MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/84/EF om sommertid

Plan for sommertidens varighed

(2021/C 149/01)

I 2022 til og med 2026 hhv. begynder og ophører sommertiden på følgende dage kl. 1.00. UTC – koordineret universaltid

—	i 2022: søndag den 27. marts og søndag den 30. oktober

—	i 2023: søndag den 26. marts og søndag den 29. oktober

—	i 2024: søndag den 31. marts og søndag den 27. oktober

—	i 2025: søndag den 30. marts og søndag den 26. oktober

—	i 2026: søndag den 29. marts og søndag den 25. oktober.

Euroens vekselkurs (1)

26. april 2021

(2021/C 149/02)

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,2085
JPY	japanske yen	130,54
DKK	danske kroner	7,4362
GBP	pund sterling	0,86975
SEK	svenske kroner	10,1308
CHF	schweiziske franc	1,1067
ISK	islandske kroner	151,00
NOK	norske kroner	10,0358
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,807
HUF	ungarske forint	363,30
PLN	polske zloty	4,5571
RON	rumænske leu	4,9233
TRY	tyrkiske lira	10,0428
AUD	australske dollar	1,5518
CAD	canadiske dollar	1,5030
HKD	hongkongske dollar	9,3777
NZD	newzealandske dollar	1,6727
SGD	singaporeanske dollar	1,6027
KRW	sydkoreanske won	1 343,56
ZAR	sydafrikanske rand	17,2441
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,8379
HRK	kroatiske kuna	7,5652
IDR	indonesiske rupiah	17 502,08
MYR	malaysiske ringgit	4,9524
PHP	filippinske pesos	58,433
RUB	russiske rubler	90,5838
THB	thailandske bath	37,995
BRL	brasilianske real	6,5895
MXN	mexicanske pesos	23,9814
INR	indiske rupee	90,3780

---

(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

Resumé af udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om forslaget til en retsakt om digitale tjenester

(Udtalelsen findes i sin helhed på engelsk, fransk og tysk på den tilsynsførendes websted www.edps.europa.eu)

(2021/C 149/03)

Den 15. december 2020 vedtog Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (retsakt om digitale tjenester).

EDPS støtter Kommissionens mål om at fremme et gennemsigtigt og sikkert onlinemiljø ved at definere ansvarsområder og ansvarlighed for mellemliggende tjenesteydere, navnlig onlineplatforme som sociale medier og markedspladser.

EDPS glæder sig over, at forslaget har til formål at supplere og ikke erstatte eksisterende beskyttelser under forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF. Med det sagt vil forslaget tydeligvis påvirke behandlingen af personoplysninger. EDPS mener, at det er nødvendigt at sikre komplementaritet for tilsyn med og overvågning af onlineplatforme og andre udbydere af værtstjenester.

Visse aktiviteter i forbindelse med onlineplatforme udgør større risici både for enkeltpersoners rettigheder og for det overordnede samfund. Selvom forslaget indeholder en række risikobegrænsende foranstaltninger er det berettiget med yderligere garantier, navnlig vedrørende indholdsmoderation, onlinereklame og anbefalingssystemer.

Indholdsmoderation bør finde sted i henhold til retsstatsprincippet. På baggrund af den allerede endemiske overvågning af enkeltpersoners adfærd, navnlig i forbindelse med onlineplatforme, bør retsakten om digitale tjenester afgrænse, hvornår bestræbelser på at bekæmpe »ulovligt indhold« legitimerer brugen af automatiserede metoder til at opdage, udpege og håndtere ulovligt indhold. Profilering med henblik på indholdsmoderation bør være forbudt, medmindre tjenesteyderen kan påvise, at sådanne foranstaltninger er strengt nødvendige for at behandle de systemiske risici, som retsakten om digitale tjenester udtrykkeligt har udpeget.

