MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

19.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/8

Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2021/C 136/07)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ENHEDSDOKUMENT

»VÄRMLÄNDSKT SKRÄDMJÖL«

EU-nr.: PGI-SE-02414 — 5.4.2018

BOB ( ) BGB (X)

1. Betegnelse (på BOB eller BGB)

»Värmländskt skrädmjöl«

2. Medlemsstat eller tredjeland

Sverige

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1. Produkttype

Kategori 1.6. Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Värmländskt skrädmjöl« er navnet på stenmalet mel produceret af ristet havre af den botaniske art havre (Avena sativa L.), en kornsort, der traditionelt dyrkes i Värmland.

»Värmländskt skrädmjöl« har følgende kendetegn:

Farve: lysegul — minder om løgskrællens lyse farve.

Duft: nytærsket korn, afrundet, kødfuld og nøddeagtig med noter af ristning.

Smag: afrundet med ristede nuancer, nøddenoter og en lang, behagelig eftersmag.

Konsistens: pulver med en kornstørrelse på 0,2-0,3 mm.

Proteinindhold: 9-14 %

Fedtindhold: 4-7 %

Kulhydrater: 60-75 %

3.3. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Råvarer: »Värmländskt skrädmjöl« er fremstillet af havre (Avena sativa L.), som er dyrket i det geografiske område, der er beskrevet i punkt 4. Den aktuelt dyrkede sort er Symphony, som er en sort, der modner tidligt og har store korn, lille variation i størrelse og et mellemstort fedtindhold (tusindkornsvægt ca. 45 g, råfedt ca. 4,8 % og protein ca. 10 % af tørstoffet).

Havrens fedtindhold og kornstørrelse er afgørende for produktionen af »Värmländskt skrädmjöl«.

Kornstørrelsen og variationen i kornstørrelsen er først og fremmest vigtig for ristningen og afskalningen. For at sikre en jævn ristning af havrekornene skal de være så ensartede i størrelsen som muligt. Havren har sædvanligvis en kornstørrelse på 2-4 mm og et vandindhold på ≤ 14 %.

Fedtindholdet er først og fremmest vigtigt for malingen. Havre er en kornsort med et relativt højt fedtindhold. Et højt fedtindhold får melet til at klumpe sig sammen, når det males, og tilstopper møllestenene. Derfor er det kun sorter med et fedtindhold på under 5 % af tørstoffet, som anvendes til at fremstille »Värmländskt skrädmjöl«.

3.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Hele produktionsprocessen — lige fra dyrkningen af råvaren til ristning, afskalning og maling — skal finde sted i det geografiske område, der er angivet i punkt 4.

3.5. Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

—

3.6. Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

—

4. Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Produktionsområdet for »Värmländskt skrädmjöl« omfatter amtet Värmland.

5. Tilknytning til det geografiske område

Tilknytningen bygger på produktets særlige kendetegn.

Det geografiske områdes egenart:

Värmland har en særlig syreholdig og mineralfattig jord med et lavt indhold af organisk materiale. På grund af sin struktur har jorden en god evne til at holde på vandet. Klimaet er kendetegnet ved kolde vintre med sne og relativt varme somre. Om foråret varierer de daglige temperaturer fra under frysepunktet om natten til over frysepunktet om dagen. Kombineret med jordens evne til at holde på vandet medfører dette, at der dannes is, hvilket så skubber de efterårssåede afgrøder ud af den frosne jord.

På grund af de fysiske forhold i Värmland blev forårssået havre den dominerende korndyrkningsmetode, da Värmland blev koloniseret af indvandrere fra de østlige provinser (som hører med til Finland i dag) i slutningen af det 16. århundrede.

For producenterne af »Värmländskt skrädmjöl« begynder produktionen med dyrkningen af havren. Det betyder, at landbrugerne dyrker havre, der specifikt er beregnet til produktion af »Värmländskt skrädmjöl«, med en kornstørrelse og et vand- og fedtindhold, som er velegnet til produktionen af »Värmländskt skrädmjöl« i de enkelte møller.

Havre dyrket i det geografiske område, der er beskrevet i punkt 4, tærskes og tørres, så den får et maksimalt vandindhold på 14 %. For at producere »Värmländskt skrädmjöl« ristes havren i birketræsfyrede ovne, som giver en jævn temperaturkurve. Der omrøres konstant under ristningen for at undgå, at havren brænder på. Havren skal ristes omhyggeligt og grundigt for at få den karakteristiske nøddeagtige duft og smag af »Värmländskt skrädmjöl« frem. For at sikre en jævn ristning af havrekernerne skal de være så ensartede i størrelsen som muligt.

Det resterende vand i havren fordamper under ristningsprocessen, som tager ca. to timer. Den nøjagtige varighed afhænger af temperaturen og havresorten. Når ristningen er færdig, er temperaturen i risteovnen ca. 220 oC.

Efter ristningen afskalles havren, og grynene (kernerne) skilles fra skallerne. Grynene males mellem to store møllesten (hvis størrelse varierer fra mølle til mølle) til mel med en partikelstørrelse på 0,2 mm-0,3 mm. Mølleren mærker på melet og justerer møllestenene for at opnå den ønskede konsistens.

Produktets egenart:

Den del af raffineringsprocessen, der bidrager mest til egenskaberne ved »Värmländskt skrädmjöl«, er ristningen af havren. Det er ristningen, som giver »Värmländskt skrädmjöl« sin karakteristiske duft af nytærsket korn med markante nøddenoter og den afrundede, lange og nøddeagtige smag med markante og afrundede toner af ristning. Det er på grund af denne smag, at der i dag er efterspørgsel efter »Värmländskt skrädmjöl« til at give smag og som ingrediens i forskellige retter og bagværk.

