vedtagelse af dette direktiv

c)	det er nødvendigt af hensyn til det mellemstatslige samarbejde som nævnt i artikel 1, stk. 4.«

Artikel 13 affattes således:

» Artikel 13

Ændring af bilagene

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a vedrørende ændringer af listen over forsvarsrelaterede produkter, der er fastsat i bilaget, således at den er i nøje overensstemmelse med Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr.

Hvis det er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 13b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikel.«

Følgende indsættes som artikel 13a og artikel 13b:

» Artikel 13a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 3, og artikel 13, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 4, stk. 3, og artikel 13 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 3, og artikel 13 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 13b

Hasteprocedure

(*128) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

4)	Artikel 14 udgår.

94.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav til legetøj (97)

For at harmonisere sikkerhedskravene til legetøj i hele Unionen og fjerne hindringerne for handel med legetøj mellem medlemsstaterne bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på:

—	at ændre bilag I, punkt 11 og 13 i del III i bilag II samt bilag V til direktiv 2009/48/EF. at tilpasse dem til den tekniske og videnskabelige udvikling

—	at ændre tillæg C til bilag II til nævnte direktiv for at fastsætte specifikke grænseværdier for kemikalier anvendt i legetøj beregnet til børn under 36 måneder eller andet legetøj, der er beregnet på at blive puttet i munden

—	at ændre tillæg A til bilag II til nævnte direktiv for at fastsætte den tilladte brug i legetøj af stoffer eller blandinger, der er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske i kategori 1A, 1B eller 2, i forordning (EF) nr. 1272/2008.

I direktiv 2009/48/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 46 affattes således:

»Artikel 46

Ændringer af bilagene

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 46a vedrørende ændringer af bilag I, af punkt 11 og 13 i del III i bilag II og af bilag V for at tilpasse dem til den tekniske og videnskabelige udvikling.

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 46a vedrørende ændringer af tillæg C til bilag II for at fastsætte specifikke grænseværdier for kemikalier anvendt i legetøj beregnet til børn under 36 måneder eller andet legetøj, der er beregnet på at blive puttet i munden, idet der tages hensyn til kravene til emballering af fødevarer i forordning (EF) nr. 1935/2004 og tilsvarende særlige foranstaltninger for bestemte materialer samt forskellene mellem legetøj og materialer, der kommer i kontakt med fødevarer.

3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 46a vedrørende ændringer af tillæg A til bilag II med henblik på at fastsætte den tilladte brug i legetøj af stoffer eller blandinger, der er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske i kategori 1A, 1B eller 2, i forordning (EF) nr. 1272/2008, og som er blevet evalueret af den relevante videnskabelige komité.«

Der indsættes følgende artikel 46a:

»Artikel 46a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 46, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 266]

3. Den i artikel 46 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 46 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 267]

(*129) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 47 udgår.

95.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 79/2009 af 14. januar 2009 om typegodkendelse af brintdrevne motorkøretøjer og om ændring af direktiv 2007/46/EF (98) (*130)

For at tilpasse forordning (EF) nr. 79/2009 til den tekniske udvikling for så vidt angår sikkerheden ved brintdrevne køretøjer bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere nævnte forordning med tekniske krav til sådanne køretøjer samt administrative bestemmelser, modeller for administrative dokumenter og modeller for mærkning. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører hensigtsmæssige høringer, herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 79/2009 foretages følgende ændringer:

Artikel 12 affattes således:

» Artikel 12

Delegerede beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12a på baggrund af den tekniske udvikling vedrørende:

a)	detaljerede regler for prøvningsprocedurerne i bilag II til V

b)	detaljerede regler om kravene til montering af brintkomponenter og -systemer, som angivet i bilag VI

c)	detaljerede regler om kravene til sikker og pålidelig drift af brintkomponenter og -systemer, jf. artikel 5

specificering af kravene for så vidt angår et eller flere af følgende punkter:

i)	anvendelsen af ren brint eller en blanding af brint og naturgas/biometan

ii)	nye former for oplagring eller anvendelse af brint

iii)	kollisionsbeskyttelse af køretøjer for at sikre brintkomponenters og -systemers modstandsevne

iv)	sikkerhedskrav til integrerede systemer, der som minimum omfatter detektion af utætheder og krav vedrørende rensningsgas

v)	elektrisk isolation og elektrisk sikkerhed

e)	administrative bestemmelser for EF-typegodkendelse af køretøjer for så vidt angår brint som drivmiddel og af brintkomponenter og -systemer

f)	regler om de oplysninger, der skal afgives af fabrikanterne i forbindelse med typegodkendelse og syn, jf. artikel 4, stk. 4 og 5

g)	detaljerede regler for mærkning eller andre former for klar og hurtig identifikation af brintdrevne køretøjer som angivet i bilag VI, punkt 16, og

h)	andre foranstaltninger, som er nødvendige for anvendelsen af denne forordning.«

Der indsættes følgende artikel 12a:

» Artikel 12a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 12, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra denne forordnings ikrafttræden.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 12 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*131) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 13 udgår.

96.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (99) (*132)

For at tilpasse direktiv 2009/81/EF til den hurtige tekniske, økonomiske og lovgivningsmæssige udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre tærskelværdierne for kontrakter for at tilpasse dem til dem, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU (100) , ændre henvisningerne til det fælles glossar for offentlige kontrakter (CPV-nomenklaturen) og ændre visse referencenumre i CPV-nomenklaturen og reglerne for henvisning i bekendtgørelserne til bestemte positioner i CPV-nomenklaturen. Da reglerne og de tekniske bestemmelser for anordningerne til elektronisk modtagelse bør ajourføres til den teknologiske udvikling, er det også nødvendigt at tillægge Kommissionen beføjelse til at ændre reglerne og de tekniske bestemmelser for anordningerne til elektronisk modtagelse. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 2009/81/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 68, stk. 1, ændres således:

a)	Andet afsnit affattes således: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 66a vedrørende ændringer af de tærskelværdier, der er omhandlet i første afsnit.«

Som tredje afsnit indsættes:

»Hvis det er nødvendigt at revidere de tærskelværdier, der er omhandlet i første afsnit, og når tidspres forhindrer anvendelsen af den i artikel 66a fastsatte procedure, og det derfor er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 66b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende stykke.«

Artikel 69, stk. 2, affattes således:

»2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 66a vedrørende ændringer af:

referencenumrene i CPV-nomenklaturen, som er anført i bilag I og II, for så vidt det ikke ændrer direktivets materielle anvendelsesområde, og reglerne for henvisning i bekendtgørelserne til bestemte positioner i CPV-nomenklaturen inden for de kategorier af tjenesteydelser, der er anført i de nævnte bilag

b)	reglerne og de tekniske bestemmelser for systemerne til elektronisk modtagelse i bilag VIII, litra a), f) og g).«

Følgende indsættes som artikel 66a og artikel 66b:

» Artikel 66a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 68, stk. 1, og artikel 69, stk. 2. tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 68, stk. 1, og artikel 69, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 68, stk. 1 og artikel 69, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 66b

Hasteprocedure

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 66 a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

(*133) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

6)	Artikel 67, stk. 3 og 4, udgår.

97.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (101)

For at forbedre miljøvirkningerne af energirelaterede produkter og opnå energibesparelser, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere direktiv 2009/125/EF med specifikke krav til miljøvenligt design for udvalgte miljøaspekter, der har en væsentlig miljøpåvirkning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 2009/125/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 15 ændres således:

Stk. 1 affattes således:

»1. Hvis et produkt opfylder de kriterier, der er anført i stk. 2, omfattes det af en delegeret retsakt eller en selvreguleringsforanstaltning i henhold til stk. 3, litra b).

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage sådanne delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a ved at supplere dette direktiv .«[Ændring 268]

Stk. 3 affattes således:

»3. Kommissionen tager ved udarbejdelsen af en delegeret retsakt hensyn til:

a)	Unionens prioriteter på miljøområdet, som f.eks. fastsat i afgørelse nr. 1600/2002/EF eller i Kommissionens europæiske klimaændringsprogram (ECCP)

b)	relevant EU-lovgivning og selvregulering som f.eks. frivillige aftaler, der efter en vurdering i henhold til artikel 17 forventes at opfylde de politiske mål hurtigere eller til lavere omkostninger end obligatoriske krav.«

Stk. 10 affattes således:

»10. Om nødvendigt skal en delegeret retsakt, der fastsætter krav til miljøvenligt design, indeholde bestemmelser om afvejning af forskellige miljøaspekter. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage sådanne delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a ved at supplere dette direktiv. «[Ændring 269]

2)	Artikel 16, stk. 2, andet afsnit, affattes således: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage disse foranstaltninger ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a ved at supplere dette direktiv .«[Ændring 270]

Der indsættes følgende artikel 18a:

»Artikel 18a

Delegerede retsakter

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 15, stk. 1, og artikel 16, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 271]

3. Den i artikel 15, stk. 1, og artikel 16, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 15, stk. 1 og artikel 16, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*134) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

6)	Artikel 19, stk. 3, udgår.

98.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 af 13. juli 2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (102)

For at tilpasse forordning (EF) nr. 661/2009 til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre visse grænseværdier og bilag IV og supplere nævnte forordning med tekniske krav til motorkøretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder og med administrative bestemmelser, modeller for administrative dokumenter og modeller for mærkning. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører hensigtsmæssige høringer, herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 661/2009 foretages følgende ændringer:

1)	I kapitel IV affattes titlen således: »Delegation af beføjelser«

Artikel 14 affattes således:

»Artikel 14

Delegerede beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14a, hvis det med henblik på at ændre denne forordning på baggrund af den tekniske udvikling er nødvendigt, vedrørende ved at fastlægge følgende :

a)	bestemmelser til ændring af grænseværdierne for rullemodstand og rullestøj i del B og C i bilag II i det omfang dette nødvendiggøres af ændringer i prøvningsprocedurer og uden at sænke niveauet for beskyttelse af miljøet

bestemmelser til ændring af bilag IV, således at det indbefatter de FN/ECE-regulativer, som gøres bindende, jf. artikel 4, stk. 4, i afgørelse 97/836/EF.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14a med henblik på at supplere denne forordning på baggrund af den tekniske udvikling ved at fastlægge:

a)	detaljerede regler vedrørende de specifikke procedurer, prøvninger og tekniske krav for typegodkendelsen af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt komponenter og separate tekniske enheder i forbindelse med bestemmelserne i artikel 5 til 12

b)	detaljerede regler vedrørende specifikke sikkerhedskrav til køretøjer, der er beregnet til vejtransport af farligt gods i eller mellem medlemsstaterne under hensyntagen til FN/ECE-regulativ 105

en mere præcis fastsættelse af, hvilke krav med hensyn til fysiske egenskaber og ydeevne et dæk skal opfylde for at blive defineret som »dæk til særlig anvendelse«, »professionelt off road-dæk«, »forstærket dæk«, »dæk til ekstra belastning«, »snedæk«, »reservedæk af T-typen« eller »trækdæk«, jf. artikel 3, stk. 2, nr. 8-13

d)	ændringer af grænseværdierne for rullemodstand og rullestøj i del B og C i bilag II i det omfang dette nødvendiggøres af ændringer i prøvningsprocedurer, uden derved at sænke det eksisterende niveauet for beskyttelse af miljøet

e)	detaljerede regler vedrørende proceduren for fastsættelse af de støjniveauer, der er omhandlet i punkt 1 i del C i bilag II

f)	bestemmelser til ændring af bilag IV, således at det indbefatter de FN/ECE-regulativer, som gøres bindende, jf. artikel 4, stk. 4, i afgørelse 97/836/EF

g)	administrative bestemmelser vedrørende de specifikke procedurer, prøvninger og tekniske krav for typegodkendelsen af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt komponenter og separate tekniske enheder i forbindelse med bestemmelserne i artikel 5 til 12

fritagelse af visse køretøjer eller køretøjskategorier i klasse M2, M3, N2 og N3 for forpligtelsen til at være udstyret med de i artikel 10 omhandlede avancerede køretøjssystemer, hvis det på grundlag af en cost/benefit-analyse og under hensyntagen til alle relevante sikkerhedsaspekter viser sig, at anvendelsen af sådanne systemer ikke egner sig for det pågældende køretøj eller den pågældende køretøjskategori

i)	andre foranstaltninger, som er nødvendige for anvendelsen af denne forordning.«[Ændring 272]

Der indsættes følgende artikel 14a:

»Artikel 14a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 14, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 273]

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 14 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 274]

(*135) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 15 udgår.

99.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (103)

For at sikre, at forordning (EF) nr. 1223/2009 tilpasses til den tekniske og videnskabelige udvikling, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på:

—	at ændre definitionen af nanomaterialer i nævnte forordning

—	at ændre nævnte forordning med hensyn til anmeldelseskrav

—	at ændre nævnte forordning for at udvide anvendelsesområdet for bilag IV til også at omfatte hårfarveprodukter

—	at ændre bilagene til nævnte forordning i forbindelse med stoffer, der er kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske

—	at ændre anmeldelsesinformationerne i nævnte forordning og ændre bilag II og III i forbindelse med nanomaterialer

—	at ændre bilag II-VI i nævnte forordning, hvis der er en eventuel risiko for menneskers sundhed, der skyldes brugen af stoffer i kosmetiske produkter, og som skal imødegås på EU-plan

—	at ændre bilag III-VI og VIII til nævnte forordning for at tilpasse dem til den tekniske og videnskabelige udvikling

—	at supplere nævnte forordning med en liste over fælles kriterier for anprisninger.

—	at supplere denne forordning ved at tillade undtagelser fra forbuddet mod dyreforsøg, hvis der opstår alvorlig bekymring med hensyn til sikkerheden af en eksisterende kosmetisk bestanddel. [Ændring 275]

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 1223/2009 vedrørende undtagelser i forbindelse med dyreforsøg bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage afgørelser, der giver undtagelser fra forbuddet mod dyreforsøg. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. [Ændring 276]

I forordning (EU) nr. 1223/2009 foretages følgende ændringer:

Artikel 2, stk. 3, affattes således:

»3. I betragtning af de forskellige definitioner af nanomaterialer, der er offentliggjort af forskellige organer, og den konstante tekniske og videnskabelige udvikling på nanoteknologiområdet tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 31a vedrørende ændring af stk. 1, litra k), for at justere og tilpasse det til den videnskabelige og tekniske udvikling og til de definitioner, der senere nås til enighed om på internationalt plan.«

Artikel 13, stk. 8, affattes således:

»8. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 31a med henblik på at ændre denne artikels stk. 1-7 ved at tilføje krav, under hensyntagen til den tekniske og videnskabelige udvikling og specifikke behov i forbindelse med markedsovervågning.«

Artikel 14, stk. 2, affattes således:

»2. Med forbehold af en afgørelse truffet af Kommissionen om at udvide anvendelsesområdet for bilag IV til at omfatte hårfarveprodukter, må disse produkter ikke indeholde andre farvestoffer, der er beregnet til at farve hår, end dem, der er nævnt i bilag IV, og farvestoffer, der er beregnet til at farve hår, som er nævnt der, men som ikke anvendes i overensstemmelse med betingelserne i nævnte bilag.

Med henblik på at vedtage den i første afsnit omhandlede afgørelse tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 31a med henblik på at ændre bilag IV.«

Artikel 15 ændres således:

Stk. 1 affattes således:

»1. Anvendelse i kosmetiske produkter af stoffer, der i bilag VI, del 3, til forordning (EF) nr. 1272/2008 er klassificeret som værende CMR-stoffer i kategori 2, er forbudt.

Et stof, der er klassificeret i kategori 2, kan dog anvendes i kosmetiske produkter, såfremt Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (VKF) har evalueret det og fundet det sikkert til brug i kosmetiske produkter.

Med henblik på anvendelse af dette stykke tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 31a vedrørende ændring af bilagene til denne forordning.«

Stk. 2, fjerde og femte afsnit, affattes således:

»Med henblik på anvendelse af dette stykke vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 31a vedrørende ændringer af bilagene til denne forordning senest 15 måneder efter, at de berørte stoffer er optaget i bilag VI, del 3, til forordning (EF) nr. 1272/2008.

Hvis det i tilfælde af risiko for menneskers sundhed på grund af stoffer, der er anvendt i kosmetiske produkter, er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 31b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel.«

Artikel 16 ændres således:

Stk. 6 og 7 affattes således:

»6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 31a vedrørende ændringer af bilag II og III under hensyntagen til VKF's udtalelse, og hvis der er en potentiel risiko for menneskers sundhed, også i de tilfælde, hvor der foreligger utilstrækkelige data.

7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 31a vedrørende ændring af stk. 3 ved at tilføje krav, under hensyntagen til den tekniske og videnskabelige udvikling.«

b)	Stk. 8 udgår.

c)	Stk. 9 affattes således: »9. Hvis det i tilfælde af risiko for menneskers sundhed på grund af anvendelsen af stoffer i kosmetiske produkter er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 31b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til stk. 6 og 7.«

Artikel 18, stk. 2, niende afsnit, affattes således:

»De foranstaltninger Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 31a med henblik på at supplere denne forordning ved at tillade de undtagelser , der henvises til i sjette afsnit, vedtages ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 32, stk. 2.«[Ændring 277]

Artikel 20, stk. 2, andet afsnit, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 31a vedrørende opstilling af med henblik på at supplere denne forordning ved at opstille en liste over fælles kriterier for anprisninger, som kan anvendes for kosmetiske produkter, efter høring af VKF eller andre relevante myndigheder og under hensyntagen til bestemmelserne i direktiv 2005/29/EF.«[Ændring 278]

Artikel 31 affattes således:

»Artikel 31

Ændring af bilagene

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 31a efter høring af VKF vedrørende ændringer af bilag II-VI, hvis der er en potentiel risiko for menneskers sundhed på grund af anvendelsen af stoffer i kosmetiske produkter, som skal imødegås på EU-plan.

Hvis det i tilfælde af en potentiel risiko for menneskers sundhed på grund af stoffer, der er anvendt i kosmetiske produkter, er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 31b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til dette stykke."

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 31a vedrørende ændringer af bilag III-VI og VIII for at tilpasse dem til den tekniske og videnskabelige udvikling."

3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 31a efter høring af VKF vedrørende ændringer af bilag I, såfremt det viser sig at være nødvendigt for at garantere sikkerheden i forbindelse med kosmetiske produkter, der er bragt omsætning.«

Følgende indsættes som artikel 31a og artikel 31b:

»Artikel 31a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 3, artikel 13, stk. 8, artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 1 og 2, artikel 16, stk. 8 og 9, artikel 18, stk. 2, artikel 20, stk. 2, og artikel 31, stk. 1, 2 og 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 2, stk. 3, artikel 13, stk. 8, artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 1 og 2, artikel 16, stk. 8 og 9, artikel 18, stk. 2, artikel 20, stk. 2, og artikel 31, stk. 1, 2 og 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakter retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 3, artikel 13, stk. 8, artikel 14, stk. 2, artikel 15, stk. 1 og 2, artikel 16, stk. 8 og 9 , artikel 18, stk. 2 , artikel 20, stk. 2, og artikel 31, stk. 1, 2 og 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 279]

Artikel 31b

Hasteprocedure

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 31a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

(*136) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

10)	Artikel 32, stk. 3 og 4, udgår.

X. RETLIGE ANLIGGENDER OG FORBRUGERE

100.

Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (104) (*137)

For at tage hensyn til den tekniske udvikling, ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer samt ny viden bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilag I til direktiv 92/85/EØF. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører hensigtsmæssige høringer, herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

I direktiv 92/85/EØF foretages følgende ændringer:

Artikel 13, stk. 1, affattes således:

»1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a med henblik på at foretage tekniske ændringer af bilag I for at tage hensyn til den tekniske udvikling, ændringer i de internationale bestemmelser eller specifikationer samt ny viden.

Hvis det ved mulige umiddelbare risici for sikkerheden og sundheden for arbejdstagere, som er gravide, som ammer, eller som lige har født, er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 13b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til dette stykke.«

Følgende indsættes som artikel 13a og 13b:

» Artikel 13a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 13, stk. 1, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 13, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 13, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 13b

Hasteprocedure

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 13 a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

(*138) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

101.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (105) (*139)

For at ajourføre direktiv 2008/48/EF bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre nævnte direktiv for at tilføje supplerende antagelser med henblik på beregningen af de årlige omkostninger i procent eller på at ændre de eksisterende antagelser. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 2008/48/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 19, stk. 5, affattes således:

»5. Om nødvendigt kan de supplerende antagelser i bilag I anvendes til beregningen af de årlige omkostninger i procent.

Hvis antagelserne i denne artikel og i bilag I, del II, ikke er tilstrækkelige til at beregne de årlige omkostninger i procent på ensartet vis eller ikke længere er svarer til den kommercielle situation på markedet, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a vedrørende ændringer af denne artikel og bilag I for at tilføje de nødvendige supplerende antagelser eller ændre de eksisterende antagelser med henblik på beregningen af de årlige omkostninger i procent.«

Der indsættes følgende artikel 24a:

» Artikel 24a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 19, stk. 5, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 19, stk. 5, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 19, stk. 5, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*140) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 25 udgår.

XI. MOBILITET OG TRANSPORT

102.

Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 af 16. december 1991 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart (106)

For at tilpasse forordning (EØF) nr. 3922/91 til den økonomiske og tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilag III til nævnte forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EØF) nr. 3922/91 foretages følgende ændringer:

Artikel 11, stk. 1, affattes således:

»1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a vedrørende ændringer af bilag III for at tilpasse det til den videnskabelige og tekniske udvikling.

Hvis det er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 11b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende stykke.«

Følgende indsættes som artikel 11a og artikel 11b:

»Artikel 11a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. Den i artikel 11, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 280]

3. Den i artikel 11, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 11, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 11b

Hasteprocedure

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 12b, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

(*141) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 12, stk. 3 og 4, udgår.

103.

Rådets direktiv 95/50/EF af 6. oktober 1995 om indførelse af ensartede kontrolprocedurer i forbindelse med transport af farligt gods ad vej (107) (*142)

For at tilpasse direktiv 95/50/EF til den videnskabelige og tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilagene til nævnte direktiv, især for at tage hensyn til ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF (108) . Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 95/50/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 9a affattes således:

» Artikel 9a

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9aa vedrørende ændring af bilagene for at tilpasse dem til den videnskabelige og tekniske udvikling på de områder, der er omfattet af dette direktiv, især for at tage hensyn til ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF (*143) .

(*143) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13).«"

Følgende indsættes som artikel 9aa:

» Artikel 9aa

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9a, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*144) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 9b udgår.

104.

Rådets direktiv 97/70/EF af 11. december 1997 om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 meter og derover (109)

For at tilpasse direktiv 97/70/EF til udvikling i den internationale ret bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre nævnte direktiv, således at der efterfølgende kan foretages ændringer af Torremolinosprotokollen, og supplere det ved at vedtage bestemmelser med henblik på en harmoniseret fortolkning af de bestemmelser i bilaget til Torremolinosprotokollen, som er overladt til de enkelte kontraherende parters administrationers fortolkning .

Med henblik på sikre EU-standarden bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF vedrørende ændring af dette direktiv for at udelukke ændringer af Torremolinosprotokollen fra direktivets anvendelsesområde, hvis der på grundlag af en evaluering fra Kommissionen antages at være en klar risiko for, at en sådan international ændring vil sænke det niveau for sikkerhed til søs, for forebyggelse af forurening fra skibe eller for beskyttelse af leve- og arbejdsforhold om bord, der er fastsat i Unionens søfartslovgivning, eller være uforenelig med sidstnævnte.

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 97/70/EF bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage bestemmelser med henblik på en harmoniseret fortolkning af de bestemmelser i bilaget til Torremolinosprotokollen, som er overladt til de enkelte kontraherende parters administrationers fortolkning, i det omfang det er nødvendigt for at sikre ensartet gennemførelse Unionen. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. [Ændring 282]

I direktiv 97/70/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8a om ændring af artikel 2, 3, 4, 6 og 7 og bilagene med henblik på i forbindelse med dette direktiv at foretage efterfølgende ændringer af Torremolinosprotokollen.

2. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8a om supplering af dette direktiv med henblik på at fastlægge en harmoniseret fortolkning af de bestemmelser i bilaget til Torremolinosprotokollen, som er overladt til de enkelte kontraherende parters administrationers fortolkning, i det omfang det er nødvendigt for at sikre ensartet gennemførelse Unionen. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 9, stk. 2. [Ændring 283]

3. Ændringer Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8a vedrørende ændring af dette direktiv for at undtage enhver ændring af de det internationale instrumenter instrument , der er omhandlet i artikel 2, stk. 4, kan udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde, jf. artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 (*145) fra direktivets anvendelsesområde, hvis der på grundlag af en evaluering fra Kommissionen antages at være en klar risiko for, at en sådan international ændring vil sænke det niveau for sikkerhed til søs, for forebyggelse af forurening fra skibe eller for beskyttelse af leve- og arbejdsforhold om bord, der er fastsat i Unionens søfartslovgivning, eller være uforenelig med sidstnævnte . [Ændring 284]

(*145) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 af 5. november 2002 om oprettelse af et udvalg for sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening fra skibe (USS) og om ændring af forordningerne om sikkerhed til søs og om forebyggelse af forurening fra skibe (EFT L 324 af 29.11.2002, s. 1).«"

Der indsættes følgende artikel 8a:

»Artikel 8a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, stk. 1, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden femårsperioden udløber. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 285]

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

(*146) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 9, stk. 3, udgår.

105.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF af 27. november 2000 om modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe (110)

For at forbedre den ordning, der er fastlagt ved direktiv 2000/59/EF, og tilpasse nævnte direktiv til udviklingen i andre EU-retsakter og internationale instrumenter bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på:

—	at ændre nævnte direktiv for at tilpasse henvisningerne til EU-retsakter og IMO-instrumenter for at bringe dem i overensstemmelse med de EU- eller IMO-foranstaltninger, som er trådt i kraft

—	at ændre bilagene til nævnte direktiv.

Med henblik på at sikre, at EU-standarder beskyttes, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF vedrørende ændring af dette direktiv for at udelukke ændringer af Marpol 73/78 fra direktivets anvendelsesområde, hvis der på grundlag af en evaluering fra Kommissionen antages at være en klar risiko for, at en sådan international ændring vil sænke det niveau for sikkerhed til søs, for forebyggelse af forurening fra skibe eller for beskyttelse af leve- og arbejdsforhold om bord, der er fastsat i Unionens søfartslovgivning, eller være uforenelig med sidstnævnte. [Ændring 288]

I direktiv 2000/59/EF foretages følgende ændringer:

Der indsættes følgende artikel 13a:

»Artikel 13a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

3. Den i artikel 15 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

(*147) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

2)	Artikel 14 udgår.

Artikel 15 affattes således:

»Artikel 15

Ændringer

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a vedrørende ændring af henvisningerne til EU-retsakter og IMO-instrumenter i dette direktiv for at bringe dem i overensstemmelse med de EU- eller IMO-foranstaltninger, som er trådt i kraft, for så vidt disse ændringer ikke udvider dette direktivs anvendelsesområde.

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a vedrørende ændringer af bilagene, når det er nødvendigt for at forbedre den ordning, der er fastlagt ved dette direktiv, for så vidt disse ændringer ikke udvider dette direktivs anvendelsesområde.

3. Ændringer af de Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a vedrørende ændring af dette direktiv for at undtage enhver ændring af det internationale instrumenter, der er omhandlet i artikel 2, kan udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde, jf. artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 (*148) instrument, der er nævnt i artikel 2, fra dets anvendelsesområde, hvis der på grundlag af en evaluering fra Kommissionen antages at være en klar risiko for, at en sådan international ændring vil sænke det niveau for sikkerhed til søs, for forebyggelse af forurening fra skibe eller for beskyttelse af leve- og arbejdsforhold om bord, der er fastsat i Unionens søfartslovgivning, eller være uforenelig med sidstnævnte . [Ændring 290]

(*148) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 af 5. november 2002 om oprettelse af et udvalg for sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening fra skibe (USS) og om ændring af forordningerne om sikkerhed til søs og om forebyggelse af forurening fra skibe (EFT L 324 af 29.11.2002, s. 1).«"

106.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/96/EF af 4. december 2001 om harmoniserede krav til og procedurer for sikker lastning og losning af bulkskibe (111)

For at tilpasse direktiv 2001/96/EF til udviklingen i EU-reglerne og de internationale regler bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre nævnte direktiv, for så vidt angår:

—	visse definitioner

—	henvisninger til internationale konventioner og koder, til IMO-resolutioner og -cirkulæreskrivelser, henvisninger til ISO-standarder og henvisninger til EU-retsakter samt bilagene dertil

—	procedurerne mellem skibe og terminaler

—	visse rapporteringsforpligtelser.

Med henblik på at sikre, at EU-standarder beskyttes, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen vedrørende ændring af dette direktiv for at udelukke ændringer af de internationale instrumenter, der henvises til i artikel 3 i dette direktiv, fra direktivets anvendelsesområde, hvis der på grundlag af en evaluering fra Kommissionen antages at være en klar risiko for, at den internationale ændring vil sænke det niveau for sikkerhed til søs, for forebyggelse af forurening fra skibe eller for beskyttelse af leve- og arbejdsforhold om bord, som er fastsat i Unionens søtransportlovgivning, eller være uforenelig med sidstnævnte. [Ændring 291]

I direktiv 2001/96/EF foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 14 udgår.

Artikel 15 affattes således:

»Artikel 15

Ændringer

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15a vedrørende ændringer af definitionerne i artikel 3, nr. 1-6 og nr. 15-18, henvisninger til internationale konventioner og koder, henvisninger til IMO-resolutioner og -cirkulæreskrivelser, henvisninger til ISO-standarder og henvisninger til EU-retsakter for at bringe dem i overensstemmelse med internationale regler og EU-regler, der vedtages, ændres eller træder i kraft efter vedtagelse af dette direktiv, forudsat at direktivets anvendelsesområde ikke udvides.

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15a vedrørende ændring af artikel 8, for så vidt angår procedurerne mellem skibe og terminaler, samt rapporteringsforpligtelserne i artikel 11, stk. 2, og bilagene, forudsat at sådanne retsakter ikke udvider direktivets anvendelsesområde.

3. Ændringer af de Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15a vedrørende ændring af dette direktiv for at undtage enhver ændring af det internationale instrumenter, der er nævnt i artikel 3, kan udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 2099/2002 instrument, der er nævnt i artikel 3, fra direktivets anvendelsesområde, hvis der på grundlag af en evaluering fra Kommissionen antages at være en klar risiko for, at en sådan international ændring vil sænke det niveau for sikkerhed til søs, for forebyggelse af forurening fra skibe eller for beskyttelse af leve- og arbejdsforhold om bord, der er fastsat i Unionens søtransportlovgivning, eller være uforenelig med sidstnævnte . [Ændring 292]

*	EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.« [Ændring 293]

Der indsættes følgende artikel 15a:

»Artikel 15a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

3. Den i artikel 15 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

(*149) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

107.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002 om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og om ophævelse af Rådets direktiv 93/75/EØF (112) (*150)

For at tilpasse direktiv 2002/59/EF til udviklingen i EU- og folkeretten og til de erfaringer, der er gjort ved gennemførelsen deraf, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre:

—	henvisningerne til EU-retsakter og IMO-instrumenter i nævnte direktiv for at bringe dem i overensstemmelse med bestemmelserne i EU- eller folkeretten

—	visse definitioner i nævnte direktiv for at bringe dem i overensstemmelse med andre bestemmelser i EU- eller folkeretten

—	bilag I, III og IV til nævnte direktiv på baggrund af den tekniske udvikling og erfaringerne med nævnte direktiv.

I direktiv 2002/59/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 27 affattes således:

» Artikel 27

Ændringer

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27a vedrørende ændring af henvisningerne til EU-retsakter og IMO-instrumenter i dette direktiv og ændring af definitionerne i artikel 3 samt bilagene for at bringe dem i overensstemmelse med de bestemmelser i EU- eller folkeretten, som er vedtaget, ændret eller trådt i kraft, for så vidt disse ændringer ikke udvider dette direktivs anvendelsesområde.

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27a vedrørende ændringer af bilag I, III og IV på baggrund af den tekniske udvikling og erfaringerne med dette direktiv, for så vidt disse ændringer ikke udvider direktivets anvendelsesområde.«

Der indsættes følgende artikel 27a:

»Artikel 27a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 27, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 27 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 27 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*151) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 28 udgår.

108.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 af 5. november 2002 om oprettelse af et udvalg for sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening fra skibe (USS) og om ændring af forordningerne om sikkerhed til søs og om forebyggelse af forurening fra skibe (113) (*152)

For at ajourføre listen over EU-retsakter, hvori der henvises til Udvalget for sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening fra skibe (USS) i forordning (EF) nr. 2099/2002, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre nævnte forordning, således at den indeholder en henvisning til de EU-retsakter, hvori USS tillægges beføjelser, og som er trådt i kraft. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 2099/2002 foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 3, stk. 3, udgår.

Artikel 7 affattes således:

» Artikel 7

USS's beføjelser og ændringer

USS har de beføjelser, der tillægges det i henhold til Unionens gældende søtransportlovgivning.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 7a vedrørende ændring af artikel 2, stk. 2, således at den indeholder en henvisning til de EU-retsakter, hvori USS tillægges beføjelser, og som træder i kraft efter vedtagelsen af denne forordning.«

Der indsættes følgende artikel 7a:

» Artikel 7a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 13, stk. 7, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 7 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*153) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

109.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/25/EF af 14. april 2003 om særlige stabilitetskrav til ro-ro-passagerskibe (114) (*154)

For at tilpasse direktiv 2003/25/EF til den tekniske udvikling, den internationale udvikling og de erfaringer, der er gjort ved gennemførelsen deraf, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilagene til nævnte direktiv. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 2003/25/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 10 affattes således:

»Artikel 10

Ændring af bilag

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a vedrørende ændring af bilagene for at tage hensyn til den internationale udvikling, navnlig i Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), og for at gøre direktivet mere effektivt ud fra de indhøstede erfaringer og den tekniske udvikling.«

Der indsættes følgende artikel 10a:

»Artikel 10a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 10, tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 10, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 10 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

(*155) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 11 udgår.

110.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF af 15. juli 2003 om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej, og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 samt Rådets direktiv 91/439/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 76/914/EØF (115) (*156)

For at tilpasse direktiv 2003/59/EF til den videnskabelige og tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilag I og II til nævnte direktiv. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 2003/59/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 11 affattes således:

» Artikel 11

Tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a vedrørende ændringer af bilag I og II for at tilpasse dem til den videnskabelige og tekniske udvikling.«

Der indsættes følgende artikel 11a:

»Artikel 11a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 11, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 11 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

(*157) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 12 udgår.

111.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 782/2003 af 14. april 2003 om forbud mod organiske tinforbindelser på skibe (116)

For at videreudvikle begrænsningen af skadelige antifoulingsystemer på skibe bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på:

—	at ændre henvisningerne til AFS-konventionen, AFS-certifikatet, AFS-erklæringen og AFS-overensstemmelseserklæringen i forordning (EF) nr. 782/2003

—

at ændre bilagene i nævnte forordning, herunder de relevante retningslinjer fra Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) vedrørende artikel 11 i AFS-konventionen, for at tage hensyn til udviklingen på internationalt plan, navnlig i IMO, eller for at forbedre forordningens effektivitet på grundlag af erfaringerne

—	at supplere nævnte forordning med en harmoniseret syns- og certificeringsordning for visse skibe.

I forordning (EF) nr. 782/2003 foretages følgende ændringer:

Artikel 6 ændres således:

Stk. 1 ændres således:

Litra b) affattes således:

»b)	Skibe med en længde på 24 meter og derover, men med en bruttotonnage på under 400, undtagen faste og flydende platforme, FSU'er og FPSO'er, skal til dokumentation for, at de opfylder artikel 4 og 5, medføre en AFS-erklæring.«

ii)

Som andet afsnit indsættes:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8a vedrørende fastsættelsen af med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte en harmoniseret syns- og certificeringsordning for skibe som omhandlet i litra b) i første afsnit af dette stykke, hvis det er nødvendigt.«[Ændring 295]

b)	Stk. 3 udgår.

2)	Artikel 7, stk. 2, udgår.

Artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

Ændringer

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8a for at ændre henvisningerne til AFS-konventionen, AFS-certifikatet, AFS-erklæringen og AFS-overensstemmelseserklæringen og bilagene i nærværende forordning, herunder de relevante retningslinjer fra Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) vedrørende artikel 11 i AFS-konventionen, for at tage hensyn til udviklingen på internationalt plan, navnlig i IMO, eller for at forbedre forordningens effektivitet på grundlag af erfaringerne.«

Der indsættes følgende artikel 8a:

»Artikel 8a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 1, og artikel 8, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 296]

3. Den i artikel 6, stk. 1, og artikel 8 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 1, og artikel 8 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*158) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

5)	Artikel 9 udgår.

112.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/52/EF af 29. april 2004 om interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer i Fællesskabet (117)

For at tilpasse og videreudvikle visse teksniske specifikationer for elektroniske bompengesystemer bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på:

—	at ændre bilaget til direktiv 2004/52/EF for at tilpasse det til den tekniske udvikling

—	at supplere nævnte direktiv med beslutninger vedrørende definitionen af den europæiske elektroniske bompengetjeneste og tekniske beslutninger vedrørende gennemførelsen af denne tjeneste.

I direktiv 2004/52/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 4 ændres således:

a)	Stk. 2 affattes således: »2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 4a vedrørende ændringer af bilaget for at tilpasse det til den tekniske udvikling.«

Stk. 4 og 5 affattes således:

»4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 4a vedrørende definitionen af med henblik på at supplere denne forordning ved at definere den europæiske elektroniske bompengetjeneste. Sådanne retsakter vedtages kun, hvis alle forudsætninger, som evalueres med udgangspunkt i relevante undersøgelser, er til stede, for at interoperabilitet kan fungere ud fra alle synspunkter, herunder tekniske, juridiske og kommercielle forudsætninger. [Ændring 297]

5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 4a vedrørende med henblik på at supplere dette direktiv ved at vedtage tekniske beslutninger vedrørende gennemførelsen af den europæiske elektroniske bompengetjeneste.«[Ændring 298]

Der indsættes følgende artikel 4a:

»Artikel 4a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 2, 4 og 5, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 299]

3. Den i artikel 4, stk. 2, 4 og 5, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 2, 4 og 5, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*159) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 5, stk. 2, udgår.

113.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/54/EF af 29. april 2004 om minimumssikkerhedskrav for tunneler i det transeuropæiske vejnet (118)

For at tilpasse direktiv 2004/54/EF til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage ændringer af bilaget til nævnte direktiv. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 2004/54/EF foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 16 affattes således: »Artikel 16 Ændring af bilag Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16a vedrørende ændringer af bilagene for at tilpasse dem til den tekniske udvikling.«

Der indsættes følgende artikel 16a:

»Artikel 16a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

(*160) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 17, stk. 3, udgår.

114.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 725/2004 af 31. marts 2004 om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter (119)

For at tilpasse forordning (EF) nr. 725/2004 til udviklingen i den internationale ret bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre nævnte forordning for at integrere ændringer til de internationale instrumenter og supplere den med henblik på at fastsætte harmoniserede procedurer for anvendelse af ISPS-kodens obligatoriske bestemmelser uden at udvide nævnte forordnings anvendelsesområde . Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 om bedre lovgivning . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter. [Ændring 301]

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 725/2004 bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at fastsætte harmoniserede procedurer for anvendelse af ISPS-kodens obligatoriske bestemmelser uden at udvide nævnte forordnings anvendelsesområde. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. [Ændring 302]

I forordning (EF) nr. 725/2004 foretages følgende ændringer:

Artikel 10, stk. 2 og 3, affattes således:

»2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a vedrørende ændring af denne forordning med hensyn til integration af ændringer til de internationale instrumenter, der henvises til i artikel 2, for så vidt angår skibe i indenlandsk fart og de havnefaciliteter, der betjener dem, som er omfattet af denne forordning, for så vidt der er tale om en teknisk ajourføring af SOLAS-konventionens og ISPS-kodens bestemmelser.

Hvis det i tilfælde af foranstaltninger som omhandlet i foregående afsnit af særligt hastende årsager er påkrævet, anvendes proceduren i artikel 10b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til dette stykke.Proceduren for overensstemmelseskontrol i stk. 5 i denne artikel finder ikke anvendelse i disse tilfælde.

3. Kommissionen fastsætter tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a med henblik på at supplere denne forordning for at fastsætte harmoniserede procedurer for anvendelse af ISPS-kodens obligatoriske bestemmelser uden at gøre denne forordnings anvendelsesområde bredere. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 11, stk. 2.«[Ændring 303]

Følgende indsættes som artikel 10a og artikel 10b:

»Artikel 10a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

Artikel 10b

Hasteprocedure

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 10 a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

(*161) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 11, stk. 4 og 5, udgår.

115.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 785/2004 af 21. april 2004 om forsikringskrav til luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører (120) (*162)

For at tilpasse forordning (EF) nr. 785/2004 til udviklingen i den internationale ret bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre visse værdier i nævnte forordning på baggrund af ændringer i internationale aftaler. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 785/2004 foretages følgende ændringer:

Artikel 6, stk. 5, affattes således:

»5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8a vedrørende ændring af de værdier, der er anført i stk. 1, 2 og 3 i denne artikel, hvis ændringer i de relevante internationale aftaler gør det nødvendigt.«

2)	Artikel 7, stk. 2, affattes således: »2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8a vedrørende ændring af de værdier, der er anført i stk. 1 i denne artikel, hvis ændringer i de relevante internationale aftaler gør det nødvendigt.«

Der indsættes følgende artikel 8a:

» Artikel 8a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 5, og artikel 7, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 6, stk. 5, og artikel 7, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 5, og artikel 7, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*163) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

4)	Artikel 9, stk. 3, udgår.

116.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 789/2004 af 21. april 2004 om overflytning af last- og passagerskibe mellem registrene i Fællesskabet og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 613/91 (121) (*164)

For at tilpasse forordning (EF) nr. 789/2004 til den internationale udvikling, navnlig i Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), og gøre nævnte forordning mere effektiv ud fra de indhøstede erfaringer og den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre visse definitioner i nævnte forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 789/2004 foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 7, stk. 3, udgår.

Artikel 9, stk. 1, affattes således:

»1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende ændringer af de i artikel 2 anførte definitioner for at tage hensyn til den internationale udvikling, navnlig i Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), og for at gøre denne forordning mere effektiv ud fra de indhøstede erfaringer og den tekniske udvikling, for så vidt disse ændringer ikke går ud over anvendelsesområdet for denne forordning.«

Der indsættes følgende artikel 9a:

» Artikel 9a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9, stk. 1, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 9, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*165) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

117.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 868/2004 af 21. april 2004 om beskyttelse mod støtte og illoyal priskonkurrence til skade for EF-luftfartsselskaber i forbindelse med levering af luftfartsydelser fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (122)

For at forbedre påvisningen af illoyal priskonkurrence bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere forordning (EF) nr. 868/2004 med en detaljeret metode til konstatering af, om der forekommer illoyal priskonkurrence. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 868/2004 foretages følgende ændringer:

Artikel 5, stk. 3, affattes således:

»3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14a vedrørende udarbejdelsen af med henblik på at supplere denne forordning ved at udarbejde en detaljeret metode til konstatering af, om der forekommer illoyal priskonkurrence. Denne metode omfatter bl.a. den måde, hvorpå normal priskonkurrence, faktiske omkostninger og rimelige fortjenstmarginer skal vurderes specifikt i forbindelse med luftfartssektoren.«[Ændring 305]

Der indsættes følgende artikel 14a:

»Artikel 14a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 306]

3. Den i artikel 5, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*166) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 15, stk. 4, udgår.

118.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/44/EF af 7. september 2005 om harmoniserede flodinformationstjenester (RIS) på de indre vandveje i Fællesskabet (123) (*167)

For at tilpasse direktiv 2005/44/EF til den tekniske udvikling og tage hensyn til erfaringerne med dets anvendelse bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage ændringer af bilag I og II til nævnte direktiv. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 2005/44/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 10 affattes således:

»Artikel 10

Ændringer af bilag I og II

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a vedrørende ændringer af bilag I og II på grundlag af erfaringerne med anvendelsen af dette direktiv og med henblik på at tilpasse nævnte bilag til den tekniske udvikling.«

Der indsættes følgende artikel 10a:

» Artikel 10a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 10, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 10 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

(*168) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 11, stk. 4, udgår.

119.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/65/EF af 26. oktober 2005 om bedre havnesikring (124) (*169)

For at ajourføre de tekniske foranstaltninger, der er nødvendige for at sørge for havnesikring, regelmæssigt bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilag I-IV til direktiv 2005/65/EF. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 2005/65/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 14 affattes således:

»Artikel 14

Ændringer af bilag I-IV

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 a vedrørende ændringer af bilag I-IV for at tilpasse dem til erfaringerne med anvendelsen, uden at dette direktivs anvendelsesområde udvides."

Hvis det i tilfælde af nødvendige ændringer for at tilpasse bilag I-IV er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 14b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikel.«

Følgende indsættes som artikel 14a og artikel 14b:

»Artikel 14a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 14, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

Artikel 14b

Hasteprocedure

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 14 a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

(*170) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 15 udgår.

120.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 af 14. december 2005 om opstilling af en fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet og oplysning til passagerer om det transporterende luftfartsselskabs identitet, samt ophævelse af artikel 9 i direktiv 2004/36/EF (125) (*171)

For at tilpasse forordning (EF) nr. 2111/2005 til den videnskabelige og tekniske udvikling og yderligere specificere de gældende procedurer bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilaget til nævnte forordning og supplere samme forordning med detaljerede regler for visse procedurer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 2111/2005 foretages følgende ændringer:

Artikel 3, stk. 2, affattes således:

»2. De fælles kriterier for udstedelse af et driftsforbud over for et luftfartsselskab, som skal være baseret på de relevante sikkerhedsnormer, er angivet i bilaget og er i det følgende benævnt »fælles kriterier«.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14a vedrørende ændringer af bilaget med henblik på at ændre de fælles kriterier for at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling.«

Artikel 8 affattes således:

» Artikel 8

Detaljerede regler

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14a vedrørende fastlæggelsen af detaljerede regler for de procedurer, der er omhandlet i dette kapitel, under behørig hensyntagen til nødvendigheden af, at der træffes hurtige afgørelser om ajourføring af fællesskabslisten.

Hvis det i tilfælde af foranstaltninger som omhandlet i stk. 1 af særligt hastende årsager er påkrævet, anvendes proceduren i artikel 14b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel.«

Følgende indsættes som artikel 14a og artikel 14b:

» Artikel 14a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 2, og artikel 8, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 3, stk. 2, og artikel 8 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 2, og artikel 10, stk. 8, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på en måned fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlægges med en måned på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 14b

Hasteprocedure

(*172) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

4)	Artikel 15, stk. 4, udgår.

121.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort (126)

For at styrke de nødvendige foranstaltninger til at garantere kørekortets sikkerhed, for at sikre den fremtidige interoperabilitet og for at tilpasse direktiv 2006/126/EF til den tekniske og videnskabelige udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre af bilag I-VI til nævnte direktiv og at supplere samme direktiv med specifikationer til sikring mod forfalskning.

I direktiv 2006/126/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 1 ændres således:

Stk. 2 affattes således:

»2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8a vedrørende med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge krav til mikrochippen som anført i bilag I. Disse krav omfatter EF-typegodkendelse, der først må udstedes, når det er påvist, at chippen kan modstå forsøg på at manipulere med eller ændre dataindholdet. [Ændring 307]

Medlemsstaterne kan med forbehold af databeskyttelsesreglerne udstyre kørekortet med et lagermedium (mikrochip), så snart de delegerede retsakter er trådt i kraft.«

b)	Stk. 3, tredje afsnit, affattes således: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8 a vedrørende ændringer af bilag I for at sikre den fremtidige interoperabilitet.«

Artikel 3, stk. 2, affattes således:

»2. Det materiale, der anvendes til kørekortet, jf. bilag I, skal sikres mod forfalskning.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8a vedrørende fastlæggelsen af med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge passende specifikationer til sikring mod forfalskning. [Ændring 308]

Medlemsstaterne kan frit indføre yderligere sikkerhedselementer.«

3)	Artikel 8 affattes således: »Artikel 8 Ændringer af bilag I-IV Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8a vedrørende ændringer af bilag I-IV for at tilpasse dem til den videnskabelige og tekniske udvikling.«

Der indsættes følgende artikel 8a:

»Artikel 8a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 1, stk. 2 og 3, artikel 3, stk. 2, og artikel 8, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 309]

3. Den i artikel 1, stk. 2 og 3, artikel 3, stk. 2, og artikel 8 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 1, stk. 2 og 3, artikel 3, stk. 2, og artikel 8 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*173) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

5)	Artikel 9 udgår.

122.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 336/2006 af 15. februar 2006 om gennemførelse af den internationale kode for sikker skibsdrift i Fællesskabet og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 3051/95 (127) (*174)

For at ajourføre bestemmelserne vedrørende gennemførelsen af den internationale kode for sikker skibsdrift bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilag II til forordning (EF) nr. 336/2006. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 336/2006 foretages følgende ændringer:

Artikel 11, stk. 2, affattes således:

»2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a vedrørende ændring af bilag II for at tage hensyn til den internationale udvikling og navnlig udviklingen i Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) og for at gøre denne forordning mere effektiv på baggrund af erfaringerne med anvendelsen deraf.«

Der indsættes følgende artikel 11a:

» Artikel 11a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 11, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

(*175) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 12, stk. 3, udgår.

123.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF af 23. oktober 2007 om certificering af lokomotivførere, der fører lokomotiver og tog på jernbanenettet i Fællesskabet (128)

For at vedtage de nødvendige tekniske foranstaltninger med henblik på at sikre, at direktiv 2007/59/EF fungerer korrekt, og tilpasse det til den videnskabelige og tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilagene til nævnte direktiv for at tilpasse dem til den videnskabelige og tekniske udvikling samt supplere direktivet:

—	ved at fastlægge modellen for licensen, certifikatet og den certificerede kopi af certifikatet samt den fysiske udformning heraf under hensyntagen til foranstaltninger mod forfalskning

—	ved at vedtage fællesskabskoderne for de forskellige typer i kategori A og B

—	ved at tilpasse de grundlæggende parametre for registre til udviklingen

—	ved at vedtage de fælles kriterier for fastlæggelsen af faglige kompetencer og evaluering af personale

—	ved at vedtage EU-kriterier for udvælgelse af eksaminatorer og prøver

—	ved at vedtage tekniske og funktionelle specifikationer for chipkort.

I direktiv 2007/59/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 4, stk. 4, affattes således:

»4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 31a vedrørende fastlæggelsen, med henblik på at supplere dette direktiv ved på grundlag af et udkast udarbejdet af agenturet, af at fastlægge en fællesskabsmodel for licensen, certifikatet og den certificerede kopi af certifikatet samt fastlæggelsen af den fysiske udformning heraf under hensyntagen til foranstaltninger mod forfalskning. [Ændring 310]

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 31a vedrørende fastlæggelsen, med henblik på at supplere dette direktiv ved på grundlag af en henstilling fra agenturet, af at fastlægge fællesskabskoderne for de forskellige typer i kategori A og B som anført i stk. 3 i denne artikel. [Ændring 311]«

Artikel 22, stk. 4, andet afsnit, affattes således:

»Med henblik herpå tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 31a vedrørende fastlæggelsen, med henblik på at supplere dette direktiv ved på grundlag af et udkast udarbejdet af agenturet, af at fastlægge de grundlæggende parametre for de registre, der skal indføres, f.eks. de data, der skal registreres, deres format samt en protokol for dataudveksling, adgangsrettigheder, tidsfrister for opbevaring af data og de procedurer, der skal følges i tilfælde af konkurs.«[Ændring 312]

Artikel 23, stk. 3, ændres således:

litra b) affattes således:

»b)	de kriterier, der foreslås af agenturet i henhold til artikel 36 i forordning (EU) 2016/796.«

b)	Som andet afsnit indsættes: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 31a vedrørende fastlæggelsen med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge af nævnte kriterier.«[Ændring 313]

Artikel 25, stk. 5, affattes således:

»5. Eksaminatorer kan udvælges og prøver kan tilrettelægges efter EU-kriterier. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 31a vedrørende fastlæggelsen af med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge sådanne EU-kriterier på grundlag af et udkast udarbejdet af agenturet. [Ændring 314]

Hvis det ved fastlæggelsen af EU-kriterier for udvælgelsen af eksaminatorer og prøver er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 31b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikel.

Er der ikke fastlagt sådanne EU-kriterier, fastlægger de kompetente myndigheder nationale kriterier.«

Artikel 31, stk. 1, affattes således:

»1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 31a vedrørende ændringer af bilagene for at tilpasse dem til den videnskabelige og tekniske udvikling.

Hvis det, i tilfælde af at bilagene skal tilpasses til den videnskabelige og tekniske udvikling, af særligt hastende årsager er påkrævet, anvendes proceduren i artikel 31b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel.«

Følgende indsættes som artikel 31a og artikel 31b:

»Artikel 31a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 4, artikel 22, stk. 4, artikel 23, stk. 3, artikel 25, stk. 5, artikel 31, stk. 1, og artikel 34, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 315]

3. Den i artikel 4, stk. 4, artikel 22, stk. 4, artikel 23, stk. 3, artikel 25, stk. 5, artikel 31, stk. 1, og artikel 34 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 4, artikel 22, stk. 4, artikel 23, stk. 3, artikel 25, stk. 5, artikel 31, stk. 1, og artikel 34 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 31b

Hasteprocedure

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 31 a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

(*176) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

7)	Artikel 32, stk. 3 og 4, udgår.

8)	Artikel 34, stk. 2, affattes således: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 31a vedrørende med henblik på at supplere dette direktiv ved at udarbejde de tekniske og funktionelle specifikationer for et sådant chipkort.«[Ændring 316]

124.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (129)

For at vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for at tilpasse forordning (EF) nr. 1371/2007 til den videnskabelige og tekniske udvikling og erfaringerne med gennemførelsen bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på:

—	at ændre bilage II og III til nævnte forordning

—	at ændre nævnte forordning ved at justere beløbene i overensstemmelse med inflationen

—	at supplere nævnte forordning ved at træffe passende foranstaltninger, hvis de undtagelser, der indrømmes af medlemsstaterne, ikke anses for at være i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 2

—	at supplere nævnte forordning ved at vedtage tekniske specifikationer for interoperabilitet mellem trafiktelematik for persontrafikken

—	at supplere nævnte forordning ved at vedtage foranstaltninger med henblik på at sikre, at jernbanevirksomhederne er tilstrækkeligt forsikret eller har tilsvarende ordninger til at dække deres erstatningsansvar i henhold til nævnte forordning.

I forordning (EF) nr. 1371/2007 foretages følgende ændringer:

Artikel 33 og 34 affattes således:

»Artikel 33

Ændringer af bilag II og III

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34a vedrørende ændringer af bilag II og III på baggrund af erfaringerne med gennemførelsen af forordningen.

Artikel 34

Delegerede retsakter

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34a vedrørende med henblik på at supplere dette direktiv ved at træffe de foranstaltninger, der er anført i artikel 2, 10 og 12. [Ændring 317]

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34a vedrørende ændringer af denne forordning ved at justere beløbene deri, bortset fra dem, der er anført i bilag I, for at tage hensyn til inflationen.«

Der indsættes følgende artikel 34a:

»Artikel 34a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 33 og 34, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 318]

3. Den i artikel 33 og 34 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 33 og 34 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*177) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 35 udgår.

125.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (130) (*178)

For at tilpasse direktiv 2008/68/EF til den tekniske og videnskabelige udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at foretage ændringer af bilagene til nævnte direktiv. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 2008/68/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 8, stk. 1, affattes således:

»1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8a vedrørende ændringer af bilagene for at tilpasse dem til den videnskabelige og tekniske udvikling, herunder brugen af ny sporingsteknologi, på de områder, direktivet omfatter, især for at tage hensyn til ændringer af ADR, RID og ADN.«

Der indsættes følgende artikel 8a:

» Artikel 8a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, stk. 1, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

(*179) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 9, stk. 3, udgår.

126.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/96/EF af 19. november 2008 om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed (131)

For at tilpasse direktiv 2008/96/EF til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilagene til nævnte direktiv og supplere samme direktiv med fælles kriterier for rapportering af ulykkens omfang.

I direktiv 2008/96/EF foretages følgende ændringer:

I artikel 7 indsættes som stk. 1a:

»1a . Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12a vedrørende fastlæggelse af med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge fælles kriterier for ulykkens omfang, herunder antallet af dræbte og kvæstede, som skal rapporteres.«[Ændring 319]

2)	Artikel 11, stk. 2, udgår.

3)	Artikel 12 affattes således: »Artikel 12 Ændring af bilag Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12a vedrørende ændringer af bilagene for at tilpasse dem til den tekniske udvikling.«

Der indsættes følgende artikel 12a:

»Artikel 12a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 1a, og artikel 12, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 320]

3. Den i artikel 7, stk. 1a, og artikel 12 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 1a, og artikel 12 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*180) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

5)	Artikel 13 udgår.

Punkt 5 i bilag IV affattes således:

»5)	ulykkens omfang«.

127.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 af 11. marts 2008 om fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2320/2002 (132)

For at forbedre indholdet af de fælles grundlæggende normer for beskyttelse af civil luftfart mod ulovlige handlinger, som bringer den civile luftfarts sikkerhed i fare, og disse normers funktionsmåde, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på:

—	at ændre forordning (EF) nr. 300/2008 ved at vedtage et supplerende bilag i relation til specifikationerne for det nationale kvalitetskontrolprogram

—	at supplere nævnte forordning med generelle foranstaltninger vedrørende visse elementer i de fælles grundlæggende normer

—	at supplere nævnte forordning med kriterier, der giver medlemsstaterne mulighed for at fravige de fælles grundlæggende normer.

I forordning (EF) nr. 300/2008 foretages følgende ændringer:

Artikel 4 ændres således:

Stk. 2 ændres således:

i)	første afsnit affattes således: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende fastlæggelsen med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge af visse elementer i de fælles grundlæggende normer.«[Ændring 321]

ii)	tredje afsnit affattes således: »Hvis det i tilfælde af vedtagelse af generelle foranstaltninger i relation til visse fælles grundlæggende normer af særligt hastende årsager er påkrævet, anvendes proceduren i artikel 18b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel.«

Stk. 4, første og andet afsnit, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende opstilling af med henblik på at supplere denne forordning ved at opstille kriterier, der giver medlemsstaterne mulighed for at fravige de fælles grundlæggende normer i stk. 1 og for at træffe alternative sikkerhedsforanstaltninger, der på grundlag af en lokal risikovurdering garanterer et passende sikkerhedsniveau. Sådanne alternative foranstaltninger skal være begrundet i luftfartøjets størrelse eller i forhold vedrørende operationernes eller andre relevante aktiviteters karakter, omfang eller hyppighed. [Ændring 322]

Hvis det i tilfælde af opstilling af kriterier, der giver medlemsstaterne mulighed for at fravige de fælles grundlæggende normer, af særligt hastende årsager er påkrævet, anvendes proceduren i artikel 18b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til dette stykke.«

Artikel 11, stk. 2, første og andet afsnit, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18 a vedrørende ændring af denne forordning gennem tilføjelse af et bilag i relation til specifikationerne for det nationale kvalitetskontrolprogram.

Hvis det i tilfælde af specifikationerne for det nationale kvalitetskontrolprogram af særligt hastende årsager er påkrævet, anvendes proceduren i artikel 18b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til dette stykke.«

Følgende indsættes som artikel 18a og artikel 18b:

»Artikel 18a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 2 og 4, og artikel 11, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 323]

3. Den i artikel 4, stk. 2 og 4, og artikel 11, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 2 og 4, og artikel 11, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 18b

Hasteprocedure

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 18 a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

(*181) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

4)	Artikel 19, stk. 3 og 4, udgår.

128.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/15/EF af 23. april 2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed (133) (*182)

For at tilpasse direktiv 2009/15/EF til udviklingen i de relevante internationale instrumenter og ændre de maksimale beløb, der skal betales som erstatning til skadelidte, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre nævnte direktiv for at:

—	indarbejde senere, ikrafttrådte ændringer til de internationale konventioner, protokoller, koder samt resolutioner i relation hertil

—	ændre visse beløb, der der er anført deri.

I direktiv 2009/15/EF foretages følgende ændringer:

Der indsættes følgende artikel 5a:

» Artikel 5a

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 1, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 7, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*183) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

2)	Artikel 6, stk. 3, udgår.

Artikel 7, stk. 1, affattes således:

»1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 5a vedrørende ændringer af dette direktiv, uden at dets anvendelsesområde udvides, med henblik på:

a)	at indarbejde senere, ikrafttrådte ændringer til de internationale konventioner, protokoller, koder samt resolutioner i relation hertil som omhandlet i artikel 2, litra d), artikel 3, stk. 1, og artikel 5, stk. 2

b)	at ændre de beløb, der er nævnt i artikel 5, stk. 2, litra b), nr. ii) og iii).«

129.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF af 23. april 2009 om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren og om ændring af Rådets direktiv 1999/35/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF (134)

For at tilpasse direktiv 2009/18/EF til udviklingen i EU-reglerne og de internationale regler bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på:

—	at ændre nævnte direktiv for at ajourføre definitionerne og henvisningerne til EU-retsakter og IMO-instrumenter for at bringe dem i overensstemmelse med de EU- eller IMO-foranstaltninger, som er trådt i kraft

—	at ændre bilagene til nævnte direktiv for at tilpasse dem til den tekniske udvikling og erfaringerne med gennemførelsen deraf

—	at supplere nævnte direktiv med den fælles metodologi for undersøgelse af ulykker og hændelser til søs.

Med henblik på at sikre, at EU-standarder beskyttes, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen vedrørende ændring af dette direktiv for at udelukke ændringer til IMO-koden vedrørende undersøgelse af ulykker og hændelser til søs fra direktivets anvendelsesområde, hvis der på grundlag af en evaluering fra Kommissionen antages at være en klar risiko for, at en sådan international ændring vil sænke det niveau for sikkerhed til søs, for forebyggelse af forurening fra skibe eller for beskyttelse af leve- og arbejdsforhold om bord, som er fastsat i Unionens søtransportlovgivning, eller være uforenelig med sidstnævnte. [Ændring 324]

I direktiv 2009/18/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 5, stk. 4, affattes således:

»4. Når undersøgelsesinstansen gennemfører en sikkerhedsundersøgelse, skal den følge den fælles metodologi for undersøgelse af ulykker og hændelser til søs. De ansvarlige for sikkerhedsundersøgelser kan i særlige tilfælde fravige den fælles metodologi, når det er begrundet ud fra et professionelt skøn, og det er nødvendigt for at nå undersøgelsens mål.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge den fælles metodologi for undersøgelse af ulykker og hændelser til søs under hensyntagen til alle relevante erfaringer med sikkerhedsundersøgelser.«[Ændring 325]

Der indsættes følgende artikel 18a:

»Artikel 18a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 4, og artikel 20, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 326]

3. Den i artikel 5, stk. 4, og artikel 20 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 4, og artikel 20 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*184) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 19, stk. 3, udgår.

Artikel 20 affattes således:

»Artikel 20

Ændringsbeføjelser

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende ændring af definitionerne i dette direktiv og henvisningerne til EU-retsakter og IMO-instrumenter for at bringe dem i overensstemmelse med de EU- eller IMO-foranstaltninger, der er trådt i kraft, forudsat at direktivets bestemmelser overholdes.

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende ændringer af bilagene til dette direktiv for at tilpasse dem til den tekniske udvikling og erfaringerne med gennemførelsen deraf.

3. Ændringer i Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende ændring af dette direktiv med henblik på at udelukke ændringer af IMO-koden vedrørende undersøgelse af ulykker og hændelser til søs kan udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde i medfør af artikel 5 i forordning (EF) nr. 2099/2002 fra direktivets anvendelsesområde, hvis der på grundlag af en evaluering fra Kommissionen antages at være en klar risiko for, at en sådan international ændring vil sænke det niveau for sikkerhed til søs, for forebyggelse af forurening fra skibe eller for beskyttelse af leve- og arbejdsforhold om bord, som er fastsat i Unionens søtransportlovgivning, eller være uforenelig med sidstnævnte .«[Ændring 327]

130.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF af 23. april 2009 om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (135)

For at tilpasse direktiv 2009/33/EF til inflationen og den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilaget til nævnte direktiv for at tilpasse tilpasse dataene til beregning af driftslevetidsomkostningerne for køretøjer til vejtransport til inflationen og den tekniske udvikling. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 2009/33/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 7 affattes således:

»Artikel 7

Ændring af bilagene

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8a vedrørende ændring af bilaget for at tilpasse dataene til beregning af driftslevetidsomkostningerne for køretøjer til vejtransport til inflationen og den tekniske udvikling.«

Der indsættes følgende artikel 8a:

»Artikel 8a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 328]

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

(*185) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 9 udgår.

131.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 391/2009 af 23. april 2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe (136) (*186)

For at supplere forordning (EF) nr. 391/2009 og tilpasse den til udviklingen i de internationale regler bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på:

—	at ændre minimumskravene i bilag I til nævnte forordning under hensyntagen til især de relevante IMO-afgørelser

—

at supplere nævnte forordning med kriterier for måling af effektiviteten af de anerkendte organisationers regler og procedurer samt resultatet af arbejdsindsatsen med hensyn til sikkerhed og forebyggelse af forurening fra de skibe, de har klassificeret, særligt på baggrund af oplysningerne i henhold til Paris-aftalememorandummet om havnestatskontrol eller lignende ordninger

—

at supplere nævnte forordning med kriterier for, hvornår resultatet af arbejdsindsatsen i disse henseender skal anses for at udgøre en uacceptabel trussel mod sikkerheden eller miljøet, idet der kan tages hensyn til særlige forhold, der gør sig gældende for mindre eller stærkt specialiserede organisationer

—	at supplere nævnte forordning med detaljerede regler for bøder og tvangsbøder og tilbagekaldelse af anerkendelser af organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe.

I forordning (EF) nr. 391/2009 foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 12, stk. 4, udgår.

Artikel 13, stk. 1, affattes således:

»1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14a vedrørende ændring af bilag I, uden at anvendelsesområdet udvides, med henblik på at ajourføre minimumskravene deri, navnlig på baggrund af de relevante IMO-afgørelser.«

Artikel 14, stk. 1 og 2, affattes således:

»1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14a vedrørende:

kriterier for måling af effektiviteten af de anerkendte organisationers regler og procedurer samt resultatet af arbejdsindsatsen med hensyn til sikkerhed og forebyggelse af forurening fra de skibe, de har klassificeret, særligt på baggrund af oplysningerne i henhold til Paris-aftalememorandummet om havnestatskontrol eller lignende ordninger

b)	kriterier for, hvornår resultatet af arbejdsindsatsen i disse henseender skal anses for at udgøre en uacceptabel trussel mod sikkerheden eller miljøet, idet der kan tages hensyn til særlige forhold, der gør sig gældende for mindre eller stærkt specialiserede organisationer.

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14a vedrørende de detaljerede regler for som tvangsforanstaltning at pålægge bøder og tvangsbøder i henhold til artikel 6 og om nødvendigt vedrørende tilbagekaldelse af anerkendelser af organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe i henhold til artikel 7.«

Der indsættes følgende artikel 14a:

» Artikel 14a

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 13, stk. 1, og artikel 14, stk. 1 og 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 13, stk. 1, og artikel 14, stk. 1 og 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 13, stk. 1, og artikel 14, stk. 1 og 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*187) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

132.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 392/2009 af 23. april 2009 om transportørers erstatningsansvar ved ulykker under søtransport af passagerer (137) (*188)

For at tilpasse forordning (EF) nr. 392/2009 til andre EU-regler og internationale regler bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på:

—	at ændre bilag I til nævnte forordning for at indarbejde ændringer af bestemmelserne i Athenkonventionen

—	at ændre de grænser, der er fastsat i bilag I til nævnte forordning for skibe i klasse B i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF (138)

—	at ændre bilag II til nævnte forordning for at indarbejde ændringer af bestemmelserne i IMO-retningslinjerne.

I forordning (EF) nr. 392/2009 foretages følgende ændringer:

Artikel 9 affattes således:

»Artikel 9

Ændring af bilagene

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende ændring bilag I til denne forordning for at indarbejde ændringer af grænserne i artikel 3, stk. 1, artikel 4a, stk. 1, artikel 7, stk. 1, og artikel 8 i Athenkonventionen for at tage hensyn til afgørelser truffet i henhold til artikel 23 i nævnte konventionen .

Kommissionen tillægges beføjelser til på grundlag af et passende konsekvensanalyser at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende at ændre de grænser, der er fastsat i bilag I til denne forordning for skibe i klasse B, jf. artikel 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF (*189) , idet der for perioden indtil den 31. december 2016 tages hensyn til følgerne for priserne og mulighederne på markedet for forsikringsdækning til rimelige priser på det påkrævede niveau, set på baggrund af det politiske ønske om at forbedre passagerernes rettigheder samt visse søtransporttjenesters sæsonprægede karakter.

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende ændring af bilag II for at indarbejde ændringer af bestemmelserne i IMO-retningslinjerne.

(*189) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF af 6. maj 2009 om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe (EUT L 163 af 25.6.2009, s. 1)«"

Der indsættes følgende artikel 9a:

»Artikel 9a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9, stk. 1 og 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 9, stk. 1 og 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9, stk. 1 og 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*190) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 10 udgår.

133.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (139)

For at fastlægge grovhedsgraden af overtrædelser af de gældende regler og tilpasse forordning (EF) nr. 1071/2009 til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilag I, II og III til nævnte forordning og supplere samme forordning ved at opstille en liste over, hvilke kategorier, hvilke typer og hvilken grovhed af alvorlige overtrædelser af EU-reglerne der ud over overtrædelserne i bilag IV kan indebære en konstatering af, at en vejtransportvirksomhed ikke længere opfylder vandelskravet. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

Flere af de beføjelser, der er tillagt Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. 1071/2009 vedrørende vedtagelse af udsættelsesforanstaltninger, er ikke længere nødvendige.

I forordning (EF) nr. 1071/2009 foretages følgende ændringer:

Artikel 6, stk. 2, litra b), første og andet afsnit, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning ved at opstille en liste over, hvilke kategorier, hvilke typer og hvilken grovhed af alvorlige overtrædelser af EU-reglerne der ud over overtrædelserne i bilag IV kan indebære en konstatering af, at en vejtransportvirksomhed ikke længere opfylder vandelskravet. Medlemsstaterne tager hensyn til oplysninger om sådanne overtrædelser, herunder oplysninger fra andre medlemsstater, når de fastsætter prioriteter for kontrol efter artikel 12, stk. 1.«[Ændring 329]

2)	Artikel 8, stk. 9, affattes således: »9. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a vedrørende ændringer af bilag I, II og III for at tilpasse dem til den tekniske udvikling.«

3)	Artikel 11, stk. 4, tredje afsnit, udgår.

4)	Artikel 12, stk. 2, andet afsnit, udgår.

5)	Artikel 16, stk. 7, udgår.

Der indsættes følgende artikel 24a:

»Artikel 24a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 2, og artikel 8, stk. 9, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 330]

3. Den i artikel 6, stk. 2, og artikel 8, stk. 9, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 2, og artikel 8, stk. 9, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*191) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

7)	Artikel 25, stk. 3, udgår.

134.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (140)

For at tilpasse forordning (EF) nr. 1072/2009 til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilag I, II og III til nævnte forordning og ændre samme forordning, for så vidt angår gyldighedsperioden for fællesskabslicensen.

I forordning (EF) nr. 1072/2009 foretages følgende ændringer:

Artikel 4 ændres således:

Stk. 2, tredje afsnit, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14a vedrørende ændring af denne forordning med henblik på at tilpasse gyldighedsperioden for fællesskabslicensen til de tekniske fremskridt, navnlig de nationale registre som omhandlet i artikel 16 forordning (EF) nr. 1071/2009.«

b)	Stk. 4, andet afsnit, affattes således: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14a vedrørende ændringer af bilag I og II for at tilpasse dem til den tekniske udvikling.«

2)	Artikel 5, stk. 4, affattes således: »4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14a vedrørende ændring af bilag III for at tilpasse det til den tekniske udvikling.«

Efter titlen i kapitel V indsættes som artikel 14a:

»Artikel 14a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 2 og 4, og artikel 5, stk. 4, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 331]

3. Den i artikel 4, stk. 2 og 4, og artikel 5, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 2 og 4, og artikel 5, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*192) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

4)	Artikel 15 udgår.

135.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel og om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006 (141)

For at tilpasse forordning (EF) nr. 1073/2009 til den tekniske udvikling og fastlægge de tekniske foranstaltninger, der er nødvendige for, at den kan fungere korrekt, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilag I og II til nævnte forordning samt supplere den ved at fastlægge:

—	procedurerne for navnene på transportvirksomheder i forbindelse med lejlighedsvis kørsel og tilslutningspunkterne undervejs

—	udformningen af attester for personbefordring for egen regning

—	udformningen af tilladelser til rutekørsel

—	udformningen af ansøgninger om sådanne tilladelser

—	udformningen af kørselsblade for lejlighedsvis kørsel, udformningen af kørselsbladshæfter og deres brug

—	udformningen af den statistiske oversigt, der skal anvendes til meddelelse af statistikker over antallet af tilladelser til cabotagekørsel, der udføres i form af rutekørsel, for kørsel udført under international rutekørsel af en transportvirksomhed, der ikke er hjemmehørende i værtsmedlemsstaten.

I forordning (EF) nr. 1073/2009 foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 4, stk. 2, tredje afsnit, affattes således: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 25a vedrørende ændringer af bilag I og II for at tilpasse dem til den tekniske udvikling.«

Artikel 5 ændres således:

Stk. 3, femte afsnit, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 25a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge procedurerne for at meddele kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater navnene på disse transportvirksomheder og tilslutningspunkterne undervejs.«[Ændring 332]

b)	Stk. 5, tredje afsnit, affattes således: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 25a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge udformningen af attesterne.«[Ændring 333]

3)	Artikel 6, stk. 4, affattes således: »4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 25a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge udformningen af tilladelserne.«[Ændring 334]

4)	Artikel 7, stk. 2, affattes således: »2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 25a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge udformningen af ansøgningerne.«[Ændring 335]

Artikel 12, stk. 5, affattes således:

»5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 25a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge udformningen af kørselsbladet og kørselsbladshæftet og om deres brug.«[Ændring 336]

Der indsættes følgende artikel 25a:

»Artikel 25a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 3 og 5, artikel 6, stk. 4, artikel 7, stk. 2, artikel 12, stk. 5, og artikel 28, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 337]

3. Den i artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 3 og 5, artikel 6, stk. 4, artikel 7, stk. 2, artikel 12, stk. 5, og artikel 28, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 3 og 5, artikel 6, stk. 4, artikel 7, stk. 2, artikel 12, stk. 5, og artikel 28, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*193) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

7)	Artikel 26 udgår.

Artikel 28, stk. 3, affattes således:

»3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 25a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge udformningen af den statistiske oversigt, der skal anvendes til meddelelser i henhold til stk. 2.«[Ændring 338]

XII. SUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED

136.

Rådets direktiv 89/108/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om dybfrosne levnedsmidler (142)

For at nå målene i direktiv 89/108/EØF bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere nævnte direktiv med de renhedskriterier, som frysemedier skal opfylde, og bestemmelserne vedrørende prøveudtagning, kontrol af dybfrostvarernes temperatur og kontrol af temperaturen i transportmidler samt i depot- og oplagringsrum. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 89/108/EØF foretages følgende ændringer:

Artikel 4, stk. 3, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a vedrørende fastlæggelsen af med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge de renhedskriterier, som de disse frysemedier skal opfylde.«[Ændring 339]

Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a vedrørende fastlæggelsen af med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge bestemmelserne vedrørende prøveudtagning, kontrol af dybfrostvarernes temperatur og kontrol af temperaturen i transportmidler samt i depot- og oplagringsrum.««[Ændring 340]

Der indsættes følgende artikel 11a:

»Artikel 11a

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4 og 11, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 341]

3. Den i artikel 4 og 11 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4 og 11 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*194) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

4)	Artikel 12 udgår.

137.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/2/EF af 22. februar 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er behandlet med ioniserende stråling (143)

For at nå målene i direktiv 1999/2/EF bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre nævnte direktiv i det omfang, det er nødvendigt for at beskytte folkesundheden, og supplere samme direktiv med supplerende krav til anlæg, for så vidt angår undtagelser vedrørende den maksimale bestrålingsdosis. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 om bedre lovgivning . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter. [Ændring 342]

I direktiv 1999/2/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 5, stk. 2, affattes således:

»2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a vedrørende tilladelser til med henblik på at supplere dette direktiv for at tillade undtagelser fra stk. 1, under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige viden og relevante internationale standarder.«[Ændring 343]

Artikel 7, stk. 2, affattes således:

»2. Der meddeles kun godkendelse, hvis et anlæg:

—	opfylder kravene i den internationale kodeks for drift af bestrålingsanlæg til behandling af levnedsmidler, der er anbefalet af FAO/WHO's Fælles Codex Alimentarius Kommission (jf. FAO/WHO/CAC/Bind XV, udg. 1), og alle yderligere krav, der måtte vedtages af Kommissionen

—	udpeger en person, der er ansvarlig for, at alle de betingelser, der skal opfyldes for at kunne anvende fremgangsmåden, overholdes.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastsætte regler vedrørende supplerende krav, der er omhandlet i stk. 1, første led, i denne artikel, under hensyntagen til krav med hensyn til effektiviteten og sikkerheden af den anvendte behandling og god hygiejnepraksis under forarbejdningen af fødevarer.«[Ændring 344]

Følgende indsættes som artikel 11a og artikel 11b:

»Artikel 11a

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 2, artikel 7, stk. 2, og artikel 14, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [fra datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 345]

3. Den i artikel 5, stk. 2, artikel 7, stk. 2, og artikel 14, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 2, artikel 7, stk. 2, og artikel 14, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 11b

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 11 a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

(*195) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

4)	Artikel 12, stk. 3, 4 og 5, udgår.

Artikel 14, stk. 3, affattes således:

»3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a vedrørende ændring af dette direktiv i det omfang, det er nødvendigt for at beskytte folkesundheden, og sådanne ændringer skal begrænses til forbud eller restriktioner i forhold til den tidligere retsstilling.

Hvis det i tilfælde vedrørende menneskers sundhed er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 11b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til dette stykke.«

138.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 141/2000 af 16. december 1999 om lægemidler til sjældne sygdomme (144) (*196)

For at nå målene i forordning (EF) nr. 141/2000 bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere nævnte forordning med definitioner af udtrykkene »lignende lægemiddel« og »klinisk overlegenhed«. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 141/2000 foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 8, stk. 4, affattes således: »4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10b vedrørende supplering af denne forordning ved fastlæggelse af definitionerne af udtrykkene »lignende lægemiddel« og »klinisk overlegenhed«.«

2)	Artikel 10a, stk. 3, udgår.

Følgende indsættes som artikel 10b:

» Artikel 10b

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, stk. 4, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 8, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*197) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

139.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (145) (*198)

For at nå målene i direktiv 2001/18/EF bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilagene til nævnte direktiv og supplere samme direktiv med:

—	kriterier for undtagelser og krav til oplysninger, der skal opfyldes ved anmeldelse med henblik på markedsføring af visse typer GMO'er

—	minimumstærskler, under hvilke produkter, for hvilke utilsigtede eller teknisk uundgåelige spor af tilladte GMO'er ikke kan udelukkes, ikke behøver at blive mærket som GMO'er

—	lavere tærskler end 0,9 %, under hvilket mærkningskravene i direktivet ikke finder anvendelse på spor af GMO'er i produkter, der er bestemt til direkte forarbejdning

—	specifikke mærkningskrav for GMO'er, som ikke markedsføres i henhold til dette direktiv.

I direktiv 2001/18/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 16 ændres således:

Stk. 2, første afsnit, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29a vedrørende fastsættelse af kriterier og oplysningskrav som omhandlet i stk. 1 samt passende krav om et resumé af dossieret, efter høring af det relevante videnskabelige udvalg. Kriterierne og kravene til oplysninger skal være af en sådan art, at de sikrer en høj grad af sikkerhed for menneskers sundhed og miljøet, og de skal bygge på den foreliggende videnskabelige dokumentation for denne sikkerhed og på erfaringerne med udsætning af lignende GMO'er.«

Stk. 3 affattes således:

»3. Inden vedtagelsen af delegerede retsakter i henhold til stk. 2 offentliggør Kommissionen forslaget. Offentligheden har en frist på 60 dage til at fremsætte bemærkninger til Kommissionen. Kommissionen sender sådanne bemærkninger sammen med en analyse til de eksperter, der er omhandlet i artikel 29a, stk. 4.«

Artikel 21 ændres således:

Stk. 2 affattes således:

»2. For produkter, for hvilke utilsigtede eller teknisk uundgåelige spor af tilladte GMO'er ikke kan udelukkes, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29a vedrørende fastsættelsen af minimumstærskler, hvorunder disse produkter ikke behøver at blive mærket i overensstemmelse med stk. 1 i denne artikel. Tærskelværdierne fastsættes under hensyntagen til det pågældende produkt.«

b)	Stk. 3, andet afsnit, affattes således: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29a vedrørende fastsættelsen af de tærskelværdier, der er omhandlet i første afsnit.«

Artikel 26, stk. 2, affattes således:

»2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29a vedrørende ændring af bilag IV ved at fastsætte specifikke mærkningskrav, jf. stk. 1, idet overlapning eller uoverensstemmelse med eksisterende mærkningsbestemmelser i gældende EU-lovgivning skal undgås. Der bør i den forbindelse tages passende hensyn til mærkningsbestemmelser, som medlemsstaterne har fastsat i overensstemmelse med EU-lovgivningen.«

Artikel 27 affattes således:

» Artikel 27

Tilpasning af bilagene til den tekniske udvikling

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29a vedrørende ændringer af sektion C og D i bilag II, bilag III-VI og sektion C i bilag VII for at tilpasse dem til den tekniske udvikling.«

Der indsættes følgende artikel 29a:

» Artikel 29a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 16, stk. 2, artikel 21, stk. 2 og 3, artikel 26, stk. 2, og artikel 27, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 16, stk. 2, artikel 21, stk. 2 og 3, artikel 26, stk. 2, og artikel 27 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 16, stk. 2, artikel 21, stk. 2 og 3, artikel 26, stk. 2, og artikel 27 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*199) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

6)	Artikel 30, stk. 3, udgår.

140.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (146) (*200)

For at nå målene i direktiv 2001/83/EF bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på:

—	at ændre nævnte direktiv med hensyn til en af de betingelser, som homøopatiske lægemidler skal opfylde for at kunne drage fordel af en særlig, forenklet registreringsprocedure med henvisning til ny videnskabelig viden

—	at ændre nævnte direktiv med hensyn til de former for foranstaltninger, som anses for at være fremstilling af virksomme stoffer, der anvendes som råvarer, for at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling

—	at ændre bilag I til nævnte direktiv for at tage hensyn til den tekniske og videnskabelige udvikling

—	at supplere nævnte direktiv med passende ordninger til behandling af ændringer af betingelserne i markedsføringstilladelser, der er udstedt i henhold til samme direktiv

—	at supplere nævnte direktiv ved at specificere principperne og retningslinjerne for god fremstillingspraksis for lægemidler.

I direktiv 2001/83/EF foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 14, stk. 1, andet afsnit, affattes således: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 121a vedrørende ændring af første afsnit, tredje led, med henvisning til ny videnskabelig viden.«

2)	Artikel 23b, stk. 2, affattes således: »2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 121a vedrørende fastlæggelsen af de i stk. 1 omhandlede ordninger.«

3)	Artikel 46a, stk. 2, affattes således: »2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 121a vedrørende ændring af stk. 1 for at tilpasse det til den videnskabelige og tekniske udvikling.«

4)	Artikel 47, stk. 1, affattes således: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 121a vedrørende principperne og retningslinjerne for god fremstillingspraksis for lægemidler, jf. artikel 46, litra f).«

5)	Artikel 120 affattes således: »Artikel 120 Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 121a vedrørende ændring af bilag I for at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling.«

6)	Artikel 121, stk. 2a, udgår.

Artikel 121a affattes således:

»Artikel 121a

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 14, stk. 1, artikel 22b, artikel 23b, artikel 46a, artikel 47, artikel 52b, artikel 54a og artikel 120, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 14, stk. 1, artikel 22b, artikel 23b, artikel 46a, artikel 47, artikel 52b, artikel 54a og artikel 120 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 1, artikel 22b, artikel 23b, artikel 46a, artikel 47, artikel 52b, artikel 54a og artikel 120 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*201) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

8)	Artikel 121b og 121c udgår.

141.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (147)

For at nå målene i forordning (EF) nr. 999/2001 bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilagene til nævnte forordning og supplere samme forordning med ved at :

—	godkendelse af hurtige ajourføre listen over tilladte test

—	ændring af ændre alderen for kvæg, som skal være omfattet af de årlige overvågningsprogrammer

—	kriterier ajourføre listen over kriterier til påvisning af en forbedring af den epidemiologiske situation i landet og at optagelse deraf på listen i bilaget landet

—	træffe afgørelse om tilladelse til fodring af unge drøvtyggere med proteiner fra fisk.

Beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 bør delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere forordningen ved at:

—	fastlæggelse af fastlægge detaljerede kriterier for indrømmelse af en sådan undtagelse fra forbud vedrørende dyrefoder

—	træffe afgørelse om indførelse af en tolerancetærskel for ubetydelige mængder af animalsk protein i foder forårsaget af utilsigtet og teknisk uundgåelig kontaminering

—	træffe afgørelse om alder

—	fastsættelse af fastsætte bestemmelser om undtagelser fra kravet om fjernelse og destruktion af specificeret risikomateriale

—	godkendelse af godkende produktionsprocesser

—	træffe afgørelse om udvidelse af visse bestemmelser til at omfatte andre dyrearter

—	træffe afgørelse om at udvide bestemmelserne til også at omfatte andre produkter af animalsk oprindelse

—	vedtagelse vedtage af metoden til bekræftelse af BSE hos får og geder. [Ændring 346]

I forordning (EF) nr. 999/2001 foretages følgende ændringer:

Artikel 5, stk. 3, tredje afsnit, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23b vedrørende godkendelsen af de hurtige test, der er omhandlet i andet afsnit. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23b vedrørende ændringer af bilag X, kapitel C, nr. 4, for at ajourføre listen over tilladte hurtige test deri.«[Ændring 347]

Artikel 6 ændres således:

Stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23b vedrørende godkendelsen af de hurtige test til dette formål. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23b vedrørende ændringer af bilag X for at optage de pågældende hurtige test , der er tilladt til dette formål, på listen.«[Ændring 348]

Stk. 1b, første og andet afsnit, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23b vedrørende ændringer af stk. 1a, litra a) og c), for at tilpasse den deri fastlagte alder på grundlag af de videnskabelige fremskridt og efter høring af EFSA.

På anmodning af en medlemsstat, der kan påvise en forbedring af den epidemiologiske situation i landet, kan det årlige overvågningsprogram for den pågældende medlemsstat revideres. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23b: vedrørende ændring af punkt 7 i del I i kapitel A i bilag III med henblik på at optage kriterierne, i henhold til hvilken

a)	vedrørende fastlæggelse af visse kriterier for, hvordan forbedringen af den epidemiologiske situation i landet med henblik på revision af overvågningsprogrammerne, bør vurderes

b)	vedrørende ændring af nr. 7 i del I i kapitel A i bilag III med hensyn til listen over de kriterier, der er omhandlet i litra a).« [Ændring 349]

Artikel 7 ændres således:

Stk. 3, andet afsnit, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23b vedrørende ændring af bilag IV med henblik på at tillade foder til unge drøvtyggere med proteiner fra fisk, under hensyntagen til:

(a)	en videnskabelig vurdering af unge drøvtyggeres foderbehov

(b)	gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel, jf. stk. 5 i denne artikel

(c)	en vurdering af de kontrolmæssige aspekter af denne undtagelse.«

Stk. 4, tredje afsnit, affattes således:

»På anmodning af en medlemsstat eller et tredjeland kan der efter proceduren i artikel 24, stk. 2, træffes afgørelse om indrømmelse af individuelle undtagelser fra begrænsningerne i dette stykke. Alle undtagelser skal tage det fornødne hensyn til bestemmelserne i stk. 3 i denne artikel. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23b vedrørende fastlæggelsen med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge af detaljerede kriterier, der skal tages i betragtning ved indrømmelse af en sådan undtagelse.«[Ændring 350]

Stk. 4a affattes således:

»4a. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23b vedrørende indførelsen af med henblik på at supplere denne forordning ved at indføre en tolerancetærskel for ubetydelige mængder af animalsk protein i foder forårsaget af utilsigtet og teknisk uundgåelig kontaminering, på grundlag af en gunstig risikovurdering, der mindst omfatter mængden og den mulige kontamineringskilde samt sendingens endelige bestemmelsessted.«[Ændring 351]

Artikel 8 ændres således:

Stk. 1 affattes således:

»1. Specificeret risikomateriale fjernes og bortskaffes i overensstemmelse med bilag V til denne forordning og i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009. Det må ikke importeres til Unionen. Listen over specificeret risikomateriale i bilag V omfatter som minimum hjerne, rygmarv, øjne og tonsiler fra kvæg over 12 måneder og rygsøjle fra kvæg over en bestemt alder, der fastsættes af Kommissionen. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23b vedrørende fastlæggelsen af med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte nævnte alder. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23b vedrørende ændring af listen over specificeret risikomateriale i bilag V under hensyntagen til de forskellige risikokategorier i artikel 5, stk. 1, første afsnit, og kravene i artikel 6, stk. 1a og stk. 1b, litra b).«[Ændring 352]

Stk. 2, første afsnit, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23b vedrørende godkendelsen af en alternativ med henblik på at ændre bilag X for at ajourføre den deri fastsatte liste over tilladte alternative test, der gør det muligt at påvise BSE før slagtning, og ændring af listen i bilag X . Stk. 1 i denne artikel gælder ikke for væv fra dyr, som har undergået en alternativ test, forudsat at testen er udført under overholdelse af betingelserne i bilag V, og at resultaterne af testen er negative.«[Ændring 353]

Stk. 5 affattes således:

»5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23b vedrørende fastlæggelsen af med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge bestemmelser om undtagelser fra stk. 1-4 i denne artikel, for så vidt angår den faktiske gennemførelsesdato for forbuddet vedrørende foder i artikel 7, stk. 1, eller, i givet fald, den faktiske gennemførelsesdato for forbuddet mod at anvende protein fra drøvtyggere i foder til drøvtyggere i tredjelande eller regioner i tredjelande, hvor der er kontrolleret BSE-risiko, med henblik på at begrænse kravene om fjernelse og destruktion af specificeret risikomateriale til kun at gælde dyr, der er født inden den pågældende dato i de pågældende lande eller regioner.«[Ændring 354]

Artikel 9 ændres således:

Stk. 1 affattes således:

»1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23b vedrørende godkendelse af med henblik på at supplere denne forordning ved at godkende produktionsprocesser, der skal anvendes til fremstilling af de animalske produkter, der er opført på listen i bilag VI.«[Ændring 355]

b)	Stk. 3 affattes således: »3. For så vidt angår betingelserne i bilag V, nr. 5, gælder bestemmelserne i stk. 1 og 2 ikke for drøvtyggere, som har undergået en alternativ test, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, og er optaget på listen i bilag X, hvis resultaterne af testen er negative.«

Artikel 15, stk. 3, affattes således:

»3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23b vedrørende supplering af denne forordning med henblik på med henblik på at supplere denne forordning ved at udvide bestemmelserne i stk. 1 og 2 til også at omfatte andre dyrearter.«[Ændring 356]

Artikel 16, stk. 7, første punktum, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23b vedrørende supplering af denne forordning med henblik på med henblik på at supplere denne forordning ved at udvide bestemmelserne i stk. 1 til 6 til også at omfatte andre animalske produkter.«[Ændring 357]

Artikel 20, stk. 2, andet punktum, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23b vedrørende fastlæggelsen af med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge metoden til bekræftelse af BSE hos får og geder.«[Ændring 358]

Artikel 23 affattes således:

»Artikel 23

Ændring af bilagene

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23b vedrørende ændring af bilagene. Formålet med ændringerne skal være at tilpasse bestemmelserne i disse bilag til udviklingen i den epidemiologiske situation, i den tilgængelige videnskabelige viden, i de relevante internationale standarder, i de disponible analysemetoder til offentlig kontrol eller i resultaterne af kontroller eller undersøgelser af gennemførelsen af de pågældende bestemmelser, under hensyntagen til følgende kriterier:

(i)	Hvis det er relevant, konklusionerne af den foreliggende udtalelse fra EFSA

(ii)	behovet for at opretholde et højt niveau for beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed i Unionen.«

10)	Artikel 23 a udgår.

11)

Følgende indsættes som artikel 23b:

»Artikel 23b

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 3, artikel 6, stk. 1 og 1b, artikel 7, stk. 3, 4 og 4a, artikel 8, stk. 1, 2 og 5, artikel 9, stk. 1 og 3, artikel 15, stk. 3, artikel 16, stk. 7, artikel 20, stk. 2, og artikel 23, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 359]

3. Den i artikel 5, stk. 3, artikel 6, stk. 1 og 1b, artikel 7, stk. 3, 4 og 4a, artikel 8, stk. 1, 2 og 5, artikel 9, stk. 1 og 3, artikel 15, stk. 3, artikel 16, stk. 7, artikel 20, stk. 2, og artikel 23 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakter vedtaget i henhold tilartikel 5, stk. 3, artikel 6, stk. 1 og 1b, artikel 7, stk. 3, 4 og 4a, artikel 8, stk. 1, 2 og 5, artikel 9, stk. 1 og 3, artikel 15, stk. 3, artikel 16, stk. 7, artikel 20, stk. 2, og artikel 23 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*202) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

12)	Artikel 24, stk. 3, udgår.

142.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF af 7. maj 2002 om uønskede stoffer i foderstoffer (148) (*203)

For at nå målene i direktiv 2002/32/EF bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilag I og II til nævnte direktiv for at tilpasse dem til den tekniske udvikling og supplere samme direktiv med kriterier for godkendelse af rensningsprocesser. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 2002/32/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 7, stk. 2, første afsnit, affattes således:

»2. Det afgøres straks, om bilag I og II skal ændres. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a vedrørende ændring af disse bilag.

Hvis det i tilfælde af disse ændringer af særligt hastende årsager er påkrævet, anvendes proceduren i artikel 11a på delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel.«

Artikel 8 ændres således:

Stk. 1 affattes således:

»1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a vedrørende ændringer af bilag I og II for at tilpasse dem til den videnskabelige og tekniske udvikling."

Hvis det i tilfælde af disse ændringer af særligt hastende årsager er påkrævet, anvendes proceduren i artikel 10b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel.«

Stk. 2, andet led, affattes således:

»—	tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10a vedrørende fastsættelsen af kriterier for godkendelse af rensningsprocesser som supplement til kriterierne for de produkter bestemt til foder, der har gennemgået sådanne processer.«

Følgende indsættes som artikel 10a og artikel 10b:

» Artikel 10a

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 2, og artikel 8, stk. 1 og 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 7, stk. 2, og artikel 8, stk. 1 og 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 2, og artikel 8, stk. 1 og 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 10b

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 10 a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

(*204) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

4)	Artikel 11, stk. 3 og 4, udgår.

143.

Direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud (149)

For at nå målene i direktiv 2002/46/EF bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilag I og II til nævnte direktiv for at tilpasse dem til den tekniske udvikling og supplere samme direktiv, for så vidt angår renhedskriterierne for de i bilag II opførte stoffer og minimumsmængderne minimums- og maksimumsmængderne af vitaminer og mineraler i kosttilskud. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 om bedre lovgivning . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter. [Ændring 360]

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 2002/46/EF bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende fastsættelsen af de maksimale mængder af vitaminer og mineraler. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. [Ændring 361]

I direktiv 2002/46/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 4 ændres således:

a)	Stk. 2 affattes således: »2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12a vedrørende med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge renhedskriterierne for de i bilag II opførte stoffer, jf. dog stk. 3.«[Ændring 362]

Stk. 5 affattes således:

»5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12a vedrørende ændringer af listerne i bilag I og II for at tilpasse dem til den tekniske udvikling.

Hvis det i tilfælde af fjernelse af et vitamin eller et mineral fra den liste, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, af særligt hastende årsager er påkrævet, anvendes proceduren i artikel 12b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel.«

Artikel 5, stk. 4, affattes således:

»4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12a vedrørende med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastsætte:

a)	fastlæggelsen af de maksimums- og minimumsmængder af vitaminer og mineraler, der er omhandlet i denne artikels stk. 3. og

b)	Kommissionen fastlægger de maksimumsmængder af vitaminer og mineraler, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2, ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 13, stk. 2.«[Ændring 363]

Artikel 12, stk. 3, udgår affattes således .

»3. For at afhjælpe de vanskeligheder, der er nævnt i stk. 1, og for at beskytte folkesundheden, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12a med henblik på at supplere dette direktiv.

Den medlemsstat, som har truffet beskyttelsesforanstaltninger, kan i så fald opretholde dem, indtil de pågældende delegerede retsakter er vedtaget.« [Ændring 364]

Følgende indsættes som artikel 12a og artikel 12b:

»Artikel 12a

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 2 og 5, og artikel 5, stk. 4, og artikel 12, stk. 3 , tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 4, stk. 2 og 5, og artikel 5, stk. 4, og artikel 12, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 2 og 5, og artikel 5, stk. 4, og artikel 12, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 365]

Artikel 12b

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 13 a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

(*205) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

5)	Artikel 13, stk. 3 og 4, udgår.

144.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/98/EF af 27. januar 2003 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved tapning, testning, behandling, opbevaring og distribution af humant blod og blodkomponenter og om ændring af direktiv 2001/83/EF (150)

For at nå målene i direktiv 2002/98/EF bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilag I-IV til nævnte direktiv for at tilpasse dem til den tekniske og videnskabelige udvikling og supplere samme direktiv med visse tekniske krav. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af artikel 29, stk. 2, litra i), i direktiv 2002/98/EF bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at fastlægge proceduren for indberetning af alvorlige bivirkninger og uønskede hændelser og indberetningens format. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. [Ændring 366]

I direktiv 2002/98/EF foretages følgende ændringer:

Efter titlen på kapitel IX indsættes som artikel 27a og 27b:

»Artikel 27a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 29, stk. 1 og 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 367]

3. Den i artikel 29, stk. 1 og 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 29, stk. 1 og 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 27b

Hasteprocedure

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 28 a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

(*206) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

2)	Artikel 28, stk. 3 og 4, udgår.

Artikel 29 ændres således:

Stk. 1 affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27a vedrørende ændringer af med henblik på at ændre de tekniske krav i bilag I-IV for at tilpasse dem til den tekniske og videnskabelige udvikling.

Hvis det i tilfælde af for de telniske tekniske krav i bilag III og IV er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 27b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikel.«[Ændring 368]

b)	Stk. 2, litra i), udgår. [Ændring 369]

Stk. 3 og 4 affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27a vedrørende supplering af dette direktiv, for så vidt angår de tekniske krav i stk. 2.

Hvis det i tilfælde af de telniske krav i stk. 2, litra b), c), d) e), f) og g), er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 27b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikel.«

d)	Der tilføjes følgende stk. 5: »Kommissionen fastsætter proceduren for indberetning af alvorlige bivirkninger og uønskede hændelser og indberetningens format ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 28, stk. 2.« [Ændring 370]

145.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (151) (*207)

For at nå målene i forordning (EF) nr. 178/2002 bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre nævnte forordning, for så vidt angår antallet af og navnene på ekspertpanelerne, og supplere samme forordning med den procedure, som autoriteten skal anvende i forbindelse med anmodninger om ekspertudtalelser, og med bestemmelser, der slår fast, efter hvilke kriterier et institut kan optages i fortegnelsen over de af medlemsstaterne udpegede kompetente organisationer, hvordan de harmoniserede kvalitetskrav fastsættes, og hvilke finansielle regler der finder anvendelse, hvis der ydes økonomisk støtte.