Grundet de mange risici knyttet til målrettet onlinereklame opfordrer EDPS medlovgiverne til at overveje yderligere regler, som bevæger sig ud over gennemsigtighed. Sådanne foranstaltninger bør omfatte en udfasning, som fører til et forbud mod målrettet reklame på baggrund af gennemgribende sporing, samt begrænsninger i forbindelse med de datakategorier, som kan behandles til målretningsformål, og de datakategorier, der kan videregives til annoncører eller tredjeparter for at muliggøre eller tilvejebringe målrettet reklame.

I henhold til kravene til databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger bør anbefalingssystemer som standard ikke være baseret på profilering. Grundet deres store virkning anbefaler EDPS også flere foranstaltninger til yderligere at fremme gennemsigtighed og brugerkontrol i forbindelse med anbefalingssystemer.

Generelt anbefaler EDPS indførelse af minimale interoperabilitetskrav for meget store online platforme og til at fremme udviklingen af tekniske standarder på EU-niveau i medfør af gældende EU-ret om europæisk standardisering.

Under hensyntagen til det digitale clearinghouse anbefaler EDPS kraftigt at fastlægge et udtrykkeligt og omfattende retsgrundlag for samarbejdet og udvekslingen af relevante oplysninger blandt tilsynsmyndigheder, som hver handler inden for deres respektive kompetenceområder. Retsakten om digitale tjenester bør sikre institutionaliseret og struktureret samarbejde mellem de kompetente tilsynsmyndigheder, herunder databeskyttelsesmyndigheder, forbrugerbeskyttelsesmyndigheder og konkurrencemyndigheder.

1.   INDLEDNING OG BAGGRUND

1.

Den 15. december 2020 vedtog Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester (retsakt om digitale tjenester) og om ændring af direktiv 2000/31/EF (1).

2.

Forslaget følger kommunikationen Shaping Europe’s Digital Future, hvori Kommissionen bekræfter sin hensigt om at udvikle nye og reviderede regler til at udvide det indre marked for digitale tjenester ved at øge og harmonisere ansvarsområderne for udbydere af onlineplatforme og informationstjenester og forstærke tilsynet med indholdspolitikker for platforme i EU (2).

3.

I medfør af begrundelsen har nye og innovative digitale tjenester i stor grad bidraget til sociale og økonomiske forandringer i EU og resten af verden. På samme tid er brugen af disse tjenester også blevet en kilde til nye risici og udfordringer — både for samfundet som helhed og enkeltpersoner, som bruger sådanne tjenester (3).

4.

Målet med forslaget er at sikre de bedste betingelser for levering af innovative digitale tjenester i det indre marked, at bidrage til onlinesikkerhed og beskyttelse af grundlæggende rettigheder og at etablere en solid og holdbar forvaltningsstruktur for effektivt tilsyn med udbydere af formidlingstjenester (4). Til dette formål: — indeholder forslaget bestemmelser om fritagelse for formidleransvar for tjenesteydere (kapitel II) — fastlægger forslaget due diligence-forpligtelser, som er tilpasset typen og arten af den pågældende formidlingstjeneste (kapitel III) — indeholder forslaget bestemmelser om gennemførelse og håndhævelse af den foreslåede forordning (kapitel IV).

5.

EDPS blev uformelt rådført omkring udkastet til forslaget til retsakten om digitale tjenester den 27. november 2020. EDPS glæder sig over at blive rådført på et så tidligt stadie i proceduren.

6.

Ud over forslaget til retsakten om digitale tjenester har Kommissionen også vedtaget et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor (retsakt om digitale markeder) (5). I medfør af artikel 42, stk. 1, i forordning 2018/1725 er EDPS også blevet rådført omkring forslaget til retsakten om digitale markeder, hvilket er genstand for en anden udtalelse.

3.   KONKLUSIONER

93.