Årsagssammenhæng:

Traditionen for at dyrke havre går tilbage til det 16. århundrede og den finske indvandring i Värmland. Indvandrerne slog sig ned i de tyndtbefolkede dele af amtet og begyndte at dyrke afgrøder, herunder havre. Problemet med havren var, at den var vanskelig at male. For at gøre havren lettere at male skulle den først afskalles, dvs. kornet skulle adskilles fra avnen. For at kunne fjerne skallerne skulle havren først tørres. Dette skete oprindeligt ved at riste den i en brødovn eller en sauna. Afskalningen gjorde det ikke bare lettere at male havren, men betød også, at havremelet kunne holde sig længere.

Keyland (1919) skriver i »Svensk vegetabilisk allmogekost«, at opførelsen af specielle møller til ristning, afskalning og maling af havre begyndte i midten af det 19. århundrede. Dyrkningen af havre og teknikken til ristning af kornet for at lette afskalningen og malingen blev meget vigtig for kosten hos befolkningen i Värmland. Ifølge Keyland blev afskalningen og brugen af havre et særligt kendetegn for Värmland. »Der var muligvis ikke andre svenske provinser, hvor havremel blev anvendt så meget i madlavningen som her.«

Produktionen af »Värmländskt skrädmjöl« afhænger af menneskelige faktorer, og samarbejdet mellem landbrugeren og mølleren er afgørende for produktets kvalitet. Dette samarbejde betyder, at landbrugerne dyrker havre, der specifikt er beregnet til produktion af »Värmländskt skrädmjöl«, med en kornstørrelse og et vand- og fedtindhold, som er velegnet til den videre produktionsproces i de møller, der maler »skrädmjöl«. Mølleren skal til gengæld tilpasse ristningen, afskalningen og malingen til havrens egenskaber og justere de forskellige etaper af produktionen, så de udgør en samlet helhed.

Hele processen med at riste, afskalle og male havren er et håndværk, og kendskabet til råvarens egenskaber, og hvordan den opfører sig under raffineringsprocessen, er afgørende for kendetegnene ved »Värmländskt skrädmjöl«.

Møllerne ved, hvornår havren er færdigristet, idet de tager udgangspunkt i havrens konsistens og smag og farven på den røg, der opstår under ristningsprocessen. Teknikken er beskrevet i gamle optegnelser fra Värmland. »Hvis havren skulle males til mel, var det en god idé at tørre kornet i saunaen. Det var vigtigt, at det ikke var for varmt, da kornet hellere skulle tørres langsomt. Når kornet var tørt nok til at blive malet, skulle kernerne poppe, når man tog dem mellem tænderne og bed i dem.« Produktionen af »Värmländskt skrädmjöl« afhænger således fuldstændigt af møllerens knowhow og erfaring med råvaren samt dens opførsel under ristnings-, afskalnings- og malingsprocesserne.

Der er en betydelig lokal opbakning til »Värmländskt skrädmjöl« — med lokale landsbyarrangementer, som sætter fokus på melet og de kulinariske traditioner, der er knyttet til det. Melet har også fået en større udbredelse, idet det bruges til at give smag i forskellige retter og bagværk.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i nærværende forordning)

https://www.livsmedelsverket.se/globalassets/produktion-handel-kontroll/livsmedelsinformation-markning-halsopastaenden/skyddade-beteckningar/ansokan_skradmjol_2020_05_28.pdf

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

19.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/11

Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren som omhandlet i artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33

(2021/C 136/08)

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).

MEDDELELSE AF EN STANDARDÆNDRING TIL ÆNDRING AF ENHEDSDOKUMENTET

»CRÉMANT DU JURA«

PDO-FR-A0740-AM01

Meddelelsesdato: 2. februar 2021

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING

1. Ajourføring af listen over kommuner i det geografiske område

Kapitel I i produktspecifikationen for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Crémant du Jura« ændres som følger:

Til punkt IV, nr. 1, litra a), tilføjes en henvisning til den officielle geografiske kode for 2018, og listen over kommuner ajourføres. Derudover tilføjes datoen for godkendelse i det kompetente nationale udvalg under Frankrigs nationale institut for oprindelse og kvalitet i det pågældende geografiske område. Der er tale om redaktionelle ændringer, som ikke ændrer på afgrænsningen af det geografiske område for betegnelsen. De er nødvendige som følge af sammenlægninger eller afhændelser af kommuner eller dele af kommuner eller navneændringer. Den nye ordlyd gør det muligt at sikre, at kommunerne i det geografiske område forbliver klart angivet i produktspecifikationen.

I punkt IV, nr. 1, litra b), foretages de samme ændringer af samme årsager.

Punkt 1.6 »Afgrænsning af det geografiske område« i enhedsdokumentet ændres i overensstemmelse hermed.

Efter litra a) og b) tilføjes sætningen »Kortmateriale, der gengiver det geografiske område, kan findes på hjemmesiden for Institut national de l'origine et de la qualité« som oplysning til de erhvervsdrivende.

Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.

2. Beplantningstæthed

I kapitel I, punkt VI, nr. 1, litra a), tilføjes sætningen »For at muliggøre passage for maskiner, der er tilpasset forholdene, kan parceller have gange med en bredde på mellem 2 meter og 3,2 meter for højst hver sjette planterække«. Hidtil har reglen været en afstand mellem rækkerne på højst 2 meter.