I forordning (EF) nr. 178/2002 foretages følgende ændringer:

Artikel 28, stk. 4, andet afsnit, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 57a vedrørende ændring af første afsnit, for så vidt angår antallet af og navnene på ekspertpanelerne under hensyn til den tekniske og videnskabelige udvikling, efter anmodning fra autoriteten.«

Artikel 29, stk. 6, affattes således:

»6. Med henblik på anvendelsen af denne artikel skal Kommissionen efter høring af autoriteten vedtage:

a)	delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 57a vedrørende den procedure, som autoriteten skal anvende i forbindelse med anmodninger om ekspertudtalelser

gennemførelsesretsakter, der fastsætter retningslinjerne for den videnskabelige evaluering af stoffer, produkter eller processer, som i henhold til fællesskabslovgivningen er undergivet en ordning, der indebærer en forudgående godkendelse eller optagelse på en positivliste, navnlig i de tilfælde, hvor fællesskabslovgivningen indeholder bestemmelse om eller tillader, at ansøgeren forelægger et dossier med henblik herpå. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 58, stk. 2.«

Artikel 36, stk. 3, første afsnit, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 57a vedrørende fastsættelsen, efter at autoriteten er blevet hørt, af bestemmelser, der slår fast, efter hvilke kriterier et institut kan optages i fortegnelsen over de af medlemsstaterne udpegede kompetente organisationer, hvordan de harmoniserede kvalitetskrav fastsættes, og hvilke finansielle regler der finder anvendelse, hvis der ydes økonomisk støtte.«

4)	I kapitel V affattes titlen i afdeling 1 således: »AFDELING 1 DELEGATIONER AF BEFØJELSER SAMT GENNEMFØRELSES- OG MÆGLINGSPROCEDURER«

Følgende artikel 57a indsættes efter titlen i afdeling 1:

» Artikel 57a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 28, stk. 4, artikel 29, stk. 6, og artikel 36, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 28, stk. 4, artikel 29, stk. 6, og artikel 36, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 28, stk. 4, artikel 29, stk. 6, og artikel 36, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*208) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

6)	Artikel 58, stk. 3, udgår.

146.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF af 17. november 2003 om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF (152)

Med henblik på at nå målene i direktiv 2003/99/EF bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen for så vidt angår ændring af bilag I til nævnte direktiv med henblik på at ajourføre listerne over zoonoser eller zoonotiske agenser i nævnte bilag, ændre bilag II, III og IV til nævnte direktiv og supplere samme direktiv med samordnede overvågningsprogrammer for en eller flere zoonoser og/eller zoonotiske agenser. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 2003/99/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 4, stk. 4, affattes således:

»4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a vedrørende ændring af bilag I for at ajourføre listen over zoonoser eller zoonotiske agenser, især under hensyntagen til følgende kriterier:

(a)	deres forekomst i populationer af dyr og mennesker, i foder og fødevarer

(b)	hvor alvorlige de er for mennesker

(c)	deres økonomiske konsekvenser for sundhedssektoren med hensyn til både dyr og mennesker og for foder- og fødevaresektoren

(d)	de epidemiologiske tendenser i populationer af dyr og mennesker samt på foder- og fødevareområdet.

Hvis det for at beskytte menneskers sundhed er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 11b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikel.«

Artikel 5, stk. 1, affattes således:

»1. Såfremt data indsamlet gennem rutinemæssig overvågning i overensstemmelse med artikel 4 ikke er tilstrækkelige, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a med henblik på at supplere dette direktiv ved vedrørende fastlæggelsen af samordnede overvågningsprogrammer for en eller flere zoonoser og/eller zoonotiske agenser. Disse delegerede retsakter vedtages især, når det fastslås, at der er et særligt behov for at vurdere risici, eller når der skal fastlægges basisværdier for zoonoser og/eller zoonotiske agenser i medlemsstaterne og/eller på EU-plan.«[Ændring 371]

(2a)	i artikel 11 affattes overskriften således: »Ændringer af bilag og gennemførelsesforanstaltninger« [Ændring 372]

Artikel 11, stk. 1 og 2, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a vedrørende ændringer af bilag II, III og IV, især under hensyntagen til følgende kriterier:

a)	forekomsten af zoonoser, zoonotiske agenser og antimikrobiel resistens i populationer af dyr og mennesker, i foder og fødevarer og i miljøet

b)	nye overvågnings- og rapporteringsredskaber

c)	behovene for at vurdere udviklingstendenserne på nationalt, europæisk eller globalt plan.«

(3a)	Artikel 11, stk. 3, affattes således: »Der kan desuden vedtages gennemførelsesforanstaltninger efter udvalgsproceduren i artikel 12, stk. 2.« [Ændring 373]

Følgende indsættes som artikel 11a og artikel 11b:

»Artikel 11a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 4, artikel 5, stk. 1, og artikel 11, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 374]

3. Den i artikel 4, stk. 4, artikel 5, stk. 1, og artikel 11 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 4, artikel 5, stk. 1, og artikel 11 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 11b

Hasteprocedure

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 11 a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

(*209) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

5)	Artikel 12, stk. 3 og 4, udgår.

147.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (153)

For at nå målene i forordning (EF) nr. 1829/2003 bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilaget til nævnte forordning for at tilpasse det til den tekniske udvikling og supplere samme forordning ved at fastsætte , hvilke former for fødevarer og foder, der falder ind under denne forordnings forskellige afdelinger, fastsætte passende lavere tærskelværdier for forekomst af GMO'er i fødevarer og foder, under hvilke mærkningskravene på visse betingelser ikke finder anvendelse , fastlægge foranstaltninger, der er nødvendige for, at virksomhedslederne opfylder de krav, der stilles af de kompetente myndigheder, og de foranstaltninger, der er nødvendige for, at virksomhedslederne overholder mærkningskravene , og ved at fastlægge særlige regler vedrørende de oplysninger, som skal gives af storkøkkener, der leverer mad til den endelige forbruger. [Ændring 375]

Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016*. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1829/2003 bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende de foranstaltninger, der er nødvendige for, at lederne opfylder de krav, der stilles af de kompetente myndigheder, de foranstaltninger, der er nødvendige for, at lederne overholder mærkningskravene, og regler med henblik på at fremme en ensartet anvendelse af visse bestemmelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. [Ændring 376]

I forordning (EF) nr. 1829/2003 foretages følgende ændringer:

Artikel 3, stk. 2, affattes således:

»2. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte, hvorvidt bestemte fødevarer er omfattet af anvendelsesområdet for denne afdeling. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 35, stk. 2.«[Ændring 377]

Artikel 12, stk. 4, affattes således:

»4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34a vedrørende fastsættelsen af med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte passende lavere tærskelværdier, navnlig for fødevarer, der indeholder eller består af GMOer, eller under hensyntagen til videnskabelige og teknologiske fremskridt.«[Ændring 378]

Artikel 14 affattes således:

»Artikel 14

Delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34a vedrørende fastlæggelsen af med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte:

a)	de foranstaltninger, der er nødvendige for, at lederne opfylder de krav, der stilles af de i artikel 12, stk. 3, nævnte kompetente myndigheder

b)	de foranstaltninger, der er nødvendige for, at lederne overholder mærkningskravene i artikel 13 og

c)	særlige regler vedrørende de oplysninger, som skal gives af storkøkkener, der leverer mad til den endelige forbruger. I betragtning af den særlige situation, der gælder for storkøkkener, kan sådanne regler indebære en tilpasning af mærkningskravene i artikel 13, stk. 1, litra e).

2. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage: detaljerede regler med henblik på at fremme en ensartet anvendelse af artikel 13.

a)	de foranstaltninger, der er nødvendige for, at lederne opfylder de krav, der stilles af de i artikel 12, stk. 3, nævnte kompetente myndigheder

b)	de foranstaltninger, der er nødvendige for, at lederne overholder mærkningskravene i artikel 13

c)	detaljerede regler med henblik på at fremme en ensartet anvendelse af artikel 13.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 35, stk. 2.«[Ændring 379]

Artikel 15, stk. 2, affattes således:

»2. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte, hvorvidt en fodertype er omfattet af anvendelsesområdet for denne afdeling. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 35, stk. 2.«[Ændring 380]

Artikel 24, stk. 4, affattes således:

»4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34a vedrørende fastsættelsen af med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte passende lavere tærskelværdier, navnlig for foder, der indeholder eller består af GMOer, eller under hensyntagen til videnskabelige og teknologiske fremskridt.«[Ændring 381]

Artikel 26 affattes således:

»Artikel 26

Delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser

1. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte :

a)	de foranstaltninger, der er nødvendige for, at lederne opfylder de krav, der stilles af de i artikel 24, stk. 3, nævnte kompetente myndigheder

b)	de foranstaltninger, der er nødvendige for, at lederne overholder mærkningskravene i artikel 25

c)	detaljerede regler med henblik på at fremme en ensartet anvendelse af artikel 25.

2. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage detaljerede regler med henblik på at fremme en ensartet anvendelse af artikel 25. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 35, stk. 2.«[Ændring 382]

7)	Artikel 32, stk. 6, affattes således: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34a vedrørende ændring af bilaget for at tilpasse det til den tekniske udvikling.«

Der indsættes følgende artikel 34a:

»Artikel 34a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 2, artikel 12, stk. 4, artikel 14, stk. 1a, artikel 15, stk. 2 , artikel 24, stk. 4, artikel 26, stk. 1, og artikel 32, stk. 6, artikel 24, stk. 4, og artikel 32, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 3, stk. 2, artikel 12, stk. 4, artikel 14, stk. 1a, artikel 15, stk. 2 , artikel 24, stk. 4, artikel 26, stk. 1, og artikel 32 , stk. 6, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 2, artikel 12, stk. 4, artikel 14, stk. 1a, artikel 15, stk. 2 , artikel 24, stk. 4, artikel 26, stk. 1, og artikel 32 , stk. 6, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 383]

(*210) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

9)	Artikel 35, stk. 3, udgår.

10)	Artikel 47, stk. 3, udgår.

148.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF (154) (*211)

For at nå målene i forordning (EF) nr. 1830/2003 bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere nævnte forordning gennem etableringen og tilpasningen af et system til udvikling og tildeling af entydige identifikatorer til genetisk modificerede organismer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 1830/2003 foretages følgende ændringer:

Artikel 8 affattes således:

» Artikel 8

Entydige identifikatorer

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a vedrørende etableringen og tilpasningen af et system til udvikling og tildeling af entydige identifikatorer til GMO'er, under hensyntagen til udviklingen i internationale fora.«

Der indsættes følgende artikel 9a:

» Artikel 9a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 8 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

(*212) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 10, stk. 2, udgår.

4)	Artikel 13, stk. 2, første afsnit, udgår.

149.

Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (155) (*213)

For at nå målene i forordning (EF) nr. 1831/2003 bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilag I, II, III og IV til nævnte forordning for at tilpasse dem til den tekniske udvikling og supplere samme forordning med bestemmelser om forenklede godkendelsesprocedurer for tilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevarer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 1831/2003 foretages følgende ændringer:

Artikel 3, stk. 5, affattes således:

»5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21a vedrørende ændring af bilag IV for at tilpasse de generelle betingelser deri som følge af de teknologiske fremskridt eller den videnskabelige udvikling.«

Artikel 6, stk. 3, affattes således:

»3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21a vedrørende ændring af bilag I for at tilpasse kategorier og funktionelle grupper for fodertilsætningsstoffer som følge af de teknologiske fremskridt eller den videnskabelige udvikling.«

Artikel 7, stk. 5, tredje afsnit, affattes således:

»5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21a vedrørende fastsættelsen af bestemmelser om forenklede godkendelsesprocedurer for tilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevarer.«

4)	Artikel 16, stk. 6, affattes således: »6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21a vedrørende ændring af bilag III for at tage hensyn til de teknologiske fremskridt og den videnskabelige udvikling.«

5)	Artikel 21, stk. 4, affattes således: »Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21a vedrørende ændringer af bilag II.«

Der indsættes følgende artikel 21a:

» Artikel 21a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 5, artikel 6, stk. 3, artikel 7, stk. 5, artikel 16, stk. 6, og artikel 21, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 3, stk. 5, artikel 6, stk. 3, artikel 7, stk. 5, artikel 16, stk. 6, og artikel 21 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 5, artikel 6, stk. 3, artikel 7, stk. 5, artikel 16, stk. 6, og artikel 21 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*214) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

7)	Artikel 22, stk. 3, udgår.

150.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2065/2003 af 10. november 2003 om røgaromaer, som anvendes eller er bestemt til anvendelse i eller på fødevarer (156) (*215)

For at nå målsætningerne i forordning (EF) nr. 2065/2003 bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på ændring af bilagene til nævnte forordning efter en anmodning om videnskabelig og teknisk bistand hos autoriteten og supplere forordningen med kvalitetskrav til validerede analysemetoder. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 2065/2003 foretages følgende ændringer:

Artikel 17, stk. 3, affattes således:

»3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende kvalitetskrav til validerede analysemetoder som omtalt i punkt 4 i bilag II, herunder hvilke stoffer der skal måles. Disse delegerede retsakter skal tage hensyn til de disponible videnskabelige beviser.«

2)	Artikel 18, stk. 1, affattes således: »1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a med henblik på ændring af bilagene efter en anmodning om videnskabelig og teknisk bistand hos autoriteten.«

Der indsættes følgende artikel 18a:

»Artikel 18a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 17, stk. 3, og artikel 18, stk. 1, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 17, stk. 3, og artikel 18, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17, stk. 3, og artikel 18, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*216) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

4)	Artikel 19, stk. 3, udgår.

151.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 af 17. november 2003 om bekæmpelse af salmonella og andre bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser (157)

For at nå målsætningerne i forordning (EF) nr. 2160/2003 bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilag I, II og III til nævnte forordning for så vidt angår Unionens mål for mindskelsen af forekomsten af zoonoser og zoonotiske agenser, særlige bekæmpelsesmetoder, særlige regler for kriterier for import fra tredjelande, EU-referencelaboratoriernes ansvarsområder og opgaver , godkendelse af undersøgelsesmetoder samt med hensyn til visse af de nationale referencelaboratoriers ansvarsområder og opgaver. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 om bedre lovgivning . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter. [Ændring 384]

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 2160/2003 bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende godkendelse af undersøgelsesmetoder. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. [Ændring 385]

I forordning (EF) nr. 2160/2003 foretages følgende ændringer:

Artikel 4 ændres således:

Stk. 1 affattes således:

»1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning for så vidt angår Unionens mål for mindskelse af forekomsten af zoonoser og zoonotiske agenser, der er opført i bilag I, kolonne 1, i de dyrepopulationer, der er anført i bilag I, kolonne 2, under hensyntagen til: [Ændring 386]

a)	de erfaringer, der er gjort i forbindelse med eksisterende nationale foranstaltninger og

b)	de oplysninger, der er fremsendt Kommissionen eller Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet i henhold til de eksisterende EU-bestemmelser, navnlig som led i de oplysninger, der er omhandlet i direktiv 2003/99/EF, særlig artikel 5 heri.«

Stk. 6, litra a), affattes således:

»a)	Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a med henblik på ændring af bilag I for de områder, der er nævnt i litra b), især under hensyntagen til kriterierne i litra c).«

c)	Stk. 7 affattes således: »7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a med henblik på ændring af bilag III for at tilføje kriterier til bestemmelse af salmonella-serotyper af betydning for folkesundheden.«

Artikel 5, stk. 6, affattes således:

»6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a med henblik på ændring af bilag II for at tilpasse de krav og minimumskrav til prøvetagning, der er fastlagt heri, især under hensyntagen til kriterierne i artikel 4, stk. 6, litra c).«

Artikel 8, stk. 1, affattes således:

»1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a med henblik på at supplere denne forordning vedrørende: [Ændring 387]

a)	særlige bekæmpelsesmetoder, som kan eller skal anvendes til mindskelse af forekomsten af zoonoser og zoonotiske agenser i primærproduktionen af dyr og i andre led i fødevarekæden

b)	regler om betingelserne for anvendelsen af de i litra a) nævnte metoder

c)	nærmere regler om de nødvendige dokumenter og procedurer og om mindstekrav i forbindelse med de metoder, der er nævnt i litra a), og

d)	særlige bekæmpelsesmetoder, der ikke må anvendes som led i bekæmpelsesprogrammerne.«

Artikel 9, stk. 4, affattes således:

»4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a med henblik på fastsættelse af at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for medlemsstaternes fastlæggelse af de kriterier, der er omhandlet i artikel 5, stk. 5, og i stk. 2 i nærværende artikel, jf. dog artikel 5, stk. 6.«[Ændring 388]

Artikel 10, stk. 5, andet og tredje punktum, affattes således:

»Bemyndigelsen kan trækkes tilbage i overensstemmelse med samme procedure, og. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a med henblik på fastsættelse af at supplere denne forordning ved at fastsætte regler vedrørende sådanne kriterier, jf. dog artikel 5, stk. 6.«[Ændring 389]

Artikel 11 ændres således:

Stk. 2 affattes således:

»2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a med henblik på fastlæggelse af at supplere denne forordning ved at fastlægge EU-referencelaboratoriernes ansvarsområder og opgaver, navnlig hvad angår samordningen af deres aktiviteter med de nationale referencelaboratoriers aktiviteter.«[Ændring 390]

Stk. 4 affattes således:

»4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a med henblik på fastlæggelse af at supplere denne forordning ved at fastlægge visse af de nationale referencelaboratoriers ansvarsområder og opgaver, navnlig hvad angår samordningen af deres aktiviteter med de aktiviteter, som i medlemsstaterne udføres af de relevante laboratorier, der er udpeget i henhold til artikel 12, stk. 1, litra a).«[Ændring 391]

Artikel 12, stk. 3, tredje afsnit, affattes således:

»3. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a med henblik på at supplere denne forordning ved at godkende andre undersøgelsesmetoder nævnt i stk. 3. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 14, stk. 2 end dem, der er nævnt i første og andet afsnit af dette stykke .«[Ændring 392]

(7a)	i artikel 13 affattes overskriften således: »Delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser« [Ændring 393]

8)	Artikel 13, første afsnit, affattes således: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a med henblik på ændring af at supplere denne forordning ved at ændre elementer vedrørende de relevante sundhedscertifikater.«[Ændring 394]

(8a)	Artikel 13, stk. 2, affattes således: »Efter forskriftsproceduren i artikel 14, stk. 2, kan der desuden vedtages gennemførelsesforanstaltninger .«[Ændring 395]

Der indsættes følgende artikel 13 a:

»Artikel 13a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 1, 6 og 7, artikel 5, stk. 6, artikel 8, stk. 1, artikel 9, stk. 4, artikel 10, stk. 5, artikel 11, stk. 2 og 4, artikel 12, stk. 3, tredje afsnit, og artikel 13, tillægges for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 3, stk. 1, 6 og 7, artikel 5, stk. 6, artikel 8, stk. 1, artikel 9, stk. 4, artikel 10, stk. 5, artikel 11, stk. 2 og 4, artikel 12, stk. 3, tredje afsnit, og artikel 13 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 1, 6 og 7, artikel 5, stk. 6, artikel 8, stk. 1, artikel 9, stk. 4, artikel 10, stk. 5, artikel 11, stk. 2 og 4, artikel 12, stk. 3, tredje afsnit, og artikel 13 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 396]

(*217) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

9)	Artikel 14, stk. 3, udgår.

152.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF af 31. marts 2004 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af humane væv og celler (158)

For at nå målsætningerne i direktiv 2004/23/EF bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere dette direktiv med ved at fastsætte sporbarhedskrav for væv og celler samt for produkter og materialer, der kommer i kontakt med væv og celler og har indflydelse på deres kvalitet, og sikkerhed, ved at fastlægge procedurer til sikring af sporbarhed og til kontrol af, om de tilsvarende kvalitets- og sikkerhedsstandarder for importerede væv og celler er opfyldt , og supplere nævnte direktiv med hensyn til visse tekniske krav. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 om bedre lovgivning . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter. [Ændring 397]

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 2004/23/EF bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende fastlæggelse af procedurer til sikring af sporbarhed og til kontrol af, om de tilsvarende kvalitets- og sikkerhedsstandarder for importerede væv og celler er opfyldt. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. [Ændring 398]

I direktiv 2004/23/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 8, stk. 5 og 6, affattes således:

»5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28a med henblik på fastlæggelse af at supplere dette direktiv ved at fastlægge sporbarhedskrav for væv og celler samt, for produkter og materialer, der kommer i kontakt med væv og celler og har indflydelse på deres kvalitet og sikkerhed , og ved at fastlægge procedurerne for sikring af sporbarhed på EU-niveau . [Ændring 399]

6. Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter procedurerne til sikring af sporbarhed på EU-plan. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 29, stk. 2.« [Ændring 400]

Artikel 9, stk. 4, affattes således:

»4. Procedurerne til kontrol af, om de tilsvarende kvalitets- og sikkerhedsstandarder som de i stk. 1 omhandlede, er opfyldt, fastlægges af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 29, stk. 2 Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastlægge procedurerne til kontrol af, om de tilsvarende kvalitets- og sikkerhedsstandarder som de i stk. 1 omhandlede, er opfyldt .«[Ændring 401]

Artikel 28, andet og tredje afsnit, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28a vedrørende med henblik på at supplere dette direktiv med hensyn til de tekniske krav i litra a)-i) i første afsnit. [Ændring 402]

Er det hvad angår de tekniske krav som omhandlet i litra d) og e) i første afsnit påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 28b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikel.«

Følgende indsættes som artikel 28a og artikel 28b:

»Artikel 28a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Den i Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, stk. 5, artikel 9, stk. 4, og artikel 28, andet afsnit, omhandlede delegation af beføjelser sker tillægges Kommissionen for en ubestemt periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 8, stk. 5, artikel 9, stk. 4, og artikel 28, andet afsnit, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 5, artikel 9, stk. 4, og artikel 28, andet afsnit, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 403]

Artikel 28b

Hasteprocedure

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 28a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

(*218) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

5)	Artikel 29, stk. 3 og 4, udgår.

153.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (159)

For at nå målsætningerne i forordning (EF) nr. 852/2004 bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilag I og II til nævnte forordning og supplere den for så vidt angår særlige hygiejneforanstaltninger, godkendelseskrav for fødevarevirksomheder og særlige bestemmelser for anvendelsen af de i forordningen fastsatte krav på specifikke fødevarer med henblik på at håndtere specifikke risici eller nyfremkomne farer for den offentlige sundhed og for så vidt angår undtagelser til bilagene i nævnte forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 852/2004 foretages følgende ændringer:

Artikel 4, stk. 4, affattes således:

»4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a vedrørende de i nærværende artikel, med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge de i stk. 3, omhandlede særlige fødevarehygiejneforstaltninger, navnlig vedrørende: [Ændring 404]

a)	fastsættelse af mikrobiologiske kriterier og prøveudtagnings- og analyseprocedurer i tilknytning hertil

b)	fastsættelse af temperaturkontrolkrav og bevarelse af kølekæden, og

c)	fastsættelse af bestemte mikrobiologiske mål.«

Artikel 6, stk. 3, litra c), affattes således:

»c)	en delegeret retsakt, som Kommissionen er tillagt beføjelser til at vedtage i overensstemmelse med artikel 13a , og som supplerer denne forordning .«[Ændring 405]

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte særlige regler for anvendelsen af de i denne forordning fastsatte krav for specifikke fødevarer med henblik på at imødegå specifikke risici eller nyfremkomne farer for folkesundheden.«[Ændring 406]

Artikel 13, stk. 1 og 2, affattes således:

»1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a vedrørende ændring af bilag I og II. Ændringerne skal have som mål at sikre og lette opnåelsen af forordningens målsætninger under hensyntagen til relevante risikofaktorer og skal begrundes på grundlag af:

a)	fødevarevirksomhedsledernes og/eller de kompetente myndigheders erfaringer, navnlig med gennemførelsen af HACCP-baserede systemer og procedurerne baseret på HACCP-principperne, jf. artikel 5

b)	Kommissionens erfaringer, navnlig med resultatet af dens revisioner

c)	den teknologiske udvikling og dens praktiske konsekvenser samt forbrugernes forventninger med hensyn til fødevarers sammensætning

d)	ny videnskabelig rådgivning, især nye risikovurderinger

e)	mikrobiologiske kriterier og temperaturkriterier for fødevarer.

De i første afsnit omhandlede ændringer vedrører følgende:

a)	hygiejnebestemmelser for primærproduktion og dermed forbundne aktiviteter

b)	krav til fødevarefaciliteter og udstyr

c)	bestemmelser for fødevarer, bl.a. vedrørende transport, indpakning og emballering

d)	varmebehandling af fødevarer

e)	håndtering af madaffald

f)	krav til vandforsyning

g)	hygiejne for og uddannelse af personer, der arbejder på steder, hvor der håndteres fødevarer.

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at tillade fravigelser af fra bilag I og II , navnlig for at lette gennemførelsen af artikel 5 for små virksomheder, under hensyntagen til relevante risikofaktorer, hvis fravigelserne ikke er til hinder for at nå nævnte forordnings mål:

a)	for at lette gennemførelsen af artikel 5 for små virksomheder

b)	for virksomheder, der fremstiller, håndterer eller forarbejder råvarer til højt forarbejdede fødevarer, som har været underkastet en behandling med henblik på at garantere sikkerheden.« [Ændring 407]

Der indsættes følgende artikel 13 a:

»Artikel 13 a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 4, artikel 6, stk. 3, litra c), artikel 12 og artikel 13, stk. 1 og 2, tillægges for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 4, stk. 4, artikel 6, stk. 3, litra c), artikel 12 og artikel 13, stk. 1 og 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 4, artikel 6, stk. 3, litra c), artikel 12 og artikel 13, stk.1 og 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 408]

(*219) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

5)	Artikel 14, stk. 3, udgår.

154.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (160) (*220)

For at nå målsætningerne i forordning (EF) nr. 853/2004 bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilag II og III til nævnte forordning og supplere den for så vidt angår anvendelsen af andre stoffer end drikkevand til at fjerne overfladeforurening fra animalske produkter, ændringer af de særlige garantier vedrørende markedsføring af visse animalske fødevarer i Sverige eller Finland samt fravigelser af bilag II og III til forordningen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 853/2004 foretages følgende ændringer:

Artikel 3, stk. 2, affattes således:

»2. Lederen af en fødevarevirksomhed må ikke anvende andre stoffer end drikkevand — eller rent vand, såfremt det er tilladt i henhold til forordning (EF) nr. 852/2004 eller til nærværende forordning — til at fjerne overfladeforurening fra animalske produkter, medmindre anvendelsen af stoffet er godkendt af Kommissionen. Med henblik herpå tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a. Lederen af en fødevarevirksomhed skal også overholde alle de betingelser for anvendelsen, som måtte blive vedtaget efter samme procedure. Anvendelsen af et godkendt stof berører ikke virksomhedslederens pligt til at overholde bestemmelserne i denne forordning.«

Artikel 8, stk. 3, litra a), affattes således:

»a)

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a [vedrørende ændring af stk. 1 og 2 med henblik på at ajourføre kravene heri], under hensyntagen til ændringer i medlemsstaternes kontrolprogrammer eller vedtagelse af mikrobiologiske kriterier i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 852/2004.«

3)	Artikel 9 udgår.

Artikel 10, stk. 1 og 2, affattes således:

»1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a vedrørende ændring af bilag II og III. Ændringerne skal have som mål at sikre og lette opnåelsen af forordningens målsætninger under hensyntagen til relevante risikofaktorer og skal begrundes på grundlag af:

a)	fødevarevirksomhedsledernes og/eller de kompetente myndigheders erfaringer, navnlig med gennemførelsen af de HACCP-baserede systemer i henhold til artikel 5

b)	Kommissionens erfaringer, navnlig med resultatet af dens revisioner

c)	den teknologiske udvikling og dens praktiske konsekvenser samt forbrugernes forventninger med hensyn til fødevarers sammensætning

d)	videnskabelig rådgivning, især nye risikovurderinger

e)	mikrobiologiske kriterier og temperaturkriterier for fødevarer

f)	ændringer i forbrugsmønstrene.

De i første afsnit omhandlede ændringer vedrører følgende:

a)	krav vedrørende identifikationsmærkning af animalske produkter

b)	målsætninger for HACCP-procedurerne

c)	krav til oplysninger om fødevarekæden

d)	særlige hygiejnekrav til faciliteterne, herunder transportmidler, hvor der fremstilles, håndteres, forarbejdes, opbevares eller distribueres animalske produkter

e)	særlige hygiejnekrav til processer, der omfatter fremstilling, håndtering, forarbejdning, opbevaring, transport eller distribution af animalske produkter

f)	regler for transport af varmt kød

g)	sundhedsnormer eller former for kontrol, hvis der er videnskabeligt bevis for, at de er nødvendige for at beskytte folkesundheden

h)	udvidelse af bilag III, afsnit VII, kapitel IX, til også at omfatte andre levende toskallede bløddyr end kammuslinger

kriterier for konstatering, når epidemiologiske data viser, at en fiskeplads ikke frembyder sundhedsfare med hensyn til forekomst af parasitter, og den kompetente myndighed derfor kan tillade, at ledere af fødevarevirksomheder ikke fryser fiskevarer i overensstemmelse med bilag III, afsnit VIII, kapitel III, del D

supplerende sundhedsnormer for levende toskallede bløddyr i samarbejde med det relevante EU-referencelaboratorium, herunder:

i)	grænseværdier og analysemetoder for andre marine biotoksiner

ii)	metoder til undersøgelse for virus og virologiske normer og

iii)	prøveudtagningsplaner samt de metoder og analytiske tolerancer, der skal anvendes for at kontrollere, om sundhedsnormerne overholdes.

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11a vedrørende fravigelser af bilag II og III under hensyntagen til relevante risikofaktorer, hvis fravigelserne ikke er til hinder for at nå nævnte forordnings mål, for at:

a)	lette gennemførelsen for små virksomheder

b)	muliggøre fortsat brug af traditionelle metoder i fødevareproduktions-, forarbejdnings- eller distributionsleddet

c)	dække behovene hos fødevarevirksomheder, der er beliggende i regioner med særlige geografiske begrænsninger

d)	for virksomheder, der fremstiller råvarer til højt forarbejdede fødevarer, som har været underkastet en behandling med henblik på at garantere sikkerheden.«

Artikel 11 ændres således:

a)	Indledningen affattes således: »Uden at det berører den generelle anvendelse af artikel 9 og artikel 10, stk. 1, kan Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt fastsætte følgende foranstaltninger. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 12, stk. 2.«

b)	Stk. 1, 5, 6, 7 og 8 udgår.

Der indsættes følgende artikel 11 a:

»Artikel 11 a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 2, artikel 8, stk. 3, litra a), og artikel 10, stk. 1 og 2, tillægges for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 3, stk. 2, artikel 8, stk. 3, litra a), og artikel 10, stk. 1 og 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 2, artikel 8, stk. 3, litra a), og artikel 10, stk.1 og 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*221) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

7)	Artikel 12, stk. 3, udgår.

155.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (161)

For at nå målsætningerne i forordning (EF) nr. 854/2004 bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på ændring af bilag I, II, III, IV, V og VI til nævnte forordning og supplere forordningen ved at indrømme fravigelser af disse bilag. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 854/2004 foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 16 udgår.

Artikel 17, stk. 1 og 2, affattes således:

»1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a med henblik på ændring af bilag I, II, III, IV, V og VI. Ændringerne skal have som mål at sikre og lette opnåelsen af forordningens målsætninger under hensyntagen til relevante risikofaktorer og skal begrundes på grundlag af:

a)	fødevarevirksomhedsledernes og/eller de kompetente myndigheders erfaringer, navnlig med gennemførelsen af de HACCP-baserede systemer i henhold til artikel 5

den teknologiske udvikling og dens praktiske konsekvenser samt forbrugernes forventninger med hensyn til fødevarers sammensætning

i)	videnskabelig rådgivning, især nye risikovurderinger

ii)	ændringer i forbrugsmønstrene.

De i første afsnit omhandlede ændringer vedrører følgende:

a)	de kompetente myndigheders opgaver

b)	tilrettelæggelsen af offentlig kontrol, navnlig dennes hyppighed og ansvarsfordelingen

c)	inddragelse af slagteriets personale i forbindelse med offentlig kontrol

d)	foranstaltninger efter kontrol

e)	særlige krav til kødkontrol

f)	krav vedrørende særlige farer

g)	specifikke krav om lister for virksomheder i tredjelande

h)	betingelser, der skal være opfyldt, for at kravet om, at embedsdyrlægen skal være til stede på slagterier og vildthåndteringsvirksomheder under hele undersøgelsen før slagtning og under hele undersøgelsen efter slagtning, kan fraviges på grundlag af en risikoanalyse

i)	tilfælde, hvor nogle af de specifikke procedurer for inspektion efter slagtning, der er beskrevet i bilag I, afsnit IV, ikke er nødvendige under henvisning til bedriften eller oprindelsesområdet eller -landet og principperne for risikoanalyse

j)	regler om indholdet af prøverne for embedsdyrlæger og officielle medhjælpere

k)	regler for laboratorieundersøgelser

l)	detektionsgrænser, der skal anvendes ved gennemførelsen af den offentlige kontrol af fiskevarer i henhold til bilag III, herunder med hensyn til parasitter og miljøforurening.

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at tillade fravigelser af fra bilag I, II, III, IV, V og VI under hensyntagen til relevante risikofaktorer, hvis fravigelserne ikke er til hinder for at nå nævnte forordnings mål, for at:

i)	lette gennemførelsen af de krav til små virksomheder, der er fastsat i bilagene

ii)	muliggøre fortsat brug af traditionelle metoder i fødevareproduktions-, forarbejdnings- eller distributionsleddet

iii)	dække behovene hos fødevarevirksomheder, der er beliggende i regioner med særlige geografiske begrænsninger.«[Ændring 409]

Artikel 18 ændres således:

Indledningen affattes således:

»Uden at det berører den generelle anvendelse af artikel 16 og artikel 17, stk. 1, kan tillægges Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte følgende foranstaltninger. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 12, stk. 2.«[Ændring 410]

b)	Stk. 3, 4, 7, 8 og 15 udgår.

Der indsættes følgende artikel 18a:

»Artikel 18a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 17, stk. 1 og 2 , og artikel 18 , tillægges for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 17, stk. 1 og 2, og artikel 18 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17, stk. 1 og 2, og artikel 18 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 411]

(*222) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

5)	Artikel 19, stk. 3, udgår.

156.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne (162) (*223)

For at nå målsætningerne i forordning (EF) nr. 183/2005 bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilag I, II og III til nævnte forordning, således at de kan tilpasses den tekniske udvikling, og forordningen kan suppleres med særlige mikrobiologiske kriterier og mål, og med henblik på dispensation fra bestemmelserne i bilag I, II og III i nævnte forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 183/2005 foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 5, stk. 3, andet afsnit, affattes således: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30a med henblik på fastsættelse af de i litra a) og b) nævnte kriterier og mål.«

Artikel 10, nr. 3), affattes således:

»3)	godkendelse kræves i henhold til en delegeret forordning, som Kommissionen er tillagt beføjelser til at vedtage i overensstemmelse med artikel 30a.«

3)	Artikel 27, stk. 2, affattes således: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30a med henblik på ændring af bilag I, II og III.«

Artikel 28 affattes således:

»Artikel 28

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30a, så der af særlige grunde kan gives dispensation fra bestemmelserne i bilag I, II og III, hvis sådanne dispensationer ikke er til hinder for at nå forordningens mål.«

Der indsættes følgende artikel 30 a:

»Artikel 30 a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 3, artikel 10, stk. 3, artikel 27 og artikel 28, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 5, stk. 3, artikel 10, stk. 3, artikel 27 og artikel 28 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 3, artikel 10, stk. 3, og artikel 27 og artikel 28, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*224) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

5)	Artikel 31, stk. 3, udgår.

157.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1901/2006 af 12. december 2006 om lægemidler til pædiatrisk brug og om ændring af forordning (EØF) nr. 1768/92, direktiv 2001/20/EF, direktiv 2001/83/EF og forordning (EF) nr. 726/2004 (163)

For at nå målsætningerne i forordning (EF) nr. 1901/2006 bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere nævnte forordning med:

—	en uddybelse af de forhold, hvormed udsættelser af iværksættelsen eller færdiggørelsen af visse foranstaltninger begrundes, og

—	bestemmelser vedrørende pålæggelse af økonomiske sanktioner.

I forordning (EF) nr. 1901/2006 foretages følgende ændringer:

Artikel 20, stk. 2, affattes således:

»2. På baggrund af erfaringerne i forbindelse med gennemførelsen af stk. 1, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50a supplere denne forordning ved at med henblik på at uddybe de forhold, hvormed udsættelser begrundes.«[Ændring 412]

Artikel 49, stk. 3, affattes således:

»3. Kommissionen kan pålægge økonomiske sanktioner i form af bøder eller tvangsbøder i tilfælde af overtrædelse af denne forordning eller af gennemførelsesforanstaltninger vedtaget i medfør heraf vedrørende lægemidler, som er godkendt efter proceduren i forordning (EF) nr. 726/2004.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50a, hvorved der fastsættes med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte : [Ændring 413]

a)	en liste over forpligtelser i henhold til denne forordning, hvis overtrædelse kan medføre økonomiske sanktioner

b)	procedurer for udøvelsen af beføjelser for så vidt angår pålæggelse af bøder og tvangsbøder, herunder regler for indledning af proceduren, bevisoptagelse, retten til forsvar, aktindsigt, juridisk repræsentation og fortrolighed

c)	regler om procedurens varighed og forældelsesfrister

d)	forhold, som Kommissionen skal tage hensyn ved fastsættelsen af niveauet for bøder og tvangsbøder, ved fastsættelsen af deres maksimale størrelse samt betingelserne og de nærmere regler for inkassering heraf.

Med henblik på gennemførelse af undersøgelsen samarbejder Kommissionen med nationale kompetente myndigheder og trækker på de ressourcer, som agenturet stiller til rådighed.

Domstolen har fuld prøvelsesret med hensyn til klager over afgørelser, hvorved Kommissionen har pålagt økonomiske sanktioner. Den kan ophæve, nedsætte eller forhøje den pålagte bøde eller tvangsbøde.«

3)	Overskriften til afdeling 2 i kapitel 1 affattes således: »Afdeling 2 Udøvelse af de delegerede beføjelser«

Efter titlen i afdeling 2 i kapitel 1 indsættes som artikel 50a:

»Artikel 50a

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 20, stk. 2, og artikel 49, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 414]

3. Den i artikel 20, stk. 2, og artikel 49, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 20, stk. 2, og artikel 49, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*225) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

5)	Artikel 51 udgår.

158.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (164)

For at nå målsætningerne i forordning (EF) nr. 1924/2006 bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen vedrørende ændring af bilaget til nævnte forordning for at tilpasse det til den tekniske udvikling og supplere forordningen med hensyn til:

—	næringsdeklarationen for uindpakkede fødevarer, der udbydes til salg til den endelige forbruger eller til storkøkkener, og fødevarer, der pakkes ind på salgsstedet på køberens anmodning, eller som er færdigpakket med henblik på at blive solgt straks

—	undtagelser fra godkendelsesprocedurer, der er knyttet til brugen af varemærker, handelsbetegnelser eller særnavne

—	undtagelser vedrørende næringsstoffer, som ikke kan fås i tilstrækkelige mængder gennem en afbalanceret og varieret kost

—	særlige ernæringsprofiler, som fødevarer eller visse fødevarekategorier skal overholde for at være genstand for ernærings- eller sundhedsanprisninger

—	foranstaltninger til fastsættelse af, hvilke fødevarer eller fødevarekategorier der skal være omfattet af begrænsninger af eller forbud mod ernærings- eller sundhedsanprisninger.

—

vedtagelsen af EU-listen over tilladte sundhedsanprisninger andre end dem, der henviser til en reduceret risiko for sygdom samt til børns udvikling og sundhed, og deres anvendelsesbetingelser, enhver ændring eller tilføjelse til listen samt endelige beslutninger om ansøgninger vedrørende anprisninger. [Ændring 415]

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1924/2006 bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende vedtagelsen af EU-listen over tilladte sundhedsanprisninger andre end dem, der henviser til en reduceret risiko for sygdom samt til børns udvikling og sundhed, og deres anvendelsesbetingelser, enhver ændring eller tilføjelse til listen samt endelige beslutninger om ansøgninger vedrørende anprisninger. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. [Ændring 416]

I forordning (EF) nr. 1924/2006 foretages følgende ændringer:

Artikel 1 ændres således:

Stk. 2, andet afsnit, affattes således:

»For uindpakkede fødevarer (herunder friske varer såsom frugt, grøntsager og brød), der udbydes til salg til den endelige forbruger eller til storkøkkener, og fødevarer, der pakkes ind på salgsstedet på køberens anmodning, eller som er færdigpakket med henblik på at blive solgt straks, finder artikel 7 og artikel 10, stk. 2, litra a) og b), ikke anvendelse. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning vedrørende mærkningsoplysninger for disse uindpakkede fødevarer. Nationale bestemmelser kan finde anvendelse indtil den eventuelle vedtagelse af disse delegerede retsakter.«[Ændring 417]

Stk. 4 affattes således:

»4. For så vidt angår generiske betegnelser (benævnelser), der traditionelt er blevet anvendt til at angive en egenskab ved en kategori af fødevarer eller drikkevarer, og som kunne antyde en virkning for menneskers sundhed, kan de pågældende fødevarevirksomheder anmode om en undtagelse fra stk. 3. Anmodningen sendes til en medlemsstats kompetente nationale myndighed, som straks videresender den til Kommissionen. Kommissionen vedtager og offentliggør de regler, ledere af fødevarevirksomheder skal overholde i forbindelse med sådanne anmodninger, så det sikres, at anmodningerne behandles på gennemsigtig vis og inden for rimelig tid. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning vedrørende undtagelser fra stk. 3.«[Ændring 418]

Artikel 3 ændres således:

I andet afsnit affattes litra d) således:

»d)	angive, indikere eller antyde, at en afbalanceret og varieret kost generelt ikke kan give tilstrækkelige mængder næringsstoffer.«

Følgende afsnit tilføjes:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning ved at indrømme undtagelser fra andet afsnit, stk. 2, litra d), angående næringsstoffer, som ikke kan fås i tilstrækkelige mængder gennem en afbalanceret og varieret kost; de delegerede retsakter skal omfatte betingelserne for anvendelsen af undtagelserne under hensyn til de særlige betingelser, der gælder i medlemsstaterne.«[Ændring 419]

Artikel 4 ændres således:

Stk. 1 ændres således:

Første afsnit affattes således:

»1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a senest den 19. januar 2009 med henblik på senest den 19. januar 2009 at supplere denne forordning ved at fastsætte særlige ernæringsprofiler, herunder dispensationer, som fødevarer eller visse fødevarekategorier skal overholde for at være genstand for ernærings- eller sundhedsanprisninger, samt betingelserne for anvendelse af ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer eller fødevarekategorier for så vidt angår ernæringsprofiler.«[Ændring 420]

ii)

Sjette afsnit affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning vedrørende opdatering af ernæringsprofilerne og betingelserne for deres anvendelse for at tage hensyn til relevant videnskabelig udvikling. Med henblik herpå foretages der en høring af de interesserede parter, herunder ledere af fødevarevirksomheder og forbrugergrupper.«[Ændring 421]

Stk. 5 affattes således:

»5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning vedrørende foranstaltninger til fastsættelse af, om ernærings- eller sundhedsanprisninger af andre fødevarer eller fødevarekategorier end dem, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, skal være omfattet af begrænsninger eller forbud på grundlag af videnskabelig dokumentation.«[Ændring 422]

Artikel 8, stk. 2, affattes således:

»2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a vedrørende ændringer af bilaget efter høring af autoriteten, hvor det er relevant. Kommissionen inddrager i passende omfang interesserede parter, navnlig ledere af fødevarevirksomheder og forbrugergrupper, for at vurdere, hvordan de pågældende anprisninger opfattes og forstås.«

Artikel 13, stk. 3 og 4, affattes således:

»3. Senest den 31. januar 2010 Efter høring af autoriteten vedtager Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt og efter høring af autoriteten Kommissionen senest den 31. januar 2010 delegerede retsakter efter proceduren i artikel 24a for at supplere denne forordning ved at opstille en EU-liste over tilladte anprisninger, jf. nærværende artikels stk. 1, og alle de nødvendige betingelser for anvendelsen af disse anprisninger. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 25, stk. 2." [Ændring 423]

4. Kommissionen Efter høring af autoriteten vedtager, Kommissionen på eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat og delegerede retsakter efter høring af autoriteten, ved hjælp af en gennemførelsesretsakt proceduren i artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning ved at vedtage enhver ændring af den i stk. 3 nævnte liste, der er baseret på almindeligt anerkendt videnskabelig dokumentation. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 25, stk. 2.« [Ændring 424]

Artikel 17, stk. 3, ændres således:

Første afsnit affattes således:

»Kommissionen vedtager ved hjælp af en gennemførelsesretsakt en endelig tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning vedrørende dens endelige beslutning om anvendelsen. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 25, stk. 2.« [Ændring 425]

Andet afsnit, litra b), affattes således:

»b)

vedtager tillægges Kommissionen inden udløbet af femårsperioden, såfremt anprisningen stadig opfylder betingelserne i denne forordning, ved hjælp af en gennemførelsesretsakt beføjelser til at vedtage delegerede retsakter efter proceduren i artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning ved at vedtage foranstaltninger til godkendelse af anprisningen uden begrænsninger for dens anvendelse. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 25, stk. 2.«[Ændring 426]

Artikel 18, stk. 5, ændres således:

Første afsnit affattes således:

»Såfremt autoriteten afgiver en udtalelse, der ikke støtter opførelse af anprisningen på den i stk. 4 nævnte liste, vedtager Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt en afgørelse om anvendelsen. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 25, stk. 2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning vedrørende sin beslutning om anvendelsen, såfremt autoriteten afgiver en udtalelse, der ikke støtter opførelse af anprisningen på den i stk. 4 nævnte liste «[Ændring 427]

Andet afsnit, litra b), affattes således:

»b)

vedtager Kommissionen inden udløbet af femårsperioden, såfremt anprisningen stadig opfylder betingelserne i denne forordning, ved hjælp af en gennemførelsesretsakt foranstaltninger delegerede retsakter efter proceduren i artikel 24a og med henblik på at supplere denne forordning med hensyn til godkendelse af anprisningen uden begrænsninger for dens anvendelse. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 25, stk. 2.«[Ændring 428]

Der indsættes følgende artikel 24 a:

»Artikel 24 a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 1, stk. 2 og 4, artikel 3, artikel 4, stk. 1 og 5, artikel 8, stk. 2, artikel 13, stk. 3 og 4, artikel 17, stk. 3 og 4, artikel 18, stk. 5, og artikel 28, stk. 6, litra a), tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 1, stk. 2 og 4, artikel 3, artikel 4, stk. 1 og 5, og artikel 8, stk. 2, artikel 13, stk. 3 og 4, artikel 17, stk. 3 og 4, artikel 18, stk. 5, og artikel 28, stk. 6, litra a), omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 1, stk. 2 og 4, artikel 3, artikel 4, stk. 1 og 5, og artikel 8, stk. 2, artikel 13, stk. 3 og 4, artikel 17, stk. 3 og 4, artikel 18, stk. 5, og artikel 28, stk. 6, litra a) træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 429]

(*226) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

9)	Artikel 25, stk. 3, udgår.

10)

Artikel 28 ændres således:

a)	Stk. 4, litra b), udgår

Stk. 6, litra a), nr. ii), affattes således:

»ii)

efter at have hørt autoriteten vedtager Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt en beslutning om efter proceduren i artikel 24a delegerede retsakter med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge de sundhedsanprisninger, der er godkendt på denne måde. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 25, stk. 2.«[Ændring 430]

159.

Forordning (EF) nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer (165)

For at nå målsætningerne i forordning (EF) nr. 1925/2006 bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilag I og II til nævnte forordning for at tilpasse dem til den tekniske og videnskabelige udvikling og ændre bilag III til nævnte forordning for at tillade brugen af vitaminer, mineraler og visse andre stoffer, der forbudt, underlagt begrænsninger eller under EU-overvågning, og supplere nævnte forordning ved at fastsætte, hvilke yderligere fødevarer eller fødevarekategorier, hvortil der ikke må tilsættes bestemte vitaminer og mineraler, ved at fastsætte renhedskriterier for vitamin- og mineralkilder og ved — for så vidt angår forekomsten af et vitamin eller mineral i fødevaren — at fastsætte minimumsmængder ved fravigelse af den betydelige mængde samt fastsætte maksimumsmængder af de vitaminer og mineraler, der tilsættes fødevarer, og fastlægge de betingelser, som begrænser eller forbyder tilsætning af et bestemt vitamin eller mineral . Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 om bedre lovgivning . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter. [Ændring 431]

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1925/2006 bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til mængder af vitaminer og mineraler tilsat fødevarer og med hensyn til de betingelser, der begrænser eller forbyder tilsætning af et bestemt vitamin eller mineral. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. [Ændring 432]

I forordning (EF) nr. 1925/2006 foretages følgende ændringer:

Artikel 3, stk. 3, affattes således:

»3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a vedrørende ændringer af listerne i bilag I og II for at tilpasse dem til den tekniske udvikling.

I særligt hastende tilfælde finder proceduren i artikel 13b anvendelse på de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til denne artikel, med henblik på at lade et vitamin eller et mineral udgå fra de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede lister.

Inden sådanne ændringer vedtages, hører Kommissionen de berørte parter, især ledere af fødevarevirksomheder og forbrugergrupper.«

Artikel 4, stk. 2, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a med henblik på at supplere denne forordning vedrørende foranstaltninger til fastsættelse af yderligere fødevarer eller fødevarekategorier, hvortil der ikke må tilsættes bestemte vitaminer og mineraler.«[Ændring 433]

Artikel 5, stk. 1, affattes således:

»1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a med henblik på at supplere denne forordning vedrørende foranstaltninger til fastsættelse af renhedskriterierne for de i bilag II anførte vitamin- og mineralkilder, jf. dog stk. 2 i denne artikel.«[Ændring 434]

Artikel 6 ændres således:

Stk. 1 og 2 affattes således:

»1. Når et vitamin eller et mineral tilsættes fødevarer, må den samlede mængde af det pågældende vitamin eller mineral i den fødevare, der frembydes til salg, uanset formål ikke overstige maksimumsmængderne. Kommissionen fastsætter disse mængder ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 14, stk. 2. vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a med henblik på at supplere denne forordning vedrørende disse maksimumsmængder " Kommissionen kan i dette øjemed forelægge et udkast til maksimumsmængderne senest den 19. januar 2009. For koncentrerede og tørrede produkters vedkommende fastsættes maksimumsmængderne til de mængder, der er til stede i fødevarerne, når de er tilberedt til konsum i overensstemmelse med producentens anvisninger. [Ændring 435]

2. Kommissionen fastsætter ved hjælp af en gennemførelsesretsakt vedtager efter proceduren i artikel 13a delegerede retsakter med henblik på at supplere denne forordning vedrørende fastsættelse af eventuelle betingelser, som begrænser eller forbyder tilsætning af et bestemt vitamin eller mineral til en fødevare eller en fødevarekategori. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 14, stk. 2.«[Ændring 436]

Stk. 6 affattes således:

»6. Tilsætning af et vitamin eller et mineral til fødevarer medfører, at det pågældende vitamin eller mineral forekommer i mindst en betydelig mængde, hvor denne er defineret, i henhold til del A, punkt 2, i bilag XIII til forordning (EU) nr. 1169/2011. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a med henblik på at supplere denne forordning vedrørende foranstaltninger til fastsættelse af minimumsmængder af vitaminer og mineraler i fødevarer, herunder eventuelt lavere mængder ved fravigelse fra den ovennævnte betydelige mængde for bestemte fødevarer eller fødevarekategoriers vedkommende.«[Ændring 437]

Artikel 7, stk. 1, affattes således:

»1. Mærkning af, præsentationsmåder for og præsentation af samt reklame for fødevarer tilsat vitaminer og mineraler må ikke anføre eller antyde, at en afbalanceret og varieret kost ikke kan tilføre tilstrækkelige mængder af næringsstoffer. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a med henblik på at supplere denne forordning vedrørende undtagelser til denne bestemmelse for så vidt angår bestemte næringsstoffer.«[Ændring 438]

Artikel 8 ændres således:

Stk. 2 affattes således:

»2. Kommissionen tillægges beføjelser til på eget initiativ eller på grundlag af oplysninger, den modtager fra medlemsstaterne, at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a vedrørende ændring af bilag III med henblik på at anføre stoffet eller ingrediensen omhandlet i stk. 1. Sådanne delegerede retsakter skal følge autoritetens vurdering af de tilgængelige oplysninger i hvert enkelt tilfælde og overholde følgende betingelser:

at hvis der er konstateret sundhedsskadelige virkninger, skal stoffet og/eller den ingrediens, der indeholder stoffet:

i)	enten anføres i bilag III, del A, og tilsætning heraf til fødevarer eller anvendelse heraf i fremstillingen af fødevarer forbydes, eller

ii)	anføres i bilag III, del B, og tilsætning heraf til fødevarer eller anvendelse heraf i fremstillingen af fødevarer må kun ske på de deri fastsatte betingelser

b)	det er konstateret, at der er mulighed for sundhedsskadelige virkninger, men der fortsat er videnskabelig usikkerhed herom, skal stoffet anføres i bilag III, del C.

Hvis det i tilfælde af anførelse af stoffet eller ingrediensen i bilag III, del A eller B, er påkrævet i særligt hastende tilfælde, anvendes proceduren i artikel 13b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikel.«

Stk. 5 affattes således:

»5. Inden fire år efter den dato, hvor et stof er blevet anført i bilag III, del C, og under hensyntagen til autoritetens udtalelse om den dokumentation, der måtte være blevet forelagt til evaluering, jf. nærværende artikels stk. 4, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a vedrørende ændring af bilag III med henblik på at tillade anvendelsen af et stof, der er anført i bilag III, del C, eller om at anføre det i bilag III, del A eller B, alt efter hvad der er relevant.

Følgende indsættes som artikel 13 a og artikel 13b:

»Artikel 13a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 3, artikel 4, artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 1, 2 og 6, artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk. 2 og 5, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 3, stk. 3, artikel 4, artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 1, 2 og 6, artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk. 2 og 5, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 3, artikel 4, artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 1, 2 og 6, artikel 7, stk. 1, artikel 8, stk. 2 og 5, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 439]

Artikel 13b

Hasteprocedure

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 13 a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

(*227) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

8)	Artikel 14, stk. 3 og 4, udgår.

160.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1394/2007 af 13. november 2007 om lægemidler til avanceret terapi og om ændring af direktiv 2001/83/EF og forordning (EF) nr. 726/2004 (166) (*228)

For at nå målsætningerne i forordning (EF) nr. 1394/2007 bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at tilpasse bilagene til nævnte forordning til den tekniske og videnskabelige udvikling. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 1394/2007 foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 24 affattes således: »Artikel 24 Ændringer af bilag Kommissionen tillægges beføjelser til efter høring af agenturet at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 25a vedrørende ændringer af bilagene for at tilpasse dem til den tekniske og videnskabelige udvikling.«

Der indsættes følgende artikel 25 a:

»Artikel 25 a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 24, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 24 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 24 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*229) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 26, stk. 3, udgår.

161.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/32/EF af 23. april 2009 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ekstraktionsmidler anvendt ved fremstilling af fødevarer og fødevareingredienser (167)

For at nå målsætningerne i direktiv 2009/32/EF bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilag I til nævnte direktiv for at tilpasse det til den tekniske udvikling og supplere direktivet med hensyn til de nødvendige analysemetoder for så vidt angår overholdelse af renhedskriterierne, prøveudtagningsproceduren og metoderne til analyse af de ekstraktionsmidler, der er anført i direktivets bilag I, samt de maksimale tilladte restmængder af kviksølv og cadmium i ekstraktionsmidlerne. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 2009/32/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

1. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 5a vedrørende ændring af bilag I i lyset af den videnskabelige og tekniske udvikling på området for anvendelse af opløsningsmidler, deres anvendelsesformål og maksimale restmængder.

2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 5a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge følgende : [Ændring 440]

a)	de nødvendige analysemetoder til kontrol med overholdelse af de i artikel 3 omhandlede generelle og specifikke renhedskriterier

b)	prøveudtagningsproceduren og metoderne til kvalitativ og kvantitativ analyse af de i bilag I anførte ekstraktionsmidler, anvendt i fødevarer og fødevareingredienser

c)	om nødvendigt de specifikke renhedskriterier for de ekstraktionsmidler, der er anført i bilag I, navnlig de maksimale tilladte restmængder af kviksølv og cadmium i ekstraktionsmidlerne.

3. Hvis det af hensyn til beskyttelsen af den menneskelige sundhed er bydende nødvendigt, anvendes proceduren i artikel 5b på delegerede retsakter, der er vedtaget i medfør af stk. 1 og stk. 2, litra c).«

Artikel 5, stk. 3, affattes således:

»3. Hvis det er påkrævet af særligt hastende årsager tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 5a vedrørende ændringer af dette direktiv, der betragtes som nødvendige for at afhjælpe de i stk. 1 nævnte vanskeligheder og sikre beskyttelsen af menneskers sundhed.

I så fald kan medlemsstater, som har vedtaget beskyttelsesforanstaltninger, opretholde disse, indtil de nævnte ændringer træder i kraft på dens område.«

Følgende indsættes som artikel 5a og artikel 5b:

»Artikel 5a

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4 og artikel 5, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 441]

3. Den i artikel 4 og artikel 5, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4 og artikel 5, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 5b

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 5 a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

(*230) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 6, stk. 3 og 4, udgår.

162.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/41/EF af 6. maj 2009 om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer (168)

For at nå målsætningerne i direktiv 2009/41/EF bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilagene til nævnte direktiv, således at de tilpasses den tekniske udvikling, og at opføre de typer af GMM'er, hvorpå direktivet ikke finder anvendelse, hvis deres sikkerhed er fastslået i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i direktivet. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 2009/41/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 19 affattes således:

»Artikel 19

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19a vedrørende ændring af:

a)	bilag II, III, IV og V med henblik på at tilpasse dem til den tekniske udvikling

b)	bilag II, del C, med henblik på at fastlægge og ajourføre de typer af GMM'er, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b).«

Der indsættes følgende artikel 19 a:

»Artikel 19 a

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 19, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 442]

3. Den i artikel 19 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

(*231) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 20, stk. 2, udgår.

Bilag II, del B, punkt 1, affattes således:

»1.

Indledning

De typer GMM'er, der optages i del C i henhold til artikel 19, er udelukket fra nærværende direktivs anvendelsesområde. GMM'er optages på listen fra sag til sag, så undtagelsen fra direktivet kun gælder for klart identificerede GMM'er. Undtagelsen gælder kun, hvis den pågældende GMM anvendes på betingelserne for indesluttet anvendelse. Den gælder ikke for udsætning af GMM'er. En GMM kan kun optages i del C, hvis nedenstående kriterier bevisligt er opfyldt.«

5)	Bilag II, del C, affattes således: »Del C Typer af GMM'er, der opfylder kriterierne i del B: … (fastlægges i overensstemmelse med artikel 19).«

163.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/54/EF af 18. juni 2009 om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand (169)

For at nå målsætningerne i direktiv 2009/54/EF bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen vedrørende ændring af direktivet med henblik på at sikre beskyttelsen af folkesundheden og supplere direktivet med hensyn til:

—	grænser for koncentrationer af bestanddele i naturligt mineralvand

—	nødvendige bestemmelser om angivelse i mærkningen af store koncentrationer af visse bestanddele

—	betingelser for anvendelse af ozonberiget luft ved behandling af naturligt mineralvand, oplysninger om behandlinger af naturligt mineralvand

—	analysemetoder til at fastslå fraværet af forurening i naturligt mineralvand

—	prøveudtagningsprocedurer og analysemetoder, der er nødvendige for at kontrollere naturligt mineralvands mikrobiologiske egenskaber.

Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016*. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 2009/54/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 4, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastsætte regler vedrørende de i første afsnit, litra b), nr. i), og litra c), nr. i), nævnte foranstaltninger.«[Ændring 443]

Artikel 9, stk. 4, andet afsnit, affattes således:

I artikel 11, stk. 4, affattes første og andet afsnit således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a vedrørende ændring af dette direktiv med henblik på at sikre beskyttelsen af folkesundheden.

Hvis det er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 13b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikel.«

4)	Artikel 12, stk. 2, affattes således: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastsætte regler vedrørende de i stk. 1, litra a)-f), nævnte foranstaltninger.«[Ændring 445]

Følgende indsættes som artikel 13 a og artikel 13b:

»Artikel 13a

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 1, artikel 9, stk. 4, artikel 11, stk. 4 og artikel 12, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 446]

3. Den i artikel 4, stk. 1, artikel 9, stk. 4, artikel 11, stk. 4, og artikel 12 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 1, artikel 9, stk. 4, artikel 11, stk. 4, og artikel 12, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 13b

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 13 a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

(*232) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

6)	Artikel 14 udgår.

164.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (170) (*233)

For at sætte rammen for EU's indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilag I-IV til direktiv 2009/128/EF for at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I direktiv 2009/128/EF foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 5, stk. 3, affattes således: »3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20a vedrørende ændringer af bilag I for at tilpasse det til den videnskabelige og tekniske udvikling.«

2)	Artikel 8, stk. 7, affattes således: »7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20a vedrørende ændringer af bilag II for at tilpasse det til den videnskabelige og tekniske udvikling.«

3)	Artikel 14, stk. 4, andet afsnit, affattes således: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20a vedrørende ændringer af bilag III for at tilpasse det til den videnskabelige og tekniske udvikling.«

4)	Artikel 15, stk. 1, andet afsnit, affattes således: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20a vedrørende ændringer af bilag IV for at tilpasse det til den videnskabelige og tekniske udvikling.«

Der indsættes følgende artikel 20 a:

»Artikel 20 a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 3, artikel 8, stk. 7, artikel 14, stk. 4 og artikel 15, stk. 1, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne Omnibus' ikrafttræden].

3. Den i artikel 5, stk. 3, artikel 8, stk. 7, artikel 14, stk. 4, og artikel 15, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 3, artikel 8, stk. 7, og artikel 14, stk. 4, og artikel 15, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(*234) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

165.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsprocedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 (171)

For at nå målsætningerne i forordning (EF) nr. 470/2009 bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen vedrørende supplering af nævnte forordning med videnskabelige metoder for fastlæggelsen af referencegrundlaget for tiltag, referencegrundlaget for tiltag vedrørende restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer, regler for tiltag i tilfælde af bekræftet forekomst af et forbudt eller ikke tilladt stof såvel som metodologiske principper for risikovurdering og risikohåndteringsanbefalinger og regler vedrørende anvendelsen af en maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer, som er fastsat for et farmakologisk virksomt stof i en bestemt fødevare i forbindelse med en anden fødevare, der stammer fra samme art, eller maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer, som er fastsat for et farmakologisk virksomt stof i en eller flere arter i forbindelse med andre arter. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 om bedre lovgivning . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter. [Ændring 447]

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 470/2009 bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår et referencegrundlag for tiltag vedrørende restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. [Ændring 448]

I forordning (EF) nr. 470/2009 foretages følgende ændringer:

Artikel 13, stk. 2 affattes således:

»2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning vedrørende vedtagelse af: [Ændring 449]

a)	de metodologiske principper for risikovurderingen og risikohåndteringsanbefalingerne som omhandlet i artikel 6 og 7, herunder tekniske krav i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder

regler vedrørende anvendelsen af en maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer, som er fastsat for et farmakologisk virksomt stof i en bestemt fødevare i forbindelse med en anden fødevare, der stammer fra samme art, eller vedrørende anvendelsen af en maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer, som er fastsat for et farmakologisk virksomt stof i en eller flere bestemte arter i forbindelse med andre arter, jf. artikel 5. Disse regler bestemmer, hvordan og under hvilke omstændigheder videnskabelige data om restkoncentrationer i en bestemt fødevare eller i en eller flere arter kan anvendes til fastsættelse af en maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer i andre fødevarer eller arter.«

Artikel 18 affattes således:

»Artikel 18

Referencegrundlag for tiltag

Når det skønnes nødvendigt for at sikre kontrollen af animalske fødevarer, der importeres eller bringes i omsætning i henhold til forordning (EF) nr. 882/2004, kan tillægges Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge et referencegrundlag for tiltag vedrørende restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer, som ikke er klassificeret i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, litra a), b) eller c). Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 26, stk. 2."

Referencegrundlaget for tiltag revurderes regelmæssigt på baggrund af nye videnskabelige oplysninger om fødevaresikkerhed, resultatet af de i artikel 24 omhandlede undersøgelser og analytiske undersøgelser samt teknologiske fremskridt.

I behørigt begrundede og særligt hastende tilfælde i forbindelse med beskyttelse af folkesundheden, kan Kommissionen efter Hvis det i tilfælde af risiko for menneskers sundhed af særligt hastende årsager er påkrævet , anvendes proceduren i artikel 26, stk. 2a, vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks 24b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel .«[Ændring 450]

Artikel 19, stk. 3, andet afsnit, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning vedrørende fastlæggelsen af metodologiske principper og videnskabelige metoder for fastlæggelsen af referencegrundlaget for tiltag.«[Ændring 451]

4)	Artikel 24, stk. 4, affattes således: »4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24a med henblik på at supplere denne forordning vedrørende anvendelsen af nærværende artikel.«[Ændring 452]

Der indsættes følgende artikel 24a under afsnit V:

»Artikel 24 a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 13, stk. 2, artikel 18, artikel 19, stk. 3, og artikel 24, stk. 4, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 13, stk. 2, artikel 18, artikel 19, stk. 3, og artikel 24, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 13, stk. 2, artikel 18, artikel 19, stk. 3, og artikel 24, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 453]

(*235) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

5a)

Følgende indsættes som artikel 24b:

»Artikel 24b

Hasteprocedure

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 24a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.« [Ændring 454]

6)	Artikel 25, stk. 3, udgår.

Artikel 26 ændres således:

Der indsættes følgende stk. 2a:

»Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 sammenholdt med artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (*236).

(*236) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«"

b)	Stk. 3 og 4 udgår.

166.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF (172)

For at nå målsætningerne i forordning (EF) nr. 767/2009 bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen vedrørende ændring af bilagene til nævnte forordning for at tilpasse dem til den tekniske udvikling , opdatere listen over anvendelsesområder og fastsætte maksimumsindholdet af kemiske urenheder som nævnt i punkt 1 i bilag I og endvidere supplere forordningen med en liste over kategorier af fodermidler og en yderligere afklaring af, om et specifikt produkt kan anses for at være foder . Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 om bedre lovgivning . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter. [Ændring 455]

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 767/2009 bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at præcisere, hvorvidt et givet produkt kan anses for at være foder, opdatere listen over anvendelsesområder og fastsætte maksimumsgrænser for indholdet af kemiske urenheder. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. [Ændring 456]

I forordning (EF) nr. 767/2009 foretages følgende ændringer:

Artikel 6, stk. 2, andet og tredje afsnit, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27a vedrørende ændring af bilag III.

Hvis det er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 27b på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikel.«

Artikel 7, stk. 2, affattes således:

»2. Kommissionen kan tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27a med henblik på at supplere denne forordning for at præcisere, hvorvidt et givet produkt kan anses for at være foder i henhold til denne forordning. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 28, stk. 3.«[Ændring 457]

Artikel 10, stk. 5, affattes således:

»5. Senest seks måneder efter modtagelse af en gyldig ansøgning eller, hvis det er relevant, efter at have modtaget autoritetens udtalelse vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, hvorved den ajourfører delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27a med henblik på at supplere denne forordning ved at ajourføre listen over anvendelsesområder, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Gennemførelsesretsakterne Disse delegerede retsakter vedtages efter proceduren i artikel 28, stk. 3 27a .«[Ændring 458]

Artikel 17, stk. 4, andet afsnit, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at udarbejde listen over kategorier af fodermidler, der er omhandlet i stk. 2, litra c).«[Ændring 459]

5)	Artikel 20, stk. 2, andet afsnit, affattes således: »2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27a vedrørende ændring af bilag VIII.«

Artikel 26, stk. 3, affattes således:

»3. Ændringer af Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27a for at ændre EF-fortegnelsen, der fastsætter maksimumsgrænser for indholdet af kemiske urenheder, som omhandlet i punkt 1 i bilag I, eller niveauet for botanisk renhed, som omhandlet i punkt 2 i bilag I, eller vandindhold, som omhandlet i punkt 6 i bilag I, eller oplysninger i stedet for den obligatoriske angivelse, jf. artikel 16, stk. 1, litra b), vedtages ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 28, stk. 3.«[Ændring 460]

7)	Artikel 27, stk. 1, affattes således: »1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27a vedrørende ændringer af bilagene med henblik på at tilpasse dem i lyset af den videnskabelige og tekniske udvikling.«

Følgende indsættes som artikel 27 a og artikel 27b:

»Artikel 27 a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 10, stk. 5, artikel 17, stk. 4, artikel 20, stk. 2 , artikel 26, stk. 3, og artikel 27, stk. 1, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 461]

3. Den i artikel 6, stk. 2, artikel 17, stk. 4, artikel 20, stk. 2, og artikel 27, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 2, artikel 17, stk. 4, artikel 20, stk. 2, og artikel 27, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 27b

Hasteprocedure

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 27 a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

(*237) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

9)	Artikel 28, stk. 4, 5 og 6, udgår.

10)	Artikel 32, stk. 4, udgår.

167.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (173)

For at nå målsætningerne i forordning (EF) nr. 1069/2009 bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere ændre nævnte forordning med hvad angår et slutpunkt i fremstillingskæden og på at supplere den for så vidt angår : [Ændring 462]

—	et slutpunkt i fremstillingskæden [Ændring 463]

—	bestemmelse af alvorlige overførbare sygdomme

—	betingelser, der er udformet med henblik på at hindre spredning af sygdomme, der kan overføres til mennesker eller dyr

—	risikokategorier for således at tage videnskabelige fremskridt i betragtning med hensyn til vurderingen af risikoen

—	tilsyn og kontroller med anvendelsen af animalske biprodukter og afledte produkter og betingelser for fodring

—	undtagelser for forskning og andre specifikke formål

—	visse foranstaltninger vedrørende indsamling, transport og bortskaffelse

—	tilladelse til alternative metoder til anvendelse eller bortskaffelse af animalske biprodukter og afledte produkter

—	visse foranstaltninger vedrørende indsamling og identifikation

—	visse foranstaltninger vedrørende kategori og transport

—	visse foranstaltninger vedrørende indsamling, transport og sporbarhed

—	visse foranstaltninger vedrørende registrering og godkendelse

—	omsætning af animalske biprodukter og afledte produkter bestemt til fodring af andre opdrættede dyr

—	omsætning og anvendelse af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler

—	visse foranstaltninger vedrørende andre afledte produkter

—	visse foranstaltninger vedrørende import og transit af produkter

—	formål med eksport af kategori 1- og kategori 2-materialer og produkter afledt heraf

—	kontrol af afsendelse til andre medlemsstater.

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1069/2009 bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til visse former for dokumentation, parametre for fremstillingsprocessen, krav vedrørende undersøgelse af slutproduktet og standardhandelsdokumenter, handelsdokumenter og standarderklæringer, som skal ledsage forsendelser, og hvori de betingelser specificeres, under hvilke det kan attesteres, at de pågældende animalske biprodukter eller afledte produkter er blevet indsamlet eller fremstillet i overensstemmelse med kravene i nævnte forordning. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

I forordning (EF) nr. 1069/2009 foretages følgende ændringer:

Artikel 5 ændres således:

Stk. 1, fjerde afsnit, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 51a med henblik på at ændre slutpunktet i fremstillingskæden for de i tredje afsnit, litra a) og b), nævnte produkter, under hensyntagen til den videnskabelige og tekniske udvikling.

Hvis det er påkrævet af særligt hastende årsager, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 51b med henblik på at ændre slutpunktet i fremstillingskæden for de i tredje afsnit, litra a) og b), nævnte produkter, under hensyntagen til den videnskabelige og tekniske udvikling.«

Stk. 2, tredje afsnit, erstattes af følgende:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 51a med henblik på at fastsætte ændre denne forordning hvad angår et slutpunkt i fremstillingskæden, hvorefter afledte produkter ikke længere er underlagt kravene i denne forordning.«[Ændring 464]

Artikel 6 ændres således:

Stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 51a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for de i første afsnit, litra b), nr. ii), nævnte foranstaltninger.«[Ændring 465]

b)	Stk. 2, andet afsnit, affattes således: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 51a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for de i første afsnit nævnte foranstaltninger.«[Ændring 466]

3)	Artikel 7, stk. 4, affattes således: »4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 51 a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 2 og 3.«[Ændring 467]

Artikel 11, stk. 2, ændres således:

a)	I første afsnit affattes indledningen således: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 51a om med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge bestemmelser vedrørende følgende:«[Ændring 468]

b)	Andet afsnit udgår.

Artikel 15 ændres således:

a)	Titlen affattes således: »Delegerede beføjelser«

Stk. 1 ændres således:

i)	I første afsnit affattes indledningen således: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 51a om med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge bestemmelser vedrørende følgende:«[Ændring 469]

ii)	Andet afsnit udgår.

6)	Artikel 17, stk. 2, andet afsnit, affattes således: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 51a med henblik på fastlæggelse af at supplere denne forordning ved at fastlægge de i første afsnit nævnte betingelser.«[Ændring 470]

Artikel 18, stk. 3, ændres således:

a)	I første afsnit affattes indledningen således: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 51a om med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge bestemmelser vedrørende følgende:«[Ændring 471]

b)	Andet afsnit udgår.

Artikel 19, stk. 4, ændres således:

a)	I første afsnit affattes indledningen således: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 51a om med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge bestemmelser vedrørende følgende:«[Ændring 472]

b)	Andet afsnit udgår.

Artikel 20, stk. 11, ændres således:

a)	I første afsnit affattes indledningen således: »Kommissionen tillægges efter modtagelsen af EFSA's udtalelse beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 51a for så vidt angår med henblik på at supplere denne forordning ved at vedtage :«[Ændring 473]

b)	Andet afsnit udgår.

10)

Artikel 21, stk. 6, ændres således:

a)	I første afsnit affattes indledningen således: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 51a om med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge bestemmelser vedrørende følgende:«[Ændring 474]

b)	Andet afsnit udgår.

11)

Artikel 27 ændres således:

a)	Overskriften på artikel 27 affattes således: »Delegerede beføjelser«

I første afsnit affattes indledningen således:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 51a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge regler vedrørende følgende foranstaltninger i denne afdeling og afdeling 1 i dette kapitel:«[Ændring 475]

c)	Andet afsnit udgår.

12)

Artikel 31, stk. 2, affattes således:

»2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 51a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler vedrørende foranstaltninger folke- og dyresundhedsbestemmelser om indsamling, forarbejdning og behandling af animalske biprodukter og afledte produkter, jf. stk. 1.«[Ændring 476]

13)

Artikel 32, stk. 3, ændres således:

a)	I første afsnit affattes indledningen således: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 51a om med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge bestemmelser vedrørende følgende:«[Ændring 477]

b)	Andet afsnit udgår

14)

Artikel 40 affattes således:

»Artikel 40

Delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 51a med henblik på at supplere denne forordning vedrørende betingelserne for: [Ændring 478]

a)	at bringe importeret foder til selskabsdyr eller foder til selskabsdyr, der er fremstillet af importeret materiale, af kategori 1-materiale jf. artikel 8, litra c), i omsætning

b)	betingelser vedrørende anvendelse af sikre kilder og sikker transport af materiale, der skal anvendes under forhold, der udelukker risici for folke- og dyresundheden

c)	sikker anvendelse af afledte produkter, der udgør en risiko for folke- eller dyresundheden.

2. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 51a med henblik på at ændre denne forordning vedrørende følgende: [Ændring 479]

a)	dokumentation, jf. artikel 37, stk. 2, første afsnit

b)	parametre for fremstillingsprocessen, jf. artikel 38, stk. 1, navnlig med hensyn til anvendelse af fysiske eller kemiske behandlinger af det anvendte materiale

c)	krav vedrørende undersøgelse af slutproduktet. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 52, stk. 3.« [Ændring 480]

15)

Artikel 41 ændres således:

Stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 51a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge de betingelser, der er nævnt i første afsnit, litra b). Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 52, stk. 3.«[Ændring 481]

Stk. 3, tredje afsnit, erstattes af følgende:

»Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 51a med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge de krav, der er omhandlet i første afsnit. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 52, stk. 3.«[Ændring 482]

16)

Artikel 42 ændres således:

a)	Titlen affattes således: »Delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser«

Stk. 2 affattes således:

»2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 51a vedrørende fastlæggelsen af med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge følgende : [Ændring 483]

a)	betingelser vedrørende import og transit af kategori 1- og kategori 2-materialer og produkter afledt heraf

folke- eller dyresundhedsmæssige restriktioner vedrørende importeret kategori 3-materiale og produkter afledt heraf, idet restriktionerne kan fastsættes under henvisning til lister over tredjelande eller dele af tredjelande, der er udarbejdet i henhold til artikel 41, stk. 4, eller fastsættes af andre folke- eller dyresundhedsmæssige hensyn

betingelser for fremstilling af animalske biprodukter eller afledte produkter på virksomheder eller anlæg i tredjelande; betingelserne kan omfatte nærmere bestemmelser om den pågældende kompetente myndigheds kontrol af sådanne virksomheder eller anlæg, og de kan fritage bestemte typer virksomheder eller anlæg, der håndterer animalske biprodukter eller afledte produkter fra godkendelses- eller registreringskravet, jf. artikel 41, stk. 3, andet afsnit, litra b).

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om fastsættelse af standardhandelsdokumenter, handelsdokumenter og standarderklæringer, som skal ledsage forsendelser, og hvori de betingelser specificeres, under hvilke det kan attesteres, at de pågældende animalske biprodukter eller afledte produkter er blevet indsamlet eller fremstillet i overensstemmelse med kravene i nævnte forordning. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 52, stk. 3.«

17)	Artikel 43, stk. 3, andet afsnit, affattes således: »Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 51a vedrørende med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for de i første afsnit nævnte regler.«[Ændring 484]

18)

Artikel 45, stk. 4, affattes således:

»4. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter delegerede retsakter om nærmere bestemmelser for gennemførelse af med henblik på at gennemføre denne artikel, herunder regler for referencemetoder til mikrobiologiske analyser. Gennemførelsesretsakterne Disse delegerede retsakter vedtages efter proceduren i artikel 52, stk. 3 51a .«[Ændring 485]

19)

Artikel 48, stk. 7 og 8, affattes således:

»7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 51a vedrørende fastlæggelsen af med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge følgende : [Ændring 486]

a)	et nærmere fastsat tidsrum, inden for hvilket den kompetente myndighed skal træffe sin beslutning, jf. stk. 1

b)	supplerende betingelser vedrørende afsendelse af animalske biprodukter eller afledte produkter, jf. stk. 4

c)	standardsundhedscertifikater, der skal ledsage forsendelser, som er afsendt i henhold til stk. 5.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af betingelser for, at animalske biprodukter eller afledte produkter bestemt til anvendelse ved udstillinger, kunstneriske aktiviteter og i forbindelse med diagnostik, undervisning og forskning kan sendes til andre medlemsstater, uanset stk. 1-5. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 52, stk. 3."

8. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 51a med henblik på fastsættelse af at supplere denne forordning ved at fastsætte de betingelser, hvorpå de kompetente myndigheder kan indrømme undtagelser fra stk. 1-4 vedrørende: [Ændring 487]

a)	afsendelse af husdyrgødning, der transporteres mellem to steder på samme bedrift eller mellem bedrifter i grænseregioner i medlemsstater, der støder op til hinanden

b)	afsendelse af andre animalske biprodukter, der transporteres mellem virksomheder eller anlæg i grænseregioner i medlemsstater, der støder op til hinanden, og

c)	transport af et dødt selskabsdyr med henblik på afbrænding i en virksomhed eller et anlæg i grænseregionen i en anden medlemsstat, som støder op til den første medlemsstat.«

20)

Følgende indsættes som artikel 51 a og artikel 51b:

»Artikel 51 a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 1 og 2, artikel 6, stk. 1 og 2, artikel 7, stk. 4, artikel 11, stk. 2, artikel 15, stk. 1, artikel 17, stk. 2, artikel 18, stk. 3, artikel 19, stk. 4, artikel 20, stk. 11, artikel 21, stk. 6, artikel 27, artikel 31, stk. 2, artikel 32, stk. 3, artikel 40, stk. 1 og 2, artikel 41, stk. 1, andet afsnit, artikel 41, stk. 3, tredje afsnit , artikel 42, stk. 2, første afsnit, artikel 43, stk. 3, artikel 45, stk. 4, artikel 48, stk. 7, første afsnit, og artikel 48, stk. 8, første afsnit, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den … [datoen for denne Omnibus' ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 5, stk. 1 og 2, artikel 6, stk. 1 og 2, artikel 7, stk. 4, artikel 11, stk. 2, artikel 15, stk. 1, artikel 17, stk. 2, artikel 18, stk. 3, artikel 19, stk. 4, artikel 20, stk. 11, artikel 21, stk. 6, artikel 27, artikel 31, stk. 2, artikel 32, stk. 3, artikel 40, stk. 1, og 2, artikel 41, stk. 1, andet afsnit, artikel 41, stk. 3, tredje afsnit , artikel 42, stk. 2, artikel 43, stk. 3, og artikel 45, stk. 4, artikel 48, stk. 7, første afsnit, og artikel 48, stk. 8, første afsnit, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 1 og 2, artikel 6, stk. 1 og 2, artikel 7, stk. 4, artikel 11, stk. 2, artikel 15, stk. 1, artikel 17, stk. 2, artikel 18, stk. 3, artikel 19, stk. 4, artikel 20, stk. 11, artikel 21, stk. 6, artikel 27, artikel 31, stk. 2, artikel 32, stk. 3, artikel 40, stk. 1 og 2, artikel 41, stk. 1, andet afsnit, artikel 41, stk. 3, tredje afsnit , artikel 42, stk. 2, artikel 43, stk. 3, og artikel 45, stk. 4, artikel 48, stk. 7, første afsnit, og artikel 48, stk. 8, første afsnit, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 488]

Artikel 51b

Hasteprocedure

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 51 a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

(*238) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

21)	Artikel 52, stk. 4, 5 og 6, udgår.

XIII. BESKATNING OG TOLDUNION

168.

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 70/2008/EF af 15. januar 2008 om papirløse rammer for told og handel (174) (*239)

Kommissionen er i henhold til artikel 15 i beslutning nr. 70/2008/EF tillagt beføjelse til at forlænge visse tidsfrister, jf. Rådets afgørelse 1999/468/EF (175) . Der er aldrig gjort brug af denne beføjelse, og der er ikke længere brug for den. Det er det er derfor ikke nødvendigt at tilpasse den til traktatens artikel 290. I stedet bør beføjelsen ophæves, og artikel 15 og 16 i beslutningen bør udgå.

Følgelig udgår artikel 15 og 16 i beslutning nr. 70/2008/EF.

(*1) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«;

(*4) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*6) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«;

(*7) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*9) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*12) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*14) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*16) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*18) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*20) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*22) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*24) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*26) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*27) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*28) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*29) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*31) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*33) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*34) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*35) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*37) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*39) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*41) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*43) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*44) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*46) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*47) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*48) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*50) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*51) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*52) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*54) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*55) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*56) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*57) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*58) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*60) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*62) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*63) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*64) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*65) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*66) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*68) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*69) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*70) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*71) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*72) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*74) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*76) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*77) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*78) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*79) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*80) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*81) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*82) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*83) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*85) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*86) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*87) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*88) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*89) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*90) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*92) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*93) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*94) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*95) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*96) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*97) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*98) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(*100) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*101) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*102) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*103) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*104) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*105) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*106) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*107) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*108) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.« [Ændring 247]

(*109) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*111) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*112) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*113) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*115) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*116) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*117) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*118) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*120) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*122) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*124) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*126) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*128) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*129) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*131) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*133) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*134) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*135) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*136) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*138) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*140) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*141) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*143) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13).«

(*144) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*146) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*147) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*149) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*151) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*153) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*155) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*157) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*158) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*159) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*160) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*161) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*163) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*165) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*166) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*168) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*170) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*172) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*173) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*175) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*176) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*177) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*179) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*180) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*181) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*183) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*184) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*185) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*187) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*189) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF af 6. maj 2009 om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe (EUT L 163 af 25.6.2009, s. 1)«

(*190) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*191) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*192) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*193) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*194) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*195) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*197) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*199) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*201) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*202) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*204) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*205) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*206) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*208) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*209) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*210) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*212) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*214) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*216) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*217) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*218) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*219) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*221) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*222) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*224) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*225) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*226) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*227) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*229) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*230) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*231) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*232) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*234) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*235) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*237) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*238) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.««

(1) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114.

(2) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136.

(3) EUT L 286 af 31.10.2009, s. 1.

(4) EUT L 201 af 31.7.2002, s. 37.

(5) EFT L 113 af 30.4.2002, s. 1.

(*8) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(6) EUT L 172 af 2.7.2008, s. 15.

(*10) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(*11) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(7) EUT L 163 af 2.7.1996, s. 1.

(8) EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1.

(9) EFT L 393 af 30.12.1989, s. 1.

(*13) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(10) EFT L 393 af 30.12.1989, s. 18.

(*15) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(11) EFT L 156 af 21.6.1990, s. 9.

(*17) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(12) EFT L 156 af 21.6.1990, s. 14.

(*19) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(13) EFT L 113 af 30.4.1992, s. 19.

(*21) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(14) EFT L 245 af 26.8.1992, s. 6.

(*23) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(15) EFT L 245 af 26.8.1992, s. 23.

(*25) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(16) EFT L 348 af 28.11.1992, s. 9.

(17) EFT L 404 af 31.12.1992, s. 10.

(18) EFT L 307 af 13.12.1993, s. 1.

(19) EFT L 216 af 20.8.1994, s. 12.

(*30) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(20) EFT L 131 af 5.5.1998, s. 11.

(*32) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(21) EFT L 23 af 28.1.2000, s. 57.

(22) EFT L 262 af 17.10.2000, s. 21.

(23) EFT L 177 af 6.7.2002, s. 13.

(*36) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(24) EUT L 42 af 15.2.2003, s. 38.

(*38) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(25) EUT L 158 af 30.4.2004, s. 50.

(*40) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(26) EUT L 114 af 27.4.2006, s. 38.

(*42) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(27) EUT L 260 af 3.10.2009, s. 5.

(28) EUT L 330 af 16.12.2009, s. 28.

(*45) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(29) EUT L 211 af 14.8.2009, s. 94.

(30) EUT L 211 af 14.8.2009, s. 36.

(31) EUT L 342 af 22.12.2009, s. 46.

(*49) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(32) EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40.

(33) EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1.

(34) EFT L 365 af 31.12.1994, s. 24.

(*53) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(35) EUT L 243 af 24.9.1996, s. 31.

(36) EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32.

(37) Rådets direktiv 2013/51/Euratom af 22. oktober 2013 om krav om beskyttelse af befolkningens sundhed med hensyn til radioaktive stoffer i drikkevand (EUT L 296 af 7.11.2013, s. 12).

(38) EFT L 269 af 21.10.2000, s. 34.

(39) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.

(40) EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12.

(*59) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(41) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 87.

(*61) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(42) EUT L 23 af 26.1.2005, s. 3.

(43) EUT L 64 af 4.3.2006, s. 37.

(44) EUT L 102 af 11.4.2006, s. 15.

(45) EUT L 372 af 27.12.2006, s. 19.

(46) EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1.

(*67) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(47) EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1.

(48) EUT L 288 af 6.11.2007, s. 27.

(49) EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1.

(50) EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19.

(51) EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.

(*73) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(52) EUT L 285 af 31.10.2009, s. 36.

(*75) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(53) EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7.

(54) EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1.

(55) EUT L 27 af 30.1.2010, s. 1.

(56) EFT L 374 af 31.12.1991, s. 1.

(57) EFT L 76 af 30.3.1993, s. 1.

(58) EFT L 162 af 5.6.1998, s. 1.

(59) EFT L 63 af 12.3.1999, s. 6.

(60) EFT L 332 af 9.12.2002, s. 1.

(61) Kommissionens beslutning af 3. maj 2000 om afløsning af beslutning 94/3/EF om udarbejdelse af en liste over affald i henhold til artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald og af Rådets beslutning 94/904/EF om udarbejdelse af en liste over farligt affald i henhold til artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald (EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3).

(62) EUT L 66 af 11.3.2003, s. 1.

(63) EUT L 69 af 13.3.2003, s. 1.

(64) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 49.

(65) EUT L 191 af 22.7.2005, s. 22.

(66) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 1.

(67) EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1.

(*91) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(68) EUT L 113 af 30.4.2007, s. 3.

(69) EUT L 171 af 29.6.2007, s. 17.

(70) EUT L 199 af 31.7.2007, s. 23.

(71) EUT L 336 af 20.12.2007, s. 1.

(72) EUT L 61 af 5.3.2008, s. 6.

(73) EUT L 97 af 9.4.2008, s. 13.

(74) EUT L 145 af 4.6.2008, s. 65.

(*99) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(75) EUT L 145 af 4.6.2008, s. 227.

(76) EUT L 145 af 4.6.2008, s. 234.

(77) EUT L 218 af 13.8.2008, s. 14.

(78) EUT L 304 af 14.11.2008, s. 1.

(79) EUT L 354 af 31.12.2008, s. 70.

(80) EUT L 324 af 10.10.2009, s. 1.

(81) EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.

(82) EUT L 267 af 10.10.2009, s. 7.

(83) EFT L 147 af 9.6.1975, s. 40.

(84) EFT L 46 af 21.2.1976, s. 1.

(*110) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(85) EFT L 39 af 15.2.1980, s. 40.

(86) EFT L 15 af 21.1.1998, s. 14.

(87) EFT L 162 af 3.7.2000, s. 1.

(*114) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(88) EUT L 304 af 21.11.2003, s. 1.

(89) EUT L 50 af 20.2.2004, s. 28.

(90) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(91) EUT L 50 af 20.2.2004, s. 44.

(92) EUT L 157 af 9.6.2006, s. 24.

(*119) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(93) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.

(94) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.

(95) EUT L 106 af 28.4.2009, s. 7.

(*125) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(96) EUT L 146 af 10.6.2009, s. 1.

(*127) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(97) EUT L 170 af 30.6.2009, s. 1.

(98) EUT L 35 af 4.2.2009, s. 32.

(*130) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(99) EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76.

(*132) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(100) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).

(101) EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10.

(102) EUT L 200 af 31.7.2009, s. 1.

(103) EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59.

(104) EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1.

(*137) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(105) EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66.

(*139) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(106) EFT L 373 af 31.12.1991, s. 4.

(107) EFT L 249 af 17.10.1995, s. 35.

(*142) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(108) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13).

(109) EFT L 34 af 9.2.1998, s. 1.

(110) EFT L 332 af 28.12.2000, s. 81.

(111) EFT L 13 af 16.1.2002, s. 9.

(112) EFT L 208 af 5.8.2002, s. 10.

(*150) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(113) EFT L 324 af 29.11.2002, s. 1.

(*152) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(114) EUT L 123 af 17.5.2003, s. 22.

(*154) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(115) EUT L 226 af 10.9.2003, s. 4.

(*156) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(116) EUT L 115 af 9.5.2003, s. 1.

(117) EUT L 166 af 30.4.2004, s. 124.

(118) EUT L 167 af 30.4.2004, s. 39.

(119) EUT L 129 af 29.4.2004, s. 6.

(120) EUT L 138 af 30.4.2004, s. 1.

(*162) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(121) EUT L 138 af 30.4.2004, s. 19.

(*164) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(122) EUT L 162 af 30.4.2004, s. 1.

(123) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 152.

(*167) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(124) EUT L 310 af 25.11.2005, s. 28.

(*169) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(125) EUT L 344 af 27.12.2005, s. 15.

(*171) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(126) EUT L 403 af 30.12.2006, s. 18.

(127) EUT L 64 af 4.3.2006, s. 1.

(*174) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(128) EUT L 315 af 3.12.2007, s. 51.

(129) EUT L 315 af 3.12.2007, s. 14.

(130) EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13.

(*178) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(131) EUT L 319 af 29.11.2008, s. 59.

(132) EUT L 97 af 9.4.2008, s. 72.

(133) EUT L 131 af 28.5.2009, s. 47.

(*182) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(134) EUT L 131 af 28.5.2009, s. 114.

(135) EUT L 120 af 15.5.2009, s. 5.

(136) EUT L 131 af 28.5.2009, s. 11.

(*186) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(137) EUT L 131 af 28.5.2009, s. 24.

(*188) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(138) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF af 6. maj 2009 om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe (EUT L 163 af 25.6.2009, s. 1).

(139) EUT L 300 af 14.11.2009, s. 51.

(140) EUT L 300 af 14.11.2009, s. 72.

(141) EUT L 300 af 14.11.2009, s. 88.

(142) EFT L 40 af 11.2.1989, s. 34.

(143) EFT L 66 af 13.3.1999, s. 16.

(144) EFT L 18 af 22.1.2000, s. 1.

(*196) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(145) EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1.

(*198) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(146) EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67.

(*200) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(147) EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1.

(148) EFT L 140 af 30.5.2002, s. 10.

(*203) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(149) EFT L 183 af 12.7.2002, s. 51.

(150) EUT L 33 af 8.2.2003, s. 30.

(151) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.

(*207) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(152) EUT L 325 af 12.12.2003, s. 31.

(153) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.

(154) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 24.

(*211) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(155) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(*213) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(156) EUT L 309 af 26.11.2003, s. 1.

(*215) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(157) EUT L 325 af 12.12.2003, s. 1.

(158) EUT L 102 af 7.4.2004, s. 48.

(159) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1.

(160) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55.

(*220) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(161) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206.

(162) EUT L 35 af 8.2.2005, s. 1.

(*223) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(163) EUT L 378 af 27.12.2006, s. 1.

(164) EUT L 404 af 30.12.2006, s. 9.

(165) EUT L 404 af 30.12.2006, s. 26.

(166) EUT L 324 af 10.12.2007, s. 121.

(*228) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(167) EUT L 141 af 6.6.2009, s. 3.

(168) EUT L 125 af 21.5.2009, s. 75.

(169) EUT L 164 af 26.6.2009, s. 45.

(170) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71.

(*233) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(171) EUT L 152 af 16.6.2009, s. 11.

(172) EUT L 229 af 1.9.2009, s. 1.

(173) EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1.

(174) EUT L 23 af 26.1.2008, s. 21.

(*239) Dette punkt er omfattet af procedure 2016/0400A.

(175) Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23).

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/829

P8_TA(2019)0410

Tilpasning af en række retsakter, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 og 291 i TEUF — del I ***I

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/57)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0799),

—

der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 33, artikel 43, stk. 2, artikel 53, stk. 1, artikel 62, artikel 64, stk. 2, artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 114, artikel 153, stk. 2, litra b), artikel 168, stk. 4, litra a) og b), artikel 172, artikel 192, stk. 1, artikel 207, artikel 214, stk. 3 og artikel 338, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0524/2016),

—	der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

—

der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 33, artikel 43, stk. 2, artikel 53, stk. 1, artikel 62, artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 114, artikel 153, stk. 2, litra b), artikel 168, stk. 4, litra b), artikel 172, artikel 192, stk. 1, artikel 207, stk. 2, artikel 214, stk. 3, and artikel 338, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 1. juni 2017 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—	der henviser til udtalelse af 1. december 2017 (2) fra Regionsudvalget,

—	der henviser til skrivelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse,

—	der henviser til Formandskonferencens beslutning af 7. marts 2019 om at give Retsudvalget tilladelse til at dele ovennævnte kommissionsforslag op og udarbejde to særskilte betænkninger,

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 27. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0190/2019),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser og holdninger i form af ændringsforslag fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0020/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

godkender Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 288 af 31.8.2017, s. 29.

(2) EUT C 164 af 8.5.2018, s. 82.

P8_TC1-COD(2016)0400A

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om tilpasning af en række retsakter, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/1243.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring

I punkt 27 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning anerkendte de tre institutioner behovet for tilpasning af al eksisterende lovgivning til den retlige ramme, der blev indført ved Lissabontraktaten, og navnlig behovet for at give høj prioritet til hurtig tilpasning af alle basisretsakter, der stadig henviser til forskriftsproceduren med kontrol. Efter Kommissionens forslag desangående opfylder denne forordning dette behov med tilpasningen af et betydeligt antal retsakter i det pågældende forslag til forskriftsproceduren med kontrol. De tre institutioner vil fortsætte arbejdet med tilpasning af de resterende retsakter i forslaget.

Kommissionens erklæring

Kommissionen bemærker, at Europa-Parlamentet og Rådet for så vidt angår alle de forskriftsprocedurer med kontrol, der tilpasses ved denne forordning, har besluttet at begrænse disse i tid og indføre en rapporteringsforpligtelse og en stiltiende fornyelse af bemyndigelsen. Navnlig i lyset af det høje antal rapporter, der ville skulle udarbejdes regelmæssigt, og det faktum, at oplysninger om brugen af bemyndigelser er nemt tilgængelige via registeret over delegerede retsakter, gør Kommissionen opmærksom på, at den har skønsbeføjelse til at beslutte, hvordan den opfylder denne rapporteringsforpligtelse. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan Kommissionen således vælge at gruppere rapporter, der skal udarbejdes i henhold til flere forskellige basisretsakter, i et enkelt dokument.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/832

P8_TA(2019)0411

Tilpasning af en række retsakter inden for retlige anliggender, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 i TEUF ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilpasning af en række retsakter inden for retlige anliggender, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (COM(2016)0798 — C8-0525/2016 — 2016/0399(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/58)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0798),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 81, stk.2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0525/2016),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0012/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

P8_TC1-COD(2016)0399

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om tilpasning af en række retsakter inden for retlige anliggender, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 81, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Lissabontraktaten indførte ændrede i væsentlig grad de retlige rammebestemmelser, der regulerer de beføjelser, som Kommissionen tillægges af lovgiverne, og indfører en sondring mellem de beføjelser, som Kommissionen kan få delegeret til at vedtage almengyldige ikkelovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikkevæsentlige bestemmelser i en lovgivningsmæssig retsakt (delegerede retsakter), og de beføjelser, som Kommissionen kan få delegeret til at vedtage retsakter for at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af juridisk bindende EU-retsakter (gennemførelsesretsakter). [Ændring 1]

(2)

(3)	Tidligere forslag (3) om tilpasning af lovgivning, der henviser til forskriftsproceduren med kontrol, til den retlige ramme, der blev indført ved Lissabontraktaten, blev trukket tilbage (4), fordi de interinstitutionelle forhandlinger var gået i stå.

(4)

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen indgik efterfølgende en aftale om en ny ramme for delegerede retsakter som led i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (5) og anerkendte behovet for at tilpasse al eksisterende lovgivning til den retlige ramme, der blev indført ved Lissabontraktaten. De var navnlig enige om, at det er nødvendigt at give høj prioritet til en hurtig tilpasning af alle basisretsakter, der stadig henviser til forskriftsproceduren med kontrol. Kommissionen forpligtede sig til at udarbejde et forslag om en sådan tilpasning inden udgangen af 2016.

(5)	De bestemmelser om delegation af beføjelser i basisretsakterne, der vedrører brug af forskriftsproceduren med kontrol, opfylder kriterierne i artikel 290 i TEUF og bør tilpasses i overensstemmelse med denne artikel.

(5a)

Bundtning og forelæggelse af bemyndigelser, der ikke er tæt forbundet med hinanden i en enkelt delegeret retsakt fra Kommissionen, begrænser Parlamentets kontrolbeføjelse, eftersom Parlamentet bliver tvunget til enten at acceptere eller afvise hele den delegerede retsakt, hvilket ikke giver mulighed for at afgive en udtalelse om hver enkelt delegeret beføjelse. [Ændring 2]

(6)	Denne forordning bør ikke berøre igangværende procedurer, hvor et udvalg allerede har afgivet udtalelse i overensstemmelse med artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF inden denne forordnings ikrafttræden.

(7)	De pågældende retsakter bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De retsakter, der er anført i bilaget, ændres som anført deri.

Artikel 2

Denne forordning berører ikke igangværende procedurer, hvor et udvalg allerede har afgivet udtalelse i overensstemmelse med artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i …, den .

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) Europa-Parlamentets holdning af 17.4.2019.

(2) Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23).

(3) COM(2013)0451, COM(2013)0452 og COM(2013)0751.

(4) EUT C 80 af 7.2.2015, s. 17.

(5) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

BILAG

1. Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område (1)

Med henblik på tilpasning af forordning (EF) nr. 1206/2001 bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 for at ændre bilaget til samme forordning med det formål at ajourføre formularerne eller foretage tekniske ændringer heri. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 1206/2001 foretages derfor følgende ændringer:

Artikel 19 ændres således:

a)	Titlen affattes således: »Håndbog«

b)	Stk. 2 udgår.

Der indsættes følgende artikel 19a og artikel 19b:

»Artikel 19a

Delegerede retsakter

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19b vedrørende ændring af bilaget for at ajourføre formularerne eller foretage tekniske ændringer af disse.”

“Artikel 19b

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 19a, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for denne forordnings ikrafttræden på fem år fra den … [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 3]

3. Den i artikel 19a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 19a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 4]

(*1) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 20 udgår.

2. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav (2)

Med henblik på tilpasning af forordning (EF) nr. 805/2004 bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 for at ændre bilagene til samme forordning med det formål at ajourføre formularerne. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 805/2004 foretages derfor følgende ændringer:

1)	Artikel 31 affattes således: »Artikel 31 Ændring af bilag Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 31a vedrørende ændring af bilagene for at ajourføre formularerne.«

Der indsættes følgende artikel 31a:

»Artikel 31a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 31, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for denne forordnings ikrafttræden på fem år fra den … [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 5]

3. Den i artikel 31 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 31 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 6]

(*2) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 32 udgår.

3. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 (3).

Med henblik på tilpasning af forordning (EF) nr. 1393/2007 bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 for at ændre bilag I og II til samme forordning med det formål at ajourføre formularerne eller foretage tekniske ændringer heri. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

I forordning (EF) nr. 1393/2007 foretages derfor følgende ændringer:

1)	Artikel 17 affattes således: »Artikel 17 Ændring af bilag Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17a vedrørende ændring af bilag I og II for at ajourføre formularerne eller foretage tekniske ændringer af disse.«

Der indsættes følgende artikel 17a:

»Artikel 17a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 17, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for denne forordnings ikrafttræden. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 7]

3. Den i artikel 17 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 8]

(*3) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

3)	Artikel 18 udgår.

(*1) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*2) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«

(*3) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.««

(1) EFT L 174 af 27.6.2001, s. 1.

(2) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 15.

(3) EUT L 324 af 10.12.2007, s. 79.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/839

P8_TA(2019)0412

Gennemførelsen og finansieringen af Unionens almindelige budget for 2019 i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ***

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om udkast til Rådets forordning om foranstaltninger vedrørende gennemførelsen og finansieringen af Unionens almindelige budget for 2019 i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen (06823/1/2019 — C8-0155/2019 — 2019/0031(APP))

(Særlig lovgivningsprocedure — godkendelse)

(2021/C 158/59)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til udkast til Rådets forordning (06823/1/2019),

—	der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 352 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 203 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (C8-0155/2019),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4,

—	der henviser til henstilling fra Budgetudvalget (A8-0197/2019),

godkender udkastet til Rådets forordning;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/840

P8_TA(2019)0413

Aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EU og Rusland ***

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om udkast til Rådets afgørelse om forlængelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og regeringen for Den Russiske Føderation (07683/2019 — C8-0153/2019 — 2019/0005(NLE))

(Godkendelse)

(2021/C 158/60)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07683/2019),

—	der henviser til aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og regeringen for Den Russiske Føderation (1),

—	der henviser til erklæring af 20. marts 2019 fra den højtstående repræsentant Federica Mogherini på EU's vegne om Den Autonome Republik Krim og byen Sevastopol,

—	der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 186 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0153/2019),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

—	der henviser til henstilling fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0188/2019),

godkender forlængelsen af aftalen;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Ruslands regering og parlament.

(1) EFT L 299 af 28.11.2000, s. 15.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/841

P8_TA(2019)0414

Ændring af Den Europæiske Investeringsbanks vedtægter *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Rådets afgørelse om ændring af Den Europæiske Investeringsbanks vedtægter (07651/2019 — C8-0149/2019 — 2019/0804(CNS))

(Særlig lovgivningsprocedure — høring)

(2021/C 158/61)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til forslag fra Den Europæiske Investeringsbank til Rådet om at ændre vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank (07651/2019),

—	der henviser til artikel 308 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0149/2019),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0189/2019),

godkender forslaget;

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank samt til de nationale parlamenter.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/842

P8_TA(2019)0415

Den europæiske grænse- og kystvagt ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af Rådets fælles aktion 98/700/RIA, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1052/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 (COM(2018)0631 — C8-0406/2018 — 2018/0330A(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/62)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0631),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 77, stk. 2, litra b og d, og artikel 79, stk. 2, litra c, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0406/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 12. december 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—	der henviser til udtalelse af 6. februar 2019 (2) fra Regionsudvalget,

—	der henviser til Formandskonferencens beslutning af 21. marts 2019 om at give Udvalget for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre anliggender tilladelse til at dele ovennævnte kommissionsforslag op og udarbejde to særskilte betænkninger,

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 1. april 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0076/2019),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

godkender Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 110 af 22.3.2019, s. 62.

(2) EUT C 168 af 16.5.2019, s. 74.

P8_TC1-COD(2018)0330A

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1052/2013 og (EU) 2016/1624

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/1896.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet om mulige mekanismer til at sikre Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings tiltrækningskraft

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning vil sandsynligvis blive stillet over for store udfordringer i de kommende år med henblik på at opfylde ekstraordinære behov for at ansætte, uddanne og fastholde kvalificeret personale fra det bredest mulige geografiske grundlag. Det er på baggrund af agenturets mandat og det store antal medarbejdere vigtigt at undersøge mekanismer, der vil gøre det muligt at sikre agenturets tiltrækningskraft som arbejdsgiver ved at tilpasse vederlagene til agenturets personale i Warszawa i overensstemmelse med gældende EU-ret.

Europa-Parlamentet og Rådet opfordrer derfor Kommissionen til at vurdere grundlaget og de nærmere bestemmelser for en sådan hensigtsmæssig mekanisme, navnlig i forbindelse med forelæggelsen af forslagene til ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte, som fastsat i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (1). En sådan mekanisme skal stå i forhold til betydningen af de forfulgte mål og må ikke føre til ulige behandling af personalet i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, hvis sådanne institutioner, organer, kontorer og agenturer kommer i en lignende situation.

(1) EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/845

P8_TA(2019)0416

Visumkodeks ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 810/2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (COM(2018)0252 — C8-0114/2018 — 2018/0061(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/63)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0252),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 77, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0114/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 19. september 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0434/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (2);

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter

(1) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 142.

(2) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 11. december 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0495).

P8_TC1-COD(2018)0061

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om ændring af forordning (EF) nr. 810/2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/1155.)

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/846

P8_TA(2019)0417

Bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger gældende for det område, som reguleres af Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger gældende for det område, som reguleres af Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2115/2005 og Rådets forordning (EF) nr. 1386/2007 (COM(2018)0577 — C8-0391/2018 — 2018/0304(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/64)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0577),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0391/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 23. januar 2019 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A8-0017/2019),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P8_TC1-COD(2018)0304

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger gældende for det område, som reguleres af Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav, om ændring af forordning (EU) 2016/1627 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2115/2005 og (EF) nr. 1386/2007

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/833.)

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/847

P8_TA(2019)0418

Regler, der letter brugen af finansielle og andre oplysninger ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om regler, der letter brugen af finansielle og andre oplysninger med henblik på forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølgning af visse strafbare handlinger, og om ophævelse af Rådets afgørelse 2000/642/RIA (COM(2018)0213 — C8-0152/2018 — 2018/0105(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/65)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0213),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 87, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0152/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 12. juli 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0442/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

godkender sin erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, og som vil blive offentliggjort i L-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende sammen med den endelige lovgivningsmæssige retsakt;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 367 af 10.10.2018, s. 84.

P8_TC1-COD(2018)0105

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om regler, der letter brugen af finansielle og andre oplysninger med henblik på forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølgning af visse strafbare handlinger, og om ophævelse af Rådets afgørelse 2000/642/RIA

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/1153.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Europa-Parlamentets erklæring om artikel 9

Europa-Parlamentet beklager, at direktivet i forhold til det oprindelige forslag ikke indeholder bestemmelser om præcise frister og IT-kanaler for udveksling af oplysninger mellem finansielle efterretningsenheder i forskellige medlemsstater. Europa-Parlamentet beklager også, at anvendelsesområdet for denne artikel er blevet begrænset til at omfatte tilfælde af terrorisme og organiseret kriminalitet i forbindelse med terrorisme, og at det ikke som oprindeligt foreslået omfatter alle former for alvorlige strafbare handlinger, der også kan have alvorlige negative konsekvenser for vores samfund. Europa-Parlamentet opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage dette spørgsmål op til fornyet overvejelse som led i sine rapporter om gennemførelsen og evalueringen af dette direktiv og direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge, og navnlig som en del af dens vurdering i henhold til artikel 21. Europa-Parlamentet vil nøje følge og analysere disse rapporter og vurderinger og vil om nødvendigt fremsætte sine egne anbefalinger.

Kommissionens erklæring

For så vidt angår direktivets artikel 9 beklager Kommissionen, at direktivet ikke som i det oprindelige forslag omfatter regler om præcise frister og IT-kanaler til udveksling af oplysninger mellem de forskellige medlemsstaters finansielle efterretningsenheder. Kommissionen beklager ligeledes, at anvendelsesområdet for denne artikel er blevet begrænset til sager vedrørende terrorisme og organiseret kriminalitet i forbindelse med terrorisme, og at det ikke omfatter alle former for alvorlige strafbare handlinger som oprindeligt foreslået. Kommissionen vil gøre sig yderligere overvejelser om samarbejdet mellem de finansielle efterretningsenheder, særligt i forbindelse med sin rapport om gennemførelsen af dette direktiv og direktivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/850

P8_TA(2019)0419

Det europæiske industri-, teknologi- og forskningskompetencecenter for cybersikkerhed og netværket af nationale koordinationscentre ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af det europæiske industri-, teknologi- og forskningskompetencecenter for cybersikkerhed og netværket af nationale koordinationscentre (COM(2018)0630 — C8-0404/2018 — 2018/0328(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/66)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0630),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 173, stk. 3, og artikel 188, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt Parlamentet forslaget (C8-0404/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 23. januar 2019 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0084/2019),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (2);

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(2) Denne holdning svarer til de ændringer, der blev vedtaget den 13. marts 2019 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0189).

P8_TC1-COD(2018)0328

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om oprettelse af det europæiske industri-, teknologi- og forskningskompetencecenter for cybersikkerhed og netværket af nationale koordinationscentre

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 173, stk. 3, og artikel 188, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Vores Over 80 % af Unionens befolkning har en internetforbindelse, og vores dagligdag og økonomier bliver mere og mere afhængige af digitale teknologier, og borgerne bliver i stadig større omfang udsat for alvorlige cyberhændelser. Den fremtidige sikkerhed afhænger bl.a. af bidraget til den overordnede modstandsdygtighed, en styrkelse af den teknologiske og industrielle evne til at beskytte EU mod cybertrusler i konstant udvikling , da både den civile infrastruktur og den militære kapacitet infrastrukturen og sikkerhedskapaciteten er afhængige af sikre digitale systemer. En sådan sikkerhed kan opnås ved at øge bevidstheden om trusler mod cybersikkerheden og ved at udvikle kompetencer, kapaciteter og færdigheder i hele Unionen, hvor der tages hensyn til samspillet mellem hardware- og softwareinfrastruktur, netværk, produkter og processer samt de samfundsmæssige og etiske konsekvenser og problemstillinger. [Ændring 1]

(1a)

Cyberkriminalitet er en hurtigtvoksende trussel mod Unionen, dens borgere og dens økonomi. I 2017 oplevede 80 % af de europæiske virksomheder mindst én cyberhændelse. Wannacry-angrebet i maj 2017 berørte mere end 150 lande og 230 000 IT-systemer og fik store konsekvenser for vigtige infrastrukturer, såsom hospitaler. Dette understreger nødvendigheden af høje cybersikkerhedsstandarder og holistiske cybersikkerhedsløsninger, der involverer både mennesker, produkter, processer og teknologi i Unionen, samt Unionens lederskab på området, og digital autonomi. [Ændring 2]

(2)

EU har i tidens løb regelmæssigt øget sine aktiviteter med henblik på at tackle de stadig større cybersikkerhedsudfordringer efter cybersikkerhedsstrategien fra 2013 (4), der havde til formål at fremme et pålideligt, sikkert og åbent cyberøkosystem. I 2016 vedtog EU de første foranstaltninger inden for cybersikkerhed gennem Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 (5) om sikkerhed for net- og informationssystemer.

(3)

I september 2017 fremlagde Kommissionen og EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik en fælles meddelelse (6)»Modstandsdygtighed, afskrækkelse og forsvar: opbygning af en stærk cybersikkerhed for EU« for yderligere at styrke EU's modstandsdygtighed over for, afskrækkelse af og reaktion på cyberangreb.

(4)

Stats- og regeringscheferne på det digitale topmøde i Tallinn i september 2017 opfordrede EU til at blive en »global leder inden for cybersikkerhed senest i 2025 for at sikre tillid og beskyttelse af vores borgere, forbrugere og virksomheder på nettet og for at muliggøre et frit , mere sikkert og lovstyret internet« og erklærede i højere grad at gøre brug af open source-løsninger og/eller åbne standarder i forbindelse med (genop)bygningen af informations- og kommunikationsteknologi (IKT)-systemer og -løsninger (blandt andet for at undgå at blive bundet fast til en sælger), herunder dem, der udvikles og/eller fremmes af EU-programmer for interoperabilitet og standardisering, såsom ISA2. [Ændring 3]

(4a)

Det europæiske industri-, teknologi- og forskningskompetencecenter (»kompetencecentret«) bør bidrage til at øge modstandsdygtigheden og pålideligheden af infrastrukturen i net- og informationssystemer, herunder internettet og anden kritisk infrastruktur, der er vigtig for samfundets funktion, såsom transport, sundhed og banksystemer. [Ændring 4]

(4b)	Kompetencecentret og dets aktioner bør tage hensyn til gennemførelsen af forordning (EU) nr. 2019/XXX [omarbejdning af forordning (EF) nr. 428/2009 som foreslået i COM(2016)0616] (7) . [Ændring 5]

(5)

Væsentlige nedbrud af net- og informationssystemer kan påvirke individuelle medlemsstater og EU som helhed. Sikkerheden Den højeste grad af sikkerhed i net- og informationssystemer i hele Unionen er derfor afgørende for et velfungerende indre marked , at både samfundet og økonomien fungerer gnidningsløst . På nuværende tidspunkt er EU afhængig af ikke-europæiske udbydere af cybersikkerhed. Det er i EU's strategiske interesse at sikre, at det bevarer og udvikler afgørende vigtige teknologiske kapaciteter til og evner inden for cybersikkerhed for at sikre den teknologiske cybersikkerhed på det digitale indre marked, og navnlig beskyttelsen af de europæiske borgeres og virksomheders data og vigtige net- og informationssystemer, herunder infrastrukturer , som er afgørende for at beskytte kritiske net- samfundets funktion, såsom transportsystemer, sundhedssystemer, banksektoren og informationssystemer og det digitale indre marked, samt for at tilvejebringe vigtige cybersikkerhedstjenester. [Ændring 6]

(6)

Der findes omfattende ekspertise og erfaring inden for cybersikkerhedsforskning, teknologisk og industriel udvikling i EU, men forskernes og erhvervslivets indsats er fragmenteret og savner tilpasning og en fælles mission, hvilket hæmmer EU's konkurrenceevne og effektive beskyttelse af vigtige data, netværk og systemer på dette område. Denne indsats og ekspertise skal samles og anvendes i netværk på en effektiv måde for at styrke og supplere eksisterende forskning, færdigheder og teknologisk og industriel kapacitet på EU-plan og nationalt plan. Sektoren for IKT står over for store udfordringer, såsom at opfylde efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft, og den kan drage fordel af at repræsentere mangfoldigheden i samfundet som helhed og af at opnå en afbalanceret repræsentation af kønnene, etnisk diversitet og ikkeforskelsbehandling af personer med handicap og af at lette adgangen til viden og uddannelse for fremtidige eksperter i cybersikkerhed, herunder deres uddannelse i ikke-formelle sammenhænge, f.eks. i projekter om fri software og open source-software, borgerteknologi (»civic tech«) samt iværksættervirksomhed og mikrovirksomheder. [Ændring 7]

(6a)

Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) er afgørende aktører i Unionens cybersikkerhedssektor, der kan levere banebrydende løsninger pga. deres smidighed. SMV'er, der ikke er specialiseret i cybersikkerhed, er dog også mere sårbare over for cyberhændelser som følge af høje krav til investeringer og viden for at etablere effektive cybersikkerhedsløsninger. Derfor er det nødvendigt, at kompetencecentret og kompetencenetværket for cybersikkerhed (»netværket«) yder særlig støtte til SMV'er ved at lette deres adgang til viden og uddannelse og give dem de nødvendige forudsætninger for beskyttelse samt mulighed for, at de SMV'er, der er aktive inden for cybersikkerhed, kan bidrage til, at Unionen kan bevare sin førende position på dette område. [Ændring 8]

(6b)

Ekspertise findes i andre sammenhænge end industri- og forskningssammenhænge. Ikke-kommercielle og prækommercielle projekter, betegnet som »civic tech-projekter«, bruger åbne standarder, åbne data samt fri software og open source-software i samfundets og offentlighedens interesse. De bidrager til modstandsdygtighed, øget bevidsthed og udvikling af kompetencer i cybersikkerhedsforhold og spiller en vigtig rolle med hensyn til at opbygge kapacitet inden for industri og forskning på området. [Ændring 9]

(6c)

Termen »interessenter« betyder i denne forordning bl.a. industrien, offentlige organer og andre enheder, der beskæftiger sig med operationelle og tekniske spørgsmål inden for cybersikkerhed, samt civilsamfundet, bl.a. fagforeninger, forbrugerorganisationer, fri software og open source-softwaremiljøet og den akademiske verden og forskningsverdenen. [Ændring 10]

(7)

Rådets konklusioner, der blev vedtaget i november 2017, opfordrede Kommissionen til hurtigt at forelægge en konsekvensanalyse om mulighederne for at oprette et netværk af kompetencecentre for cybersikkerhed med et europæisk forsknings- og kompetencecenter og inden midten af 2018 at foreslå det relevante retlige instrument.

(8)

Kompetencecentret bør være EU's vigtigste instrument for sammenlægning af investeringer i forskning, teknologisk og industriel udvikling af cybersikkerhed og for gennemførelse af relevante projekter og initiativer sammen med kompetencenetværk for cybersikkerhed netværket . Det bør yde cybersikkerhedsrelateret finansiel støtte fra programmerne Horisont Europa og det digitale Europa samt fra Den Europæiske Forsvarsfond i forbindelse med tiltag og administrative omkostninger til forsvar og bør i givet fald være åbent for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og andre programmer. Denne tilgang bør bidrage til at skabe synergier og koordinering af finansiel støtte i forbindelse med EU-initiativer inden for forskning og udvikling , innovation, teknologisk og industriel udvikling inden for cybersikkerhed og til at undgå overlapning. [Ændring 11]

(8a)

»Indbygget sikkerhed« som princip fastlagt i Kommissionens fælles meddelelse af 13. september 2017 med titlen »Modstandsdygtighed, afskrækkelse og forsvar: opbygning af en stærk cybersikkerhed for EU« inkluderer de mest avancerede metoder til øget sikkerhed på alle trin i et produkts eller en tjenesteydelses livscyklus, begyndende med sikre design- og udviklingsmetoder, der reducerer angrebsflader, og integration af passende sikkerhedsafprøvning og sikkerhedskontroller. I drifts- og vedligeholdelsesfasen er det nødvendigt, at producenterne eller leverandørerne udvikler tilgængelige opdateringer, som straks afhjælper nye sårbarheder eller trusler igennem hele den levetid, et produkt forventes at have, og derefter. Dette kan også opnås ved at overlade det til tredjemand at udvikle og levere disse opdateringer. Levering af opdateringer er især nødvendigt for almindeligt anvendte infrastrukturer, produkter og processer. [Ændring 12]

(8b)

I lyset af omfanget af cybersikkerhedsudfordringen og i lyset af de investeringer, der foretages i cybersikkerhedskapacitet i andre dele af verden, bør Unionen og dens medlemsstater øge deres økonomiske støtte til forskning, udvikling og implementering på dette område. For at opnå stordriftsfordele og et sammenligneligt niveau af beskyttelse i hele Unionen bør medlemsstaterne koncentrere deres indsats i en europæisk ramme ved at investere via kompetencecentermekanismen, hvor det er relevant. [Ændring 13]

(8c)

Kompetencecentret og kompetencefællesskabet for cybersikkerhed bør for at fremme Unionens konkurrenceevne og de højeste cybersikkerhedsstandarder internationalt tilstræbe udveksling omkring cybersikkerhedsløsninger, -produkter og processer, og standarder og tekniske standarder med det internationale samfund. Tekniske standarder omfatter etablering af referenceimplementeringer, der offentliggøres i henhold til åbne standardlicenser. Sikkert design af især referenceimplementeringer er afgørende for den overordnede driftssikkerhed og robusthed af almindeligt anvendte netværk og informationssysteminfrastrukturer såsom internettet og kritisk infrastruktur. [Ændring 14]

(9)

I betragtning af, at målene med dette initiativ bedst kan opnås, hvis alle medlemsstater eller så mange medlemsstater som muligt deltager bidrager, og som et incitament for medlemsstaterne til at deltage, bør kun medlemsstater, der bidrager finansielt til kompetencecentrets administrations- og driftsomkostninger, have stemmeret. [Ændring 15]

(10)	De deltagende medlemsstaters finansielle deltagelse bør stå i rimeligt forhold til EU's finansielle bidrag til initiativet.

(11)

Kompetencecentret bør lette og fremme koordineringen af arbejdet i kompetencenetværket for cybersikkerhed (»netværket«), der består af nationale koordinationscentre i hver medlemsstat. Nationale koordinationscentre bør modtage direkte finansiel EU-støtte, herunder tilskud uden indkaldelse af forslag, med henblik på at udføre aktiviteter i forbindelse med denne forordning.

(12)

Nationale koordinationscentre bør udvælges af medlemsstaterne. Ud over den nødvendige administrative kapacitet skal centrene enten råde over eller have direkte adgang til teknologisk ekspertise i cybersikkerhed, herunder især på områder som kryptering, ikt-sikkerhedstjenester, afsløring af indtrængen, systemsikkerhed, netsikkerhed, software- og applikationssikkerhed, eller de menneskelige og , etiske, samfundsmæssige og miljømæssige aspekter af sikkerhed og privatlivets fred. De bør også have kapacitet til effektivt at inddrage og koordinere med erhvervslivet, den offentlige sektor, herunder de myndigheder, der er udpeget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 (8), og forskningsverdenen for at etablere en løbende offentlig-privat dialog om cybersikkerhed. Desuden bør offentlighedens bevidsthed om cybersikkerhed øges gennem passende kommunikationsmidler . [Ændring 16]

(13)	Hvis der ydes finansiel støtte til nationale koordinationscentre for at støtte tredjeparter på nationalt niveau, skal dette videregives til relevante interessenter gennem kaskadetilskudsaftaler.

(14)

Nye teknologier såsom kunstig intelligens, tingenes internet, højtydende databehandling (HPC) og kvantedatabehandling, blockchain og koncepter som sikre digitale identiteter skaber både nye udfordringer for cybersikkerhed og byder samtidig på løsninger produkter og processer . Vurdering og validering af eksisterende eller fremtidige ikt-systemers robusthed vil kræve test af sikkerhedsløsninger sikkerhedsprodukter og -processer mod angreb på højtydende databehandling og kvanteteknologimaskiner. Kompetencecentret, netværket , de europæiske digitale innovationsknudepunkter og kompetencefællesskabet for cybersikkerhed bør bidrage til at fremme og formidle de seneste cybersikkerhedsløsninger cybersikkerhedsprodukter- og processer, herunder dobbelt anvendelse, navnlig dem, der hjælper organisationer med at opretholde en konstant tilstand af byggekapacitet, modstandsdygtighed og passende forvaltning. Kompetencecentret og netværket bør bidrage til at stimulere hele innovationscyklussen og bidrage til at bygge bro over kløften af innovationsdød for cybersikkerhedsteknologier og -tjenester . Samtidig bør kompetencecentret , netværket og netværket kompetencefællesskabet være tilgængeligt for udviklere og operatører i kritiske sektorer, som f.eks. transport, energi, sundhed, finans, offentlige myndigheder, telekommunikation, fremstilling, forsvar og rumfart, med det formål at hjælpe dem med at løse deres udfordringer omkring cybersikkerhed og forske i de forskellige motivationer bag angreb på integriteten af net og informationssystemer, såsom kriminalitet, industrispionage, injurier og misinformation . [Ændring 17]

(14a)

Som følge af cybertruslers og cybersikkerheds hurtigt skiftende natur bør Unionen hurtigt og løbende kunne tilpasse sig til nye udviklinger på området. Derfor bør kompetencecentret, netværket og kompetencefællesskabet for cybersikkerhed være tilstrækkeligt fleksible til at sikre den påkrævede reaktionsevne. De bør fremme løsninger, der hjælper enheder med konstant at kunne opbygge kapacitet til at udvide deres og Unionens modstandsdygtighed. [Ændring 18]

(14b)

Kompetencecentret bør sætte sig som mål at etablere Unionens lederskab og en ekspertise inden for cybersikkerhed og derved kunne garantere de højeste sikkerhedsstandarder i Unionen, sikre beskyttelsen af data, informationssystemer, netværk og vigtige infrastrukturer i Unionen, skabe nye arbejdspladser af høj kvalitet på området, forhindre hjerneflugt af europæiske cybersikkerhedseksperter til tredjelande og føje europæisk værdi til de allerede eksisterende nationale cybersikkerhedsforanstaltninger. [Ændring 19]

(15)

Kompetencecentret bør have flere vigtige funktioner. For det første bør kompetencecentret lette og bidrage til koordineringen af arbejdet i det europæiske kompetencenetværk for cybersikkerhed og fremme kompetencefællesskabet for cybersikkerhed. Centret bør fremme den teknologiske dagsorden for cybersikkerhed og samle, dele og lette adgangen til ekspertise i netværket og kompetencefællesskabet for cybersikkerhed og til cybersikkerhedsinfrastruktur . For det andet bør det gennemføre relevante dele af programmet for det digitale Europa og Horisont Europa, typisk ved at yde tilskud efter indkaldelse af forslag. For det tredje bør kompetencecentret fremme fælles investeringer fra EU, medlemsstaterne og/eller industrien samt fælles uddannelsesmuligheder og oplysningsprogrammer i overensstemmelse med programmet for et digitalt Europa for borgere og virksomheder for at overvinde kvalifikationskløften. Der bør rettes særlig opmærksomhed mod SMV'ers muligheder på cybersikkerhedsområdet . [Ændring 20]

(16)

Kompetencecentret bør stimulere og støtte samarbejdet det langsigtede strategiske samarbejde og samordningen af aktiviteterne i kompetencefællesskabet for cybersikkerhed, hvilket vil omfatte en stor, åben , tværfaglig og forskelligartet gruppe af europæiske aktører, der er involveret i teknologi vedrørende cybersikkerhed. Dette fællesskab bør navnlig omfatte forskningsenheder, udbudsbaserede industrier, herunder dem, der beskæftiger sig med etiske spørgsmål i relation til cybersikkerhed , efterspørgselsbaserede industrier , udbudsbaserede industrier, herunder SMV'er , samt den offentlige sektor. Kompetencefællesskabet for cybersikkerhed bør bidrage til kompetencecentrets aktiviteter og arbejdsplan, og det bør også kunne trække på kompetencecentrets og netværkets aktiviteter for udvikling af fællesskaber, men bør i øvrigt ikke nyde nogen fortrinsstilling i forbindelse med indkaldelser af forslag eller udbud. [Ændring 21]

(16a)

Kompetencecentret bør yde den tilstrækkelige støtte til Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) i dets opgaver som defineret i direktiv (EU) 2016/1148 (»NIS-direktivet«) og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/XXX (9) (»forordningen om cybersikkerhed«). Derfor bør ENISA levere relevante input til kompetencecentret i dets opgave om at definere finansieringsprioriteter. [Ændring 22]

(17)

For at imødekomme behovene hos den offentlige sektor og industrier på både efterspørgsels- og udbudssiden bør kompetencecentrets opgave med at levere viden om og teknisk bistand vedrørende cybersikkerhed til den offentlige sektor og industrier omfatte både IKT-produkter , -processer tjenesteydelser -tjenesteydelser samt alle andre industrielle og teknologiske produkter og løsninger processer , hvor cybersikkerhed skal forankres. Kompetencecentret bør især lette anvendelsen af dynamiske løsninger på virksomhedsniveau, der fokuserer på opbygning af kapaciteter i hele organisationer, herunder mennesker, processer og teknologi, for effektivt at beskytte organisationerne mod cybertrusler, der hele tiden ændrer sig. [Ændring 23]

(17a)

Kompetencecentret bør bidrage til den brede anvendelse af avancerede cybersikkerhedsprodukter og -løsninger, navnlig de internationalt anerkendte løsninger. [Ændring 24]

(18)

Selv om kompetencecentret og netværket bør tilstræbe synergier og koordinering mellem civile og forsvarsrelaterede områder for cybersikkerhed, vil projekter finansieret af Horisont Europa-programmet blive gennemført i overensstemmelse med forordning XXX [forordningen om Horisont Europa], i henhold til hvilken forsknings- og innovationsaktiviteter, der gennemføres under Horisont Europa-programmet, skal være rettet mod civile anvendelsesformål. [Ændring 25]

(19)	For at sikre et struktureret og bæredygtigt samarbejde bør forholdet mellem kompetencecentret og de nationale koordinationscentre være baseret på en kontraktmæssig aftale , der skal harmoniseres på EU-plan . [Ændring 26]

(20)	Der bør fastsættes passende bestemmelser, der skal garantere kompetencecentrets ansvar og gennemsigtighed hos kompetencecentret og de virksomheder, der modtager finansiering . [Ændring 27]

(20a)

Gennemførelsen af anvendelsesprojekter, især dem, der relaterer sig til infrastrukturer og kapaciteter, der anvendes på europæisk plan eller i fælles indkøb, kan opdeles i forskellige gennemførelsesfaser, såsom separate tilbud for arkitekturen af hardware og software, deres produktion og deres funktion og vedligeholdelse, mens hver virksomhed kun kan deltage i én af faserne og med krav om, at støttemodtagerne i en eller flere af disse faser overholder bestemte betingelser med hensyn til europæisk ejerskab eller kontrol. [Ændring 28]

(20b)

Da ENISA er det dedikerede EU-agentur for cybersikkerhed, bør kompetencecentret søge at opnå størst mulig synergi med dette, og bestyrelsen bør rådføre sig med ENISA på grund af dets erfaring på området i alle spørgsmål vedrørende cybersikkerhed, navnlig vedrørende forskningsrelaterede projekter. [Ændring 29]

(20c)

I processen med udpegelse af en repræsentant til bestyrelsen bør Europa-Parlamentet medtage oplysninger om mandatet, herunder forpligtelsen til regelmæssigt at aflægge rapport til Europa-Parlamentet eller de kompetente udvalg. [Ændring 30]

(21)

I betragtning af deres respektive ekspertise inden for cybersikkerhed og for at sikre de størst mulige synergier bør Kommissionens Fælles Forskningscenter og Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) spille en aktiv rolle i kompetencenetværket for cybersikkerhed og det industrielle og videnskabelige rådgivende organ. ENISA bør fortsat opfylde sine strategiske mål, navnlig inden for cybersikkerhedscertificering som defineret i forordning (EU) 2019/XXX [forordningen om cybersikkerhed] (10) , mens kompetencecentret bør fungere som et operationelt organ inden for cybersikkerhed. [Ændring 31]

(22)	Hvis de modtager et finansielt bidrag fra EU's almindelige budget, bør de nationale koordinationscentre og enheder, som er en del af kompetencenetværket for cybersikkerhed gøre opmærksom på, at de pågældende aktiviteter udføres i forbindelse med det aktuelle initiativ.

(23)	EU's bidrag til kompetencecentret bør finansiere halvdelen af udgifterne til oprettelse, administration og koordinering af kompetencecentret. For at undgå dobbelt finansiering bør disse aktiviteter ikke samtidigt modtage bidrag fra andre EU-programmer.

(24)

Kompetencecentrets bestyrelse, der er sammensat af medlemmer fra medlemsstaterne og Kommissionen, bør fastlægge de overordnede retningslinjer for kompetencecentrets drift og sikre, at centret udfører sine opgaver i overensstemmelse med denne forordning. Bestyrelsen bør have de nødvendige beføjelser til at fastlægge budgettet, kontrollere dets gennemførelse, vedtage passende finansielle bestemmelser, fastlægge gennemsigtige arbejdsprocedurer for beslutningsprocessen i kompetencecentret, vedtage kompetencecentrets arbejdsprogram og flerårige strategiske plan, som bør afspejle prioriteterne om at nå kompetencecentrets mål, vedtage sin egen forretningsorden, udnævne den administrerende direktør og træffe afgørelse om forlængelse af den administrerende direktørs embedsperiode og om ophævelse heraf. For at kunne drage fordel af synergier bør ENISA være permanent observatør i bestyrelsen og bidrage til kompetencecentrets arbejde, herunder ved at rådgive om den flerårige strategiske plan og arbejdsplanen og om listen over aktioner, der er udvalgt til at modtage støtte. [Ændring 32]

(24a)

Bestyrelsen bør bestræbe sig på at promovere kompetencecentret på verdensplan med henblik på at øge dets tiltrækningskraft og gøre det til et organ i verdensklasse for ekspertise inden for cybersikkerhed. [Ændring 33]

(25)

For at kompetencecentret kan fungere korrekt og effektivt, bør Kommissionen og medlemsstaterne sikre, at personer, der udpeges til bestyrelsen, har passende faglig ekspertise og erfaring inden for de relevante områder. Kommissionen og medlemsstaterne bør bestræbe sig på at begrænse udskiftningen af deres repræsentanter i bestyrelsen med henblik på at sikre kontinuiteten i dens arbejde og sætte sig som mål at opnå kønsbalance . [Ændring 34]

(25a)

Vægten af Kommissionens stemme i bestyrelsens beslutninger bør være i overensstemmelse med EU-budgettets bidrag til kompetencecentret i overensstemmelse med Kommissionens ansvar for at sikre god forvaltning af EU-budgettet i Unionens interesser som fastlagt i traktaterne. [Ændring 35]

(26)

For at kompetencecentret skal fungere problemfrit, kræver det, at den administrerende direktør udnævnes på en gennemsigtig måde og på grundlag af kvalifikationer og dokumenterede administrative og ledelsesmæssige færdigheder samt kvalifikationer og erfaring, der er relevante for cybersikkerhed, og at den administrerende direktørs opgaver udføres i fuld uafhængighed. [Ændring 36]

(27)

Kompetencecentret bør have et industrielt og videnskabeligt rådgivende organ, der kan sørge for en løbende og hensigtsmæssig gennemsigtig dialog med den private sektor, forbrugerorganisationerne og andre relevante interessenter . Det bør også give den administrerende direktør og bestyrelsen uafhængig rådgivning om udbredelse og indkøb . Det industrielle og videnskabelige rådgivende organ bør fokusere på spørgsmål, der er relevante for interessenter, og forelægge dem for kompetencecentrets bestyrelse. Det industrielle og videnskabelige rådgivende organs sammensætning og de pålagte opgaver, f.eks. at blive hørt om arbejdsprogrammet, bør sikre tilstrækkelig repræsentation af interessenter i kompetencecentrets arbejde. Et minimumsantal af pladser skal fordeles til hver kategori af interessenter i industrien med særligt fokus på repræsentation af SMV'er. [Ændring 37]

(28)

Kompetencecentret og dets aktiviteter bør nyde godt af det særlige sagkundskab og interessenternes brede og relevante repræsentation opbygget gennem det kontraktlige offentligt-private partnerskab om cybersikkerhed under Horisont 2020 og pilotprojekterne under Horisont 2020 om kompetencenetværket for cybersikkerhed , via dets industrielle og videnskabelige rådgivende organ. Kompetencecentret og det industrielle og videnskabelige rådgivende organ bør, hvis det er relevant, overveje replikationer af de eksisterende strukturer, f.eks. som arbejdsgrupper. [Ændring 38]

(28a)

Kompetencecentret og dets organer bør gøre brug af erfaringerne og bidragene fra tidligere og nuværende initiativer, såsom det kontraktlige offentlig-private partnerskab (cPPP) om cybersikkerhed, den europæiske cybersikkerhedsorganisation (ECSO) og pilotprojektet og den forberedende foranstaltning vedrørende gratis og open source softwareaudit (EU FOSSA). [Ændring 39]

(29)

Kompetencecentret bør vedtage regler for forebyggelse og håndtering , identifikation og løsning af interessekonflikter i forhold til dets medlemmer, organer og medarbejdere, bestyrelsen samt det videnskabelige og industrielle rådgivende organ og samfundet. Medlemsstaterne bør sikre forebyggelse, identifikation og løsning af interessekonflikter i forhold til de nationale koordinationscentre . Kompetencecentret bør ligeledes følge de relevante EU-bestemmelser om aktindsigt som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (11). Kompetencecentrets behandling af personoplysninger vil være omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXX/2018. Kompetencecentret bør overholde de bestemmelser, der gælder for EU-institutionerne samt national lovgivning vedrørende behandling af oplysninger, herunder navnlig følsomme ikkeklassificerede oplysninger og EU-klassificerede oplysninger. [Ændring 40]

(30)

EU's og medlemsstaternes finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger under hele udgiftscyklussen, herunder ved forebyggelse, afsløring og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler, og i givet fald anvendelse af administrative og finansielle sanktioner i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning XXX (EU, Euratom) (12) [finansforordningen].

(31)

Kompetencecentret bør fungere på en åben og gennemsigtig måde og forelægge alle relevante omfattende oplysninger inden for en rimelig frist samt fremme dets aktiviteter, herunder gennem kommunikations- og formidlingsaktiviteter rettet mod offentligheden . Det bør give offentligheden og andre interesserede parter en liste over medlemmerne af kompetencefællesskabet for cybersikkerhed og offentliggøre deres interesseerklæringer i overensstemmelse med artikel 42. Forretningsordenen for organerne i kompetencecentret bør gøres offentligt tilgængelige. [Ændring 41]

(31a)

Det tilrådes, at både kompetencecentret og de nationale koordinationscentre overvåger og følger de internationale standarder så tæt som muligt for at fremme udvikling i retning af global bedste praksis. [Ændring 42]

(32)	Kommissionens interne revisor bør udøve samme beføjelser over for kompetencecentret som dem, han er tillagt over for Kommissionen.

(33)	Kommissionen, kompetencecentret, Revisionsretten og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig bør have adgang til alle nødvendige oplysninger og lokaler med henblik på at gennemføre revisioner og undersøgelser af tilskud, kontrakter og aftaler indgået af kompetencecentret.

(33a)

Beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastlæggelse af elementerne i kontraktmæssige ordninger mellem kompetencecentret og de nationale koordinationscentre og med hensyn til præcisering af kriterier for vurdering og godkendelse af enheder som medlemmer af et kompetencefællesskab for cybersikkerhed. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (13) . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. [Ændring 43]

(34)

Da målene Målene for denne forordning, nemlig at styrke Unionens konkurrenceevne og kapacitet inden for cybersikkerhed gennem, og mindske dens digitale afhængighed ved at øge udbredelsen af cybersikkerhedsprodukter, processer og -tjenester, som er udviklet i Unionen, at fastholde og udvikle EU's teknologiske og industrielle kapacitet på cybersikkerhedsområdet, øge konkurrenceevnen i EU's cybersikkerhedsindustri og gøre cybersikkerhed til en konkurrencefordel for EU's øvrige industrier, kan ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på grund af den omstændighed, at de nuværende, begrænsede ressourcer er spredt, samt på grund af omfanget af den nødvendige investering, men bedre kan kan bedre gennemføres på EU-plan for at undgå unødig overlapning af disse bestræbelser og bidrage til at opnå kritisk masse af investeringer og sikre, at de offentlige midler udnyttes bedst muligt . Desuden er det kun aktioner på EU-plan, der kan sikre den højeste grad af cybersikkerhed i alle medlemsstater og dermed lukke de sikkerhedshuller, der findes i nogle medlemsstater, og som skaber sikkerhedshuller for hele Unionen. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål — [Ændring 44]

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER OG PRINCIPPER FOR KOMPETENCECENTRET OG NETVÆRKET

Artikel 1

Genstand

1. Ved denne forordning oprettes det europæiske industri-, teknologi- og forskningskompetencecenter (»kompetencecentret«) samt netværket af nationale koordinationscentre (»netværket«) , og der fastsættes regler for udpegelsen af nationale koordinationscentre samt for oprettelsen af kompetencenetværket kompetencefælleskabet for cybersikkerhed (»fællesskabet«) . Kompetencecentret og netværket bidrager til den generelle modstandsdygtighed og bevidsthed i Unionen mod trusler mod cybersikkerheden, idet der foretages en grundig hensyntagen til de samfundsmæssige konsekvenser. [Ændring 45]

2. Kompetencecentret skal bidrage til gennemførelsen af cybersikkerhedsdelen i programmet for det digitale Europa oprettet ved forordning nr. XXX (14) og navnlig aktionerne i tilknytning til artikel 6 i forordning (EU) nr. XXX [programmet for det digitale Europa] samt i Horisont Europa-programmet oprettet ved forordning XXX (15) og navnlig afsnit 2.2.6 i søjle II i bilag I. i afgørelse nr. XXX om særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation [ref. nummer i særprogrammet].

3. Kompetencecentrets hovedsæde placeres i [Bruxelles, Belgien.] [Ændring 46]

4. Kompetencecentret har status som juridisk person. Det skal i alle medlemsstater nyde den mest vidtgående rets- og handleevne, der kan tilkomme juridiske personer i henhold til lovgivningen i denne medlemsstat. Det kan i særdeleshed erhverve eller afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager. [Ændring 47]

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)	»cybersikkerhed«: beskyttelse af alle aktiviteter, der er nødvendige for at beskytte net- og informationssystemer, deres brugere og andre berørte personer mod cybertrusler [Ændring 48]

1a)

»cyberforsvar« og »forsvarsdimensioner af cybersikkerhed«: udelukkende defensiv og reaktiv cyberforsvarsteknologi, der har til formål at beskytte kritisk infrastruktur, militære netværk og informationssystemer, deres brugere og berørte personer mod cybertrusler, herunder situationsforståelse, detektion af trusler og digital kriminalteknik [Ændring 183]

2)	»cybersikkerhedsprodukter og -løsninger« - processer" : kommercielle og ikke-kommercielle ikt-produkter, -tjenester eller -processer med det specifikke formål at beskytte data, net- og informationssystemer, deres brugere og berørte andre personer mod cybertrusler cybersikkerhedstrusler [Ændring 49]

2a)	»cybertrussel«: enhver potentiel omstændighed, begivenhed eller handling, som kan skade, afbryde eller på anden måde have en negativ indvirkning på net- og informationssystemer, deres brugere og berørte personer [Ændring 50]

»offentlig myndighed«: en statslig eller anden offentlig forvaltning, herunder offentlige rådgivende organer, på nationalt, regionalt eller lokalt niveau eller enhver fysisk eller juridisk person, der udøver offentlige administrative funktioner i henhold til EU-ret og national ret, herunder konkrete opgaver [Ændring 51]

4)	»deltagende bidragende medlemsstat«: en medlemsstat, som frivilligt bidrager finansielt til kompetencecentrets administrations- og driftsomkostninger [Ændring 52]

4a)	»europæisk digitale innovationsknudepunkt«: en retlig enhed som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/XXX (16) . [Ændring 53]

Artikel 3

Centrets og netværkets mission

1. Kompetencecentret og netværket skal bistå EU med at:

bevare og udvikle de teknologiske udvikle de teknologiske, industrielle, samfundsmæssige, akademiske og industrielle kapaciteter forskningsmæssige ekspertise og evner vedrørende cybersikkerhed, der er nødvendige nødvendig for at sikre det digitale indre marked og fremme yderligere beskyttelse af oplysninger om unionsborgere, virksomheder og offentlige myndigheder [Ændring 54]

aa)	øge modstandsdygtigheden og pålideligheden af infrastrukturen for net- og informationssystemer, herunder kritisk infrastruktur, internettet og almindeligt anvendt hardware og software i Unionen [Ændring 55]

b)	øge EU's cybersikkerhedsindustris konkurrenceevne og gøre cybersikkerhed til en konkurrencemæssig fordel for andre industrier i EU [Ændring 56]

ba)	øge bevidstheden om cybersikkerhedstrusler og relaterede samfundsmæssige og etiske implikationer og bekymringer og indhente kvalifikationsunderskuddet med hensyn til cybersikkerhed i Unionen [Ændring 57]

bb)	udvikle Unionens lederskab inden for cybersikkerhed og sikre de højeste cybersikkerhedsstandarder i hele Unionen [Ændring 58]

bc)	styrke Unionens konkurrenceevne og kapacitet og samtidig mindske den digitale afhængighed ved at øge udbredelsen af cybersikkerhedsprodukter, -processer og -tjenester, der er udviklet inden for Unionen [Ændring 59]

bd)	styrke borgernes, forbrugernes og erhvervslivets tillid til den digitale verden og derved bidrage til målene i det digitale indre markeds strategi. [Ændring 60]

2. Kompetencecentret skal, hvor det er relevant, udføre sine opgaver i samarbejde med netværket af nationale koordinationscentre og et kompetencefællesskab for cybersikkerhed.

Artikel 4

Centrets mål og opgaver

Kompetencecentret har følgende mål og opgaver i forbindelse hermed:

1.	at skabe, forvalte og fremme og koordinere arbejdet i de nationale koordinationscentres det netværk , der er (»netværket«) som omhandlet i artikel 6, og i kompetencefællesskabet for cybersikkerhed fællesskabet, der er som omhandlet i artikel 8 [Ændring 61]

at bidrage til koordinere gennemførelsen af cybersikkerhedsdelen i programmet for det digitale Europa oprettet ved forordning nr. XXX (17) og navnlig aktionerne i tilknytning til artikel 6 i forordning (EU) nr. XXX [programmet for det digitale Europa] samt i Horisont Europa-programmet oprettet ved forordning nr. XXX (18) og navnlig afsnit 2.2.6 i søjle II i bilag I. i afgørelse nr. XXX om særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation [ref. nummer i særprogrammet] og andre EU-programmer, når det er fastsat i EU-retsakter] og bidrage til gennemførelsen af foranstaltninger finansieret af Den Europæiske Forsvarsfond, der er oprettet ved forordning (EU) nr. XXX. [Ændring 62]

at forbedre de cybersikkerhedsmodstandskraft, cybersikkerhedskapaciteter -kapaciteter , -evner, den viden - viden og den infrastruktur -infrastruktur , der står til rådighed for samfundet, virksomheder, den offentlige sektor og forskningsverdenen, ved at udføre følgende opgaver under hensyntagen til de nyeste industri- og forskningsinfrastrukturer for cybersikkerhed og tjenester i tilknytning hertil : [Ændring 63]

under henvisning til de nyeste industri- og forskningsinfrastrukturer for cybersikkerhed og tjenester i tilknytning hertil at erhverve, opgradere, drive og stille sådanne infrastrukturer kompetencecentrets faciliteter og tjenester i forbindelse hermed til rådighed for en bred vifte af brugere i hele EU fra erhvervslivet, herunder navnlig SMV'er, og brugere fra den offentlige sektor og forsknings- og videnskabskredse , på en retfærdig, åben og gennemsigtig måde [Ændring 64]

under henvisning til de nyeste industri- og forskningsinfrastrukturer for cybersikkerhed og tjenester i tilknytning hertil at yde støtte til andre enheder, herunder finansielt, at erhverve, opgradere, drive og stille sådanne infrastrukturer faciliteter og tjenester i forbindelse hermed til rådighed for en bred vifte af brugere i hele EU fra erhvervslivet, herunder navnlig SMV'er, og brugere fra den offentlige sektor og forsknings- og videnskabskredse [Ændring 65]

ba)	at yde finansiel støtte og teknisk assistance til nystartede cybersikkerhedsvirksomheder, -SMV'er, -mikrovirksomheder, -sammenslutninger og -eksperter, samt til civic tech-projekter [Ændring 66]

bb)	at finansiere softwaresikkerhedskodekontroller og forbedringer til gratis og open source-softwareprojekter, der anvendes bredt til infrastruktur, produkter og processer [Ændring 67]

at levere lette udvekslingen af viden om og teknisk bistand vedrørende cybersikkerhed til bl.a. civilsamfundet, erhvervslivet , offentlige myndigheder og offentlige myndigheder, den akademiske verden og forskningsverdenen , især ved at støtte initiativer, der tager sigte på at lette adgangen til den ekspertise, der er til rådighed inden for netværket og kompetencenetværket for cybersikkerhed med henblik på at styrke cybermodstandskraften i Unionen [Ændring 68]

ca)

at fremme »indbygget sikkerhed« som princip i processen for udvikling, vedligeholdelse, drift og opdatering af infrastrukturer, produkter og tjenester, navnlig ved at støtte de nyeste sikre udviklingsmetoder, passende sikkerhedstestning og sikkerhedskontroller, herunder tilsagn fra producenten eller leverandøren om at udsende opdateringer, som afhjælper nye sårbarheder eller trusler, straks og ud over den levetid, et produkt forventes at have, eller at overlade det til tredjemand at udvikle og levere sådanne opdateringer [Ændring 69]

cb)	at bidrage til kildekodebidragspolitikker og deres udvikling, navnlig for offentlige myndigheder, hvor der anvendes gratis og open source-softwareprojekter [Ændring 70]

cc)

at føre interessenter fra erhvervsliv, fagforeninger, den akademiske verden, forskningsorganisationer og offentlige organer sammen for at sikre langsigtet samarbejde omkring udvikling og implementering af cybersikkerhedsprodukter og -processer, herunder samling og deling af ressourcer og oplysninger vedrørende sådanne produkter og processer, hvis det er relevant [Ændring 71]

at bidrage til udbredelse af avancerede og bæredygtige cybersikkerhedsprodukter og -løsninger -processer i hele økonomien Unionen ved at udføre følgende opgaver: [Ændring 72]

at stimulere forskning i og cybersikkerhed, udvikling og indførelse af cybersikkerhed EU-cybersikkerhedsprodukter og offentlige myndigheders og brugerindustriers udnyttelse af EU's cybersikkerhedsprodukter holistiske processer i hele innovationscyklussen i bl.a. offentlige myndigheder, industrien og -løsninger på markedet [Ændring 73]

b)	hjælpe de offentlige myndigheder, industrier på efterspørgselssiden og andre brugere med at styrke deres modstandskraft ved at indføre og integrere de seneste cybersikkerhedsløsninger avancerede cybersikkerhedsprodukter og -processer [Ændring 74]

støtte især offentlige myndigheder med tilrettelæggelsen af deres offentlige indkøb eller gennemførelse af deres køb af avancerede cybersikkerhedsprodukter og -løsninger - processer på offentlige myndigheders vegne , herunder ved at yde støtte til indkøb, for at øge sikkerheden af og fordelene ved offentlige investeringer [Ændring 75]

yde finansiel støtte og teknisk bistand til nystartede cybersikkerhedsvirksomheder , SMV'er, mikrovirksomheder, individuelle eksperter, almindeligt anvendte fri software- og open source software-projekter og civic tech-projekter for at styrke ekspertisen om cybersikkerhed, SMV'er med henblik på at komme i kontakt med potentielle markeder og anvendelsesmuligheder samt tiltrække investeringer [Ændring 76]

at forbedre forståelsen af internetsikkerhed og, bidrage til at indhente kvalifikationsunderskuddet og styrke færdighedsniveauet i EU vedrørende cybersikkerhed ved at udføre følgende opgaver: [Ændring 77]

-a)	støtte, hvor det er relevant, opfyldelsen af det specifikke mål 4, Avancerede digitale færdigheder, i programmet for et digitalt Europa i samarbejde med europæiske digitale innovationsknudepunkter [Ændring 78]

støtte videreudviklingen videreudvikling, sammenlægning og deling af færdigheder inden for cybersikkerhedsfærdigheder og -kompetencer på alle relevante uddannelsesniveauer, støtte målet om at opnå balance mellem kønnene, fremme af et fælles højt niveau af viden om cybersikkerhed sammen med relevante EU-agenturer og bidrage til større modstandsdygtighed hos brugere og -organer, herunder ENISA infrastrukturer i hele Unionen i samarbejde med netværket og , hvor det er relevant , foretage en tilpasning til relevante EU-agenturer og — organer, herunder ENISA [Ændring 79]

at bidrage til at styrke forskning i og udvikling i EU af cybersikkerhed ved at:

a)	yde finansiel støtte til indsatser for forskning i cybersikkerhed på grundlag af en fælles, løbende evalueret og forbedret flerårig strategisk, industriel, teknologisk og forskningsmæssig dagsorden plan, der er omhandlet i artikel 13 [Ændring 80]

b)	støtte omfattende forsknings- og demonstrationsprojekter i teknologiske kompetencer inden for næstegenerationscybersikkerhed i samarbejde med industrien , den akademiske verden og forskningsverdenen, den offentlige sektor og de offentlige myndigheder, herunder netværket og fællesskabet [Ændring 81]

ba)	sikre respekt for de grundlæggende rettigheder og etisk adfærd i de cybersikkerhedsforskningsprojekter, der finansieres af kompetencecentret [Ændring 82]

bb)	overvåge oplysninger om sårbarheder opdaget af kompetencefællesskabet og lette offentliggørelsen af sårbarheder, udviklingen af rettelser og løsninger og distributionen af disse [Ændring 83]

bc)	overvåge forskningsresultater vedrørende selvindlæringsalgoritmer, der anvendes til ondsindede cyberaktiviteter, i samarbejde med ENISA og støtte gennemførelsen af direktiv (EU) 2016/1148 [Ændring 84]

bd)	understøtte forskning i cyberkriminalitet [Ændring 85]

be)	støtte forskning i og udvikling af uafhængige produkter og processer, der frit kan studeres, deles og bygges videre på, navnlig inden for kontrolleret og kontrollerbar hardware og software, i tæt samarbejde med industrien, netværket og fællesskabet [Ændring 86]

støtte forskning og innovation med henblik på formel og ikke-formel standardisering og certificering inden for cybersikkerhedsteknologi cybersikkerhed, der er forbundet med det eksisterende arbejde og i tæt samarbejde med de europæiske standardiseringsorganisationer, certificeringsorganer og ENISA, hvor det er relevant [Ændring 87]

ca)	yde særlig støtte til SMV'er ved at lette deres adgang til viden og uddannelse gennem skræddersyet adgang til resultaterne af forskning og udvikling, som styrkes af kompetencecentret og netværket med henblik på at øge konkurrenceevnen [Ændring 88]

at styrke samarbejdet mellem civilbeskyttelses- og forsvarsområdet med hensyn til anvendelse af teknologier med dobbelt anvendelsesformål inden for cybersikkerhed ved at udføre følgende opgaver , som skal være reaktiv og defensiv cyberforsvarsteknologi, -applikationer og -tjenester : [Ændring 184]

a)	støtte medlemsstater og aktører på industri- og forskningsområdet med hensyn til forskning, udvikling og udbredelse

b)	bidrage til samarbejdet mellem medlemsstater ved at støtte uddannelse og øvelser

c)	samle interessenter med det formål at skabe synergier mellem forskning og markeder for cybersikkerhed inden for civilbeskyttelse og forsvar

at styrke synergierne mellem civilbeskyttelses- og forsvarsdimensionerne af cybersikkerhed i forbindelse med Den Europæiske Forsvarsfond ved udførelsen af følgende opgaver , som skal være reaktiv og defensiv cyberforsvarsteknologi, -applikationer og -tjenester : [Ændring 185]

a)	yde rådgivning og udveksle ekspertise og fremme samarbejde mellem relevante interessenter

b)	forvalte multinationale cyberforsvarsprojekter, når medlemsstaterne anmoder herom, og således fungere som projektleder i henhold til forordning XXX [forordningen om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond].

ba)	at bistå og yde rådgivning til Kommissionen med hensyn til gennemførelsen af forordning (EU) nr. 2019/XXX [omarbejdning af forordning (EF) nr. 428/2009 som foreslået i COM(2016)0616] [Ændring 89]

8a.

at bidrage til Unionens bestræbelser på at forbedre internationalt samarbejde på området for cybersikkerhed ved at:

a)	fremme kompetencecentrets deltagelse i internationale konferencer og statslige organisationer samt bidrag til internationale standardiseringsorganisationer

b)	samarbejde med tredjelande og internationale organisationer inden for relevante rammer for internationalt samarbejde [Ændring 90]

Artikel 5

Investering i og brug af infrastrukturer, kapaciteter, produkter eller løsninger processer [Ændring 91]

1. Hvis kompetencecentret finansierer infrastrukturer, kapaciteter, produkter , processer eller løsninger i henhold til artikel 4, stk. 3, og stk. 4 i form af et indkøb eller tilskud eller en præmie, kan kompetencecentrets arbejdsplan navnlig indeholde følgende oplysninger: [Ændring 92]

a)	særlige regler for driften af en infrastruktur eller kapacitet, og hvor det er relevant også overdragelse af driften til en værtsenhed på grundlag af kriterier, som kompetencecentret fastlægger [Ændring 93]

b)	regler for adgang til og brug af en infrastruktur eller kapacitet

ba)	særlige regler for de forskellige gennemførelsesfaser [Ændring 94]

bb)	sikre som følge af bidraget fra Unionen at adgang er så åben som mulig og så lukket som nødvendigt, og at genanvendelse er mulig. [Ændring 95]

2. Kompetencecentret kan være ansvarligt for den overordnede gennemførelse af relevante fælles indkøb, herunder prækommercielle indkøb på vegne af netværkets medlemmer, medlemmer af kompetencefællesskabet for cybersikkerhed, eller andre tredjeparter, der repræsenterer brugere af cybersikkerhedsprodukter og -løsninger. Med henblik herpå kan kompetencecentret bistås af et eller flere nationale koordinationscentre eller medlemmer af kompetencenetværket for cybersikkerhed eller relevante europæiske digitale innovationsknudepunkter . [Ændring 96]

Artikel 6

Udpegelse af nationale koordinationscentre

-1. Der oprettes ét nationalt koordinationscenter i hver medlemsstat. [Ændring 97]

1. Senest den [dato] skal hver medlemsstat udpege den enhed, der skal fungere som det nationale koordinationscenter i forbindelse med denne forordning og give Kommissionen meddelelse herom.

2. På grundlag af en vurdering af, om virksomheden opfylder kriterierne i stk. 4, træffer Kommissionen en afgørelse inden for 6 måneder fra den udnævnelse, som medlemsstaten har fremsendt om akkreditering af enheden som et nationalt koordinationscenter eller afvisning af udnævnelsen. Listen over nationale koordinationscentre offentliggøres af Kommissionen.

3. Medlemsstaterne kan til enhver tid indstille en ny enhed som det nationale koordinationscenter med henblik på denne forordning. Stk. 1 og 2 finder anvendelse på udpegelsen af en ny enhed.

4. Det udpegede nationale koordinationscenter skal kunne støtte kompetencecentret og netværket med at opfylde deres mission, der er fastsat i denne forordnings artikel 3. De skal råde over eller have direkte adgang til teknologisk ekspertise inden for cybersikkerhed og være i stand til effektivt at inddrage og koordinere med erhvervslivet, den offentlige sektor og , den akademiske verden, forskningsverdenen og borgere. Kommissionen udsteder retningslinjer, hvori den beskriver vurderingsproceduren nærmere og forklarer anvendelse af kriterierne. [Ændring 98]

5. Forholdet mellem kompetencecentret og de nationale koordinationscentre skal være baseret på en kontraktmæssig aftale standardaftale indgået mellem kompetencecentret og hvert af de nationale koordinationscentre. Aftalen skal fastsætte bestå af de samme harmoniserede generelle betingelser, der fastsætter regler for forholdet og fordelingen af opgaver mellem kompetencecentret og hvert nationalt koordinationscenter, og en række særlige betingelser for det bestemte nationale koordinationscenter. [Ændring 99]

5a. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 45a med henblik på at supplere forordningen ved at fastlægge de harmoniserede generelle betingelser i de kontraktmæssige aftaler, der er omhandlet i denne artikels stk. 5, herunder deres format. [Ændring 100]

6. De nationale koordinationscentres netværk består af alle de nationale koordinationscentre, som er udpeget af medlemsstaterne.

Artikel 7

De nationale koordinationscentres opgaver

1. De nationale koordinationscentre skal have følgende opgaver:

a)	støtte kompetencecentret med at opfylde dets mål og navnlig at fastlægge og koordinere kompetencecentret for cybersikkerhed [Ændring 101]

b)	fremme, tilskynde og lette civilsamfundets, industriens , herunder især nystartede virksomheder og SMV'er, den akademiske verdens og forskningsverdenens samt andre aktørers deltagelse på medlemsstatsniveau i grænseoverskridende projekter [Ændring 102]

ba)	i samarbejde med andre enheder, der varetager samme opgaver, at fungere som kvikskranke for cybersikkerhedsprodukter og -processer, der finansieres via andre programmer såsom InvestEU eller programmet for det indre marked, navnlig for SMV'er [Ændring 103]

c)	bidrage, sammen med kompetencecentret, til at identificere og møde sektorspecifikke industrielle udfordringer vedrørende cybersikkerhed [Ændring 104]

ca)	samarbejde tæt med nationale standardiseringsorganisationer for at fremme udbredelse af eksisterende standarder og involvere alle relevante interessenter, navnlig SMV'er, i udarbejdelsen af nye standarder [Ændring 105]

d)	fungere som kontaktpunkt på nationalt plan for cybersikkerhed og kompetencenetværk for cybersikkerhed og kompetencecentret

e)	tilstræbe at skabe synergivirkninger med relevante aktiviteter på nationalt , regionalt og lokalt plan [Ændring 106]

f)	gennemføre specifikke aktioner, som kompetencecentret har ydet tilskud til, herunder ved ydelse af finansiel støtte til tredjeparter i overensstemmelse med artikel 204 i forordning XXX [ny finansforordning] på de betingelser, der er fastsat i de pågældende tilskudsaftaler

fa)	fremme og udbrede fælles undervisningsplaner med et minimum af undervisning i cybersikkerhed i samarbejde med de relevante organer i medlemsstaterne [Ændring 107]

g)	fremme og formidle relevante resultater af arbejdet i netværket, kompetencefællesskabet for cybersikkerhed og kompetencecentret på nationalt , regionalt eller regionalt lokalt niveau [Ændring 108]

h)	vurdere anmodninger fra enheder og enkeltpersoner , der er etableret i samme medlemsstat som koordinationscentret, om at blive en del af kompetencefællesskabet for cybersikkerhed. [Ændring 109]

2. Med henblik på litra f) kan finansiel støtte til tredjeparter ydes i en af de former, der er omhandlet i artikel 125 forordning XXX [ny finansforordning], herunder i form af engangsbeløb.

3. Nationale koordinationscentre kan modtage et tilskud fra EU i overensstemmelse med artikel 195, litra d), i forordning XXX [ny finansforordning] i forbindelse med udførelsen af de opgaver, der er fastsat i denne artikel.

4. De nationale koordinationscentre skal, hvor det er relevant, samarbejde via netværket og koordinere med de relevante europæiske digitale innovationsknudepunkter med henblik på gennemførelsen af opgaver, der er omhandlet i litra a), b), c), e) og g) i stk. 1. [Ændring 110]

Artikel 8

Kompetencefællesskabet for cybersikkerhed

1. Kompetencefællesskabet for cybersikkerhed skal bidrage bidrager til kompetencecentrets opgaver som fastsat i artikel 3 og styrke styrker, samler og formidle formidler cybersikkerhedsekspertise i hele EU samt yder teknisk ekspertise . [Ændring 111]

2. Kompetencefællesskabet for cybersikkerhed skal bestå af industrielle, civilsamfundet , industrien, både fra efterspørgsels- og udbudssiden, herunder SMV'er, den akademiske verden og almennyttige forskningsorganisationer forskningsverdenen, brugersammenslutninger, individuelle eksperter, relevante europæiske standardiseringsorganisationer og andre sammenslutninger samt offentlige organer og andre enheder, der beskæftiger sig med operationelle og tekniske spørgsmål på cybersikkerhedsområdet . Det skal samle de vigtigste aktører med hensyn til teknologisk , industriel, akademisk, forskningsmæssig og industriel samfundsmæssig kapacitet for og færdigheder vedrørende cybersikkerhed i EU. Det omfatter og skal inddrage nationale koordinationscentre , europæiske digitale innovationsknudepunkter samt EU-institutioner og -organer med relevant ekspertise som omhandlet i artikel 10 i denne forordning . [Ændring 112]

3. Kun enheder, der er etableret , og enkeltpersoner, der er bosiddende i EU, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), kan blive akkrediteret som medlemmer af kompetencecentret for cybersikkerhed. De Ansøgerne skal påvise, at de har kan levere ekspertise inden for cybersikkerhed på mindst et af følgende områder: [Ændring 113]

a)	den akademiske verden eller forskning [Ændring 114]

b)	industriel udvikling

c)	uddannelse

ca)	etik [Ændring 115]

cb)	formel og teknisk standardisering og specifikationer [Ændring 116]

4. Kompetencecentret skal akkreditere enheder etableret i henhold til national lovgivning eller enkeltpersoner som medlemmer af kompetencefællesskabet for cybersikkerhed efter en harmoniseret vurdering foretaget af kompetencecentret, det nationale koordinationscenter i den medlemsstat, hvor enheden er etableret, eller hvor enkeltpersonen er bosiddende, af, hvorvidt den pågældende enhed eller enkeltperson opfylder kriterierne i stk. 3. En akkreditering skal ikke være tidsbegrænset, men kan til enhver tid tilbagekaldes af kompetencecentret, hvis det eller de relevante nationale koordinationscentre mener, at enheden eller enkeltpersonerne ikke opfylder kriterierne i stk. 3, eller den falder ind under de relevante bestemmelser i artikel 136 i forordning XXX [ny finansforordning]. Medlemsstaternes nationale koordinationscentre skal tilstræbe at opnå en afbalanceret repræsentation af interesserede parter i kompetencefællesskabet og aktivt tilskynde underrepræsenterede kategorier, navnlig SMV'er og grupper af enkeltpersoner til at deltage. [Ændring 117]

4a. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 45a for yderligere at supplere denne forordning ved at præcisere kriterierne i stk. 3 i denne artikel, der bruges til at udvælge ansøgere, og procedurerne for vurdering og akkreditere enheder, der opfylder kriterierne i stk. 4 i denne artikel. [Ændring 118]

5. Kompetencecentret akkrediterer relevante organer, agenturer og kontorer i EU som medlemmer af kompetencefællesskabet for cybersikkerhed efter en vurdering af, om denne enhed opfylder kriterierne i stk. 3. En akkreditering skal ikke være tidsbegrænset, men kan til enhver tid tilbagekaldes af kompetencecentret, hvis det mener, at enheden ikke opfylder kriterierne i stk. 3, eller den er omfattet af de relevante bestemmelser i artikel 136 i forordning XXX [ny finansforordning].

6. Kommissionens repræsentanter kan deltage i fællesskabets arbejde.

Artikel 9

Medlemmerne af kompetencecentret for cybersikkerhed og deres opgaver

Medlemmerne af kompetencefællesskabet for cybersikkerhed skal:

1)	støtte kompetencecentret i at udføre de opgaver og nå de mål, der er fastsat i artikel 3 og 4, og med henblik herpå arbejde tæt sammen med kompetencecentret og de relevante nationale koordinationscentre

2)	deltage i aktiviteter, der fremmes af kompetencecentret og nationale koordinationscentre

3)	i givet fald deltage i arbejdsgrupper nedsat af bestyrelsen for kompetencecentret med det formål at udføre særlige aktiviteter som fastsat af kompetencecentrets arbejdsplan

4)	i givet fald støtte kompetencecentret og de nationale koordinationscentre med at fremme specifikke projekter

5)	fremme og formidle relevante resultater af de aktiviteter og projekter, der gennemføres i fællesskabet

5a)

støtte kompetencecentret ved at rapportere og afsløre sårbarheder, bidrage til at afbøde dem og rådgive om, hvordan sådanne sårbarheder kan mindskes, herunder gennem certificering i henhold til de ordninger, der er vedtaget i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/XXX [forordningen om cybersikkerhed]. [Ændring 119]

Artikel 10

Kompetencecentrets samarbejde med EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer

1. Kompetencecentret For at sikre sammenhæng og komplementaritet samarbejder kompetencecentret med EU's relevante institutioner, organer, kontorer og agenturer, herunder Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed ENISA , IT-Beredskabsenheden (CERT-EU), Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Det Fælles Forskningscenter under Kommissionen, Forvaltningsorganet for Forskning, Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk, de relevante europæiske innovationsknudepunkter, Det Europæiske Center for Bekæmpelse af Cyberkriminalitet hos Europol samt Det Europæiske Forsvarsagentur , hvad angår projekter, tjenesteydelser og kompetencer med dobbelt anvendelse . [Ændring 120]

2. Dette samarbejde finder sted inden for rammerne af samarbejdsordninger. Disse ordninger skal forelægges Kommissionen til vedtages af bestyrelsen efter Kommissionens forhåndsgodkendelse. [Ændring 121]

KAPITEL II

KOMPETENCECENTRETS OPBYGNING

Artikel 11

Medlemskab og struktur

1. Medlemmerne af kompetencecentret er EU, repræsenteret ved Kommissionen, samt medlemsstaterne.

2. Kompetencecentrets struktur omfatter:

a)	en bestyrelse, der varetager de i artikel 13 omhandlede opgaver

b)	en administrerende direktør, der varetager de i artikel 16 omhandlede opgaver

c)	et industrielt og videnskabeligt rådgivende organ, der varetager de i artikel 20 omhandlede funktioner.

AFDELING I

BESTYRELSEN

Artikel 12

Bestyrelsens sammensætning

1. Bestyrelsen består af en repræsentant for hver medlemsstat samt fem , en repræsentant, der er valgt af Europa-Parlamentet som observatør, og fire repræsentanter for Kommissionen, på vegne af EU , idet der skal tilstræbes kønsbalanceblandt medlemmerne af bestyrelsen og deres suppleanter . [Ændring 122]

2. Hvert medlem af bestyrelsen har en suppleant, der repræsenterer dem i deres fravær.

3. Medlemmerne af bestyrelsen og deres suppleanter udpeges på grundlag af deres viden inden for teknologi cybersikkerhed samt relevante ledelsesmæssige, administrative og budgetmæssige færdigheder. Kommissionen og medlemsstaterne bestræber sig på at begrænse udskiftningen af deres repræsentanter i bestyrelsen med henblik på at sikre kontinuitet i bestyrelsens arbejde. Kommissionen og medlemsstaterne tilstræber at opnå en ligelig repræsentation af mænd og kvinder i bestyrelsen. [Ændring 123]

4. Medlemmer af bestyrelsen og deres suppleanter udnævnes for en fireårig periode, der kan fornys.

5. Medlemmerne af bestyrelsen handler i kompetencecentrets interesse, idet de fremmer centrets mål og mission, identitet, autonomi og sammenhæng på uafhængig og gennemsigtig vis.

6. Kommissionen Bestyrelsen kan indbyde observatører, herunder repræsentanter fra de relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer og medlemmer af kompetencefællesskabet , til at deltage i bestyrelsens møder, hvis det er relevant. [Ændring 124]

7. Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) og det industrielle og videnskabelige rådgivende organ er skal være permanent observatør permanente observatører i bestyrelsen og varetager en rådgivende rolle uden at have stemmeret. Bestyrelsen tager størst muligt hensyn til de synspunkter, som udtrykkes af de permanente observatører. [Ændring 125]

Artikel 13

Bestyrelsens opgaver

1. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for den strategiske orientering og driften af kompetencecentret og fører tilsyn med gennemførelsen af dets aktiviteter.

2. Bestyrelsen vedtager sin forretningsorden, som omfatter specifikke procedurer til at afdække og undgå interessekonflikter og sikre fortrolig behandling af følsomme oplysninger.

3. Bestyrelsen skal træffe de nødvendige strategiske beslutninger, navnlig om at:

a)	vedtage en flerårig strategiplan, med en redegørelse for kompetencecentrets vigtigste prioriterede områder og planlagte initiativer, herunder et skøn over finansieringsbehovet og -kilderne under hensyntagen til den rådgivning, der ydes af ENISA [Ændring 126]

b)	vedtage kompetencecentrets arbejdsplan, årsregnskab og resultatopgørelse samt den årlige aktivitetsrapport på grundlag af et forslag fra den administrerende direktør under hensyntagen til den rådgivning, der ydes af ENISA [Ændring 127]

c)	vedtage de finansielle bestemmelser for kompetencecentret i overensstemmelse med [finansforordningens artikel 70]

d)	vedtage en procedure for udnævnelse af den administrerende direktør

e)	vedtage kriterierne og procedurerne for vurdering og akkreditering af de enheder, som er medlemmer af kompetencefællesskabet for cybersikkerhed fællesskabet [Ændring 128]

ea)	vedtage de samarbejdsordninger, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2 [Ændring 129]

f)	udnævne, afskedige, forlænge ansættelsesperioden for og udstikke retningslinjerne for den administrerende direktør og overvåge dennes resultater samt at udnævne regnskabsføreren

g)	vedtage kompetencecentrets årlige budget, herunder stillingsfortegnelsen med angivelse af antallet af midlertidige stillinger i hver ansættelsesgruppe og lønklasse samt antallet af kontraktansatte og udstationerede nationale eksperter udtrykt i fuldtidsækvivalenter

ga)	vedtage regler om gennemsigtighed for kompetencecentret [Ændring 130]

h)	vedtage regler vedrørende interessekonflikter

i)	nedsætte arbejdsgrupper med medlemmer af kompetencefællesskabet for cybersikkerhed fællesskabet under hensyntagen til den rådgivning, der ydes af de permanente observatører [Ændring 131]

j)	udpege medlemmer til det industrielle og videnskabelige rådgivende organ

k)	oprette en intern revisionsfunktion i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 (19)

l)	promovere kompetencecentret på verdensplan fremme kompetencecentrets samarbejde med henblik på at øge dets tiltrækningskraft og gøre det til et organ i verdensklasse, der repræsenterer ekspertise inden for cybersikkerhed globale aktører [Ændring 132]

m)	fastlægge kompetencecentrets kommunikationspolitik efter anbefaling fra den administrerende direktør

n)	være ansvarlig for at overvåge den passende opfølgning af konklusionerne af efterfølgende evalueringer

o)	i givet fald fastlægge gennemførelsesbestemmelser for personalevedtægten og ansættelsesvilkårene i henhold til artikel 31, stk. 3

p)	i givet fald fastsætte bestemmelser for udstationering af nationale eksperter til kompetencecentret og for anvendelsen af praktikanter i overensstemmelse med artikel 32, stk. 2

q)	vedtage sikkerhedsregler for kompetencecentret

vedtage en strategi til bekæmpelse af svig og korruption , som står i forhold til risikoen for svig og korruption under hensyntagen til en cost-benefit-analyse af de foranstaltninger, der skal gennemføres , samt vedtage omfattende beskyttelsesforanstaltninger for personer, der anmelder overtrædelser af EU-retten i henhold til gældende EU-lovgivning [Ændring 133]

indføre metoden en omfattende definition af finansielle bidrag fra medlemsstater og en metode for beregning af det størrelsen af medlemsstaternes frivillige bidrag, der kan medregnes som finansielle bidrag fra medlemsstaterne ifølge denne definition, idet en sådan beregning skal udføres ved slutningen af hvert regnskabsår [Ændring 134]

t)	påtage sig ansvaret for enhver opgave, der ikke specifikt tildeles et bestemt organ i kompetencecentret bestyrelsen kan overdrage disse opgaver til en hvilken som helst person i kompetencecentret

Artikel 14

Formanden og møder i bestyrelsen

1. Bestyrelsen vælger en formand og en næstformand blandt sine medlemmer med stemmeret for en periode på to år , idet der skal tilstræbes kønsbalance . Formandens og næstformandens mandat kan forlænges én gang, efter en afgørelse truffet af bestyrelsen. Hvis deres medlemskab af bestyrelsen ophører på et tidspunkt under mandatperioden, udløber deres mandatperiode dog automatisk den samme dato. Næstformanden træder uden videre i stedet for formanden, hvis denne er forhindret i at udøve sit hverv. Formanden deltager i afstemningen. [Ændring 135]

2. Bestyrelsen afholder ordinært møde mindst tre gange om året. Den kan afholde ekstraordinære møder på opfordring fra Kommissionen eller på anmodning af en tredjedel af alle dens medlemmer, på anmodning af formanden eller på anmodning af den administrerende direktør i forbindelse med udførelsen af dennes opgaver.

3. Den administrerende direktør deltager i drøftelserne, medmindre bestyrelsen beslutter noget andet, men har ikke stemmeret. Bestyrelsen kan fra sag til sag indbyde andre personer til at deltage i sine møder som observatører. [Ændring 136]

4. Medlemmer af det industrielle og videnskabelige rådgivende organ kan efter invitation fra formanden deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret. [Ændring 137]

5. Medlemmerne af bestyrelsen og deres suppleanter kan, medmindre andet er fastsat i dens forretningsorden, bistås af rådgivere eller eksperter.

6. Kompetencecentret varetager sekretariatsopgaverne for bestyrelsen.

Artikel 15

Bestyrelsens afstemningsregler

1. EU har 50 % af stemmerettighederne. EU's stemmerettigheder er udelelige.

2. Hver deltagende medlemsstat skal have én stemme.

3. Bestyrelsen træffer sine beslutninger med et flertal på mindst 75 % af alle stemmer, herunder fraværende medlemmers stemmer, der mindst repræsenterer 75 % af det samlede finansielle bidrag til kompetencecentret. Det finansielle bidrag vil blive beregnet på grundlag af de anslåede udgifter, som er foreslået af de medlemsstater, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, og baseret på rapporten om værdien af bidragene fra de deltagende medlemsstater, der er omhandlet i artikel 22, stk. 5.

4. Kun repræsentanterne for Kommissionen og de deltagende medlemsstaters repræsentanter har stemmeret.

5. Formanden deltager i afstemningen. [Ændring 138]

Artikel 15a

Bestyrelsens afstemningsregler

1. Afgørelser, der er genstand for en afstemning, kan vedrøre:

a)	ledelse og organisation af kompetencecentret og netværket

b)	tildeling af budget for kompetencecentret og netværket

c)	fælles aktioner, der gennemføres af flere medlemsstater, eventuelt suppleret med EU-budgettet efter afgørelse tildelt i overensstemmelse med litra b).

2. Bestyrelsen træffer sine beslutninger med et flertal på mindst 75 % af stemmerne for samtlige medlemmer. Unionens stemmerettigheder er repræsenteret ved Kommissionen og er udelelige.

3. For afgørelser i henhold til stk. 1, litra a), skal hver medlemsstat være repræsenteret og have samme ens rettigheder til at stemme. For de resterende stemmer på op til 100 % bør Unionen råde over mindst 50 % af de stemmerettigheder, der svarer til Unionens finansielle bidrag.

4. For afgørelser, der er omfattet af stk. 1, litra b) eller c), eller enhver anden afgørelse, der ikke falder ind under en anden kategori i stk. 1, har Unionen mindst 50 % af stemmerettighederne svarende til dets finansielle bidrag. Kun bidragydende medlemsstater har stemmeret, og de svarer til deres finansielle bidrag.

5. Hvis formanden er valgt blandt medlemsstaternes repræsentanter, deltager formanden i afstemningen som repræsentant for sin medlemsstat. [Ændring 139]

AFSNIT II

DEN ADMINISTRERENDE DIREKTØR

Artikel 16

Udnævnelse, afskedigelse eller forlængelse af tjenesteperioden for den administrerende direktør

1. Direktøren er en person med ekspertise og et godt omdømme inden for de områder, kompetencecentret opererer på.

2. Den administrerende direktør ansættes i en stilling som midlertidigt ansat ved kompetencecentret i henhold til artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

3. Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen ud fra en liste over kandidater, som Kommissionen foreslår, herunder indstillinger, der har til formål at opnå kønsbalance fra medlemsstaterne, på baggrund af en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure uden forskelsbehandling . [Ændring 140]

4. Med henblik på indgåelsen af kontrakten med den administrerende direktør repræsenteres kompetencecentret af formanden for bestyrelsen.

5. Den administrerende direktør udnævnes for fire fem år. Ved udgangen af denne periode foretager Kommissionen en vurdering, der tager evalueringen af den administrerende direktørs resultater og kompetencecentrets fremtidige opgaver og udfordringer op til overvejelse. [Ændring 141]

6. Bestyrelsen kan på forslag fra Kommissionen, der tager udgangspunkt i den i stk. 5 omhandlede vurdering, forlænge den administrerende direktørs mandatperiode med højst fire fem år. [Ændring 142]

7. En administrerende direktør, hvis mandatperiode er blevet forlænget, kan ikke deltage i endnu en udvælgelsesprocedure til samme stilling.

8. Den administrerende direktør kan kun afskediges ved en afgørelse truffet af bestyrelsen på initiativ fra dens medlemmer eller efter forslag fra Kommissionen. [Ændring 143]

Artikel 17

Den administrerende direktørs opgaver

1. Den administrerende direktør er ansvarlig for driften og den daglige ledelse af kompetencecentret og skal være dets retlige repræsentant. Den administrerende direktør er ansvarlig over for bestyrelsen og udfører sine opgaver i fuld uafhængighed inden for rammerne af de beføjelser, denne har fået overdraget.

2. Den administrerende direktør skal navnlig varetage følgende opgaver i fuld uafhængighed:

a)	gennemføre afgørelser vedtaget af bestyrelsen

b)	støtte bestyrelsen i dens arbejde og sørge for sekretariatsbistand i forbindelse med dens møder samt forsyne den med alle de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af dens opgaver

efter samråd med bestyrelsen , det industrielle og videnskabelige rådgivende organ, ENISA og Kommissionen udarbejde og med henblik på vedtagelse forelægge bestyrelsen udkastet til den flerårige strategiplan og kompetencecentrets årlige arbejdsprogram, herunder omfanget af indkaldelser af forslag, indkaldelser af interessetilkendegivelser og indkaldelser af bud, der er nødvendige for at gennemføre arbejdsplanen og de tilhørende anslåede udgifter på forslag af medlemsstaterne og Kommissionen [Ændring 144]

udarbejde og med henblik på vedtagelse forelægge bestyrelsen udkastet til det årlige budget, herunder stillingsfortegnelsen med angivelse af antallet af midlertidige stillinger i hver funktionsgruppe og lønklasse samt antallet af kontraktansatte og udstationerede nationale eksperter udtrykt i fuldtidsækvivalenter

e)	gennemføre arbejdsprogrammet og aflægge rapport til bestyrelsen herom

f)	udarbejde et udkast til den årlige aktivitetsrapport om kompetencecentret, herunder oplysninger om de tilsvarende udgifter

g)	sikre gennemførelsen af effektive overvågnings- og evalueringsprocedurer knyttet til udøvelsen af kompetencecentret

h)	udarbejde en handlingsplan, der følger op på konklusionerne på efterfølgende evalueringer, og aflægge en statusrapport til Kommissionen og Europa-Parlamentet hvert andet år [Ændring 145]

i)	forberede, forhandle og indgå aftaler med de nationale koordinationscentre

j)	være ansvarlig for administrative, finansielle og personalemæssige spørgsmål, herunder gennemførelsen af kompetencecentrets budget, under hensyntagen til rådgivning fra den interne revisionsfunktion, inden for rammerne af bestyrelsens delegation af beføjelser

k)	godkende og forvalte iværksættelsen af indkaldelser af forslag i henhold til arbejdsplanen og forvalte støtteaftalerne og -afgørelserne

l)	efter samråd med det industrielle og videnskabelige rådgivende organ og ENISA godkende fortegnelsen over aktioner, der er udvalgt til at modtage støtte på grundlag af en prioriteringsliste udarbejdet af en jury bestående af uafhængige eksperter [Ændring 146]

m)	godkende og forvalte iværksættelsen af indkaldelser af bud i overensstemmelse med arbejdsplanen og forvalte aftalerne

n)	godkende de bud, der er udvalgt til at modtage støtte

o)	indsende udkastet til årsregnskab og balance til den interne revisionsfunktion, og efterfølgende til bestyrelsen

p)	sikre, at der foretages risikovurdering og risikostyring

q)	underskrive individuelle støtteaftaler og afgørelser og kontrakter

r)	underskrive indkøbsaftaler

udarbejde en handlingsplan som opfølgning på konklusionerne i interne eller eksterne auditrapporter samt undersøgelser fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og aflægge statusrapport to gange om året til Kommissionen og Europa-Parlamentet og regelmæssigt til bestyrelsen [Ændring 147]

t)	udarbejde udkast til finansielle bestemmelser for kompetencecentret

u)	etablere og opretholde et velfungerende og effektivt internt kontrolsystem og indberette alle betydelige ændringer heraf til bestyrelsen

v)	sikre effektiv kommunikation med EU's institutioner og på anmodning aflægge rapport for Europa-Parlamentet og Rådet [Ændring 148]

w)	træffe enhver anden foranstaltning, der er nødvendig for at vurdere kompetencecentrets fremskridt mod sin mission og mål som fastsat i artikel 3 og 4 i denne forordning;

x)	varetage alle andre opgaver, der er tildelt eller delegeret til denne af bestyrelsen.

AFSNIT III

DET INDUSTRIELLE OG VIDENSKABELIGE RÅDGIVENDE ORGAN

Artikel 18

Sammensætningen af det industrielle og videnskabelige rådgivende organ

1. Det industrielle og videnskabelige rådgivende organ består af højst 16 25 medlemmer. Medlemmerne udnævnes af bestyrelsen blandt repræsentanterne for enhederne i kompetencefællesskabet for cybersikkerhed eller dets individuelle medlemmer. Kun repræsentanter for enheder, der ikke kontrolleres af et tredjeland eller en tredjelandsenhed, bortset fra EØS- og EFTA-lande, er støtteberettigede. Udnævnelsen sker efter en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure. Organets sammensætning skal sigte mod at opnå en ligelig kønsfordeling og omfatte en afbalanceret repræsentation af interessentgrupperne fra erhvervslivet, det akademiske samfund og civilsamfundet . [Ændring 149]

2. Medlemmer af det industrielle og videnskabelige rådgivende organ skal have erfaring enten med hensyn til cybersikkerhed, industriel udvikling, forskning, udvikling eller gennemførelse vedrørende cybersikkerhed eller indsættelse af liberale tjenesteydelser eller anvendelsen produkter heraf. Kravene til en sådan ekspertise skal præciseres yderligere af bestyrelsen. [Ændring 150]

3. Procedurerne for udnævnelse af medlemmerne af bestyrelsen og det rådgivende organs drift skal specificeres i kompetencecentrets forretningsorden og offentliggøres.

4. Mandatperioden for medlemmerne af det industrielle og videnskabelige rådgivende organ er tre år, der kan fornys.

5. Repræsentanter for Kommissionen og Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed kan ENISA inviteres til at deltage i og støtte arbejdet i det industrielle og videnskabelige rådgivende organ. Bestyrelsen kan fra sag til sag invitere yderligere repræsentanter fra kompetencefællesskabet med en observatør, en rådgiver eller eventuelt en ekspert. [Ændring 151]

Artikel 19

Den industrielle og videnskabelige rådgivende organs funktion

1. Det industrielle og videnskabelige rådgivende organ mødes mindst to tre gange om året. [Ændring 152]

2. Det industrielle og videnskabelige rådgivende organ kan rådgive skal udarbejde forslag til bestyrelsen om nedsættelsen af arbejdsgrupper om særlige forhold af relevans for kompetencecentrets arbejde, når disse anliggender er omfattet af de opgaver og kompetenceområder, der er beskrevet i artikel 20, og om nødvendigt med overordnede koordinering forestået af et eller flere medlemmer af det industrielle og videnskabelige rådgivende organ. [Ændring 153]

3. Det industrielle og videnskabelige rådgivende organ vælger en formand.

4. Det industrielle og videnskabelige rådgivende organ fastsætter selv sin forretningsorden, herunder udnævnelsen af repræsentanter, der repræsenterer det rådgivende organ, hvor det er relevant, og varigheden af deres udnævnelse.

Artikel 20

Det industrielle og videnskabelige rådgivende organs opgaver

Det industrielle og videnskabelige rådgivende organ rådgiver regelmæssigt kompetencecentret med hensyn til udførelsen af dets aktiviteter og skal: [Ændring 154]

give den administrerende direktør og bestyrelsen strategisk rådgivning og input til kompetencecentrets anvendelse af, strategiske retningslinjer for og operationer, for så vidt det vedrører industri og forskning, og til udarbejdelsen af arbejdsplanen og flerårige strategiske plan inden for de tidsfrister, der er fastlagt af bestyrelsen [Ændring 155]

1a)	rådgive bestyrelsen om nedsættelsen af arbejdsgrupper om specifikke emner af relevans for kompetencecentrets arbejde [Ændring 156]

2)	afholde offentlige høringer, som er åbne for alle offentlige og private berørte parter med interesser inden for cybersikkerhed for at indsamle bidrag til den i stk. 1 anførte strategiske rådgivning

3)	fremme og indsamle feedback om kompetencecentrets arbejdsprogram og flerårige strategiske plan og rådgive bestyrelsen om, hvordan kompetencecentrets strategiske retningslinjer og operationer forbedres . [Ændring 157]

KAPITEL III

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 21

EU's finansielle bidrag

1. EU's bidrag til kompetencecentret til dækning af administrationsomkostninger og driftsomkostninger omfatter følgende:

a)	1 981 668 000 EUR 1 780 954 875 EUR i 2018-priser (1 998 696 000 EUR i løbende priser) fra programmet et digitalt Europa, herunder op til 23 746 000 EUR 21 385 465 EUR i 2018-priser (23 746 000 EUR i løbende priser) til administrative udgifter [Ændring 158]

b)	et beløb fra Horisont Europa-programmet, herunder administrationsomkostninger, fastsættes under hensyntagen til den strategiske planlægningsproces, der skal gennemføres i henhold til artikel 6, stk. 6, i forordning XXX [Horisont Europa-forordningen]

ba)	et beløb fra Den Europæiske Forsvarsfond til kompetencecentrets forsvarsrelaterede aktioner, herunder til administrative omkostninger såsom omkostninger, som kompetencecentret kan have ved at fungere som projektleder for aktioner, der udføres under Den Europæiske Forsvarsfond. [Ændring 159]

2. EU's maksimale bidrag betales over bevillingerne i EU's almindelige budget, der er afsat til [Digital Europa] og, til særprogrammet til gennemførelse Horisont Europa, oprettet ved afgørelse XXX , til Den Europæiske Forsvarsfond og til andre programmer og projekter, der er omfattet af kompetencecentrets eller netværkets anvendelsesområde . [Ændring 160]

3. Kompetencecentret gennemfører cybersikkerhedstiltag i [programmet for det digitale Europa] og [Horisont Europa-programmet] i overensstemmelse med litra c), nr. iv), i artikel 62, i forordning (EU, Euratom) XXX (20) [finansforordningen].

4. EU's finansielle bidrag fra programmerne det digitale Europa og Horisont Europa må ikke omfatte de opgaver, der er omhandlet i artikel 4, stk. 8, litra b) . De kan dækkes af finansielle bidrag fra Den Europæiske Forsvarsfond [Ændring 161]

Artikel 22

De deltagende medlemsstaters bidrag

1. De deltagende medlemsstater yder et samlet bidrag til kompetencecentrets driftsomkostninger og administrationsomkostninger af mindst samme størrelsesorden som de i artikel 21, stk. 1, i denne forordning anførte.

2. Med henblik på at vurdere de bidrag, der er nævnt i stk. 1 og i litra b), nr. ii), i artikel 23, stk. 3, fastlægges omkostningerne i overensstemmelse med de berørte medlemsstaters sædvanlige praksis for omkostningsberegning, de regnskabsstandarder, som gælder i den pågældende medlemsstat, og de relevante internationale regnskabsstandarder og International Financial Reporting Standards. Omkostningerne attesteres af en uafhængig ekstern revisor, som udpeges af den pågældende medlemsstat. Værdiansættelsesmetoden kan kontrolleres af kompetencecentret, hvis der er usikkerhedsmomenter vedrørende attesteringen.

3. Såfremt en deltagende medlemsstat undlader at overholde sine forpligtelser vedrørende sit finansielle bidrag, meddeler den administrerende direktør dette skriftligt og fastsætter en rimelig frist, inden for hvilken misligholdelsen skal bringes til ophør. Såfremt situationen ikke afhjælpes inden fristens udløb, indkalder den administrerende direktør til et bestyrelsesmøde med henblik på at beslutte, om det misligholdende medlem skal fratages sin stemmeret, eller hvorvidt der skal træffes andre foranstaltninger, indtil medlemmet overholder sine forpligtelser. Det misligholdende medlems stemmerettigheder suspenderes, indtil misligholdelsen er afhjulpet.

4. Kommissionen kan indstille, forholdsmæssigt nedsætte eller suspendere, EU's finansielle bidrag til kompetencecentret, såfremt de deltagende medlemsstater ikke bidrager, eller kun bidrager delvist eller bidrager for sent med de bidrag, der er omhandlet i stk. 1. Kommissionens indstilling, nedsættelse eller suspension af Unionens finansielle bidrag skal med hensyn til beløb og tid stå i forhold til indstillingen, nedsættelsen eller suspensionen af medlemsstaternes bidrag. [Ændring 162]

5. De deltagende medlemsstater meddeler senest den 31. januar hvert år bestyrelsen værdien af de bidrag, der er nævnt i stk. 1, som er ydet i hvert af de foregående regnskabsår.

Artikel 23

Kompetencecentrets omkostninger og indtægter

1. Kompetencecentret finansieres i fællesskab af EU og medlemsstaterne via finansielle bidrag, der betales i rater, og bidrag bestående af omkostninger, som de nationale koordinationscentre og støttemodtagere afholder i forbindelse med gennemførelsen af aktioner, som ikke refunderes af kompetencecentret.

2. Kompetencecentrets administrationsomkostninger må ikke overstige [beløb] EUR og dækkes gennem finansielle bidrag, som på årsbasis fordeles ligeligt mellem EU og de deltagende medlemsstater. Hvis en del af bidraget til administrationsomkostninger ikke anvendes, kan det stilles til rådighed til dækning af kompetencecentrets driftsomkostninger.

3. Kompetencecentrets driftsomkostninger dækkes over følgende bidrag:

a)	EU's finansielle bidrag

bidrag fra de deltagende medlemsstater i form af:

i)	finansielle bidrag og

ii)	i givet fald bidrag i naturalier fra de deltagende medlemsstater til nationale koordinationscentres og støttemodtageres omkostninger i forbindelse med gennemførelsen af indirekte aktioner, med fradrag af bidraget fra kompetencecentret og alle andre EU-bidrag til disse omkostninger.

4. Kompetencecentrets ressourcer, der er indført i dets budget, består af følgende bidrag:

a)	Unionens og de deltagende medlemsstaters finansielle bidrag til administrationsomkostningerne [Ændring 163]

b)	Unionens og de deltagende medlemsstaters finansielle bidrag til driftsomkostningerne [Ændring 164]

c)	eventuelle indtægter genereret af kompetencecentret

d)	eventuelle andre finansielle bidrag, ressourcer og indtægter.

5. Eventuelle renter af de bidrag, der betales til kompetencecentret af de deltagende medlemsstater, betragtes som tilhørende kompetencecentret

6. Alle kompetencecentrets indtægter og dets aktiviteter bidrager til at nå de mål, der er fastsat i artikel 4.

7. Kompetencecentret ejer alle aktiver, som det genererer, eller som overføres til det med det formål at opfylde dets målsætninger.

8. Undtagen når kompetencecentret likvideres, udbetales eventuelle overskud i indtægterne i forhold til udgifterne ikke til de deltagende medlemmer af kompetencecentret.

8a. Kompetencecentret samarbejder tæt med andre EU-institutioner, -agenturer og -organer for at udnytte synergier, og hvor det er relevant, nedbringe de administrative omkostninger. [Ændring 165]

Artikel 24

Finansielle forpligtelser

Kompetencecentrets finansielle forpligtelser må ikke overstige værdien af de finansielle ressourcer, der er til rådighed, eller som medlemmerne har afsat til dets budget.

Artikel 25

Regnskabsår

Regnskabsåret løber fra den 1. januar til den 31. december.

Artikel 26

Opstilling af budgettet

1. Hvert år udarbejder den administrerende direktør et udkast til overslag over kompetencecentrets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår og forelægger det for bestyrelsen, ledsaget af et udkast til stillingsfortegnelse. Der skal være balance mellem indtægter og udgifter. Kompetencecentrets udgifter omfatter udgifter til personale, administration, infrastruktur og drift. Administrative udgifter skal holdes på et minimum.

2. Hvert år udarbejder bestyrelsen på grundlag af udkastet til overslag over indtægter og udgifter, der er omhandlet i stk. 1, et overslag over indtægter og udgifter for kompetencecentret for det følgende regnskabsår.

3. Bestyrelsen fremsender senest den 31. januar hvert år det i stk. 2 nævnte overslag, der skal være en del af udkastet til det samlede programmeringsdokument, til Kommissionen.

4. På grundlag af dette overslag opfører Kommissionen i forslaget til EU's budget de overslag, den skønner nødvendige for stillingsfortegnelsen, og de tilskud, der skal ydes over det almindelige budget, som den forelægger Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med artikel 313 og 314 i TEUF.

5. Europa-Parlamentet og Rådet godkender bevillingerne til bidraget til kompetencecentret.

6. Europa-Parlamentet og Rådet vedtager kompetencecentrets stillingsfortegnelse.

7. Bestyrelsen vedtager centrets budget, sammen med arbejdsplanen. Det bliver endeligt efter den endelige vedtagelse af EU's almindelige budget. Om nødvendigt afpasser bestyrelsen kompetencecentrets budget og arbejdsprogram i overensstemmelse med EU's almindelige budget.

Artikel 27

Præsentation af kompetencecentrets regnskaber og decharge

Præsentation af kompetencecentrets foreløbige og endelige regnskaber og decharge skal følge reglerne og tidsplanen i finansforordningen og i dens finansielle bestemmelser, der vedtages i overensstemmelse med artikel 29.

Artikel 28

Operationel og finansiel rapportering

1. Den administrerende direktør rapporterer årligt til bestyrelsen om varetagelsen af vedkommendes opgaver i overensstemmelse med kompetencecentrets finansielle bestemmelser.

2. Senest to måneder efter hvert regnskabsårs afslutning forelægger den administrerende direktør med henblik på godkendelse bestyrelsen en årlig aktivitetsrapport om de fremskridt, som kompetencecentret har gjort i det foregående kalenderår, navnlig med hensyn til arbejdsplanen for det pågældende år. Denne rapport skal bl.a. omfatte oplysninger om følgende:

a)	operationelle aktioner, der gennemføres, og de tilhørende udgifter

b)	de indsendte forslag til aktioner fordelt efter deltagertype, herunder SMV'er, og efter medlemsstat

c)	de aktioner, der er udvalgt til at modtage støtte, fordelt på deltagertype, herunder SMV'er, og efter medlemsstat og angivelse af kompetencecentrets bidrag til de enkelte deltagere og aktioner

d)	fremskridt mod opfyldelsen af målsætningerne i artikel 4 og forslag til yderligere nødvendigt arbejde med henblik på at nå disse mål.

3. Når bestyrelsen har godkendt den årlige aktivitetsrapport, gøres den offentligt tilgængelig.

Artikel 29

Finansielle regler

Kompetencecentret vedtager særlige finansielle regler i overensstemmelse med artikel 70 i forordning XXX [ny finansforordning].

Artikel 30

Beskyttelse af finansielle interesser

1. Kompetencecentret træffer passende foranstaltninger for at sikre, at når foranstaltninger finansieret i henhold til denne forordning gennemføres, er EU's økonomiske interesser beskyttet ved at anvende forebyggende foranstaltninger mod svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, gennem regelmæssig og effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb, og i givet fald ved hjælp af effektive, forholdsmæssige og afskrækkende administrative sanktioner. [Ændring 166]

2. Kompetencecentret giver Kommissionens personale og andre personer med tilladelse fra Kommissionen samt Revisionsretten adgang til sine lokaler og til al information, herunder i elektronisk form, som er nødvendig for at gennemføre revisionerne.

3. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan udføre undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, i overensstemmelse med bestemmelserne og procedurerne i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (21) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (22) med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der påvirker EU's finansielle interesser i forbindelse med en tilskudsaftale eller en kontrakt, der direkte eller indirekte er finansieret i overensstemmelse med denne forordning.

4. Med forbehold af stk. 1, 2 og 3 i denne artikel, indeholder kontrakter og aftaler om tilskud som følge af gennemførelsen af denne forordning bestemmelser, der udtrykkeligt bemyndiger Kommissionen, kompetencecentret, Revisionsretten og OLAF til at gennemføre sådanne revisioner og undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive beføjelser. Hvis gennemførelsen af en aktion uddelegeres eller videredelegeres, helt eller delvis, eller hvis den kræver indgåelse af en kontrakt om offentligt indkøb eller finansiel støtte til tredjemand, indeholder kontrakten eller tilskudsaftalen kontrahentens eller tilskudsmodtagerens forpligtelse til at kræve, at alle involverede tredjeparter udtrykkelig accepterer Kommissionens, kompetencecentrets, Revisionsrettens og OLAF's beføjelser.