På baggrund af ovenstående fremsætter den tilsynsførende følgende henstillinger:

Vedrørende forholdet til forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EC:

—	tilpasning af ordlyden af artikel 1, stk. 5, litra i), i forslaget med den nuværende ordlyd af artikel 1, stk. 5, litra b), i direktiv 2000/31/EF

—	præcisering af, at forslaget ikke finder anvendelse på spørgsmål vedrørende dataansvarliges og databehandleres ansvar.

Vedrørende indholdsmoderation og anmeldelse af mistanke om strafbare handlinger:

—

præcisering af, at ikke alle former for indholdsmoderation kræver henførelse til en bestemt registreret, og at indholdsmoderation i medfør af kravene til dataminimering og databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger så vidt muligt ikke bør involvere behandling af personoplysninger

—	sikring af, at indholdsmoderation finder sted i overensstemmelse med retsstatsprincippet ved at afgrænse, hvornår bestræbelser på at bekæmpe »ulovligt indhold« legitimerer brugen af automatiserede metoder og behandling af personoplysninger til at opdage, udpege og håndtere ulovligt indhold

—	specificering af, at profilering med henblik på indholdsmoderation bør være forbudt, medmindre tjenesteyderen kan påvise, at sådanne foranstaltninger er strengt nødvendige for at behandle de systemiske risici, som forslaget udtrykkeligt har udpeget

—	præcisering af, om udbydere af formidlingstjenester er bemyndiget, og i så fald i hvilket omfang, til frivilligt at anmelde formodede strafbare handlinger til retshåndhævende eller retslige myndigheder, som ligger uden for tilfældet omhandlet i forslagets artikel 21

—	specificering af, at en udbyder af værtstjenester, som benytter automatiserede metoder til indholdsmoderation, bør sikre, at sådanne metoder ikke fører til diskriminerende eller ubegrundede resultater

—

udvidelse af kravet i forslagets artikel 12, stk. 2, til alle former for indholdsmoderation, uanset om denne moderation finder sted i henhold til udbyderens vilkår og betingelser eller noget andet grundlag, samt specificering af at foranstaltningerne skal være »nødvendige« og »proportionale« med de forfulgte mål

—

styrkelse af gennemsigtighedskravene fastlagt i artikel 14, stk. 6, og artikel 15, stk. 2, litra c), i forslaget ved at give nærmere detaljer om de oplysninger, som skal leveres til de berørte enkeltpersoner, navnlig i tilfælde af brugen af automatiserede metoder til denne indholdsmoderation, hvor der ikke tages hensyn til underretningspligten og registreredes rettigheder i henhold til forordning (EU) 2016/679

—

ændring af artikel 15, stk. 2, i forslaget, så det utvetydigt fastlægger, at oplysninger i alle tilfælde bør tilvejebringes omkring de automatiserede metoder, som bruges til detektion og påvisning af ulovligt indhold, uanset om den efterfølgende afgørelse omfattede brug af automatiserede metoder eller ej

—	krav om, at alle udbydere af værtstjenester, og ikke bare onlineplatforme, leverer lettilgængelige klagemekanismer som fastlagt i forslagets artikel 17

—

indsættelse af en tidsfrist i forslagets artikel 17 for afgørelsen om platformen i forbindelse med klagen samt angivelsen af, at klagemekanismen, der skal oprettes, er med forbehold for de rettigheder og retsmidler, der er tilgængelige for registrerede, i medfør af forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF

—	yderligere angivelse af andre strafbare handlinger i et bilag (som ikke er seksuelt misbrug af børn), der overholder kriterierne i forslagets artikel 21 og kan give anledning til en anmeldelsesforpligtelse

—

overvejelse af indførelse af yderligere foranstaltninger til at sikre gennemsigtighed og udøvelse af registreredes rettigheder, hvor det er strengt nødvendigt, i snævert definerede begrænsninger (f.eks. hvor det er nødvendigt for at beskytte fortroligheden af en igangværende undersøgelse) i overensstemmelse med kravene fastlagt i artikel 23, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2016/679

—

tydelig definition af udtrykket »relevant information« angivet i forslagets artikel 21 ved at frembringe en udtømmende liste over datakategorier, som bør meddeles, samt alle datakategorier, der bør bevares med henblik på at støtte andre af de retshåndhævende myndigheders undersøgelser, om nødvendigt.