Afstanden mellem rækkerne er et væsentligt element i beregningen af det plantedækkede areal, som indgår i beregningen af det mulige udbytteniveau for en vinmark under oprindelsesbetegnelsen. For at sikre, at denne bestemmelse kan kontrolleres, er der også indført en definition af gennemsnitsafstanden i produktspecifikationen.

Disse nye regler, der tilføjes produktspecifikationen, er medtaget i enhedsdokumentet under punkt 1.5 om vinfremstillingsmetoder.

3. Regler for opbinding og bladhøjde

I kapitel I, punkt VI, nr. 1, litra c), ændres reglen om opbindingshøjden, så den er tilpasset vinmarker med en gennemsnitlig afstand mellem rækkerne på mellem 1,6 meter og 2 meter og til vinmarker med en gennemsnitlig afstand mellem rækkerne på højst 1,6 meter. For disse to typer vinmarker tilføjes det imidlertid, at »bladenes højde, efter opbinding, skal gøre det muligt at have et eksternt plantedække ved fremstilling af et kilogram druer pr. mindst 1,2 m2«.

Disse tilføjelser til vinfremstillingsmetoderne sikrer en eksponeret bladoverflade, der er tilstrækkelig til, at druerne kan modnes på tilfredsstillende vis. Tilføjelserne er nødvendige, fordi vinproducenterne i Jura udvikler produktionen af denne type vin fra vinmarker, der er beplantet med en højere tæthed end minimumsbeplantningstætheden ved at mindske afstanden mellem rækkerne.

Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.

4. Maksimal gennemsnitlig belastning pr. mark og udbytte

I kapitel I, punkt VI, nr. 1, litra d), øges den maksimale gennemsnitlige belastning pr. mark til 16 000 kg/ha for vinmarker med en gennemsnitlig afstand mellem rækkerne på højst 1,6 meter. Disse vinmarker har en højere beplantningstæthed end vinmarker med en gennemsnitlig afstand mellem rækkerne på over 1,6 meter, eftersom disse vinstokke i betragtning af de øvrige regler for vindyrkningen bærer flere druer.

I punkt VIII, nr. 1, forhøjes udbyttet til 78 hl/ha for vinmarker med en gennemsnitlig afstand mellem rækkerne på højst 1,6 meter. For tættere beplantede vinmarker øges udbyttet og den maksimale belastning pr. mark, fordi beplantningstætheden og bladenes højde gør det muligt at nå dette produktivitetsniveau, samtidig med at den forventede kvalitet bevares.

Udbyttet fastholdes på 74 hl/ha for vinmarker med en gennemsnitlig afstand mellem rækkerne på mellem 1,6 meter og 2 meter.

Der tilføjes et afsnit, hvoraf det fremgår, at hvis der ikke foreligger en forudgående anmeldelse om overdragelse af parceller (anmeldelsespligten er allerede fastsat i kapitel II i produktspecifikationen i den udgave, der blev godkendt i 2011), er det maksimalt tilladte udbytte det maksimale udbytte for oprindelsesbetegnelsen »Côtes du Jura« (hvidvin) for den pågældende høst, hvis det er lavere end det, der er tilladt for betegnelsen »Crémant du Jura«. Denne forudgående anmeldelse gør det lettere at kontrollere overholdelsen af de særlige produktionsbetingelser for »Crémant du Jura«, der begrunder et højere udbytte end for ikkemousserende vin i det geografiske område.

I kapitel I, punkt VIII, nr. 2, om nye vinstokke i produktion forhøjes det maksimale udbytte til 90 hl/ha for vinmarker med en gennemsnitlig afstand mellem rækkerne på højst 1,6 meter.

Det maksimale udbytte fastholdes på 80 hl/ha for vinmarker med en gennemsnitlig afstand mellem rækkerne på mellem 1,6 meter og 2 meter.

Disse ændringer vedrørende udbyttet tager hensyn til den udvikling i udbyttet, der er observeret på vindyrkningsarealet i Jura for vinmarker bestemt til produktion af crémant. Udbyttet kan forhøjes til de niveauer, der foreslås for vinmarker med den største beplantningstæthed. Den angivne minimale eksponerede bladoverflade sikrer en tilfredsstillende modning i forhold til høstens forventede kvalitet.

Det maksimale udbytte ændres i punkt 1.5.2 i enhedsdokumentet.

5. Andre dyrkningsmetoder

I kapitel I, punkt VI, nr. 2, litra a), erstattes den maksimale længde af rækkerne for de mest skrånende marker uden et regnvandsgenvindingssystem af et krav om at kontrollere det såede eller naturlige plantedække. Denne nye regel giver mulighed for bedre erosionskontrol og tager højde for udviklingen af et kontrolleret plantedække på vinmarken.

I kapitel I, punkt VI, nr. 2, litra a) og b), udgår startdatoen for gennemførelsen af disse regler og deres begrænsede anvendelse på nyplantning.

De etablerede dyrkningsmetoder gør det muligt at indføre disse regler for alle vindyrkningsarealer.

Disse ændringer berører ikke enhedsdokumentet.

6. Startdato for høsten

I kapitel I, punkt VII, nr. 1, litra a), udgår fastsættelsen af en startdato for høsten. Høstdatoen fastsættes af landbrugeren for hver af dennes marker i forhold til modningsstadiet og under overholdelse af de betingelser om druernes minimumssukkerindhold, der er fastsat i produktspecifikationen.

Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.

7. Tapning på flasker

I kapitel I, punkt IX, nr. 2, litra c), tilføjes følgende sætning: »Tapning på flasker er kun tilladt for basisvine, der ved den organoleptiske undersøgelse overholder betingelserne i kontrolplanen.«

Denne regel er medtaget for at forhindre tapning på flasker med henblik på udvikling af mousserende egenskaber af basisvine, som ville forårsage mangler ved færdigvaren.

Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.

8. Oplagring

I kapitel I, punkt IX, nr. 4, præciseres det, at begrundelsen for et særligt oplagringssted for emballerede produkter også vedrører vin, der lagres på bundfald (»sur lie«), for at bevare den forventede kvalitet efter udviklingen af de mousserende egenskaber, som er en afgørende fase for denne type vin, og for at lette kontrollen hermed.

Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.

9. Årsagssammenhæng

I kapitel I, punkt X, nr. 3, første afsnit, i sætningen »Produktionsbetingelserne i produktspecifikationen bidrager til bevarelsen af denne jord (begrænsning af rækkernes længde, græsarealer osv.) og begrænser den almindelige risiko for erosion« fjernes ordene »begrænsning af rækkernes længde«.

Denne ændring skyldes indførelsen af en ny regel om vindyrkning: obligatorisk kontrol af det såede eller naturlige plantedække (punkt VI, nr. 2, om dyrkningen af vinmarkerne), som erstatter reglen om begrænsning af rækkernes længde. Den nye regel giver mulighed for bedre erosionskontrol og tager hensyn til udviklingen af et kontrolleret græsareal på vinmarken.

Denne ændring flyttes i enhedsdokumentet til afsnittet »Årsagssammenhæng« i punkt 1.8.

10. Overgangsforanstaltninger

I kapitel I, punkt XI, nr. 1, for marker, der blev beplantet inden den 1. august 1994, og som ikke overholder minimumsbeplantningstætheden, begrænses den overgangsperiode, i løbet af hvilken de fortsat kunne nyde godt af retten til den kontrollerede oprindelsesbetegnelse for deres høst, til 2024-høsten, mens denne ret før gjaldt indtil tidspunktet for rydningen af vinstokkene.

Det præciseres, at disse marker skal overholde de samme andre regler for vindyrkning og udbytte som dem, der gælder for vinmarker med en gennemsnitlig afstand mellem rækkerne på mellem 1,6 meter og 2 meter.

I punkt XI, nr. 3, ophæves den periode, hvor tapning gav mulighed for en særlig foranstaltning vedrørende datoen for markedsføring for forbrugeren.

Disse ændringer berører ikke enhedsdokumentet.

11. Forhåndsanmeldelse af parcelanvendelse

I kapitel II, punkt I, nr. 1, forlænges fristen for indgivelse af denne forhåndsanmeldelse eller ophævelse af den stiltiende fornyelse fra den 1. til den 30. juni for at gøre det muligt for de erhvervsdrivende at få et bedre overblik over den forestående høst og træffe et mere passende valg med hensyn til druernes formål.

Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.

12. Påberåbelseserklæring

I kapitel II, punkt I, nr. 5, tilføjes et krav om, at oplysningerne i denne erklæring skal suppleres med nummeret på partiet af basisvin for at sikre sporbarheden efter den organoleptiske undersøgelse (basisvin).

Disse oplysninger sikrer bedre overholdelse af forpligtelsen til at trække basisvine til fremstilling af »Crémant du Jura«, som kan forårsage mangler ved færdigvaren, tilbage.

Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.

13. Vigtige kontrolpunkter og evalueringsmetoder

I kapitel III, punkt I, ajourføres oversigten over de vigtigste kontrolpunkter og de tilsvarende evalueringsmetoder med hensyn til visse af ændringerne i kapitel I og for at præcisere nogle af evalueringsmetoderne.

Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.

14. Henvisninger til kontrolinstansen

De redaktionelle regler i kapitel III, punkt I, er blevet ændret, siden produktspecifikationen blev godkendt i september 2011, således at de fulde oplysninger om kontrolmyndigheden ikke længere skal fremgå, når kontrollen udføres af et certificeringsorgan.

Kontrolinstansens henvisning til COFRAC-akkrediteringsstandarden slettes, da denne henvisning ændres forholdsvis ofte, hvilket vil kræve, at produktspecifikationen ændres hver gang for at angive de korrekte oplysninger.

Denne ændring berører ikke enhedsdokumentet.

ENHEDSDOKUMENT

1. Produktets betegnelse

Crémant du Jura

2. Type geografisk betegnelse

BOB – beskyttet oprindelsesbetegnelse

3. Kategorier af vinavlsprodukter

5.	Mousserende kvalitetsvin

4. Beskrivelse af vinen/vinene

Vinene er mousserende kvalitetshvidvine eller -rosévine.

a)	Hvis mosten er beriget, må vinens totale alkoholindhold udtrykt i volumen efter udviklingen af de mousserende egenskaber og inden degorgering ikke overstige 13 %.

Værdierne for det totale syreindhold, indholdet af flygtig syre, det totale svovldioxidindhold, sukkerindholdet og overtrykket af kuldioxid målt ved 20 °C er dem, der er fastsat i EU-lovgivningen.

Den mousserende hvidvin, som hovedsagelig fremstilles af sorten Chardonnay B, er delikat og fin. Den har en kompleks, men diskret aromatisk palet, ofte med noter af æble, brioche og hasselnød.