KAPITEL IV

KOMPETENCECENTRETS ANSATTE

Artikel 31

Personale

1. Vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union som fastlagt i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (23) (»personalevedtægten« og »ansættelsesvilkårene«) og de regler, der i fællesskab er vedtaget af Den Europæiske Unions institutioner med henblik på anvendelsen af vedtægten og ansættelsesvilkårene, finder anvendelse på kompetencecentrets ansatte.

2. Bestyrelsen udøver med hensyn til kompetencecentrets ansatte de beføjelser, som vedtægten tillægger ansættelsesmyndigheden, og de beføjelser, som ansættelsesvilkårene tillægger den myndighed, der er beføjet til at indgå ansættelseskontrakter (»ansættelsesmyndighedsbeføjelser«).

3. I overensstemmelse med artikel 110 i personalevedtægten vedtager bestyrelsen i medfør af artikel 2, stk. 1, i personalevedtægten og artikel 6 i ansættelsesvilkårene en beslutning, der tillægger den administrerende direktør de relevante ansættelsesmyndighedsbeføjelser og opstiller betingelserne for at suspendere denne delegation. Den administrerende direktør har bemyndigelse til at uddelegere disse beføjelser.

4. Under helt særlige omstændigheder kan bestyrelsen ved afgørelse midlertidigt suspendere de ansættelsesmyndighedsbeføjelser, der er uddelegeret til den administrerende direktør, og enhver efterfølgende uddelegering af sidstnævnte. I sådanne tilfælde udøver bestyrelsen selv ansættelsesmyndighedsbeføjelserne eller uddelegerer dem til et af sine medlemmer eller til en medarbejder i kompetencecentret, der ikke er den administrerende direktør.

5. Bestyrelsen vedtager gennemførelsesbestemmelser til personalevedtægten og ansættelsesvilkårene i overensstemmelse med personalevedtægtens artikel 110.

6. Personaleressourcerne fastlægges i stillingsfortegnelsen for kompetencecentret, med angivelse af antallet af midlertidige stillinger i hver stillingsgruppe og lønklasse samt antallet af kontraktansatte udtrykt i fuldtidsækvivalenter i tråd med dets årlige budget.

7. Kompetencecentrets personale Kompetencecentret sigter mod at opnå en ligelig kønsfordeling blandt sine medarbejdere. Personalet består af midlertidigt ansatte og kontraktansatte. [Ændring 167]

8. Alle personaleomkostninger afholdes af kompetencecentret.

Artikel 32

Udstationerede nationale eksperter og andet personale

1. Kompetencecentret kan gøre brug af udstationerede nationale eksperter eller andre medarbejdere, der ikke er ansat af kompetencecentret.

2. Bestyrelsen vedtager efter aftale med Kommissionen en beslutning om fastlæggelse af bestemmelser om udstationering af nationale eksperter til kompetencecentret.

Artikel 33

Privilegier og immuniteter

KAPITEL V

FÆLLES BESTEMMELSER

Artikel 34

Sikkerhedsregler

1. Artikel 12, stk. 7, i forordning (EU) nr. XXX [programmet for det digitale Europa] finder anvendelse på deltagelse i alle aktioner, som finansieres af kompetencecentret.

2. Følgende særlige sikkerhedsregler finder anvendelse på aktioner, der finansieres af Horisont Europa-programmet:

med henblik på artikel 34, stk. 1 [Ejerskab og beskyttelse] i forordning (EU) nr. XXX [Horisont Europa], når dette er fastsat i arbejdsplanen, kan udstedelse af ikke-eksklusive licenser begrænses til tredjeparter, der er etableret eller anses for at være etableret i medlemsstater og kontrolleret af medlemsstaterne og/eller statsborgere i medlemsstaterne

med henblik på artikel 36, stk. 4, litra b) (Overførsel og licensudstedelse] i forordning (EU) nr. XXX [Horisont Europe], skal overdragelse eller licens til en juridisk enhed, der er etableret i et associeret land eller etableret i EU, men kontrolleret fra tredjelande, også være grund til at modsætte sig overdragelse af ejendomsretten til resultaterne, eller overdragelse af en eksklusivlicens vedrørende resultater

i henhold til artikel 37, stk. 3, litra a) [Adgangsret] i forordning (EU) nr. XXX [Horisont Europe], når dette er fastsat i arbejdsplanen, kan indrømmelse af adgang til resultater og baggrundsviden begrænses til en juridisk enhed, der er etableret eller anses for at være etableret i medlemsstater og kontrolleret af medlemsstaterne og/eller statsborgere i medlemsstaterne

ca)

Artikel 22 [Ejendomsret til resultater], 23 [Ejendomsret til resultater] og 30 [Anvendelse af reglerne om klassificerede informationer] i forordning nr. 2019/XXX [Den Europæiske Forsvarsfond] skal gælde for kompetencecentrets deltagelse i alle forsvarsrelaterede aktioner, når det er fastsat i arbejdsplanen, og tildelingen af ikkeeksklusive licenser kan begrænses til tredjeparter, der er etableret eller anses for at være etableret i medlemsstater og kontrolleret af medlemsstater og/eller statsborgere i medlemsstater. [Ændring 168]

Artikel 35

Gennemsigtighed

1. Kompetencecentret gennemfører sine aktiviteter med en høj den højeste grad af åbenhed. [Ændring 169]

2. Kompetencecentret sikrer, at offentligheden og eventuelle interesserede parter får omfattende, passende, objektive, pålidelige og let tilgængelige oplysninger i god tid , navnlig med hensyn til resultaterne af kompetencecentrets, netværkets, det industrielle og videnskabelige rådgivende organs og kompetencefællesskabets dets arbejde. Det offentliggør også interesseerklæringer afgivet i overensstemmelse med artikel 41 42 . [Ændring 170]

3. Bestyrelsen kan efter forslag fra den administrerende direktør tillade interesserede parter at følge gennemførelsen af nogle af kompetencecentrets aktiviteter.

4. Kompetencecentret fastsætter i sin forretningsorden de nærmere bestemmelser for gennemførelse af gennemsigtighedsregler, der er omhandlet i stk. 1 og 2. For aktioner finansieret fra Horisont Europa vil det tage behørigt hensyn til bestemmelserne i bilag III i Horisont Europa-forordningen.

Artikel 36

Sikkerhedsregler for beskyttelse af klassificerede oplysninger og ikkeklassificerede følsomme oplysninger

1. Uden at dette berører artikel 35, må kompetencecentret ikke til tredjeparter videregive oplysninger, som det behandler eller modtager, og for hvilke der foreligger en begrundet begæring om hel eller delvis fortrolig behandling.

2. Medlemmerne af bestyrelsen, den administrerende direktør, medlemmerne af det industrielle og videnskabelige rådgivende organ, eksterne eksperter, der deltager i ad hoc-arbejdsgrupper, samt medlemmer af centrets personale, skal overholde fortrolighedskravene i artikel 339 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, selv efter at deres hverv er ophørt.

3. Kompetencecentrets bestyrelse vedtager kompetencecentrets sikkerhedsregler, efter Kommissionens godkendelse, på grundlag af de principper og regler, der er fastsat i Kommissionens sikkerhedsforskrifter til beskyttelse af EU-klassificerede oplysninger (EUCI) og følsomme ikkeklassificerede oplysninger, herunder bl.a. bestemmelserne vedrørende behandling og opbevaring af sådanne oplysninger som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 (24) og 2015/444 (25).

4. Kompetencecentret kan træffe alle nødvendige foranstaltninger for at lette udvekslingen af oplysninger, der er relevante for dets opgaver, med Kommissionen og medlemsstaterne og i givet fald de relevante EU-agenturer og -organer. Administrative ordninger, der er indgået med henblik herpå til udveksling af EU's klassificerede informationer eller, i mangel af en sådan ordning, ekstraordinær ad hoc-videregivelse af EU's klassificerede informationer skal forhåndsgodkendes af Kommissionen.

Artikel 37

Aktindsigt

1. Forordning (EF) nr. 1049/2001 finder anvendelse på dokumenter, der opbevares af kompetencecentret.

2. Bestyrelsen vedtager ordninger for gennemførelse af forordning (EF) nr. 1049/2001 senest seks måneder efter oprettelsen af kompetencecentret.

3. Afgørelser truffet af kompetencecentret i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001 kan gøres til genstand for en klage til ombudsmanden i henhold til artikel 228 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde eller indbringes for Den Europæiske Unions Domstol i henhold til artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 38

Overvågning, evaluering og revision

1. Kompetencecentret sikrer, at dets aktiviteter, herunder de aktiviteter, der forvaltes gennem de nationale koordinationscentre og netværk, underkastes løbende og systematisk overvågning og regelmæssig evaluering. Kompetencecentret sikrer, at data for overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt, og at der skal pålægges modtagere af EU-midler og medlemsstaterne proportionalitet i rapporteringskravene. Resultaterne af evalueringen offentliggøres.

2. Når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om gennemførelsen af denne forordning, og senest tre og et halvt år efter indledningen af gennemførelsen af denne forordning, foretager Kommissionen en foreløbig evaluering af kompetencecentret. Kommissionen udarbejder en rapport om denne evaluering og forelægger senest den 31. December 2024 denne rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Kompetencecentret og medlemsstaterne sender Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af denne rapport.

3. Den i stk. 2 omhandlede evaluering skal omfatte en vurdering af de resultater, der er opnået gennem kompetencecentret, under hensyntagen til dets mål, mandat og opgaver , effektivitet og virkning . Såfremt Kommissionen finder, at en videreførelse af kompetencecentret er berettiget i forhold til de tildelte målsætninger, mandat og opgaver, kan den foreslå, at varigheden af kompetencecentrets mandat i henhold til artikel 46 forlænges. [Ændring 171]

4. På baggrund af konklusioner fra den foreløbige evaluering som omhandlet i stk. 2 kan Kommissionen handle i overensstemmelse med [artikel 22, stk. 5,] eller træffe andre passende foranstaltninger.

5. Overvågning, evaluering, udfasning og fornyelse af bidraget fra Horisont Europa skal følge bestemmelserne i artikel 8, 45 og 47 og bilag III i Horisont Europa-forordningen og vedtagne gennemførelsesbestemmelser.

6. Overvågning, rapportering og evaluering af bidraget fra det digitale Europa skal følge bestemmelserne i artikel 24 og 25 i programmet for det digitale Europa.

7. I tilfælde af afvikling af kompetencecentret foretager Kommissionen en endelig evaluering af kompetencecentret inden for seks måneder efter kompetencecentrets afvikling, dog senest to år efter udløsningen af afviklingsproceduren som omhandlet i denne forordnings artikel 46. Resultaterne af denne endelige evaluering forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 38a

Kompetencecentrets status som juridisk person

1. Kompetencecentret har status som juridisk person.

2. Kompetencecentret skal i alle medlemsstater nyde den mest vidtgående rets- og handleevne, der kan tilkomme juridiske personer i henhold til retten i denne medlemsstat. Det kan i særdeleshed erhverve eller afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager. [Ændring 172]

Artikel 39

Kompetencecentrets ansvar

1. Kompetencecentrets ansvar i kontraktforhold reguleres efter den lovgivning, der finder anvendelse på den pågældende aftale, afgørelse eller kontrakt.

2. Hvad angår ansvar uden for kontraktforhold, erstatter kompetencecentret i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, skader forvoldt af dets ansatte under udøvelsen af deres hverv.

3. Kompetencecentrets betalinger som følge af et erstatningsansvar som omhandlet i stk. 1 og 2 samt omkostninger og udgifter i denne forbindelse anses for kompetencecentrets udgifter og afholdes af dets midler.

4. Kompetencecentret er eneansvarligt for at opfylde sine forpligtelser.

Artikel 40

Den Europæiske Unions Domstols kompetence og lovvalg

1. Den Europæiske Unions Domstol har kompetence:

1)	i henhold til eventuelle voldgiftsbestemmelser i aftaler, beslutninger eller kontrakter indgået af kompetencecentret

2)	i tvister vedrørende erstatning for skader forårsaget af personale af kompetencecentret under udøvelsen af deres hverv

3)	ved enhver tvist mellem kompetencecentret og dets personale inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat i vedtægten.

2. Med hensyn til anliggender, som ikke er omfattet af denne forordning eller andre EU-retsakter, finder lovgivningen i den medlemsstat anvendelse, hvor kompetencecentrets hjemsted er beliggende

Artikel 41

Medlemmernes ansvar og forsikring

1. Medlemmernes økonomiske ansvar for kompetencecentrets gæld er begrænset til det bidrag, de allerede har ydet til de administrative omkostninger.

2. Kompetencecentret skal tegne en passende forsikring.

Artikel 42

Interessekonflikter

Kompetencecentrets bestyrelse vedtager bestemmelser om forebyggelse , identifikation og håndtering løsning af interessekonflikter i forhold til dets medlemmer, organer og personale. Disse regler skal indeholde bestemmelser, som har til hensigt at undgå interessekonflikter hos repræsentanterne for de medlemmer, der sidder i herunder den administrerende direktør , bestyrelsen og det videnskabelige og industrielle rådgivende organ i overensstemmelse med forordning XXX [ny finansforordning] og fællesskabet . [Ændring 173]

Medlemsstaterne sikrer forebyggelse, identifikation og løsning af interessekonflikter i forhold til de nationale koordinationscentre. [Ændring 174]

De regler, der er omhandlet i stk. 1, skal være i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2018/1046. [Ændring 175]

Artikel 43

Beskyttelse af personoplysninger

1. Kompetencecentrets behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXX/2018.

2. Bestyrelsen vedtager gennemførelsesbestemmelser, som omhandlet i artikel xx, stk. 3, i forordning (EU) nr. xxx/2018. Bestyrelsen kan vedtage supplerende foranstaltninger, der er nødvendige for kompetencecentrets anvendelse af forordning (EU) nr. xxx/2018.

Artikel 44

Hjemsted og støtte fra værtsmedlemsstaten [Ændring 176]

Kompetencecentrets hjemsted fastlægges i en demokratisk ansvarlig procedure under anvendelse af gennemsigtige kriterier og i overensstemmelse med EU-retten. [Ændring 177]

Værtsmedlemsstaten sikrer de bedst mulige betingelser for, at kompetencecentret kan fungere efter hensigten, herunder ét hjemsted for hele centret, og yderligere betingelser som stedets tilbud om tilstrækkelige uddannelsesfaciliteter for personalets børn, tilstrækkelig adgang til arbejdsmarkedet, social sikring og lægebehandling for såvel børn som livspartnere. [Ændring 178]

Der kan skal indgås en administrativ aftale mellem kompetencecentret og medlemsstaten [Belgien] værtsmedlemsstaten , hvor det har hjemsted, angående privilegier og immuniteter og anden støtte, som denne medlemsstat skal yde kompetencecentret. [Ændring 179]

KAPITEL VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 45

Indledende foranstaltninger

1. Kommissionen har ansvaret for oprettelsen og den indledende drift af kompetencecentret, indtil det har operativ kapacitet til at gennemføre sit eget budget. Kommissionen gennemfører i overensstemmelse med EU-retten alle nødvendige foranstaltninger i samarbejde med kompetencecentrets kompetente organer.

2. Med henblik på stk. 1 kan Kommissionen, indtil den administrerende direktør tiltræder sin stilling efter at være blevet udnævnt af bestyrelsen i overensstemmelse med artikel 16, udpege en midlertidig administrerende direktør og udføre de opgaver, som er overdraget den administrerende direktør, der kan bistås af et begrænset antal tjenestemænd fra Kommissionen. Kommissionen kan udpege et begrænset antal af sine tjenestemænd midlertidigt.

3. Den midlertidige administrerende direktør kan anvise alle betalinger, som er omfattet af bevillingerne i kompetencecentrets årlige budget, når bestyrelsen har godkendt dem, og kan indgå kontrakter, beslutninger og aftaler, herunder ansættelseskontrakter efter vedtagelsen af kompetencecentrets stillingsfortegnelse.

4. Den midlertidige administrerende direktør skal efter aftale med den administrerende direktør for kompetencecentret og med forbehold for bestyrelsens godkendelse, fastsætte den dato, hvor kompetencecentret har kapacitet til at gennemføre sit eget budget. Fra og med denne dato afholder Kommissionen sig fra at indgå forpligtelser og foretage betalinger for kompetencecentrets aktiviteter.

Artikel 45a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 5a, og artikel 8, stk. 4b, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra … [datoen for denne forordnings ikrafttræden].

3. Den i artikel 6, stk. 5a, og artikel 8, stk.4b, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 5a, og artikel 8, stk. 4b, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 180]

Artikel 46

Varighed

1. Kompetencecentret oprettes for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2029.

2. Ved udløbet af denne frist udløses afviklingsproceduren, medmindre andet besluttes ved en revision af denne forordning. Afviklingsproceduren udløses automatisk, hvis EU eller alle deltagende medlemsstater trækker sig fra kompetencecentret.

3. Til at forestå afviklingen af kompetencecentret udpeger bestyrelsen en eller flere likvidatorer, som handler i overensstemmelse med bestyrelsens afgørelser.

4. Når kompetencecentret afvikles, skal dets aktiver anvendes til at dække dets forpligtelser og udgifterne til afviklingen. Et eventuelt overskud fordeles mellem EU og de deltagende medlemsstater i forhold til deres finansielle bidrag til kompetencecentret. Et eventuelt overskud, der tilfalder EU, tilbageføres til EU's budget.

Artikel 47

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i alle medlemsstater.

Udfærdiget i, den […].

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) EUT C, s. …

(2) EUT C […] af […], s. […].

(3) Europa-Parlamentets holdning af 17.4.2019. Tekst fremhævet med gråt er der ikke opnået enighed om inden for rammerne af interinstitutionelle forhandlinger.

(4) Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet: EU-strategi for cybersikkerhed: Et åbent, sikkert og beskyttet cyberspace, JOIN (2013)0001.

(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1).

(6) Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet, »Modstandsdygtighed, afskrækkelse og forsvar: opbygning af en stærk cybersikkerhed for EU«, JOIN(2017)0450.

(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… af … om en EU-ordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed, teknisk assistance og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (EUT L … af …, s. …).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… af… om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed) og om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi og om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (forordningen om cybersikkerhed) (EUT L…) (2017/0225(COD)).

(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… af… om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed) og om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi og om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (forordningen om cybersikkerhed) (EUT L…) (2017/0225(COD)).

(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(12) [Tilføj titel og EUT-reference]

(13) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(14) [indsæt fuldstændig titel og EUT-henvisning]

(15) [indsæt fuldstændig titel og EUT-henvisning]

(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… af … om oprettelse af programmet for et digitalt Europa for perioden 2021-2027 (EUT L…) (2018/0227(COD)).

(17) [indsæt fuldstændig titel og EUT-henvisning]

(18) [indsæt fuldstændig titel og EUT-henvisning]

(19) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42).

(20) [indsæt fuldstændig titel og EUT-henvisning]

(21) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(22) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(23) Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1).

(24) Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 af 13. marts 2015 om sikkerhedsbeskyttelse i Kommissionen (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 41).

(25) Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53).

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/884

P8_TA(2019)0420

Oprettelse af Connecting Europe-faciliteten ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014 (COM(2018)0438 — C8-0255/2018 — 2018/0228(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/67)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0438),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 172 og 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0255/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 19. september 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—	der henviser til udtalelse af 10. oktober 2018 (2) fra Regionsudvalget,

—	der henviser til skrivelse af 25. januar 2019 fra sin formand til udvalgsformændene, hvori Parlamentets tilgang til den flerårige finansielle rammes (FFR's) sektorspecifikke programmer efter 2020 angives,

—	der henviser til skrivelse af 1. april 2019 fra Rådet til formanden for Europa-Parlamentet, hvori den fælles forståelse, som medlovgiverne er nået frem til under forhandlingerne, bekræftes,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til de fælles drøftelser mellem Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Transport- og Turismeudvalget, jf. forretningsordenens artikel 55,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Transport og Turismeudvalget og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Budgetudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Regionaludviklingsudvalget (A8-0409/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (3);

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 191.

(2) EUT C 461 af 21.12.2018, s. 173.

(3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 12. december 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0517).

P8_TC1-COD(2018)0228

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172 og 194,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med henblik på at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst samt på at fremme jobskabelsen og respektere de langsigtede dekarboniseringsforpligtelser har Unionen brug for en moderne , multimodal højeffektiv infrastruktur, som kan bidrage til at forbinde og integrere Unionen og alle dens regioner , herunder afsidesliggende regioner og regioner i den yderste periferi, øregioner, perifere, bjergrige og tyndtbefolkede regioner , inden for transportsektoren, den digitale sektor og energisektoren . Sådanne forbindelser bør bidrage til at forbedre den frie bevægelighed for personer, varer, kapital og tjenesteydelser. De transeuropæiske net bør lette forbindelserne på tværs af landegrænserne, fremme en øget økonomisk, social og territorial samhørighed og bidrage til en mere konkurrencedygtig og bæredygtig social markedsøkonomi og til at bekæmpe klimaændringer.

(2)

Formålet med Connecting Europe-faciliteten (»programmet«) er at fremskynde investeringerne i transeuropæiske net og mobilisere finansiering fra både den offentlige og den private sektor, samtidig med at retssikkerheden øges, og princippet om teknologineutralitet respekteres. Programmet bør skabe mulighed for, at synergivirkningerne mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor kan udnyttes bedst muligt, og derved øge effektiviteten af Unionens indsats og gøre det muligt at optimere gennemførelsesomkostningerne.

(3)

Programmet bør også bidrage til EU's indsats mod klimaændringer, støtte miljømæssigt og socialt bæredygtige projekter og, hvor det er relevant, aktioner til afbødning af og tilpasning til klimaændringer. Navnlig programmets bidrag til at nå målene og målsætningerne i Parisaftalen samt de foreslåede 2030-klima- og energimål og de langsigtede dekarboniseringsmålsætninger bør styrkes.

(3a)	Programmet bør garantere en høj grad af gennemsigtighed og sikre høring af offentligheden i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning og national lovgivning.

(4)

Med henblik på at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og dens forpligtelser til at nå De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling bør denne forordning derfor mainstreame klimaindsatsen og føre til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal gå til støtte til klimamålsætningerne (4). Aktioner i medfør af dette program bør bidrage med 60 % af programmets samlede finansieringsramme til klimamålsætninger, baseret blandt andet på følgende Rio-markører: i) 100 % til udgifter i forbindelse med jernbaneinfrastruktur, opladningsinfrastruktur, alternative og bæredygtige brændstoffer, ren bytransport, eltransmission, oplagring af elektricitet, intelligente net, CO2-transport og vedvarende energi og ii) 40 % til transport ad indre vandveje og multimodal transport og gasinfrastruktur — hvis der gives mulighed for øget anvendelse af vedvarende hydrogen eller biomethan. Relevante aktioner vil blive identificeret under forberedelsen og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i de relevante evalueringer og gennemgange. For at undgå, at infrastrukturen er sårbar over for klimaændringernes potentielle langsigtede virkninger, og for at sikre, at omkostningerne ved drivhusgasemissioner fra projektet indgår i projektets økonomiske evaluering, bør projekter, der støttes af programmet, være underlagt klimasikring i overensstemmelse med den vejledning, som bør udarbejdes af Kommissionen i sammenhæng med den vejledning, der udarbejdes for andre EU-programmer, hvor det er relevant.

(5)

For at opfylde de rapporteringsforpligtelser, der er fastsat i artikel 11, litra c), i direktiv 2016/2284/EU om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF, hvad angår anvendelsen af EU-midler til at støtte de foranstaltninger, der er truffet med henblik på at opfylde dette direktivs målsætninger, bør udgifter vedrørende nedbringelse af emissioner eller luftforurenende stoffer i overensstemmelse med dette direktiv spores.

(6)

En vigtig målsætning for dette program er at skabe større synergivirkninger og komplementaritet mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor. Med henblik herpå bør programmet give mulighed for at vedtage arbejdsprogrammer, som kan tage fat på specifikke interventionsområder, f.eks. hvad angår netforbundet og automatiseret mobilitet eller bæredygtige alternative brændstoffer. Fremme af digital kommunikation kunne udgøre en integreret del af et projekt af fælles interesse inden for området energi og transport. Inden for hver enkelt sektor bør programmet desuden give mulighed for, at visse synergetiske komponenter, der vedrører en anden sektor, kan anses for støtteberettigede, hvis en sådan tilgang forbedrer de socioøkonomiske fordele ved investeringen. Synergivirkninger mellem sektorerne bør fremmes gennem tildelingskriterierne for udvælgelsen af aktioner samt gennem øget medfinansiering .

(7)

Retningslinjerne for det transeuropæiske transportnet udpeger infrastruktur i TEN-T, specificerer de krav, der skal opfyldes, og fastsætter foranstaltninger til deres gennemførelse som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 (5) (i det følgende benævnt »TEN-T-retningslinjerne«). Ifølge disse retningslinjer forventes det navnlig, at hovednettet er færdigetableret senest i 2030 gennem etablering af ny infrastruktur såvel som gennem en gennemgribende opgradering og rehabilitering af den eksisterende infrastruktur for at sikre netkontinuitet .

(7a)

Aktioner, der bidrager til udviklingen af projekter af fælles interesse inden for transportsektoren finansieret af programmet bør bygge på komplementariteten mellem alle transportformer for at give mulighed for effektive, sammenhængende og multimodale net med henblik på at sikre konnektivitet i hele Unionen. Dette bør omfatte veje i medlemsstater, der stadig har store investeringsbehov til færdiggørelse af deres hovedvejnet.

(8)

For at opfylde de målsætninger, der er fastsat i TEN-T-retningslinjerne, er det nødvendigt at støtte og prioritere de igangværende TEN-T-projekter samt de grænseoverskridende forbindelser og de manglende forbindelser og, hvor det er relevant, sikre, at de støttede aktioner er i overensstemmelse med de korridorarbejdsplaner, der er udarbejdet i henhold til artikel 47 forordning (EU) nr. 1315/2013 og den overordnede netudvikling med hensyn til performance og interoperabilitet.

(8a)	Navnlig kræver den fulde udbygning af ERTMS på hovednettet senest i 2030 som fastsat i forordning (EU) nr. 1315/2013 en forøgelse af støtten på EU-plan og incitamenter for private investorer til at deltage.

(8b)	Det er også en vigtig forudsætning for en vellykket færdiggørelse af TEN-T-hovednettet og sikring af effektiv intermodalitet, at lufthavne forbindes med TEN-T-nettet. Det er derfor nødvendigt at prioritere forbindelse af lufthavne med TEN-T-hovednettet, hvor en sådan mangler.

(8c)

Med henblik på gennemførelsen af grænseoverskridende aktioner er der behov for en høj grad af integration i planlægningen og gennemførelsen. Uden at prioritere nogen af de følgende eksempler kan en sådan integration anskueliggøres gennem etablering af et enkelt projektselskab, en fælles forvaltningsstruktur, et joint venture, en bilateral juridisk ramme, en gennemførelsesretsakt i henhold til artikel 47 forordning (EU) nr. 1315/2013, eller en anden form for samarbejde. Integrerede forvaltningsstrukturer, herunder joint ventures, bør fremmes, bl.a. gennem en højere grad af medfinansiering.

(8d)	Strømliningsforanstaltninger, som i øjeblikket er under udvikling, med henblik på at fremme virkeliggørelsen af TEN-T, bør støtte en mere effektiv gennemførelse af projekter af fælles interesse inden for transportområdet.

(9)

Ruteføringen af hovednetkorridorerne og deres forhåndsudpegede strækninger bør tilpasses for at afspejle de stigende transportstrømme og udviklingen af nettet. Disse justeringer af hovednetkorridorerne bør ikke påvirke færdiggørelsen af hovednettet senest i 2030, bør forbedre korridorernes dækning af medlemsstaternes territorium og bør være forholdsmæssige for at bevare sammenhængen i og effektiviteten af udviklingen og koordineringen af korridoren. Af denne årsag bør længden af hovednetkorridorerne ikke øges med mere end 15 %. Til sin tid bør ruteføringen af hovednetkorridorerne tage højde for resultaterne af revisionen af gennemførelsen af hovednettet som fastsat i artikel 54 i forordning (EU) nr. 1315/2013. Revisionen bør tage højde for de regionale grænseoverskridende jernbaneforbindelser til TEN-T, som er blevet opgivet eller nedlagt, samt for udviklingen i det samlede net og konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union.

(10)

Det er nødvendigt at fremme offentlige og private investeringer til fordel for mobilitet, der er intelligent, interoperabel, bæredygtig, multimodal, inklusiv, tilgængelig og sikker i hele Unionen for alle transportformer . Kommissionen fremlagde (6) i 2017 »Et mobilt Europa«, som er en lang række initiativer, der har til formål at gøre trafikken mere sikker, fremme intelligent brug af vejafgifter, nedbringe CO2-emissioner, luftforurening og trafikbelastning, fremme netforbundet og autonom mobilitet og sikre de rette betingelser og hviletider for arbejdstagerne. Disse initiativer bør ledsages af finansiel støtte fra Unionen, hvor det er relevant gennem dette program.

(11)

I TEN-T-retningslinjerne kræves det for så vidt angår ny teknologi og innovation, at TEN-T gør det muligt at dekarbonisere alle transportformer ved at stimulere energieffektivitet og anvendelse af alternative brændstoffer , samtidig med at princippet om teknologineutralitet respekteres . Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU (7) fastlægger en fælles ramme for foranstaltninger til etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer for alle transportformer i Unionen med henblik på at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer mest muligt og at begrænse de miljø- og klimamæssige virkninger af transport og kræver, at medlemsstaterne sikrer, at offentligt tilgængelige ladestandere eller tankstationer stilles til rådighed senest den 31. december 2025. Som skitseret i Kommissionens forslag (8) fra november 2017 er der behov for et omfattende sæt foranstaltninger til fremme af lavemissionsmobilitet, herunder finansiel støtte, når markedsvilkårene ikke giver et tilstrækkeligt incitament.

(12)

I forbindelse med meddelelsen »Bæredygtig mobilitet i Europa: sikker, opkoblet og ren« (9) understregede Kommissionen, at automatiserede køretøjer og avancerede konnektivitetssystemer vil gøre køretøjer mere sikre, lettere at dele og mere tilgængelige for alle borgere, herunder dem, der i dag kan være afskåret fra mobilitetstjenester, såsom ældre og personer med nedsat mobilitet . I den forbindelse fremsatte Kommissionen også forslag til EU's strategiske handlingsplan for trafiksikkerhed og en revision af direktiv 2008/96/EF om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed.

(13)

For at forbedre færdiggørelsen af transportprojekter i mindre udviklede dele af nettet bør en tildeling fra Samhørighedsfonden overføres til programmet med henblik på at finansiere transportprojekter i de medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden. I den indledende fase ▌bør udvælgelsen af støtteberettigede projekter overholde de nationale tildelinger under Samhørighedsfonden. I slutningen af den indledende fase bør de midler, der overføres til programmet, og som ikke er afsat til et transportinfrastrukturprojekt, tildeles på et konkurrencepræget grundlag til projekter, der gennemføres i de medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, idet grænseoverskridende forbindelser og manglende forbindelser prioriteres. Kommissionen bør støtte medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, i deres indsats for at udvikle en passende projektpipeline, navnlig ved at styrke de pågældende offentlige myndigheders institutionelle kapacitet.

(14)

Efter den fælles meddelelse fra 10. november 2017 (10) understregede handlingsplanen for militær mobilitet, som blev vedtaget den 28. marts 2018 af Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (11), at transportinfrastrukturpolitikken rummer en klar mulighed for at øge synergivirkningerne mellem forsvarsbehov og TEN-T med det overordnede mål at forbedre den militære mobilitet i hele Unionen under hensyntagen til den geografiske balance og i betragtning af de mulige fordele med hensyn til civilbeskyttelse . I overensstemmelse med handlingsplanen drøftede og godkendte Rådet i 2018 de militære krav med hensyn til transportinfrastruktur (12), og Kommissionens tjenestegrene har i 2019 udpeget de dele af det transeuropæiske transportnet, som egner sig til dobbelt anvendelse , herunder behovet for opgradering af den eksisterende infrastruktur. EU-finansiering til gennemførelse af projekter med dobbelt anvendelse bør gennemføres ved hjælp af programmet på grundlag af arbejdsprogrammer med angivelse af de gældende krav som defineret inden for rammerne af handlingsplanen og af en eventuel yderligere vejledende liste over prioriterede projekter, som medlemsstaterne kan udpege i overensstemmelse med handlingsplanen for militær mobilitet .

(15)

TEN-T-retningslinjerne anerkender, at det samlede net sikrer tilgængelighed og forbindelsesmuligheder for alle regioner i Unionen, herunder afsidesliggende regioner, øer og regioner i den yderste periferi. Endvidere fremhævede Kommissionen i sin meddelelse »Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi« (13) de særlige transportbehov, energibehov og digitale behov, som regionerne i den yderste periferi har, og nødvendigheden af at yde tilstrækkelig EU-finansiering med henblik på at opfylde disse behov, herunder gennem programmet ved at anvende medfinansieringssatser på op til 70 % .

(16)

I betragtning af de betydelige investeringsbehov, der er nødvendige for at gøre fremskridt i retning af færdiggørelsen af TEN-T's hovednet senest i 2030 (anslået til ca. 350 mia. EUR i perioden 2021-2027), det samlede TEN-T-net senest i 2050 og investeringer i dekarbonisering, digitalisering og byudvikling (anslået til ca. 700 mia. EUR i perioden 2021-2027), er det hensigtsmæssigt at anvende de forskellige EU-finansieringsprogrammer og -instrumenter så effektivt som muligt og dermed maksimere merværdien af de investeringer, der støttes af Unionen. Dette vil kunne opnås via en strømlinet investeringsproces, som synliggør transportprojektpipelinen og skaber sammenhæng på tværs af relevante EU-programmer, navnlig Connecting Europe-faciliteten, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden og InvestEU. Der bør navnlig tages hensyn til grundforudsætningerne som beskrevet i bilag IV til forordning (EU) XXX [Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa (»forordning om fælles bestemmelser«)], hvor det er relevant.

(17)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 (14) fastlægges de transeuropæiske energiinfrastrukturprioriteter, som skal gennemføres for at opfylde Unionens energi- og klimapolitiske målsætninger; der udpeges projekter af fælles interesse, som er nødvendige for at gennemføre disse prioriteter og der fastsættes foranstaltninger vedrørende udstedelse af tilladelser, inddragelse af offentligheden og regulering for at fremskynde og/eller lette gennemførelsen af disse projekter og herunder kriterier for, om disse projekter generelt er berettiget til finansiel støtte fra Unionen. Identificeringen af projekter af fælles interesse i overensstemmelse med nævnte forordning vil fortsat følge princippet om »energieffektivitet først«, ved at projekter vurderes i forhold til scenarier for energiefterspørgsel, som er i fuld overensstemmelse med EU's energi- og klimamål.

(18)	I direktiv [omarbejdet direktiv om vedvarende energikilder] fremhæves nødvendigheden af at fastlægge en gunstig ramme, der omfatter forbedret anvendelse af EU-midler, med udtrykkelig henvisning til resultatfremmende aktioner til støtte for grænseoverskridende samarbejde inden for vedvarende energi.

(19)

Selv om færdiggørelsen af netværksinfrastrukturen fortsat er prioriteret højt for at udvikle vedvarende energi, afspejler integrationen af det grænseoverskridende samarbejde om vedvarende energi og udviklingen af et intelligent og effektivt energisystem med løsninger inden for lagring og efterspørgselsreaktion, som bidrager til at skabe balance i forsyningsnettet, den tilgang, der er vedtaget i initiativet »Ren energi til alle europæere«, med et kollektivt ansvar for at nå et ambitiøst mål for vedvarende energi i 2030 og den ændrede politiske kontekst , der sikrer en retfærdig og tilstrækkelig social overgang, med ambitiøse langsigtede dekarboniseringsmålsætninger.

(20)

Innovative infrastrukturteknologier, der muliggør overgangen til lavemissionsenergi- og mobilitetssystemer og øger forsyningssikkerheden med henblik at opnå øget energiuafhængighed for Unionen , er af afgørende betydning i lyset af Unionens dekarboniseringsdagsorden. Kommissionen understregede navnlig i sin meddelelse af 23. november 2017, »Meddelelse om styrkelse af EU's energinet« (15), at vedvarende energi i 2030 vil udgøre halvdelen af elproduktionen, og at elektricitet i stigende grad vil være drivkraften bag dekarboniseringen af sektorer, hvor fossile brændstoffer hidtil har domineret energiforbruget, f.eks. transportsektoren, industrien og opvarmnings- og afkølingssektoren, hvorfor fokus i den transeuropæiske energiinfrastrukturpolitik skal være på elsammenkoblinger, eloplagring, projekter vedrørende intelligente net og investeringer i gasinfrastruktur . For at støtte Unionens dekarboniseringsmålsætninger , integrationen af det indre marked og forsyningssikkerheden bør der tages behørigt hensyn til og gives prioritet til teknologier og projekter, der bidrager til overgangen til en lavemissionsøkonomi. Kommissionen vil sigte mod at øge det antal projekter vedrørende grænseoverskridende intelligente net, innovativ oplagring og CO2-transport, der skal støttes inden for rammerne af programmet.

(20a)

Grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi skal muliggøre en omkostningseffektiv udnyttelse af vedvarende energikilder i Unionen, opnåelse af Unionens bindende mål på mindst 32 % vedvarende energi i 2030, jf. artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (16) , og bidrage til den strategiske udbredelse af innovative teknologier inden for vedvarende energikilder. Illustrative eksempler på støtteberettigede teknologier omfatter produktion af vedvarende energi fra onshore og offshore vindkraft, solenergi, bæredygtig biomasse, havenergi, geotermisk energi eller kombinationer heraf, nettilslutning af førnævnte og yderligere elementer såsom oplagrings- eller konverteringsfaciliteter. Støtteberettigede foranstaltninger er ikke begrænset til elsektoren og kan omfatte andre energibærere og potentiel sektorkobling, f.eks. med opvarmning og afkøling, el til gas, oplagring og transport. Denne liste er ikke udtømmende for at bevare fleksibiliteten med hensyn til teknologiske fremskridt og den teknologiske udvikling. Sådanne projekter indebærer ikke nødvendigvis en fysisk forbindelse mellem de samarbejdende medlemsstater. Projekterne kan være placeret på kun én involveret medlemsstats område, forudsat at de generelle kriterier i bilagets del IV finder anvendelse.

(20b)

For at støtte grænseoverskridende samarbejde inden for vedvarende energi og udbredelsen af projekterne på markedet bør Kommissionen fremme udviklingen af grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi. Da der ikke er tilstrækkelig markedsudbredelse af grænseoverskridende projekter om vedvarende energi i energisektoren, bør uudnyttede budgetmidler, som er tiltænkt grænseoverskridende projekter om vedvarende energi, anvendes til at opfylde målene for de transeuropæiske energinet, som er fastsat i artikel 3, stk. 2b, for så vidt angår de aktioner, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3, inden det overvejes eventuelt at anvendes dem til Unionens mekanisme for finansiering af vedvarende energi i henhold til artikel 7, stk. 6.

(20c)

Der er behov for støtte til projekter vedrørende intelligente net, hvor sådanne projekter integrerer elproduktion, -distribution eller -forbrug, anvender systemforvaltning i realtid og påvirker de grænseoverskridende energistrømme. Energiprojekterne bør desuden afspejle den centrale rolle, som intelligente net spiller i energiomstillingen, og støtten fra programmet bør bidrage til at overvinde de finansieringskløfter, der i øjeblikket hæmmer investeringerne i en storstilet anvendelse af teknologien omkring intelligente net.

( 20d)

I forbindelse med EU-støtten bør særligt de grænseoverskridende energisammenkoblinger tages i betragtning, herunder dem, der er nødvendige for at nå elsammenkoblingsmålene på 10 % i 2020 og 15 % i 2030 som fastsat i forordning (EU) 2018/1999 (17) . Etablering af samkøringslinjer for elektricitet er afgørende for at integrere markederne, bane vej for flere vedvarende energikilder i systemet og drage fordel af deres forskellighed med hensyn til efterspørgsel og forsyningsportefølje inden for vedvarende energi, offshore vindkraftnet og intelligente net og for at integrere alle lande i et flydende og konkurrencedygtigt energimarked.

(21)

Opnåelsen af et digitalt indre marked er afhængig af den underliggende infrastruktur til digital konnektivitet. Digitaliseringen af den europæiske industri og moderniseringen af sektorer som transport, energi, sundhed og offentlig forvaltning er afhængig af universel adgang til pålidelige og økonomisk overkommelige net med høj og meget høj kapacitet. Digital konnektivitet er blevet en af de afgørende faktorer med henblik p at fjerne økonomiske, sociale og territoriale skel, støtte moderniseringen af de lokale økonomier og understøtte diversificeringen af de økonomiske aktiviteter. Programmets interventionsområde inden for infrastruktur til digital konnektivitet bør tilpasses for at afspejle dens stigende betydning for økonomien og samfundet som helhed. Det er derfor nødvendigt at fastlægge de projekter af fælles interesse vedrørende infrastruktur til digital konnektivitet, der er nødvendige for at opfylde EU's målsætninger for det digitale indre marked, og at ophæve Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 283/2014 (18).

(22)

Meddelelsen »Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked — På vej mod et europæisk gigabitsamfund« (19) (»strategien om gigabitsamfundet«) fastsætter strategiske målsætninger for 2025 med henblik på at optimere investeringer i infrastruktur til digital konnektivitet. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 (20) har blandt andet til formål at skabe lovgivningsmæssige rammer, der tilskynder til private investeringer i net til digital konnektivitet. Det er dog klart, at netudbredelser i mange områder i Unionen fortsat ikke vil være kommercielt levedygtige, hvilket skyldes flere forskellige faktorer, såsom deres afsides beliggenhed og særlige territoriale eller geografiske forhold, lav befolkningstæthed og forskellige socioøkonomiske faktorer , og som sådan hurtigst muligt kræver større opmærksomhed . Programmet bør derfor tilpasses for at bidrage til opnåelsen af disse strategiske målsætninger, der er fastsat i strategien om gigabitsamfundet , og også tilstræbe at bidrage til en balance mellem udviklingen af land- og byområder, som supplement til den støtte, som andre programmer yder til udbredelsen af net med meget høj kapacitet, især Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (EFRU), Samhørighedsfonden og InvestEU-fonden.

(23)

Selv om alle de net til digital konnektivitet, der er forbundet til internettet, i sig selv er transeuropæiske, hovedsageligt som følge af funktionerne af de applikationer og tjenester, som nettene giver adgang til, bør det gennem programmet prioriteres at yde støtte til aktioner med den højeste forventede indvirkning på det digitale indre marked, blandt andet gennem deres overensstemmelse med målsætningerne i meddelelsen om strategien om gigabitsamfundet, samt på den digitale omstilling af økonomien og samfundet, under hensyntagen til konstaterede markedssvigt og hindringer for gennemførelsen.

(24)

Skoler, universiteter, biblioteker, lokale, regionale eller nationale forvaltninger, centrale udbydere af offentlige tjenester, hospitaler og lægecentre, transportknudepunkter og stærkt digitaliserede virksomheder er enheder og steder, som kan påvirke vigtige socioøkonomiske udviklinger inden for det område, hvor de er beliggende , herunder landdistrikter og tyndt befolkede områder . Sådanne socioøkonomiske drivkræfter skal være helt i front med hensyn til gigabitkonnektivitet for at give europæiske borgere, virksomheder og lokalsamfund adgang til de bedst mulige tjenester og applikationer. Programmet bør støtte adgangen til net med meget høj kapacitet, herunder 5G og andre avancerede konnektivitetssystemer, som kan give gigabitkonnektivitet for disse socioøkonomiske drivkræfter med henblik på at maksimere deres positive afsmittende virkninger på den bredere økonomi og samfundet som helhed i deres områder , herunder ved at skabe større efterspørgsel efter konnektivitet og tjenester.

(24a)

Ikkeforbundne områder i alle dele af Unionen udgør flaskehalse og uudnyttet potentiale på det digitale indre marked. I de fleste landdistrikter og afsidesliggende områder kan internetforbindelser af høj kvalitet spille en afgørende rolle i forhold til at forebygge den digitale kløft, isolation og affolkning ved at nedbringe omkostningerne ved levering af varer og tjenesteydelser og delvis kompensere for den afsides beliggenhed. Internetforbindelser af høj kvalitet er nødvendige for nye økonomiske muligheder såsom præcisionslandbrug eller udvikling af en bioøkonomi i landdistrikterne. Programmet bør bidrage til at levere fast eller trådløs konnektivitet med meget høj kapacitet til alle europæiske husholdninger, såvel i landdistrikterne som i byerne, idet der fokuseres på de udbredelser, hvor der er konstateret en grad af markedssvigt, som kan afhjælpes ved hjælp af tilskud med lav intensitet. Med henblik på at opnå de størst mulige synergivirkninger mellem de aktioner, der støttes af programmet, bør der tages behørigt hensyn til graden af koncentration af socioøkonomiske drivkræfter i et givet område og det finansieringsniveau, der kræves for at skabe dækning. Derudover bør programmet sigte mod at opnå en omfattende dækning af husholdninger og områder, da det er urentabelt at afhjælpe mangler i et allerede dækket område på et senere tidspunkt.

(25)

Med udgangspunkt i den vellykkede gennemførelse af WiFi4EU-initiativet bør programmet med henblik på at fremme Unionens digitale vision i lokalsamfundene desuden fortsat støtte levering af gratis , sikker , lokal trådløs konnektivitet af høj kvalitet på centrale steder i det lokale offentlige liv, herunder enheder med en offentlig opgave såsom offentlige myndigheder og udbydere af offentlige tjenester samt offentligt tilgængelige udendørsområder.

(25a)

Digital infrastruktur er et vigtigt grundlag for innovation. For at programmet kan få størst mulig virkning, bør det fokusere på finansiering af infrastrukturen. Individuelle digitale tjenester og applikationer, såsom tjenester, der involverer forskellige distributed ledger-teknologier eller kunstig intelligens, bør derfor ikke være omfattet af programmet og i stedet om nødvendigt være omfattet af andre instrumenter såsom »det digitale Europa«. Det er også vigtigt at maksimere synergieffekterne mellem de forskellige programmer.

(26)

Levedygtigheden af den forventede næste generation af digitale tjenester, såsom tjenester og applikationer i forbindelse med tingenes internet, som forventes at medføre betydelige fordele på tværs af forskellige sektorer og for samfundet som helhed, vil kræve uafbrudt grænseoverskridende dækning med 5G- systemer , navnlig med henblik på at gøre det muligt for brugere og objekter at have forbindelse, når de er på farten. Omkostningsdelingsscenarierne for udbredelse af 5G i disse sektorer er imidlertid stadig uklare, og de formodede risici ved kommerciel udbredelse på visse nøgleområder er meget store. Vejkorridorer og togforbindelser forventes at være nøgleområder i den første fase af nye anvendelser inden for netforbundet mobilitet og udgør derfor afgørende grænseoverskridende projekter til finansiering under dette program.

▌

(28)

For at skabe den nødvendige redundans for en så afgørende infrastruktur og øge kapaciteten og modstandsdygtigheden af Unionens digitale net er der behov for udbredelse af backbone-net til elektronisk kommunikation, herunder undervandskabler, der forbinder europæiske områder med tredjelande på andre kontinenter, eller som forbinder europæiske øer , regioner i den yderste periferi eller oversøiske lande og territorier med fastlandet , herunder via Unionens territorialfarvande og medlemsstaternes eksklusive økonomiske zone, hvilket også bidrager til territorial samhørighed . Sådanne projekter er dog ofte ikke kommercielt levedygtige uden offentlig støtte. Derudover bør der være støtte til rådighed til at supplere de europæiske højtydende databehandlingsressourcer med tilstrækkelige forbindelser med terabitkapacitet.

(29)

Aktioner, der bidrager til projekter af fælles interesse inden for infrastruktur til digital konnektivitet, skal anvende den bedste tilgængelige og mest velegnede teknologi til det specifikke projekt, som tilbyder den bedste ligevægt mellem de mest avancerede teknologier for så vidt angår datastrømskapacitet, transmissionssikkerhed, netmodstandsdygtighed og omkostningseffektivitet, og bør prioriteres ved hjælp af arbejdsprogrammer, under hensyntagen til kriterierne i denne forordning. Udbredelse af net med meget høj kapacitet kan omfatte passiv infrastruktur med henblik på maksimering af de socioøkonomiske og miljømæssige fordele. Endelig bør der ved prioriteringen af aktionerne tages hensyn til den mulige afsmittende virkning af konnektivitet, f.eks. når et iværksat projekt kan forbedre forretningsgrundlaget for fremtidige udbredelser, der fører til yderligere dækning af områder og befolkningsgrupper i områder, som hidtil har ikke har været dækket.

(30)

Unionen har udviklet sin egen satellitbaserede teknologi til positionsbestemmelse, navigation og tidsbestemmelse (PNT) (EGNOS/Galileo) og sit eget jordobservationssystem (Copernicus). Både EGNOS/Galileo og Copernicus yder avancerede tjenester, der giver store økonomiske fordele for offentlige og private brugere. Derfor bør enhver transportinfrastruktur, energiinfrastruktur og digital infrastruktur, der anvender PNT- eller jordobservationstjenester, og som finansieres af programmet, være teknisk kompatible med EGNOS/Galileo og Copernicus.

(31)

De positive resultater af den første indkaldelse af forslag med blandet finansiering, der blev iværksat under det nuværende program i 2017, bekræftede relevansen og merværdien af at blande EU-tilskud med finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank eller nationale erhvervsfremmende banker eller andre udviklingsinstitutioner og offentlige finansielle institutioner samt fra finansieringsinstitutter og investorer i den private sektor, herunder gennem offentlig-private partnerskaber. Blandet finansiering bør bidrage til at tiltrække private investeringer og skabe en løftestangseffekt for det samlede bidrag fra den offentlige sektor i overensstemmelse med målene for InvestEU-programmet. Programmet bør derfor fortsat støtte aktioner , der gør det muligt at kombinere EU-tilskud og andre finansieringskilder. I transportsektoren må blandingsoperationer ikke overstige 10 % af den afsatte finansieringsramme i artikel 4, stk. 2, litra a), nr. i).

(31a)

I transportsektoren kan blandingsoperationer anvendes til aktioner vedrørende intelligent, interoperabel, bæredygtig, inklusiv, tilgængelig og sikker mobilitet, jf. artikel 9, stk. 2, litra b).

(32)

De politiske målsætninger for dette program vil også blive taget op via finansielle instrumenter og budgetgaranti inden for rammerne af InvestEU-fondens politikområde(r). Programmets aktioner bør anvendes til at sætte skub i investeringer ved at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold , navnlig hvis aktionerne ikke er kommercielt rentable, på en forholdsmæssigt afpasset måde, uden at dette fører til overlapning eller fortrænger privat finansiering, og de bør have klar europæisk merværdi.

(33)

For at fremme en integreret udvikling af innovationscyklussen er det nødvendigt at sikre komplementaritet mellem de innovative løsninger, der er udviklet inden for rammerne af Unionens rammeprogrammer for forskning og innovation, og de innovative løsninger, der er anvendt med støtte fra Connecting Europe-faciliteten. Med henblik herpå vil synergivirkninger med Horisont Europa sikre, at a) forsknings- og innovationsrelaterede behov inden for transport, energi og den digitale sektor i EU udpeges og fastlægges i løbet af Horisont Europas strategiske planlægningsproces, b) Connecting Europe-faciliteten støtter en storstilet udrulning og udbredelse af innovative nye teknologier og løsninger inden for transport, energi og digital infrastruktur, især fra Horisont Europa, og c) udvekslingen af information og data mellem Horisont Europa og Connecting Europe-faciliteten lettes, f.eks. ved at sætte fokus på teknologier fra Horisont Europa med en betydelig markedsmodenhed, som vil kunne udbredes yderligere via Connecting Europe-faciliteten.

(34)

Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for hele perioden 2021-2027, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. [henvisning ajourføres om nødvendigt i overensstemmelse med den nye interinstitutionelle aftale: punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (21), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure].

(35)

På EU-plan tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker til at udpege nationale reformprioriteter og overvåge deres gennemførelse. Medlemsstaterne udvikler selv deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Disse strategier bør fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer og opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som vil blive støttet af medlemsstaten og/eller Unionen. De bør også sikre, at EU-midlerne anvendes på en sammenhængende måde, så der skabes størst mulig merværdi af den finansielle støtte, der ydes af henholdsvis Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden, den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion, InvestEU og Connecting Europe-faciliteten, alt efter omstændighederne. Finansiel støtte bør også anvendes på en måde, der er i overensstemmelse med Unionens og de nationale energi- og klimaplaner, hvor det er relevant.

(36)

Horisontale finansielle bestemmelser vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse på denne forordning. Disse bestemmelser er fastsat i finansforordningen og regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Bestemmelser, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(37)

Finansieringstyper og gennemførelsesmetoder i medfør af denne forordning bør vælges på grundlag af, om de giver mulighed for at nå de specifikke målsætninger for aktionerne og give resultater, idet der navnlig tages hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko ved manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser vedrørende anvendelsen af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger, samt finansiering, der ikke er direkte knyttet til omkostningerne som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1.

(38)

(39)

Finansforordningen fastsætter bestemmelser vedrørende tildeling af tilskud. For at tage hensyn til de særlige forhold i de aktioner, der støttes via programmet, og sikre en konsekvent gennemførelse i de sektorer, der er omfattet af programmet, er der behov for at komme med yderligere angivelser for så vidt angår kriterierne for støtteberettigelse og tildeling. Ved udvælgelsen og finansieringen af operationer bør kun de betingelser, der er fastsat i denne forordning og i finansforordningen, overholdes. Uden at bestemmelserne i finansforordningen fraviges, kan der i arbejdsprogrammerne fastsættes forenklede procedurer.

(39a)

I overensstemmelse med finansforordningen fastsættes udvælgelses- og tildelingskriterierne i arbejdsprogrammerne. Hvad angår transportsektoren bør projekternes kvalitet og relevans også vurderes ud fra deres forventede indvirkning på konnektiviteten i EU, overholdelsen af tilgængelighedskrav og den fastlagte strategi med hensyn til behov for vedligeholdelse i fremtiden.

(40)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (22), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 (23), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (24) og Rådets forordning (EU) 2017/193 (25). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre kriminelle handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (26). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(41)

I henhold til henvisningen, som om nødvendigt ajourføres i overensstemmelse med en ny afgørelse om OLT: artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU (27), kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(42)

Unionen bør tilstræbe sammenhæng og synergivirkninger med EU's programmer for eksterne politikker, herunder førtiltrædelsesbistand efter de forpligtelser, der er påtaget i forbindelse med meddelelsen »Et troværdigt udvidelsesperspektiv for landene på Vestbalkan og et øget engagement heri fra Den Europæiske Unions side« (28).

(43)

Hvis tredjelande eller enheder etableret i tredjelande deltager i aktioner, der bidrager til projekter af fælles interesse eller til grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi, bør der kun være finansiel støtte til rådighed, hvis den er absolut nødvendig for at opfylde målsætningerne for disse projekter. Med hensyn til delen om grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energikilder bør samarbejdet mellem en eller flere medlemsstater og et tredjeland (herunder Energifællesskabet) overholde betingelserne i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/XXX [direktivet om vedvarende energi] om behovet for en fysisk forbindelse til EU.

(43a)

I Kommissionens meddelelse fra 3. oktober 2017»Udbud, der virker — i og for Europa« (29) , bemærkes det, at EU er verdens mest åbne marked for offentlige udbud, men at adgangen for vores virksomheder i andre lande ikke altid er gensidig. Modtagere af støtte fra CEF bør derfor fuldt ud udnytte de strategiske muligheder i forbindelse med udbud, som direktiv 2014/25/EU giver.

(44)

Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 (30) er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, f.eks. om overvågning af klimarelaterede udgifter, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig over for medlemsstaterne. Kommissionen bør foretage evalueringer og efterfølgende meddele resultaterne heraf til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget for at vurdere finansieringens virkningsfuldhed og effektivitet og dens gennemslagskraft i henseende til opfyldelsen af programmets overordnede mål og foretage eventuelle nødvendige justeringer .

(45)

Der bør indføres gennemsigtige, ansvarlige og passende overvågnings- og rapporteringsforanstaltninger, herunder målbare indikatorer, med henblik på at vurdere og rapportere om programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af de overordnede og specifikke målsætninger, der er fastsat i denne forordning , samt at fremme dets resultater . Dette performancerapporteringssystem bør sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og dets resultater er egnede til en dybdegående analyse af de opnåede fremskridt og de vanskeligheder, man støder på, og at disse data og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Det er nødvendigt at pålægge modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav med henblik på at indsamle relevante data til programmet.

(45a)

Programmet bør gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer. Kommissionen bør senest den 31. december 2020 vedtage de første flerårige arbejdsprogrammer, som omfatter tidsplanen for indkaldelserne af forslag i de første tre år af programmet, deres emner og vejledende budget samt en fremtidig ramme for hele programmeringsperioden.

(46)	For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår vedtagelse af arbejdsprogrammer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (31).

(47)

For om nødvendigt at tilpasse de indikatorer, der anvendes til overvågning af programmet, de vejledende procentsatser for fordelingen af budgetmidlerne på hvert specifikt mål i transportsektoren og definitionen af transporthovednetkorridorerne bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen, for så vidt angår ændringer af del I, II og III i bilaget til denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(48)

Forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014 bør af klarhedshensyn ophæves. Retsvirkningerne af artikel 29 i forordning (EU) nr. 1316/2013, som ændrer bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010 (32), for så vidt angår listen over godsbanekorridorer, bør imidlertid bevares.

(49)	For at sikre en rettidig vedtagelse af gennemførelsesretsakterne som omhandlet i denne forordning er det nødvendigt, at den træder i kraft straks efter offentliggørelsen

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes Connecting Europe-faciliteten (»programmet«).

Der fastsættes målsætninger for programmet, et budget for perioden 2021-2027, typer af EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)	»aktion«: enhver aktivitet, som er blevet identificeret som finansielt og teknisk uafhængig, har en fast tidsramme og er nødvendig for gennemførelsen af et projekt

b)	»alternative brændstoffer«: alternative brændstoffer til alle transportformer som defineret i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2014/94/EU

ca)	»støttemodtager«: en enhed med status som juridisk person, med hvem der er indgået en tilskudsaftale

»blandingsoperation«: aktioner, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. artikel 2, nr. 6), i forordning (EU, Euratom) 2018/XXX (»finansforordningen«), og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, og/eller budgetgarantier fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer

e)	»det samlede net«: den transportinfrastruktur, der er udpeget i overensstemmelse med kapitel II i forordning (EU) nr. 1315/2013

f)	»hovednet«: den transportinfrastruktur, der er udpeget i overensstemmelse med kapitel III i forordning (EU) nr. 1315/2013

g)	»hovednetkorridorer«: et instrument til at lette en koordineret gennemførelse af hovednettet, jf. kapitel IV i forordning (EU) nr. 1315/2013, som er opført i del III i bilaget til nærværende forordning

ga)	»grænseoverskridende forbindelse« i transportsektoren: et projekt af fælles interesse, som sikrer videreførelsen af TEN-T-nettet mellem medlemsstater eller mellem en medlemsstat og et tredjeland

gb)

»manglende forbindelse«: et manglende afsnit inden for enhver transportform i TEN-T-nettet eller et transportafsnit, som skaber forbindelse mellem hovednet eller samlede net og TEN-T-korridorerne, som vanskeliggør kontinuiteten i TEN-T-nettet, eller som indeholder en eller flere flaskehalse, der påvirker kontinuiteten i TEN-T-nettet

gc)	»infrastruktur med dobbelt anvendelse«: en transportnetinfrastruktur, der opfylder både civile og forsvarsmæssige behov

»grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi«: et projekt, der er udvalgt eller kan udvælges i henhold til en samarbejdsaftale eller anden form for aftale mellem medlemsstater eller aftale mellem mindst to medlemsstater eller aftale mellem mindst én medlemsstat og et tredjeland eller tredjelande, som defineret i artikel 8, 9, 11 og 13 i direktiv (EU) 2018/2001 om planlægning eller udbredelse af vedvarende energi, i overensstemmelse med kriterierne i del IV i bilaget til nærværende forordning

ha)	»energieffektivitet først«: energieffektivitet først som omhandlet i artikel 2, nr. 18), i forordning (EU) nr. 2018/1999

i)	»infrastruktur til digital konnektivitet«: net med meget høj kapacitet, 5G-systemer, lokal trådløs konnektivitet af meget høj kvalitet, backbone-net og digitale driftsplatforme med direkte tilknytning til transport- og energiinfrastruktur

»5G-systemer«: et sæt digitale infrastrukturelementer, der er baseret på globalt aftalte standarder for mobil og trådløs kommunikationsteknologi, som anvendes til at skabe konnektivitet og værdiforøgende tjenester, med højydelsesegenskaber såsom meget høj datahastighed og -kapacitet, kommunikation med lav latenstid, ultrahøj pålidelighed og understøttelse af et stort antal forbundne enheder

»5G-korridor«: transportrute, vej, jernbane eller indre vandvej med fuld dækning af infrastruktur til digital konnektivitet og især 5G-systemer, som muliggør uafbrudt levering af synergistiske digitale tjenester såsom netforbundet og automatiseret mobilitet, lignende intelligente mobilitetstjenester for jernbaner eller digital konnektivitet på indre vandveje

»operationelle digitale driftsplatforme med direkte tilknytning til transport- og energiinfrastruktur«: fysiske og virtuelle informations- og kommunikationsteknologiressourcer (»IKT-ressourcer«), der anvendes oven på kommunikationsinfrastrukturen og understøtter lagring, behandling og analyse af transport- og/eller energiinfrastrukturdata og strømme af disse

m)	»projekt af fælles interesse«: et projekt, der er udpeget i forordning (EU) nr. 1315/2013 eller i forordning (EU) nr. 347/2013 eller i nærværende forordnings artikel 8

»undersøgelser«: de aktiviteter, der er nødvendige for at forberede et projekts gennemførelse, såsom forberedende undersøgelser, kortlægning, gennemførlighedsundersøgelser, evaluerings-, afprøvnings- og valideringsundersøgelser, herunder i form af software, og alle andre tekniske hjælpeforanstaltninger samt forudgående aktioner, der er nødvendige for at definere og udvikle et projekt og træffe beslutning om finansieringen heraf, f.eks. rekognoscering af de pågældende lokaliteter og udarbejdelse af en finansieringspakke

o)	»socioøkonomiske drivkræfter«: enheder, der i kraft af deres opgave, karakter eller beliggenhed direkte eller indirekte skaber betydelige socioøkonomiske fordele for borgerne, virksomhederne og lokalsamfundene i deres omgivelser eller inden for deres indflydelsesområde

p)	»tredjeland«: et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union

q)	»net med meget høj kapacitet«: net med meget høj kapacitet som defineret i artikel 2, stk. 2 , i direktiv (EU) 2018/172

r)	»anlægsarbejde«: indkøb, levering og ibrugtagning af komponenter, systemer og tjenesteydelser, herunder software, samt udførelse af udviklings-, bygge- og anlægsaktiviteter i forbindelse med et projekt, overtagelsen af anlægget og iværksættelsen af et projekt.

Artikel 3

Målsætninger

1. Programmets overordnede målsætning er at opbygge, udvikle, modernisere og færdiggøre de transeuropæiske net inden for transport, energi og den digitale sektor og at lette det grænseoverskridende samarbejde inden for vedvarende energi, samtidig med at der tages højde for de langsigtede dekarboniseringsforpligtelser , og samtidig øge den europæiske konkurrencedygtighed, intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, den territoriale, sociale og økonomiske samhørighed, adgangen til og integrationen af det indre marked med vægt på synergivirkningerne mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor .

2. Programmet har følgende specifikke målsætninger:

I transportsektoren:

i)	i overensstemmelse med målsætningerne i forordning (EU) nr. 1315/2013 at bidrage til udviklingen af projekter af fælles interesse, som vedrører effektive, sammenkoblede og multimodale net og infrastruktur til intelligent, interoperabel, bæredygtig, inklusiv , tilgængelig og sikker mobilitet

ii)	at tilpasse dele af det transeuropæiske transportnet til dobbelt anvendelse af transportinfrastrukturen med henblik på at forbedre både civil og militær mobilitet

i energisektoren at bidrage til udviklingen af projekter af fælles interesse, som vedrører yderligere integration af et effektivt og konkurrencedygtigt indre energimarked, nettenes interoperabilitet på tværs af grænser og sektorer, fremme af dekarbonisering af økonomien, fremme af energieffektivitet og sikring af forsyningssikkerheden, og at fremme det grænseoverskridende samarbejde inden for energi, herunder vedvarende energi

i den digitale sektor at bidrage til udviklingen af projekter af fælles interesse vedrørende udbredelsen af sikre digitale net med meget høj kapacitet og 5G-systemer, til øget modstandsdygtighed og kapacitet i de digitale backbone-net på EU's område ved at forbinde dem med de tilgrænsende områder samt til digitaliseringen af transport- og energinet.

Artikel 4

Budget

1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 fastsættes til 43 850 768 000 EUR i faste priser (XXX EUR i løbende priser).

2. Dette beløb fordeles som følger:

33 513 524 000 EUR i faste priser (XXX EUR i løbende priser) til de specifikke målsætninger i artikel 3, stk. 2, litra a), hvoraf:

i)	17 746 000 000 EUR i faste priser (XXX EUR i løbende priser) stammer fra klyngen for europæiske strategiske investeringer

ii)	10 000 000 000 EUR i faste priser (11 285 493 000 EUR i løbende priser) overføres fra Samhørighedsfonden og anvendes i overensstemmelse med denne forordning og udelukkende i de medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden

iii)	5 767 524 000 EUR i faste priser (6 500 000 000 EUR i løbende priser) stammer fra klyngen for forsvar og tildeles den specifikke målsætning i artikel 3, stk. 2, litra a), nr. ii)

8 650 000 000 EUR til de specifikke målsætninger i artikel 3, stk. 2, litra b), hvoraf 15 %, med forbehold af markedsudbredelse, tildeles grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi . Hvis tærsklen på 15 % er nået, forhøjer Europa-Kommissionen dette beløb op til 20 %, med forbehold af markedsudbredelse

c)	2 662 000 000 EUR i faste priser (3 000 000 000 EUR i løbende priser) til de specifikke målsætninger i artikel 3, stk. 2, litra c).

3. Kommissionen må ikke afvige fra det beløb, der er omhandlet i stk. 2, litra a), nr. ii).

4. Op til 1 % af det i stk. 1 nævnte beløb kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets og de sektorspecifikke retningslinjers gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder institutionelle IT-systemer. Dette beløb kan også anvendes til finansiering af ledsageforanstaltninger til støtte for forberedelsen af projekter , navnlig til ydelse af rådgivning til projektiværksættere om finansieringsmuligheder med henblik på at hjælpe dem med at strukturere deres projektfinansiering .

5. Budgetforpligtelser for aktioner, der løber over mere end et regnskabsår, kan opdeles på flere år i årlige trancher.

6. For så vidt andet ikke er fastsat i finansforordningen, kan udgifter til aktioner vedrørende projekter, som er omfattet af det første arbejdsprogram, være støtteberettigede fra og med den 1. januar 2021.

7. Det beløb, der overføres fra Samhørighedsfonden, gennemføres i henhold til denne forordning, jf. dog stk. 8, og for så vidt andet ikke er fastsat i artikel 14, stk. 2, litra b).

8. For så vidt angår de beløb, der overføres fra Samhørighedsfonden, ▌ indtil den 31. december ▌ 2022 , skal udvælgelsen af støtteberettigede projekter overholde de nationale tildelinger under Samhørighedsfonden ▌. Fra og med den 1. januar ▌ 2023 skal midler, der overføres til programmet, og som ikke er afsat til et transportinfrastrukturprojekt, stilles til rådighed på et konkurrencemæssigt grundlag for alle medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, til finansiering af transportinfrastrukturprojekter i overensstemmelse med nærværende forordning.

8a. Det beløb, der overføres fra Samhørighedsfonden, må ikke anvendes til finansiering af tværsektorielle arbejdsprogrammer og blandingsoperationer.

9. Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens [artikel 62, stk. 1, litra a)], eller indirekte i overensstemmelse med nævnte artikels litra c). Disse midler anvendes til fordel for den pågældende medlemsstat.

9a. Med forbehold af artikel 4, stk. 9, kan midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning inden for den digitale sektor, på deres anmodning overføres til programmet, bl.a. for at supplere finansieringen af støtteberettigede aktioner i henhold til artikel 9, stk. 4, med op til 100 % af de samlede støtteberettigede omkostninger, hvor det er muligt, uden at dette berører medfinansieringsprincippet i finansforordningens artikel 190 og reglerne for statsstøtte. Disse midler anvendes udelukkende til fordel for den pågældende medlemsstat.

Artikel 5

Tredjelande, der er associeret til programmet

1. Programmet er åbent for følgende tredjelande:

a)	medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA-medlemmer), som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen

tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for deres deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og de pågældende lande

andre tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en konkret aftale om tredjelandets deltagelse i Unionens programmer, forudsat at der i aftalen:

—	sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag og fordele for det tredjeland, som deltager i EU-programmerne

—	fastsættes betingelser for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel 21, stk. 5

—	ikke indrømmes tredjelandet beslutningskompetence over programmet

—	garanteres Unionen ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser

—	er sikret gensidighed for så vidt angår adgang til tilsvarende programmer i tredjelandet, navnlig vedrørende offentlige udbud.

2. De tredjelande, der er omhandlet i stk. 1, og enheder, der er etableret i disse lande, kan ikke modtage finansiel støtte i henhold til nærværende forordning, medmindre det er absolut nødvendigt for at nå målsætningerne for et givet projekt af fælles interesse og på betingelserne i de arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 19 , og i henhold til bestemmelserne i artikel 8 i forordning (EU) nr. 1315/2013 .

Artikel 6

EU-finansieringens gennemførelse og former

2. Programmet kan yde finansiering i form af tilskud og udbud, som fastsat i finansforordningen. Det kan også bidrage til blandingsoperationer i overensstemmelse med InvestEU-forordningen og finansforordningens afsnit X. I transportsektoren må Unionens bidrag til blandingsoperationer ikke overstige 10 % af det budgetbeløb, der er angivet i artikel 4, stk. 2, litra a), nr. i). I transportsektoren kan blandingsoperationer anvendes til aktioner vedrørende intelligent, interoperabel, bæredygtig, inklusiv, tilgængelig og sikker mobilitet, jf. artikel 9, stk. 2, litra b).

3. Kommissionen kan i henhold til finansforordningens artikel [69] bemyndige forvaltningsorganerne til at gennemføre en del af programmet med henblik på en optimal forvaltning og programmets effektivitetskrav inden for transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor.

4. Bidrag til en mekanisme for gensidig forsikring kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Bestemmelserne i artikel [X] i forordning XXX [efterfølger til forordningen om garantifonden] finder anvendelse.

Artikel 7

Grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi

1. Grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi bidrager til dekarbonisering, færdiggørelse af det indre energimarked og forbedring af forsyningssikkerheden . Disse projekter indgår i en samarbejdsaftale eller anden form for aftale mellem mindst to medlemsstater eller mellem mindst én medlemsstat og et tredjeland eller tredjelande, som fastsat i artikel 8 , 9, 11 og 13 i direktiv (EU) 2018/2001 . Disse projekter udpeges i overensstemmelse med de generelle kriterier og den proces , der er fastsat i del IV i bilaget til nærværende forordning.

2. Senest den 31. december 2019 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23, litra d), i nærværende forordning for , med forbehold af de tildelingskriterier, der er fastsat i artikel 13, yderligere at præcisere de specifikke udvælgelseskriterier , og fastsætte udvælgelsesprocessens nærmere detaljer, og den offentliggør metoderne til vurdering af projekternes bidrag til de generelle kriterier og til udarbejdelse af den cost-benefit-analyse , der er anført i del IV i bilaget.

3. Undersøgelser vedrørende udvikling og udpegelse af grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi er støtteberettigede i henhold til nærværende forordning.

4. Grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi er berettiget til EU-støtte til anlægsarbejder, såfremt de opfylder følgende supplerende kriterier:

den projektspecifikke cost-benefit-analyse i henhold til punkt 3 i del IV i bilaget skal være obligatorisk for alle støttede projekter, gennemføres på en gennemsigtig, sammenhængende og udtømmende måde og dokumentere tilstedeværelsen af betydelige omkostningsbesparelser og/eller fordele i form af systemintegration, miljømæssig bæredygtighed, forsyningssikkerhed eller innovation, og

b)	ansøgeren skal påvise, at projektet ikke ville blive gennemført uden støtten, eller at projektet ikke kan være kommercielt rentabelt uden støtten. Der tages i analysen hensyn til eventuelle indtægter som følge af støtteordningerne.

5. Tilskudsbeløbet for anlægsarbejder skal stå i et rimeligt forhold til de omkostningsbesparelser og/eller fordele, der er omhandlet i punkt 2, litra b), i del IV i bilaget, må ikke overstige det beløb, der kræves for at sikre, at projektet gennemføres eller bliver kommercielt rentabelt , og skal overholde bestemmelserne i artikel 14, stk. 3 .

6. Programmet skal give mulighed for koordineret finansiering med den gunstige ramme for udbredelse af vedvarende energi, der er omhandlet i artikel 3, stk. 5, i direktiv (EU) 2018/2001, og for medfinansiering med Unionens mekanisme for finansiering af vedvarende energi, som er omhandlet i artikel 33 i forordning (EU) 2018/1999.

Kommissionen vurderer regelmæssigt anvendelsen af midlerne i henseende til referencebeløbet i artikel 4, stk. 2, litra b), for grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi. Efter denne vurdering skal uudnyttede budgetmidler, som er tiltænkt grænseoverskridende projekter om vedvarende energi, i tilfælde af at der ikke er tilstrækkelig markedsudbredelse af grænseoverskridende projekter om vedvarende energi, anvendes til at opfylde målene for de transeuropæiske energinet, som er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b), for så vidt angår de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3, og kan også fra 2024 anvendes til at medfinansiere Unionens mekanisme for finansiering af vedvarende energi, som er oprettet i henhold til forordning (EU) 2018/1999.

Kommissionen fastsætter ved hjælp af en gennemførelsesretsakt specifikke regler for medfinansiering mellem de dele, der vedrører projekter om grænseoverskridende vedvarende energi under CEF, og den finansieringsmekanisme, der er oprettet i henhold til artikel 33 i forordning (EU) 2018/1999. Den i artikel 22 omhandlede undersøgelsesprocedure finder anvendelse.

Artikel 8

Projekter af fælles interesse inden for infrastruktur til digital konnektivitet

1. Projekter af fælles interesse inden for infrastruktur til digital konnektivitet er de projekter, der forventes at yde et vigtigt bidrag til EU's strategiske konnektivitetsmål og/eller levere netinfrastrukturen til støtte for den digitale omstilling af økonomien og samfundet samt EU's digitale indre marked .

1a. Projekter af fælles interesse inden for infrastruktur til digital konnektivitet skal opfylde nedenstående kriterier:

a)	bidrage til de specifikke målsætninger i artikel 3, stk. 2, litra c)

b)	anvende den bedste tilgængelige og mest velegnede teknologi til det specifikke projekt, som tilbyder den bedste balance med hensyn til datastrømskapacitet, transmissionssikkerhed, netmodstandsdygtighed, cybersikkerhed og omkostningseffektivitet.

2. Undersøgelser med sigte på udvikling og udpegelse af projekter af fælles interesse inden for infrastruktur til digital konnektivitet er støtteberettigede i henhold til nærværende forordning.

3. Uden at det berører tildelingskriterierne i artikel 13, prioriteres finansieringen under hensyntagen til følgende kriterier:

aktioner, der bidrager til udbredelse af og adgang til net med meget høj kapacitet , herunder 5G og anden avanceret konnektivitet, i overensstemmelse med EU's strategiske konnektivitetsmål i områder, hvor der er socioøkonomiske drivkræfter , skal prioriteres under hensyntagen til deres konnektivitetsbehov og den supplerende dækning af området, der skabes, herunder af husholdninger , i overensstemmelse med del V i bilaget. Separat udbredelse til socioøkonomiske drivkræfter kan støttes, medmindre det er økonomisk ude af proportion eller fysisk uigennemførligt

b)	aktioner, der bidrager til levering af lokal trådløs konnektivitet af meget høj kvalitet i lokalsamfundene, i overensstemmelse med del V i bilaget

▌aktioner, der bidrager til udbredelsen af 5G- korridorer langs større transportruter , herunder på de transeuropæiske transportnet, skal prioriteres for at sikre dækning langs større transportruter, der muliggør uafbrudt levering af synergistiske digitale tjenester , under hensyntagen til dennes samfundsøkonomiske relevans i forhold til eventulle teknologiske løsninger, som allerede er installeret, idet der anlægges en fremadskuende tilgang . En vejledende liste over projekter, der kan drage fordel af støtte, indgår i bilagets del V

projekter, som har til formål at udbrede eller i betydelig grad at opgradere grænseoverskridende backbone-net, der skal forbinde EU med tredjelande og styrke forbindelserne mellem elektroniske kommunikationsnet inden for EU's område, herunder undervandskabler, prioriteres efter, hvor meget de bidrager til at øge ydeevnen, modstandsdygtigheden og den meget høje kapacitet af disse elektroniske kommunikationsnet

▌

(f)	for så vidt angår projekter til oprettelse af digitale driftsplatforme prioriteres aktioner, der bygger på de mest avancerede teknologier, og samtidig tages aspekter såsom interoperabilitet, cybersikkerhed, databeskyttelse og videreanvendelse af data i betragtning

KAPITEL II

STØTTEBERETTIGELSE

Artikel 9

Støtteberettigede aktioner

1. Der kan kun ydes finansiering til aktioner, som bidrager til, at de målsætninger, der fremgår af artikel 3, bliver nået , og under hensyntagen til langsigtede dekarboniseringsforpligtelser . Disse aktioner omfatter undersøgelser, anlægsarbejder og andre ledsageforanstaltninger, der er nødvendige for programmets og de sektorspecifikke retningslinjers forvaltning og gennemførelse. Undersøgelser er kun støtteberettigede, hvis de vedrører projekter, der er støtteberettigede under dette program.

2. I transportsektoren kan udelukkende følgende aktioner komme i betragtning til at modtage finansiel støtte fra Unionen i henhold til denne forordning:

Aktioner vedrørende effektive, sammenkoblede , interoperable og multimodale net til udvikling af jernbaneinfrastruktur, vejinfrastruktur, infrastruktur i form af indre vandveje og maritim infrastruktur :

aktioner til gennemførelse af hovednettet i overensstemmelse med kapitel III i forordning (EU) nr. 1315/2013, herunder aktioner vedrørende grænseoverskridende forbindelser og manglende forbindelser såsom dem, der er opført i del III i bilaget til denne forordning, samt byknudepunkter, platforme for multimodal logistik, søhavne, indlandshavne , kombiterminaler og forbindelser til lufthavne i hovednettet som defineret i bilag II til forordning (EU) nr. 1315/2013. Aktioner til gennemførelse af hovednettet kan omfatte relaterede elementer, der befinder sig i det samlede net, hvis det er nødvendigt for at optimere investeringen, og i henhold til de nærmere bestemmelser i de arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 19 i nærværende forordning

ii)

aktioner vedrørende grænseoverskridende forbindelser i det samlede net i overensstemmelse med kapitel II i forordning (EU) nr. 1315/2013, såsom dem , der er opført i del III , afsnit 2, i bilaget til nærværende forordning , aktioner omhandlet i del III, afsnit 3, i bilaget til nærværende forordning, aktioner vedrørende undersøgelser til udvikling af det samlede net og aktioner vedrørende søhavne og indlandshavne i det samlede net, jf. kapitel II i forordning (EU) nr. 1315/2013

iia)	aktioner til reetablering af manglende regionale grænseoverskridende jernbaneforbindelser i TEN-T-nettet, som tidligere er blevet taget ud af brug eller nedlagt

iii)

aktioner til gennemførelse af strækninger i hovednettet, der befinder sig i regioner i den yderste periferi i overensstemmelse med kapitel III i forordning (EU) nr. 1315/2013, herunder aktioner vedrørende byknudepunkter, søhavne, indlandshavne , kombiterminaler, forbindelser til lufthavne og platforme for multimodal logistik i hovednettet som defineret i bilag II i forordning (EU) nr. 1315/2013

iv)	aktioner til støtte for projekter af fælles interesse, der skal forbinde det transeuropæiske net med infrastrukturnet i nabolande som defineret i artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1315/2013

Aktioner vedrørende intelligent, interoperabel, bæredygtig, multimodal, inklusiv , tilgængelig og sikker mobilitet:

i)	aktioner til støtte for motorveje til søs, jf. artikel 21 i forordning (EU) nr. 1315/2013 , med fokus på grænseoverskridende nærskibsfart

ii)

aktioner til støtte for trafiktelematiksystemer ▌i overensstemmelse med artikel 31 i forordning (EU) nr. 1315/2013 for de respektive transportformer, herunder især:

—	for jernbaner: ERTMS

—	for indre vandveje: RIS

—	for vejtransport: ITS

—	for søtransport: VTMIS og elektroniske søfartstjenester, herunder enstrengede elektroniske tjenester såsom enstrengede søfartstjenester, fælles havnesystemer og relevante toldinformationssystemer

—	for lufttransport: lufttrafikstyringssystemer, især de systemer, der hidrører fra SESAR-systemet

iii)	aktioner til støtte for bæredygtige godstransporttjenester i overensstemmelse med artikel 32 i forordning (EU) nr. 1315/2013 og aktioner med henblik på at mindske støjen fra godsbanetrafik

iv)	aktioner til støtte for nye teknologier og innovation, herunder automatisering, forbedrede transporttjenester, modal integration og infrastruktur for alternative brændstoffer til alle transportformer , i overensstemmelse med artikel 33 i forordning (EU) nr. 1315/2013

aktioner med henblik på at fjerne hindringer for interoperabilitet, navnlig i forbindelse med levering af korridor-/neteffekter , i overensstemmelse med artikel 3, litra o), i forordning (EU) nr. 1315/2013, bl.a. med henblik på at fremme en stigning i godsbanetrafikken, herunder faciliteter til automatisk ændring af hjulafstand

va)	aktioner med henblik på at fjerne hindringer for interoperabilitet , navnlig i byknudepunkter som defineret i artikel 30 i forordning (EU) nr. 1315/2013

vi)	aktioner med henblik på at implementere sikker infrastruktur og mobilitet, herunder færdselssikkerhed, i overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EU) nr. 1315/2013

vii)	aktioner med henblik på at forbedre transportinfrastrukturens modstandsdygtighed , navnlig over for klimaændringer og naturkatastrofer og modstandsdygtighed over for cybersikkerhedstrusler

viii)

aktioner med henblik på at forbedre transportinfrastrukturens tilgængelighed inden for alle transportformer og for alle brugere , navnlig brugere med nedsat mobilitet, i overensstemmelse med artikel 37 i forordning (EU) nr. 1315/2013

ix)	aktioner med henblik på at forbedre transportinfrastrukturens tilgængelighed og disponibilitet med henblik på sikkerheds- og civilbeskyttelsesformål og aktioner, der tilpasser transportinfrastrukturen til Unionens kontrol ved de ydre grænser med henblik på at lette trafikstrømmene

i henhold til den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b), nr. ii) , og i overensstemmelse med artikel 11a, aktioner eller specifikke aktiviteter inden for en aktion til støtte for nye eller eksisterende dele af det transeuropæiske transportnet, som er egnede til militær transport, for at tilpasse det til infrastrukturbehov med dobbelt anvendelse .

3. I energisektoren kan udelukkende følgende aktioner komme i betragtning til at modtage finansiel støtte fra Unionen i henhold til denne forordning:

a)	aktioner vedrørende projekter af fælles interesse, jf. artikel 14 i forordning (EU) nr. 347/2013

b)	aktioner til støtte for grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi, herunder innovative løsninger samt oplagring af vedvarende energi, og deres udformning som defineret i del IV i bilaget til nærværende forordning, såfremt betingelserne i artikel 7 i denne forordning opfyldes.

4. I den digitale sektor kan udelukkende følgende aktioner komme i betragtning til at modtage finansiel støtte fra Unionen i henhold til denne forordning:

a)	aktioner til støtte for udbredelsen af og adgangen til net med meget høj kapacitet og 5G-systemer, der kan levere gigabitkonnektivitet i områder, hvor der er socioøkonomiske drivkræfter

b)	aktioner til støtte for levering af lokal trådløs konnektivitet af meget høj kvalitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, i lokalsamfundene

c)	aktioner med henblik på indførelse af uafbrudt dækning med 5G-systemer langs alle større transportruter, herunder de transeuropæiske transportnet

d)	aktioner til støtte for udbredelse af nye eller betydelig opgradering af eksisterende backbone-net, herunder ved hjælp af undervandskabler, i og mellem medlemsstaterne og mellem Unionen og tredjelande

f)	aktioner til opfyldelse af behov for infrastruktur til digital konnektivitet med relation til grænseoverskridende projekter inden for transport eller energi og/eller til støtte for digitale driftsplatforme med direkte tilknytning til transport- eller energiinfrastruktur.

En vejledende liste over støtteberettigede projekter i den digitale sektor indgår i bilagets del V.

Artikel 10

Synergivirkninger mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor

1. Aktioner, der på samme tid bidrager til at nå en eller flere målsætninger i mindst to sektorer, som omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), b) og c), kan komme i betragtning til at modtage finansiel støtte fra Unionen i henhold til denne forordning samt til at drage fordel af en højere medfinansieringssats, jf. artikel 14 . Disse aktioner gennemføres via arbejdsprogrammer, der omfatter mindst to sektorer og indeholder specifikke tildelingskriterier, og finansieres med budgetbidrag fra de pågældende sektorer.

2. Inden for hver af sektorerne transport, energi og digitalisering kan aktioner, der er støtteberettigede i henhold til artikel 9, omfatte synergetiske elementer, som er relateret til enhver af de andre sektorer, og som ikke er relateret til støtteberettigede aktioner som omhandlet i henholdsvis artikel 9, stk. 2, stk. 3 og stk. 4, såfremt de opfylder alle følgende krav:

a)	omkostningerne ved disse synergetiske elementer overstiger ikke 20 % af aktionens samlede støtteberettigede omkostninger, og

b)	disse synergetiske elementer vedrører transportsektoren, energisektoren eller den digitale sektor, og

c)	disse synergetiske elementer forbedrer i betydelig grad aktionens socioøkonomiske, klimamæssige og miljømæssige fordele.

Artikel 11

Støtteberettigede enheder

1. Kriterierne for støtteberettigelse i denne artikel finder anvendelse i tillæg til kriterierne i finansforordningens artikel [197].

2. Følgende enheder er støtteberettigede:

a)	retlige enheder, der er etableret i en medlemsstat , herunder joint ventures

b)	retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, som er associeret til programmet , eller oversøiske lande og territorier

c)	retlige enheder, der er etableret i henhold til EU-retten, og internationale organisationer, såfremt det er fastsat i arbejdsprogrammerne.

3. Fysiske personer kan ikke modtage støtte.

4. Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, som ikke er associeret til programmet, er undtagelsesvis berettigede til at modtage støtte i henhold til programmet, hvis dette er absolut nødvendigt for at nå målsætningerne i et givet projekt af fælles interesse inden for transport, energi eller digitalisering eller i et grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi.

5. Kun forslag, der indgives af en eller flere medlemsstater, eller som med de berørte medlemsstaters samtykke indgives af internationale organisationer, fællesforetagender eller offentlige eller private foretagender eller organer, herunder regionale eller lokale myndigheder , er støtteberettigede. Hvis en medlemsstat er uenig i indgivelsen, giver den meddelelse herom.

En medlemsstat kan beslutte, at forslag kan indgives uden dennes samtykke i forbindelse med et specifikt arbejdsprogram eller specifikke kategorier af ansøgninger. I så fald anføres dette, efter anmodning fra den pågældende medlemsstat, i det pågældende arbejdsprogram og den pågældende indkaldelse af sådanne forslag.

Artikel 11a

Særlige betingelser for støtteberettigelse i forbindelse med aktioner vedrørende tilpasning af TEN-T-nettene til dobbelt anvendelse til både civile og forsvarsrelaterede formål

1. Aktioner, der bidrager til tilpasning af TEN-T-hovednettet eller de samlede net som defineret i forordning (EU) nr. 1315/2013 for at muliggøre en dobbelt anvendelse af infrastrukturen til både civile og forsvarsrelaterede formål, er underlagt følgende ekstra betingelser for støtteberettigelse:

a)	Forslag skal indgives af en eller flere medlemsstater eller, med de berørte medlemsstaters samtykke, af retlige enheder, der er etableret i medlemsstater

aktionerne skal vedrøre de strækninger eller knudepunkter, som medlemsstaterne har udpeget i bilagene til »Militære krav til militær mobilitet i og uden for EU«, som Rådet vedtog den 20. november 2018 (33) , eller en eventuel yderligere liste, der vedtages efterfølgende, samt en eventuel yderligere vejledende liste over prioriterede projekter, som medlemsstaterne måtte udpege i overensstemmelse med handlingsplanen for militær mobilitet

c)	aktionerne kan vedrøre både opgradering af eksisterende infrastrukturkomponenter og opførelse af nye infrastrukturkomponenter under hensyntagen til de i stk. 2 nævnte krav til infrastrukturen

aktioner med henblik på at indføre et niveau af krav til infrastrukturen, som overstiger det niveau, der kræves for dobbelt anvendelse, er støtteberettigede; omkostningerne hertil er dog kun støtteberettigede op til det omkostningsniveau, som svarer til det kravsniveau, der er nødvendigt for dobbelt anvendelse. Aktioner vedrørende infrastruktur, der kun anvendes til militære formål, er ikke støtteberettigede

e)	aktioner i henhold til denne artikel må kun finansieres via det beløb, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, litra a), nr. iii).

2. Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt, hvori den om nødvendigt specificerer, hvilke krav til infrastruktur der finder anvendelse på bestemte kategorier af aktioner vedrørende infrastruktur med dobbelt anvendelse, og den evalueringsprocedure, der skal følges i forbindelse med aktioner, som er forbundet dobbelt anvendelse af infrastruktur til både civile og forsvarsrelaterede formål.

Efter den foreløbige evaluering, som er fastsat i artikel 21, stk. 2, kan Kommissionen foreslå budgetmyndigheden at overføre de ikkeforpligtede penge fra artikel 4, stk. 2, litra a), nr. iii), til artikel 4, stk. 2, litra a), nr. i).

KAPITEL III

TILSKUD

Artikel 12

Tilskud

Tilskud under programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII.

Artikel 13

Tildelingskriterier

1. Der fastlægges gennemsigtige tildelingskriterier i arbejdsprogrammerne, jf. artikel 19, og i forslagsindkaldelserne, idet udelukkende følgende aspekter tages i betragtning, for så vidt som det er relevant:

a)	økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger , herunder indvirkningen på klimaet (fordele og omkostninger i relation til projektcyklussen ) , soliditeten, udførligheden og gennemsigtigheden af analysen

b)	aspekter vedrørende innovation og digitalisering, sikkerhed, interoperabilitet og tilgængelighed , herunder for personer med nedsat mobilitet

c)	den grænseoverskridende dimension , netintegration og territorial tilgængelighed, herunder for regioner i den yderste periferi og øer

ca)	europæisk merværdi

d)	synergivirkninger mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor

e)	aktionens modenhed inden for rammerne af projektudviklingen

ea)	hvorvidt den foreslåede vedligeholdelsesstrategi for det færdige projekt er velfunderet

f)	hvorvidt den foreslåede gennemførelsesplan er velfunderet

g)	EU-støttens katalysatoreffekt på investeringer

h)	behovet for at overvinde finansielle hindringer såsom dem, der opstår på grund af utilstrækkelig kommerciel rentabilitet , store startomkostninger eller mangel på markedsfinansiering

ha)	mulighed for dobbelt anvendelse inden for rammerne af militær mobilitet

i)	sammenhæng med Unionens og nationale energi- og klimaplaner , herunder princippet om »energieffektivitet først« .

2. Ved bedømmelsen af forslagene ud fra tildelingskriterierne skal der, hvor det er relevant, tages hensyn til modstandsdygtigheden over for de negative virkninger af klimaændringer gennem en vurdering af klimasårbarhed og klimarisici, herunder de relevante tilpasningsforanstaltninger.

3. Ved bedømmelsen af forslagene ud fra tildelingskriterierne skal det, hvor det er relevant på baggrund af arbejdsprogrammerne, sikres, at aktioner, der støttes via programmet, og som omfatter teknologi til positionsbestemmelse, navigation og tidsbestemmelse (PNT), er teknisk kompatible med EGNOS/Galileo og Copernicus.

4. Hvad angår aktioner inden for transportsektoren, skal det ved bedømmelsen af forslagene ud fra tildelingskriterierne omhandlet i stk. 1 sikres, hvor det er relevant, at de foreslåede aktioner er i overensstemmelse med korridorarbejdsplanerne og gennemførelsesretsakterne som omhandlet i artikel 47 i forordning (EU) nr. 1315/2013, og der skal tages hensyn til den rådgivende udtalelse fra den ansvarlige europæiske koordinator, jf. nævnte forordnings artikel 45, stk. 8. Det skal ved bedømmelsen ligeledes vurderes, om gennemførelsen af aktioner finansieret af CEF risikerer at forstyrre gods- eller passagerstrømmene på den strækning af linjen, der er berørt af projektet, og hvorvidt disse risici er blevet begrænset.

5. Hvad angår aktioner vedrørende grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi, skal de tildelingskriterier, der fastsættes i arbejdsprogrammerne og i forslagsindkaldelserne, tage hensyn til betingelserne i artikel 7, stk. 4.

6. Hvad angår aktioner vedrørende projekter af fælles interesse inden for digital konnektivitet, skal de tildelingskriterier, der fastsættes i arbejdsprogrammerne og i forslagsindkaldelserne, tage hensyn til betingelserne i artikel 8, stk. 3.

Artikel 14

Medfinansieringssatser

1. For så vidt angår undersøgelser kan Unionens finansielle støtte ikke overstige 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. For så vidt angår undersøgelser, der finansieres med beløb, som overføres fra Samhørighedsfonden, er de maksimale medfinansieringssatser de samme som dem, der gælder for Samhørighedsfonden, jf. stk. 2, litra b).

2. For anlægsarbejder i transportsektoren gælder følgende maksimale medfinansieringssatser:

for så vidt angår anlægsarbejder vedrørende de specifikke målsætninger, der er anført i artikel 3, stk. 2, litra a), nr. i), kan Unionens finansielle støtte ikke overstige 30 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. Medfinansieringssatserne kan forhøjes til maksimalt 50 % for aktioner, der vedrører grænseoverskridende forbindelser, på de betingelser, der er fastsat i litra c) i dette stykke, for aktioner til støtte for telematiksystemer , for aktioner til støtte for de indre vandveje og for jernbaners interoperabilitet, for aktioner til støtte for nye teknologier og innovation, for aktioner til støtte for forbedring af infrastrukturen med henblik på sikkerhed og for aktioner, der tilpasser transportinfrastrukturen til Unionens kontrol ved de ydre grænser, i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning. For aktioner i regionerne i den yderste periferi sættes medfinansieringssatsen til højst 70 % .

aa)

for anlægsarbejder vedrørende de specifikke målsætninger, der er anført i artikel 3, stk. 2, litra a), nr. ii), må Unionens finansielle støtte ikke overstige 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. Medfinansieringssatserne kan forhøjes til højst 85 %, hvis de nødvendige midler overføres til programmet i henhold til artikel 4, stk. 9

hvad angår beløb, der overføres fra Samhørighedsfonden, er de maksimale medfinansieringssatser de samme som dem, der gælder for Samhørighedsfonden, jf. forordning (EU) XXX [forordningen om fælles bestemmelser]. Disse medfinansieringssatser kan forhøjes til højst 85 % for aktioner, der vedrører grænseoverskridende forbindelser, på de betingelser, der er fastsat i litra c) , og aktioner vedrørende manglende forbindelser

hvad angår aktioner vedrørende grænseoverskridende forbindelser, kan de forhøjede maksimale medfinansieringssatser som omhandlet i litra a) og b) kun finde anvendelse på aktioner, der fremviser en høj grad af integration i planlægningen og gennemførelsen af aktionen med hensyn til det tildelingskriterium, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra c), f.eks. gennem etablering af et enkelt projektselskab, en fælles forvaltningsstruktur, en bilateral retlig ramme eller en gennemførelsesretsakt i henhold til artikel 47 i forordning (EU) nr. 1315/2013. Derudover kan medfinansieringssatsen for projekter, som gennemføres af integrerede forvaltningsstrukturer, herunder joint ventures, jf. artikel 11, stk. 2, litra a), forhøjes med 5 %.

3. For anlægsarbejder i energisektoren gælder følgende maksimale medfinansieringssatser:

for anlægsarbejder vedrørende de specifikke målsætninger, der er anført i artikel 3, stk. 2, litra b), må Unionens finansielle støtte ikke overstige 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger , dog kan medfinansieringssatsen være op til 70 % for anlægsarbejder i regionerne i den yderste periferi

medfinansieringssatserne kan forhøjes til højst 75 % for aktioner, der bidrager til udviklingen af projekter af fælles interesse, som på grundlag af den dokumentation, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) nr. 347/2013, skaber en høj grad af forsyningssikkerhed regionalt eller i hele Unionen, styrker solidariteten i Unionen eller omfatter meget innovative løsninger.

4. For anlægsarbejder i den digitale sektor gælder følgende maksimale medfinansieringssatser: for anlægsarbejder vedrørende de specifikke målsætninger, der er anført i artikel 3, stk. 2, litra c), må Unionens finansielle støtte ikke overstige 30 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. For anlægsarbejder i regionerne i den yderste periferi fastsættes medfinansieringssatsen til højst 70 %. Medfinansieringssatserne kan forhøjes op til 50 % for aktioner med en stærk grænseoverskridende dimension, f.eks. uafbrudt dækning med 5G-systemer langs større transportveje og udrulning af backbone-net mellem medlemsstaterne og mellem Unionen og tredjelande, og op til 75 % for aktioner vedrørende gennemførelse af gigabitkonnektivitet for socioøkonomiske drivkræfter. Aktioner vedrørende tilvejebringelse af lokal trådløs konnektivitet i lokalsamfund må, hvis de gennemføres ved hjælp af tilskud med lav værdi, finansieres ved støtte fra Unionen, der kan dække op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger, jf. dog medfinansieringsprincippet.

5. Den maksimale medfinansieringssats for aktioner i henhold til artikel 10 , stk. 1, er den højeste maksimale medfinansieringssats, der gælder for de berørte sektorer. Derudover kan den medfinansieringssats, der gælder for disse aktioner, forhøjes med 10 %.

Artikel 15

Støtteberettigede omkostninger

Følgende kriterier for omkostningers støtteberettigelse finder anvendelse i tillæg til kriterierne i finansforordningens artikel [186]:

udgifter kan kun være støtteberettigede, hvis de er påløbet i medlemsstaterne, medmindre de pågældende projekter af fælles interesse eller grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi involverer et eller flere tredjelandes områder, som omhandlet i artikel 5 eller artikel 11, stk. 4, eller internationale farvande, og aktionen er absolut nødvendig for at nå målsætningerne for det pågældende projekt

b)	omkostninger til udstyr, anlæg og infrastruktur, som støttemodtageren behandler som anlægsudgifter, kan være op til 100 % støtteberettigede

udgifter relateret til køb af jord er ikke støtteberettigede , undtagen med midler, der er overført fra Samhørighedsfonden inden for transportsektoren i overensstemmelse med artikel 58 i forordning (EU) XXX om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa

d)	de støtteberettigede omkostninger omfatter ikke merværdiafgift.

Artikel 16

Kombination af tilskud med andre finansieringskilder

1. Der kan ydes tilskud i kombination med finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank eller nationale erhvervsfremmende banker eller andre udviklingsinstitutioner og offentlige finansielle institutioner samt fra finansieringsinstitutter og investorer i den private sektor, herunder gennem offentlig-private partnerskaber.

2. Tildeling af tilskud som omhandlet i stk. 1 kan gennemføres ved hjælp af specifikke forslagsindkaldelser.

Artikel 17

Nedsættelse eller ophør af tilskud

1. Ud over de grunde, der er anført i [artikel 131, stk. 4] i finansforordningen, kan tilskudsbeløbet , bortset fra i behørigt begrundede tilfælde, nedsættes af følgende grunde:

a)	hvis aktionen ikke er iværksat inden for et år for så vidt angår undersøgelser eller to år for så vidt angår anlægsarbejder efter startdatoen som angivet i tilskudsaftalen

b)	hvis det på baggrund af en vurdering af aktionens gennemførelse konstateres, at gennemførelsen er forsinket i en sådan grad, at aktionens målsætninger ikke kan forventes nået.