Vedrørende onlinereklame:

—	overvejelse af yderligere regler, som er mere vidtgående end gennemsigtighed, inklusive en udfasning, der fører til et forbud mod målrettet reklame på baggrund af gennemgribende sporing

—

overvejelse af begrænsninger vedrørende a) kategorier af data, der kan behandles til målretningsformål, b) kategorier af data eller kriterier på baggrund af hvilke reklamer kan målrettes eller vises og c) kategorier af data, som kan videregives til annoncører eller tredjeparter med henblik på at muliggøre eller tilvejebringe målrettet reklame

—	yderligere præcisering af henvisningen til de fysiske eller juridiske personer, på hvis vegne reklamen vises, i forslagets artikel 24 og 30

—

tilføjelse af et nyt litra til kravene i artikel 24, som kræver, at platformens udbyder informerer registrerede, hvorvidt reklamen blev udvalgt ved brug af et automatiseret system (f.eks. en annoncebørs eller platform), og, i så fald, om identiteten af de(n) fysiske eller juridiske person(er), der er ansvarlig(e) for systemet/systemerne

—	specificering i artikel 30, stk. 2, litra d), af, at databasen også skal indeholde oplysninger om, hvorvidt en eller flere bestemte grupper af tjenestemodtagere blev udelukket fra reklamens målgruppe

—	erstatning af henvisningen til »de vigtigste parametre« med »parametre« og tilvejebringelse af yderligere forklaring af, hvilke parametre det som minimum ville være nødvendigt at meddele, for at de udgør »relevante oplysninger« i henhold til forslagets artikel 24 og 30

—	overvejelse af lignende krav, som finder anvendelse til at sikre erhvervsdrivendes sporbarhed (forslagets artikel 22) i forbindelse med brugere af onlinereklameydelser (forslagets artikel 24 og 30).

Vedrørende anbefalingssystemer:

—	præcisering af, at anbefalingssystemer i henhold til kravene til databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger som standard ikke bør baseres på »profilering«, jf. artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) 2016/679

—	fastlæggelse af, at oplysninger vedrørende anbefalingssystemers rolle og funktion skal præsenteres separat på en måde, der bør være lettilgængelig, tydelig for almindelige borgere og kortfattet

—	fastlæggelse af, at anbefalingssystemer i henhold til kravene til databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger som standard ikke bør være baseret på »profilering«, jf. artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) 2016/679

—

inkludering af følgende ekstra krav i forslagets artikel 29: — angivelse i en fremtrædende del af platformen af det faktum, at platformen benytter et anbefalingssystem og en kontrolfunktion med tilgængelige muligheder vist på en brugervenlig måde — informering af platformbrugeren om, hvorvidt anbefalingssystemet er et automatiseret beslutningstagningssystem og, i så fald, identiteten af den fysiske eller juridiske person, som er ansvarlig for beslutningen — mulighed for, at registrerede på en brugervenlig måde kan se en eller flere profiler, som er brugt til at organisere platformens indhold for tjenestens modtager — tilladelse af, at tjenestens modtager kan tilrettelægge anbefalingssystemerne som minimum baseret på grundlæggende naturlige kriterier (f.eks. tidspunkt, emner af interesse ...) — forsyning af brugere med en lettilgængelig mulighed for at slette en eller flere vilkårlige profiler, der benyttes til at organisere det indhold, de ser.