Den mousserende rosévin fremstilles normalt af sorten Pinot noir N. Den har ofte noter af bær.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt totalt syreindhold
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

5. Vinfremstillingsmetoder

a. Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

Specifik ønologisk fremgangsmåde

a)	Anvendelse af træspåner er forbudt.

b)	Til fremstilling af rosévine er anvendelsen af kul til ønologisk brug, alene eller blandet i præparater, forbudt.

c)	Ud over ovennævnte bestemmelser skal de ønologiske fremgangsmåder, som anvendes ved fremstillingen af disse vine, opfylde bestemmelserne i EU-lovgivningen og den franske landbrugs- og fiskerilov (»code rural et de la pêche maritime«).

d)	Presningsstederne skal opfylde kriterier for modtagelse af høsten, presseriet og presser, påfyldning af presser, fraktionering af saft og hygiejne.

Dyrkningsmetode

Beplantningstæthed

Beplantningstætheden skal være mindst 5 000 stokke pr. hektar, dog ikke ved terrasseplantning.

For vinmarker, hvor der ikke anvendes terrasseplantning, og ved terrasser med mindst to rækker vinstokke, må hver plante højst have et areal på 2 kvadratmeter. Dette areal beregnes ved at gange afstanden mellem rækkerne med afstanden mellem vinstokkene i samme række. Afstanden mellem disse vinstokke må højst være på 2 meter.

For at muliggøre passage for maskiner, der er tilpasset forholdene, kan parceller have gange med en bredde på mellem 2 meter og 3,2 meter for højst hver sjette planterække.

Den gennemsnitlige afstand mellem rækkerne beregnes ved at dividere markens maksimale bredde med det faktiske antal rækker på markens bredeste sted.

Regler for beskæring

Vinstokkene beskæres enten ved enkelt eller dobbelt Guyot-beskæring eller ved kort beskæring (Royat-snor) med højst 20 knopper pr. stok og 120 000 knopper pr. hektar.

Ved enkelt eller dobbelt Guyot-beskæring må antallet af knopper ikke overstige 10 pr. skud med højst 2 grene til fornyelse med 2 knopper.

Transport af høsten

Druerne må kun transporteres i ikkeforseglede beholdere på en sådan måde, at druernes integritet bevares, og presning ved druernes egen vægt forhindres.

b. Maksimale udbytter

Marker med en gennemsnitlig afstand mellem rækkerne af vinstokke på højst 1,6 meter

90 hektoliter pr. hektar

Marker med en gennemsnitlig afstand mellem rækkerne på mellem 1,6 meter og 2 meter

80 hektoliter pr. hektar

6. Afgrænset geografisk område

Druehøsten, fremstillingen, forarbejdningen og lagringen af vinen finder sted i følgende kommuner i departementet Jura, jf. den officielle geografiske kode for 2018, som godkendt af det kompetente nationale udvalg den 16. november 2010: Abergement-le-Grand, Abergement-le-Petit, Aiglepierre, Arbois, Arlay, Les Arsures, Augea, Aumont, Balanod, Baume-les-Messieurs, Beaufort, Bersaillin, Blois-sur-Seille, Brainans, Bréry, Buvilly, Césancey, La Chailleuse (kun området for den tidligere kommune Saint-Laurent-La-Roche), Champagne-sur-Loue, La Chapelle-sur-Furieuse, Château-Chalon, Chevreaux, Chille, Chilly-le-Vignoble, Conliège, Courbouzon, Cousance, Cramans, Cuisia, Darbonnay, Digna, Domblans, L'Etoile, Frébuans, Frontenay, Gevingey, Gizia, Grange-de-Vaivre, Grozon, Ladoye-sur-Seille, Lavigny, Lons-le-Saunier, Le Louverot, Macornay, Mantry, Marnoz, Mathenay, Maynal, Menétru-le-Vignoble, Mesnay, Messia-sur-Sorne, Miéry, Moiron, Molamboz, Monay, Montagna-le-Reconduit, Montaigu, Montain, Montholier, Montigny-lès-Arsures, Montmorot, Mouchard, Nevy-sur-Seille, Orbagna, Pagnoz, Pannessières, Passenans, Perrigny, Le Pin, Plainoiseau, Les Planches-près-Arbois, Poligny, Port-Lesney, Pretin, Pupillin, Quintigny, Revigny, Rotalier, Ruffey-sur-Seille, Saint-Amour, Saint-Cyr-Montmalin, Saint-Didier, Saint-Jean-d'Etreux, Saint-Lamain, Saint-Lothain, Sainte-Agnès, Salins-les-Bains, Sellières, Les Trois Châteaux, Toulouse-le-Château, Tourmont, Trenal, Vadans, Val-Sonnette (kun området for de tidligere kommuner Grusses, Vercia og Vincelles), Vaux-sur-Poligny, Vernantois, Le Vernois, Villeneuve-sous-Pymont, Villette-lès-Arbois og Voiteur.

Fremstillingen, forarbejdningen og lagringen af vinen kan også finde sted i følgende kommuner i departementet Jura, jf. den officielle geografiske kode for 2018, som godkendt af det kompetente nationale udvalg den 16. november 2010: Le Chateley, La Ferté, Hauteroche (kun området for den tidligere kommune Crançot) og Pont-du-Navoy.

7. Primære druesorter

Chardonnay B

Pinot gris G

Pinot noir N

Poulsard N — Ploussard

Savagnin blanc B

Trousseau N

8. Tilknytning til det geografiske område

»Oplysninger om det geografiske område«

a) Beskrivelse af de naturgivne faktorer, der bidrager til tilknytningen

Det geografiske område for betegnelsen »Crémant du Jura« er en del af det naturlige Revermontområde, der mod øst er afgrænset af Jurabjergenes første kalkstensplateau med en gennemsnitlig højde på 550 meter og mod vest af den slette, der udgør den vestlige side af Bressankløften. Vindyrkningsarealet dækker, med visse afbrydelser, et 80 kilometer langt og to til fem kilometer bredt bånd, primært orienteret mod vest i en højde på mellem 300 og 450 meter.