2. Tilskudsaftalen kan ændres eller bringes til ophør af de grunde, der er anført i stk. 1.

3. Inden der træffes afgørelse om nedsættelse eller ophør af et tilskud, undersøges sagen udførligt, og de berørte støttemodtagere skal have mulighed for at fremsætte deres bemærkninger inden for en rimelig frist.

3a. Disponible forpligtelsesbevillinger, som hidrører fra anvendelsen af stk. 1 eller 2, fordeles på andre arbejdsprogrammer, der er foreslået under den tilhørende finansieringsramme, jf. artikel 4, stk. 2.

Artikel 18

Sammenlagt, supplerende og kombineret finansiering

1. En aktion, som der er ydet støtte til inden for rammerne af programmet, kan også opnå støtte fra andre EU-programmer, herunder midler under delt forvaltning, forudsat at støtten ikke ydes for at dække de samme omkostninger. Gennemførelsen skal overholde reglerne i finansforordningens artikel 62. Den sammenlagte finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger til aktionen, og støtte fra de forskellige EU-programmer kan beregnes på et pro rata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat.

2. Aktioner, der opfylder følgende kumulative betingelser:

a)	de er blevet vurderet som led i en forslagsindkaldelse inden for rammerne af programmet

b)	de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende forslagsindkaldelse

c)	de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende forslagsindkaldelse på grund af budgetmæssige begrænsninger

kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling eller Samhørighedsfonden i henhold til artikel [67, stk. 5] i forordning (EU) …/… [forordningen om fælles bestemmelser] uden en yderligere bedømmelse og forudsat, at sådanne aktioner er i overensstemmelse med det pågældende programs målsætninger. Reglerne for den fond, der yder støtte, finder anvendelse.

KAPITEL IV

PROGRAMMERING, OVERVÅGNING, EVALUERING OG KONTROL

Artikel 19

Arbejdsprogrammer

1. Programmet gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer, jf. finansforordningens artikel 110. ▌

1a. Med henblik på at tilvejebringe gennemsigtighed og forudsigelighed og forbedre kvaliteten af projekter skal Kommissionen senest den 31. december 2020 vedtage de første flerårige arbejdsprogrammer, som omfatter tidsplanen for indkaldelserne af forslag i de første tre år af programmet, deres emner og vejledende budget samt en fremtidig ramme for hele programmeringsperioden.

2. Arbejdsprogrammerne vedtages af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. denne forordnings artikel 22.

3. I energisektoren lægges der særlig vægt på projekter af fælles interesse og aktioner i tilknytning hertil, som sigter mod yderligere at integrere det indre energimarked, bryde energiisolation og udrydde flaskehalse i forbindelse med elsammenkoblinger, med fokus på de projekter, der bidrager til at nå sammenkoblingsmålet på mindst 10 % i 2020 og 15 % i 2030, og projekter, der bidrager til synkronisering af elsystemer med EU-nettene.

3a. I overensstemmelse med artikel 200, stk. 2 , i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 kan den kompetente anvisningsberettigede om nødvendigt tilrettelægge udvælgelsesproceduren i to faser som følger:

a)	Ansøgerne indgiver en forenklet ansøgning med relativt kortfattede oplysninger, således at der kan foretages en første udvælgelse af projekter på grundlag af et begrænset antal kriterier

b)	de udvalgte ansøgere i første fase indgiver en fuldstændig ansøgning efter afslutningen af første fase.

Artikel 19a

Tildeling af finansiel støtte fra Unionen

1. Efter hver forslagsindkaldelse på grundlag af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 19, træffer Kommissionen i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 22 ved hjælp af en gennemførelsesretsakt afgørelse om størrelsen af den finansielle støtte, der tildeles til de udvalgte projekter eller til dele heraf. Kommissionen fastlægger de nærmere betingelser og metoder for deres gennemførelse.

2. Under gennemførelsen af tilskudsaftalerne underretter Kommissionen støttemodtagerne og de berørte medlemsstater om ændringer i tilskudsbeløbene og de endelige beløb, der udbetales.

3. Støttemodtagerne skal indsende rapporter som fastsat i de respektive tilskudsaftaler uden forudgående godkendelse fra medlemsstaterne. Kommissionen giver medlemsstaterne adgang til rapporterne om de aktioner, der finder sted på deres område.

Artikel 20

Overvågning og rapportering

1. Indikatorer til rapportering af programmets fremskridt med hensyn til at opfylde de overordnede og specifikke målsætninger, jf. artikel 3, findes i bilaget, del I.

2. For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt med hensyn til at opfylde målsætningerne tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 med henblik på at ændre bilagets del I for at revidere eller supplere indikatorerne, hvor det er nødvendigt, og på at supplere denne forordning med bestemmelser om en overvågnings- og evalueringsramme.

3. Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater er egnede til en dybdegående analyse af de fremskridt, der er gjort, herunder med hensyn til overvågning af klimarelaterede udgifter, og indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og, hvis det er relevant, medlemsstater forholdsmæssige rapporteringskrav.

3a. Kommissionen skal forbedre det særlige websted med henblik på offentliggørelse i realtid af et kort over projekter, som er under gennemførelse, sammen med relevante oplysninger (konsekvensvurderinger, værdi, støttemodtager, gennemførende enhed, status) og forelægge fremskridtsrapporter hvert andet år. Disse fremskridtsrapporter skal komme ind på gennemførelsen af programmet i henhold til dets overordnede målsætninger og sektormålsætninger, jf. artikel 3, og klarlægge, om de forskellige sektorer er på rette vej, om de samlede budgetforpligtelser er i overensstemmelse med det samlede tildelte beløb, om de igangværende projekter har opnået en tilstrækkelig grad af fuldførelse, og om det stadig er muligt og passende at overlevere dem.

Artikel 21

Evaluering

1. Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

2. Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse og senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse.

3. Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest fire år efter afslutningen af den i artikel 1 nævnte periode gennemfører Kommissionen en endelig evaluering af programmet.

4. Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

Artikel 22

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af CEF-Koordinationsudvalget , der kan mødes i forskellige sammensætninger afhængigt af det respektive emne . Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 23

Delegerede retsakter

1. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med denne forordnings artikel 24 for at:

a)	▌ etablere en ramme for overvågning og evaluering på grundlag af indikatorerne i bilagets del I

▌

d)	supplere bilagets del IV om udpegelse af grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi; udarbejde og ajourføre listen over udvalgte grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi.

2. Med forbehold af artikel 172, stk. 2, i TEUF tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med denne forordnings artikel 24 for at:

a)	ændre bilagets del III om fastlæggelse af hovednetkorridorerne for transport samt forhåndsudpegede strækninger i det samlede net

b)	ændre bilagets del V om udpegelse af projekter af fælles interesse vedrørende digital konnektivitet.

Artikel 24

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 23, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028.

3. Den i artikel 23 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 23 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 25

Information, kommunikation og offentlig omtale

1. Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for aktionerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2. Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets aktioner og resultater. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målsætningerne i artikel 3.

2a. Der skal sikres gennemsigtighed og høring af offentligheden i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning og national lovgivning.

Artikel 26

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvis et tredjeland deltager i programmet i kraft af en beslutning, der træffes i henhold til en international overenskomst, eller med hjemmel i andre retsforskrifter, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret de nødvendige rettigheder og adgang til i fuld udstrækning at udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

KAPITEL VI

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 27

Ophævelse og overgangsbestemmelser

1. Forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014 ophæves.

2. Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller eventuelle ændringer af de pågældende aktioner i medfør af forordning (EU) nr. 1316/2013, som fortsat finder anvendelse på de pågældende aktioner, indtil de afsluttes, jf. dog stk. 1.

Kommissionen evaluerer effektiviteten og politikkohærensen af forordning (EU) nr. 347/2013 og forelægger en evaluering for Europa-Parlamentet og Rådet med resultatet af denne granskning senest den 31. december 2020. I denne evaluering tager Kommissionen bl.a. Unionens energi- og klimamål for 2030, EU's langsigtede dekarboniseringsforpligtelse og princippet om »energieffektivitet først« med i betragtning. Evalueringen kan, hvis det er relevant, være ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af ovennævnte forordning.

3. Finansieringsrammen for programmet kan også omfatte udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendige for at sikre overgangen mellem programmet og de foranstaltninger, der blev vedtaget under det foregående program, Connecting Europe-faciliteten, i henhold til forordning (EU) nr. 1316/2013.

4. Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter i medfør af artikel 4, stk. 5, til forvaltning af aktioner, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.

Artikel 28

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i …, den …

For Europa-Parlamentet

Formand

For Rådet

Formand

(1) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 191.

(2) EUT C 461 af 21.12.2018, s. 173.

(3) Europa-Parlamentets holdning af 17.4.2019. Den understregede tekst er der ikke opnået enighed om inden for rammerne af interinstitutionelle forhandlinger.

(4) COM(2018)0321, s. 13.

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1).

(6) Kommissionens meddelelse, »Et mobilt Europa: En dagsorden for en socialt retfærdig omstilling til ren, konkurrencedygtig og sammenbundet mobilitet for alle« (COM(2017)0283).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1).

(8) Kommissionens meddelelse, »Fremme af lavemissionsmobilitet: En Europæisk Union, der beskytter planeten, styrker forbrugernes rettigheder og forsvarer industrien og arbejdstagerne« (COM(2017)0675).

(9) COM(2018)0293.

(10) JOIN(2017)0041.

(11) JOIN(2018)0005.

(12) Militære krav til militær mobilitet i og uden for EU (ST 14770/18).

(13) COM(2017)0623.

(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39).

(15) COM(2017)0718.

(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 283/2014 af 11. marts 2014 om retningslinjer for transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1336/97/EF (EUT L 86 af 21.3.2014, s. 14).

(19) COM(2016)0587.

(20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36).

(21) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(23) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(24) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(25) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(26) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser ved hjælp af straffelovgivningen (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(27) Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union (»associeringsafgørelse«) (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).

(28) COM(2018)0065.

(29) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, »Udbud, der virker — i og for Europa« (COM(2017)0572).

(30) Interinstitutionel aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(31) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010 af 22. september 2010 om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 22).

(33) Dok. ST 13674/18.

BILAG

DEL I — INDIKATORER

Programmet vil blive overvåget nøje på grundlag af et sæt indikatorer, der er beregnet til at måle, i hvilket omfang de generelle og specifikke målsætninger for programmet er nået, og med henblik på at minimere de administrative byrder og omkostninger. Med henblik herpå vil der blive indsamlet data vedrørende følgende sæt af nøgleindikatorer:

Sektorer	Specifikke målsætninger	Indikatorer
Transport	Effektive, sammenkoblede og multimodale net og infrastruktur til intelligent, interoperabel, bæredygtig, inklusiv , tilgængelig og sikker mobilitet	Antallet af grænseoverskridende forbindelser og manglende forbindelser, der tages fat på med støtte fra CEF (herunder aktioner vedrørende byknudepunkter, regionale grænseoverskridende jernbaneforbindelser, søhavne, indlandshavne , forbindelser til lufthavne og kombiterminaler i TEN-T-hovednettet og det samlede net )
		Antallet af aktioner, der med støtte fra CEF bidrager til digitaliseringen af transport , navnlig gennem udbredelsen af ERTMS, RIS, ITS, VTMIS/elektroniske søfartstjenester og SESAR
		Antallet af forsyningspunkter med alternative brændstoffer, der er opført eller opgraderet med støtte fra CEF
		Antallet af aktioner, der med støtte fra CEF bidrager til transportsikkerheden
		Antallet af CEF-aktioner, der bidrager til transporttilgængelighed for personer med nedsat mobilitet
		Antallet af aktioner, der med støtte fra CEF bidrager til at mindske støjen fra godsbanetrafik
	Tilpasning til civil-militær dobbelt anvendelse af transportinfrastruktur	Antallet af transportinfrastrukturkomponenter, der er blevet tilpasset for at opfylde behovene for civil-militær dobbelt anvendelse
Energi	Bidrag til markedernes sammenkobling og integration	Antallet af CEF-aktioner, der bidrager til projekter, som kobler medlemsstaternes net sammen og fjerner interne hindringer
	Energiforsyningssikkerhed	Antallet af CEF-aktioner, der bidrager til projekter, som sikrer et modstandsdygtigt gasnet
	Energiforsyningssikkerhed	Antallet af CEF-aktioner, der bidrager til at gøre nettene mere intelligente og digitale og til at øge energilagringskapaciteten
	Bæredygtig udvikling gennem fremme af dekarbonisering	Antallet af CEF-aktioner, der bidrager til projekter, som muliggør øget udbredelse af vedvarende energi i energisystemerne
	Bæredygtig udvikling gennem fremme af dekarbonisering	Antallet af CEF-aktioner, der bidrager til grænseoverskridende samarbejde inden for vedvarende energi
Den digitale sektor	Bidrag til udbredelsen af infrastruktur til digital konnektivitet i hele EU	Nye forbindelser til net med meget høj kapacitet til de socioøkonomiske drivkræfter og forbindelser af meget høj kvalitet til lokalsamfundene
		Antallet af CEF-aktioner, der muliggør 5G-konnektivitet langs transportruter
		Antallet af CEF-aktioner, der muliggør nye forbindelser til net med meget høj kapacitet
		Antallet af CEF-aktioner, der bidrager til digitaliseringen af energi- og transportsektoren

DEL II: VEJLEDENDE PROCENTSATSER FOR TRANSPORTSEKTOREN

De budgetmidler, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a), nr. i), fordeles som følger:

60 % til de aktioner, der er anført i artikel 9, stk. 2, litra a): »Aktioner vedrørende effektive, sammenkoblede og multimodale net«

40 % til de aktioner, der er anført i artikel 9, stk. 2, litra b): »Aktioner vedrørende intelligent, bæredygtig, inklusiv og sikker mobilitet«.

De budgetmidler, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a), nr. ii), fordeles som følger:

85 % til de aktioner, der er anført i artikel 9, stk. 2, litra a): »Aktioner vedrørende effektive, sammenkoblede og multimodale net«

15 % til de aktioner, der er anført i artikel 9, stk. 2, litra b): »Aktioner vedrørende intelligent, bæredygtig, inklusiv og sikker mobilitet«.

For så vidt angår de aktioner, der er anført i artikel 9, stk. 2, litra a), bør 85 % af budgetmidlerne tildeles aktioner vedrørende hovednettet ▌, og 15 % bør tildeles aktioner vedrørende det samlede net.

DEL III: TRANSPORTHOVEDNETKORRIDORER OG GRÆNSEOVERSKRIDENDE FORBINDELSER I DET SAMLEDE NET

1. Hovednetkorridorer og vejledende liste over forhåndsudpegede grænseoverskridende forbindelser og manglende forbindelser

Hovednetkorridoren »Atlanterhavet«
Ruteføring	Gijón — León — Valladolid A Coruña — Vigo — Orense — León Zaragoza — Pamplona/Logroño — Bilbao Tenerife/Gran Canaria — Huelva/Sanlúcar de Barrameda — Sevilla — Córdoba Algeciras — Bobadilla — Madrid Sines/Lissabon — Madrid — Valladolid Lissabon — Aveiro — Leixões/Porto — Douro-floden Shannon Foynes/Dublin/Cork — Le Havre — Rouen — Paris Aveiro — Valladolid — Vitoria-Gasteiz — Bergara — Bilbao/Bordeaux — Toulouse/Tours — Paris — Metz — Mannheim/Strasbourg Shannon Foynes/Dublin/Cork – Saint Nazaire — Nantes — Tours — Dijon
Grænseoverskridende forbindelser	Evora — Merida	Jernbane
	Vitoria-Gasteiz — San Sebastián — Bayonne — Bordeaux
	Aveiro — Salamanca
	Douro-floden (Via Navegável do Douro)	Indre vandveje
Manglende forbindelser	Interoperable banestrækninger med ikke-UIC-sporvidde på Den Iberiske Halvø	Jernbane
Hovednetkorridoren »Østersøen — Adriaterhavet«
Ruteføring	Gdynia — Gdańsk — Katowice/Sławków Gdańsk — Warszawa — Katowice/ Kraków Katowice — Ostrava — Brno — Wien Szczecin/Świnoujście — Poznań — Wrocław — Ostrava Katowice — Bielsko-Biała — Žilina — Bratislava — Wien Wien — Graz– Villach — Udine — Trieste Udine — Venedig — Padova — Bologna — Ravenna — Ancona Graz — Maribor –Ljubljana — Koper/Trieste
Grænseoverskridende forbindelser	Katowice/Opole — Ostrava — Brno Katowice — Žilina Bratislava — Wien Graz — Maribor Venedig — Trieste — Divača — Ljubljana	Jernbane
Grænseoverskridende forbindelser	Katowice — Žilina Brno — Wien	Vej
Manglende forbindelser	Gloggnitz — Mürzzuschlag: Semmering base-tunnellen Graz — Klagenfurt: Koralm-jernbanestrækningen og -tunnelen Koper — Divača	Jernbane
Hovednetkorridoren »Middelhavet«
Ruteføring	Algeciras — Bobadilla –Madrid — Zaragoza — Tarragona Madrid — Valencia — Sagunto — Teruel — Zaragoza Sevilla — Bobadilla — Murcia Cartagena — Murcia — Valencia — Tarragona/Palma de Mallorca — Barcelona Tarragona — Barcelona — Perpignan — Narbonne — Toulouse/Marseille — Genova/Lyon — La Spezia /Torino — Novara — Milano — Bologna/Verona — Padova — Venedig — Ravenna/Trieste/Koper — Ljubljana — Budapest Ljubljana/Rijeka — Zagreb — Budapest — den ukrainske grænse
Grænseoverskridende forbindelser	Barcelona — Perpignan	Jernbane
	Lyon — Torino: basetunnel og adgangsveje
	Nice — Ventimiglia
	Venedig — Trieste — Divača — Ljubljana
	Ljubljana — Zagreb
	Zagreb — Budapest
	Budapest — Miskolc — den ukrainske grænse
	Lendava — Letenye	Vej
	Vásárosnamény — den ukrainske grænse	Vej
Manglende forbindelser	Almería — Murcia	Jernbane
	Interoperable banestrækninger med ikke-UIC-sporvidde på Den Iberiske Halvø
	Perpignan — Montpellier
	Koper — Divača
	Rijeka — Zagreb
	Milano — Cremona — Mantova — Porto Levante/Venedig — Ravenna/Trieste	Indre vandveje
Hovednetkorridoren »Nordsøen — Østersøen«
Ruteføring	Luleå — Helsingfors — Tallinn — Riga Ventspils — Riga Riga — Kaunas Klaipeda — Kaunas — Vilnius Kaunas — Warszawa Den hviderussiske grænse — Warszawa — Łódź/Poznań — Frankfurt/Oder — Berlin — Hamburg — Kiel Łódź — Katowice/Wrocław Den ukrainske grænse — Rzeszów — Katowice — Wrocław — Falkenberg — Magdeburg Szczecin/Świnoujście — Berlin — Magdeburg — Braunschweig — Hannover Hannover — Bremen — Bremerhaven/Wilhelmshaven Hannover — Osnabrück — Hengelo — Almelo — Deventer — Utrecht Utrecht — Amsterdam Utrecht — Rotterdam — Antwerpen Hannover/Osnabrück — Køln — Antwerpen
Grænseoverskridende forbindelser	Tallinn — Rīga — Kaunas — Warszawa: Rail Baltics nye fuldt interoperable banestrækning med UIC-sporvidde	Jernbane
	Świnoujście/Szczecin — Berlin	Jernbane/indre vandveje
	Via Baltica-korridoren EE-LV-LT-PL	Vej
Manglende forbindelser	Kaunas — Vilnius : en del af Rail Baltics nye fuldt interoperable banestrækning med UIC-sporvidde	Jernbane
	Warszawa/Idzikowice — Poznań/Wrocław, inkl. forbindelser til det planlagte centrale transportknudepunkt	Jernbane
	Kielerkanalen	Indre vandveje
	Berlin — Magdeburg — Hannover, Mittellandkanalen, kanaler i det vestlige Tyskland
	Rhinen, Waal
	Noordzeekanaal, IJssel, Twentekanaal
Hovednetkorridoren »Nordsøen — Middelhavet«
Ruteføring	Grænsen til Det Forenede Kongerige — Dublin — Shannon Foynes/Cork Shannon Foynes/Dublin/Cork — Le Havre/Calais/ Dunkerque/Zeebrugge/Terneuzen/Gent/ Antwerpen/Rotterdam/Amsterdam ▌ ▌ Grænsen til Det Forenede Kongerige — Lille — Bryssel/Bruxelles Amsterdam — Rotterdam — Antwerpen — Bryssel/Bruxelles — Luxembourg Luxembourg — Metz — Dijon — Macon — Lyon — Marseille Luxembourg — Metz — Strasbourg — Basel Antwerpen/Zeebrugge — Gent — Calais/Dunkerque/Lille — Paris– Rouen — Le Havre
Grænseoverskridende forbindelser	Bryssel/Bruxelles — Luxembourg — Strasbourg	Jernbane
	Terneuzen — Gent	Indre vandveje
	Seinen — Schelde-nettet og de tilhørende flodbækkener til Seinen, Scheldefloden og Maasfloden
	Rhin-Schelde-korridoren
Manglende forbindelser	Albertkanaal/Canal Albert og Canal Bocholt-Herentals ▌	Indre vandveje
Hovednetkorridoren »Orienten/det østlige Middelhav«
Ruteføring	Hamburg — Berlin Rostock — Berlin — Dresden Bremerhaven/Wilhelmshaven — Magdeburg — Dresden Dresden — Ústí nad Labem — Mělník/Prag — Lysá nad Labem/Poříčany — Kolín Kolin — Pardubice — Brno — Wien/Bratislava — Budapest — Arad — Timișoara — Craiova — Calafat — Vidin — Sofia Sofia — den serbiske grænse/den nordmakedonske grænse Sofia — Plovdiv — Burgas/ den tyrkiske grænse ▌den tyrkiske grænse — Alexandropouli — Kavala — Thessaloníki — Ioannina — Kakavia/Igoumenitsa Den nordmakedonske grænse — Thessaloniki Sofia — Thessaloniki — Athen — Piræus/Ikonio — Heraklion — Lemesos (Vasiliko) — Nicosia/Larnaka Athen — Patras/Igoumenitsa
Grænseoverskridende forbindelser	Dresden — Prag/Kolín	Jernbane
	Wien/Bratislava — Budapest
	Békéscsaba — Arad — Timişoara
	Craiova — Calafat — Vidin — Sofia — Thessaloniki
	Sofia — den serbiske grænse/den nordmakedonske grænse
	Den tyrkiske grænse — Alexandropouli
	Den nordmakedonske grænse — Thessaloniki
	Ioannina — Kakavia (den albanske grænse)	Vej
	Drobeta Turnu Severin/Craiova — Vidin — Montana
	Sofia — den serbiske grænse
	Hamburg — Dresden — Prag — Pardubice	Indre vandveje
▌	▌
Hovednetkorridoren »Rhinen — Alperne«
Ruteføring	Genova — Milano — Lugano — Basel Genova — Novara — Brig — Bern — Basel — Karlsruhe — Mannheim — Mainz — Koblenz — Køln Køln — Düsseldorf — Duisburg — Nijmegen/Arnhem — Utrecht — Amsterdam Nijmegen — Rotterdam — Vlissingen Køln — Liège — Bruxelles/Bryssel — Gent Liège — Antwerpen — Gent — Zeebrugge
Grænseoverskridende forbindelser	Zevenaar — Emmerich — Oberhausen	Jernbane
	Karlsruhe — Basel
	Milano/Novara — den schweiziske grænse
	Basel — Antwerpen/Rotterdam — Amsterdam	Indre vandveje
Manglende forbindelser	Genova — Tortona/Novi Ligure	Jernbane
	Zeebrugge — Gent
Hovednetkorridoren »Rhinen — Donau«
Ruteføring	Strasbourg — Stuttgart — München — Wels/Linz Strasbourg — Mannheim — Frankfurt — Würzburg — Nürnberg — Regensburg — Passau — Wels/Linz München/Nürnberg — Prag — Ostrava/Přerov — Žilina — Košice — den ukrainske grænse Wels/Linz — Wien — Bratislava — Budapest — Vukovar Wien/Bratislava — Budapest — Arad — Moravita/ Brašov/Craiova — Bukarest — Giurgiu/ Constanta — Sulina
Grænseoverskridende forbindelser	München — Prag	Jernbane
	Nürnberg — Plzeň
	München — Mühldorf — Freilassing — Salzburg
	Strasbourg — Kehl Appenweier
	Hranice — Žilina
	Košice — den ukrainske grænse
	Wien — Bratislava/Budapest
	Bratislava — Budapest
	Békéscsaba — Arad – Timişoara — den serbiske grænse
	Bukarest — Giurgiu — Rousse
	Donau (Kehlheim — Constanța/Midia/Sulina) og de tilhørende flodbækkener til Váh-, Sava- og Tiszafloden	Indre vandveje
	Zlín — Žilina	Vej
	Timişoara — den serbiske grænse	Vej
Manglende forbindelser	Stuttgart — Ulm	Jernbane
	Salzburg — Linz
	▌Craiova — Bukarest
	Arad — Sighişoara — Brasov — Predeal
Hovednetkorridoren »Skandinavien — Middelhavet«
Ruteføring	Den russiske grænse — Hamina/Kotka — Helsingfors — Åbo/Nådendal — Stockholm — Örebro (Hallsberg)/Linköping — Malmø Narvik/Uleå — Luleå — Umeå — Stockholm/ Örebro(Hallsberg) Oslo — Gøteborg — Malmø — Trelleborg Malmø — København — Fredericia — Aarhus — Aalborg — Hirtshals/Frederikshavn København — Kolding/Lübeck — Hamburg — Hannover Bremerhaven — Bremen — Hannover — Nürnberg Rostock — Berlin — Halle /Leipzig — Erfurt – München Nürnberg — München — Innsbruck — Verona — Bologna — Ancona/Firenze Livorno/La Spezia — Firenze — Rom — Napoli — Bari — Taranto — Valletta/ Marsaxlokk Cagliari – Napoli — Gioia Tauro — Palermo/Augusta — Valletta /Marsaxlokk
Grænseoverskridende forbindelser	Den russiske grænse — Helsingfors	Jernbane
	København — Hamburg: adgangsveje til den faste forbindelse over Femern Bælt
	München — Wörgl — Innsbruck — Fortezza — Bolzano — Trento — Verona: Brenner-basetunnelen og adgangsveje dertil
	Gøteborg — Oslo
	København — Hamburg: den faste forbindelse over Femern Bælt	Jernbane/vej

2. Vejledende liste over forhåndsudpegede grænseoverskridende forbindelser i det samlede net

Det samlede nets grænseoverskridende strækninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2., litra a), nr. ii), i nærværende forordning, omfatter navnlig følgende strækninger:

Dublin/Letterkenny – Det Forenede Kongeriges grænse	Vej
Pau — Huesca	Jernbane
Lyon — den schweiziske grænse	Jernbane
Athus — Mont-Saint-Martin	Jernbane
Breda — Venlo — Viersen — Duisburg	Jernbane
Antwerpen — Duisburg	Jernbane
Mons — Valenciennes	Jernbane
Gent — Terneuzen	Jernbane
Heerlen — Aachen	Jernbane
Groningen — Bremen	Jernbane
Stuttgart — den schweiziske grænse	Jernbane
Gallarate/Sesto Calende — den schweiziske grænse	Jernbane
Berlin — Rzepin/Horka — Wrocław	Jernbane
Prag — Linz	Jernbane
Villach — Ljubljana	Jernbane
Pivka — Rijeka	Jernbane
Plzeň — České Budějovice — Wien	Jernbane
Wien — Győr	Jernbane
Graz — Celldömölk — Győr	Jernbane
Neumarkt-Kallham — Mühldorf	Jernbane
»Rav«-godstogskorridoren PL-SK-HU	Jernbane
Via Carpathia-korridoren, den hviderussiske/ukrainske grænse-PL-SK-HU-RO	Vej
Focșani — den moldoviske grænse	Vej
Budapest — Osijek — Svilaj (den bosnisk-hercegovinske grænse)	Vej
Faro — Huelva	Jernbane
Porto — Vigo	Jernbane
Giurgiu — Varna ▌	Jernbane
Svilengrad — Pithio	Jernbane

Komponenter af det samlede net beliggende i medlemsstater, der ikke har en landegrænse med en anden medlemsstat.

DEL IV: UDPEGELSE AF GRÆNSEOVERSKRIDENDE PROJEKTER INDEN FOR VEDVARENDE ENERGI

1. Målsætning for grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi

Grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi skal fremme det grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaterne inden for planlægning, udvikling og omkostningseffektiv udnyttelse af vedvarende energikilder og lette integrationen af dem ved hjælp af lagringsfaciliteter og med henblik på at bidrage til Unionens langsigtede dekarboniseringsstrategi .

2. Generelle kriterier

For at kunne blive betragtet som et grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi skal et projekt opfylde alle følgende generelle kriterier:

a)	Det skal indgå i en samarbejdsaftale eller en anden form for aftale mellem mindst to medlemsstater og/eller mellem mindst én medlemsstat og et tredjeland eller tredjelande, som fastsat i artikel 8, 9, 11 og 13 i direktiv (EU) 2018/2001

b)	det skal skabe omkostningsbesparelser inden for udbredelsen af vedvarende energi og/eller fordele inden for systemintegration, forsyningssikkerhed eller innovation i forhold til et lignende projekt eller et projekt inden for vedvarende energi gennemført af en af de deltagende medlemsstater alene.

c)	de mulige overordnede fordele ved samarbejdet skal overstige dets omkostninger, herunder på langt sigt, vurderet på grundlag af en cost-benefit-analyse som omhandlet i punkt 3 og ved anvendelse af den metode, der er omhandlet i artikel [7].

3. Cost-benefit-analyse

a)	omkostningerne ved elektricitetsproduktion

b)	systemintegrationsomkostningerne

c)	støtteomkostningerne

d)	drivhusgasemissioner

e)	forsyningssikkerheden

f)	luftforurening og anden lokal forurening , som f.eks. virkninger på den lokale natur og miljøet

g)	innovation.

4. Proces

Iværksættere af projekter, herunder medlemsstater, der muligvis er berettigede til at blive udvalgt som et grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi i henhold til en samarbejdsaftale eller en anden form for aftale mellem mindst to medlemsstater og/eller mellem mindst én medlemsstat og et tredjeland eller tredjelande, som defineret i artikel 8, 9, 11 og 13 i direktiv (EU) 2018/2001 , der ønsker at opnå status for projektet som grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi, skal indgive en ansøgning om udvælgelse som et grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi til Kommissionen. Ansøgningen skal indeholde de relevante oplysninger, for at Kommissionen kan bedømme projektet i forhold til kriterierne i punkt 2 og 3 i overensstemmelse med den metode, der er omhandlet i artikel 7.

Kommissionen sikrer, at iværksætterne får mulighed for at ansøge om status som grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi mindst én gang om året.

2)	Kommissionen opretter og leder en gruppe for grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi bestående af en repræsentant for hver medlemsstat og en repræsentant for Kommissionen. Gruppen fastsætter selv sin forretningsorden.

3)	Mindst én gang om året organiserer Kommissionen processen for udvælgelse af grænseoverskridende projekter og forelægger efter en bedømmelse den i stk. 3 omhandlede gruppe en liste over støtteberettigede projekter inden for vedvarende energi, som opfylder kriterierne i artikel 7 og stk. 5.

Den i stk. 3 omhandlede gruppe modtager relevante oplysninger, medmindre de er kommercielt følsomme, om de støtteberettigede projekter, der er opført på den liste, som Kommissionen har forelagt, vedrørende følgende kriterier:

—	en bekræftelse af, at alle projekter overholder kriterierne for støtteberettigelse og udvælgelse

—	oplysninger om den samarbejdsmekanisme, som et projekt hører ind under, og oplysninger om, i hvilket omfang et projekt nyder støtte fra en eller flere medlemsstater

—	en beskrivelse af projektets målsætning, herunder den anslåede kapacitet (i kW) og, hvor det er muligt, produktion af vedvarende energi (i kWh pr. år), samt de angivne samlede projektomkostninger og støtteberettigede omkostninger i euro

—	oplysninger om den forventede EU-merværdi i overensstemmelse med punkt 2, litra b), i dette bilag og om de forventede omkostninger og fordele og den forventede EU-merværdi i overensstemmelse med punkt 2, litra c), i dette bilag.

5)	Gruppen kan, hvor det er relevant, invitere iværksættere af støtteberettigede projekter, tredjelande, der er involveret i støtteberettigede projekter, og andre relevante interesserede parter til sine møder.

6)	På grundlag af resultaterne af bedømmelsen skal gruppen nå til enighed om et udkast til en liste over projekter, der skal være grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi, som skal vedtages i henhold til stk. 8.

Kommissionen vedtager den endelige liste over udvalgte projekter inden for vedvarende energi ved hjælp af en delegeret retsakt på grundlag af et udkast til liste, jf. stk. 7 og under hensyntagen til stk. 10, og offentliggør på sit websted listen over udvalgte grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi. Listen revurderes efter behov og mindst hvert andet år.

8)	Gruppen overvåger gennemførelsen af projekterne på den endelige liste og fremsætter anbefalinger til, hvordan eventuelle forsinkelser i gennemførelsen kan overvindes. Til dette formål skal iværksætterne af de udvalgte projekter fremlægge oplysninger om gennemførelsen af deres projekter.

9)	Ved udvælgelsen af grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi sigter Kommissionen efter ▌at sikre en passende geografisk balance i udpegelsen af sådanne projekter ▌. Der kan anvendes regionale grupperinger til at udpege projekter.

10)

Et projekt udvælges ikke som et grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi, og denne status trækkes tilbage for allerede udvalgte projekter, hvis bedømmelsen af projektet byggede på ukorrekte oplysninger, som udgjorde en afgørende faktor i bedømmelsen, eller hvis projektet ikke er i overensstemmelse med EU-retten.

▌

DEL V — PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE VEDRØRENDE INFRASTRUKTUR TIL DIGITAL KONNEKTIVITET

1. Gigabitkonnektivitet , herunder 5G og anden avanceret konnektivitet, til socioøkonomiske drivkræfter

Aktionerne skal prioriteres under hensyntagen til de socioøkonomiske drivkræfters funktion, relevansen af de digitale tjenester og applikationer, som leveringen af den underliggende konnektivitet giver mulighed for, og de mulige socioøkonomiske fordele for borgerne, virksomhederne og lokalsamfundene, herunder den yderligere arealdækning, der skabes, bl.a. for husholdningerne . Det disponible budget fordeles på en geografisk afbalanceret måde blandt medlemsstaterne.

Der gives prioritet til aktioner, der bidrager til gigabitkonnektivitet, herunder 5G og anden avanceret konnektivitet, til :

—	▌ hospitaler og lægecentre i tråd med bestræbelserne på at digitalisere sundhedssystemet samt med henblik på at øge EU-borgernes trivsel og ændre den måde, hvorpå sundheds- og plejetjenester ydes til patienterne (1)

—	▌ uddannelses- og forskningscentre i forbindelse med indsatsen for at lette brugen af bl.a. højhastigheds-IT, cloud-applikationer og big data, fjerne digitale skel, innovere inden for uddannelsessystemerne, forbedre læringsresultaterne og skabe større lighed og effektivitet (2)

—	uafbrudt trådløs 5G-bredbåndsdækning i alle byområder inden 2025.

2. Trådløs konnektivitet i lokalsamfund

Aktioner, der sigter mod levering af lokal trådløs konnektivitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, på centrale steder i det lokale offentlige liv, herunder udendørsområder, som den brede offentlighed har adgang til, og som spiller en vigtig rolle for det offentlige liv i lokalsamfund, er berettiget til finansiel bistand på følgende betingelser:

—

de gennemføres af et offentligt organ som omhandlet i nedenstående stykke, der er i stand til at planlægge og føre tilsyn med installeringen af indendørs og udendørs lokale trådløse adgangspunkter i offentlige rum samt i stand til at sikre mindst tre års finansiering af driftsomkostningerne i forbindelse hermed

—	de bygger på net med meget høj kapacitet, der muliggør levering til brugerne af en internetoplevelse af meget høj kvalitet, som:

—	er gratis og uden diskriminerende vilkår, let tilgængelig og sikker, og anvender det nyeste og bedste tilgængelige udstyr, der kan levere højhastighedsforbindelser til dets brugere, og

—	understøtter udbredt og ikkediskriminerende adgang til innovative digitale tjenester

—	anvender den fælles visuelle identitet, som Kommissionen skal udvikle, og linker til de tilhørende flersprogede onlineværktøjer

—	med henblik på at opnå synergier, øge kapaciteten og forbedre brugeroplevelsen skal disse foranstaltninger lette udbredelsen af trådløse adgangspunkter med 5G, som fastsat i direktiv EU/2018/1972

—	forpligter sig til at anskaffe det nødvendige udstyr og/eller tilhørende installationstjenester i overensstemmelse med gældende ret for at sikre, at projekter ikke unødigt forvrider konkurrencen.

Den finansielle bistand skal være tilgængelig for offentlige organer som defineret i artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 (3), der i overensstemmelse med national ret påtager sig at stille lokal trådløs konnektivitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, til rådighed gennem installering af lokale trådløse adgangspunkter.

Finansierede aktioner må ikke overlappe eksisterende gratis private eller offentlige tilbud med lignende egenskaber, herunder kvalitet, i samme offentlige rum.

Det disponible budget fordeles på en geografisk afbalanceret måde blandt medlemsstaterne.

Hvor det er relevant, sikres koordinering og sammenhæng med CEF-aktioner til støtte for socioøkonomiske drivkræfters adgang til net med meget høj kapacitet, som kan levere gigabitkonnektivitet , herunder 5G og anden avanceret konnektivitet .

3. Vejledende liste over støtteberettigede 5G-korridorer og grænseoverskridende backbone-forbindelser

I tråd med Kommissionens målsætninger for et gigabitsamfund og for at sikre, at større landbaserede transportruter har uafbrudt 5G-dækning senest i 2025 (4), omfatter aktioner til gennemførelse af uafbrudt dækning med 5G-systemer i henhold til artikel 9, stk. 4, litra c), for det første aktioner på grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM (5) og for det andet aktioner på længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM langs korridorerne som anført i tabellen nedenfor (vejledende liste). Til dette formål anvendes TEN-T-korridorerne som grundlag, men udbredelsen af 5G er ikke nødvendigvis begrænset til disse korridorer (6).

Desuden støttes aktioner til støtte for udbredelse af backbone-net, herunder med undervandskabler, på tværs af medlemsstaterne og mellem Unionen og tredjelande, eller som forbinder europæiske øer, jf. artikel 9, stk. 4, litra d), for at skabe den nødvendige redundans for en så afgørende infrastruktur og øge kapaciteten og modstandsdygtigheden af Unionens digitale net.

Hovednetkorridoren »Atlanterhavet«
Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM	Porto — Vigo
	Merida — Evora
	Paris — Amsterdam — Frankfurt
	Aveiro — Salamanca
	San Sebastian — Biarritz
Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM	Metz — Paris — Bordeaux — Bilbao — Vigo — Porto — Lissabon
	Bilbao — Madrid — Lissabon
	Madrid — Merida — Sevilla — Tarifa
Udbredelse af backbone-net, herunder med undersøiske kabler	Azorerne/Madeira — Lissabon
Hovednetkorridoren »Østersøen — Adriaterhavet«
Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM
Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM	Gdansk — Warsaw — Brno — Vienna — Graz — Ljubljana — Koper/ Trieste
Hovednetkorridoren »Middelhavet«
Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM
Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM	Budapest — Zagreb — Ljubljana — Rijeka — Split - Dubrovnik
	Ljubljana — Zagreb — Slavonski Brod — Bajakovo (grænsen til Serbien)
	Slavonski Brod — Đakovo — Osijek
	Montpellier — Narbonne — Perpignan — Barcelona — Valencia — Malaga — Tarifa med en forlængelse til Narbonne — Toulouse
Udbredelse af backbone-net, herunder med undersøiske kabler	Undersøiske kabelnet Lissabon — Marseille — Milano
Hovednetkorridoren »Nordsøen — Østersøen«
Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM	Warszawa — Kaunas — Vilnius
Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM	Kaunas — Klaipėda
Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM	Tallinn — Riga — Kaunas — den litauiske/polske grænse — Warszawa
	Den hviderussiske/litauiske grænse — Vilnius — Kaunas — Klaipėda
	Via Carpathia: Klaipėda — Kaunas — Ełk — Białystok — Lublin — Rzeszów — Barwinek — Košice
Hovednetkorridoren »Nordsøen — Middelhavet«
Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM	Metz — Merzig — Luxembourg
Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM	Rotterdam — Antwerpen — Eindhoven
Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM	Amsterdam — Rotterdam — Breda — Lille — Paris
	Bruxelles — Metz — Basel
	Mulhouse — Lyon — Marseille
Hovednetkorridoren »Orienten/det østlige Middelhav«
Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM	Sofia — Thessaloniki — Beograd
Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM	Berlin — Prag — Brno — Bratislava — Timisoara — Sofia — den tyrkiske grænse
	Bratislava – Košice
	Sofia — Thessaloniki — Athen
Hovednetkorridoren »Rhinen — Alperne«
Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM	Bologna — Innsbruck — München (Brennerkorridoren)
Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM	Rotterdam — Oberhausen — Frankfurt (am Main)
Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM	Basel — Milano — Genova
Hovednetkorridoren »Rhinen — Donau«
Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM
Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM	Frankfurt (am Main) — Passau — Wien — Bratislava – Budapest — Osijek — Vukovar — Bukarest — Constanta
	Bukarest — Iasi
	Karlsruhe — München — Salzburg — Wels
	Frankfurt (am Main) — Strasbourg
Hovednetkorridoren »Skandinavien — Middelhavet«
Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM	Oulu — Tromsø Oslo — Stockholm — Helsingfors
Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM	Åbo — Helsingfors — den russiske grænse
	Oslo — Malmø — København — Hamburg — Würzburg — Nürnberg — München — Rosenheim — Verona — Bologna — Napoli — Catania — Palermo
	Stockholm — Malmø
	Napoli — Bari — Taranto
	Aarhus — Esbjerg — Padborg

(1) Se også: Kommissionens »Meddelelse om at sætte gang i den digitale omstilling af sundhed og pleje i det digitale indre marked: give borgerne større indflydelse og opbygge et sundere samfund« (COM(2018)0233).

(2) Se også: Kommissionens »Meddelelse om handlingsplanen for digital uddannelse« COM(2018)0022.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).

(4) »Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked — På vej mod et europæisk gigabitsamfund« (COM(2016)0587).

(5) »Connected and Automated Mobility« (netforbundet og automatiseret mobilitet).

(6) Strækninger i kursiv befinder sig uden for TEN-T-hovednetkorridorerne, men indgår i 5G-korridorerne.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/932

P8_TA(2019)0421

Forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret onlineindhold ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret onlineindhold (COM(2018)0640 — C8-0405/2018 — 2018/0331(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/68)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0640),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0405/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det tjekkiske Deputeretkammer, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

—	der henviser til udtalelse af 12. december 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0193/2019),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 110 af 22.3.2019, s. 67.

P8_TC1-COD(2018)0331

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om forebyggelse bekæmpelse af udbredelsen af terrorrelateret onlineindhold [Ændring 1]

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Denne forordning stiler mod at sikre et velfungerende digitalt indre marked i et åbent og demokratisk samfund ved at forebygge bekæmpe misbrug af hostingtjenester til terrorformål og bidrage til den offentlige sikkerhed i europæiske samfund . Det digitale indre markeds funktion bør forbedres ved at højne hostingtjenesteydernes retssikkerhed, øge brugernes tillid til onlinemiljøet og styrke beskyttelsen af ytrings- ytringsfriheden, friheden til at modtage og meddele oplysninger og tanker i et åbent og demokratisk samfund samt mediefriheden og informationsfriheden -pluralismen . [Ændring 2]

(1a)

Regulering af hostingtjenesteydere kan kun supplere medlemsstaternes strategier for håndtering af terrorisme, som skal lægge vægt på offlineforanstaltninger såsom indsatser på det sociale område, afradikaliseringsinitiativer og samarbejde med berørte samfund med henblik på at opnå en vedvarende forebyggelse af radikalisering i samfundet. [Ændring 3]

(1b)

Terrorrelateret indhold er en del af et mere generelt problem med ulovligt onlineindhold, der omfatter andre former for indhold såsom seksuel udnyttelse af børn, ulovlig handelspraksis og krænkelse af immaterielle rettigheder. Handel med ulovligt indhold iværksættes ofte af terrorister og andre kriminelle organisationer for at hvidvaske penge og skaffe startkapital til finansiering af deres aktiviteter. Dette problem kræver en kombination af lovgivningsmæssige, ikkelovgivningsmæssige og frivillige foranstaltninger baseret på samarbejde mellem myndighederne og tjenesteyderne og med fuld respekt for de grundlæggende rettigheder. Selv om truslen fra ulovligt indhold er blevet mindre som følge af vellykkede initiativer såsom industriens adfærdskodeks om bekæmpelse af ulovlige hadefulde udtalelser på internettet og den globale alliance WePROTECT, der tager sigte på at bringe seksuel udnyttelse af børn på internettet til ophør, er det nødvendigt at fastlægge en lovgivningsmæssig ramme for grænseoverskridende samarbejde mellem nationale reguleringsmyndigheder om fjernelsen af ulovligt indhold. [Ændring 4]

(2)

Hostingtjenesteydere, som er aktive på internettet, spiller en afgørende rolle i den digitale økonomi ved at skabe forbindelse mellem erhvervslivet og borgerne , give læringsmuligheder og ved at lette offentlig debat samt formidling og modtagelse af oplysninger, synspunkter og idéer, hvorved de bidrager betydeligt til innovation, økonomisk vækst og jobskabelse i Unionen. Imidlertid misbruges deres tjenester i visse tilfælde af tredjepart til at udføre ulovlige aktiviteter på nettet. Særligt bekymrende er det, at terrorgrupper og deres tilhængere misbruger hostingtjenester til at sprede terrorrelateret indhold på nettet og dermed udbrede deres budskab, radikalisere og rekruttere samt fremme og styre terroraktiviteter. [Ændring 5]

(3)

Selv om det ikke er den eneste faktor, har tilstedeværelsen af terrorrelateret indhold på nettet vist sig at være en katalysator for radikalisering af personer, der har begået terrorhandlinger, og har derfor alvorlige negative konsekvenser for brugerne, borgerne og samfundet som helhed såvel som for udbydere af onlinetjenester, der hoster sådant indhold, eftersom det underminerer brugernes tillid og skader udbydernes forretningsmodeller. I betragtning af deres centrale rolle og proportionelt med de teknologiske midler og kapaciteter, der er forbundet med de tjenester, som de leverer, har udbydere af onlinetjenester et særligt samfundsmæssigt ansvar for at beskytte deres tjenester mod terroristernes misbrug og hjælpe kompetente myndigheder med at bekæmpe terrorrelateret indhold, som udbredes via deres tjenester , samtid med at den grundlæggende betydning af ytringsfriheden og friheden til at modtage og meddele oplysninger og tanker i et åbent og demokratisk samfund tages i betragtning . [Ændring 6]

(4)

De bestræbelser på EU-niveau for at bekæmpe terrorrelateret onlineindhold, som blev påbegyndt i 2015 via en ramme for frivilligt samarbejde mellem medlemsstater og hostingtjenesteydere, skal suppleres af en klar retlig ramme for yderligere at begrænse adgangen til terrorrelateret onlineindhold og på passende vis håndtere et voksende problem. Denne retlige ramme stiler mod at bygge på den frivillige indsats, som blev styrket med Kommissionens henstilling (EU) 2018/334 (3), og kommer som reaktion på opfordringer fra Europa-Parlamentet om at styrke foranstaltningerne til bekæmpelse af ulovligt og skadeligt indhold i overensstemmelse med den horisontale ramme, der blev etableret ved direktiv 2000/31/EF , og fra Rådet om at forbedre den automatiske sporing sporingen og fjernelse fjernelsen af indhold, der tilskynder til terrorhandlinger. [Ændring 7]

(5)

Anvendelsen af denne forordning bør ikke påvirke anvendelsen af artikel 14 i direktiv 2000/31/EF (4). Især bør enhver foranstaltning, som hostingtjenesteyderen træffer i overensstemmelse med denne forordning, herunder proaktive foranstaltninger, ikke i sig selv føre til, at tjenesteyderen mister den ansvarsfritagelse, som er fastsat i nævnte artikel. Denne forordning påvirker ikke de nationale myndigheder og domstoles beføjelser til at fastslå hostingtjenesteyders ansvar i specifikke sager, hvis betingelserne i artikel 14 i direktiv 2000/31/EF for ansvarsfritagelse ikke er opfyldt. [Ændring 8]

(6)

I denne forordning er der fastsat regler, som skal forebygge bekæmpe misbrug af hostingtjenester til udbredelse af terrorrelateret onlineindhold og således garantere et velfungerende indre marked, under fuld overholdelse af og de bør fuldt ud overholde de grundlæggende rettigheder, der er beskyttet i Unionens retsorden, og navnlig dem, der er sikret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. [Ændring 9]

(7)

Denne forordning bidrager søger at bidrage til beskyttelsen af den offentlige sikkerhed, idet den fastsætter og bør fastsætte passende og solide beskyttelsesforanstaltninger, som skal sørge for beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, der er på spil. Dette omfatter retten til respekt for privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger, retten til effektiv retsbeskyttelse, ytringsfriheden, herunder retten til frit at modtage og videregive information, friheden til at oprette og drive egen virksomhed og princippet om ikkeforskelsbehandling. Kompetente myndigheder og hostingtjenesteydere bør kun træffe foranstaltninger, som er nødvendige, passende og forholdsmæssige i et demokratisk samfund, idet der tages hensyn til den særlige betydning, der tillægges ytrings- ytringsfriheden, friheden til at modtage og meddele oplysninger og ideer, respekten for privat- og familieliv og informationsfriheden beskyttelsen af personoplysninger , som er en af de hjørnestenene i et pluralistisk, demokratisk samfund og en af er blandt de værdier, som Unionen bygger på. Eventuelle foranstaltninger, som forstyrrer bør ikke gribe ind i ytrings- og informationsfriheden, bør være yderst målrettede i den forstand, at de skal og bør så vidt muligt tjene til forebyggelse bekæmpelse af udbredelsen af terrorindhold gennem en yderst målrettet tilgang uden dermed dog at påvirke retten til lovligt at modtage og videregive information, under hensyntagen til den centrale rolle, som hostingtjenesteydere spiller for den offentlige debat samt formidling og modtagelse af oplysninger, synspunkter og idéer i overensstemmelse med lovgivningen. Effektive foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme og beskyttelsen af ytringsfrihed er ikke modstridende, men komplementære og gensidigt forstærkende mål. [Ændring 10]

(8)

Retten til adgang til effektive retsmidler er fastlagt i artikel 19 i TEU og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Enhver fysisk eller juridisk person har ret til effektive retsmidler ved den kompetente nationale domstol til prøvelse af de foranstaltninger, som træffes i henhold til denne forordning, og som kan have negativ indvirkning på denne person. Denne ret omfatter navnlig muligheden for, at hostingstjenesteydere og indholdsleverandører reelt kan gøre indsigelse mod påbud om fjernelse ved retten i den medlemsstat, hvis myndigheder har udstedt påbuddet , og muligheden for, at indholdsleverandører kan gøre indsigelse mod de specifikke foranstaltninger, som hostingtjenesteyderen har truffet . [Ændring 11]

(9)

For at skabe klarhed om de foranstaltninger, som både hostingtjenesteydere og kompetente myndigheder bør træffe for at forhindre bekæmpe udbredelse af terrorrelateret onlineindhold, bør der i denne forordning af forebyggelseshensyn fastsættes en definition af terrorindhold, der bygger på definitionen af terrorhandlinger som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 (5). I betragtning af behovet for at bekæmpe den det mest skadelige terrorpropaganda på nettet terrorrelaterede onlineindhold bør definitionen omfatte materiale og informationer, som tilskynder til, eller hverver opfordrer til udførelse af eller slår bidrag til lyd terrorhandlinger eller promoverer deltagelse i en terrorgruppes aktiviteter, hvorved der forårsages fare for udførelse af , at en eller bidrag til terrorhandlinger, giver instruktioner i udførelsen af flere af sådanne handlinger eller promoverer deltagelsen i en terrorgruppes aktiviteter begås forsætligt. Definitionen bør også dække indhold, der giver vejledning om fremstilling og brug af sprængstoffer, skydevåben, andre våben, skadelige eller farlige stoffer samt kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare stoffer (CBRN-stoffer) og enhver vejledning om andre metoder eller teknikker, herunder udvælgelse af mål, med henblik på at begå terrorhandlinger. Sådanne oplysninger omfatter især tekst, billeder, lydoptagelser og videoer. Når det vurderes, hvorvidt indholdet udgør terrorindhold som defineret i denne forordning, bør de kompetente myndigheder såvel som hostingtjenesteyderne tage højde for faktorer såsom udsagnenes art og ordlyd, den kontekst, de indgår i, og deres potentiale for at føre til skadelige konsekvenser for menneskers sikkerhed. Det faktum, at materialet er produceret af, kan tilskrives eller udbredes på vegne af en terrororganisation eller person, der er opført på Unionens liste, spiller en stor rolle for vurderingen. Indhold, som udbredes til uddannelsesmæssige, journalistiske eller forskningsmæssige formål eller til oplysningsformål mod terroraktiviteter , bør beskyttes tilstrækkeligt . Navnlig i tilfælde, hvor indholdsleverandøren har et redaktionelt ansvar, bør enhver afgørelse om fjernelse af det udbredte materiale tage hensyn til de journalistiske standarder, der er fastlagt ved presse- eller medielovgivning i overensstemmelse med EU-retten og chartret om grundlæggende rettigheder . Fremsættelse af radikale, polemiske eller kontroversielle holdninger i den offentlige debat om følsomme politiske spørgsmål bør desuden ikke betragtes som terrorindhold. [Ændring 12]

(10)

For at omfatte de hostingtjenester online, hvor terrorindholdet udbredes, bør denne forordning finde anvendelse på informationssamfundstjenester, som lagrer information fra en tjenestemodtager på dennes anmodning, og som gør de lagrede informationer tilgængelige for tredjepart offentligheden , uanset om denne aktivitet udelukkende er af teknisk, automatisk eller passiv karakter. Sådanne udbydere af informationssamfundstjenester omfatter eksempelvis sociale medieplatforme, videostreamingtjenester, video-, billed- og lyddelingtjenester, fildeling og andre cloudtjenester, i det omfang de gør informationerne tilgængelige for tredjepart offentligheden , og websteder, hvor brugerne kan kommentere og poste anmeldelser. Denne forordning bør også gælde for hostingtjenesteydere, der er etableret uden for Unionen, men som udbyder tjenester inden for Unionen, eftersom en betydelig del af de hostingtjenesteydere, der eksponeres for terrorindhold på deres tjenester, er etableret i tredjelande. Dette bør sikre, at alle virksomheder, som opererer i det digitale indre marked overholder samme krav, uanset hvor de er etableret. For at fastslå, om en tjenesteudbyder udbyder tjenester i Unionen, skal det vurderes, om tjenesteudbyderen gør det muligt for juridiske eller fysiske personer i en eller flere medlemsstater at gøre brug af udbyderens tjenester. Den blotte kendsgerning, at en tjenesteyders websted, e-mailadresse eller andre kontaktoplysninger kan tilgås i en eller flere medlemsstater, er dog isoleret set ikke en tilstrækkelig betingelse for, at denne forordning finder anvendelse. Den bør ikke finde anvendelse på cloudtjenester, herunder cloudtjenester mellem virksomheder, hvor tjenesteyderen ikke har nogen kontraktuelle rettigheder for så vidt angår hvilket indhold, der lagres, eller hvordan det behandles eller offentliggøres af dennes kunder eller af sådanne kunders slutbrugere, og hvor tjenesteyderen ikke har nogen teknisk kapacitet til at fjerne specifikt indhold, som dennes kunder eller sådanne kunders slutbrugere har lagret. [Ændring 13]

(11)

En væsentlig tilknytning til Unionen bør være relevant for bestemmelsen af denne forordnings anvendelsesområde. En sådan væsentlig tilknytning til Unionen anses for at eksistere, hvis en hostingtjenesteyder er etableret i Unionen, eller hvis dette ikke er tilfældet, hvis den har et betydeligt antal brugere i en eller flere medlemsstater eller målrettede aktiviteter mod en eller flere medlemsstater. Målretningen af aktiviteter mod en eller flere medlemsstater kan bestemmes på baggrund af alle relevante omstændigheder, herunder faktorer som anvendelse af et sprog eller en valuta, der normalt benyttes i den pågældende medlemsstat, eller muligheden for at bestille varer eller tjenesteydelser. Målretningen af aktiviteter mod en medlemsstat kan også udledes af, at en applikation er tilgængelig i den pågældende nationale appbutik, at der annonceres lokalt eller reklameres på en medlemsstats sprog, eller at kunderelationer håndteres, f.eks. at kundeservicen varetages, på det sprog, der normalt tales i denne medlemsstat. Der må også antages, at der findes en væsentlig tilknytning, hvis en tjenesteyder retter sine aktiviteter mod mere end én medlemsstat, jf. artikel 17, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 (6). På den anden side kan leveringen af tjenesten alene med henblik på overholdelse af forbuddet mod forskelsbehandling som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/302 (7) ikke i sig selv anses for at udgøre målretning af aktiviteter mod et givet område inden for Unionen. [Ændring 14]

(12)

Hostingtjenesteyderne skal udvise rettidig omhu for at forebygge bekæmpe udbredelse af terrorrelateret onlineindhold via deres tjenester til offentligheden . Denne omhu bør ikke indebære en generel forpligtelse overvågning for hostingtjenesteyderne til at overvåge de oplysninger, som de lagrer, eller en generel forpligtelse til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig virksomhed . Den rettidige omhu skal indebære, at hostingtjenesteyderne, når de anvender bestemmelserne i denne forordning, handler på en gennemsigtig, omhyggelig, forholdsmæssig og ikke-diskriminerende måde i respekt for det indhold, de lagrer, navnlig når de gennemfører deres egne vilkår og betingelser, med henblik på at undgå fjernelse af indhold, som ikke er terrorindhold. Fjernelse eller deaktivering af adgangen skal foretages under overholdelse af ytrings- ytringsfriheden, friheden til at modtage og meddele oplysninger og tanker i et åbent og demokratisk samfund og mediefriheden og informationsfriheden -pluralismen . [Ændring 15]

(13)

De procedurer og forpligtelser i retssystemer , der følger af påbud om fjernelse , der kræver, at hostingtjenesteydere fjerner terrorindhold eller deaktiverer adgangen hertil, efter at de kompetente myndigheder har foretaget en vurdering, bør harmoniseres. Medlemsstaterne skal frit kunne vælge de kompetente myndigheder og således udpege de administrative, retshåndhævende en retslig myndighed eller retlige myndigheder en funktionelt uafhængig administrativ eller retshåndhævende myndighed , de ønsker skal varetage opgaven. Eftersom terrorindhold hastigt udbredes via onlinetjenester, pålægges hostingtjenesteyderne med denne bestemmelse at sikre, at det terrorindhold, der er identificeret i påbuddet om fjernelse, fjernes eller deaktiveres inden for en time efter modtagelse af påbuddet. Det er op til hostingtjenesteyderne at beslutte, hvorvidt indholdet skal fjernes, eller adgangen til det skal deaktiveres for brugere i Unionen. [Ændring 16]

(14)

Den kompetente myndighed skal bør fremsende påbuddet om fjernelse direkte til modtageren og kontaktpunktet hostingtjenesteyderens kontaktpunkt og , hvor hostingtjenesteyderens hovedsæde er i en anden medlemsstat, til den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat, ved hjælp af enhver form for elektronisk middel, som kan efterlade et skriftligt spor, og som giver tjenesteyderen mulighed for at fastslå ægtheden, herunder nøjagtigheden af datoen og tidspunktet for afsendelse og modtagelse af påbuddet, f.eks. sikker e-mail og platforme eller andre sikre kanaler, herunder dem, der stilles til rådighed af tjenesteyderen, i overensstemmelse med reglerne om beskyttelse af personoplysninger. Dette krav kan navnlig opfyldes ved brug af kvalificerede elektroniske registrerede leveringstjenester som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 (8). [Ændring 17]

(15)

Indberetninger foretaget af kompetente myndigheder eller Europol er en hurtig og effektiv måde at gøre hostingtjenesteyderne opmærksomme på særligt indhold på deres tjenester. Denne mekanisme, hvor hostingtjenesteydere gøres bekendt med oplysninger, der kan betragtes som terrorindhold, og hvor hostingtjenesteyderne frivilligt vurderer, hvorvidt indholdet er i overensstemmelse med deres egne vilkår og betingelser, bør forblive tilgængelig som supplement til påbud om fjernelse. Det er vigtigt, at hostingtjenesteyderne prioriterer en vurdering af sådanne indberetninger, og at de hurtigt meddeler, hvilke foranstaltninger de har truffet. Den endelige afgørelse om, hvorvidt indholdet skal fjernes, fordi det ikke er foreneligt med deres vilkår og betingelser, eller hvorvidt det ikke skal, ligger hos hostingtjenesteyderne. Ved gennemførelse af denne forordning forbliver Europols mandat for så vidt angår indberetninger, jf. forordning (EU) 2016/794 (9) , uberørt. [Ændring 18]

(16)

I betragtning af omfanget og den nødvendige hastighed for effektiv identifikation og fjernelse af terrorindhold er proaktive foranstaltninger, herunder i visse tilfælde brug af automatiserede værktøjer, forholdsmæssige , specifikke foranstaltninger et afgørende element i bekæmpelsen af terrorrelateret onlineindhold. Med henblik på at begrænse adgangen til terrorindhold via deres tjenester bør hostingtjenesteyderne vurdere, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at træffe proaktive specifikke foranstaltninger afhængig af risiciene og graden af eksponering for terrorindhold samt af konsekvenserne for tredjeparts rettidighed og offentlighedens interesse i at modtage og videregive oplysninger , navnlig når der er en betydelig grad af eksponering for terrorrelateret indhold og modtagelse af påbud om fjernelse . Hostingstjenesteyderne bør derfor beslutte, hvilke passende, målrettede, effektive og forholdsmæssige proaktive specifikke foranstaltninger der bør iværksættes. Dette krav bør ikke indebære en generel forpligtelse til overvågning. Disse specifikke foranstaltninger kan omfatte regelmæssig rapportering til de kompetente myndigheder, forøgelse af de menneskelige ressourcer, der tager sig af foranstaltninger til at beskytte tjenesterne mod offentlig udbredelse af terrorrelateret indhold, og udveksling af bedste praksis. I forbindelse med denne vurdering er manglende påbud om fjernelse og indberetninger stilet til en hostingtjenesteyder tegn på lav eksponering for terrorindhold. [Ændring 19]

(17)

Hostingtjenesteyderne skal bør , når de iværksætter proaktive specifikke foranstaltninger, sikre, at brugernes ytrings- ytringsfrihed og informationsfrihed, herunder retten friheden til frit at modtage og videregive information, og tanker i et åbent og demokratisk samfund bevares. Udover at opfylde de krav, der er fastsat i lovgivningen, herunder lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger, bør hostingtjenesteyderne handle med behørig omhu og gennemføre sikkerhedsforanstaltninger, herunder især menneskeligt tilsyn og kontrol, hvis det er passende, med henblik på at undgå utilsigtede og fejlagtige beslutninger, der fører til fjernelse af indhold, som ikke er terrorindhold. Dette er særlig relevant, hvis hostingtjenesteyderne bruger automatiserede værktøjer til at spore terrorindhold. Enhver beslutning om at anvende automatiserede værktøjer, hvad enten den træffes på hostingtjenesteyderens eget initiativ eller på den kompetente myndigheds anmodning, bør vurderes med hensyn til underliggende teknologis pålidelighed og de dermed forbundne konsekvenser for de grundlæggende rettidigheder. [Ændring 20]

(18)

For at sikre, at hostingtjenesteydere, der eksponeres for terrorindhold, træffer passende foranstaltninger for at forebygge misbrug af deres tjenester, bør de den kompetente myndigheder myndighed anmode hostingtjenesteydere, som har modtaget et påbud om fjernelse, der er blevet endeligt væsentligt antal endelige påbud om fjernelse , om at rapportere om de trufne proaktive specifikke foranstaltninger. Disse kan bestå af foranstaltninger til forebyggelse af genupload af terrorindhold, der er blevet fjernet eller deaktiveret som følge af et påbud eller en indberetning, som de har modtaget, og hvor der foretages kontrol ved hjælp af offentlige eller private værktøjer, som indeholder kendt terrorindhold. De kan ligeledes gøre brug af også anvende pålidelige tekniske værktøjer til identifikation af at identificere nyt terrorindhold; enten de værktøjer, der allerede er tilgængelige på markedet, eller de, som hostingtjenesteyderen selv udvikler. Hostingtjenesteyderen bør rapportere om de specifikke proaktive foranstaltninger, der er truffet, for at gøre det muligt for den kompetente myndighed at bedømme, om foranstaltningerne er nødvendige, effektive og forholdsmæssige, og om — hvis der bruges automatiserede værktøjer — hostingtjenesteyderen har den fornødne kapacitet til menneskeligt tilsyn og kontrol. De kompetente myndigheder bør i deres vurdering af foranstaltningernes effektivitet , nødvendighed og forholdsmæssighed tage højde for relevante parametre, herunder antallet af påbud om fjernelse og indberetninger, der er udstedt til hostingtjenesteyderen, dennes størrelse og økonomiske kapacitet og betydningen af dens tjenester for udbredelsen af terrorindhold (f.eks. under hensyntagen til antallet af brugere i Unionen) samt de beskyttelsesforanstaltninger, der er indført for at beskytte ytrings- og informationsfriheden og antallet af tilfælde med begrænsninger vedrørende lovligt indhold . [Ændring 21]

(19)

Efter anmodningen bør den kompetente myndighed gå i dialog med hostingtjenesteyderen om de fornødne proaktive specifikke foranstaltninger, der skal træffes. Hvis det er nødvendigt, bør den kompetente myndighed pålægge anmode hostingtjenesteyderen om at træffe revurdere de nødvendige foranstaltninger eller anmode om, at der vedtages passende, effektive og forholdsmæssige proaktive specifikke foranstaltninger, hvis den vurderer, at de trufne foranstaltninger er utilstrækkelige til at afbøde risiciene. En afgørelse om at pålægge sådanne specifikke proaktive foranstaltninger bør i princippet ikke føre til en generel forpligtelse til overvågning som omhandlet i artikel 15, stk. 1, i direktiv 2000/31/EF. I betragtning af de særligt alvorlige risici, der er forbundet med udbredelse af terrorindhold, kan de afgørelser, som de kompetente myndigheder træffer på grundlag af forordningen, afvige fra den tilgang, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, i direktiv 2000/31/EF, med hensyn til visse specifikke, målrettede foranstaltninger, som det er nødvendigt at træffe af tvingende hensyn til den offentlige sikkerhed. Den kompetente myndighed bør, før den træffer sådanne afgørelser, finde en rimelig balance mellem de berørte offentlige interesser og de grundlæggende rettigheder, herunder især retten til ytrings- og informationsfrihed og retten til at oprette og drive egen virksomhed, og give en behørig begrundelse. ikke overholder principperne om nødvendighed og proportionalitet eller er utilstrækkelige til at afbøde risiciene. Den kompetente myndighed bør kun anmode om specifikke foranstaltninger, som hostingtjenesteyderen med rimelighed kan forventes at gennemføre, bl.a. under hensyntagen til hostingtjenesteydernes økonomiske og andre ressourcer. En anmodning om at gennemføre sådanne specifikke foranstaltninger bør ikke føre til en generel forpligtelse til overvågning som omhandlet i artikel 15, stk. 1, i direktiv 2000/31/EF. [Ændring 22]

(20)

Forpligtelsen for hostingtjenesteydere til at opbevare fjernet indhold og dertil knyttede data bør fastsættes til specifikke formål og være tidsbegrænset til den periode, der er nødvendig. Der er behov for at udvide kravet om opbevaring af data, da sådanne data ellers ville gå tabt som konsekvens af fjernelsen af det pågældende indhold. Dertil knyttede data omfatter data som eksempelvis »abonnentdata«, herunder navnlig data vedrørende indholdsleverandørens identitet såvel som »adgangsdata«, herunder f.eks. dato og tidspunkt for indholdsleverandørens brug eller log-in og log-off fra tjenesten sammen med den IP-adresse, som internetudbyderen har tildelt indholdsleverandøren. [Ændring 23]

(21)

Forpligtelsen til at opbevare indholdet til brug i sager med administrativ eller retslig prøvelse eller retsmidler er nødvendig og berettiget for at sikre effektive klagemuligheder for den indholdsleverandør, hvis indhold er blevet fjernet eller deaktiveret, og for at sikre, at indholdet genindsættes, som det var, før det blev fjernet, alt afhængig af udfaldet af prøvelsen. Forpligtelsen til at opbevare indhold til efterforsknings- og retsforfølgningsformål er berettiget og nødvendigt i betragtning af den værdi, dette materiale kan tilføre med hensyn til at forstyrre eller forbygge terroraktiviteter. Hvis virksomheder fjerner indhold eller deaktiverer adgangen hertil, navnlig via deres egne proaktive specifikke foranstaltninger, og ikke underretter bør de prompte underrette de relevante kompetente retshåndhævende myndigheder, fordi de vurderer, at det ikke falder inden for anvendelsesområdet for artikel 13, stk. 4 . Opbevaring af indholdet til brug for forebyggelse , sporing, efterforskning og retsforfølgning af terrorhandlinger er også berettiget. Med henblik herpå bør det terrorrelaterede indhold og de relaterede data kun lagres i denne forordning en specifik periode , kan således at de retshåndhævende myndigheder være uvidende kan kontrollere indholdet og afgøre, om indholdets eksistens. Derfor er opbevaring af indholdet til brug for det er nødvendigt til disse specifikke formål . Denne periode må højst være på seks måneder. Med henblik på forebyggelse, sporing, efterforskning og retsforfølgning af terrorhandlinger også berettiget. Med henblik herpå er den påkrævede opbevaring af data begrænset til data, som sandsynligvis er knyttet til terrorhandlinger, og som derfor kan bidrage til retsforfølgningen af terrorhandlinger eller til at forebygge alvorlige risici for den offentlige sikkerhed. [Ændring 24]

(22)

For at sikre proportionalitet bør opbevaringsperioden være begrænset til seks måneder for at give indholdsleverandørerne tilstrækkelig tid til at indlede en klageproces eller gøre det muligt for de retshåndhævende myndigheder at tilgå relevante data til brug for efterforskning og retsforfølgning af terrorhandlinger. På anmodning fra den myndighed, som foretager prøvelsen, kan denne periode imidlertid forlænges til den tid, der er nødvendig i tilfælde, hvor der er indledt en klagesag eller retlige procedurer , men denne disse ikke er afsluttet inden udløbet af perioden på seks måneder. Denne varighed bør også være tilstrækkelig til at gøre det muligt for de retshåndhævende myndigheder at bevare de det nødvendige beviser indhold til brug for efterforskninger og retsforfølgning , idet balancen i forhold til de grundlæggende rettigheder sikres. [Ændring 25]

(23)

Denne forordning påvirker ikke de proceduremæssige garantier og de proceduremæssige efterforskningsforanstaltninger vedrørende adgangen til indholdet og de dertil knyttede data, der opbevares med henblik på efterforskning og retsforfølgning i terrorsager, som reguleret under medlemsstaternes nationale lovgivning og EU-retten.

(24)

Gennemsigtighed i hostingtjenesteydernes politikker med hensyn til terrorindhold er afgørende for at øge tjenesteydernes ansvarlighed over for brugerne og styrke borgernes tillid til det digitale indre marked. Hostingtjenesteyderne Kun hostingtjenesteydere, der er underlagt påbud om fjernelse i det pågældende år, bør kunne pålægges at offentliggøre årlige gennemsigtighedsrapporter med meningsfulde oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet med hensyn til sporing, identifikation og fjernelse af terrorindhold. [Ændring 26]

(24a)

De myndigheder, der har kompetence til at udstede påbud om fjernelse, bør også offentliggøre gennemsigtighedsrapporter, der indeholder oplysninger om antallet af påbud om fjernelse, antallet af afslag, mængden af kortlagt terrorrelateret indhold, der har ført til efterforskning og retsforfølgning af terrorhandlinger, og antallet af tilfælde af indhold, der fejlagtigt er blevet bestemt som terrorrelateret. [Ændring 27]

(25)

Klageprocedurer udgør en nødvendig sikkerhedsforanstaltning mod fejlagtig fjernelse af indhold, som er beskyttet under ytrings- ytringsfriheden og informationsfriheden friheden til at modtage og videregive oplysninger og tanker i et åbent og demokratisk samfund . Hostingtjenesteydere bør derfor etablere brugervenlige klagemekanismer og sikre, at klager håndteres omgående og i fuld gennemsigtighed over for indholdsleverandøren. Kravet om, at hostingtjenesteyderen skal genindsætte indholdet, hvis det er blevet fjernet ved en fejl, påvirker ikke hostingtjenesteydernes mulighed for at håndhæve deres vilkår og betingelser af andre årsager. [Ændring 28]

(26)

Effektiv retsbeskyttelse i henhold til artikel 19 i TEU og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder kræver, at de berørte personer kan få kendskab til årsagerne til, at det indhold, som de har uploadet, er blevet fjernet eller adgangen hertil deaktiveret. Hostingtjenesteyderne bør med henblik herpå stille meningsfulde oplysninger til rådighed for indholdsleverandøren så vedkommende kan gøre indsigelse mod denne beslutning. Dette kræver imidlertid ikke nødvendigvis, at indholdsleverandøren underrettes direkte såsom årsagerne til , at indholdet er blevet fjernet eller deaktiveret, og retsgrundlaget herfor, så vedkommende kan gøre indsigelse mod denne beslutning . Afhængig af omstændighederne kan hostingtjenesteyderne erstatte det indhold, der betragtes som terrorindhold, med en besked om, at det er blevet fjernet eller deaktiveret i overensstemmelse med denne forordning. Yderligere oplysninger om årsagerne og om indholdsleverandørens muligheder for at gøre indsigelse mod afgørelsen bør gives på anmodning. Hvis de kompetente myndigheder beslutter, at det af hensyn til offentlighedens sikkerhed, herunder i forbindelse med en efterforskning, er upassende eller kontraproduktivt at underrette indholdsleverandøren direkte om, at indholdet er blevet fjernet eller deaktiveret, bør de informere hostingtjenesteyderen herom. [Ændring 29]

(27)

For at undgå dobbeltarbejde og forstyrrelser af efterforskninger og for at minimere udgifterne for de berørte tjenesteydere bør de kompetente myndigheder informere, koordinere og samarbejde med hinanden og, hvis det er passende, med Europol, når de udsteder påbud om fjernelse eller sender indberetninger til hostingtjenesteydere. I gennemførelsen af bestemmelserne i denne forordning vil Europol kunne yde støtte i henhold til sit nuværende mandat og den gældende retlige ramme. [Ændring 30]

(27a)

Indberetninger foretaget af Europol er en hurtig og effektiv måde at gøre hostingtjenesteyderne opmærksomme på særligt indhold på deres tjenester. Denne mekanisme, hvor hostingtjenesteydere gøres bekendt med oplysninger, der kan betragtes som terrorrelateret indhold, således at hostingtjenesteyderne frivilligt kan vurdere, hvorvidt indholdet er i overensstemmelse med deres egne vilkår og betingelser, bør forblive tilgængelig som supplement til påbud om fjernelse. Det er derfor vigtigt, at hostingtjenesteyderne prioriterer samarbejde med Europol og en vurdering af Europols indberetninger, og at de hurtigt meddeler, hvilke foranstaltninger de har truffet. Den endelige afgørelse om, hvorvidt indholdet skal fjernes, fordi det ikke er foreneligt med deres vilkår og betingelser, eller hvorvidt det ikke skal, ligger hos hostingtjenesteyderne. Ved gennemførelse af denne forordning forbliver Europols mandat som fastsat i forordning (EU) 2016/794 (10) uberørt. [Ændring 31]

(28)

For at sikre effektiv og tilstrækkeligt sammenhængende gennemførelse af proaktive foranstaltninger , der træffes af hostingtjenesteyderne, bør de kompetente myndigheder i medlemsstaterne kommunikere med hinanden vedrørende deres drøftelser med hostingtjenesteyderne vedrørende påbud om fjernelse og med hensyn til indkredsning, gennemførelse og vurdering af specifikke proaktive foranstaltninger. Der er ligedan også brug for et sådant samarbejde med hensyn til vedtagelse af regler om sanktioner såvel som gennemførelse og håndhævelse af sanktioner. [Ændring 32]

(29)

Det er afgørende, at den kompetente myndighed, som er ansvarlig i en medlemsstat for at pålægge sanktioner, er fuldt ud informeret om udstedelsen af påbud om fjernelse og indberetninger og om efterfølgende udvekslinger mellem hostingtjenesteyderen og den de relevante kompetente myndighed myndigheder i andre medlemsstater . Med henblik herpå bør medlemsstaterne tilvejebringe passende og sikre kommunikationskanaler og -mekanismer, som sikrer rettidig deling af relevante oplysninger. [Ændring 33]

(30)

For at fremme hurtig udveksling mellem kompetente myndigheder såvel som med hostingtjenesteydere og for at undgå dobbeltarbejde kan medlemsstaterne gøre brug af de værktøjer, som Europol har udviklet, som eksempelvis applikationen til administration af internetindberetning eller opfølgningsværktøjer.

(31)

I betragtning af noget terrorindholds særligt alvorlige konsekvenser bør hostingtjenesteyderne øjeblikkeligt informere myndighederne i den berørte medlemsstat eller de kompetente myndigheder, der hvor de er etableret eller har en retlig repræsentant, hvis de bliver bekendt med beviser for terrorhandlinger. For at sikre proportionalitet er denne forpligtelse begrænset til terrorhandlinger som defineret i artikel 3, stk. 1, i direktiv (EU) 2017/541. Forpligtelsen til underretning indebærer ikke, at hostingtjenesteyderne er forpligtet til aktivt at søge efter sådanne beviser. Den berørte medlemsstat er den medlemsstat, som har jurisdiktion med hensyn til efterforskning og retsforfølgning i sager med terrorhandlinger, jf. direktiv (EU) 2017/541, på grundlag af gerningsmandens eller det potentielle offers nationalitet, eller hvor målet for terrorhandlingen befinder sig. I tvivlstilfælde kan hostingtjenesteyderne sende oplysningerne til Europol, som i henhold til sit mandat bør følge op, herunder ved at videresende oplysningerne til de relevante nationale myndigheder.

(32)

De kompetente myndigheder i medlemsstaterne bør have lov til at anvende sådanne oplysninger til at træffe efterforskningsforanstaltninger i henhold til national ret eller EU-retten, herunder til at udstede en europæisk editionskendelse i henhold til forordningen om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager (11).

(33)

Både hostingtjenesteyderne og medlemsstaterne bør oprette kontaktpunkter for at fremme en hurtig og effektiv håndtering af påbud om fjernelse og indberetninger. Modsat den retlige repræsentant tjener kontaktpunkterne et operationelt formål. Hostingtjenesteyderens kontaktpunkt bør bestå af særlige midler, der muliggør elektronisk fremsendelse af påbud om fjernelse og indberetninger, og af tekniske og menneskelige ressourcer, der muliggør hurtig og effektiv behandling heraf. Hostingtjenesteyderens kontaktpunkt skal ikke nødvendigvis befinde sig i Unionen, og hostingtjenesteyderen kan frit vælge et eksisterende kontaktpunkt under forudsætning af, at dette kontaktpunkt er i stand til at udføre de i denne forordning fastsatte funktioner. Med henblik på at sikre, at terrorindhold fjernes eller adgangen hertil deaktiveres inden for en time efter modtagelsen af påbuddet om fjernelse, bør hostingtjenesteyderne sikre, at deres kontaktpunkter er tilgængelige døgnet rundt. Oplysningerne om kontaktpunktet bør omfatte oplysninger om det sprog, som kontaktpunktet kan kontaktes på. For at lette kommunikationen mellem hostingtjenesteyderne og de kompetente myndigheder opfordres hostingtjenesteyderne til at muliggøre kommunikation på et af Unionens officielle sprog, på hvilket deres vilkår og betingelser foreligger. [Ændring 34]

(34)

Da der ikke findes et generelt krav til hostingtjenesteyderne om at sikre en fysisk tilstedeværelse i Unionen, er der behov for at skabe klarhed om, under hvilken medlemsstats jurisdiktion en hostingtjenesteyder, der udbyder tjenester i Unionen, hører. Generelt hører hostingtjenesteyderen under jurisdiktionen i den medlemsstat, hvor den har sit hovedsæde, eller hvor den har udpeget sin retlige repræsentant. Hvis en anden medlemsstat udsteder et påbud om fjernelse, bør dets myndigheder ikke desto mindre være i stand til at håndhæve deres påbud ved at træffe indgribende foranstaltninger, som ikke er af præventiv karakter, som eksempelvis tvangsbøder. Med hensyn til hostingtjenesteydere, som ikke har noget hovedsæde i Unionen, og som ikke har udpeget en retlig repræsentant, bør enhver medlemsstat have mulighed for at pålægge sanktioner under forudsætning af, at ne bis in idem-princippet overholdes. [Ændring 35]

(35)

De hostingtjenesteydere, som ikke er etableret i Unionen, bør skriftligt udpege en retlig repræsentant for at sikre overholdelse og håndhævelse af forpligtelserne i denne forordning. Hostingtjenesteydere kan benytte en eksisterende retlig repræsentant, forudsat at denne retlige repræsentant er i stand til at udføre de opgaver, der er fastsat i denne forordning. [Ændring 36]

(36)	Den retlige repræsentant bør have retlig beføjelse til at agere på vegne af hostingtjenesteyderen.

(37)

Medlemsstaterne bør med henblik på denne forordning udpege kompetente myndigheder. Kravet om at udpege kompetente myndigheder indebærer en enkelt retslig eller funktionelt uafhængig administrativ myndighed. Dette krav nødvendiggør ikke nødvendigvis, at der bliver etableret nye myndigheder skal oprettes en ny myndighed, idet ; et eksisterende organer organ kan tildeles de i denne forordning fastsatte opgaver. Denne forordning kræver, at der udpeges myndigheder en myndighed , som har kompetence til at udstede påbud om fjernelse, foretage indberetninger, føre tilsyn med proaktive specifikke foranstaltninger og pålægge sanktioner. Det er op Medlemsstaterne bør give Kommissionen meddelelse om den kompetente myndighed, der udpeges i henhold til medlemsstaterne at afgøre, hvor mange myndigheder de ønsker denne forordning, og Kommissionen bør offentliggøre en online-oversigt over den kompetente myndighed i hver medlemsstat. Onlineregistret bør være lettilgængeligt for at gøre det nemt for hostingtjenesteyderne hurtigt at udpege til at løse disse opgaver kontrollere ægtheden af påbud om fjernelse. [Ændring 37]

(38)

Sanktioner er nødvendige for at sikre, at hostingtjenesteyderne på effektiv vis opfylder forpligtelserne i henhold til denne forordning. Medlemsstaterne bør vedtage regler om sanktioner, herunder, hvis det er nødvendigt, bøderetningslinjer. Der skal pålægges særligt alvorlige bør fastsættes sanktioner, i tilfælde, hvor hostingtjenesteyderen systematisk undlader at fjerne terrorindhold eller deaktivere adgangen dertil inden for en time efter modtagelse af et påbud om fjernelse. Manglende overholdelse i enkeltsager vil kunne sanktioneres under hensyntagen til ne bis in idem-princippet og proportionalitetsprincippet, og idet det sikres, at sådanne sanktioner tager højde for systematisk forsømmelse. For at sikre retssikkerheden bør forordningen fastsætte, i hvilket omfang forsømmelse af de relevante forpligtelser kan medføre sanktioner. at hostingtjenesteyderne systematisk og konsekvent undlader at overholde deres forpligtelser i henhold til denne forordning . Sanktioner for manglende overholdelse af artikel 6 bør kun pålægges i forbindelse med forpligtelser som følge af en anmodning om rapportering, jf. artikel 6, stk. 2, eller en afgørelse om pålæggelse gennemførelse af yderligere proaktive specifikke foranstaltninger, jf. artikel 6, stk. 4. Når det afgøres, hvorvidt der skal pålægges økonomiske sanktioner eller ej, bør der tages behørigt hensyn til hostingtjenesteyderens finansielle ressourcer. Desuden bør den kompetente myndighed tage hensyn til, om hostingtjenesteyderen er en nyetableret virksomhed eller en lille eller mellemstor virksomhed, og den bør i hvert enkelt tilfælde vurdere, om den var i stand til at efterkomme det udstedte påbud på tilfredsstillende vis. Medlemsstaterne skal bør sikre, at sanktionerne ikke tilskynder til fjernelse af indhold, som ikke er terrorrelateret. [Ændring 38]

(39)

Anvendelsen af standardiserede formularer letter samarbejdet og informationsudvekslingen mellem de kompetente myndigheder og tjenesteydere og gør det muligt for dem at kommunikere hurtigere og mere effektivt. Det er særlig vigtigt at sikre, at der skrides hurtigt til handling efter modtagelse af et påbud om fjernelse. Formularer mindsker udgifterne til oversættelse og bidrager til en høj kvalitetsstandard. Svarformularerne bør ligeledes give mulighed for en standardiseret informationsudveksling, hvilket er særlig vigtigt, hvis tjenesteyderne ikke kan efterkomme påbuddet. Autentificerede transmissionskanaler kan garantere påbuddets autenticitet, herunder nøjagtigheden af datoen og tidspunktet for afsendelse og modtagelse af påbuddet.

(40)

For at muliggøre hurtige ændringer, hvis det er nødvendigt, af indholdet af de formularer, der skal anvendes med henblik på denne forordning, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde uddelegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilag I, II og III til denne forordning. For at kunne tage højde for den teknologiske udvikling og den dertil knyttede retlige ramme bør Kommissionen ligeledes tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at supplere denne forordning med tekniske krav til de elektroniske midler, som de kompetente myndigheder skal anvende til at fremsende påbud om fjernelse. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (12). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(41)

Medlemsstaterne bør indhente oplysninger om gennemførelse af lovgivningen , herunder oplysninger om antal tilfælde af vellykket sporing, efterforskning og retsforfølgning af terrorhandlinger som følge af denne forordning . Der bør fastlægges et detaljeret program for overvågning af forordningens output, resultater og virkninger af denne forordning, der kan ligge til grund for en evaluering af lovgivningen. [Ændring 39]

(42)

På grundlag af resultaterne og konklusionerne i gennemførelsesrapporten og udfaldet af overvågningen bør Kommissionen tidligst tre ét år efter forordningens ikrafttræden foretage en evaluering. Evalueringen bør være baseret på de fem syv kriterier: effektivitet, nødvendighed, proportionalitet, virkningsfuldhed, relevans, sammenhæng og merværdi for Unionen. Det vil blive vurderet bør vurderes , hvorvidt de forskellige operationelle og tekniske foranstaltninger i henhold til forordningen fungerer, herunder foranstaltningernes effektivitet med hensyn til at forbedre sporing, identifikation og fjernelse af terrorindhold, sikkerhedsforanstaltningernes effektivitet og virkningerne på potentielt berørte grundlæggende rettigheder, herunder ytringsfriheden og friheden til at modtage og meddele oplysninger, mediefriheden og -pluralismen, friheden til at oprette og drive egen virksomhed samt retten til privatlivets fred og retten til beskyttelsen af personoplysninger. Kommissionen bør også vurdere virkningerne på tredjeparts potentielt berørte rettigheder og interesser, herunder en revision af kravet om underretning af indholdsleverandører. [Ændring 40]

(43)

Målet for denne forordning, nemlig at sikre et velfungerende digitalt indre marked ved at forebygge udbredelse af terrorrelateret onlineindhold, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af begrænsningens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFDELING I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1. I denne forordning fastlægges der målrettede ensartede bestemmelser, der skal forhindre bekæmpe misbrug af hostingtjenester til offentlig udbredelse af terrorrelateret onlineindhold. Der fastsættes navnlig: [Ændring 41]

a)	regler for den rettidige rimelig og proportional rettidig omhu, som hostingtjenesteydere skal udvise for at forebygge bekæmpe offentlig udbredelse af terrorrelateret onlineindhold via deres tjenester og, hvis det er nødvendigt, sikre hurtig fjernelse [Ændring 42]

en række foranstaltninger, som medlemsstaterne skal gennemføre for at identificere terrorrelateret indhold, muliggøre hostingtjenesteydernes hurtige fjernelse heraf i overensstemmelse med EU-retten om passende beskyttelsesforanstaltninger for ytringsfriheden og friheden til at modtage og meddele oplysninger og tanker i et åbent og demokratisk samfund og fremme samarbejdet med de kompetente myndigheder i andre medlemsstaterne medlemsstater , med hostingtjenesteydere og, hvis det er relevant, med EU-organer. [Ændring 43]

2. Denne forordning finder anvendelse på hostingtjenesteydere, der udbyder tjenester i Unionen til offentligheden , uanset hvor der deres hovedsæde befinder sig. [Ændring 44]

2a. Denne forordning finder ikke anvendelse på indhold, som udbredes til uddannelsesmæssige, kunstneriske, journalistiske eller forskningsmæssige formål eller som led i oplysningforanstaltninger vedrørende terrorvirksomhed, eller på indhold, der er udtryk for polemiske eller kontroversielle synspunkter i forbindelse med den offentlige debat. [Ændring 45]

2b. Denne forordning indebærer ikke nogen ændring af pligten til at respektere rettigheder, friheder og principper som omhandlet i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og berører ikke de grundlæggende principper i EU-retten og national ret om ytringsfrihed, pressefrihed og mediefriheden og -pluralismen. [Ændring 46]

2c. Denne forordning berører ikke direktiv 2000/31/EF. [Ændring 47]

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

-1)	»informationssamfundstjenester«: de tjenester, der er omhandlet i artikel 2, litra a), i direktiv 2000/31/EF [Ændring 48]

»hostingtjenesteyder«: en udbyder af informationssamfundstjenester, der består i oplagring af information fra en tjenestemodtager på dennes anmodning og tilrådighedsstillelse af de lagrede informationer til tredjeparter for offentligheden. Dette gælder kun for tjenester, der leveres til offentligheden på applikationslaget. Cloudinfrastrukturudbydere og cloududbydere betragtes ikke som hostingtjenesteydere. Dette gælder heller ikke for elektroniske kommunikationstjenester som defineret i direktiv (EU) 2018/1972 [Ændring 49]

2)	»indholdsleverandør«: en bruger, der har leveret oplysninger, som er eller har været lagret og stillet til rådighed for offentligheden af en hostingtjenesteyder på brugerens anmodning [Ændring 50]

»udbyde tjenester i Unionen«: at gøre det muligt for juridiske eller fysiske personer i en eller flere medlemsstater at gøre brug af tjenester fra hostingudbyderen hostingtjenesteyderen, som har en betydelig forbindelse til denne eller disse medlemsstater såsom:

a)	hostingtjenesteyderens etablering i Unionen

b)	et betydeligt antal brugere i en eller flere medlemsstater

c)	målrettede aktiviteter mod en eller flere medlemsstater.

4)	»terrorhandlinger«: handlinger som defineret i artikel 3, stk. 1, i direktiv (EU) 2017/541 [Ændring 51]

»terrorrelateret indhold«: en et eller flere af følgende oplysninger materialer : [Ændring 52]

opfordring tilskynden til eller slåen til lyd for, herunder at begå en af de lovovertrædelser, der er angivet i artikel 3, stk. 1, litra a)-i), i direktiv (EU) 2017/541, hvor en sådan adfærd , direkte eller indirekte, såsom ved forherligelse af terrorhandlinger , slår til lyd for udførelse af terrorhandlinger, hvorved der forårsages fare for, at en eller flere af sådanne handlinger måtte blive begået begås forsætligt [Ændring 53]

opfordring hvervning af en anden person eller gruppe af personer til at bidrage begå eller medvirke til terrorhandlinger at begå en af de lovovertrædelser, der er angivet i artikel 3, stk. 1, litra a)-i), i direktiv (EU) 2017/541, hvorved der skabes fare for, at der forsætligt begås en eller flere af disse lovovertrædelser [Ændring 54]

promovering hvervning af en anden person eller gruppe af personer til at deltage i en terrorgruppes aktiviteter, navnlig herunder ved opfordring til deltagelse i at stille oplysninger eller støtte materielle ressourcer til en terrorgruppe rådighed, eller ved at finansiere dens aktiviteter på en hvilken som helst måde i den i artikel 2, stk. 3, 4 i direktiv (EU) 2017/541 fastsatte betydning , hvorved der skabes fare for, at der forsætligt begås en eller flere af disse lovovertrædelser [Ændring 55]

afgivelse af instruktioner i fremstilling eller brug af sprængstoffer, skydevåben eller andre våben eller skadelige eller farlige stoffer eller i andre konkrete metoder eller teknikker med henblik på at udføre eller medvirke til udførelse at udføre en af de terrorhandlinger , der er angivet i artikel 3, stk. 1, litra a)-i), i direktiv (EU) 2017/541 [Ændring 56]

da)	afbildning af udførelsen af en eller flere af de lovovertrædelser, der er angivet i artikel 3, stk. 1, litra a)-i), i direktiv (EU) 2017/541, hvorved der forårsages fare for, at en eller flere af sådanne lovovertrædelser begås forsætligt [Ændring 57]

6)	»udbredelse af terrorrelateret indhold«: tilrådighedsstillelse af terrorrelateret indhold til tredjepart for offentligheden via hostingtjenesteydernes tjenester [Ændring 58]

7)	»vilkår og betingelser«: alle vilkår, betingelser og klausuler, uanset navn eller form, som kontraktforholdet mellem hostingtjenesteyderen og dens brugere er underlagt

»indberetning«: en meddelelse fra en kompetent myndighed eller eventuelt et relevant EU-organ til en hostingtjenesteyder om oplysninger, der kan betragtes som terrorindhold, med henblik på leverandørens frivillige overvejelse af, hvorvidt indholdet er i overensstemmelse med dens egne vilkår og betingelser [Ændring 59]

9)	»hovedsæde«: det hovedkontor eller hjemsted, hvor de primære finansielle funktioner og den operationelle kontrol udøves

9a)	»kompetent myndighed«: én enkelt udpeget retslig myndighed eller funktionelt uafhængig administrativ myndighed i medlemsstaten . [Ændring 60]

AFDELING II

FORANSTALTNINGER TIL FOREBYGGELSE AF UDBREDELSE AF TERRORRELATERET ONLINEINDHOLD

Artikel 3

Rettidig omhu

1. Hostingtjenesteydere træffer handler i overensstemmelse med denne forordning passende, rimelige og forholdsmæssige foranstaltninger mod udbredelse af terrorrelateret indhold og til beskyttelse af for at beskytte brugerne mod terrorrelateret indhold. De handler i den forbindelse på en omhyggelig, forholdsmæssig og ikke-diskriminerende måde og under alle omstændigheder under behørigt hensyn til brugernes grundlæggende rettigheder og den grundlæggende betydning af ytrings- ytringsfriheden og informationsfriheden retten til at modtage og videregive information og tanker i et åbent og demokratisk samfund og med henblik på at undgå fjernelse af indhold, som ikke er terrorindhold . [Ændring 61]

1a. Disse forpligtelser til omhu indebærer ikke en generel forpligtelse for hostingtjenesteyderne til at overvåge de oplysninger, som de fremsender eller lagrer, eller en generel forpligtelse til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig virksomhed. [Ændring 62]

2. Hostingtjenesteyderne fastsætter i deres vilkår og betingelser bestemmelser, der skal forebygge udbredelse af terrorrelateret indhold, og anvender disse. [Ændring 63]

2a. Hvor hostingtjenesteydere bliver bekendt med eller gjort opmærksom på terrorindhold på deres tjenester, skal de underrette de kompetente myndigheder om det pågældende indhold og hurtigt fjerne det. [Ændring 64]

2b. Hostingtjenesteydere, som opfylder kriterierne i definitionen af videodelingsplatforme i direktiv (EU) 2018/1808, træffer passende foranstaltninger til at bekæmpe udbredelsen af terrorrelateret indhold i overensstemmelse med artikel 28b, stk. 1, litra c), og stk. 3, i direktiv (EU) 2018/1808. [Ændring 65]

Artikel 4

Påbud om fjernelse

1. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde, har beføjelser til at træffe afgørelse udstede et påbud om at fjernelse , der pålægger hostingtjenesteyderen skal at fjerne terrorrelateret indhold eller deaktivere adgangen hertil. [Ændring 66]

1a. Den kompetente myndighed i en medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderen ikke har sit hovedsæde eller ikke har en retlig repræsentant, kan anmode om at få adgangen til terrorrelateret indhold deaktiveret og håndhæve denne anmodning inden for sit eget område. [Ændring 67]

1b. Hvis den relevante kompetente myndighed ikke tidligere har udstedt et påbud om fjernelse til en hostingtjenesteyder, skal den kontakte hostingtjenesteyderen med oplysninger om procedurer og gældende frister, mindst 12 timer før der udstedes et påbud om fjernelse. [Ændring 68]

2. Hostingtjenesteyderen skal fjerne det terrorrelaterede indhold eller deaktivere adgangen hertil snarest muligt og inden for en time efter at have modtaget påbuddet om fjernelse. [Ændring 69]

3. Påbud om fjernelse skal i overensstemmelse med formularen i bilag I indeholde følgende:

a)	identifikation af den kompetente myndighed, der via en elektronisk signatur udsteder påbuddet om fjernelse, og den kompetente myndigheds autentificering af påbuddet om fjernelse [Ændring 70]

b)	en detaljeret erklæring med en forklaring af, hvorfor indholdet betragtes som terrorrelateret indhold, med som minimum en og en specifik henvisning til de kategorier af terrorrelateret indhold, der er opført i artikel 2, stk. 5 [Ændring 71]

c)	en præcis internetadresse (Uniform Resource Locator, URL) og, hvis det er nødvendigt, yderligere oplysninger, som muliggør identifikation af det pågældende indhold [Ændring 72]

d)	en henvisning til denne forordning som retsgrundlag for påbuddet om fjernelse

e)	dato og tidstempel for udstedelsen

f)	letforståelige oplysninger om hostingtjenesteyderens og den pågældende indholdsleverandørs klagemuligheder , herunder mulighed for at klage til den kompetente myndighed samt domstolsprøvelse såvel som klagefrister [Ændring 73]

g)	hvis det er relevant nødvendigt og forholdsmæssigt , afgørelsen om ikke at videregive oplysninger om fjernelsen af terrorindholdet eller deaktiveringen af adgangen hertil, jf. artikel 11. [Ændring 74]

4. Uden at det berører den forpligtelse, som hostingtjenesteyderen har til at efterkomme påbuddet om fjernelse inden for den i stk. 2 fastsatte frist, fremlægger den kompetente myndighed på anmodning fra hostingtjenesteyderen eller indholdsleverandøren en detaljeret begrundelse. [Ændring 75]

5. De Den kompetente myndigheder myndighed stiler påbuddet om fjernelse til hostingtjenesteyderens hovedsæde eller til den retlige repræsentant, som hostingtjenesteyderen har udpeget i henhold til artikel 16, og fremsender den til kontaktpunktet som omhandlet i artikel 14, stk. 1. Sådanne påbud sendes af elektronisk vej, som kan efterlade et skriftligt spor på en måde, der gør det muligt at verificere afsenderen, herunder nøjagtigheden af datoen og tidspunktet for afsendelse og modtagelse af påbuddet. [Ændring 76]

6. Hostingtjenesteyderne anerkender modtagelsen og underretter ved hjælp af formularen i bilag II uden unødig forsinkelse den kompetente myndighed om, at terrorindholdet er blevet fjernet eller adgangen hertil deaktiveret, idet især tidspunktet angives. [Ændring 77]

7. Hvis hostingtjenesteyderen ikke kan efterkomme påbuddet om fjernelse grundet force majeure eller faktisk umulighed, som ikke kan tilskrives hostingtjenesteyderen, herunder grundet tekniske eller operationelle årsager, skal den uden unødig forsinkelse informere den kompetente myndighed og begrunde hvorfor ved hjælp af formularen i bilag II. Den frist, der er fastsat i stk. 2, finder anvendelse, så snart de fremhævede årsager ikke længere er til stede. [Ændring 78]

8. Hvis hostingtjenesteyderen ikke kan Hostingtjenesteyderen kan nægte at efterkomme påbuddet om fjernelse, fordi hvis det indeholder åbenbare fejl eller ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at påbuddet kan efterkommes, . Den underretter hostingtjenesteyderen uden unødig forsinkelse den kompetente myndighed og udbeder sig en nærmere forklaring ved hjælp af formularen i bilag III. Den frist, der er fastsat i stk. 2, finder anvendelse ved modtagelsen af den nærmere forklaring. [Ændring 79]

9. Den kompetente myndighed, som har udstedt påbuddet om fjernelse, informerer den kompetente myndighed, som fører tilsyn med gennemførelsen af proaktive specifikke foranstaltninger, jf. artikel 17, stk. 1, litra c), når påbuddet bliver endeligt. Et påbud om fjernelse bliver endeligt, når der ikke er gjort indsigelse inden for den i henhold til national lovgivning fastsatte frist, eller hvis det er blevet stadfæstet efter en klage. [Ændring 80]

Artikel 4a

Høringsprocedure for påbud om fjernelse

1. Den kompetente myndighed, som udsteder et påbud om fjernelse i henhold til artikel 4, stk. 1a, fremsender en kopi af påbuddet om fjernelse til den i artikel 17, stk. 1, litra a), omhandlede kompetente myndighed, hvor hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde, samtidig med at den fremsendes til hostingtjenesteyderen i overensstemmelse med artikel 4, stk. 5.