Vedrørende adgang for undersøgte forskere:

—	fastlæggelse af, at anbefalingssystemer i henhold til kravene til databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger som standard ikke bør være baseret på »profilering«, jf. artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) 2016/679

—

omformulering af forslagets artikel 26, stk. 1, litra c), så der henvises til faktiske eller forventelige systemiske negative virkninger på beskyttelsen af den offentlige sundhed, mindreårige, fredelig dialog eller faktiske eller forventelige virkninger knyttet til valgprocesser og offentlig sikkerhed, navnlig i forbindelse med risikoen for forsætlig manipulation af deres tjenester, herunder via uautentisk brug eller automatiseret udnyttelse af tjenesten

—	udvidelse af artikel 31 for som minimum at muliggøre verifikation af effektiviteten og proportionaliteten af de afbødende foranstaltninger

—	overvejelse af en måde, hvormed forskning i offentlig interesse fremmes på en mere generel måde, herunder uden for sammenhængen med overvågning af forslagets overholdelse.

Vedrørende interoperabilitet mellem platforme:

—	overvejelse af indførelse af minimale interoperabilitetskrav for meget store online platforme og fremme af udviklingen af tekniske standarder på EU-niveau i medfør af gældende EU-ret om europæisk standardisering.

Vedrørende gennemførelse, samarbejde, sanktioner og håndhævelse:

—

sikring af komplementaritet for tilsyn med onlineplatforme og andre udbydere af værtstjenester, navnlig ved at — fastlægge et udtrykkeligt og omfattende retsgrundlag for samarbejde blandt de relevante myndigheder, som hver handler inden for deres respektive kompetenceområde — kræve et institutionaliseret og struktureret samarbejde mellem de kompetente tilsynsmyndigheder, herunder databeskyttelsesmyndigheder — lave udtrykkelige henvisninger til de kompetente myndigheder, som er involveret i samarbejdet, og påpege de omstændigheder, hvor samarbejde bør finde sted.

—	henvisning til kompetente myndigheder inden for konkurrencelovgivning samt Det Europæiske Databeskyttelsesråd i forslagets betragtninger

—

sikring af, at koordinatorer af digitale tjenester, kompetente myndigheder og Kommissionen også besidder beføjelser og forpligtelser til at rådføre sig med relevante kompetente myndigheder, herunder databeskyttelsesmyndigheder, i forbindelse med deres undersøgelser og vurderinger af overholdelse af forslaget

—

præcisering af, at kompetente tilsynsmyndigheder under forslaget efter anmodning fra kompetente tilsynsmyndigheder i medfør af forordning (EU) 2016/679 eller på eget initiativ, bør kunne frembringe alle oplysninger, som er indhentet i forbindelse med kontroller og undersøgelser, der vedrører behandling af personoplysninger, og inkludere et udtrykkeligt retsgrundlag hertil

—	sikring af større sammenhæng blandt kriterierne angivet i forslagets artikel 41, stk. 5, artikel 42, stk. 2, og artikel 59

—	tilladelse af, at det europæiske udvalg for digitale tjenester udsteder udtalelser på eget initiativ, og at udvalget får mulighed for at udstede udtalelser om andre emner end foranstaltninger truffet af Kommissionen.

---

(1)  COM (2020) 825 final.

(2)  COM(2020) 67 final, s. 12.

(3)  COM (2020) 825 final, s. 1.

(4)  COM (2020) 825 final, s. 2.

(5)  COM(2020) 842 final.

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag: M.10233 — Clearlake/TA Associates/Charlesbank/Ivanti)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2021/C 149/04)

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag: M.10170 — Shell/NXK)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2021/C 149/05)

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.

Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2021/C 149/06)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ENHEDSDOKUMENT

»Jászsági nyári szarvasgomba«

EU-nr.: PGI-HU-02475 – 4. juli 2018

BOB ( ) BGB (X)

1.   Betegnelse [på BOB eller BGB]

»Jászsági nyári szarvasgomba«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Ungarn

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 1.6: Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

Den beskyttede geografiske betegnelse »Jászsági nyári szarvasgomba« henviser til en frisk lokal art af sommertrøffel (Tuber aestivum Vittad.), en svampeart, der vokser under jorden, og som indsamles i det afgrænsede geografiske område.