Arealet ligger på en kompleks stribe af lange bakker fra nord til syd i bunden af hovedterrænet over sænkninger i en højde på mellem 50 og 100 meter orienteret i samme retning. Denne struktur hænger direkte sammen med Jurabjergenes overlapning af Bresse ved den alpine foldning: — Hovedterrænet, som er fladt, svarer til kanten af det første plateau fra Jura, der geologisk består af en hård kalkstensbase fra Mellem Jura med et tykt lag af mergel og ler fra Trias og Lias. — Bakkerne er løsrevne fragmenter fra plateauet med reverse forkastninger på skråningernes side. De er generelt længere i nord-/sydlig retning (2-3 km) end i øst-/vestlig retning (0,5-1 km). Disse kalkholdige fragmenters store modstandsdygtighed mod erosion har gjort det muligt for dem at forblive fremtrædende i det geografiske områdes landskab. Undergrunden i sænkningerne er derimod mergelholdig. Sænkningerne udgør størstedelen af den tykke serie af mergellag, som oprindeligt var mere end 200 meter tyk, og som rev sig løs og forskød sig hen over Bresse i »pakker« under forkastningen.

Erosionen har været meget aktiv på disse skøre mergellag, hvilket har skabt skarpe tinder. De fleste af de marker, der er afgrænset til druehøsten, ligger enten på skråningen og dens bund under plateauets træbevoksede overhæng eller på de bedst eksponerede skråninger på bakkerne på piedmontplateauet. Kalksten findes overalt. Denne klippe, der er permeabel og opløselig, er meget gunstig for vinstokkene og navnlig for druesorterne fra Jura. På skråningerne op til kalkstensplateauet er jordbunden ret kompleks og består af en blanding af mergel, ler og kalksten.

Det geografiske område nyder godt af et frisk kystklima med meget nedbør, som er kendetegnet ved kontinentale påvirkninger: højt årligt temperaturinterval, ca. 10,5 °C i gennemsnit, med en varm og fugtig sommer. Den årlige nedbør overstiger 1 000 mm og er godt fordelt hen over året.

b) Beskrivelse af de menneskelige faktorer, der bidrager til tilknytningen

Vindyrkningsarealet i Jura har eksisteret siden romertiden. Det er siden år 1 000 blevet beskrevet i mange kilder.

Der er en lang tradition for produktion af mousserende vine i Jura, og fremstillingsmetoden med eftergæring i flasker har eksisteret siden det syttende århundrede. Produktionen er traditionel og selv kontrollerede oprindelsesbetegnelser som »Arbois« og »L'Étoile« afsatte en del af deres produktion til fremstilling af mousserende vin. Disse mousserende vine fra Jura har opnået et vist omdømme. I det tyvende århundrede specialiserede familier af producenter sig i fremstilling af mousserende vine, og teknikkerne blev udviklet til fremstilling af vine med karakteristiske egenskaber: respekt for druernes integritet, let presning og lang vandret lagring i flasker med henblik på eftergæring.

Den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Crémant du Jura« blev anerkendt den 9. oktober 1995. Producenterne opgav derefter produktionen af mousserende vin med andre kontrollerede oprindelsesbetegnelser i Jura, såsom »Arbois«, »Côtes du Jura« og »L'Étoile«.

De sorter, der dyrkes i Jura, har været dyrket i flere århundreder. Vinavlerne har udvalgt tre sorter, som er typiske for Jura: Poulsard N, hvis dyrkning i Jura beskrives i skriftlige kilder helt tilbage fra 1620, Trousseau N, som med sikkerhed kan spores til Jura fra og med 1732, og Savagnin B, hvis forekomst blev bekræftet i 1717. De har også tilpasset to druesorter, der stammer fra de tilgrænsende vindyrkningsarealer i Bourguignon: Chardonnay B, der har været dyrket i Jura siden 1717, og Pinot noir N, som først blev nævnt på skrift i 1385 under navnet »Savagnin noir«. Alle disse sorter danner grundlag for produktionen af »Crémant du Jura«.

I 2009 blev der produceret ca. 17 000 hektoliter mousserende hvidvin og 2 000 hektoliter mousserende rosévin på 310 hektar.

Oplysninger om produkternes kvalitet og kendetegn

Den mousserende hvidvin, som hovedsagelig fremstilles af sorten Chardonnay B, er delikat og fin. Den har en kompleks, men diskret aromatisk palet, ofte med noter af æble, brioche og hasselnød.

Den mousserende rosévin fremstilles normalt af sorten Pinot noir N. Den har ofte noter af bær.

Årsagssammenhæng

Druerne har deres særlige egenskaber fra mergeljorden (ler- og kalkholdig), der er dækket af kalksten. Vindyrkningsarealet har en konstant kølighed i dybden, og på overfladen sikrer et tykt stenholdigt lag god jordbundsopvarmning og dræning. Produktionsbetingelserne i produktspecifikationen bidrager til at bevare denne jord (græsarealer osv.) og begrænser den almindelige risiko for erosion.

Traditionen for fremstilling af mousserende vine i Jura har gjort det muligt gradvist at tilpasse forfædrenes teknikker hen over generationerne. Ved at opsamle hele druer i ikkeforseglede kasser og anvende en meget blid og progressiv presning bevares druernes væsentlige egenskaber, navnlig det aromatiske potentiale, der er forbundet med det naturlige miljø.

Presningsstederne overholder således strenge regler og er underlagt streng kontrol. En lang lagring på bundfaldet (»sur lie«) under eftergæringen på flaske fremmer udviklingen af sekundære aromaer og genoprettelsen af de særlige egenskaber ved vinen, der er knyttet til dens oprindelse.