2. Såfremt den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde, har rimelig grund til at antage, at påbuddet om fjernelse kan have en indvirkning på den pågældende medlemsstats grundlæggende interesser, underretter denne den udstedende kompetente myndighed. Den udstedende myndighed tager højde for disse omstændigheder og tilbagetrækker eller vedtager påbuddet om fjernelse, hvor det er nødvendigt. [Ændring 81]

Artikel 4b

Samarbejdsprocedure for udstedelse af et supplerende påbud om fjernelse

1. Hvor en kompetent myndighed har udstedt et påbud om fjernelse i henhold til artikel 4, stk. 1a, kan denne myndighed kontakte den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde, for at anmode om, at sidstnævnte kompetente myndighed også udsteder et påbud om fjernelse i henhold til artikel 4, stk. 1.

2. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde, skal enten udstede et påbud om fjernelse eller afvise at udstede en ordre så hurtigt som muligt, dog højst en time efter at være blevet kontaktet i henhold til stk. 1, og skal underrette den kompetente myndighed, der udstedte det første påbud, om sin afgørelse.

3. I tilfælde, hvor den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde, har brug for mere end én time til at foretage sin egen vurdering af indholdet, sender den en anmodning til den pågældende hostingtjenesteyder om midlertidigt at deaktivere adgangen til indholdet i op til 24 timer, i løbet af hvilken periode den kompetente myndighed foretager vurderingen og enten udsteder påbuddet om fjernelse eller tilbagetrækker anmodningen om at deaktivere adgangen. [Ændring 82]

Artikel 5

Indberetninger

1. Den kompetente myndighed eller det relevante EU-organ kan sende en indberetning til en hostingtjenesteyder.

2. Hostingtjenesteydere iværksætter operationelle og tekniske foranstaltninger, som fremmer en hurtig vurdering af det indhold, der er fremsendt af de kompetente myndigheder, og eventuelt af relevante EU-organer til deres frivillige overvejelse.

3. Indberetningen stiles til hostingtjenesteyderens hovedsæde eller til den retlige repræsentant, som tjenesteyderen har udpeget i henhold til artikel 16, og fremsender den til kontaktpunktet som omhandlet i artikel 14, stk. 1. Sådanne indberetninger sendes elektronisk.

4. Indberetningen skal indeholde tilstrækkeligt detaljerede oplysninger, herunder årsagerne til, at indholdet betragtes som terrorrelateret, en URL og eventuelt yderligere oplysninger, som muliggør identifikation af det pågældende terrorindhold.

5. Hostingtjenesteyderen vurderer hurtigst muligt det identificerede indhold i indberetningen ud fra sine egne vilkår og betingelser og beslutter, hvorvidt indholdet skal fjernes eller adgangen dertil deaktiveres.

6. Hostingtjenesteyderen underretter hurtigt den kompetente myndighed eller det relevante EU-organ om resultatet af vurderingen og tidsplanen for enhver foranstaltning, der træffes som resultat af indberetningen.

7. Hvis hostingtjenesteyderen vurderer, at indberetningen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at vurdere det pågældende indhold, underretter den uden ophold de kompetente myndigheder eller det relevante EU-organ herom, idet den forklarer, hvilke oplysninger eller præciseringer der er behov for. [Ændring 83]

Artikel 6

Proaktive Specifikke foranstaltninger [Ændring 84]

1. Hostingtjenesteyderne træffer, hvis Uden at det er passende, proaktive berører direktiv (EU) 2018/1808 og direktiv 2000/31/EF kan hostingtjenesteyderne træffe specifikke foranstaltninger til beskyttelse af deres tjenester mod offentlig udbredelse af terrorrelateret indhold. Foranstaltningerne skal være effektive , målrettede og forholdsmæssige, tage højde for idet der lægges særlig vægt på risikoen ved og omfanget af eksponering for terrorrelateret indhold, brugernes grundlæggende rettigheder og ytrings- den grundlæggende betydning af retten til ytringsfrihed og friheden til at modtage og informationsfrihedens afgørende betydning meddele oplysninger og tanker i et åbent og demokratisk samfund. [Ændring 85]

2. Hvis den er blevet underrettet i henhold til artikel 4, stk. 9, skal den kompetente myndighed som omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra c), anmode hostingtjenesteyderen om inden for tre måneder efter modtagelsen af anmodningen og derefter mindst en gang om året at fremlægge en rapport om de specifikke proaktive foranstaltninger, den har truffet, herunder ved hjælp af automatiserede værktøjer, med henblik på at:

a)	forebygge genupload af indhold, der tidligere er blevet fjernet, eller hvortil adgangen allerede er blevet deaktiveret, fordi det anses for at være terrorrelateret indhold

b)	spore, identificere og hurtigt fjerne eller deaktivere adgangen til terrorrelateret indhold.

En sådan anmodning sendes til hostingtjenesteyderens hovedsæde eller til den retlige repræsentant, som tjenesteyderen har udpeget.

Rapporterne skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt for den kompetente myndighed som omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra c), at vurdere, hvorvidt de proaktive foranstaltninger er effektive og forholdsmæssige, herunder at vurdere, hvordan redskaber til automatisk sporing, menneskeligt tilsyn og kontrolmekanismer anvendes. [Ændring 86]

3. Hvis den kompetente myndighed som omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra c), mener, at de proaktive foranstaltninger, som er truffet og meddelt i henhold til stk. 2, er utilstrækkelige med hensyn til at afbøde og styre risikoen og niveauet for eksponering, kan den anmode hostingtjenesteyderen om at træffe yderligere proaktive foranstaltninger. Hostingtjenesteyderen samarbejder i den forbindelse med den kompetente myndighed som omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra c), med henblik på at indkredse de specifikke foranstaltninger, som hostingtjenesteyderen skal iværksætte, fastsætte vigtige målsætninger og benchmarks samt frister for deres gennemførelse. [Ændring 87]

4. Hvis der ikke kan nås en aftale inden for tre måneder fra anmodningen som omhandlet i stk. 3 Efter at have fastslået, at en hostingtjenesteyder har modtaget et betydeligt antal påbud om fjernelse , kan den kompetente myndighed som omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra c), udstede sende en afgørelse anmodning om nødvendige, forholdsmæssige og effektive yderligere specifikke foranstaltninger , som pålægger særlige yderligere nødvendige og forholdsmæssige proaktive foranstaltninger hostingtjenesteyderen skal gennemføre. Den kompetente myndighed må ikke pålægge en generel overvågningspligt eller brug af automatiske værktøjer . I afgørelsen anmodningen tages der især højde for den tekniske gennemførlighed af foranstaltningerne, hostingtjenesteyderens størrelse og økonomiske kapacitet og virkningen af sådanne foranstaltninger på brugernes grundlæggende rettigheder og den grundlæggende betydning af ytrings- ytringsfriheden og friheden til at modtage og meddele oplysninger og tanker i et åbent og informationsfriheden demokratisk samfund . En sådan afgørelse anmodning sendes til hostingtjenesteyderens hovedsæde eller til den retlige repræsentant, som tjenesteyderen har udpeget. Hostingtjenesteyderen rapporterer regelmæssigt om gennemførelsen af sådanne foranstaltninger som specificeret af den kompetente myndighed, jf. artikel 17, stk. 1, litra c). [Ændring 88]

5. En hostingtjenesteyder kan til enhver tid anmode den kompetente myndighed som omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra c), om at tage anmodninger eller afgørelser, jf. henholdsvis stk. 2, 3 og 4, op til revision og, hvis det er passende, tilbagekalde dem. Den kompetente myndighed fremlægger en detaljeret begrundelse inden for et rimeligt tidsrum efter at have modtaget anmodningen fra hostingtjenesteyderen. [Ændring 89]

Artikel 7

Opbevaring af indhold og dertil knyttede data

1. Hostingtjenesteyderne opbevarer det terrorindhold, som er blevet fjernet eller deaktiveret som følge af et påbud om fjernelse eller en indberetning eller som resultat af en proaktiv specifik foranstaltning i henhold til artikel 4, 5 og 6, og dertil knyttede data, som er blevet fjernet som konsekvens af fjernelsen af terrorindholdet, og som er nødvendigt for: [Ændring 90]

a)	sager med administrativ eller retslig prøvelse eller retsmidler [Ændring 91]

b)	retshåndhævende myndigheders forebyggelse, sporing, efterforskning og retsforfølgning af terrorhandlinger. [Ændring 92]

2. Terrorindholdet og de dertil knyttede data som omhandlet i stk. 1 , litra a), opbevares i seks måneder og slettes efter udløbet af denne periode. På anmodning fra den kompetente myndighed eller domstol opbevares terrorindholdet i en længere nærmere fastsat periode, alene hvis og så længe det er nødvendigt for verserende sager med administrativ eller retslig prøvelse eller retsmidler , jf. stk. 1, litra a). Hostingtjenesteyderne bevarer det terrorrelaterede indhold og de tilhørende data, der er omhandlet i stk. 1, litra b), indtil de retshåndhævende myndigheder reagerer på underretningen fra hostingtjenesteyderen i overensstemmelse med artikel 13, stk. 4, dog højst seks måneder. [Ændring 93]

3. Hostingtjenesteyderne sikrer, at der træffes passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger til opbevaring af det i stk. 1 og 2 omhandlede terrorindhold og de dertil knyttede data.

Disse tekniske og organisatoriske foranstaltninger skal sikre, at det opbevarede terrorindhold og de dertil knyttede data kun tilgås og bruges til de formål, der er nævnt i stk. 1, og at der er et højt sikkerhedsniveau for opbevaringen af de pågældende personoplysninger. Hostingtjenesteyder reviderer og ajourfører disse foranstaltninger, hvis det er nødvendigt.

AFDELING III

SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER OG ANSVARLIGHED

Artikel 8

Forpligtelser til gennemsigtighed for hostingtjenesteydere [Ændring 94]

1. Hostingtjenesteyderne Hvor det er relevant, fastsætter hostingtjenesteyderne klart i deres vilkår og betingelser deres politik for forebyggelse af udbredelse af terrorrelateret indhold, herunder, hvis hvor det er passende relevant , en meningsfuld forklaring af de proaktive specifikke foranstaltningers funktion, herunder brugen af redskaber til automatisk sporing. [Ændring 95]

2. Hostingtjenesteyderne , der er eller har været genstand for et påbud om fjernelse i det pågældende år, offentliggør årlige gennemsigtighedsrapporter vedrørende de tiltag, der er gjort for at bekæmpe udbredelsen af terrorrelateret indhold. [Ændring 96]

3. Gennemsigtighedsrapporter skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a)	oplysninger om hostingtjenesteyderens foranstaltninger for så vidt angår sporing, identifikation og fjernelse af terrorindhold

oplysninger om hostingtjenesteyderens foranstaltninger for så vidt angår forebyggelse af genupload af indhold, der tidligere er blevet fjernet, eller hvortil adgangen allerede er blevet deaktiveret, fordi det anses for at være terrorrelateret indhold , navnlig hvis der er anvendt automatiseret teknologi [Ændring 97]

oplysninger om mængden af det indhold, der er fjernet, eller hvortil adgangen er deaktiveret som følge af henholdsvis påbud om fjernelse indberetninger eller specifikke foranstaltninger , og antallet af påbud, hvor indholdet ikke er blevet fjernet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 7 og proaktive foranstaltninger 8, sammen med en begrundelse for afslaget [Ændring 98]

d)	overblik over antallet og udfaldet af klageprocedurer og sager om domstolsprøvelse, herunder antallet af sager, hvor det blev fastslået, at indhold fejlagtigt var blevet identificeret som terrorrelateret indhold . [Ændring 99]

Artikel 8a

Kompetente myndigheders pligt til gennemsigtighed

1. De kompetente myndigheder offentliggør årlige gennemsigtighedsrapporter, som mindst indeholder følgende oplysninger:

a)	antal udstedte påbud om fjernelse, antal fjernelser og antal afviste eller ignorerede påbud om fjernelse

b)	antal tilfælde af identificeret terrorrelateret indhold, der har ført til efterforskning og retsforfølgning, og antal tilfælde af indhold, der fejlagtigt blev identificeret som terrorrelateret indhold

c)	en beskrivelse af de foranstaltninger, som de kompetente myndigheder har anmodet om i henhold til artikel 6, stk. 4. [Ændring 100]

Artikel 9

Sikkerhedsforanstaltninger vedrørende brug og gennemførelse af proaktive specifikke foranstaltninger [Ændring 101]

1. Når hostingtjenesteyderne gør brug af automatiserede værktøjer i henhold til denne forordning, bør der være effektive og passende beskyttelsesforanstaltninger, der sikrer, at beslutninger vedrørende dette indhold, navnlig beslutninger om at fjerne eller deaktivere adgangen til indhold, der anses for ulovligt indhold, er korrekte og velfunderede. [Ændring 102]

2. Beskyttelsesforanstaltningerne bør navnlig omfatte menneskeligt tilsyn og kontrol, hvor det er relevant og under alle omstændigheder, når en detaljeret vurdering af den relevante sammenhæng er nødvendig for at afgøre, hvorvidt indholdet anses for terrorindhold af hensigtsmæssigheden af afgørelsen om at fjerne eller nægte adgang til indhold, navnlig med hensyn til ytringsfriheden og friheden til at modtage og meddele oplysninger og tanker i et åbent og demokratisk samfund . [Ændring 103]

Artikel 9a

Effektive retsmidler

1. Indholdsleverandører, hvis indhold er blevet fjernet, eller hvor adgangen til deres indhold er blevet deaktiveret som følge af et påbud om fjernelse, og hostingtjenesteydere, som har modtaget et påbud om fjernelse, skal have adgang til effektive retsmidler. Medlemsstaterne skal fastsætte effektive procedurer for udøvelsen af denne ret. [Ændring 104]

Artikel 10

Klagemekanismer

1. Hostingtjenesteyderne indfører effektive en effektiv og tilgængelige mekanismer tilgængelig mekanisme , som gør det muligt for indholdsleverandører, hvis indhold er blevet fjernet, eller hvor adgangen til indholdet er blevet deaktiviteret som følge af en indberetning i henhold til artikel 5 eller som følge af proaktive specifikke foranstaltninger i henhold til artikel 6, at indgive en klage mod hostingtjenesteyderens handlinger, idet der anmodes om genindsættelse af indholdet. [Ændring 105]

2. Hostingtjenesteyderne undersøger straks enhver klage, de modtager, og genindsætter indholdet uden unødig forsinkelse, hvis det uberettiget er blevet fjernet eller deaktiveret. De underretter klageren om udfaldet af undersøgelsen senest to uger efter modtagelsen af klagen og skal i de tilfælde, hvor hostingtjenesteyderen beslutter, at indholdet ikke skal genindsættes, give en forklaring for denne afgørelse. Genindsættelse af indhold udelukker ikke anvendelsen af yderligere retlige foranstaltninger i forbindelse med hostingtjenesteyderens eller den kompetente myndigheds afgørelse . [Ændring 106]

Artikel 11

Oplysninger til indholdsleverandører

1. Hvis hostingtjenesteydere fjerner terrorindhold eller deaktiverer adgangen hertil, stiller de omfattende og kortfattede oplysninger til rådighed for indholdsleverandøren om, at terrorindholdet er blevet fjernet eller deaktiveret , og om mulighederne for at anfægte afgørelsen, og de skal efter anmodning give vedkommende en kopi af påbuddet om fjernelse, der udstedes i overensstemmelse med artikel 4 . [Ændring 107]

2. På indholdsleverandørens anmodning informerer hostingstjenesteyderen denne om årsagerne til, at indholdet er blevet fjernet eller deaktiveret, og om mulighederne for at anfægte denne beslutning. [Ændring 108]

3. Forpligtelsen i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis den kompetente myndighed på grundlag af objektive beviser og under overvejelse af nødvendigheden og proportionaliteten af den pågældende beslutning beslutter, at videregivelse af oplysninger ikke må finde sted af hensyn til den offentlige sikkerhed, såsom forebyggelse, efterforskning, sporing og retsforfølgning i terrorsager, så længe som nødvendigt, dog ikke længere end [fire] uger fra afgørelsen. Hostingstjenesteyderen videregiver i så tilfælde ikke nogen oplysninger om, at terrorindholdet er blevet fjernet, eller at adgangen hertil er blevet deaktiveret. [Ændring 109]

AFDELING IV

SAMARBEJDE MELLEM KOMPETENTE MYNDIGHEDER, EU-ORGANER OG HOSTINGTJENESTEYDERE

Artikel 12

De kompetente myndigheders kapaciteter

Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder har de nødvendige kapaciteter og tilstrækkelige ressourcer til at nå målene og opfylde deres forpligtelser i henhold til denne forordning med stærke garantier for uafhængighed . [Ændring 110]

Artikel 13

Samarbejde mellem hostingtjenesteydere, kompetente myndigheder og eventuelt relevante kompetente EU-organer [Ændring 111]

1. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne informerer, koordinerer og samarbejder med hinanden og, hvis det er passende, med relevante EU-organer såsom Europol med hensyn til påbud om fjernelse og indberetninger for at undgå dobbeltarbejde, øge koordineringen og undgå forstyrrelser af efterforskninger i forskellige medlemsstater. [Ændring 112]

2. De kompetente myndighed i medlemsstaterne informerer, koordinerer og samarbejder med den kompetente myndighed som omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra c) og d), med hensyn til de foranstaltninger, der træffes i henhold til artikel 6, og håndhævelsesforanstaltningerne i henhold til artikel 18. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed som omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra c) og d), er i besiddelse af alle relevante oplysninger. Med henblik herpå tilvejebringer medlemsstaterne passende og sikre kommunikationskanaler eller -mekanismer, som sikrer rettidig deling af relevante oplysninger. [Ændring 113]

3. Medlemsstaterne og hostingtjenesteyderne kan vælge at gøre brug af særlige redskaber, herunder, hvis det er passende, de redskaber, som relevante EU-organer som eksempelvis Europol har etableret, for navnlig at fremme: [Ændring 114]

a)	behandling og feedback vedrørende påbud om fjernelse i henhold til artikel 4

b)	behandling og feedback vedrørende indberetninger i henhold til artikel 5 [Ændring 115]

c)	samarbejde med henblik på indkredsning og gennemførelse af proaktive specifikke foranstaltninger i henhold til artikel 6. [Ændring 116]

4. Hvis hostingtjenesteyderne bliver bekendt med beviser for terrorhandlinger terrorrelateret indhold , informerer de omgående de myndigheder, der er kompetente til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger i den berørte medlemsstat eller . I de tilfælde , hvor det ikke er muligt at identificere den berørte medlemsstat, underretter hostingtjenesteyderen kontaktpunktet i den medlemsstat, jf. artikel 14 17 , stk. 2, hvor hostingtjenesteyderne hostingtjenesteyderen har deres sit hovedsæde eller retlige repræsentant. Hostingtjenesteyderne kan i tvivlstilfælde en retlig repræsentant, og videregive videregiver endvidere oplysningerne til Europol til opfølgning. [Ændring 117]

4a. Hostingtjenesteyderne samarbejder med de kompetente myndigheder. [Ændring 118]

Artikel 14

Kontaktpunkter

1. Hostingtjenesteyderne Hostingtjenesteydere, der tidligere har modtaget en eller flere påbud om fjernelse, etablerer kontaktpunkter, som gør det muligt at modtage påbud om fjernelse og indberetninger ad elektronisk vej og sikre deres hurtige virkningsfulde behandling i henhold til artikel 4 og 5. De sikrer, at disse oplysninger gøres offentligt tilgængelige. [Ændring 119]

2. De i stk. 1 nævnte oplysninger skal præcisere det eller de officielle EU-sprog, jf. forordning nr. 1/58, på hvilke(t) der kan rettes henvendelse til kontaktpunktet, og på hvilket yderligere udvekslinger om påbud om fjernelse og indberetninger, jf. artikel 4 og 5, skal finde sted. Dette skal omfatte mindst ét af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderen har sit hovedsæde, eller hvor dens retlige repræsentant, jf. artikel 16, er bosiddende eller etableret. [Ændring 120]

3. Medlemsstaterne etablerer et kontaktpunkt, som håndterer anmodninger om præcisering og feedback for så vidt angår de påbud om fjernelse og indberetninger, som de har udstedt. Oplysninger om kontaktpunktet gøres offentligt tilgængelige. [Ændring 121]

AFDELING V

GENNEMFØRELSE OG HÅNDHÆVELSE

Artikel 15

Jurisdiktion

1. Den medlemsstat, hvor hostingtjenesteyderens hovedsæde befinder sig, har jurisdiktion med henblik på artikel 6, 18 og 21. En hostingtjenesteyder, hvis hovedsæde ikke befinder sig i en medlemsstat, anses for at høre under den medlemsstats jurisdiktion, hvor den retlige repræsentant som omhandlet i artikel 16 er bosiddende eller etableret.

2. Hvis en hostingtjenesteyder , der ikke har sit hovedsæde i en af medlemsstaterne, ikke udpeger en retlig repræsentant, har alle medlemsstater kompetence. Hvor en medlemsstat beslutter sig for at udøve denne kompetence, skal den underrette alle de andre medlemsstater herom. [Ændring 122]

3. Hvis en myndighed i en anden medlemsstat har udstedt et påbud om fjernelse i henhold til artikel 4, stk. 1, har denne medlemsstat kompetence til at træffe tvangsforanstaltninger i henhold til national ret for at håndhæve påbuddet om fjernelse. [Ændring 123]

Artikel 16

Retlig repræsentant

1. En hostingtjenesteyder, der ikke er etableret i Unionen, men som udbyder sine tjenester i Unionen, udpeger skriftligt en juridisk eller fysisk person som sin retlige repræsentant i Unionen med henblik på modtagelse, overholdelse og håndhævelse af påbud om fjernelse, indberetninger, og anmodninger og afgørelser udstedt af de kompetente myndigheder på grundlag af denne forordning. Den retlige repræsentant skal være bosiddende eller etableret i en af de medlemsstater, hvor hostingtjenesteyderen udbyder tjenester. [Ændring 124]

2. Hostingtjenesteyderen betror den retlige repræsentant at modtage, efterkomme og håndhæve påbud om fjernelse, indberetninger, og anmodninger afgørelser som omhandlet i stk. 1, på hostingtjenesteyderens vegne. Hostingtjenesteyderne giver deres retlige repræsentanter de beføjelser og ressourcer, der er nødvendige for at samarbejde med de kompetente myndigheder og efterkomme disse afgørelser og påbud. [Ændring 125]

3. Den udpegede retlige repræsentant kan drages til ansvar for manglende overholdelse af nærværende forordnings bestemmelser, uden at det berører hostingtjenesteyderens ansvar og de søgsmål, der vil kunne anlægges over for denne.

4. Hostingtjenesteyderen underretter den kompetente myndighed som omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra d), i den medlemsstat, hvor den retlige repræsentant er bosiddende eller etableret, om udpegelsen. Oplysninger om den retlige repræsentant gøres offentligt tilgængelige.

AFDELING VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 17

Udpegning af kompetente myndigheder

1. Hver medlemsstat udpeger den en retslig eller de myndigheder funktionelt uafhængig administrativ myndighed , der er kompetent for at: [Ændring 126]

a)	udstede påbud om fjernelse, jf. artikel 4

b)	spore og identificere terrorindhold og gøre hostingtjenesteyderne bekendt hermed, jf. artikel 5 [Ændring 127]

c)	føre tilsyn med gennemførelsen af proaktive specifikke foranstaltninger, jf. artikel 6 [Ændring 128]

d)	håndhæve forpligtelserne i henhold til denne forordning ved hjælp af sanktioner, jf. artikel 18.

1a. Medlemsstaterne udpeger et kontaktpunkt inden for de kompetente myndigheder, som håndterer anmodninger om præcisering og feedback for så vidt angår de påbud om fjernelse, som de har udstedt. Oplysninger om kontaktpunktet gøres offentligt tilgængelige. [Ændring 129]

2. Senest den … [seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden] giver medlemsstaterne Kommissionen meddelelse om de kompetente myndigheder omhandlet i stk. 1. Kommissionen opretter et onlineregister over alle de kompetente myndigheder og det udpegede kontaktpunkt for hver enkelt kompetent myndighed. Kommissionen offentliggør meddelelsen og eventuelle ændringer heraf i Den Europæiske Unions Tidende. [Ændring 130]

Artikel 18

Sanktioner

1. Medlemsstaterne fastsætter de regler vedrørende sanktioner, der anvendes i tilfælde af hostingtjenesteydernes systematiske og vedvarende overtrædelser af denne forordning, og træffer alle fornødne foranstaltninger for at sikre sanktionernes gennemførelse. Sådanne sanktioner begrænses til overtrædelser af forpligtelserne i: [Ændring 131]

a)	artikel 3, stk. 2 (hostingtjenesteydernes vilkår og betingelser) [Ændring 132]

b)	artikel 4, stk. 2 og 6 (gennemførelse af og feedback om påbud om fjernelse)

c)	artikel 5, stk. 5 og 6 (vurdering af og feedback om indberetninger) [Ændring 133]

d)	artikel 6, stk. 2 og 4 (rapporter om proaktive specifikke foranstaltninger og vedtagelse af foranstaltninger efter en afgørelse anmodning , der pålægger specifikke proaktive yderligere specifikke foranstaltninger) [Ændring 134]

e)	artikel 7 (opbevaring af data)

f)	artikel 8 (gennemsigtighed for hostingtjenesteydere ) [Ændring 135]

g)	artikel 9 (sikkerhedsforanstaltninger vedrørende proaktive gennemførelse af specifikke foranstaltninger) [Ændring 136]

h)	artikel 10 (klageprocedurer)

i)	artikel 11 (oplysninger til indholdsleverandører)

j)	artikel 13, stk. 4 (oplysninger om beviser på terrorhandlinger terrorrelateret indhold ) [Ændring 137]

k)	artikel 14, stk. 1 (kontaktpunkter)

l)	artikel 16 (udpegelse af en retlig repræsentant).

2. Sanktionerne De i stk. 1 omhandlede sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den … [seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden] Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den straks om alle senere ændringer, der berører dem. [Ændring 138]

3. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder ved fastsættelse af sanktionernes art og størrelse tager hensyn til alle relevante omstændigheder, herunder:

a)	overtrædelsens art, grovhed og varighed

b)	hvorvidt overtrædelsen blev begået forsætligt eller uagtsomt

c)	overtrædelser, som den juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen, tidligere har begået

d)	den ansvarlige juridiske persons finansielle styrke

e)	hostingtjenesteyderens grad af samarbejde med de kompetente myndigheder. [Ændring 139]

ea)	hostingtjenesteyderens art og størrelse, navnlig med hensyn til mikrovirksomheder eller små virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (13) . [Ændring 140]

4. Medlemsstaterne sikrer, at systematisk og vedvarende mangel på overholdelse af forpligtelserne i artikel 4, stk. 2, medfører økonomiske sanktioner på op til 4 % af hostingtjenesteyderens samlede omsætning for det seneste regnskabsår. [Ændring 141]

Artikel 19

Tekniske krav , kriterier for vurderingen af vigtigheden og ændringer af formularen for påbud om fjernelse [Ændring 142]

1. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 med henblik på at supplere denne forordning med de nødvendige tekniske krav til de elektroniske midler, som de kompetente myndigheder skal anvende til at fremsende påbud om fjernelse. [Ændring 143]

1a. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 med henblik på at supplere denne forordning med kriterier og tal, som skal anvendes af de kompetente myndigheder til at fastlægge, hvad der svarer til et væsentligt antal ubestridte påbud om fjernelse som omhandlet i nærværende forordning. [Ændring 144]

2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage sådanne delegerede retsakter med henblik på at ændre bilag I, II og II for effektivt at imødegå et eventuelt behov for forbedringer af indholdet af formularerne for påbud om fjernelse og de formularer, der skal anvendes til at oplyse om, hvorfor det ikke er muligt at gennemføre påbuddet om fjernelse.

Artikel 20

Udøvelse af delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 19, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [denne forordnings ikrafttræden].

3. Den i artikel 19 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

Artikel 21

Overvågning

1. Medlemsstaterne indsamler oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med denne forordning, fra deres kompetente myndigheder og hostingtjenesteydere under deres jurisdiktion, og sender dem til Kommissionen senest den [31. marts] hvert år. Disse oplysninger skal omfatte:

oplysninger om antallet af udstedte påbud om fjernelse og indberetninger, mængden af det terrorindhold, som er blevet fjernet eller deaktiveret, herunder de tilsvarende frister, jf. artikel 4 og 5, og oplysninger om antallet af tilsvarende sager, hvor terrorhandlinger med succes er blevet sporet, efterforsket og retsforfulgt [Ændring 145]

b)	oplysninger om de specifikke proaktive foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 6, herunder mængden af det terrorindhold, som er blevet fjernet eller deaktiveret og de tilsvarende frister

ba)	oplysninger om antallet af anmodninger om adgang, som en kompetent myndighed har udstedt vedrørende indhold, der opbevares af hostingtjenesteyderen i henhold til artikel 7 [Ændring 146]

c)	oplysninger om antallet af indledte klageprocedurer og de foranstaltninger, som hostingtjenesteyderne har truffet i henhold til artikel 10

d)	oplysninger om antallet af indledte søgsmålsprocedurer og de afgørelser, der er truffet af den kompetente myndighed i overensstemmelse med national ret.

2. Senest … [et år efter denne forordnings anvendelsesdato] fastlægger Kommissionen et detaljeret program for overvågning af forordningens output, resultater og virkninger. I overvågningsprogrammet fastlægges metoderne til samt indikatorerne og intervallerne for indsamling af data og anden nødvendig dokumentation. Det specificerer de tiltag, Kommissionen og medlemsstaterne skal gøre med hensyn til indsamling og analyse af data og andre beviser med henblik på at overvåge fremskridtene og evaluere denne forordning, jf. artikel 23.

Artikel 22

Gennemførelsesrapport

Senest … [to år efter denne forordnings ikrafttræden] forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning. Der tages i Kommissionens rapport hensyn til oplysninger om overvågning, jf. artikel 21, og oplysninger hidrørende fra forpligtelserne til gennemsigtighed, jf. artikel 8. Medlemsstaterne forlægger Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af rapporten.

Artikel 23

Evaluering

Tidligst den … [tre Et år efter denne forordnings anvendelsesdato] foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning og aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning, herunder om sikkerhedsmekanismernes funktion og effektivitet , samt indvirkningen på de grundlæggende rettigheder, navnlig ytringsfriheden og retten til frit at modtage og videregive information og retten til respekt for privatlivets fred. I forbindelse med denne evaluering skal Kommissionen ligeledes aflægge rapport om behovet for, gennemførligheden af og effektiviteten i relation til at oprette en europæisk onlineplatform for terrorindhold, som vil gøre det muligt for alle medlemsstaterne at anvende en sikker kommunikationskanal til at sende påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold til hostingtjenesteydere. Om nødvendigt ledsages rapporten af forslag til retsakter. Medlemsstaterne forlægger Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af rapporten. [Ændring 147]

Artikel 24

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den … [seks 12 måneder efter ikrafttrædelsen]. [Ændring 148]

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i …, den […].

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) EUT C 110 af 22.3.2019, s. 67.

(2) Europa-Parlamentets holdning af 17.4.2019.

(3) Kommissionens henstilling (EU) 2018/334 af 1.3.2018 om foranstaltninger til effektiv bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet (EUT L 63 af 6.3.2018, s. 50).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om elektronisk handel«) (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA (EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/302 af 28. februar 2018 om imødegåelse af uberettiget geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og (EU) 2017/2394 og af direktiv 2009/22/EF (EUT L 601 af 2.3.2018, s. 1).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53).

(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53).

(11) COM(2018)0225.

(12) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(13) Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

BILAG I

PÅBUD OM FJERNELSE AF TERRORINDHOLD (artikel 4 i forordning (EU) XXX)

Ifølge artikel 4 i forordning (EU) … (1) skal modtageren af påbuddet om fjernelse fjerne terrorindholdet eller deaktivere adgangen hertil inden for en time efter at have modtaget påbuddet om fjernelse fra den kompetente myndighed.

Ifølge artikel 7 i forordning (EU) … (2) skal modtageren opbevare indhold og dertil knyttede data, som er blevet fjernet, eller hvor adgangen er blevet deaktiveret, i seks måneder eller længere på anmodning fra de kompetente myndigheder eller domstole.

Påbuddet om fjernelse skal sendes på et af de sprog, som modtageren har valgt i henhold til artikel 14, stk. 2

AFSNIT A:

Udstedende medlemsstat:

Bemærk: Oplysninger om den udstedende myndighed anføres til sidst (afsnit E og F)

Modtager (retlig repræsentant):

. . .

Modtager (kontaktpunkt):

. . .

Medlemsstat, hvis jurisdiktion modtageren hører under: [hvis forskellig fra den udstedende medlemsstat]

Tidspunkt og dato for udstedelse af påbud om fjernelse:

. . .

Sagsnummer på påbuddet om fjernelse:

AFSNIT B: Indhold, som skal fjernes eller deaktiveres inden for en time uden unødigt ophold : [Ændring 162]

URL og eventuelt yderligere oplysninger, som muliggør identifikation og nøjagtig placering af det indberettede indhold:

. . .

Årsag(er), som forklarer, hvorfor indholdet betragtes som terrorindhold, jf. artikel 2, stk. 5, i forordning (EU) XXX. Indholdet (sæt kryds i den eller de relevante bokse):

□	tilskynder til, slår til lyd for eller forherliger udførelsen af terrorhandlinger at der begås terrorhandlinger som opregnet i artikel 3, stk. 1, litra a)-i), i direktiv (EU) 2017/541 (artikel 2, stk. 5, litra a)) [Ændring 149]

□	opfordrer til bidrag hverver en anden person eller gruppe af personer til at begå eller bidrage til at begå terrorhandlinger som opregnet i artikel 3, stk. 1, litra a)-i), i direktiv (EU) 2017/541 (artikel 2, stk. 5, litra b)) [Ændring 150]

□	promoverer hverver en anden person eller gruppe af personer til at deltage i en terrorgruppes aktiviteter, opfordrer til deltagelse som opregnet i eller støtte til denne gruppe artikel 3, stk. 1, litra a)-i), i direktiv (EU) 2017/541 (artikel 2, stk. 5, litra c)) [Ændring 151]

□

giver instruktioner eller teknikker til fremstilling eller brug af sprængstoffer, skydevåben eller andre våben eller skadelige eller farlige stoffer eller om andre konkrete metoder eller teknikker til udførelse af terrorhandlinger som opregnet i artikel 3, stk. 1, litra a)-i), i direktiv (EU) 2017/541 (artikel 5 2 , stk. 5, litra d)) [Ændring 152]

□	afbilder udførelsen af lovovertrædelser som opregnet i artikel 3, stk. 1, litra a)-i), i direktiv (EU) 2017/541 (artikel 2, stk. 5, litra e)) [Ændring 153]

Yderligere oplysninger om årsagerne til, at indholdet betragtes som terrorindhold (valgfrit):

. . .

AFSNIT C: Oplysninger til indholdsleverandøren:

Bemærk venligst, at (kryds af, hvis relevant):

□	Modtageren af hensyn til den offentlige sikkerhed skal afstå fra at underrette indholdsleverandøren, hvis indhold er blevet fjernet, eller hvor adgangen dertil er blevet deaktiveret.

Ellers: Nærmere oplysninger om mulighederne for at klage over påbuddet om fjernelse i den udstedende medlemsstat (som på anmodning kan videregives til indholdsleverandøren) i henhold til national lovgivning, se afsnit D nedenfor:

AFSNIT D: Underretning af den medlemsstat, der har jurisdiktion

□	kryds af, hvis den medlemsstat, der har jurisdiktion over modtageren, er en anden end den udstedende medlemsstat:

□	en kopi af påbud om fjernelse sendes til den relevante kompetente myndighed i den medlemsstat, der har jurisdiktion

AFSNIT E: Nærmere oplysninger om den myndighed, der har udstedt påbuddet om fjernelse

Type af myndighed, der har udstedt dette påbud om fjernelse (sæt kryds i den relevante boks):

□	dommer, domstol eller undersøgelsesdommer

□	retshåndhævende myndighed

□	anden kompetent myndighed → venligst udfyld afsnit F

Nærmere oplysninger om den udstedende myndighed og/eller dennes repræsentant, der bekræfter, at indholdet i påbuddet om fjernelse er nøjagtigt og korrekt:

Myndighedens navn:

Navn på repræsentant:

Stilling (titel/grad):

Sag nr.:

Adresse:

Tlf. nr.: (landekode) (områdenummer)

Fax nr.: (landekode) (områdenummer)

E-mail:

Dato:

. . .

Officielt stempel (hvis et sådant findes) og underskrift: (3)

AFSNIT F: Kontaktoplysninger til opfølgning

Oplysninger til brug for kontakt til den udstedende myndighed for modtagelse af feedback om tidspunktet for fjernelse eller deaktivering af adgang eller for yderligere præciseringer:

. . .

Kontaktoplysninger på myndigheden i den medlemsstat, der har jurisdiktion over modtageren [hvis forskellig fra den udstedende medlemsstat]:

. . .

AFSNIT G: Oplysninger om klagemuligheder

Oplysninger om det kompetente organ eller den kompetente domstol, frister og procedurer , herunder formelle krav, for indsigelse mod påbuddet om fjernelse: [Ændring 154]

Kompetent organ eller domstol, hvor der kan gøres indsigelse mod påbuddet om fjernelse:

. . .

Frist for indsigelse:

XXX måneder fra den XXX

Link til bestemmelser i national lovgivning:

. . .

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret onlineindhold (EUT L …).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret onlineindhold (EUT L …).

(3) Underskrift er ikke nødvendig, hvis der sendes via autentificerede transmissionskanaler.

BILAG II

FORMULAR TIL FEEDBACK EFTER PÅBUD OM FJERNELSE ELLER DEAKTIVERING AF TERRORINDHOLD

(artikel 4, stk. 5, i forordning (EU) XXX)

AFSNIT A:

Modtager af påbud om fjernelse:

. . .

Myndighed, der udsteder påbuddet om fjernelse:

. . .

Den udstedende myndigheds sagsnummer:

. . .

Modtagerens sagsnummer:

. . .

Tidspunkt og dato for modtagelse af påbud om fjernelse:

. . .

AFSNIT B:

Terrorindholdet/adgangen til terrorindholdet, som er genstand for påbuddet om fjernelse, er blevet (sæt kryds i den relevante boks):

□

fjernet

□	deaktiveret

Tidspunkt og dato for fjernelse eller deaktivering af adgang . . .

AFSNIT C: Modtagerens oplysninger

Navn på hostingtjenesteyderen/dennes retlige repræsentant: . . .

. . .

Medlemsstat, hvor hovedsædet er beliggende, eller hvor den retlige repræsentant er bosiddende: . . .

Navn på den autoriserede person: …

. . .

Kontaktpunktets oplysninger (e-mail): . . .

Dato:

. . .

BILAG III

OPLYSNINGER OM, HVORFOR DET IKKE ER MULIGT AT EFTERKOMME PÅBUDDET OM FJERNELSE (artikel 4, stk. 6 og 7, i forordning (EU) XXX)

AFSNIT A:

Modtager af påbud om fjernelse:

………………………………………………………………………………….……………..

Myndighed, der udsteder påbuddet om fjernelse:

………………………………………………………………………………….……………..

Den udstedende myndigheds sagsnummer:

Modtagerens sagsnummer:

Tidspunkt og dato for modtagelse af påbud om fjernelse:

………………………………………………………………………………….……………..

AFSNIT B: Grunde til manglende efterkommelse

Påbuddet kan ikke efterkommes eller kan ikke efterkommes inden for den fastsatte tidsfrist af den eller de følgende grunde:

□	Force majeure eller de facto umuligt, uden at dette kan tilskrives modtageren eller tjenesteyderen , herunder af tekniske eller operationelle årsager [Ændring 155]

□	påbuddet om fjernelse indeholder åbenbare fejl

□	påbuddet om fjernelse indeholder ikke tilstrækkelige oplysninger

ii)	Yderligere oplysninger om årsagerne til manglende efterkommelse: ………………………………………………………………………………………………….

iii)	Hvis påbuddet indeholder åbenbare fejl og/eller ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger, redegør venligst for, hvilke fejl og yderligere oplysninger eller præciseringer, der er behov for: ………………………………………………………………………………………………….

AFSNIT H: Oplysninger om tjenesteudbyderen/dennes retlige repræsentant

Navn på tjenesteyderen/dennes retlige repræsentant:

………………………………………………………………………………….……………..

Navn på den autoriserede person: …

………………………………………………………………………………….……………..

Kontaktoplysninger (e-mail):

………………………………………………………………………………….……………..

Underskrift:

………………………………………………………………………………….……………..

Tidspunkt og dato: ………………………………………………………………………………….……………..

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/963

P8_TA(2019)0425

Aftale om strafferetligt samarbejde mellem Eurojust og Kongeriget Danmark *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2019 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om godkendelse af Eurojusts indgåelse af aftalen om strafferetligt samarbejde mellem Eurojust og Kongeriget Danmark (07770/2019 — C8-0152/2019 — 2019/0805(CNS))

(Høring)

(2021/C 158/69)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Rådets udkast (07770/2019),

—	der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0152/2019),

—	der henviser til Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet (1), særlig artikel 26a, stk. 2,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0192/2019),

godkender Rådets udkast;

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 63 af 6.3.2002, s. 1.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/964

P8_TA(2019)0426

Præstationsnormer for nye tunge køretøjers CO2-emissioner ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye tunge køretøjers CO2-emissioner (COM(2018)0284 — C8-0197/2018 — 2018/0143(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/70)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0284),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0197/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

—	efter høring af Regionsudvalget,

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 22. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0354/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (2);

tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 286.

(2) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 14. november 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0455).

P8_TC1-COD(2018)0143

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om fastsættelse af præstationsnormer for nye tunge køretøjers CO2-emissioner og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 og (EU) 2018/956 og Rådets direktiv 96/53/EF

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/1242.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Erklæring fra Kommissionen vedrørende VECTO

Kommissionen arbejder fortsat med den tekniske udvikling af værktøjet til beregning af køretøjers energiforbrug (Vehicle Energy Consumption Calculation Tool (VECTO)) med det sigte at ajourføre det regelmæssigt og rettidigt i takt med udviklingen og således, at der kan tages højde for gennemførelsen af nye teknologier til forbedring af tunge køretøjers brændstofeffektivitet.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/967

P8_TA(2019)0427

Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2009/33/EF om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 — C8-0393/2017 — 2017/0291(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/71)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0653),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0393/2017),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 19. april 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—	der henviser til udtalelse af 5. juli 2018 (2) fra Regionsudvalget,

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0321/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (3);

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 262 af 25.7.2018, s. 58.

(2) EUT C 387 af 25.10.2018, s. 70.

(3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 25. oktober 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0424).

P8_TC1-COD(2017)0291

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om ændring af direktiv 2009/33/EF om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/1161.)

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/968

P8_TA(2019)0428

Brug af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv (EU) 2017/1132 for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret (COM(2018)0239 — C8-0166/2018 — 2018/0113(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/72)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0239),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 50, stk. 1, og artikel 50, stk. 2, litra b), c), f) og g), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0166/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 14. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0422/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 24.

P8_TC1-COD(2018)0113

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om ændring af direktiv (EU) 2017/1132, for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/1151.)

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/969

P8_TA(2019)0429

Grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv (EU) 2017/1132 for så vidt angår grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger (COM(2018)0241 — C8-0167/2018 — 2018/0114(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/73)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0241),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 50, stk. 1 og 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0167/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 27. marts 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0002/2019),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 24.

P8_TC1-COD(2018)0114

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om ændring af direktiv (EU) 2017/1132 for så vidt angår grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/2121.)

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/970

P8_TA(2019)0430

Oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond (COM(2018)0476 — C8-0268/2018 — 2018/0254(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/74)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0476),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 173, stk. 3, artikel 182, stk. 4, artikel 183 og artikel 188, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0268/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 12. december 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—	der henviser til skrivelse af 25. januar 2019 fra sin formand til udvalgsformændene, hvori Parlamentets tilgang til den flerårige finansielle rammes (FFR's) sektorspecifikke programmer efter 2020 angives,

—	der henviser til skrivelse af 1. april 2019 fra Rådet til formanden for Europa-Parlamentet, hvori den fælles forståelse, som medlovgiverne er nået frem til under forhandlingerne, bekræftes,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Budgetudvalget og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0412/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (2);

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 110 af 22.3.2019, s. 75.

(2) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 12. december 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0516).

P8_TC1-COD(2018)0254

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 173, stk. 3, artikel 182, stk. 4, artikel 183 og artikel 188, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(-1b)

Unionens geopolitiske kontekst har ændret sig dramatisk i det seneste årti. Situationen i EU's naboregioner er ustabil, og Unionen står over for et komplekst og udfordrende miljø, hvor nye trusler såsom hybride trusler og cyberangreb er opstået og mere traditionelle udfordringer er vendt tilbage. Stillet over for denne situation deler såvel de europæiske borgere som deres politiske ledere det synspunkt, at der kollektivt må gøres mere på forsvarsområdet.

(-1c)

Forsvarssektoren er kendetegnet ved stigende udgifter til forsvarsmateriel og høje omkostninger på området forskning og udvikling (FoU), hvilket begrænser lanceringen af nye forsvarsprogrammer og har en direkte indvirkning på det europæiske forsvars teknologiske og industrielle basis' konkurrenceevne og innovationskapacitet. I lyset af denne omkostningsoptrapning bør udviklingen af en ny generation af større forsvarssystemer og nye forsvarsteknologier støttes på EU-plan for at øge samarbejdet mellem medlemsstaterne om investeringer i forsvarsmateriel.

(1)

I den europæiske forsvarshandlingsplan, som blev vedtaget den 30. november 2016, forpligtede Kommissionen sig til at supplere, udnytte og konsolidere medlemsstaternes fælles bestræbelser på at udvikle teknologiske og industrielle forsvarskapaciteter, der kan imødekomme de sikkerhedsmæssige udfordringer og fremme en konkurrencedygtig, innovativ og effektiv europæisk forsvarsindustri i hele Unionen og uden for den og dermed også støtte oprettelsen af et ægte og integreret europæisk forsvarsmarked i Europa og fremme af anvendelsen af europæiske forsvarsprodukter og -teknologier på det indre marked og dermed øge afhængigheden af ikke-EU-kilder . Den foreslog navnlig at lancere en europæisk forsvarsfond (»fonden«), der skal støtte investeringer i fælles forskning og fælles udvikling af forsvarsprodukter og -teknologier, og dermed skabe synergi og omkostningseffektivitet, samt fremme medlemsstaternes fælles indkøb og vedligeholdelse af forsvarsmateriel. Denne fond vil supplere den nationale finansiering, der allerede anvendes til dette formål, og bør fungere som et incitament for medlemsstaterne til at samarbejde og investere mere på forsvarsområdet. Fonden vil støtte samarbejdet gennem hele udviklingscyklussen for forsvarsprodukter og -teknologier.

(2)

Fonden skal bidrage til opbygningen af et stærkt, konkurrencedygtigt og innovativt europæisk forsvarsrelateret teknologisk og industriel ▌basis og gå hånd i hånd med EU's initiativer i retning af et mere integreret europæisk marked for forsvarsmateriel, og navnlig de to direktiver (2) om offentlige udbud og om overførsel inden for forsvarssektoren i EU, der blev vedtaget i 2009.

(3)

Der bør på grundlag af en integreret tilgang og for at bidrage til forbedring af konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i Unionens forsvarsindustri etableres en europæisk forsvarsfond. Fonden bør tage sigte på at fremme Unionens forsvarsindustris konkurrenceevne, innovation, effektivitet og teknologiske uafhængighed og derved bidrage til Unionens strategiske autonomi ved at støtte det grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstater og samarbejde mellem virksomheder, forskningscentre, nationale myndigheder, internationale organisationer og universiteter i hele Unionen , i forskningsfasen og i udviklingsfasen af forsvarsrelaterede produkter og teknologier. For at opnå mere innovative løsninger og et åbent indre marked bør fonden støtte og fremme udvidelsen af grænseoverskridende samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og selskaber med mellemstor markedsværdi (midcapselskaber).

I Unionen er manglerne inden for fælles forsvarskapacitet identificeret inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik▌, navnlig gennem kapacitetsudviklingsplanen, mens den overordnede strategiske forskningsdagsorden også identificerer fælles målsætninger for forsvarsforskning . Andre EU-procedurer, såsom den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar og permanent struktureret samarbejde, vil støtte gennemførelsen af relevante prioriteter ved at identificere og fremme mulighederne for forbedret samarbejde med henblik på at opfylde EU's ambitionsniveau på sikkerheds- og forsvarsområdet. Hvis det er relevant, kan regionale og internationale prioriteter, herunder inden for rammerne af Den Nordatlantiske Traktats Organisation, også tages i betragtning, hvis de er i overensstemmelse med EU's prioriteter og ikke forhindrer en medlemsstat eller et associeret land i at deltage, og hvis de samtidig sørger for at undgå enhver form for unødvendig overlapning.

(4)

Forskningsfasen er vigtig, da den er afgørende for den europæiske industris kapacitet og uafhængighed til at udvikle produkter og for medlemsstaternes uafhængighed som militære slutbrugere. Forskningsfasen i forbindelse med udviklingen af forsvarskapaciteter kan indebære betydelige risici, navnlig med hensyn til den lave grad af modenhed og afbrydelse af teknologier. Udviklingsfasen, som sædvanligvis følger efter forskningsfasen , er også forbundet med betydelige risici og omkostninger, som hindrer den videre udnyttelse af forskningsresultaterne og har en negativ indvirkning på konkurrence- og innovationsevnen i Unionens forsvarsindustri. Fonden bør således fremme forbindelsen mellem forsknings- og udviklingsfaserne .

(5)	Fonden bør ikke støtte grundforskning, som i stedet bør støttes gennem andre ordninger, men kan omfatte forsvarsorienteret grundforskning , der kan danne grundlag for løsninger på kendte eller forventede problemer eller muligheder.

(6)

Fonden kan støtte foranstaltninger i relation til nye og opgradering af eksisterende produkter og teknologier. Tiltag til opgradering af eksisterende forsvarsprodukter og -teknologier bør kun være støtteberettigede, hvor allerede eksisterende oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre tiltaget , ikke er undergivet nogen restriktion ved ikke-associerede tredjelande eller enheder i ikke-associerede tredjelande på sådan måde, at tiltaget ikke kan gennemføres . Ved ansøgning om EU-finansiering bør retlige enheder være forpligtet til at give relevante oplysninger med henblik på at fastslå fraværet af restriktioner. I mangel af sådanne oplysninger bør EU-finansiering ikke være mulig.

(6a)

Fonden bør yde finansiel støtte til foranstaltninger, der kan føre til udvikling af disruptive forsvarsteknologier. Da disruptive teknologier kan være baseret på begreber eller ideer, der hidrører fra ikke-traditionelle forsvarsaktører, bør fonden give mulighed for tilstrækkelig fleksibilitet i forbindelse med høring af interesserede parter og med gennemførelsen af sådanne foranstaltninger.

(7)

For at sikre at Unionens og dens medlemsstaters internationale forpligtelser overholdes i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning, bør foranstaltninger vedrørende produkter eller teknologier, hvis anvendelse, udvikling eller produktion er forbudt i henhold til international ret, ikke støttes finansielt af fonden. I denne forbindelse bør støtteberettigelsen af foranstaltninger i forbindelse med nye forsvarsrelaterede produkter eller teknologier ▌også være underlagt udviklingen i international ret. Foranstaltninger til udvikling af dødbringende autonome våben, der ikke giver mulighed for en meningsfuld menneskelig kontrol over beslutningerne angående udvælgelse og angreb i forbindelse med gennemførelse af angreb på mennesker, bør heller ikke være berettiget til finansiel støtte fra fonden, idet der dog bør tages forbehold for muligheden for at finansiere foranstaltninger til udvikling af varslingssystemer og modforanstaltninger til defensive formål.

(8)

Vanskeligheden ved at nå til enighed om konsoliderede forsvarskapacitetsbehov og fælles tekniske specifikationer eller standarder hæmmer det grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaterne og mellem retlige enheder med hjemsted i forskellige medlemsstater. Fraværet af sådanne krav, specifikationer og standarder har medført øget opsplitning af forsvarssektoren, teknisk kompleksitet, forsinkelser og høje omkostninger , unødvendig overlapning samt reduceret interoperabilitet. Aftalen om fælles tekniske specifikationer bør være en forudsætning for foranstaltninger, der indebærer en højere grad af teknologisk beredskab. ▌ Aktiviteter, der fører til fælles forsvarskapacitetsbehov, ▌ såvel som aktiviteter med henblik på at støtte oprettelsen af en fælles definition af tekniske specifikationer eller standarder, bør også være berettiget til støtte fra fonden , navnlig hvis de fremmer interoperabilitet .

(9)

Formålet med fonden er at støtte konkurrenceevne , effektivitet og innovation inden for EU's forsvarsindustri ved at udnytte og supplere samarbejdsbaserede teknologi- og forskningsaktiviteter på forsvarsområdet og fjerne den risiko, der er forbundet med samarbejdsprojekters udviklingsfase, hvorfor foranstaltninger vedrørende forskning og udvikling af et forsvarsprodukt eller en forsvarsteknologi, bør være berettiget til at drage fordel heraf. Dette vil også gælde for opgradering, herunder interoperabilitet heraf, af eksisterende forsvarsprodukter og -teknologi.

(10)

Da fonden navnlig har til formål at styrke samarbejdet mellem retlige enheder og medlemsstater på tværs af Europa, bør en foranstaltning ▌være berettiget til finansiering, hvis den udføres gennem et samarbejde i et konsortium bestående af mindst tre retlige enheder, der er hjemmehørende i mindst tre forskellige medlemsstater ▌ eller associerede lande. Kontrollen af mindst tre af disse støtteberettigede ▌ enheder, som er hjemmehørende i mindst to forskellige medlemsstater ▌ eller associerede lande, må ikke direkte eller indirekte varetages af den samme enhed, og de må ikke kontrollere hinanden. I denne sammenhæng bør kontrol forstås som muligheden for at udøve afgørende indflydelse på en retlig enhed direkte eller indirekte gennem en eller flere mellemliggende retlige enheder. Under hensyntagen til de særlige forhold ved disruptive forsvarsteknologier såvel som ved undersøgelser kunne disse aktiviteter udføres af en enkelt retlig enhed. Med henblik på at sætte skub i samarbejdet mellem medlemsstaterne kan fonden også støtte fælles prækommercielle udbud.

(11)

I henhold til [henvisningen skal om nødvendigt ajourføres i henhold til en ny afgørelse om OLT'er: artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU (3)] bør enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), være berettigede til finansiering under overholdelse af fondens regler og mål og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende OLT hører under.

(12)

Da fonden har til formål at øge konkurrenceevnen og effektiviteten ▌ af Unionens forsvarsindustri, bør kun de enheder, der er etableret i Unionen eller i associerede lande, og som ikke er underlagt kontrol fra ikke-associerede tredjelande eller enheder i ikke-associerede tredjelande, i princippet være berettiget til støtte. I denne sammenhæng bør kontrol forstås som muligheden for at udøve afgørende indflydelse på en retlig enhed direkte eller indirekte gennem en eller flere mellemliggende retlige enheder. For at sikre beskyttelsen af Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerheds- og forsvarsinteresser, bør de infrastrukturer, faciliteter, aktiver og ressourcer, der anvendes af modtagere og deres underleverandører i foranstaltninger, der støttes finansielt af fonden, desuden ikke befinde sig på ikkeassocierede tredjelandes område , og deres ledelsesstrukturer bør være etableret i Unionen eller i et associeret land . En enhed, der er etableret i et ikkeassocieret tredjeland, eller en enhed, der er etableret i Unionen eller i et associeret land, men som har sine ledelsesstrukturer i et ikkeassocieret tredjeland, er derfor ikke berettiget til at være modtager eller underleverandør involveret i foranstaltningen. For at beskytte Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerheds- og forsvarsinteresser bør disse betingelser for støtteberettigelse også gælde for finansiering, der ydes gennem udbud, uanset artikel 176 i finansforordningen.

(13)

Under visse omstændigheder ▌bør det være muligt at fravige princippet om, at modtagere og deres underleverandører , der er involveret i en foranstaltning støttet af fonden , ikke er underlagt kontrol fra ikkeassocierede tredjelande eller enheder fra ikkeassocierede tredjelande. I denne sammenhæng bør retlige enheder, der er etableret i Unionen eller i et associeret land , og som er kontrolleret af et ikke-associeret tredjeland eller en enhed i et ikke-associeret tredjeland, være berettigede som modtagere eller underleverandører , der er involveret i foranstaltningen, forudsat at strenge betingelser vedrørende Unionens og dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser er opfyldt. Sådanne retlige enheders deltagelse bør ikke stride mod virkeliggørelsen af fondens målsætninger. Støttemodtagerne bør fremlægge alle relevante oplysninger om den infrastruktur og de faciliteter, aktiver og ressourcer, der skal anvendes i foranstaltningen. Medlemsstaternes bekymringer med hensyn til forsyningssikkerhed bør også tages i betragtning i denne forbindelse.

(13-a)

Inden for rammerne af Unionens restriktive foranstaltninger, der vedtages på grundlag af artikel 29 i TEU og artikel 215, stk. 2, i TEUF, må ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller til fordel for de udpegede juridiske personer, enheder eller organer. Sådanne udpegede enheder og enheder, der ejes eller kontrolleres af dem, kan derfor ikke modtage økonomisk støtte fra fonden.

(13a)

EU-finansiering bør tildeles efter konkurrencebaserede indkaldelser af forslag, der offentliggøres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (»finansforordningen«) (4) . I visse behørigt begrundede og særlige tilfælde kan der også tildeles EU-finansiering i overensstemmelse med artikel 195, litra e), i finansforordningen. Da tildelingen af finansiering i overensstemmelse med artikel 195, litra e), i finansforordningen udgør en fravigelse fra den generelle regel om konkurrencebaserede indkaldelser af forslag, bør sådanne særlige tilfælde fortolkes strengt. For at et tilskud skal kunne tildeles uden en indkaldelse af forslag, bør graden, hvormed den foreslåede foranstaltning svarer til fondens målsætninger for så vidt angår grænseoverskridende industrielt samarbejde og konkurrence i hele forsyningskæden, vurderes af Kommissionen bistået af udvalget af medlemsstater (»udvalget«).

(14)	Hvis et konsortium ønsker at deltage i en støtteberettiget foranstaltning, og hvis Unionens finansielle bistand ydes i form af et tilskud, bør konsortiet udpege et af sine medlemmer som koordinator, som skal være hovedkontaktpunktet.

(15)

Såfremt et tiltag , som støttes finansielt af fonden, forvaltes af en projektleder, der udnævnes af medlemsstater eller associerede lande, bør Kommissionen rådføre sig med projektlederen, før der foretages udbetaling til modtagerne, så vedkommende kan sikre, at tidsfristerne overholdes af modtagerne. Projektlederen bør forelægge Kommissionen ▌ bemærkninger om foranstaltningens fremskridt, således at Kommissionen kan efterprøve, hvorvidt betingelserne for at foretage betaling er opfyldt.

(15a)

Kommissionen bør gennemføre fonden under direkte forvaltning for at gøre gennemførelsen så effektiv som muligt og sikre fuld overensstemmelse med andre EU-initiativer. Kommissionen bør derfor vedblive med at være ansvarlig for udvælgelses- og tildelingsprocedurerne, herunder med hensyn til etiske vurderinger. I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen dog overdrage visse gennemførelsesopgaver i forbindelse med særlige foranstaltninger, hvortil fonden yder finansiel støtte, til de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c). Dette kunne f.eks. være tilfældet, når en projektleder er blevet udpeget af medlemsstater, der samfinansierer et tiltag, forudsat at finansforordningens krav er opfyldt. En sådan overdragelse vil kunne bidrage til at strømline forvaltningen af medfinansierede tiltag og sikre en gnidningsløs samordning af finansieringsaftalen med den kontrakt, der er indgået mellem konsortiet og projektlederen, der er udpeget af de medlemsstater, der medfinansierer foranstaltningen.

(16)	For at sikre, at de finansierede foranstaltninger er finansielt levedygtige, er det nødvendigt, at ansøgerne dokumenterer, at omkostninger til foranstaltningen, der ikke dækkes af Unionens finansiering, er omfattet af andre former for finansiering.

(17)

Forskellige typer finansielle ordninger bør være til rådighed for medlemsstaternes fælles udvikling og erhvervelse af forsvarskapacitet. ▌Kommissionen bør kunne sørge for adgang til forskellige typer ordninger, som medlemsstater frivilligt bør kunne anvende til at tackle udfordringerne i forbindelse med samarbejdsbaseret udvikling og indkøb ud fra et finansieringsperspektiv. Anvendelsen af sådanne finansielle ordninger vil yderligere kunne fremme lanceringen af samarbejdsbaserede og grænseoverskridende forsvarsprojekter og give en mere effektiv anvendelse af forsvarsbudgetterne, herunder projekter, der støttes ▌af fonden.

(18)

De helt særlige forhold, der gør sig gældende inden for forsvarsindustrien, hvor efterspørgslen næsten udelukkende kommer fra medlemsstaterne og associerede lande, der også kontrollerer alle erhvervelser af forsvarsrelaterede produkter og teknologier, herunder eksport, gør, at forsvarssektoren fungerer på en helt speciel måde, og at den ikke følger de sædvanlige regler og forretningsmodeller, som gælder for mere traditionelle markeder. Industrien kan derfor ikke foretage væsentlige selvfinansierede forsvarsrelaterede FoU-projekter, og medlemsstaterne og de associerede lande finansierer ofte fuldt ud alle omkostninger. For at nå fondens målsætning, navnlig for at tilskynde til samarbejde mellem retlige enheder fra forskellige medlemsstater og associerede lande, og under hensyntagen til de særlige forhold i forsvarssektoren, bør et beløb op til de samlede støtteberettigede omkostninger være dækket for de foranstaltninger, der finder sted forud for prototypefasen.

(19)

Prototypefasen er en afgørende fase, hvor medlemsstater eller associerede lande normalt beslutter sig for deres konsoliderede investering og indleder processen for erhvervelse af deres fremtidige forsvarsprodukter eller -teknologier. Dette er grunden til, at medlemsstater og associerede lande på dette bestemte tidspunkt enes om de nødvendige forpligtelser, herunder omkostningsdeling og ejendomsret til projektet. For at give deres forpligtelse troværdighed, bør Unionens finansielle bistand under fonden normalt ikke overstige 20 % af de støtteberettigede omkostninger.

(20)	For foranstaltninger, der rækker ud over de prototypefasen, bør der kunne anvendes en finansiering på op til 80 %. Disse foranstaltninger, som er tættere på den endelige produkt- og teknologiudformning, kan stadig indebære betydelige omkostninger.

(21)

De interesserede parter i forsvarssektoren står over for særlige indirekte omkostninger, såsom omkostninger til sikkerhed. Desuden arbejder disse interesserede parter på et specifikt marked, hvor de — uden nogen efterspørgsel på aftagersiden — ikke kan få dækket deres omkostninger til FoU lige som i den civile sektor. Det er derfor berettiget at tillade en fast takst på 25 % samt muligheden for ▌at opkræve indirekte omkostninger beregnet i overensstemmelse med den sædvanlige regnskabsmæssige praksis af modtagerne , hvis denne praksis accepteres af deres nationale myndigheder til sammenlignelige aktiviteter på forsvarsområdet , som er blevet meddelt til Kommissionen. ▌

(21a)

Foranstaltninger med deltagelse af grænseoverskridende SMV'er og midcapselskaber baner vejen for forsyningskæder og hjælper med at nå fondens målsætninger. Sådanne foranstaltninger bør derfor være berettiget til en forhøjet finansieringssats, som gavner alle deltagende parter.

(22)

For at sikre, at de finansierede foranstaltninger bidrager til den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne og effektivitet, er det vigtigt, at medlemsstaterne ▌har til hensigt i fællesskab at indkøbe det endelige produkt eller at anvende teknologien, navnlig gennem fælles grænseoverskridende offentlige indkøb, hvor medlemsstaterne i fællesskab tilrettelægger deres indkøb, navnlig gennem en indkøbscentral.

(22a)

For at sikre, at de foranstaltninger, der støttes finansielt af fonden, bidrager til den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne og effektivitet, bør de være markedsorienterede, efterspørgselsstyrede og kommercielt levedygtige på mellemlang til lang sigt. Kriterierne for udviklingsforanstaltningers støtteberettigelse bør derfor tage hensyn til, om medlemsstaterne har til hensigt, herunder gennem et aftalememorandum eller en hensigtserklæring, at indkøbe det endelige forsvarsprodukt eller anvende teknologien på en koordineret måde. Tildelingskriterierne for udviklingsforanstaltninger bør også tage hensyn til, om medlemsstaterne politisk eller juridisk forpligter sig til i fællesskab at anvende, eje eller vedligeholde det endelige forsvarsprodukt eller den endelige forsvarsteknologi.

(23)

Fremme af innovation og teknologisk udvikling i EU's forsvarsindustri bør foregå i overensstemmelse med EU's sikkerheds- og forsvarsinteresser. Således bør foranstaltningernes bidrag til sådanne interesser og til forsvarsrelaterede forsknings- og kapacitetsprioriteter, som medlemsstaterne har aftalt i fællesskab, tjene som tildelingskriterium. ▌

(24)

Støtteberettigede foranstaltninger, der er udviklet i forbindelse med det permanente strukturerede ▌samarbejde inden for Unionens institutionelle rammer, vil sikre et forbedret løbende samarbejde mellem retlige enheder i de forskellige medlemsstater og dermed bidrage direkte til at opfylde fondens mål. Hvis de udvælges, bør sådanne projekter derfor være berettigede til en forhøjet finansieringssats.

(25)	Kommissionen vil tage hensyn til de andre foranstaltninger, der finansieres under rammeprogrammet Horisont Europa med henblik på at undgå unødig overlapning og sikre gensidig inspiration og synergier mellem civil forskning og forsvarsforskning.

(26)

Cybersikkerhed og cyberforsvar bliver stadigt mere vigtige udfordringer, og Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik anerkendte behovet for at skabe synergier mellem cyberforsvarsforanstaltninger inden for fondens anvendelsesområde og EU-initiativer inden for cybersikkerhed, såsom dem, der er omhandlet i den fælles meddelelse om cybersikkerhed. Navnlig bør kompetencecentret for cybersikkerhed, der skal oprettes, søge at opnå synergier mellem de civile og forsvarsrelaterede dimensioner af cybersikkerhed. Det kan aktivt støtte medlemsstaterne og andre relevante aktører ved at yde rådgivning, udveksle ekspertise og fremme samarbejde med hensyn til projekter og foranstaltninger samt efter anmodning fra en medlemsstat fungere som projektleder i forbindelse med ▌ fonden .

(27)

Der bør sikres en integreret tilgang ved at samle de foranstaltninger, der er omfattet af den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning (»PADR«) , som Kommissionen har iværksat i henhold til artikel 58, stk. 2, litra b), i ▌finansforordningen, og programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (»EDIDP«) , som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (E U ) 2018/1092 (5), og med henblik på at harmonisere betingelserne for deltagelse, skabe mere sammenhængende instrumenter samt øge den innovative, samarbejdsorienterede og økonomiske virkning og samtidig undgå unødig overlapning og fragmentering. Med denne integrerede tilgang vil fonden også bidrage til en bedre udnyttelse af forsvarsforskningsresultaterne og dække hullet mellem forsknings- og udviklingsfaserne under hensyntagen til de særlige forhold inden for forsvarssektoren samt fremme alle former for innovation, herunder disruptiv innovation▌. Der kan desuden i relevante tilfælde forventes positive afsmittende virkninger på det civile område

(28)	Hvor det er hensigtsmæssigt i lyset af tiltagets særegenhed , vil fondens ▌ målsætning blive gennemført ved brug af finansieringsinstrumenter og budgetgarantier under ▌InvestEU-fonden.

(29)

Finansiel støtte bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, og foranstaltninger bør hverken overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Foranstaltningerne bør have en tydelig EU-merværdi

(30)

Valg af finansieringstyperne og gennemførelsesmetoderne for fonden bør ske ud fra, om de giver mulighed for at nå de specifikke målsætninger for foranstaltningerne og for at opnå resultater, idet der navnlig tages hensyn til kontrolomkostninger, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne, som omhandlet i finansforordningens artikel ▌125, stk. 1▌.

(31)

Kommissionen bør udarbejde årlige arbejdsprogrammer i overensstemmelse med fondens målsætninger og under hensyntagen til de første erfaringer med EDIDP og PADR . Kommissionen bør ved udarbejdelsen af arbejdsprogrammet bistås af udvalget . Kommissionen bør bestræbe sig på at finde de løsninger, der er bredest mulig tilslutning til i udvalget. I den forbindelse kan udvalget mødes i en sammensætning af nationale eksperter på forsvars- og sikkerhedsområdet for at yde specifik bistand til Kommissionen, herunder yde rådgivning med hensyn til beskyttelsen af klassificerede informationer inden for rammerne af foranstaltningerne. Det er op til medlemsstaterne at udpege deres respektive repræsentanter til dette udvalg. Udvalgets medlemmer bør gives tidlig og reel mulighed for at gennemgå udkast til gennemførelsesretsakter og give udtryk for deres synspunkter.

(31a)

Kategorierne i arbejdsprogrammerne bør indeholde funktionelle krav med henblik på at præcisere over for industrien, hvilke funktioner og opgaver der skal udføres af de kapaciteter, der vil blive udviklet. Sådanne krav bør klart angive den forventede performance, men bør ikke være rettet mod specifikke løsninger eller specifikke enheder og bør ikke forhindre konkurrence med hensyn til indkaldelser af forslag.

(31b)

Ved udarbejdelsen af arbejdsprogrammerne bør Kommissionen også gennem passende høringer af udvalget sikre, at de foreslåede forsknings- eller udviklingstiltag ikke medfører unødig overlapning. I denne forbindelse kan Kommissionen foretage en forudgående vurdering af eventuelle tilfælde af overlappende eksisterende kapaciteter eller allerede finansierede forsknings- eller udviklingsprojekter i Unionen.

(31bb)

Kommissionen bør sikre sammenhængen i arbejdsprogrammerne igennem hele forsvarsprodukters og -teknologiers industrielle cyklus.

(31bc)

Arbejdsprogrammerne bør desuden sikre, at en troværdig del af det samlede budget tilgodeser foranstaltninger, der gør det muligt for SMV'er at deltage på tværs af grænserne.

(31c)

For at drage fordel af Det Europæiske Forsvarsagenturs ekspertise vil dette få observatørstatus i udvalget. I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende på forsvarsområdet, bør Tjenesten for EU's Optræden Udadtil også bidrage i udvalget.

(32)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår vedtagelsen af arbejdsprogrammet samt tildelingen af finansiering til udvalgte udviklingsforanstaltninger. Navnlig i forbindelse med gennemførelsen af udviklingsforanstaltninger skal de særlige forhold i forsvarssektoren, navnlig medlemsstaternes og/eller associerede landes ansvar for planlægning og salgsproces, tages i betragtning. Disse gennemførelsesbeføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (6).

(32a)

Efter at have evalueret de modtagne forslag med hjælp fra uafhængige eksperter, hvis sikkerhedsoplysninger bør valideres af de relevante medlemsstater, bør Kommissionen udvælge de tiltag, der skal modtage finansiel støtte fra fonden. Kommissionen bør oprette en database over uafhængige eksperter. Databasen bør ikke offentliggøres. De uafhængige eksperter bør udpeges på grundlag af deres færdigheder, erfaring og viden under hensyntagen til de opgaver, som de skal tildeles. Kommissionen bør, når den udpeger uafhængige eksperter, så vidt muligt træffe passende foranstaltninger for at forsøge at opnå en afbalanceret sammensætning af ekspertgrupper og evalueringspaneler for så vidt angår forskellige færdigheder, forskellig erfaring og viden, geografisk spredning og kønsdiversitet, idet den tager hensyn til situationen på det pågældende tiltags område. En passende rotation af eksperter og en passende balance mellem den private og den offentlige sektor bør også tilstræbes. Medlemsstaterne bør underrettes om resultaterne af evalueringen med den prioriterede liste over udvalgte tiltag og om fremskridt i de finansierede tiltag. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår vedtagelsen og gennemførelsen af arbejdsprogrammet samt vedtagelsen af tildelingsbeslutningerne. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.

(32b)

Uafhængige eksperter bør ikke vurdere, rådgive om eller bistå vedrørende anliggender, som de har en interessekonflikt i forhold til, navnlig hvad angår deres nuværende stilling. De bør navnlig ikke sættes i en stilling, hvor de kan bruge de modtagne oplysninger til skade for det konsortium, de evaluerer.

(32bb)

Ansøgere, der foreslår nye forsvarsrelaterede produkter eller teknologier eller opgradering af eksisterende forsvarsprodukter, bør forpligte sig til at overholde etiske principper, såsom dem, der vedrører velfærd for mennesker og beskyttelse af det menneskelige genom, som bl.a. er afspejlet i også i den relevante nationale ret, EU-retten og folkeretten, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention og, hvor det er relevant, dens protokoller. Kommissionen bør sikre, at forslagene undersøges systematisk med henblik på at identificere de tiltag, som giver anledning til alvorlige etiske spørgsmål, og gøre dem til genstand for en etisk vurdering.

(33)	For at støtte et åbent indre marked bør man opfordre til grænseoverskridende deltagelse blandt SMV'er og midcapselskaber, enten som medlemmer af et konsortium eller som enheder i forsyningskæden .

(34)	Kommissionen bør tilstræbe at opretholde en dialog med medlemsstaterne og industrien for at sikre en vellykket gennemførelse af fonden. Som medlovgiver og central interessent bør Europa-Parlamentet også inddrages i denne henseende.

(35)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for Den Europæiske Forsvarsfond, som skal udgøre det primære referencebeløb i henhold til [den nye interinstitutionelle aftale] mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (7), for Europa-Parlamentet og Rådet i løbet af den årlige budgetprocedure. Kommissionen sikrer, at administrative procedurer er så enkle som muligt og påfører et minimalt omfang af yderligere udgifter.

(36)	Fonden er omfattet af finansforordningen, medmindre andet er angivet. Den fastsætter regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier.

(37)

Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) finder anvendelse på denne forordning. Disse bestemmelser er fastsat i finansforordningen og regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(38)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, inddrivelse af tabte, uretmæssigt udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (8), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 (9), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (10) og Rådets forordning (EU) 2017/1939 (11). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge ▌handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (12). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO med hensyn til de medlemsstater, der deltager i forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(39)

(40)

Der er i henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 behov for at evaluere denne forordning på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt som følge af specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan, når det er hensigtsmæssigt, omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for en evaluering af forordningens virkninger i praksis. Kommissionen bør foretage en foreløbig evaluering senest fire år efter begyndelsen af fondens gennemførelse , herunder med henblik på at fremsætte forslag til relevante ændringer af den nuværende forordning, og en endelig evaluering ved udgangen af gennemførelsesperioden for fonden med det formål at undersøge de finansielle foranstaltninger, for så vidt angår de finansielle gennemførelsesresultater og så vidt muligt på dette tidspunkt også resultater og virkninger. I denne forbindelse bør den endelige evalueringsrapport også bidrage til at afdække, på hvilke områder Unionen er afhængig af tredjelande med hensyn til udvikling af forsvarsprodukter og -teknologier. Denne endelig rapport bør også indeholde en analyse af SMV'ers og midcapselskabers grænseoverskridende deltagelse i projekter, der støttes finansielt af fonden, samt SMV'ers og midcapselskabers deltagelse i den globale værdikæde og fondens bidrag til afhjælpning af de mangler, der er identificeret i kapacitetsudviklingsplanen, og bør indeholde oplysninger om modtagernes oprindelse, antallet af medlemsstater og associerede lande, der har deltaget i individuelle foranstaltninger, samt fordelingen af de frembragte intellektuelle ejendomsrettigheder . Kommissionen kan også foreslå ændringer til denne forordning for at reagere på en eventuel udvikling i løbet af fondens gennemførelse.

( 40a)

Kommissionen bør regelmæssigt overvåge gennemførelsen af fonden og årligt rapportere om de fremskridt, der gøres, herunder hvordan identificerede og indhøstede erfaringer med EDIDP og PADR tages i betragtning i gennemførelsen af fonden. Kommissionen bør til dette formål etablere de nødvendige overvågningsordninger. Denne rapport bør forelægges Europa-Parlamentet og Rådet og bør ikke indeholde følsomme oplysninger.

(41)

For at understrege vigtigheden af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling bør fonden ▌bidrage til indarbejdelsen af klimatiltag i Unionens politikker og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal bidrage til opfyldelsen af klimamål. Relevante foranstaltninger vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen af fonden og revurderet som led i midtvejsevalueringen.

(42)

Da fonden kun støtter forsknings- og udviklingsfaserne for forsvarsprodukter og -teknologier, bør Unionen i princippet ikke have ejendomsret til eller intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) over de produkter eller teknologier, der følger af de støttede foranstaltninger, medmindre EU-bistanden ydes gennem offentlige udbud. For forskningsaktiviteter bør interesserede medlemsstater og associerede lande dog have mulighed for at anvende resultaterne af de finansierede foranstaltninger med henblik på at kunne deltage i opfølgende udviklingssamarbejde▌.

(43)

Unionens finansielle støtte bør ikke have indflydelse på overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Unionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF (13) eller eksport af produkter, udstyr eller teknologier. Medlemsstaternes eksport af militært udstyr og teknologier reguleres af fælles holdning 944/2008/FUSP.

(44)

Anvendelsen af følsomme baggrundsoplysninger, herunder data, knowhow eller oplysninger, der er frembragt før eller uden for fondens resultater, eller uautoriserede personers adgang til ▌resultater, der frembringes i forbindelse med foranstaltninger, som støttes af fonden, kan skade Unionens eller en eller flere af medlemsstaternes interesser. Behandlingen af følsomme informationer bør derfor være omfattet af ▌relevant EU-ret og national ret .

(44a)

For at sikre sikkerhed for klassificerede informationer på det krævede niveau bør minimumsstandarderne for industrisikkerhed overholdes ved undertegnelse af klassificerede finansieringsaftaler. Kommissionen bør derfor og i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 i rådgivningsøjemed formidle sikkerhedsinstruktionerne for programmer, herunder vejledningen om sikkerhedsklassificeringer, til de eksperter, der er udpeget af medlemsstaterne.

(45)

For at supplere eller ændre indikatorer for virkningsveje, når dette anses for nødvendigt, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(46)	Kommissionen bør forvalte fonden under behørig hensyntagen til kravene om fortrolighed og sikkerhed, især klassificerede informationer og følsomme oplysninger —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

FÆLLES BESTEMMELSER

OM FORSKNING OG UDVIKLING ▌

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes Den Europæiske Forsvarsfond (»fonden«) , som anført i artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning…/…/EU [Horisont — 2018/0224(COD)].

Heri fastsættes fondes målsætninger, budgettet for perioden 2021-2027, de forskellige former for EU-finansiering samt reglerne for ydelsen heraf.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

(0)	»ansøger«: en retlig enhed, der indgiver en ansøgning om støtte fra fonden efter en indkaldelse af forslag eller i overensstemmelse med finansforordningens artikel 195, litra e)

(1)

»blandingsoperationer«: foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, nr. 6, og som kombinerer støtte ▌eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer

( 1a)

»certificering«: den proces, hvorved en national myndighed attesterer, at et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller en teknologi er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser

(1b)

»klassificerede informationer«: enhver form for informationer eller materiale, hvis uautoriserede videregivelse kunne forvolde Den Europæiske Unions eller én eller flere af medlemsstaternes interesser skade i forskellig grad, og som er forsynet med en EU-klassifikationsmærkning, i overensstemmelse med aftalen mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, forsamlet i Rådet, om beskyttelse af klassificerede informationer, der udveksles i Den Europæiske Unions interesse (2011/C 202/05)

(1c)	»konsortium«: en samarbejdende gruppering af ansøgere eller modtagere, der er bundet af en konsortieaftale, og som er dannet for at gennemføre en foranstaltning under fonden

(1d)	»koordinator«: en retlig enhed, der er medlem af et konsortium, og som er udpeget af alle medlemmerne af konsortiet til at være hovedkontaktpunktet i forbindelserne med Kommissionen

(2)	mulighed for at udøve afgørende indflydelse på en retlig enhed direkte eller indirekte gennem en eller flere mellemliggende retlige enheder »udviklingsforanstaltning«:

(3)	»udviklingsforanstaltning«: en foranstaltning, der ▌består af forsvarsorienterede foranstaltninger, hovedsageligt i udviklingsfasen, omfattende nye produkter eller teknologier eller opgradering af eksisterende produkter eller teknologier, undtagen produktion eller brug af våben

(4)

»disruptiv forsvarsteknologi«: en teknologi, der forårsager radikale ændringer, herunder forbedret eller helt ny teknologi, der medfører et paradigmeskifte i forsvarsrelaterede begreber og gennemførelsen af forsvarsanliggender , herunder ved at erstatte eksisterende forsvarsteknologier eller gøre dem overflødige

(5)

»ledelsesstruktur[…]«: ▌en retlig enhed, der er udpeget i overensstemmelse med national lovgivning, og som, hvis det er relevant, rapporterer til den administrerende direktør, der har beføjelse til at fastlægge den retlige enheds strategi, mål og generelle ledelse, og som fører tilsyn med og overvåger ledelsens beslutningstagning

(5a)	»forgrundsviden«: data, knowhow eller oplysninger, der er fremkommet som led i fondens resultater, uanset form eller natur

(6)

»retlig enhed«:▌ en efter national ret, EU-retten eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter, eller en enhed, der ikke er en juridisk person, jf. finansforordningens artikel ▌197, stk. 2, litra c)▌

(7)	»midcapselskab«: en virksomhed, som ikke er en ▌SMV▌, og som har op til 3 000 ansatte, idet antallet af beskæftigede beregnes i henhold til ▌artikel 3-6 i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF (14)

(8)	udbud af forsknings- og udviklingstjenester, der omfatter risiko- og resultatdeling på markedsvilkår og konkurrencepræget udvikling i faser, hvor udbudte forsknings- og udviklingstjenester adskiller sig klart fra indførslen af slutprodukter i kommerciel målestok »projektleder«:

(9)

»projektleder«: enhver ordregivende myndighed, der er etableret i en medlemsstat eller et associeret land, der af en medlemsstat eller et associeret land eller af en gruppe af medlemsstater ▌eller associerede lande har fået til opgave at forvalte multinationale forsvarsprojekter permanent eller på ad hoc-basis

(9a)	»kvalificering«: hele processen med at påvise, at designet af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller en teknologi opfylder de specificerede krav, og som giver objektiv dokumentation, der påviser, at særlige krav til design er opfyldt

(10)	»modtager«: en retlig enhed, hvormed der er undertegnet en finansieringsaftale, eller hvortil der er givet meddelelse om en afgørelse om finansiering

(11)	»forskningsforanstaltning«: enhver foranstaltning , der hovedsagelig består af forskningsaktiviteter , navnlig anvendt forskning og eventuelt grundforskning med det formål at erhverve ny viden og med fokus udelukkende på forsvarsmæssige anvendelsesformål

(12)	»resultater«: enhver materiel eller immateriel effekt af foranstaltningen såsom data, knowhow eller oplysninger, uanset form eller natur, og uanset om den kan beskyttes eller ej, samt alle rettigheder knyttet hertil, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder

(12a)

»følsomme oplysninger«: oplysninger og data, herunder klassificerede informationer, der skal beskyttes mod uautoriseret adgang eller videregivelse som følge af forpligtelser, der er fastsat i national ret eller EU-ret, eller for at beskytte en persons eller en organisations ret til privatlivets fred eller sikkerhed

(12b)

»små og mellemstore virksomheder« eller »SMV'er«: små og mellemstore virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF

(13)

»særberetning«: et specifikt resultat af en forskningsforanstaltning, der sammenfatter dens resultater, giver omfattende information om de grundlæggende principper, mål, faktiske resultater, grundlæggende egenskaber, udførte test, potentielle fordele, potentielle forsvarsanvendelser og den forventede udnyttelse af forskningen hen imod udvikling, herunder oplysninger om ejendomsret til intellektuelle ejendomsrettigheder, men som ikke kræver inddragelse af oplysninger om intellektuelle ejendomsrettigheder

(14)	»systemprototype«: en model af et produkt eller en teknologi, der kan præstere i et operationelt miljø

(15)	»tredjeland«: et land, der ikke er en EU-medlemsstat

(16)	»ikke-associeret tredjeland«: et tredjeland, som ikke er et associeret land i overensstemmelse med artikel 5

(17)	»enhed i et ikkeassocieret tredjeland«: en retlig enhed, der er etableret i et ikkeassocieret tredjeland, eller , hvor den er etableret i Unionen eller i et associeret land, hvis ledelsesstrukturer befinder sig i et ikkeassocieret tredjeland.

Artikel 3

Fondens målsætninger

1. Fondens overordnede målsætning er at fremme konkurrenceevnen, effektiviteten og innovationskapaciteten i europæisk forsvars teknologiske og industrielle basis i hele Unionen, idet den bidrager til Unionens strategiske autonomi og handlefrihed , ved at støtte samarbejdsforanstaltninger og grænseoverskridende samarbejde mellem retlige enheder i hele Unionen, navnlig SMV'er og midcapselskaber, samt styrke og forbedre smidigheden i både forsvarsforsynings- og forsvarsværdikæder, udvide det grænseoverskridende samarbejde mellem retlige enheder og fremme en bedre udnyttelse af det industrielle potentiale forbundet med innovation, forskning og teknologisk udvikling i alle led af den industrielle livscyklus for forsvarsprodukter og -teknologier . ▌

2. Fonden skal have følgende specifikke målsætninger:

at støtte ▌ samarbejdsbaseret forskning , der i væsentlig grad kan fremme resultaterne af fremtidige kapaciteter i hele Unionen , der sigter mod at maksimere innovation og indførelse af nye produkter og teknologier, herunder disruptive teknologier , og den mest effektive anvendelse af midler til forsvarsforskning i Unionen

at støtte ▌ fælles udvikling af forsvarsprodukter og -teknologier ▌og derved bidrage til større effektivitet i forsvarsudgifterne i Unionen, opnå større stordriftsfordele, mindske risikoen for unødvendig overlapning og tilskynde til udbredelse på markedet af europæiske produkter og teknologier og mindske fragmenteringen af forsvarsprodukter og -teknologi i Unionen. I sidste ende vil fonden føre til øget standardisering af forsvarssystemer og større interoperabilitet mellem medlemsstaternes kapaciteter.

Dette samarbejde skal være i overensstemmelse med de forsvarsmæssige kapacitetsprioriteter, som medlemsstaterne i fællesskab har aftalt inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og navnlig i forbindelse med kapacitetsudviklingsplanen. I denne forbindelse kan regionale og internationale prioriteter også tages i betragtning, når de tjener Unionens sikkerheds- og forsvarsinteresser som fastlagt i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og under hensyntagen til behovet for at undgå unødig overlapning, hvor det er hensigtsmæssigt, og hvor de ikke udelukker nogen medlemsstats mulighed for deltagelse.

Artikel 4

Budget

1. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i forordning …/…/EU fastsættes finansieringsrammen for Den Europæiske Forsvarsfonds gennemførelse i perioden 2021-2027 ▌til 11 453 260 000 EUR i 2018-priser 13 000 000 000 EUR i løbende priser.

2. ▌Fordelingen af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, er som følger:

a)	3 612 182 000 EUR i 2018-priser ( 4 100 000 000 EUR til forskningsforanstaltninger;

b)	7 841 078 000 EUR i 2018-priser ( 8 900 000 000 EUR i løbende priser) til udviklingsforanstaltninger.

2a. For at reagere på uforudsete situationer eller nye udviklingstendenser og behov kan Kommissionen omfordele maksimalt 20 % af de i stk. 2 fastsatte tildelinger til forsknings- og udviklingstiltag.

3. Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med fondens gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder institutionelle IT-systemer.

4. Mindst 4 % og op til 8 % af den finansieringsramme, der er omhandlet i stk. 1, skal afsættes til indkaldelse af forslag om eller finansieringstildeling til støtte af disruptive forsvarsteknologier.

Artikel 5

Associerede lande

Fonden er åben for de medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som også er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen. Ethvert finansielt bidrag til fonden baseret på denne artikel udgør formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel [21, stk. 5] i finansforordningen.

Artikel 6

Støtte til disruptive forsvarsteknologier

1. Kommissionen tildeler finansiering efter åbne og offentlige høringer om teknologier med fokus på forsvarsanvendelser, der har disruptivt potentiale inden for forsvarsanliggender på de interventionsområder, der er fastlagt i arbejdsprogrammerne.

2. Arbejdsprogrammerne fastsætter den mest passende former for finansiering til disse disruptive forsvarsteknologiske .

Artikel 7

Etik

1. Foranstaltninger, der gennemføres under fonden, skal være i overensstemmelse med ▌den relevante nationale ▌ ret , EU-ret og folkeret, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder . Disse foranstaltninger skal også være i overensstemmelse med de etiske principper, der også afspejles i den relevante nationale ret, EU-ret og folkeret.

2. Inden undertegnelsen af finansieringsaftalen skal forslagene systematisk undersøges af Kommissionen på grundlag af en etisk vurdering udarbejdet af konsortiet med henblik på at indkredse de foranstaltninger, der rejser ▌alvorlige etiske spørgsmål, herunder med hensyn til gennemførelsesbetingelserne, og , hvor det er relevant, underkastes en etisk vurdering.

Etisk screening og vurdering skal foretages af Kommissionen med støtte fra uafhængige eksperter med forskellig baggrund, især med anerkendt sagkundska b på det forsvarsetiske område.

Betingelserne for gennemførelse af aktiviteter, der rejser etisk følsomme spørgsmål, skal specificeres i finansieringsaftalen.

Kommissionen skal så vidt muligt sikre gennemsigtighed i de etiske procedurer og aflægge rapport herom inden for rammerne af sine forpligtelser i henhold til artikel 32 . Eksperterne skal være statsborgere fra så bredt udvalg af medlemsstater som muligt.

3. Enheder, som deltager i en foranstaltning, skal indhente alle relevante godkendelser eller andre obligatoriske dokumenter , der kræves af nationale eller lokale etiske råd eller andre organer såsom databeskyttelsesmyndigheder, inden de pågældende foranstaltninger påbegyndes. Disse dokumenter arkiveres og fremlægges for Kommissionen efter anmodning .

▌

5. Forslag , der ikke er etisk forsvarlige, afvises▌.

▌

Artikel 8

EU-finansieringens gennemførelse og former

1. Fonden gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen.

1a. Uanset stk. 1 kan særlige foranstaltninger i begrundede tilfælde gennemføres ved indirekte forvaltning af de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c). Dette kan ikke omfatte udvælgelses- og tildelingsproceduren, som omhandlet i artikel 12.

2. Fonden kan yde finansiering i overensstemmelse med finansforordningen gennem tilskud, priser og udbud og , hvor det er hensigtsmæssigt i betragtning af foranstaltningens særlige karakter, finansielle instrumenter i forbindelse med blandingsoperationer.

2a. Blandingsoperationer gennemføres i overensstemmelse med finansforordningens afsnit X og InvestEU-forordningen.

2b. Finansielle instrumenter rettes nøje og udelukkende mod støttemodtagere.

▌

Artikel 10

Støtteberettigede enheder

1. Modtagere og ▌underleverandører , der deltager i et tiltag, der støttes af fonden, skal være ▌ etableret i EU eller i et associeret land▌.

1a. Infrastruktur, faciliteter, aktiver og ressourcer blandt de modtagere og underleverandører, der er involveret i et tiltag, der anvendes med henblik på tiltag, der støttes af fonden, skal befinde sig på Unionens område under hele foranstaltningens varighed, og deres ledelsesstrukturer skal være etableret i Unionen eller i et associeret land.

1b. Med henblik på et tiltag, der støttes af programmet, må de modtagere og underleverandører, der er involveret i et tiltag, ikke være underlagt kontrol fra et ikkeassocieret tredjeland eller fra en enhed i et ikkeassocieret tredjeland.

2. Uanset stk. 1b i denne artikel er en retlig enhed , der er etableret i Unionen eller i et associeret land, og som kontrolleres af et ikkeassocieret tredjeland eller af en enhed i et ikkeassocieret tredjeland, kun støtteberettiget som modtager eller underleverandør involveret i et tiltag, hvis garantier, der er godkendt af den medlemsstat, hvor den pågældende er etableret, i overensstemmelse med dens nationale procedurer, stilles til rådighed for Kommissionen . Disse garantier kan angå det forhold, at den retlige enheds ledelsesstruktur er etableret i Unionen eller i et associeret land. Hvis den medlemsstat eller det associerede land, hvor den retlige enhed er etableret, finder det hensigtsmæssigt, kan disse garantier også angå særlige statslige rettigheder i forbindelse med kontrollen over den retlige enhed.

Garantierne skal give sikkerhed for, at en sådan retlig enheds involvering i en foranstaltning ikke vil være i strid med Unionens og dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarsinteresser som fastsat inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i TEU eller med de mål, der er fastsat i artikel 3 . Garantierne skal også overholde bestemmelserne i artikel 22 og 25. Garantierne skal navnlig dokumentere, at der med henblik på tiltaget er truffet foranstaltninger for at sikre:

at kontrol over den ansøgende retlige enhed ikke udøves på en måde, der ▌ indskrænker eller begrænser vedkommendes evne til at gennemføre foranstaltningen og levere resultater, som pålægger begrænsninger vedrørende dens infrastruktur, faciliteter, aktiver, ressourcer, intellektuelle ejendomsret eller knowhow, der er nødvendige med henblik på tiltaget, eller som undergraver dens kapaciteter og standarder, der er nødvendige for at gennemføre tiltaget

at adgangen for et ikke-associeret tredjeland eller en enhed i et ikke-associerede tredjeland til følsomme oplysninger vedrørende foranstaltningen forhindres, og at de ansatte eller andre personer, der deltager i foranstaltningen, ▌har en national sikkerhedsgodkendelse, der er udstedt af en medlemsstat eller et associeret land , hvor det er relevant

at ejerskab af den intellektuelle ejendom, der hidrører fra tiltaget, og resultaterne af ▌ tiltaget forbliver hos modtageren under tiltagetn og efter dens afslutning, ikke underkastes kontrol eller begrænsninger fra ikke-associerede tredjelande eller enheder i andre ikke-associerede tredjelande og ikke eksporteres ud af Unionen eller ud af associerede lande, og at der heller ikke gives adgang til dem fra uden for Unionen eller uden for associerede lande uden godkendelse fra den medlemsstat eller det associerede land, hvor den retlige enhed er etableret, og i overensstemmelse med målene i artikel 3 .

Hvis det skønnes hensigtsmæssigt af den medlemsstat eller af det associerede land, hvor den retlige enhed er etableret, kan der gives yderligere garantier.

Kommissionen underretter det i artikel 28 omhandlede udvalg om enhver retlig enhed, der anses for støtteberettiget i henhold til dette stykke.

▌

4. Hvor der ikke umiddelbart findes konkurrencedygtige alternativer i Unionen eller i et associeret land, kan modtagere og underleverandører, der deltager i et tiltag , anvende deres aktiver, infrastrukturer, faciliteter og ressourcer, der befinder sig på eller opbevares uden for EU-medlemsstaternes eller associerede landes område, forudsat at denne anvendelse ikke er i strid med Unionens og medlemsstaternes sikkerheds- og forsvarsinteresser, er i overensstemmelse med målene i artikel 3 og fuldt ud er i overensstemmelse med artikel 22 og 25 . ▌Omkostninger ved disse aktiviteter vil ikke være berettigede til finansiel støtte fra fonden.

4a. Ved udførelsen af et støtteberettiget tiltag kan modtagere og underleverandører, der er involveret i tiltaget, også samarbejde med juridiske enheder, der er etableret uden for medlemsstaternes eller associerede landes område eller kontrolleres af et ikkeassocieret tredjeland eller af en enhed i et ikkeassocieret tredjeland, herunder ved at anvende sådanne juridiske enheders aktiver, infrastruktur, faciliteter og ressourcer, forudsat at dette ikke er i strid med Unionens og medlemsstaternes sikkerheds- og forsvarsinteresser. Et sådant samarbejde skal være i overensstemmelse med målene i artikel 3 og være i fuld overensstemmelse med artikel 22 og 25.

Et ikkeassocieret tredjeland eller en anden enhed i et ikkeassocieret tredjeland må ikke have uautoriseret adgang til klassificerede informationer vedrørende tiltagets gennemførelse, og potentielle negative indvirkninger for forsyningssikkerheden af input, der har kritisk betydning for tiltaget, skal undgås.

Omkostningerne forbundet med disse aktiviteter er ikke berettigede til støtte fra fonden.

▌

6. Ansøgere skal fremlægge alle de relevante oplysninger, som er nødvendige for vurderingen af kriterierne for støtteberettigelse▌. Hvis der under gennemførelsen af et tiltag sker en ændring, der kunne rejse tvivl om opfyldelsen af kriterierne for støtteberettigelse, underretter den relevante juridiske enhed Kommissionen, der vurderer, om disse kriterier og betingelser for støtteberettigelse fortsat er opfyldt, og håndterer den potentielle indvirkning på finansieringen af tiltaget.

7. ▌

8. ▌

9. Ved underleverandører , der er involveret i et tiltag, der støttes af fonden, forstås i denne artikel underleverandører med et direkte kontraktforhold til en modtager , andre underleverandører til hvem mindst 10 % af foranstaltningens samlede støtteberettigede omkostninger er afsat, samt underleverandører, der kan have brug for adgang til klassificerede informationer ▌for at gennemføre foranstaltningen , og som ikke er medlemmer af konsortiet .

Artikel 11

Støtteberettigede foranstaltninger

1. Der kan kun ydes finansiering til foranstaltninger til gennemførelse af de i artikel 3 omhandlede målsætninger.

2. Fonden yder støtte til foranstaltninger, der dækker nye forsvarsprodukter og -teknologier og opgradering af eksisterende produkter og teknologier, forudsat at anvendelsen af allerede eksisterende oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre opgraderingsforanstaltningen, ikke er underlagt en begrænsning af et ikkeassocieret tredjeland eller en enhed i et ikkeassocieret tredjeland , hverken direkte eller indirekte gennem en eller flere mellemliggende retlige enheder på en sådan måde, at tiltaget ikke kan gennemføres .

3. En støtteberettiget foranstaltning skal vedrøre én eller flere af følgende aktiviteter :

a)	aktiviteter, der sigter mod at skabe, styrke og forbedre ▌viden, produkter og teknologier , herunder disruptive teknologier, som kan tilvejebringe betydelige virkninger på forsvarsområdet

b)	aktiviteter, der sigter mod at øge interoperabilitet og modstandsdygtighed, herunder sikker produktion og udveksling af data, forvalte kritiske forsvarsteknologier, øge forsyningssikkerheden eller muliggøre effektiv udnyttelse af resultaterne for forsvarsprodukter og -teknologier

c)	undersøgelser som f.eks. gennemførlighedsundersøgelser af nye eller forbedrede teknologier, produkter, processer, tjenesteydelser og løsninger ▌

d)	udformningen af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller teknologi samt udarbejdelsen af tekniske specifikationer, som ligger til grund for udformningen, hvilket kan omfatte delprøvning med henblik på risikominimering i et industrielt eller repræsentativt miljø

e)	udvikling af en model af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller teknologi, der kan påvise elementets præstation i et operationelt miljø (systemprototype)

f)	prøvning af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller teknologi

g)	kvalificering af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller teknologi ▌

h)	certificering af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller teknologi ▌

i)	udvikling af teknologier eller aktiver, der øger effektiviteten gennem forsvarsprodukters og -teknologiers livscyklus

▌

4. ▌Foranstaltningen gennemføres i et samarbejde inden for et konsortium med mindst tre støtteberettigede enheder, som er hjemmehørende i mindst tre forskellige medlemsstater ▌eller associerede lande. Kontrollen af mindst tre af disse støtteberettigede ▌ enheder ▌i mindst to forskellige medlemsstater ▌ eller associerede lande, må ikke direkte eller indirekte under hele foranstaltningens gennemførelse varetages af den samme enhed, og de må ikke kontrollere hinanden.