Morfologiske egenskaber for »Jászsági nyári szarvasgomba«

Frugtlegemet varierer i størrelse: den anbefalede minimumsstørrelse for markedsføring er, når den har størrelse som en valnød; der er ingen øvre grænse. Med hensyn til anvendelse er den anbefalede minimumsvægt for frugtlegemet 40 g.

I de fleste tilfælde har det en mere eller mindre regelmæssig sfærisk form som regel uden nogen form for forsænkning i ved basis.

Yderskallens farve varierer fra sortbrun til sort. Ydersiden er ru og dækket med sorte afskalninger af fladen, som ofte er brede (312 mm), pyramideformede (5-7-sidet), fremtrædende, faste, skarpkantede, som regel affladet i toppen, rillet diagonalt, stribet på langs, og kun vanskeligt lader sig løsne fra gleba.

Kødet inde i svampen har en fast konsistens med hvide til brunlige striber, der løber igennem den. Under modningen er farven først hvid, dernæst gullig smudsiggrå, bleg brun og til sidst dyb chokoladebrun. Det velmodne frugtlegeme er mere mørkt, med en gullig brun til rød farve.

Organoleptiske egenskaber for »Jászsági nyári szarvasgomba«

Den har en enestående og behagelig aroma. Når den indsamles, minder aromaen i begyndelsen om tilberedt majs eller ristet og fermenteret bygmalt, ledsaget af en behagelig duft af nyslået græs. Under høsten og lagringen ændres aromaen, men den bevarer sin særlige behagelige duft af nyslået græs.

Smagen i sig selv er stærk og minder mere om velsmagende valnødder.

»Jászsági nyári szarvasgomba« vokser fra sent i maj til sent i august i modsætning til andre trøfler, der kan indsamles indtil sidst i november.

3.3.   Foder (kun for animalske produkter) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

—

3.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Svampen skal dyrkes og indsamles i produktionsområdet.

3.5.   Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som den registrerede betegnelse henviser til

—

3.6.   Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

—

4.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Produktionsområdet for »Jászsági nyári szarvasgomba« omfatter det område, der administrativt udgøres af følgende kommuner: Jászivány, Jászkisér, Jászdózsa, Jászapáti, Jászágó, Jászárokszállás, Jászjákóhalma, Jásztelek og Jászszentandrás, samt kommunerne Besenyszög og Újszász, der grænser op til regionen Jászság, til trods for at det ikke er et tilstødende produktionsområde, idet disse kommuner omfatter det område, hvor »Jászsági nyári szarvasgomba« vokser naturligt, dvs. som har den jordtype, der egner sig til dyrkningen af den.

5.   Tilknytning til det geografiske område

»Jászsági nyári szarvasgomba«’s tilknytning til det geografiske område er baseret på produktets omdømme og kvalitet.

Det geografiske områdes egenart

Jászság ligger i det område, der administrativt udgøres af distriktet Jász-Nagykun-Szolnok i det nordvestlige hjørne af Den Ungarske Slette. Det er en del af den centrale Tisza-region og er beliggende mellem floderne Zagyva og Tarna, der er bifloder til Tisza. Ud fra et geologisk og botanisk perspektiv er det en naturlig underregion, der er en del af Tisza-sletten. Den har sit navn fra folket »Jász«, der slog sig ned her i det 13. århundrede.

»Jászsági nyári szarvasgomba« vokser naturligt i rodsystemet, hovedsagelig af eg, hassel og avnbøg, men den vokser også i beplantninger kendt som »Trifla« (trøffelhaver). Trøffelhaverne i Jászság findes typisk i egeskove.

De specifikke egenskaber ved »Jászsági nyári szarvasgomba« bestemmes af den naturlige jordbunds egenskaber og sammensætningen af de plantearter, der er karakteristiske for dette område. De fleste af underregionerne, der danner et rigt bassin med overfladevand, har et højt grundvandsniveau, der sammen med sortjordslaget giver en enestående mulighed for, at »Jászsági nyári szarvasgomba« kan vokse.