I 1734 beskriver vinproducenten Chevalier fra Poligny i detaljer den opskrift, hvorved producenten opnår »grå vin af Champagnetypen«. Fra begyndelsen af det syttende århundrede blev fremstillingen af mousserende vin godkendt under det malende udtryk »vin fou«, som en stor forhandler fra Arbois gav nyt liv.

9. Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning, supplerende krav)

Retsgrundlag:

De nationale bestemmelser

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkningen

Beskrivelse af betingelsen:

De skrifttegn, der på etiketterne benyttes til de fakultative angivelser, hvis anvendelse i henhold til EU-reglerne kan reguleres af medlemsstaterne, må hverken i højden eller bredden være større end det dobbelte af størrelsen af de skrifttegn, som udgør navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse.

Retsgrundlag:

De nationale bestemmelser

Type supplerende betingelse:

Emballering i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

a)	Alle trinnene i fremstillingen lige fra høsten af druerne til degorgering finder sted i det geografiske område.

b)	Vinene emballeres i det geografiske område på grund af processen med eftergæring i flasken.

c)	Tapningen på glasflasker, i hvilke de mousserende egenskaber udvikler sig, sker fra den 1. december efter høsten.

d)	Vinene afsættes til forbrugeren efter en lagringsperiode på mindst 12 måneder at regne fra datoen for aftapningen.

Link til produktspecifikationen

https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-3639eb82-2655-461f-a811-87ed70ec6303.

(1) EUT L 9 af 11.1.2019, s. 2.

19.4.2021

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/19

Offentliggørelse af den ændrede varespecifikation efter godkendelse af en mindre ændring i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2, andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012

(2021/C 136/09)

Europa-Kommissionen har godkendt denne mindre ændring i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, tredje afsnit, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014 (1).

Ansøgningen om godkendelse af denne mindre ændring kan findes i Kommissionens eAmbrosia-database.

ENHEDSDOKUMENT

»MEJILLÓN DE GALICIA«/»MEXILLÓN DE GALICIA«

EU-nr.: PDO-ES-0165-AM02 — 18.9.2020

BGB (x) BGB ( )

1. Betegnelse

»Mejillón de Galicia«/»Mexillón de Galicia«

2. Medlemsstat eller tredjeland

Spanien

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1. Produkttype (jf. bilag XI)

Kategori 1.7. Frisk fisk, bløddyr, skaldyr og produkter fremstillet af fisk

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

Fersk blåmusling af arten Mytilus galloprovincialis, der dyrkes på flydende platforme eller flåder kaldet »batea«.

Dette toskallede bløddyrs skaller består af to lige store skaller af calciumcarbonat og er dækket af et ydre lag, der kaldes »periostracum«. Da det vigtigste produktionsområde ligger i fjordene Rías Gallegas, hvor havets flora og fauna er meget rig, ser man ofte, at arter såsom rurer, børsteorme, mosdyr og tang gror på periostracum.

Kødet ligger indeni. Normalt er det svagt orangefarvet og består af to kødfulde hudlapper kantet af et takket, mørkviolet bånd.

For at blive afsat på markedet for friske muslinger med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Mejillón de Galicia« skal blåmuslingerne i henhold til forordning (EF) nr. 853/2004 sendes til et rensnings- og ekspeditionscenter. For ikke at ændre kvaliteten og de egenskaber, der er knyttet til områdets geografiske faktorer, skal muslingerne renses med vand fra Rías Gallegas fra provinserne A Coruña og Pontevedra.

3.3. Foder (kun for animalske produkter) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

—

3.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Samtlige processer — lige fra yngel til forarbejdning af det færdige produkt, inden det gøres klar til salg og bringes i omsætning — skal finde sted inden for det afgrænsede geografiske område.

3.5. Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

—

3.6. Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

Alle pakkede blåmuslinger, der markedsføres under den beskyttede oprindelsesbetegnelse, mærkes med kontrolorganets etiket. På denne etiket under logoet skal ordene »Denominación de Origen Protegida Mexillón de Galicia« tydeligt anføres. Desuden skal de koder, der i overensstemmelse med de fastsatte parametre identificerer blåmuslingerne, tydeligt angives på etiketten.

De produkter, hvori den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Mejillón de Galicia DOP« indgår som råvare (bl.a. hvor der er anvendt en teknologisk forarbejdnings- eller konserveringsproces), kan sendes til forbrugeren i emballage, hvor EU-logoet eventuelt anføres ved siden af ordene »elaborado con Denominación de Origen Protegida Mejillón de Galicia« med en skrifttype, der svarer til eller er mindre end sidstnævnte, forudsat at:

—	»BOB-Mejillón de Galicia« (certificeret som sådant) udgør den eneste ingrediens i varen af den omhandlede produkttype

—	brugere af ordene »Elaborado con Denominación de Origen Protegida Mejillón de Galicia« har fået tilladelse hertil.

I denne henseende tillader kontrolorganet, som har ophavsretten til den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Mejillón de Galicia DOP«, brugen af ordlyden og logoerne på etiketterne for alle produkter, der har været underkastet teknologisk forarbejdning og konservering.

Kontrolorganet opfører de producenter, der har fået tilladelse til at bruge ordene »elaborado con Denominación de Origen Mejillón de Galicia«, i de relevante registre, sikrer produkternes overensstemmelse, og at ordlyden og logoerne anvendes korrekt.

4. Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Geografisk område: Dyrkningsområdet dækker Galiciens fjorde i provinserne A Coruña og Pontevedra, der har bemyndigelse til at dyrke blåmuslinger ved brug af flåder. Disse provinser omfatter følgende områder: Ría de Ares-Sada, Ría de Muros-Noia, Ría de Arousa, Ría de Pontevedra og Ría de Vigo.

Rensnings- og ekspeditionsområdet er begrænset til kystprovinserne A Coruña og Pontevedra

5. Tilknytning til det geografiske område

Hvad angår den historiske tilknytning, udgjorde muslinger allerede for mange år siden en vigtig næringskilde for de første beboere langs den galiciske kyst. Dette vidner fund i borgvolde samt historiske dokumenter om (Navaz, 1942, Vázquez Varela og García Quintela, 1998, VVAA 1988 og 1998, Senén-López Gómez, 1999). Det er værd at bemærke, at muslingerne er blevet brugt i madlavningen siden disse tidlige tider (f.eks. ved det habsburgske hof som »escabeche real«/kongelig marinade). Historisk set er der uden tvivl en tæt tilknytning mellem Galicien og den galiciske kyst og blåmuslinger. Denne forbindelse går tilbage til det 6. århundrede før Kristi og strækker sig frem til i dag, hvilket også ses i de mange stednavne, nationale betegnelser, gastronomiske festligheder (mejillonadas) osv. Galiciens landskab ville ikke være det samme i dag uden flåderne på fjordene, som afspejler udviklingen af muslingesektoren. Der findes tilmed et specifikt ordforråd, som har sin oprindelse i dyrkningen af muslinger: mexilla (muslingeyngel), desdoble (del af fremstillingsprocessen) osv. Denne historiske tradition ligger således til grund for udviklingen af et helt særligt dyrkningssystem, som endda kendes på internationalt plan som »Galician system«. Ligeledes er der udviklet maskineri og materialer af særligt design samt en traditionel forarbejdning, der giver det særlige produkt (López Capont, 1973, López Capont og Fidalgo Fernández, 1977, Otero Pedrayo, 1980, Lorenzo, 1982, Calo-Lourido, 1985 a, b og c).

Hvad angår tilknytning til miljøet, betragtes Rías Gallegas som et økosystem, hvor der foregår en stor primærproduktion af toskallede bløddyr, og i særdeleshed blåmuslinger. Eftersom muslingerne hører til nederst i fødekæden, opnås der et højt produktionsniveau. Forskelligheder (vækst og udbytte) hos blåmuslingerne i Rías Gallegas beror på fysiologiske tilpasningsprocesser, der er knyttet til optaget af næringsstoffer (Fernández Reiriz og Labarta). Blåmuslingerne fra Rías Gallegas er særegne på grund af deres evne til af tilpasse sig økosystemet, hvilket skyldes den direkte sammenhæng mellem adgang til og kvaliteten af føde.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i nærværende forordning)

https://mar.xunta.gal/sites/default/files/fileadmin/arquivos/mar/prego_condicions_dop_mexillon_de_galicia_2020.pdf.

(1) EUT L 179 af 19.6.2014, s. 17.

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 136

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	64. årgang 19. april 2021

Indhold		Side
	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	UDTALELSER
	Europa-Kommissionen
2021/C 136/01	Udtalelse fra Kommissionen af 16. april 2021 vedrørende planen for håndtering inden bortskaffelsen af radioaktivt affald fra dekommissioneringen og demonteringen af Maišiagala-anlægget til midlertidig oplagring af radioaktivt affald beliggende i Litauen	1

	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2021/C 136/02	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.10199 — Goldman Sachs/Advania) ( 1 )	3

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Rådet
2021/C 136/03	Bekendtgørelse til visse personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP og i Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran	4
	Europa-Kommissionen
2021/C 136/04	Euroens vekselkurs — 16. april 2021	5
2021/C 136/05	Meddelelse fra Kommissionen	6

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,1986
JPY	japanske yen	130,37
DKK	danske kroner	7,4368
GBP	pund sterling	0,86793
SEK	svenske kroner	10,1055
CHF	schweiziske franc	1,1011
ISK	islandske kroner	151,90
NOK	norske kroner	10,0180
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,927
HUF	ungarske forint	361,10
PLN	polske zloty	4,5509
RON	rumænske leu	4,9263
TRY	tyrkiske lira	9,6692
AUD	australske dollar	1,5459
CAD	canadiske dollar	1,4986
HKD	hongkongske dollar	9,3152
NZD	newzealandske dollar	1,6725
SGD	singaporeanske dollar	1,5980
KRW	sydkoreanske won	1 335,70
ZAR	sydafrikanske rand	17,0967
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,8157
HRK	kroatiske kuna	7,5668
IDR	indonesiske rupiah	17 420,96
MYR	malaysiske ringgit	4,9466
PHP	filippinske pesos	58,001
RUB	russiske rubler	90,8921
THB	thailandske bath	37,420
BRL	brasilianske real	6,7400
MXN	mexicanske pesos	23,8806
INR	indiske rupee	89,2355

	V Øvrige meddelelser
	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Europa-Kommissionen
2021/C 136/06	Meddelelse til de økonomiske aktører — Ny runde af ansøgninger om suspension af den fælles toldtarifs autonome toldsatser for visse industri- og landbrugsprodukter	7
	ANDET
	Europa-Kommissionen
2021/C 136/07	Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer	8
2021/C 136/08	Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren som omhandlet i artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33	11
2021/C 136/09	Offentliggørelse af den ændrede varespecifikation efter godkendelse af en mindre ændring i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2, andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012	19


	(1) EØS-relevant tekst.