5. Stk. 4 finder ikke anvendelse på tiltag vedrørende disruptive forsvarsteknologier eller på de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 3, litra c) ▌.

6. Foranstaltninger til udvikling af produkter og teknologier, hvis brug, udvikling eller produktion er forbudt i henhold til gældende international lovgivning, er ikke støtteberettigede.

Tiltag til udvikling af dødbringende autonome våben, der ikke giver mulighed for en meningsfuld menneskelig kontrol over beslutningerne angående udvælgelse og angreb i forbindelse med gennemførelse af angreb på mennesker, er heller ikke berettiget til finansiel støtte fra fonden, idet der dog bør tages forbehold for muligheden for at finansiere tiltag til udvikling af varslingssystemer og modforanstaltninger til defensive formål.

▌

Artikel 12

Udvælgelses- og tildelingsprocedure

1. EU-finansiering tildeles efter konkurrencebaserede indkaldelser af forslag, der offentliggøres i overensstemmelse med finansforordningen. I visse behørigt begrundede og særlige tilfælde kan der også tildeles EU-finansiering i overensstemmelse med finansforordningens artikel ▌195, litra e) ▌.

▌

2a. For tildeling af finansiering ▌træffer Kommissionen afgørelse ved gennemførelsesretsakter, der vedtages i overensstemmelse med proceduren i artikel 28, stk. 2.

Artikel 13

Tildelingskriterier

▌Hvert forslag evalueres på grundlag af følgende kriterier:

a)	bidrag til topkvalitet eller disruptiv potentiale på forsvarsområdet, navnlig ved at påvise, at de forventede resultater af den foreslåede foranstaltning indebærer væsentlige fordele i forhold til eksisterende forsvarsprodukter eller -teknologier

bidrag til innovation og teknologisk udvikling af den europæiske forsvarsindustri, navnlig ved at påvise, at den foreslåede foranstaltning omfatter banebrydende eller nye koncepter og tilgange, nye lovende fremtidige teknologiske forbedringer eller anvendelsen af teknologier eller begreber, der ikke tidligere har været anvendt i forsvarssektoren, og samtidig undgå unødig overlapning

c)	bidrag til den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne ved at påvise, at det foreslåede tiltag beviseligt sikrer en positiv balance mellem omkostningseffektivitet og effektivitet og derved skaber nye markedsmuligheder i og udenfor Unionen og fremmer virksomheders vækst i hele Unionen

▌

bidrag til uafhængigheden af det europæiske forsvars teknologiske og industrielle grundlag, herunder ved at øge uafhængigheden af ikke-EU-kilder og styrke forsyningssikkerheden, og til Unionens sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser i overensstemmelse med de prioriteringer, der er omhandlet i artikel 3 ▌

bidrag til oprettelsen af nyt grænseoverskridende samarbejde mellem retlige enheder, der er etableret i medlemsstater eller associerede lande, navnlig for SMV'er og midcapselskaber med en væsentlig deltagelse i tiltaget som modtagere, underleverandører eller som andre enheder i forsyningskæden, og som er etableret i andre medlemsstater ▌eller associerede lande end dem, hvor de enheder i konsortiet, som ikke er SMV'er eller midcapselskaber , er etableret

f)	kvalitet og effektivitet ved foranstaltningens gennemførelse.

▌

Artikel 14

Medfinansieringssats

1. Fonden dækker op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger ved en aktivitet, der er anført i artikel 11, stk. 3, uden at dette berører artikel 190 i finansforordningen .

2. Uanset stk. 1 gælder følgende:

a)	for aktiviteter, der er defineret i artikel 11, stk. 3, litra e), må fondens finansielle bistand ikke overstige 20 % af de dermed forbundne støtteberettigede omkostninger

b)	for aktiviteter, der er defineret i artikel 11, stk. 3, litra f)-h), må fondens finansielle bistand ikke overstige 80 % af de dermed forbundne støtteberettigede omkostninger.

3. For udviklingsforanstaltninger skal finansieringssatsen forhøjes i følgende tilfælde:

a)	en aktivitet , der gennemføres inden for rammerne af det permanente strukturerede samarbejde, som fastsat ved Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2315 af 11. december 2017, kan opnå en finansieringssats forhøjet med yderligere 10 procentpoint

en aktivitet kan drage fordel af en forhøjet finansieringssats som omhandlet i nærværende stykkes andet og tredje afsnit, hvis mindst 10 % af aktivitetens samlede støtteberettigede omkostninger er tildelt SMV'er, som er etableret i en medlemsstat eller i et associeret land, og som deltager i aktiviteten som modtagere, underleverandører eller som enheder i forsyningskæden.

Finansieringssatsen kan forhøjes i procentpoint svarende til den procentdel af aktivitetens samlede støtteberettigede omkostninger, der er tildelt SMV'er, som er etableret i medlemsstater eller i associerede lande, hvor de modtagere, der ikke er SMV'er, er etableret, og som deltager i aktiviteten som modtagere, underleverandører eller som enheder i forsyningskæden, op til yderligere 5 procentpoint. Finansieringssatsen kan forhøjes i procentpoint svarende til to gange den procentdel af aktivitetens samlede støtteberettigede omkostninger, der er tildelt SMV'er, som er etableret i andre medlemsstater eller associerede lande end dem, hvor de modtagere, der ikke er SMV'er, er etableret, og som deltager i aktiviteten som modtagere, underleverandører eller som enheder i forsyningskæden

c)	en aktivitet kan drage fordel af en finansieringssats, der forhøjes med yderligere 10 procentpoint, hvis mindst 15 % af aktivitetens samlede støtteberettigede omkostninger er tildelt midcapselskaber, som er etableret i Unionen eller i et associeret land

d)	den samlede stigning i finansieringssatsen for en aktivitet må ikke overstige 35 procentpoint. Den finansielle bistand fra Unionen, der ydes under fonden, herunder forhøjede finansieringssatser, må ikke dække mere end 100 % af tiltagets støtteberettigede omkostninger.

Artikel 15

Finansiel kapacitet

Uanset finansforordningens artikel ▌198 ▌:

kontrolleres den finansielle kapacitet kun for så vidt angår koordinatoren og kun, hvis den anmodede EU-finansiering er lig med eller større end 500 000 EUR. Hvis der imidlertid er grund til at betvivle den finansielle kapacitet, skal Kommissionen også kontrollere den finansielle kapacitet hos andre ansøgere eller koordinatorer under den tærskel, der er omhandlet i første punktum

b)	kontrolleres den finansielle kapacitet ikke for retlige enheder, hvis levedygtighed er garanteret af en medlemsstats relevante myndigheder

c)	hvis den finansielle kapacitet er strukturelt garanteret af en anden retlig enhed, kontrolleres sidstnævntes finansielle kapacitet.

Artikel 16

Indirekte omkostninger

1. Uanset finansforordningens artikel 181, stk. 6, fastsættes indirekte støtteberettigede omkostninger ved at anvende en fast takst på 25 % af de samlede direkte støtteberettigede omkostninger, eksklusive direkte støtteberettigede omkostninger til underleverance, finansiel støtte til tredjeparter og enhver enhedsomkostning eller faste beløb, som omfatter indirekte omkostninger.

2. Alternativt kan indirekte støtteberettigede omkostninger ▌fastsættes i overensstemmelse med modtagerens sædvanlige praksis for omkostningsberegning på grundlag af de faktiske indirekte omkostninger, forudsat at denne praksis for omkostningsberegning accepteres af de nationale myndigheder i forbindelse med tilsvarende aktiviteter på forsvarsområdet i overensstemmelse med finansforordningens artikel ▌185 ▌ og meddeles Kommissionen.

Artikel 17

Anvendelse af faste engangsbeløb eller ikke-omkostningsbetinget tildeling

1. Hvor EU-tilskuddet medfinansierer mindre end 50 % af foranstaltningens samlede omkostninger, kan Kommissionen anvende:

a)	et bidrag, der ikke er omkostningsbetinget som omhandlet i finansforordningens artikel ▌180, stk. 3,▌og baseret på opnåelsen af resultater målt i forhold til tidligere fastsatte delmål eller ved hjælp af resultatindikatorer eller

b)	et fast engangsbeløb som omhandlet i finansforordningens artikel ▌182 ▌og baseret på det foreløbige budget for foranstaltningen, som allerede er blevet godkendt af de nationale myndigheder i de samfinansierende medlemsstater og associerede lande.

2. Indirekte omkostninger skal inkluderes i det faste beløb.

Artikel 18

Prækommercielle udbud

1. Unionen kan støtte prækommercielle udbud gennem tildeling af et tilskud til ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (15), 2014/25/EU (16) og 2009/81/EF (17), som i fællesskab foretager indkøb af forsvarsforskning og -udvikling eller koordinerer deres udbudsprocedurer.

2. Procedurerne for offentlige udbud:

a)	skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning

b)	kan tillade flere kontrakttildelinger inden for samme procedure (valg af flere leverandører)

c)	skal give mulighed for kontrakttildeling til den eller de bydende, der har afgivet det bud, der giver mest værdi for pengene, idet det sikres, at der ikke opstår interessekonflikter.

Artikel 19

Garantifond

Bidrag til en gensidig forsikringsmekanisme kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og kan betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Bestemmelserne i [Artikel X i] forordning XXX [efterfølger til forordningen om garantifonden] finder anvendelse.

▌

Artikel 20

Støtteberettigelse ved udbud og priser

1. Artikel 10 og 11 finder tilsvarende anvendelse på priser.

2. Artikel 10 finder i form af en undtagelse fra artikel 176 i finansforordningen og artikel 11 tilsvarende anvendelse ved indkøb af de i artikel 11, stk. 3, litra c), omhandlede undersøgelser.

▌

AFSNIT II

SPECIFIKKE BESTEMMELSER

OM FORSKNINGSTILTAG

Artikel 22

Ejendomsret til resultater af forskningstiltag

1. Resultaterne af de forskningstiltag, der støttes finansielt af fonden, ejes af de modtagere, der har skabt disse. Hvis resultaterne frembringes af flere retlige enheder i fællesskab, og deres respektive bidrag ikke kan fastslås, eller hvis det ikke er muligt at opdele sådanne fælles resultater, skal de retlige enheder have fælles ejendomsret til resultaterne. Medejerne indgår en aftale om, hvordan den fælles ejendomsret skal fordeles og forvaltes i overensstemmelse med deres forpligtelser i tilskudsaftalen.

2. Uanset stk. 1 ejes resultaterne af de forskningstiltag, der støttes finansielt af fonden, af Unionen, hvis Unionen yder bistand i form af offentlige udbud. Medlemsstater og associerede lande skal på skriftlig anmodning herom have ret til gratis adgang til resultaterne.

3. ▌Resultaterne af de forskningstiltag, der støttes finansielt af fonden, må ikke være underlagt nogen form for kontrol eller begrænsning fra et ikkeassocieret tredjeland eller en enhed i et ikkeassocieret tredjeland , enten direkte eller indirekte gennem en eller flere retlige enheder, herunder i form af teknologioverførsel.

4. Hvad angår resultater frembragt af modtagere gennem tiltag, der støttes finansielt af fonden, og uden at dette berører stk. 8a i denne artikel, underrettes Kommissionen på forhånd om enhver overførsel af ejendomsret ▌eller udstedelse af eksklusiv licens ▌ til et ikkeassocieret tredjeland eller til en enhed i et ikkeassocieret tredjeland. Hvis sådanne overførsler af ejendomsret ▌er i strid med Unionens og dens medlemsstaters forsvars- og sikkerhedsinteresser eller målene i denne forordning som fastsat i artikel 3, skal der ske tilbagebetaling af den finansiering, der stilles til rådighed under fonden.

5. De nationale myndigheder i medlemsstaterne og i de associerede lande har adgangsret til særberetningen om et forskningstiltag , der har modtaget EU-finansiering. En sådan adgangsret gives royaltyfrit og overføres fra Kommissionen til medlemsstaterne og de associerede lande efter at have sikre sig, at der forefindes passende tavshedspligt.

6. De nationale myndigheder i medlemsstaterne og de associerede lande må kun anvende den særberetningen til formål i forbindelse med en anvendelse for eller af deres væbnede styrker eller sikkerheds- eller efterretningstjenester, herunder inden for rammerne af deres samarbejdsprogrammer. Denne anvendelse skal omfatte, men ikke være begrænset til, undersøgelse, evaluering, vurdering, forskning, design ▌samt produktgodkendelse og -certificering, drift, uddannelse og bortskaffelse ▌samt vurdering og udarbejdelse af tekniske krav til udbud.

7. Modtagerne skal give adgangsret til resultaterne af de forskningsaktiviteter, der støttes finansielt af fonden, royaltyfrit til Unionens institutioner, organer eller agenturer, med det behørigt begrundede formål at udvikle, gennemføre og overvåge eksisterende EU-politikker eller -programmer på de områder, der ligger inden for Unionens kompetence. Sådan anvendelsesrettigheder begrænses til ikke-kommerciel og ikke-konkurrencemæssig anvendelse.

8. Særbestemmelser vedrørende ejendomsret, adgangsret og licensudstedelse fastsættes i finansieringsaftalerne og kontrakterne om prækommercielle udbud for at sikre den bedste nyttiggørelse af resultaterne og for at undgå urimelig forskelsbehandling. De ordregivende myndigheder har som minimum royaltyfri adgangsret til resultaterne til eget brug og ret til at udstede eller kræve, at modtagerne udsteder ikke-eksklusive licenser til tredjeparter for at udnytte resultaterne under rimelige forhold uden ret til at give underlicenser. Alle medlemsstater og associerede lande skal have royaltyfri adgang til særberetningen. Hvis en kontrahent ikke udnytter resultaterne kommercielt inden for en vis periode efter det prækommercielle udbud som fastsat i kontrakten, skal denne kontrahent overdrage enhver ejendomsret til resultaterne til de ordregivende myndigheder.

8a. Bestemmelserne i denne forordning berører ikke eksporten af produkter, udstyr eller teknologier, som integrerer resultaterne af de forskningsaktiviteter, der støttes finansielt af fonden, og berører ikke medlemsstaternes beføjelser vedrørende politik på området for eksport af forsvarsrelaterede produkter.

8b. To eller flere medlemsstater eller associerede lande, der multilateralt eller inden for rammerne af Unionen i fællesskab har indgået en eller flere kontrakter med en eller flere modtagere med henblik på sammen at videreudvikle resultaterne af de forskningsaktiviteter, der støttes af fonden, har adgangsret til disse resultater, der ejes af sådanne modtagere, og som er nødvendige for kontraktens eller kontrakternes udførelse. En sådan adgangsret gives royaltyfrit og på særlige betingelser, der har til formål at sikre, at denne ret kun anvendes til kontraktens eller kontrakternes formål, og at der forefindes passende tavshedspligt.

AFSNIT III

SPECIFIKKE BESTEMMELSER

OM UDVIKLINGSFORANSTALTNINGER

Artikel 23

Supplerende kriterier for støtteberettigelse for udviklingstiltag

1. ▌Konsortiet skal påvise, at omkostningerne til en aktivitet , der ikke er omfattet af EU-støtte, vil være dækket ved andre former for finansiering, f.eks. ved medlemsstaternes ▌eller associerede landes bidrag eller medfinansiering fra retlige enheder.

2. De i artikel 11, stk. 3, litra d), omhandlede aktiviteter ▌skal være baseret på de harmoniserede kapacitetskrav, der er aftalt i fællesskab af mindst to medlemsstater ▌eller associerede lande.

3. Med hensyn til de i artikel 11, stk. 3, litra e)-h), omhandlede aktiviteter skal konsortiet påvise ved hjælp af dokumenter, der er udstedt af de nationale myndigheder:

a)	at mindst to medlemsstater ▌eller associerede lande har til hensigt at indkøbe det endelige produkt eller anvende teknologien på en koordineret måde, herunder gennem fælles indkøb, hvor det er relevant

b)	at aktiviteten er baseret på fælles tekniske specifikationer, der er aftalt i fællesskab af medlemsstaterne ▌eller associerede lande, som skal samfinansiere foranstaltningen eller i fællesskab har til hensigt at indkøbe det endelige produkt eller anvende teknologien i fællesskab .

Artikel 24

Supplerende kriterier for tildeling til udviklingstiltag

Ud over de kriterier for støttetildeling, der er omhandlet i artikel 13, skal der i arbejdsprogrammet også tages hensyn til:

a)	bidraget til at øge effektiviteten i løbet af forsvarsprodukters og -teknologiers livscyklus, herunder omkostningseffektiviteten og de potentielle synergier i indkøbs- og vedligeholdelsesfaserne samt bortskaffelsesfasen

( b)	bidraget til den europæiske forsvarsindustris yderligere integration i hele Unionen gennem modtagernes dokumentation af, at medlemsstaterne har forpligtet sig til i fællesskab at anvende, eje eller vedligeholde det endelige produkt eller den endelige teknologi på koordineret vis.

▌

Artikel 25

Ejendomsret til resultater af udviklingstiltag

1. Unionen skal ikke have ejendomsret til produkter eller teknologier, som er et resultat af de udviklingsforanstaltninger, der støttes finansielt af fonden, ligesom den ikke har nogen intellektuelle ejendomsrettigheder til resultaterne af disse foranstaltninger.

▌

2. Resultaterne af de foranstaltninger, der støttes finansielt af fonden, må ikke være underlagt nogen form for kontrol eller begrænsning af ikke-associerede tredjelande eller retlige enheder i ikkeassocierede tredjelande, enten direkte eller indirekte gennem en eller flere retlige enheder, herunder i form af teknologioverførsel.

2a. Denne forordning berører ikke medlemsstaternes beføjelser vedrørende politik på området for eksport af forsvarsrelaterede produkter.

3. Hvad angår resultater frembragt af modtagere gennem tiltag, der støttes finansielt af fonden, og uden at dette berører stk. 2a i denne artikel , underrettes Kommissionen på forhånd om enhver overførsel af ejendomsret ▌til et ikkeassocieret tredjeland eller en enhed i et ikkeassocieret tredjeland. Hvis sådanne overdragelser af ejendomsret ▌er i strid med Unionens og dens medlemsstaters forsvars- og sikkerhedsinteresser eller målene i ▌artikel 3, skal der ske tilbagebetaling af den finansiering, der stilles til rådighed under fonden.

4. Hvis Unionens bistand ydes i form af offentligt udbud af en undersøgelse , skal medlemsstater ▌eller associerede lande have ret til gratis, ikkeeksklusiv licens til anvendelse heraf efter skriftlig anmodning herom.

▌

AFSNIT IV

FORVALTNING, OVERVÅGNING,

EVALUERING OG KONTROL

Artikel 27

Arbejdsprogrammer

1. Fonden gennemføres ved årlige arbejdsprogrammer, der er fastlagt i overensstemmelse med finansforordningens artikel 110. Arbejdsprogrammerne skal, hvis det er relevant, fastsætte det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer. Arbejdsprogrammerne skal fastsætte det samlede budget til SMV'ers grænseoverskridende deltagelse.

2. Kommissionen vedtager arbejdsprogrammerne ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter proceduren i artikel 28, stk. 2.

3. Arbejdsprogrammet skal indeholde en detaljeret angivelse af forskningsemnerne og de kategorier af foranstaltninger, der støttes finansielt af fonden. Disse kategorier skal være i overensstemmelse med forsvarsprioriteterne omhandlet i artikel 3.

Med undtagelse af den del af arbejdsprogrammet, der beskæftiger sig med disruptiv teknologi til forsvarsapplikationer, skal disse forskningsemner og kategorier af tiltag omfatte produkter og teknologier inden for:

a)	forberedelse, beskyttelse, anvendelse og bæredygtighed

b)	informationsstyring og -overlegenhed og -kommando, kontrol, kommunikation, computere, efterretning, overvågning og rekognoscering (C4ISR), cyberforsvar og cybersikkerhed og

c)	indsats og effektorer.

4. Arbejdsprogrammerne skal, hvor det er hensigtsmæssigt, indeholde funktionelle krav og præcisere formen af EU-finansiering i overensstemmelse med artikel 8, men uden at forhindre konkurrence med hensyn til indkaldelser af forslag.

Overgang af resultater af forskningstiltag, der påviser en merværdi, som allerede støttes finansielt af fonden, til udviklingsfasen, kan også tages i betragtning i arbejdsprogrammerne.

Artikel 28

Udvalg

1. Kommissionen skal bistås af et udvalg i den i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendte betydning. Det Europæiske Forsvarsagentur indbydes som observatør for at bidrage med synspunkter og ekspertise. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil indbydes også til at bistå.

Udvalget mødes desuden i særlige sammensætninger, herunder for at drøfte forsvars- eller sikkerhedsmæssige aspekter, der vedrører tiltag under fonden.

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Såfremt udvalget ikke afgiver nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

Artikel 28a

Høring af projektlederen

Hvis en medlemsstat eller et associeret land udnævner en projektleder, hører Kommissionen projektlederen om de fremskridt, der er gjort med hensyn til foranstaltningen, inden udbetalingen foretages.

Artikel 29

Uafhængige eksperter

1. Kommissionen udnævner uafhængige eksperter til at bistå med den etiske kontrol i artikel 7 og med evalueringen af forslag i overensstemmelse med finansforordningens artikel ▌ 237 ▌. ▌

2. De uafhængige eksperter skal være EU-borgere ▌fra så bredt et udvalg af medlemsstater som muligt og udvælges på grundlag af indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til ▌ forsvarsministerierne og underordnede agenturer, andre relevante statslige organer, forskningsinstitutioner, universiteter, erhvervsorganisationer eller virksomheder i forsvarssektoren med henblik på at opstille en liste over eksperter. Uanset finansforordningens artikel ▌237 ▌offentliggøres denne liste ikke.

3. De udnævnte uafhængige eksperters sikkerhedsoplysninger skal godkendes af den pågældende medlemsstat .

4. Det i artikel 28 omhandlede udvalg underrettes hvert år om listen over eksperter, der skal være gennemsigtig for så vidt angår eksperternes sikkerhedsoplysninger. Kommissionen sikrer også, at eksperter ikke evaluerer, rådgiver eller bistår i spørgsmål, vedrørende hvilke de har en interessekonflikt .

5. Uafhængige eksperter udvælges på grundlag af deres færdigheder, erfaring og viden, som skal være afpasset de opgaver, de skal løse.

▌ Artikel 30

Anvendelse af reglerne om klassificerede informationer

1. Inden for denne forordnings anvendelsesområde:

a)	skal hver medlemsstat ▌sikre, at ▌den giver en grad af beskyttelse af EU's klassificerede informationer, der svarer til den, der sikres ved ▌Rådets sikkerhedsforskrifter som fastsat i bilagene til afgørelse 2013/488/EU (18)

a1)	skal Kommissionen beskytte klassificerede informationer i overensstemmelse med de sikkerhedsforskrifter, der er fastsat i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer

▌

må fysiske personer, der har bopæl i tredjelande, og juridiske personer, der er etableret i tredjelande, kun behandle EU's klassificerede informationer vedrørende fonden, såfremt de i disse lande er omfattet af sikkerhedsforskrifter, der sikrer en grad af beskyttelse, der mindst svarer til den, der sikres ved Kommissionens regler for sikkerhedsbeskyttelse som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 og ved Rådets regler for sikkerhedsbeskyttelse som fastsat i ▌afgørelse 2013/488/EU

c1)

skal ækvivalensen af sikkerhedsforskrifter, der anvendes i et tredjeland eller en international organisation, fastslås i en informationssikkerhedsaftale, herunder, når der er relevant, spørgsmål vedrørende industrisikkerhed, der indgås mellem Unionen og det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation i overensstemmelse med den i artikel 218 i TEUF fastsatte procedure og under hensyn til artikel 13 i afgørelse 2013/488/EU

uden at foregribe artikel 13 i afgørelse 2013/488/EU og forskrifterne for industriel sikkerhed som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444, kan en fysisk person eller en juridisk person, et tredjeland eller en international organisation få adgang til EU's klassificerede informationer, når det på enkeltsagsbasis skønnes nødvendigt afhængigt af disse oplysningers art og indhold, princippet om, at modtageren ikke skal gives flere oplysninger end højst nødvendigt (need-to-know) og omfanget af Unionens interesse i videregivelsen.

2. I forbindelse med foranstaltninger, der omfatter, kræver ▌eller indeholder klassificerede informationer, skal det relevante finansieringsorgan i indkaldelsen af forslag/udbudsdokumenterne specificere alle de foranstaltninger og krav, der er nødvendige for at sikre disse oplysningers sikkerhed på det krævede niveau.

3. Kommissionen opretter et sikkert udvekslingssystem for at lette udvekslingen af følsomme og klassificerede oplysninger mellem Kommissionen og medlemsstaterne og associerede lande og i givet fald med ansøgerne og modtagerne . Systemet skal tage hensyn til medlemsstaternes nationale sikkerhedsforskrifter.

4. Afgørelsen vedrørende oprindelsen af klassificeret forgrundsviden, der genereres under gennemførelsen af en forsknings- eller udviklingsforanstaltning træffes af den medlemsstat, på hvis område modtagerne er etableret. Med henblik herpå kan disse medlemsstater træffe afgørelse om en særlig sikkerhedsramme for beskyttelse og håndtering af klassificerede oplysninger vedrørende foranstaltningen, og de underretter Kommissionen herom. En sådan sikkerhedsramme berører ikke Kommissionens mulighed for at få adgang til de nødvendige oplysninger med henblik på gennemførelsen af foranstaltningen.

Hvis disse medlemsstater ikke har oprettet sådanne specifikke sikkerhedsrammer, fastsætter Kommissionen sikkerhedsrammen for foranstaltningen i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444.

De gældende sikkerhedsrammer for foranstaltningen skal være på plads senest inden underskrivelsen af finansieringsaftalen eller kontrakten.

Artikel 31

Overvågning og rapportering

1. Indikatorer til overvågning af fondens gennemførelse og udvikling hen imod opfyldelsen af de generelle og specifikke målsætninger i artikel 3 er anført i bilaget.

2. For at sikre en effektiv vurdering af fondens udvikling hen imod opfyldelsen af dens målsætninger tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at ændre bilaget for om nødvendigt at gennemgå eller supplere indikatorerne, og med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser vedrørende oprettelsen af en overvågnings- og evalueringsramme.

3. Kommissionen bør regelmæssigt overvåge gennemførelsen af fonden og årligt rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet om de fremskridt, der gøres, herunder hvordan identificerede og indhøstede erfaringer med EDIDP og PADR tages i betragtning ved gennemførelsen af fonden. Kommissionen skal til dette formål etablere de nødvendige overvågningsordninger.

4. Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af fondens gennemførelse og resultater indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt. Til det formål pålægges modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav.

Artikel 32

Evaluering af fonden

1. Evalueringer gennemføres i så god tid, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

2. Den foreløbige evaluering af fonden foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om ▌dens gennemførelse, dog senest fire år efter påbegyndelsen heraf . Den foreløbige evalueringsrapport vil navnlig omfatte en vurdering af fondens forvaltning, herunder hvad angår bestemmelserne vedrørende uafhængige eksperter, gennemførelsen af de etiske procedurer, der er omhandlet i artikel 7, og af erfaringerne fra EDIDP og PADR , gennemførelsesgrader, projekttildelingsresultater, herunder graden af SMV'ers og midcapselskabers inddragelse og graden af deres grænseoverskridende deltagelse, graden af godtgørelse af indirekte omkostninger som defineret i artikel 16, de beløb, der er afsat til disruptive teknologier i indkaldelser af forslag , og finansiering, der ydes i overensstemmelse med finansforordningens artikel ▌195 ▌, senest den 31. juli 2024. Den foreløbige evaluering skal desuden indeholde oplysninger om modtagernes oprindelsesland , antal involverede lande og, hvis det er muligt, fordelingen af de frembragte intellektuelle ejendomsrettigheder. Kommissionen kan forelægge forslag til passende ændringer af denne forordning.

3. Ved udgangen af gennemførelsesperioden, dog senest fire år efter ▌31. december 2027 , skal Kommissionen udarbejde en endelig evalueringsrapport om fondens gennemførelse. Den endelige evalueringsrapport skal indeholde resultaterne af gennemførelsen, så vidt det er muligt i betragtning af fondens tidsmæssige virkninger. Rapporten skal på baggrund af relevante høringer af medlemsstater, associerede lande og centrale interesserede parter navnlig evaluere fremskridtene i retning af opfyldelsen af de målsætninger, der er fastsat i artikel 3. Den skal også bidrage til at afdække, på hvilke områder Unionen er afhængig af tredjelande med hensyn til udvikling af forsvarsprodukter og -teknologier. Rapporten skal også indeholde en analyse af grænseoverskridende deltagelse, herunder af SMV'er og midcapselskaber, i projekter, der gennemføres under fonden, såvel som af SMV'ers og midcapselskabers integration i den globale værdikæde og bidraget fra fonden til at afhjælpe de mangler, der er identificeret i kapacitetsudviklingsplanen. Evalueringen skal desuden indeholde oplysninger om modtagernes oprindelsesland og, hvis det er muligt, fordelingen af de frembragte intellektuelle ejendomsrettigheder.

4. Kommissionen skal meddele Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget konklusionerne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

Artikel 33

Revision

Revisioner af anvendelsen af EU-bidrag, der foretages af personer eller enheder, herunder andre end dem, som er pålagt denne opgave af EU's institutioner eller organer, skal danne grundlag for den generelle sikkerhed, jf. finansforordningens artikel ▌ 127 ▌. Den Europæiske Revisionsret skal revidere regnskaberne for alle Unionens indtægter og udgifter i henhold til artikel 287 i TEUF.

Artikel 34

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvis et tredjeland deltager i fonden i kraft af en afgørelse, der træffes i henhold til en international aftale, eller med hjemmel i enhver anden retsforskrift, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, ▌OLAF og Den Europæiske Revisionsret de nødvendige rettigheder og den nødvendige adgang, således at de kan udøve deres respektive beføjelser fuldt ud. Hvad angår OLAF, omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig ▌.

Artikel 35

Information, kommunikation og PR-virksomhed

1. Modtagere af EU-finansiering skal anerkende EU-finansieringens oprindelse og sikre dens synlighed (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden. Muligheden for at offentliggøre videnskabelige afhandlinger på grundlag af resultaterne af forskningsforanstaltninger reguleres gennem finansieringsaftaler.

2. Kommissionen skal gennemføre informations- og kommunikationstiltag vedrørende fonden og dens foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til fonden, skal også bidrage til ▌ formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målsætningerne i artikel 3.

2a. De finansielle midler, der er afsat til fonden, kan også bidrage til at tilrettelægge formidlingsaktiviteter, matchingarrangementer og oplysningsaktiviteter, navnlig med sigte på at åbne forsyningskæder for at fremme SMV'ers deltagelse på tværs af grænserne.

AFSNIT V

DELEGEREDE RETSAKTER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 36

Delegerede retsakter

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 31, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

2. Den i artikel 31 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

3. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 31 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 37

Ophævede retsakter

Forordning (EU) 2018/1092 (program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri) ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

Artikel 38

Overgangsbestemmelser

1. Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller ændringen af de pågældende foranstaltninger frem til deres afslutning, under forordning (EU) 2018/1092 eller den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning, som fortsat finder anvendelse på de pågældende foranstaltninger, indtil de afsluttes, og resultaterne heraf .

2. Finansieringsrammen for fonden kan også dække udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er påkrævet for at sikre overgangen mellem fonden og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dens forgængere, programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri og den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning.

3. Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter som nævnt i artikel 4, stk. 4, til forvaltning af foranstaltninger, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.

Artikel 39

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i alle medlemsstater.

Udfærdiget i …, den […].

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) Europa-Parlamentets holdning af 18.4.2019. Den understregede tekst er der ikke opnået enighed om inden for rammerne af interinstitutionelle forhandlinger.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet (EUT L 146 af 10.6.2009, s. 1). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet (EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76).

(3) Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union (»associeringsafgørelse«) (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1092 af 18. juli 2018 om oprettelse af programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri med henblik på at støtte konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i Unionens forsvarsindustri (EUT L 200 af 7.8.2018, s. 30).

(7) Reference, som skal opdateres: EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. Aftalen findes på: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=uriserv:OJ.C_.2013.373.01.0001.01.ENG&toc=OJ:C:2013:373:TOC

(9) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(10) Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(11) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet (EUT L 146 af 10.6.2009, s. 1).

(14) Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).

(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).

(17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76).

(18) EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1.

BILAG

INDIKATORER TIL RAPPORT OM FONDENS UDVIKLING HEN IMOD GENNEMFØRELSEN AF DENS SPECIFIKKE MÅL

Specifikke mål som fastsat i artikel 3, stk. 2, litra a):

Indikator 1

Deltagere

Målt ved: Antal involverede retlige enheder ( underopdelt efter størrelse, type og nationalitet)

Indikator 2

Forskningssamarbejde

Målt ved:

2.1	De finansierede projekters antal og værdi

2.2	Grænseoverskridende samarbejde: andelen af kontrakter, der er tildelt SMV'er og midcapselskaber, med værdien af kontrakter vedrørende grænseoverskridende samarbejde

2.3	Andel af modtagere, der ikke udførte forskningsaktiviteter med fokus på forsvarsmæssige anvendelsesformål inden ikrafttrædelsen af fonden

Indikator 3

Innovationsprodukter

Målt ved:

3.1	Antal nye patenter, som hidrører fra projekter, der støttes finansielt af fonden

3.2	Samlet fordeling af patenter blandt midcapselskaber, SMV'er og retlige enheder, der hverken er midcapselskaber eller SMV'er

3.3	Samlet fordeling af patenter pr. medlemsstat

Specifikke mål som fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b):

Indikator 4

Samarbejde om kapacitetsudvikling

Målt ved: Antal og værdi af de finansierede foranstaltninger, der afhjælper de kapacitetsmangler, der er identificeret i kapacitetsudviklingsplanen

Indikator 4

Fortsat støtte gennem hele FoU-cyklussen

Målt ved: Tilstedeværelsen i baggrunden af intellektuelle ejendomsrettigheder eller resultater frembragt i forbindelse med tidligere støttede foranstaltninger

Indikator 5

Jobskabelse/støtte:

Målt ved: Antal ansatte pr. medlemsstat i forsvarsrelateret FoU, der finansieres af fonden

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/1001

P8_TA(2019)0431

Eksponeringer i form af dækkede obligationer ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer (COM(2018)0093 — C8-0112/2018 — 2018/0042(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/75)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0093),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0112/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 22. august 2018 fra Den Europæiske Centralbank (1),

—	der henviser til udtalelse af 11. juli 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0384/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 382 af 23.10.2018, s. 2.

(2) EUT C 367 af 10.10.2018, s. 56.

P8_TC1-COD(2018)0042

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/2160.)

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/1002

P8_TA(2019)0432

Offentligt tilsyn med særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om udstedelse af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, om offentligt tilsyn med særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer og om ændring af direktiv 2009/65/EF og direktiv 2014/59/EU (COM(2018)0094 — C8-0113/2018 — 2018/0043(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/76)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0094),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 53 og 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0113/2018),

—	der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 114, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 11. juli 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0390/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 367 af 10.10.2018, s. 56.

P8_TC1-COD(2018)0043

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/… om udstedelse af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, om offentligt tilsyn med særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer og om ændring af direktiv 2009/65/EF og direktiv 2014/59/EU

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/2162.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Erklæring vedrørende ændring af delegeret forordning (EU) 2015/61 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter

Kravene om en særlig likviditetsbuffer for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer i artikel 16 i forslaget til [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om udstedelse af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, om offentligt tilsyn med særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer og om ændring af direktiv 2009/65/EF og direktiv 2014/59/EU] kan føre til en overlapning med kravene til kreditinstitutter om at opretholde en generel likviditetsbuffer, jf. delegeret forordning (EU) 2015/61.

For at tackle denne overlapning og for samtidigt at sikre, at bestemmelserne om en særlig likviditetsbuffer for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer også finder anvendelse i den periode, der er omfattet af likviditetsdækningsgraden (LCR), er Kommissionen villig til at ændre delegeret forordning (EU) 2015/61 for at tage højde for den særlige situation med særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer. En sådan ændring bør vedtages i tide, således at den kan træde i kraft inden den dato, hvorfra direktivet om udstedelse af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer og om offentligt tilsyn med særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer finder anvendelse.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/1005

P8_TA(2019)0433

InvestEU ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af InvestEU-programmet (COM(2018)0439 — C8-0257/2018 — 2018/0229(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/77)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0439),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 173 og artikel 175, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0257/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

—	der henviser til udtalelse af 5. december 2018 fra Regionsudvalget (2),

—	der henviser til skrivelse af 25. januar 2019 fra sin formand til udvalgsformændene, hvori Parlamentets tilgang til den flerårige finansielle rammes (FFR's) sektorspecifikke programmer efter 2020 angives,

—	der henviser til skrivelse af 1. april 2019 fra Rådet til formanden for Europa-Parlamentet, hvori den fælles forståelse, som medlovgiverne er nået frem til under forhandlingerne, bekræftes,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til de fælles drøftelser mellem Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget, jf. forretningsordenens artikel 55,

—	der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Transport- og Turismeudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Regionaludviklingsudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0482/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (3);

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 131.

(2) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 310.

(3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 16. januar 2019 (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0026).

P8_TC1-COD(2018)0229

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om oprettelse af InvestEU-programmet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 173 og artikel 175, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med en investeringskvote på 1,8 % — sammenlignet med 2,2 % i 2009 — lå infrastrukturinvesteringernes andel af BNP i Unionen i 2016 omkring 20 % under investeringsniveauet før den globale finanskrise. Skønt der kan konstateres en stigning i investeringskvoterne i Unionen, er niveauet fortsat lavere, end man kunne forvente i en periode med kraftigt opsving, og det er ikke tilstrækkeligt til at opveje flere års underinvestering. Hvad der er endnu vigtigere er, at de aktuelle investeringsniveauer og fremskrivninger heraf ikke kan dække Unionens behov for strukturelle investeringer til at opretholde vækst på lang sigt i lyset af den teknologiske udvikling og den globale konkurrenceevne, herunder inden for innovation, færdigheder, infrastruktur, små og mellemstore virksomheder (SMV'er), samt nødvendigheden af at tackle vigtige samfundsmæssige udfordringer såsom bæredygtighed og befolkningsaldring. For at opfylde Unionens politiske mål er det derfor nødvendigt fortsat at støtte afhjælpning af markedssvigt og suboptimale investeringsforhold for at dække det investeringsunderskud, der findes i bestemte sektorer.

(2)

Evalueringer har understreget, at de mange forskellige finansielle instrumenter, der blev oprettet under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, har medført visse overlapninger. Denne mangfoldighed af instrumenter har også skabt vanskeligheder for formidlere og slutmodtagere, som har skullet opfylde mange forskelligartede støtteberettigelses- og rapporteringsregler. Manglen på indbyrdes kompatible regler har desuden gjort det vanskeligt at kombinere forskellige EU-fonde, skønt en sådan kombination ville have været gavnlig for projekter med behov for forskellige former for finansiering. Der bør derfor oprettes én enkelt fond, EUInvest-fonden , som også bygger på erfaringerne med Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, der blev oprettet under investeringsplanen for Europa, med henblik på at sikre en mere effektiv støtte til slutmodtagerne ved at integrere og forenkle det finansielle tilbud under én enkelt budgetgarantiordning, hvilket dermed vil give Unionens indsats større gennemslagskraft og samtidig reducere omkostningerne for Unionens budget.

(3)

Unionen har i løbet af de seneste år vedtaget ambitiøse strategier til at fuldføre det indre marked og stimulere bæredygtig og inklusiv vækst og jobskabelse, f.eks. Europa 2020-strategien, kapitalmarkedsunionen, strategien for et digitalt indre marked , den europæiske kulturdagsorden , pakken om ren energi til alle europæere, Unionens handlingsplan for den cirkulære økonomi, strategien for lavemissionsmobilitet, EU's ambitionsniveau på sikkerheds- og forsvarsområdet ▌, rumstrategien for Europa og den europæiske søjle for sociale rettigheder . InvestEU-fonden bør udnytte og øge synergierne mellem disse gensidigt forstærkende strategier ved at yde støtte til investeringer og adgang til finansiering.

(4)

På EU-plan tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker til at udpege nationale reformprioriteter og følge gennemførelsen heraf. I samarbejde med lokale og regionale myndigheder, hvis det er hensigtsmæssigt, udvikler medlemsstaterne deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Strategierne bør fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer og opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som vil blive støttet af medlemsstaten eller Unionen eller dem begge. De bør også sikre, at EU-midlerne anvendes på en sammenhængende måde, så der skabes størst mulig merværdi af den finansielle bistand, der især ydes af de europæiske struktur- og investeringsfonde, den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion og InvestEU-fonden, alt efter omstændighederne.

(5)

InvestEU-fonden bør medvirke til at øge Unionens konkurrenceevne og socioøkonomiske konvergens , bl.a. inden for innovation ▌, digitalisering, effektiv ressourceudnyttelse i overensstemmelse med den cirkulære økonomi , bæredygtighed og inklusion i den økonomiske vækst i Unionen og den sociale resiliens ▌og integration af Unionens kapitalmarkeder, herunder løsninger på fragmenteringen heraf og diversificeringen af finansieringskilderne for virksomheder i Unionen. InvestEU-fonden bør med henblik herpå støtte teknisk og økonomisk levedygtige projekter ved at skabe en ramme for anvendelse af gælds-, risikostyrings- og egenkapitalinstrumenter, som understøttes af en garanti fra Unionens budget og af finansielle bidrag fra gennemførelsespartnere, alt efter hvad der er relevant . Den bør være efterspørgselsbaseret, samtidig med at støtten under InvestEU-fonden også bør fokusere på at skabe strategiske, langsigtede fordele inden for de af Unionens politiske hovedområder, som ellers ikke ville blive finansieret eller tilstrækkeligt finansieret, og dermed bidrage til at opfylde Unionens politiske mål. Støtte inden for rammerne af fonden bør dække en bred vifte af sektorer og regioner og samtidig undgå overdreven sektoriel og geografisk koncentration.

(5a)

De kulturelle og kreative sektorer er modstandsdygtige og hurtigt voksende sektorer i Unionen og skaber både økonomisk og kulturel værdi fra intellektuel ejendomsret og individuel kreativitet. Deres aktivers immaterielle karakter begrænser imidlertid deres adgang til privat finansiering, som er afgørende for at kunne investere, opskalere og konkurrere på internationalt plan. InvestEU-programmet bør fortsat lette adgangen til finansiering for SMV'er og organisationer fra de kulturelle og kreative sektorer.

(6)

InvestEU-fonden bør støtte investeringer i materielle og immaterielle aktiver, herunder kulturarv , med henblik på at fremme bæredygtig og inklusiv vækst, investeringer og beskæftigelse og således bidrage til øget velfærd, en mere ligelig indkomstfordeling og en højere grad af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen . InvestEU-finansierede projekter bør opfylde Unionens miljømæssige og sociale standarder, herunder arbejdstagerrettigheder. Interventioner gennem InvestEU-fonden bør supplere den EU-støtte, der ydes gennem tilskud.

(7)

Unionen har tilsluttet sig målene i FN's 2030-dagsorden og målene for bæredygtig udvikling, Parisaftalen fra 2015 samt Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030. For at opfylde de vedtagne mål, herunder målene for Unionens miljøpolitikker, bør indsatsen for at sikre en bæredygtig udvikling intensiveres væsentligt. Principperne for bæredygtig udvikling bør derfor indtage en fremtrædende plads i udformningen af InvestEU-fonden.

(8)	InvestEU-programmet bør bidrage til at opbygge et bæredygtigt finansieringssystem i Unionen, som kan hjælpe med at dirigere privat kapital over i bæredygtige investeringer i overensstemmelse med målene i Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst (4).

(9)

For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling skal InvestEU-programmet bidrage til at integrere klimatiltag og til at nå det overordnede mål om, at mindst 25 % af udgifterne i EU-budgettet bidrager til klimamålene i hele perioden for den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, og et årligt mål på 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027 . Aktioner inden for rammerne af InvestEU-programmet forventes at bidrage med mindst 40 % af InvestEU-programmets samlede finansieringsramme til klimamål. Relevante foranstaltninger vil blive udpeget under forberedelsen og gennemførelsen af InvestEU-programmet og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser.

(10)

InvestEU-fondens bidrag til opfyldelsen af klimamålene vil blive kortlagt ved hjælp af et EU-system til klimakortlægning, der udvikles af Kommissionen i samarbejde med potentielle gennemførelsespartnere, og som på passende vis anvender de kriterier, der er fastsat i [forordning om oprettelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer (5)], til at fastslå, hvorvidt en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig. InvestEU-programmet bør også bidrage til gennemførelsen af andre dimensioner af målene for bæredygtig udvikling.

(11)

Ifølge World Economic Forum's Global Risk Report fra 2018 er halvdelen af de ti største risici, som truer verdensøkonomien, relateret til miljø. Disse risici omfatter forurening af luft, jord, indre vandveje og hav , ekstreme vejrforhold, tab af biodiversitet og mislykkede tiltag til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. Miljøprincipperne er dybt forankret i traktaterne og mange af Unionens politikker. Derfor er det vigtigt at fremme integrationen af miljømål i de foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af InvestEU-fonden. Miljøbeskyttelse og den dermed forbundne risikoforebyggelse og -håndtering bør tages i betragtning ved forberedelsen og gennemførelsen af investeringer. EU bør også spore sine udgifter relateret til biodiversitet og bekæmpelse af luftforurening med henblik på at opfylde rapporteringskravene under konventionen om den biologiske mangfoldighed og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 (6). Investeringer inden for målene for miljømæssig bæredygtighed bør derfor spores ved hjælp af fælles metoder, der stemmer overens med dem, der udvikles under EU-programmer vedrørende forvaltning af klima, biodiversitet og luftforurening for at gøre det muligt at vurdere investeringernes individuelle og kombinerede indvirkning på de centrale komponenter af naturkapitalen, herunder luft, vand, jord og biodiversitet.

(12)

Investeringsprojekter, der modtager omfattende EU-støtte, særligt inden for infrastruktur, bør screenes af gennemførelsespartneren for at fastslå, om de har miljømæssige, klimarelaterede eller sociale virkninger, og bør i så fald være underlagt bæredygtighedskontrol i overensstemmelse med den vejledning, som bør udarbejdes af Kommissionen i tæt samarbejde med potentielle gennemførelsespartnere inden for rammerne af InvestEU-programmet, og under behørig anvendelse af de kriterier, der er fastlagt i [forordning om oprettelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer] til bestemmelse af, hvorvidt en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig og i overensstemmelse med den vejledning, der udarbejdes for andre EU-programmer. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør denne vejledning indeholde hensigtsmæssige bestemmelser til at undgå unødige administrative byrder , og projekter, der er under en vis størrelse som fastsat i vejledningen, bør være undtaget fra bæredygtighedskontrollen . Hvis gennemførelsespartneren konkluderer, at der ikke skal foretages en bæredygtighedskontrol, bør vedkommende give en begrundelse til Investeringsudvalget. Foranstaltninger, der er uforenelige med opfyldelsen af klimamålene, bør ikke være støtteberettigede i henhold til denne forordning.

(13)

Lave niveauer for investering i infrastruktur i Unionen under finanskrisen undergravede Unionens evne til at fremme bæredygtig vækst, konkurrenceevne og konvergens. Det er afgørende at foretage investeringer i europæisk infrastruktur , navnlig med hensyn til sammenkobling og energieffektivitet og til at etablere et fælles europæisk transportområde, for at opfylde Unionens bæredygtighedsmål, herunder Unionens forpligtelser med hensyn til målene for bæredygtig udvikling og klima- og miljømålene for 2030. Derfor bør støtten under InvestEU-fonden være rettet mod investeringer i transport- og energiinfrastruktur, herunder energieffektivitet og vedvarende energi og andre sikre og bæredygtige lavemissionsenergikilder , miljø- og klimainfrastruktur samt maritim og digital infrastruktur. InvestEU-programmet bør prioritere områder, der er underinvesterede, og hvor der er behov for yderligere investeringer . For at sikre at EU-finansieringsstøtten får størst mulig indvirkning og skaber størst mulig merværdi, bør der arbejdes for en strømlinet investeringsproces, som synliggør projektpipelinen og maksimerer synergierne på tværs af relevante EU-programmer på blandt andet transport- og energiområdet og på det digitale område . Med tanke på sikkerhedstruslerne bør investeringsprojekter, der modtager EU-støtte, omfatte infrastrukturernes modstandsdygtighed, herunder vedligeholdelse af infrastruktur og infrastrukturens sikkerhed, og tage hensyn til principperne om beskyttelse af borgerne i det offentlige rum. Dette bør være et supplement til andre EU-fondes indsats, f.eks. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, som yder støtte til sikkerhedselementerne af investeringer i det offentlige rum, transport, energi og anden kritisk infrastruktur.

(13a)

InvestEU-programmet bør, hvor det er relevant, bidrage til målene i [det reviderede direktiv om vedvarende energi] og [forvaltningsforordningen] samt fremme energieffektivitet i forbindelse med investeringsbeslutninger.

(13b)

Reel multimodalitet giver mulighed for at skabe et effektivt og miljøvenligt transportnet, som udnytter det maksimale potentiale i alle transportformer og skaber synergi mellem dem. InvestEU-programmet kan støtte investeringer i multimodale transportknudepunkter, som — på trods af deres betydelige økonomiske og forretningsmæssige potentiale — indebærer en betydelig risiko for private investorer. Programmet kan også bidrage til udviklingen og udbredelsen af intelligente transportsystemer (ITS). InvestEU-programmet bør bidrage til at øge bestræbelserne på at udforme og anvende teknologier, der bidrager til at forbedre køretøjers og vejinfrastrukturers sikkerhed.

(13c)

InvestEU-programmet bør bidrage til EU's politikker vedrørende have og oceaner gennem udvikling af projekter og virksomheder inden for den blå økonomi og dens finansprincipper. Dette kan omfatte tiltag inden for maritim iværksætterkultur og den maritime sektor, en innovativ og konkurrencedygtig maritim sektor samt vedvarende havenergi og en cirkulær økonomi.

(14)

Mens det overordnede investeringsniveau i Unionen stiger, foretages der stadig ikke tilstrækkelige investeringer i mere risikobetonede aktiviteter såsom forskning og innovation. Den deraf følgende underinvestering i forskning og innovation skader Unionens industrielle og økonomiske konkurrenceevne og forringer borgernes livskvalitet. InvestEU-fonden bør tilvejebringe passende finansielle produkter til at dække forskellige stadier af innovationscyklussen og en bredere vifte af interessenter, navnlig for at give mulighed for opskalering og kommerciel udbredelse af løsninger i Unionen, så de også kan konkurrere på verdensmarkedet , og for at fremme Unionens ekspertise inden for bæredygtige teknologier på et globalt niveau i synergi med Horisont Europa, herunder Det Europæiske Innovationsråd . I denne henseende bør de indhøstede erfaringer fra de finansielle instrumenter, der anvendes under Horisont 2020, såsom InnovFin, til at lette og fremskynde adgangen til finansiering til innovative virksomheder, udgøre et stærkt grundlag for at yde denne målrettede støtte .

(14a)

Turisme er et vigtigt område i Unionens økonomi, og InvestEU-programmet bør bidrage til at styrke sektorens konkurrenceevne på lang sigt ved at støtte foranstaltninger, der sigter mod at fremme bæredygtig, innovativ og digital turisme.

(15)

Der er et presserende behov for at investere i og fremme den digitale omstilling og for at sprede fordelene heraf mellem alle borgere og virksomheder i Unionen. Den solide politiske ramme for strategien for et digitalt indre marked bør nu følges op med tilsvarende ambitiøse investeringer, bl.a. inden for kunstig intelligens i overensstemmelse med programmet for et digitalt Europa .

(16)

▌SMV'er repræsenterer over 99 % af virksomhederne i Unionen, og deres økonomiske værdi er både betydelig og afgørende ▌. De har imidlertid vanskeligt ved at få adgang til finansiering på grund af den formodede større risiko og manglen på sikkerhedsstillelse. Samtidig står SMV'er og socialøkonomiske virksomheder over for yderligere udfordringer, fordi de er nødt til at forblive konkurrencedygtige ved at engagere sig i digitalisering, internationalisering, omdannelse til en cirkulær økonomi , innovationsaktiviteter samt opkvalificering af deres medarbejdere. Sammenlignet med større virksomheder har de desuden adgang til langt færre finansieringskilder: De udsteder typisk ikke obligationer og har kun beskeden adgang til børser eller store institutionelle investorer. Innovative løsninger som f.eks. virksomhedsovertagelse eller ansattes deltagelse i en virksomhed bliver også stadig mere almindelige for SMV'er og socialøkonomiske virksomheder. Udfordringerne med at få adgang til finansiering er endnu mere udtalte for de SMV'er, der beskæftiger sig med immaterielle aktiver. SMV'er i Unionen er yderst afhængige af banker og lånefinansiering i form af kassekreditter, banklån eller leasing. Det er nødvendigt at støtte SMV'er ved at gøre det nemmere for dem at få adgang til finansiering og at tilbyde mere varierede finansieringsmuligheder for at sætte dem i stand til at finansiere deres oprettelse, vækst , innovation og bæredygtige udvikling, sikre deres konkurrenceevne og modstå økonomiske tilbageslag samt for at skabe en mere resilient økonomi og et robust finansielt system i tilfælde af økonomiske nedture eller chok og i stand til at skabe arbejdspladser og social velfærd. Dette komplementerer også de initiativer, der allerede er truffet inden for rammerne af kapitalmarkedsunionen. InvestEU-fonden bør derfor bygge på vellykkede programmer såsom Cosme og tilvejebringe driftskapital og investeringer i hele en virksomheds livscyklus, finansiering af leasingtransaktioner og en mulighed for at fokusere på specifikke og mere målrettede finansielle produkter.

(17)

Som beskrevet i oplægget om Europas sociale dimension (7), den europæiske søjle for sociale rettigheder (8) og EU-rammen for FN's konvention om rettigheder for personer med handicap er opbygningen af en mere inklusiv og retfærdig Union en af Unionens vigtigste prioriteter med henblik på at bekæmpe ulighed og fremme politikker for social inklusion i Europa. Ulige muligheder er navnlig fremherskende, når det kommer til adgang til uddannelse, kultur, beskæftigelse, sundhed og sociale tjenester . Investering i de sociale dele af økonomien, der vedrører færdigheder og menneskelig kapital, samt i integrationen af sårbare befolkningsgrupper i samfundet kan øge de økonomiske muligheder, navnlig hvis de koordineres på EU-plan. InvestEU-fonden bør anvendes til at støtte investeringer inden for almen og erhvervsrettet uddannelse , herunder omskoling og opkvalificering af arbejdstagere, bl.a. i regioner, som er afhængige af en kulstofintensiv økonomi, og som er påvirket af den strukturelle overgang til en lavemissionsøkonomi, bidrage til at øge beskæftigelsen, særligt blandt ufaglærte og langtidsledige, og forbedre situationen med hensyn til ligestilling, lige muligheder, solidaritet mellem generationerne, sundheds- og socialsektoren , almennyttige boliger , hjemløshed, digital inklusion, udvikling af lokalsamfundet, de unges rolle og plads i samfundet samt sårbare personer, herunder tredjelandsstatsborgere. InvestEU-programmet bør også hjælpe med at støtte europæisk kultur og kreativitet. For at håndtere de omfattende samfundsmæssige forandringer i Unionen og arbejdsmarkedsudviklingen i de kommende ti år er det nødvendigt at investere i menneskelig kapital, social infrastruktur, mikrofinansiering, finansiering af etiske og sociale virksomheder og nye samfundsøkonomiske forretningsmodeller, herunder investeringer med social indvirkning og sociale resultatkontrakter. InvestEU-programmet bør understøtte det fremspirende sociale markedsøkosystem, forbedre udbuddet af og adgangen til finansiering til mikrovirksomheder, sociale virksomheder og institutioner, der udfører frivilligt samfundsarbejde, med det formål at opfylde efterspørgslen blandt dem, der har størst behov. I rapporten fra taskforcen på højt plan for investering i social infrastruktur i Europa (9) peges der på et samlet investeringsunderskud på mindst 1,5 billioner EUR for perioden 2018-2030 inden for social infrastruktur og sociale tjenester, bl.a. uddannelse, sundhed og bolig, som kræver støtte, også på EU-plan. Derfor bør offentlige, erhvervsrettede og filantropiske midler samt støtte fra alternative former for finansielle udbydere, herunder etiske, sociale og bæredygtige aktører, og fra velgørende fonde samles og udnyttes mest muligt til støtte for udviklingen af en social værdikæde på markedet og en mere resilient Union.

(18)	InvestEU-fonden bør operere gennem fire politikområder, som afspejler Unionens vigtigste prioriteter, nemlig bæredygtig infrastruktur; forskning, innovation og digitalisering; SMV'er; og sociale investeringer og færdigheder.

(18a)

Selv om SMV-vinduet primært bør fokusere på at tilgodese SMV'er, er små midcapselskaber også støtteberettigede inden for rammerne af dette vindue. Midcapselskaber bør være støtteberettigede inden for rammerne af de tre andre vinduer.

(19)

Hvert politikområde bør være opdelt i to segmenter, henholdsvis et EU-segment og et medlemsstatssegment. EU-segmentet bør afhjælpe EU-dækkende eller medlemsstatsspecifikke markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssigt afpasset måde, dvs. at de støttede transaktioner bør have en klar europæisk merværdi. Medlemsstatssegmentet bør give medlemsstaterne og de regionale myndigheder via deres medlemsstat mulighed for at hensætte en del af deres midler i fonde under delt forvaltning til EU-garantien med henblik på at anvende EU-garantien i forbindelse med finansierings- og investeringstransaktioner til afhjælpning af specifikke markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på deres eget område , som fastsat i bidragsaftalen, herunder i mindre udviklede regioner og i udsatte og afsidesliggende områder såsom Unionens fjernområder, med henblik på at realisere målene for fonden under delt forvaltning. Transaktioner, der støttes af InvestEU-fonden via enten EU- eller medlemsstatssegmentet, bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller forvride konkurrencen i det indre marked.

(20)

Medlemsstatssegmentet bør udformes specifikt således, at midler under delt forvaltning kan anvendes som hensættelser til en garanti ydet af Unionen. Denne mulighed bør øge de EU-støttede budgetgarantiers merværdi, idet de gøres tilgængelige for en bredere vifte af slutmodtagere og projekter, og der anvendes flere forskellige midler til at nå målene for fondene under delt forvaltning , samtidig med at der sikres en konsekvent risikostyring af eventualforpligtelser ved at anvende den garanti, der ydes af Kommissionen under indirekte forvaltning. Unionen bør garantere de finansierings- og investeringstransaktioner, som er fastlagt i de garantiaftaler, der indgås mellem Kommissionen og gennemførelsespartnere inden for medlemsstatssegmentet, og midler under delt forvaltning bør kunne hensættes til garantien med udgangspunkt i en tilførselssats, der efter aftale med medlemsstaten fastsættes af Kommissionen og angives i den bidragsaftale, der blev undertegnet med medlemsstaten, afhængigt af transaktionernes art og de deraf følgende forventede tab, mens medlemsstaten vil dække tab ud over de forventede tab ved at udstede en back-to-back-garanti til Unionen. Disse ordninger bør fastlægges i en samlet bidragsaftale, der indgås med hver enkelt af de medlemsstater, der vælger at anvende denne mulighed. Bidragsaftalen bør gælde for en eller flere af de specifikke garantiaftaler, der gennemføres i den berørte medlemsstat, samt enhver regional øremærkning på grundlag af reglerne for InvestEU-fonden . Muligheden for at fastsætte en tilførselssats i hvert enkelt tilfælde kræver en fravigelse af [artikel 211, stk. 1] i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (10) (»finansforordningen«). En sådan udformning kræver desuden et fælles regelsæt for budgetgarantier, der støttes med centralt forvaltede midler eller midler under delt forvaltning, hvilket vil gøre det lettere at kombinere dem.

(20a)

Der bør etableres et partnerskab mellem Kommissionen og EIB-Gruppen på grundlag af den enkelte partners relative styrker med henblik på at sikre den maksimale politiske virkning, gennemførelseseffektivitet, passende budgetkontrol og risikoforvaltningskontrol og bør støtte en effektiv og inklusiv direkte adgang.

(20b)

Kommissionen bør indhente synspunkter fra andre potentielle gennemførelsespartnere sammen med EIB-Gruppen om investeringsretningslinjer, overvågning af klimarelaterede udgifter og bæredygtighedsvejledninger og fælles metoder, alt efter hvad der er relevant, med henblik på at sikre inklusion og operationalitet, indtil styringsorganerne er etableret, hvorefter inddragelsen af gennemførelsespartnerne bør finde sted inden for rammerne af det rådgivende udvalg og Styringsrådet.

(21)

InvestEU-fonden bør være åben for bidrag fra tredjelande, der er medlem af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidater, lande omfattet af naboskabspolitikken samt andre lande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastlagt mellem Unionen og disse lande. Dette bør give mulighed for at fortsætte samarbejdet med de relevante lande, hvis det er hensigtsmæssigt, navnlig inden for forskning og innovation samt SMV'er.

(22)

Ved denne forordning fastlægges der en finansieringsramme for andre foranstaltninger vedrørende InvestEU-programmet end hensættelser til EU-garantien, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. [reference to be updated as appropriate according to the new inter-institutional agreement: punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (11),] for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(23)	EU-garantien på 40 817 500 000 EUR (løbende priser) på EU-plan ventes at mobilisere mere end 698 194 079 000 EUR i ekstra investeringer i hele Unionen og bør ▌fordeles mellem politikområderne.

(23a)

Den [dato] erklærede Kommissionen, at »uden at det berører Rådets beføjelser i forbindelse med gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten, bør engangsbidrag fra medlemsstaterne — enten fra en medlemsstat eller fra nationale erhvervsfremmende banker, der er klassificeret i sektoren offentlig forvaltning eller handler på vegne af en medlemsstat — til tematiske eller tværnationale investeringsplatforme i princippet betragtes som engangsforanstaltninger, jf. artikel 5, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 og artikel 3, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97. Uden at det berører Rådets beføjelser i forbindelse med gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten, vil Kommissionen desuden overveje, i hvilket omfang den samme behandling som for EFSI i forbindelse med Kommissionens meddelelse om fleksibilitet kan anvendes på InvestEU som det efterfølgende instrument til EFSI med hensyn til engangsbidrag fra medlemsstaterne til at finansiere et yderligere beløb for EU-garantien med henblik på medlemsstatssegmentet«.

(24)

Den EU-garanti, der ligger til grund for InvestEU-fonden, bør gennemføres indirekte af Kommissionen via gennemførelsespartnere, som kan nå direkte ud til de endelige formidlere, hvor det er relevant, og til slutmodtagerne . Udvælgelsen af gennemførelsespartnere bør være gennemsigtig og fri for interessekonflikter. Der bør indgås en garantiaftale om tildeling af en garanti over InvestEU-fonden mellem Kommissionen og hver eneste gennemførelsespartner med henblik på at støtte de finansierings- og investeringstransaktioner, som opfylder InvestEU-fondens mål og kriterier for støtteberettigelse. Risikostyringen af garantien bør ikke hindre gennemførelsespartnernes direkte adgang til garantien. Når garantien ydes under EU-segmentet til gennemførelsespartnerne, bør de være fuldt ansvarlige for hele investeringsprocessen og for kontrollen af, at der handles med rettidigt omhu i forbindelse med finansierings- og investeringstransaktioner. InvestEU-fonden bør støtte projekter, der typisk har en højere risikoprofil end de projekter, som støttes af gennemførelsespartnernes normale drift, og som ikke eller ikke i samme omfang kunne have været gennemført af andre offentlige eller private kilder i den periode, hvor EU-garantien kan anvendes, uden støtte fra InvestEU-fonden.

(24a)

InvestEU-fonden bør udstyres med en ledelses- og forvaltningsstruktur, hvis funktion bør stå i et rimeligt forhold til det ene formål at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af EU-garantien, idet det samtidig sikres, at investeringsbeslutningerne er politisk uafhængige. Denne ledelses- og forvaltningsstruktur bør bestå af et rådgivende udvalg, et styringsråd og et fuldstændig uafhængigt investeringsudvalg. Ledelses- og forvaltningsstrukturens overordnede sammensætning bør tilstræbe at opnå en ligelig kønsfordeling. Ledelses- og forvaltningsstrukturen bør ikke gribe ind i eller blande sig i EIB-Gruppens eller andre gennemførelsespartneres beslutningstagning eller være en erstatning for deres respektive styrende organer.

(25)

Der bør oprettes et rådgivende udvalg bestående af repræsentanter for gennemførelsespartnerne og repræsentanter for medlemsstaterne, af en sagkyndig udpeget af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og af en sagkyndig udpeget af Regionsudvalget, med henblik på at udveksle oplysninger og drøfte anvendelsen af de finansielle produkter, der lanceres inden for rammerne af InvestEU-fonden, samt skiftende behov og nye produkter, bl.a. specifikke territoriale markedssvigt.

(25a)

Et styringsråd sammensat af repræsentanter for Kommissionen, af gennemførelsespartnere og af en sagkyndig uden stemmeret, der er udpeget af Europa-Parlamentet, bør fastlægge de strategiske og operationelle retningslinjer for InvestEU.

(26)	Kommissionen bør vurdere foreneligheden med EU's lovgivning og politikker af de finansierings- og investeringstransaktioner, der foreslås af gennemførelsespartnerne, mens den endelige beslutning vedrørende finansierings- og investeringstransaktioner bør træffes af en gennemførelsespartner.

(27)	Et uafhængigt sekretariat, som ledes af Kommissionen, og som er ansvarlig over for formanden for Investeringsudvalget , bør bistå Investeringsudvalget .

(28)

Et Investeringsudvalg bestående af uafhængige sagkyndige bør træffe beslutning om, hvorvidt EU-garantien skal ydes til støtte for finansierings- og investeringstransaktioner, der opfylder kriterierne for støtteberettigelse, og vil således bidrage med ekstern ekspertise i forbindelse med investeringsvurderinger af projekter. Investeringsudvalget bør mødes i forskellige sammensætninger for på bedste vis at dække forskellige politikområder og sektorer.

(29)

Ved udvælgelsen af gennemførelsespartnere til gennemførelse af InvestEU-fonden bør Kommissionen tage hensyn til modpartens evne til at opfylde målene for InvestEU-fonden og bidrage med egne ressourcer med henblik på at sikre en passende geografisk dækning og spredning såvel som dens evne til at tiltrække private investorer og sikre tilstrækkelig risikospredning samt til at bidrage med ▌løsninger til afhjælpning af markedssvigt og suboptimale investeringsforhold. Den Europæiske Investeringsbank (EIB-Gruppen) bør i betragtning af dens rolle i henhold til traktaterne, dens evne til at operere i alle medlemsstater og dens erfaringer med forvaltningen af nuværende finansielle instrumenter og af EFSI forblive en privilegeret gennemførelsespartner under InvestEU-fondens EU-segment. Foruden EIB-Gruppen bør nationale erhvervsfremmende banker eller institutter kunne tilbyde en komplementær række finansielle produkter, eftersom deres erfaring og kapacitet på nationalt og lokalt plan vil kunne hjælpe med at maksimere virkningerne af de offentlige midler på hele Unionens område og sikre en rimelig geografisk balance blandt projekterne . InvestEU-programmet bør gennemføres på en sådan måde, at der skabes lige vilkår for mindre og yngre erhvervsfremmende banker eller institutter. Det bør desuden være muligt at have andre internationale finansielle institutioner som gennemførelsespartnere, navnlig når de frembyder en komparativ fordel med hensyn til særlig ekspertise og erfaring i bestemte medlemsstater , og når de udgør en EU-aktiemajoritet . Det bør også være muligt for andre enheder, som opfylder kriterierne i finansforordningen, at fungere som gennemførelsespartnere.

(30)

For at fremme den geografiske diversificering kan der etableres investeringsplatforme, som kombinerer gennemførelsespartnernes indsats og ekspertise med andre nationale erhvervsfremmende banker med begrænset erfaring i forbindelse med anvendelsen af finansielle instrumenter. Sådanne strukturer bør fremmes, bl.a. i kraft af støtte fra InvestEU-rådgivningsplatformen. Det er hensigtsmæssigt at samle medinvestorer, offentlige myndigheder, sagkyndige, uddannelses-, erhvervsuddannelses- og forskningsinstitutter, de relevante arbejdsmarkedsparter og repræsentanter for civilsamfundet samt andre relevante aktører på EU-plan, nationalt plan og regionalt plan for at fremme anvendelsen af investeringsplatforme i relevante sektorer.

(31)

EU-garantien under medlemsstatssegmentet bør ydes til enhver gennemførelsespartner, der kan komme i betragtning efter finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c), herunder nationale eller regionale erhvervsfremmende banker eller institutter, EIB, Den Europæiske Investeringsfond og andre internationale finansielle institutioner . Ved udvælgelsen af gennemførelsespartnere under medlemsstatssegmentet bør Kommissionen tage medlemsstaternes forslag i betragtning , således som det afspejles i bidragsaftalen . I overensstemmelse med finansforordningens artikel 154 skal Kommissionen foretage en vurdering af gennemførelsespartnerens regler og procedurer for at forvisse sig om, at Unionens finansielle interesser beskyttes på et niveau, der svarer til Kommissionens beskyttelsesniveau.

(32)

Den endelige beslutning vedrørende finansierings- og investeringstransaktioner bør træffes af gennemførelsespartneren i dennes navn, gennemføres i overensstemmelse med dennes interne regler, politikker og procedurer og opføres i dennes regnskaber eller, hvis det er relevant, meddeles i noterne til regnskabet . Kommissionen bør derfor udelukkende aflægge regnskab for eventuelle finansielle forpligtelser i forbindelse med EU-garantien og offentliggøre det maksimale garantibeløb, herunder alle relevante oplysninger om den ydede garanti.

(33)

InvestEU-fonden bør, hvor det er hensigtsmæssigt, give mulighed for på let, problemfri og effektiv vis at blande tilskud eller finansielle instrumenter eller begge dele, som finansieres over EU-budgettet eller af andre fonde såsom Innovationsfonden under EU's emissionshandelssystem (ETS), med garantien i de tilfælde, hvor det er nødvendigt for på bedste vis at understøtte investeringer til afhjælpning af særlige markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold.

(34)

Projekter, som indgives af gennemførelsespartnere med henblik på at modtage støtte under InvestEU-programmet, og som omfatter blanding med støtte fra andre EU-programmer, bør som helhed også stemme overens med de mål og kriterier for støtteberettigelse, der er indeholdt i reglerne for de pågældende EU-programmer. Beslutningen om anvendelse af EU-garantien træffes med udgangspunkt i reglerne for InvestEU-programmet.

(35)

InvestEU-rådgivningsplatformen bør støtte udviklingen af en solid pipeline af investeringsprojekter inden for hvert politikområde gennem rådgivningsinitiativer, som skal gennemføres af EIB-Gruppen, andre rådgivningspartnere eller direkte af Kommissionen . InvestEU-rådgivningsplatformen bør fremme den geografiske spredning med henblik på at bidrage til Unionens mål om økonomisk, social og territorial samhørighed og indskrænkning af regionale forskelle. InvestEU-rådgivningsplatformen bør især fokusere på at lægge små projekter sammen i større porteføljer. Kommissionen, EIB-Gruppen og de øvrige rådgivningspartnere bør arbejde tæt sammen med henblik på at sikre effektivitet, synergi og effektiv geografisk dækning af støtte i hele Unionen under hensyntagen til de lokale gennemførelsespartneres ekspertise og lokale kapacitet samt Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning. Samtidig bør InvestEU -rådgivningsplatformen ▌tilbyde et centralt kontaktpunkt for bistand til projektudvikling , der leveres inden for rammerne af InvestEU-rådgivningsplatformen til myndigheder og projektpromotorer.

(35a)

InvestEU-rådgivningsplatformen bør oprettes af Kommissionen sammen med EIB-Gruppen som hovedpartner, navnlig med udgangspunkt i de indhøstede erfaringer fra Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning. Kommissionen bør være ansvarlig for den politiske styring af InvestEU-rådgivningsplatformen og for forvaltningen af det centrale kontaktpunkt. EIB-Gruppen bør iværksætte rådgivningsinitiativer inden for rammerne af politikområderne. EIB-Gruppen bør desuden levere operationelle tjenester til Kommissionen, herunder ved at give input til de strategiske og politiske retningslinjer, kortlægge eksisterende og nye rådgivningsinitiativer, vurdere rådgivningsbehov og rådgive Kommissionen om, hvordan disse behov bedst kan håndteres gennem eksisterende eller nye rådgivningsinitiativer.

(36)

For at sikre, at rådgivningstjenesterne dækker geografisk bredt i hele Unionen, og for at udnytte den lokale viden om InvestEU-fonden bedst muligt bør InvestEU-rådgivningsplatformen sikres en lokal tilstedeværelse, hvor det er nødvendigt og under hensyntagen til eksisterende støtteordninger og lokale samarbejdspartnere , med henblik på at tilvejebringe konkret, proaktiv, skræddersyet bistand på stedet. For at gøre det lettere at yde rådgivningsstøtte på lokalt plan og for at sikre effektivitet, synergier og effektiv geografisk dækning af støtten i hele Unionen bør InvestEU-rådgivningsplatformen samarbejde med nationale erhvervsfremmende banker eller institutter og drage nytte og gøre brug af deres ekspertise.

(36a)

InvestEU-rådgivningsplatformen bør yde rådgivningsstøtte til små projekter og projekter for nystartede virksomheder, især når nystartede virksomheder søger at beskytte deres forsknings- og innovationsinvesteringer ved at erhverve rettigheder til immateriel ejendom (IP), f.eks. patenter, idet der søges synergier med — og tages hensyn til forekomsten heraf — andre tjenester, der kan dække sådanne tiltag.

(37)

I forbindelse med InvestEU-fonden er der også behov for at støtte projektudvikling og kapacitetsopbygning for at udvikle den organisatoriske kapacitet og de markedsudviklingsaktiviteter , der er nødvendige for at tilvejebringe projekter af høj kvalitet. Samtidig er målet at skabe de rette betingelser for at udvide det potentielle antal støtteberettigede modtagere i fremspirende markedssegmenter, især dér hvor de individuelle projekter på grund af deres beskedne størrelse medfører større transaktionsomkostninger på projektniveau, f.eks. økosystemer for social finansiering , herunder filantropiske organisationer, og de kulturelle og kreative sektorer. Støtten til kapacitetsopbygning bør ▌komplementere og supplere foranstaltninger inden for rammerne af andre EU-programmer, som dækker et specifikt politikområde. Der bør også gøres en indsats for at støtte kapacitetsopbygningen hos potentielle projektpromotorer, navnlig lokale organisationer og myndigheder.

(38)

InvestEU-portalen bør oprettes med henblik på at udgøre en lettilgængelig og brugervenlig projektdatabase, som kan synliggøre investeringsprojekter, der søger finansiering, med et solidt fokus på at forsyne gennemførelsespartnerne med en eventuel pipeline af investeringsprojekter, som er forenelig med EU's lovgivning og politikker.

(39)

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 (12) bør InvestEU-programmet evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet gennem specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for en evaluering af InvestEU-programmets virkninger i praksis.

(40)

Der bør anvendes en pålidelig overvågningsramme, som bygger på output-, resultat- og effektindikatorer, til at følge fremskridt med opfyldelsen af Unionens mål. For at sikre ansvarlighed over for de europæiske borgere bør Kommissionen årligt rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet om InvestEU-programmets fremskridt, virkning og operationer.

(41)

Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler, der er fastsat i finansforordningen, regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedrører også beskyttelsen af EU's budget i tilfælde af generelle mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(42)	Forordning (EU, Euratom) [den nye finansforordning] finder anvendelse på InvestEU-programmet. Den fastsætter regler for gennemførelsen af EU-budgettet, herunder reglerne for budgetgarantier.

(43)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2018/1046 (13) (finansforordningen) , Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (14), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 (15), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (16) og Rådets forordning (EU) 2017/1939 (17). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge ▌lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser ▌, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (18). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO med hensyn til de medlemsstater, der deltager i forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(44)

(45)

I henhold til [reference to be updated as appropriate according to a new decision on OCTs: artikel 88 i Rådets afgørelse 2013/755/EU] kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), modtage finansiering under overholdelse af de regler og målsætninger, der gælder for InvestEU-programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(46)

Med henblik på at supplere ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning med investeringsretningslinjer og en resultattavle med indikatorer , at facilitere en hurtig og fleksibel tilpasning af performanceindikatorer og tilpasse tilførselssatsen bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår udarbejdelsen af investeringsretningslinjer for finansierings- og investeringstransaktionerne under de forskellige politikområder, resultattavlen, ændringen af bilag III til denne forordning med henblik på at revidere indikatorerne og tilpasning af tilførselssatsen. I tråd med proportionalitetsprincippet bør sådanne investeringsretningslinjer omfatte passende bestemmelser til at undgå unødige administrative byrder. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(47)

InvestEU-programmet bør afhjælpe EU-dækkende og/eller medlemsstatsspecifikke markedssvigt og suboptimale investeringsforhold og give mulighed for EU-dækkende markedstestning af innovative finansielle produkter, samt systemer til udbredelse heraf, med henblik på nye eller komplekse markedssvigt. Det er derfor hensigtsmæssigt med en indsats på EU-plan —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes InvestEU-fonden til at yde en EU-garanti , som støtter finansierings- eller investeringstransaktioner, der foretages af gennemførelsespartnere til støtte for Unionens interne politikker.

Der oprettes ligeledes en mekanisme til at yde rådgivningsbistand for at støtte udviklingen af investeringsegnede projekter og adgangen til finansiering og den dertil knyttede kapacitetsopbygning (»InvestEU-rådgivningsplatformen«). Der oprettes desuden en database til at synliggøre projekter, som projektpromotorer søger finansiering til, og som vil indeholde oplysninger til investorer om investeringsmuligheder (»InvestEU-portalen«).

Endelig fastsættes målene for InvestEU-programmet, et budget for og størrelsen af EU-garantien for perioden 2021-2027, formerne for EU-finansiering samt reglerne for ydelse af denne finansiering.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

(1)

foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, og som kombinerer ikketilbagebetalingspligtig støtte eller tilbagebetalingspligtig støtte eller begge dele fra EU's budget med tilbagebetalingspligtig støtte fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer; med henblik på denne definition kan andre EU-programmer, som modtager finansiering fra andre kilder end EU-budgettet, f.eks. Innovationsfonden under EU's emissionshandelssystem (ETS), sidestilles med EU-programmer, der finansieres over EU-budgettet »EU-garanti«:

(1a)	»EIB«: Den Europæiske Investeringsbank

(1b)	»EIB-Gruppen«: Den Europæiske Investeringsbank og dens datterselskaber eller andre enheder som defineret i artikel 28, stk. 1, i EIB's vedtægter

(1c)	»finansielt bidrag«: et bidrag fra en gennemførelsespartner i form af egen risikotagningskapacitet, som ydes på pari passu-basis med EU-garantien eller i andre former, der muliggør en effektiv gennemførelse af InvestEU-programmet, samtidig med at der sikres en passende afstemning af interesser

(1d)	»bidragsaftale«: det retlige instrument, hvorved Kommissionen og en eller flere medlemsstater angiver betingelserne for EU-garantien inden for medlemsstatssegmentet som fastsat i artikel 9

(2)	»EU-garanti«: en overordnet uigenkaldelig og ubetinget anfordringsgaranti , og som ydes over Unionens budget, hvorunder budgetgarantier, jf. finansforordningens artikel 219, stk. 1, får virkning gennem undertegnelse af individuelle garantiaftaler med gennemførelsespartnere

(3)	»finansielt produkt«: en finansiel mekanisme eller ordning ▌, i henhold til hvilken gennemførelsespartneren yder direkte eller formidlet finansiering til slutmodtagere under en af de i artikel 13 omhandlede former

(4)

transaktioner med henblik på at tilvejebringe direkte eller indirekte finansiering til slutmodtagere i form af finansielle produkter, som gennemføres af en gennemførelsespartner i eget navn, og som tilvejebringes af denne i overensstemmelse med dens interne regler , politikker og procedurer og medtages i dennes regnskaber eller, hvor det er relevant, anføres i noterne til regnskaberne

(5)

»fonde under delt forvaltning«: fonde, der giver mulighed for at tildele en del af beløbet deri til hensættelser til en budgetgaranti under medlemsstatssegmentet i InvestEU-fonden, dvs. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond+ (ESF+), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

(6)

»garantiaftale«: det retlige instrument, hvori Kommissionen og en gennemførelsespartner præciserer betingelserne for at lade finansierings- eller investeringstransaktioner være omfattet af EU-garantien, for at yde budgetgarantien i forbindelse med disse transaktioner og for at gennemføre transaktionerne i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning

(7)	»gennemførelsespartner«: en kvalificeret modpart, f.eks. en finansiel institution eller en anden formidler, som Kommissionen underskriver en garantiaftale ▌med

(8)	»InvestEU-rådgivningsplatformen«: den i artikel 20 definerede tekniske bistand

(8a)	»rådgivningsaftale«: det retlige instrument, hvorved Kommissionen og rådgivningspartneren fastsætter betingelserne for gennemførelsen af InvestEU-rådgivningsplatformen

(8b)

»rådgivningsinitiativ«: teknisk bistand og rådgivningstjenester, der støtter investeringer, herunder kapacitetsopbygningsaktiviteter, som defineret i artikel 20, stk. 1 og 2, som gennemføres af rådgivningspartnere, af eksterne tjenesteydere, som Kommissionen har indgået aftale med, eller af et forvaltningsorgan

(8c)

»rådgivningspartner«: en støtteberettiget enhed såsom en finansiel institution eller en anden enhed, med hvem Kommissionen har indgået en aftale om gennemførelse af et eller flere rådgivningsinitiativer, med undtagelse af de rådgivningsinitiativer, der gennemføres via eksterne tjenesteydere, som Kommissionen eller forvaltningsorganerne har indgået aftale med

(9)	den i artikel 21 definerede database »InvestEU-programmet«

(10)	InvestEU-fonden, InvestEU-rådgivningsplatformen, InvestEU-portalen og blandingsoperationer samlet set

(10b)

»investeringsplatforme«: special purpose vehicles, forvaltede konti, kontraktbaserede samfinansierings- eller risikodelingsordninger eller ordninger oprettet på anden måde, som enheder kanaliserer finansielle bidrag igennem for at finansiere en række investeringsprojekter, og som kan omfatte:

a)	nationale eller subnationale platforme, som samler en række investeringsprojekter på en given medlemsstats territorium

b)	grænseoverskridende, tværnationale, regionale eller makroregionale platforme, som samler partnere fra en række medlemsstater, regioner eller tredjelande med interesse i projekter i et bestemt geografisk område

c)	tematiske platforme, som samler investeringsprojekter i en given sektor

(11)	mikrofinansiering: mikrofinansiering som defineret i forordning [[ESF+] number]

▌

(13)

»nationale erhvervsfremmende banker eller institutter« (NPBI'er) : retlige enheder, som udøver erhvervsmæssig finansiel virksomhed, og som er tillagt beføjelse af en medlemsstat eller en medlemsstats enhed på centralt, regionalt eller lokalt plan til at udøve offentlig udviklingsvirksomhed eller erhvervsfremmende virksomhed

(14)	»små og mellemstore virksomheder (SMV'er)«: mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder som defineret i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF (19):

(15)	enheder med op til 499 ansatte, som ikke er SMV'er

(16)	»social virksomhed«: en social virksomhed som defineret i forordning [[EFS+] number]

(17)	»tredjeland«: et land, der ikke er en medlemsstat.

Artikel 3

InvestEU-programmets mål

1. InvestEU-programmets generelle mål er at støtte Unionens politiske mål gennem finansierings- eller investeringstransaktioner, der bidrager til:

a)	Unionens konkurrenceevne, herunder forskning, innovation og digitalisering

b)	vækst og beskæftigelse i Unionens økonomi, dens bæredygtighed og dens miljø- og klimadimension, som bidrager til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling og målene i Parisaftalen om klimaændringer og til skabelsen af arbejdspladser af høj kvalitet

c)	social resiliens, ▌inklusion og innovation i Unionen

ca)	fremme af videnskabelige og teknologiske fremskridt, kultur, almen uddannelse og erhvervsuddannelse

d)	integration af Unionens kapitalmarkeder og styrkelse af det indre marked, herunder løsninger på fragmenteringen af Unionens kapitalmarkeder, diversificering af finansieringskilderne for virksomheder i Unionen og fremme af bæredygtig finansiering.

da)	fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed.

2. InvestEU-programmet har følgende specifikke mål:

a)	at støtte finansierings- eller investeringstransaktioner inden for bæredygtig infrastruktur på de områder, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a)

b)	at støtte finansierings- eller investeringstransaktioner inden for forskning, innovation og digitalisering , herunder støtte til opskalering af innovative virksomheder og markedsføring af teknologier

c)	at forbedre adgangen til og tilgængeligheden af finansiering til – og forbedre den globale konkurrenceevne hos – SMV'er og ▌små midcapselskaber

at forbedre adgangen til og tilgængeligheden af mikrofinansiering og finansiering til sociale virksomheder, støtte finansierings- eller investeringstransaktioner i forbindelse med sociale investeringer , kompetencer og færdigheder og udvikle og konsolidere markederne for sociale investeringer, på de områder der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra d).

Artikel 4

Budget og størrelse af EU-garantien

1. Den EU-garanti, der vedrører EU-segmentet, jf. artikel 8, stk. 1, litra a), udgør 40 817 500 000 EUR (i løbende priser). Den tilføres midler svarende til en sats på 40 %.

EU-garantien kan tilføres et yderligere beløb med henblik på medlemsstatssegmentet, jf. artikel 8, stk. 1, litra b), forudsat at medlemsstaterne tildeler de tilsvarende beløb, jf. artikel [10, stk. 1,] i forordning [[CPR] number] (20) og artikel [75, stk. 1,] i forordning [[CAP plan] number] (21).

Et yderligere beløb af EU-garantien kan også stilles til rådighed af medlemsstaterne i form af kontanter med henblik på medlemsstatssegmentet.

Bidrag fra tredjelande, jf. artikel 5, kan også øge den i første afsnit nævnte EU-garanti, idet de udgør et fuldt kontantbidrag i overensstemmelse med [finansforordningens] [artikel 218, stk. 2].

2. Den vejledende fordeling af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, er fastsat i bilag I til denne forordning. Kommissionen kan om nødvendigt ændre de beløb, der er fastsat i bilag I, med op til 15 % for hvert mål. Den underretter Europa-Parlamentet og Rådet om enhver ændring.

3. Finansieringsrammen for gennemførelsen af foranstaltningerne i kapitel V og VI er på 525 000 000 EUR (løbende priser).

4. Det beløb, der er omhandlet i stk. 3, kan også anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med gennemførelsen af InvestEU-programmet, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder institutionelle IT-systemer.

Artikel 5

Tredjelande, der er associeret til InvestEU-fonden

EU-segmentet under InvestEU-fonden, jf. artikel 8, stk. 1, litra a), og hvert af politikområderne, jf. artikel 7, stk. 1, kan modtage bidrag fra følgende tredjelande med henblik på deres deltagelse i visse finansielle produkter, jf. [finansforordningens] [artikel 218, stk. 2]:

a)	medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA-medlemmer), som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen

tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en særlig aftale om tredjelandets deltagelse i Unionens programmer, forudsat at der i aftalen:

i)	sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag fra og fordele for det tredjeland, som deltager i Unionens programmer

ii)	fastsættes betingelser for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel 21, stk. 5

iii)	ikke indrømmes tredjelandet beslutningskompetence over programmet

iv)	fastsættes garantier vedrørende Unionens ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.

Artikel 6

Gennemførelse og former for EU-finansiering

1. EU-garantien gennemføres ved indirekte forvaltning sammen med de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c), nr. ii) , iii), v), og vi) . Andre former for EU-finansiering, der ydes i henhold til denne forordning, gennemføres ved direkte eller indirekte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen, herunder tilskud, der gennemføres i overensstemmelse med dens Afsnit VIII , og blandingsoperationer, der gennemføres i overensstemmelse med denne artikel så gnidningsløst som muligt og sikrer effektiv og sammenhængende støtte til Unionens politikker.

2. Finansierings- eller investeringstransaktioner, som er dækket af EU-garantien, og som indgår i en blandingsoperation, der kombinerer støtte ydet under denne forordning med støtte ydet under et eller flere andre EU-programmer eller af Innovationsfonden under EU's emissionshandelssystem (ETS), skal:

a)	være i overensstemmelse med de politiske mål og overholde de kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i bestemmelserne for det EU-program, hvorunder støtten ydes

b)	være i overensstemmelse med denne forordning.

3. Blandingsoperationer, som omfatter et finansielt instrument, der er fuldt finansieret af andre EU-programmer eller af ETS-Innovationsfonden uden anvendelse af EU-garantien i denne forordning, skal være i overensstemmelse med de politiske mål og kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i bestemmelserne for det EU-program, hvorunder støtten ydes.

4. I overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, indrømmes de ikketilbagebetalingspligtige former for støtte og/eller finansielle instrumenter fra EU-budgettet, som indgår i den i stk. 2 og 3 nævnte blandingsoperation, efter reglerne for det relevante EU-program og gennemføres inden for rammerne af blandingsoperationen i overensstemmelse med denne forordning og [Afsnit X] i [finansforordningen].

Rapporteringen skal ligeledes indeholde en redegørelse for overholdelsen af de politiske mål og kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i reglerne for det EU-program, hvorunder støtten ydes, samt for overholdelsen af denne forordning.

KAPITEL II

InvestEU-fonden

Artikel 7

Politikområder

1. InvestEU-fonden opererer gennem følgende fire politikområder, som skal afhjælpe markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på hvert deres specifikke felt:

politikområdet »bæredygtig infrastruktur«: Det omfatter bæredygtige infrastrukturinvesteringer inden for transport , herunder multimodal transport, vejsikkerhed, også i overensstemmelse med EU-målet om at afskaffe trafikulykker med dødelig udgang og alvorlige kvæstelser senest i 2050, renovering og vedligeholdelse af jernbane- og vejinfrastruktur, energi, navnlig vedvarende energi, energieffektivitet i overensstemmelse med energirammerne for 2030, bygningsrenoveringsprojekter med fokus på energibesparelser og integrering af bygninger i et forbundet system af energi, lagring, digitalisering og transport, forbedring af sammenkoblingsfaciliteter, digital konnektivitet og adgang i blandt andet landdistrikterne, forsyning og forarbejdning af råvarer, rumfart, oceaner, vand , herunder indre vandveje, affaldshåndtering i overensstemmelse med affaldshierarkiet og den cirkulære økonomi, natur og andre miljøinfrastrukturer, kulturarv, turisme, udstyr, mobile aktiver og udbredelse af innovative teknologier, som bidrager til Unionens mål for miljø, modstandsdygtighed over for klimaændringer eller social bæredygtighed eller begge dele og opfylder Unionens miljømæssige standarder eller standarder for social bæredygtighed

politikområdet »forskning, innovation og digitalisering«: Det omfatter forsknings- , produktudviklings- og innovationsaktiviteter, overførsel af teknologier og forskningsresultater til markedet , støtte af markedskatalysatorer og samarbejde mellem virksomheder, demonstration og udbredelse af innovative løsninger og støtte til opskalering af andre innovative virksomheder ▌samt digitalisering af Unionens industrisektor

c)	politikområdet »SMV'er«: Det omfatter adgang til og tilgængelighed af finansiering for primært SMV'er, herunder de innovative og dem, der opererer i de kulturelle og kreative sektorer, samt små midcapselskaber

politikområdet »sociale investeringer og færdigheder«: Det omfatter mikrofinansiering, finansiering af sociale virksomheder og den sociale økonomi samt foranstaltninger til fremme af færdigheder inden for ligestilling mellem mænd og kvinder , uddannelse og relaterede tjenester; sociale infrastrukturer (herunder sundheds- og uddannelsesinfrastruktur og socialt byggeri og studenterboliger); social innovation; sundheds- og langtidspleje; inklusion og tilgængelighed; kulturelle og kreative aktiviteter med et socialt formål; integration af sårbare personer, herunder tredjelandsstatsborgere.

2. Hvis en finansierings- eller investeringstransaktion, der forelægges for det i artikel 19 omhandlede Investeringsudvalg, hører ind under mere end et politikområde, placeres den inden for det område, som dens primære mål eller de primære mål for størsteparten af dens delprojekter hører ind under, medmindre andet er fastsat i investeringsretningslinjerne.

3. Finansierings- og investeringstransaktioner screenes for at fastslå, om de har en miljømæssig, klimamæssig eller social virkning og underlægges i så fald prøvning med hensyn til deres klima- og miljøvirkning og sociale bæredygtighed med henblik på at minimere deres skadelige virkning og maksimere fordelene for klimaet, miljøet og den sociale dimension. Promotorer, der anmoder om finansiering, skal med henblik herpå tilvejebringe de fornødne oplysninger med udgangspunkt i den vejledning, som Kommissionen udarbejder. Projekter, der er under en vis størrelse som defineret i denne vejledning, er undtaget fra prøvning. Projekter, der er uforenelige med opfyldelsen af klimamålene, er ikke støtteberettigede i henhold til denne forordning.

Kommissionens vejledning skal i overensstemmelse med Unionens miljømålsætninger og -standarder give mulighed for:

med hensyn til tilpasning, at sikre resiliens mod klimaforandringernes potentielle negative virkninger ved hjælp af vurderinger af klimasårbarheden og -risici, herunder relevante tilpasningsforanstaltninger samt, med hensyn til afbødning, at integrere drivhusgasomkostningerne og de positive virkninger af foranstaltninger til modvirkning af klimaforandringer i cost benefit-analysen

b)	at tage højde for projektets samlede indvirkning med hensyn til de væsentligste elementer af naturkapitalen vedrørende luft, vand, jord og biodiversitet

c)	at anslå den sociale indvirkning, herunder med hensyn til ligestilling mellem kønnene, den sociale integration i bestemte områder eller befolkningsgrupper og den økonomiske udvikling i områder og sektorer, der er berørt af strukturelle udfordringer såsom økonomiens dekarboniseringsbehov

ca)	at identificere projekter, der er uforenelige med opfyldelsen af klimamålene

cb)	at vejlede gennemførelsespartnerne med henblik på den i stk. 3, afsnit 1, omhandlede screening. Hvis gennemførelsespartneren konkluderer, at der ikke skal foretages en bæredygtighedskontrol, skal vedkommende forelægge en begrundelse for Investeringsudvalget.

4. Gennemførelsespartnerne skal tilvejebringe de oplysninger, som er nødvendige for at kunne spore de investeringer, der bidrager til at opfylde Unionens klima- og miljømæssige mål, på basis af vejledning, der udarbejdes af Kommissionen.

5. Gennemførelsespartnerne skal tilstræbe, at mindst 55 % af investeringerne under området »bæredygtig infrastruktur« bidrager til at opfylde Unionens mål vedrørende klima og miljø.

Kommissionen tilstræber sammen med gennemførelsespartnerne at sikre, at den del af budgetgarantien, der anvendes under politikområdet bæredygtige investeringer, fordeles med henblik på at skabe balance mellem de forskellige områder.

6. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med henblik på at fastsætte investeringsretningslinjerne for hvert politikområde. Investeringsretningslinjerne udarbejdes i tæt dialog med EIB-Gruppen og andre potentielle gennemførelsespartnere.

6a. Kommissionen stiller oplysningerne om anvendelsen eller fortolkningen af investeringsretningslinjerne til rådighed for gennemførelsespartnerne, Investeringsudvalget og rådgivningspartnere.

Artikel 8

Segmenter

1. Politikområderne , jf. artikel 7, stk. 1, består hver især af to segmenter til at afhjælpe ▌markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold:

EU-segmentet vedrører følgende situationer:

i)	markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold i forbindelse med Unionens politiske prioriteter ▌

ii)	EU-dækkende og/eller medlemsstatsspecifikke markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold eller

iii)	▌markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold , navnlig nye eller komplekse, der kræver udvikling af innovative finansielle løsninger og markedsstrukturer

medlemsstatssegmentet vedrører specifikke markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold i én eller flere regioner eller medlemsstater i henseende til opfyldelse af politikmålene for de relevante fonde under delt forvaltning , navnlig til at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Den Europæiske Union ved at rette op på ubalancer blandt dens regioner .

2. De i stk. 1 omhandlede segmenter skal, hvor det er relevant, anvendes komplementært til støtte for en finansierings- eller investeringstransaktion, f.eks. ved at kombinere støtte fra begge segmenter.

Artikel 9

Særlige bestemmelser vedrørende medlemsstatssegmentet

1. Beløb, der tildeles af en medlemsstat på frivillig basis efter artikel [10, stk. 1,] i forordning [[CPR] number] eller artikel [75, stk. 1,] i forordning [[CAP plan] number], anvendes som hensættelse i den del af EU-garantien under medlemsstatssegmentet, der dækker finansierings- eller investeringstransaktioner i den berørte medlemsstat eller på området for den regionale eller lokale myndighed, som forvalter bidragsfondene, eller for eventuelle bidrag fra fondene under delt forvaltning til InvestEU-rådgivningsplatformen . Disse beløb skal bidrage til at nå de politiske mål, der er opstillet i partnerskabsaftalen og i de programmer, der bidrager til InvestEU.

Beløb, der tildeles i henhold til artikel 4, stk. 1, tredje afsnit, skal anvendes til tilførsel af midler til garantien.

2. Oprettelsen af denne del af EU-garantien under medlemsstatssegmentet er betinget af, at medlemsstaten og Kommissionen indgår en bidragsaftale.

Artikel 9, stk. 2, fjerde afsnit, og artikel 9, stk. 5, finder ikke anvendelse på det yderligere beløb, som en medlemsstat stiller til rådighed i henhold til artikel 4, stk. 1, tredje afsnit.

Bestemmelserne i denne artikel vedrørende beløb, der er tildelt i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning [CPR-nummer] eller artikel 75, stk. 1, i forordning [CAP plan], finder ikke anvendelse på en bidragsaftale vedrørende et yderligere beløb fra en medlemsstat som omhandlet i artikel 4, stk. 1, tredje afsnit.

Medlemsstaten og Kommissionen indgår bidragsaftalen eller en ændring heraf senest fire måneder efter Kommissionens afgørelse om vedtagelse af partnerskabsaftalen eller den strategiske plan eller samtidig med Kommissionens afgørelse om ændring af et program eller en strategisk plan.

To eller flere medlemsstater kan indgå en fælles bidragsaftale med Kommissionen.

Uanset [finansforordningens] [artikel 211, stk. 1] fastsættes tilførselssatsen for EU-garantien under medlemsstatssegmentet til 40 %, og den kan ned- eller opjusteres i hver bidragsaftale for at tage hensyn til de risici, der knytter sig til de finansielle produkter, der ventes anvendt.

3. Bidragsaftalen skal som minimum indeholde følgende elementer:

den samlede størrelse af den del af EU-garantien under medlemsstatssegmentet, der vedrører medlemsstaten, tilførselssatsen, størrelsen af bidrag fra fonde under delt forvaltning, fasen for oprettelse af hensættelserne i overensstemmelse med en årlig finansieringsplan samt størrelsen på de deraf følgende eventualforpligtelser, som skal dækkes af en back-to-back-garanti fra den berørte medlemsstat

medlemsstaternes strategi, som omfatter de finansielle produkter og deres minimumsgearingsgrad, den geografiske dækning, herunder den regionale dækning, hvis det er nødvendigt, typer af projekter, investeringsperioden og, hvor det er relevant, kategorierne af slutmodtagere og kvalificerede formidlere

c)	den eller de potentielle gennemførelsespartnere, som foreslås i overensstemmelse med artikel 12, og Kommissionens pligt til at underrette medlemsstaten om den/de udvalgte gennemførelsespartner(e)

d)	det eventuelle bidrag fra fonde under delt forvaltning til InvestEU-rådgivningsplatformen

e)	årlige rapporteringskrav over for medlemsstaten, herunder rapportering i overensstemmelse med de relevante indikatorer, som vedrører de politikmål, der er omfattet af partnerskabsaftalen eller -programmet, og som er omhandlet i bidragsaftalen

f)	bestemmelser om vederlaget for den del af EU-garantien, der er under medlemsstatssegmentet

g)	oplysninger om en eventuel kombination med midler under EU-segmentet, herunder i en lagdelt struktur, med henblik på at opnå en bedre risikodækning i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2.