Jordbundsforholdene i Jászság er yderst gunstige for dyrkning af sommertrøfler. Det tilsaltede solonetzjordlag i den østlige del af regionen, som strækker sig helt ned til floden Tisza, er dækket af eng og alluvialjord af forskellig sammensætning, der er pH-neutral eller svagt basisk, hård, leragtig, men humusrig med et sortjordslag.

Produktets egenart

Frugtlegemet for »Jászsági nyári szarvasgomba« har en relativ regelmæssig form og vokser rigeligt og ensartet. Dette er takket være de skove med almindelig eg, der findes i Jászság-regionen, sortjordlaget af udmærket kvalitet, som er typisk for steppen før skovplantning, det høje grundvandsniveau tæt på overfladen, klimaet og sameksistensen med andre plantearter.

Under modningen afgiver svampen en helt speciel, stadig mere fyldig og stærk aroma af nyslået græs og tilberedt majs, som kan være blandet med andre dufte afhængig af produktionsområdet: røget vegetation, hasselnød, tobak, marcipan eller mørk chokolade.

En anden interessant egenskab ved svampen, som gør den særlig, er, at den er bedst mellem juli og midten af august. I modsætning til andre ungarske eller udenlandske sommertrøfler er der normalt ikke flere »Jászsági nyári szarvasgomba« i midten af august. Trøffelindsamlingen kan være i fuld gang i andre områder på dette tidspunkt, men disse trøfler vil have en anden kvalitet og aroma. I denne periode vil »Jászsági nyári szarvasgomba« have en behagelig duft af hø, og frugtlegemet vil have en mere salgbar størrelse.

Sammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet og omdømme.

Takket være den humusrige sortjord og de plantesamfund, der er blevet udviklet her, produceres der mere kumarin i dette område i hele vækstperioden, hvilket giver »Jászsági nyári szarvasgomba« duften af nyslået græs. Aromaen, der hele tiden ændrer sig under modningen og bliver mere fyldig og kraftig, opstår hovedsagelig som et resultat af regionens humusrige sortjordslag.

Takket være den kunstige skovplantning udvikles der voksesteder, som producerer trøfler af fremragende kvalitet i Jászság, hvor de eksisterer sammen med beskyttede orkidéarter, der også har en gavnlig indflydelse på den karakteristiske aroma i »Jászsági nyári szarvasgomba«.

For at bevare de ungarske trøffelsamleres traditioner åbnede man i 2002 i Jászszentandrás landets første og Europas andet trøffelmuseum. Magyar Szarvasgombász Szövetség (den ungarske trøffelsamlerforening) afholder hvert år en begivenhed for at markere starten på sæsonen. Jászszentandrás har fået tildelt ærestitlen Ungarns trøffelhovedstad. Jászsági Hollós László Trifflász Egyesület (Jászság László Hollós trøffelsamlerforening) blev grundlagt her i 2004 med det formål at beskytte naturlige voksesteder og bidrage til at regulere trøffelindsamling ved lov. I de sidste fem år er International Police Association (IPA) og den lokale myndighed samt den ungarske trøffelsamlerforening og Szent László Szarvasgomba Lovagrend (Skt. Leslies ridderorden for trøfler) gået sammen om at afholde en madlavningskonkurrence for trøffelbaserede retter, som nyder voksende popularitet. Under konkurrencen giver arrangørerne hver deltager en »Jászsági nyári szarvasgomba«-trøffel.

»Jászsági nyári szarvasgomba« er også almindeligt kendt under andre betegnelser som f.eks. »Jászságs sorte perle«, »Jászságs guld« eller »Jász-trøffel«, som viser, hvor højt produktet værdsættes i regionen. Disse betegnelser anvendes også i stigende grad i medierne.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014)

https://gi.kormany.hu/foldrajzi-arujelzok

---

(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.