4. Bidragsaftalerne gennemføres af Kommissionen gennem garantiaftaler, der indgås med gennemførelsespartnere, jf. artikel 14 og rådgivningsaftaler, der indgås med rådgivningspartnere .

Hvis der senest ni måneder efter undertegnelsen af bidragsaftalen ikke er indgået en garantiaftale, eller der ikke er disponeret over hele beløbet i en bidragsaftale gennem en eller flere garantiaftaler, opsiges eller forlænges bidragsaftalen efter gensidig aftale i henholdsvis det første eller det andet tilfælde ▌. De uudnyttede hensættelser , der hidrører fra beløb, som medlemsstaterne har tildelt i henhold til artikel [10, stk. 1, i forordning [[CPR]] i artikel [75, stk. 1,] i forordning [[CAP]], genanvendes i henhold til [artikel 10, stk. 5,] i forordning [[CPR] number] og artikel [75, stk. 5] i forordning [[CAP plan] number] . De uudnyttede hensættelser, der hidrører fra beløb, som en medlemsstat har tildelt i henhold til artikel 4, stk. 1, tredje afsnit, tilbagebetales til medlemsstaten.

Hvis garantiaftalen ikke er blevet behørigt gennemført inden for den frist, der er fastsat i artikel [10, stk. 6,] i forordning [[CPR] number] eller i artikel [75, stk. 6,] i forordning [[CAP plan] number], ændres bidragsaftalen ▌. De uudnyttede hensættelser , der hidrører fra beløb, som medlemsstaterne har tildelt i henhold til artikel [10, stk. 1, i forordning [[CPR]] i artikel [75, stk. 1,] i forordning [[CAP]], genanvendes i henhold til [artikel 10, stk. 5,] i forordning [[CPR] number] og artikel [75, stk. 5] i forordning [[CAP plan] number]. De uudnyttede hensættelser, der hidrører fra beløb, som en medlemsstat har tildelt i henhold til artikel 4, stk. 1, tredje afsnit, tilbagebetales til medlemsstaten.

5. Følgende regler finder anvendelse på hensættelser til den del af EU-garantien inden for medlemsstatssegmentet, der oprettes ved en bidragsaftale:

efter den i stk. 3, litra a), omhandlede oprettelsesfase skal alle overskydende hensættelser, som beregnes ved at sammenligne størrelsen af de hensættelser, der kræves ifølge tilførselssatsen, med de faktiske hensættelser, genavendes i henhold til [ artikel 10, stk. 7 ] i [CPR] og artikel [75, stk. 7] i [[CAP plan] number]

b)	uanset [finansforordningens] [artikel 213, stk. 4], foretages der efter udløbet af den i denne artikels stk. 3, litra a), omhandlede oprettelsesfase ikke årlige genopfyldninger af hensættelser i rådighedsperioden for denne del af EU-garantien inden for medlemsstatssegmentet

c)	Kommissionen underretter øjeblikkeligt medlemsstaten, hvis niveauet af hensættelser til denne del af EU-garantien falder til under 20 % af de oprindelige hensættelser som følge af træk på denne del af EU-garantien inden for medlemsstatssegmentet

(d)	hvis niveauet af hensættelser til denne del af EU-garantien inden for medlemsstatssegmentet når ned på 10 % af de oprindelige hensættelser, tilfører den berørte medlemsstat på Kommissionens anmodning op til 5 % af den oprindelige hensættelse til den fælles hensættelsesfond.

KAPITEL IIA

PARTNERSKAB MELLEM KOMMISSIONEN OG EIB-GRUPPEN

Artikel 9a

Partnerskabets anvendelsesområde

1. Kommissionen og EIB-Gruppen indgår i et partnerskab i henhold til denne forordning med det formål at støtte programgennemførelsen og dens sammenhæng, inklusivitet, additionalitet og effektivitet. I overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning og som yderligere præciseret i de i stk. 2 omhandlede aftaler fastsættes det, at EIB-Gruppen:

a)	gennemfører den del af EU-garantien, der er anført i artikel 10, stk. 1b

støtter gennemførelsen af EU-segmentet — og hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, medlemsstatssegmentet — i InvestEU-fonden, navnlig ved:

sammen med potentielle gennemførelsespartnere at bidrage til investeringsretningslinjerne i overensstemmelse med artikel 7, stk. 6, at bidrage til udformningen af resultattavlen i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1a og til andre dokumenter, der fastlægger InvestEU-fondens operationelle retningslinjer

ii)	sammen med Kommissionen og potentielle gennemførelsespartnere at fastlægge risikostyringsmetoden og risikokortlægningssystemet for gennemførelsespartnernes finansierings- og investeringstransaktioner for at gøre det muligt at vurdere sådanne transaktioner på en fælles vurderingsskala

iii)

efter anmodning fra Kommissionen og efter aftale med den pågældende potentielle gennemførelsespartner at foretage en vurdering af og yde målrettet teknisk rådgivning om den potentielle gennemførelsespartners systemer, hvis og i det omfang det kræves i konklusionerne af revisionen af søjlevurderingen med henblik på gennemførelsen af de finansielle produkter, der påtænkes af den potentielle gennemførelsespartner

iv)

at afgive en ikke-bindende udtalelse om de bankrelaterede aspekter, navnlig om den finansielle risiko og de finansielle vilkår med relation til den del af EU-garantien, der skal tildeles gennemførelsespartneren som defineret i de garantiaftaler, der skal indgås med andre gennemførelsespartnere end EIB-Gruppen. Kommissionen samarbejder, hvor det er relevant, med gennemførelsespartneren på grundlag af udtalelsens konklusioner. Den underretter EIB-Gruppen om resultatet af sin beslutningstagning

v)	at gennemføre simuleringer og prognoser for den finansielle risiko og vederlaget for den samlede portefølje baseret på antagelser, der er aftalt med Kommissionen

vi)	at foretage finansiel risikomåling og finansiel rapportering af den samlede portefølje og

vii)

at levere omstrukturerings- og inddrivelsestjenester som fastsat i den aftale, der er omhandlet i artikel 9a, stk. 2, litra b), til Kommissionen efter anmodning fra Kommissionen og efter aftale med gennemførelsespartneren, jf. artikel 14, stk. 2, litra g), hvis gennemførelsespartneren ikke længere er ansvarlig for at gennemføre omstrukturerings- og inddrivelsesaktiviteter i henhold til den relevante garantiaftale

kan efter anmodning fra en national erhvervsfremmende bank eller et nationalt erhvervsfremmende institut tilvejebringe den i artikel 20, stk. 2, litra f), omhandlede kapacitetsopbygning til den pågældende nationale erhvervsfremmende bank eller det nationale erhvervsfremmende institut og/eller andre tjenester, som knytter sig til gennemførelsen af finansielle produkter, der støttes af EU-garantien

i forbindelse med InvestEU-rådgivningsplatformen

i)	tildeles et beløb på op til [375] mio. EUR ud af den finansieringsramme, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, med henblik på rådgivningsinitiativer og operationelle opgaver som omhandlet i nr. ii)

ii)

rådgiver Kommissionen og udføre operationelle opgaver, som skal fastsættes i den aftale, der er omhandlet i artikel 9a, stk. 2, litra c), ved at:

1.	støtte Kommissionen i forbindelse med udformningen, oprettelsen og driften af InvestEU-rådgivningsplatformen

2.	udarbejde en vurdering af anmodninger om rådgivningstjenester, der af Kommissionen ikke anses for at høre under eksisterende rådgivningsinitiativer, med henblik på at støtte Kommissionens afgørelse om tildeling

3.	støtte nationale erhvervsfremmende banker eller institutter ved at tilvejebringe kapacitetsopbygning som omhandlet i artikel 20, stk. 2, litra f), på deres anmodning, i forbindelse med udviklingen af deres rådgivningskapacitet med henblik på deltagelse i rådgivningsinitiativer

4.	indgå aftaler — efter anmodning fra Kommissionen og en potentiel rådgivningspartner, og forudsat at EIB-Gruppen er indforstået hermed — med rådgivningspartnere på Kommissionens vegne med henblik på iværksættelse af rådgivningsinitiativer.

EIB-Gruppen sikrer, at dens opgaver som omhandlet i stk. 1, litra d), nr. ii), udføres fuldstændig uafhængigt af dens rolle som rådgivningspartner.

2. De bankrelaterede oplysninger, som Kommissionen fremsender til EIB-Gruppen i henhold til nr. ii), iv), v) og vi) i punkt 1b, begrænses til oplysninger, der er strengt nødvendige for, at EIB-gruppen kan opfylde sine forpligtelser i henhold til disse numre. Kommissionen fastlægger i tæt dialog med EIB-Gruppen og potentielle gennemførelsespartnere arten og omfanget af ovennævnte oplysninger under hensyntagen til kravene om forsvarlig økonomisk forvaltning af EU-garantien, gennemførelsespartnerens legitime interesser vedrørende kommercielt følsomme oplysninger og EIB-Gruppens behov med henblik på at opfylde sine forpligtelser i henhold til disse numre.

3. De nærmere bestemmelser for partnerskabet fastlægges i aftaler, herunder:

vedrørende tildelingen og gennemførelsen af den del af EU-garantien, der er fastsat i artikel 10, stk. 1b

i)	en garantiaftale mellem Kommissionen og EIB-Gruppen eller

ii)	særskilte garantiaftaler mellem Kommissionen og EIB og/eller et datterselskab eller en anden enhed som defineret i artikel 28, stk. 1, i EIB's vedtægter

b)	en aftale mellem Kommissionen og EIB-Gruppen i forbindelse med stk. 1, litra b) og c)

c)	en aftale mellem Kommissionen og EIB-Gruppen vedrørende InvestEU-rådgivningsplatformen

d)	aftaler om tjenesteydelser mellem EIB-Gruppen og nationale erhvervsfremmende banker og institutter vedrørende kapacitetsopbygning og andre tjenester i overensstemmelse med stk. 1, litra c)

4. Uden at det berører artikel 15, stk. 3, og artikel 20, stk. 4, skal de omkostninger, der afholdes af EIB-Gruppen med henblik på udførelse af de opgaver, der er omhandlet i stk. 1, litra b) og c), opfylde de betingelser, der er aftalt i henhold til den aftale, som er omhandlet i stk. 2, litra b), og kan dækkes af de tilbagebetalinger eller indtægter, som kan tilskrives EU-garantien, og som bidrog til hensættelserne, i overensstemmelse med artikel 211, stk. 4 og 5, i finansforordningen, eller kan blive opkrævet inden for den finansieringsramme, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, efter at EIB-Gruppen har fremlagt en begrundelse for disse omkostninger og inden for et samlet loft på [7 000 000 EUR].

5. De omkostninger, som EIB-Gruppen har afholdt i forbindelse med udførelsen af de operationelle opgaver, der er omhandlet i stk. 1, litra d), nr. ii), dækkes fuldt ud og betales ved hjælp af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, litra d), nr. i), efter at EIB-Gruppen har fremlagt en begrundelse for disse omkostninger og inden for et samlet loft på [10 000 000 EUR].

Artikel 9b

Interessekonflikter

EIB-Gruppen træffer inden for rammerne af partnerskabet alle nødvendige foranstaltninger og forholdsregler for at undgå interessekonflikter med andre gennemførelsespartnere, herunder ved at nedsætte en særlig og uafhængig gruppe til at varetage de opgaver, som er omhandlet i artikel 9a, stk. 1, litra b), nr. iii), iv), v) og vi), og som underlægges strenge fortrolighedsregler, der fortsat skal gælde for dem, som har forladt gruppen. EIB-Gruppen eller andre gennemførelsespartnere underretter straks Kommissionen om enhver situation, der udgør eller kan forventes at føre til en sådan konflikt. I tvivlstilfælde træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt der foreligger en interessekonflikt, og underretter EIB-Gruppen herom. I tilfælde af en interessekonflikt træffer EIB-Gruppen passende foranstaltninger. Styringsrådet underrettes om de foranstaltninger, der træffes, og om resultaterne heraf.

EIB-Gruppen træffer de nødvendige foranstaltninger for at undgå situationer med interessekonflikter i forbindelse med gennemførelsen af InvestEU-rådgivningsplatformen, navnlig i forbindelse med de operationelle opgaver, der knytter sig til dens rolle med at støtte Kommissionen, jf. artikel 9a, stk. 1, litra d), nr. ii). I tilfælde af en interessekonflikt træffer EIB-Gruppen passende foranstaltninger.

KAPITEL III

EU-garantien

Artikel 10

EU-garantien

1. EU-garantien ydes som en uigenkaldelig og ubetinget anfordringsgaranti til gennemførelsespartnere i henhold til finansforordningens artikel 219, stk. 1, og forvaltes i overensstemmelse med Afsnit X i finansforordningen gennem direkte forvaltning .

1a. Vederlaget for EU-garantien knyttes til de finansielle produkters karakteristika og risikoprofil under behørig hensyntagen til arten af de underliggende finansierings- og investeringstransaktioner og opfyldelsen af de politiske mål, der forfølges. Dette kan — i behørigt begrundede tilfælde vedrørende arten af de politiske mål, som det finansielle produkt har sigte på, og som skal gennemføres, og økonomisk overkommelighed for slutmodtagerne — omfatte mindskede finansieringsomkostninger eller forbedrede finansieringsvilkår for slutmodtagerne ved at tilpasse vederlaget for EU-garantien, eller, hvis det er nødvendigt, ved at dække de udestående administrative omkostninger, som gennemførelsespartneren har afholdt over EU-budgettet, navnlig:

a)	i situationer, hvor pressede vilkår på finansmarkedet ville gøre det umuligt at gennemføre en transaktion til markedsorienteret pris, eller

b)	hvis det er nødvendigt for at katalysere finansierings- og investeringstransaktioner i sektorer eller på områder med et betydeligt markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold og for at lette oprettelsen af investeringsplatforme,

i det omfang reduktionen af vederlaget for EU-garantien eller dækningen af de udestående administrationsomkostninger, der afholdes af gennemførelsespartnerne, ikke i væsentlig grad påvirker hensættelserne til InvestEU-garantien.

Reduktionen af vederlaget for EU-garantien skal være til fuld gavn for de endelige modtagere.

1b. Den betingelse, der er fastsat i finansforordningens artikel 219, stk. 4, gælder for hver enkelt gennemførelsespartner på porteføljebasis.

1c. 75 % af EU-garantien under det i artikel 4, stk. 1, første afsnit, omhandlede EU-segment, der beløber sig til [30 613 125 000] EUR, ydes til EIB-Gruppen. EIB-Gruppen yder et samlet finansielt bidrag på [7 653 281 250] EUR. Dette bidrag ydes på en måde og i en form, der letter gennemførelsen af InvestEU-fonden og opfyldelsen af de mål, der er fastsat i artikel 12, stk. 2.

1d. De resterende 25 % af EU-garantien under EU-segmentet tildeles andre gennemførelsespartnere, som også skal yde et finansielt bidrag, der skal fastsættes i garantiaftalerne.

1e. Det skal på bedste vis tilstræbes at sikre, at der ved udgangen af den indledende investeringsperiode er en bred vifte af sektorer og regioner repræsenteret, og sektoriel eller geografisk koncentration skal undgås. Denne indsats omfatter incitamenter for mindre eller mindre sofistikerede nationale erhvervsfremmende banker, der har en komparativ fordel som følge af deres lokale tilstedeværelse, viden og investeringskompetencer. Denne indsats støttes af Kommissionen gennem udarbejdelsen af en sammenhængende tilgang.

2. Der kan ydes støtte fra EU-garantien til finansierings- eller investeringstransaktioner, som er omfattet af nærværende forordning, for en investeringsperiode, der udløber den 31. december 2027. Kontrakter mellem gennemførelsespartneren og slutmodtageren eller den finansielle formidler eller den i artikel 13, stk. 1, litra a), omhandlede enhed skal være undertegnet senest den 31. december 2028.

Artikel 11

Støtteberettigede finansierings- og investeringstransaktioner

1. InvestEU-fonden støtter udelukkende finansierings- og investeringstransaktioner, der:

opfylder betingelserne i finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra a)-e), særlig ▌betingelserne vedrørende markedssvigt, suboptimale investeringsforhold og additionalitet i finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra a) og b), og i bilag V til denne forordning og, hvis det er relevant, om maksimering af private investeringer i finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra d)

b)	bidrager til Unionens politiske mål og hører ind under de områder, der kan støttes med finansierings- og investeringstransaktioner under det pågældende område i overensstemmelse med bilag II til denne forordning, ▌

ba)	ikke yder finansiel støtte til de udelukkede aktiviteter som defineret i punkt B i bilag V til denne forordning og

c)	er i overensstemmelse med investeringsretningslinjerne.

2. Foruden projekter, der gennemføres inden for Unionen, kan InvestEU-fonden yde støtte til følgende projekter og operationer gennem finansierings- og investeringstransaktioner:

▌projekter mellem enheder, som er beliggende eller etableret i en eller flere medlemsstater, og strækker sig til et eller flere tredjelande, herunder tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidater, lande , som er omfattet af den europæiske naboskabspolitiks anvendelsesområde, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller Den Europæiske Frihandelssammenslutning eller til et oversøisk land eller territorium som fastsat i bilag II til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, eller til et associeret tredjeland, uanset om der er en partner i disse tredjelande eller oversøiske lande eller territorier

b)	finansierings- og investeringstransaktioner i de i artikel 5 omhandlede lande, som har bidraget til et specifikt finansielt produkt.

3. InvestEU-fonden kan støtte finansierings- og investeringstransaktioner, der tilvejebringer finansiering til modtagere, som er retlige enheder etableret i et af følgende lande:

a)	en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under denne

b)	et tredjeland eller et territorie, der er associeret til InvestEU-programmet i overensstemmelse med artikel 5

c)	et tredjeland som omhandlet i stk. 2, litra a), hvor det er relevant

d)	andre lande, hvor det er nødvendigt for at finansiere et projekt i et af de i litra a)-e) omhandlede lande eller territorier.

Artikel 12

Udvælgelse af andre gennemførelsespartnere end EIB-gruppen

1. Kommissionen udvælger de andre gennemførelsespartnere end EIB-gruppen i overensstemmelse med artikel 154 i finansforordningen.

Gennemførelsespartnerne kan danne en gruppe. En gennemførelsespartner kan være medlem af en eller flere grupper.

Med hensyn til EU-segmentet skal de kvalificerede modparter have udtrykt interesse i forhold til den del af EU-garantien, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1c) .▌

Med hensyn til medlemsstatssegmentet kan den berørte medlemsstat foreslå en eller flere ▌modparter som gennemførelsespartnere blandt dem, der har udtrykt interesse ▌. Den pågældende medlemsstat kan også foreslå EIB-gruppen som gennemførelsespartner og kan for egen regning indgå aftale med EIB-gruppen om at levere de tjenesteydelser, der er anført i artikel 9a.

Hvis den berørte medlemsstat ikke foreslår en gennemførelsespartner, foretager Kommissionen i overensstemmelse med dette stykkes andet afsnit en udvælgelse blandt de gennemførelsespartnere, der kan dække finansierings- og investeringstransaktioner i de pågældende geografiske områder.

2. Ved udvælgelsen af gennemførelsespartnere sikrer Kommissionen, at porteføljen med finansielle produkter under InvestEU-fonden opfylder følgende målsætninger :

a)	at sikre størst mulig dækning af de i artikel 3 fastlagte mål

b)	at maksimere EU-garantiens indvirkning gennem egne midler fra gennemførelsespartneren

c)	hvor det er relevant, at maksimere de private investeringer

ca)	at fremme innovative finansielle og risikobegrænsende løsninger for at afhjælpe markedssvigt og suboptimale investeringsforhold

d)	at sikre geografisk spredning via gradvis tildeling af EU-garantien og muliggøre finansiering af mindre projekter

e)	at sikre tilstrækkelig risikospredning

▌

3. Ved udvælgelsen af gennemførelsespartnere tager Kommissionen desuden følgende i betragtning:

a)	eventuelle udgifter eller vederlag, som tilfalder Unionens budget

b)	gennemførelsespartnerens evne til omhyggeligt at opfylde betingelserne i finansforordningens artikel 155, stk. 2 og stk. 3 vedrørende skatteundgåelse, skattesvig, skatteunddragelse, hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme og ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner.

4. Nationale erhvervsfremmende banker eller institutter kan udvælges som gennemførelsespartnere, forudsat at de opfylder betingelserne i denne artikel og i artikel 14, stk. 1, andet afsnit.

Artikel 13

Støtteberettigede former for finansiering

1. EU-garantien kan ydes til risikodækning af følgende former for finansiering, der tilvejebringes af gennemførelsespartnerne:

lån, garantier, kontragarantier, kapitalmarkedsinstrumenter, alle andre former for finansieringsinstrumenter eller kreditfaciliteter, herunder efterstillet gæld, eller indskud af egenkapital eller kvasiegenkapital, som tilvejebringes direkte eller indirekte gennem finansielle formidlere, fonde, investeringsplatforme eller andre finansieringsformidlere, som kanaliseres ud til slutbrugerne

b)	finansiering eller garantier fra en gennemførelsespartner til en anden finansiel institution, som sætter sidstnævnte i stand til at gennemføre de i litra a) omhandlede finansieringsaktiviteter.

For at blive omfattet af EU-garantien skal den finansiering, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra a) og b), tildeles, erhverves eller udstedes til de finansierings- eller investeringstransaktioner, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, forudsat at finansieringen fra gennemførelsespartneren er ydet i overensstemmelse med en finansieringsaftale eller en transaktion, som gennemførelsespartneren har undertegnet eller indgået efter undertegnelse af garantiaftalen mellem Kommissionen og gennemførelsespartneren, og som hverken er udløbet eller opsagt.

2. Finansierings- og investeringstransaktioner, som foretages gennem fonde eller andre mellemliggende strukturer, støttes af EU-garantien i overensstemmelse med de bestemmelser, der fastsættes i investeringsretningslinjerne, selv om disse strukturer investerer en meget lille del af de samlede investeringer uden for Unionen og i de lande, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, eller i andre aktiver end dem, der kan komme i betragtning efter denne forordning.

Artikel 14

Garantiaftaler

1. Kommissionen indgår en garantiaftale med hver enkelt gennemførelsespartner om ydelse af EU-garantien i overensstemmelse med betingelserne i denne forordning op til et beløb, der fastsættes af Kommissionen.

Hvis gennemførelsespartnerne danner en gruppe ▌, indgås der én enkelt garantiaftale mellem Kommissionen og hver garantipartner i gruppen eller med én gennemførelsespartner på vegne af hele gruppen.

2. Garantiaftalen skal navnlig indeholde bestemmelser vedrørende:

a)	størrelsen af og vilkårene for det finansielle bidrag, som ydes af gennemførelsespartneren

b)	vilkårene for den finansiering eller de garantier, som gennemførelsespartneren stiller til rådighed for en anden retlig enhed, som deltager i gennemførelsen, når dette er tilfældet

c)	i overensstemmelse med artikel 16, nærmere regler om tilvejebringelse af EU-garantien, herunder dækning af porteføljer af bestemte typer instrumenter og de respektive begivenheder, der udløser mulige træk på EU-garantien

d)	det risikovederlag, der skal fordeles i forhold til Unionens og gennemførelsespartnerens respektive andel i risikoen, eller som justeret i behørigt begrundede tilfælde, jf. artikel 16, stk. 1

e)	betalingsbetingelserne

forpligtelsen for gennemførelsespartneren til at acceptere Kommissionens og Investeringsudvalgets afgørelser vedrørende anvendelse af EU-garantien til en foreslået finansierings- eller investeringstransaktion, uden at dette berører gennemførelsespartnerens beslutninger vedrørende den foreslåede transaktion uden anvendelse af EU-garantien

g)	bestemmelser og procedurer for inddrivelse af fordringer, som gennemførelsespartneren skal varetage

h)	rapporterings- og overvågningsaktiviteter i forbindelse med finansierings- eller investeringstransaktioner under EU-garantien

i)	nøgleresultatindikatorer, navnlig for så vidt angår anvendelse af EU-garantien, opfyldelse af de mål og kriterier, der er fastsat i artikel 3, 7 og 11, samt mobiliseringen af privat kapital

j)	hvor det er relevant, bestemmelser og procedurer for blandingsoperationer

k)	andre relevante bestemmelser i overensstemmelse med betingelserne i artikel 155, stk. 2, og Afsnit X i finansforordningen

l)	eksistensen af passende mekanismer for private investorers potentielle bekymringer.

3. En garantiaftale skal desuden fastslå, at vederlag fra finansierings- eller investeringstransaktioner, der er omfattet af denne forordning, og som tilfalder Unionen, skal stilles til rådighed efter fradrag af beløb trukket på EU-garantien.

4. En garantiaftale skal også fastslå, at ethvert skyldigt beløb til gennemførelsespartneren i forbindelse med EU-garantien fradrages det samlede beløb for de vederlag, indtægter og tilbagebetalinger, som gennemførelsespartneren skylder Unionen i forbindelse med finansierings- og investeringstransaktioner, der er omfattet af denne forordning. Hvis dette beløb ikke er tilstrækkeligt til at dække det skyldige beløb til gennemførelsespartneren, jf. artikel 15, stk. 3, hentes det udestående beløb fra hensættelserne til EU-garantien.

5. Hvis garantiaftalen er indgået inden for rammerne af medlemsstatssegmentet, kan den indeholde bestemmelser om, at repræsentanter for den berørte medlemsstat eller de berørte regioner skal deltage i overvågningen af gennemførelsen af garantiaftalen.

Artikel 15

Betingelser for anvendelse af EU-garantien

1. EU-garantien stilles med forbehold af, at garantiaftalen med den relevante gennemførelsespartner er trådt i kraft.

2. EU-garantien dækker udelukkende finansierings- og investeringstransaktioner, der opfylder betingelserne i denne forordning og i de relevante investeringsretningslinjer, og forudsat at Investeringsudvalget har fastslået, at de opfylder betingelserne for modtagelse af støtte fra EU-garantien. Gennemførelsespartnerne har ansvaret for at sikre, at finansierings- og investeringstransaktionerne er i overensstemmelse med denne forordning og med investeringsretningslinjerne.

3. Kommissionen dækker ingen af gennemførelsespartnerens administrative omkostninger eller gebyrer i forbindelse med gennemførelsen af finansierings- og investeringstransaktioner under EU-garantien, medmindre arten af de politiske mål, som det finansielle produkt tager sigte på, og den økonomiske overkommelighed for de endelige modtagere eller den type finansiering, der ydes, sætter gennemførelsespartneren i stand til på behørig vis at begrunde over for Kommissionen , at der er behov for en undtagelse. Dækningen af disse omkostninger af EU-budgettet skal begrænses til et beløb, der er strengt nødvendigt for at gennemføre de relevante finansierings- og investeringstransaktioner, og skal kun ydes i det omfang, omkostningerne ikke er dækket af indtægter modtaget af gennemførelsespartnerne i forbindelse med de pågældende finansierings- og investeringstransaktioner . Ordningerne vedrørende gebyrer skal fastsættes i garantiaftalen og skal være i overensstemmelse med de vilkår, der er fastlagt i artikel 14, stk. 4, og med finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra g).

4. Endvidere kan gennemførelsespartneren anvende EU-garantien til dækning af den relevante andel af eventuelle inddrivelsesomkostninger, medmindre de trækkes fra indtægter fra inddrivelse i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4.

Artikel 16

EU-garantiens dækning og vilkår

1. Risikovederlag fordeles mellem Unionen og en gennemførelsespartner i forhold til deres respektive andel af den risiko, der knytter sig til en portefølje af finansierings- eller investeringstransaktioner eller, hvor det er relevant, individuelle transaktioner. Vederlaget for EU-garantien kan nedsættes i behørigt begrundede tilfælde som omhandlet i artikel 10, stk. 1, andet afsnit.

Gennemførelsespartneren skal have en passende eksponering for egen risiko for finansierings- eller investeringstransaktioner, som støttes af EU-garantien, medmindre de politiske mål, som tilsigtes med det finansielle produkt, der skal gennemføres, helt exceptionelt er af en sådan art, at gennemførelsespartneren ikke med rimelighed kan bidrage med en egen risikokapacitet.

2. EU-garantien dækker:

for så vidt angår de låneinstrumenter, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra a):

hovedstolen og alle renter og beløb, som gennemførelsespartneren har krav på, men som den ikke har modtaget i overensstemmelse med vilkårene for finansieringstransaktionerne, indtil misligholdelsestidspunktet; for efterstillet gæld anses en udsættelse, nedsættelse eller tvungen udtræden for at være en misligholdelse

ii)	tab som følge af rekonstruktion

iii)	tab som følge af udsving i kurser på andre valutaer end euro på markeder, hvor der er begrænsede muligheder for langsigtet kurssikring

b)	for så vidt angår de egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra a), de investerede beløb og de hermed forbundne finansieringsomkostninger samt tab på grund af udsving i andre valutaer end euro

c)	for så vidt angår finansiering eller garantier fra en gennemførelsespartner til en anden retlig enhed som omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra b), de anvendte beløb og de hermed forbundne finansieringsomkostninger.

3. Når Unionen foretager en udbetaling til gennemførelsespartneren efter et træk på EU-garantien, overdrager gennemførelsespartneren alle relevante rettigheder vedrørende dens finansierings- eller investeringstransaktioner omfattet af EU-garantien til Unionen, for så vidt som de stadig findes.

Gennemførelsespartneren skal på Unionens vegne søge fordringer på de udbetalte beløb inddrevet og tilbagebetale inddrevne beløb til Unionen.

KAPITEL IV

LEDELSE OG FORVALTNING

Artikel 17

Det rådgivende udvalg

1. Kommissionen og Styringsrådet bistås af et rådgivende udvalg ▌.

1a. Det rådgivende udvalg bestræber sig på at sikre en ligelig kønsfordeling og omfatter:

a)	en repræsentant for hver gennemførelsespartner

b)	en repræsentant for hver medlemsstat

c)	en sagkyndig udpeget af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

d)	en sagkyndig udpeget af Regionsudvalget.

▌

4. Formandskabet for det rådgivende udvalg ▌varetages af en repræsentant for Kommissionen. Den repræsentant, der udnævnes af EIB-gruppen, er næstformand.

▌

Det rådgivende udvalg mødes regelmæssigt og mindst to gange om året på anmodning af formanden. ▌

▌

5. Det rådgivende udvalg skal:

a)	▌yde rådgivning til Kommissionen og Styringsrådet om udformningen af de finansielle produkter, der skal gennemføres under denne forordning

b )	rådgive Kommissionen og Styringsrådet om markedsudvikling, markedssvigt og suboptimale investeringsforhold og markedsforhold ▌

c)	udveksle holdninger om markedsudvikling og bedste praksis

5a. Der afholdes ligeledes mindst to gange om året møder mellem repræsentanter for medlemsstaterne i et særskilt format, som ledes af Kommissionen.

5b. Det rådgivende udvalg og dets medlemsstatsformat kan udstede henstillinger om gennemførelsen af InvestEU-programmet og dets virkemåde, som skal behandles af Styringsrådet.

5c. De udtømmende referater fra det rådgivende udvalgs møder offentliggøres, så snart de er godkendt af det rådgivende udvalg.

Kommissionen fastlægger det rådgivende udvalgs forretningsorden og leder dets sekretariat. Al relevant dokumentation og alle relevante oplysninger stilles til rådighed for det rådgivende udvalg, så det kan varetage sine opgaver.

5d. De nationale erhvervsfremmende banker eller institutter, der er repræsenteret i det rådgivende udvalg, vælger blandt egne rækker repræsentanter for andre gennemførelsespartnere end EIB-gruppen i det i artikel 17a, stk. 1, nævnte Styringsråd. De nationale erhvervsfremmende banker eller institutter skal tilstræbe en ligelig repræsentation i Styringsrådet med hensyn til størrelse og geografisk placering. De valgte repræsentanter repræsenterer den fælles holdning hos alle gennemførelsespartnere, som ikke er EIB-gruppen.

Artikel 17a

Styringsrådet

1. Der oprettes et Styringsråd for InvestEU-programmet. Det består af fire repræsentanter for Kommissionen, tre repræsentanter for EIB-gruppen og to repræsentanter for andre gennemførelsespartnere end EIB-gruppen og en sagkyndig, der udpeges som medlem uden stemmeret af Europa-Parlamentet. Denne sagkyndige må ikke søge eller modtage instrukser fra EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer, fra nogen medlemsstats regering eller fra noget andet offentligt eller privat organ og skal handle i fuld uafhængighed. Den sagkyndige skal udføre sine opgaver upartisk og i InvestEU-fondens interesse.

Medlemmerne udnævnes for en periode på fire år med mulighed for forlængelse én gang med undtagelse af repræsentanter for andre gennemførelsespartnere end EIB-gruppen, som udnævnes for en periode på to år.

2. Styringsrådet vælger en formand blandt Kommissionens repræsentanter for en periode på fire år, der kan forlænges én gang. Formanden rapporterer hvert halve år til medlemsstaternes repræsentanter i det rådgivende udvalg om gennemførelsen af InvestEU-programmet og dets funktion.

De udtømmende referater fra Styringsrådets møder offentliggøres, så snart de er godkendt af Styringsrådet.

3. Styringsrådet skal:

a)	fastlægge strategiske og operationelle retningslinjer for gennemførelsespartnerne, herunder vejledning om udformningen af finansielle produkter og om andre operationelle politikker og procedurer, der er nødvendige for InvestEU-fondens funktion

b)	vedtage den ramme for risikohåndteringsmetoder, som Kommissionen har udviklet i samarbejde med EIB-gruppen og de andre gennemførelsespartnere

c)	føre tilsyn med gennemførelsen af InvestEU-programmet

d)	høres under hensyntagen til alle medlemmernes synspunkter om den endelige liste over kandidater til Investeringsudvalget forud for udvælgelsen i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2

e)	vedtage forretningsordenen for sekretariatet for det i artikel 19, stk. 2, omhandlede Investeringsudvalg.

f)	vedtage de regler, der gælder for transaktionerne med investeringsplatforme.

4. Styringsrådet skal anvende en konsensustilgang i sine drøftelser og derfor tage størst muligt hensyn til alle medlemmers holdninger. Hvis medlemmernes holdninger ikke kan forenes, træffer Styringsrådet sine afgørelser ved kvalificeret flertal af dets stemmeberettigede medlemmer, som udgør mindst syv stemmer.

Artikel 17b

Resultattavle

1. Der oprettes en resultattavle med indikatorer (»resultattavlen«) for at sikre en uafhængig, gennemsigtig og harmoniseret vurdering fra Investeringsudvalgets side af anmodninger om anvendelse af EU-garantien til en gennemførelsespartners foreslåede finansierings- eller investeringstransaktion.

2. Gennemførelsespartnerne udfylder resultattavlen for deres foreslåede finansierings- og investeringstransaktioner.

3. Resultattavlen skal navnlig dække følgende elementer:

a)	en beskrivelse af finansierings- og investeringstransaktionerne

b)	bidrag til EU's politikmålsætninger

c)	additionalitet, en beskrivelse af markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold og finansielle og tekniske bidrag fra gennemførelsespartneren

d)	investeringens indvirkning

e)	finansierings- og investeringstransaktionernes finansielle profil

f)	supplerende indikatorer.

4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge yderligere elementer af resultattavlen, herunder detaljerede bestemmelser om den resultattavle, der skal anvendes af gennemførelsespartnerne.

Artikel 18

Kontrol af politik

3. Kommissionen bekræfter, hvorvidt de finansierings- og investeringstransaktioner, der er foreslået af andre gennemførelsespartnere end EIB, er i overensstemmelse med Unionens lovgivning og politikker.

3a. Hvad angår EIB-finansierings- og investeringstransaktioner inden for denne forordnings anvendelsesområde, dækkes sådanne transaktioner ikke af EU-garantien, hvis Kommissionen afgiver en negativ udtalelse inden for rammerne af proceduren i artikel 19 i protokol nr. 5.

▌

Artikel 19

Investeringsudvalget

1. Der nedsættes et fuldt ud uafhængigt Investeringsudvalg for InvestEU-fonden . Det skal:

behandle forslag til finansierings- eller investeringstransaktioner, der indsendes af gennemførelsespartnerne med henblik på dækning af EU-garantien, og som med et positivt udfald har været underkastet en kontrol af overholdelsen af Unionens lovgivning og politikker foretaget af Kommissionen som omhandlet i artikel 18, stk. 3, eller har modtaget en positiv udtalelse inden for rammerne af proceduren i artikel 19 i protokol nr. 5

b)	kontrollere overensstemmelsen med denne forordning og de relevante investeringsretningslinjer

ba)	være særligt opmærksom på opfyldelse af kravet om additionalitet, jf. finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra b), og i bilag V til denne forordning og kravet om maksimering af private investeringer, jf. finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra d) og

c)	undersøge, om de finansierings- eller investeringstransaktioner, der vil modtage støtte over EU-garantien, opfylder alle de relevante betingelser.

2. Investeringsudvalget samles i fire forskellige sammensætninger svarende til de i artikel 7, stk. 1, omhandlede politikområder.

Hver sammensætning af Investeringsudvalget består af seks aflønnede eksterne sagkyndige. De sagkyndige udvælges i overensstemmelse med finansforordningens artikel 237 og udpeges af Kommissionen efter anbefaling fra Styringsrådet for en periode på op til fire år, der kan forlænges én gang . De aflønnes af Unionen. Kommissionen kan efter anbefaling fra Styringsrådet beslutte at forny mandatet for et siddende medlem af Investeringsudvalget uden at skulle følge proceduren i dette stykke.

De sagkyndige skal besidde omfattende relevant markedserfaring med projektkonfiguration og -finansiering eller finansiering af SMV'er eller større selskaber.

Investeringsudvalgets sammensætning sikrer et bredt kenskab til de sektorer, der er omfattet af de i artikel 7, stk. 1, omhandlede politikområder, og de geografiske markeder i Unionen, samt at der er balance mellem kønnene som helhed.

Fire medlemmer er faste medlemmer af alle fire sammensætninger af Investeringsudvalget. Derudover skal de fire sammensætninger hver have to sagkyndige, der har erfaring med investering i de sektorer, der er omfattet af det pågældende politikområde. Mindst ét af de faste medlemmer skal besidde særlig ekspertise inden for bæredygtige investeringer. Styringsrådet udpeger medlemmerne af Investeringsudvalget til den eller de relevante sammensætninger. Investeringsudvalget udnævner en formand blandt de faste medlemmer.

▌

3. Når Investeringsudvalgets medlemmer deltager i udvalgets aktiviteter, skal de udføre deres opgaver upartisk og udelukkende i InvestEU-fondens interesse. De må hverken søge eller modtage instrukser fra gennemførelsespartnerne, Unionens institutioner, medlemsstaterne eller noget andet offentligt eller privat organ.

CV'er og erklæringer om økonomiske interesser for hvert enkelt medlem af Investeringsudvalget skal offentliggøres og opdateres løbende. Medlemmerne af Investeringsudvalget meddeler straks Kommissionen og Styringsrådet alle oplysninger, der er nødvendige for løbende at kontrollere, at der ikke er interessekonflikter.

Styringsrådet kan anbefale Kommissionen at afsætte et medlem fra vedkommendes funktioner, hvis han/hun ikke opfylder betingelserne i dette stykke eller af andre behørigt begrundede årsager.

4. Når Investeringsudvalget handler i overensstemmelse med denne artikel, bistås det af et sekretariat . Sekretariatet er uafhængigt og ansvarligt over for formanden for Investeringsudvalget. Sekretariatet er administrativt placeret i Kommissionen . Sekretariatets forretningsorden sikrer, at udvekslingen af oplysninger og dokumenter mellem gennemførelsespartnerne og de respektive forvaltningsorganer behandles fortroligt. EIB-Gruppen kan forelægge sine forslag til finansierings- og investeringstransaktioner for Investeringsudvalget og meddele dem til sekretariatet.

Den dokumentation, der stilles til rådighed af gennemførelsespartnerne, skal omfatte en standardformular, den i artikel 17b omhandlede resultattavle og alle andre dokumenter, som Investeringsudvalget anser for relevante, navnlig en beskrivelse af karakteren af markedssvigtet eller den suboptimale investeringssituation, og hvordan dette kan afhjælpes gennem finansierings- eller investeringstransaktionen samt en grundig vurdering, der påviser additionaliteten af finansierings- eller investeringstransaktionen. Sekretariatet kontrollerer, at dokumentationen fra de andre gennemførelsespartnere end EIB-Gruppen er fuldstændig . Investeringsudvalget kan indhente præciserende oplysninger om et forslag til en investerings- eller finansieringstransaktion fra den pågældende gennemførelsespartner, herunder gennem direkte tilstedeværelse under drøftelsen af den ovennævnte transaktion. Projektvurderinger foretaget af en gennemførelsespartner er aldrig bindende for Investeringsudvalget for så vidt angår en finansierings- eller investeringstransaktion, der tildeles dækning fra EU-garantien.

I forbindelse med sin vurdering og kontrol af forslag anvender Investeringsudvalget en resultattavle med indikatorer, jf. artikel 17b .

5. Investeringsudvalgets konklusioner vedtages ved simpelt flertal blandt samtlige medlemmer, forudsat at et sådant simpelt flertal omfatter mindst en af de ikke-permanente sagkyndige for det politikområde, inden for hvilket forslaget er stillet. Hvis der er stemmelighed, har formanden for Investeringsudvalget den afgørende stemme.

Investeringsudvalgets konklusioner om godkendelse af anvendelse af EU-garantien til støtte for en finansierings- eller investeringstransaktion skal være offentligt tilgængelige og skal indeholde en begrundelse for godkendelsen og oplysninger om transaktionen, navnlig en beskrivelse af denne, projektpromotorernes eller de finansielle formidleres identitet og målene for transaktionen . Konklusionerne skal også henvise til den samlede vurdering, der bygger på resultattavlen.

Resultattavlen skal være offentligt tilgængelig efter undertegnelsen af en finansierings- eller investeringstransaktion eller et eventuelt delprojekt.

Offentliggørelsen omhandlet i andet og tredje afsnit må ikke indeholde kommercielt følsomme oplysninger eller personoplysninger, der ikke må videregives i henhold til Unionens regler om databeskyttelse. Kommercielt følsomme dele af Investeringsudvalgets konklusioner fremsendes af Kommissionen til Europa-Parlamentet og til Rådet på anmodning og under overholdelse af strenge krav om fortrolighed.

To gange om året forelægger Investeringsudvalget ▌Europa-Parlamentet og Rådet en liste over alle konklusionerne samt de offentliggjorte resultattavler, der vedrører disse. Denne forelæggelse skal omfatte afgørelser om at afvise anvendelsen af EU-garantien og være underlagt strenge fortrolighedskrav .

Investeringsudvalgets konklusioner stilles rettidigt til rådighed for den pågældende gennemførelsespartner.

Alle oplysninger vedrørende forslag til finansierings- og investeringstransaktioner, der stilles til rådighed for Investeringsudvalget, og Investeringsudvalgets konklusioner herom, registreres i et centralt register af Investeringsudvalgets sekretariat.

• 6. Hvis Investeringsudvalget anmodes om godkendelse af anvendelsen af EU-garantien i forbindelse med en finansierings- eller investeringstransaktion, som består i en facilitet, et program eller en struktur med underliggende delprojekter, skal godkendelsen omfatte de underliggende delprojekter, medmindre Investeringsudvalget beslutter at bevare retten til at godkende dem separat. Hvis godkendelsen vedrører delprojekter af en størrelse på under 3 000 000 EUR, bevarer Investeringsudvalget ikke denne ret.

6a. Investeringsudvalget kan, når det skønner det nødvendigt, forelægge Kommissionen eventuelle transaktionsmæssige problemer i forbindelse med anvendelsen eller fortolkningen af investeringsretningslinjerne.

KAPITEL V

InvestEU-rådgivningsplatformen

Artikel 20

InvestEU-rådgivningsplatformen

1. InvestEU-rådgivningsplatformen yder rådgivningsbistand til identificering, forberedelse, udvikling, strukturering, udbud og gennemførelse af investeringsprojekter eller til at forbedre promotorers og finansielle formidleres muligheder for at gennemføre finansierings- og investeringstransaktioner. Bistanden kan ydes på ethvert stadie af et projekts livscyklus eller af finansieringen til en støttemodtagende enhed, afhængigt af omstændighederne.

Kommissionen indgår rådgivningsaftaler med EIB-Gruppen og andre potentielle rådgivningspartnere og giver dem til opgave at yde rådgivningsbistand som omhandlet i det foregående afsnit samt de tjenester, der er omhandlet i stk. 2. Kommissionen skal også kunne gennemføre rådgivende initiativer, herunder gennem indgåelse af kontrakter med eksterne tjenesteydere. Kommissionen opretter en fælles indgangsportal til InvestEU-rådgivningsplatformen og fordeler anmodninger om rådgivningsbistand til det relevante rådgivningsinitiativ. Kommissionen, EIB-Gruppen og de øvrige rådgivningspartnere bør arbejde tæt sammen med henblik på at sikre effektivitet, synergier og effektiv geografisk dækning af støtte i hele Unionen under behørig hensyntagen til eksisterende strukturer og arbejder.

▌ Rådgivningsinitiativer vil være tilgængelige inden for hvert politikområde, jf. artikel 7, stk. 1, og dække ▌sektorer inden for disse områder. Der vil også kunne tages rådgivningsinitiativer under en tværsektoriel komponent .

2. InvestEU-rådgivningsplatformen vil navnlig tilbyde følgende tjenester:

a)	at være et centralt kontaktpunkt, som Kommissionen forvalter og er vært for , til ydelse af projektudviklingsbistand under InvestEU-rådgivningsplatformen til myndigheder og projektpromotorer ▌;

aa)	at udsende al tilgængelig supplerende information om investeringsretningslinjer og fortolkning af disse retningslinjer, herunder oplysninger om anvendelse eller fortolkning af de investeringsretningslinjer, som Kommissionen udsteder, til myndigheder og projektpromotorer

at bistå projektpromotorer, hvor det er hensigtsmæssigt, med at udvikle deres projekter, så de opfylder de målsætninger og støtteberettigelseskriterier, der er fastsat i artikel 3, 7 og 11, og lette udviklingen af bundter af små projekter, herunder gennem investeringsplatforme som omhandlet i litra e) ; en sådan bistand foregriber imidlertid ikke Investeringsudvalgets konklusion om EU-garantiens dækning af sådanne projekter

at støtte tiltag og udnytte den lokale viden til at fremme anvendelsen af støtten under InvestEU-fonden i hele Unionen og aktivt bidrage, hvor det er muligt, til målet om sektormæssig og geografisk spredning af InvestEU-fonden ved at hjælpe gennemførelsespartnere med at iværksætte og udvikle potentielle finansierings- og investeringstransaktioner

d)	at facilitere oprettelsen af samarbejdsplatforme for peer-to-peer-udveksling og deling af data, viden og bedste praksis til støtte for udviklingen af en projektpipeline og af diverse sektorer

e)	at yde proaktiv rådgivningsbistand vedrørende oprettelsen af investeringsplatforme, herunder grænseoverskridende og makroregionale investeringsplatforme samt investeringsplatforme, som sammenkobler små og mellemstore projekter i en eller flere medlemsstater efter tema eller region

ea)	at støtte brugen af blanding med tilskud eller finansielle instrumenter som finansieres gennem EU-budgettet eller andre kilder for at styrke synergierne og komplementariteten mellem EU-instrumenterne og optimere InvestEU-programmets indflydelse og effekt

at støtte tiltag til kapacitetsopbygning med henblik på at udvikle organisatoriske kapaciteter, færdigheder og processer og hjælpe med hurtigere at gøre organisationer investeringsmodne, så projektpromotorer og myndigheder kan oprette projektpipelines for investeringer, udvikle finansieringsmekanismer og investeringsplatforme og forvalte projekter, og så finansielle formidlere kan gennemføre finansierings- og investeringstransaktioner til gavn for enheder, der har vanskeligt ved at få adgang til finansiering, bl.a. gennem støtte til udvikling af risikovurderingskapacitet eller sektorspecifik viden.

fa)	at yde rådgivningsstøtte til nystartede virksomheder, især når de søger at beskytte deres forsknings- og innovationsinvesteringer ved at erhverve rettigheder til immateriel ejendom, f.eks. patenter.

3. InvestEU-rådgivningsplatformen er tilgængelig for private og offentlige projektpromotorer, herunder SMV’er og nystartede virksomheder, for offentlige myndigheder og for nationale erhvervsfremmende banker samt for finansielle og andre formidlere.

4. Kommissionen indgår en rådgivningsaftale med de enkelte rådgivende partnere om gennemførelsen af et eller flere rådgivningsinitiativer. Der kan opkræves gebyr for ydelsen af de i stk. 2 omhandlede tjenester til at dække en del af omkostningerne ved at yde disse tjenester, med undtagelse af de tjenester, der ydes til offentlige projektpromotorer og ikke-udbyttegivende institutioner, som er gratis , hvor dette er berettiget . Gebyrer, der opkræves fra SMV'er for ydelsen af de i stk. 2 omhandlede tjenester, må højst udgøre en tredjedel af omkostningerne ved at yde disse tjenester.

5. For at opfylde de mål, der er omhandlet i stk. 1, og for at facilitere ydelsen af rådgivningsbistanden vil InvestEU-rådgivningsplatformen bygge på Kommissionens, EIB-gruppens og de andre rådgivningspartneres ekspertise .

5a. Hvert rådgivningsinitiativ oprettes på grundlag af en mekanisme for omkostningsdeling mellem Kommissionen og rådgivningspartneren, medmindre Kommissionen i behørigt begrundede tilfælde, hvor de særlige forhold ved rådgivningsinitiativet gør det påkrævet, og idet der sikres en sammenhængende og retfærdig behandling mellem rådgivende partnere, accepterer at dække alle de omkostninger, der er forbundet med rådgivningsinitiativet.

6. InvestEU-rådgivningsplatformen vil have en lokal tilstedeværelse, hvor det er nødvendigt. Den etableres navnlig i medlemsstater eller regioner, der har vanskeligheder med at udvikle projekter under InvestEU-fonden. InvestEU-rådgivningsplatformen vil bistå med overførsel af viden til regionalt og lokalt plan med henblik på opbygning af regional og lokal kapacitet og ekspertise i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede bistand, herunder bistand til gennemførelse og imødekommelse af små projekter.

6a. For at yde den rådgivningsbistand, der er omhandlet i stk. 1, og for at lette ydelsen af denne rådgivningsbistand på lokalt plan samarbejder InvestEU-rådgivningsplatformen, hvor det er muligt, med nationale erhvervsfremmende banker eller institutter og drager nytte af deres ekspertise. Samarbejdsaftaler med nationale erhvervsfremmende banker eller institutter indgås i givet fald under InvestEU-rådgivningsplatformen med mindst en national erhvervsfremmende bank eller et nationalt erhvervsfremmende institut pr. medlemsstat.

7. Gennemførelsespartnerne foreslår, hvis det er relevant , projektpromotorer, der ansøger om finansiering, herunder navnlig til små projekter, at anmode InvestEU-rådgivningsplatformen om bistand med henblik på, hvor det er hensigtsmæssigt, at fremme forberedelsen af deres projekter og for at muliggøre en vurdering af muligheden for at bundte projekter.

Gennemførelsespartnerne og rådgivningspartnerne underretter ligeledes projektpromotorer, hvor det er relevant, om muligheden for at opføre deres projekter på den i artikel 21 omhandlede InvestEU-portal.

KAPITEL VI

Artikel 21

InvestEU-portalen

1. Kommissionen opretter InvestEU-portalen. Den skal være en lettilgængelig og brugervenlig projektdatabase, der tilvejebringer relevante oplysninger om hvert enkelt projekt.

2. InvestEU-portalen skal fungere som en kanal for projektpromotorer, der søger finansiering til deres projekter, til at synliggøre disse projekter og således give oplysninger om disse til investorer. Optagelse af projekter på InvestEU-portalen berører ikke beslutningerne om de endelige projekter, der udvælges til at modtage støtte i henhold til denne forordning, i henhold til ethvert andet EU-instrument eller instrument til offentlig finansiering.

3. Kun projekter, der er forenelige med EU's lovgivning og politikker, kan optages på portalen.

4. Projekter, der opfylder betingelserne i stk. 3, formidles videre af Kommissionen til de relevante gennemførelsespartnere, og alt efter hvad der er relevant, hvis der foreligger et rådgivningsinitiativ, til InvestEU-rådgivningsplatformen.

5. Gennemførelsespartnerne skal se nærmere på projekter, der vedrører deres geografiske og operationelle område.

KAPITEL VII

ANSVARLIGGØRELSE , OVERVÅGNING OG RAPPORTERING, EVALUERING OG KONTROL

Artikel 21a

Ansvarliggørelse

1. På Europa-Parlamentets eller Rådets anmodning aflægger Styringsrådets formand rapport om InvestEU-fondens resultater til den anmodende institution, herunder ved at deltage i en høring i Europa-Parlamentet.

2. Styringsrådets formand besvarer under alle omstændigheder mundtligt eller skriftligt de spørgsmål, som Europa-Parlamentet eller Rådet stiller InvestEU-fonden, senest fem uger efter datoen for modtagelsen af et spørgsmål.

Artikel 22

Overvågning og rapportering

1. Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende InvestEU-programmets udvikling hen imod opfyldelsen af de generelle og specifikke mål, jf. artikel 3, findes i bilag III til denne forordning.

2. For at sikre en effektiv vurdering af InvestEU-programmets udvikling hen imod opfyldelsen af målene tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med henblik på at ændre bilag III til denne forordning for om nødvendigt at gennemgå eller supplere indikatorerne, og med henblik på gennemgå og supplere denne forordning med bestemmelserne vedrørende oprettelsen af en overvågnings- og evalueringsramme.

3. Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt, og gøre det muligt at foretage en passende risiko- og garantiporteføljeovervågning. Til dette formål pålægges gennemførelsespartnerne , rådgivningspartnerne og andre modtagere af EU-midler, alt efter omstændighederne, forholdsmæssige rapporteringskrav.

4. Kommissionen foretager rapportering om gennemførelsen af InvestEU-programmet i overensstemmelse med artikel 241 og 250 i finansforordningen. I henhold til finansforordningens artikel 41, stk. 5, skal årsrapporten indeholde oplysninger om, i hvor høj grad programmet er blevet gennemført set i forhold til dets mål og resultatindikatorer. Med henblik herpå skal og gennemførelsespartnerne årligt fremlægge de oplysninger, der er nødvendige for, at Kommissionen kan opfylde sine rapporteringsforpligtelser, herunder oplysninger om garantiens funktion .

5. Hver gennemførelsespartner skal endvidere hver sjette måned fremlægge en rapport for Kommissionen om de finansierings- og investeringstransaktioner, der er omfattet af denne forordning, opdelt på EU-segmentet og medlemsstatssegmentet ▌, alt efter omstændighederne. Gennemførelsespartneren fremsender også oplysninger om medlemsstatssegmentet til den medlemsstat, hvis segment det gennemfører. Rapporten skal indeholde en vurdering af overholdelsen af betingelserne for anvendelse af EU-garantien og overholdelsen af de nøgleresultatindikatorer, der er fastlagt i bilag III til denne forordning. Rapporten skal endvidere indeholde operationelle, statistiske, finansielle og regnskabsmæssige data og en vurdering af forventede pengestrømme for hver finansierings- og investeringstransaktion fordelt på segment-, politikområde- og InvestEU-fondsniveau. En gang om året skal rapporten fra EIB-Gruppen og i givet fald fra andre gennemførelsespartnere også indeholde oplysninger om hindringer for investeringer i forbindelse med finansierings- og investeringstransaktioner, der er omfattet af denne forordning. Rapporterne skal indeholde de oplysninger, som gennemførelsespartnerne skal fremlægge i henhold til finansforordningens artikel 155, stk. 1, litra a).

Artikel 23

Evaluering

1. Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

2. [Senest den 30. september 2024 ] forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en uafhængig midtvejsevaluering af InvestEU-programmet, og særligt af anvendelsen af EU-garantien , om funktionen af de bestemmelser, der er fastlagt i artikel 9a, stk. 1, litra b) og c), om tildeling af den EU-garanti, der er fastlagt i artikel 10, stk. 1b og 1c, om gennemførelsen af InvestEU-rådgivningsplatformen, om de budgetbevillinger, der er fastlagt i artikel 9a, stk. 1, litra d), nr. i), og om artikel 7, stk. 5. Evalueringen skal navnlig vise, hvordan inddragelsen af gennemførelsespartnerne og rådgivningspartnerne har bidraget til opfyldelsen af InvestEU-programmets mål samt EU's politiske mål, navnlig med hensyn til merværdien og den geografiske og sektormæssige balance i de støttede finansierings- og investeringstransaktioner. Evalueringen skal også vurdere anvendelsen af bæredygtighedsvurderingen og det fokus på SMV'er, der er nået under SMV-vinduet .

3. Ved afslutningen af InvestEU-programmets gennemførelse og senest fire år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 1, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en uafhængig endelig evaluering af InvestEU-programmet, og særligt af anvendelsen af EU-garantien.

4. Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

5. Gennemførelsespartnerne og rådgivningspartnerne bidrager hertil og forsyner Kommissionen med de oplysninger, der er nødvendige for at foretage de i stk. 1 og 2 nævnte evalueringer.

6. I overensstemmelse med [finansforordningens] [artikel 211, stk. 1,] skal Kommissionen hvert tredje år i den i [artikel 250] i [finansforordningen] nævnte årsrapport medtage en gennemgang af hensigtsmæssigheden af tilførselssatsen, jf. artikel 4, stk. 1, i nærværende forordning, i forhold til risikoprofilen af de finansierings- og investeringstransaktioner, der er dækket af EU-garantien. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med henblik på, på basis af denne gennemgang, at tilpasse tilførselssatsen, jf. artikel 4, stk. 1, i denne forordning, med op til 15 %.

Artikel 24

Revision

Revision af anvendelsen af EU-finansiering, der udføres af personer eller enheder, herunder andre end dem, som er pålagt denne opgave af EU's institutioner eller organer, udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. finansforordningens artikel 127.

Artikel 25

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvis et tredjeland deltager i InvestEU-programmet på grundlag af en afgørelse i henhold til en international aftale eller et andet retligt instrument, giver tredjelandet de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og til Den Europæiske Revisionsret med henblik på fuld udøvelse af deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

Artikel 26

Udøvelse af delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser. Der udarbejdes delegerede retsakter vedrørende de aktiviteter, der gennemføres af eller involverer EIB-Gruppen og gennemførelsespartnere, efter samråd med EIB-Gruppen og potentielle gennemførelsespartnere.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 6, artikel 17b , artikel 22, stk. 2, og artikel 23, stk. 6, tillægges Kommissionen i en periode på fem år fra [denne forordnings ikrafttrædelse]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af denne femårsperiode. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 7, stk. 6, artikel 17b, artikel 22, stk. 2, og artikel 23, stk. 6, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 6, artikel 17b, artikel 22, stk. 2, og artikel 23, stk. 6, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

KAPITEL VIII

GENNEMSIGTIGHED OG SYNLIGHED

Artikel 27

Information, kommunikation og offentliggørelse

1. Gennemførelsespartnerne og rådgivningspartnerne anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

1a. Gennemførelsespartnerne og rådgivningspartnerne underretter eller pålægger de finansielle formidlere at underrette de endelige modtagere, herunder SMV'er, om InvestEU-støtten ved at gøre disse oplysninger klart synlige, navnlig for så vidt angår SMV'er, i den relevante aftale om InvestEU-støtte, og dermed øge offentlighedens bevidsthed om denne støtte og forbedre synligheden heraf.

2. Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende InvestEU-programmet, dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til InvestEU-programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 3.

KAPITEL IX

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 28

Overgangsbestemmelser

1. Indtægter, tilbagebetalinger og inddrivelser i forbindelse med finansielle instrumenter, der er oprettet ved de programmer, der henvises til i bilag IV til denne forordning, kan anvendes til hensættelse til EU-garantien under denne forordning.

2. Indtægter, tilbagebetalinger og inddrivelser i forbindelse med den EU-garanti, der blev oprettet med forordning (EU) 2015/1017, kan anvendes til hensættelser til EU-garantien under nærværende forordning, medmindre de anvendes til de formål, der er omhandlet i artikel 4, 9 og 12 i forordning (EU) 2015/1017.

Artikel 29

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i alle medlemsstater.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

For Europa-Parlamentet

Formanden

For Rådet

Formanden

(1) EUT C […] af […], s. […].

(2) EUT C […] af […], s. […].

(3) Europa-Parlamentets holdning af 18.4.2019. Den understregede tekst er der ikke opnået enighed om inden for rammerne af interinstitutionelle forhandlinger.

(4) COM(2018)0097 final.

(5) COM(2018)0353.

(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).

(7) COM(2017)0206.

(8) COM(2017)0250.

(9) Offentliggjort som et European Economy Discussion Paper nr. 074 i januar 2018.

(10)

(11) Reference, som skal opdateres: EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. Aftalen kan findes her: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32013Q1220(01)&from=DA

(12) Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(15) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(16) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(17) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(19) Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

(20)

(21)

BILAG I

Beløb fordelt på specifikke mål

Den i artikel 4, stk. 2, omhandlede vejledende fordeling på finansierings- og investeringstransaktioner er som følger:

a)	▌ 11 500 000 000 EUR til opfyldelse af de i artikel 3, stk. 2, litra a), omhandlede mål

b)	▌EUR 11 250 000 000 til opfyldelse af de i artikel 3, stk. 2, litra b), omhandlede mål

c)	▌EUR 12 500 000 000 til opfyldelse af de i artikel 3, stk. 2, litra c) omhandlede mål

d)	▌EUR 5 567 500 000 til opfyldelse af de i artikel 3, stk. 2, litra d) omhandlede mål.

BILAG II

Områder, der kan komme i betragtning til finansierings- og investeringstransaktioner

Finansierings- og investeringstransaktionerne kan høre ind under et eller flere af følgende områder:

Udvikling af energisektoren i overensstemmelse med prioriteringerne for energiunionen, herunder energiforsyningssikkerhed, overgangen til ren energi samt forpligtelserne i henhold til Agenda 2030 og Parisaftalen, navnlig via:

a)	udvidelse af produktionen, forsyningen og anvendelsen af ren og bæredygtig vedvarende energi og andre nulemissions- og lavemissionsenergikilder og -løsninger, der er sikre og bæredygtige

b)	energieffektivitet og energibesparelser (med fokus på at mindske energiefterspørgslen gennem styring af efterspørgsel og bygningsrenovering)

c)	udvikling og modernisering af infrastrukturer til bæredygtig energi, navnlig, men ikke begrænset til, transmissions- og distributionsplan, lagringsteknologi, sammenkobling af elektricitet mellem medlemsstaterne, intelligente net ,

ca)	udvikling af innovative nul- og lavemissionsvarmeforsyningssystemer og kombineret produktion af elektricitet og varme

d)	produktion og forsyning af bæredygtige syntetiske brændstoffer fra vedvarende/kulstofneutrale kilder og andre sikre og bæredygtige nul- og lavemissionskilder , biobrændstoffer, biomasse og alternative brændstoffer, herunder for alle transportformer i overensstemmelse med målene i direktiv 2018/2001

e)	infrastruktur til opsamling af CO2 og til lagring af CO2 i industrielle processer, bioenergianlæg og produktionsanlæg i forbindelse med energiomstillingen.

Udvikling af bæredygtige og sikre transportinfrastrukturer og mobilitetsløsninger og udstyr samt innovative teknologier i overensstemmelse med Unionens prioriteringer på transportområdet og forpligtelserne i henhold til Parisaftalen, navnlig via:

projekter til støtte for udviklingen af TEN-T-infrastruktur, herunder vedligeholdelse og sikkerhed af infrastruktur og dens urbane knudepunkter, sø- og indlandshavne, lufthavne, multimodale terminaler og deres forbindelse til hovednettene samt de telematikapplikationer, der er fastlagt i forordning (EU) nr. 1315/2013

aa)	TEN-T-infrastrukturprojekter, der tager sigte på anvendelse af mindst to forskellige transportformer, navnlig multimodale godsterminaler og passagerknudepunkter

intelligente og bæredygtige projekter vedrørende bymobilitet, herunder mobilitetsløsninger for indre vandveje og af innovativ karakter (rettet mod lavemissionstransportformer i byer, ikke-forskelsbehandlende tilgængelighed, mindsket luft- og støjforurening, energiforbrug, netværker med intelligente byer, vedligeholdelse eller forhøjet sikkerhed og reduktion af antallet af ulykker, herunder for cyklister og fodgængere )

c)	støtte til fornyelse eller opgradering af mobile transportaktiver med henblik på udbredelsen af lavemissions- og nulemissionsmobilitetsløsninger, herunder brug af alternative brændstoffer i køretøjer inden for alle transportformer

d)	jernbaneinfrastruktur, andre jernbaneprojekter, infrastruktur til indre vandveje, massetransitprojekter og søhavne samt motorveje til søs

e)	infrastruktur til alternative brændstoffer for alle transportformer, herunder opladningsinfrastruktur.

ea)

andre intelligente og bæredygtige mobilitetsprojekter, der er målrettet

i)	trafiksikkerhed

ii)	tilgængelighed

iii)	reduktion af emissioner

iv)	udvikling og udbredelse af nye transportteknologier og -tjenester, såsom i forbindelse med forbundne og autonome transportformer eller integrerede billetsystemer

eb)

projekter i relation til vedligeholdelse eller opgradering af eksisterende transportinfrastruktur, herunder motorveje i TEN-T, hvor det er nødvendigt at opgradere, opretholde eller forbedre trafiksikkerheden, udvikle ITS-tjenester eller garantere infrastrukturintegritet og -standarder, sikre parkeringsområder og -anlæg samt genopladnings- og påfyldningsstationer for alternative brændstoffer

Miljø og ressourcer, navnlig via:

a)	vand, herunder drikkevandsforsyning og sanitet, og neteffektivitet, reduktion af udsivning, infrastruktur til opsamling og behandling af spildevand, kystinfrastruktur og anden vandrelateret grøn infrastruktur

b)	infrastruktur til affaldshåndtering

c)	projekter og foretagender inden for forvaltning af miljøressourcer og bæredygtige teknologier

d)	udvidelse og genopretning af økosystemer og hermed forbundne tjenester, herunder gennem styrkelse af natur og biodiversitet ved hjælp af grønne og blå infrastrukturprojekter

e)	bæredygtig udvikling af by-, land- og kystområder

f)	bekæmpelse af klimaændringer, herunder risikoreduktion af naturkatastrofer, klimatilpasning og klimaafbødning , herunder risikoreduktion af naturkatastrofer

g)	projekter og foretagender, der gennemfører den cirkulære økonomi ved at integrere aspekter vedrørende ressourceeffektivitet i produktionen og produkternes livcyklus, herunder bæredygtig forsyning med primære og sekundære råstoffer

h)	dekarbonisering og betydelig reduktion af udledningerne i de energiintensive industrier, herunder ▌demonstrationsprojekter inden for innovative lavemissionsteknologier og udbredelsen heraf

ha)	dekarbonisering af energiproduktionen og distributionskæden ved at udfase anvendelsen af kul og olie;

hb)	projekter til fremme af bæredygtig kulturarv.

4.	Udvikling af infrastruktur til digitale forbindelser, navnlig via projekter til støtte for udbredelsen af digitale netværk med meget høj kapacitet, 5G-konnektivitet og forbedring af digital konnektivitet og adgang, navnlig i landdistrikter og udkantsområder .

Forskning, udvikling og innovation, navnlig via:

a)	forsknings-, herunder forskningsinfrastruktur og støtte til forskningsverdenen, og innovationsprojekter, som bidrager til målene under Horisont Europa

b)	virksomhedsprojekter, herunder erhvervsuddannelse og fremme af oprettelsen af klynger og virksomhedsnetværk

c)	demonstrationsprojekter og -programmer samt anvendelse af infrastrukturer, teknologier og processer i forbindelse hermed

d)	samarbejdsprojekter inden for forskning og innovation mellem forskningsverdenen , forsknings- og innovationsorganisationer og industrien, offentlig-private partnerskaber og civilsamfundsorganisationer

e)	overførsel af viden og teknologi

ea)	forskning inden for centrale støtteteknologier og deres industrielle applikationer, herunder nye og avancerede materialer;

f)	nye effektive og tilgængelige sundhedsprodukter, herunder lægemidler, medicinsk udstyr, lægemidler til diagnosticering og avanceret terapi, nye antimikrobielle midler og innovative udviklingsprocesser, hvor anvendelsen af dyreforsøg undgås .

Udvikling, ▌udbredelse og opskalering af digitale teknologier og tjenester, især dem der bidrager til at nå målene for programmet for et digitalt Europa, navnlig via:

a)	kunstig intelligens

aa)	kvanteteknologi

b)	cybersikkerheds- og netværksbeskyttelsesinfrastrukturer

c)	tingenes internet

d)	blockchain og anden distributed ledger-teknologi

e)	højtudviklede digitale færdigheder

ea)	robotteknologi og automatisering

eb)

fotonik

f)	andre højtudviklede digitale teknologier og tjenester, som bidrager til digitaliseringen af Unionens industri, og integration af digitale teknologier, tjenester og færdigheder i Unionens transportsektor

Finansiel støtte til enheder med op til 499 ansatte, med særligt fokus på SMV'er og små midcapselskaber, navnlig via:

a)	tilvejebringelse af driftskapital og investering

b)	tilvejebringelse af risikovillig finansiering fra iværksætterfasen til ekspansionsfasen for at sikre en teknologisk førerposition inden for innovative og bæredygtige sektorer, herunder en forbedring af deres digitaliserings- og innovationsevne, og for at sikre deres globale konkurrenceevne

ba)	tilvejebringelse af finansiering til erhvervelse af en virksomhed eller ansattes deltagelse i en virksomhed .

8.	kulturelle og kreative sektorer, kulturarv , medier, den audiovisuelle sektor, ▌journalistik og presse, navnlig gennem, men ikke begrænset til, udvikling af nye teknologier, anvendelse af digitale teknologier og teknologisk forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder .

Turisme.

9a.	genopretning af industriområder (herunder forurenede industrigrunde) og genoprettelse med henblik på bæredygtig udnyttelse.

10.	Bæredygtigt landbrug, skovbrug, fiskeri, akvakultur og andre elementer i den bredere bæredygtige bioøkonomi.

11.

Sociale investeringer, herunder til støtte for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig via:

a)	mikrofinansiering, etisk finansiering, finansiering af sociale virksomheder og den sociale økonomi

b)	efterspørgsel og udbud af færdigheder

c)	færdigheder, uddannelse og relaterede tjenester, herunder for voksne ;

social infrastruktur, navnlig:

i)	inklusiv almen og faglig uddannelse, herunder førskoleundervisning og børnepasning, og dertil hørende uddannelsesinfrastruktur og —faciliteter, alternativ børnepasning , studenterboliger og digitalt udstyr , som er tilgængeligt for alle

ii)	socialt boligbyggeri

iii)	sundheds- og langtidspleje, herunder klinikker, hospitaler, primær pleje, hjemmepleje og pleje i nærmiljøet

e)	social innovation, herunder innovative sociale løsninger og ordninger til fremme af tiltag med social gennemslagskraft og indvirkning på områderne under dette punkt

f)	kulturaktiviteter med et socialt formål;

fa)	foranstaltninger til fremme af ligestilling mellem kønnene

g)	integration af sårbare personer, herunder tredjelandsstatsborgere

h)	innovative sundhedsløsninger, herunder e-sundhed, sundhedstjenester og nye modeller for sundhedspleje

i)	inklusion af og bedre tilgængelighed for personer med handicap.

12.

Udvikling af forsvarsindustrien for derved at bidrage til Unionens strategiske uafhængighed, navnlig via støtte til:

a)	Unionens forsvarsforsyningskæde, navnlig gennem finansiel bistand til SMV'er og midcapselskaber

b)	selskaber, der deltager i disruptive innovationsprojekter i forsvarssektoren og nært relateret til teknologier med et dobbelt formål

c)	forsvarsforsyningskæden ved deltagelse i fælles forskning på forsvarsområdet og udviklingsprojekter, herunder dem der støttes via Den Europæiske Forsvarsfond

d)	infrastruktur for forskning og uddannelse på forsvarsområdet

13.

Rumfart, navnlig gennem udvikling af rumsektoren i overensstemmelse med målene for rumstrategien med henblik på:

a)	at maksimere fordelene for Unionens samfund og økonomier

b)	øge rumsystemernes og -teknologiernes konkurrenceevne, navnlig ved at afhjælpe mangler i forsyningskæden

c)	understøtte iværksætteri inden for rumfart, herunder downstreamudvikling

d)	fremme Unionens uafhængighed med hensyn til sikker adgang til rummet, herunder aspekter vedrørende dobbelt anvendelse.

13a.	Have og oceaner gennem udvikling af projekter og virksomheder inden for den blå økonomi og dens principper for finansiering, navnlig gennem maritimt iværksætteri og maritim industri, vedvarende havenergi og cirkulær økonomi.

BILAG III

Nøgleresultatindikatorer

1. InvestEU's finansieringsvolumen (fordelt på politikområder)

1.1

Samlet beløb for undertegnede transaktioner

1.2

Samlet beløb for mobiliserede investeringer

1.3

Samlet beløb for mobiliseret privat finansiering

1.4

Opnået løftestangs- og multiplikatoreffekt

2. InvestEU-finansieringens geografiske dækning (opdelt efter politikområde, land og region på NUTS 2-niveau )

2.1

Antal lande omfattet af transaktionerne

2.1a

Antal regioner omfattet af transaktionerne

2.1b

Transaktionernes økonomiske omfang pr. medlemsstat og pr. region

3. InvestEU-finansieringens gennemslagskraft

3.1

Antal skabte eller støttede jobs

3.2

Investeringer til støtte for klimamål og, hvor det er relevant, opdelt efter politikområde

3.3

Investeringer til støtte for digitalisering

3.3a

Investeringer til støtte for industriel omstilling

4. Bæredygtig infrastruktur

4.1

Energi: Ekstra installeret nul- eller lavemissionskapacitet til produktion af vedvarende og anden sikker og bæredygtig vedvarende energi (MW)

4.2

Energi: Antal husstande , antal offentlige og kommercielle bygninger med forbedret energiforbrugsklassifikation

4.2a

Energi: Anslåede energibesparelser som følge af projekterne i kWh

4.2b

Energi: Reducerede/undgåede årlige drivhusgasemissioner i ton CO2-ækvivalent

4.2c

Energi: Omfanget af investeringer i udvikling, sofistikering og modernisering af infrastrukturen for bæredygtig energi

4.3

Det digitale område: Ekstra husstande, virksomheder, erhvervsejendomme eller offentlige bygninger med adgang til bredbånd på mindst 100 Mbps, som kan opgraderes til gigabithastighed, eller antal oprettede wifi-hotspots

4.4

Transport: Mobiliserede investeringer, navnlig i TEN-T

—

Antallet af projekter for grænseoverskridende forbindelser og manglende forbindelser (herunder projekter vedrørende byknudepunkter, regionale grænseoverskridende jernbaneforbindelser, multimodale platforme, søhavne, indlandshavne, forbindelser til lufthavne og kombiterminaler i TEN-T-hovednettet og det samlede net)

—	Antallet af projekter, der bidrager til digitaliseringen af transport, navnlig gennem udbredelsen af ERTMS, RIS, ITS, VTMIS/elektroniske søfartstjenester og SESAR

—	Antallet af opførte eller opgraderede punkter for forsyning med alternative brændstoffer

—	Antallet af projekter, der bidrager til transportsikkerheden

4.5

Miljø: Investeringer, der bidrager til gennemførelsen af planer og programmer, der kræves efter EU-lovgivningen vedrørende luftkvalitet, vand, affald og natur

5. Forskning, innovation og digitalisering

5.1

Bidrag til målet om at investere 3 % af Unionens BNP i forskning, udvikling og innovation

5.2

Antal støttede virksomheder efter størrelse , der beskæftiger sig med forsknings- og innovationsprojekter

6. SMV'er

6.1

Antal støttede virksomheder efter størrelse (mikro, små, mellemstore og små midcap)

6.2

Antal støttede virksomheder efter udviklingsstadie (begynderstadie, vækst/udvidelse)

6.2a

Antal virksomheder støttet pr. medlemsstat og region på NUTS 2-niveau

6.2b

Antal støttede nye virksomheder efter sektor efter NACE-kode

6.2c

Andel af investeringsvolumen under SMV-vinduet, der er gået til SMV'er

7. Sociale investeringer og færdigheder

7.1

Sociale infrastrukturer: Kapaciteten af og adgangen til den støttede sociale infrastruktur fordelt på sektorer: bolig, uddannelse, sundhed, andet

7.2

Mikrofinansiering og finansiering af sociale virksomheder: Antal modtagere af mikrofinansiering og støttede virksomheder i den sociale økonomi

7.5

Færdigheder: Antal personer, der erhverver nye færdigheder eller får deres færdigheder valideret og certificeret : Formel uddannelse og videreuddannelse

BILAG IV

InvestEU-programmet — tidligere instrumenter

A. Egenkapitalinstrumenter:

—	Den europæiske teknologifacilitet (ETF98): Rådets afgørelse nr. 98/347/EF af 19. maj 1998 om finansielle støtteforanstaltninger for innovative og jobskabende små og mellemstore virksomheder (SMV) — Vækst- og beskæftigelsesinitiativet (EFT L 155 af 29.5.1998, s. 43).

—

TTP: Kommissionens beslutning om vedtagelse af en supplerende finansieringsafgørelse vedrørende finansiering af aktioner inden for aktiviteten »Det indre marked for varer og sektorpolitik« under Generaldirektoratet for Erhvervspolitik for 2007 og om vedtagelse af en rammebeslutning vedrørende finansiering af den forberedende foranstaltning »EU i en globaliseret verden« samt af fire pilotprojekter »Erasmus — unge iværksættere«, »Foranstaltninger til at fremme samarbejde og partnerskaber mellem mikrovirksomheder og SMV'er«, »Teknologioverførsel« og »Fremtrædende Europæiske Turistmål« under Generaldirektoratet for Erhvervspolitik for 2007 (C(2007)531).

—	Den europæiske teknologifacilitet (ETF01): Rådets beslutning nr. 2000/819/EF af 20. december 2000 om et flerårigt program til fremme af initiativ og iværksætterånd, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV) (EFT L 333 af 29.12.2000, s. 84).

—	GIF: Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF af 24. oktober 2006 om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) (EUT L 310 af 9.11.2006, s. 15).

—

Connecting Europe-faciliteten (CEF): Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1).

—	COSME EFG: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1287/2013 af 11. december 2013 om et program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme) (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1639/2006/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 33).

—

InnovFin-egenkapital:

—	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104),

—	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013 af 11. december 2013 om reglerne for deltagelse og formidling i »Horisont 2020 for forskning og innovation (2014-2020)« og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1906/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 81),

—	Rådets afgørelse 2013/743/EU af 3. december 2013 om særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse 2006/971/EF, 2006/972/EF, 2006/973/EF, 2006/974/EF og 2006/975/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 965).

—

EaSI — kapacitetsopbyggende investeringer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 af 11. december 2013 om et EU-program for beskæftigelse og social innovation (»EaSI«) og om ændring af afgørelse nr. 283/2010/EU om oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social integration (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 238).

B. Garantiinstrumenter:

—	SMV-garantifaciliteten 1998 (SMEG98): Rådets afgørelse nr. 98/347/EF af 19. maj 1998 om finansielle støtteforanstaltninger for innovative og jobskabende små og mellemstore virksomheder (SMV) — Vækst- og beskæftigelsesinitiativet (EFT L 155 af 29.5.1998, s. 43).

—	SMV-garantifaciliteten 2001 (SMEG01): Rådets beslutning nr. 2000/819/EF af 20. december 2000 om et flerårigt program til fremme af initiativ og iværksætterånd, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV) (EFT L 333 af 29.12.2000, s. 84).

—	SMV-garantifaciliteten 2007 (SMEG07): Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF af 24. oktober 2006 om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) (EUT L 310 af 9.11.2006, s. 15).

—	Den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress — garanti (EPMF-G): Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 283/2010/EU af 25. marts 2010 om oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social integration (EUT L 87 af 7.4.2010, s. 1).

—

RSI:

—	Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) Erklæringer fra Kommissionen (EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1),

—	Rådets beslutning 2006/971/EF af 19. december 2006 om særprogrammet »Samarbejde« til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 86).

—	Rådets beslutning 2006/974/EF af 19. december 2006 om særprogrammet Kapacitet til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 400 af 30.12.2006, s. 299).

—

EaSI-garantien: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 af 11. december 2013 om et EU-program for beskæftigelse og social innovation (»EaSI«) og om ændring af afgørelse nr. 283/2010/EU om oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social integration (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 238).

—

COSMES lånegarantifacilitet (COSME LGF): Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1287/2013 af 11. december 2013 om et program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme) (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1639/2006/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 33).

—

InnovFin-gæld:

—	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013 af 11. december 2013 om reglerne for deltagelse og formidling i »Horisont 2020 for forskning og innovation (2014-2020)« og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1906/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 81),

—	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104),

—	Rådets afgørelse 2013/743/EU af 3. december 2013 om særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse 2006/971/EF, 2006/972/EF, 2006/973/EF, 2006/974/EF og 2006/975/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 965).

—

Garantifaciliteten for kulturelle og kreative sektorer (CCS GF): Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om fastsættelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 221).

—

Garantiordningen for studielån (SLGF): Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50).

—	Privatfinansiering af energieffektivitet (PF4EE): Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1293/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (Life) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 614/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 185).

C. Risikodelingsinstrumenter

—

Finansieringsfaciliteten for risikodeling (RSFF): Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) Erklæringer fra Kommissionen (EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1).

—

InnovFin:

—	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013 af 11. december 2013 om reglerne for deltagelse og formidling i »Horisont 2020 for forskning og innovation (2014-2020)« og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1906/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 81),

—	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104).

—

Connecting Europe-facilitetens låneinstrument (CEF DI): Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129).

—	Faciliteten til finansiering af naturkapital (NCFF): Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1293/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (Life) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 614/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 185).

D. Særlige investeringsmekanismer:

—

European Progress Microfinance Facility — Fonds commun de placements — fonds d'investissements spécialisés (EPMF FCP-FIS): Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 283/2010/EU af 25. marts 2010 om oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social integration (EUT L 87 af 7.4.2010, s. 1).

—

Marguerite:

—	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 680/2007 af 20. juni 2007 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet (EUT L 162 af 22.6.2007, s. 1),

—	Kommissionens afgørelse af 25. februar 2010 om Den Europæiske Unions deltagelse i Den Europæiske 2020-fond for Energi, Klimaændringer og Infrastruktur (Marguerite) (C(2010)941).

—

Den Europæiske Energieffektivitetsfond(EEEF): Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1233/2010 af 15. december 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 663/2009 om et program til støtte for den økonomiske genopretning i form af fællesskabsstøtte til projekter på energiområdet (EUT L 346 af 30.12.2010, p. 5).

BILAG V

Markedssvigt, suboptimale investeringsforhold, additionalitet og udelukkede aktiviteter

A. Markedssvigt, suboptimale investeringsforhold og additionalitet

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 209 skal EU-garantien afhjælpe markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold (artikel 209, stk. 2, litra a)) og opnå additionalitet ved at hindre erstatning af potentiel støtte og potentielle investeringer fra andre offentlige eller private kilder (artikel 209, stk. 2, litra b)).

For at overholde finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra a) og b), skal de finansierings- og investeringstransaktioner, der er omfattet af EU-garantien, opfylde følgende betingelser, der er fastsat i nedenstående punkt 1 og 2:

Markedssvigt og suboptimale investeringsforhold

For at afhjælpe markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold som omhandlet i finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra a), skal de investeringer, som finansierings- og investeringstransaktionerne tager sigte på, omfatte et af følgende elementer:

a)	Karakter af offentligt gode (f.eks. uddannelse og kvalifikationer, sundhed og tilgængelighed, sikkerhed og forsvar samt infrastruktur, der er til rådighed gratis eller med ubetydelige omkostninger), og som operatøren eller selskabet ikke kan opnå tilstrækkelige økonomiske fordele til

b)	Eksterne forbindelser, som operatøren eller selskabet generelt ikke internaliserer, såsom investeringer i forskning og udvikling, energieffektivitet, klima eller miljøbeskyttelse

Informationsasymmetrier, navnlig i forbindelse med SMV'er og små midcapselskaber, herunder højere risikoniveauer i forhold til virksomheder i den tidlige udviklingsfase, virksomheder med hovedsagelig immaterielle aktiver eller utilstrækkelig sikkerhedsstillelse eller virksomheder, der fokuserer på aktiviteter med højere risiko

d)	Grænseoverskridende infrastrukturprojekter og relaterede tjenesteydelser eller fonde, der investerer på tværs af grænserne med henblik på at håndtere opsplitningen og styrke koordineringen inden for EU's indre marked

Eksponering for højere risikoniveauer i visse sektorer, lande eller regioner ud over det niveau, som private finansielle aktører er i stand til eller villige til at acceptere. Dette indebærer, at investeringen ikke ville være blevet foretaget i samme omfang på grund af dens nye karakter eller de risici, der er forbundet med innovation eller uprøvet teknologi

f)	Nye og/eller komplekse markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold, jf. artikel 8, stk. 1, litra a), nr. iii), i denne forordning.

Additionalitet

Finansierings- og investeringstransaktioner skal opfylde begge aspekter af additionalitet som omhandlet i finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra b). Det betyder, at transaktionerne enten ikke ville være blevet gennemført eller ikke gennemført i samme omfang af andre offentlige eller private kilder uden støtte fra InvestEU-fonden. I denne forordning forstås ved disse finansierings- og investeringstransaktioner transaktioner, der skal opfylde følgende to kriterier:

For at blive betragtet som et supplement til de private kilder, der er omhandlet i finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra b), skal InvestEU-fonden støtte de finansierings- og investeringstransaktioner, som gennemføres af gennemførelsespartnerne, som drejer sig om investeringer, som på grund af deres karakteristika (karakter af offentligt gode, eksterne virkninger, informationsasymmetrier, hensynet til den socioøkonomiske samhørighed eller andet) ikke er i stand til at give et tilstrækkeligt finansielt afkast på markedsniveau eller anses for at være for risikable (i forhold til de risikoniveauer, som de pågældende private enheder er villige til at acceptere). Sådanne finansierings- og investeringstransaktioner kan derfor ikke få adgang til markedsfinansiering på rimelige vilkår, hvad angår prisfastsættelse, sikkerhedsstillelseskrav, finansieringstype, finansieringsvilkår eller andre betingelser og ville slet ikke blive gennemført eller ikke gennemført i samme omfang uden offentlig støtte

For at blive betragtet som et supplement til eksisterende støtte fra andre offentlige kilder, jf. finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra b), støtter InvestEU-fonden kun finansierings- og investeringstransaktioner, der opfylder følgende betingelser:

a)	Finansierings- eller investeringstransaktionerne ville ikke være blevet gennemført eller ikke være blevet gennemført i samme omfang af gennemførelsespartneren uden støtte fra InvestEU-fonden, og

Finansierings- eller investeringstransaktionerne ville ikke være blevet gennemført eller ikke være blevet gennemført i samme omfang under andre eksisterende offentlige instrumenter som f.eks. finansielle instrumenter under delt forvaltning, der opererer på regionalt og nationalt plan. Der vil imidlertid være mulighed for en komplementær anvendelse af InvestEU-midler og andre offentlige midler, navnlig hvor der kan opnås EU-merværdi, og hvor brugen af offentlige midler til at nå politiske mål på en effektiv måde kan optimeres.

For at påvise, at de finansierings- og investeringstransaktioner, der nyder godt af EU-garantien, supplerer det eksisterende marked og anden offentlig støtte, skal gennemførelsespartnerne fremlægge oplysninger, der dokumenterer mindst et af følgende forhold:

a)	Støtten ydes gennem efterstillede positioner i forhold til andre offentlige eller private långivere eller inden for finansieringsstrukturen

Støtten ydes ved hjælp af egenkapital og kvasiegenkapital eller ved hjælp af gæld med lang løbetid, prisfastsættelse, krav om sikkerhedsstillelse eller andre betingelser, der ikke er tilstrækkeligt tilgængelige på markedet eller fra andre offentlige kilder. Der er tale om støtte til transaktioner, der bærer en højere risikoprofil end den risiko, der generelt accepteres i forbindelse med gennemførelsespartnerens egne standardaktiviteter, eller støtte til gennemførelsespartnere under overskridelse af egen kapacitet til at støtte sådanne transaktioner

c)	Deltagelse i risikodelingsmekanismer, der er rettet mod politikområder, og som udsætter gennemførelsespartneren for højere risikoniveauer end de niveauer, der generelt accepteres af gennemførelsespartneren, eller som private finansielle aktører er i stand til eller villige til at acceptere

d)	Støtten katalyserer/belaster yderligere privat eller offentlig finansiering og supplerer andre private og kommercielle kilder, navnlig fra traditionelt risikosky investorklasser eller institutionelle investorer, som følge af signalvirkningen af den støtte, der ydes under InvestEU-fonden

e)	Støtte, der ydes gennem finansielle produkter, som ikke er til rådighed eller ikke udbydes i tilstrækkeligt omfang i de pågældende lande eller regioner på grund af manglende, underudviklede eller ufuldstændige markeder.

For så vidt angår formidlede finansierings- og investeringstransaktioner, navnlig SMV-støtte, kontrolleres additionaliteten ved mellemleddet i stedet for hos den endelige modtager. Der er tale om additionalitet, når InvestEU-fonden støtter en finansiel formidler i forbindelse med oprettelsen af en ny portefølje med et højere risikoniveau eller ved at øge omfanget af aktiviteter, der allerede er forbundet med høj risiko i forhold til det risikoniveau, som private og offentlige finansielle aktører i øjeblikket er i stand til eller villige til at acceptere i de pågældende medlemsstat eller regioner.

EU-garantien ydes ikke til refinansieringstransaktioner (som f.eks. erstatning af eksisterende låneaftaler eller andre former for finansiel støtte til projekter, der allerede er delvist eller fuldt ud realiserede), undtagen under særlige ekstraordinære og velbegrundede omstændigheder, hvor det kan påvises, at transaktionen under EU-garantien vil gøre det muligt at foretage en ny investering i et støtteberettiget politikområde af et beløb i tillæg til det almindelige aktivitetsomfang hos gennemførelsespartneren eller den finansielle formidler, der mindst svarer til omfanget af den transaktion, der opfylder de kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i denne forordning. Ovennævnte kriterier vedrørende markedssvigt, suboptimale investeringsforhold og additionalitet finder også anvendelse på sådanne refinansieringstransaktioner.

B. Aktiviteter, der ikke er omfattet

InvestEU yder ikke støtte til:

1)	aktiviteter, der begrænser personers individuelle rettigheder og friheder og krænker menneskerettighederne

2)	På området for forsvarsaktiviteter anvendelse, udvikling eller produktion af produkter og teknologier, som er forbudt i henhold til gældende folkeret

3)	Tobaksrelaterede produkter og aktiviteter (produktion, distribution, forarbejdning og handel)

Aktiviteter, der ikke er omfattet af artikel [X] i [Horisont Europa]-forordningen: Forskning i kloning af mennesker til reproduktive formål; aktiviteter, der har til formål at ændre menneskers arvemasse på en måde, der gør ændringerne arvelige, aktiviteter med henblik på at skabe menneskelige embryoner udelukkende med henblik på forskning eller med henblik på udtagning af stamceller, herunder ved kerneoverførsel mellem kropsceller

5)	Hasardspil (aktiviteter i relation til produktion, etablering, distribution, forarbejdning, handel eller software)

6)	Sexhandel og tilhørende infrastruktur, tjenester og medier

7)	Aktiviteter, der involverer levende dyr til forsøg og videnskabelige formål, for så vidt som det ikke er muligt at sikre overholdelsen af Europarådets konvention om beskyttelse af hvirveldyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål

Udvikling af fast ejendom, dvs. en aktivitet, der alene har til formål at renovere og omleje eller videresælge eksisterende bygninger og til at opføre nye projekter; aktiviteter i ejendomssektoren, som vedrører de specifikke mål for InvestEU, jf. artikel 3, stk. 2, i denne forordning og/eller de støtteberettigede områder for finansierings- og investeringstransaktioner i henhold til bilag II til denne forordning, såsom investeringer i projekter vedrørende energieffektivitet eller socialt boligbyggeri, er dog støtteberettigede

9)	Finansielle aktiviteter som f.eks. køb eller handel med finansielle instrumenter. Især skal interventioner, der tager sigte på buy-out med henblik på selskabstømning, eller en erstatningskapital, der er beregnet til selskabstømning, udelukkes

10)	Aktiviteter, der er forbudt ved gældende national lovgivning

11)	Nedlukning, drift, tilpasning eller opførelse af atomkraftværker

12)

Investeringer i forbindelse med minedrift/udvinding, forarbejdning, distribution, lagring eller forbrænding af faste fossile brændstoffer og olie samt investeringer i forbindelse med udvinding af gas. Denne udelukkelse gælder ikke for:

i.	Projekter, hvor der ikke findes nogen bæredygtig alternativ teknologi

ii.	Projekter i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af forurening

iii.	Projekter med anlæg til opsamling, lagring og udnyttelse af kulstof; industri- eller forskningsprojekter, der fører til betydelige reduktioner af drivhusgasemissioner i forhold til de(n) gældende benchmark(er) for emissionshandelsordningen.

(13)

Investeringer i faciliteter til bortskaffelse af affald i deponeringsanlæg. Denne udelukkelse gælder ikke for investeringer i:

i.	Deponeringsanlæg på stedet, der er et supplerende element i et industri- eller mineinvesteringsprojekt, og hvor det er påvist, at deponering er den eneste holdbare løsning til behandling af industri- eller mineaffald fra den pågældende aktivitet

ii.	Eksisterende faciliteter til deponering af affald for at sikre udnyttelsen af gas fra deponeringsanlæg og fremme minedrift i deponeringsanlæg og oparbejdning af mineaffald.

14)

Investeringer i anlæg til mekanisk-biologisk behandling. Denne undtagelse gælder ikke for investeringer, der har til formål at modernisere eksisterende mekanisk-biologiske rensningsanlæg med henblik på energiudnyttelse eller genanvendelse af sorteret affald, såsom kompostering og anaerob nedbrydning.

15)

Investeringer i forbrændingsanlæg til behandling af affald. Denne udelukkelse gælder ikke for investeringer i:

i.	Anlæg, der udelukkende er beregnet til behandling af ikke-genanvendeligt farligt affald

ii.	Eksisterende anlæg med henblik på at øge energieffektiviteten, registrere udstødningsgasser til oplagring eller anvende eller nyttiggøre materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne investeringer ikke resulterer i en forøgelse af anlæggets kapacitet til affaldsbehandling.

Gennemførelsespartnerne forbliver ansvarlige for at sikre overholdelse ved undertegnelsen og overvågningen af finansierings- og investeringstransaktionernes overholdelse af udelukkelseskriterierne under gennemførelsen af projektet og gennemfører passende afhjælpende foranstaltninger, hvis det er relevant.

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/1060

P8_TA(2019)0434

Et europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt og ophævelse af direktiv 2010/65/EU (COM(2018)0278 — C8-0193/2018 — 2018/0139(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/78)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0278),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 100, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0193/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1) ,

—	efter høring af Regionsudvalget,

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 14. februar 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0006/2019),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 265.

P8_TC1-COD(2018)0139

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/1239.)

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/1061

P8_TA(2019)0435

Offentliggørelse af oplysninger om bæredygtige investeringer og bæredygtighedsrelaterede risici ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentliggørelse af oplysninger om bæredygtige investeringer og bæredygtighedsrelaterede risici og om ændring af direktiv (EU) 2016/2341 (COM(2018)0354 — C8-0208/2018 — 2018/0179(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/79)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0354),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0208/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

—	der henviser til udtalelse af 5. december 2018 fra Regionsudvalget (2),

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 27. marts 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0363/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 97.

(2) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 24.

P8_TC1-COD(2018)0179

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om bæredygtighedsrelateret offentliggørelse af oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/2088.)

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/1062

P8_TA(2019)0436

Persistente organiske miljøgifte ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om persistente organiske miljøgifte (omarbejdning) (COM(2018)0144 — C8-0124/2018 — 2018/0070(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure — omarbejdning)

(2021/C 158/80)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0144),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0124/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 12. juli 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

—	efter høring af Regionsudvalget,

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter (2),

—	der henviser til skrivelse af 10. september 2018 fra Retsudvalget til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, jf. forretningsordenens artikel 104, stk. 3,

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 1. marts 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 104 og 59,

—	der henviser til betænkningen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0336/2018),

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 367 af 10.10.2018, s. 93.

(2) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.

(3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 15. november 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0463).

P8_TC1-COD(2018)0070

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om persistente organiske miljøgifte (omarbejdning)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/1021.)

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/1064

P8_TA(2019)0437

Clearingforpligtelsen, indberetningskrav, risikoreduktionsteknikker for OTC-derivataftaler og transaktionsregistre ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår clearingforpligtelsen, suspension af clearingforpligtelsen, indberetningskrav, risikoreduktionsteknikker for OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart, registrering af og tilsyn med transaktionsregistre samt krav til transaktionsregistre (COM(2017)0208 — C8-0147/2017 — 2017/0090(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/81)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0208),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0147/2017),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 11. oktober 2017 fra Den Europæiske Centralbank (1),

—	der henviser til udtalelse af 20. september 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

—

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 6. marts 2019 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0181/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 385 af 15.11.2017, s. 10.

(2) EUT C 434 af 15.12.2017, s. 63.

P8_TC1-COD(2017)0090

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår clearingforpligtelsen, suspension af clearingforpligtelsen, indberetningskrav, risikoreduktionsteknikker for OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart, registrering af og tilsyn med transaktionsregistre samt krav til transaktionsregistre

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/834.)

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/1066

P8_TA(2019)0438

Tilladelse til CCP'er og anerkendelse af tredjelands-CCP'er ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår de procedurer og myndigheder, der er involveret i meddelelse af tilladelse til CCP'er, og krav vedrørende anerkendelse af tredjelands-CCP'er (COM(2017)0331 — C8-0191/2017 — 2017/0136(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/82)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0331),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0191/2017),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 4. oktober 2017 fra Den Europæiske Centralbank (1),

—	der henviser til udtalelse af 20. september 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0190/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 385 af 15.11.2017, s. 3.

(2) EUT C 434 af 15.12.2017, s. 63.

P8_TC1-COD(2017)0136

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. april 2019 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår de procedurer og myndigheder, der er involveret i meddelelse af tilladelse til CCP'er, og krav vedrørende anerkendelse af tredjelands-CCP'er

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/2099.)

30.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 158/1068

P8_TA(2019)0439

Fremme af anvendelsen af SMV-vækstmarkeder ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 596/2014 og (EU) 2017/1129 med hensyn til fremme af anvendelsen af SMV-vækstmarkeder (COM(2018)0331 — C8-0212/2018 — 2018/0165(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2021/C 158/83)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0331),

—	der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0212/2018),

—	der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til udtalelse af 19. september 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 59,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0437/2018),

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 79.

P8_TC1-COD(2018)0165

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/2115.)

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 158

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	64. årgang 30. april 2021

Indhold		Side

	EUROPA-PARLAMENTET SESSIONEN 2019-2020 Mødeperioden fra den 15. til den 18. april 2019 Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 69 af 26.2.2021 . VEDTAGNE TEKSTER	1

	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER
	Europa-Parlamentet
	Torsdag den 18. april 2019
2021/C 158/01	Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2019 om Kina, navnlig de religiøse og etniske mindretals situation (2019/2690(RSP))	2
2021/C 158/02	Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2019 om Cameroun (2019/2691(RSP))	7
2021/C 158/03	Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2019 om Brunei (2019/2692(RSP))	11
2021/C 158/04	Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2019 om forhandlingerne med Rådet og Kommissionen om det lovgivningsmæssige forslag til forordning om Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse (2019/2536(RSP))	15
2021/C 158/05	Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2019 om en omfattende EU-ramme for hormonforstyrrende stoffer (2019/2683(RSP))	18

	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Parlamentet
	Onsdag den 17. april 2019
2021/C 158/06	Europa-Parlamentets afgørelse af 17. april 2019 om udarbejdelsen eller ændring af titlen på en beslutning, der er fremsat forslag til som afslutning på en debat (fortolkning af forretningsordenens artikel 149a, stk. 2) (2019/2020(REG))	23
2021/C 158/07	Europa-Parlamentets afgørelse af 17. april 2019 om den politiske erklæring om dannelse af en politisk gruppe (fortolkning af forretningsordenens artikel 32, stk. 5, første afsnit, andet led) (2019/2019(REG))	24